Plantekendskab

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikibooks</sitename>
    <dbname>dawikibooks</dbname>
    <base>https://da.wikibooks.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.48.0-wmf.3</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikibooks</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikibooks diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Plantekendskab</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1034</id>
    <revision>
      <id>42940</id>
      <parentid>37707</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:32:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42940</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="60780" sha1="p65mwv36e21d7adpcbw9btz19q2ophi" xml:space="preserve">[[Billede:Eriophorum-vaginatum.JPG|left|thumb|310px|&lt;small&gt;Tue-Kæruld.&lt;/small&gt;]]
&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;div align=&quot;left&quot;&gt;
&lt;p&gt;&lt;font size=&quot;+3&quot; color=&quot;light green&quot;&gt;Beskrivelser af planter,&lt;br&gt; som er vildtvoksende eller dyrket&lt;br&gt; i Danmark&lt;/font&gt;&lt;/p&gt;
&lt;/div&gt;
----
&lt;br&gt;&lt;br&gt;
Denne wikibog vil i første omgang samle sammen på de plantebeskrivelser, som er gjort færdige på den danske wikipedia. Derfor rummer bogen indtil videre kun links til disse artikler.

Yderligere viden kan skaffes via bøgerne i [[w:Bibliografi for plantekendskab|Fagbibliografien for plantekendskab]].

De botaniske navne har dele, som er beskrivende, se [[w:Botaniske artsbetegnelser|Botaniske artsbetegnelser]]

I beskrivelserne bruges en del fagord. De er forklaret i [[w:Botaniske fagudtryk|Botaniske fagudtryk]].

Plantebeskrivelserne er ordnet efter det første bogstav i planternes botaniske navne.

[http://www.pdir.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2FFiler%2FTopmenu%2FPublikationer%2FB%C3%B8ger%2FAnbefalede_plantenavne.pdf Plantedirektoratets liste over anbefalede Danske og Videnskabelige plantenavne]

De danske navne er korrigeret efter ''Plantenavne. Dyrkede og vilde planter'', {{ISBN|978-87-9131-935-8}}

&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
----

* Find planterne, ved hjælp af det første bogstav i det botaniske navn, i den nedenstående indholdsfortegnelse:


=A=
*[[w:Almindelig Ædelgran|Abies alba]] = Almindelig Ædelgran
*[[w:Langnålet Ædelgran|Abies concolor]] = Langnålet Ædelgran
*[[w:Kæmpe-Gran|Abies grandis]] = Kæmpe-Gran
*[[w:Koreansk Ædelgran|Abies koreana]] = Koreansk Ædelgran
*[[w:Klippe-Ædelgran|Abies lasiocarpa]] = Klippe-Ædelgran
*[[w:Nordmannsgran|Abies nordmanniana]] = Nordmannsgran
*[[w:Spansk Ædelgran|Abies pinsapo]] = Spansk Ædelgran
*[[w:Nobilis|Abies procera]] = Nobilis
*[[w:Gummi-Akacie|Acacia senegal]] = Gummi-Akacie
*[[w:Blågrøn Tornnød|Acaena buchananii]] = Blågrøn Tornnød
*[[w:Blød Akantus|Acanthus mollis]] = Blød Bjørnetorn eller Blød Akantus
*[[w:Navr|Acer campestre]] = Navr
*[[w:Tyrkisk Løn|Acer cappadocicum]] = Tyrkisk Løn
*[[w:Papirbark-Løn|Acer griseum]] = Papirbark-Løn
*[[w:Have-Løn|Acer micranthum]] = Have-Løn
*[[w:Japansk Løn|Acer palmatum]] = Japansk Løn
*[[w:Stribet Løn|Acer pensylvanicum]] = Stribet Løn
*[[w:Spids-Løn|Acer platanoides]] = Spids-Løn
*[[w:Ær|Acer pseudoplatanus]] = Ahorn eller Ær
*[[w:Rød Løn|Acer rubrum]] = Rød Løn
*[[w:Sølv-Løn|Acer saccharinum]] = Sølv-Løn
*[[w:Sukker-Løn|Acer saccharum]] = Sukker-Løn
*[[w:Acer shirasawanum|''Acer shirasawanum'']]
*[[w:Russisk Løn|Acer tataricum]] = Russisk Løn
*[[w:Pragt-Røllike|Achillea filipendulina]] = Pragt-Røllike
*[[w:Nyse-Røllike|Achillea ptarmica]] = Nyse-Røllike
*[[w:Alpe-Voldtimian|Acinos alpinus]] = Alpe-Voldtimian
*[[w:Almindelig Voldtimian|Acinos arvensis]] = Almindelig Voldtimian
*[[w:Hvid Druemunke|Actaea alba]] = Hvid Druemunke
*[[w:Sort Druemunke|Actaea spicata]] = Sort Druemunke
*[[w:Kamæleonbusk|Actinidia kolomikta]] = Kamæleonbusk
*[[w:Vår-Adonis|Adonis vernalis]] = Vår-Adonis
*[[w:Desmerurt|Adoxa moschatellina]] = Desmerurt
*[[w:Aegilops speltoides|''Aegilops speltoides'']]
*[[w:Skvalderkål|Aegopodium podagraria]] = Skvalderkål
*[[w:Almindelig Hestekastanje|Aesculus hippocastanum]] = Almindelig Hestekastanje
*[[w:Almindelig Agermåne|Agrimonia eupatoria]] = Almindelig Agermåne
*[[w:Almindelig Klinte|Agrostemma githago]] = Almindelig Klinte
*[[w:Kryb-Hvene|Agrostis stolonifera]] = Kryb-Hvene
*[[w:Skyrækker|Ailanthus altissima]] = Skyrækker
*[[w:Pyramide-Læbeløs|Ajuga pyramidalis]] = Pyramide-Læbeløs
*[[w:Krybende Læbeløs|Ajuga reptans]] = Krybende Læbeløs
*[[w:Femfingret Akebia|Akebia quinata]] = Femfingret Akebia
*[[w:Færøsk Løvefod|Alchemilla faeroensis]] = Færøsk Løvefod
*[[w:Almindelig Løvefod|Alchemilla vulgaris]] = Almindelig Løvefod
*[[w:Almindelig Løgkarse|Alliaria petiolata]] = Almindelig Løgkarse
*[[w:Porre-Løg|Allium ampeloprasum]] = Porre-Løg
*[[w:Kepa-Løg|Allium cepa]] = Kepa-Løg
*[[w:Gul Løg|Allium flavum]] = Gul Løg
*[[w:Vild Løg|Allium oleraceum]] = Vild Løg
*[[w:Porre|Allium porrum]] = Porre
*[[w:Rams-Løg|Allium ursinum]] = Rams-Løg
*[[w:Almindelig Sandløg|Allium vineale]] = Almindelig Sandløg
*[[w:Hjertebladet El|Alnus cordata]] = Hjertebladet El
*[[w:Rød-El|Alnus glutinosa]] = Rød-El
*[[w:Grå-El|Alnus incana]] = Hvid-El eller Grå-El
*[[w:Grøn-El|Alnus viridis]] = Grøn-El
*[[w:Læge-Aloë|Aloë vera]] = Læge-Aloë
*[[w:Citron-Aloysia|Aloysia citrodora]] = Citron-Aloysia
*[[w:Grådodder|Alyssum alyssoides]] = Grådodder
*[[w:Belladonnalilje|Amaryllis belladonna]] = Belladonnalilje
*[[w:Bynke-Ambrosie|Ambrosia artemisiifolia]] = Bynke-Ambrosie
*[[w:Allegheny-Bærmispel|Amelanchier laevis]] = Allegheny-Bærmispel
*[[w:Rundbladet Bærmispel|Amelanchier ovalis]] = Rundbladet Bærmispel
*[[w:Aks-Bærmispel|Amelanchier spicata]] = Aks-Bærmispel
*[[w:Canadisk Bærmispel|Amelanchier lamarckii]] = Canadisk Bærmispel
*[[w:Sand-Hjælme|Ammophila arenaria]] = Sand-Hjælme
*[[w:Rød Arve|Anagallis arvensis]] = Rød Arve
*[[w:Almindelig Perlekurv|Anaphalis margaritaceae]] = Almindelig Perlekurv
*[[w:Læge-Oksetunge|Anchusa officinalis]] = Læge-Oksetunge
*[[w:Almindelig Rosmarinlyng|Andromeda polifolia]] = Almindelig Rosmaringlyng
*[[w:Høst-Anemone|Anemone hupehensis]] =  Høst-Anemone
*[[w:Bjerg-Anemone|Anemone narcissiflora]] = Bjerg-Anemone
*[[w:Hvid Anemone|Anemone nemorosa]] = Hvid Anemone
*[[w:Gul Anemone|Anemone ranunculoides]] = Gul Anemone
*[[w:Sommer-Anemone|Anemone sylvestris]] = Sommer Anemone
*[[w:Kvan|Angelica archangelica]] = Kvan
*[[w:Almindelig Angelik|Angelica sylvestris]] = Almindelig Angelik
*[[w:Almindelig Kattefod|Antennaria dioica]] =  Almindelig Kattefod
*[[w:Farve-Gåseurt|Anthemis tinctoria]] = Farve-Gåseurt
*[[w:Grenet Edderkopurt|Anthericum ramosum]] = Grenet Edderkopurt
*[[w:Vellugtende Gulaks|Anthoxanthum odoratum]] = Vellugtende Gulaks
*[[w:Have-Kørvel|Anthriscus cerefolium]] = Have-Kørvel
*[[w:Gul Rundbælg|Anthyllis vulneraria]] = Gul Rundbælg
*[[w:Have-Løvemund|Antirrhinum majus]] = Have-Løvemund
*[[w:Langsporet Akeleje|Aquilegia x cultorum]] = Langsporet Akeleje
*[[w:Almindelig Akeleje|Aquilegia vulgaris]] = Almindelig Akeleje
*[[w:Almindelig Gåsemad|Arabidopsis thaliana]] = Almindelig Gåsemad
*[[w:Manchurisk Aralie|Aralia elata]] = Manchurisk Aralie eller Fandens Spadserestok
*[[w:Abetræ|Araucaria araucana]] = Abetræ eller Abernes skræk
*[[w:Stuegran|Araucaria heterophylla]] = Stuegran
*[[w:Almindelig Jordbærtræ|Arbutus unedo]] = Almindelig Jordbærtræ
*[[w:Filtet Burre|Arctium tomentosum]] = Filtet Burre
*[[w:Hede-Melbærris|Arctostaphylos uva-ursi]] = Hede-Melbærris
*[[w:Amerikansk Snabelkalla|Arisaema triphyllum]] = Amerikansk Snabelkalla
*[[w:Hjertebladet Slangerod|Aristolochia clematitis]] = Hjertebladet Slangerod
*[[w:Volverlej|Arnica montana]] = Volverlej
*[[w:Sortfrugtet Surbær|Aronia melanocarpa]] = Sortfrugtet Surbær
*[[w:Almindelig Draphavre|Arrhenaterum elatius]] = Almindelig Draphavre
*[[w:Mark-Bynke|Artemisia campestris]] = Mark-Bynke
*[[w:Estragon|Artemisia dracunculus]] = Estragon
*[[w:Strand-Malurt|Artemisia maritima]] = Strand-Malurt
*[[w:Grå-Bynke|Artemisia vulgaris]] = Grå-Bynke
*[[w:Plettet Arum|Arum maculatum]] = Plettet Arum
*[[w:Almindelig Hasselurt|Asarum europaeum]] = Almindelig Hasselurt
*[[w:Rav-Silkeplante|Asclepias curassavica]] =  Rav-Silkeplante
*[[w:Rooibos|Aspalathus linearis]] = Rooibos
*[[w:Almindelig Asparges|Asparagus officinalis]] = Almindelig Asparges
*[[w:Hjortetunge|Asplenium scolopendrium]] = Hjortetunge
*[[w:Hjertebladet Asters|Aster cordifolius]] = Hjertebladet Asters
*[[w:Guld-Asters|Aster linosyris]] = Guld-Asters
*[[w:Strand-Asters|Aster tripolium]] = Strand-Asters
*[[w:Almindelig Fjerbregne|Athyrium filix-femina]] = Almindelig Fjerbregne
*[[w:Arends-Pragtspir|Astilbe x arendsii]] = Arends-Pragtspir eller Arends-Astilbe
*[[w:Dansk Astragel|Astragalus danicus]] =  Dansk Astragel
*[[w:Sød Astragel|Astragalus glycyphyllos]] = Sød Astragel
*[[w:Strand-Mælde|Atriplex litoralis]] =  Strand-Mælde
*[[w:Svine-Mælde|Atriplex patula]] =  Svine-Mælde
*[[w:Galnebær|Atropa belladonna]] = Galnebær
*[[w:Aubrieta x cultorum|Aubrieta x cultorum]]
*[[w:Have-Aucuba|Aucuba japonica]] = Have-Aucuba eller Paletblad
*[[w:Trefliget Gummipude|Azorella trifurcata]] = Trefliget Gummipude

=B=
*[[w:Bacopa caroliniana|''Bacopa caroliniana'']]
*[[w:Almindelig Vinterkarse|Barbarea vulgaris]] = Almindelig Vinterkarse
*[[w:Tætfrugtet Berberis|Berberis aggregata]] = Tætfrugtet Berberis
*[[w:Lancetbladet Berberis|Berberis gagnepainii]] = Lancetbladet Berberis
*[[w:Julianes Berberis|Berberis julianae]] = Julianes Berberis
*[[w:Thunbergs Berberis|Berberis thunbergii]] = Thunbergs Berberis
*[[w:Vorte-Berberis|Berberis verruculosa]] = Vorte-Berberis
*[[w:Almindelig Berberis|Berberis vulgaris]] = Almindelig Berberis
*[[w:Hjerte-Kæmpestenbræk|Bergenia cordifolia]] = Hjerte-Kæmpestenbræk eller Elefantøre
*[[w:Rød-Birk|Betula albosinensis]] = Rød-Birk
*[[w:Kobber-Birk|Betula albosinensis var septentrionalis]] = Kobber-Birk
*[[w:Østasiatisk Birk|Betula davurica]] = Østasiatisk Birk
*[[w:Kamtjatka-Birk|Betula ermanii]] = Kamtjatka-Birk
*[[w:Vorte-Birk|Betula pendula]] = Vorte-Birk
*[[w:Dun-Birk|Betula pubescens]] = Dun-Birk
*[[w:Himalaya-Birk|Betula utilis]] = Himalaya-Birk
*[[w:Fliget Brøndsel|Bidens tripartita]] = Fliget Brøndsel
*[[w:Almindelig Kambregne|Blechnum spicant]] = Almindelig Kambregne
*[[w:Almindelig Hjulkrone|Borago officinalis]] = Almindelig Hjulkrone
*[[w:Almindelig Månerude|Botrychium lunaria]] = Almindelig Månerude
*[[w:Bakke-Stilkaks|Brachypodium pinnatum]] = Bakke-Stilkaks
*[[w:Raps|Brassica napus]] = Raps
*[[w:Bjerg-Stenfrø|Buglossoides purpurocaerulea]] = Bjerg-Stenfrø
*[[w:Småbladet Buddleja|Buddleja alternifolia]] = Småbladet Buddleja
*[[w:Almindelig Sommerfuglebusk|Buddleja davidii]] = Almindelig Sommerfuglebusk
*[[w:Brudelys|Butomus umbellatus]] = Brudelys
*[[w:Almindelig Buksbom|Buxus sempervirens]] = Almindelig Buksbom

=C=
*[[w:Almindelig Strandsennep|Cakile maritima]] = Almindelig Strandsennep
*[[w:Bjerg-Rørhvene|Calamagrostis epigeios]] = Bjerg-Rørhvene
*[[w:Have-Morgenfrue|Calendula officinalis]] = Have-Morgenfrue
*[[w:Roset-Vandstjerne|Callitriche cophocarpa]] = Roset-Vandstjerne
*[[w:Nutka-Cypres|Callitropsis nootkatensis]] = Nutka-Cypres (tidligere: ''Chamaecyparis nootkatensis'')
*[[w:Hedelyng|Calluna vulgaris]] = Hedelyng
*[[w:Californisk Flodceder|Calocedrus decurrens]] = Californisk Flodceder
*[[w:Carolina-Kanelbusk|Calycanthus florida]] =  Carolina-Kanelbusk
*[[w:Gærde-Snerle|Calystegia sepium]] = Gærde-Snerle
*[[w:Spiselig Kamassia|Camassia quamash]] = Spiselig Kamassia
*[[w:Tebusk|Camellia sinensis]] = Tebusk
*[[w:Nøgle-Klokke|Campanula glomerata]] = Nøgle-Klokke
*[[w:Smalbladet Klokke|Campanula persicifoli]] = Smalbladet Klokke
*[[w:Ensidig Klokke|Campanula rapunculoides]] = Ensidig Klokke
*[[w:Liden Klokke|Campanula rotundifolia]] = Liden Klokke eller Blå-Klokke
*[[w:Almindelig Hamp|Cannabis sativa]] = Almindelig Hamp
*[[w:Ylang-Ylang|Cananga odorata]] = Ylang-Ylang
*[[w:Kapersplanten|Capparis spinosa]] = Kapersplanten
*[[w:Almindelig Hyrdetaske|Capsella bursa-pastoris]] = Almindelig Hyrdetaske
*[[w:Spansk Peber|Capsicum annuum]] = Spansk Peber
*[[w:Sibirisk Ærtetræ|Caragana arborescens]] = Sibirisk Ærtetræ
*[[w:Eng-Karse|Cardamine pratensis]] = Eng-Karse
*[[w:Kær-Star|Carex acutiformis]] = Kær-Star
*[[w:Grå Star|Carex canescens]] = Grå Star
*[[w:Blågrøn Star|Carex flacca]] = Blågrøn Star
*[[w:Jord-Star|Carex humilis]] = Jord-Star
*[[w:Bakke-Star|Carex montana]] = Bakke-Star
*[[w:Japansk Star|Carex morrowii]] = Japansk Star
*[[w:Almindelig Star|Carex nigra]] = Almindelig Star
*[[w:Top-Star|Carex paniculata]] = Top-Star
*[[w:Kæmpe-Star|Carex pendula]] = Kæmpe-Star
*[[w:Vejbred-Star|Carex plantaginea]] = Vejbred-Star
*[[w:Akselblomstret Star|Carex remota]] = Akselblomstret Star
*[[w:Skov-Star|Carex sylvatica]] = Skov-Star
*[[w:Almindelig Avnbøg|Carpinus betulus]] = Almindelig Avnbøg
*[[w:Viol-Blåskæg|Caryopteris incana]] = Viol-Blåskæg
*[[w:Ægte Kastanje|Castanea sativa]] = Ægte Kastanje
*[[w:Dynd-Tæppegræs|Catabrosa aquatica]] = Dynd-Tæppegræs
*[[w:Almindelig Trompetkrone|Catalpa bignonioides]] = Almindelig Trompetkrone
*[[w:Atlas-Ceder|Cedrus atlantica]] = Atlas-Ceder
*[[w:Himalaya-Ceder|Cedrus deodara]] = Himalaya-Ceder
*[[w:Amerikansk Celaster|Celastrus scandens]] = Amerikansk Celaster
*[[w:Kornblomst|Centaurea cyanus]] = Kornblomst
*[[w:Almindelig Knopurt|Centaurea jacea]] = Almindelig Knopurt
*[[w:Stor Knopurt|Centaurea scabiosa]] = Stor Knopurt
*[[w:Mark-Tusindgylden|Centaurium erythraea]] = Mark-Tusindgylden
*[[w:Rød Sporebaldrian|Centranthus ruber]] = Rød Sporebaldrian
*[[w:Amerikansk Knapbusk|Cephalanthus occidentalis]] = Amerikansk Knapbusk
*[[w:Almindelig Hønsetarm|Cerastium fontanum]] = Almindelig Hønsetarm
*[[w:Almindelig Hjertetræ|Cercidiphyllum japonicum]] = Almindelig Hjertetræ
*[[w:Stort Hjertetræ|Cercidiphyllum magnificum]] = Stort Hjertetræ eller Honshu-Hjertetræ
*[[w:Lille Japankvæde|Chaenomeles japonica]] = Lille Japankvæde
*[[w:Ædel-Cypres|Chamaecyparis lawsoniana]] = Ædel-Cypres
*''Chamaecyparis nootkatensis'', se [[w:Nutka-Cypres|Callitropsis nootkatensis]]
*[[w:Solcypres|Chamaecyparis obtusa]] = Solcypres
*[[w:Ærtecypres|Chamaecyparis pisifera]] =  Ærtecypres
*[[w:Hvid Ædelcypres|Chamaecyparis thyoides]] =  Hvid Ædelcypres
*[[w:Purpur-Gyvel|Chamaecytisus purpureus]] = Purpur-Gyvel
*[[w:Læderløv|Chamaedaphne calyculata]] = Læderløv
*[[w:Almindelig Gederams|Chamerion angustifolium]] = Almindelig Gederams
*[[w:Sneflokketræ|Chionanthus virginicus]] = Sneflokketræ
*[[w:Almindelig Milturt|Chrysosplenium alternifolium]] = Almindelig Milturt
*[[w:Kikært|Cicer arietinum]] = Kikært
*[[w:Almindelig Cikorie|Cichorium intybus]] = Almindelig Cikorie
*[[w:Ager-Tidsel|Cirsium arvense]] = Ager-Tidsel
*[[w:Russer-Vin|Cissus antarctica]] = Russer-Vin
*[[w:Mandarin (Citrus reticulata)|Citrus reticulata]] = Mandarin
*[[w:Vellugtende Skovranke|Clematis flammula]] = Vellugtende Skovranke
*[[w:Bjerg-Skovranke|Clematis montana]] = Bjerg-Skovranke
*[[w:Hvid Staudeklematis|Clematis recta]] = Hvid Staudeklematis
*[[w:Nikkende Skovranke|Clematis rehderiana]] = Nikkende Skovranke
*[[w:Opret Skovranke|Clematis stans]] = Opret Skovranke
*[[w:Almindelig Skovranke|Clematis vitalba]] = Almindelig Skovranke
*[[w:Italiensk Skovranke|Clematis viticella]] = Italiensk Skovranke
*[[w:Almindelig Skæbnetræ|Clerodendrum trichotomum]] = Almindelig Skæbnetræ
*[[w:Konvalbusk|Clethra alnifolia]] = Konvalbusk
*[[w:Kransbørste|Clinopodium vulgare]] = Kransbørste
*[[w:Ægte Kaffe|Coffea arabica]] = Ægte Kaffe
*[[w:Høst-Tidløs|Colchicum autumnale]] = Høst-Tidløs
*[[w:Almindelig Blærebælg|Colutea arborescens]] = Almindelig Blærebælg
*[[w:Almindelig Bregnepors|Comptonia peregrina]] = Almindelig Bregnepors
*[[w:Liljekonval|Convallaria majalis]] = Liljekonval
*[[w:Busk-Snerle|Convolvulus dorycnium]] = Busk-Snerle
*[[w:Canadisk Bakkestjerne|Conyza canadensis]] = Canadisk Bakkestjerne
*[[w:Høj Skønhedsøje|Coreopsis tripteris]] = Høj Skønhedsøje
*[[w:Krans-Skønhedsøje|Coreopsis verticillata]] =  Krans-Skønhedsøje
*[[w:Hvid Kornel|Cornus alba]] = Hvid Kornel
*[[w:Kanadisk Hønsebær|Cornus canadensis]] = Kanadisk Hønsebær
*[[w:Etage-Kornel|Cornus controversa]] = Etage-Kornel
*[[w:Kirsebær-Kornel|Cornus mas]] = Kirsebær-Kornel
*[[w:Rød Kornel|Cornus sanguinea]] = Rød Kornel
*[[w:Pile-Kornel|Cornus sericea]] = Pile-Kornel eller Gulgrenet Kornel
*[[w:Svensk Hønsebær|Cornus suecica]] = Svensk Hønsebær
*[[w:Skede-Kronvikke|Coronilla vaginalis]] = Skede-Kronvikke
*[[w:Pampasgræs|Cortaderia selloana]] = Pampasgræs
*[[w:Hulrodet Lærkespore|Corydalis cava]] = Hulrodet Lærkespore 
*[[w:Gul Lærkespore|Corydalis lutea]] = Gul Lærkespore
*[[w:Amerikansk Hassel|Corylus americana]] = Amerikansk Hassel
*[[w:Almindelig Hassel|Corylus avellana]] = Almindelig Hassel eller Skov-Hassel
*[[w:Storfrugtet Hassel|Corylus avellana var. maxima]] = Storfrugtet Hassel
*[[w:Tyrkisk Hassel|Corylus colurna]] = Tyrkisk Hassel eller Træ-Hassel
*[[w:Næb-Hassel|Corylus cornuta]] = Næb-Hassel
*[[w:Almindelig Sandskæg|Corynephorus canescens]] = Almindelig Sandskæg
*[[w:Parykbusk|Cotinus coggygria]] = Parykbusk
*[[w:Bulet Dværgmispel|Cotoneaster bullatus]] = Bulet Dværgmispel
*[[w:Krybende Dværgmispel|Cotoneaster dammeri]] = Krybende Dværgmispel
*[[w:Vifte-Dværgmispel|Cotoneaster divaricatus]] = Vifte-Dværgmispel eller Udspærret Dværgmispel
*[[w:Rød Dværgmispel|Cotoneaster integerrimus]] = Rød Dværgmispel
*[[w:Mangeblomstret Dværgmispel|Cotoneaster multiflorus]] = Mangeblomstret Dværgmispel
*[[w:Pilebladet Dværgmispel|Coteoneaster salicifolius]] = Pilebladet Dværgmispel
*[[w:Cotoneaster_x_watereri|Cotoneaster x watereri]] = Dværgmispel-krydsning
*[[w:Hanespore-Hvidtjørn|Crataegus crus-galli]] = Hanespore-Hvidtjørn
*[[w:Almindelig Hvidtjørn|Crataegus laevigata]] = Almindelig Hvidtjørn
*[[w:Engriflet Hvidtjørn|Crataegus monogyna]] = Éngriflet Hvidtjørn
*[[w:Havemontbretia|Crocosmia x crocosmiiflora]] = Havemontbretia
*[[w:Sne-Krokus|Crocus tommasinianus]] = Sne-Krokus
*[[w:Vår-Krokus|Crocus vernus]] = Vår-Krokus
*[[w:Japansk Kryptomeria|Cryptomeria japonica]] = Japanske Kryptomeria
*[[w:Almindelig Cypres|Cupressus sempervirens]] = Almindelig Cypres
*[[w:Vedbend-Torskemund|Cymbalaria muralis]] = Vedbend-Torskemund
*[[w:Spidskommen|Cuminum cyminum]] = Spidskommen
*[[w:Almindelig Kamgræs|Cynosurus cristatus]] = Almindelig Kamgræs
*[[w:Stor Fruesko|Cypripedium calceolus]] = Stor Fruesko
*[[w:Vår-Gyvel|Cytisus x praecox]] = Vår-Gyvel

=D=
*[[w:Plettet Gøgeurt|Dactylorhiza maculata]] =  Plettet Gøgeurt
*[[w:Balkan-Dafne|Daphne blagayana]] = Balkan-Dafne
*[[w:Laurbær-Dafne|Daphne laureola]] = Laurbær-Dafne
*[[w:Peberbusk|Daphne mezereum]] = Peberbusk
*[[w:Daphne tangutica|''Daphne tangutica'']] = &quot;Tungusisk Dafne&quot;
*[[w:Almindelig Buskpotentil|Dasiphora fruticosa]] = Almindelig Buskpotentil
*[[w:Duetræ|Davidia involucrata]] = Duetræ
*[[w:Blåbælg|Decaisnea fargesii]] = Blåbælg
*[[w:Mose-Bunke|Deschampsia caespitosa]] = Mose-Bunke
*[[w:Bølget Bunke|Deschampsia flexuosa]] = Bølget Bunke
*[[w:Lille stjernetop|Deutzia gracilis]] = Lille stjernetop
*[[w:Stor Stjernetop|Deutzia scabra]] = Stor Stjernetop
*[[w:Karteuser-Nellike|Dianthus carthusianorum]] = Karteuser-Nellike
*[[w:Bakke-Nellike|Dianthus deltoides]] = Bakke-Nellike
*[[w:Fjer-Nellike|Dianthus plumarius]] = Fjer-Nellike
*[[w:Strand-Nellike|Dianthus superbus]] =  Strand-Nellike
*[[w:Småhjerte|Dicentra formosa]] = Småhjerte
*[[w:Hvid Diktam|Dictamnus albus]] = Hvid Diktam
*[[w:Ustilket Klokkebusk|Diervilla sessilifolia]] = Ustilket Klokkebusk
*[[w:Gul Fingerbøl|Digitalis lutea]] = Gul Fingerbøl
*[[w:Almindelig Fingerbøl|Digitalis purpurea]] = Almindelig Fingerbøl
*[[w:Almindelig Kaki|Diospyros kaki]] =  Almindelig Kaki
*[[w:Amerikansk Kaki|Diospyros virginiana]] = Amerikansk Kaki
*[[w:Ægte Kartebolle|Dipsacus sativus]] = Ægte Kartebolle
*[[w:Stivbladet Draba|Draba aizoides]] =  Stivbladet Draba
*[[w:Rundbladet Soldug|Drosera rotundifolia]] = Rundbladet Soldug
*[[w:Almindelig Rypelyng|Dryas octopetala]] = Almindelig Rypelyng
*[[w:Dryas x suendermanni|''Dryas x suendermanni'']], en Rypelyng-hybrid
*[[w:Almindelig Mangeløv|Dryopteris filix-mas]] = Almindelig Mangeløv

=E=
*[[w:Have-Purpursolhat|Echinacea purpurea]] = Have-Purpursolhat
*[[w:Glat Tidselkugle|Echinops ritro]] = Glat Tidselkugle
*[[w:Almindelig Slangehoved|Echium vulgare]] = Almindelig Slangehoved
*[[w:Smalbladet Sølvblad|Elaeagnus angustifolia]] = Smalbladet Sølvblad
*[[w:Bredbladet Sølvblad|Elaeagnus commutata]] = Bredbladet Sølvblad
*[[w:Skærm-Sølvblad|Elaeagnus umbellata]] = Skærm-Sølvblad
*[[w:Almindelig Tornaralie|Eleuterococcus sieboldianus]] = Almindelig Tornaralie
*[[w:Almindelig Kvik|Elytrigia repens]] = Almindelig Kvik
*[[w:Pagodebusk|Enkianthus campanulatus]] = Pagodebusk
*[[w:Almindelig Ledris|Ephedra foemina]] =  Almindelig Ledris
*[[w:Glat Dueurt|Epilobium montanum]] = Glat Dueurt
*[[w:Finnet Bispehue|Epimedium pinnatum]] = Finnet Bispehue
*[[w:Epiphyllum oxypetalum|''Epiphyllum oxypetalum'']]
*[[w:Ager-Padderok|Equisetum arvense]] = Ager-Padderok
*[[w:Dynd-Padderok|Equisetum fluviatile]] = Dynd-Padderok
*[[w:Skavgræs|Equisetum hyemale]] = Skavgræs
*[[w:Kær-Padderok|Equisetum palustre]] = Kær-Padderok
*[[w:Lund-Padderok|Equisetum pratense]] = Lund-Padderok
*[[w:Elfenbens-Padderok|Equisetum telmateia]] = Elfenbens-Padderok
*[[w:Liden Padderok|Equisetum variegatum]] = Liden Padderok
*[[w:Have-Erantis|Eranthis hyemalis]] = Have-Erantis
*[[w:Træ-Lyng|Erica arborea]] = Træ-Lyng
*[[w:Vår-Lyng|Erica carnea]] = Vår-Lyng
*[[w:Grå-Lyng|Erica cinerea]] = Grå-Lyng
*[[w:Klokke-Lyng|Erica tetralix]] = Klokke-Lyng
*[[w:Høst-Lyng|Erica vagans]] = Høst-Lyng
*[[w:Bitter Bakkestjerne|Erigeron acris]] = Bitter Bakkestjerne
*[[w:Smalstråle|Erigeron annuus]] = Smalstråle
*[[w:Smalbladet Kæruld|Eriophorum angustifolium]] = Smalbladet Kæruld
*[[w:Tue-Kæruld|Eriophorum vaginatum]] = Tue-Kæruld
*[[w:Alpe-Mandstro|Eryngium alpinum]] = Alpe-Mandstro
*[[w:Bjerg-Mandstro|Eryngium campestre]] =  Bjerg-Mandstro
*[[w:Strand-Mandstro|Eryngium maritimum]] = Strand-Mandstro
*[[w:Russisk Mandstro|Eryngium planum]] = Russisk Mandstro
*[[w:Rød Eskallonia|Escallonia rubra]] = Rød Eskallonia
*[[w:Hvid Eskallonia|Escallonia virgata]] = Hvid Eskallonia
*[[w:Almindelig Benved|Euonymus europaeus]] = Almindelig Benved
*[[w:Krybende Benved|Euonymus fortunei]] = Krybende Benved
*[[w:Hamp-Hjortetrøst|Eupatorium cannabinum]] = Hamp-Hjortetrøst
*[[w:Rød Hjortetrøst|Eupatorium purpureum]] = Rød Hjortetrøst
*[[w:Hvid Hjortetrøst|Eupatorium rugosum]] = Hvid Hjortetrøst
*[[w:Cypres-Vortemælk|Euphorbia cyparissias]] = Cypres-Vortemæk
*[[w:Julestjerne|Euphorbia pulcherrima]] = Julestjerne
*[[w:Spids Øjentrøst|Euphrasia stricta]] = Spids Øjentrøst
*[[w:Almindelig Perlebusk|Exochorda racemosa]] = Almindelig Perlebusk

=F=
*[[w:Japansk Bøg|Fagus crenata]] = Japansk Bøg
*[[w:Amerikansk Bøg|Fagus grandifolia]] = Amerikansk Bøg
*[[w:Almindelig Bøg|Fagus sylvatica]] = Almindelig Bøg
**[[w:Orientalsk Bøg|Fagus sylvatica subsp. Orientalis]] =  Orientalsk Bøg
*[[w:Sølvregn|Fallopia baldschuanica]] = Sølvregn eller Arkitektens Trøst
*[[w:Snerle-Pileurt|Fallopia convolvulus]] = Snerle-Pileurt
*[[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt
*[[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt
*[[w:Gul Bambus|Fargesia murielae]] = Gul Bambus
*[[w:Regnbue-Svingel|Festuca amethystina]] = Regnbue-Svingel
*[[w:Fåre-Svingel|Festuca ovina]] = Fåre-Svingel
*[[w:Rød Svingel|Festuca rubra]] = Rød Svingel
*[[w:Valais-Svingel|Festuca valesiaca]] = &quot;Valais-Svingel&quot; (ikke-anerkendt navn)
*Ficaria verna, se [[w:Almindelig Vorterod|Ranunculus ficaria]] = Almindelig Vorterod
*[[w:Almindelig Mjødurt|Filipendula ulmaria]] = Almindelig Mjødurt
*[[w:Knoldet Mjødurt|Filipendula vulgaris]] = Knoldet Mjødurt
*[[w:Have-Forsythia|Forsythia x intermedia]] = Have-Forsythia
*[[w:Stor troldel|Fothetgilla major]] = Stor troldel
*[[w:Have-Jordbær|Fragaria x ananassa]] = Have-Jordbær
*[[w:Skov-Jordbær|Fragaria vesca]] = Skov-Jordbær
*[[w:Bakke-Jordbær|Fragaria viridis]] = Bakke-Jordbær
*[[w:Tørst|Frangula alnus]] = Tørst
*[[w:Smalbladet Ask|Fraxinus angustifolia]] = Smalbladet Ask
*[[w:Almindelig Ask|Fraxinus excelsior]] = Almindelig Ask
*[[w:Manna-Ask|Fraxinus ornus]] = Manna-Ask
*[[w:Almindelig Vibeæg|Fritillaria meleagris]] =  Almindelig Vibeæg
*[[w:Hæk-Fuksia|Fuchsia magellanica]] = Hæk-Fuksia eller Have-Fuksia
*[[w:Læge-Jordrøg|Fumaria officinalis]] = Læge-Jordrøg

=G=
*[[w:Almindelig Vintergæk|Galanthus nivalis]] =  Almindelig Vintergæk
*[[w:Hamp-Hanekro|Galeopsis speciosa]] = Hamp-Hanekro
*[[w:Almindelig Hanekro|Galeopsis tetrahit]] = Almindelig Hanekro
*[[w:Burre-Snerre|Galium aparine]] = Burre-Snerre
*[[w:Trenervet Snerre|Galium boreale]] = Trenervet Snerre
*[[w:Skovmærke|Galium odoratum]] = Skovmærke eller Bukkar
*[[w:Myrtekrukke|Gaultheria miqueliana]] = Myrtekrukke
*[[w:Nedliggende Bjergte|Gaultheria procumbens]] = Nedliggende Bjergte
*[[w:Busket Bjergte|Gaultheria shallon]] = Busket Bjergte
*[[w:Busk-Bukkelbær|Gaylussacia dumosa]] =  Busk-Bukkelbær
*[[w:Engelsk Visse|Genista anglica]] = Engelsk Visse
*[[w:Håret Visse|Genista pilosa]] = Håret Visse
*[[w:Farve-Visse|Genista tinctoria]] = Farve-Visse
*[[w:Gul Ensian|Gentiana lutea]] = Gul Ensian
*[[w:Klokke-Ensian|Gentiana pneumonanthe]] = Klokke-Ensian
*[[w:Bølgekronet Storkenæb|Geranium phaeum]] = Bølgekronet Storkenæb
*[[w:Eng-Storkenæb|Geranium pratense]] = Eng-Storkenæb
*[[w:Blodrød storkenæb|Geranium sanguineum]] = Blodrød storkenæb
*[[w:Skov-Storkenæb|Geranium sylvaticum]] = Skov-Storkenæb
*[[w:Eng-Nellikerod|Geum rivale]] = Eng-Nellikerod
*[[w:Tempeltræ|Ginkgo biloba]] = Tempeltræ
*[[w:Korn-Gladiolus|Gladiolus italicus]] = Korn-Gladiolus
*[[w:Strand-Hornskulpe|Glaucium flavum]] = Strand-Hornskulpe
*[[w:Gul Okseøje|Glebionis segetum]] (synonym: Chrysanthemum segetum) = Gul Okseøje
*[[w:Almindelig Korsknap|Glechoma hederacea]] = Almindelig Korsknap
*[[w:Almindelig Tretorn|Gleditsia triacanthos]] = Almindelig Tretorn
*[[w:Manna-Sødgræs|Glyceria fluitans]] = Manna-Sødgræs
*[[w:Høj Sødgræs|Glyceria maxima]] = Høj Sødgræs
*[[w:Glat Lakrids|Glycyrrhiza glabra]] = Glat Lakrids
*[[w:Læge-Nådesurt|Gratiola officinalis]] = Læge-Nådesurt
*[[w:Ildland-Gunnera|Gunnera magellanica]] = Ildland-Gunnera
*[[w:Flerårig Brudeslør|Gypsophila paniculata]] = Flerårig Brudeslør

=H=
*[[w:Vårskærm|Hacquetia epipactis]] = Vårskærm
*[[w:Blåtræ|Haematoxylon campechianum]] = Blåtræ
*[[w:Kinesisk Troldnød|Hamamelis mollis]] = Kinesisk Troldnød
*[[w:Virginsk Troldnød|Hamamelis virginiana]] = Virginsk Troldnød
*[[w:Almindelig Vedbend|Hedera helix]] = Almindelig Vedbend eller Efeu
*[[w:Irsk Vedbend|Hedera hibernica]] = Irsk Vedbend
*[[w:Staude-Solsikke|Helianthus pauciflorus]] = Staude-Solsikke
*[[w:Jordskok|Helianthus tuberosus]] = Jordskok
*[[w:Gul Evighedsblomst|Helichrysum arenarium]] = Gul Evighedsblomst
*[[w:Alpe-Enghavre|Helictotrichon sempervirens]] = Alpe-Enghavre
*[[w:Ægte Heliotrop|Heliotropium arborescens]] = Ægte Heliotrop
*[[w:Almindelig Julerose|Helleborus niger]] = Almindelig Julerose
*[[w:Påskeklokke|Helleborus orientalis]] = Påskeklokke
*[[w:Daglilje-krydsning|Hemerocallis x hybrida]] = Daglilje-krydsning
*[[w:Blå Anemone|Hepatica nobilis]] = Blå Anemone
*[[w:Amerikansk Alunrod|Heuchera americana]] = Amerikansk Alunrod
*[[w:Purpurklokke|Heuchera sanguinea]] = Purpurklokke
*[[w:Syrisk rose|Hibiscus syriacus]] = Syrisk rose
*[[w:Pomerans-Høgeurt|Hieracium aurantiacum]] = Pomerans-Høgeurt
*[[w:Hvidstribet Ridderstjerne|Hippeastrum vittatum]] =  Hvidstribet Ridderstjerne
*[[w:Gul Hestesko|Hippocrepis comosa]] = Gul Hestesko
*[[w:Almindelig Havtorn|Hippophaë rhamnoides]] = Almindelig Havtorn eller Sandtorn
*[[w:Vandspir|Hippuris vulgaris]] = Vandspir eller Hestehale
*[[w:Fløjlsgræs|Holcus lanatus]] = Fløjlsgræs
*[[w:Krybende Hestegræs|Holcus mollis]] = Krybende Hestegræs
*[[w:Strandarve|Honckenya peploides]] = Strandarve
*[[w:Hosta sieboldiana|Hosta sieboldiana]]
*[[w:Almindelig Humle|Humulus lupulus]] = Almindelig Humle
*[[w:Almindelig Hyacint|Hyacinthus orientalis]] = Almindelig Hyacint
*[[w:Almindelig Klokkeskilla|Hyacinthoides non-scripta]] = Almindelig Klokkeskilla
*[[w:Klatre-Hortensias|Hydrangea anomala ssp. petiolaris]] = Klatre-Hortensia
*[[w:Havehortensia|Hydrangea paniculata]] = Havehortensia
*[[w:Almindelig Sankthansurt|Hylotelephium telephium]] =  Almindelig Sankthansurt
*[[w:Almindelig Bulmeurt|Hyoscyamus niger]] = Almindelig Bulmeurt
*[[w:Bær-Perikon|Hypericum androsaemum]] = Bær-Perikon
*[[w:Storblomstret Perikon|Hypericum calycinum]] = Storblomstret Perikon
*[[w:Stinkende Perikon|Hypericum hircinum]] = Stinkende Perikon
*[[w:Kinesisk perikon|Hypericum hookerianum]] = Kinesisk perikon
*[[w:Prikbladet Perikon|Hypericum perforatum]] = Prikbladet Perikon
*[[w:Ægte Isop|Hyssopus officinalis]] = Ægte Isop

=I=
*[[w:Almindelig Kristtorn|Ilex aquifolium]] = Almindelig Kristtorn
*[[w:Buksbombladet Kristtorn|Ilex crenata]] = Buksbombladet Kristtorn
*[[w:Perny-Kristtorn|Ilex pernyi]] = Perny-Kristtorn
*[[w:Virginsk Vinterbær|Ilex verticillata]] = Virginsk Vinterbær
*[[w:Pile-Alant|Inula salicina]] = Pile-Alant
*[[w:Dværg-Iris|Iris lutescens]] = Dværg-Iris
*[[w:Gul Iris|Iris pseudacorus]] = Gul Iris eller Gul Sværdlilje
*[[w:Lav Iris|Iris pumila]] = Lav Iris
*[[w:Drueved|Itea virginica]] = Drueved

=J=
*[[w:Eng-Brandbæger|Jacobaea vulgaris]] = Eng-Brandbæger
*[[w:Almindelig Blåmunke|Jasione montana]] = Almindelig Blåmunke
*[[w:Vinter-Jasmin|Jasminum nudiflorum]] = Vinter-Jasmin
*[[w:Sort Valnød|Juglans nigra]] = Sort Valnød
*[[w:Almindelig Valnød|Juglans regia]] = Almindelig Valnød
*[[w:Lyse-Siv|Juncus effusus]] = Lyse-Siv
*[[w:Almindelig Ene|Juniperus communis]] = Almindelig Ene
*[[w:Middelhavs-Ene|Juniperus oxycedrus]] = Middelhavs-Ene
*[[w:Blå Ene|Juniperus squamata]] = Blå Ene eller Skællet Ene
*[[w:Blyant-Ene|Juniperus virginiana]] = Blyant-Ene eller Virginsk Ene

=K=
*[[w:Blågrå Kalmia|Kalmia polifolia]] = Blågrå Kalmia
*[[w:Kalopanax|Kalopanax pictus]] = Kalopanax
*[[w:Almindelig Ranunkelbusk|Kerria japonica]] = Almindelig Ranunkelbusk
*[[w:Almindelig Blåhat|Knautia arvensis]] = Almindelig Blåhat
*[[w:Dronningebusk|Kolkwitzia amabilis]] = Dronningebusk

=L=
*[[w:Guldregn-krydsning|Laburnum x watereri]] = Guldregn-krydsning
*[[w:Døvnælde|Lamium album]] = Døvnælde
*[[w:Almindelig Guldnælde|Lamium galeobdolon]] = Almindelig Guldnælde
*[[w:Rød Tvetand|Lamium purpureum]] = Rød Tvetand
*[[w:Almindelig Ildkrone|Lantana camara]] = Almindelig Ildkrone
*[[w:Europæisk Lærk|Larix decidua]] = Europæisk Lærk
*[[w:Japansk Lærk|Larix kaempferi]] = Japansk Lærk
*[[w:Almindelig Skælrod|Lathraea squamaria]] = Almindelig Skælrod
*[[w:Strand-Fladbælg|Lathyrus japonicus]] = Strand-Fladbælg
*[[w:Krat-Fladbælg|Lathyrus linifolius]] = Krat-Fladbælg
*[[w:Almindelig Ærteblomst|Lathyrus odoratus]] = Almindelig Ærteblomst
*[[w:Gul Fladbælg|Lathyrus pratensis]] = Gul Fladbælg
*[[w:Skov-Fladbælg|Lathyrus sylvestris]] = Skov-Fladbælg
*[[w:Vår-Fladbælg|Lathyrus vernus]] = Vår-Fladbælg
*[[w:Almindelig Lavendel|Lavandula angustifolia]] = Almindelig Lavendel
*[[w:Tysk Poppelrose|Lavatera thuringiaca]] =  Tysk Poppelrose
*[[w:Liden Andemad|Lemna minor]] = Liden Andemad
*[[w:Ægte Linse|Lens culinaris]] = Ægte Linse
*[[w:Ægte Edelweiss|Leontopodium alpinum]] = Ægte Edelweiss
*[[w:Almindelig Hjertespand|Leonurus cardiaca]] =  Almindelig Hjertespand
*[[w:Have-Karse|Lepidium sativum]] = Have-Karse
*[[w:Tofarvet Kløverbusk|Lespedeza bicolor]] = Tofarvet Kløverbusk
*[[w:Thunberg-Kløverbusk|Lespedeza thunbergii]] = Thunberg-Kløverbusk
*[[w:Hvid Okseøje|Leucanthemum vulgare]] = Hvid Okseøje
*[[w:Almindelig Hvidmos|Leucobryum glaucum]] =  Almindelig Hvidmos
*[[w:Dorotealilje|Leucojum vernum]] = Dorotealilje
*[[w:Leucothoë axiliaris|''Leucothoë axiliaris'']]
*[[w:Himalaya-Leycesteria|Leycesteria formosa]] = Himalaya-Leycesteria
*[[w:Almindelig Marehalm|Leymus arenarius]] = Almindelig Marehalm
*[[w:Langakset Pragtskær|Liatris spicata]] = Langakset Pragtskær
*[[w:Butbladet Liguster|Ligustrum obtusifolium]] = Butbladet Liguster
*[[w:Almindelig Liguster|Ligustrum vulgare]] = Almindelig Liguster
*[[w:Lav Hindebæger|Limonium humile]] = Lav Hindebæger eller Lav Statice
*[[w:Almindelig Torskemund|Linaria vulgaris]] = Almindelig Torskemund
*[[w:Feberbusk|Lindera benzoin]] = Feberbusk
*[[w:Almindelig Linnæa|Linnaea borealis]] = Almindelig Linnæa
*[[w:Vild Hør|Linum catharticum]] = Vild Hør
*[[w:Fransk Hør|Linum narbonense]] = Fransk Hør
*[[w:Flerårig Hør|Linum perenne]] = Flerårig Hør/Staude-Hør
*[[w:Almindelig Hør|Linum usitatissimum]] = Almindelig Hør
*[[w:Almindelig Tulipantræ|Liriodendron tulipifera]] = Almindelig Tulipantræ
*[[w:Lithocarpus edulis|''Lithocarpus edulis'']]
*[[w:Almindelig Rajgræs|Lolium perenne]] = Almindelig Rajgræs
*[[w:Blåfrugtet Gedeblad|Lonicera caerulea]] = Blåfrugtet Gedeblad
*[[w:Ægte Kaprifolie|Lonicera caprifolium]] = Ægte Kaprifolie
*[[w:Henrys Gedeblad|Lonicera henryi]] = Henrys Gedeblad
*[[w:Californisk Gedeblad|Lonicera ledebourii]] = Californisk Gedeblad
*[[w:Myrte-Gedeblad|Lonicera nitida]] = Myrte-Gedeblad
*[[w:Almindelig Gedeblad|Lonicera periclymenum]] = Almindelig Gedeblad
*[[w:Liguster-Gedeblad|Lonicera pileata]] = Liguster-Gedeblad
*[[w:Dunet Gedeblad|Lonicera xylosteum]] = Dunet Gedeblad
*[[w:Almindelig Kællingetand|Lotus corniculatus]] = Almindelig Kællingetand
*[[w:Asparges-Ært|Lotus tetragonolobus]] = Asparges-Ært
*[[w:Regnbue-Lupin|Lupinus x regalis]] = Regnbue-Lupin
*[[w:Almindelig Vandranke|Luronium natans]] =  Almindelig Vandranke
*[[w:Sne-Frytle|Luzula nivea]] = Sne-Frytle
*[[w:Stor Frytle|Luzula sylvatica]] = Stor Frytle
*[[w:Almindelig Bukketorn|Lycium barbarum]] = Almindelg Bukketorn
*[[w:Trævlekrone|Lychnis flos-cuculi]] = Trævlekrone
*[[w:Gul Kæmpekalla|Lysichiton americanus]] =Gul Kæmpekalla
*[[w:Hvid Fredløs|Lysimachia clethroides]] = Hvid Fredløs
*[[w:Pengebladet Fredløs|Lysimachia nummularia]] = Pengebladet Fredløs
*[[w:Dusk-Fredløs|Lysimachia thyrsiflora]] = Dusk-Fredløs
*[[w:Almindelig Fredløs|Lysimachia vulgaris]] = Almindelig Fredløs
*[[w:Almindelig Kattehale|Lythrum salicaria]] = Almindelig Kattehale

=M=
*[[w:Amur-Maackia|Maackia amurensis]] = Amur-Maackia
*[[w:Hvid Jodplante|Macleaya cordata]] = Hvid Jodplante
*[[w:Stjerne-Magnolie|Magnolia stellata]] = Stjerne-Magnolie
*[[w:Almindelig Mahonie|Mahonia aquifolium]] = Almindelig Mahonie
*[[w:Vestamerikansk Mahonie|Mahonia nervosa]] = Vestamerikansk Mahonie
*[[w:Almindelig Majblomst|Maianthemum bifolium]] = Almindelig Majblomst
*[[w:Bær-Æble|Malus baccata]] = Bær-Æble
*[[w:Almindelig Æble|Malus x domestica]] = Almindelig Æble
*[[w:Sargents Æble|Malus sargentii]] = Sargents Æble
*[[w:Japansk Prydæble|Malus toringo]] = Japansk Prydæble
*[[w:Fujiyama-Æble|Malus tschonoskii]] = Fujiyama-Æble
*[[w:Moskus-Katost|Malva moschata]] = Moskus-Katost
*[[w:Rundbladet Katost|Malva neglecta]] = Rundbladet Katost
*[[w:Almindelig Levermos|Marchantia polymorpha]] = Almindelig Levermos
*[[w:Vellugtende Kamille|Matricaria recutita]] = Vellugtende Kamille
*[[w:Strudsvinge|Matteuccia struthiopteris]] = Strudsvinge
*[[w:Humle-Sneglebælg|Medicago lupulina]] =  Humle-Sneglebælg
*[[w:Håret Flitteraks|Melica ciliata]] =  Håret Flitteraks
*[[w:Enblomstret Flitteraks|Melica uniflora]] = Enblomstret Flitteraks
*[[w:Hvid Stenkløver|Melilotus albus]] = Hvid Stenkløver
*[[w:Citron-Melisse|Melissa officinalis]] = Citron-Melisse eller Hjertensfryd
*[[w:Vand-Mynte|Mentha aquatica]] = Vand-Mynte
*[[w:Grøn Mynte|Mentha spicata]] = Grøn Mynte
*[[w:Almindelig Bukkeblad|Menyanthes trifoliata]] = Almindelig Bukkeblad
*[[w:Almindelig Bingelurt|Mercurialis perennis]] = Almindelig Bingelurt
*[[w:Almindelig Hestetunge|Mertensia maritima]] = Almindelig Hestetunge
*[[w:Almindelig Miliegræs|Milium effusum]] = Almindelig Miliegræs
*[[w:Ægte Mimose|Mimosa pudica]] = Ægte Mimose
*[[w:Almindelig Blåtop|Molinia caerulea]] = Almindelig Blåtop
*[[w:Stor Blåtop|Molinia litoralis]] =  Stor Blåtop
*[[w:Enblomstret Vintergrøn|Moneses uniflora]] = Enblomstret Vintergrøn
*[[w:Pennsylvansk Vokspors|Morella pensylvanica]] = Pennsylvansk Vokspors
*[[w:Hvid Morbær|Morus alba]] = Hvid Morbær
*[[w:Sort Morbær|Morus nigra]] = Sort Morbær
*[[w:Tekstil-Banan|Musa textilis]] = Tekstil-Banan
*[[w:Almindelig Perlehyacint|Muscari botryoides]] = Almindelig Perlehyacint
*[[w:Mark-Forglemmigej|Myosotis arvensis]] =  Mark-Forglemmigej
*[[w:Eng-Forglemmigej|Myosotis scorpioides]] = Eng-Forglemmigej
*[[w:Mose-Pors|Myrica gale]] = Mose-Pors
*[[w:Muskatnødtræ|Myristica fragrans]] = Muskatnødtræ
*[[w:Sødskærm|Myrrhis odorata]] = Sødskærm
*[[w:Almindelig Myrte|Myrtus communis]] =  Almindelig Myrte

=N=
*[[w:Påskelilje|Narcissus pseudonarcissus]] = Påskelilje
*[[w:Katteskæg|Nardus stricta]] =  Katteskæg
*[[w:Bleg Neillia|Neillia sinensis]] = Bleg Neillia
*[[w:Almindelig Blåkant|Nepeta x faassenii]] = Almindelig Blåkant
*[[w:Guernseylilje|Nerine sarniensis]] = Guernseylilje
*[[w:Nerie|Nerium oleander]] = Nerie (eller Oleanderbusk)
*[[w:Jomfru i det grønne|Nigella damascena]] = Jomfru i det grønne
*[[w:Sortkommen|Nigella sativa]] = Sortkommen
*[[w:Antarktisk Sydbøg|Nothofagus antarctica]] = Antarktisk Sydbøg
*[[w:Nothofagus procera|''Nothofagus procera'']]
*[[w:Hvid Nøkkerose|Nymphaea alba]] = Hvid Nøkkerose
*[[w:Skov-Tupelotræ|Nyssa sylvatica]] = Skov-Tupelotræ

=O=
*[[w:Oliven|Olea europaea]] = Oliven
*[[w:Træasters|Olearia nummulariifolia]] = Træasters
*[[w:Foder-Esparsette|Onobrychis viciifolia]] = Foder-Esparsette
*[[w:Mark-Krageklo|Ononis repens]] = Mark-Krageklo
*[[w:Almindelig Slangetunge|Ophioglossum vulgatum]] = Almindelig Slangetunge
*[[w:Ensidig Vintergrøn|Orthilia secunda]] = Ensidig Vintergrøn
*[[w:Djævletræ|Osmanthus heterophyllus]] = Djævletræ
*[[w:Almindelig Kongebregne|Osmunda regalis]] = Almindelig Kongebregne
*[[w:Almindelig Humlebøg|Ostrya carpinifolia]] = Almindelig Humlebøg
*[[w:Skovsyre|Oxalis acetosella]] = Skovsyre

=P=
*[[w:Vinterglans|Pachysandra terminalis]] = Vinterglans
*[[w:Storbladet Pæon|Paeonia mascula]] = Storbladet Pæon
*[[w:Amerikansk Ginseng|Panax quinquefolius]] = Amerikansk Ginseng
*[[w:Staude-Hirse|Panicum virgatum]] = Staude-Hirse
*[[w:Sibirisk Valmue|Papaver nudicaulis]] = Sibirisk Valmue
*[[w:Korn-Valmue|Papaver rhoeas]] = Korn-Valmue
*[[w:Opium-Valmue|Papaver somniferum]] = Opium-Valmue
*[[w:Stivhåret Spidshale|Parapholis strigosa]] = Stivhåret Spidshale
*[[w:Almindelig Springknap|Parietaria officinalis]] = Almindelig Springknap
*[[w:Almindelig Firblad|Paris quadrifolia]] = Almindelig Firblad
*[[w:Papegøjetræ|Parrotia persica]] = Papegøjetræ
*[[w:Klatre-Vildvin|Parthenocissus quinquefolia]] = Klatre-Vildvin
*[[w:Rådhusvin|Parthenocissus tricuspidata]] = Rådhusvin
*[[w:Almindelig Vildvin|Parthenocissus vitacea]] = Almindelig Vildvin
*[[w:Patrinia triloba|''Patrinia triloba'']]
*[[w:Kejsertræ|Paulownia tomentosa]] = Kejsertræ
*[[w:Mose-Troldurt|Pedicularis sylvatica]] = Mose-Troldurt
*[[w:Lampepudsergræs|Pennisetum alopecuroides]] = lampepudsergræs
*[[w:Græsk Træranke|Periploca graeca]] = Græsk Træranke
*[[w:Sølv-Perovskia|Perovskia atriplicifolia]] = Sølv-Perovskia
*[[w:Avokado|Persea americana]] = Avokado
*[[w:Have-Petunia|Petunia x hybrida]] = Have-Petunia
*[[w:Almindelig Honningurt|Phacelia tanacetifolia]] =  Almindelig Honningurt
*[[w:Rørgræs|Phalaris arundinacea]] = Rørgræs
*[[w:Dunet Egebregne|Phegopteris connectilis]] = Dunet Egebregne
*[[w:Vellugtende Pibeved|Philadelphus coronarius]] = Vellugtende Pibeved eller Uægte Jasmin
*[[w:Philadelphus x purpureomaculatus|''Philadelphus x purpureomaculatus'']]
*[[w:Smalbladet Stenved|Phillyrea angustifolia]] = Smalbladet Stenved
*[[w:Glat Rottehale|Phleum phleoides]] = Glat Rottehale
*[[w:Eng-Rottehale|Phleum pratense]] =  Eng-Rottehale eller Timoté
*[[w:Håret Glansmispel|Photinia villosa]] = Håret Glansmispel
*[[w:Gylden Furebambus|Phyllostachys aurea]] =  Gylden Furebambus
*[[w:Hoved-Blærespiræa|Physocarpus capitatus]] = Hoved-Blærespiræa
*[[w:Katost-Blærespiræa|Physocarpus malvaceus]] = Katost-Blærespiræa
*[[w:Drejeblomst|Physostegia virginiana]] = Drejeblomst
*[[w:Aks-Rapunsel|Phyteuma spicatum]] = Aks-Rapunsel
*[[w:Amerikansk Kermesbær|Phytolacca americana]] =  Amerikansk Kermesbær
*[[w:Sørge-Gran|Picea breweriana]] = Sørge-Gran
*[[w:Hvid-Gran|Picea glauca]] = Hvid-Gran
*[[w:Sukkertop-Gran|Picea glauca 'Conica']] = Sukkertop-Gran
*[[w:Jesso-Gran|Picea jezoensis]] = Jesso-Gran
*[[w:Søjle-Gran|Picea omorika]] = Søjle-Gran
*[[w:Orientalsk Gran|Picea orientalis]] = Orientalsk Gran
*[[w:Blå-Gran|Picea pungens]] = Blå-Gran
*[[w:Sitka-Gran|Picea sitchensi]] = Sitka-Gran
*[[w:Pilledrager|Pilularia globulifera]] = Almindelig Pilledrager
*[[w:Bunge-Fyr|Pinus bungeana]] = Bunge-Fyr
*[[w:Cembra-Fyr|Pinus cembra]] = Cembra-Fyr
*[[w:Klit-Fyr|Pinus contorta]] = Klit-Fyr
*[[w:Slangebark-Fyr|Pinus heldreichii]] = Slangebark-Fyr
*[[w:Bjerg-Fyr|Pinus mugo]] = Bjerg-Fyr
*[[w:Østrigsk Fyr|Pinus nigra ssp. nigra]] = Østrigsk Fyr
*[[w:Pensel-Fyr|Pinus parviflora]] = Pensel-Fyr
*[[w:Silke-Fyr|Pinus peuce]] = Silke-Fyr
*[[w:Strand-Fyr|Pinus pinaster]] = Strand-Fyr
*[[w:Pinje|Pinus pinea]] = Pinje
*[[w:Gul-Fyr|Pinus ponderosa]] = Gul-Fyr
*[[w:Krybe-Fyr|Pinus pumila]] = Krybe-Fyr
*[[w:Skov-Fyr|Pinus silvestris]] = Skov-Fyr
*[[w:Weymouth-Fyr|Pinus strobus]] = Weymouth-Fyr
*[[w:Tåre-Fyr|Pinus wallichiana]] = Tåre-Fyr
*[[w:Ægte Pistacie|Pistacia vera]] = Ægte Pistacie
*[[w:Almindelig Ært|Pisum sativum]] = Almindelig Ært
*[[w:Glat Vejbred|Plantago major]] = Glat Vejbred
*[[w:Strand-Vejbred|Plantago maritima]] = Strand-Vejbred
*[[w:Almindelig Platan|Platanus x acerifolia]] = Almindelig Platan
*[[w:Blå Blyrod|Plumbago auriculata]] = Blå Blyrod
*[[w:Enårig Rapgræs|Poa annua]] = Enårig Rapgræs
*[[w:Almindelig Rapgræs|Poa trivialis]] = Almindelig Rapgræs
*[[w:Bjerg-Sydtaks|Podocarpus nivalis]] = Bjerg-Sydtaks
*[[w:Almindelig Jakobsstige|Polemonium caeruleum]] = Almindelig Jakobsstige
*[[w:Almindelig Mælkeurt|Polygala vulgaris]] = Almindelig Mælkeurt
*[[w:Stor Konval|Polygonatum multiflorum]] = Stor Konval
*[[w:Kantet Konval|Polygonatum odoratum]] = Kantet Konval
*[[w:Krans-Konval|Polygonatum verticillatum]] = Krans-Konval
*[[w:Vej-Pileurt|Polygonum aviculare]] = Vej-pileurt
*''Polygonum cuspidatum'', se [[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt
*''Polygonum sachalinense'', se [[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt
*[[w:Almindelig Engelsød|Polypodium vulgare]] = Almindelig Engelsød
*[[w:Dværgcitron|Poncirus trifoliata]] = Dværgcitron
*[[w:Sølv-Poppel|Populus alba]] = Sølv-Poppel
*[[w:Grå-Poppel|Populus x canescens]] = Grå-Poppel
*[[w:Virginsk Poppel|Populus deltoides]] = Virginsk Poppel
*[[w:Bævre-Asp|Populus tremula]] = Bævre-Asp
*[[w:Vestamerikansk Balsampoppel|Populus trichocarpa]] = Vestamerikansk Balsampoppel
*[[w:Gåse-Potentil|Potentilla anserina]] = Gåse-Potentil
*[[w:Tormentil|Potentilla erecta]] = Tormentil
*''Potentilla fruticosa'' se [[w:Almindelig Buskpotentil|''Dasiphora fruticosa'']]
*[[w:Mat Potentil|Potentilla heptaphylla]] = Mat Potentil
*[[w:Kragefod|Potentilla palustris]] = Kragefod
*[[w:Rank Potentil|Potentilla recta]] = Rank Potentil
*[[w:Krybende Potentil|Potentilla reptans]] = Krybende Potentil
*[[w:Kugle-Primula|Primula denticulata]] = Kugle-Primula
*[[w:Fladkravet Kodriver|Primula elatior]] = Fladkravet Kodriver
*[[w:Melet Kodriver|Primula farinosa]] = Melet Kodriver
*[[w:Rank Kodriver|Primula stricta]] = Rank Kodriver
*[[w:Hulkravet Kodriver|Primula veris]] = Hulkravet Kodriver
*[[w:Storblomstret Kodriver|Primula vulgaris]] = Storblomstret Kodriver
*[[w:Prosartes hookeri|''Prosartes hookeri'']]
*[[w:Almindelig Brunelle|Prunella vulgaris]] = Almindelig Brunelle
*[[w:Storblomstret Brunelle|Prunella grandiflora]] = Storblomstret Brunelle
*[[w:Fugle-Kirsebær|Prunus avium]] = Fugle-Kirsebær
*[[w:Sur-Kirsebær|Prunus cerasus]] = Sur-Kirsebær
*[[w:Dværg-Blodblomme|Prunus x cistena]] = Dværg-Blodblomme
*[[w:Blommetræ|Prunus domestica]] = Blommetræ
*[[w:Kræge|Prunus domestica ssp. insititia]] = Kræge
*[[w:Dværg-Kirsebær|Prunus fruticosa]] = Dværg-Kirsebær
*[[w:Fuji-Kirsebær|Prunus incisa]] = Fuji-Kirsebær
*[[w:Laurbær-Kirsebær|Prunus laurocerasus]] = Laurbær-Kirsebær
*[[w:Portugisisk Laurbær-Kirsebær|Prunus lusitanica]] = Portugisisk Laurbær-Kirsebær
*[[w:Manchurisk Kirsebær|Prunus mackii]] = Manchurisk Kirsebær
*[[w:Weichseltræ|Prunus mahaleb]] = Weichseltræ
*[[w:Bjerg-Kirsebær|Prunus nipponica]] = Bjerg-Kirsebær
*[[w:Sakhalin-Kirsebær|Prunus sargentii]] = Sakhalin-Kirsebær
*[[w:Glansbladet Hæg|Prunus serotina]] = Glansbladet Hæg
*[[w:Tibetansk Kirsebær|Prunus serrula]] = Tibetansk Kirsebær
*[[w:Japansk Kirsebær|Prunus serrulata]] = Japansk Kirsebær
*[[w:Slåen|Prunus spinosa]] = Slåen
*[[w:Dværg-Mandel|Prunus tenella]] = Dværg-Mandel
*[[w:Rosen-Mandel|Prunus triloba]] = Rosen-Mandel
*[[w:Langbladet Ærenpris|Pseudolysimachion longifolium]] = Langbladet Ærenpris
*[[w:Japansk Bambus|Pseudosasa japonica]] = Japansk Bambus
*[[w:Grøn Douglasgran|Pseudotsuga menziesii var. menziesii]] = Grøn Douglasgran
*[[w:Kløver-Læderkrone|Ptelea trifoliata]] = Kløver-Læderkrone
*[[w:Ørnebregne|Pteridium aquilinum]] = Almindelig Ørnebregne
*[[w:Himmelblå Lungeurt|Pulmonaria angustifolia]] = Himmelblå Lungeurt
*[[w:Almindelig Lungeurt|Pulmonaria obscura]] = Almindelig Lungeurt
*[[w:Almindelig Ildtorn|Pyracantha coccinea]] = Almindelig Ildtorn
*[[w:Grønlig vintergrøn|Pyrola chlorantha]] = Grønlig vintergrøn
*[[w:Klokke-vintergrøn|Pyrola media]] = Klokke-vintergrøn
*[[w:Liden vintergrøn|Pyrola minor]] = Liden vintergrøn
*[[w:Mose-vintergrøn|Pyrola rotundifolia]] = Mose-vintergrøn
*[[w:Kina-Pære|Pyrus calleryana]] = Kina-Pære
*[[w:Almindelig Pære|Pyrus communis]] = Almindelig Pære eller Spise-Pære
*[[w:Pilebladet Pære|Pyrus salicifolia]] = Pilebladet Pære

=Q=
*[[w:Frynse-Eg|Quercus cerris]] = Frynse-Eg
*[[w:Kermes-Eg|Quercus coccifera]] = Kermes-Eg
*[[w:Skarlagen-Eg|Quercus coccinea]] = Skarlagen-Eg
*[[w:Ungarsk Eg|Quercus frainetto]] = Ungarsk Eg
*[[w:Sten-Eg|Quercus ilex]] = Sten-Eg
*[[w:Sump-Eg|Quercus palustris]] = Sump-Eg
*[[w:Vinter-Eg|Quercus petraea]] = Vinter-Eg
*[[w:Stilk-Eg|Quercus robur]] = Stilk-Eg eller Almindelig Eg
*[[w:Rød-Eg|Quercus rubra]] = Rød-Eg
*[[w:Kork-Eg|Quercus suber]] = Kork-Eg
*[[w:Dun-Eg|Quercus pubescens]] = Dun-Eg
*[[w:Farve-Eg|Quercus velutina]] = Farve-Eg

=R=
*[[w:Almindelig Vorterod|Ranunculus ficaria]] = Almindelig Vorterod
*[[w:Lav Ranunkel|Ranunculus repens]] = Lav Ranunkel
*[[w:Gul Reseda|Reseda lutea]] = Gul Reseda
*[[w:Farve-Reseda|Reseda luteola]] = Farve-Reseda
*''Reynoutria japonica'', se [[w:Japan-Pileurt|Fallopia japonica]] = Japan-Pileurt
*''Reynoutria sachalinensis'', se [[w:Kæmpe-Pileurt|Fallopia sachalinensis]] = Kæmpe-Pileurt
*[[w:Middelhavs-Korsved|Rhamnus alaternus]] = Middelhavs-Korsved
*[[w:Vrietorn|Rhamnus cathartica]] = Vrietorn
*[[w:Kaukasisk Korsved|Rhamnus imeretina]] = Kaukasisk Korsved
*''Rhamnus frangula'', se [[w:Almindelig Tørst|Frangula alnus]] = Almindelig Tørst
*[[w:Liden Skjaller|Rhinanthus minor]] = Liden Skjaller
*[[w:Rhododendron canadense|''Rhododendron canadense'']]
*[[w:Catawba-Rododendron|''Rhododendron catawbiense'']] = Catawba-Rododendron
*[[w:Catawba-Rododendron 'Boursault'|Rhododendron catawbiense 'Boursault']] = Catawba-Rododendron 'Boursault'
*[[w:Rhododendron fulgens|''Rhododendron fulgens'']]
*[[w:Rhododendron traillianum|''Rhododendron traillianum'']]
*[[w:Rhododendron smirnowii‎|''Rhododendron smirnowii'']]
*[[w:Duft-Sumak|Rhus aromatica]] = Duft-Sumak
*[[w:Hjortetaktræ|Rhus typhina]] = Hjortetaktræ
*[[w:Hvid Næbfrø|Rhynchospora alba]] = Hvid Næbfrø
*[[w:Fjeld-Ribs|Ribes alpinum]] = Fjeld-Ribs
*[[w:Jostabær|Ribes × nidigrolaria]] = Jostabær eller Solstik
*[[w:Solbær-busk|Ribes nigrum]] = Solbær-busk
*[[w:Guld-Ribs|Ribes odoratum]] = Guld-Ribs
*[[w:Have-Ribs|Ribes rubrum]] = Have-Ribs
*[[w:Blod-Ribs|Ribes sanguineum]] = Blod-Ribs
*[[w:Vild Ribs|Ribes spicatum]] = Vild Ribs
*[[w:Stikkelsbær-busk|Ribes uva-crispa]] = Stikkelsbær-busk
*[[w:Almindelig Robinie|Robinia pseudoacacia]] = Almindelig Robinie eller Uægte Akacie
*[[w:Rhododendron smirnowii|''Rhododendron smirnowii'']]
*[[w:Rhododendron 'Cunninghams White'|Rhododendron 'Cunninghams White']] = Cunningham's White
*[[w:Mose-Post|Rhododendron tomentosum]] = Mose-Post
*[[w:Guld-Azalea|Rhododendron luteum]] = Guld-Azalea
*[[w:Klatrende Rhodotypos|Rhodotypos scandens]] = Klatrende Rhodotypos
*[[w:Vej-Guldkarse|Rorippa sylvestris]] =  Vej-Guldkarse
*[[w:Finsk Rose|Rosa acicularis]] = Finsk Rose
*[[w:Carolina-Rose|Rosa carolina]] =  Carolina-Rose
*[[w:Æble-Rose|Rosa eglanteria]] = Æble-Rose
*[[w:Fransk Rose|Rosa gallica]] = Fransk Rose
*[[w:Kobber-Rose|Rosa glauca]] = Kobber-Rose
*[[w:Mangeblomstret Rose|Rosa multiflora]] = Mangeblomstret Rose
*[[w:Skinnende Rose|Rosa nitida]] = Skinnende Rose
*[[w:Sump-Rose|Rosa palustris]] = Sump-Rose
*[[w:Bjerg-Rose|Rosa pendulina]] = Bjerg-Rose
*[[w:Rynket Rose|Rosa rugosa]] = Rynket Rose eller &quot;Hyben-Rose&quot;
*[[w:Klit-Rose|Rosa spinosissima]] = Klit-Rose
*[[w:Rosmarin|Rosmarinus officinalis]] = Rosmarin
*[[w:Korbær|Rubus caesius]] = Korbær
*[[w:Almindelig Hindbær|Rubus idaeus]] = Almindelig Hindbær
*[[w:Jordbær-Hindbær|Rubus illecebrosus]] = Jordbær-Hindbær
*[[w:Klatre-Brombær|Rubus henryi]] = Klatre-Brombær
*[[w:Rosen-Brombær|Rubus odoratus]] = Rosen-Brombær
*[[w:Almindelig Brombær|Rubus plicatus]] = Almindelig Brombær
*[[w:Fruebær|Rubus saxatilis]] = Fruebær
*[[w:Laksebær|Rubus spectabilis]] = Laksebær
*[[w:Guldbær|Rubus xanthocarpus]] = Guldbær
*[[w:Stråle-Solhat|Rudbeckia fulgida]] = Stråle-Solhat
*[[w:Håret Solhat|Rudbeckia hirta]] = Håret Solhat
*[[w:Glans-Solhat|Rudbeckia nitida]] = Glans-Solhat
*[[w:Rødknæ|Rumex acetosella]] = Rødknæ
*[[w:By-Skræppe|Rumex longifolius]] = By-Skræppe
*[[w:Almindelig Rude|Ruta graveolens]] = Almindelig Rude

=S=
*[[w:Almindelig Firling|Sagina procumbens]] = Almindelig Firling
*[[w:Syl-Firling|Sagina subulata]] = Syl-Firling
*[[w:Bredbladet Pilblad|Sagittaria latifolia]] = Bredbladet Pilblad
*[[w:Almindelig Pilblad|Sagittaria sagittifolia]] = Almindelig Pilblad
*[[w:Kveller|Salicornia europaea]] =  Kveller eller Almindelig Salturt
*[[w:Hvid-Pil|Salix alba]] = Hvid-Pil
*[[w:Spyd-Pil|Salix hastata]] = Spyd-Pil
*[[w:Uld-Pil|Salix lanata]] = Uld-Pil
*[[w:Purpur-Pil|Salix purpurea]] = Purpur-Pil
*[[w:Krybende Pil|Salix repens]] = Krybende Pil
*[[w:Bånd-Pil|Salix viminalis]] = Bånd-Pil
*[[w:Almindelig Sodaurt|Salsola kali]] =  Almindelig Sodaurt
*[[w:Klæbrig Salvie|Salvia glutinosa]] = Klæbrig Salvie
*[[w:Småblomstret Salvie|Salvia nemorosa]] = Småblomstret Salvie eller Steppe-Salvie
*[[w:Læge-Salvie|Salvia officinalis]] = Læge-Salvie
*[[w:Eng-Salvie|Salvia pratensis]] = Eng-Salvie
*[[w:Broget Salvie|Salvia sclarea]] = Broget Salvie
*[[w:Sommer-Hyld|Sambucus ebulis]] = Sommer-Hyld
*[[w:Almindelig Hyld|Sambucus nigra]] = Almindelig Hyld
*[[w:Drue-Hyld|Sambucus racemosa]] = Drue-Hyld
*[[w:Canadisk Blodurt|Sanguinaria canadensis]] = Canadisk Blodurt
*[[w:Bibernelle|Sanguisorba minor]] = Bibernelle
*[[w:Læge-Kvæsurt|Sanguisorba officinalis]] = Læge-Kvæsurt
*[[w:Almindelig Sæbeurt|Saponaria officinalis]] = Almindelig Sæbeurt
*[[w:Sarcococca hookeriana|''Sarcococca hookeriana'']]
*[[w:Kornet Stenbræk|Saxifraga granulata]] = Kornet Stenbræk
*[[w:Due-Skabiose|Scabiosa columbaria]] = Due-Skabiose
*[[w:Gul Skabiose|Scabiosa ochroleuca]] = Gul Skabiose
*[[w:Liden Præriegræs|Schizachyrium scoparium]] = Liden Præriegræs
*[[w:Parasoltræ|Sciadopitys verticillata]] = Parasoltræ
*[[w:Russisk Skilla|Scilla sibirica]] = Russisk Skilla
*[[w:Skov-Kogleaks|Scirpus sylvaticus]] = Skov-Kogleaks
*[[w:Almindelig Rug|Secale cereale]] = Almindelig Rug
*[[w:Bidende Stenurt|Sedum acre]] = Bidende Stenurt
*[[w:Almindelig Husløg|Sempervivum tectorum]] = Almindelig Husløg
*[[w:Rødtræ|Sequoia sempervirens]] = Rødtræ
*[[w:Vår-Brandbæger|Senecio vernalis]] = Vår-Brandbæger
*[[w:Mammuttræ|Sequoiadendron giganteum]] =Mammuttræ
*[[w:Efterårsblåaks|Sesleria autumnalis]] = efterårsblåaks
*[[w:Mørk Blåaks|Sesleria heufleriana]] = Mørk Blåaks
*[[w:Kolbehirse|Setaria italica]] = Kolbehirse
*[[w:Canadisk Bøffelbær|Shepherdia canadensis]] = Canadisk Bøffelbær
*[[w:Almindelig Blåstjerne|Sherardia arvensis]] = Almindelig Blåstjerne
*[[w:Bjerg-Kortkrone|Sideritis montana]] = Bjerg-Kortkrone
*[[w:Dag-Pragtstjerne|Silene dioica]] = Dag-Pragtstjerne
*[[w:Smalbladet Limurt|Silene stenophylla]] = Smalbladet Limurt
*[[w:Strand-Limurt|Silene uniflora]] =  Strand-Limurt
*[[w:Almindelig Tjærenellike|Silene viscaria]] = Almindelig Tjærenellike
*[[w:Blæresmælde|Silene vulgaris]] = Blæresmælde
*[[w: Jojoba|Simmondsia chinensis]] = Jojoba
*[[w:Ager-Sennep|Sinapis arvensis]] = Ager-Sennep
*[[w:Japansk skimmia|Skimmia japonica]] = Japansk skimmia
*[[w:Orientalsk Sarsaparil|Smilax aspera]] = Orientalsk Sarsaparil
*[[w:Lundgylden|Smyrnium perfoliatum]] = Lundgylden
*[[w:Bittersød Natskygge|Solanum dulcamara]] = Bittersød Natskygge
*[[w:Sort Natskygge|Solanum nigrum]] = Sort Natskygge
*[[w:Canadisk Gyldenris|Solidago canadensis]] = Canadisk Gyldenris
*[[w:Solidago x hybrida|Solidago x hybrida]] = Hybrid-Gyldenris
*[[w:Almindelig Gyldenris|Solidago virgaurea]] = Almindelig Gyldenris
*[[w:Ager-Svinemælk|Sonchus arvensis]] = Ager-Svinemælk
*''Sophora japonica'' - forældet navn: se [[w:Pagodetræ|Styphnolobium japonicum]]
*[[w:Sibirisk Tusindtop|Sorbaria sorbifolia]] = Sibirisk Tusindtop
*[[w:Almindelig Røn|Sorbus aucuparia]] = Almindelig Røn
*[[w:Alpe-Røn|Sorbus chamaemespilus]] = Alpe-Røn
*[[w:Japansk Røn|Sorbus commixta]] = Japansk Røn
*[[w:Labrador-Røn|Sorbus decora]] = Labrador-Røn
*[[w:Storfrugtet Røn|Sorbus domestica]] = Storfrugtet Røn
*[[w:Selje-Røn|Sorbus x intermedia]] = Selje-Røn
*[[w:Perle-Røn|Sorbus koehneana]] = Perle-Røn
*[[w:Klippe-Røn|Sorbus rupicola]] = Klippe-Røn
*[[w:Tarmvrid-Røn|Sorbus torminalis]] = Tarmvrid-Røn
*[[w:Gul Indianergræs|Sorghastrum nutans]] = Gul Indianergræs
*[[w:Almindelig Durra|Sorghum bicolor]] = Almindelig Durra
*[[w:Grenet Pindsvineknop|Sparganium erectum]] = Grenet Pindsvineknop
*[[w:Almindelig Spergel|Spergula arvensis]] = Almindelig Spergel
*[[w:Sphagnum cuspidatum|''Sphagnum cuspidatum'']]
*[[w:Sphagnum fuscum|''Sphagnum fuscum'']]
*[[w:Rød Tørvemos|Sphagnum magellanicum]] = Rød Tørvemos
* ''Spiraea x bumalda'' se [[w:Spiraea japonica|Spiraea japonica]]
*[[w:Japansk Spiræa|Spiraea japonica]] = Japansk Spiræa eller Rosen-Spiræa
*[[w:Buket-Spiræa|Spiraea x vanhouttei]] = Buket-Spiræa
*[[w:Lammeøre|Stachys byzantina]] = Lammeøre
*[[w:Læge-Betonie|Stachys officinalis]] = Læge-Betonie eller Læge-Galtetand
*[[w:Skov-Galtetand|Stachys sylvatica]] = Skov-Galtetand
*[[w:Almindelig Blærenød|Staphylea pinnata]] = Almindelig Blærenød
*[[w:Stor Fladstjerne|Stellaria holostea]] = Stor Fladstjerne
*[[w:Lille Kranstop|Stephanandra incisa]] = Lille Kranstop
*[[w:Stor Kranstop|Stephanandra tanakae]] = Stor Kranstop
*[[w:Sukkerplante|Stevia rebaudiana]] = Sukkerplante
*[[w:Kæmpefjergræs|Stipa gigantea]] = kæmpefjergræs
*[[w:Almindelig Fjergræs|Stipa pennata]] = Almindelig Fjergræs
*[[w:Pagodetræ|Styphnolobium japonicum]] = Pagodetræ
*[[w:Rød Snebær|Symphoricarpos x chenaultii]] = Rød Snebær
*[[w:Foder-Kulsukker|Symphytum x uplandicum]] = Foder-Kulsukker
*[[w:Mirakelbær (plante)|Synsepalum dulcificum]] = Mirakelbær
*[[w:Ungarsk Syren|Syringa josikaea]] = Ungarsk Syren
*[[w:Småbladet Syren|Syringa microphylla]] = Småbladet Syren eller &quot;Dværg-Syren&quot;
*[[w:Almindelig Syren|Syringa vulgaris]] = Almindelig Syren

=T=
*[[w:Udspærret Fløjlsblomst|Tagetes patula]] = Udspærret Fløjlsblomst
*[[w:Talinum fruticosum|''Talinum fruticosum'']]
*[[w:Rejnfan|Tanacetum vulgare]] = Rejnfan
*[[w:Almindelig Mælkebøtte|Taraxacum officinale]] = Almindelig Mælkebøtte
*[[w:Matrem|Tanacetum parthenicum]] = Matrem
*[[w:Almindelig Taks|Taxus baccata]] = Almindelig Taks
*[[w:Japansk Taks|Taxus cuspidata]] = Japansk Taks
*[[w:Teaktræ|Tectona grandis]] = Teaktræ
*[[w:Ædel-Kortlæbe|Teucrium chamaedrys]] = Ædel-Kortlæbe
*[[w:Viol-Frøstjerne|Thalictrum delavayi]] = Viol-Frøstjerne
*[[w:Gul Frøstjerne|Thalictrum flavum]] = Gul Frøstjerne
*[[w:Pryd-Bregnemos|Thuidium tamariscinum]] = Pryd-Bregnemos
*[[w:Almindelig Thuja|Thuja occidentalis]] = Almindelig Thuja eller Vestligt Livstræ
*[[w:Hønsebenstræ|Thujopsis dolabrata]] = Hønsebenstræ
*[[w:Tidlig Timian|Thymus praecox]] = Tidlig Timian
*[[w:Bredbladet Timian|Thymus pulegioides]] =  Bredbladet Timian
*[[w:Smalbladet Timian|Thymus serpyllum]] = Smalbladet Timian
*[[w:Småbladet Lind|Tilia cordata]] = Småbladet Lind
*[[w:Park-Lind|Tilia x europaea]] = Park-Lind eller Kejser-Lind
*[[w:Storbladet Lind|Tilia platyphyllos]] = Storbladet Lind
*[[w:Sølv-Lind|Tilia tomentosa]] = Sølv-Lind
*[[w:Almindelig Skovstjerne|Trientalis europaea]] = Almindelig Skovstjerne
*[[w:Bugtet Kløver|Trifolium medium]] = Bugtet Kløver
*[[w:Bjerg-Kløver|Trifolium montanum]] = Bjerg-Kløver
*[[w:Bleggul Kløver|Trifolium ochroleucum]] = Bleggul Kløver
*[[w:Rød-Kløver|Trifolium pratense]] = Rød-Kløver
*[[w:Strand-Trehage|Triglochin maritima]] = Strand-Trehage
*[[w:Almindelig Bukkehorn|Trigonella foenum-graecum]] = Almindelig Bukkehorn
*[[w:Trillium ovatum|''Trillium ovatum'']]
*[[w:Enkorn|Triticum monococcum]] = Enkorn
*[[w:Europæisk Engblomme|Trollius europaeus]] = Europæisk Engblomme
*[[w:Tallerkensmækker|Tropaeolum majus]] = Tallerkensmækker eller Blomsterkarse
*[[w:Østamerikansk Hemlock|Tsuga canadensis]] = Østamerikansk Hemlock eller Canadisk Skarntydegran
*[[w:Vestamerikansk Hemlock|Tsuga heterophylla]] = Vestamerikansk Hemlock
*[[w:Vild Tulipan|Tulipa sylvestris]] =  Vild Tulipan
*[[w:Almindelig Følfod|Tussilago farfara]] = Almindelig Følfod
*[[w:Bredbladet Dunhammer|Typha latifolia]] = Bredbladet Dunhammer

=U=
*[[w:Almindelig Tornblad|Ulex europaeus]] =  Almindelig Tornblad
*[[w:Skærm-Elm|Ulmus laevis]] =  Skærm-Elm
*[[w:Liden Nælde|Urtica urens]] = Liden Nælde

=V=
*[[w:Amerikansk Blåbær|Vaccinium corymbosum]] = Amerikansk Blåbær
*[[w:Storfrugtet Tranebær|Vaccinium macrocarpon]] = Storfrugtet Tranebær
*[[w:Almindelig blåbær|Vaccinium myrtillus]] = Almindelig blåbær
*[[w:Almindelig Tranebær|Vaccinium oxycoccus]] = Almindelig Tranebær
*[[w:Mose-Bølle|Vaccinium uliginosum]] = Mose-Bølle
*[[w:Tyttebær|Vaccinium vitis-idaea]] = Tyttebær
*[[w:Læge-Baldrian|Valeriana officinalis]] = Læge-Baldrian
*[[w:Hvid Foldblad|Veratrum album]] = Hvid Foldblad
*[[w:Mørk Kongelys|Verbascum nigrum]] = Mørk Kongelys
*[[w:Filtbladet Kongelys|Verbascum thapsus]] = Filtbladet Kongelys
*[[w:Kæmpe-Jernurt|Verbena bonariensis]] = Kæmpe-Jernurt
*[[w:Lægejernurt|Verbena officinalis]] = Lægejernurt
*[[w:Mark-Ærenpris|Veronica arvensis]] =  Mark-Ærenpris
*''Veronica longifolia'', se [[w:Pseudolysimachion longifolium|''Pseudolysimachion longifolium'']]
*[[w:Læge-Ærenpris|Veronica officinalis]] = Læge-Ærenpris
*[[w:Storkronet Ærenpris|Veronica persica]] = Storkronet Ærenpris
*[[w:Sten-Ærenpris|Veronica prostrata]] = Sten-Ærenpris
*[[w:Aks-Ærenpris|Veronica spicata]] = Aks-Ærenpris
*[[w:Viburnum x burkwoodii|''Viburnum x burkwoodii'']]
*[[w:Velduftende Snebolle|Viburnum x carlcephalum]] = Velduftende Snebolle
*[[w:Kejserbusk|Viburnum farreri]] = Kejserbusk
*[[w:Pibe-Kvalkved|Viburnum lantana]] = Pibe-Kvalkved
*[[w:Almindelig Kvalkved|Viburnum opulus]] = Almindelig Kvalkved eller Ulvsrøn
*[[w:Rynkeblad|Viburnum rhytidophyllum]] = Rynkeblad
*[[w:Skov-Vikke|Vicia sylvatica]] = Skov-Vikke
*[[w:Mung-Bønne|Vigna radiata]] = Mung-Bønne
*[[w:Lille Singrøn|Vinca minor]] = Lille Singrøn
*[[w:Asiatisk Singrøn|Vinca herbacea]] = Asiatisk Singrøn
*[[w:Ager-Stedmoderblomst|Viola arvensis]] = Ager-Stedmoderblomst
*[[w:Hornviol|Viola cornuta]] = Hornviol
*[[w:Martsviol|Viola odorata]] = Martsviol
*[[w:Almindelig Stedmoderblomst|Viola tricolor]] = Almindelig Stedmoderblomst
*[[w:Almindelig Mistelten|Viscum album]] = Almindelig Mistelten
*[[w:Kyskhedstræ|Vitex agnus-castus]] = Kyskhedstræ
*[[w:Pragt-Vin|Vitis coignetiae]] = Pragt-Vin
*[[w:Amerikansk Vin|Vitis labrusca]] = Amerikansk Vin
*[[w:Flodbred-Vin|Vitis riparia]] = Flodbred-Vin
*[[w:Almindelig Vin|Vitis vinifera]] = Almindelig Vin

=W=
*[[w:Waldsteinia geoides|Waldsteinia geoides]]
*[[w:Weigela x hybrida|Weigela x hybrida]] = Rødklokkebusk-krydsning
*[[w:Kinesisk Blåregn|Wisteria sinensis]] = Kinesisk Blåregn

=X=
*[[w:Guldhorn|Xanthoceras sorbifolium]] = Guldhorn

=Y=
*[[w:Trævlet Palmelilje|Yucca filamentosa]] = Trævlet Palmelilje

=Z=
*[[w:Almindelig Jujube|Ziziphus jujuba]] = Almindelig Jujube
*[[w:Tornet Jujube|Ziziphus spina-christi]] = Tornet Jujube
*[[w:Almindelig Bændeltang|Zostera marina]] =  Almindelig Bændeltang eller Ålegræs

=Æ=

=Ø=

=Å=

[[Kategori:Plantekendskab]]
[[Kategori:Bøger]]</text>
      <sha1>p65mwv36e21d7adpcbw9btz19q2ophi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Korset/Kilde/Dansk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1740</id>
    <revision>
      <id>42910</id>
      <parentid>4916</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:59:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42910</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="502" sha1="bszvv4wvyr3krs2ghtun6pm78xa57b5" xml:space="preserve">*Stram om livet, Snørelivets historie 1880-1920, Erik Nørgaard, 1989. {{ISBN|87-7720-130-2}}
*Din for evigt, Erik Nørgaard. {{ISBN|87-7245-020-7}}
*Det kvindelige ideal, Marianne Thesander. {{ISBN|1861890044}}
*Det kvindelige ideal : kropsidealet i den vestlige kultur 1880'erne-1990'erne, Marianne Thesander.
{{ISBN|87-7445-612-1}}
*Kvindens korset og undertøj : 1880erne til 1980erne, Marianne Thesander. {{ISBN|87-7347-006-6}} 

[[en:Corset:Bibliography:Danish]]

[[Kategori:Korset/Kilde|Dansk]]</text>
      <sha1>bszvv4wvyr3krs2ghtun6pm78xa57b5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Korset/Kilde/Engelsk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1742</id>
    <revision>
      <id>42911</id>
      <parentid>4917</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:59:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42911</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="334" sha1="qsk8y21v1b1dzedtdur8ym3o9dj2su1" xml:space="preserve">==English==
* Valerie Steele, ''The Corset: A Cultural History''. Yale University Press, 2001, {{ISBN|0300099533}}
* Larry Utley, Autumn Carey-Adamme, ''Fetish Fashion: Undressing the Corset'' Green Candy Press, 2002. {{ISBN|1931160066}}
* David Kunzle, Fashion and Fetishism, {{ISBN|0-7509-3808-0}}

[[Kategori:Korset/Kilde|Engelsk]]</text>
      <sha1>qsk8y21v1b1dzedtdur8ym3o9dj2su1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Liverollespilsbogen/Litteratur</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2647</id>
    <revision>
      <id>42921</id>
      <parentid>10986</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:16:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42921</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2758" sha1="t53i2d44oqdbskpuedmr4xsbwtzv2sa" xml:space="preserve">Der er sagt og skrevet meget om rollespil. I dette afsnit er der lister over de mange kilder, hvorfra man kan hente inspiration til sit eget rollespil.

__TOC__

==Bøger (faglitteratur)==
Der er skrevet mange bøger om rollepil og der kommer hele tiden nye. Her anbefales et par der på hver sin måde fortæller om live rollespil.

*''Live rollespil - en håndbog'', af Kartan Kinch og Jesper Ejsing, 2003. {{ISBN|87-562-9412-3}}

*''Live rollespil for begyndere'', af Jesper Ejsing og Thomas Greve, 2005. {{ISBN|87-11-22205-0}}

*''Live rollespil - kostumer og kampteknik'', af Jesper Ejsing og Thomas Greve, 2005. {{ISBN|87-11-22401-0}}

*''Special effekter til live rollespil'', af Janus Vinther. {{ISBN|87-7865-451-3}}

==Bøger (skønlitteratur)==
Der er skrevet mange romaner der foregår i fantasiens univers, og mange af dem foregår i en fantasy ikke langt fra fantasy rollespillenes. Man kan ofte hente inspiration i disse bøger til de senarier man sidder og skriver på. Jeg vil næsten tro at fantasy ikke eksisterede, hvis det ikke var for J.R.R Tolkien's Ringenes herre.

===Fantasy===

====[[W:J.R.R. Tolkien|J.R.R. Tolkien]]====

'''Ringenes herre'''

'''Hobitten'''

====[[w:Anne_McCaffrey|McCaffrey, Anne]]====

'''Drager på himlen'''. &lt;br&gt;
Oversat af Helle Borgen. - [Valby] : Borgen, 1985. - 303 sider - (Borgen science fiction) {{ISBN|87-418-7165-0}}

'''Ildøglernes sang, Skjaldenes hal og Dragetrommer''' &lt;br&gt;
samling af tre bøger i en.  Oversat af Torben Nilsson. - 1. udgave, 1. oplag. - [Valby] : Borgen, 2005. - 191, 272, 233 sider    {{ISBN|87-21-02504-5}}

====[[W:David_Eddings|David Eddings]]====

'''Eleniaden'''

'''Ridder jernhøg'''

==Links til rollespilsportaler==

'''Landsforeningen for Levende Rollespil'''&lt;br&gt;
[http://www.rollespil.dk/ wwww.rollespil.dk] - LLR er Landsforeningen for Levende Rollespil. Stiftet i efteråret 2003 med det ene formål at forbedre forholdene for Levende Rollespil i Danmark.

'''Live forum''' &lt;br&gt;
[http://www.liveforum.dk/ www.liveforum.dk] - LiveForum er Danmarks portal om levende rollespil. Her finder du foreninger i dit lokalområde, arrangementer på vej, debat, butikker, artikler og nyheder, billeder og meget mere.

'''Rollespil.Com''' &lt;br&gt;
[http://www.rollespil.com www.rollespil.com] - Begyndersite med info om rollespil samt rollespilsevents til børnefødselsdage og polterabend

'''Gnom.dk''' &lt;br&gt;
[http://www.gnom.dk www.gnom.dk] - Her på siden vil du finde guides til udstyrsbygning og rollespil, billeder og regler samt anmeldelser af alt fra rollespil til spisesteder

==Links til andet rollespil==
'''Midgaard Event og Teambuilding'''&lt;br&gt;
[http://www.mev.dk/ Midgaard Event og Teambuilding] - Rollespil til firmaarrangementer.

[[Kategori:Liverollespilsbogen]]</text>
      <sha1>t53i2d44oqdbskpuedmr4xsbwtzv2sa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Arabisk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5333</id>
    <revision>
      <id>42882</id>
      <parentid>21451</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:04:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42882</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="14995" sha1="hk4znnyq883ndroepj8x9r5eojp77q7" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----

= Velkommen til Arabisk på IndiensPortalen =
På disse sider kan du finde links på arabisk om Indien, eksempler på arabisksprogede forfattere, der har skrevet om Indien, samt forslag til undervisning.

= Links på arabisk om Indien =


Dit vindue til Indien på arabisk. Man kan søge artikler tilbage under 'select'
http://alhindelyom.com/

India Perspectives udkommer en gang om måneden og udgives for det indiske udenrigsministerium. Det har artikler om kunst, kultur, natur og samfundsforhold illustreret med meget flotte billeder. Bladet kan downloades gratis på adressen her, hvor du trykker på 'Welcome' og skal vælge 'Publications' og så 'India Perspectives', samt arabic. Det tager lidt tid at downloade, men det er det værd:
http://www.meaindia.nic.in/ 

Ahram er en Egyptisk avis – søg artikler om Indien ﺪﻨﻬﻟا\يﺪﻨه
http://www.ahram.org.eg/

BBC - sender på arabisk, søg Indien ﺪﻨﻬﻟا\يﺪﻨه  på denne hjemmeside:
http://news.bbc.co.uk/hi/arabic/news/

'''Arabiske aviser''', find den du ønsker at læse om Indien fra
Algier, Bahrain, Comoros, Djibouti, Egypten, Eritrea, Iraq, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauritanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi Arabien, Somalien, Sudan, Syrien, Tunesien, De Forenede Arabiske Emirater (U.A.E.) og Yemen.

http://arabic-media.com/arabicnews.htm


Her kan du også få fx  BBC, russiske og tyske nyheder på arabisk
http://arabic-media.com/europe-news.htm

Amerikanske og Canadiske på arabisk:
http://arabic-media.com/americas-news.htm

Asiatiske nyheder fra fx Iran, Kina og Korea
http://arabic-media.com/asia-news.htm

Resten af verden
http://arabic-media.com/world-news.htm
--------------------------------------------------------------------------------

= Nyttige gloser til søgning på nettet =

 
ﺎﻴﺳﺁ
 Asien
 
ﺪﻨﻬﻟا\يﺪﻨه
 Indien/inder
 
ﻲﺑﺮﻋ\بﺮﻌﻟا
 Arabisk/araber
 
ﻂﺳوﻻا قﺮﺸﻟا
 Mellemøsten
 
ﺔﻐﻠﻟا
 Sprog
 
ﺚﺤﺒﻟا
 Søgning
 
مﺪـﻘـﺘـﻣ ﺚــﺤـﺑ
 Udvidet søgning
 
كاﺮـﺘــﺵﻼﻟ
 Sign-up
 
لﻮـــﺧد
 Enter/Go/Login
 
ﺔﺛدﺎﺤﻣ
 Chat
 
تﺎﻋﻮﻤﺠﻣ
 (nyheds-) Grupper
 
ﻲــﺡ ﺚـــﺑ
 Live udsendelse
 
طﺎﺒﺕرﻻا
 Links
 
تﺎﻣﻮﻠﻌﻣ
 Information
 
ﺪیﺮــﺑ
 Mail
 
ﺎـﻨـﺑ ﻞــﺼـﺕا
 Kontakt os
 
ﻦـﺧﺎـﺴـﻟا ﻂـﺨـﻟا
 Den varme linje
 

== De arabiske betegnelser for avisrubrikkerne ==

Husk: باﻮـﺑﻻا kan stå til venstre eller øverst på siden. Det kan veksle lidt, hvilke betegnelser der bruges for de forskellige rubrikker – her er de mest anvendte.

Artikler
 تﻻﺎــﻘـﻣ
 
Første (side)
 ﻰـﻟوأ
 
Sidste (side)
 ةﺮـﻴـﺧأ
 
Arabiske nyheder
 ﺔـﻴـﺑﺮـﻋ رﺎﺒـﺧا
 
Verdens nyheder
 ﺔـﻴـﻤـﻟﺎـﻋ رﺎﺒـﺧا
 
Lokale nyheder
 ﺔـﻴـﻠـﺤـﻣ رﺎﺒـﺧا
 
Amts/regionale nyheder
 تﺎﻈـﻓﺎـﺤـﻤـﻟا رﺎﺒـﺧا
 
Vejret
 ﺲـﻘـﻄـﻟا ﺔـﻟﺎـﺡ
 
Politiske emner
 ﺔـﻴـﺳﺎـﻴـﺴـﻟا ﻊـﻴـﺿاﻮـﻣ
 
Økonomi
 دﺎـﺼـﺘـﻗا
 
Stillinger
 ﻒـﺋﺎـﻇﻮـﻟا
 
Sport
 ﺔــﺿﺎیر
 
Kultur og kunst
 ﻦـﻓ و ﺔـﻓﺎـﻘـﺛ
 
Litteratur og kunst
 نﻮـﻨـﻔـﻟا و بادﻻا
 
Bøger
 ﺐـﺘـآ
 
Religion
 ﻦــید
 
Videnskab
 مﻮـﻠـﻋ
 
TV og radio
 نﻮـیﺰﻔـﻠـﺕ و ﺔـﻋاذا
 
Medicin og sundhed
 ﺔــﺤـﺼـﻟا و ﺐـﻄـﻟا
 
Kvinde og barn
 ﻞـﻔـﻄـﻟا و ةأﺮـﻤـﻟا
 
Turismen
 ﺔــﺡﺎـﻴـﺴـﻟا
 
Annoncer/reklamer
 تﺎـﻥﻼـﻋا
 
Konkurrencer
 تﺎـﻘـﺑﺎــﺴـﻣ
 
Karikatur
 ﺮـﻴـﺕﺎـﻜـیرﺎـآ
 
Forskelligt/diverse
 تﺎـﻋﻮـﻨـﻣ
 
Dødsannoncer
 تﺎـﻴـﻓﻮـﻟا
 
Horoskoper
 جاﺮـﺑﻻا
 
Arkivet
 ﻒــﻴـﺵرﻻا
 

Tak til e-læringskoordinator Maria Kyung Overgaard, Center for Mellemøststudier og Humaniora, Syddansk Universitet, Odense, for gloseoversigterne og forfattereksempler.


Tak til sektionsleder Eva Fahnøe Buch for hjælp til Folkebiblioteksbøgerne.

= Arabisksprogede forfattere om Indien =


ArabicBookTitle: من الأدب الهندى الحديث والمعاصر
ArabicAuthorName: بريم شند وآخرون
ArabicTranslatorName: ت: سمير عبدالحميد
PlaceOfPublication: القاهرة
titlen: &quot;Af den nye og moderne indiske litteratur&quot; - der er desværre ikke yderligere oplysninger (udover forfatterens navn), så det er svært at vurdere bogens &quot;værdi&quot;. 


ArabicBookTitle: رحالة هندى فى بلاد الشرق
ArabicAuthorName: شبلى النعمانى
ArabicTranslatorName: ت: جلال السعيد الحفناوى
PlaceOfPublication: القاهرة
Titlen: Udforsk Indien i Østens lande.


'Abd Allah, Rayhanah:  '''al-Ma 'kulat al-hindiyah'''
Beirut, Dar al-Hikayat, Rashad Press, 2009. Illustreret i farver. 95 sider

Emne: kogebøger ; indisk mad ; madlavning; Indien ; opskrifter Kogebog med opskrifter på indisk mad 
 
Opstilling i folkebiblioteker: 64.102 FAUSTNR. : 2 821 568 1 


Al-Maghluth, Ahmad: '''Ightisab'''. Roman.  Kairo, Shams lil-Nashr wa•al-Tawzi', 2008.  225 sider.  

Emne: samfunds problemer; voldtægt; sexuelt misbrug; Saudi Arabien; Indien.

Handling er mellem to lande, Saudi-Arabien og Indien. Hovedpersonen erindrer voldtægtshandlinger i både bogstavelig og metaforisk betydning. 

{{ISBN|9789776284333}} 
Opstilling i folkebiblioteker: 88.845 
FAUSTNR. : 2 784 225 9 


Ibn Battutah, Rihlat: '''Rihlat Ibn Battutah al-musammah : tuhfat al-nnuzzar ti ghara'ib al-amsar wa 'aja'ib al-asfar'''. Damaskus, Dar al-Kitab al-'Arabi, 2012. 515 sider 

Emne: opdagelsesrejsende ; opdagelsesrejser; 1300-1399 Om den beromte arabiske geograf og opdagelsesrejsende Ibn Battutah og hans rejsebeskrivelser om Indien og Kina 

Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Ibn Battutah

FAUSTNR.: 50583813 


ArabicBookTitle: رحلة ابن بطوطة EnglishBookTitle: RIHLAT IBN BATTOUTAH ArabicAuthorName: ابن بطوطة EnglishAuthorName: IBN BATTOUTAH YearOfPublication: 1991 PlaceOfPublication: Beirut Pages: 474 Ibn Batuta's ekspeditioner (hans egen bog, 1991, 474 sider)


Ibn Battutah, Rihlat: '''Rihlat Ibn Battutah'''. Beirut. Dar Sadir, 1992. 749 sider.

Rejsebeskrivelser, anekdoter og indtryk fra Mellemøsten, Østafrika, Lilleasien, Sydlige Rusland, Indien, Kina, Andalusien og Sudan af den marokkanske geograf og opdagelsesrejsende Ibn Battutah (1304-1368). Opstilling i folkebiblioteker: 40.4

FAUSTNR. 2 143 605 4


Ibn Battutah, Rihlat: '''Rihlat Ibn Battutah al-musammah : tuhfat al-nnuzzar ti ghara'ib al-amsar wa 'aja'ib al-asfar'''. Damaskus, Dar al-Kitab al-'Arabi, 2012. 515 sider

Emne: opdagelsesrejsende ; opdagelsesrejser; 1300-1399 Om den berømte arabiske geograf og opdagelsesrejsende Ibn Battutah og hans rejsebeskrivelser om Indien og Kina

Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Ibn Battutah

FAUSTNR.: 50583813


''''Aja'ib rihlat Ibn Battutah''' : 'Abd al-Qadir Mayu. Genfortalt af 'Abd al-Qadir Muhammad Mayu. Aleppo, Dar al-Qalam, 2003. ca. 256 sider. Serie: al-Majmu'ah al-tarikhiyah lil-sighar.

Den islamiske opdagelsesrejsende Ibn Battutah's (1304-1368) fra Tanger i Marokko. Rejseberetning der fortæller om rejser i bl.a. Afrika, Mellemøsten, Indien og Kina, genfortalt for børn fra 12 år. Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Ibn Battutah

FAUSTNR. : 2 595 217 O


Mudin, 'Abd al-Ral1im: '''Rihlat Ibn Battutah al-jadidah''' 1. udgave, 1. oplag. Casablanca, Dar al-Thaqafah, 1998. Illustreret. 103 sider. 

Genfortælling i dagbogsform af nogle af den berømte marrokanske opdagelsesrejsende Ibn Battuta's (f.1304) personlige indtryk fra rejser i Egypten, Syrien, Mekka, Sudan, Persien, Indien og Kina 

Opstilling i folkebiblioteker: 88,846 
FAUSTNR. : 2 252 227 2 
{{ISBN|9981-02-288-8}}

Oversat titel: Ibn Battuta's nye rejse Originaludgave : 1998


Sabir, Majdi: '''Khid’at al-kubra'''. London, Midlayt, 1992. Illustreret. 117 s.
Selvmordspatrulje må rejse til Indien for at bekæmpe farlige forbrydere, der skjuler sig i et tempel.
Serie: al-Firqah al-intihariyah vv; 13. Opstilling i folkebiblioteker: 88.846. Faustnr. 2 095 156 7


'''Ta’iran min dhahab'''. Billedbog. New Delhi, Publications India 1988. Illust. 24 s. 
To fortællinger fra Indien, den ene om to brødre, der finder to gyldne æg og lader hønen udruge dem; den anden om et forældreløst søskendepars dagligdag. Parallel tekst på arabisk og engelsk.
Peacock series. {{ISBN|81-85243-06-9}}. Opstilling i folkebiblioteker: 88.846. FAUSTNR. 2 098 589 5

=Indiske og andre forfatteres bøger om Indien oversat til arabisk=


Desai, Anita : '''Daw' nahar mushriq : rawayah''', Damaskus, Dar al-Mada, 2012. 416 s. 
oversætter: Lutfiyyah al-Dulimi 

Emne: søstre ; kvinder; søskende ; familien ; historie ; Indien.

En indisk diplomatfrue vender efter mange år i udlandet hjem og når efter mange samtaler med sin søster frem til at kunne se sin barndom i et helt andet lys 

{{ISBN|9782843061349}} 
Opstilling i folkebiblioteker: 88.846 FAUSTNR. : 5 057 661 2 
Originaltitel : Clear light of day


Gilbert, Elizabeth: '''Ta'am., salah, hub: Imra'a tabhath 'an kul shay' '''
Beirut, Arab Scientifie Publishers, 2009. 406 sider. Oversætter Zinah Idris.

Emne: Gilbert, Elizabeth; identitet; kvinder; rejser ; Indonesien ; Indien ; Halien ; 2000-2009.

Forfatteren rejser efter sin skilsmisse ud i verden: italien, Indien og Indonesien. Hun genfinder sig selv i den italienske mad, den indiske meditation og den nye kærlighed i .
{{ISBN|9769953876023}} Opstilling I folkebiblioteker: 99.4 Gilbert, Elizabeth FAUSTNR. : 2 912 869 3 


Jhabvala, Ruth Prawer:  '''Rabbu al-usrah : riwayah'''. Køln Kamel Verlag , Manshurat  al-Jamal, 2007. 243 s. Oversat af Khalid al-Jibayli. 

Om en ung lærer i Indien. 

Opstilling i folkebiblioteker: 88.846 

FAUSTNR.: 27247024 
DKS : 88.846 Om en ung lærer I Indien 
Originaltitel: The householder Originaludgave : 1960


Niebuhr, Carsten: ''' Rihlah Ila shibh al-jazirah al-'Arabiyah wa-iIå bilad ukhra mujawirah laha.'''1.udgave, 1. oplag. Beirut, al-Intishar  al-'Arabi, 2007. 2 bind . Oversat af 'Abir al-Mundhir.  

Emne: Indien ; Irak ; Palæstina; Syrien .
Carsten Niebuhrs beskrivelse af rejsen til Arabien og omliggende lande 

{{ISBN|9953-476-83-7}} 
Opstilling i folkebiblioteker: 48.15 
1. bind / 
FAUSTNR. : 2725099 8 
2.	bind
FAUSTNR. : 2 725 102 1 


Martel, Yann: '''Havlit Bay : riwayah''' Køln, Kamel Verlag, Manshurat  al-Jamal 2006. 399 sider.  Oversat af Samir Abu Hawash 

Emne: robinsonader i overlevelse ; tigre ; zoologiske haver.

Da PI er seksten beslutter hans forældre at emigrere rra Indien til Canada med deres zoologiske have. &quot;len fragtskibet forliser, og i 227 dage deler Pi redningsbåd, rationer og tanker med den 200 kg tunge bengalske tiger Richard Parker 
 
Opstilling i folkebiblioteker: 88.846 

FAUSTNR.: 2 6769 833 
Originaltitel: Ufe af PI


Shamsie, Kamila: '''al-Zilal al-muhtariqah''' 
Qatar, Bloomsbury - Qatar Foundation Publishing, 2012. 477 sider. Oversætter: Iman Hirz Allah. 

Emne: kulturmøde ; venskab ; 11. september ; Japan ; Nagasaki ; Indien; New Delhi ; Pakistan ; Karachi ; Afghanistan; USA 

Den unge japanske pige Hiroko, overlevende men mærket af Nagasakibomben, opsøger sin omkomne tyske kærestes søster Ilse og hendes familje i Delhi i 1947. Derefter oplever læseren gennem personerne nogle verdenshistoriske brændpunkter, afsluttet med tiden efter 9/11 i USA.
Originaltitel: Burnt shadows, Dansk titel: Brændte Skygger

Opstilling i folkebiblioteker: 88.846 
FAUSTNR. : 5 055 768 5

= Undervisningsforslag i arabisk =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).

IndiensPortalens forslag til undervisning i arabisk bygger på åben vidensdeling mellem lærere. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave,  birthe.molhave@skolekom.dk 
Forslag modtages gerne. PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

==Civilisation og Demokrati==

Sadam al-hadarat: i’adat sun’ al-nizam al-’alami af Samuel Huntington. Cairo, Sharikat Sutur 199. 521 s.  Oversat af Tal’at al-Shayib. Serien Kitab Sutur.
Analyse af de kræfter, der driver verdenspolitikken i dag. Hvis vesten ikke tager sig sammen, bliver den løbet over ende af Kina og islam.
{{ISBN|977-5868-01-7}}
Opstillling i folkebiblioteker 91.94. FAUSTNR 2 404 350 9
Originaltitel the clash of civilizations and the remaking of world order.

Læs og diskuter de relevante kapitler

Masadir al-dimuqratiyah: thaqafat al majm nakhbah. Politisk kultur og demokrati i udviklingslande.    Oversat fra engelsk. London, Dar al Saql, 1994. 228 s.
{{ISBN|1-85516-720-4}} Opstilling i Folkebiblioteker 32.15 FAUSTNR 2 096 919 9
Indhold. Richard Sisson: Demokratiet i Indien. Naomi Chazan: Politisk kultur og demokrati i Afrika. Ergun Özbudun: Politisk demokrati i Tyrkiet. Pau Sigmund: Kristent demokrati i Sydamerika. Jihad ’Awadh: Islamistisk bevægelse i Egypten. Larry Diamond: Konklusion. Litteraturhenvisninger.


Sammenlign og diskuter med Huntingtons synspunkter

==Indisk madlavning==

Brug denne bogs opskrifter til at lave indisk mad på din skole:

'Abd Allah, Rayhanah:  '''al-Ma 'kulat al-hindiyah'''
Beirut, Dar al-Hikayat, Rashad Press, 2009. Illustreret i farver. 95 sider

Emne: kogebøger ; indisk mad ; madlavning; Indien ; opskrifter Kogebog med opskrifter på indisk mad 
 
Opstilling i folkebiblioteker: 64.102 FAUSTNR. : 2 821 568 1

== Om at digte ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv et digt på arabisk om, hvordan arabere ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes digte bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.


== At skrive novelle ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv en novelle på arabisk på max. 2 sider om, hvordan arabere ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes noveller bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>hk4znnyq883ndroepj8x9r5eojp77q7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Biologi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5398</id>
    <revision>
      <id>42883</id>
      <parentid>34709</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:05:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42883</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="432928" sha1="s10mod0kc4w13y627qp7s3kwauzep3x" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Biologi og bioteknologi på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om biologis historie i Indien og indiske biologer. Du får også en oversigt over biologiske emner til inspiration, samt undervisningsforslag.
----

= Biologis historie i Indien =

Fossiler viser livets historie:
http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html


Se tidslinjen her for menneskets opståen:
http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp


Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk:
http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor
Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske
Mennesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid
Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar


Fremtiden: Udvikler vi os stadig? Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fremtiden_udvikler_vi_os_stadig


Læs her på engelsk en kort oversigt på History of Indian Science and Technologys hjemmeside om Forest Management, Farming Techniques og Traditional Medicine:
Scroll ned ad siden til Section II:  Indian Contributions to Science and Technology
The depth and breadth of Indian science and technology is staggering, and this section gives just a glimpse into the genius of India's scientists and engineers. Derefter kommer emnerne.
http://www.indianscience.org/
--------------------------------------------------------------------------------
= Indiske biologer og læger =

Bose, Jagdish (1858-1937) studerede bl.a. elektriske bølger i planter. Læs om ham:
http://www.photonics.cusat.edu/Indian_scientists1.html 


Caraka ( mellem 700 og 200 f.v.t. ), læs artiklen  om &quot;Sharaka Indiansus&quot; det latinske navn, som han blev kendt under i Europa i 800-tallet e.v.t.: The Date Of Caraka, The Famous Ancient Physician af D.P. Agrawal her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_caraka.shtml


Khorana, Har Gobind (1922, Raipur) 1968 Nobel Pris &quot;for interpretation of the genetic code and its function in protein synthesis&quot;. Søg Medicine, alfabetisk, Khorana og få adgang til links her:
http://nobelprizes.com/


Læs hans biografi her:
http://nobelprize.org/medicine/laureates/1968/khorana-bio.html


Rattan, Suresh. Forsker på Århus Universitet i alderdom, læs her om ham:
http://sureshrattan.com/
----
= Biologiske emner =

== Kort over Indien ==

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her:
http://www.mapsofindia.com/ 


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.
Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100
Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38
Del 3 Register s. 1-109
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas
--------------------------------------------------------------------------------

Læs om 2011 rapporten fra Udenrigsministeriets Statskonsulent i Indien her:  http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2011_-_Indien.pdf


Journal of Biosciences, udgivet af Indian Academy of Science
http://www.ias.ac.in/jbiosci/index.html
Vælg og tryk på Current issue, Special issues eller se oversigten All online issues fra 1998-2011, 
Eller tryk på Online issues fra 1979-1997.
Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php 
Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php
Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html
vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html
Når du har valgt volumne,  skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter,  hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!).
Eller du kan søge mere generelt påCurrent Science i Indien og finde artikler på engelsk fra de forskellige videnskabsformer her i bladets alfabetiske oversigt, hvis du har god tid:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/articles.php?letter=A


Journal of Earth System Science - Earth and Planetary Sciences, udgivet af Indian Academy of Science
http://www.ias.ac.in/jess/index_body.html
Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, eller tidligere fra 1978.
Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.
--------------------------------------------------------------------------------

= Emner alfabetisk =

== Antioxidanter ==

Resume side af sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen om bl.a.Kedar Prasad. M.D., Ph.d. University of Colorado. Director for Vitamin and Cancer “Vigtigheden af antioxidanter under konventionel cancerbehandling”. Scroll ned ad siden:
http://www.health-trends.dk/referat.htm
--------------------------------------------------------------------------------

== Biologi generelt ==

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin
v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer.
Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.
Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser:
•          En motiverende indledning med målbeskrivelse
•          En central fordybelsesdel med det faglige stof
•          En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=5351
se også under undervisningsforslag
--------------------------------------------------------------------------------
'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)

'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet). 
 
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske  missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra  ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund). 

'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien,  vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy.  s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


'''Religion - I psyke og samfund''' af Olav Hammer og Jesper Sørensen.  Serien Univers 10.  Aarhus Universitetsforlag 2010.  Med detaljeret register227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.
Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I.	Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

'''II.	Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).'''

III.	Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV.	Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213 

V.	Videre læsning s. 215-218.

VI.	Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Indien: Ashoka, Buddha, Buddhisme, Ganesha, Hinduisme ISKCON, Kaste, Krishna, Purusha, Reinkarnation, Rigveda, Transcendental Meditation og Vishnu).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse &quot;...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv.&quot;

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

Se filosofi, religion, psykologi og samfundsfag
----
''Tibet''

Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed'''. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer.
Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97.
(1. Glaskisten ved havet s. 12-13,
2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14,
3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 
4. Glaskisten ved templet s. 45-50,
5. Glaskisten i bjergene s. 50-52,
6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64],
7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77,
8. I Buddhas fodspor s. 77-82,
9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88,
10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89,
11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93,
12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191.
(13. Ankomst til Vesten s. 100-102,
14. Tenpa på Glænø s. 102-105,
15. Restaurant Tibet s. 106,
16. Tenpas beretning s. 106-107,
17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113]
18. Gendün Chömpel s. 117-123,
19. Skæbneåret s. 123-125,
20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136],
21. Helvedesår s. 138-144,
22. Ungdomsår s. 145-147,
23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149,
24. Handelschef s. 149-158,
25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176],
26. Flygtning s. 178-186,
27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188,
28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216.
(29. En ulykke s. 194,
30. Tibet 2007 s. 195-197,
31. Khandro Tabsang Las død s. 197,
32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208],
33. Tenzin Chögyals død s. 210-212,
34. Det gamle hellige land s. 212-214,
35. Himmelbegravelsen s. 214-216,
36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222.
(37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261.
(38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228.
39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 
40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239.
41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243.
42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252.
43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255.
44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260.
45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Vandringer i Himalaya''' af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i. 

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9.
Kort over Himalaya s. 10-11.
Forord af Lars Gundersen s. 12.
Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235.
Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Tibet til alle sider'''. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer).
Kort over Tibet s. 146. 
Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S)  Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger''' af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. 
Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Tibetansk medicin og psykiatri''' af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi. 

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8.
Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173.
Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197.
http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm
http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde''' af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde -  Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er &quot;praṇā vāyu&quot;  den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1.	Del: 
Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange).
Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). 
Spørgsmål og svar s. 41-45.

2.	Del: 
Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49.
Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3.	Del:
Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4.	Del:
Stemmens energi s. 59-62.
Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62).
Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68.
Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71
Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77.
Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’''' af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt:
Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10).
Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33,  naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha  yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop
Hørkær 7-9, 1 sal
2730 Herlev
+45 44 92 73 49
info@denintelligentekrop.dk
----

== Biodiversitet ==

The Bill of Contentions, læs en artikel om biodiversitet af  Anil Agrawal her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_a_bill.shtml


Traditional Knowledge Systems for Biodiversity Conservation by Deep Narayan Pandey, læs artiklen her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_pande_conserve_frameset.htm


'''Tigeren''' har kæmpet sig tilbage. WWF = Verdens Naturfonden har talt tigere i 18 delstater i et område, der dækker 300.000 kvadratkilometer (ca. 7 gange Danmarks areal). I 2006 blev bestanden gjort op til 1.411 individer. I 2014 er det tal steget til 2.226. (Ritzau 21.1.2015).
----

== Biokemi ==

Hormesis in aging, artikel af Suresh Rattan her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17964227
og her
http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=47&amp;Itemid=67


Hormesis, læs her en artikel om Role of Hormesis in Life Extension by Caloric Restriction med henvisning til Suresh Rattans forskning: 
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2477693/


An introduction to the anti-aging molecule Kinetin af Suresh Rattan, Århus Universitet, læs her:
http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=48&amp;Itemid=68
----

== Biologi Olympiade 2008 ==

Den 19. Bio olympiade fandt sted i Mumbai, India 13. - 20 juli 2008. Den indiske hjemmeside finder du her:
http://web.gnowledge.org/ibo2008/ 
----

== Botanik og planter ==

Læs om bambus og dens rensende egenskaber, CO 2 og kan fx rense spildevand, læs her http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf


Læs abstract af artikel om Bambus A case of gregarious flowering in bamboo, dominated lowland forest of Assam, India: phenology, regeneration, impact on rural economy, and conservation  I bladet Botanical Review af Hemen Sarma, Ananta Mohan Sarma, Aniruddha Sarma and Souravjyoti Borah. Du kan også læse hele artiklen som pdf fil her:
http://www.springerlink.com/content/18825455143w0305/


Du kan læse Lalit Tiwari s artikel  fra 2003 om Ancient Indian Botany and Taxonomy her
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_botany_frameset.htm


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  An enterprise based approach to conservation: the case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=10


Traditional Knowledge on Plant Conservation Linked to Beliefs and Religious Rites by Pankaj Goyal, læs artiklen her: 
http://www.indianscience.org/essays/Traditionalknowledgeofplantconservationj.pdf


Du kan læse en artikel om gurkemeje/turmeric og dens mange anvendelsesmuligheder også industrielt:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_turmeric_frameset.htm


Surapala's Vrikshayurveda: an Introduction, artikel om medicinsk videnskab for planter af D.P. Agrawal:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_surapala.shtml


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  


Jhumpa Lahiri: '''Lavlandet'''. Roman. Batzer &amp; Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig.
De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse.
Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord.
Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død.
Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer.
Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

'''Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister'''.

I Del s. 9-74.
Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter).
Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club.
Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig.
Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster).
Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen…
Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA).
II Del s. 75-123.
Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta).
Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island).
Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan.
Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971).
III Del s. 125-174.
Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge).
Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja.
Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang.
IV Del s. 175-255.
Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA).
Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent …
Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket …
Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse.
Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River.
Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit.
Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne.
V Del s. 257-326.
Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke).
Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal.
Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island).
Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut.
VI Del s. 327-393.
Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien).
Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). 
Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede.
Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt.
VII Del s. 395-470.
Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te.
Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta).
Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island).
Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det.
Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene.
Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata).
VIII s. 471-488.
Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge.
Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta).
Tak s. 489.

''Delvist navneregister'':
Bela er Gauris nyfødte datter.
Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge.
Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far.
Deepa er tjenestepige hos Bijoli.
Drew, økologisk landmand på Rhode Island.
Elise Silva, Rhode Island.
Emily Grant, psykolog.
Gauri f. 1948 og læser filosofi.
Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år.
Lorna, kandidatstuderende i Californien.
Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan.
Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island.
Otto Weiss, professor og tysk jøde.
Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire.
Subhash Mitra optaget på universitet i 1964.
Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden  ''Jhumpa Lahiris Litteraturpriser''
1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for &quot;Lavlandet&quot;
2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama. 

Anmeldelser  af ”Lavlandet”
Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske.
«Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine«
Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


'''The Meteor Mystery Behind Lonar Lake''' (Artikel fra 2014).
52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. 
Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa).
Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims.
Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge
As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are:
1.	The outermost ejecta blanket
2.	The crater rim
3.	The slopes of the crater
4.	The crater basin, excluding lake
5.	The crater lake 

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion


'''Farvel Tibet – På sporet af et tabt land''' af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.   De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.   Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.   
    
Om forfatteren:
Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

'''Indhold'''. Kort s. 4.

1.Del 

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38.
2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65.
3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85.
4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100.
5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133.
6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145
7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171
8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226.
10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244.
11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken &amp; den poetiske rebel s. 245-252.
12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278.
13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284.
14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297.
15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301.
Ordforklaring s. 302-303.
Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

'''Stikordsregister:'''  s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42.
Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236.
Afganistan s. 163, 185, 186.
Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22.
Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.'''33-36''', 191.
Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165.
Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169.
Ali, by s. 42, 55, 57, 58.
Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129.
Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166.
Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.'''201-202'''.
Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54.
Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55.
Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164.
Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236.
Bairagarh, indisk landsby s. 23.
Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130.
Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284.
Bibelen s. 64, 274.
Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248.
Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223.
Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240.
Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297.
Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274.
Brahmaputra-floden s. 30.
Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209.
Buddhisme, buddhist og  klostre s. 37-38, 42-43, 56, '''59-60''', 71, 76, '''88''', 89, '''107''', 108-109, '''110''', 111-112, 121, 124, 127, '''131-132''', 134, 136, 142-143, 161, '''168-169''', 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289.
Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193.
Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218.
Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298.
Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60.
Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33.
Chandigarh, indisk storby s. 33, 35.
Chemu kloster I Himalaya s. 216.
Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246.
Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298.
Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101.
Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148.
Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47.
Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121.
Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193.
Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299.
Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s.  4, 38, 66, 123.
Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59.
Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273.
Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297.
Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45.
Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. 
Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252.
Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89.
Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60.
Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247.
Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150.
Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259.
Dras-floden i Ladakh s. 119.
Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. '''60-61'''.
Dzongri La i Sikkim, s. 207-208.
Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65.
Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185.
Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271.
Fluer s. 37, 231.
Fotula-passet 4108 m. højt s. 166.
Frank, hollænder s. 65.
Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254.
Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284.
Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218.
Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275.
Ganges, hellig indisk flod s. 56. 
Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204.
Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254.
Gansu, kinesisk provins s. 140.
Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231.
Gilgit, by i pakistan s. 162.
Goecha La-pas i Himalaya s.272.
Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297.
Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136.
Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202.
Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229.
Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103.
Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259.
Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25.
Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, '''30''', 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257.
Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19.
Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229.
Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27.
Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217.
Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252.
Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286.
Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202.
Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296.
Indus-floden s. 30, 169, 171, 250.
Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39.
Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56.
Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193.
Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, '''279-284'''.
Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228.
Javed, Husams søn s. 187-188.
Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96.
Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227.
Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210.
Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146.
Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102.
Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172.
Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63.
Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, '''173-174''', 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201.
Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285.
Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284.
Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94.
Keylong, lille by  i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133.
Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144.
Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142.
Khumbu-regionen i Nepal s. 43.
Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41.
Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166.
Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191.
Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, '''90''', 91, 94-95, '''98''', 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, '''258''', 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298.
Kinnuar dalen s. 10.
Kirong ved Tibet s. 45.
Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254.
Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61.
Kungfu, -film s. 9.
Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44.
Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175.
Lama, se under Dalai Lama.
Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169.
Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172.
Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, '''287-289''', 298-299.
Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95.
Lobsang i Kathmandu s. 242-244.
Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123.
Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135.
Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221.
Manali, indisk by s. 4, 37, 123.
Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99.
Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61.
Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209.
Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278.
Markha dalen i Ladakh s. 171.
Mastiff hund s. 14.
McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299.
Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253.
Migou kloster i Himalaya s. 216.
Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. '''137-140'''.
Minapin, lille by i Pakistan s. 162.
Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32.
Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45.
Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288.
Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120.
Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196.
Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259.
Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, '''56''', 57-62, 65, 229, 256.
Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194.
Mustang området i Nepal s. 94.
Myg s. 9, 82.
Myre s. 18.
Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209.
Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30.
Namika La-passet s. 165.
Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31.
Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284.
Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, '''229''', 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284.
Nishat i Kashmir s. 195.
Nyalam flække i Tibet s. 25.
Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248.
Old Tingri by i Tibet s. 259.
Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40.
Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163.
Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196.
Pal Lhama s. 70.
Pamirbjergene s. 215.
Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, '''261-262''', 263. 
Pangi dalen s. 32, 36. 
Paranthas, fladt hvedebrød s. 9.
Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160.
Pashupatinath hindutempel s. 228, 236.
Pemba, guide i Sikkim s. 204.
Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158.
Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44.
Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120.
Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, '''97-99''', 100, 134-135, '''259'''.
Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87.
Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295.
Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. 
Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270.
Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272.
Puja, rituel tilbedelse s. 167-168.
Puntsog, lama, s. 119- 120. 
Qinghai, kinesisk provins s. 140.
Rafiabad område i Kashmir s. 180.
Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158.
Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196.
Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274.
Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215.
Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276.
Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, '''28''', 31, 66.
Sadhu, hellig hindumand s. 9, '''228-229''', 231-232, F. s. 234, 236.
Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176.
Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280.
Sangyip-fængslet i Tibet s. 251.
Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256.
Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231.
Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24.
Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219.
Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292.
Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281.
Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33.
Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128.
Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279.
Sichuan, kinesisk provins s. 140.
Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, '''207''', 210, 234, 273.
Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160.
Singh, Kishen s. 46-47.
Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46.
Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256.
Snemand, afskyelig se s. 215-220.
Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175.
Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132.
Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166.
Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Stupa, buddhistisk monument, s. 101, '''110''', 167, 232, 235, 262, 277.
Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284.
Suru dalen, muslimsk s. 152.
Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191.
Tadsjikistan s. 41, 64, 215.
Takla Makan-ørkenen s. 41.
Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247.
Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123.
Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100.
Tashilhunpo klostret I Tibet s. '''261''', 270, '''271'''.
TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141.
Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298.
Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, '''248-252'''.
Tenzing, tibetaner som den første på  Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219.
Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240.
Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211.
Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, '''258''', 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299.
Tisa, indisk landsby s. 16, 22.
Tong La passet i Tibet s. 256.
TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238.
Tsango-floden i Tibet s. 45.
Tsarap-floden i Indien s. 109, 123.
Tsejong, munk, s. 88-89.
Tsering i TRCO i Kathmandu, s. '''238-240'''.
Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, '''136-137''', 141-145, 269.
Tshoka, landsby i Sikkim s. 205.
Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249.
Uighur, fra  Xinjiang s. 42, 99.
Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218.
Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96.
Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96.
Yamdrok Tso sø  I Tibet s. 277.
Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298.
Yarkand i Kina s. 112, 121, 165.
Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47.
Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220.
Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286.
Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204.
Yvonne s. 65, 82-83.
Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120.
Zani s. 146.
Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270.
Zoji La-passet s. 175.
Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.
--------------------------------------------------------------------------------

== Bæredygtig energi ==

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.
I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.
Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF).
Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale:
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=6987
--------------------------------------------------------------------------------
== Børn ==

I 1960 fik den gennemsnitlige indiske kvinde næsten 6 børn. I dag ligger tallet lidt over 2,2. Det er tæt på det antal børn, der på sigt stabiliserer befolkningstallet. I Indien dør hvert 10. barn stadig i den nordlige del af landet, mens det kun gælder 1 ud af 50 i Sydindien. Indien er nået langt med at registrere landets borgere og give dem adgang til sundhedsydelser på samme måde som i Danmark. Det er noget nyt i Indien, men i de seneste 10 år er over 1,2 milliarder indere blevet registrerede med fingeraftryk og øjenscanning. Samtidig er offentlig sundhedssikring ved at blive rullet ud og målet er, at det skal omfatte de fattigste 500 millioner indere. (Citat fra artikel i JP Debat s. 20, 21. okt. 2019 journalist Thomas Gringer Jakobsen).

'''Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020.''' Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig.  Til Divya Anappara og Param, s. 5.

'''Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

'''Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30''' (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). '''Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40''' (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd 
foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40).''' Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52''' ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).'''Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72'''( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).'''Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84''' (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).'''Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97'''(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).'''Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116'''(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).'''Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125'''(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125). 

'''To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

'''Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152'''(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).'''Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167'''( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).'''Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form …  s. 169-179'''(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver  har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).'''Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196'''(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog  … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).'''Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204'''(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).'''Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212'''(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).'''Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225'''(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).'''Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237''' (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).'''Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248'''( … og det er blevet  mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).'''Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256'''( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os  inde i vores hjem. s.  249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad  … s. 253-256).'''Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264''' ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).'''Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.''' 

'''Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

'''Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288'''(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. 
s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s.  283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).'''Kp. 26 Næste morgen tager 
vi hen på … s. 289-296'''(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).'''Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326'''( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, 
der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus.  s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).'''Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338'''( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).'''Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348'''( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.'''Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359'''( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

'''EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.'''

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12.
Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.   


----

== Coronavirus ==

Fredag 27. august 2021 blev der '''i Indien for første gang vaccineret 10 millioner indere på en dag''', oplyser sundhedsministeriet i den indiske hovedstad. Den hidtidige rekord var på 9,2 mio. vaccinationer. Premierminister Narendra Modi kaldte fredagens vaccinationsrekord for en 'monumental bedrift' for landet, som har 1,3 mia. indbyggere. (Ritzau/AFP, citeret i JPsøndag 29. august 2021).


'''Covid-19''' Premierminister Narendra Modi har i en tv-tale oplyst, at Indien fra midnat natten til onsdag 25. marts 2020 vil være lukket fuldstændig ned for at bremse spredningen af coronavirus. &quot;Det vil være et totalt forbud mod at bevæge sig uden for sit hjem&quot;, sagde han. Indien har foreløbig meldt om 482 bekræftede smittede og 9 er døde. Der bor over 1,3 mia. mennesker i Indien. Læger og forskere har advaret om, at over en million indere kan være smittet af coronavirus inden midten af maj. (Reuter, citat fra JP 25.3.2020 s. 14). Indien, der har 1,3 mia. indbyggere, har som det tredje land i verden registreret over 1 mio. mennesker, smittet med coronavirusset. dødstallet steg fredag til over 25,600. (JP International s. 12, 18. juli 2020. '''55.000 smittede - på et døgn'''. De indiske sundhedsmyndigheder oplyste, at rekordhøjden skete for anden dag i træk. I alt 1,64 mio. mennesker er blevet testet positiv for coronavirus. Det seneste døgn er yderligere 779 personer døde. Dermed stiger det officielle dødstal til 35.747. (Citat fra Ritzau i JP International s. 16, 1. august 2020).


Trods en hurtig og barsk nedlukning i slutningen af marts er Indien blandt de lande, der er hårdest ramt af coronkrisen. '''Det indiske arbejdsmarked er i høj grad båret af lavtlønnede løsarbejdere fra landdistrikterne.''' De tager i milliontal til storbyerne i håb om at tjene penge til deres fattige familier. Med nedlukningen fik løsarbejderne blot få timer til at vende hjem, og dermed var mange tvunget til at blive i storbyerne. Da landet genåbnede i juni, kunne løsarbejderne vende hjem, og smitten spredte sig til landdistrikterne. Foruden de manglende offentlige investeringer står landets virksomheder også over for udfordringer med at få løsarbejderne tilbage til produktionsvirksomhederne i byerne. Dertil kommer, at landets banksektor igen er ramt af enorme tab på lån, som lånerne ikke betaler tilbage som aftalt. Konsekvensen er, at der er endnu færre penge til private investeringer. (Citat fra JP Erhverv Global s. 11, 31. juni 2020 af Niels Dall-Hansen).


Corona fik udenlandske turister i Indien til at gå i selvisolation i en klippehule uden for '''verdens yogahovedstad, byen Rishikesh''' i delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien ved foden af Himalayabjergene. Det indiske politi fik nys om gruppen og fik de 6 udlændinge hentet ud af hulen og placeret i en nærliggende ashram søndag 19. april. &quot;Vi har bedt dem om at gå i karantæne i to uger for en sikkerheds skyld, men gruppen så ud til at være ved godt helbred&quot;, fortæller Mukesh Chand, der er talsmand for politiet i Uttarakhand, til CNN. (Citat af artikel af Rasmus Lanken Ottesen, JP. Indblik søndag 26. april 2020).


Den '''indiske corona-variant DELTA smitter dobbelt så meget som de andre to former.''' Den  er udbredt til alle lande, hvor der ikke er mange vaccinerede. (søndag 23. august 2021).
----

==Diabetes==

Antal diabetikere i Indien 2019 i alt 77 millioner (20-79 år).

I millionbyer som New Delhi og Mumbai er en af fem overvægtig, og med 65 millioner diabetikere bliver Indien kun overgået af Kina. (24. jan . 2014 Jyllands-Posten Global s. 14)
The International Diabetes Federation mener, at der er sket mere end en fordobling på lidt over 10 år, idet antallet af diabetikere er steget fra 19 mio. mennesker i 1995 til 40,9 mio. mennesker i 2007. Det kan forventes at der sker en stigning til 69,9 mio. mennesker i 2025. Man mener for tiden at 11 % af bybefolkningen og 3% af landbefolkningen over 15 år har diabetes. Det er med andre ord alvorlige tal.

Diabetes er en sygdom med mange følgesygdomme, og en ubehandlet diabetes kan på sigt medføre døden, særligt fordi diabetes patienter og patienter med hjertesygdomme er den gruppe, som har det sværest.
Mange studier viser at den indiske befolknings diabetes sygdomme hovedsagelig skyldes en livsstil med mindre fysisk aktivitet, overvægt, stress og en kost, som især i byområder er præget af for fed mad, for
mange kalorier og for meget sukker. Men livsstilen spreder sig også til landområderne, fordi sukker er tilgængeligt i maden og i drikkene.
Den mest almindelige diabetes form er Type 2 diabetes.
http://danskindisk.dk/User_files/d138fceda43b5512ed10d86487e80d20.pdf

Middelklasssen i Indien fokuserer mere på livsstil end materielle goder. '''Sundhed er blevet et statussymbol'''. Der er en markant vækst i indere fra middelklassen, der går i fitnesscenter for at forhindre overvægt og dermed følgende livsstilssygdomme. Den offentliggjorte rapport fra World Economic Forum, Collaborating for Healthy Living: From Bottlenecks to Solutions, at 93% af middelklassen i Indien erklærede sig parate til at bruge mindst 5% af lønnen på en sundere livsstil. 24. jan. 2014: Uddrag af artikel af Keld Louie Pedersen, Jyllands-Posten Global s. 14 Davos 2014.
----

==Dyr og fugle==

Kameler

I Rajasthan har kameler i mange, mange år været dem, man kunne ride på rundt i staten. Men nu hvor biler og tog kører rundt med folk, så har man inden de sidste blev aflivet, fundet ud af de leverer utrolig god mælk. Derfor er der ved at blive opbygget kamelmælke mejeri, der kan sælge varen til resten af landet og måske om kort tid til andre lande. Joanna Lumleys rejse i Indien (2:3) viste dette gode tema, for mange hinduer vil ikke drikke mælk fra køer, da køn er et helligt dyr for hinduer.

Det gamle DSB-areal ved færgeleje i Gedser får fra marts besøg af den smukke røde karmindompap, der kommer hele vejen fra Indien for at yngle her, hvor der er masser af buske og siv. Når ungerne er store nok går vejen tilbage til Indien. (Jyl.P. Rejser/Danmark s. 26, 31. marts 2018).

Krokodiller

The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. 
The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen &amp; Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth.
https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity
Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til  verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer  fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til. Statuen har kostet 2,5 mia. kr.


Okser

Indiske mænds markvæddeløb med okser ved Festivalen Oorchatheli i Kozhikode i den indiske delstat Kerala i august. (Jp. Indblik 12. aug. 2018 s. 14).


Termitter


Termitten er et insekt, som bliver opfattet som et skadedyr under varme himmelstrøg. Termitter lever nemlig af plantemateriale eller cellulose inklusive træ. På verdensplan laver de ravage for milliarder af dollars. De små, såkaldt eusociale insekter er også glade for gammeldags pengesedler, og i 2011 gjorde de kål på ti millioner indiske rupier i en bank i den indiske delstat Uttar Pradesh, ligesom de gerne tygger sig gennem hyldemeter af bøger. Australske termitter gnaskede sig eksempelvis igennem et helt hus i outbacken på 14 dage, mens ejeren var på ferie. (Weekendavisen Ideer 23. nov. 2018 Tyggende terror s. 11, Lisa Margonellis bog Underbug...).


Tyrkerduen

Fra sit oprindelige udbredelsesområde i Indien begyndte duen at omkring år 1500 en ekspansion vestpå. I 1938 blev den første gang fundet i Danmark, og det første ynglefund var fra 1950. Den sarte due med en tynd sort stribe på halsen og røde øjne holder mest til i byer, hvor konkurrencen fra andre fugle er mindre. (Artikel i JP Århus fredag 18. januar 2019 s. 9 af Morten D.D. Hansen).
----

== Genetik ==

Science of Healthy Ageing, en artikel af Suresh Rattan fra Annals of New York Sciences, 1114: 1-10, 2007:
http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=46:anti-ageing&amp;catid=36:anti-ageing&amp;Itemid=66


Journal of Genetics, udgivet af Indian Academy of Science
http://www.ias.ac.in/jgenet/index.html
Vælg Current issue eller Past issues fra 1994, eller tidligere fra 1910 (!)
Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil, hvis i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Genetic history of present-day Indians, Winter 2015/2016, Cover Stories, Daily News. Læs her:
http://popular-archaeology.com/issue/winter-2015-2016/article/genetic-history-of-present-day-indians
----

== Genetisk modificerede planter ==
----

== Gerontologi (aldring) ==

Science of Healthy Ageing, en artikel af Suresh Rattan fra Annals of New York Sciences, 1114: 1-10, 2007:
http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=46:anti-ageing&amp;catid=36:anti-ageing&amp;Itemid=66
----

== Gæringsprocesser ==

Traditional Fermentation Technology by Pankaj Goyal, læs artiklen her
http://www.indianscience.org/essays/Traditional_Fermentation_Technology.shtml
--------------------------------------------------------------------------------

==Fødevarer==

Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af '''Indiens 5-års plan fra 2010'''


'''RAMADAN'''
Start- og sluttider for faste
Fasten i Islam følger dagens rytme. Den starter ved daggry og slutter ved solnedgang. Fasten følger dermed to af de fem daglige obligatoriske bønner for en muslim.
Når starttidspunktet for morgenbønnen (”fajr”) sætter ind, f. eks. kl. 04:02, starter fasten, og når starttidspunktet for aftenbønnen (”maghrib”) indtræder, f.eks. kl. 20:33, slutter fasten. Man må ikke, uden grund, gøre sin faste længere eller kortere. '''In-sha-Allah-kulturen.'''
I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Disse datoer kan dog variere 1-2 dage lande og grupper imellem. På grund af covid-19 er samlingen af muslimer til fare for at alle deltagerne bliver smittede.

'''Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010'''

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne
om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

'''Fødevareforsyning (2010)'''

Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk
og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske  beslutninger.
....
Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre
år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby.
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

'''Landbrugssektoren (2010)'''
Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med
industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder.
Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

'''Fødevaresikkerhed (2010)'''

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

'''Madopskrifter'''

Indisk Dhal med raita
 4 pers. 
Ingredienser til 4 personer
•	4 hvidløgsfed, finthakket
•	2 spsk frisk ingefær, fintrevet
•	2 spsk olivenolie
•	3 tsk karry
•	1 spsk stødt spidskommen
•	1/2 spsk stødt koriander
•	½ tsk kardemomme
•	½ tsk chiliflager
•	5-6 dl grøntsagsboullion
•	200 g røde linser
•	2 dåse flåede, hakkede tomater
•	Raita
•	2 dl yoghurt naturel, drænet (eller græsk yoghurt)
•	½ groftrevet agurk
•	1 fed presset hvidløg
•	½ tsk spidskommen
•	salt og peber
•	Tilbehør og toppings:
•	Frisk koriander eller persille + brød, 
 50 min. 
Fremgangsmåde
Varm olien i en stor gryde ved middel varme og tilsæt hvidløg og ingefær, rør rundt i 1 minut, hvorefter karry, spidskommen, kardemomme, koriander, og chiliflager tilsættes, svits krydderierne af i et minutstid under omrøring.
Skyl linserne i en sigte og kom dem i gryden sammen med grøntsagsboullion og hakkede tomater.
Lad det simre under låg i 45 minutter. Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt vand, hvis den bliver for fast.
Smag til med salt og server i dybe skåle med masser af koriander på toppen, kølig agurkedressing, 
https://www.valdemarsro.dk/dhal-med-raita/


Naanbrød
 4 pers.
Ingredienser
•	25 g gær
•	1 dl. lunkent vand
•	1 dl mælk
•	1 sammenpisket æg
•	1 dl drænet yoghurt
•	3 spsk  olivenolie
•	1 tsk. salt
•	1 tsk sukker
•	400-500g hvedemel ca.
•	Pensling og smag:
•	smeltet smør, finthakket frisk koriander, hvidløg og nigella frø
•	Agurke/myntesauce
•	1 håndfuld frisk mynte
•	1,5 dl drænet yoghurt, skyr eller græsk yoghurt
•	1/2 agurk
•	1 tsk. groft havsalt
•	0,5 tsk. stødt spidskommen
 1 time 15 min
Fremgangsmåde
Varm vandet og tilsæt mælken, rør gære ud i væsken.
Tilsæt æg, yoghurt, olivenolie, sukker og salt + halvdelen af mel. Rør det grundigt igennem og tilsæt så lidt efter lidt mere mel.
Ælt  dejen godt, den skal være smidig, men ikke får hård og ikke for klistret. Kom dejen i en skål og lad den hæve til dobbelt størrelse i en times tid.
Del dejen i 4 og form dem flade i dråbeform.
Lad dem hæve et kvarters tid på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med den/de smage du ønsker. Vi var rundhåndet og det kan anbefales.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 230 grader varmluft i omkring 10 minutter.

 
Kold Agurke–Mynte sauce
Skær agurken i skiver og kom alle ingredienserne i en skål, blend og smag til med salt. Serveres kold.
Ønskes en mere grov dressing (som den på billedet her) så rives agurken groft, drysses med salt og får lov at trække lidt før vandet vrides godt fra. Vend med tyk drænet yoghurt, fx græsk yoghurt, spidskommen og mynte
https://www.valdemarsro.dk/naanbrod-og-agurke-mynte-sauce/


'''Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?'''

04. november 2011  af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar.
http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


'''Mega Food Parks i Indien'''

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India.
http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012:
Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega  food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the '''first mega food park in the country'''. 
http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves '''12 mega food parks'''. Published: 08th August 2013 
By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i.
http://www.imfpl.com/

----

== Kemiske horisonter ==

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. 
Og 
Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s. 
Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler:
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx
Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Herunder ses listen med bilogi-relevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. 
Alignment af DNA- og proteinsekvenser   (biologi, matematik og datalogi)
Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik)
Det globale drivhus (fysik, matematik, kemi, biologi og samfundsfag)
Kemiske stoffers miljøpåvirkning (kemi, matematik og biologi)
Knudeteori og DNA (matematik og biologi)
Nitrogenoxider og luftforurening (kemi, biologi, matematik og fysik)
Rekonstruktion af fylogenetiske træer (biologi og matematik) 
DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk
Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Kirurgi ==

'''Abort'''

Reuters skrev 6. marts 2017 at 19 døde fostre var fundet i en pose i en kloak i delstaten Maharashtra i forbindelse med efterforskningen af en ung kvindes død. En alternativ læge, der er under mistanke for ulovligt at have fjernet pigefostre, er flygtet fra byen, hvor kvinden blev fundet. Den afdøde kvinde skal angiveligt have besøgt lægens abortklinik.

'''Blandet'''

MILITARY SURGERY IN ANCIENT INDIA by D.P. Agrawal, læs her:
http://www.indianscience.org/essays/militarySurgery.shtml


Susruta: The Great Surgeon of Yore, artikel af D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_susruta.shtml
--------------------------------------------------------------------------------

== Landbrug - og kvægavl ==


'''Landmænd optrapper protest'''. Titusindvis af landmænd kørte i en lang traktorkolonne gennem forstæderne til Indiens hovedstad. New Delhi, i en protest mod omstridte reformer af landbruget. Landmændene har i næsten to måneder ligget i lejr uden for hovedstaden. De kæmper mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant. Protesterne udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narenda Modi, siden han kom til magten i 2014. (Citat fra Reuters i JP International 27. januar 2021 s. 14).


''Agriculture''

'''History of agricultural research in India''' by Anwesha Borthakur and Pardeep Singh
http://www.currentscience.ac.in/Volumes/105/05/0587.pdf


'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien.
(S) erhvervsøkonomi, naturgeografi og samfundsfag


Ved '''World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018''' deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

'''Premierminister Narendra Modis globale ambitioner''' bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i '''WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve''' i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.


The economics of '''cow ownership Udder people’s money'''
Cattle may be a terrible investment but a decent savings vehicle Oct 5th 2013 

IN INDIA there are about '''280m cows'''. They produce valuable things — milk, dung and calves. But cattle are expensive to keep. The biggest outlay is food—the average cow consumes fodder worth about 10,000 rupees ($160) a year. Veterinary costs also add up.

These expenses are so high that cows are often a poor investment. According to a new and splendidly titled NBER paper, which looks at cow and buffalo ownership in rural areas of northern India, the average return on a cow is -64% once you factor in the cost of labour.
If returns on cattle are so bad, why do households buy them? People may not be thinking about economics, of course. Hindus may derive spiritual fulfilment from cow ownership. Households may prefer to produce high-quality milk at home, even if doing so costs more.

But the authors suggest that there may also be sound economic reasoning behind cow ownership. According to ICRIER, a think-tank, only 7% of Indian villages have a bank branch. That means people lack a formal savings mechanism for their spare cash. And although there are informal ways to save—joining a local savings club, for example, or simply stuffing money under the mattress—owning a cow may be a better option.

That is because most people find spending easier than saving. Immediate pleasures are easier to grasp than future joys — and so people make spending decisions that they later regret. Economists refer to this as “myopia”. Cows force people not to be myopic. Compared with money held in savings accounts, cattle are illiquid assets. Taking cash from a cow is harder than taking money from an account. As a result, temptation spending is trickier.

The paper has implications for poverty-alleviation strategies and for financial services in developing countries. Aid programmes that try to reduce poverty by distributing livestock may be ineffective at raising incomes, if the returns from owning them are so poor. If cows are used as a means of saving, the spread of mobile banking in places like India will provide another, better option. Even then the problem of temptation spending arises. Dean Karlan, one of the authors, is interested in the idea of “commitment savings accounts”, whereby people forgo their right to withdraw funds until they reach a specified level.
http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587226-cattle-may-be-terrible-investment-decent-savings-vehicle-udder-peoples?frsc=dg%7Ca


Animal Husbandry and Cattle Management in Arthasastra artikel af Lalit Tiwari, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_arthasastra_husbandry.shtml


India – Once Plentiful: Records reveal British schemes diminshed crops and dismantled a native system of abundance, artikel fra Hinduism Today, May, 1997, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_crops.shtml.


Krishi-Parashara: An Early Sanskrit Text on Agriculture, artikel af Shah og Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/24-%20E--F-Krishi%20Parashar.pdf
--------------------------------------------------------------------------------

== Medicin - traditionel indisk viden om planter og kemikalier til medicinske formål ==

Få en detaljeret gennemgang af Siddha medicin traditionen ved Lalit Tiwari her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_siddha_frameset.htm


'''Ayurveda'''
Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: Ayurveda i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og Siddha som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद Āyurveda, &quot;the complete knowledge for long life&quot;) På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø.

'''Ayurveda i Praksis - Hemmelighederne bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed''' af Atreya. Forlaget Sphinx 5. oplag 2012. Med tabeller og figurer. 268 s

Gennemgang af det traditionelle indiske helbredelsessystem, ayurveda, der tager sigte på at hjælpe hele mennesket: kost, motion, spiritualitet osv. Bogen lærer dig at finde frem til din egen kropstype, og viser hvad du kan gøre for at opretholde en sund balance i din tilværelse.

''Indholdsoversigt''

Forord s. 9-13. Indledning s. 15-24 Bogen er baseret på Caraka Samhita, nedskrevet ca. 800 f.v.t. 1. Det åndelige aspekt af Ayurveda s. 29-41. 2. Prana i Ayurveda s. 43-50, Figur 1: De fem pranaer s. 45. 3. Konstitution s. 51-70, Tabel 1: Stoffets fem tilstandsformer s. 54, Figur 2: Den typiske vata-fysik s. 62, Figur 3: Den typiske pitta-fysik s. 63, Figur 4: Den typiske kapha-fysik s. 64. 4. Hvilken konstitutionstype er du? s. 71-78, Konstitutionstest oversigt s. 72-75. 5. Sygdomsprocessen i den fysiske krop s. 79-90, Figur 5: De tre doshaers huse s. 83. 6. Smagens terapeutiske virkning s. 91-100, Figur 6: Det store R (rabarberburgeren) s. 93, Tabel 2: De seks smagsformers egenskaber s. 95, Tabel 3: Doshaerne og smagsformerne s. 96, Tabel 4: De rene og de sammensatte smagsformer s. 97, Tabel 5: De seks smagsformer og deres værdier s. 99. 7. Maden og de tre doshaer s. 101-114, Tabel 6: Tidsskema for de tre doshaer s. 108. 8. Ayurvediske urter s. 115-143. 9. Diagnose s. 145-161, Figur 7: De tre slags tunger s. 149, Figur 8: Tungens tre doshaer s. 149, Figur 9: Organernes placering på tungen er spejlvendt s. 150, Figur 10: De fem elementer svarer til de fem fingre s. 154, Figur 11: Venstre håndleds tre doshaer s. 155, Figur 12: Pulspunkter på håndled s. 156, Figur 13-15: Vata-, Pitta- og Kapha-pulsen s. 157. 10. Vægttab og skønhedspleje s. 163-174. 11. Prana-healing af de tre doshaer s. 175-188, Figur 16: Almindelig rensning s. 178, Figur 17: Yogisk vejrtrækningsrytme 179, Figur 18: Harmonisering af samana prana s. 180, Figur 19: Flytning af vata til tyktarmen s. 181, Figur 20: Harmonisering af vyana prana 182, figur 21: Indånding og projektion af måne-prana s. 185, Figur 22: Behandling af apana prana forstoppelse s. 188. 12. Metoder til seksuel foryngelse s. 189-212. 13. Psykologi og meditation s. 213-224. 14. Afbalancering af doshaerne s. 225-243, Oversigt over kostråd s. 241-243. Tillæg: Grønsager, urter og krydderier, oversigt over navne på latin, indisk og dansk s. 245-246. Ordliste over indiske ord s. 247-252. Bibliografi s. 253-259. Noter s. 261-263.
http://www.detukendtes.dk/ayurveda_i_praksis-p-15992.html

Forfatteren Vaidya Atreya Smith (f. 1956 i USA) har siden 1998 ledet the European Institute of Vedic Studies exists for the educational development of ancient Indian sciences, og underviser i Europa, Nord- og Sydamerika. Læs mere om ham her http://www.atreya.com/ayurveda/Vaidya-Atreya-Smith,70.html

Scroll ned og se under undervisningsforslag, hvor indholdsoversigten står klarere.
(S) Psykologi

Ayurveda - det nordindiske system
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_ayurveda_frameset.htm


Ayurveda: the Traditional Indian Medicine System and its Global Dissemination, artikel af  D.P. Agrawal &amp; Lal it Tiwari, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_ayurveda.shtml


Does Ayurveda Begin With Dhanvantari, The Ancient Physician? artikel af D.P. Agrawal
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_physician.shtml 


En omfattende hjemmeside om ayurveda, litteratur osv.:
http://www.astrojyoti.com/ayurvedaclassics.htm


Azadirachta indica - læs om nye opdagelser knyttet til neem træet, et træ i familie med syren (2002):
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_neem_frameset.htm


Diabetes og traditionel medicin - læs en artikel om emnet (2003)         
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_diabetes_frameset.htm


Dravyaguna: Origin and its Development, Ancient science of making drugs artikel af Goyal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_dravyaguna.shtml


Himalayan Medicine System and its Materia Medica, artikel af Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/20-%20E--Himalayan%20Medicine%20System%20fine12.pdf


Hospitals in Ancient India, artikel af Agrawal og Goyal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/21-%20E--Hospitals%20in%20India%20in%20ancient%20period%20and%20medieval%20period.pdf


Integrating Mainstream and Alternative Systems of Medicine - læs en artikel om emnet af Jitendra N. Gupta, MD &amp; Vidya Bhushan Gupta, MD
http://www.infinityfoundation.com/mandala/s_es/s_es_gupta_medicine_frameset.htm


The Jeevani elixir of the Kani tribes of Kerala and their Intellectual Property (IP) rights, artikel af D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_jeevani.shtml 


Medicinal properties of Neem: New Findings, artikel af D.P. Agrawal om Neem træet, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_neem.shtml 


Medicine in Buddhist and Jaina Traditions By Pankaj Goyal, læs artiklen her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_medicine_buddhist_jaina.shtml


Pharmacology and Toxicology in Ancient India af Agrawal og Twari, læs artiklen her:
http://www.indianscience.org/essays/19-%20E--Pharmaclology%20-%20Ed.pdf


Safed Muesli: a Potent Traditional Medicine and a Cornucopia [=overflødighedshorn], artikel af D.R. Agrawal, læs her:
http://www.indianscience.org/essays/17-%20E--SAFED%20MUSLI-Ed.pdf


Shilajit, the Traditional Panacea: Its Properties, artikel af Lalit Tiwari &amp; D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_shilajit.shtml


Surapala's Vrikshayurveda: an Introduction, artikel om medicinsk videnskab for planter af D.P. Agrawal:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_surapala.shtml


Traditional Herbal Medicine and Western Approach: a Contrast, artikel af  D. P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_herbal_medicine.shtml


Traditional Treatments of Some Incurable Diseases, artikel af  Lalit Tiwari &amp; D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_herbal.shtml
--------------------------------------------------------------------------------

== Miljø og bæredygtig udvikling ==

'''Delhi er verdens mest forurenede hovedstad.''' 

Indiens hovedstad '''New Delhi er blevet et gaskammer for sine 22 mio. indbyggere''' ramt af smog fra 7. november og vel en måned frem. Årsagen er en kombination af de årlige sæsonbetonede markafbrændinger, de faldende temperaturer på grund af vinteren, brugen af vådt træ i køkkenerne i millioner af husstande, industriel udledning og massive stigninger i trafikken på vejene. Overfyldte hospitaler, lukkede skoler og aflyste tog og fly. Men hele det nordlige Indien er hårdt påvirket af en forureningsbølge. Et udbredt mål for luftforurening er mængde af PM 2,5 partikler pr. kubikmeter luft. Disse meget fine partikler er så små, at de kan nå langt ned i lungerne. Her nedsætter de lungefunktionen og øger risikoen for blandt andet luftvejssygdomme og lungekræft. WHO har gennemsnitsværdier for de mest forurenede byer: Gwalior 176, Allahabad 170, Patna 149, Raipur 144, Delhi 122, Ludhiana 122, Kanpur 115, mens København og Aarhus i gennemsnit har 11 mikrogram finstøv pr. kubikmeter.(Læs hele artiklen i JylPosten 18. nov. 2017 s. 14 i delen International).

Med partikelniveauer, der er dobbelt så høje som den tidligere verdensmester, Beijing. I sidste uge ('''nov. 2016''') forbød den indiske højesteret salget af fyrværkeri i et forsøg på at lægge låg på smoggen. Nu mangler det lange seje træk. 
På landsplan dør over 700.000 indere som følge af luftforurening. Studier viser, at ”inderne har 30% mindre lungekapacitet end europæere, og at børn er hårdest ramt, da deres lunger ikke er helt udviklede og derfor mere sårbare”. Derfor krævede de nu, på vegne af Delhis hostende småbørn, at domstolen skred til handling, og værnede om deres grundlovssikrede ret til selve livet. De såkaldte PM2.5 målinger, som angiver mængden af de mindste og mest skadelige partikler lå på 500 mikrogram per kubikmeter (µg/m³) de første 10 dage af november, 20 gange højere end WHO’s anbefalede grænse på 25 µg/m³. Ved spidsbelastninger sneg målingerne sig op på 1.000 µg/m³. Dertil store mængder af de tunge PM 10 partikler samt almindelige giftgasser som svovldioxid.
En amerikansk forsker sammenlignede luftkvaliteten i Delhi med forholdene i en trang mineskakt, når boremaskinerne kørte for fuldt blus. Smarte restauranter indførte luftrensningsanlæg og satte ”frisk luft” på menuen.

Forholdene er altid værst om vinteren. Det er her bønderne brænder deres stubmarker af før vintersæden skal i jord, mens byens borgere skruer op for varmen. Nordindien er overraskende kold om vinteren, kraftværkerne brænder store mængder kul og i slumområderne tændes tusindvis af små åbne bål. Samtidig er der hverken vind eller regn til at rense luften. Smoggen lægger sig som en kold dyne over alle de nordindiske storbyer: Agra, Allahabad, Kanpur, Lucknow, Varanasi og Jaipur. Det er ikke kun Delhis 20 mio. indbyggere, der lider, de får bare mere opmærksomhed.
De små partikler er ekstremt skadelige, for de siver dybt ind i lungerne og ud i blodet. De giver astma, kronisk bronkitis, lungekræft og hjertekarsygdomme. Ifølge en WHO rapport lider en fjerdedel af alle børn i Delhi af svære lungeproblemer. 

Delhi har på rekordtid fået bygget en omfattende metro, de fleste af Delhis busser og rickshaws kører på naturgas og Modi kræver strengere miljøkrav til biler indført allerede per 2020. Tilmed kunne Indien i går præsentere verdens største solcellepark på 10 km2, bygget på blot seks måneder – dog nede i Tamil Nadu, langt fra Delhi. Men alligevel et tegn på nye tider.

Læs hele artiklen fra 1. dec. 2016 af Peter J. her: http://indien.dk/en-hostende-foersteplads/


Ubbesen, Thomas:''' Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år.''' Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser.
Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og undersfsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13).
2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17).
3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 
4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25.
5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33).
6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34.
7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61).
8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67).
9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70).
10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74).
11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82.  Kystbyen Samsun s. 82).
12. 1977: s. 84.  Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88).
13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101).
14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111).
15. 2017: s. 111.  Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127).
16. 1977: s. 129.  Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135).
17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140.  Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147).
18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152.
19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154.
20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157.
21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161).
22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200).
24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203.
25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219).
26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223.
27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226.
28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233).
29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og  Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238).
30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248).
31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255).
32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258.
33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269).
34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276).
35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278.
36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283).
37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288.
38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300).
39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305).
40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309).
41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311.
42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314.
43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


'''Vand – Rejser i vores fortid og fremtid''' af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s.
Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. &quot;Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom -  en forudsætning for alt liv .&quot;  

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes):
s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73.
Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179.
Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129.
På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174.  The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179. 

DEL III s. 181-247.
En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232.  En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

''Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt:''
s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Læs om '''bambus og dens rensende egenskaber''', CO 2 og kan fx rense spildevand, læs her http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf 


Læs om '''miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling?''' s.127-164 i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}.
Kapitler: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. - 64;  Levevilkår s. 65-126; Miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164; Politik s. 165-223.


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  A new curing chamber for large cardamom, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=2
--------------------------------------------------------------------------------

== Radioaktivitet ==

Læs undervejs i den fine redegørelse om Indien og radioaktivitet:
http://www.akraft.dk/radioakt.htm
(S) fysik, kemi og geografi
--------------------------------------------------------------------------------

== Seksualitet og kærlighed ==

Scroll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?


'''Indian Matchmaking''' Film produceret i USA og Indien. Fortæller: Sima Taparia. Otte afsnit a ca. 40 minutters varighed kan streames på Netflix. I Indien er ægteskabet en industri. En sammensmeltning mellem to familier involverer ekstremt mange penge. Advokat Aparnas kommende mand skal ideelt set ikke være en advokat. Lige så svært har hun det med den dovne rigmandsdreng Akshay fra Mumbai, hvis mor konstant har ladet ham forstå, at hun holder hans bryllup inden årets udgang, hvad enten han vil det eller ej. Det er interessant at høre om, hvordan den arrangerede ægteskabskultur løber som en stærk tradition i Indien. (Citat fra JP Kultur s. 15, 4. august 2020).


TV DR2 søndag 1. sept. 2019 kl. 20-21: '''Kærlighed og sex i Indien''' - Fransk dokumentar fra 2019. Kamasutra og Bollywood-romantik. Indien er et land splittet mellem overseksualisering og undertrykkelse, hvor det at tale om sex og kysse på gaden betragtes som uanstændig opførsel. Men hvad er grunden til denne kløft i den indiske seksualkultur? Genudsendelse Mandag 2. sept. 2019 kl. 18.00-19.00.


TV DR 3 Mandag 15. juli 2019 kl. 15.35-16.20 '''Gaycation: Indien.'''


'''Kvindemur''' Indiske kvinder i Kerala knytter hænderne i en 640 km. lang kvindemur i protest mod diskrimination. Protesten 1. januar 2019 blev igangsat, efter at en gruppe konservative demonstranter havde blokeret adgangen for kvinder i den fødedygtige alder til Sabarimalatemplet, et af verdens største pilgrimsteder for hinduer. I efteråret 2018 afgjorde Indiens Højesteret ellers, at alle, uanset køn, skal have adgangi templet. (Amnesty research 2019, s. 9).


'''Forbud mod homosex er blevet ophævet'''

Indiens øverste domstol har afskaffet en 157 år gammel lov, der stammer fra kolonitiden og gav op til 10 års fængsel for 'kødelig omgang mod naturens orden', som det hedder i lovteksten. De fem dommere i Indiens Højesteret var enige om at annullere loven. 'Ethvert gensidigt seksuelt forhold mellem to voksne, der selv er gået med til det - homoseksuelle, heteroseksuelle elelr lesbiske - kan ikke siges at være forfatningsstridigt', sagde chefdommer Dipak Misra. (Ritzau6. sept. 2018).


Rushdie, Salman: '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord.
Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren 
Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold 
s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder.
1. Del s. 9-149.
Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14.
Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20.
Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30.
Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. 
Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44.
Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51.
Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69.
Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86.
Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92.
Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96.
Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106.
Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117.
Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121.
Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147.
2. Del s. 151-328.
Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156.
Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177.
Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186.
Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182.
Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212.
Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217.
Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235.
Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245.
Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258.
Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268.
Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274.
Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295.
Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308.
Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301.
Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326.
3. Del s. 329-405.
Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332.
Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351.
Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372.
Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379.
Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387.
Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396.
Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404.
Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. 
Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.
 
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


'''Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge''' s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet.
Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.


'''Skilsmisse'''
Indiens højesteret har 22. august 2017 forbudt en omstridt praksis, hvor muslimske mænd på få sekunder kan blive skilt ved tre gange at udtale det arabiske ord ''talaq'', der betyder skilsmisse. I sin afgørelse siger domstolen:''Det er en tradition, som er forfatningsstridig og uislamisk''. Afgørelsen er truffet af et panel af fem dommere, der repræsenterer Indiens største dtrosretninger: hinduisme, kristendom, islam, sikhisme og zoroastrianisme. Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet: Er proceduren ''tredobbelt talaq'' en grundlæggende praksis i islam? Dommerne siger, at det er alt for vilkårligt eller tilfældigt at tillade en mand at ''ødelægge et ægteskab ud fra nogle luner''. (AFP oplysning bragt i JyllandsPosten International s. 14 den 23. august 2017).


'''Voldtægter''' 


20. marts 2020 blev '''4 mænd henrettet for brutal gruppevoldtægt i en bus i New Delhi i december 2012''' og drab på den 23-årige kvindelige studerende Jyoti Singh. Mændene torturerede den unge kvinde med en jernstang, mens bussen kørte rundt i gaderne i den indiske hovedstad. Hun blev kastet ud af bussen efter 45 minutter med omfattende kvæstelser. Hun døde af sine kvæstelser 13 dage senere på et hospital i Singapore. &quot;Vores datter har endelig fået retfærdighed. Jeg takker retsvæsenet og regeringen&quot;, sagde Asha Devi ifølge nyhedsbureauet dpa. (uddrag af artikel fra Ritzau i JP 21. marts 2020 s. 15).

I 2018 blev en kvinde voldtaget hvert 15. minut. I alt var der næsten 34.000 anmeldelser af voldtægt, det viser en årlig kriminalstatistik fra Indiens indenrigsministerium. I ca. 85 pct. af tilfældene blev der rejst en sigtelse, og i 27 pct. af anmeldelserne førte til en dom. (Reuters, JP International s. 16, 11. jan. 2020).


Statistikker viser, at der i Indien finder en voldtægt sted hver 20. minut. 

I de seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien.
Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien de seneste år.
 
23. jan 2014: Indisk politi har torsdag anholdt mindst 12 mænd i en angivelig gruppevoldtægt i det østlige Indien. Ifølge politiet skete gruppevoldtægten efter ordre fra lokalrådet i kvindens landsby, der består af byens ældre. Kvinden på 20 år blev udsat for det seksuelle overfald i mandags i Birbham-distriktet, der ligger i delstaten Vestbengalen. Ifølge politiet havde kvinden et forhold til en mand fra et andet lokalsamfund. Kvinden og hendes ven blev bundet fast til to træer og idømt hver en bøde på 25.000 rupier (cirka 2200 danske kroner, red.) for affæren, siger vicepolitikommissær Prasanta Chowdhury. Kvinden, der nu er indlagt på hospitalet, siger til journalister, at hendes familie ikke var i stand til at betale en bøde på, hvad der svarer til omkring 2200 danske kroner. Ud over de 12 mænd er lederen af landsbyens lokalråd blevet anholdt.
 
Fredag 10. januar bliver en 18-årig  tysk kvinde, frivillig NGO-hjælper,   overfaldet og voldtaget af en mand samme sovekupe i West Coast Express toget fra Mangalore til Chennai i det sydlige Indien. Hun frygtede for sit liv, turde ikke skrige og kalde på hjælp. Mandag den 13. jan. meldte hun ledsaget af en ledende embedsmand fra Jernbanepolitiet overfaldet.   Ved en konfrontation hos politiet identificerede hun manden. Manden blev straks anholdt, han er løsarbejder fra forbundsstaten Bihar.

Tirsdag den 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for trusler, tyveri og  gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. Efter at have besøgt et af byens museer var kvinden faret vild på vej hjem til sit hotel i et populært backpacker-område, og hun henvendte sig til gruppen af mænd i nærheden af New Delhi Railway Station. Kvinden ønskede ikke læggeundersøgelse i Indien, men blev straks fløjet til København. De seks er anholdt.  Der er tale om otte hjemløse, der holdt til ved banegården. Voldtægten af den danske turist gik verdenspressen rundt.
Læs mere her: http://politiken.dk/udland/ECE2182351/dansk-kvinde-har-vaeret-udsat-for-gruppevoldtaegt-i-indien/

2. januar 2014 Indisk 16-årige pige brændt ihjel efter gruppevoldtægter i Kolkata/Calcutta i Vest-Bengalen. I følge politiet blev der sat ild til hende 23 dec. da hun var alene hjemme, og på sygehuset døde hun den 1. januar. Branden blev stiftet af to bekendte af dem, der havde begået voldtægt på hende den 26. oktober. Voldtægten skete i nærheden af, hvor hun boede i Madhyagram. Da hun havde meldt det til politiet, blev hun på ny overfaldet og seksuelt misbrugt.


'''På Kvindernes Internationale Kampdag Søndag d. 8. marts kl. 22.10 viste DR TV 1 Indiens døtre, en times dokumentarfilm''' om voldtægt i Indien - filmen er selvfølgelig forbudt at vise i Indien. Dokumentaren er produceret af Mette Heide og instrueret af Leslee Udwin.

'''Massevoldtægten der rystede verden'''

Dokumentaren 'Indiens døtre' er historien om massevoldtægt og drab på den 23-årige medicinstuderende Jyoti Singh i Delhi i 2012. Historien igangsatte store protester og en debat om kvinderettigheder, som ikke før var blevet diskuteret i den indiske offentlighed. Indien er et af de lande i verden, hvor flest kvinder bliver voldtaget. Før i tiden holdte forældre sådanne overgreb skjult, fordi de var bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis historien kom offentligt frem. Men med Jyoti Singhs død er voldtægt ikke længere kun et skamfuldt anliggende for kvinder. Det er også blevet et politisk emne.
23-årige Jyoti Singh var på vej hjem i bus en tidlig aften efter et biografbesøg med en ven. De overfaldes af seks mænd bevæbnet med jernstænger. Jyoti massevoldtages og maltrakteres for til sidst at blive smidt nøgen på gaden. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. For første gang i en dokumentarfilm fortæller Jyotis forældre og en af voldtægtsmændene om, hvad der skete, og hvorfor disse brutale voldtægter finder sted i Indien.

28 timers interview med dødsdømt voldtægtsmand

Dokumentaren viser uddrag fra i alt 28 timers dybdegående interview med en af de dødsdømte voldtægtsmænd, Mukesh Singh. Han indrømmer at have kørt bussen under voldtægten, men nægter sig skyldig i selve agten. Dokumentaren går tæt på de værdier og det verdenssyn, han repræsenterer. Dokumentaren, som er samproduktion med BBC, vises samme dag i England, Indien, Sverige, Schweiz, Norge og Canada.

Udvalgte citater fra 'Indiens døtre':

ML Sharma, forsvarsadvokat: &quot;I vores kultur er der ikke plads til en kvinde.&quot; 

Mukesh Singh, voldtægtsmand: &quot;En pige er langt mere ansvarlig for en voldtægt, end en dreng.&quot;

Leslee Udwin, instruktør, om at interviewe Mukesh Singh: &quot;De frygtindgydende detaljer om voldtægten gjorde, at jeg forventede monstre. Men overraskende nok kunne virkeligheden ikke være længere fra min formodning. De var almindelige, tilsyneladende normale og ikke bemærkelsesværdige mænd men med rigide og tillærte holdninger om kvinder… samfundet er ansvarlig for disse mænd og deres handlinger.&quot;

Far til Jyoti: &quot;Jyoti er blevet et symbol. Hendes død har tændt en fakkel, som kaster lys - ikke kun over det her land, men over hele verden. Men på samme tid har hun rejst spørgsmålet: Hvilken betydning har 'en kvinde'? Hvordan ser samfundet på hende?&quot;
 
Leslee Udwin, der har instrueret dokumentarfilmen ’Indiens døtre’, er blevet bedt om at forlade Indien og sidder nu i Delhi og venter på et fly onsdag den 4. marts 2015. Filmen er blevet forbudt at vise i Indien, fordi dokumentarfilmen kan lede til uro i landet. Ifølge Reuters siger det indiske politi, at en af gerningsmændene kommer med bemærkninger, der er nedladende over for kvinder, hvilket kan skabe et ramaskrig i befolkningen.

Det danske produktionsselskab Plus Pictures har været med til at lave dokumentaren, og co-producer Mette Heide fortæller, at situationen i Indien ikke vil få nogen betydning for visningen af filmen i andre lande. Mette Heide fortæller, at fængslet, hvor interviewet med gerningsmanden har fundet sted, har godkendt interviewet, og at myndighederne efterfølgende har haft materialet til gennemsyn. Derfor kalder hun situationen for beklagelig.

Hun mener, at der nu er gået politik i sagen, og at de indiske myndigheders håndtering ikke kun handler om at undgå uro i Indien, men også om at fjerne fokus fra et mere udpræget og rystende kvindesyn i det indiske samfund. Sagen er politisk. Filmen giver et rystende indblik i indernes holdning til kvinder. Det er ikke kun voldtægtsmanden, men også to forsvarsadvokater, der giver udtryk for, at kvinder ikke er noget værd, siger hun.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/02/27/092747.htm


'''Sagen fra 2012, der gjorde indiske kvinder oprørte''':

16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Hun havde været i biografen med sin ven. Kvinden bliver mishandlet , blandt andet havde mændene også  stukket et jernrør op i hendes underliv under den grusomme handling. Også hendes ven blev slået og begge blev sluttelig kastet ud af bussen.  26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk. Hun dør 29. december af sine kvæstelser. 
Og ifølge dommeren havde de fire »begået mord på en hjælpeløs person«.  Uden foran retssalen stod protestgrupper klar og råbte »hæng dem, hæng dem«, skriver AP. 

11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord. 

'''Loven er nu strammet'''

Den indiske regering har nu strammet loven, så man nu risikerer dødsstraf for forbrydelsen. 

13. sept. 2013 De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

Læs mere detaljeret her: http://politiken.dk/udland/ECE2071889/indiske-maend-kendt-skyldige-i-doedelig-gruppevoldtaegt-af-23-aarig/ og http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/13/0913133246.htm

Et par andre  eksempler, der kom i medierne i 2013:

20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen. 
26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten.
30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden. 
4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien.
20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet. 
22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser. 
læs fx her
http://ekstrabladet.dk/112/article2194529.ece?track=lokalavisen

'''Dødsstraf i Indien''':
Tirsdag den 21. jan. 2014 ophævede Indiens Højesteret 15 dødsstraffe i en afgørelse, som bliver hyldet af menneskerettighedsgrupper. De 15 personer fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. Indien har over 400 personer siddende på dødsgangen, men der er kun genneført 3 henrettelser i det seneste årti. (Reuters).

Opgaveforslag: sammenlign med voldtægtsstatistikker for Europa, USA, Kina, Pakistan eller andre lande.


Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/
Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm 


Om homoseksualitet &quot;Den forbandede kærlighed&quot; af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007.
http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1 


Arundhati Roy: '''Ministeriet for den ypperste lykke.''' Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren:
Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller. 

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7.
Indhold s. 9  Citat: Hvad  plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med  navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) .
Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). 
Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102).
Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140).
Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143).
Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157).
Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158).
Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164,  Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207,
Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230).
Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332).
Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425).
Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461).
Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462).
Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470).
Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver:
»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner  –  Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


'''KAMA SUTRA''' af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger.  Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen -  og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt:
1.	afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25).
2.	afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47).
3.	afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67).
4.	afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83).
5.	 afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109).
6.	afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127).
7.	afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: 
WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og
Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet
Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker,
mens Morgenthaler instruerer spillefilm.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


'''YOGI I ØSTERLEN''' af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s. 

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. 
Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

''Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:''

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien.
Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet.
Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor …
Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige.
Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu.
Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu.
Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi.
Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe …
Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem.
Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske.
Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi.
Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten.
Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal.
Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter.
Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø.
Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel.
Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab …
kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus.
Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig.
Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi …
Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne …
Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks.
Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt.
Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … 
Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse …
Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud …
Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … 
Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … 
kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid …
Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ...
Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen.
Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare …
Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … 
Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen.
Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … 
Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik.
Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … 
Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned …
Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op …
Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen …
Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg …
Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker …
Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade.
Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … 
Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag.
Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren.
Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt …
Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … 
Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn …
Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov …
Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter.
Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ …
Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst …
Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … 
Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale …
Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra …
Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af …
Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin …
Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt …
Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet!
Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen …
Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af.
Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient …
TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

''Liste over de vigtigste personer:''

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander.
Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti.
Alice – Hannas mor.
Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø.
Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør.
Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital.
Conny – mand i sauna.
Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven.
Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden.
Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste.
Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson.
Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum.
Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John.
Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor.
Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien.
John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna.
Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn.
Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi.
Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi.
Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi.
Linda Borg – Görans 21 årige datter.
Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus.
Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone.
Martin – Hannas far.
Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia.
Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max.
Neepa – Yogis yngre søster.
Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi.
Trine -  leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser:
Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom.
Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★ 

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling...
Politiken 

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve.
Litteratursiden.dk 

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind.
Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen.
Lektørudtalelse

Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet AT 2014 Mad og mennesker, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.

--------------------------------------------------------------------------------

== Sundhed, Mindfulness og yoga ==

Hospital corona vaccinerer lokalbefolkning. '''I Rusland er de første leverandører af coronavaccinen Sputnik V nået frem til et hospital nær Moskva.''' Who, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine, der allerede er sendt i rotation i Rusland, og som nu skal til at masseproduceres på indiske fabrikker. Indien skal producere 100 mio. doser af den russiske vaccine. (Ritzau, citat fra JP International s. 12, 1. dec. 2020).


Rinpoche, Chökyi Nyima: '''ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed.'''  Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019)
Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.
I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9
Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt.
s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt.
I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den  smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40).
II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72).
III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år.
Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.
 
Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen:
1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha.
Du kan betale via bankoverførsel. Angiv &quot;Kloster i Nepal&quot; som meddelelse.
Reg nr.: 6845
Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT). 

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Fogtdal, Peter H.: '''Det store glidefald'''. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce.
Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager?
DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer.
Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren:
Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på).
'''Indholdsoversigt''': Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8.
Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332).
Efterskrift s. 334.

'''Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:'''

Abe s. 11,
Ahimsa [ikke-vold] s. 115,
Amar, Harjits ældste søn s. 113, 
Ashram s. 12, 
Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22,
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44,
Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242,
Ayush [guide på delfinbåden] s. 285,
Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66,
Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12,
Bhajan [salme] s.22,
bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32,
Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43,
Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24,
Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’]  s. 22,
Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49,
Chai wallah [te handler] s. 66,
Chandra [Månegud] s. 22, 
Dalai Lama s. 24,
Darshan [ = få et syn] s. 28,
Devotee [= dedikeret] s. 22,
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115,
Enigma [ = gåde] s. 31,
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, 
Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65,
Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: &quot;Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91
Goa s. 284,
Haiku digt  [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43,
Hanuman [Abeguden] s. 24,
Harjit, shik chauffør s. 12,
Holy Abode of Peace s. 17,
Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161,
Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24,
Khan, mr. s. 21, 
Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169.
Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171.
Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210,
Klement [Nicks far] s. 75,
Krishna [se under avatar] s. 22,
Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154,
Kundalini [Livskraft) s. 116,
Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25,
Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69,
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32,
Meditation s. 22, 
Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, 
Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. &quot;Nama&quot; betyder at bøje, &quot;as&quot; betyder jeg, og &quot;te&quot; betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,.
Nick [= Nikplay Locke-Anderson  s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79,
Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24,
OM [Altets begyndelse] s. 25,
Paul Newman hypnotisør s. 77,
Prema [kærlighed] s. 115,
Profeten = Muhammed s. 63, 
Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22,
Rajneesh i Oregon s. 274,
Rawan, mr s. 302.
Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22,
Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39,
Sadhu [en asket]  s. 164
Samadhi øen s. 297,
Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306,
Seva dal [vagter] s. 49,
Shanti [Indre fred] s. 115,
Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265,
Sharda, Harjits kone s. 108,
Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274
Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166,
Shiva s. 13,
Singh, mr. i smykkeforretning s. 91,
Stine [Nicks mor] s.75
Sumit, mr. fra Delhi s. 36,
Varanasi s. 11, 
Vishnu [sanskrit &quot;Gennemtrængeren&quot;, &quot;den der har forskellige former&quot;. En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35,
Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68.
Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


'''Karma'''

Fibiger, Marianne Qvortrup: '''Karma.''' Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.
Indholdsoversigt.
Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14).
Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24).
Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom  s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33).
Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43).
Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54).
Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34.
Ahimsa [ikke vold] s. 39.
Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38.
Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50.
Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36.
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11.
Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56.
Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33.
Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56.
Chakraer [kroppens energicentre] s. 12.
Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53.
Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48.
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47.
Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10.
Dukka [lidelse] s. 16.
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27.
Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27.
Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26.
Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12.
Guru s. 7, 9, 10, 31.
Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53.
Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26.
Jainisme s. 19, 20, 24, 47.
Jiva [jainernes Selv] s. 19.
Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9.
Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59.
Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53.
Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37.
Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48.
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34.
Meditation s. 15, 22, 31 48.
Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18.
Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23.
Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53.
Muslim s. 39, 40.
Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23.
Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53.
Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29.
Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53.
Rama [Se under avatar] s. 34.
Sadhu [en asket] s. 15, 26.
Surya [Solgud] s. 26.
Tsunami 26. dec. 2004 s. 6.
Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


'''Motion'''

Verdens ældste maratonløber var 21. oktober 2016 indiske Fauja Singh 101 år gammel. Det tog ham over otte timer at fuldføre det seneste maratonløb.


Bhante Gunaratana: '''Klassisk Mindfulness.''' Forlaget Don Max 2013.   Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte.
Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161)
Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren:
Bhante Henepola Gunaratana, der er født  i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5
Forord s. 7-8.
Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20).
Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34).
Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38).
Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51).
Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71).
Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77).
Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89.
Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99).
Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110).
Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131).
Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138).
Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149).
Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168).
Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181.
Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196).
Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204.
Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229).
Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234).
Om forfatteren s. 235-237.
Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord:
Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166.
Anicca på pali = forgængelighed s. 166.
Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168.
Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166.
Metta på pali = kærlig velvilje s. 205.
Samadhi i buddhismen (&quot;fiksere, fastgøre&quot;) = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86
Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


'''Lyt til Løven – yogaremser for børn''' af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5030&amp;item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


'''Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness''' af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

'''Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73'''. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale. 

'''Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113'''. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

'''Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218'''. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

'''Del 4. Mindfulness i ledelse''',  s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje. 

'''Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249'''. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring, 

'''Appendiks, s. 251-263'''. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning. 

'''Stikordsregister''' (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202.
Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens  glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return  (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L  ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146. 

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013.
http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, erhverv- og finans, filosofi, psykologi, religion og samfunds-og kulturfag.


Peter Elsass: '''Kunsten at være alene.''' Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina:
Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester).
Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76.
De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 
1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …)
Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110.
Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …)
Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.)
Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156.
De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.)
’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.)
Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186.
Ensomhedskulturer s. 158-166.
Modkulturer s. 168-176.
At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212
Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.)
Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.)
Referencer s. 213-218.
Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

''Film:''
Kunsten at være alene
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed 
Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest
I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene.
Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag
----

== Toiletter ==

Toiletter.
I erkendelse af at den manglende hygiejne var en belastning for folkesundheden generelt, iværksatte premierminister Narendra Modi en kampagne for at give samtlige husstande i landet toiletfaciliteter i løbet af fem år. Kampagnen løber fra '''oktober 2014 til oktober 2019, og målet er at opføre 111. mio. toiletter.''' Der er budgetteret 92 mia. kr. til projektet. Pr. den 5. februar 2019 er der opført 91,6 mio. toiletter. Når et område er blevet dækket, erklæres det for ODF (Open Defecation Free). Ifølge ministeren for vand og sanitet er 27 delstater, 601 distrikter, 246.116 kommuner og 550.151 landsbyer blevet stemplet ODF. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at projektet vil forhindre 300.000 dødsfald på grund af diarré i perioden 2014.2019. Især i delstaterne Uttar Pradesh og Bihar er millioner af toiletter blevet opført udendørs som små skure af religiøse og kulturelle årsager, fordi bederum og køkkener ikke kan være under samme tag som et toilet. Undervejs har regeringen hyret nogle af nationens kendte filmstjerner til at give budskabet gennemslagskraft. I Bollywood filmen ”Toilet: En kærlighedshistorie” med superstjernen Akshay Kumar. (Jan Lunds artikel i JP International s. 12, 10. februar 2019).


'''World Toilet Day''' afholdes hvert af FN den 19. november. De dårlige toiletforhold repræsenterer en klar sundhedsrisiko, som kolera, dysenteri og hepatitis. I Indien er disse sygdomme skyld i 100.000 dødsfald blandt børn under 11 måneder.Læs hele artiklen '''Kinas næste revolution: Rene toiletter til folket''' af Thomas Høy Davidsen i Jyll. Posten Global s. 12 30.nov. 2017.
----

== Videnssystemer - traditionel viden ==

'''Lær at se og læse auraen''' af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: '''Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32''' (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At  skubbe og trække i auraen). 

'''Kp. 2 At føle auraen s. 33-46''' (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier,  40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

'''Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70''' (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

'''Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94''' (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?,  s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul). 

'''Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119''' (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

'''Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155''' (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet,  s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste.
s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme).
http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, fysik, psykologi, religion og samfundsfag.


Non-Literate Traditional Knowledge Systems with Special Reference to Himalayan Folklore, artikel af  D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agarw_tk_sys.shtml


The Amazon rainforest medicinal herbs and Western attempts at exploitation of the indigenous traditional knowledge, artikel af D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_Amazon.shtml 


Digital Library of Traditional Knowledge, artikel af D.P. Agrawal, læs den her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_agarw_digital.shtml
læs også her:
http://itt.nissat.tripod.com/itt0103/tkdl.htm
--------------------------------------------------------------------------------

== Xplore Natur og Teknik, samt Geografi ==


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.
Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi 

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.
Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.
Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40.
Find eksempler fra Indien på emnerne.
Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782
Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781
(S) almen studieforberedelse  og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. 
Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.
tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig &quot;Æblet&quot;, &quot;Kommunikation&quot; og &quot;Cyklus&quot;. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. 
Find selv indiske eksempler.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444
(S) geografi, almen studieforberedelse, fysik og kemi

Xplore Geografi 9 Elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider. 
Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler.
Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel.  Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling.
Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord.
Fællesemner og tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009.
Find selv andre indiske eksempler.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415
(s) biologi, fysik, kemi og naturgeografi
--------------------------------------------------------------------------------

== Økologi ==

Dev Vans: A Cultural Device to Conserve Ecology in Uttaranchal   by Girija Pande, læs her:
http://www.indianscience.org/essays/devvans.shtml


'Down the Earth' an interview with P.S. Ramakrishnan by Lian Chawli (2000), læs det her:
http://www.indianscience.org/essays/t_es_chawl_earth.shtml 


Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur
red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.
Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12
Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.
Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/ 
--------------------------------------------------------------------------------

== Blandede emner ==

Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
(Indien er bl.a. nævnt)

'''Forlagets oplæg:''' Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
 
'''Indhold s. 7''', Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).
 
'''Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46.''' Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43)  s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46). 

'''Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79.''' Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79). 

'''Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129.''' Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117)  s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129). 

'''Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174.''' Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174). 

'''Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243.''' Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243). 

'''Noter''' s. 245-274, '''Tak''' s. 275-278, '''Register''' s. 279-286. 

'''Anmeldelser''': Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11 

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden
 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: '''Hvad svarer du, når livet kalder?
Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum.''' Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s. 

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn.
Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark.
Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen.  Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14).
Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17,
A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20,
B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23,
C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24,
D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29
E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, 
F. Afsked. s. 32).
Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, 
A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39,
B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43,
C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45,
D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51).
Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53,
A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55,
B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57,
C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58,
D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62,
E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62,
F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67).
Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69,
A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73,
B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77,
C. Afsked med drømmen. s. 78),
Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82,
A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85,
B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88,
C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90,
D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, 
E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94,
F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96,
G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100).
Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104,
A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105,
B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational &amp; Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113,
C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114,
D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118).
Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120,
A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122,
B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125,
C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130,
D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133,
E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139,
F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143).
Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149,
A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151,
B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154,
C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155,
D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158,
E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161,
F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163).
Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168,
A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, 
B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175,
C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179,
D. Konkurrenter. s. 180,
E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, 
F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, 
G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190,
H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193,
I. En moden beslutning. s. 195,
J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198,
K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202).
Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209).
Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom.
https://littlebighelp.com/about-us/

----


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). 
Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27.  (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41,  Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43).
Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69).
Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83).
Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102).
Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149).
Kp.  8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168).
Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175).
Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200).
Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220).
Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


'''IndiensPortalens DVD indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner af interesse for biologi.'''  Spørg først om din skole allerede har den:
'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på bambusplanten og risdyrkning. Filmen belyser i øvrigt forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, drikkevandsproblemer, luftforurening til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver Birthe Mølhave, webmaster.
--------------------------------------------------------------------------------

'''Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold''':

'''To år, otte måneder og otte og tyve nætter''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s. 

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن&quot;) er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr.
Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt?
Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales):
s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. 
s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22.
s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22.
s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137.
s. 18 Ibn Sina.
s. 18 Al-Farabi.
s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad.
s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub.
s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46.
s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver.
s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel.
s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York.
s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende.
s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes).
s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen.
s. 77 Natraj Hero.
s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige).
s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe.
s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie.
s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde.
s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving.
s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen.
s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn.
s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far.
s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje.
s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan.
s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140.
s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand.
s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud.
s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud.
s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza.
s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant.
s. 196 Omar ayyaren (= spion).
s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag.
s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.


'''Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine''' af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

''Indholdsoversigt:''

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm.
Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt.
Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed.
Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske.
Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København.
Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger.
Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København.
Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. 
Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice.
Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge.
Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen.
Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé.
Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt.
Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel.
Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far.
s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


'''Iqbal Farooq i Indien''' af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015.  Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. 
Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt.
Indholdsoversigt:
s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted).
Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans.
Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen.
Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften.
Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex.
Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning.
Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand.
Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller.
Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys.
Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie.
Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler.
Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien.
Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid.
Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god …
Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5000&amp;item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.


Roberts,Gregory David: '''Bjergets skygge.''' Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s.
I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende!
Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i  Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast.
Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama. 

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer:
s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92.
Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner.
Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing.
Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed.
Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand.
Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi.
Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar.
Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen.
Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134.
Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri.
Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde.
Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde.
Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen.
Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189.
Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?”
Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag.
Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå.
Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276.
Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse.
Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s.
Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris.
Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed.
Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige.
kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa.
Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger.
Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355.
Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve.
Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart.
Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier.
Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op.
Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel.
kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig.
Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447.
Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne.
Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!”
Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der.
Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet.
Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite.
Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film.
Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade.
Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset.
Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484.
Kp. 42 s. 450-459  ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål.
Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet.
Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen.
Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524.
Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier.
Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel.
Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet.
Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen.
Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576.
Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger.
Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante.
Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach.
Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle.
Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen.
Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624.
Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig.
Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen.
Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder.
Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel.
Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666.
Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind.
Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City.
Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen.
Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op.
Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham.
Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707.
Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud.
Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson.
Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn.
Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet. 

Del 13 s. 709-745.
Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode.
Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat.
Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet.
Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum.
Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer.
Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803.
Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen.
Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig.
Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker.
Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter.
Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os.
Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ.
Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856
Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav.
Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger.
Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret.
Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor.
Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ.
Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang.
Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

''Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):''

'''Lin Shantaram''' s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay.
Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven.
Achmed s. 589, Tauregs fætter.
Ahmed s. 545, med Abdullah.
Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon.
Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen.
Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger.
Anahita s. 154, Farzads mor.
Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter.
Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant.
Anushka s. 36, performancekunstner.
Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad.
Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s.
Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller.
Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel.
Billy Bhasu s. 11, er bud.
Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist.
Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter.
Concannon se under Fergus Concannon. 
Cycle Killers s. 55.
Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen.
Deepak s. 196 kom med et ur.
Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon.
Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George.
Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel.
Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset.
Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita.
Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag.
Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva.
Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay.
Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven.
Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. 
Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad.
Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96.
Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis.
Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden.
Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter.
Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen.
Hussein s. 55, Abdullahs ven.
Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter.
Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai.
I Sanjay Gandhi National Park.
Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers.
Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge.
Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning.
Jamal s. 10, One Man Show.
Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør.
Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område.
Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. 
Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk.
Keki s. 154, onkel til Farzad.
Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. 
Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. 
Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus.
Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation.
Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen.
Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger.
Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere.
Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen.
Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt.
Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras.
Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand.
Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. 
Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt.
Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin.
Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. 
Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone.
Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen.
Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning.
Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. 
Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla.
Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død.
Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe.
Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler.
Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene.
Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum.
Salman s. 407, Sanjays ven.
Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død.
Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen.
Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68.
Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet.
Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss.
Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel.
Sita s. 121, Johnny Cigars kone.
Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel.
Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne.
Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler.
Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller.
Sunita bliver Divyas navn i slummen.
Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s.
Taj s. 34, skulpturkunstner.
Tall Tony s.545, med Abdullah.
Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet.
Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen.
Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog.
Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning.
Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven.
Trickey s. 199, ung gadeslagsbror.
Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. 
Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale.
Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør.
Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer.
Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Wilson s. 23, den blåklædte advokat.
Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas.
Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s.
Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer.
Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’, 

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


'''Jagten på den talende hund.''' En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 -  år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem.
Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade.
Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster.
En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


'''Den anden bred''' af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s. 

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

''Indholdsoversigt'':

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

''Forfatteren'':

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.
 
http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse
 
Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed.
- Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord
- Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt.
- Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


'''Liv &amp; magt - bioetik og videnskabsteori'''  af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål.  135 s.

Liv &amp; Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. 
'''Introduktion s. 7-12''' (''1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring'' 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

'''Bioetik og videnskabsteori s. 13-68''' (''2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger'' 14, 
Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42. 

''3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger'' 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53,  Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

'''6 Cases s. 69-130''' (''4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik'' 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

''5. Menneske og teknologi – om cyborgs'' 82-90, Naturvidenskabens tilgang til  mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89,  Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. ''6. Det mindste og det største – om nanoteknologi'' 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99. 

''7. De nye dyr – om genmodificerede dyr'' 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

''8. Liv og død – om stamceller'' 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

''9. De nye planter – om genmodifcerede planter'' 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130).
Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv &amp; Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger.
http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag


'''Flakkende fugle''' af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans.
Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme.
Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. '''Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat'''. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916.
http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore.
http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og  samfundsfag (fx no. 60)


'''Den hemmelige datter''' af Shilpi Somaya Gowda. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s.

Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn.
Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på.Ordforklaringer s. 348-352.
http://www.rosinante-co.dk/cicero.aspx
Læs om bogen på Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hemmelige-datter-af-shilpi-somaya-gowda
Læs den fine anmeldelse Sporløs i Indien i Kristeligt Dagblad 28. feb. 2011 her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410147:Kultur--Sporloes-i-Indien
(S) biologi, dansk, samfundsfag, se kapiteloverskrifter og sidetal på dansk undervisningsforslag under emnet Adoption.


Indra Sinha: '''Dyrets folk'''. Roman. Forlaget Klim 2011. 396 s. Med en succesfuld baggrund i reklamebranchen er Indra Sinha (blev født i Indien i 1950 og tilbragte sin barndom og ungdom i Bombay og de bjergrige Western Ghats) slået igennem som skønlitterær forfatter i England og USA, særligt med romanen Dyrets folk (2011), der som den eneste af Indras romaner er oversat til dansk. 'Dyrets folk' vandt Commonwealth Writer's Prize og blev shortlistet til Man Booker Prize. Romanen tager udgangspunkt i verdens største industrielle katastrofe, giftudslippet i den indiske by Bhopal, hvor flere hundrede tusinde mennesker blev udsat for giftige kemikalier og gasser. Romanen følger en forældreløs 19-årig dreng, der er født få dage før industriulykken. Drengens rygrad er så ødelagt, at han må kravle på alle fire og derfor får tilnavnet 'Dyret'. Bogen er delt i bånd, svarende til kapitler: 1. side 9-10, 2. 11-27, 3. 28-49, 4. 50-65, 5. 66-71, 6. 72-87, 7. 88-96, 8. 97-118, 9. 119-136, 10. 137-145, 11. 146-164, 12. 165-190, 13. 191-207, 14. 208-224, 15. 225-246, 16. 247-260, 17. 261-277, 18. 278-286, 19. 287-302, 20. 303-321, 21. 322-336, 22. 337-346, 23. 347-361. Liste over hindiord s. 363-369.
http://klim.dk/bog/Dyrets_folk.htm

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se under emnet Bhopal gas tragedien.
From Indra Sinha's website: Animal's People is dedicated to our friend Sunil Kumar, who died in July 2006, aged 34. It had been dedicated to him from the moment I began sriting it five years ago. He didn't live to see it published. 
Some of the stories Sunil told me about his life found their way into the novel, however the character of Animal is entirely fictional, as are his antics. Following reports in the BBC and elsewhere that the book chronicles Sunil's life, I want to make it clear that it doesn't - although Animal's ability to live on 4 rupees a day (£0.05, €0.07, $0.10) and his sense of humour were certainly inherited from Sunil.
http://kitabkhana.blogspot.com/2007/08/ever-been-to-khaufpur.html

The Bhopal gas tragedy On midnight 2-3 December, 1984 over 40 tonnes of highly poisonous methyl isocyanate (MIC) gas leaked out of the American pesticide factory that took place in 1984 resulted in more than 22000 deaths till now (2007) and various genetic diseases among newly born till day.
Læs om Bhopal ulykken 3. dec. 1984 her:
http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm
Og her 3. dec. 2005
http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm
7. juni 2010 Times of India artikel: Bhopal Gas Tragedy - 8 found guilty, get bailed:
http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2010-06-07/india/28298851_1_bhopal-gas-tragedy-toxic-gas-leak-indian-court


Bogen '''Den rige mus og den fattige elefant''' er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 www.hovedland.dk Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2205, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385. Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


'''MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli''' af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige.

Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257.
http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&amp;bogid=548
Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.


'''Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede''' af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. 

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,
Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. 

Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.
Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376.
http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ 
Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem'': 'Antropologiens idéhistorie'
i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&amp;kat=27
(S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Læs om '''dyreliv i Indien''' her:

'''Turen går til Nordindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag  2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167.
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, geografi, religion og samfundsfag


'''Turen går til Sydindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. 
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx

(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, geografi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai


Det populært videnskabelige blad New Scientist har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole:
http://www.newscientist.com


Det videnskabelige blad Scientific American har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole:
http://www.sciam.com/search/
----

= Undervisningsforslag i biologi =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk biologi. Undervisningsforslagene er opstillet alfabetisk efter deres titel.

Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk biologi eller indiske biologer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk  Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
== Ayurveda ==

Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: '''Ayurveda''' i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og '''Siddha''' som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. 
Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद Āyurveda, &quot;the complete knowledge for long life&quot;) På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger  fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø. 


'''Ayurveda i Praksis - Hemmelighederne bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed''' af Atreya. Forlaget Sphinx 5. oplag 2012. Med tabeller og figurer. 268 s

Gennemgang af det traditionelle indiske helbredelsessystem, ayurveda, der tager sigte på at hjælpe hele mennesket: kost, motion, spiritualitet osv. Bogen lærer dig at finde frem til din egen kropstype, og viser hvad du kan gøre for at opretholde en sund balance i din tilværelse.

''Indholdsoversigt''

Forord s. 9-13. Indledning s. 15-24 Bogen er baseret på Caraka Samhita, nedskrevet ca. 800 f.v.t.

''1. Det åndelige aspekt af Ayurveda'' s. 29-41.

''2. Prana i Ayurveda'' s. 43-50, Figur 1: De fem pranaer s. 45. 

''3. Konstitution'' s. 51-70, Tabel 1: Stoffets fem tilstandsformer s. 54, Figur 2: Den typiske vata-fysik s. 62, Figur 3: Den typiske pitta-fysik s. 63, Figur 4: Den typiske kapha-fysik s. 64. 

''4. Hvilken konstitutionstype er du?'' s. 71-78, Konstitutionstest oversigt s. 72-75. 

''5. Sygdomsprocessen i den fysiske krop'' s. 79-90, Figur 5: De tre doshaers huse s. 83. 

''6. Smagens terapeutiske virkning'' s. 91-100, Figur 6: Det store R (rabarberburgeren) s. 93, Tabel 2: De seks smagsformers egenskaber s. 95, Tabel 3: Doshaerne og smagsformerne s. 96, Tabel 4: De rene og de sammensatte smagsformer s. 97, Tabel 5: De seks smagsformer og deres værdier s. 99. 

''7. Maden og de tre doshaer'' s. 101-114, Tabel 6: Tidsskema for de tre doshaer s. 108. 

''8. Ayurvediske urter'' s. 115-143. 

''9. Diagnose s. 145-161, Figur 7: De tre slags tunger s. 149, Figur 8: Tungens tre doshaer s. 149, Figur 9: Organernes placering på tungen er spejlvendt s. 150, Figur 10: De fem elementer svarer til de fem fingre s. 154, Figur 11: Venstre håndleds tre doshaer s. 155, Figur 12: Pulspunkter på håndled s. 156, Figur 13-15: Vata-, Pitta- og Kapha-pulsen s. 157. 

''10. Vægttab og skønhedspleje'' s. 163-174. 

''11. Prana-healing af de tre doshaer'' s. 175-188, Figur 16: Almindelig rensning s. 178, Figur 17: Yogisk vejrtrækningsrytme 179, Figur 18: Harmonisering af samana prana s. 180, Figur 19: Flytning af vata til tyktarmen s. 181, Figur 20: Harmonisering af vyana prana 182, figur 21: Indånding og projektion af måne-prana s. 185, Figur 22: Behandling af apana prana forstoppelse s. 188. 

''12. Metoder til seksuel foryngelse'' s. 189-212. 

''13. Psykologi og meditation'' s. 213-224. 

''14. Afbalancering af doshaerne'' s. 225-243, Oversigt over kostråd s. 241-243. 

''Tillæg: Grønsager, urter og krydderier'', oversigt over navne på latin, indisk og dansk s. 245-246. 

''Ordliste over indiske ord'' s. 247-252. 

''Bibliografi'' s. 253-259. 

''Noter'' s. 261-263.

http://www.detukendtes.dk/ayurveda_i_praksis-p-15992.html

Forfatteren Vaidya Atreya Smith (f. 1956 i USA) har siden 1998 ledet the European Institute of Vedic Studies exists for the educational development of ancient Indian sciences, og underviser i Europa, Nord- og Sydamerika. Atreya is a Sanskrit name that means the ’son of Atri’ or the ’linage of Atri’. Atri is one of the seven immortal Rishis in Vedic literature. Atreya also means ’transcending the three worlds’. The three worlds are metaphors for past, present and future; heaven, hell and earth; and any symbolism of the basic trinity of life.
Historically Atreya is a great Rishi. He is not only an enlightened being but he is a social revolutionary as well. The main subject that he revolutionized was the medical system of Ayurveda. Atreya put Ayurveda into the system that we have today. Most historians agree that his is the older school of the two main schools of Ayurveda. Atreya’s student wrote the oldest classical text of Ayurveda - the Caraka Samhita.

The name Atreya was given to me by my Guru and teacher HWL Poonjaji. From my first encounter with him in August 1991 I began to speak to him of my work and interest in the science of Prana healing. In the summer of 1992 he gave me the name Atreya and pushed me ever so gently to study Ayurveda deeper, the ancient healing science of Indian.

To have this name is responsibility. I am an ordinary person and am hardly able to live up to the greatness of the name or the lineage of the Atri family. However, I must respect and honor the wisdom of my teacher and strive to live up to the name as best I can.

Læs mere om ham her http://www.atreya.com/ayurveda/Vaidya-Atreya-Smith,70.html


Læs fx om ayurveda på engelsk og med illustrationer her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ayurveda

(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, klassiske fag/oldtidskundskab


Perspektiver til:
'''Blod, slim og galde – Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken'''. Tekster oversat og indledt af Anders Frøland og Simon Laursen. Forlaget systime 2011. Illustreret. 182 s.
Hippokrates (ca 460-ca 375 f.v.t.). Indledning 5-25, Tids- og stedsbestemmelse i de hippokratiske skrifter 27-33, Epidemibog 1 31-63, Vind, vand og steder 65-95, Den hellige syge 97-115, Lægekunstens oprindelse og principper 117-140, Menneskets natur 143-164, Eden 167-173, Ordliste 174-177, Indeks 178-180, Litteratur og Billedliste 181-182. 
http://www.systime.dk/blod-slim-og-galde.html
Læs den fine anmeldelse i gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-663
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, geografi og klassiske fag/oldtidskundskab

og

'''Arabisk medicin''' af Philippe Provençal. Aarhus Universitetsforlag 2007. 196 s

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i  700-800-tallene overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 1000-1100 tallene strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i 1400-tallet, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. Side 18: i 713 blev området Sindh erobret af araberne (læs om det på engelsk her; http://en.wikipedia.org/wiki/Sindh)
http://da.unipress.dk/udgivelser/a/arabisk-medicin/ 
Carsten Güllich-Nørby Lektørudtalelse:
&quot;Unikt og detaljeret kulturhistorisk værk …Henvender sig til kulturhistorisk interesserede læsere, især de som interesserer sig for den arabiske og islamiske kultur, og/eller lægevidenskab.&quot;
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie og klassiske fag/oldtidskundskab
--------------------------------------------------------------------------------

== Biologi ==

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin
v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=5351
Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser:
•          En motiverende indledning med målbeskrivelse
•          En central fordybelsesdel med det faglige stof
•          En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering
De syv kapitler i Xplore Biologi 7 og her med Indiensrelevante forslag og evt. links:
1. Dyrenes verden s. 4-27. Den Store Danske har en kort artikel om indiske dyr, som du kan finde inspiration i:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Plante-_og_dyregeografi/Dyregeografi/Indien_(Dyreliv)
Backpackers online med dansk tekst fortæller om forskellige dyr i Indien  og Nepal.
Se her
http://www.backpackers-online.dk/magasinet/artikler/vis_artikel.asp?ID=52
Se Google billeder af dyr i Indien
http://www.google.dk/images?hl=da&amp;biw=1360&amp;bih=751&amp;q=indiske+dyr&amp;um=1&amp;ie=UTF-8&amp;source=univ&amp;ei=3rQATZjGC8-N4gbag4X0Ag&amp;sa=X&amp;oi=image_result_group&amp;ct=title&amp;resnum=1&amp;ved=0CCQQsAQwAA
2. Jordens vejr s. 28-45. Undersøg Indiens klimazoner og plantebælter.
3. Forandringer i kroppen s. 46-59
4. Seje planter med stærke rødder s. 60-73. Undersøg banyantræs og lotusplantens livsbetingelser, samt deres rolle i indisk kultur. En dreng fra Herning har samlet nogle korte oplysninger fra lærebøger før 2000 om Indiske dyr og planter. Her kan du se et Banyantræ:
http://hval.dk/web/bruger/soer4868/indien/landskab_og_natur/
5. Tiltrækning i naturen s. 74-87. Hvordan formerer banyantræet og lotusblomsten sig?
6. Det er bare vand s. 88-107. Undersøg betingelserne i Gangesfloden, Indiens hellige flod.
7. Den livgivende jord s. 108-127. Rigtig mange indere er vegetarer og må ikke slå dyr ihjel, fordi det giver dårlig karma. Det har interessante konsekvenser for det indiske landskab, som man kan se, når man opholder sig ude på landet.
Stikord s. 128.
--------------------------------------------------------------------------------

== Biologi Olympiade ==

Den internationale biologi Olympiade (IBO) for skoleelever i Mumbai 2008 - se her eksempler på opgaver den Internationale Organisation for Bio Olympiade har stillet gennem årene, vælg menupunktet Sample IBO questions:
http://www.ibo-info.org/
--------------------------------------------------------------------------------

== Bæredygtig energi ==

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.
I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.
Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF).
Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale:
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=6987
Undervisningsforslag:
I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Indien, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.
--------------------------------------------------------------------------------

== Dyrevelfærd ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen og er også grundlæggende for jainernes livsform i dag. Dyrevelfærd har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Er vi villige til at gå lige så langt – også når det gælder fisk, insekter som selv lus og hvad med bakterier? Se afsnit 2.2, 2.3 og 6.5 i 
Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst '''Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) dansk, engelsk, filosofi og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Kost, kostvaner ==
(Gr, Gym)

Forslag til et del-emne Vegetarianisme.
Indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen, derfor er jainer vegetarer. Hvis man ikke må spise dyr, må man så spise planter? Vegetarianisme har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Se fx side 11-16 om tankerne bag vegetarianisme, eller side 44-51 om jain køkkenet og opskrifter i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst '''Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) engelsk og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Seksualitet ==
(Gr, Gym)

'''Voldtægt'''

Mandag 16. april Højesteret i Indien fastholder en dom på fængsel på livstid til 5 mænd, der i 2014 voldtog en dansk kvinde. Den dengang 51-årige kvinde har fortalt, at hun på dagen for overgrebet for vild på vej mod sit hotel i den centrale del af New Delhi. Da hun spurgte en  mand om vej, førte han hende til en lille havetæt ved en togstation, hvor forbrydelsen fandt sted. (Ritzau).

'''Homoseksualitet'''

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af bogen om homoseksualitet '''Den forbandede kærlighed''' af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr.
Bogen fik journalistprisen 2007

Bogens indiske eksempel er kapitlet  &quot;Alexander ændrede alt&quot;, side 92-106.

Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og to undermenupunkter, der er relevante for biologi:

II. Arbejde med et tema

1.  Tema: Fra homoseksualitetens historie

2.  Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder

3.  Tema: Religion

4.  Tema: Seksualitet og seksualisering

5.  Tema: At springe ud

6.  Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed

7.  Tema: Kultur, køn og roller

III. Kulturtema - kloden rundt

Hjemmesidens adresse er:
http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1


Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm
I lyset af de to bøger kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.

(S: Dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag)
--------------------------------------------------------------------------------

== Vegetarianisme == 
(Gr, Gym)

Her får du forslag på IndiensPortalen til et delemne til biologi om kost og kostvaner, nemlig vegetarianisme. Forslaget er indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen, derfor er jainer vegetarer. Hvis man ikke må spise dyr, må man så spise planter? Vegetarianisme har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, se fx side 11-16 om tankerne bag vegetarianisme, eller side 44-51 om jain køkkenet og opskrifter i 

'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst '''Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) engelsk og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Xplore Natur/Teknik, samt Geografi ==


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.
Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi 

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.
Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.
Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40.
Find eksempler fra Indien på emnerne.
Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782
Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781
(S) almen studieforberedelse  og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.
Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&amp;id=5338 
De 3 fællesemner i bogen er: &quot;Jordens vejr&quot;, &quot;Det er bare vand&quot; og &quot;Den livgivende jord&quot;. De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.
--------------------------------------------------------------------------------

== Økologi ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.
Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4 i 

'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst '''Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) engelsk, filosofi, geografi og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>s10mod0kc4w13y627qp7s3kwauzep3x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Samfunds- og kulturfag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5416</id>
    <revision>
      <id>42891</id>
      <parentid>41349</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:39:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42891</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="746751" sha1="5lqmse96gwuy7hrbs9d7n2oongg0i90" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
= Velkommen til Samfunds- og Kulturfag på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om det indiske samfunds historie og indiske samfunds og kulturforskere.
Du får også en oversigt over samfundsfags og kulturfags emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

= Det indiske samfunds historie =


Læs om Indiens historie på '''Den Store Danske Encyklopaedi''' her:
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)


Sociale forhold i Indien. Oversigtsartikel med nøgleord som kaste, diskriminering, britisk kolonitid.Referenceliste:
http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm


'''Historiens fantastiske byer'''
af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009,

De indiske eksempler er:
Mohenjo-Daro – og Indus-civilisationen s. 22-23
Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171
New Delhi  - symbol i sten s. 246-249
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiens historie i oversigt =

ca. 30000-12000 f.Kr. Brug af avancerede stenredskaber.

ca. 3000 f.Kr. Overgang fra jæger-samler-kultur til kvægavl og agerbrug.

ca. 3000-2000 f.Kr. Induskulturen.

ca. 1700 f.Kr. Indoariernes indvandring begynder.

ca. 1000-500 f.Kr. Jernet indføres.

326 f.Kr. Alexander den Stores hære krydser Indusfloden.

200-t. f.Kr. Mauryadynastiets blomstringstid under kong Ashoka. Koloniseringer mod øst.

320-ca. 500 Guptadynastiet.

ca. 850-1278 Cholariget dominerer i Sydindien og i perioder dele af Sri Lanka.

1206-1526 Delhisultanatet.

ca. 1340 Vijayanagar-riget i Sydindien bliver dannet.

1498 Portugiseren Vasco da Gama ankommer til Calicut i Sydindien.

1526-1858 Mogulerne.

1556-1707 Mogulrigets storhedstid.

1600-t. Europæiske handelskompagnier etablerer sig i Indien.

1620 Den danske handelsstation Tranquebar oprettes syd for Madras.

1757 Slaget ved Plassey. Bengalen underlægges det britiske East India Company.

1799 Briterne besejrer Tipu Sultan ved Mysore.

1857-58 Oprør (traditionelt kendt som Sepoy-oprøret) i Nordindien, rettet mod briterne.

1858 Indien bliver britisk kronkoloni.

1885 Den Indiske Nationalkongres, INC, stiftes.

1890'erne Voksende krav om selvstændighed.

1906 Den Muslimske Liga oprettes.

1912 Hovedstaden flyttes fra Calcutta til New Delhi.

1920 Gandhi iværksætter den første ikke-samarbejdskampagne, og INC får karakter af massebevægelse.

1930 Gandhis saltmarch og civil ulydighedskampagne.

1942 &quot;Quit India&quot;-kampagnen indledes af Gandhi.

1947 Selvstændighed og deling. Oprettelsen af Pakistan (i Øst og Vest Pakistan). Store massakrer i både Indien og Pakistan.

1948 Mahatma Gandhi myrdes.

1950 Den sekulære republik Indien dannes.

1962 Krig mellem Kina og Indien.

1965 Indo-pakistansk krig.

1971 Krig mellem Pakistan og Indien fører til, at Bangladesh (tidligere Øst Pakistan) oprettes.

1975-77 Undtagelsestilstand.

1984 Miljøkatastrofen i Bhopal. Det Gyldne Tempel i Amritsar stormes af regeringstropper. Indira Gandhi myrdes.

1991 Reformperiode indledes for indisk økonomi. Rajiv Gandhi myrdes.

1993 Moskéen i Ayodhya ødelægges af militante hinduer.

1998 Indien foretager atomprøvesprængninger.

1999 Kargilkonflikten med Pakistan.

2003 Våbenstilstandsaftale med Pakistan.

2008 Islamistisk terrorangreb i Mumbai.

2022 Indiske Delstatsvalg, se under D
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiens ledere siden statens oprettelse =


'''Forbundsrepublikken Indien består af 28 delstater og 7 unionsterritorier'''.

https://da.wikipedia.org/wiki/Indiens_delstater_og_territorier


''Generalguvernører''


1947-48 Louis Mountbatten

1948-50 Chakravarti Rajagopalachari


''Præsidenter'' 

Positionen som præsident blev etableret i 1950 og den første præsident i Republikken Indien blev Rajendra Prasad. 
 
Nr.  Præsident   Tiltrådt   Fratrådt  Bemærkninger 

1
Rajendra Prasad (1884–1963) 26. januar 1950-12. maj 1962 tidligere frihedskæmper, Indiens første præsident og den hidtil eneste, der har siddet i to perioder. 


2
Sarvepalli Radhakrishnan (1888–1975) 13. maj 1962-13. maj 1967 fra Sydindien, filosof og forfatter fra Andhra University og Banaras Hindu University. 


3
Zakir Husain (1897–1969) 13. maj 1967-3. maj 1969, rektor fra Aligarh Muslim University, døde i embedet som præsident. 


–
Varahagiri Venkata Giri (1894–1980) 3. maj 1969-20. juli 1969, midlertidigt fungerende præsident, men fratrådte for at deltage i det efterfølgende præsidentvalg. 

–
Mohammad Hidayatullah (1905–1992) 20. juli 1969-24. august 1969, var Chief Justice of India og fungerede som midlertidigt fungerende præsident. 

4

Varahagiri Venkata Giri (1894–1980) 24. august 1969-24. august 1974, tidligere vicepræsident og midlertidigt fungerende præsident.

 
5

Fakhruddin Ali Ahmed (1905–1977) 24. august 1974-11. februar 1977, døde i embedet som præsident. 


–
Basappa Danappa Jatti (1912–2002) 11. februar 1977-25. juli 1977, midlertidigt fungerende præsident og tidligere Chief Minister i Mysore.

 
6
Neelam Sanjiva Reddy (1913–1996) 25. juli 1977-25. juli 1982, tidligere Chief Minister i Andhra Pradesh og var kortvarigt formand for Indiens parlament Lok Sabha.

 
7
Giani Zail Singh (1916–1994) 25. juli 1982-25. juli 1987, tidligere Chief Minister i Punjab samt generalsekretær for Non-Aligned Movement. 


8
Ramaswamy Venkataraman (1910–2009) 25. juli 1987-25. juli 1992, tidligere frihedskæmper og tidligere minister (Congress).

 
9
Shankar Dayal Sharma (1918–1999) 25. juli 1992-25. juli 1997, tidligere Chief Minister i Madhya Pradesh samt guvernør i Andhra Pradesh, Punjab og Maharashtra.

 
10
Kocheril Raman Narayanan (1920–2005) 25. juli 1997-25. juli 2002, fra Kerala, doktorgrader i naturvidenskab og jura og første Dalit som præsident.

 
11
A.P.J. Abdul Kalam (1931–2015) 25. juli 2002-25. juli 2007, videnskabsmand indenfor rumfart og kernefysik, muslim og ugift.

 
12
Pratibha Patil (1934–) 25. juli 2007-25. juli 2012, fra Rajasthan, Indiens første kvindelige præsident.

 
13
Pranab Mukherjee (1935–) 25. juli 2012-25. juli 2017, tidligere minister under flere regeringer.

 
14
Ram Nath Kovind (1945–) 25. juli 2017-aktuel, tidligere guvernør og medlem af højesteret. 


''Regeringsledere''


1947-64 Jawaharlal Nehru

1964-66 Lal Bahadur Shastri

1966-77 Indira Gandhi

1977-79 Morarji Desai

1979-80 Charan Singh

1980-84 Indira Gandhi

1984-89 Rajiv Gandhi

1989-90 Vishwanath Pratap Singh

1990-91 Chandra Shekar

1991-96 Pamulaparti Venkata Narasimha Rao

1996 Atal Bihari Vajpayee

1996-97 Hardanahalli Doddegowda Deve Gowda

1997-98 Inder Kumar Gujral

1998-2004 Atal Bihari Vajpayee

2004-2014 Manmohan Singh

2014- Narendra Modi
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiske samfunds- og kulturforskere =

Sen, Amartya (f. 1933, Bengal) 1998 Nobel Pris i økonomi &quot;for his contributions to welfare economics&quot;.
Søg Economy, alfabetisk, Sen og få adgang til links her:
http://nobelprizes.com/
----
= Samfundsfags og kulturfags emner =
 
== Kort og andet==

Kort over Indien kan være nyttigt for dig. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper:
http://www.mapsofindia.com/


Delstaten Vestbengalen skifter navn til Paschim Banga, der betyder Vestbengalen på sproget bengali.


Billeder fra Indiens byer kan du finde på Google Images ved at skrive byens navn i søgeboksen
http://search.msn.com/images/results.aspx?q=www.google.%20com&amp;FORM=BIRE


2019 '''Tre indiske øer''' i Andamanerne og Nicobarerne har fået nye navne. De har tidligere haft britiske koloninavne, men nu er de opkaldt efter den indiske frihedskæmper, Ross nu Subhash Chander Bose øen, Neil nu Shareed, der betyder martyr og Havelock Island nu Swaraj, der betyder uafhængig.


Oversigt over '''Atomvåben i Verden''': Antal atomsprænghoveder: Rusland 6.255, USA 5.500, Kina 350, Frankrig 290, Storbritannien 225, Pakistan 165, '''Indien 156,'''
Isra-el 90, Nordkorea 40-50. (Jp International s. 16, 30. september 2022).


'''Gyldendals Store Verdensatlas'''. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100
Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38
Del 3 Register s. 1-109
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiens Delstater og Unions territorier =

Delstater:
  
Navn            Indbyggertal    Hovedstad   Største by 

1 Andhra Pradesh 76.210.007     Hyderabad   Hyderabad,
 
2 Arunachal Pradesh 1.091.120   Itanagar    Itanagar,
 
3 Assam          26.655.528     Dispur      Guwahati,
 
4 Bihar          99.200.000    Patna       Patna, 

5 Chhattisgarh   20.795.956     Raipur      Raipur,
 
6 Goa            1.400.000      Panaji      Vasco da Gama,
 
7 Gujarat        50.671.017     Gandhinagar Ahmedabad,
 
8 Haryana        21.082.989     Chandigarh  Faridabad,

9 Himachal Pradesh 65.077.900   Shimla      Shimla, 

10 Kashmir       10.143.700     Jammu (vinter) Srinagar (sommer),

11 Jharkhand     26.909.428     Ranchi      Jamshedpur,
 
12 Karnataka     52.850.562     Bangalore   Bangalore,
 
13 Kerala        31.841.374     Thiruvananthapuram, 

14 Madhya Pradesh 60.385.118    Bhopal      Indore,
 
15 Maharashtra    96.752.247    Mumbai      Mumbai,
 
16 Manipur        2.388.634     Imphal      Imphal,
 
17 Meghalaya      2.306.069     Shillong    Shillong,
 
18 Mizoram          888.573     Aizawl      Aizawl,
 
19 Nagaland       1.988.636     Kohima      Dimapur,
 
20 Orissa        36.706.920     Bhubaneswar 
 
21 Punjab        24.289.296     Chandigarh  Ludhiana,
 
22 Rajasthan     56.473.122     Jaipur      Jaipur,
 
23 Sikkim           540.493     Gangtok     Gangtok,
 
24 Tamil Nadu    66.396.000     Chennai     Chennai,
 
25 Telangana     35.193.978     Hyderabad   Hyderabad,
 
26 Tripura        3.199.203     Agartala    Agartala,
 
27 Uttar Pradesh 190.891.000    Lucknow     Kanpur,
 
28 Uttarakhand     8.479.562    Dehradun    Dehradun,
 
29 West Bengal    80.221.171    Kolkata     Kolkata, 

Unionsterritorier:
 
Navn             Indbyggertal  Hovedstad   Største by 

A Andamanerne 
og Nicobarerne   356.152       Port Blair  Port Blair,


B Chandigarh     900.635       Chandigarh, 
 
C Dadra og 
Nagar Haveli     220.451       Silvassa,

D Daman og Diu   220.451       Daman,
 
E Lakshadweep     60.595       Kavaratti   Andrott,
 
F Delhi        13.782.976      Delhi, 
 
G Puducherry      973.829      Puducherry. 

----

TV DR 2 25. nov. 2019 Kl. 17.40-18.25: '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (1:3) Engelsk rejseserie. Tirsdag 26. nov. Kl. 15.55-16.40 (G), Kl. 16.40-17.30 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (2:3) Onsdag 27. nov. Kl. 15.50-16.40 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (2:3 G), Kl. 16.40-17.35 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (3:3), Torsdag 28. nov. kl. 15.50-16-35 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (3:3 G).

----

TV DR 2 Fredag 21. sept. 2018 kl. 11.55-12.20 '''Gadebørn udgiver avis i Indien.''' Engelsk dokumentar 2014.

Danske aviser normalt bringer stof om Indien på erhvervssiderne.
Vær opmærksom på artikler siden 2007, hvor der kom mere fokus på Indiens voksende økonomi, og fx fra tidligere statsminister Anders  Fogh Rasmussens officielle besøg i Indien 3. – 8. februar 2008. Med på rejsen var en delegation af danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Statsministeren besøgte blandt andet Bangalore og New Delhi.


Følg med i erhvervssiderne i aviser og se, hvordan Indien udvikler sig politisk og økonomisk. Indiens politiske opbygning minder om EU med en fælles regering i New Delhi og delstatsregeringer i de enkelte delstater, der er lige så forskellige indbyrdes som Europas stater. Indien er et af BRIK-landene.  Læs fx ’Indien har tabt farten’ af Keld Louie Pedersen og Lone Andersen, Jyllands-Posten Erhverv og økonomi, 3 artikler s. 16-17, 20. sept. 2012; eller  ’Indien slagter hellige køer’ om omfattende reformer  artikel af Jan Lund i Jyllands-Posten Erhverv/Frontlines s. 24. 21. sept 2012. http://skoda.emu.dk/ få login på din skole.


Læs fx Kristeligt Dagblads artikler om Indien fra de seneste år her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/indien


CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner:
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html 


Læs om 2011 rapporten fra Udenrigsministeriets Statskonsulent i Indien her:  http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2011_-_Indien.pdf


The Economist India – læs her i avisen om politik og økonomi:
http://www.economist.com/countries/india/


Få en liste over artikler om Indien her:
http://www.economist.com/topics/india
På Infinity Foundations Mandala hjemmeside får du adgang til især indiske forskeres artikler om det indiske samfund og dets problemer, scroll ned ad listen og find det, der interesserer dig:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm


South Asia Analysis Group (SAAG) består af pensionerede indiske lærde. Her finder du online politiske og økonomiske vurderinger om Indien fra 1998 og frem til i dag. Scroll ned ad siden og find det emne, der interesserer dig. Nederst finder du arkivet, hvor du kan skrive det årstal, du er interesseret i at få viden om:
http://www.southasiaanalysis.org/searchb10.asp?search=india&amp;searchtype=all 


Tehelka - India's Independent Weekly News Magazine. Den engelsksprogede ugeavis sætter en ære i afslørende journalistik, fx af korruptionsskandaler i det indiske statsapparat, skarpe analyser og anseligt udsyn. 

Vælg år og det nummer, du vil læse i arkivet http://www.tehelka.com/archive/archive_main.asp eller læs det nyeste nummer her:
http://www.tehelka.com/
--------------------------------------------------------------------------------
''' TV '''

TV DR 2 Torsdag 5. dec. 2019 kl. 01.30-02.30 '''Bollywood-stjernen, der vil ændre Indiens voldskultur'''.


TV DR 1 Mandag 28. maj 2018 kl. 05.40-06.10 '''Vagn i Indien''' (2:7) Dan. dok.-serie. Frem til lørdag 2. juni kl. 05.30-06.30 (7:7).

TV DR 2 Mandag 28. maj 2018 kl. 16.00-17.00 '''Indiens grænseløse jernbaner''' (1:3) Dansk dok.serie Frem til torsdag 31. maj kl 16.00-17.00 (3:3).

TV DR 2 Onsdag 10. okt. 2018 kl. 12.40 '''Team Bachstad i Indien''' (1:4) Norsk underholdning, Så er Team Bachstad klar til at tage af sted, deres køretøj er smukt opmalet og klar til turen, der går tværs over Indien i en autorickshaw. De kører ikke mange kilometer før de stifter bekendtskab med i hvert fald to af den kommende rejses store udfordringer, dårlige veje og en temmelig alternativ trafikkultur!
Kl. 13.10-13.45 (2:4),
Torsdag 11. okt. Kl. 12.25-12.55 (2:4 G), Kl. 12.55-13.25 (3:4),
Fredag 12. okt. kl. 12.30-13.00 (3:4 G), kl. 13.00-13.30 (4:4).


'''TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien'''

1.	Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2.	Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30 

3.	Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4.	Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5.	Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6.	Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30
----

== Emner i alfabetisk rækkefølge ==

== A ==

'''Adivasi - stammefolk'''

Adivasi, dvs. stammefolk og deres kulturs betydning for Indiens historie indtil i dag, samt diskrimination m.v.:


Adivasi, dvs. stammefolk, historisk oversigt, om diskrimination og konflikter i Indien. Mange oplysninger:
http://www.pucl.org/Topics/Dalit-tribal/2003/adivasi.htm


Og FN's side om samme emne:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/49749d14c.html


Adivasi/Stammefolk/Tribal India, se fotos her:
http://www.youtube.com/watch?v=t_hIuq--aoo


Dr. B.R. Ambedkar (1891-1956) uddannet i Mumbai og USA. Ved Indiens Uafhængighed 15. august 1947 blev Dr. Ambedkar justitsminister i Nehrus regering. Han trak sig i 1951 i protest mod behandlingen af lavkaste- og kasteløse mennesker (Dalits). I 1955 grundlagde han Bharatiya Bauddha Mahasabha eller Buddhist Society of India. Ambedkar organiserede en formel offentlig omvendelsesceremoni til buddhisme (de tre tilflugter og de fem forskrifter) for sig selv og for omkring 380.000 af sine tilhængere i Nagpur i oktober 1956. Ambedkars bevægelse har en betydningsfuld indflydelse på dalits i dag.
På hjemmesiden, under menuen 'Important events' får du en årstalsliste over begivenheder i hans liv. Hjemmesiden indeholder mange andre oplysninger og helt aktuelle sociale, politiske og religiøse om bevægelsen:
http://www.ambedkar.org/ og læs her http://en.wikipedia.org/wiki/Ambedkar

Ambedkar Nagar-landsbyen, der bliver vist i den 12 minutters dokumentarfilm '''Kurveflettere og murstensarbejdere''' (IndiensPortalens DVD, kontakt birthe.molhave@skolekom.dk hvis din skole ikke har DVD'en), er del af en ny-buddhistisk politisk bevægelse, der kræver dalits ligeret. Dalit betyder 'undertrykt' og betegner de standsløse og de laveste erhvervskaster i det hinduistiske standssystem. Bevægelsen er grundlagt af Dr. Ambedkar i 1956:
http://www.angelfire.com/ak/ambedkar/BRwhyconversion.html

'''Afrika'''

Juli 2018: med BRIKS i Johannesburg i Sydafrika som platform satser Indien og Kina på Afrika. Premierminister Narendra Modi kom til hoedstaden Kigali i Rwandra med 200 køer, et milliardlån og en forsvarsaftale. Modi har også været i Uganda.  Indien og Kina satser på at kunne skabe bredere alliancer med Afrika i det nuværende globale klima af usikkerhed om de handelsmæssige perspektiver. Rwandas præsident Paul Kagame står for tiden i spidsen for Den Afrikanske Union. Indien har ældgamle relationer til Sydafrika i kraft af fællesskabet under det britiske imperium. Kina tegner sig for omkring 80 pct. af al handel imellem de fem Briksnationer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).


'''Antikrist af Friedrich Nietzsche'''. Systimes Studieserie. Systime 2011. 97 s.

Esben Andreasens Indledning s. 3-6 er vigtig at læse som baggrund.
Stk. 20-23 s. 28-34, stk. 31 s. 44-45 Buddhisme og kristendom.
Stk. 56-57 s. 80-84 Manus Lovbog, et hinduistisk hovedværk, og kristendom.
Ordet candala = sanskrit chandala, dvs. ’urørlig’ nævnes s. 21, 40 og 89
Samkhya nævnes og forklares i note s. 46
http://www.systime.dk/nietzsches-antikrist-systimes-studieserie.html
(S) filosofi, psykologi og religion


'''Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede''' af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,

Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. 
Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.
Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376.
http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ 
Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem'': 'Antropologiens idéhistorie'
i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&amp;kat=27
(S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Aravind Adiga: '''Den hvide tiger'''. Politikens Forlag 2008,  240 sider. Roman vandt Booker – prisen i 2008.

Han har begået et mord, og mens han er på flugt fra myndighederne, vælger privatchaufføren Munna, alias Balram Halwai, alias Den Hvide Tiger at bruge nætterne på at maile til den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der skal på statsbesøg i Indien. Det er Munnas intention at fortælle præsidenten sandheden om sit hjemland set fra hans synsvinkel. Og det er gennem hans e-mails til præsidenten, at vi lærer Munna og Indien at kende.
Munna har formået at lægge afstand til sin fattige landsbybaggrund og etablere sig som iværksætter i it-centeret Bangalore. En social bevægelse, som stort set er umulig i Indien, hvor kastesystemet officielt er afskaffet, men reelt står ved magt.
Læs fx her:
http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/Den_hvide_tiger(9788756786812).aspx
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1289
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hvide-tiger-af-aravind-adiga


'''Advokat'''

Indisk advokatfirma '''Dua Associates''' vil have flere danske virksomheder som klienter. Selskabet, der har kontorer i otte indiske byer, herunder Mumbai og New Delhi, har indgået en aftale med den danske advokat Thomas Bjørn.(AdvokatWatch 15.2.2018).


'''Arbejde/arbejdsforhold'''


'''Arbejdstid overfor fritid''' Undersøgelsen Workmonitor fra Randstad udkommer en gang i kvartalet. Der er brugt mindst 400 interview i hvert land med folk, der er i arbejde. Føler man sig presset til at svare på arbejdsrelaterede opkald, e-mails eller sms'er, når man er på ferie, og svarer man med det samme uden for normal arbejdstid, når der kommer et opkald eller en besked om arbejde. I Indien er andelen 92 pct., i Danmark 43 pct. (JP Erhverv s. 2, 16. dec. 2019).


Artikel i computerworld maj 2010 It-direktør: Du skal ikke frygte indisk arbejdskraft
http://www.computerworld.dk/art/56307/it-direktoer-du-skal-ikke-frygte-indisk-arbejdskraft?a=related&amp;i=114000&amp;bottom&amp;bottomlinks


'''Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud''' af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.

Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder:
Del 1 Fremtidens Asien - Her og Nu.
Singapore - miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72.
Del 2 Asiatiske identiteter.
Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius' lære s. 84. Guanxi [= netværk] s.  91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140.
Del 3 Teknologiens kontinent.
Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154. Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168.
Del 4 Vokseværk - Velkommen til Asiens århundrede.
Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249.
http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description
&quot;ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.&quot; Se anmeldelse på LitteraturNu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1001
Og anmeldelsen 'Asiaterne kommer' i JyllandsPosten 10/10, 2007.
(S) erhvervsøkonomi og teknologi


Ateisme


Botton, Alain de: '''Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion'''. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for,  at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende),  at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer.  Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme. 

'''Indholdsfortegnelse''' – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

'''Kp. I''' Visdom uden doktrin s. 9-19 ''(5)''. '''Kp. II''' Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 ''(6)'' ii. Undskyldninger s. 53-57 ''(3)'' iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 ''(5)''). '''Kp. III''' Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 ''(8)'' ii. En moralsk atmosfære 86-90 ''(3)'' iii. Rollemodeller s. 91-97 ''(5)''). '''Kp. IV''' Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 ''(7)'' ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 ''(6)'' iii. Åndelige øvelser s. 142-158 ''(3)'' iv. Undervisning i visdom s. 159-162). '''Kp. V''' Ømhed s. 165-177 ''(4)''. '''Kp. VI''' Pessimisme s. 179-193 ''(7)''. '''Kp. VII''' Perspektiv s. 195-202 ''(3)''. '''Kp. VIII''' Kunst s. 204-245 ''(11)''. '''Kp. IX'''  Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. ''(4)''). '''Kp. X''' Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 ''(6)'' ii Auguste Comte s. 300-309 ''(3)'' iii Konklusion s. 310-312 ''(3)''). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. '''Indeks s. 316-318'''.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&amp;bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


'''Lær at se og læse AURAEN''' af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: '''Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32''' (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At  skubbe og trække i auraen). 

'''Kp. 2 At føle auraen s. 33-46''' (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier,  40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

'''Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70''' (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

'''Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94''' (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?,  s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul). 

'''Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119''' (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

'''Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155''' (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet,  s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste.
s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme).
http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, biologi, fysik, psykologi og religion.
----

== B ==

BBC' hjemmeside: Søg India og få adgang til en landeprofil, BBC Four om Indien/Pakistan, News Headlines og mange flere af interesse for samfundsfag:
http://www.bbc.co.uk/

'''Indiens befolkning'''


I 1953 ved den første '''folketælling''' var der 361 mio. indbyggere. i 1977 var her omkring 650 mio. mennesker. Nu er der 2011 talt 1.210.193.422 indbyggere. Økonomien regnes nu for en middelindkomstnation og befinder sig faktisk blandt verdens ti rigeste lande. Men pengene er gået i lommerne på den rigeste ene procent af befolkningen. Så Indien er stadig hjem for det største antal fattige på planeten. 42 procent af de 1,2 mia. mennesker kæmper for overlevelse. Indien er på få år gledet fra en position som no. 55 på det verdensomspændende sultindeks til no. 199 i 2017.


Med den nuværende befolkningstilvækst er der behov
for at skabe 12 mio. nye job om året i det indiske samfund – 1 mio. nye job om måneden, hvilket selvsagt bliver en betydelig udfordring under de nuværende verdensøkonomiske vilkår. Indien har en gennemsnitsalder på 26 (2010).


Læs her på Learn Stuff: World Population Ressources:
Indiens befolkning vurderet til 1,20507 milliard mennesker i 2012:
http://www.learnstuff.com/world-population-resources/


'''43 døde i fabriksbrand i New Delhi.''' Branden opstod i en fabrik tidligt søndag morgen i millionbyens gamle kvarter. Næsten 30 brandmænd blev tilkaldt for at få kontrol over branden. Mange fabrikker i Indiens storbyer er ofte placeret i byernes ældre og tæt bebyggede kvarterer, hvor grundpriserne er lavere end i moderne industriområder. (Reuters, JP International s. 8 9. december 2019). 


'''Delhi er verdens mest forurenede hovedstad.''' 

Med partikelniveauer, der er dobbelt så høje som den tidligere verdensmester, Beijing. I sidste uge (nov. 2016) forbød den indiske højesteret salget af fyrværkeri i et forsøg på at lægge låg på smoggen. Nu mangler det lange seje træk. 
 På landsplan dør over 700.000 indere som følge af luftforurening. Studier viser, at ”inderne har 30% mindre lungekapacitet end europæere, og at børn er hårdest ramt, da deres lunger ikke er helt udviklede og derfor mere sårbare”. Derfor krævede de nu, på vegne af Delhis hostende småbørn, at domstolen skred til handling, og værnede om deres grundlovssikrede ret til selve livet. De såkaldte PM2.5 målinger, som angiver mængden af de mindste og mest skadelige partikler lå på 500 mikrogram per kubikmeter (µg/m³) de første 10 dage af november, 20 gange højere end WHO’s anbefalede grænse på 25 µg/m³. Ved spidsbelastninger sneg målingerne sig op på 1.000 µg/m³. Dertil store mængder af de tunge PM 10 partikler samt almindelige giftgasser som svovldioxid.
En amerikansk forsker sammenlignede luftkvaliteten i Delhi med forholdene i en trang mineskakt, når boremaskinerne kørte for fuldt blus. Smarte restauranter indførte luftrensningsanlæg og satte ”frisk luft” på menuen.

Forholdene er altid værst om vinteren. Det er her bønderne brænder deres stubmarker af før vintersæden skal i jord, mens byens borgere skruer op for varmen. Nordindien er overraskende kold om vinteren, kraftværkerne brænder store mængder kul og i slumområderne tændes tusindvis af små åbne bål. Samtidig er der hverken vind eller regn til at rense luften. Smoggen lægger sig som en kold dyne over alle de nordindiske storbyer: Agra, Allahabad, Kanpur, Lucknow, Varanasi og Jaipur. Det er ikke kun Delhis 20 mio. indbyggere, der lider, de får bare mere opmærksomhed.
De små partikler er ekstremt skadelige, for de siver dybt ind i lungerne og ud i blodet. De giver astma, kronisk bronkitis, lungekræft og hjertekarsygdomme. Ifølge en WHO rapport lider en fjerdedel af alle børn i Delhi af svære lungeproblemer. 

Delhi har på rekordtid fået bygget en omfattende metro, de fleste af Delhis busser og rickshaws kører på naturgas og Modi kræver strengere miljøkrav til biler indført allerede per 2020. Tilmed kunne Indien i går præsentere verdens største solcellepark på 10 km2, bygget på blot seks måneder – dog nede i Tamil Nadu, langt fra Delhi. Men alligevel et tegn på nye tider.

Læs hele artiklen fra 1. dec. 2016 af Peter J. her: http://indien.dk/en-hostende-foersteplads/


'''Flere indere, færre kinesere'''  Om få år er Indien verdens folkerigeste land. I 2012: 1,205 mia. mennesker. I 2050 forventes befolkningen at være ca. 1,692 mia. artikel af Jes Randrup og Lars From. Jyllands-Posten, International s. 10, 18.aug. 2012. 


'''Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag''' af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.

Hinduismens mest berømt religiøse og filosofiske værk, som gennem to årtusinder har været en hellig bog for indere, og som i vesten har vundet talrige læsere. Hovedpersonens etiske dilemma er: Må man dræbe familie og venner i en højere sags tjeneste? De fyldige uddrag i denne bog lader &quot;Bhagavadgita&quot; fremstå som et værk, som søger at forene forskellige religiøse ideer og veje til udfrielse fra genfødslernes kredsløb.
http://www.systime.dk/bhagavadghita-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


'''Bhakti''' af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal  2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.
Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist.
Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948).
De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. 
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti
Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes
Læs anmeldelse i Politiken her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/
Tryk og se indholdsoversigt under dansk forfattere
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie, psykologi og religion


Roberts,Gregory David: '''Bjergets skygge.''' Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s.
I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende!
Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i  Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast.
Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama. 

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer:
s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92.
Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner.
Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing.
Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed.
Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand.
Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi.
Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar.
Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen.
Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134.
Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri.
Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde.
Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde.
Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen.
Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189.
Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?”
Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag.
Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå.
Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276.
Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse.
Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s.
Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris.
Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed.
Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige.
kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa.
Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger.
Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355.
Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve.
Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart.
Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier.
Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op.
Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel.
kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig.
Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447.
Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne.
Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!”
Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der.
Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet.
Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite.
Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film.
Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade.
Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset.
Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484.
Kp. 42 s. 450-459  ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål.
Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet.
Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen.
Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524.
Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier.
Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel.
Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet.
Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen.
Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576.
Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger.
Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante.
Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach.
Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle.
Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen.
Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624.
Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig.
Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen.
Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder.
Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel.
Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666.
Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind.
Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City.
Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen.
Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op.
Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham.
Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707.
Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud.
Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson.
Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn.
Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet. 

Del 13 s. 709-745.
Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode.
Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat.
Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet.
Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum.
Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer.
Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803.
Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen.
Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig.
Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker.
Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter.
Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os.
Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ.
Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856
Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav.
Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger.
Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret.
Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til et møde på sit firmakontor.
Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ.
Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang.
Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

''Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):''

'''Lin Shantaram''' s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay.
Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven.
Achmed s. 589, Tauregs fætter.
Ahmed s. 545, med Abdullah.
Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon.
Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen.
Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger.
Anahita s. 154, Farzads mor.
Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter.
Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant.
Anushka s. 36, performancekunstner.
Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad.
Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s.
Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller.
Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel.
Billy Bhasu s. 11, er bud.
Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist.
Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter.
Concannon se under Fergus Concannon. 
Cycle Killers s. 55.
Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen.
Deepak s. 196 kom med et ur.
Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon.
Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George.
Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel.
Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset.
Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita.
Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag.
Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva.
Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay.
Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven.
Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. 
Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad.
Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96.
Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis.
Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden.
Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter.
Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen.
Hussein s. 55, Abdullahs ven.
Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter.
Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai.
I Sanjay Gandhi National Park.
Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers.
Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge.
Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning.
Jamal s. 10, One Man Show.
Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør.
Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område.
Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. 
Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk.
Keki s. 154, onkel til Farzad.
Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. 
Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. 
Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus.
Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation.
Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen.
Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger.
Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere.
Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen.
Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt.
Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras.
Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand.
Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. 
Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt.
Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin.
Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. 
Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone.
Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen.
Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning.
Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. 
Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla.
Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død.
Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe.
Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler.
Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene.
Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum.
Salman s. 407, Sanjays ven.
Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død.
Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen.
Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68.
Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet.
Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss.
Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel.
Sita s. 121, Johnny Cigars kone.
Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel.
Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne.
Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler.
Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller.
Sunita bliver Divyas navn i slummen.
Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s.
Taj s. 34, skulpturkunstner.
Tall Tony s.545, med Abdullah.
Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet.
Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen.
Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog.
Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning.
Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven.
Trickey s. 199, ung gadeslagsbror.
Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. 
Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale.
Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør.
Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer.
Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Wilson s. 23, den blåklædte advokat.
Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas.
Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s.
Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer.
Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’, 

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


'''Bladtegnere i et globalt minefelt''' af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien i øvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269.
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt
Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: 
http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&amp;%20satire/Samfund/Kunst%20&amp;%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.


Boo, Kathrine: '''Bag det evigt smukke. Reportagebog'''. Gads Forlag 2012. På bogens hjemmeside kan man også trykke på  film og se et par klip fra slumbyen. 297 s.

Asha er dronning af slummen, teenageren Abdul lever af at videresælge de riges affald – og sammen er de to af hovedpersonerne i en sand og inspirerende historie fra et af Indiens utallige slumkvarterer. Bag det evigt smukke illustrerer, hvordan ambitioner og håb for fremtiden kan blomstre i selv de mest udpinte, mudrede og stinkende omgivelser – og om, hvor galt det kan gå, når tragedien rammer.

Indholdsoversigt: Prolog: Mellem roser, 17. juli, 2008, Mumbai, 9-24. Del 1: Underborgere 25-99. Annawadi 27-41. Asha 42-52. Sunil 58-78. Manju 79-99. Del II: Om det at brænde 101-169. Spøgelseshuset 103-116. Hullet, hun kaldte et vindue 117-132. Hidsighedsanfaldet 133-152. Mesteren 153-169. Del III: Lidt vildskab 171-214. Marquee-effekten 173-190. Papegøjer fanges og sælges 191-205. En god nats søvn 206-214. Del IV: Opad og væk 215-288. Ni nætter med dans 217-230. Noget skinnende 231-241. Retssagen 242-255. Is 256-264. sort og hvidt 265-276. En skole, et hospital, en cricketbane 277-288. Forfatterens efterskrift 289-297. Forfatterens tak 298-299. Om forfatteren 300.
http://gad.dk/Bag%20det%20evigt%20smukke
Hjemmesiden har også uddrag af de fine anmeldelser.
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai og dansk


'''BRIK landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina'''

'''Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina'''
v. Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak.
Indien Den modsætningsfyldte BRIK s. 163-207 v. Jørgen Dige Pedersen med deloverskrifter som En ny verden; Indiens forsigtige strategi – og dens kriser; Globaliseringsdebatten i Indien; Indiens globaliseringsstrategier; Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien; Danmark og Indien: Fra bistand til business; Konklusion: Fra pindsvin til tiger?
Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak.
Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285
http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/ 


'''Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre''' af Robyn Meredith. Gyldendal Business 2009. 304 s.

&quot;Efter at have ligget i dvale i flere hundrede år er Kina og Indien ved at genoptage deres historiske roller i den globale økonomi,&quot;citat fra anmeldelse i Nordea Invest Nyheder sept. 2009.Elefanten og dragen leverer økonomiske analyser og personlige skildringer, samt forklaringer på hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker både Indien og Kina, og hvilke essentielle faktorer vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. Meredith giver en grundlæggende forståelse af forskelle og ligheder de to lande imellem.

Indhold: Indledning: Tektonisk økonomi s. 7-13. Kp 1 Hvor Mao møder middelklassen s. 14-43. Kp. 2 Fra spinderokken til fiberoptiske kabler s. 43-67. Kp. 3 &quot;Made by America in China&quot; s. 68-89. Kp. 4Internettets krydderivej s. 90-116. Kp. 5 Det fragmenterede samlebånd s. 117-140. Kp. 6 Indiens kulturrevolution s. 141-182. Kp. 7 En revolution er et middagsselskab 183-207. Kp. 8 Geopolitik blandet med olie og vand s. 208-242. Kp. 9 En katalysator for konkurrenceevne s. 243-275. Efterskrift s. 276-278. Tak s. 279-281. Noter s. 282-296. Index s. 297-304.
http://bog.nu/titler/elefanten-og-dragen-robyn-meredith
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag


Læs her 15 siders redegørelse, s. 37-52 fra Nationalbankens Internationale Kontor om dem:
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/BRIK-landene_art_4_04/$file/2004_KVO4_brik37.pdf

Læs Business.dk artikel fra 28. januar, 2010 BRIK-landene leder vejen ud af krisen:
http://www.business.dk/oekonomi/brik-landene-leder-vejen-ud-af-krisen

Læs den engelske wikipedias artikel om BRIC landene:
http://en.wikipedia.org/wiki/BRIC


Peter Elsass: '''Kunsten at være alene.''' Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina:
Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester).
Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76.
De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 
1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …)
Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110.
Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …)
Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.)
Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156.
De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.)
’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.)
Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186.
Ensomhedskulturer s. 158-166.
Modkulturer s. 168-176.
At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212
Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.)
Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.)
Referencer s. 213-218.
Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

''Film:''
Kunsten at være alene
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed 
Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest
I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene.
Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Buddhisme


I weekenden 9.-10. februar 2019 åbnede Moesgaard Museum udstillingen '''Forgængelighedens museum''' indtil 19. maj. I udstillingen er gamle og nye samlinger blandet for at vise, hvordan forskellige folk i Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet forholder sig til livets forgængelighed. I vinterferien kan man opleve, hvordan en gruppe buddhistiske munke fra Nepal vil skabe en traditionel mandala af sand på museet. Munkene vil afvikle mandalaen igen ved en særlig ceremoni den 19. maj, hvor udstillingen lukker. 


Rinpoche, Chökyi Nyima: '''ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed.'''  Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019)
Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.
I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9
Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt.
s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt.
I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den  smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40).
II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72).
III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år.
Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.
 
Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen:
1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha.
Du kan betale via bankoverførsel. Angiv &quot;Kloster i Nepal&quot; som meddelelse.
Reg nr.: 6845
Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT). 

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


'''Buddha og Kristus – Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest''' af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord 7.
Præludium 9, Kære Siddhartha I 9, Kære Siddhartha II 12, Jeg har ventet dig 14,  Dårernes paradis 19, Kære læser! 30.
Historiske strejftog i Øst og Vest 32, Øst er øst og Vest er vest? 32, At erobre Østen 32, Aleksander den Store og Indiens vise 33, Thomasevangeliet og Østens visdom 36, Fælles skæbner, forskellig trøst 46, Buddha som kristen helgen 50, Kors og lotus 53, Vor Buddha er verdens skaber 61, Religionsdebat på Ceylon i kolonimagtens skygge 67, Japans religionsfrihed under nationalismens banner 73, …mere end Indien … 78, Missionærernes omvendelse 86, Var Jesus buddhist? 89, Østen i Vesten i Østen i Vesten 103, Østen findes ikke 106, Men hvad med kvinderne? 111.
Postludium 115, Sørlandsk daoisme 115, Det er helt zen 122, Zen og zen, fru Blom 126, Tomheden – en samtale mellem Buddha, Beckett og Jesus 129, Energi, indsigt og relation 142
Litteratur 159.
Fra forordet: &quot;Thelles bog er en øjenåbner, der rummer en rigdom af fortællinger, fiktive breve, samtaler og refleksioner … Overalt er bogen båret af en kunstnerisk vilje til samtale og form.
http://forlagetalfa.dk/alfa_detail.asp?ID=2077
Og læs her:
http://www.religionsmoede.dk/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=221:buddha-og-kristus&amp;catid=6:inspiration-undervisning
&quot;Sjældent indsigtsfuld bog om dialogmulighederne mellem buddhisme og kristendom.&quot;
Johannes Værge, Weekendavisen læs videre på SkoDa’s Infomedia.
Business in India. Building India Inc. A weak state has given rise to a new kind of economy. Without reform, it will hit limits. Læs lederartiklen på Economist, Oct 22nd 2011 | from the print edition http://www.economist.com/node/21533396?frsc=dg%7Ca


'''Byer'''


TV DR2 Lørdag 18. maj 2019 kl. 19.05-20.00 '''Kolkata - glædens by. Engelsk dokumentar fra 2015.''' Mens den indiske millionby Kolkata i dag er et moderne handelscentrum, finder man stadig reminiscenser fra tiden, hvor byen var hovedsæde for den britiske kolonimagt. fortiden, nutiden og fremtiden lever her side om side.


'''Bysociologi''' af Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup. Fagbog.
Systime 2015. Bog og iBog. Gennemillustreret, med opgaver og stikordsregister. 206 s. 

Bysociologi retter sig primært mod samfundsfag, hvor fagets kernestof bliver undersøgt med byen og dens indbyggere som den overordnede ramme. Temaerne er 1. Blik på Byen. 2. Urbanisering og byernes historiske udvikling. 3. Den universelle velfærdsstats byggerier. 4. Livet i byen – identitet, livsstil og fællesskab. 5. Når magten er på spil i byen. 6. Når traditionelle grænser overskrides. 7. Ghettoer, ulighed og gentrificering. 8. Den cyklende by – fortid, nutid og fremtid. 9. Megaevents som byudvikling. 10. Studieturen går til. Stikordsregister s. 200-203.

https://shop.systime.dk/dk/forlag/systime/bysociologi.html

(S) Almen studieforberedelse under emnet Mumbai/Bombay, Storbyprojekt Mumbai og samfundsfag

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]


'''Broer'''

Den danske ingeniørkoncern Cowi har vundet en af kontrakterne på broen '''Mumbai Trans Harbour Link'''. Broen bliver 22,8 km. lang og Indiens længste bro. Broforbindelsen skal krydse mudderbankerne ved Sewri, anløbshavnen i Pir Pau og Thane Creek-kanalerne og forbinde det sydlige Mumbai med den kommende Navi Mumbai International Airport. Der er tale om et massivt bygge- og anlægsprojekt, hvor Cowi har vundet kontrakten for detailprojektering. Byggetiden er estimeret til omkring fire et halvt år. (Ejendomswatch 3. april 2018).


'''Bygninger'''


13 mennesker er fundet døde i ruinerne, efter at en boligblok kollapsede i Raigad i det vestlige Indien, oplyser den lokale redningstjeneste. Der bøde adskillige familier i den fem etager høje bygning, som faldt sammen tirsdag 25. august 2020. Redningsarbejderne fik et særligt lyspunkt undervejs i arbejdet. Det skete, da man kunne grave en fireårig dreng ud i live. Yderligere syv er fundet i live og ført til hospitalet, siger talsmanden. Dårligt byggeri er ofte skyld i, at huse styrter sammen i Indien. De fleste ulykker sker i uvejr under monsunen. (Notat fra DPA, i JP International s. 14 27. august 2020).


'''Børn'''

I 1960 fik den gennemsnitlige indiske kvinde næsten 6 børn. I dag ligger tallet lidt over 2,2. Det er tæt på det antal børn, der på sigt '''stabiliserer befolkningstallet'''. I Indien dør hvert 10. barn stadig i den nordlige del af landet, mens det kun gælder 1 ud af 50 i Sydindien. Indien er nået langt med at registrere landets borgere og give dem adgang til sundhedsydelser på samme måde som i Danmark. Det er noget nyt i Indien, men i de seneste 10 år er over 1,2 milliarder indere blevet registrerede med fingeraftryk og øjenscanning. Samtidig er offentlig sundhedssikring ved at blive rullet ud og målet er, at det skal omfatte de fattigste 500 millioner indere. (Citat fra artikel i JP Debat s. 20, 21. okt. 2019 journalist Thomas Gringer Jakobsen).

Nobels Fredspris 2014

Den indiske forkæmper for børns rettigheder Kailash Satyaarthi modtog sammen med den pakistanske pige Malala Yousafzai Nobels Fredspris onsdag den 10. dec. 2014 i Oslo.
Den 60-årige Kailash Satyarthi har været engageret i kampen mod børnearbejde siden 1990´erne. Det anslås, at hans organisation har befriet omkring 80.000 børn fra slavelignende forhold.

http://nobelpeaceprize.org/nb_NO/laureates/laureates-2014/
Læs hans tale her: http://nobelpeaceprize.org/nb_NO/laureates/laureates-2014/satyarthi-2014/


'''Den hemmelige datter''' af Shilpi Somaya Gowda. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s.

Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn.
Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på.Ordforklaringer s. 348-352.
http://www.rosinante-co.dk/cicero.aspx
Læs om bogen på Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hemmelige-datter-af-shilpi-somaya-gowda
Læs den fine anmeldelse Sporløs i Indien i Kristeligt Dagblad 28. feb. 2011 her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410147:Kultur--Sporloes-i-Indien
(S) biologi, dansk, samfundsfag, se kapiteloverskrifter og sidetal på dansk undervisningsforslag under emnet Adoption.
----

== C ==

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet:
http://www.censusindia.net/ 


Centre for Monitoring Indian Economy Pvt. Ltd giver en række uafhængige økonomiske oplysninger:
http://www.cmie.com


Fredag 20. april 2018 blev 53 regeringschefer enige om, at prins Charles af Wales skal stå i spidsen for '''Commonwealth''', når hans mor 91-årige dronning Elizabeth afgår ved døden eller af anden årsag frasiger sig posten som Commonwealth overhoved. Der bor 2,4 milliarder mennesker i Commonwealth-landene som bl.a. tæller Indien, Australien og Canada. De indgik tidligere i Det Britiske Imperium og har efter selvstændigheden frivilligt valgt at fortsætte samarbejdet. (JP International s. 14 lørdag den 21. april 2018 korrespondent Mads Bonde Broberg).


Civilisationernes sammenstød? Et essay af Samuel P. Huntington i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49.
Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ 
[Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider.  Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her:
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 
Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen:
Samuel P. Huntington: '''CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden'''. People’s Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra 1996.

Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister ’Hinduistiske civilisation’ og ’Indien’.
Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme  eller hinduistisk civilisation  sat i parentes.
I   En verden af civilisationer
Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik   35
Indledning: Flag og kulturel identitet   35 En multipolær og multicivilisatorisk verden   37 Andre verdener?   47 (52)
At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser   57 (60-61)
Kapitel 2: Civilisationerne før og nu   63
Civilisationers karaktertræk   63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer   74 (75, 77, 80)
Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse   85
Universel civilisation: Hvad betyder det?   85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder   98 Vesten og moderniseringen   101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen   109 (109, 114)
II   Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer
Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering   119
Vesten på retur  119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken  133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage)  138 (141,144)
Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer   148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed  149 (149-157) Den Islamiske Genkomst  158 Nye udfordringer  173
III   Den nye orden mellem civilisationer
Kapitel 6:  Kulturbevidsthedens ændring af international politik  177
At finde sin plads: identitetens politik  177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde  184 (186, 190)  Civilisationernes opbygning  191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift  196 (216)
Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden  219
Civilisationer og orden  219 (219) Samhørighed i Vesten  222 Rusland og dets nære udland  230 Storkina og dets økonomiske interesser  236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft   245
IV  Sammenstødene mellem civilisationer
Kapitel 8:  Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer   255
Vestlig universalisme   255 (255, 257)  Våbenspredning  259 (259, 261-264)  Menneskerettigheder og demokrati  268 (270, 272-273)  Indvandring   276
Kapitel 9: Civilisationernes globale politik   288
Kernestater og brudlinjekonflikter   288  Islam og Vesten   291  Asien, Kina og Amerika  303 (303-331)  Civilisationer og kernestater. Nye alliancer   331 (331-340 med figur)
Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige   341
Overgangskrige: Afghanistan og Golfen  341  Hvad kendetegner en brudlinjekrig?   349 (350)  Udbredelse: Islams blodige grænser  353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik   359 (366)
Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige   368
Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst   368  Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande  og diaspora   376 (380)  At bremse brudlinjekrige   403
V   Civilisationernes fremtid
Kapitel 12:  Vesten, civilisationerne  og Civilisation   417
Er Vesten ved at forny sig?   417  Vesten i verden  426  Civilisationskrige og verdensorden  432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442)
Noter 447
”Jeg er en realist”; Interview med Samuel P. Huntington ved  Noa Redington 479-492:
Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 ”religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.”


The economics of '''Cow ownership Udder people’s money'''
Cattle may be a terrible investment but a decent savings vehicle Oct 5th 2013 

IN INDIA there are about '''280m cows'''. They produce valuable things — milk, dung and calves. But cattle are expensive to keep. The biggest outlay is food—the average cow consumes fodder worth about 10,000 rupees ($160) a year. Veterinary costs also add up.

These expenses are so high that cows are often a poor investment. According to a new and splendidly titled NBER paper, which looks at cow and buffalo ownership in rural areas of northern India, the average return on a cow is -64% once you factor in the cost of labour.
If returns on cattle are so bad, why do households buy them? People may not be thinking about economics, of course. Hindus may derive spiritual fulfilment from cow ownership. Households may prefer to produce high-quality milk at home, even if doing so costs more.

But the authors suggest that there may also be sound economic reasoning behind cow ownership. According to ICRIER, a think-tank, only 7% of Indian villages have a bank branch. That means people lack a formal savings mechanism for their spare cash. And although there are informal ways to save—joining a local savings club, for example, or simply stuffing money under the mattress—owning a cow may be a better option.

That is because most people find spending easier than saving. Immediate pleasures are easier to grasp than future joys — and so people make spending decisions that they later regret. Economists refer to this as “myopia”. Cows force people not to be myopic. Compared with money held in savings accounts, cattle are illiquid assets. Taking cash from a cow is harder than taking money from an account. As a result, temptation spending is trickier.

The paper has implications for poverty-alleviation strategies and for financial services in developing countries. Aid programmes that try to reduce poverty by distributing livestock may be ineffective at raising incomes, if the returns from owning them are so poor. If cows are used as a means of saving, the spread of mobile banking in places like India will provide another, better option. Even then the problem of temptation spending arises. Dean Karlan, one of the authors, is interested in the idea of “commitment savings accounts”, whereby people forgo their right to withdraw funds until they reach a specified level.
http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587226-cattle-may-be-terrible-investment-decent-savings-vehicle-udder-peoples?frsc=dg%7Ca
----

== Coronavirus ==


'''Covid-19''' 


Fredag 27. august 2021 blev der '''i Indien for første gang vaccineret 10 millioner indere på en dag''', oplyser sundhedsministeriet i den indiske hovedstad. Den hidtidige rekord var på 9,2 mio. vaccinationer. Premierminister Narendra Modi kaldte fredagens vaccinationsrekord for en 'monumental bedrift' for landet, som har 1,3 mia. indbyggere. (Ritzau/AFP, citeret i JPsøndag 29. august 2021).


Den '''indiske corona-variant DELTA smitter dobbelt så meget som de andre to former.''' Den  er udbredt til alle lande, hvor der ikke er mange vaccinerede. (søndag 23. august 2021).


Fredag 23. april 2021''' Trodsig Modi.''' Det var en presset premierminister Modi, der tirsdag aften talte til den indiske nation. Han havde ét klart budskab til sine 29 delstater: Brug nedlukningerne som sidste udvej. Indien er hårdt ramt af en voldsom anden coronabølge. Smitten eskalerer samtidig med, at Indien befinder sig i en benhård valgkamp i flere vigtige delstater. Modi og hans parti BJP ser for første gang ud til at kunne erobre magten i den østindiske delstat Vestbengalen. Gennem fire årtier har den været kommunistisk styret og siden 2011 ledet af den kontroversielle Mamata Banerjee fra partiet Trinamool Congress. Valgkampen er spredt over mange dage, og Modi og hans rådgivere har sat alt ind for at vinde. Store kampagner med Modi som frontfigur skal sikre sejren, og premierministerens kalender er tætpakket med fire valgmøder om dagen. Rivalen Mamata Banerjee har imidlertid meddelt, at hun opgiver fysisk fremmøde i storbyen Kolkata. Modi ser dog ikke ud til at droppe sine planer, selvom presset stiger i takt med smitten. (JP 23. april 2021, citat fra Furu). Mandag 26. april satte Indien '''for femte dag i træk ny smitterekord med 352.991 nye corona tilfælde inden for 24 timer'''. Massiv hjælp fra udlandet skal sikre ilt og andet vigtigt udstyr i Indiens desperate forsøg på at bremse en eksplosiv anden corona-bølge. Udover den religiøse fejring af den månedlange hinduistiske pilgrimsfærd, Kumbh Mela, til Haridwar, hvor millioner af maskeløse indere bader og beder samen i Ganges og langs bredderne af den hellige flod, er den anden store begivenhed delstatsvalgene. Fem delstater plus unions-territoriet Pudicherry med tilsammen 250 mio. indbyggere vælger i denne måned deres regionale parlament. Indien med en befolkning på knap 1,4 mia. har siden marts 2020 registreret 195.123 døde. (JP International s. 14-15 2021). '''Coronanødhjælp er på vej''' til det kriseramte Indien med respiratorer og ilt til corona-patienter kom tirsdag til Indien fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Canada, samt Rusland. (Citat fra JP International s. 12 28. april 2021).


Hospital corona vaccinerer lokalbefolkning. '''I Rusland er de første leverandører af coronavaccinen Sputnik V nået frem til et hospital nær Moskva.''' Who, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine, der allerede er sendt i rotation i Rusland, og som nu skal til at masseproduceres på indiske fabrikker. Indien skal producere 100 mio. doser af den russiske vaccine. (Ritzau, citat fra JP International s. 12, 1. dec. 2020).


'''Corona i Indien 20. november 2020: Den tredje bølge.''' I dag har det officielle antal smittede rundet 8,9 mio. og over 131.000 døde. New Delhi med knap 20 mio. indbyggere har registreret ca. 500.000 tilfælde og over 7.700 døde.  Med 95 døde pr. 1 mio. indbyggere har Indien den laveste dødsrate blandt verdens hårdest ramte nationer. Tilsvarende tal er 766 for USA, 782 for Brasilien og 132 for Danmark. Nedlukningen af Indien var den mest omfattende i verden med knap 1,4 mia. mennesker beordret til at holde sig indendørs. Smog indhyller New Delhis skyline. Graden af forurening i den indiske hovedstad er ofte langt over de niveauer, der betragtes som direkte sundhedsskadelige. Den indiske regering har sendt 75 militær læger og 250 nødhjælpsarbejdere til New Delhi for at bekæmpe et stigende antal smittede. I disse uge kombineres smoggen med millioner af mennesker samlet til festivaler og højtider f.eks. Diwali og bryllupper. (Citat af Jan Lund i JP International s. 14, 21. nov. 2020).

'''55.000 smittede - på et døgn'''. De indiske sundhedsmyndigheder oplyste, at rekordhøjden skete for anden dag i træk. I alt 1,64 mio. mennesker er blevet testet positiv for coronavirus. Det seneste døgn er yderligere 779 personer døde. Dermed stiger det officielle dødstal til 35.747. (Citat fra Ritzau i JP International s. 16, 1. august 2020).


Under premierminister Narendra Modi har Indien haft en af verdens højeste vækstrater, men '''coronasmittefaren''' har lukket nationen ned, og mange havde hverken et job eller et sted at bo. Millioner af risbønder har brug for mange mennesker til at plante ud i de sumpede marker og står nu uden nødvendig arbejdskraft. (Citat af Jan Lund artikel i JP International s. 16, 16. august 2020).


'''Indisk fly forulykkede under kraftig regn og voldsomme vindstød 7. august 2020.''' Et Bo-eing 737-fly fra Air India Express kom fra Dubai, hvor det havde hentet indere hjem, som var strandet på grund af coronapandemien. Flyet forulykkede i lufthavnen ved byen Kozhikode (Calicut) i det sydvestlige Kerala. Landingsbanen går i den ene ende stejlt nedad. Flyet blev smadret og brækket over. 18 døde, heriblandt flyets to piloter og 4 børn, og 16 alvorligt kvæstede. Der var 190 passagerer om bord. En embedsmand fra beredskabet vurderer, at det er et rent held, at flyet ikke brød i brand. (Citat fra JP International s. 16, 9. august 2020, Ritzau).


Trods en hurtig og barsk nedlukning i slutningen af marts er Indien blandt de lande, der er hårdest ramt af coronkrisen. '''Det indiske arbejdsmarked er i høj grad båret af lavtlønnede løsarbejdere fra landdistrikterne.''' De tager i milliontal til storbyerne i håb om at tjene penge til deres fattige familier. Med nedlukningen fik løsarbejderne blot få timer til at vende hjem, og dermed var mange tvunget til at blive i storbyerne. Da landet genåbnede i juni, kunne løsarbejderne vende hjem, og smitten spredte sig til landdistrikterne. Foruden de manglende offentlige investeringer står landets virksomheder også over for udfordringer med at få løsarbejderne tilbage til produktionsvirksomhederne i byerne. Dertil kommer, at landets banksektor igen er ramt af enorme tab på lån, som lånerne ikke betaler tilbage som aftalt. Konsekvensen er, at der er endnu færre penge til private investeringer. (Citat fra JP Erhverv Global s. 11, 31. juni 2020 af Niels Dall-Hansen).

15. april 2020 Indiens omfattende nedlukning af landet bliver forlænget frem til 3. maj 2020. Det meddelte premierminister Narendra Modi tirsdag. Beslutningen står fast, selv om millioner af fattige fra landets store underklasse har mistet job og indkomster uden at få nogen støtte eller hjælp fra regeringen. &quot;Set fra en økonomisk synsvinkel har vi betalt en høj pris. Men i Indien har menneskeliv langt størst værdi,&quot; sagde Modi. Premierministeren fastslog samtidig, at udviklingen i de seneste dage har bekræftet, at den anlagte kurs er den rigtige. (Ritzau, Jp citat 15. april).

7. april 2020. 42.000 sektmedlemmer interneret. Indien og Pakistan jager medlemmer af muslimsk sekt, der har bragt coronavirus rundt i hele Asien. '''Sekten Tablighi Jamåts titusinder har deltaget i religiøse vækkelsesmøder i New Delhi og Lahore'''. Sekten har trukket et spor af coronavirus efter sig over hele Asien efter en række store møder med titusindvis af deltagere i lande som Malaysia, Indonesien, Indien og Pakistan. I sidste uge lukkede de indiske myndigheder sektens internationale hovedkvarter i New Delhi, hvor flere tusinde  stadig befandt sig efter et mange dage langt stormøde. Talsmænd fra sekten har siden forklaret, at arrangementet blev afkortet, fordi mange af deltagerne - inklusive tusinder fra udlandet - allerede var ankommet. mindst 1.500 af de internerede er udlændinge. Både de lokale og de udenlandske deltagere har bragt coronavirus med sig videre, og det har fået begge nationer med millioner af sektens tilhængere til at indlede en systematisk jagt på deltagerne. (Artikel af Jan Lund i JP tirsdag 7. april 2020).

Premierminister Narendra Modi har i en tv-tale oplyst, at Indien fra midnat natten til onsdag 25. marts 2020 vil være lukket fuldstændig ned for at bremse spredningen af coronavirus. &quot;Det vil være et totalt forbud mod at bevæge sig uden for sit hjem&quot;, sagde han. Indien har foreløbig meldt om 482 bekræftede smittede og 9 er døde. Der bor over 1,3 mia. mennesker i Indien. Læger og forskere har advaret om, at over en million indere kan være smittet af coronavirus inden midten af maj. (Reuter, citat fra JP 25.3.2020 s. 14). 

Først var kæmpe nedlukning en succes, men nu begynder de indiske tal at stige. I denne uge åbnede Indien et omfattende evakueringsprogram for de hundredetusinder af migrantarbejdere, som strandede langt fra hjemmet, da Narendra Modi med få timers varsel dekreterede landet lukket ned. 10 delstater deltager i '''Shramik Express''', der foreløbig har bragt over 100.000 migrantarbejdere, studerende og pilgrimme tilbage til deres hjemstater gennem det lukkede Indien: Uttar Pradesh, Tamil Nadu, Andhra Pradesh, Karnataka, Telangana, Kerala, Rajasthan, Maharashtra, Jharkhan og Gujarat. Med forbløffende lave tal, landets indbyggertal taget i betragtning, ligger Indien i bunden af alle statistikker med blot et coronarelateret dødsfald pr. 1 mio. borgere. De første tog blev sendt af sted i weekenden, og det er planen at fortsætte, så længe der er behov, og det kan gøres sikkert. Foreløbig her ti stater meldt sig til projektet, Shramik Express opkaldt efter en kendt næsten 1.800 km lang eksprestogsforbindelse mellem Gujarat og det østlige Indien. Hvert tog består af 24 vogne. Hver med 72 sæder. På grund af social afstand bliver der maksimalt lukket 54 personer ind i hver, således at hvert tog rummer mellem 1.000 og 1.200 passagerer. Passagererne skal registreres hos de lokale myndigheder og bliver screenet, inden de fragtes til togstammerne. Billetterne er gratis, og de rejsende udstyres med mad og vand inden afgang. Der er ingen stop undervejs, og når de er fremme ved endestationen, modtages de igen af de lokale myndigheder og fragtes videre i busser. Onsdag var over 100.000 blevet sendt hjemover. (Citat fra artikel af Jan Lund i JP International s. 18, Fredag 8. maj 2020).
----

== Cyklon ==


'''150 frygtes døde efter gletsjerkollaps i delstaten Uttarakhand, hvor en gletsjer er kollapset i bjergkæden Himalaya.''' 8. februar er syv mennesker fundet døde, omkring 125 andre er savnet, oplyste delstatens øverste minister, Om Prakash, søndag 7. februar 2021. Den kollapsede gletsjer har ført til store oversvømmelser. Den forårsagede en lavine, der skyllede en dæmning væk. Omkring 50 mennesker, der arbejdede på dæmningen, er blandt de savnede. (Reuters, citeret i JP 8.2. 2021 s. 10 International).

'''Cyklonen Amphan''' har trukket et spor af død og ødelæggelse i Indien og Bangladesh. Det er den kraftigste i de to landes østlige områder i mere end et årti. Vestbengalens førsteminister, Mamata Banerjee, siger, at 72 er omkommet i delstaten – mange af dem er dræbt af nedfaldne elledninger eller væltede træer. I Bangladesh er dødstallet mindst 12. I Vestbengalen er der blevet noteret vindstød med e styrke på op til 185 kilometer i timen. Hundredvis af landsbyer er sat under vand. Myndighederne har kæmpet hårdt for at finde pladser til tusinder af evakuerede, da eksisterende nødhjælpscentre allerede var fyldt med folk, der er i karantæne på grund af coronakrisen. (Citat fra JP International s. 12, 22. maj.2020. AFP).

'''Cyklonen Fani buldrede ind mod Indiens østkyst.''' 1.2 mio. er evakueret, hvor to personer meldes omkommet. Cyklonen var en kategori 5-storm med vindstød på op til 205 kilometer i timen, altså en orkan (orkan når vindstød kommer over 117 kilometer i timen.. Cyklonens hærgen ramte tydeligt bl.a. den hellige by Puri i staten Odisha. (Kilde:JP International 4. maj 2019 s. 12, citat  fra AP).


Mindst 33 dræbt i voldsom cyklon i det sydlige Indien. Cyklonen har fået navnet Gaja. Den har forårsaget store ødelæggelser og sendt omkring 82.000 mennesker på flugt. Fredag den 16. nov. 2018 gik den i land ved den indiske stat Tamil Nadu med vindstød på omkring 90 km. i timen og kraftigt nedbør. Den har forårsaget store ødelæggelse på bygninger, boliger og veje. 30.000 elmaster og mere end 100.000 træer er blevet rykket op. De mange tusinde evakuserede har siden fredag opholdt sig i mere end 400 statsdrevne lejre. (AP). 
----

== D ==


'''Indiske Delstatsvalg''' marts 2022: Resultatet af valgene i fem indiske delstater. Parlamenterne vælges for fem år ad gangen. '''Uttar Pradesh''': 403 mandater (233 millioner indbyggere) BJP: 273 (-49), SP: 125 (+73), Kongrespartiet 2 (-5), Øvrige: 3 (-19). '''Punjab''': 117 mandater (30 mio.) A AP: 92 (+72), Kongrespartiet: 18 (-59), Alkali Dal: 4 (-11), Øvtige: 3 (-2). '''Manipur''': 60 (3,2 mio.) BJP: 32 (+11), NPP: 7 (+3), JDU: 6(+6), Kongrespartiet: 5 (-23), Øvrige: 10 (3), '''Goa''': 40 (1,6 mio.) BJP: 20 (+7), Kongrespartiet 12 (-8), A AP 3 (+3), Øvrige: 5 (-2). '''Uttarakhand''': 70 (11 mio.) BJP: 47 (-10), Kongrespartiet: 19 (+8), Øvrige: 4 (+2). Se artikel i JyllandsPosten 12. marts 2022 s. 18, International, af Jan Lund. 


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som &quot;Kalon Tripa&quot; eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. 


Dansk-indiske forbindelser siden selvstændigheden, læs her en kort oversigt:
http://www.indian-embassy.dk/indiadenmark.html


TV DR 2 Onsdag den 5. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (1:2) Engelsk Dok. serie. Byen Delhi vokser eksplosivt, og i 2016 steg antallet af forbrydelser med 20 %. Der er kun 8500 politibetjente til at holde lov og orden blandt 18 mio. indbyggere. Politiet forbereder sig på Holi-festivalen, hvor druk og kriminalitet stiger proportionelt. Ni dage inden festivalen må betjenten Arvind efterforske et brutalt mord på en 64-årig mand. Han blev dræbt med sværd under en parkeringsstrid. Men både politiet og retssystemet har få ressourcer at gøre godt med. TV DR 2 Torsdag 6. juni kl. 10.30-11.15 Strisserne i Delhi (1:2 G).

TV DR 2 Torsdag den 6. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (2:2) Engelsk Dok. serie.  Fredag 7. juni kl. 10.30-11.20 (2:2 G).


'''Dansk kulturinstitut i New Delhi'''

19. april 2018 Danmark åbner i efteråret 2018 '''Dansk kulturinstitut i New Delhi'''. Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen efter et møde med Indiens premierminister Narendra Modi  ved det nordisk-indiske topmøde i Stockholm. Oprettelsen af et kulturinstitut vil styrke Danmarks synlighed i Indien og være med til at give et løft til de kulturelle og mellemfolkelige forbindelser mellem Indien og Danmark. Danmark har hidtil i mange år haft mange problemer med Indien på grund af sagen om Niels Holcks flugt fra Indien efter at have smidt flere tons våben ned til indiske oprørere. Instituttet samarbejder med Carlsbergfondet om at etablere sig i Indien. (Ritzau).


'''Dansk ulandsbistand'''

Bogen '''Den rige mus og den fattige elefant''' er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006
www.hovedland.dk

Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2205, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.
Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.
Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.
Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. 
Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til i dag. 
Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57.
Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175.
Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845.
Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her:
http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier 
Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her:
http://www.galathea3.dk/dk
Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag.


'''Dalits - De urørlige'''

Den indiske dokumentarfilminstruktør og menneskerettighedsaktivist Stalin K har lavet en ny film: India Untouched. Denne nye film handler om  udbredelsen af kastesystemet i dagens Indien. Pointen i filmen er, at kastesystem og urørlighed i dag praktiseres inden for Indiens forskellige religioner ( i kristendommen, i islam, i sikhismen, endda iblandt regerende kommunister i Kerala). Filmen er optaget i otte forskellige stater og viser her kastesystemet i fire forskellige religioner.
Stalin K har tidligere lavet den prisbelønnede Lesser Human om Indiens kasteløse.
http://stalink.wordpress.com/documentaries/india-untouched/ 


Vær opmærksom på '''IndiensPortalens DVD''', der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der har interesse for samfundsfag. Du kan låne den på biblioteket - men spørg om din skole allerede har den:
'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på lønforhold, politikog forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, interview med en fabriksejer, en samfundsforsker, til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Se videre om DVD'en [[IndiensPortalens Baggrund]]
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


'''Diabetikere'''

Antal diabetikere i Indien 2019 i alt 77 millioner (20-79 år).


'''Døden overfor Udødelighed'''

Grimus af Salman Rushdie. Hans debutroman. Gyldendal 2014. 340 s.

Efter at have drukket en eliksir, der gør ham udødelig, tilbringer den unge indianer Flaksende Ørn de næste syv hundrede år med at sejle på verdenshavene. Men det evige liv, der i lang tid var en velsignelse, forvandler sig langsomt til en byrde. Denne verdens ensformighed er udmattende, og han beslutter sig for at rejse til den bjergrige Kalveøen for at genvinde sin dødelighed. Her møder han andre udødelige, der alle er besatte af deres stilstand, og Flaksende Ørn begiver sig ud for at bestige øens højeste bjerg, hvorfra den mystiske og nedbrydende Grimuseffekt springer. Gennem en række ekspeditioner og møder på øen, står Flaksende Ørn pludselig ansigt til ansigt med øens skaber for til sidst at optrævle det mysterium, der er hans egen menneskelighed.
GRIMUS er Salman Rushdies bemærkelsesværdige debutroman fra 1975, som her for første gang foreligger i dansk oversættelse.

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse. Her er kun de tre hovedoverskrifter angivet: Første Del: Nutider s. 15-135, kp. 1-30. Anden Del: Fortider s. 137-265, kp. 31-53. Tredje Del: Grimus s. 267-340, kp. 54-55.

Læs fx Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur s. 20, 24. aug. 2014 Forceret debut.

http://www.gyldendal.dk/grimus-id20103

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag. 
----

== E ==


'''Erhvervsliv'''

Dansk Industri - hjemmeside, Læs opdateringer om Indien og erhvervsliv her:
http://di.dk/dibd/globalekontorer/indien/Pages/Mumbai.aspx


Information.dk 16. august 2011: Der er blevet sat en prop i samarbejdet mellem Indien og Danmark, efter de danske domstole har afvist at udlevere våbensmugleren Niels Holck /Kim Davy til Indien, læs her:
http://www.information.dk/telegram/276038


Se en oversigt over danske firmaer i Indien her:
http://www.indian-embassy.dk/DanishCompaniesIndia.html


Se en liste over indiske firmaer i Danmark her:
http://www.indian-embassy.dk/IndianCompaniesDenmark.html


'''Tåge over Darjeeling''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.
 Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19.  Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199.  Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268.  Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten:
I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.
... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Miraklet i LEGO''' af Niels Lunde. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog. Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s.

Indhold: De vigtigste personer s. 7-12. Forord s.13-16. Talen tirsdag 7. marts 1975 (marts 78 - april 1994 resumé) s. 17-37. LEGO kaster kasketten over muren (maj 1994 - juli 1998 resumé) s. 38-62. Fitness (august 1998 - sept. 1999 resumé) s. 63-78. Poul Plougmann renser ud (okt. 1999 – sept. 2001 resumé) s. 79-91. Fuld fart på den forkerte strategi (sept. 2001- marts 2003 resumé) s. 92-111. Sammenbruddet (marts 2003 – januar 2004 resumé) s. 112-135. ’Kjeld kommer hjem’ (januar 2004 – okt. 2004 resumé) s. 136-171. Den mørkeste tid (okt. 2004 - dec. 2005 resumé) s. 172-187. Shared Vision (marts – dec. 2005 resumé) s. 188-205. Opgøret om Flextronics (dec. 2005 – okt. 2006 resumé) s. 206-223. ’Knudstorp-kuren’ (feb. 2006 – dec. 2007 resumé) s.  224-238. Vision 2022 (dec. 2007 – sept. 2008 resumé) s. 239-253. Shared vision afsluttes (okt. 2008 – marts 2011 resumé) s. 254-262. efterskrift s. 263-303. Bogens metode s. 304-307. Personregister s. 309-311.
http://www.jyllandspostensforlag.dk/Eboeger/Miraklet_i_LEGO(9788740004250).aspx
Læs den fine anmeldelse i Børsen 2012 her:
http://borsen.dk/nyheder/boganmeldelser/artikel/1/243942/boeger_miraklet_i_lego.html
(S) dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Læs om LEGO i Indien her:
GoGlobal.dk, artikel fra 2010: Selvom LEGO har været på det indiske marked siden 1993, har salgstallene ikke overskredet 10 millioner kr. per år. Simon Stansfield Bast, der er ansvarlig for LEGO’s distribution på udvalgte markeder, er overbevist om, at LEGO’s situation er ved at ændre sig.
… Det indiske marked for legetøj er vurderet til en værdi af 585 millioner USD i 2009 og har en forventet vækst på ti procent de kommende årtier,
http://www.startvaekst.dk/goglobal.dk/ggarkiv/180520
Og en Case med LEGO målgruppeanalyse fra okt. 2010 som emne her:
http://di.dk/dibd/cases/Pages/LEGO–MaalgruppeanalyseiIndien1019-8703.aspx


Biljani, Hiru: '''Culture Shock! Succeed in Business: India'''. Times Editions Pte Ltd. 1999. 186 p.


Vær opmærksom på, at IndiensPortalens DVD bringer et interview med direktør Taparia om erhvervsliv og arbejdsforhold på hans kontor i 2003. Læs videre [[IndiensPortalens Baggrund]]


'''EU og Indien'''


EU import af '''personbiler''' fra Indien i 2018: 100.735.


'''EUropa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html
Tema 7 inddrager Indien.
Tryk her og se undervisningsforslag til AT 2008
Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og historie 
----

== F ==


''' Festival '''


'''Verdens største fest Kumbh Mela''' i Prayagraj i  Indiens nordlige delstat Uttar Pradesh. Med et forventet besøg af over 120 mio. deltagere i løbet af festivalens forløb fra lørdag 19 januar til marts 2019.På Kumbh Melas vigtigste dag, Mauni Amavasya den 4. februar, samles ikke mindre end 30 mio. pilgrimme. Kernen i festivalen er rensende bade i det hellige vand, hvor floderne Ganges, Yamuna og Saraswati mødes. Samtidig samles Indiens hellige mænd, sadhuerne, til spektakulære optog gennem området for at ende processionerne med at bade i floderne. Festivalområdet er 32 kvadratkilometer. Logistikken er en kæmpe udfordring for de indiske myndigheder. Der opføres en midlertidig lufthavn, ekstra togforbindelser og busser, samt 10.000 politimænd og -kvinder patruljerer.(JP Rejser s. 2 lørdag 19. januar 2019).


I delstaten Gujarat fejrer man 6.-14. januar 2019 den '''hinduistiske højtid Uttarayan''', der markerer overgangen fra vinter til forår. Tusinder af '''farvestrålende drager''' vil blafre rundt og børn og voksne vil entusiastisk kæmpe mod hinanden i dragekampe. Hovedbyen Ahmedabad er samtidig vært for den officielle event International Kite Festival, som tiltrækker nogle af verdens bedste dragebyggere og drageflyvere. Se mere på ikf.gujarattourism.com 


Indiske mænds markvæddeløb med okser ved '''Festivalen Oorchatheli i Kozhikode''' i den indiske delstat Kerala i august. (Jp. Indblik 12. aug. 2018 s. 14).


'''Film'''

'''Bollywoodfilm - En introduktion''' af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.

Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. 

Velkommen til Bollywood.
Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1 Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178.
http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget
Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk,  engelsk, erhvervsøkonomi og mediefag

'''Paul Merton i Indien - Delhi (1:5)''' (8593620)

https://www.dr.dk/tv/oversigt/

DR2 7. sept. 2015 kl. 18.30 Rejseserie fra BBC.
Den britiske skuespiller og tv-vært Paul Merton er denne gang på rejse i det enorme land med de store kontraster. En rundrejse, der bringer ham fra Delhis overfyldte gader til den barske skønhed i de indiske landdistrikter, fra det forrevne landskab i nord til sydens trykkende varme. Som altid rejser Paul uden for alfarvej og får på den måde præsenteret ukendte sider af dette globale økonomiske kraftcenter.
'''Paul Merton i Indien - Punjab (2:5) (8560392) 8. sept''', 

'''Paul Merton i Indien - Kolkata (3:5) ( 8537064) 9. sept''', 

'''Paul Merton i Indien – Bangalore (4:5) (8431836) 10. sept'''.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk og mediefag


Indien blev 12. okt. 2010 valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år, læs om Sikkerhedsrådet her:
http://www.globalis.dk/


Forsvarsakademiet, redegørelse fra 2006/2007: Kina og Indien, strategiske aktører, af Kaptajn Søren Andersen. Indeholder kapitler om: Teori og metode, Den Politiske Dimension, Analyse af den Militære Dimension, Den Økonomiske Dimension, Analyse af Dimensioner i Forhold til Hinanden, Konklusion.
http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/kina_og_indien_-_strategiske_aktorere.pdf


'''Flyvemaskiner'''

Det gældsplagede flyselskab '''Air India''', der er ejet af den indiske stat, har ikke haft overskud siden 2007 og slæber rundt på en gæld på 75 mia. kr. Nu gør Indiens regering et sidste forsøg på at privatisere flyselskabet, skriver branchemediet check-in.dk. (JP Erhverv, Nyheder s. 7 lørdag 30. november).


'''Forurening'''


På den seneste liste fra Greenpeace fra marts 2019 ligger 22 af verdens 30 mest forurenede byer i Indien. Ranglisten toppes af Gurugram og Ghaziabad, no. 4 på listen er Faridabad. Noida, der er en forstad til hovedstaden er no. 6 og selve New Delhi no. 11. November 2019 har sundhedsskadelig smog fra afbrænding af ris-stubmarker lukket New Delhi ned. Bystyret har erklæret situationen ' for en 'public health emergency.


'''Fremtiden'''


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


'''Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden''' af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s.

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

... Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre.  Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.  

Indholdsfortegnelse:

'''Indledning: Kreativitet set fra rummet s. 7-13'''.

'''DEL I: Nøglen til civilisation s. 15-65''' (1. Mysteriet om neandertalerne s. 19, 2. Civilisation og tæmning s. 39, 3. Principperne bag spontan fremgang s. 50).

'''DEL II: Fra de første civilisationer til Vesten s. 67-126''' (4. De første civilisationer s. 71, 5. Europas genstart s. 91, 6. Det store take-off s. 101).

'''DEL III: Vestens civiliseringsproces s. 127-177''' (7. Krig, fred og frihed s. 131, 8. Civilisation, mentaliteter og kulturer s. 155).

'''DEL IV: Konsekvenser af Vestens kreativitet s. 179-313''' ( 9. Mangfoldighed og crowdsourcing s. 183, 10. Kreativitet og ressourceparadokset s. 199, 11. Videnskab og teknologi s. 230, 12. Miljø, vækst og teknologi s. 262, 13. Det dynamiske samfund s. 306).

'''DEL V: Vestens tilsanding s. 315-436''' (14. Civilisationers forfald s. 319, 15. Teknologiforskrækkelse, panikmageri og irrationalitet s. 332, 16. De ustoppelige stater s.355, 17. Gæld, brandbeskatning og stagnation s. 375, 18. Forsørgermentalitet, illusioner og taberfabrikker s. 389, 19. Underminering af demokrati og videnskab s. 411).

'''DEL VI: Det kreative samfund s. 437-524''' (20. De tre scenarier s. 441, 21. Idé nr. 1: Luk staterne op s. 466, 22. Idé nr. 2: byg på selvregulering, incitamenter og åbenhed s. 475, 23. Idé nr. 3: Målret uddannelse og arbejde til kreativitet s. 486, 24. Idé nr. 4: Fjern forhindringerne s. 496, 25. Idé nr. 5: Skab varig tillid s. 511. 26. Den mulige fremtid s. 517).
Noter til hvert kapitel s. 525-548.

Lars Tvede er forfatter og serieiværksætter inden for bl.a. informationsteknologi. Han er uddannet ingeniør og civiløkonom og har arbejdet som hedge fund manager og fondsforvalter. Trendbogen The Guru Guide to Marketing regner ham for en af verdens førende tænkere inden for marketing, og hans virksomheder har vundet adskillige teknologi- og innovationspriser. Tvede har tidligere udgivet stærkt anmelderroste bøger … www.larstvede.com

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702140675.aspx

Læs fx. Anmeldelse af Kai Sørlander i Weekendavisen Bøger 17. januar 2014.

(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag.


----

== G ==

TV DR2 Mandag 23. marts 2020 kl. 16.05-19.00 '''Gandhi''', Engelsk drama fra 1982. Genudsendelse DR2 Torsdag 26. marts kl. 16.45-18.15.


75 år mandag. '''Fik en Oscar for filmen ’Gandhi’'''. Siger man Krishna Bhanji, ringer der nok ikke en klokke hos mange. Men siger man Ben Kingsley, får tonen pludselig en anden lyd. Han er født og opvokset i England, men levede i mange år med et navn, der har rødder i den indiske del af familien. Ben Kingsley fik således sit internationale gennembrud med rollen som Indiens politiske leder Mahatma Gandhi i filmen Gandhi fra 1982. Andre velkendte succesroller var ’Schindlers liste’ (1993) og ’Hugo’ (2011). Præstationen som Gandhi udløste en Oscar for bedste mandlige hovedrolle samt en Golden globe, og siden er det også blevet til flere andre priser og nomineringer. (Ritzau, Jp. 31. dec. 2018).


'''Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way'''. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad.

Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - og hav tålmodighed, det tager lidt tid. Tryk derefter øverst på  'Publications'. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner; når man har set en sektion,  så kan man vælge den næste sektion, man ønsker at se:

I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,
II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.
III. s. 32- 43  In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.
IV. s. 44-51  Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.
V. s. 52- 59  The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee
+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.
VI. s. 68-82   Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan
+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - &quot;A Moment in the Conscience of Mankind&quot; af Savita Singh.
VII. s. 92-96  Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh
+ s.  97 India Bequeaths its Culture in Colombia,   &quot;El Espectador&quot; 
+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express
+ s. 100-101 The &quot;Avant Garde&quot; Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express
+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan
+ s. 107-109  Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand
+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, Italien.
VIII. s. 112- 115  Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur
+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland
+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer
+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands
+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA.
http://www.meaindia.nic.in/


'''Globalisering - forudsætninger og konsekvenser'''

'''Aware of the World – Globalization, Welfare and China''' by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p.

Bogen er på engelsk. Globalisering, velfærd og Kina er emner, der dagligt berøres i medierne. I denne bog udgør disse emner bogens tre kapitler. Omdrejningspunktet for teksterne er mennesket, dets anliggender, livsstil og problemer i en verden i stadig forandring. Tekstudvalget inkluderer også artikler med et mere samfundsøkonomisk fokus. Materialet indeholder indledende teoriafsnit til alle kapitler samt varierede øvelser og aktiviteter. Udgivelsen kan anvendes såvel særfagligt i faget engelsk som tværfagligt.

Indholdsoversigt: Globalisation 7-63. Indian ’slave’ children found making low-cost clothes destined for Gap 13-20. Welfare 65-105. Suicide rates and happiness level 94. China 107-170. Credits 171-174. Anvendelse af materialet (in Danish) s. 175-176.
http://www.systime.dk/aware-of-the-world.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk og erhvervsøkonomi


'''Porten til fremtiden – visioner og kreativitet når horisonten er 10-15 år''' af Rolf Jensen og Mika Aaltonen. Forlaget Tiderne Skifter 2012. 207 s. 

Porten til fremtiden er både langsigtet og global. I konklusionen tegnes et fascinerende billede af de nye relationer mellem de gamle økonomier i Vesten og de nye i Østen – det bliver ikke som vi tror. 
Bogen er skrevet af Danmarks internationalt kendte fremtidsforsker Rolf Jensen – forfatter til den dagsordensættende bestseller The Dream Society (oversat til 10 sprog) – og finske Mika Aaltonen, kendt internationalt for sit arbejde som fremtidsforsker og for sin fortid som professionel fodboldspiller i italienske Inter.

Indholdsoversigt: Indledning 7-9. Lille brugsvejledning 10. 1. Danske udfordringer 11-16. 2. Nutidens og fremtidens materielle verden 17-48. 3 Fra arbejde til leg 49-75. 4. Værdiernes verden 77-119. 5. Fremtidens ledelse 77-119. 6. Læring i fremtiden 139-161. 7. System af systemer 163-181. 8 Konklusion 183-198. Litteratur 199-207.
http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&amp;bogid=604 
(S) almen studieforberedelse og erhvervsøkonomi


Camilla Mehlsen og Filip Lau: '''Globalisterne - de gør din verden mindre'''. Gyldendal 2007. 213 sider.

En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. 

Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt.
1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 29 om standarder; s. 36 Risikohåndtering; s. 38-39 om internationale standarders betydning; s. 70-73 Det kloge boom; s.74-75 Outsourcing ikke et nulsums-spil.
2. Smagsdommerne: s. 105-108 Dansk design er international målestok - Mumbai/Milano; s.120-121 Film og tv produceret udelukkende til dig - og af dig - Bollywood vil lære Vesten.
3. Idealisterne: s. 153-154 Grøn er Kinas nye røde - energiproblemer; s. 162-164 Asiaterne kommer, om biotek; 174-175 Sats på 'brain gain'
4. Globalisterne: kapitlet afrunder problemstillingen


'''Globalisering og udvikling, Teorier og perspektiver for u-landene''' af John Degnbol-Martinussen. Mellemfolkeligt Samvirke 2002. 20 figurer og stikordsregister/indeks med mange henvisninger til Indien.197 s.

Oversigt over figurer s. 7, Anvendte forkortelser s. 8-9, Forord 10-11, kp. 1: Indledning s. 12-19, kp. 2: Imperialismens to ansigter: et historisk perspektiv s. 20-29, kp. 3: Økonomisk og social udvikling s. 30- 53, kp. 4: Globalisering og marginalisering s. 54-68, kp. 5: Transnationale selskabers rolle i u-landene s. 69-83, kp. 6: Internationale institutioner og nye ’spilleregler’ s. 84-99, kp. 7: Staten under pres s. 100- 127, kp. 8: Økonomiske resultater og strategier for fremtiden s. 128-151, kp. 9 Befolkning og miljø i globalt perspektiv s. 152-164, kp. 10: Modstand mod globalisering s. 165- 180. Indeks s. 181-188, Forslag til videre læsning s. 189-195, Internetadresser på udvalgte organisationer m.v. 196-197.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=4220
Læs den detaljerede anmeldelse her:
http://www.fagboginfo.dk/kensex/kensexzc.htm
(S) erhvervsøkonomi


'''Globalisering og identitet'''

'''Identitet og vold''' af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen.

Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184.
Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk.
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6
Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen.
Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! 
Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=929
(S) almen studieforberedelse, historie, psykologi og religion


'''Globalisering og litteratur'''

'''De sataniske vers''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s.

To indiske skuespillere, den forgudede Bollywoodstjerne Gibreel Farishta, og Saladin Chamcha, manden med de tusind stemmer, falder bogstaveligt talt ned fra himlen på den engelske kyst. For Gibreel er det et første besøg i England, for Saladin er det en hjemkomst – tror han. Der er nemlig sket mærkelige ting, mens de to mænd faldt mod jorden fra en eksploderende jumbojet. Den ene har fået glorie, mens den anden antager en mere og mere uhyggelig lighed med djævelen. Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse. Er det muligt at læse bogen uden at forholde sig til Rushdie-sagen, til fatwaen, dødsdommen mod forfatteren udstedt i 1989? En immigrationsroman om immigrationens muligheder, dvs. at skabe hybride og nye oplevelser og eksistenser, det som i romanen er resultatet af en sammenblanding af lidt af det ene og lidt af det andet.
Men siden De Sataniske Vers stiller kritiske spørgsmål til alle slags skråsikre &quot;sandheder&quot;, beskriver den også immigrationens umuligheder, dvs. den beskrivelse af immigrantens forgæves forsøg på at integrere sig, eller til og med assimilere. Dette forsøg er forgæves, fordi immigranten altid vil blive set på som næsten den samme, men ikke helt. &quot;Romanen tager afstand fra enhver form for fanatisme, ikke kun den religiøse. Den kritiserer enhver form for intolerance. Men den anerkender menneskets ret til at tro og det behov, der eksisterer hos den ikke-troende for at erstatte kærligheden til Gud med en anden form for åndeligt indhold i tilværelsen. De Sataniske Vers er en bog, der tager læseren med på en hæsblæsende rejse ind i et univers af al slags hybriditet, alle former for sammenblanding. Et rodet univers, der på mange måder kan ses på som et billede på det rod, der kendetegner vores globale verden.

Indholdsoversigt: I. Englen Gibreel 11-99. 1. 13-20. 2. 21-42. 3. 43-85. 4. 86-99. II. Mahound 101-139. 1. 103-139. III. Ellowen Deeowen 141-218. 1. 143-156. 2. 157- 171. 3. 172-186. 4. 187-204. 5. 205-218. IV. Aisha 219-257. 1. 221-257. V. En Synlig men Uset By 259-381. 1. 261-315. 2. 316-381. VI. Tilbage til Djahilia 383-421. 1. 385- 421. VII. Englen Azraeel 423-499. 1. 425-448. 2. 449-479. 3. 480-499. VIII. Det Arabiske hav Deler Sig 501-537. 1. 503-537. IX. En forunderlig Lampe 539-580. 1. 541-580. Ordforklaringer 579-582.
http://www.g.dk/bog/de-sataniske-vers-salman-rushdie_9788700291584
Læs om bogen på Litteratursiden her:
http://www.litteratursiden.dk/artikler/balladen-om-de-sataniske-vers
(S) Se almen studieforberedelse, dansk og religion


Rushdie, Salman: '''Joseph Anton - erindringer. Selvbiografi'''. Gyldendal 2012. 660 s.

Den 14. februar 1989, Valentinsdag, bliver Salman Rushdie ringet op og en BBC-journalist fortæller ham, at han er blevet ”dømt til døden” af ayatollah Khomeini. Det er første gang, han hører ordet fatwa. Hans forbrydelse? Han har skrevet en roman med titlen De sataniske vers, som beskyldes for at være ”mod islam, Profeten og Koranen”.
Sådan begynder den utrolige historie om en forfatter, der tvinges under jorden og må flytte fra hus til hus under stadig bevogtning. Politiet beder ham vælge et dæknavn. Han tænker på forfattere, som han holder af, og på forskellige kombinationer af deres navne; så kommer det til ham: Conrad og Tjekhov – Joseph Anton.

Indholdsoversigt: Prolog: Den første solsort 11-26. I. En omvendt faustisk pagt 27-102. II. ”Manuskript kan ikke brænde” 103-145. III. år nul 147-233. IV. Den fælde at ville elskes 235-294. V. ”Been Down So Long It Looks Like Up to Me” 295-352. VI.Hvorfor det er umuligt at fotografere Pampassen 353-430. VII En vognladning møg 431-498. VIII Hr. Formiddag og hr. Eftermiddag 499-583. IX Hans milleniumillusion 585-633. X. På Halcyon Hotel 635-657. Tak 659-660.
Vær opmærksom på, at Salman Rushdies bøger er forbudte i Indien 
http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702115192/joseph-anton
Læs den flotte anmeldelse i Politiken her: 
http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1756790/rushdies-erindringer-om-fatwaen-er-et-gribende-dokument/ 
(S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi og religion, Storby Mumbai.


'''Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur''', red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12
Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23.
Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32.
Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44.
Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70.
Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder.
Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.
Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103.
Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127.
Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144.
Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/ 
----
== Grøn Energi ==


Mandag 28. sept. 2020 indgik premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen et nyt partnerskab, som rummer et meget stort potentiale for danske virksomheder. '''Partnerskabet omfatter bl.a. energi, vand og klima- og miljø udfordringer'''. Indien med 1,3 mia. mennesker ventes snart at blive verdens mest folkerige land og betragtes som verdens største demokrati. Indien er verdens tredje største forbruger af energi, men knap 70 pct. af landets energiforbrug dækkes af olie og kul. Der er enormt potentiale for grønne danske løsninger til klimaresultater i Indiens energisektor. (Citat fra Ritzau i JP Indland s. 2, tirsdag 29. sept. 2020).

== H ==

'''Hacking'''

Indien vil over de næste fem år uddanne op til 500.000 computerspecialister til at bekæmpe angreb i cyberspace. Indiske sikkerhedsorganer siger, at trusler i cyberspace i dag udgør den vigtigste trussel mod den nationale sikkerhed, da landets datanetværk ofte udsættes for angreb fra både sabotører i Indien og fra rivaler i udlandet. Hackere retter ofte angreb mod indiske ambassader i udlandet og har også brudt ind i indiske erhvervslederes computere for at hente fortrolige oplysninger. (dpa 17. oktober 2012).


'''Handel'''

Ministry of Commerce's hjemmeside har menupunktet india's trade:
http://commerce.nic.in/tradestats/indiatrade.asp?id=1 
Oversigter over eksport og import fra det indiske Ministry of Commerce:
http://commerce.nic.in/eidb/default.asp 
Import af sensitive items, oversigt fra det indiske Ministry of Commerce:
http://commerce.nic.in/tradestats/import.asp?id=3


'''Indiens nationaldag 26. januar 2021 vil Premierminister Boris Johnson fra Storbritannien rejse til Indien'''. han vil invitere Indien til næste års G7-topmøde, som Storbritannien skal være vært for. Besøget har til formål at styrke bilaterale handelsforbindelser, investeringer og samarbejde på forskellige områder som forsvar og sikkerhed, sundhed og klimaforandringer. (REuters/ i Jp International 16. dec. 2020).


'''Hinduisme'''

'''Hindu sprog''' ( to a'er bliver et å, derfor laver jeg en afstand mellem dem).
Mera na am Sonja hai = mit navn er Sonja (verbum til sidst på hindi).
theek hai = alt godt.
A ap kaise hain = hvordan har du det?
Namaste = hej.
Sha anti = fred.
dhanyava ad = tak.

'''Verdens største fest Kumbh Mela''' i Prayagraj i  Indiens nordlige delstat Uttar Pradesh. Med et forventet besøg af over 120 mio. deltagere i løbet af festivalens forløb fra lørdag 19 januar til marts 2019.På Kumbh Melas vigtigste dag, Mauni Amavasya den 4. februar, samles ikke mindre end 30 mio. pilgrimme. Kernen i festivalen er rensende bade i det hellige vand, hvor floderne Ganges, Yamuna og Saraswati mødes. Samtidig samles Indiens hellige mænd, sadhuerne, til spektakulære optog gennem området for at ende processionerne med at bade i floderne. Festivalområdet er 32 kvadratkilometer. Logistikken er en kæmpe udfordring for de indiske myndigheder. Der opføres en midlertidig lufthavn, ekstra togforbindelser og busser, samt 10.000 politimænd og -kvinder patruljerer.(JP Rejser s. 2 lørdag 19. januar 2019).


'''Hinduismen''' af Allan Poulsen. Grundbog med tekstsamling. Systime 2012. Illustreret og med ’Test dig selv’-opgaver efter hvert kapitel. 192 s.

Indholdsfortegnelse:  Brugervejledning 5-6. 1. Introduktion og overblik 7-21. 2. Hinduismens historie og  hellige bøger 22-28. 3. Filosofien om karma og genfødsel 29-34. 4. Bhagavadgita. Tre veje til frelse 35-39. 5. Guderne og deres ’familier’ 40-50. Ramayana 51-55. 7. Tilbedelsen af guderne 56-60. 8. Indien som helligt land og Benares som hellig by 61-67. 9. Yoga og meditation 68-73. 10. Guruer og ashrams 74-77. 11. Mahatma Gandhi 78-84. 12. Kalender, fester og højtider 85-90. 13. Dharma. Hvordan man lever som hindu 91-99. 14. Kastesystemet 100-108. 15. Hinduismen i Indien i dag 109-114. 16. Hinduismen i verden og i Danmark 115-118. 17. Kritik og debat 119- 120. Tekster (36 ialt) s. 121-185. Forslag til videre læsning 186-187. Litteraturliste 188-190. Billedliste 191. Stikordsregister 192.
http://www.systime.dk/hinduisme.html


Fogtdal, Peter H.: '''Det store glidefald'''. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce.
Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager?
DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer.
Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren:
Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på).
'''Indholdsoversigt''': Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8.
Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332).
Efterskrift s. 334.

'''Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:'''

Abe s. 11,
Ahimsa [ikke-vold] s. 115,
Amar, Harjits ældste søn s. 113, 
Ashram s. 12, 
Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22,
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44,
Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242,
Ayush [guide på delfinbåden] s. 285,
Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66,
Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12,
Bhajan [salme] s.22,
bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32,
Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43,
Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24,
Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’]  s. 22,
Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49,
Chai wallah [te handler] s. 66,
Chandra [Månegud] s. 22, 
Dalai Lama s. 24,
Darshan [ = få et syn] s. 28,
Devotee [= dedikeret] s. 22,
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115,
Enigma [ = gåde] s. 31,
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, 
Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65,
Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: &quot;Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91
Goa s. 284,
Haiku digt  [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43,
Hanuman [Abeguden] s. 24,
Harjit, shik chauffør s. 12,
Holy Abode of Peace s. 17,
Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161,
Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24,
Khan, mr. s. 21, 
Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169.
Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171.
Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210,
Klement [Nicks far] s. 75,
Krishna [se under avatar] s. 22,
Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154,
Kundalini [Livskraft) s. 116,
Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25,
Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69,
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32,
Meditation s. 22, 
Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, 
Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. &quot;Nama&quot; betyder at bøje, &quot;as&quot; betyder jeg, og &quot;te&quot; betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,.
Nick [= Nikplay Locke-Anderson  s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79,
Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24,
OM [Altets begyndelse] s. 25,
Paul Newman hypnotisør s. 77,
Prema [kærlighed] s. 115,
Profeten = Muhammed s. 63, 
Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22,
Rajneesh i Oregon s. 274,
Rawan, mr s. 302.
Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22,
Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39,
Sadhu [en asket]  s. 164
Samadhi øen s. 297,
Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306,
Seva dal [vagter] s. 49,
Shanti [Indre fred] s. 115,
Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265,
Sharda, Harjits kone s. 108,
Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274
Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166,
Shiva s. 13,
Singh, mr. i smykkeforretning s. 91,
Stine [Nicks mor] s.75
Sumit, mr. fra Delhi s. 36,
Varanasi s. 11, 
Vishnu [sanskrit &quot;Gennemtrængeren&quot;, &quot;den der har forskellige former&quot;. En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35,
Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68.
Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


'''Hinduismens autoritative lovbog Manus Lovbog''' v. Esben Andreasen. I serien Religionshistoriske Hovedværker. systime 2008, 58 sider.
Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. Læs videre her:
Som bog:
http://www.systime.dk/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html
Som e-bog:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


'''YOGI I ØSTERLEN''' af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s. 

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. 
Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

''Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:''

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien.
Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet.
Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor …
Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige.
Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu.
Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu.
Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi.
Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe …
Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem.
Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske.
Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi.
Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten.
Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal.
Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter.
Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø.
Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel.
Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab …
kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus.
Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig.
Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi …
Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne …
Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks.
Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt.
Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … 
Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse …
Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud …
Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … 
Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … 
kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid …
Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ...
Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen.
Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare …
Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … 
Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen.
Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … 
Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik.
Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … 
Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned …
Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op …
Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen …
Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg …
Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker …
Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade.
Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … 
Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag.
Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren.
Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt …
Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … 
Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn …
Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov …
Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter.
Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ …
Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst …
Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … 
Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale …
Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra …
Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af …
Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin …
Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt …
Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet!
Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen …
Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af.
Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient …
TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

''Liste over de vigtigste personer:''

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander.
Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti.
Alice – Hannas mor.
Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø.
Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør.
Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital.
Conny – mand i sauna.
Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven.
Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden.
Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste.
Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson.
Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum.
Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John.
Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor.
Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien.
John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna.
Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn.
Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi.
Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi.
Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi.
Linda Borg – Görans 21 årige datter.
Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus.
Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone.
Martin – Hannas far.
Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia.
Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max.
Neepa – Yogis yngre søster.
Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi.
Trine -  leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser:
Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom.
Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★ 

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling...
Politiken 

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve.
Litteratursiden.dk 

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind.
Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen.
Lektørudtalelse

Se biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.
----

== I ==

'''Indiens Parlament :'''

'''Lok Sabha - Underhuset'''

Der er 543 mandater i Underhuset.

Ved valget i 2014 vandt en koalition af partier ledet af BJP 336 af de 543 mandater (BJP fik 282 og har altså flertal alene).

En koalition af partier under ledelse af Kongrespartiet fik 60 mandater (Kongrespartiet fik 44).

En tredje blok af uafhængige partier fik 147 mandater (heraf AIADMK fra Tamil Nadu fik 37 og AITC fra Vestbengalen 34).


'''Rajya Sabha - Overhuset'''

Overhuset kan maksimalt have 250 medlemmer. De 238 bliver udpeget i forhold til repræsentationen i delstatsparlamenterne.

1/3 bliver udskiftet hvert andet år, enkelte medlemmer bliver valgt for 6 år ad gangen.

2015 har BJP og dets allierede 63 mandater og Kongrespartiet og dets allierede 68. Resten er fordelt mellem nationale partier.

----
'''70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017'''
Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod.
Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier.

Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017)


Ubbesen, Thomas:''' Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år.''' Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser.
Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13).
2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17).
3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 
4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25.
5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33).
6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34.
7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61).
8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67).
9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70).
10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74).
11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82.  Kystbyen Samsun s. 82).
12. 1977: s. 84.  Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88).
13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101).
14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111).
15. 2017: s. 111.  Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127).
16. 1977: s. 129.  Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135).
17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140.  Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147).
18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152.
19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154.
20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157.
21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161).
22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200).
24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203.
25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219).
26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223.
27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226.
28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233).
29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og  Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238).
30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248).
31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255).
32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258.
33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269).
34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276).
35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278.
36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283).
37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288.
38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300).
39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305).
40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309).
41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311.
42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314.
43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale. 
 
'''Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:''' 
 
Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56. 
 
Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112. 

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.
 
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160. 

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?
 
Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210. 

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.
 
Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film. 
 
Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv. 

Indeks s. 301-304. 
 
''Den engelskfaglige vinkel:'' Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

''Den samfundsfaglige vinkel:'' Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.  

''Hver tekst suppleres'' med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her:  http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


Torsdag den 20. sept. på DRK kl. 18.10 '''Indien på fire hjul''' (2:2) Dokumentar fra BBC fra 2011. Under den indiske økonomis stærke vækst er bilen blevet det seneste uundværlige statussymbol. Med mere overkommelige modeller på markedet og stigende efterspørgsel efter biler som tegn på social opstigning, er det blevet meget vigtigt for den stærkt voksende indiske middelklasse at være bilejer. De to journalister Justin Rowlett og Anita Rani kaster sig frygtløse ud i den kaotiske indiske trafik på et roadtrip tværs gennem landet, for at besøge både nogle af Indiens største byer og små landsbyer for at finde ud af mere om de nye bilejere. Undervejs er der masser af udfordringer. Men uanset om det er bilen, der bryder sammen, mødet med selvmordstruede påfugle eller en luksustur i en maharajas klassiske Rolls Royce, er det et overraskende møde med et land i rivende udvikling. Originaltitel: India on Four Wheels:
http://www.dr.dk/tv/program/indien-pa-fire-hjul
Se 1:2 her: http://www.dr.dk/tv/se/indien-pa-fire-hjul/indien-pa-fire-hjul-1-2#!/
2:2 her: http://www.dr.dk/tv/se/indien-pa-fire-hjul/indien-pa-fire-hjul-2-2#!/


'''Indien - Verdens næste stormagt''' af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.

Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.
Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.
Se det fyldige stikordsregister, tryk her erhvervsøkonomi 


Jhumpa Lahiri: '''Lavlandet'''. Roman. Batzer &amp; Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig.
De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse.
Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord.
Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død.
Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer.
Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

'''Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister'''.

I Del s. 9-74.
Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter).
Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club.
Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig.
Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster).
Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen…
Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA).
II Del s. 75-123.
Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta).
Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island).
Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan.
Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971).
III Del s. 125-174.
Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge).
Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja.
Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang.
IV Del s. 175-255.
Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA).
Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent …
Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket …
Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse.
Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River.
Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit.
Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne.
V Del s. 257-326.
Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke).
Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal.
Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island).
Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut.
VI Del s. 327-393.
Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien).
Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). 
Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede.
Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt.
VII Del s. 395-470.
Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te.
Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta).
Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island).
Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det.
Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene.
Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata).
VIII s. 471-488.
Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge.
Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta).
Tak s. 489.

''Delvist navneregister'':
Bela er Gauris nyfødte datter.
Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge.
Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far.
Deepa er tjenestepige hos Bijoli.
Drew, økologisk landmand på Rhode Island.
Elise Silva, Rhode Island.
Emily Grant, psykolog.
Gauri f. 1948 og læser filosofi.
Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år.
Lorna, kandidatstuderende i Californien.
Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan.
Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island.
Otto Weiss, professor og tysk jøde.
Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire.
Subhash Mitra optaget på universitet i 1964.
Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden  ''Jhumpa Lahiris Litteraturpriser''
1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for &quot;Lavlandet&quot;
2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama. 

Anmeldelser  af ”Lavlandet”
Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske.
«Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine«
Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


'''Magisk Karma''' af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s.
Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr.
Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet.
Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt:
s. 5 til AC.
Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14).
Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16).
Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29).
Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40).
Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51).
Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60).
Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65).
Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78).
Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92).
Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105).
Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112).
Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117).
Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130).
Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). 
Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150).
Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165).
Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174).
Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185).
Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192).
Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198).
Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208).
Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219).
Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224).
Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236).
Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240).
Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252).
Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260).
Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270).
Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273).
Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). 
Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297).
Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304).
Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312).
Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321).
Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332).
Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339).
Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351).
Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359).
Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366).
Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379).
Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384).
s. 391 Tak.
Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie.
http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer:
”Fantastisk sjov” Elle;
”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company;
”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK!
”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk;
(S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: '''En milliard indere på vej'''. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitler: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. - 64;  Levevilkår s. 65-126; Miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164; Politik s. 165-223.


Kaare Øster: '''Indien - et land i Sydasien'''. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7.-10. klasse. 

Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 4-5. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men  s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller  s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest  s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4254
Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954 


'''Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2011. Gennemillustreret og med faktabokse. 179 s.

Et historisk indblik i Indiens konfliktfyldte fortid, turbulente udvikling og aktuelle suverænitet.
Indiens historie gennem de seneste godt 250 år er en dramatisk og fascinerende fortælling, der på mange måder afspejler væsentlige omvæltninger i den store, globale historie. Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. 

Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-94. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12 tekster s. 115-174, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175.

Anden udgaven rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games  2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven.
http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html


Arundhati Roy: '''Ministeriet for den ypperste lykke.''' Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren:
Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller. 

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7.
Indhold s. 9  Citat: Hvad  plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med  navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) .
Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). 
Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102).
Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140).
Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143).
Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157).
Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158).
Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164,  Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207,
Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230).
Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332).
Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425).
Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461).
Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462).
Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470).
Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver:
»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner  –  Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


'''Skakspillerne og andre noveller''' af Munchi Premchand. Forlaget Klim 2013.151 s. 
http://klim.dk/bog/Skakspillerne_-_og_andre_noveller.htm

Munchi Premchand (1880-1936) er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens.

Bogens ti noveller er omhyggeligt udvalgt for at give danske læsere en smagsprøve på Premchands geniale vid og evne til at leve sig ind i andre menneskers sorger og glæder. Novellen 'Skakspillerne' blev ydermere berømt, idet Indiens største filminstruktør Satyajit Ray i 1977 lavede en film baseret på denne novelle.

Bogen giver desuden en introduktion til devanagari-skriften, det gamle sanskrit-alfabet, som hindi skrives med. Og novellernes indiske gloser er gengivet med devanagari og en transskription foruden ordforklaringer før hver novelle.

Indhold:  Forord  9. Devanagari 11-15. Mit møde med Premchands litteratur 17-22. Novellerne:  
1.	Ligklædet (1936) 23-33. 2. Beruselsen (1934) 35-45. 3. Min storebror (1934) 47-58. 4. Datter af en fin familie (1910) 59-69. 5. En thakurs brønd (1932) 71-76. 6. Vinternatten (1930) 77-85. 
7. To okser (1931) 87-101. 8. Femmandsrådet (1916) 103-117. 9. Forløsningen (1931) 119-130. 10. Skakspillerne (1924) 131-144. Noter 145. Konsulterede værker 146. Ordliste 147-150. Om oversætteren Triloki Nath Sharma 151.

Selvom hindi regnes for verdens fjerde største sprog, findes kun ganske lidt hindi-litteratur oversat til dansk, og dette hovedsageligt via engelsk. Denne novellesamling er måske noget af det første, der foreligger på dansk oversat direkte fra hindi.

Premchand er født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af Imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængigheds bevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor.
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie 


'''INDIA: ART NOW''' (på dansk) af Hatje Cantz, Arken 2012. Gennemilllustreret, 156 s. (Koster 99 kr.). 

Indholdsoversigt:  forord s. 7-11, Essays: Omvendt kannibalisme,  introduktion til INDIA: ART NOW af Stine Høholt 13-53. Kalejdoskopiske Udsagn, Udviklingen i indisk samtidskunst af Ranjit Hoskote 54-62. Jeg, Mig og Du af Zehra Jumabhoy 64-81. Interviews med kunstnere: Rina Banerjee 85-87. Shilpa Gupta 89-91. Jitish Kallat 93-96. Maximum City: Personlig Geografi v. Suketu Mehta 97-119. Kunstnere (13 ialt): Kunstnerbiografier 121-151. Værkliste 153-155.
Læs fx den flotte 6-stjerners anmeldelse af Tom Jørgensen i Jyllands-Posten/Kultur 19. august 2012.
Se her og kontakt Arken: 
http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/india_art_now


'''Integration'''

Indo-Canadian 'Mixed' Marriage: context and Dilemmas, article by Jacqueline Gibbons, 1990
http://www.tgmag.ca/magic/mt33.html 


'''International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde''', Morten Winther Bülow og Tommy Brems Knudsen (red.). Systime. 1. udgave 2011 (Bog, ebog og ibog). 247 s.

Bogen er skrevet til undervisningen i samfundsfag i gymnasiet og HF, men kan også bruges i andre undervisningssammenhænge.
De 12 kapitler i denne grundbog er skrevet af nogle af de fremmeste forskere og formidlere inden for studiet af international politik.
Sproget er let og vedkommende, og koblingen af korte introduktioner og mere empiriske tematekster gør det lettere at koble teori og virkelighed i en spændende undervisning. De teoretiske perspektiver bliver sat i spil i belysningerne af emnerne:
Teorier, begreber og spørgsmål. Af Tonny Brems Knudsen og Morten Winther Bülow. 
Det internationale samfund og spørgsmålet om verdensorden. Af Georg Sørensen. 
International politisk økonomi - globalisering, udvikling og krise. Af Jørgen Dige Pedersen. 
USA - en global supermagt i en regionaliseret verden. Af Derek Beach. 
Kina som stormagt. Af Clemens Stubbe Østergaard. 
De nye stormagter. Af Mette Skak. 
Den Europæiske Union i international politik. Af Knud Erik Jørgensen. 
Sikkerhed, krig og konfliktløsning. Af Mette Skak. 
Mellemøsten: Regionale konfliktmønstre. Af Morten Valbjørn. 
Civilisationer og religion i international politik. Af Tina Magaard. 
Demokratisering, menneskerettigheder og problemet med svage stater. Af Georg Sørensen. 
Danmark i verden - udenrigs- og sikkerhedspolitik. Af Rasmus Brun Pedersen. 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=International+politik+nu
(S) almen studieforberedelse og Tværfag se under emnet Globalisering.


Investeringspolitik og om at handle med Indien:
http://www.indischebotschaft.de/newsman/embassyweba.php?langid=EN 


'''Islam i Indien'''

se også under undervisningsforslag Islam og Indien


Islam i Indien kan du finde oplysninger om her:
http://www.culturopedia.com/Religions/islam.html
http://www.culturopedia.com/Religions/muslims.html


Islam. Antal muslimer i Indien. Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%. Scroll ned ad siderne og få oplysningerne, du i øvrigt søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_338.html 


'''Dawoodi Bohra shia islam'''

17/1 2014  Tusindvis af mennesker var samlet i Mumbai, men mindehøjtideligheden endte fatalt. 18 muslimer døde da de søgte at komme til den afdødes  hus efter begravelsen af den 102-årige afdøde leder, Syedna Mohammed Burhanuddin. Medlemmerne af Dawoodi Bohra er shiamuslimer og hører til flere steder i verden. Deres spirituelle leder døde af et hjertetilfælde. http://politiken.dk/udland/ECE2185555/mange-mast-ihjel-til-begravelse-af-102-aarig-i-indien/
Du kan se et besøg hos en Bohra familie i Mumbai på IndiensPortalens DVD Mumbai Mosaik 2003. Kontakt evt. Birthe.molhave@skolekom.dk hvis din skole ikke har DVDen.


'''Klassisk og Moderne Islam - Grundbog til islam''' af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner:
1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper.  S. 11-61, tekster s. 62-86.
2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164.
3. del ser på islam i Danmark. Her er  der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209.
Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og  klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006.
Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215.
http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html
&quot;Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam.
Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


'''Politikens bog om Islam'''
v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s.

Islam i Indien omtales s. 44, 98, 106, 166, 172, 179, 188, 195-96, 199, 203-204, 210-213, 216-217, 220, 222, 228, 233, 270, 272-273, 317-318, 325-326, 352, 361.
Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-608


'''Islam - Konfrontation eller dialog?''' af Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen. Systime 2006, 186 sider, 160 kr. Stikordsregister:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/konfrontation-eller-dialog-islams-rolle-og-ansvar-i-en-globaliseret-verden.html

Kp. 1 Vesten og den muslimske verden s. 11-19,
Kp. 2 Forholdet til andre kulturer/religioner s. 21-30,
Kp. 3 Muhammed, Koranen og Sharia s. 31-54,
Kp. 4 Islams reaktion på den moderne verden s. 55-82,
Kp. 5 Globalisering og globaliseret islam s. 83-94,
Kp. 6 Tekster s. 95-174.
Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: 
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-748


'''Al-Bukhari: Hadith-samling - uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere.
Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70.
http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


'''Sirat Rasul Allah - uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767).
Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var.
Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. 
http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Adaptation and Compromise with Hindu and Jain Traditions in the Regional Sultanates:
http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html


Forced conversions to Islam, by Shishir Thadani:
http://web.archive.org/20090627133314/india_resource.tripod.com/Forced-Conversions-Islam.html


Sufi Currents and Civilization in the Islamic Courts:
http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag
----
==Isra el==

'''Bombe ved Isra els ambassade.''' En mindre bombe eksploderede fredag foran Isra els ambassade i New Delhi. Ingen kom til skade. Isra el anser det for et terrorangreb. Ruderne i tre biler blev smadret. Politiet siger, at det var en 'sprængladning med meget lav intensitet'. Det tages ikke desto mindre meget alvorligt af regeringerne i både Isra el og Indien. De to lande kunne fredag fejre 29-året for etableringen af diplomatiske forbindelser. (JP 30. jan. 2021).

----

== J ==

'''Japan'''

Indiens nyvalgte premierminister Narendra Modi var 5 dage i september 2014 på besøg hos '''Japans premierminister Shinzo Abe'''. De diskuterede bl.a. muligheden for udveksling af forsvarsteknologi, fælles militærøvelser samt salg af topmoderne japanske overvågningsfly  til den indiske flåde. Begge lande kæver nervøst til den kinesiske drage, som Indien har territoriale stridigheder med. Beijing gør krav på den nordindiske stat Arunachal Pradesh, men s New Delhi mener, at den kinesiske provins Aksai Chin retmæssigt tilhører Indien. Begge ligger langs grænsen til Tibet, og landene udkæmpede endda en mindre krig i 1962 om områderne. alt imens skæver Indien nervøst til den langsomt voksende tilstedeværelse af den kinesiske flåde i det Indiske Ocean.
Læs fx artikel i Jyllands-Posten 4. sept. 2014 International s. 17.


TV DR 2 onsdag 19. febr. kl. 13.35 2018 '''Indiens grænseløse jernbaner''' (G) (1:3) Dansk dokumentarserie. (Bangladesh, Nepal og Pakistan).
----

== K == 

'''Kalendere'''

Den traditionelle indiske kalender. Læs om den på engelsk her:
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-indian.html
Islams kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-islamic.html
Den traditionelle jødiske kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-jewish.html
Den traditionelle kristne kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-christian.html


'''Karma'''


Fibiger, Marianne Qvortrup: '''Karma.''' Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.
Indholdsoversigt.
Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14).
Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24).
Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom  s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33).
Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43).
Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54).
Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34.
Ahimsa [ikke vold] s. 39.
Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38.
Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50.
Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36.
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11.
Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56.
Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33.
Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56.
Chakraer [kroppens energicentre] s. 12.
Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53.
Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48.
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47.
Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10.
Dukka [lidelse] s. 16.
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27.
Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27.
Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26.
Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12.
Guru s. 7, 9, 10, 31.
Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53.
Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26.
Jainisme s. 19, 20, 24, 47.
Jiva [jainernes Selv] s. 19.
Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9.
Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59.
Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53.
Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37.
Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48.
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34.
Meditation s. 15, 22, 31 48.
Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18.
Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23.
Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53.
Muslim s. 39, 40.
Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23.
Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53.
Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29.
Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53.
Rama [Se under avatar] s. 34.
Sadhu [en asket] s. 15, 26.
Surya [Solgud] s. 26.
Tsunami 26. dec. 2004 s. 6.
Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


'''Karmaboy – kometen og den onde numsekløe''' af Jacob Riising. Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s.
Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans idé om en parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogen kunder. 
Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage.  Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet?
(parentsen giver starten på et kapitel uden overskrift – og eventuelt en kommentar)

''Indholdsoversigt'':

S. 8 Installationsguide. S. 9 Advarsel!
S. 11-14 Kp. 1 Er som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien.
S. 15-18 Kp. 2 Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien (Dansk Rumagentur forudsiger kometnedfald på Skovlunde Bytorv s. 16).
S. 19-21 Kp. 3 (Preben Elkjær, fodboldspiller ved bl.a. EM 1984 og vennen Tykke).
S. 22-24 Kp. 4 Jeg sætter lige historien på pause for at fortælle lidt mere om Niller og Tykke … mest om Tykke.
S. 25-27 Kp. 5 Til nye læsere kan jeg fortælle, at Niller sidder på lokum med dårlig mave på grund af en vildfaren komet, og på den anden side af toiletdøren sidder drengen Tykke.
S. 28-35 Kp. 10 Ja, jeg sprang lige fem kapitler over, for nu skal vi sgu have gang i historien. (Mahatma Gandhi https://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi og karma https://da.wikipedia.org/wiki/Karma).
S. 36 Kp. 11 Som er bogens korteste. (psoriasis: Psoriasis er en hudsygdom, der viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Der kan tillige være ledgener, mens egentlig Psoriasisgigt forekommer sjældent. Psoriasis er for langt de fleste en fredelig hudsygdom, og den smitter ikke fra én person til en anden).
S. 37-41 Kp. 12 (Niller var flad).
S. 42-46 Kp. 13 (Niller smed sig på sin seng. – Niller bliver superhelten Karmaboy).
S. 47-48 Kp. 14 Sådan laver Nillers far pølser.
S. 49-50 Kp. 15 (”It’s karmatime!” råbte Karmaboy).
S. 51 Kp. 16 (I modsætning til for eksempel kapitel 15).
S. 52-54 Kp. 17 (Det tog det meste af en formiddg at lave plakaten).
S. 55-57 Kp. 18 (Niller tændte sin mobil, som han plejede, efter skole).
S. 58-59 Kp. 19 (Måske du netop nu er blevet grebet af den dårlige stemning …).
S. 60-64 Kp. 20 (Karmaboy var i fuld gang …).
S. 65-67 Kp. 21 (Else havde netop lukket butikken …).
S. 68-74 Kp. 22 (Efter en Elkjærpølse og to brød …).
S. 75-83 Kp. 23 (Alle butikker var tomme, …).
S. 84-87 Kp. 24 (Karmaboy bremsede op i tekøkkenet.).
S. 88-91 Kp. 25 (”Vi skal ind og trykke på den røde knap!”…).
S. 92-93 Kp. 26 (”Nå, min ven, …).
S. 94-98 Kp. 27 (Else havde brugt det sidste døgns tid …).
S. 99-101 Kp. 28 Egentlig bare en forlængelse af det foregående kapitel, men jeg syntes, det føltes mindre tungt, hvis jeg delte det op i to. På den måde kan du også blære dig med at have læst en bog med mange kapitler.
S. 102-103 Kp. 29 (Erkan var nu så glad for sin rolle som sultan …).
S. 104-107 Kp. 30 (Borgmester Otto von Holstein stod …).
S. 108-111 Kp. 31 (Borgmesterens palæ …).
S. 112-115 Kp. 32 (Køkkenet var større …).
S. 116-117 Kp. 33 (Det var, som om borgmesterens reception …).
S. 118-121 Kp. 34 (Karmaboys hjerte slog hurtigere, …).
S. 122-123 Kp. 35 (Det tog borgmesteren kostbar tid …).
S. 124-125 Kp. 36 (Dette kapitel er mest af alt tænkt som …).
S. 126-127 Kp. 37 Hvis du først har åbnet din bog nu, kommer her et kort resume: En dreng ved navn Niller har netop trykket på en rød knap for at affyre et missil mod en komet, som er på vej ude fra verdensrummet. Hvis du synes, det lyder som en idiotisk bog, vil jeg opfordre dig til at holde din kæft og skrive en, som er bedre, selv.
S. 128-135 Kp. 38 (”VAAAAAAAGTTT!”, brølede den lille dame …).
S. 136-139 Kp. 39 (Flokken fra Skovlunde Bytorv gik i tavshed …).
S. 140-141 Kp. 40 Mest bare en service til læseren.
S. 142-144 Kp. 41 (Karmaboy stod med Else i den ene hånd …).
S. 145-147 Efterord (Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været …).

''Personoversigt alfabetisk:''

Borgmester Otto von Holstein og hans kone Tove.
Elses Helseforretning.
Erkan fra Tyrkiet ejer Sultan Pizza.
Kopi-Kaj sælger fx printerblæk.
Niller = Karmaboy.
Slagterfar med forretning på Skovlunde torv.
Tykke skolekammerat med Niller. Skolens sundhedsplejerske.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=4977&amp;item=33779

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Kashmir'''

Mandag 12. august lukkede Modi Kashmirs hovedstad Srinagar, så muslimer ikke kan komme der ind i forbindelse med EID-højtiden.

Mandag 5. august tog premierminister Narendra Modis regering det drastiske skridt at '''afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre''', dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under myndighederne i New Delhi. En paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirer at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret. Titusindvis af ekstra styrker blev sendt til området. Kashmirs lokale politikere er sat i husarrest, alle kommunikationsforbindelser er afbrudt. I Indiens oppositionskredse og blandt landets 170 mio. muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyre i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindunationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indiens som en hinduistisk stat. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat og de øvrige diplomater, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere dramatisk. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad er allieret med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skrift kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt. (Weekendavisens leder 9. aug. 2019)

Fredag 1. marts 2019 har Pakistan bragt en tilfangetagen indisk pilot til grænsen for at udlevere ham til Indiens militær. Pilotens kampfly blev onsdag skudt ned i luftrummet over Kashmir. Pakistan siger, at piloten bliver udleveret som 'en fredsgestus'. På den indiske side af grænsen er politifolk med turbaner parate til at tage imod piloten,  og et stort antal lokale indbyggere er mødt op med indiske flag for at overvære udleveringen ved '''Wagah-grænseovergangen'''. (AFP).


'''Kastevæsen'''

På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastevæsen dig adgang til
materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte):
http://www.noedhjaelp.dk


'''Kasternes kamp.''' Da Sanjay Jatav skulle giftes, besluttede han sig for at hente sin brud hos svigerfamilien på hesteryg; en almindelig tradition blandt mellem- og højtstående kaster i landsbyerne. Men Jatav er kasteløs eller dalit, og derfor brød fanden løs. Men ’Jeg besluttede mig for, at jeg Sanjay Jatav, ville skrive historie’, fortæller den 28-årige i sin landsby i Indiens mest folkerige stat, Uttar Pradesh. (citat frra Weekendavisen 16. maj 2019 Udland s. 14, af Nanna Muus Steffensen).


Filmforslag: På IndiensPortalens DVD kan du se filmen '''Kurveflettere og '''(10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen og dalits. Læs mere om DVD'en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


The Caste System and the Stages of Life in Hinduism. Fin illustreret side.
http://www.friesian.com/caste.htm


'''Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020.''' Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig.  Til Divya Anappara og Param, s. 5.

'''Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

'''Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30''' (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). '''Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40''' (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd 
foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40).''' Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52''' ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).'''Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72'''( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).'''Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84''' (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).'''Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97'''(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).'''Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116'''(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).'''Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125'''(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125). 

'''To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

'''Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152'''(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).'''Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167'''( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).'''Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form …  s. 169-179'''(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver  har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).'''Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196'''(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog  … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).'''Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204'''(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).'''Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212'''(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).'''Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225'''(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).'''Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237''' (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).'''Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248'''( … og det er blevet  mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).'''Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256'''( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os  inde i vores hjem. s.  249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad  … s. 253-256).'''Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264''' ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).'''Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.''' 

'''Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

'''Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288'''(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. 
s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s.  283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).'''Kp. 26 Næste morgen tager 
vi hen på … s. 289-296'''(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).'''Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326'''( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, 
der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus.  s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).'''Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338'''( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).'''Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348'''( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.'''Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359'''( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

'''EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.'''

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12.
Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag. 

  
'''Alvorlige mænd''' af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011. 372 s.

Beskrivelse: Indiske Mani bor i Mumbais slum og arbejder på det lokale intrigeplagede institut. Som kasteløs lever han en trist tilværelse, men da det lykkes ham at få sin egentlige talentløse 11-årige søn til at fremstå som et geni, synes hans lykke at være gjort. 

1. del Problemet med Det Enorme Øre s. 7-75. 2. del Big Bangs gamle arvefjende s. 77-148. 3. del Det kønne, lille kældernummer s. 149-214. 4. del De første tusind primtal s. 215-253. 5. del Rumvæsner bruger rumvæsner til at lave ostemasse med s. 255-311. 6. del En sidste chance s. 313-351. 7. del Optøjerne s. 353- 369. Ordliste s. 371-372.
http://www.saxo.com/dk/alvorlige-maend_manu-joseph_indbundet_9788741301952
Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/alvorlige-maend-af-manu-joseph
Og Bogguide.dk
http://bog.guide.dk/Roman/Manu%20Joseph/Socialrealisme/Samfund/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Manu_Joseph_Alvorlige_m%C3%A6nd_2465632
(S) Storby Mumbai og dansk


'''Kernekraft - atombombe og kraftværker'''


'''Verdens Atommagter – Antal atomvåben''' ( 5. febr. 2018 Oversigt fra artikel af Jørgen Ullerup i JP International s. 15) 
USA: 6.800, Rusland: 7.000, Frankrig: 300, Kina: 270, Storbritannien: 215, Pakistan: 140, Indien: 130, Israel: 80, Nordkorea: 20.


'''Kemiske Horisonter udgivet af DTU'''. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. 
Og 
'''Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU'''. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s. 
Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler:
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx
Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Herunder ses listen med samfundsfags-relevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. 
Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik)
Det globale drivhus (fysik, matematik, kemi, biologi og samfundsfag)
Se almen studieforberedelse med Kemiske Horisonters kapiteloverskrifter


'''Kolkata'''


DR K 14. maj 2018 kl. 10.20-11.15 '''Kolkata - glædens by'''.


'''Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse''' af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s.

Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'. I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben? Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332.
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4
Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten:
&quot; … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …&quot;
(S) Fysik, kemi, historie og teknologi

Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. 
Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. 
Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. 
Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. 
Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. 
Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. 
Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. 
Læs mere her om Kerneenergi og atombomber
http://www.akraft.dk/bomber.htm

Læs her i Arbejderen en artikel om Indien og atombomber fra 11 maj 2010:
http://arbejderen.dk/artikel/2010-05-11/11-maj-1998-indien-tester-atombombe


'''Kina og Indien'''

'''20 indiske soldater dræbt ved en skudveksling''' ved grænsen til Kina. Skudepisoden er sket efter uger med tiltagende spændinger i området og indsættelse af tusindvis af ekstra soldater på begge sider. Striden ved de to landes grænse i Himalaya er blevet udløst ved, at Indien bygger veje og landingsbaner til fly i området. Dette sker i konkurrence med Kinas omfattende &quot;Belt and Road&quot;-initiativ - også kendt som &quot;Den nye silkevej&quot;. Belt and Road er en langsigtet plan om bl.a. at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur. (AFP, i JP Internationl s. 16, 17. juni 2020).


Indien har territoriale stridigheder med Kina. Beijing gør krav på den nordindiske stat Arunachal Pradesh, mens New Delhi mener, at den kinesiske provins Aksai Chin retmæssigt tilhører Indien. Begge ligger langs grænsen til Tibet, og landene udkæmpede endda en mindre krig i 1962 om områderne. alt imens skæver Indien nervøst til den langsomt voksende tilstedeværelse af den kinesiske flåde i det Indiske Ocean.
'''Kinas leder Xi Jinping''' landede onsdag 17. sept. 2014 i Ahmedabad, hjemby for den indiske premierminister Narendra Modi. Begge parter har på forhånd været opsat på at understrege, at samarbejde frem for konkurrence skal styre forholdet mellem de to lande. (AFP).


China and India - Contest of the Century, læs artiklen i the Economist her:
http://www.economist.com/node/16846256

Scroll ned og se under Raketter.


'''Klima og Klimaforandringer'''


Den globale klimaindsats vil stå som den største udfordring for menneskeheden. Her fremstår Indien som den - måske - vigtigste spiller med verdens andenstørste befolkning og verdens tredje største økonomi. Premierminister Modi har erkendt, at Indien ikke kan udvikles uden en folkelig mobilisering. Hans kampagner vil sikre et rengjort Indien med toiletter til alle og ledningsført drikkevand, samt fordobling af de indiske småbønders indkomst i 2022.Landmændene, der eksempelvis bidrager til New Delhis omfattende luftforurening ved halmafbrænding, kan og vil omstilles. Mere end tre fjerdedele af befolkningen er under 35 år. De er veluddannede, har uovertruffen teknologisk indsigt og har global forståelse for verdens udfordringer. Tag til Bangalore eller Hyderabad og mød fremtiden. Danmarks grønne omstilling har vist vejen og er med rette en kilde til inspiration. (Jp Debat s. 20, 6. januar 2020 Overskrift: Indien vil være grøn. Artiklen er skrevet af Danmarks ambassadør i Indien Freddy Svane).


'''Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo - En rejse fra nord til syd i Indien og ved den Bengalske Bugt i Bangladesh''' af Jette Hagensen og Tina Læbel. Det Økologiske Råd, november 2011, illustreret undervisningshæfte, 32 s. (gym)

Sætter fokus på klimaforandringer i Indien og Bangladesh. Monsunen bliver kraftigere og mere ustabil, det mærker bønderne på landet allerede, for nogle får det fatale konsekvenser. I byerne vokser middelklassen, og Indiens efterspørgsel efter energi forventes at blive fem-doblet inden 2050. Den indiske regering forsøger at imødegå klimaforandringer, men det er en kæmpe udfordring at balancere en udvikling, der både skal være skabe social og økonomisk vækst og samtidig reducere CO2-udledninger. Forfatterne har rejst i Indien og talt med bønder, forskere, miljø- og udviklingsorganisationer og erhvervslivet og sætter fokus på nogle af de tiltag, som de og regeringen har taget, f.eks. dyrkning af tørris, bæredygtigt byggeri, energieffektivitet, klimatilpasning m.m. 
Download det gratis her:
http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?shopid=851152&amp;funique=206


Læs som den indiske regerings tiltag overfor klimaforandringer på denne officielle side med adgang til en del artikler:
http://envfor.nic.in/cc/cop8/moefbk.htm


Klimaforandring i Indien - læs på The Energy and Resources Institutes hjemmeside. Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications:
http://www.teriin.org/medier/index.html


Klimatopmøde i Sydafrika fra den 28. november til den 9. december 2011. Det såkaldte COP 17 møde.
Verdens tre største CO2-forurenere, Kina, USA og Indien, stritter imod juridisk bindende mål, selv om de har været med til at vedtage målsætningen om at holde Jordens opvarmning under to grader læs her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/201936.htm
De 194 deltagende nationer i COP17 klimakonferencen i Durban i Sydafrika er blevet enige om en køreplan, der kan sikre indgåelsen af en global aftale i 2015. Den skal træde i kraft i 2020
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/11/045548.htm


Klimatopmødet i København fra 7. til 18. dec  2009  COP15 Along with 15,000 delegates, more than 100 world leaders including US President Barack Obama, Indian Prime Minister Manmohan Singh and Chinese premier Wen Jiabao attended the 12-day summit. Læs om det i danske aviser og i indiske aviser her:  indiske medier


'''Kongrespartiet'''

'''Sonia Gandhi gør comeback som partileder'''.  Ledelseskrisen i Indiens store gamle friheds- og regeringsparti, Kongrespartiet, er i hårdknude. Der er stadig ikke fundet alternativer til Gandhi-familien. Sonias søn Rahul Gandhi trak sig som leder, da han tabte familiens gamle valgkreds i delstaten Uttar Pradesh, men fik dog et sæde i parlamentet via en kreds i delstaten Kerala.  I stedet forsøgte nogle partimedlemmer sig med datteren Priyanka Gandhi Vadra. Men hun har i mange år afslået at stå frem som frontfigur. Krisen forstærkes på et kritisk tidspunkt. Modi har kvalificeret flertal i Underhuset og via politisk manøvrering i Overhuset fik han gennemtrumfet en kontroversiel lovgivning, der ophøjer det internationalt omstridte indisk kontrollerede Kashmir-område til Den Indiske Unions Territorium. (artikel af Jan Lund Fredag 23. august i JP International  s. 13).


21.dec. 2017 Rahul Gandhi er nu præsident for partiet.

'''Rahul kæmper for Gandhi-dynastiet''' [Motilal Nehru (1861-1931) leder af uafhængighedsbevægelsen. Jawaharlal Nehru (1889-1964), søn af Motilal Nehru, Indiens første premierminister. Indira Gandhi (1917-1984) datter af Jawaharlal Nehru, Indiens første kvindelige premierminister. Rajiv Gandhi (1944-1991) Indira Gandhis ældste søn, premierminister efter Indiras død. Sonia Gandhi (1946) enke efter Rajiv Gandhi og leder af Kongrespartiet siden 1998. Rahul Gandhi (1970) søn af Rajiv og Sonia Gandhi, vicepræsident i Kongrespartiet].

Rahul er i valgkamp på den indiske premierminister Modis hjemmebane i den store østlige delstat Gujarat. BJP sidder tungt på magten, men Kongrespartiet vurderer, at der eksisterer en understrøm af utilfredshed med Modi-administrationen, som partiet kan udnytte ved at bringe Rahul ind i valgkampen som kampagneleder og partiets ansigt udadtil. (Læs hele Jan Lunds artikel i JylPost 12. nov. 2017 under International).

'''Sonia Gandhi''' (1946) enke efter Rajiv Gandhi og leder af Kongrespartiet siden 1998. Times of India meddeler at den længst siddende formand for det store, gamle parti har trukket sig tilbage og videregiver opgaven til sin søn Rahul Gandhi (1970). Hun tog over i 1998, en modstræbende og uerfaren politiker, som tilsyneladende var lige så uegnet til at håndtere det enorme, uregerlige parti, som hun var til at tale hindi. Men Sonia Gandhi har med disciplin og beslutsomhed mestret såvel sproget som det politiske.  Efter næsten to  årtier i spidsen overgiver hun Rahul et parti, som i alvorlig grad er frataget magt, men også en historie, som viser, at situationen kan vende. 


'''Kristendom'''

Søndag 4. sept. 2016 &quot;For den velsignede Treenighed erklærer vi, og fastslår vi, at '''den velsignede Teresa fra Calcutta skal være helgen''',&quot; erklærede Pave Frans ved højtideligheden i Rom. Moder Teresa modtog Nobels Fredspris i 1979. Kåringen sker 19 år efter den albanske nonnes død i den indiske by Calcutta, i dag Kolkata. Hundredevis af mennesker deltog tirsdag i et bønnemøde ved Moder Teresas Hus i Kolkata.


'''Kætteren''' af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12  til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (''Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se          nedenunder, hvis du vil læse den samlet'')? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed. 

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

'''Indholdsoversigt''':

'''Kp. 1''' Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. '''Kp. 2''' Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. '''Kp. 3''' Rom marts måned 1497 s. 24-33. '''Kp. 4''' Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. '''Kp. 5''' Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. '''Kp. 6''' Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. '''Kp. 7''' Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. '''Kp. 8''' Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. '''Kp. 9''' Firenze april 1497 Pest s. 63-68. '''Kp. 10''' Den følgende aften s. 69-72. '''Kp. 11''' Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. '''Kp. 12''' Minder og genopvågnen s. 79-83. '''Kp. 13''' Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. '''Kp. 14''' Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. '''Kp. 15''' Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. '''Kp. 16''' Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. '''Kp. 17''' Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. '''Kp. 18''' 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. '''Kp. 19''' Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. '''Kp. 20''' Rom 16. juni 1497 s. 140-149. '''Kp. 21''' Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. '''Kp. 22''' Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166.  '''Kp. 23''' Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). '''Kp. 24''' Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. '''Kp. 25''' Rom 5. august 1497 s. 187-193. '''Kp. 26''' Rom 20. august 1497 s. 194-203. '''Kp. 27''' Rom 30. august 1497 s. 203-209. '''Kp. 28''' Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. '''Kp. 29''' Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. '''Kp. 30''' Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. '''Kp. 31''' Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. '''Kp. 32''' Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. '''Kp. 33''' Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. '''Kp. 34''' Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. '''Kp. 35''' Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. '''Kp. 36''' Rom 16. nov. 1497 s. 274-281.
'''Kp. 37''' Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. '''Kp. 38'''' ''Da de nåede'' s. 290-297. '''Kp. 39''' Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. '''Kp. 40''' Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). '''Kp. 41''' Rom 20. nov 1497 s. 313-320. '''Kp. 42''' Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). '''Kp. 43''' ''Når Yuehan ikke'' s. 330-334. '''Kp. 44''' Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. '''Kp. 45''' Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. '''Kp. 46''' De sidste dage i år 1497 s. 351-359. '''Kp. 47''' I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. '''Kp. 48''' ''Det er ham i den hvide tunika'' s. 368-375. '''Kp. 49''' Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. '''Kp. 50''' I marts 1498 s. 383-396. '''Kp. 51''' ''De små flammer'' s. 391-396. '''Kp. 52''' 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. '''Kp. 53''' 14. april 1498 s. 403-413. 

'''Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423'''. '''Epilog s. 424-427'''. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). '''Tak s. 448'''.

''Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv:''
''S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa.''
''S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa.''
''S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø.'' ''S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.''

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden :
Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen  fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter:
http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus?  fra  samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter.
http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


'''Kristen mission'''

'''Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission''' af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s. 

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx
Asien, Indien, Hinduisme, Buddhisme, Missionlogi, Tranquebar; og i personregisteret fx Baagø, De Nobili, Newbigin, Petersen, Samartha, Thomas apostel og Vivekananda,
http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838
Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012.
(S) Historie og religion


''' Kryptovaluta '''

Indiens finansminister Arun Jaitley erklærede '''kryptovalutaer illegale''' og fastslog i et skarpt angreb mod det webbaserede, lukkede finanssystem, at regeringen vil kæmpe imod dem med alle midler fra februar 2018. Indien har også meldt sig som bannerfører for de regeringer og nationalbanker, der vil kæmpe for at holde bitcoin og de mere end 1.300 andre kryptovalutaer væk fra de nationale økonomier.
Han sagde, at Indien er åben overfor at benyttte blockchain-teknologien. Regerigen arbejder proaktivt på at bruge denne underliggende teknologi bag kryptovaluta-fænomenet som et element i skabelsen af en digital økonomi og et stort set pengeløst samfund.  Men allerede før jul advarede Jaitley indiske investorer mod at sætte deres penge i de virtuelle valutaer, som han sammenlignede med pyramidespil. Skattevæsenet er nu pudset på tusindvis af aktive handlere, efter at der over en 17 måneders periode er blevet registreret handler for i omegnen af 23 mia. kr.
    
Det pengeløse samfund er en af de visioner, Modi-regeringen har lanceret og forsøger at forfølge. Blandt andet ved at fremme digitale finansielle instrumenter, sikre alle brogere en virtuel identitet, e-postkasser og bankkonti, som selv de fattige i landsbyerne kan bruge. Men de ukontrollable kryptovalutaer indgår ikke i det program. (Artikel af Jan Lund i JP Global s. 10 6. februar 2018).
----


'''Kulturmøde/kulturchock'''

På rådgivningsfirmaet Culturwise hjemmeside har indehaver Line Rugholt lagt introduktioner til Indien, læs her:
http://www.culturewise.dk/qnamaste-indiaq/indisk-forretningskultur
Og hendes mand Jonas Auken fortæller på familiens blog om mødet siden 2010 med Indien og om at bo der. Læs her:
http://www.rugholt.net/


Nørmark, Dennis: '''Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv'''. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. 

Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s.
- Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden?
- Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet?
- Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads?
Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes.
http://andersenske.dk/
http://kulturforstaaelse.dk/
Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten &quot;Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder&quot;, 17. april 2011.
(s) erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og religion


'''Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder''' af Margit Anne Petersen &amp; Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s.

Udgivelsen kombinerer fortællinger, billeder og statistikker for at give et nuanceret billede af, hvad integration er, og hvordan den foregår. Bogen indeholder Cases, der gør integrationsdebatten konkret og nærværende, Arbejdsopgaver, der giver mulighed for at omsætte den gennemgåede teori i praksis, så elever  og studerende er rustet til selv at tage på feltarbejde. En historisk gennemgang af immigrationen i Danmark. Hvert kapitel introducerer til en ny samfundsvidenskabelig metode (deltagerobservation, brug af kamera og video, interviews, spørgeskemaer og statistik) og giver grundige definitioner af faglige begreber. 

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Hvad er integration? 7-41. Kp. 2. Integration i samfundet 43-85. Kp. 3. Integration i hjemmet 87-120. Kp. 4. Integration på arbejdsmarkedet 121-161. Kp. 5. Danskere og integration 163-175. Kildemateriale 176. Copyrightliste 177-178. Stikordsregister 179-180.
Der er en del indiske eksempler i bogen.  
http://www.systime.dk/integration-i-danmark.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, psykologi og religion 


'''Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik''' af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s.
http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer.
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur - en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100.
Tryk her forslag til undervisning, scroll ned ad siden til: feltarbejde.


'''100 Fodsrejsen''' af Richard C. Morais. Roman. Forlaget NB Books 2010. 260 s. 

Morais giver et levende indblik i restauranternes verden og specielt i kampen om Michelin-stjernerne:
Hassan Haji vokser op i Mumbai i Indien, hvor familien driver restaurant, men da en tragedie skubber familien ud af Indien, beslutter de sig for at starte på en frisk i London. Det lykkedes dog ikke familien at falde til, og de rejser derfor videre gennem Europa og ender i den lille franske by Lumière. Her åbner de en indisk restaurant lige over for Madame Mallorys berømte restaurant. Det falder på ingen måde i god jord hos Mallory, og hun kæmper en indædt kamp mod Haji-familien og dens fremmede kultur, men må til sin store skræk overgive sig, da hun opdager, at teenagedrengen i det indiske køkken er en kok, hvis naturtalent er meget større end hendes eget.

Indhold s. 7. Del 1: Mumbai s. 9-41, Kp. 1 Jeg, Hassan Haji 11-23. Kp. 2 Lad mig tænke glade tanker 24-41. Del 2: London s. 42-69, kp. 3 Hele oplevelsen af at forlade Bombay 43-50. Kp. 4 Når Southalls lavthængende skyer 51-69. Del 3: Lumière s. 70-174, Kp. 5 Den gamle kvinde 71-76. Kp. 6 Hvilke lyksalige første dage 77-94. Kp. 7 Aiiree, Abbas 95-105. Kp. 8 Vi ankom klatøjede 106-120. Kp. 9 Papa modtog det anbefalede brev 121-125. Kp. 10 Jeg husker ambulancens hylende sirene 126-131. Kp. 11 Det var lige over middag 132-145. Kp. 12 Mit værelse i Le Saule Pleureur 146-174. Del 4: Paris s. 175-256, Kp. 13 Hvis jeg skal være ærlig 176-193. Kp. 14 Mens jeg en lørdag stod 194-204. Kp. 15 Jeg er rasende 205-214. Kp. 16 Chef? Qui, jean-Luc 215-228. Kp. 17 Vinteren tvang os i knæ 229-239. Kp. 18 Den svage martssol 240-243. Kp. 19 Den magiske aften 244-249. Kp. 20 Hassan? Er det dig? 250-256. Tak s. 257-260.
http://nbbooks.dk/index.php/1401444
Læs anmeldelser her:
http://nbbooks.dk/index.php/1425197

2014 filmen '''Hundredefodsrejsen''' Instruktion: Lasse Hallström. Premiere i Danmark september 2014. Læs anmeldelse af Johs. H. Christensen i Jyllands-Posten Kultur torsdag 11. septmber 2014 s. 28.

(S) Storby Mumbai, dansk og mediefag


Manu Sareen: '''Iqbal Farooq i krise.''' Carlsen 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 151 s.
10. og sidste bind om Iqbal Farooq og hans bindegale familie. Ved et uheld havner alle i Nordkorea, hvor onkel Rafig kommer til at stjæle en kuffert med koden til alle Nordkoreas atombomber. En kuffert som  han  kommer til at sælge til somalierne fra Congo-kiosken. Panik, kaos og en hel opgang på spanden.
Indholdsoversigt s. 9-16 Jeg stod og gloede på skiltet …(Psykolog Manu født i Punjab i Indien s. 12-13).
Kp. 1 Fars nedtur s. 17-35 (Mohammed s. 17. Den pakistanske familieged er kidnappet s. 17. Lærer Jeppe Mønsted s. 17. Baba Ganus grønthandler s. 18.Mister Kahanga s. 19. Alle fra opgangen s. 19. Hr. Wibrandt s. 22. Onkel Rafiq s. 27. Christian Visvander s. 24).
Kp. 2 Mors ædeflip s. 36-51 (Tariq s. 36. Samosa s. 36. Onkel Rafiq s. 39. Far Nassem s. 41. Rejsebrev s. 42. Mor Nasrin s. 43. Tjailand s. 43. Hr. Wibrandt s. 48).
Kp. 3 Jeppes psykoklip s. 52-63 (Hr. Wibrandt s. 52. Sololie s. 55. Mohammed er skaldet s. 56. Jeppe Mønsted s. 59. Fåreklipper naufall i Pakistan s. 61).
Kp. 4 Kong Kong Kim Air s. 64-74 (Lufthavnsterminalen s. 64. Et gammelt propelfly s. 66. Safariferie s. 67. Stewardessen s. 69).
Kp. 5 Vores oh så store leder Kim Youngboy s. 75-85 (Ingen sikkerhedsseler s. 75. Stor sort limousine s. 77. Guide Kim Wilde s. 77. Nordkorea s. 78. Kim Youngboy s. 79. Paladset I hovedstaden s. 83. Drengen ved klaveret s. 84).
Kp. 6 Vores land er jeres land og vil være det til evig tid s. 86-97 (I var fra Danmark s. 86. Fem soldater om hr. Wibrandt s. 87. Stort rundt middagsbord s. 89. I kommer i arbejdslejr i tre år s. 92. Tjener Kim er sydkoreaner Gangnam Man s. 93. I en celle med uniformer på s. 95).
Kp. 7 Den store plan s. 98-110 (Gangnam Man har en flugtplan s. 98. Onkel har fyldt tasken med æbler s. 101. Gangnam kører bilen s. 104. Hr. Wibrandt i cockpittet s. 106).
Kp. 8 Hjemme igen s. 111-122 (En faldskærm  s. 111. Hr. Wibrandts fornavn s. 115. Flyet lander på Amager s. 119. Mor sover med tomme kageæsker s. 119. Nordkoreansk TV melder, at fremmede agenter har stjålet landets atomkoder s. 121).
Kp. 9 Narko Evaristti og Abdi Krim s. 123-136 (Christian Visvander Arun Burundi Jakobsen og mister Katanga s. 123. Sjokos mor s. 124. Onkel bliver klippet af Mohammed s. 124. Musiklærer Kasper Bjørkøre s. 125. Onkel solgte tasken for 800 kr s. 128. Pengeskabet s. 131. Narko kommer s. 132. En sort limousine s. 135).
Kp. 10 Sidste kapitel nogensinde s. 137-148 (Kim Wilde om tasken s. 137. Penalhuset s. 138. Et brag i hr. Wibrandts lejlighed s. 140. Kim Wilde og tre soldater i opgangen s. 141.  Alle i opgangen kommer til Iqbals familie s. 145. Mor Nasrin er gravid s. 148).
Epilog s. 149-150 (Hvordan er det at få en lille søster? s. 149. Hr. Wibrandts kæreste s. 149. Manu roser Iqbal s. 150).

Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq?  s. 151.

https://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-i-krise

Se den fine anmeldelse af Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen s. 7 no. 15 13. april 2018

Se fagene  AT 2009 Opdagelser, rejser og ny viden, Billedkunst og design, dansk, samfunds- og kulturfag, 


'''Iqbal Farooq i Indien''' af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015.  Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. 
Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt.
Indholdsoversigt:
s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted).
Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans.
Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen.
Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften.
Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex.
Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning.
Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand.
Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller.
Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys.
Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie.
Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler.
Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien.
Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid.
Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god …
Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5000&amp;item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.


'''Iqbal Farooq og jagten på Den lille Havfrue''' af Manu Sareen. Politikens Forlag 2013. Illustreret. 214 s. 

Man tager et hemmeligt dokument og gemmer det inde i Den Lille Havfrue. Så lader man en russisk rigmand, en flok somaliske pirater og Iqbal med familie tonse rundt i København i jagten på Den Lilla Havfrue. På den måde får man endnu en rablende, sjov og bindegal bog om Iqbal og hans familie - og vil man vide, hvad der står i dokumentet, og hvorfor havfruen er lilla, må man få fingre i bogen. 

'''Indholdsoversigt''':

'''s. 4 Parlør om thai ord. s. 5-8 jeg stod og gloede på skiltet'''.
'''Kp. 1 Ping og Pong s. 9-33''' (Tariq og Iqbal med far til skole-hjem-samtale om brobygning s. 9. To thailandske damer giver thai-massage s. 26. Onkel Rafiq har købt 40 tuk-tuks og 20 longboats til  Kbh. ved Nyhavn ”Rafiq Thaitrafik’’ s. 31. Lånte penge af somaliere i Mjølnerpark s. 32).
'''Kp. 2 Den grimme Erling s. 34-47''' (Hr. Wibrandt s. 34. Jeppe Mønsted i første time s. 37. H.C.Andersen s. 41. Den lille Havfrue s. 45).
'''Kp. 3 Fingeren på pølsen s. 48-63''' (Christian Visander Arun Burundi Jacobsen s. 48. Kobberstatue s. 54. Thailansk tigerbalsam s. 55. Kasper tjernobyl russisk rigmand s. 59. Bollywood rytmer s. 61).
'''Kp. 4 Den lille Havfrue s. 64-81''' (Hun er væk s. 65. Messi s. 66. Tanja Båtnakke s. 69. Muhammed Dame s. 71. 19 milliarder s. 77).
'''Kp. 5 Verdens sygeste yacht s. 82-96''' (Vagten s. 83. I det mørke rum s. 90. Kassem s. 94).
'''Kp. 6 Næsekaffe s. 97-112''' (Kokoshørm s. 97. TV Nyheder s. 99. PET s. 100. Landsforræder s. 104. Tariq s. 110).
'''Kp. 7 Frokost i Tivoli s. 113-138''' (Lørdag s. 113. Hr. Wibrandt s. 114. Kassem s. 116. Onkel Rafiq s. 118. Tivoli s. 121. Det kinesiske tårn s. 123. Khat s. 126. Abdi s. 128. Papiret s. 131. Rullestolen s. 133. Hr. Sharp s. 135).
'''Kp. 8 Alla danska ut af min kiosk s. 139-154''' (Tariq og mobilen s. 142. KGB er russisk s. 144. Hr. Wibrandt s. 145. Breaking News s. 146.  Haps Haps Haps Holga Danska APS s. 149).
'''Kp. 9 Den arabiske kioske s. 155-168''' (Rantzausgade s. 155. Tjernobyl s. 156. Fri bane s. 161. Christian Visvander s. 162. Den sorte bil stoppede s. 164. Lemmen s. 166).
'''Kp. 10 Frihedsmuseets tank s. 169-181''' (Mega containere s. 170. Kæmpe hal s. 171. lille grøn lastbil s. 173. Den grå Lego-tank s. 175. Come to daddy s. 177. Missilet s. 180).
'''Kp. 11 Landsforræderen s. 182-197''' (Helikopter s. 182. Skraldespanden s. 183. En lille orm s. 185. Supersvømmer s. 189. Tuk-tuk s. 190. Den japanske kejser s. 196).
'''Kp. 12 Archibald fra RUC s. 198-211''' (Dronningen s. 198. Ejerbrevet s. 201. Iqbal Farooq s. 205. Det var ved at blive mørkt s. 209).

'''Jeg åbnede øjnene s. 212-214'''.

http://www.politikensforlag.dk/Iqbal_Farooq_og_jagten_paa_den_lille_havfrue(9788740008715).aspx
Læs interview med forfatteren Manu Sareen her: http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/16769-koebenhavn-er-verdens-fedeste-by

(S) Billedkunst, dansk og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den indiske superchip''' v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst!
Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. 
Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm)
Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.
Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen og få en oversættelse til de grønlandske sætninger.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27961


'''Iqbal Farooq og den jyske forbandelse''' af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en  brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!).

Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx
Undervisningsforslag se under Iqbal 


'''Iqbal Farooq og den lede julestjerne''' v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Egnet fra 5 år.

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen.
Søg under Manu Sareen her:
http://www.carlsen.dk/


'''Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s. 

Manu Sareen debuterede her som børnebogsforfatter med en humoristisk hverdagsskilding fra en opgang på Nørrebro og med afsæt i indvandrermiljøet.
Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på 16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve eksistenser.
Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes.
Derudover trænger mange andre småproblemer sig på: hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge sportstrømper og bestik på et juletræ m.m.? 

Indholdsoversigt: Kom ind, Iqbal! 5-6. Kp. 1 Juletræet 7-19. Kp. 2 Vores hus 20-33. Kp. 3 Kebabbimmeren 34-44. Kp. 4 Brylluppet 45-58. Kp. 5 Organiske bordbomber 59-74. Kp. 6 gårdfesten 75-87. Kp. 7 Raju 45 eller George W? 88-99. Kp. 8 De sendte en Fatwa 100-112. Kp. 9 Mokost 113-123. Kp. 10 Kebabser og campinghabitter 124-139. Kp. 11 Svinestregen 140-155. Kp. 12 Tivoli er åben 156-172. Kp. 13 For Gud, dronning og fædreland 173-184. Efterord: Jeanette Ølholm 185-188.
Den første Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, blev af Dagbladet Politiken kåret til Årets Børnebog 2006. Manu Sareen vandt i 2008 Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot.
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=26884
Iqbal og den sorte Pjerrot er en forkortet og bearbejdet udgave, så den er lettere at læse: 96 s.
7. klasse-10. klasse.

http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5080&amp;item=29742

(S) billedkunst, dansk og religion


'''Iqbal Farooq og julesvineriet,''' (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 

1. dec. s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27960

(S) Undervisningsforslag til dansk, religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og kronjuvelerne''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s. 

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset.
Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer! 

Indholdsoversigt: Æhh, det er sgu da 5-6. Kp. 1 Dystre aber 7-21. Kp. 2 Jordlam 22-36. Kp. 3 Rosenborg Slot 37-51. Kp. 4 Aben Rafiq 52-65. Kp. 5 Ungdomshuset 66-82. Kp. 6 Juveler og horn 83-96. Kp. 7 Klasseged og Gravko 97-112. Kp. 8 Blodpenge 113-128. Kp. 9 Das Fhaterhaus 129-144. Kp. 10 Hubert og hnas Jagtbrødre 145-159. Kp. 11 AK 47 Ali 160-175. Kp. 12 Ilse von Wolf Trebuh 176-190. Kp. 13 Kongehuset 191-204. Efterord: Der var helt stille 205-208.
Iqbal Farooq og kronjuvelerne er vinder af BMF 2007 (Bog- og Papirbranchens pris) som Årets børnebog.
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=26883
I forkortet udgave, så den er lettere at læse: Iqbal og kronjuvelerne, 96 s:
http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5080&amp;item=29743

(S) billedkunst, dansk og religion


Manu Sareen: '''Iqbal Farooq på Bornholm'''. Børne- og  ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s.

Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. 

Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen.
http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx 

(S) billedkunst og dansk, se ned under undervisningsforslag her under emnet Kulturmøde


Grihault, Nicki: '''Culture Smart! India'''. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. {{ISBN|155868705X}} 


Kolanad, Gitanjal: '''Culture Shock'''. Graphic Arts Center Publishing Company. 2001/ Marshall Cavendish International (Asia) Ltd. 2004. 298 p. A Guide to Customs and Etiquette.
----

== L ==

'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien.
(S) biologi, erhvervsøkonomi og naturgeografi


'''Landmænd optrapper protest'''. Titusindvis af landmænd kørte i en lang traktorkolonne gennem forstæderne til Indiens hovedstad. New Delhi, i en protest mod omstridte reformer af landbruget. Landmændene har i næsten to måneder ligget i lejr uden for hovedstaden. De kæmper mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant. Protesterne udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narenda Modi, siden han kom til magten i 2014. (Citat fra Reuters i JP International 27. januar 2021 s. 14).


Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af '''Indiens 5-års plan fra 2010'''

'''Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010'''

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne
om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

'''Fødevareforsyning (2010)'''
Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk
og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske  beslutninger.
....
Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre
år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby.
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

'''Landbrugssektoren (2010)'''
Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med
industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder.
Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

'''Legos nye topchef 2017'''

Bali Padda er med virkning fra 1. januar 2017 administrerende direktør for den danske legetøjsgigant. 
60-årige Bali Padda  er født i Indien. Som 12-årig flyttede han til Storbritannien med sin familie og har tilbragt resten af sit liv der og i USA. I 2002 kom han til Legos amerikanske selskab, hvor han havde med pakkeri at gøre. Samt i de senere år også i Billund.  Han har været ansat i Lego i 15 år og været medlem af den øverste direktion i 14 år. Han står i spidsen for Operations, samtidig med at han også er overordnet ansvarlig for People and Organisational Development. 
Gennem de seneste 10 år har han været medlem af Legos øverste ledelse. Jørgen Vig Knudstorp skal i stedet stå i spidsen for en ny enhed: Lego Brand Group. 
Bali Padda har skabt fantastiske resultater i Lego-koncernen med over 14 års erfaring, især inden for funktioner i supply chain, men senest også med fokus på udvikling af medarbejdere og organisationen. Bali har vist evne til at drive de ændringer, der har været nødvendige i driften i forbindelse med den betydelige vækst, vi har oplevet i de forløbne år. &quot;Jeg har tillid til, at Bali fortsat vil udvikle virksomheden i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.&quot;

Bali Padda siger selv om sin nye funktion som administrerende direktør:
- Jeg er utroligt beæret over at få denne mulighed. Det er en kæmpestor og spændende opgave, og jeg glæder mig til den. Jeg har en meget stærk passion for vores produkt og vores brand, og jeg ser frem til at fortsætte den strategiske retning, som vi har lagt for virksomheden. Med det gode samarbejde i vores ledelse og med støtten fra Thomas Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp er jeg sikker på, at vi kan fortsætte Lego-koncernens succes og nå ud til endnu flere børn med legeoplevelser af høj kvalitet i fremtiden.


'''Fødevaresikkerhed (2010)'''

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf


'''Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?'''

04. november 2011  af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar.
http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


'''Mega Food Parks i Indien'''

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India.
http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012:
Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega  food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the '''first mega food park in the country'''. 
http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves '''12 mega food parks'''. Published: 08th August 2013 
By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i.
http://www.imfpl.com/


'''Lovgivning'''


Torsdag 27. februar 2020: Mindst 20 har mistet livet og 189 personer er blevet kvæstet, da tusindvis af tilhængere og modstandere af '''lov om statsborgerskab'''. Den vil gøre det nemmere for ikkemuslimer fra muslimske nabolande at opnå statsborgerskab i Indien. Landet med over en milliard indbyggere har et muslimsk mindretal på 180 millioner. Premierminister Narendra Modi bliver beskyldt for at ville gøre Indien til en hindunation, hvor landets muslimer bliver marginaliseret. Loven bliver også kritiseret for at være i strid med Indiens forfatning, som stiller alle lige uanset deres religion. Modis nationalistiske parti, BHaratiya Janata, har sagt, at loven ikke vil påvirke indiske statsborgere, hverken hinduer eller muslimer. De voldsomme sammenstød fandt sted i et overvejende muslimsk område i den nordøstlige del af New Delhi, hvor politiet brugte tåregas og røggranater mod demonstranter, der kastede med sten mod politiets styrker. Demonstrationerne faldt sammen med, at USA's præsident Donald Trump og hans hustru ankom til New Delhi mandag aften på et to-dages besøg. (Jan Lund og Reuters i JP 26.27.28. februar 2020, afsnit International).


'''Lufthavne og fly'''

29. marts 2018 Kunne flyselskabet '''Air India''' krydse luftrummet over Saudi-Arabien på en flyvning fra Mumbai til Tel Aviv i Israel. Det er første gang i 70 år, at Saudi-Arabien har tilladt det. Rejsetiden på ruten er dermed nedbragt  fra syv til fem timer. (Kilde: Check-in.dk).


Den danske ingeniørkoncern Cowi har vundet en af kontrakterne på broen Mumbai Trans Harbour Link. Broen bliver 22,8 km. lang og Indiens længste bro. Broforbindelsen skal krydse mudderbankerne ved Sewri, anløbshavnen i Pir Pau og Thane Creek-kanalerne og forbinde det sydlige Mumbai med '''den kommende Navi Mumbai International Airport'''. Der er tale om et massivt bygge- og anlægsprojekt, hvor Cowi har vundet kontrakten for detailprojektering. Byggetiden er estimeret til omkring fire et halvt år. (Ejendomswatch 3. april 2018).
----

== M ==

'''Verdens milliardærer'''

'''På kun to år har den indiske industrimagnat Gautam Adani lagt 90 mia. dollars til sin formue. På den seneste opgørelse fra Bloombergs Billionaires Index er hans formue opgjort til 109 mia. dollars eller omkring 743 mia. kr. Dermed er han trådt ind i en eksklusiv klub af verdens rigeste, som kun er 10 personer beskåret.''' De øvrige er blandt andre Elon Musk, Jeff Bezos, Bernard Arnault, Bill Gates og Warren Buffett. Gautam Adani lander på en ottendeplads på den nye liste. Her får han følgeskab af en anden inder, Mukesh Ambani, hvis formue er på 97,7 mia. dollars. Det placerer ham som verdens 11. rigeste. Den 59-årige Gautam Adani kan med årets formueforøgelse kalde sig Asiens rigeste person. Han kontrollerer Adani Group, der er et konglomerat af forretninger inden for havne over a erospace til energi. Aktiekursen på flere af hans selskaber er steget med over 1.000 pct. siden juni 2020. Citat fra JP. Erhverv s. 2, 11. april 2022.

'''Malerkunst og skulptur'''

'''Verdens spejl – en ny kunsthistorie'''
v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.

Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.
Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.
Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


'''Manus Lovbog''' v. Esben Andreasen. I serien Religionshistoriske Hovedværker. systime 2008, 58 sider.

Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. Læs videre her:
Som bog:
http://www.systime.dk/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html
Som e-bog:
http://www.systime.dk/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


'''Maoister'''


6. august 2018 14 maoister/naxals er blevet dræbt i delstaten Chattisgarhs Sukma-distrikt i en kamp mod indiske sikkerhedsstyrker. Lederen af kampene mod maoisterne D.M. Awasti siger at mere end 200 maoister deltog, nu er de flygtet ind i skovene. (Ritzau).


'''Medier NU - massemedier og meningsdannelse''' af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s.

MedierNU er en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bogen er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en introduktion til emnet.
MedierNU består af kernetekster og tematekster, hvor temateksterne eksemplificerer den teori, der bliver gennemgået i kerneteksterne. Bogen gennemgår fx teorier om meningsdannelse og mediesociologi. Med afsæt heri behandles mediernes historiske udvikling og nyeste tendenser i det danske mediebillede, fx  reality-tv. Indhold: Det globale mediebillede, Teorier om medier og meningsdannelse, Nyhedsmediernes historie, Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv, Medierne og demokrati, Medier i krig, Medierne og den politiske kommunikation, Medierne i valgkampe, Mediesociologi, Stikord s. 182-183.
For at kunne sammenligne danske forhold med indiske se fx og læs indiske aviser under indiske medier.

bog http://www.systime.dk/mediernu.html
eBog http://www.systime.dk/mediernu-arbejdstitel-8.html
iBog http://www.systime.dk/mediernu.html
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Massemedier og meningsdannelse.


'''Medier i dansk - selviscenesættelse - samfundsengagement''' af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning. systime 2011. Undervisningsbog med mange illustrationer og opgaver. 176 s.

Lægger op til et kreativt og kritisk arbejde med selvfremstilling og politisk engagement på tværs af tv, film, reklamer og internet. 
s. 73 Case Story - indsæt her fx lederen af den indiske anti-korruptions bevægelse Anna Hazare: 
Læs artikel om Korruption i Jyllands-Posten, Newton afdeling, økonomi 11.dec. 2011 s.8-10. Find den på Infomedia. 
Under bogens afsnit om dokumentarfilmtyper s. 105 Jørgen Leth og Lars von Trier: De fem benspænd. Læs mere om bogen her, også hvordan du skaffer din skole DVDer med filmene:
http://www.systime.dk/medier-i-dansk.html
(S)Tryk her: almen studieforberedelse og Tværfag og find mere materiale under Massemedier og meningsdannelse.


'''Mellemøsten'''


Indien har især forbedret sine diplomatiske '''relationer til Mellemøsten'''. Ud over at besøge Kina og Pakistan aflagde Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, i midten af februar besøg i Indien, kun to dage efter selvmordsbombningen i Kashmir. For kronprisen krævede besøget uvant diplomatisk snilde, idet han måtte balancere mellem hensyn til Saudi-Arabiens gamle allierede Pakistan og den nye investeringspartner Indien. Og i februar 2019 blev Indien, som er verdens fjerdestørste muslimske land målt på befolkningstal, for første gang inviteret til møde i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) – trods pakistansk modstand. (Artikel i Weekendavisen 8. marts, 2019, Udland s. 12, af Ravinder Kaur, lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier  ved Københavns Universitet).


'''MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli''' af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige.

Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257.
http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&amp;bogid=548
Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen på SKODA's Infomedia.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.


'''Migranter'''

Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).


'''Miljøaktivisme'''

'''Sandheden'''. En roman af Michael Palin. Forlaget Hetland 2013. 339 s.
Keith Mabbut er sikker på en ting. Han er forfatter. Alt andet er blevet lidt mere diffust, efter at han er blevet separeret fra sin polske kone, Krystyna. Selv om det altid har været muligt for ham at leve af at skrive, plager det ham, at han i en alder af seksoghalvtreds endnu ikke har oplevet noget, der ligner den succes, som hans litterære helte George Orwell og Albert Camus havde oplevet, da de var i fyrrerne.
Netop hjemkommet fra Shetlandsøerne og midt i en personlig krise får Mabbut sit livs tilbud – han skal skrive en biografi om Hamish Melville, en meget indflydelsesrig miljøaktivist.
I sin søgen efter den sande historie, der findes bag legenden om manden, tager Mabbut af sted til Indiens frodige indre og miljømæssige brændpunkter. Jo mere han lærer om Melville, jo mere kommer han til at beundre ham – og han knyttes til idealisten, der gerne vil gøre en forskel. Men er Melville virkelig den, han påstår at være? Mabbut opdager efterhånden, at sandheden afhænger af, hvordan den fremstilles …

MICHAEL PALIN er bedst kendt fra tv-showet Monty Python. Efter tiden som komiker har han skrevet og medvirket i flere film, og siden 1980 har han rejst verden rundt som rejsebogsforfatter og som vært for en lang række af programmer for BBC om det meste af verden. Palins første roman, Hemingways stol, udkom for 18 år siden, og Palins nye roman, Sandheden, er den første siden da.

Første del Problemet. Forord s. 9. Kp. 1 s. 11-28 Shetlandsøerne. Kp. 2 s. 29-39 London. Kp. 3 s. 40-46 London. Kp. 4 s. 47- 56 London. Kp. 5 s. 57-62 London. Kp. 6 s. 63-67 London. Kp. 7 s. 68-73 London. Kp. 8 s. 74-80 London. Kp. 9 s. 81-93 London. Kp. 10 s. 94-98 London. Kp. 11 s. 99-106 London.
Anden del Løsningen. Kp. 1 s. 109-118 Indien. Kp. 2 s. 119-127 Indien. Kp. 3 s. 128-136 Indien. Kp. 4 s. 137-155 Indien. Kp. 5 s. 156-167 Indien. Kp. 6 s. 168-181 Indien. Kp. 7 s. 182-191 Indien. Kp. 8 s. 192-204 Indien. Kp. 9 s. 205-214 Indien.
Tredje del Alt det andet. Kp. 1 s. 225-230 London. Kp.2 s. 231-245 London. Kp. 3 s. 246-255 London. Kp. 4 s. 256-261 London. Kp. 5 s. 262-269 Hos Trickett i Norfolk. Kp. 6 s. 270-277 I Karlovy Vary, Tjekkiet. Kp. 7 s. 278-291 London. Kp. 8 s. 292-298 London. Kp. 9 s. 299-307 London. Kp. 10 s. 308-316 Shetlandsøerne. Kp. 11 s. 317-334 I Karlovy Vary, Tjekkiet. Kp. 12 s. 335-338 London. Tak s. 339.
http://forlagethetland.dk/
Læs anmeldelsen i Information her:
http://www.information.dk/450495
(S) dansk


'''Mindfulness'''


Bhante Gunaratana: '''Klassisk Mindfulness.''' Forlaget Don Max 2013.   Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte.
Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161)
Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren:
Bhante Henepola Gunaratana, der er født  i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5
Forord s. 7-8.
Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20).
Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34).
Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38).
Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51).
Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71).
Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77).
Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89.
Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99).
Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110).
Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131).
Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138).
Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149).
Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168).
Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181.
Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196).
Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204.
Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229).
Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234).
Om forfatteren s. 235-237.
Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord:
Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166.
Anicca på pali = forgængelighed s. 166.
Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168.
Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166.
Metta på pali = kærlig velvilje s. 205.
Samadhi i buddhismen (&quot;fiksere, fastgøre&quot;) = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86
Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab. 


'''Modi'''

TV 2 fri Onsdag 4. maj 2022, kl. 20.30 '''Premierminister Narendra Modi på besøg i Danmark'''. På Danmarks Befrielsesdag var han til middag med Dronning Margrethe og mange andre gæster.
Torsdag 5. maj 2022 kommer politiske ledere fra Norge, Sverige, Færøerne, Island til København og møder ham. Vores statsminister Mette Frederiksen står for arrangementet. Modi vil gerne have Niels Holck til Indien og fængsle ham for våbennedkastning i Vestbengalen i 1995.

'''Verdens største Cricketstadion i Motera, Ahmedabad i delstaten Gujarat.'''

'''Cricketstadion til 132.000 tilskuere omdøbes til Narendra Modi Stadion.''' Frihedshelts navn fjernes og erstattes med premierministerens. Det grandiose stadion blev onsdag indviet med det nye navn, da Indien og England mødte hinanden i en cricketmatch i Ahmedabad i Gujarat, Modis hjemstat. Anlægget er blevet renoveret for 675 millioner kroner. Det er usædvanligt, at en nulevende og aktiv politiker på den måde forsøger at sætte sit eget aftryk. Ifølge avisen er Modi opsat på at fremstå som den mest transformerende og magtfulde premierminister, som Indien har haft i mange årtier. Stadion var allerede opkaldt efter en berømt inder. Nemlig '''Sardar Vallabhhai Patel. Han var en frihedshelt i forbindelse med Indiens uafhængighed fra Storbritannien i 1947.'''
Det største oppositionsparti i Indien, Kongrespartiet, kalder omdøbningen af stadion for »storhedsvanvid« og en »fornærmelse« over for Patels minde.
Modi er kendt for sit forsøg på at liberalisere Indiens økonomi, med blandede resultater. Han er både hjemme og ude blevet kritiseret for at føre en hindunationalistisk politik. Knap 13 procent af de 1,3 milliarder indere er muslimer.


'''Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness''' af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

'''Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73'''. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale. 

'''Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113'''. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

'''Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218'''. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

'''Del 4. Mindfulness i ledelse''',  s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje. 

'''Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249'''. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring, 

'''Appendiks, s. 251-263'''. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning. 

'''Stikordsregister''' (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202.
Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens  glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return  (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L  ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146. 

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013.
http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, erhverv- og finans, filosofi, psykologi og religion.


'''Moms'''

Modi-regeringens planer om en national moms (GST = Goods and Services Tax svarende til den danske moms) fra april 2016 er strandet på modstand i Overhuset fra Kongrespartiet og dets leder Sonia Gandhi, samt Tamil Nadus stærke parti AIADMK. Det er en varm kartoffel, fordi de 29 delstater og syv unionsterritorier hver især har forskellige momslignende afgiftssystemer til at finansiere driften. Det er en hæmsko for erhvervslivet og den almindelige vækst, bl.a. fordi det kræver et større bureaukrati, hver gang varer skal krydse nye delstatsgrænser. Ofte kan man se lange køer af lastbiler, der venter i dagevis på at få ordnet papirerne ved grænserne mellem delstaterne. Læs fx Jan Lunds artikel Indiens reformpolitik er stødt på grund, Jyllands-Posten 13. januar 2016 under Global s. 12.


'''Monsunregn'''

Søndag 19. aug. 2018 Enorme vandmasser dækker dele af det sydlige Indien efter monsunregnen. Tusindvis af borgere ventede lørdag på at blive evakuerede. I den seneste uge har omkring 170 mistet livet i '''delstaten Kerala''', der er delvis dækket af vand. I følge myndighederne er flere end 300.000  personer blevet flyttet til regeringens hjælpelejre. Den indiske premierminister Narendra Modi mødtes lørdag med topembedsmænd i regeringen og lovede 70. mio. dollars.


'''Månerejse'''

22. juli 2019 Sendte Indien en raket Chandrayån-2 på vej til månen. '''Raketten flyver nu rundt om månen''' og forhåbentlig lander den i den sydlige del, som planlagt 7. september 2019. Få sekunder før det indiske ubemandede modul landingsfartøj Vikram skulle være landet på Månen, mistede de indiske videnskabsfolk kontakten til det. 'Der er både op- og nedture i livet. Hvad I har opnået, er ikke nogen lille bedrift', sagde premierminister Narendra modi, da han lørdag 7. september var på besøg hos den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (ISRO). (Ritzau/Reuters). Mandag 9. sept. 2019. ’Vikram’ er blevet fundet på Månens sydpol søndag 8. sept., det oplyser bestyrelsesformand hos ISRO Kailasavadivoo Sivan, men det er ikke lykkedes at få kontakt med fartøjet. (Ritzau) Mandag 2. dec. 2019 Først nu er det lykkedes NASA at opspore det krater, som rumskibet Vikram efterlod på månens overflade, da det med 360 km. i timen knustes. USA's rumfarts agentur fortalte, at en indisk IT-medarbejder ved navn Shanmuga Subramanian havde fundet stedet ved at sammenligne før- og efterbilleder fra NASAs månesatellit LRO. På månens sydpol er der tegn på, at der gemmer sig vand-is. Hvis det lykkes at lande mennesker på månen kan vand-is blive en vigtig kile ti ilt, drikkevand og raketbrændstof. Kun Sovjetunionen, USA og Kina er lykkedes med at lande rumskibe på Månen. Israel forsøgte forgæves i april 2019. (Weekend avisen Faktisk 6. dec. 2019)
----

== N ==

'''Natur'''
TV DR 1, Lørdag 29. august 2020 kl. 19.10-20.00 '''Indiens eventyrlige natur''', Engelsk naturprogram fra 2019.


'''Nepal'''

Mange nepalesere rejser til Indien for at arbejde. Men verdens næstmest folkerige nation har oplevet en voldsom stigning i coronasmitte, og landet har nu igangsat en omfattende nedlukning, hvorfor mange af migrantarbejderne sendes hjem til Nepal igen - og der skaber det store problemer med især økonomien i Nepal. (Citat af artikel af Rasmus Fredsted i JP International s. 10, 18. august 2020)

'''New Delhi'''

Torsdag 27. februar 2020: Mindst 20 har mistet livet og 189 personer er blevet kvæstet, da tusindvis af tilhængere og modstandere af '''lov om statsborgerskab'''. Den vil gøre det nemmere for ikkemuslimer fra muslimske nabolande at opnå statsborgerskab i Indien. Landet med over en milliard indbyggere har et muslimsk mindretal på 180 millioner. Premierminister Narendra Modi bliver beskyldt for at ville gøre Indien til en hindunation, hvor landets muslimer bliver marginaliseret. Loven bliver også kritiseret for at være i strid med Indiens forfatning, som stiller alle lige uanset deres religion. Modis nationalistiske parti, BHaratiya Janata, har sagt, at loven ikke vil påvirke indiske statsborgere, hverken hinduer eller muslimer. De voldsomme sammenstød fandt sted i et overvejende muslimsk område i den nordøstlige del af New Delhi, hvor politiet brugte tåregas og røggranater mod demonstranter, der kastede med sten mod politiets styrker. Demonstrationerne faldt sammen med, at USA's præsident Donald Trump og hans hustru ankom til New Delhi mandag aften på et to-dages besøg. (Jan Lund og Reuters i JP 26.27.28. februar 2020, afsnit International).


----

== O ==

Vær opmærksom på, at det engelske The Observer Magazine's nummer 26. nov. 2006 koncentrerer sig om Indien. Læs her: We're all Indians now.
http://www.guardian.co.uk/world/2006/nov/26/india.features


'''Olympiske Lege og Commonwealth Games'''

I 1900 deltog Indien for første gang i Olympiske Lege. The National Olympic Committee of India blev dannet og anerkendt I 1927. Ved sommer OL i 1928 kom Indien på en delt 24. plads med en guldmedalje i hockey. Læs lidt her
http://da.wikipedia.org/wiki/Indien_ved_Sommer-OL_1928

Læs om de moderne Olympiske Leges baggrund i
'''Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik''' af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.

Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste.

Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lerderne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182. I afsnittet side 27-30 er Indien omtalt.
Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser.
http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html
Læs den fine anmeldelse på  historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm
Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse:
http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&amp;ResultPrPage=5&amp;Kortvisning=False


Få en forklaring om Indien her: Indien er til OL-grin
I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien ved OL i Beijing 2008. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje.
http://avisen.dk/indien-er-til-ol-grin_96535.aspx 
Læs om Abhinav Bindra her:
http://www.abhinavbindra.com/
Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang i Bhopal. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. 
På almen studieforberedelse og Tværfag finder du emnet, tryk og se det her Bhopal.

Inderne satser i stedet på '''Commonwealth Games'''.

Legene blev arrangeret for første gang i 1930 under navnet British Empire Games. Indien deltog for første gang i  1934. De skiftede i 1978 navn til Commonwealth Games og er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwwealth of Nations. Commonwealth Games har mange lighedstræk med De Olympiske Lege; de holdes hvert fjerde år og har en lignende åbningsceremoni. Derudover dyrkes mange af de samme idrætsgrene, men man går særlig op i de konkurrencer, som har lange traditioner i Commonwealth. I 2010 fandt Legene sted i New Delhi, Indien. I 2014 i Glasgow i Skotland Deres motto er Humanity - equality - Destiny. Sammenlign og diskuter forskellen til De Olympiske Leges motto.
Læs her på engelsk om Commonwealth Games:
http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_Games
Specielt om Indien her:
The Republic of India joined the Commonwealth during 1947 on attaining independence and have been to fourteen Commonwealth Games, their first Games being in the second edition in 1934. It is The National Olympic Committee of India that is responsible for organising India's participation in both the Commonwealth Games and Commonwealth Youth Games.
India underpinned its status as an emerging power in world sport with an outstanding 69 medal haul in Manchester in 2002, 50 in Melbourne in 2006 and an incredible 101 medals when they hosted the XIX Commonwealth Games in Delhi between 3rd - 14th October 2010. Of these medals won on home soil, 39 were gold, 26 silver and 36 bronze. The Indian city of Pune hosted the Commonwealth Youth Games in 2008. 
http://www.thecgf.com/countries/intro.asp
(S)  Almen studieforberedelse og Tværfag, idræt, historie, klassiske fag (specielt undervisningsforslag til oldtidskundskab)


'''Oplevelsesøkonomi – forundring – forandring – forvandling''' af Jan Halberg Madsen. Fagbog. Systime 2015. Bog og ibog. 2. udgave. Rigt illustreret. 158 s.

Bogen behandler dominerende teorier og værktøjer i alle led af værdikæden og belyser oplevelsesøkonomiens potentialer og mangfoldighed med eksempler og cases fra forskellige brancher – nationalt og internationalt.
Teorierne behandles ud fra en praksisnær tilgang med cases og eksempler som bl.a. Fårup Sommerland, Disney, Autostadt, Læsø Salt, Astrid Lindgren Verden, Rainforest Café og Britain’s got talent. 
Desuden behandler bogen oplevelsesøkonomiske aspekter ifm. herregårde, sport- og musikevents, gastronomi og lystfiskeri – find selv eksempler fra Indien, fx fra Storbyen Mumbai.
2. udgaven har selvstændige kapitler om autenticitet, oplevelsesrum og events samt et nyt afsnit om oplevelsens psykologiske struktur.

Indholdsoversigt: 1. Introduktion. 2. Oplevelsesøkonomiens grundtrin. 3. Forbrugeren i oplevelsesøkonomien. 4. Design af oplevelser. 5. Autenticitet. 6. Oplevelsesrummet. 7. Events. 8. Konceptudvikling og innovation. Litteraturliste. Stikordsregister s. 156-158.

Udgivelsen henvender sig til alle med interesse for oplevelsesøkonomi. Velegnet til studerende på korte videregående uddannelser (KVU) og kan anvendes på gymnasieniveau.

https://shop.systime.dk/dk/oplevelsesokonomi-2-udgave.html

(S)Almen studieforberedelse under emnet Storbystudium, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag
----

== P ==

'''Indiens Præsidenter'''

Nr.	Præsident	Tiltrådt	Fratrådt	Vicepræsident	Bemærkninger
1	Rajendra Prasad (1884–1963)	26. januar 1950	12. maj 1962	Sarvepalli Radhakrishnan	tidligere frihedskæmper, Indiens første præsident og den hidtil eneste, der har siddet i to perioder
2	Sarvepalli Radhakrishnan (1888–1975)	13. maj 1962	13. maj 1967	Zakir Hussain	fra Sydindien, filosof og forfatter fra Andhra University og Banaras Hindu University
3	Zakir Husain (1897–1969)	13. maj 1967	3. maj 1969	Varahagiri Venkata Giri	rektor fra Aligarh Muslim University, døde i embedet som præsident
–	Varahagiri Venkata Giri (1894–1980)	3. maj 1969	20. juli 1969	–	midlertidigt fungerende præsident, men fratrådte for at deltage i det efterfølgende præsidentvalg
–	Mohammad Hidayatullah (1905–1992)	20. juli 1969	24. august 1969	–	var Chief Justice of India og fungerede som midlertidigt fungerende præsident
4	Varahagiri Venkata Giri (1894–1980)	24. august 1969	24. august 1974	Gopal Swarup Pathak	tidligere vicepræsident og midlertidigt fungerende præsident
5	Fakhruddin Ali Ahmed (1905–1977)	24. august 1974	11. februar 1977	Basappa Danappa Jatti	døde i embedet som præsident
–	Basappa Danappa Jatti (1912–2002)	11. februar 1977	25. juli 1977	–	midlertidigt fungerende præsident og tidligere Chief Minister i Mysore
6	Neelam Sanjiva Reddy - (1913–1996)	25. juli 1977	25. juli 1982	Muhammad Hidayatullah	tidligere Chief Minister i Andhra Pradesh og var kortvarigt formand for Indiens parlament Lok Sabha
7	Giani Zail Singh (1916–1994)	25. juli 1982	25. juli 1987	Ramaswamy Venkataraman	tidligere Chief Minister i Punjab samt generalsekretær for Non-Aligned Movement
8	Ramaswamy Venkataraman (1910–2009)	25. juli 1987	25. juli 1992	Shankar Dayal Sharma	tidligere frihedskæmper og tidligere minister (Congress)
9	Shankar Dayal Sharma (1918–1999)	25. juli 1992	25. juli 1997	Kocheril Raman Narayanan	tidligere Chief Minister i Madhya Pradesh samt guvernør i Andhra Pradesh, Punjab og Maharashtra
10	Kocheril Raman Narayanan (1920–2005)	25. juli 1997	25. juli 2002	Krishan Kant	fra Kerala, doktorgrader i naturvidenskab og jura og første Dalit som præsident
11	A.P.J. Abdul Kalam (1931–2015)	25. juli 2002	25. juli 2007	Krishan Kant
Bhairon Singh Shekhawat	videnskabsmand indenfor rumfart og kernefysik, muslim og ugift
12	Pratibha Patil (1934–)	25. juli 2007	25. juli 2012	Mohammad Hamid Ansari	fra Rajasthan, Indiens første kvindelige præsident
13	Pranab Mukherjee (1935–2020)	25. juli 2012	25. juli 2017	Mohammad Hamid Ansari	tidligere minister under flere regeringer
14	Ram Nath Kovind (1945–)	25. juli 2017	aktuel	Mohammad Hamid Ansari	tidligere guvernør og medlem af højesteret


'''Frhedshelten Sardar Patel'''


The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. 
The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen &amp; Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth.
https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity
Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til  verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer  fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til. Statuen har kostet 2,5 mia. kr.


'''Pakistan og Indien'''


Januar 2020 har '''millionvis af græshopper''' invaderet det vestlige Pakistan fra Iran. De æder træers blade, græs og planter, så skove, landbrug og haver bliver tømt for alt, som lokalbefolkningen skulle leve af.

''Kashmir''

Krigen mellem Pakistan og Indien endte med, at Kashmir blev delt med to tredjedele til Indien og en tredjedel til Pakistan.
Muslimske separatister, hjulpet af Pakistan, har i 40 år ført en lavintens partisankrig i det bjergrigge område for at vriste kontrollen fra Indien, og den indiske troppetilstedeværelse er enorm. Men intet har hidtil kunnet rokke ved status quo, og de fleste af de nu ca. 12 millioner indbyggere i den indisk-administrerede del af Kashmir har levet forholdsvis uantastet i deres ekstremt smukke, men underudviklede land.
Mandag 5. august tog premierminister Narendra Modis regering det drastiske skridt at '''afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre''', dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under  myndighederne i New Delhi. en paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirer at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret. Titusindvis af ekstra styrker blev sendt til området. Kashmirs lokale politikere er sat i husarrest, alle kommunikationsforbindelser er afbrudt. I Indiens oppositionskredse og blandt landets 170 mio. muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyre i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindunationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indiens som en hinduistisk stat. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat og de øvrige diplomater, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere dramatisk. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad er allieret med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skrift kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt. (Weekendavisens leder 9. aug. 2019)


Fredag 1. marts 2019 har Pakistan bragt en tilfangetagen indisk jagerpilot Abhinandan Varthaman til grænsen for at udlevere ham til Indiens militær. Pilotens kampfly blev onsdag skudt ned i luftrummet over Kashmir. Pakistan siger, at piloten bliver udleveret som 'en fredsgestus'. På den indiske side af grænsen er politifolk med turbaner parate til at tage imod piloten,  og et stort antal lokale indbyggere er mødt op med indiske flag for at overvære udleveringen ved '''Wagah-grænseovergangen'''. (AFP).

Ved Wagah-grænseovergangen udfører pakistanske og indiske grænsestyrker den traditionelle '''Hanekamp-ceremoni''', se artikel af Ravinder Naur i Weekendavisen 8. marts 2019, Udland s. 12.


Pakistanske Mullah Maulana Samiul Haq - kendt som '''Talibans far''' - blev dræbt i sit hjem i Rawalpindi ved et knivangreb. Han var kendt for at have uddannet nogle mænd, som ledede og udviklede Taliban i Pakistans flygtningelejre, inden de tog til Afghanistan og overtog kontrollen med landet i 1990erne 8AFP 2. nov. 2018).

Idéen om oprettelse af Pakistan som et separat nationalhjem for muslimerne i Britisk Indien opstod i 1930'erne og blev gennemtvunget af Den Muslimske Liga under Muhammad Ali Jinnahs ledelse ved delingen af Indien i 1947. 
'''Pakistan blev dannet i 1947''', da det sammen med området, der nu er Bangladesh, blev skilt ud fra Britisk Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen, at det skulle være en ren muslimsk stat. 

Delingen førte til nogle af de mest omfattende folkevandringer i nyere tid, da hinduer og sikher flygtede fra Pakistan til Indien, og muslimer den modsatte vej. Det er anslået, at det involverede flere end 10 mio. mennesker, og i kølvandet på delingen fulgte omfattende massakrer på begge sider med op mod 1 mio. dræbte. Alligevel blev mange muslimer i Indien,og mange hinduer blev i Pakistan.

Samme år opstod voldsomme kampe langs grænsen mellem Vestpakistan og Indien samt i Kashmir, der havde muslimsk flertal, men hvis hindufyrste foretrak at slutte sig til Indien. Det resulterede i den første af tre krige mellem de to lande og en deling af Kashmir, som ingen af landene nogensinde har anerkendt. Pakistan og Indien kom igen i krig i 1965 og 1971. Øst-Pakistan løsrev sig i 1971 og dannede efter en blodig borgerkrig, Bangladeshkrigen, den selvstændige stat Bangladesh. Pakistans grænselande er Iran, Afghanistan, Kina og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.

I 1992 hævdede Pakistan at det var langt fremme med udvikling af atomvåben. Spændingen steg yderligere i maj 98, da Indien gennemførte en serie atomprøvesprængninger, hvilket provokerede Pakistan til at gennemføre en tilsvarende serie sprængninger.

Indien hævder desuden, at den Kashmir-baserede pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Taiba har stået bag flere terroraktioner i Indien. Siden 2003 har der imidlertid været reelle fredsforhandlinger i gang mellem ærkerivalerne – optimismen er bl.a. symboliseret ved åbningen i 2005 af en direkte busrute mellem landene.

Siden grundlæggelsen i 1947 har Pakistan været præget af militære og autoritære styrer, som har tilsidesat landets demokratiske forfatning, en vedvarende konfrontation med Indien, radikaliserede muslimer, ukontrollable grænseregioner og senest det tvetydige engagement i konflikten i Afghanistan. 


Mandag den 26. maj 2014 blev Indiens nye premierminister Narendra Modi taget i ed. Pakistans premierminister Nawaz Sharif deltog. Det ses som et forsøg på at genoprette de anstrengte diplomatiske forbindelser mellem arvefjenderne (AFP).


19. dec. 2014 en pakistansk domstol har afgjort at den angivelige bagmand til terrorangrebet i Mumbai i 2008 kan slippes ud i friheden. '''Lederen af Lashkar-e-Taiba, Zaki-ur Rehman Lakhvi''' kan løslades mod en kaution på 5.000 dollars. Hans advokat Abbasi siger, at summen vil blive betalt. Afgørelsen kom den 17. dec. 2014 to dage efter en Taleban massakre i den pakistanske by Peshawar, hvor 148 mennesker – mest elever - blev dræbt på en skole.


Indiens grænseløse jernbane '''Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km''' og tilbage normalt kun onsdag og søndag. The word Samjhauta means &quot;agreement&quot;, &quot;accord&quot; and &quot;compromise&quot; in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari i Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres, og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. Derfra så videre til Lahore, der er Pakistans anden største by. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.


'''Andre steder, andre drømme''' af Daniyal Mueenuddin. Forlaget Klim 2013.  270 s.

De otte indbyrdes forbundne fortællinger i 'Andre steder, andre drømme' bevæger sig fra de luksuriøse paladser i Pakistans byer til provinsens forarmede landsbyer, idet liv og skæbner i en rig godsejers familie og tjenerstab sammenvæves til et portræt af et feudalt samfund i opbrud.

Gennem stærkt sansede portrætter af disse mennesker formår Daniyal Mueenuddin at skildre livet i et samfund, der vil være både fremmedartet og ukendt for de fleste danske læsere.

'Andre steder, andre drømme' blev tildelt 'Commonwealth Writer’s Prize' 2010 for bedste skønlitterære debutbog. Hans fortællinger har været trykt i bl.a. the New Yorker udvalgt af Salman Rushdie.

'''Indhold'''

Elektrikeren Nawabdin s. 9-26, Saleema s. 27-61, Skaffedyret s. 62-100, Historien om en brændende pige s. 101-116. Andre steder s. 117-150, Vor Frue s. 151-179, Lily s. 180-240, En forkælet mand s. 241-270.

http://klim.dk/bog/Andre_steder_andre_droemme.htm

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


'''Verdens farligste land? - Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme
og demokrati''' af Jochen Hippler. Forlaget Ellekær 2013. 279 s.

Lige siden statsdannelsen i 1947 har Pakistan været et problematisk land. Den politiske og religiøst inspirerede vold er markant i Pakistan. Tidligere ministerpræsident Benazir Bhutto, der blev myrdet under valgkampen i 2007, er det mest prominente offer for volden i Pakistan i de seneste år, men der er mange forskellige konfrontationer i Pakistan, som finder deres udløsning i vold.

Pakistan kan ligne en failed state – en mislykket stat med atomvåben vel at mærke. Men er Pakistan ”verdens farligste land”? Det er det spørgsmål, den tyske Pakistan-kender Jochen Hippler har sat sig for at besvare i denne bog, der omfatter områdets historie tilbage til de ældste civilisationer, landets befolkning og dets økonomi samt de mangeartede problemer, der truer Pakistans demokratiske udvikling. 
 
'''Indhold:'''

Pakistan i krise s. 9
 
'''Historien – fra Indus-civilisationen til i dag s. 21- 114''' ( Den førislamiske tid s. 22, Muslimsk herredømme i Indien s. 32, Britisk koloniherredømme s. 43, Pakistan – fra grundlæggelsen i 1947 til i dag s. 50, Teorien om ”to nationer” s. 50, Grundlæggelsesfasen 1947 til 1958 s. 55,
Sekulært militærherredømme 1958 til 1971 s. 60,  Zulfikar Ali Bhuttos regeringstid 1971 til 1977 s. 67,  Zia ul-Haqs islamistiske militærdiktatur1977 til 1988 s. 71, Spinkelt demokrati 1988 til 1999 s. 79,
Nyt militærherredømme 1999 til 2008 s. 91,  Valget i 2008 og overgangen til demokrati s. 106).

'''Landet – Pakistans samfund og dets regioner s. 115-166''' ( Økonomi og samfund s. 115, Økonomi s. 116, Social struktur s. 121,  Urbanisering s. 125, Etnisk og sproglig mangfoldighed s. 128, Religion: konfessioner, retninger og anskuelsesmåder s. 131, Menneskerettigheder og kvindens stilling  s. 138, Provinser og regioner s. 144,  Punjab s. 144, Sindh s. 148, Megabyen Karachi s. 150, Baluchistan s. 	152,  Nordvestprovinsen s. 155,  Stammeområderne s. 158,  Den nordlige del s. 160).

'''Krisen – militærherredømme, vold og islam s. 167- 250''' (Pakistans militær: middel til krigsførelse og samfundsmæssigt magtcentrum s. 168, Det strategiske miljø s. 168, Stridskræfternes størrelse og udrustning  s. 171, Krigene  s. 173, Den pakistanske hær som samfundsmæssig institution s. 	180, Militæret som politisk magtfaktor  s. 187, Vold, borgerkrige og terrorisme s. 197, Konfessionelle konflikter  s. 199, Latent borgerkrig i Karachi  s. 200, Opstand i Baluchistan s. 203, Borgerkrig i Nordvestprovinsen s. 206, Selvmordsattentater s. 215, Virkningen af de lokale konflikter på det samlede Pakistan s. 217, Islam, ekstremisme og sekulær politik  s. 221, Religiøse partier mellem religion og politik: JUI og JI s. 221, Religiøs ekstremisme, vold og terrorisme s. 231, Sekulær politik og instrumentalisering af religionen s. 240, ”Religiøs” politik og sekulære kræfter  s. 241).

'''Pakistan efter 2008 (aktualisering til den danske udgave) s. 251-269''' (Valget i maj 2013 s. 265).

Oversætters efterord s. 269,  Appendiks s. 275, Noter s. 277, Illustrationsfortegnelse s. 278, Forkortelsesliste s. 279

http://www.ellekar.dk/Bog_17.html

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


'''Penge - Rupee'''

10. nov. 2016 '''Uro over skrotning af pengesedler''' i følge BBC. Indiens finansminister, Arun Jaitley, har udløst chock i dele af Indien, fordi han pludselig har meddelt, at Indien nu skrotter de gamle pengesedler med værdierne 500 og 1000 rupee. Fra midnat tirsdag den 15. nov. er de ikke længere gangbar mønt. Det har medført, at indere står i lange køer for at veksle deres pengesedler De har en frist på 50 dage. Finansministeren siger, at formålet er at slå ned på korruption og store pengebeholdninger, som skattevæsenet ikke kender til. Videre siger Arun jaitley, at nye sedler med en værdi på 500 og 2000 rupee sendes i omløb inden for 'tre til fire uger'.


'''Politiske Partier'''


'''Bharatiya Janata Party (BJP)'''

Bharatiya Janata Party (BJP) er et politisk parti i Indien. Navnet betyder Indiens folkeparti. Partiet blev stiftet i 1980 og var i 2015 det andet største parti i indisk politik, ved siden af Kongrespartiet. BJP er Hindutva, en hindunationalistisk retning, og ligger til højre for centrum i indisk politik. 


Torsdag 27. februar 2020: Mindst 20 har mistet livet og 189 personer er blevet kvæstet, da tusindvis af tilhængere og modstandere af '''lov om statsborgerskab'''. Den vil gøre det nemmere for ikkemuslimer fra muslimske nabolande at opnå statsborgerskab i Indien. Landet med over en milliard indbyggere har et muslimsk mindretal på 180 millioner. Premierminister Narendra Modi bliver beskyldt for at ville gøre Indien til en hindunation, hvor landets muslimer bliver marginaliseret. Loven bliver også kritiseret for at være i strid med Indiens forfatning, som stiller alle lige uanset deres religion. Modis nationalistiske parti, BHaratiya Janata, har sagt, at loven ikke vil påvirke indiske statsborgere, hverken hinduer eller muslimer. De voldsomme sammenstød fandt sted i et overvejende muslimsk område i den nordøstlige del af New Delhi, hvor politiet brugte tåregas og røggranater mod demonstranter, der kastede med sten mod politiets styrker. Demonstrationerne faldt sammen med, at USA's præsident Donald Trump og hans hustru ankom til New Delhi mandag aften på et to-dages besøg. (Jan Lund og Reuters i JP 26.27.28. februar 2020, afsnit International).


Narendra Modi og hans hindunationalistiske parti, BJP, har vundet det indiske valg 23. maj 2019. Oppositionsleder Rahul Gandhi har for kort tid siden erkendt sit nederlag. Det skriver AFP og BBC.
Dermed har premierministeren kurs mod endnu fem år ved magten. 2014 vandt Modi også.


'''Kongrespartiet'''

'''Sonia Gandhi gør comeback som partileder'''.  Ledelseskrisen i Indiens store gamle friheds- og regeringsparti, Kongrespartiet, er i hårdknude 2019. Der er stadig ikke fundet alternativer til Gandhi-familien. Sonias søn Rahul Gandhi trak sig som leder, da han tabte familiens gamle valgkreds i delstaten Uttar Pradesh, men fik dog et sæde i parlamentet via en kreds i delstaten Kerala.  I stedet forsøgte nogle partimedlemmer sig med datteren Priyanka Gandhi Vadra. Men hun har i mange år afslået at stå frem som frontfigur. Krisen forstærkes på et kritisk tidspunkt. Modi har kvalificeret flertal i Underhuset og via politisk manøvrering i Overhuset fik han gennemtrumfet en kontroversiel lovgivning, der ophøjer det internationalt omstridte indisk kontrollerede Kashmir-område til Den Indiske Unions Territorium. (artikel af Jan Lund Fredag 23. august 2019 i JP International  s. 13).


21.dec. 2017 Rahul Gandhi er nu præsident for partiet.

'''Rahul kæmper for Gandhi-dynastiet''' [Motilal Nehru (1861-1931) leder af uafhængighedsbevægelsen. Jawaharlal Nehru (1889-1964), søn af Motilal Nehru, Indiens første premierminister. Indira Gandhi (1917-1984) datter af Jawaharlal Nehru, Indiens første kvindelige premierminister. Rajiv Gandhi (1944-1991) Indira Gandhis ældste søn, premierminister efter Indiras død. Sonia Gandhi (1946) enke efter Rajiv Gandhi og leder af Kongrespartiet siden 1998. Rahul Gandhi (1970) søn af Rajiv og Sonia Gandhi, vicepræsident i Kongrespartiet].

Rahul er i valgkamp på den indiske premierminister Modis hjemmebane i den store østlige delstat Gujarat. BJP sidder tungt på magten, men Kongrespartiet vurderer, at der eksisterer en understrøm af utilfredshed med Modi-administrationen, som partiet kan udnytte ved at bringe Rahul ind i valgkampen som kampagneleder og partiets ansigt udadtil. (Læs hele Jan Lunds artikel i JylPost 12. nov. 2017 under International).

'''Sonia Gandhi''' (1946) enke efter Rajiv Gandhi og leder af Kongrespartiet siden 1998. Times of India meddeler at den længst siddende formand for det store, gamle parti har trukket sig tilbage og videregiver opgaven til sin søn Rahul Gandhi (1970). Hun tog over i 1998, en modstræbende og uerfaren politiker, som tilsyneladende var lige så uegnet til at håndtere det enorme, uregerlige parti, som hun var til at tale hindi. Men Sonia Gandhi har med disciplin og beslutsomhed mestret såvel sproget som det politiske.  Efter næsten to  årtier i spidsen overgiver hun Rahul et parti, som i alvorlig grad er frataget magt, men også en historie, som viser, at situationen kan vende. 


Kongrespartiet - se oppe under K
----

== Q ==
----

== R ==


'''Raketter'''

5. nov. 2013 sendte Indien en rumsonde til planeten Mars. Det vil tage 300 dage at nå derop.


19. april 2012 Indien prøveskyder raket, der kan nå Kina og Europa, læs mere og se video her på DR.dk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/04/19/061728.htm 


'''Rejser'''

TV DR 2 25. nov. 2019 Kl. 17.40-18.25: '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (1:3) Engelsk rejseserie. Tirsdag 26. nov. Kl. 15.55-16.40 (G), Kl. 16.40-17.30 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (2:3) Onsdag 27. nov. Kl. 15.50-16.40 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (2:3 G), Kl. 16.40-17.35 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (3:3), Torsdag 28. nov. kl. 15.50-16-35 '''Joanna Lumleys rejse i Indien''' (3:3 G).


'''Religion'''


'''Kvindemur''' Indiske kvinder i Kerala knytter hænderne i en 640 km. lang kvindemur i protest mod diskrimination. Protesten 1. januar 2019 blev igangsat, efter at en gruppe konservative demonstranter havde blokeret adgangen for kvinder i den fødedygtige alder til Sabarimalatemplet, et af verdens største pilgrimsteder for hinduer. I efteråret 2018 afgjorde Indiens Højesteret ellers, at alle, uanset køn, skal have adgangi templet. (Amnesty research 2019, s. 9).


'''Grundbogen til Religion C''' af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave. Systime 2012. Illustreret, kapitlerne har tekster, faktabokse og øvelser. 290 s.

Se især kp. 4 Islam 89-118, kp. 5 Hinduisme 119-142, kp. 6 Buddhisme 143-172, kp. 9 Verdensreligioner 217-228, kp. 10 Ateisme 229-244, kp. 11 Teori, metode og analyse 245-260, kp. 12 Værktøjskasse 261-278. Indeks 285-290.
http://www.systime.dk/grundbogen-til-religion-c-3.html


'''Gyldendals Religionshistorie - ritualer, mytologi, ikonografi''' af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.). Gyldendal 2011. Illustreret. 763 s.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer - ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform.   GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave. GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien. 

Af særlig interesse for Indien:
Teosofisk samfund s. 320-326,  Islam s. 329-383, Vedisk religion s. 385-403, Hinduisme s. 404-450, Jainisme s. 451-462, Sikhisme s. 463-474, Buddhisme s. 475-514. Stikord s. 745-759:
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/religion-filosofi/9788702047943/gyldendals-religionshistorie 
Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten &quot;Fra Odin til Scientology&quot; 25. okt. 2011 af Asker Hedegaaard Boye. 


'''Religion og kultur – en grundbog''', 3. udgave af Esben Andreasen, Lise Debel Christensen, Hanne Følner, Armin Geertz, Allan Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen Podemann Sørensen. Systime 2010 bog, 2011 ebog. Fint illustreret. 298 s.

Bogen er en introduktion til verdens religioner og til deres praksis i de kulturer, hvor de findes. Den er skrevet af erfarne formidlere inden for religionsfagene. Bogens grundholdning er den, at der er en nøje sammenhæng mellem religion og kultur, og at gode religionsstudier kræver, at man anskuer religionerne både 'udefra' og 'indefra'. Bogen kan anvendes sammen med de tidligere udgaver, dog er kapitlet om religionsfagets metoder helt omredigeret/omskrevet. Den alfabetiske opslagsdel, som indeholder korte ordforklaringer, gør bogen til en nyttig håndbog for enhver, som beskæftiger sig med religionsstudier, selvom bogen er målrettet religion i gymnasiet og på hf.

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Religionshistoriske grundbegreber 7- 30. Kp. 2 Oversigt over verdens religioner 31-38. Kp. 3 Hinduismen 39-58. Kp. 4 Buddhismen 59-76. Kp. 5 Kinas religioner 77-100. Kp. 6 Japans religioner 101-118. Kp. 7 Jødedommen 119-142. Kp. 8 Kristendommen 143-172. Kp. 9 Islam 173-192. Kp. 10 De oprindelige folk – naturfolk eller kulturfolk 193-212. Kp. 11 New Age 213-234. Kp. 12 Religion og etik efter ’Guds død’ 235-262. Kp. 13 Religionsfagets metoder 263-281. Kp. 12 Illustrationsliste 282. Ordforklaringer og indeks 283-298.
http://www.systime.dk/religion-og-kultur-en-grundbog.html
Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her:
http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-734
(S) religion og samfundsfag


'''Religion - I psyke og samfund''' af Olav Hammer og Jesper Sørensen.  Serien Univers 10.  Aarhus Universitetsforlag 2010.  Med detaljeret register227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.
Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I.	Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

II.	Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).

III.	Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV.	Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213 

V.	Videre læsning s. 215-218.

VI.	Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Indien: Ashoka, Buddha, Buddhisme, Ganesha, Hinduisme ISKCON, Kaste, Krishna, Purusha, Reinkarnation, Rigveda, Transcendental Meditation og Vishnu).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse &quot;...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv.&quot;

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

Se biologi, filosofi, psykologi og religion


'''Religion: Teori – Fænomenologi – Metode. Grundbog til Religion B''' af Dorte Thelander Motzfeldt. Systime 2010. Bog og fra 2011 også iBog. Mange illustrationer. 170 s.

Denne grundbog anviser metoder, der kan bruges direkte i undervisningen. Den kobler teori og metode, ikke mindst i kraft af de fine opgaver i bogen, der kan anvendes i faget på alle niveauer.

Bogen indeholder kp. 1: Religion og religionsfagets teori s. 11-31, kp. 2: Ritualer s. 33-53, kp. 3: Myter s. 55-72, kp. 4: Magi s. 71-83, kp. 5: Mystik s. 85-105, kp. 6: Hellige Steder s. 107-123, kp. 7: Hermeneutisk metode s. 125-135, kp. 8: Sociologisk Metode s. 137- 155, kp. 9: Projektrapporten s. 157-165. Litteraturliste s. 166-167, Billedliste s. 168, Stikordsregister s. 169-170.
Særlig relevant for Indien er opgaver om buddhisme, hinduisme og islam.
http://www.systime.dk/religion-teori-faenomenologi-metode-grundbog-til-religion-b-8.html


'''Religionsportalen 2011''' (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster,  310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. 

Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse:
Hvad er religion?
Teorier
Metoder
Analyse af religionsfagligt materiale
Verdensreligioner
Civilreligion
Erhvervsliv og religion
Etik
Globalisering
New Age
Pilgrimsrejse
Religionskritik
Tro og viden
Biografisk oversigt
Ordforklaringer
Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læse om og arbejde med: 
Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder.
Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder.
Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder.
Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen
(S) erhvervsøkonomi, filosofi og religion


'''Kashmir'''

Mandag 12. august lukkede Modi Kashmirs hovedstad, så muslimer ikke kan komme der ind i forbindelse med EID-festen.

Mandag 5. august tog premierminister Narendra Modis regering det drastiske skridt at '''afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre''', dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under  myndighederne i New Delhi. en paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirer at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret. Titusindvis af ekstra styrker blev sendt til området. Kashmirs lokale politikere er sat i husarrest, alle kommunikationsforbindelser er afbrudt. I Indiens oppositionskredse og blandt landets 170 mio. muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyre i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindunationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indiens som en hinduistisk stat. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat og de øvrige diplomater, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere dramatisk. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad er allieret med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skrift kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt. (Weekendavisens leder 9. aug. 2019)


'''Rohingya er et etnisk muslimsk folkeslag''', der i århundreder har levet i grænselandet mellem Myanmar/Burma, Bangladesh og Indien. i lys lue brød en krise ud i august 2017 i den nordlige del af Myanmar. Der lever i forvejen cirka en million i Bangladesh og betydeligt mindre i Pakistan og Indien. Indien har besluttet at deportere omkring 50.000 fra den nordøstlige delstat Assam, men har hidtil ikke magtet at gennemføre beslutningen.  (Artikel i JP mandag 2. juli 2018, s. 11 International, Militærfolk bag rohingyaovergreb …).
Migranter
Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).


'''RAMADAN'''
Start- og sluttider for faste
Fasten i Islam følger dagens rytme. Den starter ved daggry og slutter ved solnedgang. Fasten følger dermed to af de fem daglige obligatoriske bønner for en muslim.
Når starttidspunktet for morgenbønnen (”fajr”) sætter ind, f. eks. kl. 04:02, starter fasten, og når starttidspunktet for aftenbønnen (”maghrib”) indtræder, f.eks. kl. 20:33, slutter fasten. Man må ikke, uden grund, gøre sin faste længere eller kortere. '''In-sha-Allah-kulturen.'''
I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Disse datoer kan dog variere 1-2 dage lande og grupper imellem. På grund af covid-19 er samlingen af muslimer til fare for at alle deltagerne bliver smittede.


'''Romaer (sigøjnere) i Indien og Europa'''

Fenger-Grøndahl, Malene: '''Romaer - Europas største etniske mindretal'''. Turbine Forlaget 2012. Illustreret, På forlagets hjemmeside for bogen  er der lærervejledning og et arbejdshefte på 27 sider til bogen og dens kapitler. Beregnet til 7-10. klasse. 80 s.
Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er? Europas største mindretal på 10-12 millioner.
Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes oprindelse i Indien, deres historie, kultur og levevilkår. 

Indhold: 1. Dosta - nok! S 7-10, 2. Et europæisk folk med indisk oprindelse 11-16, 3. Slaveri, klapjagter og koncentrationslejre 17-24, 4. Skyd sigøjnere! 25-30, 5. Sigøjnere og romaer - fiktion og fakta 331-36, 6.Hønsetyve og narkobaroner - forbryderne kommer! 37-42, 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov 43-50, 8. Helgenfest eller speed dating? 51-56, 9. Den, der lever skjult … romaer i Danmark 57-62, 10. Fremtidens europæere? 63-68, 11. Romaernes rettigheder skal sikres 69-73, 12. Vil du vide mere? 74-75. Stikord 76-79.
Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer. 

Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen &quot;Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa&quot; (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008). 
Interview med forfatteren kan arrangeres via forlaget v. Jesper Tolstrup: jesper@turbine.dk eller direkte hos forfatteren på tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/undervisning/undervisning/romaer-europas-stoerste-etniske-mindretal/
Se undervisningsforslag
----

== S ==

'''Satellit'''


22. juli 2019 Sendte Indien en raket Chandrayån-2 på vej til månen. '''Raketten flyver nu rundt om månen''' og forhåbentlig lander den i den sydlige del, som planlagt 7. september 2019. Få sekunder før det indiske ubemandede modul landingsfartøj Vikram skulle være landet på Månen, mistede de indiske videnskabsfolk kontakten til det. 'Der er både op- og nedture i livet. Hvad I har opnået, er ikke nogen lille bedrift', sagde premierminister Narendra modi, da han lørdag 7. september var på besøg hos den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (ISRO). (Ritzau/Reuters). Mandag 9. sept. 2019. ’Vikram’ er blevet fundet på Månens sydpol søndag 8. sept., det oplyser bestyrelsesformand hos ISRO Kailasavadivoo Sivan, men det er ikke lykkedes at få kontakt med fartøjet. (Ritzau)


'''Stolte indere har skudt en satellit i kredsløb i Rummet ned.''' Indiens regerings premierminister Narendra Modi oplyser at denne begivenhed beviser, at Indien er en supermagt i Rummet. I en tale til nationen, få uger før det indiske valg begynder, sagde Modi, at Indien har sluttet sig til USA, Rusland og Kina ved at udføre denne bedrift. en raket blev onsdag affyret fra testcentret Odisha i det østlige Indien. Den ramte og nedskød en satellit i kredsløb 300 kilometer over Jorden. Et stolt øjeblik for Indien, sagde Modi. (AFP, citat i JP International s. 10, torsdag 28. marts 2019).


'''Seksualitet'''


TV DR2 tirsdag 23 juni 2020 kl. 00.15-01.15: '''Kærlighed og sex i Indien''' - Fransk dokumentar fra 2019. Kamasutra og Bollywood-romantik. Indien er et land splittet mellem overseksualisering og undertrykkelse, hvor det at tale om sex og kysse på gaden betragtes som uanstændig opførsel. Men hvad er grunden til denne kløft i den indiske seksualkultur?


''Forbud mod homosex er blevet ophævet'' 

Indiens øverste domstol har afskaffet en 157 år gammel lov, der stammer fra kolonitiden og gav op til 10 års fængsel for 'kødelig omgang mod naturens orden', som det hedder i lovteksten. De fem dommere i Indiens Højesteret var enige om at annullere loven. 'Ethvert gensidigt seksuelt forhold mellem to voksne, der selv er gået med til det - homoseksuelle, heteroseksuelle eller lesbiske - kan ikke siges at være forfatningsstridigt', sagde chefdommer Dipak Misra. (Ritzau6. sept. 2018).


TV DR 3 Mandag 15. juli 2019 kl. 15.35-16.20 '''Gaycation: Indien.'''


Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


Om homoseksualitet '''Den forbandede kærlighed''' af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007.
http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1 


'''Sikhisme'''

Du kan få en introduktion på dansk til sikhisme på Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen:
http://www.relguide.sdu.dk/sikhisme.html


Sikher, antal. Få en oversigt over sikher i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_602.html#3638


Sikhismes hjemmeside meget omfattende med introduktion, helligdage, filosofi, skrifter og ordliste:
http://www.sikhs.org/topics.htm
TV DR2 Tirsdag 29. sept. 2020 kl. 17.50-18.30: '''Sikh i USA''' Amerikansk dok.-serie.

Indiens grænseløse jernbane Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km og tilbage normalt kun et tog onsdag og søndag.  The word Samjhauta means &quot;agreement&quot;, &quot;accord&quot; and &quot;compromise&quot; in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari I Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres, og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.

Sikhismens oprindelse ligger i lærdommen fra '''Guru Nanak''' (f. 1469 i Nankana Sahib i Pakistan) og hans efterfølgere. Nanak var modstander af mange af sin tids religiøse skikke og overbevisninger. Essensen i Sikh-lærdom blev af Nanak opsummeret: &quot;Realisering af Sandhed er højere end alt andet. Stadig højere er sandfærdig levevis&quot;. '''Sikhismen tror på lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination på basis af kaste, tro og køn.''' Sikhismen tillægger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opnå frelse, men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsørger .
Sikhismen er en monoteistisk religion. I sikhismen er Gud – kaldet Vāhigurū — formløs, tidløs og usynlig : niraṅkār, akāl og alakh. Begyndelsen af den første udarbejdelse af sikh-skrifter er tallet &quot;1&quot;, som betegner at Gud er universel . Det erklærer at Gud er allestedsnærværende og uendelig, og betegnes af begrebet ēk ōaṅkār. Sikher tror på at før skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam (vilje eller ordre). Da Gud ville det blev hele kosmos skabt. Fra disse begyndelser nærede Gud &quot;fristelsen og tilknytningen&quot; til māyā, eller den menneskelige opfattelse af virkelighed.Mens en fuld forståelse af Gud ikke kan opnås af mennesker, beskrev Nanak Gud som ikke fuldstændig ukendelig. Gud er allestedsnærværende (sarav viāpak) i alle skabelser og kan ses overalt af de vækkede. Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes &quot;indre øje&quot;, eller &quot;hjerte&quot;: tilhængere skal meditere for at komme fremad mod oplysning. Guru Nanak Dev lagde fokus på åbenbaring gennem meditation, da dens strenge anvendelse tillader tilstedeværelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker. Gud har intet køn i sikhismen, selv om oversættelser fejlagtigt præsenterer en Gud af hankøn.
Harimandir Sahib, kaldet det Gyldne Tempel, i Amritsar i Punjab er en helligdom for sikher. Templet blev bygget af Guru Arjun i 1604, og i 1802 lod Ranjit Singh taget beklæde med forgyldte kobberplader. 
Der findes ca. 30 millioner sikher i hele verden i 2018.

https://da.wikipedia.org/wiki/Sikhisme


'''Skilsmisse'''
Indiens højesteret har 22. august 2017 forbudt en omstridt praksis, hvor muslimske mænd på få sekunder kan blive skilt ved tre gange at udtale det arabiske ord ''talaq'', der betyder skilsmisse. I sin afgørelse siger domstolen:''Det er en tradition, som er forfatningsstridig og uislamisk''. Afgørelsen er truffet af et panel af fem dommere, der repræsenterer Indiens største dtrosretninger: hinduisme, kristendom, islam, sikhisme og zoroastrianisme. Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet: Er proceduren ''tredobbelt talaq'' en grundlæggende praksis i islam? Dommerne siger, at det er alt for vilkårligt eller tilfældigt at tillade en mand at ''ødelægge et ægteskab ud fra nogle luner''. (AFP oplysning bragt i JyllandsPosten International s. 14 den 23. august 2017).


'''De forsvundne Shiva-pagoder'''

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks.
Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).  


'''En strøm af ord''' af James A. Levine. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s.

James A. Levine er professor i medicin og anerkendt for sine videnskabelige studier. I samarbejde med FN har han fokuseret på forholdene for kvinder og børn i 3. verdens lande, og i den forbindelse rejste han til Indien, hvor han mødte en ung prostitueret pige, som inspirerede ham til at skrive En strøm af ord, der er hans debutroman. I bogen fortæller 15-årige Batuk Hostorine (i 2004) om sit liv; hvordan hun af familien blev solgt som prostitueret, da hun var 9 år gammel.

Kort indholdsoversigt:  Den blå notesbog s. 7-61/99. Riskornet s. 62-99 Her slutter den blå notesbog. Nummererede ark brevpapir fra Royal Imperial Hotel i Mumbai s. 100-164. Almindeligt hvidt papir s. 165-177. Den sølvøjede Leopard s. 178-186. Det følgende er teksten fra tre papirark, der var foldet sammen og lagt ind i den blå notesbog (2004) s. 187-190.
Alle underafsnit kan ses her, tryk på undervisningsforslag under emnet seksualitet
http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/En_stroem_af_ord(9788756791533).aspx
Læs kort mere her:
http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=113
Læs anmeldelse fra Politiken her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE712769/brutal-fortaelling-fra-bombays-slum/
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai, dansk og psykologi


'''KAMA SUTRA''' af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger.  Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen -  og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt:
1.	afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25).
2.	afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47).
3.	afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67).
4.	afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83).
5.	 afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109).
6.	afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127).
7.	afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: 
WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og
Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet
Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker,
mens Morgenthaler instruerer spillefilm.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


'''Voldtægter''' 

Statistikker viser, at der i Indien finder en voldtægt sted hver 20. minut. 

I de seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien.
Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien de seneste år.
 
23. jan 2014: Indisk politi har torsdag anholdt mindst 12 mænd i en angivelig gruppevoldtægt i det østlige Indien. Ifølge politiet skete gruppevoldtægten efter ordre fra lokalrådet i kvindens landsby, der består af byens ældre. Kvinden på 20 år blev udsat for det seksuelle overfald i mandags i Birbham-distriktet, der ligger i delstaten Vestbengalen. Ifølge politiet havde kvinden et forhold til en mand fra et andet lokalsamfund. Kvinden og hendes ven blev bundet fast til to træer og idømt hver en bøde på 25.000 rupier (cirka 2200 danske kroner, red.) for affæren, siger vicepolitikommissær Prasanta Chowdhury. Kvinden, der nu er indlagt på hospitalet, siger til journalister, at hendes familie ikke var i stand til at betale en bøde på, hvad der svarer til omkring 2200 danske kroner. Ud over de 12 mænd er lederen af landsbyens lokalråd blevet anholdt.
 
Fredag 10. januar bliver en 18-årig  tysk kvinde, frivillig NGO-hjælper,   overfaldet og voldtaget af en mand samme sovekupe i West Coast Express toget fra Mangalore til Chennai i det sydlige Indien. Hun frygtede for sit liv, turde ikke skrige og kalde på hjælp. Mandag den 13. jan. meldte hun ledsaget af en ledende embedsmand fra Jernbanepolitiet overfaldet.   Ved en konfrontation hos politiet identificerede hun manden. Manden blev straks anholdt, han er løsarbejder fra forbundsstaten Bihar.

Tirsdag den 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for trusler, tyveri og  gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. Efter at have besøgt et af byens museer var kvinden faret vild på vej hjem til sit hotel i et populært backpacker-område, og hun henvendte sig til gruppen af mænd i nærheden af New Delhi Railway Station. Kvinden ønskede ikke læggeundersøgelse i Indien, men blev straks fløjet til København. De seks er anholdt.  Der er tale om otte hjemløse, der holdt til ved banegården. Voldtægten af den danske turist gik verdenspressen rundt.
Læs mere her: http://politiken.dk/udland/ECE2182351/dansk-kvinde-har-vaeret-udsat-for-gruppevoldtaegt-i-indien/

Mandag 16. april Højesteret i Indien fastholder en dom på fængsel på livstid til 5 mænd, der i 2014 voldtog en dansk kvinde. Den dengang 51-årige kvinde har fortalt, at hun på dagen for overgrebet for vild på vej mod sit hotel i den centrale del af New Delhi. Da hun spurgte en  mand om vej, førte han hende til en lille havetæt ved en togstation, hvor forbrydelsen fandt sted. (Ritzau).

2. januar 2014 Indisk 16-årige pige brændt ihjel efter gruppevoldtægter i Kolkata/Calcutta i Vest-Bengalen. I følge politiet blev der sat ild til hende 23 dec. da hun var alene hjemme, og på sygehuset døde hun den 1. januar. Branden blev stiftet af to bekendte af dem, der havde begået voldtægt på hende den 26. oktober. Voldtægten skete i nærheden af, hvor hun boede i Madhyagram. Da hun havde meldt det til politiet, blev hun på ny overfaldet og seksuelt misbrugt.


'''På Kvindernes Internationale Kampdag Søndag d. 8. marts kl. 22.10 viste DR TV 1 Indiens døtre, en times dokumentarfilm''' om voldtægt i Indien - filmen er selvfølgelig forbudt at vise i Indien. Dokumentaren er produceret af Mette Heide og instrueret af Leslee Udwin.

'''Massevoldtægten der rystede verden'''

Dokumentaren 'Indiens døtre' er historien om massevoldtægt og drab på den 23-årige medicinstuderende Jyoti Singh i Delhi i 2012. Historien igangsatte store protester og en debat om kvinderettigheder, som ikke før var blevet diskuteret i den indiske offentlighed. Indien er et af de lande i verden, hvor flest kvinder bliver voldtaget. Før i tiden holdte forældre sådanne overgreb skjult, fordi de var bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis historien kom offentligt frem. Men med Jyoti Singhs død er voldtægt ikke længere kun et skamfuldt anliggende for kvinder. Det er også blevet et politisk emne.
23-årige Jyoti Singh var på vej hjem i bus en tidlig aften efter et biografbesøg med en ven. De overfaldes af seks mænd bevæbnet med jernstænger. Jyoti massevoldtages og maltrakteres for til sidst at blive smidt nøgen på gaden. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. For første gang i en dokumentarfilm fortæller Jyotis forældre og en af voldtægtsmændene om, hvad der skete, og hvorfor disse brutale voldtægter finder sted i Indien.

28 timers interview med dødsdømt voldtægtsmand

Dokumentaren viser uddrag fra i alt 28 timers dybdegående interview med en af de dødsdømte voldtægtsmænd, Mukesh Singh. Han indrømmer at have kørt bussen under voldtægten, men nægter sig skyldig i selve agten. Dokumentaren går tæt på de værdier og det verdenssyn, han repræsenterer. Dokumentaren, som er samproduktion med BBC, vises samme dag i England, Indien, Sverige, Schweiz, Norge og Canada.

Udvalgte citater fra 'Indiens døtre':

ML Sharma, forsvarsadvokat: &quot;I vores kultur er der ikke plads til en kvinde.&quot; 

Mukesh Singh, voldtægtsmand: &quot;En pige er langt mere ansvarlig for en voldtægt, end en dreng.&quot;

Leslee Udwin, instruktør, om at interviewe Mukesh Singh: &quot;De frygtindgydende detaljer om voldtægten gjorde, at jeg forventede monstre. Men overraskende nok kunne virkeligheden ikke være længere fra min formodning. De var almindelige, tilsyneladende normale og ikke bemærkelsesværdige mænd men med rigide og tillærte holdninger om kvinder… samfundet er ansvarlig for disse mænd og deres handlinger.&quot;

Far til Jyoti: &quot;Jyoti er blevet et symbol. Hendes død har tændt en fakkel, som kaster lys - ikke kun over det her land, men over hele verden. Men på samme tid har hun rejst spørgsmålet: Hvilken betydning har 'en kvinde'? Hvordan ser samfundet på hende?&quot;
 
Leslee Udwin, der har instrueret dokumentarfilmen ’Indiens døtre’, er blevet bedt om at forlade Indien og sidder nu i Delhi og venter på et fly onsdag den 4. marts 2015. Filmen er blevet forbudt at vise i Indien, fordi dokumentarfilmen kan lede til uro i landet. Ifølge Reuters siger det indiske politi, at en af gerningsmændene kommer med bemærkninger, der er nedladende over for kvinder, hvilket kan skabe et ramaskrig i befolkningen.

Det danske produktionsselskab Plus Pictures har været med til at lave dokumentaren, og co-producer Mette Heide fortæller, at situationen i Indien ikke vil få nogen betydning for visningen af filmen i andre lande. Mette Heide fortæller, at fængslet, hvor interviewet med gerningsmanden har fundet sted, har godkendt interviewet, og at myndighederne efterfølgende har haft materialet til gennemsyn. Derfor kalder hun situationen for beklagelig.

Hun mener, at der nu er gået politik i sagen, og at de indiske myndigheders håndtering ikke kun handler om at undgå uro i Indien, men også om at fjerne fokus fra et mere udpræget og rystende kvindesyn i det indiske samfund. Sagen er politisk. Filmen giver et rystende indblik i indernes holdning til kvinder. Det er ikke kun voldtægtsmanden, men også to forsvarsadvokater, der giver udtryk for, at kvinder ikke er noget værd, siger hun.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/02/27/092747.htm


'''Sagen fra 2012, der gjorde indiske kvinder oprørte''':

16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Hun havde været i biografen med sin ven. Kvinden bliver mishandlet , blandt andet havde mændene også  stukket et jernrør op i hendes underliv under den grusomme handling. Også hendes ven blev slået og begge blev sluttelig kastet ud af bussen.  26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk. Hun dør 29. december af sine kvæstelser. 
Og ifølge dommeren havde de fire »begået mord på en hjælpeløs person«.  Uden foran retssalen stod protestgrupper klar og råbte »hæng dem, hæng dem«, skriver AP. 

11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord. 

'''Loven er nu strammet'''

Den indiske regering har nu strammet loven, så man nu risikerer dødsstraf for forbrydelsen. 

13. sept. 2013 De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

Læs mere detaljeret her: http://politiken.dk/udland/ECE2071889/indiske-maend-kendt-skyldige-i-doedelig-gruppevoldtaegt-af-23-aarig/ og http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/13/0913133246.htm

Et par andre  eksempler, der kom i medierne i 2013:

20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen. 
26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten.
30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden. 
4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien.
20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet. 
22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser. 
læs fx her
http://ekstrabladet.dk/112/article2194529.ece?track=lokalavisen

'''Dødsstraf i Indien''':
Tirsdag den 21. jan. 2014 ophævede Indiens Højesteret 15 dødsstraffe i en afgørelse, som bliver hyldet af menneskerettighedsgrupper. De 15 personer fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. Indien har over 400 personer siddende på dødsgangen, men der er kun genneført 3 henrettelser i det seneste årti. (Reuters).

Opgaveforslag: sammenlign med voldtægtsstatistikker for Europa, USA, Kina, Pakistan eller andre lande.


'''Selvrealisering'''

Yoganandas visdom: Bind 1 '''Hvordan du kan være lykkelig hele tiden''', 143 s. Bind 2 '''Karma og Reinkarnation''', 125 s. Bind 3 '''Spirituelle Relationer''', 133 s. Bind 4 '''Hvordan du kan blive en succes''', 135 s.
Af Paramahansa Yogananda. Sphinx Forlag, 2009. ordre@detukendtes.dk
http://sphinxforlag.dk/yogananda/
http://sphinxforlag.dk/yogananda/hvordan-du-kan-vaere-lykkelig-hele-tiden/ 
http://sphinxforlag.dk/yogananda/spirituelle-relationer/
http://www.detukendtes.dk/karma_og_reinkarnation-p-58590.html
http://www.detukendtes.dk/hvordan_kan_du_blive_en_succes-p-70831.html

Paramahansa Yogananda (1983-1952) kom som den første yogamester fra Indien og tog permanent ophold i Vesten. Han introducerede Mahatma Gandhi til Kriya Yoga, hans mest avancerede meditationsteknik til selvrealisering. Rejste i 1920 til USA, holdt foredrag, var på besøg hos præsidenten i Det hvide Hus og skrev bøger, musik og poesi Han grundlagde to ikke-sekteriske almennyttige organisationer Self-Realization Fellowship (SRF) i USA og Yogoda Satsanga Society (YSS) i Indien.
(s) filosofi, psykologi og religion


'''Senmoderne religiøsitet i Danmark''' af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s.
http://www.systime.dk/senmoderne-religiositet-i-danmark.html
Læs anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her:
http://www.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-740
Kapitlerne indeholder en beskrivelse, illustrationer, personlige cases, faktabokse og kildetekster.
Indiensrelevante kapitler:
(S) psykologi og religion, se bogens detaljer og undervisningsforslag under faget Religion


'''Silk road - Silkevejen'''


Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
(Indien er bl.a. nævnt)

'''Forlagets oplæg:''' Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
 
'''Indhold s. 7''', Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).
 
'''Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46.''' Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43)  s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46). 

'''Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79.''' Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79). 

'''Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129.''' Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117)  s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129). 

'''Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174.''' Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174). 

'''Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243.''' Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243). 

'''Noter''' s. 245-274, '''Tak''' s. 275-278, '''Register''' s. 279-286. 

'''Anmeldelser''': Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11 

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden
 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  


'''Silkekejserinden''', en romantrilogi, bind 1. '''Verdens Tag''', 2.  '''Buddhas Øjne''', 3. '''Tronranersken''' af José Frèches. Borgen 2006.

Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted.
Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

'''Buddhas Øjne''', bind 2, 394 s.
I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance.
Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver &quot;De Himmelske Tvillinger&quot; født.
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219
Læs den flotte anmeldelse &quot;Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt.&quot; her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

'''Tronranersken''', bind 3, 382 s.
I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen -  Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. 
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218
Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816
Se bøgernes indholdsoversigt under Frèches, tryk her dansk.
Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og religion


Silk Road Foundation udgiver '''bladet The Silk Road''', der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her:
http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html


'''Skak'''


6. marts 2018 Vishy Anand er regerende hurtigskakverdensmester og har lige vundet den stærke Tal Memorial i Moskva.

6. november 2013 og 10 skakpartier frem blev det afgjort, at verdensmesteren 2012 Viswanathan (Vishy) Anand tabte '''verdensmesterskabet''', vinder 2013 blev den 22 år gamle nordmand Magnus Carlsen, efter 10. parti hvor der stod 6,5 til Carlsen mod 3,5 til Anand. Anand vandt ikke et eneste parti.

Men Anand er 5 gange blevet Skakverdensmester, i årene 2000, 2007, 2008, 2010, 2012.
Anand has won the World Chess Championship five times.
Viswanathan (Vishy) Anand. Læs i danske aviser, fx Weekend Avisen Kultur no. 44, 2008.
Læs på engelsk om hans sejr i Tyskland den 29. Okt 2008
http://www.newstrackindia.com/newsdetails/32628
Og på den amerikanske skak føderations hjemmeside:
http://main.uschess.org/content/view/8850/477/

'''Skakspillets historie'''

Skak er et tidsfordriv med ældgamle aner, som har inspireret vore dages kunstnere til både film og musicals. Men brikkernes fremrykning på brættet kan også ses som en fredelig måde at udkæmpe krige på.

Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod i Indien, hvor det kaldtes '''Chaturanga''', og at tidspunktet for dets opdukken er det 6. århundrede f.Kr. Den indiske forgænger blev spillet af fire spillere med hver deres brikker: elefanter, riddere, vogne eller både samt fodsoldater og en konge. Spillet drejede sig oprindelig om krigsførelse.

Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig i Kina fra det lignende spil Xiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede f.Kr.

Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt til Japan og i vestlig retning nåede det først til Iran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn til chatrang.

Man mener, det kom til Persien omkring år 500 e.v.t. Ordet skak stammer nemlig fra det persiske ord for konge, shah, og ”skakmat” betyder helt enkelt, at kongen er død. 
Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i 650. Det introduceres i Spanien af maurerne, som allerede vandt fodfæste der i 711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det 10. århundrede.

''Brugte terninger''

Brættets 64 felter var delt op i fire sektioner. Hvordan brikkerne skulle flyttes, blev afgjort ved hjælp af terninger. Nogle forskere mener, at spillets fire dele modsvarer opstillingen i Alexander den Stores hær ved slag mod indiske og persiske konger.
Grækerne spillede et andet brætspil, som i modsætning til det indiske helt og holdent byggede på strategisk tankegang og taktik. Det kan have været i mødet mellem disse to spil, at spillerne holdt op med at satse på heldet, droppede terningerne og satsede på deres egen evne til at overliste modstanderen. Hvordan det end gik til, er det tydeligt, at et parti skak på mange måder symboliserer et feltslag mellem soldater, altså en fredelig måde at udkæmpe krige på.
Fra Persien bredte det populære spil sig østpå til Kina og Japan. Mod vest, til Europa, gik vejen gennem Rusland og Byzans, men frem for alt via arabernes ekspansion til Sicilien og Sydspanien i 700-tallet.
Den skandinaviske befolkning kom også tidligt i kontakt med skakspillet. Vikingerne tog ikke kun sølvmønter med hjem fra deres togter til Byzans og det arabiske kalifat, men også skakbrikker. I et gammelt islandsk håndskrift fortælles det, at den danske kong Knud den Store spillede skak i år 1027.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079. Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea). 

Tekst mest hentet fra Sara Gribergs artikel i alt om Historie http://www.altomhistorie.dk/artikler/skakkens-historie/
og https://da.wikipedia.org/wiki/Skak.

(S) datalogi, historie, matematik og samfunds-og kulturfag


'''Skibsophugning'''

To et halvt år efter at Mærsk-gruppen sendte de første skibe til '''ophugning i indiske Alang''', er der sket så store fremskridt på flere værfter, at de enten er på højde  med eller overgår deres mere velrenommerede konkurrenter i Kina og Tyrkiet med hensyn til bæredygtighed. I 2016 ankom de to første Mærsk-skibe til Shree Ram-værftet og  siden yderligere 4 til to naboværfter i Alang. Der er fortsat usikkerhed om vandforurening og uløste problemer med adgang til akut lægehjælp. Omkring 85% af verdens handelsflåde bliver ophugget i Indien, Bangladesh eller Pakistan. (JP Erhverv 19. febr. 2018, artikel af Niklas Krigslund).


Ophugning af skibe
Hele 518 af verdens store oceangående skibe, der blev hugget op i 2018, endte deres dage som skrot på de kontroversielle ophugningsstrande i Indien, Pakistan eller Bangladesh. Det er rekord, lyder det fra ngo’en Shipbreaking Platform. (JP Erhverv, 1. febr. 2019, Shippingwatch).


'''Skibstransport'''
Rederiet Norden har sikret sig en aftale på 10 år med det indiske energiselskab Sembcorp Energy India. Det danske tørlastrederi skal forsyne selskabets kraftværker med kul. (Shippingwatch, i JP Erhverv 4. febr. 2019 s. 2)


'''Sprog og kommunikation'''

'''Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation''' af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.

Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208.
http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html
Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab


'''Sri Lanka'''

TV DR K Mandag 7. maj 2018 kl. 16.50-17.35 24 timer vi aldrig glemmer - Tamilsagen (3:13). Læs om Tamilsagen her https://www.information.dk/2003/01/hovedrengoering


TV DR 2 Mandag den 30. april 2018 kl. 19.55-20.45 '''Det vilde Sri Lanka''' (1:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden.


TV DR 2 Mandag den 14.maj 2018 kl. 19.00-19.50 '''Det vilde Sri Lanka'''(G) (2:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden


TV DR 2 Mandag den 14.maj 2018 kl. 19.50-20.45 '''Det vilde Sri Lanka''' (3:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden


Sri Lankas tidlige historie:

Indvandrede singalesere bragte buddhismen til Sri Lanka fra Indien, og fra 200-t. f.Kr. begyndte en tilvandring af hinduistiske tamiler fra Sydindien, som dog først efter 900-t. e.Kr. blev omfattende. I øens tørre zone mod nord og øst og i den centrale region udviklede der sig fra 1. årh. f.Kr. et samfund, der var baseret på højt sofistikerede kunstvandingssystemer til risdyrkning. Med centrum i Anuradhapura og senere fra 1000-t. i Polonnaruva etableredes et kongerige, der herskede over store dele af øen. Det rige landbrug i den nordlige del var tiltrækkende for invasioner fra Sydindien; størstedelen af øen var i det meste af 1000-t. en provins af Choladynastiet. Konflikter, dynastiske stridigheder og invasionerne ødelagde fra 1200- til 1600-t. kunstvandingscivilisationen.

Læs videre her om de følgende århundreder:
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Sydasiens_historie_og_biografier/Sri_Lanka_(Historie

Diluckshan Jeyaratnam, 27 år og født i Herning af tamilske forældre fra Sri Lanka. Har hovedrollen som Moses i ''Prinsen af Egypten'', der havde verdenspremiere den 6. april på engelsk og siden 17. april 2018 har spillet på dansk i Musicals på Fredericia Teater.

== S ==

'''Statsborgeskab'''

Søndag 1. sept. 2019: Næsten to millioner mennesker i Indien fremstår som '''statsløse''', efter at myndighederne i delstaten Assam har offentliggjort statsborgerlister uden deres navne. Det sker i  en aktion, som har til formål at få fjernet 'udenlandske infiltratorer'. Den centrale regering har planer om at gennemføre samme proces i hele den øvrige del af landet. Det anslås, at mange af dem, som ikke er blevet registreret som statsborgere, er muslimer. De personer, som ikke findes på statsborgerlisten, får 120 dage til at klage over beslutningen. Kun de, som kan bevise, at de eller deres forfædre var i Indien før 1971, kan få statsborgerskab. (JP International s. 26. Citat fra AFP)


'''Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling -  en introduktion til komparative historiske analyser''' af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande?
Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger.
Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien i stikordsregister s.  251-255.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx
(S) erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag


Fredag 18.januar til søndag 20. januar '''2019 var statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for et erhvervsfremstød i Indien''' med industrigiganter som Vestas, Grundfos, Danfoss og Haldor Topsøe til erhvervsmessen i Vibrant Gujarat. Han mødtes også med Indiens premierminister Narendra Modi, og han skal i New Delhi både indvie den nybyggede danske ambassadebygning og åbne det nyetablerede danske kulturinstitut. Danske virksomheder har løsninger på en række af Indiens udfordringer indenfor vandforsyning, vedvarende energi, spildevands- og affaldssortering og infrastruktur. Luftforureningen skyldes udledning fra millioner af køretøjer, intensiv brug af fossile brændsler og bøndernes markafbrændinger. Eksporten fra Danmark var i 2017 på 3,1 mia. kr. Problemerne med Indien har gennem mange år været sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Danmark ikke vil udlevere, men nu ser den ud til at være overstået. (JP 17. januar 2019 Global s. 16. Artikel af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF Danmarks Eksportkredit).


TV DR K mandag 26. febr. 2018 kl. 11.35-12.10 '''Fremtidens storby - Mumbai'''.

TV DR K tirsdag 27. febr. kl. 11.10-11.40 '''Fremtidens storby - Mumbai''' (G).


'''Sutta-Nipata''' v. Esben Andreasen. Uddrag af den autoritative buddhistiske bog. Systime 2007. Bog og E-bog. 72 sider.
http://www.systime.dk/sutta-nipata-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


'''Svindel'''

Den indiske og engelske statsborger og finansmand Sanjay Shah har bedrevet den største skattesvindel i Danmarks historie. Han befinder sig nu i Dubai og man forsøger at sende ham bag tremmer. (Læs hele artiklen: Gummicheck kan sende Sanjay Shah bag tremmer i JP Erhverv tirsdag 16. okt. 2018).


'''Swastika'''

Ordet Swastika betyder &quot;God Lykke&quot; på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.


'''Sydafrika'''

DR.dk 15. nov. 2016 Sydafrikas største oppositionsparti har anmeldt præsident Jacob Zuma til myndighederne for korruption, Zuma skal betale millioner tilbage til statskassen, skriver Reuters.
Anmeldelsen kommer efter, at et antikorruptionsorgan har udsendt en rapport med en liste over en række korruptionsbeskyldninger, som er blevet fremsat mod Zumas regering.
- I Partiet Demokratisk Alliance vil vi sikre os, at Jacob Zuma og alle dem, som hjælper ham og som beskyldes for at berige sig selv gennem magtmisbrug, bliver stillet til ansvar for deres handlinger, siger lederen af Den Demokratiske Alliance (DA), Mmusi Maimane. Han opfordrer indtrængende politiet til at foretage efterforskninger.
Korruptionsanklager og utilfredshed med Sydafrikas præsident førte i sidste uge til en mistillidsafstemning i parlamentet, som Jacob Zuma overlevede. Zuma er mistænkt for at have ladet sig påvirke politisk af '''den stenrige indiske Gupta-familie'''. Præsidenten er beskyldt for at have ladet familien udpege flere ministre i Sydafrikas regering.
Både nogle af Sydafrikas indflydelsesrige fagforeninger, erhvervsledere og endda højtstående medlemmer af Zumas eget ANC-parti har krævet hans afgang.
----

== T ==

Tagore, Rabindranath:'''Flakkende fugle''', digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans.
Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme.
Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. '''Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat'''. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916.
http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore.
http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og  samfundsfag (fx no. 60)


'''Taj Mahal'''

Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved''' Taj Mahal''' fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker.  Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).


'''Tempel'''

Lørdag 9. november 2019 tildelte Indiens højesteret en hellig grund i Ayodhya i det nordlige Indien til hinduerne. Det omstridte sted på størrelse med en fodboldbane har tidligere ført til blodige slag. I 1992 ødelagde hinduistiske grupper Babri moskeen, der lå på grunden siden 1528, hvor cirka 2.000 personer - primært muslimer - døde. Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskeens ruiner. De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for premierminister Modi, og hans hindunationalistiske parti BJP.Muslimerne understreger, at man accepterer afgørelsen og opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer. (Reuters, citeret i JP International s. 13, søndag 10. nov. 2019).


'''Terror'''

'''Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København''' af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s.
Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv. 

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København. 

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt:

Introduktion s. 7-8.

'''Del 1 Mumbai s. 9-151''' (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14.  Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr.  2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

'''Del 2 København s. 153-328''' (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA  2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255.  Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s.   315-328.

Efterskrift  s. 329-336. Noter om Halshug  s. 337-346. Tak  s. 347-348.

Læs anmeldelsen her  http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison. 
http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana

http://www.artpeople.dk/boeger/halshug	 

(S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


'''Tibet og tibetansk buddhisme (Vajrayana)'''


Goleman, Daniel: '''Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden.''' Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36  (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271). 

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).
 
Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295). 

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298). 

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag.
Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder &quot;visdommens hav&quot;. 
For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist.
Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public.
http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed'''. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer.
Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97.
(1. Glaskisten ved havet s. 12-13,
2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14,
3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 
4. Glaskisten ved templet s. 45-50,
5. Glaskisten i bjergene s. 50-52,
6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64],
7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77,
8. I Buddhas fodspor s. 77-82,
9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88,
10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89,
11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93,
12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191.
(13. Ankomst til Vesten s. 100-102,
14. Tenpa på Glænø s. 102-105,
15. Restaurant Tibet s. 106,
16. Tenpas beretning s. 106-107,
17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113]
18. Gendün Chömpel s. 117-123,
19. Skæbneåret s. 123-125,
20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136],
21. Helvedesår s. 138-144,
22. Ungdomsår s. 145-147,
23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149,
24. Handelschef s. 149-158,
25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176],
26. Flygtning s. 178-186,
27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188,
28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216.
(29. En ulykke s. 194,
30. Tibet 2007 s. 195-197,
31. Khandro Tabsang Las død s. 197,
32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208],
33. Tenzin Chögyals død s. 210-212,
34. Det gamle hellige land s. 212-214,
35. Himmelbegravelsen s. 214-216,
36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222.
(37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261.
(38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228.
39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 
40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239.
41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243.
42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252.
43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255.
44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260.
45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde''' af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.

I At Vække Det Lysende Sind vejleder meditationsmesteren Tenzin Wangyal Rinpoche dig i at tage indre tilflugt i stedet for at søge efter støtte udenfor dig selv. Ved at bruge hjerteinstruktionerne fra Dawa Gyaltsen, en tibetansk meditationsmester fra 700-tallet som drivkraft til en dyb praksis, åbner Tenzin Wangyal Rinpoche dine øjne for de skjulte gaver, der er gemt i dine dagligdags oplevelser. De meditationer, der bogen og den tilhørende CD angiver, er en direkte måde at møde livets udfordringer på. Hvis du fuldt ud inddrager denne praksis i din hverdag, vil det hjælpe dig til at åbne op og omforme det, du opfatter som begrænsninger, til ubegrænsede muligheder. Den vil hjælpe dig med at opløse tvivlen på dig selv og din dømmen af dig selv, og få øje på visdommen og lyset, der er inde i dig hvert eneste øjeblik. At vække det lysende sind giver læserne instruktioner til meditationer og praksis, der hjælper dig med at få øje på det naturlige sinds guldgrube.

'''Indholdsoversigt'''
 
Forord af Rinpoche s. VII-X (den tibetanske Bön dozgchenmester Dawa Gyaltsen centrale instruktioner består af fem linjer. De konstituerer en enkel, elegant og fuldkommen vej til oplysning.

Vision er sind

Sindet er tomt

Tomhed er klart lys

Klart lys er forening

Forening er stor lyksalighed

Introduktion s. XI-XIV (At bruge denne bog og CD s. XIII-XIV: Dette er den traditionelle buddhistiske måde at udvikle vejen på: at læse eller høre belæringerne – brug Cd’en til det, reflektere over det, du har læst eller hørt, og så bringe det, du har forstået, direkte ind i din meditationspraksis s. XIII)

Kp. 1 At finde Tilflugt gennem De Tre Døre s. 1-29. (Krop - roen, Tale - stilheden, Sind - rummeligheden bliver kaldt De Tre Døre s. 1. At finde indre tilflugt gennem roen i kroppen s. 5-6. At finde indre tilflugt gennem stilheden i talen s. 7-14. Kilden til alle positive kvaliteter s. 14-15. At vende smerten til at blive vejen s. 15-20. Remedier til smerte: Tre ’’piller’’ til indre tilflugt s. 20-28. tre piller om dagen: At forstærke vanen med at vende sig indad s. 28-29).

Kp. 2 Indre Tilflugt og at opdage Det Hellige Selv s. 31-41. (Indre tilflugt 3 vers: Krop, Tale, Sind s. 32. Første tilflugt: Tomhedens krop s. 32-35. Anden tilflugt: Lysets krop s. 35-38. Den tredje tilflugt: Lyksalighedens krop s. 38-41).        

Kp. 3 Gaven Indre Tilflugt s. 43-52. (Åbenhedens gave: Tomhedens krop s. 44-45. At overvinde frygt med sørste tilflugt s. 45-47. Opmærksomhedens gave: Lysets krop s. 47-48. At overvinde håb med anden tilflugt s. 48-50. Varmens gave: Den store lyksagligheds krop s. 51. At komme over lidelse med tredje tilflugt s. 51-52).

Kp. 4 Vision er Sind s. 53-69. (De fem linjer fra s. VIII s. 53-57. Guidet meditationspraksis med Vision er sind s. 58-59. Når der ikke er nogen umiddelbar udfordring s. 59-66. ’’Vision er Sinds’’ uformelle praksis s. 66-67. Konkulsion: ’’Vision er Sind’’ s. 67-69).

Kp. 5 Sindet er Tomt s. 71-81. (At komme til at kende dig selv s. 72-77. Guidet meditation til ’’Sindet er Tomt’’ s. 77-78. Den uformelle praksis til ’’Sindet er Tomt’’ s. 78-80. Afslutningsvis: ’’Sindet er Tomt’’ s. 80-81).

Kp. 6 Tomhed er Klart Lys s.83-93. (Meditationspraksis for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 88-89. Uformel praksis til ’’tomhed er Klart Lys’’ s. 89-91. Konklusion for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 91. Hvil, opløs, fortsæt: Instruktioner til at bevare opmærksomhed s. 92-93). 

Kp. 7 Klart Lys er Forening s. 95-100. (Meditationen til ’’Klart Lys er Forening’’ s. 98-99. Den uformelle praksis til ’’Klart Lys er Forening’’. S. 99-100).

Kp. 8 Forening er Stor Lyksalighed s. 101-108. (Meditationspraksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 104-106. Den uformelle praksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 106-107. Konklusion for ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 107-108).

Kp. 9 Det Naturlige Sinds Guldgrube s. 109-114. 

Efterord s. 115, Appendiks s. 117 (Indre Tilflugt: Krop, Tale, Sind, Dedikation), Tak s. 119-120, Om forfatteren s. 121-122, Indhold på CD s. 122.  

'''stikordsregister''' til sanskrit og tibetanske ord og personer i bogen:

Bön = Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet, s. 5, 9, 12, 13 37, 86, 119. Læs mere her http://www.religion.dk/leksikon/b%C3%B6n

Chakra = Hjul på sanskrit, kroppen indeholder 7 store energicentre s. 32.
Læs mere på http://netspirit.dk/new/?page=22

Dawa Gyaltsen (levede i 700-tallet) var den 24. dzogchenmester i linjen Zhang Zhung Nyen Gyü. Denne bog bygger bl.a. på hans meditationsinstruktioner, s. VII, VIII, IX, XIV, 53, 54, 55, 72, 73, 74, 75, 80, 81, 84, 89, 95, 96, 102, 103, 106, 109, 115.

Dzogchen = ’’Den store, naturlige fuldkommenhed’. Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet, s. VII, VIII, 5, 12, 15, 37, 39, 43, 61, 76, 81, 83, 110, 111.
Læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Dzogchen
http://www.information.dk/155209      http://www.vaekstcenteret.dk/jes_bertelsen.asp

Dzogchenmestre s. VII, 23, 89.

Mandala = Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv.
Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid, dvs. ældste stenalderperiode. Mandalaen er kendt i mange kulturer, blandt andet hos pueblo-indianerne, i hinduismen og den tibetanske buddhisme, fx de fem dhyanibuddhaer, s. 32, 33, 117.
Læs fx mere her http://netspirit.dk/new/?page=843

Ngo trö = at blive vist sit eget ansigt, udpegende instruktioner s. 72.

Rigpa = naturlig opmærksomhed s. 76.

Samsara = Samsara oversættes ofte fra sanskrit med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler, s. 112.
Læs mere her: http://www.visdomsnettet.dk/o-2585/

Shardza Tashi Gyaltsen (1859–1935) was born in the Kham region of Tibet. An unusually gifted child, he became a monk at age nine. At thirty-four he retired to a mountain hermitage where he passed the rest of his life in retreat, meditating, writing, and teaching students from both Buddhist and Bonpo backgrounds, s. 71.

Zhang Zhung = et kongerige i syd-vest Tibet fra ca. 500 f.v.t.–625. Zhang Zhung Nyen Gyü eller Zhang Zungs mundtlige tradition s. VII, 72, 119.
http://forlagetsommer.dk/

Du kan også lytte til Tenzin Wangyal Rinpoche på dette link:

http://forlagetsommer.dk/tenzin-wangyal-speaks/

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


'''Farvel Tibet – På sporet af et tabt land''' af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.   De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.   Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.   
    
Om forfatteren:
Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

'''Indhold'''. Kort s. 4.

1.Del 

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38.
2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65.
3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85.
4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100.
5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133.
6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145
7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171
8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226.
10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244.
11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken &amp; den poetiske rebel s. 245-252.
12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278.
13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284.
14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297.
15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301.
Ordforklaring s. 302-303.
Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

'''Stikordsregister:'''  s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42.
Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236.
Afganistan s. 163, 185, 186.
Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22.
Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.'''33-36''', 191.
Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165.
Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169.
Ali, by s. 42, 55, 57, 58.
Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129.
Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166.
Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.'''201-202'''.
Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54.
Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55.
Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164.
Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236.
Bairagarh, indisk landsby s. 23.
Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130.
Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284.
Bibelen s. 64, 274.
Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248.
Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223.
Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240.
Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297.
Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274.
Brahmaputra-floden s. 30.
Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209.
Buddhisme, buddhist og  klostre s. 37-38, 42-43, 56, '''59-60''', 71, 76, '''88''', 89, '''107''', 108-109, '''110''', 111-112, 121, 124, 127, '''131-132''', 134, 136, 142-143, 161, '''168-169''', 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289.
Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193.
Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218.
Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298.
Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60.
Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33.
Chandigarh, indisk storby s. 33, 35.
Chemu kloster I Himalaya s. 216.
Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246.
Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298.
Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101.
Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148.
Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47.
Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121.
Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193.
Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299.
Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s.  4, 38, 66, 123.
Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59.
Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273.
Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297.
Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45.
Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. 
Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252.
Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89.
Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60.
Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247.
Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150.
Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259.
Dras-floden i Ladakh s. 119.
Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. '''60-61'''.
Dzongri La i Sikkim, s. 207-208.
Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65.
Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185.
Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271.
Fluer s. 37, 231.
Fotula-passet 4108 m. højt s. 166.
Frank, hollænder s. 65.
Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254.
Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284.
Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218.
Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275.
Ganges, hellig indisk flod s. 56. 
Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204.
Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254.
Gansu, kinesisk provins s. 140.
Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231.
Gilgit, by i pakistan s. 162.
Goecha La-pas i Himalaya s.272.
Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297.
Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136.
Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202.
Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229.
Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103.
Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259.
Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25.
Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, '''30''', 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257.
Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19.
Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229.
Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27.
Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217.
Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252.
Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286.
Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202.
Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296.
Indus-floden s. 30, 169, 171, 250.
Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39.
Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56.
Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193.
Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, '''279-284'''.
Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228.
Javed, Husams søn s. 187-188.
Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96.
Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227.
Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210.
Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146.
Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102.
Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172.
Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63.
Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, '''173-174''', 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201.
Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285.
Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284.
Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94.
Keylong, lille by  i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133.
Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144.
Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142.
Khumbu-regionen i Nepal s. 43.
Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41.
Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166.
Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191.
Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, '''90''', 91, 94-95, '''98''', 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, '''258''', 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298.
Kinnuar dalen s. 10.
Kirong ved Tibet s. 45.
Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254.
Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61.
Kungfu, -film s. 9.
Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44.
Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175.
Lama, se under Dalai Lama.
Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169.
Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172.
Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, '''287-289''', 298-299.
Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95.
Lobsang i Kathmandu s. 242-244.
Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123.
Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135.
Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221.
Manali, indisk by s. 4, 37, 123.
Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99.
Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61.
Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209.
Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278.
Markha dalen i Ladakh s. 171.
Mastiff hund s. 14.
McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299.
Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253.
Migou kloster i Himalaya s. 216.
Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. '''137-140'''.
Minapin, lille by i Pakistan s. 162.
Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32.
Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45.
Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288.
Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120.
Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196.
Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259.
Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, '''56''', 57-62, 65, 229, 256.
Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194.
Mustang området i Nepal s. 94.
Myg s. 9, 82.
Myre s. 18.
Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209.
Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30.
Namika La-passet s. 165.
Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31.
Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284.
Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, '''229''', 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284.
Nishat i Kashmir s. 195.
Nyalam flække i Tibet s. 25.
Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248.
Old Tingri by i Tibet s. 259.
Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40.
Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163.
Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196.
Pal Lhama s. 70.
Pamirbjergene s. 215.
Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, '''261-262''', 263. 
Pangi dalen s. 32, 36. 
Paranthas, fladt hvedebrød s. 9.
Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160.
Pashupatinath hindutempel s. 228, 236.
Pemba, guide i Sikkim s. 204.
Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158.
Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44.
Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120.
Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, '''97-99''', 100, 134-135, '''259'''.
Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87.
Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295.
Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. 
Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270.
Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272.
Puja, rituel tilbedelse s. 167-168.
Puntsog, lama, s. 119- 120. 
Qinghai, kinesisk provins s. 140.
Rafiabad område i Kashmir s. 180.
Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158.
Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196.
Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274.
Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215.
Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276.
Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, '''28''', 31, 66.
Sadhu, hellig hindumand s. 9, '''228-229''', 231-232, F. s. 234, 236.
Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176.
Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280.
Sangyip-fængslet i Tibet s. 251.
Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256.
Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231.
Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24.
Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219.
Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292.
Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281.
Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33.
Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128.
Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279.
Sichuan, kinesisk provins s. 140.
Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, '''207''', 210, 234, 273.
Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160.
Singh, Kishen s. 46-47.
Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46.
Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256.
Snemand, afskyelig se s. 215-220.
Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175.
Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132.
Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166.
Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Stupa, buddhistisk monument, s. 101, '''110''', 167, 232, 235, 262, 277.
Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284.
Suru dalen, muslimsk s. 152.
Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191.
Tadsjikistan s. 41, 64, 215.
Takla Makan-ørkenen s. 41.
Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247.
Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123.
Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100.
Tashilhunpo klostret I Tibet s. '''261''', 270, '''271'''.
TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141.
Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298.
Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, '''248-252'''.
Tenzing, tibetaner som den første på  Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219.
Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240.
Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211.
Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, '''258''', 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299.
Tisa, indisk landsby s. 16, 22.
Tong La passet i Tibet s. 256.
TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238.
Tsango-floden i Tibet s. 45.
Tsarap-floden i Indien s. 109, 123.
Tsejong, munk, s. 88-89.
Tsering i TRCO i Kathmandu, s. '''238-240'''.
Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, '''136-137''', 141-145, 269.
Tshoka, landsby i Sikkim s. 205.
Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249.
Uighur, fra  Xinjiang s. 42, 99.
Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218.
Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96.
Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96.
Yamdrok Tso sø  I Tibet s. 277.
Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298.
Yarkand i Kina s. 112, 121, 165.
Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47.
Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220.
Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286.
Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204.
Yvonne s. 65, 82-83.
Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120.
Zani s. 146.
Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270.
Zoji La-passet s. 175.
Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Vandringer i Himalaya''' af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i. 

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9.
Kort over Himalaya s. 10-11.
Forord af Lars Gundersen s. 12.
Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235.
Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Tibet til alle sider'''. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer).
Kort over Tibet s. 146. 
Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S)  Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger''' af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. 
Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Tibetansk medicin og psykiatri''' af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi. 

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8.
Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173.
Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197.
http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm
http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde''' af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde -  Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er &quot;praṇā vāyu&quot;  den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1.	Del: 
Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange).
Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). 
Spørgsmål og svar s. 41-45.

2.	Del: 
Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49.
Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3.	Del:
Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4.	Del:
Stemmens energi s. 59-62.
Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62).
Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68.
Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71
Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77.
Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’''' af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt:
Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10).
Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33,  naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha  yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop
Hørkær 7-9, 1 sal
2730 Herlev
+45 44 92 73 49
info@denintelligentekrop.dk


'''Tibet – blandt melædere og åndemanere''', af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/  1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet.  Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet.  At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

'''Indholdsoversigt'''

Forord s. 7.

''1.	En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21'' (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

''2.	Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41'' (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

''3.	Buddha Sakyamuni s. 43-49'' (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

''4.	Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98'' (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

''5.	Padmasambhava s. 99-107'' (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

''6.	Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988'' (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

''7.	Milarepa s. 135-141'' (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

''8.	Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239'' (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om  hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

''9.	Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256'' (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag

'''Dødebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske Dødebog''' ved Erik Meier Carlsen.  Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.

Indhold: Introduktion til Erik Meier Carlsens oversættelse 7, Oversætterens forord 9, Dødebogen - gaven fra Tibet 17, Dødebogen og Tibets buddhisme 49, Dødebogens indhold 64, Den Store Udfrielse ved at Høre i Bardo'en 91, forklaringen på, hvordan de vrede guddomme viser sig i Dharmata's bardo 124, en forklaring på Tilblivelsens Bardo 143, Bardo'ens Hovedvers 173, Selv-udfrielsen ved Nøgen Seen 201, Ordliste 231, Litteraturliste 237.

Den tibetanske Dødebog anses som et af verdenslitteraturens hovedværker og foreligger med denne udgave i en ny dansk, kommenteret oversættelse med en autentisk gengivelse af den tibetanske tradition og tænkning.
&quot;Alle søger efter et lykkeligt liv. Men normalt er der ikke nogen, som søger efter en lykkelig død. Det er imidlertid ikke muligt at få det ene uden det andet. Den praksis, Bardo Thödol beskriver, får mennesker til at indse, at de to hører sammen som en helhed, hvilket bringer både en selv og andre lykke og giver os tillid til den sidste del af vejen, i dette liv og i dem, der kommer.&quot;
http://www.borgen.dk/product.asp?product=3228 
&quot;Lige siden Baardo Thödol blev udgivet første gang, har den været min konstante ledsager, og jeg skylder den ikke bare mange stimulerende ideer og opdagelser, men også mange grundlæggende indsigter&quot;: C.G. Jung
(S) psykologi og religion


'''Tibet - en anderledes udfordring''' af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.

Indholdsoversigt:
1. Hvis Tibet var et eventyr 7, 2. Maos tropper erobrer Tibet 29, 3. Tibetanernes Tibet 53, 4. Kinesernes Tibet 91, 5. De andres Tibet 121, 6. Tibet på den internationale scene 155, 7. Tibet i FN's skærsild 183, 8. Tibet mellem drøm og mareridt 205, Epilog: Tibets flamme kan ikke slukkes 233, Efterord af Erik Meier Carlsen 237, Kronologi i hovedtræk 246.
Vær opmærksom på, at der er mange korrekturfejl i bogen, der kan sinke læsningen.
'I over 50 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur i dag er truet. At dominere og undertrykke Tibet er en forudsætning for at dominere Asien.'
http://hovedland.dk/bog/tibet&amp;q=histor.htm
Se anmeldelsen af Bo bjørnvig i Weekendavisen no. 35, 29. august 2008 påSkoDa's Infomedia: Vestens hykleri.
(S) religion


'''Dalai Lama - Autoriseret Biografi''' af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329.
http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=4972&amp;item=27835
Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


'''Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama'''. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-6. Første Del - Etikkens grundlag s. 11, Anden Del - Etik og Individet s. 87, Tredje Del - Etik og Samfundet s. 165. 
I denne bog giver han sit bud på en række etiske værktøjer, der giver det enkelte individ overskud til at forbedre menneskelige relationer og samfundet omkring os.
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


'''Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt''' af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274.
Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Den ugentlige tibetanske '''nyhedsportal Tibet Express''' har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk. Det tager noget tid at downloade: http://www.tibetexpress.net/en


'''Dalai Lama''' overdrog 29. maj 2011 den '''politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament''' i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som &quot;Kalon Tripa&quot; eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. 


Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den 14. Dalai Lama på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder &quot;tilstedeværelsen&quot;. Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation. 
Læs fx om Dalai Lama her: http://hhdl.dharmakara.net/


Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.


Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel.  Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod. 


'''Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation'''. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet)fik i 1989 Nobels Fredspris. Religious and political leader of the Tibetan people. Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Læs fx '''Kristeligt Dagblads kronik''' 17.1.2003: &quot;Tidens Tro - Buddhismen er en falsk ven, som burde få kirken til at tage til genmæle.&quot;


Lederen for tibetanske buddhister, Dalai Lama, hævder i et interview med hjemmesiden http://hhdl.dharmakara.net/hhdlquotes2.html, at der er et '''stort fællesskab mellem buddhisme og kristendom''', læs artiklen fra 2006 i Kristeligt Dagblad her:
http://www.kristendom.dk/artikel/267999:--Buddha-og-Jesus-som-bodisattva?all=1 


Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her:
http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html


Og den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her:
http://www.dharmakara.net/

Vajrayana/tibetansk buddhisme korte tekster både nye og traditionelle. Scroll ned ad siden og find det du har brug for: http://www.sacred-texts.com/bud/tib/index.htm


'''Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi''' af Peter Elsass. Dansk Psykologisk Forlag 2011.
Illustreret + indlagt DVD. 296 s.

Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed for at genvinde en hvile og harmoni og kalder det 'at gå i retreat'.  Bogen redegør for det spirituelle og psykologiske grundlag for de nye behandlingsmetoder i 'den tredje bølge'. Elsass er stærkt påvirket af mere end 20 års erfaringer fra forskning i tibetanske buddhisters håndtering af oplevelser under ofte flere årtiers ophold i kinesiske arbejdslejre. DVD'en indeholder en rejseskildring i Tibet og Nordindien, hvor spirituelle mestre forklarer buddhismen. 

Indholdsoversigt: Forord 9-13. Indledning 15-25. Sangha; den sociale og historiske konstruktion 27-31. Tibet; længslen efter det tabte paradis 33-55. Buddhisme i Vesten 57-75. Buddhisme i Østen 77-95. Buddha i den buddhistiske lære og dens møde med psykologien 97-101. Buddhas lære 103-123. Buddhistisk psykologi; med Østen som udgangspunkt 125-151. Buddhistisk psykologi; med Vesten som udgangspunkt 153-179. Dharma 181-185. Kunsten at leve lykkeligt 187-207. Kunsten at være nærværende 209-233. Kunsten at være alene 235-251. Efterskrift 253-255. DVD (indlagt i bagsiden); samtaler med tibetanske buddhister 257-265. Ordforklaringer 267-279. Referencer 281-293. Index 294-296.
http://www.dpf.dk/produkt/b%C3%B8ger/7211/buddhas-veje
Læs anmeldelsen fra Information her:
http://www.information.dk/284604
(S) psykologi og religion


'''Tog og transport'''


Indien Vil bygge '''verdens højeste togbane.''' Indien har i dag et af verdens største tognetværk, som bruges af flere end 18,5 millioner mennesker om dagen. Efter flere års forberedelser fremlagde Indiens statsejede jernbaneselskab,  Indian Railways, forleden planer om at bygge en ny 465 km. lang strækning, som skal løbe gennem bjergkæden Himalaya. Togbanen skal helt præcis fragte passagerer fra byen Bilaspur til bjergbyen Leh tæt ved grænsen til Kina, og den forventes at blive den allerhøjeste togbane i hele verden, når den efter planen vil stå klar i 2022. Det skriver bl.a. India today. Passagerer vil således blive fragtet op i 5.360 km. højde, når toget befinder sig på togbanens toppunkt ved Tanglang La.-passet. Togvognene vil ifølge lokale medier blive bygget som lufttætte kabiner, som man i dag kender det fra fly, og der vil være en lægge om bord på hver eneste vogn samt iltmasker til rådighed for at hjælpe passagererne med at modvirke eventuel højdesyge. 50 % af ruten foregår under jorden, forventer vi ikke afbrydelser i togdriften under ekstreme vejrforhold. Der skal bl.a. graves mere en 70 tunneler og bygges brorer 500 store og små.Bjergbyen Leh er allerede et yndet sted for vandreglade turister og bjergbestigere, men om vinteren er vejene ofte utilgængelige. Byen er også hjem for en  stor indisk militærbase,  og den nye togbane skal også gøre det lettere at fragte militært udstyr samt personale. Projektet ventes at komme til at koste over 67 milliarder kroner. (JP International 2. nov. 2018 s. 19).


Fredag aften 19. okt. 2018 kørte et tog ind i en menneskemængde i byen Amritsar i det nordlige Indien. 50 personer blev dræbt, da omkring 700 var samlet til hindufestivalen Dussehra, hvor hinduer afbrænder en figur, der skal forestille en dæmon. Ofrene for ulykken stod på togsporet og kunne angiveligt ikke høre toget komme på grund af larmen fra fyrværkeri (Ritzau).


'''Toiletter'''

110 mio. nye toiletter er opført i Indien - spørgsmålet er, om de bliver brugt. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har vurderet, at Modis kampagne har medvirket til at forhindre 300.000 børns for tidlige død på grund af diarre og fejlernæring. Indien har i dag 1,37mia. indbyggere. (Jan Lund 24. nov. 2019, Jp International  s. 22).
I erkendelse af at den manglende hygiejne var en belastning for folkesundheden generelt, iværksatte premierminister Narendra Modi en kampagne for at give samtlige husstande i landet toiletfaciliteter i løbet af fem år. Kampagnen løber fra '''oktober 2014 til oktober 2019, og målet er at opføre 111. mio. toiletter.''' Der er budgetteret 92 mia. kr. til projektet. Pr. den 5. februar 2019 er der opført 91,6 mio. toiletter. Når et område er blevet dækket, erklæres det for ODF (Open Defecation Free). Ifølge ministeren for vand og sanitet er 27 delstater, 601 distrikter, 246.116 kommuner og 550.151 landsbyer blevet stemplet ODF. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at projektet vil forhindre 300.000 dødsfald på grund af diarré i perioden 2014-2019. Især i delstaterne Uttar Pradesh og Bihar er millioner af toiletter blevet opført udendørs som små skure af religiøse og kulturelle årsager, fordi bederum og køkkener ikke kan være under samme tag som et toilet. Undervejs har regeringen hyret nogle af nationens kendte filmstjerner til at give budskabet gennemslagskraft. I Bollywood filmen ”Toilet: En kærlighedshistorie” med superstjernen Akshay Kumar. (Jan Lunds artikel i JP International s. 12, 10. februar 2019).


'''World Toilet Day''' afholdes hvert af FN den 19. november. De dårlige toiletforhold repræsenterer en klar sundhedsrisiko, som kolera, dysenteri og hepatitis. I Indien er disse sygdomme skyld i 100.000 dødsfald blandt børn under 11 måneder.Læs hele artiklen '''Kinas næste revolution: Rene toiletter til folket''' af Thomas Høy Davidsen i Jyll. Posten Global s. 12 30.nov. 2017.


Livet efter '''Tsunamien''' (flodbølge efter jordskælv) i 2004 – online dokumentar fra 2008 af Poul Madsen for folkekirkens Nødhjælp, Se, lyt  og læs her:
http://www.noedhjaelp.dk/extra/flash/slideshow/2008-12-tsunami/


'''Turen går til Nordindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag  2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167.
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi og religion


'''Turen går til Sydindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. 
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, religion og Storby Mumbai
----

== U ==

'''Udvandring'''

'''Londonstani''' v. Gautam Malkani. Roman. Borgen 2007. 415 s. Beskriver indvandrermiljø i Storbritannien indefra, en historie om unge mænds problemer med at tilpasse sig samfundet og forholdet til deres forældre. Der kommunikeres på et sprog, der ligger milevidt fra ”korrekt” engelsk. Læs kort her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1081


Hvis Indien skal hjælpe briterne med '''Brexit''' (adskillelse fra EU), så vil de gerne have lettere adgang til Storbritannien. Premierminister Theresa May var i nov. 2016 på besøg i Sri Someshwara Hindu-templet i Bangalore. Briterne skal handle mere med verden udenfor Europa, derfor er de i gang med en charmeoffensiv over for blandt andet kina og den tidligere koloni Indien.


Den otte-årige skuespiller Sunny Pawar er en af hovedpersonerne i '''&quot;Lion&quot;''', der handler om drengen Saroo Bierley, der lever i Kolkatas slum og ender på børnehjem. Han bliver adopteret af et australsk par, men 25 år senere finder han via nettet sin indiske familie, som han opsøger. Da filmen havde biograf-premiere i New York i nov. 2016 blev den indiske dreng og hans far nægtet indrejse i USA af frygt for at de ville blive i USA.


'''Udvikling'''
UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling, i 2009 var Indien no. 119 på listen,
http://hdr.undp.org/en/statistics/
vælg Indien og se detaljer her:
http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/IND.html


'''USA'''

Premierminister Modi kunne mandag aften '''24. februar 2020 byde den amerikanske præsident Trump og hans hustru Melania''' velkommen med pomp og pragt i overværelse af cirka 100.000 tilskuere til indvielsen af verdens største cricketstadion i Gujarats hovedstad, Ahmadabad  forinden havde Trump besøgt landsfaderen Mahatma Gandhis ashram, hvorfra ikkevoldsbevægelsen og den politiske kamp mod det britiske kolonistyre udsprang. Siden gik det i triumftog gennem gaderne ud til Sardar Patel Stadium i forstaden Motera i det nordvestlige Ahmadabad. Forbi titusinder af flagsvingende mennesker - og den mur, der er blevet opført langs ruten og har skabt kritik . Muren skærmer for udsynet til et af byens slumkvarterer, og regeringen beskyldes for at ville skjule virkeligheden for de prominente gæster. Den officielle forklaring er, at muren er opført af sikkerhedsgrunde. Modi-administrationen har gjort alt, hvad der var muligt, for at eliminere potentielt negative indtryk, inklusive at fjerne vilde hunde og hellige køer i en radius af tre kilometer. På det fyldte stadion benyttede begge deres taler til at rose hinanden og prise samarbejdet. I typisk Trump-stil lagde han vægt på at hylde Modi personligt, og på deres femte møde inden for bare otte måneder må det konstateres, at forholdet mellem dem er betydeligt mere hjerteligt end det officielle forhold mellem de to nationer. Så sent som sidste år blev Indien fjernet fra et af de talrige fordelagtige amerikanske handelssystemer: Generalised System of Preference (GSP). Det blev ikke venligt modtaget i Indien. Indiens traditionelle handelspolitik er bygget op omkring subsidier og statskontrollerede selskaber. Handelspolitikken handler i de fleste tilfælde om beskyttelse af sårbare erhverv og industrier. Sidste år trak Modi Indien ud af forhandlingerne om den bredt asiatisk-funderede RCEP-aftale. Modi styrer Indien under parolen &quot;Make in India&quot;. RCEP har Kina som asiatisk drivkraft. Det er stadig nye tider, men både militært og strategisk er der flere og flere sammenfaldende interesser mellem Washington og New Delhi. I mindre målestok vil det blive konfirmeret med en aftale om levering af amerikanske helikoptere til Den Indiske Flåde. Indien har ellers traditionelt købt våben i Rusland og Frankrig. &quot;Namaste Trump&quot; er de positive indiske overtoner, der modsvarer Modis modtagelse i Houston sidste efterår &quot;Howdy Modi&quot;. Tiden vil så vise om det bliver en længerevarende tilnærmelse mellem to af verdens stormagter med Kina på den anden side af kridtstregen. (Jan Lund i JP International s. 10, tirsdag 25. februar 2020).


23. sept. 2019 I en tale til en stor indisk-amerikansk gruppe i Texas sagde den indiske premierminister Narendra Modi, at det nye modeord i Indien er '''udvikling.''' Den amerikanske leder Trump hyldede venskabsbåndene mellem Indien og USA. Kritikere af Modi kalder ham en autoritær manipulator, som vil gøre Indien til en gennemført hindu-nation. Men tilhængere af den indiske leder kalder ham en asketisk leder, som ved, hvad det vil sige at være fattig, og som ønsker at skabe mere respekt om sit land. Der er omkring 4 mio. indisk-amerikanske vælgere i USA. (Reuters citeret i JP 24. sept. 2019, International, s. 10)


'''Udvisning'''


Delstaten Assam vil udvise 4 mio. muslimer til Bangladesh i 2018.
----

== V ==

'''Valg i delstater'''

Fredag 23. april 2021''' Trodsig Modi.''' Det var en presset premierminister Modi, der tirsdag aften talte til den indiske nation. Han havde ét klart budskab til sine 29 delstater: Brug nedlukningerne som sidste udvej. Indien er hårdt ramt af en voldsom anden coronabølge. Smitten eskalerer samtidig med, at Indien befinder sig i en benhård valgkamp i flere vigtige delstater. Modi og hans parti BJP ser for første gang ud til at kunne erobre magten i den østindiske delstat Vestbengalen. Gennem fire årtier har den været kommunistisk styret og siden 2011 ledet af den kontroversielle Mamata Banerjee fra partiet Trinamool Congress. Valgkampen er spredt over mange dage, og Modi og hans rådgivere har sat alt ind for at vinde. Store kampagner med Modi som frontfigur skal sikre sejren, og premierministerens kalender er tætpakket med fire valgmøder om dagen. Rivalen Mamata Banerjee har imidlertid meddelt, at hun opgiver fysisk fremmøde i storbyen Kolkata. Modi ser dog ikke ud til at droppe sine planer, selvom presset stiger i takt med smitten. (JP 23. april 2021, citat fra Furu). Mandag 26. april satte Indien '''for femte dag i træk ny smitterekord med 352.991 nye corona tilfælde inden for 24 timer'''. Massiv hjælp fra udlandet skal sikre ilt og andet vigtigt udstyr i Indiens desperate forsøg på at bremse en eksplosiv anden corona-bølge. Udover den religiøse fejring af den månedlange hinduistiske pilgrimsfærd, Kumbh Mela, til Haridwar, hvor millioner af maskeløse indere bader og beder samen i Ganges og langs bredderne af den hellige flod, er den anden store begivenhed delstatsvalgene. Fem delstater plus unions-territoriet Pudicherry med tilsammen 250 mio. indbyggere vælger i denne måned deres regionale parlament. Indien med en befolkning på knap 1,4 mia. har siden marts 2020 registreret 195.123 døde. (JP International s. 14-15 2021). '''Coronanødhjælp er på vej''' til det kriseramte Indien med respiratorer og ilt til corona-patienter kom tirsdag til Indien fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Canada, samt Rusland. (Citat fra JP International s. 12 28. april 2021).


20. dec. 2017 Valget i den store og vigtige delstat Gujarat blev en sejr for Indiens premierminister Narendra Modi og regeringspartiet BJP på point overfor Kongrespartiets nyudnævnte leder Rahul Gandhi. Kongrespartiet fik comeback i landdistrikterne modsat storbyerne, hvor BJP 'støvsugede' og erobrede 36 af 40 mulige mandater. læs videre i JyllandsPosten 20. dec. International Jan Lunds artikel Modi slog Gandhi på point.


'''Valg til Parlamentet 2019'''


'''Verdenshistoriens hidtil største demokratiske valg''' fandt sted i Indien fra 11.april til 19. maj 2019, hvor 900 mio. indere kunne stemme. Landet er delt op i 7 valgkredse. Den store kamp stod mellem premierminister Modi, der leder det højreorienterede hindunationalistiske BJP parti (Bharatya Janata Parti) og hovedrivalen Rahul Gandhi, der leder det venstreorienterede Kongresparti og er arving til Nehru/Gandhi-dynastiet. (Flot oversigtskort og detaljer i JP International 11. april 2019 s. 14). Mere end 600 mio. vælgere afgav deres stemme. Indiens Underhus Lok Sabha består af 542 mandater, et flertal er på 272. Inden fintællingen stod BJP til 298 (282 i 2014) og Kongrespartiet til 50 (44 i 2014). (JP International 24. maj 2019 s. 22, artikel af Jan Lund).

DR P1 søndag 5. maj kl. 22.03-23.03: '''Verden ifølge Gram: Modis '''Hindustan''' - eller Indien?'''


'''Valg 2014''' 
For the first time in three decades, one party has gone past the half-way mark in India’s Parliamentary elections last year (281 seats out of 542) and the coalition it heads has 336 seats. Its largest opposition group, the UPA, has only 59 seats. The 2014 election was held against a backdrop of various corruption scams and a general feeling of a lack of leadership in the outgoing government. The current government came up with the slogan of ‘better days ahead’ should they win. However, in the Rajya Sabha (or Upper House), the NDA is well short of a majority and since all bills must be passed by both houses, this may be a problem for the ruling coalition. Against this backdrop, it is interesting to look at how the major policy thrusts of the government match with the aspirations of the people, what needs to be done and the ability of the current ruling coalition to implement them.


'''Varanasi'''


'''Den anden bred''' af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s. 

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

''Indholdsoversigt'':

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

''Forfatteren'':

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.
 
http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse
 
Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed.
- Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord
- Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt.
- Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror (1945-2011)''' af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011. 

Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til  bogens emner. 201 s.
Bogen beskræftiger sig med de konflikter, der karakteriserer verdenshistorien siden slutningen af 1980'erne: 

1. Den nye Verdensorden 7-13, 2. Den Den Kolde Krig og Murens fald 15-35, 3. Udvidelsen i EU og de ændrede spilleregler for samarbejdet 37-58, 4. Konflikten om Det hellige land 59-82, 5. Fra Golfkrig til Irak-krig 83-106, 6. International islamistisk terror 107-126, 7. Kina - det 21. århundredes supermagt? 127-146, 8. Globalisering 147-168, 9. Den globale folkevandring 169-184, 10. Menneskerettigheder 185-200.
Bogen på grund af det brede udvalg af historiske emner er det oplagt også at bruge bogen i tværfagligt arbejde. 2. udgaven er opdateret med en beskrivelse af finanskrisen og dens betydning for EU-samarbejdet samt en analyse af drabet på Osama bin Laden og hvilken indflydelse det vil få for den internationale islamiske terrorisme.
Find selv andre eksempler fra Indien.
http://www.systime.dk/verden-i-nyeste-tid-fra-kold-krig-til-krigen-mod-terror-1.html
(S) Tryk almen studieforberedelse og Tværfag se samarbejdsmulighederne der.


Verdensrekorder iflg. Guiness Book of Records
Verdens mindste kvinde er 2011 18-årige Jyoti Amge fra Nagpur i Indien med sine 61,95 cm. 


'''VOLD/Voldtægt'''


TV DR 2 Onsdag 15. april 2020 kl. 00.10-01.10 '''Bollywood-stjernen, der vil ændre Indiens voldskultur.''' (Genudsendelse fra 5. dec. 2019)


20. marts 2020 blev '''4 mænd henrettet for brutal gruppevoldtægt i en bus i New Delhi i december 2012''' og drab på den 23-årige kvindelige studerende Jyoti Singh. Mændene torturerede den unge kvinde med en jernstang, mens bussen kørte rundt i gaderne i den indiske hovedstad. Hun blev kastet ud af bussen efter 45 minutter med omfattende kvæstelser. Hun døde af sine kvæstelser 13 dage senere på et hospital i Singapore. &quot;Vores datter har endelig fået retfærdighed. Jeg takker retsvæsenet og regeringen&quot;, sagde Asha Devi ifølge nyhedsbureauet dpa. (uddrag af artikel fra Ritzau i JP 21. marts 2020 s. 15).


I 2018 blev en kvinde voldtaget hvert 15. minut. I alt var der næsten 34.000 anmeldelser af voldtægt, det viser en årlig kriminalstatistik fra Indiens indenrigsministerium. I ca. 85 pct. af tilfældene blev der rejst en sigtelse, og i 27 pct. af anmeldelserne førte til en dom. (Reuters, JP International s. 16, 11. jan. 2020).


TV DR 2 Torsdag 5. dec. 2019 kl. 01.30-02.30 '''Bollywood-stjernen, der vil ændre Indiens voldskultur'''.

'''Voldtægtsoffer stukket i brand på vej til retten.''' En 23-årig kvinde, som havde været offer for en voldtægt, blev torsdag morgen overhældt med tændvæske og stukket i brand, da hun var på vej til et retsmøde om voldtægten i det nordlige Indien. Politiet har anholdt fem mænd i sagen. Overfaldet skete efter omfattende  uroligheder og protestaktioner mod kvindevold, bl.a. efter et formodet drab på en 27-årig dyrlæge i sidste uge efter at dyrlægens forkullede lig blev fundet i sidste uge nær byen Hyderabad. (Reuters 6. dec. 2019 JP International s. 18). De fire mænd mistænkt for at voldtage og dræbe dyrlægen blev fredag 6. dec. skudt af politiet. I 2017 registrerede politiet 33.658 voldtægtssager i Indien , skriver BBC. 'Det er fuldstændig uacceptabelt. Politiet må også stilles til ansvar, ' siger advokat og aktivist Vrinda Grover. Det indiske politi beskyldes ofte for at dræbe mistænkte for at omgå den juridiske proces og for at dække over mislykkedes efterforskninger (JP International s. 14 7. dec.2019).
----

== Video ==

Video-app med kort video, oftest med fokus på musik, dans og sjove situationer. Alle kan tilføje video, med en række værktøjer, der gør det nemt for eksempel at bruge lydsporet fra en anden video. Som bruger får man vist nye, korte videor løbende, udvalgt af en algoritme, som hurtigt lærer ens smag at kende. '''Kinesiske Bytedance ejer og driver en app i Kina, Douyin, og Tiktok er lanceret i resten af verden.''' I dag er der omkring 1 mia. brugere af Tiktok og 500 mio. brugere af Douyin. I juni 2020 blev Tiktok forbudt i Indien, som ellers var Tiktoks største marked, efter en grænsestrid mellem Kina og Indien brød ud. Den kinesiske regering skal godkende et salg af Tiktok, før det overhovedet bliver relevant. Det rapporterer blandt andet CNBC. En kinesisk lov gør det ulovligt at sælge særlige kerneteknologier til udenlandske ejere - og i fredags blev anbefalings-algoritmer føjet til listen. Det bliver tolket som en mulighed for, at Kinas regering nu rent juridisk har skudt sig ind i salgsprocessen og skal give en særlig tilladelse, hvis Tiktok skal sælges. Kernen i Tiktoks produkt er nemlig en algoritme, som er meget effektiv til at visse indhold, som minder om det man allerede har set. Den potentielle pris på Tiktok er indtil videre blevet skudt til alt fra 30 til 70 mia. dollars. (Citat fra Jesper Kildebogårds artikel i Jp Erhverv Global s. 15, 1. sept. 2020).
----

== Y ==

Yoga


Corona fik udenlandske turister i Indien til at gå i selvisolation i en klippehule uden for '''verdens yogahovedstad, byen Rishikesh''' i delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien ved foden af Himalayabjergene. Det indiske politi fik nys om gruppen og fik de 6 udlændinge hentet ud af hulen og placeret i en nærliggende ashram søndag 19. april. &quot;Vi har bedt dem om at gå i karantæne i to uger for en sikkerheds skyld, men gruppen så ud til at være ved godt helbred&quot;, fortæller Mukesh Chand, der er talsmand for politiet i Uttarakhand, til CNN. (Citat af artikel af Rasmus Lanken Ottesen, JP. Indblik søndag 26. april 2020).

'''Lyt til Løven – yogaremser for børn''' af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5030&amp;item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag
----
== Ægteskab ==


'''Indian Matchmaking''' Film produceret i USA og Indien. Fortæller: Sima Taparia. Otte afsnit a ca. 40 minutters varighed kan streames på Netflix. I Indien er ægteskabet en industri. En sammensmeltning mellem to familier involverer ekstremt mange penge. Advokat Aparnas kommende mand skal ideelt set ikke være en advokat. Lige så svært har hun det med den dovne rigmandsdreng Akshay fra Mumbai, hvis mor konstant har ladet ham forstå, at hun holder hans bryllup inden årets udgang, hvad enten han vil det eller ej. Det er interessant at høre om, hvordan den arrangerede ægteskabskultur løber som en stærk tradition i Indien. (Citat fra JP Kultur s. 15, 4. august 2020).
----

== Ø ==

Økonomi og internets betydning for Indien kan du læse om:
http://www.inomy.com


'''USA har fjernet Indien fra en liste over fattige lande, der kan eksportere toldfrit til USA'''. Mindre end en uge efter, at premierminister Narendra Modi havde udnævnt NIrmala Sitharaman til finansminister, den næstvigtigste position i regeringen og som den første kvindelige af slagsen i Indiens historie, blev hun hvirvlet ind i den uforudsigelige handelskrig med USA, samtidig med at Indien i forvejen står over for egne akutte udfordringer. Hun har tidligere været forsvarsminister og beklædt posten som handels- og industriminister. Den indiske nationalbank Reserve bank of India (RBI) har sænket renten med et kvart point og vækstmålet for 2019 blev reduceret fra 7,2 pct. til 7,0. MPC er den seks medlemmer store Monetary Policy Committee, der fastlægger bankens politik. Det er først og fremmest forbruget, der halter. Landbruget og sektorer som bil- og elektronikindustrien er hårdest ramt. Indien har tradition for at beskytte det nationale erhvervsliv med toldmure, og forskellige lobbyorganisationer med tilknytning til små og mellemstore virksomheder arbejder målrettet på at forhindre, at store multinationale selskaber får adgang til de indiske markeder. Det sker blandt andet gennem told og afgifter i et sådant omfang, at USA’s præsident Trump har døbt Indien ’Toldkongen’ (tariff king). Det amerikanske handelsunderskud med Indien var på 140 mia. kr. i 2018. I indeværende finansår er der lagt op til en marginal forbedring i kraft af indiske indkøb af amerikanske kampfly og amerikansk olie. (JP Global s. 10 11.juni 2019 artikel af Jan Lund).


'''It-selskabet IBM''' har i de senere år satset på at skabe flere kontorer i Indien, og lige nu arbejder omkring en tredjedel af virksomhedens ansatte i Indien.


I sidste uge af august 2019 '''hævede den indiske regering 25. mia. dollars i Indiens centralbank Reserve Bank of India'''. I de fleste lande er det sædvane, at centralbankens overskud helt eller delvist udbetales og dermed indgår i statskassen og regeringens økonomiske råderum. I Indien er det dog første gang, at der overføres penge til statskassen. (Uddrag af Peter Lundgreens artikel i JP Erhverv Global s. 20 30. august 2019).


'''Nye rupee sedler i Indien'''
 
I december 2016 har Indiens regering sat pengehistoriens største eksperiment af sin slags i gang, nemlig bekæmpelse af sorte kontanter. Alle 500 og 1.000 rupee-sedler bliver gjort ugyldige målrettet imod den illegale del af kontantbeholdningerne. En risiko er, at det på kort sigt rammer den økonomiske vækst. Mange arbejdsgivere i landdistrikterne kan ikke udbetale løn, som normalt sker i kontanter. Folk har stået i kø foran tomme hæveautomater, bankerne opererer under politibeskyttelse, og nye sorte markeder er dukket op. Men virker premierminister Modis plan, at dette er det første skridt mod det kontantløse samfund. Han vil have sine landsmænd til at bruge kort og elektroniske betalingsmidler som fx mobiltlefoner.

Kontanter er kommet for at blive. Men på en af den indiske regerings hjemmesider &quot;Det kontantløse Indien&quot; kan man se logoerne for ti digitale betalingsmetoder og læse, at regeringens prioriterede fremtidsvision er et digitalt samfund og en vidensøkonomi. Slagordene er: faceless, paperless and cashless. Men kontanter vil samtidig blive bevaret, for de er et effektivt og billigt produkt. Ingen dyr eller kompliceret infrastruktur, ingen gebyrer og øjeblikkelig afregning ved kasse 1, så de hurtigt kan recirkuleres. (Kommentar af Jan Lund i JyllandsPostens Erhverv 6. april 2017).

'''Moms'''

Ved indgangen til det nye finansår den 1. april 2017 nåede Indiens parlament en gigantisk milepæl, idet momsreformen (GST) endelig blev vedtaget. Dermed bliver der skabt et indre marked i Indien uden toldbarrierer mellem de enkelte provinser. Loven indeholder dog en lang række undtagelser, idet der er fire forskellige momssatser i stedet for en - og i visse tilfælde er der stadig tildkontrol mellem provinserne. (Hele artiklen af Peter Lundgreen kan læses i JyllandsPosten Global den 6. april 2017).


'''Told'''


17.juni 2019 JP Erhverv: 28 varer fra USA, bl.a. æbler og mandler blev fra søndag 16. juni belagt med told af Indien som reaktion på at nationen mistede status som begunstiget handelspartner.
----

==Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold==

croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord.
Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren 
Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold 
s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder.
1. Del s. 9-149.
Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14.
Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20.
Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30.
Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. 
Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44.
Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51.
Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69.
Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86.
Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92.
Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96.
Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106.
Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117.
Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121.
Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147.
2. Del s. 151-328.
Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156.
Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177.
Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186.
Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182.
Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212.
Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217.
Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235.
Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245.
Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258.
Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268.
Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274.
Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295.
Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308.
Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301.
Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326.
3. Del s. 329-405.
Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332.
Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351.
Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372.
Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379.
Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387.
Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396.
Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404.
Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. 
Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.
 
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


'''Jagten på den talende hund.''' En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 -  år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem.
Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade.
Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster.
En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine''' af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

''Indholdsoversigt:''

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm.
Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt.
Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed.
Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske.
Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København.
Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger.
Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København.
Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. 
Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice.
Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge.
Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen.
Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé.
Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt.
Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel.
Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far.
s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


'''Liv &amp; magt - bioetik og videnskabsteori'''  af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål.  135 s.

Liv &amp; Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. 
'''Introduktion s. 7-12''' (''1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring'' 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

'''Bioetik og videnskabsteori s. 13-68''' (''2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger'' 14, 
Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42. 

''3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger'' 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53,  Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

'''6 Cases s. 69-130''' (''4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik'' 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

''5. Menneske og teknologi – om cyborgs'' 82-90, Naturvidenskabens tilgang til  mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89,  Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. ''6. Det mindste og det største – om nanoteknologi'' 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99. 

''7. De nye dyr – om genmodificerede dyr'' 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

''8. Liv og død – om stamceller'' 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

''9. De nye planter – om genmodifcerede planter'' 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130).
Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv &amp; Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger.
http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag
----

= '''Undervisningsforslag i samfunds- og kulturfag''' =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb om det indiske samfund og kulturforståelse.
Forslag modtages gerne.  Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk samfund eller indiske samfunds og kulturforskere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk  Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C – se det nederst på siden.
--------------------------------------------------------------------------------

== Ansigt til ansigt med inderne ==


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: '''Hvad svarer du, når livet kalder?
Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum.''' Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s. 

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn.
Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark.
Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen.  Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14).
Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17,
A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20,
B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23,
C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24,
D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29
E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, 
F. Afsked. s. 32).
Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, 
A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39,
B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43,
C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45,
D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51).
Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53,
A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55,
B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57,
C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58,
D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62,
E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62,
F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67).
Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69,
A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73,
B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77,
C. Afsked med drømmen. s. 78),
Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82,
A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85,
B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88,
C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90,
D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, 
E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94,
F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96,
G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100).
Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104,
A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105,
B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational &amp; Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113,
C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114,
D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118).
Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120,
A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122,
B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125,
C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130,
D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133,
E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139,
F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143).
Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149,
A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151,
B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154,
C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155,
D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158,
E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161,
F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163).
Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168,
A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, 
B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175,
C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179,
D. Konkurrenter. s. 180,
E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, 
F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, 
G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190,
H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193,
I. En moden beslutning. s. 195,
J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198,
K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202).
Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209).
Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom.
https://littlebighelp.com/about-us/


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). 
Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27.  (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41,  Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43).
Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69).
Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83).
Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102).
Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149).
Kp.  8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168).
Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175).
Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200).
Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220).
Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion.

Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster fra moderne tid.
Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien.
Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid: U-land eller supermagt?
Egeberg, Lerberg og Thiedecke: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/
Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: 
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Filmforslag:
Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen '''Mumbai Mosaik 2003''' på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Læs mere om DVD'en [[IndiensPortalens Baggrund]]   
--------------------------------------------------------------------------------

== Børn ==
(Gr)

Til et forløb om børn er Charlotte Thorns og Camilla Blachmanns farvestrålende bog '''Kærlighed til verdens børn''', 2008, 46 sider, 150 kr + forsendelse, velegnet. 

Den indeholder en kort elevvenlig introduktion til hvert tema og aktiverende spørgsmål. Se bogens forside og Camilla Blachmanns plakat her: http://www.verdensborn.dk/articles.php?lng=da&amp;pg=58
Bogen kan bestilles hos International Børnehjælp v.  Lene Tang Christensen, tlf. 5926 5563, e-mail: info@verdensboern.dk 
Om indisk dans, se dokumentarfilmen om Bharata Natyam på '''IndiensPortalens DVD'''. Læs mere om DVD'en [[IndiensPortalens Baggrund]]   
(S: Dansk og dans)
--------------------------------------------------------------------------------

== Civilreligion i Amerika og Indien ==

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; '''Civilreligion i Amerika'''. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup.  39 s. 

En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også  nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.
http://www.systime.dk/civilreligion-i-amerika.html

Opgaveforslag:

Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Indien?
Officielt navn: Republikken India. Bhārat Gaṇarājya. Republic of India.
Motto: &quot;Satyameva Jayate&quot; (Sanskrit) सत्यमेव जयते  (Devanāgarī), dvs. &quot;Sandheden Alene Triumfere&quot;
Nationalmelodi: Jana Gana Mana Thou art the ruler of the minds of all people,
Dispenser of India's destiny.
Nationalsang Vande Mataram ”Bøjer jeg mig for dig, mor”
Koen er et helligt dyr i Indien.
Se og læs mere her: 
http://en.wikipedia.org/wiki/National_symbols_of_India
(s) filosofi, historie og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Indisk dans – hvordan og hvilken betydning? ==

Renowned classical Indian dancer Ananda Shankar Jayant was diagnosed with cancer in 2008. She tells her personal story in English of not only facing the disease but dancing through it, and gives a performance revealing the metaphor of strength that helped her do it. 

With precision and sparkling grace, Ananda Shankar Jayant performs and teaches the classical dance styles of Bharatanatyam and Kuchipudi.
http://www.ted.com/talks/ananda_shankar_jayant_fights_cancer_with_a_dance.html


Indisk klassisk dans (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle '''Bharata Natyam'''. Filmen er optaget i 1987 og tilrettelagt af Sasidevi Chandrabalan og Birthe Mølhave. Den giver baggrund, viser grundtrin og håndbevægelser, samt et eksempel på en dans.
Filmen findes på IndiensPortalens DVD, kontakt producer Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk hvis du vil have mere at vide.

(S)dans, engelsk og psykologi.
----

== Emerging India ==
(gym)

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: '''Emerging India'''. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps. Engelske tekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk.

S. 9- 28 India at a Glance; s. 29-40 Population - Issues and Dilemmas; s. 41-55 Religion; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work; s. 79-91 Educational Issues; s. 92-108 Children and Young People - from the Bottom to the Top Social Ladder; s. 109-128 India's Transformation; s. 129-134 How to Do Business in India; s. 135-148 An Emerging Market; s. s. 149-164 Globalisation.
S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med.
http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html

Filmforslag:
Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på '''IndiensPortalens DVD''', (kontakt birthe.molhave@skolekom.dk hvis din skole ikke allerede har den) - læs om indholdet af filmen her [[IndiensPortalens Baggrund]]   
--------------------------------------------------------------------------------

== Etik: Ikke-vold (Ahimsa) ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Ikke-vold og fredspolitik er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet.  Se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/


og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org


Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx non-violence:
www.gandhiserve.com


På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in

(S) engelsk, filosofi, historie og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Feltarbejde - en øvelse i en time ==

Indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk 

Forslag til læsning til lærerens forberedelse til feltarbejde:

'''Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik''' af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s.
http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer.
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur – en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100.

Før elever sendes ud i marken på projekt eller feltarbejde, kan film bruges som en forberedelse til arbejdsmetoden ved at vise dem en fremmedartet kultur.
I en time kan eleverne fx se filmen: &quot;Vandring mod evigheden&quot; (15 min.). Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

På den baggrund skal de diskutere, hvad det vil sige at lave feltarbejde - hvordan man konkret håndterer det at være deltager-observatør i en religiøs ceremoni og interviewer i forhold til det at være informant.
Et kvarters par-samarbejde
Eleverne diskuterer disse arbejdsspørgsmål, som de kender på forhånd:
Hvordan kan man bedst forberede sig? Hvad skal man tænke på/huske inden?
Hvilke synsvinkler kan man anlægge?
Hvordan skal man opføre sig på stedet?
Hvordan får man sine oplysninger på stedet?
Kan man skifte fokus undervejs - hvad sker der, hvis man gør det?
Hvordan interviewer man?
Hvordan sikrer man sig, at man kan få opklaret ubesvarede spørgsmål, hvis de dukker op nogle dage senere, mens man bearbejder sit materiale?
Hvordan bearbejder man sit materiale mest hensigtsmæssigt?
Derefter er der opsamling på klassen.
--------------------------------------------------------------------------------

== Fredspolitik - Gandhi ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk 

Kommentar: 

Fredspolitik og ikke-vold er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her: 
http://www.ibiblio.org/jainism/database/
og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org

Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx non-violence:
www.gandhiserve.com 

På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in

Artikler om Gandhis betydning for det indiske samfund, scroll ned ad siden og find den/dem du har brug for:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm 
Gandhi, Mahatma: Mine forsøg med sandheden. Fredsakademiet, bd 1 og 2, 2008. Her kan du læse den komplette selvbiografi af Mahatma Gandhi. Bøgerne er oversat til dansk, annoteret og illustreret af Holger Terp:
http://www.fredsakademiet.dk/ 

Gandhi, Mahatma: To af Gandhis Taler ved Det Runde Bords Konference.  Pjece udgivet af  Indiens Venner 1932. Genudgivet af Fredsakademiet 2008, s15 sider samt et efterskrift.  Oversat, scanning, illustrationer, noter og efterord ved Holger Terp. Fredsakademiet har udgivet pjecen som led i dokumentationen af fredssagens historie. Pjecen fører beskrivelsen af Indernes ikkevoldelige modstand mod den britiske imperialisme frem til begyndelsen af 1930'erne.
Det skal bemærkes, at
1) I pjecen oversættes civil ulydighed til borgerlig ulydighed; da alle
borgere pr. definition er civile, er dette en interessant ny eller gammel om
man vil, anvendelse af begrebet på dansk.
2) På rundbordskonferencen taler Gandhi om årsagerne til terrorisme. Det
er i Danmark meget lidt kendt, at Gandhi beskæftigede sig med menet terrorisme.
3) Et ukendt fotografi af Gandhi er dukket op.
Læs de to taler her:
http://www.fredsakademiet.dk/library/taler.pdf 


Gandhi, Gopalkrishna: Gandhi's Autobiography: The Story of Translators' Experiments with the Text being the observations of Gopalkrishna Gandhi, Governor of West Bengal on the occasion of the release of the late Kshitish Ray's hitherto unpublished Bengali translation of Mahatma Gandhi's autobiography. School of Cultural Texts and Records Jadavpur University 1. October, 2008. The Danish Peace Academy, 2008. - 20 pp. Direct link
http://www.fredsakademiet.dk/library/autobiography%20-%20translators%20experiments.pdf


Gandhi, Mahatma cd-rom in the Danish Peace Academy. Mahatma Gandhi cd-rom contains basic public domain documentation about the life of Mahatma Gandhi (1869-1948) up towards the end of World War One is now published in the Danish Peace Academy.
http://www.fredsakademiet.dk/faquk.htm 


Download 34 basic public domain Mahatma Gandhi pdf documents as an ISO-file 358 KB. Right click with the mouse on the link above, chose save destination
as, burn a CD-rom, print or read and study. The download takes about 1/2 hour. Direct link:
ftp://ftp.fredsakademiet.dk/fredsakademiet.dk/gandhi.iso


E.S. Reddy and Holger Terp (edit): Friends of Gandhi. Correspondence of Mahatma Gandhi with Esther Færing (Menon),  Anne Marie Petersen and Ellen Hørup. Published by National Gandhi Museum, New Delhi; Gandhi-Informations-Zentrum, Berlin, The Danish Peace Academy, Copenhagen, 2006, 288 pgs. Læs den her:http://www.fredsakademiet.dk/library/nordic/friends.pdf

Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - og hav tålmodighed, det tager lidt tid. Tryk derefter på Publications. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner; når man har set en sektion, så kan man vælge den næste sektion, man ønsker at se:
I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,
II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.
III. s. 32- 43  In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.
IV. s. 44-51  Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.
V. s. 52- 59  The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee
+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.
VI. s. 68-82   Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan
+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - &quot;A Moment in the Conscience of Mankind&quot; af Savita Singh.
VII. s. 92-96  Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh
+ s.  97 India Bequeaths its Culture in Colombia,   &quot;El Espectador&quot;
+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express
+ s. 100-101 The &quot;Avant Garde&quot; Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express
+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan
+ s. 107-109  Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand
+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, Italien.
VIII. s. 112- 115  Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur
+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland
+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer
+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands
+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA.
http://www.meaindia.nic.in/

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man bl.a. besøger Gandhis bolig i Mumbai, der nu er museum. Læs mere om DVD'en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) engelsk, filosofi, historie og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Globalisering - forudsætninger og konsekvenser ==


Ved '''World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018''' deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

'''Premierminister Narendra Modis globale ambitioner''' bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i '''WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve''' i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.

Ved '''World Economic Forum''' med topcheferne for verdens 1.000 største virksomheder og 350 af verdens politiske ledere i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 talte premierminister Narendra Modi imod USA’s nye tiltag med straftold. Modi  har ønsket en frihandelsaftale med EU, men stoppede dem, da EU-Kommissionen i august 2017 nedlagde forbud mod salg af hen ved 700 kopipræparater, der alle var blevet testet og klinisk godkendt af det indiske selskab GVK Sciences. Der er tale om det mest omfattende forbud nogensinde i EU, og fra indiske side er det blevet  taget meget ilde op, bl.a. fordi en del af produktionerne har været på det europæiske marked i en årrække, men også fordi forbuddet ses som et forsøg på at beskytte den farmaceutiske industri i EU. Netop beskyttelse af intellektuel ejendomsret har været et af de områder, der har skabt problemer i forhandlingerne, mens de pågik. Det samme har told på biler og patenter på bl.a. medicin. (JP. Global s. 15, 24. jan. 2018).

Økonomi: '''Asien går flyvende ind i 2018'''. Indien har mistet et par skridt efter et par store reformer. Pengeombytningen i november 2017 og indførelsen af en national moms i juli 2017. Det har skabt flaskehalse. Men kritikken bider ikke på befolkningen. Premierminister modi har vundet to afgørende regional valg trods massiv kritik i medierne. Når regnskabet for 2017 gøres op, står stadig Indien med en vækst på omkring 6,7% og reformerne vil stå stærkt igennem på vækstbarometret under nedtællingen til parlamentsvalget i 2019 (Jan Lund i JP Erhverv s. 20, 28. dec. 2017).


'''Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud''' af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.

Se erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi
Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder:
Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu.
Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72.
Del 2 Asiatiske identiteter.
Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s.  91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140.
Del 3 Teknologiens kontinent.
Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168.
Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede.
Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249.
http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description
”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1001
Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007 på Infomedia.

(S)Se andet materiale og faglige samarbejdsforslag under faget Almen studieforberedelse
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien siden selvstændigheden i 1947 ==

'''Indien - Verdens næste stormagt''' af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.

Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.
Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.
http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested,
Se detaljeret stikordsregister under AT 2008
(S)almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og historie

'''Europa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html
Tema 7 inddrager Indien.
Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og historie


'''Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering:
Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede.I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde. Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse.Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden.Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde. 

Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189.
2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games  2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. 
http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie
--------------------------------------------------------------------------------

== Islam og Indien ==

Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%

Islam og Indien kan du også finde oplysninger om her:
http://www.culturopedia.com/Religions/islam.html
http://www.culturopedia.com/Religions/muslims.html

'''Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam''' af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner:
1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper.  S. 11-61, tekster s. 62-86.
2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164.
3. del ser på islam i Danmark. Her er  der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209.
Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og  klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006.
Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215.
http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html
&quot;Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam.
Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Al-Bukhari: '''Hadith-samling – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere.
Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70.
http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


'''Sirat Rasul Allah – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767).
Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var.
Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. 
http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Læs fx artiklen i Politiken Det muslimske Indien vil ud af fortiden. Fremtrædende enkeltpersoner overstråler fattigdommen hos det muslimske mindretal, der blev efterladt ved landets deling i 1947. AF RANDEEP RAMESH, THE GUARDIAN, MUMBAI her:
http://politiken.dk/udland/ECE143374/det-muslimske-indien-vil-ud-af-fortiden/


Læs fx artikelen fra 28.11.08: Baggrund: Indiens undertrykte muslimer Dybe frustrationer over forskelsbehandling har fået muslimerne til at gribe til våben af  Tor Tolstrup, JP's seniorkorrespondent her.
http://jp.dk/udland/asien/article1528823.ece

(S) almen studieforberedelse og religion


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Israel – en stat i Mellemøsten ==

'''Israel – en stat i Mellemøsten''' af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s.
http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.


Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken?
Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år.


Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011?
(S) almen studieforberedelse, historie og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Julekalender ==

'''Iqbal Farooq og julesvineriet''', (fra 10 år) 
v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 
1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27960

Undervisningsforslag:

1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer.
2. Karakteriser naboerne, unge som gamle.
3. Beskriv og karakteriser skolen, ledlesen og lærerne.
4. Karakteriser tyvene og politiet.
5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage.
(S) dansk og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Jainisme og Kulturmøde ==
(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Med udgangspunkt i en beskrivelse af en multikulturel landsby i Gujarat kan man debatterer den indiske religiøse filosofi jainismes sameksistens med den dominerende hindukultur og islam i fortid og nutid. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays fx kp. 3,8 og i kp. 6 i 
Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Læs mere om DVD'en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) dansk og religion. 
--------------------------------------------------------------------------------
== Kulturmøde ==
(Gr, Gym)


'''Iqbal Farooq i Indien''' af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015.  Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. 
Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt.
Indholdsoversigt:
s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted).
Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans.
Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen.
Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften.
Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex.
Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning.
Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand.
Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller.
Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys.
Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie.
Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler.
Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien.
Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid.
Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god …
Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5000&amp;item=34190

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym):

a. Gør rede for skildringen af inderne.

b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne.

c. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger.


'''Iqbal Farooq og den indiske superchip''' v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst!

Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. 
Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm)
Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.

Grønlandske sætninger (Grønlandsk er et &quot;polysyntetisk&quot; sprog, hvilket vil sige, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan derfor blive meget langt og kan betyde, hvad der svarer til en hel sætning på andre sprog:
Navnet Eqoq betyder bremsespor.
s. 53 itit meqqunissooq = du får hår i røven (siges, hvis man tager af noget, man selv har givet), Paasiasakippoq = kyllingehjerne, s. 54 Peerit = skrid, iglo qaa iluamik, usuk = iglo kom nu du er ikke rigtig klog, tissemand, s. 60 Savaatitit aniapput = Dine får løber ud, s. 76 Sianiittutit, arnaq nilertoq, qaqqap qaavani kumak qarrakoq = du er dum, en pruttende kvinde, der er en lus på fjeldet som har tømmermænd, s. 154 iviangerssuitit kiserliorpaat, arnap salasup assinga = er dine store bryster ensomme, folde-ud-pige? s. 155 qaa iluamik = kom nu du er ikke rigtig klog, s. 159 itit. se s. 53, s. 161 iteq seernartoq = sure røv, s. 165 igguraarsuk = lækker steg, s. 168 iviangerssuitit tuutsippakka = jeg putter mig ind til dine store bryster, s. 182 qanga kingu? = hvornår har du sidst fået noget? s. 195 imerajuk = drukkenbolt, s. 196 una atisaajartartoq pisiniarpara = jeg vil gerne købe den stripper.
(webmaster: Oversættelsen er hentet fra Den store grønlandske slangordbog).
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27961

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym):

a. Gør rede for, hvordan henholdsvis mænd og kvinder bliver fremstillet i bogen, og diskuter hvorfor.

b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne.

c. Gør rede for, hvordan skolen, ledelsen og fysiklæreren bliver beskrevet.

d. Hvordan laver man egentlig et batteri?

e. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger.

f. Hvordan bliver politifolkene skildret?

(S) billedkunst, dansk og religion


'''Iqbal Farooq og den lede julestjerne''' v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. 

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Manu Sareen er født i Indien. Søg under Manu Sareen her:
http://www.carlsen.dk/
Undervisningsforslag (fra 10 år)

Gruppearbejde:
8 lejligheder fordelt fx sådan:  1. gruppe  3.tv og st.tv., 2. gruppe  2. tv. og st.th., 3. gruppe 3.th. og 1.tv., 4. gruppe 2.th. og 1.th.

a. Gør rede for, hvordan forfatteren Manu Sareen og illustrator Lars-Ole Nejstgaard skildrer de forskellige beboere i ejendommen.
b. Gør rede for, hvad jeres beboere har på væggene i deres lejligheder. Hvad fortæller det jer om dem?
c. Gør rede for, hvordan illustrator 'spiller på' kulturmøde i dobbeltsiden, hvor juletræet bliver kørt gennem byen.
d. Gør rede for, hvordan ejendommens beboere opfatter julen.
e. Gør kort rede for, hvad en traditionel dansk jul  har som religiøs baggrund, og hvad der er karakteristisk for den i dag.
Til slut fremlæggelse. Fordel fremlæggelsen sådan,  at hvert gruppemedlem fremlægger en del af jeres resultater. Og en klassediskussion af bogens fremstilling af kulturmøde.
(S) billedkunst, dansk og religion


Manu Sareen: '''Iqbal Farooq på Bornholm'''. Børne- og  ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s.

Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. 

Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen.
http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx 
(S) billedkunst og dansk

Arbejdsforslag:

Del klassen op i par eller grupper, der skal præsentere hver deres kapitel. Alle i gruppen skal fremlægge en del.
Hvordan bliver de forskellige kulturer skildret gennem de personer, der repræsenterer dem? Uddyb og diskuter det.
Hvordan har tegneren Lars-Ole Nejstgaard skildret dem?
--------------------------------------------------------------------------------

== Kunst, malerkunst og skulptur ==

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?

Bogen '''Verdens spejl – en ny kunsthistorie''' v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene.
Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466

Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html 

(S) billedkunst, historie, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi og religion


'''Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum''' af
Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og  med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20. 

A.	Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne  ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70). 

B.	Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C.	Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D.	En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm;  Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E.	Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F.	Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G.	Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H.	Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I.	Tips til Analyse 219-224.

J.	Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Billedkunst, historie og Klassiske fag/oldtidskundskab
--------------------------------------------------------------------------------

== Landsby-kooperativt firma og dets historie ==

9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie: Warana Cooperative i Warananagar landsbyen omtrent 15 km fra byen Kolhapur i delstaten Maharashtra.

Gør rede for filmens fremstilling af det indiske samfunds historie og diskuter den.
Hvilke oplysninger giver filmen fx om indiske landsbysamfunds økonomiske muligheder?
Hvilken betydning kan en sådan firmafilm have? 

Producenten siger: &quot;Documentaries on business activities are one of the potential media of marketing and communication through which we are abridging the gaps between two business houses and consumer taste.&quot;
Har du forslag på baggrund af denne film til producenten angående kommende indiske firmafilm?
Producenten kan kontaktes på dotsworldwide@gmail.com 
Se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=DpWinPzvicI
--------------------------------------------------------------------------------

== Ondskab og etik ==

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen '''Ondskab og etik''' af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s.

Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds.
se her:
http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html
Teoretisk gennemgang  s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne.
2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. Og læs i aviserne om fx naxalitter.


'''August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark''' som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

'''Idealisten''' af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

(s) AT, filosofi, historie, psykologi og samfundskundskab


Suppler med :

'''Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København''' af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s.
Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv. 

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København. 

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt:
Introduktion s. 7-8.

'''Del 1 Mumbai s. 9-151''' (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14.  Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr.  2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

'''Del 2 København s. 153-328''' (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA  2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255.  Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s.   315-328.

Efterskrift  s. 329-336. Noter om Halshug  s. 337-346. Tak  s. 347-348.

Læs anmeldelsen her  http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison. 

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana
http://www.artpeople.dk/boeger/halshug	 
(S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


Se Islamisme-bog ovenover under overskriften Islam og Indien
--------------------------------------------------------------------------------

== Opdragelse og socialisering til et kulturmønster ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk 

Kommentar: 

Den indiske filosofi jainisme har et individualistisk menneskesyn. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Du kan sammenligne med andre minoritets- og majoritetsgrupper.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD hvor man kan 'se med egne øjne'. Læs mere om DVD'en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) dansk, psykologi og religion 
--------------------------------------------------------------------------------

== Religion, livsanskuelse i Indien ==

'''Religionsportalen 2011''' (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster,  310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. 

Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse:
Hvad er religion?
Teorier
Metoder
Analyse af religionsfagligt materiale
Verdensreligioner
Civilreligion
Erhvervsliv og religion
Etik
Globalisering
New Age
Pilgrimsrejse
Religionskritik
Tro og viden
Biografisk oversigt
Ordforklaringer
Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læseom og arbejde med: 
Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder.
Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder.
Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder.
Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen
(S) erhvervsøkonomi, filosofi og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Romaer (sigøjnere) i Indien og Europa ==
(Gr)

Fenger-Grøndahl, Malene: '''Romaer - Europas største etniske mindretal'''. Turbine Forlaget 2012. Illustreret, På forlagets hjemmeside for bogen  er der lærervejledning og et arbejdshefte på 27 sider til bogen og dens kapitler. Beregnet til 7-10. klasse. 80 s.

Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er? Europas største mindretal på 10-12 millioner.
Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes oprindelse i Indien, deres historie, kultur og levevilkår. 

Indhold: 1. Dosta - nok! S 7-10, 2. Et europæisk folk med indisk oprindelse 11-16, 3. Slaveri, klapjagter og koncentrationslejre 17-24, 4. Skyd sigøjnere! 25-30, 5. Sigøjnere og romaer - fiktion og fakta 331-36, 6.Hønsetyve og narkobaroner - forbryderne kommer! 37-42, 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov 43-50, 8. Helgenfest eller speed dating? 51-56, 9. Den, der lever skjult … romaer i Danmark 57-62, 10. Fremtidens europæere? 63-68, 11. Romaernes rettigheder skal sikres 69-73, 12. Vil du vide mere? 74-75. Stikord 76-79.
Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer. 

Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen &quot;Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa&quot; (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008). 
Interview med forfatteren kan arrangeres via forlaget v. Jesper Tolstrup: jesper@turbine.dk eller direkte hos forfatteren på tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk
http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/undervisning/undervisning/romaer-europas-stoerste-etniske-mindretal/


Feri Lainscek: '''De urørlige'''. Roman. Turbine Forlaget 2011. 160 s.

Der lever i dag mere end fem millioner romaer rundt omkring i Europa. Med De urørlige byder slovenske Feri Lainšcek på en fantastisk og grotesk morsom familiekrønike. Romaen, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav, der med nomadens ånd i blodet kæmper sig igennem livet med en utrolig opfindsomhed og stædighed, er historiens omdrejningspunkt. 
Med De urørlige giver slovenske Feri Lainšcek (f. 1959), der som barn voksede op nær en romalandsby, en intelligent og morsom indgang til romaernes kultur. Samtidig er det en historie om deres enkle og indimellem grusomme virkelighed og liv - en historie, der rejser universelle spørgsmål om frihed, minioriteter og underpriviligerede mennesker.

Kapiteloversigt: 1. Myte 5-8, 2. virkelighed - Min bedstefar Jorga Mirga 9-38, 3. Min far, Ujas Mirga 39-82, 4. Mig, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav 83-121, 5. Min søn, Dono Belmoldo Mirga 123-153. Ordliste over romani udtryk 155-156. Bemærkning fra den engelske oversætter 157.
I dag anses Lainšcek for at være en af Sloveniens mest anerkendte og læste forfattere. 
https://turbine.dk/produkt/de-uroerlige/
Anmeldelser:
&quot;De urørlige er en ærlig, ægte og dybt underholdene roman - der griber læseren om hjertet ved at vende humor og sarkasme mod alvorlige og samfundskritiske emner.&quot; - Magasinet rØST, Rikke Elisabeth Frederiksen.

Yderligere om baggrund: The Romani are an ethnic group living mostly in Europe, who traces their origins to the Indian Subcontinent. Genetic evidence supports the mediaeval migration from India http://en.wikipedia.org/wiki/Origin_of_the_Romani_people#Origin
Og læs detaljeret her:
http://ling.uni-graz.at/~rombase/cgi-bin/art.cgi?src=data/hist/origin/persia.en.xml

(S) Dansk
--------------------------------------------------------------------------------

== Seksualitet ==
(Gr, Gym)


'''Voldtægter''' 
Statistikker viser, at der i Indien finder en voldtægt sted hver 20. minut. 

I de seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien.
Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien de seneste år.
 
23. jan 2014: Indisk politi har torsdag anholdt mindst 12 mænd i en angivelig gruppevoldtægt i det østlige Indien. Ifølge politiet skete gruppevoldtægten efter ordre fra lokalrådet i kvindens landsby, der består af byens ældre. Kvinden på 20 år blev udsat for det seksuelle overfald i mandags i Birbham-distriktet, der ligger i delstaten Vestbengalen. Ifølge politiet havde kvinden et forhold til en mand fra et andet lokalsamfund. Kvinden og hendes ven blev bundet fast til to træer og idømt hver en bøde på 25.000 rupier (cirka 2200 danske kroner, red.) for affæren, siger vicepolitikommissær Prasanta Chowdhury. Kvinden, der nu er indlagt på hospitalet, siger til journalister, at hendes familie ikke var i stand til at betale en bøde på, hvad der svarer til omkring 2200 danske kroner. Ud over de 12 mænd er lederen af landsbyens lokalråd blevet anholdt.
 
Fredag 10. januar bliver en 18-årig  tysk kvinde, frivillig NGO-hjælper,   overfaldet og voldtaget af en mand samme sovekupe i West Coast Express toget fra Mangalore til Chennai i det sydlige Indien. Hun frygtede for sit liv, turde ikke skrige og kalde på hjælp. Mandag den 13. jan. meldte hun ledsaget af en ledende embedsmand fra Jernbanepolitiet overfaldet.   Ved en konfrontation hos politiet identificerede hun manden. Manden blev straks anholdt, han er løsarbejder fra forbundsstaten Bihar.

Tirsdag den 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for trusler, tyveri og  gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. Efter at have besøgt et af byens museer var kvinden faret vild på vej hjem til sit hotel i et populært backpacker-område, og hun henvendte sig til gruppen af mænd i nærheden af New Delhi Railway Station. Kvinden ønskede ikke læggeundersøgelse i Indien, men blev straks fløjet til København. De seks er anholdt.  Der er tale om otte hjemløse, der holdt til ved banegården. Voldtægten af den danske turist gik verdenspressen rundt.
Læs mere her: http://politiken.dk/udland/ECE2182351/dansk-kvinde-har-vaeret-udsat-for-gruppevoldtaegt-i-indien/

2. januar 2014 Indisk 16-årige pige brændt ihjel efter gruppevoldtægter i Kolkata/Calcutta i Vest-Bengalen. I følge politiet blev der sat ild til hende 23 dec. da hun var alene hjemme, og på sygehuset døde hun den 1. januar. Branden blev stiftet af to bekendte af dem, der havde begået voldtægt på hende den 26. oktober. Voldtægten skete i nærheden af, hvor hun boede i Madhyagram. Da hun havde meldt det til politiet, blev hun på ny overfaldet og seksuelt misbrugt.


'''På Kvindernes Internationale Kampdag Søndag d. 8. marts kl. 22.10 viste DR TV 1 Indiens døtre, en times dokumentarfilm''' om voldtægt i Indien - filmen er selvfølgelig forbudt at vise i Indien. Dokumentaren er produceret af Mette Heide og instrueret af Leslee Udwin.

'''Massevoldtægten der rystede verden'''

Dokumentaren 'Indiens døtre' er historien om massevoldtægt og drab på den 23-årige medicinstuderende Jyoti Singh i Delhi i 2012. Historien igangsatte store protester og en debat om kvinderettigheder, som ikke før var blevet diskuteret i den indiske offentlighed. Indien er et af de lande i verden, hvor flest kvinder bliver voldtaget. Før i tiden holdte forældre sådanne overgreb skjult, fordi de var bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis historien kom offentligt frem. Men med Jyoti Singhs død er voldtægt ikke længere kun et skamfuldt anliggende for kvinder. Det er også blevet et politisk emne.
23-årige Jyoti Singh var på vej hjem i bus en tidlig aften efter et biografbesøg med en ven. De overfaldes af seks mænd bevæbnet med jernstænger. Jyoti massevoldtages og maltrakteres for til sidst at blive smidt nøgen på gaden. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. For første gang i en dokumentarfilm fortæller Jyotis forældre og en af voldtægtsmændene om, hvad der skete, og hvorfor disse brutale voldtægter finder sted i Indien.

28 timers interview med dødsdømt voldtægtsmand

Dokumentaren viser uddrag fra i alt 28 timers dybdegående interview med en af de dødsdømte voldtægtsmænd, Mukesh Singh. Han indrømmer at have kørt bussen under voldtægten, men nægter sig skyldig i selve agten. Dokumentaren går tæt på de værdier og det verdenssyn, han repræsenterer. Dokumentaren, som er samproduktion med BBC, vises samme dag i England, Indien, Sverige, Schweiz, Norge og Canada.

Udvalgte citater fra 'Indiens døtre':

ML Sharma, forsvarsadvokat: &quot;I vores kultur er der ikke plads til en kvinde.&quot; 

Mukesh Singh, voldtægtsmand: &quot;En pige er langt mere ansvarlig for en voldtægt, end en dreng.&quot;

Leslee Udwin, instruktør, om at interviewe Mukesh Singh: &quot;De frygtindgydende detaljer om voldtægten gjorde, at jeg forventede monstre. Men overraskende nok kunne virkeligheden ikke være længere fra min formodning. De var almindelige, tilsyneladende normale og ikke bemærkelsesværdige mænd men med rigide og tillærte holdninger om kvinder… samfundet er ansvarlig for disse mænd og deres handlinger.&quot;

Far til Jyoti: &quot;Jyoti er blevet et symbol. Hendes død har tændt en fakkel, som kaster lys - ikke kun over det her land, men over hele verden. Men på samme tid har hun rejst spørgsmålet: Hvilken betydning har 'en kvinde'? Hvordan ser samfundet på hende?&quot;
 
Leslee Udwin, der har instrueret dokumentarfilmen ’Indiens døtre’, er blevet bedt om at forlade Indien og sidder nu i Delhi og venter på et fly onsdag den 4. marts 2015. Filmen er blevet forbudt at vise i Indien, fordi dokumentarfilmen kan lede til uro i landet. Ifølge Reuters siger det indiske politi, at en af gerningsmændene kommer med bemærkninger, der er nedladende over for kvinder, hvilket kan skabe et ramaskrig i befolkningen.

Det danske produktionsselskab Plus Pictures har været med til at lave dokumentaren, og co-producer Mette Heide fortæller, at situationen i Indien ikke vil få nogen betydning for visningen af filmen i andre lande. Mette Heide fortæller, at fængslet, hvor interviewet med gerningsmanden har fundet sted, har godkendt interviewet, og at myndighederne efterfølgende har haft materialet til gennemsyn. Derfor kalder hun situationen for beklagelig.

Hun mener, at der nu er gået politik i sagen, og at de indiske myndigheders håndtering ikke kun handler om at undgå uro i Indien, men også om at fjerne fokus fra et mere udpræget og rystende kvindesyn i det indiske samfund. Sagen er politisk. Filmen giver et rystende indblik i indernes holdning til kvinder. Det er ikke kun voldtægtsmanden, men også to forsvarsadvokater, der giver udtryk for, at kvinder ikke er noget værd, siger hun.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/02/27/092747.htm


'''Sagen fra 2012, der gjorde indiske kvinder oprørte''':

16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Hun havde været i biografen med sin ven. Kvinden bliver mishandlet , blandt andet havde mændene også  stukket et jernrør op i hendes underliv under den grusomme handling. Også hendes ven blev slået og begge blev sluttelig kastet ud af bussen.  26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk. Hun dør 29. december af sine kvæstelser. 
Og ifølge dommeren havde de fire »begået mord på en hjælpeløs person«.  Uden foran retssalen stod protestgrupper klar og råbte »hæng dem, hæng dem«, skriver AP. 

11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord. 

'''Loven er nu strammet'''

Den indiske regering har nu strammet loven, så man nu risikerer dødsstraf for forbrydelsen. 

13. sept. 2013 De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

Læs mere detaljeret her: http://politiken.dk/udland/ECE2071889/indiske-maend-kendt-skyldige-i-doedelig-gruppevoldtaegt-af-23-aarig/ og http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/13/0913133246.htm

Et par andre  eksempler, der kom i medierne i 2013:

20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen. 
26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten.
30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden. 
4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien.
20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet. 
22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser. 
læs fx her
http://ekstrabladet.dk/112/article2194529.ece?track=lokalavisen

'''Dødsstraf i Indien''':
Tirsdag den 21. jan. 2014 ophævede Indiens Højesteret 15 dødsstraffe i en afgørelse, som bliver hyldet af menneskerettighedsgrupper. De 15 personer fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. Indien har over 400 personer siddende på dødsgangen, men der er kun genneført 3 henrettelser i det seneste årti. (Reuters).

Opgaveforslag: sammenlign med voldtægtsstatistikker for Europa, USA, Kina, Pakistan eller andre lande.


Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af disse bøger. 

'''En strøm af ord''' af James A. Levine. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s.

James A. Levine er professor i medicin og anerkendt for sine videnskabelige studier. I samarbejde med FN har han fokuseret på forholdene for kvinder og børn i 3. verdens lande, og i den forbindelse rejste han til Indien, hvor han mødte en ung prostitueret pige, som inspirerede ham til at skrive En strøm af ord, der er hans debutroman. I bogen fortæller 15-årige Batuk Hostorine (i 2004) om sit liv; hvordan hun af familien blev solgt som prostitueret, da hun var 9 år gammel.

Indholdsoversigt:

Den blå notesbog s. 7-61/99: s. 7-9 Jeg holder en pause lig nu.  9-11 Du skulle have hørt Mamaki.  11-14 Der er en kort pause. 14-17 Min rede er en hule af guld. 17-22 Jeg ankom til Mumbai sammen med far. 22-24 Jeg havde aldrig prøvet at køre med bus. 24-25 Far var bange for. 26-27 Dér er han, prins Puneet. 27-31 Jeg var næsten faldet i søvn. 31-34 Mens Puneet var indisponeret. 34-36 Jeg kan dårligt påstå. 36-37 Mens Puneet rekreerede sig. 37-40 Puneet lo altid af mig. 40-42 I nat drømte jeg. 42-43 I morges vågnede jeg. 43-46 Alle os på Hovedgaden. 46-50 Den gamle kvinde førte. 50-51 Det er en kendt sag. 51-57 Den gamle kvinde førte mig tilbage. 57-59 Jeg lå helt stille. 59-61 Det er ikke en særlig travl dag. 61 Puneet går ind i sin rede.
Riskornet s. 62-99: s.61-68 Mesteren sagde. 68-70 Jeg lærte at læse og skrive. 70-77 Der er tre måder. 78-79 Under hele den lange tur. 79-81 Selvom jeg har skrevet. 81-83 jeg mødte Puneet første gang. 83-85 Morgenen efter at jeg blev indviet. 85-87 Mens jeg lå på sengen. 87-92 I børnehjemmet foregik alt i stor hast. 92-96 Shahalad. 96-97 Puneet lo ganske vist. 98-99 Da hr. Krumnæse. Her slutter den blå notesbog.
Nummererede ark brevpapir fra Royal Imperial Hotel i Mumbai s. 100-164: s. 100-102 Omkring en time efter. 102-105 Hotellet var en kæmpestor. 105-107 døren lukkedes bag det blå jakkesæt. 108-110 Badeværelset var lige. 110-114 jeg blev vækket af lysstriber. 114-121 Der bliver banket på døren. 121 Der er en særlig stilhed. 122-124 Hita vender sig om mod mig. 124 Indtil nu. 125-126 tiden bevægede sig. 126-129 Det første tegn på. 129-130 Døren blev lukket bag dem. 130-136 Jeg går gennem soveværelset. 136-139 Jeg ligger under bordet. 139-147 Jeg blev ikke liggende. 147-148 Da Hita kom ind til mig. 148-149 Hita vendte tilbage. 149-152 Hita er dygtig til at lægge makeup. 152-155 Jeg tror ikke. 155-158 lad det være nok. 158-159 De tre unge mænd. 159-160 Bhim, Bhims tjener. 161-164 Den kønne pige.
Almindeligt hvidt papir s. 165-177: 165-169 Jeg vil aldrig være. 169-171 Iftikhar taler højt. 171-174 Sygeplejersken fortalte mig. 174-175 Det sidste par dage. 175-177 I dag er der stor opstandelse.
Den sølvøjede Leopard s. 178-186.
Det følgende er teksten fra tre papirark, der var foldet sammen og lagt ind i den blå notesbog (2004) s. 187-190.
http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/En_stroem_af_ord(9788756791533).aspx
Læs kort mere her:
http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=113
Læs anmeldelse fra Politiken her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE712769/brutal-fortaelling-fra-bombays-slum/
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby, dansk og psykologi

Bogen om homoseksualitet '''Den forbandede kærlighed''' af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007.
Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I, II, III):

I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det indiske eksempel er  no 6: Alexander ændrede alt.


II. Arbejde med et tema

1.  Tema: Fra homoseksualitetens historie

2.  Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder

3.  Tema: Religion

4.  Tema: Seksualitet og seksualisering

5.  Tema: At springe ud

6.  Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed

7.  Tema: Kultur, køn og roller

III. Kulturtema - kloden rundt
Hjemmesidens adresse er:
http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1 


'''KAMA SUTRA''' af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger.  Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen -  og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt:
1.	afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25).
2.	afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47).
3.	afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67).
4.	afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83).
5.	 afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109).
6.	afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127).
7.	afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: 
WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og
Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet
Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker,
mens Morgenthaler instruerer spillefilm.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


Og bogen Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm 

I lyset af de to bøger kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.

(S: Biologi, dansk, psykologi og religion)
--------------------------------------------------------------------------------

== Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C ==

Hvis en skole kan tænke sig at tilbyde forsøg med Indisk områdestudium C, er man velkommen til at blive inspireret af dette udkast og sende det til undervisningsministeriet.

Udkast til Læreplan for forsøg C-niveau stx, hhx, htx,
75 timer a 60 minutter.

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Indisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Indien, med sammenhænge mellem kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Indien set i et nationalt og internationalt
perspektiv. Det inkluderer en kort introduktion til det nationale sprog hindi. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om Indien.

1.2 Formål

Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere indisk historie, det moderne indiske samfunds kompleksitet og dynamik, samt kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv.
Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer og udvikle elevernes interkulturelle kompetencer.
Faget har endvidere som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.
Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne indiske samfund og udvikle deres studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:
• opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold af betydning for det moderne Indien og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf. 
• kunne strukturere og formidle fagets faglige stof både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi.
• indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale

2.2 Kernestof

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle faglige og tværfaglige problemstillinger inden for følgende tre områder:
- Økonomi og politik
- Samfund og medier
- Historie, kultur og religion
Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der struktureres i sammenhængende undervisningsforløb.

2.3 Supplerende stof

De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den
tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof kan f. eks. være billedkunst, musik, film, litteratur, teknologihistorie, naturvidenskab.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages
eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter.
Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med varierede og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer.
Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af gæstelærere, virksomhedsbesøg og evt. studierejse.

3.3 Eksamensprojekt

I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis.

3.4 It

It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester
skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pro eksaminand.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor.
I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er
angivet i 2.1.
Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

(S) engelsk, historie og religion.

(Udkastet er formuleret af webmaster Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 1 sept. 2011, inspireret af kinesisk områdestudium C)
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
----</text>
      <sha1>5lqmse96gwuy7hrbs9d7n2oongg0i90</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Religion</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5418</id>
    <revision>
      <id>42890</id>
      <parentid>37880</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:38:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42890</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="580407" sha1="imuzvv7ecf1z34tsl0if4id92szikii" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
= Velkommen til Religion på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om religionernes historie i Indien og indiske religionsrelevante personer.
Du får også en oversigt over religionsfaglige emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

= Religionernes historie i Indien = 

Indiens religioner med kilder i en historisk ramme fra Indiens ældste perioder og til nutiden. Et fornemt hjælpe middel, der begynder med en generel indledning, så sørg for at scrolle ned ad siden, så kommer den indiske del frem:
http://www.fordham.edu/halsall/india/indiasbook.html
Hvis den ikke virker første gang, så gå ind her og vælg 'India':
http://www.fordham.edu/halsall


Indiens religioner, hjemmesiden har titlen 'the  Postcolonial Web', altså efter den britiske kolonitid:
http://www.postcolonialweb.org/india/religion/religionov.html
--------------------------------------------------------------------------------
= Indiske religionsrelevante personer =

Holy men of India, se liste med information her
http://www.kamat.com/kalranga/hindu/holymen/index.htm

----

= Religionsfaglige emner =
En del er sat i alfabetisk rækkefølge
 

== Kort og blandede emner==

Kort over Indien kan være nyttigt for dig. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper fx history:
http://www.mapsofindia.com/


'''Gyldendals Store Verdensatlas'''. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien - stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100
Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38
Del 3 Register s. 1-109

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas 


Welcome to '''Culturopedia.com''' a virtual encyclopaedia and a credible resource on India’s Art, Culture and Heritage.
National Symbols, Architecture, Dance, Theatre, Music, Crafts, Painting, Cinema, Literature, Religions and Festivals, India Quiz etc.

http://www.culturopedia.com


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: '''Hvad svarer du, når livet kalder?
Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum.''' Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s. 

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn.
Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark.
Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen.  Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14).
Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17,
A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20,
B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23,
C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24,
D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29
E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, 
F. Afsked. s. 32).
Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, 
A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39,
B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43,
C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45,
D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51).
Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53,
A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55,
B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57,
C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58,
D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62,
E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62,
F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67).
Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69,
A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73,
B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77,
C. Afsked med drømmen. s. 78),
Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82,
A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85,
B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88,
C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90,
D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, 
E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94,
F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96,
G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100).
Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104,
A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105,
B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational &amp; Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113,
C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114,
D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118).
Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120,
A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122,
B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125,
C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130,
D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133,
E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139,
F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143).
Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149,
A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151,
B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154,
C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155,
D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158,
E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161,
F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163).
Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168,
A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, 
B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175,
C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179,
D. Konkurrenter. s. 180,
E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, 
F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, 
G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190,
H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193,
I. En moden beslutning. s. 195,
J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198,
K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202).
Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209).
Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom.
https://littlebighelp.com/about-us/


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale. 
 
'''Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:''' 
 
Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56. 
 
Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112. 

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.
 
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160. 

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?
 
'''Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210.''' 

'''Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner''', uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.
 
Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film. 
 
Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv. 

Indeks s. 301-304. 
 
''Den engelskfaglige vinkel:'' Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

''Den samfundsfaglige vinkel:'' Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.  

''Hver tekst suppleres'' med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her:  http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  
--------------------------------------------------------------------------------

==Grundbøger til religion==

'''Grundbogen til Religion C''' af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave. Systime 2012. Illustreret, kapitlerne har tekster, faktabokse og øvelser. 290 s.

Se især kp. 4 Islam 89-118, kp. 5 Hinduisme 119-142, kp. 6 Buddhisme 143-172, kp. 9 Verdensreligioner 217-228, kp. 10 Ateisme 229-244, kp. 11 Teori, metode og analyse 245-260, kp. 12 Værktøjskasse 261-278. Indeks 285-290.
http://www.systime.dk/grundbogen-til-religion-c-3.html


'''Religion og kultur – en grundbog,''' 3. udgave af Esben Andreasen, Lise Debel Christensen, Hanne Følner, Armin Geertz, Allan Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen Podemann Sørensen. Systime 2010 bog, 2011 ebog. Fint illustreret. 298 s.

Bogen er en introduktion til verdens religioner og til deres praksis i de kulturer, hvor de findes. Den er skrevet af erfarne formidlere inden for religionsfagene. Bogens grundholdning er den, at der er en nøje sammenhæng mellem religion og kultur, og at gode religionsstudier kræver, at man anskuer religionerne både 'udefra' og 'indefra'. Bogen kan anvendes sammen med de tidligere udgaver, dog er kapitlet om religionsfagets metoder helt omredigeret/omskrevet. Den alfabetiske opslagsdel, som indeholder korte ordforklaringer, gør bogen til en nyttig håndbog for enhver, som beskæftiger sig med religionsstudier, selvom bogen er målrettet religion i gymnasiet og på hf.

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Religionshistoriske grundbegreber 7- 30. Kp. 2 Oversigt over verdens religioner 31-38. Kp. 3 Hinduismen 39-58. Kp. 4 Buddhismen 59-76. Kp. 5 Kinas religioner 77-100. Kp. 6 Japans religioner 101-118. Kp. 7 Jødedommen 119-142. Kp. 8 Kristendommen 143-172. Kp. 9 Islam 173-192. Kp. 10 De oprindelige folk – naturfolk eller kulturfolk 193-212. Kp. 11 New Age 213-234. Kp. 12 Religion og etik efter ’Guds død’ 235-262. Kp. 13 Religionsfagets metoder 263-281. Kp. 12 Illustrationsliste 282. Ordforklaringer og indeks 283-298.
http://www.systime.dk/religion-og-kultur-en-grundbog.html
Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her:
http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-734
(S) religion og samfundsfag


'''Religion - I psyke og samfund''' af Olav Hammer og Jesper Sørensen.  Serien Univers 10.  Aarhus Universitetsforlag 2010.  Med detaljeret register227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.
Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I.	Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

II.	Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).

III.	Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV.	Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213 

V.	Videre læsning s. 215-218.

VI.	Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Indien: Ashoka, Buddha, Buddhisme, Ganesha, Hinduisme ISKCON, Kaste, Krishna, Purusha, Reinkarnation, Rigveda, Transcendental Meditation og Vishnu).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse &quot;...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv.&quot;

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

Se biologi, filosofi, psykologi og samfundsfag
----


=== Religionsportalen ===

'''Religionsportalen 2011 (iBog)''' v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster,  310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. 

Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse:
Hvad er religion?
Teorier
Metoder
Analyse af religionsfagligt materiale
Verdensreligioner
Civilreligion
Erhvervsliv og religion
Etik
Globalisering
New Age
Pilgrimsrejse
Religionskritik
Tro og viden
Biografisk oversigt
Ordforklaringer
Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læse om og arbejde med: 
Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder.
Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder.
Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder.
Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen
(S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag


'''Gyldendals Religionshistorie - ritualer, mytologi, ikonografi''' af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.). Gyldendal 2011. Illustreret. 763 s.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer - ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform.   GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave. 

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien. 

Af særlig interesse for Indien:
Teosofisk samfund s. 320-326, Islam s. 329-383, Vedisk religion s. 385-403, Hinduisme s. 404-450, Jainisme s. 451-462, Sikhisme s. 463-474, Buddhisme s. 475-514. Stikord s. 745-759:
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/religion-filosofi/9788702047943/gyldendals-religionshistorie 
Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten &quot;Fra Odin til Scientology&quot; 25. okt. 2011 af Asker Hedegaaard Boye. 


'''Religion: Teori - Fænomenologi - Metode. Grundbog til Religion B''' af Dorte Thelander Motzfeldt. Systime 2010. Bog og fra 2011 også iBog. Mange illustrationer. 170 s.

Denne grundbog anviser metoder, der kan bruges direkte i undervisningen. Den kobler teori og metode, ikke mindst i kraft af de fine opgaver i bogen, der kan anvendes i faget på alle niveauer.

Bogen indeholder kp. 1: Religion og religionsfagets teori s. 11-31, kp. 2: Ritualer s. 33-53, kp. 3: Myter s. 55-72, kp. 4: Magi s. 71-83, kp. 5: Mystik s. 85-105, kp. 6: Hellige Steder s. 107-123, kp. 7: Hermeneutisk metode s. 125-135, kp. 8: Sociologisk Metode s. 137- 155, kp. 9: Projektrapporten s. 157-165. Litteraturliste s. 166-167, Billedliste s. 168, Stikordsregister s. 169-170.
Særlig relevant for Indien er opgaver om buddhisme, hinduisme og islam.
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/religion-teori-faenomenologi-metode-grundbog-til-religion-b.html


Religion.dk er oprettet af Kristeligt Dagblad og opdateres løbende. Her kan du læse på dansk om bl.a. buddhisme, hinduisme, islam, jødedom, kristendom og tværreligiøse emner. Fint illustreret med billeder:
http://www.religion.dk/


Gads Religionsleksikon fra 1999 kan du søge og læse i her:
http://leksikon.religion.dk/


Temanummer om Indien. I Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. No. 3, 2007, s. 11-70.
http://www.emu.dk/gym/fag/re/foreningen/tidsskriftet/index.html


Religion i Indien til hverdag og fest. Artikel fra rejsekursus af Anne Marie Thomsen. Artikel i Anglo Files - Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 152, 2009, s. 70-77.


Religionsguiden  on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Korte beskrivelser på dansk om 
bahai, buddhisme, hinduisme, islam, jødedom, kristendom, sikhisme, nyere religioner, litteraturliste
http://www.relguide.sdu.dk/


Malerkunst og skulptur

'''Verdens spejl - en ny kunsthistorie'''
v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.
Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. - 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. - 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. - 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


'''Turen går til Nordindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag  2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167.
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi og samfundsfag


'''Turen går til Sydindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. 
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, samfundsfag og Storby Mumbai


Få letlæste oplysninger på engelsk om indiske religioner, fx bønner, fester, fortællinger, store personligheder her:
http://www.indiaparenting.com/indian-culture/religions-of-india/index.html


Helt overordnet kan du gå ind på Kamats flotte, private hjemme-side 'Kamats potpourri' og se oversigten i 'sitemap', hvor du nemt kan klikke dig frem til en religion, guddom, historisk periode, prøv:
http://www.kamat.com/goaround/sitemap.htm


På Infinity Foundations Mandala hjemmeside får du adgang til en række artikler af især indiske forskere, der handler om 'den indre verden', det kan være meditation m.m., altså emner der er relevante for religion, filosofi og psykologi. Scroll ned ad siden og se, hvilket emne, der interesserer dig:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/inner_sci_essays_frameset.htm


Infinity Foundations Mandala hjemmeside har også artikler om indiske samfundsspørgsmål, som er relevante for religion. Find det emne, der interesserer dig:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm


Religiøs indflydelse på indisk litteratur, læs en  engelsk artikel her:
http://www.indianetzone.com/42/religious_influence_on_indian_literature.htm


Tehelka - India's Independent Weekly News Magazine. Den engelsksprogede ugeavis sætter en ære i afslørende journalistik, fx af korruptionsskandaler i det indiske statsapparat, skarpe analyser og anseligt udsyn. Mange artikler handler om religion. Vælg år og det nummer, du vil læse i arkivet http://www.tehelka.com/archive/archive_main.asp eller læs det nyeste nummer her:
http://www.tehelka.com/ 
--------------------------------------------------------------------------------

== A ==

''Adivasi, dvs. stammefolk''

Adivasi, dvs. stammefolk, historisk oversigt, om diskrimination og konflikter i Indien. Mange oplysninger:
http://www.pucl.org/Topics/Dalit-tribal/2003/adivasi.htm


Læs artikler om adivasi:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/adivasi.html


Og FN's side om samme emne:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/49749d14c.html


Adivasi/Tribal India, se fotos her:
http://www.youtube.com/watch?v=t_hIuq--aoo


Dr. B.R. Ambedkar (1891-1956), født dalit, uddannet i Mumbai og USA. Ved Indiens Uafhængighed 15. august 1947 blev Dr. Ambedkar justitsminister i Nehrus regering. Han trækker sig i 1951 i protest mod behandlingen af lavkaste- og kasteløse mennesker (Dalits). I 1955 grundlagde han Bharatiya Bauddha Mahasabha eller Buddhist Society of India. Ambedkar organiserede en formel offentlig omvendelsesceremoni til buddhisme (de tre tilflugter og de fem forskrifter) for sig selv og for omkring 380.000 af sine tilhængere i Nagpur i oktober 1956.
På hjemmesiden, under menuen 'Important events' får du en årstalsliste over begivenheder i hans liv. Hjemmesiden indeholder mange andre oplysninger og helt aktuelle sociale, politiske og religiøse om bevægelsen:
http://www.ambedkar.org/ og læs her http://en.wikipedia.org/wiki/Ambedkar


'''Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede''' af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. 

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516.Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376.
http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/
Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem': 'Antropologiens idéhistorie'
i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&amp;kat=27
(S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


'''Antikrist''' af Friedrich Nietzsche. Systimes Studieserie. Systime 2011. 97 s.

Esben Andreasens Indledning s. 3-6 er vigtig at læse som baggrund.
Stk. 20-23 s. 28-34, stk. 31 s. 44-45 Buddhisme og kristendom.
Stk. 56-57 s. 80-84 Manus Lovbog, et hinduistisk hovedværk, og kristendom.
Ordet candala = sanskrit chandala, dvs. 'urørlig' nævnes s. 21, 40 og 89
Samkhya nævnes og forklares i note s. 46
http://www.systime.dk/nietzsches-antikrist-systimes-studieserie.html

(S) filosofi, psykologi og samfundsfag


'''Antikrist - forbandelse over kristendommen af Friedrich Nietzsche'''.  Uddrag. Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2009. Også som e-bog.  41 s.

Esben Andreasens Indledning s. 5-6 er vigtig at læse som baggrund.
Stk. 20-21 s. 18-20 Buddhisme og kristendom.
Stk. 56 s, 35-36 Manus Lovbog, et hinduistisk hovedværk, og kristendom.
Ordet candala = sanskrit chandala, dvs. 'urørlig' nævnes s. 13, 23, 37.
http://www.systime.dk/nietzsche-religionshistoriske-hovedvaerker.html

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen:
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-741
(S) filosofi, psykologi og samfundsfag


Art

Læs om indisk kunst, ofte religiøs her:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/art.html


Aryan

Læs artikler her :
http://archive.is/india_resource.tripod.com/aryan.html


Astrologi - horoskoper og numerologi har stor betydning for mange indere og deres hverdag, læs her:
http://www.thisismyindia.com/astrology/index.html
http://www.thisismyindia.com/numerology/index.html


Ateisme


Botton, Alain de: '''Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion'''. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for,  at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende),  at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer.  Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme. 

'''Indholdsfortegnelse''' – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

'''Kp. I''' Visdom uden doktrin s. 9-19 ''(5)''. '''Kp. II''' Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 ''(6)'' ii. Undskyldninger s. 53-57 ''(3)'' iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 ''(5)''). '''Kp. III''' Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 ''(8)'' ii. En moralsk atmosfære 86-90 ''(3)'' iii. Rollemodeller s. 91-97 ''(5)''). '''Kp. IV''' Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 ''(7)'' ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 ''(6)'' iii. Åndelige øvelser s. 142-158 ''(3)'' iv. Undervisning i visdom s. 159-162). '''Kp. V''' Ømhed s. 165-177 ''(4)''. '''Kp. VI''' Pessimisme s. 179-193 ''(7)''. '''Kp. VII''' Perspektiv s. 195-202 ''(3)''. '''Kp. VIII''' Kunst s. 204-245 ''(11)''. '''Kp. IX'''  Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. ''(4)''). '''Kp. X''' Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 ''(6)'' ii Auguste Comte s. 300-309 ''(3)'' iii Konklusion s. 310-312 ''(3)''). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. '''Indeks s. 316-318'''.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&amp;bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


'''Lær at se og læse AURAEN''' af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: '''Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32''' (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At  skubbe og trække i auraen). 

'''Kp. 2 At føle auraen s. 33-46''' (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier,  40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

'''Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70''' (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

'''Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94''' (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?,  s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul). 

'''Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119''' (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

'''Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155''' (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet,  s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste.
s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme).
http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, biologi, fysik, psykologi og samfundsfag.
----

== B ==

''Bahai''

Introduktion til Bahai i Danmark og information om religionens historie mv. på dansk, se her:
www.bahai.dk


Religionsguiden  on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Korte beskrivelser på dansk om Bahai, litteraturliste
http://www.relguide.sdu.dk/


'''Bhagavadgita''' v. Gitte Munk, Bjarne Olesen og Kristian Pedersen. Forlaget Gammelmark 2009. 174 s.

Bhagavadgita er en del af hindudigtet Mahabharata og betyder Herrens sang. Det betragtes som et af hinduismens grundlæggende hellige skrifter, men også en af verdenslitteraturens berømte klassikere. Bogen er forsynet med en introduktion, et indledende essay og noter. Bestilles gennem boghandlere.


'''Bhagavadgita for Executives''' by Ramanathan, V., 237 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Udgivelsen svarer til, at der blev udgivet en Bibelen for erhvervsledere.


''Bhakti - se under hinduisme''


'''Bhakti''' af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal  2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.

Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist.

Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948).

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

Indholdsoversigt: I. Lolland 1911 s. 7-14 (E). Fortæl om den giftige mælk! 15-23. Hvor var hun dejlig! 24-32. Det føltes forbudt [Teosofisk samfund] 33-41. Der havde været jordbær42-48. II. Madras 1912 s. 51-59 (M) [Grundtvigianer]. Lolland 1912  60-70 [E]. Madras 1913 71-79 [M]. København 1913 80-87 [E]. Madras 1914 88-95 [M]. Ahmedabad nytår 1917 96-106 [M i Gandhis ashram]. København, d. 23. august 1917 107-113 [E]. Jelling 1919 114-120 [M]. Tirukoilur 1919 og 1920 121-132 [M]. Porto Novo, september 1921 133-139 [M]. III Madras 1926 143-177 [E og M]. IV Jelling 1927 181-190 [M]. Calcutta 1930 191-200 [E]. Porto Novo og Poona 1933 201-213 [M]. Adyar 1938 214-221 [E]. Porto Novo 1942 222-230 [M]. Mariendalsvej 1948 231-239 [E]. Porto Novo julen 1950 240-249 [M]. Nilgiri Hills 1954 249-258 [E].
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti
Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes
Læs anmeldelse i Politiken her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


Roberts,Gregory David: '''Bjergets skygge.''' Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s.
I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende!
Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i  Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast.
Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama. 

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer:
s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92.
Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner.
Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing.
Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed.
Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand.
Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi.
Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar.
Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen.
Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134.
Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri.
Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde.
Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde.
Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen.
Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189.
Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?”
Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag.
Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå.
Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276.
Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse.
Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s.
Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris.
Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed.
Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige.
kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa.
Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger.
Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355.
Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve.
Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart.
Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier.
Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op.
Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel.
kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig.
Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447.
Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne.
Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!”
Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der.
Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet.
Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite.
Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film.
Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade.
Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset.
Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484.
Kp. 42 s. 450-459  ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål.
Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet.
Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen.
Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524.
Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier.
Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel.
Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet.
Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen.
Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576.
Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger.
Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante.
Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach.
Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle.
Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen.
Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624.
Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig.
Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen.
Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder.
Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel.
Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666.
Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind.
Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City.
Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen.
Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op.
Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham.
Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707.
Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud.
Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson.
Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn.
Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet. 

Del 13 s. 709-745.
Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode.
Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat.
Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet.
Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum.
Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer.
Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803.
Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen.
Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig.
Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker.
Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter.
Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os.
Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ.
Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856
Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav.
Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger.
Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret.
Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor.
Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ.
Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang.
Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

''Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):''

'''Lin Shantaram''' s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay.
Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven.
Achmed s. 589, Tauregs fætter.
Ahmed s. 545, med Abdullah.
Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon.
Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen.
Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger.
Anahita s. 154, Farzads mor.
Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter.
Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant.
Anushka s. 36, performancekunstner.
Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad.
Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s.
Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller.
Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel.
Billy Bhasu s. 11, er bud.
Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist.
Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter.
Concannon se under Fergus Concannon. 
Cycle Killers s. 55.
Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen.
Deepak s. 196 kom med et ur.
Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon.
Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George.
Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel.
Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset.
Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita.
Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag.
Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva.
Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay.
Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven.
Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. 
Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad.
Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96.
Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis.
Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden.
Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter.
Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen.
Hussein s. 55, Abdullahs ven.
Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter.
Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai.
I Sanjay Gandhi National Park.
Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers.
Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge.
Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning.
Jamal s. 10, One Man Show.
Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør.
Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område.
Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. 
Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk.
Keki s. 154, onkel til Farzad.
Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. 
Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. 
Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus.
Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation.
Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen.
Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger.
Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere.
Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen.
Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt.
Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras.
Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand.
Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. 
Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt.
Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin.
Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. 
Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone.
Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen.
Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning.
Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. 
Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla.
Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død.
Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe.
Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler.
Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene.
Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum.
Salman s. 407, Sanjays ven.
Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død.
Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen.
Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68.
Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet.
Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss.
Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel.
Sita s. 121, Johnny Cigars kone.
Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel.
Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne.
Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler.
Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller.
Sunita bliver Divyas navn i slummen.
Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s.
Taj s. 34, skulpturkunstner.
Tall Tony s.545, med Abdullah.
Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet.
Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen.
Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog.
Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning.
Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven.
Trickey s. 199, ung gadeslagsbror.
Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. 
Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale.
Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør.
Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer.
Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Wilson s. 23, den blåklædte advokat.
Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas.
Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s.
Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer.
Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’, 

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


'''Bladtegnere i et globalt minefelt''' af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt.

Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269.
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt
Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&amp;%20satire/Samfund/Kunst%20&amp;%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.


''Buddhisme''


I weekenden 9.-10. februar 2019 åbnede Moesgaard Museum udstillingen '''Forgængelighedens museum''' indtil 19. maj. I udstillingen er gamle og nye samlinger blandet for at vise, hvordan forskellige folk i Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet forholder sig til livets forgængelighed. I vinterferien kan man opleve, hvordan en gruppe buddhistiske munke fra Nepal vil skabe en traditionel mandala af sand på museet. Munkene vil afvikle mandalaen igen ved en særlig ceremoni den 19. maj, hvor udstillingen lukker. 


Buddhisme - se også under Mahayana, Theravada/Hinayana og Vajrayana/Diamantvejen/Tibetansk. Om buddhismens politiske rolle i Indien siden uafhængighed, se under A - Ambedkar.


Rinpoche, Chökyi Nyima: '''ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed.'''  Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019)
Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.
I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9
Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt.
s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt.
I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den  smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40).
II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72).
III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år.
Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.
 
Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen:
1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha.
Du kan betale via bankoverførsel. Angiv &quot;Kloster i Nepal&quot; som meddelelse.
Reg nr.: 6845
Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT). 

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Andreasen, Esben: '''Sutta-Nipata. Uddrag af den autoritative buddhistiske bog'''. Systime 2007. Bog og E-bog. 72 sider.
http://www.systime.dk/sutta-nipata-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html
Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-747


Peter Elsass: '''Kunsten at være alene.''' Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina:
Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester).
Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76.
De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 
1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …)
Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110.
Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …)
Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.)
Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156.
De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.)
’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.)
Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186.
Ensomhedskulturer s. 158-166.
Modkulturer s. 168-176.
At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212
Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.)
Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.)
Referencer s. 213-218.
Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

''Film:''
Kunsten at være alene
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed 
Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest
I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene.
Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Farvel Tibet – På sporet af et tabt land''' af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.   De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.   Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.   
    
Om forfatteren:
Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

'''Indhold'''. Kort s. 4.

1.Del 

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38.
2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65.
3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85.
4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100.
5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133.
6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145
7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171
8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226.
10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244.
11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken &amp; den poetiske rebel s. 245-252.
12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278.
13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284.
14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297.
15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301.
Ordforklaring s. 302-303.
Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

'''Stikordsregister:'''  s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42.
Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236.
Afganistan s. 163, 185, 186.
Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22.
Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.'''33-36''', 191.
Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165.
Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169.
Ali, by s. 42, 55, 57, 58.
Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129.
Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166.
Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.'''201-202'''.
Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54.
Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55.
Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164.
Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236.
Bairagarh, indisk landsby s. 23.
Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130.
Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284.
Bibelen s. 64, 274.
Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248.
Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223.
Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240.
Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297.
Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274.
Brahmaputra-floden s. 30.
Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209.
Buddhisme, buddhist og  klostre s. 37-38, 42-43, 56, '''59-60''', 71, 76, '''88''', 89, '''107''', 108-109, '''110''', 111-112, 121, 124, 127, '''131-132''', 134, 136, 142-143, 161, '''168-169''', 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289.
Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193.
Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218.
Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298.
Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60.
Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33.
Chandigarh, indisk storby s. 33, 35.
Chemu kloster I Himalaya s. 216.
Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246.
Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298.
Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101.
Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148.
Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47.
Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121.
Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193.
Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299.
Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s.  4, 38, 66, 123.
Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59.
Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273.
Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297.
Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45.
Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. 
Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252.
Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89.
Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60.
Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247.
Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150.
Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259.
Dras-floden i Ladakh s. 119.
Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. '''60-61'''.
Dzongri La i Sikkim, s. 207-208.
Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65.
Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185.
Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271.
Fluer s. 37, 231.
Fotula-passet 4108 m. højt s. 166.
Frank, hollænder s. 65.
Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254.
Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284.
Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218.
Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275.
Ganges, hellig indisk flod s. 56. 
Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204.
Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254.
Gansu, kinesisk provins s. 140.
Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231.
Gilgit, by i pakistan s. 162.
Goecha La-pas i Himalaya s.272.
Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297.
Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136.
Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202.
Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229.
Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103.
Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259.
Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25.
Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, '''30''', 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257.
Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19.
Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229.
Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27.
Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217.
Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252.
Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286.
Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202.
Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296.
Indus-floden s. 30, 169, 171, 250.
Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39.
Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56.
Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193.
Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, '''279-284'''.
Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228.
Javed, Husams søn s. 187-188.
Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96.
Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227.
Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210.
Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146.
Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102.
Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172.
Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63.
Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, '''173-174''', 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201.
Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285.
Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284.
Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94.
Keylong, lille by  i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133.
Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144.
Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142.
Khumbu-regionen i Nepal s. 43.
Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41.
Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166.
Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191.
Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, '''90''', 91, 94-95, '''98''', 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, '''258''', 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298.
Kinnuar dalen s. 10.
Kirong ved Tibet s. 45.
Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254.
Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61.
Kungfu, -film s. 9.
Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44.
Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175.
Lama, se under Dalai Lama.
Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169.
Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172.
Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, '''287-289''', 298-299.
Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95.
Lobsang i Kathmandu s. 242-244.
Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123.
Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135.
Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221.
Manali, indisk by s. 4, 37, 123.
Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99.
Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61.
Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209.
Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278.
Markha dalen i Ladakh s. 171.
Mastiff hund s. 14.
McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299.
Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253.
Migou kloster i Himalaya s. 216.
Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. '''137-140'''.
Minapin, lille by i Pakistan s. 162.
Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32.
Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45.
Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288.
Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120.
Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196.
Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259.
Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, '''56''', 57-62, 65, 229, 256.
Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194.
Mustang området i Nepal s. 94.
Myg s. 9, 82.
Myre s. 18.
Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209.
Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30.
Namika La-passet s. 165.
Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31.
Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284.
Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, '''229''', 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284.
Nishat i Kashmir s. 195.
Nyalam flække i Tibet s. 25.
Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248.
Old Tingri by i Tibet s. 259.
Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40.
Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163.
Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196.
Pal Lhama s. 70.
Pamirbjergene s. 215.
Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, '''261-262''', 263. 
Pangi dalen s. 32, 36. 
Paranthas, fladt hvedebrød s. 9.
Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160.
Pashupatinath hindutempel s. 228, 236.
Pemba, guide i Sikkim s. 204.
Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158.
Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44.
Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120.
Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, '''97-99''', 100, 134-135, '''259'''.
Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87.
Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295.
Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. 
Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270.
Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272.
Puja, rituel tilbedelse s. 167-168.
Puntsog, lama, s. 119- 120. 
Qinghai, kinesisk provins s. 140.
Rafiabad område i Kashmir s. 180.
Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158.
Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196.
Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274.
Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215.
Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276.
Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, '''28''', 31, 66.
Sadhu, hellig hindumand s. 9, '''228-229''', 231-232, F. s. 234, 236.
Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176.
Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280.
Sangyip-fængslet i Tibet s. 251.
Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256.
Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231.
Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24.
Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219.
Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292.
Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281.
Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33.
Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128.
Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279.
Sichuan, kinesisk provins s. 140.
Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, '''207''', 210, 234, 273.
Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160.
Singh, Kishen s. 46-47.
Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46.
Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256.
Snemand, afskyelig se s. 215-220.
Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175.
Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132.
Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166.
Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Stupa, buddhistisk monument, s. 101, '''110''', 167, 232, 235, 262, 277.
Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284.
Suru dalen, muslimsk s. 152.
Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191.
Tadsjikistan s. 41, 64, 215.
Takla Makan-ørkenen s. 41.
Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247.
Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123.
Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100.
Tashilhunpo klostret I Tibet s. '''261''', 270, '''271'''.
TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141.
Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298.
Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, '''248-252'''.
Tenzing, tibetaner som den første på  Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219.
Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240.
Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211.
Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, '''258''', 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299.
Tisa, indisk landsby s. 16, 22.
Tong La passet i Tibet s. 256.
TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238.
Tsango-floden i Tibet s. 45.
Tsarap-floden i Indien s. 109, 123.
Tsejong, munk, s. 88-89.
Tsering i TRCO i Kathmandu, s. '''238-240'''.
Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, '''136-137''', 141-145, 269.
Tshoka, landsby i Sikkim s. 205.
Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249.
Uighur, fra  Xinjiang s. 42, 99.
Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218.
Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96.
Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96.
Yamdrok Tso sø  I Tibet s. 277.
Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298.
Yarkand i Kina s. 112, 121, 165.
Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47.
Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220.
Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286.
Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204.
Yvonne s. 65, 82-83.
Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120.
Zani s. 146.
Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270.
Zoji La-passet s. 175.
Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Tibet – blandt melædere og åndemanere''', af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/   1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet.  Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet.  At rejse i Tibet er
også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

'''Indholdsoversigt'''

Forord s. 7.

''1.	En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21'' (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

''2.	Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41'' (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

''3.	Buddha Sakyamuni s. 43-49'' (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

''4.	Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98'' (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

''5.	Padmasambhava s. 99-107'' (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

''6.	Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988'' (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

''7.	Milarepa s. 135-141'' (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

''8.	Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239'' (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om  hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

''9.	Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256'' (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


'''Buddha og Kristus - Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest''' af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord 7.
Præludium 9, Kære Siddhartha I 9, Kære Siddhartha II 12, Jeg har ventet dig 14,  Dårernes paradis 19, Kære læser! 30.
Historiske strejftog i Øst og Vest 32, Øst er øst og Vest er vest? 32, At erobre Østen 32, Aleksander den Store og Indiens vise 33, Thomasevangeliet og Østens visdom 36, Fælles skæbner, forskellig trøst 46, Buddha som kristen helgen 50, Kors og lotus 53, Vor Buddha er verdens skaber 61, Religionsdebat på Ceylon i kolonimagtens skygge 67, Japans religionsfrihed under nationalismens banner 73, …mere end Indien … 78, Missionærernes omvendelse 86, Var Jesus buddhist? 89, Østen i Vesten i Østen i Vesten 103, Østen findes ikke 106, Men hvad med kvinderne? 111.
Postludium 115, Sørlandsk daoisme 115, Det er helt zen 122, Zen og zen, fru Blom 126, Tomheden - en samtale mellem Buddha, Beckett og Jesus 129, Energi, indsigt og relation 142
Litteratur 159.
Fra forordet: &quot;Thelles bog er en øjenåbner, der rummer en rigdom af fortællinger, fiktive breve, samtaler og refleksioner … Overalt er bogen båret af en kunstnerisk vilje til samtale og form.
http://forlagetalfa.dk/alfa_detail.asp?ID=2077
Og læs her:
http://www.religionsmoede.dk/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=221:buddha-og-kristus&amp;catid=6:inspiration-undervisning
&quot;Sjældent indsigtsfuld bog om dialogmulighederne mellem buddhisme og kristendom.&quot;
Johannes Værge, Weekendavisen læs videre på SkoDa's Infomedia.


Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana-buddhisme. 
http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om buddhisme. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


Buddhism, hvor du får artikler om flere emner, der kan interessere dig:
http://www.friesian.com/religion.htm 

Læs artikler her. Det kan tage lidt tid at downloade dem, desværre:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/buddhism.htm


Buddhister antal. Få en oversigt over buddhister i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find India:
http://www.adherents.com/Na/Na_88.html


Buddhistisk etik og social kritik. Nøgleord som forandringens problem. Gode referencer:
http://india_resource.tripod.com/buddhism.php


Buddhistisk pilgrimsrejse. Shantum Seth, der førte den verdenskendte vietnamesiske zen buddhistiske mester Thich Nath Hanh rundt til pilgrimsteder i Indien. Seths hjemmeside med en kort introduktion til de kendte steder finder du på:
http://www.buddhapath.com


Religious Tolerance en canadisk hjemmeside, læs her om Buddhisme og få andre links:
http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm


'''Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi''' af Peter Elsass. Dansk Psykologisk Forlag 2011.
Illustreret + indlagt DVD. 296 s.

Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed for at genvinde en hvile og harmoni og kalder det 'at gå i retreat'.  Bogen redegør for det spirituelle og psykologiske grundlag for de nye behandlingsmetoder i 'den tredje bølge'. Elsass er stærkt påvirket af mere end 20 års erfaringer fra forskning i tibetanske buddhisters håndtering af oplevelser under ofte flere årtiers ophold i kinesiske arbejdslejre. DVD'en indeholder en rejseskildring i Tibet og Nordindien, hvor spirituelle mestre forklarer buddhismen. 

Indholdsoversigt: Forord 9-13. Indledning 15-25. Sangha; den sociale og historiske konstruktion 27-31. Tibet; længslen efter det tabte paradis 33-55. Buddhisme i Vesten 57-75. Buddhisme i Østen 77-95. Buddha i den buddhistiske lære og dens møde med psykologien 97-101. Buddhas lære 103-123. Buddhistisk psykologi; med Østen som udgangspunkt 125-151. Buddhistisk psykologi; med Vesten som udgangspunkt 153-179. Dharma 181-185. Kunsten at leve lykkeligt 187-207. Kunsten at være nærværende 209-233. Kunsten at være alene 235-251. Efterskrift 253-255. DVD (indlagt i bagsiden); samtaler med tibetanske buddhister 257-265. Ordforklaringer 267-279. Referencer 281-293. Index 294-296.
http://www.dpf.dk/produkt/b%C3%B8ger/7211/buddhas-veje
Læs anmeldelsen fra Information her:
http://www.information.dk/284604
(S) psykologi og samfundsfag


'''Siddhartha – en indisk legende''' af Hermann Hesse. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s.
Vær opmærksom på, at Atman/Sjælen/Selvet/Ånden er del af Brahman/Evigheden/Uendeligheden – der mangler ’n’ i bogen fx s. 9. Brahma derimod er den indiske skabergud. Genfødselskæden kan staves både samsara eller sansara.

1.Del: Brahminens søn 5-13. Hos samanaerne 14-23. Gotama 24-33. Opvågnen 34-38.
2.Del: Kamala 39-52. Hos barnemenneskene 53-62. Sansara 63-72. Ved floden 73-84.Færgemanden 85-97. Sønnen 98-107. ’Om’ 108-115. Govinda 116-127.
http://www.g.dk/bog/siddhartha-hermann-hesse_9788702142570
Læs den fine anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/siddhartha-i-santiago-de-chile
Læs Siddhartha – an Indian Tale by Hermann Hesse gratis på engelsk her: http://www.gutenberg.org/files/2500/2500-h/2500-h.htm
(S)  dansk, engelsk og psykologi


Buddhisme og litteraturanalyse
'''Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur'''
red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.:
Redaktørernes introduktion s. 7-12
Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted - Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44.
Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi - Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70.
Tabish Khair: Før det postkoloniale - Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder.
Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori - Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.
Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127.
Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Buddhist Archaeological Sites, look here: 
http://web.archive.org/20040404030218/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/buddhist.html
Bodh Gaya, Mahabodhi Temple, Bihar:
http://web.archive.org/20130404180444/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/bodhgaya.html


Faxian Fa-Hsien: '''A Record of the Buddhistic Kingdoms (394-414 CE)'''. Læs her på engelsk den kinesiske buddhists beretning om sin rejse til Indien:
http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html
----

== C ==

''Ceremonier og pilgrimsrejser'' i Indien kan resultere i at hinduer bliver mast ihjel. I oktober 2016 blev 19 personer trampet eller mast ihjel i Varanasi i det nordlige Indien, da tusinder forsøgte at krydse en lille bro samtidig. I 2015 i juli blev 27 pilgrimme mast ihjel ved en hellig flod i det sydlige Indien, og i oktober 2013 blev 115 personer mast ihjel ved et tempel i Madhya Pradesh i det centrale Indien.


Civilisationernes sammenstød? Et essay af Samuel P. Huntington i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49.
Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ 
Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider.  Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her:
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 
Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen:

Samuel P. Huntington: '''CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden'''. People's Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra1996.
Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister 'Hinduistiske civilisation' og 'Indien'.
Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme  eller hinduistisk civilisation  sat i parentes.

I   En verden af civilisationer 
Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik   35
Indledning: Flag og kulturel identitet   35 En multipolær og multicivilisatorisk verden   37 Andre verdener?   47 (52)
At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser   57 (60-61)
Kapitel 2: Civilisationerne før og nu   63
Civilisationers karaktertræk   63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer   74 (75, 77, 80)
Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse   85
Universel civilisation: Hvad betyder det?   85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder   98 Vesten og moderniseringen   101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen   109 (109, 114)
II   Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer
Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering   119
Vesten på retur  119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken  133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage)  138 (141,144)
Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer   148 (148)
Asiens styrke og selvbevidsthed  149 (149-157) Den Islamiske Genkomst  158 Nye udfordringer  173
III   Den nye orden mellem civilisationer
Kapitel 6:  Kulturbevidsthedens ændring af international politik  177
At finde sin plads: identitetens politik  177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde  184 (186, 190)  Civilisationernes opbygning  191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift  196 (216)
Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden  219
Civilisationer og orden  219 (219) Samhørighed i Vesten  222 Rusland og dets nære udland  230 Storkina og dets økonomiske interesser  236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft   245
IV  Sammenstødene mellem civilisationer
Kapitel 8:  Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer   255
Vestlig universalisme   255 (255, 257)  Våbenspredning  259 (259, 261-264)  Menneskerettigheder og demokrati  268 (270, 272-273)  Indvandring   276
Kapitel 9: Civilisationernes globale politik   288
Kernestater og brudlinjekonflikter   288  Islam og Vesten   291  Asien, Kina og Amerika  303 (303-331)  Civilisationer og kernestater. Nye alliancer   331 (331-340 med figur)
Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige   341
Overgangskrige: Afghanistan og Golfen  341  Hvad kendetegner en brudlinjekrig?   349 (350)  Udbredelse: Islams blodige grænser  353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik   359 (366)
Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige   368
Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst   368  Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande  og diaspora   376 (380)  At bremse brudlinjekrige   403
V   Civilisationernes fremtid
Kapitel 12:  Vesten, civilisationerne  og Civilisation   417
Er Vesten ved at forny sig?   417  Vesten i verden  426  Civilisationskrige og verdensorden  432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442)
Noter 447
&quot;Jeg er en realist&quot;; Interview med Samuel P. Huntington ved  Noa Redington 479-492:
Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 &quot;religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.&quot;
----

== D ==

Dansk-tamilske hinduers forhold til ægteskab - arrangerede så vel som &quot;lovemarriage&quot;. Artikel af Kathrine Klok Due i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 23-35.


'''Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3''' af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. 

Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. 
Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57.
Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175.
Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845.
Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her:
http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier 
Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her:
http://www.galathea3.dk/dk
Se og læs her:
http://galathea3.emu.dk/
Se forslag til undervisningsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser her:
http://galathea3.emu.dk/forloeb/index.html
Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag. 

Dans:

Indian Folk and Classical Dances
http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-folk-and-classical-dances/index.html


Devotional music:

Indian Folk and Classical Music:
http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-folk-and-classical-music/index.html


'''Dussehra hindufestival'''

Fredag aften 19. okt. 2018 kørte et tog ind i en menneskemængde i byen Amritsar i det nordlige Indien. 50 personer blev dræbt, da omkring 700 var samlet til hindufestivalen Dussehra, hvor hinduer afbrænder en figur, der skal forestille en dæmon. Ofrene for ulykken stod på togsporet og kunne angiveligt ikke høre toget komme på grund af larmen fra fyrværkeri (Ritzau).


Døden overfor Udødelighed:

'''Grimus''' af Salman Rushdie. Hans debutroman. Gyldendal 2014. 340 s.

Efter at have drukket en eliksir, der gør ham udødelig, tilbringer den unge indianer Flaksende Ørn de næste syv hundrede år med at sejle på verdenshavene. Men det evige liv, der i lang tid var en velsignelse, forvandler sig langsomt til en byrde. Denne verdens ensformighed er udmattende, og han beslutter sig for at rejse til den bjergrige Kalveøen for at genvinde sin dødelighed. Her møder han andre udødelige, der alle er besatte af deres stilstand, og Flaksende Ørn begiver sig ud for at bestige øens højeste bjerg, hvorfra den mystiske og nedbrydende Grimuseffekt springer. Gennem en række ekspeditioner og møder på øen, står Flaksende Ørn pludselig ansigt til ansigt med øens skaber for til sidst at optrævle det mysterium, der er hans egen menneskelighed.
GRIMUS er Salman Rushdies bemærkelsesværdige debutroman fra 1975, som her for første gang foreligger i dansk oversættelse.

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse. Her er kun de tre hovedoverskrifter angivet: Første Del: Nutider s. 15-135, kp. 1-30. Anden Del: Fortider s. 137-265, kp. 31-53. Tredje Del: Grimus s. 267-340, kp. 54-55.

Læs fx Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur s. 20, 24. aug. 2014 Forceret debut.

http://www.gyldendal.dk/grimus-id20103

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag. 
----

== E ==

'''Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge 1626''' s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet.
Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.


----

== F ==

Faxian Fa-Hsien: A Record of the Buddhistic Kingdoms (394-414 CE). Læs her på engelsk den kinesiske buddhists beretning om sin rejse til Indien:
http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html
----
== G ==


''Gandhi, Mahatma''

Gandhi, Mahatma: '''Mine forsøg med sandheden'''. Fredsakademiet, bd 1 og 2, 2008. Her kan du læse den komplette selvbiografi af Mahatma Gandhi. Bøgerne er oversat til dansk, annoteret og illustreret af Holger Terp:
http://www.fredsakademiet.dk/


'''Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way'''. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - tryk derefter øverst på menulinjen 'Publications'. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner;  tryk på den, du ønsker at se: I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,

II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.

III. s. 32- 43  In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.

IV. s. 44-51  Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.

V. s. 52- 59  The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee

+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.

VI. s. 68-82   Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan

+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - &quot;A Moment in the Conscience of Mankind&quot; af Savita Singh.

VII. s. 92-96  Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh

+ s.  97 India Bequeaths its Culture in Colombia,   &quot;El Espectador&quot;

+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express

+ s. 100-101 The &quot;Avant Garde&quot; Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express

+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan

+ s. 107-109  Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand

+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien.

VIII. s. 112- 115  Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur

+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland

+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer

+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands

+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA.
http://www.meaindia.nic.in/

Gandhi, Mahatma, en omfattende hjemmeside med mange emner om Gandhi: 
http://www.mkgandhi.org/

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har afsnit om  Gandhi (se i øvrigt under engelsk, gymnasieforløb). Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
----
== H ==

''Hinduisme''

Hindu.dk er en fin dansk informationsside med mange søgeemner til hinduismen. Produceret i et samarbejde mellem Moesgård Museum og Århus Universitet:
http://www.hindu.dk

TV DR 2, søndag 4. juli 2021, kl. 19.00-20.00: '''Jordens hellige vidundere''' (G) Engelsk dokumentarserie. Den viser bl.a. verdens største Hindutempel, der ligger i London. Der bor 100.000 hinduer i London.


'''Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020.''' Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig.  Til Divya Anappara og Param, s. 5.

'''Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

'''Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30''' (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). '''Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40''' (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd 
foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40).''' Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52''' ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).'''Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72'''( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).'''Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84''' (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).'''Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97'''(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).'''Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116'''(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).'''Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125'''(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125). 

'''To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

'''Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152'''(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).'''Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167'''( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).'''Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form …  s. 169-179'''(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver  har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).'''Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196'''(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog  … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).'''Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204'''(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).'''Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212'''(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).'''Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225'''(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).'''Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237''' (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).'''Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248'''( … og det er blevet  mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).'''Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256'''( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os  inde i vores hjem. s.  249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad  … s. 253-256).'''Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264''' ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).'''Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.''' 

'''Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

'''Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288'''(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. 
s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s.  283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).'''Kp. 26 Næste morgen tager 
vi hen på … s. 289-296'''(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).'''Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326'''( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, 
der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus.  s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).'''Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338'''( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).'''Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348'''( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.'''Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359'''( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

'''EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.'''

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12.
Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.   


Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
(Indien er bl.a. nævnt)

'''Forlagets oplæg:''' Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
 
'''Indhold s. 7''', Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).
 
'''Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46.''' Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43)  s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46). 

'''Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79.''' Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79). 

'''Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129.''' Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117)  s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129). 

'''Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174.''' Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174). 

'''Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243.''' Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243). 

'''Noter''' s. 245-274, '''Tak''' s. 275-278, '''Register''' s. 279-286. 

'''Anmeldelser''': Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11 

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden
 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


TV DR2 Mandag 28. september 2020, kl. 09.00-09.45: Ekstreme præstationer: '''Indiens hellige mænd''' (G) australsk dok.-serie.


TV DR 2 Onsdag den 5. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (1:2) Engelsk Dok. serie. Byen Delhi vokser eksplosivt, og i 2016 steg antallet af forbrydelser med 20%. Der er kun 8500 politibetjente til at holde lov og orden blandt 18 mio. indbyggere. Politiet forbereder sig på '''Holi-festivalen''', hvor druk og kriminalitet stiger proportionelt. Ni dage inden festivalen må betjenten Arvind efterforske et brutalt mord på en 64-årig mand.   Han er belvet cræbt med sværd under en parkeringsstrid. Men både politiet og retssystemet har få ressourcer at gøre godt med. TV DR 2 Torsdag 6. juni kl. 10.30-11.15 Strisserne i Delhi (1:2 G).

TV DR 2 Torsdag den 6. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (2:2) Engelsk Dok. serie.  Fredag 7. juni kl. 10.30-11.20 (2:2 G).


'''Verdens største fest Kumbh Mela''' i Prayagraj i  Indiens nordlige delstat Uttar Pradesh. Med et forventet besøg af over 120 mio. deltagere i løbet af festivalens forløb fra lørdag 19 januar til marts 2019.På Kumbh Melas vigtigste dag, Mauni Amavasya den 4. februar, samles ikke mindre end 30 mio. pilgrimme. Kernen i festivalen er rensende bade i det hellige vand, hvor floderne Ganges, Yamuna og Saraswati mødes. Samtidig samles Indiens hellige mænd, sadhuerne, til spektakulære optog gennem området for at ende processionerne med at bade i floderne. Festivalområdet er 32 kvadratkilometer. Logistikken er en kæmpe udfordring for de indiske myndigheder. Der opføres en midlertidig lufthavn, ekstra togforbindelser og busser, samt 10.000 politimænd og -kvinder patruljerer.(JP Rejser s. 2 lørdag 19. januar 2019).


'''Kvindemur''' Indiske kvinder i Kerala knytter hænderne i en 640 km. lang kvindemur i protest mod diskrimination. Protesten 1. januar 2019 blev igangsat, efter at en gruppe konservative demonstranter havde blokeret adgangen for kvinder i den fødedygtige alder til Sabarimalatemplet, et af verdens største pilgrimsteder for hinduer. I efteråret 2018 afgjorde Indiens Højesteret ellers, at alle, uanset køn, skal have adgangi templet. (Amnesty research 2019, s. 9).


I delstaten Gujarat fejrer man 6.-14. januar 2019 den '''hinduistiske højtid Uttarayan''', der markerer overgangen fra vinter til forår. Tusinder af '''farvestrålende drager''' vil blafre rundt og børn og voksne vil entusiastisk kæmpe mod hinanden i dragekampe. Hovedbyen Ahmedabad er samtidig vært for den officielle event International Kite Festival, som tiltrækker nogle af verdens bedste dragebyggere og drageflyvere. Se mere på ikf.gujarattourism.com 


Ubbesen, Thomas:''' Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år.''' Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser.
Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13).
2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17).
3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 
4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25.
5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33).
6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34.
7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61).
8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67).
9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70).
10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74).
11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82.  Kystbyen Samsun s. 82).
12. 1977: s. 84.  Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88).
13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101).
14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111).
15. 2017: s. 111.  Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127).
16. 1977: s. 129.  Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135).
17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140.  Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147).
18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152.
19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154.
20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157.
21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161).
22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200).
24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203.
25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219).
26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223.
27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226.
28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233).
29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og  Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238).
30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248).
31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255).
32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258.
33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269).
34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276).
35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278.
36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283).
37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288.
38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300).
39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305).
40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309).
41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311.
42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314.
43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


DR TV 2 Lørdag 17. marts kl. 10.25-10.55 '''Verdens største hindufestivaler'''. Norsk dok.-serie


Fibiger, Marianne Qvortrup: '''Karma.''' Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.
Indholdsoversigt.
Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14).
Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24).
Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom  s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33).
Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43).
Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54).
Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34.
Ahimsa [ikke vold] s. 39.
Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38.
Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50.
Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36.
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11.
Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56.
Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33.
Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56.
Chakraer [kroppens energicentre] s. 12.
Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53.
Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48.
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47.
Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10.
Dukka [lidelse] s. 16.
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27.
Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27.
Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26.
Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12.
Guru s. 7, 9, 10, 31.
Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53.
Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26.
Jainisme s. 19, 20, 24, 47.
Jiva [jainernes Selv] s. 19.
Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9.
Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59.
Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53.
Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37.
Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48.
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34.
Meditation s. 15, 22, 31 48.
Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18.
Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23.
Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53.
Muslim s. 39, 40.
Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23.
Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53.
Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29.
Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53.
Rama [Se under avatar] s. 34.
Sadhu [en asket] s. 15, 26.
Surya [Solgud] s. 26.
Tsunami 26. dec. 2004 s. 6.
Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Fogtdal, Peter H.: '''Det store glidefald'''. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce.
Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager?
DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer.
Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren:
Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på).
'''Indholdsoversigt''': Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8.
Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332).
Efterskrift s. 334.

'''Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:'''

Abe s. 11,
Ahimsa [ikke-vold] s. 115,
Amar, Harjits ældste søn s. 113, 
Ashram s. 12, 
Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22,
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44,
Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242,
Ayush [guide på delfinbåden] s. 285,
Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66,
Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12,
Bhajan [salme] s.22,
bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32,
Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43,
Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24,
Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’]  s. 22,
Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49,
Chai wallah [te handler] s. 66,
Chandra [Månegud] s. 22, 
Dalai Lama s. 24,
Darshan [ = få et syn] s. 28,
Devotee [= dedikeret] s. 22,
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115,
Enigma [ = gåde] s. 31,
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, 
Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65,
Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: &quot;Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91
Goa s. 284,
Haiku digt  [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43,
Hanuman [Abeguden] s. 24,
Harjit, shik chauffør s. 12,
Holy Abode of Peace s. 17,
Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161,
Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24,
Khan, mr. s. 21, 
Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169.
Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171.
Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210,
Klement [Nicks far] s. 75,
Krishna [se under avatar] s. 22,
Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154,
Kundalini [Livskraft) s. 116,
Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25,
Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69,
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32,
Meditation s. 22, 
Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, 
Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. &quot;Nama&quot; betyder at bøje, &quot;as&quot; betyder jeg, og &quot;te&quot; betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,.
Nick [= Nikplay Locke-Anderson  s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79,
Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24,
OM [Altets begyndelse] s. 25,
Paul Newman hypnotisør s. 77,
Prema [kærlighed] s. 115,
Profeten = Muhammed s. 63, 
Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22,
Rajneesh i Oregon s. 274,
Rawan, mr s. 302.
Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22,
Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39,
Sadhu [en asket]  s. 164
Samadhi øen s. 297,
Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306,
Seva dal [vagter] s. 49,
Shanti [Indre fred] s. 115,
Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265,
Sharda, Harjits kone s. 108,
Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274
Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166,
Shiva s. 13,
Singh, mr. i smykkeforretning s. 91,
Stine [Nicks mor] s.75
Sumit, mr. fra Delhi s. 36,
Varanasi s. 11, 
Vishnu [sanskrit &quot;Gennemtrængeren&quot;, &quot;den der har forskellige former&quot;. En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35,
Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68.
Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


'''Hinduismen''' af Allan Poulsen. Grundbog med tekstsamling. Systime 2012. Illustreret og med ’Test dig selv’-opgaver efter hvert kapitel. 192 s.

Indholdsfortegnelse:  Brugervejledning 5-6. 1. Introduktion og overblik 7-21. 2. Hinduismens historie og  hellige bøger 22-28. 3. Filosofien om karma og genfødsel 29-34. 4. Bhagavadgita. Tre veje til frelse 35-39. 5. Guderne og deres ’familier’ 40-50. Ramayana 51-55. 7. Tilbedelsen af guderne 56-60. 8. Indien som helligt land og Benares som hellig by 61-67. 9. Yoga og meditation 68-73. 10. Guruer og ashrams 74-77. 11. Mahatma Gandhi 78-84. 12. Kalender, fester og højtider 85-90. 13. Dharma. Hvordan man lever som hindu 91-99. 14. Kastesystemet 100-108. 15. Hinduismen i Indien i dag 109-114. 16. Hinduismen i verden og i Danmark 115-118. 17. Kritik og debat 119- 120. Tekster (36 ialt) s. 121-185. Forslag til videre læsning 186-187. Litteraturliste 188-190. Billedliste 191. Stikordsregister 192.
http://www.systime.dk/hinduisme.html

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om hinduer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


'''Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag''' af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.

Hinduismens mest berømt religiøse og filosofiske værk, som gennem to årtusinder har været en hellig bog for indere, og som i vesten har vundet talrige læsere. Hovedpersonens etiske dilemma er: Må man dræbe familie og venner i en højere sags tjeneste? De fyldige uddrag i denne bog lader &quot;Bhagavadgita&quot; fremstå som et værk, som søger at forene forskellige religiøse ideer og veje til udfrielse fra genfødslernes kredsløb.
http://www.systime.dk/bhagavadghita-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Hinduguder - Hinduguder og gudinder med billeder - se her:
http://www.sanatansociety.org/hindu_gods_and_goddesses.htm


'''Vand – Rejser i vores fortid og fremtid''' af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s.
Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. &quot;Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom -  en forudsætning for alt liv .&quot;  

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes):
s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73.
Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179.
Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129.
På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174.  The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179. 

DEL III s. 181-247.
En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232.  En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

''Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt:''
s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet.

''Sider specielt interesante for Religionsfaget:'' s. 12 Valfart, s. 41-42 Lhasa og buddhistiske troende, s. 42 Den tibetanske Dødebog = Om frigørelsen ved at høre om efter døden stadiet, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 137-140 Ganges Den hellige flod, s. 143 Sarasvati, s. 159-161 Mohenjo-daro Induskultur, s. 165 Hindumyter om Kashmir, s. 168, 171, 173 Shiva, s. 176 Yamdrok Tso-søen, s. 177 Brahmaputra = Brahmas søn, s. 250 Buddha.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


'''Iqbal Farooq i Indien''' af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015.  Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. 
Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt.
Indholdsoversigt:
s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted).
Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans.
Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen.
Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften.
Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex.
Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning.
Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand.
Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller.
Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys.
Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie.
Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler.
Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien.
Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid.
Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god …
Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5000&amp;item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.


Jhumpa Lahiri: '''Lavlandet'''. Roman. Batzer &amp; Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig.
De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse.
Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord.
Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død.
Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer.
Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

'''Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister'''.

I Del s. 9-74.
Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter).
Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club.
Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig.
Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster).
Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen…
Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA).
II Del s. 75-123.
Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta).
Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island).
Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan.
Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971).
III Del s. 125-174.
Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge).
Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja.
Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang.
IV Del s. 175-255.
Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA).
Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent …
Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket …
Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse.
Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River.
Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit.
Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne.
V Del s. 257-326.
Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke).
Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal.
Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island).
Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut.
VI Del s. 327-393.
Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien).
Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). 
Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede.
Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt.
VII Del s. 395-470.
Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te.
Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta).
Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island).
Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det.
Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene.
Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata).
VIII s. 471-488.
Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge.
Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta).
Tak s. 489.

''Delvist navneregister'':
Bela er Gauris nyfødte datter.
Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge.
Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far.
Deepa er tjenestepige hos Bijoli.
Drew, økologisk landmand på Rhode Island.
Elise Silva, Rhode Island.
Emily Grant, psykolog.
Gauri f. 1948 og læser filosofi.
Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år.
Lorna, kandidatstuderende i Californien.
Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan.
Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island.
Otto Weiss, professor og tysk jøde.
Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire.
Subhash Mitra optaget på universitet i 1964.
Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden  ''Jhumpa Lahiris Litteraturpriser''
1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for &quot;Lavlandet&quot;
2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama. 

Anmeldelser  af ”Lavlandet”
Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske.
«Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine«
Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


'''The Meteor Mystery Behind Lonar Lake''' (Artikel fra 2014).
52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. 
Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa).
Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims.
Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge
As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are:
1.	The outermost ejecta blanket
2.	The crater rim
3.	The slopes of the crater
4.	The crater basin, excluding lake
5.	The crater lake 

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion


Prayers
http://www.indiaparenting.com/indian-culture/prayers/index.html


Indian Customs and traditions:
http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-customs-and-traditions/index.html


Indian Sculptures, look here:
http://web.archive.org/20040214162220/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/sculpture.html


Hindutempler i Danmark, se her:
http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+DK+hinduisme/20061005114334.htm 


Hindu index giver dig adgang til nogle af Dr. Gautam Chatterjees (f. 1958) artikler om hinduisme: 
http://www.ibiblio.org/gautam/hindndx.html


En kort dansk introduktion til hinduisme får du på mag.art. Tim Jensens hjemmeside (afsluttet 1999):
http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html


Hinduisme i Danmark som religionsvidenskabeligt undersøgelsesfelt. Artikel af Marianne Qvortrup Fibiger. Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 36-46.


Her kan du downloade en hinduisme-guide:
http://www.uni-giessen.de/~gk1415/hinduism.htm


Scroll ned af siden Philosophy of religion og find Hinduism, hvor du får artikler om flere emner, der kan interessere dig: 
http://www.friesian.com/religion.htm


Hindukids er en webside, der vil indføre immigranters børn i hinduisme:
http://www.hindukids.org/ 


Hindu-ordbog til religioner kan være en hjælp for dig, find den på Kamats private store hjemmeside:
http://www.kamat.org/whois.asp?search=hindu

Hinduer, antal. Få en oversigt over hinduer i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_305.html#1873


'''Magisk Karma''' af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s.
Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr.
Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet.
Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt:
s. 5 til AC.
Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14).
Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16).
Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29).
Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40).
Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51).
Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60).
Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65).
Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78).
Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92).
Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105).
Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112).
Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117).
Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130).
Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). 
Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150).
Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165).
Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174).
Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185).
Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192).
Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198).
Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208).
Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219).
Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224).
Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236).
Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240).
Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252).
Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260).
Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270).
Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273).
Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). 
Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297).
Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304).
Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312).
Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321).
Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332).
Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339).
Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351).
Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359).
Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366).
Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379).
Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384).
s. 391 Tak.
Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie.
http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer:
”Fantastisk sjov” Elle;
”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company;
”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK!
”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk;
(S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Roman om bl.a. bhakti-hinduisme: Shobha Nihalani: '''Kærlighedens blå safir'''. EC Edition 2008, 266 sider

Shobha Nihalani er journalist og forfatter, indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner og har skrevet og udgivet noveller.
Romanen Kærlighedens blå safir &quot;Karmic Blues&quot;, som EC Edition udgav for nylig er Shobha Nihalanis debutroman. Den handler om en ung kvinde, Neelam, der bryder ud af et arrangeret ægteskab for at søge den sande kærlighed. I sin søgen rejser hun på pilgrimsrejse til det nordlige Indien. Romanen er et eksempel på bhakti spiritualitet.
Læs interview med forfatterinden her:
http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=66&amp;itemid=66


Ligbrænding
http://www.lnd.dk/reportage_varanasi.htm


Dødsritualer i verdens religioner, scroll ned til Hinduisme:
http://www.religion.dk/artikel/358434:Guide--Doedsritualer-i-verdens-religioner


'''Tåge over Darjeeling''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.
 Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19.  Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199.  Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268.  Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten:
I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.
... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''YOGI I ØSTERLEN''' af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s. 

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. 
Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

''Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:''

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien.
Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet.
Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor …
Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige.
Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu.
Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu.
Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi.
Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe …
Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem.
Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske.
Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi.
Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten.
Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal.
Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter.
Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø.
Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel.
Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab …
kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus.
Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig.
Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi …
Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne …
Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks.
Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt.
Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … 
Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse …
Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud …
Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … 
Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … 
kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid …
Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ...
Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen.
Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare …
Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … 
Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen.
Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … 
Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik.
Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … 
Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned …
Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op …
Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen …
Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg …
Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker …
Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade.
Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … 
Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag.
Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren.
Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt …
Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … 
Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn …
Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov …
Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter.
Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ …
Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst …
Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … 
Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale …
Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra …
Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af …
Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin …
Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt …
Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet!
Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen …
Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af.
Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient …
TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

''Liste over de vigtigste personer:''

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander.
Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti.
Alice – Hannas mor.
Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø.
Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør.
Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital.
Conny – mand i sauna.
Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven.
Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden.
Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste.
Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson.
Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum.
Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John.
Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor.
Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien.
John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna.
Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn.
Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi.
Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi.
Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi.
Linda Borg – Görans 21 årige datter.
Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus.
Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone.
Martin – Hannas far.
Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia.
Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max.
Neepa – Yogis yngre søster.
Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi.
Trine -  leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser:
Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom.
Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★ 

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling...
Politiken 

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve.
Litteratursiden.dk 

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind.
Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen.
Lektørudtalelse

Se biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


''Hinduisme og litteratur''

'''Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur'''
red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.:
Redaktørernes introduktion s. 7-12
Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur - Global vision som lokal læsemåde s. 13-23.
Susan Bassnett: Oversættelse - Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32.
Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted - Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44.
Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi - Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70.
Tabish Khair: Før det postkoloniale - Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder.
Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori - Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.
Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet - Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103.
Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127.
Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur - Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144.
Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Læs her på engelsk om Upanishaderne:
http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html
----

== I ==

'''Identitet og vold''' af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen.

Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184.

Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk.
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6
Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen.
Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! 
Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=929
(S) almen studieforberedelse, historie, psykologi og samfundsfag


Indiens behov for næstekærlighed, godhedsindustri og religion i det offentlige rum. Artikel af Knud Vilby i Anglo Files - Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 152, 2009, s. 32-37.


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med mange emner, der kan være af interesse for religionsfaget.'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund om tempeldansen, viser en ofring til guden Shiva og et eksempel på en dans. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på den ny-buddhistiske politiske bevæglese, samt forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle og religiøse miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner, som fx buddhister, hinduer, jainer, kristne, muslimer, parsere og sikher.
( Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).
Spørg om din skole har den. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


Indisk psykologi. Oversigtsartikel over mange emner indenfor indisk psykologi fx buddhistisk psykologi, motivation, personlighed og yoga i en artikel skrevet af G. Mathew, Ph.D.:
http://www.psychology4all.com/opsy-ebook.htm#IndianPsy

''Integration''

'''Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder''' af Margit Anne Petersen &amp; Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s.

Udgivelsen kombinerer fortællinger, billeder og statistikker for at give et nuanceret billede af, hvad integration er, og hvordan den foregår. Bogen indeholder Cases, der gør integrationsdebatten konkret og nærværende, Arbejdsopgaver, der giver mulighed for at omsætte den gennemgåede teori i praksis, så elever  og studerende er rustet til selv at tage på feltarbejde. En historisk gennemgang af immigrationen i Danmark. Hvert kapitel introducerer til en ny samfundsvidenskabelig metode (deltagerobservation, brug af kamera og video, interviews, spørgeskemaer og statistik) og giver grundige definitioner af faglige begreber.
 
Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Hvad er integration? 7-41. Kp. 2. Integration i samfundet 43-85. Kp. 3. Integration i hjemmet 87-120. Kp. 4. Integration på arbejdsmarkedet 121-161. Kp. 5. Danskere og integration 163-175. Kildemateriale 176. Copyrightliste 177-178. Stikordsregister 179-180.
Der er en del indiske eksempler i bogen.  
http://www.systime.dk/integration-i-danmark.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, psykologi og samfundsfag


Indo-Canadian 'Mixed' Marriage: context and Dilemmas, article by Jacqueline Gibbons, 1990
http://www.tgmag.ca/magic/mt33.html


''Intolerance''

'''De sataniske vers''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s.

To indiske skuespillere, den forgudede Bollywoodstjerne Gibreel Farishta, og Saladin Chamcha, manden med de tusind stemmer, falder bogstaveligt talt ned fra himlen på den engelske kyst. For Gibreel er det et første besøg i England, for Saladin er det en hjemkomst – tror han. Der er nemlig sket mærkelige ting, mens de to mænd faldt mod jorden fra en eksploderende jumbojet. Den ene har fået glorie, mens den anden antager en mere og mere uhyggelig lighed med djævelen. Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse. 

Er det muligt at læse bogen uden at forholde sig til Rushdie-sagen, til fatwaen, dødsdommen mod forfatteren udstedt i 1989? En immigrationsroman om immigrationens muligheder, dvs. at skabe hybride og nye oplevelser og eksistenser, det som i romanen er resultatet af en sammenblanding af lidt af det ene og lidt af det andet.
Men siden De Sataniske Vers stiller kritiske spørgsmål til alle slags skråsikre &quot;sandheder&quot;, beskriver den også immigrationens umuligheder, dvs. den beskrivelse af immigrantens forgæves forsøg på at integrere sig, eller til og med assimilere. Dette forsøg er forgæves, fordi immigranten altid vil blive set på som næsten den samme, men ikke helt. &quot;Romanen tager afstand fra enhver form for fanatisme, ikke kun den religiøse. Den kritiserer enhver form for intolerance. Men den anerkender menneskets ret til at tro og det behov, der eksisterer hos den ikke-troende for at erstatte kærligheden til Gud med en anden form for åndeligt indhold i tilværelsen. De Sataniske Vers er en bog, der tager læseren med på en hæsblæsende rejse ind i et univers af al slags hybriditet, alle former for sammenblanding. Et rodet univers, der på mange måder kan ses på som et billede på det rod, der kendetegner vores globale verden.

Indholdsoversigt: I. Englen Gibreel 11-99. 1. 13-20. 2. 21-42. 3. 43-85. 4. 86-99. II. Mahound 101-139. 1. 103-139. III. Ellowen Deeowen 141-218. 1. 143-156. 2. 157- 171. 3. 172-186. 4. 187-204. 5. 205-218. IV. Aisha 219-257. 1. 221-257. V. En Synlig men Uset By 259-381. 1. 261-315. 2. 316-381. VI. Tilbage til Djahilia 383-421. 1. 385- 421. VII. Englen Azraeel 423-499. 1. 425-448. 2. 449-479. 3. 480-499. VIII. Det Arabiske hav Deler Sig 501-537. 1. 503-537. IX. En forunderlig Lampe 539-580. 1. 541-580. Ordforklaringer 579-582.
http://www.g.dk/bog/de-sataniske-vers-salman-rushdie_9788700291584
Læs om bogen på Litteratursiden her:
http://www.litteratursiden.dk/artikler/balladen-om-de-sataniske-vers
(S) Se almen studieforberedelse, dansk og samfundsfag


'''Islam i Indien'''

Islam i Indien se også nedenfor under undervisningsforslag Islam og Indien


Islam. Antal muslimer i Indien. Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%. Scroll ned ad siderne og få oplysningerne, du i øvrigt søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_338.html 

'''RAMADAN'''
Start- og sluttider for faste
Fasten i Islam følger dagens rytme. Den starter ved daggry og slutter ved solnedgang. Fasten følger dermed to af de fem daglige obligatoriske bønner for en muslim.
Når starttidspunktet for morgenbønnen (”fajr”) sætter ind, f. eks. kl. 04:02, starter fasten, og når starttidspunktet for aftenbønnen (”maghrib”) indtræder, f.eks. kl. 20:33, slutter fasten. Man må ikke, uden grund, gøre sin faste længere eller kortere. '''In-sha-Allah-kulturen.'''
I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Disse datoer kan dog variere 1-2 dage lande og grupper imellem. På grund af covid-19 er samlingen af muslimer til fare for at alle deltagerne bliver smittede.


Mistænkt for terrorangreb i Mumbai anholdt. Myndighederne i Pakistan har onsdag 17. juli 2019 anholdt Hafiz Saeed, der er mistænkt for at være hjernen bag angrebet for 11 år siden, oplyser en talsmand fra den indiske delstat Punjabs regeringschefs kontor til nyhedsbureauet Reuters. Pakistaneren , der mistænkes for at finansiere terror, er stifter af den militante gruppe Lashkar-e-Taiba. Anholdelsen fandt sted nær byen Gujranwala, der ligger i den centrale del af Pakistan. Pakistan har længe været under internationalt pres. Kritikken går bl.a. på, at landet ikke gør nok for at stoppe finansiel støtte til militante grupper. USA har stemplet Hafiz Saeed som terrorist og tilbudt 10 mio. dollars for informationer, der kan lede til, at han kan blive dømt for angrebet i Mumbai. Stifteren af Lashkar-e-Taiba nægter, at hans gruppe har noget med militante grupper at gøre.  Gruppen ønsker ifølge Reuters at drive Indien ud af Kashmir-regionen og '''etablere en islamisk stat i et område, der går ind over Pakistan, Indien og Kashmir.''' En anonym, højtsående embedsmand i den indiske regering siger, at anholdelsen sker i anledning af, at Pakistans premierminister Imran Khan, skal besøge USA om få dage. ( Reuters, citeret i JP International side 9, torsdag 18. juli 2019).


Indien har især forbedret sine diplomatiske '''relationer til Mellemøsten'''. Ud over at besøge Kina og Pakistan aflagde Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, i midten af februar besøg i Indien, kun to dage efter selvmordsbombningen i Kashmir. For kronprisen krævede besøget uvant diplomatisk snilde, idet han måtte balancere mellem hensyn til Saudi-Arabiens gamle allierede Pakistan og den nye investeringspartner Indien. Og i februar 2019 blev Indien, som er verdens fjerdestørste muslimske land målt på befolkningstal, for første gang inviteret til møde i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) – trods pakistansk modstand. (Artikel i Weekendavisen 8. marts, 2019, Udland s. 12, af Ravinder Kaur, lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier  ved Københavns Universitet).


'''Skilsmisse'''
Indiens højesteret har 22. august 2017 forbudt en omstridt praksis, hvor muslimske mænd på få sekunder kan blive skilt ved tre gange at udtale det arabiske ord ''talaq'', der betyder skilsmisse. I sin afgørelse siger domstolen:''Det er en tradition, som er forfatningsstridig og uislamisk''. Afgørelsen er truffet af et panel af fem dommere, der repræsenterer Indiens største dtrosretninger: hinduisme, kristendom, islam, sikhisme og zoroastrianisme. Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet: Er proceduren ''tredobbelt talaq'' en grundlæggende praksis i islam? Dommerne siger, at det er alt for vilkårligt eller tilfældigt at tillade en mand at ''ødelægge et ægteskab ud fra nogle luner''. (AFP oplysning bragt i JyllandsPosten International s. 14 den 23. august 2017).


'''Dawoodi Bohra shia islam'''

17/1 2014  Tusindvis af mennesker var samlet i Mumbai, men mindehøjtideligheden endte fatalt. 18 muslimer døde da de søgte at komme til den afdødes  hus efter begravelsen af den 102-årige afdøde leder, Syedna Mohammed Burhanuddin. Medlemmerne af Dawoodi Bohra er shiamuslimer og hører til flere steder i verden. Deres spirituelle leder døde af et hjertetilfælde. http://politiken.dk/udland/ECE2185555/mange-mast-ihjel-til-begravelse-af-102-aarig-i-indien/
Du kan se et besøg hos en Bohra familie i Mumbai på IndiensPortalens DVD Mumbai Mosaik 2003. Kontakt evt. Birthe.molhave@skolekom.dk hvis din skole ikke har DVDen.


'''Klassisk og Moderne Islam - Grundbog til islam''' af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner:
1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper.  S. 11-61, tekster s. 62-86.
2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164.
3. del ser på islam i Danmark. Her er  der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209.
Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og  klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006.
Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215.
http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html
&quot;Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam.
Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


'''Politikens bog om Islam''' v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s.

Islam i Indien omtales s. 44, 98, 106, 166, 172, 179, 188, 195-96, 199, 203-204, 210-213, 216-217, 220, 222, 228, 233, 270, 272-273, 317-318, 325-326, 352, 361.
Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-608


'''Islam og Kashmir'''

Mandag 12. august lukkede Modi Kashmirs hovedstad, så muslimer ikke kan komme derind i forbindelse med EID-festen.
Mandag 5. august tog premierminister Narendra Modis regering det drastiske skridt at '''afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre''', dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under  myndighederne i New Delhi. en paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirer at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret. Titusindvis af ekstra styrker blev sendt til området. Kashmirs lokale politikere er sat i husarrest, alle kommunikationsforbindelser er afbrudt. I Indiens oppositionskredse og blandt landets 170 mio. muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyre i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindunationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indiens som en hinduistisk stat. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat og de øvrige diplomater, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere dramatisk. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad er allieret med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skrift kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt. (Weekendavisens leder 9. aug. 2019)


'''Islam Konfrontation eller dialog?''' af Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen. Systime 2006, 186 sider, 160 kr. Stikordsregister. Website: www.islamtekster.systime.dk 

Kp. 1 Vesten og den muslimske verden s. 11-19,
Kp. 2 Forholdet til andre kulturer/religioner s. 21-30,
Kp. 3 Muhammed, Koranen og Sharia s. 31-54,
Kp. 4 Islams reaktion på den moderne verden s. 55-82,
Kp. 5 Globalisering og globaliseret islam s. 83-94,
Kp. 6 Tekster s. 95-174.
Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: 
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-748


Al-Bukhari: '''Hadith-samling - uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere.
Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70.
http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


'''Sirat Rasul Allah - uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767).
Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var.
Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. 
http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om et islamisk pilgrimsmål og om Vora-muslimer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Rushdie, Salman: '''Joseph Anton - erindringer. Selvbiografi'''. Gyldendal 2012. 660 s.

Den 14. februar 1989, valentinsdag, bliver Salman Rushdie ringet op og en BBC-journalist fortæller ham, at han er blevet ”dømt til døden” af ayatollah Khomeini. Det er første gang, han hører ordet fatwa. Hans forbrydelse? Han har skrevet en roman med titlen De sataniske vers, som beskyldes for at være ”mod islam, Profeten og Koranen”.
Sådan begynder den utrolige historie om en forfatter, der tvinges under jorden og må flytte fra hus til hus under stadig bevogtning. Politiet beder ham vælge et dæknavn. Han tænker på forfattere, som han holder af, og på forskellige kombinationer af deres navne; så kommer det til ham: Conrad og Tjekhov – Joseph Anton.

Indholdsoversigt: Prolog: Den første solsort 11-26. I. En omvendt faustisk pagt 27-102. II. ”Manuskript kan ikke brænde” 103-145. III. år nul 147-233. IV. Den fælde at ville elskes 235-294. V. ”Been Down So Long It Looks Like Up to Me” 295-352. VI.Hvorfor det er umuligt at fotografere Pampassen 353-430. VII En vognladning møg 431-498. VIII Hr. Formiddag og hr. Eftermiddag 499-583. IX Hans milleniumillusion 585-633. X. På Halcyon Hotel 635-657. Tak 659-660.

Vær opmærksom på, at Salman Rushdies bøger er forbudte i Indien 
http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702115192/joseph-anton
Læs den flotte anmeldelse i Politiken her: 
http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1756790/rushdies-erindringer-om-fatwaen-er-et-gribende-dokument/ 
(S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi og samfundsfag, Storby Mumbai.


Læs artikler om Islam i Indien - det kan tage sin tid at downloade, sorry, men der er mange aspekter i de valgte sider her under:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/islam.html


Adaptation and Compromise with Hindu and Jain Traditions in the Regional Sultanates:
http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html


Forced conversions to Islam, by Shishir Thadani:
http://web.archive.org/20090627133314/india_resource.tripod.com/Forced-Conversions-Islam.html

Islam and the sub-continent – appraising its impact. Vær opmærksom på, at der nederst på siden er links til en række andre relevante artikler inden for emnet:
http://archive.is/20121209030754/india_resource.tripod.com/islam.html

Islamization and the Arab Conquest of Sindh:
http://web.archive.org/20021218014436/india_resource.tripod.com/sindh.html

Punjab and the Ghazni and Ghur Invasions:
http://web.archive.org/20031216094715/india_resource.tripod.com/Punjab.html

The Rise and Fall of the Mughals:
http://web.archive.org/20010824163054/india_resource.tripod.com/mughal.html

Sufi Currents and Civilization in the Islamic Courts:
http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/ghadar.html


Urdu sproget:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/Urdu.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/balti-human-rights.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/population.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/India-Demographics.html

http://archive.is/india_resource.tripod.com/baltiyul.html


Artikel fra 2013

http://archive.is/india_resource.tripod.com/kashmir.html%20

http://archive.is/india_resource.tripod.com/kashmir.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/regionalislam.html

http://archive.is/india_resource.tripod.com/folk.html

----

== J ==

''Jainisme''

Jainer, antal. Få en oversigt over jainer i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_356.html#2087


Jain fortællinger for unge. Du kan downloade den enkelte tekst til analyse:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/YSTORY/ystory.html


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om jainer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Library of Original Jain Literature and Logic + translations into modern languages! Her kan du bl.a. få forelæsninger, se en jainkalender, høre jainmusik:
http://www.atmadharma.com/


Jain studenter gruppe ved Michigan Universitet her en hjemmeside:
http://www.umich.edu/~umjains/

Jain Study Center of North Carolina, USA, fortæller om jainisme som religion mm.:
http://www.jainism.org/


Jain tekster om forskellige emner som ikke-vold, kan du læse her på internetbiblioteket:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/


Jain uddannelse. Websitet giver tekster, du kan downloade og arbejde videre med:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/JAINEDU/jainedu.html


Jain Web Ring om jain filosofi og praksis, fx venskab med alle levende væsener:
http://k.webring.com/hub?ring=jain&amp;list


Jainismens historie i skematisk form:
http://www.cs.colostate.edu/~malaiya/jainh.html


Jainisme-søgemaskine fra Colorado State University: Principper, tradition, praksis. Giver et væld af oplysninger i en meget overskuelig opstilling:
http://www.cs.colostate.edu/~malaiya/jainhlinks.html


''Jødedom og Israel''

Du kan få en introduktion på dansk til jødedom på Religionsguiden  on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen:
http://www.relguide.sdu.dk/jodedom.html 

Læs artikel her om Indien og Israel, den tager tid at downloade, desværre:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/indiaisrael.html


''Jødedom i Indien''


Jøder i Cochin i Indien. Antal og kort om deres historie:
http://www.adherents.com/Na/Na_389.html#2119
----
== K ==

''Kalender''

Den traditionelle og den religiøse indiske kalender kan du læse om her på engelsk:
http://webexhibits.org/calendars/calendar-indian.html 


Kalender over religiøse fester i Indien og menupunkter til templer:
http://www.hindunet.org/festivals/2003_festival_list.shtml 


Andre relevante kalendere:

Islams kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-islamic.html

Den traditionelle jødiske kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-jewish.html

Den traditionelle kristne kalender
http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-christian.html


''Kastesystem''

Kastesystem: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastevæsen dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte):
http://www.noedhjaelp.dk


På IndiensPortalens DVD kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen, dalits og nybuddhisme. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


''Kolonitid''

'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)

'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet). 
 
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske  missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra  ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund). 

'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien,  vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy.  s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


''Kristendom i Indien''


Kristne, antal i Indien. Scroll ned ad siden og find tallene fra India:
http://www.adherents.com/Na/Na_162.html


Filmforslag: IndiensPortalens DVD'sdokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om kristne. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


Søndag 4. sept. 2016 &quot;For den velsignede Treenighed erklærer vi, og fastslår vi, at '''den velsignede Teresa fra Calcutta skal være helgen''',&quot; erklærede Pave Frans ved højtideligheden i Rom. Moder Teresa modtog Nobels Fredspris i 1979. Kåringen sker 19 år efter den albanske nonnes død i den indiske by Calcutta, i dag Kolkata. Hundredevis af mennesker deltog tirsdag i et bønnemøde ved Moder Teresas Hus i Kolkata.


''Kristen mission''

'''Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission''' af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s. 

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx
Asien, Indien, Hinduisme, Buddhisme, Missionlogi, Tranquebar; og i personregisteret fx Baagø, De Nobili, Newbigin, Petersen, Samartha, Thomas apostel og Vivekananda,
http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838
Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012 .
(S) Historie og samfundsfag


'''Kætteren''' af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12  til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (''Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se          nedenunder, hvis du vil læse den samlet'')? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed. 

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

'''Indholdsoversigt''':

'''Kp. 1''' Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. '''Kp. 2''' Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. '''Kp. 3''' Rom marts måned 1497 s. 24-33. '''Kp. 4''' Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. '''Kp. 5''' Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. '''Kp. 6''' Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. '''Kp. 7''' Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. '''Kp. 8''' Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. '''Kp. 9''' Firenze april 1497 Pest s. 63-68. '''Kp. 10''' Den følgende aften s. 69-72. '''Kp. 11''' Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. '''Kp. 12''' Minder og genopvågnen s. 79-83. '''Kp. 13''' Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. '''Kp. 14''' Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. '''Kp. 15''' Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. '''Kp. 16''' Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. '''Kp. 17''' Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. '''Kp. 18''' 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. '''Kp. 19''' Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. '''Kp. 20''' Rom 16. juni 1497 s. 140-149. '''Kp. 21''' Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. '''Kp. 22''' Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166.  '''Kp. 23''' Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). '''Kp. 24''' Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. '''Kp. 25''' Rom 5. august 1497 s. 187-193. '''Kp. 26''' Rom 20. august 1497 s. 194-203. '''Kp. 27''' Rom 30. august 1497 s. 203-209. '''Kp. 28''' Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. '''Kp. 29''' Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. '''Kp. 30''' Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. '''Kp. 31''' Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. '''Kp. 32''' Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. '''Kp. 33''' Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. '''Kp. 34''' Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. '''Kp. 35''' Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. '''Kp. 36''' Rom 16. nov. 1497 s. 274-281.
'''Kp. 37''' Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. '''Kp. 38'''' ''Da de nåede'' s. 290-297. '''Kp. 39''' Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. '''Kp. 40''' Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). '''Kp. 41''' Rom 20. nov 1497 s. 313-320. '''Kp. 42''' Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). '''Kp. 43''' ''Når Yuehan ikke'' s. 330-334. '''Kp. 44''' Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. '''Kp. 45''' Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. '''Kp. 46''' De sidste dage i år 1497 s. 351-359. '''Kp. 47''' I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. '''Kp. 48''' ''Det er ham i den hvide tunika'' s. 368-375. '''Kp. 49''' Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. '''Kp. 50''' I marts 1498 s. 383-396. '''Kp. 51''' ''De små flammer'' s. 391-396. '''Kp. 52''' 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. '''Kp. 53''' 14. april 1498 s. 403-413. 

'''Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423'''. '''Epilog s. 424-427'''. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). '''Tak s. 448'''.

''Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv:''
''S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa.''
''S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa.''
''S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø.'' ''S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.''

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden :
Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen  fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter:
http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus?  fra  samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter.
http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


''Kulturmøde/Kulturchock ''

Nørmark, Dennis: '''Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv'''. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s.

- Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden?
- Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet?
- Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads?
Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes.
http://andersenske.dk/
http://kulturforstaaelse.dk/
Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten &quot;Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder&quot;, 17. april 2011 .
(s) erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundsfag


'''Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik''' af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s.
http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer.
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur - en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100.
Tryk her forslag til undervisning, scroll ned ad siden til: feltarbejde.


'''Iqbal Farooq og den indiske superchip''' v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst!
Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. 
Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm)
Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.
Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen og få en oversættelse til de grønlandske sætninger.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27961

'''Iqbal Iqbal Farooq og den jyske forbandelse''' af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en  brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!).

Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx
Undervisningsforslag tryk her og se under Iqbal 


'''Iqbal Farooq og den lede julestjerne'''
v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Egnet fra 5 år.

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen.
Søg under Manu Sareen her:
http://www.carlsen.dk/

'''Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s.
 
Manu Sareen debuterede her som børnebogsforfatter med en humoristisk hverdagsskilding fra en opgang på Nørrebro og med afsæt i indvandrermiljøet.
Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på 16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve eksistenser.
Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes.
Derudover trænger mange andre småproblemer sig på: hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge sportstrømper og bestik på et juletræ m.m.? 

Indholdsoversigt: Kom ind, Iqbal! 5-6. Kp. 1 Juletræet 7-19. Kp. 2 Vores hus 20-33. Kp. 3 Kebabbimmeren 34-44. Kp. 4 Brylluppet 45-58. Kp. 5 Organiske bordbomber 59-74. Kp. 6 gårdfesten 75-87. Kp. 7 Raju 45 eller George W? 88-99. Kp. 8 De sendte en Fatwa 100-112. Kp. 9 Mokost 113-123. Kp. 10 Kebabser og campinghabitter 124-139. Kp. 11 Svinestregen 140-155. Kp. 12 Tivoli er åben 156-172. Kp. 13 For Gud, dronning og fædreland 173-184. Efterord: Jeanette Ølholm 185-188.
Den første Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, blev af Dagbladet Politiken kåret til Årets Børnebog 2006. Manu Sareen vandt i 2008 Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot.
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=26884
Iqbal og den sorte Pjerrot er en forkortet og bearbejdet udgave, så den er lettere at læse: 96 s.
7. klasse-10. klasse.
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5080&amp;item=29742
(S) billedkunst, dansk og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år)'''v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne …
1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27960
(S) dansk og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og kronjuvelerne''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s. 

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset.
Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer! 

Indholdsoversigt: Æhh, det er sgu da 5-6. Kp. 1 Dystre aber 7-21. Kp. 2 Jordlam 22-36. Kp. 3 Rosenborg Slot 37-51. Kp. 4 Aben Rafiq 52-65. Kp. 5 Ungdomshuset 66-82. Kp. 6 Juveler og horn 83-96. Kp. 7 Klasseged og Gravko 97-112. Kp. 8 Blodpenge 113-128. Kp. 9 Das Fhaterhaus 129-144. Kp. 10 Hubert og hnas Jagtbrødre 145-159. Kp. 11 AK 47 Ali 160-175. Kp. 12 Ilse von Wolf Trebuh 176-190. Kp. 13 Kongehuset 191-204. Efterord: Der var helt stille 205-208.
Iqbal Farooq og kronjuvelerne er vinder af BMF 2007 (Bog- og Papirbranchens pris) som Årets børnebog.
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=26883
I forkortet udgave, så den er lettere at læse: Iqbal og kronjuvelerne, 96 s:
http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&amp;category=5080&amp;item=29743
(S) billedkunst, dansk og samfundsfag


Grihault, Nicki: '''Culture Smart! India'''. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. {{ISBN|155868705X}}


'''Londonstani''' v. Gautam Malkani. Roman. Borgen 2007. 415 s. 

Beskriver indvandrermiljø i Storbritannien indefra, en historie om unge mænds problemer med at tilpasse sig samfundet og forholdet til deres forældre. Der kommunikeres på et sprog, der ligger milevidt fra &quot;korrekt&quot; engelsk. Læs fx kp. 15 s. 210-223 om Diwali festen og kp. 20-21 s. 296-326 om stolthed, ære og bryllup. Se en kort anmeldelse her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1081


Kolanad, Gitanjal: '''Culture Shock'''. Graphic Arts Center Publishing Company. 2001/ Marshall Cavendish International (Asia) Ltd. 2004. 298 p. A Guide to Customs and Etiquette.


''Kumbh Mela Festival''

Se &quot;Kumbh Mela Allahabad&quot; en multimedieproduktion på 12 minutter af fotojournalist Poul Madsen. (Læs om Poul Madsens projekter her: www.poulmadsen.com )

Den indiske Kumbh Mela festival er verdens største religiøse fest.Op mod 70 millioner mennesker mødes ved det hellige sted &quot;Sangam&quot; i den indiske by Allahabad for at bade netop dér, hvor 3 af landets helligste floder Ganges, Yamuna og den mytiske Saraswati flyder sammen. Festivalen varer en måned og tiltrækker pilgrimme og besøgende fra hele Indien. Den finder sted hvert 3 år og skifter mellem 4 hellige indiske værtsbyer i en 12-årig cyklus. I januar 2007 fandt en stor Kumbh Mela Festival sted i netop Allahabad. På den næsten udtørrede flodbund i Ganges, rejse den indiske delstatsregering i Uttar Pradesh i løbet af et par måneder en enorm teltlejr med op mod 25.000 telte. I ugevis camperede millioner af pilgrimme midlertidigt på dette sted for at vaske synderne af sig i floderne og for at skabe et unikt epicenter og samlingssted for religiøs og spirituel hengivenhed. Kumbh Mela er en farverig og kaotisk begivenhed, der næsten er ude af proportioner, og som lammer alle besøgendes sanser med farverige optog, høj musik, spiritualitet og ufattelige menneskemængder. Kom og vær med her:
www.bombayfc.com/kumbhmela


Kumbh Mela - en forskningsrapport fra 2001 om yogisk videnskab, læs den her:
http://www.infinityfoundation.com/ECITBushellreportframeset.htm


Kunst og arkitektur. Historisk oversigtsartikel over udviklingen i indisk kunst og arkitektur. God refenceliste. Har en on-line referenceliste til billeder, skulpturer og arkitektur:
http://jigyasa0.tripod.com/art.php
----

== L ==
----
'''Dalai Lama'''

28.9. 2020 Her taler Dalai Lama med en professor fra Aarhus:
https://www.dalailama.com/news/2020/cultivating-our-common-humanity-amidst-uncertainty
----

== M ==

The Mahabharata, by Narayan, R.K. 190 p. Vision Books, New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Mahabharata, by Rajagopalachari, C. 352 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.


''Mahayana Buddhisme''

Mahayana Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana-buddhisme. 
http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Mahayana Buddhisme, antal - scroll ned ad siden:
http://www.adherents.com/Na/Na_433.html#2457


Introduktion til Mahayana buddhisme på den canadiske Religious: tolerance hjememside:
http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm


Mahayana buddhist tekster, korte, får du adgang til her
http://www.sacred-texts.com/bud/etc/index.htm#Mahayana


Manus Lovbog - v. Esben Andreasen. Religionshistoriske hovedværker i uddrag 1. udgave systime 2008 (Bog)

Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. 
Uddragene af Manus Lovbog er oversat direkte fra originalsproget sanskrit af lektor Mikael Aktor, ph.d., Syddansk Universitet, som er specialist i hinduistiske lovbøger. Udgivelsen er det første omfattende og sammenhængende udvalg af Manus Lovbog på dansk, og det er forsynet med indledning og grundige kommentarer, som giver et fyldigt indblik i klassisk hinduisme. Efterskriftet drejer sig om Manus Lovbogs virkningshistorie, i høj grad forårsaget af englænderen William Jones' vigtige oversættelse fra 1794.
Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her:
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-741
Som bog:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion?p=2
Som e-bog:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Meditation og forretningsliv - Vær opmærksom på, at IndiensPortalens DVDs dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' bringer et interview med direktør Taparia om erhvervsliv og arbejdsforhold på hans kontor i 2003. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


''Mindfulness''


Bhante Gunaratana: '''Klassisk Mindfulness.''' Forlaget Don Max 2013.   Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte.
Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161)
Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren:
Bhante Henepola Gunaratana, der er født  i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5
Forord s. 7-8.
Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20).
Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34).
Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38).
Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51).
Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71).
Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77).
Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89.
Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99).
Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110).
Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131).
Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138).
Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149).
Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168).
Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181.
Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196).
Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204.
Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229).
Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234).
Om forfatteren s. 235-237.
Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord:
Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166.
Anicca på pali = forgængelighed s. 166.
Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168.
Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166.
Metta på pali = kærlig velvilje s. 205.
Samadhi i buddhismen (&quot;fiksere, fastgøre&quot;) = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86
Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


'''Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness''' af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

'''Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73'''. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale. 

'''Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113'''. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

'''Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218'''. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

'''Del 4. Mindfulness i ledelse''',  s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje. 

'''Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249'''. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring, 

'''Appendiks, s. 251-263'''. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning. 

'''Stikordsregister''' (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202.
Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens  glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return  (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L  ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146. 

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013.
http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, erhverv- og finans, filosofi, psykologi og samfunds-og kulturfag.


Aarhus Universitet udbyder fra nov. 2013 en uddannelse i Mindfulness-baseret stress reduktion. Mindfulness stammer oprindeligt fra budhismen. Et centralt punkt er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu.

Uanset om man er syg, har en krævende hverdag eller bare gerne vil lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at være i nuet, kan mindfulness gøre en stor forskel. Se mere her: http://mindfulness.au.dk/
----

== N ==

''Ny-hinduisme''

Sri Aurobindo Centre for Consciousness Studies i Pondicherry, læs om det her:
http://saccs.org.in/default.php
Indian Psychology Institute med rod i Sri Aurobindos lære:
http://ipi.org.in/index.php
What is Indian Psychology? Læs her:
http://ipi.org.in/second/whatisip.php
Læs artikler om Integral psychology og tekster her:
http://ipi.org.in/second/texts-main.php


Ghose, Sri Aurobindo (1872-1950) uddannet i England, repræsentant for ny-hinduisme, leder af ashram i Pondicherry 1910. Læs om hans liv og værker her:
http://www.kheper.net/topics/Aurobindo/SriAurobindo.htm

Du kan sammenligne med denne fremstilling af hans liv og værker:
http://www.cosmicharmony.com/Sp/Aurobndo/Aurobndo.htm
----
== O ==

Orissa

Læs artikel her, desværre tager den tid at downloade:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/orissa.html
----
== P ==

''Parsisme''

Antal parsere i Indien, især Gujarat og i storbyen Mumbai. I 1998 var der ca 80.000 ialt.
http://www.adherents.com/Na/Na_503.html#3048


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om parsere. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


Indisk psykologi. Oversigtsartikel over mange emner indenfor indisk psykologi fx buddhistisk psykologi, motivation, personlighed og yoga i en artikel skrevet af G. Mathew, Ph.D.:
http://www.psychology4all.com/opsy-ebook.htm#IndianPsy
----
== R ==

The Ramayana by Narayan, R.K., 175 p. Vision Books, New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Ramayana by Rajagopalachari, C. 320 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.
----
== S ==

''Seksualitet'' 

Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

''Selvrealisering''

Yoganandas visdom: Bind 1 Hvordan du kan være lykkelig hele tiden, 143 s. Bind 2 Karma og Reinkarnation, 125 s. Bind 3 Spirituelle Relationer, 133 s. Bind 4 Hvordan du kan blive en succes, 135 s.
Af Paramahansa Yogananda. Sphinx Forlag, 2009

http://sphinxforlag.dk/yogananda/
http://sphinxforlag.dk/yogananda/hvordan-du-kan-vaere-lykkelig-hele-tiden/ 
http://sphinxforlag.dk/yogananda/spirituelle-relationer/
http://www.detukendtes.dk/karma_og_reinkarnation-p-58590.html
http://www.detukendtes.dk/hvordan_kan_du_blive_en_succes-p-70831.html

Paramahansa Yogananda (1983-1952) kom som den første yogamester fra Indien og tog permanent ophold i Vesten. Han introducerede Mahatma Gandhi til Kriya Yoga, hans mest avancerede meditationsteknik til selvrealisering. Rejste i 1920 til USA, holdt foredrag, var på besøg hos præsidenten i Det hvide Hus og skrev bøger, musik og poesi Han grundlagde to ikke-sekteriske almennyttige organisationer Self-Realization Fellowship (SRF) i USA og Yogoda Satsanga Society (YSS) i Indien.
(s) filosofi, psykologi og samfundskundskab


'''Senmoderne religiøsitet i Danmark''' af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s.

http://www.systime.dk/senmoderne-religiositet-i-danmark.html
Læs anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her:
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-740
Kapitlerne indeholder en beskrivelse, illustrationer, personlige cases, faktabokse og kildetekster.
Indiensrelevante kapitler:
(S) psykologi og samfundsfag, se bogens detaljer og undervisningsforslag tryk her: Senmoderne religiøsitet 


'''De forsvundne Shivapagoder'''

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks.
Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).  


'''Sikhisme'''

Du kan få en introduktion på dansk til sikhisme på Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen:
http://www.relguide.sdu.dk/sikhisme.html


Sikher, antal. Få en oversigt over sikher i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger:
http://www.adherents.com/Na/Na_602.html#3638


Sikhismes hjemmeside meget omfattende med introduktion, helligdage, filosofi, skrifter og ordliste:
http://www.sikhs.org/topics.htm
TV DR2 Tirsdag 29. sept. 2020 kl. 17.50-18.30: '''Sikh i USA''' Amerikansk dok.-serie.

Indiens grænseløse jernbane Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km og tilbage normalt kun et tog onsdag og søndag.  The word Samjhauta means &quot;agreement&quot;, &quot;accord&quot; and &quot;compromise&quot; in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari I Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres, og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.

Sikhismens oprindelse ligger i lærdommen fra '''Guru Nanak''' (f. 1469 i Nankana Sahib i Pakistan) og hans efterfølgere. Nanak var modstander af mange af sin tids religiøse skikke og overbevisninger. Essensen i Sikh-lærdom blev af Nanak opsummeret: &quot;Realisering af Sandhed er højere end alt andet. Stadig højere er sandfærdig levevis&quot;. '''Sikhismen tror på lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination på basis af kaste, tro og køn.''' Sikhismen tillægger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opnå frelse, men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsørger .
Sikhismen er en monoteistisk religion. I sikhismen er Gud – kaldet Vāhigurū — formløs, tidløs og usynlig : niraṅkār, akāl og alakh. Begyndelsen af den første udarbejdelse af sikh-skrifter er tallet &quot;1&quot;, som betegner at Gud er universel . Det erklærer at Gud er allestedsnærværende og uendelig, og betegnes af begrebet ēk ōaṅkār. Sikher tror på at før skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam (vilje eller ordre). Da Gud ville det blev hele kosmos skabt. Fra disse begyndelser nærede Gud &quot;fristelsen og tilknytningen&quot; til māyā, eller den menneskelige opfattelse af virkelighed.Mens en fuld forståelse af Gud ikke kan opnås af mennesker, beskrev Nanak Gud som ikke fuldstændig ukendelig. Gud er allestedsnærværende (sarav viāpak) i alle skabelser og kan ses overalt af de vækkede. Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes &quot;indre øje&quot;, eller &quot;hjerte&quot;: tilhængere skal meditere for at komme fremad mod oplysning. Guru Nanak Dev lagde fokus på åbenbaring gennem meditation, da dens strenge anvendelse tillader tilstedeværelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker. Gud har intet køn i sikhismen, selv om oversættelser fejlagtigt præsenterer en Gud af hankøn.
Harimandir Sahib, kaldet det Gyldne Tempel, i Amritsar i Punjab er en helligdom for sikher. Templet blev bygget af Guru Arjun i 1604, og i 1802 lod Ranjit Singh taget beklæde med forgyldte kobberplader. 
Der findes ca. 30 millioner sikher i hele verden i 2018.

https://da.wikipedia.org/wiki/Sikhisme

TV 2 Mandag 18. november 2019 KL. 19.10-19.50 '''Sikh i USA''' Amerikansk dokumentarserie.

Artikel, det desværre tager sin tid at downloade:
http://archive.is/india_resource.tripod.com/Punjab.html


Den danske sikhmenigheds officielle hjemmeside med facts og links.
http://www.sikh.dk/


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om sikher. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk


Stand og kaste - en historisk oversigtsartikel over sociale relationer i Indien. Nøgleord som britisk kolonitid, brahman, diskriminering, islam, kaste, pluralisme, sikhisme. Referenceliste:
http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm


''Statuekunst''

På Kamats private hjemmeside kan du se mange billeder af religiøs statuekunst:
http://www.kamat.com/kalranga/art/sculptures.htm


Sufistrømninger ved de islamiske hoffer i Indien. God referenceliste:
http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


Sultan-dømmernes forhold til hinduer og jainer. God referenceliste:
http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html

''Swastika''

Ordet Swastika betyder &quot;God Lykke&quot; på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
----

== T ==

''Tantra''

Tantra. En kort introduktion og tantratekster som Mahanirvana Tantra samt Shakti og Shakta på engelsk:
http://www.sacred-texts.com/tantra/index.htm


''Tempel''

Lørdag 9. november 2019 tildelte Indiens højesteret en hellig grund i Ayodhya i det nordlige Indien til hinduerne. Det omstridte sted på størrelse med en fodboldbane har tidligere ført til blodige slag. I 1992 ødelagde hinduistiske grupper Babri moskeen, der lå på grunden siden 1528, hvor cirka 2.000 personer - primært muslimer - døde. Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskeens ruiner. De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for premierminister Modi, og hans hindunationalistiske parti BJP.Muslimerne understreger, at man accepterer afgørelsen og opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer. (Reuters, citeret i JP International s. 13, søndag 10. nov. 2019).


''Theravada Buddhisme''

Theravada Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana- og theravada-buddhisme. 
http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Theravada/Hinayana Buddhisme, antal, scroll ned ad siden:
http://www.adherents.com/Na/Na_305.html#1872


Theravada/Hinayana tekster på engelsk, korte, får du adgang til her:
http://www.sacred-texts.com/bud/etc/index.htm#Theravada


Theravada Buddhist Tradition in South Asia: India and Sri Lanka med mange tekster på engelsk, find det emne, der interesserer dig:
http://departments.colgate.edu/greatreligions/pages/relg324.html


'''Tirumala-templet''' i Andra Pradesh, Kan ses fra Tirupati.

Læs om theravada buddhisme på den canadiske hjemmeside Relgious Tolerance:
http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm

''Teosofi''

Teosofi læs om det her:
http://www.teosofiskforening.dk/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=4&amp;Itemid=6

Og her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi

''Taj Mahal''

Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved''' Taj Mahal''' fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker.  Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).
----

== U ==

''Upanishaderne''

Læs her på engelsk om Upanishaderne:
http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html

Philosophical development from Upanishadic Metaphysics to Scientific Realism
http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html
----
== V ==

''Vajrayana/diamantvejen/tibetansk buddhime''

Vajrayana/diamantvejen/tibetansk buddhime - Karma Kadjy Skolens hjemmeside på dansk: 
http://buddha.dk/da/buddhisme/index.html


Goleman, Daniel: '''Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden.''' Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36  (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271). 

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).
 
Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295). 

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298). 

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag.
Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder &quot;visdommens hav&quot;. 
For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist.
Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public.
http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed'''. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer.
Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97.
(1. Glaskisten ved havet s. 12-13,
2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14,
3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 
4. Glaskisten ved templet s. 45-50,
5. Glaskisten i bjergene s. 50-52,
6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64],
7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77,
8. I Buddhas fodspor s. 77-82,
9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88,
10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89,
11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93,
12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191.
(13. Ankomst til Vesten s. 100-102,
14. Tenpa på Glænø s. 102-105,
15. Restaurant Tibet s. 106,
16. Tenpas beretning s. 106-107,
17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113]
18. Gendün Chömpel s. 117-123,
19. Skæbneåret s. 123-125,
20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136],
21. Helvedesår s. 138-144,
22. Ungdomsår s. 145-147,
23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149,
24. Handelschef s. 149-158,
25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176],
26. Flygtning s. 178-186,
27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188,
28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216.
(29. En ulykke s. 194,
30. Tibet 2007 s. 195-197,
31. Khandro Tabsang Las død s. 197,
32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208],
33. Tenzin Chögyals død s. 210-212,
34. Det gamle hellige land s. 212-214,
35. Himmelbegravelsen s. 214-216,
36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222.
(37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261.
(38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228.
39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 
40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239.
41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243.
42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252.
43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255.
44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260.
45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde''' af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.

I At Vække Det Lysende Sind vejleder meditationsmesteren Tenzin Wangyal Rinpoche dig i at tage indre tilflugt i stedet for at søge efter støtte udenfor dig selv. Ved at bruge hjerteinstruktionerne fra Dawa Gyaltsen, en tibetansk meditationsmester fra 700-tallet som drivkraft til en dyb praksis, åbner Tenzin Wangyal Rinpoche dine øjne for de skjulte gaver, der er gemt i dine dagligdags oplevelser. De meditationer, der bogen og den tilhørende CD angiver, er en direkte måde at møde livets udfordringer på. Hvis du fuldt ud inddrager denne praksis i din hverdag, vil det hjælpe dig til at åbne op og omforme det, du opfatter som begrænsninger, til ubegrænsede muligheder. Den vil hjælpe dig med at opløse tvivlen på dig selv og din dømmen af dig selv, og få øje på visdommen og lyset, der er inde i dig hvert eneste øjeblik. At vække det lysende sind giver læserne instruktioner til meditationer og praksis, der hjælper dig med at få øje på det naturlige sinds guldgrube.

'''Indholdsoversigt''' 
Forord af Rinpoche s. VII-X (den tibetanske Bön dozgchenmester Dawa Gyaltsen centrale instruktioner består af fem linjer. De konstituerer en enkel, elegant og fuldkommen vej til oplysning.

Vision er sind

Sindet er tomt

Tomhed er klart lys

Klart lys er forening

Forening er stor lyksalighed

Introduktion s. XI-XIV (At bruge denne bog og CD s. XIII-XIV: Dette er den traditionelle buddhistiske måde at udvikle vejen på: at læse eller høre belæringerne – brug Cd’en til det, reflektere over det, du har læst eller hørt, og så bringe det, du har forstået, direkte ind i din meditationspraksis s. XIII)

Kp. 1 At finde Tilflugt gennem De Tre Døre s. 1-29. (Krop - roen, Tale - stilheden, Sind - rummeligheden bliver kaldt De Tre Døre s. 1. At finde indre tilflugt gennem roen i kroppen s. 5-6. At finde indre tilflugt gennem stilheden i talen s. 7-14. Kilden til alle positive kvaliteter s. 14-15. At vende smerten til at blive vejen s. 15-20. Remedier til smerte: Tre ’’piller’’ til indre tilflugt s. 20-28. tre piller om dagen: At forstærke vanen med at vende sig indad s. 28-29).

Kp. 2 Indre Tilflugt og at opdage Det Hellige Selv s. 31-41. (Indre tilflugt 3 vers: Krop, Tale, Sind s. 32. Første tilflugt: Tomhedens krop s. 32-35. Anden tilflugt: Lysets krop s. 35-38. Den tredje tilflugt: Lyksalighedens krop s. 38-41).        

Kp. 3 Gaven Indre Tilflugt s. 43-52. (Åbenhedens gave: Tomhedens krop s. 44-45. At overvinde frygt med sørste tilflugt s. 45-47. Opmærksomhedens gave: Lysets krop s. 47-48. At overvinde håb med anden tilflugt s. 48-50. Varmens gave: Den store lyksagligheds krop s. 51. At komme over lidelse med tredje tilflugt s. 51-52).

Kp. 4 Vision er Sind s. 53-69. (De fem linjer fra s. VIII s. 53-57. Guidet meditationspraksis med Vision er sind s. 58-59. Når der ikke er nogen umiddelbar udfordring s. 59-66. ’’Vision er Sinds’’ uformelle praksis s. 66-67. Konkulsion: ’’Vision er Sind’’ s. 67-69).

Kp. 5 Sindet er Tomt s. 71-81. (At komme til at kende dig selv s. 72-77. Guidet meditation til ’’Sindet er Tomt’’ s. 77-78. Den uformelle praksis til ’’Sindet er Tomt’’ s. 78-80. Afslutningsvis: ’’Sindet er Tomt’’ s. 80-81).

Kp. 6 Tomhed er Klart Lys s.83-93. (Meditationspraksis for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 88-89. Uformel praksis til ’’tomhed er Klart Lys’’ s. 89-91. Konklusion for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 91. Hvil, opløs, fortsæt: Instruktioner til at bevare opmærksomhed s. 92-93). 

Kp. 7 Klart Lys er Forening s. 95-100. (Meditationen til ’’Klart Lys er Forening’’ s. 98-99. Den uformelle praksis til ’’Klart Lys er Forening’’. S. 99-100).

Kp. 8 Forening er Stor Lyksalighed s. 101-108. (Meditationspraksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 104-106. Den uformelle praksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 106-107. Konklusion for ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 107-108).

Kp. 9 Det Naturlige Sinds Guldgrube s. 109-114. 

Efterord s. 115, Appendiks s. 117 (Indre Tilflugt: Krop, Tale, Sind, Dedikation), Tak s. 119-120, Om forfatteren s. 121-122, Indhold på CD s. 122.  

'''Stikordsregister''' til sanskrit og tibetanske ord og personer i bogen:

Bön = Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet, s. 5, 9, 12, 13 37, 86, 119. Læs mere her http://www.religion.dk/leksikon/b%C3%B6n

Chakra = Hjul på sanskrit, kroppen indeholder 7 store energicentre s. 32.
Læs mere på http://netspirit.dk/new/?page=22

Dawa Gyaltsen (levede i 700-tallet) var den 24. dzogchenmester i linjen Zhang Zhung Nyen Gyü. Denne bog bygger bl.a. på hans meditationsinstruktioner, s. VII, VIII, IX, XIV, 53, 54, 55, 72, 73, 74, 75, 80, 81, 84, 89, 95, 96, 102, 103, 106, 109, 115.

Dzogchen = ’’Den store, naturlige fuldkommenhed’. Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet, s. VII, VIII, 5, 12, 15, 37, 39, 43, 61, 76, 81, 83, 110, 111.
Læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Dzogchen
http://www.information.dk/155209      http://www.vaekstcenteret.dk/jes_bertelsen.asp

Dzogchenmestre s. VII, 23, 89.

Mandala = Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv.
Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid, dvs. ældste stenalderperiode. Mandalaen er kendt i mange kulturer, blandt andet hos pueblo-indianerne, i hinduismen og den tibetanske buddhisme, fx de fem dhyanibuddhaer, s. 32, 33, 117.
Læs fx mere her http://netspirit.dk/new/?page=843

Ngo trö = at blive vist sit eget ansigt, udpegende instruktioner s. 72.

Rigpa = naturlig opmærksomhed s. 76.

Samsara = Samsara oversættes ofte fra sanskrit med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler, s. 112.
Læs mere her: http://www.visdomsnettet.dk/o-2585/

Shardza Tashi Gyaltsen (1859–1935) was born in the Kham region of Tibet. An unusually gifted child, he became a monk at age nine. At thirty-four he retired to a mountain hermitage where he passed the rest of his life in retreat, meditating, writing, and teaching students from both Buddhist and Bonpo backgrounds, s. 71.

Zhang Zhung = et kongerige i syd-vest Tibet fra ca. 500 f.v.t.–625. Zhang Zhung Nyen Gyü eller Zhang Zungs mundtlige tradition s. VII, 72, 119.
http://forlagetsommer.dk/

Du kan også lytte til Tenzin Wangyal Rinpoche på dette link:

http://forlagetsommer.dk/tenzin-wangyal-speaks/

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


''''Dødebogen - udvidet og kommenteret udgave''' af Den tibetanske Dødebog ved Erik Meier Carlsen.  Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.

Indhold: Introduktion til Erik Meier Carlsens oversættelse 7, Oversætterens forord 9, Dødebogen - gaven fra Tibet 17, Dødebogen og Tibets buddhisme 49, Dødebogens indhold 64, Den Store Udfrielse ved at Høre i Bardo'en 91, forklaringen på, hvordan de vrede guddomme viser sig i Dharmata's bardo 124, en forklaring på Tilblivelsens Bardo 143, Bardo'ens Hovedvers 173, Selv-udfrielsen ved Nøgen Seen 201, Ordliste 231, Litteraturliste 237.

Den tibetanske Dødebog anses som et af verdenslitteraturens hovedværker og foreligger med denne udgave i en ny dansk, kommenteret oversættelse med en autentisk gengivelse af den tibetanske tradition og tænkning.
&quot;Alle søger efter et lykkeligt liv. Men normalt er der ikke nogen, som søger efter en lykkelig død. Det er imidlertid ikke muligt at få det ene uden det andet. Den praksis, Bardo Thödol beskriver, får mennesker til at indse, at de to hører sammen som en helhed, hvilket bringer både en selv og andre lykke og giver os tillid til den sidste del af vejen, i dette liv og i dem, der kommer.&quot;
http://www.borgen.dk/product.asp?product=3228 
&quot;Lige siden Baardo Thödol blev udgivet første gang, har den været min konstante ledsager, og jeg skylder den ikke bare mange stimulerende ideer og opdagelser, men også mange grundlæggende indsigter&quot;: C.G. Jung
(S) psykologi og samfundsfag


'''Tibet - en anderledes udfordring''' af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.

Indholdsoversigt:
1. Hvis Tibet var et eventyr 7, 2. Maos tropper erobrer Tibet 29, 3. Tibetanernes Tibet 53, 4. Kinesernes Tibet 91, 5. De andres Tibet 121, 6. Tibet på den internationale scene 155, 7. Tibet i FN's skærsild 183, 8. Tibet mellem drøm og mareridt 205, Epilog: Tibets flamme kan ikke slukkes 233, Efterord af Erik Meier Carlsen 237, Kronologi i hovedtræk 246.
Vær opmærksom på, at der er mange korrekturfejl i bogen, der kan sinke læsningen.
'I over 50 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur i dag er truet. At dominere og undertrykke Tibet er en forudsætning for at dominere Asien.'
http://hovedland.dk/bog/tibet&amp;q=histor.htm
Se anmeldelsen af Bo bjørnvig i Weekendavisen no. 35, 29. august 2008 påSkoDa's Infomedia: Vestens hykleri.
(S) samfundsfag


'''Dalai Lama - Autoriseret Biografi''' af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329.
http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=4972&amp;item=27835
Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


'''Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama'''. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-6. Første Del - Etikkens grundlag s. 11, Anden Del - Etik og Individet s. 87, Tredje Del - Etik og Samfundet s. 165. 
I denne bog giver han sit bud på en række etiske værktøjer, der giver det enkelte individ overskud til at forbedre menneskelige relationer og samfundet omkring os.
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


'''Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt''' af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274.
Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk: http://www.tibetexpress.net/en


Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den '''14. Dalai Lama''' på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder &quot;tilstedeværelsen&quot;. Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation. 
Læs fx om Dalai Lama her: http://hhdl.dharmakara.net/


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som &quot;Kalon Tripa&quot; eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her:
http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama 


Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.


Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel.  Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod. 

Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet) 1989 Nobels Fredspris. Religious and political leader of the Tibetan people. Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her:
http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Læs fx Kristeligt Dagblads kronik 17.1.2003: &quot;Tidens Tro - Buddhismen er en falsk ven, som burde få kirken til at tage til genmæle.&quot; på Skodas Infomedia.


Lederen for tibetanske buddhister, Dalai Lama, hævder i et interview med hjemmesiden http://hhdl.dharmakara.net/hhdlquotes2.html, at der er et stort fællesskab mellem buddhisme og kristendom, læs artiklen fra 2006 i Kristeligt Dagblad her:
http://www.kristendom.dk/artikel/267999:--Buddha-og-Jesus-som-bodisattva?all=1 


Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her:
http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html


Og den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her:
http://www.dharmakara.net/


Vajrayana/tibetansk buddhisme korte tekster både nye og traditionelle. Scroll ned ad siden og find det du har brug for:
http://www.sacred-texts.com/bud/tib/index.htm


'''Vandringer i Himalaya''' af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i. 

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9.
Kort over Himalaya s. 10-11.
Forord af Lars Gundersen s. 12.
Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235.
Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Tibet til alle sider'''. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer).
Kort over Tibet s. 146. 
Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S)  Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger''' af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. 
Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Tibetansk medicin og psykiatri''' af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi. 

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8.
Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173.
Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197.
http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm
http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde''' af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde -  Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er &quot;praṇā vāyu&quot;  den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1.	Del: 
Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange).
Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). 
Spørgsmål og svar s. 41-45.

2.	Del: 
Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49.
Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3.	Del:
Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4.	Del:
Stemmens energi s. 59-62.
Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62).
Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68.
Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71
Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77.
Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


'''De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’''' af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt:
Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10).
Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33,  naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha  yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop
Hørkær 7-9, 1 sal
2730 Herlev
+45 44 92 73 49
info@denintelligentekrop.dk
----

== Y ==

''Yoga''

Yoga på internettet. Artikel af Jan Aasbjerg Petersen i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 54-63.


History of yoga - en kort redegørelse:
http://www.infinityfoundation.com/ECIThistoryframeset.html


Yoga, her kan du bl.a. få en ordbog med beskrivelse af forskellige typer yoga mv:
http://hinduism.about.com/library/weekly/extra/bl-yoga-index.htm?PM=ss14_hinduism


Corona fik udenlandske turister i Indien til at gå i selvisolation i en klippehule uden for '''verdens yogahovedstad, byen Rishikesh''' i delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien ved foden af Himalayabjergene. Det indiske politi fik nys om gruppen og fik de 6 udlændinge hentet ud af hulen og placeret i en nærliggende ashram søndag 19. april. &quot;Vi har bedt dem om at gå i karantæne i to uger for en sikkerheds skyld, men gruppen så ud til at være ved godt helbred&quot;, fortæller Mukesh Chand, der er talsmand for politiet i Uttarakhand, til CNN. (Citat af artikel af Rasmus Lanken Ottesen, JP. Indblik søndag 26. april 2020).


'''Lyt til Løven – yogaremser for børn''' af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=5030&amp;item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


National Conference on Yoga and Indian Approaches to Psychology, Pondicherry 2002. Her kan du få en oversigt over artiklernes emner og læse et kort resume af den enkelte artikel. Find det emne, der interesser dig:
http://www.ipi.org.in/second/themes-main.php
----

== Z ==

Zoroaster (Zarathustra), se under Parsisme. 
----
== Å ==

''Åndelig udvikling''


'''Den anden bred''' af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s. 

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

''Indholdsoversigt'':

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

''Forfatteren'':

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.
 
http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse
 
Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed.
- Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord
- Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt.
- Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Emilias Evighed''' af Inger-Marie Corfitz Mose. Roman. Forlaget Siesta 2009. 156 s.

Forfulgt af dæmoner rejser Emilia til Indien for at finde sin ukendte far, en indisk vismand.
Det er en udviklingsroman, hvor hovedpersonen Emilia gennemgår en udvikling på mange planer - både psykisk og ikke mindst åndeligt.
Kapiteloversigt:
s. 5 Tomme rum, s. 11 Opvågning, s. 23 Østersåbenbaringer, s. 32 Slangespor, s. 41 På vej, s. 44 David, s. 47 Jagten sætter ind, s. 51 Opgør,  s. 56 Overgange, s.60 Kærlighedens kunst, s. 63 Den nye dag, s. 67 Frankfurt, s. 70 På flugt, s. 73 Mørke, s. 77 Dæmonerne viser sig, s. 83 Templets guddom, s. 87 Den fælles fortælling, s. 89 Suju, s. 93 'Devil dance', s. 98 Sujus syn, s. 102 Suju og David, s. 106 Afsked, s. 108 Limbo, s. 111 Virkelighedsforestillinger, s. 115 Gennembrud, s. 119 Indien, s. 122 Ankomst, s. 126 Den bengalske tiger, s. 131 Sunesh beretter, s. 135 Masala, s. 1138 Månesten, s. 143 Slangens genkomst, s. 147 Gennem perleporten, s. 150 Rice and curry, s. 154 Stilheden samler sig, 155 Åben himmel.
http://www.siesta-forlaget.dk/boegerne/vis-bog.html?tx_ttproducts_pi1%5BbackPID%5D=117&amp;tx_ttproducts_pi1%5Bproduct%5D=242&amp;cHash=f806762b0e 
--------------------------------------------------------------------------------

== Andet ==

Forlaget Chaos udgiver Religionshistorisk faglitteratur og bladet Chaos - Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier, som man skal abonnere på. 
http://www.forlagetchaos.dk/


croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord.
Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren 
Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold 
s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder.
1. Del s. 9-149.
Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14.
Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20.
Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30.
Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. 
Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44.
Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51.
Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69.
Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86.
Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92.
Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96.
Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106.
Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117.
Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121.
Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147.
2. Del s. 151-328.
Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156.
Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177.
Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186.
Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182.
Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212.
Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217.
Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235.
Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245.
Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258.
Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268.
Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274.
Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295.
Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308.
Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301.
Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326.
3. Del s. 329-405.
Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332.
Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351.
Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372.
Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379.
Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387.
Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396.
Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404.
Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. 
Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.
 
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


'''Flakkende fugle''' af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans.
Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme.
Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. '''Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat'''. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916.
http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore.
http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og  samfundsfag (fx no. 60)


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


'''Karmaboy – kometen og den onde numsekløe''' af Jacob Riising. Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s.
Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans idé om en parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogen kunder. 
Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage.  Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet?
(parentsen giver starten på et kapitel uden overskrift – og eventuelt en kommentar)

''Indholdsoversigt'':

S. 8 Installationsguide. S. 9 Advarsel!
S. 11-14 Kp. 1 Er som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien.
S. 15-18 Kp. 2 Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien (Dansk Rumagentur forudsiger kometnedfald på Skovlunde Bytorv s. 16).
S. 19-21 Kp. 3 (Preben Elkjær, fodboldspiller ved bl.a. EM 1984 og vennen Tykke).
S. 22-24 Kp. 4 Jeg sætter lige historien på pause for at fortælle lidt mere om Niller og Tykke … mest om Tykke.
S. 25-27 Kp. 5 Til nye læsere kan jeg fortælle, at Niller sidder på lokum med dårlig mave på grund af en vildfaren komet, og på den anden side af toiletdøren sidder drengen Tykke.
S. 28-35 Kp. 10 Ja, jeg sprang lige fem kapitler over, for nu skal vi sgu have gang i historien. (Mahatma Gandhi https://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi og karma https://da.wikipedia.org/wiki/Karma).
S. 36 Kp. 11 Som er bogens korteste. (psoriasis: Psoriasis er en hudsygdom, der viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Der kan tillige være ledgener, mens egentlig Psoriasisgigt forekommer sjældent. Psoriasis er for langt de fleste en fredelig hudsygdom, og den smitter ikke fra én person til en anden).
S. 37-41 Kp. 12 (Niller var flad).
S. 42-46 Kp. 13 (Niller smed sig på sin seng. – Niller bliver superhelten Karmaboy).
S. 47-48 Kp. 14 Sådan laver Nillers far pølser.
S. 49-50 Kp. 15 (”It’s karmatime!” råbte Karmaboy).
S. 51 Kp. 16 (I modsætning til for eksempel kapitel 15).
S. 52-54 Kp. 17 (Det tog det meste af en formiddg at lave plakaten).
S. 55-57 Kp. 18 (Niller tændte sin mobil, som han plejede, efter skole).
S. 58-59 Kp. 19 (Måske du netop nu er blevet grebet af den dårlige stemning …).
S. 60-64 Kp. 20 (Karmaboy var i fuld gang …).
S. 65-67 Kp. 21 (Else havde netop lukket butikken …).
S. 68-74 Kp. 22 (Efter en Elkjærpølse og to brød …).
S. 75-83 Kp. 23 (Alle butikker var tomme, …).
S. 84-87 Kp. 24 (Karmaboy bremsede op i tekøkkenet.).
S. 88-91 Kp. 25 (”Vi skal ind og trykke på den røde knap!”…).
S. 92-93 Kp. 26 (”Nå, min ven, …).
S. 94-98 Kp. 27 (Else havde brugt det sidste døgns tid …).
S. 99-101 Kp. 28 Egentlig bare en forlængelse af det foregående kapitel, men jeg syntes, det føltes mindre tungt, hvis jeg delte det op i to. På den måde kan du også blære dig med at have læst en bog med mange kapitler.
S. 102-103 Kp. 29 (Erkan var nu så glad for sin rolle som sultan …).
S. 104-107 Kp. 30 (Borgmester Otto von Holstein stod …).
S. 108-111 Kp. 31 (Borgmesterens palæ …).
S. 112-115 Kp. 32 (Køkkenet var større …).
S. 116-117 Kp. 33 (Det var, som om borgmesterens reception …).
S. 118-121 Kp. 34 (Karmaboys hjerte slog hurtigere, …).
S. 122-123 Kp. 35 (Det tog borgmesteren kostbar tid …).
S. 124-125 Kp. 36 (Dette kapitel er mest af alt tænkt som …).
S. 126-127 Kp. 37 Hvis du først har åbnet din bog nu, kommer her et kort resume: En dreng ved navn Niller har netop trykket på en rød knap for at affyre et missil mod en komet, som er på vej ude fra verdensrummet. Hvis du synes, det lyder som en idiotisk bog, vil jeg opfordre dig til at holde din kæft og skrive en, som er bedre, selv.
S. 128-135 Kp. 38 (”VAAAAAAAGTTT!”, brølede den lille dame …).
S. 136-139 Kp. 39 (Flokken fra Skovlunde Bytorv gik i tavshed …).
S. 140-141 Kp. 40 Mest bare en service til læseren.
S. 142-144 Kp. 41 (Karmaboy stod med Else i den ene hånd …).
S. 145-147 Efterord (Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været …).

''Personoversigt alfabetisk:''

Borgmester Otto von Holstein og hans kone Tove.
Elses Helseforretning.
Erkan fra Tyrkiet ejer Sultan Pizza.
Kopi-Kaj sælger fx printerblæk.
Niller = Karmaboy.
Slagterfar med forretning på Skovlunde torv.
Tykke skolekammerat med Niller. Skolens sundhedsplejerske.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&amp;category=4977&amp;item=33779

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Silkekejserinden''', en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2.  Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006.
Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og 
langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted.
Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s.
I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance.
Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver &quot;De Himmelske Tvillinger&quot; født.
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219
Læs den flotte anmeldelse &quot;Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt.&quot; her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s.
I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen -  Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. 
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218
Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816
Se bøgernes indholdsoversigt under Frèches, tryk her dansk.
Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag


Silk Road Foundation udgiver bladet '''The Silk Road''', der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her:
http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html
--------------------------------------------------------------------------------

==Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold==


'''To år, otte måneder og otte og tyve nætter''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s. 

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن&quot;) er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr.
Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt?
Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales):
s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. 
s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22.
s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22.
s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137.
s. 18 Ibn Sina.
s. 18 Al-Farabi.
s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad.
s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub.
s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46.
s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver.
s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel.
s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York.
s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende.
s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes).
s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen.
s. 77 Natraj Hero.
s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige).
s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe.
s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie.
s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde.
s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving.
s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen.
s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn.
s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far.
s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje.
s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan.
s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140.
s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand.
s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud.
s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud.
s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza.
s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant.
s. 196 Omar ayyaren (= spion).
s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag.
s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.


'''Liv &amp; magt - bioetik og videnskabsteori'''  af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål.  135 s.

Liv &amp; Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. 
'''Introduktion s. 7-12''' (''1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring'' 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

'''Bioetik og videnskabsteori s. 13-68''' (''2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger'' 14, 
Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42. 

''3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger'' 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53,  Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

'''6 Cases s. 69-130''' (''4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik'' 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

''5. Menneske og teknologi – om cyborgs'' 82-90, Naturvidenskabens tilgang til  mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89,  Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. ''6. Det mindste og det største – om nanoteknologi'' 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99. 

''7. De nye dyr – om genmodificerede dyr'' 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

''8. Liv og død – om stamceller'' 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

''9. De nye planter – om genmodifcerede planter'' 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130).
Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv &amp; Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger.
http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag
----

= '''Undervisningsforslag i religion''' =
Normalt i alfabetisk rækkefølge

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk religion. Forslag modtages gerne.
Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk religion eller indiske religions relevante personer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C – se det nederst på siden.
--------------------------------------------------------------------------------

== Ansigt til ansigt med inderne ==
(Gym)


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). 
Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27.  (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41,  Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43).
Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69).
Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83).
Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102).
Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149).
Kp.  8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168).
Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175).
Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200).
Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220).
Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion.
Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster  fra moderne tid.

Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien.

Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid: U-land eller supermagt?

Egeberg, Lerberg og Thiedecke: '''Ansigt til ansigt med inderne'''. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her:
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
--------------------------------------------------------------------------------

== Astrologi og horoskop - undervisningsforslag til 2-3 timer ==

Første time begynder med lærerens spørgsmål til klassen/holdet
a) om der er nogen i klassen, der læser horoskoper – fingeroprækning og kort optælling.
b) tror på horoskoper. Fingeroprækning og kort optælling.

Til den følgende time skal elever medbringe horoskoper fra blade eller magasiner.
Læreren eller en elev i hver gruppe have læst og kunne citere Naja Mikkelsens forord s. 7-10 i Ejner Mikkelsen’s bog: Tre år på Grønlands østkyst 1909-11. Gyldendal 2010 i begyndelsen af timen.

Forslag til gruppearbejdet:
1. Orienter jer om horoskopers betydning i Indien ved at læse de foreslåede hjemmesider (se nedenfor).
2. Sammenlign derefter med de medbragte horoskoper og diskuter horoskopers betydning og de eventuelle konsekvenser af deres forudsigelser.
Timen kan evt. Slutte med endnu en lærerspørgerunde, om der er nogen i klassen, der for eftertiden  vil læse horoskoper – fingeroprækning og kort optælling.
Afslut med en klassediskussion.

Foreslåede hjemmesider:
Astrologis historie kort på dansk ved Von Buller, tryk på Indien eller scroll ned ad siden for at finde Indisk astrologis historie:
http://www.vonbuller.dk/link/ahis1.html#12

Jyotish astrologen Anders Kofods hjemmeside fortæller, at
Jyotish er en ældgammel form for Astrologi som stadigvæk praktiseres i stort omfang i Indien i dag. Traditionelt defineres Jyotish som en metode til at time forskellige aktiviteter dagen igennem.
http://indisk-astrologi.dk/index.html

Indiske perspektiver på Jyotish fortæller mere detaljeret om forudsigelser og deres indiske samfundsmæssige baggrund:
http://pavitraya.com/
--------------------------------------------------------------------------------

== Baggrundsstof og billedmateriale til hinduismeforløb ==

På www.religion.dk har Hanne Kjærgaard under overskriften Grundtekster udarbejdet nyttig baggrundsstof til undervisning i hinduisme.

Gudsopfattelser, Hellige skrifter, Tidlig udviklingshistorie, Senere udviklingshistorie, Moderne hinduisme, Hovedretninger, Ritualer, 10 vigtigste ting at vide om hinduisme, Quiz om hinduisme.
Hjemmesiden indeholder også billedmateriale, se og læs her:
http://undervisning.religion.dk/hinduisme/
--------------------------------------------------------------------------------

== Bhakti ==
(Gym)

Kærlighed til og fra Krishna i Caitanyabevægelsen  (herunder ISKCON). Forløbet er indsendt og kommenteret af Bodil Junker Pedersen, Maribo Gymnasium, BJ@maribogym.dk 

Kommentar til forløbet:

Inderne har en formidabel evne til at tænke flere umiddelbart usammenhængende traditioner sammen. Caitanya bevægelsen i Nordindien er et eksempel herpå. Bevægelsen opstod i 1500-tallet med Caitanya, der med sine ekstatiske danse og erotiske gudsforhold tiltrak en stor tilhørerskare. Han evnede samtidig at udgøre en politisk trussel for de muslimske magthavere. Bevægelsen døde ud i en årrække, men blev genoplivet af den intellektuelle elite i Calcutta i slutningen af 1800-tallet. Her blev bevægelsen hurtigt delt op i mange forskellige fraktioner. Den bedst kendte i Vesten er ISKCON (Hare Krishna bevægelsen). Bevægelsen bygger hovedsageligt på følgende skrifter: 
Gita Govinda af Jayadeva fra 1200-talet i Nordindien, 
En række biografier af Caitanya fra 1500-tallet,
Bhagavad Gita, som også er af nordindisk tradition fra 200 f.Kr til 200 e.Kr.

Guden Krishna er i centrum, men hvilken Krishna er det egentlig? I de hovedsageligt indiske dele af bevægelsen spiller Gita Govindas Krishna, som er den erotiske forfører af hyrdepigerne en stor rolle, hvorimod man i Vesten har nemmere ved at forholde sig til Krishna i Bhagavad Gita, hvor der er et mere intellektuelt gudsforhold.

Bevægelsens ritualer, som de blev praktiseret i 1500-tallet, kræver særlig omtale. Selv om hindusamfundet som helhed var stærkt kastedelt, var alle lige i ritualerne. Dette havde en enorm politisk effekt, idet hinduerne kunne udgøre en trussel mod de muslimske magthavere, når de stod sammen, og dermed få gjort en ende på undertrykkelsen af alle hinduer. 

Hvorfor dette emne i gymnasiets religionsundervisning?
Med dette emne kommer man rundt om alle de centrale emner i hinduismen som kaste, gudsopfattelse, frelses-vejene, samsara og moksha, atman/brahman.

Emnet belyser hvordan religion gennem sine ritualer kan være en politisk magtfaktor, som fremmer politisk forandring. Desuden er det oplagt at diskutere, hvordan en religion bliver til. Hvordan påvirker en besættelsesmagt religionen?

Endelig kan man gøre hinduismen nærværende ved at besøge ISKCON i Danmark eller ved at se ISKCON’s hjemmeside:
www.iskcon.com

Måske vil eleverne også finde det interessant, hvordan erotik og seksuel afholdenhed kan gå hånd i hånd.

Arbejdsspørgsmål til tekster:

Bhagavad Gita: Arjuna og Krishnas samtale lige før krigens start. Fra Andreasen, Esben mfl. (red.): Mennesket og magterne. Tekst 11, s. 132-137. Gyldendal 1992:
Tekst 11.a: 
Hvorfor vil Arjuna ikke dræbe i krig?
Hvad er Krishnas begrundelse for at han SKAL kæmpe?
Tekst 11.b: 
Han kan ikke dræbe nogen, for atman er 'udødelig'.
Tekst 11.c: 
Det er hans pligt at kæmpe ifølge kastesystemets regler.
Tekst 11.c,d,e: 
Kampen er dels:
karma yoga - nish karma kama –  handling uden begær,
bhakti yoga - enhver handling gøres for Krishna i kærlighed – også ofringer,
jnana yoga: hvor sanserne holdes i ave (dog anderledes end i Upanishaderne, 11.d7),
Tekst 11.e: 
Avatarbegrebet: Krishna er kommet for at vise den rette vej. Efterlign ham.


Gita Govinda: Cølibat. Fra Andersen, Peter (red.): Hinduisme – En splittet tradition. Tekster s. 131-138. Gjellerup og Gad 1989: På hvilken måde ser denne tekst – paradoksalt nok – cølibat som et ideal? Det kræver ikke megen fortolkning af beskrive situationen i skoven, men hvad sker der med Krishna i næstsidste linje af Gita Govinda (p 137)? Han mister interessen for pigerne! Dvs. filosofien er, at for at gøre kærligheden stærkest mulig skal man elske Gud på samme måde, som man elsker og savner sin kæreste, når han IKKE er til stede.

Krishna i  Bhagavad Gita, Vognstyrer, Højkaste (krigerkasten), Almindeligt menneske (næsten),Rådgiver Arjuna i krig, Intellektuel, Nish kama karma: Kast alle handlinger over på Krisha, Bhakti.

Krishna i Gita Govinda, Hyrde, Lavkaste, Blå – forførisk ung mand, Forfører hyrdepiger, Erotisk, Elsk Krishna for Krishnas skyld,som en kvinde elsker og dyrker sin kæreste når han er fraværende, Bhakti.

                     
Man kunne her sammenligne opfattelsen af Guds kærlighed i kristendom.
Caitanya-bevægelsen: Tekster om Caitanya. Fra Andersen, Peter (red.): Hinduisme – En splittet tradition. Tekster s. 138-144. Gjellerup og Gad 1989:

Karakteriser Caitanya. Sammenlign evt. hans politiske oprør med Jesus. 
--------------------------------------------------------------------------------

== Bryllup/ægteskab ==
(Gr, Gym)

Forslag til et del-forløb indsendt af Birthe Mølhave,birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hindu- og jainbryllup kan sammenlignes med bryllup i andre religioner.

Tekster:

Hindubryllup gennemgås i korte træk i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre, s. 13-16 Systime 1995. 

Jainbryllup gennemgås i korte træk s. 126-128 og sammenlignes med et hindubryllup i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Filmforslag:
IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om bryllup blandt hinduer. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
(S) engelsk (se under undervisningsforløb).
--------------------------------------------------------------------------------

== Civilreligion i Amerika og Indien ==

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup.  39 s. 
http://www.systime.dk/civilreligion-i-amerika.html

En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også  nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.

Opgaveforslag:

Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Indien?
Officielt navn: Republikken India. Bhārat Gaṇarājya. Republic of India.
Motto: &quot;Satyameva Jayate&quot; (Sanskrit) सत्यमेव जयते  (Devanāgarī), dvs. &quot;Sandheden Alene Triumfere&quot;
Nationalmelodi: Jana Gana Mana Thou art the ruler of the minds of all people,
Dispenser of India's destiny.
Nationalsang Vande Mataram ”Bøjer jeg mig for dig, mor”
Koen er et helligt dyr i Indien.
Se og læs mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/National_symbols_of_India

(s) filosofi, historie og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Emerging India ==
(gym)

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: '''Emerging India'''. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps. 

Engelske tekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk.
S. 9- 28 India at a Glance; s. 29-40 Population - Issues and Dilemmas; s. 41-55 Religion; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work;

S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med.
http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html

Filmforslag:
Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
(S) Erhvervsøkonomi og samfunds- og kulturfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Etik: Dyrevelfærd ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen og er også grundlæggende for jainernes livsform i dag. Dyrevelfærd har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Du kan sammenligne med natursynet i andre religioner.

Tekster:
Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Er vi villige til at gå lige så langt – også når det gælder fisk, bakterier og insekter som selv lus? Se fx bogens afsnit 2.2, 2.3 og 6.5 i 

'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) biologi dansk, engelsk, og filosofi.
--------------------------------------------------------------------------------

== Etik: Dødshjælp (Gym) ==

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget levende væsen. Derfor hænder det, at jainer faster til døde. Der står megen respekt om disse personer i jainsamfundet.
Tekster:
Du kan finde interviews og essays i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Eksempel på en time/dobbelttime om jainernes syn på døden:

LEKTIE:
1) Teksten &quot;Faste til døde&quot; s. 65-67 i i Gangar og Mølhave: Jainernes Livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Systime 2001, {{ISBN|8761603422}}.
2) Baggrundsstof fra samme bog s. 15-18.

ARBEJDSPLAN FOR TIMEN:
Dokumentarfilmen &quot;Livets udfordring&quot; (15 min). Filmen ligger på CD i bogen Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk Giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

ARBEJDSSPØRGSMÅL:

Med teksten og filmen som udgangspunkt skal I gøre omhyggeligt rede for sammenhængen mellem jainernes verdensopfattelse, natursyn, menneskesyn - og den rituelle faste til døde.
Vær også opmærksomme på den unge sekulariserede indiske stats reaktion på jainminoritetens rituelle tradition for at faste til døde. Overvej derefter, hvilket standpunkt den danske stat ville have til denne tradition. Bør en stat blande sig i et så personligt spørgsmål?

I fællesskab skal vi prøve at opstille en sekulær skala for forskellige holdninger til selvmord-aktiv-passiv dødshjælp. Hvor vil I fx anbringe jainernes faste til døde på en skala for, hvad der skulle være forbudt og tilladt?
Hvad mener du om denne måde at dø på? Begrund dit svar omhyggeligt i en klassediskussion.
Du kan finde materiale på engelsk her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/
og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org

(S) dansk, engelsk og religion
--------------------------------------------------------------------------------

== Etik: Ikke-vold (Ahimsa) ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Ikke-vold og fredspolitik er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet.  Se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales
i '''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/


og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org


Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx non-violence:
www.gandhiserve.com


På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in


(S) engelsk, filosofi, historie, psykologi og samfundsfag og kulturforståelse
--------------------------------------------------------------------------------

== Feltarbejde - en øvelse i en time ==

Indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk 

forslag til lærerens forberedelse til feltarbejde, læs
'''Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik''' af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s.
http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer.
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur – en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100.


Før elever sendes ud i marken på projekt eller feltarbejde, kan film bruges som en forberedelse til arbejdsmetoden ved at vise dem en fremmedartet kultur.

I en time kan eleverne fx se filmen: &quot;Vandring mod evigheden&quot; (15 min.). Filmen ligger på CD i bogen Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk

Filmen handler om en ung mand, der  har taget den fulde konsekvens og lever som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. På den baggrund skal de diskutere, hvad det vil sige at lave feltarbejde - hvordan man konkret håndterer det at være deltager-observatør i en religiøs ceremoni og interviewer i forhold til det at være informant.

Et kvarters par-samarbejde

Eleverne diskuterer disse arbejdsspørgsmål, som de kender på forhånd:

Hvordan kan man bedst forberede sig? Hvad skal man tænke på/huske inden?

Hvilke synsvinkler kan man anlægge?

Hvordan skal man opføre sig på stedet?

Hvordan får man sine oplysninger på stedet?

Kan man skifte fokus undervejs - hvad sker der, hvis man gør det?

Hvordan interviewer man?

Hvordan sikrer man sig, at man kan få opklaret ubesvarede spørgsmål, hvis de dukker op nogle dage senere, mens man bearbejder sit materiale?

Hvordan bearbejder man sit materiale mest hensigtsmæssigt?

Derefter er der opsamling på klassen.
--------------------------------------------------------------------------------

== Hinduismeforløb på 7 lektioner ==
(Gym)

indsendt af Signe Elise Bro signeelise@stofanet.dk
Lektionernes overskrifter er:

Hvad er hinduisme? 
Varnasramadharma 
Ritualer 
Helligtekster; hvad tror en hindu på? 
Guderne 
At tilbede guderne - tempelkult og hjemmekult 
Tempelkult i diaspora 
Der er en lærervejledning til sidst. Tryk på overskriften for at komme til forløbet.
--------------------------------------------------------------------------------

Hinduismegennemgang i sammenhæng med hele årets undervisning. Artikel af Gina Smith i Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, 64-70.
--------------------------------------------------------------------------------

== En hindus hverdag, 1 ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et hinduisme forløb indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:
Hvordan kan man leve et aktivt forretningsliv, drive en stor virksomhed og samtidig meditere og være aktiv tilhænger af en guru? 

Supplerende filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' afsnittet om interview med direktør Taparia. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) erhvervsøkonomi og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== En hindus hverdag, 2 ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et hinduisme forløb indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hvordan øver hinduismen indflydelse på en moderne middelklasse inders dagligdag?

Tekstmateriale:

Læs om den tredje livsalder s. 29-34, i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre, Systime 1995. 
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien-projekt /historie og religion ==
(Gym)

Projekt indsendt af Jette Toft Jepsen (religion) og Hanne Juul-Sørensen (historie), www.skanderborg-gym.dk, 2006.

Alle grupper skal starte med en kort historisk og religionshistorisk redegørelse og derefter gå over til analyse/diskussion og vurdering af det udvalgte emne/tema.

Mulige emner:

1. Kulturmøder:
Kolonitiden - portugisere og/eller danskere i Indien. Her kan man evt. have specielt fokus på Trankebar. Folkereligion. Bhakti religion.

2. Imperialisme:
Kampen om Indien - englænderne i Indien.
Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvordan gik det?  Evt. Sepoy-oprøret 1857.
Den engelske indflydelse på hinduismens udvikling, hinduistiske bevægelser i det 19.årh.

3. Kulturmøder:
Englændernes rolle, stilling og holdninger og selvopfattelse i Indien.
Kastevæsenet. Enkebrændinger.

4. Nationalistbevægelser:
Kampen mod englænderne for selvstændighed.
Hvordan prøver inderne at finde sammen? Hvilke problemer, hvilke konsekvenser?

5. Kampen mellem hinduer og muslimer.
Herunder kan Kongrespartiet og Gandhi og Nehrus roller inddrages.
Gandhis hinduisme.
Sammenligning af islam og hinduisme.

6. Det moderne Indien:
På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Det moderne opgør mellem hinduer og muslimer/ Vishva Hindu Parishad.

7. Det moderne Indien:
På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Hinduismens rolle i den moderne inders liv. Kastevæsenets rolle i dag/de kasteløses vilkår i dag.

Materiale til selve projektperioden:
Søg selv, men se også diverse leksikalske opslagsværker til alle opgaver.

Til religion:
Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. s. 117-122.
Peter Andersen: Hinduisme - en splittet tradition. Gjellerup &amp; Gad 1989.
Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid. Arnold Busck 1975.
Esben Andreasen m.fl.: Mennesket og Magterne. Gyldendal 1991.
B.Mølhave og Jette T.Jepsen: En hindus fire livsaldre i billeder og tekst. Systime 1997.
Brugbare steder på internettet:
- http://srm.net/hinduism/ (om varna og jati)
- http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html 
- fra http://undervisning.religion.dk/hinduisme følgende artikler:
- De ti vigtigste ting om hinduisme
- Gudsopfattelse i hinduismen
- Hellige skrifter i hinduismen
- Ritualer i hinduismen
- Pilgrimsfærd - hinduisme
- Kastesystem - hinduisme
- Indiens apartheid lever videre
om de forskellige hinduguder: http://www.hindu.dk/1c/ar/hinduguder.htm
http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/#

Til historie:
Per Kühlmann: Indien. Gyldendal 1991.
Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006
Carl Grimberg: Verdenshistorie. Politiken 1959. Bd. 8, bd. 12, bd. 15, bd. 16.
Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie. Politiken 1987. Bd. 11, bd. 13, bd. 16.
Erling Bjøl: Verdenshistorien efter 1945. Politiken 1978.
Link til Trankebar: http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/koloni.html
Link til Indien: http://www.sscnet.ucla.edu/southasia/

Arbejdet i projektperioden:

Administrator og logbog:
Hver gruppe udnævner en administrator, som er ansvarlig for, at der hver dag udarbejdes en dagsorden og efter dagens arbejde et referat, som lægges i projektmappen senest kl. 16.00.

Problemformulering:
Alle grupper sørger for at udarbejde en problemformulering, som lægges i projektmappen senest kl. 10.00 torsdag den 5. oktober.

Synopsis: Se også nedenfor om synopsis!
Den færdige synopsis på ca. 2 sider lægges i projektmappen torsdag 11. oktober kl. 10.00, så vi kan kopiere og uddele den. Husk at anføre benyttet litteratur og link på jeres synopsis. Det tæller ikke med i de 2 sider.

Produkt og produktkriterier:
Alle grupper laver en PowerPoint med gode instruktive illustrationer (tekst, film, billeder), som kan støtte den mundtlige fremlæggelse fredag den 13. oktober. I jeres fremlæggelse bør I tage hensyn til retoriske virkemidler.
Dagen før er der afleveret en synopsis, som kan give tilhørerne en oversigt over de behandlede emner, og støtte hukommelsen i fremtiden (specielle udtryk, årstal, vigtige begreber og begivenheder osv.)
I har 15 minutter til rådighed. Herefter gives kort respons.
Alt materiale lægges i projektmappen.

Lærerne:
Bortset fra sidste projektdag vil kun én af lærerne være til stede, mens grupperne arbejder.
Vi holder os løbende orienteret om jeres arbejde ved at cirkulere mellem grupperne og dagligt læse gruppernes logbog.
Initiativet er altså gruppernes, og vi fungerer som konsulenter, der tilkaldes efter behov.
I løbet af projektperioden vil vi aftale mindst ét møde med hver enkelt gruppe.
PS. Når emnerne er aftalt, vil materialet blive lagt ind på konferencen Indien, som benyttes til kommunikation i projektperioden.

Synopsis:
Her følger en præcisering af, hvordan en synopsis kan opfattes.
En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog.
Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.
Synopsen (max. 2 A-4 sider) fremlægges på papir til uddeling og ved fremlæggelsen dele af den ved hjælp af et præsentationsprogram.

Indholdsmæssigt omfatter synopsen følgende punkter:
1. Titel på emnet
2. Problemformulering
3. Oversigt over væsentlige problemstillinger (eventuelt formuleret som spørgsmål)
4. En præcisering af væsentlige delkonklusioner
5. Oversigt over anvendte metoder
6. En samlet konklusion
7. Litteraturliste

Problemformuleringen skal indeholde en præcis angivelse af, hvilke fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det kan udmønte sig i en konkret analyse.

Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Kan der foretages kildekritiske overvejelser, tolkninger, analyser og vurderinger til at undersøge problemformuleringen? De centrale begreber i problemformuleringen skal afgrænses for på den måde at bidrage til at præcisere, hvad der ikke skal medtages i besvarelsen.
I metodedelen anføres de metoder, der er anvendt til at undersøge/analysere problemformuleringen. Det kan være studier i den eksisterende litteratur og/eller empirisk indsamling af data og information fra nettet eller andet.
Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt i et præcist sprog angive hovedresultaterne af arbejdet. Konklusionen kan evt. opdeles i delkonklusioner.

Nogle gode råd til den mundtlige fremlæggelse.

Opgaven er, at I klart, velformuleret, veldisponeret og virkningsfuldt (her kommer jeres PowerPoint præsentation ind i billedet) indfører jeres publikum i det væsentligste i jeres tema. Fremlæggelsen bør være klar og præcis, og I bør have i tankerne, at I henvender jer til et publikum, der ikke kender jeres emne/tekster/billeder. Derfor er det meget vigtigt, at I har gjort jer helt klart, hvad det egl. er, I ønsker at sige (evt. i få slående overskrifter i præsentationen). Det kan I gøre ved at spørge jer selv: Hvad er hovedessensen i vores fremlæggelse? Hvad er det vigtigste, vi ønsker at få med? Har vi en pointe? Hvad ønsker vi absolut, de andre skal kunne huske bagefter?
Altså! Hold jeres oplæg, så man kan mærke jeres forarbejde, prioritering og sortering. Sørg for at gøre det virkningsfuldt ved kunstpauser, variation i stemmeleje og tempo, gentagelser osv.   og lad være med at væve, det er der ikke tid til. Der skal helst være både substans og fokus på jeres emne hele tiden, så det er vigtigt at begynde og afslutte kort og præcist. Undgå opvarmningsflimmer: &quot;Nå nu skal jeg altså lige sige noget om de billeder vi har valgt. &quot; og undgå afslutningsævl: &quot; Jeg ved ikke., men jeg tror vist nok, det var det hele.&quot; For at være virkningsfuld er det vigtigt, at man seriøst fortæller om, hvad man har på hjerte i stedet for at fremsætte ordkaskader og letkøbte morsomheder.

Stikord til kritik af taler

1 Det hørlige
Artikulation
Tales der højt og tydeligt nok? Tempo Tales der (for) hurtigt/langsomt? Er der variation i tempoet i forskellige passager? Stemmeføring Er der forskel på stemmen under talen? Passer stemmelejet til talerens valg af stil, appelform og disposition?

2 Det synlige
Kropssprog
Hvordan står taleren? Bevæger han sig, eller er han rolig? Passer dét kropssprog til ham? Bruger taleren kroppen hensigtsmæssigt i forhold til talens indhold?
Øjenkontakt Ser taleren på os, og virker det naturligt? Ser han op på de rigtige tidspunkter?
Manuskriptet
Er taleren bundet eller frigjort fra sit manuskript?
hjælpemidler
Virker talerens evt. brug af hjælpemidler hensigtsmæssig?
Det sproglige
Talesprog/skriftsprog
Har taleren valgt et naturligt talesprog, som virker godt og lyder godt?
Fremmedord, fyldeord
Er ordvalget klart og effektivt?
Kunne taleren med fordel have brugt færre, evt. flere ord?
Indholdet
Indledning Fik vi en klar og interessevækkende optakt?

Afslutning
Fik vi en markant afslutning, som hjalp os til at fastholde noget?
Opbygning, sammenhæng
Hvordan var talens dele vægtet? Var der en logisk rækkefølge? Var der overensstemmelse mellem opbygning og indhold?

Helhedsvurdering
God arbejdslyst

Filmforslag,
der kan bruges som oplæg, se IndiensPortalens DVD, dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
--------------------------------------------------------------------------------

== Islam og Indien ==

Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%


'''Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam '''af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner:
1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper.  S. 11-61, tekster s. 62-86.
2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164.
3. del ser på islam i Danmark. Her er  der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209.
Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og  klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006.
Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215.
http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html
&quot;Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam.
Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her:
http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


'''Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere.
Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70.
http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


'''Sirat Rasul Allah – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767).
Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var.
Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. 
http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Læs fx artiklen i Politiken Det muslimske Indien vil ud af fortiden. Fremtrædende enkeltpersoner overstråler fattigdommen hos det muslimske mindretal, der blev efterladt ved landets deling i 1947. AF RANDEEP RAMESH, THE GUARDIAN, MUMBAI her:
http://politiken.dk/udland/ECE143374/det-muslimske-indien-vil-ud-af-fortiden/

(S) almen studieforberedelse og samfundsfag


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Iqbal Farooq og den jyske forbandelse ==

Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en  brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!).

Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214.
http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx

Undervisningsforslag:
a. Del klassen op i par eller grupper, der skal præsentere hver deres kapitel.  Alle i gruppen skal fremlægge en del.
b. Hvordan bliver de forskellige kulturer skildret gennem de personer, der repræsenterer dem? Vær opmærksom på den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord. Uddyb og diskuter det.
c. Hvordan har tegneren Lars-Ole Nejstgaard skildret personerne/grupperne?
d. Afslut med en diskussion om forfatteren, der selv var kirkeminister, da han skrev bogen i 2011-2012.
(S) billedkunst, dansk, religion og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Jødedom og Indien == 

'''Israel – en stat i Mellemøsten''' af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s.
http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.


Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken?
http://archive.is/india_resource.tripod.com/indiaisrael.html

Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år, læs om Sikkerhedsrådet her:
http://www.globalis.dk/Land/Organisationer/FN-s-sikkerhedsraad.


Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011?
(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Julekalender ==

Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) 
v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 

1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247.
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27960

Undervisningsforslag:

1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer.
2. Karakteriser naboerne, unge som gamle.
3. Beskriv og karakteriser skolen, ledlesen og lærerne.
4. Karakteriser tyvene og politiet.
5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage.
(S) dansk og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Kulturmøde i Danmark ==
(Gr, Gym)

'''Iqbal Farooq og den indiske superchip''' v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst!
Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. 
Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm)
Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.

Grønlandske sætninger (Grønlandsk er et &quot;polysyntetisk&quot; sprog, hvilket vil sige, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan derfor blive meget langt og kan betyde, hvad der svarer til en hel sætning på andre sprog:
Navnet Eqoq betyder bremsespor.
s. 53 itit meqqunissooq = du får hår i røven (siges, hvis man tager af noget, man selv har givet), Paasiasakippoq = kyllingehjerne, s. 54 Peerit = skrid, iglo qaa iluamik, usuk = iglo kom nu du er ikke rigtig klog, tissemand, s. 60 Savaatitit aniapput = Dine får løber ud, s. 76 Sianiittutit, arnaq nilertoq, qaqqap qaavani kumak qarrakoq = du er dum, en pruttende kvinde, der er en lus på fjeldet som har tømmermænd, s. 154 iviangerssuitit kiserliorpaat, arnap salasup assinga = er dine store bryster ensomme, folde-ud-pige? s. 155 qaa iluamik = kom nu du er ikke rigtig klog, s. 159 itit. se s. 53, s. 161 iteq seernartoq = sure røv, s. 165 igguraarsuk = lækker steg, s. 168 iviangerssuitit tuutsippakka = jeg putter mig ind til dine store bryster, s. 182 qanga kingu? = hvornår har du sidst fået noget? s. 195 imerajuk = drukkenbolt, s. 196 una atisaajartartoq pisiniarpara = jeg vil gerne købe den stripper.
(webmaster: Oversættelsen er hentet fra Den store grønlandske slangordbog).
http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=5000&amp;item=27961

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym):

a. Gør rede for, hvordan henholdsvis mænd og kvinder bliver fremstillet i bogen, og diskuter hvorfor.

b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne.

c. Gør rede for, hvordan skolen, ledelsen og fysiklæreren bliver beskrevet.

d. Hvordan laver man egentlig et batteri?

e. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger.

f. Hvordan bliver politifolkene skildret?

(S) billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den lede julestjerne''' v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. 

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Manu Sareen er født i Indien. Søg under Manu Sareen her:
http://www.carlsen.dk/

Undervisningsforslag (fra 10 år)
Gruppearbejde:
8 lejligheder fordelt fx sådan:  1. gruppe  3.tv og st.tv., 2. gruppe  2. tv. og st.th., 3. gruppe 3.th. og 1.tv., 4. gruppe 2.th. og 1.th.
a. Gør rede for, hvordan forfatteren Manu Sareen og illustrator Lars-Ole Nejstgaard skildrer de forskellige beboere i ejendommen.
b. Gør rede for, hvad jeres beboere har på væggene i deres lejligheder. Hvad fortæller det jer om dem?
c. Gør rede for, hvordan illustrator 'spiller på' kulturmøde i dobbeltsiden, hvor juletræet bliver kørt gennem byen.
d. Gør rede for, hvordan ejendommens beboere opfatter julen.
e. Gør kort rede for, hvad en traditionel dansk jul har som religiøs baggrund, og hvad der er karakteristisk for den i dag.
Til slut fremlæggelse. Fordel fremlæggelsen sådan,  at hvert gruppemedlem fremlægger en del af jeres resultater. Og en klassediskussion af bogens fremstilling af kulturmøde.

(S) billedkunst, dansk og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Kulturmøde i Indien ==
(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Med udgangspunkt i en beskrivelse af en multikulturel landsby i Gujarat kan man debatterer den indiske religiøse filosofi jainismes sameksistens med den dominerende hindukultur og islam i fortid og nutid. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Man kan sammenligne med det indiske samfund, som det kommer til udtryk i de foreslåede film.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays fx kp. 3,8 og i kp. 6 i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

S) dansk, historie og samfundsfag.
--------------------------------------------------------------------------------

== Kunst, malerkunst og skulptur ==

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?
Bogen ''Verdens spejl – en ny kunsthistorie''' v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene.
Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):

Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html 
ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie.
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

(S) billedkunst, historie, oldtidskundskab, psykologi og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Legendens brug i hverdag og ceremoni ==
(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar: 

I den indiske religiøse filosofi jainisme spiller den sidste Vejleder Mahavira (599-527 f.v.t.) og fortællingerne om hans liv stadig en betydningsfuld rolle i hverdag og fest. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Du kan fx sammenligne legenden med Buddha- og Jesuslegenderne. 

Tekster

Du kan finde tekster og essays i fx kp. 3,6 og især kp. 5 i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk
--------------------------------------------------------------------------------

== Natursyn/Økologi ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Du kan sammenligne med andre religioners syn på naturen.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, Se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4 i '''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) Biologi, engelsk, filosofi og geografi.
--------------------------------------------------------------------------------

== Ondskab og etik ==

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen '''Ondskab og etik''' af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s.

Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds.
se her:
http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html

Teoretisk gennemgang  s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne.

2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. Og læs på nettet og i aviserne om fx naxalitter.


'''August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark''' som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

'''Idealisten''' af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

(s) AT, filosofi, historie, psykologi og samfundskundskab


Se Islamisme ovenover under undervisningsforslaget Islam og Indien.
--------------------------------------------------------------------------------

== Opdragelse og socialisering til et kulturmønster ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme har et individualistisk menneskesyn. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Du kan sammenligne med andre minoritets- og majoritetsgrupper.

Tekster:

En piges opfattelse af det at være jain, kp. 3.1. Forretningsmandens fortælling om sit liv kapitel 3.2. En ung drengs faste og opdragelse med baggrund i legenderne, kapitel 3.6. En kostskole elev, kapitel 3.7. En nonnes fortælling om, hvordan en dreng valgte at blive munk kapitel 4.4. Alle forslag fra '''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) dansk, psykologi og samfundsfag. 
--------------------------------------------------------------------------------

== Overgangsritual ==
(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Man kan sammenligne med munke og nonner i andre religioner.

Tekster:

Du kan finde et kapitel, der belyser emnet s. 69-96 i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) Psykologi
--------------------------------------------------------------------------------

== Pilgrimsrejse ==
(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Pilgrimsrejser spiller en betydnings rolle i indiske religioner. Det gælder både for hinduisme og for de fleste retninger indenfor den indiske religiøse filosofi jainisme. 

Tekster:

Pilgrimsrejse til Tirupati i Andra Pradesh. Fra Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre. S. 23-28. Systime 1995. 
Du kan finde interviews og essays, der belyser tempelbesøg s. 103-108 i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk
--------------------------------------------------------------------------------

== Religion, livsanskuelse i Indien ==

''Religionsportalen'' 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster,  310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. 
Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.
Indholdsfortegnelse:
Hvad er religion?
Teorier
Metoder
Analyse af religionsfagligt materiale
Verdensreligioner
Civilreligion
Erhvervsliv og religion
Etik
Globalisering
New Age
Pilgrimsrejse
Religionskritik
Tro og viden
Biografisk oversigt
Ordforklaringer
Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læse om og arbejde med: 
Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder.
Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder.
Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder.
Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen
(S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Religiøs kunst ==
(Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk 

Kommentar: 

Den indiske religiøse filosofi jainisme har haft en stor indflydelse på indisk kunst. Statuer, tempelarkitektur og kunstens betydning i hverdag og fest er emner, som dette emne lægger op til. Jainernes kunst kan sammenlignes med andre. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. I hinduismen og buddhismen spiller fx statuer en stor rolle.

Materiale:

Prædikentribune s.99-100. Beskrivelse af en statue afsnit 5.2 og et tempel afsnit 5.3 i 

'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

(S) billedkunst og design.
--------------------------------------------------------------------------------

== Seksualitet ==
(Gr, Gym)

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af to bøger. Bogen om homoseksualitet '''Den forbandede kærlighed''' af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007

Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I, II, III):

I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det indiske eksempel er  no 6: Alexander ændrede alt.

II. Arbejde med et tema

1.  Tema: Fra homoseksualitetens historie

2.  Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder

3.  Tema: Religion

4.  Tema: Seksualitet og seksualisering

5.  Tema: At springe ud

6.  Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed

7.  Tema: Kultur, køn og roller

III. Kulturtema - kloden rundt

Hjemmesidens adresse er:
http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1 


Og bogen Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


I lyset af de to bøger kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.


(S: Biologi, dansk, oldtidskundskab, psykologi og samfundsfag)


Arundhati Roy: '''Ministeriet for den ypperste lykke.''' Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren:
Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller. 

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7.
Indhold s. 9  Citat: Hvad  plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med  navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) .
Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). 
Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102).
Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140).
Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143).
Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157).
Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158).
Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164,  Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207,
Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230).
Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332).
Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425).
Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461).
Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462).
Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470).
Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver:
»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner  –  Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.

--------------------------------------------------------------------------------

== Senmoderne religiøsitet ==

'''Senmoderne religiøsitet i Danmark''' af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s.
Kapitlerne indeholder en beskrivelse, illustrationer, personlige cases, faktabokse og kildetekster.

Indiensrelevante kapitler:
(S) psykologi, religion og samfundsfag, 

Kp. 1 Samfund, Individ og religion (på grundlag af sociologen A. Giddens' teori om senmodernitet) s. 7-15. 
Kp. 3 Scientology s. 52-95 (Suppler med Scientology I Indien siden  2000 Artikel i Hindustan Times.com dec. 2001, læs her:
http://www.happinessonline.org/MoralCode/ReligiousBeliefs/p2.htm
Læs i Times of India juli 2005 her:
http://timesofindia.indiatimes.com/city/delhi-times/Leap-of-faith/articleshow/1162954.cms
Læs om Scientology i Indien i Global Post her:
http://www.globalpost.com/dispatch/india/100606/church-of-scientology-india-religion)
Kp. 4 Jes Bertelsen og Vækstcenteret s. 96-120 (dybdepsykologi, tibetansk buddhisme, kristen mystik).
Kp. 5 New Age s. 121-154 (I Danmark fra 1968. New Age er en fællesbetegnelse for en bred vifte af ikke-insitutionaliserede trosforestillinger siden 1960'erne med udgangspunkt i Teosofi. Læs her om Teosofi her http://da.wikipedia.org/wiki/Helena_Petrovna_Blavatsky).
Kp 7 Metode s. 181.
Ordforklaring s. 192-201
http://www.systime.dk/senmoderne-religiositet-i-danmark.html
Læs anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her:
http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-740
(S) psykologi og samfundsfag


Sammenlign med 


Botton, Alain de: '''Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion'''. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for,  at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende),  at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer.  Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme. 

'''Indholdsfortegnelse''' – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

'''Kp. I''' Visdom uden doktrin s. 9-19 ''(5)''. '''Kp. II''' Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 ''(6)'' ii. Undskyldninger s. 53-57 ''(3)'' iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 ''(5)''). '''Kp. III''' Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 ''(8)'' ii. En moralsk atmosfære 86-90 ''(3)'' iii. Rollemodeller s. 91-97 ''(5)''). '''Kp. IV''' Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 ''(7)'' ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 ''(6)'' iii. Åndelige øvelser s. 142-158 ''(3)'' iv. Undervisning i visdom s. 159-162). '''Kp. V''' Ømhed s. 165-177 ''(4)''. '''Kp. VI''' Pessimisme s. 179-193 ''(7)''. '''Kp. VII''' Perspektiv s. 195-202 ''(3)''. '''Kp. VIII''' Kunst s. 204-245 ''(11)''. '''Kp. IX'''  Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. ''(4)''). '''Kp. X''' Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 ''(6)'' ii Auguste Comte s. 300-309 ''(3)'' iii Konklusion s. 310-312 ''(3)''). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. '''Indeks s. 316-318'''.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&amp;bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Har mennesket en sjæl? ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hinduer mener, at de har en sjæl Atman, der kan ende i det universelle Brahman.

Jainerne mener, at mennesket har en sjæl, og at den bliver genfødt, når man dør. Hvordan opfattede de gamle grækere sjælen, fx filosoffen Platon? Hvad mener du med begrebet 'sjæl'? Hvem er det individuelle menneske? Hvem er det, der tænker - sjæl eller krop? Mener du også, at alle levende væsener har en sjæl ligesom jainerne?

Tekster:

Se afsnit 2.6 i 
'''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) filosofi og klassiske fag
--------------------------------------------------------------------------------

== Tempelbesøg ==
(Gr, Gym)

Del-forslag til et forløb om hinduisme indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hvordan er et nordindisk tempel indrettet? Hvad foregår der under et tempelbesøg? Templet ligger i Mumbai/Bombay. Sammenlign fx med en dansk kirke.

Tekst:

Besøg i templet s. 15-17 i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre. Systime 1995.
--------------------------------------------------------------------------------

== Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C ==

Hvis en skole kan tænke sig at tilbyde forsøg med Indisk områdestudium C, er man velkommen til at blive inspireret af dette udkast og sende det til undervisningsministeriet.
Udkast til Læreplan for forsøg C-niveau stx, hhx, htx,
75 timer a 60 minutter.

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Indisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Indien, med sammenhænge mellem kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Indien set i et nationalt og internationalt
perspektiv. Det inkluderer en kort introduktion til det nationale sprog hindi. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om Indien.

1.2 Formål

Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere indisk historie, det moderne indiske samfunds kompleksitet og dynamik, samt kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv.
Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer og udvikle elevernes interkulturelle kompetencer.
Faget har endvidere som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.
Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne indiske samfund og udvikle deres studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:
• opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold af betydning for det moderne Indien og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf. 
• kunne strukturere og formidle fagets faglige stof både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi.
• indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale

2.2 Kernestof

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle faglige og tværfaglige problemstillinger inden for følgende tre områder:
-  Økonomi og politik
- Samfund og medier
- Historie, kultur og religion
Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der struktureres i sammenhængende undervisningsforløb.

2.3 Supplerende stof

De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den
tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof kan f. eks. være billedkunst, musik, film, litteratur, teknologihistorie, naturvidenskab.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages
eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter.
Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med varierede og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer.
Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af gæstelærere, virksomhedsbesøg og evt. studierejse.

3.3 Eksamensprojekt

I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis.

3.4 It

It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester
skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pro eksaminand.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor.
I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er
angivet i 2.1.
Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

(S) engelsk, historie og samfundsfag.
(Udkastet er formuleret af webmaster Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 1 sept. 2011, inspireret af kinesisk områdestudium C)
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
----</text>
      <sha1>imuzvv7ecf1z34tsl0if4id92szikii</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Spansk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5444</id>
    <revision>
      <id>42892</id>
      <parentid>20984</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:40:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42892</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7155" sha1="pzbr7htho8afxc85yj0ujqx3hxxd6ce" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Spansk på IndiensPortalen! =

Her kan du finde links på spansk om Indien, eksempler på spanske forfattere, der har skrevet om Indien, samt forslag til undervisning.

= Links på spansk om Indien  =

Du kan læse artikler og notitser om Indien i spanske aviser. Vær ikke nervøs, hvis siden lukker op med en reklame først. Søg 'India' i buscar-rubrikken i fx:

http://www.abc.es

http://www.elmundo.es

http://www.elpais.es


Den indiske ambassade i Madrid giver dig adgang til det flotte blad 'India perspektives' nederst på siden.
http://www.embajadaindia.com/   


På den argentinske avis Clarin kan du finde artikler om Indien
http://www.clarin.com


BBC har en del spanske programmer om indiske emner, søg India i Claves de búsqueda.
Så kan du læse om fx 'Sin mujeres en la India' – der handler om, at det er svært af få en kone på landet i Indien og hvorfor:
http://news.bbc.co.uk/hi/spanish/misc/ 
--------------------------------------------------------------------------------

Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for spansk, afhængigt af hvilke forfattere du arbejder med. Spørg først om din skole allerede har den:

'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund, viser grundtrin og et eksempel på en dans.

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som den del kendte forfattere skriver om.Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur. Læs mere om DVD’en på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk
----

= Spansksprogede forfattere om Indien =
Her får du en oversigt over nogle spanske og latinamerikanske forfattere, der har været inspireret af  Indien.


== G ==

Gache, Belen: Luna India. Planeta, 1994. {{ISBN|950742475X}}

== L ==

Lapierre, Dominique: La Ciudad de la Alegria (Calcutta). Editorial Seix Barral, 2002. {{ISBN|8432216232}}.


Lapierre, Dominique y Moro, Javier: Era Medianoche En Bhopal. Planeta, 2001. {{ISBN|9504907903}}.

== M ==

Moro, Javier: El pie de Jaipur. 237 pgs, Planeta/Seix Barral; 1. ed. edition ASIN: 8432240389.


Moro, Javier: Senderos de Libertad: La Lucha por la Defensa de la Selva. 515 pgs.  Planeta: Seix Barral, 1992. ASIN 8432240281.

== P ==

Paz, Octavio: Vislumbres de La India. Galaxia Gutenberg, 1999. {{ISBN|8481091561}}.

== S ==

Sierra i Fabra, Jordi: La música del viento. Bronce 1998. Lecturas fáciles; Contemperáno. Aschehoug/ALINEA 2001. {{ISBN|87-11-09331-5}}
Scroll ned og se detaljer under undervisningsforslag
Læs om forfatteren på hans hjemmeside:
http://www.sierraifabra.com/

Læs anmeldelsen af undervisningsbogen i Gymnasieskolens arkiv 2001 no. 23
http://www.gymnasieskolen.dk
----
= Undervisningsforslag i spansk =
I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau,der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til spansk.
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. 
Forslag modtages gerne. Derfor -  hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
== Børnearbejdere i Indien ==
(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Christian Ifversen: 

Kommentar:

Da bogen La música del viento (1998) af Jordi Sierra i Fabra er delt op i to dele, kan man sagtens nøjes med at læse sidste del, hvor hovedpersonen tager til Indien for at finde en bestemt børnearbejder.

Tekst:

La música del viento af Jordi Sierra i Fabra. Bronce 1998. Lecturas fáciles; Contemperáno. Aschehoug/ALINEA 2001. {{ISBN|87-11-09331-5}}

Undervisningsforslag:
1. Arbejdsspørgsmål fra bogen s. 68-69.

2. Billedbeskrivelse:
a. Beskriv billedet s. 12 og konstruer en dialog mellem Alberto og Martín. 
b. Fortæl om Albertos familie med udgangspunkt i billedet s. 30. 
c. Beskriv børnenes arbejdsforhold ud fra billedet s. 37.
d. Fortæl om børnenes flugt ved hjælp af billedet s. 55.

3. Grammatiske øvelser:
a. Aspekt: Gør rede for valget mellem imperfektum og præteritum i afsnittet &quot;Recuerdo&quot; s. 5-6.
b. Præteritum: Find på side 16 de verber, som står i præteritum. Skriv hvilken person de står i og sæt dem i infinitiv med oversættelse.

På følgende adresser findes oplysninger om spansk hjælpearbejde for børn i Indien, som kan indgå i arbejdet med værket La música del viento:
http://www.muktisolidario.org/ 
--------------------------------------------------------------------------------

== Spansk virksomhedskommunikation ==
 
Af Lene Kirk-Sørensen og Birthe Nielsen. Systime.1. udgave 2011 Illustreret. 63 s.

Spansk virksomhedskommunikation giver en lang række eksempler på korte breve på både spansk og dansk, der er efterfulgt af de mest almindelige udtryk og vendinger og grammatiske øvelser.

Bogen bringer desuden eksempler på en almindelig forretningsgang og på kommunikation via e-mail og interne meddelelser. Sidst i bogen er der en dansk-spansk/spansk-dansk ordliste med de ord og vendinger der er brugt i bogen.
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/spansk/spansk-virksomhedskommunikation.html

Undervisningsforslag:

A. Du er ansat i et indisk firma og skal skrive breve og emails til dit firmas spanske og latinamerikanske leverandører.

B. Du er ansat i et indisk firma og skal skrive breve og emails til dit firmas spanske og latinamerikanske kunder.

C. Du skal ledsage dit spanske firmas direktør på en salgsudstilling  i Indien, hvordan forklarer du ham/hende, hvordan man opfører sig, henvender sig til de kommende indiske kunder?
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>pzbr7htho8afxc85yj0ujqx3hxxd6ce</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>KinaPortalen/Fag/Russisk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5445</id>
    <revision>
      <id>42904</id>
      <parentid>27514</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:56:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42904</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="25337" sha1="qs44eyawu0tfvfwfsqqin3ncj69o5pg" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Russisk på KinaPortalen! =

Her kan du finde nyhedslinks på russisk om Kina, høre radio og se TV; få eksempler på russiske forfattere, der har skrevet om Kina, samt forslag til undervisning.
= Links på russisk om Kina = 

Interfax – russisk nyhedsbureau, søg artikler om Kina
http://www.interfax.ru/


Kommersant Ruslands Daglige Online, læs her det anerkendte avishus hjemmeside, søg Kina:
http://www.kommersant.ru/

Moskva avis Vedomosti  http://www.vedomosti.ru/

Moskva avisen Nezavisimaja Gazeta Независимая газета


Novaya Gazeta, den uafhængige avis. Søg om Kina her:
www.novayagazeta.ru/


RusChina er en russisk-kinesisk portal. Der er links til deres respektive ambassader i Beijing og Moskva. Desuden oplysninger om russisk-kinesiske forhold historisk set og i vore dage, udstillinger, oplysninger for erhvervsfolk m.v. http://ru.ruschina.net/


https://www.kommersant.ru/
Kommersant is a nationally distributed daily newspaper published in Russia mostly devoted to politics and business. It is a leading liberal business broadsheet. The TNS Media and NRS Russia certified July 2013 circulation of the daily was 120,000-130,000.
 

Nyheder fra den russiske stats nyhedsbureau RIA Novosti.  Tryk på russisk og søg  om Kina her:
http://ria.ru/

Det russiske nyhedsbureau Tass

Netmediet Gazeta.ru.


Officielle Kina-nyheder online, se og læs her på russisk:
http://russian.china.org.cn/


Nyhedsbureauet Xinhua bringer nyheder på russisk på denne adresse:
http://www.russian.xinhuanet.com/


Den kinesiske regerings avis Folkets Dagblad Peoples Daily avis, se og læs her:
http://russian.people.com.cn/


Kitai (China Pictorial), se og læs her på russisk:
http://www.kitaichina.com/


Nyheder fra Kinas Kommunistiske Parti med billeder af lederne på forsiden, se og læs:
http://russian.cpc.people.com.cn/


Læs her Taiwan Panorama på russisk:
http://taipanorama.nat.gov.tw/
--------------------------------------------------------------------------------

== Radio og TV ==

China Radio International, lyt her
http://russian.cri.cn/


Den statslige kinesiske TV kanal CCTV-9 sender dagligt udsendelser fra Kina. På denne side er det muligt at se de kinesiske nyheder samt kulturelle programmer, der fortæller om Kinas forskellige regioner. China Net TV (CNTV) se her:
http://russian.cntv.cn/01/index.shtml


BBC har udsendelser på russisk - søg om Kina
http://news.bbc.co.uk/hi/russian/news/default.stm
----

= Russiske forfattere om Kina =

Her får du en alfabetisk oversigt over nogle russiske forfattere, der har været inspireret af Kina.

== A  ==

Alekseev, V.M. (oversætter): Postojanstvo puti. Poezija epochi Tan (XIV-XVII v.). St. Peterburg, Izdatelstvo &quot;Peterburgskoe vostokovedenie&quot;, 2003.
Titel på dansk: Udholdenhedens vej. Poesi fra epoken Tang (XIV-XVII årh.) - 
oversat af  V.M. Alekseev. Alekseev arbejdede på denne oversættelse under Anden  Verdenskrig, mens  han var evakueret til Kazachstan - stort set uden ordbøger og opslagsværker, som ikke var for hånden. Det skulle være en præstation af de store, både videnskabeligt og poetisk.

    
Alekseev, V. M.: Trudy po kitajskoj literature. 2 bd. Moskva, Izdatelstvo Vostocnaja literatura, 2003. Kinesisk litteraturhistorie af den meget kendte russiske sinolog, V.M. Alekseev (1881-1951), (genudgivelse af udgave fra 1978): Bogen er et litteraturvidenskabeligt værk, der oversat til dansk hedder: Værker om kinesisk litteratur. Reklame for bogen: http://petropol.com/browse/fetch.php3?id=116830&amp;type=book

== H ==

Scroll ned og se under undervisningsforslag om emnet: Russisk emigrationshistorie til Kina, 1896-1945. 

== P ==

Popov, Igor: Rossija i Kitaj. 300 let na grani vojny. Moskva: Izdatelstvo Ast, 2004, 510 s. ill., kort. Historisk værk, titel på dansk: Rusland og Kina. 300 år på randen af krig.  

== U == 

Usov, Viktor: Kitajskij Berija Kan Šen. Na službe &quot;velikogo dela&quot;.     Moskva, Olma Press, 2004. 477 s., ill. Ill. Serie &quot;Archiv&quot;.  {{ISBN|5-224-04575-4}}, {{ISBN|5-85197-179-7}}. Oversat til dansk lyder titlen: Den kinesiske Berija Kang Sheng. I &quot;den store sags&quot; tjeneste.
Bog om den mand, Kang Sheng, der regnes for at være skaberen af det kinesiske Gulag.

Denne hjemmeside fortæller om, hvem Kang Sheng var:
http://www.iisg.nl/~landsberger/ks.html
Her kan du læse en anmeldelse af den sidste nye bog på dansk om Berija:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/berija.htm


Tak til forskningsbibliotekar Inge Marie Larsen, Statsbiblioteket i Århus, for hjælp til listen. 
----
== Andet materiale ==

Fatland, Erika:'''Grænsen - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen.''' Informations Forlag 2018. Kort og illustrationer. 606 s.
Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.

OM FORFATTEREN
Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.
Bemærkninger – om stednavnene s. 5, Til mor, som gav mig vinger s. 7.

Indhold s. 9-11 (I den følgende indholdsoversigt bliver personer og andet kun nævnt første gang, de bliver omtalt).

'''Kp. A Nordøstpassagen:''' Havet s. 13-54, Citat s. 13, Kort s. 14-15, 1. Arktisk sommer s. 17-54 (Kap Desjnjov er det østligste punkt på det eurasiske kontinent over 8.500 km til Moskva s. 17, Ca 90 km. til Alaska i USA s. 17, Erika Fatland = jeg på fyrtårnet der s. 17, Kosakken og skatteopkræveren Semjan Desjnjov (1605-1673) sejlede gennem Beringsstrædet i 1648, 80 år før den danske søofficer Vitus Bering (1681-1741) gentog bedriften i 1728 s. 17, da var alt om Desjnjov glemt s. 17, Yupik folket var nært beslægtet med inuitterne s. 18, Ruslands grænse på 60.932 km er verdens længste s. 19, Stroganov koloniserede områderne øst for Uralbjergene for at drive skattefri pelsjagt s. 19, Fra Anadyrfloden s. 20, I et sovjetisk forskningsskib Akademisk Sjokalskij med 47 passagerer de over ti tusinde kilometer langs Ruslands nordlige kystgrænse til Murmansk s. 22, Zodiac er en solid, oppustelig gummibåd s. 23, Kun Kina er omkranset af lige så mange lande som Rusland ialt 14 s. 24, Præsident Vladimir Putins tale til parlamentet i 2005 s. 25, I 1613 blev Mikhail F. Romanov kronet som zar s. 27, Georg Steller er tysk læge og naturvidenskabsmand s. 29, James Cook kaptajn i 1776 s. 31, Stellers søko s. 32, Peter fra Sydney vil gerne besøge Birobidsjan den jødiske selvstyrende oblast lige ved den kinesiske grænse s. 34, Arktis ordet kommer fra græsk arktikos og betyder ’nær ved bjørnen’ – vel at mærke stjernebilledet Store bjørn, der kun kan ses på den nordlige nattehimmel s. 35, Isbjørne s. 36, Nordenskjöld i 1878-1879 s. 36, Otto Schmidt russisk videnskabsmand gennemførte i 1932 rejsen fra Murmansk til Stillehavet på kun 10 uger og blev direktør for Direktoratet for Den Nordlige Sørute s. 37, Roald Amundsen s. 37, Anja på Store Ljakhovskij er meteoroloassistent og hendes mand Jurij s. 38, Kineserne er umættelige angående mammutstødtænder s. 40, Kap Tjeljuskin det nordligste punkt på det eurasiske kontinent s. 41, Franz Jossefs Land s. 44, Permafrosten smelter s. 48).

'''Kp. B Asien s. 55-257''', Citat s. 55, Kort s. 56-58. '''2. Nordkorea:''' Kunsten at bukke uden at bukke under s. 59-76 (Ruslands indflydelse på Nordkorea s. 59, Kim Il-sung blev udnævnt af Stalin i 1945 som lokal leder af vasalstaten s. 59, Miss Ri og Mister Kim er guider for turister s. 60, I Pyongyang s. 61, Gavemuseerne s. 63, Kumsusan Solpalads med ligene af to afdøde ledere s. 66, Kim Il-sungs hierarki ’’songbun’’ fra 1950’erne ’’Kernen’’, ’’de vaklende’’, fjenderne s. 70, Økonomi s. 72). 3. Den store leder s. 77-87 (Om Kim Il-sungs liv (1912-1994) bl.a. i Kina s. 77, 25. juni 1950 gik Nordkorea til angreb på Sydkorea s. 81, FN vedtog at sende militære styrker til Sydkorea to dage senere s. 80, FN ville ikke anerkende Mao Zedong og kommunisterne som Kinas ledere s. 80, Den demilitariserede zone fra våbenhvilen i 1953 s. 82, Jucher ’Selvstændighed’stårnet viser Nordkoreas statsideologi s. 84). 4. Et kildent spørgsmål s. 88-100 (Propelflyet til Samjiyon 384 km. nord for Pyongyang s. 88, Paektubjerget er Nordkoreas højeste og helligste bjerg s. 89, Kim Jong-un (f. 1984) havde været på bjerget samme dag s. 89, Kim Jong-suk gift i 1940 med Kim Il-sung og død i 1949 s.90, Tabt mobiltelefon s. 92, Nye guider mister Nam og mister gong s. 93, Chongjin er tredjestørste by s. 95, Slik til børnene s. 96). 5. Kapitalisme light s. 101-109  (Nye guider Miss Pan og Mister Kang s. 101, Rason nordligste og økonomisk frizone ved den kinesiske og russiske grænse s. 102, Vestemærket Made in China s. 102, Interview med en skoleelev s. 103, Om Kim Jong-un s. 106). 6. Den rustne venskabsbro s. 110-114 (Det russisk-koreanske venskabshus s. 110, Handelen med kineserne står for over 60 procent af udenrigshandelen s. 111). '''7. Kina:''' 1203-meter-bakken s. 115-126 (Dalian blev fornylig kåret til Kinas bedste by at bo i s. 115, Manchuernes Qingdynasti i Kina (1644-1912) s. 116, Opiumskrigene 1839 og 1856 s. 116, Aigun grænsetraktaten 1858 mellem  Rusland og Kina s. 117, Japan erklærer krig mod Kina i 1894 s. 119, Lüshun/Port Arthus 1904 s. 121, Martyrernes kirkegård s. 125, Jernbaner s. 126). 8. Orientens Moskva s. 127-137 (Harbin s. 127, Russiske jøder i Harbin i 1920’erne s. 129, Japanerne etablerede i 1932 et kompleks Enhed 731, der forskede i biologiske våben få km uden for Harbin s. 129, I 1946 overdrog Sovjetunionen Harbin til Maos styrker s. 131, I 1960’erne frygtede kineserne, at russerne ville benytte atomvåben i deres konflikt s. 133,Tom var kinesisk student i Vladivostok i begyndelsen af 2000-tallet s. 134, Kineserne er mestre i at genskabe europæiske byer s. 135, Tanja i den russiske landsby i Harbin s. 136). 9. Restaurant Putin s. 138-145 (Byen Heihe ved den russiske grænse s. 138, Sibirisk landbrugsjord s. 140, I 2008 underskrev russiske og kinesiske myndigheder en endelig aftale om den 4.300 km lange fælles grænse s. 141). 10. Disney på grænsen s. 146-148 (Tog til Mongoliet s. 146, I Ullan Bator s. 148). '''11. Mongoliet''': En levende gud, en gal baron og en rød helt s. 149-158 (Pas på lommetyve s. 149, Demokratisk styre siden 1990 s. 150, Jurter = det runde filttelt s. 151, Roy Chapman Andrews amerikansk geolog beskrev mongolernes levevis i 1918 s. 152, Kineserne havde overherredømmet i Mongoliet fra 1368-1911 s. 152. Det mongolske Yuandynasti 1271-1368 hvor Kublai Khan gjorde Beijing til hovedstad i 1279s. 153, Det selvstændige Ydre Mongoliet havde tibetanske buddhistiske inkarnation Bogd Khan som leder 1874-1924 s. 154, Chiang Kai-shek styrede Kina fra 1928-1949 s. 156, Stalin accepterede en folkeafstemning i 1945, hvor de ydre mongoler stemte for uafhængighed af Kina s. 156). 12. Verdens herskere s. 159-171 (Djengis Khan/Chinggis Khaan (1162-1227) s. 159, Rytterstatuen fra 2008 af Djengis  50 km fra Ulan Bator er verdens største i rustfrit stål, 40 m. høj og vejer 250 ton, finansieret af Mongoliets præsident Battulga s. 160, I 1215 erobrer Djengis Khans enorme hær Beijing s. 163, Sultan Muhammed II s. 163, Khans generaler Jebei og Subuti når til Østukraine s. 165, Djengis søn Ôgedei blev storkhan i 1227 s. 165, Batu er Djengis Khans barnebarn og når til Wien s. 166, Ôgedis søn Güyük bli storkhan s. 166, 1481 Ivan III grundlægger det moderne Rusland s. 168, Den flamske franciskanermunk Willem van Ruysboeck kom til mongolernes gamle hovedstad Karakorum  i 1254 og ønskede at omvende Möngke Khan mongolernes storkhan fra 1251 til 1259 fra islam til kristendom s. 169). 13. I ruinerne af tusinde skatte s. 171-177 (Den buddhistiske munk Batboyar gik i kloster i 1992 som 13. årig s. 171, Erdene Zuu = tusinde skatte klosteret blev grundlagt i 1586 i Karakorum, da tibetansk buddhisme blev statsreligion i Mongoliet s. 172, I 1930’erne gav Stalin ordre til, at det kommunistiske regime styret fra Moskva skulle gennemføre udrensninger s. 175, 2016 kom Dalai Lama på besøg i Mongoliet s. 177). 14. Eneboerne på Tajgaen s. 178-190 (Enkh-Cyun guide dame i den russiske mineby s. 178, Aragalan Tsagaach (f. 1964) er tuviner og rensdyravler s. 183, Khalzan er rensdyravler og shaman s. 186). 15. Lykkejægerne s. 191-198, Farvefotos s. 192-193 (Esee fortæller om de ca. 3000 år gamle ovale sten med aftegninger af hjorte s. 191, Guldfund s. 193, Dasjdorj Tserendavaa er en berømt strubesanger s. 195). 16. Kina: Udlændinge ingen adgang s. 199-215 (Grænsebetingelser s. 199, Chauffør Sultan er kasakher s. 200, Ankomst til hovedstaden Urümqi i Xinjiang-provinsen s. 203, Om vinteren øverst på listen over byer med den dårligste luftkvalitet i Kina s. 203, Provinsen grænser op til 8 lande, der i blandt Indien s. 204, Uighurer et tyrkisk folkeslag s. 205, Uighurchaufføren Tahir s. 208, Ophold i Yining s. 211, Krigsherren kineseren Shang Shicai s. 212). '''17. Kasakhstan:''' Back in the U.S.S.R. s. 216-223 (Bredt grænseland mellem Kina og Kasakhstan s. 216, Almaty byen s. 216, Kasakheren Nursultan Nasarbajev præsident i 1991 i det nu uafhængige land s. 219, Menneskerettighedsforkæmperen Galym  Ageleuov s. 221). 18. I bjørnens rige s. 224-235 (Poporetjnoje landsby ved Altaj bjergene s. 225, kokken Roman Fjodorov og mor Nina s. 226, Boris s. 231). 19. Fremtidsbyen s. 236-246 (Astana = Hovedstaden s. 237, Salman Sajdarovitj Gerov leder af centeret for tjetenere og ingusjetere i Vainakh centeret Astana s. 241, Gulnur interviewtilrettelægger s. 244). 20. Bowling i Bajkonur s. 247-257 (Den russiske rumfartsby s. 247 og s. 252, Marat er guide s. 248, Natasja i rumfartsmuseet s. 251).

'''Kp. C Kaukasus s. 259-339''', Citat s. 259, Kort s. 260-261. '''21. Aserbajdsjan:''' Til Æventyrland s. 263-276 (Aktau havneby ved Det Kaspiske Hav s. 263, I kahyt med Timur jonglør til Baku i Aserbajdsjan s. 266, Sydkoreanske optiker Chang s. 267, Atropates = ildlandet, zarathustriske præsters ildtempler s. 268, Olieboreplatforme s. 270, Chaufføren Rena s. 273). 22. Hr. Præsident og fru vicepræsident s. 277-285 (Det brændende bjerg s. 277, Helleristninger i Qobustan s. 278, Landsfader Hejdar Alijev (død 2003) s. 278, Nagorno-Karabakh s. 279). '''23. Nagorno-Karabakh:''' Den sorte bjerghave s. 286-298 (Chauffør Amir s. 286, I Georgien s. 288, I Armenien og Jerevan s. 290, Nagorno-Karabakhs hovedstad Stepanakert s. 291, Talsmand Davit Babajan s. 292, Tidligere udenrigsminister Masis Majiljan s. 293, Museumsguide Arpik s. 294, Tsvag chauffør til Sjusja s. 295). '''24. Georgien:''' Alsang på grænsen s. 299-312 (Et land klemt mellem Tyrkiet, Iran og Rusland s. 300, Nino restaurantdame s. 304, Gergeti-klosteret s. 304, Julia s. 304, Kinesiske turister s. 306, Hovedstaden Tbilisi s. 312). 25. Ingenmandsland s. 313-325 (Stalin (1878-1953) født i Gori s. 313, Mikheil Saakasjvili ung præsident i 2004 s. 317, 80 år gammel Dato Vanisjvili i Sydossetien s. 321, Chauffør Thoma s. 322). '''26. Abkhasien:''' Stalins paradis s. 326-339 (Hovedstad Sukhumi s. 327, Bloggeren Giorgi Jakharia s. 328, Anton dagens chauffør s. 334, I havnebyen Gagar ved Sortehavet s. 335).

'''Kp. D Europa s. 341-586''', Citat s. 341, Kort s. 342-343. '''27. Ukraine:''' Det ugæstfri hav s. 345-355 (Færgen Greifswald mellem Batumi og Odessa s. 345, Ukrainske Kaja og georgiske Smia på færgen s. 345, Om Sortehavet s. 347, Odessa s. 350, Russisk lærerinde Natalja s. 350). 28. Svensk kvalitetste s. 356-362 (I Gammalsvenskby Maria og sønnen Alexander s. 356). 29. Vorten på Ruslands næse s. 363-378 (Øverstbefalende vagt Sjamil s. 363, Om Krim s. 364, Kritatarerne Sara og Mariam s. 368, Sevastopol s. 372, Gulnara Bekirova s. 376, Fra regionen Krasnador og Kertjstrædebro til Krim  – 19 km lang (og åbnet af Putin 15. maj 2018, pris 23 milliarder kr) s. 377). 30. Verdens yngste udbryderrepublik s. 379-393 (Chauffør Dima s. 379, I folkerepublikken Donetsk s. 379, 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag s. 381, Russiksk soldat Linar og hustru Vika s. 381, I Folkerepublikken Lugansk s. 386, Laris viser rundt s. 387, Rektor Violetta Bojko s. 390). 31. Eksprestoget til Kijev s. 394-409 (Hyundai-eksprestoget s. 394, Sveriges historiske krige s. 394, Poltava slaget s. 396, Væringerne ’at ro’ = rodr = rus s. 400, Sankt Sofia Katedralen s. 401). 32. Gruppetur til Tjernobyl s. 410-419, Farvefotos s. 416-417 (Sergei guiden s. 411, Byen Pripjat fra 1970, da atomkraftværket blev opført s. 411, Overlæge Galina Tinkiv s. 414, Alexander Syrat s. 415). '''33. Hviderusland:''' I grænselandet s. 420-428 (I Lviv Ukraine grænseby s. 420, I Brest s. 425). 34. folket, som forsvandt s. 429-446 (Byen Gomel s. 429 og Vitebsk s. 429, Præsident Lukasjenko s. 429, Togpassager Alexander s. 430, Maleren og jøde Marc Chagall eller Mojsje Sakharavitj Sjagalov (1887-1985) s. 432, Minsk s. 436, Maja Levina-Krapina og Igor var akrobater s. 436). 35. Hytteturen, som forandrede verden 447-459 (Statsoverhoved Stanislav Sjusjkevitj og hans kone Irina s. 447, 26. dec. 1991 ophørte Sovjetunionen formelt med at eksistere s. 451, Lukasjenko præsident s. 452, Andrej Sannikov s. 454). '''36. Litauen:''' Streger i sandet s. 460-473 (Vilnius s. 460, Tomas Sernas s. 463, Königsberg/Kaliningrad s. 466, Polens Gdansk s. 468, Lech Walesa præsident i Polen s. 469). '''37. Letland:''' Herrefolket s. 474-483 (Daugav pils s. 474, Chauffør Dmitrij s. 475, Den jødiske kunstner Mark Rothko s. 476, Visvaldis Lacis s. 478, Riga s. 479).  38. Uro s. 484-490 (Andrejs Ierags s. 484, Ligatne-bunkeren s. 488). '''39. Estland:''' En lektion i frigørelse s. 491-497 (Valga s. 491, Marju Lauristin s. 493, Den Syngende Revolution s. 493). 40. Monumentkrigen s. 498-507 (Narva s. 498, Andrei Hvostov forfatter s. 504, Tallinn s. 504). '''41. Finland:''' Udposten s. 58-515 (Eckerö på Ålandsøerne s. 508). 42. Feltmarskalen s. 516-534 (Helsingfors s. 516, Gustaf Mannerheim  s. 517, Den 13. Dalai Lama sydvest for Beijing s. 522, Finland selvstændigt 31. dec. 1917 s. 525). 43. En lektion i værdien af vedligeholdelse s. 535-544 (Porkkala s. 535, Lena Selén s. 535, Urho Kekkonen Finlands præsident s. 537, Vyborg s. 540). 44. Lapland s. 545-553 (Rovaniemi, Lapland som julemandens officielle hjem s. 545, Inari s. 547, Skoltsame Katuri Jefremoff s. 548, Jouni Männistö s. 550, Treriksröset hvor den norske, russiske og finske grænse mødes s. 550). '''45. Norge:''' Kort s. 554, Grænsen s. 555-586 (Grænsekommisær Roger Jakobsen s. 555, Erika Fatlands far kommer s. 555, Kirkenes s. 557, Pasvikdalen s. 564, Kajaktur s. 564, Nikkelværket s. 567, Svanevatn s. 568, Boris Gleb s. 570, Jakobselven s. 578).
Tak s. 587-590. Ruslands historie i kort træk s. 591-598. Citater s. 599. Litteratur s. 600-603. Noter s. 604-606.

https://butik.information.dk/products/graensen-erika-fatland

ANMELDELSER
”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken
&quot;Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog.&quot; ★★★★★ – Jyllands-Posten
&quot;Resultatet er imponerende&quot; ★★★★★ – Kristeligt Dagblad
”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier
”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen

Se Almen og Tværfag, dansk, historie, naturgeografi, russisk og samfundsfag.
----

= Undervisningsforslag i russisk =

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til russisk. 
Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Kina eller kinesere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
== Emigration til Kina ==
(Gym)

Oplæg ved forskningsbibliotekar Inge Marie Larsen, Statsbiblioteket i Århus.

Kommentar:

Mange russere er udvandret til Kina mellem 1896 og 1945. Emigrationen begyndte med bygningen af den sibiriske jernbane i 1896. Den kinesiske regering gav grønt lys for, at banen skar gennem det nordlige Manchuriet på sin vej til Vladivostok, og det blev signalet til, at mange tusinde russiske jernbanearbejdere bosatte sig i Harbin (Charbin).

Efter revolutionen i 1917 og først og fremmest under borgerkrigen 1918-1921 flygtede tusinder af russere til Kina, især til Harbin (Charbin) og Shanghai.
I sovjettiden var denne emigration et emne, man ikke måtte beskæftige sig med. Først efter murens fald er temaet blevet taget op i Rusland.

Tekster:

E.E. Aurilene: Rossijskaja diaspora v Kitae. Mancžurija. Severnyj Kitaj. Šanchaj;1920-50-e gg. Chabarovsk. Pogranicnyj Institut Federalnoj Služby
Bezopasnosti Rossijskoj Federacii, 2003, 191 s. {{ISBN|5-87155-062-2}}
Titlen på dansk: Den russisk diaspora i Kina. Manchuriet, det nordlige Kina, Shanghai, 1920-50erne.


A.A. Chisamutdinov: Sledujušcaja ostanovka - Kitaj. Iz istorii russkoj emigracii. Vladivostok: Izdatelstvo Vladivostokogo Gosudarstvennogo Universiteta, 2003. 243 s. {{ISBN|5-8224-0069-8}}
Titlen i på dansk: Næste stop - Kina. Om den russiske emigrations historie.


E.P. Taskina (sost.): Russkij Charbin. Moskva: Izdatelstvo Moskovskogo Universiteta, &quot;CeRo,&quot; 1998. {{ISBN|5-21103-689-2}}.
Titlen på dansk: Det russiske Harbin


Vladimir Slobodcikov: O sudbe izgnannikov pecalnoj  …. Charbin. Moskva, Centropoligraf, 2005, 431 s. Om emigranterne i Harbin.
Titel på dansk: De forvistes sørgelige skæbne … Charbin.
Det er forfatterens egne erindringer, nedskrevet for nylig i Moskva, hvor forfatteren bor. Omtale af bogen: http://echo.msk.ru/programs/books/35763/


Her er nogle fotos af datidens Harbin:
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www- hoover.stanford.edu/hila/ruscollection/images/kharbin_t_w.jpg&amp;imgrefurl=http://www-hoover.stanford.edu/hila/ruscollection/pictures_in.htm&amp;h=290&amp;w=450&amp;sz=31&amp;tbnid=KG6zO8GFJtEJ:&amp;tbnh=79&amp;tbnw=123&amp;start=5&amp;prev=/images%3Fq%3Dkharbin%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DG


Som supplerende læsning kan anbefales et tidsskrift og to bøger:
Tidsskriftet er The South Atlantic Quarterly 99.1 (2000). Nummeret er et temanummer om Harbin.


David Wolff: To the Harbin Station. The Liberal Alternative in Russian Manchuria, 1898-1914. Anmeldelse kan læses på adressen:
http://www.h-net.org/reviews/showrev.cgi?path=20397971901970 
Chon-Sik Lee: Revolutionary Struggle in Manchuria. Chinese Communism and Soviet Interest, 1922-1945 / Chong-Sik Lee. Berkley: University of California Press, 1983. Bog.

Og først og fremmest:

John J. Stephan: Russian Fascists. Tragedy and Farce in Exile, 1925-1945. London, H. Hamilton, 1978. Dette er en fremragende, velskrevet og spændende historiebog med kapitler om russiske fascister i Harbin (Charbin) og Shanghai. 
(S) Historie, Dansk, Engelsk
----
Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>qs44eyawu0tfvfwfsqqin3ncj69o5pg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Engelsk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5450</id>
    <revision>
      <id>42884</id>
      <parentid>33234</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:07:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42884</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="80760" sha1="st267r148v0snujjcu0577owi2idehu" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Engelsk på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om indisk litteraturhistorie og få andre hjælpemidler til engelskfaget. Du får også en oversigt over nogle engelsksprogede forfattere, der har skrevet om Indien, og indiske forfattere, hvis værker er oversat til engelsk, samt undervisningsforslag.

= Indisk litteraturhistorie  =

History of Indian Literature. På denne hjemmeside Indiannetzone får du en fin oversigtsartikel og øverst adgang til artikler om mange perioder og emner indenfor indisk litteratur:
http://www.indianetzone.com/2/history_indian_literature.htm
--------------------------------------------------------------------------------
== Andre hjælpemidler til engelskfaget ==

Vær opmærksom på IndiensPortalens menupunkt Opslagsværker på engelsk. 
Gå til [[IndiensPortalens Opslagsværker på engelsk]] der giver adgang til leksika.


BBC News har en fin hjemmeside, søg India:
http://news.bbc.co.uk/


Library of Congress hjemmeside (USA) med mange informationer om historie, politik osv. vælg India:
http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

=== Kort ===

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her:
http://www.mapsofindia.com/ 


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.
Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100
Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38
Del 3 Register s. 1-109
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas
--------------------------------------------------------------------------------

=== Aviser ===

Du kan læse indiske aviser her, gå til [[IndiensPortalens Indiske medier]]


Avisen New York Times kan du læse her, søg India:
http://www.nytimes.com/


Avisen Guardian - ’go to’ søgeren øverst og vælg World News eller Archive. Søg India:
http://www.guardian.co.uk/


Aviserne The Times og The Sunday Times – Søg på India:
http://www.timesonline.co.uk/


Avisen The Australian – søg også India i arkivet:
http://www.theaustralian.news.com.au/ 


Newsweek, søg India og få artikler:
http://www.newsweek.com/
http://www.thedailybeast.com/search.html?q=India


Time, den amerikanske avis, https://archive.is/20120524091237/www.time.com/time/
søg India og få artikler:
http://search.time.com/results.html?N=0&amp;Nty=1&amp;Ntt=India&amp;p=0&amp;cmd=tags&amp;srchCat=Full+Archive&amp;x=18&amp;y=22
--------------------------------------------------------------------------------

=== Sprog og kommunikation ===

Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.
Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html

Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab
--------------------------------------------------------------------------------

Vær opmærksom på '''IndiensPortalens DVD''', der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for engelsk, afhængigt af hvilke forfattere du arbejder med. Du kan låne DVD'en på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den:

'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund, viser grundtrin og et eksempel på en dans.

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som den del kendte forfattere skriver om. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver Birthe Mølhave  birthe.molhave@skolekom.dk 
----

'''TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien'''

1.	Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2.	Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30 

3	Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4	Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5	Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6	Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30

----

= Engelsksprogede og indiske forfattere om Indien =
Her får du blandt andet en alfabetisk oversigt over nogle engelsksprogede forfattere, der har været inspireret af Indien, indiske forfattere, der skriver på engelsk, samt indiske forfattere, der er oversat til engelsk.

Du kan gå ind på faget Dansk oversigt over litteratur, ved hjælp af forfatterens navn kan du Google eller checke på Amazone om udgaven findes på engelsk.

Antologier til undervisning i gymnasiet:

ANGLOfiles 153, sep. 2009 har som tema: Eksamen og Indien. Bl.a. Nita Dhote: Indian short story writers' view of Indian Society of Today.
ANGLOfiles 94, dec. 1995 har som tema: India today.
Bühlmann, R.: Departures. Med cd-rom. Systime 1998.
Fleicher, S.: India. Land of Contrast. Futurum 1990.
Herdel, Lene og Pedersen, F. Salling: Indian Scenes. (Munksgaard 1985).
Henneberg: Gateway to India. Systime 1992.
Madelung, M.: Images of India. Munksgaard 1998.
--------------------------------------------------------------------------------

Få letlæste oplysninger på engelsk om indiske fortællinger, store personligheder, fester her:
http://www.indiaparenting.com 


Authors.

Under overskriften finder du artikler om følgende forfattere, vælg den forfatter, du vil læse om:
The Indian Subcontinent: Authors
• Mulk Raj Anand
• Anita Desai
• Kamala Das
• Nissim Ezekiel
• Chitra Fernando
• Neelum Sara Gour
• Anees Jung
• Jhumpa Lahiri
• Kamala Markandaya
• Meera Mehadevanovel
• Rohinton Mistry
• R. K. Narayan
• Michael Ondaatje
• Arundhati Roy
• Salman Rushdie
• Nayantara Sahgal
• Bibliography

http://www.postcolonialweb.org/india/literature/authors.html


E-books, hvor du kan finde hele teksten på nettet. På denne adresse kan du vælge din forfatter, tryk fx Kipling, Rudyard (1865-1936 født i Mumbai) og læs hans værker:
http://www.online-literature.com/ 


Aware of the World – Globalization, Welfare and China by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p.
Bogen er på engelsk. Globalisering, velfærd og Kina er emner, der dagligt berøres i medierne. I denne bog udgør disse emner bogens tre kapitler. Omdrejningspunktet for teksterne er mennesket, dets anliggender, livsstil og problemer i en verden i stadig forandring. Tekstudvalget inkluderer også artikler med et mere samfundsøkonomisk fokus. Materialet indeholder indledende teoriafsnit til alle kapitler samt varierede øvelser og aktiviteter. Udgivelsen kan anvendes såvel særfagligt i faget engelsk som tværfagligt.
Indholdsoversigt: Globalisation 7-63. Indian ’slave’ children found making low-cost clothes destined for Gap 13-20. Welfare 65-105. Suicide rates and happiness level 94. China 107-170. Credits 171-174. Anvendelse af materialet (in Danish) s. 175-176.
http://www.systime.dk/aware-of-the-world.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag


Indiske digtere og deres digte
Mange indiske digtere født i 1900-tallet har lagt nogle af deres digte ud på Poetry International Web, hvor du også kan læse  en introduktion til hver enkelt digter. Nogle skriver også selv på engelsk, læs her: http://india.poetryinternationalweb.org/piw_cms/cms/cms_module/index.php?obj_id=27
Scroll ned ad siden og se undervisningsforslag om digte


Nye indiske noveller
Vær opmærksom på Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2011. 13 writers on Pulp and Noir
Læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20110108/default.asp 
Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2010. 12 writers on Injury, læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20100109/default.asp
Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2009. 14 Writers Explore Excess, læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20090110/default.asp
Scroll ned ad siden og se under: engelsk undervisningsforslag


Text Tools - Text analysis tools for reading English texts af Birgitte Prytz Clausen. Forlaget systime. 2012. 104 s.
Text Tools præsenterer redskaber til analyse af fiktions- og non-fiction tekster i engelsk. Text Tools er redskaber, som gør eleven i stand til at arbejde selvstændigt med analyse af både fiktions- og non-fiction tekster i engelsk.
http://www.systime.dk/text-tools.html 
Se engelsk undervisningsforslag
--------------------------------------------------------------------------------

== A ==

Anand, Mulk Raj: Coolie. 318 p. (1981) Arnold-Heinemann 1985.


Anand, Mulk Raj: Seven Summers. 238 p. (1951) Arnold-Heinemann 1987.


Anand, Mulk Raj: The Tractor and The Corn goddess and other stories. 154 p. (1947) Arnold-Heinemann 1987.


Anand, Mulk Raj: Untouchable. 148 p. (1935) Penguin Books 2001.


Ankersen, Claus - hans digte om Indien er udgivet i avisen The Hindu 6/2.2011, men nok ikke at finde på nettet. Læs interview her:
http://www.hindu.com/lr/2011/01/02/stories/2011010250310500.htm 
Den danske digter Claus Andersens artikel Word up hands on, om poesifestivalen i Chennai/Madras i Sydindien 2011, læs her på engelsk i The Hindu:
http://www.hindu.com/lr/2011/02/06/stories/2011020650180300.htm


Aravind Adiga: The white Tiger.  Free Press,  304 pgs. Roman, der vandt Booker – prisen i 2008. Læs her:
http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/1416562605/ref=nosim/completereview
http://www.complete-review.com/reviews/india/adigaa.htm

== B ==

Badami, Anita Rau: The Hero's Walk (Ballantine Reader's Circle), Ballantine Books, 2002.384 pages. {{ISBN|0345450922}}
- Læs en omtale af bogen her:
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0345450922/qid=1117468676/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Brøndsted, Katrine: Bollywoodfilm - En introduktion. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.
Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. 
Velkommen til Bollywood.
Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178.
http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget

Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag

== C ==

Chandra, Vikram: Love and Longing in Bombay. 1997.


Chandra, Vikram: Red Earth and Pouring Rain. 1996.

== D ==

Dalvi, Jayawant: Chakra. 123 p. (1974) Sangam Books 1982.


Daswani, Kavita: For Matrimonial Purposes. G. P. Putnam's Sons, 2003. 277 p.
- Læs omtale her:
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0399150706/qid=1117456029/sr=1-2/ref=sr_1_2/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Daswani, Kavita: The Village Bride of Beverly Hills. Putnam Publishing Group, 2004. 271 pages. {{ISBN|0399152148}}.
- Læs en omtale her:
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0399152148/qid=1117469224/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Davidar, David: The House of Blue Mangoes. Perennial, 2003. 448 pages. {{ISBN|0060936789}}.
- Læs en omtale her:
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0060936789/qid=1117470046/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Desai, Anita (1937-  ) i Mussoorie i Indien. Læs en profil om den kendte forfatterinde her:
http://www.contemporarywriters.com/authors/?p=auth124


Desai, Kiran: The Inheritance of Loss. Hamish Hamilton, 2006. Hun vandt Booker Prize 2006 for dette værk. Læs om hende her. Hun er født i Indien i 1971, uddannet i England og USA. Tryk på billedet af bogen her:
http://www.themanbookerprize.com/prize/archive


Dharmarajan, Geeta and Sharma, Meenakshi (edit): Katha Prize Stories. Volumes 1-5 (no. 5 = 197 p. 1995) Katha, New Delhi.
- Short stories translated from different Indian languages.


TV DR 2 Onsdag den 5. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (1:2) Engelsk Dok. serie. Byen Delhi vokser eksplosivt, og i 2016 steg antallet af forbrydelser med 20%. Der er kun 8500 politibetjente til at holde lov og orden blandt 18 mio. indbyggere. Politiet forbereder sig på Holi-festivalen, hvor druk og kriminalitet stiger proportionelt. Ni dage inden festivalen må betjenten Arvind efterforske et brutalt mord på en 64-årig mand.   Han er belvet cræbt med sværd under en parkeringsstrid. Men både politiet og retssystemet har få ressourcer at gøre godt med. TV DR 2 Torsdag 6. juni kl. 10.30-11.15 Strisserne i Delhi (1:2 G).

TV DR 2 Torsdag den 6. juni kl. 19.10-20.00: '''Strisserne i Delhi''' (2:2) Engelsk Dok. serie.  Fredag 7. juni kl. 10.30-11.20 (2:2 G).

== E ==

== F ==

Forster, E.M.: A Passage to India (1924), his last novel to reach international acclaim. In recognition he won the James Tait Black Memorial Prize and the Prix Femina Vie Heureuse.
Læs om Forster og hans værker her:
http://www.online-literature.com/forster/

== G ==

Gandhi, Gopalkrishna: Gandhi's Autobiography: The Story of Translators' Experiments with the Text being the observations of Gopalkrishna Gandhi,Governor of West Bengal on the occasion of the release of the late Kshitish Ray's hitherto unpublished Bengali translation of Mahatma Gandhi'sautobiography. School of Cultural Texts and Records Jadavpur University 1. October, 2008. The Danish Peace Academy, 2008. - 20 pp. Direct link:
http://www.fredsakademiet.dk/library/autobiography%20-%20translators%20experiments.pdf


Gandhi, Mahatma: An Autobiography or The story of my experiments with truth. Navajivan Publishing House. Ahmedabad (1927), 1966. Is the story of Gandhi's life (1869-1948) written by himself. It is a detailed record of his young life in Gujarat in India (1869-1888), his education in London (1888-1891), years in South Africa (1893-1915) and later struggle for an independent India.
http://www.holybooks.com/gandhi-autobiography-story-experiments-truth/

Download the book free of charge here:http://www.holybooks.com/wp-content/uploads/M.-K.-Gandhi-An-Autobiography-or-The-Story-of-my-Experiments-with-Truth.pdf


Læs om Gandhis liv her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mohandas_Karamchand_Gandhi

- Her kan du høre Mahatma Gandhi selv tale: My Spiritual Message, London 1931
http://www.fredsakademiet.dk/tid/1900/1931/tid3110.htm 

- Indisk hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk,vælg menupunktet 'Read Gandhi'. Scroll under 'index' og find dit emne, fx democracy: www.gandhiserve.com

- På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi: www.mahatma.org.in


Gandhi, Mahatma cd-rom in the Danish Peace Academy. Mahatma Gandhi cd-rom contains basic public domain documentation about the life of Mahatma Gandhi (1869-1948) up towards the end of World War One is now published in the Danish Peace Academy.
http://www.fredsakademiet.dk/faquk.htm


Download 34 basic public domain Mahatma Gandhi pdf documents as an ISO-file 358 KB. Right click with the mouse on the link above, chose save destination
as, burn a CD-rom, print or read and study. The download takes about 1/2 hour. Direct link:
ftp://ftp.fredsakademiet.dk/fredsakademiet.dk/gandhi.iso


Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på Publication. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner; når man har set en sektion, trykker man igen, så kan man vælge den næste sektion, man ønsker at se:
I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,
II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.
III. s. 32- 43  In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.
IV. s. 44-51  Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.
V. s. 52- 59  The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee
+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.
VI. s. 68-82   Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan
+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - &quot;A Moment in the Conscience of Mankind&quot; af Savita Singh.
VII. s. 92-96  Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh
+ s.  97 India Bequeaths its Culture in Colombia,   &quot;El Espectador&quot;
+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express
+ s. 100-101 The &quot;Avant Garde&quot; Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express
+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan
+ s. 107-109  Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand
+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien.
VIII. s. 112- 115  Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi
i Le Nouvel Observateur
+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland
+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer
+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands
+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA.
http://www.meaindia.nic.in/


Ghosh, Amitav: The Shadow Line., 1988.


Ghosh, Amitav: The Calcutta Chromosome. 1997.


Grihault, Nicki: Culture Smart! India. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. {{ISBN|155868705X}}

== H ==

Hesse, Hermann: Siddhartha – en indisk legende. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s.
Vær opmærksom på, at Atman/Sjælen/Selvet/Ånden er del af Brahman/Evigheden/Uendeligheden – der mangler ’n’ i bogen fx s. 9. Brahma derimod er den indiske skabergud. Genfødselskæden kan staves både samsara eller sansara.

1.Del: Brahminens søn 5-13. Hos samanaerne 14-23. Gotama 24-33. Opvågnen 34-38.
2.Del: Kamala 39-52. Hos barnemenneskene 53-62. Sansara 63-72. Ved floden 73-84.Færgemanden 85-97. Sønnen 98-107. ’Om’ 108-115. Govinda 116-127.
http://www.g.dk/bog/siddhartha-hermann-hesse_9788702142570
Læs den fine anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/siddhartha-i-santiago-de-chile
Læs Siddhartha – an Indian Tale by Hermann Hesse gratis på engelsk her: http://www.gutenberg.org/files/2500/2500-h/2500-h.htm
(S)  dansk, psykologi og religion

Hidier, Tanja Desai: Born confused. Scholastic Paperbacks; Reprint edition. 2003. 512 pages.
- Læs anmeldelser af denne ungdomsbog fra 13 år her:http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0439510112/qid=1117455574/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books

== I ==

Irving, John: A Son of the Circus. 633 p. Bloomsbury 1994. Novel, Mumbai.

== J ==

Jhabvala, Ruth Prawer: Heat and Dust.  John Murray, 1975. Bogen fik the Man Booker Prize i 1975, tryk på forsiden af bogen her:
http://www.themanbookerprize.com/prize/archive

== K ==

Khair, Tabish: An Angel in Pyjamas. 1996.


Khair, Tabish: How to fight Islamist Terror from The Missionary Position. Corsair. 191 pgs. 

Bogen handler om tre immigranter i Aarhus: jeg-fortællerenen Professor i Engelsk og sekulær muslim fra Pakistan, akademikeren den sekulære hindu Ravi fra en rig familie i Mumbai og troende indiske muslim Karim. 

Læs anmeldelsen i den indiske DNA avisen her:
http://www.dnaindia.com/lifestyle/review-book-review-how-to-fight-islamic-terror-from-the-missionary-position-1712097

Læs artiklen i Weekendavisen 7. febr. 2014: Jeg er ikke nogen repræsentant.

Læs om lektor i engelsk litteratur på Aarhus Universitet, inderen Tabish Khair og hans forskning her: 
http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(8706b17f-b540-4538-8af0-cff7640a01f9).html


Khair, Tabish: Where Parallel Lines Meet. 2000.


Kipling, Rudyard (1865 Bombay - 1936) 1907 Nobel Pris i litteratur &quot;in consideration of the power of observation, originality of imagination, virility of ideas and remarkable talent for narration which characterize the creations of this world-famous author&quot;.
Læs hans værker her:
http://www.online-literature.com/kipling/
- Søg Literature, alfabetisk, Kipling og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Kirchner, Bharti: Darjeeling: A Novel. St. Martin's Press, 2003. 320 pages
-Læs en omtale her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0312316062/qid=1117468458/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Kottary, Gajra: The Last Laugh - Stories where women take centre-stage. 179 p. Jaico Publishing House 2003.

== L ==

Lahiri,  Jhumpa: '''The Lowland'''. Bloomsbury Published: 08-09-2013, se også de flotte anmeldelser der. http://www.bloomsbury.com/uk/the-lowland-9781408828113/
Engelsk http://blogs.spectator.co.uk/2013/09/interview-with-a-writer-jhumpa-lahiri-author-of-booker-longlisted-the-lowland/

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi og religion (samt delvis filosofi og kemi)


Lapierre, Dominique and Moro, Javier: '''Five Past Midnight in Bhopal: The Epic Story of the World's Deadliest Industrial Disaster'''. Warner Books 2003. {{ISBN|0446690783}}.

== M ==

Malkani, Gautam: Londonstani. Roman. Penguin Books 2006. 415 s. Beskriver indvandrermiljø i Storbritannien indefra, en historie om unge mænds problemer med at tilpasse sig samfundet og forholdet til deres forældre. Der kommunikeres på et sprog, der ligger milevidt fra ”korrekt” engelsk. “Nonetheless, the book is an entertaining and thought-provoking fictional look at a particular subculture that anyone with an interest in modern Britain should check out.” Læs anmeldelse her:
http://www.mostlyfiction.com/world/malkani.htm


Malladi, Amulya: A Breath of Fresh Air (Ballantine Reader's Circle).Ballantine Books, 2003.  240 pages. {{ISBN|0345450299}}
- Læs en omtale her om bogen, der tager Bhopal ulykken op [Se under fag:Kemi]: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0345450299/qid=1117467341/sr=1-3/ref=sr_1_3/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Malladi, Amulya: Serving Crazy with Curry. Ballantine Books, 2004. 272 pages. {{ISBN|0345466128}}.
- Læs en omtale her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0345466128/qid=1117467341/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Malladi, Amulya: The Mango Season. Ballantine Books, 2004. 272 pages. {{ISBN|0345450310}}.
- Læs en omtale her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0345450310/qid=1117467341/sr=1-2/ref=sr_1_2/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Markandaya, Kamala: A Handful of Rice. 237 p. (1966) Orient paperbacks 1985


Markandaya, Kamala: Nectar in a Sieve. 189 p. (1954) New American Library 1982.


Mehta, Gita: Karma Cola. 1990.


Mehta, Gita: A River Sutra. 1993.


Mistry, Rohinton: A Fine Balance. 1996.


Mistry, Rohinton: Tales from Firozsha Baag. 1992.


Mukundan, Monisha (edit): Indian Short Stories. Vol II. 168 p. UBS Publishers' Distributors 1994.

== N ==

Naipaul, V.S. (f. 1932) 2001 Nobel Pris i litteratur &quot;for having united perceptive narrative and incorruptible scrutiny in works that compel us to see the presence of suppressed histories&quot;. Søg Literature, alfabetisk, Naipaul og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html og her  http://nobelprize.org/literature/laureates/2001/


Narayan, R.K.: The Financial Expert. 170 p. (1952) Indian Thought Publications. Mysore 1986


Narayan, R.K.: Gods, Demons and Others. 240 p. (1965) Mandarin 1990.


Narayan, R.K.: The Mahabharata. 190 p. Vision Books. New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Narayan, R.K.: Malgudi Days. 253 p. (1972) Penguin Books 1982.


Narayan, R.K.: Mr. Sampath. 219 p. (1949) Indian Thought Publications. Mysore 1986.


Narayan, R.K.: The painter of Signs. (1976) Penguin Books 1984.


Narayan, R.K.: The Ramayana. 175 p. Vision Books. New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Narayan, R.K.: Under the Banyan Tree. 192 p. Penguin Books 1985.


Narayan, R.K.: The Vendor of Sweets. 1983. Panther 1970. 

== O ==

== P ==

Premacanda: The Gift of a Cow, Second Edition: A Translation from the Hindi Novel (oversat af Gordon C. Roadarmel) Indiana University Press; 2nd edition (October 1, 2002). 480 p. {{ISBN|0253215676}} 
-Du kan læse en kort omtale af bogen her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0253215676/qid=1117454440/sr=1-3/ref=sr_1_3/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books

== Q ==

== R ==

Rajagopalachari, C.: Mahabharata. 352 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.


Rajagopalachari, C.: Ramayana. 320 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.


Ramanathan, V.: Bhagavadgita for Executives. 237 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. 


Roberts, Gregory David: Shantaram. A Novel. 2003.
- Australsk forfatter om Indien. 


Roy, Arundhati: The God of Small Things. 400 p. (1997) Penguin Books 2002. (Winner of the 1997 Booker Prize). 


Roy, Arundhati: The Greater Common Good. 1999.


croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: 
'''The Golden House''', 2017, '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord.
Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren 
Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold 
s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder.
1. Del s. 9-149.
Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14.
Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20.
Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30.
Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. 
Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44.
Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51.
Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69.
Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86.
Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92.
Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96.
Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106.
Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117.
Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121.
Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147.
2. Del s. 151-328.
Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156.
Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177.
Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186.
Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182.
Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212.
Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217.
Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235.
Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245.
Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258.
Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268.
Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274.
Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295.
Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308.
Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301.
Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326.
3. Del s. 329-405.
Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332.
Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351.
Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372.
Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379.
Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387.
Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396.
Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404.
Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. 
Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.
 
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


Rushdie, Salman: East-West. Vintage 1995.


Rushdie, Salman: Imaginary Homelands. 1992.


Rushdie, Salman: Midnight’s Children. 1981. Tryk på billedet af bogen, der fik the Man Booker prize o 1981, her:
http://www.themanbookerprize.com/prize/archive


Rushdie, Salman: The Moor’s Last Sigh. 1995.


Rushdie, Salman: The Vintage Book of Indian Writing. 1997.

== S ==

Sarabhai, Mrinalini: Stories of India. 78 p. (1996) Childrens's Book Trust, New Delhi 2000.


Seth, Vikram: A Suitable Boy. 1994.


Singh, Sonia: Goddess for Hire. Avon Trade, 2004. 305 pages. {{ISBN|006059036X}}
- Læs en omtale her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/006059036X/qid=1117469491/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Smith, Zadie: White Teeth. 542 p. Penguin Books 2000. Winner of the 2000 Whitbread First Novel Award.

Srinivasan, Bhu: Americana - A 400 Year History og American Capitalism. Penguin Press. 560 p. (se på Saxo.com)
Forfatteren er født i Indien og hans indiske forældre indvandrede til USA, da han var 6 år. 
Se den flotte anmeldelse i Weekendavisen Bøger  8. dec. 2017: Resultatet af Mayflower - skibets ankomst til Massachusetts i 1620. Dynamikken i amerikansk kapitalisme gennem 400 år beskrives i en ny bog. Det er storytelling på højeste niveau.


Suri, Manil: The Death of Vishnu. 2001.


''Swastika''

Ordet Swastika betyder &quot;God Lykke&quot; på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.

== T ==

Tagore, Rabindranath (1861-1941 Calcutta) 1931 Nobel Pris i litteratur &quot;because of his profoundly sensitive, fresh and beautiful verse, by which, with comsummate skill, he has made his poetic thought, expressed in his own English words, a part of the literature of the West&quot;.
- Søg Literature, alfabetisk, Tagore og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html
- Læs nogle af Tagores digte her:  http://www.indolink.com/Poetry/tgorIndx.html
- Bladet India Perspective  vol. 24, no. 2 juni 2010 er et særnummer om Tagore, 132 sider. du kan læse det og downloade det gratis her:
http://meaindia.nic.in/staticfile/ip/2010/englishjun2010.pdf


Ta’iran min dhahab. Billedbog. New Delhi, Publications India 1988. Illust. 24 s. 
To fortællinger fra Indien, den ene om to brødre, der finder to gyldne æg og lader hønen udruge dem; den anden om et forældreløst søskendepars dagligdag. Parallel tekst på arabisk og engelsk.
Peacock series. {{ISBN|81-85243-06-9}}. Opstilling i folkebiblioteker: 88.846. FAUSTNR. 2 098 589 5


Tharoor, Shashi: The Great Indian Novel. 420 p. Penguin Books 1989.

== U ==

Umrigar, Thrity: First Darling of the Morning: Selected Memories of an Indian Childhood. HarperCollins, 2003, 294 pages. {{ISBN|8172234635}}
- Læs omtalen her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/8172234635/qid=1117456802/sr=1-2/ref=sr_1_2/104-7099523-7361500?v=glance&amp;s=books


Umrigar, Thrity: Bombay Time: A Novel. Picador, 2002. 288 pages. {{ISBN|0312286236}}
- Læs omtalen her: http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0312286236/qid=1117456802/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-7099523-7361500?
----

= Undervisningsforslag i engelsk =
I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er normalt opstillet alfabetisk efter deres titel. 
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til engelsk.
Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C - se nederst på siden.
--------------------------------------------------------------------------------

== Text Tools ==

Text Tools - Text analysis tools for reading English texts af Birgitte Prytz Clausen. Forlaget systime. 2012. 104 s.
Text Tools præsenterer redskaber til analyse af fiktions- og non-fiction tekster i engelsk. Text Tools er redskaber, som gør eleven i stand til at arbejde selvstændigt med analyse af både fiktions- og non-fiction tekster i engelsk.

Først beskrives skriveteknikker, der giver ideer til at få hul på tekster.
Dernæst zoomes der ind på tekstuddrag. En lang række tekstværktøjer anvendes til at nærlæse, så man fx kan finde frem til teksters tema, budskab eller kommunikationssituation.

Gennem hele Text Tools er der tips, eksempler og forslag til hypoteser der hjælper til at konkretisere, hvad man kan gøre med tekster, når man analyserer.

Sidst i bogen samles tekstlæsningspuslespillet. Her får eleven råd om, hvordan man zoomer ud, strukturerer sin tekstanalyse og perspektiverer.
http://www.systime.dk/text-tools.html
--------------------------------------------------------------------------------

== Aspects of India ==
(Gym)

Højniveau-forløb indsendt og kommenteret af Kirsten Kjeldgaard, kk@aalborg-stu.dk 

Kommentar:

Dette forløb er bredt og langt, men let at forkorte og udvælge temaer fra.

Background to India:

Passage of India, in Christensen, Riber: Life and Literature. Gyldendal 1991.

People and Politics, in Madelung,M.: Images of India. Munksgaard 1998. 

Notes and Facts about India, in Fleicher, S. and Walleen, Vibeke: India - Land of Contrasts. Futurum 1990. 

Vælg emnerne: The Caste System, Hinduism, Gandhi og lav en internetsøgning om disse emner på.


Texts:

Khair, Tabish: What Did I Do? (1993) inMadelung,M.: Images of India. Munksgaard 1998.

From The Street To the Road. In Fleicher, S. and Walleen, Vibeke: India - Land of Contrasts. Futurum 1990.

Lessons in Literacy. In Fleicher, S. and Walleen, Vibeke: India - Land of Contrasts. Futurum 1990. 

Metha, Gita: Banish Poverty (1997). In: G. Metha: Snakes and Ladder. Minerva 1997.

Burnt Brides Pay the Bitter Price of Dowry. In Fleicher, S. and Walleen, Vibeke: India - Land of Contrasts. Futurum 1990.

Duggal, K.S.: The Night of the Full Moon (1975). In: Herdel og Salling Pedersen: Indian Scenes. Munksgaard 1985. 

Narayan, R.K.: The Sweet-Vendor. ch. 12 (1967). Også med titlen The Vendor of Sweets.Panther 1970. 

Rushdie, S.: The Free Radio (1994). In Madelung,M.: Images of India. Munksgaard 1998. 

Desai, Anita: Pigeons at Daybreak. In: U. Bergman: Twenty 20th Century Women Writers. Munksgaard 1984.

Kipling, R.: White Man's Burden (1899). In: Watts: Full Circle. Gyldendal 1986.

Bhatt, Sujata: Search For My Tongue (1967) (kopi). 

Rushdie, S.: Tell Me, What Is There To Celebrate? In: The Observer, 10 Aug. 1997. 


Filmforslag:

Gandhi, instrueret af Attenborough. 

IndiensPortalens DVD, Mumbai Mosaik 2003 har et lille afsnit om Gandhi.

(S) fx dansk, filosofi, historie, religion, samfundsfag og musik. I dansk kunne man evt. læse noget af den nyeste indiske litteratur i oversættelse. I musik kunne man lytte til en klassisk indisk raga og gennemgå principperne i den – man kunne evt. også arbejde med indi-pop. Emnet kunne slutte med et måltid indisk mad. 
--------------------------------------------------------------------------------

== Bryllup/ægteskab ==
(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Kirsten Kjeldgaard, kk@aalborg-stu.dk 
Kommentar:

Et lille tema om indisk bryllup/ægteskab.  

Texts: 

Narayan, R.K.: The Night of the Full Moon. Ch. 12. The Sweet-Vendor. (1967). Også med titlen The Vendor of Sweets. Panther 1970.

Rushdie, S.: The Free Radio (1994). In Madelung,M: Images of India. Munksgaard 1998.

Desai, Anita: Pigeons at Daybreak. In: U. Bergman: Twenty 20th Century Women Writers. Munksgaard 1984. 

Udvælg evt. en passage fra Roy, Arundhati: The God of Small Things. Penguin Books 2002. (Winner of the 1997 Booker Prize). 

Filmforslag: 

Monsoon Wedding, instrueret af Mira Nair. Læs anmeldelsen: 
http://monsoonwedding.indiatimes.com/
(S) fx dansk og religion (se undervisningsforslag: Bryllup)
--------------------------------------------------------------------------------

== Clash of Cultures ==
(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Kirsten Kjeldgaard, kk@aalborg-stu.dk 

Kommentar:

Et kort forløb med historisk og nutidigt aspekt. Med fokus på kultursammenstød mellem Indien og England. Tabish Khairs digt er om kultursammenstød i Indien.  

Texts:

Kipling, R. and Lispeth: Beyond the Pale. In: Plain Tales from the Hills. Penguin 1987.  

Forster, E.M.: A Passage to India. P. 42–50. Penguin 1987.  

Nivison, Kate: Just Below the Surface. In: Smoke Signals/Stories of London. London Arts Board, Serpents Tail 1993.

Khair, Tabish: Where Parallel Lines Meet. In: Where Parallel Lines Meet. Penguin Poetry 2000.  

Filmforslag: 

Passage to India.
Lagaan – Once Upon a Time in India, instrueret af Ashutosh Gowariker.
(S) historie. 
--------------------------------------------------------------------------------

== Cultural clashes ==
(Gym)

B-niveau forløb indsendt af Regitze Ægidius e-mail: rae@ikast-gym.dk


Rushdie, Salman: The Free Radio. Fra Salman Rushdie: East-West. Vintage 1995.

Jhabvala, Ruth Prawer: Miss Sahib. Fra Nekman/Jørgensen: The Works of R. P. Jhabvala. Futurum 1993.

Til A-niveau foreslås yderligere:

Rushdie, Salman: The Courter. Fra Crossing Rivers. Systime 1996.
--------------------------------------------------------------------------------
==Indien - Den Nye Stormagt==


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk '''og engelsk'''. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale. 
 
'''Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:''' 
 
Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56. 
 
Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112. 

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.
 
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160. 

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?
 
Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210. 

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.
 
'''Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.'''

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film. 
 
Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv. 

Indeks s. 301-304. 
 
''Den engelskfaglige vinkel:'' Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

''Den samfundsfaglige vinkel:'' Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.  

''Hver tekst suppleres'' med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her:  http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag
----

== Indisk dans – hvordan og hvilken betydning? ==

Renowned classical Indian dancer Ananda Shankar Jayant was diagnosed with cancer in 2008. She tells her personal story in English of not only facing the disease but dancing through it, and gives a performance revealing the metaphor of strength that helped her do it. 

With precision and sparkling grace, Ananda Shankar Jayant performs and teaches the classical dance styles of Bharatanatyam and Kuchipudi.
http://www.ted.com/talks/ananda_shankar_jayant_fights_cancer_with_a_dance.html

Indisk klassisk dans (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og tilrettelagt af Sasidevi Chandrabalan og Birthe Mølhave. Den giver baggrund, viser grundtrin og håndbevægelser, samt et eksempel på en dans.
Filmen findes på IndiensPortalens DVD, kontakt producer Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk hvis du vil have mere at vide.

(S)dans, psykologi, samfundsfag og kultur.
----
== At digte ==

Mange indiske digtere født i 1900-tallet har lagt nogle af deres digte ud på Poetry International Web, hvor du også kan læse  en introduktion til hver enkelt digter:
http://india.poetryinternationalweb.org/piw_cms/cms/cms_module/index.php?obj_id=27

A. Undervisningsforslag:
Enkeltvis, par-samarbejde eller gruppearbejde:
1. Hvilken situation beskriver digteren i sit digt?
2. Hvilke billeder anvender digteren - uddyb /diskuter deres betydning
3. Vælg et digt til fremlæggelse i klassen (sørg for at alle i jeres gruppe kommer til at fremlægge).

B. Undervisningsforslag:
1. Vælg et digt ud og oversæt det til dansk.

2. Diskuter, hvordan man oversætter digte.
--------------------------------------------------------------------------------

== Emerging India ==
(Gym) 

Af Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft (Forlaget Økonom, 2004)

Emerging India rummer en skatkiste af gode ideer for engelsklæreren. Der er mulighed for at lade bogens tekster, der er på engelsk, indgå i spændende forløb om Indien. Ud over bogen Emerging India er der til udgivelsen tilknyttet  to CD' er .

Bogen Emerging India har ti afsnit med forskellige temaer. De er alle relevante i et forløb om Indien: India at a Glance, Population - Issues and Dilemmas, Religion, Women - Marriage, Dowry and Work, Educational Issues, Children and Young People - from the Bottom to the Top Social Ladder, India's Transformation, How to Do Bussiness in India, An Emerging Market, Globalisation.

Materialet, der består af sagprosatekster, er tæt og praktisk gloseret og fuld af mange nyttige informationer. De tilknyttede CD'er (Tips and Tricks for the Teacher og Websites and Mind Maps) rummer masser af ekstra baggrundsviden og ideer til arbejdet.

Emering India er anmeldt i  Anglo Files 143, February 2007,  www.anglofiles.dk
http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html

(S) Det er desuden også oplagt her at lade sig inspirere i tværfaglige forløb mellem f. eks. almen studieforberedelse, erhvervsøkonomi, historie, religion og samfundsfag.
--------------------------------------------------------------------------------

== Explore Excess ==
Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2009. 14 Writers Explore Excess, læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20090110/default.asp 

Free, Fair, Fiction, Literature is the surest way of understanding an incorrigibly plural world. Introduktion af editor Tarun J. Tejpal til de 14 noveller:

Siddhartha By Altaf Tyrewala

Feast By Manjula Padmanabhan

Same Day By Mridula Koshy

The Decline Of Henrietta By Tishani Doshi

The Good Boy By Rajorshi Chakraborti

Mrs Roberts By Ruskin Bond

Anatomy of Excess By Amruta Patil

Sweetlove (Recovered) By Sunetra Gupta

Rosie By Vivek Narayanan

Paraphilia By Ambarish Satwik

The Perfect Couple By Sarnath Banerjee

Hanging On Like Death By Anjum Hasan

My House Is Your House By Sudeep Chakravarti

Strawberries Are White Kalpish Ratna

Undervisningsforslag

a. Analyser og diskuter en eller flere af novellerne. Sammenlign fx med tilsvarende engelske eller amerikanske og danske.

b. Efter at have læst et antal af de indiske noveller kan elever/en gruppe elever selv skrive en novelle over samme emne. Bagefter kan de evt. sammenlignes med de indiske, ligheder og forskelle kan afsluttende diskuteres.
--------------------------------------------------------------------------------
== Film om Indien ==

'''Paul Merton i Indien - Delhi (1:5)''' (8593620)

https://www.dr.dk/tv/oversigt/

DR2 7. sept. 2015 kl. 18.30 Rejseserie fra BBC.
Den britiske skuespiller og tv-vært Paul Merton er denne gang på rejse i det enorme land med de store kontraster. En rundrejse, der bringer ham fra Delhis overfyldte gader til den barske skønhed i de indiske landdistrikter, fra det forrevne landskab i nord til sydens trykkende varme. Som altid rejser Paul uden for alfarvej og får på den måde præsenteret ukendte sider af dette globale økonomiske kraftcenter.
'''Paul Merton i Indien - Punjab (2:5) (8560392) 8. sept''', 

'''Paul Merton i Indien - Kolkata (3:5) ( 8537064) 9. sept''', 

'''Paul Merton i Indien – Bangalore (4:5) (8431836) 10. sept''',

'''Paul Menton i Indien - Mumbai (5:5) (8339424)14. sept'''.

----

== Injury ==

Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2010. 12 writers on Injury, læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20100109/default.asp

Daman Singh: Best Friend

Mohan Sikka: The Billboard

Aseem Kaul: Desanguination

Karan Mahajan:  The Fourth Type Of Writer

Paromita Vohra:  In Exchange

Aruni Kashyap: The Day Of The Yellow Flowers

Parvati Sharma: The More Loving One

Arul Mani: In Dubash Battle

Sujit Saraf: A Good Day In Connaught Place

Gaurav Solanki: Beyond Fear

Charu Nivedita:  Morgue Keeper

Kuzhali Manickavel: Anarch

Undervisningsforslag:

a. Analyser og diskuter en eller flere af novellerne. Sammenlign fx med tilsvarende engelske eller amerikanske og danske.

b. Efter at have læst et antal af de indiske noveller kan elever/en gruppe elever selv skrive en novelle over samme emne.  Bagefter kan de evt. sammenlignes med de indiske, ligheder og forskelle kan afsluttende diskuteres.
--------------------------------------------------------------------------------

== Mahatma Gandhi ==
(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Kirsten Kjeldgaard, kk@aalborg-stu.dk 

Kommentar: 

Et kort forløb med fokus på Gandhi som religiøs personlighed og på hans politiske holdninger. Desuden også en kritisk gennemgang af filmen og af Gandhi som politisk personlighed.  

Texts: 

Metha: Mahatma Gandhi and his Apostles. Ch. 1. Penguin Books 1977.

Orwell, George: Reflections on Gandhi. In: The Collected Essays, Journalism and Letters of George Orwell.Vol IV, p. 523 – 531. Penguin Books 1970.

Rushdie, Salman: Attenborough’s Gandhi. In: Imaginary Homelands. P. 102 – 106. Granta Books 1992
Link:
Indisk hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk, vælg menupunktet 'Read Gandhi'. Scroll under 'index' og find dit emne, fx democracy:
www.gandhiserve.com

På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in 

Filmsforslag: 

Gandhi, instrueret af Attenborough.

IndiensPortalens DVD, Mumbai Mosaik 2003 har et lille afsnit om Gandhi.

(S) fx historie, samfundsfag og religion (se under emne: Mahatma Gandhi).
--------------------------------------------------------------------------------

== Indiske ordsprog og vendinger oversat til dansk, svensk, norsk og hvis flere sider er de sidste typisk på engelsk ==

Arbejdsforslag: sammenlign de indiske med engelske ordsprog og vendinger og diskuter ligheder og forskelle. Samarbejdsmulighed med dansk

Buddha (563 f.Kr.-483 f.Kr.) fx.  Lev ikke i fortiden, drøm ikke om fremtiden, koncentrer dit sind om nuet. 8 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Buddha

Chanakya - 350 BC: Before you start some work, always ask yourself three questions - Why am I doing it, What the results might be and Will I be successful. Only when you think deeply and find satisfactory answers to these questions, go ahead og Once you start a working on something, don't be afraid of failure and don't abandon it. People who work sincerely are the happiest. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Chanakya

Ghalib (1797-1869) Oh, Lord, it is not the sins I have committed that I regret, but those which I have had no opportunity to commit. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Ghalib

Kabir (1398-1519). 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Kabir

Kalidasa, 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Kalidasa

Nagarjuna (150) - of the Madhyamika school, Things derive their being and nature by mutual dependence and are nothing in themselves. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Nagarjuna

Jawaharlal Nehru  (1889-1964)  The forces in a capitalist society, if left unchecked, tend to make the rich richer and the poor poorer. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Jawaharlal_Nehru_(om_Indira_Gandhi)

B. R. Ambedkar (1891 -1956) - and founder Of the Indian Constitution. Men are mortal. So are ideas. An idea needs propagation as much as a plant needs watering. Otherwise both will wither and die og Indians today are governed by two different ideologies. Their political ideal set in the preamble of the Constitution affirms a life of liberty, equality and fraternity. Their social ideal embodied in their religion denies them. 2 sider
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/B._R._Ambedkar

Deepak Chopra (1947-)læge og forfatter.  If you want to reach a state of bliss, then go beyond your ego and the internal dialogue. Make a decision to relinquish the need to control, the need to be approved, and the need to judge. Those are the three things the ego is doing all the time. It's very important to be aware of them every time they come up og  To think is to practice brain chemistry. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Deepak_Chopra

Julie Christie (1946) skuespiller. Der findes mange ting, man ikke kan gøre i selskab med mænd. Ikke engang noget så enkelt som at løfte op i kjolen og klø sig i enden. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Julie_Christie

Indira Gandhi (1917-1984) Indiens premierminister. You cannot shake hands with a clenched fist. 3 sider
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Indira_Gandhi

Mahatma Gandhi (1869- 1948) - indisk politiker och åndelige leder.  Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden og Friheden er ingenting værd, hvis ikke den indbefatter friheden til at fejle. 9 sider
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mahatma_Gandhi

Rajiv Gandhi (1944-1991) om sin mors død She was mother not only to me but to the whole nation. She served the Indian people to the last drop of her blood. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Rajiv_Gandhi

Sourav Ganguly (1972-) med på  Indian National Cricket Team. The captain has a big role. It is important to keep the boys' confidence high and to keep one's faith in them. I try to give my support to the youngsters because nobody comes in as a world beater. Okay, some rare cricketers score a century on debut, but that doesn't mean the rest are not good enough. We have to give them more opportunities, which was not there when I started out. Captaincy these days is more off the field than on the field. 1 side.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sourav_Ganguly

Jiddu Krishnamurti (1895-1986) - indisk vishetslärare.  Og The description is not the described; I can describe the mountain, but the description is not the mountain, and if you are caught up in the description, as most people are, then you will never see the mountain.  2 sider
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Jiddu_Krishnamurti

Zubin Mehta (1936-) orkesterdirigent. Although I am flexible and ready to take advice, I can't carry an umbrella of thoughts over my head that would distract me and affect my music making.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Zubin_Mehta

Sarojini Naidu (1879- 1949) - indisk forfatterinde och politiker. Det var ingen billig historia att hålla Mahatma Gandhi i fattigdom. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sarojini_Naidu

Guru Nanak (1469- 1539) sikh. Let no man in the world live in delusion. Without a Guru none can cross over to the other shore. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Guru_Nanak

Sarvepalli Radhakrishnan (1888-1975) - indisk filosof och statsman. Religionen är en väg, inte ett hus. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sarvepalli_Radhakrishnan

Bhagwan Shree Rajneesh (1931-1990) - Indian spiritual leader. The moment a child is born, the mother is also born. She never existed before. The woman existed, but the mother, never. A mother is something absolutely new. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Bhagwan_Shree_Rajneesh

Arundhati Roy (1961-) writer and political activist.  Another world is not only possible, she is on her way. On a quiet day, I can hear her breathing. 1 side
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Arundhati_Roy

Salman Rushdie (1947-) indisk forfatter. Blasfemilove bør afskaffes. Det ville være en sær gud, som har behov for at blive beskyttet af loven og  The idea of the sacred is quite simply one of the most conservative notions in any culture, because it seeks to turn other ideas - uncertainty, progress, change - into crimes. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Salman_Rushdie

Swami Sivananda (1887- 1963) - of The Divine Life Society. Put your heart, mind, and soul into even your smallest acts. This is the secret of success. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Swami_Sivananda

Rabindranath Tagore (1861-1941) - indisk författare och filosof. Nobelpristager i litteratur 1914.
Uretten kan ikke bære et nederlag, men det kan retten og Hvert barn kommer med det budskab, at Gud endnu ikke har opgivet mennesket. 4 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Rabindranath_Tagore

William Makepeace Thackeray (1811-1863) - author of 'Vanity Fair'.  Og Det første tegn på dumheden er, at den er så usigelig tilfreds med sig selv. 3 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/William_Makepeace_Thackeray

Swami Vivekananda (1863-1902) - of the Hindu religion. We are responsible for what we are, and whatever we wish ourselves to be, we have the power to make ourselves. If what we are now has been the result of our own past actions, it certainly follows that whatever we wish to be in future can be produced by our present actions; so we have to know how to act. 2 sider.
http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Swami_Vivekananda
--------------------------------------------------------------------------------

== Pulp and Noir ==

Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: Original Fictions 2011. 13 writers on Pulp and Noir,
læs dem her:
http://www.tehelka.com/home/20110108/default.asp 
Letter from the editor TARUN J TEJPAL http://www.tehelka.com/story_main48.asp?filename=Ne080111Tarun_Tejpal.asp
Real Cool Boredom Killers  How pulp and noir will save Indian writing in English by literary editor GAURAV JAIN, læs her:
http://www.tehelka.com/story_main48.asp?filename=Ne080111REAL_COOL.asp

Novellerne er:

ABRIANI'S SIX by ATUL SABHARWAL

PULPTANTRA by PANKAJ ADVANI

THE MISSING by UZMA ASLAM KHAN

HOW TO BE A GOOD SERIAL KILLER by ZAC O'YEAH

THE LAST GAME ON THE GOA EXPRESS  by SURENDER MOHAN PATHAK

DAMSEL IN DISTRESS by SIDDHARTH CHOWDHURY

THE VALLEY OF BLOODY LAL by APPUPEN

IN THIS TIME, IN THIS COUNTRY by HM NAQVI

THE GAZETTEER OF DREAMS by SHIV VISVANATHAN

YET ANOTHER LIFE by RAJESH KUMAR

MARVELLOUS &amp; DEVIOUS by PATRICK BRYSON

CHIVAS REGAL AT THE AGRA HOTEL by SHEHRYAR FAZLI

IS HE FRESH AKA KAULA HAI? By DEVDUTT PATTANAIK

Undervisningsforslag:

a. Analyser og diskuter en eller flere af novellerne. Sammenlign fx med tilsvarende engelske eller amerikanske og danske.

b. Efter at have læst et antal af de indiske noveller kan elever/en gruppe elever selv skrive en novelle over samme emne. Bagefter kan de evt. sammenlignes med de indiske, ligheder og forskelle kan afsluttende diskuteres.
--------------------------------------------------------------------------------

== Selvbiografi - livsbeskrivelse ==

Sammenlign fx Gandhis og Kiplings oplevelser og beskrivelser af Indien og af Sydafrika, hvor Kipling var på årlige vinterferier fra 1898-1908.

Hvordan beskriver forfatterne deres liv i Indien?
Har deres forskellige baggrund nogen betydning for beskrivelserne?

Gandhi, M.K.  An Autobiography or The Story of my Experiments with Truth. Is the story of Gandhi's life (1869-1948) written by himself. It is a detailed record of his young life in Gujarat in India (1869-1888), his education in London (1888-1891), years in South Africa (1893-1915) and later struggle for an independent India.
http://www.holybooks.com/gandhi-autobiography-story-experiments-truth/

Download the book free of charge here:http://www.holybooks.com/wp-content/uploads/M.-K.-Gandhi-An-Autobiography-or-The-Story-of-my-Experiments-with-Truth.pdf

Læs om Gandhis liv her:http://en.wikipedia.org/wiki/Mohandas_Karamchand_Gandhi
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under samme emne

Kipling, Rudyard: Something of Myself. For My Friends Known and Unknown.
Read free of charge here:
http://gutenberg.net.au/ebooks04/0400691.txt
Det er forfatteren Rudygard Kipling (1865-1936)vi kan takke for det farverige univers i Junglebogen (1894). Samtidig klæber et anderledes broget eftermægle til ham. I politisk øjemed er han uløseligt forbundet med den imperialistiske parole »The White Mans Burden« omkring den hvide mands civilisatoriske ansvar i forhold til andre racer. 
du kan læse digtet på engelsk her:
http://www.online-literature.com/keats/922/

Læs om Kipling på engelsk her:
http://www.online-literature.com/kipling/

PAS PÅ dumme pop ups, men teksten står der.

Hans bog Kim kan du læse her - vælg de enkelte i venstre side:
http://www.online-literature.com/kipling/kim/

Indian Tales - vælg de enkelte kapitler i venstre side:
http://www.online-literature.com/kipling/indian-tales/1/

Få et samlet overblik over hans liv her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Rudyard_Kipling

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under samme emne

Roberts, Gregory David: Shantaram. 2005. Read more here:
http://amazon.com/Shantaram-Novel-Gregory-David-Roberts/dp/0312330537
Homepage with introduction, Author Notes ect., read here:
http://www.shantaram.com/
(S) dansk, erhvervsøkonomi, Storby Mumbai. Se indholdsfortegnelse, stikordsregister og undervisningsforslag tryk her: dansk
--------------------------------------------------------------------------------

== World in the future ==

World in Motion 2.0 – Science – Fiction – Technology af Lars Ulrik Tambjerg-Ravn. Anthology.  Systime 2012. Illustrated and with Tasks. 190 p.
Table of Contents: Living Online 7-43. Here’s Looking at You 45-66. Genes and Destiny 69-109. Automation for the People 111-143. Where To Now? 145-184. Credits 186-190.
Find examples from India.
http://www.systime.dk/world-in-motion-2-0-science-fiction-technology.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdens nyeste tid


--------------------------------------------------------------------------------

== Økologi ==
(Gr, Gym)
Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet i Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen 1. udgave 2006 (eBog). Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. Se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4. 
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

Du kan finde materiale på engelsk her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/ og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org

(S) biologi, filosofi, geografi og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C ==

Hvis en skole kan tænke sig at tilbyde forsøg med Indisk områdestudium C, er man velkommen til at blive inspireret af dette udkast og sende det til undervisningsministeriet.

Udkast til Læreplan for forsøg C-niveau stx, hhx, htx,
75 timer a 60 minutter.

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Indisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Indien, med sammenhænge mellem kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Indien set i et nationalt og internationalt
perspektiv. Det inkluderer en kort introduktion til det nationale sprog hindi. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om Indien.

1.2 Formål

Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere indisk historie, det moderne indiske samfunds kompleksitet og dynamik, samt kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv.
Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer og udvikle elevernes interkulturelle kompetencer.
Faget har endvidere som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.
Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne indiske samfund og udvikle deres studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:
• opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold af betydning for det moderne Indien og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf. 
• kunne strukturere og formidle fagets faglige stof både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi.
• indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale

2.2 Kernestof

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle faglige og tværfaglige problemstillinger inden for følgende tre områder:
-  Økonomi og politik
- Samfund og medier
- Historie, kultur og religion
Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der struktureres i sammenhængende undervisningsforløb.

2.3 Supplerende stof

De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den
tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof kan f. eks. være billedkunst, musik, film, litteratur, teknologihistorie, naturvidenskab.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages
eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter.
Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med varierede og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer.
Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af gæstelærere, virksomhedsbesøg og evt. studierejse.

3.3 Eksamensprojekt

I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis.

3.4 It

It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester
skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pro eksaminand.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor.
I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er
angivet i 2.1.
Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

(S) historie, religion og samfundsfag.

(Udkastet er formuleret af webmaster Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 1 sept. 2011, inspireret af kinesisk områdestudium C)
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>st267r148v0snujjcu0577owi2idehu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>KinaPortalen/Fag/Klassiske fag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5451</id>
    <revision>
      <id>42903</id>
      <parentid>29219</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:55:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42903</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="72684" sha1="ncfno7a5u1yo44uzlr8qynvzhk7hqlw" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Klassiske fag: græsk, latin og oldtidskundskab på KinaPortalen! =

Her kan du finde materiale om Kina skrevet på græsk eller latin eller relevant for oldtidskundskab, samt forslag til undervisning.


Kinesiske beretninger om Rom, Byzans og Mellemøsten frem til 1643 - en kort, kritisk vurdering af kilderne:
http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/romchin1.html


Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.
Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,

Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. 

Kina, kinesere, sererne, 113-125, 126, 127, 131, 176, 200, 202, 212, 215, 216, 237, 238, 241, 244, 245, 257, 271, 279, 289-290, 292, 342, 395, 495.
Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376.
Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem'': 'Antropologiens idéhistorie'
i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&amp;kat=27
(S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling 


Yan, Lianke: '''De Fire Bøger.''' Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s.
I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger.
Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse.
Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt.
s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende.

Kp. 1 s. 7-21 (''1. Himlens Barn, s. 13-16.'' Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn.  … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, ''2. Himlens Barn, s. 19-23.'' Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, ''3. Himlens Barn, s. 39-43.'' Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, ''4. Himlens Barn, s. 43-48.'' Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, ''De syv vismænd fra Wei og Jin.'' I Teologens seng fandt de ''Det Gamle Testamente.'' s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. ''Drømmen om det røde værelse'' s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20).

Kp. 2 s. 21-36 (''1. Det gamle leje, s. 1-2.'' Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, ''2. Det gamle leje, s. 7-10.'' Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, ''3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag).'' Den smukke unge musiker havde et eksemplar af ''Kameliadamen'' i lommen, når hun gik i marken. s. 27, ''4. Det gamle leje, s. 17-22.'' Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, ''5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag).'' Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33).

Kp. 3 s. 36-55 (''1. Himlens Barn, s. 59-64''. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, ''2. Himlens Barn, s. 91-97.'' I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte:”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, ''3. Det gamle leje, s. 43-51.'' I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, ''4. Himlens Barn, s. 98-103.'' Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, ''Hymer'' var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, ''5. Himlens Barn, s. 105-111.'' Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51).

Kp. 4 s. 55-59 (''1. Optegnelser om kriminelle, s. 53.'' Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, ''2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag).'' Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. ''3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag).'' Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, ''4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71.'' Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58).

Kp. 5 s. 59-79 (''1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag).'' Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, ''2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag).'' Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, ''3. Himlens Barn, s. 111-113.'' Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, ''4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139.'' Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte: ”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, ''5. Det gamle leje, s. 139-145. ''En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74).

Kp. 6 s. 79-80 (''Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag).'' Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79).

Kp. 7 s. 80-104 (''1. Det gamle leje, s. 187-197.'' Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, ''2. Det gamle leje, s. 198.'' Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, ''3. Himlens Barn, s. 181-183.'' Humanisten forblev tavs. s. 89, ''4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag).'' Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, ''5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag).'' Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst ''Bibelen'' … ” s. 98, ''6. Himlens Barn, s. 209-214.'' Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104).

Kp. 8 s. 105-114 (''1. det gamle leje, s. 300-309.'' Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, ''2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag).'' ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, ''3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag).'' Barnet råbte højt: ”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, ''4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag).'' Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114).
Kp. 9 s. 115-135 (''1. Himlens Barn, s. 270-275.'' Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, ''2. Det gamle leje, s. 317-327.'' ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, ''3. Himlens barn, s. 275-281.'' Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. ''Historien om Jesus fødsel'' s. 132).

Kp. 10 s. 135-147 (''1. Himlens Barn, s. 280-300.'' En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146).

Kp. 11 s. 147-169 (''1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag).'' Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, ''2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag).'' Barnets telt var brændt ned. s. 150, ''3. Himlens Barn, s. 312-320.'' I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, ''4. Det gamle leje, s. 350-359.'' Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167).

Kp. 12 s. 170-202 ( ''1. Det gamle leje, s. 381-386.'' Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, ''2. Det gamle leje, s. 386-411.'' Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, ''3. Det gamle leje, s. 392-400.'' Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, ''4. Det gamle leje, s. 401-419.'' Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196).

Kp. 13 s. 202-221 (''1. Himlens Barn, s. 340-350.'' Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, ''2. Himlens Barn, s. 391-396.'' Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, ''3. Himlens Barn, s. 397-406.'' Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ ''Teori om himmellegemernes bevægelser'' … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220).

Kp. 14 s. 221-286 (''1.Det gamle leje, s. 425-431.'' Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde:”Nationen har svigtet jer og beder om  forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, ''2. Det gamle leje, s. 431-438.'' Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra ''Bibelen.'' s. 232, ''3. Det gamle leje, s. 439-457.'' Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. ''4. Det gamle leje, s. 464-475.'' I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, ''6. Det gamle leje, s. 476-487.'' Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, ''7. Det gamle leje, s. 487-493.'' Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286).

Kp. 15 s. 286-308 (''1. Himlens Barn, s. 416-419.'' Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, ''2. Himlens Barn s. 423-427.'' Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, ''3. Himlens Barn, s. 427-433.'' De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, ''4. Himlens Barn, s. 434-440.'' Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304).

Kp. 16 s. 308-315. (''En ny myte om '''Sisyfos,''' s. 13-21.'' [''Optegnelser om kriminelle'' … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.


Malerkunst og skulptur

Verdens spejl – en ny kunsthistorie
v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.
Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Hellenistisk kunst  og dens påvirkning af buddhismen 71-72, 75, 80
Kina og kinesere 22, 27, 36-39, 48-49, 57, 63, 75-78, 104-7, 126-29, 130, 135-40, 148, 169, 179, 220-2, 250, 251, 262, 265-68, 274, 306, 336-39, 387, 423, 428-9, 432, 446, 449, 465-466
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Daoisme 76, 128, 266
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  

--------------------------------------------------------------------------------

= Værker på græsk eller latin, evt. med dansk (d) eller engelsk (e) oversættelse =

== A-Z ==

=== H ===

Horats: Bog 1, Ode XII, linje 55. Horats (65-8 f.v.t.) omtaler solopgangslandets serere og indere. Det latinske 'seres' sættes i forbindelse med det kinesiske ord for silke, her altså silkelandets beboere. 

=== L ===

Leibniz, C.W.: Novissima Sinica (Sidste nyt fra Kina (d)). Indledning m.v.ved Erling Harsberg. Klassikerforeningens Kildehæfter.1984. 65 s. {{ISBN|87-7351-199-4}}. Filosoffen Leibnizs 1646-1716 begejstring for Kina, som han ikke selv havde besøgt, byggede bl.a. på samtaler med jesuitten Claudio Grimaldi (1638-1712), der havde boet i Beijing/Peking.

=== S ===
Seneca, Lucius Annaeus: Thyestes. Oversat af Leo Hjortsø. Gyldendal 1977 (L + D). Seneca 4 f.v.t.- 65 e.v.t. I dette værk omtales kineserne/sererne s. 33 v. 378-379.
----
= Undervisningsforslag i klassiske fag =

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til klassiske fag som latin og oldtidskundskab.
Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Kina eller kinesere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk  Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
== Arkitektur ==

Kinesiske perspektivbygninger til monument søjlen.

Artikel af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing: se bl.a. et distrikskontor i provinsen Anhui, der er en kopi af Det Hvide Hus i Washington, der er inspireret af  klassisk græsk arkitektur. Scroll ned ad siden her og se billedet og læs:
http://kinablog.dk/tag/arkitektur/


Hvis man fx i den kunsthistoriske søjle har læst om arkitektur kan man kort perspektivere til Beijing:

På hjemmesiden for de Olympiske Lege i Beijing 2008 kan du se et kort over, hvor de forskellige sportsbygninger/Venues i Beijing ligger, fx fodboldstadion, svømmehaller. De er angivet med numre.
Under kortet er en nummereret liste over dem. Tryk på den sportsgren, du er interesseret i, og bygningen dukker op til venstre for listen med en kort introduktion, nederst tryk MORE &gt;&gt; og du kan du se række fotos af de imponerende bygninger/anlæg:
http://en.beijing2008.cn/46/67/column211716746.shtmlSe fx no. 12 Olympic Sports Center stadium, der skal bruges til moderne pentatlon (= femkamp)
http://en.beijing2008.cn/17/77/article211987717.shtml
For at komme tilbage til kortet og oversigtslisten, trykker du på VENUES øverst på siden.


'''Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum''' af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og  med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20. 
A.	Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne  ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70). 

B.	Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C.	Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D.	En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm;  Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E.	Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F.	Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G.	Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H.	Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I.	Tips til Analyse 219-224.

J.	Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Kina og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Billedkunst, historie og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Maleri - Olympiadeplakater ==

Stefan Landesbergers store samling af kinesisk plakatkunst findes under International Institute of Social History i Amsterdam. Her finder du bl.a. plakater i forbindelse med Beijing Olympics 2008. http://chineseposters.net/themes/beijing-olympics.php
----

== Maleri og skulptur ==

Hvordan har den klassiske græske kunst via buddhismen påvirket den kinesiske kunst?     

Bogen '''Verdens spejl – en ny kunsthistorie''' v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålet.
Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Kina og kinesere 22, 27, 36-39, 48-49, 57, 63, 75-78, 104-7, 126-29, 130, 135-40, 148, 169, 179, 220-2, 250, 251, 262, 265-68, 274, 306, 336-39, 387, 423, 428-9, 432, 446, 449, 465-466
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Daoisme 76, 128, 266
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html 

(S) billedkunst, historie, psykologi. religion og samfundsfag


'''Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum''' af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og  med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Se detaljer under ARKITEKTUR undervisningsforslag ovenover
--------------------------------------------------------------------------------

== Olympiske Lege i fortid og nutid ==
(Udgangspunkt i nutiden, it-inddraget)

Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.
Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste.

Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lederne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140: Kina eller Taiwan s. 119-120,123. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182.

Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser.
http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html
Læs den fine anmeldelse på  historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm
Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse:
http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&amp;ResultPrPage=5&amp;Kortvisning=False

Læs artiklen 'Kina opruster i medaljejagten - OL i London kommer til at signalere det endelige magtskifte i international eliteidræt, når Kina overhaler USA som den altoverskyggende medaljevinder.' Jyllands-Posten 31. jan.2012. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, idræt, historie og samfundsfag.


Undervisningsforslag især til oldtidskundskab indsendt af birthe.molhave@skolekom.dk

Definition af Civil religion - 'erstatningsreligion'. Begrebet stammer fra Jean-Jacques Rousseau's bog Den Sociale Kontrakt 1762. Forestillinger, der knytter et folk/befolkningsgruppe sammen i et fællesskab ved at give samfundet eller kulturen og dets værdier et moralsk og åndeligt fundament (en 'religiøs glorie'). Fx ærbødighed for tidligere politiske ledere eller soldater og fremhævelse af dem som moralske idealer; politikeres citater fra hellige bøger.

Kommentar: Olympiske Lege i fortid og nutid vil være særdeles velegnet sammen med fagets kunsthistoriske søjle, uanset om man vælger arkitektur, maleri eller statuer.

Lektion 1:

Forbered hjemme - Perspektivteksterne:
Olympiske ed år 2000. Fra http://www.ioapa.dk/wiki/ (0,2 ns)

Som ringe i vand - en antologi i anledning af Danmarks Olympiske Komités
100-års jubilæum, s. 7-8 Kai Holm: De olympiske leges betydning for dansk idræt.(4,0 ns)

I slutningen af timen skal I desuden arbejde med:
Anvend internettet til at besvare disse spørgsmål:
a. Hvordan ser det olympiske flag ud? Hvad betyder symbolerne?
b. Hvad er De Olympiske Leges motto og hvad betyder det?
c. Hvornår deltog kvinder første gang i De Olympiske Lege?
d. Hvad er mottoet for De Olympiske Lege i Beijing 2008?
e. Hvilken maskot har De Olympiske Lege i Beijing?
f. Hvad præsenterer den officielle kinesiske Olympiske Lege 2008 hjemmeside som nyheder lige nu?
g. Vælg to sportsanlæg og beskriv arkitekturen http://en.beijing2008.cn/46/67/column211716746.shtml

Få hjælp her på dansk http://ioapa.dk
Olympiske Lege i Kina/Beijing 2008. 

De Olympiske Leges historie finder du på Danmarks Idræts Forbunds hjemmeside: 
http://www.dif.dk/da/OL/historie.aspx 

Lektion 2.

Forbered hjemme: Perspektivmaterialet - uddrag fra Goscinny og Uderzo: Asterix - Olympisk mester.
Gutenberghus Forlaget 1972:

1.Du skal kunne gøre rede for forløbet i uddraget og notere hovedpointer (husk at notere side og billedrække).

2.Hvad lærer du om det græske område i antikken gennem tegneserien? (husk igen at notere sidetal og billedrække).

Lektion 3.

Forbered hjemme: baggrundsstoffet og Seneca-teksten om gladiatore i Rom:
Bender og Hastrup: romerske billeder. Munksgaard 1994, s. 64 i uddrag: Teater og cirkus.
Michael Gram: Romerriget fra 133 f. Kr. til 217 e. Kr. Jespersen og Pios Forlag 1963, s. 179-186 i uddrag: Gladiatorkampe.
Basistekst: Seneca. Fra Michael Gram: Romerriget fra 133 f. Kr. til 217 e. Kr. Jespersen og Pios Forlag 1963, s. 183-84 (1,0 ns).

Lektion 4.

Forbered hjemme: Se på kortet forrest (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980, s. 78-79 Kort over Olympia i 2. årh. e. Kr.)

Forbered derefter det aftalte 5-10 minutters foredrag om et af disse emner:
1. Olympia som sportscentrum - Sportsanlæg s. 24-32.
2. Sportsgrene - Hestesport s. 33-38.
3. Sport på stadion - Pentathlon + diskoskast s. 39-41
4. Spydkast s. 41-42 med vasebillede
5. Spring s. 42-43 med billeder
6. Løb s. 44-46 med billeder
7. Brydning, nævekamp, pankration s. 46-51
8. Sejren s. 52-56 med billede af Panathenæisk amfora.
9. Administration s. 57-60
10. Olympia i romersk tid s. 61-63.
Se bl.a. græske vasebilleder med idrætsfolk på denne amerikanske hjemmeside Perseus med hovedsæde på Tufts University: http://www.perseus.tufts.edu/Olympics/
Og på http://ancientolympics.arts.kuleuven.be/eng/TC024EN.html

Få yderligere inspiration her http://www.emu.dk/gym/fag/kl/inspiration/materialer/ol.html
I timen holder I foredragene.

Lektion 5.

Forbered hjemme: Baggrundsstoffet Olympia, Helligdom og sportscentrum, s. 7-13 i uddrag (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980)
I timen: De sidste foredrag holdes også.

Til slut reciterer/oplæser forskellige elever fra Homer: Iliade v. Otto Steen Due. Gyldendal 1999, dele af sang XXIII om Patroklos' bålfærd og kamplegene.

Lektion 6.

Forbered hjemme: Baggrundsstof: Olympia som helligdom, s. 14-23 uddrag (fra Margit Bendtsen mfl. Den græske olympiade. Tidsskriftet Sfinx 1980).
Forbered en diskussion om Olympiske Lege som Civil Religion.

Lektion 7.

Forbered hjemme: Baggrundsstof Thor Lange: Syv Oder af Pindar. Kleins Forlag 1900, s. 4-6: Pindar - græsk lyriker.
Basistekster: Pindar: Den ellevte olympiske Ode. v/ Thor Lange: Syv Oder af Pindar. Kleins Forlag
1900, s. 23-25  (0,8 ns) + Den tolvte olympiske Ode s. 15-18 i uddrag. (0,5 ns)

Ekstra - Arkitektur og maleri

Arkitektur

Hvis man fx i den kunsthistoriske søjle har læst om arkitektur kan man kort perspektivere til Beijing:

På hjemmesiden for de Olympiske Lege i Beijing 2008 kan du se et kort over, hvor de forskellige sportsbygninger/Venues i Beijing ligger, fx fodboldstadion, svømmehaller. De er angivet med numre.
Under kortet er en nummereret liste over dem. Tryk på den sportsgren, du er interesseret i, og bygningen dukker op til venstre for listen med en kort introduktion, nederst tryk MORE &gt;&gt; og du kan du se række fotos af de imponerende bygninger/anlæg:
http://en.beijing2008.cn/46/67/column211716746.shtmlSe fx no. 12 Olympic Sports Center stadium, der skal bruges til moderne pentatlon (= femkamp)
http://en.beijing2008.cn/17/77/article211987717.shtml
For at komme tilbage til kortet og oversigtslisten, trykker du på VENUES øverst på siden.

Maleri  - Olympiadeplakater

Stefan Landesbergers store samling af kinesisk plakatkunst findes under International Institute of Social History i Amsterdam. Her finder du bl.a. plakater i forbindelse med Beijing Olympics 2008. http://chineseposters.net/themes/beijing-olympics.php
----
Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>ncfno7a5u1yo44uzlr8qynvzhk7hqlw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Historie</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5454</id>
    <revision>
      <id>42887</id>
      <parentid>41309</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:48:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42887</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="272413" sha1="k6h9y51df4k5q9ui5fr5m92ya223a6k" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Historie på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om Indiens historie og indiske historikere.
Du får også en oversigt over historie emner normalt i alfabetisk rækkefølge til inspiration, samt undervisningsforslag.

= Indiens historie  =

Læs om Indiens historie på Den Store Danske Encyklopaedi og få historisk oversigt her:
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)


Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport &quot;Ta Indika&quot; om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her:
http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html


Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen):
http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp 

Megasthenes Indica læs her:
http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf


''Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering:''

'''Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede. I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden. Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde. Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse. Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden. Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde. 

Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189.
2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games  2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. 
http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html 

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag


Under '''Anden Verdenskrig mellem 1939 og 1945''' kæmpede soldater fra det britiske Commonwealth mod Hitlers Tyskland og det kejserlige Japan. 24.000 indere dræbt i krigen. (Kilde Jonathan Fennell: Fighting the People's War, kommenteret af Anne Knudsen i Weekendavisen Bøger 3. maj 2019 s. 1). 


Indiens historie i oversigtsartikler – med årstalslister over regenterne til i dag. Du skal blot scrolle ned ad siden:
http://www.friesian.com/sangoku.htm#india


Indiens historie med kilder tilbage fra Indiens ældste perioder. Et fornemt hjælpemiddel der begynder med  en generel indledning, så sørg for at scrolle ned ad siden, så kommer den indiske del frem:
http://www.fordham.edu/halsall/india/indiasbook.html
Hvis den ikke virker første gang, så gå ind her og vælg 'India':
http://www.fordham.edu/halsall


Indiens historie efter den britiske kolonitid:
http://www.postcolonialweb.org/india/history/history.html


Kamats private hjemmeside har en skematisk oversigt over Indiens historie i populær form:
http://www.kamat.com/kalranga/timeline/timeline.htm


Library of Congress, USA, har en hjemmeside hvor du bl. a. kan finde en beskrivelse af Indiens historie. Læs her:
http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/intoc.html


Porten til Indien 'Gateway to India' er en overskuelig hjemmeside med flere menupunkter til Indiens historie:
http://www.gatewayforindia.com/history.htm


Rediscovering India: the British Legacy – læs om dette i power point af Arindam bandyopadhyay on May 27, 2009: 
http://www.slideshare.net/arindamb59/british-legacy-of-india-part-1-1498544


Indien Landefakta, udarbejdet af JyllandsPosten i 2003 læs tallene her:
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomasien/indsigt/landefakta/default.asp?cid=23103


CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner:
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html


Gateway of India har en fin oversigt over Indiens forskellige historiske perioder, læs her:
http://www.gatewayforindia.com/history.htm


Helt overordnet kan du gå ind på Kamats private hjemmeside 'Kamats potpourri' og se oversigten i 'sitemap', hvor du nemt kan klikke dig frem til en historisk periode, en biografi over en historisk betydningsfuld person o.a., prøv:
http://www.kamat.com/goaround/sitemap.htm


På denne hjemmeside får du adgang til en række artikler af forskere om mange aspekter af Indiens historie, der supplerer den alfabetiske liste nedenunder - kig ind her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/history_essays_frameset.htm 


South Asian History, se denne oversigt:
http://web.archive.org/20011021142130/india_resource.tripod.com/sahistory.html


History of Social Relations in India:
http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm
--------------------------------------------------------------------------------

== Indiens historie i oversigt ==

ca. 30000-12000 f.Kr. Brug af avancerede stenredskaber.

ca. 3000 f.Kr. Overgang fra jæger-samler-kultur til kvægavl og agerbrug.

ca. 3000-2000 f.Kr. Induskulturen.

ca. 1700 f.Kr. Indoariernes indvandring begynder.

ca. 1000-500 f.Kr. Jernet indføres.

326 f.Kr. Alexander den Stores hære krydser Indusfloden.

ca. 320-185 f.Kr. '''Mauryadynastiets blomstringstid''' under kong Ashoka (304-233 f.kr). Koloniseringer mod øst.

320-ca. 500 '''Guptadynastiet'''.

ca. 850-1278 '''Cholariget''' dominerer i Sydindien og i perioder dele af Sri Lanka.

1206-1526 '''Delhi Sultanatet'''.

ca. 1340 Vijayanagar-riget i Sydindien bliver dannet.

1498 Portugiseren Vasco da Gama ankommer til Calicut i Sydindien.

1526-1858 Mogulerne.

1556-1707 '''Mogulrigets storhedstid'''.

1600-t. Europæiske handelskompagnier etablerer sig i Indien.

1620 Den danske handelsstation Tranquebar oprettes syd for Madras.

1757 Slaget ved Plassey. Bengalen underlægges det britiske East India Company.

1799 Briterne besejrer Tipu Sultan ved Mysore.

1857-58 Oprør (traditionelt kendt som Sepoy-oprøret) i Nordindien, rettet mod briterne.

1858-1947 '''Indien britisk kronkoloni'''.

1885 Den Indiske Nationalkongres, INC, stiftes.

1890'erne Voksende krav om selvstændighed.

1906 Den Muslimske Liga oprettes.

1912 Hovedstaden flyttes fra Calcutta til New Delhi.

1920 Gandhi iværksætter den første ikke-samarbejdskampagne, og INC får karakter af massebevægelse.

1930 Gandhis saltmarch og civil ulydighedskampagne.

1942 &quot;Quit India&quot;-kampagnen indledes af Gandhi.

1947 '''Selvstændighed og deling i Indien og Pakistan'''. Oprettelsen af  Øst og Vest Pakistan. Store massakrer i både Indien og Pakistan.

1948 Mahatma Gandhi myrdes.

1950 Den sekulære republik Indien dannes.

1962 Krig mellem Kina og Indien.

1965 Indopakistansk krig.

1971 Krig mellem Pakistan og Indien fører til, at Bangladesh oprettes.

1975-77 Undtagelsestilstand.

1984 Miljøkatastrofen i Bhopal. Det Gyldne Tempel i Amritsar stormes af regeringstropper. Indira Gandhi myrdes.

1991 Reformperiode indledes for indisk økonomi. Rajiv Gandhi myrdes.

1993 Moskéen i Ayodhya ødelægges af militante hinduer.

1998 Indien foretager atomprøvesprængninger.

1999 Kargilkonflikten med Pakistan.

2003 Våbenstilstandsaftale med Pakistan.

2008 Islamistisk terrorangreb i Mumbai.


Læs en kort oversigt over indisk-danske forbindelser siden Indiens selvstændighed her:
http://www.indian-embassy.dk/indiadenmark.html
--------------------------------------------------------------------------------

'''Indiens politiske ledere siden statens oprettelse'''

''Generalguvernører''

1947-48 Louis Mountbatten

1948-50 Chakravarti Rajagopalachari

''Præsidenter ''

1950-62 Rajendra Prasad

1962-67 Sarvepalli Radhakrishnan

1967-69 Zakir Husain

1969-74 Varahagiri Venkata Giri

1974-77 Fakhruddin Ali Ahmed

1977-82 Neelam Sanjiva Reddy

1982-87 Zail Singh

1987-92 Ramaswamy Venkataraman

1992-97 Shankar Dayal Sharma

1997-2002 Kocheril Raman Narayanan

2002-2007 Avul Pakir Jainulabdeen Abdul Kalam

2007 Pratibha Patil

''Regeringsledere''

1947-64 Jawaharlal Nehru

1964-66 Lal Bahadur Shastri

1966-77 Indira Gandhi

1977-79 Morarji Desai

1979-80 Charan Singh

1980-84 Indira Gandhi

1984-89 Rajiv Gandhi

1989-90 Vishwanath Pratap Singh

1990-91 Chandra Shekar

1991-96 Pamulaparti Venkata Narasimha Rao

1996 Atal Bihari Vajpayee

1996-97 Hardanahalli Doddegowda Deve Gowda

1997-98 Inder Kumar Gujral

1998-2004 Atal Bihari Vajpayee

2004-2014 Manmohan Singh

2014-  Narendra Modi
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiske historikere =

Chanakya (300 f.v.t.): Hans bog Arthashastra giver en detaljeret beretning om det politiske system og administration under Maurya dynastiet. Han var Chandragupta Mauryas statsminister.


Sir Jadunath Sarkar born Dec. 10, 1870, Karachmāria, Bengal [now in Bangladesh] died May 15, 1958, Calcutta, India. foremost Indian historian of the Mughal dynasty (1526–1857).
Educated in English literature at Presidency College, Calcutta, Sarkar at first taught English and later shifted to history during his tenure (1902–17) at Patna College. Sarkar chose Aurangzeb, the last major Mughal emperor, as the object of his life’s work. His first book, India of Aurangzib, was published in 1901. His five-volume History of Aurangzib took 25 years to complete and was published in 1924. Sarkar devoted another 25 years to his four-volume Fall of the Mughal Empire, completed in 1950.
----
= Historie emner =

== Kort ==

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her:
http://www.mapsofindia.com/
--------------------------------------------------------------------------------

'''TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien'''

1.	Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2.	Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30 

3	Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4	Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5	Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6	Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30

----

== A ==

Adivasi, dvs. stammefolk og deres kulturs betydning for Indiens historie indtil i dag. God referenceliste:
http://web.archive.org/20010615045611/india_resource.tripod.com/adivasi.html 


Alexander den Store (300-tallet f.v.t.) i Indien, kort m.v.:
http://www.fordham.edu/halsall/ancient/asbook08.html#Alexander


'''Alexander ved verdens ende''', roman af professor i klassisk arkæologi Valerio Massimo Manfredi. Borgen 2007, 386 sider. 

Indiens guld omtales s. 132, 137. Drømmen om at nå Indien s. 182, igen s. 284-285 og s. 290. Det indiske felttog s. 300-343 ned. Bogen har fået flotte anmeldelser i aviserne.


Dr. B.R. Ambedkar (1891-1956) uddannet i Mumbai og USA. Ved Indiens Uafhængighed 15. august 1947 blev Dr. Ambedkar justitsminister i Nehrus regering. Han trak sig i 1951 i protest mod behandlingen af lavkaste- og kasteløse mennesker (Dalits). I 1955 grundlagde han Bharatiya Bauddha Mahasabha eller Buddhist Society of India. Ambedkar organiserede en formel offentlig omvendelsesceremoni til buddhisme (de tre tilflugter og de fem forskrifter) for sig selv og for omkring 380.000 af sine tilhængere i Nagpur i oktober 1956. Ambedkars bevægelse har en betydningsfuld indflydelse på dalits i dag.
På hjemmesiden, under menuen 'Important events' får du en årstalsliste over begivenheder i hans liv. Hjemmesiden indeholder mange andre oplysninger og helt aktuelle sociale, politiske og religiøse om bevægelsen:
http://www.ambedkar.org/ og læs her http://en.wikipedia.org/wiki/Ambedkar


Ambedkar Nagar-landsbyen - Filmforslag. Den 12 minutters dokumentarfilm 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (IndiensPortalens DVD,  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]] ), er del af en ny-buddhistisk politisk bevægelse, der kræver dalits ligeret. Dalit betyder 'undertrykt' og betegner de standsløse og de laveste erhvervskaster i det hinduistiske standssystem. Bevægelsen er grundlagt af Dr. Ambedkar i 1956:
http://www.angelfire.com/ak/ambedkar/BRwhyconversion.html


'''Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede''' af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. 

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,
Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. 
Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.
Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376.
http://www.unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-idéhistorie/

Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem'': 'Antropologiens idéhistorie'
i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&amp;kat=27
(S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Den ariske invasion: teorier, mod-teorier og historisk betydning. Nøgleord er britiske kolonialisters udlægninger, forbindelser mellem Harappakultur og vedisk kultur. Noter og referenceliste:
http://web.archive.org/20040309004805/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/aryan.html


Aryan Invasions:
http://web.archive.org/20010808051702/india_resource.tripod.com/aryan.html


Asien som grundlag for verdensøkonomien 1400-1800. Oversigtsartikel med undertitlen: En horisontal integrerende makrohistorie:
http://www.hartford-hwp.com/archives/50/089.html

== B ==

Indiens befolkning - skriv India i søgeboksen og vælg år:
http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php


'''Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag''' af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.

Hinduismens mest berømt religiøse og filosofiske værk, som gennem to årtusinder har været en hellig bog for indere, og som i vesten har vundet talrige læsere. Hovedpersonens etiske dilemma er: Må man dræbe familie og venner i en højere sags tjeneste? De fyldige uddrag i denne bog lader ”Bhagavadgita” fremstå som et værk, som søger at forene forskellige religiøse ideer og veje til udfrielse fra genfødslernes kredsløb.
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/bhagavadghita-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


'''Bhakti''' af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal  2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.

Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist.

Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948).

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. 
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti
Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes
Læs anmeldelse i Politiken her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/
Tryk og se indholdsoversigt under dansk forfattere
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


'''Bladtegnere i et globalt minefelt''' af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269.
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt

Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&amp;%20satire/Samfund/Kunst%20&amp;%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.


'''Historiens fantastiske byer''' af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009

Mohenjo-Daro – og Indus-civilisationen s. 22-23
Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171
New Delhi  - symbol i sten s. 246-249
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635
Læs anmeldelser i aviser.

== C ==

Civilisationernes sammenstød? Et essay af Samuel P. Huntington i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49.
Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ 
Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider.  Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her:
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 

Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen:
Samuel P. Huntington: '''CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden'''. People’s Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra 1996.

Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister ’Hinduistiske civilisation’ og ’Indien’.
Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme  eller hinduistisk civilisation  sat i parentes.
I   En verden af civilisationer
Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik   35
Indledning: Flag og kulturel identitet   35 En multipolær og multicivilisatorisk verden   37 Andre verdener?   47 (52)
At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser   57 (60-61)
Kapitel 2: Civilisationerne før og nu   63
Civilisationers karaktertræk   63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer   74 (75, 77, 80)
Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse   85
Universel civilisation: Hvad betyder det?   85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder   98 Vesten og moderniseringen   101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen   109 (109, 114)
II   Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer
Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering   119
Vesten på retur  119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken  133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage)  138 (141,144)
Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer   148 (148)
Asiens styrke og selvbevidsthed  149 (149-157) Den Islamiske Genkomst  158 Nye udfordringer  173
III   Den nye orden mellem civilisationer
Kapitel 6:  Kulturbevidsthedens ændring af international politik  177
At finde sin plads: identitetens politik  177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde  184 (186, 190)  Civilisationernes opbygning  191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift  196 (216)
Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden  219
Civilisationer og orden  219 (219) Samhørighed i Vesten  222 Rusland og dets nære udland  230 Storkina og dets økonomiske interesser  236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft   245
IV  Sammenstødene mellem civilisationer
Kapitel 8:  Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer   255
Vestlig universalisme   255 (255, 257)  Våbenspredning  259 (259, 261-264)  Menneskerettigheder og demokrati  268 (270, 272-273)  Indvandring   276
Kapitel 9: Civilisationernes globale politik   288
Kernestater og brudlinjekonflikter   288  Islam og Vesten   291  Asien, Kina og Amerika  303 (303-331)  Civilisationer og kernestater. Nye alliancer   331 (331-340 med figur)
Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige   341
Overgangskrige: Afghanistan og Golfen  341  Hvad kendetegner en brudlinjekrig?   349 (350)  Udbredelse: Islams blodige grænser  353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik   359 (366)
Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige   368
Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst   368  Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande  og diaspora   376 (380)  At bremse brudlinjekrige   403
V   Civilisationernes fremtid
Kapitel 12:  Vesten, civilisationerne  og Civilisation   417
Er Vesten ved at forny sig?   417  Vesten i verden  426  Civilisationskrige og verdensorden  432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442)
Noter 447
”Jeg er en realist”; Interview med Samuel P. Huntington ved  Noa Redington 479-492:
Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 ”religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.”

== D ==

'''Dalai Lama - Autoriseret Biografi''' af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329.
http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&amp;category=4972&amp;item=27835
Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


'''Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt''' af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274.
Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her:
http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&amp;%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk: http://www.tibetexpress.net/en


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som &quot;Kalon Tripa&quot; eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her:
http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama 


'''Tibet – blandt melædere og åndemanere''', af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/   1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet.  Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet.  At rejse i Tibet er
også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

'''Indholdsoversigt'''

Forord s. 7.

''1.	En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21'' (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

''2.	Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41'' (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

''3.	Buddha Sakyamuni s. 43-49'' (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

''4.	Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98'' (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

''5.	Padmasambhava s. 99-107'' (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

''6.	Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988'' (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

''7.	Milarepa s. 135-141'' (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

''8.	Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239'' (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om  hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

''9.	Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256'' (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed'''. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer.
Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97.
(1. Glaskisten ved havet s. 12-13,
2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14,
3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 
4. Glaskisten ved templet s. 45-50,
5. Glaskisten i bjergene s. 50-52,
6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64],
7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77,
8. I Buddhas fodspor s. 77-82,
9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88,
10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89,
11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93,
12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191.
(13. Ankomst til Vesten s. 100-102,
14. Tenpa på Glænø s. 102-105,
15. Restaurant Tibet s. 106,
16. Tenpas beretning s. 106-107,
17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113]
18. Gendün Chömpel s. 117-123,
19. Skæbneåret s. 123-125,
20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136],
21. Helvedesår s. 138-144,
22. Ungdomsår s. 145-147,
23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149,
24. Handelschef s. 149-158,
25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176],
26. Flygtning s. 178-186,
27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188,
28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216.
(29. En ulykke s. 194,
30. Tibet 2007 s. 195-197,
31. Khandro Tabsang Las død s. 197,
32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208],
33. Tenzin Chögyals død s. 210-212,
34. Det gamle hellige land s. 212-214,
35. Himmelbegravelsen s. 214-216,
36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222.
(37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261.
(38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228.
39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 
40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239.
41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243.
42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252.
43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255.
44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260.
45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Dalit = undertrykt se under A, Ambedkar.


Dansk ulandsbistand 

Bogen '''Den rige mus og den fattige elefant''' er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 

Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77 (herunder kp. 1 Indien - fra håbløst tilfælde til stormagt). Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.
Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.
http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm 
Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


'''Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3''' af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. 

Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. 
Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57.
Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175.
Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845.
Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her:
http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier 
Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her:
http://www.galathea3.dk/dk
Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag. 


Delingen af Indien i 1947. To-nations teorien og delingen i historisk overblik. Nøgleord som fredelig sameksistens, britisk politik, Den muslimske Liga, delingen - kolonialt kneb? Referenceliste:
http://web.archive.org/20001007110246/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/hist-2nation.html 


Delstaten Orissas historie, en introduktion. Nøgleord som Kalinga, handel og håndværk, sprog, litteratur, yogini kult, kolonistyre:
http://archive.is/20121209114512/india_resource.tripod.com/orissa.html

== E ==

'''Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge 1626''' s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet.
Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.


EU og Indien

'''EUropa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html
Tema 7 inddrager Indien.
Tryk her og se undervisningsforslag til emnet Indien siden selvstændigheden i 1947
Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

== F ==

''' Fotografier '''


Under Indiens himmel – Fotografier fra det 19. århundrede. 
Opfindelsen af fotografiet i 1839 revolutionerede den måde, rejsende dokumenterede og fortolkede den fremmede verden, de mødte. I Indien begyndte det britiske kolonistyre en stor fotografisk kortlægning af arkitektur og kultur i 1850erne, og efter de officielle fotografer fulgte snart amatørfotografer, som fotograferede det indiske dagligliv med alt fra fornemme maharajaer til slangetæmmere og elefanter, som bader i Ganges. Et udvalg af de flotte, gamle vintage-fotografier fra Indien kan lige nu ses på museet Davids Samling i København frem til 28. april 2019.  Materialet stammer fra en engelsk privatsamling.


'''Fremtiden'''


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


'''Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden''' af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s.

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

... Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre.  Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.  

Indholdsfortegnelse

'''Indledning: Kreativitet set fra rummet s. 7-13'''.

'''DEL I: Nøglen til civilisation s. 15-65''' (1. Mysteriet om neandertalerne s. 19, 2. Civilisation og tæmning s. 39, 3. Principperne bag spontan fremgang s. 50).

'''DEL II: Fra de første civilisationer til Vesten s. 67-126''' (4. De første civilisationer s. 71, 5. Europas genstart s. 91, 6. Det store take-off s. 101).

'''DEL III: Vestens civiliseringsproces s. 127-177''' (7. Krig, fred og frihed s. 131, 8. Civilisation, mentaliteter og kulturer s. 155).

'''DEL IV: Konsekvenser af Vestens kreativitet s. 179-313''' ( 9. Mangfoldighed og crowdsourcing s. 183, 10. Kreativitet og ressourceparadokset s. 199, 11. Videnskab og teknologi s. 230, 12. Miljø, vækst og teknologi s. 262, 13. Det dynamiske samfund s. 306).

'''DEL V: Vestens tilsanding s. 315-436''' (14. Civilisationers forfald s. 319, 15. Teknologiforskrækkelse, panikmageri og irrationalitet s. 332, 16. De ustoppelige stater s.355, 17. Gæld, brandbeskatning og stagnation s. 375, 18. Forsørgermentalitet, illusioner og taberfabrikker s. 389, 19. Underminering af demokrati og videnskab s. 411).

'''DEL VI: Det kreative samfund s. 437-524''' (20. De tre scenarier s. 441, 21. Idé nr. 1: Luk staterne op s. 466, 22. Idé nr. 2: byg på selvregulering, incitamenter og åbenhed s. 475, 23. Idé nr. 3: Målret uddannelse og arbejde til kreativitet s. 486, 24. Idé nr. 4: Fjern forhindringerne s. 496, 25. Idé nr. 5: Skab varig tillid s. 511. 26. Den mulige fremtid s. 517).
Noter til hvert kapitel s. 525-548.

Lars Tvede er forfatter og serieiværksætter inden for bl.a. informationsteknologi. Han er uddannet ingeniør og civiløkonom og har arbejdet som hedge fund manager og fondsforvalter. Trendbogen The Guru Guide to Marketing regner ham for en af verdens førende tænkere inden for marketing, og hans virksomheder har vundet adskillige teknologi- og innovationspriser. Tvede har tidligere udgivet stærkt anmelderroste bøger … www.larstvede.com

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702140675.aspx

Læs fx. Anmeldelse af Kai Sørlander i Weekendavisen Bøger 17. januar 2014.

(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag.


Indien blev 12. okt. 2010 valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år.

== G ==

'''Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way'''. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - og hav tålmodighed, det tager lidt tid. Tryk på publication i øverste menulinje. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner. man trykker på den sektion man ønsker at se:
I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,
II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.
III. s. 32- 43  In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.
IV. s. 44-51  Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.
V. s. 52- 59  The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee
+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.
VI. s. 68-82   Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan
+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - &quot;A Moment in the Conscience of Mankind&quot; af Savita Singh.
VII. s. 92-96  Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh
+ s.  97 India Bequeaths its Culture in Colombia,   &quot;El Espectador&quot;
+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express
+ s. 100-101 The &quot;Avant Garde&quot; Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express
+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan
+ s. 107-109  Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand
+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien.
VIII. s. 112- 115  Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur
+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland
+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer
+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands
+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA.
http://www.meaindia.nic.in/


Gandhi, Mahatma (1869-1948)
Du kan læse om Gandhi, Mahatma (1869-1948) på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx demokrati:
www.gandhiserve.com
På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks'
i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in


Artikler om Gandhis betydning for det indiske samfund, scroll ned ad siden og find den/dem du har brug for:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm

Globalisering

'''Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina'''
v. Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak.
Indien Den modsætningsfyldte BRIK s. 163-207 v. Jørgen Dige Pedersen med deloverskrifter som En ny verden; Indiens forsigtige strategi – og dens kriser; Globaliseringsdebatten i Indien; Indiens globaliseringsstrategier; Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien; Danmark og Indien: Fra bistand til business; Konklusion: Fra pindsvin til tiger?
Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak.
Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285
http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/


Globalisering og identitet


'''Identitet og vold''' af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen.

Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184.

Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk.
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6

Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen.
Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! 
Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=929
(S) almen studieforberedelse, psykologi, religion, samfundsfag


Globalisering og litteratur

'''Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur'''
red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.
Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. 

Redaktørernes introduktion s. 7-12
Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23.
Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32.
Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44.
Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70.
Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder.
Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.
Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103.
Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127.
Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144.
Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

== H ==

Handel og håndværk i Indiens historie, læs her:
HISTORIC ASPECTS OF CRAFT AND TRADE IN INDIA, Indeholder også en referenceliste:
læs introduktionen til artiklen her:
http://web.archive.org/20010805061911/india_resource.tripod.com/trade.html 
Historiske aspekter ved håndværk og handel i Indien. Nøgleord som tekstiler, tæpper, kunsthåndværk, smykker, metalurgi, skibe og søfart. Handel ved de islamiske hoffer, sammenlignet med det britiske kolonistyre:
Og få hele artiklen her:
http://jigyasa0.tripod.com/trade.html


Historiesyn

Læs om Indiens historie set med indiske øjne, kritisk overfor vestlig tolkning se I. Colonial Historiography: India in the Western Imagination. Scroll ned ad siden og læs fx II. Restoring India's Historical Agency: India's Centrality in the World
http://www.infinityfoundation.com/mandala/history_overview.htm

== I ==

Indien - set med Abu Rihads øjne (Alberuni 900-tallet):
http://www.infinityfoundation.com/ECITalberunindiaframeset.htm


Indien efter selvstændigheden 15. august i 1947


'''70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017'''
Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod.
Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier.

Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017)


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. '''I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale.''' 
 
'''Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:''' 
 
Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56. 
 
Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112. 

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.
 
Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160. 

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?
 
Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210. 

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.
 
Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film. 
 
Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv. 

Indeks s. 301-304. 
 
''Den engelskfaglige vinkel:'' Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

''Den samfundsfaglige vinkel:'' Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.  

''Hver tekst suppleres'' med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her:  http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


'''Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2011. Gennemillustreret og med faktabokse.179 s.

Et historisk indblik i Indiens konfliktfyldte fortid, turbulente udvikling og aktuelle suverænitet.
Indiens historie gennem de seneste godt 250 år er en dramatisk og fascinerende fortælling, der på mange måder afspejler væsentlige omvæltninger i den store, globale historie. Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. 

Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-94. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12 tekster s. 115-174, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175.
2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games  2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. 
http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html 


Indien og Pakistan konflikten. BBC’ hjemmeside: Søg India og få adgang til en landeprofil, BBC Four om Indien/Pakistan, News Headlines og mange flere:
http://www.bbc.co.uk/


Vær opmærksom på '''IndiensPortalens DVD''', der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for historie. Spørg om din skole allerede har den:
'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. 
Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver
birthe.molhave@skolekom.dk 


'''Politikens bog om Islam'''
v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s.

Islam i Indien omtales s. 44, 98, 106, 166, 172, 179, 188, 195-96, 199, 203-204, 210-213, 216-217, 220, 222, 228, 233, 270, 272-273, 317-318, 325-326, 352, 361.


Islam og subkontinentet - en vurdering af dens indflydelse. Oversigtsartiklen kommer ind på bl.a. handel, håndværk, slaveri. Referenceliste:
http://archive.is/20121209030754/india_resource.tripod.com/islam.html


Sufi Currents and Civilization in the Islamic Courts:
http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


Islamisering og den arabiske erobring af Sindh (Indien og Pakistan). Referenceliste:
http://web.archive.org/20021218014436/india_resource.tripod.com/sindh.html


Kilde til erobringen af Sindh, oversat fra persisk:
http://www.infinityfoundation.com/ECITChachnamaframeset.htm


Adaptation and Compromise with Hindu and Jain Traditions in the Regional Sultanates:
http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html


Forced conversions to Islam, by Shishir Thadani:
http://web.archive.org/20090627133314/india_resource.tripod.com/Forced-Conversions-Islam.html


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag

== J ==

Jammu og Kashmir: Selvbestemmelse. En undersøgelse af modsigelser (1999). Nøgleord som en multi-etnisk stat, U.S.A. mål og taktik. Referenceliste:
http://web.archive.org/20000903030431/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/kashmir.html

== K ==


Kastevæsen: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastevæsen dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte):
http://www.noedhjaelp.dk


The Caste System and the Stages of Life in Hinduism. Fin illustreret side.
http://www.friesian.com/caste.htm


På '''IndiensPortalens DVD''' (se ovenfor) kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen og dalits.  Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk
Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   


'''Kasternes kamp.''' Da Sanjay Jatav skulle giftes, besluttede han sig for at hente sin brud hos svigerfamilien på hesteryg; en almindelig tradition blandt mellem- og højtstående kaster i landsbyerne. Men Jatav er kasteløs eller dalit, og derfor brød fanden løs. Men ’Jeg besluttede mig for, at jeg Sanjay Jatav, ville skrive historie’, fortæller den 28-årige i sin landsby i Indiens mest folkerige stat, Uttar Pradesh. (citat frra Weekendavisen 16. maj 2019 Udland s. 14, af Nanna Muus Steffensen).


Kemiske Horisonter

'''Kemiske Horisonter udgivet af DTU'''. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. 
Og 
'''Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau'''. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s. 

Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler:
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx
Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her
http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx
Herunder ses listen med historierelevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. 
Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik)
Fotogrammetri (matematik, fysik, naturgeografi og historie)
Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie)
DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk
Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Kernekraft - atombombe og kraftværker

'''Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse''' af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s.

Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'. I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben?Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332.
http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4
Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten:
&quot; … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …&quot;
(S) Fysik, kemi, samfundsfag og teknologi


Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. 
Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. 
Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. 
Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. 
Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. 
Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. 
Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. 
Læs mere her om Kerneenergi og atombomber
http://www.akraft.dk/bomber.htm


Læs her i Arbejderen en artikel om Indien og atombomber fra 11 maj 2010:
http://arbejderen.dk/artikel/2010-05-11/11-maj-1998-indien-tester-atombombe


Kolonitid

From Trade to Colonization, artikel om Historic Dynamics of the East India Companies:
http://archive.is/20121205034929/india_resource.tripod.com/eastindia.html


TV DR2 Lørdag 18. maj kl. 19.05-20.00 '''Kolkata - glædens by. Engelsk dokumentar fra 2015.''' Mens den indiske millionby Kolkata i dag er et moderne handelscentrum, finder man stadig reminiscenser fra tiden, hvor byen var hovedsæde for den britiske kolonimagt. fortiden, nutiden og fremtiden lever her side om side.


'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)

'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet). 
 
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske  missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra  ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund). 

'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien,  vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy.  s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Colonial Constructs about Indian languages:
http://web.archive.org/20080512013430/india_resource.tripod.com/indian-languages.html


Unsung Heroes of the Indian Freedom Struggle (1763-1856). Se en liste af navne:
http://web.archive.org/20010901213647/india_resource.tripod.com/revolts.html


The Revolutionary Upheavel of 1857
http://web.archive.org/20011202085859/india_resource.tripod.com/1857.html
the Defeat of 1858:
http://web.archive.org/20040805233637/india_resource.tripod.com/1858Defeat.html
Key Landmarks in the Indian Freedom Struggle (1857-1947):
http://web.archive.org/20011218030309/india_resource.tripod.com/freedom.html


Kristen Mission

'''Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission''' af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s. 

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx
Asien, Indien, Hinduisme, Buddhisme, Missionlogi, Tranquebar; og i personregisteret fx Baagø, De Nobili, Newbigin, Petersen, Samartha, Thomas apostel og Vivekananda.
http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838
Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012.
(S) religion og samfundsfag

== L ==


== M ==

'''MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli''' af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige.

Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257.
http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&amp;bogid=548
Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.


'''Manus Lovbog''' v. Esben Andreasen. I serien Religionshistoriske Hovedværker. systime 2008, 58 sider.

Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. Læs videre her:
Som bog:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion?p=2
Som e-bog:
http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


'''Megasthenes' Indica'''

Megasthenes (340-282 BC), was the Greek envoy to the court of Chandragupta Maurya, emperor of Magadha. He was sent by Seleucus Nicator (Seleucus I), who unsuccessfully defended the areas overrun by Alexander the Great from Chandragupta. The book Indica, the result of his travels around India of that time was one of the first accounts of the country available to the West. 
Indica does contain its share of errors and he substitutes terms of his own to record what he saw. Lord Krishna, for instance, is referred to as Heracles and Chandragupta is Sandrocottus. However, detailed description of the Magadhan capital of Pataliputra, the present Patna in Bihar, is noted for its accuracy. It also gives a reliable account of the administrative system then followed by the Mauryas. Indica also mentions quite a few philosophical issues related to Jainism.
Megasthenes (311-302 f.v.t. )  Megasthenes was among the first foreigners to
have visited India in historical times and given an eyewitness account of conditions prevailing in this country during the fourth century B.C. He was the ambassador of Seleucus Nicator at the court of Chandragupta Maurya and he had the opportunity to travel extensively in the country and observe closely the proceedings at the royal court, various aspects of military and civil administration, the geography of the country, the social and economic conditions of the people and the political institutions.
http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf
(S)Klassiske fag/oldtidskundskab


Mongolerne i Indien - en revurdering. God refererenceliste:
http://web.archive.org/20010824163054/india_resource.tripod.com/mughal.html

== N ==

Norton, Carsten: Idealisten.
August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

Idealisten af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

== O ==

Olympiske Lege og Commonwealth Games

I 1900 deltog Indien for første gang i Olympiske Lege. The National Olympic Committee of India blev dannet og anerkendt I 1927. Ved sommer OL i 1928 kom Indien på en delt 24. plads med en guldmedalje i hockey. Læs lidt her
http://da.wikipedia.org/wiki/Indien_ved_Sommer-OL_1928


Læs om de moderne Olympiske Leges baggrund i
Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.
Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste.
Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lerderne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182. I afsnittet side 27-30 er Indien omtalt.
Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser.
http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html
Læs den fine anmeldelse på  historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm
Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse:
http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&amp;ResultPrPage=5&amp;Kortvisning=False


Få en forklaring om Indien her: Indien er til OL-grin
I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien ved OL i Beijing 2008. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje.
http://avisen.dk/indien-er-til-ol-grin_96535.aspx 
Læs om Abhinav Bindra her:
http://www.abhinavbindra.com/
Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang i Bhopal. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. Læs om emnet Bhopal på almen studieforberedelse og Tværfag.


Inderne satser i stedet på Commonwealth Games.
Legene blev arrangeret for første gang i 1930 under navnet British Empire Games. Indien deltog for første gang i  1934. De skiftede i 1978 navn til Commonwealth Games og er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwwealth of Nations. Commonwealth Games har mange lighedstrek medDe Olympiske Lege; de holdes hvert fjerde år og har en lignende åbningsceremoni. Derudover dyrkes mange af de samme idrætsgrene, men man går særlig op i de konkurrencer, som har lange traditioner i Commonwealth. I 2010 fandt Legene sted i New Delhi, Indien. I 2014 i Glasgow i Skotland Deres motto er Humanity - equality - Destiny. Sammenlign og diskuter forskellen til De Olympiske Leges motto.
Læs her på engelsk om Commonwealth Games:
http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_Games

Specielt om Indien her:
The Republic of India joined the Commonwealth during 1947 on attaining independence and have been to fourteen Commonwealth Games, their first Games being in the second edition in 1934. It is The National Olympic Committee of India that is responsible for organising India's participation in both the Commonwealth Games and Commonwealth Youth Games.
India underpinned its status as an emerging power in world sport with an outstanding 69 medal haul in Manchester in 2002, 50 in Melbourne in 2006 and an incredible 101 medals when they hosted the XIX Commonwealth Games in Delhi between 3rd - 14th October 2010. Of these medals won on home soil, 39 were gold, 26 silver and 36 bronze. The Indian city of Pune hosted the Commonwealth Youth Games in 2008. 
http://www.thecgf.com/countries/intro.asp
(S) almen studieforberedelse, historie, klassiske fag (et specielt undervisningsforslag til oldtidskundskab) og samfundsfag


The History of Orissa: An Introduction:
http://archive.is/20121209114512/india_resource.tripod.com/orissa.html

== P ==

Læs om Indiens politik s.165-223 i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: '''En milliard indere på vej'''. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitler: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. - 64;  Levevilkår s. 65-126; Miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164; Politik s. 165-223.


Verdens højeste statue blev indviet onsdag 31. oktober 2018 i Gujarat. Den 182 meter høje statue forestiller '''en af landets uafhængighedshelte, Sardar Vallabhbhai Patel'''. Han blev hyldet for evnen til at tænke strategisk, da han bragte det splittede land sammen efter uafhængigheden i 1947. Statuen har kostet over 2,6 mia. kr. Statuen er dobbelt så høj som Frihedsgudinden i New York og overgår den 128 m. høje Spring Temple Buddhastatue i Kina. (AFP). 


'''De forsvundne pagoder'''

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks.
Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).  


Punjab and the Ghazni and Ghur Invasions:
http://web.archive.org/20031216094715/india_resource.tripod.com/Punjab.html


'''Pakistan og Indien'''


Idéen om oprettelse af Pakistan som et separat nationalhjem for muslimerne i Britisk Indien opstod i 1930'erne og blev gennemtvunget af Den Muslimske Liga under Muhammad Ali Jinnahs ledelse ved delingen af Indien i 1947. 
Pakistan blev dannet i 1947, da det sammen med området, der nu er Bangladesh, blev skilt ud fra Britisk Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen, at det skulle være en ren muslimsk stat. 

Delingen førte til nogle af de mest omfattende folkevandringer i nyere tid, da hinduer og sikher flygtede fra Pakistan til Indien, og muslimer den modsatte vej. Det er anslået, at det involverede flere end 10 mio. mennesker, og i kølvandet på delingen fulgte omfattende massakrer på begge sider med op mod 1 mio. dræbte. Alligevel blev mange muslimer i Indien,og mange hinduer blev i Pakistan.

Samme år opstod voldsomme kampe langs grænsen mellem Vestpakistan og Indien samt i Kashmir, der havde muslimsk flertal, men hvis hindufyrste foretrak at slutte sig til Indien. Det resulterede i den første af tre krige mellem de to lande og en deling af Kashmir, som ingen af landene nogensinde har anerkendt. Pakistan og Indien kom igen i krig i 1965 og 1971. Øst-Pakistan løsrev sig i 1971 og dannede efter en blodig borgerkrig, Bangladeshkrigen, den selvstændige stat Bangladesh. Pakistans grænselande er Iran, Afghanistan, Kina og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.

I 1992 hævdede Pakistan at det var langt fremme med udvikling af atomvåben. Spændingen steg yderligere i maj 98, da Indien gennemførte en serie atomprøvesprængninger, hvilket provokerede Pakistan til at gennemføre en tilsvarende serie sprængninger.

Indien hævder desuden, at den Kashmir-baserede pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Toiba har stået bag flere terroraktioner i Indien. Siden 2003 har der imidlertid været reelle fredsforhandlinger i gang mellem ærkerivalerne – optimismen er bl.a. symboliseret ved åbningen i 2005 af en direkte busrute mellem landene.

Siden grundlæggelsen i 1947 har Pakistan været præget af militære og autoritære styrer, som har tilsidesat landets demokratiske forfatning, en vedvarende konfrontation med Indien, radikaliserede muslimer, ukontrollable grænseregioner og senest det tvetydige engagement i konflikten i Afghanistan. 


Mandag den 26. maj 2014 blev Indiens nye premierminister Narendra Modi taget i ed. Pakistans premierminister Nawaz Sharif deltog. Det ses som et forsøg på at genoprette de anstrengte diplomatiske forbindelser mellem arvefjenderne (AFP).


Indiens grænseløse jernbane '''Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km''' og tilbage normalt kun onsdag og søndag. The word Samjhauta means &quot;agreement&quot;, &quot;accord&quot; and &quot;compromise&quot; in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari I Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. Derfra videre til Lahore, Pakistans anden største by. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.


'''Andre steder, andre drømme''' af Daniyal Mueenuddin. Forlaget Klim 2013.  270 s.

De otte indbyrdes forbundne fortællinger i 'Andre steder, andre drømme' bevæger sig fra de luksuriøse paladser i Pakistans byer til provinsens forarmede landsbyer, idet liv og skæbner i en rig godsejers familie og tjenerstab sammenvæves til et portræt af et feudalt samfund i opbrud.

Gennem stærkt sansede portrætter af disse mennesker formår Daniyal Mueenuddin at skildre livet i et samfund, der vil være både fremmedartet og ukendt for de fleste danske læsere.

'Andre steder, andre drømme' blev tildelt 'Commonwealth Writer’s Prize' 2010 for bedste skønlitterære debutbog. Hans fortællinger har været trykt i bl.a. the New Yorker udvalgt af Salman Rushdie.

'''Indhold'''

Elektrikeren Nawabdin s. 9-26, Saleema s. 27-61, Skaffedyret s. 62-100, Historien om en brændende pige s. 101-116. Andre steder s. 117-150, Vor Frue s. 151-179, Lily s. 180-240, En forkælet mand s. 241-270.

http://klim.dk/bog/Andre_steder_andre_droemme.htm

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


'''Verdens farligste land? - Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme
og demokrati''' af Jochen Hippler. Forlaget Ellekær 2013. 279 s.

Lige siden statsdannelsen i 1947 har Pakistan været et problematisk land. Den politiske og religiøst inspirerede vold er markant i Pakistan. Tidligere ministerpræsident Benazir Bhutto, der blev myrdet under valgkampen i 2007, er det mest prominente offer for volden i Pakistan i de seneste år, men der er mange forskellige konfrontationer i Pakistan, som finder deres udløsning i vold.

Pakistan kan ligne en failed state – en mislykket stat med atomvåben vel at mærke. Men er Pakistan ”verdens farligste land”? Det er det spørgsmål, den tyske Pakistan-kender Jochen Hippler har sat sig for at besvare i denne bog, der omfatter områdets historie tilbage til de ældste civilisationer, landets befolkning og dets økonomi samt de mangeartede problemer, der truer Pakistans demokratiske udvikling. 
 
'''Indhold:'''

Pakistan i krise s. 9
 
'''Historien – fra Indus-civilisationen til i dag s. 21- 114''' ( Den førislamiske tid s. 22, Muslimsk herredømme i Indien s. 32, Britisk koloniherredømme s. 43, Pakistan – fra grundlæggelsen i 1947 til i dag s. 50, Teorien om ”to nationer” s. 50, Grundlæggelsesfasen 1947 til 1958 s. 55,
Sekulært militærherredømme 1958 til 1971 s. 60,  Zulfikar Ali Bhuttos regeringstid 1971 til 1977 s. 67,  Zia ul-Haqs islamistiske militærdiktatur1977 til 1988 s. 71, Spinkelt demokrati 1988 til 1999 s. 79,
Nyt militærherredømme 1999 til 2008 s. 91,  Valget i 2008 og overgangen til demokrati s. 106).

'''Landet – Pakistans samfund og dets regioner s. 115-166''' ( Økonomi og samfund s. 115, Økonomi s. 116, Social struktur s. 121,  Urbanisering s. 125, Etnisk og sproglig mangfoldighed s. 128, Religion: konfessioner, retninger og anskuelsesmåder s. 131, Menneskerettigheder og kvindens stilling  s. 138, Provinser og regioner s. 144,  Punjab s. 144, Sindh s. 148, Megabyen Karachi s. 150, Baluchistan s. 	152,  Nordvestprovinsen s. 155,  Stammeområderne s. 158,  Den nordlige del s. 160).

'''Krisen – militærherredømme, vold og islam s. 167- 250''' (Pakistans militær: middel til krigsførelse og samfundsmæssigt magtcentrum s. 168, Det strategiske miljø s. 168, Stridskræfternes størrelse og udrustning  s. 171, Krigene  s. 173, Den pakistanske hær som samfundsmæssig institution s. 	180, Militæret som politisk magtfaktor  s. 187, Vold, borgerkrige og terrorisme s. 197, Konfessionelle konflikter  s. 199, Latent borgerkrig i Karachi  s. 200, Opstand i Baluchistan s. 203, Borgerkrig i Nordvestprovinsen s. 206, Selvmordsattentater s. 215, Virkningen af de lokale konflikter på det samlede Pakistan s. 217, Islam, ekstremisme og sekulær politik  s. 221, Religiøse partier mellem religion og politik: JUI og JI s. 221, Religiøs ekstremisme, vold og terrorisme s. 231, Sekulær politik og instrumentalisering af religionen s. 240, ”Religiøs” politik og sekulære kræfter  s. 241).

'''Pakistan efter 2008 (aktualisering til den danske udgave) s. 251-269''' (Valget i maj 2013 s. 265).

Oversætters efterord s. 269,  Appendiks s. 275, Noter s. 277, Illustrationsfortegnelse s. 278, Forkortelsesliste s. 279

http://www.ellekar.dk/Bog_17.html

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag

== R ==

Renæssance 

Renæssancen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Italien i 1300-tallet. 
Epoken bredte sig til det resterende Europa i 14-1500-tallet og sluttede i Nord- og Vesteuropa omkring 1650. Perioden før renæssancen var middelalderen, dvs. mellemtiden, hvor den katolske kirke fremtvang en kollektiv menneskeopfattelse, men den gik efterhånden i opløsning. I stedet søgte man tilbage til antikkens rødder, hvis kunst, filosofi og litteratur blev de nye idealer. Deraf kommer ordet renæssance, som betyder genfødsel. Læs mere her:
http://www.leksikon.org/art.php?n=2147

== S ==

Seksualitet. 

Mithu M. Sanyal: '''Vulva - Det usynlige køn'''. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197.
Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller  anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her:
http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html


'''Silkevejene'''


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne. s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  


'''Skak'''

6. november 2013 og 10 skakpartier frem blev det afgjort, at verdensmesteren 2012 Viswanathan Anand tabte '''verdensmesterskabet''', vinder 2013 blev den 22 år gamle nordmand Magnus Carlsen, efter 10. parti hvor der stod 6,5 til Carlsen mod 3,5 til Anand. Anand vandt ikke et eneste parti.

Men Anand er 5 gange blevet Skakverdensmester, i årene 2000, 2007, 2008, 2010, 2012.
Anand has won the World Chess Championship five times.
Viswanathan (Vishy) Anand. Læs i danske aviser, fx Weekend Avisen Kultur no. 44, 2008.
Læs på engelsk om hans sejr i Tyskland den 29. Okt 2008
http://www.newstrackindia.com/newsdetails/32628
Og på den amerikanske skak føderations hjemmeside:
http://main.uschess.org/content/view/8850/477/

'''Skakspillets historie'''

Skak er et tidsfordriv med ældgamle aner, som har inspireret vore dages kunstnere til både film og musicals. Men brikkernes fremrykning på brættet kan også ses som en fredelig måde at udkæmpe krige på.

Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod i Indien, hvor det kaldtes '''Chaturanga''', og at tidspunktet for dets opdukken er det 6. århundrede f.Kr. Den indiske forgænger blev spillet af fire spillere med hver deres brikker: elefanter, riddere, vogne eller både samt fodsoldater og en konge. Spillet drejede sig oprindelig om krigsførelse.

Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig i Kina fra det lignende spil Xiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede f.Kr.

Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt til Japan og i vestlig retning nåede det først til Iran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn til chatrang.

Man mener, det kom til Persien omkring år 500 e.v.t. Ordet skak stammer nemlig fra det persiske ord for konge, shah, og ”skakmat” betyder helt enkelt, at kongen er død. 
Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i 650. Det introduceres i Spanien af maurerne, som allerede vandt fodfæste der i 711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det 10. århundrede.

''Brugte terninger''

Brættets 64 felter var delt op i fire sektioner. Hvordan brikkerne skulle flyttes, blev afgjort ved hjælp af terninger. Nogle forskere mener, at spillets fire dele modsvarer opstillingen i Alexander den Stores hær ved slag mod indiske og persiske konger.
Grækerne spillede et andet brætspil, som i modsætning til det indiske helt og holdent byggede på strategisk tankegang og taktik. Det kan have været i mødet mellem disse to spil, at spillerne holdt op med at satse på heldet, droppede terningerne og satsede på deres egen evne til at overliste modstanderen. Hvordan det end gik til, er det tydeligt, at et parti skak på mange måder symboliserer et feltslag mellem soldater, altså en fredelig måde at udkæmpe krige på.
Fra Persien bredte det populære spil sig østpå til Kina og Japan. Mod vest, til Europa, gik vejen gennem Rusland og Byzans, men frem for alt via arabernes ekspansion til Sicilien og Sydspanien i 700-tallet.
Den skandinaviske befolkning kom også tidligt i kontakt med skakspillet. Vikingerne tog ikke kun sølvmønter med hjem fra deres togter til Byzans og det arabiske kalifat, men også skakbrikker. I et gammelt islandsk håndskrift fortælles det, at den danske kong Knud den Store spillede skak i år 1027.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079. Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea). 

Tekst mest hentet fra Sara Gribergs artikel i alt om Historie http://www.altomhistorie.dk/artikler/skakkens-historie/
og https://da.wikipedia.org/wiki/Skak.

(S) datalogi, historie, matematik og samfunds-og kulturfag


Sociale forhold i Indien. Nøgleord som kaste, diskriminering, britisk kolonitid. Referenceliste:
http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm


Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet:
http://www.censusindia.net/


'''Sri Lanka'''
TV DR 2 Mandag den 30. april 2018 kl. 19.55-20.45 '''Det vilde Sri Lanka''' (1:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden.

Sri Lankas tidlige historie:

Indvandrede singalesere bragte buddhismen til Sri Lanka fra Indien, og fra 200-t. f.Kr. begyndte en tilvandring af hinduistiske tamiler fra Sydindien, som dog først efter 900-t. e.Kr. blev omfattende. I øens tørre zone mod nord og øst og i den centrale region udviklede der sig fra 1. årh. f.Kr. et samfund, der var baseret på højt sofistikerede kunstvandingssystemer til risdyrkning. Med centrum i Anuradhapura og senere fra 1000-t. i Polonnaruva etableredes et kongerige, der herskede over store dele af øen. Det rige landbrug i den nordlige del var tiltrækkende for invasioner fra Sydindien; størstedelen af øen var i det meste af 1000-t. en provins af Choladynastiet. Konflikter, dynastiske stridigheder og invasionerne ødelagde fra 1200- til 1600-t. kunstvandingscivilisationen.

Læs videre her om de følgende århundreder:
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Sydasiens_historie_og_biografier/Sri_Lanka_(Historie


'''Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling -  en introduktion til komparative historiske analyser''' af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande?
Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger.
Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien i stikordsregister s.  251-255.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx
(S) erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag


'''Swastika'''

Ordet Swastika betyder &quot;God Lykke&quot; på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.
----

== T ==


'''Taj Mahal'''

Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved''' Taj Mahal''' fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker.  Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).


'''Terror'''

'''Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København''' af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s.
Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv. 

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København. 

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt:
Introduktion s. 7-8.

'''Del 1 Mumbai s. 9-151''' (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14.  Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr.  2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

'''Del 2 København s. 153-328''' (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA  2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255.  Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s.   315-328.

Efterskrift  s. 329-336. Noter om Halshug  s. 337-346. Tak  s. 347-348.

Læs anmeldelsen her  http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison. 

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana
http://www.artpeople.dk/boeger/halshug	 
(S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag

== U ==

== V ==

'''Vand – Rejser i vores fortid og fremtid''' af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s.
Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. &quot;Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom -  en forudsætning for alt liv .&quot;  

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes):
s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73.
Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179.
Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129.
På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174.  The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179. 

DEL III s. 181-247.
En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232.  En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

''Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt:''
s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


'''Valget 2014''' For the first time in three decades, one party has gone past the half-way mark in India’s Parliamentary elections last year (281 seats out of 542) and the coalition it heads has 336 seats. Its largest opposition group, the UPA, has only 59 seats. The 2014 election was held against a backdrop of various corruption scams and a general feeling of a lack of leadership in the outgoing government. The current government came up with the slogan of ‘better days ahead’ should they win. However, in the Rajya Sabha (or Upper House), the NDA is well short of a majority and since all bills must be passed by both houses, this may be a problem for the ruling coalition. Against this backdrop, it is interesting to look at how the major policy thrusts of the government match with the aspirations of the people, what needs to be done and the ability of the current ruling coalition to implement them.


'''Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror (1945-2011)''' af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011. 

Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til  bogens emner. 201 s.
Bogen beskræftiger sig med de konflikter, der karakteriserer verdenshistorien siden slutningen af 1980'erne: 

1. Den nye Verdensorden 7-13, 2. Den Den Kolde Krig og Murens fald 15-35, 3. Udvidelsen i EU og de ændrede spilleregler for samarbejdet 37-58, 4. Konflikten om Det hellige land 59-82, 5. Fra Golfkrig til Irak-krig 83-106, 6. International islamistisk terror 107-126, 7. Kina - det 21. århundredes supermagt? 127-146, 8. Globalisering 147-168, 9. Den globale folkevandring 169-184, 10. Menneskerettigheder 185-200.
Bogen på grund af det brede udvalg af historiske emner er det oplagt også at bruge bogen i tværfagligt arbejde. 2. udgaven er opdateret med en beskrivelse af finanskrisen og dens betydning for EU-samarbejdet samt en analyse af drabet på Osama bin Laden og hvilken indflydelse det vil få for den internationale islamiske terrorisme.
Find selv andre eksempler fra Indien.
http://www.systime.dk/verden-i-nyeste-tid-fra-kold-krig-til-krigen-mod-terror-1.html
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag se samarbejdsmulighederne der.


'''Verdens spejl – en ny kunsthistorie'''
v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.

Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.
Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.
Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

----

==Litterære værker af historisk interesse==


'''Tåge over Darjeeling''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.
 Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19.  Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199.  Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268.  Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten:
I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.
... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Kætteren''' af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12  til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (''Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se          nedenunder, hvis du vil læse den samlet'')? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed. 

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

'''Indholdsoversigt''':

'''Kp. 1''' Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. '''Kp. 2''' Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. '''Kp. 3''' Rom marts måned 1497 s. 24-33. '''Kp. 4''' Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. '''Kp. 5''' Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. '''Kp. 6''' Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. '''Kp. 7''' Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. '''Kp. 8''' Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. '''Kp. 9''' Firenze april 1497 Pest s. 63-68. '''Kp. 10''' Den følgende aften s. 69-72. '''Kp. 11''' Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. '''Kp. 12''' Minder og genopvågnen s. 79-83. '''Kp. 13''' Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. '''Kp. 14''' Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. '''Kp. 15''' Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. '''Kp. 16''' Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. '''Kp. 17''' Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. '''Kp. 18''' 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. '''Kp. 19''' Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. '''Kp. 20''' Rom 16. juni 1497 s. 140-149. '''Kp. 21''' Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. '''Kp. 22''' Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166.  '''Kp. 23''' Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). '''Kp. 24''' Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. '''Kp. 25''' Rom 5. august 1497 s. 187-193. '''Kp. 26''' Rom 20. august 1497 s. 194-203. '''Kp. 27''' Rom 30. august 1497 s. 203-209. '''Kp. 28''' Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. '''Kp. 29''' Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. '''Kp. 30''' Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. '''Kp. 31''' Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. '''Kp. 32''' Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. '''Kp. 33''' Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. '''Kp. 34''' Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. '''Kp. 35''' Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. '''Kp. 36''' Rom 16. nov. 1497 s. 274-281.
'''Kp. 37''' Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. '''Kp. 38'''' ''Da de nåede'' s. 290-297. '''Kp. 39''' Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. '''Kp. 40''' Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). '''Kp. 41''' Rom 20. nov 1497 s. 313-320. '''Kp. 42''' Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). '''Kp. 43''' ''Når Yuehan ikke'' s. 330-334. '''Kp. 44''' Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. '''Kp. 45''' Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. '''Kp. 46''' De sidste dage i år 1497 s. 351-359. '''Kp. 47''' I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. '''Kp. 48''' ''Det er ham i den hvide tunika'' s. 368-375. '''Kp. 49''' Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. '''Kp. 50''' I marts 1498 s. 383-396. '''Kp. 51''' ''De små flammer'' s. 391-396. '''Kp. 52''' 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. '''Kp. 53''' 14. april 1498 s. 403-413. 

'''Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423'''. '''Epilog s. 424-427'''. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). '''Tak s. 448'''.

''Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv:''
''S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa.''
''S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa.''
''S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø.'' ''S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.''

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden :
Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen  fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter:
http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus?  fra  samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter.
http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


'''De små tings Gud''' af Arundhati Roy. Slægtsroman. Rosinante 2011. 330 sider.

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read.
DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. 

Indholdsoversigt: Kp. 1. Paradise Pickles &amp; Preserves 11-41. Kp. 2. Pappachis natsværmer 43-91. Kp. 3. Stor Mand Laltain, Lille Mand Mombatti 92-97. Kp. 4. Abhilash Talkies 98-125. Kp. 5. Guds Eget Land  126-136. Kp. 6.Cochin-kænguruer 137-154. Kp. 7. Wisdom-stilehæfter155-163. Kp. 8. Velkommen hjem, vores Sophie Mol 164-184. Kp. 9. Fru Pillai, Fru Eapen, Fru Rajagopalan 185-190. Kp. 10. Floden i båden 191-211. Kp. 11. De Små Tings Gud 212-223. Kp. 12 Kochu Thomban 224-232. Kp. 13. Pessimisten og optimisten 233-260. Kp. 14. Arbejde er kamp 261-280. Kp. 15. Overfarten 281-282. Kp. 16. Få timer senere 283-286. Kp. 17. Cochins Havneterminal 287-295. Kp. 18. Historiehuset 296-303. Kp. 19. At redde Ammu 304-312. Kp. 20. Madras Mail 313-320. kp. 21. Ting Kan Ændre Sig På en Dag 321-329.
Ps. På bagsiden står det er tvillingepiger, men Esthappen er en dreng, så tvillingerne er to-æggede:
Tvillingedatter Rahel (f. 1962, arkitektstud., skilt fra Larry McCashin USA, tilbage i Ayemenem 1993)
Tvillingesøn Esthappen (f. 1962, bor hos sin far Baba i Calcutta fra 1969. Returneret til Ayemenem 1993) 

↑
Datter Ammu (f.1942, gift 1960, mor og skilt i 1962, dør 1973) + Baba (f.1935, alkoholiker, nu i Australien)
Søn Chacko (f.1938, skilt fra Margaret Rochamma, England, datter Sophie Mol (1960-1969),nu i Canada)                                                                                            
↑     
Mormor Soshamma  ’Mamachi’ + ’Pappachi’ Benaan John Ipe,
(har henkogningsfabrik fra 1960)          (embedsmand i Delhi, pens.1958, død før 1967)
- hans yngste søster Navomi Ipe (f. 1910 kaldt Baby Kochamma, katolik;  tjenestepige Kochu Maria)     
                              
↑     
Oldemor Aleyooty Ammachi  + E. John Ipe (f. 1869, præst ved den syrisk-kristne kirke Mar Thoma i 
Ayemenem. Velsignet af Antiokias Partiark i 1876 ”Lille Velsignede”).
For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande.
http://www.rosinante.dk/Books/9788763813877.aspx
Læs en fin anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/de-smaa-tings-gud-af-arundhati-roy
(S) almen studieforberedelse og dansk


'''Midnatsbørn''' af Salman Rushdie. Roman. Forlaget Gyldendal 2001. 502 s.

På et magisk tidspunkt, præcis på slaget tolv den 15. august 1947, bliver Saleem Sinai født. I samme sekund frigør Indien sig fra Englands herredømme. I den første time efter landets (gen-)fødsel kommer 1001 midnatsbørn til verden, og under sin mildt sagt brogede opvækst er Saleem i telepatisk kontakt med dem alle. Han fortæller om sin familie og sit eget eventyrlige liv - set i lyset af Indiens voldsomme historie.

Indholdsoversigt: Første Bog 7-131. Det gennemhullede lagen 9-24. Merkurokrom 25-39. Ram-Spytbakken 40-55. Under gulvtæppet 56-70. En offentlig proklamation 71-85. Mangehovede uhyrer 86-100. Methwold 101-116. Tiktak 117-131. Anden Bog 133-371. Fiskerens pegende finger 135-152. Slanger og stiger 153-166. Ulykke i en snavsetøjskiste 167-184. All-India Radio 185-199. Kærlighed i Bombay 200-212. Min tiårs fødselsdag 213-227. I Pioneer-Cafeen 228-243. Alfa og Omega 244-258. The Kolynos Kid 259-273. Orlogskaptajn Sabarmatis stav 274-289. Åbenbaringer 290-306. Peberfades vigtige bevægelser 307-319. Tømning og ørken 320-332. Jamila Sangfugl 333-353. Hvordan Saleem opnåede renhed 354-371. Tredje Bog 373-502. Buddhaen 375-390. I Sundarban-junglen 391-405. Sam og tigeren 406-416. Moskeens skygge 417-438. Et bryllup 439-456. midnat 457-479. Abrakadabra 480-502.
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788700246720/midnatsboern

Citat fra Ekstra Bladet:”Midnatsbørn er fræk og dyb, kras og sød, vemodig og boblende. Der er et kapitel til hver dag (29) i en hel måned, der er 502 sider livsglæde og munterhed og læsefryd.” 
Læs også anmeldelse på Litteraturtursiden.dk her:
http://www.litteratursiden.dk/artikler/midnatsboern-af-salman-rushdie
(S) Storby Mumbai, almen studieforberedelse og dansk


Indien i 1975-76 under Indira Gandhi baggrund for '''En hårfin balance''' af Mistry, Rohinton. Roman. Forlaget Cicero 1999, 2. udgave 2010. 590 s.

Romanen skildrer et grusomt kastesamfund i Indien 1975-76. Premierministeren hedder Indira Gandhi, og situationen i landet er kommet fuldstændig ud af kontrol. På papiret er Indien et demokrati, men millioner af mennesker lever under feudallignende forhold, og de urørlige går over på den anden side af gaden af frygt for, at deres skygge skal falde på en højkastehindu. 
Fire menneskers liv væves på grund af bolignød sammen. De to skræddere - onkel den altid optimistiske Ishvar Darji og hans unge nevø, Omprakash (Om) - den unge studerende Maneck og den unge enke Dina, lejlighedens indehaver. Sammen lever og arbejder de i Dinas lille lejlighed, og her finder de gennem et lykkeligt år en glæde i hinanden i et ellers skrækkeligt håbløst samfund præget af undertrykkelse, vold, mishandling, tvangssterilisation o.m.a. Ikke læsning for sarte sjæle - men en fantastisk bog.

Indholdsoversigt: Prolog: 1975 s. 9-18, Del I Byen ved Havet 19-72: Dina Dalal gav sig 21-31, Nusswan giftede sig 32-40, Jeg skal giftes 41-48, Dina og Rustam fejrede 49-54, På årsdagen 55-61, I modstrid med 62-72. Del II For at Drømme kan vokse 73-92: Kontorerne i Au Revoir Exports 75-92. Del III En landsby ved en Flod 93-158: Skrædderne havde været skomagere 95-113, Muzaffar skrædderværksted 114-119, Ishvars og narayans læretid 120-128, Ashraf ville ikke høre 129-135, Radha og Narayan fik en søn 136-145, jeg vil samle en hel hær 146-148, Det var aften da 149-158. Del IV Småproblemer 159-186: Spejl, barberkniv, barberkost 161-168, Rationeringsembedsmanden 169-186. Del V Bjerge 187-241: Da Maneck Kohlah var færdig 189-213, Frontier Mail 214-221, Seksogtredive timer efter 222-241. Del VI Dage i Cirkus, Nætter i Slum 243-276: Opbudet af røde dobbeltdækkerbusser 245-257, Dina demonstrerede 258-276. Del VII På Farten 277-302: Efter optrinnet med hygiejnebindene 279-302. VIII Forskønnelse 303-332: I løbet af en uges tid 305-316, De skulle have været her 317-327, En time før solopgang 328-332. Del IX Den lov der nu er 333-359: En kvinde gjorde tegn 333-340, Velkommen 341-351, Det var Manecks idé 352-359. Del X Sejle under ét flag 361-388: Lastvognen kørte 363-385, Lær mig at bruge dem 386-388. Del XI En lys Fremtid formørkes 389-415: Efter at trygheden 391-409, Lyde fra verandaen 410-415. Del XII Skæbnebestemmelse 417-442: De gik mekanisk 419-430, Dina blev vækket 431-442. Del XIII Bryllup, Om og Sanyaer 443-466: Da killingerne 445-456, Ishvar stirrede på manden 457-466. Del XIV Tilbage til ensomheden 467-491: Støv og stoffibre 469-471, Midt på formiddagen 472-477, Maneck holdt sig 478-488, Tiden gik langsomt 489-491. Del XV Familieplanlægning 493-522: En mager, skægget skikkelse 495-522. Del XVI Cirklen sluttes 523-553: Det første Zenobia 525-535, Det vrimlede 536-549, Undskyld, jeg kommer for sent 550-553. Epilog 1989 s. 555-591: Det var morgen 557-561, Aban Kohlah 562-576, Regnen forfulgte 577-589, Under træet 590-591.

Rohinton Mistry (f. 1972 i Mumbai, parser) modtog for denne i alle henseender store roman The Commonwealth Writers-prisen, The Giller Prize og den danske ALOA-pris. En hårfin Balance blev ligeledes shortlistet til den prestigefyldte engelske litteraturpris, Booker-prisen. 
http://www.cicero.dk/Books/9788777143007.aspx 
http://cicero-favorit.dk/favoritterne/en-harfin-balance/
’Kan en indisk forfatter skabe romanpersoner, som vi vestlige læsere kan identificere os med? Min skepsis blev gjort til skamme, da jeg opslugt pløjede mig igennem de 590 sider. En rigtig murstensroman til en god læseferie,’ citat fra 
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/en-haarfin-balance-af-rohinton-mistry

Fortryllersken fra Firenze af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2009. 371 s.
Fortællingen om, at vi alle bor på den samme jord og er langt mere ens, end vi drømmer om.
Mogor dell'Amore, italiensk magiker og eventyrlysten ungersvend, ankommer til storfyrsten Akbars slot i Indien i 1500-tallet. Akbar er, ud over at være dygtig til at svinge krumsablen, en nysgerrig mand, der stiller spørgsmålstegn til livet. 
Indholdsoversigt: 1. Del Kp. 1 Dagens sidste lys var den strålende sø 11-18. Kp. 2 Om bord på den skotske milords sørøverskib 19-31. Kp. 3 Daggryet aftegnede de spøgelsesagtige sandstenspaladser 33-47. Kp. 4 Og her lå endnu engang med strålende silke flagrende som bannere 49-61. Kp. 5 Hans sønner red deres hurtige heste 63-84. Kp. 6 Når tungens sværd drages af skeden 85-96. Kp. 7 I fangehullets mørke tyngede hans lænker 97-108. Kp. 9 I Andizhan blev fasanerne så fede 123-136. 2. Del Kp. 10 Hvor sæden drypper fra den hængte mand 139-150. Kp. 11 alt, hvad han elskede, lå på hans dørtrin s. 151-172. Kp. 12 På vejen til Genova lå en øde kro 173-184. Kp. 13 I børnenes fangelejr i Usküb 185-199.
Kp. 14 Da Tansen havde sunget ildens sang 201-216. Kp. 15 De gamle kartoffelhekse ved det Kaspiske Hav 217-240. 3. Del Kp. 16 som om samtlige florentinere var kardinaler 243-269. Kp. 17 Hertugen havde låst sit palads af 271-292. Kp. 18 Hændelsen med løverne og bjørnen 293-314. Kp. 19 Han var Adams arving, ikke muhammeds 315-359. Bibliografi s. 361-367. en note 369. Tak 371.
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702086102/fortryllersken-fra-firenze
Læs anmeldelsen i Kulturkapellet her:
http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=120
Og i Politiken her: 
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE702673/rushdie-serverer-ligeret-i-vrimlen/
Læs kort om Ahmed Salman Rushdies liv her:
http://www.gyldendal.dk/forfattere/salman-rushdie
Læs om Stormogulen af Indien Akbar den Store (1542-1605) her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Akbar_den_Store
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag har mere materiale under emnet Renæssance.


Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2.  Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006.
Kapitler, hvor indiske personer (fx Buddhabadra, Lovens Dolk, Vilde Sky) eller indiske steder, er kursiverede.
Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted.
Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s.
I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance.
Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver &quot;De Himmelske Tvillinger&quot; født.
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219
Læs den flotte anmeldelse &quot;Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt.&quot; her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s.
I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen -  Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. 
http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218
Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her:
http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816
Se bøgernes indholdsoversigt under Frèches, tryk her dansk.
Franske José Fréches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac.
Se Almen studieforberedelse, dansk, religion og samfundsfag


'''Skakspillerne og andre noveller''' af Munchi Premchand. Forlaget Klim 2013.151 s. 
http://klim.dk/bog/Skakspillerne_-_og_andre_noveller.htm

Munchi Premchand (1880-1936) er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens.

Bogens ti noveller er omhyggeligt udvalgt for at give danske læsere en smagsprøve på Premchands geniale vid og evne til at leve sig ind i andre menneskers sorger og glæder. Novellen 'Skakspillerne' blev ydermere berømt, idet Indiens største filminstruktør Satyajit Ray i 1977 lavede en film baseret på denne novelle.

Bogen giver desuden en introduktion til devanagari-skriften, det gamle sanskrit-alfabet, som hindi skrives med. Og novellernes indiske gloser er gengivet med devanagari og en transskription foruden ordforklaringer før hver novelle.

Indhold:  Forord  9. Devanagari 11-15. Mit møde med Premchands litteratur 17-22. Novellerne:  
1.	Ligklædet (1936) 23-33. 2. Beruselsen (1934) 35-45. 3. Min storebror (1934) 47-58. 4. Datter af en fin familie (1910) 59-69. 5. En thakurs brønd (1932) 71-76. 6. Vinternatten (1930) 77-85. 
7. To okser (1931) 87-101. 8. Femmandsrådet (1916) 103-117. 9. Forløsningen (1931) 119-130. 10. Skakspillerne (1924) 131-144. Noter 145. Konsulterede værker 146. Ordliste 147-150. Om oversætteren Triloki Nath Sharma 151.

Selvom hindi regnes for verdens fjerde største sprog, findes kun ganske lidt hindi-litteratur oversat til dansk, og dette hovedsageligt via engelsk. Denne novellesamling er måske noget af det første, der foreligger på dansk oversat direkte fra hindi.

Premchand er født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af Imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængigheds bevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor.
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag
----

= Undervisningsforslag i historie =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i Indiens historie. Scroll ned ad siden.
Forslag modtages gerne.  Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk historie eller indiske historikere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.
--------------------------------------------------------------------------------
Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C – se det nederst på siden.
--------------------------------------------------------------------------------

== Ansigt til ansigt med inderne ==


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). 
Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27.  (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41,  Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43).
Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69).
Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83).
Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102).
Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149).
Kp.  8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168).
Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175).
Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200).
Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220).
Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion.
Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster fra moderne tid.
Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien.
Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk
fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid:
U-land eller  supermagt?
Egeberg, Lerberg og Thiedecke: '''Ansigt til ansigt med inderne'''. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/
Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her:
http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på '''IndiensPortalens DVD''', hvor man kan 'se med egne øjne'. Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
--------------------------------------------------------------------------------

== Civilreligion i Amerika og Indien ==

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; '''Civilreligion i Amerika'''. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup.  39 s. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/civilreligion-i-amerika.html
En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også  nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.

Opgaveforslag:
Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Indien?

Officielt navn: Republikken India. Bhārat Gaṇarājya. Republic of India.
Motto: &quot;Satyameva Jayate&quot; (Sanskrit) सत्यमेव जयते  (Devanāgarī), dvs. &quot;Sandheden Alene Triumfere&quot;
Nationalmelodi: Jana Gana Mana Thou art the ruler of the minds of all people,
Dispenser of India's destiny.
Nationalsang Vande Mataram ”Bøjer jeg mig for dig, mor”
Koen er et helligt dyr i Indien.
Se og læs mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/National_symbols_of_India
(s) filosofi, religion og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== 9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie == Warana Cooperative i Warananagar landsbyen omtrent 15 km fra byen Kolhapur i delstaten Maharashtra.

Gør rede for filmens fremstilling af Indiens historie og diskuter den.
Hvilke oplysninger giver filmen fx om indiske landsbysamfunds økonomiske muligheder?

Har du forslag på baggrund af denne film til producenten angående kommende indiske firmafilm?

Producenten kan kontaktes på dotsworldwide@gmail.com 
Se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=DpWinPzvicI
--------------------------------------------------------------------------------

== Fredspolitik ==

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Fredspolitik og ikke-vold er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet 
Se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales. '''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her:
http://www.ibiblio.org/jainism/database/
og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org


Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx: 'non-violence' 
www.gandhiserve.com 
På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi:
www.mahatma.org.in
(S) engelsk, filosofi, samfundsfag og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien siden selvstændigheden i 1947 ==

'''Indien - Verdens næste stormagt''' af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.
Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.
http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested,
Se detaljeret stikordsregister under AT 2008
(S)almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Europa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html

Tema 7 inddrager Indien.
Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien-projekt /historie og religion ==
(Gym)

Projekt indsendt af Jette Toft Jepsen (religion) og Hanne Juul-Sørensen (historie),  2006.

Alle grupper skal starte med en kort historisk og religionshistorisk redegørelse og derefter gå over til analyse/diskussion og vurdering af det udvalgte emne/tema.

Mulige emner:

1. Kulturmøder:
Kolonitiden - portugisere og/eller danskere i Indien. Her kan man evt. have specielt fokus på Trankebar. Folkereligion. Bhakti religion.

2. Imperialisme:
Kampen om Indien - englænderne i Indien.
Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvordan gik det?  Evt. Sepoy-oprøret 1857.
Den engelske indflydelse på hinduismens udvikling, hinduistiske bevægelser i det 19.årh.

3. Kulturmøder:
Englændernes rolle, stilling og holdninger og selvopfattelse i Indien.
Kastevæsenet. Enkebrændinger.

4. Nationalistbevægelser:
Kampen mod englænderne for selvstændighed.
Hvordan prøver inderne at finde sammen? Hvilke problemer, hvilke konsekvenser?

5. Kampen mellem hinduer og muslimer.
Herunder kan Kongrespartiet og Gandhi og Nehrus roller inddrages.
Ghandis hinduisme.
Sammenligning af islam og hinduisme.

6. Det moderne Indien:
På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Det moderne opgør mellem hinduer og muslimer/ Vishva Hindu Parishad.

7. Det moderne Indien:
På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Hinduismens rolle i den moderne inders liv. Kastevæsenets rolle i dag/de kasteløses vilkår i dag.
Materiale til selve projektperioden:
Søg selv, men se også diverse leksikalske opslagsværker til alle opgaver.
Til historie:
Per Kühlmann: Indien. Gyldendal 1991. 
Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006
Carl Grimberg: Verdenshistorie. Politiken 1959. Bd. 8, bd. 12, bd. 15, bd. 16.
Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie. Politiken 1987. Bd. 11, bd. 13, bd. 16. 
Erling Bjøl: Verdenshistorien efter 1945. Politiken 1978. 

Link til tal, statistikker om det moderne Indien
2001: http://www.leksikon.org/art.php?n=2917&amp;t=257

Globalis FN Forbundets statistikker:
http://www.globalis.dk
Link til Indien: http://www.sscnet.ucla.edu/southasia/

Til religion:

Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. s. 117-122.
Peter Andersen: Hinduisme - en splittet tradition. Gjellerup &amp; Gad 1989.
Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid. Arnold Busck 1975.
Esben Andreasen m.fl.: Mennesket og Magterne. Gyldendal 1991.
IndiensPortalens DVD  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Brugbare steder på internettet:
- http://srm.net/hinduism/ (om varna og jati)
- http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html
- fra http://undervisning.religion.dk/hinduisme følgende artikler:
- De ti vigtigste ting om hinduisme
- Gudsopfattelse i hinduismen
- Hellige skrifter i hinduismen
- Ritualer i hinduismen
- Pilgrimsfærd - hinduisme
- Kastesystem - hinduisme
- Indiens apartheid lever videre
om de forskellige hinduguder: http://www.hindu.dk/1c/ar/hinduguder.htm
http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/#

Arbejdet i projektperioden:

Administrator og logbog:

Hver gruppe udnævner en administrator, som er ansvarlig for, at der hver dag udarbejdes en dagsorden og efter dagens arbejde et referat, som lægges i projektmappen senest kl. 16.00.

Problemformulering:

Alle grupper sørger for at udarbejde en problemformulering, som lægges i projektmappen senest kl. 10.00 torsdag den 5. oktober.

Synopsis: Se også nedenfor om synopsis!

Den færdige synopsis på ca. 2 sider lægges i projektmappen torsdag 11. oktober kl. 10.00, så vi kan kopiere og uddele den. Husk at anføre benyttet litteratur og link på jeres synopsis. Det tæller ikke med i de 2 sider.

Produkt og produktkriterier: 

Alle grupper laver en PowerPoint med gode instruktive illustrationer (tekst, film, billeder), som kan støtte den mundtlige fremlæggelse fredag den 13. oktober. I jeres fremlæggelse bør I tage hensyn til retoriske virkemidler.
Dagen før er der afleveret en synopsis, som kan give tilhørerne en oversigt over de behandlede emner, og støtte hukommelsen i fremtiden (specielle udtryk, årstal, vigtige begreber og begivenheder osv.)
I har 15 minutter til rådighed. Herefter gives kort respons.
Alt materiale lægges i projektmappen.

Lærerne:

Bortset fra sidste projektdag vil kun én af lærerne være til stede, mens grupperne arbejder.
Vi holder os løbende orienteret om jeres arbejde ved at cirkulere mellem grupperne og dagligt læse gruppernes logbog.
Initiativet er altså gruppernes, og vi fungerer som konsulenter, der tilkaldes efter behov.
I løbet af projektperioden vil vi aftale mindst ét møde med hver enkelt gruppe.
PS. Når emnerne er aftalt, vil materialet blive lagt ind på konferencen Indien, som benyttes til kommunikation i projektperioden.

Synopsis:

Her følger en præcisering af, hvordan en synopsis kan opfattes.
En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog.
Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.

Synopsen (max. 2 A-4 sider) fremlægges på papir til uddeling og ved fremlæggelsen dele af den ved hjælp af et præsentationsprogram.
Indholdsmæssigt omfatter synopsen følgende punkter:

1. Titel på emnet
2. Problemformulering
3. Oversigt over væsentlige problemstillinger (eventuelt formuleret som spørgsmål)
4. En præcisering af væsentlige delkonklusioner
5. Oversigt over anvendte metoder
6. En samlet konklusion
7. Litteraturliste

Problemformuleringen skal indeholde en præcis angivelse af, hvilke fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det kan udmønte sig i en konkret analyse.
Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Kan der foretages kildekritiske overvejelser, tolkninger, analyser og vurderinger til at undersøge problemformuleringen? De centrale begreber i problemformuleringen skal afgrænses for på den måde at bidrage til at præcisere, hvad der ikke skal medtages i besvarelsen.
I metodedelen anføres de metoder, der er anvendt til at undersøge/analysere problemformuleringen. Det kan være studier i den eksisterende litteratur og/eller empirisk indsamling af data og information fra nettet eller andet.
Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt i et præcist sprog angive hovedresultaterne af arbejdet. Konklusionen kan evt. opdeles i delkonklusioner.

Nogle gode råd til den mundtlige fremlæggelse.

Opgaven er, at I klart, velformuleret, veldisponeret og virkningsfuldt (her kommer jeres PowerPoint præsentation ind i billedet) indfører jeres publikum i det væsentligste i jeres tema. Fremlæggelsen bør være klar og præcis, og I bør have i tankerne, at I henvender jer til et publikum, der ikke kender jeres emne/tekster/billeder. Derfor er det meget vigtigt, at I har gjort jer helt klart, hvad det egl. er, I ønsker at sige (evt. i få slående overskrifter i præsentationen). Det kan I gøre ved at spørge jer selv: Hvad er hovedessensen i vores fremlæggelse? Hvad er det vigtigste, vi ønsker at få med? Har vi en pointe? Hvad ønsker vi absolut, de andre skal kunne huske bagefter?
Altså! Hold jeres oplæg, så man kan mærke jeres forarbejde, prioritering og sortering. Sørg for at gøre det virkningsfuldt ved kunstpauser, variation i stemmeleje og tempo, gentagelser osv.   og lad være med at væve, det er der ikke tid til. Der skal helst være både substans og fokus på jeres emne hele tiden, så det er vigtigt at begynde og afslutte kort og præcist. Undgå opvarmningsflimmer: &quot;Nå nu skal jeg altså lige sige noget om de billeder vi har valgt. &quot; og undgå afslutningsævl: &quot; Jeg ved ikke., men jeg tror vist nok, det var det hele.&quot; For at være virkningsfuld er det vigtigt, at man seriøst fortæller om, hvad man har på hjerte i stedet for at fremsætte ordkaskader og letkøbte morsomheder.

Stikord til kritik af taler

1 Det hørlige
Artikulation
Tales der højt og tydeligt nok? Tempo Tales der (for) hurtigt/langsomt? Er der variation i tempoet i forskellige passager? Stemmeføring Er der forskel på stemmen under talen? Passer stemmelejet til talerens valg af stil, appelform og disposition?

2 Det synlige
Kropssprog
Hvordan står taleren? Bevæger han sig, eller er han rolig? Passer dét kropssprog til ham? Bruger taleren kroppen hensigtsmæssigt i forhold til talens indhold?
Øjenkontakt Ser taleren på os, og virker det naturligt? Ser han op på de rigtige tidspunkter?
Manuskriptet
Er taleren bundet eller frigjort fra sit manuskript?
hjælpemidler
Virker talerens evt. brug af hjælpemidler hensigtsmæssig?
Det sproglige
Talesprog/skriftsprog
Har taleren valgt et naturligt talesprog, som virker godt og lyder godt?
Fremmedord, fyldeord
Er ordvalget klart og effektivt?
Kunne taleren med fordel have brugt færre, evt. flere ord?
Indholdet
Indledning Fik vi en klar og interessevækkende optakt?
Afslutning
Fik vi en markant afslutning, som hjalp os til at fastholde noget?
Opbygning, sammenhæng
Hvordan var talens dele vægtet? Var der en logisk rækkefølge? Var der overensstemmelse mellem opbygning og indhold?
Helhedsvurdering
God arbejdslyst
--------------------------------------------------------------------------------

== Indiens historie efter 1739 ==

'''Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering:
Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede.I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde. Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse.Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden.Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde. 

Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189.

2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games  2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. 
http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html 
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Israel – en stat i Mellemøsten ==

'''Israel – en stat i Mellemøsten''' af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s.
http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.

Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken?
Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år, læs om Sikkerhedsrådet her:
http://www.globalis.dk
Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011?
(S) almen studieforberedelse, religion og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Kulturmøde ==

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport &quot;Ta Indika&quot; om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her:
http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html


Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen):
http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp 


Megasthenes Indica læs her:
http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf


Opgaveforslag:
Vælg en sekretær og diskuter i grupper Megasthenes beskrivelse af Indien.
Sekretæren fremlægger jeres overvejelser og resultater.

Kommentar til multikulturel landsby i Gujarat:

Med udgangspunkt i en beskrivelse af en multikulturel landsby i Gujarat kan man debatterer den indiske religiøse filosofi jainismes sameksistens med den dominerende hindukultur og islam i fortid og nutid. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. 

Tekster:

Du kan finde interviews og essays fx kp. 3,8 og i kp. 6 i '''Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen''' af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.
Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html
htt://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst


'''Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene''' om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk 

(S) dansk, samfundsfag og religion.
--------------------------------------------------------------------------------

== Kunst, malerkunst og skulptur ==

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?

Bogen '''Verdens spejl – en ny kunsthistorie''' v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene.

Maler og underviser i kunsthistorie  Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte.
På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):
Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t.
Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t.
Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t.
Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t.
Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520
Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600
Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670
Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780
Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850
Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900
Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945
kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002
Register  s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456
Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333
Hellenistisk kunst  og dens påvirkning 71-72, 75, 80
Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335
Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466
Læs her:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html 
Ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie.
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)
(S) billedkunst, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi. religion og samfundsfag


'''Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum''' af
Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og  med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20. 

A.	Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne  ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70). 

B.	Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C.	Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D.	En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm;  Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E.	Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F.	Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G.	Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H.	Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I.	Tips til Analyse 219-224.

J.	Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Billedkunst, samfundsfag og klassiske fag/oldtidskundskab
--------------------------------------------------------------------------------

== Ondskab og etik ==

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen '''Ondskab og etik''' af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s.
Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds.
se her:
http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html

Teoretisk gennemgang  s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne.

2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. 
(s) AT, filosofi, psykologi, religion og samfundskundskab

Suppler med:


'''Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København''' af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s.
Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv. 

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København. 

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt:
Introduktion s. 7-8.

'''Del 1 Mumbai s. 9-151''' (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14.  Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr.  2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

'''Del 2 København s. 153-328''' (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA  2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255.  Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s.   315-328.

Efterskrift  s. 329-336. Noter om Halshug  s. 337-346. Tak  s. 347-348.

Læs anmeldelsen her  http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison. 

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana
http://www.artpeople.dk/boeger/halshug	 
(S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt:
Forord s. 7-11
'''Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27''' (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

'''Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45''' (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

'''Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74''' (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

'''Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93''' (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

'''Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128''' (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

'''Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150''' (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

'''Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den  islamiske civilisation som projekt  s. 151-179''' (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154,  Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

'''Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216''' (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

'''Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269''' (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme
Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
&quot;Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.&quot;
Uffe Østergård i Information, oktober 2013.
http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari  her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse:
&quot;Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer  Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden&quot;
Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014.
http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/
Citat fra anmeldelse:
“Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau&quot;. 
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse:
“... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til.&quot; Kasper Støvring, Berlingske
Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag
--------------------------------------------------------------------------------

== Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C ==

Hvis en skole kan tænke sig at tilbyde forsøg med Indisk områdestudium C, er man velkommen til at blive inspireret af dette udkast og sende det til undervisningsministeriet.
Udkast til Læreplan for forsøg C-niveau stx, hhx, htx,
75 timer a 60 minutter.

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Indisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Indien, med sammenhænge mellem kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Indien set i et nationalt og internationalt
perspektiv. Det inkluderer en kort introduktion til det nationale sprog hindi. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om Indien.

1.2 Formål

Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere indisk historie, det moderne indiske samfunds kompleksitet og dynamik, samt kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv.
Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer og udvikle elevernes interkulturelle kompetencer.
Faget har endvidere som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.
Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne indiske samfund og udvikle deres studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:
• opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold af betydning for det moderne Indien og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf. 
• kunne strukturere og formidle fagets faglige stof både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi.
• indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale

2.2 Kernestof
Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle faglige og tværfaglige problemstillinger inden for følgende tre områder:
-  Økonomi og politik
- Samfund og medier
- Historie, kultur og religion
Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der struktureres i sammenhængende undervisningsforløb.

2.3 Supplerende stof
De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den
tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof kan f. eks. være billedkunst, musik, film, litteratur, teknologihistorie, naturvidenskab.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages
eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter.
Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger.

3.2 Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges med varierede og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer.
Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af gæstelærere, virksomhedsbesøg og evt. studierejse.

3.3 Eksamensprojekt
I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis.

3.4 It
It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.

4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester
skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveform
Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pro eksaminand.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor.
I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er
angivet i 2.1.
Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

(S) engelsk, religion og samfundsfag.
(Udkastet er formuleret af webmaster Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 1 sept. 2011, inspireret af kinesisk områdestudium C)
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>k6h9y51df4k5q9ui5fr5m92ya223a6k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Erhvervsøkonomi og finans</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5458</id>
    <revision>
      <id>42885</id>
      <parentid>35261</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:09:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42885</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="290781" sha1="ilcepif77n62hzjvq05tqts6roww0yi" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
='''Velkommen til Erhvervsøkonomi og Finans på IndiensPortalen!'''=

Her kan du læse om erhvervsøkonomi og finansierings historie i Indien og indiske erhvervsøkonomer.
Du får også en oversigt over erhvervsøkonomiske emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

='''Erhvervsøkonomi og finansierings historie i Indien'''=

HISTORIC ASPECTS OF CRAFT AND TRADE IN INDIA, læs artiklen her:
Historiske aspekter ved håndværk og handel i Indien. Nøgleord som tekstiler, tæpper, kunsthåndværk, smykker, metallurgi, skibe og søfart. Handel ved de islamiske hoffer, sammenlignet med det britiske kolonistyre:
http://jigyasa0.tripod.com/trade.html


From Trade to Colonization – Historic Dynamics of the East India Companies:
http://archive.is/20121205034929/india_resource.tripod.com/eastindia.html


'''70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017'''
Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod.

Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier.
Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017)


'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)

'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet). 
 
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske  missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra  ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund). 

'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien,  vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy.  s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  

--------------------------------------------------------------------------------

='''Indiske erhvervsøkonomer'''=

'''Dagens Person: Gautam Adani''' Blandt verdens 10 rigeste personer har kun tre formået at øge formuen i år (2022). Indiske Gautam Adani, som står bag et konglomerat af havne, er den, hvis rigdom er vokset med klart mest siden nytår: 30,3 mia. dollars, vider Bloombergs milliardær-indeks. (JP. Erhverv s. 2, lørdag 21. maj 2022).

Sen, Amartya (f. 1933, Bengal) 1998 Nobel Pris i økonomi &quot;for his contributions to welfare economics&quot;. Søg Economy, alfabetisk, Sen og få adgang til links her:
http://nobelprizes.com/
----

='''Erhvervsøkonomiske og finansieringsemner'''=

Her kan du læse om emner inden for indisk erhvervsøkonomi
og finansiering og få inspiration.

Danske aviser bringer jævnligt stof om Indien på deres erhvervssider.


Følg med i erhvervssiderne i aviser og se, hvordan Indien udvikler sig politisk og økonomisk. Indiens politiske opbygning minder om EU med en fælles regering i New Delhi og delstatsregeringer i de enkelte delstater, der er lige så forskellige indbyrdes som Europas stater. Indien er et af BRIK-landene. Læs fx ’Indien har tabt farten’ af Keld Louie Pedersen og Lone Andersen, Jyllands-Posten Erhverv og økonomi, 3 artikler s. 16-17, 20. sept. 2012; eller  ’Indien slagter hellige køer’ om omfattende reformer  artikel af Jan Lund i Jyllands-Posten Erhverv/Frontlines s. 24. 21. sept 2012.


Vær opmærksom på fx artikler fra 2007, hvor der kom mere fokus på Indiens voksende økonomi. Se fx statsminister Anders Fogh Rasmussens officielle besøg i Indien 3. – 8. februar 2008. Med på rejsen var en delegation af danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Statsministeren besøgte blandt andet Bangalore og New Delhi.


'''Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020.''' Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig.  Til Divya Anappara og Param, s. 5.

'''Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

'''Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30''' (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). '''Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40''' (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd 
foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40).''' Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52''' ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).'''Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72'''( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).'''Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84''' (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).'''Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97'''(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).'''Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116'''(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).'''Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125'''(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125). 

'''To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

'''Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152'''(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).'''Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167'''( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).'''Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form …  s. 169-179'''(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver  har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).'''Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196'''(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog  … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).'''Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204'''(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).'''Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212'''(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).'''Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225'''(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).'''Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237''' (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).'''Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248'''( … og det er blevet  mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).'''Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256'''( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os  inde i vores hjem. s.  249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad  … s. 253-256).'''Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264''' ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).'''Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.''' 

'''Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

'''Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288'''(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. 
s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s.  283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).'''Kp. 26 Næste morgen tager 
vi hen på … s. 289-296'''(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).'''Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326'''( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, 
der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus.  s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).'''Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338'''( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).'''Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348'''( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.'''Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359'''( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

'''EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.'''

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12.
Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.   


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: '''Hvad svarer du, når livet kalder?
Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum.''' Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s. 

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn.
Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark.
Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen.  Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14).
Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17,
A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20,
B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23,
C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24,
D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29
E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, 
F. Afsked. s. 32).
Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, 
A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39,
B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43,
C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45,
D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51).
Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53,
A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55,
B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57,
C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58,
D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62,
E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62,
F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67).
Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69,
A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73,
B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77,
C. Afsked med drømmen. s. 78),
Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82,
A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85,
B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88,
C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90,
D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, 
E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94,
F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96,
G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100).
Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104,
A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105,
B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational &amp; Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113,
C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114,
D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118).
Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120,
A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122,
B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125,
C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130,
D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133,
E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139,
F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143).
Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149,
A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151,
B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154,
C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155,
D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158,
E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161,
F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163).
Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168,
A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175,
C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179,
D. Konkurrenter. s. 180,
E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, 
F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, 
G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190,
H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193,
I. En moden beslutning. s. 195,
J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198,
K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202).
Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209).
Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom.
https://littlebighelp.com/about-us/


'''Delhi er verdens mest forurenede hovedstad.''' 

Med partikelniveauer, der er dobbelt så høje som den tidligere verdensmester, Beijing. I sidste uge (nov. 2016) forbød den indiske højesteret salget af fyrværkeri i et forsøg på at lægge låg på smoggen. Nu mangler det lange seje træk. 
 På landsplan dør over 700.000 indere som følge af luftforurening. Studier viser, at ”inderne har 30% mindre lungekapacitet end europæere, og at børn er hårdest ramt, da deres lunger ikke er helt udviklede og derfor mere sårbare”. Derfor krævede de nu, på vegne af Delhis hostende småbørn, at domstolen skred til handling, og værnede om deres grundlovssikrede ret til selve livet. De såkaldte PM2.5 målinger, som angiver mængden af de mindste og mest skadelige partikler lå på 500 mikrogram per kubikmeter (µg/m³) de første 10 dage af november, 20 gange højere end WHO’s anbefalede grænse på 25 µg/m³. Ved spidsbelastninger sneg målingerne sig op på 1.000 µg/m³. Dertil store mængder af de tunge PM 10 partikler samt almindelige giftgasser som svovldioxid.
En amerikansk forsker sammenlignede luftkvaliteten i Delhi med forholdene i en trang mineskakt, når boremaskinerne kørte for fuldt blus. Smarte restauranter indførte luftrensningsanlæg og satte ”frisk luft” på menuen.

Forholdene er altid værst om vinteren. Det er her bønderne brænder deres stubmarker af før vintersæden skal i jord, mens byens borgere skruer op for varmen. Nordindien er overraskende kold om vinteren, kraftværkerne brænder store mængder kul og i slumområderne tændes tusindvis af små åbne bål. Samtidig er der hverken vind eller regn til at rense luften. Smoggen lægger sig som en kold dyne over alle de nordindiske storbyer: Agra, Allahabad, Kanpur, Lucknow, Varanasi og Jaipur. Det er ikke kun Delhis 20 mio. indbyggere, der lider, de får bare mere opmærksomhed.
De små partikler er ekstremt skadelige, for de siver dybt ind i lungerne og ud i blodet. De giver astma, kronisk bronkitis, lungekræft og hjertekarsygdomme. Ifølge en WHO rapport lider en fjerdedel af alle børn i Delhi af svære lungeproblemer. 

Delhi har på rekordtid fået bygget en omfattende metro, de fleste af Delhis busser og rickshaws kører på naturgas og Modi kræver strengere miljøkrav til biler indført allerede per 2020. Tilmed kunne Indien i går præsentere verdens største solcellepark på 10 km2, bygget på blot seks måneder – dog nede i Tamil Nadu, langt fra Delhi. Men alligevel et tegn på nye tider.

Læs hele artiklen fra 1. dec. 2016 af Peter J. her: http://indien.dk/en-hostende-foersteplads/


=='''Indiske Businessmagasiner'''==

Business Today, læs her:
http://businesstoday.intoday.in/bt/


Outlook Business, se her:
http://business.outlookindia.com/


=='''Andre kilder'''==

CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner:
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html


The Economist India – læs her om politik og økonomi:
http://www.economist.com/countries/india/
Få en liste over artikler om Indien her:
http://www.economist.com/topics/india


Vær opmærksom på, at det engelske The Observer Magazine's nummer 26. nov. 2006 koncentrerer sig om Indien. Læs her: We're all Indians now.
http://www.guardian.co.uk/world/2006/nov/26/india.features


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale. 
 
'''Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:''' 
 
Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56. 
 
Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112. 

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.
 
'''Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160. 

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?'''
 
Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210. 

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.
 
Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film. 
 
Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv. 

Indeks s. 301-304. 
 
''Den engelskfaglige vinkel:'' Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

''Den samfundsfaglige vinkel:'' Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.  

''Hver tekst suppleres'' med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her:  http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine''' af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

''Indholdsoversigt:''

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm.
Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt.
Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed.
Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske.
Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København.
Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger.
Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København.
Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. 
Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice.
Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge.
Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen.
Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé.
Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt.
Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel.
Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far.
s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Roberts,Gregory David: '''Bjergets skygge.''' Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s.
I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende!
Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i  Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast.
Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama. 

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer:
s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92.
Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner.
Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing.
Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed.
Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand.
Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi.
Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar.
Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen.
Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134.
Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri.
Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde.
Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde.
Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen.
Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189.
Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?”
Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag.
Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå.
Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276.
Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse.
Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s.
Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris.
Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed.
Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige.
kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa.
Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger.
Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355.
Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve.
Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart.
Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier.
Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op.
Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel.
kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig.
Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447.
Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne.
Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!”
Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der.
Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet.
Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite.
Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film.
Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade.
Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset.
Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484.
Kp. 42 s. 450-459  ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål.
Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet.
Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen.
Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524.
Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier.
Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel.
Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet.
Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen.
Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576.
Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger.
Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante.
Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach.
Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle.
Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen.
Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624.
Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig.
Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen.
Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder.
Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel.
Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666.
Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind.
Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City.
Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen.
Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op.
Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham.
Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707.
Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud.
Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson.
Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn.
Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet. 

Del 13 s. 709-745.
Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode.
Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat.
Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet.
Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum.
Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer.
Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803.
Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen.
Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig.
Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker.
Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter.
Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os.
Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ.
Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856
Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav.
Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger.
Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret.
Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor.
Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ.
Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang.
Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

''Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):''

'''Lin Shantaram''' s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay.
Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven.
Achmed s. 589, Tauregs fætter.
Ahmed s. 545, med Abdullah.
Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon.
Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen.
Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger.
Anahita s. 154, Farzads mor.
Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter.
Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant.
Anushka s. 36, performancekunstner.
Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad.
Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s.
Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller.
Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel.
Billy Bhasu s. 11, er bud.
Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist.
Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab.
Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter.
Concannon se under Fergus Concannon. 
Cycle Killers s. 55.
Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen.
Deepak s. 196 kom med et ur.
Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon.
Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George.
Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel.
Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset.
Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita.
Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag.
Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva.
Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay.
Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven.
Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. 
Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad.
Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96.
Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis.
Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden.
Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter.
Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen.
Hussein s. 55, Abdullahs ven.
Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter.
Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai.
I Sanjay Gandhi National Park.
Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers.
Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge.
Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning.
Jamal s. 10, One Man Show.
Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør.
Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område.
Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. 
Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk.
Keki s. 154, onkel til Farzad.
Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. 
Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. 
Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus.
Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation.
Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen.
Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger.
Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere.
Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen.
Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt.
Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras.
Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand.
Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. 
Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt.
Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin.
Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. 
Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone.
Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen.
Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning.
Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. 
Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla.
Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død.
Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe.
Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler.
Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene.
Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum.
Salman s. 407, Sanjays ven.
Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død.
Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen.
Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68.
Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet.
Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss.
Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel.
Sita s. 121, Johnny Cigars kone.
Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel.
Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne.
Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler.
Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller.
Sunita bliver Divyas navn i slummen.
Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s.
Taj s. 34, skulpturkunstner.
Tall Tony s.545, med Abdullah.
Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet.
Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen.
Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog.
Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning.
Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven.
Trickey s. 199, ung gadeslagsbror.
Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. 
Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale.
Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør.
Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer.
Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere.
Wilson s. 23, den blåklædte advokat.
Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas.
Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s.
Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer.
Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’, 

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


'''Jagten på den talende hund.''' En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 -  år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem.
Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade.
Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster.
En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.
--------------------------------------------------------------------------------

'''Emner i alfabetisk orden'''

=='''A'''==

Advokat

Indisk advokatfirma '''Dua Associates''' vil have flere danske virksomheder som klienter. Selskabet, der har kontorer i otte indiske byer, herunder Mumbai og New Delhi, har indgået en aftale med den danske advokat Thomas Bjørn.(AdvokatWatch 15.2.2018).

'''Afrika'''
Juli 2018: med BRIKS i Johannesburg i Sydafrika som platform satser Indien og Kina på Afrika. Premierminister Narendra Modi kom til hoedstaden Kigali i Rwandra med 200 køer, et milliardlån og en forsvarsaftale. Modi har også været i Uganda.  Indien og Kina satser på at kunne skabe bredere alliancer med Afrika i det nuværende globale klima af usikkerhed om de handelsmæssige perspektiver. Rwandas præsident Paul Kagame står for tiden i spidsen for Den Afrikanske Union. Indien har ældgamle relationer til Sydafrika i kraft af fællesskabet under det britiske imperium. Kina tegner sig for omkring 80 pct. af al handel imellem de fem Briksnationer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).

Andet

Aravind Adiga: '''Den hvide tiger'''. Politikens Forlag 2008,  240 sider. Roman vandt Booker – prisen i 2008.
Han har begået et mord, og mens han er på flugt fra myndighederne, vælger privatchaufføren Munna, alias Balram Halwai, alias Den Hvide Tiger at bruge nætterne på at maile til den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der skal på statsbesøg i Indien. Det er Munnas intention at fortælle præsidenten sandheden om sit hjemland set fra hans synsvinkel. Og det er gennem hans e-mails til præsidenten, at vi lærer Munna og Indien at kende.

Munna har formået at lægge afstand til sin fattige landsbybaggrund og etablere sig som iværksætter i it-centeret Bangalore. En social bevægelse, som stort set er umulig i Indien, hvor kastesystemet officielt er afskaffet, men reelt står ved magt.
Læs fx her:
http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/Den_hvide_tiger(9788756786812).aspx
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1289
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hvide-tiger-af-aravind-adiga


Srinivasan, Bhu: '''Americana - A 400 Year History og American Capitalism.''' Penguin Press. 560 p. (se på Saxo.com)
Forfatteren er født i Indien og hans indiske forældre indvandrede til USA, da han var 6 år. 
Se den flotte anmeldelse i Weekendavisen Bøger  8. dec. 2017: Resultatet af Mayflower - skibets ankomst til Massachusetts i 1620. Dynamikken i amerikansk kapitalisme gennem 400 år beskrives i en ny bog. Det er storytelling på højeste niveau.


'''Arbejde og arbejdstid'''


'''Arbejdstid overfor fritid''' Undersøgelsen Workmonitor fra Randstad udkommer en gang i kvartalet. Der er brugt mindst 400 interview i hvert land med folk, der er i arbejde. Føler man sig presset til at svare på arbejdsrelaterede opkald, e-mails eller sms'er, når man er på ferie, og svarer man med det samme uden for normal arbejdstid, når der kommer et opkald eller en besked om arbejde. I Indien er andelen 92 pct., i Danmark 43 pct. (JP Erhverv s. 2, 16. dec. 2019).

=='''B'''==

Den danske ingeniørkoncern Cowi har vundet en af kontrakterne på broen '''Mumbai Trans Harbour Link'''. Broen bliver 22,8 km. lang og Indiens længste bro. Broforbindelsen skal krydse mudderbankerne ved Sewri, anløbshavnen i Pir Pau og Thane Creek-kanalerne og forbinde det sydlige Mumbai med den kommende Navi Mumbai International Airport. Der er tale om et massivt bygge- og anlægsprojekt, hvor Cowi har vundet kontrakten for detailprojektering. Byggetiden er estimeret til omkring fire et halvt år. (Ejendomswatch 3. april 2018).


Bergstrand, Mikael: '''Tåge over Darjeeling'''. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.
 Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Velankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19.  Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199.  Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268.  Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten:
I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.
... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Bhagavadgita for Executives''', by V. Ramanathan. 237 p., Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1982.

- Kommentar: Udgivelsen ville svare til at udgive fx Bibelen for erhvervsledere. 
(S) engelsk og religion.


Med den nuværende '''befolkningstilvækst''' er der behov
for at skabe 12 mio. nye job om året i det indiske samfund – 1 mio. nye job om måneden, hvilket selvsagt bliver en betydelig udfordring under de nuværende verdensøkonomiske vilkår. Indien har en gennemsnitsalder på 26 (2010).


'''BRIK landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina'''

Læs her 15 siders redegørelse, s. 37-52 fra Nationalbankens Internationale Kontor om dem:
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/BRIK-landene_art_4_04/$file/2004_KVO4_brik37.pdf


Læs Business.dk artikel fra 28. januar, 2010 BRIK-landene leder vejen ud af krisen:
http://www.business.dk/oekonomi/brik-landene-leder-vejen-ud-af-krisen


'''Bygninger'''


13 mennesker er fundet døde i ruinerne, efter at en boligblok kollapsede i Raigad i det vestlige Indien, oplyser den lokale redningstjeneste. Der bøde adskillige familier i den fem etager høje bygning, som faldt sammen tirsdag 25. august 2020. Redningsarbejderne fik et særligt lyspunkt undervejs i arbejdet. Det skete, da man kunne grave en fireårig dreng ud i live. Yderligere syv er fundet i live og ført til hospitalet, siger talsmanden. Dårligt byggeri er ofte skyld i, at huse styrter sammen i Indien. De fleste ulykker sker i uvejr under monsunen. (Notat fra DPA, i JP International s. 14 27. august 2020).


'''Børsen''' i Mumbais hjemmeside:
http://www.bseindia.com

=='''C'''==

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet:
http://www.censusindia.net/


Centre for Monitoring Indian Economy Pvt. Ltd giver en række uafhængige økonomiske oplysninger: 
http://www.cmie.com

Under premierminister Narendra Modi har Indien haft en af verdens højeste vækstrater, men '''coronasmittefaren''' har lukket nationen ned, og mange havde hverken et job eller et sted at bo. Millioner af risbønder har brug for mange mennesker til at plante ud i de sumpede marker og står nu uden nødvendig arbejdskraft. (Citat af Jan Lund artikel i JP International s. 16, 16. august 2020).


Hospital corona vaccinerer lokalbefolkning. '''I Rusland er de første leverandører af coronavaccinen Sputnik V nået frem til et hospital nær Moskva.''' Who, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine, der allerede er sendt i rotation i Rusland, og som nu skal til at masseproduceres på indiske fabrikker. Indien skal producere 100 mio. doser af den russiske vaccine. (Ritzau, citat fra JP International s. 12, 1. dec. 2020).


The economics of '''cow ownership Udder people’s money'''
Cattle may be a terrible investment but a decent savings vehicle Oct 5th 2013 

IN INDIA there are about '''280m cows'''. They produce valuable things — milk, dung and calves. But cattle are expensive to keep. The biggest outlay is food—the average cow consumes fodder worth about 10,000 rupees ($160) a year. Veterinary costs also add up.

These expenses are so high that cows are often a poor investment. According to a new and splendidly titled NBER paper, which looks at cow and buffalo ownership in rural areas of northern India, the average return on a cow is -64% once you factor in the cost of labour.
If returns on cattle are so bad, why do households buy them? People may not be thinking about economics, of course. Hindus may derive spiritual fulfilment from cow ownership. Households may prefer to produce high-quality milk at home, even if doing so costs more.

But the authors suggest that there may also be sound economic reasoning behind cow ownership. According to ICRIER, a think-tank, only 7% of Indian villages have a bank branch. That means people lack a formal savings mechanism for their spare cash. And although there are informal ways to save—joining a local savings club, for example, or simply stuffing money under the mattress—owning a cow may be a better option.

That is because most people find spending easier than saving. Immediate pleasures are easier to grasp than future joys — and so people make spending decisions that they later regret. Economists refer to this as “myopia”. Cows force people not to be myopic. Compared with money held in savings accounts, cattle are illiquid assets. Taking cash from a cow is harder than taking money from an account. As a result, temptation spending is trickier.

The paper has implications for poverty-alleviation strategies and for financial services in developing countries. Aid programmes that try to reduce poverty by distributing livestock may be ineffective at raising incomes, if the returns from owning them are so poor. If cows are used as a means of saving, the spread of mobile banking in places like India will provide another, better option. Even then the problem of temptation spending arises. Dean Karlan, one of the authors, is interested in the idea of “commitment savings accounts”, whereby people forgo their right to withdraw funds until they reach a specified level.
http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587226-cattle-may-be-terrible-investment-decent-savings-vehicle-udder-peoples?frsc=dg%7Ca


Culture Shock! Succeed in Business: India. By Biljani, Hiru.,Times Editions Pte Ltd.1999. 186 p.

=='''D'''==

Bogen '''Den rige mus og den fattige elefant''' er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 
Om '''45 års dansk ulandsbistand til Indien''', fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232.
Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.

Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.
http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm 
Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


'''Dubai'''

'''Indisk fly forulykkede under kraftig regn og voldsomme vindstød 7. august 2020.''' Et Bo-eing 737-fly fra Air India Express kom fra Dubai, hvor det havde hentet indere hjem, som var strandet på grund af coronapandemien. Flyet forulykkede i lufthavnen ved byen Kozhikode (Calicut) i det sydvestlige Kerala. Landingsbanen går i den ene ende stejlt nedad. Flyet blev smadret og brækket over. 18 døde, heriblandt flyets to piloter og 4 børn, og 16 alvorligt kvæstede. Der var 190 passagerer om bord. En embedsmand fra beredskabet vurderer, at det er et rent held, at flyet ikke brød i brand. (Citat fra JP International s. 16, 9. august 2020, Ritzau).

=='''E'''==

Avisen Economist's netavis har en god side om Indien og økonomi
http://www.economist.com/countries/India/


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  A new curing chamber for large cardamom, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=2


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  An enterprise based approach to conservation: The case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=10


'''Erhvervsliv'''

Dansk Industri - hjemmeside, Læs opdateringer om Indien og erhvervsliv her:
http://di.dk/dibd/globalekontorer/indien/Pages/Mumbai.aspx


Information.dk 16. august 2011: Der er blevet sat en prop i samarbejdet mellem Indien og Danmark, efter de danske domstole har afvist at udlevere våbensmugleren Niels Holck/Kim Davy til Indien, læs her:
http://www.information.dk/telegram/276038 


Se en oversigt over danske firmaer i Indien her:
http://www.indian-embassy.dk/DanishCompaniesIndia.html


Se en liste over indiske firmaer i Danmark her:
http://www.indian-embassy.dk/IndianCompaniesDenmark.html


'''Miraklet i LEGO''' af Niels Lunde. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog. Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s.

Indhold: De vigtigste personer s. 7-12. Forord s.13-16. Talen tirsdag 7. marts 1975 (marts 78 - april 1994 resumé) s. 17-37. LEGO kaster kasketten over muren (maj 1994 - juli 1998 resumé) s. 38-62. Fitness (august 1998 - sept. 1999 resumé) s. 63-78. Poul Plougmann renser ud (okt. 1999 – sept. 2001 resumé) s. 79-91. Fuld fart på den forkerte strategi (sept. 2001- marts 2003 resumé) s. 92-111. Sammenbruddet (marts 2003 – januar 2004 resumé) s. 112-135. ’Kjeld kommer hjem’ (januar 2004 – okt. 2004 resumé) s. 136-171. Den mørkeste tid (okt. 2004 - dec. 2005 resumé) s. 172-187. Shared Vision (marts – dec. 2005 resumé) s. 188-205. Opgøret om Flextronics (dec. 2005 – okt. 2006 resumé) s. 206-223. ’Knudstorp-kuren’ (feb. 2006 – dec. 2007 resumé) s.  224-238. Vision 2022 (dec. 2007 – sept. 2008resumé) s. 239-253. Shared vision afsluttes (okt. 2008 – marts 2011 resumé) s. 254-262. efterskrift s. 263-303. Bogens metode s. 304-307. Personregister s. 309-311.
http://www.jyllandspostensforlag.dk/Eboeger/Miraklet_i_LEGO(9788740004250).aspx
Læs den fine anmeldelse i Børsen 2012 her:
http://borsen.dk/nyheder/boganmeldelser/artikel/1/243942/boeger_miraklet_i_lego.html
(S) dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Læs om LEGO i Indien her:
GoGlobal.dk, artikel fra 2010: Selvom LEGO har været på det indiske marked siden 1993, har salgstallene ikke overskredet 10 millioner kr. per år. Simon Stansfield Bast, der er ansvarlig for LEGO’s distribution på udvalgte markeder, er overbevist om, at LEGO’s situation er ved at ændre sig.
Det indiske marked for legetøj er vurderet til en værdi af 585 millioner USD i 2009 og har en forventet vækst på ti procent de kommende årtier,
http://www.startvaekst.dk/goglobal.dk/ggarkiv/180520
Og en Case med LEGO målgruppeanalyse fra okt. 2010 som emne her:
http://di.dk/dibd/cases/Pages/LEGO–MaalgruppeanalyseiIndien1019-8703.aspx


'''EU og Indien'''


EU import af '''personbiler''' fra Indien i 2018: 100.735.


'''Europa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html
Tema 7 inddrager Indien.
se undervisningsforslag til emnet Indien siden selvstændigheden i 1947
Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag

=='''F'''==

Forretningsliv - Filmforslag:

Interview med fabrikant og discipel af en guru, H. Taparia på IndiensPortalens DVD på hans kontor om erhvervsliv og arbejdsforhold i 2003.  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]  


'''Flyvemaskiner'''

Det gældsplagede flyselskab '''Air India''', der er ejet af den indiske stat, har ikke haft overskud siden 2007 og slæber rundt på en gæld på 75 mia. kr. Nu gør Indiens regering et sidste forsøg på at privatisere flyselskabet, skriver branchemediet check-in.dk. (JP Erhverv, Nyheder s. 7 lørdag 30. november).
 

'''Shantaram'''
Selvbiografisk roman af Gregory David Roberts. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s.
I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller.
http://nbbooks.dk/index.php/1172589
Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts
og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759
Se indholdsfortegnelse, stikordsregister og undervisningsforslag til erhvervsøkonomi og til dansk

=='''G'''==

'''Globalisering - forudsætninger og konsekvenser'''

Fogtdal, Peter H.: '''Det store glidefald'''. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce.
Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager?
DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer.
Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren:
Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på).
'''Indholdsoversigt''': Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8.
Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332).
Efterskrift s. 334.

'''Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:'''

Abe s. 11,
Ahimsa [ikke-vold] s. 115,
Amar, Harjits ældste søn s. 113, 
Ashram s. 12, 
Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22,
Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44,
Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242,
Ayush [guide på delfinbåden] s. 285,
Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66,
Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12,
Bhajan [salme] s.22,
bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32,
Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43,
Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24,
Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’]  s. 22,
Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49,
Chai wallah [te handler] s. 66,
Chandra [Månegud] s. 22, 
Dalai Lama s. 24,
Darshan [ = få et syn] s. 28,
Devotee [= dedikeret] s. 22,
Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115,
Enigma [ = gåde] s. 31,
Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, 
Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65,
Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: &quot;Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91
Goa s. 284,
Haiku digt  [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43,
Hanuman [Abeguden] s. 24,
Harjit, shik chauffør s. 12,
Holy Abode of Peace s. 17,
Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161,
Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24,
Khan, mr. s. 21, 
Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169.
Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171.
Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210,
Klement [Nicks far] s. 75,
Krishna [se under avatar] s. 22,
Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154,
Kundalini [Livskraft) s. 116,
Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25,
Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69,
Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32,
Meditation s. 22, 
Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, 
Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. &quot;Nama&quot; betyder at bøje, &quot;as&quot; betyder jeg, og &quot;te&quot; betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,.
Nick [= Nikplay Locke-Anderson  s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79,
Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24,
OM [Altets begyndelse] s. 25,
Paul Newman hypnotisør s. 77,
Prema [kærlighed] s. 115,
Profeten = Muhammed s. 63, 
Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22,
Rajneesh i Oregon s. 274,
Rawan, mr s. 302.
Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22,
Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39,
Sadhu [en asket]  s. 164
Samadhi øen s. 297,
Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306,
Seva dal [vagter] s. 49,
Shanti [Indre fred] s. 115,
Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265,
Sharda, Harjits kone s. 108,
Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274
Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166,
Shiva s. 13,
Singh, mr. i smykkeforretning s. 91,
Stine [Nicks mor] s.75
Sumit, mr. fra Delhi s. 36,
Varanasi s. 11, 
Vishnu [sanskrit &quot;Gennemtrængeren&quot;, &quot;den der har forskellige former&quot;. En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35,
Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68.
Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.

'''Grøn Energi'''

Mandag 28. sept. 2020 indgik premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen et nyt partnerskab, som rummer et meget stort potentiale for danske virksomheder. Partnerskabet omfatter bl.a. energi, vand og klima- og miljø udfordringer. Indien med 1,3 mia. mennesker ventes snart at blive verdens mest folkerige land og betragtes som verdens største demokrati. Indien er verdens tredje største forbruger af energi, men knap 70 pct. af landets energiforbrug dækkes af olie og kul. Der er enormt potentiale for grønne danske løsninger til klimaresultater i Indiens energisektor. (Citat fra Ritzau i JP Indland s. 2, tirsdag 29. sept. 2020). 


'''Porten til fremtiden – visioner og kreativitet når horisonten er 10-15 år''' af Rolf Jensen og Mika Aaltonen. Forlaget Tiderne Skifter 2012. 207 s. 

Porten til fremtiden er både langsigtet og global. I konklusionen tegnes et fascinerende billede af de nye relationer mellem de gamle økonomier i Vesten og de nye i Østen – det bliver ikke som vi tror. 
Bogen er skrevet af Danmarks internationalt kendte fremtidsforsker Rolf Jensen – forfatter til den dagsordensættende bestseller The Dream Society (oversat til 10 sprog) – og finske Mika Aaltonen, kendt internationalt for sit arbejde som fremtidsforsker og for sin fortid som professionel fodboldspiller i italienske Inter.

Indholdsoversigt: Indledning 7-9. Lille brugsvejledning 10. 1. Danske udfordringer 11-16. 2. Nutidens og fremtidens materielle verden 17-48. 3 Fra arbejde til leg 49-75. 4. Værdiernes verden 77-119. 5. Fremtidens ledelse 77-119. 6. Læring i fremtiden 139-161. 7. System af systemer 163-181. 8 Konklusion 183-198. Litteratur 199-207.
http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&amp;bogid=604 
(S) almen studieforberedelse og samfundsfag


'''Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina'''
v. Steen Fryba Christensen, Jørgen dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak.
Indien Den modsætningsfyldte BRIK s. 163-207 v. Jørgen Dige Pedersen med deloverskrifter som En ny verden; Indiens forsigtige strategi – og dens kriser; Globaliseringsdebatten i Indien; Indiens globaliseringsstrategier; Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien; Danmark og Indien: Fra bistand til business; Konklusion: Fra pindsvin til tiger?
Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak.
Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285
http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/ 


Camilla Mehlsen og Filip Lau: '''Globalisterne - de gør din verden mindre'''. Gyldendal 2007. 213 sider.

En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt.

1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 29 om standarder; s. 36 Risikohåndtering; s. 38-39 om internationale standarders betydning; s. 70-73 Det kloge boom; s.74-75 Outsourcing ikke et nulsums-spil.
2. Smagsdommerne: s. 105-108 Dansk design er international målestok - Mumbai/Milano; s.120-121 Film og tv produceret udelukkende til dig - og af dig - Bollywood vil lære Vesten.
3. Idealisterne:  s. 162-164 Asiaterne kommer, om biotek; 174-175 Sats på 'brain gain'
4. Globalisterne: kapitlet afrunder problemstillingen


'''Globalisering og udvikling, Teorier og perspektiver for u-landene''' af John Degnbol-Martinussen. Mellemfolkeligt Samvirke 2002. 20 figurer og stikordsregister/indeks med mange henvisninger til Indien.  197 s.

Oversigt over figurer s. 7, Anvendte forkortelser s. 8-9, Forord 10-11, kp. 1: Indledning s. 12-19, kp. 2: Imperialismens to ansigter: et historisk perspektiv s. 20-29, kp. 3: Økonomisk og social udvikling s. 30- 53, kp. 4: Globalisering og marginalisering s. 54-68, kp. 5: Transnationale selskabers rolle i u-landene s. 69-83, kp. 6: Internationale institutioner og nye ’spilleregler’ s. 84-99, kp. 7: Staten under pres s. 100- 127, kp. 8: Økonomiske resultater og strategier for fremtiden s. 128-151, kp. 9 Befolkning og miljø i globalt perspektiv s. 152-164, kp. 10: Modstand mod globalisering s. 165- 180. Indeks s. 181-188, Forslag til videre læsning s. 189-195, Internetadresser på udvalgte organisationer m.v. 196-197.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=4220
Læs den detaljerede anmeldelse her:
http://www.fagboginfo.dk/kensex/kensexzc.htm
(S) samfundsfag


'''Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud''' af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.

Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder:
Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu.
Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72.
Del 2 Asiatiske identiteter.
Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s.  91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140.
Del 3 Teknologiens kontinent.
Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168.
Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede.
Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249.
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/samfund/asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-sakke-agterud

http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description
”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1001
Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007.
Se erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi

 
Kaare Øster: '''Indien - et land i Sydasien'''. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7-10. klasse. 

Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 4-5. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men;  s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller  s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest  s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4254
Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954


'''Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre''' af Robyn Meredith. Gyldendal Business 2009. 304 s.

&quot;Efter at have ligget i dvale i flere hundrede år er Kina og Indien ved at genoptage deres historiske roller i den globale økonomi,&quot;citat fra anmeldelse i Nordea Invest Nyheder sept. 2009.Elefanten og dragen leverer økonomiske analyser og personlige skildringer, samt forklaringer på hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker både Indien og Kina, og hvilke essentielle faktorer vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. Meredith giver en grundlæggende forståelse af forskelle og ligheder de to lande imellem.

Indhold: Indledning: Tektonisk økonomi s. 7-13. Kp 1 Hvor Mao møder middelklassen s. 14-43. Kp. 2 Fra spinderokken til fiberoptiske kabler s. 43-67. Kp. 3 &quot;Made by America in China&quot; s. 68-89. Kp. 4 Internettets krydderivej s. 90-116. Kp. 5 Det fragmenterede samlebånd s. 117-140. Kp. 6 Indiens kulturrevolution s. 141-182. Kp. 7 En revolution er et middagsselskab 183-207. Kp. 8 Geopolitik blandet med olie og vand s. 208-242. Kp. 9 En katalysator for konkurrenceevne s. 243-275. Efterskrift s. 276-278. Tak s. 279-281. Noter s. 282-296. Index s. 297-304.
http://www.gyldendalbusiness.dk/Products/9788702076004.aspx
https://bib.ucl.dk/en/search/ting/27728707

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag


'''Aware of the World – Globalization, Welfare and China''' by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p.

Bogen er på engelsk. Globalisering, velfærd og Kina er emner, der dagligt berøres i medierne. I denne bog udgør disse emner bogens tre kapitler. Omdrejningspunktet for teksterne er mennesket, dets anliggender, livsstil og problemer i en verden i stadig forandring. Tekstudvalget inkluderer også artikler med et mere samfundsøkonomisk fokus. Materialet indeholder indledende teoriafsnit til alle kapitler samt varierede øvelser og aktiviteter. Udgivelsen kan anvendes såvel særfagligt i faget engelsk som tværfagligt.

Indholdsoversigt: Globalisation 7-63. Indian ’slave’ children found making low-cost clothes destined for Gap 13-20. Welfare 65-105. Suicide rates and happiness level 94. China 107-170. Credits 171-174. Anvendelse af materialet (in Danish) s. 175-176.
http://www.systime.dk/aware-of-the-world.html
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk og samfundsfag


Vær opmærksom på '''IndiensPortalens DVD''', der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for erhvervsøkonomi. Spørg  om din skole allerede har den:
'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på landsbyøkonomi og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som er Indiens finanscentrum. 
Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, interview med en fabriksejer, til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver 
Birthe.molhave@skolekom.dk

=='''H'''==

'''Hacking'''

Indien vil over de næste fem år uddanne op til 500.000 computerspecialister til at bekæmpe angreb i cyberspace. Indiske sikkerhedsorganer siger, at trusler i cyberspace i dag udgør den vigtigste trussel mod den nationale sikkerhed, da landets datanetværk ofte udsættes for angreb fra både sabotører i Indien og fra rivaler i udlandet. Hackere retter ofte angreb mod indiske ambassader i udlandet og har også brudt ind i indiske erhvervslederes computere for at hente fortrolige oplysninger. (dpa 17. oktober 2012).


'''Handel'''

Business in India. Building India Inc. A weak state has given rise to a new kind of economy. Without reform, it will hit limits. Læs lederartiklen på Economist, Oct 22nd 2011 | from the print edition:
http://www.economist.com/node/21533396?frsc=dg%7Ca


Ministry of Commerce's hjemmeside har menupunktet india's trade:
http://commerce.nic.in/tradestats/indiatrade.asp?id=1


Oversigter over eksport og import fra det indiske Ministry of Commerce:
http://commerce.nic.in/eidb/default.asp


Import af sensitive items, oversigt fra det indiske Ministry of Commerce:
http://commerce.nic.in/tradestats/import.asp?id=3


CoreIndex is a free businesses platform and yellow pages directory helping you to find customers, partners among importers, exporters, traders and distributors. Look eg. India
http://www.coreindex.com/


Handel mellem Indien og Danmark - læs på den indiske ambassades hjemmeside:
http://www.indian-embassy.dk/IndiaDenmarkTrade.html


Internet økonomi og dens betydning for Indien kan du læse om:
http://www.inomy.com


Investeringspolitik og om at handle med Indien - se nyheder på den indiske ambassade i Tyskland:
http://www.indischebotschaft.de/newsman/embassyweba.php?langid=EN


Kastesystem: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastesystem dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte):
http://www.noedhjaelp.dk


Filmforslag: På IndiensPortalens DVD (se ovenfor) kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen og dalits. Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]


'''Havneterminaler'''


De indiske konkurrencemyndigheder har modtaget en klager over '''havneterminaler, som A.P. Møller-Mærsk  og DP World driver i Mumbai.''' Den Singapore-baserede operatør PSA International har klaget over de to selskaber. Det drejer sig ifølge kilderne om, at de to konkurrenter pålagde et højere gebyr fir at håndtere containere fra rederier, der ankom ved en PSA-terminal, skriver Reuters. Mærsks havneforretning, ser hører under APM Terminals, går i Indien under navnet Gateway Terminals India (GTI). Det er et joint venture mellem APM Terminals og det indiske statsejede selskab Container Corp. Der blev holdt høring i sagen 25. okt. 2018. (Ritzau/Finans 21. nov. 2018.)

----

=='''I'''==


'''Indien - Verdens næste stormagt'''

Indien – Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.
Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.
http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested,

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.
Detaljeret stikordsregister tryk og se det her under undervisnigsforslag


'''Indiske film'''

Bollywoodfilm - En introduktion af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.

Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. 
Velkommen til Bollywood.

Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178.
http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag

Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com


'''IT'''

13. dec. 2017 TDC outsourcer den interne support og drift af en række it-løsninger til det indiske selskab Tata Comsultancy. Den femårige aftale betyder, at 65 medarbejdere skifter fra den danske koncern til den indiske.

=='''J'''==

TV DR 2 onsdag 19. febr. kl. 13.35 2018 '''Indiens grænseløse jernbaner''' (G) (1:3) Dansk dokumentarserie. (Bangladesh, Nepal og Pakistan).
----

=='''K'''==

'''Kina og Indien'''

China and India – Contest of the Century, læs artiklen i the Economist her:
http://www.economist.com/node/16846256


'''Kort'''

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her:
http://www.mapsofindia.com/


''' Kryptovaluta '''

Indiens finansminister Arun Jaitley erklærede '''kryptovalutaer illegale''' og fastslog i et skarpt angreb mod det webbaserede, lukkede finanssystem, at regeringen vil kæmpe imod dem med alle midler fra februar 2018. Indien har også meldt sig som bannerfører for de regeringer og nationalbanker, der vil kæmpe for at holde bitcoin og de mere end 1.300 andre kryptovalutaer væk fra de nationale økonomier.
Han sagde, at Indien er åben overfor at benyttte blockchain-teknologien. Regerigen arbejder proaktivt på at bruge denne underliggende teknologi bag kryptovaluta-fænomenet som et element i skabelsen af en digital økonomi og et stort set pengeløst samfund.  Men allerede før jul advarede Jaitley indiske investorer mod at sætte deres penge i de virtuelle valutaer, som han sammenlignede med pyramidespil. Skattevæsenet er nu pudset på tusindvis af aktive handlere, efter at der over en 17 måneders periode er blevet registreret handler for i omegnen af 23 mia. kr.
    
Det pengeløse samfund er en af de visioner, Modi-regeringen har lanceret og forsøger at forfølge. Blandt andet ved at fremme digitale finansielle instrumenter, sikre alle brogere en virtuel identitet, e-postkasser og bankkonti, som selv de fattige i landsbyerne kan bruge. Men de ukontrollable kryptovalutaer indgår ikke i det program. (Artikel af Jan Lund i JP Global s. 10 6. februar 2018).


'''Kulturmøde/Kulturchock'''

Grihault, Nicki: Culture Smart! India. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. {{ISBN|155868705X}}


Kolanad, Gitanjal: Culture Shock. Graphic Arts Center Publishing Company. 2001/ Marshall Cavendish International (Asia) Ltd. 2004. 298 p. A Guide to Customs and Etiquette.


Nørmark, Dennis: '''Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv'''. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s.
- Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden?
- Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet?
- Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads?
Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes.
http://andersenske.dk/
http://kulturforstaaelse.dk/
Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten ”Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder”, 17. april 2011.
(s) filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation''' af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.

Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html
Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011
(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab

=='''L'''==

'''Landbrug'''

'''Landmænd optrapper protest'''. Titusindvis af landmænd kørte i en lang traktorkolonne gennem forstæderne til Indiens hovedstad. New Delhi, i en protest mod omstridte reformer af landbruget. Landmændene har i næsten to måneder ligget i lejr uden for hovedstaden. De kæmper mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant. Protesterne udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narenda Modi, siden han kom til magten i 2014. (Citat fra Reuters i JP International 27. januar 2021 s. 14).

'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien.
(S) biologi, naturgeografi og samfundsfag


Læs abstract af artikel om Bambus A case of gregarious flowering in bamboo, dominated lowland forest of Assam, India: phenology, regeneration, impact on rural economy, and conservation  I bladet Botanical Review af Hemen Sarma, Ananta Mohan Sarma, Aniruddha Sarma and Souravjyoti Borah.  Du kan også læse hele artiklen som pdf fil her:
http://www.springerlink.com/content/18825455143w0305/


'''Legos nye topchef 2017'''

Bali Padda er med virkning fra 1. januar 2017 administrerende direktør for den danske legetøjsgigant. 
60-årige Bali Padda  er født i Indien. Som 12-årig flyttede han til Storbritannien med sin familie og har tilbragt resten af sit liv der og i USA. I 2002 kom han til Legos amerikanske selskab, hvor han havde med pakkeri at gøre. Samt i de senere år også i Billund.  Han har været ansat i Lego i 15 år og været medlem af den øverste direktion i 14 år. Han står i spidsen for Operations, samtidig med at han også er overordnet ansvarlig for People and Organisational Development. 
Gennem de seneste 10 år har han været medlem af Legos øverste ledelse. Jørgen Vig Knudstorp skal i stedet stå i spidsen for en ny enhed: Lego Brand Group. 
Bali Padda har skabt fantastiske resultater i Lego-koncernen med over 14 års erfaring, især inden for funktioner i supply chain, men senest også med fokus på udvikling af medarbejdere og organisationen. Bali har vist evne til at drive de ændringer, der har været nødvendige i driften i forbindelse med den betydelige vækst, vi har oplevet i de forløbne år. &quot;Jeg har tillid til, at Bali fortsat vil udvikle virksomheden i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.&quot;

Bali Padda siger selv om sin nye funktion som administrerende direktør:
- Jeg er utroligt beæret over at få denne mulighed. Det er en kæmpestor og spændende opgave, og jeg glæder mig til den. Jeg har en meget stærk passion for vores produkt og vores brand, og jeg ser frem til at fortsætte den strategiske retning, som vi har lagt for virksomheden. Med det gode samarbejde i vores ledelse og med støtten fra Thomas Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp er jeg sikker på, at vi kan fortsætte Lego-koncernens succes og nå ud til endnu flere børn med legeoplevelser af høj kvalitet i fremtiden.


'''Lufthavne og fly'''

29. marts 2018 Kunne flyselskabet Air India krydse luftrummet over Saudi-Arabien på en flyvning fra Mumbai til Tel Aviv i Israel. Det er første gang i 70 år, at Saudi-Arabien har tilladt det. Rejsetiden på ruten er dermed nedbragt  fra syv til fem timer. (Kilde: Check-in.dk).

=='''M'''==

'''Mad'''

AMBITIØS LOV GIVER INDIEN '''RET TIL MAD 18.10.2013''' af Jonas Pröschold
En ny lov gør mad til en lovsikret rettighed i Indien. Loven er i sig selv banebrydende, men der er stadig mange udfordringer, der skal overkommes før loven kan blive en realitet. 
Den nye indiske lov kommer til at sikre billige fødevarer til 74 pct. af Indiens befolkning, og forventes at gavne både støttemodtagere og landmænd. 
Efter mange års kamp fra kampagnegrupper og organisationer er det endelig lykkedes at få vedtaget en lov, som sikrer, at billige fødevarer bliver en rettighed i Indien.
Loven omfatter 74 pct. af Indiens befolkning, der vil få statsstøtte til køb af op til fem kilo ris, hvede eller hirse om måneden. Det indiske Overhus godkendte loven i sidste måned, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før den bliver til virkelighed.

”Loven skal senest være trådt i kraft 9. september næste år (dvs. 2015), men det er op til de enkelte starte at rulle loven ud. De første stater er allerede i gang med at finde frem til de mennesker, der er kvalificeret til at få glæde af loven,” siger Raj Kishore Mishra, som er rådgiver for fødevarekommisæren i den indiske stat Orissa.

Kampen er ikke slut endnu. 
Selvom den nye fødevarelov er blevet beskrevet som banebrydende af flere iagttagere, er kampen for ret til mad dog ikke slut. I  landet hvor halvdelen af alle børn er fejlernærede, er der nemlig stadig plads til udvide loven, så alle munde bliver mætte.
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/ambitioes-lov-giver-indien-ret-til-mad
(S) Almen studieforberedelse AT 2014 Mad og mennesker.


'''Mega Food Parks i Indien'''

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India.
http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012:
Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega  food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the '''first mega food park in the country'''. 
http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves '''12 mega food parks'''. Published: 08th August 2013 
By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i.
http://www.imfpl.com/


'''Migranter'''
Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).

Først var kæmpe nedlukning en succes, men nu begynder de indiske tal at stige. I denne uge åbnede Indien et omfattende evakueringsprogram for de hundredetusinder af migrantarbejdere, som strandede langt fra hjemmet, da Narendra Modi med få timers varsel dekreterede landet lukket ned. 10 delstater deltager i '''Shramik Express''', der foreløbig har bragt over 100.000 migrantarbejdere, studerende og pilgrimme tilbage til deres hjemstater gennem det lukkede Indien: Uttar Pradesh, Tamil Nadu, Andhra Pradesh, Karnataka, Telangana, Kerala, Rajasthan, Maharashtra, Jharkhan og Gujarat. Med forbløffende lave tal, landets indbyggertal taget i betragtning, ligger Indien i bunden af alle statistikker med blot et coronarelateret dødsfald pr. 1 mio. borgere. De første tog blev sendt af sted i weekenden, og det er planen at fortsætte, så længe der er behov, og det kan gøres sikkert. Foreløbig her ti stater meldt sig til projektet, Shramik Express opkaldt efter en kendt næsten 1.800 km lang eksprestogsforbindelse mellem Gujarat og det østlige Indien. Hvert tog består af 24 vogne. Hver med 72 sæder. På grund af social afstand bliver der maksimalt lukket 54 personer ind i hver, således at hvert tog rummer mellem 1.000 og 1.200 passagerer. Passagererne skal registreres hos de lokale myndigheder og bliver screenet, inden de fragtes til togstammerne. Billetterne er gratis, og de rejsende udstyres med mad og vand inden afgang. Der er ingen stop undervejs, og når de er fremme ved endestationen, modtages de igen af de lokale myndigheder og fragtes videre i busser. Onsdag var over 100.000 blevet sendt hjemover. (Citat fra artikel af Jan Lund i JP International s. 18, Fredag 8. maj 2020).


'''Militær, forsvar'''

Forsvarsakademiet, redegøresle fra 2006/2007: Kina og Indien, strategiske aktører, af Kaptajn Søren Andersen. Indeholder kapitler om: Teori og metode, Den Politiske Dimension, Analyse af den Militære Dimension, Den Økonomiske Dimension, Analyse af Dimensioner i Forhold til Hinanden, Konklusion.
http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/kina_og_indien_-_strategiske_aktorere.pdf


''Mindfulness og management''

'''Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness''' af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

'''Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73'''. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale. 

'''Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113'''. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

'''Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218'''. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

'''Del 4. Mindfulness i ledelse''',  s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje. 

'''Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249'''. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring, 

'''Appendiks, s. 251-263'''. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning. 

'''Stikordsregister''' (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202.
Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens  glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return  (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L  ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146. 

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013.
http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, psykologi, religion og samfunds-og kulturfag.


'''Modi'''

'''Verdens største Cricketstadion i Motera, Ahmedabad i delstaten Gujarat.'''

'''Cricketstadion til 132.000 tilskuere omdøbes til Narendra Modi Stadion.''' Frihedshelts navn fjernes og erstattes med premierministerens. Det grandiose stadion blev onsdag indviet med det nye navn, da Indien og England mødte hinanden i en cricketmatch i Ahmedabad i Gujarat, Modis hjemstat. Anlægget er blevet renoveret for 675 millioner kroner. Det er usædvanligt, at en nulevende og aktiv politiker på den måde forsøger at sætte sit eget aftryk. Ifølge avisen er Modi opsat på at fremstå som den mest transformerende og magtfulde premierminister, som Indien har haft i mange årtier. Stadion var allerede opkaldt efter en berømt inder. Nemlig '''Sardar Vallabhhai Patel. Han var en frihedshelt i forbindelse med Indiens uafhængighed fra Storbritannien i 1947.'''
Det største oppositionsparti i Indien, Kongrespartiet, kalder omdøbningen af stadion for »storhedsvanvid« og en »fornærmelse« over for Patels minde.
Modi er kendt for sit forsøg på at liberalisere Indiens økonomi, med blandede resultater. Han er både hjemme og ude blevet kritiseret for at føre en hindunationalistisk politik. Knap 13 procent af de 1,3 milliarder indere er muslimer.


'''Moms'''

Ved indgangen til det nye finansår den 1. april 2017 nåede Indiens parlament en gigantisk milepæl, idet momsreformen (GST) endelig blev vedtaget. Dermed bliver der skabt et indre marked i Indien uden toldbarrierer mellem de enkelte provinser. Loven indeholder dog en lang række undtagelser, idet der er fire forskellige momssatser i stedet for en - og i visse tilfælde er der stadig tildkontrol mellem provinserne. (Hele artiklen af Peter Lundgreen kan læses i JyllandsPosten Global den 6. april 2017).

Modi-regeringens planer om en national moms (GST = Goods and Services Tax svarende til den danske moms) fra april 2016 er strandet på modstand i Overhuset fra Kongrespartiet og dets leder Sonia Gandhi, samt Tamil Nadus stærke parti AIADMK. Det er en varm kartoffel, fordi de 29 delstater og syv unionsterritorier hver især har forskellige momslignende afgiftssystemer til at finansiere driften. Det er en hæmsko for erhvervslivet og den almindelige vækst, bl.a. fordi det kræver et større bureaukrati, hver gang varer skal krydse nye delstatsgrænser. Ofte kan man se lange køer af lastbiler, der venter i dagevis på at få ordnet papirerne ved grænserne mellem delstaterne. Læs fx Jan Lunds artikel Indiens reformpolitik er stødt på grund, Jyllands-Posten 13. januar 2016 under Global s. 12.


'''ENERGIWATCH: Den kinesiske mølleproducent Envision Energy skal levere 596 møller med en samlet kapacitet på 1,9 GW til en række indiske projekter.''' (JP Erhverv s. 2, 25/3 2022).

=='''O'''==

'''Oplevelsesøkonomi – forundring – forandring – forvandling''' af Jan Halberg Madsen. Fagbog. Systime 2015. Bog og ibog. 2. udgave. Rigt illustreret. 158 s.

Bogen behandler dominerende teorier og værktøjer i alle led af værdikæden og belyser oplevelsesøkonomiens potentialer og mangfoldighed med eksempler og cases fra forskellige brancher – nationalt og internationalt.
Teorierne behandles ud fra en praksisnær tilgang med cases og eksempler som bl.a. Fårup Sommerland, Disney, Autostadt, Læsø Salt, Astrid Lindgren Verden, Rainforest Café og Britain’s got talent. 
Desuden behandler bogen oplevelsesøkonomiske aspekter ifm. herregårde, sport- og musikevents, gastronomi og lystfiskeri – find selv eksempler fra Indien, fx fra Storbyen Mumbai.
2. udgaven har selvstændige kapitler om autenticitet, oplevelsesrum og events samt et nyt afsnit om oplevelsens psykologiske struktur.

Indholdsoversigt: 1. Introduktion. 2. Oplevelsesøkonomiens grundtrin. 3. Forbrugeren i oplevelsesøkonomien. 4. Design af oplevelser. 5. Autenticitet. 6. Oplevelsesrummet. 7. Events. 8. Konceptudvikling og innovation. Litteraturliste. Stikordsregister s. 156-158.

Udgivelsen henvender sig til alle med interesse for oplevelsesøkonomi. Velegnet til studerende på korte videregående uddannelser (KVU) og kan anvendes på gymnasieniveau.

https://shop.systime.dk/dk/oplevelsesokonomi-2-udgave.html

(S)Almen studieforberedelse under emnet Storbystudium, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag
----
=='''P'''==

'''Penge - Rupee'''

10. nov. 2016 '''Uro over skrotning af pengesedler''' i følge BBC. Indiens finansminister, Arun Jaitley, har udløst chock i dele af Indien, fordi han pludselig har meddelt, at Indien nu skrotter de gamle pengesedler med værdierne 500 og 1000 rupee. Fra midnat tirsdag den 15. nov. er de ikke længere gangbar mønt. Det har medført, at indere står i lange køer for at veksle deres pengesedler De har en frist på 50 dage. Finansministeren siger, at formålet er at slå ned på korruption og store pengebeholdninger, som skattevæsenet ikke kender til. Videre siger Arun jaitley, at nye sedler med en værdi på 500 og 2000 rupee sendes i omløb inden for 'tre til fire uger'.
----
=='''R'''==


croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge.
Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord.
Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren 
Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold 
s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder.
1. Del s. 9-149.
Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14.
Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20.
Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30.
Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. 
Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44.
Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51.
Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69.
Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86.
Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92.
Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96.
Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106.
Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117.
Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121.
Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147.
2. Del s. 151-328.
Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156.
Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177.
Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186.
Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182.
Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212.
Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217.
Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235.
Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245.
Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258.
Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268.
Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274.
Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295.
Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308.
Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301.
Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326.
3. Del s. 329-405.
Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332.
Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351.
Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372.
Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379.
Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387.
Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396.
Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404.
Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. 
Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.
 
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.
----

=='''S'''==

'''Silkeveje'''

Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
(Indien er bl.a. nævnt)

'''Forlagets oplæg:''' Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
 
'''Indhold s. 7''', Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).
 
'''Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46.''' Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43)  s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46). 

'''Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79.''' Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79). 

'''Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129.''' Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117)  s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129). 

'''Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174.''' Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174). 

'''Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243.''' Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243). 

'''Noter''' s. 245-274, '''Tak''' s. 275-278, '''Register''' s. 279-286. 

'''Anmeldelser''': Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11 

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden
 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


'''Skibsophugning'''

To et halvt år efter at Mærsk-gruppen sendte de første skibe til '''ophugning i indiske Alang''', er der sket så store fremskridt på flere værfter, at de enten er på højde  med eller overgår deres mere velrenommerede konkurrenter i Kina og Tyrkiet med hensyn til bæredygtighed. I 2016 ankom de to første Mærsk-skibe til Shree Ram-værftet og  siden yderligere 4 til to naboværfter i Alang. Der er fortsat usikkerhed om vandforurening og uløste problemer med adgang til akut lægehjælp. Omkring 85% af verdens handelsflåde bliver ophugget i Indien, Bangladesh eller Pakistan. (JP Erhverv 19. febr. 2018, artikel af Niklas Krigslund).


Ophugning af skibe
Hele 518 af verdens store oceangående skibe, der blev hugget op i 2018, endte deres dage som skrot på de kontroversielle ophugningsstrande i Indien, Pakistan eller Bangladesh. Det er rekord, lyder det fra ngo’en Shipbreaking Platform. (JP Erhverv, 1. febr. 2019, Shippingwatch).


'''Skibstransport'''
Rederiet Norden har sikret sig en aftale på 10 år med det indiske energiselskab Sembcorp Energy India. Det danske tørlastrederi skal forsyne selskabets kraftværker med kul. (Shippingwatch, i JP Erhverv 4. febr. 2019 s. 2)


'''Statsministerbesøg'''

Fredag 18.januar til søndag 20. januar '''2019 var statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for et erhvervsfremstød i Indien''' med industrigiganter som Vestas, Grundfos, Danfoss og Haldor Topsøe til erhvervsmessen i Vibrant Gujarat. Han mødtes også med Indiens premierminister Narendra Modi, og han skal i New Delhi både indvie den nybyggede danske ambassadebygning og åbne det nyetablerede danske kulturinstitut. Danske virksomheder har løsninger på en række af Indiens udfordringer indenfor vandforsyning, vedvarende energi, spildevands- og affaldssortering og infrastruktur. Luftforureningen skyldes udledning fra millioner af køretøjer, intensiv brug af fossile brændsler og bøndernes markafbrændinger. Eksporten fra Danmark var i 2017 på 3,1 mia. kr. Problemerne med Indien har gennem mange år været sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Danmark ikke vil udlevere, men nu ser den ud til at være overstået. (JP 17. januar 2019 Global s. 16. Artikel af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF Danmarks Eksportkredit).


'''Indiens nationaldag 26. januar 2021 vil Premierminister Boris Johnson fra Storbritannien rejse til Indien'''. han vil invitere Indien til næste års G7-topmøde, som Storbritannien skal være vært for. Besøget har til formål at styrke bilaterale handelsforbindelser, investeringer og samarbejde på forskellige områder som forsvar og sikkerhed, sundhed og klimaforandringer. (REuters/ i Jp International 16. dec. 2020).


'''Svindel'''

Den indiske og engelske statsborger og finansmand Sanjay Shah har bedrevet den største skattesvindel i Danmarks historie. Han befinder sig nu i Dubai og man forsøger at sende ham bag tremmer. (Læs hele artiklen: Gummicheck kan sende Sanjay Shah bag tremmer i JP Erhverv tirsdag 16. okt. 2018).


'''Sydafrika'''

DR.dk 15. nov. 2016 Sydafrikas største oppositionsparti har anmeldt præsident Jacob Zuma til myndighederne for korruption, Zuma skal betale millioner tilbage til statskassen, skriver Reuters.
Anmeldelsen kommer efter, at et antikorruptionsorgan har udsendt en rapport med en liste over en række korruptionsbeskyldninger, som er blevet fremsat mod Zumas regering.
- I Partiet Demokratisk Alliance vil vi sikre os, at Jacob Zuma og alle dem, som hjælper ham og som beskyldes for at berige sig selv gennem magtmisbrug, bliver stillet til ansvar for deres handlinger, siger lederen af Den Demokratiske Alliance (DA), Mmusi Maimane. Han opfordrer indtrængende politiet til at foretage efterforskninger.
Korruptionsanklager og utilfredshed med Sydafrikas præsident førte i sidste uge til en mistillidsafstemning i parlamentet, som Jacob Zuma overlevede. Zuma er mistænkt for at have ladet sig påvirke politisk af '''den stenrige indiske Gupta-familie'''. Præsidenten er beskyldt for at have ladet familien udpege flere ministre i Sydafrikas regering.
Både nogle af Sydafrikas indflydelsesrige fagforeninger, erhvervsledere og endda højtstående medlemmer af Zumas eget ANC-parti har krævet hans afgang.
----

=='''T'''==

'''Tata Motors''' den indiske bilproducent har udnævnt danske Hanne Sørensen til bestyrelsesmedlem. Hun har bl.a. været administrerende direktør for Maersk Tankers. (JP. Erhverv s. 2, den 4. januar 2018).

'''Trade India'''

Trade India giver dig on-line stof til at belyse indisk erhvervsliv:
http://www.trade-india.com/

=='''U'''==

'''Udvandring'''

Hvis Indien skal hjælpe briterne med '''Brexit''' (adskillelse fra EU), så vil de gerne have lettere adgang til Storbritannien. Premierminister Theresa May var i nov. 2016 på besøg i Sri Someshwara Hindu-templet i Bangalore. Briterne skal handle mere med verden udenfor Europa, derfor er de i gang med en charmeoffensiv over for blandt andet Kina og den tidligere koloni Indien. Opfinder og forretningsmand James Dyson udtaler om behovet for indvandring fra Indien: &quot;Vi kommer til at mangle en million ingeniører i de kommende år.&quot;


'''Udvikling'''

UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling, i 2009 var Indien no. 119 på listen,
http://hdr.undp.org/en/statistics/
vælg Indien og se detaljer her:
http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/IND.html


'''USA'''


Premierminister Modi kunne mandag aften '''24. februar 2020 byde den amerikanske præsident Trump og hans hustru Melania''' velkommen med pomp og pragt i overværelse af cirka 100.000 tilskuere til indvielsen af verdens største cricketstadion i Gujarats hovedstad, Ahmadabad  forinden havde Trump besøgt landsfaderen Mahatma Gandhis ashram, hvorfra ikkevoldsbevægelsen og den politiske kamp mod det britiske kolonistyre udsprang. Siden gik det i triumftog gennem gaderne ud til Sardar Patel Stadium i forstaden Motera i det nordvestlige Ahmadabad. Forbi titusinder af flagsvingende mennesker - og den mur, der er blevet opført langs ruten og har skabt kritik . Muren skærmer for udsynet til et af byens slumkvarterer, og regeringen beskyldes for at ville skjule virkeligheden for de prominente gæster. Den officielle forklaring er, at muren er opført af sikkerhedsgrunde. Modi-administrationen har gjort alt, hvad der var muligt, for at eliminere potentielt negative indtryk, inklusive at fjerne vilde hunde og hellige køer i en radius af tre kilometer. På det fyldte stadion benyttede begge deres taler til at rose hinanden og prise samarbejdet. I typisk Trump-stil lagde han vægt på at hylde Modi personligt, og på deres femte møde inden for bare otte måneder må det konstateres, at forholdet mellem dem er betydeligt mere hjerteligt end det officielle forhold mellem de to nationer. Så sent som sidste år blev Indien fjernet fra et af de talrige fordelagtige amerikanske handelssystemer: Generalised System of Preference (GSP). Det blev ikke venligt modtaget i Indien. Indiens traditionelle handelspolitik er bygget op omkring subsidier og statskontrollerede selskaber. Handelspolitikken handler i de fleste tilfælde om beskyttelse af sårbare erhverv og industrier. Sidste år trak Modi Indien ud af forhandlingerne om den bredt asiatisk-funderede RCEP-aftale. Modi styrer Indien under parolen &quot;Make in India&quot;. RCEP har Kina som asiatisk drivkraft. Det er stadig nye tider, men både militært og strategisk er der flere og flere sammenfaldende interesser mellem Washington og New Delhi. I mindre målestok vil det blive konfirmeret med en aftale om levering af amerikanske helikoptere til Den Indiske Flåde. Indien har ellers traditionelt købt våben i Rusland og Frankrig. &quot;Namaste Trump&quot; er de positive indiske overtoner, der modsvarer Modis modtagelse i Houston sidste efterår &quot;Howdy Modi&quot;. Tiden vil så vise om det bliver en længerevarende tilnærmelse mellem to af verdens stormagter med Kina på den anden side af kridtstregen. (Jan Lund i JP International s. 10, tirsdag 25. februar 2020).

----

=='''V'''==

'''Vindmøller'''
17/2. 2017 Ref. Ritzau/Finans Den spanske vindmølleproducent Gamesa, der konkurrerer med bl.a. Vestas, har vundet en stor ordre på det indiske marked. I alt er der tale om en samlet kapacitet på 278 megawatt (MW), der udgøres af 99 styk G114-2,0 MW-møller og 40 styk G97-2,0 MW-møller. Ved alle syv projekter skal Gamesa stå for levering, installation og idriftsættelse af møllerne. De første møller skal efter planen snurre mellem marts og oktober i år.

April 2018 Den tysk/spanske mølleproducent Siemens Gamesa har rundet 5 GW installeret kapacitet i Indien og der dermed den andenstørste mølleproducent i landet målt på installeret kapacitet.
----

=='''Ø'''==

'''Økonomi og økonomisk udvikling'''


Trods en hurtig og barsk nedlukning i slutningen af marts er Indien blandt de lande, der er hårdest ramt af coronkrisen. '''Det indiske arbejdsmarked er i høj grad båret af lavtlønnede løsarbejdere fra landdistrikterne.''' De tager i milliontal til storbyerne i håb om at tjene penge til deres fattige familier. Med nedlukningen fik løsarbejderne blot få timer til at vende hjem, og dermed var mange tvunget til at blive i storbyerne. Da landet genåbnede i juni, kunne løsarbejderne vende hjem, og smitten spredte sig til landdistrikterne. Foruden de manglende offentlige investeringer står landets virksomheder også over for udfordringer med at få løsarbejderne tilbage til produktionsvirksomhederne i byerne. Dertil kommer, at landets banksektor igen er ramt af enorme tab på lån, som lånerne ikke betaler tilbage som aftalt. Konsekvensen er, at der er endnu færre penge til private investeringer. (Citat fra JP Erhverv Global s. 11, 31. juni 2020 af Niels Dall-Hansen).


'''USA har fjernet Indien fra en liste over fattige lande, der kan eksportere toldfrit til USA'''. Mindre end en uge efter, at premierminister Narendra Modi havde udnævnt Nirmala Sitharaman til finansminister, den næstvigtigste position i regeringen og som den første kvindelige af slagsen i Indiens historie, blev hun hvirvlet ind i den uforudsigelige handelskrig med USA, samtidig med at Indien i forvejen står over for egne akutte udfordringer. Hun har tidligere været forsvarsminister og beklædt posten som handels- og industriminister. Den indiske nationalbank Reserve bank of India (RBI) har sænket renten med et kvart point og vækstmålet for 2019 blev reduceret fra 7,2 pct. til 7,0. MPC er den seks medlemmer store Monetary Policy Committee, der fastlægger bankens politik. Det er først og fremmest forbruget, der halter. Landbruget og sektorer som bil- og elektronikindustrien er hårdest ramt. Indien har tradition for at beskytte det nationale erhvervsliv med toldmure, og forskellige lobbyorganisationer med tilknytning til små og mellemstore virksomheder arbejder målrettet på at forhindre, at store multinationale selskaber får adgang til de indiske markeder. Det sker blandt andet gennem told og afgifter i et sådant omfang, at USA’s præsident Trump har døbt Indien ’Toldkongen’ (tariff king). Det amerikanske handelsunderskud med Indien var på 140 mia. kr. i 2018. I indeværende finansår er der lagt op til en marginal forbedring i kraft af indiske indkøb af amerikanske kampfly og amerikansk olie. (JP Global s. 10 11.juni 2019 artikel af Jan Lund).


'''It-selskabet IBM''' har i de senere år satset på at skabe flere kontorer i Indien, og lige nu arbejder omkring en tredjedel af virksomhedens ansatte i Indien.


I sidste uge af august 2019 '''hævede den indiske regering 25. mia. dollars i Indiens centralbank Reserve Bank of India'''. I de fleste lande er det sædvane, at centralbankens overskud helt eller delvist udbetales og dermed indgår i statskassen og regeringens økonomiske råderum. I Indien er det dog første gang, at der overføres penge til statskassen. (Uddrag af Peter Lundgreens artikel i JP Erhverv Global s. 20 30. august 2019).


Ved '''World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018''' deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

'''Premierminister Narendra Modis globale ambitioner''' bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i '''WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve''' i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.

Ved '''World Economic Forum''' med topcheferne for verdens 1.000 største virksomheder og 350 af verdens politiske ledere i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 talte premierminister Narendra Modi imod USA’s nye tiltag med straftold. Modi  har ønsket en frihandelsaftale med EU, men stoppede dem, da EU-Kommissionen i august 2017 nedlagde forbud mod salg af hen ved 700 kopipræparater, der alle var blevet testet og klinisk godkendt af det indiske selskab GVK Sciences. Der er tale om det mest omfattende forbud nogensinde i EU, og fra indiske side er det blevet  taget meget ilde op, bl.a. fordi en del af produktionerne har været på det europæiske marked i en årrække, men også fordi forbuddet ses som et forsøg på at beskytte den farmaceutiske industri i EU. Netop beskyttelse af intellektuel ejendomsret har været et af de områder, der har skabt problemer i forhandlingerne, mens de pågik. Det samme har told på biler og patenter på bl.a. medicin. (JP. Global s. 15, 24. jan. 2018).

Økonomi: '''Asien går flyvende ind i 2018'''. Indien har mistet et par skridt efter et par store reformer. Pengeombytningen i november 2017 og indførelsen af en national moms i juli 2017. Det har skabt flaskehalse. Men kritikken bider ikke på befolkningen. Premierminister modi har vundet to afgørende regional valg trods massiv kritik i medierne. Når regnskabet for 2017 gøres op, står stadig Indien med en vækst på omkring 6,7% og reformerne vil stå stærkt igennem på vækstbarometret under nedtællingen til parlamentsvalget i 2019 (Jan Lund i JP Erhverv s. 20, 28. dec. 2017).

'''Nye rupee sedler i Indien 2016'''

I december 2016 har Indiens regering sat pengehistoriens største eksperiment af sin slags i gang, nemlig bekæmpelse af sorte kontanter. Alle 500 og 1.000 rupee-sedler bliver gjort ugyldige målrettet imod den illegale del af kontantbeholdningerne. En risiko er, at det på kort sigt rammer den økonomiske vækst. Mange arbejdsgivere i landdistrikterne kan ikke udbetale løn, som normalt sker i kontanter. Folk har stået i kø foran tomme hæveautomater, bankerne opererer under politibeskyttelse, og nye sorte markeder er dukket op. Men virker premierminister Modis plan, at dette er det første skridt mod det kontantløse samfund. Han vil have sine landsmænd til at bruge kort og elektroniske betalingsmidler som fx mobiltlefoner.


'''Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling -  en introduktion til komparative historiske analyser''' af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande?
Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger.

Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien i stikordsregister s.  251-255.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx
Se filosofi, historie og samfundsfag

=='''X'''==


'''Xplore'''

'''Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin''' af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. 

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi 


'''Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin''' af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 

Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, geografi og teknologi
----
=='''Ø'''==

'''Økonomi'''

Kontanter er kommet for at blive. Men på en af den indiske regerings hjemmesider &quot;Det kontantløse Indien&quot; kan man se logoerne for ti digitale betalingsmetoder og læse, at regeringens prioriterede fremtidsvision er et digitalt samfund og en vidensøkonomi. Slagordene er: faceless, paperless and cashless. Men kontanter vil samtidig blive bevaret, for de er et effektivt og billigt produkt. Ingen dyr eller kompliceret infrastruktur, ingen gebyrer og øjeblikkelig afregning ved kasse 1, så de hurtigt kan recirkuleres. (Kommentar af Jan Lund i JyllandsPostens Erhverv 6. april 2017).
----

='''Undervisningsforslag i erhvervsøkonomi og finansiering'''=

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau,
der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk
erhvervsøkonomi og finansiering.
Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk erhvervsøkonomi og finansiering eller indiske erhvervsøkonomer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

=='''9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma'''== 

9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie: Warana Cooperative i Warananagar landsbyen omtrent 15 km fra byen Kolhapur i delstaten Maharashtra.
Hvilke oplysninger giver filmen fx om indiske landsbysamfunds økonomiske muligheder?
Hvilken betydning kan en sådan firmafilm have? Producenten siger: &quot;Documentaries on business activities are one of the potential media of marketing and communication through which we are abridging the gaps between two business houses and consumer taste.&quot;
Har du forslag på baggrund af denne film til producenten angående kommende indiske firmafilm?
Producenten kan kontaktes på dotsworldwide@gmail.com
Se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=DpWinPzvicI
--------------------------------------------------------------------------------

=='''At være direktør i et indisk firma'''==

Del-forslag til et emne om indisk erhvervsøkonomi indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Filmen 'Mumbai Mosaik 2003' er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som er Indiens finanscentrum. 
Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, interview med en fabriksejer, besøg på et trykkeri, til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner.  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Materiale:

IndiensPortalens DVD, filmen 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.).
Du kan låne den på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den. 
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver  birthe.molhave@skolekom.dk
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Globalisering - forudsætninger og konsekvenser'''==

'''Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud''' af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.
Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder:

Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu.
Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72.

Del 2 Asiatiske identiteter.
Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s.  91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140.

Del 3 Teknologiens kontinent.
Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168.

Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede.
Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249.
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/samfund/asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-sakke-agterud

http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description
”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her:
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&amp;id=1001

(S)Tryk og se andet materiale og faglige samarbejdsforslag her almen studieforberedelse
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Emerging India'''==

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: '''Emerging India'''. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps. Engelske tekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk. Erhvervsøkonomisk relevant er især s. 9- 28 India at a Glance; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work; s. 109-128 India's Transformation; s. 129-134 How to Do Business in India; s. 135-148 An Emerging Market; s. s. 149-164 Globalisation.
S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med.
http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Erhvervsliv og religion'''==

Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster,  310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. 
Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse:
Hvad er religion?
Teorier
Metoder
Analyse af religionsfagligt materiale
Verdensreligioner
Civilreligion
Erhvervsliv og religion
Etik
Globalisering
New Age
Pilgrimsrejse
Religionskritik
Tro og viden
Biografisk oversigt
Ordforklaringer
Søg videre

Tryk på Verdensreligioner 
Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder.
Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder.
Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder.
Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: 
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen
(S)  filosofi, religion og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Firmareklamer'''==

CoreIndex is a free businesses platform and yellow pages directory helping you to find customers, partners among importers, exporters, traders and distributors. Look eg. India
http://www.coreindex.com/ 

Opgaveforslag:

1. Giv en analyse af 4 indiske firmaers reklame indenfor en bestemt branche.
2. Sammenlign derefter med 4 vesterlandske firmaers indenfor samme branche og diskuter resultatet.
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Indien siden selvstændigheden i 1947'''==

'''Indien - Verdens næste stormagt''' af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.

Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.
Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.

Stikordsregister
15/8 1947 Indiens Uafhængighedsdag s. 163. 26/11 2008 terrorangreb i Mumbai s. 31
a-kraft s. 115-116, 135-136 Adidas firma s. 69-70 Advani, Lal K. (1927), leder af BJP, s. 182-183, 220 ahimsa = ikke-vold s. 158, 160, 189-190. Ahmedabad = Amdavad, hovedstad i delstaten Gujarat  s. 191 Akbar (1543 - 1605), mogulkejser s. 168, 194 alkohol, se spiritus
Ambassador-bil s. 97-99 Andamanerne s. 221 Ambedkar, Bhimrao Ramji (1891-1956) skrev Indiens forfatning, kasteløs, blev officielt buddhist 1956, s. 172, 182 Andra Pradesh s. 75, 223
arbejdskraft, arbejdskultur s. 45, 53-55, 77, 81, 85, kultur 118-124, 139
arier (arya = ædel), indvandrer i Indien ca 2000-1500 f.v.t., s. 196-197 aviser s. 60 
Aurangzeb (1658-1707), mogulkejser, s. 78, 167-168 Australien s. 150
Ayodhya, by i delstaten Uttar Pradesh, s.  191-193, 203 Ayurveda medicin 127
Babri-moske(fra 1527) i Ayodhya, s. 193 Babur (1483-1530) mogulkejser, s. 193
Bahadur Shah 2 (1775-1862), sidste mogulkejser s. 210 Bangalore, se Bengaluru
Bangladesh (fra 1947-1971 Øst Pakistan) s. 162-163, 168-169 banksystem s. 139
basar, se enkeltmandsvirksomhed Bengaluru = Bangalore i delstaten Karnataka, s. 43, 46-49, 51-56, 117 betel s. 59, 81 Bharat = Indien på hindi s. 17
Bharatiya Janata Party (BJP)fra 1980, hindunationalistisk parti, s. 132, 136, 178-181, India Shining-slogan 179-180, 184-185, regerende 1998-2004 s. 194-203, 220-222.
Bharti Enterprises s. 61 bhumiputra = sønner af folket s. 42 Big Bazaar s. 61-62 bil s. 68-69, 71, 91-93, 96-100, Tata Nano 99, 154 bindi = prik i panden s. 206-207 Biyani, Kishore, stifter af Big Bazaar s. 61 BJP, se Bharatiya Janata Party. Bhofors sagen s. 177 Bollywood film, s. 223
Bose, Netaji Subhas Chandra (1897-1945), repr. Væbnet opstand mod Storbritannien, s. 166, 170-173, 182 Bombay, se Mumbai Brasilien s. 23 buddhisme s. 158, 212, 218 bureaukrati s. 29, 77, 1137, 186-187 Burma s. 150 by s. 41 skema. børnebegrænsning s. 174
Calcutta, se Kolkata
Carlsberg s. 74-75, 77 Chapatti = ugæret brød s. 40 Chennai = Madras, hovedstad i delstaten Tamil Nadu s. 43, 96, 177, 223 Chettinad i delstaten Tamil Nadu s. 34-35 Churchill s. 169 Cochin, se Kochi. Commonwealth Games 2010 communalisme =fælles overfor de andre s. 202-203
computerindustri s. 46-50
dabba = dåse s. 39-41 Daman by, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dansk forretning i Indien s. 51-56, 74-75, 82-88 danske kolonier, alle solgt til Storbritannien i 1845, s. 10-11, 144-145 Delhi, unionsterritorium, se omslag. Delstaters grænser s. 205 Demokrati s. 147, 149, kp. 157-187 dhal = linser s. 40 dhoti = lændeklæde s. 159, 173 diabetes s. 51-57 Diu, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dowry = kvindes medgift ved bryllup, s. 204
Dronning Victoria II(1809-1901), kejserinde af Indien 1.maj 1876, s. 210-211
eksport s. 76 elektricitet s. 112-116 engelsk sprog s. 148 enkeltmandsvirksomhed/mom and pop-shops s. 59, 61, 64, 76, 78-79 erhverv s. 46, 139 skema. Europæiske kolonier s. 141-147 
familiemønster s. 37-38, 60, 92 fastfood s. 70 fattigdom s. 73 skema, 146 Fiji  s. 152 fiskeri s. 68
folketælling s. 24-26 forbrug s. 17-19, 68-69 forretningsklima s. 29-33, 77, 83-88 Frankrig s. 143-144 Frederiksnagore, se Serampore. Frokost s. 38-41, 46
Gandhi slægtstavle s. 179
Gandhi, Indira (1917-84), Kongrespartiet, premierminister fra 1966-77, 1980-84, dræbt af en sikh, s. 157, 173, 183
Gandhi, Mohandas Karamchand, Mahatma  (2. oktober 1869 - 30. januar 1948 ) leder af Kongrespartiet under Indiens frihedskamp fra Storbritannien, dræbt af en hindu nationalist, s. 129-130, 157-160, 162, 172-73, 182
Gandhi, Rajiv (1944-1991) Kongrespartiet, premierminister 1984-1989. Dræbt af tamil selvmorder, s. 157, 173, 176, 178, 179, 183
Gandhi, Rahul (1970), Kongrespartiet s. 176, 178-79, 183-185 
Gandhi, Sonia (1946), leder af kongrespartiet 1997, s. 179,
Ganesh, guddom s. 29, 59, 224 GMO-afgrøder s. 66 Goa, delstat s. 142
Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 (Se JyllandsPosten 2. marts 2011 dødsdomme for togbrand)
grøn revolution 1960'erne og 1970'erne s. 65 Gujarat, delstat s.78, 142, 191-192, 202-203, 220
gæstearbejdere i Mellemøsten s. 95
henna bemaling s. 188-189 hindi med devanagari skrift s. 148, 167 hindunationalisme, organisering: Sang Parivar = De Associerede Familier  er paraplyorganisation for Rashtriya Swayamsevak Sangh = Korpset af Nationale Frivillige (RSS) 1925; Vishwa Hindu Parishad = Hinduernes Verdensråd (VHP) 1964; Bharatiya Janata Party = Det Indiske Folkeparti (BJP) 1980, s. 72, 160, 161-165, 167, rel.vold og Babri-moske i Ayodhya s. 191-193, 194-203, skema 195, 209-211, 218, 220-222
hinduisme s. 89, 112, 158, 167, 197-203
hindutva = at være indisk (formuleret 1923 i pjece af Vinayak Damodar Savarkar ) s. 198-199
historisk møde med europæerne s. 141-147
Holland s. 143 Hyderabad, hovedstad i delstaten Andra Pradesh s. 43-45, 63 Høyrup, Ellen, besøgte Gandhi i 1929 s. 159
IBM s. 43 Id-kort s. 24-26 identitet s. 217 indbyggertal, se omslag, s. 15, 17, 24-26 indere udenfor Indien s. 149-150, 152-153 Indian Youth Congress, Kongrespartiets ungdomsafdeling s. 184
Indisk økonomi s. 17, 19-23, indkøbscenter og supermarked s. 38, 59, 61-65 Infosys s. 26, 43, 80-81 infrastruktur s. 108-109, 116-117
islam, muslim s. 72, 78, 112, 160, 161-165, 167, rel. vold og moske i Ayodhya 191-193, 194-203, 215, 224
Italien s. 177 ITC virksomhed s. 66-67
Jaguar bil s. 18, 99 jainisme s. 212, 218 Japan s. 30, 68, 171-172 jati = erhvervskaster s.  216-217
Jinnah, Mohammed Ali (1876-1948), leder af Muslimsk Liga parti, grundlægger af Pakistan s. 161-162
Kaar Sevaka - hindu aktivister s. 192 Kashmir s. 163-65 kaste s. 55, 213-217 Kerala delstat s. 67, 73, 161 Kina s. 16-17, 21-23, 164 King, Martin Luther s. 160 Kipling, Rudyard (1865-1936) forfatter, nobelpris 1907, s. 140 klima s. 20 Kochi = Cochin i delstaten Kerala s. 43 Kohzikode = Calicut i Kerala s. 141-142 Kolkata = Calcutta i delstaten Vestbengalen s. 32, 43, 49 Kollywood films s. 223
kommunistisk parti s. 131, 133, 161, 181
Kongrespartiet s. 45, 129, 130, 132, 134, 136, 157, 160-162, 173-174, 176, 179, 'Aam Admi = den almindelige mand s. 180-185, 211
Korea s. 68 korruption s. 53, 177 kricket s. 33, 69 krige, 1962 Kina s, 164, 1999 Pakistan 164-165
Krishnan, Chinni, i 1980 ophav til 'poserevolutionen' The Sachet Revolution s. 76
kristendom s. 194-196, 197, 198-199, 224, 209 krydderier s. 72, 142 Kumbh Mela, hindu pilgrimsfest s. 89 kvinder s. 73, 204 Kyi, Aung San Suu s. 160
Lakshmi, gudinde s. 29 landbrug og landbefolkning s. 43-45, 62-68, 75-76 Landrover s. 18, 99
Larsen og Toubro (L&amp;T) i Mumbai 1938 s. 82, 118-119 Licence Raj = tilladelseskongedømme s. 186-187 LLT = De tamilske Tigere s. 176, 177, 179 Lucknow, hovedstad i delstaten Uttar Pradesh s. 136 luftfart s. 100-105 lydniveau i byer s. 112
mad s. 40, 72, 138 Madhya Pradesh s. 66 Maharashtra delstat s. 43, 74 Madras, se Chennai
mafia s. 42 Malaysia s. 69, 150 Mandela, Nelson s. 160
Marathi-riget, grundlagt i 1600-tallet s. 42
Maximum Retail Price (MRP) s. 48 Mayawati (1956), leder af hindupartiet Bhujan Samaj Party, Chief Minister i U ttar Pradesh fra 2007, s. 133, 183 McDonald s. 72 medarbejdere s. 45, 53, 85-88
metro-tog s. 107-108 Microsoft s. 43, 45, 80 middelklasse s. 37, 60, 72, 75, 92 mobilmaster s. 83
Modi, Narendra (1950), Chief Minister i Gujarat, s. 203, 220 Mogulriget ca. 1500-1750, s. 42, 78, 139-140, 167, 193 Mothercare s. 71 Multipurpose National Identity Card (MNIC) s. 25
Mumbai (navneskifte 1996) = Bombay, hovedstad i delstaten Maharashtra s. 3, 30-33, 45, 73, 109, 117, 142, 223
Muslimske Liga, politisk parti, ønskede Indien i delt 1944, s. 161, 162
månelanding 2009, s. 117 
Naidu, Chandrababu (1950), Chief Minister i Andra Pradesh 1955-2004 s. 44-45
Nationaldag 2. okt. =Mahatma Gandhis fødselsdag. Naxalitter, kommunister s. 219
Nehru,  Jawaharlal (1889-1964 ) Kongrespartiet, premierminister fra 1946-1964, s. 130, 146, 172-173, 182
New Delhi s. 21, 23, 43, 73, 108 Nicobarerne s. 11, 145 Nike s. 69 Nilekani, Nandan, stifter af Infosys s. 26 Nirula-kæde s. 72 Novo Nordisk s. 51-56 
offentlig prioritering s. 116-117 outsourcing s. 33, 49-50
Pakistan, 1947-1971 delt i Vest- og Østpakistan, s.162-165, 167-169, Bangladesh selvstændigt s. 169
parsisme, se også Tata, s. 215,
Parlamentet består af Rajya Sabha Staternes Råd og Lok Sabha Folkets Hus s. 133-134, 136
Patil, Pratibha (1934), præsident fra 2007 s. 73
pengeseddel og sprog s. 151 pilgrim s. 89, 135, 208 Politiske partier s. 132-136 Pondicherry, se Puducherry. Portugal s. 141-143 Prisdannelse s. 48 Puducherry = Pondicherry, et unionsterritorium s. 144 Pune, i delstaten Maharashtra s. 96 Punjab delstat s. 65, 174-175, 219
Race Course Road 7 i Delhi, premierministerbolig s. 133 Raju, Ramalinga, stifter af Satayam s. 49-50 Ram - hindu krigsgud, tempel i Ayodhya 1992 s. 192-193 Ramayana, hinduskrift o. 400 f.v.t.-200 e.v.t., som TV-serie 1986, s. 192 Rambøll-koncernen s. 82-88
Rao, P.V. Narasimha (1921-2004), kongrespartiet, premierminister fra 1991-1996, s. 130-31
Reebok s. 69 Reliance Fresh s.  62-63 ris s. 40 rickshaw s. 154-155 RSS se hindunationalisme
rumprogram s. 49, 117 Rushdie, Salman s. 18, 42, 165 Rusland/Sovjetunionen s. 130, 170, 173, 235 røgelsespind s. 156-157 
Sabarimala templet i Kerala s. 208 sabzi = grøntsager s. 40
Sang Parivar = De Associerede Familier, se hindunationalisme
SAS s. 33 Satayam, outsourcingvirksomhed s. 49-50 satyagraha = troskab mod sandheden s. 158 sekularisme s. 211-213
Sen, Amartya (1933), nobelpristager i økonomi 1998, s. 149, 200 Sepoy-oprøret 1857-1858, s. 209-210 Serampore= Frederiksnagore, i delstaten Vestbengalen, grundlagt 1755 s. 10
Shiv Sena højreekstremistisk hindu parti i Maharashtra fra 1966, s. 42
Shivaji, Chhatrapati (1627-1680) s. 42-43 sikhisme s. 175, 212, 218 Singapore s. 69, 150
Singh, Manmohan (1938), finansminister 1991-1996, fra 2004 premierminister s.  131-132, 134, 181-183
sodavand s. 63, 70-72 Spencer, supermarked s. 62 spiritus s. 73-74, 143 sprog s. 148, 151, 167
Sri Lanka s. 176, 177 stammefolk s. 221 statsstøtte s. 137 Storbritannien s. 71, 139-141, 145-149, afskaffer slaveri i 1830erne s. 150, 158-159, 163, 166, 169, 208 storpolitisk placering s. 16, 138-140, styrker og svagheder 147 stål s. 18, 124-125 sufisme, se også islam, s. 165
supermarked, se indkøbscenter Sverige s. 127 swadeshi = selvforsyning s. 129-130 swaraj = hjemmestyre s. 158 Sydafrika s. 150, 158 sygdom s. 56-57
Taiwan s. 171 Tamil Nadu, delstat s. 34, 133-134, 176, 219 Taj Mahal Hotel fra 1903 s. 125
Tarangambadi = Trankebar s. 10-11, 144 Tata, Jamshedji (1839-1904), parser, grundlagde Tata-firmaet 1868 Tata-koncernen s. 91-93, 99, 124-125 Tata, Ratan (1939) s. 92
terrorangreb i Mumbai 26/11 2008 s. 31, 190 Thackeray, Bal (1926), leder af Shiv Sena, s. 42
tog s. 38, 100. 105-106, 111, 190, 191 Tollywood film s. 223 trafik s. 80, 93-96 Trankebar, se Tarangambadi Tyskland s. 16, 170 
uddannelse s. 21 'Unity in Diversity' s. 211 urdu, sprog, se s. 151, 167 USA s. 16, 69, 152
Uttar Pradesh, delstat  166 mio. indbyggere s. 132-133
Vajpayee, A.B. (1924), BJP, premierminister 1996, 1998-2004, s. 183, 220
varna = stand s. 214 vaskemaskine s. 68 Verdenskrige I s. 169, 2 s. 169-173 
Vestbengalen, delstat, s. 10, 145, 161, 218-219 VHP, se hindunationalisme vin s. 15, 74
vold s. 190-194, rel. vold Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 værdikamp s. 207-223
Walmart s. 59, 61 'White Man's Burden' s. 140
Økonomi, britisk økonomisk traditionalisering af Indien - 1947, indisk selvforsyningsideal til 1947, planøkonomi med vækst i 1950-1980'erne på 2-3% 1947-1991, liberalisering 1991-2004, begrænset liberalisering 2004-2009, s. 127-132, historisk perspektiv s. 138-147
øl s. 73-75 Østafrika s. 150 
http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested,
(S)almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Europa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: UE's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner &amp; beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224.
http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html
Tema 7 inddrager Indien.
Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling.


Se liste over officielle besøg her:
http://www.indian-embassy.dk/indiadenmark.html


Se en oversigt over danske firmaer i Indien her:
http://www.indian-embassy.dk/DanishCompaniesIndia.html


Se en liste over indiske firmaer i Danmark her:
http://www.indian-embassy.dk/IndianCompaniesDenmark.html

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Landsbyøkonomi'''==

Del-forslag til et emne om indisk erhvervsøkonomi indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Dokumentarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' fra 2003 kommer bl.a. ind på landsbyøkonomi og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.  Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Materiale:

Dokumentarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) indgår i '''IndiensPortalens DVD'''. Du kan låne den på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den. 
Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver  birthe.molhave@skolekom.dk 
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Shantaram'''==
( 2-3g. Gym)

Selvbiografisk roman af Gregory David Roberts. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s.
I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller.
http://nbbooks.dk/index.php/1172589
Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts
og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759

Forslag til undervisning (indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk):
- Analyse af udvalgte personer, oplæg og klassediskussion om de forskellige typer og deres baggrund.
- Analyse af offentlige myndigheder og institutioner. Debat om dem.
- Analyse af de forskellige erhverv også i landsbyen Sunder samt mafiaaktiviteterne i millionbyen Bombay/Mumbai. Perspektiver globalt fx Afghanistan, Brasilien, Danmark, England, Kina, Mexico, Rusland og USA. Klassediskussion.

Indholdsfortegnelse (PS. Bombay og Mumbai er samme millionby i det vestlige Indien:
Vær opmærksom på, at en del af de nævnte steder og kvarterer kan ses på IndiensPortalens DVD på dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 (2 x 30 min.), se også Kurveflettere og murstensarbejdere (10 min.) begge på  http://indiensportalen.emu.dk/generelt/om/dvd.html ).
1. Del: Kp. 1 s. 3-31. Kp. 2 s. 32-58. Kp. 3 s. 59-75. Kp. 4 s. 76-91. Kp. 5 s. 92-113 (tog til landsbyen Sunder). Kp. 6 s. 114-124 (ophold i landsbyen Sunder). Kp. 7 s. 125-136. Kp. 8 s. 137-152.
2. Del: Kp. 9 s. 154-179. Kp. 10 s. 180-194. Kp. 11 s. 195-207. Kp. 12 s. 208-239. Kp. 13 s. 240-258. Kp. 14 s. 259-274. Kp. 15 s. 275-296. Kp. 16 s. 297-314.
3. Del: Kp. 17 s. 316-355. Kp. 18 s. 336-351. Kp. 19. s. 352-367. Kp. 20 s. 368-379. Kp. 21 s. 380-402. Kp. 22 s. 403-429. Kp. 23 s. 430-452. Kp. 24 s. 453-469 (i Goa). Kp. 25 s. 470-493.
4. Del: Kp. 26 s. 496-514. Kp. 27 s. 515-532. Kp. 28 s. 533-554. Kp. 29 s. 555-574. Kp. 30 s. 575-602. Kp. 31 s. 603-617 (rejsen til Pakistan). Kp 32 s. 618-630 (i Quetta i Pakistan, toget til Afghanistan). Kp. 33 s. 631-660 (gennem Afghanistan). Kp. 34 s. 661-678 (i Afghanistan på vej til Kandahar by). Kp. 35 s. 679-694 (i Afghanistan). Kp. 36 s. 695-713 (i Afghanistan).
5. Del: Kp. 37 s. 716-732 (på hospital i Pakistan efter Afghanistan, s. 724 tilbage i Mumbai i Indien). Kp. 38 s. 733-747. Kp. 39 s. 748-779. Kp. 40 s. 780-798. Kp. 41 s. 799-832. Kp. 42 s. 833-853.

Stikordsregister – kun Indiensrelevante:
Abdel Khader Khan; afghaner, muslim, den store mafiabagmand, medlem af rådet af mafiabosser. Lin’s ’far’. Se bl.a. s. 43, Møder Lin163-169, på sangerrestaurant 172-179, medicin til slumbørn 183-186, diskussionsaften i hans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-263, emnet lidelse  264-272, 288-296, ”1 million onde mænd”  316-320, hans mafiaprincipper 430-436, om universet 436-443, om godt og ondt 501-505, Afghanistanrejse forberedes 589-592. Hans ankomst til Mumbai som 18-årig 619-624. Kosmologi 645-648. Medicinleverancen, Madame Zhou og Lin’s opgør med Khader Khan 672-678. 681-683+685. Lin røber i Mumbai, at Khader Khan er død 726-733. Khan og Abdul Ghanis Sapna-konflikt 775-779. Khader Khans mafiaprincipper 780-781. Khader Khan mindes i Haji Ali Moskeen 834-835. Idriss, hans lærer i Varnasi 846.
Abdul Ghani; muslim, pakistaner fra Peshawar, mafiapasbranchen, medlem af Khader Khans mafia, se bl.a. s. 43, 260-261, 267-269, 271, møde med Lin i Khaders hus 316-320, 446, 470-473. Lin i Ghanis hus 733-735. Drabet 746-751. Ghanis hus 756-757. Konflikten 775-778. Sapna-ideen 846-847, 850-851.
Abdullah Taheri; perser/iraner, se bl.a. redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141, sammen med Khader Khan 163-169, 177-179, bringer medicin til Lin 180-187, i de spedalskes lejr 186-194, brev 212, Redder Lin og Tariq 312-314, 407, 411, 447-449, 475, 486-490, 538-544, Er det Abdulla? 567-571, 575? Dræbt? 753. Møder Lin ved Gateway to India 774-778. 785-788, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 821-833. Til Delhi 834-838.
achaa = godt, fint.
Afrikansk ghetto i Andheri kvarteret s. 324-326, 331.
Ajay; hashhandler, s. 44.
Amir; 40-årig mumbaianer, muslim, den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765.
Anand Rao; sikh, Lins slumnabo, s. 144, 478-479, 492-493, 511-514, i fængsel 550-552.
Ananda og Rafiq i slummen s. 144-145
Andrew Ferreira; fra Goa, medlem af Khader Khans mafia, s. 260-261, i pasbranchen 761, 763-766, 822-826, 834-835.
Arthur Road fængslet, se under Fængsel.
Ashok Candrashekar se Walidlallabanden.
Aurangabad nord for Mumbai s. 125-130
Arbejdsdag på landet s. 119
Bad i landsbyen s. 109
Bairam; iraner, stjal pasforretningen, s. 43.
Bandeslagsmål s. 275-279.
Blå hænder 273-274.
Bombays Kommunale Selskab (BKS) sender politi s. 236-237.
Bryllup, forberedelser s. 521-523, 555-557. Invitations betydning 799-800.
Bustur fra Jalgaon til landsbyen Sunder s. 99-102.
Byggeplads ved World Trade Center og den lovlige slum s. 223-226, Landsbyen i Himlen 226-231.
Bjørn og bjørnepasserne (i zhopadpatti slummen) s. 208-213, 280-286, eftersøgte 812-822.
Blinde sangere fra Nagpur i den  muslimske restaurant i Bandra-kvarteret s. 172-179, 470-471.
Blå søstre, transplantation s. 510-514, 550-552, 553, 851.
Bøn fra minareten i Nabila Moskeen s. 294-296. Bøn ’Fadervor’ 789-790.
Børnefødsler, den onde ånd s. 790-796
Børneslavemarkedet s. 70-75
chai = the
Chandra Mehta; filminstruktør, s. 509, 527-528, 563, 577, 597, 803-805.
chandu = opium s. 46
charras = hash
Chuba, se under Walidlallabanden
Cliff de Souza; filminstruktør s. 509, 528, 803-805.
Dansetrup s. 555-557.
Didier Levy; fransk jøde, bøsse og mellemhandler, fast gæst på Leopolds se bl.a. s. 35-39, 42-50, 53; 76-79, i Lins hytte 327-334, efter Lins fængselsophold 416-420. 479, 728-732, hans lejlighed 809-810, 839.
dhoti = lændeklæde (som M. Gandhi) s. 104
Dongri-kvarteret s. 66.
’Fadervor’ se under Bøn.
Faisal; ungdomsboksemester, styrer den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765.
Farid; inder, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 756-759, i pasbranchen 761-762, 763-765, 825-832, 834.
Filmroller og filmproduktion s. 505-509, 524-529, møde på Oberoi Hotel 563-568, 577. Heste 596-599. Lin 609. Møde med filmfolk 802-806.
Fiskere, fiskerkvarter s. 435-437, 443
Frø/skorpion s. 56.
Fængsel og politistation; i Colabakvarteret s. 64-367, indretningen 368-375. Fængslet i Arthur Road  375-379, hverdagen i fængslet i 4 måneder 380-396, befrielsen fra fængslet 396-399, 412-415. Anand Rao i fængsel 550-552. Abdullah 567-571.
Gadeaktiviteter i Colaba kvarteret s. 352-353.
Ganesh, elefantguden s. 816-822.
garad = heroin s. 47
Giftermål, at blive gift s. 216-218, se også bryllup
Goa-opholdet s. 453-467
gora = hvid mand
Guldsmugling s. 443-446.
Gupta-jis opiums bule s. 584-586.
Hamid; indisk læge, s. 183-186, 219, kolera epidemi 340-342.
Hundeangreb under gåtur med Tariq s. 308-314
Indira Gandhi myrdes s. 415-417, 422.
Jeetendra; mumbaianer, Lins nabo i slummen, gift med Radha s. 145, 339-346, 352, 522, 853.
Jeetendra fra Delhi; Sapna s.753
Johnny Cigar; mumbaianer, se bl.a. s. 133-135, 144-150, 181, stopper Joseph 200-203. 215, vækker Lin om natten 275-279, kolera epidemi 336-346, 352, 476-477, 522-524, 571, 761, 810, 853.
Joseph; zhopadpatti slumbeboer, banker sin kone Maria i zhopadpatti-slummen og straffen s. 200-207, de blå hænder 273-274, genforeningen s. 332-335, leder af slummen ½ år 815.
Karla – gennemgående person. Kvinde fra Basel i Schweitz, se bl. a. redder Lin s. 20-24, på Leopolds ølbar 32-40, samtale med Lin 49-53, 57-58, 80, 83-86, opfordrer Lin til at tage til landsbyen 86-91, De stående Babaer 135-142, besøg i slummen 219-223, i Landsbyen i Himlen 225-239, hendes lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin og Tariq 292. Kolera i slummen 344-352, oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Lin søger ly 362-364. Ophold i Goa 459-469. Madame Zhous Palads 580-583. 670-672. Karla rejser 587-589. 745-747. Lisa beretter 771-772. Møder Lin i Mumbai for sidste gang 839-849.
Kavita Singh; pige i New York-T-shirt, journalist, s. 57,81-86, 509, 550-551, 567-568, 803, 805-808.
Khaderbhai, se under Abdel Khader Khan.
Khaled Ansari; oprindelig fra Palæstina, pengeveksler, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 267, instruerer Lin 403-412, i taxa, Indira Gandhis død og Palæstina  423-429, 443-444, 571, i Afghanistan 702, 709-710, 717. 839-841.
Kishan Mango Kharre; Prabakers far i landsbyen Sunder, s. 104-108, 523, i zhopadpatti slummen 851-853.
Kolera epidemi i zhopadpatti-slummen s. 339-346, epidemien slutter 352-353.
Korruption s. 42.
Krishna og Villu; tamiler fra Sri Lanka, pasforfalskere,  s. 472-474, i Ghanis hus 735-736.
Kvindemiraklet, se Blå søstre.
Landsbyen i Himlen s. 222-239.
Landsbyen Sunder s. 103-113.
Landsbykvinde, beskrivelse s. 114-119
Leopolds, ølbar og restaurant i Colaba, se bl.a. s. 24, nye bekendtskaber 32-39, barens indretning 40-42, 43-50. 76-86, 546-547, efter Afghanistan røber Lin, at Khader khan er død 729-730. Møde med filmfolkene 802-806.
Lettie; londoner, ædelstensekspert, se bl. a. s. 56, 78-86, 354-356, togfrieri 479-484, 547, 767. Se også Vikram.
Linbaba/lingam s. 25-27
Lindsay – Lin jeg-personen, falsk navn, jeg-hovedpersonen, australier på flugt fra fængsel, falsk New Zealandsk pas, kom til Indien i begyndelsen af 1980’erne. Se bl. a. første indtryk af Bombay/Mumbai s. 3-10. Ankomst til Colaba kvarteret, møder guiden Prabaker 10-19. Karla redder Lin 20-24, på Leopolds ølbar 32-50, samtale med Karla 49-58, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, på Leopolds 77-86. Togtur til Jalgaon 92-97, bustur til Prabakers landsby Sunder 99-102. ½ år i Sunder, hvor han får navnet Shantaram (= fredens mand eller mand af Guds fred) Kishan Kharre, da han bliver ”adopteret” i landsbyen Sunder 103-113. Ophold i Aurangabad 125-131. Visumproblem fører til slummen zhopadpatti  131-141. Abdullah redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141. Lins hytte i slummen og branden 142-149, læge 148-152. Flugten fra fængslet i Australien 154-160. Nattevandring møder Abdullah og Abdel Khader Khan 160-169, hører de Blinde sangere 172-179. Abdullah bringer medicin og aftale med læge Hamid 180-187. Hos de spedalske 186-192. Monsunforberedelser i slummen s. 195-207, bjørnen Kano 208-213, lægepraksis 216-221, Karlas besøg i slummen 221-223, Landsbyen i Himlen 222-239, Falsk identitet som Gilbert Parker USA  244. I Karlas lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin får billede af Madame Zhou s. 257-258, diskussionsaften i Khader Khans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-272, lægeopgave fra Johnny cigar 275-279, Prabaker og bjørnen Kano 279-286. Hos Khader og Tariq 288-296. Lisa i Karlas lejlighed og Karlas skrivebord 297-307, hundeangreb 309-314. Lins møde med Abdul Ghani 316-320, Didier i hytten og Josephs fest 327-335, Aften ved Colaba Bay og Johnny cigar 336-346, kolera epidemi i slummen 339-352, Lin og turister 352-354. Vikram og Lettie 354-356. Karla  og oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Ulla har problem 360-362, Karla 362-364. Anholdelse på Colaba politistation 364-375 og i Arthur Road fængslet 375-396, Vikram får Lin ud på Khader Khans initiativ 396-402, Lin introduceres i organiseret kriminalitet 403-412, lejlighed i Best Street i Colaba kvarteret 411. Leopolds med Vikram 412-420, med Prabaker 420-423. Khader Khans mafiaprincipper 430-436 (flugten fra det australske fængsel 431-434). Guldsmugling 443-444. Pasbranchen 445. Goa-opholdet s. 453-467. Afrikanske lejemordere 486-490. Maurizio 490-492. Khader khan møde om godt og ondt 501-505, Menneskesmugling 518-521. Filmbranchen 524-529. Heroin, opium og den kolde tyrker 575, 592-596. Afghanistanrejse forberedes 589-592. Heste 596-599. Filmroller 609. Lin såret i Afghanistan 718-721. Lin i Madame Zhou Paladset  736-744. Observatørstatus i det nye mafiaråd 756-760. Møde med Lisa på  Taj Mahal Hotel 766-772. Møder Abdullah Taheri ved Gateway to India 774-779. Lin møder Modena 790-798. Rajubhai inviterer Lin til bryllup 799-800. Møde med Karlas ven Ranjit 806-809. Ganesh elefantguden s. 816-822. Mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836, Sri Lanka planer 836-838. Karlas afsløringer 838-849. Afsked med Karla 839-849.
Lisa Carter; californier, narkoman, se bl. a. Lisas problem s.233-235, Madame Zhou 252-256. i Karlas lejlighed 297-303, 449, 475, 490-491, filmbranchen 505, 524-529. Maurizio 529-532. Filmbranchen 577. 578-583. Møde med Lin på  Taj Mahal Hotel 766-772, 805.
Lommetyve s. 787-789.
Læge Hamid;(Parserområdet fra Nana Cowte til Tardeo) 183-186, 219.
Lægeundersøgelse af kvinder s. 218-219.
Lungi = mandeklædning fra talje til ankel s. 111
Lykkehånd s. 273.
Mad, måltider på landet s. 119
Madame Zhou og hendes prositutions Palads, hun kom til Indien i 1968 s. 233-235 + 240-241, 244, 249-258. Ulla  578-582. 731-732. Lin i Paladset 736-744.
Madjid Rhustem; guldsmugler via rejsebureauet i Fort kvarteret, medlem af Khader Khans mafia, s. 271, 444, 445-447, 471-472, 586, drabet på ham 748-750.
Mafiaråd, det nye efter Khader Khan, hans død s. 755-762, mafiarådsmøde i Taj Mahal Hotel 763-766, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836.
Mafiarejsebranchen s. 408-409.
Mahesh Malhotra; fængselsfange s. 373, 378-384, 397-412.
Maria, Josephs kone i slummen, s. 200-207, genforeningen s. 332-335.
Maurizio Belcane; italiener, arbejder med prostituerede s. 56, 80, 90, 453, 489-492, dræbt 531, 536-543. 578-579+582. Maltraktering af Modena 791-797.
Menneskesmugling s. 518-521.
Modena, Seastian; spansk sigøjner, laver forretninger på det sorte marked og med prostituerede, s. 36-39, 78, 80, 453, 490-491, overfaldet 537-544, Ulla 578-582. Overraskelsen s. 790-798. Den onde ånd ved børnefødsler 790-796. Ulla tilbage s. 841-842.
Monsunregn, i landsbyen Sunder s. 120-123, i zhopadpatti slummen 195-196, dyr i slummen før monsunen 213-216.
Mukesh; hindu, ung tyv, s. 808-851
Naresh; inder, 19 år bygningsarbejder, budhist, s. 216-218.
Nazeer; afghaner, Khader Khans tjener, bl.a. s. 172, 257, 290-292, 586-587, 589-596, i Afghanistan 679-680+685-686. Forsvarer Lin i Pakistan 718-721. Hævner sig på Abdul Ghani 748. Mafiakrigen mod Chuba 822-826. Sri Lanka-planer 836-838.
Oksekærre s. 106
Organbanken s. 88
Paan s. 19, 27-28
Paladset se under Madame Zhou.
Parvati; pige i zhopadpatti slummen, søster til Sita, s. 286. 340, 476, bryllup med Prabaker 547-549. 851-853.
Pasforfalskningsbranchen s. 43-44, (470) 472-475, 515-521, i Abdul Ghanis hus 733-736. Lin som leder 755-762.
Politiopsamlingen om natten i Bombay s. 160-163.
Prabaker Kharre – gennemgående person. Indisk guide, se bl. a. møder Lin i Colaba kvarteret s. 10-19, guide for Lin 28-30, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, Didiers karakteristik 77, invitation til P’s landsby 85-85, test af Lin 88-90, tog og bustur til landsbyen Sunder 90-102, i Sunder ½ år 103-113, ophold i Aurangabad 125-131, visumproblem 131-135, de Stående Babaer 135-141, Slummen og branden 142-149, Lin blir læge i Slummen 148-152, Lin skal kramme bjørn 210-213, bringer Karla til slummen 221. De blå hænder 273-274, bjørnen Kano 279-286. Parvati 286, 329-330. Lin betaler hans taxalicens 420-423. 459-469, 475, 522-524, bryllup med Parwati 547-549, Prabakers død og ligbrænding 572-576.
Politistation, se under Fængsel.
Prisforhandling s. 27-31.
Prostitution s. 780-782. Se i øvrigt under Madame Zhou.
Qasim Ali Hussein; leder af zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade, s. 133, 135, 146-149, monsun regn 195-207, dyr i slummen 214. Kolera epidemien 340-343.
Radha; Jeetendras kone, s. 145, 339-340
Rafiq; afghaner, boghandler og heroinsmugler, bor sammen med Ananda i slummen, s. 43, 46-47144.
Rajan; tjener hos Madame Zhou, eunuk, s. 581, 740-749, 844.
Raju; s. 133-35, 148.
Rajubhai; fra Varanasi ved Gangesfloden, medlem af Khader Khans mafia, kontrollant for valutaindsamlingen s. 260, 726-27, inviterer Lin til bryllup 799-800.
Ranjit; leder over en gruppe spedalske s. 409.
Ranjit/Jeet; Karlas ven, multi medie ejer s. 745-747, 806-809, 843.
Rasheed; bor i zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade nu sammen med Anand Rao, s. 478-479, 492-493, 511-514.
Restauranten ved Haji Ali s. 167-172.
roti = usyret fladbrød
Rottesværmen s. 346.
Rukhmabai Khan; Prabakers mor ca. 40 år, s. 114, 851-852.
Røverbande i landsbyen Sunder s. 116-117
Salman Mustaan; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-(753)-766, 831-835.
salwar kameez = kvindedragt, bluse-overdel til knæene og lange bukser.
Sanjay Kumaar; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-759, 763-766, ny mafialeder 834-835.
Sapna = drøm, et pigenavn, her brugt af morderen ”Tyvenes konge”, s. 229, 261-263, 471, 753. Er det Abdulla? 567-571. 673-674. Afsløringen 748-754, Sapna-Iran forbindelsen 822-823. 846-847, 850-851.
Seksualitet s. 79
Shiv Sena partiet, tilhængere er sainiks s. 45-47, 731
Slavemarkedet s. 70-75.
Slum fra lufthavnen i Mumbai, beskrivelse s. 6-9.
Slummen zhopadpatti ved Cuffe Parade og World Trade Center, tilbud om at bo der s. 133-135, Lins hus, naboer og banden 142-149, læge i slummen 148-152, monsoon 195-207, BKS’s nedrivninger af huse 236-237, 286-287, kolera epidemi 339-352, 410-411, 475-476, 478, 492, 521-524, 849-853.
Slåskamp med religiøs baggrund muslim versus hindu s. 196-198, s. 207.
Sobhan Mahmoud; medlem af Khader Khans mafia, s. 756
Spedalskes slum s. 186-192
Stående Babaer s. 135, 137-141.
Taj Mahal Hotellet i monsunregn s. 356-359
Tariq; nevø til Khader Khan, bor 3 måneder hos Lin i slummen, s. 292-296, hos Lisa 297-298, 308-314, 318-320, 444. Nazeer oplærer ham 780-781. 824-825.
Taxaulykke s. 59-66, nigerianere i ulykke med trækvogn 321-326.
Tiffiner eller jalpaaner = blikbeholdere/cylindere med frokost fra hjemmet til kontoret s. 59
Tigger s. 57-58
’Toiletbesøg’, latrin s. 279, 309.
Togfrieri s. 480-484
Togturen fra Victoria Station til Jalgaon til Prabakers landsby Sunder s. 90-98
Turen til Haji Ali restauranten s. 163-167.
Ulla Volkenberg; tysk prostitueret, s. 36-39, 57, 78-86, 349-350, har problemer 360-362, 451, 453-456, 475, 490-491, rejser tilbage til Tyskland 539-544. Om Modena  578-579. Modena venter790-797. Ulla tilbage i Mumbai 840-842.
Walidlallabanden, leder Ashok Candrashekar kaldet Chuba = Rotten; heroin, prostitution og piratkopier af film s. 48, 780-788. Mafiakrigen 822-834. Mafiakrigens efterspil 833-836.
Valutasortbørs s. 403-408.
Vand til bad i Bombay s. 89
Vikram Patel; inder efter ferie i Danmark, elsker cowboyfilm, om Danmark s. 80-86, sang til hest 330, forhold til Lettie 354-356, skaffer Lin ud af fængslet 396-402, på Leopolds 412-420, togfrieri 479-484.  486-490, 547, heste 597-599. 745-747. 767, 788-790, 803.
Vippe med hovedet s. 98-100
Zhopadpatti se under Slummen zhopadpatti.

(S) dansk
--------------------------------------------------------------------------------

=='''Xplore'''==

'''Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin''' af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi 


'''Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin''' af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. 
Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, geografi og teknologi
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----
----</text>
      <sha1>ilcepif77n62hzjvq05tqts6roww0yi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Naturgeografi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5465</id>
    <revision>
      <id>42889</id>
      <parentid>40719</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:10:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42889</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="304390" sha1="q92urui2lt1tdpxiyhi3rtb0ndtbwt0" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Geografi/Naturgeografi på IndiensPortalen! =

Her kan du læse om Indiens geografis historie og indiske geografer.
Du får også en oversigt over naturgeografi emner til inspiration, samt undervisningsforslag.
= Indiens geografis historie  =

Tidsoversigt

Se tidslinjen her for menneskets opståen:
http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp


På denne side kan du finde flot illustreret information om de tektoniske pladers bevægelse på grænsen mellem Kina og Indien. Scroll ned ad siden til du finder Indien i overskriften:
http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinageo/wchinageo.html


Fossiler viser livets historie:
http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html 


Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk:
http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor 

Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske 

Mennnesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid 

Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar

Fremtiden: Udvikler vi os stadig? Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008:
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fremtiden_udvikler_vi_os_stadig 


'''Naturgeografi - jorden og mennesket (Gym)'''
red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag  2007. 355 s. 

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Naturgeografi - jorden og mennesket indeholder kapitler om:
•	Kort - GIS og &quot;remote sensing&quot;
•	Jordens og livets historie
•	Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling
•	Landskabet - landskaber, kyster mm.
•	Klima- klimaændringerne
•	Havet - havstrømme
•	Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof
•	Ressourcer - mineralske- og olieressourcer
•	Energi - forbrug, produktion og teknologi
•	Erhverv - erhvervsudviklingen
•	Befolkning-Urbanisering
•	Planlægning - planer, reformer
•	Globalisering og &quot;global change&quot;

http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4300

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser.

Se Indholdsoversigt og henvisninger specielt med vægt på Indien, under undervisningsforslag 


Teknologiske opdagelser og deres anvendelse i Indien på engelsk. Nøgleord som sociale betingelser og teknologiske fremskridt, metalurgi, sociale behov og teknologisk anvendelse, videnskabelig rationalisme og teknologisk effektivitet. Artikel med god referenceliste:
http://web.archive.org/20010805060625/india_resource.tripod.com/technology.htm
--------------------------------------------------------------------------------

= Indiske geografer =

Gadgil, Sulochana, metereolog. Læs om hendes overvejelser over vejrforudsigelser (2002): http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_monsoon_frameset.htm
----
= Geografi/naturgeografi emner =

=== Kort og blandede emner ===

'''GO Atlas til overbygningen og gymnasiet''' red. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Bog og e-bog. Geografforlaget 2010. Gennemillustreret og med temaer. 147 s.

Tænk engang: Planeten Jorden er 4,5 milliarder år gammel. I centrum 6.375 km inde er der en Fast Kerne. Ovenpå ligger den Ydre Flydende Kerne 5.155 km inde fra hvor du er. Derpå 2.900 km inde kommer den Nedre Kappe. Ovenpå den - 650 km nede - begynder den Øvre Kappe. Derpå begynder Jordskorpen 150 km nede, og det er den, vi oplever toppen af som kontinenter og oceaner.

Bogens fysiske kort har udgangspunkt i Danmark, Norden, Europa, øvrige verdensdele og Verden under et med en række emner s. 88-113. Kortene ledsages af en lang række tematiske kort. Indien s. 50-51.
Beregnet fra 7. klasse og op, se flere detaljer her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=5405


Få overblik over Indien set fra luften på Google Earth:
http://earth.google.com/


Verdenskort og landebeskrivelser - vær opmærksom på, at leksikon.org selv angiver: &quot;Leksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes ikke&quot;:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3849


Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her:
http://www.mapsofindia.com/ 


Delstaten Vestbengalen skifter navn til Paschim Banga, der betyder Vestbengalen på sproget bengali (2011). 


'''Gyldendals Store Verdensatlas.''' Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100
Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38
Del 3 Register s. 1-109
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Det ældst kendte kort over Indien er fremstillet af astronomen og geografen Claudius Ptolemeus/Klavdios Ptolemaios (90-150) levede i Alexandria i Egypten. Ptolemeus` store værk Geografike hyfegesis består af flere kort og ca. 8000 stednavne, bl.a. Indien og det indiske hav, som Ptolemeus opfattede som en kæmpe lukket sø. Kortet er det første, der angiver længde- og breddegrader.Værket blev oversat til latin som Cosmographia i 1409 og var uhyre udbredt.
Scroll ned ad siden og find side 32 med gengivelse af de to kort:
http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf


Billeder fra Indiens byer kan du finde på Google Images ved at skrive byens navn i søgeboksen
http://search.msn.com/images/results.aspx?q=www.google.%20com&amp;FORM=BIRE


Current Science i Indien, find artikler på engelsk fra de forskellige videnskabsformer her i bladets alfabetiske oversigt, hvis du har god tid:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/articles.php?letter=A


CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner:
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html


'''Alle tiders geografi - Grundbog  til gymnasiet og HF''' af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse.  250 s. 

Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning. 
Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement.
Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276.
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4239 


'''Xplore Geografi 9 Elevbog''' af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider. 

Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler.

Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel.  Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling.
Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord.

Fællesemner og tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009.
Find selv andre indiske eksempler.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415
(s) biologi, fysik og kemi


'''Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog''' af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. 

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.

Tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig &quot;Æblet&quot;, &quot;Kommunikation&quot; og &quot;Cyklus&quot;. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. 
Find selv indiske eksempler.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444
(S) almen studieforberedelse, biologi, fysik og kemi


'''Xplore serien Geografi 7 - elevbog''' af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&amp;id=5338 

De 3 fællesemner i bogen er: &quot;Jordens vejr&quot;, &quot;Det er bare vand&quot; og &quot;Den livgivende jord&quot;. De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


'''Geotoper 1,2,3.''' Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet.
GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement.


Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Indien. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s.


Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Indien. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen &amp; Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s.


Geotoper 3 Elevbog, ingen direkte henvisninger til Indien. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen,  Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s.
http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&amp;id=4244
Se bl.a. indholdsfortegnelser under naturgeografi undervisningsforslag


Kaare Øster: '''Indien - et land i Sydasien'''. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7.-10. klasse. Gennemillustreret bog med kapitlerne: 

s. 4-5 Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men …, s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller …! s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest …; s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. På hjemmesiden er der flere ideer til opgaver her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4254
Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954


'''Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog''' (Gym)
red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag  2007. 355 s. 

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Naturgeografi - jorden og mennesket indeholder kapitler om:
•	Kort - GIS og &quot;remote sensing&quot;
•	Jordens og livets historie
•	Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling
•	Landskabet - landskaber, kyster mm.
•	Klima- klimaændringerne
•	Havet - havstrømme
•	Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof
•	Ressourcer - mineralske- og olieressourcer
•	Energi - forbrug, produktion og teknologi
•	Erhverv - erhvervsudviklingen
•	Befolkning-Urbanisering
•	Planlægning - planer, reformer
•	Globalisering og &quot;global change&quot;

http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4300

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser Se Indholdsoversigt og henvisninger specielt med vægt på Indien under undervisningsforslag


'''Turen går til Nordindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag  2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.
 
Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167.
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, religion og samfundsfag


'''Turen går til Sydindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. 
http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx
(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai


Journal of Earth System Science - Earth and Planetary Sciences, udgivet af Indian Academy of Science
http://www.ias.ac.in/jess/index_body.html
Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, eller tidligere fra 1978.
Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Journal of Biosciences, udgivet af Indian Academy of Science
http://www.ias.ac.in/jbiosci/index.html
Vælg og tryk på Current issue, Special issues eller se oversigten All online issues fra 1998-2011, 
Eller tryk på Online issues fra 1979-1997.
Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang:
http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php
Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html

vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html
http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html
Når du har valgt volumne,  skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter, hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!).
--------------------------------------------------------------------------------
= Indiens Delstater og Unions territorier =

Delstater:
  
Navn            Indbyggertal    Hovedstad   Største by 

1 Andhra Pradesh 76.210.007     Hyderabad   Hyderabad,
 
2 Arunachal Pradesh 1.091.120   Itanagar    Itanagar,
 
3 Assam          26.655.528     Dispur      Guwahati,
 
4 Bihar          99.200.000    Patna       Patna, 

5 Chhattisgarh   20.795.956     Raipur      Raipur,
 
6 Goa            1.400.000      Panaji      Vasco da Gama,
 
7 Gujarat        50.671.017     Gandhinagar Ahmedabad,
 
8 Haryana        21.082.989     Chandigarh  Faridabad,

9 Himachal Pradesh 65.077.900   Shimla      Shimla, 

10 Kashmir       10.143.700     Jammu (vinter) Srinagar (sommer),

11 Jharkhand     26.909.428     Ranchi      Jamshedpur,
 
12 Karnataka     52.850.562     Bangalore   Bangalore,
 
13 Kerala        31.841.374     Thiruvananthapuram, 

14 Madhya Pradesh 60.385.118    Bhopal      Indore,
 
15 Maharashtra    96.752.247    Mumbai      Mumbai,
 
16 Manipur        2.388.634     Imphal      Imphal,
 
17 Meghalaya      2.306.069     Shillong    Shillong,
 
18 Mizoram          888.573     Aizawl      Aizawl,
 
19 Nagaland       1.988.636     Kohima      Dimapur,
 
20 Orissa        36.706.920     Bhubaneswar 
 
21 Punjab        24.289.296     Chandigarh  Ludhiana,
 
22 Rajasthan     56.473.122     Jaipur      Jaipur,
 
23 Sikkim           540.493     Gangtok     Gangtok,
 
24 Tamil Nadu    66.396.000     Chennai     Chennai,
 
25 Telangana     35.193.978     Hyderabad   Hyderabad,
 
26 Tripura        3.199.203     Agartala    Agartala,
 
27 Uttar Pradesh 190.891.000    Lucknow     Kanpur,
 
28 Uttarakhand     8.479.562    Dehradun    Dehradun,
 
29 West Bengal    80.221.171    Kolkata     Kolkata, 

Unionsterritorier:
 
Navn             Indbyggertal  Hovedstad   Største by 

A Andamanerne 
og Nicobarerne   356.152       Port Blair  Port Blair,


B Chandigarh     900.635       Chandigarh, 
 
C Dadra og 
Nagar Haveli     220.451       Silvassa,

D Daman og Diu   220.451       Daman,
 
E Lakshadweep     60.595       Kavaratti   Andrott,
 
F Delhi        13.782.976      Delhi, 
 
G Puducherry      973.829      Puducherry. 

----

== emner alfabetisk ==

=== Atomkraft ===

Læs undervejs i den fine redegørelse om Indien og radioaktivitet her:
http://www.akraft.dk/radioakt.htm 
(S) kemi, geografi og biologi


Thorium som erstatning for uran, læs artikel 9.april 2011 i videnskab.dk:
http://videnskab.dk/teknologi/thorium-fremtidens-atomkraft
--------------------------------------------------------------------------------

=== Befolkning ===

Du kan se resultaterne af den sidste folketælling i 2001 her - også tal for slumbeboere.  Derudover findes omfattende demografisk materiale om Indien og de indiske delstater fra tællingen i 1991 i undermenuen India at a Glance. Prøv dig frem, og find de oplysninger, du har brug for:
http://www.censusindia.net/


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Levevilkår s. 65-126.


'''Verdens største byer''': no. 8 Mumbai med 18,5 mio,no. 10 new Delhi med 16,3 mio. indbyggere.
--------------------------------------------------------------------------------

=== Biodiversitet  ===

Traditional Knowledge Systems for Biodiversity Conservation by Deep Narayan Pandey, læs artiklen her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_pande_conserve_frameset.htm


En kritisk artikel af Agarwal fra 2002 om indisk lovgivning om biodiversitet:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_a_bill_frameset.htm

'''Tigeren''' har kæmpet sig tilbage. WWF = Verdens Naturfonden har talt tigere i 18 delstater i et område, der dækker 300.000 kvadratkilometer (ca. 7 gange Danmarks areal). I 2006 blev bestanden gjort op til 1.411 individer. I 2014 er det tal steget til 2.226. (Ritzau 21.1.2015).

--------------------------------------------------------------------------------

=== Bæredygtig energi ===

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.

I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.
Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF).
Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale:
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=6987
--------------------------------------------------------------------------------
=== Cyklon ===


'''Cyklonen Amphan''' har trukket et spor af død og ødelæggelse i Indien og Bangladesh. Det er den kraftigste i de to landes østlige områder i mere end et årti. Vestbengalens førsteminister, Mamata Banerjee, siger, at 72 er omkommet i delstaten – mange af dem er dræbt af nedfaldne elledninger eller væltede træer. I Bangladesh er dødstallet mindst 12. I Vestbengalen er der blevet noteret vindstød med e styrke på op til 185 kilometer i timen. Hundredvis af landsbyer er sat under vand. Myndighederne har kæmpet hårdt for at finde pladser til tusinder af evakuerede, da eksisterende nødhjælpscentre allerede var fyldt med folk, der er i karantæne på grund af coronakrisen. (Citat fra JP International s. 12, 22. maj.2020. AFP).

'''Cyklonen Fani buldrede ind mod Indiens østkyst.''' 1.2 mio. er evakueret, hvor to personer meldes omkommet. Cyklonen var en kategori 5-storm med vindstød på op til 205 kilometer i timen, altså en orkan (orkan når vindstød kommer over 117 kilometer i timen.. Cyklonens hærgen ramte tydeligt bl.a. den hellige by Puri i staten Odisha. (Kilde:JP International 4. maj 2019 s. 12, citat  fra AP).


Mindst 33 dræbt i voldsom cyklon i det sydlige Indien. Cyklonen har fået navnet Gaja. Den har forårsaget store ødelæggelser og sendt omkring 82.000 mennesker på flugt. Fredag den 16. nov. 2018 gik den  i land ved den indiske stat Tamil Nadu med vindstød på omkring 90 km. i timen og kraftigt nedbør. Den har forårsaget store ødelæggelse på bygninger, boliger og veje. 30.000 elmaster og mere end 100.000 træer er blevet rykket op. De mange tusinde evakuserede har siden fredag opholdt sig i mere end 400 statsdrevne lejre. (AP).

=== Dansk ulandsbistand/Kolonitid ===

'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

'''Indholdsoversigt''': En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11.
Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) '''Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne''', for en sådan er der ikke i bogen.)

'''Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31''' (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

'''Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75''' (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

'''Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111''' (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet). 
 
'''Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163''' (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske  missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

'''Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207''' (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra  ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

'''Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245''' (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund). 

'''Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273''' (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien,  vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

'''Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297''' (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

'''Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333''' (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy.  s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

'''Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357''' (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

'''Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387''' (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Bogen &quot;Den rige mus og den fattige elefant&quot; er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 
Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232.Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.
http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm 
Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.
--------------------------------------------------------------------------------
=== Dyr og fugle ===

TV DR 2, Mandag 22. februar 2021 kl. 19.05-20.00 '''Indiens eventyrlige natur''', Engelsk naturprogram frra 2019.

TV DR 1, Lørdag 29. august 2020 kl. 19.10-20.00 '''Indiens eventyrlige natur''', Engelsk naturprogram fra 2019 fra delstaten Karnataka. Hovedstaden er Bangalore og delstaten har 56 mio. indbyggere. '''Oversigt over dyrene''': I den sydindiske jungle og Dekanhøjsletten er der 400 tigere, smukke påfugle, farlige brilleslanger, leoparder, kongekobra-giftslanger, der lever af at spise andre slanger, Næsehornsfugle, grå langurer (aber), drager, sort pander. Langs den 200 km kystlinje er der krabber, pelsede oddere. Delstaten har 6 måneders tørke, derefter 3 måneders monsunregn og så almindeligt regnvejr.

Hunde


'''Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020.''' Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig.  Til Divya Anappara og Param, s. 5.

'''Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

'''Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30''' (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). '''Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40''' (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd 
foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40).''' Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52''' ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).'''Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72'''( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).'''Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84''' (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).'''Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97'''(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).'''Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116'''(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).'''Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125'''(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125). 

'''To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

'''Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152'''(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).'''Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167'''( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).'''Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form …  s. 169-179'''(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver  har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).'''Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196'''(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog  … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).'''Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204'''(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).'''Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212'''(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).'''Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225'''(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).'''Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237''' (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).'''Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248'''( … og det er blevet  mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).'''Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256'''( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os  inde i vores hjem. s.  249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad  … s. 253-256).'''Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264''' ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).'''Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.''' 

'''Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV.''' Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

'''Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288'''(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. 
s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s.  283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).'''Kp. 26 Næste morgen tager 
vi hen på … s. 289-296'''(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).'''Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326'''( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, 
der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus.  s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).'''Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338'''( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).'''Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348'''( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.'''Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359'''( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

'''EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.'''

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12.
Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.   


Krokodiller


The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. 
The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen &amp; Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth.
https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity
Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til  verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer  fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til. Statuen har kostet 2,5 mia. kr.


Næsehorn

TV DR 2 Onsdag 24. juli kl. 14.30-15.20: '''Det indiske næsehorn - en gigant i rustning.''' Japansk naturprogram fra 2015.


Tyrkerduen

Fra sit oprindelige udbredelsesområde i Indien begyndte duen at omkring år 1500 en ekspansion vestpå. I 1938 blev den første gang fundet i Danmark, og det første ynglefund var fra 1950. Den sarte due med en tynd sort stribe på halsen og røde øjne holder mest til i byer, hvor konkurrencen fra andre fugle er mindre. (Artikel i JP Århus fredag 18. januar 2019 s. 9 af Morten D.D. Hansen).


Det gamle DSB-areal ved færgeleje i Gedser får fra marts besøg af den smukke røde karmindompap, der kommer hele vejen fra Indien for at yngle her, hvor der er masser af buske og siv. Når ungerne er store nok går vejen tilbage til Indien. (Jyl.P. Rejser/Danmark s. 26, 31. marts 2018).


'''Sri Lanka'''


TV DR 2 Mandag den 14.maj 2018 kl. 19.00-19.50 '''Det vilde Sri Lanka'''(G) (2:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden.

TV DR 2 Mandag den 14. maj 2018 kl. 19.50-20.45 '''Det vilde Sri Lanka'''(3:3) Østrigsk naturserie. 
----

=== Energi ===

TERI – The Energy and Resources Institute, New Delhi giver på sin hjemmeside: Indisk energisektor: overblik, organisering, nøgle problemer (energi generelt fx energipolitik, vand, elektricitet, kul, olie, gas og vedvarende energiformer, samt energidata). Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications:
http://www.teriin.org
--------------------------------------------------------------------------------

=== Floder ===


TV DR 2 Mandag 23. dec. 2019 kl. 16.30-17.20 '''Rejsen ad de hellige floder - Ganges''' (2) Engelsk rejseserie. Tirsdag 24. dec. kl. 10.45-11.35 Rejsen ad de hellige floder - Ganges (G 2). 


TV DR 2 Tirsdag 9. okt. 2018 Kl. 19.15-20.00 '''Indusflodens skatte''' (1:3) Engelsk dok. serie, kom med til Det indiske subkontinent, hvor Indusfloden, der løber gennem landskabet, i tusindvis af år har været kilden til overlevelse,

TV DR 2 Onsdag 10. okt. Kl. 19.15-20.00 '''Indusflodens skatte''' (2:3) Engelsk dok. serie,

TV DR 2 Torsdag 11. okt. Kl. 19.15-20.00 '''Indusflodens skatte''' (3:3) Engelsk dok. serie.

----

=== Jordskælv og flodbølger (Tsunami) ===

Sandet i Sarasvati af Petri Tolppanen og Jussi Kaakinen. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s. 

1. Vand og sand s. 3-27: Indien, Mumbai 8-16. Bahamaøerne, Eleuthera 17. Bandra, Mumbai 18-25. Sydfinland 26-27.

2. Sand og is s. 28-45: Grønland, Nugssuaq forskningsstation 28-34. Lothal, Indien 35-37. Alberta, Canada 38-45.

3. Is og vand s. 46-68: Ishavet, Nordpolen 47-64. Ruslands Nordkyst 65-66. Finlands Sydkyst 66. Karis sommerhus, Nordfinland 67-68.

Epilog s. 69-72: Europabugten 70-72.

http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/ungdomsboeger/ungdomsboeger/sandet-i-sarasvati/
Læs den fine anmeldelse i Politiken ’Finsk tegneserie tager på jagt efter Atlantis’ her:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1906654/finsk-tegneserie-tager-paa-jagt-efter-atlantis/
Se billedkunst og dansk


Læs en artikel af Agrawal her om jordskælv og modstandsstrukturer imod det i Himalayabjergene:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_quake_frameset.htm


Jordskælv og tsunami ved Sumatra i Det indiske Ocean dec. 2004
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004#Detaljer_om_Indien

'''De forsvundne pagoder'''

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks.
Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).  


'''Generelt:'''
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004


Læs detaljeret på engelsk om den geologiske side af udbruddet her:
http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami


Læs om de menneskelige og andre omkostninger ved udbruddet The earthquake and resulting tsunami in the Indian Ocean on December 26th, 2004 had a devastating effect on India.
http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/cramerbd/


12.500 mennesker døde i Indien under tsunamien ifølge Times of India:
http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2004-12-29/india/27167594_1_tsunami-toll-nicobar-islands


Fokus kan være på naturkatastrofers påvirkning af folks religiøse forestillingsverden, dels for lokalbefolkningen (muslimer, hinduer m.fl.) dels for turisterne, der vel overvejende er kristne.  Kulturmøder, turisters opførsel derude. Pladetektonik, tsunamidannelse, tsunamivarsling. Genopbygning, håb?
http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami (pas på med de stadige opdateringer af denne side)
(S) geografi, religion og samfundsfag


Gujarat, Indien (januar 2001)
Gujarat, det vestlige Indien - flere end 20.000 døde og 160.000 såret efter skælv målt til 7,9. 
Læs pdf artiklen fra dec. 2002 om jordskælvet 7,9 på Richterskalaen fra Weekendavisen her:
http://www.lenebennike.com/Tema/jordskaelv.pdf
Europa-Parlamentets beslutning om jordskælvet i Indien, vedtaget 15. februar 2001, læs den her:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P5-TA-2001-0105+0+DOC+XML+V0//DA
Artikel fra feb. 2002 Desperationen hænger stadig over Gujarat:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/194764:Den-tredje-verden--Desperationen-haenger-stadig-over-Gujarat
Læs om delstaten Gujarat i Den store Danske encyklopaedi her:
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Gujarat
(S) geografi og samfundsfag


Livet efter Tsunamien i 2004 – online dokumentar fra 2008 af Poul Madsen for folkekirkens Nødhjælp, Se, lyt  og læs her:
http://www.noedhjaelp.dk/extra/flash/slideshow/2008-12-tsunami/
--------------------------------------------------------------------------------

=== Klima ===


'''150 frygtes døde efter gletsjerkollaps i delstaten Uttarakhand, hvor en gletsjer er kollapset i bjergkæden Himalaya.''' 8. februar er syv mennesker fundet døde, omkring 125 andre er savnet, oplyste delstatens øverste minister, Om Prakash, søndag 7. februar 2021. Den kollapsede gletsjer har ført til store oversvømmelser. Den forårsagede en lavine, der skyllede en dæmning væk. Omkring 50 mennesker, der arbejdede på dæmningen, er blandt de savnede. (Reuters, citeret i JP 8.2. 2021 s. 10 International).


'''Indiens nationaldag 26. januar 2021 vil Premierminister Boris Johnson fra Storbritannien rejse til Indien'''. han vil invitere Indien til næste års G7-topmøde, som Storbritannien skal være vært for. Besøget har til formål at styrke bilaterale handelsforbindelser, investeringer og samarbejde på forskellige områder som forsvar og sikkerhed, sundhed og klimaforandringer. (REuters/ i Jp International 16. dec. 2020).

'''Grøn Energi'''

Mandag 28. sept. 2020 indgik premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen et nyt partnerskab, som rummer et meget stort potentiale for danske virksomheder. Partnerskabet omfatter bl.a. energi, vand og klima- og miljø udfordringer. Indien med 1,3 mia. mennesker ventes snart at blive verdens mest folkerige land og betragtes som verdens største demokrati. Indien er verdens tredje største forbruger af energi, men knap 70 pct. af landets energiforbrug dækkes af olie og kul. Der er enormt potentiale for grønne danske løsninger til klimaresultater i Indiens energisektor. (Citat fra Ritzau i JP Indland s. 2, tirsdag 29. sept. 2020). 


Den globale klimaindsats vil stå som den største udfordring for menneskeheden. Her fremstår Indien som den - måske - vigtigste spiller med verdens andenstørste befolkning og verdens tredje største økonomi. Premierminister Modi har erkendt, at Indien ikke kan udvikles uden en folkelig mobilisering. Hans kampagner vil sikre et rengjort Indien med toiletter til alle og ledningsført drikkevand, samt fordobling af de indiske småbønders indkomst i 2022.Landmændene, der eksempelvis bidrager til New Delhis omfattende luftforurening ved halmafbrænding, kan og vil omstilles. Mere end tre fjerdedele af befolkningen er under 35 år. De er veluddannede, har uovertruffen teknologisk indsigt og har global forståelse for verdens udfordringer. Tag til Bangalore eller Hyderabad og mød fremtiden. Danmarks grønne omstilling har vist vejen og er med rette en kilde til inspiration. (Jp Debat s. 20, 6. januar 2020 Overskrift: Indien vil være grøn. Artiklen er skrevet af Danmarks ambassadør i Indien Freddy Svane).


Klima og vejrudsigten for den kommende uge i forskellige dele af Indien, få den her fra DMI:
http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_asien.htm


Kloden og klimaet er et tema på hjemmesiden viden.jp.dk, hvor du kan finde artikler om klima og Indien, skriv  Indien i søgeboksen og derunder: søg kun i Kloden og klimaet:
http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/klimaet/


'''Indisk fly forulykkede under kraftig regn og voldsomme vindstød 7. august 2020.''' Et Bo-eing 737-fly fra Air India Express kom fra Dubai, hvor det havde hentet indere hjem, som var strandet på grund af coronapandemien. Flyet forulykkede i lufthavnen ved byen Kozhikode (Calicut) i det sydvestlige Kerala. Landingsbanen går i den ene ende stejlt nedad. Flyet blev smadret og brækket over. 18 døde, heriblandt flyets to piloter og 4 børn, og 16 alvorligt kvæstede. Der var 190 passagerer om bord. En embedsmand fra beredskabet vurderer, at det er et rent held, at flyet ikke brød i brand. (Citat fra JP International s. 16, 9. august 2020, Ritzau).


Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo - En rejse fra nord til syd i Indien og ved den Bengalske Bugt i Bangladesh af Jette Hagensen og Tina Læbel. Det Økologiske Råd, november 2011, illustreret undervisningshæfte, 32 s. (gym)

Sætter fokus på klimaforandringer i Indien og Bangladesh. Monsunen bliver kraftigere og mere ustabil, det mærker bønderne på landet allerede, for nogle får det fatale konsekvenser. I byerne vokser middelklassen, og Indiens efterspørgsel efter energi forventes at blive fem-doblet inden 2050. Den indiske regering forsøger at imødegå klimaforandringer, men det er en kæmpe udfordring at balancere en udvikling, der både skal være skabe social og økonomisk vækst og samtidig reducere CO2-udledninger. Forfatterne har rejst i Indien og talt med bønder, forskere, miljø- og udviklingsorganisationer og erhvervslivet og sætter fokus på nogle af de tiltag, som de og regeringen har taget, f.eks. dyrkning af tørris, bæredygtigt byggeri, energieffektivitet, klimatilpasning m.m. 
Download det gratis her:
http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?shopid=851152&amp;funique=206


Læs som den indiske regerings tiltag overfor klimaforandringer på denne officielle side med adgang til en del artikler:
http://envfor.nic.in/cc/cop8/moefbk.htm


Klimaforandring i Indien - læs på The Energy and Resources Institutes hjemmeside. Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications:
http://www.teriin.org/medier/index.html


Klimatopmøde i Sydafrika fra den 28. november til den 9. december. Det såkaldte COP 17 møde.
Verdens tre største CO2-forurenere, Kina, USA og Indien, stritter imod juridisk bindende mål, selv om de har været med til at vedtage målsætningen om at holde Jordens opvarmning under to grader læs her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/201936.htm
De 194 deltagende nationer i COP17 klimakonferencen i Durban i Sydafrika er blevet enige om en køreplan, der kan sikre indgåelsen af en global aftale i 2015. Den skal træde i kraft i 2020
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/11/045548.htm


Klimatopmødet i København fra 7. til 18. dec  2009  COP15 Along with 15,000 delegates, more than 100 world leaders including US President Barack Obama, Indian Prime Minister Manmohan Singh and Chinese premier Wen Jiabao attended the 12-day summit. Læs om det i danske aviser og i indiske aviser, Gå til [[IndiensPortalens Indiske medier]]
 

Climate Action har en fin hjemmeside om klimaforandringer og konsekvenserne for Indien og det øvrige Sydasien:
http://www.can-sa.net/


Monsoon – læs en artikel her om vejrforudsigelser:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_monsoon_frameset.htm


Centres on the Periphery: Coping with Climatic and Institutional Change by Anil Gupta, læs artiklen her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_gupta_change_frameset.htm
--------------------------------------------------------------------------------

=== Kul ===


Rederiet Norden har sikret sig en aftale på 10 år med det indiske energiselskab Sembcorp Energy India. Det danske tørlastrederi skal forsyne selskabets kraftværker med kul. (Shippingwatch, i JP Erhverv 4. febr. 2019 s. 2)


----

=== Landbrug ===

'''Landmænd optrapper protest'''. Titusindvis af landmænd kørte i en lang traktorkolonne gennem forstæderne til Indiens hovedstad. New Delhi, i en protest mod omstridte reformer af landbruget. Landmændene har i næsten to måneder ligget i lejr uden for hovedstaden. De kæmper mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant. Protesterne udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narenda Modi, siden han kom til magten i 2014. (Citat fra Reuters i JP International 27. januar 2021 s. 14).


Ved '''World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018''' deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

'''Premierminister Narendra Modis globale ambitioner''' bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i '''WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve''' i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.


Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af '''Indiens 5-års plan fra 2010'''

'''Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010'''

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne
om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

'''Fødevareforsyning (2010)'''
Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk
og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske  beslutninger.
....
Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre
år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby.
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

'''Landbrugssektoren (2010)'''
Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med
industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder.
Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

'''Fødevaresikkerhed (2010)'''

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf


'''Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?'''

04. november 2011  af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar.
http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


'''Mega Food Parks i Indien'''

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India.
http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012:
Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega  food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the '''first mega food park in the country'''. 
http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves '''12 mega food parks'''. Published: 08th August 2013 
By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i.
http://www.imfpl.com/


''Agriculture''

'''History of agricultural research in India''' by Anwesha Borthakur and Pardeep Singh
http://www.currentscience.ac.in/Volumes/105/05/0587.pdf


'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien.
(S) biologi, erhvervsøkonomi og samfundsfag


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitel 5. Landbrugslandet indien s. 45-64.


Læs en kritisk artikel (1997) om den britiske kolonimagts indflydelse på indisk landbrug:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_crops_frameset.htm


Vær opmærksom på dokumantarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) fra 2003. Den kommer bl.a. ind på risdyrkning og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
Den ligger på IndiensPortalens DVD. Spørg  om din skole har den. Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver
birthe.molhave@skolekom.dk
--------------------------------------------------------------------------------

=== Meteor ===


'''The Meteor Mystery Behind Lonar Lake''' (Artikel fra 2014).
52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. 
Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa).
Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims.
Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge
As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are:
1.	The outermost ejecta blanket
2.	The crater rim
3.	The slopes of the crater
4.	The crater basin, excluding lake
5.	The crater lake 

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion
----

=== Miljø og ressourcer ===

The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  A new curing chamber for large cardamom, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=2


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har  An enterprise based approach to conservation: The case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her:
http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&amp;task=details&amp;sid=10


I Indien er der et stigende antal '''kulfyrede kraftværker'''. Årlige vækstrater på næsten 8 procent og et storstilet regeringsprojekt, der skal bringe elektricitet til 100 millioner fattige indere, øger efterspørgslen. Således forventes det indiske kulforbrug at stige med omkring 4 procent om året frem mod 2022. (International Energy Agency, 18. Dec. 2017).


Ubbesen, Thomas:''' Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år.''' Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser.
Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13).
2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17).
3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 
4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25.
5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33).
6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34.
7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61).
8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67).
9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70).
10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74).
11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82.  Kystbyen Samsun s. 82).
12. 1977: s. 84.  Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88).
13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101).
14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111).
15. 2017: s. 111.  Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127).
16. 1977: s. 129.  Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135).
17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140.  Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147).
18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152.
19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154.
20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157.
21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161).
22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200).
24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203.
25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219).
26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223.
27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226.
28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233).
29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og  Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238).
30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248).
31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255).
32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258.
33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269).
34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276).
35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278.
36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283).
37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288.
38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300).
39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305).
40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309).
41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311.
42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314.
43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650.
Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

'''Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52,''' Illustrationer s. 30,33,35.
(s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina  Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”.  s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage.  s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

'''Kp. 2 Troens veje s. 53-72,''' Illustrationer s. 57,58,62.
(s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen.  Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler.
s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

'''Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95,''' Illustrationer s. 87, 93, 94.
(s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes.
s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

'''Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116,''' Illustration s. 109.
(s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

'''Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144,''' Illustrationer s. 125, 126.
(s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132  I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

'''Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161,''' Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr.
(s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

'''Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185,''' Illustrationer s. 165, 181.
(s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

'''Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212.'''
(s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet  Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

'''Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232,''' Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet .
(s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

'''Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265,''' Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259.
(s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium  fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som  hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264  i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer  Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

'''Kp. 11 Guldets vej s. 267-289,''' Illustrationer s. 268, 281.
(s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

'''Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317,''' Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311.
(s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306  Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

'''Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345,''' Illustrationer s. 332, 337.
(s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme.  Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse.  s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild.  s. 334 I 1602 grundlagde regeringen
Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten  i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

'''Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366,''' illustrationer s. 359, s. 365.
(s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

'''Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383,''' Illustrationer s. 377, s. 378.
(s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet  med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

'''Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418,''' Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401.
(s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

'''Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442,''' Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten.
(s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

'''Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461.'''
(s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

'''Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486,''' Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig.
(s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

'''Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512,''' Illustration s. 488.
(s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

'''Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573,''' Illustration s. 516.
(s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947.
s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946.  I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

'''Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561,''' Illustration s. 555.  
(s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, 
Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

'''Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586''', Illustration s. 583.
(s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).
 
'''Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623,''' Illustration s. 603.
(s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

'''Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665,''' Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej.
(s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner  m.v. Ruslands præsident  fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem.  s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. '''Register''' s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under '''Indien''' eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.
Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.  


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitel 11. Rent vand - en truet ressource? s. 129-138. Kapitel 12. Når skoven fældes s. 139-144. Kapitel 13. Den frugtbare jord - er der jord nok? s. 145-151. Kapitel 14. Storbyproblemer s. 152-160. Kapitel 15. på vej mod en bæredygtig udvikling? s. 161-164.
--------------------------------------------------------------------------------

=== Mineraler ===

Metalteknologi i Indiens middelalder. Læs en oversigtsartikel (o. 2002) om emnet:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_crafts_frameset.htm


Diamanter - læs en beretning om diamanters 'histoire' på CBS News:
http://www.cbsnews.com/stories/2002/05/08/60II/main508408.shtml


Læs en artikel (o. 2002) om jern i Kumaom – historisk og i dag:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_iron_frameset.htm


Og en opfølgende artikel (2002) af Agrawal og Goyal om Kumaon Jern Værkerne, hvor Britisk og traditionel teknologi diskuteres:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_kumaon_frameset.htm


Læs en artikel (2003) om kobber teknologi i Himalayabjergene – historisk og i dag:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_copper_frameset.htm
Læs en artikel (o. 2001) om zinkproduktion - historisk og til i dag:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_zinc_frameset.htm
-------------------------------------------------------------------------------
===Monsunregn===


29. sept. 2019 Over 60 mennesker er omkommet under voldsomt uvejr i det nordlige Indien i forbindelse med monsunregn. De fleste blev dræbt, da deres huse styrtede sammen, oplyser myndighederne i delstaten Uttar Pradesh. Tusindvis af mennesker er evakueret fra de værst ramte områder, hvor to store floder er gået over deres bredder efter konstant nedbør i de seneste to døgn. '''De hinduistiske pilgrimsbyer Varanasi og Prayagraj er blevet særligt hårdt ramt.''' Myndighederne siger, at der under monsunregnen siden juni er omkommet over 1.600 mennesker (dpa).


Søndag 19. aug. 2018 Enorme vandmasser dækker dele af det sydlige Indien efter monsunregnen. Tusindvis af borgere ventede lørdag på at blive evakuerede. I den seneste uge har omkring 170 mistet livet i '''delstaten Kerala''', der er delvis dækket af vand. I følge myndighederne er flere end 300.000  personer blevet flyttet til regeringens hjælpelejre. Den indiske premierminister Narendra Modi mødtes lørdag med topembedsmænd i regeringen og lovede 70. mio. dollars.


'''2017 Monsunsæsonen gik i gang den 27. okt. og ventes at vare til begyndelsen af december'''. Allerede den første uge faldt omkring tre fjerdedele af den forventede samlede mængde regn. Søndag 5. november er mindst 12 personer dræbt, efter at voldsom monsunregn har oversvømmet dele af den indiske delstat Tamil Nadu i løbet af den seneste uge. Vandmasserne har fået 10.000 til at søge ly i 105 midlertidige lejre. Det oplyser regeringen. Derudover er skoler i delstatens hovedstad Chennai (Madras), og andre kystbyer lukket på grund af de massive mængder regn. Samtidig er flere tusinde fiskere blevet på land lørdag, fordi bølgerne er flere meter høje.

----

=== Mumbai/Bombay ===

Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for geografi.
'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på risdyrkning og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens geografiske profil, indvandring fra landet, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   
Spørg  om din skole har den. Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan blive informeret interaktivt om Mumbais landskab, der ligger i en jordskælvszone, klima og de 7 oprindelige øer. Vælg menupunktet 'Geography' på:
http://theory.tifr.res.in/bombay/

Læs mere om Mumbai: Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
--------------------------------------------------------------------------------
=== Natur ===

TV DR 1, Lørdag 29. august 2020 kl. 19.10-20.00 '''Indiens eventyrlige natur''', Engelsk naturprogram fra 2019.

TV DR 2 Mandag 9. april 2018 Kl. 19.55-20.45 '''Det gådefulde Indien (1:3)''' Mandag 16. april kl. 19.55-20.45 (2:3) Engelsk naturserie om det kæmpestore land med så forskelligartede landskaber. Bjergmasser med isklædte tinder, tætbevoksede jungler, ørkener og kæmpemæssige floder. Hemmeligheden bag Indiens righoldige natur og dyreliv er netop de mange forskellige slags landskaber, og det er denne righoldighed af livsbetingelser, der giver liv til verdens største mangfoldighed af dyr og planter.


Arundhati Roy: '''Ministeriet for den ypperste lykke.''' Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren:
Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller. 

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7.
Indhold s. 9  Citat: Hvad  plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med  navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) .
Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). 
Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102).
Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140).
Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143).
Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157).
Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158).
Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164,  Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207,
Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230).
Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332).
Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425).
Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461).
Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462).
Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470).
Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver:
»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner  –  Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.

----

=== Pakistan ===

Januar 2020 har '''millionvis af græshopper''' invaderet det vestlige Pakistan fra Iran. De æder træers blade, græs og planter, så skove, landbrug og haver bliver tømt for alt, som lokalbefolkningen skulle leve af.
----

=== Politik og teknologi ===

Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}.  Afsnittet: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. 9-64. Politik s. 165-223.


Science and technology - en generel officiel side om Indiens politik og tiltag indenfor naturvidenskab og teknologi. Læs om Science and Technology Policy 2003.
Websiden giver også adresser til forsknings institutioner:
http://dst.gov.in/stsysindia/stp2003.htm#c6
--------------------------------------------------------------------------------

=== Sejlads ===

Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. 
Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. 

Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57.

Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175.
Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845.
Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her:
http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier 

Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her:
http://www.galathea3.dk/dk

Se og læs her:
http://galathea3.emu.dk/
Se forslag til undervisningsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser her:
http://galathea3.emu.dk/forloeb/index.html
Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag. 


TV DR 2 mandag 11. dec. kl. 19.55 '''Rejsen ad de hellige floder - Ganges'''(1). Engelsk rejseserie.
TV DR 2 Mandag 22. okt. 2018 kl. 19.55-20.45 '''Rejsen ad de hellige floder - Ganges (2)''' Engelsk rejseserie.

 
Artikel (2003) om traditionel søfartskendskab hos indbyggerne på Andaman og Nicobar øerne:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_islands_frameset.htm
Skibsbygningstraditioner i Indien – læs en artikel her:
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_ships_frameset.htm
--------------------------------------------------------------------------------

=== Skove ===
Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitel 12. Når skove fældes s. 139-144.


Joint forest management - læs på The Energy and Resources Institutes hjemmeside. Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications:
http://www.teriin.org
--------------------------------------------------------------------------------

=== Statistik ===

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet:
http://www.censusindia.net/
--------------------------------------------------------------------------------
===Tibet===


Rinpoche, Chökyi Nyima: '''ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed.'''  Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019)
Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.
I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9
Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt.
s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt.
I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den  smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40).
II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72).
III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år.
Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.
 
Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen:
1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha.
Du kan betale via bankoverførsel. Angiv &quot;Kloster i Nepal&quot; som meddelelse.
Reg nr.: 6845
Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes.
Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT). 

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed'''. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer.
Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97.
(1. Glaskisten ved havet s. 12-13,
2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14,
3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 
4. Glaskisten ved templet s. 45-50,
5. Glaskisten i bjergene s. 50-52,
6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64],
7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77,
8. I Buddhas fodspor s. 77-82,
9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88,
10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89,
11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93,
12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191.
(13. Ankomst til Vesten s. 100-102,
14. Tenpa på Glænø s. 102-105,
15. Restaurant Tibet s. 106,
16. Tenpas beretning s. 106-107,
17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113]
18. Gendün Chömpel s. 117-123,
19. Skæbneåret s. 123-125,
20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136],
21. Helvedesår s. 138-144,
22. Ungdomsår s. 145-147,
23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149,
24. Handelschef s. 149-158,
25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176],
26. Flygtning s. 178-186,
27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188,
28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216.
(29. En ulykke s. 194,
30. Tibet 2007 s. 195-197,
31. Khandro Tabsang Las død s. 197,
32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208],
33. Tenzin Chögyals død s. 210-212,
34. Det gamle hellige land s. 212-214,
35. Himmelbegravelsen s. 214-216,
36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222.
(37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261.
(38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228.
39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 
40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239.
41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243.
42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252.
43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255.
44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260.
45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Farvel Tibet – På sporet af et tabt land''' af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.   De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.   Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.   
    
Om forfatteren:
Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

'''Indhold'''. Kort s. 4.

1.Del 

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38.
2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65.
3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85.
4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100.
5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133.
6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145
7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171
8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226.
10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244.
11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken &amp; den poetiske rebel s. 245-252.
12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278.
13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284.
14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297.
15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301.
Ordforklaring s. 302-303.
Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

'''Stikordsregister:'''  s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42.
Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236.
Afganistan s. 163, 185, 186.
Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22.
Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.'''33-36''', 191.
Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165.
Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169.
Ali, by s. 42, 55, 57, 58.
Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129.
Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166.
Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.'''201-202'''.
Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54.
Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55.
Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164.
Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236.
Bairagarh, indisk landsby s. 23.
Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130.
Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284.
Bibelen s. 64, 274.
Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248.
Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223.
Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240.
Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297.
Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274.
Brahmaputra-floden s. 30.
Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209.
Buddhisme, buddhist og  klostre s. 37-38, 42-43, 56, '''59-60''', 71, 76, '''88''', 89, '''107''', 108-109, '''110''', 111-112, 121, 124, 127, '''131-132''', 134, 136, 142-143, 161, '''168-169''', 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289.
Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193.
Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218.
Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298.
Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60.
Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33.
Chandigarh, indisk storby s. 33, 35.
Chemu kloster I Himalaya s. 216.
Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246.
Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298.
Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101.
Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148.
Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47.
Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121.
Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193.
Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299.
Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s.  4, 38, 66, 123.
Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59.
Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273.
Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297.
Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45.
Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. 
Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252.
Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89.
Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60.
Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247.
Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150.
Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259.
Dras-floden i Ladakh s. 119.
Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. '''60-61'''.
Dzongri La i Sikkim, s. 207-208.
Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65.
Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185.
Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271.
Fluer s. 37, 231.
Fotula-passet 4108 m. højt s. 166.
Frank, hollænder s. 65.
Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254.
Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284.
Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218.
Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275.
Ganges, hellig indisk flod s. 56. 
Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204.
Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254.
Gansu, kinesisk provins s. 140.
Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231.
Gilgit, by i pakistan s. 162.
Goecha La-pas i Himalaya s.272.
Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297.
Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136.
Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202.
Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229.
Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103.
Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259.
Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25.
Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, '''30''', 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257.
Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19.
Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229.
Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27.
Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217.
Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252.
Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286.
Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202.
Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296.
Indus-floden s. 30, 169, 171, 250.
Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39.
Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56.
Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193.
Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, '''279-284'''.
Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228.
Javed, Husams søn s. 187-188.
Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96.
Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227.
Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210.
Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146.
Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102.
Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172.
Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63.
Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, '''173-174''', 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201.
Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285.
Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284.
Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94.
Keylong, lille by  i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133.
Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144.
Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142.
Khumbu-regionen i Nepal s. 43.
Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41.
Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166.
Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191.
Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, '''90''', 91, 94-95, '''98''', 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, '''258''', 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298.
Kinnuar dalen s. 10.
Kirong ved Tibet s. 45.
Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254.
Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61.
Kungfu, -film s. 9.
Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44.
Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175.
Lama, se under Dalai Lama.
Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169.
Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172.
Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, '''287-289''', 298-299.
Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95.
Lobsang i Kathmandu s. 242-244.
Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123.
Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135.
Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221.
Manali, indisk by s. 4, 37, 123.
Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99.
Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61.
Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209.
Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278.
Markha dalen i Ladakh s. 171.
Mastiff hund s. 14.
McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299.
Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216.
Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253.
Migou kloster i Himalaya s. 216.
Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. '''137-140'''.
Minapin, lille by i Pakistan s. 162.
Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32.
Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45.
Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288.
Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120.
Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196.
Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259.
Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, '''56''', 57-62, 65, 229, 256.
Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194.
Mustang området i Nepal s. 94.
Myg s. 9, 82.
Myre s. 18.
Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209.
Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30.
Namika La-passet s. 165.
Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31.
Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284.
Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, '''229''', 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284.
Nishat i Kashmir s. 195.
Nyalam flække i Tibet s. 25.
Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248.
Old Tingri by i Tibet s. 259.
Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40.
Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163.
Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196.
Pal Lhama s. 70.
Pamirbjergene s. 215.
Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, '''261-262''', 263. 
Pangi dalen s. 32, 36. 
Paranthas, fladt hvedebrød s. 9.
Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160.
Pashupatinath hindutempel s. 228, 236.
Pemba, guide i Sikkim s. 204.
Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158.
Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44.
Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120.
Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, '''97-99''', 100, 134-135, '''259'''.
Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87.
Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295.
Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. 
Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270.
Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272.
Puja, rituel tilbedelse s. 167-168.
Puntsog, lama, s. 119- 120. 
Qinghai, kinesisk provins s. 140.
Rafiabad område i Kashmir s. 180.
Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158.
Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196.
Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274.
Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215.
Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276.
Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, '''28''', 31, 66.
Sadhu, hellig hindumand s. 9, '''228-229''', 231-232, F. s. 234, 236.
Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176.
Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280.
Sangyip-fængslet i Tibet s. 251.
Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256.
Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231.
Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24.
Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219.
Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292.
Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281.
Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33.
Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128.
Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279.
Sichuan, kinesisk provins s. 140.
Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, '''207''', 210, 234, 273.
Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160.
Singh, Kishen s. 46-47.
Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46.
Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256.
Snemand, afskyelig se s. 215-220.
Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175.
Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132.
Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166.
Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286.
Stupa, buddhistisk monument, s. 101, '''110''', 167, 232, 235, 262, 277.
Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284.
Suru dalen, muslimsk s. 152.
Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191.
Tadsjikistan s. 41, 64, 215.
Takla Makan-ørkenen s. 41.
Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247.
Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123.
Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100.
Tashilhunpo klostret I Tibet s. '''261''', 270, '''271'''.
TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141.
Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298.
Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, '''248-252'''.
Tenzing, tibetaner som den første på  Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219.
Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240.
Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211.
Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, '''258''', 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299.
Tisa, indisk landsby s. 16, 22.
Tong La passet i Tibet s. 256.
TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238.
Tsango-floden i Tibet s. 45.
Tsarap-floden i Indien s. 109, 123.
Tsejong, munk, s. 88-89.
Tsering i TRCO i Kathmandu, s. '''238-240'''.
Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, '''136-137''', 141-145, 269.
Tshoka, landsby i Sikkim s. 205.
Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249.
Uighur, fra  Xinjiang s. 42, 99.
Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218.
Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96.
Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96.
Yamdrok Tso sø  I Tibet s. 277.
Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298.
Yarkand i Kina s. 112, 121, 165.
Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47.
Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220.
Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286.
Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204.
Yvonne s. 65, 82-83.
Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120.
Zani s. 146.
Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270.
Zoji La-passet s. 175.
Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, religion og samfundsfag.


'''Vandringer i Himalaya''' af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i. 

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9.
Kort over Himalaya s. 10-11.
Forord af Lars Gundersen s. 12.
Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235.
Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Tibet til alle sider'''. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer).
Kort over Tibet s. 146. 
Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S)  Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.
----

=== Udvikling ===

UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling, i 2009 var Indien no. 119 på listen,
http://hdr.undp.org/en/statistics/
vælg Indien og se detaljer her:
http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/IND.html


2019 '''Tre indiske øer''' i Andamanerne og Nicobarerne har fået nye navne. De har tidligere haft britiske koloninavne, men nu er de opkaldt efter den indiske frihedskæmper, Ross nu Subhash Chander Bose øen, Neil nu Shareed, der betyder martyr og Havelock Island nu Swaraj, der betyder uafhængig. 
--------------------------------------------------------------------------------

=== Vand ===


Fredag 18.januar til søndag 20. januar '''2019 var statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for et erhvervsfremstød i Indien''' med industrigiganter som Vestas, Grundfos, Danfoss og Haldor Topsøe til erhvervsmessen i Vibrant Gujarat. Han mødtes også med Indiens premierminister Narendra Modi, og han skal i New Delhi både indvie den nybyggede danske ambassadebygning og åbne det nyetablerede danske kulturinstitut. Danske virksomheder har løsninger på en række af Indiens udfordringer indenfor vandforsyning, vedvarende energi, spildevands- og affaldssortering og infrastruktur. Luftforureningen skyldes udledning fra millioner af køretøjer, intensiv brug af fossile brændsler og bøndernes markafbrændinger. Eksporten fra Danmark var i 2017 på 3,1 mia. kr. Problemerne med Indien har gennem mange år været sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Danmark ikke vil udlevere, men nu ser den ud til at være overstået. (JP 17. januar 2019 Global s. 16. Artikel af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF Danmarks Eksportkredit).


'''Vand – Rejser i vores fortid og fremtid''' af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s.
Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. &quot;Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom -  en forudsætning for alt liv .&quot;  

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes):
s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73.
Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179.
Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129.
På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174.  The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179. 

DEL III s. 181-247.
En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232.  En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

''Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt:''
s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Fx Torsdag 25. august 2016 s. 10 i JyllandsPosten '''Mindst 300 omkommet ved oversvømmelser''' i den østlige og centrale del af Indien. Flere end 6 mio. indere er påvirket af vandet. Det er voldsom monsunregn, der har fået floder til at gå over deres bredder bl.a. Ganges og dens mange bifloder. Vandet har oversvømmet landsbyer, skyllet afgrøder væk, ødelagt veje og knækket strøm- og telefonmaster.


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: '''En milliard indere på vej'''. Columbus 1998. 223 sider. {{ISBN|87 89159 578}}. Kapitel 11. Rent vand - en truet ressource?


'''Indiske traditionelle vandingssystemer''' læs artiklen (2002), der bygger på Needhams iagttagelser.
http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_needham_frameset.htm


'''Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine''' af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

''Indholdsoversigt:''

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm.
Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt.
Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed.
Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske.
Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København.
Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger.
Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København.
Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. 
Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice.
Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge.
Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen.
Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé.
Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt.
Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel.
Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far.
s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.
--------------------------------------------------------------------------------

=== Vindmøller ===

Den tysk/spanske mølleproducent Siemens Gamesa har rundet 5 GW installeret kapacitet i Indien og der dermed den andenstørste mølleproducent i landet målt på installeret kapacitet (energiwatch 16.4.2018).
----

=== Økologi og litteratur ===


Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur
red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.
Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.: Redaktørernes introduktion s. 7-12Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker:
http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/
--------------------------------------------------------------------------------

=== Xplore Biologi, samt Natur og Teknik ===

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin
v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=5351 [16]

Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.
Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser:

En motiverende indledning med målbeskrivelse 
En central fordybelsesdel med det faglige stof 
En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering 
Se undervisningsforslag


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.
Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. 

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. 

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.
Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40.
Find eksempler fra Indien på emnerne.
Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782
Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781
(S) almen studieforberedelse  og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi
----
===Andre bøger af interesse for naturgeografi===


Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
(Indien er bl.a. nævnt)

'''Forlagets oplæg:''' Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
 
'''Indhold s. 7''', Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).
 
'''Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46.''' Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43)  s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46). 

'''Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79.''' Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79). 

'''Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129.''' Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117)  s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129). 

'''Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174.''' Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174). 

'''Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243.''' Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243). 

'''Noter''' s. 245-274, '''Tak''' s. 275-278, '''Register''' s. 279-286. 

'''Anmeldelser''': Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11 

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden
 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). 
Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27.  (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41,  Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43).
Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69).
Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83).
Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102).
Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149).
Kp.  8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168).
Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175).
Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200).
Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220).
Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Peter Elsass: '''Kunsten at være alene.''' Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina:
Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester).
Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76.
De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 
1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …)
Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110.
Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …)
Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.)
Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156.
De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.)
’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.)
Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186.
Ensomhedskulturer s. 158-166.
Modkulturer s. 168-176.
At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212
Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.)
Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.)
Referencer s. 213-218.
Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

''Film:''
Kunsten at være alene
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed 
Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest
I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene.
Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Jhumpa Lahiri: '''Lavlandet'''. Roman. Batzer &amp; Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig.
De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse.
Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord.
Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død.
Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer.
Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

'''Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister'''.

I Del s. 9-74.
Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter).
Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club.
Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig.
Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster).
Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen…
Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA).
II Del s. 75-123.
Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta).
Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island).
Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan.
Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971).
III Del s. 125-174.
Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge).
Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja.
Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang.
IV Del s. 175-255.
Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA).
Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent …
Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket …
Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse.
Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River.
Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit.
Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne.
V Del s. 257-326.
Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke).
Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal.
Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island).
Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut.
VI Del s. 327-393.
Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien).
Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). 
Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede.
Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt.
VII Del s. 395-470.
Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te.
Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta).
Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island).
Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det.
Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene.
Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata).
VIII s. 471-488.
Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge.
Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta).
Tak s. 489.

''Delvist navneregister'':
Bela er Gauris nyfødte datter.
Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge.
Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far.
Deepa er tjenestepige hos Bijoli.
Drew, økologisk landmand på Rhode Island.
Elise Silva, Rhode Island.
Emily Grant, psykolog.
Gauri f. 1948 og læser filosofi.
Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år.
Lorna, kandidatstuderende i Californien.
Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan.
Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island.
Otto Weiss, professor og tysk jøde.
Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire.
Subhash Mitra optaget på universitet i 1964.
Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden  ''Jhumpa Lahiris Litteraturpriser''
1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen &quot;Tolken&quot;
2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for &quot;Lavlandet&quot;
2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama. 

Anmeldelser  af ”Lavlandet”
Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske.
«Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine«
Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


'''Magisk Karma''' af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s.
Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr.
Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet.
Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt:
s. 5 til AC.
Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14).
Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16).
Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29).
Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40).
Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51).
Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60).
Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65).
Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78).
Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92).
Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105).
Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112).
Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117).
Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130).
Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). 
Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150).
Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165).
Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174).
Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185).
Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192).
Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198).
Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208).
Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219).
Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224).
Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236).
Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240).
Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252).
Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260).
Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270).
Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273).
Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). 
Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297).
Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304).
Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312).
Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321).
Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332).
Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339).
Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351).
Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359).
Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366).
Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379).
Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384).
s. 391 Tak.
Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie.
http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer:
”Fantastisk sjov” Elle;
”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company;
”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK!
”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk;
(S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Tåge over Darjeeling''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.
 Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. han køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19.  Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199.  Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268.  Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Je g talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten:
I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.
... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi.
Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.
Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.
'''NATURVIDENSKAB s. 25-215''' ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

'''SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386''' ( 7.  Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

'''HUMANVIDENSKAB s. 369-460''' (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

'''Navneindeks s. 461-469'''.

'''Sider umiddelbart relevante for Indien''': 19,  22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141,  193,  231,  237,  238 hinduer, 246 islam,  269,  288,  307,  335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri,  359,  360,  361,  363 økonomen Pankaj Ghemawat,  384,  390,  397,  437 Avatar,  456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her:
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

= '''Undervisningsforslag i geografi/naturgeografi''' =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk geografi/naturgeografi.
Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk geografi eller indiske geografer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave  birthe.molhave@skolekom.dk  Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag. 

== Alle tiders Geografi ==
(Gym)

Alle tiders geografi - Grundbog  til gymnasiet og HF af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse.  250 s.  Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning. Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement.

Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276.
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4239 (kopier og søg på Google)
--------------------------------------------------------------------------------

== Bæredygtig energi ==

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.
I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.

Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF).
Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale:
http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=6987
Undervisningsforslag:
I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Indien, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.
--------------------------------------------------------------------------------

== Geotoper 1,2,3.  ==

Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet.
GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement.
Geotoper er et system til grundskolens undervisning i geografi i 7. til 9. klasse, som består af elevbøger, lærerhåndbøger, elevhæfter samt hjemmeside. Geotoper tager udgangspunkt i fagets slutmål og det geofaglige kernestof. Systemet vandt i 2006 prisen for bedste undervisningsmateriale.

Geografisystemet har titlen Geotoper, fordi det tager sit udgangspunkt i de geotoper - det vil sige de geografiske livsrum - som vi alle er en del af. Hermed understreges, at det fundamentale i faget geografi er, at det skal udvikle en rumlig bevidsthed hos eleverne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&amp;id=4244

Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Indien. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s.

1. Vi arbejder med geografi.
2. Energi.
3. Den rige verden.
4. Verdens befolkning.
5. Klima.
6. Hvad har du lært?

Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Indien. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen &amp; Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s.

1. Vand
2. Folk og steder i Danmark
3. Den fattige verden
4. Kortlære
5. Danske naturlandskaber
6. Hvad har du lært?

Geotoper 3 Elevbog, ingen direkte henvisninger til Indien. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen,  Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s.

1. Naturgenopretning
2. Globalisering
3. Pres på Europa
4. Geologi og mineraler
5. Det geologiske kredsløb
6. Menneskeskabte naturkatastrofer
7. Kina
8. Klimaændringer
9. Aluminium og genbrug
10. Analyse af et land
11. Hvor er vi?
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien – en geografisk gennemgang ==
(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Knud Stelzner, e-mail  knud.stelzner@fc.odder-gym.dk

Kommentar:

11 Lektioner med spørgsmål hovedsageligt baseret på:
Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.
Bogen kan downloades gratis på:  
http://danida.netboghandel.dk/PUBL.asp?page=publ&amp;objno=110725602 

Lektioner:


'''1. Befolkning og levevilkår: '''

Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 28-35.  

I må arbejde sammen i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater, da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere. Vi skal bl.a. følge temaet op på internettet.

En karakteristik af Indiens befolkningsforhold
  
I skal gøre rede for væsentlige forhold  der er afgørende for folks levevilkår i Indien. Dvs. I skal forklare betydningen af de forhold og data, I omtaler. I skal henvise til figurer.  

Belys følgende punkter:  

·        Befolkningens fordeling og tæthed  (tabel s. 30).  
·        Befolkningens vækst (figur s. 31).  
·        Udviklingen i fødsel og død (figur s. 31), hvordan måler man statistisk fødsel og død?  
·        Forklar udviklingen i dødelighed. Herunder også børnedødeligheden.  
·        Forklar udviklingen i fødselsniveau. Hvilken befolkningspolitik fra staten, - hvordan har de virket?  
·        Befolkningens sammensætning efter alder og køn. 

Lektie: Supplerende læsning i geo-grundbogen om befolkningspyramider:
·        Mænd,  kvinder og børn.  
·        Land og by.  
Nedenfor en oversigt over demografiske komponenter, der er statistiske målemetoder til at beskrive befolkningsforhold:

Demografiske komponenter: Fødsler

• Fødselsrate (Summarisk fertilitetskvotient, fødselshyppighed):
Det årlige antal levendefødte børn pr. 1.000 indbyggere.
• Aldersbetinget fertilitetskvotient: Det årlige antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i en    
bestemt alder, et- eller fem års aldersklasser.
• Samlet fertilitet: Det totale antal levendefødte børn, som 1.000 kvinder forventes at ville føde,
hvis de alle gennemlever deres fertile alder, 15-49 år, og i øvrigt føder i overensstemmelse
med beregningstidspunktets alders-betingede fertilitetskvotienter. Angives også som det
antal børn én kvinde (i gennemsnit) føder i løbet af sin fødedygtige alder.
• Nettoreproduktionstallet: Antal piger som en generation på 1.000 kvinder vil føde.
Dette beregnes ud fra den eksisterende aldersbetingede fertilitetskvotient og dødelighed.
En samlet fertilitet på 2.050 vil sikre et konstant folketal, fordi der globalt set fødes 105
drengebørn for hver l 00 piger. En kønsproportion, hvor én kvinde får én datter, giver basis
for et konstant folketal.

Demografiske komponenter: Dødsfald

• Dødsrate (summarisk dødskvotient, dødshyppighed): Det årlige antal døde pr. 1.000 indb.
• Aldersbetinget dødelighed: Det årlige antal døde i en given aldersklasse pr. 1.000 indb.
• Spædbørnsdødeligheden: Det årlige antal døde under ét år pr. 1.000 levendefødte.
• Middel-levetiden: Det antal år, som nyfødte gennemsnitlig har tilbage at leve i under
forudsætning af, at dødeligheden fremover forbliver som på opgørelsestidspunktet. 


'''2. Befolkning og levevilkår:'''
Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 41-44. Desuden den kulturelle baggrund: s. 7-13 og 35-41.  
I fortsætter arbejdet i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere.   

Befolkningens beskæftigelse

Registreret dvs. i følge officiel statistik fra 1990'erne udgør erhvervsaktive ca. 38%  (DK: 55%), noter værdier fra teksten nedenfor:

lønmodtagere:
underbeskæftigede: 
arbejdsløse:             
kvinder, erhvervsaktiv andel:  
Hvad forstås ved underbeskæftigelse? 

Den ikke-registrerede arbejdskraft arbejder i den uformelle sektor. - Hvem arbejder i den         uformelle sektor og hvilke job har de? 
Kastevæsnet i by og på land: forklar forskelle.   
 
Fordeling af arbejdsstyrke (midt 1990'erne) i følge officiel statistik i procent, noter værdier fra  teksten nedenfor:
            
Landbrug (= primære erhverv): (DK til sammenligning:5)  
heraf landarbejdere:               
heraf bønder:          
Industri (= sekundære erhverv):    (DK:27)          
Service (= tertiære erhverv):         (DK:68)

Hvorfor er industrien ikke vokset i betydning?  
De mange tilflyttere til byerne: hvad laver de for at overleve? 


'''3. Befolkning og levevilkår: '''

Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 45-50.  
I fortsætter arbejdet i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater, da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere. 
        
Ulighed og fattigdom 

FN måler indeks for menneskelig udvikling. - Hvad indgår? Hvad kan komponenterne i menneskelig udvikling fortælle om folks levevilkår?

Tabel 4 s. 45: Delstaterne er rangordnet efter indeks for menneskelig udvikling, med den bedste      øverst. Brug kortet forrest i bogen og atlas.

Hvilke er de tre rigeste delstater efter gennemsnitlig indkomst pr. indbygger? 
Hvad hedder deres største byer?
Hvorfor har de ikke det højeste indeks; hvad trækker dem nedad på listen?
Hvordan er naturforholdene i de tre delstater der det laveste indeks for menneskelig udvikling?
Brug oplysninger fra atlas.

Figur 8 s. 47: I hvilke delstater bor der flest fattige. Hvilke naturforhold præger disse delstater?
Brug oplysninger fra atlas.  

Sociale klasser angives i procent af hele befolkningen; bogens beregningsgrundlag er 850 mio. i alt. Angiv hvor mange mennesker det ca. vil svare til i dag med et befolkningsgrundlag på 1 mia.   

- middelklassen: 
ca.     %  - svarer til ca. mennesker år 2000? 
- under fattigdomsgrænsen:
ca.     %  - svarer til ca. mennesker år 2000? 
- i absolut fattigdom:
ca.     %  - svarer til ca. mennesker år 2000?

Hvordan defineres fattigdomsgrænsen?  
Hvad forstås ved absolut fattigdom?  
Forklar den fattige befolkningsgruppes politiske indflydelse?  
Hvordan kan der ske udvikling af menneskelige ressourcer?

Sundhed og uddannelse

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 50-55:

Fattigdom og sygdom - de største problemer?  
Fattigdom og uddannelse - de største problemer?


'''4, 5, 6. Befolkning og levevilkår'''
Kilder: Boelsmand, A og Stelzner, K: Rajasthaner-bogen. Geografforlaget 1994. Geografi, Geografforlaget 1992, Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997. Internettet, samt oplysninger og indtryk fra film.

Opgave:
En beskrivelse og forklaring af befolkningsforhold og levevilkår i Indien med perspektiver for
fremtiden dokumenteret vha. nyeste statistiske data og aktuelle begivenheder i landet.   
Case-study ud fra Rajasthani Location i Delhi, samt aktuelle  avisartikler.  
Tidsplan: arbejde i IT-lokale: 3 lektioner med aflevering senest: xx.

Vejledning:  

A. Befolkning og levevilkår:

Oversigt over forholdene ud fra teksten i Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, jf. spørgsmålene til teksten (Befolkning og levevilkår 1-3).  
Opdatering vha. IT. I skal finde og udvælge nyeste oplysninger om Indien så det er muligt at opstille
en sammenligning mellem udvalgte lande som fx nabolande og Danmark.  

Befolkningsforholdene kan fx belyses ud fra følgende statistiske mål: fødselsrate, samlet fertilitet,
dødsrate, befolkningspyramide, spædbørnsdødelighed, middellevetid og vækstrate. Find i det
mindste data om de understregede; befolkningspyramider fra mindst to lande.
Evt. andre statistiske mål for befolkningsforhold og levevilkår.  
Se oversigt over demografiske komponenter Befolkning og levevilkår 1.  
Kommentarer til data. Herunder sammenligning med oplysningerne i Martinussen, John D.: Indien,       En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.

B. Aktuelt:

Aktuelt om landet, - find relevante oplysninger om befolkning og levevilkår, om kultur, kaste og
religion eller miljø.  
Aflever mindst én udvalgt side eller udsnit af tekster med kort referat på dansk af indholdet og
problemstillinger.

C. Case study: Rajasthani Tribes in Delhi: 

Kilde: Boelsmand, A og Stelzner, K: Rajasthaner-bogen, s.  4-10. Geografforlaget 1994. 
Ud fra interviewet med Patasi og Sharma skal I belyse Bhat-stammefolkenes levevilkår i Delhi.  
Underspørgsmål: Hvem er de; hvor kommer de fra; hvorfor er de flyttet; hvordan lever og klarer de     sig i storbyen; hvordan går det med stammens kultur og identitet i storbyen?  
Alt sammen eksemplificeret og dokumenteret ved Patasi og hendes familie og rajasthaner-
slumlandsbyen i Delhi.  
Kommenter deres levevilkår vha. en kort tekst til mindst to af billederne (side 4-10).

IT-Kilder: Husk altid kildeangivelser!  

Befolkning, demografi  

Hovedtal, søg India og vælg år
http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php

Census, maps: befolkningsdata, delstater, kort. Uddybende og mere detaljeret end ovenfor:  
http://www.mapsofindia.com/census/index.html

Maps of India med mange temaer, delstater, kort:  
http://www.mapsofindia.com/

Oversigt, hovedtal - med mulighed for sammenligning ved at vælge lande:  
http://www.census.gov/ipc/www/idbsum.html   

Generelt Fakta-oplysninger om geografi, befolkning, regering, økonomi mv.:
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/in.html 

Kort introduktion til landet og befolkningen. Afsnit om kastesystemet, kvindernes stilling i det indiske samfund og landets historie:  
http://www.leksikon.org/art.php?n=2917&amp;t=1

Aktuelt  

Indiske aviser:

http://www.india-today.com/

http://www.timesofindia.com/

Supplerende søgning  
Mange nyttige link til materiale om ulande:
http://www.ge.gymfag.dk/


'''7. Klima, levevilkår og miljø'''

Arbejdsopgave med opsamling af svar:

Kilder: 

Christensen, O. og Laugesen H.: Indien. Systime 1987, s. 35-39: 3 sider tekst om Indien,
klima og landskab, kort over Indien, hydrotermfigurer fra Jodhpur og Calcutta som kan
findes på kortet, kort over sommermonsunens ankomst. 
Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.
Afsnit 3: Klima, miljø og ressourcer, s. 56-65.  
Geografi. Geografforlaget 1992: monsunvinde.  

Opgaven er at belyse og forklare: Klimatiske forhold og miljøproblemer ved udnyttelsen af jorden

a. Underspørgsmål:  
Karakteriser klimaet i de to områder af Indien som karakteriseres ud fra Jodhpurs og Calcuttas
klimadata.   

b. Besvar desuden følgende spørgsmål om klima og miljø:  

Hvornår omtrent kommer sommer-monsunen med regn til Calcutta - og til Jodhpur?
Hvorfor regner det mest i Calcutta?   
Hvordan falder regnen, når det endeligt regner?  
Forklar vintertørken, som forekommer i det meste af Indien.
Hvordan er vandbalancen*? Hvilken betydning?  
Hvad er den naturlige plantevækst omkring Calcutta og Jodhpur? 
Hvilke problemer eller faremomenter kan der være ved opdyrkning af jorden i de to områder? -
hvor er problemerne størst, - forklar!  
Hvor er de frodigste områder i Indien, - og hvorfor?

* Vandbalance – en note:  
Den afgørende faktor for vegetationens tæthed er vandbalancen. Altså om der er nedbørsoverskud eller -underskud i området Det kan afgøres ved at se på en teoretisk værdi for området, nemlig den potentielle fordampning(PF). PF er kun afhængig af de meteorologiske forhold, solindstråling, luftfugtighed og vindforhold, og udtrykker den maksimale vandmængde, der kan fordampe fra en tæt grøn vegetation med rigelig vand til rådighed. PF måles ligesom nedbøren i mm.   

Den aktuelle fordampning (AF), den fordamp- ning, der virkeligt finder sted, er foruden de meteorologiske forhold afhængig af lokale forhold som jordfugtighed og vegetationstype. AF kan højst blive lige så stor som PF.   

Ved nedbørsoverskud, hvor nedbøren er større end PF, bliver AF = PF, og vegetationen opnår maksimal frodighed, dvs. skov eller regnskov, hvor kun temperatur forholdene bestemmer artsrigdommen.

Ved nedbørsunderskud udtyndes vegetationen pga. vandmangel i kortere eller længere tid. Noget af underskuddet kan planterne evt. hente i et overskud af jordvand fra en foregående fugtigere periode. I sin yderste konsekvens bliver nedbørs- underskuddet så stor at praktisk talt intet kan vokse på stedet, og der bliver ørken.   

Nedbørsbehovet for løvskov i temperede områder ligger omkring 600 mm jævnt fordelt over året. I de to næste klimazoner, subtroperne og troperne, vokser indstrålingen og samme vegetationstæthed kræver mere nedbør pga. voksende PF. Regnskov i troperne kræver således ca. 1500 mm jævnt fordelt.  


'''8. Klima, levevilkår og miljø - stigningsregn og föhn-vinde'''

Orografisk nedbør eller stigningsregn forekommer når vinde tvinges op over bjerge. Det sker når der er højtryk på den side af bjergene og lavtryk på den anden. Der vil så være en trykfor­skel, en trykgradient der trækker vinde fra højtryk mod lavtryk. Vinde tvinges op over bjergene og skaber vidt forskelligt vejr på de to sider af bjergene. Hvis dette vejr-fænomen ofte finder sted, vil det påvirke menneskenes levevilkår på de to sider afgørende.  

Forsøg at beregne dette fænomen i den nordlige del af Indien.  

Opgave: 

Kilde: I skal bruge Geografi. Geografforlaget 1992, side 69 fig. 17 til aflæsning af værdier; vurder og aflæs værdier til nærmeste 0,5 enhed. Desuden Nedbør side 70-71 og fig. 21b.  
Nord for Indien ligger Tarim Bækkenet i Tibet, 1000 m.o.h. Om vinteren præges området her af et
koldt, termisk højtryk ved jorden.   
Mod syd ude over Det Indiske Ocean er der lavtryk. Hvorfor det?  

Vinde vil derfor ofte blæse fra højtrykket inde i Asien ud mod lavtrykket over havet.  
Vi skal beregne ændringerne i luftmassers karakter på denne tur:

Tarim Bækken: udgangsforholdene er temperaturen, 
T= -10°C og relativ fugtighed, RF=75%  
Luftmassen skal op over Himalaya på 7000 m.o.h.

a. På luvsiden (vindsiden):  
Find dugpunktstemperatur Td=          °C        
og skybasis højde=            m.o.h.         
         
b. På toppen af bjergene i 7000 m.o.h.:  
Find T=          °C  
og absolut fugtighed, AF=        g pr. m3    
   
c. Gangessletten der ligger 200 m.o.h.:  
Find T=         °C     
og RF=         %  

Vinden der blæser ned over læsiden på bjergene kaldes en föhnvind.  
Beskriv vejret på Gangessletten om vinteren, hvilken betydning for mennesker og levevilkår.  
Bemærkninger til og vurdering af de teoretiske beregninger.


'''9.  Den økonomiske udvikling - industrien'''

Spørgsmål til teksten: I behøver ikke at følge min rækkefølge, der kan gå på tværs af tekstens rækkefølge, men check, at I har besvaret spørgsmålene.  

Kilder: 

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997 s. 91-98, 
suppleret med Christensen, O. og  Laugesen, H.:Indien. Systime 1987, s. 56: et kort over vigtige industriområder. Geografi. Geografforlaget 1992: erhvervsudvikling, hovederhverv, BNP/BFI/BNI. 
Noter definitionerne på primære, sekundære og tertiære erhverv samt BNP/BFI/BNI. Dette stof er baggrundsviden til industri-afsnittet.  

a. Spredningseffekten af tørke er mindsket? Forklar hvorfor?  

b. Industribrancher. Belys vha. data fra teksten de forskellige industribranchers betydning og udvikling. Hvordan og hvorfor hænger branchernes udvikling sammen med landets økonomiske udvikling?  

c. Fremhæv væsentlige forhold, der forklarer industriens succes.  


'''10. Den økonomiske udvikling - handel og økonomi'''

Spørgsmål til teksten: I behøver ikke at følge min rækkefølge, der kan gå på tværs af tekstens rækkefølge, men check, at I har besvaret spørgsmålene.  

Handel-kilde: 

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 98-105  
Henvis til fig. eller brug data fra teksten:  

a. Belys handelens udvikling, eksport og import.

b. Sammensætningen af varer, i eksport og import, herunder bl.a. opdeling i råvarer og forarbejdede varer; kommentarer: er det godt eller skidt ud fra en økonomisk betragtning? 
 
c. Handelspartnere.

Økonomi – kilde: 

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 98-101, 72-78.

a. Belys udviklingen ud fra fig. 9 og 10 (s. 72-73).  

b. Belys væsentlige forhold i forbindelse med omlægningen af Indiens økonomi i begyndelsen af         1990'erne.  

c. Forklar den indiske udviklingsmodel. Hvem bærer og nyder godt af den økonomiske vækst - og         hvem bliver ladt i stikken? 


'''11. Den økonomiske udvikling - afrunding'''

Status og perspektiver for Indiens udvikling: hvilke fremmende eller hæmmende faktorer gør sig        gældende?
Brug figurer i besvarelsen. Afleveres efter lektionen. Herunder kan I fx se på følgende: 

a. Hvorledes er spredningseffekten af den økonomiske udvikling i det indiske samfund? 

b. Betydningen af befolkningsforhold og miljøforhold.  

c. Problemstillinger, årsager og konsekvenser.

Indiens BNP i fig. 9 og 10  

Fig 10 Indiens nationalprodukt fordelt på hovedsektorer 1950-1995

Tabel 10. Indiens vigtigste importvarer og deres andel af den samlede importværdi 1994/95 (pct.)

Tabel 11. Indiens vigtigste importvarer og deres andel af den samlede importindtjening 1994/95 (pct.)

Kilde til figurer og tabeller: Martinussen, John D.: Indien,
En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.

(S) engelsk, historie, religion og samfundsfag.
--------------------------------------------------------------------------------

== Indien - et land i Sydasien ==
(Gr og Gym)

Forslag indsendt af redaktør Lennie Boesen på lb@geografforlaget.dk , som man kan sende kommentarer og forslag til GO Global – Bog &amp; net til.

Kaare Øster: Indien - et land i Sydasien. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 

Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 45. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men, s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller …! s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest …; s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt. Der kan du finde flere ideer til opgaver som:

Hvilke navne og geografiske fakta bør jeg kende fra Indien?

Hvilken viden om Indien og Sydasien kan fortælle noget alment geografisk, det vil sige noget som ikke kun gælder for dette område, men som også gælder mange andre steder i verden, om

Landskab og byer 

Vejr, klima og plantevækst 

Befolkningsforhold (udvikling, etnisk sammensætning, aldersfordeling m.m.) 

Trafikforhold
 
Energiforsyning 
Erhverv (minedrift, land- og skovbrug, industri, turisme) 

Handel med udlandet (import, eksport, handelsbalance)? 

Hvilke geografiske færdigheder, som for eksempel at kunne:

- beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 
sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt 
- anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål 
- finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier 
- indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger 

kan jeg bruge, når jeg finder oplysninger om Indien og det øvrige Sydasien? Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954
--------------------------------------------------------------------------------

== Jordens Klima ==
(Gr og Gym)

Marts 2004 har Jyllands-Posten, støttet af Danida, sat fokus på jordens klima, herunder Indien. Opgaver til avisens artikler kan findes på nettet, projektets hjemmeside er
www.klimaet.dk
--------------------------------------------------------------------------------

== Jordskælv og tsunami ved Sumatra ==

Jordskælv og tsunami ved Sumatra i Det indiske Ocean dec. 2004
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004#Detaljer_om_Indien
Generelt:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004

Læs detaljeret på engelsk om den geologiske side af udbruddet her:
http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami

Læs om de menneskelige og andre omkostninger ved udbruddet The earthquake and resulting tsunami in the Indian Ocean on December 26th, 2004 had a devastating effect on India.
http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/cramerbd/

12.500 mennesker døde i Indien under tsunamien ifølge Times of India:
http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2004-12-29/india/27167594_1_tsunami-toll-nicobar-islands

Fokus kan være på naturkatastrofers påvirkning af folks religiøse forestillingsverden, dels for lokalbefolkningen (muslimer, hinduer m.fl.) dels for turisterne, der vel overvejende er kristne.  Kulturmøder, turisters opførsel derude. Pladetektonik, tsunamidannelse, tsunamivarsling. Genopbygning, håb?
http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami (pas på med de stadige opdateringer af denne side)
(S) geografi, religion og samfundsfag. Almen studieforberedelse og Tværfag AT 2012
--------------------------------------------------------------------------------

== Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog ==
(Gym)

red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag  2007. 355 s. + net-hjemmeside til bogen.
Grundbogen Naturgeografi - jorden og mennesket er tæt integreret med nettjenesten af samme navn, der hører under Gymnasieabonnement.
Naturgeografi styrker elevernes selvstændige projektarbejde. En høj grad af visualisering benyttes til indlæring af informationer fra grundbogens tekster og figurer. 

For hvert kapitel i grundbogen vil der på nettet være en række bidrag til at visualisere temaerne fx animationer, kommenterede videoer med links, ekstra figurer og billeder, supplerende læsning, opgaveeksempler, feltarbejdsopgaver, &quot;mind maps&quot; over problemstillinger i det pågældende kapitel samt kommentering af de bedste links.
Eleverne kan fremover ved behandling af en række problemstillinger benytte kombinationer af oplysningerne i bog og på net. Naturgeografi dækker hele faget og kan benyttes til både til C-niveau, B-niveau - og samt som inspiration til almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt geografi i HF.

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Indholdsoversigt: henvisninger specielt med vægt på Indien
1. Kort - GIS og &quot;remote sensing&quot; s. 7-26. s. 9 Kortets historie; s. 10 fig. 1.4 Hekataios’ kort ca. 500 f.v.t.; s. 11 1.7 Claudius Clavus verdenskort 1486; 1.9 Abraham Ortelius’ verdenskort 1595; s. 13-14 Kortprojektioner; s. 14-16 Koordinatsystemer; s. 17-23 Produktion af kort - flyfoto og satellitbilleder.

2. Jordens og livets historie s. 27-62. s. 30-31 fig. 2.1 Oversigt over Jordens og livets udvikling; s. 41 fig. 2.10 Jordens geografi i Palæozoikum – bemærk Kinas placering; sammenlign  med s. 47 fig. 2.18 Jordens geografi i Mesozoikum og Kænozoikum, hvor Indien flytter sig; s. 51-53 Jordens og livets udvikling i Kænozoikum 65-0 mio. år, hvor Indien presser Himalaya bjergkæden op; s. 58-61 Kvartær: de seneste 1,8 mio. år.

3. Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling s. 63-102. s. 65 Kontinentskorpen 80 km. under Himalaya; s. 66 fig. 3.3 Jordens litosfæreplader og beliggenheden af pladegrænser; s. 67-68 fig 3.5 Jordskorpens udformning; s. 68-74 Jordskælv; s. 84-88 Pladetektonik; s. 88-91 Opbrydning af kontinenter.s. 92-97 Bjergarter og  mineraler.

4. Landskabet - danske landskaber, kyster mm. s. 103-144.

5. Klima- klimaændringerne s. 145-184. s. 147 fig. 5.2 Atmosfæren; s. 152 fig. 5.10 Jordens bane omkring solen; s. 154-157 Atmosfærens cirkulation; s. 157-171 Klimazoner; s. 172-174 Kulstoffets kredsløb; s. 174-177 Istider; s. 177-178 Klimaet i Holocæn; s. 180-184 Jordens klimavariationer.

6. Havet – havstrømme s. 185-198. s. 188-190 Bølger, tsunamier; s. 194- 196 Havstrømme; s. 194 fig. 6.14 Overfladehavstrømme; s. 198 Dybhavsstrømme.

7. Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof s. 199-216. s. 200 fig. 7.1 Områder på jorden med vandmangel.

8. Ressourcer - mineralske- og olieressourcer s. 217-240 s. 220-223 Dannelse af olie og gas; s. 227 fig. 8.15 Påviste oliereserver i 2004; s. 227-230 Kul; s. 232-236 Metalliske råstoffer.

9. Energi - forbrug, produktion og teknologi s. 241-256. s. 242 fig. 9.1 Regionale forskelle i energiforbrug; s. 245 Kerneenergi; s. 247 Vandkraft; s. 249- 250 Vindenergi; s. 252 Bioenergi.

10. Erhverv – erhvervsudviklingen s. 257-292. s. 261-264 Erhvervsudviklingen internationalt; s. 264-268 Udviklingsteorier; s. 286-292 Rige og fattige lande.

11. Befolkning i en globaliseret verden s. 293-318. s. 294 fig. 11.1 Jordens befolkningsvækst; s. 296-300 Demografi – fra beskrivelse til forklaring; s. 305-309 Befolkningspolitik; s. 309-318 Migration (egl. vandring).

12. Byer og urbanisering s. 319-338. s. 320-323 Byer og urbanisering; s. 328-329 Hvad er det specifikt bymæssige? S. 335 fig. 12.24 Bymodeller for byer i den tredje verden; s. 336-338 Urbanisering i udviklingslandene.

13. Planlægning og udvikling i Danmark s. 339-348.

14. Stikord og billedtekster s. 349-355.

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/undervisning.aspx?altTemplate=go_produkt&amp;id=4300
Se orientering om net-hjemmesiden:
http://www.geografforlaget.dk/go-net/gymnasiet.aspx
--------------------------------------------------------------------------------

== Xplore ==

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. 

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.
tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig &quot;Æblet&quot;, &quot;Kommunikation&quot; og &quot;Cyklus&quot;. 

Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. 
Find selv indiske eksempler.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444
(S) almen studieforberedelse, biologi, fysik og kemi


Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her:
http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&amp;id=5338 
De 3 fællesemner i bogen er: &quot;Jordens vejr&quot;, &quot;Det er bare vand&quot; og &quot;Den livgivende jord&quot;. De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin
v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=5351
Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, &quot;den gode historie&quot; og eksperimenter.
Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser:
•          En motiverende indledning med målbeskrivelse
•          En central fordybelsesdel med det faglige stof
•          En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering
De syv kapitler i Xplore Biologi 7 og her med Indiensrelevante forslag og evt. links:

1. Dyrenes verden s. 4-27. Den Store Danske har en kort artikel om indiske dyr, som du kan finde inspiration i:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Plante-_og_dyregeografi/Dyregeografi/Indien_(Dyreliv)
Backpackers online med dansk tekst fortæller om forskellige dyr i Indien  og Nepal.
Se her
http://www.backpackers-online.dk/magasinet/artikler/vis_artikel.asp?ID=52
Se Google billeder af dyr i Indien
http://www.google.dk/images?hl=da&amp;biw=1360&amp;bih=751&amp;q=indiske+dyr&amp;um=1&amp;ie=UTF-8&amp;source=univ&amp;ei=3rQATZjGC8-N4gbag4X0Ag&amp;sa=X&amp;oi=image_result_group&amp;ct=title&amp;resnum=1&amp;ved=0CCQQsAQwAA

2. Jordens vejr s. 28-45. Undersøg Indiens klimazoner og plantebælter.

3. Forandringer i kroppen s. 46-59

4. Seje planter med stærke rødder s. 60-73. Undersøg banyantræs og lotusplantens livsbetingelser, samt deres rolle i indisk kultur. En dreng fra Herning har samlet nogle korte oplysninger fra lærebøger før 2000 om Indiske dyr og planter. Her kan du se et Banyantræ:
http://hval.dk/web/bruger/soer4868/indien/landskab_og_natur/

5. Tiltrækning i naturen s. 74-87. Hvordan formerer banyantræet og lotusblomsten sig?

6. Det er bare vand s. 88-107. Undersøg betingelserne i Gangesfloden, Indiens hellige flod.

7. Den livgivende jord s. 108-127. Rigtig mange indere er vegetarer og må ikke slå dyr ihjel, fordi det giver dårlig karma. Det har interessante konsekvenser for det indiske landskab, som man kan se, når man opholder sig ude på landet.
Stikord s. 128.
(S) biologi


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s.
Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. 

I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. 

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.
Find indiske eksempler til emnerne.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. 

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv.
http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&amp;id=22164
Find indiske eksempler til emnerne.
(S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.
Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40.

Find eksempler fra Indien på emnerne.
Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782
Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781
(S) almen studieforberedelse  og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi
----

== Økologi ==
(Gr og Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:
Du kan finde interviews og essays, se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4., der belyser emnet i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.
Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.
Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden.
http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.  

Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature.
http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) engelsk, filosofi og religion
--------------------------------------------------------------------------------

Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>q92urui2lt1tdpxiyhi3rtb0ndtbwt0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>KinaPortalen/Fag/Fransk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5480</id>
    <revision>
      <id>42902</id>
      <parentid>19906</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:55:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42902</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13092" sha1="9az2xhhqfhtxhjr9vueyfzaxg0ts7eg" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Fransk på KinaPortalen! =

Her kan du finde links på fransk om Kina, læse aviser, høre radio og se TV; samt få eksempler på franske forfattere, der har skrevet om Kina, og forslag til undervisning.

= Links på fransk om Kina  =

== Franske aviser ==
 
Du kan læse, hvad den franske avis Le Figaro skriver om Kina, - rechercé skriv la Chine, vælg 'sur le site' eller 'dans les archives', tryk 'ok':
http://www.lefigaro.fr/


Her kan du læse, hvad den franske avis Le Monde skriver om Kina, - søg i boxen 'rechercé':
http://www.lemonde.fr/
--------------------------------------------------------------------------------

== Kinesiske nyhedslinks, aviser og blade på fransk ==

Xinhua Nyhedbureauet bringer nyheder på fransk og fx geografiske kort over de forskellige provinser med en kort introduktion:
http://www.french.xinhuanet.com/french/index.htm


Centre d’Information de Chine,
http://french.china.org.cn/


China Daily avisen online, se og læs her på fransk:
http://www.chinadaily.com.cn/fr/


Den kinesiske regerings avis Le Quotidien du Peuple, se og læs avisen her:
http://french.peopledaily.com.cn/


Beijing Review på fransk, se og læs her:
http://french.beijingreview.com.cn/


Beijing Information er et ugeblad, du kan læse her:
http://www.bjinformation.com/


La Chine Au Présent er et månedsblad, du kan læse det her:
http://www.chinatoday.com.cn/lachine/index.htm


La Chine Pictorial
http://www.rmhb.com.cn/chpic/htdocs/france/index_franc.html


Kina-Afrika nyheder på fransk:
http://www.chinafrique.com/


Regerings blad TaiwanInfo på fransk med artikler om aktuelle begivenheder i Taiwan, vejrudsigt, kort over øen. Menupunkter bl.a. politik, samfund, kultur:
http://taiwaninfo.nat.gov.tw/


Taiwan Review er et flot månedligt blad på fransk om mange forskellige emner. Se og læs her:
http://taiwanauj.nat.gov.tw/
--------------------------------------------------------------------------------

== Radio og TV ==

Radio86 er en internetportal på fransk med kultur- og nyheds-informationer om Kina. Den er en del af FutuVision Media Ltd. medhovedkvarter i Tampere, Finland, der har et nært samarbejde med radiostationer i Finland, Sverige, Kina, Frankrig, Belgien og Danmark. Den har også samarbejdspartnere i Paris og Beijing.
http://www.radio86.fr/


China Radio International, lyt her:
http://french.cri.cn/


Den statslige kinesiske TV kanal CCTV-9 sender dagligt udsendelser fra Kina. På denne side er det muligt at se de kinesiske nyheder samt kulturelle programmer, der fortæller om Kinas forskellige regioner. China Net TV (CNTV) se her:
http://fr.cntv.cn/
----

== Andet ==

God fransk sproget hjemmeside fra Université Laval Quebec, Canada. Der er emner som geografi, historie, politik, sprog, etnologi m.v.:
http://www.tlfq.ulaval.ca/axl/asie/chine.htm
--------------------------------------------------------------------------------

= Fransksprogede forfattere om Kina =

== A ==

Andreu, Paul:  L'Opéra de Pékin: Le roman d'un chantier - Editeur: Editions du Chêne (3 octobre 2007)
- Relié: 237 pages - {{ISBN|284277776X}} - {{ISBN|978-2842777760}}

== B ==

Banas, Nathalie Chassériau: PRENDRE LES BONNES DECISIONS AVEC LE YI-KING
Editeur Hachette Pratique. {{ISBN|201236912X}}


Beaumont, Held: SUR LES ROUTES DE LA SOIE
Gallimard - Collection Hors Serie. {{ISBN|2742410856}}


Bernard, P.: DE L'AUTRE CÔTÉ DE LA TERRE LA CHINE
Sciences et Culture Hazelden. {{ISBN|2890922634}}


Bresner, Lisa: SAGESSES ET MALICES DE LA CHINE ANCIENNE
Albin Michel-Jeuness - Collection Sagesses et Malices. {{ISBN|2226112022}}


Brizay, Bernard:   Le roman de Pékin - Editeur: Editions du Rocher (24 avril 2008) - Broché: 327 pages - {{ISBN|978-2268065380}} - ASIN: 2268065383

== C ==

Cartier-Bresson, Henri: L'AUTRE CHINE
Centre de la Photographie - Collection Photo Notes. {{ISBN|2867540526}}


Chan, Hingho et Dars, Jacques: COMMENT LIRE UN ROMAN CHINOIS
Philippe Picquier. {{ISBN|2877305252}}


Cheng, François: L'ECRITURE POETIQUE CHINOISE
Suivi d'une anthologie des poèmes des Tang.
Seuil - Collection Points-Essais.  {{ISBN|2020299283}}


Collectif: CUISINE CHINOISE
Succes Du Livre. {{ISBN|2743422033}}


Collectif: LA CHINE DANS L'ECONOMIE MONDIALE
Les enjeux de politique économique intérieure - Rapport.
Ocde. {{ISBN|9264297081}}


Collectif:  ROUTE DE LA SOIE De Xi'an à Kashgar, sur les traces des caravanes
Olizane. Edition 2002. {{ISBN|2880862817}}

== D ==

Dai, Sijie: Balzac et la Petite Tailleuse (chinoise Auteur ) - Editeur: Gallimard (14 octobre 2002) - Broché: 432 pages {{ISBN|978-2070416806}} -ASIN: 2070416801


Dars, Jacques: LA MARINE CHINOISE DU 10e AU 14e SIÈCLE
Economica. {{ISBN|2717823344}}


Duras, Marguerite: L'amant de la Chine du Nord.  Èditions Gallimard 1991
http://www.gallimard.fr/catalog/Html/event/chine06.htm
Auteur et Resume ici :
http://un-livre-une-histoire.centerblog.net/25-amant-de-la-chine-du-nord-marguerite-duras#

== E ==

Elisseeff, Danielle et Elisseeff, Vadime:  LA CIVILISATION DE LA CHINE CLASSIQUE
Arthaud - Collection Grandes civilisations Poches. {{ISBN|2700306600}}


Escande, Yolaine: L'ART EN CHINE
Hermann. {{ISBN|2705664246}}


Eyraud, Henri: CHINE - La réforme autoritaire
Bleu de Chine. {{ISBN|2910884392}}

== F ==

Fabre, Guilhem:  CHINE: Crises et Mutation.
Harmattan - Collection Recherches Asiatiques. {{ISBN|2747520404}}


Fan Wen (1962) is a Chinese writer, based in Beijing. He has written a number of novels, amongst these a trilogy of highly acclaimed historical novels about life in Tibet (Harmonious Land, 2004, Compassionate Land, 2006, and Canticle to the Land, 2010). These and all other novels by catholic Fan Wen are reflections of a dialogue between religions, ethnicities, and cultures. His works have earned him a number of prices in China, amongst these the National Outstanding Book Award. Besides writing novels he is the editor of Frontier Literature. One of his books has been translated into French, one is being translated into English.


Faure-Bouteiller, Anne: LA CHINE  &quot;Clés pour s'implanter sur le dernier grand marché&quot;
Vuibert - Collection Gestion Internationale. {{ISBN|2711778797}}


Fermine, Maxence et Besson, Olivier: SAGESSES ET MALICES DE CONFUCIUS,
LE ROI SANS ROYAUME.
Albin Michel-Jeunesse - Collection Sagesses et Malices. {{ISBN|2226119116}}

== G ==

Gentelle, Pierre: CHINE &quot;PEUPLES ET CIVILISATION&quot;,
La Découverte - Collection L'état du monde. {{ISBN|2707142611}}


Gernet, J.: LE MONDE CHINOIS
Armand Colin - Collection Destins Du Monde. {{ISBN|2200250541}}

== I ==

Izraelewicz, Erik: QUAND LA CHINE CHANGE LE MONDE
Grasset. {{ISBN|2246658217}}

== J ==

Javary, Cyrille: CONFUCIUS
Joie De Lire document jeunesse, 1997. {{ISBN|882581033}}


Javary, Cyrille: DANS LA CITÉ POURPRE INTERDITE 
Philippe Picquier - Collection Ecrits De La Paume De La Main. {{ISBN|2877305325201236912X}}


JAVARY, Cyrille et Wang, Alain:  La Chine nouvelle - Editeur: Larousse (19 avril 2006) - Broché: 128 pages - {{ISBN|2035751977}} - {{ISBN|978-2035751973}}


Javary, Cyrille:  LA CITÉ INTERDITE
du Rouergue. {{ISBN|2841565610}}


Javary, Cyrille:  LE DISCOURS DE LA TORTUE. Découvrir la pensée chinoise au fil du Yi Jing.
Albin Michel. {{ISBN|2226131582}}


Javary, Cyrille et Faure, Pierre: LE YI-JING. Le livre des changements
Albin Michel. {{ISBN|222611713X}}


JAVARY,  Cyrille: Les Trois Sagesses chinoises (taoïsme, confucianisme, bouddhisme) - Editeur: ALBIN MICHEL (2 juin 2010) - Broché: 256 pages - {{ISBN|2226207546}} - {{ISBN|978-2226207548}}

== K ==

Kappler, René et Michaud, S.: MARCO POLO Le devisement du monde
Imprimerie.nationale. {{ISBN|2743305169}}


Kontler, Christine: ARTS ET SAGESSES DE LA CHINE
Zodiaque - Collection Route Des Mages. {{ISBN|273690267X}}

== L ==

Layma, Yann: CHINE
La Martinière - Collection Photographie. {{ISBN|2732429600}}

== N ==

Noguès, Jean-Côme: LE GENIE DU POUSSE-POUSSE
Milan - Collection Album Jeunesse. {{ISBN|2745903284}}

== O ==

Olive, Guillaume: LA DEESSE NUWA et Autres Contes Chinois
Syros Jeunesse - Collection Contes Nomades. {{ISBN|2748500571}}


Osborne, Mary Pope: LE TERRIBLE EMPEREUR DE CHINE
Bayard Jeunesse. {{ISBN|2747009769}}

== P ==

Pavillon France: Shanghai Expo 2010 Jacques Ferrier Architectures, Cofres Sas Auteurs Michèle Leloup, Jacques ferrier, José Frèches, Michel Hoessler, Jean-Marc Weill.  Editeur: Archibooks (30 septembre 2010) - Broché: 208 pages. {{ISBN|2357330953}} - {{ISBN|978-2357330955}}


Polastron, Lucien X,  Jiaojia, Maître Ouyang et Dupuy, Philippe-Gérard:  CALLIGRAPHIE CHINOISE
Fleurus - Collection Caractères. {{ISBN|2215021543}}

== R ==

Raibaud, Marie Paul: FEMMES D'UNE AUTRE CHINE
Du Mont. {{ISBN|2951838670}}


Romain, Hippolyte:  SCENES ET RECETTES DE CHINE
Minerva. {{ISBN|2830706110}} 


Ryckmans, Pierre: CONFUCIUS
Gallimard - Collection connaissance de l'Orient Poche.  {{ISBN|2070717909}}

== S ==
Shan, Sa: L'impératrice. LGF. 2004. {{ISBN|2253109568}}
http://www.amazon.fr/exec/obidos/ASIN/2253109568/ref=nosim/completereview00


Shan, Sa: La Joueuse de go. Gallimard 2003. 325 sider. {{ISBN|2070424197}}
http://www.amazon.fr/Joueuse-go-Sa-Shan/dp/2070424197/ref=pd_sim_b_3/403-8077785-8484454
Shan Sa er født i 1971 og flygtet til Frankrig. I 2001 vandt denne roman Gymnasiast-Goncourt-prisen, der uddeles efter en afstemning blandt en storjury af 15-18-årige skoleelever i hele Frankrig. Læs en anmeldelse af romanen på dansk på Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/sw67101.asp


Shaughnessy, E.L. et Baudoux, Marc: LA CHINE ANCIENNE - Pays du dragon céleste.
Larousse. {{ISBN|2035051541}}


Slizewicz, Constantin de:  Ivre de Chine: Voyages au coeur de l'Empire - Editeur: Librairie Académique Perrin (12 mai 2010) -  Broché: 233 pages {{ISBN|978-2262027537}} - ASIN: 2262027536


Slizewicz, Constantin de:  Les peuples oubliés du Tibet. Publisher: Librairie Académique Perrin (15 Feb 2007) Paperback: 310 pages - {{ISBN|2262023069}} {{ISBN|978-2262023065}}

== T ==
Tsang, Fu Ji: MES CARNETS DE CHINE
Flammarion. {{ISBN|208010845X}}

== V ==

Verdier, Fabienne:  L'UNIQUE TRAIT DE PINCEAU
Albin Michel - Collection Beaux Livres. {{ISBN|2226119582}}


Verdier, Fabienne: PASSAGÈRE DU SILENCE.
Albin Michel. {{ISBN|2226141855}}

== Y ==
Yang,  Xi:  LA SHAMPOUINEUSE
Bleu De Chine - Collection Chine En Poche. {{ISBN|291088466X}}

Tak til fuldmægtig Chantal Lagriffoul, Lyon, for hjælp til listen. 
--------------------------------------------------------------------------------

= Undervisningsforslag i fransk =

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel.
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til fransk.
Forslag modtages gerne.  Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Kina eller kinesere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

== Om at digte ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv et digt på fransk om, hvordan franskmænd ser på Kina - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes digte bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.
----

== At skrive novelle ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv en novelle på fransk på max. 2 sider om, hvordan franskmænd ser på Kina - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes noveller bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.

----
==Inspiration fra Frankrig==

I avisen Information kan man 21. sept. 2013 læse Martin Gøttskes artikel fra Beijing: Kinas ledelse søger bekymret efter svar i Den Franske Revolution.
I Beijing læser de kommunistiske ledere hverken Konfutse eller Mao, men derimod den franske politolog Alexis de Tocqueville for at forstå Kinas politiske situation i dag – og for at finde en måde at undgå guillotinen på. Læs artiklen her:
http://www.information.dk/472851

Diskuter Tocquevilles overvejelser og deres eventuelle betydning for den kinesiske ledelse.

(S) almen studieforberedelse, filosofi, historie, samfunds- og kulturfag
----
Tilbage til forsiden: [[KinaPortalen]]


Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[KinaPortalen/Fag]]


Over til  [[KinaPortalen/Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>9az2xhhqfhtxhjr9vueyfzaxg0ts7eg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Fransk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5481</id>
    <revision>
      <id>42886</id>
      <parentid>18053</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:12:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42886</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11088" sha1="n8ogdpafi4b47y2jthv97atagytxzvv" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
= Velkommen til Fransk på IndiensPortalen! =

Her kan du finde links på fransk om Indien, eksempler på fransksprogede forfattere, der har skrevet om Indien, samt forslag til undervisning.

= Links på fransk om Indien  =

'''Franske aviser'''

Du kan læse, hvad den franske avis Le Figaro skriver om Indien, fx - rechercé skriv fx l'Inde, vælg  'sur le site' eller 'dans les archives', tryk 'ok':
http://www.lefigaro.fr/


Du kan læse, hvad avisen Le Monde skriver om Indien, fx - rechercé skriv fx l'Inde:
http://www.lemonde.fr/
 

'''Culturopedia'''

Culturopedia er et indisk opslagsværk på fransk, der giver dig en stribe informationer:
&quot;Sur ce site web, à l'Inde, nous couvrir les symboles nationaux de l'Inde, l'Inde de son architecture, les arts et l'artisanat de l'Inde, le cinéma en Inde, les foires et les festivals de l'Inde, l'industrie de la mode en Inde, les honneurs et distinctions, danse indienne, Indian Musique, les institutions et les organisations, les langues de l'Inde, de la littérature de l'Inde, de la peinture en Inde, les arts du spectacle de l'Inde, en Inde, les personnalités célèbres, les lieux et les monuments, les religions de l'Inde, théâtre de l'Inde, les tribus de l'Inde et du sport en Inde.
Indian culture et le patrimoine de l'Inde, est respecté admiré dans le monde entier. Nous vous apporter à la compréhension de rapprocher cette culture ancestrale de l'Inde, ainsi que de vous présenter et de l'Inde moderne, ce qui constitue.&quot;

Vælg menupunktet Contents. Siderne er ofte opstillet i alfabetisk rækkefølge, så man nemt kan finde det, man søger:
http://french.culturopedia.com/


'''Andre forslag'''

Søgemaskine med en forside på fransk med links til oplysninger kulturelt, politisk, praktisk og turistmæssigt om Indien:
http://fr.fc.yahoo.com/i/inde.html


Du får her usorterede forslag, du selv skal vælge mellem. Tryk på sprogværktøjer. Vælg fransk. Derefter kan du søge på emner om l'Inde på:
http://www.google.com


Den indiske ambassade i Paris kan muligvis være dig behjælpelig. Tryk på billedet for at få oplysningerne frem:  
http://www.amb-inde.fr/


Le site web officiel du Gouvernement de Pondichéry - permet d'avoir un aperçu des secteurs industriels et des renseignements, par exemple le gouvernement, les membres du parlement et l'assemblée législative ou l'histoire et la relation avec la France et l'histoire de Pondichéry:
På fransk her: http://www.pondichery.com/french/histoire/ et beaucoup d'autres sujects.
på engelsk: http://www.pondicherry.ind.in/ eller den officielle http://www.pon.nic.in/


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for fransk, afhængigt af hvilke forfattere du arbejder med. Spørg om din skole allerede har den:

'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion  til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund, viser grundtrin og et eksempel på en dans.

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.)  Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/Bombay, som den del kendte forfattere skriver om. 
Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens arkitektur, historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en  på [[IndiensPortalens Baggrund]]   

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk
----
= Fransksprogede forfattere om Indien =

== A ==

Airault, Régis: Fous de l'Inde: Délires d'Occidentaux et sentiment océanique.  Payot / 2002 - Documents {{ISBN|222889317X}}.


Angot, Michel: L'Inde classique. Editeur Belles Lettres - Collection Guide Des Civilisations 2001. {{ISBN|2251410155}}.


Astier, Alexandre Comprendre l'hindouisme.  Editeur: Eyrolles (30 novembre 2006)
- Broché: 221 pages - {{ISBN|9782708137202}} - {{ISBN|2708137204}}


Auteur  Collectif: A la decouverte de l'Inde des maharadjas. Hachette Jeunesse - CollectionKit Livre Jardin / 1994. {{ISBN|2012914489}}.

== B ==

Ballanfat, Marc: Introduction aux métaphysiques de l’Inde.  Ellipses –Collection Philo-scolaire/universitaire / 2001. {{ISBN|2729806229}}.


Boivin, Michel: Historie de l'Inde. PUF – Collection Que Sais-Je, n° 489 / 2001. {{ISBN|2130521746}}. 


Boulet, Marc: Dans la peau d'un Intouchable. Seuil (Points) / 1995. {{ISBN|202024652X}}.


Braquet, Emmanuel, et Noblet, Martine: L'Inde. Casterman – Collection Carnets De Route Tintin / 1999. {{ISBN|2203052325}}.

== C ==

Carrière, Jean-Claude: LE MAHABHARATA. Belfond / 2001. {{ISBN|2714438881}}.  


Chandra, S.: Albert Camus et l'Inde. Balland / 1995. {{ISBN|2715810369}}.


Chapuis,  Amandine et Eric: Au coeur de l'Inde: 4400 kilomètres à pied du Kerala à l'Himalaya. Editeur: Transboréal (21 mai 2009)- Broché: 373 pages - {{ISBN|2913955835}} - {{ISBN|978-2913955837}}


Clément, C.: Pour l'amour de l'Inde. J'ai Lu, n° 3896 / 1995. {{ISBN|2290302058}}.


Clément, Catherine:  Promenade avec les dieux de l'Inde. Editeur: Points (15 février 2007)
- Poche: 265 pages - {{ISBN|2757802992}} - {{ISBN|978-2757802991}}


Clément, Catherine, et Silvester, Hans: Les Filles de Mirabai. La Martinière /2001. {{ISBN|2732426644}}


Clinquart, Isabelle: Musiques d'Inde du Sud. Actes Sud - broché / récit, Avec un CD / 2001. {{ISBN|2742733248}}.


Crozet, Marcel: Pour l'amour du plus pauvre. La Vie des rues de Calcutta et des centres de mère Térésa. Brepols - Albums Culturel / 1992. {{ISBN|2503502776}}  

== D ==

Dacier, C.: Poemes de l’Inde. Editeur Dacier Christophe / 2001.  {{ISBN|2951023510}}.


Daniélou, Alain:  Les quatre sens de la vie Et la structure de l'Inde. Traditionnelle Rocher Eds Du - Collection Tradition Et Conscience / 2000. {{ISBN|2268037142}}.


Daniélou, Alain: Mythes et Dieux de l'Inde  le polythéisme hindou. Flammarion – Collection Champs, n° 309 / 1994. {{ISBN|2080813099}}.


Daud, Ali: Les indiens d'Inde. La Martinière Eds De - document jeunesse / 2001. {{ISBN|2732427314}}.


Deleury, Guy: L'Inde, continent rebelle. Seuil / 2000. {{ISBN|2020358611}}.

== F ==

Favaro, Patrice: L'Inde de Naïta. Thierry Magnier Eds – roman-jeunesse /1999. {{ISBN|2844200540}}.


Föllmi, Olivier: L'Ecole au bout du fleuve. Editions de La Martinière Jeunesse /1998. {{ISBN|2732424749}}.


Föllmi, Olivier: Le Fleuve gelé. Editions de La Martinière / 1999. {{ISBN|2732421871}}.


Föllmi, Danielle et Olivier: Les Enfants de l'espoir. Editions de La Martinière Jeunesse /1996. {{ISBN|2732422142}}.

== G ==

Ganeri, A.: Inde je ne t'oublie pas. Gamma Eds - Collection J'ai Quitté Mon Pays / 1995. {{ISBN|2713017483}}.


Golliau, Catherine  Le roman de l'Inde insolite. Editeur: Editions du Rocher (28 janvier 2010). - Broché: 201 pages - {{ISBN|8268062894}} - {{ISBN|978-8268062893}} - ASIN: 2268068897


Guimet, Emile, et  Le Bon, Gustave: Mirages indiens. Phébus - D'ailleurs /1992. {{ISBN|2859402322}}  

== H ==

Henning, Anne de: Vivre dans l’Inde des mille fêtes. Gallimard – Découverte Benjamin / 1986. {{ISBN|207-039741-6}}.

== I ==

INDE – Un voyage au pays de la Spiritualité. Les 5 continents– Collection Minerva / 1999.

== L ==

Lartigue, Pierre: L'Inde au pied nu. La Bibliotheque / 2000. {{ISBN|2909688224}}.


Londres, Albert: En Inde - Editeur: Arléa (4 novembre 2010)  Poche 68 pages
- {{ISBN|2869599196}} - {{ISBN|978-2869599192}}


Loti, P.: L'inde  sans les anglais. Pirot Christian Eds / 1992. {{ISBN|2868080332}}.

== P ==

Perrier, Jean-Claude et Michaux, Henri (Préface):  Le goût de l'Inde - Editeur: Mercure de France (15 mars 2007). Broché: 204 pages - {{ISBN|2715225873}} - {{ISBN|978-2715225879}}


Premchand, C.: Le Suaire, récits d'une autre Inde. Editeur Pof – Collection D'etranges Pays. {{ISBN|2716900450}}.

== S ==

Sailley, R.: Les deesses de l'Inde. Cerf – CollectionBref / 1999. {{ISBN|2204062367}}.


Sailley, R.: Civa et le civaisme. Maisonneuve Et Larose / 1995. {{ISBN|295054200X}}.


Sofri, G.: Gandhi et l'independance de l'Inde. Casterman - Collection 20e Siecle, n° 22 / 1996. {{ISBN|2203610220}}.


== V ==

Vincent, Romain: Aventure des francais en Inde. Kailash Editions / 1995. {{ISBN|2909052710}}.


Viramma: Viramma, une vie paria  Le rire de sasservis; pays tamoul, Inde du Sud.   Direction Josiane Racine, Jean-Luc Racine. Pocket - Collection Pocket, Terre Humaine, n°11283 / 2001. {{ISBN|2266111582}}.

== W ==

Weber, Jacques: Pondichéry et les comptoirs de l'Inde après Dupleix - la démocratie au pays des castes. Denoel 1996. {{ISBN|2207242080}}.

Tak til fuldmægtig Chantal Lagriffoul, Lyon, for hjælp til listen.
----
= Undervisningsforslag i fransk =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau,der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).
Undervisningsforløbene er opstillet alfabetisk efter deres titel. 
På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til fransk.
Forslag modtages gerne. Derfor -   hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave  birthe.molhave@skolekom.dk
Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag. 

== Om at digte ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv et digt på fransk om, hvordan franskmænd ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes digte bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.


== At skrive novelle ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv en novelle på fransk på max. 2 sider om, hvordan franskmænd ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes noveller bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.
----
Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>n8ogdpafi4b47y2jthv97atagytxzvv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>IndiensPortalens Fag/Italiensk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5505</id>
    <revision>
      <id>42888</id>
      <parentid>28845</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:50:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42888</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5023" sha1="q4a4tt0ppkspuftc6eh978qiz1o03y5" xml:space="preserve">Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----

= Velkommen til italiensk på IndiensPortalen =

Her kan du finde links på italiensk om Indien, eksempler på italienske forfattere,der har skrevet om Indien, samt forslag til undervisning.

= Links på italiensk om Indien =


Den indiske ambassade i Rom har en hjemmeside med mange menupunkter om Indien:
http://www.indianembassy.it/indexit.htm


Du kan søge artikler om Indien i italienske aviser på disse adresser, søg India:
http://www.repubblica.it/
http://www.espressoedit.it/


Corriere della Sera har adressen:
http://www.corriere.it/


Det italienske dagblad La Stampa er én af Italiens kendeste og mest solgte aviser. Den bliver trykt i Torino og ejes af Agnelli familien. Avisen blev grundlagt i 1867. Læs den på http://www.lastampa.it/


http://www.bresciatoday.it/


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder en undervisnings dokumentarfilm, der kan være af interesse for italiensk byggekultur eller afhængigt af hvilke forfattere du arbejder med. Du kan låne den på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den:
'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/Bombay, som den del kendte forfattere skriver om. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens arkitektur, historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man  mulighed for at søge specielt på 22 emner.
(Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur).

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


L'Espresso Dossiers artikel (4 marts 1999) om Sonia Gandhi, italienskfødt leder af Kongrespartiet på den tid sammen med kritiske artikler om indiske religiøse bevægelser:
http://digilander.iol.it/alessiaguidi/vaticano/sonia.htm

= Italienske forfattere om Indien =

==Alfabetisk oversigt==
 

'''B'''

Boccali, Giuliano, Piano, Stefano &amp; Sani, Saverio: Le letterature dell'India. Utet Libreria, 2000. {{ISBN|8877506490}}


Brusasco, Patrizio: L'India e i suoi segreti. Marsilio 1999. {{ISBN|8831771671}}

'''D'''

Dolcini, Donatella &amp; Montessoro, Francesco:  L'India in età islamica e l'Asia sud orientale (secoli VIII-XIX). 1995. {{ISBN|8816570989}}

'''F'''

Filoramo, G. [Red.]: Storia delle religioni. 4. Religioni dell'india  e dell'estremo Oriente. Laterza 1996. {{ISBN|8842050822}}

'''M'''

Minutiello, Michele C.: I guru. Maestri dell'India e del Tibet. Xenia 1999. {{ISBN|8872733391}}


Moravia, Alberto: Un'idea dell'India. Bompiani 2000. {{ISBN|884524492X}}

'''P'''

Pasolini, P. Paolo: L'odore dell'India. Guanda 2000. {{ISBN|8882462471}}


Petrignani, Sandra: Ultima India. Baldini &amp; Castoldi 1996. {{ISBN|8880891464}}

'''T'''

Torri, Michelguglielmo: Storia dell'India. Laterza 2000. {{ISBN|8842061654}}

Tak til cand. polyt. Mauro Castelnuovo, Milano, for hjælp til listen.  


= Undervisningsforslag i italiensk =

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau,der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S).

Undervisningsforslag  er opstillet alfabetisk efter deres titel.P å denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb til italiensk.
Forslag modtages gerne.  Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave  birthe.molhave@skolekom.dk

Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag. 

== Om at digte ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv et digt på italiensk om, hvordan italienere ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes digte bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.


== At skrive novelle ==

Forslag fra Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk:

A. Dan grupper på 2-3 og skriv en novelle på italiensk på max. 2 sider om, hvordan italienere ser på Indien - i fortid eller nutid.

B. Giv jeres forslag til en anden gruppe, der så evt. kommer med supplerende forslag.

C. Gruppernes noveller bliver præsenteret for hele klassen og derefter diskuteret.
-----

Tilbage til forsiden: [[IndiensPortalen]]

Tilbage til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til [[IndiensPortalens Opslagstavle]]
----
----</text>
      <sha1>q4a4tt0ppkspuftc6eh978qiz1o03y5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Intelligent Design</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5683</id>
    <revision>
      <id>42893</id>
      <parentid>42801</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:41:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42893</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="157407" sha1="adusymnbytdvypbuyvybn1vdw871eis" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===

Da Nicolaus Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev en af hans tilhængere, Galileo Galilei, indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin støtte til teorien.&lt;ref&gt;Durant (1952), s. 99&lt;/ref&gt; Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på at ved retsvæsenets hjælp fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kendt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Første udgave af den tekst, som her fremlægges, blev skrevet til dansk wikipedia. Det er karakteristisk, at den blev slettet igen næsten så snart, at jeg havde færdigskrevet den. En selvbestaltet gruppe mente, at det ikke var acceptabelt, at jeg beskrev teoriens indhold for at undgå de misforståelser, som i almindelighed findes om teorien. Det hjalp ikke, at alt, hvad der var beskevet i artiklen, var dokumenteret med kildehenvisninger til de originale kilder, hvorfra oplysningerne stammede. Denne modvilje imod at lade læseren få et nøjere kendskab til teorien og dens indhold viser for mig, at dens modstandere frygter for deres egne holdninger og derfor ikke ønsker en objektiv fremstilling. I den foreliggende har jeg i højere grad forholdt mig til teoriens indhold men fortsat på en måde, der ikke gøre vold på dens originale form og argumentation. 

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger. Endvidere har jeg tilladt mig for egen regning og risiko at inddrage økologien i diskussionen, fordi jeg tror, at denne indeholder nøglen til at modbevise tesen om &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

Sven Halfdan Nielsen&lt;/br&gt;
Pärnu, 23 august 2026

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Günter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

Dembskis definition må ses i lyset af den forud gående informationsteori. Da den amerikanske matematiker Claude Shannon midt i det tyvende århundrede fremlagde sin egen teori for kvantificering af information, henledte han opmærksomheden på et matematisk forhold, der på overfladen virkede intuitivt. Information er, som Shannon bemærkede, omvendt proportional med usikkerhed. Det vil sige, at jo mere information vi har om vores verden, desto mindre usikkerhed er der om udfaldet af fremtidige begivenheder. Shannon foreslog også, at jo mere usandsynlig en begivenhed var, desto mere information ville en sådan begivenhed give, når den rent faktisk fandt sted (f.eks. at kaste en sekser med en terning).

Ikke desto mindre var Shannons teori mangelfuld på mindst ét ​​afgørende punkt: den skelnede ikke mellem de meningsfyldte og meningsløse informationsrige sekvenser. Selvom lige så lange sekvenser af alfabetiske tegn ikke altid fremkaldte håndgribelige (meningsfulde) resultater, udviste de ikke desto mindre altid det samme niveau af Shannon-lignende &quot;usikkerhed&quot;. Men som bekendt er sprog i sig selv mere end et tilfældigt udvalg af bogstaver, selvom Shannons teori tilskrev den samme grad af informationsindhold som en meningsfyldt række af sætninger.

Det, der manglede i Shannons syntese, var et udtryk, der forklarede den såkaldte 'specificitet', det vil sige den &quot;præcise arrangement eller rækkefølge&quot; af bogstaver i f.eks. menneskeligt sprog. Men i 1950'erne skete en række videnskabelige gennembrud, især fra røntgenkrystallograferne Fred Sanger og John Kendrew, som afslørede proteiners 'snoede, drejende, sammenfiltrede kæde'-natur. Dermed lagde de grunden til en opdagelsesproces, der til kulminerede i erkendelsen, at proteiner indeholdt en høj grad af strukturel og sekvensspecificitet. Det vil sige, at hvis proteiner skal kunne opfylde deres mange forskelligartede funktioner i cellen, så skal både deres strukturelle organisation og aminosyresekvens passe inden for en meget snæver delmængde af alle de tænkelige arrangementer. Ligesom menneskeligt sprog, der kun får mening, når bogstaver og ord er angivet i universelt genkendelige og fortolkelige sekvenser, kunne proteiner betragtes som rige på specificeret information.

Denne erkendelse skulle føre til, at Francis Crick i 1958 i sin såkaldte &quot;sekvenshypotese&quot; formulerede ideen om, at proteiners aminosyresekvenser er uløseligt forbundet med DNA'ets basesekvenser. År tidligere havde genetikerne George Beadle og Edward Tatum leveret beviser, der stærkt antydede en forbindelse mellem gener og proteiner. Opdagelsen af ​​DNA'ets genetiske kode i 1960'erne, der definerede de basetripletter, der kodede for enhver aminosyre, revolutionerede den molekylærbiologiske forskning. Det mest betydningsfulde af alt var afsløringen af, at både DNA og proteiner bar det samme 'specificitets'-fingeraftryk som menneskelige kodesystemer. Kort sagt, den cellulære verden syntes at være intelligent designet. Og netop dette er grundlaget for formuleringen af de grundlæggende principper for teorien om intelligent design.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

Tankevækkende nok er det den moderne computerteknologi og genforskning, der i skønsomt samvirke med de principper, som Charles Darwin og hans mentor geologen Charles Lyell formulerede, har givet teorien om intelligent design den videnskabelige styrke, som den har opnået. Som formuleret af Steven C. Meyer:

''Forskere, der arbejder på at identificere årsagerne til begivenheder i den fjerne fortid, bruger ofte en ræsonnementsteknik kaldet &quot;metoden med multiple arbejdshypoteser&quot; eller &quot;inferens til den bedste forklaring&quot;. Det vil sige, at de sammenligner forskellige hypoteser for at se, hvilken der, hvis den er sand, bedst forklarer fakta. Men dette rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad gør præcis en forklaring bedst?''

''De vigtigste kriterier, som forskere har udviklet, kaldet &quot;kausal tilstrækkelighed&quot;, kræver, at forskere som en betingelse for en vellykket forklaring identificerer årsager, der vides at have evnen til at producere den slags effekt, træk eller begivenhed, der kræver sin forklaring. For eksempel giver et vulkanudbrud en bedre forklaring på et askelag i jorden end et jordskælv, fordi udbrud er blevet observeret at producere askelag, hvorimod jordskælv ikke er det.''

''Forskere skal, med den berømte geolog Charles Lyells ord, henvise til &quot;årsager, der nu lader sig betragte&quot; eller &quot;aktuelt virkende årsager&quot;. Dette var ideen bag hans grundlæggende tankegang: &quot;Nutiden er nøglen til fortiden.&quot; Ifølge Lyell bør vores nuværende oplevelse af årsag og virkning vejlede vores ræsonnement om årsagerne til tidligere begivenheder. Darwin selv adopterede dette metodologiske princip og brugte det til at udvikle sin argumentation i bogen &quot;Arternes Oprindelse&quot;.''

''I bogen &quot;Darwins Tvivl&quot; (&quot;Darwins doubt&quot;) argumenterer jeg for, at det er muligt at formulere en stringent videnskabelig argumentation for intelligent design som en slutning til den bedste forklaring, specifikt som den bedste forklaring på oprindelsen af ​​funktionel biologisk information. I bogen viser jeg af mange grunde, at materialistiske evolutionære mekanismer mangler den kreative kraft til at generere både den genetiske og den &quot;epigenetiske&quot; information (den information, der ikke er lagret i DNA), der er nødvendig for at producere nye former for dyreliv. Men denne kritik af den &quot;kausale tilstrækkelighed&quot; af materialistiske evolutionære mekanismer udgør kun en del af grundlaget for en videnskabelig slutning til intelligent design. Handlingen fra bevidste, intelligente aktører repræsenterer tydeligvis en kendt og &quot;aktuelt virkende&quot; (tilstrækkelig) årsag til oprindelsen af ​​funktionel information. Desuden viser erfaringen, at store mængder funktionel information - hvad enten det er softwareprogrammer, gamle inskriptioner eller Shakespeare-sonetter - uvægerligt stammer fra en intelligent kilde, ikke fra ikke-styrede materielle processer. Og da intelligens er den eneste kendte årsag til sådan information, peger oprindelsen af ​​den funktionelle information, der er nødvendig for at producere nye former for dyreliv i den kambriske periode, afgørende på den tidligere aktivitet af en designende intelligens, selvom vi ikke var der for at observere de første dyr blive til.''&lt;ref&gt;''Scientists working to identify the causes of events in the remote past often use a technique of reasoning called “the method of multiple working hypotheses” or “inference to the best explanation.” That is, they compare various hypotheses to see which would, if true, best explain the facts. But this raises an important question: Exactly what makes an explanation best?''&lt;/br&gt;

''The most important criteria scientists have developed, called “causal adequacy,” requires that scientists, as a condition of a successful explanation, identify causes that are known to have the power to produce the kind of effect, feature, or event that requires explanation. For instance, a volcanic eruption provides a better explanation for an ash layer in the earth than an earthquake because eruptions have been observed to produce ash layers, whereas earthquakes have not.''&lt;/br&gt;

''Scientists must cite, in the words of the famed geologist Charles Lyell, “causes now in operation” or “presently acting causes.” This was the idea behind his uniformitarian dictum: “The present is the key to the past.” According to Lyell, our present experience of cause and effect should guide our reasoning about the causes of past events. Darwin himself adopted this methodological principle and used it to develop his case in the Origin.''&lt;/br&gt;

''In Darwin’s Doubt, I argue that it is possible to formulate a rigorous scientific case for intelligent design as an inference to the best explanation, specifically, as the best explanation for the origin of functional biological information. In the book, I show for many reasons, ... that materialistic evolutionary mechanisms lack the creative power to generate both the genetic and the “epigenetic” information (the information not stored in DNA) necessary to produce new forms of animal life. But this critique of the “causal adequacy” of materialistic evolutionary mechanisms forms only part of the basis for a scientific inference to intelligent design. The action of conscious, intelligent agents clearly represents a known and “presently acting” (adequate) cause of the origin of functional information. Moreover, experience shows that large amounts of functional information—whether software programs, ancient inscriptions, or Shakespearean sonnets—invariably originate from an intelligent source, not from undirected material processes. And since intelligence is the only known cause of such information, the origin of the functional information necessary to produce novel forms of animal life in the Cambrian period points decisively to the past activity of a designing intelligence, even if we weren’t there to observe the first animals coming into existence.''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2014)&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Alligevel betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som Maimonides og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med dens påviste regler om arvelighed for planter med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige 
forandringer i arvemassen (kaldet ''mutationer'') som den ''kreative'' maskine producerede, og som kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutationer og &quot;naturlig&quot; udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på den ateistiske pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet, hvis man gik baglæns i tid, måtte være startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Gonzalez and Richards (2004), s. 293-311&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet&lt;ref&gt;jeg så engang et BBC program, som i ramme alvor erklærede, at der måtte findes et univers blandt andet med flyvende hvalfisk&lt;/ref&gt;, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution overhovedet kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som først fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og som forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle ved tilfældigheder er statistisk set umulig.

[[Fil:Prokaryote cell diagram no.svg|thumb|300px|Skematisk fremstilling af en prokaryotisk celle. Det fremgår, at den består af adskillige bestanddele, som hver for sig har en kompliceret opbygning. Om DNA se nedenfor. (fra wikipedia)]]

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

Darwinisterne har intet egentligt svar på spørgsmålet om livets oprindelse. Det fik darwinisten Richard Dawkins til i ramme alvor at foreslå, at livet måske havde en &quot;kosmisk&quot; oprindelse (engelsk: ''extraterrestial life''). Det forslag lader vi stå et øjeblik, men så må vi med tilhængerne af intelligent design stilfærdigt bemærke, at det ikke er nogen løsning, idet det blot flytter problemet fra jorden til et ukendt sted i verdensrummet.

=== Problemet ved teorien om biologisk selvorganisering ===

For at forklare dannelsen af den første celle (og dermed al senere udvikling) foreslog biologer og kemikere en form for selvorganisering. Det har imidlertid vist sig umuligt at forklare hvordan, at denne skulle være sket. Den mest fremtrædende tidlige fortaler for selvorganisering, Dean Kenyon, har siden eksplicit afvist sine egne og lignende teorier som værende både uforenelige med empiriske fund og teoretisk usammenhængende.

Vanskeligheden ved at bruge selvorganiserende scenarier til at forklare oprindelsen af ​​biologisk information kan indses ved at se på DNA-molekylets struktur. DNA's struktur afhænger af flere kemiske bindinger: bindinger mellem sukkermolekylerne og fosfatmolekylerne, der danner DNA-helixens karakteristiske snoede rygrad, samt de bindinger, der binder individuelle (nukleotid)baser til sukker-fosfat-rygraderne på hver side af molekylet. Der er imidlertid ikke nogen kemiske bindinger (og dermed tiltrækningskræfter) mellem baserne, der løber langs helixens rygrad. Men det er netop langs denne akse i molekylet, at de genetiske instruktioner i DNA er kodet. Det betyder, at hver af de fire baser A, T, G og C også binde sig til ethvert sted på DNA-rygraden med lige stor lethed, hvilket gør alle sekvenser lige sandsynlige eller usandsynlige. Den samme type kemisk binding (en N-glykosidbinding) forekommer mellem baserne og rygraden, uanset hvilken base der bindes. Alle fire baser er lige mulige; ingen foretrækkes. Forskelle i bindingsaffinitet bestemmer således ikke basernes arrangement - det vil sige, at kemiske tiltrækningskræfter ikke tager højde for informationen i DNA.

[[Fil:DNA Structure+Key+Labelled.pn NoBB.png|thumb|right|340px|Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. (fra Wikipedia)]]

For dem, der ønsker at forklare livets oprindelse som et resultat af selvorganiserende egenskaber, der skulle være iboende i de levende systemer, har disse ret elementære kendsgerninger for molekylærbiologi ødelæggende konsekvenser. Det mest logiske sted at lede efter selvorganiserende egenskaber for at forklare oprindelsen af ​​genetisk information er i de bestanddele af de molekyler, der bærer denne information. Men både biokemien og molekylærbiologi gør det klart, at tiltrækningskræfterne mellem bestanddelene i DNA (og RNA) ikke forklarer sekvensspecificiteten (informationen), der er til stede i disse store informationsbærende molekyler.

Det er vigtigt at bemærke, at informationsteoretikere insisterer på, at der er en god grund til dette. Hvis kemiske affiniteter mellem baserne i DNA-instruktionssættet bestemte basernes arrangement, ville sådanne affiniteter dramatisk mindske DNA'ets evne til at bære information. i så fald ville DNA-meddelelsesteksten være præget af gentagne sekvenser af fx. A'er efterfulgt af G'er og C'er efterfulgt af T'er. I stedet for at have et genetisk molekyle, der er i stand til ubegrænsede kombinationsmuligheder med de uforudsigelige og aperiodiske sekvenser, der karakteriserer informative tekster, ville vi have en meget gentagende kodetekst fyldt af redundante sekvenser sådan, som det er tilfældet i krystaller. Netop fordi kræfter af gensidig kemisk tiltrækning i et krystal fuldstændigt forklarer den sekventielle rækkefølge af de bestanddele, kan krystaller ikke formidle ny information. Derfor kan bindingsaffiniteter, i det omfang de eksisterer, ikke bruges til at forklare informationens oprindelse. Selvorganiserende kemiske affiniteter skaber mantraer, ikke budskaber.

Tendensen til at forveksle den kvalitative sondring mellem &quot;orden&quot; og &quot;information&quot; har karakteriseret alle de selvorganiserende forskningsindsatser, og det sætter spørgsmålstegn ved relevansen af ​​sådant arbejde for livets oprindelse. Selvorganiserende teoretikere forklarer kun det, der ikke behøver at blive forklaret. Det, der skal forklares, er ikke oprindelsen af ​​orden som sådan (uanset om det er i form af de gentagne sekvenser af kemiske bestanddele i krystaller, eller eksempelvis de symmetriske mønstre, der er tydelige i hvirvlende tornadoer, eller orkanernes &quot;øjne&quot;), men informationens ''oprindelse'' - de højst usandsynlige, aperiodiske, og alligevel specificerede sekvenser, der muliggør biologisk funktion &lt;ref&gt;Yockey (1992), s. 274-281&lt;/ref&gt;.

Således er &quot;selvorganisering&quot; en blindgyde i biogenetisk forskning. Alle forsøg siden 1980 på at foreslå ulige naturalistiske modeller har ikke formået at forklare oprindelsen af ​​den funktionelt specificerede genetiske information, der kræves for at opbygge en levende celle &lt;ref&gt;Thaxton, Bradley og Olsen (1984), s. 42-172&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Shapiro (1986)&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Dose (1988), s. 348-56&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Yockey (1992), s. 259-93&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Thaxton og Bradley (1994), s. 193-197&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Meyer (2009)&lt;/ref&gt;.

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Et funktionelt system er irreducerbart komplekst, hvis det indeholder et flerdelt delsystem (dvs. et sæt af to eller flere indbyrdes forbundne dele), der ikke kan forenkles uden at ødelægge systemets grundlæggende funktion. Behe omtaler dette flerdelte delsystem som systemets irreducerbare kerne. Et funktionelt integreret system består af dele, der er tæt tilpasset hinanden og dermed gør systemets funktion meget følsom over for isolerede ændringer af disse dele. For et integreret system lukker en ændring ét sted ofte systemet helt ned, eller det kræver flere ændringer andre steder for, at systemet kan fortsætte med at fungere. Man kan derfor definere kernen i et funktionelt integreret system som de dele, der er uundværlige for systemets grundlæggende funktion: fjern dele af kernen, og du kan ikke gendanne systemets grundlæggende funktion fra de andre resterende dele. At sige, at en kerne er irreducerbar, er så at sige, at ingen andre systemer med væsentligt enklere kerner kan udføre systemets grundlæggende funktion.

[[File:Flagellum_base_diagram-en.svg|thumb|Bakterieflagelen. De enkelte dele vist med uens farver. (efter engelsk wikipedia)]]

Som eksempel på et sådant system nævner Behe bakterieflagelen (engelsk: bacterial flagellum). Harvard-biologen Howard Berg har kaldt bakterieflagelen for &quot;den mest effektive maskine i universet&quot;. Flagelen er en syredrevet rotationsmotor med en pisklignende hale, hvis roterende bevægelse driver en bakterie gennem sit vandige miljø. Denne pisklignende hale fungerer som en propel. Den roterer med titusindvis af omdrejninger i minuttet og kan ændre retning på en kvart omdrejning. Flagelens indviklede maskineri omfatter en rotor, en stator, O-ringe, bøsninger, monteringsskiver, en drivaksel, en propel, et krogled til propellen og en syredrevet motor. Bakterieflagelens grundlæggende funktion er at drive bakterien gennem sit vandige miljø ved hjælp af en hurtigt roterende tovejs pisklignende hale (propellen, også kendt som et filament). Bemærk, at en piskelignende hale med disse egenskaber ikke er en luksus, men en nødvendighed, hvis flagellum skal være til nogen nytte som en motilitetsstruktur til at søge føde. For at drive en bakterie gennem sit vandige miljø skal flagellum overvinde Brownsk bevægelse (den tilfældige bevægelse af vandmolekyler, som skubber små genstande suspenderet i vand). Flageller skal rotere tovejs, fordi Brownsk bevægelse sætter bakterier ud af kurs, når de snor sig op ad en ernæringsgradient. Omvendt retning af den roterende hale får bakterien til at tumle, nulstille sig selv og igen forsøge at komme til den føde, den har brug for. De minimale funktionelle krav til et flagellum, hvis det overhovedet skal gøre en bakterie noget godt ved at drive den gennem sit vandige miljø op ad en ernæringsgradient, er, at den piskelignende hale (eller filament) roterer tovejs og ekstremt hurtigt. Flageller fra kendte bakterier roterer med hastigheder langt omkring 20.000 omdrejninger pr minut og endda så højt som 100.000 omdrejninger pr minut. Alt væsentligt mindre end dette vil forhindre en bakterie i at overvinde de desorienterende effekter af Brownsk bevægelse og dermed forhindre den i at finde de koncentrationer af næringsstoffer, den har brug for for at overleve, reproducere sig og trives. Flagellens indviklede maskineri kræver koordineret interaktion mellem omkring tredive proteiner og yderligere tyve proteiner for at hjælpe med deres samling. Men fraværet af et hvilket som helst af disse proteiner ville resultere i fuldstændigt tab af motorisk funktion. Disse proteiner danner flagellens irreducerbare kerne.

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. Dette gælder blandt andet for bakterieflagelen. Det viser sig, at et reduceret system, der indeholder en delmængde af flagellære proteiner, findes i nogle patogene bakterier. Dette reducerede system fungerer ikke som et flagel, men som en injektionssprøjte. Det bruges til at injicere toksiner i værtens celler. Dette antyder, at flagellære proteiner først udviklede sig i denne patogene kontekst og derefter blev inkorporeret under flagellens udvikling. Dette illustrerer ifølge darwinisterne et vigtigt princip: et tilpasningsdygtigt kompleks, der er udviklet til ét formål, kan senere blive tilpasset til et andet. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, at den endelige kombinering er gennemført, denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

I stedet har darwinisterne forsøgt sig på en anden måde: de komplette gensekvenser for en række frugtfluearter er tilgængelige, så forskere brugte sammenligninger til at lede efter nye gener, der skulle være opstået &quot;for nylig&quot; (i løbet af de sidste 35 millioner år) inden for fluer. Da artsdannelsestiderne for de forskellige fluearter er kendt med en god tilnærmelse, kan tidspunktet for de forskellige duplikationshændelser også estimeres. Ved hjælp af denne metode identificerede forskere 195 nylige, &quot;unge&quot; gener, der menes opståede gennem &quot;duplikationshændelser&quot;.&lt;ref&gt;Hooper and Berg (2003), s. 945-954&lt;/ref&gt; Darwinister mener, at dette fund er i sig selv problematisk for ID-argumentet om, at betydelige mængder ny information ikke kan opstå gennem evolutionære mekanismer. Mere problematisk for argumentet fra Behe er imidlertid angiveligt, at lidt mindre end en tredjedel af disse nye gener nu er essentielle for udvikling i de arter, der bærer dem. Denne andel er omtrent den samme for &quot;gamle&quot; gener - omkring en tredjedel er essentielle for udvikling. Darwinisterne argumenterer, at mange nye gener er opståede gennem duplikation, og en betydelig andel er senere blevet en del af ikke-reducerbare systemer. Da de opstod, kunne de ''ikke have været essentielle'', men nu er de blevet det. Som sådan skulle de være blevet tilføjet til tidligere systemer og over tid være blevet til ikke-reducerbare systemer. De antager, at en sådan udvikling er blevet gentaget igen og igen i den nyere evolutionære historie. Darwinisterne har naturligvis ''ingen'' egentlig forklaring på ''hvordan'', at denne udvikling skulle være foregået, de hævder blot, ''at'' den er fundet sted.

Dembski har sammenlignet darwinisternes forklaringsforsøg med bjerget Mount Rushmore: &quot;''At tilskrive en direkte darwinistisk vej til irreducerbar kompleksitet er som at tilskrive (ansigterne på) Mount Rushmore til vind og erosion. Der er en ren (teoretisk) mulighed for, at vind og erosion kan forme Mount Rushmore, men ikke en realistisk en.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;to attribute irreducible complexity to a direct Darwinian pathway is like attributing Mount Rushmore to wind and erosion. There’s a sheer possibility that wind and erosion could sculpt Mount Rushmore but not a realistic one.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Dembski (2004); s. 13&lt;/ref&gt;

Således er darwinisterne ikke kommet videre, idet deres forklaring reelt forkaster Darwins grundtanke om &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. I stedet hævder de det ene øjeblik, at nye gener uden nytteværdi skulle være opstået, i det næste at samme strukturer indtager uens roller, i det tredie at ulige dele stykkes sammen på nye måder: snart ved sletning af dele, snart ved tilføjelse af flere dele (for eksempel duplikering af en stor del af eller hele systemet), snart ved tilføjelse af en anden funktion til en del, snart ved ændring af funktion, snart ved gradvis ændring af dele. Denne anskuelse minder om forklaringerne på den bedst egnedes overlevelse: man tilpasser forklaringen til den observerede situation, men fællesmængden af forklaringerne er nul. Og hvis man føjer til, at udviklingen skulle være foregået tilfældigt uden nogen form for målrettet styring, så bliver argumentationen værdiløs. Gener er reducerede til en slags LEGO-klodser, men som bekendt kræver det en ydre intelligens at få LEGO-klodser stykket sammen til noget fornuftigt. 

Hvis man inddrager DNA i forklaringen, bliver den ''konstaterede'' udvikling imidlertid lettere at forklare: det synes rimeligt at antage, at det er DNA, som over tid både har skabt de nye gener og givet dem den rolle, som de både har haft tidligere og nu har fået, blandt andet i ikke-reducerbare systemer. Men DNA er et ''intelligent'' kodesystem. Således har intelligent design fået forstærket sin tilgangsvinkel.

=== Den kambriske eksplosion ===

De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:
 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;

Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion);&lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år&lt;ref&gt;Daley et al. 2018&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Bechly 2018&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; 
og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt ''Homo'' og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for ''Homo sapiens''.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte. Og i alle tilfælde savnes også alle de mange mellemformer, som Darwin forudsatte måtte have eksisteret.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

De mange ny eksempler på eksplosive udviklingsperioder i artsudviklingen for både planter og dyr gør, at der må gives nye og bedre forklaringer på disse udviklingsperioder. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;Wayman (2013)&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange fossiler (eller dele af sådanne) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Sammenligningen mellem industrialiseringen og den kambriske eksplosion ====

Som modstykke til neo-darwinisternes uholdbare forklaringer, mener ID-tilhængerne Meyer, Ross, Nelson og Chien, at intelligent design bedre vil kunne forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

Denne argumentation er dog snarere pædagogisk end egentlig videnskabelig i sin karakter. Snarere skal man søge en forklaring i form af DNAs mulige egenskaber. Det synes indlysende, at når der er en sammenhæng mellem organismers opbygning og udseende og deres DNA-strukturer, så må der også være en sammenhæng mellem ændringer i organismers opbygning og udseende og ændringer i denne DNA-struktur. Med andre ord skal de biologiske love, der styrer både den kambriske eksplosion og andre tilsvarende begivenheder søges i love, som styrer DNA-strukturen og dennes udvikling. Disse love kender vi ikke endnu, men det betyder ikke, at de ikke eksisterer. Hele DNA-forskningen er fortsat så forholdsvis ny, at der er meget, som vi endnu ikke ved. Og hvis vi accepterer, at DNA er en form for dobbelt binær kode (binær fordi baserne optræder i par, dobbelt fordi at der kan byttes om på de to baser i hvert par), så indebærer det, at der er tale om genetiske naturlove på samme måde som fx. kemiens reaktionslove.

Steven C. Meyer har argumenteret for, at især de mange nye organismeopbygninger, som første gang optræder ved den kambriske eksplosion, afspejler nye sæt af information, som må være indlejret i DNA-strukturen. Ikke alene kræves der ny information på celleniveau, men der kræves tillige ny information på organiseringsniveau. Der er brug for nye proteiner, og disse skal organiseres på nye måder internt i cellerne, som byggesten til nye organer og til andre dele af den nye kropsbygning. Alle disse &quot;lag&quot; i organismeopbygningen repræsenterer i sig selv nye former for information. Og denne nye information kan ikke være skabt ved tilfældige forandringer, da sådanne altid ender i tab af funktionalitet snarere end det modsatte.&lt;ref&gt;Meyer (2004) s. 213-239&lt;/ref&gt;

Selv om de love, der styrer DNA-strukturens og dermed organismernes udvikling, endnu ikke er kendte, er det i en vis udstrækning muligt at sige noget om på hvilken måde, at disse love må fungere. Der er især to træk ved udviklingen som må forklares:&lt;/br&gt;
- dels problemet med forholdsvis korte hurtige udviklingsfaser modsat lange semistabile perioder,&lt;/br&gt;
- dels problemet med de forholdsvis få mellemformer i &quot;overgangsperioderne&quot;.&lt;/br&gt;
Desuden må forklaringen være bedre, det vil sige mere troværdig, end darwinismens nu kombinerede forklaring med langsom evolution i kombination med perioder med &quot;våbenkapløb&quot;.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 &quot;overgangsformer&quot; er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling muligvis under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få mellemformer: disse mellemformer er ikke egentlige overgangsformer men repræsenterer ganske enkelt de arter, som var nødvendige for, at udviklingsforløbet kunne finde sted i datidens økosystemer, og de synes ofte at være tilpasset netop de særlige &quot;overgangsmiljøer&quot;, som de skulle leve i. Det er lige så lidt overgangsformer som næbdyret er en overgangsfom mellem ænder og bævere eller dyndspringere er en overgangsform mellem padder og krypdyr i vand og på land.
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser om noget nær perfektionisme. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== De økologiske systemer, stof- og energikredsløb ===

Det grundlæggende problem ved darwinismens uvidenskabelighed er dens ringsluttende karakter. Hvad betyder &quot;den bedst egnede&quot; egentlig? Svaret er, at den, som overlever, pr. definition er den bedst egnede. Hvad darwinister gør, er at søge og finde en forklaring, som passer til denne forud fattede konklusion. Lad os tage et eksempel for at illlustrere dette.

I George Orwells kendte bog &quot;Kammerat Napoleon&quot; fra 1954 optræder to scener, som minder om hinanden: i bogens begyndelse, kort efter at dyrene har slået bonden ihjel og taget magten med svinene som de dominerende, hører vi om det nye slagord: &quot;to er godt, fire er bedre&quot;. Hen imod bogens slutning, da svinene forsøger at efterligne mennesker og gå oprejst, bliver slagordet vendt om: &quot;fire er godt, to er bedre&quot;. Slagordet handler om ben at gå på, så hvad er bedst: to eller fire ben?

For en del år siden var der en forskergruppe, som i ramme alvor erklærede at have undersøgt menneskets gang på to ben i stedet for på fire. Deres konklusion var noget i retning af, at det var en fordel, fordi de oprejst på to ben bedre kunne se ud over savannens høje græs og få øje på både byttedyr og mulige farer. Desuden betød de to frigivne forben, at de nu kunne udvikles til hænder og arme, som kunne udføre mange nyttige ting. Det er den slags &quot;videnskab&quot; som selv et kvikt barn i femte klasse kunne finde på, men det fritager os ikke fra at besvare spørgsmålet.

Det tobenede menneske opnåede visse fordele, men det kunne ikke løbe fra en gepard, en løve eller en hyæne, og det kunne ikke indhente en antilope eller et andet muligt byttedyr. Åbenbart er det ikke her, at vi skal søge et svar. Lad os se på det øvrige dyreliv. Mange dyr går på to eller fire ben, men betyder dette, at det er en fordel? Hvad med fx. insekter med 6 ben, edderkopper med 8 ben eller bænkebidere og tusindben? For slet ikke at tale om de dyr, som ingen ben har, blandt andet slanger. De klarer sig storartet uden. Spørgsmålet er ret beset meningsløst.

Slanger dementerer også princippet om &quot;den bedst egnede&quot; på anden vis: de er totalt døve, næsten blinde, men til gengæld har de en fremragende lugtesans. Det viser, at &quot;gode egenskaber&quot; er et spørgsmål om tilpasning. Vi er måske vante til at lægge vægt på syn og hørelse, fordi vi er fødte med disse &quot;fordelagtige&quot; egenskaber.

Skønt eksemplet er enkelt, skulle det gerne vise, at fordomme og ringslutning er de to egenskaber, som dybest set kendetegner darwinismens fortolkningsmodel. Hvis vi frigør os fra denne, så må vi nøgternt konstatere, at en organisme altid tilpasser sig vilkårene for sit liv, dels dets egen kropsbygning, dels det omgivende miljø. At det vil udnytte særlige træk til sin egen fordel eller måske af nød, er naturligt. Men alle organismer, dyr som planter, indgår som led i et økologisk netværk, så viseligt er naturen nu engang indrettet.

Et sådant økologisk netværk kaldes af fagfolk for et ''økosystem''. Christian Overgaard Nielsen definerer det på denne måde: &quot;''Ved et økosystem forstår økologen et udsnit af naturen, der er forholdsvis uafhængig af omgivelserne''&quot;, selv om &quot;''intet økosystem hviler helt i sig selv''&quot;. Mange dyrearter vil tidvis færdes i flere ulige økosystemer: &quot;''rådyr, skovduer og spurvehøge er nok knyttede til skoven, men de tilbringer trods alt en stor del af deres tid uden for skoven og udfolder en større eller mindre aktivitet der''&quot;.&lt;ref&gt;Overgaard Nielsen (1968), s. 258&lt;/ref&gt;

Konceptet om økosystemer afspejler den opfattelse, at naturen er viseligt afbalanceret: de organismer (planter såvel som dyr), som indgår i et økosystem, indgår i et netværk, der skal sikre dets selvopretholdelse over tid.  Økosystemet består af et netværk af fødekæder, fx plante-planteæder-rovdyr-større rovdyr, og af nedbryderkæder for døde organismer.&lt;ref&gt;Overgaard Nielsen (1968), s. 397&lt;/ref&gt; Disse netværk sikrer, at grundstofferne indgår i et vedvarende kredsløb (fx. kulstof-kredsløb og kvælstof-kredsløb) således, at intet i længden går til spilde eller ophobes.&lt;ref&gt;Jensen (1968), s. 145, 147&lt;/ref&gt; Samtidig drives dette netværk af et energikredsløb, der har sin begyndelse i solenergi og ender med afgivelse af energi igen til universet. Det vil ikke være urimeligt at betegne dette netværk som fint afstemt, selv om det er sværere at måle dette. 

Konceptet om økosystemer indebærer også, at alle organismer har deres særlige roller, nicher, i økosystemet: &quot;''I det økologiske fagsprog siges den enkelte dyreart at være tilpasset til at opsøge og udnytte et ganske bestemt sæt af ydre faktorer, der tillader den at gennemføre sit livsforløb, formere sig og dermed bidrage til artens fortsatte beståen. Dette faktorkompleks indeholder et meget stort antal elementer af geografisk, fysisk, kemisk og klimatisk art og desuden indgår såkaldte biotiske elementer. Under ét betegnes disse faktorer som artens niche, der altså er en samlebetegnelse for artens totale behov og for alle dens tilpasninger. På grund af dyrenes evne til at bevæge sig i omgivelserne behøver dette sæt af faktorer ikke at operere samtidigt eller på nøjagtigt samme sted. I løbet af sit livsløb kan arten udnytte vidt forskellige dele af dens totale niche.''&quot;&lt;ref&gt;Overgaard Nielsen (1968), s. 270f&lt;/ref&gt; 

Ved at finde og tilpasse sig en bestemt niche i økosystemet forøges artens mulighed for at trives. Samtidig vil en art normalt kunne overleve så længe, at den kan udfylde denne niche. Både den enkelte art og økosystemet som helhed har med andre ord en fordel ved denne ordning.

Som vi allerede har set, har naturen brug for alle de organismer, der på et givet tidspunkt eksisterer, for at kunne fungere uden at bryde sammen. Nogle af disse organismer vil være mere eller mindre specialiserede i deres levevis, selv om det gør dem sårbare. Samtidig har naturen brug for organismer, der ikke er specialiserede, og som kan fungere som udgangspunkt, hvis økosystemet alligevel bryder sammen. Sådanne totale sammenbrud med en masseudryddelse af organismer er indtruffet flere gange i jordens historie, men hver gang formåede livet som sådan at overleve og at udvikle nye arter i hastigt tempo, når katastrofen var overstået. Der var ikke tale om &quot;våbenkapløb&quot;, som darwinisterne mener, men snarere om effektivt at fylde nicher ud og på intelligent måde at skabe nye, vel afbalancerede økosystemer. Det forhold, at sådanne sammenbrud efterfulgt af genopbygninger har gentaget sig adskillige gange, viser, at ordningen fra starten må have været intelligent designet.

Det er på høje tid at opgive ideen om &quot;den bedst egnede&quot;, for alle organismer var og er egnede og nyttige på deres egen måde. Naturen er indrettet med fint afstemte men indbyrdes forbundne økosystemer, der sikrer stof- og energikredsløbene, og alle arter har en egen rolle i disse. Snarere end at fokusere på indbyrdes konkurrence bør vi måske fokusere på denne intelligent designede økologiske balance og de enkelte arters indplacering i dette. Måske vi ved denne tilgang også bedre vil kunne forstå, hvordan nye økosystemer afløser de gamle.

=== Arter og racer ===

Hvad er en plante- eller dyreart? Spørgsmålet er især relevant set fra en darwinistisk synsvinkel. Strengt taget kan arter ikke eksistere, hvis darwinismens evolutionslære er korrekt, i stedet må alle organismer være variationer på en uendelig række af skalaer i alle tænkelige og utænkelige retninger. Men således er det jo ikke: alle organismer falder i tydelige klasser, arter og racer, som ikke blot ligner hinanden men også kan skabe afkom. Afkom på tværs af arter er enten umulige eller sterile. Et klassisk eksempel herpå er hesten, æselet og muldyret.

Forud for Darwin var den fremherskende opfattelse, at arterne var uforanderlige. Ikke mindst Carl von Linné havde stået som repræsentant for denne opfattelse. Hans inddelinger af dyr og planter efter art, slægt, orden og så videre var ikke afspejlinger af en udvikling men slet og ret et klassedelt inddelingssystem. Darwinismen var et opgør med denne tankegang.

I sin bog om arternes oprindelse skriver Darwin blandt andet:

&quot;''Dersom der fandtes noget tydeligt Skelnemærke mellem en forædlet Race og en Art, vilde der ikke være saa megen Tvivl og Uoverensstemmelse paa dette Omraade. Man har ofte paastaaet, at forædlede Racer ikke afviger fra hver-andre i Karakterer, der har Værdi som Slægtsmærke. Det kan godtgøres, at denne Paastand er ukorrekt; men Naturforskerne er i øvrigt meget uenige om, hvilke Karakterer, der har Værd som Slægtsmærke, idet alle saadanne Vurderinger for Øjeblikket beror paa et rent Skøn.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 39f&lt;/ref&gt;

Darwinismen er aldrig kommet ud over dette problem. Man ekstrapolerer en formodet udvikling, men der er ingen beviser. Man søger efter passende &quot;overgangsformer&quot;, der passer ind mellem to arketyper, men hvor meget er denne &quot;bevisførelse&quot; egentlig værd? Næbdyret ligner en mellemting mellem en and og en bæver, men den kan ikke tages som bevis på en udvikling fra den ene til den anden.

Over for darwinismens relativering af artsbegrebet står klassisk biologi, hvor artsbegrebet er vel defineret, med Christian Overgaard Nielsens ord: &quot;''Den enkelte dyrearts udseende og bygning er veldefineret. Ligeledes er dens levevis artskarakteristisk. Man kender mange eksempler på, at biologiske ejendommeligheder afgiver bedre artskendetegn end direkte synlige, ydre karakterer og bygningstræk. Blandt småfuglene adskilles således mange nærstående arter med større sikkerhed på sangen end på fjerdragten.''&quot;&lt;ref&gt;Overgaard Nielsen (1968), s. 262&lt;/ref&gt; 

Vi ved, at arternes udseende og bygning er betinget af deres DNA. Ligeledes synes DNA at kunne give svaret på spørgsmålet om deres udvikling over tid: hvis artsudviklingen allerede er indkodet i DNA men udløses af ''ydre miljøpåvirkning'', så forklarer det spring fra een art til en anden på samme måde som spring fra et grundstof til det næste i det periodiske system, selv om processen tydeligvis er langt mere kompliceret.

Men kan vi bevise eller sandsynliggøre en sådan udvikling? Je, det kan vi måske. Det er velkendt, at visse arter visse år optræder i uforholdsvis store antal. Dette gælder eksempelvis lemminger. Sådanne år kaldes for &quot;lemmingår&quot;. Men de samme år sker der ligeledes samme mængdesvingninger for de pattedyr og fugle, som lever af lemmingen, fx. sneræv, hermelin, sneugle og grønlandsfalk. Undersøgelser peger på, at sådanne år optræder med 3-4 års mellemrum og tilsyneladende hænger sammen med solplet-aktiviteten og to langtidsbølger i tidevandet og lufthavet. Hver for sig har disse indflydelse på klimaet og kan enten udvise sammenfaldende eller modsat rettede tendenser og dermed særlige gunstige eller ugunstige levevilkår for dyrene.&lt;ref&gt;Vibe (1971), s. 411&lt;/ref&gt; Sådanne klimabetingede mængdeudsving kendes også fra andre arter.&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 303&lt;/ref&gt; Men hvis klimaet påvirker udsving i mængden af organismer, kan det så også påvirke arternes legemlige forandringer over tid? Det tror jeg, at det kan, hvis det på en eller anden måde er indkodet i DNA-molekylet. Og en sådan styret udvikling forekommer mig under alle omstændigheder langt mere sandsynlig end en tilfældig evolution.

Vi er allerede ved at have kortlagt DNA-strukturer for både nutidige og fortidige arter. Måske vi ad denne vej vil kunne finde mønstre, der til dels kan belyse sammenhængen mellem art og DNA-struktur og parallelle ændringer og udviklingsforløb. Måske vi en dag vil kunne opstille &quot;genetiske love&quot; på samme måde som de kemiske love. Allerede Gregor Mendel gjorde en vis begyndelse med sin arvelighedslære, men der er lang vej igen.

Artsdannelse er ret beset en intelligent løsning på det økologiske systems behov for organismer, som opfylder bestemte roller i stof- og energikredsløb, i fødekæder og i nedbrydningskæder (for døde organismer). Arter sikrer for økosystemerne deres evne til selvopretholdelse; fjerner man en art fra dem, skaber det uligevægt, som i værste fald kan få dem til at bryde sammen, selv om andre arter i visse tilfælde kan træde ind og til dels udfylde eventuelle tomrum.

Arter eksisterer. De opretholder sig selv, selv om de kan udvise mindre variationer og underarter. De udfylder roller i det økologiske system, ja endda i det globale økologiske system: biosfæren. Biosfæren og de økologiske systemer vil måske i sidste ende vise sig at være så fint tilpassede som universet.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

Det er skæbnens ironi, at man ikke kan hævde, at intelligent design er en uvidenskabelig teori uden samtidig at ramme store dele af den &quot;etablerede&quot; videnskab.

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

Således rammes darwinismen af den ''samme'' anklage, som rettes imod intelligent design.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

Over for denne anklage må påpeges, at &quot;tilfældighed&quot; ''netop'' er en argumentation ud fra uvidenhed. Således rammes darwinismen atter af sin egen anklage.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, at intelligent design ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er åbenlyst, at tilhængerne af intelligent design bruger de ''samme'' typer af iagttagelser, tests og analyser som al anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

Styrken og svagheden ved intelligent design ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad tager sit udgangspunkt inden for en filosofisk antagelse om verdens intelligente indretning, men hele den moderne videnskab siden renæssancen har hvilet på denne antagelse. Omvendt kan man sige, at det vil være umuligt at drive videnskab og udlede lovmæssigheder i naturen, hvis denne ikke er intelligent indrettet. Hvis man hævder, at naturen er formålsløs og drevet af tilfældigheder, så har man på forhånd udelukket enhver form for lovmæssighed. Spørgsmålet bliver alene, hvad ''årsagen'' til denne lovmæssighed siges at være. Teorien om intelligent design giver intet svar på dette spørgsmål, men enhver videnskabsteori må tage sit udgangspunkt i bestemte antagelser, aksiomer, som ikke kan eftervises men kun sandsynliggøres ved logisk tænkning.

Som allerede bemærket: al videnskab hviler på definitioner og naturlove. Benægter man begge, som darwinismen gør med sine påstande om flydende artsdefinitioner og tilfældige, ustyrede udviklingsforløb, så forkaster man hele det videnskabelige paradigme - hvilket netop er problemet ved darwinismen.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive. Lad os kort rekapitulere de vigtigste træk:&lt;/br&gt;
- over for ideen om eet univers med en endelig begyndelse står påstanden om et utal af imaginære universer, en ren science fiction verden&lt;/br&gt;
- over for ideen om liv som en fundamental foreteelse i universet på linje med tid, rum, stof, energi og faste naturlove, og derfor som alle de andre foreteelser må have samme intelligente årsag står påstanden om, at liv er formålsløst og tilfældigt&lt;/br&gt;
- over for ideen om fint tilpassede intelligente systemer fra universet over biosfæren og økosystemer til cellerne og deres opbygning står ideen om et formålsløst univers&lt;/br&gt;
- over for konstateringen af en nyttig klassifikation af alt fra grundstoffer til plante- og dyrearter står teorien om, at der er en flydende overgang mellem arter, racer og variationer&lt;/br&gt;
- over for DNA som en hjørnesten til forståelse af biologien står darwinismen, hvor DNA nok eksisterer men ikke har noget fornuftigt (intelligent) formål&lt;/br&gt;
- over for den konstaterede biologiske udvikling af kortere eksplosionsartede udviklingsperioder fulgt af lange perioder med mindre variationer står påstanden om en langsom gradvis evolution&lt;/br&gt;
- over for ideen om biosfæren og økosystemer hvori de enkelte arter udfylder en nøje rolle (niche) for stof- og energikredsløb, fødekæder og nedbrydningskæder i en harmonisk biologisk helhed står ideen om den bedst egnedes overlevelse i en evig kamp.&lt;/br&gt;

Disse er de modsætninger, som vi må evaluere, intelligent design over for et ateistisk videnskabsparadigme. For mig er der ingen tvivl om, at intelligent design i hvert enkelt tilfælde er overlegen i forklaringsevne. Hvor Richard Dawkins erklærer, at verden består af tilfældigheder, der giver ''indtryk'' af at være intelligente, mener jeg, at verden giver indtryk af at være intelligent indrettet fordi, at den faktisk ''er'' det. 

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også DNA, som styrer arternes udvikling - deres evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at utallige arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø (økosystem) og ikke længere havde nogen rolle, niche, at udfylde. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i jordens udviklingshistorie. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. 

Og endelig er det også intelligent design, som kan anvise vejen til menneskelig sameksistens. Der er en nøje forbindelse mellem videnskab og etik og moral. Det er således næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver nemlig legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn. Men hvis intelligent design erstatter den stærkestes eller bedst egnedes overlevelse, så får det en stor indflydelse også på vores forståelse af de sociale, samfundsmæssige, love.

Mennesket adskiller sig fra andre organismer ved at være den eneste, som har formået at overvinde egne fysiske begrænsninger. Måske derfor har vi svært ved at acceptere, at vi også har åndelige begrænsninger.

Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günter Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; {{ISBN|0-684-82754-9}}.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; {{ISBN|87-8516-071-7}}
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; {{ISBN|87-7230-854-0}}
* William A. Dembski: ''Irreducible Complexity Revisited'' (version 2.0, revised 2.23.04)
* K. Dose: &quot;The origin of life: more questions than answers&quot; (i: ''Interdisciplinary Science Review'' 13 (1988), s. 348-56)
* Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Guillermo Gonzalez and Jay Richards: ''The Privileged Planet: How Our Place in the Cosmos Is Designed for Discovery''; Regnery, Washington DC 2004
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* S.D. Hooper and O.G. Berg: &quot;On the nature of gene innovation: Duplication patterns in microbial genomes&quot; (i: ''Molecular Biololgy and Evolution'' 20(6), 2003; s. 945-954)
* Vagn Jensen: &quot;Jordbundens mikroorganismer&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 135-150)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Dean Kenyon and Gary Steinman: ''Biochemical Predestination''; McGraw-Hill, New York 1969
* Charles Lyell: ''Principles of Geology: being an attempt to explain the former changes of the Earth’s surface, by reference to causes now in operation''; London 1830-1833 (i 3 bind) 
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; {{ISBN|87-17-03475-2}})
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); {{ISBN|978-0-06-147279-4}}
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; {{ISBN|978-0-06-207147-7}}
* Stephen C. Meyer: &quot;The Cambrian Explosion and The Combinatorial Problem. Does Intelligent Design offer a plausible Account of Life’s Origins?&quot; (i: ''The American Spectator''; 2014)
* Kenneth Miller: ''Finding Darwin's God''; Harper-Collins, 1999
* Christian Overgaard Nielsen: &quot;Økologien og andre forskningsgrene&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 257-261)
* Christian Overgaard Nielsen: &quot;Individet - Arten&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 262-264)
* Christian Overgaard Nielsen: &quot;Miljøet&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 265-278)
* Christian Overgaard Nielsen: &quot;Økosystemet&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 393-414)
* Henry Quastler: ''The emergence of biological organization''; Yale University Press, New Haven 1964
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Robert Shapiro: ''Origins: A skeptic’s guide to the creation of life on Earth''; Summit Books, New York 1986
* Charles Thaxton and Walter L. Bradley: &quot;Information and the origin of life&quot; (i: J. P. Moreland, ed. ''The creation hypothesis: scientific evidence for an intelligent designer''; Downers Grove, Ill.: InterVarsity Press  1994, s. 173–210)
* Christian Vibe: &quot;Landfaunæn. Livsmulighederne i Grønland&quot; (i:  Arne Nørrevang, Torben J. Meyer og Steffen Christensen (red.): ''Danmarks Natur'' bind 10: Grønland og Færøerne; Politikens Forlag 1971; {{ISBN|87-567-1497-1}}; s. 399-420)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (i: ''Naturens Verden'' 1982 bind 9; {{ISBN|87-7496-821-1}}; s. 297-320)
* Hubert P. Yockey: ''Information theory and molecular biology''; Cambridge University Press, Cambridge 1992 
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; {{ISBN|87-414-8972-1}}

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; {{ISBN|0-929510-02-8}}
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion Erin Wayman: &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>adusymnbytdvypbuyvybn1vdw871eis</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Urbaniseringen i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6371</id>
    <revision>
      <id>42968</id>
      <parentid>41023</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:56:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42968</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="255062" sha1="8uplmnzkjezw9aq8iwo6wduhg500a2h" xml:space="preserve">Urbaniseringen i Danmark betegner den udvikling, hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i Danmark lever i [[Bybegrebet i Danmark|bymæssige bebyggelser]]. Dette er sket ved dels, at hidtil eksisterende byer er vokset, dels ved fremvæksten af nye bysamfund.

Den norske historiker Jan Eivind Myhre har imidlertid med rette defineret urbanisering bredere end blot befolkningens bosættelsesfordeling og ændringerne heri. Han taler om:&lt;/br&gt; 
&quot;''samfunnets urbanisering''. Både by og land endrer seg, og de endrer seg i samme retning, nemlig langs land-by aksen. Det vil si: Byene (tettstedene) utvikler sine særpreg som byer, men bygdene følger etter i samme retning. Byene leder en hel samfunnsutvikling som kan kalles urbanisering fordi forandringen først begynte i byene.&quot;&lt;ref&gt;Myhre (1977), s. 12&lt;/ref&gt;

Hvad Myhre tænker på er forandringer i befolkningens næringssammensætning: de næringsveje, som oprindelig var tiltænkt købstæderne, nemlig håndværk, handel og tjenester, har i stadig voksende udstrækning også vundet udbredelse på landet, ikke blot i mindre samlede bebyggelser, byer, men også i den spredt bosatte befolkning.

I sig selv er forekomsten af håndværk, manufakturer, handel, søfart og visse offentlige og private tjenesteydelser som fx. præst og skolelærer i landsogne ikke en nyhed i 1800- og 1900-tallet. Disse næringsveje har i større eller mindre udstrækning altid været udøvet på landet. Det nye under urbaniseringen i det 19. og 20. århundrede var, at disse næringsveje efterhånden tiltog til et sådant omfang, at de blev fremherskende også i landbefolkningen. Denne udvikling var imidlertid ikke jævn men derimod præget af dels indre forandringer landsognene imellem og til dels af den pendling, som sideløbende udviklede sig. Når man taler om urbaniseringen i Danmark, må urbaniseringen i landdistrikterne derfor ses som en særlig side af udviklingsforløbet. 

=== &lt;big&gt;Urbaniseringens årsager&lt;/big&gt; === 

Urbaniseringens forudsætninger er befolkningsvækst og en tendens til at samle befolkningen på bestemte steder (byer eller urbane miljøer, deraf udtrykket &quot;urbanisering&quot;). En medvirkende årsag til udviklingen er ændringer i befolkningens næringsssammensætning.

=== Den demografiske transition ===
[[File:Demographic-TransitionOWID.png|thumb|right|330px|Den demografiske transition medtaget en mulig femte fase med en aftagende befolkning, som kun bliver modvirket ved eventuel indvandring. Nederst modsvarende forandringer i aldersfordelingen.]]

Befolkningsvæksten kan skyldes dels fødselsoverskud (der fødes flere mennesker, end der dør), dels nettotilvandring eller nettoindvandring (der flytter flere til eller ind i et område, end der flytter væk). Af disse to spiller fødselsoverskuddet som regel den vigtigste rolle for landet som helhed, mens flytninger spiller en større rolle for mindre områder.

Befolkningsvækst er et fænomen af nyere tid. Frem til midten af 1700-tallet var befolkningsvæksten i Danmark yderst begrænset. Både fødselshyppighed og dødelighed var forholdsvis høj: det årlige antal af levendefødte udgjorde mere end 3,5% af indbyggertallet, men samtidig var dødeligheden 3,0% eller mere således, at fødselsoverskuddet var meget lille; den gennemsnitlige levealder var blot 30 år, og 20-30% af alle nyfødte døde allerede i deres første leveår. I perioder med hungersnød og epidemier var dødeligheden endnu større, og det tog generationer at genvinde indtrufne befolkningstab. Den høje dødelighed menes at hænge sammen med lav levestandard og manglende muligheder for sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, og i købstæderne var der i lange perioder en højere dødelighed, som kun kunne modvirkes ved vedvarende tilflytning fra omgivende områder. En høj fødselshyppighed var med andre ord nødvendig for at opretholde en befolkning.&lt;ref name=Matt295&gt;Matthiessen (1981), s. 295&lt;/ref&gt;

I anden halvdel af 1700-tallet begyndte dødeligheden at falde til omkring 2,0% omkring 1810 samtidig med, at fødselshyppigheden fortsat var så høj som tidligere. Det betød, at befolkningsoverskuddet og indbyggertallet nu voksede.&lt;ref&gt;Matthiessen (1981), s. 296&lt;/ref&gt; Mellem 1810 og 1880 var begge næsten stabile med dette højere fødselsoverskud, hvilket bevirkede en fortsat voksende befolkning. Fra 1880 begyndte fødselshyppigheden at falde markant, og fra 1890 begyndte dødeligheden atter at falde frem til 1950, dog mindre udtalt end fødselshyppigheden. Følgen var, at befolkningsoverskuddet nu begyndte at aftage, men endnu foregik en befolkningsvækst. Fra omkring 1950 begyndte dødeligheden at vokse igen&lt;ref name=Matt295/&gt;, og omkring 1980 nåede fødselshyppighed og dødelighed hinanden således, at fødselshyppighed og dødelighed nu var af omtrent samme størrelse.&lt;ref&gt;Wichmann Matthiessen (1985), s. 64&lt;/ref&gt; Med andre ord var befolkningen nu atter stabiliseret, men på et lavere niveau i henseende til både fødselshyppighed og dødelighed end tidligere. Dette udviklingsforløb er kendt som den demografiske transition, og det kendes ikke kun i Danmark men også i andre lande. Den fremtidige udvikling kan være enten befolkningsnedgang, stagnation eller fornyet vækst (eventuelt i form af indvandring).

=== Erhvervsforskydninger ===
[[Fil:Fourastie.png|thumb|330px|Udviklingen i de tre hovedsektorer ifølge Fourastié. I andet trin er den sekundære sektors betydning desværre klart underdrevet.]]
Når en befolkning skal beskrives, bruges blandt andet dens inddeling efter næringsveje. Den enkleste inddeling efter dette princip består af blot 3 grupper: primære, sekundære og tertiære erhverv. Primære erhverv omfatter råvarefrembringelse, herunder landbrug, fiskeri, skovbrug og råstofudvinding (minedrift). Sekundære erhverv omfatter råvareforædling og varefremstilling, undertiden underinddelt i håndværk og industri men også byggeri og anlæg regnes ofte til denne hovedgruppe. De tertiære erhverv omfatter alle former for handel og omsætning, transport og samfærdsel, offentlige embeder, liberale erhverv og lignende. Uden for denne hovedinddeling står de, som ikke er sysselsatte, herunder pensionister. Tredelingen lægger således op til en yderligere inddeling i 9 hovedgrupper, men endvidere findes inddelinger i 27 grupper og 111 grupper med hver branche opgjort for sig. De hensyn, som disse inddelinger afspejler, er, at jo grovere inddeling desto lettere er overblikket, men til gengæld går nuancerne tabt, og omvendt.

Gruppeinddelingerne er ikke helt ens over tid, hvilket afspejler de skiftende forhold, som ønskes belyst, men tillige, at der over tid sker forandringer i næringslivets sammensætning, brancheforskydninger og ændringer i indholdet af de udførte næringsveje. Til trods for sådanne forskelle er inddelingerne dog brugbare til at belyse hovedtræk i udviklingsforløbet over tid.  

Den befolkningsvækst, som således indtraf gennem en 200-årig periode, var også årsag til forskydninger i befolkningens næringssammensætning: landbrug og fiskeri var i stand til at brødføde en voksende befolkning. Dette indebar, at den andel af befolkningen, som ernærede sig ved de fødevarefrembringende næringsveje, faldt fra deres overvejende rolle (mere end 75% af befolkningen) til en efterhånden meget beskeden andel af den samlede befolkning (under 3%). Det befolkningsoverskud, som således blev frigjort fra disse næringer, blev fortrinsvis optaget i de vareforædlende næringsveje: håndværk og industri (samt byggeri, der ofte henregnes til denne hovedgruppe). Følgen var, at disse næringsveje voksede helt frem til omkring 1960 og først da begyndte at aftage i betydning. Også tjenesteydende næringer som handel, samfærdsel, offentlige embeder og selvstændige tjenesteydelser voksede, især efter 1864 frem til omkring 1920, hvorefter udviklingen var nærmest stagnerende frem til 1945, hvorefter en ny og langt stærkere vækst satte ind.&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet (1974), s. 38&lt;/ref&gt; Disse forskydninger med hensyn til befolkningens næringsveje afspejlede sig også i befolkningens valg af bopæl.

=== Bopælsvalg og omflytninger ===

Befolkningen vil bosætte sig der, hvor der er udsigt til de højeste lønninger, og dens bosættelsesmønster påvirkes derfor af ændringer i næringslivet. Man kan således skelne mellem næringsvirksomhed, der bidrager til at sprede befolkningen (''centrifugale'') henholdsvis til at samle befolkningen (''centripetale'' kræfter) idet man overordnet kan opdele næringslivet i 4 grupper&lt;ref&gt;Weber, s. 223&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- natur- eller råstofudnyttende (''ekstraktive'') næringer, herunder landbrug og minedrift,&lt;/br&gt;
- forbindende eller sammenknyttende (''distributive'') næringer, herunder handel, samfærdsel, kommunikation (post, telefon, telegraf) og finansvirksomhed,&lt;/br&gt;
- fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed,&lt;/br&gt;
- tjenesteydelser, liberale erhverv og administration.

De råstofudnyttende næringer forudsætter en forholdsvis spredt befolkning, omend minedrift bevirker en vis samling i (mindre) bebyggelser.&lt;ref&gt;Weber, s. 197f&lt;/ref&gt;

De forbindende næringer kendetegnes ved samlende kræfter. Forbedringer eller udvidelser af samfærdselsnettet medfører, at forholdsvis flere sysselsættes i knudepunkterne. Handel samles under denne proces i centre samtidig med, at disses handels- og betjeningsoplande vil blive udvidet og stærkere.&lt;ref&gt;Weber, s. 182&lt;/ref&gt;

Fremstillings- og forarbejdningserhvervene havde i det 19. århundrede i nogen grad samlende tendenser, fordi dampmaskiner og fordele ved stordrift kombineredes med transport, hvis knudepunkter netop var storbyer.&lt;ref&gt;Weber, s. 201&lt;/ref&gt; Samtidig kunne industri imidlertid bevirke fremkomsten af nye knudepunkter, idet industrien bevirkende en vis samling af de derved sysselsatte.&lt;ref&gt;Weber, s. 158, 185, 224&lt;/ref&gt; Fremkomsten af nye samfærdselsmidler (især personbilen) har dog siden begyndelsen af det 20. århundrede svækket disse træk.&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 24&lt;/ref&gt;

Endelig var handels- og tjenesteydende næringers fordeling en følgevirkning af befolkningens og efterspørgslens fordeling og fulgte derfor de øvrige næringsvejes tendenser til at samles i byer.&lt;ref&gt;Weber, s. 215&lt;/ref&gt;

Samlet set vil alle næringsveje bortset fra landbruget således virke befolkningssamlende, og da landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning var aftagende, betød dette stadig mindre.&lt;ref&gt;Weber, s. 165f&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Urbaniseringens følger&lt;/big&gt; ===
Når mennesker samles i større antal på mindre områder, vil de få følger. Nogle af disse følger opleves som gode, andre som dårlige.

=== Urbaniseringens fordele ===
Som de gode følger af urbanisering regnes, at det bliver lettere og billigere at sikre indbyggerne visse offentlige og private tjenester fx. børnehaver, skoler og uddannelsestilbud, biblioteker, museer og andre kulturtilbud, sports- og idrætsanlæg og andre fritidstilbud, forretningsudbud, læger og sygehuse, politi, brandvæsen o.s.v. mens omvendt spredt bebyggelse vanskeliggør sikringen af sådanne goder.&lt;ref name=&quot;AG 1993 39&quot;&gt;Gaardmand (1993), s. 39&lt;/ref&gt;

Disse fordelagtige følger af urbanisering har imidlertid en aftagende virkning ved tiltagende urbanisering. I et ungt pionersamfund vil næsten enhver tilflytter repræsentere et gode, fordi vedkommende bibringer samfundet ny kunnen, nye evner, ny viden, måske ny kapital, eller med sin arbejdskraft bidrager til vækst i en mindre virksomhed. I takt med, at de umiddelbare behov således tilgodeses, aftager fordelene, omend de potentielt stadig er der. Der opstår fare for indbyrdes konkurrence mellem flere udbydere af samme ydelse og således overudbud i forhold til bysamfundets behov. Dermed indtræder også faren for manglende indkomst og social nedtur.

=== Urbaniseringens ulemper ===
Som dårlige følger af urbanisering må regnes den sociale seggregering, der medfører, at visse befolkningsgrupper med personlige, økonomiske og sociale problemer har en tendens til at samle sig i bestemte områder. Når det sker, er der en fare for, at problemerne vokser, fordi de indvirker på hinanden og forstærker betydningen af de enkelte problemer hver for sig.

Social seggregering optræder, fordi visse boligområder enten har en sammensætning med fx. mange små boliger, boliger uden eller med mangelfulde tekniske installationer, en beliggenhed uden større rekreative områder i nærheden eller fravær af offentlig service, kulturtilbud og sports- eller foreningsliv, der i tilstrækkeligt omfang kan tiltrække velfungerende borgere.

Til sådanne personlige, økonomiske og sociale problemer hører fx folk med kroniske sygdomme, alkohol- og stofmisbrug, arbejdsløshed, enlige mødre med børn, kriminalitet og bandevirksomhed, i nogen udstrækning også etniske ghettodannelser. Samlingen af folk med sådanne problemer har en tendens til at vokse på grund af normaliseringsprocesser, hvor de bedst stillede (og derfor mest velfungerende) flytter væk og dårligere stillede flytter ind i stedet. Derved skabes en nedadgående spiral.

=== Friarealernes betydning ===
Som de dårlige følger af urbanisering må især regnes mindskelse og fravær af friarealer. Fraværet følger af selve byggeriet, der optager en stor del af arealet. Dette kan modvirkes, hvis der sikres friarealer i gangafstand fra boligområdet, men behovet overses ofte for at få plads til flest mulig boliger (og skatteydere) på kommunens grund. Større friarealer opfattes undertiden som værdiløse, fordi de normalt ikke bliver målt og vejet i salgsbeløb eller beskatningsbeløb, men det er en misforståelse. Friarealer har stor betydning for menneskers mentale tilstand. De skaber lys, luft, fred, afveksling, tryghed, manifesterer årstidernes skiften, giver æstetisk nydelse og tjener til fysisk rekreation. Betydningen af friarealer kan indirekte måles ved den merpris, som folk er villige til at betale for en bolig beliggende ved hav, sø og å eller skov, og som ofte kan være ganske betydelig. Selv en mindre bypark kan vise sig at være mere værd end et helt boligkvarter, hvis man modregner det værditab, som eksisterende boliger udsættes for, hvis deres rekreative værdier forringes.&lt;ref&gt;Tyrväinen (1997), s. 211-222&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Tyrväinen (1998), s. 34-36&lt;/ref&gt;

Helt frem til omkring 1970 mente man, at etageboligområder var et gode, hvis der blev sikret tilstrækkelige friarealer i form af græsplæner og lignende i tilknytning til disse. Man forstod ikke betydningen af sådanne friarealers kvalitet: store, tomme græsplæner indbyder ikke til socialt samvær&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 41&lt;/ref&gt;, og boliger stablet oven på hinanden er nærmest en forhindring herfor.&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 93&lt;/ref&gt; Det burde man ellers have vidst fra de lejeboliger, som blev bygget i de københavnske brokvarterer i 1800-tallet, der rammende er blevet karakteriseret som &quot;''... Lejekaserner, samfundsmæssigt set den elendigste og daarligste Byggeform, Fanden har skabt.''&quot;&lt;ref&gt;Sørensen (1978), s. 73&lt;/ref&gt; Enfamiliehuse har den fordel, at der hører en større eller mindre have til, som i nogen udstrækning kan kompensere manglende fælles friarealer, men både større og mindre friarealer af sammensat karakter er en tvingende nødvendighed for et godt boligmiljø.

Internationale undersøgelser i lande med en stærk urbanisering har vist, at en indbygger i en storby har brug for omkring 500 m² friareal, hvoraf halvdelen bør forefindes som store åbne landskabsområder, mens den anden halvdel lader sig fordele på ulige typer af byparker så som legepladser, idrætsanlæg, traditionelle byparker, grønne stisystemer, bynære skove, søer, badestrande og lignende.&lt;ref&gt;Deroose (1970), s. 18f&lt;/ref&gt; Værdien af udflugtslandskabet afhænger af dets ''tilgængelighed'' ved endagsture på cykel, i bil, bus eller med tog, og det bør ikke være gennemskåret af større færdselsanlæg som fx. motorveje for at bevare sin rekreative værdi. En undersøgelse af danske skovgæsters aktivitet i 1978 viste, at 66% gik en tur, 55% oplevede naturen, 25% studerede naturen, 15% motionerede, 15% havde ophold, 12% luftede hund, mens resten gav svar som &quot;var ved stranden&quot;, &quot;var ude at fiske&quot;, &quot;var ude at ride&quot;, &quot;var på jagt&quot; og lignende.&lt;ref&gt;Koch (1978), s. 327&lt;/ref&gt; Den samme undersøgelse viste, at især storbynære skove ved København og Århus blev udnyttet &quot;meget intensivt&quot; (mere end 1000 skovbesøgstimer pr. hektar pr. år), mens andre skove nær større byer blev udnyttet &quot;intensivt&quot; (100-1000 skovbesøgstimer). Påfaldende var, at mens Jægersborg Dyrehave ved København var meget intensivt udnyttet, så var Vestskoven kun ekstensivt udnyttet (10-30 skovbesøgstimer)&lt;ref&gt;Koch (1980), bilagskort&lt;/ref&gt; sikkert på grund af motorvejsanlæggene.

Værdien af friarealer har længe været anerkendt af byplanlæggere, men der er aldrig blevet fastsat regler eller normer for deres størrelse og beliggenhed i forhold til befolkningens bosættelse. Følgen har været, at hensynet til friarealer ofte er blevet nedprioriteret i forhold til andre arealanvendelsesinteresser. Desuden har man længe savnet mere omfattende undersøgelser til klarlæggelse af befolkningens ønsker og behov. I stedet har man rettet opmærksomheden mod planlægning af sommerhusbebyggelse og campingpladser og - undtagelsesvis - anvendt naturfredninger, når bybefolkningens rekreative behov skulle sikres.

=== Normaliseringsprocesser ===
Byområder med en stor og tæt befolkning, fravær af offentlige friarealer og personlige problemer fører til sociale processer, der af sociologerne betegnes &quot;normaliseringsprocesser&quot;.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 85&quot;/&gt; Disse går ud på, at hvis et boligområde mangler adgang til attraktive friluftsområder som strande og hav, søer eller åer samt skove og parker, vil de blive mindre attraktive at bo i. Følgen heraf er, at de mest velstillede vil søge til andre steder, hvor disse goder er tilstede. I deres sted indflytter nye beboere, som måske ikke er så velstillede som de tidligere. Dermed indledes en socialt nedadgående skrue, hvor der løbende vil ske fraflytning af de bedst stillede og tilflytning af dårligere stillede; de dårligst stillede indbyggere har ingen fraflytningsmulighed og vil derfor i stigende grad blive samlet og ophobet i området.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 84&quot;/&gt; Efterhånden vil dette kun bestå af sådanne personer med problemer, ofte flere problemer på samme tid, såkaldte multiproblem-personer og -familier.&lt;ref&gt;Jørgensen (1981), s. 86f&lt;/ref&gt; Dermed udvikler sig en social ghetto eller slum.

=== Slum og sociale problemer ===
Slum kan have en fysisk og en social side.

Fysisk slum har været kendt i alle bysamfund. Den betinges af ikke blot manglende friarealer men også mangelfulde sundhedsforhold fx. manglende rindende vand, varme, kloakering osv.&lt;ref name=&quot;TW 1984 87&quot;&gt;Werner (1984), s. 87&lt;/ref&gt; Under sådanne forhold påvirkes mennesker sundhedsmæssigt, og deres helbred forringes mærkbart.&lt;ref name=&quot;AG 1993 59&quot;&gt;Gaardmand (1993), s. 59&lt;/ref&gt; Denne sundhedsforringelse kan og vil som regel ofte blive forstærket af andre, medvirkende forhold så som stress pga. manglende evne til at leve et &quot;godt&quot; liv. Denne stress kan og vil give sig udslag på en af to måder: udad til og indad til. Udad til kan den manifestere sig som vold, fx mod andre familiemedlemmer, og ødelæggelsestrang eller hærværk&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 91&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 91&lt;/ref&gt;, hvilket bevirker yderligere forringelse af levevilkårene. Indad til kan den manifestere sig som selvødelæggelse, fx alkoholisme&lt;ref name=&quot;TW 1984 15&quot;&gt;Werner (1984), s. 15&lt;/ref&gt;, medicin- og stofmisbrug&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 88&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 88&lt;/ref&gt; og lignende. Undertiden kan den manifestere sig som ubestemt angst og depression.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 85ff&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 85, 88, 89&lt;/ref&gt; Udviklingen fremmes af, at befolkningen med dens store gennemsivning og udskiftning modvirker dannelsen af sammenholdsprocesser.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 84&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 84&lt;/ref&gt;

Ghetto- eller sociale problemer er som regel mangesidige, men de begynder altid med dårlige indkomstforhold samt enlige forældre med børn, det vil sige med skilsmisseproblemer. Disse to problemer er til dels forbundne. Når indkomstforholdene er dårlige, må begge forældre arbejde for at sikre den fornødne indkomst til familien. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960-erne, blev det umiddelbart opfattet som et &quot;fremskridt&quot; for ligestilling, men det var det ikke, tværtimod. Det var et udtryk for, at familier ikke længere kunne leve af een indkomst. Efter en kort overgang med flere penge til rådighed måtte familierne opleve, at priser og omkostninger tilpassede sig deres ændrede købekraft, dvs. at de ikke havde vundet noget ved, at begge forældre arbejdede. Enlige forældre må naturligvis på samme måde arbejde for at sikre sin familie en indkomst. Når den enlige forælder eller begge forældre derved er borte fra hjemmet på arbejde, kan de ikke sikre deres børn den fornødne opdragelse. Børnene henvises derfor enten til en institution eller til at klare sig selv.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 84&quot;/&gt; Institutioner lærer kun børn at kæmpe for pædagogernes opmærksomhed ved at råbe højt (eller omvendt helt at opgive at få opmærksomhed). Børn og unge har ikke den voksnes evne til at vurdere godt og skidt og er derfor mere åbne for at prøve noget nyt. Det gør dem sårbare for at foretage sig noget, der skader dem. Det kan være indblanding i lettere kriminalitet som æblerov eller udvikle sig til mere alvorlig kriminalitet som overfald, narkokriminalitet, bandekriminalitet og lignende.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 90&quot;/&gt; I stedet for at værdsætte værdien af lærdom fristes børn og unge til at tilgodese deres lyster her og nu og derved forspilde muligheden for et bedre liv.

En medvirkende årsag til problemer kan være indvandring. Hovedproblemet her er kulturelle forskelle&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 89&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 89&lt;/ref&gt; og manglende social integration. Problemet tiltager med voksende omfang og andel af indvandrere, fordi disse danner egne sociale grupper, der holder sig adskilte fra det omgivende samfund. Derved vokser tillige faren for modsætninger: jo stærkere, indvandrere holder fast ved deres egne traditioner, desto større bliver også markeringen af forskelle, isolation og intern etnisk betinget ghetto-dannelse, hvilket modvirker sammenholdsprocesser. 

Hvis eller når sådanne processer indtræder, har de ofte en selvforstærkende tendens, hvis de ikke omgående stoppes. Denne selvforstærkning indtræder fordi der sker en vis accept af tilstedeværelsen af disse forhold. De udvikler sig dermed til &quot;en ny normal&quot; for de mennesker, der bor i området.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 90&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 90&lt;/ref&gt; Herfra kan (og vil) de brede sig til andre områder. I værste fald kan ikke blot et enkelt boligkvarter men en hel by&lt;ref&gt;Magnussen (1981), s. 174-180&lt;/ref&gt;, en egn og endda et land ende med at være præget af sådanne problemer.

=== Sammenholdsprocesser ===
Modsætningen til normaliseringsprocesser er sammenholdsprocesser. Det er processer, der sikrer sammenhold i bysamfundet på tværs af holdningsmæssige, arbejdsmæssige, indkomstmæssige og måske etniske skel.&lt;ref name=&quot;BSJ 1981 85&quot;&gt;Jørgensen (1981), s. 850&lt;/ref&gt; Sådanne sammenholdsprocesser viser sig fx. gennem foreningsliv, kirkegang, markering af fælles mærkedage men også noget så enkelt som fælles sprog. Forenklet sagt er sammenholdsprocesserne alle sådanne, der bidrager til følelsen af skæbnefællesskab og indbyrdes solidaritet i modsætning til sådanne, der bidrager til at opsplitte befolkningen i klassebetingede eller kulturelle delgrupper.

Sammenholdsprocesserne manifesterer sig i høj grad som byens sociale liv. De er derfor i høj grad forbundne med den måde, det dagligdags liv leves på. Hvis og når de ulige dagligdags funktioner er indbyrdes integrerende, kan og vil de bidrage til sammenholdet ud fra princippet &quot;hvor godtfolk er, kommer godtfolk til&quot;.&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 70&lt;/ref&gt; Det gælder fx. børns leg men også blot dette, at folk mødes og har mulighed for at se og tale med hinanden.&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 72&lt;/ref&gt; Det modvirkes, hvis funktioner spredes og holdes adskilte&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 78, 99&lt;/ref&gt;, herunder adskilles af biltrafik.&lt;ref&gt;Gehl (1980), s. 30, 32&lt;/ref&gt;

=== Livsformer ===
Sammenholdsprocesser er forbundne med befolkningens livsformer. En livsform består af et tankesæt, der begrunder en persons måde at indrette tilværelsen på.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 20f&lt;/ref&gt; Der kan skelnes mellem ulige livsformer: for nogle er dette at eje deres egen virksomhed (landbrug, værksted, butik, klinik m.v.) afgørende.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 75-120, 197&lt;/ref&gt; For andre spiller karriere, voksende indkomster og anseelse en afgørende rolle.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 154-169&lt;/ref&gt; For andre er det vigtigste at sikre familien den nødvendige indkomst ved lønnet arbejde enten i en privat virksomhed&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 135-148&lt;/ref&gt; eller ved offentlig ansættelse. Foruden de nævnte findes der andre livsformer, fx. pensionister og rentenydere. Hvor livsformerne kan trives sammen, bidrager de til at opretholde sammenholdsprocesserne, fordi begge eller alle parter understøtter disse, selv om de har uens personlige begrundelser for at gøre det.

Ikke alle livsformer er positive i den forstand, at de fremmer samfundets trivsel. Det gælder samfundets alleryderste: &quot;the down and outs&quot;.&lt;ref&gt;Kaptain (1989), s. 19&lt;/ref&gt; Kort sagt er der tale om folk, som ikke ønsker at være en bidragende del af samfundet, som forventer at blive forsørgede af staten uden at skulle yde noget til gengæld, og som ofte ikke respekterer samfundets love og regler. Det er netop denne livsindstilling, som understøtter og fremmer normaliseringsprocesser, fordi den omsætter sig i vold og trusler, hærværk og ødelæggelse, endda i åbenlys kriminalitet. Tidligere blev denne holdning kaldt for ''anarkisme'', fordi den (alene) understøtter en nedbrydelse af lov og orden, en ødelæggelse af samfundets fysiske goder samt en manglende hensyntagen til medmennesker. Den &quot;selvforvaltning&quot;, som anarkister gør sig til talsmænd for, er et dækord for at skjule egoisme kombineret med (organiseret) vold. 

Så længe, at urbaniseringsforløbet understøtter de livsformer, der understøtter sammenholdsprocesserne, modvirkes normaliseringsprocesserne i tilsvarende udstrækning. Men hvis forløbet bevirker en udvikling, der ikke understøtter livsformerne, fremkommer modsætninger, og disse modsætninger danner grobund for normaliseringsprocesser.

=== Byfornyelse og byplanlægning ===
Offentlige myndigheder har tidligt erkendt eksistensen af de sociale problemer og forsøgt at gribe ind over for dem. Det er sket på flere måder: dels ved byfornyelse, dels ved understøttelse, dels ved byplanlægning.

Byfornyelse eller sanering har sat ind imod de dårlige fysiske leveforhold. Forældede og sundhedsskadelige slumkvarterer er blevet nedrevne eller fornyede ved ombygning for derved at forbedre levevilkårene for beboerne.&lt;ref name=&quot;AG 1993 58&quot;&gt;Gaardmand (1993), s. 58&lt;/ref&gt; Behovet for byfornyelse er betinget dels af manglende vedligehold, dels af at der stadig sker en teknologisk og anden udvikling, hvorved bygninger &quot;forældes&quot; i forhold til den nye samtids standard. Sanering er således et betydeligt fremskridt men kun en &quot;halv&quot; løsning, efter som der ikke sættes ind over for de ''personlige'' problemer som fx. arbejdsløshed eller misbrugsproblemer. Indkomsttabet ved arbejdsløshed modvirkes af staten ved overførselsindkomster, men derved fremmes også en opfattelse af, at modtagelse af offentlig støtte er en &quot;rettighed&quot; for borgeren uden modsvarende forpligtelser. Sanering og byfornyelse kan muligvis føre til, at et socialt problem umiddelbart &quot;forsvinder&quot; fra det pågældende område men blot for at dukke op et andet sted. Ofte er sanering og byfornyelse blevet udskudt på grund af manglende erstatningsboliger, og ligeledes kan (og vil) der opstå interessemodsætninger i forbindelse med selve fremgangsmåden.&lt;ref name=&quot;AG 1993 58&quot;/&gt;

Byplanlægning har haft til formål at skabe nye og bedre boligforhold. Men byplanlægning er ikke problemfri. Hvis der ikke sættes ind overfor de personlige problemer, følger disse med, selvom problemfamilier omflyttes til nye og sundhedsmæssigt bedre boligkvarterer, og her vil de kunne slå rod lige så let som ukrudt i en have eller en kornmark. Værre er det, at megen byplanlægning får karakter af formaliseret legitimering af kortsigtede investeringsprojektet&lt;ref name=&quot;AG 1993 290ff&quot;&gt;Gaardmand (1993), s. 290, 292&lt;/ref&gt;, fx. nye boligområder, der ikke sjældent sker på bekostning af de eksisterende indbyggere&lt;ref name=&quot;AG 1993 294&quot;&gt;Gaardmand (1993), s. 294&lt;/ref&gt; og deres rekreative muligheder. Besluttende politikere er ofte særdeles kortsynede og forventer, at nye og flere indbyggere betyder nye og flere skatteindtægter uden forståelse for, at de ofte også betyder omkostninger på den ene eller anden måde. Undersøgelser har vist, at der skal sikres i gennemsnit 500 m² friarealer af alle størrelser og former for at sikre et acceptabelt levemiljø&lt;ref&gt;Derose (1970), s. 18f&lt;/ref&gt;, men med den voksende urbanisering er der en fare for, at dette ikke sker, fordi friluftsområder nedprioriteres til fordel for salgs- og beskatningsbar bebyggelse. Mens indbyggernes behov for offentlige institutioner, butikker og lignende tilgodeses i planerne, gælder dette sjældent for deres rekreative behov.

=== &lt;big&gt;Urbaniseringens rumlige fordeling og betydningen heraf&lt;/big&gt; ===

Urbaniseringen forløb ikke ens over hele landet. Groft sagt kan man inddele urbaniseringen i 5 delforløb (politiske og økonomiske kræfter eller rørelser), der har indvirket uens i landskabet og som delvist kan og kunne overlappe hinanden:&lt;/br&gt;
- landborørelsen,&lt;/br&gt;
- vejby- og stationsbyrørelsen,&lt;/br&gt;
- forstadsrørelsen,&lt;/br&gt;
- havnerørelsen,&lt;/br&gt;
- landliggerrørelsen.&lt;/br&gt;
Hver for sig påvirkede disse bestemte dele af landet, og fra at være forholdsvis klart opdelt i købstæder og det åbne land skete der frem til omkring [[1. verdenskrig]] dels dannelsen af nye byer, dels en spredning af købstædernes bysamfund over større, tidligere landdistrikter og i forbindelse hermed en spredning af de gamle bynæringer: håndværk, handel, tjenesteydelser (herunder ikke mindst af offentligt ansatte) samt den på samme tid voksende industri og samfærdselsvirksomhed. For mellemkrigstiden skete der der imod stort set kun en forstærkelse af det da nye bebyggelsesmønster, og efter 2. verdenskrig blev skellet mellem by og land fastholdt til trods for, at landdistrikternes befolkning med tiden overvejende var sysselsat i de traditionelle byerhverv, idet [[pendling]]en fra boligen på landet til arbejdspladsen i byen voksede til et tidligere uset omfang. 

=== Landborørelsen ===

[[File:Rønhave.1.JPG|thumb|Statshusmandsbrug i Rønhave.]]
Landborørelsen var knyttet til det åbne land. Landborørelsen tog sit opsving omkring 1864 efter afståelsen af Sønderjylland, [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Hertugdømmet Lauenborg|Lauenborg]] og bestod i ulige tiltag for bedre at udnytte det åbne land til landbrugsdrift. Man kan i hovedsagen skelne mellem tre slags tiltag: hedeopdyrkningen og landvindinger, andelsbevægelsen samt husmandsreformerne. 

Opdyrkningen af de jyske heder var påbegyndt allerede omkring midten af 1800-tallet. Efter oprettelsen af Hedeselskabet i 1866 gennemførtes dels opdyrkningen af tidligere hedestrækninger, dels en række landindvindinger, tørlægninger af vådområder og opdyrkninger af tidligere overdrevsområder. 

Andelsrørelsen tog sin begyndelse ved oprettelsen af brugsforeninger fra 1866 både i landdistrikter og i byerne. Fra omkring 1880 til 1900 indtrådte en kornhandelskrise i Europa, da der begyndte at ske store stigninger i tilførslen af billigt korn fra Ukraine, USA og Indien. I Danmark medførte dette, at omlægning mod husdyrbrug blev fremmet. Opfindelsen af centrifugen i 1878 medførte vidtgående ændringer i mejeribruget og oprettelsen af et stort antal andelsmejerier fra 1882. Disse blev i betydeligt omfang lagt i de gamle landsbyer. Fra 1887 indledtes oprettelsen af andelsslagterier, i begyndelsen fortrinsvis i købstæder men senere tillige i stationsbyer. 

I 1899 vedtoges [[Statshusmandsbrug i Danmark|statshusmandsloven]], der skulle tilvejebringe jordlodder til husmandsbrug, og i 1919 vedtoges lovene om afhændelse af præstegårdsjord, om majoraters overgang til fri ejendom og om vilkår for bortsalg af jord i offentligt eje; i lovgivningen var indeholdt bestemmelser om at oprette nye husmandsbrug ved, at staten stillede den ved nævnte love erhvervede jord til rådighed mod, at jordbrugeren skulle forrente jordværdien. De såkaldte &quot;husmandslove&quot; spillede en rolle frem til omkring 1940.

Sammenlagt medførte landborørelsen en bedre udnyttelse af det åbne land, derimod havde den kun beskeden indflydelse for håndværk og handel. I de fleste tilfælde bestod landsbyens næringsliv i en smedie, en købmand, en bager, et mejeri, senere også et bilværksted, mens de store andelsmejerier, andelsslagterier og andre andelsforetagender blev henlagt til købstæder og de fremvoksende vejbyer og stationsbyer – med andre ord: til trods for sikringen af fremgang for landbrugsdrivende fastholdt landborørelsen adskillelsen mellem land og by.

Efter 2. verdenskrig blev næringslivet i landsbyer og [[Landbrugsbyer i Danmark|landbrugsby]]er i stigende grad udsat for konkurrence fra næringslivet i større byer dels som følge af rutebilnettets udbygning, dels som følge af privatbilismens fremgang, og en afvikling af stedlig oplandsvirksomhed skete. På lignende måde blev udbuddet af offentlige tjenester samlet i de lidt større byer, således blev tidligere tiders landsbyskoler erstattede af nye, større centralskoler allerede fra 1950-erne.

=== Vejby- og stationsbyrørelsen ===

[[File:Rønde Hovedgade.JPG|thumb|Rønde er en af de nye byer.]]
Vejby- og stationsbyrørelsen var ligeledes knyttet til det åbne land, men virkede kun stedligt. Vejbyer og stationsbyer voksede frem for at opfylde landområdernes behov for samfundstjenester, for håndværkere og for udvalgsvarebutikker samt offentlige og private tjenester i områder beliggende i forholdsvis stor afstand fra nærmeste købstad. I visse tilfælde opstod de nye byer som følge af opkomsten af landlige industrier: teglværker, savværker eller lignende. De fleste bydannelser i landdistrikterne voksede frem mellem 1880 og 1920 som svar på det voksende behov på landet for handlende, håndværkere og tjenesteydelser.

De nye bydannelser var i hovedtræk følgen af to forhold, dels næringsfrihedens indførelse i 1857, dels oplandsforholdene (det vil sige det omkringliggende område, som en bebyggelse med sine handlende, håndværkere og tjenesteydelser kunne betjene uden for stor konkurrence fra andre udbydere).

Vejbyer og stationsbyer gjorde sig kun gældende på mindre, indbyrdes adskilte steder, nemlig dels i vejkryds, dels ved jernbanestationer i det åbne land, og konkurrencevilkårene havde da stor betydning i forbindelse med beliggenhedsvalget for de næringsdrivende, idet der udviklede sig en tendens til, at de nye byer med tiden blev rangordnede i henseende til udbud således, at næringslivet blev mest udviklet i bebyggelser med beliggenhed længst fra købstæder, midtvejsbyerne, og mindre udviklet nærmere købstæderne. Indtil 1920 blev person- og godsbefordringen altovervejende varetaget af jernbanerne, men i mellemkrigstiden begyndte lastbiler og rutebiler at konkurrere med jernbanerne. Dette medførte, at der fortsat kunne ske en spredning af bosættelsen og af de næringsdrivende, og enkelte nye vejbyer voksede frem, men som helhed skete der ikke større ændringer i bymønsteret, der allerede omkring 1920 havde fået sit nye præg.

=== Forstadsrørelsen ===

[[File:Karte Kopenhagen MKL1888.jpg|thumb|København ca. 1888. Forstadsbebyggelserne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro er begyndt at brede sig uden for de gamle fæstningsværker.]]
Forstadsrørelsen var knyttet til købstæderne. Forstæder var de byområder, som voksede frem uden for købstædernes kommunegrænser men i virkeligheden var en del af købstadens samlede byområde. Sådanne forstæder begyndte at vokse frem, da købstæderne fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en stor vækst i indbyggertallet som følge af befolkningstilflytning og fødselsoverskud, hvilken tilvækst med tiden ikke længere kunne rummes inden for de gamle købstadsgrænser. Ofte lå forstæderne som umiddelbare fortsættelser af det bebyggede område, men der kunne – især i forbindelse med de større byer – udvikle sig forstæder, der i begyndelsen lå mere eller mindre adskilt fra resten af byen af grønne områder og åbent land.

I mellemkrigstiden bredte forstæderne sig længere og længere væk fra købstæderne (til trods for jævnlige indlemmelser af forstæder i købstadskommunerne), hvilket tillige afspejlede sig i landkommunernes befolkningers næringssammensætning og i en stigende [[pendling]] fra spredte småbyer til arbejdspladser i købstæderne.

I de egentlige forstæder udvikledes oftest et vist næringsliv, men ikke så omfattende som i vejbyer og stationsbyer af samme størrelse, idet store dele af behovene for arbejdspladser, håndværkere, handlende og tjenesteydelser kunne opfyldes af købstadens næringsliv.

=== Havnerørelsen ===

[[Billede:Hanstholm.1.jpg|thumb|Hanstholm var en af tidens nye havnebyer.]]
Endnu frem til midten af 1800-tallet fandtes der kun få egentlige havne. I købstæderne klarede man sig med en skibbro, som regel i en åmunding, mens man i landdistrikterne de fleste steder trak bådene på land. Fra omkring midten af 1800-tallet begyndte man at bygge havne dels i fiskerlejer, dels ved overfartssteder. Følgen heraf blev forbedrede besejlingsforhold, hvilket kunne fremme de næringsmæssige muligheder såvel for de egentlige søfarende som for andre.

Enkelte steder, især langs den jyske vestkyst, blev desuden opført helt nye havde på steder, hvor der tidligere dårligt nok havde været et fiskerleje, og helt nye bebyggelser voksede op i tilknytning til disse havne, især som [[Fiskeribyer i Danmark|fiskeribyer]].

Havnerørelsen er i sin natur knyttet til kystegnene men dette på tværs af skellet mellem købstad og landdistrikt. Havnene påvirker stedvist, og mange gamle [[ladepladser i Danmark|ladepladser]] og udskibningssteder, der ikke fik anlagt en tidssvarende havn, mistede tidligere tiders betydning.

For mange byer betød tilstedeværelsen af en færgehavn igennem hele det 20. århundrede sikringen af et antal arbejdspladser i tilknytning til færgefarten. Med oprettelsen af faste bro- og tunnelforbindelser mellem øer og landsdele bortfaldt disse, og sådanne steder måtte der efter på anden måde søge at finde erstatning for det tabte. Omdannelsen af tidligere færge- og godshavne til boligområder har ikke virket fremmende for sådanne muligheder men nok bevirket sikringen af en del boligsøgende; til gengæld har omdannelse af gamle havneområder til kontorformål sikret arbejdspladser, men på bekostning af havnenes traditionelle muligheder.

=== Landliggerrørelsen ===

[[File:Kbh-museum-65376-original.jpg|thumb|Skodsborg Badehotel.]]
Landliggerrørelsen var ligeledes knyttet til kysterne, især i Nordøstsjælland. Indflydelsen nåede næppe over 1 kilometer ind i landet og oftest mindre. Indtil omkring 1860 var landliggerlivet omkring hovedstaden stort set samlet omkring Dyrehaven ved Klampenborg og egnen lige nord for København, men i løbet af de følgende årtier bredte landliggerlivet sig nordpå langs Øresundskysten, og fra omkring 1900 tillige til Kattegatkysten, især efter anlæggelsen af jernbanerne Gribskovbanen (1896), Hillerød-Frederiksværk-Hundestedbanen (1897, forlænget 1916), Hillerød-Tisvildelejebanen (1897, forlænget 1924) og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (1906, forlænget 1916).

Landliggerrørelsens glanstid lå mellem 1890 og 1914, hvorefter den svækkedes langsomt men sikkert, og efter 1950 døde de sidste rester af landliggerrørelsen ud til fordel for udlandsrejser, lejrture og andre nye slags ferieliv. Landliggerrørelsen satte under sin glanstid sit præg på kysterne i form af badehoteller, badepensionater og landliggervillaer. Dette gav sysselsætning til ansatte på badehotellerne og til håndværkere i forbindelse med opførelsen, senere vedligeholdelsen, af landliggervillaerne, men derud over gav landliggerrørelsen kun beskedent grundlag for anden næringsvirksomhed.

=== Stedlige nuanceringer ===

De overordnede hovedtræk må suppleres med underinddelinger, der afspejler regionale og stedlige nuancer. Således berørte hedeopdyrkningen naturligvis kun det vestlige Jylland og Himmerland, og på lignende måde fik husmandslovene uens indflydelse beroende på tilstedeværelse eller fravær af majorater, der kunne udstykkes. Forstadsudviklingen beroede på de administrative grænsers beliggenhed, således havde fx. Viborg et stort købstadslanddistrikt, hvorimod Århus næsten intet havde. Endelig spillede det for de industrier, som bidrog til befolkningsudviklingen, en afgørende rolle, hvornår de blev oprettede, og hvordan de udviklede sig. I denne henseende var der store forskelle fra sted til sted.

Disse forhold betyder, at enhver forståelse af den konkrete udvikling over tid må ske med udgangspunkt i et samspil mellem de store hovedtræk og de særlige regionale og stedlige forhold. I denne sammenhæng kan der være grund til at nævne, at byer i fremvækst i første omgang især kunne tiltrække tilflyttere fra den nærmeste omegn, men i takt med, at de fortsat udviklede sig, ville også deres tilflytningsopland udvide sig samtidig med, at der udviklede sig en andel af befolkningen, som var født på stedet og blev boende. Og når en storby blev tilstrækkeligt stor, kunne dens indre områder endda falde i indbyggertal, fordi befolkningen foretrak at bosætte sig i fredeligere boligkvarterer i forstæder og omegnsbyer.

Bag de nettoforandringer i bosættelsesfordelingen, som kan konstateres, gemmer sig langt større flytninger i begge retninger, fordi ulige familier lagde vægt på uens forhold og befandt sig uens steder i deres udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvorledes måles urbanisering?&lt;/big&gt; ===

Urbanisering kan beskrives på tre måder:&lt;/br&gt;
- befolkningsmæssigt, idet der dels ses på befolkningens samling i bebyggelser, dels ses på befolkningens næringsmæssige sammensætning,&lt;/br&gt;
- funktionelt, idet der ses dels på bebyggelsernes udbud af fremstillings- og forarbejdningsnæringer, dels på handel, tjenestydelser og andre oplandsrettede næringer,&lt;/br&gt;
- topografisk, idet der ses på bebyggelsens fremadskridende omdannelse af landskabet.

Traditionelt måles urbanisering ved andelen af befolkningen, der bor i bymæssige bebyggelser. Dette forudsætter enighed om hvorledes grænserne for disse fastlægges. Hovedkriterierne synes dels at være en vis tæthed i bebyggelsen (højst 200 meter mellem husene), dels et mindstetal på antallet af bosiddende (nu mindst 200 indbyggere)&lt;ref&gt;gælder kun i Danmark. I andre lande har man andre indbyggerkriterier.&lt;/ref&gt;, dels at indbyggerne fortrinsvis ernærer sig ved andet end landbrug eller fiskeri. Ikke mindst i urbaniseringens indledende fase i 1800-tallet kunne det mange steder være vanskeligt at komme til en sikker afklaring af, hvornår disse betingelser kunne anses for at være opfyldt, hvilket hang sammen med, at urbanisering i princippet kunne ske på to måde, dels ved at eksisterende landsbyer og fiskerlejer fik voksende indslag af indbyggere, der ernærede sig ved håndværk og industri, handel eller tjenesteydelser (herunder som offentlige embedsmænd), dels ved at der opstod helt nye bebyggelser på bar mark, såkaldte &quot;bykim&quot;, fra begyndelsen med andre næringsveje end landbrug og fiskeri.&lt;ref&gt;se: &quot;bybegrebet i Danmark&quot; for nærmere herom.&lt;/ref&gt; 

Funktionelt, og sideløbende med ændringer i befolkningens næringssammensætning, var fremkomst af fabriksdrift, råvareudvinding og moderne industri i landdistrikterne. I nogle tilfælde var de derved sysselsatte bosatte i samlede bebyggelser, men undertiden kunne de være bosatte i spredt beliggende huse, hvorved det kun var selve virksomhedens tilstedeværelse, der viste en begyndende urbanisering. Men urbanisering kunne også ske ved, at oplandsrettede næringsveje fandt vej til landdistrikterne, hvor de ofte søgte sammen for derved bedre at kunne tiltrække kunder fra oplandet. Det betød, at bydannelse kunne ske på to, hinanden indbyrdes uafhængige, måder, eller ved kombination af begge. Forholdene kompliceres yderligere af, at to hinanden nærliggende bebyggelser undertiden konkurrerede om at tiltrække de samme oplandsydelser eller virksomheder og måske i nogen udstrækning måtte deles om disse.

Fælles for de to først nævnte tilgange er, at man på et givet tidspunkt kan fastslå, om en urbanisering og bydannelse er fundet sted, og hvor langt, den er fremskreden. Men ret beset er urbanisering en løbende proces, hvor stadig nye områder inddrages i urbaniseringsprocessen ved byplanlægning, udstykning, byggeri og anlæg, der omdanner landskabet fra land til by. For ret at forstå urbaniseringen må man altså se på disse beslutninger og deres gennemførelse, og kun ved at inddrage denne side af urbaniseringsprocessen kan man forstå de talmæssige opgørelser over befolkningsudvikling og bymæssige funktioner. Geodætisk Instituts topografiske kort viser kun forholdene på bestemte tidspunkter, mens matrikelkort viser den løbende udstykning i de år, kortene var i brug, men ikke den faktiske bebyggelse. At måle og beskrive urbaniseringens faktiske forløb er således en sammensat opgave.

=== &lt;big&gt;Urbaniseringens tidsmæssige forløb&lt;/big&gt; ===

Omkring 1980 fremkom en modelbeskrivelse af urbaniseringens forløb i hovedtrin. Denne gik ud på, at urbanisering sker i fire hovedfaser:&lt;/br&gt;
- ''urbanisering'', hvor byudviklingen samles i et mindre antal bymæssige bebyggelser: købstæder,&lt;/br&gt;
- ''suburbanisering'' eller forstadsdannelse, hvor byudviklingen spreder sig til nærområder uden for de bymæssige bebyggelsers administrative grænser,&lt;/br&gt;
- ''desurbanisering'' eller byspredning, hvor byudviklingen i form af fjernforstæder spreder sig til områder beliggende fjernere fra de større bymæssige bebyggelsescentre,&lt;/br&gt;
- ''reurbanisering'', hvor befolkningen atter samles i de største bymæssige bebyggelser.&lt;ref&gt;L. Berg et al. (ofte kaldet ''CURB''). Modellens fremkomst må opfattes som en reaktion på, at den indtil da fremherskende teori om, at urbanisering altid vil ske i form af stigende koncentration i de største byer og centre på grund af formodede konkurrencefordele i 1970-erne viste sig tydeligt modbevist ved stagnation i storbyer og udvikling i småbyer. Teorien var derfor et forsøg på at &quot;reformulere&quot; centraliseringstanken på en måde, der &quot;bedre&quot; modsvarede det faktiske forløb.&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Trods forsøg på at eftervise et sådant udviklingsforløb&lt;ref&gt;Wichmann Matthiessen (1981), s. 58-60.&lt;/ref&gt;, har der vist sig uløselige problemer ved en så forenklet beskrivelse. For det første er det klart, at omfanget af forstadsdannelser (suburbanisering) helt beror på, hvor den administrative grænse tilfældigvis ligger: hvis købstaden har et stort landdistrikt, vil forstadsdannelsen blive lille og omvendt. Forholdene mudres yderligere ved, at forstadsområder undertiden senere indlemmes i købstaden og således flyttes fra en klasse til en anden. På lignende måde bevirker mindstegrænsen for to selvstændige bymæssige bebyggelser på 200 m, at områder, der hidtil regnedes som selvstændige bebyggelser, ved opførelse af en enkelt bygning midt mellem dem og i en afstand af lige under 200 m, nu bevirker, at de to bebyggelser må regnes for en, og at en selvstændig bebyggelse måske karakteriseres som forstad til den anden. For det andet står det klart, at den bebyggelsesmæssige udvikling i købstæder, forstæder og selvstændige bymæssige bebyggelser sker sideløbende, omend tyngdepunktet kan flytte sig. Således skete fremkomsten af nye bymæssige bebyggelser, vejbyer og stationsbyer, omtrent på samme tid som købstæderne oplevede en forstadsudvikling. For det tredie må man gøre sig klart, at officielle indbyggertal for de enkelte hovedgrupper af bebyggelser i nogen grad beror på tilfældigheder med hensyn til, hvad statistikere og geografer har regnet for bymæssig eller ej. Husgrupper med mindre end 200 indbyggere regnes således ikke for bymæssige, med mindre de anses for forstæder til en købstad. Man må derfor regne med, at urbaniseringen næsten altid vil være mere fremskreden, end den officielle statistik viser. Endelig for det fjerde er der spørgsmålet om hvornår, en bebyggelse skal regnes for fjernforstad til en købstad: hvor stor en del af indbyggerne skal fx. have deres sysselsætning i en købstad for at regnes for satellitby eller soveby til denne: halvdelen? mere? eller mindre? I takt med, at pendlingen vokser og rejser til og fra arbejde sker i flere retninger, bliver sådanne spørgsmål umulige at give et fornuftigt svar på.

Således er ethvert forsøg på at lave en udviklingsmodel for urbanisering dømt til at mislykkes. I stedet må man forsøge at beskrive forløbet som det er og så efter evne forsøge at belyse de årsager, som har haft indflydelse på udviklingsforløbet.

=== Urbaniseringens forløb i den offentlige danske statistik ===

I Danmark fandt en kraftig urbanisering sted fra cirka 1840 til 1965, jævnfør nedenstående tabel.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|+ Befolkningsudviklingen 1769-1965
|-
! År
! Indbyggere i&lt;/br&gt; købstæder
! Indbyggere i&lt;/br&gt; forstæder
! Bymæssige&lt;/br&gt; bebyggelser
! Landdistrikter
! I alt&lt;/br&gt; befolkning
! Andel (%) i&lt;/br&gt; landdistrikter
|-
| 1769
| style=&quot;text-align: right;&quot; |158.151
| 
| 
| 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |797.584
| 
|-
| 1787
| style=&quot;text-align: right;&quot; |173.239
| 
| 
| 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |841.806
| 
|-
| 1801
| style=&quot;text-align: right;&quot; |192.056
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.576
| style=&quot;text-align: right;&quot; |10.836
| style=&quot;text-align: right;&quot; |724.533
| style=&quot;text-align: right;&quot; |929.001
| style=&quot;text-align: right;&quot; |77,99
|-
| 1834
| style=&quot;text-align: right;&quot; |252.941
| 
| 
| 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.230.964
| 
|-
| 1840
| style=&quot;text-align: right;&quot; |261.556
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.598
| style=&quot;text-align: right;&quot; |15.981
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.008.940
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.289.075
| style=&quot;text-align: right;&quot; |78.27
|-
| 1860
| style=&quot;text-align: right;&quot; |369.083
| style=&quot;text-align: right;&quot; |13.164
| style=&quot;text-align: right;&quot; |21.411
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.204.704
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.608.362
| style=&quot;text-align: right;&quot; |74,90
|-
| 1870
| style=&quot;text-align: right;&quot; |434.468
| style=&quot;text-align: right;&quot; |23.415
| style=&quot;text-align: right;&quot; |24.415
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.293.023
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.784.741
| style=&quot;text-align: right;&quot; |72,45
|-
| 1880
| style=&quot;text-align: right;&quot; |542.268
| style=&quot;text-align: right;&quot; |38.159
| style=&quot;text-align: right;&quot; |29.988
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.348.924
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.969.039
| style=&quot;text-align: right;&quot; |68,51
|-
| 1890
| style=&quot;text-align: right;&quot; |710.520
| style=&quot;text-align: right;&quot; |53.962
| style=&quot;text-align: right;&quot; |40.073
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.356.091
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.172.380
| style=&quot;text-align: right;&quot; |62,42
|-
| 1901
| style=&quot;text-align: right;&quot; |936.565
| style=&quot;text-align: right;&quot; |47.063
| style=&quot;text-align: right;&quot; |76.843
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.389.069
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.449.540
| style=&quot;text-align: right;&quot; |56,71
|-
| 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.023.334
| style=&quot;text-align: right;&quot; |52.430
| style=&quot;text-align: right;&quot; |148.853
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.364.302
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.588.919
| style=&quot;text-align: right;&quot; |52,70
|-
| 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.109.726
| style=&quot;text-align: right;&quot; |71.714
| style=&quot;text-align: right;&quot; |195.673
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.379.963
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.757.076
| style=&quot;text-align: right;&quot; |50,05
|-
| 1916
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.209.975
| style=&quot;text-align: right;&quot; |94.285
| style=&quot;text-align: right;&quot; |226.315
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.390.787
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.921.362
| style=&quot;text-align: right;&quot; |47,61
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.376.415
| style=&quot;text-align: right;&quot; |121.056
| style=&quot;text-align: right;&quot; |277.995
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.494.088
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.267.831
| style=&quot;text-align: right;&quot; |45,72
|-
| 1925
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.442.160
| style=&quot;text-align: right;&quot; |157.302
| style=&quot;text-align: right;&quot; |327.331
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.507.762
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.434.555
| style=&quot;text-align: right;&quot; |43,90
|-
| 1930
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.511.358
| style=&quot;text-align: right;&quot; |192.831
| style=&quot;text-align: right;&quot; |371.177
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.475.586
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.550.656
| style=&quot;text-align: right;&quot; |41,56
|-
| 1935
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.644.403
| style=&quot;text-align: right;&quot; |286.163
| style=&quot;text-align: right;&quot; |350.105
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.425.678
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.706.349
| style=&quot;text-align: right;&quot; |38,47
|-
| 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.746.407
| style=&quot;text-align: right;&quot; |322.018
| style=&quot;text-align: right;&quot; |371.499
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.404.444
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.844.368
| style=&quot;text-align: right;&quot; |36,53
|-
| 1945
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.865.725
| style=&quot;text-align: right;&quot; |344.154
| style=&quot;text-align: right;&quot; |406.118
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.429.235
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.045.232
| style=&quot;text-align: right;&quot; |35,33
|-
| 1950
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.018.014
| style=&quot;text-align: right;&quot; |407.518
| style=&quot;text-align: right;&quot; |458.347
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.397.396
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.281.275
| style=&quot;text-align: right;&quot; |32,64
|-
| 1955
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.059.977
| style=&quot;text-align: right;&quot; |509.571
| style=&quot;text-align: right;&quot; |510.163
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.368.690
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.448.401
| style=&quot;text-align: right;&quot; |30,77
|-
| 1960
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.078.113
| style=&quot;text-align: right;&quot; |697.541
| style=&quot;text-align: right;&quot; |585.930
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.223.930
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.585.256
| style=&quot;text-align: right;&quot; |26,69
|-
| 1965
| style=&quot;text-align: right;&quot; |2.171.136
| style=&quot;text-align: right;&quot; |743.418
| style=&quot;text-align: right;&quot; |764.436
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.088.607
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.767.597
| style=&quot;text-align: right;&quot; |22,83
|}
''kilde: Danmarks Statistiks folketællinger. For 1901-1960 er benyttet de reviderede tal ved sidstnævnte tælling. Tallene omfatter indtil 1921 grænsen fra 1864. Frederiksberg og Gentofte er talt under forstæder og ikke som del af hovedstaden, Marstal under byer, Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg er talt under byer indtil 1890, fra 1901 under købstæder. Bemærk, at tallene modsvarer forholdene på tællingsdagen uden hensyn til om der er sket administrative ændringer. Det betyder ikke mindst, at indbyggertallene for købstæder og forstæder er opgjort med de indlemmelser, der skete mellem to tællinger. Bemærk, at i 1960 blev grænsen for bymæssige bebyggelser nedsat fra 250 indbyggere til 200 indbyggere. Forskellen var i 1965 på 176 bebyggelser med samlet 39.055 indbyggere eller 5,1% af de bymæssige bebyggelsers samlede indbyggertal dette år.''

Tallene må opfattes som vejledende. Man kan bemærke sig, at befolkningsvæksten i landdistrikterne med mindre udsving fortsatte indtil 1925, hvorefter en nedgang satte ind. Man kan også bemærke, at både forstæder og selvstændige bymæssige bebyggelser havde voksende indbyggertal til trods for de administrative grænseflytninger, der fandt sted gennem tiden. Købstædernes vækst efter århundredeskiftet skyldes i vid udstrækning indlemmelser af forstadsområder. Opgørelsesmåden lader sig ikke bruge fra 1970 og frem, idet der dette år skete en kommunalreform, hvorved købstæder og deres forstæder sognekommuner i vid udstrækning blev lagt sammen og de tidligere forstæder således regnet som en del af købstæderne, der reelt blev afskaffede ved samme reform. Pendlingen var allerede i 1970 så langt fremskreden, og den voksede i de følgende årtier således, at det ikke lykkedes at skabe selvfungerende byer. Pendlingen betød også, at der ikke længere er nogen nødvendig sammenhæng mellem en bys indbyggertal og de sysselsatte i byen. 

Kommunalreformen i 1970 afskaffede skellet mellem købstadskommuner og sognekommuner og dermed også skellene mellem købstæder, forstæder og bymæssige bebyggelser. Kan kan her efter kun skelne mellem by og land. Dette har dog ikke forhindret forsøg på at inddele byerne i størrelsesgrupper efter deres indbyggertal, men der er flere problemer ved dette. Enhver skillelinje er arbitrær, det vil sige at de enkelte gruppers størrelse helt afhænger af valget af skillelinje. Udviklingen i grupperne (vækst eller nedgang) kan enten skyldes intern vækst eller fald samt tilgang nedefra eller oppefra og afgang opad til eller nedad til. Erfaringer viser, at der inden for enhver bystørrelse både kan være voksende og stagnerende bysamfund. Det vil således været ret tilfældigt hvilken af de to grupper, der vejer tungest ved &quot;den gennemsnitlige udvikling&quot;. Nu kan man tænke sig, at en vækst i en bestemt størrelsesgruppe er ret udtalt og stille spørgsmål om årsagen hertil. Generelt er væksten blandt mindre byer mere udtalt end for de største. Det skyldes det enkle forhold, at det er lettere at nå en mindre størrelse end en stor. For 1970-erne er det nærliggende at pege på en sammenhæng mellem byudvikling og voksende pendling fra mindre omgivende byer til storbyer, men også for de &quot;mellemstore&quot; byers vedkommende en fremgang betinget af deres rolle som kommunecentre efter kommunalreformeen i 1970. Som supplerende forklaring kan nævnes, at byplanlægningen så at sige fremtvang befolkningsvækst i bestemte byer og forhindrede fremkomst af nye, helt små byer. En del forandringer, både kraftig vækst og nedgang, må tilskrives Danmarks Statistiks arbitrære sammenlægning og udskillen af bysamfund (fx. Hørsholm og Greve Strand).

Selve befolkningsudviklingen påvirkes af fire grundlæggende forhold: fødsel, død, tilflytning og fraflytning. En voksende del af tilflytningen skyldes indvandring (og en del af afvandringen skyldes udvandring). Ser man på den enkelte by, kan befolkningsudviklingen yderligere skyldes, at byer vokser sammen til et samlet bysamfund. Den overvejende tendens har dog været, at byer har været voksende.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|+ Befolkningsudviklingen 1970-2020
|-
! År
! Indbyggere i&lt;/br&gt; byer
! Indbyggere i&lt;/br&gt;Landdistrikter
! I alt&lt;/br&gt; befolkning
! Andel (%) i&lt;/br&gt; landdistrikter
|-
|-
| 1970 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |3.890.867 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |1.046.712 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.937.579 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |20.8
|-
| 1976 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.216.228 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |849.085 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.065.313 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |16.8
|-
| 1981 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.285.696 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |838.293 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.123.989 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |16.4
|-
| 1986 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.304.352 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |811.921 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.116.273 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |15.9
|-
| 1990 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.340.969 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |794.440 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.135.409 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |15.5
|-
| 1996 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.455.727 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |795.300 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.251.027 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |15.2
|-
| 2000 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.533.650 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |796.370 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.330.020 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |14.9
|-
| 2006 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.668.011
| style=&quot;text-align: right;&quot; |759.448
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.427.459 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |14.0
|-
| 2010 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.805.856
| style=&quot;text-align: right;&quot; |728.882
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.534.738 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |13.2
|-
| 2015 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |4.960.818
| style=&quot;text-align: right;&quot; |698.897
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.659.715
| style=&quot;text-align: right;&quot; |12.3
|-
| 2017 
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.053.963
| style=&quot;text-align: right;&quot; |694.806
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.748.769
| style=&quot;text-align: right;&quot; |12.1
|-
| 2023
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.245.066
| style=&quot;text-align: right;&quot; |687.588
| style=&quot;text-align: right;&quot; |5.932.654
| style=&quot;text-align: right;&quot; |11.6
|}
''kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Årbog (diverse årgange) og database.''

=== Urbaniseringens hovedfaser ===

Udviklingen for de bymæssige bebyggelser på landet falder i fire perioder: tiden indtil omkring 1840, 1840-1885, 1885-1945 og tiden efter 1945. Sammenhængen mellem befolkningsudvikling og industriudvikling er for hver periode udtalt.

==== Det førindustrielle tid (tiden indtil 1840) ====
Tiden fra 1801 til 1840 er blevet karakteriseret som &quot;manglende urbanisering i den forstand, at byerne endog havde vanskeligt ved at følge med befolkningsudviklingen i landdistrikterne.&quot; Dette skyldes især Københavns meget svage udvikling, mens billedet for provinsbyerne var mere nuanceret.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 182&lt;/ref&gt;

Forklaringen herpå var de økonomiske og politiske konjunkturer. Tiden mellem 1801 og 1840 var overvejende en krisetid. Både udskiftningen af landsbyer&lt;ref&gt;Dombernowsky (1988), s. 330)&lt;/ref&gt; og den florissante handel lakkede mod enden, og fik nærmest sit dødsstød med det engelske bombardement af København i 1807.&lt;ref name=&quot;Bj 64&quot;/&gt; Dette trak Danmark ind i krigen, hvilket førte til høj offentlig gældsætning, inflation og pengeøkonomiens sammenbrud i 1813.&lt;ref name=&quot;Bj 64&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 64&lt;/ref&gt; I 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige&lt;ref name=&quot;BH 195&quot;/&gt;, og den hidtidige kornudførsel hertil, som hidtil havde været et økonomisk sikkerhedsnet for landbruget, blev vanskeliggjort. Forholdene lettedes ved, at det i samarbejde med handelshuse i Hamborg lykkedes at få udviklet nye afsætningsmarkeder for korn i Hamborg, Nederlandene og England&lt;ref name=&quot;BH 195&quot;&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 195&lt;/ref&gt;, men priserne prægedes af store udsving, som gjorde både landbrug, søfart og handel til usikre næringsveje. Flere lande forsøgte efter afslutningen af Napoleonskrigene at beskytte deres hjemmemarkeder, således Norge i form af en importtold og i England med kornloven af 1815, der tilstræbte indfærselsforbud, når priserne var under en vis mindstegrænse.&lt;ref name=&quot;Bj 67&quot;/&gt; Dette gjorde det britiske marked til en usikker og spekulationspræget virksomhed&lt;ref name=&quot;Bj 67&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 67&lt;/ref&gt; med store prisudsving&lt;ref name=&quot;Bj 68&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 68&lt;/ref&gt; og udførselsudsving til følge.&lt;ref name=&quot;Bj 55&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 55&lt;/ref&gt;

Landbrugets økonomiske vanskeligheder nåede deres højdepunkt i årene 1822-1825&lt;ref name=&quot;Bj 73&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 73&lt;/ref&gt;, og mange større landbrug gik konkurs i disse år. For at lette på forholdene tillod staten i 1820 og 1821 at betale en del af skatterne i naturalier, i 1823 blev skatten nedsat, og i 1824 blev det tilladt at betale den del af skatterne, der endnu skulle svares i penge, med pengesedler; da kursen på disse endnu ikke var i pari, indebar dette reelt en yderligere skattenedsættelse; omkring 1825 var skatterne således reelt nedsat med skønsmæssigt en trediedel.&lt;ref name=&quot;Bj 72&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 72&lt;/ref&gt;

Netop omkring 1825 skete der imidlertid et økonomisk skift mod en gradvis forbedring: i 1826 indtraf en stigning i kornpriserne, og både 1827 og 1828 var gode høstår.&lt;ref name=&quot;Bj 73&quot;/&gt; I 1828 indførte England den glidende toldskala til aføsning af den hidtidige beskyttelsespolitik&lt;ref name=&quot;Bj 67&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 67&lt;/ref&gt;, hvilken dog først blev ophævet helt i 1840-erne.&lt;ref name=&quot;Bj 79&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 79&lt;/ref&gt;

I kongeriget var befolkningen voksende, fra 929.000 indbyggere i 1801 til 1.231.000 indbyggere i 1834 eller en vækst på næsten en trediedel, man samtidig var landbrugets produktion voksende med en stigning fra 1810 til 1830 på cirka 20%&lt;ref name=&quot;Bj 53&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 53&lt;/ref&gt;. De usikre forhold gjorde, at mange husmænd og jordløse søgte at klare sig ved enten husflid, det vil sige supplerende biindtægter fra varefremstilling, eller som håndværkere. Nogen industriel udvikling var der ikke tale om. Ganske vist var den første dampmaskine kommet til Danmark i 1797, men det varede årtier, før den fik følgeskab. I stedet klarede man sig med de traditionelle fremgangsmåder ved vareforædling, der foruden husflid og håndværk også omfattede forlag, hvor en handelsmand lod varefremstillingen ske spredt i de enkelte familier men selv opkøbte de fremstillede produkter og førte den til markedet, ved manufakturer, hvor varefremstillingen skete samlet men alene ved håndkraft, og ved fabriksvirksomhed. Fabriksvirksomheden, der stort set udelukkende skete ved brug af vandkraft (når der ses bort fra kornmøller, hvoraf en stor del var vindmøller), oplevede et opsving i første halvdel af 1800-tallet med talrige nye fabriksanlæg, men i hvert fald fra 1838 til 1872 var antallet af sådanne fabriksanlæg, der især lå i landdistrikter og hvis kraftevne i begyndelsen overgik den, som datidens dampmaskiner kunne præstere, næsten stagnerende&lt;ref&gt;Böcher (1952-53), s. 48)&lt;/ref&gt;, omend der var undtagelser.

For bebyggelsen indebar disse næringsmæssige og økonomiske forhold, at mange landbrugere forsøgte at skaffe sig ekstra indtægter ved at lade bygge jordløse lejehuse&lt;ref name=&quot;Bj 32&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 32&lt;/ref&gt;, og sammen med en mere lempelig næringspolitik over for landhåndværkere, gjorde dette, at landbefolkningen de fleste steder kunne følge med den almindelige befolkningsvækst. Nok skete der en vis afvandring fra landdistrikter til købstæder, men hovedstaden var nærmest stagnerende.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 183&lt;/ref&gt;

Både i bebyggelsesmæssig henseende og i andre henseender var kongeriget præget af et klart skel mellem land og by. I det danske stændersamfund var købstadsprivilegier af afgørende betydning for fordelingen af håndværkere og handlende, idet denne virksomhed med få undtagelser var forbeholdt borgere i købstæderne. Adelige og efter 1660 også borgerlige godsejere levede af landbrugsdriften på priviligeret jord og havde ret til selv at udskibe og sælge korn til udlandet. Gejstligheden levede som embedsmænd ved købstædernes og landsbyernes kirker. Til trods for, at købstadsprivilegierne udgjorde et grundlæggende element ved opbygningen af samfundet og dannelsen af bysamfund, var der allerede fra 1600-tallet og frem til ophævelsen af privilegierne omkring midten af 1800-tallet en række bydannelser, der virkede uden at have købstadsrettigheder. Håndværk og handel i disse bydannelser var ikke i overensstemmelse med loven, men blev ikke desto mindre tålt. Det gælder for byerne Allinge-Sandvig på Bornholm (521 indbyggere i 1769, heraf 303 i Allinge og 218 i Sandvig; 545 i 1787 og 722 i 1801), i Nordsjælland Hillerød (ophøjet til købstad i 1750’erne, idet byen havde fået privilegier allerede 1569; 1114 indbyggere 1769), Fladstrand i Nordjylland (587 indbyggere i 1769, 489 i 1787 og 463 i 1801; ophøjet til købstad under navnet Frederikshavn 1818), samt ved Limfjorden Løgstør (392 indbyggere i 1769, 377 i 1787 og 463 i 1801), Nibe (der blev ophøjet til købstad allerede 1727, 1029 indbyggere i 1769 og 1044 i 1801) og Nørresundby (495 indbyggere i 1787 og 606 i 1801). Igennem omsætning af landbrugets varer og af varer indført fra udlandet skulle købstædernes købmænd ernære sig. Her kom stædernes [[Oplandscentre og deres rangorden|opland]]e til at spille en stor rolle. De store købmænd stod som mellemled mellem godsejerne og afsætningsmarkederne og aftog godsernes korn, okser, smør med mere, og til gengæld indførte de udenlandske håndværks- og fabriksvarer og fremmede råvarer til de købedygtige godsejere; bønderne fik først betydning som marked efter ophævelsen af fæstevæsenet og indførelsen af pengeøkonomi i deres drift. Nær sammenhæng med handelen havde skibsfarten, der fragtede det danske korn, smør og i et vist omfang øksne til hovedafsætningsmarkederne i Tyskland og Nederlandene og hjemførte udenlandske fabriksvarer og råvarer som klæde, krydderier og norsk træ. Det var derfor ikke nogen tilfældighed, når flere af de ikke-priviligerede byer var [[Ladepladser i Danmark|ladeplads]]er ved kysten. Ved midten af 1800-tallet var de største nye byer ved siden af de omtalte søfarts- og fiskeribyerne Dragør på Amager (1629 indbyggere 1840), Marstal på Ærø (760 indbyggere i 1769, 925 i 1787 og 1449 i 1801) samt Hals ved Limfjorden (643 indbyggere i 1801).

Ved siden af ladepladser udviklede sig fra slutningen af 1700-tallet en række nye ''tingbyer'' og ''tingsteder'' (Hørsholm, Fredensborg, Høng, Hørup (senere Kjellerup), Ketterup (senere Fjerritslev), Bælum, Brædstrup, Holsted, Skjern, Herning, Odder samt Hammel) foruden ''fabrikssteder'' i tilknytning til udnyttelsen af vandkraft (Kongens Lyngby, Usserød, Hellebæk, Frederiksværk, foruden en række steder i jyske ådale) samt steder med en betydelig udvinding af råstoffer (Fakse, Fensmark); ingen af disse steder synes dog at have haft større betydning for bynæringernes udøvelse.&lt;ref&gt;jvf. Viggo Hansen: ''Den rurale by'' (i: Geografisk Tidsskrift, 64. bind (1965), s. 54-69 og Niels Peter Stilling, s. 30-42)&lt;/ref&gt;

Skillelinjen mellem tingbyer, tingsteder og oplandsbyer kan sammenfattes således: tingbyer var bebyggelser, der foruden tingsted og/eller herredsfoged-/birkedommerbolig tillige havde læge, apotek, købmand og kro samt tillige skole og flere håndværkere allerede omkring midten af 1800-tallet, mens ''tingsteder'' nok havde tingsted og/eller herredsfoged-/birkedommerbolig men derudover savnede andre oplandsrettede tjestester; omvendt havde ''oplandsbyerne'' ikke tingsted men til gengæld læge og apotek, skole og kro. Som det skulle vise sig, var denne oplandsrettede næringssammensætning langt mere byudviklingsfremmende end hvad forekomsten af et tingsted alene kunne fremme.

===== ''Tingbyer og tingsteder'' =====

''Hørsholm'' var i midten af 1800-tallet tingsted og havde bolig for birkedommeren, i byen lå en kaserne med tilhørende huseskadron, postkontor, apotek og læge, der lå fem fabrikker i byen (stivelsesfabrik, garveri og flere bryggerier) og blev afholdt markeder. Byen havde 501 indbyggere i 1801, 643 i 1840. Hørsholm udviste en beskeden og ret springende befolkningsudvikling i de følgende årtier, muligvis afspejlende fabriksvirksomhedens skiftende vilkår.&lt;ref&gt;jvf. Stilling, note 11, s. 509&lt;/ref&gt;

''Fredensborg'' var en gammel slotsby, ting- og valgsted, opvokset i tilknytning til det i 1720 opførte slot. Jernbaneforbindelse fik byen allerede 1864, men til trods herfor var udviklingen stagnerende: 443 indbyggere i 1801, 618 indbyggere i 1840, 758 i 1860 , 776 i 1870 og 795 i 1880; fra 1880 til 1890 var indbyggertallet endda faldende. Fredensborgs manglende vækst skal givetvis ses i lyset af dels købstaden Hillerøds nærhed, dels fraværet af industri. I midten af 1800-tallet beskrives byen som ”en samling af større og mindre lyststeder, boliger for pensionister, embedsmænd samt handlende, håndværkere og almuefolk”.

''Høng'' blev tingsted 1838. Nogen egentlig bymæssig udvikling synes ikke at have fundet sted i løbet af 1800-tallet.

''Odder'' var hovedby i Hads Herred; ved byen lå 5 vandmøller tæt efter hinanden på en henved 2&amp;nbsp;km lang strækning af Odder Å. Byen havde apotek og fra midten af 1800-tallet afholdtes 2 årlige markeder. Byen havde 469 indbyggere i 1801, 889 indbyggere 1840.

''Herning'' var tingsted, havde læge og apotek, postekspedition, håndværkere og handlende og lå nær markedet i Gjelleruplund. Byen fik jernbaneforbindelse i 1877 og udviklede sig med rivende hast: 21 indbyggere i 1840, 101 i 1860, 246 i 1870 – denne udvikling takket være beliggenheden i et vejknudepunkt – 1064 i 1880, allerede 2166 i 1890 og 3706 indbyggere i 1901. 

''Hammel'' var tingsted, og byen havde læge og kro. 1848 oprettedes et apotek, og 1866 en klædefabrik i byen. Hammel voksede hurtigt og havde ved folketællingen i 1901 1235 indbyggere.

''Bælum'' havde tingsted og kro i 1855 men ingen læge og apotek. Byen stagnerede og blev overhalet af andre nærtliggende steder.

''Skjern'' havde tingsted, postekspedition og kro. Længe synes Skjern at have stået noget i skyggen af nabobyen Tarm, og der var næppe givet på forhånd at Skjern ville vokse sig større end denne.

''Vestervig'' var tingsted, havde læge, apotek og kro og var dermed selvskreven til at blive oplandsknudepunkt i det sydlige Thy. At Hurup siden overtog denne førerstilling, skyldes sikkert to forhold, dels tilbagegangen for den indenfjordske skudehandel, dels oprettelsen af banelinjen til Thisted i 1882, hvor ''Hurup'' – ikke Vestervig – fik jernbanestation. 

''Holsted'' var tingsted og havde en kro. Med oprettelsen af en øst-vestgående tværbane 1874 i nogle kilometers afstand og med jernbanestation nær krydsningen af en bivej til Stenderup, udvikledes ved stationen en livskraftig konkurrent – Holsted stationsby – til den gamle tingby.

===== ''Oplandsbyer'' =====

Blandt de tidlige oplandsbyer med læge og apotek omkring 1855 var Ringe på Fyn, Grindsted, Hornslet, Ketterup, Tarm og Ørsted – alle i Jylland. Fraset, at Ketterup (med kirke, præstegård, distriktslægebolig, apotek og skole) senere afløstes af det bedre beliggende Fjerritslev (med postekspedition og kro og beliggende i et T-vejkryds mellem den øst-vestgående vej mellem Thisted og Nørresundby og stikvejen mod syd til overfartsstedet ved Aggersundshuse), udviklede alle disse steder sig til betydningsfulde oplandsbyer i den kommende tid.

===== ''Fabriksbyer og fabrikssteder'' =====

Ligesom et tingsted i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at sikre byudvikling, gjaldt dette også fabriksvirksomhed. I de byer, hvor fabriksvirksomheden var suppleret med oplandsrettede ydelser, synes vilkårene for byudvikling bedre end i de byer, hvor fabriksvirksomhed spillede en fremtrædende rolle eller oplandet begrænset.&lt;ref&gt;jvf. Boye &amp; Hyldtoft, s. 187&lt;/ref&gt;

''Kongens Lyngby'' var allerede ved begyndelsen af 1800-tallet en betydelig by: 890 indbyggere i 1801 og 1175 indbyggere i 1840. Byen havde både oplandsrettede tjenester og fabriksvirksomhed, til dels knyttet til Mølleåen.

Ved ''Usserød'' lå en militær klædefabrik ved Usserød å, oprettet i 1790'erne, i 1855 med omkring 175 ansatte.

I ''Hellebæk'' lå en geværfabrik. Den ældste fabrik på stedet oprettedes allerede i 1600-tallet , idet man ved hjælp af et system af gravede kanaler og opstemninger havde skabt muligheder for mølledrift; en lille by voksede op omkring en række vandmøller. I begyndelsen produceredes mel og gryn. Senere kom værkstedsmøller til, og hele virksomheden blev kaldt Hammermøllen. I 1660'erne startede geværfabrikationen, den voksede støt gennem tiden, og sidst i 1700-tallet antog værket navnet Kronborg Geværfabrik. Byen lå inden for Helsingør købstads læbælte og havde ingen handlende.

Ved ''Frederiksværk'' udnyttedes vandkraften fra en kanal, som i 1719 gravedes gennem tangen mellem Arresø og Roskilde Fjord. 1756 blev området langs kanalen overdraget kancelliråd J.F. Classen og etatsråd Just Fabritius med den klausul, at der skulle fremstilles krudt. Til det formål opførtes 6 møller, men Classen gik videre og etablerede et kanonstøberi, der var i drift til 1832. I 1858 var der på stedet jernstøberi med 90 sysselsatte, maskinfabrik med 60 sysselsatte, knivfabrik med slibemølle og 57 sysselsatte, krudtfabrik med 27 sysselsatte og kobbervalseværk med 24 sysselsatte, desuden bryggerier, smedeværksted for agerdyrkningsredskaber og 2 købmandsforretninger. Samlet havde fabriksstedet 185 indbyggere i 1769, 306 i 1787 og 505 i 1801.

''Fakse kalkbrud'' blev først industrielt udnyttet fra 1862. 

Ved ''Fensmark'' oprettedes i 1825 Holmegaard Glasværk, Danmarks ældste glasværk.

Sammenfattende kan det således siges, at de fleste af de nævnte bymæssige bebyggelser frem til midten af 1800-tallet havde en stagnerende befolkning, skabt ved en samling af mennesker først og fremmet forårsaget af fabriksvirksomhed, der udnyttede stedlig vandkraft og dermed stod på et førindustrielt stade.

===== ''Husflid, håndværk og binæringer på landet'' =====
Ved siden af de spredte og stedvist udbredte tiltag til fabriksvirksomhed fandtes imidlertid en mere udbredt virksomhed i form af håndværk, husflid og binæringer udbredt over det meste af landet.

Håndværkets udøvelse var fra gammel tid reguleret i næringsbestemmelserne, der gav visse næringsveje ret til udøvelse i landdistrikerne, foruden smede også vævere, skomagere og andre. Hvor omfattende denne virksomhed egentlig var er kun stikprøvevis undersøgt og uden absolutte tal&lt;ref&gt;fx. har Skrubbeltrang (1940), s. 152-158, 167-168 og 211-214 og J.O. Bro Jørgensen (1943), s. 11-50 behandlet emnet uden at sætte konkrete tal på omfanget&lt;/ref&gt;, men i forbindelse med folketællingen i 1787 opgjorde justitsråd Eggers for Sjællands og Møns vedkommende, at der fandtes 8.011 mænd og 7.158 kvinder eller i alt 15.169 &quot;Sjæle&quot; tilknyttet håndværk modsvarende omtrent 8% af den samlede befolkning. Disse tal omfatter ikke dem, der regnede sig selv til &quot;Huusmænd&quot; (25.025 personer), til &quot;Kunstnere og Fabrikantere&quot; (4.915 personer) eller til &quot;Andre Næringsdrivende&quot; (2.175 personer).&lt;ref&gt;Begtrup (1803), s. 10&lt;/ref&gt; Antallet af håndværkere på landet må sættes i forhold til 7.877 &quot;Haandværksmænd&quot; i København&lt;ref&gt;Begtrup (1803), s. 8&lt;/ref&gt; og 4.370 i købstæderne på Sjælland og Møn&lt;ref&gt;Begtrup (1803), s. 9&lt;/ref&gt;, samlet således 12.247 håndværkere i byerne. Det vil sige, at af øernes samlede håndværksbefolkning boede mere end halvdelen i landdistrikterne.

==== Industrialiseringens første fase (1840-1870) ====

Fra omkring 1840 indtrådte tydelige skift i befolkningsudviklingen, idet købstæderne nu udviste en tydeligt større befolkningsvækst end landsognene. Specielt blev Hovedstadens tidligere stagnation nu afløst af stigende befolkningsvækst.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 198&lt;/ref&gt;

Den økonomiske baggrund for denne udvikling var kornhandelstiden.&lt;ref name=&quot;Bj 76&quot;/&gt; I 1842 ophævede England tolden på indførsel af kvæg, og korntolden blev nedsat, og fra 1847 bortfaldt toldbeskyttelsen på korn helt.&lt;ref&gt;Bjørn (1988), s. 79&lt;/ref&gt; Virkningen på den danske korneksport viste sig omgående: fra 1843 til 1845 skete der næsten en fordobling af denne, så man kan tale om et regulært gennembrud.&lt;ref name=&quot;Bj 76&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 76&lt;/ref&gt; Der skete udvidelser og forbedringer i afgrødedyrkningen ved inddragelse af nye arealer, til dels ved tørlægning af lavvandede fjorde, ved mergling, ved dræning og i Jylland tillige ved engvanding. Udviklingen indebar, at landbefolkningen fortsat kunne vokse, men det skete nu mere stedvist end tidligere. 

Tiden mellem 1840 og 1855 kan ligeledes betegnes som ''det industrielle gennembrud'' i Danmark, især i købstæderne. I løbet af denne korte årrække skete en mangedobling både i antallet af virksomheder med maskinkraft, i disses antal og hestekræfter og i antallet af ansatte i sådanne virksomheder. Endnu i 1831 var der i hovedstaden kun 5 virksomheder med mekanisk kraft, det steg til 14 i 1839, til 47 i 1847 og til 82 i 1855. Antallet af maskiner voksede fra 55 i 1831 til 183 i 1839, til 386 i 1847 og til 819 i 1855, og antallet af ansatte voksede fra omkring 5.900 til 6.600, til 8.500 og til 10.600 i 1855.&lt;ref name=&quot;Hy 52&quot;&gt;Hyldtoft (1984), s. 52&lt;/ref&gt; Men det var ikke kun i hovedstaden, at industrien fik sit gennembrud. Også i flere provinsbyer skete det. Således blev der eksempelvis oprettet dampmøller i Nakskov i 1852, i Maribo 1853, i Horsens og Holbæk 1854.&lt;ref name=&quot;Be 135&quot;&gt;Bender (1987), s. 135&lt;/ref&gt;

Tiden mellem 1855 og 1870 må derimod snarere kaldes for en periode af ''industriel vækst''. Antallet af industrier med indlagt dampkraft var stærkt voksende, og mange af dem var helt nye virksomheder. Kendetegnende for denne tidlige industrialisering var også dels at det var de samme slags virksomhed, der forekom i de ulige købstæder (bogtrykkeriet, jernstøberier og maskinfabrikker, melmøller, teglværker, tekstilfabrikker, tobaksfabrikker), dels at den i høj grad var rettet imod det stedlige opland. Det var til dels et levn fra tidligere tider, hvor håndværk, manufakturer og fabrikker var rettet mod de stedlige kunder, men tillige betinget af de indtil da ret dårlige samfærdselsforhold i landet. Men netop i de samme år skete der en forbedring i disse. 

Allerede i 1840-erne og senere var sket en begyndende forbedring af vejnettet med chausséer (landeveje). I 1860 udgjorde det samlede net af sådanne veje omkring 1.350 km, heraf 310 km på Sjælland, 105 km på Lolland-Falster, 150 km på Fyn og 765 km i Jylland. Hovedvejsnettet var rettet imod København og i hertugdømmerne mod Hamborg. Så beskedne disse forbedringer var, var de ikke uden betydning for bosættelsen: gradvis opstod nye bebyggelser, vejbyer, især på steder hvor vejene mødtes i vejkryds. Endnu måtte al kørsel ske med hestevogne, som med jævne mellemrum måtte gøre ophold og måske skifte heste. Der blev derfor behov for landevejskroer, og sådanne kunne trække anden virksomhed og næringsliv til sig. 

Kongeriget Danmarks første jernbane blev anlagt i 1847 mellem København og Roskilde. Den blev i 1855 forlænget fra Roskilde til Korsør. Strækningen synes fortrinsvis at have forbundet købstæderne, mens der ikke blev taget hensyn til landbefolkningen; overhovedet blev kun oprettet få landstationer. Det var først i 1860-erne, at opbygningen af hovedbanenettet for alvor gik i gang, og endnu i 1870 var det langt fra afsluttet. Men flere steder indebar det en begyndende byudvikling i tilknytning til landstationer, i begyndelsen ikke meget mere end en købmand, en kro, måske læge og apotek. Først gradvist fik de nye bykim&lt;ref&gt;herved forstås bebyggelser med færre indbyggere end statistisk regnet som mindstegrænse for at blive betragtet som bymæssig&lt;/ref&gt; flere næringsdrivende og kunne derved begynde at konkurrere med tingsteder om oplandet. 

I forbindelse med folketællingerne fra og med 1845 spurgtes om indbyggernes fødested. Dermed er det muligt at belyse flytninger i det omfang, fødested og opholdssted var forskellige. For København og provinskøbstæderne foreligger der oversigter, der gør det muligt at danne sig et overordnet billede af stædernes indbyggeres fødsels- og opholdssted, jævnfør nedenstående tabeloversigt.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 217&lt;/ref&gt;

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Opholdssted
! Fødested&lt;br /&gt; København
! Født samme&lt;br /&gt; provinsby
! Født anden&lt;br /&gt; provinsby
! Født&lt;br /&gt; landdistrikt
|-
! 1850
| København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 67,8 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13,2 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19,0 %
|-
! 
| Provinsbyer Øer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6,2 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 52,4 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11,0 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30,2 % 
|-
! 
| Provinsbyer Jylland
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3,6 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 53,8 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12,3 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30,3 % 
|-
! 1880
| København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 59,2 %
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16,1 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,7 % 
|-
! 
| Provinsbyer Øer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4,8 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47,0 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10,1 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,1 % 
|-
! 
| Provinsbyer Jylland
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2,8 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,8 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11,7 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,9 % 
|-
! 1901
| København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57,7 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16,3 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26,1 % 
|-
! 
| Provinsbyer Øer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4,5 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,6 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10,2 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40,7 % 
|-
! 
| Provinsbyer Jylland
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2,5 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40,8 %		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11,4 %	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,3 %	 
|}
&lt;small&gt;''Bybefolkningens fordeling på hovedområder og efter fødested 1850, 1880 og 1901.''&lt;/small&gt;&lt;br /&gt;
&lt;small&gt;''Kilde: Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A nr. 5''&lt;/small&gt;&lt;br /&gt;
&lt;small&gt;''Befolkningen 1850 er opgjort de jure, mens den 1880 og 1901 er opgjort de facto.''&lt;/small&gt;

Tabellen viser, at andelen af hovedstadens og købstædernes stedfødte indbyggere faldt i anden halvdel af 1800-tallet, først og fremmest som følge af indvandring fra landdistrikterne, mens andelen af flytninger mellem købstæderne indbyrdes var faldende.

For landsognenes vedkommende svækkedes befolkningsvæksten i de østlige egne (Østjylland og øerne) og erstattedes stedvist af befolkningstilbagegang, især efter 1860. Samtidig udviste imidlertid landsognene i Vestjyllands hedeegne, i Himmerland og i Vendsyssel allerede fra 1855 en tydelig befolkningsvækst, hvilket må ses i lyset af hedeopdyrkningen, der satte ind allerede inden oprettelsen af Hedeselskabet. Bornholm udviste et skiftende billede, hvor befolkningsvækst afløstes af fald og så fornyet fremgang.

===== ''Oplandssteder'' =====

Fra 1840 til omkring 1870 spillede ''vejnettet'' en væsentlig rolle for bebyggelsen, idet en del af de næringsdrivende, som bosatte sig i landdistrikterne både før og efter næringslovens vedtagelse, slog sig ned dels i de daværende landsbyer, dels ved vejkryds, hvor de bevirkede dannelsen af vejbyer. Et eksempel på disse tidlige vejbyer er ''Vester Brønderslev'': Landsbyen Vester Brønderslev lå i en så stor afstand fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel (Hjørring – Nørresundby), at dens næringsmæssige udvikling ikke påvirkedes synderligt heraf. I midten af 1830’erne byggedes øst for landsbyen en landevejskro, og fra 1843 afholdtes her en række markeder, som med tiden blev ret store (&quot;Store Brønderslev Marked&quot;) og af betydning for kreaturpriserne. Kroen, markederne og en tiltagende landevejsfærdsel medførte, at der lidt efter lidt – i 1850’erne – bosatte sig ulige næringsdrivende ved landevejen. Høkerloven og den nye næringslov muliggjorde, at der bosatte sig ulige næringsdrivende dels i landsbyen, dels ved landevejen. Herude (i østbyen) lå foruden kroen med brevsamlingssted en stor købmandshandel, jernstøberi, teglværk, uldspinderi, rebslageri, bageri, smedeværksted og vognfabrik. Hele denne bydannelse skyldtes således landevejsfærdslen&lt;ref&gt;C.Klitgaard: Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie (Brønderslev 1942) – her gengivet efter Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, i: ''Det danske Marked'' 1943 s. 158f&lt;/ref&gt;. 

Steder som ''Vestervig, Kjetterup, Holsted og Bælum'' var også allerede ved midten af 1800-tallet tingsteder og havde stort set det samme udbud af tjenester men uden, at der skete en tilsvarende byudvikling. Det er påfaldende, at ingen af disse steder fik tidlig jernbane. Desuden fik et mindre antal landsbyer allerede frem til omkring 1855 oplandsfunktioner uden, at deres præg af landsbyer derved ændredes; det gælder først og fremmest Ringe på Fyn, Tarm, Ørsted, Grindsted og Hornslet i Jylland. 

Efter 1855, i 1860’erne og 1870’erne, fik mange landsbyer en mere alsidig næringssammensætning, idet håndværkere og handlende efter indførelsen af næringsfriheden (høkerloven i 1856, næringsloven i 1857) slog sig ned. Det ser ud til, at gode vej- og oplandsforhold spillede den største rolle for denne udvikling, der skete på et tidspunkt, hvor hovedbanerne endnu var under anlæg. Samtidig skete der et opsving i antallet af landsbyer med håndværkspræget fabriksvirksomhed (bageri, mølle, dampmølle, savværk, teglværker, maskinværksteder og lignende).&lt;ref&gt;Fink, s. 45, 46&lt;/ref&gt;

===== ''Landdistrikternes industrier'' =====

Manglende stedlige sammenfald mellem industri og jernbane omkring 1870 viser, at der endnu frem til denne tid var tale om to sideløbende og indbyrdes uafhængige udviklingsretninger: Således udgjorde andelen af stationer, der tillige havde industri 28% og andelen af industristeder, der tillige havde jernbaneforbindelse 29%.&lt;ref&gt;vurderet efter Niels Peter Stillings oversigt (De nye byer) på grundlag af oplysninger i J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (1872-79)&lt;/ref&gt;, men netop omkring 1870 synes der at ske et skifte i retning en større samordning af industri og baneforbindelse således, at industristeder fik jernbaneforbindelse, ny industri blev lagt ved eller ældre industri omflyttet til stationsbyer, eller industri og jernbane blev anlagte omtrent samtidig og åbenbart under hensyn til hinanden &lt;ref&gt;Eksempelvis blev Peder Andersens cykelfabrik flyttet fra Gedsted til Aalestrup stationsby (N.P.Stilling: op.cit s. 249), Holeby sukkerfabrik anlagt under hensyn til jernbanen (N.P.Stilling: op.cit s. 203), og Peder Nielsens “Pedershaab” flyttet fra Tylstrup til Brønderslev (Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, I: ''Det danske Marked'' (1943) s. 159. Det forhold, at de fleste købstæder havde en samlet beliggende, mere eller mindre bredt sammensat fremstillings- og forædlingsvirksomhed, der i stigende betjentes med maskiner og menneskeskabte kraftkilder, mens tilsvarende virksomheder i landdistrikterne overvejende lå spredt og uden større tilknyttede bydannelser, har bevirket indtrykket af en industriel samling i købstæderne. I virkeligheden skete der i tiden frem til 1870 en vis industriel udvikling i landdistrikterne med en vis bymæssig udvikling til følge, således i Brande, Egtved, Fakse, Farsø, Fjerritslev, Glamsbjerg, Hadsten, Helsinge, Horslunde, Hovedgård, Høng, Hørsholm, Ikast, Jyderup, Korinth, Langå, Mørke, Odder, Ringe, Ruds Vedby, Rønde, Steenstrup, Uldum, Vamdrup og Aars (J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (1872-1879) og således, at omkring en fjerdedel af industriens sysselsætning fandt sted i landdistrikterne (Rich.Willerslev: Træk af den industrielle udvikling 1850-1914, i: Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 92 (1954), s. 247).&lt;/ref&gt;

===== ''Købstæderne'' =====

Tiden fra 1840 til 1870 var ''de industrielle kraftkilders gennembrudstid i købstæderne''. Mens en opgørelse fra 1839 kun omtaler en snes dampdrevne fabrikker med i alt godt 300 HK, havde hovedstaden i begyndelsen af 1870’erne mindst 182 mekaniserede virksomheder med 2384 HK og provinsen ved samme tid omkring 280 dampdrevne fabrikker med henved 3000 HK. Til sammenligning foretog arbejds- og fabrikstilsynet i 1874 inspektion af fabrikker med en samlet vandkraft på 674 HK. Mange mellemstore købstæder havde både jernstøberi, tobaksfabrik, klædefabrik, skibsbyggeri, bogtrykkeri, bryggeri, bomuldsvæveri og dampmølle. Dette må ses i sammenhæng med, at købstæderne endnu på denne tid først og fremmest betjente hver sit opland, idet samfærdselsforholdene endnu ikke muliggjorde større indbyrdes konkurrence. Trods den begyndende industrialisering synes håndværk fortsat at dominere i de fleste provinsbyer.&lt;ref&gt;Boye og Hyldtoft s.198f&lt;/ref&gt;

==== Omstillingstiden (1870-1900) ====

Kornhandelsperioden varede til begyndelsen af 1870-erne men ramtes så af et dramatisk prisfald på korn, som skyldtes, at billigt korn fra USA og Ukraine kom på verdensmarkedet. Med et slag ændredes vilkårene for landbruget, som førte til en økonomisk krise. Denne bevirkede en voldsom vækst i afvandringen fra landdistrikterne til købstæderne og endda til udvandring. Særlig voldsom var udvandringen i 1880-erne, men den fortsatte til efter århundredeskiftet. Det var den animalske produktion, som efterhånden bragte landbruget ud af krisen, først ved oprettelse af andelsmejerier fra 1882 og senere oprettelse af andelsslagterier fra 1887. Mange af disse andelsvirksomheder kom til at ligge i vejbyer og stationsbyer, der nu i stigende grad blev knudepunkter mellem opland og verdensmarkedet.

Omkring 1870 skete et nyt skifte i befolkningsudviklingen – eller snarere en uddybning af udviklingen fra den foregående menneskealder: i de østdanske landsogne (herunder Bornholm) udviklede den tidligere stadigt mere aftagende befolkningsfremgang sig nu til en udbredt befolkningstilbagegang, som nåede et højdepunkt mellem 1880 og 1901; en undtagelse herfra var enkelte, spredt beliggende landsogne, hvor begyndende stationsbydannelser og fabriksvirksomhed bevirkede en befolkningsfremgang, som viste at en ny udvikling var sat i gang (Esbjerg, Haslev, Fakse, Jyderup, Odder, Vejen, Assens, Vester Brønderslev).

Tiden mellem 1870 og 1900 skete der en første fremkomst af nye bydannelser, hvoraf de største og mest betydningsfulde var Silkeborg, Herning og Struer samtidig med, at flere af de ældre bydannelser stagnerede.

Baggrunden for denne udvikling skal søges i flere forhold, hvoraf stedlige oplandsvilkår, fabriksdrift og samfærdsel, ikke mindst anlæggelsen af jernbaner, spillede en stor rolle. ''Silkeborg, Herning, Esbjerg og Struer'' er alle eksempler på jernbanens tidlige betydning. Det er påfaldende, at flere steder, der allerede tidligt var blevne samlingssteder for oplandstjenester, ikke havde befolkningsvækst af betydning før jernbanens anlæggelse mens denne omvendt næsten overalt synes at have fremmet befolkningsvækst.

For ''Silkeborg'' var det oprettelsen af papirfabrikken 1844, der var den umiddelbare årsag til, at stedet 1846 fik anerkendelse som handelsplads. Dermed begyndte en voldsom byvækst, som nåede et højdepunkt ved Silkeborgs ophøjelse til købstad 1899. Hvor stedet i 1801 kun havde 44 indbyggere og 68 indbyggere i 1840, så steg antallet til 149 indbyggere i 1845, 556 indbyggere i 1850, 1.204 indbyggere i 1855, 1.775 indbyggere i 1860, 2.338 indbyggere i 1870, 2.931 indbyggere i 1880, 4.217 indbyggere i 1890 og 7.228 indbyggere i 1901. Jernbaneforbindelse fik byen 1875.

''Herning'' var allerede i midten af 1800-tallet blevet et midtpunkt for herredet, men denne stilling afspejlede sig ikke i stedets indbyggertal: 21 indbyggere i 1840 og 101 indbyggere i 1860. Den egentlige vækst lå efter 1870 og skyldes ikke mindst jernbanen, anlagt 1874: 246 indbyggere i 1870 men allerede 1.064 indbyggere i 1880, 2.166 indbyggere i 1890 og 3.706 indbyggere i 1901. Omkring 1860 beskrives Herning således: &quot;''Herning med Thinghuus, Lægebolig og Apothek, Post- og Befordringsexpedition, Kro, Handelsetablissement, Skole m.m.''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (Kjøbenhavn 1860), s.773&lt;/ref&gt;, omkring 1879 således: &quot;''Herning med Thinghuus, Districtslægebolig og Apothek, Postexpedition og Telegraphstation, flere Handelsetablissementer, Skole, Valgsted for 4de Folkethingskreds, Herning Hede- og Discontobank, et Bogtrykkeri, hvorfra udgaaer Dagbladet &quot;Vestjylland&quot;, Veirmølle, en Klub, Hammerum Herreds Folkebibliothek, det danske Hedeselskabs Planteskole, Sparekasse, Uldspinderi ved Dampkraft, Bog- og Papirhandel, 2 Kroer m.m.''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (Kjøbenhavn 1879), s.366&lt;/ref&gt;. Desuden oplyses, at &quot;''Flere Familier udenfor Bondestanden, navnlig Embedsmænd, flere Kjøbmænd eller Handlende, 2 Læger, 1 Dyrlæge, 2 Procuratorer og en Mængde Haandværkere have Bopæl i Herning, der ved Forholdenes Udvikling efterhaanden er blevet et Centralpunkt for Herredet, hvilket den endnu i høiere Grad vil naae at blive, naar Jernbanen mellem Selkeborg og Herning, hvorpaa der er givet Concession, bliver færdig. Bliver denne Bane fortsat til Vestbanen vil en ikke ringe Trafik gaae ad denne Vei til Esbjerg''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (Kjøbenhavn 1879), s.367&lt;/ref&gt;. 

''Esbjerggårde'' bestod endnu ved midten af 1800-tallet af en håndfuld ejendomme. Efter den tyske besættelse af Sønderjylland påbegyndtes i 1868 opførelsen af Esbjerg Havn, og i 1874 anlagdes en tværbane til Fredericia. På dette grundlag voksede Esbjergs indbyggertal fra 30 sjæle i 1860 til 460 indbyggere i 1870, 1.529 indbyggere i 1880, 4.111 indbyggere i 1890 og 13.335 indbyggere i 1901.

===== ''Cementindustrien ved Mariager Fjord'' =====

En del tidlige industristeder udviklede sig efterhånden til større eller mindre bymæssige bebyggelser, men forholdsvis sjældent synes anlæggelsen af tidlig industri at have været eneårsag til byudvikling.&lt;ref&gt;som sådanne steder kan nævnes Barrit, Glamsbjerg, Horslunde, Ikast, Ryomgård, Vegger&lt;/ref&gt; Mere specielt var det, at i Assens i Falslev Sogn ved Mariager Fjord oprettedes 1875 portlandcementfabrikken “Cimbria”, og 1889 fulgte “Dania”&lt;ref&gt;Bender, s. 374&lt;/ref&gt;, hvilket førte til en voldsom stedlig befolkningsvækst.

===== ''Stationsbyerne'' =====

Mellem 1870 og 1885 fremvoksede også et stort antal bymæssige bebyggelser i tilknytning til jernbanestationer, ofte anlagte på bar mark, i begyndelsen meget små, ofte med kun 50-100 indbyggere&lt;ref&gt;fx havde Borup stationsby 88 indbyggere i 1890, Jyderup stationsby 245 indbyggere i 1880, Brørup stationsby 53 indbyggere i 1880 og 100 indbyggere i 1890, Tølløse stationsby 62 indbyggere i 1880 og 183 indbyggere i 1890, Ullerslev stationsby 73 indbyggere i 1880 og 105 i 1890, Sindal stationsby 113 indbyggere i 1880 og 403 i 1890, Skørping stationsby 58 indbyggere i 1870, 113 indbyggere i 1880 og 279 indbyggere i 1890 (oplysninger hentet fra Boul Balle-Pedersen og Niels Peter Stilling)&lt;/ref&gt;, men også i nærheden af landsbyer, hvorved der opstod ''dobbeltbyer'', idet det gamle landsby- og det nye stationsbysamfund voksede sammen. En stor del af disse tidlige stationsbyer fik allerede straks fra begyndelsen kro, købmand og kornpakhus, sjældnere læge, apotek, dyrlæge, postsamlingssted, bageri, mølle, foruden en række håndværkere og handlende.

Til belysning af jernbanestationernes betydning skal Brønderslevs udvikling atter omtales. Ovenfor er omtalt ''Vester Brønderslevs'' udvikling indtil 1870. Med åbningen af jernbanen i 1871 indfraf en standsning i denne udvikling. Jernbanen, hvis station kom til at ligge ved den gamle landsby, skabte her en ny nærings- og befolkningsmæssig udvikling: flere store købmandshandler byggedes, manufakturforretninger, garveri, farveri og maltgøreri oprettedes, ligesom talrige håndværkere kom til. I 1880’erne tog Brønderslev stationsby et afgørende opsving med fabriksvirksomhed, posthus, sygehus, teknisk skole, handelsskole, bibliotek, banker, sparekasser, apotek, læger, dyrlæger, landinspektører, sagførere, et dagblad.&lt;ref&gt;Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, i: ''Det danske Marked'' 1943 s. 158f&lt;/ref&gt;

For Borup på Sjælland er det oplyst, at godsejeren på Svenstrup gods var forudseende nok til at købe “''den Del af Borup Præstegaards Jord, som laa op til Jernbanen og der opføre en Lægebolig, et Gæstgiveri med Rejselade og et Købmandssted med et betydeligt Kornmagasin og et Korntørringsapparat''”&lt;ref&gt;J.Wedel-Neergaard: Svenstrup, et sjællandsk Gods Historie (Kbh. 1949) s. 85ff&lt;/ref&gt;. For Fyns vedkommende kan som eksempler nævnes, at året efter åbningen af hovedbanen 1865 blev der i Nørre Aaby oprettet en høkerhandel og et kornpakhus; i 1868 knyttedes der en kro til kornpakhuset.&lt;ref name=tork143/&gt; Ved anlæggelsen af Assensbanen i 1884 åbnedes i Glamsbjerg en købmand med kornpakhus og gæstgivergård, ligesom der opkøbtes jord til udstykning, og i Ullerslev etableredes en korn- og produkthandel.&lt;ref name=tork143&gt;vf. J.A.Tork: Fynske Stationsbyer s. 143&lt;/ref&gt; I Aarup blev der straks efter banens åbning i 1865 bygget et par købmandsgårde og en lægebolig og allerede året efter en mængde ejendomme, blandt andet en gæstgivergård. I 1870 blev et apotek, der hidtil havde ligget i Gripsvad, flyttet til byen og i 1873 stiftedes ”Aarupforeningen” med 55 medlemmer.&lt;ref name=tork143 /&gt; Eksemplerne tyder på, at det især var kro, købmænd med kornhandel og læge, der fandt vej til de nye stationer. Men også fabriksvirksomhed synes hurtigt – om ikke udelukkende – at være lagt efter jernbanen.

I tiden mellem 1885 og 1930 nåede stationsbyerne et foreløbigt højdepunkt i deres udvikling; allerede mellem 1885 og 1900 voksede et stort antal nye byer op, og de fleste nye byer blev fra starten vel forsynede med oplandstjenester foruden større eller mindre industrivirksomheder: mejeri, savværk, cykelværksted (ofte kaldet “cykelfabrik”), maskinværksted (ofte en videreudvikling af en oprindelig smedie og ofte kaldet “maskinfabrik”), bryggeri eller maltfabrik, teglværk eller cementfabrik, undtagelsesvis sukkerfabrik, margarinefabrik.&lt;ref&gt;jvf. Niels Peter Stilling, s. 187-276. Kun få bymæssige bebyggelser synes at have været helt uden industriel virksomhed omkring 1900 bedømt efter J.P.Trap: Danmark, 3 udgave (1898-1904)&lt;/ref&gt; Desuden fik en del byer marked, højere skole, bank eller sparekasse, forsamlingshus, brugsforening og lignende. Ved siden af stationsbyerne voksede også et mindre antal industri- eller oplandsbyer uden tilknytning til en jernbane.&lt;ref&gt;blandt steder uden jernbane men med en stor befolkningsfremgang før 1900 kan nævnes Assens (cementfabrik), Hammel (tingsted og klædefabrik), Kjellerup (tingsted), Ørsted (sygehus)&lt;/ref&gt; De største af tidens nye byer, der ved århundredeskiftet allerede havde mere end 500 indbyggeri, lå ofte mere end 10&amp;nbsp;km fra en købstad ligesom deres indbyrdes længde også var mere end 10&amp;nbsp;km. Dette taler for, at en vigtig forudsætning for disse byers opkomst var et opland på 5&amp;nbsp;km eller mere; desuden voksede en del byer øjensynligt op i tilknytning til en større fabrik eller offentlig virksomhed. 

Fordelingen af de største af disse nye byer antyder en betjeningsfordel, når rejseafstanden til de gamle købstæder blev for stor. Mange nye byer kunne derfor slå sig op på at betjene et større eller mindre opland. Desuden betød næringsfriheden, at der rundt om i landet blev startet en fabriksvirksomhed, der trak anden udvikling med sig.

Baggrunden for denne udvikling må øjensynligt i første række søges i købstædernes samtidige udvikling. Købstæderne kunne ganske enkelt ikke opsuge hele den indvandring, der skete i anden halvdel af 1800-tallet, ikke mindst efter landbrugskrisen i 1870-erne. En modvandring fandt sted, ganske givet fremmet af næringsfrihedslovgivningen, der gav næringsdrivende ret til at bosætte sig på landet uden for købstædernes læbælte. En stor del af disse tilflyttere var håndværkere, købmænd og handlende, folk i tjenesteydende næringer og embedsfolk, der havde fået deres uddannelse og næringsbrev i købstæderne men foretrak eller var henviste til at bosætte sig på landet.&lt;ref&gt;Stilling, s. 313, 319, 321, 324&lt;/ref&gt; Af fødestedsopgivelser i folketællingerne fra 1870, 1880 og 1890 fremgår, at de i købstæderne fødte udgjorde 25-40 % af de næringsdrivende på landet. 

I 1901 opgjordes befolkningen fordelt på hovedstaden, provinsbyer og landdistrikter efter seneste fraflytningssted. Tabellen viser således kun seneste fraflytningssted, ikke tidligere flytninger.&lt;ref name=&quot;BH 218&quot;&gt;Boje og Hyldtoft, s. 218&lt;/ref&gt;
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Fraflytningssted
! Opholdssted&lt;br /&gt; København
! Ophold&lt;br /&gt; provinsby
! Ophold&lt;br /&gt; landdistrikt
! Ophold&lt;br /&gt; ialt
|-
| Hovedstaden	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24.210		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32.593 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56.803 
|-
| Provinsbyer	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66.877		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66.449		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 75.566 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 208.892 
|-
| Landdistrikter		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68.247		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 154.264	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 446.712	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 669.223  
|-
| Ialt		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 135.124		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 244.923	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 554.871	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 934.918 
|}
&lt;small&gt;''Tilflyttere fordelt på hovedområder og efter seneste fraflytningssted i 1901.''&lt;/small&gt;&lt;br /&gt;
&lt;small&gt;''Kilde: Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A nr. 3''&lt;/small&gt;&lt;br /&gt;

Tabellen bekræfter den voksende indvandring fra landdistrikter til provinsbyer og hovedstaden. Men tabellen viser også en mindre (omtrent halvt så stor), modgående vandring.&lt;ref name=&quot;BH 218&quot;/&gt; Tællingen 1901 viser, at af landområdernes befolkning var 108.159 tilflyttet fra stæderne, heraf 32.593 fra hovedstaden og 75.566 fra provinsbyerne. En undersøgelse har vist, at det i perioden fra 1870 til 1890 især var håndværksmestre indenfor byggefag og fremstillingsfag&lt;ref&gt;Fink, s. 68&lt;/ref&gt; samt handlende&lt;ref&gt;Fink, s. 87&lt;/ref&gt;, der flyttede ud og bosatte sig, mens reparationsfag og servicefag indenfor håndværk var næsten fraværende. Også gæstgiveriet var i fremgang.&lt;ref&gt;Fink, s. 93&lt;/ref&gt;

Det var ikke kun forædlingsvirksomhed, der fandt vej til de nye byer, også oplandsvirksomhed – handel, tjenester og kunderettede håndværk samt samfærdsel bredte sig: Omkring 1900 var billedet skiftet i forhold til tilstanden omkring 1870: nye oplandstjenester var kommet til og gammelkendte oplandstjenester var tiltaget i stort omfang ikke mindst ved jernbanestationerne. Jernbanestationer var nu blevet så udbredte, at de sammen med de i mellemtiden tilkomne forsamlingshuse nu udgjorde mellemgruppen af oplandstjenester med hensyn til udbredelse. Af mere sjældent forekommende oplandstjenester bemærkes som helt nye banker og/eller sparekasser og et stort antal tilkomne markeder, højere skoler og sygehuse. Udviklingen bevirkede en opsplitning af bydannelserne i klasser efter deres udbud: Blandt byerne var 4 blevet ophævede til ''købstæder'': Silkeborg, Løgstør, Nørresundby og Esbjerg, og yderligere 15 byer skilte sig ud med oplandstjenester svarende til en provinsby: Herning, Marstal, Odder, Vester Brønderslev, Hørsholm, Fredensborg, Fakse, Kjellerup, Ruds Vedby, Brædstrup, Hornslet, Hammel, Fjerritslev, Vamdrup og Give. De fleste af disse byer havde tillige industri, og alle havde 1901 over 500 indbyggere. Flere af byerne var gamle tingsteder men en del var stationsbyer, der i kraft af gode oplandsforhold med videre havde evnet at tiltrække også mere sjældne oplandstjenester. Da de fleste af disse lå omtrent midtvejs mellem købstæder, betegnes sådanne byer ofte ''midtvejsbyer''.&lt;ref&gt;Hansen (1978), s. 19&lt;/ref&gt; Ikke mindre end 36 byer havde karakter af ''oplandsbyer'', en oversigt over deres beliggenhed viser, at de fleste lå som midtpunkt for en omegn af 5-7,5 kilometers omkreds. I henseende til indbyggertal var der flere oplandsbyer med omkring 300 indbyggere 1901. 22 byer synes at kunne betegnes som ''industribyer''. De fleste havde omkring 1900 200-600 indbyggere: Allingåbro, Arden, Brovst, Ejby, Græsted, Hammerum, Havndal, Hinnerup, Holeby, Horslunde, Karise, Korinth, Lunderskov, Ry, Ryomgård, Steenstrup, Svenstrup, Svinninge, Søllested på Lolland, Tommerup, Aalestrup. Steder med de mest udbredte oplandstjenester (købmand, kro og mejeri), med eller uden jernbanestation, var utallige; flere af disse stationsbyer, der endnu ved århundredeskiftet var i deres vorden, udviklede sig til mindre industribyer efter 1900: Bording, Hatting]], Hornum i Vesthimmerland, Højslev, Hårlev, Kvissel, Nørager, Stilling, Stoholm, Storvorde, Sønder Kongerslev, Viby, Ørbæk. Derimod forblev de fleste bebyggelser uden station også uden større industriel eller oplandsmæssig udvikling.&lt;ref&gt;klassificering lavet udfra oplysninger i J.P.Trap: Danmark, 3. udgave (1898-1904) om byernes service og industri&lt;/ref&gt;

===== ''Landdistrikterne'' =====

I 1890 udgjorde landbrug (og fiskeri) stort set over alt i landsognene den dominerende næringsvej; kun få steder havde håndværk, industri, handel og embedsvirksomhed en vis betydning. Alligevel var der forskelle: i Østdanmark talte antallet af håndværkere og industriansatte (blandt andet ved teglværker) et ikke ringe antal mennesker.&lt;ref name=autogeneret1&gt;oplysninger offentliggjort i J.P.Trap: ''Danmark'', 3 udgave (1898-1904)&lt;/ref&gt; 

Netop i disse år begyndte nye bydannelser af danne sig rundt om i landdistrikterne, og her samledes forholdsvis hurtigt håndværk og handel samt (i begyndelsen mere beskedent) embedsvæsen.&lt;ref&gt;jvf. N. P. Stillings undersøgelser fra 10 udvalgte byer&lt;/ref&gt; For den del af landdistrikterne, der lå uden for de nye bydannelser, udgjorde perioden derimod en tid for delvis afvikling af den spredte handels- og håndværksvirksomhed, som tidligere havde gjort sig gældende. En sammenligning af sysselsætningen for håndværk og industri i 1890&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; og 1906&lt;ref&gt;oplysninger i: Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4 række, 28 bind, 5 hæfte (1908)&lt;/ref&gt; i ''landsognene'' som helhed viser en yderst sammensat udvikling: omkring 1/3 havde tilbagegang, 2/3 fremgang. Tilbagegangen ramte især landsogne uden bymæssig bebyggelse, fremgangen skete derimod først og fremmest i landsogne med bymæssig bebyggelse. Tilmed synes sådanne bysogne i nogen udstrækning at have bevirket en mindskning i de omgivende sogne af håndværk. Dette indebærer, at der i virkeligheden skete en vis ''samling af håndværk og industri i de nye bymæssige bebyggelser'' på bekostning af ”rene” landområder. Sagt med andre ord: det var i denne tid, at de nye, fremvoksende byer skabte sig deres oplande. Dette indtryk bekræftes af en opgørelse, som Danmarks Statistik foretog i 1906, hvor man skelnede mellem 120 sogne med bymæssige bebyggelser og landdistrikterne iøvrigt. Opgørelsen viste, at, håndværk og industri i landsogne med bydannelser udgjorde 72.755 personer eller 29,3% af den samlede befolkning, for landdistrikterne 221.244 eller 16,8% af den samlede befolkning. Talmæssigt var håndværk og industri fortsat beliggende i landdistrikter, men deres andel af befolkningen var kun lidt over halvdelen af den i landsogne med bymæssige bebyggelser.  Et lignende billede tegner sig for andre bymæssige næringsveje: handel og omsætning talte således 21.875 personer eller 8,8% af befolkningen i landsogne med bymæssige bebyggelser og 38.684 personer eller 2,9% af den samlede befolkning i rene landsogne, og samfærdsel talte 15.422 personer eller 6,2% i landsogne med bymæssig bebyggelse mod 32.643 personer eller 2,5% af den samlede befolkning i rene landsogne.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4 række, 28 bind, 5 hefte; København 1908; s. 70&lt;/ref&gt; Tydeligvis skete der en vis samling af bynæringer i landsogne med bymæssige bebyggelser, men langt fra alle bynæringer blev samlede i sådanne bebyggelser, og der udviklede sig da også nye bydannelser i de følgende år.

===== ''Købstæderne'' =====

For købstæderne var disse år ''en overgangstid, hvor de fleste købstæder fik jernbaneforbindelse''&lt;ref&gt;Aage Aagesen&lt;/ref&gt;, hvilket indebar bedre adgang til et større (landsomfattende) muligt marked men tillige større indbyrdes konkurrence købstæderne og deres industrier imellem – dog således, at fremgangen almindeligvis var mere udtalt en tilbagegangen; således for Assens købstad, der fik jernbane 1884 og samme år sukkerfabrik og slagteri og hvis indbyggertal voksede fra 3.200 i 1880 til 4.000 i 1901.&lt;ref&gt;J.A.Tork s. 144&lt;/ref&gt; Tiden kan derfor opfattes som en overgangstid til et moderne industrisamfund, idet gamle virksomheder afvikledes eller blev sammenlagt til tidssvarende virksomheder samtidig, som nye virksomheder blev oprettede.

==== Det første industrielle opsving topper (1900-1915) ====

Tiden fra århundredeskiftet op til 1. verdenskrig var et økonomisk toppunkt i dansk historie, ikke mindst for landbruget der blev fremmet ved reformer og som formåede at leve op til de forbedrede vilkår. Blandt disse tiltag må først nævnes husmandslovgivningen af 1899, der muliggjorde oprettelsen af nye husmandsbrug ved fordelagtige statslån, og denne politik blev fulgt op gennem oprettelsen af en statslånefond til fremme af udstykningen af større landbrugsejendomme. Følgen var, at der i løbet af få år blev oprettet 7-8.000 nye statshusmandsbrug.&lt;ref&gt;Hansen (1972), s. 317&lt;/ref&gt; Endvidere blev i 1903 gennemført en skattereform og en tiendeafløsning, der indebar en omfordeling af skattebyrden til fordel for landbruget.&lt;ref name=&quot;SÅH 318&quot;&gt;Hansen (1972), s. 318&lt;/ref&gt; Landbruget nød godt af en stærkt voksende international efterspørgsel efter landbrugsvarer, og dette førte til, at landbruges eksportkvote voksede fra 50% i 1894 til 70% i 1914&lt;ref name=&quot;SÅH 318&quot;/&gt; til trods for en hjemligt voksende bybefolkning.

Gennem de sidste 30 år af 1800-tallet var der sket en bred vækst i omfanget af byfunktioner i landdistrikterne, og omkring århundredeskiftet var et mindre antal steder begyndt at skille sig ud med hensyn til omfanget af både industri og oplandstjenester i en sådan grad, at disse efterhånden blev tildelt købstadsrettigheder. Dette gælder for Esbjerg og Silkeborg i 1899, Nørresundby og Løgstør i 1900, Frederiksværk i 1907, Herning i 1913, Struer i 1921 og Vester Brønderslev i 1921.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 98&lt;/ref&gt; Det var ikke tilfældigt, at disse nye købstæder lå forholdsvis langt fra de gamle købstæder og derfor havde kunnet udvikle et næringsliv, som i nogen grad modsvarede købstædernes forhold.

===== ''Stationsbyerne'' =====

Tiden mellem 1900 og 1915 udgjorde de nye bydannelsers foreløbige højdepunkt. De fleste byer nåede i disse år at få mølleri, savværk eller maskinsnedkeri, maskinfabrik, teglværk og/eller cementstøberi, hvis de ikke allerede havde, desuden trælasthandel, isenkræmmer, bank, sparekasse, sagfører, vand-, gas- og elektricitetsværk, telegraf- og telefoncentral.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 207&lt;/ref&gt; Byerne voksede stærkt, og mange nåede op over 750 indbyggere. Samtidig synes der at være en tendens til rangorden med hensyn til oplandstjenester.

De bymæssige bebyggelsers udvikling skal utvivlsomt ses blandt andet på baggrund af oprettelsen af elektricitetsværker: antallet af offentlige værker og deres maskinkraft voksede fra 13 værker med 2.722 HK i 1897 til 412 med 88.636 HK i 1914.&lt;ref&gt;Statistisk Tabelværk 5.A.1 s. 49 og 5.A.12 s. 291. Opgørelsen omfatter ikke private elværker fx på private fabrikker&lt;/ref&gt; Langt de fleste værker blev lagt i bymæssige bebyggelser, hvorved mulighederne for brug af mekanisk kraft fremmedes på samme måde, som det et halvt århundrede tidligere havde været tilfældet for købstædernes vedkommende. Byerne voksede stærkt, og mange nåede op over 750 indbyggere. 
 
Til belysning af ''industriens betydning'' kan med forsigtighed byernes andele af indbyggerne sysselsatte i industri og håndværk 1911&lt;ref&gt;J.P.Trap: ''Danmark'', 4 udgave (1920-1932)&lt;/ref&gt; tjene. Af udtalte industribyer med mere end 50 % af indbyggerne sysselsatte i industri og håndværk kan nævnes: Hellebæk, Hedehusene, Gelsted, Nørre Åby, Korinth, Assens cementby, Mørke, Hjerm, Brovst stationsby og Hammerum. Af byer med 40-50 % sysselsatte i industri og håndværk kan nævnes: Hørsholm, Kongens Lyngby, Glostrup, Borup, Ruds Vedby, Asnæs, Søllested på Lolland, Horslunde, Eskildstrup, Tommerup, Ejby ved Middelfart, Ringe, Gislev, Sindal, Dybvad, Snedsted, Hørdum, Vestervig, Hurup, Hvidbjerg (Thyholm), Aalborg, Bælum, Års, Stoholm, Gedsted, Rødkjærsbro, Ny Kolind, Brabrand, Hinnerup, Odder, Hammel, Brædstrup, Tørring, Østbirk, Løsning, Brande, Egtved, Halvrimmen, Jelsmark, Vinderup, Vildbjerg, Ikast, Kibæk, Ulfborg, Sønder Lem, Skjern, Sønder Borris, Ansager, Grindsted, Vejen og Gørding. Forudsættes, at håndværket udgjorde 15-20% af de sysselsatte&lt;ref&gt;Stilling, s. 421&lt;/ref&gt;, kan industriens andel skønsmæssigt sættes til 25-35% i disse byer.

Også ''handel og omsætning'' spillede en væsentlig rolle i stationsbyerne. Udtalte handelsbyer (mere end 25 % sysselsatte i handel og omsætning) var: Taastrup ved København, Jyderup stationsby, Årup, Års, Roslev, Ny Kolind stationsby, Sønder Borris stationsby, Nørre Nebel. Af byer med 20-25 % sysselsatte i handel og omsætning kan nævnes: Ballerup, Tølløse, Svinninge, Mørkøv stationsby, Gørlev, Nørre Saltum, Fjerritslev, Hvidbjerg på Thyholm, Nørager stationsby, Rødkjærsbro stationsby, Allingåbro, Odder, Brædstrup stationsby, Tørring stationsby, Ramme, Vinderup, Aulum, Ulfborg stationsby, Sønder Lem stationsby, Oksbøl, Holsted stationsby og Bramminge.

===== ''Vejbyerne'' =====

Ved siden af stationsbyerne voksede også et antal mindre vejbyer op, fortrinsvis i egne uden jernbaneforbindelse. De fleste egentlige vejbyer i var udviklede allerede mellem 1880 og 1915.&lt;ref&gt;således havde følgende byer uden station mindst 400 indbyggere 1916: Jægerspris (653), Brundby (436), Jyderup kirkeby (637), Nordby på Samsø (605), Onsbjerg (428), Tranebjerg (596), Fuglebjerg (555), Glumsø (456), Stokkemarke (411), Lohals (640), Troense (600), Hårby på Fyn (712), Søndersø (480), Strib (845), Gedved (474), Rye (481), Gylling (486), Hov (426), Assens ved Mariager fjord (1313), Rønde (734), Thorsager kirkeby (563), Ørsted (873), Als (439), Hals (1080), Ranum (599), Hirtshals (516), Hjallerup (490), Terndrup (422), Klitmøller (502), Nr. Vorupør (611), Gjedsted (499), Bøvlingbjerg (427), Videbæk (541), Ansager (463), Askov (762), Hjerting (455), Holsted (857), Odden (1734) og Sønderho på Fanø (608), ialt 39. De fleste af disse byer var ladesteder og fiskerlejer eller steder, hvis opkomst må tilskrives institutions- eller fabriksvirksomhed&lt;/ref&gt;

===== ''Købstæderne'' =====

For ''købstædernes'' vedkommende havde Helsingør, Frederiksværk, Holbæk, Maribo, Nakskov, Nykøbing Falster, Stubbekøbing, Odense, Middelfart, Svendborg, Faaborg, Vester Brønderslev, Nykøbing Mors, Aalborg-Nørresundby, Grenå, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Vejle, Kolding, Holstebro og Herning ligeledes 40-50% af indbyggerne sysselsatte indenfor forædlingsvirksomhed (håndværk og industri); ingen købstæder havde dog mere end halvdelen sysselsatte i håndværk og industri.

Af købstæder med mere end en fjerdedel sysselsatte i handel og omsætning 1911 kan nævnes: Frederikssund, Køge, Kalundborg, Sakskøbing, Stubbekøbing, Assens, Skive, Herning og Kolding. Af købstæder med 20-25 % sysselsatte i handel og omsætning kan nævnes: Hillerød, Holbæk, Nykøbing Sjælland, Maribo, Nakskov, Nysted, Nykøbing Falster, Odense, Kerteminde, Bogense, Svendborg, Fåborg, Rudkøbing, [Hjørring, Vester Brønderslev, Thisted, Ålborg, Nibe, Løgstør, Randers, Hobro, Grenå, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Vejle, Ringkøbing, Holstebro, Lemvig.

==== Det første industrielle opsving ender (1915-1930) ====

Tiden omkring Første Verdenskrig markerer et skifte i vilkårene for byudviklingen i Danmark:

For det første var landet i den foregående vækstperiode blevet forsynet ''med stort set alle de oplandsbyer, der var behov for''; der var derfor kun grundlag for, at meget få helt nye byer kunne opstå. Samtidig var de nye byer nået til et punkt, hvor yderligere vækst kun kunne ske på to måder:&lt;/br&gt;
- enten ved at forøge sin rolle i oplandshandelen, hvilket kun kunne ske på bekostning af omliggende byer og i konkurrence med købstæderne,&lt;/br&gt;
- eller ved industriel udvikling.

For det andet var ''bilismen'' voksende, såvel antallet af personbiler som lastbiler (varevogne) og rutebiler (busser). Derved ændredes vilkårene for samfærdselen i landet, såvel person- som fragtbefordringen. Det blev nu mere fordelagtigt at inddrage de muligheder, som vejnettet kunne give i disse, og dette indebar atter, at jernbanerne fik vanskeligere ved at klare sig i konkurrencen, især på kortere strækninger (indtil 50&amp;nbsp;km). I princippet betød dette, at behovet for fragtknudepunkter (omladningssteder) blev tilsvarende mindre, men dette synes helt frem til 1945 kun i ringe udstrækning at have ydet indflydelse, selvom visse banesstrækninger blev nedlagte (efter 1930). Forklaringen herpå skal findes i det forhold, at ''bilerne ikke ændrede på de afstandsmæssige konkurrencevilkår større og mindre byer imellem'': det var fortsat således, at jo kortere afstand til en by, desto lettere var den at nå. Kun hvis en mindre by helt savnede rutebilforbindelser eller vognmænd, måtte den mindske sin tiltrækningsevne på landbefolkningen. Dette indebar, at en jernbanestation – alt andet lige – fortsat ydede en vækstfremmende virkning på en by.

For ''landbruget'' var mellemkrigstiden en forholdsvis god tid, begunstiget af den offentlige politik.&lt;ref name=&quot;SÅH 321&quot;&gt;Hansen (1972), s. 321&lt;/ref&gt; I 1919 blev vedtaget en ny husmandslovgivning, og sammen med den tidligere lov fra 1899 bevirkede det oprettelse af omkring 10.000 nye husmandsbryg.&lt;ref name=&quot;SÅH 321&quot;/&gt; Landbruget nød desuden godt af et vedvarende prisfald på foderstoffer&lt;ref name=&quot;SÅH 321&quot;/&gt;, og en række banksammenbrud førte til at udlånsmidlerne blev flyttet over i mere landbrugsrettede sparekasser.&lt;ref name=&quot;SÅH 321&quot;/&gt; Yderligere var udviklingen præget af, at det største eksportmarked, England, fastholdt kursen på sit overvurderede pund.&lt;ref name=&quot;SÅH 320&quot;&gt;Hansen (1972), s. 320&lt;/ref&gt;

For ''industrien'' indebar de nye vilkår større valgfrihed med hensyn til beliggenhed. I takt med de stadigt mere frie rejsemuligheder for de ansatte fik det stedlige arbejdsmarkeds størrelse mindre betydning. For forædlingsvirksomheder, der fortrinsvis rettede sig mod et stedligt opland (håndværkere, mejerier, slagterier, sukkerfabrikker, kartoffelmelsfabrikker, savværker og lignende) var en forholdsvis spredt beliggenhedsfordeling tæt på leverandør- og/eller kundekredsen en fordel.&lt;ref&gt;Skade (1927), s. 511&lt;/ref&gt; For større forædlingsvirksomheder, hvis varer henvendte sig til hele landet, var gode fragtforbindelser (det vil sige havn eller station med godsbefordring) det vigtigste behov ved siden af adgangen til råvarer (ofte stedlige råstoffer eller landbrugsprodukter).&lt;ref&gt;Skade (1927), s. 510f&lt;/ref&gt; Havnenes daværende forholdsvis store betydning for industrien viste sig ved, at 46% af den sysselsatte befolkning fandtes i hovedstaden med havn, 35% i provinsbyer med havn, 8% i byer uden havn og 11% i landdistrikter.&lt;ref&gt;Skade (1927), s. 517&lt;/ref&gt; Københavns store befolkningssamling var medvirkende årsag til, at tre fjerdedele af industrierne iden for fx. kaffesurrogatfabrikker, konservesfabrikker, herretøj-, hatte-, handske-, skotøjs-, porcellæn-, metalvare-, blikvare-, piano-, tændstik-, gummi- og automobilfabrikker lå her.&lt;ref&gt;Skade (1927), s. 518&lt;/ref&gt; De stadig mere veludviklede samfærdselsforhold bevirkede imidlertid, at en forsat decentral industrialisering var mulig, selvom intet hindrede en beliggenhed i tilknytning til større byer.

For ''engroshandelen'' måtte en vis samling være en fordel således, at fordelingsknudepunkterne lå jævnt fordelt ud over landet. Behovet for sådanne steder var begrænset, men det var ikke i sig selv afgørende, at disse knudepunkter lå i større byer, selvom dette ofte var tilfældet.

For ''detailhandelen'' var det vigtigste ved beliggenhedsvalget størrelsen af det kundeopland, man henvendte sig til, set i forhold til forekomsten af konkurrenter. En del udvalgsvarer havde større kundeoplande end dagligvarer, hvorfor sidstnævnte havde et mere spredt fordelingsnet. For tjenesteydelser gjorde tilsvarende hensyn sig gældende.

For befolkningens bopælsvalg var hensynet til arbejdspladsens beliggenhed på den ene side og muligheden for (det vil sige adgangen til) at få opfyldt ulige vare- og tjenestebehov det afgørende. Da de fleste var tilknyttet industrien, fik denne størst betydning, men det voksende embedsvæsen, handel og tjenesteydelser udøvede en omtrent lige så stor indflydelse.

===== ''Det nye hierarki af oplandscentre'' =====

I mellemkrigstiden havde der udviklet sig et hierarki af oplandscentre. Øverst i dette stod hovedstaden med alle de tjenester, som i datiden kun kunne forekomme et sted i landet: Folketinget, Højesteret, universitet, nationale museer, frihavn, international lufthavn og så videre.

Det var i mellemkrigstiden, at nogle få store købstæder udskilte sig fra de øvrige som ''landsdelscentre'', det vil sige overordnede i forhold til de ''egnscentre'', som efterhånden dækkede hele landet, hvilken stilling afspejlede sig i form af særligt omfattende handel, herunder ikke mindst en særlig stor engroshandel, ved fragtmandsruter, jernbaneforbindelser og rutebilruter til oplandet, men også på anden måde. Allerede i 1925 havde tre bysamfund: Århus, Odense og Ålborg-Nørresundby udskilt sig ved at have over 70.000 indbyggere og dermed i sig selv et særlig stort kundegrundlag, hvilket især hang sammen med den industrielle udvikling, men desuden havde disse byer 5 eller flere jernbaneforbindelser og 24 eller flere oplandsruter, idet dog også få andre købstæder kunne udvise et tilsvarende busrutenet. Engroshandelen var i disse byer på over 100 virksomheder med ialt over 1.000 ansatte og med over 189 millioner kroner i omsætning; dertil kom Esbjerg med 100 sådanne virksomheder, 625 ansatte og 200 millioner kroner i omsætning, hvorved denne by var langt på vej til at udvikle sig til et fjerde landsdelscenter.

Flertallet af købstæder havde udviklet sig til egnscentre med et større handelsopland.&lt;ref name=&quot;DS 1964&quot;&gt;Udtrykkene &quot;handelsopland&quot; og &quot;handelsdistrikt&quot; er hentet fra Danmarks Statistik: ''Byernes opland''; København 1964&lt;/ref&gt; Dette var i de fleste tilfælde egentlig en videreførelse af den rolle, som de havde haft før næringsfrihedens indførelse. Blot var der nu tale om en opdatering af den engros-, udvalgsvare- og detailvarehandel, som de nye tider forudsatte foruden offentlig og private tjenester som handelsskoler, tekniske skoler, banker, knudepunkt for rutebilforbindelser og så fremdeles.

Et mindre antal købstæder havde ikke oplevet nogen større industriel vækst eller i kraft af deres beliggenhed haft mulighed for at udvikle noget større handelsopland. Disse købstæder kunne derfor kun tilbyde et mere beskedent antal oplandstjenester og kunne af samme grund kun betjene et handelsdistrikt&lt;ref name=&quot;DS 1964&quot;/&gt; med disse tjenester. De fik følgeskab af et antal større vejbyer og stationsbyer, der i kraft af deres beliggenhed havde formået at udvikle sig til nye centre med et tilsvarende tjenesteudbud og for et lignende oplandsdistrikt.

Nederst i oplandshierarkiet var en lang række mindre byer med et større eller mindre udbud af handel, håndværk og de mest nødvendige offentlige tjenester, som imidlertid fortrinsvis var rettet imod deres egne indbyggere og den nærmeste omegn, ikke stort nok til at man kan tale om et egentligt opland.

===== ''Købstæder'' =====

Tiden mellem Første Verdenskrig og 1930 var en tid, hvor antallet af sysselsatte inden for håndværk og industri i købstæderne som helhed udviste stor fremgang. Særlig stor var tilvæksten i købstæder som Næstved (1.190 personer), Frederikshavn (1.297), Vester Brønderslev (1.285), Ålborg (4.763), Nørresundby (1.187), Viborg (1.543), Skive (1.813), Randers (1.698), Hobro (1.247), Århus (9.604), Horsens (1.944), Odense (5.731), Silkeborg (1.612), Vejle (2.623), Fredericia (2.987), Kolding (3.084), Holstebro (1.503), Herning (1.924), Struer (1.056) og Esbjerg (2.379). Forholdsvis stor fremgang (500-1.000 personer) havde Slagelse, Korsør, Vordingborg, Ringsted og Varde. Klar fremgang (200-500 personer) havde Hjørring, Sæby, Skagen, Thisted, Grenå, Lemvig og Ribe. Andre købstæder med fremgang var Skælskør, Sorø, Stege, Nibe, Løgstør, Mariager, Ebeltoft, Skanderborg, og Store Heddinge. Egentlig nedgang ramte Præstø, Nykøbing Mors, Ringkøbing samt alle de bornholmske købstæder.&lt;ref&gt;Udviklingen refererer til tiden mellem 1911, oplyst i J.P.Trap: Danmark, 4 udgave (1920-32), og 1930, oplyst i Danmarks Statistik: Folketællingen 1930. Der må tages et forbehold for sammenligneligheden af tallene&lt;/ref&gt; 

Købstædernes håndværks- og industrivirksomheder udgjorde en sammensat gruppe: en del virksomheder – både af de ældre og blandt tilkomne – var rettede mod det stedlige marked, således bagerier og brødfabrikker, slagterier, mejerier, de fleste virksomheder inden for beklædningsindustrien, jordarbejde- og bygningsindustrien, klein- og grovsmede, installationsvirksomheder, maskinværksteder, vand-, gas- og elektricitetsværker, bogtrykkere, bogbinderier, fotografer, barberer og frisører, farverier, vaskerier, rulleforretninger med flere. Andre var rettede mod et større marked: olieindustrien, metalindustrien, cementindustrien, chokolade-, margarine-, øl-, trikotage-, trævare-, skotøjs- og papirvarebrancherne.

Ved ''erhvervstællingen 1925'' udgjorde Århus den største industriby uden for hovedstaden med 1.857 virksomheder og 15.027 ansatte, fulgt af Odense (1.582 virksomheder, 13.378 ansatte) og Ålborg-Nørresundby (1.263 virksomheder, 11.040 ansatte). Fra disse tre storindustribyer var der et spring ned til en mellemgruppe med 2.000-5.600 ansatte: Horsens, Vejle, Randers, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Svendborg, Nakskov, Helsingør, Silkeborg, Roskilde, Næstved, Nykøbing F., Slagelse og Sønderborg. 18 købstæder havde 1.000-2.000 ansatte i industri og håndværk, 20 købstæder havde færre, mindst var Allinge-Sandvig med 499 ansatte i industri og håndværk.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 48&lt;/ref&gt; De fleste købstæder havde en forholdsvis stor andel af de industriansatte samlede i bestemte brancher. Sagt omvendt udviste visse brancher tilbøjelighed til lokalisering efter bestemte forhold: vigtigst var forekomsten af gode havne til sikring af råvaretilførsel, således oliemøller, cementfabrikker, svovlsyrefabrikker, kalk- og teglværker samt virksomheder indenfor metalindustrien, ikke mindst skibsværfterne. Råstoffer spillede især en rolle for beliggenheden af cementindustrien, tegl- og kalkværker, de bornholmske stenbrud og kaolinbrud, desuden sukkerfabrikker, konserves- og frugtvinindustrien samt for fiskeindustrien.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 49f&lt;/ref&gt; 

Engroshandelen var 1925 størst i Århus, Odense, Ålborg-Nørresundby og Esbjerg (100 virksomheder eller derover), men spillede desuden en rolle i Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Haderslev, Sønderborg, Åbenrå, Nykøbing F., Nakskov, Roskilde, Holbæk, Fredericia, Korsør, Slagelse, Hjørring og Kalundborg.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 55&lt;/ref&gt;

Fiskeri spillede en særlig stor rolle i Esbjerg, Skagen og Frederikshavn, men tillige i Kerteminde, Grenå, Lemvig, Fåborg, Korsør, Sæby, Århus og Nyborg.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 57&lt;/ref&gt; Skibsfarten spillede en rolle i de fleste større havnebyer&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 58-62&lt;/ref&gt;, 22 købstæder var sæde for den amtskommunale administration, gymnasier og tekniske skoler samt andre videregående uddannelser spillede en væsentlig rolle i mange købstæder.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 62f&lt;/ref&gt; De fleste købstæder havde således et mangesidigt næringsliv og udbud af tjenester til oplandet.&lt;ref&gt;Steenstrup (1931), s. 63f&lt;/ref&gt;

===== ''Stationsbyer, vejbyer og ladepladser'' =====

Tiden mellem Første Verdenskrig og 1930 var en tid, hvor antallet af sysselsatte inden for håndværk og industri som helhed udviste påfaldende fremgang, ikke kun i købstæder men også i mindre byer – med andre ord: håndværk og industri kunne mere end opveje den stagnation, som indskrænkninger i landbrugsomsætningen måtte bevirke, og gav derved også de mindre stations- og vejbyer et nyt marked: lønnede fabriks- og værkstedsarbejdere.

Blandt byer med meget stor fremgang i antal sysselsatte i industri og håndværk kan nævnes: Birkerød (638 personer), Kongens Lyngby (1275), Glostrup (846), Tåstrup (682), Hedehusene (405), Jyderup stationsby (306), Hirtshals (354), Hjallerup (332), Års (438), Langå (364), Odder (684), Brande (460), Ikast (712), Skjern (346), Vejen (634) og Bramminge (348). Blandt byer med markant fremgang (200-300 personer) kan nævnes: Espergærde, Snekkersten, Hørsholm-Rungsted, Gørlev, Otterup, Stige, Strib, Glamsbjerg, Dybvad, Dronninglund, Aså, Brovst stationsby, Hornslet, Ry, Give, Harboøre, Tarm, Ølgod, Ansager. Blandt byer med klar fremgang (100-200 personer) kan nævnes: Gilleleje, Hundested, Slangerup, Farum, Hvalsø, Svinninge, Asnæs, Bandholm, Nørre Alslev, Gedser, Tommerup, Nørre Åby, Ringe, Øster Vrå, Løkken, Vrå, Fjerritslev, Øster Agger, Svenstrup, Støvring, Nørager, Kjellerup, Gedsted, Aalestrup, Stoholm, Højslev, Assens, Allingåbro, Brabrand, Hammel, Hinnerup, Brædstrup, Tørring, Hovedgård, Juelsminde, Vemb, Vinderup, Aulum og Holsted stationsby. Mange byer havde mindre fremgange og kun et fåtal udviste egentlig, oftest små nedgange.&lt;ref&gt;Udviklingen refererer til udviklingen fra 1911, oplyst i J.P.Trap: Danmark, 4 udgave (1920-32), og 1930, oplyst i Danmarks Statistik: Folketællingen 1930. Der må tages et forbehold for sammenligneligheden af tallene&lt;/ref&gt;

Industrialiseringen fortsatte således mellem 1915 og 1930. Til belysning af industriens betydning i 1930 kan nævnes, at ''håndværk og industri tilsammen udgjorde mere end halvdelen af sysselsætningen i i alt 155 byer (svarende til henved en tredjedel af alle byer)''&lt;ref&gt;nemlig: Havdrup, Borup, Hvalsø, Ny Fløng, Usserød, Nivå, Hellebæk, Villingebæk, Gadevangshuse, Hammersholt, Lillerød, Højby, Asnæs, Hørve, Svinninge, Mørkøv, Knabstrup, Stenlille, Dianalund, Gørlev, Viskinge, Svebølle, Nyrup, Strøby, Eskildstrup, Grænge, Holeby, Søllested, Horslunde, Hesselager stationsby, Espe, Næsby, Tommerup, Langeskov, Seden, Otterup, Søndersø, Ebberup, Glamsbjerg, Holme-Lunghøj, Gelsted, Nørre Åby, Bregninge, Strandhuse, Bramdrupdam, Bredsten, Randbøldalby, Give, Tyregod, Vonge, Rye, Bryrup, Klouborg, Tørring stationsby, Ejstrup, Svejbæk, Fårvang, Stilling, Odder, Malling, Skåde, Holme, Slet, Tranbjerg, Brabrand, Hinnerup, Hadsten, Løgten, Hornslet, Balle, Auning, Fårup, Assens, Norup, Arden, Bælum, Nørager, Haverslev, Vegger, Godthåb, Svenstrup, Gudumholm, Øster Sundby, Rørdal, Tylstrup, Gantrup, Vester Hassing, Aså, Hjallerup, Klokkerholm, Agersted, Dybvad, Sindal, Tårs, Nørre Saltum, Brovst stationsby, Skovsgård, Frøstrup, Nors, Hurup, Hvidbjerg, Karby, Durup, Selde, Rødding, Balling, Højslev, Stoholm, Frederiks, Skelhøje, Gedsted, Ålestrup, Klejtrup, Løgstrup, Ulstrup, Bjerringbro, Rødkjærsbro, Engesvang, Ikast, Videbæk, Hammerum, Sunds, Vildbjerg, Hjerm, Vemb, Bøvlingbjerg, Bækmarksbro, He, Spjald, Borris, Tarm, Nørre Nebel, Outrup, Oksbøl, Sig, Tistrup, Ansager, Skovlund, Nordenskov, Agerbæk, Vejen, Brørup, Holsted stationsby, Gørding, Gredstedbro, Vojens, Jels, Agerskov, Rødekro, Broager, Egernsund, Høruphav, Skærbæk, Møgeltønder, Bylderup-Bov. Dette gælder dog kun, når der ses bort fra grupperne &quot;husgerning&quot;, &quot;ude af erhverv&quot; og &quot;uangiven&quot; (kilde: Statistisk Tabelværk, 5 Række Litra A Nr. 20, 1935)&lt;/ref&gt;. Forudsættes, at håndværket udgjorde 15-20% af de sysselsatte&lt;ref&gt;jævnfør Stilling, s. 418ff&lt;/ref&gt;, kan industriens andel skønsmæssigt sættes til 25-35% i disse byer

Den ''stigende landevejsfærdsel'' efter Første Verdenskrig var kun i få tilfælde medvirkende til fremkomsten af nye bydannelser mellem 1915 og 1930.&lt;ref&gt;således havde følgende nye byer mindst 400 indbyggere 1935 (fraset fiskerlejer, byer i Sønderjylland, byer med jernbanestation og byer, der allerede i 1916 havde 400 indbyggere): Hammersholt (451), Villingebæk (454), Ny Fløng (405), Strøby (434), Gislev (436), Horne (459), Ommel (687), Vindeby på Tåsinge (434), Særslev (430), Bregninge (566), Haverslev (414), Nørre Bindslev (590), Nørre Saltum (511), Hundborg (440), Ans (469), ialt 15 steder&lt;/ref&gt;

===== ''Bymæssige næringer i landdistrikterne'' =====
I 1930 opgjorde Danmarks Statistik på grundlag af en detaljeret erhvervsstatistik, hvor man skelnede mellem byer i landsogne og rene landdistrikter (dette i modsætning til 1906, hvor man havde brugt sogne som opgørelsesenhed) atter de bymæssige næringers betydning i rene landdistrikter. Man nåede derved frem til, at der i de rene landdistrikter var sysselsat 183.172 i håndværk og industri, 39.681 i handel og omsætning, 39.861 i transport og samfærdsel samt 29.005 i &quot;Immateriel Virksomhed&quot;. Disse tal modsvarede henholdsvis 12,6%, 2.7%, 2,8% og 2,0% eller tilsammen godt en femtedel af den samlede befolkning i de rene landdistrikter. Tallene kan ses i lyset af, at den samlede befolkning for disse næringsgrene var 1.016.098 i håndværk og industri, 379.731 i handel og omsætning, 250.115 i transport og samfærdsel samt 203.439 i immateriel virksomhed, det vil sige at de rene landdistrikters andele af disse næringsgrene var 18,0%, 10,4%, 15,9% og 14,3%.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 række, Litra A Nr. 20; København 1935, s. 46*-47* &lt;/ref&gt; Ved sammenligning med 1906 var i de rene landdistrikter håndværk og industri samt immateriel virksomhed faldet (henholdsvis med 4.013 og 1.764 personer) mens handel og samfærdsel var vokset (henholdsvis med 7.377 og 9.758 personer) men der må derved tages forbehold for forskelle i opgørelsesmåden ved de to opgørelser.&lt;ref name=&quot;DS 1935 47&quot;&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 række, Litra A Nr. 20; København 1935, s. 47*&lt;/ref&gt; Som forklaring på nedgangen i håndværk og industri angaves i samtiden, at mange tidligere næringsveje forsvandt &quot;saasom Møllere, Skrædere, Vævere, Bødkere, Tækkemænd o.l., og at nystartede &quot;moderne&quot; Haandværksvirksomheder kun knebent har kunnet genoprette dette Tab.&quot;&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 række, Litra A Nr. 20; København 1935, s. 48*&lt;/ref&gt; Som forklaring på, at andre næringsgrene omvendt oplevede fremgang angaves, at &quot;de Restriktioner, Læbæltebestemmelserne endnu indebar for visse Købstæders Vedkommende helt til Aaret 1920&quot; var bortfaldet, samt at &quot;med den stærke Rutebilbetjening (var) skabt en Ændring ...fordi der nu er adskillige Erhverv, som slet ikke mere føler sig bundne til de bymæssige Bebyggelser, men lægger sig frit ved alfar, rutebilbetjent Vej... Udviklingen spreder saaledes de bymæssige Erhverv mere nu end tidligere.&quot;&lt;ref name=&quot;DS 1935 47&quot;/&gt; 

Et bedre indtryk fås, hvis man ser på den geografiske fordeling. Det viser sig da, at de bymæssige næringer især var udbredt i de sogne, der lå nærmest købstæder og ikke mindst i hovedstadsområdet. Her var forstadsdannelse suppleret med en egentlig begyndende spredning af bynæringer i landdistrikter, men det må understreges, at udviklingen endnu var yderst begrænset.

==== Krise- og krigstid (1930-1945) ====

Verdenskrisen fra 1931 gav anledning til en neddæmpning af den internationale økonomiske vækst&lt;ref name=&quot;SÅH 322&quot;&gt;Hansen (1972), s. 322&lt;/ref&gt;, men hvor landbruget blev ramt af en afspærringspolitik, udviste industrien gennemsnitlige vækstrater på 4.5%.&lt;ref name=&quot;SÅH 323&quot;&gt;Hansen (1972), s. 323&lt;/ref&gt; Dette hang sammen med en importregulering indført ved Valutacentralens oprettelse i 1932, der sikrede på den ene side en fornøden råvaretilgang og på den anden et beskyttet hjemmemarked med voksende afsætning til følge.&lt;ref name=&quot;SÅH 323&quot;/&gt; Men yderligere var industrien i stand til at øge sin eksport således, at denne ved udbruddet af 2. verdenskrig havde nået 22% (mod 16% i 1931 og blot 8% i 1914).&lt;ref name=&quot;SÅH 323&quot;/&gt; Dette kunne dog ikke forhindre, at landet oplevede en arbejdsløshed på 15-25%, hvilket førte til Kanslergadeforliget i 1933, der sikrede diverse tilskudsordninger, reguleringer, påbud og forbud for at beskytte næringslivet.&lt;ref name=&quot;SÅH 323&quot;/&gt;

Krisen i 1930-erne og under krigen fik ingen betydning for den fortsatte urbanisering: andelen af befolkningen, der boede i landdistrikterne faldt fra 41,1% i 1930 til 36,0% i 1940 og 32,7% i 1950. Nok forblev de bymæssige bebyggelsers andel af befolkningen stort set uændret (10,9% i 1930, 9,4% i 1940, 10,7% i 1950) men i absolutte tal voksede antallet af indbyggere i stationsbyer med videre fra 388.000 i 1930 til 458.000 i 1950. Både hovedstaden og købstæder med deres tilhørende forstæder havde en voksende befolkning, både absolut og forholdsmæssigt. Hovedstaden havde 771.000 indbyggere i 1930, 890.000 indbyggere i 1940 og 975.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 21,7% af befolkningen 1930, 23,2% i 1940 og 22,8% i 1950, hovedstadens forstæder havde 25.000 indbyggere i 1930 men 193.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 0,7% af befolkningen i 1930, 4,5% i 1950. Købstæderne havde i alt 788.000 indbyggere i 1930 og 1.131.000 indbyggere i 1950 svarende til 22,2% af befolkningen 1930 og 26,4% i 1950, deres forstæder havde 121.000 indbyggere i 1930 og 125.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 3,4% af befolkningen i 1930 og 2,9% i 1950.&lt;ref&gt;''De bymæssige kommuner'', s. 29. De svingende tal skyldes til dels forstadsindlemmelser.&lt;/ref&gt; 

Bilismens gennembrud var indtruffet i anden halvdel af 1920-erne. Fra 1924 til 1929 voksede antallet af biler voldsomt.&lt;ref name=&quot;JF 211&quot;&gt;Fink (1992), s. 211&lt;/ref&gt; Dette betød en betydelig ændring af både fragt- og rejsemønsteret. Konkurrencen fra varebiler fik især betydning for jernbanernes fragt på de kortere strækninger, mens jernbanerne stadig bød på de mest fordelagtige vilkår på længere strækninger og for visse tunge varegrupper som kul og koks. For rejsevirksomheden indebar oprettelsen af ruter for rutebiler, at de større byer nu fik bedre forbindelse med deres oplande. Under disse forhold oplevede især de større byer en fornyet fremgang, mens mindre byer blev trængt i deres udvikling.&lt;ref name=&quot;JF 216&quot;&gt;Fink (1992), s. 216&lt;/ref&gt; Den økonomiske krise fremmede antallet af små håndværks- og detailhandelsvirksomheder, især indenfor dagligvarer som tobak, frugt og grønt, ismejeri, viktualiehandel, cykelhandel kombineret med -reparation og lignende. Forklaringen var, at den høje arbejdsløshed i 1930-erne fik mange til at etablere sig som selvstændige for på denne måde at klare sig igennem de vanskelige år, og for mange af disse nye virksomheder var etableringsomkostningerne beskedne.&lt;ref name=&quot;JF 214&quot;&gt;Fink (1992), s. 214&lt;/ref&gt; 

Under krisen i 1930-erne var forudsætningen for fortsat fremgang byernes evne til at tiltrække industri eller handel og oplandstjenester. Mange byer, der ikke formåede at opfylde nogen af disse krav, stagnerede. Omvendt er det påfaldende, at flere byer med stærk befolkningsfremgang i kriseårene netop havde en samtidig industriel fremgang. Det er desuden påfaldende, at stationsbyer ofte voksede stærkere end nærtliggende byer uden jernbanestation.

Mens mindre byer med få butikker og oplandstjenester og beliggenhed i nærheden af købstæder måtte lide under konkurrence fra disse, var fjernereliggende og større byer med alsidigt betjeningsudbud gunstigere stillet også i rutebilernes tidsalder. Af byer med en betydelig oplandshandel i mellemkrigstiden er fremhævet Fakse, Haslev, Helsinge, Jyderup og Taastrup på Sjælland, Ringe og Årup på Fyn, Aalestrup, Aars, Bjerringbro, Bramminge, Brædstrup, Farsø, Fjerritslev, Grindsted, Gråsten, Hadsten, Hadsund, Hammel, Hjallerup, Hurup, Kjellerup, Løkken, Odder, Skjern, Skærbæk, Toftlund, Ulfborg, Vamdrup, Vinderup, Vrå og Ølgod i Jylland, Tranebjerg på Samsø, næsten alle stationsbyer eller vejbyer beliggende i jernbanetomme områder. For dagligvarehandelen havde vejfærdslen næppe den store betydning, idet oplandet for denne handel øjensynlig lå indenfor en omkreds af 3–5&amp;nbsp;km.&lt;ref&gt;Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold, af Ejler Alkjær; i “Det danske Marked” (1943) s. 234f&lt;/ref&gt; 

Industrialiseringen fortsatte. I 1940 udgjorde den del af befolkningen i hovedstaden og provinsbyerne, der sysselsattes ved håndværk og industri i alt 43,5% af indbyggerne. Andelen sysselsat i industri og håndværk var for hele landet 41,8% og for København 45,3%. Flere købstæder havde nu mere end halvdelen af indbyggerne sysselsat ved forædlingsvirksomhed: Vejle 50,3%, Herning 50,7%, Frederiksværk 51,7%, Odense 51,9%, Silkeborg 52,1%, Køge 52,3%, Nakskov 53,8%, Helsingør 56,3%&lt;ref&gt;K.Antonsen, s. 11&lt;/ref&gt;. Blandt tidens mest bemærkelsesværdige industrier kan nævnes papirfabrikken i Næstved, gummifabrikken &quot;Codan&quot; (anlagt 1925) og &quot;Junckers savværk&quot; i Køge samt &quot;Det danske Stålvalseværk&quot; i Frederiksværk (anlagt 1942, udvidet 1947-1949). Uden for købstæderne kan fremhæves metalvarefabrikken &quot;Danfoss&quot; på Als i Sønderjylland og trikotageindustrien i Herning-Ikast-Hammerum området. &quot;Danfoss&quot; fik betydning for fremvæksten af en ny by i Havnbjerg, og fabrikken bidrog til en befolkningsvækst i Nordborg og Sønderborg. Trikotageindustriens blomstring bevirkede kraftige befolkningstilvækster i Herning, Ikast og Hammerum.&lt;ref&gt;Hyldtoft (1983), s. 186f&lt;/ref&gt;

Perioden kendetegnes i øvrigt ved en begyndende ''desurbanisering'', hvor sysselsatte i industri og håndværk, handel og omsætning var bosatte i landdistrikter i nærheden af købstæder men uden for forstæderne samtidig med, at de i forhold til købstæderne fjernere liggende landsogne fortsat havde faldende indbyggertal.

I 1930-erne befæstede landsdelscentrene deres særstilling dels ved etableringen af kulturelle institutioner af overordnet betydning, fx. oprettelsen af musikkonservatorier (Odense 1929, Ålborg 1930, Århus 1932), symfoniorkestre ((Århus 1935, Ålborg 1943, Odense 1946), zoologisk have (Odense 1930, Århus 1932, Ålborg 1935 mens Ålborg først kom med i form af en saltvandsakvarium i 1968), dels ved oprettelse af lufthavne med ruteflyvning (Ålborg 1936, Esbjerg 1937, Rønne 1939, Odense 1940, mens Århus på dette område først kom med i 1945).

===== ''Brande og de jyske brunkulslejre'' =====

En særlig situation opstod under 2. verdenskrig. Danmark fik store problemer med energiforsyningen, idet kombinationen af manglende tilførsler fra udland kombineret med strenge vintre gjorde problemet særlig alvorligt. Som udvej søgte man at finde egnede hjemlige brændselsmuligheder, hvilket førte til, at man hentede brændsel i danske skove, i tørvemoser og i brunkulslejre. Mens tørvegravningen, der udgjorde den vigtigste brændselskilde under krigen, fandt sted i store dele af landet, var brunkulsudvindingen begrænset til mindre områder i Midtjylland, nærmere bestemt egnen mellem Brande og Silkeborg samt mellem Brande og Herning. De store transportbehov i forbindelse med brunkul medførte anlæggelse af nye banestrækninger som sidelinjer til brunkulslejerne. En følge af den forøgede brunkulsudvinding var også, at Brande bys indbyggertal på kort tid voksede med 700-800 personer modsvarende en befolkningsvækst på 13-14%.&lt;ref&gt;Sørensen (1942), s. 51-52&lt;/ref&gt;

==== På vej mod et vendepunkt (1945-1960) ====

Den første efterkrigstid blev kendetegnet ved en tilbagevenden til &quot;normale&quot; tilstande.&lt;ref name=&quot;SÅH 326&quot;&gt;Hansen (1972), s. 326&lt;/ref&gt; Udviklingen blev støttet af Marshallhjælpen, og beskæftigelsen voksede. Landbrugets vækstrate var 1947-1950 på 8,3%, for industrien 9,4%, mens den for offentlige ydelser kun var på 3,1%, for samtlige erhverv 5,0%.&lt;ref name=&quot;SÅH 326&quot;/&gt; Derimod var udviklingen 1950-1957 betydeligt lavere, for samtlige erhverv på 2,7%, idet landbruget blev ramt af hjemmemarkedsbeskyttelser, og råvarepriserne var ret høje.&lt;ref name=&quot;SÅH 326&quot;/&gt; Beskæftigelsen var stagnerende og endda svagt faldende med en arbejdsløshed på mellem 8-12%.&lt;ref name=&quot;SÅH 327&quot;&gt;Hansen (1972), s. 327&lt;/ref&gt; Udviklingen vendte først i slutningen af 1950-erne, da Danmark for en tid fik handelsoverskud og dermed større investeringsledig kapital. Samtidig udgjorde denne første efterkrigstid i virkeligheden afslutningen på den udvikling, der var startet omtrent hundrede år tidligere med indførelsen af dels næringsfriheden, dels industrielle forædlingsfremgangsmåder.

Efterkrigstiden betød indledningen til en stærk rationalisering inden for landbruget. Årsagen var, at fra 1948 til begyndelsen af 1955 voksede lønnen for landbrugets medarbejdere med 43% mod en stigning på kun 18% i prisen på landbrugsmaskiner, 15% på traktorbenzin og 5% på kunstgødning.&lt;ref name=&quot;NA 38&quot;&gt;Nyboe Andersen (1956), s. 38&lt;/ref&gt; Der skete derfor en kraftig indskrænkning i antallet af faste medhjælpere, således allerede i årene fra 1945 til 1948 på omkring 46.000 helårsarbejdere&lt;ref name=&quot;Dø 293&quot;&gt;Døssing (1953), s. 293&lt;/ref&gt; og fra 1948 til 1953 på omkring 24.000 helårsarbejdere.&lt;ref name=&quot;Dø 294&quot;&gt;Døssing (1953), s. 294&lt;/ref&gt; Til gengæld tog mekaniseringen et kraftigt opsving, således udgjorde antallet af traktorer i 1948 omkring 6.900, i 1950 omkring 17.800 og omkring 43.300 i 1953.&lt;ref name=&quot;Dø 293f&quot;&gt;Døssing (1953), s. 293f&lt;/ref&gt; På lignende måde voksede antallet af gårde med malkemaskiner fra omkring 30.000 i 1944 (svarende til 31% af gårde med kvæg) til omkring 108.000 i 1953 (svarende til 73% af gårde med kvæg)&lt;ref name=&quot;Dø 294&quot;/&gt;, og antallet af gårde med ensilageanlæg fra omkring 45.000 i 1945 til omkring 75.000 i 1950 og omkring 93.000 i 1952, hvilket bevirkede, at roetoppe nu blev udnyttet til at producere 3-400 millioner foderenheder modsvarende 100-350.000 tons oliekager.&lt;ref name=&quot;Dø 292&quot;&gt;Døssing (1953), s. 292&lt;/ref&gt; Planteavlen oplevede store fremskridt i kraft af forædlingsarbejde, forbedret ukrudtsbekæmpelse samt mekanisering af jordbehandling og af høstarbejdet.&lt;ref name=&quot;NA 36&quot;&gt;Nyboe Andersen (1956), s. 36&lt;/ref&gt; Men selv disse fremskridt bidrog kun lidt til at forbedre rentabiliteten i landbruget. Forklaringen er, at man fra 1947 begyndte at indgå internationale langtidsaftaler om omfanget af internationale vareleverancer i forlængelse af Marshallplanens gennemførelse, men økonomien bag disse aftaler blev undergravet ved den stærke devaluering af det engelske pund i 1949.&lt;ref name=&quot;Dø 290&quot;&gt;Døssing (1953), s. 290&lt;/ref&gt; Den eneste vej ud af dette problem var at rationalisere landbrugsdriften yderligere, og denne rationalisering ramte især medhjælpergruppen, hvorimod antallet af landmænd forblev nogenlunde fast på omkring 200.000, men efterhånden faldt antallet af især mindre bedrifter med omkring 50.000.&lt;ref name=&quot;VM 266&quot;&gt;Viby Mogensen (1971), s. 266&lt;/ref&gt;

Industrien oplevede et markant opsving allerede i de første efterkrigsår. Samtidig tiltog industriens eksport markant: endnu ved 1. verdenskrig udgjorde den under 20%, i mellemkrigstiden omkring 25%, men nåede 38% i 1955.&lt;ref name=&quot;NA 34&quot;&gt;Nyboe Andersen (1956), s. 34&lt;/ref&gt; Og hvor England og Tyskland havde aftaget i alt 82% af eksporten i 1913 og omkring 76% i mellemkrigsårene, så faldt den efter krigen til under halvdelen, det vil sige, at Danmark fandt nye markeder for industrieksport under efterkrigstidens nye konjunkturer.&lt;ref name=&quot;NA 34&quot;/&gt; Antallet af ansatte i industri voksede for Danmark som helhed fra 525.000 ansatte i 1950 til 591.000 i 1960, mens antallet af ansatte i tilknytning til byggeri voksede fra 132.000 i 1950 til 149.000 ansatte i 1960.&lt;ref&gt;Aagesen (1967), s. 10&lt;/ref&gt;

I 1950-erne skete der et skifte: for første gang aftog Københavns kommune i indbyggertal, mens forstæderne omkring hovedstaden voksede. På lignende måde aftog flere store bykommuners vækst samtidig med, at forstæderne voksede kraftigt. I første halvdel af 1950-erne blev etableret to nye flyvepladser, Karup og Skrydstrup, og dette gav anledning til en række nye arbejdspladser. Flere af de industrier, som allerede var oprettet i mellemkrigstiden fx. Danfoss på Nordals og Grindsted i Midtjylland, begyndte nu for alvor at vokse samtidig med, at landbefolkningen i andre områder var stagnerende eller aftagende.&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 25&lt;/ref&gt; Nævnes må også gummifabrikken Codan i Ølsemagle nord for Køge.&lt;ref name=&quot;OH 186&quot;&gt;Hyldtoft (1983), s. 186&lt;/ref&gt;

Ifølge en undersøgelse lavet for Fyn på grundlag af &quot;''Kongeriget Danmarks Handelskalender''&quot; for 1947 lå omkring 2/3 af de daværende industrivirksomheder m.v. i stationsbyer og resten i landdistrikterne, jf. nedenstående oversigt.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Virksomhedstype
! Stationsbyer
! Landdistrikter
! Andel i landdistrikter
|-
| Savskærerier, møbelfabrikker og anden træindustri
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,3%
|-
| Maskinfabrikker og lignende
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,4%
|-
| Cement- og betonvarefabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,5%
|-
| Teglværker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 41,7%
|-
| Maltfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33,3%
|-
| Ostefabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 50,0%
|-
| Mostfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33,3%
|-
| Konservesfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20,0%
|-
| Cikorietørrerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,0%
|-
| Fjerkræslagterier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25,0%
|-
| Margarinefabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,0%
|-
| Frugttørrerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66,7%
|-
| Andre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25,0%
|-
| I alt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 232
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 128
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35,6%
|}
''Kilde: J.A.Tork: Fynske Stationsbyer, s. 175''

Oversigten viser, at industrivirksomheder m.v. endnu fortrinsvis var lagt i stationsbyerne, men det er påfaldende, at omkring en trediedel lå i de egentlige landområder. 

Et andet påfaldende træk er den stigende [[pendling]] i forbindelse med industrivirksomheder, som allerede da gjorde sig gældende: “''For hørfabrikken i Tommerup oplyses, at ca. halvdelen af virksomhedens arbejdere bor uden for kommunen, og noget tilsvarende gælder for Hårby. Om Sønderby-fabrikken er oplyst, at den beskæftiger 15 funktionærer og 45 arbejdere, hvoraf de 35 er ret fastknyttet til virksomheden. Funktionærer og 9 arbejdere bor i egne huse i Ebberup og Sønderby, og af resten af de 35 arbejdere bor de 16 til leje i Sønderby og 10 i omegnen (Turup, Assens, Voldtofte, Saltofte og Torøhuse)''”.&lt;ref&gt;Tork, s. 171&lt;/ref&gt;

Omkring 1960 var handel og oplandstjenester kommet så nær fuldbyrdelsen af den udvikling, der var sat med næringsfrihedens indførelse: der var da udviklet og fuldbyrdet et netværk af oplandscentre i større og mindre byer med en veludviklet rangorden dels med hensyn til stedernes indbyrdes betjeningstilbud, dels med hensyn til de udbudte varers og tjenesters forekomst samtidig med en vis samling i bestemte betjeningsklasser. Omfanget af tjenester var vokset fra de få, der havde været i midten af 1800-tallet: købmand, kro, læge, apotek med flere til mere end hundrede, og hver by havde nu et betjeningsudbud, der afspejlede størrelsen af det opland, som byen betjente. Disse oplande havde nået en vist fasthed med hensyn til størrelse og afgrænsning, der havde kunnet anes allerede omkring århundredeskiftet.&lt;ref&gt;Sven Illeris m.fl., s. 27ff&lt;/ref&gt; Endnu omkring 1960 var det muligt for Danmark som helhed at udskille 44 handelsområder og 64 handelsdistrikter, hver med sit større eller mindre centerområde, hvor henholdsvis et større og et mindre betjeningsudbud af udvalgsvarer og tjenesteydelser fortrinsvis blev søgt.&lt;ref&gt;Byernes opland&lt;/ref&gt;

For industriens vedkommende nåede også denne et højdepunkt i betydning omkring 1960, som ikke siden skulle overgås. Nu var tiden kommet, hvor fortsat industriel udvikling muliggjorde frigørelse af arbejdskraft til fordel for de såkaldte serviceerhverv.

===== ''Hovedstadens affolkning'' =====

En følge af den tidlige befolkningsvækst i storbyerne var, at der kun kunne blive plads til den voksende befolkning ved en stigende udnyttelsesgrad, det vil sige at bebyggelsen blev tættere og højere. Derved skete der imidlertid også en forringelse af levevilkårene for de bosatte i form af ringe lysforhold og mangel på parker og andre friarealer. Levevilkårene blev yderligere forværret ved, at der også blev lagt industri og håndværk i områderne, ofte som baggårdsvirksomhed med deraf afledte, støj-, lugt- og sikkerhedsulemper til følge. Allerede i midten af 1800-tallet var det daværende København blevet så overbelastet, at myndighederne som eneste udvej så en udvidelse af byområdet. I anden halvdel af 1800-tallet var brokvartererne blevet inddraget til ny bebyggelse, og omkring århundredeskiftet blev Københavns Kommune udvidet med nye, indlemmede områder. Denne udvikling blev fulgt op af en aflastning af de ældre bydele samtidig med, at kommunen og byen som helhed opretholdt en voksende befolkning.

Først omkring 1950 var også bebyggelsesmulighederne i de indlemmede områder ved at være fuldt udnyttede; byvæksten var da for længst begyndt at sprede sig til omegnskommunerne. Men nu førte den fortsatte udflytning af befolkning til en mere udtalt befolkningsnedgang i storbyens indre dele. Mellem 1950 og 1955 faldt indbyggertallet i Københavns og Frederiksberg kommuner med op til 5%&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 297&lt;/ref&gt; og mellem 1955 og 1960 indtraf også et befolkningsfald i Gentofte Kommune.&lt;ref&gt;Aagesen (1964), s. 195&lt;/ref&gt;

===== ''Affolkning på småøerne'' =====

På flere af de mindre øer var indbyggertallet faldende på grund af manglende erhvervsmuligheder, og denne udvikling ramte også flere af de lidt større øer som Langeland, Ærø, Møn, Bornholm, Samsø og Mors.&lt;ref name=&quot;ÅÅ 201&quot;/&gt; En lignende udvikling skete også på flere halvøer, hvor især de unge søgte til andre steder med bedre muligheder.&lt;ref name=&quot;ÅÅ 202&quot;&gt;Aagesen (1964), s. 202&lt;/ref&gt; 

===== ''Begyndende markedskoncentration'' =====

For mange købstæder var 1950-erne endnu en tid med fremgang, ofte som følge af industriel udvikling, men ikke for alle. Og for de mindste oplandsbyer betød den voksende bilisme forenet med tilbagegang i landbefolkningen, at de havde stadigt sværere ved at opretholde deres betydning. Mellem 1955 og 1960 begyndte indbyggertallet at falde i flere af dem: Bogense og Fåborg på Fyn, Sakskøbing og Nysted på Lolland, Stubbekøbing på Falster, Skelskør, Præstø, Sorø og Store Heddinge på Sjælland, Stege på Møn, de bornholmske købstæder fraset Rønne, Hadsund, Ebeltoft, Agerskov, Møgeltønder og Tønder i Jylland.&lt;ref name=&quot;ÅÅ 201&quot;&gt;Aagesen (1964), s. 201&lt;/ref&gt;

==== Nye tider (1960-1975) ====

Allerede inden 1960 stod det klart, at såvel landbrug som forædlingsvirksomhederne, handel og tjenesteydelser stod over for nye vilkår. Allerede samtiden var opmærksom på de forandringer, som samfærdsel, oplandsbetjening og industrien i stigende grad blev påvirket af.

Vilkårene for landbruget blev stort set ikke forbedrede i velstandsårene i 1960-erne, og økonomien rakte i mange tilfælde ikke til at holde driften på et rentabelt niveau. Muligheden for at rationalisere ved af afskedige medhjælpere var allerede blevet udtømte tidligere, så mange landmænd valgte i stedet at supplere deres indkomster ved deltidsarbejde i andre næringsgrene; de blev deltidslandmænd.&lt;ref name=&quot;VM 266ff&quot;&gt;Viby Mogensen (1971), s. 266-280&lt;/ref&gt; Skønt denne udvej oprindeligt var tiltænkt som en måde at forblive ved landbrugsdriften, blev den for mange en måde helt at forlade landbruget på.&lt;ref name=&quot;VM 274&quot;&gt;Viby Mogensen (1971), s. 274&lt;/ref&gt;

Landbrugets andel af bruttofaktorindkomsten faldt fra 16,3% i 1955 til 6,4% i 1970, antallet af landbrugsejendomme faldt fra 197.000 i 1956 til omkring 140.000 i 1970, og det ved landbrug sysselsatte faldt fra 421.000 til 267.000 i samme tidsrum. Det var især de mindste landbrug, husmandsbrugene, som nu blev nedlagt eller sammenlagte således, at de tilbageværende landbrug voksede i størrelse. På samme tid voksede landbrugets produktivitet dramatisk: til trods for, at landbrugets samlede arbejdsstyrke efterhånden var faldet til mindre end en fjerdedel af det i 1930-erne, var produktionen højere end nogen sinde tidligere, endog med færre arbejdstimer.&lt;ref name=&quot;HM 81f&quot;&gt;Mørch (1986), s. 81f&lt;/ref&gt; Til gengæld for den tabte sysselsætning ved selve landbruget kom en hel hær af følgebeskæftigede: konsulenter, dyrlæger, ved byggeri, i grovvareforsyning og i levnedsmiddelindustri.&lt;ref name=&quot;HM 82&quot;&gt;Mørch (1986), s. 82&lt;/ref&gt; Landbruget kunne dog ikke følge med andre sektorer, og i 1970 udgjorde dens andel af eksporten kun omkring 23% og dens andel af den samlede bruttofaktorindkomst omkring 8% (mod 20% i 1956).&lt;ref name=&quot;SÅH 329f&quot;&gt;Hansen (1972), s. 329f&lt;/ref&gt;

Til gengæld voksede industrien og blev landets største eksportsektor. Industriens arbejdskraft voksede fra 320.800 ansatte i 1957 til 404.600 ansatte i 1964, heraf udgjorde de egentlige arbejdere 251.000 i 1957 og 308.800 i 1964, mens resten var funktionærer og indehavere.&lt;ref&gt;Aagesen (1967), s. 22&lt;/ref&gt; 1960-erne skulle blive industriens kulminationstidspunkt, og allerede i anden halvdel af 1960-erne skete en vis afmatning. Endnu omkring 1960 bestod industrien fortrinsvis af små virksomheder hvis produktion var rettet mod et beskyttet hjemmemarked&lt;ref name=&quot;SÅH 329&quot;&gt;Hansen (1972), s. 329&lt;/ref&gt;, men efter betydelige investeringer i første halvdel af 1960-erne&lt;ref name=&quot;SÅH 329&quot;/&gt; voksede industrien med op til 7% om året, med omkring 20% af bruttofaktorindkomsten (mod 15% før 2. verdenskrig) og med en stærk stigning i eksporten på 15-16% om året således, at industrien stod for omkring 65% af den samlede eksport i 1970.&lt;ref name=&quot;SÅH 330&quot;&gt;Hansen (1972), s. 330&lt;/ref&gt; Industrien forøgede sin andel af bruttofaktorindkomsten fra 18,3% i 1955 til 19,1% i 1970. En del af fremgangen skyldtes fortsat vækst den allerede tidligere etablerede industri, fx i forbindelse med Danfoss og trikotageindustrien i Herning-området, den samtidig fremkom nye industrier i vækst i form af Lego i Billund, Brødrene Gram i Vojens og det nye stålskibsværft i Munkebo på Fyn. Andre eksempler på industrier, der kunne bevirke fremgang i befolkningen var Grundfoss i Bjerringbro (oprettet 1945), HTH-køkkener i Ølgod (oprettet 1966, afdelinger i Farsø og Bjerringbro), Bang &amp; Olufsen i Struer (oprettet 1925) og Grindstedværket (oprettet 1924). Samtidige analyser af befolkningens fødesteder har påvist, at sådanne voksende industrier til dels kunne tiltrække nye indbyggere både fra omegnen og fra fjernere egne.&lt;ref name=&quot;HM 1964&quot;&gt;Mørch (1964), s. 19-49&lt;/ref&gt; Omvendt har pendlingsundersøgelser vist, at en del af arbejdsstyrken i disse og andre større virksomheder pendlede over større og mindre afstande til deres arbejde.&lt;ref name=&quot;DP 1965&quot;&gt;Danske Pendlingsundersøgelser (1965), s. 29-31&lt;/ref&gt; 1960-erne var et årti, hvor industrien i storbyerne faldt markant samtidig med, at den gik frem i resten af landet.&lt;ref name=&quot;EO 26&quot;&gt;Olsen (1965), s. 26&lt;/ref&gt; 

En tilsvarende dramatisk udvikling skete indenfor den offentlige sektor, hvis andel nåede 16% af bruttofaktorindkomsten.&lt;ref name=&quot;SÅH 329f&quot;/&gt; Alene i årene 1965-1970 voksede antallet af offentlige ansatte med henved 135.000 eller omtrent tre fjerdedele af den samlede tilgang.&lt;ref name=&quot;SÅH 330&quot;/&gt;

Udviklingen gjorde byplanlægning stadig mere fornøden, og i løbet af 1960-erne blev stadig flere områder inddraget under byudviklingsplanområder således, at disse efterhånden omfattede næsten en trediedel af landets areal.

===== ''Samfærdselsvilkårene forandres'' =====

Tiden efter 1945 kendetegnedes ved, at ''personbilens voldsomme vækst'' skabte helt nye og friere forudsætninger for befolkningens valg af bopæl og sysselsætningssted samtidig med, at de tidligere oplandsbaner i stort omfang blev nedlagte. Derved skete en stigende spredning af befolkningsvæksten, fremmet af privatbilerne. Vækstområderne.&lt;ref&gt;det vil sige sognekommuner med befolkningsfremgang over landsgennemsnittet, 3.1 % pr. femår&lt;/ref&gt; voksede fra at udgøre 18 % af landets areal i årene 1955-60 til henved 29 % i tiden 1965-70&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s. 40&lt;/ref&gt; Udviklingen gik i bebyggelsesmæssig henseende fra forstadsdannelser til ''byspredning med tilhørende fjernpendling''. Ligeledes blev tidligere tiders søgning til et enkelt pendlingsmål afløst af pendling til flere mål; snarere end pendlingsoplande for et enkelt arbejdspladssted måtte man tale om mere sammensatte arbejdskraftoplande fastlagte derved, at enhver kommune henregnes til samme arbejdskraftopland som den kommune, hvortil den har størst udpendling. I 1970 kunne Danmarks derved inddeles i 51 arbejdskraftoplande med en gennemsnitlig rejselængde på 20&amp;nbsp;km.&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s.42&lt;/ref&gt; Samtidig førte bilismen til skærpet konkurrence mellem de handlende, hvor nye ''butikscentre'' og storforretninger indrettede efter bilejerskab bidrog til, at mange mindre og spredt boende handlende lukkede.&lt;ref&gt;Planstyrelsen: Det fremtidige bymønster (1978) s. 9&lt;/ref&gt; Til gengæld synes bilismen at have fremmet fremstillingsvirksomhed i de mindre bymæssige bebyggelser, såvel udflytninger som nydannelser. Under bilismens vilkår ophæves tidligere tiders tilknytning mellem by og opland, tidligere tiders beliggenhedsfordele for fremstillingsvirksomheder og skævheder mellem ulige egnes adgang til tjenester. Dermed ophæves tillige ensartetheden eller fællestræk ved bebyggelsesudviklingen i ulige egne. I færdselsmæssig henseende er enhver udvikling muliggjort, og det er nu snarere andre forhold som fx ''byplanlægning'', der styrer udviklingen.

===== ''Brancheglidning og butikscentre'' =====

Indtil midten af 1950-erne var der ikke sket meget inden for dansk detailhandel. Selvom den voksende befolkning og et stigende forbrug gav større omsætningsmuligheder, var der endnu ikke sket nydannelser af betydning i varesalget af samme slags, som da allerede var sket i USA og til dels Sverige. Det var endnu de gamle butikstyper fra før krigen, der var fremherskende.&lt;ref name=&quot;DL 9&quot;/&gt;

I slutningen af 1950-erne begyndte imidlertid at ske forandringer inden for detailhandelen som siden tiltog i omfang og hastighed. Selvbetjeningsbutikker, supermarkeder og varehuse blev stadig mere almindelige foreteelser og medvirkede til, at detailhandelen skiftede krakter. Således skete en ''brancheglidning'', idet mange handlende og ikke mindst supermarkederne i stigende grad begyndte at forhandle andre varer end de daglige fødevarer, hvorved udvalgsvarehandelen til dels blev trængt. Stadig flere mindre butikker lukkede, ikke mindst i landdistrikterne men også i mange byer.&lt;ref name=&quot;DL 9&quot;&gt;''Detailhandelens lokaliseringsmønster'', s. 9&lt;/ref&gt; I begyndelsen af 1960-erne slog nye butikscentre, byggede som samlede komplekser og tilpasset den voksende skare af bilkørende kunder med gode parkeringsforhold og adgangsveje, igennem og ændrede indkøbsmønsteret. Samtidig indebar den da stadig mere omfattende byplanlægning, at nye, større boligområder ofte blev planlagt enten med et eget butikscenter eller under hensyn til butikscentre i nærheden, hvorved købstædernes gamle bymidteforretninger mistede betydning i handelen.&lt;ref&gt;Gaardmand s. 124f, 145&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kaufmann, s. 143&lt;/ref&gt;

Sideløbende med udviklingen i handel og tjenesteydelser skete der forandringer i den offentlige betjening, idet den del af tjenesteydelserne, der påhvilede det offentlige – børnehaver, folkeskoler, sports- og idrætsanlæg, biblioteker, sygehuse med mere – nu i stigende grad blev lagt ud fra samlede helhedsmålsætninger, hvilket atter fremmede eller hæmmede befolkningens søgning til bestemte steder (såkaldte servicecentre).&lt;ref name=autogeneret2&gt;Hyldtoft (1983), s. 191&lt;/ref&gt;

===== ''Forædlingsvirksomhedernes beliggenhed forandres'' =====

Med den voksende rørlighed, som den bilejende befolkning opnåede, forandredes også mulighederne for lokaliseringen af arbejdspladsen, hvilket endnu i 1960-erne i udstrakt grad ville sige industrien.

Blandt tidens nye store industrivirksomheder må nævnes tre nye olieraffinaderier: Melby ved Kalundborg (oprettet 1960), Stigsnæs ved Skelskør (oprettet 1963) og Fredericia (oprettet 1966) samt kraftværker som Skærbækværket (oprettet 1951), Fynsværket (1953), Enstedværket ved Åbenrå (1958), Asnæsværket ved Kalundborg (1959), Esbjergværket (1965) og ligeledes var det først i efterkrigstiden, at mange tidligere mindre virksomheder for alvor oplevede vækst.

===== ''Storbyernes befolkningsfald'' =====

I 1960 bredte den udvikling, som tidligere havde vist sig i hovedstaden med befolkningsfald i de indre dele sig til andre storbyområder. Foruden selve hovedstaden (Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner) ramte befolkningsnedgangen nu også Århus, Odense og Ålborg. Denne udvikling skete samtidig med en forstærket forstadsudvikling omkring disse storbyer.&lt;ref&gt;Aagesen (1968), s. 64&lt;/ref&gt; Udviklingen blev yderligere forstærket i anden halvdel af 1960-erne, da befolkningsnedgangen i Hovedstadsområdet også ramte Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Dragør og Tårnby kommuner.&lt;ref&gt;Aagesen (1971), s. 8&lt;/ref&gt;

===== ''Planlagt betonslum'' =====

1960-erne og begyndelsen af 1970-erne blev kendetegnet af et omfattende byggeri af planlagt betonslum. Som regel var der tale om hele bydele for flere tusinde indbyggere med boliger i flere etager, skoler, børnehaver, bibliotek, butikscenter, restaurant, mødelokaler og lignende&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 150&lt;/ref&gt;, men kun med begrænsede friarealer og da som regel i form af fantasiløse græsplæner eller mindre legepladser med sandkasse, gynger, vipper, rutchebane for småbørn og eventuelt bænke for forældre. Derimod var der sjældent adgang til større friarealer som strande, skove, søer eller åer, så områderne havde begrænset tiltrækningsværdi for velhavere og blev ofte beboet af folk fra arbejderklassen, studerende og lignende. Disse områder udviklede sig ofte hurtigt til steder med store sociale problemer, hvor normaliseringsprocesser, hærværk og endda kriminalitet udviklede sig.

Forholdene fremmedes af, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Dermed var der ingen til at tage sig af børnene, som enten kom på institution (vuggestue, børnehave, fritidshjem) eller måtte klare sig selv.

Blandt sådanne områder kan nævnes Avedøre Stationsby, Brøndby Strand og Ishøjparken i Køge Bugt, Peder Lykkesvej-bebyggelsen på Amager, Tåstrupgård i Høje-Tåstrup, Farum Midtpunkt, Bakkevænget i Hundested, Vollsmose-bebyggelsen i Odense, Kvaglund-kvarteret og Gjesing Nord i Esbjerg, Gjellerup-planen og Randersvej i Århus med flere.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 150-153&lt;/ref&gt;

===== ''Parcelhus- og villakvarterer'' =====

Sideløbende med skabelsen af betonslum skete der imidlertid også et omfattende byggeri af enfamiliehuse med have. Sådanne parcelhus- og villakvarterer, ofte ensartede typehuse, blev planlagte og udbyggede både i store og små byer, herunder i satellitbyer og sovebyer til de største købstæder. Der var tale om boligområder af høj kvalitet med lys og luft, men dels fyldte de store arealer, dels var udstykningerne så omfattende og udført efter sildebensprincippet med den ene lukkede villavej ved siden af den næste og forbundne med lange fordelingsveje således, at der dårligt nok blev plads til institutioner; gik det højt, blev der udlagt mindre arealer til fællesformål: legepladser, børnehaver og lignende. Ikke sjældent blev der dog lavet særlige stisystemer til supplement af de fortove, der blev udlagt langs med fordelingsvejene&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 157&lt;/ref&gt;, og disse veje blev ligeledes anvendt til betjening af eventuelle buslinjer. Efter sådanne principper voksede omfanget af udstykninger til det tredobbelte i forhold til tidligere, og der blev alene i årene fra 1960 til 1965 bygget fra 10.000 til 20.000 parcelhuse om året.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 153&lt;/ref&gt; Kendetegnende for disse boliger var, at deres ejere som regel også havde bil og derfor selv kunne køre langt både til arbejde, indkøbscentre og for at opfylde andre behov.

===== ''Velfærdsstat på afbetaling'' =====

Den velstand, som villabebyggelsen var udtryk for, blev vundet på afbetaling. Følgen var, at begge forældre måtte arbejde. Børn blev derfor henvist til enten institution (vuggestue, børnehave, fritidshjem) eller til at klare sig selv. De sociale følger heraf var markante: så længe, at børn blev opdraget hjemme, lærte de at opføre sig ordentligt og respektfuldt over for andre mennesker.&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 18&lt;/ref&gt; Men i institutionsmiljøet lærte de, at den, der råber højst, får opmærksomhed,&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 19&lt;/ref&gt; mens andre ignoreres, eller sagt med andre ord: at blive egoister. De lærte også krævementalitet. I hjemmet med dets teknologi i form af radio, fjernsyn, båndoptagere, køleskab, komfur, vaskemaskine, opvaskemaskine, støvsuger osv. lærte de dels, at tilværelsen skal være let og problemfri,&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 127&lt;/ref&gt; men med kommunikationsteknologi blev de også i høj grad isolerede fra andre mennesker.&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 67&lt;/ref&gt; Disse holdninger blev fremmet af velfærdsstaten, der fratog mennesker ansvar for deres eget liv og gjorde dem til klienter for et utal af &quot;overførselsindkomster&quot;.&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 181&lt;/ref&gt; Herfra var vejen ikke lang til en opfattelse af, at lærdom var mindre vigtig, og at narcissistisk opførsel var det eneste afgørende&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 79, 82&lt;/ref&gt;, selv når den udartede til psykopatisk brutalitet, mord på ufødte børn og dyrplageri&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 21, 80, 152&lt;/ref&gt; (''moral insanity'', moralsk vanvid).&lt;ref&gt;Jensen (2009), s. 139f&lt;/ref&gt; Disse holdninger satte også deres præg på det offentlige samfund, men det tog endnu nogle år inden, at dette for alvor manifesterede sig offentligt.

===== ''Satellitbyernes fremvækst'' =====
 
Blandt tidens mest påfaldende træk var, at der nu skete en voldsom spredning af befolkningsudviklingen til mindre, til dels nye byer i større eller mindre afstand fra Hovedstaden, Århus, Odense, Ålborg-Nørresundby og Esbjerg.&lt;ref&gt;Wichmann Matthiessen, bilagskort 1960-1965, 1965-1970, 1970-1975&lt;/ref&gt; Disse nye omegnsbyer fik derved præg af [[satellitby]]er til de største bydannelser, idet deres egen, stedlige næringsvirksomhed blev suppleret med og styrket af et tilskud af folk, der pendlede til storbyen. Det ekstra befolkningstilskud gav bedre grundlag for offentlige tjenester (børnehaver, folkeskoler) og handlende. Særligt udpræget var denne udvikling i Køge-Bugt-området, hvor Greve, Karlslunde og Jersie Strand i stor udstrækning blev planlagte og anlagte som sovebyer til hovedstaden men med pladsmulighed for udvikling af egen industri.&lt;ref&gt;Gaardmand, s. 124f&lt;/ref&gt;

Mindre udpræget, men derfor ikke uden betydning, var det, at Helsingør, Hillerød, Frederiksværk, Frederikssund, Roskilde og Køge – der ligeledes havde en forholdsvis stor befolkningsvækst – på lignende måde fik et tilskud af folk, der boede i disse byer men pendlede til hovedstaden.&lt;ref&gt;Hyldtoft (1983), s. 189&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Betænkning Nr. 132'', s. 210, 213&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Danske pendlingsundersøgelser'', s. 31, 33-37, 48&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960'', s. 16f og 1966/67, s. 18f&lt;/ref&gt;

===== ''Egnspræget industrivækst'' =====

Markant var tillige en egnsbetinget industriel vækst knyttet til &quot;Danfoss&quot; på Nordals og trikotagebyerne Herning, Ikast og Hammerum, men tillige Billund i Midtjylland med legetøjsfabrikken &quot;Lego&quot;, Vojens i Sønderjylland med Brødrene Grams køletekniske fabrik, Munkebo på Fyn med det da nye Odense Staalskibsværft.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt;

Belært af tidligere tiders problemer ved at blande boliger og fremstillingsvirksomheder i form af lugt, støj og trafik begyndte man i 1960-erne at planlægge og udnytte større samlede industrikvarterer, der som regel lå adskilt fra bolig- og servicefunktioner og med gode vejforhold, der hurtigt ledte færdslen ud til større veje og hovedvejsnettet. Typisk omfattede disse industrikvarterer en række grunde i størrelsen 3.000-40.000 m².&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 54&lt;/ref&gt;

===== ''Urbaniseringen i landdistrikterne'' =====
1960-erne kan anses for det tidspunkt, hvor urbaniseringen af landdistrikterne for alvor slog igennem. Landbrugets aftagende betydning indebar, at bymæssige næringer nu i store dele af landdistrikterne kom i overvægt. Denne udvikling må ses i lyset af det stærkt voksende bilejerskab. Sammen med den udbyggede offentlige betjening med rutebiler indebar det en situation, hvor man uanset bosted kunne arbejde selv langt fra hjemmet og alligevel have overkommelige transporttider til og fra arbejde. Følgen var, at pendlingen voksede dramatisk i disse år.

==== Det anden industrielle krise (1975-1990) ====

Omkring 1970 skete der en række forandringer i det danske samfund, som i vid udstrækning forandrede vilkårene for befolkningsudvikling og næringslivet.

Det danske medlemsskab af EF (senere EU) fra 1973 blev ikke den lovede blomstringstid for næringslivet, som var stillet i udsigt. I stedet for at åbne et nyt og større marked oplevede landbrug, fiskeri og industri hurtigt, at EF først og fremmest er et omfattende bureaukrati, hvor kontorfolk udtænkte nye regler og kvoteordninger, som de kunne besvære næringslivet med. Korruptionen i EF var omfattende, og adskillige kommissærer blev grebne i at fremme deres egne landes virksomheder frem for at hjælpe dansk næringsliv selv hvor mulighederne var tilstede. Et eksempel var en forespørgsel på fetaost, som Danmark da var eneproducent af i EF. Den græske landbrugskommissær undlod at viderebefordre forespørgslen til dansk landbrug og forsøgte i stedet at prakke sit eget lands produkter på forespørgeren, et arabisk land. Frankrig misbrugte åbenlyst og groft kvoteordninger til at fremme eget fiskeri på bekostning af andre medlemslande og så fremdeles. Landbruget, som havde håbet på nye store eksportmuligheder, blev ramt af konkurser, og danske fiskerihavne oplevede, at udenlandske skibe bragte ladningerne i havn, ikke danske. Således lykkedes det EF på mindre end et tiår at ødelægge store dele af dansk næringsliv.

For landbruget var udviklingen mellem 1970 og 1982 præget af nedlægninger og sammenlægninger til færre men større landbrug. I forlængelse heraf skete driftsomlægninger fra sammensatte landbrug med blandet i husdyrhold mod specialisering i enten kvæg eller sving eller helt uden husdyrhold.&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 107&lt;/ref&gt; Foruden husdyrholdet skete der også ændringer i afgrødevalget, således en markant fremgang i bygavlen&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 39&lt;/ref&gt;, vinterhvedeavlen&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 31&lt;/ref&gt; og majs til ensilering&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 61&lt;/ref&gt; men til gengæld nedgang i arealer med blandsæd,&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 45&lt;/ref&gt; vårhvedeavl&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 32&lt;/ref&gt;, i kålroearealer&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 51&lt;/ref&gt;, i havrearealer&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 43&lt;/ref&gt; og i rapsarealer.&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 64&lt;/ref&gt; I egne med industrier, der aftog særlige afgrøder, var disse mere fremherskende end i andre egne, således kartofler i egne med kartoffelmelsfabrikke (Karup, Brande)&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 49&lt;/ref&gt; og sukkerroer i egne med sukkerfabrikker (Assens, Gørlev, Stege, Nykøbing Falster, Maribo, Nakskov).&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 55f&lt;/ref&gt; Også mekaniseringen fortsatte med korntørringsanlæg, udmugningsanlæg&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 86&lt;/ref&gt; og markvandingsanlæg.&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 87&lt;/ref&gt; Trods disse rationaliseringer og omlægninger (eller måske netop på grund af dem) faldt beskæftigelsesandelen ved landbrug i tiåret&lt;ref&gt;Jensen og Reenberg (1986), s. 84&lt;/ref&gt;, og urbaniseringen fortsatte.

Men der var andre ulykker. En af dem var den såkaldte &quot;oliekrise&quot;, der blev fremkaldt af arabisk olieboycot af Danmark (og andre vestlige lande, der havde anerkendt Israel) efter Yom Kibbur-krigen i 1973. Oliemangelen ramte industrien hårdt. Hvor antallet af industriarbejdspladser i årene indtil &quot;Oliekrisen&quot; i 1973 havde ligget på omkring 420.000, faldt det på to år til omkring 380.000 i 1975 og stabiliserede sig årtiet ud på dette niveau.&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 23&lt;/ref&gt; Industriens andel af landets samlede eksport voksede fra omkring 65% i 1970 til 69% i 1980, mens dens andel af sysselsætningen faldt fra 18% i 1970 til 16% i 1980.&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 15&lt;/ref&gt; Men samtidig skete der omfattende forskydninger med hensyn til fordelingen af industriarbejdspladser, både regionalt og med hensyn til bystørrelse: fra 1972 til 1980 mistede Hovedstadsregionen 38.558 industriarbejdspladser mens Vestsjælland mistede 1.428 og Storstrøms Amt mistede 1.255, Århus Amt 1.937 og Fyn (med Odense) endda 6.228 industriarbejdspladser. Omvendt havde Viborg Amt en fremgang på 4.290, Ringkøbing Amt 1.913 og Ribe Amt 1.125 industriarbejdspladser.&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 23&lt;/ref&gt; Opgjort kommunevis var forskydningerne lige så udprægede med Bjerringbro, Nordborg, Billund, Ølgod, Hadsund, Thyborøn-Harboør, Rødekro, Kjellerup, Sydthy og Hanstholm som de mest udprægede vækstkommuner.&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 55&lt;/ref&gt; En del af denne vækst tilskrives fremgang for eksisterende virksomheder som Grundfos, Danfoss, Lego og HTH køkkener&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 66&lt;/ref&gt;, men det må bemærkes, at antallet af virksomheder i de nævnte kommuner også var voksende&lt;ref&gt;Maskell, s. 61&lt;/ref&gt;, og at en betydelig del af tilvæksten må tilskrives denne udvikling. Betydningen heraf illustreres ved byen Lem i Ringkøbing Kommune, hvor kun 2 af 18 nye virksomheder ikke var oprettede af tidligere lønarbejdere fra bestående stedlige virksomheder.&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 197&lt;/ref&gt;

Men den industrielle udvikling holdt ikke: fra 1976 over 1991 til 2001 faldt antallet af sysselsatte fra 322.598 over 286.204 til 275.064. Derimod var antallet af sysselsatte i handel og omsætning stigende fra 305.218 over 330.565 til 490.590 og antallet i tjenesteydende næringer voksede fra 467.927 over 596.275 til 693.921.&lt;ref&gt;Nordentoft (2009), s. 68&lt;/ref&gt; Det var således disse næringsveje, der havde den egentlige fremgang set på landsplan, og disse næringer var i nogen udstrækning samlede i større byer.

Efter 15 års oppustet boligbyggeri ændredes tendensen drastisk i 1973: boligbyggeriet raslede på få år ned til et niveau, man skulle tilbage til 1950-erne for at finde tilsvarende lavt.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 189&lt;/ref&gt;

===== ''Landsomfattende byplanlægning'' =====

Blandt tidens andre træk må fremhæves, at planlægning af byudviklingen nu blev landsomfattende og samordnet i form af henholdsvis regionplaner forestået af amtskommunerne samt Hovedstadsrådet, kommuneplaner og lokalplaner forestået af de enkelte kommuner. Takket være by- og landzoneloven af 1973 blev landet nu juridisk inddelt i nye by- og landzoner samt sommerhusområder.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 190&lt;/ref&gt; Det var i en vis forstand en fornyelse af de retningslinier, som var fastlagt i de tidligere byudviklingsplaner. Endvidere fik saneringen (senere byfornyelsen) i gamle bykerner betydning for såvel beboere som næringsliv i disse områder, idet disse faldt og ofte flyttet ud til nye bydele og forstæder.

Landsplanlægningen havde taget udgangspunkt i hensynet til beskyttelse af interesser i det åbne land, først og fremmest naturfredningshensyn men også en beskyttelse af de &quot;bedste&quot; landbrugsområder mod byudvikling. Samtidig ønskede man, at byudviklingen skulle samles i byer dels for at kunne sikre dem en betjening med offentlig og private service, ofte i form af samlede butikscentre, dels for at sikre en rationel betjening med kollektiv trafik, dvs. busser og tog. Sidstnævnte formål blev betegnet som &quot;stationsnærhed&quot;, hvorved man mente, at afstanden til nærmeste jernbanestation skulle være mindst mulig. I mange nyplanlagte byområder kom butikscentre til at ligge nær stationen, da de jo skulle betjene det samme befolkningsgrundlag. Byerne blev rangordnede i centertyper efter omfanget af de tjenester, som skulle stå til rådighed.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 195, 202&lt;/ref&gt; Borgerne blev inddraget for så vidt, at de fik lov til at vælge mellem forud fastlagte alternativer, dvs. at de kunne vælge eller fravælge mellem disse muligheder&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 198- 200&lt;/ref&gt;, hvilket allerede i samtiden blev kaldt en &quot;narresut&quot;.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 121&lt;/ref&gt;

Den kommunale planlægning kom i høj grad til at dreje sig om at udbygge servicemæssigt velforsynede &quot;kommunecentre&quot;, der som regel også var de steder, hvortil den industrielle udvikling blev henlagt mest muligt. Det betød, at kommunernes mindre bysamfund i vid udstrækning blev planlagte til kun at være boligområder med en stærkt begrænset stedlig butiksforsyning samt forsyning med skoler, børnehaver og vuggestuer. Befolkningens rekreative behov blev i vid udstrækning tilgodeset med legepladser, græsplæner og sportsanlæg, hvorimod behovet for naturoplevelser blev sat i skyggen. Kendetegnende for egns- og byplanlægningen var områdernes inddeling i boligområder, centerområder, områder til offentlige formål, industriområder og områder til rekreative formål, hvortil kom et netværk af overordnede veje.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 223&lt;/ref&gt;

Samlet indebar disse forandringer nye udviklingsbetingelser for land og by. Som det hurtigt skulle vise sig, var evnen til at tilpasse sig de nye vilkår meget uens rundt om i landet.

===== ''Storbyernes krise og småbyernes opblomstring'' =====
Efter 1970 skete der et markant skifte, idet mindre byer begyndte at vokse hurtigere og samtidig udviste en kraftig industrialisering, mens de store byer stagnerede og endda udviste faldende indbyggertal. Denne udvikling er blandt andet sat i forbindelse med kommunalreformen i 1970, idet et antal byer nu blev centre for de ny storkommuner, hvorved de blev samlingssteder for såvel den kommunale forvaltning som offentlige tjenester, handel og liberale erhverv samt industriudvikling, men udviklingen skal tillige ses i lyset af den grad af initiativ, der blev udvist i de mindre byer for at modvirke den krise, der ramte landet og af de hidtidige virksomheders evne til at tilpasse sig de forandrede økonomiske betingelser. Det kan fastslås, at skiftet i industiens fordeling ikke så meget skyldes udflytning af eksisterende industrien fra de gamle storbyer til mindre omegnsbyer men fortrinsvis ''oprettelse af nye virksomheder i småbyerne'' samtidig med, at en del virksomheder i den større byer indskrænkedes eller afvikledes helt.&lt;ref&gt;Maskell, s. 31 og 33&lt;/ref&gt;

Storbyerne befandt sig pludselig i en alvorlig krise. Ikke blot mistede byerne på få år tusindvis af industrielle arbejdspladser, men de blev ramt af en betydelig arbejdsløshed, der gav sig udslag i sociale problemer. Fra 1973 til 1978 faldt antallet af industriarbejdspladser i hovedstadsområdet med 21%, i de tre landsdelscentre med 10% og i andre byer med over 20.000 indbyggere med 12%; til gengæld voksede de i byer med under 5.000 indbyggere med 13%.&lt;ref&gt;Illeris og Pedersen (1980), s. 46&lt;/ref&gt; Der skete en omflytning til de nye vækstcentre især af faglærte og folk med videregående uddannelser, hvorimod unge uden erhvervserfaring, ældre og folk uden faglig uddannelse blev ramt af arbejdsløshed og endda langtidsarbejdsløshed. Disse gruppers problemer blev forstærkede ved, at byerne nu også var blevet hjemsted for store boligområder prægede af betonslum, og det var netop i sådanne områder, at de udsatte grupper boede.&lt;ref&gt;Illeris og Pedersen (1980), s. 47&lt;/ref&gt; Det var virkningerne af byggeriet fra de store byggeår, som nu for alvor slog igennem. De store boligenheder viste sig nu som stressfremkaldende områder, der ofte gav sig udslag i aggressioner.&lt;ref&gt;Martini (1980), s. 69&lt;/ref&gt; En undersøgelse viste, at der var en omvendt sammenhæng mellem bystørrelse og initiativlyst: de, der flyttede ud i de mindre byer, var ofte motiverede af bedre arbejdsvilkår, hvorimod mindre motiverede blev ladt tilbage.&lt;ref&gt;Martini (1980), s. 72&lt;/ref&gt; Samtidig kom nye problemer til: narkokriminaliteten var voksende, og Danmark fik et stigende antal indvandrere fra 3. verdens lande, der ofte blev samlede i de i forvejen socialt ramte områder, hvor deres ofte demonstrative modvilje mod det danske samfund, der blandt andet viste sig i deres påklædning, bidrog til de almindelige opløsningstendenser. Efterhånden udviklede der sig regulære kriminelle bander, og bandekampe blev et voksende problem.

===== ''Byfornyelse'' =====
Efter årtiers tilløb kom der nu også langt om længe gang i byfornyelsen. Mange steder skete den ved totalsaneringer eller omfattende nedrivninger af den ældste og ringeste boligmasse efterfulgt af billigt nybyggeri.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 237-241&lt;/ref&gt; Følgen var en næsten total udskiftning af indbyggermassen, idet de udsanerede ofte endte i de store boligområder af betonslum, som var blevet opført i de foregående år. Omflytningen bevirkede blot, at de sociale problemer nu i nogen udstrækning blev flyttet fra de indre bydele til forstadsområder. I visse mellemstore byer, fx Helsingør, forsøgte man sig derimod med &quot;bevarende sanering&quot; i form af mindre indgreb og boligforbedringer.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 242&lt;/ref&gt;

==== Statslig centralisering og internationalisering (1990-2005) ====

Omkring 1990 skete der en række nye forandringer både i det danske samfund og internationalt. De store byers krise medførte, at regering og folketing bevidst valgte at føre en politik, der skulle favorisere centralisering og som indebar store offentlige investeringer i infrastruktur og ejendomsudvikling.

Internationaliseringen bevirkede, at mange virksomheder afviklede danske arbejdspladser og udflyttede dem til andre lande, både i og uden for EU. Nogle virksomheder fusionerede for derved at rationalisere produktionen og eliminere konkurrencen. 

Blandt tidens andre træk må fremhæves, at fremkomsten af internettet betød en revolution i kommunikationsstrukturen og efterhånden fik indflydelse på både arbejdets organisering i de enkelte virksomheder og førte til forandringer i befolkningens næringsssammensætning til fordel for tjenesteydende næringsveje.

===== ''Indvandring og etnisk ghettodannelse'' =====

Et andet træk i forbindelse med internationaliseringen var en stigende indvandring. Fra 1961 til 1975 var den samlede indvandring 39.856 personer og fra 1976 til 1990 63.036 personer, men fra 1991 til 2005 på 169.552 personer.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Indvandring var forekommet tidligere men antog nu nye størrelser og fik også i stigende grad en ny sammensætning: de fleste indvandrere kom fra Afrika, Mellemøsten og centralasiatiske lande som Afghanistan og Pakistan. Disse nye migranter blev i stort omfang samlede i bestemte byområder som regel i storbyerne, hvor de udgjorde etniske enklaver af fremmede, som oftest uden danskkundskaber. meget dårligt integrerede i beskæftigelsesmæssig henseende og med fastholden af en kultur, som ikke lod sig forene med danske traditioner. En bivirkning heraf var en ny udpræget social opdeling, hvor velstillede byboere flyttede ud i mindre omegnsbyer omkring storbyerne med attraktive rekreative forhold og god service og efterlod bykvarterer i storbyerne med ghettoer af folk med sociale problemer samt omfattende sammensatte etniske mindretal uden indbyrdes social sammenhængskraft. Dermed opstod nye konflikter og kriminaliteten blomstrede i en sådan grad, at regeringen fandt det nødvendigt at oprette en såkaldt &quot;ghettoliste&quot; over områder med særligt store problemer, men det skete først i 2010.

Samlet indebar disse forandringer nye udviklingsbetingelser for land og by. Og atter var deres indflydelse rundt om i landet meget vekslende.

===== ''Offentlige investeringer i infrastruktur'' =====

Statens investeringer i de store byer, ikke mindst Hovedstadsområdet, har siden 1990 været omfattende: der blev investeret i metro, i letbaner i Århus, i Odense og i Ålborg (omend det har taget tid at gennemføre planerne), i København blev investeret i byudvikling i Ørestaden, og i provinsbyerne blev den tidligere skibs- og færgefart i havneområder afviklet og områderne i stedet inddraget til omfattende kontor- og boligbyggeri. Kun få steder, således i Grenå, blev der investeret i udvikling af moderne godstrafik. Centraliseringen af udvikling i storbyer blev fremmet ved investeringer i infrastruktur så som Storebæltsbro og Øresundsbro og i en togtrafik baseret på intercity- og lyntog med få stop og kun i de største byer samt omfattende investeringer i nye motorvejsanlæg, der tilgodeså transporter over store afstande.

===== ''Voksende kriminalitet'' =====

I storbyerne men også i mellemstore og mindre byer sloges man med stadigt mere alvorlige sociale og kriminelle problemer. Omfattende bydele blev ramt af organiseret kriminalitet i den grad, at det blev farligt for politi, brandvæsen og ambulance at færdes i disse områder. Samtidig gav staten helt op over for narkokriminaliteten: i stedet for at stoppe den, blev den nu tilladt. Der blev oprettet offentlige steder for sprøjtenarkomaner til at indtage deres daglige doser af gift, og marihuana blev delvist legitimeret til &quot;medicinske forsøg&quot;. Det var en politik, der mindede om den, man tidligere havde haft i forhold til LSD-forsøg på psykisk syge patienter, men som var blevet stoppet og kriminaliseret, da man indså de skadelige virkninger af den selv og især på folk, der i forvejen havde store problemer.

===== ''Abortfolkemordet'' =====

Antallet af aborter var højt: fra 1969 til 1975 blev udført 110.100 aborter, fra 1976 til 1990 332.564 aborter og fra 1991 til 2005 251.733 aborter, dvs. ialt over en halv million aborter.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Antallet af skilsmisser var ligeledes højt: fra 1970 til 1975 75.092 skilsmisser, fra 1976 til 1990 211.311 skilsmisser og fra 1991 til 2005 208.639 skilsmisser.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Indenfor arbejdsmarkedet vandt handel og især offentlige arbejdspladser frem. Der var i stor udstrækning tale om lavtlønnede arbejder som især kvinder nød godt af. Sammen med et voksende antal af og former for &quot;overførselsindkomster&quot; bevirkede dette, at en stadig stigende del af befolkningen blev vedvarende klienter hos myndighederne. Udviklingen fremmede ødelagte familier, enlige mødre og et voksende antal mennesker, der blev førtids- og invalidepensioneret, hvilket forenklet sagt betød, at staten opgav at bringe dem ind på arbejdsmarkedet eller holde dem i familier med to forældre. De mange ordninger indebar behov for regulære hære af klientadministratorer, og det skabte et stort antal arbejdspladser. Desuden gjorde det offentlige brug af et stigende antal af &quot;private&quot; konsulenter, blandt andet fremmet af den fremvoksende internet- og computerbrug.

===== ''Rituel byplanlægning'' =====

Byplanlægningen skiftede karakter: offentlighedsprocedurer fik i stigende grad præg af ritualer, der skulle overstås, mens de egentlige beslutninger blev truffet ved &quot;korporativ planlægning&quot; bag lukkede døre af embedsmænd, toppolitikere og erhvervsfolk. Embedsmændenes bidrag bestod ofte i at fremlægge projekter på en måde, der skulle understøtte dem og fortie eventuelle ulemper.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 290-292&lt;/ref&gt; Ofte blev denne politik promoveret som visionsplanlægning, hvorved formålet var at promovere en bestemt politik som &quot;visioner&quot; om en strålende fremtid betegnet ved &quot;plusord&quot;.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 288&lt;/ref&gt;

==== Afindustrialisering og servicesamfund (2005-2020) ====

Samfundets sociale nedtur fortsatte med uformindsket styrke: antallet af aborter fra 2006 til 2018 udgjorde 202.543, dvs. at der på 50 år var udført 896.940 aborter&lt;ref name=&quot;DSST&quot;&gt;Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt, diverse årgange&lt;/ref&gt;, formodentlig det største systematiske folkemord i Danmarks historie. Antallet af skilsmisser fra 2006 til 2020 udgjorde 231.052, dvs. at der siden 1970 var 726.094 ødelagte familier.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Følgerne viste sig som ødelagte menneskeskæbner: alene fra 1981 til 2020 døde 8.926 personer af &quot;narkorelaterede årsager&quot;.&lt;ref&gt;Sundhedsstyrelsen: ''Narkorelaterede dødsfald. Opgørelse og analyse af data for 2020''; 2021; s. 5&lt;/ref&gt; Også indvandringen, ikke mindst fra 3. verdenslande, fortsatte: fra 2006 til 2020 udgjorde den samlet 313.633 personer, heraf skete mange som &quot;familiesammenføringer&quot; og af lignende årsager.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Desuden bidrog indvandrerne til det sociale forfald med høje fødselstal.

I 2007 gennemførtes en ny kommunalreform, der nedskar antallet af kommuner yderligere, som afviklede amterne og erstattede dem med 5 regioner. En følge heraf var, at 173 byer i Danmark mistede deres tidligere position som kommunecentre med dertil knyttet rådhus, arbejdspladser og andre kommunale funktioner. Også andre offentlige tjenester som politi og retsvæsen blev centraliseret, hvilket bevirkede tab af stedlige arbejdspladser. Disse reformer blev fulgt op med en sygehusreform, der begrænsede de gamle amtssygehuses rolle, nedlagde flere sygehuse og til gengæld oprettede 7 regionale supersygehuse, hvis evne til at kunne alt blev hæmmet af manglende overblik på grund af deres størrelse, anlægsudgifter ude af kontrol og fyldt af byggeskandaler samt bureaukratiske ordninger. Udviklingen blev fremstillet som rationalisering og effektivisering af den offentlige sektor, men i realiteten var der tale om forringelser i både den tilbudte service og i forbindelserne mellem befolkningen og dens &quot;folkevalgte&quot; repræsentanter. Internettets udvikling skulle føre til, at det traditionelle postvæsen blev afviklet og opgaven overdraget til Postnord, som lukkede de gamle posthuse og oprettede postcentre prægede af manglende effektivitet.

Samtidig investerede staten i offentlige arbejdspladser, der altovervejende blev lagt i København. Følgen var, at mellem 2007 og 2014 voksede indbyggertallet i København med næsten 90.000.&lt;ref&gt;Hvidbog 2015; s. 142&lt;/ref&gt; Mellem 2015 og 2023 voksede antallet af statslige arbejdspladser i København og omegn med yderligere 6.333.&lt;ref&gt;Carstensen 2023; s. 15&lt;/ref&gt; I samme periode voksede antallet af statslige arbejdspladser i Århus med 2.244, i Odense med 1.472 mens Ålborg måtte nøjes med 484 og Esbjerg med 588 statslige arbejdspladser.&lt;ref&gt;Carstensen 2023; s. 17&lt;/ref&gt; Denne udvikling blev fulgt op af udviklingen inden for privat erhvervsservice, der ligeledes samledes i de større landsdelscentre. Følgen var, at hovedstaden (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner) fra 2010 til 2019 voksede med ialt 105.745 indbyggere, Københavns omegn med 34.842 indbyggere, Odense med 15.405 indbyggere, Århus med 38.682 indbyggere, Ålborg med 17.886 indbyggere mens Esbjerg i samme tidsrum kun voksede med 538 indbyggere.&lt;ref&gt;Carstensen 2019; s. 4-7&lt;/ref&gt; Også transportpolitikken blev omlagt således, at disse storbyer fik bedre oplandsforbindelser i form af nærbaner.

Derimod tog man ikke fat om storbyernes sociale problemer. I beton-ghettoerne fik problemerne lov til at vokse uhæmmet. Ganske vist blev der taget skridt til en række initiativer, men de var som regel af kortvarig virkning (når de overhovedet havde nogen virkning). Normaliseringsprocesserne fortsatte og blev forstærkede ved en uafbrudt indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten. Udviklingen nåede et foreløbig højdepunkt i 2015, da millioner af muslimer væltede ind over Europas grænser og flere tusinde også nåede til Danmark. Ofte udviste de nyankomne en demonstrativ uvilje mod det danske samfund og dansk kultur. Blandt indvandrerne var familier af mindreårige hustruer gift med ældre mænd, et brud på dansk lovgivning. Sharialov blev (ulovligt) praktiseret i flere muslimske ghettoer, og moskeer i disse områder blev ofte finansieret af de samme stater, som migranterne stammede fra. De indvandrede børns, især drenges, skolegang blev mangelfuld, og arbejdsløsheden blandt dem var vedvarende høj. Ofte tog de på &quot;ferie&quot; i hjemlandet, men ellers levede de på skatteborgernes bekostning. Værst var, at dømte kriminelle udlændinge ikke blev udvist af landet af &quot;humanitære&quot; hensyn, som om der ingen hensyn burde tages til den hjemmehørende danske befolkning.

I første årti af 2000-tallet blev næringslivet ramt af en nyt sæt af forhindringer. Politikerne mente, at den fremtidige udvikling skulle bæres af en &quot;grøn&quot; udvikling, hvilket indebar, at traditionel erhvervsdrift blev lagt hindringer i vejen, virksomheder blev pålagt nye udgifter til at godtgøre en &quot;grøn&quot; omstilling, dokumentere energirigtighed og således engageres i bureaukratisk ekstra arbejde frem for selv at udtænke og udvikle varer og service, der på naturlig måde fremmede den ønskede udvikling. Det betød, at nogle virksomhedstyper, især vindmølleindustrien, oplevede kronede dage og mere kreative virksomheder opfandt egne fortolkninger af begrebet bæredygtighed, mens store dele af fremstillingsindustrien flyttede dele af virksomheden til udlandet, hvor den blev lagt både inden og uden for EU, der med sin frihandelspolitik fremmede denne udvikling. Da verden i 2020 blev ramt af covid-19 virus, fik dette yderligere hæmmende indflydelse på både landbrug, industri og tjenesteydende næringer. Minkavl blev afviklet ved et ulovligt påbud fra statsministerens side, kunderettede virksomheder oplevede restriktioner i form af tidvise tvangsnedlukninger, dekreterede gentagne tvangsvaccineringer med dertil påbudte vaccineattester, tvangsbæring af mundbind og lignende. Statslige indgreb i folks liv blev mere omfattende end tidligere og fik i stigende grad mindelser om tilstandene i totalitære stater.

===== ''Stagnerende befolkning'' =====

Befolkningen som helhed var nærmest stagnerende. Årsagen til denne udvikling var den fri abort, promoveret af en generation af afstumpede politikere og borgere, som ikke længere følte ærefrygt for livet og da slet ikke andres liv, hvis det kunne begrænse deres eget velvære. Antallet af enlige steg, og selv i familier med børn var andelen af enlige forældre voksende som følge af skilsmisser. Derved kunne den hjerteløse spiral fortsætte. Også problemerne med stofmisbrug var fortsat voksende og bidrog til at undergrave et sundt samfund. Dette folkemord blev ligeledes promoveret af politikere i form af offentlige steder, hvor heroin-narkomaner kunne pumpe deres gift ind i kroppen.

I disse år voksede den danske befolkning kun langsomt: i 1991 udgjorde den (fraset indvandrere og deres efterkommere) 4.920.267, i 1996 4.942.304, i 2000 4.951.844, i 2005 4.959.310, i 2010 4.992.000, i 2015 5.002.242 og i 2020 5.015.594 indbyggere.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: befolkningsdatabase&lt;/ref&gt; Dette indebar en befolkningvækst i løbet af disse 30 år på 0,06% pr. år i gennemsnit. Dette ekstremt lave tal må ses i lyset af de høje aborttal i samme tidsrum.

===== ''Indvandringsproblemer'' =====

Derimod skete der fortsat en indvandring, ofte begrundet som &quot;flygtninge&quot; fra krig og sult men reelt af mennesker, der havde opdaget vestlige landes mange velfærdsordninger, og som her så mulighed for at leve på vedvarende støtte uden at skulle arbejde og ofte prægede af en elitementalitet med racistiske undertoner; særligt grel blev situationen i 2015, da to millioner migranter kom til Europa og på det nærmeste demonstrativt valgte og vragede imellem de enkelte lande, hvor det var mest fordelagtigt at bosætte sig. I takt med, at tilstrømningen af migranter fortsatte, voksede også de etnisk betingede kriminalitetsproblemer, og udviklingen blev skærpet ved manglende politisk vilje til at udvise kriminelle med henvisning til disses &quot;menneskerettigheder&quot; promoveret af ideologisk motiverede, promuslimske, kristofobiske og racistisk anti-hvide, domstolsafgørelser og af EUs elite.

En betydelig del af tilstrømningen til Europa kunne tilskrives organiserede menneskesmuglere og andre, der har udnyttet situationen til at tjene penge på at hjælpe migranterne.&lt;ref&gt;&quot;Menneskesmugleren fra Istanbul: »Vi forsøger at hjælpe folk«&quot; (''Jyllandsposten'', 19.07.2015)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;Sigtelser for menneskesmugling boomer i år&quot; (''Jyllandsposten'', 29.02.2016)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;Tyrkiet har fanget menneskesmuglere på fersk gerning&quot; (''Jyllandsposten'', 05.03.2016)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;De smuglede drengen, som hele verden talte om - nu er de dømt&quot; (''Jyllandsposten'', 04.03.2016)&lt;/ref&gt;

Flere flygtninge opførte sig som om, at de ikke er flygtninge men snarere udgør en priviligeret overklasse. I gentagne tilfælde klagede såkaldte &quot;flygtninge&quot; over de vilkår de bliver budt. Således mente en gruppe i Norge, at det var for dårligt, at de ikke havde adgang til internettet.&lt;ref&gt;Berit Ertman: &quot;Norske politikere i oprør over »utaknemmelige« asylansøgere&quot; (''Jyllandsposten'', 8.11.2015)&lt;/ref&gt; I Sverige nægtede asylansøgere at stå af bussen fordi det var koldt og at der ikke var butikker i nærheden.&lt;ref&gt;Sarah Kott: &quot;Asylansøgere nægter at stå af bus i Sverige - vil tilbage til Tyskland&quot; (''Jyllandsposten'', 28.10.2015)&lt;/ref&gt; I Danmark brokkede flygtninge sig over manglende busforbindelser, at de ikke fik stillet eget hus til rådighed og over vejret. Den 37-årige flygtning Eric Arpanani udtalte: &quot;Vi troede Danmark var et rigt land... Vi er chokerede.&quot;&lt;ref&gt; &quot;Flygtninge brokker sig over forholdene i dansk landsby: Har hverken bil eller hus, og vejret er dårligt&quot; (''BT'', 30.11.2015)&lt;/ref&gt;

Migrantbølgen blev fulgt af voksende kriminalitet både i Danmark og i andre lande. En tysk undersøgelse viste, at 40% af de nordafrikanske asylansøgere i Tyskland, har begået og begår kriminalitet. Det blev således beregnet, at i Düsseldorf blev begået en &quot;nordafrikansk&quot; forbrydelse hver 3-4 time.&lt;ref&gt;&quot;Nordafrikanere er en voksende tysk hovedpine&quot; (''Jyllandsposten'', 13.01.2016)&lt;/ref&gt; Kriminaliteten omfatter både tyverier og narkohandel. De kriminelle er organiserede i regulære bander.&lt;ref&gt;&quot;»Hvor kommer de fra? Hvad bringer de med? På hvilket grundlag er de her?«&quot; (''Jyllandsposten'', 06.01.2016)&lt;/ref&gt; I august 2015 blev to tilfældige mennesker myrdet ved IKEA i Västerås i Sverige. To mænd, begge asylansøgere fra Eritrea, blev anholdte for mordene.&lt;ref&gt;&quot;To asylansøgere fra Eritrea anholdt for mordet på to tilfældige kunder i IKEA – myndighederne fortier hvad der er sket&quot; (''Den Korte Avis'', 12.08.2015)&lt;/ref&gt; Den 25. januar blev det oplyst, at en 22-årig kvindelig ansat på et flygtningecenter for uledsagede børn og unge nær Göteborg var død efter et knivoverfald af en 15-årig asylansøger på centeret mandag.&lt;ref&gt;&quot;Ansat på flygtningecenter i Sverige dræbt af knivstik&quot; (''Jyllandsposten'', 25.01.2016)&lt;/ref&gt; Nyheder om asylansøgeres voldtægter er nærmest daglige i Sverige.&lt;ref&gt;&quot;Sweden: Rapes, Acquittals and Severed Heads. One Month of Islam and Multiculturalism in Sweden: November 2015&quot; (''Gatestone Institute'', 29.12.2015)&lt;/ref&gt; Det er uklart hvormange forbrydelser, der er forbundne med asylansøgere, da blandt andet politibetjente i Kiel har fået besked på ikke at bruge for meget tid på at forsøge at identificere flygtninge, der har begået fx hærværk eller tyveri.&lt;ref&gt;&quot;Ny politisag i Tyskland: Kriminelle flygtninge skal slippe uden straf&quot; (''Jyllandsposten'', 28.01.2016)&lt;/ref&gt; Ifølge en tysk politirapport begik migranter og asylansøgere 208.344 lovovertrædelser i 2015, heraf 85.035 simple tyverier, 52.167 tricktyverier, 36.010 voldelige overfald og væbnede røverier, 1.688 seksuelle overgreb/krænkelser (herunder 458 voldtægter eller voldtægtsforsøg) og 28 drab. Tallene omfatter dog kun  13 ud af 16 delstater.&lt;ref&gt;&quot;Flüchtlingskriminalität 2015 – der BKA-Bericht&quot; (''Bild'', 03.03.2016)&lt;/ref&gt;

Kort efter kom det også frem, at mange kvinder på flugt gennem Europa havde været udsat for seksuelle overgreb, ifølge Tirana Hassan fra Amnesty International. Især kvindelige flygtninge i transitlejre i Ungarn, Kroatien og Grækenland, der måtte sove side om side med hundredevis af mandlige flygtninge, var udsatte. Nogle steder havde kvinderne forladt lejrene for i stedet at sove under åben himmel.&lt;ref&gt;&quot;Kvinder på flugt gennem EU bliver udsat for overgreb&quot; (''Jyllandsposten'', 18.01.2016)&lt;/ref&gt; Ligeledes kom det frem, at politiet i Køln allerede i slutningen af 2015 i interne dokumenter havde betegnet nordafrikanske migranter, &quot;''nafrier''&quot;, som &quot;ekstremt aggressive&quot; og farlige over for politiet og advaret mod, at en stor del af de unge kunne bære på våben som knive, peberspray, knojern og bæltespænder.&lt;ref&gt;&quot;Politiet i Köln advarede betjente om »nafrier« før nytårsnat&quot; (''Jyllandsposten'', 13.01.2016)&lt;/ref&gt;

En del migranter valgte efter kort tid at vende tilbage til deres hjemland, herunder Irak. En af dem oplyste, at han havde opsagt sin stilling i undervisningsministeriet i Bagdad for at emigrere til Europa.&lt;ref&gt;Loveday Morris: &quot;Hjem til Irak – Europa var en skuffelse&quot; (''Jyllandsposten'', 10.01.2016)&lt;/ref&gt; &quot;Hvis jeg virkelig havde været i fare, var jeg ikke kommet tilbage,&quot; siger han.&lt;ref&gt;&quot;Hjem til Irak – Europa var en skuffelse&quot; (Jyllandsposten, 10.01.2016)&lt;/ref&gt; Den 1. februar 2016 rejste 106 irakiske flygtninge i Belgien tilbage til Bagdad med et charterfly. Efter nogle måneder i Belgien havde de fået nok af både maden og boligforholdene: &quot;Jeg vil hellere dø i Irak end blive boende i Belgien&quot;, sagde en af de irakiske mænd til den belgiske avis ''De Morgen''.&lt;ref&gt;Heidi Plousgaard: »Jeg vil hellere dø i Irak end blive boende i Belgien« (''Jyllandsposten'', 02.02.2016)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;Irakiske migranter flyver hjem fra Tyskland&quot; (''Jyllandsposten'', 05.03.2016)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;Hundredvis af flygtninge fortryder asylansøgning i Sverige&quot; (''Jyllandsposten'', 14.12.2015)&lt;/ref&gt; I løbet af de første 4 måneder af 2016 valgte 2.951 asylansøgere at trække deres ansøgning tilbage alene i Sverige.&lt;ref&gt;&quot;Antallet af asylansøgere, som forlader Sverige, skal nu tælles i tusinder&quot; (''Jyllandsposten'', 6.05.2016)&lt;/ref&gt;

Foruden de kortvarige virkninger straks efter migranternes ankomst var der langtidsvirkninger som følge af, at &quot;flygtninge&quot; officielt aldrig vendte hjem. Det kom dog senere frem, at mange af dem havde været &quot;på ferie&quot; i det land, som de angiveligt var flygtet fra. Antallet af indvandrere og &quot;efterkommere&quot; (deres børn født i Danmark) voksede fra 226.202 i 1991 til 395.947 i 2001, 463.235 i 2006, 562.517 i 2011, 703.873 i 2016 og 910.899 i 2023.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Tiårsoversigt'' 2023, 2013, 2003 (tabellen: &quot;Indvandrere og efterkommere 1. januar fordelt efter lande&quot;&lt;/ref&gt; Det vil sige, at disse fremmede nu udgjorde omkring en femtedel af den samlede befolkning i Danmark. Betydningen heraf viste sig i 2023, da der udbrød krig mellem Israel og Hamas, en palæstinensisk terrororganisation som hensynsløst myrdede børn (bl.a. ved at hugge hovederne af dem), kvinder og gamle, og hvor mange &quot;flygtninge&quot; i Danmark åbent demonstrerede til fordel for disse barbariske handlinger. Men disse demonstrationer var blot kulminationen på årtiers kultursammenstød og andre konflikter, kriminalitet m.m. forårsaget af den førte indvandrerpolitik. Udviklingen berørte især bestemte områder, ghettoer, hvor problemerne hobede sig op. Politiske forsøg på at nedrive en del af bebyggelserne og sprede migraterne gjorde ikke problemerne mindre men bidrog blot til at sprede dem.

===== ''Afindustrialisering'' =====

Den voksende internationale konkurrence afslørede, at industrien havde svært ved at klare sig. Kun de færreste, mest dynamiske industrier formåede at klare sig i den internationale konkurrence. Nye fusioner og udflytninger af produktionen indtraf. For at klare sig måtte det kriseramte samfund leve af arbejdspladser skabt af det offentlige. I stedet for fremstilling af højteknologiske varer satsede politikerne nu på udbygning af den offentlige service. Antallet af ansatte i industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed faldt fra 457.086 i 2002 til 407.521 i 2005, 335.804 i 2010, 318.399 i 2015 og steg så til 332.786 i 2020. For bygge- og anlægssektoren var antallet 172.452 i 2002, 169.208 i 2005, 157.347 i 2010, 161.187 i 2015 og 183.249 i 2020. I offentlig administration, undervisning og sundhed var sysselsat 830.447 i 2002, 833.383 i 2005, 878.949 i 2010, 873.201 i 2015 og 915.193 i 2020. For erhversservice var sysselsætningen 236.217 i 2002, 244.988 i 2005, 266.984 i 2010, 307.022 i 2015 og 333.155 i 2020. For information og kommunikation var sysselsætningen 106.854 i 2002, 97.308 i 2005, 97.532 i 2010, 105.874 i 2015 og 119.427 i 2020. For handel og transport var sysselsætningen 642.703 i 2002, 631.444 i 2005, 630.773 i 2010, 669.139 i 2015 og 687.994 i 2020. For landbrug, skovbrug og fiskeri var sysselsætningen 95.033 i 2002, 84.233 i 2005, 73.605 i 2010, 71.350 i 2015 og 67.611 i 2020.&lt;ref name=&quot;DSST&quot;/&gt; Forskydningen fra såvel landbrug, skovbrug og fiskeri som industri mm. over mod offentlig og privat service var tydelig.

===== ''Handelslivets nedtur'' =====

Kommunalreformen i 2007 blev fulgt op af en centralisering af service og næringsliv. Følgen var, at hidtil velfungerende byer nu mistede flere og flere af deres skoler, biblioteker og andre kulturinstitutioner, politi, brandvæsen, sundhedsvæsen (især læger) samt industri til fordel for de nye storkommuners hovedby og derved i stigende grad blev omdannet til satellit- og sovebyer til disse. Dette blev suppleret med en skattepolitik, der nærmest havde karakter af landevejsrøveri: skatteborgerne blev beskattet så højt som muligt, og pengene gik til centraliserede formål. Foruden at lægge pres på befolkningens økonomi, blev dens levevilkår undergravet takket være beskatning og inflation. 

Et område, hvor dette blev særligt tydeligt, var handel og omsætning. Tiden mellem 2005 og 2020 var en periode med en katastrofal nedgang i butikslivet: mere end 5.800 butikker blev lukket svarende til en nedgang på 20,8%. Denne butiksafvikling ramte især de gamle gågadebutikker. Som forklaring på denne udvikling blev angivet &quot;butiksdød&quot; og &quot;nethandel&quot;, det vil sige handel via internettet.&lt;ref&gt;COWI (2022)&lt;/ref&gt;

==== Oversigt ====

Urbaniseringen er en forvandlingsproces, som har sat sit præg på alle dele af det danske samfund, ikke kun i geografisk-administrativ henseende, men tillige i forhold til de tre hovedbestanddele: de gamle købstæder, de nye bydannelser og de spredtbebyggede (til dels ubebyggede) landdistrikter.

===== ''Købstæder'' =====

Købstæderne har mistet deres tidligere egenart og særstilling, men de fleste gamle købstæder har oplevet en udvikling fra småby til storby med et alsidigt betjeningstilbud og rigt sammensat udbud af arbejdspladser, hvor industrien fortsat spiller en stor rolle, omend serviceerhvervene vinder frem i stigende grad. Dette er sket takket være de fordele, som købstæderne havde, da industrialisering og urbanisering satte ind og som gør, at de fleste tidligere købstæder nu har et bedre samvirke med deres omegn end de nogensinde havde i &quot;gamle dage&quot;.

===== ''Bymæssige bebyggelser'' =====

Sammenfattende kan man sige, at de fleste af de nye byer, der voksede frem efter 1870 har gennemløbet følgende udviklingstrin:&lt;/br&gt;
- etablering (1840-1885): ringe befolkningstal (50-250 indbyggere), enkelte håndværkere og handlende (kro, købmand), begyndende fabriksvirksomhed,&lt;/br&gt;
- oplandsby (1885-1930): stærk befolkningsvækst (ofte over 500 indbyggere allerede omkring 1900 og over 750 indbyggere i 1916), mangesidig handel, håndværk, tjenesteydelser, embedmænd, industrier oprettes og udvikles. En række steder, der først får station efter 1900, udvikler sig med et tilsvarende forskudt forløb, de er enten mindre (omkring 100-350 indbyggere i 1916) og/eller ofte mere prægede af landbrug,&lt;/br&gt;
- fabriksby (1930-1945): betinget vækst (mange byer stagnerer), industriens betydning er voksende gennem perioden (ofte over 40% af de sysselsatte), en del byer overlever fortrinsvis som oplandsbyer,&lt;/br&gt;
- midtpunkt i sognekommune (1945-1970): vækst som følge af udbygning af offentlige tjenester, herunder forvaltning, centralskoler og lignende; ny industribølge,&lt;/br&gt;
- industriby og storkommunecenter (efter 1970): industriel fornyelse og fremgang, udvikling inden for offentlige tjenester og forvaltning. Nogle byer var inde i en udvikling som ''fjernforstæder'' til gamle købstæder og andre større byer.

===== ''Landdistrikter'' =====

Landdistrikterne, de ikke-bymæssige dele af landet, har afgivet store dele af deres befolkningsoverskud og mindre dele af deres areal til byudvikling, men arealtabene er til at overse: hvor det samlede landbrugsareal på øerne i 1861 udgjorde 1.019.000 ha og i Jylland 1.444.000 ha, var det i 1982 på øerne faldet til 874.000 ha men i Jylland vokset til 2.013.000 ha således, at landbrugsarealets samlede størrelse i løbet af de 120 år voksede med 424.000 ha.&lt;ref&gt;''Atlas over Danmark, II, 4'', s. 24&lt;/ref&gt; Det er fortrinsvis gamle udyrkede arealer, der er overgået til byformål eller har erstattet landbrugets tab af jord til byudvikling. Byplanlægning og naturfredningslovgivning har fået opgaven at modvirke, at denne udvikling koster for store tab af levesteder for det naturlige plante- og dyreliv eller fratager befolkningen muligheden for at få tilfredsstillet behov for fritid og hvile. Landdistrikterne i hele deres mangfoldighed har formelt fået en ære og værdighed, som de tidligere måtte savne.

Der er to måder, hvorved land- og landbrugsområder kan beskyttes eller er beskyttet imod uhensigtsmæssig bebyggelsesudvikling:&lt;/br&gt;
- ved naturfredning&lt;ref&gt;Nielsen (1971), s. 133-136&lt;/ref&gt;, hvorved byggemuligheder er strengt regulerede ved selve fredningen, og&lt;/br&gt;
- ved bygge- og beskyttelseslinjer.&lt;ref&gt;Nielsen (1971), s. 132, 138f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Bygge- og beskyttelseslinjer blev første gang indført i naturfredningsloven af 1937, og siden er disse bestemmelser blevet suppleret med nye i 1969, 1992 og 2004 således, at der siden 2004 formelt gælder følgende bestemmelser:&lt;/br&gt;
- en strandbebyggelseslinje på 300 meter (bortset fra kystområder, der var bebyggede før 1918);&lt;/br&gt;
- en skovbyggelinje på 300 meter for alle offentlige skove og private skove over 20 ha;&lt;/br&gt;
- en sø- og åbeskyttelseslinje på 150 meter for alle søer over 3 ha og åer med en bundbredde på mindst 2 meter (opgjort ved måling i 1982);&lt;/br&gt;
- en fortidsmindebeskyttelseslinje på 100 meter gældende for gravhøje (men ikke for fx. bopladser eller fortidsgrave uden markering i landskabet, ej heller for fx. milepæle, vildtbanesten, mindesmærker; sten- og jorddiger);&lt;/br&gt;
- en kirkebyggelinje på 300 meter.&lt;/br&gt;
Formelt betyder disse regler en betydelig beskyttelse af landskabet, men der kan dispenseres fra reglerne, og praksis ved sådanne dispenseringer har siden 1992 været så lempelig, at bestemmelserne kun har ringe betydning. Ligeledes er den vejbyggelinje, som tidligere indgik i rækken&lt;ref&gt;Nielsen (1971), s. 132&lt;/ref&gt;, blevet afskaffet i 1992. Følgelig er der blevet bygget fx. på områder omfattede af oversvømmelsesrisiko, men når sådanne oversvømmelser indtræder, lægges skylden herfor altid på &quot;klimaforandringer&quot;, ikke på de ansvarsløse beslutningstagere.

En kort overgang var der tiltag for at rejse nye skovområder både af hensyn til miljøet og af hensyn til befolkningens friluftsliv, men disse tiltag faldt snart til jorden igen. Trods den formelle beskyttelse har bebyggelsen spredt sig i det 21. århundrede på en uhensigtsmæssig måde, fordi kortvarige skatte- og spekulationshensyn vejes tungere end langvarige miljø- og trivselshensyn. 

Prisen for denne hovedløse politik har været høj: en dramatisk forringelse af oplevelsesmuligheder og fritid kombineret med vedvarende arbejds- og indkomstpres samt sociale problemer forårsaget af en voksende gruppe af folk uden for arbejdsmarkedet, herunder migranter med et fremmed og uintegrerbart kultur- og livssyn. Dette skaber grobund for oplevelsen af konflikter, fremmedgørelse og voksende normløshed (herunder voksende skilsmissegrad og opløsning af familieforbindelserne), og virkningen har let ved at blive selvforstærkende og udvikle sig til frygt, frustration, håbløshed, aggression, vold og hensynsløshed (herunder kriminalitet). Men denne udvikling begynder og ender med, at mennesker er frataget levemuligheder og ikke ønsker de &quot;velfærdstilbud&quot;, som politikere vil påtvinge dem for at bevise deres egen beslutsomhed og selvindbildte sociale bevidsthed.

===== ''Urbaniseringen fortsætter'' =====

Urbaniseringen i Danmark har været mangesidig, idet fremgang i gamle købstæder og fremvækst af nye byer skete samtidig, idet dog urbaniseringen har vist en tendens til at være mest udtalt i købstæderne i tiden fra 1840 indtil 1945 og i mindre byer efter 1945. Og urbaniseringen fortsætter: i 1960 boede 73,3% af befolkningen i byer, i 1965 76,3%, i 1970 79,2%, i 1976 81,9%, i 1999 85,0% og i 2004 85,4%. Landbefolkningen er omtrent stagnerende: i 1998 boede der i landdistrikterne 784.134 indbyggere, i 2004 786.989 indbyggere. Det er givet, at så længe det er muligt gennem byplanlægning at styre befolkningens bopælsmuligheder, så vil urbaniseringen ikke stoppe: boligområder planlægges som større helheder, der i almindelighed vil opfylde kravene til bymæssighed, idet fordelene med hensyn til betjening med ydelser som elektricitets-, vand- og varmeforsyning og kloakering – for ikke at tale om børnehaver, skoler og lignende, foruden de fordele der opnås ved beskyttelse af landbrugsarealer, skove, fritids- og fredede områder mod ødelæggelse alt andet lige er (og må forventes at forblive) et tilstræbt gode.

Der imod er det tvivlsomt, om man fortsat kan tale om byer som helheder af boliger, service og arbejdspladser. Der er efterhånden ingen sammenhæng mellem beliggenheden af bolig og beliggenheden af arbejdsplads. Pendlingen er voksende både i mængde og målt som rejselængder. Dertil kommer, at med internettets gennembrud kan meget administrativt arbejde udføres i hjemmet eller på en internetcafé. Mange byer har butikscentre, men de retter sig lige så meget til et opland uden for deres hjemby som til hjembyens indbyggere. Introduktionen af bydele opført som i princippet selvstændige helheder med egne institutioner, skoler og faciliteter betyder, at storbyer reelt er opløst i autonome bydele, som har meget lidt eller intet til fælles med andre bydele bortset fra måske et centraliseret kommunestyre, som oftest ikke opleves som særligt vedkommende af borgerne. Tendensen fremmes af et vejnet af overordnede veje, der deler byen op. Hvor man tidligere tilstræbte adgang til bestemte tjenesteydelser inden for fastlagte afstande, har rationaliserings- og centraliseringstendenser i stigende grad undergravet sådanne målsætninger. 

I egne, hvor befolkningstætheden er lav, vil tjenesteydelser ligge spredt og med stor indbyrdes gangafstand. Til gengæld er der ingen indbyrdes konkurrence, og de bevarer deres betydning. Når tætheden stiger, vil alle have adgang til dem, men uden valgfrihed. Den indbyrdes konkurrence er fortsat ringe og derfor er der også ringe rangordningstendens. I områder med høj befolkningstæthed er der i princippet mange valgmuligheder inden for kort afstand, men dermed også stor konkurrence, stærk tendens til rangordning og mulighed for, at visse områder forslumrer.&lt;ref&gt;Boas Jensen (1980), s. 139. Boas Jensen forsømmer at nævne ulemperne.&lt;/ref&gt; De gode og uheldige virkninger af en stadig større urbanisering er nær det sted, hvor skadevirkningerne overstiger fordelene. Hvis ikke det lykkes for byplanlæggere og politikere at lære selvbeherskelsens kunst, ser det ikke godt ud ved den fortsatte fremtidige urbanisering.

Lige siden 1945 har byplanlæggere forsøgt at forene det politiske ønske om byvækst i storbyerne med byplanlægning. Man indså, at &quot;kagebyen&quot;, hvor byen får lov at brede sig på ethvert bebyggeligt areal&lt;ref&gt;Munk og Lykke Pedersen (1971), s. 185&lt;/ref&gt;, er en dårlig løsning. Man forsøgte derfor at opbygge bydannelser baserede på transportnetværk: fingerbyen (eller stjernebyen) med hurtig transport fra byfingre til håndfladen&lt;ref&gt;Munk og Lykke Pedersen (1971), s. 186&lt;/ref&gt;, båndbyer med kun een længderetning&lt;ref&gt;Munk og Lykke Pedersen (1971), s. 188&lt;/ref&gt; og gitterbyer, hvor grønne områder kom til at ligge som små og utilstrækkelige åndehuller midt i en alt omfattende bymasse udformet som et gitternetværk.&lt;ref&gt;Munk og Lykke Pedersen (1971), s. 189&lt;/ref&gt; Man ville ikke indse, at alle sådanne bymodeller kun har og kun kan have en begrænset brugbarhed for byudviklingen. Når denne grænse overskrides, vil den planlagte by snarest blive en hemsko for yderligere urbanisering.

Den eneste måde, at urbanisering kan foregå hensigtsmæssigt på, er ved en afbalanceret vækst for hele landet. Frem for med politisk vold og magt at gøre enkelte storbyer endnu større må byplanlægning sikre, at en fornuftig byudvikling sker i alle dele af riget, og at bydannelserne i hver egn eller region har gode bidrag at yde for hele landet. I nogen udstrækning kan dette ske ved at sikre tilstedeværelsen af samfundsnyttige goder som skoler, sygehuse mm. i rimelig nærhed af befolkningens bopæl, for industriens vedkommende ved at udvikle virksomheden under hensyn til tilstedeværelse af råstoffer, pris- og lønforhold og lignende og så lade samfærdsel og transport sikre spredningen af varegoder til forbrugere i alle dele af landet og til eksportmarkederne. Under alle omstændigheder er transport af færdigvarer mere økonomisk fornuftig end transport af råvarer.

Kun når indbyggerne i enhver by og enhver bydel føler, at de er respekterede som bidragydere til det samlede fællesskab, kan urbaniseringen foregå på en hensigtsmæssig måde. Kun derved kan landskabets værdier bevares, hvadenten det gælder naturværdier, værdi for landbrug og skovbrug eller som rekreativt område. Kun når arbejdspladsen ligger i begrænset afstand fra boligen kan mennesker opretholde de 8 timers frihed, som er en forudsætning for trivsel, og modvirke den sociale nedgang, som følger af at være skudt til side af fællesskabet som et problem, man blot kan betale sig fra ved overførselsindkomster. Og kun ved at anerkende, at opdragelsen af børn er nøglen til fremtidens befolkning, kan denne del af samfundslivet komme tilbage til den ære og værdighed som den havde, før verden gik af lave.

===== ''Slummen er tilbage'' =====
Det er nærliggende her ved vejs ende at sammenligne med forholdene i den enevældige stat, før urbaniseringen for alvor satte ind. Den gang havde København en ofte markant overdødelighed. &quot;Byluften fortærer menneskene&quot; lød et gammelt ordsprog, mens samtiden pegede på &quot;sygdomme, der virkede som en &quot;vedvarende pestilens&quot;, så som børnekopper og mæslinger, der slog en fjerdedel af børnene ihjel, mangel på dygtige jordemødre og på lægehjælp også til meningmand og dårlig hygiejne, foruden de ulige, ret ufrugtbare ægteskaber mellem gammel og ung.&quot;&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 34&lt;/ref&gt; Den manglende hygiejne skyldes, at skarn endte direkte på gaderne, hvor rendestenene fungerede som åbne kloakker.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 16&lt;/ref&gt; Skarnet stammede ikke kun fra byens mennesker men også fra dyr, som blev indkvarteret i baghuse og skure, kældre og skakter.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 17&lt;/ref&gt; I forlængelse heraf blev der i 1793 kørt 11.200 læs komøg og 23.236 læs menneskelig afføring ud af byen.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 17f&lt;/ref&gt; Døde åsler lå i gaderne, og selv drikkevandet stank.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 18&lt;/ref&gt;

Hvad der dårligt nok blev talt om, var tidens sociale forhold: hovedstaden havde et utal af værtshuse af alle slags, ikke alle lovlige.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 23&lt;/ref&gt; Tiggere, hvoraf mange var forældreløse børn, fandtes i betydelige mængder og hærgede i gaderne.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 24&lt;/ref&gt; Prostitution florerede og bidrog til at sprede kønssygdomme og fremme dødeligheden især blandt yngre kvinder.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 42-79&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Christensen og Stevnsborg (1974), s. 9-14&lt;/ref&gt; Der var rigeligt med folk til et skabe en pøbel, og byens vægtere havde svære vilkår for at opretholde lov og orden.&lt;ref&gt;Henningsen og Langen (2011), s. 194-199&lt;/ref&gt; København havde allerede i 1683 fået en politimester, og samme år var oprettet vægterkorpset for at opretholde ro og orden.&lt;ref&gt;Koch (1982), s. 30&lt;/ref&gt; I 1686 blev oprettet Inkvisitionskommissionen i København, der kun skulle behandle sager om tyveri og hæleri, men hurtigt kom til at omfatte sager om mord, prostitution, bedrageri og optøjer - sikkert i en erkendelse af den nøje sammenhæng, der var mellem sådanne forhold.&lt;ref&gt;Stevnsborg (1982), s. 14&lt;/ref&gt;

Ved begyndelsen af det 21. århundrede er det nærliggende at se på de påfaldende mange ligheder: omfanget af børn enten uden forældre eller med forældre, der arbejder hele dagen og derfor aldrig er tilstede, splittede familier, stofmisbrug, kønsrelaterede sygdomme (aids, hiv), fattigdom og statsorganiseret fattighjælp viser sig på samme måde som dele af i virkeligheden og adskiller sig kun lidt fra datiden. Hvor offentlig understøttelse i 1700-tallet var forbundet med arbejdspligt, er den i det 21. århundrede nærmest erstattet af at folk nu er overladt til deres egen elendighed. 

===== ''Dårlige byggematerialer og ansvarsløs byplanlægning'' =====

Forholdene fremmes af en ansvarsløs byplanlægning: tidligere nægtede man at udvide byen af forsvarsmæssige hensyn, nu udvides byen som en kageby, en stenørken&lt;ref&gt;udtrykket blev anvendt om Vesterbro i &quot;København. Skitse til en generalplan&quot;; Stadsingeniørens Direktorat (1954), s. 78&lt;/ref&gt; uden liv eller i bedste fald med græsplæner, der ligger livløse hen. Etagebyggeri i 3 eller flere etager anvendes udbredt, hvilket fører til, at den såkaldte bebyggelsesprocent, der måler etageareal i forhold til grundareal&lt;ref&gt;Foerlev og Fokdal: ''SBI-rapport 136'' (1982), s. 140&lt;/ref&gt; ofte overstiger 1  til 1 og flere steder har nået 2,5 til 1, det vil sige, at der er 2,5 gange så meget etageareal som grundareal. Hvor dette tidligere oftest skyldtes tæt spekulativt etagebyggeri med side- og baghuse, skyldes det i dag, at etagebyggeriet let vokser til 8, 15 eller flere etager efter amerikansk forbillede. Meget af dette nye byggeri sker ved byernes havnefronter&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 19&lt;/ref&gt;, hvorved den rekreative værdi af disse udhules. Store dele af det nye byggeri er til hoteller og kontorer, hvilkes mængde og arealforbrug synes at kunne vokse i det uendelige. Resten er spekulativt boligbyggeri udlejet til ublu priser. Hele denne virksomhed sker i det skjulte ved såkaldt &quot;forhandlingsplanlægning&quot; mellem kommune og private projektmagere&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 14&lt;/ref&gt;, reelt korporativ planlægning hvor parterne har aftalt projekternes gennemførelse allerede inden, at de kommer til offentlighedens kendskab, hvorfor den offentlige debat bliver en formalitet, der blot skal overstås.&lt;ref&gt;Gaardmand (1992), s. 290&lt;/ref&gt; Med andre ord: demokrati og folkestyre er sat ud af spillet. I stedet præsenteres offentligheden for &quot;visionsplanlægning&quot;&lt;ref&gt;Gaardmand (1992), s. 285-288&lt;/ref&gt;, hvis reelle formål er at legitimere &quot;et uigennemsigtigt og tit lusket spil&quot;.&lt;ref&gt;Gaardmand (1992), s. 292&lt;/ref&gt;

Som regel er dette nybyggeri af usædvanlig ringe æstetisk værdi, og meget af det er af så ringe kvalitet, at antallet og omfanget af byggefejl og -skader er vokset dramatisk, ofte endda konstateret allerede kort tid efter at byggeriet var taget i brug.&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 44&lt;/ref&gt; Meget af det nye byggeri har alvorlige lydproblemer, og mange byggematerialer er mere eller mindre sundhedsfarlige på grund af udstråling eller afgasning.&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 45, 75&lt;/ref&gt; En del bygninger er nærmest ved at styrte sammen, &quot;næsten før de er bygget&quot;, og &quot;folk bliver syge af at befinde sig indendøre!&quot;&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 46&lt;/ref&gt; Andre problemer er eksempelvis fugematerialer, der indeholder stinkende svovlforbindelser, hvor stanken er så stærk og ubehageligt, at det er uudholdeligt, mineraluldsfibre, der giver anledning til irritation&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 86&lt;/ref&gt;, og støjende ventilationsanlæg. Tidens nye byggematerialer af alle slags stiller store krav til vedligeholdelse og rengøring, undertiden mere end en trediedel af driftsomkostningerne ved en kontorbygning, og vil derfor let blive udsat for at blive skåret ned på bekostning af indeklimaet.&lt;ref&gt;''SBI-rapport 219'' (1992), s. 89&lt;/ref&gt; Jo flere hensyn, der skal tages som følge af byggeriet, desto sværere bliver det at overskue for den eller de ansvarlige.

===== ''Tvivlsomme kortvarige spekulationsgevinster'' =====

Rekreative områder inddrages til tvivlsomme kortvarige spekulationsgevinster for de få entreprenører og politiske forhåbninger om kortvarigt at kunne få nye skatteydere, hvilket modvirker en langsigtet udvikling mod et bedre bymiljø, og alt for mange arbejdspladser er blevet flyttet til udlandet eller centraliseret væk for at spare på de offentlige budgetter. Nok bor mange mennesker i forstæder, men de opholder sig ikke der. I stedet rejser de hver dag på timelange rejser frem og tilbage til et arbejde, der ofte ligger i en anden by. Pendlingen er stærkt voksende i både omfang og tidsforbrug. Med andre ord: bybefolkningen oplever dårligt nok glæden ved deres bosted, selv når det måtte være godt set ud fra sundhedsmæssige, servicemæssige og miljømæssige hensyn. Alt for få bor nær deres arbejde, ikke mindst når begge forældre arbejder og som regel hver sit sted. Tilbage er de, som ikke deltager i arbejde, og som ofte har sociale problemer. Hvor fortidens byer havde miljøproblemer ved, at fabrikker lå midt i boligområder, har nutidens byer det modsatte problem: opdelingen i funktionelle dele forhindrer dem i voksende grad i at fungere som helheder. Det er slum men i en anden form end tidligere. Nu som før søger man at sanere sig ud af problemerne men ignorerer nyskabt slum.

===== ''Ansvarsforflygtigelse'' =====

Siden 1970 har samfundsudviklingen i mange vesteuropæiske lande herunder Danmark vist, at samtidens politikere har valgt at fremme en mere heterogen og dermed mere splittet etnografisk tilstand i deres lande. Denne politik kan opfattes som et forsøg på fra de folkevalgte repræsentanters side at tilrane sig mere magt på bekostning af de menige borgeres indflydelse. Når samfundet bliver mindre homogent i sin sammensætning, bliver det lettere at argumentere sine beslutninger med hensynet til særlige grupper eller med, at der ikke findes tilstrækkelig enighed i befolkningen til at træffe en bestemt beslutning, hvorfor de folkevalgte har måttet vælge den beslutning, som de selv fandt bedst i den givne situation. En sådan udvikling vil imidlertid skabe risiko for modsætninger mellem befolkningen og de folkevalgte repræsentanter, ''enten'' i form af dannelse af nye politiske partier eller folkebevægelser.&lt;ref&gt; Folkebevægelsen mod EF (senere Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen), Organisationen til oplysning om atomkraft (OOA), Sammenslutningen mod motorvej B5 og Dansk Folkeparti kan alle ses som udslag af en folkelig reaktion på manglende forståelse hos de etablerede politiske partier&lt;/ref&gt; ''eller'' ved, at befolkningen hvis og når den gives mulighed for ved folkeafstemning at tilkendegive sit standpunkt i en omtvistelig sag ''demonstrativt'' stemmer anderledes, end de folkevalgte repræsentanter havde henstillet.&lt;ref&gt;for Danmarks vedkommende kan Jordlovsafstemningen den 25. juni 1963 ses som det første eksempel herpå. Senere fulgte folkeafstemningen om Maastricht-aftalen i 1992. Arkitekten Arne Gaardmand gav afstemningsresultatet denne kommentar: &quot;''Det er umuligt at sige, hvad det knebne nej-flertal kommer til at betyde politisk og planlægningsmæssigt. Men resultatet var under alle omstændigheder en alvorlig advarsel om, at der er dybe kløfter mellem politikerne og befolkning om internationaliseringens karakter og rækkevidde og om de former, samarbejdet bør have''&quot; (Gaardmand, s. 288)&lt;/ref&gt; Det politiske modtræk til befolkningens voksende modstand imod den førte politik er at nægte befolkningen ret til ved en folkeafstemning at tilkendegive sin holdning og måske omgøre en politisk beslutning.

Udviklingen bliver ikke bedre af, at de ansvarlige politikere alt for ofte henviser til beslutninger truffet og bestemmelser fastlagt uden for landets grænser, i FN, EU eller lignende steder. Derved legitimeres ansvarsforflygtigelsen. Herfra er vejen kort til, at politikere træffer beslutninger direkte i modstrid med befolkningens, vælgernes, interesser. Og, som allerede Ole Vinding påpegede det i 1971: &quot;Tabes der indad, så vindes der bestemt intet udefra.&quot;&lt;ref&gt;Vinding (1971), s. 88&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Aage Aagesen: &quot;The Copenhagen District and its Population&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 59. bind; 1960, s. 204-213)
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
* Aage Aagesen: &quot;The Population of Denmark 1955-1960&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 63. bind; 1964, s. 191-202)
* Aage Aagesen: &quot;Danmarks erhvervsgeografi&quot; (Tage Uhrskov (red.): ''De Danske Erhverv. Faglig, biografisk håndbog for handel, håndværk og industri''; København 1967)
* Aage Aagesen: &quot;The Population of Denmark 1960-1965&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 67. bind; 1968, s. 50-69)
* Aage Aagesen: &quot;The Population of Denmark 1965-1970&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 70. bind; 1971, s. 1-21)
* Ejler Alkjær: &quot;De danske Stationsbyer&quot; (''Det danske Marked'', 1943)
* Ejler Alkjær: &quot;Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold&quot; (“Det danske Marked”, 1943)
* K. Antonsen: &quot;Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. bind; 1952-53, s. 11-21)
* ''Atlas over Danmark'', Serie II, bind 4: Kr. Marius Jensen og Anette Reenberg: &quot;Landbrugsatlas Danmark&quot; (København 1986)
* Poul Balle-Pedersen: &quot;De nye Byer&quot; (''Det forsømte århundrede. Arv og Eje'' 1976, s. 69-92)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark'', Første Bind: Sjælland og Møen; Kjøbenhavn 1803 (genoptryk ved Rosenkilde og Bagger, København 1978)
* Henning Bender: ''Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940''; Aalborg 1987; {{ISBN|87-982523-1-3}}
* L. Berg et al.: ''Urban Europe. A study of Growth and Decline''; Pergamon Press 1982
* &quot;Betænkning vedrørende forslag til Et Trafikråd For Storkøbenhavn&quot; (''Betænkning nr 132''; 1955)
* ''Betænkning nr. 161'': &quot;De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold&quot;; 1956
* Claus Bjørn: &quot;1810-60&quot; (i: ''Det danske landbrugs historie III: 1810-1914''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-079-4}}; s. 7-190)
* Peder Boas Jensen: &quot;Byen i byen - om at opdele de store byer i mindre, selvstyrende enheder&quot; (i: Den gode by; ''SBI-Byplanlægning 40''; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; {{ISBN|87-563-0415-3}}; s. 132-141)
* Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (i: Grethe Authen Blom (red): ''Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase''; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}; s. 178-244)
* J.O. Bro Jørgensen: ''Industriens Historie I Danmark 1730-1820''; København 1943 (genoptryk af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1979; {{ISBN|87-7500-848-3}})
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),
* Martin Ø. Carstensen og Bjarke Ahm: &quot;Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser&quot; (''Danmark på Vippen'', 2017; {{ISBN|978-87-998460-5-4}})
* Martin Ø. Carstensen: &quot;Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019&quot; (''Balance Danmark;'' Notat 2019)
* Martin Ø. Carstensen: &quot;Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2023&quot; (''Balance Danmark''; 2023)
* John Christensen og Henrik Stevnsborg: &quot;-thi hun havde intet andet at leve af&quot; (''Skalk'' 1974 Nr. 5; s. 9-14)
* Erik Christophersen: &quot;Energirigtige bygninger - besparelser eller mere kvalitet?&quot; (i: ''SBI-rapport 219''; s. 69-79)
* COWI: &quot;Hver femte butik er lukket: 14 byer kæmper om at få del i en pulje på 130 mio.kr. til at redde bymidter&quot; (''Jyllands-Posten'', 3 juli 2022) 
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.21.1''; (København 1906)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4.28.5: Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906; (København 1908)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.37.1''; (København 1911)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.51.1''; (København 1916)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.63.1''; (København 1925)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.86.2''; (København 1930)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.101.1''; (København 1935)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.113.3''; (København 1940)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.128.1''; (København 1945)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.147.1''; (København 1950)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser 4.166.1''; (København 1955)
* Danmarks Statistik: ''Statistiske Undersøgelser Nr. 4: Byernes opland. En inddeling af landet i handelsområder med oplysning om areal, antal husstande og folketal''; 2. oplag; Det Statistiske Departement, København 1964 (forkortet: Byernes opland)
* Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk 5. Række A.9''; (København 1911)
* Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk 5 Række, Litra A, Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930'' (København 1935)
* ''Danske Pendlingsundersøgelser''; Landsplanudvalgets Sekretariat, København 1965
* Paul Derose: &quot;Storbyens rekreative behov&quot; (i: ''Landskap. Nordisk Tidsskrift for planlægning af have og landskab''; 51. årgang, København 1970, s. 14-19)
* ''Detailhandelens lokaliseringsmønster. Indkøbsvaner og omsætningsændringer i en provinsby og dens opland''; Danmarks Erhvervsfond, København 1971
* Lotte Dombernowsky: &quot;Ca. 1720-1810&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'' II 1536-1810; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-074-3}}; s. 211-394)
* P. Døssing: &quot;Strukturforandringer i dansk landbrug i de sidste 20 år&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind 91; 1953; s. 285-298)
* Jørgen Fink: ''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning,Viborg 1992; {{ISBN|87-89104-02-1}}
* Bent Foerlev og Jørgen Erik Fokdal: &quot;Gennemførelse af by- og boligforbedringer&quot; (''SBI-rapport 136''; Statens Byggeforskningsinstitut 1982; {{ISBN|87-563-0428-5}})
* Arne Gaardmand: ''Dansk byplanlægning 1938-1992''; Arkitektens Forlag 1993; {{ISBN|87-7407-132-7}}
* Jan Gehl: ''Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljøer''; 2. reviderede udgave; Arkitektens Forlag, København 1980; {{ISBN|87-7407-052-5}}
* Svend Aage Hansen: &quot;100 års økonomisk vækst&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind 110; 1972; s. 304-331)
* Viggo Hansen: &quot;Some characteristics of a growing suburban region&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bd. 59; 1960, s. 214-225)
* Viggo Hansen: &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind.; 1965, s. 54-69),
* Peter Henningsen og Ulrik Langen: ''Hundemordet i Vimmelskaftet - og andre fortællinger fra 1700-tallets København''; Jyllands-Postens Forlag 2011; {{ISBN|978-87-5672-221-4}}
* Hvidbog: ''Danmark på Vippen - Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark''; 2015
* Ole Hyldtoft: &quot;Urbaniseringen i Danmark 1914-1970&quot; (i: &quot;Historica IV. Föredrag vid det XVIII Nordiska historikermötet. Jyväskylä 1981&quot;, ''Studia Historica Jyväskyläensia 27''; Jyväskylä 1983; s. 177-194)
* Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914'' (Systime 1984)
* Thomas Højrup: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN|87-563-0484-6}}
* Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen: &quot;Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 65; 1966)
* Sven Illeris og Poul O. Pedersen: &quot;Den gode By's indbyggere mangler arbejde&quot; (i: Den gode by; ''SBI-Byplanlægning 40''; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; {{ISBN|87-563-0415-3}}; s. 43-49)
* ''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960''
* ''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1966/67''
* Henrik Jensen: ''Det ordentlige menneske''; Kristeligt Dagblads Forlag 2009; {{ISBN|978-87-7467-040-7}}
* Kr. Marius Jensen og Anette Reenberg: &quot;Landbrugsatlas Danmark&quot; (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 4; København 1985; {{ISBN|87-421-0521-8}})
* Birte Bech Jørgensen: &quot;De bliver allesammen bare smidt sammen....&quot; (i: Den gode by; ''SBI-Byplanlægning 40''; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; {{ISBN|87-563-0415-3}}; s. 83-91)
* Lars Kaptain: &quot;Briterne er rystet. En amerikansk sociolog har sat sindene i kog i det britiske klassesamfund&quot; (''Det Fri Aktuelt'', 6. december 1989)
* Erik Kaufmann: &quot;27 slags planer&quot; (Statens Byggeforskningsinstitut: ''SBI-byplanlægning 4''; København 1966)
* Henning Koch: &quot;Politimyndighedens oprindelse (1681-1684&quot; (''Historisk Tidsskrift'', årgang 82; 1982; s. 27-56)
* Niels Elers Koch: &quot;Skovenes friluftsfunktion i Danmark&quot; (Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, beretning nr. 294, bd. XXXV, h. 3, 1978; {{ISBN|87-87742-50-0}})
* Niels Elers Koch: &quot;Skovenes friluftsfunktion i Danmark&quot; (Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, beretning nr. 309, bd. XXXVII, h. 2, 1980; {{ISBN|87-87742-51-9}})
* Landsplansekretariatet publikation nr. 27: ''Arealplanlægning – status og problemstillinger'' (LPS 1974)
* Boje Lundgaard: &quot;Byggeteknikkens krise - en særlig udfordring&quot; (i: ''SBI-rapport 219''; s. 42-48)
* Jan Magnussen: &quot;Byen i forfald&quot; (i: Den gode by; ''SBI-Byplanlægning 40''; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; {{ISBN|87-563-0415-3}}; s. 174-180)
* Ole Marcussen: &quot;Dansk Industrihistorie – præsentation af et forskningsområde&quot; (''Fortid og Nutid'', bind XXXII, hefte 2, 1985, s. 79-99)
* Steen Martini: &quot;Byliv og velbefindende&quot; (i: Den gode by; ''SBI-Byplanlægning 40''; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; {{ISBN|87-563-0415-3}}; s. 67-72)
* Peter Maskell: ''Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser'' (København 1986)
* P.C. Matthiessen: &quot;befolkningens Vækst&quot; (''Berlingske Leksikonbibliotek'', København 1976)
* P.C. Matthiessen: &quot;Kan demografien forudsige befolkningsudviklingen&quot; (''Naturens Verden'' 1981, 8-9; s. 294-303)
* Jens Kramer Mikkelsen: &quot;København - på vej til en moderne hovedstad&quot; (i: ''SBI-rapport 219''; s. 11-19)
* Erik Munk og Vagn Lykke Pedersen: &quot;Planlægning af byernes udvikling&quot; (Arne Nørrevang, Torben J. Meyer og Mogens Rud (red.): ''Danmarks Natur'', bind 11: Mennesket og Naturen; Politikens Forlag 1971; s. 169-190)
* Jan Eivind Myhre: &quot;By, Tettsted, Urbanisering - En innledning&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}; s. 9-12)
* Henning Mørch: &quot;Landbefolkningen&quot; (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 4 (Landbrugsatlas Danmark); København 1986; {{ISBN|87-421-0521-8}}; s. 81-85)
* Viggo Nielsen: &quot;Fredningens historie og moderne grundlag&quot; (Arne Nørrevang, Torben J. Meyer og Mogens Rud (red.): ''Danmarks Natur'', bind 11: Mennesket og Naturen; Politikens Forlag 1971;{{ISBN|87-567-1501-3}}; s. 129-152)
* Sebastian Fogh Nordentoft: &quot;De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001&quot; (speciale ved Århus Universitet 2009)
* P. Nyboe Andersen: &quot;Strukturændringer i dansk økonomi&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind 94; 1956; s. 33-46)
* Erling Olsen: &quot;Erhvervslivets lokalisering&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind 103; 1965; s. 18-30)
* Planstyrelsen: ''Det fremtidige bymønster'' (1978)
* SBI: &quot;Vejen frem for dansk byggeri. TeknoVision konference 1. juni 1992 i anledning af Dansk Ingeniørforenings 100 års jubilæum&quot; (''SBI-rapport 219''; Statens Byggeforskningsinstitut 1992; {{ISBN|87-563-0808-6}})
* H.N. Skade: &quot;Danske industrielle Virksomheders Beliggenhed&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind ; 1927; s. 509-520)Erik Munk
* C.Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1929''; København 1930, s. 9-19)
* C.Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur (sluttet)&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1930''; København 1931, s. 47-65)
* Henrik Stevnsborg: &quot;Samfundets og statens strafferetspleje&quot; (''Historisk Tidsskrift'', årgang 82; 1982; s. 1-26)
* C.Th. Sørensen: ''Parkpolitik i Sogn og Købstad''; København 1978; {{ISBN|87-7241-405-7}} (genoptryk fra 1931 med forord af Ole Thomassen)
* Elmar Sørensen: &quot;Brunkullene og de østjyske Havnebyer&quot; (''Det danske Marked'', 1943)
* J.A. Tork: &quot;Fynske Stationsbyer&quot; (''Fynske Aarbøger'', IV, 1950-52, s. 138-188)
* J.P. Trap: ''Danmark'', 2 udgave (1872-1879)
* J.P. Trap: ''Danmark'', 3 udgave (1898-1904)
* Liisa Tyrväinen: &quot;The amenity value of the urban forest: an application of the hedonic pricing method&quot; (i: ''Landscape and Urban Planning''; nr 37; 1997; s. 211-222)
* Liisa Tyrväinen: &quot;Socio-economic benefiks of urban forests - a short overview of the present research in Finland&quot; (i: Heldur Sander &amp; Thomas Barfoed Randrup (eds.): ''Urban Forestry in the Nordic and Baltic Countries. Proceedings of a Nordic Workshop on Urban Forestry held in Tallinn, Estonia, December 1-3, 1997''; Tallinn 1998; {{ISBN|9985-882-25-3}}; s. 34-36)
* M. Vahl: &quot;The Urban Settlement of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 36; 1933)
* Ole Valbjørn: &quot;Sunde bygninger for alle - før år 2000?&quot; (i: ''SBI-rapport 219''; s. 80-92)
* G. Viby Mogensen: &quot;Afvandringen fra landbruget&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', bind 109; 1971; s. 266-280)
* Ole Vinding: &quot;Danmark dejligst ...eller værst?&quot; (''Danmarks Naturfredningsforenings årsskrift 1971'', s. 8-88)
* Adna F. Weber: ''The Growth of Cities in the Nineteenth Century. A Study in Statistica''; The Macmillan Company, New York 1899
* Tage Werner: ''Hvordan udføres saneringen af vore byer?''; 1984
* Christian Wichmann Matthiessen: &quot;Settlement change and political response&quot; (''Geografisk Tidsskrift 81''; København 1981; s. 55-66)
* Christian Wichmann Matthiessen: &quot;Danske byers vækst&quot; (''Atlas over Danmark''. serie II, bind 3; København 1985; {{ISBN|87-421-0518-8}})
* Richard Willerslev: ''Studier i dansk industrihistorie'' 1850-1880 (1952)
* Richard Willerslev: &quot;Træk af den industrielle udvikling 1850-1914&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'' nr 92; 1954) 

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>8uplmnzkjezw9aq8iwo6wduhg500a2h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stationsbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6373</id>
    <revision>
      <id>42959</id>
      <parentid>40873</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:51:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42959</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="152995" sha1="rqvjtcd1se8k07bnblq511peyn0limz" xml:space="preserve">[[Fil:Brande - Storegade.jpg|thumb|Storegade i Brande]]
En stationsby er i Danmark en [[Bybegrebet i Danmark|by]] med en jernbanestation, og benævnelsen bruges som betegnelse på byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen &lt;ref&gt;jvf. Ordbog over det danske sprog: ''Stations-by, en. by med jærnbanestation (og postkontor), spec. om by, der ikke (tillige) er købstad, ofte med forestilling om præg af nye, stilløse og tilfældige bygningsformer, nyudviklet forretningsliv (under mindre samfundsforhold) olgn. Stafetten paa Kærsholm . . maa sprænge af sted til Stationsbyen for at hente Draaber paa Apoteket. Pont.LP.VII.9. der var jo rigtignok stor Forskjel paa et rigtigt Bondesogn som Kvindbjerg ved Viborg og saa en Stationsby som Hørlum. JakKnu.LU.108. Vejen Stationsby. Bek.Nr.240 12/9 1927''. &lt;/ref&gt;. 
Nogle stationsbyer, så som Brønderslev, Herning og Skjern opnåede at blive [[Købstæder i Danmark|købstæder]], andres udvikling gik i stå ved nedlæggelse af jernbanen, mens en del selv derefter bevarede deres rolle som lokale handelssteder for en omegn – sommetider til erstatning for stagnerende købstæder – eksempelvis Hadsund og Aars.

Ofte har stationsbyen navn efter en ældre [[Landsbyer i Danmark|landsby]]. Nogle landsbyer blev integreret i den nye stationsbybebyggelse (såkaldte tvillingebyer), andre lå for langt væk til dette og fortsatte den sideløbende eksistens, så man i dag har to byer med samme navn (såkaldte dobbeltbyer). Eksempler på dette er Taastrup, Jyderup, Tommerup og Fårup.

=== &lt;big&gt;Beliggenhed&lt;/big&gt; ===

Stationsbyernes beliggenhed blev bestemt af jernbanens linjeføring, der var datidens nye og yderst konkurrencedygtige samfærdselsmiddel. Landstationer åbnede landets indre op og spredte samhandelen til de egne, der hidtil havde ligget langt fra købstæder og fra kysternes [[Ladepladser i Danmark|ladeplads]]er og udskibningssteder. På grund af jernbanestationernes stærke tiltrækningsevne blev langt de fleste af de nye handlende og industrier mellem 1870 og 1960 lagt i tilknytning til en station, og &quot;stationsby&quot; blev derfor det naturlige navn på de bebyggelser, der her voksede frem.

=== &lt;big&gt;Indre opbygning&lt;/big&gt; ===

[[Fil:Store Merløse.png|thumb|Store Merløse i mellemkrigstiden. Landsby forvandlet til stationsby.]]

Stationsbyernes indre opbygning udviser uens træk, hvilket skyldes de forskellige vilkår, de er udviklet under. Dog kan de med rimelighed samles i nogle hovedgrupper med visse fælles træk. I nogle tilfælde blev stationen lagt i umiddelbar tilknytning til en eksisterende bebyggelse (landsby eller [[Vejbyer i Danmark|vejby]])&lt;ref&gt;Alkjær (1943), s. 156&lt;/ref&gt; (eksempler er Ringe på Fyn, Kjellerup og Grindsted i Jylland). I andre tilfælde blev stationen lagt i en kortere afstand fra en eksisterende bebyggelse men tilstrækkelig stor til, at der i begyndelsen opstod en selvstændig bydannelse omkring stationen adskilt fra den nærliggende, ældre bebyggelse; man kalder sådanne tilfælde ''dobbeltbyer''&lt;ref name=autogeneret4&gt;Alkjær (1943), s. 157&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 38f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 76&lt;/ref&gt; (eksempler på sådanne dobbeltbyer er Ullerslev på Fyn, Jyderup og Tølløse på Sjælland, Holsted i Jylland). Hvis de to bebyggelser senere voksede sammen, taler man om ''tvillingbyer''&lt;ref&gt;fx Stilling, s. 192, 205, 270&lt;/ref&gt; (eksempler på sådanne tvillingbyer er Vejen i Jylland, Borup på Sjælland, Holeby på Lolland, Nørre Alsted på Falster). Endelig blev mange stationer lagt &quot;på bar mark&quot; langt fra eksisterende bebyggelser. I så tilfælde udviklede bebyggelsen sig selvstændigt.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt;

Et fælles træk ved mange stationsbyer er et forholdsvist reguleret vejnet. Et andet fælles træk var, at de fleste stationsbyer udviklede en mere eller mindre markant hovedgade, rene boligområder og et fabriks- eller industriområde.

=== Hovedgaden ===
[[Fil:Søllested.jpg|thumb|Søllested stationsby på Lolland. Hovedgaden med udsigt mod jernbaneoverskæringen]]
I mange tilfælde udvikledes stationsbyen langs en vej, der mere eller mindre vinkelret krydsede jernbanen (eksempelvis Vejen, Tølløse, Ullerslev, Nørre Alslev, Ringe, Sandved, Holeby). Denne vej kunne udvikle sig til en udpræget hovedgade, der samlede forretninger og tjenesteydelser i huse i to eller tre etager, hvoraf den nederste etage ofte med store butiksvinduer.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 81, 83&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Balle-Petersen, s. 35f, 41&lt;/ref&gt; Hjørnebygninger kunne få et markant hjørnetårn.&lt;ref&gt;Balle-Petersen, s. 36&lt;/ref&gt; I andre tilfælde udvikledes en hovedgade parallelt med jernbanen (Kværndrup, Skjern, Aalestrup). Nogle større stationsbyer udviklede tydelige hovedgadestrøg (Brande, Haslev). For andre stationsbyer er dette træk mindre udtalt. 

=== Stationspladsen ===
Kendetegnende for de fleste stationsbyer er, at posthuset ofte lå lige ved siden af stationsbygningen. Tæt herved men ofte på den modsatte side af stationspladsen lå som regel en kro eller et hotel. Derved blev Stationspladsen et markant træk i bybilledet&lt;ref&gt;Dragsbo, s. 272&lt;/ref&gt; (eksempelvis Haslev på Sjælland og Tistrup i Jylland).

=== Boligområder ===
Ofte udvikledes boligområder ved samlede udstykninger, enten langs en enkelt vej eller i form af samlede boligkvarterer&lt;ref&gt;Dragsbo, s. 271, Tork, s. 182ff&lt;/ref&gt;. De lå som regel bagved hovedgaden.

=== Industrikvarterer ===
Industri lå almindeligvis på den modsatte side af jernbanen eller den krydsende vej i forhold til boligerne og med sidespor til jernbanen (fx Holeby, Vejen). Undertiden blev et arbejderboligkvarter lagt i umiddelbar tilknytning hertil.&lt;ref&gt;Dragsbo, s. 270f&lt;/ref&gt;

=== Bypark ===
En del større stationsbyer (fx Ringe, Brande) fik et offentligt parkanlæg.&lt;ref&gt;Balle-Petersen, s. 50&lt;/ref&gt;

Som helhed lader der sig ikke tegne noget ensartet billede af den konkrete udformning af stationsbyernes indre opbygning, blandt andet fordi de landskabelige og ejermæssige forhold ofte spillede en stor rolle for den måde, stationsbyernes arealer blev anvendt på.

=== &lt;big&gt;Stationsbyernes opdeling efter egenart&lt;/big&gt; ===

Der er gjort forskellige forsøg for at opdele stationsbyer efter deres størrelse (det vil sige indbyggertal) og efter deres udbud af arbejdspladser (eller sagt med andre ord: efter indbyggernes erhverv)&lt;ref&gt;Der er i hovedsagen to mulige måder at inddele byer på efter deres indbyggeres næringsmæssige sammensætning. Den ene måde er udviklet af ''Aage Aagesen'' og tager udgangspunkt i de erhvervsaktive dele af befolkningen (det vil sige fraset grupperne &quot;uangiven&quot; og &quot;ude af erhverv&quot;). Klassificeringen består i en inddeling af næringsvejene i tre hovedgrupper, henholdsvis 1) jordbrug og fiskeri, 2) fremstilling og forarbejdning samt 3) oplandsnæringer. Byerne inddeles herefter i henholdsvis fiskeri- eller landbrugsbyer, industribyer og oplandsbyer, alt efter om mere end halvdelen af indbyggerne har deres arbejde inden for hovedgruppens næringsveje. Dertil kommer en fjerde gruppe, mangesidige byer, såfremt ingen af de tre hovedgrupper beskæftiger mere end halvdelen af indbyggerne. Fiskeri- eller landbrugsbyerne inddeles i henholdsvis fiskeribyer (fiskerlejer) og landbrugsbyer (landsbyer) efter den mest betydningsfulde af disse to næringsveje. Industribyerne underinddeles efter den mest betydende industrisektor (metalindustri, kemisk industri osv.) Endelig inddeles oplandsbyerne i henholdsvis handelsoplandsbyer, transportoplandsbyer og serviceoplandsbyer, hvis en af disse tre grupper ernærer mere end halvdelen af de inden for oplandsnæringer sysselsatte, eller mangesidige oplandsbyer, hvis ingen af de tre grupper ernærer mere end halvdelen af de inden for oplandsnæringer sysselsatte. Denne klassificeringsmådes mest indlysende fordele er, at den er anvendelig overalt og til alle tider hviler på et entydigt grundlag. Herudover er den den er entydig, så der ikke er mulighed for overlapning af de forskellige klassificeringskategorier. Klassificeringsmådens store svaghed er, at den ofte vil føre til, at de fleste bymæssige bebyggelser havner i samme gruppe. Eksempelvis ville de fleste danske byer 1930 blive klassificeret som industribyer eller mangesidige byer. Kun omkring 3% ville efter metoden være oplandsbyer (stort set alle transportbyer). For 1950 fandt Aagesen selv kun 9 handelsbyer i hele Danmark. Den anden metode består i en klassificering efter en afvigelse fra gennemsnittet af en vis given størrelse, fx +5%. Metoden er udviklet af Sven Illeris (&quot;The Functions of Danish Towns&quot;; ''Geografisk Tidsskrift'', bind 63 (1964), s. 203-236) Denne metodes fordele består i en klassificering, der for det første tager hensyn til de ikke-sysselsatte, og for det andet er fleksibel i forhold til langtidsændringer i beskæftigelsessammensætningen, idet klassificeringen hviler på det til enhver tid værende gennemsnit. Dermed viser metoden de til enhver tid værende byer med overgennemsnitlig forekomst af erhvervsgrupper. Dvs. metoden viser stabilitet/mobilitet over tid (over/væsentligt over). Dette sidste indebærer imidlertid tillige, at andelen af beskæftigede inden for byer tilhørende en given gruppe ændrer sig med tiden, og at en by fx kan skifte gruppe, selvom en given næringssammensætning er uændret, fordi referencegennemsnittet er ændret pga. udviklingen i andre byer. En anden svaghed er, at det grundlag, som gennemsnittet beregnes ud fra, bliver afgørende for klassificeringen. Således bliver det vanskeligt at sammenligne forskellige steders (fx landes) næringssammensætning. En yderligere svaghed ligger i, at der kun kan skelnes mellem grupper inden for de næringsveje, hvor der er uens andele i forskellige byer. Endelig kan samme by blive henregnet til flere klasser samtidigt (fx handelsby og industriby). Dermed bliver metoden mindre entydig. Fælles for begge fremgangsmåder er svagheden, at pendling til en vis grad gør værdien af sådanne undersøgelser begrænset, fordi folk ikke nødvendigvis er bosate i samme by, hvor de arbejder. Hvad enten man ser på de bosatte eller på de sysselsatte, bliver indtrykket i en vis forstand ensidigt og dermed misvisende. En anden svaghed hænger sammen med byernes størrelse, idet en stor ”industriby” meget vel samtidig kan have væsentlige oplandsfunktioner og dermed tjene som &quot;oplandsby&quot;.&lt;/ref&gt; og tjenesteydelser. 

Ved en opgørelse efter indbyggernes erhverv vil langt de fleste stationsbyer i første halvdel af 1900-tallet kunne betegnes som industribyer. Dette skyldes enten, at et flertal af indbyggerne var beskæftiget ved håndværk og industri, eller at disse erhverv beskæftigede forholdsvis flere end handel og tjenesteydelser henholdsvis landbrug og fiskeri (se nedenfor). 

Af de mulige inddelinger er inddeling efter omfanget af tjenesteydelser imidlertid den, der giver det mest præcise resultat. Den giver nemlig mulighed for at skelne mellem byer uden noget opland, byer med et mindre opland (omkring 5&amp;nbsp;km), byer med et større opland omtrent svarende til de gamle købstæder (omkring 15&amp;nbsp;km) og byer med opland omfattende en større landsdel (her kan kun Esbjerg komme på tale).

=== &lt;big&gt;Årsager til stationsbyernes opståen og udvikling&lt;/big&gt; ===

Stationsbyernes opståen og udvikling er nært knyttet til den samfundsmæssige udvikling under industrialiseringen, det vil sige fortrinsvis fra 1870 til 1960. De udviklede sig for at udfylde det forøgede behov for vareudveksling mellem på den ene side landbruget og den industri, som voksede frem i landdistrikterne, og på den anden side det omgivende samfund med de gamle købstæder og omverdenen. De forhold, som medvirkede ved stationsbyernes opkomst og blomstring, kan sammenfattes med disse hovedpunkter:&lt;/br&gt; 
- jernbanenettets udvikling,&lt;/br&gt; 
- næringsfrihedens indførelse og i tilknytning hertil de oplandsmæssige forhold,&lt;/br&gt; 
- landbrugets omlægning,&lt;/br&gt; 
- industrialiseringen.&lt;/br&gt;
Det må her nævnes, at en medvirkende årsag var de tilstande, som herskede i landet på det tidspunkt, da anlæggelsen af jernbanerne skete:&lt;/br&gt;
- ''vejnettet'' var i ringe stand og datidens eneste transportmiddel, hestevogne, var forholdsvis langsomt. Der fandtes i 1860 omkring 1.350 km landeveje (chausséer) i kongeriget, hvoraf 310 km på Sjælland, 105 km på Lolland-Falster, 150 km på Fyn og 765 km i Jylland. Hovedvejsnettet forbandt blandt andet København og Hamborg. Foruden hovedlandeveje var der der mindre landeveje til at opfylde de egnslige samfærdselsbehov. Værst var tilstanden på den jyske hede, hvor vejene blot var &quot;hjulspor i sandet&quot;.&lt;ref&gt;Rasmussen, s. 202&lt;/ref&gt; Den gennemsnitlige rejsehastighed med diligence var i bedste fald 8-10 km i timen, og diligencen havde hyppige og langvarige stop ved rastepladser.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Rasmussen, s. 203&lt;/ref&gt; Forholdene for landtransporten var så ringe, at det - hvor det overhovedet var muligt - var en fordel fra indlandet at søge ud til den nærmeste havn, sejle til den havn som lå nærmest rejsemålet, og så igen blot køre det sidste stykke. Af samme grund spillede [[Ladepladser i Danmark|ladepladser]] og udskibningshavne en betydelig rolle i de fleste egne af landet. Jernbanen, med dens gennemsnitlige rejsehastighed på omkring 30 km i timen ændrede på dette, og jernbanen blev ikke, som skibsfarten, berørt af tåge eller isdække om vinteren.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt;&lt;/br&gt; 
- ''oplandsbetjeningen'' af landdistrikterne var i store dele af landet ringe som følge af en ufuldstændig dækning med købstæder inden for en rimelig rejseafstand, 2 mil (omtrent 15 km). Værst var forholdene i Jylland, hvor der i store områder var meget langt til nærmeste købstad.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 84&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- ''landbruget'' befandt sig endnu i kornhandelsperioden og landbrugerne var ofte knyttede til bestemte købmænd i købstæderne.&lt;ref&gt;Stilling, s. 60&lt;/ref&gt; Bytteøkonomi spillede en stor rolle, og landbrugerne havde som følge af deres afhængighed svært ved at investere i driftsudvikling.&lt;/br&gt;
- ''industrien'' var endnu ikke slået igennem. Den fremstillings- og forædlingsvirksomhed, der fandtes i landdistrikterne, var oftest i form af fabrikker drevne ved vandkraft.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 85f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Det var disse forhold, der afgørende ændrede sig i anden halvdel af 1800-tallet. 

Stationsbyer kunne udvikle sig på to måder: i nogle tilfælde blev en jernbanestation placeret tæt ved en eksisterende landsby, og i sådanne tilfælde kunne landsbyen vokse hen imod stationen således, at der opstod et samlet bysamfund, idet næringssammensætningen samtidig ændrede sig. I andre tilfælde blev stationen lagt så langt fra nærmeste landsby, at der opstod en dobbelt bebyggelse dels omkring stationen dels med kerne i landsbyen. Disse to bebyggelser kunne så efterhånden vokse sammen til et samlet bysamfund. I mange tilfælde var afstanden til nærmeste landsby så stor, at der ikke skette sammenvoksning. Sådanne bykim talte i begyndelsen kun nogle få indbyggere, måske 25, 50 eller 100, men de kunne i kraft af tilstedeværelsen af station, kro, købmand, læge og apotek samt måske fabriksvirksomhed trække yderligere indbyggere til: arbejdere, bygningshåndværkere og handlende samt tjenesteydende. Som eksempel på en sådan tvillingebebyggelse kan nævnes Borup, der i 1860 havde 50 indbyggere bosatte ved stationen og 135 i landsbyen. I landsbyen var landbrug fortsat dominerende, men i bykimet ved stationen fandtes blit 9 familier omfattende stationsforstander, banevogtere, portører, kro og købmand.&lt;ref&gt;Stilling, s. 191&lt;/ref&gt; Endnu i 1890 var der tale om to adskilte bebyggelser: landsbyen havde nu 165 indbyggere, der var sysselsat ved landbrug, håndværk (måske kun drevet som binæring) to landpostbude, en postassistent, en kontorist og to tømrere. Stationsbyen havde nu 88 indbyggere, og bebyggelsen bestod nu af station med tilknyttet varehus, kro, banevogterhus, lægebolig, savværk, andelsmejeri samt to beboelseshuse.&lt;ref&gt;Stilling, s. 192&lt;/ref&gt; I 1901 var antallet af indbyggere ved stationen vokset til 272 mod 143 indbyggere i landsbyen, ialt 415. Savværket sysselsatte nu 14 mand, mejeriet 5 og stationen omkring 25 personer.&lt;ref&gt;Stilling, s. 194&lt;/ref&gt; I 1909 var der ca. 50 m mellem de to bebyggelser, som nu i praksis voksede sammen.&lt;ref&gt;Stilling, s. 193&lt;/ref&gt;

=== Jernbanenettets udvikling ===

Jernbanerne havde store transportmæssige, økonomiske og betjeningsmæssige fordele. Disse var:&lt;/br&gt;
- at jernbanen udgjorde en hurtigere, bekvemmere og/eller billigere samfærdselsform end sejlads og hestevogn (det vil sige var konkurrencedygtig med hensyn til rejsetid og pris)&lt;ref&gt;Rasmussen, s. 206&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- at stationen lå tættere på landbefolkningen end købstæderne samtidig med, at forsyningsmulighederne var gode (det vil sige stationerne var konkurrencedygtige med hensyn til nærhed og oplandsbetjening),&lt;/br&gt;
- at der fandtes et tilstrækkeligt stort kundeunderlag til at brødføde stationsbybefolkningen enten i byen alene eller sammen med oplandet (det vil sige, at stationerne havde et bæredygtigt kundeopland),&lt;/br&gt;
- at samling af tjenester var en fordel for kunderne frem for spredning (det vil sige, at stationsbyerne var konkurrencedygtige med hensyn til udbud i forhold til landsbyer, det åbne land og købstæderne),&lt;/br&gt;
- at jernbanen muliggjorde forholdsvis hurtige forbindelser selv til fjernere egne, hvilket indebar fordelagtige fragtmuligheder for industrien (det vil sige ydede en konkurrencedygtig tjenesteydelse),&lt;/br&gt;
- at forbedrede samfærdselsmidler muliggjorde adskillelse af bopæl og arbejdssted (det vil sige muliggjorde forstadsdannelser betjent af jernbanen).&lt;/br&gt;
Samtiden var aldrig i tvivl om den store betydning, jernbanestationerne havde for fremkomsten af stationsbyerne. Selv i de tilfælde, hvor en vis byudvikling var sket tidligere, skulle den opvoksende bys fremstående borgere nok vide at få skaffet en jernbaneforbindelse til byen, hvis det overhovedet var muligt&lt;ref&gt;Det har af nogle forskere været hævdet, at jernbanen ikke – eller kun i ringe grad – spillede en rolle for bebyggelsens udvikling, således Balle-Pedersen, s. 29; Stilling, s. 68 og 104&lt;/ref&gt;. I 1917, midt under stationsbyernes blomstringsperiode, skrev daværende avisredaktør i Hammel, M. Mejlby:&lt;/br&gt;
”''Hvis folk i almindelighed gav sig af med at tænke lidt nærmere over, hvilken umådelig betydning de to blanke stålskinner har, ved hvis hjælp timer forandres til minutter og kilometer til meter – så sad man ikke i de respektive amts-, sogne- og byråd og skændtes i snesevis af år om en stump bane. Så bevilligede man straks de nødvendige beløb – for at undgå det unødige tidsspild, der tillige betyder et tab i penge, som er langt større end det beløb, der medgår til den påtænkte bane. Thi det er jo en kendsgerning, der nu er gentaget indtil trivialitet, at det er banen, som har befordret denne eller hin bys vækst''.”&lt;ref&gt;&quot;''Jyske Byer og deres Mænd''&quot;, bind 7 (1917), s. 61&lt;/ref&gt;

Undersøgelser af de tidligt anlagte jernbanestrækninger viser, at der ''straks fra stationens anlæggelse skete en tilflytning af fremmede'', hvorved andelen af stedfødte faldt&lt;ref&gt;Stilling, s. 317&lt;/ref&gt;. Hvis disse tilflyttere samtidig var næringsdrivende, der tilførte stedet tjenesteydelser, handel, håndværk eller industrivirksomhed, medførte dette, at det nye stationssamfund blev mere tiltrækkende for senere tilflyttere; en vækstspiral blev sat i gang. Naturligvis betyder dette ikke, at enhver station i sig selv bevirkede fremkomsten af et bysamfund, da nogen måtte tage det første skridt. Ej heller var ubegrænset vækst mulig. Der var trods alt grænser for behovet for oplandstjenester og mulighederne for industri. I dette forløb har tilfældigheder givetvis også spillet en vis rolle, og i starten har stationerne desuden skullet konkurrere med de gamle landsbyer, tingsteder og ladepladser om tilflytternes gunst. At stationerne alligevel i langt de fleste tilfælde blev midtpunkt for en større eller mindre bydannelse må vel især skyldes, at ''stationerne ændrede fragt- og samfærdselsforholdene på landet''.

Under hensyn til at en jernbanestation kunne påvirke oplandsforholdene i en omkreds af 5–10 km&lt;ref&gt;svarende til, at de samtidigt fremvoksende stationsbyer lå med en indbyrdes afstand på 10-20 km omkring 1900&lt;/ref&gt;, viser det sig, at et meget stort antal af datidens stationer var gunstigt beliggende for dannelsen af et eget opland. Dette opland kunne selvsagt både tiltrække andre oplandsbetjenende næringer (handel, tjenester) og samtidig selv forstærkede deres betydning ved disses tilkomst. På tilsvarende måde har fragtforholdene øjensynligt også spillet en rolle for de tidligt anlagte industrivirksomheders beliggenhedsvalg&lt;ref&gt;Stilling, s. 441f&lt;/ref&gt;. Omvendt betød anlæggelsen af jernbanerne, at ladepladserne mistede deres tidligere betydning; mange sygnede hen, men de, der fik jernbaneforbindelse, oplevede en ny vækst.

Det lader sig fastslå, at i tiden mellem 1870 og 1900 skete opkomsten af et nyt net af oplands- og/eller industribyer. I dette forløb kom stationsbyerne til at spille en fremtrædende rolle. Ved at sammenligne funktionsudbuddet i stationsbyerne omkring 1870&lt;ref&gt;Trap, 2 udgave&lt;/ref&gt; med forholdene omkring 1900&lt;ref&gt;Trap, 3 udgave&lt;/ref&gt; er det muligt at belyse forholdene nærmere. Det viser sig da, at de fleste steder, der omkring 1870 kun havde en station i den forløbne periode var blevet forsynet med en lang række oplandsfunktioner foruden fabriksdrift og mejeri&lt;ref&gt;Dette gælder fx Allingåbro, Arden, Aulum, Auning, Bjerringbro, Borup, Brabrand, Bramming, Vester Brønderslev, Brørup, Børkop, Ejby, Esbjerg, Eskildstrup, Græsted, Hadsten, Hammerum, Haslev, Havdrup, Hedensted, Hinnerup, Holeby, Holsted, Hovedgård, Højby, Hårlev, Ikast, Jyderup, Karise, Kolind, Korinth, Kværndrup, Langå, Laurbjerg, Lundby, Lunderskov, Løsning, Nørre Alslev, Nørre Aaby, Ry, Ryomgård, Sindal, Skjern, Skødstrup, Skørping, Sparkær (Borris), Stenstrup, Støvring, Søllested, Tommerup, Trustrup, Tølløse, Vamdrup, Vejen, Viby Sjælland, Vrå, Aarup, Årslev og Ølgod, der alle fik jernbanestation før 1885, Barrit, Give, Glamsbjerg, Havndal, Nørager, Ryslinge, Tørring, Aabybro, Aalestrup og Aars, der fik station mellem 1885 og 1900.&lt;/ref&gt;. Nogle af disse byer udviklede sig fortrinsvis som oplandsbyer, andre som industribyer og atter andre som mangesidige byer med både oplandstjenester, handel og industri. Af steder, hvor jernbanen ''ikke'' blev fulgt op af nogen bydannelse af betydning før 1900 kan nævnes Beder, Bording, Bred, Ellidshøj, Hatting, Hvam, Højslev, Kvissel, Kvistgaard, Pindstrup, Rødkærsbro, Stilling, Stoholm, Svenstrup, Tolne, Tylstrup og Ullerslev&lt;ref&gt;Ullerslev stationsby (stationen oprettet 1865) havde 1883: købmand, skrædder og skomager, i 1887 tillige dyrlæge, mejerist, portør, stationsforstander, landpost, slagter, musiker og teglmester, ifølge Tork s. 152. Mellem 1890 og 1901 skete der en mindre nedgang i indbyggertallet, ifølge Stilling s. 278, og 1906 havde stationsbyen endnu kun 171 indbyggere&lt;/ref&gt;. Flere af disse byer skulle først opleve deres gennembrud i begyndelsen 1900-tallet. De fleste af disse steder lå enten inden for et læbælte eller i nærheden af en mere udviklingsdygtig stationsbykonkurrent. Af bydannelser, der ikke skyldes jernbanen, kan nævnes: Odder, Hørsholm, Fredensborg, Brædstrup, Herning, Kjellerup, Hammel, Fjerritslev, Helsinge og Høng – alle byer med tingsted opståede før jernbanernes anlæggelse, desuden Assens, Brande, Dronninglund, Egtved, Farsø, Fuglebjerg, Grindsted, Glumsø, Hjallerup, Horslunde, Kongens Lyngby, Nørre Nebel, Pandrup, Ruds Vedby, Rønde, Skibby samt Ørsted, der enten aldrig fik jernbane eller først fik det på et tidspunkt, da byudviklingen var i fuld gang. Usikkerhed om jernbanens betydning for byudviklingen er der for Faxe, Hornslet, Ringe, Otterup, Uldum, Jelling, Skals, Tørring, Mørke, Asnæs, Hvalsø, Hornsyld, Stenstrup, Brovst, Hornum og Halvrimmen. 

[[Fil:Nørre Nebel Banegård.jpg|thumb|300px|Nørre Nebel er stadig en virksom stationsby]] 

Af byer, der først udviklede sig til stationsbyer efter 1900 kan nævnes: Balle, Bramdrupdam, Bred, Brenderup, Dianalund, Dybvad, Ejstrupholm, Engesvang, Farum, Fårevejle, Galten, Gjern, Glumsø, Godthåb, Gørlev, Herfølge, Herlufmagle, Hundslund, Hvalpsund, Hørning, Karup, Knabstrup, Knarreborg, Sønder Kongerslev, Lillering, Nørre Broby, Pedersborg, Stenderup-Krogager, Stoholm, Storvorde, Sunds, Svenstrup, Thyregod, Thyborøn, Tylstrup, Vegger, Vorbasse og Ørbæk. Fælles for disse sent blomstrende byer var, at industri og/eller institutioner spillede en forholdsvis stor rolle i deres udvikling, mens handel og andre oplandstjenester var af mindre betydning, hvilket sikkert skyldes, at behovet for egentlige oplandsbyer stort set allerede var opfyldt ved århundredeskiftet.

Sammenfattende kan 107 stationsbyers opkomst med ret stor sikkerhed tilskrives jernbanen, 16 er usikre og 27 bymæssige bebyggelser (heraf 10 tingbyer) skyldes ikke – eller kun i ringe grad – jernbanen. Dertil kan man lægge, at visse forholdsvis veludviklede [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]] (Bælum, Holsted, Jægerspris, Mern, Rønde, Svinninge, Stokkemarke) stagnerede i de samme årtier, som stationsbyerne blomstrede&lt;ref&gt;Stilling, s. 97, 197f, 259&lt;/ref&gt;. På denne baggrund må det være rimeligt at sige, at jernbanestationen i høj grad var en byskabende faktor i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede.

=== Næringsfriheden og oplandets betydning ===

En medvirkende årsag til stationsbyernes opkomst var indførelsen af næringsfriheden og i tilknytning hertil oplandsforholdene.&lt;ref&gt;se fx Statistisk Tabelværk, 5 række Litra A nr 5 (1905), s. 21, Søren Vasegaard (1931), Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer; i: Det danske Marked (1943) s. 156, Aage Aagesen: Atlas over Danmark, II: befolkningen (1961) s. 26 og 38 samt Poul Balle-Pedersen (1976/1980) s. 27.&lt;/ref&gt;, idet næringerne i løbet af 1800-tallet blev givet fri i flere trin: Udgangstilstanden var blevet fastsat i Christian V.s &quot;Danske lov&quot;, der i 3-13-23 bestemte, ”''at ingen Haandværksmand maa bo paa Landsbyen undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere som gøre sorte Potter, Hjulmænd, Murermestre, Skindere, Vævere, Skrædere som sy Vadmel og de Skomagere, som sy Bøndersko''”. Endvidere bestemte lovens 3-13-24: ”''Ingen, hvo det være kan, maa bruge noget Kjøbmandsskab paa Landet og i Landsbyerne til Forprang … eller sælge nogen Kramvare, Staal, Salt eller fremmed Humle, under Varernes Forbrydelse''.” Ligeledes bestemte 3-13-26, at ”''Bønderne skulle føre deres Varer til Købstæderne og dem paa offentlige Axeltorve og Markeder falholde og ej dem til Høkere og Forprangere, som Landet omløbe, sælge''&lt;ref&gt;her gengivet efter Ejler Alkjær: Byernes nye Oplandsproblemer, i Det danske Marked 1942, s. 9f&lt;/ref&gt;.” Allerede i 1815 blev det tilladt at foretage visse opkøb af varer i landdistrikterne, og der skete en vis regulering af landhåndværkenes forhold, selvom håndværket fortsat fortrinsvis skulle udøves i stæderne. I 1816 og 1822 udstedtes to forordninger, der gav visse muligheder for undtagelser fra reglerne herom. Ved lov af 1823 blev det tilladt at udøve håndværk på landet, hvis amtmanden eller kancelliet gav de fornødne tilladelser. Det var ikke tilladt håndværkerne at sysselsætte medhjælpere eller modtage bestilling fra byboerne. Ved en forordning af 1845 blev det tilladt landboerne at opkøbe og til købstæderne indbringe og der sælge alle varer fremstillet af jordbrugets, husdyrholdets, havedyrkningens og fiskeriets frembringelser samt skovbrugets frembringelser og tørv, herunder varer frembragt ved nogen bearbejdelse eller ved husflid. I 1856 blev landhøkerhandelen frigivet, og det blev tilladt alle, der opfyldte visse almindelige betingelser, at forhandle de almindelige høkervarer og alle vigtigere urtekramvarer, dog i reglen ikke inden for 1 mil fra nærmeste købstad. Ved næringsloven af 1857 (ikrafttrådt 1862) blev lavsmonopolet ophævet, og engros- og detailhandel i landdistrikterne blev tilladt uden for købstædernes såkaldte læbælter (brugsforeninger og fabriksvirksomhed var ikke omfattet af denne begrænsning men kunne ske frit). I 1873 blev møllenæringen frigivet, og i 1920 blev læbæltebestemmelserne endeligt afskaffede&lt;ref&gt;Ejler Alkjær: Byernes nye Oplandsproblemer. i: Det danske Marked (1942) s. 4-16&lt;/ref&gt;.

Allerede i tiåret mellem 1860 og 1870 skete det første gennembrud for handelen i landdistrikterne, især i form af købmænd og kroer, i mindre udstrækning også andre handlende og tjenesteydende, fx læger, dyrlæger og apoteker. Betydningen af næringsloven af 1857, ikrafttrådt 1.1.1862, ses af følgende udvikling: antallet af købmænd og høkere voksede fra 288 i 1860 til 923 i 1870, antallet af urtekræmmere voksede fra 16 til 22, antallet af boghandlere fra 6 til 20, antallet af manufakturhandlere fra 6 til 25, antallet af vognmænd fra 198 til 274, antallet af gæstgivere med videre fra 647 til 808. I alt for disse næringsgrupper var det en stigning fra 1161 i 1860 til 2072 i 1870&lt;ref&gt;Tork&lt;/ref&gt;. Heraf tør udledes, at der med mere end en tredobling i antallet af købmænd og høkere endnu inden for samme årti som loven trådte i kraft var et stort og hidtil udækket behov for dagligvarehandlende i landdistrikterne. Dette indtryk forstærkes, hvis man yderligere tager hensyn til de brugsforeninger, som fra 1866 oprettedes i stort tal rundt om i landet. Til gengæld synes behovet for udvalgsvarehandlende i landdistrikterne endnu ved lovens ikrafttræden at have været meget lille. Denne tidlige udvikling spillede i første omgang kun en beskeden rolle for stationsbyerne, da der endnu kun var få banestrækninger, og antallet af landstationer var til at overse. 

Næringsfriheden bragte markedsøkonomien ud i landdistrikterne. Forenklet sagt betød produktionsoverskuddet i landbruget en større købedygtighed, mens specialiseringen medførte et større behov for købstadsproducerede produkter&lt;ref name=stilling69&gt;Stilling, s. 69&lt;/ref&gt; fordi landbrugets selvforsyning ved husflid forsvandt eller ganske enkelt ikke kunne dække behovene.

Medvirkende til at begrænse næringsudviklingen i landdistrikterne var:&lt;/br&gt;
- at loven indeholdt en læbælteordning, der indebar, at handel ikke var tilladt mindre end 1½ mil (11 km) og håndværk ikke mindre end 1 mil (7.5 km) fra købstadens axeltorv. Dette indebar, ”''at de tætliggende danske købstæder bevarede en betydelig del af deres traditionelle indflydelsesfelt''”&lt;ref&gt;Niels Peter Stilling: De nye byer (1987) s. 68f. Tilsvarende Ejler Alkjær: Byernes nye Oplandsproblemer. i: Det danske Marked (1942) s. 11&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- at ”''... næringsfriheden ikke [betød], at håndværk og handel med et slag etablerede sig i landdistrikterne. Loven var nærmere et udtryk for, at man erkendte og indrettede sig efter de eksisterende realiteter, der viste, at handel og håndværk længe havde været udøvet i landdistrikterne på trods af købstadsmonopolet''”&lt;ref&gt;s. 69. Boye og Hyldtoft s. 193 har – med henvisninger til Aksel Nielsen: Industriens historie i Danmark, III.1 (1944) s. 65-86 og 237-260, Sven Henningsen: Studier over den økonomiske liberalismes gennembrud i Danmark. Landhåndværket (1944) og Per Boye: Danske provinskøbmænds vareomsætning og kapitalforhold 1815-1847 (1979) tilsvarende hævdet, at læbælternes indskrænkelse ikke straks førte til opkomsten af nye byer. Omvendt finder J.A.Tork, “at denne lov udløste et påtrængende behov synes at fremgå af de mange omgåelser af næringsbestemmelserne samt i den stærke vækst i næringernes antal efter lovens ikrafttræden.” (J.A.Tork: Fynske stationsbyer s. 146)&lt;/ref&gt;. Sagt med andre ord: uanset næringsfriheden var det trods alt begrænset hvor mange håndværkere og handlende, der kunne ernære sig på landet, og en del af behovet var allerede opfyldt ved tidligere givne særtilladelser&lt;ref&gt;til 1847 var der for hele landet givet bevilling til 80 høkere, og i årene 1848-1855 blev der udstedt 666 høkerbevillinger. (J.A. Tork, s. 146)&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
Ved siden af disse forhold må imidlertid peges på andre forhold af betydning:&lt;/br&gt;
- Næringernes frigivelse skete i flere trin, hvorved de enkelte trin i forløbet fremstår som mindre iøjnefaldende.&lt;/br&gt;
- Så længe landbruget nærmest stod på byttehandelens standpunkt, var landboernes behov ikke større end, at de kunne tilfredsstilles ved besøgene i købstæderne eller på de markeder, der afholdtes rundt om i landet. Herudover blev landbrugeren forsynet af lovlige omløbende bissekræmmere, indtil denne omløben faldt bort fra 1882 (lov af 25 maj 1873)&lt;ref&gt;Tork, s. 146&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- En stor del af de købmandshandler, der efter næringslovens vedtagelse blev oprettet i landdistrikterne, var aflæggere af købmandshandler i købstæderne. Dette indebar, at købstædernes købmænd bevarede forbindelsen med deres gamle kunder i landdistrikterne&lt;ref&gt;For Fyns vedkommende kan som eksempler nævnes, at året efter åbningen af hovedbanen i 1865 blev der i Nørre Aaby oprettet en høkerhandel og et kornpakhus som filial af en købmand (Møller) i Middelfart. Ved anlæggelsen af Assensbanen 1884 åbnedes i Glamsbjerg en købmand med kornpakhus og gæstgivergård som filial af firmaet brødrene Plum i Assens. Også i Aarup og Ringe åbnedes hurtigt nye forretninger af firmaet W.R.Maegaard &amp; Co. i Odense, og i Ullerslev en korn- og produkthandel af firmaet W.Kruuse i Nyborg (Tork, s. 143)&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Stationsbyernes købmandshandler (herunder aflæggerne af købstadsforretninger) indtrådte som et mellemled i omsætningen, der gik videre herfra til stæderne, hvilke derved blot blev ”næste omsætningsled” (og i visse tilfælde efterhånden udviklede sig til grossistled i omsætningen).&lt;/br&gt;
- Afvandring fra landdistrikterne til købstæderne opvejede i stor udstrækning bynæringerne deres tabte oplandskunder&lt;ref&gt;Nettovandringerne til købstæderne udgjorde i 1860-erne omkring 27.000, 1870-erne omkring 72.000, 1880-erne omkring 109.000 og 1890-erne omkring 99.000 personer (Urbaniseringsprocessen i Norden. Del 3: Industrialiseringens første fase (Universitetsforlaget, Oslo 1977) s. 212). J.P.Tork har i forbindelse hermed peget på, at jernbaneforbindelserne til købstæderne fremmede disses industrielle udvikling og befolkningsvækst (Tork, s. 144).&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
Det vigtigste var imidlertid, at ''da'' jernbanenettet efterhånden blev udbygget, ''så'' eksisterede fra starten muligheden for, at handlende, håndværkere og tjenesteydende kunne slå sig ned ved de nye landstationer.

I forbindelse hermed må nævnes, at jernbanestationerne kom til at indtage en rolle som knudepunkter mellem en effektiv fjerntransport i form af jernbaner (og dampskibe) og en mindre effektiv nærtransport (hestevogne). Dermed opstod behovet for omladningspunkter, hvilket gjorde, at jernbanestationerne blev tiltrækkende steder at etablere sig hvad enten, man betjente rejsende eller gods.&lt;ref&gt;Fink, s. 13, 23&lt;/ref&gt;

Det må tilføjes, at oplandsforholdene påvirkede dels antallet af handlende, der kunne etablere sig et bestemt sted, dels hvilke næringer, der kunne etablere sig. Bedst var mulighederne i &quot;midtvejsbyer&quot;, det vil sige de steder, der lå midt mellem to købstæder og således var de mindst udsatte for købstadskonkurrence.&lt;ref&gt;Hansen (1965), s. 63&lt;/ref&gt; For næringsveje med forholdsvis beskedent kundebehov betød det - alt andet lige - at forholdsvis flere kunne etablere sig. For næringsveje med behov for store kundeoplande betød det, at de havde bedst mulighed for at kunne etablere sig i sådanne byer. I 1916 konstaterede daværende landbruger i Nørre Nebel Thomas Christensen, at:&lt;/br&gt;
”''For at en by kan fremstå, må vedkommende plads først og fremmest have en central beliggenhed, dvs. med godt opland til flere, helst alle sider. Dernæst må der føre gode veje ud i dette opland, så forbindelsen til centralpunktet altid kan holdes vedlige''.”&lt;ref&gt;&quot;''Jyske Byer og deres Mænd''&quot;&lt;/ref&gt;

Vil man danne sig et indtryk af stationens evne til at opsamle bymæssige funktioner, kan det gøres ved at sammenligne to på hinanden følgende oversigter over funktionsudbudet i byerne med henblik på at opgøre de i mellemtiden forekomne ændringer. Ved at holde stationsbyer og andre byer indbyrdes adskilte er det muligt at afgøre, om der er nogen påviselig forskel i udviklingen mellem de to bebyggelsesformer. Disse forhold lader sig belyse dels for slutningen af det 19. århundrede, der almindeligvis regnes for tiden for de nye byers opkomst&lt;ref&gt;Stilling, s. 53, 279 m.fl. steder&lt;/ref&gt;, dels for tiden mellem 1900 og 1955, hvor banenettet stort set var udbygget, og den offentlige vejfærdsel forbedredes med rutebiler.

==== ''De næringsdrivendes beliggenhedsvalg'' ====

Da de næringsdrivende fik mulighed for at flytte ud i landdistrikterne, måtte de foretrække de steder, der bød på de bedst mulige vilkår. Hvad angår hvilke forhold, der blev udslagsgivende ved beliggenhedsvalget, var der to forhold, der kunne spille ind: dels (især i begyndelsen) var det oplands- og færdselsforholdene, der styrede valget&lt;ref&gt;Aagesen, s. 28, Viggo Hansen, s. 19&lt;/ref&gt;, dels (efterhånden med stigende strke) var det allerede tilstedeværende oplandstjenester, der trak handel og håndværk (og jernbaner) til&lt;ref&gt;Balle-Petersen s. 34, Stilling s. 39&lt;/ref&gt;.

Allerede ved næringsfrihedens indførelse var der et antal offentlige og andre tjenester, som i større eller mindre udstrækning blev udøvet i landdistrikterne:&lt;/br&gt;
- tingsted&lt;ref&gt;Tingstedernes antal og beliggenhed er blevet ændret flere gange gennem tiden: Frem til 1683 fandtes der et herredsting i hvert herred (og disse synes flere gang at være omflyttede), men efter enevældens indførelse begyndte et stort antal reformer, hvoraf en bestod i sammenlægning af flere herreders tingsted til eet fælles. Ved valget af beliggenhed for disse nye, fælles tingsteder blev der lagt vægt på en velegnet beliggenhed enten midt i herrederne eller i skellet mellem herrederne, uden for landsbyerne (efter recessen af 1643), helst med gode adgangsveje fra alle dele af betjeningsområdet og helst således, at der højst var 2, untagelsesvis 3 mil for de længst fraliggende (Axel H. Pedersen: Birketing i Gl. Københavns Amt 1521-1965 (1968) s. 56 ff. I begyndelsen af 1700-tallet oprettedes på hvert af de datidige 12 rytterdistrikter et kongeligt birk omfattende et eller flere herreder (Axel H. Pedersen, s. 148) og i løbet af 1800-tallet gennemførtes nye omlægninger af tingstederne, således oprettedes nye tingsteder i Høng 1838 og Helsinge 1857.&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- jordemoder&lt;ref&gt;I 1788 oprettedes en jordemoderuddannelse for at mindske den store børnedødelighed i forbindelse med fødsler. Fra 1810 og frem blev ansat distriktsjordemødre, som mod en fast årlig løn skulle hjælpe de fattige fødende uden at kræve betaling herfor; andre fødende skulle betale efter evne (jvf. Ugeskrift for læger 4. maj 1989 s. 17)&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- distriktslæge&lt;ref&gt;frem til begyndelsen af 1800-tallet blev oprettet i alt 85 distrikstskirurgater (jvf. Ugeskrift for læger 4. maj 1989 s. 17). Antallet af læger voksede fra 222 i 1809 til 514 i 1837 og 625 i 1852 (jvf. ''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989 s. 19)&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- dyrlæge,&lt;/br&gt;
- apotek,&lt;/br&gt;
- sygehus&lt;ref&gt;1809 var der 14 sygehuse, heraf 12 uden for København. Antallet steg til 26 i 1837 og 38 i 1852 (jvf. ''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989 s. 19)&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- postekspedition,&lt;/br&gt;
- marked&lt;ref&gt;der skete adskillige ændringer i steder for afholdelsen af markeder gennem 1800-tallet, og deres antal voksede stærkt&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- kro og gæstgiveri&lt;ref&gt;en stor del af de kongeligt priviligerede kroer var blevet oprettede allerede i det 16. århundrede i henhold til Cristian 2.s såkaldte gejstlige lov eller loven for landet, der bestemte, at der for hver to mil på de alfare veje på Sjælland skulle være et herberg. Der nævnes i loven i alt stedet for 28 kroer (O.Nielsen: Tingsteder og Kroer paa Kristjern II’s Tid (''Danske Samlinger'' 1868-69, s. 354-57); Axel H.Pedersen, s. 74)&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- videregående uddannelse (folkehøjskole m.v.)&lt;ref&gt;oprettelsen af folkehøskoler begyndte omkring midten af 1800-tallet, ikke mindst i 1860’erne. Andre videregående uddannelser fandt først vej til landdistrikterne i årtierne omkring 1900&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- kornmølle&lt;ref&gt;i 1850 fandtes der i kongeriget omkring 850 kornmøller&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
Det forhold, at disse tjenester ikke var jævnt fordelte i landdistrikterne men samlede sig mere eller mindre på et fåtal steder, gjorde, at der således allerede ved næringsfrihedens indførelse fandtes et antal oplandsbetjenende steder dels i gamle landsbyer, dels ved landeveje, dels i tilknytning til ladesteder og lignende. Da de tidligste jernbaner og jernbanestationer yderst sjældent blev lagte under hensyntagen til disse samlingssteder&lt;ref&gt;Tork, s. 154&lt;/ref&gt;, måtte jernbanestationerne således konkurrere på forskellige vilkår med landsbyerne om handlendes og håndværkeres gunst. Hertil kommer, at indtil omkring 1870 var størstedelen af kongeriget ganske uden jernbaneforbindelse. Det er derfor ikke urimeligt på forhånd at vente, at en meget stor del af de nye købmænd ville foretrække at bosætte sig ved disse samlingssteder selv i tilfælde, hvor der overhovedet fandtes en jernbanestation at vælge.

Den topografiske beskrivelse J.P.Trap: Danmark, 2. udgave viser sammenhængen mellem jernbanestation og købmænd omkring 1870 (det vil sige efter første oprettelsesbølge efter næringslovens ikrafttræden). Trap omtaler omkring 200 købmænd. Skønt der således er store huller i oversigten, tegner der sig et tankevækkende billede: blandt de daværende stationsbyer havde 17 købmand, 19 ikke, blandt byer med tingsted havde 7 købmand, 7 ikke, blandt ladepladser havde 14 købmand, 7 ikke, og af andre steder havde 46 købmand, 38 ikke; endelig lå 7 købmænd uden tilknytning til nogen bebyggelse. Dette antyder, at fordelingen af steder med henholdsvis uden købmand i 1870 stort set var den samme for jernbanestationer og for andre datidige bebyggelsesmæssige samlingssteder. Man kan derfor med en vis ret sige, at købmændene om muligt valgte jernbanestationerne ''på lige fod med'' tingsteder, ladepladser og større landsbyer. Alligevel var det øjensynligt kun omkring halvdelen af jernbanestationerne, der meget hurtigt fik egen købmand. Denne ulighed i udgangsvilkårene skulle siden påvirke de forskellige bebyggelsers udvikling væsensforskelligt.

Der synes således ikke tvivl om, at forekomsten af en jernbanestation ved de handlendes valg af beliggenhed i byernes oprindelsesfase.

==== ''De handlendes betydning for byerne'' ====

Med henblik på at vurdere de handlendes betydning i de nye byer skal omtales en oversigt over dels de handlendes andel af byernes indbyggertal sammenlignet med de handlendes andel af landsognenes indbyggertal som helhed, dels hvor stor en andel af de handlende, der slog sig ned i de nye bymæssige bebyggelser.
					
Det viser sig da for det første, at en ikke ubetydelig andel af de handlende (16-18%) var bosat i landsognene allerede inden næringsfrihedens indførelse, og denne voksede til henved en fjerdedel af den samlede befolkning sysselsat ved handel allerede kort derefter. For det andet viser det sig, at andelen af de nye byers indbyggere, som var sysselsat ved handel og omsætning, er klart større end i landsognene som helhed allerede i 1870, og at andelen voksede frem til 1901, hvorefter den næsten stagnerede&lt;ref name=stilling69 /&gt;.

==== ''Byernes rangorden'' ====

En følge af, at vilkårene for at etablere sig var uens for forskellige oplandsbetjenende næringsveje er også, at byerne i henseende til deres evne til at tilbyde tjenester ikke var de samme overalt. Nogle byer var i kraft af deres oplandsforhold i stand til at tilbyde flere og mere kundekrævende tjenester end andre. Sagt med andre ord: man kan rangordne byer og steder efter deres oplandsmæssige betydning. Som et mål for denne betydning kan opstilles mangfoldigheden i udbuddet af oplandstjenester, idet det må huskes, at de stadig flere handlende og håndværkere udgjorde en del af denne mangfoldighed. Dette indebærer, at enhver ændring – tilgang eller afgang – i antallet af oplandstjenester i sig selv måtte påvirke alle senere valg af beliggenhed for nye oplandstjenester. Desuden må huskes, at det umiddelbart kunne være en fordel at udbyde en tjeneste der, hvor den hidtil ikke havde været udbudt. Disse ”tilbagekoblinger” indebar på den ene side en vis samling af forskellige oplandstjenester, på den anden side en vis spredning af samme slags tjenester til flere forskellige steder, hvilket gjorde forudsigelse af udviklingen for det samlede netværk af oplandstjenester umuligt.

Ses på fordelingen af tjenester og industrivirksomheder i de enkelte stationsbyer til forskellige tider&lt;ref&gt;Med henblik på at rangordne byerne efter deres oplandsmæssige betydning kan anvendes et såkaldt ''Guttman-skalogram''. Dette er et oversigtsskema, hvori registreres forekomst/ikke-forekomst af en række oplandstjenester på udvalgte steder (byer). Rækkefølgen af oplandstjenester og steder laves således, at de oftest forekommende oplandstjenester samles i den ene side af skemaet, mens de sjældnest forekommende samles i den anden. Tilsvarende samles steder med flest tjenester i skemaets ene ende, steder med færrest tjenester i den anden. I sin ideelle form vil alle angivelser af forekomst være samlede i skemaets ene hjørne og ikke-forekomst samlede i modsatte hjørne. Da ikke alle byer har alle forventede oplandstjenester, vil der være ”fejlplaceringer” dvs. manglende forekomst eller uventet forekomst visse steder. Rangordenen anses som fuldstændig, hvis andelen af fejlplaceringer er under 10%. jvf. Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen.&lt;/ref&gt;, viser der sig tydelige mønstre. Visse byer skilte sig ud som velforsynede med tjenester, andre tydeligt mindre. Omvendt er visse oplandstjenester hyppige, andre sjældne, idet der skete en klar udvikling med tiden:

===== 1855: Før jernbanen =====
Kongeriget fik sin første jernbanestrækning, mellem København og Roskilde, i 1847. I 1856 blev strækningen forlænget til Korsør. Det var da den eneste jernbanestrækning i landet, der var kun få standsningssteder uden for købstæder var Borup og i begyndelsen satte jernbanen sig overhovedet kun få spor.&lt;ref&gt;Stilling, s. 34&lt;/ref&gt; Det betyder, at landet på daværende tidspunkt altovervejende var præget af tilstandene før jernbanernes anlæggelse.

For 1855 kan konstateres, at de almindeligst forekommende tjenester var kirke, præstegård, folkeskole og kro, idet disse oplandstjenester fandtes i de fleste kirkelandsbyer. Fra disse oplandstjenester var der et stort spring op til den næste gruppe: læge og apotek. I 1852 var der i hele Danmark 625 læger, de fleste selvsagt i købstæderne men et antal dog også på landet. Dette hang sammen med, at der omkring 15 år tidligere havde været godt 100 ubefordrede læger, hvoraf en del måtte flytte på landet for at overleve. De øvrige undersøgte oplandstjenester: tingsted, birkedommer/herredsfoged, postekspedition, marked, valgsted og sygehus (hertil ikke medregnet fattiganstalter) fandtes i yderst begrænset omfang og temmelig spredt. Ser man i stedet på de enkelte steders forsyning med oplandstjenester, skilte Silkeborg, Hørsholm, Odder, Herning, Fredensborg og (tildels) Tarm sig ud som de mest velforsynede, idet kun disse steder udover de mere hyppigt forekommende tjenester havde postekspedition og marked; i stedet for at have marked var Fredensborg valgsted. Dernæst følger en gruppe bestående af Hammel, Vestervig, Fjerritslev, Holsted og (tildels) Bælum, idet disse steder havde tingsted og herredsfoged- eller birkedommerbolig. Så er der atter et spring ned til næste gruppe omfattende Ringe, Grindsted, Ørsted og Hornslet med læge og apotek. De øvrige steder havde kun de fire almindeligste oplandstjenester. I modsætning til oplandstjenesterne kan hverken jernbanestation eller fabriksvirksomhed (i bredeste forstand) indpasses i den opstillede rangorden på en meningsfuld måde. For jernbanestationernes vedkommende skyldtes det, at der kun fandtes een jernbane i hele kongeriget: banen fra København til Korsør. For fabrikkernes vedkommende er hovedårsagen den, at fabrikkerne var henviste til at udnytte vandkraften fra landets større vandløb (Mølleåen, Gudenåen med flere). Den øvrige virksomhed udgjordes af stedbundne bedrifter såsom teglværker og kalkbrud samt landbrugstilknyttede virksomheder såsom møller, bagerier, bryggerier og lignende. I rumlig henseende og for tiden omkring næringslovens vedtagelse, det vil sige omkring 1855, fandtes der i hele kongeriget Danmark således i alt 12 indlandssteder, der efter deres oplandstjenester kunne kaldes oplandsbyer. Af disse lå de 10 uden for købstædernes læbælter, kun Fredensborg lå inden for Hillerøds og Kongens Lyngby inden for Københavns læbælte. Et blik på et kort over datidens læbælter viser i øvrigt, at på Sjælland lå de eneste steder, der ikke var omfattede af læbælte, nordvest for Hovedstaden (hvor Hørsholm fyldte behovet), langs Kattegatkysten (hvor Frederiksværk og Helsinge voksede frem) på Vestsjælland (hvor Svinninge senere voksede frem) og på Sydsjælland (hvor Haslev og Fakse senere voksede frem). På Fyn lå de eneste områder i et bælte tværs over Midtfyn (hvor Ringe, Kværndrup og Aarup senere voksede frem) og ved Kattegatkysten (hvor Otterup senere voksede frem). I Østjylland var de vigtigste områder Hads herred (hvor Odder fyldte behovet), Norddjursland (hvor Ørsted var under fremvækst), Vendsyssel (hvor Vester Brønderslev senere voksede frem), Himmerland (hvor Bælum opfyldte behovet og hvor Aars og Aalestrup senere voksede frem) og i Thy (hvor Fjerritslev og Vestervig fyldte behovet). De øvrige steder lå alle i Vestjylland og udfyldte behovet hér.&lt;ref name=autogeneret1&gt;Hansen (1965), s. 65&lt;/ref&gt;

Defå, små og spredte bymæssige bebyggelser i landdistrikterne indebar, at der omkring midten af 1800-tallet var gode muligheder for fremkomst af nye bymæssige bebyggelser ved jernbanestationer, såfremt behovet måtte være til stede eller fremkomme. Det var netop, hvad der skete mellem 1855 og 1870.

===== 1870: De første hovedbaner =====

For tiden omkring 1870 kan konstateres at være sket en stor udvikling. Først og fremmest var der i den mellemliggende tid sket en omfattende tilflytning af købmænd og det i en sådan udstrækning, at de sammen med læge, apotek og postekspeditioner udgjorde mellemgruppen af funktioner med hensyn til udbredelse. Også antallet af læger, apoteker, posthuse, sygehuse foruden naturligvis håndværkere og handlende samt, ikke at forglemme fabriksvirksomheder og jernbanestationer. Disse forandringer afspejler de tre store ændringer i datiden: befolkningsvæksten, næringsfrihedens indførelse (eller rettere næringsbegrænsningernes indskrænkning), der trådte i kraft i 1862, og den begyndende industrialisering, der frigjorde fabrikkerne fra bindingen til vandkraften og som slog igennem samtidigt i købstæderne og på landet.&lt;ref&gt;Balle-Petersen, s. 27&lt;/ref&gt; Befolkningsvæksten indebar et muligt overskud fra landbruget, der kunne gå over i andre næringsgrene. Mange flyttede til købstæderne, hvor industrien voksede netop i disse år. Men med næringsfriheden opstod også bedre muligheder for fabriks-, håndværks- og handelsvirksomhed på landet. For disse næringsveje var det naturligt at slå sig ned der, hvor adgang til kunderne var de mest fordelagtige. Frem til jernbanernes anlæggelse var dette ofte i eksisterende landsbybebyggelser, men undertiden kunne vejkryds udgøre et alternativ. Da jernbanerne kom til, blev stationerne ofte foretrukket.

Jernbanenettet var under voldsom udbygning, men hovedbanenettet var endnu ikke færdigudbygget, og de fleste jernbanestationer var så nye, at de endnu ikke havde haft mulighed for at påvirke næringslivet i synligt omfang. Beliggenheden af industrivirksomheder og jernbanestationer lader sig derfor heller ikke på denne tid indpasse i rangordningen på en meningsfuld måde. Ser man i stedet på byerne, kan Silkeborg, Odder, Hørsholm, Hammel, Brædstrup, Fredensborg, Helsinge, Svinninge, Tranebjerg, Vestervig og Kjellerup udskilles som de mest velforsynede. Til en mellemgruppe hørte Kongens Lyngby, Rønde, Galten, Vamdrup, Haslev, Vejen, Stokkemarke, Fakse, Uldum, Hornslet, Borup, Bjerringbro, Ringe, Farsø, Egtved, Brørup, Grindsted, Ørsted, Tarm og andre. Til gruppen af steder med de mest almindelige oplandstjenester hørte 27 byer. Det er påfaldende, at alle de nævnte bebyggelser lå uden for de da (mindskede) læbælter. Uden for den egentlige rangordning fandtes et antal steder med station og/eller industri samt enkeltstående oplandstjenester. Det var således endnu omkring 1870 muligt at udskille grupper af landsbyer med enkelttjenester: markedsbyer (Hjallerup med flere), skolebyer (Ryslinge med flere), industristeder (Ryomgård med flere).&lt;ref&gt;Trap (2. udgave)&lt;/ref&gt;

===== 1880-erne =====

Omkring midten af 1880-erne skete en stor stigning i antallet af håndværkere og handlende. Som eksempel kan nævnes Ullerslev stationsby på Fyn. I 1883 boede kun 3 af i alt 15 næringsdrivende i postdistriktet ved stationen (en købmand, en skrædder og en skomager), mens der i 1887 yderligere fandtes mejerist, dyrlæge, portør, landpost, slagter, musiker, teglmester og stationsforstander.&lt;ref&gt;kilde: ''Kongeriget Danmarks Handelskalender'', 1. udgave (1883) og 2. udgave (1887), jvf. Tork, s. 152 &lt;/ref&gt;

===== 1900: efter hovedbanenettets færdiggørelse =====

Omkring 1900 – knap 40 år efter næringslovens ikrafttræden – var antallet af oplandsbebyggelser vokset til 52 &lt;ref&gt;samt 10 usikre&lt;/ref&gt;, der alle lå uden for købstædernes læbælter. I de mellemliggende år var der sket en voldsom udvikling: nye oplandstjenester var kommet til, og gammelkendte oplandstjenester var tiltaget i stort omfang ikke mindst ved jernbanestationerne. Jernbanestationer var nu blevet så udbredte, at de sammen med de i mellemtiden tilkomne forsamlingshuse nu udgjorde mellemgruppen af oplandstjenester med hensyn til udbredelse. Af mere sjældent forekommende oplandstjenester bemærkes som helt nye banker/sparekasser og et stort antal tilkomne markeder, højere skoler og sygehuse.&lt;ref name=autogeneret6&gt;Stilling, s. 162-168&lt;/ref&gt;

===== 1960: stationsbyens kulmination =====
Tiden fra århundredeskiftet til omkring 1960 var en periode, hvor næringsmønsteret i stigende grad manifesterede sig i et hierarki: øverst stod 3-4 landsdelscentre, derefter fulgte et større antal egnscentre, under dem oplandscentre.

Omkring 1960 – da stationsbyæraen havde kulmineret – var landet forsynet med et velfordelt net af oplandstjenester, hvor de største uden for købstæderne lå så langt fra disse som muligt – derfor ofte kaldet midtvejsbyer – og derved udfyldte det tomrum, som købstæderne havde levnet. I langt de fleste tilfælde var det netop en stationsby, der havde evnet at fylde dette &quot;hul&quot;&lt;ref&gt;Hansen, (1970), s. 84; Illeris, Kongstad og Larsen for Midtjyllands vedkommende&lt;/ref&gt;. Ligeledes var det byer uden for købstædernes gamle læbælter, som havde de største indbyggertal.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

=== Landbrugets omlægning ===

Stationsbyernes betjeningsopland udgjordes længe fortrinsvis af landbrugere. Dette gælder især for Danmark, idet der er klare sammenhænge mellem udviklingen inden for det danske landbrug og den samtidige udvikling i de nye stationsbyer. Denne sammenhæng, der tillige knytter an til de lovgivningsmæssige og næringsmæssige forhold, er bedst udtrykt af geografen Aage Aagesen: ”''Mekaniseringen og omlægningen af landbruget i den følgende tid [efter 1860] medførte, at bonden i væsentligt omfang opgav selvforsyningen og begyndte at handle i landsbyen, hvor der således, begunstiget af den nye næringslov, opstod købmænd, håndværkere o.lign. Der foregik med andre ord en ændring af landsbyens erhvervsstruktur. Denne ændring begunstigedes af jernbaneanlæggene''”&lt;ref&gt;Aagesen (1949), s. 83&lt;/ref&gt;. Som det fremgår, binder Aage Aagesen landbrugets indflydelse sammen med den tekniske udvikling, næringslovgivningen og jernbaneanlæggene. På tilsvarende måde konstaterede højskolelærer og venstremand i Vrå, Valdemar Rasmussen, i 1917, at:&lt;/br&gt;
“''Landmændene i Vrå sogn er gennemgående dygtige og praktiske folk, der forstår at dyrke deres jord med størst udbytte. De allerfleste har i deres ungdomstid forberedt deres manddomstid, idet de har søgt oplysning på høj- og landbrugsskoler; senere har de så forøget og fornyet denne oplysning, dels ved læsning af landbrugsskrifter, dels ved at gennemgå korte landbrugskursus på stedet – og denne teoretiske kundskab har de forstået i rigt mål at udnytte i det praktiske landbrug … Og gør man sig bekendt med gårdens indre, beboelseshusets indre, de moderne stalde, vindmotoren på laden osv., da lader alt dette os formode, at Vrå-egnens landboere gennemgående er ret velstillede folk. Men netop dette forhold er en af mulighederne for den fortsatte fremgang i Vrå stationsby''.”&lt;ref&gt;&quot;''Jyske Byer og deres Mænd''&quot;, bind 6, 1917, s. 50&lt;/ref&gt;
 
[[Fil:Tommerupstation.jpg|thumb|300px|Tommerup station]]

Der foreligger en undersøgelse af sammenhængen mellem datidens nye byers indbyggertal 1911 og det dyrkede areals og kreaturholdets størrelsen 1861 samt selvejets udbredelse og disse forholds udvikling mellem 1860/1861 og 1895 (1896/1898). Heraf er draget den slutning, at selvom der kan påvises en positiv sammenhæng ”''kan landbrugsstrukturen omkring de nye byer tydeligvis ikke isoleres som forklaringsfaktor; dertil spiller de mere individuelle kvalitative og naturligvis også de geografiske og demografiske forudsætninger for meget ind''”. ”''Man kan sige, at landbrugssektorens modernisering som helhed hørte til blandt stationsbyernes vækststimulerende impulser, men at det lokale landbrug næppe i sig selv havde nogen afgørende lokaliserende indflydelse på, hvor stationsbyen opstod, og hvor stor den blev''”&lt;ref&gt;Stilling, s. 138, 140&lt;/ref&gt;. Udviklingen inden for dansk landbrug var uens fra egn til egn, hvorfor enkle sammenhænge ikke lader sig udlede. Et kendetegnende fælles træk de fleste steder er imidlertid den arbejdsdeling mellem det egentlige landbrug og de hjælpetjenester i form af forsyninger udefra (fx gødning) og aftagelse og bearbejdelse af landbrugets frembringelser, der fandt sted (mejerier, slagterier, sukkerfabrikker med flere). Udgangspunktet for en forståelse af disse sammenhænge må være at skelne mellem landbrugets omlægning (indre udvikling) og landbruget som opland for købstæder og nye bymæssige bebyggelser.

Landbruget udviklede sig indadtil via udstykninger, frasalg/overgang fra fæste til selveje og opdyrkning af hidtil uopdyrkede jorder, hvilket skabte mulighed for nye jordbrugere. Herudover skabte mekanisering og andre driftsomlægninger behov for nye redskaber og hjælpemidler og dermed en pengeøkonomi. Landbrugets påvirkning udadtil skyldtes omlægningen til pengehusholdning og bestod i behovet for markeder, møller, landbrugs- og højskoler, forsamlingshuse, banker og sparekasser, dyrlæger, mejerier, slagterier, købmænd, korn- og foderstofhandler, landbrugsindustri samt fragtmuligheder. Disse tjenester blev i stigende grad samlede i købstæder og bymæssige bebyggelser og bidrog derved til udviklingen af disse. Den tid, hvor landbruget fortrinsvis spillede en rolle, faldt efter 1870 og skal ses i lyset af kornhandelens sammenbrud. 

==== ''Kornhandelstidens sammenbrud (1860-1885)'' ====

Tiden 1840-1870 er kendt som ''kornhandelstiden''. Dansk landbrug havde da en stor udførsel af korn til England, Hamborg og Nederlandene. Denne skete dels direkte, dels i samvirke med handelshuse i Hamborg. I 1860-erne og 1870-erne brød den store kornhandelsperiode sammen. Det skete i flere omgange og af forskellige årsager. Som følge af krigen i 1864 blev samvirket med de hamborgske handelshuse afbrudt, hvilket førte til en afmatning for de syddanske ladepladser og købstæder, der havde levet af denne samhandel. I 1868 besluttedes det af bygge en ny udskibningshavn ved Esbjerggårde i det sydvestlige Jylland, hvilket sammen med det samtidigt opbyggede jernbanenet og den indførte næringsfrihed bidrog til en fuldstændig omstilling af samfærdslen og varefragten. Endelig indebar den såkaldte landbrugskrise (fra 1875), fremkaldt ved udbuddet af billigt korn fra Ukraine og USA, en fuldstændig omstilling af landbruget fra kornavl til fedevarefremstilling, herunder kvalitetssikrede kødprodukter, mælk og æg. Denne omstilling tog imidlertid tid, og en bivirkning blev, at behovet for arbejdskraft i landbruget faldt kraftigt, hvilket førte til en voldsom stigning i afvandringen fra landdistrikterne til købstæder og snart også til udvandring. I 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet og en indsats for opdyrkning af hidtil uopdyrkede arealer satte ind – ikke mindst af de jyske heder. Denne udvikling faldt sammen med landbrugskrisen i resten af landet og bevirkede en ganske anden udvikling i det midtvestjyske område end andetsteds. Hvor der i det meste af landet skete en nettoafvandring fra landsognene, var der i det midtvestjyske område en kraftig befolkningsfremgang, dog med aftagende styrke frem til århundredeskiftet&lt;ref&gt;dvs. 1901, jvf. folketællingen 1911, hvor udviklingen i landsognene i 1800-tallet er sammenstillet&lt;/ref&gt;.

==== ''Den andelskapitalistiske periode (1885-1930)'' ====

I begyndelsen af 1880-erne fandt landbrugskrisen sin løsning i form af andelskapitalismen. I 1882 oprettedes det første andelsmejeri i Hjedding i Sydvestjylland, og snart begyndte man at bygge andelsmejerier over hele landet. Andelsmejerierne var i nogen grad en videreudvikling af de fællesmejerier, der i 1860-erne blev oprettet ved siden af de traditionelle herregårdsmejerier. En tilsvarende udvikling skete inden for slagterierne: De første eksportslagterier oprettedes i København i 1860-erne, og med andelstankens gennemslag på slagteriområdet i 1887 blev der grundlag for at oprette andelssvineslagterier uden for hovedstaden. De fleste andelsslagterier blev lagt i købstæderne, men enkelte også i byer i landdistrikterne: i Vejen (1885-92), Odder (1889) og Haslev (1896) og 1900-1914 tillige i Hammel (1906), Aars (1909), Vester Brønderslev, Bjerringbro, Hadsten og Struer (1912), derefter Gråste (1924), Rødding og Vojens (1925) samt Ballen, Allingåbro, Ansager, Fjerritslev, Grindsted, Hurup og Vrå (1931). Dertil kom oprettelsen af private slagterier for det stedlige opland, således i Hadsund (1903), Bylderup-Bov og Skærbæk (1924), Give og Mørke (1928), Skjern (1929) og Dybvad (1932)&lt;ref&gt;Alkjær: Om Stationsbyens Erhvervsliv og Oplandsforhold, s. 238-241&lt;/ref&gt;. Ved siden af disse blev der oprettet brugsforeninger og forsamlingshuse, folkehøjskoler og landbrugsskoler, landboforeninger m.v. I umiddelbar tilknytning til landbruget må tillige ses oprettelsen af margarinefabrikker, sukkerfabrikker og saftstationer samt maskinfabrikker, der fremstillede landbrugsredskaber. Banker og sparekasser, handlende og håndværkere, dyrlæger, hospitaler, læger, tandlæger og apoteker foruden en stadigt voksende stand af embedsmænd i landdistrikterne betjente landbefolkningen i bredere forstand. Samlingen af disse virksomheder i stations- og vejbyer indebar en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem by og land, idet tidens nye bydannelser blev samlingssteder for de bymæssige tjenester, mens de tilbageværende landområder blev forbeholdt landbruget (i visse egne skovbruget). Landbruget var således på een gang råvareleverandører til en del af de i stationsbyerne beliggende virksomheder og samtidig kunder for de handlende i stationsbyer og købstæder. Denne udvikling synes at have nået et toppunkt i årene fra 1900 til 1915, men som fremgået gav landbruget vedvarende bidrag til de nye byers udvikling også i mellemkrigstiden.

=== Skovbrugets betydning ===

I en række tilfælde var det ikke landbruget, men derimod skovbruget der støttede stationsbyens udvikling, fx i form af savværker. Dette var blandt andet tilfældet for Arden, Hammel og Skørping Stationsbyer i Jylland&lt;ref&gt;Stilling, s. 134&lt;/ref&gt;, for Kværndrup og Korinth på Fyn samt for Borup, Herfølge og Ruds Vedby på Sjælland.&lt;ref&gt;Stilling, s. 137&lt;/ref&gt;

=== Industriens betydning ===
[[Fil:Gørlev Station 1.jpg|thumb|Gørlev Station skabte en industriby]] 
Frem til omkring 1870 var den industrielle udvikling i landdistrikterne spredt og ikke specielt tilknyttet jernbanerne. I takt med banenettets udbygning efter 1870 skete der imidlertid en samordning således, at ''enten'' blev industrier og andre fremstillingsvirksomheder flyttede til den mest hensigtsmæssige jernbanestation, ''eller'' også blev der anlagt en jernbane, som kunne betjene industrien der, hvor den allerede lå.

Som eksempler på, at jernbanen allerede tidligt tiltrak industri kan nævnes, at der ved Langeskov station i 1893 oprettedes en plovfabrik og i 1899 en fabrik for fremstilling af værktøj, i Ejby oprettedes i 1886 en virksomhed til fremstilling af bindsler og udstyr til stalde, i Nørre Åby oprettedes i 1891 en maskinfabrik, i Knarreborg oprettedes i 1882 en maskinfabrik, i Tommerup stationsby oprettedes 1910-11 også en maskinfabrik, i Årup oprettedes en maskinfabrik og en dampmølle.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Hansen (1970), s. 86&lt;/ref&gt;

Omkring århundredeskiftet havde blandt andre følgende stationsbyer en eller flere virksomheder inden for industri (mejerier ikke medregnet): Kongens Lyngby, Odder, Brønderslev, Fakse, Brædstrup, Hornslet, Hammel, Fjerritslev, Vamdrup, Jyderup, Høng, Ringe, Otterup, Dronninglund, Auning, Haslev, Års, Vejen, Årup, Uldum, Jelling, Hadsten, Børkop, Åbybro, Glamsbjerg, Langå. Trustrup, Sindal, Østbirk, Nørre Åby, Helsinge, Ikast, Mørke, Asnæs, Hvidbjerg, Hadsund, Struer, Ulvborg, Tim, Skjern, Græsted, Kvissel, Karise, Svenstrup, Hyllinge, Hinnerup, Ryslinge, Hårlev, Viby, Fårevejle stationsby.&lt;ref&gt;Trap: Danmark, 3. udgave, jvf også Stilling, s. 162-168&lt;/ref&gt;

I 1911 var stationsbyerne i udpræget grad blevet byer med industri og/eller anden fremstillingsvirksomhed. Til belysning af industriens betydning kan med forsigtighed byernes andele af indbyggerne sysselsatte i industri og håndværk 1911&lt;ref&gt;tallene (ufuldstændige) findes opgjorte i: J.P.Trap: Danmark, 4. Udgave (1920-1932).&lt;/ref&gt; tjene. Af udtalte industribyer (mere end 50 % sysselsatte i industri og håndværk) kan nævnes: Hellebæk, Hedehusene, Gelsted, Nørre Åby, Korinth, Mørke, Hjerm, Brovst stationsby og Hammerum. Af byer med 40-50 % sysselsatte i industri og håndværk kan nævnes: Kongens Lyngby, Glostrup, Borup, Ruds Vedby, Asnæs, Søllested, Horslunde, Eskildstrup, Tommerup, Ejby, Ringe, Gislev, Sindal, Dybvad, Snedsted, Hørdum, Vestervig, Hurup, Hvidbjerg/Thyholm, Bælum, Års, Stoholm, Rødkjærsbro, Ny Kolind, Brabrand, Hinnerup, Odder, Hammel, Brædstrup, Tørring, Østbirk, Løsning, Brande, Egtved, Halvrimmen, Jelsmark, Vinderup, Vildbjerg, Ikast, Kibæk, Ulfborg, Sønder Lem, Skjern, Sønder Borris, Ansager, Vejen og Gørding. Forudsættes, at håndværket udgjorde 15-20% af de sysselsatte&lt;ref name=&quot;stilling420f&quot;&gt;jvf N.P.Stilling: s. 420f&lt;/ref&gt;, kan industriens andel skønsmæssigt sættes til 25-35% i disse byer.

Også i mellemkrigstiden spillede industrien en stor rolle i stationsbyerne.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 5 Rk, Litra A Nr 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930&quot;; København 1935; især tabel VIIIc (s. 128-163)&lt;/ref&gt; Mellem 1911 og 1930 voksede antallet af sysselsatte i håndværk og industri i langt de fleste stationsbyer.

Industriens udvikling i stationsbyerne må især tilskrives to forhold: tilstedeværelsen af stedlige råstoffer og/eller af iværksættere. Som eksempler på det første kunne nævnes mejerier (både andelsmejerier og private mejerier), svineslagterier i Bjerringbro, Grindsted og Vojens&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 87&lt;/ref&gt;, sukkerfabrikker i Holeby og Gørlev&lt;ref&gt;Aage Aagesen: &quot;Danmarks Roebaner. Et samfærdselsgeografisk Studie&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 46; 1943; s. 1-9)&lt;/ref&gt;, kalkværker i Fakse, teglværker i fx Egernsund, Knabstrup og Stenstrup&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; og tekstilindustrien i Midtjylland (Gellerup, Herning, Ikast).&lt;ref&gt;K. Antonsen: &quot;Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 52; 1952-53; s. 11-21)&lt;/ref&gt; Som eksempler på det andet kan nævnes møbelindustri og Grundfos i Bjerringbro&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 88&lt;/ref&gt; samt Brødrene Gram i Vojens&lt;ref name=autogeneret3&gt;Hansen (1970), s. 90&lt;/ref&gt;.

=== Et samspil af gunstige forhold ===

Mens jernbanen med dens gunstige samfærdselsforhold havde lagt grunden, næringsfrihed og oplandsforhold samt - i tilknytning hertil - landbrugets omlægning og - parallelt hermed - industri udgjorde rygraden for stationsbyernes trivsel, så spillede yderligere forhold ind til støtte for stationsbyernes udvikling. For det første må nævnes bygningshåndværk, der nød godt af byernes stadige behov for nybyggeri, om- og tilbygninger samt forbedringer i den - med tiden - ældre bygningsmasse. Følgelig fandtes i stationsbyerne et antal tømrere, snedkere, murere, malere, glarmestre, blikkenslagere, elektrikere og andre.&lt;ref&gt;Stilling, s. 426&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fink, s. 69-74, 136-140, 218-221&lt;/ref&gt; I forlængelse heraf oprettedes tekniske skoler og handelsskoler i flere stationsbyer.&lt;ref&gt;Fink, s. 247-258&lt;/ref&gt; For det andet fik stationsbyerne betydning som administrative centre. Mange stationsbyer blev med tiden hjemsteder for sogneråd (kommunalbestyrelser), og en del blev også hjemsteder for den statslige administrations regionale centre, fx tingsteder (Helsinge, Høng, Haslev, Odder, Hammel, Hornslet, Fjerritslev, Kjellerup, Skjern, Rødding, Toftlund), politi (Odder, Toftlund, Hadsund, Hurup) og kredslæger (Glostrup, Hornsyld, Brædstrup, Odder, Farsø, Kjellerup, Skjern).&lt;ref&gt;Ejler Alkjær: &quot;Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold&quot; (''Det danske Marked'' 1943, s. 236)&lt;/ref&gt;

Så længe, samfundet var indrettet med en forholdsvis decentral struktur, havde stationsbyerne således som helhed gode muligheder for at kunne trives i kraft af et samspil af gunstige forhold, og efter kommunalreformen i 1970 blev netop stationsbyer ofte udpegede som centre i de nye kommuner.

==== ''Befolkningsudviklingen i stationsbyer og vejbyer 1901-1955'' ====

Endnu et forhold må holdes i erindring, når man vil forstå stationsbyernes udviklingsbetingelser: tilstedeværelsen af vejbyer. Allerede længe inden, at jernbanerne blev anlagte og stationsbyerne udviklede sig, nemlig lige siden næringsfrihedens indførelse, var en vis byudvikling sket i tilknytning til de gamle landsbyer og nye byer, som udviklede sig ved vejkryds. Dette indebar, at da landstationerne efterhånden åbnede, måtte de konkurrere med disse [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]] med hensyn til at tiltrække sig både oplandsnæringer og industri. Som nævnt oven for viser det sig, at mange landstationer (men langt fra alle) fra starten var i stand til at konkurrere på lige fod med sådanne allerede vel etablerede betjeningsknudepunkter. Dette medførte, at i løbet af få år nåede stationsbyerne mange steder et udviklingsstade, hvor de ikke blot var fuldt så konkurrencedygtige men yderligere havde de fordele, som jernbanen indebar, at tilbyde. Allerede siden begyndelsen af det 20. århundrede udviste stationsbyerne - alt andet lige - som regel en større befolkningsudvikling end deres konkurrenter. 

En mulighed for belysning af jernbanernes betydning er at sammenligne befolkningsudviklingen i stationsbyer med udviklingen i andre bymæssige bebyggelser. Forudsætningerne for en sådan sammenligning er, at de sammenlignede bebyggelser har samme geografiske forudsætninger (denne forudsætning anses for opfyldt, hvis de ligger i samme sogn), at de er med henholdsvis uden jernbane, og at eksemplerne er fra alle dele af landet således, at særlige egnsmæssige uligheder er udelukkede. Hidtil er der kun lavet een sådan sammenligning, af økonomen ''Ejler Alkjær''. Alkjær bringer en sammenlignende befolkningsoversigt for Kirke Værløse by og Lille Værløse stationsby for tiden 1921–1940:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Kirke Værløse by
! Lille Værløse stationsby
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 352
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 327
|-
| 1925
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 287
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 395
|-
| 1930
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 283
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 440
|-
| 1935
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 310
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 488
|-
| 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 372
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 806
|-
|}
		
De to byer ligger med en indbyrdes afstand af 3&amp;nbsp;km. Alkjær drager på grundlag heraf slutningen, at ”''det er Stationsbyen, der har faaet Befolkningstilvæksten, mens Landsbyen paa det nærmeste er stagneret''”&lt;ref&gt;Alkjær s. 174&lt;/ref&gt;.

Foruden tilfældet Kirke Værløse – Lille Værløse stationsby, hvor hovedstadens nærhed kunne tænkes at spille ind, er der kun et fåtal af steder, der kan siges at opfylde de tidligere angivne forudsætninger. Med de trykte folketællinger som kilde skal gives nogle eksempler.

På den øvrige del af øerne er følgende byer velegnede til sammenligning:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Jyderup kirkeby
! Jyderup stationsby
! Hårlev kirkeby
! Hårlev stationsby
! Hesselager kirkeby
! Hesselager stationsby
|-
| 1901
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 289
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 554
|
|
|
|
|-
| 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 333
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 732
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 339
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 287
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 272
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 305
|-
| 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 420
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 827
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 339
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 355
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 284
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 338
|-
| 1916
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 352
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1022
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 355
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 430
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 268
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 330
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 554
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1043
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 378
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 467
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 271
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 380
|-
| 1925
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 722
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1254
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 320
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 566
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 280
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 388
|-
| 1930
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 720
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1272
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 294
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 569
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 275
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 436
|-
| 1935
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 733
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1299
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 276
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 520
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 270
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 492
|-
| 1940	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|449
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1376
| style=&quot;text-align: right;&quot;|248
| style=&quot;text-align: right;&quot;|534
| style=&quot;text-align: right;&quot;|251
| style=&quot;text-align: right;&quot;|504
|-
| 1945	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|508
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1560
| style=&quot;text-align: right;&quot;|307
| style=&quot;text-align: right;&quot;|537
| style=&quot;text-align: right;&quot;|264
| style=&quot;text-align: right;&quot;|541
|-
| 1950
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2171
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 517
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 253	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 536
|-
| 1955
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2261
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 563
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 246
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 548
|-
|}

I Holbæk Amt havde ''Jyderup Stationsby'' allerede ved århundredeskiftet passeret Jyderup kirkeby. Stationsbyen havde en svagere befolkningsvækst mellem 1901 og 1916, men til gengæld noget stærkere mellem 1916 og 1935. Beklageligvis lader udviklingen sig ikke senere følge, da kirkeby og stationsby mere eller mindre voksede sammen. Det lader sig dog fastslå, at det fortrinsvis var stationsbyen, der voksede og hvor industrien blev lagt, mens den gamle landsby udviklede sig i kraft af nærheden til netop stationsbyen&lt;ref&gt;Fredningsplanorientering nr 1, s. 55-60&lt;/ref&gt;. I Præstø Amt kan Hårlev kirkeby og Hårlev stationsby sammenlignes. Som det ses var kirkebyens indbyggertal fra 1921 faldende, mens stationsbyens fortsatte med vækst indtil 1930. En sammenligning af Hesselager kirkeby og Hesselager stationsby i Svendborg Amt viser, at dels havde Hesselager stationsby allerede ved århundredeskiftet passeret den gamle kirkeby, og dels havde stationsbyen forholdsmæssigt en svagere befolkningsnedgang mellem 1911 og 1916 og en stærkere vækst mellem 1916 og 1935 samtidig med, at kirkebyen stagnerede. Af tallene ses, at denne udvikling fortsatte frem til 1955. 

I Århus amt kan følgende byer sammenlignes:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Gammel Rye kirkeby	
! Rye Stationsby
! Tørring kirkeby	
! Tørring Stationsby
|-
| 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 699
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 281
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 405
|-
| 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 405
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 897
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 287
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 598
|-
| 1916
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 481
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 825
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 274
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 733
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 388
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1035
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 303
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 841
|-
| 1925	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 319
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1150
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 335
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 840
|-
| 1930		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 323
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1293
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 839
|-
| 1935			
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 360
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1338
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 385
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 836
|-
| 1940	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|483
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1306
| style=&quot;text-align: right;&quot;|398
| style=&quot;text-align: right;&quot;|821
|-
| 1945	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|486
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1389
| style=&quot;text-align: right;&quot;|401
| style=&quot;text-align: right;&quot;|849
|-
| 1950
| style=&quot;text-align: right;&quot;|447
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1567
| style=&quot;text-align: right;&quot;|354
| style=&quot;text-align: right;&quot;|874
|-
| 1955
| style=&quot;text-align: right;&quot;|464
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1726
| style=&quot;text-align: right;&quot;|388
| style=&quot;text-align: right;&quot;|901
|-
|}

Af tallene ses, at dels havde Rye stationsby allerede ved århundredeskiftet passeret Gammel Rye kirkeby, dels havde stationsbyen en langt stærkere vækst mellem 1906 og 1935 samtidig med, at kirkebyen stagnerede. Trods vækst mellem 1935 og 1955 har den gamle kirkeby slet ikke kunnet følge med udviklingen i stationsbyen. Tørring Stationsby havde allerede ved århundredeskiftet klart passeret den gamle kirkeby. Stationsbyen havde en langt stærkere vækst mellem 1906 og 1921 samtidig med, at kirkebyen stagnerede. Til gengæld stagnerede stationsbyen fra 1921 til 1935, men kirkebyen voksede. For tiden mellem 1935 og 1955 er kirkebyen stagneret, mens stationsbyen derimod er vokset.

I resten af Jylland er følgende byer velegnede til sammenligning: 
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Brovst kirkeby	
! Brovst Stationsby
! Holsted kirkeby
! Holsted Stationsby
! Brede by
! Bredebro stationsby
|-
| 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;|322
| style=&quot;text-align: right;&quot;|828
| style=&quot;text-align: right;&quot;|446
|
|
|-
| 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot;|390
| style=&quot;text-align: right;&quot;|505
| style=&quot;text-align: right;&quot;|808
| style=&quot;text-align: right;&quot;|552
|
|
|-
| 1916
| style=&quot;text-align: right;&quot;|335
| style=&quot;text-align: right;&quot;|653
| style=&quot;text-align: right;&quot;|857
| style=&quot;text-align: right;&quot;|524
|
|
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;|394
| style=&quot;text-align: right;&quot;|676
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1014	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|638
| style=&quot;text-align: right;&quot;|290
| style=&quot;text-align: right;&quot;|321
|-
| 1925
| style=&quot;text-align: right;&quot;|390
| style=&quot;text-align: right;&quot;|955
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1039
| style=&quot;text-align: right;&quot;|699
| style=&quot;text-align: right;&quot;|268
| style=&quot;text-align: right;&quot;|416
|-
| 1930
| style=&quot;text-align: right;&quot;|374
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1034
| style=&quot;text-align: right;&quot;|988
| style=&quot;text-align: right;&quot;|699
| style=&quot;text-align: right;&quot;|274
| style=&quot;text-align: right;&quot;|431
|-
| 1935
| style=&quot;text-align: right;&quot;|318
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1212
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1003
| style=&quot;text-align: right;&quot;|716
| style=&quot;text-align: right;&quot;|290
| style=&quot;text-align: right;&quot;|404
|-
| 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot;|268
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1278
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1041
| style=&quot;text-align: right;&quot;|741
| style=&quot;text-align: right;&quot;|276
| style=&quot;text-align: right;&quot;|460
|-
| 1945
| style=&quot;text-align: right;&quot;|246
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1411
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1106
| style=&quot;text-align: right;&quot;|892
| style=&quot;text-align: right;&quot;|312
| style=&quot;text-align: right;&quot;|518
|-
| 1950
| style=&quot;text-align: right;&quot;|234
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1567
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1175
| style=&quot;text-align: right;&quot;|925
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;|606
|-
| 1955
| style=&quot;text-align: right;&quot;|267
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1622
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1142
| style=&quot;text-align: right;&quot;|904
| style=&quot;text-align: right;&quot;|
| style=&quot;text-align: right;&quot;|717
|-
|}

Af udviklingen i tallene for Brovst kirkeby og- stationsby i Hjørring Amt ses, at dels havde stationsbyen passeret den gamle kirkeby allerede i 1911, hvor de første sammenlignelige indbyggertal foreligger, dels havde stationsbyen en langt stærkere vækst mellem 1911 og 1935 samtidig med, at kirkebyen stagnerede. Af tallene ses, at denne udvikling fortsatte helt frem til 1955. Udviklingen i Gammel Holsted og Holsted Stationsby i Ribe Amt viser to ting: dels havde Holsted stationsby endnu ikke nået den gamle kirkeby i 1906, hvor de første sammenlignelige indbyggertal foreligger, dels havde stationsbyen en langt stærkere vækst mellem 1911 og 1935. Af tallene ses desuden, at denne udvikling fortsatte helt frem til 1955 således, at kirkebyens forspring blev stadigt mindre. I Tønder Amt i Sønderjylland viser udviklingen for Brede by og Bredebro stationsby i Brede Sogn, at her havde stationsbyen også en langt stærkere vækst end landsbyen efter genforeningen.

Sammenfattende kan det siges, at jernbanen – alt andet lige – i forhold til steder uden jernbanestation gav stationsbyer en konkurrencefordel, som afspejlede sig i deres befolkningsudvikling, og at dette varede i det mindste til bilismens store gennembrud efter 1960.

=== &lt;big&gt;Stationsbyernes udviklingsforløb&lt;/big&gt; ===

Stationsbyernes udviklingsforløb var ikke ens. Nogle stationsbyer var en videreudvikling af en gammel bebyggelse – ofte en gammel landsby – mens andre opstod på bar mark. Nogle stationsbyer lå inden for en købstads læbælte med de begrænsninger for næringslivet, som dette indebar. Andre var uden denne begrænsning med de muligheder, dette indebar. Hvis en købstad i nærheden havde en stærk udvikling, kunne det &quot;smitte af&quot; på stationsbyen. Nogle stationsbyer blev hjemsted for handlende, embedsfolk og offentlige eller halvoffentlige tjenester, andre for industrivirksomhed. Landbrugets trivsel spillede også en stor rolle for mange stationsbyers udvikling. Held eller uheld med de stedlige tiltag for at fremme en stationsbys udvikling måtte påvirke dette. Helt særegne vilkår gjaldt for Esbjergs udvikling. Stationsbyernes udviklingsvilkår og -forløb er omtrent så mangesidige, som der var byer.

=== Hovedbanenettet anlægges (indtil 1885) ===

Frem til 1855 fandtes der kun een banestrækning i kongeriget: banen mellem København og Roskilde, anlagt 1847. Mellem 1855 og 1870 skete der en begyndende anlæggelse af baner, omend det gik langsomt: i 1856 blev København-Roskildebanen forlænget tværs over Sjælland til Korsør, i 1862 anlagdes en banestrækning mellem Århus og Randers, i 1863 anlagdes en banestrækning fra Langå til Viborg, i 1864 blev banen fra Viborg forlænget til Skive og samme år anlagdes Nordbanen fra København over Hillerød til Helsingør og mellem Hellerup og Klampenborg, i 1865 blev banen fra Skive forlænget til Struer, og der anlagdes en banestrækning tværs over Fyn fra Nyborg over Odense til Middelfart, i 1866 anlagdes en banestrækning mellem Struer og Holstebro, en banestrækning fra Fredericia over Kolding til Vojens og Haderslev og en banestrækning mellem Fakse og Fakse Ladeplads, i 1868 anlagdes en banestrækning fra Fredericia over Vejle, Horsens og Skanderborg til Århus, i 1869 anlagdes en banestrækning fra Randers over Hobro til Ålborg og en banestrækning mellem Maribo og Bandholm.&lt;ref name=autogeneret7&gt;Stilling, s. 65&lt;/ref&gt;

Endnu omkring 1870 var det således stort set kun i den østlige del af landet, at der var anlagt baner, og selv her var størstedelen af landet uden baneforbindelse. Alligevel skete der en vis, omend i begyndelsen beskeden, bydannelse i tilknytning til visse landstationer. I forbindelse med jernbanernes anlæggelse og stationernes åbning i anden halvdel af 1800-tallet blev der mange steder ret hurtigt opført funktioner, der trak andet forretningsliv og virksomheder til sig: For Borup på Sjælland er det oplyst, at godsejeren på Svenstrup gods var forudseende nok til at købe “''den Del af Borup Præstegaards Jord, som laa op til Jernbanen og der opføre en Lægebolig, et Gæstgiveri med Rejselade og et Købmandssted med et betydeligt Kornmagasin og et Korntørringsapparat''”&lt;ref&gt;J.Wedel-Neergaard: Svenstrup, et sjællandsk Gods Historie (København 1949), s. 85ff&lt;/ref&gt;. For Fyns vedkommende kan som eksempler nævnes, at året efter åbningen af hovedbanen i 1865 blev der i Nørre Aabyoprettet en høkerhandel og et kornpakhus. I 1868 blev der knyttet en kro til dette kornpakhus. Ved anlæggelsen af Tommerup-Assens-banen i 1884 åbnedes i Glamsbjerg en købmand med kornpakhus og gæstgivergård, ligesom der opkøbtes jord til udstykning og i Ullerslev en korn- og produkthandel&lt;ref name=tork143&gt;Tork, s. 143&lt;/ref&gt;. I Aarup blev der straks efter banens åbning i 1865 bygget et par købmandsgårde og en lægebolig og allerede året efter en mængde ejendomme, blandt andet en gæstgivergård. I 1870 blev apoteket i Gripsvad flyttet til byen, og i 1873 stiftedes ”Aarupforeningen” med 55 medlemmer&lt;ref name=tork143 /&gt;. Eksemplerne tyder på, at det i begyndelsen især var kroer, købmænd med kornhandel og læger, der fandt vej til de nye stationer. Men også fabriksvirksomhed synes hurtigt – om ikke udelukkende – at være lagt efter jernbanen.

Det var først mellem 1870 og 1885 at hovedbanenettet blev fuldt udbygget. Det var i disse år, at banenettet blev udvidet til Midt- og Vestjylland samt fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn, fra Struer til Thisted, på Djursland, at der blev anlagt baner fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, fra Roskilde over Køge og Næstved til Vordingborg, til Nykøbing Falster og tværs over Lolland til Nakskov og Rødby, fra Odense over Ringe til Svendborg.&lt;ref name=autogeneret7 /&gt; Af stor betydning var det tillige, at der fra 1872 blev indsat jernbanefærger således, at omladning af gods ikke længere var nødvendig.&lt;ref&gt;Rasmussen, s. 204&lt;/ref&gt; 

Mellem 1870 og 1885 fremvoksede et stort antal nye bymæssige bebyggelser i tilknytning til jernbanestationer. Mange blev anlagt på bar mark og var i begyndelsen meget små med måske kun 50-200 indbyggere&lt;ref&gt;fx Borup stationsby 88 indbyggere i 1890, Jyderup stationsby 245 indbyggere i 1880, Brørup stationsby 53 indbyggere i 1880 og 100 i 1890, Tølløse stationsby 62 indbyggere i 1880 og 183 i 1890, Ullerslev 73 indbyggere i 1880 og 105 i 1890, Skørping stationsby 113 indbyggere i 1880, Sindal 161 indbyggere i 1880 jvf. Balle-Petersen, s. 33 (Brørup og Tølløse) og Stilling, s. 160 (Jyderup, Ullerslev, Sindal, Skørping) og 192 (Borup)&lt;/ref&gt;. De kunne også vokse frem i nærheden af landsbyer, hvorved der opstod dobbeltbyer, idet det gamle landsbysamfund og det nye stationsbysamfund ofte senere voksede sammen til tvillingbyer. En stor del af disse tidlige stationsbyer fik allerede straks fra begyndelsen kro, købmand og kornpakhus, sjældnere læge, apotek, dyrlæge, postsamlingssted, bageri, mølle, foruden en række håndværkere og handlende.

=== Det første industrielle opsving (1885-1900) ===

I tiden mellem 1885 og 1930 nåede stationsbyerne et foreløbigt højdepunkt i deres udvikling. Allerede mellem 1885 og 1900 voksede et stort antal nye byer op, og de fleste nye byer blev fra starten vel forsynede med oplandstjenester foruden større eller mindre industrivirksomheder: mejeri, savværk, cykelværksted (ofte kaldet “cykelfabrik”), maskinværksted (ofte en videreudvikling af en oprindelig smedie og ofte kaldet “maskinfabrik”), bryggeri eller maltfabrik, teglværk eller cementfabrik. Desuden fik en del byer marked, højere skole, bank eller sparekasse, forsamlingshus, brugsforening og lignende. De største af tidens nye byer, der ved århundredeskiftet allerede havde mere end 500 indbyggere, lå ofte mere end 10 km fra en købstad, ligesom deres indbyrdes afstand også var mere end 10 km. Dette taler for, at en vigtig forudsætning for disse byers opkomst var et opland på 5 km eller mere; desuden voksede en del byer øjensynligt op i tilknytning til en større fabrik eller offentlig virksomhed. 

Baggrunden for denne udvikling må øjensynligt i første række søges i købstædernes samtidige udvikling. Købstæderne kunne ganske enkelt ikke opsuge hele den indvandring, der skete i anden halvdel af 1800-tallet, ikke mindst efter landbrugskrisen i 1870-erne. En modvandring fandt sted, ganske givet fremmet af næringsfrihedslovgivningen, der gav næringsdrivende ret til at bosætte sig på landet uden for købstædernes læbælte. Dette kan ses dels af folketællingernes fødestedsoplysninger (fra 1845), dels af folketællingernes oplysninger om seneste opholdssted før tilflytning (fra 1901 til 1921). En oversigt fra tællingen 1901&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 Række, Litra A nr. 3&lt;/ref&gt; viser således, at af landområdernes befolkning var 108.159 tilflyttet fra stæderne, heraf 32.593 fra hovedstaden og 75.566 fra provinsbyerne. En meget stor del af disse tilflyttere var øjensynligt håndværkere, købmænd og handlende, folk i tjenesteydende næringer og embedsfolk, der havde fået deres uddannelse og næringsbrev i købstæderne men foretrak at bosætte sig på landet. Af fødestedsopgivelserne i folketællingerne fra 1870, 1880 og 1890 ses, at de i købstæderne fødte udgjorde 25-40 % af de næringsdrivende på landet&lt;ref&gt;Stilling, tabel 42 (s. 328)&lt;/ref&gt;. Fordelingen af de største af disse nye byer antyder en betjeningsfordel, når rejseafstanden til de gamle købstæder blev for stor. Mange nye byer kunne derfor slå sig op på at betjene et større eller mindre opland. Desuden betød næringsfriheden, at der rundt om i landet blev startet en fabriksvirksomhed, der trak anden udvikling med sig.

==== Eksemplet Skjern ====

Til belysning af næringsudviklingen kan nævnes Skjern. På grundlag af handelskalendere ser næringsudviklingen i hovedtræk således ud:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Branche
! 1883&lt;/br&gt;-84
! 1887&lt;/br&gt;-88
! 1891&lt;/br&gt;-93
! 1896&lt;/br&gt;-97
! Branche
! 1883&lt;/br&gt;-84
! 1887&lt;/br&gt;-88
! 1891&lt;/br&gt;-93
! 1896&lt;/br&gt;-97
|-
| Bagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Marskandisere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Banker og sparekasser
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Materialhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Barberere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Mejerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Blikkenslagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Murermestre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Bødkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Møllere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
| Detailhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Papir og galanteri
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Drejere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Rebslagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Dyrlæger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Røgerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Farvere og renserier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Sadelmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Garvere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Sagførere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Hjulmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Savskærere og savværker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Hoteller og kroer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| Skomagere og&lt;/br&gt; skotøjsforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
| Høkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Skræddere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Isenkræmmere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Slagtere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
|-
| Jernstøbere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Snedkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Korn- og foderstofhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Svineslagteri
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
|-
| Købmænd
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Tømmerhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Læderhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Tømrere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Læger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Uldspinderier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Malermestre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Urmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Manufakturhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| I alt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 60
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 79
|-
|}
''kilde: Lauridsen (1980), s. 187-190''

Selv om der må tages visse forbehold både over for, om handelskalenderens oplysninger er dækkende og for visse af de næringsdrivendes selvbenævnelse, tegner der sig et klart billede af udviklingen i 1800-tallet. Jernbanen mellem Ringkøbing og Varde åbnede i 1875 og mellem Herning og Skjern i 1881. Allerede i 1854 var der oprettet en købmandshandel på grundlag af en høkerbevilling, i 1860 og 1862 fulgte 2 nye købmænd, i 1870 tilkom en sagfører og i 1873 en manufakturhandel.&lt;ref&gt;Lauridsen (1980), s. 184f&lt;/ref&gt; Men, som det fremgår, var det jernbanen, som for alvor satte skub i udviklingen til trods for, at det nærliggende Tarm synes at have haft et bedre udgangspunkt.

==== Eksemplet Haslev ====

En lignende udvikling kan påvises andre steder. På Sjælland blev Haslev tidligt en ret stor by. I 1890 talte den følgende næringsveje 1 brøndsætter, 1 bødker, 1 rebslager, 3 malere, 7 murere, 1 møller, 7 skomagere, 5 skræddere, 5 snedkere, 2 stenhuggere, 6 tømrere, 3 bagere, 1 gæstgiver, 1 kreaturhandler, 4 slagtere, 1 barber, 3 blikkenslagere, 3 boghandlere, 1 brolægger, 1 drejer, 1 fiskehandler, 1 fotograf, 1 fragtmand, 1 sædhandler, 1 uldhandler, 1 ølhandler, 8 købmænd, 2 sadelmagere og læderhandlere, 1 maskinbygger, 1 maskinfabrikant, 5 modehandlere og dameskrædderinder, ca. 10 syersker, 1 prokurator, 1 urmager, 1 vaskeriajer, 1 ølbrygger, 1 staldmester, 1 staldforpagter samt 9 ansatte ved postvæsenet.&lt;ref&gt;Balle-Pedersen (1980), s. 41f&lt;/ref&gt; Skønt Haslev så absolut hørte til de største stationsbyer allerede før århundredeskiftet, er den brede sammensætning af næringsdrivende, herunder naturligvis ikke mindst af byggehåndværkere, et karakteristisk træk i de tidlige stationsbyer.

==== Samlingstendenser ====

Denne udvikling skete samtidig med, at der i landsognene foregik en vis koncentration eller samling af håndværk og industri netop i de sogne, hvor der blev etableret en jernbanestation, mens de omgivende sogne ikke sjældent udviste en stagnation eller nedgang. Noget lignende gjorde sig gældende for handelsnæringerne, også her skete en samling i stationsbysognene&lt;ref&gt;Fink (1992), s. 123-131&lt;/ref&gt;

==== Vandring og modvandring ====

Der er således ingen tvivl om, at især stationsbyerne trak næringsdrivende til. Men de bør bemærkes, at ved en undersøgelse af tilflyttere efter fraflytningssted fordelt på hovedområder i 1901 viste, at 32.593 bosatte i landdistrikterne var fraflyttede fra hovedstaden og 75.566 var fraflyttede fra provinsbyerne.&lt;ref name= &quot;BH 1977 218&quot;&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 218&lt;/ref&gt; Dette kunne tyde på, at mange håndværkere, handlende og andre havde fået deres uddannelse eller stået i lære i hovedstad eller provinsby men foretrak at slå sig ned på landet, måske fordi konkurrencevilkårene her var mere fordelagtige. Men denne &quot;modvandring&quot; kunne ikke opveje fraflytningen fra landdistrikterne: 68.247 var flyttede til hovedstaden, 154.264 til en provinsby.&lt;ref name= &quot;BH 1977 218&quot;/&gt;

=== Det første industrielle opsving topper (1900-1915) ===

Tiden mellem 1900 og 1915 udgjorde de nye bydannelsers foreløbige højdepunkt. De fleste byer nåede i disse år at få mølleri, savværk eller maskinsnedkeri, maskinfabrik, teglværk og/eller cementstøberi, hvis de ikke allerede havde, desuden trælasthandel, isenkræmmer, bank, sparekasse, sagfører, vandværk, gasværk og elektricitetsværk. Byerne voksede stærkt, og mange nåede op over 750 indbyggere.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft, s. 207&lt;/ref&gt; 

Samtidig synes der at være en tendens til rangorden med hensyn til oplandstjenester. Det mest velforsynede havde foruden kro, købmand, posthus, læge, apotek, marked, bank og/eller sparekasse også højere skole (folkehøjskole, teknisk skole, handelsskole eller lignende), sygehus, en del tingsted, færre valgsted, enkelte dagspresse. Til sådanne steder hørte omkring århundredeskiftet Odder, Brønderslev, Fakse, Brædstrup, Fredensborg, Hornslet, Hammel, Fjerritslev, Vamdrup, Give, Jyderup og Høng. Knapt så velforsynede men dog som regel med Kro, Købmand, posthus, læge, apotek, marked samt bank og/eller sparekasse, undertiden sygehus hørte Ringe, Otterup, Dronninglund, Auning, Haslev, Års, Vejen, Årup, Uldum, Jelling, Hadsten, Børkop, Vrå, Åbybro, Skals, Glamsbjerg, Langå, Trustrup, Sindal, Tørring, Østbirk, Nørre Åby, Helsinge, Brørup, Ikast, Holsted stationsby, Mørke, Asnæs, Egtved og Ølgod, mens stationsbyer som Skørping stationsby, Hvalsø, Kolind og Bjerringbro fulgte lige efter.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; Fælles for disse byer var, at de lå uden for købstædernes umiddelbare indflydelsesområde.

Tiden frem til 1. verdenskrig kan opfattes som den periode, hvor de nye stationsbyer etablerede sig som centre for oplandsbetjening og til dels industri. På grundlag af handelskalendere ser næringsudviklingen i Skjern i disse år i hovedtræk således ud:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Branche
! 1896-97
! 1904-05
! 1917-18
! Branche
! 1896-97
! 1904-05
! 1917-18
|-
| Agentur og kommission
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Læger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Arkitekter
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Malermestre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Aviser
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Manufakturhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Bagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Margarine en gros og oplag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Banker og sparekasser
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Marskandisere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
|-
| Barberere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Maskinfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Benmøller
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Maskinforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
| Blikkenslagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Materialhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Bogbindere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Mejerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Bogtrykkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Mekanikere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Broderiforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Mineralvandsfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Brugsforeninger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Modeforretninger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Brødfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Murermestre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
| Buntmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Møllebyggere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Bødkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Møllere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Børstenbindere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Olieforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Cementvarer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Papir og galanteri
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Cigar- og tobaksforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Rebslagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Cykelhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| Røgerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Detailhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Sadelmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Drejere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Sagførere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Dyrlæger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Savskærere og savværker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Ejendomsmæglere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Skotøjsfabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| El-installatører
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Skomagere og skotøjsforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
|-
| Farvehandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Skræddere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Farvere og renserier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Slagtere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Fiskehandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Smede
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Forsikring
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10
| Smørforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Fotografer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Snedkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Frugt- og grønthandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Stenhuggere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Gartnere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| Sæbeforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Garvere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Tandlæger
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Glarmestre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Tandteknikere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Guldsmede
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Trikotagefabrikker
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Herreekvipering
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| Trikotageforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Hjulmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Trævareforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
| Hoteller og kroer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Tømmerhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Høkere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Tømrere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
|-
| Isenkræmmere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| Uldspinderier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
|-
| Jernstøbere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| Urmagere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Korn- og foderstofhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| Vaskerier
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Kreaturhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| Viktualieforhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Kurvemagere og -møbler
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| Ølbryggere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
|-
| Købmænd
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
| Ølhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
| Læderhandlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| I alt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 79
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 103
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 210
|-
|}
''kilde: Lauridsen (1980), s. 187-190''

Omkring 1. verdenskrig havde Skjern således for alvor slået sin stilling fast som en oplandsbetjenende by og med en række mindre fremstillings- forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder. Skønt Skjern lå ret langt fra de nærmeste købstæder Ringkøbing, Varde og Herning og således havde forholdsvis gode udviklingsmuligheder, minder udviklingen her om en lignende udvikling i mange andre stationsbyer.

==== Sønderjyllands stationsbyer ====

I Danmark indtog de sønderjyske (nordslesvigske) stationsbyer tildels en særstilling på flere måder.

For det første betød landsdelens stilling som udkant i Preussen efter 1864 en langt svagere befolkningsvækst (15% i Nordslesvig mod 65% i Nørrejylland i tiden fra 1864 til 1910). 

Dernæst skete landbrugsudviklingen under ganske anderledes vilkår: Landsdelen befandt sig ikke alene politisk inden for det tyske rige, men også økonomisk inden for de tyske landbrugstoldmure og under de tyske fødevareregler. På den ene side beskyttede det landbruget mod den udenlandske konkurrence. På den anden side satte det rammer, der bevirkede en langsommere udvikling – Sønderjylland var den yderste nordlige afkrog, langt fra de stærkt voksende industricentre i sydligere i det tyske rige. Den langsommere industrialisering af landbruget medførte en langsommere vækst af stationsbyerne, der først langt senere nærmede sig de sjællandske, jyske og fynske byer i størrelse. Det forhold bekræfter, at det er landbrugsudviklingen, der var drivkraften i byernes udvikling.

Samtidig lå købstæder og flækker tæt i Sønderjylland, hvilket bevirkede, at nye byer kun havde beskedne muligheder for at skabe sig et eget opland. Kun Rødding, Gram, Skærbæk, Toftlund og Tinglev lå ret langt fra købstæder og havde derfor forholdsvis gode udviklingsmuligheder for oplandsbetjening. Efter Genforeningen med Danmark i 1920 lukkede grænsen af for den største af købstæderne, Flensborg, og det gav sammen med den store nye grænsebanegård, toldkontor, m.m. Padborg en chance. Padborg voksede fra næsten ingenting til en mellemstor stationsby i løbet af få år efter 1920 og tog i de følgende år en del af væksten fra Tinglev&lt;ref&gt;Kaatmann&lt;/ref&gt;.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Padborg stationsby
! Tinglev stationsby
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 974
|-
| 1925
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 714
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1298
|-
| 1930
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1161
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1111
|-
| 1935
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1294
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1149
|-
| 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1274
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1173
|-
|}

=== Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig (1915-1945) ===

Efter 1915 skete en opbremsning i antallet af nye bydannelser lige som de, der da fandtes, i den følgende tid udviste en noget svagere befolkningsfremgang end tidligere. Dette skal sikkert ses i lyset af flere forhold: For det første var landet i den foregående vækstperiode blevet forsynede med stort set alle de byer, der var behov for; meget få helt nye byer opstod. For det andet, med den stigende betydning af vejfærdslen blev det lettere for de gamle købstæder at genvinde deres rolle i udvalgsvarehandelen, engroshandelen og tjenesterne. Samtidig var de nye byer nået til et punkt, hvor yderligere vækst kun kunne ske på tre måder:&lt;/br&gt;
- enten ved at forøge sin rolle i oplandshandelen, hvilket kun kunne ske på bekostning af omliggende byer og i konkurrence med købstæderne,&lt;/br&gt;
- eller ved industriel udvikling.&lt;/br&gt;
- eller ved administrativ udvikling.&lt;ref&gt;jvf. Alkjær: De danske Stationsbyer, s. 159&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Mange byer stagnerede, fordi de ikke kunne opfylde nogen af disse krav. Omvendt er det påfaldende, at flere byer med stærk befolkningsfremgang i kriseårene netop havde en samtidig industriel fremgang, således voksede eksempelvis antallet der ernærede sig ved håndværk og industri i Birkerød fra 514 i 1911 til 1.152 i 1930, i Jyderup fra 174 i 1911 til 480 i 1930, i Gørlev fra 207 i 1911 til 460 i 1930, i Haslev fra 1.138 i 1911 til 1.605 i 1930, i Fakse fra 402 i 1911 til 763 i 1930, i Fakse Ladeplads fra 298 i 1911 til 428 i 1930, i Glamsbjerg fra 337 i 1911 til 576 i 1930, i Dybvad fra 214 i 1911 til 472 i 1930, i Dronninglund fra 202 i 1911 til 439 i 1930, i Brovst fra 253 i 1911 til 505 i 1930, i Års fra 411 i 1911 til 849 i 1930, i Langå fra 293 i 1911 til 657 i 1930, i Odder fra 1.447 i 1911 til 2.131 i 1930, i Ry fra 145 i 1911 til 434 i 1930, i Give fra 284 i 1911 til 540 i 1930, i Brande fra 275 i 1911 til 735 i 1930, i Ikast fra 187 i 1911 til 899 i 1930, i Skjern fra 800 i 1911 til 1.146 i 1930, i Tarm fra 397 i 1911 til 606 i 1930, i Ølgod fra 420 i 1911 til 628 i 1930, i Grindsted fra 190 i 1911 til 750 i 1930, i Vejen fra 955 i 1911 til 1.589 i 1930 og i Bramminge fra 453 i 1911 til 801 i 1930. I alle disse byer er det utvivlsomt industribefolkningen, der bar størstedelen af denne fremgang.&lt;ref&gt;tallene fra 1911 stammer fra J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4 udgave mens tallene fra 1930 stammer fra folketællingens officielle tal. Der må tages et mindre forbehold for eventuelle forskelle i opgørelsesmåde.&lt;/ref&gt;

Billedet er naturligvis mindre entydigt, end rene talmæssige opgørelser afspejler, mest fordi der også skete voldsomme udskiftninger: gamle virksomheder lukkede, mens nye kom til. Vigtigst er det sidste, at stationsbyer også i mellemkrigsårene kunne tilbyde industrien egnede betingelser for beliggenhedsvalg&lt;ref&gt;Fink, s. 227-232&lt;/ref&gt;.

==== Oplandsnæringernes udvikling ====

I mellemkrigsårene udviste også det ''oplandsrettede'' næringsliv i stationsbyerne en ikke ubetydelig fremgang, især i større byer. Til at belyse dette ses nedenfor udviklingen i antal ''håndværksvirksomheder'' i 4 byer i Nordvestsjælland og 3 i Himmerland&lt;ref&gt;Fink (1992), s. 219. Opgørelserne er lavet ud fra Kongeriget Danmarks Handelskalender og omfatter byggefag (murere, tømrere, snedkere, malere, blikkenslagere, glarmestre, elektrikere), fremstillingsfag (skræddere, bødkere, drejere, vognmagere, sadelmagere, bogtrykkere, cementstøberier, møllere, mejerier), butiksfag (bagere, slagtere, urmagere, guldsmede), reparationsfag (skomagere, smede, vulkanisører) og servicefag (vaskerier, barberere, fotografer)&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! stationsby
! 1921
! 1940
|-
| Aars
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 75
|-
| Aalestrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47
|-
| Jyderup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64
|-
| Mørkøv
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 27
|-
| Knabstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
|-
| Regstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
| Østrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12
|-
|}

Eksemplerne viser, at – fraset de mindste stationsbyer (Regstrup i Holbæk amt, Østrup i Ålborg amt) – voksede håndværk i mellemkrigstiden med 50-100%. Det bør dog rimeligvis tilføjes dels, at der var stor forskel fra sted til sted, dels at der mange steder var tale om vækst fra 1. verdenskrig til 1930 men stagnation og tilbagegang i 1930-erne&lt;ref&gt;Bork (2003), s. 235&lt;/ref&gt;, mens forholdene under 2. verdenskrig måtte sætte deres særlige præg på udviklingen.

For ''handelens'' vedkommende så udviklingen således ud&lt;ref&gt;Fink (1992), s. 235&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! stationsby
! 1921
! 1940
|-
| Aars
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47
|-
| Aalestrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30
|-
| Jyderup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31
|-
| Mørkøv
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
|-
| Knabstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
| Regstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
| Østrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
|}

Også handelen i stationsbyerne klarede således kriseårene ganske godt. Især de større stationsbyer (Jyderup, Mørkøv, Aars og Aalestrup) udviste betydelig fremgang.

==== Skjern i Mellemkrigstiden ====  

Til illustration af udviklingen i mellemkrigstiden skal atter ses på Skjern. Antallet af virksomheder voksede ifølge handelskalenderen fra 210 i 1917 til 243 i 1931, antallet af fagområder voksede fra 80 til 98 i samme periode. Blandt de nye fag kan nævnes: apotek, automobilforhandler, automobilkørsel, automobilreparation, badeanstalt, biograf, boghandel, damefrisør, kiosk, møbelfabrik og møbelforhandler samt varme og ventilation.&lt;ref&gt;Lauridsen (1980), s. 187-190&lt;/ref&gt; Der er således ingen tvivl om, at Skjern udvidede sin betydning som oplandsby i denne periode. Men samtidig nød byen glæde af industriens vækst: antallet af indbyggere der ernærede sig ved håndværk og industri, voksede fra 800 i 1911 til 1.146 i 1930.&lt;ref&gt;Trap: Danmark 4. udgave og folketællingen 1930&lt;/ref&gt; En lignende fremgang for industrien skete i mange andre stationsbyer, blandt dem som nævnt Tarm, Ølgod, Vejen, Grindsted, Give, Brande og Ikast. På Fyn kan peges på byer som Ringe, Tommerup, Otterup og Nørre Åby, på Sjælland blandt andre på Birkerød, Jyderup og Gørlev.

==== Offentlige og private tjenester ====

Billedet af stationsbyernes betydning i mellemkrigstiden forstærkes yderligere ved inddragelse af oplysninger om de offentlige og visse private tjenester: af Danmarks 97 ''retskredse'' i 1940 lå 13 i bymæssige bebyggelser&lt;ref&gt;(Helsinge, Høng, Haslev, Odder, Hammel, Hornslet, Fjerritslev, Kjellerup, Skjern, Holsted, Rødding, Toftlund og Gråsten)&lt;/ref&gt;, af 75 ''kredslæger'' boede 7 i stationsbyer &lt;ref&gt;(Glostrup, Hornsyld, Brædstrup, Odder, Birkelse, Kjellerup, Skjern), jvf. Alkjær: Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold, s. 236&lt;/ref&gt;, og listen over stedlige ''banker'' omfatter 22 stationsbyer &lt;ref&gt;(filialer i parentes): Aars, (Farsø, Hvalpsund), Aarup (Bred, Gelsted, Harndrup), Arden (Haverslev), Auning (Allingåbro, Vivild, Ørsted), Brande (Filskov, Thyregod), Fakse (Fakse Ladeplads, Karise), Fjerritslev (Brovst, Halvrimmen, Skovsgård), Gråsten (Bovrup, Egernsund, Felsted, Holbøl, Kliplev, Kruså, Padborg, Ullerup), Gramby (Arnum, Brændstrup, Store Nustrup, Øster Lindet), Hadsten (Laurbjerg), Haslev (Alkestrup, Rønnede), Helsinge (Esrum, Gilleleje, Tisvildeleje), Hurup (Bedsted, Hørdum, Vestervig), Ikast (Bording), Kjellerup (2, heraf den ene med filial i Rødkærsbro, den anden i Ans og Rødkærsbro), Kolind (Ryomgård), Odder, (Gylling, Ny Solbjerg), Otterup (Skamby), Ringe (Gislev), Sindal (Bindslev), Skjern (Borris, Finderup, Troldhede), Skærbæk (Roager-Kirkeby) og Vejen (Borup, Glejbjerg, Gørding, Holsted, Hovborg, Skodborg), jvf. Alkjær: Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold, s. 249&lt;/ref&gt;. De fleste ''tekniske skoler'' i stationsbyerne blev oprettede 1890-1910, men oprettelserne fortsatte indtil omkring 1930&lt;ref&gt;Fink, s. 251&lt;/ref&gt;. ''Handelsskoler'' blev frem til 1920 oprettede i Fakse, Haslev, Odder og Vejen, men i mellemkrigstiden oprettedes yderligere i Glumsø, Glamsbjerg, Ringe, Aars, Bjerringbro, Bramming, Brædstrup, Brørup og Hadsten.&lt;ref&gt;Fink (1992), s. 255&lt;/ref&gt;

[[Fil:Odder Odderbanen.jpg|right|thumb|300px|Odderbanen præger fortsat Odder.]]

==== Godstransporten ====

For at fuldstændiggøre billedet kan nævnes, at jernbanerne endnu i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig stod for en meget omfattende godstransport, ikke mindst mellem indlandet og havnebyer. Således fragtedes med jernbane 1938-39 af kul og koks fra København 4.300 t til Kongens Lyngby, 17.800 t til Roskilde, 6.200 t til Hillerød, 100 t til Holbæk, 6.500 t til Ringsted, 1.100 t til Slagelse, 1.300 t til Frederikssund, 10.200 t til stationer mellem Valby og Roskilde, 11.400 t til stationer mellem Lyngby og Hillerød, og 3.500 t til stationer mellem Klampenborg og Helsingør. Tilsvarende fragtedes 8.900 t fra Korsør til Slagelse, og yderligere fragtedes fra Korsør til stationer på Slagelse-Værslev, Høng-Tølløse og Slagelse-Næstved-banerne samt til Sorø. Fra Køge sendtes kul og koks til Roskilde og Haslev. Fra Kalundborg sendtes 9.300 t til byer i indlandet, heraf 8.800 t alene til Gørlev (altovervejende til sukkerfabrikken). Fra Odense sendtes i alt 5.375 t til fynske byer med statsbanen, mens mængderne for Nyborg, Middelfart og Assens vedkommende var under 200 t. Fra Esbjerg blev sendt 7.100 t til Varde, 3.500 t til Ribe, 5.600 t til stationer mellem Lunderskov og Esbjerg, 2.800 t til stationer mellem Ribe og Tønder, og 1.100 t til Kolding. Fra Århus blev sendt 16.600 t til Silkeborg, 5.300 t til Viborg, 1.400 t til Skanderborg, 400 t til Skive, 1000 t til stationer mellem Århus og Randers, og 900 t til stationer mellem Århus og Ryomgård. Fra Struer sendtes 4.200 t til Holstebro. Fra Aalborg sendtes ladninger til Vendsyssel: Brønderslev, Vrå og 6.800 t alene til Hjørring. Fra Vejle leveredes til stationer på strækningen Vejle-Give-Brande-Herning&lt;ref&gt;Aagesen (1944)&lt;/ref&gt;. Foruden kul og koks spillede jernbaner en stor rolle for fragt af oliekager, kød og flæsk, smør samt æg; heraf skete en stor del mellem Esbjerg på den ene side, hele Jylland og dele af Fyn på den anden&lt;ref&gt;Aagesen (1943)&lt;/ref&gt;. Da der under 2. Verdenskrig skete en omfattende brydning af brunkul ved Ronum-Gejlbjerg, Sandfeld og Søby ved Brande, skete fragten ligeledes med jernbanen fra Brande til Vejle, fra Thyregod gik mindre landninger til Horsens, og endelig skete desuden fragt fra Troldhede over Grindsted til Kolding&lt;ref&gt;Sørensen, s. 51f&lt;/ref&gt;. Foruden fragt stod jernbanerne selvsagt tillige for en stor del af rejsebefordringen. 

Nok slog bilismen (varebiler og rutebiler) i nogen udstrækning igennem i mellemkrigstiden, men den fremmede udviklingen i de eksisterende købstæder og stationsbyer, som havde naturlige forudsætninger for, og vilje til, at udnytte mulighederne i tilknytning til den nye landevejstrafik.&lt;ref&gt;Alkjær (1943), s. 161&lt;/ref&gt; Dette skyldtes, at behovet for oplandscentre stort set allerede var blevet dækket inden, at bilismen slog igennem. Selv om virksomheder i nogen udstrækning ophørte med at være kunder hos jernbanen, fordi de skaffede sig egne biler, forblev de i stationsbyen. Til gengæld skærpede de konkurrencen om kunderne mellem købstæder og stationsbyer.&lt;ref&gt;Alkjær (1943), s. 162&lt;/ref&gt;

Forholdene viser også, at man må være varsom med entydigt at betegne en by som oplandsby eller industriby, idet industribefolkningens størrelse jo også påvirker handelens og tjenesteydelsernes kundegrundlag: jo større egen industribefolkning byen har, desto bedre er - alt andet lige - forudsætningerne for handel og tjenesteydelser.

==== Vilkårene for oplande forandrer sig ====

Mellemkrigstiden var en periode, hvor oplandsforholdene for alvor forandrede og manifesterede sig. Antallet af rutebiler og omnibusser voksede fra 242 i 1921 til 805 i 1924, 1.359 i 1935 og 1.621 i 1938. Disse nye busruter blev i gennemsnit kørt med 3 ture i hver retning daglig. På grundlag af forløbet af disse ruter samt oplysninger fra erhvervstællingen i 1935 mente Helge Hinz, at det var muligt at inddele landet i handelsoplande først og fremmest for købstæderne men i visse tilfælde også for stationsbyer. De stationsbyer, som således blev tildelt deres egne handelsoplande, var: Gilleleje, Helsinge, Jyderup, Haslev, Fakse, Ringe, Glamsbjerg, Odder, Hammel, Hadsund, Aalestrup, Års, Vrå, Fjerritslev, Hurup, Bjerringbro, Kjellerup, Skjern, Ølgod, Brande, Grindsted, Bramming, Holsted, Brørup, Vejen, Skærbæk samt Gråsten.&lt;ref&gt;Hinz (1941), s. 47&lt;/ref&gt; Skønt der kunne rejses tvivl om de nøjagtige afgrænsninger af disse oplande, dels fordi de fulgte sognegrænser dels fordi oplande i nogen grad vil variere fra vare til vare, så synes hans vurdering ''i store træk'' at stemme overens med de faktiske forhold.

==== Brunkulsproduktionen under 2. verdenskrig ====

2. verdenskrig satte sit særlige præg på bebyggelses- og næringsudviklingen. Her kan som eksempel nævnes, at i forbindelse med problemerne for brændselstilførsel fik udnyttelsen af brunkul en større betydning. Dette betød en befolkningsfremgang i Brande på 7-800 indbyggere med dens nærhed til brunkulslejrene. I 1941 udgjorde den samlede produktionsmængde omkring 1 million tons, hvoraf størstedelen blev transporteret til andre dele af landet først med jernbane til Vejle og herfra med skib.&lt;ref&gt;Sørensen (1942), s. 51f&lt;/ref&gt; 

Taget som helhed synes stationsbyerne generelt at have klaret sig godt i mellemkrigstiden, og der er næppe tvivl om, at netop deres fordelagtige transportforhold var en væsentlig del af forklaringen herpå.

=== Omstilling til nye tider (1945-1960) ===

De første år efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev fortrinsvis kendetegnet ved tilbagevenden til førkrigstider, dog var bilismen i fremgang. Enkelte jernbaner blev nedlagt. Alligevel udviste stationsbyerne også i disse år en større befolkningsvækst end nærliggende vejbyer.

Udviklingen i denne periode blev i mangt og meget kulminationen på oplandsbetjeningen. Netop omkring 1960 synes stationsbyer (og vejbyer) at have nået et højdepunkt i denne henseende. Privatbilismens egentlige gennembrud i 1960-erne indebar en skærpet konkurrence, og samtig medførte brancheglidning og nye forretningsmetoder, at også de traditionelle småbutikker og værksteder for håndværkere efterhånden forsvandt. Udviklingen ramte i første omgang især de mindste byer.

Omvendt var 1950-erne også en periode, hvor nye industrier voksede frem i takt med den forøgede velstand. Mange af disse nye virksomheder lå netop i stationsbyer, skønt jernbanens rolle for varefragt var aftagende til fordel for vare- og fragtbiler. Antallet af ansatte i industri voksede for Danmark som helhed fra 525.000 ansatte i 1950 til 591.000 i 1960, men ansatte i tilknytning til byggeri voksede fra 132.000 i 1950 til 149.000 ansatte i 1960.&lt;ref&gt;Aagesen (1967), s. 10&lt;/ref&gt;

Det var en udvikling, som også smittede af på stationsbyerne. Ganske vist var der bestræbelser på at skabe store nye samlede planlagte industrikvarterer med store grunde i storbyernes forstæder&lt;ref&gt;Gaardmand (1992), s. 54&lt;/ref&gt; men netop i samme periode begyndte sognekommunerne for alvor at lave de kommuneplaner, som de havde været pligtige til ifølge byplanloven af 1938, og også her indgik industrifremme som en del af målsætningen. Med store og billige grunde, mindre miljøproblemer og en bedre beliggenhed i forhold til vejnettet kunne de trække de nye industrier til. Som eksempler på denne udvikling kan nævnes Grundfos, der blev oprettet i 1945 i Bjerringbro, Jutlandia og Rationel i Sønder Felding, Lego i Billund samt tekstilindustrien i Hammerum og Ikast, der tog et kraftigt opsving efter 1945. I nogle tilfælde var det eksisterende virksomheder, der blev flyttet ud fra købstæderne for at sikre fortsat udvikling, det gælder blandt andre Odense Stålskibsværft, der blev flyttet til Munkebo.

=== Nye tider (1960-1990) ===

Tiden efter 1960 kendetegnes af to træk: For det første ved, at ''personbilens voldsomme vækst'' skabte helt nye og friere forudsætninger for befolkningens valg af bopæl og sysselsætningssted samtidig med, at de tidligere oplandsbaner i stort omfang blev nedlagte, især i anden halvdel af 1960-erne. Derved skete en stigende spredning af befolkningsvæksten, fremmet af privatbilerne. Vækstområderne&lt;ref&gt;det vil sige sognekommuner med befolkningsfremgang over landsgennemsnittet, 3.1 % pr. femår&lt;/ref&gt; voksede fra at udgøre 18 % af landets areal i årene 1955-60 til henved 29 % i tiden 1965-70&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s. 40&lt;/ref&gt;. Udviklingen gik i bebyggelsesmæssig henseende fra forstadsdannelser til dels over til ''byspredning med tilhørende fjernpendling''. Ligeledes er tidligere tiders søgning til et enkelt pendlingsmål afløst af pendling til flere mål; der taltes nu om ''arbejdskraftoplande'' fastlagte derved, at enhver kommune henregnes til samme arbejdskraftopland som den kommune, hvortil den havde størst udpendling. I 1970 var Danmark derved inddelt i 51 arbejdskraftoplande med en gennemsnitlig rejselængde på 20&amp;nbsp;km&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s.42&lt;/ref&gt;. 

For det andet skete der et grundlæggende skift i handels- og tjenesteydelsernes fordeling og oplandsforhold: Indtil midten af 1950-erne var der ikke sket meget inden for dansk detailhandel. Selvom den voksende befolkning og et stigende forbrug gav større omsætningsmuligheder, var der endnu ikke sket nydannelser af betydning i varesalget af samme slags, som da allerede var sket i USA og til dels Sverige. Det var endnu de gamle butikstyper fra før krigen, der var fremherskende. I slutningen af 1950-erne begyndte imidlertid at ske forandringer inden for detailhandelen, som siden tiltog i omfang og hastighed. ''Selvbetjeningsformen, supermarkeder og varehuse'' blev stadig mere almindelige foreteelser og medvirkede til, at detailhandelen skiftede egenart. Stadig flere mindre butikker lukkede, ikke mindst i landdistrikterne men også i mange byer. I midten af 1960-erne slog nye ''butikscentre'' igennem og ændrede indkøbsmønsteret. Det blev bygget som samlede komplekser og tilpasset den voksende skare af bilkørende kunder med gode parkeringsforhold og adgangsveje. Desuden skete en brancheglidning, idet mange handlende og ikke mindst supermarkederne i stigende grad begyndte at forhandle andre varer end de daglige fødevarer, hvorved udvalgsvarehandelen til dels blev trængt. Samtidig indebar den da stadig mere omfattende byplanlægning, at nye, større boligområder ofte blev planlagt enten med et eget butikscenter eller under hensyn til butikscentre i nærheden, hvorved købstædernes gamle bymidteforretninger mistede betydning i handelen.

Samtidig førte bilismen til skærpet konkurrence mellem de handlende, hvor først købstæder gennem udvidede parkeringsmuligheder i tilknytning til deres bykerner, senere nye ''butikscentre'' og storforretninger blev indrettede efter bilejerskab og bidrog til, at mange mindre og spredt boende handlende lukkede&lt;ref&gt;Planstyrelsen: Det fremtidige bymønster (1978) s. 9&lt;/ref&gt;. Denne udvikling berørte i 1960-erne især de mange handlende i landsbyer og de mindste stationsbyer, mens de større stationsbyer klarede sig i konkurrencen. 

Mens således bilismen på den ene side ophæve tidligere tiders tilknytning mellem by og opland, på den anden side tidligere tiders beliggenhedsfordele for fremstillingsvirksomheder og skævheder mellem forskellige egnes adgang til tjenester, ophæves tillige ensartetheden eller fællestræk ved bebyggelsesudviklingen i forskellige egne. I færdselsmæssig henseende var enhver udvikling muliggjort, og det er nu snarere andre forhold som fx ''byplanlægning'', der styrede udviklingen. Gennem offentlig planlægning udlagdes større, samlede områder til industri og lignende formål. I begyndelsen havde disse præg af at samle industrilignende virksomheder i områder, hvor industrien i forvejen havde samlet sig, men ret hurtigt fik sådanne planer præg af at være ubebyggede arealer med god adgang til større veje&lt;ref&gt;Gaardmand, s. 54, 156&lt;/ref&gt;. Omkring 1960 havde Johannes Humlum, daværende professor i geografi ved Aarhus Universitet, gjort sig til talsmand for, at motorveje var (eller kunne blive) medvirkende til industrilokalisering, men han var mere end en menneskealder for tidligt ude, og de tidligste motorvejsanlæg blev lavet ikke for at nyudvikle områder men for at betjene allerede tilstedeværende befolknings- og industrisamlinger&lt;ref&gt;Gaardmand, s. 80; Arealplanlægning, s. 71-76&lt;/ref&gt;. Planlægningen fik i vid udstrækning en rolle som fastholder af den hidtidige jernbaneprægede tids bebyggelsesmønster. Dette skulle vedvare til begyndelsen af 1990-erne.

==== Oplandshandelen under forandring ====

Omkring 1960 var handel og oplandstjenester kommet så nær fuldbyrdelsen af den udvikling, der var sat i gang med næringsfrihedens indførelse: der var nu udviklet og fuldbyrdet et ''netværk af oplandscentre'' i større og mindre byer med en veludviklet rangorden dels med hensyn til stedernes indbyrdes betjeningstilbud, dels med hensyn til de udbudte varers og tjenesters forekomst samtidig med en vis samling i bestemte betjeningsklasser. Omfanget af tjenester var vokset. I midten af 1800-tallet havde der kun vöret få såsom købmand, kro, læge og apotek. Nu var der mere end hundrede, og hver by havde et betjeningsudbud, der afspejlede størrelsen af det opland, som den enkelte by betjente. Disse oplande havde nået en vist fasthed med hensyn til størrelse og afgrænsning, der havde kunnet anes allerede omkring århundredeskiftet&lt;ref&gt;Sven Illeris m.fl., s. 27ff&lt;/ref&gt;. Endnu omkring 1960 var det muligt for Danmark som helhed at udskille 44 større ''handelsområder'' og 64 mindre ''handelsdistrikter'', hver med sit større eller mindre centerområde, hvor henholdsvis et større og et mindre betjeningsudbud af udvalgsvarer og tjenesteydelser fortrinsvis blev søgt. I disse oplandsområder indtog også stationsbyerne deres rolle: Esbjerg, Herning og Silkeborg (alle ophøjede til købstæder) havde handelsoplande på linje med ældre købstæder, Brønderslev, Løgstør, Års-Farsø-Ålestrup, Hadsund,, Kjellerup, Ikast, Skjern-Tarm, Grindsted, Vejen-Brørup, Toftlund, Skærbæk, Haslev, Fakse-Fakse Ladeplads havde alle handelsdistrikter&lt;ref&gt;Byernes opland&lt;/ref&gt;.

==== Industriel vækst i småbyerne ====

For industriens vedkommende nåede også denne et foreløbigt højdepunkt i betydning omkring 1960. Nu var tiden kommet, hvor fortsat industriel udvikling muliggjorde frigørelse af arbejdskraft til fordel for de såkaldte serviceerhverv. Men i stationsbyerne fortsatte den industrielle udvikling, især i byer som Bjerringbro (Grundfos), Ølgod (HTH-køkkener)&lt;ref&gt;Maskell, s. 55, 66&lt;/ref&gt;, Herning, Hammerum og Ikast (tekstilindustrien), Sønder Felding] (Rationel, Jutlandia Dør- og Møbelpladefabrik) og Give&lt;ref name=autogeneret3 /&gt;, men der skete overhovedet en bred industriel udvikling.&lt;ref&gt;Maskell, s. 262-266&lt;/ref&gt;

==== Offentlige tjenester udvides ====

Sideløbende med udviklingen i handel og tjenesteydelser skete der forandringer i den offentlige betjening, idet den del af tjenesteydelserne, der påhvilede det offentlige – børnehaver, skoler, sports- og fritidsanlæg, biblioteker med mere - nu i stigende grad blev lagt ud fra samlede helhedsmålsætninger, hvilket atter fremmede eller hæmmede befolkningens søgen til bestemte steder (servicecentre), der ofte var stationsbyer.

==== Stationsbyerne under pres ====

For stationsbyerne fik disse udviklingstræk vidtgående betydning. I første omgang i form af nedlæggelse af jernbanelinjer, ikke mindst de såkaldte sidebaner. Den fremvoksende bilisme og buslinjedrift modvirkede dog ofte stationsbyernes tilbagegang i form af friere valg af bopæl, arbejdssted og søgning af tjenester. De friere konkurrencevilkår indebar skærpet konkurrence om kunder og om at tiltrække fremstillingsvirksomheder, og mange – også tidligere stationsbyer – evnede at hævde sig også under de nye vilkår. Beliggenhed, dels som midtpunkt for et opland, dels i rimelig nærhed af større arbejdspladscentre, var medvirkende til at fastholde befolkningen som værende bosat i stationsbyer, herunder i forhenværende stationsbyer. Derimod forholdt det sig anderledes for forretningslivet. Her var evnen til at tilbyde de samme fordele som andetsteds med hensyn til mangfoldighed i udbudte butiks- og tjenesteydelser – herunder supermarkeder og lignende – af ikke ringe betydning for byernes rolle i det nye bebyggelsesmønster.

Følgen af den nedlægningsbølge, som ramte sidebanerne mellem 1966 og 1972, var, at omkring 1.200 km jernbane med dertil hørende stationer og stoppesteder blev nedlagt.&lt;ref&gt;Fertner (2013), s. 29&lt;/ref&gt; For de, som overlevede denne nedlægningsbølge, indtraf en kørselsomlægning, som indebar faste køreplaner rettede imod den nærmeste større by, hvorved mulighederne for pendling fremmedes. Men samtidig skete der efter kommunalreformen i 1970 en indsats for at styrke det stedlige næringsliv.

==== Stationsbyerne bliver kommunecentre ====

Kommunalreformen i 1970 bidrog i nogen grad til samling af såvel industri som butikker og tjenester i de nye kommunecentre gennem en bevidst kommuneplanlægning. De nye kommunecentre skulle sikre en tilfredsstillende oplandsbetjening både med offentlige og private tjenester. Således bevirkede kommunecentrene, at der blev oprettet et rådhus med dertil knyttede arbejdspladser, og ligeledes blev andre offentlige institutioner som fx. skoler og arbejdsformidlingskontorer en del af de offentlige tjenester, som man sigtede efter. På lignende måde skulle der også skabes rammer for flere butikker, tandlæge, advokat og lignende serviceydelser til betjening både af byens egne indbyggere og af det omgivende opland.&lt;ref&gt;Groth (2013), s. 36&lt;/ref&gt; Sådanne politiske tiltag fik en vis støtte fra staten gennem planer og redegørelser, der bekræftede rigtigheden af disse&lt;ref&gt;Planstyrelsen (1978)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Gaardmand, s. 108-113, 194-208, 261&lt;/ref&gt;. Det var ikke mindst i de mange nye provinskommuner, at der i 1970-erne blev skabt nye industrier og industriarbejdspladser&lt;ref&gt;Maskell, s. 55&lt;/ref&gt;, mens Hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg-Nørresundby, Randers, Esbjerg, Nykøbing Falster, Nakskov, Slagelse, Kalundborg og andre større byer mistede industriarbejdspladser&lt;ref&gt;Maskell, s. 59&lt;/ref&gt; såvel som industrier&lt;ref&gt;Maskell, s. 61&lt;/ref&gt;.

=== Revitalisering (1990- ) ===
[[Fil:DSB ET 4537 Kokkedal.jpg|thumb|right|Øresundstog på Kystbanen i Kokkedal.]]

Hovedstadens og de andre storbyers nedtur i 1970-erne og 1980-erne fik staten til mere aktivt at satse på offentlige investeringer for at vende udviklingen: målet var at gøre storbyerne mere tiltrækkende at investere i gennem revitalisering af bymidten og gamle havneområder, som havde mistet deres tidligere betydning, ved gennemførelse af Ørestaden, ved byggeri af motorveje samt ved store investeringer i hovedbanenettet. Denne sidstnævnte politik indebar, at mange mindre stationsbyer mistede deres station, idet togene nu fortrinsvis skulle forbinde større byer. For de stationsbyer, der blev ramte af denne politik, indebar det en svækkelse, for de tilbageværende større stationsbyer en styrkelse. 

Med opførelsen af den faste Storebæltsforbindelse i 1991, den faste Øresundsforbindelse i 2000 særlig med banebetjening af Kastrup Lufthavn fra 1998, anlæggelsen af den københavnske Metro fra 2002, etableringen af letbanen i Århus og lignende tiltag i 1990-erne skete der en afgørende ''genstyrkelse af banenettets betydning i samfærdselsmønsteret, ikke mindst personbefordringen''. Togene blev atter fyldte med rejsende, og den forbedrede banebetjening indebar et voldsomt fremstød for de byer, der lå i tilknytning til jernbanenettet. Fjernpendlingen har været stadig voksende, ikke mindst i de bånd, der havde fast og hurtig banebetjening i form af lyntog, intercitytog og regionaltog samt naturligvis i form af Øresundstog-forbindelserne til Skåne, Halland og Blekinge. I forbindelse med de største landsdelscentre: Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg, betyder planerne om etablering af såkaldte ''letbaner'', det vil sige nærbaner med tilhørende stationer&lt;ref&gt;Jørgensen og Grunfelder (2013), s. 61-64&lt;/ref&gt;, der under kørsel i bymidten minder om fortidens sporveje, at banetransporten vil få en fremtrædende rolle ved siden af busser og private transportmidler i disse byers fremtidige personbefordring.

I den nye jernbanepolitik styrkes således stationsbyernes færdselsmæssige forbindelser især med den nærmeste større by. Dette indebærer, at stationsbyernes rolle som satellit- og sovebyer fremmes: befolkningen kan bo i en mindre stationsby og alligevel sikres passende hurtig og let adgang til et arbejdssted i en nærliggende større by. I sig selv fremmer det stationsbyens rolle som færdselsknudepunkt mellem stationen på den ene side og busruter i oplandet på den anden. Ikke sjældent nyder offentlig og privat service og handel i umiddelbar nærhed af byens station fremme, således at bolig- og indkøbsrejser gøres lettere. Det bør rettelig tilføjes, at der over tid er en tendens til, at storbyernes indflydelsesområde for denne pendlingsvirksomhed er voksende. Kun de fjernest beliggende &quot;yderområder&quot; synes ikke at nyde godt af denne udvikling.&lt;ref&gt;Hansen, Nielsen og Winther (2013), s. 67&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Ejler Alkjær: &quot;De danske Stationsbyer&quot; (''Det danske Marked'', 1943; s. 153-175),
* Ejler Alkjær: &quot;Om Stationsbyens Erhvervsliv og Oplandsforhold&quot; (''Det danske Marked'', 1943; s. 217-251),
* ''Arealplanlægning. Status og problemstillinger'' (Landsplansekretariatet, publikation nr. 27, 1974),
* Poul Balle-Pedersen: &quot;De nye byer&quot; (''Arv og Eje'', 1976, s. 69-92; genoptrykt i: Jansen, 1980; s. 26-52),
* ''Betænkning nr. 161'': &quot;De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold&quot;; 1956
* Per Boje &amp; Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (i: ''Urbaniseringsprosessen i Norden''. Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget, Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}, s. 178-244),
* Martin T.H. Bork: &quot;Håndværkere i vestsjællandske stationsbyer 1900-1940&quot; (''Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt'', bind 90; Historisk Samfund for Sørø Amt 2003; {{ISBN|87-91311-01-2}}; s. 55-78) 
* Margit Baad Pedersen: Stationsbyer (side 100-108 i: Fra Holbæk Amt 2001. Historisk Samfund for Holbæk Amt, 2001).
* Peter Dragsbo: &quot;Stationsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s. 263-289),
* Christian Fertner: &quot;Stationsbyernes udvikling&quot; (Groth og Fertner 2013; s. 27-31)
* Jørgen Fink: ''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning, 1991),
* Arne Gaardmand: ''Dansk byplanlægning 1938-1992''; Arkitektens Forlag 1973, {{ISBN|87-7407-132-7}}
* Niels Boje Groth og Christian Fertner: ''Stationsbyer i dag''; Realdania 2013; {{ISBN|978-87-995617-8-0}}
* Niels Boje Groth: &quot;Stationsbyerne i bymønsterpolitikken&quot; (Groth og Fertner 2013; s. 33-37)
* Høgni Kalsø Hansen, Thomas Alexander Sick Nielsen og Lars Winther: &quot;Den nye geografi&quot; (Groth og Fertner 2013; s. 65-67)
* Helge Hinz: &quot;Oplandet og dets betydning for købstædernes erhvervsliv&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1937-40''; 1941; s. 41-54)
* Anders Hjorth-Jørgensen: Stationsbyen Jyderup – et signalement med tilbageblik til tiden før. 2. lettere revidere udgave. Forlaget desAHJn, 2011. 364 sider, illustreret.
* Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen: &quot;Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 65 bind, 1966, s. 22-47),
* Christian R. Jansen (red.): ''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''; Aarhus 1980; {{ISBN|87-504-0457-1}},
* Jan Jørgensen og Julien Grunfelder: &quot;Stationsbyerne og baneplaner&quot; (Groth og Fertner 2013; s. 61-64)
* Christian Kaatmann: &quot;Skærbæk – en sønderjysk stationsby og dens naboer&quot;(''Nyt fra stationsbyen'', 8, 1985, s. 36-51),
* Christian Kaatmann: ''Stationsbyer i Sønderjylland – Toftlund og Hjordkjær'' (Aabenraa, Institut for grænseregionsforskning 1985),
* Finn H. Lauridsen: &quot;Stationsbyen Skjern i handelskalendere og erhvervsakiver&quot; (''Erhvervshistorisk Årbog 1980''; Aarhus 1981; s. 183-203)
* Peter Maskell: &quot;Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser&quot;; ''Skrifter fra Institut for Trafik-. Turist- og Regionaløkonomi 7''; København 1986; {{ISBN|87-17-03475-2}}
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i Gl. Københavns Amt 1521-1965'' (1968),
* Planstyrelsen: ''Det fremtidige bymønster - et debatoplæg fra planstyrelsen''; Planstyrelsen 1978; {{ISBN|87-503-2643-0}}
* Jørgen Dieckmann Rasmussen: &quot;Landskab og samfærdsel&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie III: 1810-1914''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-079-4}}; s. 202-208)
* Statens Statistiske Bureau: ''Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger'' (København 1911),
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning, 1987),
* Elmar Sørensen: &quot;Brunkullene og de østjyske Havnebyer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 51-52),
* C.F.Tork: &quot;Fynske Stationsbyer&quot; (''Fynske Aarbøger'', 1951, s. 138-188)
* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'' (1 udgave, bind 1-5, 1858-1860; 2 udgave, bind 1-6, 1872-1879; 3 udgave, bind 1-5, 1898-1906; 4 udgave, 1-11, 1920-1930; 5 udgave, 1-15, 1953-1972),
* Martin Vahl: &quot;The Urban Settlement of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 36; 1933)
* Signild Vallgårda: &quot;Læger, sundhedsvæsen og befolkninb i det 19. århundrede&quot; (''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989; s. 16-22)
* Aage Aagesen: &quot;Esbjergs Erhvervsgeografiske Betydning&quot; (''Esbjerg 1868-1943'', 1943, s. 322-343),
* Aage Aagesen: &quot;Om danske Havnes Bagland belyst ved Kultransporter&quot; (Særtryk af ''Det danske Marked'', nr 2, 1944, s.1-17),
* Aage Aagesen: &quot;Geografiske Studier over Jernbanerne i Danmark&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', bind 5, 1949),
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
* Aage Aagesen: &quot;Danmarks erhvervsgeografi&quot; (Tage Uhrskov (red.): ''De Danske Erhverv. Faglig, biografisk håndbog for handel, håndværk og industri''; København 1967)


[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>rqvjtcd1se8k07bnblq511peyn0limz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vejbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6374</id>
    <revision>
      <id>42972</id>
      <parentid>40807</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:58:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42972</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="114008" sha1="33glfw6eqtkvqndujxlehofenruz6z1" xml:space="preserve">[[Fil:Rønde Hovedgade.JPG|thumb|Udsigt ned over Rønde Hovedgade]]

Ved en '''vejby''' forstås en [[Bybegrebet i Danmark|bymæssig bebyggelse]] uden (der ikke fik) jernbanestation&lt;ref&gt;Aagesen, s. 38&lt;/ref&gt;. Sådanne bydannelser opstod fra omkring midten af 1800-tallet, og de udviklede sig ved siden af [[Stationsbyer i Danmark|stationsbyerne]] men ofte i skyggen af disse: hvor vejby og stationsby lå nær hinanden, var det ofte stationsbyen, der fik den største fremgang både med hensyn til befolkningsvækst, oplandstjenester og industri. Vejbyer er opstået i tilknytning til veje, vejforgreninger eller vejkryds og adskiller sig derved fra [[landbrugsby]]er, der er gamle [[Landsbyer i Danmark|landsbyer]] med senere tilskud af andre (bymæssige) næringsveje. 

En del tidlige vejbyer fik med tiden også jernbaneforbindelse og ophøjedes derved til stationsbyer. Andre tidlige vejbyer gik i stå i deres udvikling, hvis der i omegnen oprettedes en jernbaneforbindelse med station. 

Som eksempler på vejbyer kan nævnes Fuglebjerg og Osted på Sjælland, Haarby på Fyn, Tranebjerg og Nordby på Samsø, samt Assens cementby, Hals, Holsted, Ranum, Rønde, Terndrup og Ørsted i Jylland. Det er således ret få af de større danske byer, som er egentlige vejbyer, der aldrig har haft jernbanestation, men mange flere byer, som kun i en kortere årrække havde jernbaneforbindelse, og som derfor i det meste af deres eksistens udviklede sig under samme vilkår som de egentlige vejbyer.

=== &lt;big&gt;Antal og fordeling&lt;/big&gt; ===

Vejbyernes antal har varieret meget over tid. Det skyldes flere forhold:&lt;/br&gt;
- alle vejbyer er ikke opståede samtidigt. De ældste vejbyer opstod allerede i 1800-tallet, mens nye fremkom i mellemkrigstiden og et større antal vejbyer først fremkom efter 1960, da bilismen for alvor slog igennem.&lt;/br&gt;
- det forhold, at mange tidlige vejbyer med tiden fik jernbaneforbindelse, gør, at vejbyen som bebyggelsesform er flygtig: kun få bydannelser forblev vedvarende vejbyer, langt de fleste havde imidlertid station i en kortere eller længere årrække. Dette indebærer, at man til enhver tid må se vejbyerne som de byer, der ikke tidligere havde haft jernbane, mens en anden gruppe udgøres af forhenværende stationsbyer.&lt;/br&gt; 
Enhver talmæssig oversigt må derfor afspejle vejbyerne i tid og rum. 

Med hensyn til beliggenheden, så udvikledes de tidligste vejbyer i egne, hvor hverken havnebyer (ladepladser, skipperbyer, fiskerlejer), stationsbyer eller købstæder fandtes. Sådanne steder var i og for sig ikke mange, men de fandtes dels på mindre øer, dels i de mellemrum, som det med tiden ret tætmaskede jernbanenet efterlod, ikke mindst i Jylland, hvorimod sådanne steder var få på Fyn og Sjælland.

=== &lt;big&gt;Vejbyernes udvikling&lt;/big&gt; ===
[[Fil:Hjallerup - gadeparti.jpg|thumb|Hjallerup - kendt for sit marked - er en vejby]]
=== Tidlige vejbyer: tingsteder og fabrikssteder (indtil 1855) ===

De tidligste vejbyer udvikledes ved siden af de datidige ladepladser fra slutningen af 1700-tallet dels i form af tingsteder (med herredsfoged- eller birkedommerbolig), der ofte (men ikke altid) trak kro, lægebolig og apotek med sig (foruden kirke, præstegård og skole), således Hørsholm, Fredensborg, Høng, Hørup (senere Kjellerup), Ketterup (senere Fjerritslev), Bælum, Brædstrup, Holsted, Skjern, Herning, Odder samt Hammel, dels som fabrikssteder oprettede i tilknytning til udnyttelsen af vandkraft eller stedlige råstoffer: Kongens Lyngby, Usserød, Hellebæk, Frederiksværk, Fakse, Fensmark foruden en række steder i jyske ådale; i begyndelsen synes ingen af disse steder dog at have haft større betydning for bynæringernes udøvelse.
 
Første halvdel af 1800-tallet var præget af følgende træk:&lt;/br&gt;
- for det første skete der en almindelig befolkningsvækst i landdistrikterne. Denne kunne ikke opfanges af landbruget alene, og i forbindelse med denne skete der en vækst i antallet af håndværkere (hvoraf mange snarere må opfattes som husflidsudøvere blandt den voksende husmandsklasse)&lt;ref&gt;Kristensen, s.286&lt;/ref&gt; men uden, at der skete en samling i bestemte landsbyer.&lt;/br&gt;
- for det andet indebar den daværende næringslovgivning, at købstæderne var omgivet af et &quot;læbælte&quot; med en radius på 2 mil, som beskyttede dem imod fremkomsten af håndværkere og handlende, der kunne konkurrere med dem om kunderne i de omgivende landkommuner.&lt;/br&gt; 
- for det tredje skete fremvæksten af en del fabriksdrift i landsognene, dels i forbindelse med råstofudvinding (ikke mindst teglværker), dels i forbindelse med udnyttelsen af åernes vandkraft&lt;ref&gt;jvf Böcher (1952), s. 33ff&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- for det fjerde at sejlskibsfart fra ladepladser og udskibningssteder over alt langs de danske kyster prægede fragtbilledet, idet man om muligt søgte ud til kysten hellere end at tage køreturen ad landevejene, der som regel var i ringe stand.&lt;/br&gt;
Disse forhold indebar, at datidens bebyggelsesmønster helt prægedes af købstæder og af landsbyer med indslag af husflidsudøvere. En egentlig fremstillingsvirksomhed skete ved fabrikssteder i forbindelse med vandløb, og af oplandsrettet virksomhed kunne forekomme i landsogne: tingsted (med herredsfoged- eller birkedommerbolig)&lt;ref&gt;tingstedernes antal og beliggenhed er blevet ændret mange gange gennem tiden. I løbet af 1800-tallet oprettedes nye tingsteder blandt andet i Høng 1838 og i Helsinge 1857&lt;/ref&gt;, jordemoder&lt;ref&gt;1788 oprettedes en jordemoderuddannelse for at mindske den store børnedødelighed i forbindelse med fødsler. Fra 1810 og frem blev ansat distriktsjordemødre, som mod en fast årlig løn skulle hjælpe de fattige fødende uden at kræve betaling herfor; andre fødende skulle betale efter evne, jvf. Vallgårda, s. 17&lt;/ref&gt;, distriktslæge&lt;ref&gt;frem til begyndelsen af 1800-tallet blev oprettet ialt 85 distriktskirurgater, jvf. Vallgårda, s. 17. Antallet af læger voksede fra 222 i 1809 til 514 i 1837 og 625 i 1852, jvf. Vallgårda, s. 19&lt;/ref&gt;, dyrlæge, apotek, sygehus&lt;ref&gt;i 1809 var der 14 sygehuse i kongeriget, heraf 12 uden for København. Antallet voksede til 26 i 1837 og 38 i 1852, jvf. Vallgårda, s. 19&lt;/ref&gt;, postekspedition, marked, kro og gæstgiveri, kornmølle&lt;ref&gt;i 1850 fandtes der i kongeriget omkring 850 kornmøller, jvf. ''Statistisk Tabelværk 1838''&lt;/ref&gt;.

I datidens samtidige beskrivelser af landsognene hed det nogenlunde ensartet fra sogn til sogn, at agerbrug er hovederhvervet, i kystegne dog suppleret med fiskeri, i skovegne med skovbrug og stedvis med omtale af husflid og lignende.&lt;ref&gt;Stilling, s. 30-42&lt;/ref&gt;

Det bør nævnes, at der frem til 1855 kun fandtes en enkelt, kort jernbanestrækning i kongeriget, nemlig fra København til Roskilde (oprettet 1847). De få steder, der ved siden af ladepladser kunne have karakter af vejbyer med tingsted, læge, apotek og/eller mølle eller fabriksdrift, var til at overse: 

''Kongens Lyngby'' var allerede ved begyndelsen af 1800-tallet en betydelig by med 890 indbyggere 1801, 1175 indbyggere i 1840. Byen havde kirke, præstegård, skole, postkontor, distriktslægebolig, apotek, en afdeling af Gentofte hospital, 2 gæstgivergårde. Af fabrikker havde byen omkring århundredets midte 1 vandmølle, 1 jernstøberi, 1 maskinbyggeri, 1 fabrik for landbrugsredskaber og tæt ved 1 teglbrænderi.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; Bind 1; Kjøbenhavn 1858; s. 158&lt;/ref&gt;

''Hørsholm'' var i midten af 1800-tallet tingsted for Hørsholms Birk med bolig for birkedommeren, i byen lå en kaserne med tilhørende huseskadron, postkontor, apotek og læge, der lå fem fabrikker i byen (stivelsesfabrik, garveri og flere bryggerier) og blev afholdt markeder. Byen havde 501 indbyggere i 1801, 643 i 1840.

Ved ''Usserød'' lå en militær klædefabrik ved Usserød å, oprettet i 1790’erne, i 1855 med omkring 175 ansatte.

''Fredensborg'' var en gammel slotsby, ting- og valgsted, opvokset i tilknytning til det i 1720 opførte slot. Jernbaneforbindelse fik byen allerede 1864, men til trods herfor var udviklingen stagnerende: 443 indbyggere i 1801, 618 indbyggere i 1840, 758 i 1860 , 776 i 1870 og 795 i 1880; fra 1880 til 1890 var indbyggertallet endda faldende. Fredensborgs manglende vækst skal givetvis ses i lyset af dels købstaden Hillerøds nærhed, dels fraværet af industri. I midten af 1800-tallet beskrives byen som ”en samling af større og mindre lyststeder, boliger for pensionister, embedsmænd samt handlende, håndværkere og almuefolk”.

I ''Hellebæk'' lå en geværfabrik. Den ældste fabrik på stedet oprettedes allerede i 1600-tallet, idet man ved hjælp af et system af gravede kanaler og opstemninger havde skabt muligheder for mølledrift; en lille by voksede op omkring en række vandmøller. I begyndelsen produceredes mel og gryn. Senere kom værkstedsmøller til, og hele virksomheden blev kaldt Hammermøllen. I 1660’erne startede geværfabrikationen, den voksede støt gennem tiden, og sidst i 1700-tallet antog værket navnet Kronborg Geværfabrik. Byen lå inden for Helsingør købstads læbælte og havde ingen handlende. I 1870 blev driften ændret til klædefabrik.

Ved ''Frederiksværk'' udnyttedes vandkraften fra en kanal, som i 1719 gravedes gennem tangen mellem Arresø og Roskilde Fjord. 1756 blev området langs kanalen overdraget kancelliråd J.F. Classen og etatsråd Just Fabritius med den klausul, at der skulle fremstilles krudt. Til det formål opførtes 6 møller, men Classen gik videre og etablerede et kanonstøberi, som var i drift til 1832. I 1858 var der på stedet jernstøberi (90 sysselsatte), maskinfabrik (60 sysselsatte), knivfabrik med slibemølle (57 sysselsatte), krudtfabrik (27 sysselsatte) og et kobbervalseværk (24 sysselsatte), desuden bryggerier, smedeværksted for agerdyrkningsredskaber og 2 købmandsforretninger. Byen havde 185 indbyggere i 1769, 306 i 1787 og 505 i 1801 og 739 i 1850.

''Høng'' blev tingsted 1838. Nogen egentlig bymæssig udvikling synes ikke at have fundet sted i løbet af 1800-tallet.

''Fakse kalkbrud'' blev først industrielt udnyttet fra 1862. 

Ved ''Fensmark'' oprettedes 1825 Holmegaard Glasværk, Danmarks ældste glasværk.

''Odder'' var hovedby i Hads Herred; ved byen lå 5 vandmøller tæt efter hinanden på en henved 2&amp;nbsp;km lang strækning af Odder Å. Byen havde apotek og fra midten af 1800-tallet afholdtes 2 årlige markeder. I tilknytning til byen fandtes teglbrænderier, møller og bryggerivirksomhed. Byen havde 469 indbyggere i 1801, 889 indbyggere 1840.

''Silkeborg'' var fra 1845 hjemsted for Drewsens papirfabrik. I 1846 fik stedet tillige handelsprivilegier.&lt;ref&gt;Stilling, s. 39&lt;/ref&gt; Byen voksede hurtigt: i 1850 havde den 556 indbyggere, i 1855 allerede 1.204 indbyggere.

''Hammel'' blev tingsted i 1837 for Frijsenborg-Favrskov Birk. I 1848 oprettedes et apotek, en gæstgivergård i 1851, posthus i 1864, sparekasse i 1866. I 1866 oprettedes tillige en klædefabrik i byen.

''Hørup'' var tingsted for Lysgård og Hids Herreder fra 1837. I 1869 blev herredskontoret flyttet fra Hørup til Kjellerup.

''Bælum'' var tingsted for Hellum og Hindsted Herreder samt Lindenborg Birk.

''Vestervig'' var tingsted for Hassing-Refs Herred. Byen havde 81 indbyggere i 1840 og 123 i 1860.

''Herning'' var tingsted i Hammerum Herred. I 1827 lod den da nytiltrådte herredsfoged opføre et nyt tinghus et par km øst for landsbyen. I 1832 bosatte en apoteker sig ved siden af tinghuset. I 1839 opførtes gæstgivergården Christiansminde, og i 1841 bosatte sig en læge på stedet. I de følgende år bosatte flere håndværkere sig ligeledes i Herning, og markvejen blev til Herninggade. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne og en ny hovedvej fra Holstebro over Herning til Vejle anlagdes - delen til Holstebro i 1858 og til Vejle i 1864 - voksede landsbyen yderligere&lt;ref&gt;''Dansk Vejtidsskrift'', oktober 2006; s. 49&lt;/ref&gt;: byen havde i 1840 21 indbyggere, i 1860 101 indbyggere.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', Tredie Række, 4&lt;sup&gt;de&lt;/sup&gt; Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 114&lt;/ref&gt;

Sammenfattende kan det således siges, at flere af de nævnte bymæssige bebyggelser frem til midten af 1800-tallet og således stammende fra tiden før jernbaneanlæggene for alvor begyndte havde en stagnerende befolkning, at de blev skabt ved en samling af mennesker først og fremmet forårsaget af fabriksvirksomhed, der udnyttede stedlig vandkraft og dermed stod på et førindustrielt stade.&lt;ref&gt;Böcher, s. 33f&lt;/ref&gt; Flere af dem kunne takke særlige privilegier for deres udvikling. Men oversigten viser også, at rækkevidden af disse bydannelser set i forhold til omgivelserne var begrænset som følge af datidens ringe transportforhold. 

Det bør dog bemærkes, at antallet af håndværkere og handlende på landet var voksende: til 1847 var der givet ialt 80 høkerbevillinger, og i årene 1848-1855 blev der givet 666 høkerbevillinger. Men endnu blev vareforsyningen klaret i en købstad, på markeder eller hos omløbende bissekræmmere (indtil denne omløben blev standset ved lov af 25. maj 1873 med virkning fra 1882).&lt;ref name=&quot;Tork 146&quot;/&gt;

=== Næringsfrihedens indførelse (1855-1870) ===

Omkring midten af 1800-tallet indtrådte der tre forandringer i levevilkårene på landet, som ret hurtigt satte sig spor:&lt;/br&gt;
- næringsfrihedens indførelse (eller snarere læbælternes indskrænkning og gradvise afskaffelse),&lt;/br&gt; 
- hedeopdyrkningen, og&lt;/br&gt;
- anlæggelsen af hovedbanenettet.

Af disse tre spillede næringsfriheden uden tvivl den største rolle. I kraft af næringsfriheden kunne landsbyer og tingsteder udvide deres tilbud af oplandstjenester ved tilføjelse af nye næringsdrivende og dermed en ændring af næringssammensætningen over tid, men ved siden af tingsteder og landsbyer opstod et nyt net af oplandsbyer i tilknytning til vejkryds med kro, købmand, læge og apotek – vejbyerne. I nogle tilfælde skete en sådan udvikling i nærheden af en eksisterende landsby, og over tid skete der en sammenvoksning mellem den gamle landsby og den nye vejby, men i andre tilfælde var afstanden så stor, at der ikke skete en sammenvoksning; derved opstod dobbeltbyer. 

Efter 1855, i 1860’erne og 1870’erne, fik mange landsbyer en mere alsidig næringssammensætning, idet håndværkere og handlende efter indførelsen af næringsfriheden (høkerloven 1856, næringsloven 1857, ikrafttrådt 1862) slog sig ned på landet. Det ser ud til, at gode vej- og oplandsforhold spillede den største rolle for denne udvikling, der skete på et tidspunkt, hvor hovedbanerne endnu var under anlæg. I løbet af blot 10 år skete der en voldsom vækst i antallet af næringsudøvere i landsognene: købmænd og høkere voksede fra 288 i 1860 til 923 i 1870, antallet af urtekræmmere voksede fra 16 til 22, for boghandlere fra 6 til 20, for manufakturhandlere fra 6 til 25, for vognmænd fra 198 til 274 og for gæstgivere og lignende fra 647 til 808,&lt;ref name=&quot;Tork 146&quot;&gt;Tork, s. 146&lt;/ref&gt; ialt for de nævnte tjenester en stigning fra 1.161 til 2.072 udøvere på landet.

Som det ses skete der næsten en fordobling af disse næringer, idet købmænd og høkere næsten firedobledes. Indtrykket af fremgang for handelen ville blive endnu større, dersom de i de samme år oprettede brugsforeninger&lt;ref&gt;Danmarks første brugsforening oprettedes i 1866 i Thisted og brugsforeningerne bredte sig for alvor i 1870-erne, jvf. Bjørn, s. 368&lt;/ref&gt; var taget med. Det ses ligeledes, at antallet af udvalgsvarehandlende endnu i 1870 var ret beskedent.

Et stort antal landsbyer fik kro og købmand i disse år, men derud over var der tillige flere steder, der i kraft af tilkomst af læge og apotek fik præg af områdecentre, således Aarup, Bjerringbro, Borup, Brædstrup, Fakse, Farsø, Fuglebjerg, Rønde, Terndrup, Skibby (kun læge), og Uldum. Helsinge, Svinninge og Kjellerup (Hørup) bragte det endnu videre. Beliggenheden centralt omgivet af et større betjeningsopland kombineret med en stor afstand og dårlig adgang til nærmeste købstad fremmede forudsætningerne for denne udvikling.

Af betydning for den senere udvikling var det tillige, at antallet af læger og apoteker samt sygehuse i landkommunerne voksede&lt;ref&gt;antallet af læger i kongeriget voksede fra 625 i 1852 til 850 i 1880, og antallet af sygehuse fra 38 i 1852 til 76 i 1871, jvf. Vallgårda, s. 19&lt;/ref&gt;, og som en delvist særskilt virkende oplandsskabende virksomhed må desuden nævnes fremkomsten af højere skoler, især seminarier og landbrugets højskoler. Endvidere spillede brevsamlingssteder og dermed datidens postruter med postdiligence samt forekomsten af markeder en rolle for hvor, der udviklede sig samlingssteder for landbefolkningen.

[[Fil:Fuglebjerg1.png|thumb|Fuglebjerg i 1800-tallet]]

Til belysning af den udvikling, der fandt sted, kan nævnes Fuglebjerg på Sydvestsjælland. Omkring 1855 blev byen beskrevet således: &quot;''Byen Fuglebjerg ved Landeveien fra Nestved, hvor denne deler sig til Slagelse og Skjelskør, med Kirken af almindelig Bygning, Skole, Kro''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 1. udgave, s. 360&lt;/ref&gt;, mens den i begyndelsen af 1870-erne beskrives således: &quot;''Byen Fuglebjerg ved Landeveien fra Nestved, hvor denne deler sig til Slagelse og Sorø, med Kirken, Skole, Kro, Apothek, Postexpedition, 2 Kjøbmandshandler, 2 Farverier, Bageri, Ølbryggeri og forskjellig Haandværksdrift''&quot;&lt;ref&gt;.P.Trap: Danmark, 2. udgave, s. 414&lt;/ref&gt;. 

På lignende måde hedder det om Terndrup i Østhimmerland omkring 1855: &quot;''Terndrup med Skole, Apothek, Kro og Vandmølle''&quot;, men i 1870-erne: &quot;''Terndrup med Skole, Apothek, Districtslæge- og Lægebolig, Kro, Vandmølle og en Stampemølle (tæt ved Byen en lille Lund, Terndruplund, hvor Folkefester afholdes)''&quot;&lt;ref&gt;.P.Trap: Danmark, 2. udgave, s. 274&lt;/ref&gt;. 

Helsinge i Holbo Herred i Nordøstsjælland, lå fordelagtigt for byudvikling, forholdsvis langt fra Frederiksværk, Helsingør og Hillerød og dermed med et stort opland.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 98&lt;/ref&gt; Byen var blevet stjerneudskiftet og havde derfor en stor befolkning. For 1860 er det opgjort, at Helsinge bestod af 10 gårde, 19 afbygger- og husmandssteder og 26 jordløse huse.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 11&lt;/ref&gt; Byen blev tidlig samlingssted for offentlige og andre tjenester: birkekontoret blev flyttet hertil fra Nødebo i 1857&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 23&lt;/ref&gt; og 1859 bosatte den første læge sig i byen.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 31&lt;/ref&gt; På dette tidlige tidspunkt blev byen beskrevet således: &quot;''Helsinge med Kirken, af sædvanlig Bygningsform, Præstegaard, Thingsted for Kronborg vestre Birk (under Opførelse), Bolig for Birkedommeren, Kro''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 1. udgave, s. 93&lt;/ref&gt; men i 1870-erne: &quot;''Helsinge med Kirken, Præstegaard, Thingsted for Kronborg vestre Birk, Postexpedition, Læge-, Procurator- og Dyrlægebolig, 2 Gjæstgiverier, Bryggeri, Farveri, Pottemageri, 2 Veirmøller, 2 Bagerier, 4 Kjøbmænd''&quot;&lt;ref&gt;.P.Trap: Danmark, 2. udgave, s. 54&lt;/ref&gt;. Allerede i 1860 var blevet oprettet et brevsamlingssted&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 23&lt;/ref&gt;, og det blev i 1867 ophøjet til postekspedition.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 24&lt;/ref&gt; Vejrmøllerne var blevet opført i 1863&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 69&lt;/ref&gt;, og 1869 oprettedes de to første markeder&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 25&lt;/ref&gt;, fra 1871 udvidet til fire.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 29&lt;/ref&gt; 1869 fik byen en sygekasse.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 32&lt;/ref&gt; 1871 blev oprettet en skole.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 36&lt;/ref&gt; Telegrafstation blev oprettet i 1872.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 24&lt;/ref&gt; På dette tidspunkt havde Helsinge således alle forudsætninger for at udvikle sig til en oplandsby af betydning.

I samme tidsrum blev de allerede tidligere fremvoksede mere alsidige egnscentre Løgstør, Nørresundby og Silkeborg ophøjede til priviligerede [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]er.

==== ''Oplandssteder'' ====

Frem til omkring 1870 spillede ''vejnettet'' således en væsentlig rolle for bebyggelsen, idet en del af de næringsdrivende, som bosatte sig i landdistrikterne både før og efter næringslovens vedtagelse, slog sig ned dels i de daværende landsbyer, dels ved vejkryds, hvor de bevirkede dannelsen af vejbyer. Et eksempel på disse tidlige vejbyer er ''Vester Brønderslev'': Landsbyen Vester Brønderslev lå i en sådan afstand fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel (Hjørring – Nørresundby), at dens næringsmæssige udvikling ikke påvirkedes synderligt heraf. I midten af 1830’erne byggedes øst for landsbyen en landevejskro, og fra 1843 afholdtes her markeder, som med tiden blev ret store (&quot;Store Brønderslev Marked&quot;) og af betydning for kreaturpriserne. Kroen, markederne og en tiltagende landevejsfærdsel medførte, at der lidt efter lidt – i 1850’erne – bosatte sig flere næringsdrivende ved landevejen. Høkerloven og den nye næringslov muliggjorde, at der bosatte sig flere næringsdrivende dels i landsbyen, dels ved landevejen. Herude (i østbyen) lå foruden kroen med brevsamlingssted og en stor købmandshandel, jernstøberi, teglværk, uldspinderi, rebslageri, bageri, samt smedeværksted og vognfabrik. Hele denne tidlige bydannelse skyldtes således landevejsfærdslen&lt;ref&gt;C.Klitgaard: Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie (Brønderslev 1942) – her gengivet efter Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, i: ''Det danske Marked'' 1943 s. 158f&lt;/ref&gt;. 

Steder som ''Vestervig, Fjerritslev, Holsted og Bælum'' var også allerede ved midten af 1800-tallet tingsteder og havde stort set det samme udbud af tjenester men uden, at der skete en tilsvarende byudvikling. Desuden fik et mindre antal landsbyer allerede frem til omkring 1855 oplandsfunktioner uden, at deres præg af landsbyer derved ændredes; det gælder først og fremmest Ringe på Fyn, Tarm, Ørsted, Grindsted og Hornslet i Jylland.&lt;ref&gt;Hansen (1965)&lt;/ref&gt;

Omkring 1870 havde følgende ''daværende'' vejbyer ved siden af oplandstjenester så som læge, apotek, posthus, tillige tingsted og bolig for herredsfoged eller birkedommer, for enkeltes vedkommende endvidere valgsted, sygehus, avis, dyrlæge, bank eller sparekasse, marked, højskole eller lignende og/eller industri: Odder, Hørsholm, Fredensborg, Vestervig, Tranebjerg, Helsinge, Hammel, Kjellerup og Herning, mens byer som Esbønderup, Ørsted, Tarm, Grindsted, Fuglebjerg, Farsø, Hornslet, Brørup, Kongens Lyngby, Rønde, Fakse, Bjerringbro og Svinninge havde læge og/eller apotek foruden købmand, kro samt de for kirkelandsbyer almindeligt kirke, præstegård og skole. Dertil kom større antal vejbyer med kro og for fleres vedkommende tillige købmand samt undertiden industri, især vand- eller vindmølle, undertiden bageri, farveri, uldspinderi eller bryggeri&lt;ref&gt;J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. udgave (1872-79)&lt;/ref&gt; således Farum, Steenstrup, Mørkøv, Thyregod, Skødstrup, Ruds Vedby, Års, Brande, Mørke (ingen kro), Asnæs (kun købmand), Allingåbro (kun købmand), hvortil et antal steder med kro men ingen købmand.&lt;ref&gt;Stilling, s. 152-158&lt;/ref&gt; Det kan nævnes, at Kongens Lyngby havde 1.732 indbyggere i 1870&lt;ref&gt;Folketællingen 1870, s. 52&lt;/ref&gt;, Fredensborg 776, Hørsholm 519 indbyggere, Helsinge 460&lt;ref&gt;Folketællingen 1870, s. 56&lt;/ref&gt;, Ringe 361&lt;ref&gt;ifølge Stilling, s. 214&lt;/ref&gt;, Odder 1.164&lt;ref&gt;Folketællingen 1870, s. 114&lt;/ref&gt;, Rønde 330 indbyggere&lt;ref&gt;ifølge Stilling, s. 258&lt;/ref&gt; og Herning havde 246 indbyggere.&lt;ref&gt;Folketællingen 1870, s. 114&lt;/ref&gt; Til sammenligning kan oplyses, at Vestervig havde 34 indbyggere i 1880.&lt;ref&gt;Folketællingen 1901, s. 47&lt;/ref&gt; Der var således et stort befolkningsmæssigt spring fra Kongens Lyngby og Odder ned til de følgende. I alt kan således udskilles en snes steder med et mere alsidigt betjeningsudbud og yderligere ca. 30, hvor kro, købmand og mølle ofte var ene om at udgøre oplandsbetjeningen.

==== ''Jernbanernes manglende indflydelse'' ====

Der imod spillede den samtidige fremkomst af et jernbanenet kun en beskeden rolle. Ganske vist lykkedes det i tiden frem til omkring 1870 at oprette et hovedbanenet fra København over Hillerød til Helsingør, og fra Hovedstaden til henholdsvis Kalundborg, Korsør og over Næstved til Vordingborg (samt fra Nordfalster til Nykøbing og tværs over Lolland til Nakskov), desuden tværs over Fyn og i Jylland dels til Esbjerg og Varde, dels til Århus og herfra henholdsvis til Silkeborg, over Viborg til Struer og over Randers og Hobro til Ålborg (samt fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn), men dels var dette jernbanenet ikke sammenhængende før omkring 1870, dels rakte dets indflydelse kun til det nærmeste opland, hvorfor store dele af landet fortsat var uden jernbaneforbindelse i rimelig nærhed, hvilket imidlertid ikke hindrede fremkomsten af oplandsbyer i baneløse egne, hvor oplandsforholdene var til det.

Stedvis fremstod jernbanernes konkurrenceevne dog i forhold til vejbyerne. Således Aarup på Fyn, hvor der straks efter banens åbning i 1865 blev bygget et par købmandsgårde og en lægebolig og allerede året efter en mængde ejendomme, blandt andet en gæstgivergård. I 1870 blev apoteket i vejbyen Gripsvad flyttet til byen og udviklingen dermed flyttet til den opvoksende stationsby.&lt;ref&gt;vf. J.A.Tork: Fynske Stationsbyer s. 143&lt;/ref&gt; Men endnu indtil omkring 1870 var jernbanenettet så begrænset, at dets samlede betydning var yderst begrænset.

==== ''Landdistrikternes industrier'' ====

Samtidig med, at oplandsnæringer bredte sig på landet, skete der et uafhængigt opsving i antallet af landsbyer med håndværkspræget fabriksvirksomhed (bageri, mølle, dampmølle, savværk, teglværker, maskinværksteder og lignende).

Manglende stedlige sammenfald mellem industri og jernbane omkring 1870 viser, at der endnu frem til denne tid var tale om to sideløbende og indbyrdes uafhængige udviklingsretninger: Således udgjorde andelen af stationer, der tillige havde industri 28% og andelen af industristeder, der tillige havde jernbaneforbindelse 29%.&lt;ref&gt;vurderet efter Niels Peter Stillings oversigt (De nye byer) på grundlag af oplysninger i J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (1872-79)&lt;/ref&gt;, men netop omkring 1870 synes der at ske et skifte i retning en større samordning af industri og baneforbindelse således, at industristeder fik jernbaneforbindelse, ny industri blev lagt ved eller ældre industri omflyttet til stationsbyer, eller industri og jernbane blev anlagte omtrent samtidig og åbenbart under hensyn til hinanden, hvorved vejbyerne svækkedes med hensyn til at tiltrække eller fastholde industrivirksomhed. Eksempelvis blev Peder Andersens cykelfabrik flyttet fra Gedsted til Aalestrup stationsby&lt;ref&gt;(N.P.Stilling, s. 249)&lt;/ref&gt; og Peder Nielsens “Pedershaab” flyttet fra Tylstrup til Vester Brønderslev stationsby&lt;ref&gt;(Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, I: ''Det danske Marked'' (1943) s. 159. Det forhold, at de fleste købstæder havde en samlet beliggende, mere eller mindre bredt sammensat fremstillings- og forædlingsvirksomhed, der i stigende betjentes med maskiner og menneskeskabte kraftkilder, mens tilsvarende virksomheder i landdistrikterne overvejende lå spredt og uden større tilknyttede bydannelser, har bevirket indtrykket af en industriel samling i købstæderne. I virkeligheden skete der i tiden frem til 1870 en vis industriel udvikling i landdistrikterne med en vis bymæssig udvikling til følge, således i Brande, Egtved, Fakse, Farsø, Fjerritslev, Glamsbjerg, Hadsten, Helsinge, Horslunde, Hovedgård, Høng, Hørsholm, Ikast, Jyderup, Korinth, Langå, Mørke, Odder, Ringe, Ruds Vedby, Rønde, Steenstrup, Uldum, Vamdrup og Aars (J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (1872-1879) og således, at omkring en fjerdedel af industriens sysselsætning fandt sted i landdistrikterne (Rich.Willerslev: Træk af den industrielle udvikling 1850-1914, i: Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 92 (1954), s. 247).&lt;/ref&gt;

==== ''Hedeopdyrkningen'' ====

Endnu omkring midten af 1800-tallet udgjorde de jyske hedeegne de tyndest befolkede dele af Helstaten. Hedeopdyrkningen medførte, at disse egne nu fik en tættere befolkning og dermed for, at oplandsgrundlaget for bydannelser blev forbedret. Byer som Herning, Ikast og Grindsted udviklede sig efterhånden i hedeegne.

=== Omstillingstiden (1870-1900) ===

Tiden mellem 1870 og 1900 lagdes grunden til de følgende årtiers udvikling. Tiden kendetegnedes ved:&lt;/br&gt;
- landbrugskrisen og i forlængelse heraf afvandring fra landdistrikterne,&lt;/br&gt;
- hovedbanenettets færdiggørelse,&lt;/br&gt;
- oprettelse af oplandsrettet virksomhed: sparekasser, andelsmejerier og forsamlingshuse,&lt;/br&gt;
- begyndende industrialisering i det åbne land,&lt;/br&gt;
- oprettelsen af folkehøjskoler.&lt;/br&gt;

==== ''Oplandsvirksomhed vinder frem'' ====
 
Tiden mellem 1870 og 1900 kendetegnedes ved, at oplandrettede tjenester og næringer i stigende grad vandt frem i landsognene. Disse var ikke indbyrdes forbundne men deres delvise sammenfald i beliggenhed bevirkede, at der udviklede sig nye oplandscentre på landet, og med tiden skete der en voksende samordning mellem oplandstjenesterne, idet nytilkomne naturligvis måtte foretrække sådanne byer, som folk i omegnen i forvejen søgte til. 

Årene frem til 1876 var kendetegnet ved kornhandelsperiodens opblomstring. Landbruget tjente gode penge, og der var mulighed for at spare op. Som følge heraf oprettedes stribevis af sparekasser i landsognene. Endnu i 1860 fandtes der kun 57 sparekasser, fortrinsvis med hjemsted i købstæderne, i 1865 var tallet vokset til 76 og i 1870 til 168. I de første år af 1870-erne voksede antallet yderligere, alene i 1870 oprettedes 45, i 1872 42 og i 1873 82 sparekasser og nu fortrinsvis i sognekommunerne&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 239&lt;/ref&gt;. I 1891 var antallet nået op på 540, hvor efter antallet faldt en smule til 508 frem til århundredeskiftet&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 242&lt;/ref&gt;. Beliggenheden af disse sparekasser skulle få indflydelse på beliggenheden for fremkomsten af nye oplandscentre i disse år.

I 1876 indtrådte kornhandelskrisen, som med et slag vendte vilkårene for landbruget. Men allerede få år senere kunne krisen atter vendes til en ny fremgang, nu i form af andelsmejerier: i 1882 oprettedes det første andelsmejeri i Hjedding ved Varde, og frem til århundredeskiftet voksede antallet hastigt til 1067 (og i 1909 til 1163)&lt;ref&gt;Bjørn, s. 371&lt;/ref&gt;. Også denne udvikling medvirkede til fremkomsten af nye bydannelser i landsognene.

I 1870-erne og 1880-erne skærpedes de politiske modsætninger i landet. Endnu i 1860-erne og 1870-erne dannede skoler rammen om et voksende antal foreninger og deres virksomhed, men fra slutningen af 1870-erne greb staten ind: først forhindrede man brug af skoler til offentlige møder, og i 1885 fulgte det såkaldte &quot;Mundkurvscirkulære&quot;, der forbød offentlig agitation imod regeringen. I 1887 blev det bestemt, at tilladelse til møder skulle gives af Kirke- og Undervisningsministeriet. Disse forhold gjorde, at befolkningen søgte at finde andre måder at mødes på, og løsningen blev oprettelse af forsamlingshuse. I årene 1885-1905 oprettedes næsten 900 forsamlingshuse over hele landet&lt;ref&gt;Christensen, s. 405&lt;/ref&gt;.

Fremkomsten af sparekasser, andelsmejerier, forsamlingshuse havde ikke de samme årsager, skønt de fandt sted nogenlunde på samme tid, og de var ikke indbyrdes forbundne. Der imod er det klart, at deres antal gjorde, at et vist sammenfald i beliggenhed alligevel forekom, og dette var en medvirkende årsag til, at nye oplandscentre voksede frem i landsognene.

==== ''Befolkningen flytter sammen'' ====

Medvirkende til oplandscentrenes fremkomst var tillige de samtidige befolkningsforskydninger i landsognene.

Efter 1870 skete et skifte i befolkningsudviklingen – eller snarere en uddybning af udviklingen fra den foregående menneskealder: i de østdanske landsogne (herunder Bornholm) udviklede den tidligere stadigt mere aftagende befolkningsfremgang sig nu til en udbredt befolkningstilbagegang, som nåede et højdepunkt mellem 1880 og 1901; en undtagelse herfra var enkelte, spredt beliggende landsogne, hvor begyndende stationsbydannelser og fabriksvirksomhed bevirkede en befolkningsfremgang, som viste at en ny udvikling var sat i gang (fx Esbjerg, Haslev, Fakse, Jyderup, Odder, Vejen, Assens, Brønderslev). Udviklingen faldt sammen med hovedbanenettets færdigudbygning (indtil omkring 1882), mens udbygningen af oplands- eller sidebaner så småt begyndte i 1880-erne og for alvor gennemførtes i 1890-erne (og fortsatte efter århundredeskiftet) og en tiltagende industrivirksomhed bredte sig i landsognene.

Af særlig betydning var det, at for den del af landdistrikterne, der lå uden for de nye bydannelser, udgjorde perioden derimod en tid for delvis afvikling af den spredte handels- og håndværksvirksomhed, som tidligere havde gjort sig gældende. En sammenligning af sysselsætningen for håndværk og industri i 1890&lt;ref&gt;oplysninger offentliggjort i J.P.Trap: ''Danmark'', 3 udgave (1898-1904)&lt;/ref&gt; og 1906&lt;ref&gt;oplysninger i: Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4 række, 28 bind, 5 hæfte (1908)&lt;/ref&gt; i ''landsognene'' som helhed viser en yderst sammensat udvikling: omkring 1/3 havde tilbagegang, 2/3 fremgang. En nøjere gennemgang antyder, at tilbagegangen især ramte landsogne uden bymæssig bebyggelse, fremgangen derimod skete først og fremmest i landsogne med bymæssig bebyggelse. Tilmed synes sådanne bysogne at have bevirket en mindskning i de omgivende sogne af håndværk. Dette indebærer, at der i virkeligheden skete en vis samling af håndværk og industri i de nye bymæssige bebyggelser på bekostning af ”rene” landområder (idet dog teglværker synes at have udgjort en selvstændig faktor i denne udvikling).&lt;ref&gt;Fink, s. 124&lt;/ref&gt; En tilsvarende og endda mere markant samling skete for handelsvirksomhederne.&lt;ref&gt;Fink, s. 127&lt;/ref&gt;

Som eksempel på udviklingen kan nævnes Helsinge. Byen havde allerede udviklet sig til en oplandsby i begyndelsen af 1870-erne, og i 1879 blev oprettet en håndværkerforening.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 80&lt;/ref&gt; Håndværk blev på denne tid ofte drevet som binæring på gårdene, men omkring midten af 1870-erne skete &quot;en Invasion af Haandværkere udefra, og dette nye Blod satte ligesom Sving i Sagerne. Foreningslivet blomstrede&quot;&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 95&lt;/ref&gt;, og dette skulle danne grundlag for yderligere fremgang. Allerede i slutningen af 1879-erne, da planerne om en jernbane til Græsted kom frem, lykkedes det at sikre en station ved Kagerup, og denne blev flittigt benyttet af befolkningen i Helsinge og omegn&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 26&lt;/ref&gt;, men forholdene var ikke gode nok, tværtimod skadede Græstedbanen byens handel, og det lykkedes da byen at få oprettet en sidebaneforbindelse i 1897 og dermed løst denne svaghed.&lt;ref&gt;Nielsen (1945), s. 27&lt;/ref&gt; 

En del af baggrunden for den udvikling, der skabte grundlag for fremkomsten af stationsbyer og vejbyer, må øjensynligt i første række søges i købstædernes samtidige udvikling. Købstæderne kunne ganske enkelt ikke opsuge hele den indvandring, der skete i anden halvdel af 1800-tallet, ikke mindst efter landbrugskrisen i 1870-erne. En modvandring fandt sted, ganske givet fremmet af næringsfrihedslovgivningen, der gav næringsdrivende ret til at bosætte sig på landet uden for købstædernes læbælte. Dette kan belyses dels ved folketællingernes fødestedsoplysninger (fra 1845), dels ved folketællingernes oplysninger om seneste opholdssted før tilflytning (fra 1901 til 1921). En oversigt fra tællingen 1901 viser således, at af landområdernes befolkning var 108.159 tilflyttet fra stæderne, heraf 32.593 fra hovedstaden og 75.566 fra provinsbyerne&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft, s. 218 (efter ''Statistisk Tabelværk'', 5 Række, Litra A nr. 3)&lt;/ref&gt;. En meget stor del af disse tilflyttere var øjensynligt håndværkere, købmænd og handlende, folk i tjenesteydende næringer og embedsfolk, der havde fået deres uddannelse og næringsbrev i købstæderne men foretrak at bosætte sig på landet. Af fødestedsopgivelserne i folketællingerne fra 1870, 1880 og 1890 ses, at de i købstæderne fødte udgjorde 25-40 % af de næringsdrivende på landet&lt;ref&gt;Stilling, s. 305-326. Det bør tilføjes, at denne stikprøve er såre beskeden&lt;/ref&gt;. Fordelingen af de største af disse nye byer antyder en betjeningsfordel, når rejseafstanden til de gamle købstæder blev for stor. Mange nye byer kunne derfor slå sig op på at betjene et større eller mindre opland. 

Omkring 1900 er billedet af vejbyernes rolle mere broget: overalt var stationsbyerne nu under fremvækst, deres betydning var erkendt, og der skete netop i årene omkring århundredeskiftet en voldsom udbygning af banenettet. Adskillige af de vejbyer, der var kommet længst i deres udvikling i 1870-erne, gik derfor også over i stationsbyernes rækker. Af byer, der havde deres opkomst som vejbyer og midtvejsbyer og som endnu ikke havde fået jernbaneforbindelse i 1899, kan nævnes: Kjellerup/Hørup, Vestervig, Brædstrup, Hammel, Ørsted i Jylland og Tranebjerg på Samsø, der alle havde et rigt varieret udbud af oplandstjenester som tingsted, herredsfoged- eller birkedommerbolig, avis, sessionssted, valgsted foruden andre, af midtvejsbyer med sygehus, marked, højere skole (seminarium, teknisk skole, realskole og lignende) kan nævnes Videbæk, Grindsted, Ruds Vedby, Hadsund, Løkken, Skibby, Farsø, Glumsø, Østbirk og Dronninglund mens byer med oplandsfunktioner som sparekasse eller bank, forsamlings- eller missionshus, og læge omfattede steder som Brande, Asnæs, Hundslund, Gylling, Jerslev, Vorbasse, Hjallerup, Stokkemarke, Aså, Vig, Horslunde og Svinninge, mens et mindre antal vejbyer udviste sammensætningen med kro, købmand, skole, kirke og industri&lt;ref&gt;, således Farum, Slangerup, Gjern, Bælum og Thyregod&lt;/ref&gt;; dertil kom flere steder med enkelte og øjensynligt ret tilfældige oplandstjenester. Nu som tidligere var det atter i de jernbaneløse egne på Sjælland og i Midtjylland, at vejbyerne kunne trives.&lt;ref&gt;J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. udgave&lt;/ref&gt;

==== ''Industrier vinder frem'' ====

Det hører med til billedet af tidens udvikling, at megen håndværksvirksomhed fik et mere industrielt præg, og at der endda oprettedes egentlige industrier i landsognene, fx maskinfabrikker, savværker, tegværker, andelsmejerier, bagerier, uldspinderier, farverier, garverier og bryggerier. Eksempelvis oprettedes den første sukkerfabrik i 1872 i Holeby på Lolland.&lt;ref&gt;Stilling, s. 205&lt;/ref&gt;

En del tidlige industristeder udviklede sig efterhånden til større eller mindre bymæssige bebyggelser, men forholdsvis sjældent synes anlæggelsen af tidlig industri at have været eneste årsag til byudvikling.&lt;ref&gt;som sådanne steder kan nævnes Farum, Balle, Mern, Storvorde og Sønder Kongerslev&lt;/ref&gt; Mere specielt var det, at i Assens ved Mariager Fjord oprettedes 1875 portlandcementfabrikken “Cimbria”, og 1889 fulgte “Dania”&lt;ref&gt;Bender, s. 374&lt;/ref&gt;, hvilket førte til en voldsom stedlig befolkningsvækst. Mellem en fjerdedel og en femtedel af industrien lå i landkommuner gennem hele perioden frem til 1. verdenskrig&lt;ref&gt;Stilling, s. 71&lt;/ref&gt;.

==== ''Jernbanernes voksende betydning'' ====

Mellem 1870 og 1885 færdiggjordes hovedbanenettet, idet især det midt- og vestjyskske område blev inddraget. Dette til trods var maskerne i banenettet endnu i 1885 ret store, hvilket indebar, at betydelige dele af landet fortsat lå uden for banenettets direkte indflydelsesområde. Hovedbanenettets færdiggørelse indebar, at jernbanens betydning for byudviklingen voksede drastisk. ''Silkeborg, Herning, Esbjerg og Struer'' er alle eksempler på jernbanens tidlige betydning. Det er påfaldende, at flere steder, der allerede tidligt var blevne samlingssteder for oplandstjenester, ikke havde befolkningsvækst af betydning før jernbanens anlæggelse mens denne omvendt næsten overalt synes at have fremmet befolkningsvækst.

Mest udtalt var byudviklingen i de områder, der lå fjernest fra de gamle købstæder, og her skilte Silkeborg, Herning og Esbjerg sig ud. 

For ''Silkeborg'' var det oprettelsen af papirfabrikken i 1844, der var den umiddelbare årsag til, at stedet i 1846 fik anerkendelse som handelsplads. Dermed begyndte en voldsom byvækst, som nåede et højdepunkt ved Silkeborgs ophøjelse til købstad i 1899. Hvor stedet i 1801 kun havde 44 indbyggere og 68 indbyggere i 1840, så steg antallet til 149 indbyggere i 1845, 556 indbyggere i 1850, 1.204 indbyggere i 1855, 1.775 indbyggere i 1860 og 2.338 indbyggere i 1870. Jernbaneforbindelse fik byen 1871, men det var ikke mindst i kraft af denne forud gående udvikling som vejby.

''Herning'' var allerede i midten af 1800-tallet blevet et midtpunkt for herredet, men denne stilling afspejlede sig ikke i stedets indbyggertal: 21 indbyggere i 1840 og 101 indbyggere i 1860, 246 indbyggere i 1870 og 1.064 indbyggere i 1880. Jernbaneforbindelse fik byen i 1877. Omkring 1860 beskrives Herning således: &quot;''Herning med Thinghuus, Lægebolig og Apothek, Post- og Befordringsexpedition, Kro, Handelsetablissement, Skole m.m.''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (Kjøbenhavn 1860), s.773&lt;/ref&gt;, omkring 1879 således: &quot;''Herning med Thinghuus, Districtslægebolig og Apothek, Postexpedition og Telegraphstation, flere Handelsetablissementer, Skole, Valgsted for 4de Folkethingskreds, Herning Hede- og Discontobank, et Bogtrykkeri, hvorfra udgaaer Dagbladet &quot;Vestjylland&quot;, Veirmølle, en Klub, Hammerum Herreds Folkebibliothek, det danske Hedeselskabs Planteskole, Sparekasse, Uldspinderi ved Dampkraft, Bog- og Papirhandel, 2 Kroer m.m.''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (Kjøbenhavn 1879), s.366&lt;/ref&gt;. Desuden oplyses, at &quot;''Flere Familier udenfor Bondestanden, navnlig Embedsmænd, flere Kjøbmænd eller Handlende, 2 Læger, 1 Dyrlæge, 2 Procuratorer og en Mængde Haandværkere have Bopæl i Herning, der ved Forholdenes Udvikling efterhaanden er blevet et Centralpunkt for Herredet, hvilket den endnu i høiere Grad vil naae at blive, naar Jernbanen mellem Selkeborg og Herning, hvorpaa der er givet Concession, bliver færdig. Bliver denne Bane fortsat til Vestbanen vil en ikke ringe Trafik gaae ad denne Vei til Esbjerg''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 2 udgave (Kjøbenhavn 1879), s.367&lt;/ref&gt;. Herning nåede forholdsvis langt i sin vækst og udvikling inden, at byen fik jernbaneforbindelse, og netop fraværet af en jernbaneforbindelse i det midtjyske vest for Silkeborg må anses for en hovedårsag til, at Herning som vejby udviklede sig så vidt. 

Esbjerg må derimod ses som et barn af de nye tiders teknologi: den moderne havn og jernbanen. ''Esbjerggårde'' bestod endnu ved midten af 1800-tallet af en håndfuld ejendomme. Efter den tyske besættelse af Sønderjylland påbegyndtes i 1868 opførelsen af Esbjerg Havn, og 1874 anlagdes en tværbane til Fredericia. På dette grundlag voksede Esbjergs indbyggertal fra 30 i 1860 til 460 indbyggere i 1870, 1.529 indbyggere i 1880, 4.111 indbyggere i 1890 og 13.335 indbyggere i 1901.

I 1890-erne begyndte man at udfylde disse mellemrum med nye private jernbaner, og ofte skete baneføringen under hensyn til allerede fremvoksende vejbydannelser, der så tilknytningen til banenettet som en vigtigt forudsætning for deres fortsatte trivsel og vækst.

Banenettets udbygning til trods var der fortsat mange steder, der ikke fik baneforbindelse indtil år 1900, og som til dels også blev forbigået ved privatbanenettets fortsatte udbygning efter 1900. På grund af den inerti, som lå i tilstedeværelsen af handel og andre oplandstjenester, formåede mange oplandsbyer at overleve en sen udbygning af baneforbindelser i deres nærhed, således Fuglebjerg på Sjælland og Ørsted på Djursland, mens der andre steder udviklede sig dobbeltbyer (en stationsby i nærheden af en vejby) eller tvillingbyer (hvor stationsby og vejby voksede sammen), således blandt andet i Jyderup på Sjælland og Holsted i Jylland, der begge var dobbeltbyer (mens Vejen kan illustrere en tvillingby).

Endelig bør det nævnes, at mange landsbyer på samme tid fik kro, købmand, andelsmejeri og forsamlingshus (foruden skole) som udtryk for de nye tider og uden, at deres præg af landsby derved forsvandt (det vil sige, at der skete en omdannelse til landbrugsby).

==== ''Stationsbyerne og deres indflydelse'' ====

Mellem 1870 og 1885 fremvoksede et stort antal bymæssige bebyggelser i tilknytning til jernbanestationer, ofte anlagte på bar mark, i begyndelsen meget små, ofte med kun 50-100 indbyggere&lt;ref&gt;fx havde Borup stationsby 88 indbyggere i 1890, Jyderup stationsby 245 indbyggere i 1880, Brørup stationsby 53 indbyggere i 1880 og 100 indbyggere i 1890, Tølløse stationsby 62 indbyggere i 1880 og 183 indbyggere i 1890, Ullerslev stationsby 73 indbyggere i 1880 og 105 i 1890, Sindal stationsby 113 indbyggere i 1880 og 403 i 1890, Skørping stationsby 58 indbyggere i 1870, 113 indbyggere i 1880 og 279 indbyggere i 1890 (oplysninger hentet fra Boul Balle-Pedersen og Niels Peter Stilling)&lt;/ref&gt;, men også i nærheden af landsbyer, hvorved der opstod ''dobbeltbyer'', idet det gamle landsby- og det nye stationsbysamfund voksede sammen. En stor del af disse tidlige stationsbyer fik allerede straks fra begyndelsen kro, købmand og kornpakhus, sjældnere læge, apotek, dyrlæge, postsamlingssted, bageri, mølle, foruden en række håndværkere og handlende. Dette indebar ofte, at nærliggende vejbyer stagnerede. Sagt med andre ord: vejbyerne fik nu sværere ved at konkurrere med stationsbyerne.

Til belysning af jernbanestationernes betydning skal Brønderslevs udvikling atter omtales. Ovenfor er omtalt ''Vester Brønderslevs'' udvikling indtil 1870. Med åbningen af jernbanen 1871 kom en standsning i denne udvikling. Jernbanen, hvis station kom til at ligge ved den gamle landsby, skabte her en ny nærings- og befolkningsmæssig udvikling: flere store købmandshandler byggedes, manufakturforretninger, garveri, farveri og maltgøreri oprettedes, ligesom talrige håndværkere kom til. I 1880’erne tog Brønderslev stationsby et afgørende opsving med fabriksvirksomhed, posthus, sygehus, teknisk skole, handelsskole, bibliotek, banker, sparekasser, apotek, læger, dyrlæger, landinspektører, sagførere, et dagblad.&lt;ref&gt;Ejler Alkjær: De danske Stationsbyer, i: ''Det danske Marked'' 1943 s. 158f&lt;/ref&gt;

For samtiden var der næppe tvivl om, at jernbanen havde en fremmende betydning på trivsel og næringsudvikling, og mange steder, hvor en vejby var vokset frem eller under fremvækst, forsøgte at få jernbaneforbindelse til yderligere fremme af udviklingen.

==== ''Vejbyerne'' ====

Ved siden af stationsbyerne voksede imidlertid også i disse år en række industri- eller oplandsbyer op uden tilknytning til en jernbane. Blandt sådanne steder kan nævnes Gedsted og Års i Vesthimmerland, hvor antallet af håndværkere og handlende fra 1870 til 1890 voksede kraftigt: i Gedsted voksede antallet af håndværkere fra 9 til 25, i Års fra 6 til 14&lt;ref&gt;Fink, s. 68&lt;/ref&gt;, mens antallet af handlende voksede i Gedsted fra 0 til 11 og i Års fra 3 til 4.&lt;ref&gt;Fink, s. 87; Års fik baneforbindelse i 1893&lt;/ref&gt; 

Et eksempel er også Rønde på Djursland: Rønde var i midten af 1800-tallet en forholdsvis stor landsby med 4 gårde og 29 huse, overvejende boliger for daglejere og husmænd tilknyttet Kalø gods, desuden skole og kro. I 1850-erne skete en regulering af landevejen til Århus, hvorved en række nye bolsteder oprettedes langs den nye vej. I 1856 flyttede også kroen derop. Snart fulgte en læge, derefter bageri, købmand, urmager, smedie og et stort snedkeri med 6 svende og lærlinge, samt en politibetjent. Dette &quot;Ny Rønde&quot; lå dog tæt på den gamle landsby. På overgangen mellem de to bebyggelser oprettedes en sammensat korn-, tømmer- og manufakturhandel, der dog snart indskrænkedes til manufakturhandel alene. I 1870-erne byggedes jernbanerne på Djursland, men uden om Rønde, og dette fik følger. Endnu i 1880 var der et teglværk, maskinsnedkeri, en tømrermester og 4 murermestre i byen, i 1890 var kun snedkeriet og en murermester tilbage. Omkring århundredeskiftet blev Rønde skildret således: &quot;''Rønde, ved landevejen, med missionshus (opf. 1888), skole, højskole (opr. 1894), lægebolig (2 læger), dyrlæge, købmandshandel, håndværksdrift, cementstøberi m.m., kro, markedsplads (marked i marts, sept., og nov.), telegraf- og telefonstation samt postkontor''&quot;. Befolkningsudviklingen viste en fremgang fra omkring 174 indbyggere i 1850 til 543 i 1880, men derefter stagnerede den fastboende befolkning frem til 1901; landbrug udgjorde vedvarende omkring en fjerdedel af sysselsætningen&lt;ref&gt;Stilling, s. 256-263&lt;/ref&gt;. 

Blandt steder uden jernbane men med en stor befolkningsfremgang før 1900 kan nævnes Assens ved Mariager (med cementfabrik), Hammel (med tingsted og klædefabrik), Kjellerup (tingsted), Ørsted (sygehus). Kendetegnende for disse byer var afstanden til en større købstad. De største af tidens nye byer, der ved århundredeskiftet allerede havde mere end 500 indbyggeri, lå ofte mere end 10 km fra en købstad ligesom deres indbyrdes afstande også var mere end 10 km. Dette taler for, at en vigtig forudsætning for disse byers opkomst var et opland på 5 km eller mere; desuden voksede en del byer øjensynligt op i tilknytning til en større fabrik eller offentlig virksomhed. 

En sådan vejby var Ørsted på Norddjurs. Endnu frem til århundredeskiftet kunne byen hævde sin stilling i forhold til opkomlingene mod syd, stationsbyerne Allingåbro og Auning. Omkring år 1900 betegnedes Ørsted som en &quot;''stor, købstadslignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus (&quot;Bethesda&quot;, opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr. 1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet 1885, med 25 senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m.m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor''&quot;&lt;ref&gt;J.P.Trap: Danmark, 3 udgave, s. 920&lt;/ref&gt;.

Den oprindelige Kjellerup landsby lå vest for et tilløb til Tange Å. Efter udskiftningen opstod en ny bebyggelse øst for dette vandløb i et vejkryds i Lysgård Herred, der forbandt de to oprindelige landsbyer Hørup og Kjellerup (vejen mellem Thorning og Iller-(Ans)) krydsede den nord-sydgående landevej mellem Silkeborg og Viborg. Her udviklede sig en markedsplads, apotek, teglværk, smedje, mølle og skole.&lt;ref&gt;[https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1842-1899, søgeord: &quot;Kjellerup&quot;]&lt;/ref&gt; I 1869 blev herredskontoret flyttet fra Hørup til Kjellerup. I 1875 omtales forholdene således: &quot;''Hørup med Thing- og Arresthuus, Vandmølle, Almtoft med Skole og Kjellerup med Skole, Apothek og Kro''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 461&lt;/ref&gt; I slutningen af 1800-tallet fortsatte en nye bydannelse sin udvikling, og omkring århundredeskiftet beskrives Kjellerup således: &quot;''Kjellerup (1490: Koldrup) — 1/2 1901: omtr. 1000 Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.’ Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890), teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m. fl. Herreder (opr. 4/4 1866; ..., Antal af Konti 1524), Købmandshdlr., Mølle, Maskinværksteder, Ølbryggeri, mange Haandværkere, Hotel, Markedsplads (Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.; paa Markedspladsen en 1894 rejst Mindestøtte for Folketingsmand Niels Albertsen), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor (Byen er mod V. og N. omgiven af en 1889-97 anl. Plantage)''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 745&lt;/ref&gt; Først i 1912 fik Kjellerup [[jernbanestation|station]] på Rødkjærsbro-Kjellerup Banen.

I 1875 omtales Grindsted således: &quot;''Grindsted ved Landeveien, med Kirke, Præstegaard, Skole, Districtslægebolig, Apothek og Kro''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 508&lt;/ref&gt; Beliggenheden i et købstadstomt område ved landevejen mellem Varde og Vejle, hvor sidevejen mod nord til Sønder Omme gik fra, var fordelagtig. Det første marked afholdtes i 1870-erne i Grindsted.&lt;ref&gt;Balle-Pedersen, s. 37&lt;/ref&gt; Endnu i 1880 havde byen kun 85 indbyggere og i 1890 123.&lt;ref&gt;Balle-Pedersen, s. 38&lt;/ref&gt; Omkring århundredeskiftet blev Grindsted beskrevet således: &quot;''Grindsted (Grinsted; c. 1340: Grimsteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, meteorol. Station, Missionshus („Pella“, opf. 1891), Epidemihus (opf. 1903, med 8 Senge, for c. 32,700 Kr., Arkitekt: N. Christoph Hansen), Apotek, Distriktslægebolig, praktiserende Læge, Sparekasse for G.-Grene Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 134,986 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9598 Kr., Antal af Konti 602), Andelsmejeri (Kildevæld), Mølle, Bageri, Købmandshdlr., Dampfarveri med Uldspinderi og Klædefabrik, Skotøjsfabrik, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Juni og Sept.), Landbohjem, Postkontor og Telefonst.''&quot;&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 770&lt;/ref&gt; Allerede på dette tidspunkt havde Grindsted således udviklet sig til en mindre oplandsby med industri. I 1906 havde byen 307 indbyggere.&lt;ref&gt;Folketællingen 1911, s. 112&lt;/ref&gt; I 1908 blev det besluttet at anlægge en diagonalbane gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Foruden denne statsbane fik Grindsted i årene 1914-1919 tre privatbaner, hvorved Grindsted Station på få år blev et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med baner i seks retninger.

På Samsø udviklede Tranebjerg sig til en betydelig vejby. Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: &quot;''Tranebjærg, ved Landevejen, en købstadslignende, tæt bebygget Landsby omtr. midt paa Sønderlandet (med mange teglhængte Huse, af hvilke flere paa 2 Stokværk), med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus (opf. 1860; Plads for 8 Arrestanter), Amtssygehus (opf. 1890; 8 Senge, 2 Reservesenge), Forsamlingshus (opf. 1883), Posthus med Telegrafstation , Hovedstation for Samsø Telefonselskab, Apotek, Sparekasse (opr. 23/3 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 679,096 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 31,892 Kr., Antal af Konti 2064), Boliger for Birkedommeren, Distriktslægen, Toldforvalteren og Grevskabets Godsforvalter, to private Skoler, hvoraf den ene Realskole, Gæstgiveri, Jærnstøberi og Maskinværksted, Dampfarveri, 2 Uldspinderier, Bryggeri og Boghandel foruden flere handlende og Haandværkere''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 529&lt;/ref&gt;

På Sjælland kan nævnes Helsinge, der omkring århundredeskiftet beskrives således: &quot;''Helsinge, købstadlignende Landsby med 1/2 1890: 502 Indb. (1840: 283, 1860: 384, 1880: 518), med Kirke, Præstegd., Postkontor med Telegrafst. og Telefonforb. med Tisvilde, 2 Gæstgiverier, Dampuldspinderi med Dampstampeværk og 2 Møller, Bagerier, Bryggeri, Garveri, Farveri osv., og Markeder med Kreaturer og Landbrugsprodukter (2. Onsdag i Jan., April, Juni og Okt.). Byen er Tingsted for Kronb. vestre Birk og Bolig for Birkedommeren smstds. (Ting- og Arresthuset, opf. 1857, med Kontorer for Birkedommeren og Arrester er en nøjagtig Kopi af det i Fredensborg) og Distriktslægen i Kronb. Lægedistrikt, Sessionssted for Lægderne 135–46 af 1. Udskrivningskr. og Hjemsted for Spare- og Laanekasse for Kronb. vestre Birk (opr. 1/2 1862; 31/3 95: Sparernes Tilgodehavende 418,448 Kr., Reservef. 9155 Kr., Rentefod 3¾ à 4 pCt., Antal af Konti 1894 2058).''&quot;&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 90&lt;/ref&gt; Byen fik jernbaneforbindelse i 1897, ikke mindst i kraft af den forudgående udvikling.

I Nordvestsjælland lå Svinninge, der omkring århundredeskiftet blev beskrevet således: &quot;''Svinninge (gl. Form Svæthninge), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Postkontor, Telegraf- og Telefonstation, Andelsmejeri (Brokilde), 2 større og flere mindre Købmandshandeler, 2 Bagerier, Bryggeri og næringsdrivende af alle Slags, Valgsted for Holbæk Amts 2. Folketingskr.; i Byen er rejst en Mindesten med Basrelief for Fr. VII (1870) og en af Jerichau modell. Buste af Kredsens mangeaarige Folketingsmand, Oberst A.F. Tscherning (1887).''&quot;&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 443&lt;/ref&gt;

På Vestsjælland hørte Ruds Vedby til de store vejbyer, omkring århundredeskiftet beskrevet således: &quot;''Vedby (eller Ruds-Vedby), beliggende omtr. hvor Landevejene skære hinanden, med Kirke, Skole, Forskole, Privatskole, Missionshus (opr. 1891), Hospital (oprettet fra Vedbygaard, sidste Halvdel af 18. Aarh., ombygget og udvidet 1863 af Godsejer Lund; med Fribolig for 4 fattige af Vedbygaards Gods), Sparekasse (opr. 14/8 1868; Sparernes saml. Tilgodehavende var 31/3 1895 12,518 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1176 Kr., Antal af Konti 70) og Filial af Holb. Amts økon. Selskabs Sparekasse, Valgsted for Holbæk Amts 3. Folketingskr., Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 43. og 338–51. Lægd, Sæde for Branddirektoratet for Løve Herred, Lægebolig, Markedsplads (Markeder 1. Tirsdag i Apr. og Okt.), Postkontor (nyt Posthus opf. 1896), Telegrafstation og Telefoncentralstation for Løve Herred, 3 Købmandshandeler, Bageri, Kro, Mølle og mange næringsdrivende; Mindestøtte for Fred. VII (rejst 1870), modelleret af Th. Stein.''&quot;&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 458f&lt;/ref&gt; Byen fik jernbaneforbindelse i 1897, også her ikke mindst i kraft af den forudgående udvikling.

På Vestsjælland lå også Gørlev, der ved århundredeskiftet blev beskrevet således: &quot;''Gjørlev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Mølle, Farveri, Bageri, Købmandshandel, Maskinfabrik og Andelsmejeri''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 468&lt;/ref&gt;

I Sydvestsjælland lå Fuglebjerg, der ved århundredeskiftet blev beskrevet således: &quot;''Fuglebjærg (gml. Form Withfyvlæbyerg, Witfulle-berg; endnu 1527 Vithfuglæbyerg), ved Landevejen, hvor denne deler sig, med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1883), 2 Forsamlingshuse (opførte 1889), Apotek, 2 Læger, Filial af Sparekasse for Grevsk. Holsteinborg og Omegn, Postkontor med Telegrafstation, Telefonstation, Markedsplads (2 Markeder, 1 i April og 1 i Okt.), Kro, Bageri, Bryggeri, Vognfabrik, Farveri, flere handlende og Haandværkere osv. Fuglebjærg er Valgsted for Sorø Amts 5. Folketingskreds. Paa en aaben Plads et Monument — en Marmorbuste paa Sokkel — for Fr. VII, rejst 1868''&quot;.&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 733&lt;/ref&gt;

Kendetegnende for de store vejbyer frem til århundredeskiftet var beliggenheden i købstads- og jernbaneløse egne, hvor de kunne udvikle et forholdsvist stort opland og/eller fabriksvirksomhed.

=== Det første industrielle opsving topper (1900-1915) ===

Tiden fra århundredeskiftet til 1. verdenskrig regnes i hovedsagen som den tid, hvor banenettet på noget nær nåede sin fuldstændige udstrækning omend en række banestrækninger først anlagdes i mellemkrigstiden. I forbindelse hermed fik mange større og mindre vejbyer også i disse år baneforbindelse som et led i bestræbelserne på at fremme deres trivsel yderligere. Ved siden af stationsbyerne voksede imidlertid også et antal fortrinsvis mindre vejbyer op, overvejende i egne uden jernbaneforbindelse. De fleste egentlige vejbyer blev således udviklede allerede mellem 1880 og 1915.&lt;ref&gt;således havde følgende byer uden jernbanestation mindst 400 indbyggere 1916: Jægerspris (653), Brundby (436), Jyderup kirkeby (637), Nordby på Samsø (605), Onsbjerg (428), Tranebjerg (596), Fuglebjerg (555), Glumsø (456), Stokkemarke (411), Lohals (640), Troense på Tåsinge (600), Hårby på Fyn (712), Søndersø (480), Strib (845), Gedved (474), Rye (481), Gylling (486), Hov (426), Assens ved Mariager fjord (1313), Rønde (734), Thorsager kirkeby (563), Ørsted (873), Als (439), Hals (1080), Ranum (599), Hirtshals (516), Hjallerup (490), Terndrup (422), Klitmøller (502), Nr. Vorupør (611), Gedsted (499), Bøvlingbjerg (427), Videbæk (541), Ansager (463), Askov (762), Hjerting (455), Holsted (857), Odden (1734) og Sønderho på [[Fanø]] (608), ialt 39. De fleste af disse byer var overfartssteder, ladesteder eller fiskerlejer eller steder, hvis opkomst må tilskrives institutionsvirksomhed (højskole eller seminarium) eller fabriksvirksomhed&lt;/ref&gt; Blandt disse vejbyer med en vis oplandsvirksomhed var på Fyn Rynkeby på Nordøstfyn, Ferritslev, Maare, Gislev, Refsvindinge, Ørbæk, Frørup, Hesselager kirkeby, Vejstrup og Skaarup på Østfyn, Vester Skjerninge og Vester Aaby mellem Svendborg og Fåborg, Haarby, Vester Hæsinge, Vantinge, Nørre Søby, Nørre Broby og Sønder Broby på Sydvestfyn samt Veflinge, Haarslev, Særslev og Søndersø på Nordvestfyn.&lt;ref&gt;Tork, s. 149f&lt;/ref&gt;

Tiden mellem 1900 og 1915 udgjorde de nye bydannelsers foreløbige højdepunkt. De fleste byer nåede i disse år at få mølleri, savværk eller maskinsnedkeri, maskinfabrik, teglværk og/eller cementstøberi, hvis de ikke allerede havde, desuden trælasthandel, isenkræmmer, bank, sparekasse, sagfører, vand-, gas- og elektricitetsværk, telegraf- og telefoncentral&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft, s. 207&lt;/ref&gt;. Byerne voksede stærkt, og mange nåede op over 750 indbyggere. Samtidig udviklede der sig en tendens til rangorden med hensyn til oplandstjenester.

De bymæssige bebyggelsers udvikling skal utvivlsomt ses blandt andet på baggrund af oprettelsen af elektricitetsværker: antallet af offentlige værker og deres maskinkraft voksede fra 13 værker med 2.722 HK i 1897 til 412 med 88.636 HK i 1914.&lt;ref&gt;Statistisk Tabelværk 5.A.1 s. 49 og 5.A.12 s. 291. Opgørelsen omfatter ikke private elværker fx på private fabrikker&lt;/ref&gt; Langt de fleste værker blev lagt i bymæssige bebyggelser, hvorved mulighederne for brug af mekanisk kraft fremmedes på samme måde, som det et halvt århundrede tidligere havde været tilfældet for købstædernes vedkommende. 
 
Til belysning af ''industriens betydning'' kan med forsigtighed byernes andele af indbyggerne sysselsatte i industri og håndværk 1911&lt;ref&gt;J.P.Trap: ''Danmark'', 4 udgave (1920-1932)&lt;/ref&gt; tjene. Af udtalte industribyer (mere end 50 % sysselsatte i industri og håndværk) kan nævnes Assens cementby. Af byer med 40-50 % sysselsatte i industri og håndværk kan nævnes: Hørsholm, Horslunde, Eskildstrup, Gislev, Dybvad, Snedsted, Hørdum, Vestervig, Bælum, Gedsted, Hammel, Jelsmark, Kibæk, Ansager, og Gørding. Forudsættes, at håndværket udgjorde 15-20% af de sysselsatte&lt;ref&gt;jævnfør Stilling, s. 421&lt;/ref&gt;, kan industriens andel skønsmæssigt sættes til 25-35% i disse byer.

Derimod spillede ''handel og omsætning'' en mindre rolle i vejbyerne. Udtalte handelsbyer (mere end 25 % sysselsatte i handel og omsætning) var: Roslev, Nørre Nebel. Af byer med 20-25 % sysselsatte i handel og omsætning kan nævnes: Svinninge, Nørre Saltum, Oksbøl.

=== Det første industrielle opsving ender (1915-1930) ===

Tiden omkring 1. verdenskrig markerer et skifte i vilkårene for byudviklingen i Danmark:&lt;/br&gt;
For det første var landet i den foregående vækstperiode blevet forsynet ''med stort set alle de oplandsbyer, der var behov for''; der var derfor kun grundlag for, at meget få helt nye byer kunne opstå. Samtidig var de nye byer nået til et punkt, hvor yderligere vækst kun kunne ske på to måder:&lt;/br&gt;
- enten ved at forøge sin rolle i oplandshandelen, hvilket kun kunne ske på bekostning af omliggende byer og i konkurrence med købstæderne,&lt;/br&gt;
- eller ved industriel eller institutionel udvikling.

For det andet var ''bilismen'' voksende, såvel antallet af personbiler som lastbiler (varevogne) og rutebiler (busser). Derved ændredes vilkårene for samfærdselen i landet, såvel person- som fragtbefordringen.&lt;ref&gt;Alkjær: &quot;De danske Stationsbyer&quot; (i: ''Det danske Marked'' 1943, s. 160&lt;/ref&gt; Det blev nu mere fordelagtigt at inddrage de muligheder, som vejnettet kunne give i disse, og dette indebar atter, at jernbanerne fik vanskeligere ved at klare sig i konkurrencen, især på kortere strækninger (indtil 50 km).&lt;ref&gt;Aage Aagesen: &quot;Geografiske Undersøgelser over Esbjerg&quot; (i: ''Det danske Marked'' 1943, s. 230, 233. Aagesen påviser her, at afsendelsen af landbrugsvarer som kød, flæsk, smør, æg og svin i 1938-39 altovervejende skete med bil i en ca. 50 km radius omkring byen.&lt;/ref&gt; I princippet betød dette, at behovet for fragtknudepunkter (omladningssteder) blev tilsvarende mindre, men dette synes helt frem til 1945 kun i ringe udstrækning at have ydet indflydelse, selv om visse banestrækninger blev nedlagte (efter 1930). Forklaringen herpå skal findes i det forhold, at ''bilerne ikke ændrede på de afstandsmæssige konkurrencevilkår større og mindre byer imellem'': det var fortsat således, at jo kortere afstand til en by, desto lettere var den at nå. Kun hvis en mindre by helt savnede rutebilforbindelser eller vognmænd, måtte den mindske sin tiltrækningsevne på landbefolkningen. Dette indebar, at en jernbanestation – alt andet lige – fortsat ydede en vækstfremmende virkning på en by.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Køretøjer i Danmark
! 1914
! 1920
! 1928
! 1936
! 1939
|-
| I alt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.400
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17.700
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88.900
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 135.500
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 162.500
|-
| Personbiler
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11.600
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54.900
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 87.500
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 108.800
|-
| Rutebiler
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.025
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.500
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.400
|-
| Vare- og lastbiler
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.800
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25.300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38.100
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 43.200
|-
|}
''Kilde: Tork (1947), s. 100''

For ''industrien'' indebar de nye vilkår større valgfrihed med hensyn til beliggenhed. I takt med de stadigt mere frie rejsemuligheder for de ansatte fik det stedlige arbejdsmarkeds størrelse mindre betydning. For forædlingsvirksomheder, der fortrinsvis rettede sig mod et stedligt opland (håndværkere, mejerier, slagterier og lignende) var en forholdsvis spredt beliggenhedsfordeling tæt på kundekredsen en fordel. For større forædlingsvirksomheder, hvis varer henvendte sig til hele landet, var gode fragtforbindelser (det vil sige station med godsbefordring) det vigtigste behov ved siden af adgangen til råvarer (ofte stedlige råstoffer eller landbrugsprodukter). En forsat decentral industrialisering var således mulig, selvom intet hindrede en beliggenhed i tilknytning til større byer.

For ''engroshandelen'' måtte en vis samling være en fordel således, at fordelingsknudepunkterne lå jævnt fordelt ud over landet. Behovet for sådanne steder var begrænset, men det var ikke i sig selv afgørende, at disse knudepunkter lå i større byer, selvom dette ofte var tilfældet.&lt;ref&gt;Johs. Humlum: &quot;Handelen som Erhverv i danske byer&quot; (i: ''Det danske Marked'' 1942, s. 39-45)&lt;/ref&gt;

For ''detailhandelen'' var det vigtigste ved beliggenhedsvalget størrelsen af det kundeopland, man henvendte sig til, set i forhold til forekomsten af konkurrenter. En del ''udvalgsvare''r havde større kundeoplande end dagligvarer, hvorfor sidstnævnte havde et mere spredt fordelingsnet. For tjenesteydelser gjorde tilsvarende hensyn sig gældende.&lt;ref&gt;Rudolf Jørgensen (anmeldelse af): Helge Hinz:&quot;Oplandet og dets Betydning for Købstædernes Erhvervsliv&quot; (i: ''Det danske Marked'' 1942, s. 53-56)&lt;/ref&gt;

For befolkningens bopælsvalg var hensynet til arbejdspladsens beliggenhed på den ene side og muligheden for (det vil sige adgangen til) at få opfyldt ulige vare- og tjenestebehov det afgørende. Da de fleste var tilknyttet industrien, fik denne størst betydning, men det voksende embedsvæsen, handel og tjenesteydelser udøvede en omtrent lige så stor indflydelse.

==== ''Vejbyernes befolkningsudvikling i mellemkrigstiden'' ====

Den ''stigende landevejsfærdsel'' efter 1. verdenskrig var kun i et begrænset antal tilfælde medvirkende til fremkomsten af nye bydannelser mellem 1915 og 1930, således havde følgende nye byer mindst 400 indbyggere 1935 (fraset fiskerlejer, byer i Sønderjylland, byer med jernbanestation og byer, der allerede i 1916 havde 400 indbyggere): Hammersholt, Villingebæk, Ny Fløng og Strøby på Sjælland, Gislev og Horne på Fyn, Ommel på Ærø, Vindeby på Tåsinge, Særslev, Bregninge, Haverslev, Nørre Bindslev, Nørre Saltum, Hundborg, Ans. Af andre byer kan nævnes Flauenskjold, Øster Brønderslev, Mou, Als og Ranum i Nordjylland, Øster Jølby, Karby og Vils på Mors, Gylling i Østjylland, Tranebjerg og Onsbjerg på Samsø, Hoptrup i Sønderjylland, Søndersø på Fyn, Boeslunde på Sydsjælland og Guldborg på Falster. Befolkningsudviklingen for vejbyerne kan i årene fra 1916 til 1945 belyses som følger:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! 1916
! 1921
! 1925 
! 1930
! 1935
! 1940
! 1945
|-
! Villingebæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 309
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 297
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 454
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 234
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 271
|-
! Hammersholt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 375
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 451
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 470
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 457
|-
! Ny Fløng
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 139
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 219
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 405
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 420
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 437
|-
! Holsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 857
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.014
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.039
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 988
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.003
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.041
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.106
|-
! Haarby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 712
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 670
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 725
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 680
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 823
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 837
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 888
|-
! Horne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 363
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 433
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 459
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 459
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 733
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 822
|-
! Ommel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 672
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 687
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 592
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 566
|-
! Særslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 395
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 430
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 399
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 390
|-
! Søndersø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 480
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 488
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 519
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 542
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 556
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 546
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 585
|-
! Flauenskjold
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 216
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 308
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 319
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 447
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 485
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 490
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 515
|-
! Nørre Bindslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 556
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 495
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 590
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 631
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 666
|-
! Ranum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 599
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 676
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 667
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 764
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 783
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 824
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 846
|-
! Gedsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 499
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 545
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 613
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 671
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 631
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 714
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 730
|-
! Karby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 334
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 260
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 293
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 292
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 288
|-
! Vils
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 165
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 298
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 332
|-
! Assens
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.313
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.402
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.553
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.559
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.599
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.505
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.556
|-
! Hundborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 251
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 387
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 403
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 361
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 440
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 425
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 523
|-
! Gylling
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 486
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 524
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 482
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 495
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 451
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 468
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 481
|-
! Tranebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 596
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 668
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 805
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 794
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 798
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 659
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 771
|-
! Nordby (Samsø)
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 605
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 588
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 540
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 516
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 474
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 480
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 480
|-
! Onsbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 428
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 409
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 425
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 340
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 335
|-
! Rønde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 734
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 843
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 993
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 883
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 959
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 981
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.119
|-
! Snertinge
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 220
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 200
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 258
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 211
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 265
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 348
|-
! Sorring
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 376
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 406
|-
! Sevel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 229
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 184
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 192
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 258
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 288
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 311
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
|-
! Stouby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 310
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 295
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 275
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 320
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 324
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 324
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 370
|-
! Thorsager
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 563
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 717
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 627
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 594
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 486
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 429
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 458
|-
! Gislev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 385
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 287
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 250
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 426
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 436
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 463
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 553
|-
! Guldborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 290
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 283
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 269
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 265
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 488
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 539
|-
! Fuglebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 555
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 650
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 737
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 760
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 812
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 780
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 854
|-
! Fensmark
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 390
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 416
|-
! Ubby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 492
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 503
|-
|}

Af disse byer kan Gedsted, Holsted, Rønde, Tranebjerg og Fuglebjerg (sammen med Ørsted) illustrere den forholdsvis store vejby, der bibeholdt en rolle som oplandsby, Ranum var en seminarieby, Haarby, Nørre Bindslev, Thorsager og Søndersø var mellemstore vejbyer, Assens og Fensmark var rene industribyer, Nordby, Onsbjerg og Ommel er vejbyer på mindre øer, Guldborg eksemplet på en ny bydannelse i tilknytning til en bro, mens Villingebæk samt Karby og Vils på Mors kan illustrere den lille vejby, der netop formåede at bringe sig op over landsbystadiet. 

Udviklingsforløbet var ikke ens: mange vejbyer svingede mellem fremgang og tilbagegang beroende på kortvarige konjunkturer. Generelt var der dog en vis tendens til fremgang, hvilket skyldtes, at både oplandsydelser i de større byer og industri i byer af alle størrelser oplevede fremgang. 

===== ''Handel og håndværk'' =====
Til at belyse vejbyernes udvikling med hensyn til oplandsydelser i mellemkrigstiden skal anføres udviklingen i Gedsted i Himmerland&lt;ref&gt;Fink, s. 218-240&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Gedsted
! 1921
! 1940
|-
| Byggefag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
|-
| Fremstillingsfag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Butiksfag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
|-
| Reparationsfag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
| Servicefag
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
| Fødevarehandel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
| Tekstilhandel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
| Anden handel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
! I alt håndværk og handel
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 50
|-
|}

Det fremgår heraf, at vejbyen Gedsted overlevede kriseårene ganske godt med en stor fremgang i antallet af håndværkere og handlende.

===== ''Industriel fremgang'' =====
Tiden mellem 1. verdenskrig og 1930 var en tid, hvor antallet af sysselsatte inden for håndværk og industri som helhed udviste påfaldende fremgang, ikke kun i købstæder men også i mindre byer – med andre ord: håndværk og industri kunne mere end opveje den stagnation, som indskrænkninger i landbrugsomsætningen måtte bevirke, og gav derved også de mindre stationsbyer og vejbyer et nyt marked: lønnede fabriks- og værkstedsarbejdere.

Blandt byer med markant fremgang (200-300 personer) kan nævnes: Stige, Strib, Glamsbjerg, Dybvad, Dronninglund, Aså, Hornslet, Harboøre, Ansager. Blandt byer med klar fremgang (100-200 personer) kan nævnes: Øster Vrå, Øster Agger, Nørager, Gedsted, Højslev, Assens, Hammel, Juelsminde. Mange byer havde mindre fremgange og kun et fåtal udviste egentlig, oftest små nedgange.&lt;ref&gt;Udviklingen refererer til udviklingen fra 1911, oplyst i J.P.Trap: Danmark, 4 udgave (1920-32), og 1930, oplyst i Danmarks Statistik: Folketællingen 1930. Der må tages et forbehold for sammenligneligheden af tallene&lt;/ref&gt;

=== Krisen i 1930-erne og 2. verdenskrig (1930-1945) ===
Krisen i 1930-erne og under krigen fik ingen betydning for den fortsatte urbanisering: andelen af befolkningen, der boede i landdistrikterne faldt fra 41,1% i 1930 til 36,0% i 1940 og 32,7% i 1950. Nok forblev de bymæssige bebyggelsers andel af befolkningen stort set uændret (10,9% i 1930, 9,4% i 1940, 10,7% i 1950) men i absolutte tal voksede antallet af indbyggere i stationsbyer og vejbyer samlet fra 388.000 i 1930 til 458.000 i 1950. Både hovedstaden og købstæder med deres tilhørende forstæder havde en voksende befolkning, både absolut og forholdsmæssigt. Hovedstaden havde 771.000 indbyggere i 1930, 890.000 indbyggere i 1940 og 975.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 21,7% af befolkningen 1930, 23,2% i 1940 og 22,8% i 1950, hovedstadens forstæder havde 25.000 indbyggere i 1930 men 193.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 0,7% af befolkningen i 1930, 4,5% i 1950. Købstæderne havde i alt 788.000 indbyggere i 1930 og 1.131.000 indbyggere i 1950 svarende til 22,2% af befolkningen 1930 og 26,4% i 1950, deres forstæder havde 121.000 indbyggere i 1930 og 125.000 indbyggere i 1950 svarende til henholdsvis 3,4% af befolkningen i 1930 og 2,9% i 1950.&lt;ref&gt;''De bymæssige kommuner'', s. 29. De svingende tal skyldes til dels forstadsindlemmelser.&lt;/ref&gt; 

Under krisen i 1930-erne var forudsætningen for fortsat fremgang byernes evne til at tiltrække industri eller handel og oplandstjenester. Byer, der ikke kunne opfylde nogen af disse krav, stagnerede. Det hører med til billedet, at flere byer med stærk befolkningsfremgang i kriseårene netop havde en samtidig industriel fremgang. Det er desuden påfaldende at stationsbyer også i krise- og krigsårene ofte voksede stærkere end nærtliggende byer uden jernbanestation.

Perioden kendetegnes i øvrigt ved en begyndende ''desurbanisering'', hvor sysselsatte i industri og håndværk, handel og omsætning var bosatte i landdistrikter i nærheden af købstæder men uden for forstæderne samtidig med, at de i forhold til købstæderne fjernere liggende landsogne fortsat havde faldende indbyggertal.

===== ''Svækkede udviklingsmuligheder'' =====
Man kunne tro, at den begyndende bilisme og fremkomsten af rutebilruter ville bidrage til at fremme vejbyernes udviklingsmuligheder. Dette er imidlertid ikke - eller kun i forsvindende omfang - tilfældet. Tværtimod var vejbyernes evne til at klare sig også i mellemkrigstiden ringere end stationsbyernes. Dette ses blandt andet ved sammenligning af befolkningens udvikling i to hinanden nærtliggende byer:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! Ørsted
! Allingåbro
|-
| 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 851
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 444
|-
| 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 794
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 563
|-
| 1916
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 873
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 722
|-
| 1921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 916
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 764
|-
| 1925	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 971
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 778
|-
| 1930		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 971
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 974
|-
| 1935			
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 899
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 962
|-
| 1940	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 884
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.069
|-
| 1945	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 904
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.072
|-
| 1950
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 912
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.249
|-
| 1955
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.006
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.345
|-
|}

Det ses af denne sammenstilling, at vejbyen Ørsted – til trods for sit sygehus, en forholdsvis stor befolkning omkring 1900 og et mod konkurrence beskyttet handelsopland der omfattede hele Rougsø herred – alligevel sakkede agterud befolkningsmæssigt i forhold til stationsbyen Allingåbro, især mellem 1925 og 1940. Det kan tilføjes, at omkring 1960 – da de gamle betjeningsforhold nærmede sig sit slutpunkt – havde Allingåbro (og i øvrigt nabostationsbyen Auning) ligeledes et væsentligt bredere betjeningsudbud end Ørsted.&lt;ref&gt;Illeris m.fl., bilagstabel&lt;/ref&gt;

===== ''Oplandsmønsteret stabiliseres'' =====
Mens mindre byer med få butikker og oplandstjenester og beliggenhed i nærheden af købstæder måtte lide under konkurrence fra disse, var fjernereliggende og større byer med alsidigt betjeningsudbud gunstigere stillet også i rutebilernes tidsalder. Af vejbyer med en vis oplandshandel i mellemkrigstiden kan nævnes Gedsted i Jylland og Tranebjerg på Samsø. For dagligvarehandelen havde vejfærdslen næppe den store betydning, idet oplandet for denne handel øjensynlig lå indenfor en omkreds af 3–5 km.&lt;ref&gt;Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold, af Ejler Alkjær; i “Det danske Marked” (1943) s. 234f&lt;/ref&gt;

=== På vej mod et vendepunkt (1945-1960) ===

Den første efterkrigstid blev kendetegnet ved en tilbagevenden til &quot;normale&quot; tilstande. Samtidig udgjorde denne tid i visse henseender afslutningen på den udvikling, der var startet omtrent hundrede år tidligere med indførelsen af dels næringsfriheden, dels industrielle forædlingsfremgangsmåder.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! 1945
! 1950
! 1955
! 1960
|-
! Villingebæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 271
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 299
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 298
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 348
|-
! Holsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.106
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.175
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.142
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.081
|-
! Haarby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 888
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 991
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.128
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.225
|-
! Særslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 390
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 371
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 423
|-
! Søndersø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 585
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 608
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 590
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 569
|-
! Flauenskjold
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 515
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 449
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 587
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 556
|-
! Nørre Bindslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 666
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 745
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 747
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 902
|-
! Øster Brønderslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 522
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 491
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 544
|-
! Ranum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 846
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 918
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 920
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.153
|-
! Gedsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 730
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 814
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 904
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 965
|-
! Øster Jølby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 318
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 359
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 358
|-
! Karby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 288
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 343
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 270
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 303
|-
! Vils
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 332
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 313
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 323
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 419
|-
! Assens
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.556
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.324
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.319
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.236
|-
! Hundborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 523
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 470
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 510
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 473
|-
! Gylling
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 481
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 489
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 493
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 520
|-
! Tranebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 771
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 864
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 810
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 729
|-
! Onsbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 335
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 293
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 319
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 299
|-
! Rønde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.119
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.270
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.384
|-
! Snertinge
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 348
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 348
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 360
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 655
|-
! Sorring
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 406
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 398
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 395
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 416
|-
! Sevel
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 318
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 339
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 331
|-
! Suldrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 605
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 635
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 635
|-
! Stouby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 370
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 382
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 322
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 392
|-
! Thorsager
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 458
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 456
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 480
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 477
|-
! Gislev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 553
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 536
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 540
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 629
|-
! Guldborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 539
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 648
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 621
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 598
|-
! Fuglebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 854
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 918
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 931
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 967
|-
! Fensmark
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 416
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.245
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.403
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.463
|-
! Ubby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 503
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 555
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 547
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 462
|-
|}

Omkring 1960 var handel og oplandstjenester kommet så nær fuldbyrdelsen af den udvikling, der var sat med næringsfrihedens indførelse: der var da udviklet og fuldbyrdet et netværk af oplandscentre i større og mindre byer med en veludviklet rangorden dels med hensyn til stedernes indbyrdes betjeningstilbud, dels med hensyn til de udbudte varers og tjenesters forekomst samtidig med en vis samling i bestemte betjeningsklasser. Omfanget af tjenester var vokset fra de få, der havde været i midten af 1800-tallet: købmand, kro, læge, apotek med flere til mere end hundrede, og hver by havde nu et betjeningsudbud, der afspejlede størrelsen af det opland, som byen betjente. Disse oplande havde nået en vist fasthed med hensyn til størrelse og afgrænsning, der havde kunnet anes allerede omkring århundredeskiftet.&lt;ref&gt;Sven Illeris m.fl., s. 27ff&lt;/ref&gt; Endnu omkring 1960 var det muligt for Danmark som helhed at udskille 44 handelsområder og 64 handelsdistrikter, hver med sit større eller mindre centerområde, hvor henholdsvis et større og et mindre betjeningsudbud af udvalgsvarer og tjenesteydelser fortrinsvis blev søgt.&lt;ref&gt;Byernes opland&lt;/ref&gt;

For industriens vedkommende nåede også denne et højdepunkt i betydning omkring 1960, som ikke siden skulle overgås. Nu var tiden kommet, hvor fortsat industriel udvikling muliggjorde frigørelse af arbejdskraft til fordel for de såkaldte serviceerhverv. En del af denne udvikling slog igennem allerede inden 1960, men ellers i årene efter 1960.

=== Nye tider (1960-1975) ===

Allerede inden 1960 stod det klart, at såvel handel og tjenesteydelser som forædlingsvirksomhederne stod over for nye vilkår. Allerede samtiden var opmærksom på de forandringer, som samfærdsel, oplandsbetjening og industrien i stigende grad blev påvirket af.

==== ''Samfærdselsvilkårene forandres'' ====

Tiden efter 1945 kendetegnedes ved, at ''personbilens voldsomme vækst'' skabte helt nye og friere forudsætninger for befolkningens valg af bopæl og sysselsætningssted samtidig med, at de tidligere oplandsbaner i stort omfang blev nedlagte. Derved skete en stigende spredning af befolkningsvæksten, fremmet af privatbilerne. Vækstområderne.&lt;ref&gt;det vil sige sognekommuner med befolkningsfremgang over landsgennemsnittet, 3.1 % pr. femår&lt;/ref&gt; voksede fra at udgøre 18 % af landets areal i årene 1955-60 til henved 29 % i tiden 1965-70&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s. 40&lt;/ref&gt; Udviklingen er i bebyggelsesmæssig henseende gået fra forstadsdannelser til ''byspredning med tilhørende fjernpendling''. Ligeledes er tidligere tiders søgning til et enkelt pendlingsmål afløst af pendling til flere mål; der tales om arbejdskraftoplande fastlagte derved, at enhver kommune henregnes til samme arbejdskraftopland som den kommune, hvortil den har størst udpendling. I 1970 var Danmarks derved inddelt i 51 arbejdskraftoplande med en gennemsnitlig rejselængde på 20&amp;nbsp;km.&lt;ref&gt;Landsplansekretariatet publikation nr. 27: Arealplanlægning – status og problemstillinger (LPS 1974), s.42&lt;/ref&gt; Samtidig førte bilismen til skærpet konkurrence mellem de handlende, hvor nye ''butikscentre'' og storforretninger indrettede efter bilejerskab bidrog til, at mange mindre og spredt boende handlende lukkede.&lt;ref&gt;Planstyrelsen: Det fremtidige bymønster (1978) s. 9&lt;/ref&gt; Til gengæld synes bilismen at have fremmet fremstillingsvirksomhed i de mindre bymæssige bebyggelser, såvel udflytninger som nydannelser. Under bilismens vilkår ophæves tidligere tiders tilknytning mellem by og opland, tidligere tiders beliggenhedsfordele for fremstillingsvirksomheder og skævheder mellem ulige egnes adgang til tjenester. Dermed ophæves tillige ensartetheden eller fællestræk ved bebyggelsesudviklingen i ulige egne. I færdselsmæssig henseende er enhver udvikling muliggjort, og det blev nu snarere andre forhold som fx ''byplanlægning'', der styrer udviklingen.

Tiden kendetegnedes tillige ved, at en lang række jernbaner nedlagdes, hvorved mange stationsbyer blev forhenværende og derved kom over i vejbyernes rækker. Selvom det ikke kan afvises, at jernbanerne havde haft betydning for disse byers tidligere udvikling og for den størrelse og betydning, de havde opnået omkring 1960, skyldtes på den anden side deres videre udvikling alene evnen til at udnytte opnåede styrkepositioner - som vejbyer.

Følgen af bilpendlingen var blandt andet fremkomsten af en lang række nye små bysamfund, ofte i tilknytning til gamle landsbyer, der i det store og hele kun bestod af boliger og måske en købmand, tankstation eller lignende; nogle fungerede som kommunecentre i de daværende sognekommuner. Disse nye byer bestod som regel kun af nogle få hundrede indbyggere. Eksempler på sådanne nye vejbyer er: Jonstrup i Værløse kommune, Sengeløse i Sengeløse kommune, Gevninge i Herslev-Gevninge kommune, Herringløse i Hvedstrup-Fløng kommune, Himmelev i Himmelev kommune, Kirke Såby i Såby-Kisserup kommune, Tune i Tune kommune, Melby i Melby kommune, Lynge i Lynge kommune, Niverød i Karlebo kommune, Kirke Helsinge i Helsinge-Drøsselbjerg kommune, Kundby i Kundby kommune, Stigs Bjergby i Stigs Bjergby kommune. Udby i Udby kommune, Jystrup i Jystrup-Valsølille kommune, Bjæverskov i Bjæverskov kommune, Viemose i Kalvehave kommune, Kastrup ii Kastrup kommune, Kongsted i Kongsted kommune, Toksværd i Toksværd kommune, alle på Sjælland, Besser i Besser kommune på Samsø, Nyker i Nyker kommune på Bornholm, Errindlev i Errindlev-Olstrup kommune, Hillested i Hillested kommune, Vålse i Vålse kommune på Lolland-Falster, Håstrup i Håstrup kommune, Jordløse i Jordløse kommune, Kirkeby i Kirkeby kommune, Tved i Tved kommune, Ulbølle i Ulbølle kommune, Nørre Lyndelse i Nørre Lyndelse kommune, Rynkeby i Rynkeby kommune, Rønninge i Rønninge kommune, Fjelsted i Fjelsted-Harndrup kommune, Turup i Søby-Turup kommune, Voldtofte i Flemløse kommune, alle på Fyn, Agtrup i Sønder Bjert kommune, Givskud i Givskud kommune, Glud i Glud-Hjarnsø kommune, Ødis i Ødis kommune i Jylland, men listen er betydeligt mere omfattende.

I andre tilfælde medførte byspredningen en hurtigt vækst i vejbyer, således voksede Osted og Ny Osted i Osted kommune fra 774 indbyggere i 1955 til 826 i 1960&lt;ref&gt;''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 173&lt;/ref&gt; og 1.083 indbyggere i 1965.&lt;ref name=&quot;SM 68-15&quot;&gt;''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 15&lt;/ref&gt;

==== ''Brancheglidning og butikscentre'' ====

Indtil midten af 1950-erne var der ikke sket meget inden for dansk detailhandel. Selvom den voksende befolkning og et stigende forbrug gav større omsætningsmuligheder, var der endnu ikke sket nydannelser af betydning i varesalget af samme slags, som da allerede var sket i USA og til dels Sverige. Det var endnu de gamle butikstyper fra før krigen, der var fremherskende.

I slutningen af 1950-erne begyndte imidlertid at ske forandringer inden for detailhandelen som siden tiltog i omfang og hastighed. ''Selvbetjeningsformen, supermarkeder og varehuse'' blev stadig mere almindelige foreteelser og medvirkede til, at detailhandelen skiftede egenart. Stadig flere mindre butikker lukkede, ikke mindst i landdistrikterne men også i mange byer. I begyndelsen af 1960-erne slog nye ''butikscentre'', byggede som samlede komplekser og tilpasset den voksende skare af bilkørende kunder med gode parkeringsforhold og adgangsveje, igennem og ændrede indkøbsmønsteret. Desuden skete en ''brancheglidning'', idet mange handlende og ikke mindst supermarkederne i stigende grad begyndte at forhandle andre varer end de daglige fødevarer, hvorved udvalgsvarehandelen til dels blev trængt. Samtidig indebar den da stadig mere omfattende ''byplanlægning'', at nye, større boligområder ofte blev planlagt enten med et eget butikscenter eller under hensyn til butikscentre i nærheden, hvorved købstædernes gamle bymidteforretninger mistede betydning i handelen.

Sideløbende med udviklingen i handel og tjenesteydelser skete der forandringer i den offentlige betjening, idet den del af tjenesteydelserne, der påhvilede det offentlige – børnehaver, skoler, sports- og fritidsanlæg, biblioteker med mere – nu i stigende grad blev lagt ud fra samlede helhedsmålsætninger, hvilket atter fremmede eller hæmmede befolkningens søgen til bestemte steder (''egnscentre'').

For de større vejbyer, der tidligt havde udviklet sig til egnscentre, betød bilismen nye muligheder mens udviklingen i centerpolitikken indebar en skærpet konkurrence om kunderne. For de mindre vejbyer betød udviklingen som regel, at deres evne til at betjene kunder efterhånden forringedes, idet de ikke kunne konkurrere med det bredere udbud i byer, der fik butikscentre.

==== ''Forædlingsvirksomhedernes beliggenhed forandres'' ====

Med den voksende rørlighed, som den bilejende befolkning opnåede, forandredes også mulighederne for lokaliseringen af arbejdspladsen, hvilket endnu i 1960-erne i udstrakt grad ville sige industrien.

Tiden efter 1945 kendetegnes ved oprettelsen eller udvidelsen af en række store virksomheder: Danfoss, Lindøværftet, Codan, Lego, HTH m.fl. Flere af disse nye industrier blev placerede i vejbyer (undertiden forhenværende stationsbyer).

Eksempelvis betød den voldsomme vækst for Danfoss på Als behov for nye boliger til det stærkt voksende antal af ansatte. Under 2. verdenskrig havde fabrikken ca. 150 ansatte, men dette tal voksede til 1.000 i 1953, 2.000 i 1955, 3.000 i 1958 og over 4.000 i 1960.&lt;ref&gt;Gaardmand; s. 140&lt;/ref&gt; Dette førte til udarbejdelsen af &quot;''Forslag til dispositionsplan for BY PÅ NORDALS''&quot; i 1962, der udlagde nye store boligområder i Nordborg og Havnbjerg kommuner.&lt;ref&gt;Gaardmand; s. 141&lt;/ref&gt; Dette forslag blev fulgt, og indbyggertallet i Havnbjerg-Lavensby-Langesø voksede fra 748 indbyggere i 1950 og 925 i 1955 til 2.551 indbyggere i 1960&lt;ref&gt;''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 206&lt;/ref&gt; og 2.801 indbyggere i 1965.&lt;ref name=&quot;SM 68-14&quot;/&gt;

Ligeledes betød udflytningen af A. P Møllers Odense Stålskibsværft til Lindø ved Munkebo i 1957, at der blev udarbejdet en dispositionsplan, som blev vedtaget af sognerådet i 1958, med udlæg af nye boligområder med plads til 3-4.000 indbyggere.&lt;ref&gt;Gaardmand; s. 142&lt;/ref&gt; Munkebo voksede fra 357 indbyggere i 1955 til 1.181 i 1960&lt;ref&gt;''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 183&lt;/ref&gt; og 3.961 i 1965.&lt;ref name=&quot;SM 68-14&quot;&gt;''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 14&lt;/ref&gt;

I Ølsemagle kommune udvikledes Gummifabrikken &quot;Codan&quot;s arbejderby, som i 1950 havde 422, i 1955 466&lt;ref&gt;FT 1955; s. 7&lt;/ref&gt; og i 1960 602 indbyggere.&lt;ref&gt;''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 171&lt;/ref&gt; I Kyndby-Krogstrup kommune udviklede sig Kyndbyværkets arbejderby med 477 indbyggere i 1950, 596 i 1955, 595 i 1960&lt;ref&gt;''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 173&lt;/ref&gt; og 547 indbyggere i 1965.&lt;ref name=&quot;SM 68-21&quot;&gt;''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 21&lt;/ref&gt;

I Billund fik det ingen betydning, at jernbanen blev nedlagt i 1957. I forbindelse med Lego-fabrikkens vækst voksede den nu forhenværende stationsby fra 841 indbyggere i 1960 til 1.356 i 1965.&lt;ref name=&quot;SM 68-16&quot;&gt;''Statistiske Meddelelser 1968:3'': Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 16&lt;/ref&gt;

=== Det anden industrielle krise (tiden efter 1975) ===

Efter 1970 skete der et markant skifte, idet mindre byer begyndte at vokse hurtigere og udviste samtidig en kraftig industrialisering, mens de store byer stagnerede og endda udviste faldende indbyggertal. Denne udvikling er sat i forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor et antal byer blev center for de ny storkommuner, men udviklingen skal tillige ses i lyset af den grad af initiativ, der blev udvist i de mindre byer for at modvirke den krise, der ramte landet i forbindelse med den såkaldte &quot;oliekrise&quot; i 1973. 

Det kan fastslås, at skiftet i industiens fordeling ikke så meget skyldes udflytning af eksisterende industrien fra de gamle storbyer til mindre omegnsbyer men fortrinsvis ''oprettelse af nye virksomheder i småbyerne'' samtidig med, at en del virksomheder i den større byer indskrænkedes eller afvikledes helt.&lt;ref&gt;Maskell, s. 31 og 33&lt;/ref&gt;

Bilismens fortsatte fremskriden har alt andet lige bedret vejbyernes vilkår: dels er der kommet mange nye vejbyer til, dels har byerne i det store og hele kunnet fastholde deres indbyggertal, og mange er endda vokset. Den voksende rørelsesfrihed i kombination men den nye kommunikationsteknologi (mobiltelefoner, computere med videre) gør, at befolkningen uden videre kan bo i vejbyerne uden at føle mangler. Vejbyerne har derfor gode muligheder for befolkningsvækst.

Nedenstående tabel kan passende illustrere befolkningsudviklingen for en række vejbyer siden 1975.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! år
! 1976
! 1981
! 1986
! 1990
! 1996
! 2000
! 2004
|-
! Flauenskjold
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 718
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 758
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 787
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 783
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 778
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 782
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 734
|-
! Øster Brønderslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 713
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 812
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 897
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 922
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 874
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 915
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 907
|-
! Hjallerup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2333
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2769
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2875
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3166
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3167
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3217
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3331
|-
! Nørre Bindslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1110
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1157
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1181
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1164
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1148
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1179
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1179
|-
! Gedsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1043
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1049
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1028
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1006
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 989
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1001
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 960
|-
! Øster Jølby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 567
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 643
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 650
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 681
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 657
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 637
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 666
|-
! Karby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 358
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 358
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 375
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 370
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 351
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 349
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 332
|-
! Vils
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 408
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 469
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 470
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 474
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 472
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 448
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 473
|-
! Assens
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1387
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1637
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1648
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1569
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1577
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1532
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1549
|-
! Ørsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1199
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1262
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1290
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1340
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1402
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1519
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1521
|-
! Rønde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1652
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1745
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1881
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1909
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2028
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2179
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2310
|-
! Tranebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 788
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 830
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 856
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 813
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 822
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 786
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 804
|-
! Onsbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 274
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 254
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 244
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 268
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 270
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 256
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 238
|-
! Hårby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2050
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2240
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2248
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2313
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2344
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2356
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2372
|-
! Søndersø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2251
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2667
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2830
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2948
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2946
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2788
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2907
|-
! Gislev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1158
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1519
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1544
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1576
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1585
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1545
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1537
|-
! Fuglebjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1445
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1717
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1714
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1767
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1816
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1869
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1957
|-
! Fensmark
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2890
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3496
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3620
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3666
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3832
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3948
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4169
|-
! Osted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2065
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2233
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2118
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2083
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1899
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1948
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2030
|-
|}

Vejbyer vil således fortsat udgøre et markant indslag i den danske bebyggelse.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
* Ejler Alkjær: &quot;De danske Stationsbyer&quot; (''Det danske Marked'', 1943),
* Ejler Alkjær: &quot;Om Stationsbyens Erhvervsliv og Oplandsforhold&quot; (''Det danske Marked'', 1943),
* Poul Balle-Pedersen: &quot;De nye byer&quot; (''Arv og Eje'', 1976, s. 69-92),
* Claus Bjørn: &quot;Andelsbevægelsen&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind III: 1810-1914; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988); {{ISBN|87-7526-079-4}},
* Per Boye &amp; Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (i: ''Urbaniseringsprosessen i Norden''. Del 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget, Oslo-Bergen-Tromsø 1977, s. 178-244),
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu. En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; (''Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet'', Bind VII, København 1942),
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),
* Jens Christensen: &quot;Den nye landbokultur&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind III: 1810-1914; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988); {{ISBN|87-7526-079-4}},
* Peter Dragsbo: &quot;Stationsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s. 263-289),
* Jørgen Fink: ''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning, 1991),
* Viggo Hansen: &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind, 1965, s. 54-69),
* Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen: &quot;Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 65 bind, 1966, s. 22-47),
* Christian R. Jansen (red.): ''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940'' (Aarhus 1980),
* Peer Hull Kristensen: &quot;Virksomhedsperspektiver på industripolitikken: Industrimodernister og industriens husmænd&quot; (''Politica'', bind 20; 1988, s. 282-297)
* Peter Maskell: ''Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser'' (København 1986),
* Per Grau Møller: &quot;Det agrare landskab efter 1800&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s.217-238),
* N.Th. Nielsen: ''Helsingebogen''; Hillerød 1945
* Jørgen Dieckmann Rasmussen: &quot;Landskab og samfærdsel&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind III: 1810-1914; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988); {{ISBN|87-7526-079-4}},
* Jørgen Dieckmann Rasmussen: &quot;Økonomi&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind III: 1810-1914; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988); {{ISBN|87-7526-079-4}},
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); {{ISBN|87-89104-00-5}} 
* C.F.Tork: &quot;Fynske Stationsbyer&quot; (''Fynske Aarbøger'', 1951, s. 138-188),
* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'' (1 udgave, bind 1-5, 1858-1860; 2 udgave, bind 1-6, 1872-1879; 3 udgave, bind 1-5, 1898-1906; 4 udgave, 1-11, 1920-1930; 5 udgave, 1-15, 1953-1972)
* Signild Vallgårda: &quot;Læger, sundhedsvæsen og befolkning i det 19. århundrede&quot; (''Ugeskrift for læger'', 4. maj 1989)
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>33glfw6eqtkvqndujxlehofenruz6z1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Landsbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6375</id>
    <revision>
      <id>42918</id>
      <parentid>41438</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:11:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42918</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="112603" sha1="f9692oeh4m7entumjhomvjvq1qqg4cd" xml:space="preserve">[[Fil:Farum landsby01.JPG|350px|thumb|Farum gamle landsby]]
Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser). 

Geografen Aage Aagesen nævner, at en bebyggelse skal have mindst 3 bondegårde for at kunne regnes som en landsby&lt;ref&gt;Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II), s. 40&lt;/ref&gt;. Ved siden af gårdene kan der tillige forekomme andre bygninger såsom huse (blandt andet smedie), kirke, skole, kro og lignende.

=== &lt;big&gt;Landsbyernes mangfoldighed&lt;/big&gt; ===

Landsbyerne i Danmark er ikke ens, hverken med hensyn til størrelse, indre opbygning eller driftsforhold. Uensartetheden i disse forhold må ses i lyset af to ydre forhold: de landskabelige vilkår og besiddelsesforholdene (godsstrukturen).

I landskabelig henseende kan skelnes mellem&lt;ref&gt;Grau Møller 1997, s. 47 (afsnittet forfattet af Erland Porsmose)&lt;/ref&gt;:&lt;br /&gt;
- agerbygder,&lt;br /&gt; 
- skovbygder,&lt;br /&gt; 
- hedebygder,&lt;br /&gt; 
- kystbygder, og&lt;br /&gt; 
- marskbygder.

''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad&lt;ref name=graumoeller41&gt;Grau Møller 1997, s. 41&lt;/ref&gt;. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse&lt;ref name=graumoeller13&gt;Grau Møller 1997, s. 13&lt;/ref&gt;.

''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer&lt;ref name=graumoeller41 /&gt;. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord&lt;ref name=graumoeller13 /&gt;.

''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene&lt;ref name=graumoeller41 /&gt;. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord&lt;ref name=graumoeller13 /&gt;. 

''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle&lt;ref name=graumoeller41 /&gt;. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde&lt;ref name=graumoeller13 /&gt;. Sandflugt kunne bevirke, at landsbyerne måtte flytte.&lt;ref&gt;Hansen 1957, s. 81&lt;/ref&gt;

''Marsken'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

''Besiddelsesforholdene'' (og i forbindelse hermed ''godsernes driftsforhold'') indvirkede også på landsbyernes forhold. Ikke mindst i det gamle Sønderjylland tegnede der sig fire delområder:&lt;br /&gt; 
- marskegnene omfattende øer i Vadehavet, Ejderstedt, Nordstrand, Vidding og Bøking herreder samt Hatsted marsk ved Husum helt uden godser,&lt;br /&gt; 
- godser på Als og Ærø samt i Sundeved og Angels østlige del, hvor hovedgårdene dækkede 10-30% af arealet, og hvor landgilde og hoveri indgik i indbyrdes afstemt forhold (i lighed med forholdene i de kongerigske dele af landet),&lt;br /&gt; 
- godser på gesten, hvor bønderne var fri for hoveri men til gengæld betalte forholdsvis høje landgildeafgifter til godsejerne, som regel i form af pengebeløb, og hvor herregårdsjorden ofte var udstykket og/eller bortforpagtet (på tysk kaldet ''Rentengrundherrschaft''),&lt;br /&gt; 
- godser på Svans og i Jernved (tysk: ''Dänischwohld''), hvor herregårdene dækkede over 50% af arealet, og hvor bønderne havde omfattende hoveri men til gengæld ikke ydede landgilde (på tysk kaldet ''Gutherrschaft'' og kendt især fra Østeuropa)&lt;ref&gt;Rasmussen, s. 46-51&lt;/ref&gt;.&lt;br /&gt;

=== &lt;big&gt;Landsbyernes størrelse og indre opbygning&lt;/big&gt; ===

Landsbyer er ikke ens. Efter deres indre opbygning opdeles landsbyerne i fire grundformer: fortebyer, gadebyer og række- eller randbyer&lt;ref&gt;Lauridsen, s. 105&lt;/ref&gt; samt i de sydvestjyske marskegne verftslandsbyer. Landsbyerne lader sig inddele i to hovedgrupper: regulerede eller planlagte landsbyer og terrænbetingede landsbyer. Til de regulerede landsbyer hører fortebyer og gadebyer, henholdsvis med og uden en centralt beliggende åben plads, en forte. Terrænbetingede landsbyer kan betinget underinddeles i randbebyggelse, ådalsbebyggelser og skovrækkebyer.

Hvis befolkningen voksede, kunne bebyggelsens form komme under pres. Der kunne da ske et af følgende:&lt;br /&gt;
- gårdkløvning, hvorved der kom til at bo to (eller flere) familier pr. gård,&lt;br /&gt;
- fortætning på fælles åbne arealer, fx i form af forteklyngebyer,&lt;br /&gt;
- nye ejendomme langs landsbyens yderområder, fx som grenede gadebyer,&lt;br /&gt;
- udspaltning af aflæggerbebyggelser (såkaldte torper) og -enkeltgårde.

Til landsbyen hørte de omgivende jorder, der blev udnyttet i omdriften dels som agerjord, dels i form af eng, krat, skov og overdrev; tilsammen udgjorde disse landsbyens ejerlav.

====  Fortebyen ====
[[Fil:Nordby,Samsø.2.JPG|thumb|300px|Parti fra Nordby på Samsø.]]
[[Fil:Veddum 1799.jpg|thumb|300px|Veddum er en forteklyngeby, opmåling 1799.]]
I ''fortebyen'' (også kaldet rundbyen og den sluttede by&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 106&lt;/ref&gt;) ligger gårdene omkring en åben plads midt i landsbyen, forten. Forten kunne være cirkelformet, oval, rektangulær eller kvadratisk (måske med tendens til rhombeform) men også nærmest trekantet. Fortelandsbyen var kendetegnet ved, at bebyggelsen omkring forten lå mere eller mindre tæt: i nogle tilfælde var gårdene kun adskilte af en smal slippe, i andre kunne der være op til 30-40 m mellem gårdene. I visse tilfælde var gårdene helt sammenbyggede med en fælles længe, fx i Vitved ved Skanderborg.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 16f&lt;/ref&gt; Gårdene lå på hver deres grund, toften eller gårdstedet. Dette særejede jordstykke udgjorde grundlaget for gårdens ret til andel i gårdens agre samt overdrev.&lt;ref&gt;Steffen Hahneman: &quot;Toft og gårdsted&quot; (Historisk Tidsskrift 110, s. 1-35&lt;/ref&gt; Toften var afgrænset både indadtil mod forten og udadtil mod de omgivende marker. På toften fandtes ofte en abildgård og kålgård.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 17&lt;/ref&gt; Forten var fælles ejendom for alle gårdboere og måtte derfor ikke bebygges. Den synes oprindeligt at have været anvendt til at opbevare landsbyens kvæg om natten og ungkreaturer og mindre husdyr. På forten fandtes ofte landsbyens gadekær, der kunne anvendes såvel til vanding af husdyr som til branddam og vaskested for landsbyens arbejdsredskaber og vogne.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 17f&lt;/ref&gt; På forten fandtes tillige landsbyens bystævne, hvor bønderne traf beslutninger af fælles betydning og fældede domme i interne anliggender i henhold til landsbyens vider og vedtægter. Endvidere anvendtes forten til markering af fælles begivenheder og højtider, fx blev en majstang rejst her. Den del af forten, der lå nærmest gårdene, kaldtes gaden og skulle holdes fri af hensyn til færdslen gennem byen og mellem gården og markerne. Gaden lå således som en lukket ring omkring forten. I nogle tilfælde er de to af siderne neget korte således, at gårdene altovervejende ligger langs to langsider, hvorved formen nærmer sig gadebyen.&lt;ref&gt;Lauridsen, s. 108&lt;/ref&gt;

Undertiden kan forten være delvist bebygget med smedie, skole og lignende, og under visse forhold kunne der ligeledes opføres mindre huse til beboelse, såkaldte gadehuse&lt;ref name=&quot;Ha 18&quot;&gt;Hansen (1970), s. 18&lt;/ref&gt;, hvorved fortebyen kunne videreudvikles til en såkaldt ''forteklyngeby''.&lt;ref&gt;jvf. Hastrup&lt;/ref&gt; Den mest kendte forteklyngeby er Nordby på Samsø.

Fortebyerne er som regel ret store, ofte med fra 15 til 30 gårde&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 109&lt;/ref&gt;, og mange af dem har navne, der peger tilbage mod vikingetid eller tidligere: endelser på -inge, -heim (-um), -lev, -løse, -sted og -by. Dette kunne tale for, at fortebyerne er en videreudvikling af ældre landsbyer prægede af kvægbrug, idet forten til dels har afløst gårdtoften som det sted, hvor kvæget kunne holdes samlet og blev vandet i gadekæret.&lt;ref name=&quot;Ha 18&quot;/&gt;

Der er næppe tvivl om, at fortebyerne repræsenterer det ældste lag af middelalderlige landsbyer, og det er muligt, at landsbyernes forandrede udformning i forhold til vikingetid var en del af forklaringen på deres nyoprettelse ved overgangen til middelalderen.

Peter Lauridsen har påpeget, at &quot;forta&quot; (Fortog, Forte) .. kan betyde en Samlingsplads, særlig en indhegnet Samlings- og Græsningsplads for Kvæg&quot;. Sådanne pladser forekom også i de middelalderlige købstæder: &quot;I ældre Tid, da Købstædernes Erhvervsliv endnu tildels hvilede paa Agerbrug og Kvægavl, maatte det være ganske naturligt, at der paa Bymarken, udenfor Porten, fandtes Indelukker, hvor Kvæget kunde samles og maaske ogsaa græsse i den Del af Døgnet, ja det vilde endogsaa være i høj Grad besparende og praktisk, om disse Indhegninger kom til at indeslutte større Græsmarker eller betydelige Dele af Byens Fælled.&quot;&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 129&lt;/ref&gt; Han peger på, at sådanne forter ikke kun forekom i &quot;rundbyer&quot; men også i andre landsbyformer, således: &quot;i de eenrækkede Terrainbyer. Ved det oprindelige Anlæg er der ikke gjort mindste Forsøg paa at ombygge et Gadeparti, men ikke des mindrefindes her umiddelbart op til Gaardrækken en stor, for hele Byen fælles, indhegnet Lod, Byens Samlingsplads eller Grund, dens &quot;forta&quot;. ..Gaden er nærmest kun Vejen inde under Gaardrækken; forta'en derimod hele Fællesarealet syd for Byen, der i dette Tilfælde er forblevet ubebygget lige til Fællesskabets Ophævelse&quot;.&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 130&lt;/ref&gt; Også i &quot;langbyen&quot; findes rudimenter af en sådan ordning: &quot;Det almindeligste har sandsynligvis været, at Langbyens Botofter omsluttede et uregelmæssigt Gadeparti med Udvidelser og Vanding, og Byen har da ikke havt nogen anden &quot;forta&quot;.&quot; ..&quot;I Rundbyen falde &quot;forta&quot; og Gade sammen&quot;.&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 131&lt;/ref&gt;

Peter Lauridsen har også påpeget, at forten spillede en central rolle i landsbyens drift: &quot;Dette indre Byrum maa opfattes som Rundbyens store Fællesgaard. I Regelen havde Gaardene ingen Særveje ud til deres Marker, Hustoften afsluttedes ud ad til med et Hegn, og bag dette Hegn laa Vangen, udstykket i Agerstrimler, der fordeltes uden Hensyn til den enkelte Gaards Beliggenhed til dem. Bag sit Toftegærde traf Ejeren altsaa ikke eller dog kun rent tilfældigt sin egen Part af den nærmeste Aas. ..Al Kørsel, hele Indbjergningen af Hø og Korn, ja hele Byens Driftsarbejde og Færdsel foregik ellers over denne Plads til Gadeleddene og Markvejene. Som Byens Grind eller Kvægfold var den desuden stærkt indhegnet af Botofternes indre Sten- eller Risgærder. Her samledes Byens Kvæg om Morgenen of afleveredes om Aftenen, naar Byhyrdens Dont var til Ende, og ofte tilbragte de vel Natten med paa Pladsen, hvorfor denne altid er forsynet med Vandinger eller Gadekær, ogsaa ofte med en Fællesbrønd eller med naturlige Kildevæld.&lt;/br&gt;
Men foruden at være Fællesgaard og Kvægets Samlingsplads var den tillige Byens &quot;forum&quot;. Her stod Gadestevnet med Grande- eller Tingstenene og Majtræet, under hvis Skygge den lille Republiks Anliggender drøftedes og afgjordes, og her samledes Ungdommen til Fest og Leg. Det er utvivlsomt, at denne Plads har været alle kær. Provindslovene tage den i kraftig Beskyttelse, Byfreden hvilede ovr den, Beboerne søgte at udsmykke den ..&quot;&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 132f&lt;/ref&gt; &quot;Tofterne korresponderede med Agerskifterne, forta'en med Fælleden; derfor hedder det i Jydske Lov (I, 51 og 52), at en Mand, hvad han end ejer i By, har Retskrav paa Adgang til forta, og ligeledes synes han, i hvert Fald i yngre Tider, at have en indskrænket Græsningsret paa Fælleden, selv om han ikke ejede Ager i Vang. Mellem dette indre og ydre Fællesareal var Fægangen Forbindelsesvej, ligeledes baandlagt med Fællesskabs-Servituten.&quot;&lt;ref&gt;Lauridsen (1896), s. 136f&lt;/ref&gt;
 
Driftsformen i ældre middelalder synes over alt på øerne og i Skånelandene at have været tovangsbrug (først i løbet af middelalderen vinder trevangsbruget frem). Denne driftsform har stillet store gødningskrav til det dyrkede land, hvilket har krævet et forholdsvis stort husdyrhold og dermed behov for både overdrev og forte; det er muligt at forten også har leveret en del af den gødning, der var nødvendig for at sikre indmarkerne mod udpining. Først langt senere mister forten en del af den betydning, som den oprindelig havde, og nogle (men ret få) fortebyer udvikler sig til foreklyngebyer, hvor dele af eller hele forten inddrages til bebyggelse.

Fortebyer kendes fra store dele af Nordeuropa fra England over Mellemtyskland til Polen og nordpå i Danmark og Skåne.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 22&lt;/ref&gt; Tidsmæssigt kendes den tilbage til vikingetid, hvor den blandt andet er påvist i Vorbasse i den landsby, som blev anlagt omkring år 900, og hvor der &quot;i landsbyens midte findes en stor åben plads, 135-150 m i øst-vestlig retning, 25-30 m bred, som har været ubebygget igennem helelandsbyens levetid.&quot;&lt;ref&gt;Hedeager (1988), s. 133&lt;/ref&gt; Imidlertid fandtes der også i ældre landsbyer åbne pladser midt i bebyggelserne, omend disse i en periode nærmest synes opgivet til fordel for individuelle indhegninger omkring gårdene.

Fortelandsbyerne må have udgjort hovedparten af det ældste lag af middelalderlige landsbyer i Danmark, herfor taler både deres lovfæstede bestemmelser i landskabslovene, deres størrelse og forholdsvist store arealforbrug, deres beliggenhed midt i ejerlavet, deres beliggenhed på de mere lerrige jorder med en bedre ydeevne end andre mere sandede jorder samt deres betydning som adelbyer, hvorfra udflytning af torper og rydningsbyer øjensynligt er sket.

==== Gadebyen ====

I ''gadebyen'' (også kaldet vejbyen og langbyen&lt;ref&gt;Lauridsen, s. 122&lt;/ref&gt;) ligger gårdene (og husene) langs bygaden uden dannelse af en forte. Bebyggelsen fremstår som et strengt reguleret anlæg bestående af to parallelle rækker af lige store tofter på hver sin side af gaden.&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 365&lt;/ref&gt; I sådanne landsbyer lå gadekæret som regel mellem to gårde ud til bygaden. Gadebyer kan have tilstødende veje og bebyggelsen kan undertiden have bredt sig langs disse. Undertiden var gaden gjort bredere end ellers således, at man kan tale om en gadeforte. Gadeforten kunne være 3-500 m lang og afstanden til gårdene på den modsatte side af gaden 80-100 m. Gadebyen var velafgrænset i forhold til de omgivende landskaber og giver ofte indtryk af at være planlagt. For de fleste gadebyer på Falster er det konstateret, at den regulerede form sandsynligvis er sket i forbindelse med en omflytning omkring år 1300, og ligeledes at der er indført solskifte i disse landsbyer.&lt;ref name=&quot;Po 2008&quot;&gt;Porsmose (2008), s. 43&lt;/ref&gt; Men foruden disse falsterske vejbyer findes der talrige landsbyer, der som hovedregel udviser en tilsvarende form. I flere tilfælde er der senere sket en bebyggelsesvækst langs landsbyens udfaldsveje, og i sådanne tilfælde kan man tale om en grenet gadeby.&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 366&lt;/ref&gt;

Gadebyerne er af uens størrelse. En række ret store gadebyer på Falster er tydeligt opståede ved en middelalderlig flytning og regulering. Dette gælder fx Nørre Vejby på Nordfalster, der oprindeligt lå ved kirken men omkring år 1300 blev flyttet ud til kysten. Sådanne flytninger er sandsynliggjort ved, at der findes markavne på &quot;gammelby&quot; og lignende, som vidner om den tidligere landsbys beliggenhed.&lt;ref name=&quot;Po 2008&quot;/&gt; I andre tilfælde er en oprindelig enkel gadeby videreudviklet med bebyggelse langs sidevej til en slynget vejby eller vejklyngeby.&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 71&lt;/ref&gt; Ellers hører gadebyerne overvejende til de mindre landsbyer med under 10 gårde. Mange af dem har navne, der tyder på en ret sen oprindelse som nyoprettelser i middelalderen: endelser på -torp (-rup, -drup, -strup), -rød, -tved, -køb og lignende. Disse landsbyer har formodentlig været stærkt præget af agerdyrkning og et mere beskedent kvæghold. Dette kan også være en del af årsagen til, at man ikke længere har følt samme behov for at anlægge landsbyen med en egentlig forte i midten som tidligere.

Gadebyerne giver som helhed indtryk af at være sekundære landsbyer i forhold til fortebyerne. Derfor taler ikke mindst deres arealbesparende udformning med gårde i to regulerede rækker omkring gaden samt det forhold, at de fleste af dem er ret små og med en perifer beliggenhed i sognet, hvilket tyder på, at de fleste af dem må være anlagte som udflytterbebyggelser, torper, eller rydningsbyer. Undtagelsen, de meget store regulerede landsbyer på Falster, er sandsynligvis opståede ved omflytninger sent i højmiddelalderen, hvilket tyder på, at forten nu ikke længere havde samme betydning som tidligere eller at man fandt mere pladsbesparende løsninger i stedet for at placere forten midt i landsbyen. 

==== Rækkebyen ====

I ''række- eller randbyen'' (også kaldet terrænbyen&lt;ref name=&quot;La 124&quot;&gt;Lauridsen, s. 124&lt;/ref&gt;) ligger gårdene ved siden af hinanden i een række. Rækkebyer udvikledes på steder, hvor terrænet gjorde dette til den mest hensigtsmæssige løsning, dels ud mod en sø og langs åløb, dels i lavere liggende terræn fx en eng eller på hævet havbund&lt;ref name=&quot;La 124&quot;/&gt;, hvor selv en mindre højdeforskel kunne være afgørende for, om der kunne bygges eller ej.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 202ff&lt;/ref&gt; Kendetegnende for randbebyggelser er, at gårdene i princippet ligger i en lang række side om side i en bestemt højde, der typisk betinges af nærheden til udstrakte engarealer på den ene side&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 202&lt;/ref&gt; og bymarken til den anden med et overdrev eller en fælled hinsides denne.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 201&lt;/ref&gt; Denne type af randbebyggelser ligger som regel langs randen af en hævet havbund som en yoldia-flade&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 204-7&lt;/ref&gt; eller littorina-flade&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 191&lt;/ref&gt; med store ubakkede flader velegnede til opdyrkning.

Sådanne rækkebyer har formodentlig været prægede af et stort husdyrhold, idet deres beliggenhed nær ved store engområder egnede til høslet og græsningsmuligheder må have været motiveret af en driftsform, der favoriserede husdyrholdet.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 24, 38&lt;/ref&gt;

Eksempler på sådanne randbebyggelser er Gøttrup i Hanherrederne&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 25&lt;/ref&gt; Sønder Saltum&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 191&lt;/ref&gt; på grænsen mellem moræne og littorinaflade samt Øster Hjermeslev&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 79&lt;/ref&gt; og Vester Hjermeslev&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 196-199&lt;/ref&gt;, Store Pandrup&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 80&lt;/ref&gt; og Alstrup&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 199f&lt;/ref&gt; på grænsen mellem yoldiaflade og littorinaflade, alle i Vendsyssel, men desuden Ballum, Hjemsted, Nørre Sejerslev og Sønder Sejerslev, der alle ligger på gestranden ud mod marsken i Sønderjylland.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 26&lt;/ref&gt;
 
Af mere specielle eksempler kan nævnes Storvorde, Mou og Egense, der ligger på gamle krumodder i Littorinahavet i Himmerland&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 24&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hansen (1960), s. 121&lt;/ref&gt;, og såkaldte dalspidsbyer, der ligger omkring en mindre erosionsdal, som fra et højere plateau giver et jævnt fald ned mod lavere plateau. Sådanne dalspidsbyer synes især at forekomme i Vendsyssel, hvor de særlige terrænforhold har fremmet deres udformning.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 143&lt;/ref&gt; I nogle tilfælde kan det sandsynliggøres, at de er opståede ved, at en ældre landsby er flyttet til en sådan dalspids. Både krumoddebyer og dalspidsbyer er bestemte af terrænets højdekurver, men hvor den første ofte ligger som en dobbelt randbebyggelse på hver sin side af et centralt gadestrøg, har dalspidsbyerne nærmest U-form omkring dalspidsen. I begge tilfælde er det netop højdekurverne, der betinger afvigelsen fra den &quot;normale&quot; rækkebeliggenhed, idet rækken er bugtet efter terrænet. En variation af dalspidsbyerne kunne træffes i de vestjyske ådale, hvor korte, dybe erosionsdale kunne sikre græsning og høslet som supplement til det, engene langs selve åen kunne yde. Eksempler på sådanne bebyggelser er Hinnum, Grindsteddal og Utoft i Grindsted sogn.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 86f&lt;/ref&gt;

En anden type af rand- eller rækkebebyggelser er knyttede til åløb. Bebyggelsen ligger her mere eller mindre på række under hensyn til de stedlige terrænforhold.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 23&lt;/ref&gt; Denne bebyggelsesform var især udbredt i vestjyske hedeegne, hvor bebyggelsen helt frem til 1700-tallet altovervejende var beliggende langs større og mindre vandløb.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 31&lt;/ref&gt; Gårdene blev lagt, hvor der var de største enge, men måtte ligge med større indbyrdes afstande, hvor engene var smalle. De største bebyggelser havde mulighed for at udvikle sig, hvor to vandløb mødtes, og hvor dalene bredte sig.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 33&lt;/ref&gt;

En tredje type af rækkebebyggelser er de såkaldte skovbyer, hvor gårdene ligger på række med større eller mindre indbyrdes afstand langs en indbyrdes forbindende vej. De er opståede som rydninger i skoven, og gårdene indgår sjældent i et dyrkningsfællesskab. Som eksempel på en skov-rækkeby kan nævnes Tværskov i Vigerslev Sogn på Fyn.&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 72&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stoklund (1980), s. 15&lt;/ref&gt; Skovrækkebyerne er næppe udviklede på grund af særlige terrænforhold men snarere ved, at nye gårde kunne føjes til i den ene eller anden ende af landsbyen, hvis behovet opstod, uden at det direkte påvirkede de eksisterende gårde.

Række- og randbyerne synes tydeligvis at være af uens alder: ådalsbyerne i de vestjyske hedeegne synes at gå tilbage til middelalderens begyndelse og må være opstået ved en udflytning fra de indre hedeegne for at udnytte ådalenes engområder mere effektivt i driften. Randbyerne på overgangen mellem højere liggende land og lavere beliggende store engområder må skyldes en bevidst drift rettet imod stort kvæghold, og må til dels skyldes det voksende afsætningsmarked for kød og levende kvæg i Nordvesteuropa fra 1400-tallet og frem. Skovrækkebyerne må på lignende måde være et udslag af en bevidst udnyttelse af skovenes ressourcer. Formentlig har kornavl spillet en underordnet rolle og kvægavl også her spillet en større rolle&lt;ref&gt;Stoklund (1980), s. 17&lt;/ref&gt;, idet man udnyttede skovenes muligheder for græsning, høproduktion og løvenge ved en form for stævningsdrift.&lt;ref&gt;Worsøe (1979), s. 14&lt;/ref&gt;

==== Verftslandsbyer ====

''Verftslandsbyer'', der kun fandtes i Vadehavet, kendetegnes ved, at bebyggelsen ligger samlet på en forhøjning, et verft, med de omgivende marker beliggende lavere og derfor udsat for tidevandets oversvømmelse. Efter deres form skelnes mellem runde landsbyer og gadelandsbyer&lt;ref&gt;Jespersen (1964), s. 66 og 68&lt;/ref&gt;.

Verftbebyggelsens særlige sammenhæng med de landskabelige forhold belyses bedst i Ejdersted i Sydslesvig. Her blev den ældste bebyggelse placeret på sandrygge og langs vandløb og tidevandsrender på levéer, der kun ragede omkring 4 meter op over havet&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 74f&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;MJ 64 64&quot;/&gt;, men selv disse beskedne højder blev anset som nok til at beskytte dem mod både højvande og stormforhold.&lt;ref name=&quot;MJ 64 64&quot;&gt;Jespersen (1964), s. 64&lt;/ref&gt; Imidlertid skete der en indvandring af frisere, mod medbragte deres særlige erfaringer i at bygge gårde også ude i selve de lave marskområder og i at udnytte sådanne områder til landbrugsformål. Det skete ved, at man fra 1000-tallet og frem begyndte at inddæmme disse områder omkring sandryggene med diger. De inddæmmede områder kaldtes &quot;kog&quot;.&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 76&lt;/ref&gt; Disse inddæmmede kog bevirkede, at jorden kunne opbygges til en højde af omkring 1 meter over middelhøjvande, hvilket indebar, at områderne kun sjældent blev oversvømmede om sommeren og kun få gange om vinteren, hvorved kun egentlige stormfloder på mere end 2 meter over middelhøjvande var farlige for kvæg og folk. Disse standeng-marskområder er en god grobund for annelsgræs, der forbliver grønt det meste af året og er spiringsdygtigt i milde vintre.&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 75&lt;/ref&gt; Sådanne forhold er gode især for at holde malkekvæg, men områderne egner sig også til kornavl, og marskområderne var derfor i lange tidsrum eksportør af korn, smør, ost og kvæg.&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 79&lt;/ref&gt; 

Forholdene stiller krav om en pladsbesparende gårtype, og hertil var de såkaldte &quot;Hauberg&quot;-gårde&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 77&lt;/ref&gt;, hvor hele driften samles under eet tag, en heldig løsning. Bebyggelsen blev placeret på små, omkring 1 meter høje, cirkulære verfter omkring en åben plads. Derved opstod en rund landsbytype, som kunne udvides ved, at verftet blev udbygget og forhøjet med plads til opførelse af nye bygninger, hvorved der udvikles et rundt eller ovalt storverft, ofte på flere hektar.&lt;ref&gt;Jespersen (1964), s. 65&lt;/ref&gt; I Frisland, hvor verftbebyggelsen har udviklet sine fulde muligheder, kan verfter være 400-500 meter i diameter og omfatte et areal på omkring 14 hektar. Her kan gårdene være beliggende i to kredse, og vejnettet består af flere kredse, en ydre ved verftets fod, en i midten der adskiller de to gårdkredse, og en indre ring omkring kirken på verftets højeste og mest centrale del. Gårdene ligger her radialt med gavlporten vendt mod verftets periferi.&lt;ref&gt;Jespersen (1961), s. 66&lt;/ref&gt; I andre tilfælde er verftet anvendt af handelsmænd og håndværkere med små enrummede træhuse med arealer på omkring 4 x 6 m og 6 x 8 m.&lt;ref&gt;Jespersen (1964), s. 68&lt;/ref&gt; Sådanne steder har kunnet udvikle sig til regulære handelspladser, kaldet &quot;wike&quot;.&lt;ref&gt;Jespersen (1964), s. 71&lt;/ref&gt;

==== Uregelmæssigt formede landsbyer ====

Ved siden af disse grundformer fandtes et antal ''overgangsformer'', dels mere ''uregelmæssigt formede byer'', hvor landskabet havde påvirket udformningen&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 27-30&lt;/ref&gt;, dels ''videreudviklede bebyggelser'', hvor grundformen ligger skjult som en kerne.

Kendetegnende for sådanne landsbyer er &quot;deres mangel på en fast afgrænsning, både indadtil og udadtil.&quot; De enkelte gårdes beliggenhed &quot;virker tilfældig i forhold til helheden&quot;, og gårdene ligger også med en større indbyrdes afstand end i andre landsbyformer. Vejforløbet kan udvise store udsving, og gårdene ligger skiftevis på begge sider af vejen i lange kæder.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 28&lt;/ref&gt;

Erland Porsmose har peget på, at nogle af disse bebyggelser er &quot;sene skov- og kystlandsbyer som oftest ikke (har) noget egentligt dyrkningsfællesskab, og de udgør derved en overgangsform mellem landsby og enkeltgårds-bebyggelse&quot;.&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 182, 184&lt;/ref&gt; I hvilken udstrækning, de kan opfattes som skovlandsbyer, der er opståede &quot;som rydninger i skoven&quot;&lt;ref&gt;Stoklund (1980), s. 15&lt;/ref&gt;, turde være usagt, da der også i skovområder findes regulerede gadebyer, såkaldte &quot;skovrækkebyer&quot;.&lt;ref&gt;Worsøe (2005), s. 107&lt;/ref&gt; Det eneste, der synes sikkert, er, at de må være udviklet ret sent og måske også gradvist, hvorved bebyggelsen aldrig har været bestemt af nogen overordnet plan.

De uregelmæssige rækkebyer i tidligere skovområder må være udfaldet af en ret sen bebyggelsesudvikling, hvor det til rådighed stående terræn end ikke tillod egentlige samlede landsbyer, i stedet blev der tale om løst sammenhængende gårdrækker uden nogen indre sammenhæng.

=== Gårdenes udvikling ===
I færlængelse af landsbyens udseende og indretning må også nævnes gårdenes indre udvikling. Gårde er ikke ens i hele landet, og de gennemgik flere steder en markant udvikling. Fra Pebringe på Sjælland vides, at gårdene i tidlig middelalder nærmest var T-formede. I renæssancen blev føjet endnu en fløj på ved &quot;foden&quot; af T-benet, hvorved formen nærmest blev h-agtig. Endelig fra omkring enevældens indførelse optræder gården som firelænget omkring en lukket gårdålads. Disse tilføjelser må tilskrives dels behovene for nye rum og ændringer i brugen af de gamle, dels hel eller delvis fornyelse af konstruktionen, når de ældre bygninger var udtjente.&lt;ref&gt;Steensberg (1986), s. 48, 58, 62 og 68&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Landsbyernes beliggenhedsvalg&lt;/big&gt; ===
[[Fil:GammelRye HSmidt855.jpg|thumb|350px|Portræt af en landsby - Gl. Rye i Jylland]]
To forhold gjorde sig gældende ved landsbyernes beliggenhed, dels adgangen til de ressourcer, som landbrugerne havde brug for: vand, dyrkningsbar agerjord, eng til høslet samt træ til byggemateriale, gærdsel og brændsel&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 13f&lt;/ref&gt;, dels det forhold, at bønderne i ældre tid kun var i stand til at opdyrke jorden i 800-1000 meters afstand fra byen. Dertil kom, at husdyrgødningen næppe heller har kunnet række til jorder, der lå i større afstand og måske dårligt nok har rakt til hele indmarken, hvilket afspejlede sig i værdiansættelsen af jorderne. Mange steder ligger landsbyerne derfor med indbyrdes afstande på 1,6-2,5 km.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 21f&lt;/ref&gt; Oversteg afstanden denne grænse, har det været mere rationelt at flytte gården ud.&lt;ref&gt;Hansen (1977), s. 22&lt;/ref&gt;

I mange sogne rundt om i landet, især i landets østlige del, kan det konstateres, at centralt i sognene og som regel med det største jordtilliggende og højeste jordværdiansættelse ligger en landsby, som efter navnet at dømme må tilhøre det ældste lag af den vedvarende bebyggelse. I sognenes yderområder ligger andre landsbyer og mindre bebyggelser med mindre jordtilliggender og mindre samlet jordværdi. Efter navnene at dømme må flere af disse landsbyer tilhøre et yngre lag i den vedvarende bebyggelse. De geografiske omstændigheder gør det sandsynligt, at de yngre landsbyer er udflyttere fra den oprindelige centralt beliggende landsby, der således er adelby&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 238f&lt;/ref&gt; eller moderlandsby for en eller flere torper eller udflytterbyer.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 31f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 241, 245&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hoff og Jeppesen (1991-92), s. 165-188&lt;/ref&gt; I flere tilfælde forekommer langt op i tiden vist dyrkningsfællesskab mellem moderby og udflytterbyer, undertiden i regulære dyrkningskæder med delvist dyrkningsfællesskab mellem flere landsbyer.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 21&lt;/ref&gt; Sådanne bebyggelsesmønstre kan erkendes blandt andet flere steder i den vestlige del af Frederiksborg Amt i Nordøstsjælland, vest og sydvest for København, på Stevns, på dele af Falster og Lolland, på det nordlige Fyn samt flere steder i Østjylland således mellem Kolding, Fredericia og Vejle, på Århusegnen, omkring Randers Fjord, sydøst for Viborg samt til dels i det østlige Himmerland og sydvest for Hjørring. I mange tilfælde kan det ydermere konstateres, at den ældre centrale landsby er en forteby, mens de yngre udflytterlandsbyer oftere er gadebyer.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 22&lt;/ref&gt;

I det reliefrige Vendsyssel kan konstateres de samme indbyrdes afstande mellem landsbyerne, men stednavnene tillader ikke altid den samme mulighed for at antage hvilke byer, der måtte være adelbyer, og hvilke, der måtte være udflytterbyer. Dog findes der også her eksempler på landsbyer med endelsen -torp, der altså kan være udflyttere fra en ældre landsby.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 153, 160&lt;/ref&gt; Flere af områdets landsbyer synes at være opståede som rækkebyer med gårdene beliggende på den ene side af en landsbygade, senere suppleret med en ny række af gårde på den anden side.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 159&lt;/ref&gt; Vendsyssel er tillige det område, hvor landsbybebyggelsen i de kuperede dele af landskabet ofte henlægges til erosionskløfter&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 178f&lt;/ref&gt; og dalspidser&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 143-146, 173&lt;/ref&gt; men ellers som randbebyggelse.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 202-208&lt;/ref&gt;

=== Landsbyernes antal og geografiske fordeling ===

Det er ud fra oplysninger indsamlet til matriklen 1688 opgjort, at der 1682 i Kongeriget Danmark fandtes i alt 58.174 bondegårde fordelt på 5.087 landsbyer (tallet omfatter ikke Bornholm og Hertugdømmerne, der ikke indgik i matriklen)&lt;ref&gt;Erland Porsmose: Landsbyer; s. 54f&lt;/ref&gt;. Den geografiske fordeling på de datidige amter (1662-1793) var:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Amt
! Antal landsbyer
! Amt
! Antal landsbyer
! Amt
! Antal landsbyer
! Amt
! Antal landsbyer
|-
| København]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107
| Dragsholm]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 76
| Tranekær
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64
| Kalø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 221
|-
| Hørsholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31
| Sæbygård
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63
| Nykøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107
| Skanderborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 164
|-
| Frederiksborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 75
| Holbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 126
| Halstedkloster
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 122
| Åkær
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 47
|-
| Kronborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 83
| Tryggevælde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 129
| Ålholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 116
| Dronningborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 194
|-
| Roskilde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 126
| Vordingborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 166
| Riberhus
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 175
| Mariager
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
|-
| Jægerspris
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
| Møn
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 48
| Haderslev
| (ikke medtaget)
| Silkeborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 110
|-
| Ringsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 65
| Nyborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 211
| Koldinghus
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 230
| Skivehus
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 110
|-
| Sorø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42
| Odensegård
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 147
| Lundenæs
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 204
| Hald
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 146
|-
| Antvorskov
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 73
| Rugård
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 70
| Bøvling
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 158
| Ålborghus
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 232
|-
| Korsør
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88
| Assens
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68
| Havreballegård
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 78
| Åstrup, Børglum og Sejlstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 330
|-
| Kalundborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66
| Hindsgavl
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 70
| Stjernholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 91
| Dueholm, Ørum og Vestervig
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 205
|-
|}

Landsbyen var således den altdominerende bebyggelsesform overalt i landet. Kun på Bornholm og Læsø fandtes der ingen landsbyer, og i de vestjyske hedeegne, i Vendsyssel, i Himmerland samt i visse særligt bakkede områder på Djursland og på Syd- og Vestfyn, og i skovområder i Nordøstsjælland og spredt ud over Midt- og Sydsjælland fandtes visse indslag af enkeltgårdsbebyggelse&lt;ref&gt;Bjarne Stoklund: Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder; s.62&lt;/ref&gt;.

=== Landsbyernes størrelse ===

Man kan skelne mellem to måder at måle en landsbys størrelse på: dels ved antallet af gårde i landsbyen, dels ved dens værdisættelse i hartkorn, det vil sige ydeevne.

Mindstegrænsen for landsbyer var tre gårde, men langt de fleste landsbyer havde dog flere. Af 617 landsbyer på Fyn i 1682 havde 236 3-7 gårde, 206 havde 8-15 gårde, 122 havde 16-24 gårde, og 53 havde 25-60 gårde&lt;ref&gt;Erland Porsmose 1987, s. 16&lt;/ref&gt;. Tilsvarende uligheder gjorde sig gældende med hensyn til hartkornsansættelsen. Det kan imidlertid fastslås, at ved værdiansættelsen af landsbyer ved opmålingen til matriklen 1688 udviste landets østlige egne (øerne bortset fra Nordøstsjælland og visse dele af Sydfyn og Vestfyn samt Østjylland i et bælte fra Kolding til Rougsø) de højeste hartkornsansættelser for de samlede landsbyer fulgt af Salling, Mors og Østthy, dernæst Nordøstsjælland, så Vendsyssel og Himmerland og med de laveste ansættelser de vestjyske hedeegne&lt;ref&gt;Aage H. Kampp: The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor, s. 38&lt;/ref&gt;, hvilket fortrinsvis afspejlede jordbundsforholdene og dermed jordens ydeevne således, at lerjorde havde de højeste ansættelser, fulgt af lerblandede sandjorder, dernæst udtalte sandjorder (og med flyvesandsområder og lignende lavest)&lt;ref&gt;Landbrugsatlas Danmark, s. 6f&lt;/ref&gt;.

=== &lt;big&gt;Landsbyernes driftsformer&lt;/big&gt; ===

Landsbyernes beliggenhed i landskabet og udformningen af deres ejerlav var betinget af driftsmåden. Der fandtes i hovedsagen to dyrkningsmåder: vangebruget og græsmarksbruget. Vangebruget var udbredt i landets østlige dele (øst for hovedstilstandslinjen), hvor jordbunden var relativt frugtbar og behovet for hvile derfor mindre. Græsmarksbruget var udbredt i landets vestlige dele, hvor jordbunden var mindre frugtbar og behovet for hvile derfor også langt større.

==== Vangebruget ====

Danmarks landbrug i landsbyfællesskabets tid, fra begyndelsen af middelalderen til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, var overalt en blanding af agerbrug og kvægavl men med store forskelle fra egn til egn i den vægt disse to grene af landbruget havde. Enhver bondes helt grundlæggende opgave var at sikre den daglige forsyning af fødevarer til familiens eget forbrug, til såsæd og til dækning af ydelser som landgilde, tiende og skatter samt til salg for at kunne købe de mest nødvendige fornødenheder som salt, tekstiler og jern.

Da agerbruget næsten udelukkende bestod af dyrkning af korn, var bønderne stillet over for to grundlæggende betingelser for driften, som var indbyrdes forbundne:&lt;br /&gt; 
- at sikre agerjordens vedvarende ydeevne,&lt;br /&gt; 
- at opretholde en passende stor kvægbestand.&lt;br /&gt; 
Til løsningen af det første problem havde bønderne tre midler:&lt;br /&gt; 
- de kunne tilføre agerjorden næringsstoffer i form af gødning,&lt;br /&gt; 
- de kunne sørge for, at den enkelte jordlod blev besået med ulige kornarter de enkelte år (sædskifte), og&lt;br /&gt; 
- de kunne indrette dyrkningen således, at det enkelte jordstykke skiftevis blev dyrket og hvilede, det vil sige henlå en tid ubesået. Dette kaldes ''rotationen'' og angives ved en brøk, hvor tælleren betegner det antal år, hvor jorden var besået, mens nævneren angiver det antal år, hvor jorden hvilede eller lå brak.

Nødvendigheden af at anvende disse midler afhang af jordens egen frugtbarhed eller bonitet, og jordens struktur, men udpining af jorden kunne modvirkes blandt andet ved et stort kvæghold eller hvis der var andre gødningsmidler som tang. Modsat kunne arealet af den dyrkede jord være så lille i forhold til den befolkning, der skulle brødføde sig ved landbruget, at det var nødvendigt at beså al dyrkningsjorden hvert år, også selvom dette måske ikke var hensigtsmæssigt.

Løsningen på det andet problem var ligeså vigtigt som det første, for et kvæghold af en vis størrelse var nødvendigt af tre årsager:&lt;br /&gt; 
- kvægholdet var en hensigtsmæssig måde at sikre gødning til agerjorden på,&lt;br /&gt; 
- kvægholdet sikrede bonden den fornødne trækkraft til landbrugsarbejde og anden transport,&lt;br /&gt; 
- kvægholdet sikrede bondens familie et tillæg til plantekosten i form af kød, mælk, smør, ost, æg og lignende foruden, at det ofte indgik som en del af de afgifter, som bonden skulle svare jordejeren (fx landgildesmør), ligesom husdyrholdet var en forudsætning for udførelsen af pligtarbejder (hoveri og ægter). 

Opretholdelse af kvægbestanden forudsatte dels, at der var tilstrækkelig græsning om sommeren, dels at der kunne høstes så meget hø -på engene-, at man kunne klare staldfodring af kvæget om vinteren. Sommergræsningen kunne ske dels på de hvilende marker, dels på arealer uden for den dyrkede jord: fælleder og overdrev. I de mest opdyrkede egne var der imidlertid så lidt overdrev tilbage, at bønderne udelukkende havde græsning på den hvilende agerjord&lt;ref&gt;Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt'', s. 1f&lt;/ref&gt;.

Det areal, som årligt kunne besås med korn, beroede i vid udstrækning på den gødningsmængde, der var til rådighed. Helt frem til begyndelsen af 1700-tallet var det fortrinsvis kvægholdet, der leverede denne gødning og hvis størrelse derfor afgjorde hvor stor, denne gødningsmængde var. Derfor var mulighederne for udvidelse af det dyrkede areal små. Hvis bønderne inddrog nye, uopdyrkede arealer til dyrkning, betød det, at græsningsarealerne mindskedes, hvilket indebar, at antallet af kreaturer, der kunne fodres ved græsning, måtte reduceres, men derved faldt tillige den mængde foder, der var til rådighed til vinterfodring, hvorved kvægets ydeevne med hensyn til mælk og gødning mindskedes. Dette indebar atter, at kun en mindre del af agerjorden kunne gødes tilstrækkeligt godt, hvorfor jordens ydeevne faldt. Denne sluttede kreds indebar således, at landbruget måtte tilpasses til at give størst muligt vedvarende udbytte på de givne vilkår. Dette indebar næsten overalt i landets østlige del, at man indrettede sig med et vangebrug, hvor en del af bymarken hvert år lå brak for at hvile sig fra udpining og få tilført gødning fra græssende husdyr.

Tilpasningen til de stedlige landskabs- og jordbundsforhold indebar, at jordbruget vekslede fra egn til egn og fra sted til sted, selv over korte afstande. Eksempelvis på &quot;heden&quot; vest for København forekom fortrinsvis to driftsformer, endda indenfor et og samme sogn, således i Glostrup sogn havde Ejby, Glostrup og Hvessinge landsbyer trevangsbrug, Avedøre som andre landsbyer ud mod Køge Bugt tovangsbrug.

Hver gård bestod af en ''tofte'' i landsbyen, hvorpå gården var bygget og i tilknytning hertil en ''abild- og kålgård'', desuden en række ''agre'' fordelt rundt i bymarken, hvorpå dyrkedes korn, samt andel i ''fælleden'' (som kunne være fælles for flere landsbyer) uden for bymarken, og i ''skove'', som forsynede landsbyboerne med ''brændsel'', ''gærdsel'', ''tømmer'' og ''olden'' til svinene.

Toften udgjorde grundlaget for den enkelte gårds brugsandel af landsbyens ressourcer, idet landskabslovene fastslog, at som tofterne i byen var fordelt, skulle markjorden fordeles. På toften lå foruden gårdens bygninger tillige kålgård eller abildgård, hvor der dyrkedes grøntsager henholdsvis frugt.

I vangebrugene var bymarken, det vil sige den dyrkede agerjord, opdelt i et antal ''vange'', der hver for sig var indhegnet med gærder eller af grøfter, volde eller diger af jord eller sted, og hver vang var enten besået eller lå i fælled, det vil sige lå hen som græsningsareal. Vangene var inddelt i ''åse'' eller fald, der var den grundlæggende enhed i agerbruget. Trevangsbruget var kendetegnet af tre, store, indhegnede vange med en treårig rotation byg-rug-fælled. Tovangsbruget var kendetegnet af en opdeling af bymarken i to halvdele med lige mange års brug og hvile, det vil sige en toårig rotation byg-fælled.

Bredden af den enkelte ager var oftest 8-12 meter, hvilket hang sammen med teknikken at pløje dem op i rygge. Agrenes hvælvede form fremkom ved, at man med hjulfjælsploven år efter år vendte furerne ind mod agrenes midte, indtil denne havde nået en tilpas hvælvet form med god overfladedræning. Datidens agre var fulde af små vandhuller og vandfyldte lavninger, engdrag og sumpede steder. Ved at pløje agrene op i rygge kunne fugtighedsproblemerne afhjælpes samtidig med, at man fik samlet muldjorden på agrenes ryg. De ryggede agre gav kun halv afgrøde: i tørre år stod kornet på ryggen slet, og i våde år ødelagdes kornet på agrenes sider ned mod renderne. For datidens bønder var det afgørende imidlertid, at det gav størst mulig dyrkningssikkerhed, idet der var udbytte både i våde og i tørre år, hvorved faren for fuldstændig misvækst og dermed hungersnød var mindst mulig.

Ulempen ved, at alle gårde i landsbyen skulle have andel i alle marker, og at de enkelte gårdes jordtilliggender derved kom til at ligge spredt, mindskedes ved, at agrene havde en størrelse nogenlunde svarende til et dagsværk. Et plovspand kunne overkomme 3–4.000 m² om dagen. Var ageren således 12 m bred, burde agerens længde være 250–300 m. Agrenes langstrakte form gjorde hjulploven til et egnet redskab ved pløjningen, da den kun skulle vendes ved agrenes ender, og den langstrakte form indebar, at man ved fastsættelsen af de enkelte gårdes agre kunne nøjes med at udmåle agrenes bredde.

''Overdrevets'' betydning bestod i, at det – sammen med den vang, der lå fælled – sikrede kvæget dets græsning fra foråret (slutningen af maj) over sommeren til efteråret (midten af oktober), det vil sige knap halvdelen af året. Da kreaturer kræver store fodermængder, måtte de samlede græsningsarealer være endog meget store.

''Engenes og mosernes'' betydning bestod foruden græsning hovedsagelig i deres udnyttelse til høslet og dermed sikringen af foder til kvæget, når det om vinteren stod i stalden. Netop vinterfodringen var kvægholdets alvorligste spørgsmål, der afgjorde kvægholdets størrelse og dermed tillige den mængde gødning, som kvæget kunne yde til markerne.

''Skove og krat'' ydede olden til svinene. Oldensæsonen begyndte i oktober, når bog og agern faldt af træerne, og varede til de var spist op.

''Opstaldningen'' af kvæget havde en særegen driftsmæssig betydning. Mens kvæget stod i stalden, ydede det store mængder af komøg, der indeholdt vigtige næringsstoffer (kalium, fosfat og – mindre udtalt – kvælstof), og som derfor blev samlet, kørt på møddingen og derfra til rette tid kørt ud på de dyrkede marker, hvor det udgjorde et tiltrængt tilskud til jordens genforsyning med de indeholdte næringsstoffer og dermed fremmede kornets ydeevne.

==== Græsmarksbruget ====
Græsmarksbrug er et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid, hvor kun omkring halvdelen af det dyrkede areal blev tilsået, mens resten hvilede i 4-5 år. Et fællestræk ved græsmarksbrugene var, at de enkelte inddelinger af bymarken normalt ikke var indhegnet (hvorimod selve bymarken udmærket kunne være afgrænset mod overdrevet med diger, gærder eller hegn).&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 253 f.&lt;/ref&gt; Græsmarksbrug forekom i Jylland, fortrinsvis i hedeegne vest for hovedstilstandslinjen men tillige i Vendsyssel og Thy, Himmerland, på Djursland samt i de sydvestjyske marskegne.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 35&lt;/ref&gt;

Græsmarksbruget var især knyttet til ådale i de jyske hedeområder. Afgørende var husdyrholdet. Kvæg græssede på engene langs åen, og disse leverede tillige hø til vinterfodring af kvæget. Kvæget producerede gødning, og denne blev brugt på de dyrkede agre. Der var en snæver forbindelse mellem antallet af husdyr og udbyttet fra de dyrkede agre. Derfor var engenes størrelse afgørende for landbrugets afgrødemængde. Heden leverede fordringsvis græsning for fårene, især i fugtige lavninger kaldet grønninger, der favoriserede græsvækst. Lyng indgik som bestanddel af foderet, herunder til staldfodring om vinteren. Denne driftsmåde gav både kornafgrøder men også mælk, kød, animalsk fedtstof. Driftsmåden tillod ikke vedvarende dyrkning, højst 4-5 år, hvorefter ageren fik lov til at gro til med græs i 6-10 år, men ikke længere for så ville den springe i lyng.&lt;ref&gt;Jensen og Jensen (1979), s. 70&lt;/ref&gt;

Græsmarksbrug fandtes med eller uden ''tægter'', det vil sige faste rotations- og dyrkningsenheder, der ikke nødvendigvis lå samlet.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 31&lt;/ref&gt; Rotation med tægter skete ved, at der hvert år blev indtaget – heraf navnet tægt – en tægt til afgrødedyrkning og udlagt en anden til græsning. Den indtagne tægt blev gødet, og derfor blev tægt i Nordjylland kaldt ''årsgøde''.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 214.&lt;/ref&gt; Den blev i de følgende år dyrket med fx afgrødeskiftet byg-rug-rug-havre-havre, hvorefter den blev udlagt til græs igen i de næste fem år. I et sådant regulært græsmarksbrug med 10 tægter og en 10-årig rotation ville der altid være en tægt besået med byg, to med rug, to med havre og halvdelen af arealet udlagt til græs, der nåede en så høj alder, at det kunne have en betydelig foderværdi.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 30 f.&lt;/ref&gt; Blandt driftsformens fordele var, at om foråret ville kun 3/10 af hele det dyrkede areal blive nypløjet og udsat for vindens erosion, hvilket i sandede områder kunne have voldsomme virkninger. Dyrkningsmåden havde derfor to fordele: den gav et mere eller mindre fast udbytte hvert år, og den var skånsom over for jordbunden.

Græsmarksbruget fandtes i tre hovedtyper: &lt;br /&gt; 
- Inddeling i tægter, modsvarende rotationens størrelse. Hvis rotationen var 5/5, ville inddelingen bestå i 10 tægter, ved rotation 4/4 i 8 tægter.&lt;br /&gt;  
- Inddeling af dyrkningen i agre eller grupper af agre, samlede i fald eller skifter, men uden en fast rotation gældende for hele bymarken. Dyrkningen var således varierende eller fleksibel og beroede på, hvad bønderne fandt det overkommeligt at gøde og dyrke. &lt;br /&gt; 
- &quot;Limfjordssystemet&quot; inddelte bymarken i indmark og udmark med særegne skifter, fx alsædejord dyrket hvert år og med gødskning hvert 4. år, brødjord med periodisk hvile og gødskning hvert 8. år, og havreland der aldrig fik gødning og kun blev besået med havre et par år, efterfulgt af lang tids hvile. Denne dyrkningsform fandtes kun på Mors og i Thy.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 254 f.&lt;/ref&gt; Et eksempel herpå er Tødsø på Mors.&lt;ref&gt;Hansen (1980), s. 93-97.&lt;/ref&gt;

Den vigtigste del af husdyrgræsningen skete på overdrev og heder under bevogtning af hyrder, men også tægter til græs kunne udnyttes til græsning. Fra Valborgsdag (1. maj) blev hvilende tægter kun brugt til græsning med tøjret kvæg.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 32&lt;/ref&gt;

==== Dyrkningsfællesskabet ====

En følge af driftsformen med vangebrug var, at landbrugsjorden måtte dyrkes af bønderne i landsbyen indenfor rammerne af en form for dyrkningsfællesskab. Dette dyrkningsfællesskab bestod fortrinsvis i fælles ret til udnyttelse af ressourcerne uden for bymarken: græsning på overdrevet, tørveskær, høslet, skove og gærdselsskove med mere samt i en fælles samordning af markarbejdet og græsningen på agerjorden i bymarken. Da agrene til hver gård var under dyrkning på den enkelte bondes ansvar og risiko og med hans egne redskaber og trækdyr, og disse agre lå spredt ud over bymarken, krævede det en høj grad af samtidighed i de enkelte dyrkningsindgreb og en ensartethed i udnyttelsen af de enkelte marker. Dette indebar atter enighed og faste regler for aftaler om forhold af fælles betydning, hvilke foruden de landbrugsmæssige bestemmelser også omfattede andre sociale og retslige bestemmelser, som i løbet af 1600- og 1700-årene blev nedskrevet i form af landsbyvedtægter eller vider&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 27&lt;/ref&gt;.

Landsbyvedtægterne fastsatte regler om, at ingen måtte indhegne sin jord med mindre samtlige bymænd havde givet deres samtykke dertil&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 28&lt;/ref&gt;.

Ligeledes fastsatte landsbyvedtægterne regler om, at det var en fælles pligt for alle bymændene at hjælpe en anden bymand, der på grund af sygdom eller fattigdom ikke kunne få udført det helt nødvendige markarbejde, fx hjemkørsel af høsten. Ligeledes var det en pligt at hjælpe folk, hvis gård brændte. Efterhånden blev det en af oldermandens pligter, eventuelt sammen med 4 mand, at syne byens gårde og især deres skorstene og bageovne for brandfarlige mangler&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s.48&lt;/ref&gt;.

I landsbyer med vangebrug var det en fast bestemmelse, at gærderne om bygmarken skulle være lukkede til Valborgsdag eller Voldermisse (1. maj), og at disse gærder skulle blive stående indtil Mikkelsdag (29. september), medmindre kornet var blevet høstet og kørt ind forinden. Hver bymand skulle være ansvarlig for en bestemt andel af gærdet svarende til hans &quot;bymål&quot; eller anpart af byens jord og øvrige ressourcer. På tilsvarende måde skulle gærderne om rugvangen være i orden inden Mortensdag (11. november) således, at rugsæden kunne spire inden, at frosten kom, i fred for kreaturerne.

Gærderne bestod normalt af to parallelle rækker af stave, hvorimellem man anbragte ris af tjørn eller grene. Efterhånden, som risene rådnede eller blev brugt til brændsel, måtte man lægge nye ovenpå de gamle&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 28&lt;/ref&gt;.

Vigtigt var det, at alle såede og høstede nogenlunde samtidigt. Dette var nødvendigt, fordi netop disse arbejder betød, at både mennesker og dyr næsten uvægerligt kom til at træde ind på naboens agre. Man kunne naturligvis ikke sikre, at alle blev færdige på samme tid, men det lå fast, at ingen måtte begynde på disse arbejder, før det var besluttet på bystævnet. Desuden kunne dyrene ikke udnytte stubmarksgræsningen, før alle havde indhøstet, og det var derfor også nødvendigt at sætte faste tidsfrister for hvor længe, selve høsten måtte vare. Overskred en bonde disse frister, måtte han &quot;tage skade for hjemgæld&quot;, det vil sige, at det var på hans eget ansvar, at kreaturerne blev sluppet ud på den afhøstede vang ved, at &quot;gærdet eller ævred blev opgivet&quot;.

Den omtalte anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller ''granderne'' uanset, om de var ejere eller fæstere, ligesom de var de eneste, der kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse. Uden for fællesskabet men underkastet dettes beslutninger stod de jordløse landsbyboere: husmænd, inderster, tjenestefolk, aftægtsfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29&lt;/ref&gt;.

Ordningen med vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunne løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som bøder i form af øl&lt;ref&gt;Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49&lt;/ref&gt;.

=== &lt;big&gt;Landsbyernes alder og historie&lt;/big&gt; ===

Spørgsmålet om landsbyernes alder lader sig opdele i to:&lt;br /&gt; 
- hvor gammel er landsbyen som bebyggelsesform?&lt;br /&gt; 
- hvor gamle er de nuværende landsbyer?

Svaret på det første spørgsmål beror på hvorledes man vælger af betragte landsbyen som bebyggelsesform. I tidsrummet fra landbrugets indførelse til bronzealderen synes landsbyerne i betydningen fællesbebyggelse for flere husstande at udgøres af langhuse, opdelte i flere enheder. Fra overgangen til keltisk jernalder (førromersk jernalder), 500 f.Kr., optræder imidlertid landsbyer bestående af flere, selvstændige, enlængede bygninger langt i to rækker langs en &quot;landsbygade&quot;. Disse jernalderlanghuse var oftest 4–5 m brede og 15–20 m lange. Langhusene var som regel klart opdelte i to dele, en beboelsesdel og en stalddel med båse. Sådanne tidlige landsbyer af flere bygninger kendes blandt andet fra Skørbæk hede i Himmerland&lt;ref&gt;Christensen, s.38f; Det danske landbrugs historie I, s. 138ff&lt;/ref&gt;. Hvis man vælger den klassiske bestemmelse af landsbyen, bliver det altså fra dette tidspunkt, at landsbyens oprindelse stammer.

Svaret på det andet spørgsmål er, at de nuværende landsbyer først har fundet deres nuværende beliggenhed ved overgangen mellem vikingetid og middelalder, det vil sige 1025 e.Kr. ± 75 år, idet der synes at være en &quot;overgangstid&quot;&lt;ref&gt;Skalk 1980, s. 10ff; Porsmose 1987, s. 35 og s. 50&lt;/ref&gt;. Forud for den stedfaste landsby gik en tid, hvor landsbyen med mellemrum blev flyttet fra et sted til et andet inden for et forholdsvis afgrænset område – man taler om &quot;vandrende landsbyer&quot;&lt;ref&gt;Jeppesen 1981, s. 137&lt;/ref&gt;. 

=== Vandrende landsbyer ===

Helt op til overgangen mellem vikingetid og middelalderen var landsbyerne kendetegnede ved, at de lå på et givet sted i mellem 75 og 300 år, hvorefter landsbyen blev nedlagt og flyttet til et nærliggende sted – ofte et tidligere dyrket område – mens det gamle landsbyområde blev inddraget til dyrkning. En sådan udvikling, hvor en og samme landsby er blevet flyttet blot nogle få hundrede meter pr. gang med ulige mellemrum, er blandt andet påvist i Vorbasse&lt;ref&gt;Hvass 1984&lt;/ref&gt; og Hodde&lt;ref&gt;Hvass 1976; Det danske landbrugs historie I, s. 127&lt;/ref&gt;. Det kan konstateres, at der sideløbende med disse omflytninger er sket forandringer i gårdenes egenart således, at disse på den ene side er blevet stadigt større, på den anden side har fået sidehuse, ligesom et fælles hegn omkring hele landsbyen med tiden er blevet afløst af særskilte indhegninger omkring de enkelte gårdenheder&lt;ref&gt;Jeppesen 1981, s.140ff; Porsmose 1987, s. 50ff&lt;/ref&gt;.

Det hører med til billedet, at man har set landsbyernes flytninger som en integreret del af driftsmåden: driftsmåden forud for vangebruget indebar en gradvis udpining af den dyrkede jord samtidig med, at affald fra landsbyen gjorde den jord, landsbyen lå på, velgødet. Ved at flytte landsbyen fra dens hidtidige beliggenhed til den udpinede jord opnåede man den dobbelte fordel at &quot;genopbygge&quot; næringsværdien i den udpinte jord på samme tid som man kunne opnå størst mulig nytte af den gødningstilførsel, den gamle bebyggelse havde ligget på&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 59&lt;/ref&gt;.

=== Landsbyen bliver stedfast ===

Det forholdsvis korte åremål, inden for hvilket landsbyerne øjensynligt blev stedfaste, har givet anledning til overvejelser om årsagen eller årsagerne til, at dette skete. Blandt de årsager, der oftest fremhæves, må nævnes tre:&lt;br /&gt; 
- opførelsen af kirker, idet kirken og den tilhørende kirkegård med ibrugtagelsen til kirkelige formål var forvandlet til &quot;hellig jord&quot; og derfor ikke blot kunne flyttes&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 60&lt;/ref&gt;,&lt;br /&gt; 
- ibrugtagningen af hjulploven&lt;ref&gt;Jeppesen 1981, s. 137-140&lt;/ref&gt;,&lt;br /&gt; 
- overgangen fra et tidligere driftsystem til vangebrug&lt;ref&gt;Jeppesen 1981, s. 139&lt;/ref&gt;.&lt;br /&gt; 
Blandt de synspunkter, der har været fremført, er blandt andet det, at den sidste flytning, landsbyerne gennemlevede, var en udtrykkelig bevidst flytning, der blandt andet skabte en gennemreguleret landsby, og hvor beliggenheden af den faste (uflyttelige) landsby skulle være sket under hensyn til den nye driftsmåde, vangebruget. Det har vist sig, at omkring halvdelen af de fynske landsbyer er beliggende omtrent midt i ejerlavet, det vil sige med vange omkring sig i alle retninger, mens den anden halvdel ligger i udkanten af deres ejerlav med alle vangene til den ene side og som regel en eng til den anden&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 72 og 74&lt;/ref&gt;. Det har derfor været overvejet, om disse beliggenheder af landsbyerne er sket for at opnå den bedst mulige agerdyrkning&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 74&lt;/ref&gt;. Meget tyder på, at den seneste flytning skete i forbindelse med en omlægning af dyrkningsmåde fra flade blokagre formodentlig pløjede med en krog&lt;ref&gt;Grønnegård Jeppesen 1981, s. 8&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GM 102&quot;&gt;Grau Møller 1990, s. 102&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;&gt;Vejbæk 2005, s. 198&lt;/ref&gt; til aflange højryggede agre pløjede med hjulplov. Der er et nøje tidssammenfald mellem de ældste højryggede agre&lt;ref&gt;Grau Møller 1990, s. 112&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Vejbæk 2005, s. 189&lt;/ref&gt; og de faste landsbyers opståen i 1000-tallet.&lt;ref&gt;Grønnegård Jeppesen 1980, s. 12&lt;/ref&gt; Det er muligt, at hjulploven selv har været kendt allerede i vikingetiden og måske tidligere&lt;ref&gt;Agersnap Larsen; s. 165-196&lt;/ref&gt;, men det var netop omlægningen til en ny pløjningsmåde, der gjorde det hensigtsmæssigt at flytte landsbyen for derved at opnå en bedre egnet agerudformning. Omlægningen skal måske også ses i lyset af, at de højryggede agre gav en bedre dræningseffekt, hvilket blandt andet gavnede vinterafgrøder.&lt;ref&gt;Grau Møller 1990, s. 96, 102&lt;/ref&gt; Det er muligt, at enkelte landsbyer ikke er blevet omflyttet, fordi de allerede lå velegnet for den nye dyrkningsform.&lt;ref&gt;fx Rønninge og Landby på Fyn, jvf. Grønnegård Jeppesen 1980, s. 12&lt;/ref&gt; En anden mulighed er, at landsbyerne ikke blev omflyttede, da den nye pløjningsmåde blev indført, men derefter ikke lod sig flytte, fordi pløjningsændringen så at sige blev fulgt op med omlægningen til vangebrug i begyndelsen af middelalderen.&lt;ref&gt;Porsmose 1979, s. 118-139&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Grau Møller 1990, s. 112&lt;/ref&gt; Denne sidstnævnte forklaring lader sig imidlertid ikke anvende for områder med græsmarkbrug.

Spørgsmålet om årsagen til indførelsen af den nye pløjningsmåde lader sig ikke besvare sikkert, men det er nærliggende at pege på, at højryggede agre kendes allerede fra begyndelsen af 800-tallet i Østfrisland.&lt;ref&gt;Vejbæk 2005, s. 199&lt;/ref&gt; Taget i betragtning, at danske vikinger havde forbindelser med friserne i vikingetiden, kan inspirationen være kommet derfra. En anden mulighed er Sydnorge, hvor agerrygge er påvist i Telemarken allerede før vikingetid.&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;/&gt; En tredje mulighed er England, hvor højryggede agre ligeledes kendes fra 800-tallet.&lt;ref name=&quot;GM 108&quot;&gt;Grau Møller 1990, s. 108&lt;/ref&gt; For den sags skyld kan inspirationen være kommet flere steder fra, selvom ændringen først slog igennem ved overgangen fra vikingetid til middelalder. Måske skal landskabslovene også ses i lyset af denne omlægning. I landskabslovene blev fastlagt en række bestemmelser og traditioner fra tidligere tider&lt;ref&gt;Hoff 1990, s. 10&lt;/ref&gt; og omfatter blandt andet bestemmelser om gærder og fælled.&lt;ref&gt;Hoff 1990, s. 17&lt;/ref&gt; Enten er der tale om en nedskrivning af regler, som kan række tilbage til vikingetid eller tidligste middelalder, eller også er der tale om nye bestemmelser, som var blevet nødvendige som følge af driftsomlægningerne.

En bedre forståelse af, hvorfor landsbyerne blev omflyttede i begyndelsen af 1000-tallet, opnår man imidlertid, hvis man ser på den økonomiske, sociale og politiske udvikling. Endnu i vikingetiden havde kongemagten været forholdsvis svag og helt beroende på kongens personlige egenskaber. Stormændene havde forholdsvis frit råderum, og de mange storgårde viser en blandingsøkonomi af landbrug, håndværk, handel og til dels religiøse funktioner samme sted. Med kristendommens indførelse mistede stormændene denne funktion, selv om nogle stormænd synes at have forsøgt at modvirke det tabte ved at støtte den nye tro. Med kongemagtens voksende styrke, støttet på opkomsten af nye købstæder med den kongeligt garanterede torvefred, opstod tillige en konkurrent til stormændenes håndværk og handel, som de i længden ikke kunne stå imod. Følgelig mistede storgårdene nu disse funktioner. Stormændene måtte der efter helt samle sig om landbrugsdriften.

En styrket landbrugsdrift forudsatte ligevægt i forholdet mellem husdyrhold og agerdrift, idet agerdriften helt hvilede på en tilstrækkelig tilførsel af gødning og dermed af kvægholdet. Under disse omstændigheder blev en omlægning af landsbyen ønskelig, idet ''beliggenheden'' blev bestemt af hensynet til agerbruget mens ''udformningen'' blev bestemt af hensynet til husdyrholdet. Landsbyen blev omflyttet således, at den kom til at ligge midt i det dyrkede areal, og gårdtofterne blev formindskede til at tilgodese den specialiserede drift, mens forten nu fik en central rolle som samlingssted for kvæget, hvilket også afspejles i tidens love og vedtægter.

Ovenstående gælder for det østdanske morænelandskab, men en modsvarende udvikling skete også i Vestjylland vest for hovestilstandslinjen. Også her skete en omflytning af bebyggelsen men tilpasset det stedlige landskab. Også her forekom en sammensat driftsøkonomi af landbrug og håndværk i vikingetiden, og også her synes håndværket at blive udkonkurreret af handelspladser og købstæder. I landsbyen Vorbasse fandtes i ældre vikingetid 50 såkaldte grubehuse, det vil sige værkstedsbygninger og vævehytter, men de forsvandt i yngre vikingetid, det vil sige i tiden efter år 900.&lt;ref&gt;Hvass og Hvass 2023, s. 170&lt;/ref&gt; Til gengæld synes landbruget at være blevet intensiveret, dog især med hensyn til gårdenes husdyrhold: mens stalde fra 700-tallet havde plads til 40 dyr, så havde stalde i 900-tallet plads til omkring 120 dyr.&lt;ref&gt;Hvass og Hvass 2023, s. 166f&lt;/ref&gt; Ved en sådan udvikling var det naturligt, at man foretrak en flytning af landsbyen til en beliggenhed med bedre græsningsmuligheder, det vil sige nær enge&lt;ref&gt;Hvass og Hvass 2023, s. 186&lt;/ref&gt;, hvilke fortrinsvis lå langs de større åer. Men samtidig var det her, at man fandt de mest dyrkningsegnede jorder, og med lettere muligheder for gødningstilførsel betød det, at også agerdyrkningen gav et større udbytte. Derved lagdes grunden til middelalderens ådalsbrug, der senere udviklede sig til græsmarksbrug.

Var dette så en reform &quot;fra oven&quot; eller &quot;fra neden&quot;? Svaret er: lidt af hvert. Fra oven undergravedes den gamle storgårdsdrift af kongen og købstæderne, fra neden tvang fokuseringen på landbrug en tilpasning af landsbyen og dens produktionsapparat. Men samtidig fandt konge og kirke her en mulighed for at udnytte situationen til at skabe et hensigstmæssigt beskatningsgrundlag. Gårde og landsbyer blev skattemæssigt værdibestemt i &quot;bol&quot;.&lt;ref&gt;Rasmussen 1980, sp. 55-63&lt;/ref&gt; Dette forudsatte, at landsbyerne bibeholdt deres størrelse. Det samme gjorde fortelandsbyens udformning. Da befolkningen voksede, måtte det føre til oprettelse af torper og rydningsbebyggelser på overdrev og i gamle skovområder. De nye byer og bebyggelser fik ingen forte på grund af deres beskedne størrelse, og man fandt mere arealbesparende måder at holde styr på kvæget på. Omkring 1300 havde forten derfor mistet så meget af sin tidligere betydning, at der på Lolland-Falster skete en ny omflytning til gadelandsbyer uden forte. Også udflyttede og omflyttede landsbyer blev skattesat i &quot;bol&quot;, men nu opstod muligheden for løbende forandringer, og følgen var, at bolet som mål for skatteevnen i nogen grad blev undergravet.

Således gik samfundsudvikling, ny teknologi og driftsøkonomi op i en højere enhed, hvis udfald var skabelsen af et nyt samfund: middelalderens Danmark. Middelalderlandsbyen blev en hjørnesten i dette nye samfund.

=== Torp-tiden 1000-1300 ===

Det har længe været erkendt, at næppe alle landsbyer var af samme alder. Især har man hæftet sig ved de vidnesbyrd, som kunne knyttes til landsbyernes navne, i særdeleshed navneendelserne. Nogle forhold har været påpeget som beviser for forskellig alder:&lt;br /&gt;
- ''navneendelsernes forekomst'': en del navneendelser forekommer i de områder, hvor vikingerne oprettede egne bebyggelser (Danelagen, Hertugdømmet Normandiet), andre ikke. Man har derfor ment at kunne udskille tre grupper af navneendelser:&lt;br /&gt; 
- dem, som var i brug i vikingetiden, og som disse tog med sig og anvendte i det fremmede,&lt;br /&gt; 
- dem, som ikke ses at have været i brug i vikingetiden og hvis øvrige sproglige indhold antydede, at de stammede fra tiden forud for vikingetiden, og&lt;br /&gt;
- dem, som ikke ses at have været i brug i vikingetiden og hvis øvrige sproglige indhold antydede, at de stammede fra tiden efter vikingetiden&lt;ref&gt;Christensen, s. 44-49&lt;/ref&gt;.&lt;br /&gt;
- den ''indbyrdes beliggenhed'' at landsbyer i samme sogn, idet man har hæftet sig ved, at visse landsbyer synes at have været større og haft en mere central beliggenhed i sognet, andre derimod mindre og med en mere perifer beliggenhed&lt;ref&gt;Hald, s. 31; Det danske landbrugs historie (1988), s. 238-242&lt;/ref&gt;.&lt;br /&gt;
- ''hartkornsværdierne 1682'' for landsbyer med ulige navneendelser, idet man har hæftet sig ved, at værdisættelsen af landsbyer med visse navneendelser var påfaldende meget større end landsbyer med andre navneendelser.&lt;br /&gt;
- forekomsten af ''vidnedsbyrd fra ulige forhistoriske perioder i omegnen'' af landsbyer med givne navneendelser, idet der for visse navneendelsers vedkommende synes at være en tydelig sammenhæng&lt;ref&gt;Christensen, s. 49-52&lt;/ref&gt;.&lt;br /&gt;
Alle de anførte undersøgelser har peget på, at landsbyer med navneendelser på -torp (-rup, -drup, -strup), -rød, -tved, -køb med flere var yngre end vikingetiden&lt;ref&gt;Christensen, s. 44-49; Det danske landbrugs historie I (1988), s. 220f&lt;/ref&gt;. Da disse navneendelser indholdsmæssigt henviser til udflytning og nyrydninger, har man sat dem i forbindelse med en ekspansionsfase i begyndelsen af middelalderen, hvor de gamle landsbyer angiveligt var blevet så store, at de ikke hensigtsmæssigt kunne rumme befolkningsvæksten, hvorfor en opdeling af landsbyen med tilhørende udflytninger i nye bebyggelser måtte være mere bedre løsning&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 234-249&lt;/ref&gt;. Det har været formodet, at torperne skulle være begunstigede agerbrugsbyer&lt;ref&gt;Jakobsen, Dam og Hedemand (2003), s. 102&lt;/ref&gt; men undersøgelser af beliggenhed i forhold til jordbundsforhold kan ikke bekræfte dette.&lt;ref&gt;Jakobsen, Dam og Hedemand (2003), s. 122-128&lt;/ref&gt;

Endnu i vikingetiden synes et flersidigt trællebaseret storlandbrug at have været den almindelige driftsform: antallet af  gårde i landsbyerne var begrænset men til gengæld var de enkelte gårde ret store og med dertil svarende store folkehold; flere synes at have haft ulige former for håndværk. Driften af indmarken var intensiv og krævede omfattende tilførsel af gødning, hvilket stammede fra et stort kvæghold, som atter forudsatte store eng- og overdrevsområder samt skov bl.a. til oldensvin.

Indførelse af vangedrift betød, at agerdyrkningen nød fremme på kvægholdets bekostning. Dette, samt afviklingen af trællestanden, bevirkede mindre gårdenheder. Til gengæld blev det muligt at oprette nye driftsenheder på de tidligere overdrev i form af torper eller udflytterbebyggelser. Det er skønnet, at der i tidsrummet fra 1000- til 1200-tallet blev oprettet over 2.000 nye landsbyer af ulige størrelser.&lt;ref&gt;Fenger (1989), s. 113&lt;/ref&gt; Driften blev således yderligere intensiveret.

Denne udvikling medførte også, at de standsmæssige skel blev tydeligere: på den ene side udskiltes et fåtal af betydelige godsejere, adel og væbnere, på den anden side fremstod en voksende gruppe af selvstændige gårdmænd. Dertil kom et voksende antal fæstere på storgodserne, hvoraf mange sikkert i starten har været frigivne trælle. Den sociale, økonomiske og politiske udvikling i tidlig middelalder synes at have fremmet fæstevæsenet: bønder blev brydere eller landboer, i virkeligheden en slags husmænd, især nær storgårde eller deres ladegårde. 

Der er grund til at antage, at indførelse af tovangsbrug kan være sket i slutningen af vikingetid eller starten af middelalderen, måske samtidig med omflytningen af landsbyer og deres omdannelse til fortelandsbyer. Denne driftsform menes afspejlet i Skånske Lov og Sjællandske Lov.&lt;ref&gt;Gissel (1982), sp. 536&lt;/ref&gt; Dette forhold må rejse spørgsmålet, om omlægningen skyldes et pålæg ovenfra, eller om lovene ganske enkelt afspejler en allerede fast praksis. Mangfoldigheden i den konkrete udformning af fortelandsbyen kan ikke understøtte et kongeligt pålæg, derimod må inddeling af landsbyerne i bol anses som en kongelig beskatningsregulering. Tovangsbruget stiller store krav til tilførslen af gødning for at opretholde ydeevnen, men dette krav har datidens landsbyer kunnet opfylde, fordi deres jordtilliggender i datidens &quot;storejerlav&quot; var betydeligt større end senere, især i form af overdrev og andre græsningsområder, hvorved kvægholdet har kunnet være tilstrækkelig stort til at sikre gødningsbehovet. Det bør tilføjes, at tovangsbrug fortrinsvis forekom i slettebygder og synes mindre udbredt i skovegne, hvor alsædebrug synes at have været fremtrædende.&lt;ref&gt;Gissel (1982), sp. 538&lt;/ref&gt;

Disse driftsforhold synes i ældre middelalder at kunne have dannet grundlag for en betydelig befolkningsvækst, idet befolkningen skønnes at være vokset fra omkring 400.000 i Danmark (heraf 250.000 i Kongeriget fraset Sønderjylland og Skånelandene) i 1050 til omkring 500.000 omkring 1300. Denne befolkningsudvikling afspejlede sig dels i nye og voksende købstæder, dels i form af udflytterbebyggelser, torper, og rydningsbebyggelser i randområderne af de gamle ejerlav. I mange tilfælde, især på øerne og i Østjylland, udviser forholdene, at der er sket en udflytning fra de gamle &quot;adelbyer&quot; i form af torper. Bestemmelser om sådanne torpudflytninger findes i landskabslovene.

Omkring år 1300 synes trevangsbrug at have udbredt sig på bekostning af tovangsbrug med udgangspunkt i Sjælland og Skåne, hvorfra det bredte sig til Fyn. Årsagen til denne udvikling må søges i den foregående udvikling: De gamle &quot;storejerlav&quot;, der oprindelig havde tilgodeset det store kvæghold med dets behov for græsning og høslet, kom i kraft af det stigende antal udflyttertorper og rydningslandsbyer under pres for fortsat at opretholde kvægbestanden, idet tidligere græsningsområder gik tabt ved denne bebyggelsesudvidelse. For at kompensere for de overdrev og græsningsområder, som i mellemtiden var blevet inddraget til nye bebyggelser, synes driften af være omlagt til trevangsbrug, idet en vang blev tilsået med vinterrug, en vang med byg eller vårrug og en vang hvert år var i &quot;hvile&quot; (lå som fælled), det vil sige blev udlagt til græsning. Derved opnåede man to fordele: dels kompenserede det for de forhenværende overdrev, dels betød kvæggræsningen, at den hvilende vang blev tilført gødning i form af komøg, hvorved den genvandt sin ydeevne. På denne måde kunne landbruget opretholde sin høje kornproduktion til trods for befolkningsvæksten. Oplysninger i Roskildebispens jordebog fra 1370 skal sandsynligvis tolkes således, at de tre driftsformer: alsædebrug, tovangsbrug og trevangsbrug fandtes side om side, og at en påvist nedsættelse af afgiften fra 1 ørtug til ⅔ ørtug netop skyldes omlægning af driften til trevangsbrug. Hvis dette er tilfældet, betyder det, at trevangsbruget omkring 1300 endnu kun har haft begrænset udbredelse.&lt;ref&gt;Gissel (1982), sp. 625&lt;/ref&gt; Trevangsbrugets spredningsmønster afspejles i forholdene i 1600-tallet, idet det især fandtes på Sjælland og på det østlige Fyn, mens tovangsbruget fortsat fandtes stærkt udbredt på det vestlige Fyn i form af det såkaldte &quot;lillebæltsystem&quot;. Formodentlig er udbredelsen foregået gradvist, idet der endnu i 1600-tallet er tegn på, at trevangsbruget er en ret ny foreteelse. I flere tilfælde ses i trevangsbrugenes udbredelsesområde, at en fjerde vang har betegnelsen &quot;Nymarken&quot; eller &quot;Lillevang&quot;, hvilket må afspejle en dynamisk driftsudvikling.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 211&lt;/ref&gt;

=== De store stormfloder ===

Verftsbebyggelserne i Vadehavet levede et farefuldt liv. Trods diger og andre beskyttelsestiltag var de altid i fare for at blive oversvømmet, og en sådan situation optrådte flere gange i middelalderen: den 16. februar 1164 indtraf en stormflod, hvorved marsken ved Elben og Weser, store dele af Frisland og Hadelen blev oversvømmet, og hvor &quot;mange tusinde mennsker og talløse husdyr omkom&quot;. I 1216 indtraf en stormfold, hvor ifølge de frisiske kilder omkring 10.000 mennesker omkom og 800.000 stykker kvæg skal være gået tabt. I 1219 indtraf en stormflod, hvor 40.000 mennesker skal være omkommet, i 1230 skal 100.000 mennesker være omkommet. I 1300- og 1400-tallet indtraf 35 registrerede stormfloder, hvoraf nogle få skiller sig ud: efter stormfloden i 1338 stod vandet over agrene i over tre år, og mange tusinde skal være døde af sult. Nytårsnat 1354 indtraf en ny stormflod, hvorved tusinder druknede og digerne blev så ødelagte, at det tog mere end en menneskealder au udbedre dem. Den 16. januar 1362 indtraf så den måske mest katastrofale oversvømmelse nogensinde, &quot;Grote Mandrenke&quot; (dvs. den store manddrukning), hvor over halvdelen af befolkningen skal være druknede, måske op imod 200.000 mennesker. Under alle disse stormfloder gik talløse gårde, landsbyer og endda hele sogne tabt. Johannes Mejer opgjorde langt senere, i 1652, at mere end 150 kirker var forsvundet allerede før hans tid (og yderligere 25 forsvandt i hans levetid).&lt;ref&gt;Lund-Jensen og Schrøder (1976), s. 3-9&lt;/ref&gt; Der er ingen tvivl om, at de mange stormfloder har haft en betydelig indflydelse på bebyggelsesudviklingen i Vadehavet både i middelalderen og senere.

=== Ødegårdskrisen 1300-1500 ===

I 1347-1350 blev Vesteuropa ramt af en byldepest-epidemi: den sorte død. Nye epidemier fulgte i 1361, 1369 og 1374. Pestens hærgen medførte voldsomme stigninger i antallet af dødfald. Følgen blev, at et stort antal gårde, måske hver femte, stod øde henimod slutningen af 1300-tallet, selvom der var store forskelle i ødegårdsandelen fra egn til egn og fra sted til sted. Et stort antal udflytterbebyggelser blev atter opgivet, hvad enten det nu var fordi udflytterne selv døde, eller fordi udflytterne måtte flytte tilbage til de gamle adelbyer for at erstatte de bortrevne gårdbrugere i disse. Mindre gårdbrug blev sammenlagte til større. Man har opdelt de nedlagte landsbyer i tre grupper:&lt;br /&gt; 
- landsbyer, der blev lagt øde, og hvis agerjorder enten kom til at henligge som overdrev eller sprang i skov,&lt;br /&gt; 
- landsbyer, der blev lagt øde, og hvis agerjorder overvejende fortsat blev dyrkede – af nabobebyggelser,&lt;br /&gt; 
- landsbyer, der blev opgivne i forbindelse med indflytning (tilbageflytning) til større nabolandsbyer.&lt;br /&gt; 
Uanset hvilken følge, pesten havde på landsbybebyggelsen de enkelte steder, var virkningen i alle tilfælde en samling af landbrugerne i færre, men større landsbyer. Tydeligvis var det især de mindre udflytterbebyggelser, der atter blev nedlagt. Skønt disse antalsmæssigt kan have udgjort mellem en fjerdedel og en femtedel af alle bebyggelser forud for pestens hærgen, var deres andel af den samlede, dyrkede jord langt mindre, måske omkring en tiendedel. Indbyggertallet kan være faldet med omkring 100.000 mennesker fra 500.000 i 1300 til 400.000 i begyndelsen 1400-tallet.

Omfanget skiftede også med tiden. Undersøgelser har for Danmarks vedkommende vist disse hovedtræk i forløbet:&lt;br /&gt;
1361-1380 – 10,6% øde,&lt;br /&gt;
1381-1400 – 15,7% øde,&lt;br /&gt;
1401-1420 – 26,0% øde,&lt;br /&gt;
1421-1440 – 17,4% øde,&lt;br /&gt;
1441-1460 – 8,0% øde.&lt;br /&gt;
Ødegårdsandelen nåede således et højdepunkt i begyndelsen af 1400-tallet. Fra omkring midten af 1400-tallet vendte udviklingen til fornyet fremgang&lt;ref&gt;Det Danske landbrugs historie I (1988), s. 321-339&lt;/ref&gt;.

=== Genrejsningen ===

Den Sorte Død ændrede magtforholdet mellem godsejere og bønder: mangelen på arbejdskraft tvang storgodserne til at nedlægge ladegårde og (gen)oprette fæstegårde med egne driftsjorder. Det er således først i senmiddelalderen, at landsbyerne fik det præg, som de senere blev kendt for: et antal omtrent lige store fæstegårde, der nok måtte yde hoveri men også opretholdt deres egen drift.&lt;ref&gt;Dahlerup (1989), s. 85&lt;/ref&gt;

Henimod slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet skete der en fornyet bebyggelsesfremgang, hvor blandt andet skovegne og tidligere ubeboede småøer blev inddragne til de nye bebyggelser. I skovegne på Fyn fik fremkomsten af nye landbrugsbebyggelser dog præg af enestegårde snarere end landsbyer. For kystegnenes vedkommende skete fremgangen dels i form af vækst i eksisterende kystlandsbyer, dels i form af nye kystbebyggelser. Således blev Falsled ved Helnæs (Fyn) formentlig anlagt i de sidste årtier af 1400-tallet. I 1494 bestod den af 7 gårde. Også til de tidligere ubeboede småøer i det sydfynske øhav bredte bebyggelsen sig, formentlig i form af landbrug i kombination med fiskeri. Omkring 1500 var udviklingen nået så vidt, at nye sogne blev oprettede: 1518 Strynø og kort tid efter Avernakø, Drejø og Lyø. Derimod synes de gamle &quot;slettebygder&quot; ikke at have været udsat for fornyet fremgang.&lt;ref&gt;Det Danske landbrugs historie I (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;

Midt under genrejsningen skete der også en anden forandring: den stærke befolkningsvækst i Nordvesteuropa førte til behov for større fødevareforsyninger, især synes kødbehovet at have været voksende. Den ældre handel med nedsaltet kød blev i begyndelsen af 1400-tallet i stigende grad afløst af handel med levende kvæg, studehandel, og dermed skabtes forudsætninger for en specialiseret kvægavl med henblik på dette stærkt voksende marked. Et antal række- og randbebyggelser beliggende ud imod store engområder synes opstået enten ved omflytning eller kløvning af den ældre bebyggelse eller som helt nye bebyggelser i områder, der under korndyrkningens tidligere storhedstid kun havde spillet en begrænset eller helt marginal rolle.

=== Gods og landsby, 1500-1780 ===

Fra 1500-årene frem til udskiftningen var landsbyernes udvikling prægede af forholdet til den herregård eller hovedgård, hvorunder de hørte.

Hovedgårdenes forhold til de landsbyer og fæstegårde, der hørte under dem, var prægede af mange, til dels modsat rettede hensyn: på den ene side måtte godsejeren være interesseret i at opnå størst mulige ydelser fra fæsterne – landgilde såvel som hoveri. På den anden side måtte kravene om ydelser ikke blive større end, at det var muligt at finde en bonde, der var villig til at fæste gården og efterfølgende i stand til at opfylde sine forpligtelser. Godsejeren kunne ønske at lægge mest mulig jord ind under hovedgårdsdriften, blandt andet ved at nedlægge gårde og måske hele landsbyer, men gik man for vidt, faldt værdien af det udbytte, man kunne hente fra de nye hovedgårdsjorder mere end, hvad der kunne være opnået ved at bevare overkommelige ydelser for opretholdte bøndergårde. Tilsvarende kunne en flytning af landsbyerne fra yderige til magre jorder ødelægge det udbytte, hovedgården tidligere havde kunnet høste&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 132, 154-161&lt;/ref&gt;.

Et andet spørgsmål var egalisering af landsbyer, det vil sige omfordeling af jorderne mellem gårdene således, at alle gårde i landsbyen ydede det samme landgilde. Sådanne målsætninger modvirkedes af ulige forhold så som de enkelte gårdfæsteres dygtighed og driftighed, nyopdyrkninger, uens ejere til gårde i samme landsby og lignende&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 139, 167-180&lt;/ref&gt;.

Et tredje spørgsmål var beliggenheden af fæstegods under hovedgårdene. Egentlig måtte det være ønskeligt, at fæstegodset lå så tæt på hovedgården som muligt, men dette modvirkedes af arvedelinger, hvor samlede godsenheder blev delt mellem de ulige arvinger. Det var derfor en vedholdende opgave for godsejerne ved mageskifter at søge at genvinde de ved arvedelinger splittede godsområder&lt;ref&gt;Porsmose 1987, s. 141&lt;/ref&gt;.

Endelig blev hovedgårdsejerne inddraget i flere sider af den offentlige embedsførelse for det område, det lå i, lige fra inddragelse af skatter og ekstraskatter (og ansvar for mangler, forsømmelser og restancer) over udskrivninger af mandskab til landmilitsen, bestyrer ved skiftesager, til ansvar for embedsudøvelsen ved retssager (ved birkeretten). Derved kom godsejeren/forvalteren ofte til at sidde i en yderst ubehagelig stilling med forpligtelser og ansvar over for staten, og dette måtte lægge en dæmper på den hårdhed, hvormed de drog frem&lt;ref&gt;Løgstrup&lt;/ref&gt;. Da mange af godsejerne havde bundet deres værdier i godset og ikke havde egentlige formuer at trække på i hårde tider (og dem var der altid nok af: misvækst, epidemier i kvægbesætningerne, sygdomsepidemier, krige, brande og meget andet) foruden de spændinger, der kunne opstå (og derfor altid opstod) i forhold til de undergivne, var det i virkeligheden en blandet fornøjelse at være jorddrot, og en del kom da også frygteligt galt af sted&lt;ref&gt;således Henrik Müller, jvf. Det danske landbrugs historie II (1988), s. 175-178&lt;/ref&gt;.

==== Sønderjylland ====

For Sønderjyllands vedkommende var størstedelen af det adelige gods endnu ved middelalderens slutning strøgods: brogede ejendomsforhold med et mylder af talrige små junkergårde, der oftest tilhørte den sønderjydske adel, sjældnere de indvandrede holstenske ridderslægter, forekom i Haderslev amt, på Als og i Sundeved. I løbet af det 16. århundrede skete en fra syd kommende bevægelse i retning af godssamling og storgodsdrift, som skulle afløse denne hidtidige tingenes tilstand i den nordlige del af Sønderjylland – ikke takket være adelen, men takket være landsherrerne. Ved Frederik IIs køb, mageskifter og nedlæggelser af bøndergårde dannedes et vidtstrakt krongodsområde i Haderslev amt; imidlertid standsede udviklingen i retning af stordrift i amtet allerede en menneskealder senere, og de kongelige gårde blev bortforpagtede. Af blivende betydning blev stordriften derimod i Sundeved og på Als, hvorfra Hans den Yngre ved sine godskøb fortrængte både den sønderjyske og den indvandrede holstenske adel. Mens holstenerne søgte andetsteds hen, forsvandt de sønderjyske (danske) herremandsslægter med enkelte undtagelser eller sank ned i bondestanden som ofre for kapitalens sejr i landbruget, lige som lidt senere den nørrejyske lavadel. En medvirkende årsag har sikkert været tidens gængse arvedeling — og den dermed følgende splittelse af godset. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to brødre og en søster og derefter i næste slægtled mellem disses seks arvinger, som snart efter solgte deres arveandele til kongen. Ikke mindre end 37 herregårde forsvandt alene i Haderslev Amt, overvejende i løbet af det 16. og 17. århundrede.

Anderledes blev udviklingen i landet mellem Ejderen og Dannevirke, Jernved (Dänischwohld), Svansen og dele af Angel, hvor holstensk adel fra det oprindelig vagriske Østholsten allerede i løbet af det 14. og 15. århundrede var indvandret og havde skabt sammenhængende adelige storgodsdistrikter. Adelens fæstegods i Sydslesvig lå overvejende samlet om hovedgården allerede ved Reformationen. I storgodsets spor fulgte i det 16. Aarhundrede stordriften. Adelen var tillige ved handel og søfart i stand til at tjene endog store formuer, som atter øgedes ved udlån til fyrster og stæder og ikke mindst til standsfæller i kongeriget. Den holstenske godsejer, der udførte sit korn til fremmede havne, genoptog en tradition fra den romerske oldtid og blev hermed i stand til at sikre et fast, økonomisk grundlag for det holstenske ridderskabs politiske og sociale magtstilling.

Hovednerven i de holstenske godsejeres økonomiske fremdrift var stordriftens gennemførelse i Østholsten og Sydøstslesvig, hvor bøndergårde og endda hele landsbyer blev nedlagte og deres jorder blev lagt ind under herregårdens tilliggende. På de derved skabte vidtstrakte hovmarker indførtes i det 17. århundrede en ny driftsform: kobbelbruget. Takket være dette og mejeridriften, som i århundredets anden halvdel begyndte at fortrænge studeopdrætningen, nåede storgodsdriften i disse egne en forholdsvis høj udvikling. Medvirkende hertil var det 16. århundredes store prisstigning, især på korn, samtidig med det middelalderlige krigsvæsens forfald.&lt;ref&gt;Skovgaard, s. 326ff&lt;/ref&gt; Denne udvikling skulle senere, efter landboreformerne få indflydelse også på udviklingen i de kongerigske dele, men da på en ganske anden og langt bredere social basis.

=== Udskiftningen af landsbyerne ===

Landsbyfællesskabet havde haft sin tid. I anden halvdel af 1700-tallet blev det i stigende grad klart for datidens kloge, at landsbyfællesskabet ikke længere kunne opfylde tidens behov:&lt;br /&gt;
- for staten var det uholdbart, at der sad et mellemled mellem den og landets største befolkningsgrupper,&lt;br /&gt;
- for godsejerne blev det klart, at de ved salg til selveje kunne opnå større og sikrere indtægter end ved fæsteordningen (derimod ville de gerne beholde hoveriet),&lt;br /&gt;
- for gårdbrugerne var det ønskeligt, at de ved selveje (eller i det mindste arvefæste) og samling af driftsjorden på eet sted kunne opnå de fordele, der var knyttet til driftighed og virke,&lt;br /&gt;
- for landbrugsøkonomien var fordelene ved at satse på større udbytter mere værdifuldt end den tidligere satsen på små, men sikre udbytter,&lt;br /&gt;
- nye driftsformer og afgrøder gjorde det gamle vangebrug uegnet.

Det eneste, der manglede, var en iværksætter og viden om hvordan, man skulle opnå resultater. Allerede i 1762 begyndte man at sælge det gamle krongods. Ud fra ønsket om at sikre undersåtterne, bønderne, &quot;frihed og ejendom&quot; blev store dele af det fynske og det jyske krongods solgt til bønderne selv. I de første salg havde kronen ladet henimod halvdelen af købesummen blive stående i gårdene som en prioritet, der skulle afdrages og forrentes. Det viste sig imidlertid, at mange af de nye selvejere havde overvurderet egne muligheder og ikke kunne betale. Ved salgene af krongodserne på Falster og i Sydsjælland forsøgte man sig derfor med at sælge driftsklare hovedgårde med tilhørende hoveripligtigt fæstegods. De nye ejere købte deres nye gods dyrt og forsøgte gennem øget hoveri at få erstatning for deres udgifter. Et mere forbilledligt tiltag skete på de nordsjællandske krongodser, hvor Rentekammeret i midten af 1770'erne forestod en omfattende udskiftning af landsbyfællesskabernes jorder og en udflytning af en del af gårdene, alt i god forståelse med bønderne og under disses medvirken. Kronen på værket indtrådte den 15. august 1788, da 14 nordsjællandske bønder fra krongodset i Frederiksborg Slots gård fik overdraget arvefæsteskøde på den jord de drev. Dermed havde styret vist offentligheden et forbillede for den vej, man ønskede at gå. Ved denne lejlighed holdt Rentekammerets leder, grev Christian Ditlev Reventlow en tale, der sluttede med at bede Gud om at &quot;''gøre disse bønder til et eksempel for Danmark, som af deres brødre vil følges, og gøre den i fordums tid miskendte bondestand til et arbejdsomt, et lykkeligt og kækt folk, af hvis velstand alle andre stænder vil tage deres udspring, på hvis troskab og mod kongen kan lide, som på det sikreste værn''&quot;. Det lykkedes over alle forventninger.

Det styre, der var kommet til magten ved regeringsforandringen 14. april 1784, havde egentlig ikke haft noget program men det fandt hurtigt sig selv i landbospørgsmålene: man lod nedsætte en kommission – Den Store Landbokommission – med både tilhængere og modstandere af reformer til at skabe en afvejet løsning, og den 8. juni 1787 kunne Christian VII underskrive to forordninger, der bestemte,&lt;br /&gt; 
- at uvildigt syn ved indgåelse og afståelse af fæste herefter skulle være bondens ret og godsejerens pligt,&lt;br /&gt;
- at en fæstebonde ikke kunne sættes fra sin gård uden en retskendelse, og&lt;br /&gt;
- at træhest, hundehul og halsjern her efter var forbudt.&lt;br /&gt;
Samtidig indskærpedes imidlertid bondens pligt til at vise godsejeren den hørighed og lydighed, som han havde lovet i sit fæstebrev – samt at deltage i udflytning, hvis godsejeren krævede det.

Med et slag var retssikkerheden forøget, og en skjult støtte til udskiftning af landsbyer og udflytning af gårde givet. Dette blev fulgt op ved en forordning af 15. juni 1792 hvor der åbnedes mulighed for, at godsejeren kunne pålægge sine bønder en årlig rentebyrde på 4% af den sum, han havde bekostet på udskiftning og udflytning. Dermed blev godsejeren økonomisk interesseret i at få landsbyerne udskiftet. Det virkede: det gik stærkt med udskiftningerne i disse år. Ved århundredeskiftet (1800) var langt hovedparten af Danmarks landsbyer allerede udskiftede.

Den 20. juni 1788 underskreves forordningen om ophævelse af stavnsbåndet for alle under 14 og over 36 år og med en afviklingstid således, at det blev ophævet for alle den 1. januar 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater fra godsejerne til statslige sessioner.

Med dygtighed, god situationsfornemmelse og tæft for hvad, der var gennemførligt, lykkedes det styret på forholdsvis få år at ændre betingelserne for landets vigtigste næringsvej på en måde, som savner sidestykke. Allerede i det tidlige forår 1791 tog en kreds af fremtrædende københavnske borgere og embedsmænd et initiativ til at rejse et monument &quot;''til erindring om de landsfaderlige velgerninger, Hans Majestæt i vore dage har bevist den hæderlige bondestand''&quot;. Initiativet blev vel modtaget; pengene strømmede ind, og allerede den 31. juli 1792 kunne grundstensnedlæggelsen finde sted. Det er i virkeligheden den endegyldige dom dels over landsbyfællesskabet, dels over det styre der tog skridt til at afvikle det.

Som et led i udskiftningen af landsbyerne blev bøndergårde flyttet ud, hvis deres jordtilliggende kom til at ligge i et område der ikke stødte op til den gamle landsby. I begyndelsen af 1800-tallet søgtes lavet en oversigt over omfanget af sådanne udflytninger. For Frederiksborg og Kronborg amters vedkommende, der omfattede meget krongods, var i årene 1785-1789 udskiftet 113 landsbyer og herfra udflyttet 423 gårde og 257 huse. For 22 sjællandske godser, hvor udskiftningen da var afsluttet, blev det opgjort, at af i alt 1675 gårde var 799 udflyttede svarende til knap halvdelen&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse... 1803, første bind, s. 306-308&lt;/ref&gt;. For Fyns vedkommende blev af i alt 7214 gårde udflyttet 1195 svarende til en sjettedel&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse..., fjerde bind, s. 853-860&lt;/ref&gt;.For Ålborg amt i Jylland var af i alt 3061 gårde udflyttet 556 svarende til mellem en femtedel og en sjettedel&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse..., sjette bind, anhang til s. 193&lt;/ref&gt;, for Ribe amt af i alt 3001 gårde var 590 udflyttede svarende til en femtedel&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse..., syvende del, anhang til s. 21&lt;/ref&gt;, for Vejle amt var af i alt 2452 gårde 545 udflyttede svarende til mellem en fjerdedel og en femtedel&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse..., femte bind, anhang til s. 232&lt;/ref&gt;, for Århus amt var af 3873 gårde 450 udflyttede, svarende til knapt en ottendedel&lt;ref&gt;Begtrup: Beskrivelse..., femte bind, s.454-457&lt;/ref&gt;. Vel betød udskiftningen langt fra landsbyens opløsning som bebyggelsesform men nok en ganske så stor spredning i gårdenes beliggenhed i forhold til tidligere.

=== Efter landboreformerne ===

I forbindelse med og efter landboreformerne skete der ofte mærkbare forandringer i landsbyernes forhold. For det første indebar landboreformerne ofte en udflytning af et større eller mindre antal af landsbyens gårde. I mange tilfælde frasolgtes yderjorder, der lå mindre heldigt for en gårds drift. Derved opstod der nye samlinger af gårde, ofte langs en fælles vej.&lt;ref&gt;Andersen (2008), s. 30-32&lt;/ref&gt; I stedet blev der ofte på den tidligere gårds plads opført huse, ligesom gårdmænd lod opføre lejehuse&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie III (1988), s. 32&lt;/ref&gt;. Virkningen var, at ''husenes andel af den samlede bebyggelse i landsbyerne voksede''. I 1814 vedtoges ''folkeskoleloven'', og en af virkningerne heraf var, at folkeskoler bredte sig over hele landet og da oftest i de gamle landsbyer&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: Danmark, 1 udgave (1859), hvor en komplet liste over samtlige danske folkeskoler omkring 1850 findes&lt;/ref&gt;.

For det andet ''fik landsbyerne voksende indslag af især håndværkere (senere tillige handlende)''. Landbefolkningen var i stærk fremgang i 1800-tallet, og en stor del af denne skyldtes fremgang i håndværksstanden, idet husmænd ofte fandt fordele ved at have et håndværk som hoved- eller i det mindste binæringsvej. Allerede i 1840 boede mere end halvdelen af alle landets håndværkere i landdistrikterne, hvor de udgjorde omkring en sjettedel af den samlede befolkning&lt;ref&gt;Stilling, s. 69&lt;/ref&gt;. 

Samtidig med og efter næringsfrihedens indførelse 1857 bredte købmænd, kroer, fabriksvirksomhed men også folkehøjskoler sig i landsbyerne, og fra slutningen af 1800-tallet og op i 1900-tallet fulgte stadig flere håndværkere, andelsmejerier, forsamlingshuse, missionshuse, brugsforeninger, fattiggårde, sparekasser, møller med mere efter&lt;ref&gt;Stilling, s. 57-64 og Porsmose (2008), s. 163-169; 179-186&lt;/ref&gt;. Som eksempler på denne udvikling nævnes Holbæk i Holbæk sogn, Rougsø herred, der omkring 1900 havde kirke, præstegård, skole, fattiggård, andelsmejeri, købmandshandler og telefonstation, Kare med skole og købmandshandel, i nabosognet Ørsted kan nævnes Hevring med skole og forsamlingshus, Bode med skole samt Hollandsbjerg med skole og forsamlingshus&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: Danmark, 3 udgave&lt;/ref&gt;. Udviklingen har givet anledning til udtryk som &quot;mejeriby&quot; og &quot;andelsby&quot;&lt;ref&gt;fx Porsmose (2000), s. 186, 212&lt;/ref&gt;. 

Udviklingen holdt sig til omkring 1960, hvorefter stadig flere af disse tillægstjenester atter forsvandt i takt med den fremadskridende bilisme, ligesom driftsudviklingen bevirkede sammenlægninger af landbrug, hvorved en del af de gamle gårde overgik til boliger for pendlere eller blev rammer om ikke-landbrugsmæssig virksomhed. Mange steder blev tidligere agerjorder udstykkede til boligformål og landsbyen opslugt af en fremadskridende byudvikling. Flere landsbyer har fået indslag af boliger eller industrivirksomhed men i øvrigt bevaret deres præg af velafgrænsede bebyggelser. Om og i hvilken form de gamle landsbyer overlever udviklingen beror i dag helt på landbrugs-, byplan- og fredningslovgivningen og den måde, disse love forvaltes på&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 207-233&lt;/ref&gt;.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', serie I, bind II; 1961)
* Svend Aakjær: &quot;Korntiende og kornareal i det 14. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 2; 1947)
* Astrid Krarup Andersen: &quot;Samlinger af gårde og huse - landbrugsbebyggelse opstået efter udskiftningen&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2008:2; 2008; s. 9-43)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Første Bind: Sjælland og Møen (Kjøbenhavn 1803)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Andet Bind: Sjælland og Møen (Kjøbenhavn 1803)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Tredje Bind: Fyen, Langeland og Ærø (Kjøbenhavn 1806)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Fjerde Bind: Lolland og Falster (Kjøbenhavn 1806)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Femte Bind: Nørre-Jylland, Første Deel (Kjøbenhavn 1808)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Siette Bind: Nørre-Jylland, Anden Deel (Kjøbenhavn 1810)
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''. Syvende Bind: Nørre-Jylland, Tredje Deel (Kjøbenhavn 1812)
* Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I-IV (Landbohistorisk Selskab 1988); {{ISBN|87-7526-082-4}}
* Steen Busck: &quot;Landsbyfællesskabet i Nordvestjylland&quot; (Thisted Museum: ''Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1989'', side 117-132)
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, København 1977)
* C.A. Christensen: &quot;Krisen pa Slesvig Domkapitels jordegods 1352—1437&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)
* C.A. Christensen: &quot;Ændringerne i landsbyens økonomiske og sociale struktur i det 14. og 15. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 1; 1963)
* Troels Dahlerup: &quot;De fire stænder&quot; (i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 6: 1400-1500; København 1989; {{ISBN|87-89068-08-4}})
* Peder Dam: &quot;Skovenes udbredelse før landboreformerne&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2009:1; s. 51-88)
* Albert Eskeröd: &quot;By och gård inom danskt-skånskt område. En orientering och några randanteckningar&quot; (''Fortid og Nutid'' 1966, s. 1-26)
* Ole Feldbæk: &quot;Den lange fred 1700-1800&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 9, 1990
* Ole Fenger: &quot;Kirker rejses alle vegne&quot; (i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4: 1050-1250; København 1989; {{ISBN|87-89068-06-8}})
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983); {{ISBN|87-87293-25-0}}
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (''Det danske Landbrugs historie II'', Odense 1988); {{ISBN|87-7526-074-3}}
* J.A. Fridericia: &quot;Historisk-statistiske Undersøgelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 2; 1889)
* Bo Fritzbøger: &quot;Landskabshistorie, økologi og kildekritik&quot; (''Fortid og Nutid'' 1996; s. 254-276)
* Svend Gissel: &quot;Tovangsbrug&quot; (i: ''KLNM''; bind 18; 2. oplag 1981 sp. 536-538)
* Svend Gissel: &quot;Trevangsbrug&quot; (i: ''KLNM''; bind 18; 2. oplag 1981 sp. 624-626)
* Kristian Hald: ''Vore Stednavne'' (København 1950)
* Viggo Hansen: &quot;Tre østhimmerlandske Sogne. Et bebyggelsesgeografisk Studie&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 48; 1946; s. 113-139)
* Viggo Hansen: &quot;Træk af Vendsyssels ældre bebyggelsesgeografi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 49; 1948; s. 99-124)
* Viggo Hansen: &quot;Sandflugten i Thy og dens indflydelse på kulturlandskabet&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 56; 1957; s. 69-92)
* Viggo Hansen: &quot;Vore landsbyers alder og struktur. Studier over 2 markbøger fra 1688-matriklen&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959; s. 66-95)
* Viggo Hansen: &quot;The Danish Village: Its Age and Form&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959; s. 96-102)
* Viggo Hansen: &quot;Morphology and habitation in eastern Himmerland, NE. Jutland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59: 1960; s.119-131)
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', bind 7; 1964)
* Viggo Hansen: &quot;Linear Settlements in Vendsyssel, Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 63; 1964; s. 77-81)
* Viggo Hansen: &quot;Studier over 1600-tallets landbrug i en midtjysk hedeegn eksemplificeret ved Grindsted sogn&quot; (i: Landbohistoriske studier tilegnede Fridlev Skrubbeltrang på halvfjerdsårsdagen den 5. august 1970 (''Landbohistoriske Skrifter 4''); s. 81-95
* Viggo Hansen: &quot;Hedens bebyggelse&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur bind 7: Hede, Overdrev og Eng''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-0459-3}}; s. 29-41)
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens Historie&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur bind 9: Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; s. 9-138)
* Viggo Hansen: &quot;Historisk kulturgeografi. Eksempel på arbejdsmetode med arkivmateriale&quot; (i:  ''Geografisk Orientering''; 3. årgang nr. 1; København 1973)
* Viggo Hansen: &quot;Kulturgeografiske metoder i bebyggelseshistorien&quot; (''Skrifter fra Historisk Institut'' nr. 23: &quot;Bebyggelseshistorisk metode og teknik. Beretning fra et symposium d. 19.-20. maj 1978 afholdt af Odense universitet&quot;; Odense 1977; s. 21-33)
* Viggo Hansen: &quot;Rural land use in NW Jutland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 80; 1980; s. 93-97)
* Viggo Hansen: &quot;Landsby&quot; (i: ''KLNM''; bind 10; 2. oplag 1981 sp. 218-220)
* Viggo Hansen (anmeldelse af): Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Forlaget Bygd, Esbjerg 1983. (''Historisk Tidsskrift'', 14. række, Bind 4; 1983)
* Frits Hastrup: ''Danske landsbytyper'' (Århus 1964)
*Lotte Hedeager: afsnittet om jernalderen (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid o. 4000 f.kr.-1000 e.kr.&quot;; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 109-202)
* Annette Hoff: &quot;På sporet af vikingetidens landbrug?&quot; (''Bol og By'' 1990; s. 7-49)
* Annette Hoff og Jens Jeppesen: &quot;Todderup. En udgravet torpbebyggelse og torpern historisk belyst&quot; (''Kuml'' 1991-92; s. 165-188)
* Lone Hvass og Steen Hvass: &quot;Hverdagslive i vikingetidens Vorbasse&quot; (''Kuml'' 2023; s. 163-189)
* Steen Hvass: &quot;Overblik&quot; (''Skalk'' 1976 nr 1, s. 4-10)
* Steen Hvass: &quot;Årtusinders landsby&quot; (''Skalk'' 1984 nr 3, s. 20-30)
* Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Peder Dam og Laura Molbæk-Steensig Hedemand: &quot;Torperne - marginale udflytterbebyggelser eller begunstigede agerbrugsbyer?&quot; (''Bol og By'' 2003; s. 101-131)
* Kristen Marius Jensen og Anette Reenberg: &quot;Landbrugsatlas Danmark&quot; (''Atlas over Danmark'', serie II, bind 4; 1986)
* Kr.M. Jensen og Ruth Helkjær Jensen: &quot;En landbrugsgeografisk analyse af Gadbjerg og Givskud sogne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 77; 1977; s. 34-51) 
* Ruth Helkjær Jensen og Kr.M. Jensen: &quot;Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding - en kortbladsanalyse af et vestjysk landbrugssamfund og en dokumentation for dets udvikling&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 78-79; 1979; s. 61-99) 
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Landsbyens alder&quot; (''Skalk'' 1980 nr 2, s. 10-15)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder&quot; (''Fynske Studier XI'', Odense 1981)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Ploven og vikingerne&quot; (''Skalk'' 1981 nr. 6; s. 4-9)
* Margot Jespersen: &quot;EIDERSTEDT – Et stagnerende marskområde&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)
* Margot Jespersen: &quot;To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)
* Aa.H. Kampp: &quot;Danish Agricultural Subdivision and the Majorats&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)
* Aage H. Kampp: &quot;The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 66; 1967; s. 36ff)
* Aa.H. Kampp &amp; K.-E. Frandsen: &quot;En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeograflsk analyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)
* Henrik Larsen: &quot;Agerbruget i Thisted Amt 1683&quot; (''Historisk Årbog for Thisted amt 1927'', side 227-242)
* Lars Agersnap Larsen: &quot;Muldfjælsplovens tidlige historie. Fra yngre romersk jernalder til middelalder&quot; (''Kulm'' 2014?; s. 165-196) 
* P. Lauridsen (anmeldelse af): &quot;R. Mejborg: Nordiske Bøndergaarde i det XVIde, XVIIde og XVIIIde Aarhundrede&quot;&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6 række, 4; 1892; s. 646-672)
* P. Lauridsen: &quot;Om dansk og tysk Byggeskik i Sønderjylland&quot;&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6 række, 6; 1895; s. 43-113)
* P. Lauridsen: &quot;Om Bøndergaarde i Slesvig&quot;&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6 række, 6; 1895; s. 793-795)
* P. Lauridsen: &quot;Om de gamle danske Landsbyformer&quot; (''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed'' 1896; s. 97-170)
* Erik Lund-Jensen og Ulrik Schrøder: &quot;Manddrunkning&quot; (''Skalk'' 1976 nr. 2; s. 3-9)
* Birgit Løgstrup: &quot;Jorddrot og offentlig administrator&quot; (''Administrationshistoriske studier'' nr. 7, Rigsarkivet 1983)
* Per Grau Møller: &quot;Højryggede agre - forskning og bevaring&quot; (''Bol og By'' 1990; s. 90-118)
* Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; {{ISBN|87-7279-090-3}}
* O.C. Olufsen: &quot;Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, især i det trettende Aarhundrede&quot; (''Videnskabernes Selskabs historiske og philosophiske Skrifter'', I Deel; København 1823; s. 265-384)
* Karl Peder Pedersen: ''Vestfynske fæstebønder'' (Landbohistorisk Selskab, 1984);
* Henrik Pedersen: &quot;Udsæden og det dyrkede Areal paa Falster i sidste Halvdel af det 17de Aarh.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 1; 1907)
* Henrik Pedersen: &quot;Ødegaarde i 1680-erne&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912)
* Erland Porsmose (Christensen): &quot;Bebyggelsen,kulturlandskab og driftsmåder på overgangen mellem yngre jernalder og ældre middelalder&quot; (''Fra Jernalder til Middelalder. Beretning fra et symposium 17.-19. maj 1979 afholdt af Odense Universitet'', udg. af Henrik Thrane; Odense 1979; s. 118-139)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 109''; 1987)
* Erland Porsmose: &quot;Middelalder O. 1000-1536&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}})
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
* Erland Porsmose: ''Danske landsbyer''; København 2008; {{ISBN|978-87-02-01690-1}}
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}})
* Poul Rasmussen: &quot;Bol&quot; (i: ''KLNM''; bind 2, 2. oplag 1980 sp. 55-63)
* Johanne Skovgaard: &quot;Tyske Arbejder vedrørende Slesvigs og Holstens økonomisk« Historie med særligt Henblik paa Slesvigs Besiddelsesforhold i 16. til 18. Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 1; 1930)
* Fridlev Skrubbeltrang: &quot;Nogle Kilder til ældre dansk Landbrugsstatistik&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 1; 1944)
* Fridlev Skrubbeltrang: &quot;Studier over gårde, gårdbrugerantal og brugsstørrelser i det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971)
* Fridlev Skrubbeltrang: ''Det danske Landbosamfund 1500-1800''; Den danske historiske Forening 1978; {{ISBN|87-87462-09-5}}
* Axel Steensberg: &quot;Forte&quot; (i: ''KLNM''; bind 4; 2. oplag 1981 sp. 536-539)
* Axel Steensberg: &quot;Græsmarksbrug&quot; (i: ''KLNM''; bind 5; 2. oplag 1981 sp. 515-516)
* Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid''; Wormanium, Højbjerg 1986; {{ISBN|87-85160-90-3}} 
* Johannes C.H.R. Steenstrup: &quot;Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie&quot; (''Historisk Tidsskrift'' 1894, Bd. 6, rk. 5, s. 313-366)
* Johannes C. H. R. Steenstrup: &quot;Vornedskabet hos den danske Bonde&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 5. række, Bind 6; 1886)
* Finn Stendal Pedersen: ''Fynsk landbrugs vilkår 1682. Statistiske studier i produktionsmuligheder og ejendomsstruktur på grundlag af forarbejderne til Christian V‘s matrikel''; Odense Universitetsforlag 1985; {{ISBN|87-7492-548-2}}
* Finn Stendal Pedersen (anmeldelse): &quot;Dansk Landbrugshistorie&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
* Bjarne Stoklund: ''Huset og skoven''; Wormanium, Højbjerg 1980; {{ISBN|87-85160-69-5}}
* Bjarne Stoklund: &quot;Enkeltgårdslandskaber, skov- og hedebygder&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 61-77)
* John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid'', 1981-1982; s. 91-96)
* Ole Vejbæk: Ploven og dens betydning med særligt henblik på landsbyorganisation; 1974 (''AncientFields.dk'' 28-02-2006) 
* Ole Vejbæk: &quot;Om agerryggenes oprindelse og udvikling&quot; (''Bol og By'' 2003; s. 133-187)
* Ole Vejbæk: &quot;Agre og Miler ved Filsö. Undersögelser af höjryggede agre under en tilsandet 1100-tals bebyggelse med miler syd for Filsö&quot; (''Kulm'' 2005; s. 187-224)
* Eiler Worsøe: ''Stævningsskovene''; Danmarks Naturfredningsforenings Forlag 1979; {{ISBN|87-87030-12-8}}
* Eiler Worsøe: &quot;Viemose og Balle - en dansk risbygd i Kalvehave sogn&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2005 bd. 2; s. 107-132)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>f9692oeh4m7entumjhomvjvq1qqg4cd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Købstæder i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6376</id>
    <revision>
      <id>42912</id>
      <parentid>40161</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:01:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42912</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="506419" sha1="76hrl3cand4juluyizn0ta6yx2xg5r0" xml:space="preserve">Købstæder i Danmark var fra begyndelsen af middelalderen indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser udstyrede med særlige privilegier, der typisk var opnåede ved kongelig indvirken. Disse privilegier indbefattede som regel:&lt;/br&gt; 
- eneret til håndværk og handel inden for et nærmere fastlagt område, kaldet købstadens &quot;læbælte&quot;,&lt;/br&gt;
- egen administration adskilt fra omgivelsernes (oplandets),&lt;/br&gt;
- egen domstolsforvaltning,&lt;/br&gt;
- fritagelse for visse skatter og endelig&lt;/br&gt;
- fritagelse for almindelig militærtjeneste (værnepligt).&lt;/br&gt;
Der ud over kunne eksempelvis religionsfrihed (kendes bl.a. fra Fredericia) være en del af privilegiet.&lt;ref&gt;Ordbog over det danske sprog: ''køb(')sdað] (nu kun dial. Købsted). flt. købstæder. (ænyd. købstad, -sted, glda. køpstadh, -stædh, oldn. kaupstaðr, handelsplads, købstad, mnt. kopstat || egl. blot: sted, hvor der købes, drives handel; men under indflydelse af Stad (i bet.: by) har paa grund af ordets senere bet.-forhold formen Købstad i rigsspr. i løbet af 19. aarh. fortrængt den tidligere fortrinsvis brugte form Købsted; se UnivBl.I.14. || kritik af den nye form Købstad se Bredsdorff.(Søndagen.(Følgeblad til “Dagen”). 1839.Nr.35.1. sp.1). Mynst.BlS.II.404) stedligt omraade med en nogenlunde talrig, samlet befolkning, som lever af handel, haandværk, fabriksvirksomhed, immaterielle erhverv olgn.; by (1.2); stad; spec. (emb.) om by (kommune), som er i besiddelse af visse særlige rettigheder (jf. Købstad-privilegium, -ret) og særlig styreform. Hvert Sogn i Kiøbstæderne skal . . have to Prædikere. DL.2– 4–2. De mindre smaa og ubetydelige Stæder kaldes Kjøbstæder eller Flekker. Hallager.42. enkelte . . Kiøbstæder . . naae i Alder høit op i Hedenold. Molb.DH.I.470. Købstadrettigheder (betegner) de Særrettigheder i næringsretlig Henseende, som var tillagte Købstæderne, men som nu er bortfaldne. Sal.2XV.145. || som ent. Købsted: Vil nogen være Borger i nogen Kiøbstæd. DL.3–3–1. Om Folk bar sig saadan ad . . paa Landet, dømte Birke-Dommeren dem virkelig til at være gall, indtil de blev frikiendt af en anden Ret udi Kiøbsteden. Holb.HP.I.2. Det er meget urimeligt at bringe ved 11 Junii Tiider Samvittighed med sig til Kiøbstæden. sa.Pants. I.2. Kiøbstæden Nyekøbing. Cit.1735.(Jy Saml.4R.III.260). Kongen hafde forleeden Aar begyndt at indtage eendeel af Amager Land, for der at ville oprette en nye Kiøbsted, som skulle tilsammenføyes med Kiøbenhafn. Slange.ChrIV.403. Oehl.PSkr.I.6. Sibb.II.58. *Knøsens Fader Frederik | I næste Kjøbsted Ærind fik. Wilst.D.III.9. Aakj.VB.159. Gravl.J.13. Feilb. OrdbS. (Sjæll., Falster, Fyn). komme, drage til købsted (til købsteds. OeconJourn.1758. 181), have været i købsted olgn., (nu dial.) især m. h. t. vedk. steds nærmeste købstad. mand kand ikke viide, om dend stakkels Karl er kommen noget til, thi hand har aldrig været i Kiøbsted tilforn. Holb. 11J.V.11. Han maa dog eengang komme til Kiøbstæd, at hand kand lære noget. sa.Pants.III.7. Feilb. || som ent. Købstad: (byen) lignede mer en Landsby end en Kjøbstad: de fleste Bygninger vare straatakte og klinede Avlsgaarde. Ing.PO.I.45. Et Marked i en Kjøbstad er altid en stor Festdag. Winth.Morsk.94. Fra Grønbæk brugte man dengang Randers som Købstad. OJessen.Fra GrønbækPræstegaard.(1920).47. Esp. 324. Feilb.(sdjy.). || nu ofte spec. om by (1.2), der ikke er hovedstad; provinsby; smaastad. som saa mangen Kjøbenhavner (havde han) aldrig . . set nogen Kjøbstad. Goldschm.III.113. paa engang syntes Gerhard, at han ikke gik i Hovedstaden men i den lille Købstad, som han nylig havde forladt. Drachm.F.II.135. være fra Købstaden dvs.: fra Provinsen. D&amp;H. jf.: Kiøbenhavn (er) ingen stor Stad men en ægte Kiøbstad. Kierk.P.VIII1.49. Kjøbenhavn . . slaar En med alle en Købstads Mangler uden at besidde en Hovedstads Fortrin. Hverken stille Fred eller kraftig Frihed. EBrand. Brud.18. uegl.: disse smaa nordiske Lande er i Virkeligheden Købstæder i Smaalighed, og smaaligt sejpinende overfor deres betydeligste Aander. Brandes.XIII.377''.&lt;/ref&gt;

De middelalderlige købstæders &quot;opståen&quot; må ses som en følge af kongemagtens udvikling. Endnu i vikingetiden var kongemagten for svag til at forhindre stormænd i at etablere deres egne handelspladser og nyde de goder i form af afgifter og andet, der kunne opnås derved. Men ved samarbejdet med kirken fik kongen efterhånden kontrol med alle sådanne steder. Allerede i vikingetiden var kongen begyndt at udstede særlige tilladelser til opførelse af kirker i forbindelse med handelspladser. For at sikre sig den fulde kontrol over handelen og de indkomster, der kunne flyde deraf, skete der en omlægning således, at al handel skete på steder hvor kongen havde både ejendomsretten til jorden og kontrollen i form af de særrettigheder, privilegier, der blev udstedt for den virksomhed, som her fandt sted. Frivilligt eller ved magt omlagdes handelen til sådanne steder, som regel i et samarbejde med kirkens særlige interesser. I nogle tilfælde, som fx. Ribe og Århus, havde kongen opnået denne kontrol allerede i vikingetiden. I andre tilfælde blev en eksisterende handelsplads nedlagt til fordel for en ny kongelig handelsplads, en købstad, i nærheden. Dette synes at være tilfældet for handelspladsen Starup, der blev afløst af Haderslev&lt;ref name=&quot;Ma (2004) 98ff&quot;&gt;Madsen (2004), s. 98-101, 103&lt;/ref&gt;, og det samme gælder Stentinget i Vendsyssel&lt;ref name=&quot;Non (1992) 3ff&quot;&gt;Nilsson (1992), s. 3-9&lt;/ref&gt;, der sikkert blev udkonkurreret og afløst af Ålborg, samt Uppåkra i Skåne&lt;ref name=&quot;LL (2000) 5ff&quot;&gt;Larsson (2000), s. 5-11&lt;/ref&gt;, der synes afløst af Lund. I enkelte tilfælde blev den kongelige handelsplads flyttet, det gælder således Hedeby, der blev afløst af Slesvig. I 1200-tallet lå næsten alle købstæder på kongelig ejet jord, kongelev.&lt;ref name=&quot;PS (1988) 331&quot;&gt;Sawyer (1988), s. 331&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ja 56&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 56&lt;/ref&gt; Kongens trumf i denne magtkamp var hans eneret til at garantere handelsfreden.&lt;ref name=&quot;AEC (1976) 28&quot;&gt;Christensen (1976), s. 28&lt;/ref&gt; 

Lige siden forsøgte konge- og statsmagten gennem lovgivning at fremme købstædernes trivsel, indtil udviklingen havde vist, at noget sådant hverken var vel begrundet eller havde den ønskede virkning: fremkomsten af nye bydannelser uden privilegier og nye bydele uden for de priviligerede områder undergravede efterhånden hele systemet i en sådan udstrækning, at købstæderne endegyldigt mistede deres særstilling i 1970.

Gennem hele deres eksistens var købstædernes trivsel udtrykt ved deres indbyggertal et spejl af deres økonomiske trivsel, som imidlertid i høj grad var et spejl af deres geografiske forudsætninger. De forhold, som kunne fremme en købstads trivsel, var især:&lt;/br&gt;
- oplandets størrelse og rigdom, herunder adgang i form af vejnet&lt;/br&gt;
- forekomsten af stedlige råvarer og deres udnyttelse i forbindelse med fabriksvirksomhed&lt;/br&gt;
- tilstedeværelsen af vandløb, der kunne udnyttes til mølledrift&lt;/br&gt;
- tilstedeværelse af offentlige myndigheder, dels militære dels kirkelige og verdslige og ofte for større administrative områder, hvilke myndigheder ofte kunne bidrage til vareefterspørgsel og dermed fremme både handel, skibsfart, håndværk og fabriksdrift&lt;/br&gt; 
- havneforhold og søfart, ikke mindst dybgang og beskyttelse af skibe mod storme&lt;/br&gt; 
- samhandel med udlandet.&lt;/br&gt;
De forhold, som modvirkede købstædernes trivsel, var ikke geografiske men derimod konjunkturbetingede. Det drejer sig om:&lt;/br&gt;
- sygdomsepidemier&lt;/br&gt;
- krige&lt;/br&gt;
- brande&lt;/br&gt;
- oversvømmelser og storme&lt;/br&gt;
- økonomiske kriser.&lt;/br&gt;
Sådanne begivenheder kunne sætte deres præg på købstædernes udvikling i flere årtier. Ofte tog det en købstad en generation eller to at genvinde det tabte, og ikke alle købstæder formåede dette fuldt ud. Livet i købstæderne var hårdt, og købstæderne havde i lange tidsrum højere dødelighed end fødsler, således at de kun ved vedvarende tilflytninger var i stand til at vokse. Først i 1800-tallet og 1900-tallet oplevede købstæderne en trivsel, og de havde da endda svært ved at holde den inden for de administrative grænser. Følgen var fremkomsten af forstæder uden for købstæderne.

=== &lt;big&gt;Forudsætninger&lt;/big&gt; ===
Fremkomsten af købstæder hviler på tre forudsætninger:&lt;/br&gt;
- en ''befolkningsvækst'', der overskrider behovet for sysselsatte ved landbrug og fiskeri og derved muliggør&lt;/br&gt;
- en ''arbejdsopdeling'', hvorved håndværk, handel og tjenesteydelser udskilles som nye næringsveje,&lt;ref name=&quot;Po 1988 252&quot;&gt;Porsmose (1988), s. 252&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- en (overvejende) ''geografisk adskillelse'', hvor de bymæssige næringer samles i bestemte bebyggelser, ofte ved en indgriben fra samfundets ledende magt i form af ''privilegier'' og ''rettigheder''. 

Kendetegnende for købstæder er således en vedvarende særlig høj befolkningstæthed i forhold til omegnen i forbindelse med en næringsmæssig specialisering, særlige rettigheder i retslig og andre administrative henseender.&lt;ref name=&quot;Ja 11&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 11&lt;/ref&gt;

Ved siden af det grundlæggende forudsætninger bidrog en række medvirkende omstændigheder til købstædernes udvikling. Tilstedeværelsen af en kongelig borg, der foruden forsvarsformål fungerede som sæde for lensadministrationen, bevirkede, at de pågældende købstæder fik tilført dele af landbrugernes overskud i form af skatter, bispetiender og landgildeafgifter.&lt;ref name=&quot;Po 1988 252&quot;/&gt; Grundlaget for købstædernes trivsel blev yderligere fremmet ved torvedage en eller to gange om ugen, hvor landbefolkningen bragte deres overskud til torvs og til gengæld anskaffede sig, hvad de havde brug for, en vareudveksling der hvilede på Harald Hens gennemførelse af et kongeligt monopoliseret møntsystem baseret på penningen allerede i 1000-årene.&lt;ref name=&quot;Po 1988 252&quot;/&gt;

Et forhold, som måtte fremme købstædernes rolle som samlingssteder for befolkning og sysselsætning, var behovet for kongelige og kirkelige embedsmænd: da købstæderne udgjorde særskilte retsområder, indebar dette, at der blev oprettede særlige domstole, ''byting''&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 51, 57&lt;/ref&gt;, med egen ''foged''&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 51, 59&lt;/ref&gt;, der blev oprettet et særskilt bystyre, ''byrådet'', bestående af ''rådmænd''&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 52&lt;/ref&gt;, købstæderne fik en egen ''stadsret''&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 54&lt;/ref&gt; og egen ''byskriver'' samt ''stadsbud'' (preco), der igennem hele middelalderen fungerede som politimyndighed&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 60&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 60&lt;/ref&gt;, en ''vægter''&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 60&quot;/&gt;, et stedligt forsvar&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 61&lt;/ref&gt; (senere ændret til en borgervæbning), ''kæmner'' til at forvalte byens pengemidler&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 62&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 62&lt;/ref&gt;, ofte en ''sankt jørgensgård''&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 62&quot;/&gt;, det vil sige sygehus. Dertil kom byens borgere&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 65&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 65&lt;/ref&gt; i form af håndværkere&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 69&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 69&lt;/ref&gt;, handlende, arbejdsmænd&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 70&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 70&lt;/ref&gt;, søfolk samt adelige, der ejede en gård i byerne&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 67&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 67&lt;/ref&gt; og gejstlige.&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 68&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 68&lt;/ref&gt; Købstæderne fungerede som kongens ''residens'', når denne rejste rundt i landet&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 73&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 73&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Riddersporre, s. 17-26&lt;/ref&gt; og for Viborgs, Ringsteds og Lunds vedkommende tillige som mødested for ''landsting''.&lt;ref name=&quot;Ja (1977), 74&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 74&lt;/ref&gt; Mange købstæder havde flere kirker og var inddelte i flere sogne.

Det var dog ikke alle købstæder, der lå nær et administrativt center, så allerede tidligt udviklede købstæderne sig uens: de bedst stillede opnåede indbyggertal over 1000, mange andre kun på nogle få hundrede.&lt;ref name=&quot;Po 1988 252&quot;/&gt;

=== &lt;big&gt;Stadsretternes oprindelse og tildeling&lt;/big&gt; ===
[[Fil:Rundetårn right.jpg|thumb|300px|Kong Christian 4. var en af Danmarkshistoriens mest virksomme oprettere af købstæder og fremmede Københavns stilling i Kongeriget, blandt andet lod han bygge nye bydele og monumentale bygninger som Trinitatis Kirke og Rundetårn.]]

Købstadsrettigheder blev i middelalderen tildelt af ''byherren'', det vil sige den person, som havde overherredømmet over det område, hvorunder købstaden hørte. Det kunne være kongen, men også en hertug (således greven af Holsten, hertuger af Sønderjylland, Nørrejylland og Halland), en ærkebiskop (således for de bornholmske købstæders vedkommende), en biskop (således biskoppen af Roskilde, der var byherre for København), eller abbedissen og konfessoren af et kloster (således Maribo).&lt;ref&gt;Kroman,sp. 686&lt;/ref&gt; Tildelte rettigheder gjaldt kun så længe, den pågældende havde overherredømmet og/eller var i live: således havde den svenske konge herredømmet over Skåne i midten af 1300-tallet og udstedte 1353 en stadsret for Malmø, men da Valdemar Atterdag havde genvundet Skåne, fik Malmø en ny stadsret.&lt;ref&gt;Kroman,sp. 694&lt;/ref&gt; Hver gang, en konge døde, måtte stadsretten fornyes, og skete det ikke, havde stedet mistet sin særstilling. 

Det var imidlertid ikke muligt for en hertug at påtvinge en købstad en bestemt stadsret, hvis stedets indbyggere ikke var enige heri.

Udstedelsen af købstadsrettigheder skete i almindelighed efter anmodning fra stedets (købstadens) indbyggere. De måtte i almindelighed betale en vis afgift for dette gode.

Selve udstedelsen af stadsrettighed skete skriftligt. Ofte var det en kendt og anset stadsrettighed, som byherren gav lov til at måtte bruges af ansøgeren. Sådanne &quot;udlån&quot; af stadsretter skete blandt andet med stadsretterne for København, Lund, Malmø, Odense, Ribe, Roskilde, Slesvig, Viborg, Aalborg og Århus; Tønder fik lov til at anvende Lybæks stadsret.&lt;ref&gt;Kroman,sp. 693&lt;/ref&gt; Hvis en byherre fandt, at der var bestemmelser i en stadsret, som ikke passede, var der mulighed for at tage forbeholdt for disse bestemmelsers ibrugtagen. På lignende måde kunne en ufyldestgørende stadsret suppleres med bestemmelser hentet fra andre stadsretter.&lt;ref&gt;Jacobsen (1991)&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Købstædernes fordeling og beliggenhed&lt;/big&gt; ===

I løbet af middelalderen oprettedes et net af købstæder, der med de tildelte beskyttelsesområder for handel og håndværk dækkede stort set hele kongeriget og Sønderjylland bortset fra Jyllands, Skånes, Hallands og Blekinges indre (kystfjerne) egne. Mange steder, blandt andet på Lolland og Falster, var netværket så tæt, at købstæderne dårligt kunne opnå et opland af betydning.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 10&lt;/ref&gt; En del af denne tæthed skal ses i lyset af nærheden til Hansastæderne langs Østersøens sydkyst, men også de vigtige vandveje gennem Øresund og i Vadehavet medvirkede til købstæders opkomst i disse områder; en del købstæder opstod i tilknytning til ''sikringen af overfart mellem landsdelene''. De fleste købstæder lå tillige i tilknytning til datidens &quot;hovedvejsnet&quot;, hærstræderne eller hærvejene, og den del af dette vejnet, der løb igennem købstaden, fik ofte navnet &quot;Algade&quot; (fx Holbæk)&lt;ref&gt;Byhuset, s. 12f&lt;/ref&gt;. 

Historisk fremtræder købstæderne overvejende som tilhørende bestemte typer.

=== Tingsteder og handelspladser ===
Blandt de ældste købstæder fra før 1200 fremstår Ribe og Hedeby som vigtige handelspladser, henholdsvis for det vestlige Nørrejylland og for handel mellem Nordvesteuropa og Østersøområdet, men især på Sjælland fremkom før år 1200 en række købstæder i indlandet, ofte med en indbyrdes afstand svarende til en dagsrejse med heste og vogn: fra Slagelse og Næstved til Ringsted videre til Roskilde og herfra enten til Slangerup og Helsingør eller til København og videre til Lund. Fra Roskilde var der også forbindelse til Holbæk og Kalundborg, hvorfra overfart til Århus skete.&lt;ref&gt;Jansen m.Fl. (1977), s. 22&lt;/ref&gt; I Nordjylland kan peges på Viborg og Hjørring som indlandskøbstæder opståede før år 1200. Beliggenheden skyldes næppe frygt for venderne&lt;ref&gt;Som Erik Kroman (i ''KLNM'') og Viggo Hansen (1970, s. 97) synes at mene&lt;/ref&gt; men snarere kongens behov for at kunne rejse rundt og styre sit land, ikke mindst løse interne konflikter, og her var en central beliggenhed af betydning.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 73&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 73&lt;/ref&gt;&lt;ref &gt;Riddersporre (1988), s. 21&lt;/ref&gt; Således var Viborg, Ringsted og Lund mødesteder for landsting&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 74&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 74&lt;/ref&gt;, mens Roskilde ifølge Adam af Bremen var kongesæde og også Slangerup tilhørte Kronen. Fælles for alle disse tidligste købstæder er, at de så at sige var &quot;arvet&quot; af kongemagten. Det var disse tidlige vejknudepunkter og/eller vadesteder med dertil knyttede muligheder for handel&lt;ref&gt;Kroman , sp. 561&lt;/ref&gt;, som allerede i vikingetiden fik tilført to nye centralfunktioner: en række af dem blev bispesæder (Hedeby/Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Odense, Roskilde samt Lund, der i 1104 blev ophøjet til ærkebispesæde) og flere fungerede tidvis som møntsteder (foruden bispesæderne også Ålborg, Randers, Slagelse, Ringsted og Tommarp), det vil sige, at deres rolle som administrative centralsteder og handelspladser blev forstærket ved kongelige tiltag. 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Købstad
! Hedensk&lt;/br&gt;kultplads
! Tingsted
! Wik
! Vejkryds/&lt;/br&gt;vadested
! Møntsted
! Bispesæde
! Kongsgård/&lt;/br&gt;krongods
! Borg
! Overfarts-&lt;/br&gt;sted
! Kloster
! Sankt&lt;/br&gt;Jørgensgård
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Slesvig
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| (Hedeby)&lt;ref&gt;Schledermann, sp. 558&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| (Hedeby)&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 41&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1234&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ribe
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 21&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 21&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1260-erne&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 22&quot;&gt;Olsen (1980), s. 22&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1232&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;&gt;''KLNM'', sp. 680-681&lt;/ref&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Viborg
| style=&quot;text-align: center;&quot;| &quot;vi&quot;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Landsting&lt;ref name=&quot;Ja 11&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 35&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 35&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 124&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1235&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ringsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Landsting&lt;ref name=&quot;Ja 11&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Lund
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Landsting&lt;ref name=&quot;Ja 11&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref&gt;Blomquist, sp. 614&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1238&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Århus 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Odense 
| style=&quot;text-align: center;&quot;| &quot;vi&quot;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongelev&lt;ref&gt;Nielsen (1873), s. 126&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1279&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Randers 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 124&quot;&gt;Nielsen (1873), s. 124&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1236&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ålborg 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 124&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1250&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Slagelse 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Roskilde 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Bispesæde&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 41&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Haraldsborg&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1237&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Hjørring 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Sysselting
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Tommarp 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Møntsted&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;&gt;Andren (2008), s. 46&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1161&lt;ref name=&quot;Bl 620&quot;&gt;Blomqvist, sp. 620&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|}
''Oversigt over sammenhængen mellem tidlige købstæder og deres funktioner og forudsætninger. Vikingetid og tidlig middelalder indtil år 1200. 2 havde været hedenske kultsteder, 4 var tingsteder (landsting, sysselting), 7 blev bispebyer, mindst 12 blev møntsteder. Klostre, helligåndshuse og Sankt Jørgensgårde var senere tilkomne tiltag, som fremmede byernes udvikling. &quot;KVJ&quot; angiver omtale i Kong Valdemars Jordebog 1231.''

=== Overfartssteder og ved borge ===
I Valdemarstiden i 1100-tallet kom et nyt lag af købstæder til, omfattende overfartssteder (Ålborg, Assens, Middelfart, Bogense, Skælskør) og i ly af borge, der var bygget til beskyttelse mod venderne: København, Kalundborg, Stege, Nykøbing Falster, Nyborg, Kolding, Sønderborg.&lt;ref&gt;Kroman, sp. 562&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Olsen (1980), s. 20&lt;/ref&gt; Samtlige købstæder oprettede før 1140 karakteriseres i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som kongelev, bortset fra Ribe, hvor de kongelige rettigheder var overdragne til biskoppen.&lt;ref&gt;Andren (2008), s. 55&lt;/ref&gt; Måske gælder det samme for købstædernes oprettelse som for møntprægningen, der kun fandt sted på kongelev, men ikke på fædrenegods, at der var tale om udnyttelse af en regaleret, det vil sige en ret i kraft af kongeembedet og ikke en ret for kongen personligt i kraft af slægtstilhør.&lt;ref&gt;Andren (2008), s. 47&lt;/ref&gt;

=== Kongelige handelspladser ===
Det kortvarige tidsrum fra år 1200 til 1270 kendetegnedes derimod ved, at der nu anlagdes en lang række kystnære købstæder, hvoraf en lang række kan ses i lyset af, at handelsruterne ændrede sig: mens hovedruten tidligere havde gået fra Nordvesteuropa til Sønderjylland og herfra videre til Østersøen, så kom den nu til at følge Elben (Hamborg) og herfra til Østersøen, hvor en lang række tidlige slaviske handelspladser nu blev inddraget i det europæiske handelsnet med en tilflytning af tyske købmænd og håndværkere. Det gælder steder som Lybæk, Wismar, Rostock, Stralsund og Danzig.&lt;ref &gt;Munksgaard, s. 55&lt;/ref&gt; Skibsfarten ændrede sig: skibene blev større og med større dybgang, hvilket stillede nye og større krav til havneforholdene: havnen måtte være ret dyb og trygt beskyttet. Afgørende var også tilstedeværelsen af et opland eller bagland af en vis størrelse. Dette gjorde beliggenheden i en dyb fjord ønskelig, idet den kombinerede en tryg havn og et opland næsten hele kompasset rundt. Lignende forhold kan medvirke til at forklare beliggenheden af eksempelvis Vordingborg, Svendborg og Fåborg, hvor det var beliggenheden ved et smalt sund beskyttet af øer, der sikrede havnens tryghed. Også overfartssteder som Assens, Middelfart og Bogense kunne opfylde disse vilkår. Samtidig udnyttede kongemagten sin position til at fremme handelspladser på steder, der enten tilhørte kongen som arvegods eller kongelev eller hvor der fandtes en kongsgård. På sådanne steder blev der opført en borg, der kunne yde købstaden beskyttelse mod ydre fjender. Staden fik torveret og et beskyttet opland for håndværk, handel og søfart samt udpeget som særlige retsdistrikter. Endelig blev bygget kirker og oprettet klostre, helligåndshuse og Sankt Jørgensgårde (det vil sige sygehuse) og til disse henlagt større ejendomsbesiddelser, der sikrede tilførsel af landbrugsprodukter ud over dem, der blev bragte til torvs.&lt;ref &gt;Munksgaard, s. 56&lt;/ref&gt; Alle disse udviklingsfremmende tiltag skete ved kongen, på Bornholm og i Søborg dog ved ærkebispen i Lund og i Sønderjylland den siddende hertug. Karakteristisk er, at mange af disse købstæder optræder i Kong Valdemars Jordebog fra 1230.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 56&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 56&lt;/ref&gt; Blandt de nye byer fra denne tid var Vordingborg, Store Heddinge, Slangerup, Helsingør, Skibby, Stiftsbjergby, Holbæk, Skælskør, Kalundborg, København og Søborg på Sjælland&lt;ref name=&quot;Ni 170&quot;&gt;Nielsen (1873), s. 170&lt;/ref&gt;, Stege på Møn, Nykøbing og Stubbekøbing på Falster, Nakskov og Sakskøbing på Lolland&lt;ref name=&quot;Ni 170&quot;/&gt;, Rudkøbing på Langeland, Nyborg, Svendborg og Fåborg på Fyn, Lemvig, Grenå, Vejle, Kolding, Haderslev, Åbenrå og Egernførde i Jylland, Nykøbing på Mors, hvortil kom Laholm i Halland, Væ, Åhus, Ystad, Trelleborg, Helsingborg, Simrishavn og Sølvesborg i Skåne og steder på Bornholm. På Ærø anlagdes Ærøskøbing omkring 1250, ikke af den danske konge men af markgreve Johan II af Brandenburg, der formodentlig fik øen i besiddelse som medgift ved sit ægteskab med Valdemar Sejrs datter Sofie.&lt;ref &gt;Kroman, sp. 640&lt;/ref&gt; 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Købstad
! Hedensk&lt;/br&gt;kultplads
! Tingsted
! Wik
! Vejkryds/&lt;/br&gt;vadested
! Møntsted
! Bispesæde
! Kongsgård/&lt;/br&gt;krongods
! Borg
! Overfarts-&lt;/br&gt;sted
! Kloster
! Sankt&lt;/br&gt;Jørgensgård  
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Væ
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 132&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Laholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| kongsgård&lt;ref&gt;Blomquist, sp. 618&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Sølvesborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Åhus
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Aose Hus&lt;ref&gt;Blomquist, sp. 619&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ystad
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1267&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;&gt;Vellev (1992), s. 15&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Trelleborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1267&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Simrishamn
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Helsingborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 132&quot;&gt;Nielsen (1873), s. 132&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kärnan
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Helsingør
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;&gt;Nielsen (1873), s. 170&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Flynderborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1420&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Søborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Søborg&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;&gt;Olsen (1980), s. 20&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Slangerup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Skibby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Holbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Holbæk Slot
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1269
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Kalundborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Kalundborg&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1239&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Skælskør
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Næstved
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1240&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;&gt;Michelsen (1953), s. 74&lt;/ref&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Absalons borg&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1238&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Store Heddinge
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Vordingborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Gåsetårnet&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Stege  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Stegeborg&lt;ref &gt;Nielsen, s. 3-9&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Stubbekøbing  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Nykøbing Falster
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1419&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Sakskøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Nakskov
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| KVJ&lt;ref name=&quot;Ni (1873) 170&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Nyborg  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Nyborg&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Svendborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Ørkild&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1236&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Fåborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 20&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Assens
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 108&quot;&gt;Nielsen (1873), s. 108&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Middelfart  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| kongsgård&lt;ref name=&quot;Ni 108&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Bogense  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Kolding  
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1260-erne&lt;ref name=&quot;Ol (1980) 22&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1288&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Mi (1953) 74&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Haderslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Haderslevhus&lt;ref name=&quot;Ma 103&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Ma 103&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;KLNM 680&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Aabenraa
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Aabenraahus&lt;ref name=&quot;Ma 104&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Ma 104&quot;&gt;Madsen, s. 104&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Ma 104&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Tønder
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1238&lt;ref name=&quot;Ma 103&quot;&gt;Madsen, s. 103&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Sønderborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| Sønderborg&lt;ref name=&quot;Ma 105&quot;&gt;Madsen, s. 105&lt;/ref&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ja&lt;ref name=&quot;Ma 105&quot;/&gt;
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Flensborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1263&lt;ref name=&quot;Ve 15&quot;/&gt;
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Egernførde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|}
''Oversigt over sammenhængen mellem tidlige købstæder og deres funktioner og forudsætninger. Kongeligt anlagte købstæder 1200-1270. Karakterististisk for købstæderne fra denne periode var beliggenheden på kongsjord (forstrand, kongelev) eller ved en kongsgård, ofte i tilknytning til en kongeligt oprettet borg og for en stor dels vedkommende orienterede mod Østersøhandel med en dyb, beskyttet havn. I nogle tilfælde var der formentlig tale om gamle overfartssteder. Klostre, helligåndshuse og Sankt Jørgensgårde var en byudviklende men næppe byskabende faktor i denne periode. &quot;KVJ&quot; angiver, at byen omtales i Kong Valdemars Jordebog 1231.''

=== Klosterbyer og sene handelspladser ===
En tredje gruppe var købstæder anlagte mellem 1270 og 1350: Bogense på Fyn fik købstadsrettigheder i 1288.&lt;ref &gt;Trap (1899), s. 380&lt;/ref&gt;, Hobro, Holstebro, Ringkøbing, Ebeltoft i Jylland, Sønderborg på Als, Køge på Sjælland, Nysted på Lolland (købstad 1409), Rønne og Neksø på Bornholm.&lt;ref &gt;Andren (1985), s. 26-27&lt;/ref&gt;  Efter en pause under Den Sorte Død blev købstadsgrundlæggelser genoptaget af Erik af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet, der oprettede Malmø, Landskrona (1413), Helsingør (nygrundlagt 1426), Præstø (1403), flyttede byen fra Tårnborg til Korsør (1425), Kerteminde og Skagen (begge 1413).&lt;ref&gt;Kroman, sp. 563&lt;/ref&gt; I flere af disse tilfælde var det forsøg på at gøre midlertidige fiskelejer til faste købstæder, der lå bag (Helsingborg, Ystad, Trelleborg, Simrishamn, Malmø&lt;ref&gt;Kroman, sp. 562&lt;/ref&gt;), i andre var forudsætningen oprettelsen af klostre: Landskrona, Mariager, Maribo (købstad 1416), for Helsingørs vedkommende tillige kontrollen over Øresund. Køge fik et franciskanerkloster i 1484 og rettigheder i 1488, Sæby fik et karmelitterkloster i 1462 men fik først købstadsrettigheder i 1524&lt;ref&gt;''Samlinger til jysk Historie'' X, s. 172&lt;/ref&gt;, Ny Varberg fik et karmelitterkloster i 1470-erne og Sølvesborg i 1480-erne.&lt;ref&gt;Andren (1985), s. 242-246&lt;/ref&gt; Lemvig blev købstad i 1471 men uden at få et kloster.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Købstad
! Hedensk&lt;/br&gt;kultplads
! Tingsted
! Wik
! Vejkryds/&lt;/br&gt;vadested
! Møntsted
! Bispesæde
! Kongsgård/&lt;/br&gt;krongods
! Borg
! Overfarts-&lt;/br&gt;sted
! Kloster
! Sankt&lt;/br&gt;Jørgensgård
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Halmstad 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1494
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Landskrone
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Skagen 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Sæby 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1462
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Lemvig 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Hobro 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Holstebro 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| sysselting
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| vadested
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ringkøbing 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ebeltoft 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Køge 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1484
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Maribo 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1417
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Nysted 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1286
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Kerteminde 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -

|}
''Oversigt over sammenhængen mellem senmiddelalderlige købstæder og deres funktioner og forudsætninger. Sen middelalder 1270 til 1536. Flere havde deres oprindelse som fiskerlejer eller fik rettigheder i forbindelse med et anlagt kloster.''

=== Omlægninger ===
I begyndelsen af 1500-tallet blev købstadsgrundlæggelser i nogen grad erstattet af kongelige forsøg på at regulere og flytte købstæders beliggenhed dels af sikkerhedsmæssige, dels af omsætningsmæssige årsager. Særlig tydeligt var dette under kong Hans, der pålagde indbyggerne i Avaskær samt Lykaa at flytte til Ronneby og nedlagde Gamle Varberg, Ny Varberg, Kongsbakke, Gamle Falkenberg samt Ny Falkenberg til fordel for Halmstad.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 72&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 72&lt;/ref&gt; Christian II forsøgte at samle handelen i Ny Varberg, nedlagde Gamle Falkenberg til fordel for Ny Falkenberg og oprettede Engelhom for at samle landhandelen i en del af Skåne et sted.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 72&quot;/&gt;

=== Oplandets betydning ===
Et forhold af voksende betydning var købstædernes handelsmæssige opland. Mens især skibsfarten spillede en rolle for fjerntransport, måtte de som regel ret mangelfulde landeveje sikre forbindelsen mellem købstæderne og deres landbrugsmæssige bagland. Varer blev fragtet de ret korte afstande på vogn eller kunne for dyrenes vedkommende selv gå til torvs.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 15&quot;/&gt; Det forhold, at vejnettet var i relativt dårlig stand, gjorde, at baglandet oftest kun havde begrænset omfang, og efterhånden blev det en fast regel et regne dette til 1 mil for håndværkets vedkommende og 1½ mil for handelens vedkommende. I de fleste tilfælde kan det konstateres, at købstæderne netop kom til at ligge med indbyrdes afstande, der afspejlede oplande af denne størrelse.

Følgen af de tætte købstadsnetværk var, at en del købstæder med tiden atter mistede deres rettigheder, mens omvendt mere levedygtige steder med tiden fik tillagt sig købstadsrettigheder. Fra tid til anden gjorde kongemagten forsøg på ved mere eller mindre udtalt tvang at ændre købstadsbeliggelsesfordelingen, men ofte kun med ringe held.&lt;ref name=degn1977&gt;Degn (1977), s. 23f, 33&lt;/ref&gt;

=== Renæssancen og enevælden ===
På samme måde som middelalderens købstæder falder i nogle få hovedtyper, falder købstæderne fra renæssancen og enevælden i tilsvarende grupper: nogle blev oprettede i forbindelse med kongelige slotte (fx Skanderborg, Hillerød, Hørsholm), andre af forsvarsmæssige hensyn (fx Christianopel i Blekinge, Christianshavn, Frederiksodde, Glücksburg i Holsten), Sorø af hensyn til det kongelige akademi, Nibe blev oprettet på grundlag af fiskeri og handel og endelig opnåede herrnhuternes Christiansfeld købstadsrettigheder.

Af ikke mindre betydning var dog de byudvidelser, der planlagdes og fandt sted i forbindelse med hovedstaden. Christian IV planlagde Nyboder som led i en byudvidelse mod nord med et oktogonalt gadenet, der dog efter kort tid blev afløst af et retvinklet gadenet.

=== &lt;big&gt;Købstædernes byplaner&lt;/big&gt; ===
[[Fil:Nyboder 2005-01.jpg|thumb|250px|Nyboder - en planlagt bydel]]
[[Fil:København1728modified.jpeg|thumb|350px|København, 1728]]
De danske købstæder kan inddeles i to hovedtyper: selvgroede og planlagte.

=== Selvgroede købstæder ===
De selvgroede købstæder stammer stort set alle fra 1000-tallet og før. De kan underinddeles i to typer: ''indlandsbyer'' dannede, hvor flere landeveje mødtes og vejnettet derfor fik et mere eller mindre grenet forløb, og ''vadestedsbyer'' ved åer, blandt andet i de østjyske fjorde, hvor vejene samledes ned mod vade- eller overfartsstedet, hvor vejnettet derfor fik en mere eller mindre udpræget vifteform. Kendetegnende for de selvgroede byer er, at vejene kunne få et mere eller mindre buet forløb tilpasset stedlige terrænforhold og måske ejendomshensyn.&lt;ref name=&quot;Vi 13&quot;&gt;Villadsen, s. 13&lt;/ref&gt; Eksempler på sådanne indlandsbyer er Hjørring, Viborg, Slagelse, Ringsted og Lund. 

Hjørring var hjemsted for et sysselting&lt;ref name=&quot;Trap 14&quot;&gt;Trap (1901), s. 14&lt;/ref&gt;; også her mødtes tre landeveje i en vejgaffel.&lt;ref&gt;Trap (1858)&lt;/ref&gt; Købstadsrettigheder fik byen i 1243 af Erik Plovpenning.&lt;ref name=&quot;Trap 14&quot;/&gt; Allerede i tidlig middelalder fik byen hele 3 kirker: Sankt Hans, Sankt Olai og Sankt Annæ Kapel. Ved sct. Olai Kirke fandtes Sct. Olai kilde eller korskilden. Desuden fandtes, dengang sydvest for byen, et Sankt Knuds Hellig Kors kapel i tilknytning til en gennem lange tider besøgt helligkilde. 

Viborg er efter navnet formodentlig et gammelt hedensk helligsted. Tidligt er det blevet hjemsted for et landsting. Viborg ligger centralt for et stort opland med veje mod nord (til Ålborg), nordnordvest mod Nibe, nordvest til Skive, vest til Holstebro og mod øst til Randers, nordøst til Hobro og Sydøst til Århus. Mod syd udgår Hærvejen; Viborg Sø var oprindeligt delt i to søer adskilte af en landforbindelse, men senere blev vandstanden hævet i forbindelse med anlæggelse af en mølle og vejen mod øst afløst af en overfart. Byens mange indfaldsveje mod vest mødtes i en nord-sydgående hovedgade.&lt;ref name=&quot;KV&quot;&gt;Kristensen og Vellev (1982), s. 3-9&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Kr 80&quot;&gt;Kristensen (2004), s. 80&lt;/ref&gt;

I Slagelse dannede et mindre højdedrag (hvor Sankt Mikkel kirke blev placeret) midtpunkt i byens gadenet,&lt;ref name=&quot;Vi 14&quot;/&gt; 

Roskilde blev anlagt ved Roskilde Fjord men noget tilbagetrukket fra kysten. Byens algade for løb hen over en mindre rygning som en del af hovedlandevejen, og dette synes afgørende for byens beliggenhed, selv om man har forsøgt at bygge ud mod kysten, hvor byens anløbsplads lå. Omkring algaden ligger sidegader vinkelret på denne, og disse er supplerede med gader parallelle med hovedgaden. Midt i området lå torvet og nord for dette byens domkirke. Der er fundet vejbelægning fra 1100-1200-tallet, men løsfund viser, at bebyggelsen har gået tilbage til omkring år 1000, måske lidt tidligere.&lt;ref&gt;Ulriksen et.a. (2014), sp. 145ff&lt;/ref&gt;

I Lund grenede vejen sig i to på forløbet nordover.&lt;ref name=&quot;Vi 14&quot;/&gt; Byen anlagdes af Knud den Store i 1019-1020 i form af en kongsgård, hvorved der hurtigt opstod en købmandskoloni, som opførte en Sankt Clemens kirke, lige som også håndværkere etablerede sig i nærheden. Gadenettet blev betinget af forholdene: domkirken blev anlagt netop der, hvor den gamle landevej grenede sig, og foran denne opstod et trekantet torv. Byens øvrige gadenet udviklede sig herefter som adgangsveje vinkelret på hovedgaden suppleret med gyder og stræder, der kun i ringe udstrækning synes at være anlagt efter nogen plan. Hele byen blev omgivet af en nærmest oval &quot;mur og vold&quot;.&lt;ref&gt;Blomqvist (1982), sp. 614f&lt;/ref&gt;

Eksempler på vadestedsbyer er Randers, hvor de mange sammenløbende veje nord for overfartsstedet gav gadenettet dets karakteristiske vifteform,&lt;ref name=&quot;Vi 14&quot;&gt;Villadsen, s. 14&lt;/ref&gt; og Haderslev, hvor landevejen mellem Kolding og Aabenraa krydsede vejen mod Ribe og de nordfra kommende veje liigeledes løber sammen nord for overfartsstedet.&lt;ref name=&quot;By 21&quot;&gt;Byhuset, s. 21&lt;/ref&gt;

De ældste, selvgroede handelspladser lå imidlertid ved bredden af større, sejlbare åer nær disses udløb i havet eller en fjord. Her udviklede sig en losse- og ladeplads, hvis beliggenhed var betinget dels af landingsforhold dels af de datidige skibes størrelse og udseende.&lt;ref name=&quot;Ja 13ff&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 13, 25&lt;/ref&gt; Dette gælder blandt andre Ribe, Århus og Ålborg men tillige for østjyske købstæder som Kolding, Vejle og Horsens (i Horsens blev den oprindelige by dog nedlagt og afløst af en købstad efter en ny samlet byplan&lt;ref name=&quot;Ca 14&quot;&gt;Callesen, s. 190&lt;/ref&gt;). Allerede fra begyndelsen har man formodentlig inddelt åbrinken i faste jordlodder eller parceller, hvor de enkelte købmænd kunne losse, indlade og handle.&lt;ref&gt;Frandsen og Jensen (1984), s. 28&lt;/ref&gt; Ribes navn menes afledt af et ord for sådanne jordlodder, ''ripæ''.&lt;ref&gt;Axboe (1997), s. 16f&lt;/ref&gt; Tilsvarende inddelinger kendes også fra andre nordiske lande, således Bryggen i Bergen&lt;ref&gt;Helle (2006), s. 46f&lt;/ref&gt; og Nidaros&lt;ref&gt;Helle (2006), s. 52&lt;/ref&gt;, begge i Norge. I Sverige kan nævnes Sigtuna og Söderköping, som udviser lignende træk.&lt;ref&gt;Blomqvist (1982), sp. 613f, 617f&lt;/ref&gt;

Oprindelig har disse jordlodder sikkert fortrinsvis været rettet imod åen, men der er næppe gået lang tid, før at de blev rettet mod landsiden. Her har været en forbindende vej, der ved byggeri har udviklet sig til byens hovedgade, algaden. Denne vej indgik som eller blev integreret i hærstrædet eller hovedlandevejen. I takt med, at byen voksede, er der også blevet bygget på landsiden af denne algade, måske lidt tilbagetrukket for at give plads til en slags torveplads på gaden.&lt;ref&gt;Kroman (1982), sp. 638-640&lt;/ref&gt;

Tredie fase er indtrådt, når byens fortsatte vækst nødvendiggjorde et egentligt gadenet. Det blev da naturligt også at oprette en regulær torveplads, til dels af hensyn til omegnens bønder der kom ind til byen for at sælge deres overskud af varer. Dette, sammen med anlæggelsen af kirker og klostre, har allerede nødvendiggjort en egentlig byplan, hvor der tidligt blev afsat jordlodder til sådanne formål. Senest omkring år 1200, og sikkert allerede inden, blev alle byer fra begyndelsen anlagte efter en byplan, der siden blev udvidet i takt med, at behovet nødvendiggjorde dette.

=== Planlagte købstæder ===
Kun få købstæder er selvgroede. I langt de fleste tilfælde kan det konstateres, at de fra begyndelsen har været mere eller mindre planlagte. For Hedebys vedkommende kan konstateres, at bebyggelsen fra begyndelsen har ligget på regulerede parceller, som senere ikke ændrede beliggenhed eller udseende.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 29&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 29&lt;/ref&gt; 

Der kendes nogle få oplysninger om denne middelalderlige byplanlægning: Om Helsingør oplyses, at Erik af Pommern befalede borgerne i Helsingør &quot;at de der oppå Krogen skulde flytte og bo og der en ny Købstad at bygge&quot;&lt;ref name=&quot;Vi 16&quot;&gt;Villadsen, s. 16&lt;/ref&gt;, og om Ängelholm oplyses: &quot;men denne bys omkreds og grænser lod sønnen, Christian (II), da han var blevet konge, afmærke med en plovfure og lod gaderne udstikke - i påsyn af en stor menneskemængde, der var strømmet til&quot;.&lt;ref name=&quot;Vi 17&quot;&gt;Villadsen, s. 17&lt;/ref&gt;

Udgravninger i Ringkøbing har vist, at denne by er anlagt efter en fast plan fra begyndelsen. Købstadens jorder udgør et areal, der er &quot;skåret ud af Rindum sogn som et stort rektangel, der strakte sig langs fjordkysten. I den vestlige fjerdedel af dette rektangel blev købstaden anlagt, mens den østlige del, der er på omkring 700 tdr. land, blev udlagt som bymark&quot;. Købstadens areal målte ca. 550 m i længden og ca. 250 m i bredden. Gadenettet bestod af 4 gader, der alle forløber vilkelret på fjordkysten og alle mundede ud i strandbredden.&lt;ref name=&quot;He 247&quot;&gt;Henningsen (2004), s. 247&lt;/ref&gt; De arkæologiske udgravninger viser, at jorden tidligere var en pløjemark uden spor af tidligere bebyggelse. Gadenet med tilhørende torv synes planlagt og anlagt fra begyndelsen. Spor af &quot;render og grøfter&quot;, der &quot;alle var anlagt enten vinkelret på eller parallelt med gadenettet&quot; opfattes som &quot;skelmarkeringer i forbindelse med den første matrikulering af købstaden&quot;.&lt;ref name=&quot;He 245&quot;&gt;Henningsen (2004), s. 245&lt;/ref&gt; Disse træk viser, at der er tale om en bevidst planlægning af købstaden fra dens grundlæggelse. Kirken synes opført noget senere end anlæggelsen, omkring år 1400, og i 1400- og 1500-tallet havde købstaden og landsbyen Rindum fælles præst.&lt;ref name=&quot;He 248f&quot;&gt;Henningsen (2004), s. 248f&lt;/ref&gt; At der overhovedet blev anlagt en købstad på dette sted antages at hænge sammen med den såkaldte ummelandsfart langs den jyske vestkyst nord om halvøen; Ringkøbing var noget nær det eneste sted, hvor sejlende kunne søge ly og ophold under denne rejse. Dette forhindrede dog ikke, at der også synes at være foregået en vis handel ved Haurvig på Holmslands Klit, hvilket fund af mønter fra middelalderen tyder på. De ældste kendte privilegier er udstedt af Christoffer af Bayern i 1443, men henviser til ældre privilegier af kong Valdemar, og i 1515 blev der ved nye privilegier udstedt forbud mod landkøb og udøvelse af håndværk i to miles omkreds fra byen. Men først i 1599 fik Ringkøbing status som &quot;almindeligt og lovligt toldsted&quot;.&lt;ref name=&quot;He 249f&quot;&gt;Henningsen (2004), s. 249f&lt;/ref&gt;

==== Den tidlige middelalders byplaner ====
Forekomsten af planlagte købstæder kan imidlertid spores betydeligt længere tilbage i tiden. Det kan vel diskuteres, hvornår man kan tale om egentlig byplanlægning, men hvis man herved forstår en bevidst indretning af købstaden for at opnå et bestemt formål, kan man vel sige, at den ældste egentlige byplanlægning går tilbage til Valdemarstidens bydannelser og sandsynligvis gik ud på at lade købstaden udvikle sig omkring en enkelt hovedgade, Algaden, der som regel var en del af det overordnede vejnet, hærstræderne eller hærvejene, men som i købstadens område blev udvidet i bredden for derved at give mulighed for, at de handlende kunne opstille deres boder langs gaden uden, at færdslen derved helt brød sammen. Hærstrædet var kongens ejendom og derfor omfattet af dennes overhøjhed og under kongelig beskyttelse. Denne beskyttelse kom derfor også til at omfatte torvepladsen i form af torvefred; som en modydelse måtte købstaden betale den skatter og afgifter, som de blev pålagt af kongemagten.&lt;ref&gt;Byhuset, s. 12&lt;/ref&gt; 

Allerede i de ældste kystbyer forekommer en ''skibbro'', en losse- og ladeplads for skibe. Denne var ikke sammenfaldende med Algaden men lå for sig med en eller flere forbindende adgangsveje. I modsætning til vikingetiden, hvor ejendomslodder ofte rakte helt ud til kysten, var skibbroen en fælles kystnær plads for alle. Skibbroen har kunnet være forstærket med et bolværk, som tillige kunne sikre en vis vanddybde.

Kirken ses ikke at have spillet en fremtrædende i denne byplan. Forklaringen kan være, at købstaden endnu på dette tidlige tidspunkt kunne have sin kirke fælles med et omgivende landsogn. De tidligst opførte købstadskirker havde derfor ofte kun status af ''kapel'', det vil sige med indskrænkede rettigheder.&lt;ref name=&quot;EN (2004) 117&quot;&gt;Nyborg (2004), s. 117&lt;/ref&gt; Noget taler for, at de fleste af disse tidlige kirker blev opførte på privat initiativ.&lt;ref name=&quot;EN (2004) 117&quot;/&gt; Beliggenheden kunne være ved siden af Algaden eller mere tilbagetrukket.

En så enkelt byplan lader sig kun sandsynligggøre i et begrænset antal tilfælde. Det er muligt, at det er spor efter en sådan byplan, der kan ses i købstæder som Middelfart, Nyborg, Kalundborg og Vordingborg,&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 13&quot;&gt;Villadsen, s. 13&lt;/ref&gt; men tillige i købstæder som Holbæk, Nykøbing Sjælland, Assens, Horsens og Hobro.&lt;ref name=&quot;VH (1970) 99&quot;&gt;Hansen (1970), s. 99&lt;/ref&gt; I Sønderjylland er det muligt, at Flensborg oprindeligt er anlagt efter samme princip. Da byplanidealerne senere ændrede sig, måtte de tidligste byplaner tilpasses så godt, det lod sig gøre.

==== Høj- og senmiddelalderens byplaner ====
En ændring i byplanidealet skete i begyndelsen af 1200-tallet. Som forbilleder for disse nye byplaner har været peget på den omtrent samtidige anlæggelse af nye byer syd for Østersøen. Her anlagde tyske kolonister planlagte byer med rektangulære gadenet, idet et torv og plads til en kirke blev udsparet i hvert sit byggefelt, og hele bebyggelsen omgivet af et beskyttende fæstningsværk.&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 16&quot;&gt;Villadsen, s. 16&lt;/ref&gt; I Danmark ses et lignende, om ikke helt det samme billede: et mere eller mindre tilpasset rektangulært gadenet, der inddelte byområdet i byggefelter, hvoraf to blev udsparede til henholdsvis torv og kirke, samt - hvor forholdene tillod det - adgang til en skibbro, hvor fartøjer kunne laste og losse varer. Det er sandsynligt, at de fleste danske middelalderlige købstæder er mere eller mindre planlagte med gadenet orienteret og reguleret efter kystlinje og måske et vandløb (der dannede grundlag for en skibbro eller havn), med torveplads og skibbro samt med en opdeling af bygrunde med faste eller regulerede mål (fæstningsværker spillede en ringere rolle i Danmark; beskyttelsen af udsatte købstæder skete med borge). Disse træk genfindes med stedlige variationer i de fleste ældre købstæder. 

Sakskøbing kan vise byplanen i dens mest enkle form i form af en central rektangulær plads opdelt i to felter, et for torvet mod syd og et for kirken mod nord. Pladsens østlige grænse markeres af en indfaldsvej fra syd, de nordlige og sydlige grænser af to øst-vestgående gader; fra den centrale plads fører en stikvej mod nordøst til Sakskøbing Å, der udmunder i Sakskøbing Fjord. Oprindeligt lå skibbroen her, men senere måtte den på grund af tilsanding flyttes ud til fjorden.

Aakirkeby på Bornholm udviser en tilsvarende enkel byplan. Kirken ligger her mod vest og torvet mellem to øst-vest løbende gader mod øst, adskilt af en mindre bebyggelseskarré. Gadenettet var forbundet med landeveje, i øst-vest gående retning mellem Rønne og Nexø, mod nord i retning af den gamle fogedgård Vallensgård og videre mod Hammershus, mod sydøst gennem Aaker til Pedersker.&lt;ref name=&quot;SK (1996) 69f&quot;&gt;Kramp, s. 69-70&lt;/ref&gt; Byen fik købstadsstatus i 1346.&lt;ref name=&quot;IN (1996) 159f&quot;&gt;Nielsen (1996), s. 159f&lt;/ref&gt;

Den fuldt udviklede byplan finder man i Ringkøbing: købstaden har et smukt, næsten perfekt rektangulært gadenet rettet henholdsvis mod fjorden (fire gader) og parallelt med fjordkysten (to gader); i skæringspunktet mellem de to vestlige veje og den sydlige øst-vestgående vej Store Adelsgade ligger et rektangulært torv og nord for dette kirken, indbyrdes blot adskilt af en enkelt husrække. Tre af de fire nord-sydgående gader udmunder mod syd ved byens skibbro ved fjordkysten. Hele byplanen er drejet i forhold til nord således, at den er tilpasset fjordens kystlinje.

Samme smukke fuldt udviklede byplan ses i Lemvig: et perfekt rektangulært gadenet bestående af tre nord-sydgående gader rettet mod fjorden og to øst-vestgående gader parallelle med fjordkysten. I det centrale byggefelt ligger kirken og torvet umiddelbart nord herfor som en delvis friholdelse af det der liggende byggefelt. Byens skibbro lå ved fjordkysten.

Med små variationer kan samme byplan genfindes i Køge: det retvinklede gadenet, hvor torvet ligger i skæringen mellem den vigtigste nord-sydgående gade og øst-vestgående gade, kirken beliggende adskilt fra torvet nord for dette, mens en vej fører fra torvet mod syd til skibbroen ved Køge Å (senere blev skibbroen på grund af tilsanding flyttet længere ud mod åens udløb, og en ny adgangsvej mod øst anlagt fra torvets nordøstlige hjørne).&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 16&quot;/&gt; 

Kun få byer havde en størrelse, der skabte behov for en større byplan. Helsingør viser byplanen i dens mest udviklede form af et rudenet af retvinklede gader tilpassede kystlinjen, to byggefelter forbeholdt henholdsvis byens hovedkirke og kloster samt et mindre torv udsparet i byggefeltet over for kirken (senere blev torvet flyttet andetsteds hen i byen). Fra den nord-sydgående hovedgade leder flere gyder ud til byens skibbro ved Øresund.&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 18&quot;&gt;Villadsen, s. 18&lt;/ref&gt;

Tilpassede varianter, hvor gadenet, torvets og/eller kirkens beliggenhed dog kan afvige lidt fra grundplanen, finder man i købstæder som Holstebro,&lt;ref name=&quot;Vi 18&quot;/&gt; Hobro, Mariager, Grenå, Horsens, Middelfart, Assens, Fåborg, Svendborg, Nyborg, Rudkøbing, Nysted, Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, Skelskør, Kerteminde, Maribo og Stubbekøbing&lt;ref name=&quot;Vi 18&quot;/&gt;, men også Landskrona i Skåne&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 16&quot;/&gt;, Laholm i Halland og Sølvesborg i Blekinge.&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 18&quot;/&gt;. I nogle tilfælde fik torvet en trekantet form betinget af terrænforhold og/eller afvigelser i gadenettet, således Nakskov&lt;ref name=&quot;Vi (1985) 17&quot;&gt;Villadsen, s. 17&lt;/ref&gt;, Hjørring, Nykøbing Mors, Randers, Ebeltoft, Århus, Kalundborg, Korsør, Slagelse, Ringsted, Store Heddinge, Stege, Rødby, Svaneke og Neksø. Kun få købstæder udviser en byplan, hvor en grundlæggende byplan er svær at se, det gælder Skagen (hvor det længe overhovedet var svært at skabe sammenhængende bebyggelse) og Varde (hvor et rektangulært gadenet kun kan genkendes med god vilje).

Disse byplanprincipper blev fulgt i henved tre hundrede år helt frem til middelalderens slutning. At de endnu spillede en rolle ved Reformationen viser sig ved, at mange købstæder først fik et længe ønsket større torv i forbindelse med nedlægning af klostre efter Reformationen. Mindst 12 nye torvepladser er blevet anlagte på nedlagte kirkers og klostres jorder.&lt;ref name=&quot;Vi 20&quot;/&gt;

===== ''Kirken'' =====
Sammen med torvet udgjorde kirken et centralt led i byplanen. Som regel lå de to nær hinanden. Torvebesøg var ofte forbundet med besøg i kirken, og markeder i købstæder blev ofte afholdt i forbindelse med kirkelige festligheder.&lt;ref&gt;Kroman (1957), s. 276&lt;/ref&gt; I flere tilfælde ses, at kirken lå nord for torvet, men der findes også eksempler på, at kirken lå øst, vest eller syd for torvet, så det kan ikke siges, at der findes en fast regel for beliggenheden af kirke i forhold til torvet.

Kirkens rolle i middelalderens købstæder understreges ofte.&lt;ref name=&quot;Kr 653f&quot;&gt;Kroman: Stad&quot; (KLNM bind 16), sp. 563-654&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 41-51&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Nyborg (2004), s. 113-190&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Blomquist, sp. 611-630&lt;/ref&gt; Kirken satte sit præg på mange måder. Først og fremmest var købstadens kirke en fysisk manifestation af, at byen havde et indbyggertal stort nok til, at der kunne udskilles et dertil hørende sogn at betjene.&lt;ref name=&quot;ja 49&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 49&lt;/ref&gt; I en række tilfælde etableres et ny sogn som følge af indlemmelse af et landsogn i købstaden&lt;ref name=&quot;ja 49&quot;/&gt; og er således et udtryk for en faktisk byudvidelse.&lt;ref name=&quot;ja 50&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 50&lt;/ref&gt; Købstadssognet manifesterer sig ofte som tydeligt at være skåret ud af et landsogn &quot;for at give plads til den nye købstad og dens bymark&quot;.&lt;ref&gt;Henningsen (2004), s. 248&lt;/ref&gt; Det er blevet sagt, at byen derved fremstod 'lukket' mod oplandet.&lt;ref&gt;Nyborg (2004), s. 114&lt;/ref&gt; Kirkens rolle som modtager af tiende, overdragelser af gods til kirken med mere bevirkede, at kirken måtte spille en ret stor rolle i bylivet. Kirkens rolle tiltog med oprettelsen af klostre, hvoraf mange netop i købstæderne, og nogle købstæder har klostre som (en del af) forudsætningen for deres købstadsstilling. Flere institutioner i købstæderne fx. skoler og undervisning&lt;ref name=&quot;Kr 654&quot;&gt;Kroman: Stad&quot; (KLNM bind 16), sp. 654&lt;/ref&gt; endvidere købmændenes gilder&lt;ref&gt;Bisgaard (2004), s. 249-269&lt;/ref&gt;, fattigforsorg samt behandling af syge havde tilknytning til kirken.&lt;ref name=&quot;Kr 654&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 70&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 70&lt;/ref&gt; Spedalske udgjorde en særlig sundhedsfare, så særlige institutioner for dem, kaldet Sankt Jørgensgårde, blev placerede uden for men i nærheden af købstæderne.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 70&quot;/&gt; Kirken med dens tilknyttede institutioner bidrog med andre ord betydeligt til købstædernes trivsel. Mange gårde i købstæderne blev opkaldt efter de kirkelige institutioner, de tilhørte eller var knyttede til, fx. &quot;Sankt Karens Gård&quot; (omtalt 1499) og &quot;Sankt Laurens Gård&quot; (omtalt 1477) i Århus, &quot;Hellig Kors Gård&quot; (1479) og &quot;Sankt Kelds Gård&quot; (1510) i Viborg.&lt;ref&gt;Hald: Stadsbebyggelse och stadsplan&quot; (KLNM bind 16), sp. 650&lt;/ref&gt;

En særlig rolle spillede kirkerne i bispebyerne. Disse købstæder voksede næsten alle til en størrelse, hvor der rundt om domkirken, der udgjorde købstadens åndelige midtpunkt, fremvoksede en ring af klostre og kirker, der hver betjente omgivende bosættelsesområder.&lt;ref name=&quot;ja 50&quot;&gt;Jansen m.fl. (1977), s. 50&lt;/ref&gt; Dette billede er særligt tydeligt i Lund, Roskilde og Viborg&lt;ref name=&quot;ja 50&quot;/&gt; men gør sig også gældende i Ribe og Slesvig.&lt;ref&gt;Nyborg (2004), s. 115&lt;/ref&gt;

===== ''Torvet'' =====
Torvet var midtpunktet for byens liv, både det økonomiske og det retslige. Oprindelig blev tinget afholdt her under åben himmel og først senere afløst af et rådhus, der af samme grund som regel blev lagt ved torvet.&lt;ref name=&quot;Kr 275f&quot;&gt;Kroman (1957), s. 275-276&lt;/ref&gt;

Man skelner mellem to slags middelalderkøbstæder: ''strandkøbing'' og ''akselkøbing''. Akselkøbingen fik sit navn af, at den lå inde i landet, hvorfor varerne fra oplandet blev bragt til torvet med vogne, på hjul og aksel.&lt;ref&gt;Byhuset, s. 13&lt;/ref&gt; Mens torvet i nogle købstæder fra starten var planlagt som sådant og enten med en rektangulær eller trekantet form, klarede man sig andre steder med udvidelser af byens hovedgade, Algaden, i bredden (således i Holbæk)&lt;ref&gt;Byhuset, s. 16&lt;/ref&gt;. 

Formen på torvene må nok til dels tilskrives topografiske forhold og måden, indfaldsvejene mødtes på. Trekantede torve opstod, hvor en vej grenede sig i to i en vejgaffel (fx i Lund), eller hvor kystlinjen krummede således, at et rektangulært vejnet efterlod et trekantet areal egnet til formålet (fx i Nakskov). Langt de fleste torve var dog firkantede axeltorve (fx i Assens og Fåborg) og modsvarede en hel eller halv karre. Mange af disse er dog først opståede efter reformationen i forbindelse med nedrevne klostre.&lt;ref name=&quot;Vi 20&quot;&gt;Villadsen, s. 20&lt;/ref&gt; Men desuden fandtes bestemmelser i byvedtægter og stadsretter, der fastlagde, at ejendomme kunne eksproprieres mod erstatning, således bestemte Christoffer af Bayerns stadsret for København fra 1443, at &quot;Behøver Byen noget Stræde eller Vej gennem nogen Borgers Gaard eller Jord til Kongens og Stadens Nytte, da skal han det tillade og tage til Gengæld derfor&quot;.&lt;ref name=&quot;Vi 20&quot;/&gt;

===== ''Gadenettet'' =====
Gadenettet var tilnærmet rektangulært således, at der mellem gaderne fandtes byggefelter af passende størrelse for gårde. Undersøgelser peger på, at disse byggefelter var tilpassede bestemte faste målforhold.

Der er gjort forsøg på at bestemme de oprindelige målforhold ved karredannelserne i de middelalderlige købstæder. For Assens og Fåborg på Fyn er formodet lodder med en bredde på 21 eller 42 jyske alen a 57,14 cm (det vil sige 12 eller 24 m)&lt;ref name=&quot;Ha 76&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Vi 15&quot;&gt;Villadsen, s. 15&lt;/ref&gt;, mens Helsingør formodes anlagt efter en plan bestående af roder med bredder på 15 fod a 0,293 m, idet man har anvendt moduler på 5 roder og kareer med bredder på 15, 20 og 30 roder.&lt;ref name=&quot;Vi 18&quot;&gt;Villadsen, s. 18&lt;/ref&gt;

I takt med byens vækst blev baggader anlagt parallelt med hovedgaden og med nye bygrunde udstukket, blandt andet langs bagsiden af de oprindelige grunde. Den derved opståede byplan fik betydning for købstadens sociale geografi (standsinddelingen) helt frem til den industrielle tid, hvor der atter skete en forandring. I hele denne tid boede købstadens overklasse (købmandsfamilier med videre) langs hovedgaden, håndværkere i de næstmest tiltrækkende områder, mens byens dårligst stillede blev henvist til yderområder.&lt;ref name=&quot;Ha 76&quot;&gt;Hansen, 1976&lt;/ref&gt;

Gadenavne i mange købstæder antyder, at de var samlingssteder for folk med samme næringsvej. Eksempler herpå er Kræmmergade, Sudergade og Smedegade i Ribe, Smedegade i København og mange andre.&lt;ref name=&quot;Sø 640&quot;&gt;Søgaard, s. 640&lt;/ref&gt;

===== ''Skibbroen'' =====
Købstæderne blev som regel ikke lagt direkte ved havet men derimod i tilknytning til et større vandløb, der løb ud i havet. Denne beliggenhed skyldtes ikke så meget frygt for overfald fra vendere eller andre, men snarere en række andre hensyn. Vigtigst i denne sammenhæng var en tryg havn for datidens ret fladbundede skibe.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 15&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 15&lt;/ref&gt; For disse blev der ved åen anlagt en skibbro, det vil sige en havnekaj med bolværk, hvor losning og ladning kunne ske. Skibbroen fik også betydning for byens grundplan, idet gader som regel blev anlagt i en vis afstand fra denne således, at der var plads til lagerbygninger med mere. Skibbroen afspejler den betydning som skibsfarten havde for købstædernes trivsel.

Vandløb havde imidlertid også betydning på anden måde, idet de sikrede byens indbyggere drikkevand og vand til mølledrift, de kunne være steder for fiskeri af ferskvandsfisk, ligesom de kunne spille en rolle i forbindelse med byens forsvar, hvor de kunne levere vand til en voldgrav.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 13&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 13&lt;/ref&gt;

Det har været foreslået at inddele købstæder efter deres beliggenhed: ved kysten, ved et åudløb ved kysten, ved indsejlingen til en fjord, i en fjord, ved et åudløb i en fjord, ved en å og endelig i indlandet uden kystadgang.&lt;ref name=&quot;JB (1999) 251ff&quot;&gt;Bill (1999), s. 251-261&lt;/ref&gt; For at inddelingen skal have interesse må man pege på dens relevans. Det er imidlertid svært at påvise denne. Man kunne tænke sig, at beliggenheden havde sammenhæng med ''anlæggelsestidspunktet'', men de tre vikingebyer Hedeby i en fjord, Ribe ved en å og Århus ved et åudløb viser, at dette ikke er tilfældet. Man kunne tænke sig, at beliggenheden havde betydning for ''dybgangen'' for skibe, men det viser sig, at der er større forskelle internt i de enkelte grupper end indbyrdes mellem disse.&lt;ref name=&quot;MLB (2007) 23&quot;&gt;Bruus (2007), s. 23&lt;/ref&gt; Eller man kunne tænke sig, at det fik indflydelse på ''byplanen'', fx. forekomst af en skibbro, men heller ikke dette er tilfældet: skibbro forekommer for alle købstæder bortset fra indlandskøbstæderne, og der er ligeledes variation i skibbroens beliggenhed i forhold til torv og kirke. Det taler ikke for at lade beliggenhed i landskab i sig selv være et afgørende kriterium for en inddeling.

==== Renæssancens byplaner ====
[[Fil:Fotothek df tg 0002904 Architektur ^ Festungsbau.jpg|350px|right|thumb|Christoph Herr: ''Grundriss der Festung Fridericia'' (1694).]]

Senere købstadsanlæg skete ligeledes efter regulære byplaner. Dette gælder ikke mindst de købstæder, der blev anlagte som led i rigets forsvar, således Christianspris, Fredericia, Kristianstad, Kristianopel, Hørsholm, Frederiksværk og andre, ligesom man i gamle byer forsøgte at indpasse nye byplaner i de gamle strukturer (fx Nyboder i København). Kendetegnende for renæssancens anlagte købstæder er således byplaner med symmetrier og geometriske former, gadeplaner med radiale eller rektangulære former, ligesom fæstningsanlæg indgik som led i byplanen og blev anlagt med en rundkredsagtig form, polygonale fæstningslinjer med fremspringende, flerkantede bastioner og voldgrave foran&lt;ref&gt;Degn (1977), s.33&lt;/ref&gt;.
De tidligste af disse byplaner var med radialgader mellem et centralt beliggende torv og den omgivende befæstnings bastioner&lt;ref name=&quot;Vi 22&quot;&gt;Villadsen, s. 22&lt;/ref&gt; og bebyggelseskarrer med skæve hjørner, men efter enkelte forsøg vendte man tilbage til rektangulære karreer og rudeformede gadenet.&lt;ref&gt;Villadsen, s. 23&lt;/ref&gt; Karakteristisk for disse byplaner var tillige, at der ofte indgik kanalanlæg og kajgader, idet de naturgivne forhold sjældent muliggjorde den traditionelle skibbro.&lt;ref&gt;Villadsen, s. 26&lt;/ref&gt;

I kongeriget blev Frederiksodde (senere Fredericia) oprindeligt planlagt med en halvkredsagtig befæstning, rektangulære gader og kanaler.&lt;ref&gt;Villadsen, s. 25&lt;/ref&gt; Glückstadt i Holsten blev af Kronen planlagt som en halv-polygon med radialgader mellem det centrale torv og byens bastioner.&lt;ref name=&quot;Vi 22&quot;/&gt;

=== &lt;big&gt;Købstædernes alder og historie&lt;/big&gt; ===
=== Jernalder og vikingetid (indtil 1050) ===

[[Fil:Haithabu Haeuser WT2005.jpg|350px|right|thumb|Hedeby]]
Frisiske wiker (handels- og centralpladser) kendes fra romersk jernalder, germansk jernalder og vikingetid. De mest kendte wikerog tidlige handelspladser fra germansk jernalder og vikingetid er Hedeby ved Slien, Dankirke og Ribe ved Vadehavet, Lindholm og Sebbersund ved Limfjorden, Stentinget i Vendsyssel&lt;ref&gt;Nilsson, s. 3-9&lt;/ref&gt;, Gudme på Fyn, Tissø, Boeslunde og Lejre på Sjælland, Sorte Muld på Bornholm, Slöinge og Uppåkra i Skåne. I Skåne findes desuden en række køpinger hidrørende fra vikingetiden og beliggende 2-5 km fra kysten og ofte ved en (dengang) sejlbar å: Köpinge ved Helsingborg, Löddeköpinge nordvest for Lund, Hököpinge syd for Malmø, Kyrkoköpinge og Dalköpinge øst for Trelleborg, Stora Köpinge mellem Ystad og Tommarp i det sydøstlige Skåne, Elleköpinge og Köpinge ved Åhus, der aldrig opnåede købstadsret.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 25f&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 25f&lt;/ref&gt; Også i Jylland forekommer sådanne pladser, som senere forsvandt: Hedeby blev opgivet til fordel for Slesvig, Aggersborg og Lindholm Høje blev afløste af Ålborg&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 22f&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 22f&lt;/ref&gt;, Okholm kan være forløber for Ribe, Trabjerg kan være forløber for Holstebro.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 23&quot;&gt;Jansen m.fl., s. 23&lt;/ref&gt; I Sønderjylland har endvidere været peget på Starup som forgænger for Haderslev, Varnæs som forløber for Aabenraa og Brovold på Als, der måske er en forløber for Sønderborg.&lt;ref&gt;Madsen, s. 97-100&lt;/ref&gt; I omgivende lande kendes blandt andre Helgø og Birka i Mäleren og Kaupang ved Oslofjorden.&lt;ref&gt;Christensen 1977, s. 128f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Larsson, s. 6&lt;/ref&gt; Kendetegnende er, at de fleste af disse steder opgives henimod vikingetidens ophør eller i tidlig middelalder. De opstod i kraft af en fordelagtig beliggenhed for fjernhandel og af en handlingskraftig stedlig leder eller ledelse men stod og faldt med denne og evnen til at fastholde handelen. Handelspladserne afspejler en decentral magtstruktur, hvor stedlige magthavere i nogen grad var i stand til at fremme egne steder for omsætning, men med kongemagtens voksende styrke og de ændrede besejlingskrav ændredes forholdene efterhånden, og de tidlige handels- og håndværkscentre måtte vige for de af Kronen støttede bedre beliggende købstæder. Fælles for de handelspladser, der overlevede vikingetiden, og den tidlige middelalders købstæder var netop, at de lå på Kronens jord og dermed kunne favoriseres ved kongelige privilegier.&lt;ref&gt;Anders Andren: &quot;Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark&quot; (''Acta Archaeologica Lundensia'', Series in 8, nr. 13; Malmö 1985&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 56&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Po 1988 252&quot;/&gt;

Baggrunden for fremkomsten af wikerne må søges i den internationale udvikling: i 700-tallet havde araberne overtaget handelen mellem Vesteuropa og Orienten i kraft af deres erobringer omkring Middelhavet. Samtidig havde kalifatet åbnet en række sølvminer, og værdierne herfra blev omsat i skind og pelse, slaver og andre goder, som blev skaffet ved handel i Østeuropa.&lt;ref&gt;Bolin, s. 181-222&lt;/ref&gt; Omtrent samtidig var der opstået et nyt handelstyngdepunkt omkring Den engelske Kanal, hvor friserne hurtigt blev dominerende i skibsfarten.&lt;ref&gt;Enemark, sp. 647-652&lt;/ref&gt; Endelig var der i Norden blevet oprettet stedlige handelspladser, hvor der omsattes varer både fra øst og vest. Efterhånden blev nordiske handelsfolk dominerende i handelsforbindelserne mellem kalifatet og Nordvesteuropa, idet hovedhandelsruten fra Den engelske Kanal gik nordpå til Sønderjylland, hvor sejladsen skete ad Ejderen og Trene til Hollingsted. Herfra var der en 20 km lang strækning over land til Slien, hvorfra handelsforbindelserne fortsatte både nordpå til Kaupang og østpå over Østersøen til de russiske floder og ad disse videre til Sortehavet og Orienten. Karakteristisk nok blev landskabet langs Skånes sydkyst benævnt &quot;østerlen&quot; (af Østerleden), det vil sige vejen mod øst.&lt;ref&gt;Byhuset, s. 11&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Enemark, sp. 273-278&lt;/ref&gt; Flere steder langs denne handelsrute blev etableret handelspladser, og nogle af disse skulle blive de ældste købstæder. 

Oprindelig var disse handelspladser kontrollerede af stedlige stormænd, og den tidlige kongemagt var ikke stærk nok til at hævde sin stilling; faktisk var kamp om kongemagten længe et forhold, som svækkede de skiftende kongers evne til at sikre sig kontrol og handel og møntvæsen. Kongemagtens kontrol med handelen måtte derfor i vid udstrækning støtte sig på eksisterende handelspladser og et samarbejde med den ekspanderende missionsvirksomhed, herunder tidligt kirkebyggeri. Dette må ses som baggrunden for, at Hedeby, Ribe og Århus tidligt blev kombinerede centre for konge og kirke.

=== Middelalderen (1050-1536) ===
Først i tidlig middelalder styrkedes kongemagten, som herefter kunne udnytte sine magtpositioner til yderligere at befæste sin stilling. Denne magt bestod dels i jordejendom, dels i regalier det vil sige særrettigheder. Jordejendommene bestod af to bestanddele: ''kongelev'' betegnede områder, som var henlagt til kongen i kraft af dennes funktion, ''patrimonium'' betegnede kongens personlige ejendom. Der har været peget på, at steder med navnet &quot;Husby&quot; eller &quot;Huseby&quot; kan have betegnet ''kongsgårde'', hvorfra kongen ved stedlige repræsentanter udøvede kontrol over større omgivende landområder.&lt;ref&gt;Lemm, s. 61-63&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Andren, s. 51&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stylegar&lt;/ref&gt; Men overordnet var kongens stilling således, at han kun kunne udøve sin myndighed ved personlig tilstedeværelse, og følgen var, at kongen og hans hof i begyndelsen måtte rejse land og rige rundt for at udøve denne myndighed. Det er sandsynligt, at der blandt andet derfor opstod et enkelt net af &quot;kongeveje&quot; (hærveje), som kongen anvendte i denne forbindelse, og som bestod af en øst-vestgående forbindelse fra Lund tværs over Sjælland og Fyn til Jylland samt i Jylland Hærvejen op til tingstedet i Viborg. Disse veje fulgte overvejende vandskel således, at man udgik at krydse større vandløb. Senere, da købstæderne blev anlagte, blev de forbundne med hærvejsnettet, og de strækninger, som gik igennem købstæderne, fik ofte navn af &quot;Algade&quot; eller &quot;Adelgade&quot;. Rejsende var underlagt kronens garanti for tryghed under rejsen, og da byernes torve udgjorde dele af dette fredssikrede vejnet, kom torvefred til at indgå som et særligt kongeligt regale; til gengælde skulle handlende og købstæderne så betale en afgift til kongen.&lt;ref&gt;Byhuset, s. 12&lt;/ref&gt;

Regalerne bestod også i ejendomsret til forstranden, hvilket skulle blive af betydning, da Kronen aktivt begyndte at oprette købstæder. De ældste købstæder var veletablerede handelspladser, som Kronen kunne sikre sig herredømmet over, og først i løbet af middelalderen kunne kongen selv oprette nye købstæder og derved undergrave de pladser, der havde været under stormændenes kontrol. Endvidere havde Kronen eneret på at garantere freden, møntvæsenet, retsvæsen og regulere udøvelsen af håndværk, handel og skibsfart (herunder vareudførsel) samt at uddelegere disse rettigheder helt eller delvist til stedlige myndigheder, og middelalderen kan siges at blive indledt, da Kronen blev i stand til ubestridt at udøve disse rettigheder.

De ældste bebyggelser, som siden fik købstadsprivilegier, stammer fra vikingetiden. Kendetegnende er, at de fleste købstæder anlagdes ved åer eller mindre vandløb, ofte på ''steder hvor disse krydsedes af vejforbindelser og hvor der var overfart eller vadested''.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 15&quot;/&gt; Medvirkende ved denne beliggenhed synes dels at være muligheden for at sejle til og fra staden med den ikke særligt dybtgående skibstype, der var i brug indtil omkring år 1200.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 13&quot;/&gt; Desuden synes vandløbene at have haft betydning ved vandforsyning til husholdninger og vandkrævende virksomhed, blandt andet ferskvandsfiskeri og driften af ''vandmøller''.&lt;ref name=&quot;Ja (1977) 13&quot;/&gt; Vandmølledrift i købstæder kendes blandt andet fra Ribe, Vejle og Roskilde.&lt;ref&gt;Hvass, s. 9ff&lt;/ref&gt; Nogle udviklede sig i kraft af en ''domkirke'' eller et ''kloster'', andre som ''torvekøbinger'', der skyldte handelen deres opkomst, og atter andre var ''borgbyer'', der voksede op i ly af et af 1100-tallets nye borganlæg.&lt;ref&gt;Fenger, s. 249&lt;/ref&gt; Flere af de tidlige købstæder var tillige tidlige ''udmøntningssteder'', således Hedeby/Slesvig by, Ribe, Århus, Randers, Viborg, Aalborg, Odense, Slagelse, Ringsted, Roskilde, Lund og Tommarp. Kun undtagelsesvis fandt udmøntning sted uden for købstæderne. Fra 1200-tallet blev det reglen, at et ''marked'' ikke kunne holdes uden kongelig tilladelse.&lt;ref&gt;Fenger, s. 248&lt;/ref&gt; 

Omkring 1070 omtaler Adam af Bremen en række ''civitas'', det vil sige biskopsæder eller domkirkebyer: Slesvig, Ribe, Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Lund.&lt;ref&gt;Fritz, sp. 548&lt;/ref&gt; Roskilde omtaltes som kongesæde. Desuden nævnes Aalborg og byer ved de østjyske fjorde uden nærmere angivelse. Ringsted og Slagelse omtales allerede inden år 1100 som købstæder. 1140 gav Erik Lam Næstved torveprivilegier.&lt;ref&gt;Fenger, s. 247&lt;/ref&gt;
[[Fil:Danmarks købstæder.png|350px|thumb|Danmarks købstæder 1250-1400.]]
[[Fil:Flensburg Braun-Hogenberg.jpg|350px|thumb|Prospekt af Flensborg fra 1500-tallet. Fra Georg Braun og Franz Hogenbergs ''Civitates Orbis Terrarum''.]]
Omkring 1200 talte det danske område følgende købstæder:&lt;/br&gt;
- Flensborg (Sønderjylland) (''Flænsburgh'')&lt;/br&gt;
- Helsingborg (Skåne) (''Halsingburgh'')&lt;/br&gt;
- Hjørring (Nørrejylland) (''Jhoringy'')&lt;/br&gt;
- Horsens (''Horsnæs'') (Nørrejylland)&lt;/br&gt;
- Kalundborg (''Kalundeburgh'') (Sjælland)&lt;/br&gt;
- København (Sjælland) (''Haffn'')&lt;/br&gt;
- Lomma (Skåne) (''Lummæ'')&lt;/br&gt;
- Lund (''Skåne'')&lt;/br&gt;
- Næstved (Sjælland) (''Neswit'')&lt;/br&gt;
- Odense (Fyn) (''Othænsheret'')&lt;/br&gt;
- Randers (Nørrejylland) (''Rondrus'')&lt;/br&gt;
- Ribe (Nørrejylland) (''Ripis'')&lt;/br&gt;
- Ringsted (Sjælland) (''Ryngstath'')&lt;/br&gt;
- Roskilde (Sjælland) (''Roskildis'')&lt;/br&gt;
- Slagelse (Sjælland) (''Slauløsæ'')&lt;/br&gt;
- Slangerup (Sjælland) (''Slangæthorp'')&lt;/br&gt;
- Slesvig by (Sønderjylland)&lt;/br&gt;
- Svendborg (Fyn) (''Sinnæbuuhr'')&lt;/br&gt;
- Søborg (Sjælland) (''Syoburgh'')&lt;/br&gt;
- Tommarp (Skåne) (''Tummathorp'')&lt;/br&gt;
- Tønder (Sønderjylland) (''Tundær'')&lt;/br&gt;
- Viborg (Nørrejylland) (''Vibiærgh'')&lt;/br&gt;
- Aalborg (Nørrejylland) (''Aleburgh'')&lt;/br&gt;
- Aarhus (Nørrejylland)&lt;ref&gt;Fenger, s. 252&lt;/ref&gt; (''Arus'')

Den magtpolitiske forskydning i Østersøområdet under Valdemarerne frem til 1225, hvor den danske rolle i samhandelen brydes, fik stor betydning for opvæksten af en række danske købstæder, således Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg, Assens, Fåborg, Svendborg, Rudkøbing, Nakskov, Sakskøbing, Stege, Skælskør, Næstved, Vordingborg og Køge.&lt;ref&gt;Urbaniseringen i Norden I, s. 22&lt;/ref&gt; Samarbejdet mellem konge og kirke afspejlede sig blandt andet ved oprettelsen af et stort antal klostre før midten af 1200-tallet.

Den krise, som ramte landet med Den sorte død i 1348 bevirkede, at nogle af de gamle købstæder mistede deres købstadsrettigheder, således Skibby og Søborg på Sjælland, Borre på Møn og Herrested på Fyn.&lt;ref name=landhist329&gt;Det danske landbrugs historie I (1988), s. 329&lt;/ref&gt; Også kongemagten blev midlertidigt svækket, blandt andet som følge af pantsætning, og kunne i en periode ikke støtte købstæderne så aktivt som tidligere. Følgen var, at Hanseforbundets indflydelse i Danmark voksede og ikke altid til gavn for købstæderne. Også den traditionelle bondesejlads især i de syddanske egne bidrog til at svække købstædernes stilling.

Den senmiddelalderlige krise fik også stor indflydelse på de danske købstæders næringsvilkår. Indtil da havde købstæderne overvejende været selvforsynende med fødevarer i kraft af de landdistrikter, som de rådede over. Dette indebar, at købstædernes trivsel afhang dels af det overskud af landbrugsvarer, som kunne sælges til udlandet og som købmændene var afhængige af, dels af varer fremstillede af håndværkere, som landbefolkningen ønskede at købe, eller som de kunne sælge til udenlandske, især tyske, købmænd. Det drejede sig overvejende om fedevarer som smør, kød, flæsk, huder, skind samt om heste og sild.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 29, 32&lt;/ref&gt; Det ser ud til, at kornavl længe spillede den største rolle for købstædernes fødevareforsyning: selv med et udbytte på 3-4 fold gav kornavl et 3 gange så stort økonomisk udbytte, som der kunne opnås fra mejeriprodukter som følge af græsning på arealer af samme størrelse. Dette indebar, at hovedvægten måtte blive lagt på kornavl, og at husdyrholdet derfor blev begrænset til et mindstemål, hvis størrelse var betinget af hensynene til sikring af gødning, trækkraft og fødevarer. Udviklingen synes fremmet af stigende kornpriser.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 55&lt;/ref&gt; 

I 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet synes købstædernes eget kvæghold at være aftagende og betydningen af deres fægange og grænsningsarealer tilsvarende at have spillet en aftagende rolle; mens handel med levende kvæg tidligere havde spillet en betydende rolle, blev det nu handel med kød, flæsk, talg, fedt, smør, huder og skind som udgjorde landbrugenes indput i omsætningen med købstæderne, og da der i 1400-tallet skete en ændring i kostvanerne hos byboerne mod animalske fødevarer, indtraf der en tilsvarende forskydning således, at disse varer blev leverede af landbruget. Men efterhånden voksede interessen for at købe levende kvæg i udlandet, og dermed lagdes grunden til en voksende studehandel. I løbet af 1400-tallet fik græsningsarealerne derfor atter en stigende betydning for købstæderne&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 43&lt;/ref&gt;, og kvæghandel og kvægdrivning fik fra da af en voksende betydning&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 45&lt;/ref&gt;, først i Jylland og på Fyn, senere også i landets østlige egne. 

En omlægning til større kvægavl synes delvist betinget af befolkningsnedgangen under krisen. Som følge heraf optrådte ødegårde i større tal. Da jorden ikke længere kunne dyrkes på grund af manglende folk og arbejdskraft, måtte en omlægning af markerne til græsningsarealer for kreaturer forekomme at være en erstatning herfor.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 56&lt;/ref&gt; Udviklingen kan være fremmet yderligere af, at baltisk korn fandt vej til de vestlige markeder, hvor det kunne udkonkurrere dyrere vestligt korn.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 58, 61&lt;/ref&gt; Følgen af dette var, at i Spanien og England fik fåreavl og tekstilindustri en voksende betydning.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 59&lt;/ref&gt; Således virkede alle de nævnte forhold til kvægavlens fremme. Udviklingen kan også have bevirket, at tidligere landbrugsjord kom under herregårde, som derved kom til at spille en større rolle i kvægavlen.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 62&lt;/ref&gt;

Det er muligt, at udviklingen også har fremmet trevangsbug: græsning på enge, overdrev og naturlige græsgange bevirkede, at markerne mistede tilførsel af kreaturgødning. Ved at omlægge driften til trevangsbrug, hvori indgik brakmarksskifte, bevirkede, at græssende kvæg nu atter tilførte gødning til markerne, hvilket fremmede et større kornudbytte. På lignende måde indebar stærkt begrænsede muligheder for vinterfodning, at når kvæget skulle på stald i november, skete en omfattende slagtning af kvæg med efterfølgende oplagring af saltet kød, flæsk, pølser, talg og fedt. Slagtningerne medførte også et udvidet udbud af huder, skind, ben og horn, som kunne afsættes til og udnyttes af købstadshåndværkere i deres arbejde eller sælges til udlandet.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 63&lt;/ref&gt; Dermed lagdes også grunden til en voksende håndværkerstand i købstæderne. Det var i denne tid, at garvere, sudere, skindere og skomagere kunne vokse sig til så talstærke grupper, at de kunne etablere håndværkslav i købstæderne.&lt;ref&gt;Enemark (2003), s. 64&lt;/ref&gt;

Således lagde den senmiddelalderlige krise grunden til en voksende befolkning, en opgivelse af kvægavl og en forøget fremstilling af konsum-, håndværks- og luksusvarer, som kunne sikre bedre afsætningspriser, end man kunne få fra landbrugsvarer.

En ændring indtrådte først med rigssamlingen under Valdemar Atterdag og oprettelsen af Kalmarunionen under dronning Margrethe. Erik af Pommern gjorde som konge ihærdige forsøg på at styrke købstæderne: ''Købstadsforordningen af 1422'' indskærpede købstædernes monopol på handel og håndværk. Dette var især vendt mod hansekøbmændene, der mange gange købte deres varer direkte fra danske godsejere, bønder og fiskere. Med den nye forordning sikrede man, at der kom en dansk købmand som mellemhandler. Forordningen gav også hvert håndværkerlav eneret på udførelse af arbejde indenfor deres fagområde. Håndværkerlavene synes først udviklet som institution i 1400-tallet som håndværkernes måde at beskytte deres næringsveje på, og Eriks indsats var blot at lovfæste dem som fagøkonomisk institution. I resten af senmiddelalderen levede lavene en ret usikker tilværelse, skiftevis beskyttet og skiftevis angrebet fra kongemagtens side, og denne udvikling fortsatte i senere tider.&lt;ref&gt;Olsen (1927-28), s. 81-136&lt;/ref&gt;

Købstæderne fik også udvidet selvstyre. Det daglige ansvar med kontrol af håndværk og handel samt udligning af skatter skulle varetages af 2 borgmestre og 6 til 12 rådmænd, der blev valgt blandt byens større handelsfolk. Byrådsarbejdet var ikke lønnet, men efterhånden gav stillingen en række privilegier bl.a. fratagelse af byskat, og ofte fik de en særskilt del af byens fællesjord til græsning af deres kreaturer. Ligeledes kunne afgørelser fra bytinget i en række større byer ankes til byrådet, der også mange gange havde domsmyndigheden i handels- og arveretssager.

Endelig oprettede Erik af Pommern et antal nye købstæder: Kerteminde, Skagen, Landskrona, Maribo og Korsør.&lt;ref name=landhist329 /&gt;

Ved reformationen 1536 fandtes i hele Danmark (medregnet Sønderjylland, Skåne, Halland og Blekinge) 85 købstæder. Med et betjeningsopland på 2 mil (det vil sige i en afstand af op til 15&amp;nbsp;km fra staden) var hele landet vel betjent, bortset fra det indre Jylland, Himmerland, Vendsyssel og de indre dele af Skåne, Halland og Blekinge; til gengæld var de danske øer og dele af især den skånske kyst ofte inden for betjeningsafstand af mere en een købstad, hvilket – alt andet lige – måtte bidrage til at vanskeliggøre disses vækst og velstand.&lt;ref&gt;Degn (1987), s. 527f&lt;/ref&gt;

==== Udviklingen i Holsten ====
[[Fil:BosætningsområderSlesvig-HolstenTekst.png|thumb|Folkesprog ifølge stednavne. De tre sachsiske områder Dithmarschen, Holsten og Stormarn (i mørkeblå), slavisk (brun), dansk (rødbrun) og frisisk (gult) mellem ca. 800 og 1100 e.Kr. Folketomme grænseområder med lyseblå.]]

En særlig rolle spillede grevskabet Holsten. Holsten bestod i den ældre middelalder af 4 landskaber: Ditmarsken mod vest, det egentlige Holsten midt i landet og op til Ejderen, Stormarn mod syd samt Østholsten, der var beboet af slaviske folkeslag. Ditmarsken formåede at opretholde et udstrakt selvstyre som underlagt Stade. Ret tidligt samledes de tre vestlige grevskaber på de saksiske hertugers hænder, og disse udnævnte vicegrever som vasaller, men til helt ned i 14. århundrede beholdt hvert landskab dog sin »overbode«, en slags folkevalgt tingformand, der næst efter greven var landets fornemste mand, og hvis embede synes at have været knyttet til enkelte mægtige slægter. 

Mens kristendommen uden større vanskelighed bredte sig blandt sakserne, havde den meget ublide kår hos vagrierne. Omkring 1100 syntes kampen dog at være endt, da deres fyrste, Henrik, havde antaget kristendommen. Ved sin død overdrog han sine besiddelser til den danske jarl i Sønderjylland, Knud Lavard, der undertvang en stor del af de obotritter, der var nært beslægtede med vagrierne, og som også udstrakte sin indflydelse over de saksiske dele af Holsten. Her var schauenburgerne, en dygtig og energisk slægt fra Weser-egnen, kommet til magten i 1110, da grev Adolf 1. af Schauenburg (1106-1128) var blevet forlenet med Holsten og Stormarn af hertug Lothar af Sachsen. Det lykkedes hans søn, Adolf 2. (død 1164), endelig at få bugt med vagrierne, som efter Knuds drab i 1131 atter havde genoptaget deres gamle plyndringstogter.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0683.html Mackeprang, s. 675]&lt;/ref&gt; 

Landet blev erobret og i 1143 forlenet til grev Adolf 2., der i stedet for de gamle indbyggere, hvoraf mange var blevet dræbt, indkaldtes nybyggere fra Westfalen, Holland og Frisland. Samtidig vandt kristendommen fast fodfæste i landet, særlig ved den fromme Vicelins bestræbelser, og bispedømmet i Oldenburg, som størstedelen af Holsten hørte under, oprettedes på ny. I 1163 flyttedes bispedømmet imidlertid til Lübeck, der kort i forvejen var blevet anlagt af grevens lensherre, hertug Henrik Løve af Sachsen.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

Efter Henrik Løves fald (1180-1181) begyndte dansk indflydelse at gøre sig stærkt gældende i landet, og samtidig løsrev Ditmarsken sig fra forbindelsen med Holsten, og Lybæk udsondredes som en fri rigsstad. Begge disse samfund sluttede sig til Danmark, der også fandt bistand hos den misfornøjede adel, og efter, at grev Adolf 3. af Holsten i 1202 var blevet taget til fange, måtte han i 1203 købe sin frihed mod afståelsen af sine lande til Valdemar Sejr, som forlenede dem til sin søstersøn, grev Albert af Orlamünde.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

Grev Adolf 3. opgav i første omgang grevskabet Holsten og trak sig tilbage til Grevskabet Schauenburg, og det var først hans søn, grev Adolf 4., der fik held til at generobre Holsten. Valdemars forsøg på at fastholde magten over Holsten og de andre nordtyske områder mislykkedes fuldstændigt, da han led nederlag til en koalition af nordtyske fyrster under ledelse af ærkebispen af Bremen og Adolf 4. i Slaget ved Bornhøved i 1227.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

Efter dette slag vendte schauenburgerne atter tilbage, men Ditmarsken gav sig nu ind under ærkebispen af Bremen, og trods gentagne forsøg magtede de holstenske grever aldrig at undertvinge disse frie marskbønder.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt; Grevernes statsretlige stilling var efter Henrik Løves fald undergået en stor forandring, for selv om de retsligt set var hertugen af Sachsen-Lauenburgs vasaller, så var de i virkeligheden uafhængige, og pligter mod lensherren i form af krigstjeneste og lignende mærkes ikke. Langt farligere rivaler havde greverne i den stridbare, godsrige lavadel, hvis egentlige hjemstavn var grevskabets kerneområde i egnen omkring Bornhøved.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;&gt;Mackeprang, s. 676&lt;/ref&gt;

==== ''Klostre og købstæder'' ====
[[Fil:Kloster Cismar 2014e.jpg|350px|thumb|Klosteret i Cismar, Østholsten.]]
Dette er den politiske baggrund for oprettelsen af klostre og købstæder. Allerede i 1100- og 1200-tallet stiftes flere klostre: i 1125 stiftedes et augustinerkloster i Bordesholm, i 1155 flyttes et augustinerkloster til Segeberg, i 1186 stiftede Adolf 3. af Holsten et cistercienserkloster i Reinfeld&lt;ref name=&quot;Greve 150&quot;&gt;Greve, s. 150&lt;/ref&gt;, 1211/12 stiftede Albert af Orlamünde et benediktinerkloster i Preetz&lt;ref name=&quot;Greve 151&quot;&gt;Greve, s. 151&lt;/ref&gt;, i 1224 stiftede han et kloster i Reinbek, i 1230-erne stiftedes et kloster i Itzehoe, i 1242 stiftede Adolf 4. af Holsten et franciskanerkloster i Kiel, i 1245 stiftedes et benediktinerkloster i Cismar. Desuden stiftedes af Heinrich von Barmstedt i 1235 et kloster i Uetersen&lt;ref name=&quot;Greve 151&quot;/&gt; i Pinneberg, og i 1397 stiftedes et karteuserkloster i Ahrensbök af Henrik 2. og grev Klaus af Holsten.

På Adolf 4.s tid fik flere steder købstadsrettigheder: Oldenburg i 1235&lt;ref name=autogeneret4&gt;Greve, s. 75&lt;/ref&gt;, Pløn i 1236&lt;ref name=autogeneret5&gt;Greve, s. 76&lt;/ref&gt;, Itzehoe i 1238&lt;ref&gt;Greve, s. 78&lt;/ref&gt;. Alle fik lybsk stadsret. 

Da grev Adolf 4. i 1239 gik i kloster, efterfulgtes han af sine to sønner, Johan og Gerhard, der herskede i fællesskab, uden at nogen deling fandt sted.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt; På Gerhard 1.s tid fik følgende steder købstadsrettigheder:, Wilster i 1240&lt;ref name=&quot;Greve 79&quot;&gt;Greve, s. 79&lt;/ref&gt;, Kiel i 1242&lt;ref&gt;Greve, s. 74&lt;/ref&gt;, Neustadt&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; og Segeberg i 1244&lt;ref&gt;Greve, s. 77&lt;/ref&gt;, Rendsburg i 1253, Meldorf i 1256, Eutin i 1257, Krempe i 1260&lt;ref name=&quot;Greve 79&quot;/&gt;, og efter delingen i 1273 oprettede Johan 2. af Holsten yderligere Lütjenburg i 1275&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; og Heiligenhafen i 1305, begge i Grevskabet Holsten-Kiel.

==== ''Holsten underlægges den danske konge'' ====
Således var forholdene, da stænderne i Holsten i 1460 enedes med adelen i Slesvig om at vælge den danske konge, Christian den 1., til hertug over Slesvig og greve af Holsten – vel at mærke mod at han skrev under på, at landene altid skulle forblive samlet og ikke måtte lægges ind under det danske rige. På denne måde blev hertugdømmerne formelt knyttede sammen med det danske kongerige. Ifølge de privilegier, Christian 1. havde måttet udstede for at opnå valg, skulle de to lande blive »evig udelt tilsammen«, og stænderne skulle efter hans død have frihed til at vælge en af hans sønner eller andre arvinger til herre. Men efter kongens død valgtes imidlertid begge hans sønner — Hans og Frederik — til hertuger i Holsten, landet var nemlig i 1474 ophøjet til et hertugdømme, og da Frederik i 1490 blev myndig, skred man til en deling, idet de to fyrster fik hver sit hovedslot, Segeberg og Gottorp, hvortil lagdes efter indtægten lige store stykker af begge hertugdømmerne. Fælles blev derimod nu som senere stænderne: prælater, ridderskab og byer. 1523—1544 udgjorde Holsten atter et hele, men dette sidste år foretog man en ny deling, som skulle få langvarig betydning. Landet blev nemlig tredelt mellem kong Christian 3. og hans to brødre, Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp og Hans den Ældre, hvis besiddelser imidlertid efter Hans' død i 1580 tilfaldt de to andre linjer, den kongelige og den gottorpske. Ligeledes var Ditmarsken, som i 1559 endelig var blevet erobret, blevet tredelt og senere tvedelt. Disse delinger skulle også få indflydelse på købstadsudviklingen i de kommende århundreder.

=== Renæssancen (1536-1660) ===
[[Fil:Braunius_Odense.jpg|thumb|350px|Odense i 1593 ved Braunius.]]
Det Danmark, der i 1536 fremstod af borgerkrigens og grevefejdens kaos, var i høj grad præget af krigens hærgninger, dels de egentlige krigshandlinger, dels de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Ikke desto mindre lykkedes det ret hurtigt ikke blot at udbedre skaderne men tillige at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. Baggrunden herfor var en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer i Vest- og Mellemeuropa, hvilket atter hang sammen med en voksende befolkning, ikke mindst i byerne. Det lykkedes kong Christian 3. og hans dygtige rådgivere, blandt andre kansleren Johan Friis og rentemesteren Eskil Oxe at udnytte de gode tilstande til rigets fordel. Især studehandelen oplevede et opsving, hvilket atter betød, at de store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene – tjente gode penge på at sende stude sydover til Hamborg, Lybæk og Stade, hvorfra de fortsatte til Oldenborg, Rhinlandet, Holland eller Brabant. Denne udvikling blev begunstiget af, at der allerede ved Christian 2.s landlov fra 1521 var givet forbud mod udførsel af græsøksne, og ved forordning af 15. juli 1524 blev givet adelen, bisperne og kronen eneret til at opfede stude på indkøbt foder mens andre måtte nøjes med det foder, man selv havde avlet.&lt;ref&gt;Det danske landbrugs historie II (1988), s. 79-87&lt;/ref&gt; Også købstæderne nød i nogen grad fordele af denne udvikling: blandt dem, der deltog i denne studehandel, var købmanden Jens Bang i Aalborg.&lt;ref&gt;Ørnbjerg, s. 28&lt;/ref&gt;

==== Merkantilisme ====

Tiden fra omkring 1550 og frem til omkring 1800 var præget af ''merkantilismen'', en tankegang gående ud på at sikre sig en gunstig handelsbalance, hvor værdien af udførslen oversteg værdien af indførslen og derved sikrede landet et overskud i penge, desuden at virke for oprettelsen af nye industrier og at fremme handelen ved monopoler, toldbeskyttelse og støtte til virksomheder og handelskompagnier, herunder ved at oprette virksomheder drevet for statens regning. Bag hele denne virksomhed stod målet: at styrke riget og statsmagten&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15f&lt;/ref&gt;. Politisk fandt denne økonomiske tankegang støtte i den såkaldte ''regalisme'', hvis mål var at sikre kronens rettigheder, regalerne, ved salg af privilegier og enerettigheder, ved større toldindtægter samt ved oprettelse af kongeligt drevne handels- og industriforetagender, der både kunne sikre forsyningen af råstoffer og fremstillingen af forsvarsmæssigt vigtige produkter, fra kanoner over krudt til klæder til hæren.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 16&lt;/ref&gt; Allerede tidligt optræder danske konger som drivkraft bag sådanne foretagender: kong Hans stod således bag oprettelsen af ''Holmen'' ved København og dermed skibsbygning med militære formål, og oprettelsen af en jernhytte ved Helsingborg, nævnt første gang 1504 og senere ledet af lensmanden Aage Andersen Thott, må ses i samme forbindelse. Et bevaret regnskab viser, at der blev fremstillet både kanoner, kugler og fyrbolte.&lt;ref&gt;Christensen (1943), s. 18&lt;/ref&gt; Også &quot;Kgl. Majs. Bøssestøberi&quot;, der fra reformationen til 1586 lå tilknyttet Skt. Petri Kirke, derefter flyttet til Skt Klara Kloster i Møntergade, afspejler den kongelige militære virksomhed. Her blev fremstillet &quot;stykker&quot;. &quot;bøsser&quot;, &quot;slanger&quot;, &quot;kartover&quot; og andre slags kanoner.&lt;ref&gt;Christensen (1943), s. 23, 28&lt;/ref&gt; En krudtmølle ved København brændte i 1550, og senere blev en ny anlagt ved Ørholm ved Mølleåen nord for hovedstaden&lt;ref&gt;Christensen (1943), s. 25&lt;/ref&gt;, og en harniskmølle til fremstilling af rustninger lå ved Hvidøre-bækken ligeledes nord for København.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 26&quot;&gt;Christensen (1943), s. 26&lt;/ref&gt; I Nysted blev oprettet et salpeterværk i 1563.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 26&quot;/&gt; Foruden de kongelige foretagender indrettede private adelige lignende virksomheder rundt om i landet.

Ud fra samme tankegang oprettede Christian IV i 1605 Tugt- og Børnehuset i København. Formålet var både socialt og produktionsmæssigt: tughthuset skulle virke som en håndværkerskole for løsgængere for derved at bringe en ende på et voksende problem med &quot;betleri og trygleri&quot;. Meningen var at indsamle sådanne løsgængere fra hele landetog sende dem til oplæring på Tugthuset.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 39&quot;&gt;Christensen (1943), s. 39&lt;/ref&gt; I 1622 havde Tugthuset 450 lemmer, i foråret 1624 omkring 550, ved årets slutning 650 og i efteråret 1625 næsten 700 lemmer, både kvinder og mænd, især sysselsat ved vævning.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 41&quot;&gt;Christensen (1943), s. 41&lt;/ref&gt; Næsten hele produktionen gik til det kongelige klædekammer, hvilket nedbragte importen af klæde, men næsten intet blev solgt til private.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 43&quot;&gt;Christensen (1943), s. 43&lt;/ref&gt; Senere oprettedes Klædekompagniet for at fremme handelen blandt købmænd og kræmmere&lt;ref name=&quot;Chr (43) 51&quot;&gt;Christensen (1943), s. 51&lt;/ref&gt; og Silkeværket med op mod 100 værksteder&lt;ref name=&quot;Chr (43) 54&quot;&gt;Christensen (1943), s. 54&lt;/ref&gt;, men kun Børnehuset overlevede de første år.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 59&quot;&gt;Christensen (1943), s. 59&lt;/ref&gt; Af private tiltag kan nævnes oprettelse af et sæbesyderi omkring 1616&lt;ref name=&quot;Chr (43) 60&quot;&gt;Christensen (1943), s. 60&lt;/ref&gt;, sukkerraffinaderier&lt;ref name=&quot;Chr (43) 63&quot;&gt;Christensen (1943), s. 63&lt;/ref&gt;, et limmanufaktur, et korduanmanufaktur og flere initiativer, stort set alle baserede på samarbejde med udlændinge&lt;ref name=&quot;Chr (43) 64&quot;&gt;Christensen (1943), s. 64&lt;/ref&gt;, men de blev alle kortvarige of fik næppe nogen betydning for hovedstadens udvikling. Tugt- og Børnehuset lukkede i 1650.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 73&quot;&gt;Christensen (1943), s. 73&lt;/ref&gt; Mens forsøgene på at få manufakturer igang i købstæderne mislykkedes, blev mere vellykkede foretagender oprettede på landet, således langs Mølleåen&lt;ref name=&quot;Chr (43) 76ff&quot;&gt;Christensen (1943), s. 76-79&lt;/ref&gt; og Brobyværk geværfabrik oprettet omkring 1648.&lt;ref name=&quot;Chr (43) 81&quot;&gt;Christensen (1943), s. 81&lt;/ref&gt;

Sideløbende forsøgte Christian 4. med ulige tiltag for at fremme købstædernes udvikling: tiltag efter tiltag blev sat i gang, fx nye kompagnier omkring 1620: 1619 Islandske Kompagni, 1620 Klædekompagniet, 1621 Østersøkompagniet og Guineakompagniet.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 20&lt;/ref&gt; Alle modtog de omfattende støtte fra statens side uden, at det hjalp stort.

Ligeledes stod han for opførelsen af adskillige nye bygninger i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset, Trinitatis Kirke, Rundetårn, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg – samt bydelen Nyboder.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 19&lt;/ref&gt; Hvortil kommer købstaden Christianshavn på Amager, der trods sin formelt selvstændige stilling indgik som et led i det samlede, københavnske fæstningsværk.&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;/&gt;

Christian 4.s mange tiltag fik dog kun begrænset betydning for købstadsudviklingen. Ulige tilbageslag i form af krige, økonomiske kriser, brande, oversvømmelser og sygdomsepidemier bevirkede, at der alt i alt var tale om stagnerende samfund. Kort før sin død udfærdigede kongen 1647-48 et forhandlingsoplæg til rigsrådet, hvori det blandt andet siges, at &quot;''det vil holdes i agt, at man erlanger en vis stabel i København til de fremmede, som dér kan være fri i deres huse og logementer til at ekscersere deres religion, aldenstund kommercium intet slår til ved vore egne at drive til disse rigers forbedring''&quot;&lt;ref&gt;C.F.Bricka og J.A.Fredericia: ''Kong Christian IVs egenhændige breve'', 1-8, 1878-1947, 7, s. 358 (her efter Degn (1977), s. 19&lt;/ref&gt;.

==== Forsvarspolitik ====
[[Fil:Trefaldighetskyrkan-Kristianstad.jpg|thumb|Hellige Trefoldigheds kirke i Kristiansstad med Christian 4's monogram foran.]]
[[Fil:Christianopolis.jpg|thumb|Kort over Christianopel.]]
Et hensyn, der spillede en stor rolle i Kronens købstadspolitik gennem renæssancen, var ''forsvarsmæssige forhold''. Flere fæstninger blev udtænkt, nogle bygget og – for at tilgodese rigets udvikling – tillige ofte forsynet med købstadsprivilegier til næringslivets fremme.

Baggrunden for dette var den militærtekniske udvikling.&lt;ref name=&quot;KJVJ 135&quot;&gt;Jespersen (1982), s. 135&lt;/ref&gt; Fremkomsten af et artilleri, der skiftede fra tidligere tiders bagladeskyts til forladeskyts og hvilede på kanoner, krudt og kugler&lt;ref name=&quot;EM 136&quot;&gt;Madsen (1900), s. 136&lt;/ref&gt;, bevirkede, at forsvaret måtte ændres til en landsforsvarsordning især i de mest fremskudte og udsatte dele af riget. Der måtte bygges fæstninger, som både kunne modstå artilleriild og udstå langvarig belejring.&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 328&lt;/ref&gt; Tidligere havde man ladet sig nøje med at bygge borge, men nu blev købstæder omdannet til regulære fæstningsanlæg omgivet af forsvarsvolde og med mulighed for oplagring af fødevarer til at udstå belejringer. En medvirkende forklaring på den ændrede politik var erfaringerne under Torstensonkrigen 1643-1645 og Carl Gustav-krigene 1657-1659, at netop fæstningerne Glücksburg, Rendsborg og Krempe formåede at holde stand mod belejring.&lt;ref&gt;Barfod (2002), s. 36f&lt;/ref&gt; Til finansiering af disse forsvarsomkostninger blev udskrevet den dobbelte landeskat 12. juli 1603 angiveligt &quot;til bygnings behov på vore og rigens fæstninger, til munition og andens rigens nødtørft, endog vi fast ugerne i den besværlige tid, som nu har været, ville besvære vore undersåtter med nogen skat&quot;.&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 336&lt;/ref&gt; I 1616 fik kongen rigsrådets samtykke til en fornyelse af den dobbelte landeskat.&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 337&lt;/ref&gt; Som begrundelse henvises udtrykkeligt til tidens spændinger og krige, der i høj grad havde religiøs baggrund og som bragte faren nærmere rigets grænser.&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 338&lt;/ref&gt; Allerede i 1598 forsøgte Christian 4. også at reorganisere borgervæbningen, og 1625 fulgte en omorganisering af den adelige rostjeneste.&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 339&lt;/ref&gt; I virkeligheden var der tale om, at befæstningspolitikken blev anset for et &quot;rigens anliggende&quot;&lt;ref&gt;Ladewig Petersen (1995), s. 340&lt;/ref&gt; og at Kronen overtog det tidligere militære magtmonopol fra adelen.&lt;ref name=&quot;KJVJ 135&quot;/&gt;

For tidsrummet 1596-1622 foreligger overslag over omkostninger ved byggearbejder i Varberg, Halmstad og Laholm i Halland, Christianstad i Skåne, Christianopel i Blekinge, Bohus i Bohuslen samt Akershus i Norge.&lt;ref&gt;Petersen (1995), s. 329&lt;/ref&gt; Regnskaberne viser, at byggeaktiviteten var særlig står i årene 1599-1604 og 1614-1620.&lt;ref&gt;Petersen (1995), s. 331&lt;/ref&gt; Det hører med til billedet, at nogle af disse steder var nyanlagte, til dels som erstatning for nogle tidligere købstæder.

Christianopel i Blekinge blev oprettet 1599 og fik købstadsrettigheder i 1600&lt;ref&gt;Petersen (1995), s. 332&lt;/ref&gt; samtidig med, at Avskær, Lykå og Elleholm blev nedlagte som købstæder.&lt;ref name=&quot;OD 77 14&quot;&gt;Degn (1977), s. 14&lt;/ref&gt; Byen, der lå blot få kilometer fra rigsgrænsen ved Brømsebækken, var planlagt til at rumme 6-700 indbyggere&lt;ref name=&quot;SW 13&quot;&gt;Wørmer, s. 13&lt;/ref&gt; og fik et rektangulært gadenet med et torv midt i byen beliggende lige syd for kirken. Byen lå på en ø og var omgivet af kraftige fæstningsmure.&lt;ref name=&quot;SW 16&quot;&gt;Wørmer, s. 16&lt;/ref&gt; Byen fik imidlertid en hård skæbne: allerede under Kalmarkrigen blev byen erobret af svenskerne, som &quot;''plyndrede, røvede, og før omkring i byen, og sloge alle mandspersoner ihiel, så mange de kunne overkomme. Da var det ynkeligen at se, hvorledes somme blev ihielslagne på sengene.. mange sprang over muren nøgne og undkomme, somme kvinder kastede først deres børn ned ad volden, hvoraf mange børn døde, så sprungne kvinderne selv efter .. somme gave sig ud ad vandporten på både, så at deriblandt være 3 både forlæssede med mænd, kvinder og børn, som synkede til bunden''&quot; beretter en samtidig kilde.&lt;ref name=&quot;SW 15&quot;&gt;Wørmer, s. 15&lt;/ref&gt; Efter krigen blev byen imidlertid genopbygget, byporten forstærket, fæstningsvoldene forbedrede. En ny kirke, Hellig Trefoldighedskirken, blev bygget til erstatning for den tidligere kirke, der var blevet ødelagt under krigen, og var færdig i 1624. For at fremme byens udvikling blev bestemt, at danske og udenlandske købmænd og håndværkere, der bosatte sig i byen, fik 7 års skattefrihed.&lt;ref name=&quot;SW 15&quot;/&gt; Efter Carl Gustav-krigene mistede købstaden imidlertid sine privilegier, og det blev indbyggerne forbudt at handle kvæg med Danmark. Omkring en tredjedel af indbyggerne var indkvarterede svenske tropper. Under Skånske Krig blev byen befriet af danske tropper, men disse måtte efter et halvt års belejring overgive sig. Den 22. februar 1677 påbegyndte svenskerne en fuldstændig nedrivning af byen, dens indbyggere blev tvangsforflyttede til Kalmar, Rønneby og Karlskrona. Den eneste bygning, der fik lov til at blive stående, var kirken.&lt;ref name=&quot;SW 16&quot;/&gt;  

Ny-Varberg i Halland blev oprettet 1613 samtidig med, at Gamleby og Nyby blev nedlagte som købstæder efter at været blevet ødelagte under Kalmarkrigen.&lt;ref name=&quot;OD 77 15&quot;/&gt;

Christianstad blev oprettet 1614 ved Helgeåens udløb i det østlige Skåne samtidig med, at Væ, der var blevet afbrændt under Kalmarkrigen, og Åhus blev nedlagte som købstæder, henholdsvis i 1614 og 1617.&lt;ref name=&quot;OD 77 15&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Petersen (1995), s. 334&lt;/ref&gt;

Foruden oprettelser og flytninger af militærstrategiske årsager havde kronen flere andre projekter, hvor økonomiske hensyn spillede en større rolle,  således en planlagt omflytning af Bredsted i Sønderjylland omkring 1615.&lt;ref name=&quot;OD 77 15&quot;/&gt;

Glückstadt ved Elben blev grundlagt i 1616 af Christian 4.

Christianshavn på Amager blev oprettet 1617 og fik købstadsrettigheder i 1619.&lt;ref name=&quot;OD 77 15&quot;/&gt;

I 1638 fik Sorø købstadsrettigheder på grund af det adelige akademi.&lt;ref name=&quot;OD 77 15&quot;&gt;Degn (1977), s. 15&lt;/ref&gt;

Endelig må nævnes et forsøg på at gøre Ballum i Sønderjylland til købstad i 1642, men projektet blev opgivet.&lt;ref name=&quot;OD 77 24&quot;&gt;Degn (1977), s. 24&lt;/ref&gt;

Torstenson-krigen 1643-1645&lt;ref name=&quot;Degn (1977) 18&quot;&gt;Degn (1977), s. 18&lt;/ref&gt; førte til, at Frederik 3 planlagde to nye grundlæggelser af fæstninger og købstæder: Fredericia i det sydøstlige Nørrejylland i 1650&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;/&gt;, og Hals i det nordøstlige Nørrejylland i 1656.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 23&lt;/ref&gt; 

Baggrunden for disse var den ændrede tilstand efter Torstenson-krigen. Ved freden i 1645 havde Danmark-Norge måttet afstå Halland for en 15-årig periode. Dermed var den faste landforbindelse mellem Skåne i syd og Norge i nord blevet afbrudt. Hvor sejladsen mellem de to kongeriger tidligere havde kunnet ske langs den hallandske kyst, var danske skibe nu henvist til at sejle langs den jyske østkyst indtil Fladstrand og derfra den korteste rute over Kattegat til Marstrand, hvorfra sejladsen videre nordover atter kunne ske langs en kyst på den danske konges hænder. Hals blev oprettet dels for – sammen med Marstrand – at kunne kontrollere (så vidt muligt) farvandet på dette strategisk vigtige sted (og dermed tillige sikre, at Sverige – trods besættelsen af Halland – alligevel ikke havde fri adgang til verdenshavet mod vest), dels at beskytte indsejlingen til Limfjorden, lige som stedet var velbeliggende for et toldsted for hele Limfjordsområdet. Fredericia lå på det vigtige sted Bersodde, hvor muligheden for at beskytte overfarten mellem Fyn og Jylland fra et eventuelt svensk angreb over Kattegat var bedst. Begge steder fik tildelt købstadsrettigheder.&lt;ref name=christensen1989&gt;Christensen (1989)&lt;/ref&gt;

==== Bystyret ====
I begyndelsen af 1600-tallet bestod bystyret i et råd, der efter indbyggertallets størrelse kunne bestå af 1-2 borgmestre og op til tolv rådmænd; rådet var selvsupplerende, men borgestrene skulle godkendes af den kongelige lensmand. Ved siden af rådet fandtes en byfoged, en by- og rådstueskriver samt, efter forholdene, kæmnere, skatmestre, stadsbude og vægtere. Rådet havde bemyndigelse til at ordne købstadens almindelige anliggender, herunder økonomi, byggearbejder, markvæsen i forbindelse med købstadens landdistrikt, havnevæsen, næringslivet, borgervæbning, skolevæsen, fattigvæsen samt retspleje, ide rådmænd var dommere i rådstueretten.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 29f&lt;/ref&gt;

Ved købstadsforordningen af 1619 lod Christian IV ordningen ændre ved at give lensmændene større indflydelse på købstædernes anliggender; foruden at føre tilsyn kunne denne nu direkte medvirke i bystyret.&lt;ref name=&quot;Degn 30&quot;/&gt;

==== Skibsfarten ====
Renæssancen var en storhedstid for skibsfarten: råvarer og færdigvarer blev fragtet mellem rigets mange dele, ikke mindst fra provinsen til hovedstaden, men også mellem de enkelte provinser, mellem Kongeriget, Norge og Hertugdømmerne samt til og fra udlandet. De hjemlige varer i denne handel og skibsfart var fortrinsvis fisk, landbrugsprodukter: fedevarer (kødvarer), heste, kvæg, korn, mel, brød, smør, ost, malt, øl, huder samt materialer til byggeri som kalk og teglsten. Fra Gotland kom blandt andet tjære. Fra Norge og Skåne blev indført jern og jernvarer. Fra Norge, Bohuslen, Halland og Blekinge, der udgjorde en del af riget, blev indført tømmer og træ, til tyske byer i Østersøen blev udført sild, huder, læder, klæde, salt og træ, fra England og Skotland stammede stenkul, klæde, tin, bly, saffran, uld, huder, malt, fisk, hvede og byg samt Nederlandene fortrinsvis salt samt forædlede varer som smør, oste, lærred og klæde. Fra Frankrig og Spanien kom salt og vin. Fra Island kom strikket uldtøj, tran og fisk. En betydelig del af denne handel og skibsfart var transithandel.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 131-161&lt;/ref&gt;

Skibsfarten hang sammen med købstædernes havneforhold. Egentlige havne kendte man ikke. I mange tilfælde var havnen en åbrink med et bolværk, i andre tilfælde udgjordes havnen af en eller flere vaser eller af en mole af træ og/eller sten, eller havnen var en &quot;naturhavn&quot; i form af en fjord mere eller mindre beskyttet af en odde eller en ø eller i form af et beskyttende næs. De fleste havne fik efterhånden stigende problemer med tilsanding således, at større skibe måtte ankre op ude på en rhed ud for købstaden, eller der blev oprettet en ladeplads længere ude i fjorden, hvor omladning af varerne fandt sted. De fleste købstæder havde en eller flere hjemmehørende skuder, der vel udgjorde kernen i byernes handel men blev suppleret med besøg af fremmede fartøjer.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 177-202&lt;/ref&gt; 

De udskibede råvarer og forædlede produkter stammede overvejende fra købstædernes eget bagland, og skibsfarten var derfor et spejl af købstædernes beliggenhed. Handelen med disse varer fandt som regel sted på købstædernes torve, og denne handel blev suppleret med et eller flere årlige markeder, der kunne trække håndværkere og handlende til fra andre købstæder og områder. Torvepladserne var som regel ikke store.

Et karakteristisk træk i tiden var teglbrænding med tilhørende teglfragter. Fra omkring 1530 oplevede landbrugseksporten – og dermed herregårdene – gode tider med voksende efterspørgsel og stigende priser. Fra afslutningen af Den nordiske Syvårskrig (1563-1570) og indtil Kalmarkrigens udbrud (1611-1613) var der en forholdsvis lang fredsperiode, hvor de stærkt voksende tyske og hollandske byer i voksende omfang efterspurgte landbrugsvarer. Fra 1570 indtog Amsterdam en nøglestilling som indfører af korn, der gik til Nederlandenes industrielle udvikling. Ved denne efterspørgsel stod det danske korn meget stærkt, indtil baltisk korn kom ind på markedet.

De gode tider fortsatte ind i begyndelsen af 1600-tallet, og efter en kortvarig afsætningskrise under krigen 1625-1629 satte en ny opgang ind i 1630-erne, der varede til 1640-erne, hvor østbaltisk og russisk korn sænkede priserne på Danmarks afsætningsmarkeder. I 1647 indførtes derfor indførselstold på udenlandsk korn&lt;ref&gt;''Svendborg Søfarts Historie siden 1253'', s. 49ff&lt;/ref&gt;. Også kongemagten nød godt af højkonjunkturen. De store overskud, som handelen indbragte, blev blandt andet brugt til prestigebyggeri i form af slotte og [[herregårde i Danmark|herregårde]]. Hertil skulle bruges brændt tegl. Råvarerne hertil, egnet ler til teglfremstilling og træ til selve brændingen, fandtes de fleste steder i landet. Oftest anlagdes et teglværk derfor af hensyn til at nedbringe fragtbehovet mest muligt i nærheden af det sted, hvor byggeriet skulle finde sted, men i farvandet mellem området fra Østfyn sydover Taasinge til Ærø på den ene side og Langeland på den anden synes teglbrænding med salg at have fundet sted i et ikke ubetydeligt omfang. Behovet for kapital til bekostning af storfremstilling af og handel med brændte teglsten gjorde, at denne øjensynligt var organiseret af adelen, men til selve sejlfragten kunne anvendes skuder ejede af mindre skudehandlere, fortrinsvis købmænd, der herved fik yderligere en vare at befragte&lt;ref&gt;Jørgen Skaarup: &quot;Lastet med tegl&quot;, i: ''Skalk'' 1982 nr 6, s 4ff&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Svendborg Søfarts Historie siden 1253'', s. 52&lt;/ref&gt;.

Købstæderne spillede en væsentlig rolle i denne skibsfart. Havneforholdene blev ikke væsentligt forbedrede i renæssancen, men behovet for større skibe var voksende, og følgen blev ibrugtagning af nye skibstyper med større lasteevne men fortsat en begrænset dybgang. I nogle tilfælde blev anvendt større skibe, som ikke kunne anløbe skibbroen. I så fald måtte de ankre op på rheden uden for købstaden, og varerne blev omladet til mindre fartøjer, som fragtede dem i land. For Kronen og købstæderne betød denne virksomhed, at der kunne opkræves havne-, bro-, pæle- eller bolværkspenge på grundlag af skibenes størrelse.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 78&lt;/ref&gt; Nu som før forsøgte købstæderne at få eneret på denne skibsfart, men nu som før spillede bondesejlads en ikke ubetydelig rolle.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 163&lt;/ref&gt; Det var ofte de samme rejsemål, der gik igen under disse sejlture.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 148&lt;/ref&gt;

==== Torve og markeder ====
Købstæder skulle tjene som sted for omsætningen mellem land og by, og det gjorde de også i vid udstrækning. For at sikre købstæderne deres omsætning med oplandet blev indført læbælter, det vil sige fastlagt grænser for omgivende områder hvis indbyggere skulle foretage deres køb og salg i pågældende købstad. Enkelte købstæder fik et opland på 4 mil eller ca. 30 km, de fleste 2 mil eller ca. 15 km og de mindste 1 mil eller ca. 7,5 km. Nøglepersonerne i denne omsætning var købmænd. Af en regnskabsbog for en købmand i Ribe femgår det, at denne havde en samlet omsætning i tiden 1630-1650 på 40.000 rigsdaler, hvoraf 211 børgere tegnede sig for 39%, 30 gejstlige i byen for 7%, 24 adelige i oplandet for 28%, 66 gejstlige i oplandet for 13% og 179 bønder for 11%, det vil sige at omtrent halvdelen af købmandens omsætning skete med kunder i selve købstaden og den anden halvdel med kunder i oplandet.&lt;ref name=&quot;Degn 28&quot;&gt;Degn (1977), s. 28&lt;/ref&gt; Således stod de adelige for den højeste gennemsnitlige omsætning fulgt af gejstlige i staden og i oplandet, borgere og endelig bønder.&lt;ref name=&quot;Degn 27&quot;&gt;Degn (1977), s. 27&lt;/ref&gt; Også byhåndværkerne skulle nyde godt af sådanne læbælter, men deres muligheder blev indskrænkede ved, at visse håndværk blev tilladte at udøves også indenfor læbæltet, nemlig grovsmede, tømrere, murere, vævere, bødkere, hjulmænd, teglslagere, pottemagere, skræddere der syede vadmel samt skomagere der fremstillede bøndersko.&lt;ref name=&quot;Degn 27&quot;/&gt; Til trods for disse bestemmelser om læbælter forekom talrige eksempler på ulovlig handel i for af landkøb eller forprang, ulovlige håndværkere kaldet bønhaser og fuskere, samt forekomst af ulovlige havne for omsætning.&lt;ref name=&quot;Degn 29&quot;&gt;Degn (1977), s. 29&lt;/ref&gt; Derved svækkedes købstædernes betydning, og talrige skatterestancelister viser, at mange havde vanskeligt ved at få økonomien til at løbe rundt. Men regnskaber for førlov og sjettepenge viser også, at nogle håndværkere, handlende og andre i tjenesteydende næringer var i stand til at skabe sig et overskud, der derfor skulle beskattes, hvis de ville flytte fra købstaden.&lt;ref name=&quot;Fussing 52ff&quot;&gt;Fussing (1957), s. 13-58&lt;/ref&gt;

I omsætningen spillede torve og markeder en vigtig rolle. Torvet var det sted, hvor købmænd og håndværkere kunne falbyde deres varer til omegnens bønder og selv købe de produkter, som bønderne bragte til torvs. I flere tilfælde blev en ugentlig torvedag fastlagt ved kongelig bestemmelse.

Markeder var færre men trak til gengæld folk til fra fjernere egne. Ofte deltog håndværkere fra andre købstæder, når der blev holdt marked, og konkurrencen kunne derfor være hård.

==== Hertugdømmerne ====
Ved delingen af hertugdømmerne 1581-82 havde kongen, Frederik II, fået Tørning Len, Haderslev Amt, Flensborg Amt og Landskabet Bredsted (Nørre Gøs Herred), mens hertug Adolph på Gottorp var blevet tildelt Aabenraa Amt, Løgumkloster Amt, Tønder Amt, Gottorp Amt, Sønder Gøs Herred (Husum Amt), Nordstrand, Ejdersted, Stapelholm og Femern, og Hans den Yngre havde fået Sønderborg Amt, Nordborg Amt samt Ryd Kloster i Flensborg Amt.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 20f&lt;/ref&gt;

I den del, der var tilfaldet hertugen af Gottorp, lå i det nordlige område købstæderne Tønder og Aabenraa og i den sydlige del Slesvig og Egernførde samt flækken Husum. I 1590 gav Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp købstadsrettigheder til Tønning og Garding, og i 1603 ophøjede han Husums stabelret til købstadsret. Af betydning var det også, at han i 1608 indførte førstefødselsretten således, at den ældste søn altid ville arve besiddelserne udelt.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 22&lt;/ref&gt;

I 1621 lod hertug Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp oprette Frederiksstad efter forbillede fra Glückstadt i Holsten.

==== ''Rendsborg'' ====
[[Fil:Festung Rendsburg (1848).jpg|thumb|left|Rendsborg 1848.]]
Ved hertugdømmernes deling i 1544 tilfaldt Rendsborg hertug Hans den Ældre, men i 1581 skiftede byen til Holstens kongelige del. I årene fra 1536 til 1540 lod Christian 3. opføre store byvolde, men voldene kunne ikke forhindre, at tyske tropper besatte byen under Trediveårskrigen i årene fra 1627 til 1629. Senere under Torstensson-krigen i 1644 og 1645 rykkede svenske tropper ind. Under den skånske krig erklærede Christian 5. Rendsborg som fæstningsby, og i de følgende år oprettedes fæstningerne Kronværk og Nyværk nord og syd for Ejderen. På fæstningens sydlige port opsattes i 1670 Ejderstenen med indskriften ''Eidora Romani Terminus Imperii'' (''Ejderen, det romerske riges grænse''). For at få indbyggere til at bosætte sig i den nye bydel Nyværk, udstedte kongen i 1692 et privilegium om begrænset religionsfrihed for jøder (i et ellers rent luthersk område). Nyværk blev dermed til en toleranceby lige som Frederiksstad og Fredericia.

==== ''Tønning'' ====
[[Fil:Tönning1651.jpg|thumb|left|Kort over fæstningsbyen Tønning fra 1651]]
Ved hertugdømmernes deling i 1544 tilfaldt Tønning de holsten-gottorpske hertuger, og hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp opførte Tønning Slot i årene 1580-1583 og gav byen købstadsrettigheder i 1590.&lt;ref name=&quot;Kl 233&quot;&gt;Klem, s. 233&lt;/ref&gt; Slottet var placeret i byens sydlige del. Det bestod af en nærmest kvadratisk bygning med et firesidet tårn på hvert hjørne, omgivet af volde og en voldgrav. I dag minder kun voldgraven i slotsparken og slotsalleen herom.

Byen blev udvidet, og mange nye huse opførtes. Derom minder i dag endnu mange gavlindskrifter. Stor betydning fik anlæggelsen af havnen i 1613.&lt;ref name=&quot;Kl 234&quot;/&gt; Samtidigt blev kanalerne fra Katingsil til Garding (Süderbootfahrt ≈ Sønderbådfart) og fra Tønning til Tetenbøl (Norderbootfahrt ≈ Nørrebådfart) bygget. På den tid gik skibsfarten især til Nederlandene.

Byen har lidt meget af oversvømmelser, navnlig 1634.&lt;ref name=&quot;Kl 233&quot;/&gt; Også af krigene har den været ramt, således af Kejserkrigen 1627-29, da den i over et år var besat af de kejserlige tropper under Wallenstein.&lt;ref name=&quot;Kl 233&quot;/&gt; Fra 1644 lod hertugerne byen befæste, og den blev fra nu af deres hovedfæstning.

I anden halvdel af 1600-tallet havde Tønning en mindre flåde af fortrinsvis mindre skibe, mindst: i 1650 nævnes 5 skibe på i alt 131 læster, i 1651 6 skibe på 166 læster, i 1663 14 skibe på 191 læster, i 1664 7 skibe på 135 læster, i 1665 6 skibe på 81 læster, i 1666 9 skibe på 142 læster, i 1668 3 skibe på 66 læster, i 1677 ingen (alle skibe opbragte af franske kaperere), i 1682 7 skibe på 65 læster, i 1689 1 skib på 16 læster og i 1698 2 skibe på 56 læster. Ingen skibe oversteg i perioden 49 læster.&lt;ref&gt;Barfod, s. 160&lt;/ref&gt; Tallene angiver skibe, der sejlede på Kragerø i Norge.&lt;ref&gt;Barfod, s. 55&lt;/ref&gt;

Fæstningsværkerne blev sløjfede 1675, da den danske konge var kommet i besiddelse af fæstningen ved begyndelsen af den Skånske Krig, men hertugen genopførte dem i 1692&lt;ref name=&quot;Kl 233&quot;/&gt;, og byen modstod en 2 måneder varende belejring fra danskernes side i året 1700.

Den 28. november 1706 fik skibsbygmester Harder Henrich Reimann tilladelse til at anlægge en bedding for skibsreparationer med eneret for en tiårig periode. Da koncessionen udløb, blev den ikke fornyet, og beddingen blev ødelagt under de efterfølgende krigsbegivenheder.&lt;ref name=&quot;Kl 234&quot;/&gt;

I 1713 blev Tønning besat af den svenske hær under general Magnus Stenbock og derefter belejret af danskerne, indtil den i 1714 måtte overgive sig. Fæstningsværkerne blev da atter sløjfede, og Tønning var fra den tid en ubefæstet by.&lt;ref name=&quot;Kl 234&quot;&gt;Klem, s. 234&lt;/ref&gt;

==== ''Husum'' ====
[[Fil:Husum1651.jpg|thumb|Husum 1651.]]
I 1544 tilfaldt Husum ved hertugdømmernes deling hertug Adolf af Gottorp. Byen havde fra tidligere status af flække, men hertugen gjorde byen til et eget birk med 8 rådmænd og en præsident.

I årene 1566-1582 rasede &quot;den spanske syge&quot;, der kostede 1.500 personer livet.&lt;ref name=&quot;Trap 234&quot;/&gt;

I årene 1578-82 byggede hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp Husum Slot som trefløjet renæssanceslot med Frederiksborg Slot som forbillede. I 1582 blev Husum af hertug Adolf udskilt fra Søndergøs herredsting, og gjort til et særskilt &quot;weichbild&quot; (birk), samt forsynet med en egen stadsret og politiordning, med Visbys søret.&lt;ref name=&quot;Jo 889&quot;&gt;Jonge, s. 889&lt;/ref&gt;
I 1601 blev bygget et rådhus for byen.&lt;ref name=&quot;Jo 889&quot;/&gt; Den 20. april 1603 gav hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp byen stadsprivilegier. Stadsretten blev udstedt den 22. marts 1608.&lt;ref name=&quot;Jo 889&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Trap 234&quot;/&gt;

1627-29 og igen 1644-45 led byen under tidens krigeriske begivenheder.&lt;ref name=&quot;Trap 234&quot;/&gt;

Efter den store stormflod i 1634 stagnerede byens økonomiske udvikling, fordi dens opland på Nordstrand gik tabt,&lt;ref name=&quot;Jo 890&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Trap 234&quot;&gt;Trap (1864), s. 234&lt;/ref&gt; og Husum fik konkurrence af havnebyerne ved Ejderen, Tønning (anlagt 1590) og Frederiksstad (anlagt 1621).

Det var i Husum at kartografen Johannes Meyer i 1652 udgav de kendte landsbeskrivelser over hertugdømmerne. Antoinette Bourignon opholdt sig i byen i 1673, og anlagde i sit hus sit eget bogtrykkeri, hvori hun lod sine egne bøger trykke, men det blev hende straks frataget på øvrighedens befaling.&lt;ref name=&quot;Jo 890&quot;/&gt;

Antallet af hjemmehørende skibe var minimum i 1650 4 på 123 læster, i 1651 3 på 87 læster, i 1663 1 på 26 læster, i 1664 3 på 24 læster, i 1665 2 på 20 læster, i 1666 15 på 453 læster, i 1667 13 på 869 læster, i 1668 8 på 96 læster, i 1671 2 på 59 læster, i 1677 6 på 84 læster, i 1689 3 på 110 læster, i 1691 2 på 210 læster, i 1694 1 på 45 læster, i 1698 1 på 59 læster og i 1699 1 på 91½ læster.&lt;ref name=&quot;Barfod 160&quot;&gt;Barfod, s. 160&lt;/ref&gt; Skibene sejlede på Langesund og Kragerø i Norge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; En del af nedgangen i flåden skal formodentlig tilskrives tab på grund af franske kapere.&lt;ref&gt;Barfod, s. 56&lt;/ref&gt;

I 1713 led byen under, at den svenske general Stenbock oprettede sit hovedkvarter der.&lt;ref name=&quot;Trap 234&quot;/&gt;

Byen led meget under store oversvømmelser i årene 1717, 1718 og 1720.&lt;ref name=&quot;Jo 890&quot;&gt;Jonge, s. 890&lt;/ref&gt;

==== ''Glückstadt'' ====
[[Fil:Glückstadt 1652.jpg|thumb|330px|Glückstadt i året 1652. Byens karakter af planlagt fæstningsby fremstår tydeligt. Ligeledes ses det, at store dele af de planlagte byareal endnu stod ubenyttede hen.]]
[[Fil:2016-08-25 Glückstadt am Fleet (1).jpg|thumb|left|Kanal (Fleet) i bymidten]]
[[Fil:25348 Glückstadt, Germany - panoramio (64).jpg|thumb|left|Byens kirke]]
[[Fil:Anno1697 - panoramio.jpg|thumb|Kapel fra 1692 på den reformerte (hollandske) kirkegård]]

Glückstadt blev grundlagt i 1616 af Christian 4., konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig og Holsten. Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg, og den skulle være en uindtagelig fæstnings- og havneby ved den nedre (nord-vestlige) del af Elben. I fundatsen af 22. marts 1617 fik byen lybsk og hamburgsk stadsret.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 411&quot;&gt;Topographie (1855), s. 411&lt;/ref&gt; Befæstningen fuldførtes i 1620. Kongen søgte at lokke indbyggere til ved dels at give ''handelsprivilegier'', dels at gøre den til ''hovedsæde'' for den kongelige del af hertugdømmerne, dels at love ''religionsfrihed'' og fulde borgerrettigheder. Sidstnævnte forhold betød, at der kom sefardiske jøder, hollandske reformerte, remonstranter og mennonitter, og katolikker til Glückstadt. Blandt de tidlige indvandrere var Alvaro Dinis, købmand og møntmester. Benjamin Musaphia, hans broder der var købmand, filosof, naturforsker, rabbiner og læge (en tid livlæge for Christian IV) og Daniel Mamias de Castro, købmand og læge.

I 1623 og nogle få år efter var Glückstadt møntprægningssted. Virksomheden var ophørt før 1630.&lt;ref&gt;Bricka, s. 528&lt;/ref&gt;

I 1623 blev byen givet stabelret på handelen på Island.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 412&quot;&gt;Topographie (1855), s. 412&lt;/ref&gt; I perioden 1627-1639, da Hans Nansen residerede i byen som salgsleder for det islandske kompagni, var Glückstadt stabelstad for islandshandelen.

Byen blev gentagne gange belejret og angrebet under de talrige krige, som i 1600-tallet fandt sted, og som Danmark – takket være Christian 4. – nød fornøjelsen at deltage i. Under kejserkrigen modstod byen i 1627–28 en femten uger lang belejring, som lededes af hertug Johann Tserclaes Tilly.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 412&quot;/&gt;

Byen led hårdt under krigen, og de virksomheder, som tilflyttede portugisere havde oprettet - saltsyderi og sukkerraffinaderi - blev ødelagte, og deres ejere forlod byen. For at rode bod på dette gav Christian IV udvidede privilegier for at få portugisiske jøder samt nederlandske mennonitter og remonstrater til at slå sig ned i byen. Takket være denne politik udviklede byen sig mellem 1630 og 1648 til en af de største byer i den danske konges rige.&lt;ref&gt;Köhn, s. 143ff&lt;/ref&gt; Imidlertid mødte de nyindflyttede også modstand fra byens indbyggere, og der blev udstedt trusler imod dem. I 1623 boede der 29 sefardiske familier, men i 1690 var der kun 10 personer tilbage.&lt;ref&gt;Köhn, s. 50ff&lt;/ref&gt;

I 1628 indførte Christian 4. Elbtolden, som alle forbipasserende skibe (ikke mindst til og fra Hamborg) måtte betale. Elbtolden varede til 1645.

I 1630 lod kongen opføre et slot kaldet ''Glücksburg''&lt;ref&gt;ikke at forveksle med den slesvigske by med samme navn&lt;/ref&gt;, hvor han opholdt sig under sine besøg. Her fejredes i 1643 hertug Frederiks (dengang fyrstbiskop af Bremen og Verden, senere Frederik 3. af Danmark) bryllup med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Slottet forfaldt senere og blev nedrevet i 1708.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 411&quot;/&gt;

I 1648 oprettede Frederik III et regeringskancelli, som fik sæde i Glückstadt. Statholderen og regeringskancelliet blev et mellemled til det Tyske kancelli i København. Da den gottorpske del af Slesvig 1675-79, 1684-89 og endeligt fra 1713 blev forenet med den kongelige del, blev regeringskancelliet delt i et slesvigsk kancelli, Justitskancelliet på Gottorp Slot, kaldet Overretten på Gottorp, og et holstensk kancelli, der forblev i Glückstadt, og som også fik navn af Overret.

==== ''Elmshorn'' ====
[[Fil:Elmshorn Kirche Suedhaus.jpg|thumb|left|Sydfløjen af Nikolaj Kirke i Elmshorn med Christian VIs spejlmonogram over døren.]]
Elmshorn blev første gang nævnt i 1141&lt;ref name=&quot;Topo 1855 360&quot;&gt;Topographie (1855), s. 360&lt;/ref&gt; som ''Elmeshorne'', sognet Elmshorn i 1362.

I 1500-tallet tog studehandelen et opsving. Transporten til markederne i Hamborg og Nederlandene ad landeveje gav gode muligheder for afgiftsbelæggelse, herunder i Elmshorn.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 155&lt;/ref&gt; I Pinneberg var der en vejafgift og en toldafgift for transport til Ditmarsken, som ditmarskerne i 1553 med en engangsbetaling på 100 daler til at bygge en stenvej for gennem Elmshorn slap for videre at betale.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 149&lt;/ref&gt;

Elmshorn blev den 1. november 1570 ramt af oversvømmelse.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt; I 1605 blev byen ramt af pest&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt;, den 10. februar 1622 blev byen atter ramt af oversvømmelse.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt;

I begyndelsen af Trediveårskrigen slog fjendtlige tropper, under kommando af feltmarskal Wallenstein i 1627 lejr i Elmshorn for herfra at drage videre mod Glückstadt, Krempe og Breitenburg. Det følgende år blev byen ramt af pest og den blev afbrændt af plyndrende kejserlige kroatiske styrker. Under krigen med Sverige i den sene fase af 30-årskrigen, trak en svensk hær i 1643 gennem byen og ødelagde den.

Den 11. oktober 1634 blev byen atter ramt af oversvømmelse.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt; Den 5. september 1644 blev store dele af byen afbrændt af svenskerne.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt;

Siden 1650 tilhørte den nord for Krückau beliggende del af Elmshorn grevskabet Rantzau. I 1657, under svenskekrigen (1655-1660) blev byen den 5. august 1657 nedbrændt af &lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;&gt;Topographie (1855), s. 363&lt;/ref&gt; Karl X Gustavs tropper, efter at de have erobret den fra de danske tropper der forsvarede overgangen over Krückau og skansen ''Kruckschanze''. Krückau-overgangen lå mellem landsbyerne Elmshorn og Vormstegen/Klostersande, ved bredden af Krückau, der dengang slog et u-formet sving mod nord så den dannede en gennemskåret og sumpet ådal, der var en væsentlig hindring for en fremrykkende hær med tunge kanoner. Derfor havde danskerne bygget fæstningen ''Kruckschanze'' her, omtrent på det område hvor nutidens gamle rensningsanlæg ligger. Endnu i dag anvendes &quot;Kruck&quot; og &quot;Vormstegen&quot; som gadenavne.

[[Fil:Elmshorn Möhring.jpg|thumb|left|Möhringsches Hus i Königstraße (1780)]]

Det 18. århundrede bragte et mindre opsving til Elmshorn. I 1736 fik stedet status af flække&lt;ref name=&quot;Topo 1855 360&quot;/&gt;, og fra 26. august 1741 blev officielt tilladt at afholde et ugentligt marked. Det fandt sted omkring Nikolai Kirke. Elmshorn blev endvidere hjemsted for skibsbyggeri: i 1728 blev bygget en evert på 8 læster, 1730-40 syv everter på 66 læster, 1741-48 otte everter på 75 læster (til Glückstadt) og en pram på 9 læster (til Itzehoe), 1782-89 en jolle og to everter på 8½ læster, 1797 en evert på 5 læster, 1803-13 fire everter på 31 læster og i 1820-erne seks everter.&lt;ref&gt;Klem, s. 238&lt;/ref&gt;

Midten af det 18. århundrede bragte imidlertid igen død og ødelæggelse til Elmshorn. Den 24. april 1750 nedbrændte 68 bygninger i den store brand i Elmshorn.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt; Ved den store oversvømmelse i 1756, som krævede næsten 600 dødsfald i marsken, blev Elmshorn stort set forskånet, så stedet kunne modtage mange overlevende beboere fra marsken. I 1792 ramte en ny oversvømmelse.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 363&quot;/&gt;

Under Napoleonskrigene var Elmshorn 1813-1814 besat af en fjendtlig hær af russere, svenskere og preussere.

==== ''Altona'' ====
Oprindeligt lå der en landsby, Herwardeshudhe, med en vandmølle på begge sider af Herwardeshudhe-bækken. På østsiden af vandløbet oprettede fogeden Georgius von Hammenborg et nonnekloster i 1247 (i det senere distrikt Sankt Pauli), som ejede landsbyen. Landsbyen nedbrændte helt i 1308, og klosteret forpligtede sig i 1310 over for byrådet i Hamborg til ikke at genopbygge landsbyen, og kun møllen og vandløbet blev tilbage (vandløbet blev senere en del af den voldgrav, som adskilte Altona fra forstaden Sankt Pauli og i en længere periode udgjorde landgrænsen her).&lt;ref&gt;Topographie (1855), s. 165f&lt;/ref&gt;

Først omkring midten af det 16. århundrede nævnes atter en bebyggelse vest for vandløbet, Altona, som folkeviddet kaldte &quot;Allzunah&quot; (&quot;Alt-for-nær&quot;, nemlig på Hamborg), beliggende på samme sted som den tidligere landsby. Denne nyoprettede bebyggelse nedbrændte i 1547, hvorefter byrådet i Hamborg rettede en henvendelse til drosten i Pinneberg og anmodede om, at bebyggelsen ikke skulle genopføres, fordi indbyggerne betød indskrænkninger i næringen for håndværkerne i staden. Bebyggelsen kom sig imidlertid hurtigt, og det lader til, at den blev genopbygget meget hurtigt. I 1548 blev ydermere opført en kirke i Ottensen, som henlagdes under den lokale foged. Altona voksede nu, især med hensyn til omfanget af håndværkere, selvom byrådet i Hamborg forbød stadens indbyggere at arbejde der. I året 1580 blev af nogle en befolkning etableret et fattighus, og i 1601 blev alle religioner tilladt for folk, der bosatte sig her, og ifølge oplysninger fra grev Ernst fra 1602 havde Altona allerede udviklet sig til en flække underlagt Pinneberger Landdrostei.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 166&quot;&gt;Topographie (1855), s. 166&lt;/ref&gt; Hamborg var opmærksom på den opvoksende håndværkskonkurrent lige uden for stadsgrænsen og forbød i 1605 udførelse af mere end 200 oksehuder om året for at holde konkurrenten nede. Desuden blev det forbudt byens indbyggere at tage arbejde der.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 76f&lt;/ref&gt;

Altona spillede også en rolle i studehandelen som overfragtsted for okser og stude, idet byen kun måtte fragte okser over Elben efter, at der var betalt overfartsafgift i Blankenese.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 155&lt;/ref&gt;

Christian 4., som var opmærksom på udviklingen, forsøgte at styrke sin position i området gennem erhvervelse af faste besiddelser. Han forhandlede med greven Otto 3. af Schauenburg fra 1618 om afståelse af Grevskabet Pinneberg. Han var især interesseret i at overtage den opblomstrende by Altona, men han havde også planer om oprettelse af havne andre steder langs Elben. Kongen gjorde greven store tilbud og lod endda private huse og gårde i Altona opkøbe mod grevens vilje. Da greven var meget velhavende, afviste han købstilbuddene, hvorefter kongen, under henvisning til at han af kejseren var udnævnt til hertug af Holsten og i denne egenskab var blevet krænket i sine rettigheder, lod sine tropper besætte Herskabet Pinneberg. Kun mod betaling af 50.000 daler, som blev skaffet i Hamborg, lod han sine tropper trække tilbage og opgav planen.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 181&lt;/ref&gt; Først i 1640, da grev Otto 5. af Schauenburg døde, faldt dennes ejendomme tilbage til kronen.&lt;ref&gt;Topographie (1855), s. 92&lt;/ref&gt;

Allerede i 1616 blev bebyggelsen betegnet som en småstad. Men som byens virkelige grundlægger må regnes Frederik 3., som fra 1664 udstedte flere forordninger til gunst for byens udvikling: Den 23. august 1664 udstedte han en bekendtgørelse, der gav stedet købstadsprivilegier og udskilte den fra Pinneberg, i en anden bekendtgørelse dateret samme dag beordrede han drosten af Pinneberg om at udlægge et byområde på Ottensens jorder, og den 3. januar 1665 blev ved en tredje bekendtgørelse givet tilladelse til at oprette alle former for fabriksvirksomhed i Ottensen-området. Den 11. marts 1665 blev den nye bys grænser bestemt, og den 29. august 1665 blev byens retsvæsen indrettet. Samtidig fik byen sit våbenskjold, der viste en tårn med tre spidser over en forbipasserende strøm. Religionsfriheden, som allerede var givet tidligere, havde til følge, at mange personer af fremmede religionsbekendelser søgte til byen, især rige hollændere og jøder. Herefter blev der oprettet nogle manufakturer, fabrikker og møller, flere huse og pakhuse, og i 1686 blev der bygget et nyt rådhus. Selv om Hamborg i henhold til en Pinneberg-reces af 1679 havde forpligtet sig til at bilægge alle tvister med Altona, kom det ofte til modsætninger, der først ophørte med københavnske reces af 16. august 1692. Af hensyn til den interne sikkerhed i Altona blev i 1693 indrettet en borgervæbning på otte kompagnier, hvilken dog kun virkede til 1713.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 166&quot;/&gt;
[[Fil:Altona.brand.1713.jpg|thumb|Afbrændingen i 1713.]]
Med indgangen til det 18. århundrede indtraf for byen en række af uheldige begivenheder: År 1700 blev byen brandskattet af Sverige og den 1. november 1711 betød en storbrand i Langgade (Lange Straße) og Bredgade (Breite Straße), at omkring 200 huse nedbrændte. I 1713 pålagde general Magnus Stenbock efter slaget ved Gadebusch ved sin indmarch i Holsten byen en brandskatning på 100.000 daler. Da byen ikke kunne betale, gav han ordre til at antænde byen fra alle hjørner ved indkastning af fakler. Ved branden blev omkring 2/3 ødelagt og kun 693 boliger delvist overlevede.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 166&quot;/&gt;

Takket være kong Frederik 4. blev byen imidlertid hurtigt genopbygget, og for alle nybyggerier blev der givet 20 års skattefrihed.&lt;ref&gt;Topographie (1855), s. 166f&lt;/ref&gt; Endvidere fik byen fornyede fordele, og den 17. september 1713 fik myndighederne overretten for byen Ottensen. Efterhånden blev adskillige offentlige bygninger, herunder rådhuset, genopbygget, og i 1723 blev en ny havn færdiggjort. Fordelagtige konjunkturer bidrog til, sammen med borgernes næringsfrihed, at give byen en markant fremgang, og handel var allerede i midten af det 18. århundrede meget betydelig. Senere bidrog den Amerikanske uafhængighedskrig til, at byen fik udvidet sine aktiviteter, og 1780 blev det første skib fra Altona sendt til Dansk Vestindien|de dansk-vestindiske øer. Dertil kom en lang række nye institutioner oprettede af regeringen, således et kommercekollegium, et fiskeri- og handelsinstitut, der dog ophørte igen, møntstedet, Speciebanken, bankkontoret, Tallotteriet og flere andre. I 1736 havde byen 3.246 boliger, 1744 havde den allerede 3.832, og i slutningen af århundredet var der 4.060 huse i Altona og omkring 23.000 indbyggere.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 167&quot;&gt;Topographie (1855), s. 167&lt;/ref&gt;
[[Fil:Grund-Riss der Stadt Altona 1770 (kleine Auflösung).png|thumb|Byplan fra 1770]]

Allerede i 1630 havde flækken fået sin første skole. I 1682 blev der taget initiativ til at få oprettet en latinskole, og en rektor og prorektor blev ansat. I 1719 begyndte opførelsen af en ny skolebygning, og i 1724 kunne nye lærere ansættes i &quot;den store latinskole&quot;, som af rektor i 1726 blev omdøbt til &quot;''Scola Fridericiana''&quot;. Skolen havde 5 klasser og 160 elever. I 1738 lod Christian 6. skolen omdanne til et gymnasium, som blev indviet i 1744 og som fik navnet &quot;''Christianeum academicum''&quot;.&lt;ref&gt;Topographie (1855), s. 168f&lt;/ref&gt;

I 1783 blev opført et stadssygehus takket være frivillige bidrag, og dette fik tillige ret til at holde apotek.&lt;ref&gt;Topographie (1855), s. 169&lt;/ref&gt;

[[Fil:Altona_1803.jpg|thumb|Byplan fra 1803.]]
Også kulturelt oplevede byen en opblomstring. I 12 år var Johann Friedrich Struensee stadslæge i byen, og kom i kontakt med mange kredse, hvor tidens politiske, religiøse og andre spørgsmål blev diskuteret, således landsretssagføreren Georg Schade, der oprettede ''Gesellschaft der Wissenschaften'' og som fik 15 års fængsel på Christiansø for sit deistiske værk ''Religion der Adepten''. Fra 1761 underviste J.P. Basedow ved ''Christianeum'', byens lærde skole, og udviklede her sine tanker om en skolereform, &quot;filantropinen&quot;, som han dog ikke fik virkeliggjort. Fra 1778 blev ''Christianeum'' også åbnet for jødiske elever, den første konverterede til kristendommen og blev luthersk præst. Altonas betydning for åndsfriheden bevidnes af, at der i et leksikon fra 1796 angives 65 forfattere i byen mod 58 i Kiel. I 1790'erne, da censuren blev skærpet andre steder i Europa, herskede endnu trykkefriheden i Altona og Holsten (til 1799), og byen blev et vigtigt trykkested.

Efter 1803, da Elben blev blokeret, og især efter 1807, da Danmark var i krig, oplevede handel og velstand et tilbageslag.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 167&quot;/&gt; Til gengæld betød den toldbegunstning, som byen oplevede, at der udviklede sig en kraftig industri i staden.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 167&quot;/&gt;
[[Fil:Landhaus J.C. Godeffroy.jpg|thumb|Cesar Godeffroys landhus i Altona fra 1789]]
I slutningen af det 18. århundrede blev C.F. Hansen bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i Altona, en stilling han var indehaver af i 18 år. Under denne periode tegnede han adskillige købstadsbygninger, landhuse, villaer og kirker i Altona, Hamburg og omegn&lt;ref name=&quot;DBL 595&quot;&gt;[http://runeberg.org/dbl/6/0597.html Schiødte, s. 595]&lt;/ref&gt;, ikke mindst huse langs Palmaille i Altona. Blandt disse bygningsværker kan nævnes: Palmaillen 49, Altona&lt;ref&gt;Byens huse. Byens plan, s. 123-127&lt;/ref&gt;, ''Cesar Godeffroys landsted'', Elbchaussée 499, Altona (opført 1789-92)&lt;ref name=&quot;Jørgensen 85 33&quot;&gt;Jørgensen (1985), s. 33&lt;/ref&gt;, ''Peter Godeffroys landsted'', Elbchaussée 547, Altona (1790–96), ''Vaisenhus'', Königstraße 149, Altona (1794), ''Landhaus Blaker'', Blankeneser Landstraße 34, Altona (opført 1794-95)&lt;ref name=&quot;Jørgensen 85 33&quot;/&gt;, ''Villa Gebauer'', Philosophenweg 18, Altona (opført 1806)&lt;ref&gt;Jørgensen (1985), s. 35&lt;/ref&gt;, ''Elbschlössen'', Elbchaussée 372, Altona (opført 1814-16)&lt;ref&gt;Jørgensen (1985), s. 34&lt;/ref&gt;

==== ''Frederiksstad'' ====
[[Fil:Friedrichstadt1750Coch.png|thumb|left|Frederiksstad grundplan 1750.]]
Frederiksstad blev grundlagt i 1621 efter ordre fra hertug Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp. Han ville midt under 30-årskrigen skabe en stor handelsby efter merkantilistiske principper, der kunne konkurrere med storbyen Hamborg. De første indbyggere var hollandske remonstranter og mennonitter, som han gav religionsfrihed og toldfrihed i 20 år. Mange af dem var velhavende handelsmænd og håndværkere. Frederiksstad blev bygget efter nederlandsk forbillede med kanaler (gracht), gavlhuse og en retvinklet byplan. Det fremgår af byplanen, at byen var tænkt som storby. I de første år var nederlandsk officielt sprog i Frederiksstad. Frederik 3. forsøgte også at hente sefardiske jøder fra Den iberiske Halvø, men det forhindrede en handelsaftale med Spanien. I 1675 begyndte ashkenaziske jøder fra Tyskland og Østeuropa at flytte til den sydslesvigske by.

Byen fik flere kirker: Den luthersker kirke blev påbegyndt 1644 og indviet 1649. Den remonstrantisk-reformerte kirke blev bygget 1624-25. En synagoge blev opført i 1648.&lt;ref name=&quot;Trap 614&quot;&gt;Trap (1864), s. 614&lt;/ref&gt;

==== ''Krempe'' ====
[[Fil:Krempe_Mejer.jpg|thumb|left|Byens grundplan i 1652 ifølge Danckwert.]] 

I 1535 blev byen på foranledning af Christian III befæstet af Johan Rantzau som led i befæstningen af Elbmarsken&lt;ref name=&quot;Sager&quot;&gt;Sager, s. 40f&lt;/ref&gt;. Fra 1595 - ifølge andre oplysninger fra 1607&lt;ref name=&quot;Sager&quot;/&gt; lod Christian IV befæstningerne modernisere for at skabe et samlet kompleks. Disse fæstninger dannede rundt om byen en firkantet plads med 6 runde bastioner. Fæstningen blev omgivet af brede grøfter og forbundet med det faste land med fire dæmninger og broer. Voldgraven var indtil 25 meter bred og voldene indtil 4,5 meter høje. De 4 porte blev kaldt Grevenkopper-, Oster-, Elskopper- og Borsflether-thor. I året 1600 blev en del af befæstningerne ødelagt af en storm.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 305&quot;&gt;Topographie (1855), s. 305&lt;/ref&gt; Ligeledes lod kongen oprette et arsenal i byen.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 237&lt;/ref&gt;
[[Fil:Krempe_dkfahneankoenigshaus.JPG|thumb|left|&quot;Königshof&quot; blev bygget som &quot;Nye Hus&quot; i 1543 og erhvervet i 1558 af den danske konge, Christian III, som brugte det som bolig, når han var i Krempe.]]
[[Fil:Krempe Rathaus Seite.jpg|thumb|left|Krempe rådhus fra 1570.]]

Krempe var frem til 1627 en stapelstad for kornhandelen i området og byens skibsfart var temmelig stor, men da Krempe Å mudrede til, medførte det en tilbagegang for byen.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 305&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Jürgens, s. 63&lt;/ref&gt; Denne storhedstid var først og fremmest, men ikke udelukkende, knyttet til byens handelsforbindelser med Hamborg&lt;ref&gt;Jürgens, s. 62&lt;/ref&gt;, som fra 1580 kontrollerede hele handelen i marskområderne langs Elben og vestkysten.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 171&lt;/ref&gt; Krempe havde i 1590-erne 19 skibe, hvoraf et på 90 læster, blev brugt på skibsfart på Venedig, mens den øvrige mindre fartøjer blev brug på skibsfarten på Elben og på Stör så langt som til Kellinghusen.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 84&lt;/ref&gt; Derimod spillede østersøfarten en mindre rolle: kun et enkelt skib fra Krempe blev i 1575 registreret i Øresund.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 85&lt;/ref&gt; I 1540 fik byen ret til også at indføre andre slags salt og udføre øl, specifikt også retten til udførsel af træ.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Et vidnedsbyrd om handelen var, at i i 1552 klagede Krempe over, at Hamburg i de seneste tre år ikke havde udført så meget øl vestpå som i tidligere år. Dette var dog kun et lokalt tilbageslag, der var forårsaget af en strid om Hamborgs stapelret på Nederelben: i 1540 havde kongen givet indbyggerne i Krempe ret til at sælge øl i områderne omkring Stör og forbudt hamburgerøl i det omkringliggende område. I slutningen af 1500-tallet gik ølbryggeriet tilbage i byerne.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 42&lt;/ref&gt; Ligeledes opstod der en konflikt med Hamborg, som forsøgte at forhindre byerne i Elbmarsken at udføre korn.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 174&lt;/ref&gt; I slutningen af 1500-tallet havde Krempe regelmæssig sejlads på Venedig&lt;ref&gt;Jürgens, s. 195f&lt;/ref&gt;, desuden Spanien og Portugal med udførsel af korn og indførsel af blandt andet frugt, hvilken skibsfart varede til krigen i 1627&lt;ref&gt;Jürgens, s. 197&lt;/ref&gt;, med Bremen og Stade&lt;ref&gt;Jürgens, s. 211&lt;/ref&gt;, med Emden&lt;ref&gt;Jürgens, s. 293&lt;/ref&gt;, forsøg på skibsfart med England&lt;ref&gt;Jürgens, s. 222, 224&lt;/ref&gt;, til Norge, Island og Arkhangelsk&lt;ref&gt;Jürgens, s. 241, 244f&lt;/ref&gt;. Mens Krempe efter 1600 oplevede en tilbagegang i sin handel, oplevede Wilster og Itzehoe en fremgang.&lt;ref&gt;Jürgens, s. 257&lt;/ref&gt;

Krempe havde en lang belejring af de kejserlige tropper under Tilly i 1627, men måtte overgive sig på grund af mangel på mad i oktober samme år. Samtidig var der 73 boliger i de østlige forstæder og 55 boliger i vest nedbrændt, og i selve byen blev 41 huse nedrevet og træet anvendt til palisader og som brændselstræ.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 305&quot;/&gt;
[[Fil:Kremper_Rathaus.JPG|thumb|Krempe rådhus.]]
[[Fil:Krempe Rathaus Wappen.jpg|thumb|left|Detalje fra Krempe rådhus.]]
Efter anlæggelsen af Glückstadt ved Störs munding i 1616, til dels betinget af at krigsskibe ikke længere kunne besejle Krempe&lt;ref&gt;Jürgens, s. 180&lt;/ref&gt;, blev i 1646 en del af befæstningerne og i 1695, 1704 og 1705 resten sløjfede.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 305&quot;/&gt;

Byens tilbagegang fortsatte, og i 1695 og 1696 blev den af regeringen i Glückstadt erklæret for konkurs, hvorefter samtlige bygninger, inklusive rådhuset, blev solgt ved offentlig auktion. Rådhuset blev dog senere købt tilbage takket være indtægten fra et lotteri, som regeringen lod organisere.&lt;ref name=&quot;Topo 1855 305&quot;/&gt;

==== Krige, kriser og epidemier (1625-1660) ====
[[Fil:NIels Ebbesen hus.jpg|thumb|230px|right|Randers - købstadsbygning fra 1600-tallet]]
Den fremgang, som landet oplevede i de første menneskealdre efter reformationen, vendte til en stadig mere alvorlig krise fra midten af 1620-erne. Baggrunden herfor var ikke mindst udenrigspolitikken, hvor landets inddragelse i Kejserkrigen (1627-1629), Torstenson-krigen (1643-1645)&lt;ref name=&quot;Degn (1977) 18&quot;/&gt; og sidst – og værst – Karl Gustav-krigene (1657-1660) påførte landet skader og ulykker af et ufatteligt omfang.

Allerede 1654-55 blev dele af landet ramt af pest, og under ''Karl Gustav-krigene'' ramtes landet af en ny bølge. Folk døde i tusindvis, utallige prøvede at flygte, blandt andet til Ribe der nærmest omdannedes til en kæmpemæssig flygtningelejr. Ødegårde og øde tomter bredte sig overalt i landet. Utallige gårde var &quot;ruineret&quot;. Også købstæder blev hårdt ramt af pesten, især Ribe, Varde, Fredericia, Vejle, Horsens, Kolding og Aabenraa. Det er beregnet, at omkring en sjettedel (14-17%) af alle kongerigets indbyggere (omkring 110-120.000 af i alt omkring 800.000 indbyggere) døde under krigen&lt;ref&gt;Lassen, især s. 98&lt;/ref&gt;.

==== Bybefolkningen ====
Der findes kun begrænsede oplysninger til belysning af bybefolkningernes sammensætning i renæssancen. Mandtal, borgerruller, borgerskabsprotokoller og førlovsregistre kan bidrage til at belyse forholdene, selv om oplysningerne ikke er fyldestgørende. Ad denne vej kan belyses dels borgernes næringssammensætninger, dels deres herkomst.

Helsingør var en af de største provinsbyer. For Helsingør findes en borgerrulle fra 1625. For 460 af 667 borgere angives næringsveje: 1 apoteker, 6 arbejdskarle, 15 bagere, 1 barber, 1 blegemand, 1 blytækker, 1 bogtrykker, 1 broksnider, 15 bryggere, 1 buntmager, 1 bødker, 1 bøssemager, 35 bådsmænd, 2 drejere, 4 dragere, 1 feldbereder, 25 fiskere, 5 færgemænd, 4 glarmestre, 4 grovsmede, 5 guldsmede, 8 hakkelseskærere, 7 handskemagere, 1 hattemager, 3 hjulmænd, 1 huemager, 5 kalkslåere, 2 kandestøbere, 1 kedelsmed, 4 kleinsmede, 1 kobberfører, 3 kobbersmede, 2 kokke, 1 kopsætter, 1 kornmåler, 4 krogmagere, 4 kræmmere, 1 lademager, 1 linvæver, 1 lygtemager, 2 malere, 8 maltgørere, 17 murere, 1 møller, 1 plattenslager, 15 plidskarle, 1 possementmager, 1 posthugger, 1 postrider, 3 pottemagere, 1 prenter, 2 rebslagere, 2 rokkemagere, 1 rotgieter, 2 sadelmagere, 1 saltsyder, 1 savskærer, 1 sejrmager, 2 skibskarle, 1 skibstømrer, 11 skippere, 1 skoflikker, 12 skolappere, 30 skomagere, 47 skræddere, 2 skytter, 2 slagtere, 5 smede, 12 snedkere, 4 stenhuggere, 6 styrmænd, 2 svarrere, 3 sværtfegere, 1 søfarende, 1 sømand, 1 teglbrænder, 1 teglstryger, 3 trommeslagere, 14 tømrere, 1 tørveskærer, 1 urmager, 1 urtegårdsmand, 2 urtekrømmere, 23 vognmænd, 17 vævere og 2 mere.&lt;ref name=&quot;fussing 64&quot;&gt;Fussing (1957), s. 64&lt;/ref&gt; For 11 byer var fordelingen i hovedtræk: 6-7% levede af immaterielle næringer, 3-4% var handlende, 4-11% var fiskere og søfarende, 79-86% var håndværkere&lt;ref name=&quot;fussing 87&quot;&gt;Fussing (1957), s. 87&lt;/ref&gt;, men andelene kunne variere betydeligt fra by til by.&lt;ref name=&quot;fussing 86&quot;&gt;Fussing (1957), s. 86&lt;/ref&gt; Gruppen af håndværkere kan underinddeles i dem, der forarbejdede metal, træ, læder, fødevarer, byggehåndværkere og andre. Oplysninger om den brede underklasse af tyende og tjenestefolk, løse arbejdere, fattige og betlere findes ikke i disse opgørelser. De kan have udgjort op til omkring en tredjedel af den samlede befolkning.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 39&lt;/ref&gt;

Med hensyn til borgernes oprindelse var en god del naturligvis født i selve købstaden mens tilflytterne overvejende stammede fra oplandet.&lt;ref name=&quot;fussing 89&quot;&gt;Fussing (1957), s. 44, 89&lt;/ref&gt; Blandt udlændinge spillede tyskere en hovedrolle, andre kom fra Slesvig, Holsten, Nederlandene, Skotland og Norge, sjældnere fra Sverige.&lt;ref name=&quot;fussing 59ff&quot;&gt;Fussing (1957), s. 59-85&lt;/ref&gt; For Helsingør vedkommende er for årene 1556-1599 opgjort, at skotter og englændere udgjorde omkring 6% af befolkningen, nederlændinge 10-12% og tyskere omkring 10%. Den samlede andel af udlændinge svingede fra 15 til 33% med en stigende andel fra midten til slutningen af århundredet.&lt;ref&gt;Tønnesen (1985), s. 80&lt;/ref&gt; I 1625 var fordelingen i Helsingør for folk, der tog borgerskab, således: 5 var fra Helsingør, 6 fra Sjælland (Frederiksborg, Slangerup, København, Roskilde, Skælskør og Faxe), 1 fra Ystad i Skåne, 6 fra Halland (heraf 1 fra Halmstad og Varberg), 1 fra Nakskov på Lolland, 3 fra Jylland (Hals, Niebe og Kolding), 1 fra Haderslev i Sønderjylland, 2 fra Norge (Oslo og Marstrand), 2 fra Skotland og 6 fra Tyskland (Bremen, Minden, Ostfriesland, Parchim, Preussen og Stralsund.&lt;ref name=&quot;fussing 64&quot;/&gt; For Sønderjyllands vedkommende kan nævnes, at for årene 1630-1640 og 1647-1656 stammede af borgerne i Haderslev: 65 fra Haderslev amt, 16 fra øvrige Sønderjylland, 3 fra Nørrejylland, 1 fra resten af kongeriget, 1 fra øvrige Norden, 3 fra Holsten, 13 fra Tyskland og 1 fra Polen.&lt;ref&gt;Eskildsen (1942), s. 85&lt;/ref&gt;

Bybefolkningen var mobil. For Køge er det for årene 1621-1652 opgjort, at 717 tog borgerskab mens 19 opsagde deres og flyttede andre steder hen. Tallene svingede voldsomt gennem perioden, fra i gennemsnit 25 om året i årene 1621-24 til 10 om året i årene 1649-52. En del af disse udsving kan skyldes Torstensonkrigen.&lt;ref name=&quot;fussing 71f&quot;&gt;Fussing (1957), s. 71-72&lt;/ref&gt; Som hovedregel var der langt flere tilflyttere end fraflyttere, og en stor del af flytningerne skete mellem købstæder indbyrdes.

=== Tidlige enevælde (1660-1814) ===
Tiden omkring 1660 udgjorde et vendepunkt i rigets historie: landet led hårdt dels under Karl Gustav-krigene, dels under skiftende epidemier. Et stort antal gårde lå ved krigenes afslutning øde og ødelagte hen, og rigets vigtigste opgave måtte blive at komme sig ovenpå de foregående tiders ulykker. Det lykkedes kongemagten at opnå en stærkere stilling ved indførelse af enevælde, godt støttet af borgerskabet, og dermed muligheden for bedre at kunne føre sin egen politik på trods af godsejerne, men det kunne ikke undgås, at skiftende regeringer skelede til det, man anså for landets hovedinteresse: at få landbruget på fode igen.&lt;ref name=&quot;AO 33 63&quot;&gt;Olsen (1933), s. 63&lt;/ref&gt;

Også købstæderne havde lidt hårdt under Karl Gustav-krigene: skatteydernes antal i Helsingør, Kalundborg, Køge, Næstved, Vordingborg, Nakskov, Aalborg, Varde og Ribe var i gennemsnit faldet med 37% fra ialt 4.347 i 1656 til 2.939 i 1662.&lt;ref name=&quot;BC 79 43&quot;/&gt; Handelsflåden samlede størrelse var faldet fra omkring 14.500 læster i 1656 til blot omkring 6.000 læster i 1662.&lt;ref name=&quot;BC 79 43&quot;&gt;Becker-Christensen (1979), s. 43&lt;/ref&gt; Forholdene blev ikke bedre af, at pesten havde hærget i 1650-erne og skønsmæssigt kostet 14-17% af landets befolkning.&lt;ref name=&quot;AL 58 98&quot;&gt;Lassen (1958), s. 98&lt;/ref&gt; I 6 købstæder øst for Storebælt blev der i tidsrummet 1658-61 født 1.995 børn mens 4.082 personer døde, det vil sige et fødselsunderskud på 2.087 individer.&lt;ref name=&quot;AL 58 98&quot;/&gt; Købstæderne beklagede sig over elendigheden. I 1661 indgav Nyborg således en skildring af byens tilstand efter slaget ved Nyborg: &quot;''al vores Korn, Kveg och Fæmund blev os frataget, hvis andet vi der hafde, med Bygningen gandske ødelagt och opbrent''&quot;.&lt;ref name=&quot;JL 135&quot;&gt;Lindbæk (1912), s. 135&lt;/ref&gt;

Dette forhindrede imidlertid ikke, at den nye enevældige regering også forsøgte at fremme købstædernes forhold. Nu som før var regeringen behersket af de tanker, der er betegnet som merkantilismen.&lt;ref&gt;Degn (1977), s. 15&lt;/ref&gt; Følgelig måtte det blive regeringens mål at fremme en økonomisk udvikling, hvor landet kunne blive mest muligt selvforsynende med råvarer og luksusvarer, at sikre at forædlingen af råvarer skete inden for rigets interesser, at sikre en vareudveksling internt i riget mellem dets forskellige dele: kongeriget, hertugdømmerne, Norge, de nordatlantiske besiddelser og kolonierne, samt at sikre en handelsbalance med overskud i samhandelen med udlandet. Længe, helt frem til 1797, var beskyttende toldsatser en betydende del af denne politik.&lt;ref name=&quot;De 77 16&quot;/&gt; I erkendelse af mangelen på kyndige i råvareforædling satsede regeringen nu som tidligere på at skaffe sig sådanne kyndige personer fra udlandet ved at tildele disse ulige fordele og begunstigelser.&lt;ref name=&quot;De 77 36f&quot;&gt;Degn (1977), s. 36f&lt;/ref&gt; For yderligere at fremme udviklingen gik enevælden selv ofte ind med risikovillig kapital&lt;ref name=&quot;De 77 16&quot;&gt;Degn (1977), s. 16&lt;/ref&gt; og ofte med store tab til følge.

Regeringens næringsfremmende politik virkede i nogen udstrækning: antallet af hjemmehørende fartøjer i Kongeriget voksede fra 772 i 1670 til 1.249 i 1696 og skibenes tonnage voksede fra omkring 6.000 læster i 1662 til 23.799 læster i 1696, hvilket betød, at handelsflådens tonnage havde nået hidtil usete højder.&lt;ref name=&quot;BC 98-99 55&quot;&gt;Becker-Christensen (1998-99), s. 55&lt;/ref&gt; Der var imidlertid tale om en midlertidig krigsbetinget højkonjunktur. Fra 1696 til 1707 skete der imidlertid en ny formindskelse i Kongeriget til 1.008 skibe med en samlet tonnage på 13.851 læster, hvilket betød, at handelsflåden nærmede sig samme størrelse som den havde haft en menneskealder tidligere.&lt;ref name=&quot;BC 98-99 55&quot;/&gt; Udviklingen var dog uens i de enkelte købstæder beroende på stedlige forhold.

Medvirkende ved den gunstige handels- og skibsfartspolitik var udviklingen i udlandet. I årene 1688-1697 foregik den pfalziske arvefølgekrig mellem England, Nederlandene, Østrig og Spanien på den ene side og Frankrig på den anden. Krigen førte til, at skippere, redere og købmænd fra Nederlandene og Nordtyskland valgte at slå sig ned i de neutrale nordiske lande og herfra i samarbejde med de stedlige købmænd drive handel især på Frankrig. Derved gik Lübecks handel på Frankrig stærkt tilbage mens danske skibe overtog store dele af denne handel&lt;ref name=&quot;LH 85 26&quot;&gt;Henningsen (1985), s. 26&lt;/ref&gt;, men af større betydning var det måske, at danske købmænd derved også fik bedre erfaringer med at drive handel på Vest- og Sydeuropa under tidens nye vilkår. Nok bevirkede freden i Rijswijk i 1697 en nedgang i denne handel og skibsfart, og den kortvarige spænding i forholdet mellem Danmark og den gottorpske hertug med Sverige i ryggen bevirkede yderligere nedgang i handelen, men fra 1701 indtraf den spanske arvefølgekrig mellem England, Nederlandene og Østrig på den ene side og Frankrig på den anden en ny fremgangstid for den neutrale danske skibsfart trods den dermed forbundne risiko.&lt;ref name=&quot;LH 85 26&quot;/&gt; Denne fremgang varede til udbruddet af Store Nordiske Krig.

Til trods for, at Danmark blev indblandet i endnu to krige, Skånske Krig 1675-1679 og Store Nordiske Krig 1709-1720&lt;ref name=&quot;De 77 20&quot;&gt;Degn (1977), s. 20&lt;/ref&gt; udviste købstæderne således en evne til at overvinde de tidligere store tilbageslag, godt støttet af regeringens politik og den internationale politiske udvikling. Det var fortsat handel og søfart, som stod i centrum for denne politik, der ikke mindst var rettet mod at give større købstader stabelret og dermed større konkurrenceevne, men sideløbende hermed forsøgte regeringen at udvikle en manufakturpolitik, der i første række blev rettet mod hovedstaden, men efterhånden også mod resten af landet.&lt;ref name=&quot;De 77 21&quot;&gt;Degn (1977), s. 21&lt;/ref&gt; Betydningen af disse tiltag mindskedes dog noget af andre tiltag, som virkede i modsat retning. Det forhold, at flere håndværk var tilladte at udøve på landet&lt;ref name=&quot;De 77 27&quot;/&gt;, bevirkede, at der her havde udviklet sig en ganske betydelig fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed i form af binæringer, husflid&lt;ref name=&quot;BJ 11ff&quot;&gt;Bro Jørgensen (1943), s. 11-50&lt;/ref&gt; og forlagsdrift, ikke mindst fremmet af hosekræmmere og andre&lt;ref name=&quot;BJ 38ff&quot;&gt;Bro Jørgensen (1943), s. 38-45&lt;/ref&gt;, og hele denne virksomhed måtte nødvendigvis være en konkurrent til købstæderne.&lt;ref name=&quot;BC 79 81&quot;&gt;Becker-Christensen (1979), s. 81&lt;/ref&gt; Yderligere måtte behovet for vandkraft i forbindelse med fabriksvirksomhed bevirke, at virksomhederne blev lagt, hvor denne var mest fordelagtig, og det var ofte i landdistrikterne. 

Regeringens manufakturpolitik var i begyndelsen fortrinsvis rettet mod udnyttelsen af hjemlige råstoffer. For Norge betød dette fremme af bjergværksdrift og skovbrug med tilhørende savværker.&lt;ref name=&quot;AO 36 29ff&quot;&gt;Olsen (1936), s. 29-44&lt;/ref&gt; For Danmarks vedkommende betød det udnyttelse af landbrugsprodukter, ikke mindst uld, og tiltag blev derfor rettet mod fremstilling af klæde, linned og lærred.&lt;ref name=&quot;AO 30 253&quot;&gt;Olsen (1930), s. 253&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Oxenbøll 1983 115ff&quot;&gt;Oxenbøll (1983), s. 115-123&lt;/ref&gt; Denne politik havde imidlertid begrænset held, og regeringen rettede derfor i stigende grad opmærksomheden mod indførte råstoffer som bomuld, sukker og tobak og med betydelig større fremgang.&lt;ref name=&quot;Oxenbøll 1983 123ff&quot;&gt;Oxenbøll (1983), s. 123-136&lt;/ref&gt; I anden halvdel af 1700-tallet slog manufakturpolitikken igennem i de fleste købstæder og kom derved til at udgøre en bestanddel af indbyggernes næringsveje. Denne udvikling skulle samtidig blive forløberen for en egentlig industriel udvikling, men denne indtraf først i 1800-tallet.

Forholdene bevirkede, at næringsvilkårene helt frem til 1735 blev oplevet som hårde for købstædernes indbyggere, og på samme måde, som landboerne havde bynæringer som binæring, havde mange købstadsboere landbrug som binæring.&lt;ref name=&quot;De 77 27&quot;&gt;Degn (1977), s. 27&lt;/ref&gt; Købstadslandbrug kom derved til at udgøre en ikke ubetydelig næringsvej i byer som Viborg, Holstebro, Horsens og Roskilde. Tilsvarende spillede fiskeri en betydelig rolle i nogle købstæder, således Skagen og Nibe.&lt;ref name=&quot;BC 79 84&quot;&gt;Becker-Christensen (1979), s. 84&lt;/ref&gt;

Efter afslutningen af Store Nordiske Krig førte regeringen en politik, der skulle fremme Danmarks handel og søfart på Vesteuropa og Middelhavet: den 18. juli 1742 undertegnedes en handelstraktat med Spanien&lt;ref name=&quot;FF 25 51&quot;&gt;Fontenay (1918), s. 51&lt;/ref&gt;, den 23. august 1742 undertegnedes en handelstraktat med Frankrig, den 16. april 1748 en handelstraktat med Begge Sicilier&lt;ref name=&quot;FF 25 52&quot;&gt;Fontenay (1918), s. 52&lt;/ref&gt;, den 10. august 1746 en handels- og venskabskontrakt med Algier, den 8. december 1751 en handels- og venskabskontrakt med Tunis, den 22. januar 1752 en handelstraktat med Tripolis og den 18. juni 1753 en handelstraktat med Marokko.&lt;ref name=&quot;FF 25 53&quot;&gt;Fontenay (1918), s. 53&lt;/ref&gt; Marokko var imidlertid arvefjende af Spanien og traktaten med Spanien mistede derfor sin kraft, men i 1757 blev indgået en ny midlertidig aftale, der senere ved deklarationer af 13. oktober 1791 og 20 . marts 1792 tilsikrede indbyrdes handelsbegunstigelse&lt;ref name=&quot;FF 25 54&quot;&gt;Fontenay (1918), s. 54&lt;/ref&gt;, indtil forholdet endelig blev fastlagt i traktat af 14. august 1814.&lt;ref name=&quot;FF 25 55&quot;&gt;Fontenay (1918), s. 55&lt;/ref&gt; Dermed åbnes Middelhavet for alvor for dansk handel og skibsfart, og selv om det var begrænset hvor mange redere og købmænd, der umiddelbart nød godt af dette, bevirkede det dels hovedstadens fortsatte vækst og dermed også voksende behov for tilførsel af fornødenheder, dels at der blev mere plads og bedre muligheder for mindre søfarende i den hjemlige skibsfart, når de større skibe blev engagerede i fjernsejladsen. 

==== Nye købstæder 1660-1720 ====
[[Fil:Krudttårnet i Frederikshavn 2005 ubt.jpg|thumb|right|250px|Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.]]
De vanskelige næringsvilkår forhindrede ikke regeringen i at forsøge at lade nye købstæder vokse frem, hvis og når forholdene gjorde dette muligt.

Kun få nye købstæder oprettedes under den ældre enevælde: 
* Frederikssund på Sjælland i 1665&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;/&gt; og 
* Frederiksort i Sønderjylland i årene 1663-67.&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;/&gt;
Frederikssund udviklede sig som en slags ladeplads for købstaden Slangerup men satte med tiden denne i skyggen.

Dertil kom fæstningsanlægget i Fladstrand. Dettes oprettelse synes til dels at være sket i lyset af freden i København i 1660, hvor Danmark måtte afstå ikke blot Skånelandene men tillige Bohuslen med Marstrand. Derved forøgedes behovet for et udskibningssted så nordligt i Jylland som muligt, og havnen ved Fladstrand var efter forholdene en af de bedste muligheder, der fandtes. Stedet kunne således tjene såvel handelsmæssige som forsvarsmæssige hensyn, men af disse synes sidstnævnte i begyndelsen at have vejet tungest.&lt;ref name=christensen1989 /&gt;

Store Nordiske Krig skulle markere et skel i enevælden. Efter krigen blev hertugdømmernes gottorpske andele i 1721 inkorporerede under den danske krone, hvorved hele området formelt hørte under Kronen. I praksis blev hertugdømmerne imidlertid fortsat styret som et særskilt område med egne love og regler.

==== Nye købstæder 1720-1814 ====
Efter den unge enevældes tiltag for oprettelsen af blandede fæstningsanlæg og købstæder gik der mere end et halvt århundrede, inden nye købstæder kom til:
* Nibe (Nørrejylland) i 1727,&lt;ref name=&quot;Degn 26&quot;/&gt;
* Hørsholm (Sjælland) i 1739,&lt;ref name=&quot;Degn 25&quot;/&gt;
* Hillerød (Sjælland) i 1750-erne,&lt;ref name=&quot;Degn 26&quot;&gt;Degn (1977), s. 26&lt;/ref&gt;
* Frederiksværk (Sjælland) i 1750-erne,&lt;ref name=&quot;Degn 25&quot;/&gt;
* Skanderborg (Nørrejylland) ca. 1760,&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;&gt;Degn (1977), s. 15&lt;/ref&gt;
* Marstal (Ærø) fik flækkestatus i 1760,&lt;ref name=&quot;Degn 15&quot;/&gt;
* Christiansfeld (Sønderjylland) fik flækkestatus i 1773.&lt;ref name=&quot;Degn 25&quot;&gt;Degn (1977), s. 25&lt;/ref&gt;
Kendetegnende for disse er, at de fortrinsvis havde økonomiske hensyn bag sig. Til gengæld havde man i det lange tidsrum fra den unge enevælde til afslutningen af Store Nordiske Krig ladet flere steder drive handel, håndværk og skibsfart uden særrettigheder hertil: Allinge-Sandvig, Fladstrand, Løgstør, Nørresundby, Hillerød og Nibe.&lt;ref name=&quot;Degn 26&quot;/&gt; Kun de to sidstnævnte var med (og da blandt de første), da man atter gav sig i kast med at udnævne nye købstæder. 

Købstæderne havde en vis forret til håndværk, handel og skibsfart inden for en vis omkreds (læbæltet) omend dette ikke synes at have haft nogen stor betydning for deres næringslivs trivsel: i adskillige købstæder spillede fiskeri og landbrug en ikke ubetydelig rolle som levevej.&lt;ref name=&quot;Degn 27&quot;&gt;Degn (1977), s. 27&lt;/ref&gt;

==== Bystyret ====
Ved købstadsforordningen af 1682 blev bestemmelser om købstædernes styre lagt i nye rammer. Købstæderne blev inddelte i tre klasser efter indbyggertal og fik tildelt øvrighedspersoner på grundlag af denne størrelse: 9 købstæder fik 2 borgmestre, 3 rådmænd og 1 byfoged, 23 købstæder fik 1 borgmester, 2 rådmænd og en byfoged, 26 købstæder samt 4 flækker (Hillerød, Rødby, Skanderborg og Sorø) fik en byfoged; alle byer havde desuden en byskriver.&lt;ref name=&quot;Degn 30&quot;&gt;Degn (1977), s. 30&lt;/ref&gt; Borgmestre og rådmænd blev fra denne tid ofte kaldet magistraten, og i byer kun med en byfoged fik denne samme funktion.&lt;ref name=&quot;Degn 30&quot;/&gt; Enevældens overtilsyn blev henlagt til stiftsamtmændene, der dog i begyndelsen kun havde begrænsede muligheder for at blande sig; først ved instruks af 1690 blev disse muligheder udvidet og fastlagt nærmere.&lt;ref name=&quot;Degn 30&quot;/&gt;

Frem til 1787 fandtes der kun 15 købstæder med en anden magistrat end byfogden, men i løbet af 1700-tallet indtraf en udvikling, hvor byens borgere, især købmændene, aftager i deltagelsen af bystyret, som i stedet overlades til en stand af professionelle embedsmænd. Samtidig indtraf fremkomsten af byråd eller borgerudvalg mellem 1722 og 1787, især efter 1745, og ved reskript af 1787 blev disse udvalgs virke lagt i fastere rammer med bestemmelser om deres rettigheder.&lt;ref name=&quot;Degn 32&quot;&gt;Degn (1977), s. 32&lt;/ref&gt;

==== Merkantilismen under enevælden ====
Ved enevældens indførelse stod Danmark over for helt nye markedsvilkår. De hidtidige markeder i Nederlandene og Nordtyskland mistede betydning som følge af de ændrede forhold. For Danmarks tre vigtigste eksportvarer, fisk, kvæg og korn, betød dette svindende markeder. Fisk havde allerede mistet store dele af sin tidligere betydning efter reformationen, og forholdene svækkedes yderligere ved, at Nederlandene udviklede sit eget fiskeri. Det betød, at dansk fisk blev fortrængt fra deres hidtidige internationale markeder.&lt;ref name=&quot;BC 98 27f&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 27f&lt;/ref&gt; Studehandelen, der havde opnået et betydeligt omfang og især gavnet byer som Ålborg, Århus, Randers, Horsens, Ribe, Haderslev, Flensborg, Odense og Assens, blev i stigende grad overtaget af nederlændere, og brød næsten sammen, da Nederlandene i 1724 indførte en indførselstold på stude.&lt;ref name=&quot;BC 98 29ff&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 29-31&lt;/ref&gt; En omlægning fra kvæg- til mejeridrift kunne langt fra kompensere tabet af den hidtidige handel.&lt;ref name=&quot;BC 98 33f&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 33&lt;/ref&gt; Endelig betød befolkningsvækstens nedgang i Vesteuropa også en faldende efterspørgsel på både kvæg og korn&lt;ref name=&quot;BC 98 34&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 34&lt;/ref&gt; og konkurrerende korn fra Østeuropa nåede et omfang, der pressede priserne kraftigt.&lt;ref name=&quot;BC 98 51&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 51&lt;/ref&gt; Dertil kom, at dansk korn havde store problemer med kvaliteten.&lt;ref name=&quot;BC 98 53&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 53&lt;/ref&gt; Under disse forhold måtte der ske en omlægning af dansk handel. Det indebar, at denne i stigende grad blev rettet mod de to vigtigste aftagere internt i riget: København og Norge.&lt;ref name=&quot;BC 98 54&quot;&gt;Bitch Christensen (1998-99), s. 54&lt;/ref&gt; Allerede i 1647 var der blevet indført en told på 16 skilling pr. tønde udenlandsk korn modsvarende omkring 10% af markedsprisen, og i 1654 var tolden blevet forøget med 2 skilling, men med toldrullen af 1672 voksede importtolden til 40 skilling pr. tønde udenlandsk rug, hvilket modsvarede omkring 25% af prisen, mens omvendt dansk kornsalg til Norge blev fremmet ved en mellemrigsk told på 1 skilling pr. tønde. I 1691 blev korntolden forhøjet til 60 skilling pr. tønde rug svarende til omkring 40% af markedsprisen, i 1730 blev tolden forhøjet til 64 skilling, og endelig ved forordning af 16. september 1735 blev det forbudt at indføre udenlandsk korn til Danmark og det søndenfjeldske Norge, hvilket forbud varede til 1788.&lt;ref name=&quot;BC 79 56&quot;&gt;Becker-Christensen (1979), s. 56&lt;/ref&gt;  

Kendetegnende for årene efter Torstensonfejden 1643-45 og Carl Gustav-krigene 1658-60 og de erfaringer, man havde derfra, nemlig at kun befæstede byer havde kunnet holde stand mod fremmed besættelse (i Holsten således Glückstadt, Krempe og Rendsborg)&lt;ref name=&quot;JB 02 36f&quot;&gt;Barfod (2002), s. 36 og 37&lt;/ref&gt;, var, at regeringen søgte dels at fremme befæstede købstæder på stategisk vigtige overfartssteder for derved at sikre forbindelsen mellem de enkelte landsdele blandt andet ved at give dem stabelrettigheder for at sikre rigelige forråd til garnisonernes underhold&lt;ref name=&quot;BC 75 95&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 95&lt;/ref&gt;, dels at genetablere en stærk flåde ved i februar 1670 at genoptage en ældre politik med at tildele defensionsskibe privilegier til at kunne handle flere steder i landet end andre skibe.&lt;ref name=&quot;JB 67 93&quot;&gt;Barfod (1967), s. 93&lt;/ref&gt; Dermed førte regeringen på samme tid to politiske strategier, som måtte være i indbyrdes modsætning. 

Stabelstadspolitikken, som før krigen havde været anvendt i forbindelse med studehandelen&lt;ref name=&quot;JB 67 92&quot;&gt;Barfod (1967), s. 92&lt;/ref&gt;, var blevet genoptaget allerede under Carl Gustav-krigene, da der i 1658 var blevet givet tilsagn om, at København skulle blive en stabelplads. Dette blev i Københavns privilegier af 24. marts 1659 præciseret til, at København sammen med Christianshavn (der da blev regnet som en selvstændig by) skulle være en af to byer på Sjælland med rettigheder som stabelstad &quot;og have den frihed, at ingen købmandsvarer må indføres end aleneste til bemeldte tvende stabelstæder, hvoraf den anden herefter skal navngives&quot;.&lt;ref name=&quot;BC 75 91&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 91&lt;/ref&gt; I november 1661 blev det bestemt, at København sammen med Christianshavn samt Korsør, Nyborg på Fyn og Frederiksodde (Fredericia) i Jylland skulle være Danmarks 4 stabelstæder. Efter ansøgning blev Nakskov i 1667 tilføjet som stabelstad for Lolland.&lt;ref name=&quot;BC 75 92&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 92&lt;/ref&gt; Beslutningen havde alene taget militærgeografiske hensyn, idet både Fredericia, Nyborg, Korsør og Nakskov havde problemer med tilsandede havne, mangelfulde skibsbroer og pakhuse,&lt;ref name=&quot;BC 75 94&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 94&lt;/ref&gt; og en handelsflåde uden store skibe egnede til sejlads på udlandet.&lt;ref name=&quot;BC 75 95&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 95&lt;/ref&gt; Frem til 1670 var denne stabelstadspolitik således helt mislykket. Værre var det, at indkvarteringerne af soldater oveni førte til store problemer i garnisonsbyerne på grund af deres opførsel.&lt;ref name=&quot;JL 137&quot;&gt;Lindbæk (1912), s. 137&lt;/ref&gt;

I 1672 gennemførtes imidlertid en ny toldforordning, som reelt slog benene væk under stabelstadspolitikken. Der blev nu genindført &quot;defensions- og munterede skibe&quot;, det vil sige bevæbnede handelsskibe, som til gengæld for at stå til rådighed til militære formål i krig skulle have lov til at udlosse udenlandske varer i Helsingør, Køge, Holbæk, Nykøbing Falster, Kerteminde, Aalborg, Horsens, Århus, Ringkøbing og Ribe.&lt;ref name=&quot;BC 75 97&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 97&lt;/ref&gt; Disse privilegier for defensionsskibe blev gentaget i februar 1680 efter afslutningen på Skånske Krig 1675-79.&lt;ref name=&quot;BC 75 98&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 98&lt;/ref&gt; Men heller ikke denne politik førte til nogen nævneværdig forbedring i kongerigets handel og skibsfart, og ved en ny forordning af 28. januar 1682 om købstæderne i Danmark blev listen over købstæder og andre toldsteder, som defensionsskibe fik lov til at handle med, udvidet med Næstved, Kalundborg, Horsens, Varde, Assens, Rudkøbing, Sakskøbing, Bandholm, Rønne og de andre bornholmske købstæder, men de andre købstæder var henvist til at ernære sig ved indenrigsk handel, agerdyrkning og håndværk &quot;og fornemmelig beflitte sig på manufakturer&quot;.&lt;ref name=&quot;BC 75 98&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 98&lt;/ref&gt; I 1685 fik Stege ret til udenrigshandel, og ved toldrullen af 1686 fik defensionsskibe ret til at lade og losse ved alle toldsteder i riget.&lt;ref name=&quot;BC 75 99&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 99&lt;/ref&gt; Endelig i 1689 blev hele ordningen ophævet.&lt;ref name=&quot;BC 75 102&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 102&lt;/ref&gt;

Når både stabelstadspolitikken og ordningen med defensionsskibe mere eller var dømte til at mislykkes, skyldtes det flere forhold. Vigtigst var, at de to ordninger modvirkede hinanden: hvis defensionsskibe kunne handle bredt, måtte det undergrave stabelstadspolitikken. På den anden side måtte den erklærede stabelstadspolitik opfattes som hæmmende for de købstæder, der både med hensyn til opland og varer, havneforhold samt egne skibe havde betingelser for at udvikle deres handel og skibsfart. I 1680-erne klagede flere købstæder derfor forståeligt nok over, at de ikke havde ret til udenrigshandel.&lt;ref name=&quot;BC 75 99&quot;&gt;Becker-Christensen (1975), s. 99&lt;/ref&gt; Endvidere kom regeringen under pres fra udlandet, især Nederlandene, for at få åbnet for fri handel i hele Danmark-Norge.&lt;ref name=&quot;BC 75 102&quot;/&gt; De mange klager og problemer med ordningerne måtte derfor til sidst føre til deres afvikling.

Men også på anden vis forsøgte regeringen at fremme næringsvilkårene. Også efter enevældens indførelse forsøgte man sig med oprettelse af handelskompagnier for fjernhandelen: 1662 Islandsk Kompagni, 1670 Ostindisk Kompagni, 1671 Vestindisk Kompagni, 1672 Guinesisk Selskab. Desuden førsøgte man at ophjælpe industriel virksomhed, blandt andet tobaksspinderier. Man indkaldte fremmede håndværkere ved forordninger i 1671&lt;ref&gt;hvor der blev givet privilegier til fremmede, der ville nedsætte sig i købstæderne og der drive manufakturer og storhandel&lt;/ref&gt;, 1681, 1682&lt;ref&gt;blandt andet i Fredericias privilegier, ifølge hvilke jøder skulle have en synagoge og enhver kristen fik fri religionsudøvelse&lt;/ref&gt;, 1688&lt;ref&gt;hvor tyske jøder, der spandt og handlede med tobak, fik tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;/ref&gt;, i 1698&lt;ref&gt;hvor det i privilegier for uldmanufakturer lovedes udlændinge religionsfrihed overalt i riget, hvor de nedsatte sig&lt;/ref&gt; og 1705. Ved købstadsforordningen af 1682 blev der givet København og 25 steder.&lt;ref&gt;Assens, Bandholm (Maribos ladeplads), Fredericia, Fåborg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Køge, Nakskov, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Ribe, Ringkøbing, Rudkøbing, Rønne, Sakskøbing, Svendborg, Varde, Aalborg og Århus&lt;/ref&gt; eneret på udenrigshandel, men allerede 1689 måtte ordningen atter opgives.&lt;ref name=&quot;De 77 27&quot;/&gt; Adskillige købstæder havde forholdsvis mange landbrugere, skønt dette ikke skulle være deres hovednæringsvej. I Rentekammeret, der havde en central rolle i de mange tiltag, formuleredes i 1685 erfaringen: &quot;''Det er ikke venteligt, at købstæderne skal rejse sig, så længe bonden ikke er ved magt''&quot;&lt;ref name=&quot;De 77 27&quot;&gt;Degn (1977), s. 27&lt;/ref&gt; Ganske vist fik købstæderne et vist indslag af fremmede, men nogen blomstrende fremgang for næringslivet skete ikke.

Også i forholdet til købstædernes egne oplande forsøgte enevælden at forbedre vilkårene. Christian Vs Danske Lov fra 1683 fastlagde som almen regel, at håndværkere på landet ikke måtte bosætte sig nærmere end 1½ mil (11 km) fra en købstad, og at bønderne inden for en afstand af 2 mil (15 km) fra denne kun måtte handle i købstaden.

==== Skibsfarten under enevælden ====
I årtierne efter Karl Gustav-krigene skete en fuldstændig omfordeling af den indenrigske skibsfartstonnage: før krigen havde størstedelen hørt hjemme i provinsen, men efter fredsslutningen voksede Københavns andel fra 45% i 1670 til 61% i 1698, og næsten alle fartøjer over 50 læster var hjemmehørende i hovedstaden. Denne udvikling fik også indflydelse på skibsfarten, idet der herved blev skabt en købmandsstand i hovedstaden, som var i stand til at drive en begyndende oversøisk kompagnifart, mens provinsen fortsatte med sin gamle indenrigsfart, herunder sejladsen på Norge og Hertugdømmerne. De vigtigste varer for fragt blev nu landgildekorn, toldmel, skattekorn, malt, brød, smør, ærter, saltet og røget flæsk og fisk samt brændeved, der blev fragtet dels til Københavns slot og Kongens Bryghus, dels – omend i mindre omfang – til de kongelige slotte Antvorskov, Koldinghus og Haderslevhus. Den samlede skibsfart hermed var dog beskeden, i gennemsnit havde købstæderne to-tre anløb om ugen&lt;ref&gt;''Svendborg Søfarts Historie siden 1253'', s. 53f&lt;/ref&gt;.

Danmark var endnu i 1700-tallet overvejende et landbrugssamfund, og de varer, som blev udskibet, var da også overvejende stedlige landbrugsvarer, dels korn, dels kød (saltet kød og flæsk), dels fedevarer (smør, ost og tælle), i mindre udstrækning fisk og husflidsprodukter som lærred, linned og klæde fremstillede af landbefolkningen i mængder, der tillod udførsel, og endelig købstadens egne håndværksvarer samt genudførte varer. De fødevarer, købstæderne således udgjorde var i stand til at udskibe, udgjordes af det overskud, som var tilbage, når købstadens egen befolkning var tilgodeset dels med landbrugsvarer dyrkede på købstædernes egne jorder, dels landbrugsvarer fra købstædernes oplande. Blandt de vigtigste indførte varer var salt, hør, hamp og blår, tømmer, tjære, kalk, jernvarer og metaller, kul, tobak, potaske, råsukker samt kolonial- og kramvarer.&lt;ref&gt;Bender (1987), s. 27-30&lt;/ref&gt; 

Selve skibsfarten måtte tilpasses omfanget af varefragten. Denne var bestemt af dels varernes rumfylde, idet fisk, korn, kød og fedevarer på den ene side og indført træ på den anden stillede krav om store fragtrum, dels rejsernes mål og dermed længder og rejsetid, hvilket påvirkede antallet af mulige årlige rejser i de tider af året, hvor sejlads var mulig. En del af fragtbehovet kunne opfyldes af hjemmehørende skibe, og disse kunne også gå i fragtfart på andre købstæders havne, mens omvendt fremmede skibe kunne opfylde en del af købstædernes egne fragtbehov. Rejser i ballast, det vil sige uden fragtgods, var noget man måtte søge at undgå. Skibsfartens omfang var endvidere betinget af besejlingsforholdene, især havnenes sejldybder, og købstæder kunne miste en del af deres mulige fragtfart, hvis andre nærtliggende købstæder med bedre havneforhold kunne formidle fragt med vogne på godtagelige vilkår.

I første halvdel af 1700-tallet synes den samlede, kongerigske skibsflåde at have ligget på et nogenlunde fast niveau på mellem 5.000 og 7.000 kommercelæster.&lt;ref&gt;Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease'', s. 29&lt;/ref&gt; Derimod svingede fordelingen mellem de enkelte landsdele og på de enkelte toldsteder åbenbart en del: således faldt Rudkøbing tolddistrikts andel fra ca 3,1 % i 1707 til ca 1,8 % ved århundredets midte, hvorimod[Fåborg tolddistrikts andel voksede fra 2,6 % til 5,2 %, mens Svendborg tolddistrikts andel lå nogenlunde fast på henved 3,0 %.&lt;ref&gt;Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease'', s. 32&lt;/ref&gt;

Lave kornpriser og høje skatter i årene efter 1720 fik bønderne til at skære ned på de få fornødenheder udefra såsom salt, jern og tobak.&lt;ref name=autogeneret1&gt;''Dansk Søfarts Historie'', bind 2, s 12 &lt;/ref&gt; Behovet for tilførsler af disse varer var derfor yderst beskedent, og skibsfarten måtte derfor fortrinsvis overleve på den handel og skibsfart, der skulle forsyne hovedstaden med varer.

En betydelig del af det danske landbrugs produktion blev afsat i rigets hovedstad, København, og resten af landbrugets overskudsproduktion i kongeriget og Sønderjylland gik til andre dele af helstaten, Norge og de nordatlantiske øer. Fra gammel tid havde bønderne ved Bovbjerg og Harboøre lov til selv at sejle på Norge med deres sandskuder og betale med korn for det tømmer, de havde behov for, og som ikke kunne købes i Lemvig i bunden af Limfjorden.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I 1733 fik bønderne på Langeland bekræftet deres gamle ret til at udføre deres produkter med egne fartøjer.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

Denne udvikling skyldes flere forhold: for det første var fragtmulighederne mange: først og fremmest København havde sine store og vedvarende behov for fødevarer og brændsel, og fra Østersøen til Middelhavet var der flere lande med hver deres varer til eksport og lige så sammensatte og store behov for import. Blandt de varer, der fortrinsvis påkaldte sin behov for varefragt, var korn, frugt, grønt, fisk, brændsel, træ og tømmer, foruden potaske og jern, desuden varer som salt, vin, tobak, krydderier og meget andet, alt i større eller mindre mængder.

Indenfor Danmarks egne grænser var der tre store rejsemål: hovedstaden, København, hvis store behov for fødevarer, brændsel og andet gav anledning til en stor, vedvarende skibsfart, dernæst Norge med dets behov for korn og omvendt eksport af træ, jern og sild, og endelig hertugdømmerne, der kunne levere mangt og meget til hjemligt forbrug og som også var aftager af danske landbrugsvarer.

Københavns vedvarende, store betydning for skibsfarten i anden halvdel af 1700-tallet lå ikke mindst i hovedstadens stærke befolkningsvækst, således voksede byens indbyggertal fra 70.514 i 1769&lt;ref&gt;FT 1769&lt;/ref&gt; til 100.975 i 1801&lt;ref&gt;FT 1801&lt;/ref&gt;, en fremgang med ikke mindre end 43% i løbet af en menneskealder. Den voksende befolkning skulle have dækket behov for boliger (dvs. byggematerialer hertil), brændsel og fødevarer. Dette afspejledes i den fra de danske provinser indkomne skibsfartstonnage, der voksede fra 21.000 kommercelæster i 1769 til 32.000kommercelæster i 1798. Da der kunne rummes to favne brænde pr. kommercelæst&lt;ref&gt;Johansen (1982), s. 151&lt;/ref&gt;, har brændetilførslerne krævet mellem 10.000 og 20.000 [[kommercelæst|kmcl]] skibsrum pr. år svarende til henved halvdelen af den indkomne skibsfartstonnage. På lignende måde voksede korntilførslerne fra 186.000 t pr år i 1750-erne til 257.000 t pr år i 1790-erne svarende til en stigning i transportbehovet fra 4650 kommercelæster til 6425 kommercelæster&lt;ref&gt;Johansen (1982), s. 153&lt;/ref&gt;, eller sagt på en anden måde: det har krævet henved en fjerdedel af det samlede skibslasterum.

For Norges vedkommende synes importen af træ herfra at være af størst betydning for skibsfarten hertil: opgjort efter behov har korneksporten til Norge fyldt mindre end halvdelen af de skibe, der kom fra Norge, selvom der var store uligheder fra tolddistrikt til tolddistrikt, og en del skibe tilmed sejlede fuldtlastede til Norge men kom hjem i ballast.&lt;ref&gt;Johansen (1982), s. 154&lt;/ref&gt;

For transithandelens vedkommende var det Danmarks beliggenhed mellem Østersøen på den ene side og Vesterhavet med dets omgrænsende egne: Norge, England, Nederlandene og (fjernere) middelhavsområdet på den anden, der spillede ind. Behovene for råvareleverancer fra Østersø-området til den fremvoksende industri i Nordvesteuropa samt salt og luksusprægede varer som vin og tobak, gjorde Danmarks beliggenhed yderst fordelagtig og skabte mulighed for danske skibe i at deltage også i denne handel.

Fra Østersøens baltiske og sydlige havne gik korn, fortrinsvis hvede og rug, til England, Holland, Frankrig og havne i Middelhavet, og fra disse gik ikke mindst vin og salt tilbage igen. Fra havnene i Bohuslen gik sild til eksport. Fra Sverige, især Stockholm, Gävle og Norrköping, gik jern og potaske i store mængder til eksport, mens til gengæld salt blev indført. Jern blev endvidere eksporteret fra Norge. Træ blev eksporteret fra Norge, Sverige og Baltikum.

Endelig fandtes en handel på Middelhavet og på kolonierne i Indien, der altovervejende spillede en rolle for den københavnske skibsfart.&lt;ref&gt;Ole Feldbæk: &quot;India Trade under the Danish Flag 1772-1808&quot; ''Scandinavian Institute of Asian Studies Monograph Series'' nr 2; Odense 1969&lt;/ref&gt;

==== Oplandshandelen ====
Målet for enevældens købstadspolitik var, at hver købstad skulle betjene et nærmere bestemt opland, som skulle udgøre den sikre kundekreds for købstædernes købmænd, men hvordan forholdt det sig i virkeligheden. Bevarede regnskaber fra 1700-tallet viser, at købmænd i ulige købstæder kunne have leverandører fra oplande, der mere eller mindre overlappede hinanden. Desuden forekom der indbyrdes handel mellem købmænd i ulige købstæder, idet nogle købmænd synes at have været mere eller mindre afhængige af kreditter hos andre. Endvidere viser det sig, at samme kunde kunne optræde hos flere købmænd, således er det for Sydvestsjælland konstateret, at af 3.236 undersøgte landbokunder var 484 kreditkunder hos flere købmænd svarende til omkring 15%. Formelt var købmænd modstandere af omløbende bissekræmmere, men i virkeligheden handlede nogle købmænd selv med bissekræmmere. Det samlede billede er således langt mere sammensat, end det var tænkt fra lovgivningsmagtens side.&lt;ref name=&quot;JM 1994 106ff&quot;&gt;Mikkelsen (1994), s. 106-145&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;JM 1993 179ff&quot;&gt;Mikkelsen (1993), s. 179-213&lt;/ref&gt;

==== Købstadslandbruget ====
Helt tilbage fra deres oprettelse havde købstæderne foruden de egentlige købstadsjorder også haft større eller mindre arealer til korndyrkning og græsning af husdyr. Græsningen skete af hensyn til mælkeforsyning&lt;ref name=&quot;TLE 2001 271&quot;&gt;Elkjær (2001), s. 271&lt;/ref&gt; og sikkert deraf afledt mejerivirksomhed. Oprindeligt skulle disse områder sikre forsyningerne til købstædernes egne indbyggere, men i takt med at købstæderne voksede, blev dette sværere at opnå. Disse jorder kom derved til at udgøre en del af, men ikke hele fødeforsyningsgrundlaget. I perioder, når købstædernes handel og omsætning svigtede, synes købstædernes landbrug nærmest at have været deres middel til overlevelse, i hvert fald hvis man skal tro på indberetninger til myndighederne.

Kendetegnende for landbrugsjorderne var det, at en del af bymarken blev udlagt som embedsjord, det vil sige at embedsmænd i købstæderne som del af deres løngrundlag fik brugsret over jorden så længe, de var i embedet. Det var især borgmestre og rådmænd, der blev aflønnet på denne måde. Men der ud over fik fattigvæsenet, skoler og ulige milde stiftelser ligeledes andel i jorden, og indtil Reformationen kunne især kirker og klostre ofte have meget omfattende jordbesiddelser.&lt;ref name=&quot;JM 2012 9ff&quot;&gt;Mikkelsen (2012), s. 9-44&lt;/ref&gt;

==== Bybefolkningen ====
Antallet af ''købstæder'' var lille, og de fleste af disse forblev meget små gennem hele 1700-tallet; Endnu i 1801 havde de fleste danske købstæder og flækker kun nogle få hundrede indbyggere. Kendetegnende var det, at de største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten. Oversigt over Købstædernes indbyggertal indtil 1801:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
! ''Købstad''
! 1672
! 1769
! 1787
! 1801
|-
! Allinge 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 303
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 338
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 337
! Odense
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.808
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.464
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.363
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.782
|-
! Assens 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.084
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.139
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.356
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.443
! Præstø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 435
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 385
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 402
| style=&quot;text-align: right;&quot;|480
|-
! Bogense
| style=&quot;text-align: right;&quot;|438
| style=&quot;text-align: right;&quot;|430
| style=&quot;text-align: right;&quot;|552
| style=&quot;text-align: right;&quot;|760
! Randers
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.036
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.901
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.645
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.562
|-
! Ebeltoft
| style=&quot;text-align: right;&quot;|817
| style=&quot;text-align: right;&quot;|563
| style=&quot;text-align: right;&quot;|591
| style=&quot;text-align: right;&quot;|598
! Ribe
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.939
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.130
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.587
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.994
|-
! ''Fredericia''
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.591
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.813
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.066
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.474
! Ringkøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;|623
| style=&quot;text-align: right;&quot;|508
| style=&quot;text-align: right;&quot;|465
| style=&quot;text-align: right;&quot;|771
|-
! ''Frederikssund''
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|216
| style=&quot;text-align: right;&quot;|190
| style=&quot;text-align: right;&quot;|262
! Ringsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;|700
| style=&quot;text-align: right;&quot;|705
| style=&quot;text-align: right;&quot;|730
| style=&quot;text-align: right;&quot;|817
|-
! Fåborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|841
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.136
| style=&quot;text-align: right;&quot;|977
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.061
! Roskilde
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.196
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.711
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.871
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.768
|-
! Grenå
| style=&quot;text-align: right;&quot;|453
| style=&quot;text-align: right;&quot;|704
| style=&quot;text-align: right;&quot;|686
| style=&quot;text-align: right;&quot;|760
! Rudkøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;|478
| style=&quot;text-align: right;&quot;|814
| style=&quot;text-align: right;&quot;|925
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.141
|-
! Haderslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.141
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.635
! Rødby
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|650
| style=&quot;text-align: right;&quot;|725
| style=&quot;text-align: right;&quot;|776
|-
! Hasle
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|435
| style=&quot;text-align: right;&quot;|440
| style=&quot;text-align: right;&quot;|513
! Rønne
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.058
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.130
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.436
|-
! Helsingør
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.033
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.669
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.829
| style=&quot;text-align: right;&quot;|5.282
! Sakskøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;|272
| style=&quot;text-align: right;&quot;|424
| style=&quot;text-align: right;&quot;|533
| style=&quot;text-align: right;&quot;|549
|-
! ''Hillerød''
| style=&quot;text-align: right;&quot;|958
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.114
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.204
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.214
! Sandvig
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|218
| style=&quot;text-align: right;&quot;|207
| style=&quot;text-align: right;&quot;|248
|-
! Hjørring
| style=&quot;text-align: right;&quot;|782
| style=&quot;text-align: right;&quot;|598
| style=&quot;text-align: right;&quot;|463
| style=&quot;text-align: right;&quot;|744
! Skagen
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.004
| style=&quot;text-align: right;&quot;|704
| style=&quot;text-align: right;&quot;|715
| style=&quot;text-align: right;&quot;|834
|-
! Hobro
| style=&quot;text-align: right;&quot;|343
| style=&quot;text-align: right;&quot;|492
| style=&quot;text-align: right;&quot;|465
| style=&quot;text-align: right;&quot;|488
! ''Skanderborg''
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|566
| style=&quot;text-align: right;&quot;|573
| style=&quot;text-align: right;&quot;|488
|-
! Holbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;|879
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.223
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.159
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.332
! Skive
| style=&quot;text-align: right;&quot;|529
| style=&quot;text-align: right;&quot;|438
| style=&quot;text-align: right;&quot;|477
| style=&quot;text-align: right;&quot;|520
|-
! Holstebro
| style=&quot;text-align: right;&quot;|500
| style=&quot;text-align: right;&quot;|688
| style=&quot;text-align: right;&quot;|676
| style=&quot;text-align: right;&quot;|853
! Skælskør
| style=&quot;text-align: right;&quot;|617
| style=&quot;text-align: right;&quot;|592
| style=&quot;text-align: right;&quot;|501
| style=&quot;text-align: right;&quot;|567
|-
! Horsens
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.516
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.738
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.221
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.396
! Slagelse
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.832
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.379
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.722
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.732
|-
! Kalundborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.058
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.337
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.375
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.322
! Slangerup
| style=&quot;text-align: right;&quot;|513
| style=&quot;text-align: right;&quot;|414
| style=&quot;text-align: right;&quot;|311
| style=&quot;text-align: right;&quot;|336
|-
! Kerteminde
| style=&quot;text-align: right;&quot;|642
| style=&quot;text-align: right;&quot;|706
| style=&quot;text-align: right;&quot;|711
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.045
! ''Sorø''
| style=&quot;text-align: right;&quot;|528
| style=&quot;text-align: right;&quot;|532
| style=&quot;text-align: right;&quot;|509
| style=&quot;text-align: right;&quot;|592
|-
! Kolding
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.094
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.510
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.659
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.672
! Stege
| style=&quot;text-align: right;&quot;|656
| style=&quot;text-align: right;&quot;|798
| style=&quot;text-align: right;&quot;|829
| style=&quot;text-align: right;&quot;|917
|-
! Korsør
| style=&quot;text-align: right;&quot;|826
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.357
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.269
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.219
! Store Heddinge
| style=&quot;text-align: right;&quot;|362
| style=&quot;text-align: right;&quot;|514
| style=&quot;text-align: right;&quot;|565
| style=&quot;text-align: right;&quot;|576
|-
! København
| style=&quot;text-align: right;&quot;|41.500
| style=&quot;text-align: right;&quot;|70.514
| style=&quot;text-align: right;&quot;|90.032
| style=&quot;text-align: right;&quot;|100.975
! Stubbekøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;|511
| style=&quot;text-align: right;&quot;|488
| style=&quot;text-align: right;&quot;|467
| style=&quot;text-align: right;&quot;|467
|-
! Køge
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.643
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.400
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.366
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.527
! Svaneke
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|562
| style=&quot;text-align: right;&quot;|602
| style=&quot;text-align: right;&quot;|663
|-
! Lemvig
| style=&quot;text-align: right;&quot;|450
| style=&quot;text-align: right;&quot;|320
| style=&quot;text-align: right;&quot;|374
| style=&quot;text-align: right;&quot;|375
! Svendborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.009
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.815
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.025
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.942
|-
! Mariager
| style=&quot;text-align: right;&quot;|370
| style=&quot;text-align: right;&quot;|402
| style=&quot;text-align: right;&quot;|393
| style=&quot;text-align: right;&quot;|414
! Sæby
| style=&quot;text-align: right;&quot;|670
| style=&quot;text-align: right;&quot;|487
| style=&quot;text-align: right;&quot;|504
| style=&quot;text-align: right;&quot;|517
|-
! Maribo
| style=&quot;text-align: right;&quot;|444
| style=&quot;text-align: right;&quot;|506
| style=&quot;text-align: right;&quot;|660
| style=&quot;text-align: right;&quot;|686
! Sønderborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.692
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.761
|-
! Marstal
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|760
| style=&quot;text-align: right;&quot;|925
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.449
! Thisted
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.000
| style=&quot;text-align: right;&quot;|815
| style=&quot;text-align: right;&quot;|910
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.068
|-
! Middelfart
| style=&quot;text-align: right;&quot;|756
| style=&quot;text-align: right;&quot;|736
| style=&quot;text-align: right;&quot;|651
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.019
! Tønder
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.584
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.579
|-
! Nakskov
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.920
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.287
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.375
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.671
! Varde
| style=&quot;text-align: right;&quot;|569
| style=&quot;text-align: right;&quot;|690
| style=&quot;text-align: right;&quot;|811
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.020
|-
! Neksø
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.173
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.168
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.274
! Vejle
| style=&quot;text-align: right;&quot;|712
| style=&quot;text-align: right;&quot;|957
| style=&quot;text-align: right;&quot;|843
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.310
|-
! ''Nibe'' 
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.029
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.001
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.044
! Viborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.704
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.221
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.572
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.379
|-
! Nyborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.160
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.637
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.672
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.866
! Vordingborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|736
| style=&quot;text-align: right;&quot;|802
| style=&quot;text-align: right;&quot;|960
| style=&quot;text-align: right;&quot;|931
|-
! Nykøbing Falster 
| style=&quot;text-align: right;&quot;|861
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.039
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.075
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.079
! Ærøskøbing
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.138
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.225
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.291
|-
! Nykøbing Mors
| style=&quot;text-align: right;&quot;|343
| style=&quot;text-align: right;&quot;|555
| style=&quot;text-align: right;&quot;|531
| style=&quot;text-align: right;&quot;|651
! Aabenraa
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.701
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|2.834
|-
! Nykøbing Sjælland
| style=&quot;text-align: right;&quot;|463
| style=&quot;text-align: right;&quot;|500
| style=&quot;text-align: right;&quot;|532
| style=&quot;text-align: right;&quot;|615
! Åkirkeby
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|361
| style=&quot;text-align: right;&quot;|432
| style=&quot;text-align: right;&quot;|455
|-
! Nysted
| style=&quot;text-align: right;&quot;|691
| style=&quot;text-align: right;&quot;|489
| style=&quot;text-align: right;&quot;|627
| style=&quot;text-align: right;&quot;|690
! Aalborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.181
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.425
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.866
| style=&quot;text-align: right;&quot;|5.579
|-
! Næstved
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.853
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.404
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.501
| style=&quot;text-align: right;&quot;|1.785
! Århus
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.474
| style=&quot;text-align: right;&quot;|3.837
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.052
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.102
|-
|}

''Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere oprettede mellem 1600 og 1801 er vist med kursiv.''

Det er opgjort, at købstadsbefolkningen i hele tidsrummet frem til 1801 udgjorde mellem en fjerdedel og en femtedel af landets samlede befolkning&lt;ref name=&quot;De 77 9f&quot;&gt;Degn (1977), s. 9f&lt;/ref&gt;, men bag denne tilsyneladende stagnation i bybefolkningen ligger en faktisk befolkningsvækst på omkring 72% fra omtrent 112.000 indbyggere i 1672 til 193.000 indbyggere i 1801.&lt;ref name=&quot;De 77 9&quot;&gt;Degn (1977), s. 9&lt;/ref&gt; Imidlertid var ikke kun købstadsbefolkningen men også landbefolkningen vokset&lt;ref name=&quot;De 77 9&quot;/&gt;, hvilket må ses i lyset af begivenheder i tiden forud for enevældens indførelse: under Karl Gustav-krigene og i årtiet forinden var befolkningen gået voldsomt tilbage på grund af epidemier og krige; utallige gårde stod øde, og da befolkningen atter voksede som følge af høje fødselstal og lave dødstal måtte det blive en hovedopgave for godsejerne at få flest mulige af disse ødegårde besat, hvilket da også skete. Alligevel var landbefolkningen i stand til af afgive en del af sit befolkningsoverskud til købstæderne, som derved også fik del i denne nye befolkningsvækst, til trods for vornedsskabet og i 1733 indførelsen af stavsbåndet på Sjælland.&lt;ref name=&quot;AO 33 63ff&quot;&gt;Olsen (1933), s. 63-82&lt;/ref&gt; Indførelsen af stavnsbåndet bevirkede, at landbefolkningens afvandring til købstæderne blev hæmmet, og følgen blev, at en stor del af håndværkerne på landet var folk, der ikke kunne afvandre, hvilket atter bevirkede, at købstædernes hævdede eneret på især håndværk blev hæmmet.&lt;ref name=&quot;AO 33 63ff&quot;/&gt; Set i dette lys kan det siges, at den manglende urbanisering gennem hele denne del af enevælden var et udslag af den førte befolknings- og næringspolitik, der i virkeligheden hæmmede den udvikling, som andre dele af regeringens politik tilstræbte. For at købstæderne skulle vokse, måtte befolkningsvæksten i vid udstrækning ske ved egentlig indvandring, fra hertugdømmerne, Norge eller udlandet. I virkeligheden skulle det først blive efter ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 med virkning fra århundredeskiftet, at købstæderne for alvor kunne aftage en voksende andel af befolkningen.&lt;ref name=&quot;De 77 22&quot;&gt;Degn (1977), s. 22&lt;/ref&gt; 

Købstædernes befolkningsudvikling var imidlertid uens for de enkelte byer. Den svage, til tider ujævne befolkningsudvikling, må ses i lyset af, at købstæderne som hovedregel havde en negativ naturlig befolkningsudvikling: der var flere døde end fødte. For at købstæderne blot skulle kunne opretholde deres indbyggertal krævedes en årlig tilflytning på 4-5%.&lt;ref name=&quot;De 77 34&quot;/&gt; Årsagerne til denne overdødelighed var flere, først og fremmest sygdomme som børnekopper og mæslinger, der kunne slå op til en fjerdedel af børnene ihjel, mangel på kvalificerede jordemødre og læger, dårlig hygiejne samt det forhold, at der ofte var stor aldersforskel mellem ægtefæller, hvilket mindskede børneavlen.&lt;ref name=&quot;De 77 34&quot;&gt;Degn (1977), s. 34&lt;/ref&gt;

Tilflytning måtte ske enten fra landdistrikterne eller fra udlandet. Borgerskabsprotokoller for perioden 1700-1797 for kongeriget viser, at omkring en fjerdedel af dem, der tog borgerskab, var født i selve købstaden, en tiendedel stammede fra andre købstæder, en tredjedel fra landdistrikterne og en fjerdedel fra udlandet, mens resten kom fra Skånelandene, Hertugdømmerne eller Norge..&lt;ref name=&quot;De 77 36&quot;/&gt; Fordelingen kunne dog variere fra købstad til købstad og for de enkelte dele af landet, således havde København forholdsvis mange indvandrere, i første halvdel af århundredet især fra Skånelandene, i slutningen af århundredet især fra hertugdømmerne.&lt;ref name=&quot;De 77 36&quot;&gt;Degn (1977), s. 36&lt;/ref&gt; Internt i kongeriget var der en indvandring til købstæder fra deres omgivende landdistrikter samt en nettoflytning fra Jylland til øerne og København. Det gamle ord om, at &quot;vi er alle jyder for Vorherre&quot; havde således en vis gyldighed..&lt;ref name=&quot;De 77 36&quot;/&gt;

Regeringen forsøgte at fremme indvandringen af udlændinge, især sådanne som formodedes at kunne drive manufakturer og/eller handel i større omfang, ved at give dem privilegier, hvis de ville slå sig ned i købstæderne.&lt;ref name=&quot;De 77 36&quot;/&gt;, og den havde et vist held med denne politik, fordi mange kom til Danmark som flygtninge fra uroprægede områder i udlandet. En forordning herom kendes fra 1671, og i 1680-erne forsøgte man yderligere at fremme indvandring ved at give trosfrihed samt frihed for skatter og afgifter, således i Fredericias privilegier fra 1682, hvor jøderne fik tilladelse til at oprette en synagoge&lt;ref name=&quot;De 77 36&quot;/&gt;, og i 1685, hvor tilsvarende rettigheder blev givet til den evangeliske og reformerte religion. I 1688 fik tyske jøder, der kunne spinde tobak, tilladelse til at slå sig ned på Christianshavn&lt;ref name=&quot;De 77 37&quot;&gt;Degn (1977), s. 37&lt;/ref&gt;, og i privilegierne for uldmanufakturer af 1698 fik udlændinge religionsfrihed overalt i kongeriget.&lt;ref name=&quot;De 77 37&quot;/&gt; Lignende rettigheder blev givet for tilflyttere til hertugdømmerne, hvor ikke mindst jøder slog sig ned i Altona, Frederiksstad, Glückstadt og Rendsborg-Neuwerk.&lt;ref&gt;Dettmer, s. 34-43&lt;/ref&gt;

==== Købstædernes næringsforhold ====
På grundlag af folketællingen for 1787 udarbejdede justitsråd Eggers en oversigt over næringsforholdene på Sjælland. Han nåede frem til, at omkring en trediedel var gårdmænd, men dertil skulle lægges tjenestefolk og daglejere, hvorved andelen overskred halvdelen af landbefolkningen. Dertil kom husmænd og inderster, hvorved andelen nærmede sig tre fjerdedele. Omkring en tiendedel angives at være håndværkere eller &quot;Kunstnere og Fabrikanter&quot;. Af andre mindre grupper kan nævnes gejstlige embedsmænd, civile embedsmænd, skippere, fiskere og søfarende samt fattige.&lt;ref&gt;Begtrup (1803), s. 10&lt;/ref&gt; Men disse tal snyder, hvis man vil forstå konkurrencen fra landdistrikterne i forhold til købstædernes næringsdrivende. Et mere realtisk billede fås hos Pontoppidan, som i 1759 i værket Økonomisk Balance (Eutropii Philadelphi oeconomiske Balance), skriver: &quot;''Hver landsby har sine manufakturer, skønt de ikke anses derfor. I mange, ja, vel i de allerfleste, særdeles jyske og fynske bønderhuse væves enten uldent eller linnet. Følgelig kan vore købstadsfabrikker ikke have nogen synderlig debit eller afsætning paa sine varer udenfor stæderne, med mindre det er ting, som føres ud af landet, saasom grove ulden- og linnedvarer til Norge, item hatte, handsker, kniplinger etc. til adskillige lande.''&quot;&lt;ref&gt;Bro Jørgensen, s. 11&lt;/ref&gt; At denne vurdering var rigtig, fremgår blandt andet af de indberetninger, som i 1735 blev indsendt til Rentekammeret, og hvori salg fra købstæderne til omgivende landdistrikter spiller en yderst beskeden rolle.&lt;ref&gt;Bro Jørgensen, s. 12-23&lt;/ref&gt; Under disse forhold måtte håndværkere i købstæderne have en forholdsvis stor andel af deres omsætning blandt andre købstadsboere. De talrige markeder, der fandt sted i købstæderne, ændrede ikke ved dette: på den ene side betød de øget konkurrence fra andre købstæders næringsdrivende, der deltog, på den anden side gav de initiativrige deltagere i sådanne markeder nye afsætningsmuligheder. Men som helhed var der overensstemmelse mellem købstædernes størrelse målt ved indbyggertal og deres betydning målt ved alsidigheden i de håndværk og tjenester, som de kunne tilbyde. Dog var der afvigelser, betingede af de stedlige forhold.

I henseende til næringsforhold bestod købstæderne af ulige grupper: først og fremmest embedsmænd, der lod sig inddele i nogle hovedgrupper, de gejstlige, de verdslige, de militære, handlende, søfolk, håndværkere, kunstnere og fabriksdrivende, landbrugere, fiskere samt lønarbejdere og fattige. De gejstlige omfattede biskop, sognepræst, kapellan, klokker, degn og skoleholder samt organist. De verdslige omfattede stiftsamtmand, amtmand, amtsforvalter, borgmester, rådmænd, byfoged, by- og rådstueskriver, tolder, toldkontrollør, vejer og måler, postmester, kirurg. De handlende omfattede købmænd, værthusholdere og apoteker. Håndværkerne faldt i tre hovedgrupper: håndværk som skomagere, snedkere, smede, skræddere, hattemagere, bagere, bødkere, Feldberedere, guldsmede, handskemagere, malere, murermestre, glarmestre, kobbersmede, parykmagere, sadelmagere og farvere kunne forekomme i selv de mindste købstæder og flækker, håndværk som tømrere, gørtlere, kleinsmede, rebslagere, vævere, drejere, slagtere, bogbindere, kandestøbere, urmagere, knapmagere og møllere samt mere sporadisk barberere, tobaksspindere og pottemagere forekom i de mellemstore købstæder, mens håndværk som hjulmænd, garvere, nålemagere, vognmænd, billed- og stenhuggere, stolemagere, bundtmagere, sejlmagere, blikkenslagere og brolæggere kun forekom i de største købstæder hvor man også kunne finde næringsveje, som kun forekom i enkelte købstæder: sverdtfejere, kammager, bendrejer, børstemager, skibsbyggere og klokkestøber. Omvendt kunne købstæderne betinget inddeles i de små med 3-15 håndværk repræsenterede, mellemstore med 16-27 håndværk repræsenterede og store med flere håndværk repræsenterede. Skippere og fiskere udgjorde særskilte næringer, men der kunne veksles mellem dem efter skiftende konjunkturer, og de blev derfor samlede i gruppen &quot;de som levede af havet&quot;. Agerdyrkning udgjorde ofte en binæring for stadens borgere snarere end en egen levevej, men tidvis synes købstandslandbruget at have været det, der sikrende borgernes overlevelsesmuligheder. Helt frem til første halvdel af 1700-tallet var håndværk stort set ene om at repræsentere forædlings- og fremstillingsvirksomhed i købstæderne, men hen imod slutningen af århundredet begyndte forskellige manufakturer og fabriksvirksomheder at dukke op.

Håndværket udgjorde talmæssigt hovedbestanden af indbyggerne i de fleste købstæder. Kendetegnende for datidens håndværk var, at dette i vid udstrækning var baseret på enten stedlige eller let tilgængelige råvarer, hvoraf en meget stor del stammede fra landbruget: korn var grundlag for møllere og bagere men tillige for ølbryggere og brændevinsbrændere. Husdyr var grundlag for slagtere, men deres huder og skind var tillige grundlag for garvere, feldberedere, handskemagere, skomagere (sudere), sadelmagere, pungmagere, remmesnidere og skræddere. Talg eller tælle, det vil sige fedt af får eller kvæg, blev opbevaret og anvendt dels som stegefedt, dels til fremstilling af tællelys, dels som smøremiddel. Mælk var grundlag for fremstilling af fløde, ost og smør, men denne virksomhed (i samtiden kaldet hollænderi) fandt ofte sted på landet, ikke mindst på herregårdene. Uld var grundlag for spindere, vævere, blegere, uldbindere, hattemagere og farvere. Også hør anvendtes i klædefremstilling, men blev sammen med hamp og blår i stor udstrækning indført fra de baltiske egne. Træ havde talrige anvendelsesmuligheder: til brændsel (hvor det ved kulsvidning kunne opgraderes til trækul), som byggemateriale i bindingsværk udnyttet af tømrere, til skibsbyggeri, ikke mindst til møbler som stole, bænke, taburetter, borde, senge, skabe, reoler og hylder udnyttet af snedkere, til fremstilling af dåser, skrin og kister både til begravelse og til opbevaring af personlige ejendele, til redskaber som skeer og sleve, til fade og skole, til fremstilling af drejede genstande udnyttet af drejere (svarvere), til fremstilling af tønder og kar udnyttet af bødkere og tøndemagere, til fremstilling af køretøjer udnyttet af hjul- og karetmagere samt til fremstilling af træsko ved træskomagere. Noget af dette træ stammede fra hjemlige skove men meget blev indført fra Norge. Ler var råmateriale for pottemagere og ved fremstilling af mursten, teglsten, i teglbrænderier og teglværker, og udgjorde derved råmateriale for murere. Metal var som regel indført især fra Norge og udgjorde grundlag for smede, både grovsmede og kleinsmede, gørtlere der fremstillede beslag, sværdfegere der satte håndgreb på klinger, blikkenslagere, kandestøbere, kobbersmede og guldsmede. Salt kunne fremstilles ved saltsydning, men dette foregik på landet fx Læsø og i vadehavsområdet. Fra koloniområderne stammede sukker, der blev raffineret, og til dels tobak, der var grundlag for tobaksspindere. Af andre produkter kan nævnes glas (som regel indført fra Norge), sæbe og papir. Håndværkets råvaregrundlag og dets betydning taget i betragtning måtte der ske en omfattende varefragt og vareudveksling mellem købstæder og opland på den ene side og købstæder og omverdenen på den anden.  

Handelen faldt i to undergrupper, dels oplandshandelen, dels søfarten omfattende den indbyrdes handel købstæderne imellem og handel med udlandet. Formelt var oplandshandelen lagt i fast rammer med privilegier og recesser men i praksis var billedet mere broget: nogle landsogne var slet ikke omfattet af de læbælter som var tillagt købstæderne og kunne derfor frit vælge hvilken købstad, de ville søge til, andre landsogne var omfattet af flere læbælter på samme tid, ikke sjældent forsøgte købstæder at få udvidet deres rettigheder på bekostning af andre, og endelig hændte det at landboere trodsede formelle bestemmelser og handlede, hvor de fandt det mest fordelagtigt. Oplandshandelen var således dynamisk, og oplysninger for bestemte år kan derfor ikke tages som udtryk for forholdene i tidligere eller senere år.&lt;ref name=&quot;BC 2005 47ff&quot;&gt;Bitsch Christensen (2005), s. 47-136&lt;/ref&gt; For 1762 foreligger der for hele landet oplysninger om kornhandelen, som kan belyse de enkelte købstæders handelsoplande. Oplysningerne er dog ufuldstændige og mangelfulde og må derfor suppleres med andre for at opnå et mere dækkende billede. Søfarten var overvejende rettet mod hovedstaden, mod Norge og for de sydlige egnes vedkommende mod Nordtyskland, men efterhånden udviklede de større købstæder også søfart på Vesteuropa, Middelhavsegnene og endda på oversøiske egne. Som helhed gælder det, at søfarten og handelsflåden var tiltagende gennem hele enevælden, dog med afbræk under krige. 

I 1735 indhentede regeringen indberetninger (kendt som ''Stiftrelationerne'') fra alle landets købstæder om deres næringsforhold, herunder om manufakturer og fabrikker. Omtrent en menneskealder senere, omkring 1770, beskrev Erik Pontoppidan i værket &quot;''Den Danske Atlas''&quot; næringsforholdene på daværende tidspunkt, blandt andet støttet på oplysninger indsamlede af den foretagsomme Hans Holck og offentliggjort i værket &quot;''Københavns Handels Spejl''&quot;, som udkom i en årrække fra 1765 til 1780.&lt;ref name=&quot;De 69 7ff&quot;&gt;Degn (1969), s. 7-43&lt;/ref&gt; Tilsammen tegner disse værker den udvikling, som skete i løbet af den mellemste del af 1700-tallet.

Mange købstæder havde flere håndværkere, ofte nok til at de kunne danne egne lav. Dette står umiddelbart i modsætning til de mange klager, som fremgår af stiftsrelationerne, over forprang, landprang og dårlige tider. Når købstæderne alligevel var i stand til at brødføde de mange håndværkere og det ellers svigtende opland, er en del af forklaringen de mange markeder, som foregik i købstæder i løbet af året. Disse markeder trak håndværkere fra andre købstæder til&lt;ref name=&quot;Bæ 137ff&quot;&gt;Bækgaard (2005), s. 137-172&lt;/ref&gt;, og disse kunne derved supplere deres skrantende afsætning på &quot;hjemmemarkedet&quot; med de kunder, der handlede på disse besøgsmarkeder. Samtidig var de naturligvis selv kunder hos andre, så omsætningen blev større for alle takket være disse markeder. På den anden side betød dette også, at konkurrencen mellem håndværkere af samme slags var større.

==== ''København'' ====
København var gennem hele enevælden en købstad i en kategori helt for sig selv. Ifølge en anonym indberetning fra 1737 havde byen ikke mindre end 44 lav med i alt 1.509 håndværkere i 1727 og 1.785 håndværkere i 1737. Som rigets hovedstad blev København efter evne favoriseret af regeringen med særrettigheder, der havde til formål at fremme byens rolle som stabelstad og at udvikle manufakturer og fabrikker.&lt;ref name= &quot;KA 1737&quot;&gt;København. Anonym indberetning 1737&lt;/ref&gt; Hovedstaden oplavede da også en kraftig befolkningsfremgang fra 41.500 indbyggere i 1672 til 70.514 indbyggere i 1769 svarende til omtrent 70% til trods for en kronisk overdødelighed 22.428 indbyggere i tidsrummet 1735-1784, et tab på ikke mindre end omkring 22.000 indbyggere under pestepidemien i 1711 og andre ulykker som den store brand i 1728. Ikke blot overvandt København disse tilbageslag, den kom sig hver gang hurtigt og voksede blot yderligere.

Ifølge indberetningen i 1737 havde København 47 hørkræmmere, 52 silke-, uld- og lærredskræmmere, 72 isenkræmmere og urtekræmmere, 45 vintappere, 114 skippere, 94 bryggere, 20 barberere, 50 bagere, 21 bogbindere, 24 brolæggere, 39 bødkere, 7 bundtmagere, 12 blytækkere, 11 kobbersmede, 26 drejere og stolemagere, 5 færgemænd, 5 feldberedere, 14 glarmestre, 40 guldsmede, 31 garvere, 14 handskemagere, 10 hattemagere, 26 hjulmænd, 7 lygtemagere, 49 malere, 32 murermestre, 16 knapmagere, 12 possementmagere, 14 rebslagere, 22 remmesnidere, 123 smede, 118 snedkere, 204 skræddere, 180 skomagere, 35 tømrere, 22 møllere, 10 kandestøbere, 5 stenførere, 16 prammænd, 6 silkevævere, 11 sverdfegere, 21 slagtere, 30 vævere og 36 vognmænd. Foruden disse havde byen bogtrykkere, billedhuggere, tobaksspindere, sejlmagere, kompasmagere, perlestikkere, plattenslagere, tapetmagere, parykmagere, gørtlere, bogførere, brændevinsbrændere, strømpemagere, nålemagere, kammagere, børstenbindere, hosekræmmere, pottemagere, høkere, hyrekuske, værtshusholdere, ølskænkere samt sælgere af gammelt klæde.&lt;ref name= &quot;KA 1737&quot;/&gt; Flere af disse næringsveje forekom alene i hovedstaden.

==== ''Helsingør'' ====
Helsingør havde i 1672 4.033 indbyggere, hvilket gjorde den til den næststørste provinsby i landet, og i 1769 3.669 indbyggere, hvilket stadig gjorde den til kongerigets trediestørste provinsby, trods tilbagegangen på omkring 9%. Det var indbyggertal, som ellers kun forekom i købstæder, der kunne anses for kongerigets landsdelscentre. Men Helsingør var ikke et landsdelscenter. Byens skyldte ganske Øresundstolden sin trivsel og stod og faldt med denne. Byens næringsliv afspejlede i det store og hele dens befolkningsmæssige betydning, men dens handel og håndværk var ikke rettet mod oplandet, der i vid udstrækning bestod af skove og store overdrev, men derimod mod byens egne indbyggere og de søfarende, der besøgte sundtoldsbyen. Dog viser oplysninger om kornhandelen i 1762, at Helsingørs opland i Nordøstsjælland strakte sig så langt mod vest som til Holbo herred.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 104&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Handel og Næringen angaaende, da bestaar den udi, at Bønderne paa Cronborgog Borstzholm[Note 1]Amter og Byer her til Byen og hos Borgerne sælger, naar han har noget, sit Korn, kjøber igjen sit Salt, Kram og Fiskevarer, Garnisonen saa meget det er, er ladet her sin Skilling, de Søefarende, som sig paa Øresunds Toldkammer klarere, hjælper og noget. Hvad Salt her sælges, kjøbes fra Kiøbenhafn, Fiskevarer af norske Skibe, som her til Sundet ankommer; fra Skaane kommer undertiden og af det Lands Folk, som kjøber, hvis de udi smaat kan have nødig som af uldne og andre smaa Kram, føre derimod her til Helsingør efter kgl. allernaad. Tilladelse slagtet Qvæg af Stude og Kalvekjød og andre Smaakreaturer.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Hvad Vare som af Hør Hamp og Humle, som herudi smaa Partier ankommer, kommer med fremmede Skibe fra Østersøen, de 2de Sorter med Hollændere og den 3die med lybske Skibe og hvad fra Frankrig kommer som af Vine og Brændevin med danske Skibe, Saltet kiøbes udi Kiøbenhafn, Trælasten fra Norge, Gulland og Skaane, de 2de første Sorter med danske Skibe, den 3je med skaanske Jagter hertil Byen bringende. Stedets Søfart bestaar af de Fartøjer, som Færgelauget her have, nemlig een Jagt stor 4 Læster, een Jagt paa 3 Læster, 6 Mellem Jagter hver paa 2 Læster, 11 Mellem Joller à l Læster og 40 smaa Joller. Vel har Apotecheren her et Fartøj af nogle og tredive Læster, brænt og maalt udi Kiøbenhafn, samme er ude fra, men farer mellem Gulland og Østersøen, Skipperen er Borger her, men ses ikke tiere end han klarerer sig for Fartøj og Ladning paa Øresunds Toldkammer. De her ved Stedet hørende Jagter henter fra Holbek og Aads Herred Kornvarer hertil Byen... thi al Alimentation af Fede- og Kornvarer skal her haves inde fra Landet, Fyen, Laaland og Jydland.''&quot; 

Byens næringsforhold i 1777 beskrives således: &quot;''Byens beqvemme Beliggenhed paa den yderste Pynt og Hiørne af Siælland, da den grændser baade til Øster- og Nordsøen, befordrer daglig dens Næring og Handling, da ofte for kontrair Vind sankes i faa Dage paa Helsingørs Rheed nogle hundrede Skibe, som behøve Skibsprovision af Kiød, Brød, Fisk, Øl, Melk, Urter, Vine, saa og Touge, Ankre etc. saa at de mange Søefarende give Byen god Næring, ja ofte foraarsager, at slige Vahres Priis stige paa kort Tid høiere end sædvanlig.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 86&quot;/&gt; Om byens havn: &quot;''Den Aar 1764 anlagde Havn til Skibenes Sikkerhed vil uforbigængelig forfremme Byens Handel og Tilvext; dog er den egentlig en Broearm, men ikke en stor Havn nok for større Skibe end 8te Fod dybstikkende.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 86&quot;&gt;Jonge (1777), s. 86&lt;/ref&gt; Helsingør havde en del fabriksdrift: &quot;''I Byen er anlagt to Sukkerraffinaderier, et Spinderie for at hæmme Betlerie og at hielpe de Fattige til at fortiene Brød. I Byen er en Hestemølle og uden for Byen er fem Veirmøller. Ved Byen er to Teilbrænderier.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 87&quot;&gt;Jonge (1777), s. 87&lt;/ref&gt;
 
Ifølge ''Danmarks Handels Spejl'' fra 1770 kunne Helsingør af handlende opvise 1 grosserer, 1 apoteker 17 brændevinshandlere, 1 galanterihandel, 1 glashandler, 1 grovvarehandler, 3 isenkræmmere, 11 forhandlere af ostindiske varer, 2 porcelænshandlere, 2 silke-, uld- og lærredskræmmere, 1 tehandler, 2 tobakshandlere, 3 tømmerhandlere, 7 urtekræmmere og 19 vinhandlere. Af håndværkere havde købstaden 6 bagere, 5 møllere, 8 slagtere, 1 tobaksspinder, 1 bundtmager, 1 farver, 4 feldberedere, 8 handskemagere, 3 hattemagere, 2 knapmagere, 1 rebslager, 21 skomagere, 12 skræddere, 2 vævere, 1 bogbinder, 11 bødkere, 3 drejere, 1 pibemager, 1 propskærer, 10 snedkere, 1 stolemager, 2 garvere, 2 sadelmagere, 2 pottemagere, 1 stenhugger, 3 gørtlere, 3 grovsmede, 5 kleinsmede, 2 kandestøbere, 4 kobbersmede, 1 nagelsmed, 1 krogmager, 3 hjulmænd, 3 barberere, 3 gulsmede, 5 parykmagere, 1 urmager, 1 blikkenslager, 1 blytækker, 2 glarmestre, 5 malere, 9 murermestre, 2 rendelæggere og 9 tømrere.&lt;ref name=&quot;OD 69 30ff&quot;&gt;Degn (1969), s. 30-33&lt;/ref&gt;

==== ''Hillerød'' ====
Hillerød hørte til de yngre købstæder. Dens opkomst skyldtes Frederiksborg slot. I 1672 havde købstaden 958 indbyggere og i 1769 1.114 indbyggere eller en vækst på 11,6%. Byen lå centralt i Nordøstsjælland, men også Hillerøds opland var berørt af store skovområder, og byen havde næppe noget kornhandelsopland af betydning i 1762.

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Dette stæds handel og Negotie Stræcker sig ej videre end hvad som paa vognkiæppen kand afhentes fra Kiøbenhavn og Helsingøer og bestaar des Næring og handtering af liden urtekram og Specerier, som fra de stæder afhentes. Dend øfrige Næring bestaar af øll brendeviin og tobachs Silning, af hvilket Sidste blifver fra forskrefen stæder indkiøbt.''&quot;

Om byens næringsforhold oplyses i 1777, at &quot;''Borgerskabet er meest Kiøbmænd, Haandværksfolk og Vognmænd, hvilke have et Vognmandslaug''&quot;.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 73&quot;&gt;Jonge (1777), s. 73&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes hver Onsdag i Fasten og tillige næste Torsdag efter Paaske. Byen har to Markeder, nemlig et Krammarket den 27 Junii ved St. Hansdagstider, og eet den 22 October aarlig.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 74&quot;/&gt; Om møller og fabriksdrift oplyses, at byen havde: &quot;''en Veirmølle indrettet paa hollandsk Maade Aar 1772, beliggende bag Tinghuset; en grundmuret Vandmølle, som har sit Vand fra Slotssøen; et Salpeterværk med skiønne Bygninger; en Skeevandsfabrike; en Strikfabrike.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 74&quot;&gt;Jonge (1777), s. 74&lt;/ref&gt;

==== ''Slangerup'' ====
Slangerup havde i 1672 513 indbyggere, hvilket gjorde den til en af de mindste købstæder i landet, og i 1769 414 indbyggere, et udtryk for byens hensygnende tilstand som købstad, med en tilbagegang på omkring 21%. En væsentlig del af forklaringen herpå er Frederikssunds opkomst. Frederikssund var oprindelig en ladeplads for Slangerup, men i stedet for at fremme købstadens udvikling, udviklede Frederikssund sig selv som et oplandscenter. Oplysninger om kornhandelen i 1762 viser, at Slangerups opland kun omfattede enkelte sogne omkring byen, og at det naturlige handelsopland mod nord nu i højere grad var rettet mod Frederikssund og endda hovedstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Hvad Slangerup er angaaende bestaar dends Handel, Negotie, Handteering og Næring fornemmelig udi auling samt lidet Handelsskab med omliggende Districters Bønder og andre paa Landet boende, som imod at sælge eiget lidet Korn til Indvaanerne (saa som de meste af Kornvahrene bortføres til Kiøbenhavn og Helsingør) kiøbes igien af Borgerne hvad lidet de kand have at handle med, som bestaar i Salt, Humle, Jern, Tran, Tiære, Sild og Fisk samt deslige Vahre, det de self ved Vejen lade hente fra Kiøbenhavn.''&quot;

Om byens næringsforhold i 1777 oplyses: &quot;''I fordum Tid har den været i stor Flor, men siden er Handelen her aftagen, da den fik Frideriksborg paa den ene Side og Fridrikssund paa den anden Side; ligeledes er Seiladsen nu ved Sundbyefærge. Nu er Byens meste Næring dens Avling, thi den haver efter ny Matrikul 151 Tdr. 5 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb. Hartkorn i Vænger, Tofter og Enghauger.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 76&quot;&gt;Jonge (1777), s. 76&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;''Byen har 4 aarlige Markeder, nemlig Tirsdagen for Kristi Himmelfartsdag, Budolfidag, St. Kieldsdag, og St. Gallidag.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 76f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 76-77&lt;/ref&gt;

==== ''Frederikssund'' ====
Helsingør havde endnu i 1769 blot 216 indbyggere, hvilket kun gjorde stedet til en flække. Men Frederikssund var inde i en fremgang, som blandt andet afspejler sig i oplysninger om kornhandelen i 1762, der viser, at byen havde udviklet et handelsopland mod nordøst, som mod nord strakte sig til Arresø og mod øst endda hinsides Slangerup. Også i Horns herred havde Frederiksund et opland, dog i skarp konkurrence med hovedstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Byen er kun liden, men har smukke og vel bygte Huse, beliggende ved Isefiorden, især har den frem for Slangerup den Herlighed, at have Søefart, og derfor har Tid efter anden trukket den meste Næring fra Slangerup bort til sig. Den har stærk Handel paa Norge med Kornvahres Udførsel op til Norge, og fører dens Fartøier igien tilbage Trælast og Tiære. Oven for Friderikssund er Vandet i Isefiorden siakkere for store Skibe, og ei dybt nok til slige Fartøier at flyde i.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 78&quot;&gt;Jonge (1777), s. 78&lt;/ref&gt; &quot;''Byen har over 200 Mennesker, nogle Kiøbmænd og en Deel Haandværksfolk af alle Slags. Til Byen er ingen Jorder uden nogle Tofter. Den Skibsbroe, som Kong Friderik den Anden lod her anlægge, fordi alle Bygningsmaterialier, som til Frideriksborgs Slots Bygning af høistbemeldte Konge bleve brugte, bleve her førte i Land og udlossede, er nu forfalden, og derfor maae nu Vahrene udføres med Pramme.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 78f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 78-79&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Her holdes aarlig to Gange Marked, nemlig den 6 Augusti og den 25 November.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 79&quot;&gt;Jonge (1777), s. 79&lt;/ref&gt;

==== ''Roskilde'' ====
Roskilde havde i 1672 2.196 indbyggere og i 1769 1.711 indbyggere, hvilket stadig gjorde den til et egnscenter, trods tilbagegangen på omkring 22%. Som den vigtigste årsag til byens stagnation må sikkert ses Københavns voksende betydning. Således tyder oplysninger om kornhandelen i 1762 på, at Roskildes opland i det store og hele forsynede hovedstaden med sit korn.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;Roskilde Byes nuværende meget ringe Handel og Negocie fast allene er bestaaende udi norsk Tømmerhandling og lidt Smaakram for Bonden, som dog kiøber det meste heraf udi Kiøbenhavn, hvor Priserne ere lettere derpaa end her, saasom Indløbet her til Byen er meget besværligt, efterdi ingen Skibe paa 2½ til 3 Mile nær kan gaa ind til Byen, og hvorudover Kiøbmændene selv med Bekaastning paa Kiørselen imellem denne Stæd og Kiøbenhavn der maa tage de fleste Varer. For Resten nærer de fleste og bedste Indvaanere sig af Avling, nogen Tobaksplantagie. Værtshusholden og Kiørsel ved Vognmandslauget samt af deres Handverker.&quot;

Af næringsdrivende nævnes: l priviligeret apoteker, 2 farvere, 2 værtshusholdere, 24 vognmænd, 1 guldsmed, 1 kobbersmed. 4 kleinsmede, 3 grovsmede, 1 kandestøber, 10 snedkere, 5 bagere, 7 skræddere, 7 hattemagere, 14 skomagere, 3 drejere, 2 malere, 1 glarmester, 3 slagtere, 5 Tobaksplanteurer, 6 handskemagere, 2 pottemagere, 3 sadelmagere, 2 bødkere, 3 murermestre, 2 hjulmænd, 1 blikkenslager, 3 feldberedere, 2 tømrere, 2 tobaksspindere, 6 vævere, 3 brolæggere, 10 møllere, 21 Øltappere og Brændevinsmænd, 1 rebslager.

Byens næringsvilkår skildres i 1777 således: &quot;''Til Byen er ei Seilads, fordi at Isefiorden er inden for Friderikssund ikke saa dyb, som i ældgamle Tider; dog bruges nogle fladbundede Fartøier at seile med imellem Roeskild og Friderikssuud, hvor de fleste Kiøbmandsvahre maae udlosses for de høie Grundes Skyld. Udi Isefiorden her fanges Sild, Aal og de bekiendte roeskildske Flyndre, som opkiøbes af Prangere med største Begierlighed: Skibsbroen er anlagt Aar 1765 ved Stranden strax neden for St. Jørgens Bierg, til største Beqvemmelighed for de Handlende og Seilende; Broens Vedligeholdelse bekostes af de Broepenge, som svares af alle ind- og Udgaaende Vahre: Byens Indvaanere ernære sig af Kiøbmandskab, Vertshuushold for Reisende, Agerdyrkning og Tobaksplantning. Endnu er at agte en Papirs-Fabrik, anlagt i Maglekilde-Mølle, hvor der fabrikeres Tryk-, Skriv-, graa Makulatur-, og Kardus- eller Pakpapir. Ligeledes, et Sukker-Raffinaderie; en Trille- og Ovelgfabrik, hvortil er indrettet en Hestemølle; et Kartun- eller linnet- og UldenTrykkerie; en Tobaksfabrik for Kongens Regning.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 111&quot;&gt;Jonge (1777), s. 111&lt;/ref&gt; &quot;Ved Byen er 4 Veirmøller og 7 Vandmøller&quot;.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 112&quot;&gt;Jonge (1777), s. 112&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Byens Hestemarket holdes hver Fredag; i Fasten og næste Fredag efter Paaske; Krammarket eller Paaskemarket holdes Tirsdagen efter store Bededag; saa og det saa kaldte Pæremarket holdes den 19 Sept.; og endelig holdes det tredie saa kaldte Deinsmissemarket den 1te Octobr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 111f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 111-112&lt;/ref&gt;

==== ''Holbæk'' ====
Holbæk havde i 1672 879 indbyggere og i 1769 1.223 indbyggere, hvilket gjorde den til et egnscenter i vækst, med en fremgang på omkring 39%. Dog viser oplysninger om kornhandelen i 1762, at hovedstadens opland i Nordvestsjælland strakte sig så langt som til Holbæks omegn.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''denne liden Byes Handel og Næring bestaar af een del Kornvahres indkiøb, dets formaltning og forsendelse til Norge, enten imod Budsning af Tømmerlast og anden hidskichede vahre af Sild, Fisk, Jern og Salt, eller og med Skibes befragtning med Kornvahrers opsendelse, Dend bestaar og af een ringe del Afling, saa vel som af nogle faae Haandværcher, der alleene maae leve af Byens ringe arbeid.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Her haves ingen Egne Skibbe, formedelst Havnen falder vanskelig om vinteren, særdelis naar Jisbrud er, hvilchet og giør Handelen besværlig at der med stoer bekostning skal fragtes Skiberom i Kiøbenhaun og gaar Lang tiid bort inden de kand hidkomme, som foraarsager, mangen god Lejlighed i Handelen bliver forsinchet og forspilt.''&quot;

Af næringsdrivende nævnes: 16 købmænd, 10 skomagere, 4 skræddere, 5 smede, deraf 3 kleinsmede, 7 handskemagere, 5 snedkere, 2 bødkere, 2 hjulmænd, 4 murermestre, 2 rokkedrejere, 2 tømrere, 1 kobbersmed,2 feldberedere, 1 maler, l kandestøber, 2 hattemagere, 2 pottemagere, 2 sadelmagere, 2 vævere, 2 bagere, 2 hestemøller, 3 vejrmøller, l apoteker, 1 farver, 1 musikant, 1 kirurg, 2 Tobachs Planteurer, 12 agerdyrhere og 11 Øltappere.

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Holbek, en nærsom Søe-Handelstad, beliggende .. med en god Havn ved en Arm af Isefiorden, som kaldes Holbeksfiord. Den har god Seilads, og udskiber aarlig en stor Mængde Kornvahre; men Toldstedet er i Rørvig, ved Indløbet i Isefiorden. Byen har en temmelig stor og beqvem Skibsbroe til at losse og lade ved, til hvis Vedligeholdelse gives Broepenge af ind- og Udgaaende Vahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 165&quot;&gt;Jonge (1777), s. 165&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes hver Onsdag i Fasten; men Krammarket holdes den 18. Septbr., 16. Oktobr, og 21. Novbr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 165&quot;/&gt;

==== ''Nykøbing Sjælland'' ====
Nykøbing Sjælland havde i 1672 463 indbyggere og i 1769 500 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, trods fremgangen på omkring 8%. Byen lå isoleret og med et ret beskedent opland. Oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder ikke på, at Nykøbing havde nogen oplandshandel af betydning.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Kiöbstadens Handel bestaar i Sæde Vahre, som Bunden avler, saa som Biug, Rug og deslige, disse Vahre Hvilke Bunden efter Lovens Meldende, burde fare til Axsel torf Og der offentlig falholde, blifver til Andre stæder Hen fört forbi Kiöbstaden, Nembl. De omligende Fiskerie Lejerne ved Helsingiör, Saa Som, Aalsgaard, Ellekilde, Hornbæch, Willingebæch, Gilleleje, Rove Leje, Tisville Leje og Kichhaun, Saa og Andre der omkring ligende, De förer Höe Ind i fiorden til Bunden, saa snart hand faar Indhösted,og af Kiöber ham hans Lovne Vahre, Med Rug, Biug, Erter, Item flesk Smör,og alle Vahre, som Bunden kand have at sælge, Desse foregifver at de behöver Samme Vahre til deris fornedne ophold, Hvor paa Nogle faae af dem förer Een Sadel med sig fra derris Regiment Skrifver, og Angifver sig paa Toldstæden ved Isefiorden, Men dend Meste part gaar Toldstædet ganske forbi baade dend Ind og udgaaende, og Holder det saaledes fra Mecheli Bunden faar Indhösted og saa længe Hand haver Noget at Slippe, Saa at der I store Mengder, ja, Vel Nogle Tusind-tönder on aaret blifver saaledes bortfört, Hvilcket da er uMueligt, at de Kand self forbruge, saa Mangfoldig til deris fornöden ophold, Men efter som Vi kand Spörge og fornemme, blifver det Meste af desse Vahre fört til Helsingiör, og under den Snedighed, at saa Som de icke töre med deris Baade komme til Helsingiörs Toldsted, förer de disse Vahre först hiem til deris Huus Og der fra Vogner det til Helsingiör, da de saaleedes Er ufortængt med forprang, Det er og at slutte, at samme Vahre kand undertidne föres til Skaane som liger dem behendigt, og Ventteligt, Andre Vahre igien derfra udföres, som da til Bunden her hid bringes.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Nyekiøbing, en Søe-Handelsstad og Kiøbstæd, som har en god Havn, og driver temmelig god Søefart.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 181&quot;&gt;Jonge (1777), s. 181&lt;/ref&gt; Om havnen: &quot;''Byen fattes en Skibsbroe; thi Vandet er dybt nok lige ind til Byen, og Ankergrunden er god; men Vahrene maae ud- og indføres paa Vogne til Baads, som siden føres videre ud til de for Anker liggende Skibe.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 181&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Market holdes her aarlig den 20 Junii og den 9. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 181&quot;/&gt;

==== ''Kalundborg'' ====
Kalundborg havde i 1672 1.058 indbyggere og i 1769 1.337 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 26%. Byen lå isoleret og  oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Kalundborg havde et ret betydeligt opland mod øst.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 104&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår beskribes i 1735 således: &quot;''at de faa Negotierende her i Byen der skulde leve af Korn handell beklager sig, at de her omliggende Herrer Proprietairer ey alleene aarligen lader forbyde deres til goedserne hendlagde Bønder, at selge deres Kornwahre I Kiøbstederne, mens herskaberne sielv afhandler Bønderne Derres Korn hvoraf Een deel giør Et andseelig Oplag Som ey er Kiøbstæderne til ringe præjudice.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Hvorledes Negotien til Vands her er beskaffen; da findes her til denne liden Bye 8te Kreyerter, Skuder, Galioter og Smaa Jagter (foruden 3de Smakker, som gaar paa Færgeløbet imellem dette og Aarhuus), som Farrer paa Norge med Korn-Vahre, hvor de lidet eller indtet profiterer, men formedelst dend liden Næring og Handel, som de har med Land Manden, maa de sig tilkiøbe Deres Korn-Vahre, og hidføre igien fra NorgeTømerlast, Deeller, Jern, Steen-Kul, Lægter, og lidt Salt.''&quot;

Ifølge magistratens indberetning i 1735 havde Kalundborg bagere, 1 glarmester, 2 handskemagere, 3 hattemagere, 3 feldberedere, 7 skræddere, 14 skomagere, smede, 4 snedkere,3 tømrere, vognmænd.&lt;ref&gt;Kalundborg. Magistratens indberetning 1735&lt;/ref&gt;

Byens næringsforhold beskrives i 1777 således: &quot;''Kallundborg en af Næring blomstrende Søestad og Kiøbstæd, med en skiøn Søehavn, som af Naturen dannes af en Viig eller Fiord, som løber ind imellem de to navnkundige Forbierge Asnæs og Refsnæs eller Ryanæs. Denne Skibshavn er saa dyb og god, at den agtes for een af de sikkerste og beste i Siælland. ..Har en anseelig Handel med Korn og Malt, som herfra udskibes.''&quot; &quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 174&quot;&gt;Jonge (1777), s. 174&lt;/ref&gt; Om havnen: &quot;''Den skiønne Havn giver Leilighed til anseelig Handel, Kiøbmandskab og Skibsfart.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 174&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes hver Tirsdag i Fasten. Krammarket holdes den 25. Junii. Heste- og Qvægmarket holdes den 29. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 175&quot;&gt;Jonge (1777), s. 175&lt;/ref&gt;

==== ''Korsør'' ====
Korsør havde i 1672 826 indbyggere og i 1769 1.357 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 64%. Byen lå foordelagtigt og  oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Korsør havde et ret betydeligt opland både mod øst på beskostning af Slagelse og mod syd på bekostning af Skælskør.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Den driver temmelig anseelig Handel og Søefart. Stadens Havn er een af de beste i Siælland, og tillige meget beqvem for Skibe, som ikke stikker over 9 Fod dybt. Til Skibsbroens Opbyggelse og Havnens Rensning hæves efter kongelig Befaling Broe-, Passage- og Læssepenge. Aar 1768 blev her anlagt et grønlandsk Compagnie, hvis Skib gik paa Hvalfiskefangst, men i Aaret 1776 blev solgt til den i Kiøbenhavn anlagte nye grønlandske Handel.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 157&quot;&gt;Jonge (1777), s. 157&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Krammarket holdes aarlig den 3. October.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 158&quot;&gt;Jonge (1777), s. 158&lt;/ref&gt; Om fabriksdrift: &quot;''Paa den forrige Fæstnings Grund eller Glacien er anlagt et Skibbyggerværft, hvorpaa adskilige store og smaa Skibe ere bygte.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 157&quot;/&gt;

==== ''Skelskør'' ====

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Som Landet her paa Byens District er en temmelig goed Korn egn, Hvorover Handlingen her i byen fornemmelig bestaar i Korn Kiøbmandskab, som fra omliggende Proprietarier Præster og Bønder til Kiøbmændene blifver forhandlet, til hvem de igien afsætter alleslags Bøgnings Matrialier og andre til Huus holning fornødne ting, der foruden forsiuner en deel af Kiøbmendene saavel Slagelsesom Soerog Ringsted Kiøbmænd med adskillige Vahre de self fra fræmede Stæder lader komme.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Kiøbmændenis Vahre her fra Byen blifver mesten deel førte ved deris egne Skibe. Haunen her til byen er saaledis beskaffen, at Skibene maa ligge omtrent en half Miil fra Broen paa Reden,hvor de med Pram baade skal lossis og ladis,undtagen de smaa som ichun ligger 5 foed i Vandet og der under, de Kand flyde lige til Skibbroen, som ligger Mit i Byen, formedelst indløbet er aar efter andet blefven tilstopped, Hvilched iche uden extra ordiner Hiælp og ashistance for byen igien kand redrehseris. Byens egne fahrtøyr samt deris Størelse og Vor deris fahrt egentlig gaar hen samt hvad de omtrent fører til og fra Stæderne er som følger:''
''* Een Krejert drægtig 28 Læster''
''* Een Galiot drægtig 14 1/2 læst''
''* Een Galiot drægtig 9 læste''

''Deris fahrt er nesten aarlig til Norge med Korn Vahre af Rug Biug og Malt,hvorfra de igien fører fiske Vahre, trahn, Steenkul, Jern, Brædder og alle slags bøgnings temmer, ja vel undertiden i Bergen antager fracht til Lybech med fiske Vahre, og sejler derfra til Gulland at afhente Kalch paa bag Rejsen, som her hos os self udlossis.''
''* Bergantine 10 læster dr.''
''* Een galiot 7 læster dr.''

''Seyler ligeledis paa Norge med Korn Vahre, og igien fører hiem saa vel fiske vahre som bøgnings temmer. Bergatinen hafe ellers en Refise aarlig paa Danzig eller Kiønigsberg, undertiden tager nogen fiskevahre med sig, undertiden iche, og derfra hiemfører Hør, Blaar, hamp, og muligt Stoffer. Galioten Sejler iblant til Lybech undertiden befrachted af Kiøbmendene i Nestved, og undertiden af andre, der over gaar de dend meeste tiid Baglasted med Steen, eller Sand og fører derfra hør, Humle, Tiere, salt, Støchgods alle Slag..,''
''* en Jacht drægtig 6 læster''
''* en Dito 5 læster''
''* en Dito 3 1/2 læst,''

''deris fahrt er deels til Flensborg med Korn Vahre, Hvorfra de iglen fører Tagsteen, Muursteen, Hør,hamp, humle, tiere Jern og deslige, deels sejler de til Lybechmesten baglasted, og fører med sig tilbage adskillige Vahre lige som de forrige, deels Sejler de og paa Sverrig og Skaane, mesten baglasted, og der-fra afhentes Mølle Steene, Bast-Reeb, Bæg, tiere og Bræder, som de her til Stæden hiemfører.''

''endnu er her til byen fem aabne Baade, som brugis i Steden for Pramme, at føre Gods fra og til Skibene, der Lossis og ladis paa Reeden, saa vel for Byens egne,som fremede, hvilche siste bestaar i flensborger, som her tilkiøber sig Korn, og igien forhandler Steen og andre Vahre de med sig fører. Saa og Norske Skibe som her ankommer med Temmer lægter og Bræder, Hvilched de imod Korn Vahre bortforhandler.''&quot;


Byens næringsvilkår i 1777 skildres således: &quot;''Skielskiør, en smuk Kiøbstæd, beliggende .. ved det store Belt, og har god Søefart. Rheden, hvor Skibene med deres fulde Ladning ankommer og kaster Anker, er en Fierdingvei uden for Myndet, det er Mundingen og Indløbet af Fiorden. Der er vel god Ankergrund ude i Beltet og den aabne Søe, men dog er det meget vanskeligt mange Gange at ligge der, endog i Sommerdage, naar Storm og haardt Veir paakommer; men om Vinteren kan ingen ligge der til Ankers.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 143&quot;&gt;Jonge (1777), s. 143&lt;/ref&gt; Om byens havneforhold oplyses: &quot;''Dette Indløb, som gaaer fra Nordvest i en Krumning indtil Steenkarret, er ikkuns en smal Rende, to Favne dyb og tre til fire Favne breed; Resten deraf er flad Grund og af Fiorden tilstoppet, saa at alting maae prammes ind til Byen, eftersom ikke noget Skib kan med sin fulde Ladning flyde op til Byebroen. Derfor har Byen to store Pramme, som kan indtage 3 til 400 Tønder paa Gangen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 143&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Byen har aarlig to Markeder, nemlig den 25. Martii og den 10. December.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 144&quot;&gt;Jonge (1777), s. 144&lt;/ref&gt;

==== ''Slagelse'' ====
Slagelse havde i 1672 1.832 indbyggere og i 1769 1.379 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en tilbagegang på omkring 25%. Byen lå centralt for et stort opland men oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Slagelse var hæmmet i sin oplandshandel på grund af fraværet af en havn.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Slagelse Byes handel, negocie og handteering samt Næring og Brug bestaar fornemmelig udi adskillige handværker, Vogn- og Auflsmænd, liden negotie med adskillig Bonde-handel saasom Salt, tiere, tran, homle og hvad derved hører, item Klædelærred, Stoffer, Garner, Cartuun, Bayer, Baand og Bindler med meere som til en liden sorteret Boed behøves, hvilke Vahreer næsten alle ved Corsøer og Skielskør-Toldsteder fortoldes og derfra til vogns 2de Miile hidbringes. Viin og Brændeviin hentes udi i Kiøbenhavn. Øl og dansk brændeviin brygges og brændes her, og nogle deraf ernærer sig.''&quot;

Ifølge borgerskabets indberetning i 1735 havde Slagelse følgende håndværkere: bagere, skomagere, skræddere, vævere, smede, sadelmagere, handskemagere, feldberedere og 1 slagter.&lt;ref&gt;Slagelse. Borgerskabets indberetning 1735&lt;/ref&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Byens Næring bestaaer nu i Agerdyrkning, Brændeviinssalg og Haandværksarbeide.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 155&quot;&gt;Jonge (1777), s. 155&lt;/ref&gt; Om havn og skibsfart: &quot;''Byen har ogsaa fordum haft Losse- og Ladeplads ved SkibsholmsOdde, beliggende en Miil fra Byen ved Strandkanten, men er nu nedlagt, da Vahrene hentes nu fra Korsøer.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 155&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Byen har to aarlige Markeder, som holdes den 31. Julii og den 4. Novbr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 156&quot;&gt;Jonge (1777), s. 156&lt;/ref&gt; Om møller og fabriksvirksomhed: &quot;''I Byen er et Farverie, et Lærred- og Kattuntrykkerie, samt Potaskefabrike. I Nærheden af Byen er et Teglbrænderie.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 156&quot;/&gt;

==== ''Sorø'' ====
Sorø havde i 1672 528 indbyggere og i 1769 532 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, stagnerende med en fremgang på under 1%. Byen lå isoleret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Sorø havde et mindre opland mod nord.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsforhold i 1777 beskrives således: &quot;''Byen har kun faa Kiøbmænd, fordi de med Besværlighed maae hente deres Vahre 4 Mile borte fra nærmeste Søestæd, og derfor er Handelen ikkun maadelig.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 137&quot;&gt;Jonge (1777), s. 137&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;''Byens aarlige Markeder holdes den 11. Julii og den 7. November.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 137&quot;/&gt;

==== ''Ringsted'' ====
Ringsted havde i 1672 700 indbyggere og i 1769 705 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, stagnerende med en fremgang på under 1%. Byen lå isoleret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Ringsted var trængt af Køge i sit opland mod øst.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Denne Byes Næring og Biering er meest bestaaende af Auflsbrug de fleeste lever ved, og af Vognmands Vogn for de Reisende, siiden Landevejen falder her igiennem, dog er Jorderne ikke Eiendomme, men alleene Fæste Jorder som tilhører og er henlagde til dend her værende Latine Schoele, hvoraf maa svares vis Tiende til Kirken og Præsten, og Landgilde til bemelte Skoles Oeconomus, dernæst findes her 4re Kiøbmand som driver een ringe Bonde Handell, De øvrige bestaae, deels af Handtværker, og deels som Daglejere, at nærer dennem.''&quot;

Ifølge magistratens indberetning i 1735 havde Ringsted 4 købmænd, 25 vognmænd, 14 skomagere, 4 feldberedere, 4 snedkere, 2 kleinsmede, 2 slagtere, 1 glarmester, 1 handskemager, 5 skræddere, 1 tømrer, 1 drejer, 3 grovsmede, 1 bøssemager, 2 bagere, 1 hattemager, 1 remmesnider, 2 vævere og 1 bødker.&lt;ref&gt;Ringsted. Magistratens indberetning 1735&lt;/ref&gt;

Byens næringsforhold beskrives i 1777 således: &quot;''Igiennem denne Bye falder den almindelige Landevei igiennem Siælland for Reisende, som bidrager meget til Byens daglige Næring, da Indbyggerne ere baade Vognmænd og Avlsmænd.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 129&quot;&gt;Jonge (1777), s. 129&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes hver Tirsdag i Fasten; men Krammarket holdes her 3 Gange om Aaret, nemlig først den 26de Junii, hernæst den 25de Septbr. og sidst den 14de Novbr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 130&quot;/&gt; Om fabriksdrift: &quot;''I Byen er et ypperligt Farverie.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 130&quot;&gt;Jonge (1777), s. 130&lt;/ref&gt;

==== ''Køge'' ====
Køge havde i 1672 1.643 indbyggere og i 1769 1.4000 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en tilbagegang på omkring 15%. Byen lå velplaceret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Køge havde et ret betydeligt opland dog trængt af hovedstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 104&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Denne Byes Districts Handel og Negocie bestaar fornemmelig af Søefart og lidet Kiøbmandskab baade med Kornkiøb og Bonden (saavel til Udskibning som til Consumering ved Brøggen og Brændevinsbrenden at afsætte i Byen og til omliggende District) og igien at debitere adskillige faa Kiøbmandsvarer til Landmanden og Byens Indvaanere. Dernest den Haandtering og Næring, som de herværende Haandverkere have, enhver i sit Brug, baade inden og uden Byen.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Hvad lidet som her ind- eller udskibes sker med egne og indenrigs Skibe, uden sielden det kan hæende sig, at nogle smaa Fartøyer fra Sverrig med Kalk og Tømmer ankommer. Og dependerer Skibsfartens Beskaffenhed til Dels af nest forestaaende Postes Besvaring, foruden at Handelen temmelig blev nedlagt i de Aar, Forbuddet varede paa de 4 Species Indførsel udi de smaa Kiøbstæder, der endnu ikke er eller saa hastig igien kan vorde oprettet. 2de Skiberomme er her til Byen, et paa 25 Læster, det andet paa 4½ Læst. Deres Fragt gaar mest paa Norge at føre Kornvarer did og igien hidbringe Sild, salt og tør Fisk, Tran og Tømmerlast med andet, som der falder. For det øvrige betiener de Handlende sig af Dragøes-Jagter, som løber imellem Kiøbenhafn og dette med Varer, som derfra kiøbes, nemlig Salt, Jern, Tiære, Stenkul og deslige. Ved samme Fartøyer de og lader hente Sild fra Aalborgog hvis de behøver at Hør, Homle, Specerie og anden Smaakram fra Lübech, som der tages paa Credit. Andet end ommeldt er føres her ikke ind eller ud til at giøre nogen Negocie med, hvilket Aar efter Aar aftager, saasom snart ingen Fremmede eller Norske nu hidsøger. Det, som anlediger Kiøbmændene mest at betiene sig af Dragøes Fartøyer, sker for samme er letgaaende og ved Høivande med en liden Part af Lasten kan flyde ind. Thi Indløbet - formedelst Bolverkets Forfaldenhed - er saaledes tilskiøllet, at ved maadelig Vande intet Fartøy kan flyde ind dybere end paa 4 à 5 Foed.''&quot;

Ifølge magistratens indberetning i 1735 havde Køge 4 bagere, 22 skomagere, 3 snedkere, 8 klein- og grovsmede, 7 møllere, 6 handskemagere, 6 linnedvævere, 1 kobbersmed, 1 kandestøber, 2 glarmestre, 3 feldberedere, 4 hattemagere, desuden tømrere, slagtere, murere, bødkere, pottemagere og hjulmænd.&lt;ref&gt;Køge. Magistratens indberetning 1735&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Byens Handling er nu omstunder meest med Kornvahres Udskibning til Norge, saa og med Tømmerlast. Byen har ingen Byemark, men kun nogle Vænger, anslagne til 13 Tdr. 3 Fkr. 2 Alb. Hartkorn, og Byens Overdrev, kaldet Kiøgelyng, er nu indhegnet for sig selv fra de paagrændsende Byer, og bruges til Byens Græsning.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 119f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 119-120&lt;/ref&gt; Om havnen: &quot;''Samme Aae giør en maadelig Skibshavn, som Aar 1411 blev indpælet med Bolværk og siden forbedret. I dette Revier, som ikke er ret dybt, har man betient sig af fladbunded smaa Fartøier, som af Søefarende gemeenlig kaldes Raager''&quot;.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 118&quot;&gt;Jonge (1777), s. 118&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;B''yens aarlige Markeder ere to, af hvilke det ene holdes den 1. Augusti og det andet Market holdes den 31. October.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 120&quot;/&gt; Om fabriksforhold: &quot;Udi Byen ere to privilegerede Farverier.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 120&quot;&gt;Jonge (1777), s. 120&lt;/ref&gt;

==== ''Store Heddinge'' ====
Store Heddinge havde i 1672 362 indbyggere og i 1769 514 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, med en fremgang på omkring 42%. Byen lå isoleret men oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at byen i sit opland var trængt af både Køge og København.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Denne byes handtering og næring bestaar udi Ager Dyrchelse. Samme bye har aftaget og Daglig aftager, aarsagen dertil er fornemmeligt, dend haarde Allernaadigste Paabudne Consumption, Dernest att beboerne ej saa tilstrechelig er forsiunet med tieniste folch, som de burde have, formedelst er saa snart de unge opvoxer, de da begiver demb ud af byen, Enten til handtvercher eller til Bevorbene Militair tieniste.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således:&quot;''Byens Næring er deels Handel, deels Agerbrug. Til Byen er 300 Tdr. Hartkorn, hvoraf noget ikke er Kiøbstædjorder; men deraf skattes og gives Afgift til Universitætet i Kiøbenhavn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 189&quot;&gt;Jonge (1777), s. 189&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Her holdes aarlig Marked den 13. Julii og 15. Augusti.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 189&quot;/&gt; Om møller og fabriksdrift: &quot;''Strax uden for Byen ligger en Mølle.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 189&quot;/&gt;

==== ''Præstø'' ====
Præstø havde i 1672 435 indbyggere og i 1769 385 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, med en tilbagegang på omkring 12%. Byen lå isoleret i forhold til sit opland og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at byen i sit opland var trængt af hovedstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens nlringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Prestøe Byes Handel bestaar, Først, udi Een ringe Korn-Handel, som de omkring liggende Præster og Bønder selger til Kiøbmændene og andre Borgere, hvilcket bliver giort i Malt, og udskibet til Norge, hvorfra de igien faar tør og saltet Fisk og Sild, som Præster og Bønder kiøber af dem, sampt andre grove Vahre, som Kiøbmændene faar fra Kiøbenhaffvnog Lübeck. For det andet, sælges og til Kiøbmændene og Skippere noget Faufwne Brende fra de omkring liggende Proprietairier, som bliver udskibet til Kiøbenhaffwn, saavelsom Tag-, Muur- og Kalck Steen, hvoraf Byen og haver Een Ringe Næring.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''At alle de ind og udgaaende Vahre bliver ved egen, Dragøe og Kiøbenhaffvns Skippere ind og udført. Skibs Farthen er kun ringe af Beskraffenhed og befindes her ved Stædet 7 Fahrtoyer nemlig: 1 Galioth drægtig 16 Læster tilhørende Commerce Raad Voigttil Nyssøe. 2det 1 Jagt drægtig 10 Læster. 3de: 1 Jagt dr: 8 Læster, 4de 1 Jagt dr. 71/2 Læster; 5te 1 Jagt drægt: 7 Læster. 6te 1 Jagt drægtig 6 Læster; 7de 1 Jagt dr. 21/2 Læster; ..Og gaaer deres Fahrt med samme Fahrtoyer til Kiøbenhaffn, Norgeog Lübeck. Deres Befragtning her fra til Kiøbenhaffvn bestaar i Malt, Rug, Biug, Rug Meel, Langhalm, Oste, brendte Muur og tagsteen, og naar sligt her er at be Komme fører de Brende Veed fra omkring liggende Proprietaire Skove, og siden kommer mesten deel baglastet hiem, undtagen at de somme tider om Aaret til Kiøbmændenes fornødenhed fra Kiøbenhaffn indfører Specerier, Winn, Salt, hør, Hamp, Iern, Tran, Tinn, Tømmer og andre grove Vahre; Til Norge bliver udskibet Malt og Biug og derfor bringer tilbage tør og salted Fisk og Sild, sampt Talgliuss. Til Lübeck bliver udført somme tiider nogle tønder Biug for baglastens skyld, men de fleeste gange gaaer de baglastet derhen og fører derfra Humle, Hør og Hampeblaaer, Blye, Steenkull, Muur og Tagsteen, Glass, Specerier og NürnbergerKram. Hvilcket alt de igien forhandler til Landmanden, som igien tilfører Flæsk og Kiød, Rug, Biug, hafvre, Erter, Gryn, Brendeveed, hør, halm, Ost, Smør, Honning, Vox sampt andre på Landet tillagde Vahre og Creature.''&quot;

Om byens næringsforhold i 1777 oplyses: &quot;''Byens Handel er med Brændeveds Udskibning til Kiøbenhavn, samt med Kornvahres Udførsel til Norge; ligeledes med Kalksteen fra Faxøe til Kiøbenhavn og Lybek.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 211&quot;&gt;Jonge (1777), s. 211&lt;/ref&gt; Om havnen: &quot;''Ved Byen er en stor dyb og god Havn, som kan rumme en talrig Orlogsflode; hvilken Havn dannes af den Fiord, som bøier sig ved Fied herind fra Østersøen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 211&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Tvende aarlige Markeder holdes her i Byen, nemlig Bartholomæi-Market, omtrent den 20 Augusti, og Ævreds-Market, omtrent den 10 Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 211&quot;/&gt;

==== ''Næstved'' ====
Næstved havde i 1672 1.853 indbyggere og i 1769 1.404 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en tilbagegang på omkring 25%. Byen lå isoleret og med et stort opland men oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at også Næstved i sit opland var trængt af hovedstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Nestved Byes Districts Handel, Negocie, Haandtæring og Næring bestaar i lidet Kornkiøb og Handel med Landmanden og Bonden, bestaaende af Jern, Kalck, Fiskevahre, Tømmer og lidet Urtekrams forhandling.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Søe og Skibsfarten ved Nestved er meget slet, thi i den stæd her før Krigens tid var 12 Skibe, saa er her nu kun Een eniste Jagt paa 9 1/2 Læst, saa Kjøbmændene nødis til at finde Fartøyer i Corsøer, Schielschiør, Fyhn, AApenraade og andre Stæder, Hvor de Kand faaes. Skibene blef i Krigens tiid foruløckede, Eyerne forarmede, og Efterkommerne finder sig icke i den stand self at kunde bringe Skibe til veye; desuden er og Reden ved Karebechsminde saaledes ved Boelverkets undergang og ruin tilstoppet, at intet Fartøy kand indflyde, ei neppe en fladbundet Pram, hvilket er og en stor aarsag til at fremmede Skippere icke letttelig vil Seyle her til Byen, og saa fremt der icke i tide bliver raadet boed paa tilstopningen og det gamle Boelverk ved Karebechsminde repareret, er det at befrygte, at Handelen ganske her ved Nestved maa nedlægges. Skibsfarten er til Norge med Kornvahre, og der fra igien med Tømmerlast, Jern, Fiskevahre og andet, hvad der kand føris til Kiøbenhafn, LUbechog Flensborgefter Salt, Specerier og anden Smaa Kram, til Gulland og anden stæds paa Sverrig efter Kalk, Tømmer, Tiære og Bræder.''&quot;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777, at &quot;''Nestved, en meget stor, folkerig og anseelig Kiøbstæd, beliggende .. i en meget behagelig og fornøielig Egn ved en Aae, kaldet Nesaae, som deler Byen i to ulige Dele, nemlig store og lille Nestved, og derpaa har sit Udløb i Østersøen, hvorudover denne Aae, der ogsaa driver nogle Møller, giver Leilighed til skiøn Handel, men dog maae Kiøbmands-Vahre bringes ved Pramme eller flade Fartøier op til Byen. Men Skibshavnen er næsten een Miil længere mod Sønden og kaldes Karebeksminde. Ved Skibsbroen have Kiøbmændene et Forsamlingshuus.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 198f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 198-199&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Her holdes 2 store Markeder, nemlig, Mikkelsdags- og Mortensdags-Marked.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 199&quot;/&gt; Om fabriksdrift oplyses: &quot;''Udi Byen er en Ulden-Fabrik til Emens, Stoffer, Barakaner etc.; og en Papirstapetserie-Fabrik.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 199&quot;&gt;Jonge (1777), s. 199&lt;/ref&gt;

==== ''Vordingborg'' ====
Vordingborg havde i 1672 736 indbyggere og i 1769 802 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 9%. Byen lå isoleret og med et stort opland mod nord, og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Vordingborg var i stand til at hævde sit opland.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Byens Handel er meest med Korns Udførsel til Norge. Ved Byen er god Ankergrund, saa at ankommende Fartøier kan meget sikker ankre, desuden beskiermer de paa Landbredden liggende store Skove disse Fartøier for Kastevinde. Havnen ved Byen er tilstoppet, saa at Fartøier ei kan flyde ind til Skibsbroen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 211&quot;&gt;Jonge (1777), s. 211&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes hver Tirsdag og Onsdag i Fasten. Men to aarlige Krammarkeder holdes her, nemlig den 24 Julii og 3 Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 214&quot;&gt;Jonge (1777), s. 214&lt;/ref&gt;

==== ''Stege'' ====
Stege havde i 1672 656 indbyggere og i 1769 798 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 22%. Byen lå isoleret med Møn som sit naturlige opland og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Stege var i stand til at hævde det meste af sit opland, dog undtaget den sydvestligste del af øen.&lt;ref name=&quot;BC 05 104&quot;/&gt;

Om byens næringsvilkår i 1777 oplyses: &quot;''Byen har en god Havn, som indsluttes ved en lang Vindebroe. Vel er Havnen ikke ret dyb, men inden for Skibsbroen, som kaldes Storbroe, kan dog maadelige Fragtskibe ligge om Vinteren i god Sikkerhed og Behold, men Indseilingen dertil og der forbi er vanskelig, hvorfor ikke allene Byen holder sin egen Loots, men paa den Øe Nyeord eller Noor, som ligger en Miil over Vandet Nordnordvest herfra, boe Lootser, til at lootse, eller ledsage de Indgaaende og omkring farende Skibe. Byen har temmelig god Næring ved Søefart baade uden- og indenlands.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 382&quot;&gt;Jonge (1777), s. 382&lt;/ref&gt;

==== ''Rønne'' ====

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Denne Vores Liden Byes handel og Nærring bestaaer af nogen handling med Sædvahre, mest haure, Saavelsom hauregryn, nogle smaae Stald Stude, Saltet Kiød og Smør, Sampt undertiden ferske og tørre Lax, Ellers Nærer Borgerskabet Sig een heel deel af auling med Ager dyrckning og fiskerie, Sampt smaae handvercks handtering.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Wed denne Bye og Søestæd findes 14 smaae Fahrtøier drægtige fra det største 15 Læster og till det mindste = 21/2 Læst begge inklusive, hvilcke Selv udfører de Wahre her falder, som udi foregaaende 2den Post er meldet, og det mesten deelen til Kiøbenhavnog fører derfra tilbage igien, Salt, Jern, toback, lidet Wiin og Specerier som her kand bruges, Men de faar og smaa Staldstude gaaer til Lübeck, hvorfra Skibsrommen tilbage fører Tag og Muursten, humle, hør og hamp, sampt andre gemeene smaae sager, saaviit undertiden til gemeenes beste og Bondebrug, kand behøves q, og at Seillatzen og handelen icke bedre her kand florere, forvolder at her ingen havn findes som Skiberomme kand Conserveres udj, Men høste, Vinter og foraarstidens paakommende Stromvinde slaaer Fahrtøierne hinanden meged brøstfældige, og undertiden gandske op paa Landet drives og istycker slaaes, hvorved Eiermændene liide stoer skade ..Saavelsom om Sommeren gaaer Skiberommene ballastet til Carlshafnog Guldland, hvorfra de igien hidfører, bræder, lidet tømmer og Kalck; undertiden kand de og faae, Een Fragt i Kiøbenhafn til andre Stæder,saasom Holsteneffter brændeveed og tagsteen.''&quot;

Byens næringsforhold beskrives i 1777 således: &quot;''Ved Byen falder altid ypperlig god Torske-, Foreller- og Laxefangst; her fra Byen udskibes saltet Lax, Havre, Havregryn, hele Ladninger af skiønne Leerkar, som her giøres af Pottemagerne. En Fierdingvei fra Byen er en god Stampemølle. Byens Vang og Indhegninger af al Slags Sædejord udgiør 2000 Tdr. Land.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 232f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 232-233&lt;/ref&gt; Om havnen oplyses: &quot;''Byen er stor, vidtløftig og vel bebygt; har en god Havn, som ved en kongelig Gave af Kong Friderik den Femte Aar 1752 blev sat i Stand og udvidet, saa at der nu haves 10 Fod Vand ved Indløbet og Broekarrene eller Boldværkerne.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 233&quot;&gt;Jonge (1777), s. 233&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;Marked holdes her aarlig i 12 Dage den 5. Junii.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 232&quot;&gt;Jonge (1777), s. 232&lt;/ref&gt;

==== ''Hasle'' ====

Byens næringsforhold beskrives i 1735 således: &quot;''Denne liden byes handel Negoce handtering og Næring bestaaer af Nogen Aufling fiskeri, og saare liidet handling.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Hvad de her fra eller til Byen ud eller ind førende Vahre er betreffende, da bliver de førte ved det liidet fartøy her er for Byen Nemlig en liden Jagt paa størrelse 41/2 læst og andre Landetz fartøy, som her fra bort fører liidet Sæde Vahre til Kiøbenhafn, dog mest af hafre, og der fra igien henter liidet Salt, Jern, Steenkull, toback, Humble, hør, hamp, Viin og andre faae Spesier som behøvis.''&quot;

Byens næringsforhold beskrives i 1777 således: &quot;''Hasle, en Søekiøbstæd, beliggende imellem Rønne og Hammershuus paa den vestlige Kant af Landet; dens Havn er ikke ret beqvem og sikker, hvorudover dens Handel er ikkun maadelig. Indvaanernes Næring er Jordbrug, Fiskerie og Handel med gule Rødder, som groe her af saa behagelig og fed Smag, at de med Begierlighed opkiøbes fra alle Kanter paa Landet. Strax uden for Byen har man begyndt at arbeide i en Steenkuls-Mine.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 234&quot;&gt;Jonge (1777), s. 234&lt;/ref&gt;

==== ''Allinge og Sandvig'' ====

Byernes næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Disse 2de Smaa Byers handel Nogoce hantering og Næring Bestaaer af nogen aufling fiskerie, og liden Skibsfart.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Hvad de her fra eller til Byerne ud eller indførende Vahre er betreffende, da bliver det ført ved 3de Smaa Byerne tilhørende Jagter, dend største drægtig 31/2 lest de 2de andre hver 21/2 lest, som her fra bort fører lidet hafre og gandske faae lax til Kiøbenhafn og der fra igien henter liidet Salt og steen kull, til deris egen brug samme 3de Skiberene maa de træcke op paa landet om Vinteren formedelst der icke er nogen hafn at bierge demm udi til Sickerhed.''&quot;

Byernes næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Disse to Byer ere at ansee hver for sig selv som en liden Flek eller stor Bye, formedelst Losse- og Ladested; thi Sandvig har 40 Gaarde, og Allinge har 74 Gaarde. De ligge ikke langt fra hverandre paa Landets nordlige Side, og de regnes begge for eet Birk, saa og have baade deres Birkefoged og deres Kirke tilfælles. ..Havnen ved disse to Byer er ikkun slet, og derfor maae Fartøierne om Vinteren opslæbes paa Landet at ligge. Indvaanerne have kun liden Handling, men leve mest af Avling, Fiskerie og Kroehold. Begge Byerne have 382 Tdr. Sædeland af 28 Tdr. Hartkorn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 234&quot;/&gt;

==== ''Svaneke'' ====

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''hvad Svaniche Byes Negocie og handling bestaar udi, Da bruger Borgerskabed her nogen liden Handling Med Bønderne paa Landet, med Sæde vare, queg og Smør tillige med noged lidet Fiskeri, mens Byen Haver ingen vis Destricht hvor viit Borgerskabed maa Handle med Bønderne der om kring.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Da liger denne Kiøbstæd ved Søe Kanten østen Paa landet, og er ickun der veed 3 Smaa fartøy, nemlig 2de galjoter, og Een liden jagt, hvor af dend største er 9 læster drægtig, den Anden 71/2 læst, og Jagten 4re læster drægtig, disse Smaa fartøy besægle Kiøbenhaun, og under tiiden Lübech Dantzig, Carls Haun, Calmer, og under tiden guland og udfører her fra til Kiøbenhaun Sæde vare, Kiød, Smør, og fiskevare, nemlig lax, Sild og tørsk Naar gud giver noged der af, og indfører der fra Igien, Salt Jern, viin, Toback SteenKul, Kaaber og Spinde Rocke, til Lübech, og Dantzig naar de der hen Seigler, udførrer de her fra ligeleedis Sæde vare, og under tiden noged lidet Smør, og Samme Slags fiskeri, Sa og nogle faa øxen til lübech, og indførrer der fra igien tagsteen, StenKuel, homle, hamp, høer blaar Speccerie og noged liden Anden Smaa Kram vare Naar samme fartøy Seigler paa for bemelte Svenske plasser, da mueligt, tager skipperen, Penge med og førrer der fra igien, Kalck, Bræder, beeg, og Tiere, men Fremmede skibe ladster her icke.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Svannike, en Søekiøbstæd ..Byens Havn er klippefuld og usikker for nordøstlige Vinde. Om Vinteren slæbes Fartøierne op paa Landet. Fra denne Kiøbstæd udføres mange Skibsladninger af store Blokstene udaf Sandsteen fra Frideriks-Steenbrud, som ligger strax her i Nærheden, hvor Stenene brækkes.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 228&quot;&gt;Jonge (1777), s. 228&lt;/ref&gt; Byen havde &quot;''3 Veirmøller.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 229&quot;&gt;Jonge (1777), s. 229&lt;/ref&gt;

==== ''Neksø'' ====

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Nexøe Kiøbstæds Hantering og ringe Næring bestaar deels udj en temmelig Auling, som de fleste Indbyggere bruge, deels udj en liden handling med bønderne, dog ey paa noget vist District.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Nexøe Kiøbstæd er ved Søekanten beliggende, og findes her ved Byen 5 smaa Fartøyer, hvor af et hvert fra 31/2 til 91/2 læster ere drægtige, hvilcke beseile mestendeel Kiøbenhavn, og undertiden Lübeck, saa og faa gange Dantzig, Colberg, Gulland, og Carlshavn; herfra det meste til Kiøbenhavn, Sæde-vare, gryn, Kiød, flesk smør, Tælle, fiske-vare og Engeskierer Bringende tilbage igien Salt, steenkul, Jern Humble, Tiære, Bræder, Kalck, Toback, Viin, Tagsteen, Mursteen, og ellers undertiden lidet Kryderie og smaat Kramvare, alt udj smaa og ringe qvantiteter. Og fremmede Fartøyer lodser eller lader her icke.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Nexøe, en nærsom og vigtig Søekiøbstæd, beliggende paa Landets østre Kant, som har overmaade god Næring af sit Ølbryggerie; thi denne Kiøbstæds Øl holdes for at være lige saa got som Rostokker-Øl, og derfor af fremmede Skibe opkiøbes i Mængde til Skibsprovision. Man holder for, at Nexøe-Humle, som voxer i Egnen omkring Byen i de smaa Humlehauger, der ere anlagte imellem Klippernes steenagtige, men dog derhos fugtige Grunde, er langt kraftigere end den udenlandske Humle.''
 
''Dernæst Har Byen god Næring og Fortieneste af det Steenbrud, kaldet Frideriks-Steenbrud, som i Nærheden ved Byen, egentlig ud for Stranden af Ibsker-Sogn, blev anlagt Aar 1754. Dette Steenbrud drives for Kongens Regning, da Sandstenens Brækning, og de hugne Qvadersteens, samt store Bloksteens Bortførsel skaffer Byens Borgere god Fortieneste ved Dagløn, Kiørsel, Materialers Anskaffelse og Skibsfragt.''
 
''Ligeledes har Byen god Afsetning med Kobbersmidde-Arbeide, Pottemagerkram og et Tøi-Trykkerie.''
 
''Og da Torske- og Laxefangsten er ved disse Søekanter meget god, saa haver ogsaa et Selskab af visse Borgere skiøn Fortieneste ved at overføre til Kiøbenhavn, i deres dertil indrettede Fiskeqvaser, de fangne levende Torsk og ferske Lax, og der at udsælge Fiskene i pundeviis paa Fartøiet. Byen har en god Havn, som ved en kongelig Gave af 400 Rdlr. blev forbedret Aar 1754: men Rheden er temmelig usikker for østlige Vinde.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 230&quot;&gt;Jonge (1777), s. 230&lt;/ref&gt;

==== ''Åkirkeby'' ====

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Da er aakirke byye Een liden og Ringe Kiøbstæd som liger ungefær mit i Landet, og Ej haver Nogen Negosie eller handling, mens ernærer dem med aulning misten Deels, Sa De aldelis Ingen handling Laver, uden hvad De skal have fra andre Kiøbstæder her i Landet.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Aakirkebye, en Kiøbstæd, beliggende paa den søndre Side af Landet, en Miil fra Søekanten midt inde i Landet, og derfor har ingen Seilads. ..Fordi denne Kiøbstæds Borgere leve næsten allene af Avling og Landbrug, derfor er denne Kiøbstæd ikkun at ansee som en god stor Landsbye.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 229f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 229-230&lt;/ref&gt;

==== ''Stubbekøbing'' ====
Stubbekøbing havde i 1672 511 indbyggere og i 1769 488 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en tilbagegang på omkring 5%. Byen lå isoleret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Stubbekøbing havde et ret betydeligt opland på Falsters nordøstlige del og endda påden vestlige del af Møn.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 112&lt;/ref&gt;

Byens næringsliv beskrives i 1735 således: &quot;''Byens Districts Handel og Næring bestaar at kiøbe Korn og andre Ting, som Landet ved Guds Velsignelse frembærer, og igien udselger til Bondens Nødtørft, Salt, Fisk, Jern, Sild, Tiære, Humle, Tran, Hør, Hamp etc., hvilken Handel, for det 2det merkelig paa nogle Aar har aftagen fra Byen, formedelst Ambtstuen er udi Nyekiøbing, hvor Bonden daglig har (noget) at forrette, som derved bruger sin Handel. Overalt er det bekiendt, at Kornpriserne ikkun ere slette i disse Aaringer, hvorover Pengemangel de fleste Steder chercerer.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1919 14&quot;&gt;Uldall (1919), s. 14&lt;/ref&gt; &quot;''Seilatzen her fra Steden strekker sig ei videre end til Norge, Holstein, Lybeck, Østersøen og imellem Riger og Lande for at bortføre Landets Korn og igien tilbringe de Varer, Landet behøver og er at afsette.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1919 15&quot;&gt;Uldall (1919), s. 15&lt;/ref&gt;

Om byens næringsforhold i 1777 oplyses: &quot;''Den ligger meget beqvem til Handel; thi fra Byen er en liden halv Miil ned til Stranden, hvor Indløbet er fra Østersøen, og Passagen for de Seilende er imellem Møen og Bogøe paa den ene Side, og imellem Falster og Møen paa den anden. Men Byen mangler en Skibsbroe og god Havn, da den er af Mudder tilstoppet. Derfor maae alting prammes ud til Dybet, hvor Fartøierne maae ligge.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 377&quot;&gt;Jonge (1777), s. 377&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Byens aarlige Marked holdes den 27. Junii.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 378&quot;&gt;Jonge (1777), s. 378&lt;/ref&gt; Om møller og fabriksvirksomhed: &quot;''Byen har en Vandmølle, som bruges om Vinteren, og en Veirmølle strax uden for Byen paa Landet. Det Pottemagerarbeide eller Fajance, som her i Byen giøres af Pottemagere, føres meget omkring baade i og uden for Landet, og søges begiærligen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 377&quot;/&gt;

==== ''Nykøbing Falster'' ====
Nykøbing Falster havde i 1672 861 indbyggere og i 1769 1.039 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 21%. Byen lå centralt på Falster og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Nykøbing havde et ret betydeligt opland på øen bortset fra mod nordøst.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 blev beskrevet således: &quot;''Bestaar af maadelig Kornhandling og hvad til Bonden vorder udsolgt af grove Varer, som dog formedelst Bondens slette Tilstand udi disse Aaringer paa 7 a 8 Aar at regne vorder udestaaende og ei betalt, som Borgerskabet lider Skade ved. Ellers er 3 a 4 Kremmere, som bruger en liden Kremmerhandling efter Landets Tilstand. ..Den meste Udførsel af Byen med Korn sker ved Byens egne Fartøyer og iblandt ved andre, saasom fra Dragøe og Nackskov, og ellers kan hende sig, at fra Flensborg kan komme med en Kiøbmand et Fartøy, som kiøber en liden Ladning Korn. Og hvorledes Skibsfarten her er beskaffen, da er den god, saasnart Fartøyerne kommer ind udi Reveren, forsaavidt at et Fartøy ikke er over 20 Læsters Drægtighed med Ladning, ellers tiltager (det) ved Skibbroen, formedelst at Grunden er meget opfyldt. ..Og hvor Farten herfra falder er til Københafn med Korn. Igien tilbagetager (de) Salt, Tiere, Hør, Hamp, Jern, Sæve, Toback samt Læder, Tran, Vin og fransk Brendevin, saavelsom Gevyrtz med videre. Ellers sker det og, at nogle Fartøyer gaar til Norge med Korn og faar Trælast og Fiskevarr igien samt Jern, og iblandt til Lybech og (har) til Baglast Murstene og Tagstene, Humble og Hør og Hamp og andere smaa Kramvarer og Specerier. Det hender sig vel og, at et Fartøy herfra aarlig gaar til Aalborg at hente Sild. Saa sker og (at det) iblandt reiser til Flensborg med Korn og til Bag- og Hiemlast (har) Stene samt Hør, Hamp og Humle, item Tiære.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1919 5ff&quot;&gt;Uldall (1919), s. 5, 7&lt;/ref&gt; Af næringsdrivende nævnes adskillige købmænd, kræmmere, værtshusholdere, ølsælgere og andre handlende, 7 snedkere, 4 vævere, 7 smede, 11 skræddere, 5 murere, 2 tømrere, 2 handskemagere, 4 bagere, 20 skomagere, 1 glarmester, 1 knapmager, 1 kandestøber, 3 hattemagere, 1 parykmager, 1 sadelmager, 1 bødker, 1 bogbinder, 2 malere, 1 slagter, 1 farver, 1 parykmager, 3 feldberedere, 1 pottemager, 2 drejere, 2 møllere, 1 apoteker, 14 skippere (hvoraf en del tillige var købmænd)&lt;ref name=&quot;KCU 1919 7ff&quot;&gt;Uldall (1919), s. 7-13&lt;/ref&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777, at den er &quot;''en Søekiøbstæd, temmelig stor og vel bebygt, beliggende paa Falsters vestlige Side ved Guldborgsund. saa at samme Sunds nordre Ende giver Udseiling i Beltet paa den venstre Haand, og igiennem Grønsund er Udseiling til Østersøen paa den høire Haand; dog tillade de uden for Beltet liggende flakke Grunde ikke vel, at de største Skibe kunde gaae derind med deres fulde ladning.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 381&quot;&gt;Jonge (1777), s. 381&lt;/ref&gt; Om markedsforhold: &quot;''Det aarlige Marked holdes Tirsdagen for Laurentii Dag, som er den 9. Augusti; det andet Marked holdes den 21. Oktobr. med Qvæg og Kram.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 384&quot;/&gt; Om møller og fabriksvirksomhed: &quot;''Til Byen ere tre Vandmøller og een Veirmølle.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 384&quot;&gt;Jonge (1777), s. 384&lt;/ref&gt; &quot;''Ved Havnen er et Skibsbyggerværft, hvor store Skibe paa 10 til 14 Kanoner ere bygte.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 382&quot;&gt;Jonge (1777), s. 382&lt;/ref&gt;

==== ''Sakskøbing'' ====
Sakskøbing havde i 1672 272 indbyggere og i 1769 424 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, dog med en fremgang på omkring 56%. Byen lå isoleret men oplysninger om kornhandelen i 1762 omfatter ikke byen.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår blev 1735 beskrevet således: &quot;''Hvad de ind- og udgaaende Varer angaar, saa bliver samme ved Landets egne Fartøyer frem- og tilbageført. Og bestaar Saxkiøbings Skibsfart af 3de smaa Gallioter og 6 smaa Jagter .. hvilke Fartøyer den største Del snart den meste Tid om Sommeren maa ligge stille i Havn formedelst Eyerne har Mangel af Kræfter i disse Tider at drive deris Handling etc. Ellers er denne Bys meste Handling med Kiøbenhafn, hvortil ikke andet end Kornvarer henføres og derfra igien en og andre Sorter hiembringes. Ja, med en eller to af forberørte Gallioter kan undertiden giøres en Reyse paa Norge med Kornvarer hen og igien tilbagebringe Fiskevarer, Jern og Tømmerlast. Og med de øvrige undertiden henbringes nogle Kornvarer til Lybech og Flensborg, hvorfra der igien hiemføris lidet af Hør, Hamp og videre, som til Bondens Brug og Nytte behøves. Ellers har Kiøbmændene her i Byen stor Besværlighed og Omkostning med deris Ladeplads, som kaldes Orebye Hafn, som Aar efter andet tilstoppes, saa at de maa lade deris ind- og udskibende Varer en halv Mil ved Vogne frembringe og derfra atter ved Pramme mesten en Fierdingvey til og fra Fartøyerne udføre, der altsaa foraarsager denne liden Kiøbsted stoer Besvær og Omkostninger. Og er det de fattige Indvaanere ikke mueligt uden sær Kongl. Naade og Assistance at faae denne Havn igien istandbragt.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 68f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 68-69&lt;/ref&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777, at den er &quot;''en Søekiøbstæd, beliggende een Miil fra Mariboe og fire Mile fra Naskov, ved en stor Aae eller Fiord, kaldet Saxkiøbingsfiord, paa hvilken Vahrene kan af Kiøbmændene udskibes i flade Fartøier eller Pramme, da Byens meeste Næring er Kornhandel. Kiøbmændenes Ladeplads er en halv Miil fra Byen i den Bondebye Ørebye, hvor de have deres Pakhuse og Boder, og med Vogne meest hente derfra og henføre deres Vahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 361&quot;&gt;Jonge (1777), s. 361&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;Det aarlige Marked holdes den 4. Julii og 5. Septbr., samt den 7. Oktober.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 367&quot;/&gt; Om fabriksvirksomhed oplyses: &quot;''Uden for Saxkiøbing i en Bondebye, som støder derpaa, kaldet Rørbek, er en Uldenfabrik''&quot;.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 367&quot;&gt;Jonge (1777), s. 367&lt;/ref&gt;

''Danmarks Handels Speil'' nævner i 1770 af handlende 6 bondehandlere og 1 galanterihandler og af håndværkere 1 bager, 1 farver, 3 feldberedere, 3 handskemagere, 1 hattemager, 15 skomagere, 4 skræddere, 8 snedkere, 2 sadelmagere, 1 kobbersmed, 1 glarmester, 1 maler, 2 murermestre og 1 tømrermester, ialt 44 håndværkere fordelt på 15 fag.

==== ''Nysted'' ====
[[Fil:02a Nysted Pontoppidan prospekt 1767.jpg|thumb|300px|Nysted år 1767]]
Nysted havde i 1672 691 indbyggere og i 1769 489 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder, med en tilbagegang på omkring 29%. Byen lå isoleret men oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder ikke på, at Nysted havde nogen udbredt oplandshandel.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt;

Nysteds næringsforhold blev i 1735 beskrevet således: &quot;''De her ved Stedet søevertz ind- og udgaaende Varer føres ved Byens egne Fartøyer. Er her vel en god Søehavn og beqvem Lejlighed til Ind- og Udskibning; men formedelst dette Sted ligger saa afsides fra ald Trafic paa en Odde eller Pynt af Landet, af de andre Kiøbstæder Nyekiøbing, Saxkiøbing, Mariboe og Rødbye - som for Landhandelen ligger beqvemmere - paa 2 a 2½ Mils Distance omringet paa den ene Side og Søen med Rødsand, som særdeles hindrer fremmede Trafficqverende at de ei uden Bekostning med Lods kan komme ind eller ud, er her desaarsag ikkun meget ringe Handel og Søefart. Her ved Stedet er ialt 9 Fartøier, nemlig et paa 15½, 13, 12, 11½, 7½, 7, 6, 4 og paa 4 Læsters Drægtighed. Deris Fart er sædvanlig til K(øben)haun og Lybeck, undertiden et eller to en Reise til Norge; ellers gaar de mest i Fragt enten herfra med Kongl. Magazinkorn og Fedevarer, som Proprietarier og Forpagtere her ved Stedet lader udskibe, eller fra andre Steder, hvor de kan faa Fragt, siden Eierne .. ikke self haver Korn at holde dem i Fart med; og ofte maa de i Mangel af Fragt lade dem ligge ved Pællen uden noget at fortiene.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 41&quot;&gt;Uldall (1918), s. 41&lt;/ref&gt;

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777, at &quot;''Byen har skiøn Handel og Seilads paa inden- og udenlandske Stæder med Landets Vahre, især til Lybek og Rostok, som er kun 8 Mile herfra lige over for mod Sønden.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 367f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 367-368&lt;/ref&gt; Om havnen siges: &quot;''Byens Skibshavn er meget stor og rummelig, skiønt inden for den store Revle, ved uforsigtig Ballasts Udstyrtelse paa urette Steder, ei dyb nok for store Skibe, hvilke derfor ikke kan flyde op til Skibsbroen, men maae lægge sig noget længere ud.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 368&quot;&gt;Jonge (1777), s. 368&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;Marked holdes den 29. Oktober.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 368&quot;/&gt; Om fabriksvirksomhed: &quot;''Her er et eget indrettet Fiskerkompagnie, som fanger alle Slags Strandfisk i stor Overflødighed, og sælger samme for en meget facil Priis. Strax uden for Byen i den ferske Søe imellem Nyestæd og Grevskabet Kristiansholm, ligger en Amvams- eller Stivelse- og Puderfabrike.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 368&quot;/&gt;

==== ''Rødby'' ====
Rødby havde i 1769 650 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder. Byen lå isoleret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at dens havde et opland på Lollands sydlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt;

Byens næringsforhold blev i 1735 beskrevet således: &quot;''De faa derfra ind- og udgaaende Varer bliver ved Byens egne smaa Fartøyer ind- og udført. Ihvorvel denne Skibsfart er af megen slet Beskaffenhed formedelst Havnens Udøgtighed, der af Flydesand tilslaas og er en Mil fra Byen beliggende, saa der ikkon kan haves smaa Fartøyer paa 2 til 8 Læster, hvoraf de sidste maa dog søge Retirade ved deris Retour udi andere Havne og Stæder, siden de ikke kan sette paa Havnen uden med særdelis føielig Veir, og ved Udgaaende maa ligge og opvarte Vind og Vand for at komme ud af Havnen dog nesten ledig og ligge siden for aaben Strand at indtage Ladningen. Af deslige Fartøyer findes 7 Stk., ..hvilke fare til Lybeck, Fyen, Sielland, Jylland, sampt Kiøbenhaun, og sielden at nogen kommer en Reise til Norge. De fører herfra Kornvarer og indbringer fra Kiøbenhaun og Lybeck lidet Kiøbmandsvarer til enhvers Fornødenhed og det, som deris Handel bestaar af.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 43f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 43-44&lt;/ref&gt; Af næringsdrivende nævnes 15 skomagere, 5 skræddere, 7 vævere, 8 handskemagere, 3 tobaksspindere, 3 smede og 9 købmænd.&lt;ref name=&quot;KCU 1918 44ff&quot;&gt;Uldall (1918), s. 44-48&lt;/ref&gt; 

Om byens næringsvilkår oplyses 1777, at &quot;''den ligger overmaade beqvemt til Handelen. Men kan dog ikke efter Ønske komme afsted dermed, fordi at Havnen, Kramnitze kaldet, som efter Kong Kristian den Siettes Tilladelse bruges til at losse Fartøier udi, har ei mere end 5 til 6 Fod dagligt Vand, og Fartøierne maae med tvende Ankre fortøies, formedelst den stærke Strøm, som falder i Formundingen; og desuden er samme Kramnitzehavn 5 Fierdingvei beliggende fra Byen. Rødbyefiord gaaer vel tæt ind til Byen; men Byens Havn er dog besværlig, fordi Fiorden har temmelig flak Vand; og især giøre nogle flakke Sandgrunde, som kun have daglig 2 a 3 Favne Vand, og kaldes den røde Sand, beliggende strax uden for, alt for stor Skilsmisse imellem Dybet og Byen, saa at Vahrene maae kiøres og prammes ud; dog kunde ved en Mudderpram Grunden opmuddres og forbedres. Byens Losse- og Ladeplads har tilforn været ved et Indløb af denne Fiord, Draxminde kaldet, som Toldstedet har sit Navn af, og kaldes Draxminde-Toldsted, hvor Tolderen i Rødbye holder den kongelige Toldbod. Samme Indløb ligger 3 Fierdingvei fra Byen. Byens Fartøier søge deres Vinterhavne enten ved Bandholm i Østofte-Sogn, eller ved Albuen ved Naskov.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 360f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 360-361&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;Marked holdes den 3. Julii, saa og 21. Oktobr, med Qvæg og Kramvahre.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 361&quot;&gt;Jonge (1777), s. 361&lt;/ref&gt;

==== ''Maribo'' ====
Maribo havde i 1672 444 indbyggere og i 1769 506 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 14%. Byen lå isoleret og  oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Maribo havde et mindre opland på Lollands norlige, centrale del.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår blev i 1735 beskrevet således: &quot;''Byen ligger mest 3½ Fierdingveys fra Stranden eller Lossepladsen, som er Bandholm Toldsted, hvor enhver for sig af Kiøbmændene her paa Steden maa have deris Boder, som de oplegger Korn paa, som de torvekiøber her udi Byen og ved Vogne igien didfører, saavelsom af Bonden modtager Korn ved Toldsteden hver Onsdag og Løverdag, saa Handelen allene bestaar af Korn, som der kiøbes paa Herregaardene og af Bønder, siden Forpagterne overalt udskiber deris Fedevarr, og Bonden haver ingen. Og foruden haver de meste Familier i Byen liden Avling, der er mere til Skade end Fordel.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 49&quot;&gt;Uldall (1918), s. 49&lt;/ref&gt; &quot;''Med den gode Hvede og andet Korn er paa Kiøbenhafn og Siælland. Med den slette Hvede til Lybeck til Amdammerierne (stivelsesfabrikkerne) siden den ikke paa andre Steder er at afsette. Da de fra samme Steder tager af de Varer, her til Dels kan afsettes, og som der er at faae, og enhver for sig er anteignet for .. at handle med. Og hvad Fiskevarer, Jern, Tiære og deslige angaar, kiøbes det her nu af Kiøbmendene i Marieboe af Saxkiøbings Borgere og andre, som ankommer, som haver deris Seilads paa Norge, saa her fra Byen er ingen, som haver nogen Handel paa Norge, mindre paa fremmede Steder, uden som meldt er.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 56f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 56-57&lt;/ref&gt; Af næringsdrivende nævnes 9 skomagere, 4 snedkere, 1 grovsmed, 3 kleinsmede, 6 skræddere, 5 vævere, 3 handskemagere og 8 købmænd.&lt;ref name=&quot;KCU 1918 58ff&quot;&gt;Uldall (1918), s. 58-62&lt;/ref&gt;

Om byens næringsforhold i 1777 oplyses: &quot;''Den ligger een Miil fra Toldstedet Bandholm, hvor Kiøbmændene have deres Fartøier liggende, og deres Losse- og Ladeplads, samt deres Kornboder og Pakhuse. Sammesteds kommer Bønderne til med deres Korn eller andre Vahre at sælge til Kiøbmændene, og tage igien derfra, hvad de behøve.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 368f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 368-369&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses, at der afholdes &quot;''3 aarlige Markeder, nemlig den 4. Martii, den 9. og 31. Oktober med Heste, Qvæg og alle Slags Kramvahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 369&quot;&gt;Jonge (1777), s. 369&lt;/ref&gt;

==== ''Nakskov'' ====
[[Fil:Befæstningsplan over Nakskov. Tegning af Georg Starcke, 1695. Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek Dresden (SLUB).jpg|thumb|right|300px|Befæstningsplan over Nakskov. Tegning af Georg Starcke, 1695. Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek Dresden (SLUB).]]
Nakskov havde i 1672 1.920 indbyggere og i 1769 1.287 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en tilbagegang på omkring 33%. Byen lå isoleret og centralt for et stort opland og i bunden af en dyb fjord. Dette betød, at byen var omgivet af opland i næsten alle retninger, men sejlforholdene for fjorden var samtidig byens svaghed, da de var vanskelige for større skibe, som i stedet ankrede op ved Albuen, og der foregik derfor en transport mellem byen og skibene. Muligvis er dette en del af forklaringen både på konkurrencen fra omgivende herregårde og fra mindre skuder fra Ærø, især Marstal. Begge disse konkurrenter satte ind, hvor byens vilkår var svagest: alternative udskibningssteder og mindre fragtfartøjer, der kunne gå ind der, hvor større ikke kunne. Hvad disse småskuder savnede i fragtevne, kunne de modvirke ved deres stadige rejsevirksomhed.

Nakskov havde lidt hårdt under Karl Gustav-krigene, men byens søfart var som helhed voksende gennem anden halvdel af 1600-tallet: i 1669 fandtes 23 skibe på i alt 115 læster, i 1674 30 skibe på i alt 296 læster og efter et tilbageslag nåede man i 1699 33 skibe på 332 læster.&lt;ref name=&quot;NB 1967 179&quot;&gt;Barfod (1967), s. 179&lt;/ref&gt; Så kom Store Nordiske Krig. I 1707 havde byen 4 skibe under 5 læster og 24 skibe på i alt 268 læster, hvilket var mere end Lollands øvrige købstæder tilsammen.&lt;ref name=&quot;AMM 1983 205&quot;&gt;Monrad Møller (1983), s. 205&lt;/ref&gt; 

Byens gunstige oplandsvilkår til trods forblev Nakskov i krise. I en indberetning fra byens magistrat 1735 forklares situationen således: &quot;''Kiøbmændene udi deris Handel og Næring undertrykkes ved at Proprietarierne, Præster og Forvaltere paa nogle Aars Tid har tilføjet de negotierende stor Skade udi deris Handel med det store Landprang, som de begaar, idet de opkiøber det meste Korn, som Bonden burte føre til Kiøbstederne at forhandle, under det Skin, at hvis Korn de i saa Maade af Bonden kiøber, yder han for Skatter eller og for Sæde- eller Laanekorn, hvilket de igien forhandler ved hele Ladningers Udskibning baade til fremmede saavelsom til vore egne Skippere; og sligt at skiule bruger de Forordningen af 1692 den 13 December, som tillader dem, deris egne Gaarders Avling at forhandle til hvem de vil. Ja end ydermere under samme Handel indkiøber de af fremmede adskillige grove Varer saasom Jern, Tierre, Salt, Stenkul, Humle og deslige, som hos dennem selv paa Landet imellem Bonden vorder afsat, hvilket til Kiøbstedernes Ruin og Undergang er øyensynlig. Og for sligt at undgaa haver en af de bedste Kiøbmænd sig resolueret her fra Byen at udfløtte og sin Boepæl paa Landet ved Forpagtning antaget, hvorved han ligesaavel som de andre foranførte kan bruge samme Forprang, om det efterdags som forhen kan eller skal passere.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 73f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 73-74&lt;/ref&gt; Trods klagen over denne konkurrence oplyses, at &quot;''De indkomne Varer bliver mesten af voris egen Søefart bragt her til Byen uden iblandt i Efter- og Foraaret af Flensborgerne, som hid til Byen indfører en Del grove Varer, bestaaende af Humle, Salt, Jern og Tierre etc., hvilke de ofte udi smaa Partier udselger, ligeledes Kiøbmanden og Kræmmerne til Præjudice. De Varer som herfra udskibes ere mest Kornvarer og nogen Hollendervarer fra Landet af: Ost, Smør og Flesk, som med vore egne Fartøyer udskibes, undtagen udi Efter- og Foraaret nogle Flensborgere, Slesuiger og andre fra Holsten kommende Fartøyer, som afhenter en Del Biug, Rug og Hvede (og) som mest kiøber saadant Korn paa Herregaarderne af Forvalterne, der ligeledes er Kiøbmendene til Præjudice. Undertiden hænder det sig og vel om Sommeren, at en norsk Mand afhenter en Ladning Korn.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 74f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 74-75&lt;/ref&gt;

Også byens håndværkere klagede: &quot;''Handtværkerne beklager dennem og høyeligen, at de formedelst den store Indpas de tilføjes ved de mange Handtværksfolk, som sig paa Landet overalt heromkring Nackschou har nedsat, saasom Snedkere, Handskemagere, Grovsmide, som giør Kleinsmidearbeide, Vævere, som væver Hørgarn, Dynnesvaar og Dreiel, Skredere, som syer alt hvad som forhaanden kommer af Silke og Klede, Skoemagere, som holder Svende og Drenge og syer for Herremænd, Præster og Fogder alt det fine Arbeide som paa Landet falder med videre etc., saa Handtverkerne i Kiøbstederne ved slig Omgang udi yderste Armod er geraadende.''&quot;&lt;ref name=&quot;KCU 1918 74&quot;&gt;Uldall (1918), s. 74&lt;/ref&gt; Af næringsdrivende angives 14 købmænd, 41 skippere, 2 tobaksspindere, 6 bagere, hvoraf 3 havde en mølle, 21 skomagere, 3 kleinsmede, 1 grovsmed, 6 snedkere, 8 skræddere, 3 handskemagere, 3 tømrere, 2 murere, 3 slagtere, 6 vævere, 3 felberedere, 2 hattemagere, 1 maler, 1 glarmester og 1 bødker.&lt;ref name=&quot;KCU 1918 76f&quot;&gt;Uldall (1918), s. 76-77&lt;/ref&gt;

Den 17. december 1762 indsendte 21 købmænd på Lolland, heraf 4 fra Nakskov, en klage over forprag: &quot;''enhver proprietær, deres forvaltere og fogeder .. handler og køber med bønderne alt det korn, som de kan have at sælge, når de får indhøstet, ikke under påskud, at de vil tage det for skatter og deslige, nej, der sker offentlig tillysning, at bonden skal komme med sit korn, hvor dem bliver ordineret, da de derfor bliver betalt kontant, hvad dem synes for tønden''&quot;. Når proprietærer, forvaltere, præster og bønder solgte deres korn, skete det angiveligt ikke til lollandske købmænd, men derimod til &quot;''fremmede ankomne skippere fra Ærø og deslige''&quot;&lt;ref name=&quot;GR 1957 131f&quot;&gt;Rasmussen (1957), s. 131-132&lt;/ref&gt; Oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder imidlertid på, at Nakskov havde et ret betydeligt opland på Lollands vestlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 112&quot;/&gt; Klagen om proprietærernes opkøb af korn blev afvist af geheimekonferentsråd Frederik Raben, der var stiftamtmand over Lolland-Falster.&lt;ref name=&quot;GR 1957 135&quot;&gt;Rasmussen (1957), s. 135&lt;/ref&gt; Han mente tværtimod, at når korn blev bragt til tovs, blev byens indvånere overbudt af købmændene for at sikre dem kontrol over salget til håndværkere og fattige.&lt;ref name=&quot;GR 1957 136&quot;&gt;Rasmussen (1957), s. 136&lt;/ref&gt; 

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Indvaanerne drive temmelig god Handel med mange og skiønne Landets Produkter. Byens Fartøier fare paa Norge, Kiøbenhavn og Provinzerne, da de smaa Fartøier kan ligge og losse ved Byens Bolværk; men de store Skibe maae blive liggende ved Pipperænden, hvorfra Ladningen ind- og udprammes''&quot;.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 338&quot;&gt;Jonge (1777), s. 338&lt;/ref&gt; Byens havneforhold var besværlige og byen beskrives som: &quot;''en skiøn Søekiøbstæd og Stabelstad, beliggende paa Lollands vestlige Kant ved en lang og breed Fiord, kaldet Naskovsfiord eller Havbugt, i hvilken Fiord ere adskillige smaa Øer og mange Sandbanker, som giøre Seilladsen derigiennem vanskelig formedelst en indløbende dyb, men krumbugtet Rænde, kaldet Pipperænden, hvilken anvises de Søefarende ved nedsatte Stager i Vandet og flydende Søetønder. Denne Vanskelighed foraarsager, at store og dybtstikkende Skibe ikke kan seile op til Byen selv, men maae blive liggende en liden halv Miil længere ude mod Vesten, hvor den Halvøe eller Peninsel Albue giør en dyb og sikker Søehavn, endogsaa for de allerstørste Skibe, hvis Ladning tilføres dem ud ved Pramme og Baade. Mange fremmede Skibe søge ogsaa Tryghed i samme Albuehavn mod forlegent Veir.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 349f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 349-350&lt;/ref&gt; Om byens markeder: &quot;''Hestemarked holdes her hver Torsdag i Fasten.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 338&quot;/&gt; Skibsfartens vilkår afspejles ved, at antallet af hjemmehørende skibe faldt fra 39 i 1735 til 17 i 1767 på i alt 168½ læster, i 1781 10 på 90 læster, 1788 14 på 202½ læster og 1796 11 på 135½ læster.&lt;ref name=&quot;GR 1957 145&quot;&gt;Rasmussen (1957), s. 145&lt;/ref&gt;

''Danmarks Handels Speil'' nævner i 1770 af handlende 1 apoteker, 1 glashandler (norsk glas), 22 grovvarehandlere, 9 kramvarehandlere, 1 tobakshandler og 1 vinhandler, ialt 25 handlende fordelt på 7 vareområder og af håndværkere 5 bagere, 3 slagtere, 1 farver, 2 feldberedere, 7 handskemagere, 4 hattemagere, 22 skomagere, 10 skræddere, 4 vævere, 1 bogbinder, 3 bødkere, 2 drejere, 6 snedkere, 2 sadelmagere, 1 billedhugger, 1 gørtler, 4 grovsmede, 2 kobbersmede, 1 hjulmand, 2 parykmagere, 1 glarmester, 1 maler, 3 murermestre og 2 tømrermestre, ialt 90 håndværkere fordelt på 25 fag.

==== ''Rudkøbing'' ====
Rudkøbing havde i 1672 428 indbyggere og i 1769 814 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 90%. Byen lå centralt på Langeland og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Rudkøbing havde et ret betydeligt opland på øens nordlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 91&lt;/ref&gt;

Om byensnæringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Byens Handel og Næring er med Korn og Fedevahre, som udføres med Byens egne Fartøier, som fare paa Kiøbenhavn, Norge og Holsteen, saa og paa Fragt til og fra Østersøen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 431&quot;&gt;Jonge (1777), s. 431&lt;/ref&gt; &quot;''Paa Landet ere to Skibshavne for Fartøier, nemlig ved Stoense, 3 Mile fra Rudkjøbing, og ved Riftinge, som ligge to Mile fra Rudkiøbing, og ligge alle under eet Toldsted; men den Havn ved Riftinge er den sikkerste og beste. Fra landet udføres aarlig en god Deel Fedevahre, nemlig: Ost, Smør, sallet Kiød, Skind, Uld, Honning, og en tre til fire tusinde Tønder Korn, med landets egne Fartøier.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 338&quot;&gt;Jonge (1777), s. 338&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;''Krammarket holdes den 27. Junii og 9. Oktobr.; Heste- og Qvægmarked holdes den. 3 Oktbr. paa Skrøbeløv-Hede; og Hestemarked holdes hver Onsdag i Fasten.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 431&quot;/&gt;

Pontoppidan angiver i 1774, at &quot;''Indbyggerne ere: En Sogne-Præst, 1 Capellan, 1 Byefoged, som tillige er Herredsfoged over Nørre- og Sønder-Herreder, 1 Byeskriver, 1 Tolder, 1 Controleur og Strand-Controleur, 15 Handlende, 1 Apotheker, 1 Postmester, Haandverkere af alle Slags 75, hvoraf 10 Skrædere, 11 Skoemagere, 8 Snedkere, og foruden disse 21 Væverske; Der skal befindes i alt 110 Borgere og 700 Mennesker unge og gamle.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 830f&lt;/ref&gt; &quot;''Under Byens Told-District er 13 Fartøyer af 176 Læster, som farer paa Norge og Kiøbenhavn.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 831&lt;/ref&gt;kere, 4 drejere, 9 felberedere, 1 garver, 2 gørtlere, 4 glarmestre, 5 grovsmede, 6 guldsmede, 46 handskemagere, 4 hattemagere, 3 hjul- og karetmagere, 1 kammager, 2 kandestøbere, 11 kleinsmede, 5 knapmagere, 4 kobbersmede, 3 &quot;Ledertouer&quot;, 2 malere, 6 murermestre, 1 møller, 5 parykmagere, 9 pottemagere, 4 rebslagere, 9 sadelmagere, 70 skomagere, 1 skorstensfejer, 33 skræddere, 7 slagtere, 15 snedkere, 2 stolemagere, 2 &quot;Sverdtfeyere&quot;, 4 svineslagtere, 1 tobaksspinder, 3 tømmermestre, 3 urmagere, 16 vognmænd og 8 vævere.&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 8, s. 576&lt;/ref&gt;

==== ''Svendborg'' ====
Svendborg havde i 1672 1.009 indbyggere og i 1769 1.815 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 80%. Byen lå centralt på det sydøstlige Fyn men der mangler oplysninger om kornhandelen i 1762 fra de omgivende sogne, hvilket tyder på, at Svendborg havde et ret betydeligt opland på øens sydøstlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Om Svendborgs handel og søfart oplyses i 1777: &quot;''Stadens Handel og Skibsfart formedelst dens ypperlige Havn er overmaade florissant; thi halvandet hundrede Skibsladninger forsendes aarligen herfra til Kiøbenhavn med Korn, Flesk, Smør, Ost, Honning, Frugt og Brænde, saa at ingen af alle fyhnske Kiøbstæder udskiber aarligen saa mange af Landets Produkter, som Svendborg, og derfor boe her ogsaa mange Kiøbmænd.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 319&quot;&gt;Jonge (1777), s. 319&lt;/ref&gt; Om havnen siges: &quot;''Denne Kiøbstæd har den beste Havn, som findes i Fyhn; thi den Viig eller Bugt, som Havet har skaaret ind i Landet, der indsluttes af det faste Land paa to Sider, og Øen Thorsinge paa den søndre Side, samt Thurøe i Mundingen imod Østen, giør Havnen saa fordeelagtig, at den er sikker imod alle Slags Vinde, og er dyb nok for temmelig store Skibe.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 319&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Marked med Heste holdes hver Fredag i Fasten; men Kramvahremarked holdes den 17. Julii, saa og den 25. September, og Qvægmarked den 17. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 321&quot;&gt;Jonge (1777), s. 321&lt;/ref&gt; Byen havde flere møller: &quot;''Af de mange ved Byen næstliggende høie Banker udvælder got Vand, som er een af Byens Herligheder. Iblant disse Kilder er Pibekilden riig paa Vand; men Rødekilde ved Stampemøllen er den sundeste Kilde. Ved Byens nordre Side løber en Bek, hvorfra er lagt nogle Render, som forsyner Byen med Vand, og derforuden driver to Møller, som ligger i Byen og har sit Udløb i Stranden ved den sidste Mølle.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 320&quot;&gt;Jonge (1777), s. 320&lt;/ref&gt;

Svendborg ved Fyns sydøstkyst var delt i to sogne. Pontoppidan oplyser om befolkningsforholdene: &quot;''I St. Nicolai Sogn er for nærværende Tid 200 Familier af 600 Personer over 12 Aar, 7 Characteriserede, hvoriblandt Søe-Capitainen og to Enker, 10 Justitz- og Kongelige Betientere, hvoriblandt 3 Enker. Geistligheden er: Sogne-Præst, Capellan, Capellan pro Persona, Chors-Degn, Klokker, som og tillige er Skoleholder, en Regne- og Skriver-Skolemester, 5 geistlige Enker, 18 Handlende, 14 Skippere, Haandverkere alle slags 71, de øvrige ere Dagleyere, Tiesnestefolk og Søefarende, i alt i dette Sogn 150 Borgere. I vor Frue Sogn er: Sogne-Præst, Capellan og Degn; af Haandverkere alle slags 55 Familier, med videre, saa at der i alt i vor Frue Sogn er 196 Familier, og i Aaret 1769 befandtes der 297 Mænd og Koner, 8 Enkemænd, 45 Enker, og Børn over 12 Aar 106 Siele, saa at der i Byen boer nesten 400 Familier. I Begge Sogner var i bemeldte Aar 1769 af Mandkiøn 773, af Quindekiøn 941, og i alt 1714 Siele. Samme Aar var der af Haandverkere: 9 Bagere, 1 Bøssemager, 1 Bogbinder, 5 Bødkere, 1 Dreyer, 8 Feldberedere, 2 Glarmestre, 1 Kandestøber, 1 Kobbersmed, 7 Pottemagere, 3 Peruqvemagere, 3 Malere, 4 Muurmestere, 17 Skoemagere, 4 Skoeflikkere, 3 Smede, 13 Skrædere, 10 Snedkere, 3 Stolemagere, 2 Seylmagere, 2 Tømmermænd, 1 Rebslagere, 1 Remmesnider, 1 Uhrmager, 6 Vævere, og 1 Barberer.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 776f&lt;/ref&gt; Om byens havn oplyses: &quot;''Byens Havn er rummelig, og ikke ved nogen Kiøbstæd i Fyen bedre, da Skibene ikke i ondt Veyr kan tage Skade; samme er en Viig, som Havet har skaaret ind i Landet, og giøres sikker ved den liden Holm uden for. Fra Svendborg til Færgestedet ved Taasinge er 390 Favne. Byens Fartøyer ere: 1 Galliot paa 30 Læster, 1 paa 24 Læster, og paa 14 1/2 Læst, 25 Jagter fra 9 til 6 Læster inclusive, 3 dito paa 5 1/2 Læst, 5 paa 4 Læst, 10 Baade paa 1 og 1 1/2 Læst, i alt 37 Skibe og 10 Baade. De er og en erfaren Skipper, som lærer Skibsfolkene Styrmands-Konsten.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 783&lt;/ref&gt; &quot;''Handelen er mest paa Kiøbenhavn og noget paa Norge. Landets Producter som udføres ere: Korn, fede Vahre, Smør, Ost, Flesk, Kiød og endeel Frugt; derimod hiemføres Fisk, Tømmerlast, Jern, Tiere og grove Vahre til Indvaanerne og Bonden.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 784&lt;/ref&gt;

==== ''Nyborg'' ====
Nyborg havde i 1672 1.160 indbyggere og i 1769 1.637 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 41%. Byen lå centralt på det østlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Nyborg formåede at hævde sit opland på øens østlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Om byens handel og søfart siges i 1777: &quot;''Byens Handel er med Korn, særdeles Rug og. Malt, samt adskillelige Fedevahre, som denne frugtbare Egn rigeligen giver af sig, og, som af Kiøbmændene udskibes. Ellers handle Stadens Kiøbmænd ikke allene paa Norge, men og paa østersøiske Stæder samt med deres egne Koffardieskibe paa Engeland, Frankrige, Strædet, Vestindien og Grønland; thi Aar 1758 er her anlagt et grønlandsk Kompagnie, som holder paa Kobbefangsten et stort Skib og 5 Chaloupper, med en Kommandeur og 32 Søefolk. Dette Kompagnie har sin egen Plads og Pakhus uden for Strandporten, saa ogsaa sammesteds et Tranbrænderie.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 308&quot;/&gt; Om havneforholdene siges: &quot;''Skibshavnen eller Skibshavnsbroen er anlagt af Kong Kristian den Fierde paa en liden Viig, som gaaer ind i Østersøen, og vedligeholdes af Kongen. Alle Koffardieskibe søge der deres Vinterleie, og samme Broe bruges til Transporter meest om Vinteren; derved er et lidet Huus paa Østerøen. HoImensbroe, hvor Færgesmakkerne legge til, er længer ud mod Sønden, hvis Broepenge Magistraten oppebærer; derved er bygt et Vertshuus, kaldet Holmen. Byens almindelige Skibsbroe er, for at naae et større Dyb, Aar 1753 blevet forlænget ved en kostbar Tilbygning; den er nu 200 Alne lang og 24 Alne breed, saa at temmelig store Skibe kunde ved samme Broe lade og, losse de Handlendes Vahre og kan denne Broe nu bestandig, uden Ophold og med Magelighed embarqvere de Reisende. Havnen blev Aar 1740 ved en kostbar Muddermachine med to Pramme oprenset og, giort dybere.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 308&quot;&gt;Jonge (1777), s. 308&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hestemarket holdes her Onsdagen for Fastelavn, og siden hver Onsdag til den 1. Maji. Men Krammarket holdes den 3. Julii, saa og den 14. Oktober hvert Aar.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 309&quot;/&gt; Om byens fabriksvæsen oplyses: &quot;''Paa Stadens Vold er Aar 1768 bygt en Veirmølle paa hollandsk Maade, som tillige maler Grubbegryn. I Staden er og et Liimsyderie, af hvilken Fabrik udføres en Mængde Liim; ligeledes udføres ogsaa Feldbereder- og Hattemagerarbeide.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 309&quot;&gt;Jonge (1777), s. 309&lt;/ref&gt;

Nyborg var overfartssted til Sjælland. Om indbyggertallet oplyser Pontoppidan i 1774: &quot;''I Nyeborg var i Aaret 1770 nesten 200 Familier, og uden for paa Byens Grund 17 Familier. Folke-Mængden skal der være 1450 Siele, hvoriblandt Børnenes Antal til tolv Aar udgiør 346 Siele; ellers ere Indvaanerne: Sogne-Præst, Capellan, Rector, 2 Hører, Magistraten, som har Ober-Ret, en Borgemester, som tillige er Byefoged, en Raadmand, og en Raadstue-Skriver, Amtsforvalter, Postmester og Tolder, 1 Controleur, Told-Inspecteur, Veyer og Maaler, 12 Handlende, 1 Mynster-Skriver, 1 Apotheker, 1 Chirurgus, 1 Stads-Musicant, 1 Organist, 2 Jordemødre, 1 Vand-Møller.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 773f&lt;/ref&gt; Af håndværkere angives: &quot;''3 Bagere, 5 Slagtere, 1 Guldsmed, 1 Kobbersmed, 1 Kandestøber, 1 Blikkenslager, 2 Grov- og 3 Kleinsmede, 3 Bødkere, 5 Snedkere, 8 Skoemagere, 7 Skrædere, 1 Knapmager, 4 Muurmestre, 4 Tømmermænd, 1 Hattemager, 1 Sadelmager, 3 Feldberedere, 2 Væver, 2 Kornmaalere, 1 Peruqvemagere, 1 Bogbinder, 1 Uhrmager, 1 Skibs-Tømmermand, 2 Rebslagere og 4 Jøder.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 774&lt;/ref&gt; Om skibsfarten oplyser Pontoppidan, at købstaden havde &quot;''14 à 16 mindre og større Couffadie-Skibe, hvorved en 80 Søefolk næres og øves.''&quot; Staden havde et Grønlandsk Kompagni, som deltog i robbefangsten.&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 773&lt;/ref&gt;

==== ''Kerteminde'' ====
Kerteminde havde i 1672 642 indbyggere og i 1769 706 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 10%. Byen lå udsat på det nordøstlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Kerteminde kun formåede at hævde et opland på Hindsholm på øens nordlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Byen beskrives i 1777 som en søkøbstad: &quot;''Byens Havn er en af de beste Havne i Fyhn, hvorfra udskibes adskillige Slags Vahre af Korn og Malt, af den omliggende fede og frugtbare Egn, udenrigs til Norge og andre Stæder med Byens egne Fartøier.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 273&quot;&gt;Jonge (1777), s. 273&lt;/ref&gt; Byens havn beskrives således: &quot;''Denne Havn er temmelig dyb, og meget beqvem for Skibene, som kan ligge langs ved Siden af Skibsbroen, lige ned til Langebroe. Den kan rumme 16 Fartøier af 600 Tdrs. Drægtighed; men Indløbet er kun 7 Fod dybt. Til Skibsbroens Vedligeholdelse gives noget af hver Tønde Gods; og til at vedligeholde Langebroe, som er 216 Alne lang, gives Korn af omliggende Herreder og Sogne.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 274&quot;&gt;Jonge (1777), s. 274&lt;/ref&gt; 

Pontoppidan oplyser i 1774, at &quot;''Havnen er temmelig dyb og meget beqvem for Skibene, som kan ligge langs ved Siden af Skibs-Broen lige ned til Langebroe; i samme kan rummes 12 à 16 Fartøyer paa 4 à 600 Tdr., men Indløbet er ikkun 6 à 7 Fod dyb. Til Skibbroens Vedligeholdelse gives noge af hver Tønde Gods, og til at vedligeholde Langebroe, som ere 216 Alen lang, gives ligeledes Korn af omliggende Herreder og Sogne.''&quot; Kerteminde havde tidligere fungeret som ladeplads for Odense, men denne rolle var nu overtaget af Stige Strand, og dette bevirkede aftagende virksomhed i staden. Ved staden lå 3 vindmøller. Om indbyggerne oplyses &quot;''Indbyggere ere: 1 Sognepræst, 1 Capellan, 1 Klokker, 1 Organist, 1 Byefoged som tillige er Byeskriver, 1 Tolder, 1 Controleur, 1 Veyer og Maaler, 14 Kiøbmænd, Haandværkere 42 af alle slags, hvoraf 8 Skoemagere, i alt 65 Borgere.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 8, s. 461&lt;/ref&gt;

==== ''Odense'' ====
Odense havde i 1672 3.808 indbyggere og i 1769 5.464 indbyggere, hvorfor den hørte til landsdelscentrene, med en fremgang på omkring 43%. Byen lå centralt på Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Odense havde et ret betydeligt opland på øens centrale del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Byens næringsforhold skildres i 1777 således: &quot;''Udi Odense boe en temmelig Deel Kiøbmænd, som have deres Kiøbmandslaug. Haandværkerne ere her talrige, især Handskemagere, Skomagere og Garvere; thi de Odense-Handsker ere ligesaa bekiendte udenlands, som de Randerske, og mange tusinde Dosin deraf udføres aarlig udenlands. Af Læderarbeide, saasom Skoe, Støvler og Sadeler, kiøbes Mængde fra andre Stæder, da Vandet i den her forbiløbende Aae haver naturlig god Egenskab til Garverie fremfor andensteds. Byen har god Handel og Seillads paa Kiøbenhavn, Norge, østersøiske Stæder, men især til Frankrig, Holland og Engelland; men Skibene kan ikke flyde høiere op i Odensefiord end til Stigestrand, som er en god halv Miil fra Byen, hvor Vahrene og Ladningen føres til Vogns til og fra. Skipperne, skiønt de ere Borgere i Odense, boe dog paa Landet i Nærheden ved deres Skibe.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 257&quot;&gt;Jonge (1777), s. 257&lt;/ref&gt; Om markeder oplyses: &quot;''Fire aarlige Markeder holdes i Odense, nemlig Kramvahre den 7. Martii, den 11. Julii, den 29. Oktobr. og Fæmarket den 5. November.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 258&quot;&gt;Jonge (1777), s. 258&lt;/ref&gt; Om fabriksdrift siges: &quot;''Et Sukkerraffinaderie er Aar 1751 anlagt ved Møllebroen, og er i god Flor. Et Sæbesyderie er anlagt Aar 1755, hvilket Værk er i god Drift, og uden for Byen er en Liimfabrik.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 257&quot;/&gt;

Odense var gennem hele enevælden en af Danmarks største byer, til dels en arv fra middelalder og renæssance. Staden lå fordelagtigt i bunden af Odense Fjord og med et stort opland omfattende både Nord- og Midtfyn. Som sæde for stiftsamtmanden, biskoppen, amtmanden over Nyborg Amt og med større militære indkvarteringer havde staden i sig selv en betydelig befolkning, både administrativ og i form af søfolk, handlende og håndværkere. Pontoppidan nævner i 1774 blandt disse 34 købmænd, 43 værtshusholdere og af håndværkere: 13 bagere, 2 barberere, 1 billedhugger, 1 blikkenslager, 1 blytækker, 2 bogbindere, 2 brolæggere, 1 buntmager, 10 bødkere, 4 drejere, 9 feldberedere, 1 garver, 2 gørtlere, 4 glarmestre, 5 grovsmede, 6 guldsmede, 46 handskemagere, 4 hattemagere, 3 hjul- og karetmagere, 1 kammager, 2 kandestøbere, 11 kleinsmede, 5 knapmagere, 4 kobbersmede, 3 ledertouer, 2 malere, 6 murermestre, 1 møller, 5 parykmagere, 9 pottemagere, 4 rebslagere, 9 sadelmagere, 70 skomagere, 1 skorstensfejer, 33 skræddere, 7 slagtere, 15 snedkere, 2 stolemagere, 2 sverdfegere, 4 svineslagtere, 1 tobaksspinder, 3 tømrermestre, 3 urmagere, 16 vognmænd og 8 vævere.

==== ''Bogense'' ====
Bogense havde i 1672 438 indbyggere og i 1769 430 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, stagnerende med en tilbagegang på mindre end 1%. Byen lå centralt på det nordvestlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Bogense var i stand til at hævde et opland på øens nordlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Byens næringsliv beskrives 1777 således: &quot;''Byens Næring er Avling og Handling med Korn og Fedevahre, Dynevaar og hiemmegiort Tøi, hvoraf en Mængde her i Egnen forfærdiges, og udføres til Norge og Kiøbenhavn. Byens Marker bestaaer af 81 Gaardseiere og nogle Jorder og Engbund, og er frugtbart Kornland. Man avler ogsaa en stor Mængde dansk Kommen, saa og gule Rødder, som formedelst deres gode Smag føres vidt omkring, og kaldes Bogense-Rosiner. Ved Byen falder skiønt Strandfiskerie, meest Torsk og Flyndre, som fanges med Kroge. Byen er forsynet med got ferske Vand, som løber fra en Kilde ved Overmølle, og er ledet igiennem Byen ved en dertil gravet Bek Byens Fartøier ligge i Vinterhavn ved Langedyb, hvilken Havn var at ønske, at den blev sat i Stand.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 280&quot;&gt;Jonge (1777), s. 280&lt;/ref&gt; Om byens havneforhold oplyses, at den ligger &quot;''ved en Fiord, kaldet Bogense-Fiord, som løber ind fra det store Belt, og giør vel en sikker Havn, men kun for smaa, Fartøier, da Vandet ei er dybt nok.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 280&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Markedet holdes hver Torsdag i Fasten med Heste og Kiøbmandsvahre; men den 17. Julii med Kramvahre, saa og den 5, Septbr, og Qvægmarket den 22. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 280&quot;/&gt; 

Bogense lå ved kysten på det nordvestlige Fyn. Købstaden havde et godt opland, men byen havde ikke megen velstand. Pontoppidan oplyser i 1774, at &quot;''Byens Næring bestaaer mest af Avling og liden Handel, som for nærværende Tid drives af syv Kiøbmænd med Korn og fede Vahre paa Norge og Kiøbenhavn, og derimod Udsalg af grove Vahre, saasom Tømmer, Bræder, m.m. til Bondens Brug.''&quot; Staden havde 5 hjemmehørende skibe. Om havneforholdene oplyses: &quot;Fartøyerne ligger i Vinter-Havn ved Lange-Dyb, hvilken Havn med liden Bekostning kunde settesi Stand. Indvaanernes Inclination er meget til Søefart.&quot; Indbyggertallet var ikke stort, Pontoppidan angiver: &quot;''Borgernes Antal er 60, hvoraf de to Parter ere fattige foruden fattige Enker og Indsiddere. Haandverkere 36, hvoiblant en Farver.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 8, s. 465&lt;/ref&gt; ''Danmarks Handels Speil'' nævner af handlende i 1770 1 alenkræmmer, 1 bondehandler, 4 grovvarehandlere, 1 specerihandler, 2 vindhandlere samt 1 der handlere fabrikvarer, ialt 8 handlende fordelt på 6 varetyper og af håndværkere i 1770 2 bagere, 1 farver, 1 feldbereder, 4 handskemagere, 1 hattemager, 1 rebslager, 3 skomagere, 2 skræddere, 1 træskomager, 5 vævere, 1 bødker, 1 drejer, 6 snedkere, 1 sadelmager, 3 smede, 1 maler og 2 murermestre, ialt 33 håndværkere fordelt på 17 fag.

==== ''Middelfart'' ====
Middelfart havde i 1672 756 indbyggere og i 1769 736 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en tilbagegang på omkring 3%. Byen lå udsat på det nordvestlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Middelfart kun formåede at hævde et mindre opland på øens nordvestlige del.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Byens næringsliv beskrives i 1777 således: &quot;''Byens Kiøbmænd handle paa Norge med Korn, Malt og Fedevahre, og især med røged Flesk, da Fleskehandelen til denne Bye er større end til nogen anden Kiøbstæd i Fyhn; thi herfra udskibes aarlig 10000 Tønder Korn og 200 Skippund Flesk; ligeledes en Mængde af dansk Kornbrændeviin. Udi Byen er en Dynevaarfabrike, som ved visse Kiøbmænds Understøttelse drives med den Lykke, at der forarbeides og udføres for 3000 Rigsdaler Dynevaar om Aaret, baade til Norge, Flensborg og Kiøbenhavn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 294&quot;&gt;Jonge (1777), s. 294&lt;/ref&gt; Om makeder hedder det: &quot;Udi Byen holdes aarlig fire Markeder med alle Slags Haandværkers Arbeide og Galanterier. Det første Marked holdes den 14. Februarii; Heste- og Qvægmarked holdes hver Tirsdag i Fasten; det andet Marked er den 4. Julii; det tredie er den 12. September; og det fierde den 31. Oktober, et Qvægmarked&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 296f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 296-297&lt;/ref&gt; Byens havn beskrives således: &quot;''Byen har ingen sikker Havn, hvorudover de Skibe, som ligge der enten for at losse eller lade, maae i paakommende Storm ofte med stor Fare vinde Anker og søge Havn under den jydske Val, Fænøe, eller og paa den søndre Side af Byens Marker, under hvilke Byens Fartøier altid ligge i Vinterhavn. Skibsbroen er, formedelst Strømmen og det nær ved Landet værende dybe Vand, ikkuns 41 Alen lang og 24 Alen breed, og lider ofte saa stor Skade af Strømmen og Driviis, at de bevilgede Broepenge neppe kan strække til Broens Vedligeholdelse.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 295&quot;&gt;Jonge (1777), s. 295&lt;/ref&gt; 

Middelfart ved Fyns nordlige vestkyst var ligeledes overfartsby til jylland. Pontoppidan angiver i 1774, at &quot;''1769 var der, de Militaire undtagen, tillige med Koner og Børn, fra 8 Aar, 756 Siele og Familier i alt 150. Indbyggerne bestaaer af Geistlige: Af 1 Sogne-Præst, 1 Capellan, 1 Klokker, som tillige er Skoleholder, 1 Organist. Verdslige: 1 Byefoged, som tillige er Tolder og Byeskriver, en Controleur, 1 Færgemand, 1 Postmester, 1 Veyermester, 1 Raadstue-Betient, en Vægter. Borgerskaber er 100 Mand, deres Officerer iberegnet; deriblandt 7 Kiøbmænd, 6 Skippere, 6 Vertshuusmænd, 12 Daglønnere, af Haandverkere: 1 oriviligeret Farver, 2 Bagere, 2 Bødkere, 1 Dreyere, 3 Feldberedere, 1 Glarmester, 4 Hattemagere, 2 Handskemagere, 1 Kobbersmed, 2 Kleinsmede, 2 Muurmestere, 1 Rebslagere, 2 Smede, 3 Snedkere, 9 Vævere. Desuden er der indqvarteret 1 Esqvadron Dragoner med deres Heste.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 9, s. 667&lt;/ref&gt; Om skibsfarten: &quot;''Ved Byens egne og Holsteenske fragtede Skibe gaaer Farten fornemmelig paa Dramen og de Østlige Pladser paa Norge, Bergen, Kiøbenhavn, Flensborg og Lybek.''&quot; Som indførte varer nævnes &quot;''Trælast, Jern og Kalk fra Norge, Hør, Hamp, Isenkram fra Flensborg, Riga og Lybek, Vine, Specerier og Alen-Kram fra Kiøbenhavn.&quot; Som udførte varer nævnes &quot;Alle slags Korn, i sær Malt, røget Flesk og Smør til Norge og Kiøbenhavn, ligeledes Dansk Korn-Brændeviin, Rebslager-Arbeyde, og nogle tusinde Alen i Byen fabriqvered Dynevaar baade til Norge og Kiøbenhavn; fra Flensborg tilføres med fremmede Skibe aarlig nogle Ladninger Tag- og Muur-Stene.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 9, s. 669f&lt;/ref&gt; Byen havde 5 fartøjer: en galliot, to galeaser og to jagter. &quot;''Byen har ingen sikker Havn, hvorudover de Skibe, som ligger der for at losse eller lade, maa i paakommende Storm, ofte med stor Fare vinde Anker, og søge Havn under den Jydske Vald, Fanøe, eller paa den Søndre Side af Byens Marker, under hvilke de tvende sidste af forbemeldte Skibe altid ligger i Vinter-Havn. Skib-Broen er formedelst Strømmen, og det nær ved Landet værende dybe Vand, ikkuns 41 Alen lang og 24 Alen bred, og lider ofte saa stor Skade af Strømmen og Driv-Iis, at de bevilgede Broe-Penge neppe kan strekke til dens Vedligeholdelse.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 9, s. 670&lt;/ref&gt;

==== ''Assens'' ====
Assens havde i 1672 1.064 indbyggere og i 1769 1.139 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 7%. Byen lå centralt på det sydvestlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Assens formåede at hævde et vist opland på øens vestlige del, dog under pres fra Fåborg.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Byens næringsliv, skibsfart og handel beskrives 1777 således: &quot;''Skibshavnen har tilforn været meget bedre og ypperligere; men uagtet Tilstoppelse af Sand fra Søen er den dog temmelig god, da et Rif fra Næsset skyder sig langt ud i Havet, og giør, at Fartøier kan ligge i god Behold for alle Slags Vinde. For faa Aar siden er Skibsbroen udbygget og forlænget ved en aaben Træbroe, saa at Byens største Fartøier kan ligge og losse derved. Man udfører herfra en temmelig Mængde Korn, Æbler, Most, Miød og Fedevahre. Ved Byen falder skiønt Strandfiskerie.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 286&quot;&gt;Jonge (1777), s. 286&lt;/ref&gt; Om markeder hedder det: &quot;''Hestemarket holdes hver Onsdag i Fasten; Krammarket holdes den 27. Junii, saa og den 7. Oktober, ligeledes den 28, ejusd.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 287&quot;&gt;Jonge (1777), s. 287&lt;/ref&gt; Om møller og fabriksdrift: &quot;''Strax uden for Byen er anlagt to Korn- og Grynmøller, saa og en Stampemølle til Feldberederiet i en vandrig Bek, som har sit Udløb vesten for Byen i det lille Belt.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 286&quot;/&gt; 

Assens ved Fyns sydlige vestkyst var søfartsby og overfartsby til Jylland. Pontoppidan angiver i 1774, at &quot;''Indvaanere ere 259, hvoraf 3 Fornemme, 5 Geistlige, 11 af Kongelige Betientere, 10 Kiøbmænd, 1 priviligered og 3 andre Vertshuuse, Haandverkere 103, Daglønnere 21 Familier. De, som have Borgerskab foruden Enker er 170; over tolv Aar findes der 820 à 830 Personer, foruden en Esqvadron Dragoner. Haandverkere ere 5 Bagere, 1 Barberer, 1 Bogbinder, 5 Bødkere, 2 Dreiere, Farver, 6 Feldberedere, 2 Giørtlere, 1 Glarmester, 1 Grovsmed, 1 Guldsmed, 7 Handskemagere, 2 Hattemagere, 1 Hiulmand, 1 Kobbersmed, 1 Kleinsmed, 2 Malere, 2 Peruqvemagere, 2 Rebslagere, 2 Sadelmagere, 18 Skomagere, 16 Skrædere, 4 Slagtere, 8 Snedkere, 2 Tømmermænd, 9 Vævere.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 9, s. 677f&lt;/ref&gt; Om skibsfarten: &quot;''Byens Skibe ere fem Couffardie, som ere 18 1/2 Læst, 6 1/2 Læst, 4 1/2 Læst, 3 Læst, en Jagt-Baad 1/2 Læst, nogle Baade paa 10 à 20 Tønder. Havnen er temmelig god, da et Rif fra Næsset skyder sig langt ud i Havet, og giør, at Fartøyer kan ligge i god Behold for alle slags Vinde. Skibs-Broen er for faa Aar siden udbygget, og forlænget ved en aaben Træ-Broe, saa at Byens største Fartøyer derved kan losse; Færge-Fartøyerne er to aabne Smakker til at transportere Hest og Vogn paa, desforuden en Post-Jagt og to store Baade.''&quot; Udført blev korn og fedevarer, indført trælast, jern, salt og &quot;''andre grove Vahre''&quot;.&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 9, s. 678&lt;/ref&gt;

==== ''Fåborg'' ====
Fåborg havde i 1672 841 indbyggere og i 1769 1.136 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 35%. Byen lå centralt på det sydsydvestlige Fyn og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Fåborg havde et ret betydeligt opland på øens sydlige del og endda mod nord ind i Assens oplandsområde.&lt;ref name=&quot;BC 05 91&quot;/&gt;

Om byens handel og søfart oplyses 1777: &quot;''Byen har skiøn Søefart og Handel med dens egne Fartøier, ikke alleneste indenrigs med Kornvahre, Smør, Ost, Honning, Frugt og andre Landets egne Produkter, men ogsaa udenrigs have de havt deres egne Skibe og Stratsfahrere paa Middelhavet.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 329&quot;&gt;Jonge (1777), s. 329&lt;/ref&gt; Om byens havneforhold oplyses, at den ligger i &quot;''en meget frugtbar Egn, samt i en sumpig Viig eller Havbugt, som vel er noget breed og aaben for vestlige Vinde, men dog indesluttet ved de Øer, Avernakke, Lyøe og flere smaa Eilande, hvilke giøre Byens Havn brugelig baade for store og smaa Fartøier, især siden den nye Skibsbroe blev Aar 1723 forfærdiget; men siden er den Aar 1755 bleven forlænget med 36 Alen, og tillige forbedret med Fløie paa 21 Alens Længde.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 328f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 328-329&lt;/ref&gt; Om markeder siges, at &quot;''Hestemarket holdes hver Torsdag i Fasten. Men de aarlige Markeder holdes den 12. Junii, den 10. Septbr, og den 7. Novbr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 330&quot;&gt;Jonge (1777), s. 330&lt;/ref&gt;

Fåborg ved Fyns sydkyst var en søfartsby. Pontoppidan angiver i 1774, at &quot;''Byen har fordum havt Borgemester og Raad, men nu alene en Borgemester, som tillige er Bye- og Herredsfiged i Salling-Herred, en Bye- og Herredskriver, af hvilke Byetinget holds om Onsdagen, 1 Tolder, 1 Controleur, 1 Postmester, som tillige er en habil Chirurgus og Accoucheur, 1 Veyer og Maaler, 1 Apotheker, 12 Kiøbmænd, 20 Skippere, 1 Bogbinder, 3 Bødkere, 2 Dreyer, 6 Feldberedere, 1 Glarmester, 1 Handskemager, 3 Hattemagere, 1 Kobbersmed, 1 Maler, 2 Møllere, 2 Peruqvemagere, 1 Sadelmager, 1 Giørtler, 12 Skoemagere, 10 Skrædere, 1 Slagter, 2 Smede, 3 Snedkere, 1 Væver. Borgernes Tal er 150 à 160. I hele Byen er der ongefær 15 à 1600 Siele. Af Geistlige er 1 Sogne-Præst, 1 Capellan og 1 Chors-Degn.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 792&lt;/ref&gt; &quot;''Havnen paa den Søndre Kant er indesluttet, og formeret af den liden Øe Biørn-Øe, saa og bedre i Syd-Vest af en Odde paa Fyen kaldet Dyreborg Odde. Vest Syd-Vest er Biernet Land eller Krog, som tilforn efter Sandemænds Gang har tilhørt Faaborg, men er nu i Hvedholms Eyeres Hænder, Nord-Vest og Norden for er Svanninge høye Bierge og Faaborg selv, som alt sammen formerer Havnen, men Sønden for Biernøe ligger Avernachøe, Munchøe, Kordhavn, Vesten, Lyøe ec. Byen har i alt smaa og store Fartøyer fra 1754 til 1764, hvis Tab er beregnet til 30000 Rdlr. Borgemester Jacobsen har 1723 ombygt og forbedret Skibs-Broen; siden har de Handlende i 1755 lagt sammen og forbedret Broen med 36 Alen, og siden med Fløye paa 21 Alen.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan VI 10, s. 793f&lt;/ref&gt;

==== ''Kolding'' ====
Kolding havde i 1672 1.094 indbyggere og i 1769 1.510 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 38%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Kolding havde et vist opland i det sydøstligste Jylland, dog i konkurrence med Fredericia.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 81&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Er ved Byens Jorder Avling og Græsning i Landmaalingen til denne By saa saare lidet, at det udi alt er taxeret for 40 Td. 1 Sk. 2 Alb. 2d. Hk., som nøje dyrkes og er en af Byens bedste Herligheder. Derimod er Næringen særdeles fortrykt, paa den sønder Side lige ind til Colding Port af Haderslef, som baade for Consumption og Told er befriet og tilmed under Forpagtninger overalt i Amtet inddrager al Kroeriet til Haderslef By. Dernæst paa den øster Side fortrydes Colding af Fredericia Fæstning formedelst den er ogsaa ganske fri for Consumption, hvorover Bonden med sine Varer søger slige frie Stæder og posito der tilbage forsyner sig med sit behøvende fra Kiøbstaden 3) af Bønderne med forbiuden Brændevinsbrenden og Bryggen over alt paa Landet, som saa stærk drives, at ogsaa mangfoldig Bondebrændevin her til Byen afsættes, saa Colding By paa alle Sider er hart indklemt og afskaaren sin Næring og en stor Del af sin Velfærd.''

''Produkter er: Den berørte Avling som tildels er en maadelig Ophold og Næring for en stor Del Borgere og fattige Daglønnere. Strandfiskeriet af ferske Torsk, Sild, Aal, Makrel, Ørreder, Flynder og åndre Smaafiske, hver til sine Tider, er Aaret igennem en daglig Ophold og Spise i hver Mands Hus; men. den Næring have Strandhuse Fiskere allene, at de hver Dag i Colding sælge og afsætter alle deres Fiske og saaledes lever af Colding By allene. Usigelig Skade, at ikke den Strandhus-Fisker er bleven Colding af Begyndelsen indlemmet, som nu til Byens mærkelig Tiltagelse er vel for sildig og umulig at ske, da ellers lige saa vel i Colding som i Vejle kunde blive en hel Fiskegade til hans kongl, Majts. større Nytte og Byens Forbedring. Det som ellers her i Byen virkes og føres til Markedet og andre Steder, ere berede Skind, Handsker, Hatte, Skomagerarbeide, røde Potter, Limlæder, Kalkuld, Miød, Lærred og andet, som arbeides i Byen. Da beflitter Kiøbmændene sig paa at forsyne Byen til al Fornødenhed med alt, hvis Borgere, Bønder og andre behøver, og til den Ende vilde gierne hendte deres Varer fra første Haand, ligesom de nu hente deres største Del Hør og Hamp fra Riga, deres Jern, Tømmer, Lægter, Brædder, Tiære, Fiskevarer og Stenkul fra Norge. Item Furbrænde og Tiære fra Sverrig og Flensborg, Stoersalt, Stenkul, grøn Sæbe, Sukker og The fra Kiøbenhafn, Kramvarer, Specerier, Farvevarer, Malervarer, Vin, Smaasalt, hollandske Tobaksblade, Staal, Glas, Pundlæder, Isenkram og andre Smaakræmmervarer fra Lübeck, Holsten og de Flensborg Markeder, Fra Flensborg føres og, som der fabriqveres: Tagsten, Mursten, Søm, graa Papirer. Herfra udføres igien af Landets Frugter, Rug, Biug, Malt, Gryn, Skind, hiemvoxte Tobaksblade, Miød, Vox, Pennefædere, Hiortetakker og Svinebørster, hvilke sidste 4 Poster have tilforn gaaet mest til Holland, hvorfra er igien bekommet Sukker, The og Specerier. Fra Haandværkerne her i Byen udføres ogsaa under tiden Hatte, Lærrit, beredde Skind, Liimlæder, Kalkuld; item udfører Borgerne levende .Svin, men med Kiød, Flesk, Smør, Tallig og slig fæde Varer er her ingen Afsætning.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1927 204ff&quot;&gt;Christensen (1927), s. 204-206&lt;/ref&gt;

Om handel og skibsfart: &quot;''Hvad herfra til og fra Landstæderne ind- og udføres, bestaar derudi, at en god Del Humble paa Kahrer fra Holsteen indhentes, som udføres igien til hans Kgl. Majts. priviligerede Stæder og Undersaatter i Holsteen; ubereede Huder; dernæst indføres ogsaa her til Lands fra Holsteen adskillige smaa Partier Kornvarer og en stor Deel i Haderslef, Tundern og Lygom Closter Amter fabriqverede · Kniplinger, hvorimod tilbage udføris smaa Partier af Jydepotter, Strømper, bereede Skind, Gedebukke, Søm, Handsker, røget Aal, Helt og anden i Jydland falden tør Fisk. Saa udføres ogsaa her igiennem Toldstedet en stor Deel Øxen fra Jylland til Holsteen men desto værre ei saa mange som i forrige Aaringer, som uforgribelig til de tvende store saakaldede Klipløv og Handved Markeder i Holsteen saa meget mere uden Told ved utallige Practiqver og Medhielpere udpracticeres, hvilke Markeder kunne eragtes som skadelige, som de Holsteener derved tager imellem sig en ringe Pris i Steden, om disse Markeder var afskaffet, de da directe fra Jydland maatte lade hente deres behøvende Øxen og som fremmede, der ei vidste Toldsvigs Passager og Practiqver, fortolde dem, i den Sted, at Proprietairerne nu med Bekostning maa søge Klipløv Marked med deres Øxen for at sælge dem med Forliis. Heste er ogsaa tilforn udført meget mere end i disse Aaringer, da ganske faa findes til Fortolding. Hvad Varer her fra Stedet udføres, er nu saa vidt til Lands forklaret at bestaa fornemmelig i Øxen, Heste, Svin, Gedebukke, Huder, Skind, nandsker, Strømper, Fiske og Jydepotter, og til Vands i Rug, Malt, Byg, Miød, Korn, Brændevin, hiemgiort Lærret og Hatter til Norge. Til Kiøbenhavn nogen lidet Kornvahre, saa og Boghvede, Gryn og Rugmel, allehaande Fedevarer af Kiød, Flæsk, Ost, Tallig etc., dog ei i nogen Qvantitet; did henføres ogsaa herfra tydske Humbler, som fra Holsteen paa Kahrer er her indført og fortoldet; dernæst hiemgiort Lærret og andet Tøj m.v. Til Riga føres alene til Baglast enten Mursten eller norske Fiske, til Lybeck og Flensborg undertiden ubered Kalvskind, Liimlæder, Kalkuld og deslige. Det, som her til Byen fornemmelig indføres, bestaar i Fiskevahre, item Tømmer, Brædder, Lægter, Jærnstænger, Jærnkakkelovne, Tiære, Slibestene og Stenkul fra Norge, fra Kiøbenhavn noget spansk Salt, Stenkul, The, Sukker, Sirup, Vin og Oliesæbe, fra Riga Hør og Hamp, fra Liibeck og Flensborg allehaande Specerier, Vine, lidet Kramvarer og andre allehaande smaa Kiøhmandsgods, saa og Hvede fra Lolland og Kalk fra Gulland og Sønderborg. Til Lands indføres, som meldt er, Humle, Kramvarer og Kniplinger.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1927 209f&quot;&gt;Christensen (1927), s. 209-210&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Byen har god Næring, deels af Reisende, som komme derigiennem frem og tilbage, deels og af dem, som drive igiennem Byen med Kreature, og passerer Toldstedet ud af Holsteen; thi Koldingaae og den over samme Aae anlagte Broe, kaldet Koldingbroe eller Toldskielbroen, er Toldskiellet imellem Nørrejylland og Hertugdommet Slesvig, hvor ingen Heste, Staldøxen eller Sviin maa passere over samme Broe, førend den kongelige Told først er erlagt deraf i Kolding. Byens Skibe seile og handle paa Øster- og Nordsøen. Havnen til Kolding er en Arm af Østersøen eller Beltet, som løber ind fra Middelfartsund og ind til Byen, hvor Koldingaae møder og løber derudi. Denne Havn er lige fra Koldingbroe, og en god Fierdingvei ud i Søen, nu forstoppet af Sand, som Søen aarlig skyller ind, saa at alle Kiøbmandsvahre maae føres paa Baade og Pramme til og fra Skibene. Man har tilforn havt Perlefangst ved Kolding i Kong Kristian den Fierdes Tid. I Byen er et Hestedækkenfabrik. Af fersk Fisk faaes her ved Byen altid skiøn Overflødighed, deels i den ferske Søe, som gaaer langs om Slottet, deels i Koldingfiord, hvor Torsk, Sild, Makrel, Flyndre, Aal etc. falder, deels og i Koldingaae, hvor Ørreder fanges; og tilhører samme Ørredfangst allene Fiskerne i Strandhusene, imod en aarlig Afgift deraf til Kongen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 568f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 568-569&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Torvedag holdes ugentlig hver Torsdag. Ni aarlige Markeder holdes her, nemlig Tirsdagen for Fastelavnssøndag med Kramvahre, Haandværksfolksarbeide, samt Heste og alle Slags Kreature, som holdes Ugen igiennem, og siden hver Torsdag i Fasten med Heste og Qvæg; den 18. Martii Heste- og Qvægmarked i fire Dage; næste Torsdag efter Paaske med Kramvahre; ligeledes Krammarked den 1. Maji, og den 27. Maji med Qvæg i to Dage; Torsdagen efter Pintsedag med Qvæg og Kramvahre i tre Dage; Fredagen for St. Olsdag med Qvæg og Kram i fire Dage; næste Onsdag efter Mortensdag Fæmarked i tre Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 569&quot;&gt;Jonge (1777), s. 569&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Kolding i 1769 følgende håndværkere: 5 bagere, 1 bogbinder, 3 bødkere, 2 drejere, 3 feldberedere, 2 glarmestre, 3 grovsmede, 2 guldsmede, 3 handskemagere, 4 hattemagere, 1 kandestøber, 2 kleinsmede, 2 knapmagere, 2 kobbersmede, 2 malere, 6 murermestre, 2 parykmagere, 4 rebslagere, 4 sadelmagere, 9 skomagere, 7 skræddere, 3 slagtere, 5 snedkere, 1 tobaksspinder, 1 urmager og 3 vævere.

==== ''Fredericia'' ====
Fredericia havde i 1672 1.591 indbyggere og i 1769 2.813 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 77%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Fredericia havde et betydeligt opland i det sydøstligste Jylland, dog i konkurrence med Kolding.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Fredericias Handel og Negocie (som nu er overalt ganske slet), bestaar udi nogle faa Fartøjer, som enten gaa paa Norge med lidet Korn af alle Slag eller til Kiøbenhafn, Lybech og Flensborg om de her behøvendes Varer, Fisk, Jærn, Tømmer, Tiære, Hør, Hamp og deslige, eller fra andre Steder, som dennem befragter. Men som Handelen ikkun er ringe, formedelst Staden saaledes afsides er beliggende og ej haver mere Næring af Landmanden end 2 á 3 Sognes Indvaanere og Bebyggere, (som dog mere søger Kolding, hvor deres næste Øvrighed er med Amtstuen og Regiments skriverstuen, end her til Byen) saa ere Fartøjerne ikkun faa formedelst den ubekvemme Havn, siden de dog enten i Gudsefiord eller andre Steder imod Vinteren og, naar de ikke sejler, maa henføre dennem, om de ellers vil vente dennem oonserveret, hvilket meget incommendere den farende og forvolder fornemmelig Skibsfartens befindende Slethed. Den her brugelige Haandtering og Næring, Kiøbmandskabet, Haandværkerne og anden borgerlig Næring, Høkeri, Øl- og Brændevinsskænken, præjudiceres en stor Del saa vel ved den her liggende Garnison som andre af Militaire aftakkede og sig her opholdende. (b) Thi formedelst Artilleriet nu udi saa m.ange Aar her har ligget, har en Del af dennem ej alleneste kiøbt sig egne 'Huse (og dog trækker deres maanedlige Qvarterpenge af Borgerskabet), mens endog bruger allehaande borgerlige Næring, ligesom de virkelig var Borgere og havde borgelig Rettighed. Andre af Borgerskabet, og særdeles den reformerte Colonie, nærer sig mesten med Agerdyrkelse og Tobaksplantage.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1924 126f&quot;&gt;Christensen (1924), s. 126-127&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1777 beskrives således: &quot;''Staden ligger meget fordeelagtig til Handel; men da Staden ingen Havn har, saa har Kiøbmændene ingen Skibe, ei heller boe her nogen Skippere; men de som fare herfra og hertil ere fra Kiøbenhavn, Kolding og Middelfart. Aarlig passere her forbi omtrent 600 Skibe, som alle maae betale Strømtold; men som Rheden er alt for aaben og usikker, formedelst de stærke Strømme, maae de store Skibe kaste Anker under Fyhns Side ved Stribsbugt, og de mindre ligge i Erritzøebugt. Stadens beste Næring er Agerdyrkning og Tobaksplantning af de Reformeerte; thi Staden har tilkiøbt sig Aar 1765 paa, Auktionen over det kongelige Ryttergods de forhen værende Rytterkobler, saa at Staden eier nu den hele Odde fra Strand til Strand.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 590f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 590-591&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Torvedag holdes hver Torsdag; og de aarlige Markeder holdes den 23. Januarii med Kramvahre og Heste; den 19. Martii og 26. Junii med Kram og andre Vahre; den 3. September ligesaa; den 24. Oktober med samme Vahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 591&quot;/&gt; Om byens møller og fabriksdrift: &quot;''I Staden er et stort Sæbeværk eller Sæbesyderie; en skiøn Oliemølle, til at slaae Rapsæd, bygt paa hollandsk Maade; en Tøimagerfabrik; en Klædefabrik. Udi Staden er tre Veirmøller til Meel, og fire Hestemøller til Malt og Gryn. Borgerne have daglig Mængde af Søefisk efter Aarets Tid, nemlig Torsk, Sild, Makrel, Flyndre, Hvillinger, Hornfisk; men i Særdeleshed falder her de fedeste og beste Aal, hvilket Aalfiskerie paa Stadens Fortog ved 12 Aaleruser bortfæstes af Magistraten; af Taulovsøe faaes Giedder, Aborrer og Brasen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 591&quot;&gt;Jonge (1777), s. 591&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Fredericia i 1769 følgende håndværkere: 6 bagere, 1 barometmager, 4 bødkere, 1 drejer, 1 feldbereder, 1 gartner, 1 gipser, 2 glarmestre, 2 guldsmede, 2 gørtlere, 1 handskemager, 3 hattemagere, 3 hjulmænd, 2 kandestøbere, 1 klædevæver, 1 knapmager, 1 kobbersmed, 2 malere, 6 møllere, 6 murermestre, 1 nålemager, 2 parykmagere, 2 pitzierstikkere, 1 rebslager, 2 skærslippere, 1 sadelmager, 14 skomagere, 11 skræddere, 7 slagtere, 7 smede begge slags (grovsmede og kleinsmede), 6 snedkere, 3 tobaksspindere, 1 tøjmager, 4 tømrere, 2 urmagere og 5 vævere.

==== ''Vejle'' ====
Vejle havde i 1672 712 indbyggere og i 1769 957 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 34%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Vejle hævdede et vist opland omkring Vejle Fjord.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Denne liden og ringe Bys Handel og Handtering, Næring og Brug bestaar ej udi andet end en liden Handling for Bonden, Landmanden og Byens Indvaanere, som drives af nogle faa af Byens Borgere og Indvaanere, som videre her efter ved en apparte Liste skal blive omstændelige forklaret ved Navn, enhvers Handtering og Brug, en Del andre liden og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg til dessens Brug. De tilforhandler sig Korn af Bonden og Landmanden paa de Tider, han paa Aaret noget har at miste, ligesom enhver kan bringe Skillingen til Veje. Nogle faa Hvedebrødbagere, som lader deres Hvede her til Byen fra Laalland med derfra hiemhørende Fartøjer een Gang om Aaret hidbringe, saa meget som de til Forbrug og Afsætning nødig kan eragte. En Del Avismænd og Vognmænd, for hvem som for hver Mand her i Byen, som Avling driver, Avlingen falder meget besværlig fremfor andre Steder formedelst de store Banker, lang og ond Vej, som her for Byen findes til dessens Dyrkelse, saa ingen Mand noget derved kan vente sig at fortiene undtagen de, som selv kan følge den idelig og alle Tider. Den øvrige og største Del er Haandværksmænd saasom Skomagere, Skrædere, Smede, Handskemagere, Feldberedere, Sadelmagere, Hattemagere, Slagtere og Rokkedrejere med flere. En Del Fiskere som nærer sig af Byens Fiskeri, hvoraf de forhen nogle Aar til Byen aarlig har givet og svaret 10 Rixdaler, som af de gamle Kæmnerregnskaber kan beviees, mens nu i nogle Aar ganske intet, som videre den herved forfattede Mandtal skal give Forklaring om. Haandværksfolkene, hvor af den største og meste Del ej noget synderlig er ejende, kan snart ikke udrede de Skatter aarlig, som de er ansatte for udi Byens ordinaire aarlige Paalæg til Broernes Vedligeholdelse, lndqvarteringen og andre til Byen nødvendig paakommende Udgifter, som og falder denne By hel tungt og besværligt formedelst adskillige Herligheder, Byen er frakommen.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1921 176f&quot;&gt;Christensen (1921), s. 176-177&lt;/ref&gt; &quot;''Denne By ligger ganske indkneben imellem Fredericia, Colding og Horsens, saa dens Handel og Vandel bestaar ej alene i mere end, hvis Borgerne og Indvaanerne selv indbyrdes med hinanden kan handle, undtagen de paa tvende Mile Vejs omkring liggende Bønder og Landsbyer, som dog ej handle mere eller andet end, hvis der højnødvendig til deres Avlings Fortsættelse kan behøves, som bestaar allene af Jern, Salt, Tobak, Hør, Hamp, Blaar og Tiere og undertiden liden Specerie, Fisk og Tobakspiber til deres Verskaber, mens af Øl og Brændevin til samme tages ganske og aldeles intet af hos nogen Borgermand her i Byen nu mere end nogensinde tilforn, ihvorvel hans kongl. Mai&lt;sup&gt;t&lt;/sup&gt;, allernaadigst haver befalet saadant i Købstæderne at tage, mens alt saadant uagtet brænder og brygger de selv endnu ligesom tilforn baade til deres Verskaber og anden deres Fornødenhed, ligesom de selv lyster. ..I lige Maader findes det og med Landprang, idet en og anden omløber Landsbyerne med Tobak og anden Smaakram og igien opkiøber alle Slags Skind og andet, hvis de tienlig til deres Fordel kan eragte, foruden og en og anden, som sidder beboende paa Landet i Huse, som sælger baade Salt, Jærn og Tiere, Tobak og mere, hvilket foraarsager denne liden By stor Præjudice og Afgang udi deres liden Handel og andre i deres Handværks Fortsættelse, ligeledes uagtet hans kgl. Mai&lt;sup&gt;tts&lt;/sup&gt; allernaadigste udgangne Forordninger og Befalinger.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1921 178&quot;&gt;Christensen (1921), s. 178&lt;/ref&gt; Om skibsfarten: &quot;''Her for Byen er ikke een eneste Skibberum undtagen Johan Lindemand, som nu paa et Par Aars Tid har været ½ Part udi en Galioth ejende, som hiemmehører i Flensborg, paa 13 Læsters Drægtighed. Samme har for Byens lndvaanere afvigte Aar her fra Byen giort nogle Rejser paa Norge med Kornvarer, hvorved de efter Udsigende skal have haft stor Forlis, og hiembragt igien her til Byen noget smaat Tømmerlast og Jærn, een Reise til Lybeck og Flensborg og fra ethvert Sted hiembragt nogle Varer for enhver af dem til Forhandling, ligesom enhver nødig til Afsætning kunde behøve Bonden og Landmanden tienlig at være, mens udi indeværende Aar til Dato har den faret paa Norge alene for bem&lt;sup&gt;te&lt;/sup&gt; Johan Lindemand selv og ingen anden. Ellers naar andre Byens lndvaanere, som handler noget, maatte behøve hiemfragtet eller bortfragtet, maa de enten fragte smaa Jagter fra Fridericia (som mestendel er sket) fra Horsens eller og en liden Jagt fra Tirsbech, som Juncher Niels Linde er tilhørende. Hvor store de ere, vides ikke. Farten, hvor saadanne gaar, er allene paa Norge, som meldt er, Lybeck og Flensborg, og undertiden paa Kiøbenhafn, hvorhen velbem&lt;sup&gt;te&lt;/sup&gt; Juncker Lindes Jagt nu allerede er paa Rejsen, mens ikke af Byens Indvaanere befragtet, mens ellers nok med ham hiem bestilt noget Salt, Sukker med videre. Befragtningen bestaar ellers ej i andet herfra til Lybech og Flensborg end i baglasted Skibe med Sten de fleste Gange, undtagen det en Gang kan hænde sig, at man kunde finde sin Regning med lidet Korn af Rug og Havre, som dog ikkuns er ganske sielden. Det er ellers enhver her i Byen saavel og mange udenbys boende saavel af Skippere som andre vitterligt og bekiendt, hvorledes og hvor slet Indseglingen og Farten her til Byen er og befindes. De faa og smaa Fartøjer, som her i Fiorden maatte indhomme, kan endeligen komme ind til Byen paa ½ Mil nær, mens en ganske slet Losse-, og Ladeplads formedelst Grunde og manglende Vand i Reveren eller en liden Rinde at kalde, her ind til Byen, saa det undertiden, ja paa de meste Tider om Sommeren er ikke engang knap saa meget Vand, at Skibsfolkene eller Fiskerne kan gaa ind eller ud med deres ledig Baade, og naar det endelig er paa sit højeste, kan Fiskerbaadene, som vi her bruger til Ind- og Udførsel paa en 6 Tønders Størrelse med Nap og Nød fare ind og ud; dog maa de nøje passe Vandets Tid, naar det tiltager, som tit kan hænde sig man maa opbie 2 å 3 Dage, dessen Aarsag er mangen en Søfarende, som sig befrygter at komme herind, undtagen de, som just desto bedre er bekiendt, hvilket og forvolder og foraarsager Byen ikke en liden mens en stor Afgang udi sin Handel og Vandel.''&quot;&lt;ref name=&quot;CPC 1921 182f&quot;&gt;Christensen (1921), s. 182-183&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Igiennem denne Bye falder daglig en stærk Passage til hele Jylland, hvorudover her maae holdes et stort Vognmandslaug. Byen ligger meget fordeelagtig til Kiøbmandshandel, formedelst den store Veilefiord, som gaaer ind fra Beltet over tre Mile til Byen, og er saa dyb, at den kan tage de største dybstikkende Skibe indtil paa halvanden Fierdingvei nær Byen, hvor Skibene maae ankre, og ved Baade eller Pramme udlosse og indtage Ladning; thi næmere op til Byen kan de ei flyde, fordi Fiorden idelig tilstoppes af indskyllende Sand fra Havet. Byens Fartøier ligge i Vinterhavn ved Tirsbek, en halv Miil fra Byen. Kiøbmændenes Handel er meest paa Norge med Korn- og Fedevahre. Byen er et let og got Levested, hvortil hielper det rige Fiskerie i Veilefiord og Aaerne, da her fanges Lax, store Ørreder, Torsk, Sild, Flyndre, Makrel, Giedder, Aborrer, Kræbs, Krabber, Reger, etc..''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 576&quot;&gt;Jonge (1777), s. 576&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Torvedag holdes i Byen hver Onsdag; og Marked holdes den 22. April med Heste og Qvæg i to Dage, samt den 2. Maji; den 12. Junii med Kramvahre i to Dage; den 26. September med Heste og Qvæg i to Dage; den 30. Oktober med Kram og andre Vahre i to Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 576&quot;/&gt; Om møller og fabriksforhold: &quot;''Veilemølle har to Qværne, har 21 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn Mølleskyld, og 2 Tdr. 1 Skp. Skyld for Fiskerie og Ørredfangst; Mølleaaen har sit Udspring af Faarupsøe.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 576&quot;/&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Vejle i 1769 af håndværkere 3 bagere, 3 feldberedere, 1 glarmester, 2 gørtlere, 1 hattemager, 1 kobbersmed, 4 murermestre, 1 parykmager, 2 pottemagere, 2 sadelmagere, 3 snedkere, 1 teglbrænder og 3 tømrere.

==== ''Horsens'' ====
Horsens havde i 1672 1.516 indbyggere og i 1769 2.738 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en fremgang på omkring 81%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Horsens havde et betydeligt opland, dog i konkurrence med Århus i Hads herred.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsforhold beskrives 1735 således: &quot;''Denne liden by, som ikkun er eet sogn, dens handel og negoce og næring består udi, at de negocerende handler med nogle kornvarer, som udgår imellem rigerne, tømmerlæste, en ringe kramhandel af klæde, stoffer, cartun, lærred og specerier, isenkram, hør, hamp, fiskevarer og andet den grove handel henhørende, håndværker adskillige slags, som herefter specificeres, skibsfart og de, som holder øl og brændevinssalg samt hør og blålærreds-arbejde.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Ind- og udgående vare føres af byens egne tilhørende skibberrum, undtagen det kan forfalde, der fragtes et eller andet af Flensborg, Sønderborgog Haderslef, og er farten herfra alene imellem rigerne og på Flensborg til og fra med korn og fedevarer, tømmerlast, sten og kalk; den udenrigshandel med fremmede varer afhentes fra Lybæk og Flensborg undtagen salt, vin, sæbe og nogle vine, som føres fra Københafn. Skibberrummene er her til byen nemlig 4 kreierter fra 19 til 6½ læster, 4 skuder drægtig fra 16 til 9 læster, 5 galioter drægtig fra 13 til 7 læster, 11 jagter fra 10 til 3 læster, som er tilsammen 24 stk. og deres fart som ovenmeldes.''&quot;

Byens næringsforhold beskrives 1777 således: &quot;''Byen ligger vel i den allerbeste og frugtbareste Egn, og er til Skibsfart og Søehandling overmaade beqvem af Naturen, da Seiladsen herfra falder beleilig paa Østersøen, Nordsøen og Vesterhavet, eftersom den Viig, som fra Kattegat skyder sig ind imellem Hadsherred og Biergeherred, deler sig i to Arme, som kaldes Horsensfiord og Steensballesund; men Havnen, som skulle befordre Seiladsen, falder temmelig kostbar at vedligeholde for Byen, da den Aar efter Aar saaledes tilstoppes, at intet Fartøi over 8 Læster kan: enten lade eller losse deri. Om Vinteren kan Byens smaa Fartøier dog ligge i Vinterlag her. Havnens Bolværk beskadiges ofte om Vinteren af Driviis, hvilket hindrer, at Fartøierne ei kan komme ud af Havnen saa tidlig i Søen om Foraaret, som fra andre Søestæder. Aaen, som danner Havnen, er med Bolværk indpælet, og er næsten dobbelt saa lang som Byen rækker. Det yderste af Havnen kaldes Ladebroehoved, eller (som den jydske Udtale er) Laberhoved. Nu maae store sværladte Skibe, og Fartøier over 10 Læster, ligge langt ude paa Fiorden, ligesom de stikke dybt til, og der udlosse eller lade med Pramme deres Ladninger og Vahre, fordi Havnen har ei dybt Vand nok til at flyde ind. Men formedelst slet Ankergrund staae Skibene Fare for ved Storm og høie Vande at drive saa langt ind paa Grund, at de ikke uden ved høie Vande kunde komme ud igien. Slige store Skibe maae overvintre i Stensballesund, som er en Fierdingvei fra Horsens, og er dens Vinterhavn. Den Huk af Fiorden, som fra Ladebroehoved strækker sig til den anden Ende af Byen, kaldes Flasken, og med lave Vande er næsten tør. Til Havnens Forbedring og Opmuddring bruges en Mudderpram. Paa den østre Side af Byens Mark, hvor den skilles fra Stensballe, Nebel og Hanstedmarker, skyder Fiorden ud med en Viig, kaldet Nørstrand. Indløbet til samme Viig kaldes Stensballesund, og tiener til Vinterhavn for Kiøbmændenes største Skibe, hvor de ligge mere sikre for Isen, naar den om Foraaret brækker løs og driver, end i Aaen. De Vahre, som Kiøbmændene udskibe, ere Korn, Fedevahre, Hør- og, Blaarlærreder, Dynevaar, Dreil, Vadmel, hiemmegiort Tøi, Huder, Skind, Pelze, Miød, Liim, Vox, Tælle, sorte Leergryder, Flesk, Smør, etc.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 677f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 677-678&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;Marked holdes den 27. Junii, saa og den 8. Oktober med Kram, Heste og Qvæg.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 679&quot;&gt;Jonge (1777), s. 679&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Horsens i 1769 af håndværkere 19 skomagere, 12 skræddere, 13 smede, 10 snedkere, 5 hattemagere, 4 sadelmagere, 6 feldberedere, 10 handskemagere, 4 rokkedrejere, 1 knapmager, 3 gørtlere, 3 parykmagere, 5 pottemagere, 4 malere, 1 billedhugger, 1 stolemager, 1 urmager, 4 guldsmede, 1 kandestøber, 4 murermestre, 3 kobbersmede, 2 tømrere, 3 bødkere, 7 vævere, 1 glarmestre, 2 hjulmænd, 1 nålemager, 2 rebslagere.

==== ''Skanderborg'' ====
Skanderborg havde i 1769 566 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder. Byen skyldte slottet sin opkomst men lå centralt. Desværre mangler oplysninger om kornhandelen i 1762 for de omgivende sogne men forholdene tyder på, at Skanderborg havde et mindre opland.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives 1735 således: &quot;''Vahre paa hvilket alt sammen dog er ickun gandske ringe afsedt, formedelst vedkommende, som dermed handler, skal giøre betaalning paa Vognleie til disses Hidbringelse enten fra Aarhuus, Horsens eller andre Kiøbstæder og derfore icke kand give saa got Kiøb som de der boer i Søestederne og efterdi Land Manden her omkring ei heller kand afsette sine Vahre her i byen, men udfører dem endten til Aarhuus eller Horsens, kiøber hand sig der igien det, som hand til huusholdningen haver forneden, heldst da han og kand faae det for ringere priis der end her og alt saa kand handelen og negotien her i byen icke regnes for noget. Dend øvrige handtering og næring er ei heller uden gandske slet, thi dend største part af Indbyggerne bestaar allenieste af handverker Folck og dem der holder Øll og Brendeviins Sal, hvor af de dog kummerlig lever heldst da snart ingen fremmede Folck kommer her til Byen, uden naar her endten holdes Sessioner eller andre Samlinger, da Indbygerne paa saadanne tiider haver dend beste næring, men paa de øvrige tiider om aaret fast ingen, uden hvis de kand have af dem, som tiid efter anden kand have noget at forrætte endten hos amtmanden eller ved amtstuen.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Skanderborg, en liden, men smuk bebygt Landkiøbstæd, som driver Landhandel og lidt Agerbrug, men ingen Skibsfart: thi Havet ligger to Mile derfra.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 691&quot;&gt;Jonge (1777), s. 691&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hver Tirsdag holdes Torvedag; desuden et aarligt Marked i to Dage næste Torsdag og Fredag efter Paaske.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 692&quot;/&gt; Om møller og fabriksdrift: &quot;''Udi Byen er en Strømpefabrik anlagt.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 692&quot;&gt;Jonge (1777), s. 692&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Skanderborg i 1769 af håndværkere 55.

==== ''Århus'' ====
Århus havde i 1672 3.474 indbyggere og var dermed kongerigets fjerdestørste provinsby og i 1769 3.837 indbyggere og dermed kongerigets trediestørste provinsby, hvorfor den hørte til landsdelscentrene, med en fremgang på omkring 10%. Byen lå centralt i det østlige Jylland og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Århus kunne hævde et betydeligt opland i det østligste Jylland strækkende sig fra Hads herred i syd (i konkurrence med Horsens) til Randers Fjord i nord og dele af det sydlige Djursland.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Vel har Byen havt i forrige Tider en betydelig udenlandsk Handel og Negotie paa Spanien, Lissabon, Frankerige, Engeland og Holland; dog har den endnu en smuk Handel paa Amsterdam og Lybek, og især paa østersøiske Steder, men meest paa Norge og Kiøbenhavn, og imellem Provinzerne og Smaalandene sønder paa. Thi da Byen har en skiøn og beqvem Havn, og mange gode Skibe af Krejerter, Hukkerter, Galliother og Jagter, saa handle Kiøbmændene med Landets Produkter, som de kiøbe af Proprietairer, Præster og Bønder i omliggende Egn, af Rug, Byg, Havre, Erter, Boghvedegryn, Fedevahre, Flesk, Smør, Ost, samt Hornqvæg, som indkiøbes deels til Holland, deels til Slagterne i Kiøbenhavn, og udskibe disse Korn- og Fedevahre igien til Norge, hvorfra hiembringes med Byens egne Fartøier Jern, Kakelovne, Tørfisk, Tran, Sild, Tømmer, Bræder, etc. En Deel af Indvaanerne leve ogsaa af Agerdyrkning, Maltgiøren, Ølbrygning og borgerlige Haandværker, saavelsom Nogle ved den idelige ugentlige Transport med de saa kaldede Smakker.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 666&quot;&gt;Jonge (1777), s. 666&lt;/ref&gt; Om havnen: &quot;''Byens Havn er nu meget sikker og beqvem, beliggende ved Mundingen af den igiennem Byen ud til Havet løbende Aae, og af den Aarsag kaldes samme Havn med det almindelige Navn, Mindet. Fra. Mindebroen, som gaaer over samme Aae.. og ud efter i Havet, regnes Byens Kanal eller Havn, og bestaaer af to Arme, hvilke vedligeholdes med dobbelte Bolværker ind ad til Havnen; men fra den faste Landgrund af er Armene udbygte i Havet med Steenkar og Bolværker paa begge Sider, saa og for Enderne, af hvilke den ene Ende kaldes det nordre Mindehoved, og den anden Ende kaldes det søndre Mindehoved. Det nordre Mindehoved er længst udbygt, og er Aar 1761 sat i ypperlig Stand, hvor, alle Fægesmakkerne kan ligge ved laveste Vande af otte Fods Dyb at skibe, uden at komme ind i Havnen, til de Reisendes Befordring. Det søndre Mindehoved er ei saa langt udbygt i Havet. En Deel af samme Side er bebygt, og Beboerne vedligeholde Bolværkerne indtil Havnens Kiølhalingsplads, fra hvilket Steds Begyndelse indtil Enden af det søndre Mindehoved Bolværkerne vedligeholdes af Havnens Kassa, som aarlig indsamler 800 Rdlr. af Bolværks- og Kanalpenge, hvilke betales af hvert Fartøi efter deres Lasters Drægtighed, efter det kongelige Reskript af 9. Junii Aar 1745. Denne Havn er i sit Indløb 18 Alne breed, men længere op ad meget bredere. Dens Vedligeholdelse skeer af en Havnedirektion''.&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 667&quot;&gt;Jonge (1777), s. 667&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Foruden den ugentlige Torvedag, som holdes hver Løverdag, holdes her aarlig tre Markeder, nemlig St. Olsmarked den 29. Julii, og varer i 14 Dage med alle Slags Kram- og Haandværksfolksvahre; det andet, kaldet St. Pedersmarked, holdes den 15. Febr.; og det tredie, kaldet Hvidrasesmarked, holdes den 19. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 668&quot;/&gt; Om møller og fabriksdrift: &quot;''Udi den vestre Ende af Byen ligger Aarhuusmølle, som i ældgamle Tider har tilhørt Kongen og Kronen, og Aar 1293 kaldtes Kongens Mølle i Aarhuus, men er i Kong Friderik den Tredies Tid bortsolgt til privat Eiendom; den er en meget smuk Bygning, staaer for Mølleskyld af Vandmaleværket 31 Tdr. 7 Skpr.; dens Beboere hører til vor Fruekirke i Aarhuus; dog henhører ikke Møllen under Byens Jurisdiktion, men under Haslevherredsting; strax ved samme Mølle er Aar 1755 opført en anseelig stor Veirmølle med Sigteværk. Her i Byen er Aar 1763 anlagt et Spinderie af Ulden- og Linnedgarn, hvortil er indrettet et Arbeidshuus. Udi Aarhuus har i fordum Tid været et Myntested, hvor baade i Kong Svend Æstridsens Tid ere myntede Sølvbrakteater, saa og i Kong Kristian den Tredies Tid slaget Sølvmynt Aar 1535 og 1536; ligeledes har ogsaa i Aarhuus været et Bogtrykkerie, anlagt mod Slutningen af det, femtende Aarhundrede, hvor der baade før og efter Reformationen ere trykte adskillige Bøger.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 668&quot;&gt;Jonge (1777), s. 668&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Århus i 1764 følgende håndværkere: 10 bagere, 1 billedhugger, 5 bødkere, 1 blikkenslager, 1 blytækker, 2 brolæggere, 5 drejere, 4 feldberedere, 7 guldsmede, 2 garvere, 2 gørtlere, 3 glarmestre, 3 grovsmede, 13 handskemagere, 4 hattemagere, 2 hjulmænd, 2 kandestøbere, 2 kleinsmede, 2 knapmagere, 2 kobbersmede, 4 malere, 4 murermestre, 1 nålemager, 6 parykmagere, 3 pottemagere, 3 rebslagere, 3 sadelmagere, 16 skomagere, 1 skorstensfejer, 14 skræddere, 2 slagtere, 7 snedkere, 1 stolemager, 2 sejlmagere, 1 tobaksspinder, 3 tømrere, 2 urmagere og 2 vævere.

==== ''Ebeltoft'' ====
Ebeltoft havde i 1672 817 indbyggere og i 1769 563 indbyggere, hvorfor den hørte til egnscentrene, med en tilbagegang på omkring 31%. Byen lå isoleret og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Ebeltoft kunne hævde et betydeligt opland på det sydøstligste Djursland, dog i konkurrence med Århus.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Æbeltoft, en Søekiøbstæd, beliggende ved en stor Fiord eller Viig, som kaldes efter Byens Navn Æbeltoftviig. Selvsamme Viig løber fra Kattegat lige fra Forbierget Helgenæs stive halvanden Miil ind i Landet, og er meget beqvem for maadelige store Skibe, som her finde en god og sikker Havn at ligge trygt i for paakommende ont Veir. Denne Æbeltoftviig dannes af Naturen paa den Østlige Side af Ælsegaardsmark og Landets lange udløbende Udstrækning, kaldet Øerne, som rækker en god Miil fra Æbeltoft i Sydost ud ad Havet, og paa den vestlige Side dannes Fiorden af Helgenæsland og Sogn. Bemeldte, Viig er ved Indløbet fra Havet en god halv Miil breed, men den bliver inden til alt rummere og rummere, især paa den østlige Side over til Æbeltoft, hvor den giør en Bugt, kaldet Pilken. Yderst ved Odden af Indløbet gaaer imod Vesten en Sandrevle et temmeligt langt Stykke ud i Vigen, som Søefarende ved deres Indseiling have vel at vogte sig for, at ikke løbe paa.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 732&quot;&gt;Jonge (1777), s. 732&lt;/ref&gt; &quot;''Byens Kiøbmænd har en kiøn Handel og Seilads med deres egne Fartøier paa Kiøbenhavn, Norge, Dantzig og Lybek. De udføre Landets Produkter fra Molsherred af Ruug, Byg, Malt, Gryn, Erter, Fedevahre, noget Favneveed, Lærreder, Meel, etc. Nu har Byen en god Skibsbroe, anlagt og ført langt ud i Vigen, hvor Skibene kan legge til, samt losse og lade magelig; og inden for samme Broe kan de ligge sikre for Storm og Bølgernes Magt, ja og ligge i got Vinterlag om Vinteren. Denne Havn er saa god, at en liden Flode af nogle Krigsfregatter har i Orlogstider ofte ligget her i Vigen, til Skyts for det aabne Land, saa og for at konvoyere de Handlende i Søen fra fiendtlig Overlast.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 733&quot;&gt;Jonge (1777), s. 733&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Markeder holdes her aarlig tre gange, nemlig den 14. Januarii med Haandværksfolksarbeide; den 3. Julii med Kramvahre; ligesaa den 8. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 734&quot;&gt;Jonge (1777), s. 734&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Ebeltoft i 1764 40 håndværkere.

==== ''Grenå'' ====
Grenå havde i 1672 453 indbyggere og i 1769 704 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 55%. Byen lå centralt på det østlige Djursland og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Grenå havde et betydeligt opland på det østligste Djursland.&lt;ref name=&quot;BC 05 81&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Grenaae Byes Ringe Næring, heller handel opstaar udj at Kiöbe lidet Korn og fafne Ved, Selges igien til Bunden, Hör, hamp, humle, tiære, Jern, Salt og Tabach, samt videre, Som föris fra Norge, og Kiöbenhafn.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Greenaae som liger paa den öster side ungefær mit udj Jÿdland ved söekanten, udskiber hvis Lidet Korn, og Fedevare Indbyggerne formaar at Kiöbe, til Norge og Kiöbenhavn, med Egne skibberammer, til Bÿen er udj alt nu 17 Smaae Fartöÿer, det störste Dregtig 27 Læster, som ligger her i Greenaae aae, og haver tagit same stæd siden in November 1734. Har i dette aar icke kundet udkome formedelst denne Bÿes Ruinerede hafns skyld, og ere de andre Fartöÿer paa 26, 22, 13, 12½, 9, 9, 7, 4, 3½, 1 og et paa ½ læster, Stædets Situation er saaledes at Enn med de beste Skibs Hafne under Jÿdland, iche alleene for Bÿens Egne, Men og fremede skibbe kunde indrettis, om hans Kongl. Maÿtt. allernaadigst fant behag at Lade giöre bekostning, hvilche de faae og Ringe formuende Borgere nÿ formaar, det her udskibes er mest Ruug, Weed-, Bohvedegrÿn, Fafne brende og Lidet Fæde varer til Kiöbenhafn, Samt lidet Korn til Norge og igien til Bage föres de varer som paa Bemeldte stæd og Rige falder.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Fra Byen udskiber Kiøbmændene Brænde, Ruug, Meel, Byg, Boghvedegryn, Malt og Fedevahre. Byens Søefart gaaer meest paa Kiøbenhavn og Norge. Indvaanerne have Avling, Græsning og Tørveskiær.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 723&quot;&gt;Jonge (1777), s. 723&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Marked holdes den 10. Januarii med Kramvahre; den 24. Julii med Haandværksfolksvahre; saa og den 19. September med Heste, Qvæg og Kram.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 724&quot;&gt;Jonge (1777), s. 724&lt;/ref&gt;
 
Ifølge Pontoppidan havde Grenå i 1764 følgende håndværkere: 3 bagere, 1 barberer, 1 bogbinder, 2 bødkere, 2 drejere, 3 feldberedere, 2 grovsmede, 1 guldsmed, 1 handskemager, 2 hattemagere, 1 kobbersmed, 1 kleinsmed, 2 møllere, 1 parykmager, 1 sadelmager, 8 skomagere, 5 skræddere, 2 slagtere, 4 snedkere, 2 tømrere, 1 urmager, 2 vævere.

==== ''Randers'' ====
Randers havde i 1672 2.036 indbyggere og i 1769 2.901 indbyggere, hvorfor den hørte til de største egnscentre, med en fremgang på omkring 42%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Kolding havde et betydeligt opland i det østligste Jylland strækkende sig fra dele af Djursland mod øst til Viborg i vest, dog i konkurrence med Viborg, Århus, Grenå og Hobro.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 69&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Bestaar .. Randers Byes Handel, Negoce og Næring fornemmelig udi følgende Poster: Hvad nu .. Maltgiøren og Korn Kiøb angaaer, da er samme af utroelig ringe Importance, skiøndt sligt er een af de fornemeste Handlinger her drives, i henseende til dend slette Priis Korn-Vahrene ere udi i Norge, hvor det meste herfra afsættes, og hvorpaa udi nogle Aar saadant Tab er scheedt, at Sælgerne iche een gang har kundet naaet deris Indkiøb betalt, men maat, for at holde deris Skiberomme i Fahrt, stoppet Forliisen med Retourladningen, der end og iche har kundet udfalde til Profit, men contraire udfaldet saaledes at een og anden Indbygger her desformedelst er blefven forarmet. ..Brøger og Brendeviins Brenderiet er endnu af mindre Betydenhed, idet samme saaledes paa nogle Aar har aftaged, at fast iche hver 10de Tønde Øll eller Ancher Brendeviin udføres til Landsbyerne, imod hvis der i forige Tiider haver kundet afsættes, hvilchet siunes at maae her røre af dend sterche Penge Mangel, der er blandt Folch, iche alleeneste i Kiøbstæderne mens endog paa Landet, hvorved og er at agte, at dend Overdaadighed, der haver tilforn veret med stoere Brølluper, Barseler og videre deslige paa Landet, nu er meere indskrænchet end i Fortiiden, besynderlig og derved at Kroholdning paa Landet ved Forordningen af 30. April 1734 er vorden forbuden, der da ufeilbar maae giøre Forskiel paa Kiøbstædernes Aftræck. ..Handelen med Tømmer, Jern. Tiere, Fisk, Hør og Hamp, smaae Iszen Kram og deslige er af Beskaffenhed som lste Puncts Forklaring i det samme Vahre er neesten og største Deels Skiberommenes Retour Ladning fra Norge, og dend Fordeel og Profit derpaa skulle haves er forhen dobbelt tabt paa de oversendte Korn-Vahre; tilmed faaes fra Aalborgfra anden og tredie Haand een stoer om icke dend meeste Deel af Hør og Hamp, som her igien udsælges, og kand efter de Omstændigheder let sluttes, Profitten mone være ringe, sær da Bonden self avler mængde af begge Deele, neml: Hør og Hamp. Og saaledes haver det sig og ..med Feede Vahre Handlingen, der ligesom forige scheer paa Norge, undtagen hvis som til Kiøbenhaunafsendes, hvor Fahrtøyerne igien til Retour Ladning medbringer een Deel Salt og Steenkull og for Resten tager Hav-Sand til Baglast, og kand altsaa meere ansees for Høckeri end for virchelig Kiøbmandschab. Der har og paa nogle Aar ingen her veret istand at kunde paatage sig Feede Vahre Leverantzen til Søe-Etaten. ..Viin Handlingen, findes her af slettere Betydning end maaschee schal kunde synes troelig, thi de faae her i Byen, der dermed handler, forschriver samme deels fra Kiøbenhaunog deels fra Flensborg, siden dend ringe Aftræck derpaa er iche tillader det fra første Haand at hidføre, og om end saa var, saa tillader Indsejlingen her til Byen, som herefter vorder forklaret, det endnu meged mindre. ..Hvad Kram-Vahre og Specerie Handlingen er betreffende, siden samme iche fra første Haand ei heller med egene Skibe kand haves, og man seer, at de faae dermed handle Aar efter andet aftager, og nogle reent forarmede, saa er det klart at denne Håndtering ligesom de foran benævnte er ringe og i een slett Stand.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''Indsejlingen igiennem Fiorden hier til Byen, som saaledes er svechet ved det at Fiorden Aar efter andet med Mudder tilgroer og stoppes at for nærværende Tiid ingen Fartøy til Byen kand opgaae, der sticker høiere end 4re Foed, i Stæden der i forige Thider Fartøier paa 7 à 8 Foed haver kundet ind- og udgaae, hvilchet afskræker fremmede Skiberomme at søge denne Stæd, og maae af dend Aarsage saa meged støere Bekaastning anvendes paa de ind- og udgaaende Vahre, samme ved Pramme til og fra Byen ongefehr halfanden, 2 til 3 Miile at føere. Det er og at befrygte, at Fiorden omsider og inden faae Aar meere og saaledes vil tilgroe, at end icke Halfparten ja end mindre Handel der igiennem kand drives, hvorover Byen endnu mere maa aftage.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Staden er folkerig, og Handelen anseelig tilligemed Skibsfarten. Tilforn har Gudenaae kundet baaret Skibene lige op til Skibsbroen eller Lossestedet, men nu er Havnen og Fiorden saa tilstoppet af Sand, at intet Skib kan flyde længer ind end paa fire Fods Dyb paa to Mile nær Byen. Randersfiord gaaer i mange Bugter og Bøininger, hvorudover Indsejlingen er vanskelig. Den nærmeste Havn for Skibene er ved Mellerup, hvorfra det meeste af Skibsladningerne og Vahrene maae ved Pramme indføres til Byen, fordi Skibene ei kan flyde høiere op. Kiøbmændenes Handel er meest med Lerreder, Kornvahre af en fast utrolig Mængde, i Særdeleshed Malt, som aarlig udskibes med deres egne Skibe; men det, som allermeest har giort Randers saa bekiendt og navnkundig baade indenog udenrigs, er tre Ting, nemlig:''
''1) Den skiønne Randers Lax, som fanges i Randersfiord og ved Udløbet af den ferske Strøm Gudenaae. Disse Randers Lax ere ypperligere end norske, bornholmske og svenske Laxsorter; thi de ere baade federe og lækrere i Smagen, saa og vægtigere end alle andre. Neden for i Randersfiord findes 11 og oven for 5 Laxegaarde, hvoraf nogle høre til Randersbyes Indvaanere, men andre til Grevskabet Frisenborgs og Frisenvolds Eiere. Udi Dybet maae ingen sætte Garn, uden det saa kaldede nedre Fiskerhuus, som dertil er berettiget. Laxen fanges da i Laxegaardene, ved det at den løber ind i den Ruse, som er sat mod Strømmen, der er breed foran ved Indledet, men smal bag ved. Laxen løber til om Vinteren fra Mortensdag til sidst i Martii.''
''2) Bryggeriet i Randers, da her brygges et Slags stærkt Øl, som er meget begiærligt, og kaldes Randers Buurøl.''
''3) Randers Handsker, hvilke formedelst deres Fiinhed i Læderet og særdeles behagelige Lugt opkiøbes i store Partier, og udføres til Rusland, Tydskland, Frankrig og Engeland.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 753f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 753-754&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Marked holdes her aarlig Tirsdagen for Fastelavns Søndag med Heste; den 21. Februarii med Kramvahre i otte Dage; Tirsdagen for Midfaste med Heste og Qvæg; den 8. Oktober med Kram, Heste og Qvæg i otte Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 754&quot;&gt;Jonge (1777), s. 754&lt;/ref&gt; Om møller og fabriksdrift: &quot;''I Byen er anlagt et Sukkerraffinaderie og en Kønrøgsfabrik. ..Af Møller ere i og ved Randers Hvidmølle, Hestemølle og Veirmølle.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 754&quot;/&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Randers i 1764 følgende håndværkere: 5 bagere, 1 barberer, 1 bogbinder, 4 bødkere, 5 feldberedere, 1 garver, 2 glarmestre, 3 grovsmede, 2 guldsmede, 7 handskemagere, 3 hattemagere, 2 hjulmænd, 1 kandestøber, 3 kleinsmede, 3 kobbersmede, 2 malere, 2 møllere, 4 parykmagere, 3 sadelmagere, 18 skomagere, 17 skræddere, 3 slagtere, 8 snedkere, 4 tømmermænd og 1 urmager.

==== ''Mariager'' ====
Mariager havde i 1672 370 indbyggere og i 1769 402 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, med en fremgang på omkring 9%. Byen lå centralt men udsat for konkurrence især fra Hobro og Randers og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Mariager kun kunne hævde et mindre opland i de nærmeste oplandssogne.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives 1735 således: &quot;''Byen er udi ganske slet tilstand. Dens ringe handel, håndtering og næring består mest i øl- og brændevinsbrænding, hvoraf en del sælges i husene og en del forsendes andre steder hen, såsom enten til Norge eller København, nogle få kan gøre noget malt. Et hundrede til to hundrede tønder ligesom de formår at købe korn til. De få udgående varer består af rug, malt, havre, flæsk, ost og som allerede nævnt brændevin, hvorpå i disse tider er kun slet fortjeneste, og så består de indgående varer udi tømmer, brædder og andet slags tømmer fra Norge samt salt, hør og fransk brændevin, vin og tobak, og andre sådanne små sager fra København foruden stål og tjære fra Norge, og de som intet andet har at handle med slæber favnbrænde til København, som ganske liden og næsten ingen fortjeneste kan indbringe, når skibsfolkenes hyre, sejl og redskaber samt anden bekostning afgår, som nærmere kan erfares af følgende: Deres egne fartøjer, så vidt de der udi ejer, thi de have medredere allesammen, undtagen en eneste. Nemlig Jens Lindog han ejer ikkun fem, nemlig en kreyert, to galliotter og to skuder til den hele by. Skibsfarten til dette sted er meget god og dens bedste plads at ankre ved den ganske fjord, thi fartøjerne kan lægges lige ved skibsbroen her ved byen, som nu hans majestæts højpriselige nåde har sat i fuldkommen stand og de går i anden fart, egentlig til Norgeen rejse eller to i det højeste om året, og siden til København med favnebrænde, ligesom de andre. Fra landstæderne føres korn af alle slags så meget som disse få og fattige borgere kan købe, ligesom her holdes stude, køer, får og svin etc. Derimod får bonden til købs humle, tjære, salt, stål, tømmer etc. til deres fornødenheder, dog er her kun liden efterspørgsel formedels landprang, som ikke kan hæmmes og herefter skal blive anmeldt.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Uagtet Byen har baade en god Havn, beqvem Indseiling, saa og en god Losseog Ladeplads ved Skibsbroen, saa er dog Toldstedet forflyttet fra Mariager til Hadsund, hvor Tolderen boer og Skibene klarere. Til Byen er god Seilads og temmelig stærk Skibsfart, thi fra Mariagerfiord udskibes aarlig mange Ladninger Brænde og Landets egne Produkter af Kom- og Fedevahre, som Byens Kiøbmænd og Skippere forsende til Kiøbenhavn og andensteds. Ligeledes afsendes hele Skibsladninger med den Kalk, som brændes paa begge Sider af Fiorden, hvor man paa en Miilsvei seer lutter Kalkovne og udhulede Kalkbierge. Dette Kalkbrænderie var allerede i Drift i Kong Kristian den Tredies Tid; og mange tusinde Læster Kalk og hele Skibsladninger ere komne i Kong Kristian den Fierdes Tid fra Mariagerfiord til Kolding, Kronborg, Frederiksborg og kongelige Bygninger i Kiøbenhavn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 767&quot;&gt;Jonge (1777), s. 767&lt;/ref&gt; &quot;''Byens Indvaanere have nogen Landbrug og Agerdyrkning, thi Byens Markjorde ere ansatte for 26 Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr, 2 Alb. Hartkorn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 767&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Foruden Torvedag, som holdes hver Torsdag, holdes her aarlig fem Markeder, nemlig den 5. Februarii med Heste og Fæ; samt Hestemarked hver Tirsdag; den sextende Dag efter Pintsedag holdes Krammarked; den 1. Augusti holdes St. Olesmarked; Tirsdagen næste Uge for Mikelsdag; og den 17. Oktober holdes Heste- og Qvægmarked.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 767&quot;/&gt; 

Ifølge Pontoppidan havde Mariager i 1764 følgende håndværkere: 1 bager, 1 bødker, 1 farver, 3 feldberedere, 1 grovsmed, 1 guldsmed, 1 handskemager, 1 kleinsmed, 4 skomagere, 3 skræddere, 3 snedkere og 2 &quot;Skibs-Tømmermænd&quot;.

==== ''Hobro'' ====
Hobro havde i 1672 343 indbyggere og i 1769 492 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste købstæder, med en fremgang på omkring 44%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Hobro kunne hævde et betydeligt opland omfattende et bredt bælte fra Lovns Bredning til Kattegat, til dels på bekostning af og i konkurrence med henholdsvis Viborg mod vest, Ålborg mod nord og Mariager mod øst.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Bestaar Hoebrou byes Handel og negotie, Handtering og Næring, allermeest ud af Mark-Jord og Aggerdørkning, Liggesom Indbygerne og en Vogenmmand und-tagen 3de Kiøbmænd, som har haft Liden Handel paa Amsterdam, mens nu iche, og brugger nu alleniste Kohrn Handel paa Norge og noget paa Flensborg med Hør og Hamp, Tag og Muuresteen, men fra Norge faaes Tøjmier og Bræder, som er denne byes fremheste Handling.''&quot; Om skibsfarten: &quot;''De her fra og tilskibede vahre, bliver hidbragt, meesten med byens Egne skibe, undtagen nogit tømmer, som Norske fahrtøyer hidkommer med, disse Ladninger at forhandle, og faaer Igien Lidet Kohrn tilbage, Skibsfarten er af Maadelig beskaffenhed, formedelst, at der er 4 Miil her fra byen til Havet, eller fiord Munden og behøver alle Slags Vinde, naar de Endten skal Seile op eller need, saa er og i fiordmunden ey meere til daglig Vande end 7 el til 9 fod vand;- Her til Byen er 5 fahrtøyer af drægtighed fra 10: 16 til 24 Læster, deris fahrt er paa Norge, Flensborg og Kiøbenhafn; vahrene som hendbringes er til Norge Kohrn af alle Slags og noget flesk, til Flensborg Indtet, til Kiøbenhafn foruen vad Der fra føris Igien, fra Norge, Tømmer, Bredre, Legter, Jiern og fra Flensborg Hør Hamp, Tiere, Tag og Muursteene, fra Kiøbenhafn Salt, Viin, Brendeviin og Lidet Toback.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Seiladsen til Byen falder fra Kattegat ind igiennem Mariagerfiord over de saa kaldte Mariager- eller, Møllegrunde høiere op i samme Fiord, som da kaldes Hobroefiord; thi Skibene seile ind fra Kattegat i Mariagerfiord, gaae forbi Hadsunds Toldkammer, hvor de klarerers ved, siden forbi Mariager længere op i Fiorden og lande ved Hobroe; dog kan de ei komme Byen ganske nær, thi der er kun 6 til 8 Fod dybt Vand. Byens Fartøier seile paa Kiøbenhavn og Norge med Korn og Fedevahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 768&quot;&gt;Jonge (1777), s. 768&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Marked holdes aarlig den 1. Maji, den 10. September og 9. Oktober med Kramvahre.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 769&quot;&gt;Jonge (1777), s. 769&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Hobro i 1764 følgende håndværkere: 3 bagere, 1 barberer, 1 bødker, 3 drejere, 1 farver, 4 feldberedere, 1 glarmester, 2 grovsmede, 1 guldsmed, 1 handskemager, 1 hattemager, 1 kleinsmed, 1 kobbersmed, 1 murermester, 1 møller, 1 parykmager, 1 sadelmager, 5 skippere, 7 skomagere, 3 skræddere, 1 slagter, 1 snedker og 1 stolemager.

==== ''Nibe'' ====
Nibe havde i 1769 1.029 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Nibe kunne hævde et ikke ringe opland omfattende områder både nord og syd for Limfjorden, trods konkurrence med Ålborg mod øst og Løgstør mod vest.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Nibe Bys Handel og Negotie bestaar fornemmelig af Sildefiskeri og Salteri saavelsom liden Kjøbmandskah og Handel med Bonden.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1917), s. 500&lt;/ref&gt; Der beklages over, at &quot;''Aalborgs Kiøbmænd holder ligesaa fuldkommen en Handel og borgerlig Næring i og ved Byen med Salteri og Fiskeri, ja større end de bedste af Byens Indbyggere, samt opkjøber og i deres her i Byen dem tilkjøbte Salteboder lader salte alle færske Sild, de saavel af indenbys som omkringgrænsende Fiskere kan faldgiøre, saa og ved deres Folk her i Byen lader udsælge til Bønder og andre udenbys Hør, Hamp, Salt, Tiære og deslige i smaa Partier uden at svare nogen borgerlig Tynge ligemed Byens lndvaanere eller her nmdet Borgerskab, som alt er Indbyggerne til stor Indpas og Afgang i deres Næring og Handel og strider directe imod hans Maj&lt;sup&gt;ts&lt;/sup&gt; allernaadigste Lov og Byen meddelte Kiøbstedprivilegier.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1917), s. 501&lt;/ref&gt; &quot;''Her til Byen er alene trende smaa Jagter paa 3, 4 a 5 Læsters Drægtighed, som alene farer paa Kjøbenhavn og Smaalandene her fra med saltede Sild og Fedevarer og igien bringer fra Kiøbenhavn Salt, hvoraf deres meste Ladning bestaar, og undertiden interesserer Byens handlende Indvaanere udi fremmede - dog indenrigs - Fartøjer, som de befragter til at hiembringe Hamp og Tiære og deslige til deres Fiskeris Brug. Fra Kiøbenhavn saml Smaalandene og Sverrig ankommer undertiden Fartøjer, som afhandler Byens Indvaanere baade færske og salte Sild. Saa og kommer en Del Fartøjer fra Norge hertil med Tømmer til Husbygning og Steg til Fiskeriets Brugelighed.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1917), s. 501-502&lt;/ref&gt; Af håndværkere havde byen 1 kirurg, 1 guldsmed, 1 kobbersmed, grov- og kleinsmede, 3 bagere, 5 snedkere og tømrere, 30 bødkere, 1 hattemager, 3 skomagere, 4 skræddere, 3 feldberedere, 3 handskemagere og 1 murer.&lt;ref&gt;Christensen (1917), s. 503&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan havde Nibe i 1764 følgende håndværkere: 3 bagere, 8 bødkere, 1 farver, 3 feldberedere, 1 feltskærer, 1 gørtler, 1 grovsmed, 1 guldsmed, 1  hattemager, 1 kleinsmed, 1 kobbersmed, 2 malere, 1 parykmager, 1 pottemager, 5 skomagere, 3 skræddere, 4 snedkere og 7 tømrere.

==== ''Aalborg'' ====
Aalborg havde i 1672 4.181 indbyggere og var dermed Kongerigets største provinsby og i 1769 4.425 indbyggere og var dermed kongerigets næststørste provinsby, den hørte til landsdelscentrene, med en fremgang på omkring 6%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Aalborg havde et betydeligt opland i det nordøstligste Jylland strækkende sig fra dele af Himmerland mod syd til Vendsyssel i nord, dog i konkurrence med Nibe, Løgstør og Fladstrand.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Aalborg By, som for Negolien saavel udi Vester- som Østersøen at fortsætte ligger ganske belejlig og ved Limfjorden, er saa vel situeret, at den er skikket til et Oplagssted og Forraadskammer saavel for de Varer, som fra udenrigs Steder maa hentes og Landets Indbyggere som bo paa begge Sider langs med Limfjorden behøve, som og for de Landsens Varer, der sammesteds falder og Landets Beboere kan have at afsætte eftersom saadanne inden- og udenlands Varer ved fladbundede Fantøjer kaldede Tialker, Jagter og Førerkaage, med liden Bekostning op og ned af Limfjorden kan blive ført til og fra Aalborg. Har haft sin bedste Næring af det Velsignede Sildefiskeri og Salterier, hvormed Borgerskabet af den store Himlens Gud og de højsalige Konger i Danmark have været benaadede, hvilken Næring har befordret Salt, Vin og Brændevins samt Spitseri og Tobakshandelen fra Spanien Frankerige og Holland udi Vestersøen, Ruegodshandelen med Hør af alle slags, Hamp, Planker og Klapholter paa Riga, Narva samt Lybæk og Dantsig i Østersøen for at faa alle Slags Issenkram Stoffer, Lærreder, Humle, Tag og Mursten. Paa Sverrig for at nyde Tiære, Tømmer og Møllesten. Paa Sjelland og Smaalandene for at blive forsynet med Byg, Hvede og Ærter. Derforuden falder og Byens Næring ved Korn Formaltning og ved Øl- og Brændevins Brygger- og Brænderier, Kornhandel af alle Slags, Fedevarer, Vadmel, Fjeder, Lærreder, Bolster, Olmerdug, og andet hjemmegjort Tøj, som kjøbes af Landmanden og igjen udi Norge afsættes, hvorfra føres Tømmer, Brædder, Jærn, Kommen, Kalk, Kakkelovne, Tiære og Tran, til Landmandens Tarv. Næring af Agerdyrkning har Byen ikke men ikkun en slet og vidtløftig Eiendels-Fædrift, hvilken dog af paagrænsende Bønder paastaas af en tiltagen Hævd at have Fællig i Byens med Rette Tilhørende Eendels-Ejendom der hidindtil formedest Mangel af Penge til at udføre Byens Ret ved Proces har maattet være uindtalt.''&quot;

&quot;''Denne Bys Næring har kendelig aftaget saavel for de Handlende som Handtverkerne. Aarsagen er da til Handelens Aftagelse at siden Borgerskabet ei har kunnet Lade komme Salt, Vin, Brændevin og Tobak fra første Haand, formedelst deraf kulle svares højere Told end i Kiøbenhavn, er Handelen, de denmed forhen har ført, og Krediten, de paa fremmede Steder derved har baft, moxen bleven nedlagt, tilmed har Sildefiskeriet i Limfjorden paa noole Aars Tid mærkeligen aftaget, og den Handel Kiøbmændene ved Salteri har haft, kendeligen svækket en Del, fordi Sildefiskeriet ødes ved den mængde af Smaasild som ved det stærke Fiskeri, der drive ved Pulsvodder udi Limfjorden, for Tiden fanges og som otienlig at spises eller saltes bliver kast for Svin. Saa og fordi Sildesalteri, som tilforn har været udi Kiøbmænds Hænder nu bruges af enhver uden Forskjel, i Synderlighed siden Nibe By blev med Kiøbstadsprivilegier benaadet. Herforuden har Aalborg By faaet et anseelig Knæk ved det stærke og overhaandtagende Landprang, som drives paa Landet en Del ved de Strandsiddere og Bønderkarle, som tilligemed en Del søvante Folk bo langs ved Stranden fra Vestervig og til Tversted Strand i Vendsyssel, hvilke opkiøber og tilvender sig Kornet og alle Slag Landsens Varer af Bønderne farer med egne Fartøjer, Sandskuder kaldede, over en Snes i Tallet, Aaret
igiennem til og fra Norge og bringer tilbage foruden Tømmer alle Slags udenlandske Varer som de i Landet afsætter til Kiøbstædernes store Fornærmelse. Saa er og Handelen Kiøbstædernes Borgerskab betaget ei alene ved Bissekræmmere og Kroermænd paa Landet, men endog ved Beboerne, Saavel i Sundbye som og udi Løchstøer ..holder aabne Kramboder, farer med hele Ladninger til og fra Norge, samme til Aalborg Byes og andre Kiøbsteders store Fornærmelse afsætter, saa at Bønderne have ei nødig at rejse til Kjøbstæderne for at sælge det, de har, eller kiøbe det, som behøves.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1917), s. 478-482&lt;/ref&gt;

I sin svarskrivelse fra Aalborg Magistrat dateret 22. september 1735 oplyses på en forespørgsel fra regeringen side, at byen havde 1 angelmager, 10 bagere, 4 barberere, 1 billedhugger, 3 bogbindere, 20 bødkere, 5 drejere, 4 feltberedere, 2 glarmestre, 4 guldsmede, 1 gørtler, 19 handskemagere, 7 hattemagere, 3 kobbersmede, 3 knapmagere, 4 linnedvævere, 4 malere, 5 murermestre, 1 nålemager, 5 parykmagere, 3 rebslagere, 3 saddelmagere, 1 sejlmager, 22 skræddere, 23 skomagere, 4 slagtere, 18 klein- og grovsmede, 12 snedkere, 1 stolemager, 2 tinstøbere, 5 tømrere, 2 urmagere samt 10 vognmænd&lt;ref name=&quot;DCBÅ&quot;/&gt;, men fra omkring dette tidspunkt begyndte fabriksvirksomhed at dukke op i de største købstæder, således havde Aalborg i 1735 angiveligt et tobaksspinderi, en uldfabrik på fattiggården samt en handskefabrik, og byen havde 70 år tidligere haft et sukkerkogeri med eksport til Hamborg og Lybæk, men dette var blevet nedlagt efter krav fra den daværende regering for at blive flyttet til København.&lt;ref&gt;Bender, s. 33&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;DCBÅ&quot;&gt;Dansk Center for Byhistorie: ''Ålborg. Chr. Christensens sammenskrivning af magistratens og toldkammerets indberetninger'', afsnittet &quot;Fabrikker og manufakturer&quot;&lt;/ref&gt; En uldfabrik blev startet i 1735 men trådte i likvidation i 1740 som følge af konkurrence fra landhåndværkere.&lt;ref&gt;Bender, s. 48&lt;/ref&gt;

En menneskealder senere giver Pontoppidan i Danske Atlas fyldige oplysninger om købstædernes indbyggere og næringsdrivende. Om Aalborg oplyses: &quot;''Aalborg Byes Indvaanere ere, foruden Stiftamtmanden og Biskopen for nærværende Tid følgende: 1) Geistlige Betienter, ved Budolphi Kirke, Stifts-Provst og Sognepresten, en Residerende Capellan, en personel Capellan, en Klokker, en Graver, en Organist. Ved Vor Frue-Kirke, Sognepresten, en Residerende Capellan, en personel Capellan, en Klokker, en Graver, en Organist. Catechets Æmbed ved hver Kirke forretter personel Capellanen. Ved HospitalsKirken, en Prest. Ved den Latinske Skole: Rector, Conrector, 5 Collegæ, hvoraf en er Cantor, 43 Disciple. Ved de fire Danske Skoler, den Tydske, og Navigations-Skolen ere 6. Skolemestere. Derforuden høre under den geistlige Jurisdiction, Doctor Medicinæ og Physicus for Aalborg Stift, Apotekeren ved Kongelig Bevilling, Bogtrykkeren med sine Folk, adskillige Geistliges Fruer, Preste- og Degne-Enker som boe der i Byen. 2) Verdslige Betienter: Ved Raadstuen, tvende virkelige Borgemestere, tre virkelige Raadmænd, nu tillige en Vice-Borgemester og en Vice-Raadmand, Byfogeden, Bye- og Raadstue-Skriveren. Derunder hører 1. Raadstue-Tiener, 1 Skarpretter, 9. Vægtere, 1. Taarn-Vægter, 2. Fattig-Fogder, 1. Bysvend, 1. Natmand. Ved Toldboden, 1. Tolder, 1. Controleur, 3. Visiterere, 1. Veier og Maaler, 1. Mekler, 1. Havnefoged. Andre Betienter: Amts-Forvalteren, en Krigs-Commissarius, en Søe-Leutenant ved Enroulleringen, Hospitals-Forstanderen, en Ridende Postmester, en Agende Postmester, en Musicant, en Dandsemester, en Bedemand. Foruden disse høre under den verdslige Jurisdiction nogle Enke-Fruer og Enker som her opholde sig. 3) Borgere, i alt 386. som have taget Borgerskab, nemlig, Kiøb- og Handels-Mænd 79. Skippere som føre Fartøier 38. Chirurgi og Barberere 4. Handverksfolk og Kunstnere, som have Laug, ere følgende: Bagere 10, Bogbindere 4, Bødkere 9, Drejere 3, Felberedere 4, Guldsmede 4, Handskemagere 7, Hattemagere 6, Malere 4, Muurmestere 4, Parykmagere 8, Remsnidere og Sadelmagere 5, Skomagere 30, Skrædere 25, Smede begge Slags 9, Snedkere 11, Tømmermænd 5, Vognmænd 7. Haandverksfolk uden Laug: Beendreier 1, Bild- og Steenhugger 1, Børstmager 1, Bundtmager 1, Farvere 3, Garver 1, Glarmestere 2, Giørtlere 3, Hiulmænd 2, Kandestøber 1, Knapmagere 2, Kobbersmede 5, Møllere 2, Naalemagere 2, Podmestere 9, Reebslagere 3, Seglmager 1, Skibs-Tømmermænd 6, Slagtere 6, Stolmager 1, Uhrmagere 3, Vævere 3. Frie-Mestere: Handskemager 1, Kandestøber 1, Snedkere 3, Skomagere 6, Muurmestere 4, Skrædere 16. Vertshuusfolk: 5. Vinhandlere, og endeel der sælger Øl og Brændeviin. Daglønneres Tal kan ei bestemmes, thi, foruden de sig i Byen opholdende, gaae Huusmændene af Hasseris og andre nærliggende Landsbyer om Morgenen ind til Byen og tiene for Dagløn. Nu er her Overflødighed af slige Dagleiere, i sær siden Fiskeriet saa sterkt haver aftaget. Søefolket, i Hoved-Rullen 80. og Aparte-Rullen 55. Mand. Fattige, i Hospitalet 60. Lemmer og 1. i Daarekisten, uden Hospitalet som nyde Ugepenge 115. i Fattighuset udi Skolegaden 31. i Jens Bangs Fattighuus uden Vester-Port 24. Personer. Ere saa i Aalborg Mennesker over 12. aar 3043. Siæle, som svares Extra-Skat af.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 175-177&lt;/ref&gt; Af fabrikker nævnes &quot;''1) Et Sukker-Raffinaderie, som forsyner Aalborg- og Viborg-Stifter, har 1. Mester, 7. daglige Arbeidere, foruden Medhjelpere, naar behøves. 2) Et Sæbesyderie som giver god Fordeel. 3) En Kønrøgs-Fabrik i god Stand. 4) Et Teglbrænderie uden for Øster-Port, hvor der brændes Tag- og Muur-Steene, men ikke saa gode som de der indføres. 5) Et Trykkerie, som trykker al slags Linnet og Uldent. 6) en Veir-Mølle, bygt for 5 á 6 Aar siden uden for Vester-Port paa Gallie-Bakken, hvorpaa males fine Byggryn og Banker Byg, samt sigtes. 7) Et Bogtrykkerie, efter Kongeligt Privilegium givet Bogtrykkeren Johan Peder Holtzberg 1765.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 186&lt;/ref&gt;

==== ''Sæby'' ====
Sæby havde i 1672 670 indbyggere og i 1769 487 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder, med en tilbagegang på omkring 27%. Byen lå udsat for konkurrence og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Sæby næppe havde noget opland af betydning, idet byen var under pres fra Fladstrand i nord og Aalborg i syd.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

For Sæby oplyser Pontoppidan i 1769: &quot;''Byens Indvaanere bestaaer af følgende, Geistlige: Sognepresten, Capellanen, Chor-Degnen, Skoleholderen, Øvrigheds Personer og Betientere: Byfogeden, Byskriveren, en Forvalter, Strand-Controleuren, Consumptions-Forpagteren. Kiøbmænd 6. Handverkere følgende: Bødker 1, Farver 1, Felberedere 2, Fiskere 8, Guldsmed 1, Handskemagere 2, Hattemagere 2, Kobbersmede 2, Maler 1, Møller 1, Muurmestere 3, Parykmager 1, Pottemager 1, Sadelmager 1, Skomagere 6, Skrædere 4, Smede 2, Snedkere 3, Vævere 3, Vognmænd 2. Samt endeel Daglønnere, Vægter, Hospitals-Lemmer, nogle Enker og adskillige andre som her opholde sig. Udgiøre alle med hinanden ved 90. Familier og omtrent 314. Personer over 12 Aar.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 237&lt;/ref&gt; Der nævnes ingen fabrikker.

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Byen har ypperlig Leilighed til Skibsfart, har en lang smal Steenhavn, hvori Byens Aae har sit Udløb; men Bolværket er forfaldet, hvorudover Jorden falder ud og tilstopper Havnen. Byens Handel er paa Norge, Kiøbenhavn og Aalborg, med Fedevahre, Lerreder og hiemmegiort Tøi. Her falder et skiønt Flynderfiskerie, hvilke roses af deres gode Smag; ved Siden af Havnen er Fiskernes Flyndregarns Stader. Her fanges ogsaa anden Slags Fisk i Havet; men i Aaen, strax neden for Sæbyemølle, fanges Ørreder, Aborrer, Giedder, Aal.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 428&quot;&gt;Jonge (1777), s. 428&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Krammarked holdes her den 22. Oktober.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 428&quot;/&gt; Byen havde en vandmølle.&lt;ref name=&quot;NJ 1777 428&quot;/&gt;

==== ''Skagen'' ====
Skagen havde i 1672 1.004 indbyggere og i 1769 704 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre købstæder, med en tilbagegang på omkring 30%. Byen skyldte udelukkende fiskeriet sin eksistens og oplysninger om kornhandelen i 1762 omfatter ikke Skagen men forholdene tyder på, at Skagen havde et mindre opland i det nordligste Jylland.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Fidske fangstet her i denne Egn Er alt af det store Hafv, Som kommer af Væsten og Norden og gaar omkring Schagens Rifv øster og Sønder paa op til fiordene i det Store Belt, Hvoraf Schagens Indbyggere høster deris ophold til Klæde og Føde. Og er da Fidskeriet bestaaende af Store langer og torsk, Helle Flønder og andre smaae Flønder, Isinger, Kuller, Hvillinger, Machrel, Rocher, og Skader. Item Fiesinger og Knoder. Sælhunde og deslige, hvoraf kand samles tran.. Denne bye og Districtes Handel og Negotie og Næring er bestaaende af ofvenmelte Sort Viis Mentionerede Fidske vahre, hvilche saltes og tøris og Negotieres dermed paa Dannemarch, Norge, Sverrig og Lybechaf Indbygerne alleene, og henbringes med deres egne smaae Fahrtøyer! Hvilchen Post Tolderen herpaa stædet, ventelig meere tydlig udi i underdanigste Erklæring bæst ved at Forklare. - Ellers findes herpaa Stædet 5 a 6 af Indbygerne som bryger og holder 011 og brendeviinstapperie.''&quot;

Byens næringsvilkår i 1777 beskrives således: &quot;''Landhandel kan Skagens Bye ei have, da den ligger ligesom i en Afkrog formedelst de lutter Sandbanker, hvormed den er omringet; men Indbyggernes Næring og Handel er med Fiskevahre, som de med deres smaa Skuder, som kaldes Brikker, bortføre og sælge i Kiøbenhavn, Lybek, Rostok, Karlskrone, Stokholm og i østersøiske Stæder; thi Havet giver Indbyggerne, som meest alle ere Fiskere, og inddeelte i visse Fiskesælskaber, Overflødighed af alle Slags Fiske, især Flyndre, Torsk, Kabliou, Langer og Koller, hvilke de tillave, og sælge enten saltede, eller lagede og ludede. Lige for Byen, omtrent en Miil ude i Søen, ligger en lang østersbanke, som begynder ved Rifvet i Nordost, og gaaer langt hen i Sydvest. Disse Østers, som ere meget store, og tillige af deilig Smag, opskrabes med Skraber under fuld Seil paa 10 til 12 Favnes dyb Vand i den aabne Søe udi største Mængde.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 414&quot;&gt;Jonge (1777), s. 414&lt;/ref&gt;

Pontoppidan skriver: &quot;''Det gamle Skagen eller Høien har nu ikkun 30. Beboere. Men hele Skagens Indvaanere udgiøre i alt 130. Familier, deraf ere imellem 5. à 600. Personer over tolv Aar. Foruden Sognepresten, den Residerende Capellan, Byfogeden, Byskriveren som tillige er Tolder, og Skoleholderne, ere næsten alle Indbyggerne i Byen Fiskere. Kiøbmænd regnes her vel at være sex, men enten ere de tillige Fiskere eller og handle med Fiskevarer. Skippernes Tal er uvis, thi enhver, som eier Fartøig eller Baad, er selv Skipper derfor. Meget mindre kan Fiskernes Tal bestemmes, saasom de fiske næsten alle, baade gamle og unge, saasnart og saa længe Kræfterne tillade det. Af Handverksfolk ere her alene og uden Laug, 2. Tømmermænd, 1. Snedker, 2. Skomagere, 2. Smede, hvilke dog ogsaa undertiden søge Næring af Fiskeriet.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 216&lt;/ref&gt;

==== ''Fladstrand'' ====

Fladstrand var endnu ikke ophøjet til købstad, men udviklingen var på vej. Næringsvilkårene beskrives i 1777 således: &quot;''Fladstrandsogn bestaaer af den Bye Fladstrand, som var tilforn ikkun en Bondebye og Fiskerleie tæt ved Havet; men da Fiskeriet lykkedes overmaade vel, saa begyndte Beboerne at fare med deres Brikker eller Flyndreskuder paa Kiøbenhavn og Norge, og have nu allerede en temmelig Handel, saa at Byen seer ud som en Kiøbstæd, hvis Huse ere bygte af Muur og Bindingsværk, og ere inddeelte i Gader og smaa Stræder eller Gyder, hvis Indvaanere ere handlende Kiøbmænd, Skippere, Lootser, Matroser og Fiskere, saa og Haandværksmænd, foruden dem af Militairetaten og de kongelige Toldbetientere.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 423&quot;&gt;Jonge (1777), s. 423&lt;/ref&gt;

==== ''Hjørring'' ====
Hjørring havde i 1672 782 indbyggere og i 1769 598 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en tilbagegang på omkring 24%. Byen lå centralt men var hæmmet i sin oplandshandel af skudefarten og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Hjørrings opland i denne henseende lå under  skudehandelspladsen Furreby, hvis kornforsyninger omfattede flere sogne syd for købstaden.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Om indlandskøbstaden Hjørring oplyser Pontoppidan: &quot;''Indbyggerne udgiøre 148. Familier, bestaaende af 490 Siæle over 12 Aar. Geistlige: Sognepresten, Capellanen, tvende Degne. Øvrigheden: Byfogeden, Byskrivere, Tolderen. Kiøbmænd 5. Agerdyrkere 13. men desuden bruge Indvaanerne uden Forskiel, som det kan afsted komme, Agerdyrkning. Daglønnere 24. Haandverkere 33. nemlig: Bager 1, Bødkere 2, Farver 1, Felberedere 5, Guldsmede 2, Hattemagere 4, Skomagere 6, Skrædere 6, Smede 2, Snedkere 2, Tømmermænd 2.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 205&lt;/ref&gt; Heller ikke Hjørring havde fabrikker.

Om byens næringsvilkår oplyses i 1777: &quot;''Hiørring, en Kiøbstæd eller Landstad, som ingen Skibshavn eller Seilads har; den ligger omtrent midt i Landet..''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 419&quot;&gt;Jonge (1777), s. 419&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Tre aarlige Markeder holdes med Kramvahre i Hiørring, nemlig den 4. Julii, den 3. Sept. og den 28.. Oktbr.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 420&quot;&gt;Jonge (1777), s. 420&lt;/ref&gt;

==== ''Thisted'' ====
Thisted havde i 1672 1.000 indbyggere og i 1769 815 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en tilbagegang på omkring 18%. Byen lå centralt men var udsat for konkurrence fra skudehandelen på Vestkysten og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Thisteds opland i denne henseende helt lå under skudehandelspladser som Vigsø og Klitmøller.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Om næringsforholdene 1735 siges: &quot;''Angaaende Byens Handel og Negoce, da er alene 11 smaa Kramboder, hvoraf de 4 har nogenledes Handel men de andre ganske lidet, og i Henseende, at de maa indkiøbe deres Vare fra Aalborg, Wiborg og Holstebroe, er deres Fordel paa dette ringe Sted ikkun liden; saa er der og 4 á 5 Stykker, som af Bonden indkiøber en Del Byg og Havre samt Havregryn, som de tildels ved Klitmøller Fartøjer lader overføre til Norge, som neppe Henseende til Vognleje og Fragt samt anden Omkostning kan stoppe sig selv, saa at denne fattige By har i mange Aar mærkelig aftaget paa Familier, Næring og Tilstand thi I. er, som før er meldt, over den 3die Del af Byens bedste Markjorder gaaet der fra, saa at den gemene Mand maa kiøbe Foring paa andre Steder, om han enten en Ko eller Faar-creaturer vil holde, og er det hannem umuligt, naar nogen Markjord bliver falholdet, at give saa meget derfor som Bønderne, der selv med deres egne Creaturer til deres Gaarde kan både pløje og dyrke Jorden, ja med deres egne Folk indbierge Frugter udenat deraf svare noget i Byens Tynge ..''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1919), s. 236&lt;/ref&gt; Om skibsfarten: &quot;''Her ved og fra Byen findes ingen synderlig Seilatz, dels formedelst den bekiendte Løchstørs Grund og dels, at her ikke er nogen Havn, hvorudi noget Fartøj om Vinteren kan være salveret, saa at de, som bruger nogen Fartøjer her i Byen, ..om Vinteren oplægge dennem i andre Havne paa andre Steder eller og her ved Byen sætte dem paa Landet.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1919), s. 233-234&lt;/ref&gt; Af næringsdrivende nævnes 1 farver, 2 hattemagere, 5 skomagere, 6 skræddere, 2 feldberedere, 1 bager samt 10 købmænd.&lt;ref&gt;Christensen (1919), s. 238-239&lt;/ref&gt;

Thisted havde først fået købstadsrettigheder ved middelalderens afslutning. Købstaden lå i det ret tyndt befolkede Thy og dens næringsliv blev svækket ved en omfattende skudehandel på Norge langs vesterhavskysten. Som følge af sin beliggenhed var byens skibsfart og handel domineret af Aalborg. Pontoppidan oplyser: &quot;''Indbyggernes Tal regnes til omtrent 600. Siæle over 12. Aar, og udgiør 209. Familier, bestaaende af 4. Geistlige Betienter, Sognepresten, den Residerende Capellan som tillige er Sogneprest i Skinderup, Klokkeren som tillige er Chor-Degn, en Dansk Skoleholder, 5. verdslige Betienter, Amtsforvalteren, Bye- og Herreds-Fogden, Bye- og Herreds-Skriveren, en Tolder, en Controlleur. For nærværende Tid boer her en Doktor Medicinæ, en Apoteker, en Chirurgus, samt nogle Enke-Fruer. 8 à 10. Kiøbmænd og Handlende, 14. som bruge den meste Agerdyrkning, 6. Skippere, endeel Daglønnere, og følgende Handverkere: Bagere 2, Bødker 1, Dreiels-Væver 1, Farver 1, Felberedere 2, Giørtlere 1, Grovsmede 3, Guldsmed 1, Handskemagere 3, Hattemagere 3, Kleinsmede 2, Kobbersmed 1, Maler 1, Muurmestere 3, Parykmagere 3, Reebslager 1, Sadelmager 1, Skomagere 11, Skrædere 5, Snedkere 6, Tømmermænd 6.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 439&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Det kongelige Toldsted for denne Landsegn holdes her i Byen; thi alle Skippere, som boe omkring ved Vesterhavet, fra Steenberg og Klitmøllen lige til Thorupstrand, og fare med deres Sandskuder paa Norge, maae klarere for Ind- og Udgaaende hos Tolderen i Thisted. Fra Byen udskibes aarlig en stor Mængde Kornvahre, saa og Fedevahre, samt Vadmel, uldne bundne Nattrøier, Lærret og hiemmegiort Tøi, til andre Stæder at sælges.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 464&quot;&gt;Jonge (1777), s. 464&lt;/ref&gt; Om havneforhold og skibsfart: &quot;''Byen har ogsaa god Seilads formedelst Liimfiorden, der gaaer lige tæt op til Byen, men i Storm og Uveir har Fartøierne et vanskeligt Liggested, fordi her er ingen sikker Havn; Løgstørs høie Grunde ere og meget til Hinder for Seiladsen i Thisted.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 464&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Byen har fire aarlige Markeder, nemlig den 13. Junii ved Kapelstenen uden for Byens Vesterport med Heste og Qvæg; den 18. Junii og den 17 Julii i Byen med Kramvahre og Lærreder, samt Tørfisk; og den 3. Oktober i og uden for Byen med Heste og Qvæg. Desuden hver Onsdag Torvedag fra Mikelsdag til Juul med Urter, Frugt, Potter, Gryder, Trævahre etc.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 464&quot;/&gt;

==== ''Nykøbing Mors'' ====
Skive havde i 1672 343 indbyggere og i 1769 555 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste egnscentre, med en fremgang på omkring 62%. Byen lå centralt på øen og men oplysninger om kornhandelen i 1762 er ret mangelfulde.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Belangende Nye Kiøbings Byes Handel, Negotie, Håndtering og Næring, da bestaar sligt størstedelen udi Kornvare, som af Landmanden kiøbes og ved egne eller befragtede Skibsrumme føres til Norge og der afsættes dels undertiden paa Credit, dels imod rede Penges eller Vexelers Bekommelse og dels ved Studsning imod Jern, Jernkakkelovnes samt adskilligt stort og smaat Tømmers Erlangelse, hvilket igien til Landmanden efter enhvers Fornødenhed udbringes. Prisen er alletider foranderlig, ja af- og tiltager, ligesom falde kan og Afgrøden her bliver, og er umuligt at forklare, hvad Qyantitet enten af Kornvare indskibes eller af andre forn&lt;sup&gt;te&lt;/sup&gt; Species igien indføres. Ellers sælges og den største Del af, hvis Korn her i Landet avles, til Aalborg Borgere, som det her dels ved egne, dels ved befragtende Fartøjer lader afhente og som meldt enten med rede Penge betaler eller ved Studsning i andre Maade fornøjer.''&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1919), s. 264-265&lt;/ref&gt;

Nykøbing på Mors havde denne ø som sit naturlige handelsopland. Pontoppidan beskriver byens næringsliv således: &quot;''Indvaanerne i Nykiøbing, med Tienestefolk og Børn over 12. Aar beregnes til 392. Mennesker, og udgiør 138. Familier, som ere: En Sogneprest, En Capellan, en Chor-Degn, en Organist, en Klokker og Graver, en Byfoged, en Byskriver, en Apoteker, en Chirurgus, 14. à 16. Kiøbmænd som tillige bruge Jord, 43. andre Jordbrugere, 21. Skibsfolk, 18. Handverkere, 24. som bruge Tapperie og anden Huus-Næring, 21. Daglønnere, de øvrige ere fattige Folk som leve af Byens Almisse. Handverkerne ere disse: Bagere 2, Farver 1, Felberedere 2, Glarmester 1, Handskemager 1, Muurmester 1, Skomagere 3, Skrædere 2, Smed 1, Snedkere 2, Parykmager 1, Tømmermester 1.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan V 1, s. 552&lt;/ref&gt;

Næringsforholdene i 1777 beskrives således: &quot;''Byen har en beqvem Havn til sine Fartøier, men Søefarten er kun til liden Fordeel for Skibseierne; thi deres Fartøier maae ofte ligge 3 til 4 Uger for Løgstørs høie Grunde paa deres Hen- og Hiemreiser, inden de efter deres Tour kan blive overlossede, og komme paa Flod; hvorudover de ei kan giøre mere end to Reiser paa Norge om Aaret. Byens Handel drives med Korn, Fedevahre, Lærreder og andre Landets Produkter paa Norge og Kiøbenhavn. Paa Fiskerie fattes ikke til Byen. Ellers er Byens beste Næringsmiddel de to Kornmarker, nemlig Indmarken og Udmarken, som staaer i Matrikelen for 47 Tdr. 2 Fkr. 1 Alb. Hartkorn, samt Fælled og Overdrev til Høveders Græsning om Sommeren.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 480&quot;&gt;Jonge (1777), s. 480&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Et aarligt Marked holdes i Byen den 26. September.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 480&quot;/&gt;

Skønt fabriksdriften således var såre beskeden og i begyndelsen ikke særligt udbredt, udgjorde den alligevel et nybrud, som på længere sigt skulle blive af stor betydning.

==== ''Skive'' ====
Skive havde i 1672 529 indbyggere og i 1769 438 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindste egnscentre, med en tilbagegang på omkring 17%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Skive havde et opland i Salling, dog i konkurrence med Aalborg.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Ingen af denne Bys Beboere bruger anden Handel og Negoce end med grou Vare, som Landmanden fornemmelig behøver og igjen kan afhænde saasom til Udsalg, Tømmer, Jærn, Hør, Hamp, Salt, Tjære og Humle, endelig er her og 3 a 4 Mand, som holder Speceri, frandsk Viin og Brændevin samt noget lidet Isenkram og saadanne smaa Ting, som dog alt kjøbes her i Landet fra større Kjøbstæder, thi ingen bruger nogen Udenrigs Handel undtagen én Mand, som en Gang om Aaret lader forskrive noget lidet fra Holland. Og til Indkjøb Korn, Smør, Flæsk, Huder, Vox, Tælg og slige Ting, som Landmanden haver at afhænde, dog er Kornkjøb ikkun smaa Partier; i større Partier kjøbes fra Aalborg.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Kiøbmændene udføre Landets Produkter, og seile paa Aalborg, Kiøbenhavn og øster paa Norge. Baade i Liimfiorden og i Aaen falder got Fiskerie. Byens Avling er 20 Tdr. Hartkorn frie Kiøbstædjord, og desuden 12 Tdr. matrikuleret Bondejord.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 621&quot;&gt;Jonge (1777), s. 621&lt;/ref&gt; Havnen udgjordes af en skibbro ved Skive Å: &quot;''Denne skiønne Aae, som nu er opmuddret, indplanket og giort seilbar, giør en beqvem og sikker Havn for Kiøbmændenes Fartøier.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 621&quot;/&gt; Om markeder: &quot;''Fire aarlige Markeder holdes i Skive, nemlig den 2. Januarii; den 6. Maji med Heste; Tirsdagen efter Trinitatissøndag med Heste og Kram i tre Dage; den 21. Augusti Heste- Qvæg- og Krammarket i tre Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 621&quot;/&gt;

Skive havde ifølge Pontoppidan i 1764 følgende håndværkere: 1 barberer, 1 farver, 3 feldberedere, 1 grovsmed, 1 guldsmed, 1 hattemager, 1 kobbersmed, 1 murermester, 1 parykmager, 1 sadelmager, 11 skomagere, 4 skræddere, 1 tømrer og 1 &quot;Skibs-Tømmermester&quot;.

==== ''Viborg'' ====
Viborg havde i 1672 2.704 indbyggere og i 1769 2.221 indbyggere, hvorfor den hørte til de største egnscentre, med en tilbagegang på omkring 18%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Viborg havde et stort opland i nordvestlig retning, mens byen var hæmmet af konkurrence fra Randers mod øst.&lt;ref name=&quot;BC 05 74&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Wiborg Byes handel, handtering og Næring bestaar dend største Part udj dend aufling, som indvaanerne nyde af de byen af arrild Tiid tillagte Marchjorder og Ejendomme, Mens Negotien drives af nogle faae Kiøbmænd med stor besværlighed og bekostning, fordj Wiborg, som en Landstad, icke har dend avantagie, som Søestæderne, hvor Vahre med Skibene indføris, Men Wiborg byes Kiøbmænd deris Vahre fra Søestæderne til lands med store fragts bekostning maa lade hente.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Torvene ere tre, Gammeltorv, hvorved Raadstuen ligger; Nyetorv; og Hjultorv. Torvedag holdes her hver Løverdag. Viborg mangler en stor Herlighed, som er Seilads; thi Kiøbmændene maae hente deres Vahre enten fra Aalborg til Søes paa Liimfiorden, og faae den i Land ved Hiarbek, en Bondebye, beliggende ved Liimfiorden i Vorresogn, hvilket Losse- og Ladested ligger fem Fierdingvei fra Byen; thi Løgstørs vanskelige høie Grunde sinker deres Skibe underveis: eller og de maae hente deres Vahre til Vogns fra Hierting ved Varde, som er 20 Mile længere borte. Derimod har Byen stor Eiendom af Heede og Mose til Fædrift, Lyngslet og Tørveskiær, saa og vidtløftige Kornmarker af 200 Tdr. Hartkorn. Den store Velsignelse af alle Slags fersk Fisk, som hver Torvedag indføres, giør Staden til et let Levested; thi i de omliggende fiskerige Seer, nemlig Glitterupsøe, Vitsøe, Luldrupsøe, Viborgsøe, som er en halv Miil lang, og hvori Borgerne har Ret at fiske, falder Aal, Aborrer, Kabliau, Brasen, Skaller: ligeledes flere Sorter Fisk føres ind andensteds fra i Nærheden, saavel af Ferskvands Fisk af Almindesøe, som og fersk Havfisk fra Liimfiorden til Vogns fra Nibe, saasom Torsk, Helt, Sild, Ørreder, Giedder etc. Men den saa kaldede Kannikefisk, som meest er Aborrer og Giedder, er ei bunden til nogen vis Tid at føres til Byen at sælges. Af tør Havfisk kommer her ogsaa en Mængde til Byen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 597f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 597-598&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Foruden det store Snapstingsmarked holdes her aarlig Marked med Heste i tre Dage den første Tirsdag i Martiimaaned; ligeledes den 18. September i 14 Dage, og den 23. Oktober med Qvæg i tre Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 598&quot;&gt;Jonge (1777), s. 598&lt;/ref&gt; Om fabriksdrift: &quot;''Tugt- og Manufakturhuset, en meget anseelig Bygning af to Etager, nye opbygt Aar 1740, og funderet af Kong Kristian den Siette Aar 1743. Det har sin egen Præst, men Hospitalsforstanderen er tillige Tugthuusinspekteur; her holdes et Spinderie.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 596f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 596-597&lt;/ref&gt;

Viborg havde ifølge Pontoppidan i 1764 følgende håndværkere: 11 bagere, 1 billedhugger, 1 blikkenslager, 1 blytækker, 2 bødkere, 2 bogbindere, 1 bundtmager, 1 drejer, 1 farver, 2 feldberedere, 1 gartner, 1 garver, 1 gørtler, 2 glarmestre, 3 grovsmede, 3 guldsmede, 14 handskemagere, 2 kandestøbere, 3 kleinsmede, 1 klokkestøber, 1 knapmager, 3 kobbersmede, 3 malere, 4 møllere, 4 murermestre, 3 parykmagere, 2 rebslagere, 2 sadelmagere, 13 skomagere, 11 skræddere, 4 slagtere, 4 snedkere, 1 stolemager, 5 tømrere, 1 urmager, 7 vævere og 8 vognmænd.

==== ''Lemvig'' ====
Lemvig havde i 1672 450 indbyggere og i 1769 320 indbyggere, hvorfor den hørte til småbyerne, med en tilbagegang på omkring 29%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Lemvig havde et mindre opland i omegnssognene.&lt;ref name=&quot;BC 05 69&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives i 1735 således: &quot;''Denne liden Kiøbstad Lemvig er under Boufling ampt udi Skodborg Vandfuld Herret beligende, Hvilke tvende Herreders Marker er goed grøn Marksjorde (undtagen 6 a 7 Sogner, Som er Sand og Rugmark) Hvor ved landmanden med opføedninger,hæste og stude Sampt fødevare, flesk, Smør, tallig, Vox, fædhuder og skind, medvidere, har Sin ophold, og deraf sine udgiffter. ..Lemvigs Byes Næring og Negotie bestaar dend største deel udi oven andførte fæde Vahres indkiøb (med foruden 3de De mest formuende Indvohnere som Eier og Bruger dend største deel af Byens Jorder, og derved Ligeleedes har Handel og aftræck med hæste og stude) Og Viidere igien af Sætter til Landmanden hvad hand til Sit huus og gaards brug er behøvende.''&quot; 

&quot;''..Til Lemvig Er ingen Skiberom, Eller Skibsfart, undtagen i Limfjorden, Hvor de med Nogle Kaage, fragter og lader føre hid fra Aalborg, Thømec hør, hamp, Jern, Tiere, Salt, etc. Og der til igien En stoer del flesk og Smør, Som Videre fra Aalborg til Leverantzen i Khafn bliver Transporteriet. Dend øfrige Ræst af fædeVahre Vognes 7 Mille til Ringkiøbing, hvorhen Eller med hvad Skibe det vider føres er mig ubevist. Liggeleds blifver Med Vogne ført til bem.d Ringkiøbing Sort uld, Vox, tallig, Røge kiød mad, Læret, Vadmeel, Svine bøster, fore Skind, Som til ambsterdam bliver ført og forhandlet, Og atter derfra hidføris, Vin brend vin, Specier, Suckor, Siirup,Thee, toback, piber, Sæbbe,Porcelliner,med andet stentøy, og viidere kræmer kram, Hollandske Plæder, og de Saa kaldede Bussekrams klude..''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Til og fra Byen falder besværlige onde Veie formedelst de store Bakker omkring Byen. Men ellers har Byen god Næring af Skibsfart og Fiskerie. Den gode Egn i de tvende bekiendte Herreder, nemlig Vandfuld- og Skodborgherreder, som Byen ligger ved, foraarsager god Afsættelse med Heste, Stude, Kiør, Faar, Sviin, Smør etc., som afgaaer til Hamborg, Norge, Kiøbenhavn. En stor Hindring i Seiladsen til Byen for Skibe er Løgstørs høie Grunde, hvor Vahre og Ladninger maae udlosses, og føres over paa fladbundede Kaage, hvilket foraarsager Bekostning, megen Besværlighed og Tidsspilde, indtil Skibene blive saa lette, at de kan flyde over de flade Grunde og lave Vande. Man fanger her alle Slags Fisk, saavel i Havet som i Liimfiorden. Her er en skiøn Sigte- og Grubenmølle. Byens Agre og Eng er 68 Tdr. Hartkorn. Torvedag holdes hver Tirsdag; men ellers holdes her fem aarlige Markeder, nemlig den 7. Martii med Heste, og 13. Martii med Heste og Qvæg i to Dage; ligeledes den 22. Maji og 24. Julii. Krammarked holdes næste Tirsdag for Bartholomæidag og den 9. Oktober med Heste og Qvæg.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 549&quot;&gt;Jonge (1777), s. 549&lt;/ref&gt;

Af håndværkere nævner Pontoppidan i 1769 2 feldberedere, 1 glarmester, 2 grovsmede, 1 handskemager, 1 hattemager, 1 kleinsmed, 1 maler, 1 murermester, 1 nålemager, 2 skomagere og 2 skræddere.

==== ''Holstebro'' ====
Holstebro havde i 1672 500 indbyggere og i 1769 688 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 38%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Holstebro i sit betydeligt opland havde konkurrence med Varde og Ringkøbing.&lt;ref name=&quot;BC 05 74&quot;&gt;Bitch Christensen (2005), s. 74&lt;/ref&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Er Holstebroe Bye her i Nörre Jylland beliggende, hvortil ingen Indseiyling er Nærmere end Ringkiöbing som er beliggende 6 Miille her fra, og Liim Fiorden som Kommer fra Aalborg 2de Miille til Fiskerhuussene som Kaldis Struer, hvor fra Nembl. Ringkiöbing Holstebroe bye som nærmeste fahrt til Holland og uden Lands Steder, de faae Handels Mænd som her i Byen er bruger nogen Liden Negotie, at före der diid de Fede Vahre, Saavelsom Uld, Vox, Korn, og dez lige Vahre, som her i denne Landetz Eign falder hvorfor igien föres, Vijne, Franskbrendevijn Specerier og Allen Kram med videre Smaa Sager, Item fra Liim Fiorden Struer udföres her fra Ved smaae Fahrtöyer som Kiöbmændene i Aalborg er Ejere af, Korn Vahre saavel og nogen Fede Vahre som Endten til Aalborg Kiöbmænd sælges eller og derfra Endten til Kiöbenhafn eller Norge Ved Andre Fahrtöyer henföres, hvorfra igien med desslige smaae Fahrtöyer til Struer Huusse hvor Nermeste Lohsse og Ladeplatzer fra Aalborg, hidföres, Saasom Norsk fur tömmer, tiære, Staal, Hör, Hamp, Salt med Videre smaa Kiöb og Handels Mænds Vahre, her i Eignen kand afsettes, Foruden lever dend meste deel af denne Bÿes Indvohnere af nogen liden Aufl og Agger Dyrckning baade de faae negocerende, Saavel og Endeel Handvercks Mænd.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Kiøbmændene have meget god Handel, endskiønt de maae føre deres forskrevne Vahre til Lands enten fra Ringkiøbing, eller fra Struerlosseplads ved Liimfiorden. Byens Ager og Eng er 96 Tdr. 3 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Hartkorn frie Kiøbstædsjord, og 16 Tdr. 3 Skpr. 2 Alb., som forhen laae til Holstebroebisgaard, men blev Aar 1638 henlagt under Holstebroebye; og deraf svares Matrikelskatter. ..Torvedag holdes hver Tirsdag. De aarlige Markeder holdes den 9. Januarii med Heste; ligeledes den 19. Februarii, hvilket Marked er det betydeligste af dem alle, og har altid, endog i Kong Valdemars Tid, været et berømt Market, .. Atter den 30. Maii Market med Sviin; den tredie Onsdag efter Pintsedag ligeledes; den 26. Junii Krammarket i to Dage; den tredie Onsdag i Julii Hestemarket; den 25. Julii Krammarket; den 11. September Qvægmarket i tre Dage; Onsdagen for Mikelsdag med Faar, Bukke og Giæs; den 16. Oktober Qvæg i tre Dage; den 14. November i to Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 557f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 557-558&lt;/ref&gt;

Af håndværkere nævner Pontoppidan i 1769 2 barberere, 1 bogbinder, 4 feldberedere, 6 gørtlere, 1 glarmester, 3 grovsmede, 1 guldsmed, 2 handskemagere, 1 kandestøber, 2 kobbersmede, 1 limkoger, 2 malere, 6 murermestre, 1 parykmager, 2 rebslagere, 1 sadelmager, 12 skomagere, 8 skræddere, 2 slagtere, 2 snedkere, 3 tømrerer samt &quot;Endeel Væverske&quot;.

==== ''Ringkøbing'' ====
Ringkøbing havde i 1672 623 indbyggere og i 1769 508 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en tilbagegang på omkring 18%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Ringkøbing havde et opland i Vestjylland, dog i konkurrence med Varde.&lt;ref name=&quot;BC 05 74&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''De her Omkring faldende Vahre Er Smör, flesk, tellig-, Huder-, Korn og fisk, Hvis Her af til Bÿen bliver Soltt, udskibede igien til forhandling, paa Altona; Hamburg, Amsterdamog Norge. Paa Samme wahris udskibning, Er i Nogle Aar tabt en Stoer deel penge, der meged haver forringed Bÿen. Til Kiöbenhafn, nu og vel, tilforne her fra Bÿen giort Leverantze til det Kongl. Proviant Huus, paa Smör og flesk, Mens formedelst Langt fraligende til Söes, og Over Landet 12 à 14 m: Miile, til Colding, eller Wejlle, Som först at Lade det Transportere, der ere de Nermeste Kiöbstæder her fra. Paa Øster-Søen. Bliver alt Större Omkostninger, med Prissen der farer Land Vaaris, Saa der Ved og af de Negotierende, er tabt een deel penge; Fra Altonaog Amsterdamhiemkiöbes Med Samme skibe igien det lidit Vahre, Som her af de Negotierende, kand afsettes Paa og Tömer Last fra Norge, Men Hör, Hamb, Iearn, oc Tiære. Kiöbes meest og förres Over Landet, fra Aarhuus, som er 16 Miille, fra Horssens og Colding 14 Miille her fra, Som selges Vj ej anden fahrt haver ind Meltt Erre; Ligeledes Handel Bruger En deel her i Nerværelssen boende Propritarier Saa og nu Stoer deel her Omkring Boende Bönder, Saa frit og freck, Som de beste her her udj Bÿen, hvilchen er Bÿen Store afgang Samme Landprangs Miisbrug tiltagger aarlig, og Bliver det iche betiids alvorligen hemmed, og denne afskaffed, er denne Bÿe Snart Over dette og meere heel Ruineret, Denne Bÿe haver og tilforn Haftt Næring af Wiiborg- og Holstebro, Negotianter Ved Ud- og Indskibede Vahre, mens Nu Moxen entret, de Søger nu alle meest Wahrde-Toldsted, Ved Hierting, af hvad aarsag Vides iche, Som helst Veijen died for dem er trj gange lengere, end her til, for Hvilche de og maae Betale trj Dobelt - Saa Stoere, Wagenlejer, Samt Miillepenger, Og Skippernes fragter her, er Noch saa billigt som der; Ellers er her i bÿen ingen Næring af Fremmede, eller Reissende, Som dend ligger afsides, og ingen Passagie Falder her Igiennem.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Seiladsen til og fra Byen op igiennem Ringkiøbingsfiord er ofte vanskelig ved Nyemindegab, som er en smal Rende 4 Mile herfra, hvilken Naturen selv har giort igiennem Klitterne eller de høie Sandbierge, som ligge imellem Havet og Fiorden. Igiennem dette Nyemindegab skal altid Skibene passere, og til Ind- og Udsejling bliver altid af en Loots opsat i Gabet kiendelige Mærker eller Kanver, for de Seilende at rette sig efter. Byens Skibe har deres Vinterleie ved Havrviig, hvor der er en ypperlig god Havn, beliggende en Miil fra Nyemindegab og 3 Mile fra Byen. Fra Havrviig og til Rheden ved Ringkiøbing ere to saa kaldte Baller eller Dybe at seile igiennem, af hvilke den ene kaldes Skiernaaedyb, hvor Skibene nu seile, den anden kaldes den gamle Balle, som er nu useilbar. Fra Ringkiøbing kan man med god Vind seile til Holland i 30 Timer. Udi Fiorden er et Østersskrab, hvor man faaer gode Østers; ellers fanges baade i Fiorden og Aaen Sild, Aal, Flyndre, etc. Byens Ager og Eng er 63 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 2 Alb. Hartkorn.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 562&quot;&gt;Jonge (1777), s. 562&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Market holdes den 7. Martii med Kramvahre, samt Heste og Stude; den 11. Junii med Kramvahre; den 6. Augusti Heste- og Qvægmarket i fire Dage; den 8. Oktober med Kram, Heste og Qvæg i fire Dage; den 23. Oktober Heste- og Qvægmarked i tre Dage; den 6, November Heste-, Qvæg- og Krammarked i tre Dage. Desuden holdes Torvedag hver Onsdag.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 562&quot;/&gt;

Af håndværkere nævner Pontoppidan i 1769 1 grovsmed, 1 hattemager, 2 kleinsmede, 1 kobbersmed, 2 rebslagere, 4 skomagere, 4 skræddere og 3 tømrere.

==== ''Varde'' ====
Varde havde i 1672 569 indbyggere og i 1769 690 indbyggere, hvorfor den hørte til de mindre egnscentre, med en fremgang på omkring 21%. Byen lå centralt og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Varde havde et betydeligt opland i Vestjylland, dog i konkurrence med Ringkøbing.&lt;ref name=&quot;BC 05 74&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår i 1735 beskrives således: &quot;''Warde Byes Indvaaneres Høyeste Handtæring bestaar af en Ringe Ager Dyrchning og aufling hvoraf dend største Deel lefuer og sig opholder undtagen de Negocerende som kun ere faa og vides ej deres Lejlighed og Vilkor, nemlig Raadmand Søren Ølgoed, Niels Joensen, Knud Ølgoedog Rasmus Ølgoed, 4re Farfuere, samt nogle faae Løbe Kremmere som gaar ud undertiden med Kramkorfuen paa Landet, 2de Guldsmede, 1 Paruchemager, 1 Hatmager, 2 Bødkere og Drejre, 1 Muurmester, 1 Tinstøber, 2de Glarmester, 1 Reebslager, Item 4re grofue og 3de Kleinsmede, 14 á 16 Skoemagere som icke kand Estimeris andet end for Skoeflecher helst fordj de hafuer ingen Forlag, 7 a 8te Skræddere, 3de Reemsnidere, 5 á 6 Feldberedere som alle dog mest nærrer sig meere af aufling ind Handværchet, huoraf de fleste ere gandske fattige forarmede, ja huusarme folch.''&quot;

Byens næringsvilkår beskrives i 1777 således: &quot;''Varde, en smuk Søekiøbstæd, beliggende ved en stor Aae, som af Byen kaldes Vardeaae, og har i fordum Tid været seilbar lige til Byen, men nu henved halvtredie Miil derfra løber ud i Hoedybet ad Havet. Nu er kun Seiladsen her til Byen meget ringe: thi Revieret eller Aaen fra Vestersøen op til Byen er hist og her af Strandsand saa forstoppet, at ikkun smaa Baade kan gaae lige til Byen; men store Baade eller Pramme kand ei flyde længere end til Janderup, som er en Miil vesten fra Varde; hvorudover Vardetoldkammer er nu forflyttet og anlagt i den Flek Hierting ved Graadyb, som er nu den Havn, hvor Kiøbmændene i Varde lade deres Vare ind- og udskibe. ..Siden den store Told er lagt paa Studenes Indførsel i Holland, udskibes ei længer fra Varde saa stor en Mængde af Staldstude fra Jylland til Holland, som tilforn, da her aarlig bleve udskibede tolv til tretten tusinde Staldstude.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 515&quot;&gt;Jonge (1777), s. 515&lt;/ref&gt;  &quot;''Byens Jorde og Enge staae i Matrikelen for 112 Tdr. Hartkorn. Byen har ogsaa tilstrækkelige Heeder og Moser til Ildebrand. Fra Varde udskibes af Kiøbmændene sammesteds en anseelig Deel af Jyllands Produkter. Hver Torsdag holdes Torvedag. Men aarligt Marked holdes med Kramvahre den 6. Februarii i to Dage; den 5. Martii Kram- og Trævahre i to Dage; den 12. Martii med Heste og Qvæg i to Dage; den 17. April Kram- og Trævahre i to Dage; Kram- og Trævahre den 26. Septembr. i to Dage. Atter den 8. Oktobr. Kramvahre; og otte Dage for Juul Kram- og Trævahre i to Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 516&quot;&gt;Jonge (1777), s. 516&lt;/ref&gt;

Af håndværkere nævner Pontoppidan i 1769 1 bager, 1 barberer, 1 bogbinder, 2 bødkere, 1 drejlvæver, 4 farvere, 4 feldberedere, 2 gørtlere, 3 glarmestre, 3 grovsmede, 1 guldsmed, 1 handskemager, 2 hattemagere, 1 karetmager og hjulmand, 2 kleinsmede, 1 kobbersmed, 1 maler, 1 møller, 1 parykmager, 2 rebslagere, 1 sadelmager, 8 skomagere, 10 skræddere, 3 slagtere, 1 snedker, 3 tømrere, 10 &quot;Uldet- og Linned-Vævere&quot;.

==== ''Ribe'' ====
Ribe havde i 1672 1.939 indbyggere og i 1769 2.130 indbyggere, hvorfor den hørte til de store egnscentre, med en fremgang på omkring 10%. Byen lå centralt omend stærkt hæmmet af hertugdømmets nærhed og oplysninger om kornhandelen i 1762 tyder på, at Ribe havde et vist opland i det sydlige Vestjylland, dog i konkurrence med småbyer i hertugdømmet.&lt;ref name=&quot;BC 05 74&quot;/&gt;

Byens næringsvilkår beskrives 1777 således: &quot;''Byens Jorde eller Eiendomme af Ager og Eng ere anslagne i Hartkorn for 247 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 1 Alb. Agermark og Engene, som meest ere Marskenge, dog nogle Geestenge, tilhører deels Byens Kasse, deels Indvaanerne. deels Stiftelser og Embeder. I fordum Tid har her i Ribe været ypperligt Fiskerie, som nu formedelst Aaens Tilstoppelse aftager; dog fiskes her Giedder, Aborrer, Aal og Regenaugen, saa ogsaa Lax. De saa kaldte Ribeskuller eller Riberflyndre er ikke af Byens eget Fiskerie, men fra Fanøe og Mannøe, hvor de fiskes og tilberedes, og derefter, bringes til Ribe at sælges. Her har ogsaa tilforn været en anseelig Handel med Heste, Øxne, Korn og Fedevahre, saalænge Aaen var saa dyb, at Søefarten var i god Stand, da Hollænderne og andre udenlandske Kiøbmænd kom ofte til Ribe, men nu er Handelen ei af nogen vigtig Betydenhed; thi Byen er omringet med Haderslebhuusamt, hvor Handelen paa Landsbyerne er almindelig. Den Aae, som gaaer fra Søen af op til Byen, har i gamle Dage været saa dyb, at store Skibe har kundet seile lige ind i Byen; men nu er Aaen saa forstoppet, at i Ebbetiden kan kun en Baad eller Pram gaae, og maae ligge sex Timer paa Grund, indtil Flodtiden kommer. Derfor maae Skibene, som indkommer fra Riberdyb, ligge over en Miil fra Byen for Anker ved et Sted, kaldet Underbierum, hvorfra de losses ved Pramme. Udi Ribe er et kongeligt Toldkammer, hver Øxen- og Hestetolden erlægges, da mange Øxen igiennem Byen uddrives til Hamborg, men sielden nu udskibes.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 491f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 491-492&lt;/ref&gt; Om markeder: &quot;''Hver Tirsdag holdes Torvedag. Desuden sex aarlige Markeder, nemlig den 19. Martii Hestemarket i 3 Dage; den 15. Maji med Kram- og Trævahre; den 26. Julii ligeledes med Kram- og Trævahre; den 17. Julii Hestemarked i 3 Dage; den 5. September Kram- og Trævahre; og den 16. Oktober med Heste og Qvæg i 3 Dage.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 492&quot;&gt;Jonge (1777), s. 492&lt;/ref&gt;

Af håndværkere nævner Pontoppidan i ''Den Danske Atlas'' 1769 12 bagere, 6 bødkere, 2 bogbindere, 2 brolæggere, 3 drejere, 2 farvere, 10 feldberedere, 1 garver, 2 gørtlere, 4 handskemagere, 4 hattemagere, 6 hjulmænd, 4 høkere, 1 kandestøber, 1 knapmager, 1 kobbersmed, 2 malere, 2 møllere, 2 murermestre, 1 nålemager, 2 parykmagere, 4 rebslagere, 2 sadelmagere, 19 skomagere, 12 skræddere, 3 slagtere, 11 smede, 10 snedkere, 3 tømrere, 3 urmagere og 3 vævere.

=== Købstæderne i helstaten (1814-1864) ===
Napoleonskrigene ændrede med et slag næringsvilkårene for købstæderne i Danmark: afståelsen af Norge betød, at eksporten dertil blev vanskeligere, og det var næppe nogen fordel for dem, at Lauenborg kom til som nyt hertugdømme. Foruden Norge blev dansk korn afsat både i Storbritannien, Hamborg og i Holland, men eksporten var stærkt svingende, til dels beroende på udsving i høstens udfald.&lt;ref name=&quot;CB 1988 54&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 54&lt;/ref&gt; Hertugdømmernes industri udgjorde en alvorlig konkurrence for den i kongeriget fremvoksende industri, og den industrielle udvikling i landet forblev beskeden helt frem til 1864. Men der foregik en vis vareudveksling mellem kongeriget og hertugdømmerne. I de første efterkrigsår var landet desuden stærkt påvirket af pengereformen af 5. januar 1813, populært kaldet statsbankerotten.&lt;ref name=&quot;CB 1988 64&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 64&lt;/ref&gt;

I 1818 fik Fladstrand langt om længe købstadsrettigheder og ophævet til købstad under navnet Frederikshavn. Derefter blev egentlige købstadsrettigheder først tildelt igen ved århundredeskiftet: Esbjerg fik købstadsrettigheder i 1899, Løgstør, Silkeborg og Nørre Sundby i 1900, Frederiksværk i 1907, Herning i 1913, Struer i 1917 og endelig Vester Brønderslev i 1921. Fælles for disse byer var, at de havde udviklet sig til oplandsbetjenende industri- og handelsbyer ved egen fremdrift; tildelingen af købstadsstatus var snarere en følge af amtskommunale skatteforhold end udtryk for et behov for at fremme bydannelse i de pågældende egne.&lt;ref&gt;Betænkning 161, s. 104-106&lt;/ref&gt;

Den udvikling, som det danske samfund gennemgik i første halvdel af 1800-tallet, førte kun til mindre ændringer i de befolkningsmæssige – og dermed bebyggelsesmæssige – forhold. Sideløbende med kornhandelstiden oplevede landet en vis afvandring til købstæderne, og omkring midten af århundredet var opstået de første tilløb til [[Forstæder i Danmark|forstadsbebyggelser]] uden for købstædernes administrative område – et forvarsel om den gennemgribende forandring, som da endnu blot var i sin vorden.

Fra midten af 1800-tallet blev købstadsrettighederne udhulet ved nye love. Eneretten til handel blev således indskrænket ved næringsfrihedsloven fra 1857, der trådte i kraft ved nytår 1862. Allerede høkerloven i 1856 havde svækket købstædernes særstilling væsentligt. Indtil 1920 bevarede de dog fortsat eneretten på håndværk og handel i en vis afstand, men denne ret blev undergravet ved muligheder for undtagelser efter samtykke. Næringsfriheden ændrede på kort tid vilkårene for købstæderne: de måtte nu kæmpe om håndværk, handel og tjenesteydelser på lige vilkår med andre steder; en central beliggenhed og evne til at tiltrække kunder fra et omgivende opland blev nu i vid udstrækning bestemmende for købstædernes videre trivsel. For de største købstæder fik dette kun ringe betydning, idet disse formåede at opretholde det forspring, den havde i kraft af tidligere privilegier og forblev egnscentre. Nogle få byer formåede at udvikle sig endda til landsdelscentre. Men for flere mindre byer betød det, at de ikke formåede at klare sig i konkurrencen og derfor nærmest stagnerede i deres udvikling. Konkurrencen kom fra vejbyer og stationsbyer, der efterhånden udviklede sig ved disse nye færdselsknudepunkter, især i de egne der lå fjernest fra købstæderne. Derved skete der en integreret rangordning af købstæderne i et nyt bymønster, hvor centralitet for oplandsfunktioner kombineret med transportforhold og industri tilsammen bestemte byernes trivsel og befolkningsmæssige udvikling. Nogle få af disse nye byer opnåede som nævnt status af købstæder, hvilken betydning først og fremmest lå i udskillelse fra amtskommunerne.

Det var først fra omkring midten af 1800-tallet, at det førindustrielle samfund oplevede et begyndende opbrud. Det er skæbnens ironi, at købstædernes virkelige blomstring først indtraf i takt med afviklingen af deres særrettigheder. Industrialiseringen betød behov for en større arbejdsbefolkning med deraf afledt større behov for varer og tjenester. Skønt købstæderne ofte mistede en del af deres oplandshandel, blev dette kompenseret ved, at industri trak flere landboere til byen, hvor de nu blev faste byboere. Udviklingen betød også, at en lang række nye handels- og tjenesteydelser udviklede sig, specialiserede håndværk inden for vand, varme og sanitet, senere elektricitet og meget mere.  

Købstæder hørte normalt ikke under amtskommunen. Dette betød blandt andet at byen ikke deltog i amtsrådsvalg. Købstaden havde selv ansvaret for de opgaver som på landet hørte under amtsrådet. De bornholmske købstæder hørte dog under amtskommunen indtil 1959.

I 1958 fik Skjern som den sidste by købstadsrettigheder&lt;ref&gt;Hansen (1965), s. 22&lt;/ref&gt;.

Ved kommunalreformen i 1970 ophævedes sondringen mellem købstadskommuner og landkommuner. Således har ingen af de 81 købstæder i dag nogen særstilling, og betegnelsen købstad har siden kun været en historisk titel.

==== Kornhandelsperioden ====
Fra 1820'ernes slutning til udgangen af kornhandelsperioden i 1870'erne var kornpriserne i fortsat stigning, omend som altid med store, årlige svingninger, men med en fast og stigende tendens indtil man ved periodens slutning tog de tredobbelte priser hjem sammenlignet med 1820'ernes dårligste tid. På landet gav det penge til alle, men flest til godsejerne, eftersom kornavl gav det bedste udbytte på store landbrug. Også skibsfarten oplevede en afsmittende virkning i form af stadigt voksende fragtbehov. Kornsalgstiden var ikke blot landbrugets men også skibsfartens gyldne tid.

Baggrunden for denne vækstbølge skal findes i flere forhold. Faktisk var landbrugsproduktionen voksende gennem hele perioden. En betydelig og regelmæssig korneksport var begyndt allerede i 1820'erne, og den var både i omfang og værdi nogenlunde fast frem til begyndelsen af 1840'erne, da både mængder og priser gik opad.&lt;ref name=&quot;CB 1988 76&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 76&lt;/ref&gt; Priserne var dog fortsat forholdsvis lave ind i 1830'erne. Overalt var der en kraftig befolkningsvækst med stigende efterspørgsel efter fødevarer til følge. Således voksede den danske befolkning fra 1,2 mio i 1834 til 1,6 mio i 1860.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;/&gt; Den faldende dødelighed må ses som et udslag af en rigeligere ernæring.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;/&gt; Langt vigtigere var imidlertid den modsvarende befolkningsvækst i Storbritannien. Indtil udgangen af 1820-erne kunne engelsk landbrug tilsvarende øge sin produktion, men fra begyndelsen af 1840-erne begyndte efterspørgslen mere hyppigt at overstige udbuddet, og dette indebar, at der kunne opnås højere priser.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;/&gt; Samtidig skete der en afvikling af det britiske beskyttelsessystem: 1842 ophævedes tolden på indførsel af kvæg, og korntolden blev nedsat, og fra 1847 ophørte toldbeskyttelsen for korn.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;&gt;Bjørn (1988), s. 79&lt;/ref&gt; Denne udvikling gjorde, at landbrugets udførsel blev stadig mere rettet imod det engelske marked: hvor Storbritannien i 1820-erne aftog omkring en femtedel af den samlede udførsel fra Helstaten, var denne andel vokset til omkring halvdelen i 1850.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;/&gt; Denne udvikling var sandsynligvis endnu mere udtalt for de kongerigske dele af Helstaten.&lt;ref name=&quot;CB 1988 79&quot;/&gt; Med bortfaldet af den engelske, glidende korntoldskala ændredes salgsvilkårene grundlæggende: det drejede sig herefter ikke mere om at få kornet afskibet med så kort varsel som muligt men alene om billig fragt. Kornafskibningen fra Danmark kom nu til at foregå om sommeren og om efteråret, da der var størst udbud af tonnage, og hvor der ikke var fare for tilfrysning af farvandene.&lt;ref&gt;Alkjær (1942), s. 143&lt;/ref&gt;

Sideløbende hermed udbyggedes fragtnettet, blandt andet anlagdes Bandholm havn 1839-1840.&lt;ref&gt;Bjørn (1988), s. 76ff&lt;/ref&gt; Skibene blev større. Handelsflådens samlede tonnage blev omtrent fordoblet mellem 1830 og 1860, altovervejende i form af sejlskibe.

==== Købstædernes fragt- og samfærdselsmæssige forhold ====
Blandt de forhold, som satte deres præg på købstædernes udvikling i anden halvdel af 1800-tallet, må fremhæves de fragt- og samfærdselsmæssige forhold, det vil sige vejnet, jernbaner og havne.

Forbedringer i vejnettet var blevet lagt i faste rammer allerede med Vejforordningen af 13. december 1793, der organiserede vejbygningen i Danmark ved indkaldte franske ingeniører samt skelnede mellem hovedlandeveje, landeveje og biveje. En administrativ omlægning fandt sted ved vejloven af 1867, men for vejnettet i sig selv fik dette mindre betydning. I den forløbne tid var landevejene forbedrede ved at belægge vejbanerne med skærver og kampesten, der skulle sikre en fast kørebane under alle vejrforhold. Ganske vist kunne der blive anlagt nye veje, men de fik kun beskeden indflydelse på samtidens fragt og samfærdsel. Forklaringen på dette var, at selve kørslen helt frem til århundredeskiftet skete med hestevogne, så noget egentligt fremskridt i samfærdselsbetingelserne kunne vejnettet ikke bibringe.

Anderledes med jernbanerne. De udgjorde et nyt træk i landsamfærdslen i anden halvdel af 1800-tallet, og med den industrialiserede krækkraft i form af damplokomotiver kunne jernbanerne levere langt hurtigere og mere effektiv fragt- og rejseforhold. Følgen var, at jernbanestationer hurtigt udviklede sig til stedlige knudepunkter for varefragten, både afsendelse og modtagelse, og at der derfor i tilknytning til disse udviklede sig ny små bysamfund kaldet stationsbyer. Jernbanerne overtog derfor en stor del af både vejfragt og den fragt, som var sket fra udskibningssteder og ladepladser rundt om langs de danske kyster. Jernbanerne kunne kort sagt konkurrere både på tids- og prisparametre med andre fragtformer. Nok så vigtigt var det, at jernbanenettet i høj grad blev lagt efter at forbinde købstæderne indbyrdes og dermed fremmede disses mulighed både for at afsende og modtage gods. Derimod spillede de en underordnet rolle i henseende til den sysselsætning, de kunne tilbyde. 

Havnene havde i århundreder været købstædernes svaghed. Problemer med tilsanding gjorde fragtsejladsen både besværlig og omkostningsfuld, idet skibene måtte betale for købstædernes temmelig forgæves bestræbelser for med muddermaskiner at sikre nogenlunde egnede besejlingsforhold. Ikke desto mindre var havnene nøglen til købstædernes omsætning med omverdenen (når der ses bort fra betjeningen af det nærmeste opland) helt frem til omkring midten af 1800-tallet. I takt med, at havneforholdene blev forbedrede, voksede også deres betydning for købstæderne. Men hvor havnene i første halvdel af 1800-tallet overvejende havde udførsel af varer, ændredes dette til overvejende indførsel af varer i anden halvdel af 1800-tallet (fraset Esbjerg, der på samme tid udviklede sig til Danmarks vigtigste udførselshavn).

Det er nærliggende at spørge, hvad der fik størst betydning: jernbaner eller forbedrede havneforhold? Det enkle svar er, at begge forhold bidrog til at styrke købstædernes udviklingsmuligheder. Både jernbaner og havne havde en voksende omsætning gennem hele anden halvdel af 1800-tallet, og denne tiltog endda i begyndelsen af 1900-tallet. Forklaringen på dette ligger i, at købstæderne fik forbedret deres omsætning med oplandet, men også i at der med tiden kunne udvikle sig en stærkere vareudveksling men også konkurrence mellem købstæderne indbyrdes.

==== Købstædernes industrielle udvikling ====
Når købstæderne som helhed udviste en stærk befolkningsvækst også efter næringsfrihedens indflydelse, skyldes dette ikke mindst en omfattende [[Industrialiseringen i Danmark|industriel udvikling]]. Allerede fra midten af 1800-tallet blev købstæder inddraget i en industrialisering, omend i begyndelsen såre beskeden og oftest ved ibrugtagning af dampkraft i eksisterende virksomheder. Men efterhånden oprettedes nye industrivirksomheder, der producerede varer ved maskiner drevet med damp, gas, olie og elektricitet. 

Industrialisering indtræffer, når kraftkilden til maskiner er kunstigt frembragt, ikke ved heste, vind eller vand. I første del af 1800-tallet betød dette brugen af dampkraft. Man kan i den sammenhæng skelne mellem en introducerende fase, en gennembrudsfase og egentlige vækstfaser. Introduktionen af dampmaskiner indtraf allerede i det første årti af 1800-tallet: i 1805 fik Holmen en dampmaskine på 20 hestekræfter, i 1807 fik Mønten en maskine på 12 hestekræfter, virksomheden Holmblad fik i 1810 en dampmaskine på 10 hestekræfter, og endelig fik Maglekilde fabrikker ved Roskilde en dampmaskine, der tidligere havde været på Holmen. Alle 4 maskiner stammede fra England. Af de 4 maskiner kan kun 2 siges at have været anvendt i fremstillingsvirksomhed. I de følgende år kom der ingen nye dampmaskiner, først i 1821 fik Strandmøllen en maskine. Kendetegnende for denne første introduktionsfase var, at 3 af de 4 maskiner endnu var i brug i slutningen af 1830-erne.&lt;ref&gt;Nielsen I (1944), s. 369&lt;/ref&gt; Foruden omkostningerne ved anskaffelse af maskiner samt Napoleonskrigene spillede det sikkert en rolle for stagnationen, at dampmaskinerne var upopulære. Dampskibet &quot;Dania&quot; havde endnu i 1831 flere sammenbrud på sine maskiner, så der blev tvivl om deres brug, maskiner blev anset for farlige og støjende og politisk kneb det med støtten til anskaffelse af maskiner.&lt;ref&gt;Nielsen I (1944), s. 375&lt;/ref&gt; Endnu i 1831 fandtes der kun 5 virksomheder i hovedstaden med mekanisk kraft, tilsammen havde maskinerne 55 hestekræfter og skønnet 5.900 ansatte. Endnu i 1839 kan man ikke tale om et industrielt gennembrud, idet langt de fleste større virksomheder endnu klarede sig med håndkraft. Der fandtes da 14 virksomheder med en samlet maskinkraft på 183 hestekræfter og skønnet 6.600 ansatte.&lt;ref&gt;Hyldtoft (1984), s. 52&lt;/ref&gt;

Derimod kan man tale om et - ganske vist beskedent - gennembrud for dampmaskiner i tidsrummen fra 1839 til 1855: antallet steg fra 15 maskiner med samlet 183 hestekræfter til i 1847 49 virksomheder med samlet 380 hestekræfter og i 1855 81 maskiner med samlet 766 hestekræfter. Det var især højtryksmaskiner, der voksede i antal og styrke, fra 3 i 1839 til 56 i 1855, alene i hovedstaden.&lt;ref&gt;Hyldtoft (1984), s. 101&lt;/ref&gt; Men samtidig havde dampmaskinerne fundet vej til provinsbyerne: i Odense havde 3 virksomheder samlet 34 hestekræfter, i Århus havde 5 virksomheder maskiner med samlet 36 hestekræfter, i Horsens havde 3 virksomheder maskiner med samlet 22 hestekræfter, i Fredericia havde 5 virksomheder maskiner med samlet 69 hestekræfter, i Helsingør havde 3 virksomheder maskiner med samlet 15 hestekræfter.&lt;ref&gt;Willerslev (1952), s. 88&lt;/ref&gt; I andre provinsbyer var det kun enkelte virksomheder, der havde indført dampkraft, og i de mindste købstæder var dampkraften endnu ukendt. Men ''fornyelsen'' af kraftkilden var sket, og det var i disse år, at tilføjelsen &quot;damp-&quot; blev føjet til virksomhedsbetegnelsen for derved at markere ibrugtagen af den nye teknologi. I branche efter branche måtte man nu forholde sig til de ændrede konkurrencevilkår; industrialiseringen måtte få en selvforstærkende effekt.

Et udtryk for, at dampkraften nu var slået igennem er det, at der i flere danske købstæder fremstod maskinfabrikker, som fremstillede dampmaskiner til det danske marked, således O.J. Winstrup, J.F. Hansen og Martin von Würden i Frederiksværk&lt;ref name=&quot;Hy 1988 96&quot;&gt;Hyldtoft (1988), s. 96&lt;/ref&gt;, P.F. Lunde, H. Caspersen &amp; Sønner, H.C. Lund&lt;ref name=&quot;Hy 1988 96&quot;/&gt;, Baumgarten &amp; Burmeister (fra 1865 Burmeister &amp; Wain), Julius Winter, Hellerung &amp; Hauberg (tidligere Gamst &amp; Lund), Th. Hüttemeier (tidligere P.F. Lunde), D. Løwener &amp; Co. i København&lt;ref name=&quot;Hy 1988 97&quot;&gt;Hyldtoft (1988), s. 97&lt;/ref&gt;, Jens Andersen i Assens, H. Smith i Ålborg, P. Jørgensen i Hobro, C.J. Smith, A.F. Berg og Jochumsen, Nøddelund og Co. i Randers, S. Frich i Århus, Brødrene Jochumsen (senere Møller &amp; Jochumsen), J. Stallknect i Horsens, F. Heidemann i Hjørring, M.P. Allerup og Phønix i Odense, H Rasmussen i Slagelse, C.P. Lange i Nakskov samt Peder Hansen i Nykøbing Falster.&lt;ref name=&quot;Hy 1988 98&quot;/&gt; Omkring 1870 var der mindst 16 værksteder i provinsbyerne, som fremstillede dampmaskiner.&lt;ref name=&quot;Hy 1988 98&quot;&gt;Hyldtoft (1988), s. 98&lt;/ref&gt;

Dampkraftens gennembrud viser sig blandt andet i kornformalingen: i 1851 fik Chr. Simoni i Ålborg installeret en dampmaskine på 3 hestekræfter, i 1852 fik Nakskov en dampmølle, i 1853 fik Maribo en dampmølle, i 1854 fik både Holbæk og Horsens dampmøller.&lt;ref&gt;Bender (1987), s. 135&lt;/ref&gt; Også brænderierne gik over til dampkraft: allerede i 1838 blev oprettet et dampbrænderi i København, i 1839 fulgte Grenå, i 1840 Roskilde, i 1841 Århus og Ålborg.&lt;ref&gt;Bender (1987), s. 145&lt;/ref&gt; I 1842 fik Ålborg endnu et dampbrænderi.&lt;ref&gt;Bender (1987), s. 147&lt;/ref&gt; Langt fra alle sådanne tidlige industrielle initiativer lykkedes, mange måtte opgive efter nogle få år. Men udviklingen fortsatte.

Fra 1855 og frem kan man tale om en egentlig industriel vækst: antallet af virksomheder med indlagt dampkraft var stigende, dampkraften endnu mere, og industrialiseringen slog igennem i branche efter branche, nogle hurtigere end andre. Det afgørende er imidlertid, at allerede i 1855 var udviklingen så fremskreden, at virksomhederne måtte forholde sig til den nye kraftkilde for at kunne klare sig i konkurrencen. Som kriterium for industri sættes nogle gange, at der skulle være mindst 5 ansatte. Som begrundelse herfor angives blandt andet, at små virksomheder ikke vejer tungt i sysselsætningen.&lt;ref&gt;Willerslev (1952), s. 53&lt;/ref&gt; Dette argument er ikke holdbart, tværtimod er det af interesse at se, hvorledes selv meget små virksomheder med den industrielle kraftkilde kunne klare sig i konkurrencen med større virksomheder med og uden dampkraft. Ikke alle virksomheder med 5 ansatte eller mere anvendte dampkraft, men det er af interesse at vide hvor omfattende anvendelsen af dampkraft var i forhold til den samlede sysselsætning. Men det kræver kendskab til alle virksomheder, både med og uden dampkraft, større som mindre, at kunne fastslå udviklingsforløbet nærmere. Af samme grund har også forholdene i brancher, der gjorde brug af forlagsdrift eller vandkraft, interesse.

Det er næppe urigtigt at sige, at den tidlige industrialisering overvejende var samlet i købstæderne, men der var undtagelser: råstofudvinding måtte ske på det sted, hvor råstofferne fandtes, og ofte skete forarbejdning af råstofferne også i tilknytning til udvindingsstedet. Dette forklarer, hvorfor blandt andet teglværksindustrien som regel lå på landet&lt;ref&gt;Hyldtoft (1996), s. 157&lt;/ref&gt;, og hvorfor de fleste mejerier, margarinefabrikker, savværker og til dels slagterier og sukkerfabrikker blev lagt i de fremvoksende [[Stationsbyer i Danmark|stationsbyer]] og [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]].&lt;ref&gt;Hyldtoft (1996), s. 134&lt;/ref&gt; Men mange købstæder formåede også på disse områder at gøre sig til knudepunkter for forædling af landdistrikternes råvarer. For Københavns vedkommende gælder desuden, at byen allerede omkring 1870 var så fyldt med industrivirksomheder, at nogle større virksomheder flyttede ud i forstæderne og derved gav plads til flere nye, men mindre virksomheder i den gamle bymidte.&lt;ref&gt;Willerslev (1952), s. 69&lt;/ref&gt; 

''Aarhus'' havde således allerede omkring midten af 1800-tallet 3 både- og skibsbyggerier, 2 bogtrykkerier, 6 ølbryggerier, 10 brændevinsbrænderier, 1 svovlstikkefabrik, 1 finerskæreri, 8 garverier og felberederier, 3 jernstøberier, 4 kalkbrænderier, 2 limfabrikker, 1 oliemølle, 1 saltraffinaderi, 1 strømpefabrik, 2 sæbesyderier, 2 teglbrænderier, 6 tobaksfabrikker, 2 vatfabrikker, 4 bomulds- og linnedvæverier, 2 instrumentfabrikker, 1 chikoriefabrik, 2 nålefabrikker, 4 vognfabrikker, 9 farverier, 3 lysestøberier, 1 eddikebryggeri, 1 bryggeri for bayersk øl samt lige uden for byen 1 sukkerrafinaderi og 1 sømfabrik&lt;ref&gt;Trap: Danmark; 1. udgave (1859), s. 579&lt;/ref&gt;. ''Aalborg'' havde blandt andet 1 cementfabrik, 1 kemisk fabrik, 3 dampbrænderier, 2 dampbagerier, 1 dampfarveri og valkemølle, 1 dampmelmølle, 1 glasværk, 1 jernstøberi og maskinværksted, 1 klædefabrik og valkemølle, 1 saltraffinaderi, 1 svinesalteri, 1 sæbesyderi, 2 tobaksfabrikker, 3 teglbrænderier, 3 ølbryggerier, 2 bogtrykkerier, betydelige skibsbyggerier og flere væverier&lt;ref&gt;Trap: Danmark; 1. udgave (1859), s. 174f&lt;/ref&gt;. ''Viborg'' havde blandt andet 1 bogtrykkeri, 3 ølbryggerier, 4 brændevinsbrænderier, 4 garverier, 1 handskefabrik, 1 jernstøberi, 1 masinfabrik, 2 maltgørerier, 1 vandmølle, 1 vindmølle, 1 stivelsesfabrik, 2 strømpefabrikker, 1 teglbrænderi, 1 tobaksfabrik og 1 vatfabrik&lt;ref&gt;Trap: Danmark; 1. udgave (1859), s. 276&lt;/ref&gt;. Blandt de mindre købstæder kan nævnes, at ''Hjørring'' havde 4 jernstøberier, 3 dampbrænderier, 1 ølbryggeri, dampmølle med dampbageri&lt;ref&gt;Trap: Danmark; 1. udgave (1859), s. 13&lt;/ref&gt;, ''Sæby'' havde 1 klædefabrik, 1 jernstøberi og 1 kalkbrænderi&lt;ref&gt;Trap: Danmark; 1. udgave (1859), s. 16&lt;/ref&gt;, ''Frederikshavn'' havde 1 bogtrykkeri, 2 kalkværker og 1 cigarfabrik osv osv. Næsten samtlige købstæder kunne i 1850-erne kun udvise et beskedent antal industrier men dog en begyndelse, og som nævnt måtte ibrugtagningen af den nye teknologi have en selvforstærkende effekt. Medvirkende hertil var også fremkomsten af nye maskiner, der havde brug af dampkraft som forudsætning. 

I tidsrummet fra midten af 1850-erne frem til begyndelsen af 1870-erne voksede antallet af industrier i købstæderne betydeligt, og for flere købstæder kan industriarbejdernes andel af befolkningen omkring 1870 sættes til 4-10%&lt;ref&gt;Willerslev (1952), s. 77&lt;/ref&gt;. For 1872 er det samlede antal industrivirksomheder i kongeriget opgjort til 1.527 med 37.000 ansatte, heraf i København 445 virksomheder med 16.800 ansatte og i købstæder (og handelspladser) 601 virksomheder med 12.111 ansatte, men der i landdistrikter var 481 virksomheder med 8.359 ansatte&lt;ref&gt;Willerslev, s. 299&lt;/ref&gt;. Kendetegnende for denne periode var, at mange typer af industri så som mølleri, savværk, maskinsnedkeri, cementstøberi, maskinfabrik, teglværk forekom i adskillige købstæder og fortrinsvis var rettede mod at betjene et mere beskedent opland.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft (1977), s. 207&lt;/ref&gt; Flere af de større købstæder udviklede i 1890-erne en mere alsidig industri, men samtidig skete en udvikling imod virksomheder, der producerede varer med hele landet for øje. For en række industriers vedkommende så som fremstilling af elektriske maskiner, motorskibe, gummivarer, konfektion, tobaksvarer og margarine skete en koncentration i de største købstæder.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft, s. 208&lt;/ref&gt; Industrien blev således en bidragyder til købstædernes rangordning.

==== Købstædernes handelsmæssige udvikling ====
Ikke blot varefremstillingen men også varehandelen ændrede sig i anden halvdel af 1800-tallet.&lt;ref&gt;Sørensen (2014), s. 10-49&lt;/ref&gt; En ny butiksform med store spejlglasruder til præsentation af butikkernes varesortiment vandt frem. Det traditionelle afhængighedsforhold mellem købmandi købstaden og bonde på landet blev afløst af en ny, mere konkurrencepræget kamp om kunderne. Antallet af detailhandlere voksede, og samtidig indtraf en specialisering med hensyn til brancher. Alene i Randers kom 11 nye brancher: brødhandlere, isenkræmmere, frugthandlere, broderihandlere, farvehandlere, læderhandlere, mælke- og ostehandlere, brændselshandlere, materialister, skibsprovianteringshandlere og viktualiehandlere, til mellem 1860 og 1870, hvorved det samlede antal af brancher voksede fra 21 til 30.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;&gt;Sørensen (2014), s. 20&lt;/ref&gt; I Grenå skete udviklingen lidt senere, omkring 1880, og antallet af brancher voksede fra 7 til 12, men udviklingen fortsatte de følgende årtier.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;/&gt; I Ebeltoft voksede antallet af brancher fra 6 i 1860 til 15 i 1890, blandt andet tilkom grønthandel, modehandel, læderhandel og marskandiser.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;/&gt; Et fælles træk ved de nye butikker kendetegnende dem er, at de fleste af dem ikke krævede en særlig uddannelse og ofte kun krævede en beskeden startkapital.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;/&gt; Et andet karakteristisk træk ved tiden var en stor udskiftning af brancher, der kom og forsvandt igen i takt med tidens behov.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;/&gt; Ligeledes var udskiftningen høj blandt forretningerne, i Randers 50% eller mere i hvert af tiårene 1860-70, 1870-80, 1880-90 og 1890-1901.&lt;ref name=&quot;Sø 38&quot;&gt;Sørensen (2014), s. 38&lt;/ref&gt; I andre byer kunne denne udskiftning være både mindre og større.&lt;ref name=&quot;Sø 38&quot;/&gt; En medvirkende årsag til udviklingen kan være krisen i 1870-erne, der kunne motivere folk til at forsøge at starte en egen lille forretning.&lt;ref name=&quot;Sø 20&quot;/&gt; Det er i denne henseende bemærkelsesværdigt, at mellem 10% og 27% af de handlende i de 3 nævnte købstæder var kvinder med egen forretning. Også i Århus udgjorde selvstændige kvinder 11% af de handlende.&lt;ref name=&quot;Sø 34&quot;&gt;Sørensen (2014), s. 34&lt;/ref&gt; Som helhed var de handlende socialt og økonomisk så uens stillet, at man ikke kan tale om nogen ensartet gruppe.&lt;ref name=&quot;Sø 39&quot;&gt;Sørensen (2014), s. 39&lt;/ref&gt; Som følge heraf mistede gruppen af handlende som helhed en del af den anseelse, de tidligere havde haft: hvor købmændene tidligere var regnet som købstædernes overklasse, kom de nu til at afspejle et bredt social udsnit af indbyggerne.&lt;ref name=&quot;Sø 39&quot;/&gt;

=== Købstæderne under industrialiseringen (1864-1970) ===
Frem til århundredeskiftet havde købstæderne, bortset fra hovedstaden, i det store og hele kunnet holde byudviklingen inden for egne grænser. Ganske vist var der hist og her opstået begyndende forstadsdannelser, men som regel var den beskreden, og for at tage højde for udviklingen blev det politisk vedtaget at muliggøre indlemmelser af forstæder hvis og når, den blev anset for hensigtsmæssigt. Udviklingen i det 20. århundrede viste imidlertid, at sådanne indlemmelser var alt for få og små, og det skete håbløst for sent i forhold til den faktiske udvikling.

Følgen af dette var, at et nyt fænomen, forstæderne, i stigende grad prægede samfundet. Men det betød også, og vigtigere, at købstædernes udvikling nu skete delvist uden for det område, byrådene havde beslutningsretten over. Det betød behov for samarbejde med omgivende landkommuner, men ofte blev dette samarbejde modvirket af indbyrdes modstridende interesser. Først efter 2. verdenskrig lykkedes det at udvikle et samarbejde, der gav rimeligt fornuftige resultater for alle parter. 

==== Købstædernes industrielle udvikling ====
I det følgende halve århundrede nåede købstædernes industrielle vækst sit højdepunkt. Ved den såkaldte erhvervstælling fra 1925 opgjordes købstædernes antal af industrier således: 3 provinsbyer havde over 10.000 industriarbejdere – Aarhus havde 1.857 virksomheder med 15.027 ansatte, Odense 1.582 virksomheder med 13.378 ansatte og Aalborg-Nørresundby 1.263 virksomheder med 11.040 ansatte. Til en mellemgruppe hørte Horsens med 810 virksomheder og 5.545 ansatte, Vejle med 721 virksomheder og 4.631 ansatte, Randers med 784 virksomheder og 4.160 ansatte, Esbjerg med 599 virksomheder og 3.651 ansatte og Kolding med 557 virksomheder og 3.354 ansatte. Fredericia, Svendborg, Nakskov, Helsingør, Silkeborg, Roskilde, Næstved, Nykøbing Falster, Slagelse og Sønderborg havde over 2000 industriansatte, 18 provinsbyer over 1000 ansatte og kun Allinge-Sandvig med 499 industriarbejdere havde under 500 industriansatte. Allerede i 1911 udgjorde de ansatte inden for håndværk og industri i Helsingør, Frederiksværk, Holbæk, Maribo, Nakskov, Nykøbing F, Stubbekøbing, Odense, Middelfart, Svendborg, Faaborg, Vester Brønderslev, Nykøbing M, Aalborg-Nørresundby, Grenå, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Vejle, Kolding, Holstebro og Herning 40-50% sysselsatte af indbyggerne&lt;ref&gt;oplysninger fra J.P.Trap: Danmark, 4 udgave&lt;/ref&gt;. Ingen tvivl om, at industri var blevet den bærende næringsvej i købstæderne.

==== Købstædernes landbrugs- og fiskerimæssige udvikling ====

Helt frem til 1857 havde landbruget flere steder spillet en ikke ubetydelig rolle for købstæderne. Disse havde haft deres egne købstadsjorder samlede i købstadslanddistrikter. Med den fremadskridende industrialisering blev landbruget i stigende grad afviklet, og det tidligere åbne landdistrikter blev nu inddraget i den fremadskridende byudvikling. I mange tilfælde rakte landdistrikterne ikke til, og byudviklingen fortsatte ud i omgivende sognekommuner i form af forstæder.

For en række købstæder har også fiskeriet spillet en betydelig rolle. I 1929 opgjordes således antallet af erhvervsfiskere til i Esbjerg 1105, Skagen 600, Frederikshavn 580, Kerteminde 200, Grenaa 190, Lemvig 140, Faaborg 118, Korsør 90, Sæby 72, Aarhus og Nyborg 70 hvortil kom de bornholmske købstæder. 

==== Købstædernes handelsmæssige udvikling ====

I forlængelse den befolkningstilstrømning til købstæderne (og deres forstæder), som ikke mindst industriudviklingen bevirkede, fik også købstædernes handel gode tider. Hvad, man tabte til stedlige handlende i de nye byer (stationsbyer og vejbyer) i forlængelse af næringsfrihedens indførelse, blev fuldt ud modvirket dels af nye kunder i form af (tilflyttede) industriansatte, dels ved engroshandel. Men købstæderne kunne ikke forhindre, at der opstod nye konkurrenter og at nogle af disse endda opnåede status af handelsplads og senere endda købstadsstatus, således Esbjerg, Silkeborg, Nørresundby, Herning, Vester Brønderslev og Skjern. Vigtigere var det dog, at handels- og tjenestenetværket udviklede sig til et rangordnet (hierarkisk) netværk bestående af landsdelscentre, egnscentre og områdecentre, en udvikling der fuldbyrdedes i tiden 1960-1970.

Omkring århundredeskiftet (1900) skete en stadig mere udtalt adskillelse mellem detailhandel og engroshandel, idet sidstnævnte fortrinsvis blev samlet i de største byer.&lt;ref&gt;Boje og Hyldtoft, s. 208&lt;/ref&gt;

For engroshandelens vedkommende blev det ved erhvervstællingen 1925 opgjort, at provinsbyernes antal af virksomheder inden for denne næringsgren var: i Aarhus 206, Odense 183, Aalborg-Nørresundby 117, Esbjerg 100, Randers 61, Kolding 65, Horsens 55, Vejle 56, Haderslev 44, Sønderborg 48, Svendborg 29, Aabenraa 33, Nykøbing Falster 27, Nakskov 29, Roskilde 31, Holbæk 17, Fredericia 29, Korsør 17, Slagelse og Hjørring 24, Kalundborg 8. Engroshandelen var i ikke ubetydelig udstrækning knyttet til tilstedeværelsen af en god, dyb og sikker havn, og skibsfarten spillede da også i sig selv en stor rolle i mange provinsbyer. Megen godstransport til landets indre dele skete i mellemkrigstiden fra havnebyerne med jernbane, omend lastbilfragten voksede. Engroshandelen forekom især inden for kolonialvarebranchen, korn- og foderstoffer samt handel med landbrugsvarer. En vigtig rolle spillede tillige datidens mange provinsbanker og -sparekasser, kredit- og hypotekforeninger, forsikringsselskaber, hotel- og restaurationsbranchen samt forlystelseslivet.

==== Købstædernes administrative udvikling ====

Det var uundgåeligt, at købstæderne vedvarende spillede en stor rolle ved udbydelsen af offentlige tjenester, således politi- og retsvæsen, kirkelige myndigheder (stiftsmyndigheder), garnisonsvæsen, undervisningsvæsen (gymnasier,tekniske skoler, handelsskoler, navigationsskoler, statsseminarier), sundhedsvæsen (sygehuse) samt forvaringsanstalter (sindssygevæsen, straffeanstalter).

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

*Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind I, 1; 1960),
*Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942, s. 139-153),
*Anders Andrén: ''Den urbana scenen: städer och samhälle i det medeltida Danmark'' (Lund 1985)
* Anders Andrén: &quot;Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230&quot; (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1; s. 31-76)
*Erik Arup: ''Danmarks Historie I-II'' (1925-32),
*Morten Axboe: &quot;Byens navn&quot; (''Skalk'' 1997 Nr. 4; s. 16-17)
*Jørgen H.P. Barfod: &quot;Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700&quot; (i: ''Søfartshistoriske Skrifter'' VI; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 1967)
*Jørgen H. Barfod: &quot;Glückstadt, en forpost og et mislykket projekt&quot; (i: ''Maritim Kontakt'' XXIV; København 2002; {{ISBN|87-87947-08-0}}; s. 33-43)
*Henrik Becker-Christensen: &quot;Stabelstadspolitikken 1658-1689&quot; (i: ''Erhvervshistorisk årbog'' 1975; s. 90-105)
*Henrik Becker-Christensen: &quot;De danske købstæders økonomiske udvikling og regeringens erhvervspolitik 1660-1750&quot; (i: ''Erhvervshistorisk årbog'' 1979; s. 41-97)
*Henning Bender: ''Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940''; Aalborg 1987; {{ISBN|87-982523-1-3}}
*Jan Bill: &quot;Port topography in medieval Denmark&quot; (i: Jan Bill (red.): Maritime Topography and the Medieval Town, ''PNM Publications from The National Museum Studies in Archaeology &amp; History Vol. 4'', Copenhagen 1999; {{ISBN|87-89384-68-7}}; s. 251-261)
* L.V. Birck: &quot;Cisen og Konsumptionen&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 28; 1920) 
*Lars Bisgaard: &quot;Religion, gilder og identitet i den senmiddelalderlige by&quot; (i: Søren Bitch Christensen (red.): Middelalderbyen, ''Danske Bystudier'' 1; Århus Universitetsforlag 2004; {{ISBN|87-7934-094-6}}; s. 249-269)
*Claus Bjørn: &quot;1810-60&quot; (i: ''Det danske landbrugs historie III: 1810-1914''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-079-4}}; s. 7-190)
*Hans Bjørn: &quot;Staten, kræmmerne og forlagssystemet 1620-1735&quot; (i: ''Erhvervhistorisk årbog'' 1976-77; s. 7-34)
* Karl Blemsted: &quot;En oversigt over udviklingen af Rønnes industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)
*Ragnar Blomqvist: &quot;Stadsbebyggelse och stadsplan&quot; (''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 611-630)
*Sture Bolin: &quot;Muhammed, Karl den store och Rurik&quot; (''Scandia'' 1939; s. 181-222)
* P.H. Boye: &quot;Nogle Bidrag til Nakskovs Statistik i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, og til denne Stads Præstehistorie.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 2. række, Bind 5; 1854)]
*Per Boje og Ole Hyldtoft: &quot;Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter&quot; (i: Grethe Authen Blom (red): ''Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase''; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}; s. 178-244)
*J.O. Bro Jørgensen: ''Industriens Historie I Danmark 1730-1820''; København 1943 (genoptryk af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1979; {{ISBN|87-7500-848-3}})
*Michael Bruus: &quot;Købstadshavnene og byvæksten 1798-1868&quot; (i: Søren Bitsch Christensen (red.): ''Danske Bystudier 2: Den klassiske købstad''; Århus Universitetsforlag 2005; {{ISBN|87-7934-902-1}}; s. 199-236)
*Michael Levy Bruus: &quot;I sikker havn. Danske købstadshavnes modernisering 1798-1868&quot; (i: ''Maritim Kontakt'' 29; 2007; {{ISBN|87-87947-19-6}}; s. 7-102)
*''Byhuset. Byggeskik i købstaden'', red. Curt von Jessen et al. (København 1980),
*Mette Kjær Bækgaard: &quot;De nørrejyske købstadsmarkeder&quot; (i: Søren Bitsch Christensen (red.): ''Danske Bystudier 2: Den klassiske købstad''; Århus Universitetsforlag 2005; {{ISBN|87-7934-902-1}}; s. 137-172)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952, s. 33-50)
*Frederik Callesen: &quot;By og grav. Status over 30 års arkæologi i det ældste Horsens&quot; (''Kuml'' 2020; s. 171-215)
*Aksel E. Christensen: ''Industriens Historie i Danmark I: Tiden indtil c. 1730''; (red. Axel Nielsen, København 1943, genoptryk 1979) {{ISBN|87-7500-847-5}},
*Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden'' (Akademisk Forlag 1976) {{ISBN|87-500-1663-6}}
*Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' (2. udgave, Akademisk Forlag 1977) {{ISBN|87-500-1732-2}}
*Chr. Christensen: &quot;Tilstanden i Himmerland ved Aar 1735&quot; (''Fra Himmerland og Kjær Herred 1915-17''; Aalborg 1917; s. 474-548)
*Chr. Christensen: &quot;Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735&quot; (''Samlingr til Jysk Historie og Topografi'', 4 række 3 bind; København 1917-19; s. 230-266)
*C. Petresch Christensen: &quot;Vejle Købstad og dens Indbyggere ved Aar 1735&quot; (''Vejle Amts Årbog 1921''; København 1921; s. 174-204)
*Chr. Petresch Christensen: &quot;Fredericia Købstad og dens Indbyggere ved Aar 1735&quot; (''Vejle Amts Årbog 1922-23''; København 1924; s. 125-155)
*Chr. Petresch Christensen: &quot;Kolding Købstad og dens Indbyggere ved Aar 1735&quot; (''Vejle Amts Årbog 1927''; København 1927; s. 203-228)
*Jens Ole Christensen: &quot;Fladstrand – befæstning og byudvikling&quot; (''Historie'', Ny række, 18, 1989; s. 421-450)
*Søren Bitsch Christensen: &quot;Danmark og Europa 1200-1750&quot; (i: ''Erhvervshistorisk Årbog'' (1998-99); s. 7-98)
*Søren Bitsch Christensen: &quot;Det naturlige midtpunkt? Købstædernes økonomiske centralitet ca. 1450-1800&quot; (i: Søren Bitsch Christensen (red.): ''Danske Bystudier 2: Den klassiske købstad''; Århus Universitetsforlag 2005; {{ISBN|87-7934-902-1}}; s. 47-136)
*Søren Bitsch Christensen: &quot;Den private kornhandel i anden halvdel af 1700-tallet&quot; (i: ''Erhvervshistorisk Årbog'' (2006); ISSN 0071-1152; s. 44-90)
*''Betænkning nr. 161'': De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold (1956)
*Hanna Dahlström, Bjørn Poulsen &amp; Jesper Olsen: &quot;Det ældste København&quot; (''Skalk'' 2017 nr 4, s. 10-16)
*Ole Degn: &quot;Dansk handel, håndværk og industri 1770 og 1780 - set i Danmarks handelsspejl&quot; (i: ''Erhvervhistorisk årbog'' 1969; s. 7-43)
*Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (i: Grethe Authen Blom (red.): ''Urbaniseringen i Norden II: De anlagte steder på 1600-1700 tallet''; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01664-1}}; s. 9-48)
*Ole Degn: &quot;Danske købmandsregnskaber fra tiden før 1700&quot; (i: ''Erhvervhistorisk årbog'' 1979; s. 7-40)
*Ole Degn: &quot;Århus-skippere gennem Øresund. Århus' handelsflåde og skibsfart omkring 1640&quot; (i: ''Erhvervhistorisk årbog'' 1987; s. 77-90)
* Ole Degn: &quot;Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700&quot; (''Historie'', Ny række 17, 1987, s. 527-546)
* Frauke Dettmer: &quot;Tolerance i merkantilismens tidsalder - de religiøse fristeder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten&quot; (''Rambam. Tidsskrift for jødisk Kultur Og Forskning'', Årg. 24 Nr. 1; 2015; s. 34-43)
* Trine Locht Elkjær: &quot;Købstadslandbrugets betydning for købstadens erhvervsliv og økonomi i 1700- og 1800-tallet&quot; (''Fortid og Nutid'' 2001, nr. 4; s. 251-272)
*Poul Enemark: &quot;Englandshandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 668-674)
*Poul Enemark: &quot;Frankrigshandel&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 573-579)
*Poul Enemark: &quot;Friserhandel&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 647-652)
*Poul Enemark: &quot;Handelsplasser. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 138-139)
*Poul Enemark: &quot;Handelsprivilegier. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 149-153)
*Poul Enemark: &quot;Handelsveier. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 171-175)
*Poul Enemark: &quot;Hedebyhandel&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 274-278)
*Poul Enemark: &quot;Hestehandel&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 524-532)
*Poul Enemark: &quot;Hollandshandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 643-648)
*Poul Enemark: &quot;Kornhandel. Alm. og Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 147-154)
*Poul Enemark: &quot;Salthandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 704-710)
*Poul Enemark: &quot;Skinnhandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 525-529)
*Poul Enemark: &quot;Smörhandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 326-332)
*Poul Enemark: &quot;Tjärhandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 423-424)
*Poul Enemark: &quot;Transitohandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 563-567)
*Poul Enemark: &quot;Östersjöhandel. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 41-48)
*Poul Enemark: ''Dansk oksehandel 1450-1550. Fra efterårsmarkeder til forårsdrivning''; Aarhus Universitetsforlag 2003; {{ISBN|87-7288-880-6}}
*Claus Eskildsen: &quot;Den sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser&quot; (Vilh. La Cour (red.): ''Sønderjydske Studier 2''; C.A. Reitzels Forlag 1942)
*Hanne Fabricius: &quot;Development of town and harbour in medieval Copenhagen&quot; (i: Jan Bill (red.): Maritime Topography and the Medieval Town, ''PNM Publications from The National Museum Studies in Archaeology &amp; History Vol. 4'', Copenhagen 1999; {{ISBN|87-89384-68-7}}; s. 221-236)
*Fr. le Sage de Fontenay: &quot;Danmarks Handelstraktater med Spanien&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 9 række 1; 1918; s. 43-61)
* Allan Frandsen: &quot;Bonden og købmanden&quot; (''Fortid og Nutid'', 1987, s. 1-20)
*Lene B. Frandsen og Stig Jensen: &quot;Hvor lå Ribe i vikingetiden?&quot; (''Kuml'' 1986; s. 21-35)
*Lene B. Frandsen, Stig Jensen: &quot;Kongen bød&quot; (''Skalk'' 1988 nr 4, s. 3-8)
*Peter Fransen: &quot;De fynske købstæders kamp om opland i perioden 1865-1920. Odense kontra de fynske søkøbstæder&quot; (i: ''Fortid og Nutid'' 1991, Hefte 2; ISSN 0106-4797; s. 71-96)
*Birgitta Fritz: &quot;Stad&quot; (i: ''KLNM'', sp. 545-554)
*Hans H. Fussing: &quot;Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957)
*Sv. Gram Jensen:Den ny stad og fæstning Hals&quot; (i: ''Historie'', ny række 4 (1991), s. 154-159)
*J. Greve: ''Geographie und Geschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein''; Kiel 1844 
*Kristian Hald: &quot;Stadsbebyggelse och stadsplan. Danmark&quot; (i ''KLNM'' sp. 650-651)
*Gregers Hansen: &quot;Købmændene i Sakskøbing og Maribo i 1700-årene&quot; (''Fortid og Nutid'', bind XXV (1972), s. 20-62) 
* Harriet M. Hansen: &quot;Folketællinger og folketal. Omkring folketællingen i Middelfart 1787&quot; (''Fortid og Nutid'' december 1997, s. 289-297)
*  Viggo Hansen: &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 64; 1965)
* Viggo Hansen: &quot;The pre-industrial City of Denmark. A study of two medieval founded market-towns&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)
*Helle Henningsen: &quot;Ringkøbing i middelalderen&quot; (''Kuml'' 2004; s. 221-258)
*Michael Hertz: &quot;Avlsbrugere og avling på købstadsjorder&quot; (i: ''Bol og By'' 1989 nr. 1; s. 72-92)
*Holger Hjerholt: ''Inkorporationen af Den gottorpske Del af Sønderjylland i Kronen 1721''; København 1945
*Annette Hoff: &quot;De pløjed' og de så'de&quot; (''Skalk'' 2001 Nr. 6; s. 12-17)
*Johan Hvidtfeldt: &quot;Fredericias Handel og Skibsfart i Aaret 1700&quot; (Vejle Amts Aarbog 1937; s. 29-51)
*Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; {{ISBN|87-7351-255-9}}
*Ole Hyldtoft: &quot;Med vandkraft, dampmaskine og gasmotor&quot; (i: ''Erhvervshistorisk Årbog'' 37; Viborg 1988; {{ISBN|87-504-0540-3}}; s. 75-126)
*Ole Hyldtoft: &quot;Råstofmiljøer&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 1996; s. 150-171)
*Ole Hyldtoft: &quot;Industrimiljøer på landet&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 1996; s. 126-149)
* Grethe Jacobsen: &quot;Dansk købstadlovgivning i middelalderen&quot; (''Historie'', Ny række, 19, 1991, s. 393-439)
* P.B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadvæsen under Kongerne Christian III. og Frederik II.&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 5; 1844)
* P.B. Jacobsen: &quot;Bidrag til Kundskab om de danske Kiøbstæders Borgervæbning og Deeltagelse i Krigsvæsenet i en Deel af det 16de Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 2. række, Bind 1; 1847)
* Grethe Jacobsen: &quot;Købstadsfinanser i begyndelsen af 1500-tallet. Lyder van Fredens kæmnerregnskaber for Malmø 1517-20&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 14. række, Bind 6; 1985)
* Grethe Jacobsen: &quot;Dansk købstadlovgivning i middelalderen&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 19; 1991)
*C. Jansen, J. Kieffer-Olsen, P.K. Madsen: &quot;De små brødre&quot; (''Skalk'' 1995 nr 2, s. 11-16)
*Connie Jansen: &quot;Middelalderbyen Aarhus&quot; (''Skalk'' 2014 nr 6, s. 12-15)
*Henrik M. Jansen: &quot;Svendborg under lup&quot; (''Skalk'' 1987 nr 5, s. 18-27)
*Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: &quot;Danmark. Danske byers fremvekst og udvikling i middelalderen&quot; (i: Grethe Authen Blom (red.): ''Urbaniseringen i Norden I: Middelaldersteder''; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; s. 9-89)
*Knud J.V. Jespersen (anmeldelse af: &quot;''Danmarks historie'', bind 2: Tiden 1340-1648&quot; i ''Historisk Tidsskrift'' bd. 82 hft. 1; 1982; s. 120-137)
*Hans Chr. Johansen: &quot;Den danske skibsfart i sidste halvdel af det 18. århundrede&quot; (i: ''Erhvervhistorisk årbog'' 1975; s. 62-89)
*Hans Chr. Johansen (anmeldelse af: Anders Monrad Møller: &quot;Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede&quot; i ''Historisk Tidsskrift'' bd. 82 hft. 1; 1982; s. 147-154)
* Nicolai Jonge: ''Danmarksbeskrivelse'', 1777
*  Adolf Jürgens: ''Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte des 16. und 17. Jahrhunderts''; Berlin 1914
* Lisbet Balslev Jørgensen: &quot;Enfamiliehuset&quot;(i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94772-5}})
*Steffen Elmer Jørgensen: &quot;Byerne og hovedlandevejsnettet 1761-1910&quot; (i: Søren Bitch Christensen (red.): ''Danske Bystudier 2: Den klassiske købstad''; Århus Universitetsforlag 2005; {{ISBN|87-7934-902-1}}; s. 173-198)
*Svend Kramp: &quot;Aakirkeby i 1760'erne&quot; (i: ''Bornholmske Samlinger'' III Række 10 Bind; Bornholms Historiske Samfund 1996; {{ISBN|87-87042-02-9}}; s. 69-88)
*C. Klitgård: &quot;Et Bidrag til Jyllands Forsvarshistorie&quot; (i: ''Historie'', bind 4, række 4 (1924), s. 27-38)
*Hanne Dahlerup Koch: &quot;Fromhedens kendetegn&quot; (''Skalk'' 1998 nr 4, s. 5-9)
*Hans Krongaard Kristensen og Jens Vellev: &quot;En ikke ringe ære for byen&quot; (''Skalk'' 1982 nr 5, s. 3-9)
*Hans Krongaard Kristensen: &quot;Faser i Viborgs topografiske udvikling 1000-1500&quot; (i: Søren Bitsch Christensen: ''Middelalderbyen. Danske Bystudier 1''; Aarhus Universitetsforlag 2004; {{ISBN|87-7934-094-6}}; s. 79-96)
*Hans Krongaard Kristensen, Jens Vellev: &quot;En ikke ringe ære for byen&quot; (''Skalk'' 1982 Nr. 5; s. 3-9)
*Erik Kroman: &quot;Hvor gammel er Ærøskøbing?&quot; (i: ''Fynske Årbøger'' 1957; s. 269-285)
*Erik Kroman: &quot;Stad. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 561-564)
*Erik Kroman: &quot;Stadsbebyggelse och stadsplan. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 638-640)
*Erik Kroman: &quot;Stadsprivilegier. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 686-687)
*Erik Kroman: &quot;Stadsrett. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 692-698)
*Erik Kroman: &quot;Stadsstyrelse. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', 2. udgave, 1982; sp. 5-8)
*Gerhard Köhn: ''Die Bevölkerung der Residenz, Festung und Exulantenstadt Glückstadt von der Gründung bis zum Endausbau 1652''; Neumünster 1974
*E. Ladewig Petersen: &quot;Christian IV's skånske og norske fæstningsanlæg 1596-1622&quot; (i: ''Historisk Tidsskrift'', bind 16 række 4 (1995), s. 328-341)
* Lars Larsson: &quot;Skånske skatte&quot; (''Skalk'' 2000 Nr. 6; s. 5-11)
*Aksel Lassen: &quot;Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark&quot; (''Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur'', 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
*Thorsten Lemm: &quot;Husby i Angeln&quot; (''Fornvännen'' 2010 (105):1; s. 61-63)
*Johs. Lindbæk: &quot;Statskollegiet og de danske Købstæder&quot; (i: ''Historisk Tidsskrift'', bind 8 række 4; 1912; s. 132-146)
*Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike'' (Wormanium 2000)
*Jørn Lønstrup og Ingrid Nielsen: &quot;Mellem tvende have&quot; (''Skalk'' 1997 nr 4, s. 20-30)
* M. Mackeprang: &quot;De danske købstæders skattevæsen indtil begyndelsen af det 17. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 3; 1900)
* M. Mackeprang: &quot;Danske Købstadmøder fra Kristian I til Kristian IV&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 4; 1912)
*  Mogens Mackeprang: &quot;Holsten&quot; (''Salmonsens Leksikon'', 2. udgave, Bind XI (1921); s. 674-677)
* Emil Madsen: &quot;Om Fodfolket i de danske Hære i det 16de Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 1; 1897)
*Emil Madsen: &quot;Om Artilleriet i de danske Hære i det 16. Århundrede&quot; (i ''Historisk Tidsskrift'' række 7 bind 2; 1900; s. 135-176)
* Emil Madsen: &quot;De nationale Tropper, samt Hærvæsenets Styrelse i det 16. Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 5; 1904)
*Lennart S. Madsen: &quot;De middelalderlige købstæder i Nordslesvig&quot; (i: Søren Bitsch Christensen (red.): Middelalderbyen, ''Danske Bystudier'', 1; Aarhus Universitetsforlag 2004; {{ISBN|87-7934-094-6}}; s. 97-112)
*Per Kristian Madsen: &quot;Det lille hus&quot; (''Skalk'' 1989 nr 6, s. 3-8)
*Hans Mikkelsen, Jørgen Smidt-Jensen: &quot;En smuk lille by&quot; (''Skalk'' 1995 nr 5, s. 5-10)
* Jørgen Mikkelsen: &quot;Korn, købmænd og kreditter. Om kornhandel og kornpriser i Sydvestsjælland ca. 1740-1807&quot; (''Fortid og Nutid'', oktober 1993, hefte 3, s. 179-213.)
* Jørgen Mikkelsen: &quot;Købmandens kontaktflade - en regionalundersøgelse&quot; (''Erhvervshistorisk Årbog'' (1994); ISSN 0071-1152; s. 106-145.)
* Jørgen Mikkelsen: &quot;Købstadslandbruge og kampen om byernes naturlige ressourcer&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' (2012:2); s. 9-44.)
*Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede''; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 1981; {{ISBN|87-87453-48-7}}
*Anders Monrad Møller: &quot;Frederik den Fjerdes Kommercekollegium og ''Kongelige Danske Rigers'' inderlig ''Styrke og Magt''&quot; (Københavns Universitet, Institut for økonomisk historie ''Publikation nr. 18''; Akademisk Forlag 1983; {{ISBN|87-500-2462-0}})
*Axel Nielsen: ''Industriens Historie I Danmark'', III tiden 1820-1870, 1 halvbind: Industriens Forhold I Almindelighed; København 1844 (genoptryk 1979); {{ISBN|87-7500-849-1}}
*Ingrid Nielsen: &quot;Aakirkeby 1346. Da købstaden fik sine egne love&quot; (i: ''Bornholmske Samlinger'' III Række 10 Bind; Bornholms Historiske Samfund 1996; {{ISBN|87-87042-02-9}}; s. 159-166)
*Jens N. Nielsen: &quot;Alabu&quot; (''Skalk'' 1997 nr 5, s. 5-9)
*O. Nielsen: ''Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog''; København 1873
*Svend Nielsen: &quot;Stegeborg&quot; (''Skalk'' 1980 Nr. 4; s. 3-9)
*Torben Nilsson: &quot;Stentinget&quot; (''Skalk'' 1992 Nr. 4; s. 3-9)
* Jeppe Norskov: &quot;Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920&quot; (''Fortid og Nutid'', marts 2006, s. 21-42)
*Ebbe Nyborg: &quot;Kirke og sogn i højmiddelalderens by&quot; (i: Søren Bitch Christensen (red.): Middelalderbyen, ''Danske Bystudier'' 1; Århus Universitetsforlag 2004; {{ISBN|87-7934-094-6}}; s. 113-190)
*Albert Olsen: &quot;Ståten og Lavene&quot; (''Historiske Meddelelser om København'', 2. Række III Bind; København 1927-28; s. 81-136)
*Albert Olsen: &quot;Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik&quot; (''Scandia'' 1930; s. 223-273)
*Albert Olsen: &quot;Stavnsbaandets Virkninger paa Byerne&quot; (''Scandia'' 1933; s. 63-82)
*Albert Olsen: ''Danmark-Norge i det 18. Aarhundrede''; København 1936
*Rikke Agnete Olsen: &quot;Borgen bygges&quot; (''Skalk'' 1980 Nr. 2; s. 18-27)
*Erik Oxenbøll: &quot;Manufakturer og fabrikker. Staten og industrien i det 18. århundrede&quot; (i: Kristof Glamann og Erik Oxenbøll: ''Studier i dansk merkantilisme. Omkring tekster af Otto Thott''; Institut for Økonomisk Historie, Publikation nr. 20; Akademisk Forlag, København 1983; {{ISBN|87-500-2476-0}}; s. 79-136)
* Jakob Pasternak: &quot;Erik af Pommern og købstadsforordningen af 1422, 15. februar&quot; (''Scandia'', bind 26 (1960), nr 2; s. 329-342)
*Kenno Pedersen: &quot;Handelslivet i Helsingør&quot; (i: ''Helsingør Kommunes Museer 1983''; ISSN 0108-0393; s. 5-64) 
*Peter Pentz: &quot;Herrens fattige&quot; (''Skalk'' 1989 nr 5, s. 18-25)
*Erik Pontoppidan: ''Den Danske Atlas'', Tomus V Første Bind; Kiøbenhavn 1769
*Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
*Erland Porsmose: &quot;Middelalder O. 1000-1536&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}})
* Bjørn Poulsen (anmeldelse af): &quot;Anders Andrén: &quot;Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark&quot; (''Acta Archaeologica Lundensia''. Series in B, nr 13), Malmö 1985&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 15 række, bind 3, 1983)
* Bjørn Poulsen: &quot;Forholdet mellem land og by i dansk middelalder&quot; (''Historisk Tidsskrift'' 109 hefte 1, 2009, s. 1-20)
*Gunner Rasmussen: &quot;Fra købstadshandelen i det 18. århundrede. En lollandsk klage fra 1762&quot; (''Erhvervshistorisk Årbog''; Rosenkilde og Bagger 1954; s.126-148)
*Ulla Fraes Rasmussen: &quot;Køge - the topography of a planned harbour town&quot; (i: Jan Bill (red.): Maritime Topography and the Medieval Town, ''PNM Publications from The National Museum Studies in Archaeology &amp; History Vol. 4'', Copenhagen 1999; {{ISBN|87-89384-68-7}}; s. 237-250)
*Thomas Bloch Ravn: &quot;For åben lade&quot; (''Skalk'' 1988 nr 6, s. 18-27)
*Helle Reinholdt: &quot;I dag drog jeg til Skanderborg igen&quot; (''Skalk'' 2006 nr 4, s. 20-28)
*Mats Riddersporre: &quot;Alltid på väg. Valdemar den stores uppehållsorter enligt Saxo och diplom&quot; (''Fortid og Nutid'' 1988; s. 17-26)
* Wilhelm Sager: ''Heere zwischen den Meeren - Heeres- und Kriegsgeschichte Schleswig-Holsteins''. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft. Husum. 2003, {{ISBN|3-89876-113-4}}
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050&quot; (Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; bind 3; København 1988; {{ISBN|87-89068-04-1}}
* Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Zweiter Theil; Oldenburg 1841
* Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Erster Band; Oldenburg 1855
* Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Zweiter Band; Oldenburg 1856
*C. Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1929''; København 1930, s. 9-19)
*C. Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur (sluttet)&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1930''; København 1931, s. 47-65)
*Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987).
*Frans-Arne Stylegar: &quot;Husebyene i Norden&quot; (''Arkeologi i nord'', 2004)
*Helge Søgaard: &quot;Stadsbebyggelse og stadsplan. Danmark&quot; (i: ''KLNM'', sp. 640-641)Thomas Bloch Ravn
*Hanne Schaumburg Sørensen: &quot;I de store spejlglasruders tid - da Randers, Grenaa og Ebeltoft blev moderne handelsbyer 1860-1901&quot; (i: ''Erhvervhistorisk Årbog'' 2014, 1; s. 10-49)
*Morten Søvsø: &quot;Ansgars Kirche in Ribe&quot; (''Mythos Hammaburg''; Hamburg 2014; s. 245-254)
* Kristian Buhl Thomsen: ''Danske byers historie gennem 1300 år'', Dansk Center for Byhistorie, 2009.
*Allan Tønnesen: &quot;Helsingørs udenlandske borgere borgere og indbyggere ca. 1550-1600&quot; (Dansk Komite for Byhistorie: ''Byhistoriske Skrifter'', Bind 3; Ringe 1985; {{ISBN|87-88885-00-3}})
*Kai C. Uldall: &quot;Indberetning om den økonomiske Tilstand paa Lolland-Falster 1735&quot; (''Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1918''; s. 34-87)
*Kai C. Uldall: &quot;Indberetning om den økonomiske Tilstand paa Lolland-Falster 1735&quot; (''Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1919''; s. 1-22)
*Jens Ulriksen, Cille Krause og Niels H. Jensen: &quot;Roskilde. En bygrundlæggelse i vanskeligt terræn&quot; (''Kuml'' 2014; s. 145-185) 
*Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 nr 6, s. 13-15)
*Villads Villadsen: &quot;Byens plan&quot; (i: Hakon lund (red.): ''Danmarks Arkitektur. Byens huse. Byens plan''; 2. udgave; Nordisk Forlag A/S, København 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}; s. 9-47)
*Richard Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880; København 1952 (reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; København 1978) {{ISBN|87-7500-874-2}}
*Stig Wørmer: &quot;Byen der forsvandt&quot; (''Skalk'' 2004 nr 1, s. 13-17)
*Jakob Ørnbjerg: &quot;Havde godtfolk ikke været det&quot; (''Skalk'' 2003 nr 6, s. 28-31).

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>76hrl3cand4juluyizn0ta6yx2xg5r0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skipperbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6377</id>
    <revision>
      <id>42950</id>
      <parentid>41065</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:47:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42950</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27927" sha1="sqvy15kzs1iqbm38v0mugitvd20km8a" xml:space="preserve">[[File:Nordby - Fanø.jpg|thumb|360px|Havnen i Nordby på Fanø]]
[[File:Fano_Nordby.jpg|thumb|360px|Nordby i 1905.]]
Ved skipperbyer forstås de bymæssige bebyggelser, der lå på de mindre øer og som var hjemsteder for et stort antal søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland eller bagland. Skipperbyer adskilte sig derved fra andre steder med skibsfart, hvor netop deres bagland udgjorde en betydningsfuld årsag til deres opståen og trivsel: ladepladser, skudehandelspladserne langs den nordjyske kyst og udskibningssteder. Skipperbyerne synes altovervejende at høre til 1700-tallet og 1800-tallet.

Flere af disse bebyggelser med tilknytning til søfarten havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere: således i 1801 havde Rørvig 303 indbyggere, Troense havde 536 indbyggere, Hals havde 643 indbyggere, Klitmøller havde 336 indbyggere og Løgstør havde 463 indbyggere, mens Marstal havde 1449 indbyggere. 

De mest fremgangsrige skipperbyer var Dragør på Amager, Marstal på Ærø, Thureby på Thurø, Troense på Tåsinge, Nordby (Odden) og Sønderho på Fanø. Også andre steder kunne skibsfart sætte deres præg dog uden dannelse af særskilte skipperbyer. Det gælder øer som Bogø, Fejø, Fur, Læsø, Nyord og Strynø, Ommel på Ærø, Lohals på Langeland, Falsled og Stige på Fyn.&lt;ref name=&quot;Mo 251&quot;/&gt;

=== &lt;big&gt;Beliggenhed&lt;/big&gt; ===
Alle skipperbyerne ligger på steder med gode besejlingsforhold: Nordby (Odden) ligger ved en priel i tilknytning til Grådyb, Sønderho ved en priel i tilknytning til Knudedyb, Troense og Thurø by ved Thurø Sund, Marstal ved Søndre Løb og Klørdyb, Dragør ved sejlrenden i tilknytning til Drogden. Fælles var også de relativt beskyttede havneforhold.

Et fælles træk ved skipperbyerne er beliggenheden på en mindre ø. Det er sandsynligt, at fragt med egne eller hjemstavnens varer oprindeligt har skabt grundlaget for skibsfarten, men at dennes videre udvikling skyldes evnen til at se handelsmuligheder, hvor andre ikke formåede at se dem. Skibsfarten er derved vokset ud over, hvad selve hjemstavnen har kunnet muliggøre, og er videreudviklet til en specialiseret næringsvej.

Besejlingsforholdene har naturligvis ikke været uforandret over tid.

=== &lt;big&gt;Udseende&lt;/big&gt; ===
Det forhold, at skipperbyerne var forholdsvis store, gjorde, at de fik en vis kompakt karakter. Som helhed kan man sige, at et fælles træk var et netværk af gader, der overvejende lå parallelt med henholdsvis vinkelret på kysten.&lt;ref name=&quot;Mo 251&quot;&gt;Mortensøn (1997), s. 251&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Mo 252&quot;/&gt; Sådanne fuldt udviklede byer med gader, stræder og slipper finder man i Dragør Marstal, Nordby og Sønderho. Troense nåede - selv på sit højepunkt - aldrig ud over 3-4 gadeforløb. Thurø by kom sent med og fik ligeledes et mindre udpræget gadepræg.
 
De ældre skipperbyer (før 1860) bestod af huse beliggende med en facade ud til gaden, overvejende opførte af bindingsværk, enkelte grundmurede.&lt;ref name=&quot;Mo 252&quot;&gt;Mortensøn (1997), s. 252&lt;/ref&gt; Husene kunne bestå af en enkelt længe eller, som i Dragør, af et vinkelformet hus, med højt tag med plads til skibsgrej på loftet, som regel med en mindre have, en lille gårdsplads, måske ko- og hestestald, svinesti, lokum og lignende.&lt;ref name=&quot;Mo 252&quot;/&gt;

I 1860-erne og 1870-erne bliver grundmurede huse almindelige, kalkede og med de samme størrelsesforhold som de ældre huse. Huse byggede i 1890-erne kunne være opførte af cement og med blankmur, undertiden tillige frontispicer og kælder, som regel mere højloftede, undertiden forsynede med relief af en skonnert eller anker på husfacaden.&lt;ref name=&quot;Mo 252&quot;/&gt;

De fleste indbyggere i skipperbyerne var ifølge sagens natur søfolk, kaptajner, styrmænd, matroser og drenge, men byerne rummede også andre næringsveje i tilknytning til sejladsen: skibsbyggere, rebslagerier med reberbaner og lignende.&lt;ref name=&quot;Mo 252&quot;/&gt; Især i Troense og Thurø by blev skibsfarten suppleret med et relativt omfattende skibsbyggeri.&lt;ref&gt;Møller Nielsen, s. 208-210, 220, 223-264&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Skipperbyernes historie&lt;/big&gt; ===

Skipperbyerne har ikke en fælles oprindelse. For Dragørs og Nordby på Fanøs vedkommende synes der at være tale om en videreudvikling af fiskerlejer, hvor fiskeriet trænges i baggrunden til fordel for skibsfarten. For Troenses, Thurø bys og Marstals vedkommende må forudsætningerne søges i den ældre bondesejlads i det sydfynske øhav, men forbindelsen er ikke entydig. I hvert tilfælde gjorde der sig særlige forhold gældende.

=== 1600-tallet ===

==== Læsø ====
Det første eksempel på en befolkning, der altovervejende lever af skibsfart, synes at være Læsø. Her udviklede der sig en skudehandel, som hentede træ fra Norge og leverede korn fra Danmark.&lt;ref&gt;Jensen og Stoklund, s. 6&lt;/ref&gt; I forbindelse med omtalen af Struer skrev Arent Berntsen i 1656: &quot;''LÆSSØ ligger 2 Mile østen fra Wendsyssel/ oc er 3 Mile lang oc 1 Miil bred. Paa samme Land er ingen kiøbsted/ men allene nogle Kircke Sogne. Indbyggerne søge deris Næring baade med Fiskeri/ saa oc meget ved Søfarten/ i synderlighed føre de megit Bygnings Tømmer fra Norge ind for Struer/ hvor den største Deel af Harsyssels Indbyggere det kiøbe''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, s. 167&lt;/ref&gt;. Denne skudehandel ophørte imidlertid næsten helt i begyndelsen af 1700-tallet.&lt;ref&gt;Jensen og Stoklund, s. 7&lt;/ref&gt;

=== 1700-tallet ===
1700-tallet kendetegnes ved et stærkt voksende skibsfart i århundredets anden halvdel: mens den samlede handelsflåde i de danske provinstolddistrikter indtil 1750 synes at have svinget omkring 6-7.000 kmcl, voksede den fra midten af århundredet til omkring 11.000 kmcl i 1800, størstedelen hjemmehørende i købstæderne.

I 1700-tallet var der uden for købstæderne især to steder, hvis skibsfart fik landsdækkende betydning: ''Dragør på Amager'' og ''Marstal på Ærø''.

==== Dragør ====
[[File:Drag%C3%B8r.1.jpg|thumb|360px|Gade i Dragør.]]
[[Fil:Christoffer_Wilhelm_Eckersberg_-_Havnen_i_Dragør_-_1825.png|thumb|360px|C.W. Eckersberg: ''Havnen i Dragør''. Maleri fra 1825.]]
Dragør var endnu henimod slutningen af 1600-tallet overvejende et fiskerleje, men i begyndelsen af 1700-tallet trængtes fiskeriet tilbage til fordel for søfarten.

I en stiftsrelation fra 1735 oplyses: &quot;''Dragøe paa Amager ernærer sig ved Søefarten ved at hente brende, kalcksteen, salted sild og deslige i Provincierne med en 40 Fartøyer som Indvaanerne der besidder og kand være fra een til 12 læster drægtige.''&quot;&lt;ref&gt;Monrad Møller, s. 82&lt;/ref&gt; Det er hævet over al tvivl, at nærheden til København spillede en rolle for udviklingen af denne fragtfart, idet skipperne fra Dragør i begyndelsen især fragtede varer andre dele af helstaten til hovedstaden. Især spillede brænde fra Holsten, fra Neustadt og Howacht ved Kielerfjorden en stor rolle i den tidlige sejlads. Dragørs skibe besejlede i 1733 København 354 gange men kun 187 gange hjembyen. Mens 235 besejlinger var knyttede til enten København eller Dragør, var der kun 24 tilfælde, hvor sejladsen foregik indbyrdes mellem andre steder. I stiftsrelationen oplyses: &quot;''Disse skibe besegler mest Kiøbenhafn undertiden Lübeck, Curland, Carlshafn og Gulland førende herfra Smaa stude til Lübeck, Sædis Varer, Kiød, iblandt lidet flesk, Smør og fiskerie føris baade til Kiøbenhafn og Lübeck..''&quot;&lt;ref&gt;Monrad Møller, s. 82f&lt;/ref&gt; 

Senere udviklede Dragør sin skibsfart. I 1740-erne begyndte man fx at besejle Grenå. Brændesejlads synes fortsat at have spillet en hovedrolle, men Dragørskipperne udnyttede enhver mulighed for fragtsejlads, idet fragten med brænde i nogle tilfælde blev udskudt til fordel for mere pressende fragter.&lt;ref&gt;Monrad Møller, s. 135&lt;/ref&gt;

Ifølge Pontoppidan bestod Dragør i 1774 af &quot;250 Huusmænd&quot;.&lt;ref&gt;Pontoppidan, Tome VI (1774)&lt;/ref&gt;

Jonge beskriver i 1777 Dragør således: &quot;''Dragøe eller Dragør, en smuk Bye med teiglhængte Huse, beliggende ved den yderste Kant af Amager, og er beboet af Skippere, Lootser og enroullerte Søefolk, saa og Fiskere og adskillige Haandværksfolk. Medens Mændene ere til Søes, ernære Konerne sig mestendeels af at væve, endog for Kiøbenhavns Indvaanere. I fordum Tid have Hansestæderne havt her 700 Boder, da Fiskeriet heromkring var af stor Vigtighed. Byen har henved 400 Huse. Her boer en Tolder og en Strandrider. Disse Dragøere eie mangfoldige Fartøier af maadelig Størrelse, hvormed de beseile alle Provinzer, ja ogsaa udenrigske Stæder. Farvandet uden for Dragøe kaldes Refshalen eller Renden, hvor fremmede Skibe behøve Dragøelotser til at lotse sig igiennem, hvorudover man ogsaa i Søen seer til de Seilendes Nytte og Advarsel ligge store Tønder at flyde ovenpaa Vander, og ere fastgiorte, at de ei kan drive bort.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 58&lt;/ref&gt;

Dragør havde 1.431 indbyggere i 1769, 1.376 indbyggere i 1787 og 1.583 indbyggere i 1801.&lt;ref&gt;Folketællingen 1911, s. 7&lt;/ref&gt;

==== Marstal ====
[[Billede:Marstal harbour.jpg|thumb|360px|Havnen i Marstal.]]
''Marstals skibsfart'' har sin oprindelse tilbage til delingen af Ærø i 1634. Dette år blev Ærø delt mellem 4 hertuger, hvorved blandt andet Marstal og Ærøskøbing kom under ulige overherre. Ganske vist var det i delingstraktaten lovet, at Ærøskøbings rettigheder skulle opretholdes ubeskåret, men dette blev ikke overholdt trods gentagne klager, og Marstals skibsfart voksede. Udviklingen hæmmedes dog i begyndelsen af toldbestemmelserne, idet Marstals indbyggere toldmæssigt blev behandlet som udlændinge.&lt;ref&gt;Kroman, s. 56&lt;/ref&gt; 1729 forandredes dette med Marstals indlemmelse i den kongelige del af Sønderjylland, hvorved det bestemtes, at byens borgere fremover skulle anses for kongerigske.&lt;ref&gt;Kroman, s. 57&lt;/ref&gt; Derved lagdes grunden til et stort opsving i byens søfart. Ærø lå omtrent midtvejs mellem de danske øer og de sønderjyske og holstenske havne, og snart begyndte byens skippere at fragte korn fra syddanske købstæder til hertugdømmerne, hvorfra kornet blev viderefragtet til store tyske og nederlandske byer. Især på Lolland kom kornfragten til hertugdømmerne under marstallernes styring, og mange stedlige købmænd udviklede sig til disses opkøbere på øen. I en beskrivelse af denne virksomhed fra 1763 hedder det blandt andet: &quot;''Alt, hvad Virgil siger til Biernes Ros, kan hentydes paa Marstallerne. De helmer aldrig, de er idelig i Bevægelse, en Dag at ligge stille er for dem en Plage. De lever tarvelige, stille og indgetogne. At stræbe og samle er alt deres sag. De lader sig aldrig nogen Sag være sur og vanskelig, naar der er mindste Haab. De tager visselig mangen Fordel fra andre, mindre flittige Stæder, og det er de at rose for. Denne Stræbsomhed gør dem som sædvanlig meget misundte, især af deres Naboer Lollikerne, og dog aflader disse aldrig at handle med dem. Naar det Indfald stikker den lollandske Købmand, saa giver han Klage over Klage til Kammeret over Ærøboens Handel som sig fornærmende, og selv kan han ikke bare sig at handle med dem. Bliver de borte, saa er det, som hans Handel var død. Denne lille By eller Flække ejer alene til Søfarten, Fragter og Handelsskab 38 store Jagter foruden mindre Fartøjer, saa mange ejer ikke alle fem Købstæder i Lolland. Nu da dette renskrives, erfarer jeg, at de har 50 Jagter. Marstallernes Fart er deri forskellig fra andres, at deres meste Fart er fra Mikkelsdag og hele Vinteren igennem, saa længe et Fartøj kan gaa i Søen. I den Tid er deres største Handel med Korn og Fedevarer fra Lolland, Fyn og omliggende Øer til København og de holstenske Stæder. Deres Skibe er snilde og sikre og Folket rette Søhaner. Naar andre Stæders Skibe er aftaklede, løber Marstallernes for fulde Sejl, og naar en anden Skipper skal først i Magelighed drikke sin The og spise sin Frokost, før han letter, saa sejler Ærreboen paa et stykke Ost og Brød eller en Pibe Tobak''&quot;.&lt;ref&gt;Kroman, s. 57-58&lt;/ref&gt;

I 1784 ansøgte indbyggerne i Marstal om tilladelse til at bygge en havn ved byen, hvilket blev afslået.&lt;ref&gt;Begtrup, s. 542&lt;/ref&gt; I 1803 viste en opgørelse 123 hjemmehørende fartøjer med en samlet tonnage på 1300 kommercelæster, &quot;som seile paa Østersøen, Norge, Holsteen og Kjøbenhavn.&quot;&lt;ref&gt;Begtrup, s. 543&lt;/ref&gt; &quot;''De fleste af disse Fartøjer ere byggede i Marstal, nogle i Throensee paa Thorsenge. Jagter paa 10-15 Læster fare med Skipper, 2 Mand og en Dreng. De over 15 Læster med 1 Mand mere. De under 10 Læster med en Matros og en Dreng. Undertiden gaaer Skipperen selv med som Matros og behjelper sig saaledes med en Mand mindre. Disse Marstaller Jagter føre en særdeles levende Kornhandel paa Østersøen, og vore egne Øer. Dens Skibsfart har paa de sidste 20 Aar merkeligen tiltaget. Flekken Marstal har ingen Jord. Da den kongelige Gaard Gudsgave blev nedlagt, kjøbte adskillige Indvaanere nogle Kobler, som de nu eje. Disse Jorder ere inddelte i to Marker, en Mark drives i tree Aar med Byg, Rug og Havre, medens den anden udlægges i tre Aar med Klever. Marstallerne som ere blot Søfarende og Haandværkere, holde ikke selv Heste, men Bønderne drive samme for dem, og de give dem 14 sk. for 1 skp. Land at pløje. Desforuden ere 77 Kaadboere i Byen, hvis Fæstekaade ere af Kongen ved en under 2. Sept. 1801 gjennem Rentekammeret udstædt Forsikkringsact, forlenede dem til Ejendom.''&quot;&lt;ref&gt;Begtrup, s. 544&lt;/ref&gt;

Marstal havde 760 indbyggere i 1769, 925 indbyggere i 1787 og 1.449 i 1803.&lt;ref&gt;Folketællingen 1911, s. 5&lt;/ref&gt;

==== Troense ====
[[File:Troense_S%C3%B8fartsmuseum_(1997-08-25).jpg|thumb|360px|Troense gamle skole.]]
Troense udviklede sig i middelalderen som en landsby knyttet til hovedgården Kærstrup, senere Valdemars Slot. Troense bestod i middelalderen af to småbebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1500- og 1600-tallet bestod landsbyen af et antal gårde og huse, der ydede &quot;ugedagstjeneste&quot; på herregården. I 1682 bestod landsbyen af 7 gårde, 2 huse med jord og 12 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal var 145,5 tønder land skyldsat til 22,29 tønder hartkorn.&lt;ref&gt;Pedersen, s. 68&lt;/ref&gt; Dyrkningsformen var trevangsbrug, idet byen havde sine marker integreret med Vindeby, Nyby og hovedgården.&lt;ref&gt;Frandsen, s. 140, 209&lt;/ref&gt;

I løbet af 1700-tallet udviklede Troense sig i kraft af sin beliggenhed ved kysten nær Svendborgsund med gode vilkår for sejlads sig til et skippersamfund. Meget taler for, at det var baronen, som var fødselshjælper for Troenses opkomst som skipperby. I 1732 var der mindre end ti fartøjer på Tåsinge, og baronen ejede de fem. I 1750 nedlagde kammerherre Niels Juel gårdene mellem de to gamle bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagud. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl. Det overskud af frugt, som derved blev avlet, kunne danne grundlag for sejlads med såkaldte &quot;pæreskuder&quot; til hovedstaden.&lt;ref&gt;Møller Nielsen, s. 208&lt;/ref&gt; I 1767 var der ikke længere nogen gårde men til gengæld 79 huse beboede af skippere, søfolk, skibsbyggere og fiskere, hvortil kom 15 huse i en ny bydel, Frederiksstad; desuden fandtes en vejrmølle og fra 1790 en skole. Byen havde nærmest form som et F: en række huse lå langs nordkysten til hjørnet, hvor Frederiksstad stødte til vinkelret på; omtrent midtfor lå en parallel gade med huse på begge sider.

I 1777 bestod Troense i følge Jonge af 98 huse.&lt;ref&gt;Jonge, s. 327&lt;/ref&gt;

Om Troense oplyser Begtrup i 1806: &quot;''.. Tronse har omtrent 100 Huse, som beboes blot af Søefolk, Skibsbyggere, Skippere og Fiskere. Byen har paa de sidste 20 Aar mærkelig tiltaget, den tæller nu 5-600 Mennesker. Før den Tid gaves kun 3 Jagter til Byen, nu ejer den 10 eller 12, som gaae paa Fragthandel i Østersøen. Desuden bygges her aarlig 8 til 10 større og mindre Skibe pr. Commission for Svendborg, Korsøer, Horsens og flere Steder. Saaledes er Postjagten ved Korsøer bygget her. Her boer 9 Skibsbygmestre, som beskjæftige omtrent 200 Mennesker, og som besidde hver en smuk Formue fra 10-30000 Rdlr., de staae for deres Skibsbyggeri i stor Credit. Fra Tronse søges Mestere, som gaae til Ærø, Lolland, Fyen, Holsten og Jylland for at bygge Skibe. Byen Thronse har ingen anden næring end Søfart, thi af de 100 Huse ere 29 jordløse, og 71 have blot 12 skp, Land hver. Byen har gode Frugthaver. Denne By er en stor Herlighed for Øen, og giver en god Revenue for Stamhusets Ejer. Af Huset, som Fæsteren selv bygger, gives en Indfæstning af 2 til 300 Rdlr., og en aarlig Afgivt af 5 Rdlr. af Huset, og 5 Rdlr. af de 12 skp. Land til Huset.''&quot;&lt;ref&gt;Begtrup, s. 517f&lt;/ref&gt;

==== Thurø ====
Thurøs storhedstid som skipperby lå først fra midten af 1800-tallet, men grundlaget blev skabt allerede omkring midten af 1700-tallet, da en række skibe blev bygget her: 1750-60 3 fartøjer, 1761-70 6 fartøjer, 1771-80 6 fartøjer, 1781-90 2 fartøjer, 1791-1800 6 fartøjer og 1801-10 13 fartøjer.&lt;ref&gt;Klem (1986), s. 148&lt;/ref&gt; Flere af disse skibe endte i Troense, Svendborg eller andre steder.&lt;ref&gt;Møller (1981), s. 59, 151&lt;/ref&gt; En af de første skippere i 1700-tallet var Niels Ring, der havde borgerskab i Svendborg men faktisk bopæl på Thurø.&lt;ref&gt;Møller (1981), s. 150&lt;/ref&gt; Det udviklede sig efterhånden til en slags familierederi, hvor to sønner og en svigersøn var redere.&lt;ref&gt;Møller (1981), s. 175&lt;/ref&gt;

==== Nordby og Sønderho ====
Om Fanø skriver Jonge blandt andet: &quot;''Landets Indbyggere ere Skippere, Matroser og Fiskere. Skipperne her paa Øen have smaa Fartøier paa 60 til 200 Tønder Rug; den meste Deel deraf ere hængmastede Fartøier, som ere ukiendelige fra Fiskefartøier, naar de fra Søen indkommer. Med disse Fartøier lade Faningerne sig fragte af Kiøbmændene i Ribe og Varde, til at seile til Holsteen, Hamborg, Bremen og Holland. Disse Faninger have ogsaa megen Handel med Klynetørv, som de med deres Baade og smaa Fartøier afhente fra Tiereborgstrand paa det faste Land, for deels at bruge selv, men udføre den største Deel deraf til Marsklandene og til de Øer, som mangle Brændsel.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 513&lt;/ref&gt;

&quot;''Den vestlige Side af Landet bestaaer meest af Sandbjerge, som ere bevoxte med Halm. De Seilende lande altid ved den østre Ende af Landet, enten ved Sønderhoe eller Nordbye; de fra Sønderhoe have deres Ud- og Indfart af Riberdyb, men de fra Nordbye have deres Ind- og Udseiling af Graadyb. De Skibe, som gaae ind paa søndre Side af Riberdyb blive visiterede af den kongelige Visiteur paa Sønderhoe; men de som gaae Norden eller Nordvest ind ad Graadyb til Fanøehavn, hvor ingen Toldbetjent er boende, opagtes af samme Visiteur paa Sønderhoe, og ind ad Hierting, hvor Vardetoldkammer er anordnet.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 513f&lt;/ref&gt;

Om Nordby sogn: &quot;''Sognet bestaaer af Nordbye, hvilken Bye ligger i en Rekke som en Halvmaane, og deles ligesom i 4 Byer, nemlig: 1) Renderne; 2) Byen; 3) Nordbye; 4) Odden. I den sidste Deel boe de fleste Indbyggere for Seiladsens Skyld, thi de have Havnen strax ved deres Huse, hvortil ei allene er god Indfart, men der er og beqvemt Vinterlag for fremmede Skibe.''&quot;&lt;ref name=&quot;Jo 514&quot;&gt;Jonge, s. 514&lt;/ref&gt;

&quot;''Sønderhoesogn bestaaer af Sønderhoebye og Sønderhoemølle.''&quot;&lt;ref name=&quot;Jo 514&quot;/&gt;

=== 1800-tallet ===

==== Marstal ====
[[File:Marstal 1899.jpg|thumb|360px|Marstal i 1899.]]
Marstals første storhedstid som skipperby endte under englandskrigen 1807-1814: englænderne beslaglagde skibe, mange forliste og handelen gik i stå. I 1813 fulgte statsbankerotten, &quot;hvorved byen mistede sine rede penge, som havde været forudsætningen for den handel for egen regning, som havde bragt byen så stor velstand.&quot; Følgen var, at skibene fremover måtte satse på fragtfart. Endelig brændte en stor del af byen i 1815. Udfaldet af disse ulykker var, at byen endte i en lang periode af fattigdom.&lt;ref&gt;Kroman, s. 60&lt;/ref&gt; Men byen voksede: Marstal havde 1.449 indbyggere i 1803 og 2.171 indbyggere i 1840.&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;&gt;Folketællingen 1901, s. 7&lt;/ref&gt;

Først i 1840-erne indtrådte en fornyet fremgang i forlængelse af den engelske kornlovgivning.&lt;ref&gt;Kroman, s. 61&lt;/ref&gt;

Kornhandelens storhedstid varede til omkring 1880, da korn fra Amerika og Rusland ramte verdensmarkedet og betød, at kornpriserne sank. Følgen var, at den store danske korneksport standsede, hvilket atter betød, at der blev et overskud af fragttonnage. &quot;Det blev vanskeligt at få fragter, og fragterne faldt rivende.&quot;&lt;ref&gt;Kroman, s. 62&lt;/ref&gt; Oveni kom, at dampskibene nu for alvor begyndte at udvikle sig til konkurrenter for sejlskibene. Da Danmark begyndte at udvikle eksporten af kvægprodukter, kom denne fornyede eksport således især dampskibene til gode. I stedet søgte marstallerne over i nye fragtområder, med træ fra svenske og finske havne til mindre franske kanalhavne og tørhavne i Normandiet og Bretagne, hvor man kun kunne komme ind ved springflod, og hvor dampskibe ikke vovede sig ind.&lt;ref&gt;Kroman, s. 63&lt;/ref&gt; Om vinteren, når Bottenhavet var lukket af ise, søgte man til Amerika, og derved udvikledes et nyt fragtområde langs den amerikanske østkyst fra den mexikanske golf til flodhavnene ved La Plata.&lt;ref&gt;Kroman, s. 63-64&lt;/ref&gt; Nogle skibe sejlede på Island, i 1890-erne sejlede andre på Marokko, desuden på Senegal. Herfra gik man i ballast til Vestindien eller Mexico. Nogle få skibe sejlede syd om Cap Horn og Cap det gode Håb til Østafrika og Australien.&lt;ref name=&quot;kr 64&quot;&gt;Kroman, s. 64&lt;/ref&gt;

Til trods for de mange nye tiltag var 1890-erne en svækkelsesperiode for byens skibsfart. Omkring århundredeskiftet oplevede byen et nyt og sidste opsving, idet man nu satsede på fragt med træ fra Canada fulgt af fisk fra New Foundland og Labrador til Spanien og Middelhavet, en fragtfart der fortsatte frem til 1. verdenskrig.&lt;ref name=&quot;kr 64&quot;/&gt; Fragtfarten førte til et fornyet opsving; alene i året 1900 blev bestilt 28 nye fartøjer.&lt;ref name=&quot;kr 64&quot;/&gt; I begyndelsen sejlede man kun på New Foundland om sommeren, men efterhånden sejlede man hele året.&lt;ref name=&quot;kr 64&quot;/&gt;

I anden halvdel af 1800-tallet voksede Marstals indbyggertal fra 2.171 i 1840 til, 2.590 indbyggere i 1860&lt;ref name=&quot;FT 1880&quot;/&gt;, 2.755 indbyggere i 1870&lt;ref name=&quot;FT 1880&quot;&gt;Folketællingen 1880, s. 80&lt;/ref&gt;, 2.745 indbyggere i 1880&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, 3.028 indbyggere i 1890&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, 3.174 indbyggere i 1901&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, faldt i 1906 til 2.918 indbyggere, i 1911 til 2.578 indbyggere og i 2.407 indbyggere (2.547 hjemmehørende).&lt;ref name=&quot;FT 1916&quot;&gt;Folketællingen 1916, s. 3&lt;/ref&gt;

Marstals sidste fragtfart fik en ende med 1. verdenskrig. 42 fartøjer, svarende til omkring en tredjedel af tonnagen i 1913 gik tabt ved skibsforlis, og 53 sømænd mistede livet.&lt;ref name=&quot;kr 64&quot;/&gt; Desuden skete bortsalg af skibe. I 1919 var der 137 fartøjer tilbage i Dragørs flåde.&lt;ref name=&quot;kr 65&quot;&gt;Kroman, s. 65&lt;/ref&gt;

==== Troense ====
I 1830 blev byen beskrevet således: ''Troense, Fiskerleje i Bregninge sogn på Thorseng, har ganske udseende af en lille flække, og indeholder omtrent 100 gårde og huse, med 600 beboere. Ej ubetydelig skibsfart drives med 21 fartøjer, også haves et hospital, en almueskole og en navigationsskole. Troense er især berømt for sit skibsbyggeri, hvilken kunst her drives til en sjælden grad af fuldkommenhed. Omegnen og vejen fra Troense til Vindeby (1/2 mil) frembyder de skønneste udsigter.''&lt;ref&gt;''Provincial-Lexicon over Danmark'', Odense, Hempel 1830&lt;/ref&gt; 

Troenses betydning som skipperby kulminerede først i midten af 1800-tallet: i 1801 havde byen 536 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, i 1840 930 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, i 1860 1.010 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1880&quot;/&gt;, i 1870 982 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1880 Tr&quot;&gt;Folketællingen 1880, s. 78&lt;/ref&gt;, i 1880 947 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt;, i 1890 839 indbyggere&lt;ref name=&quot;FT 1901&quot;/&gt; og i 1901 816 indbyggere.&lt;ref name=&quot;FT 1901 Tr&quot;&gt;Folketællingen 1901, s. 26&lt;/ref&gt; I 1906 var indbyggertallet faldet til 706, i 1911 til 632 og i 1916 til 600 indbyggere&lt;ref&gt;Folketællingen 1916, s. 67&lt;/ref&gt;, men da var Troenses storhedstid forlængst kulmineret.

==== Thurø ====
Thurøs storhedstid som skipperby lå i anden halvdel af 1800-tallet. Fra 1802 til 1831 blev udstedt 11 skipperborgerskaber i Svendborg for folk bosatte på Thurø.&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 82&lt;/ref&gt; Ved folketællingen i 1787 havde ingen angivet skipper som levevej, men i 1834 var der 27 og i 1845 44 husmænd og skippere.&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 83&lt;/ref&gt; Endnu omkring 1850 var der kun få håndværkere på øen, blandt dem skibstømrere der ofte tog arbejde uden for øen i hertugdømmerne, men et stedligt smedeværksted var senere i stand til at sysselsætte omkring 10 mand gennem flere år. Ligeledes udviklede sig et rebslageri, to sejlmagerværksteder, en blokkedrejer, bådebyggerier og en billedskærer. Udviklingen medførte, at der på øen fra 1870 til 1910 blev opført omkring 160 huse. Søfart og skibsbygning blev øens hovednæringsveje: i 1879 fandtes 75 hjemmehørende skibe og i 1899 var antallet steget til 83; tallet faldt under 1. verdenskrig men var i starten af 1920-erne endnu omkring 60 skibe.&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 210&lt;/ref&gt; Af bådebyggerier virkede Præstelandingen fra omkring 1830 til 1863&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 240&lt;/ref&gt;, Boms værft 1851-1904&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 252&lt;/ref&gt;, Gambøt 1853-1919&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 249&lt;/ref&gt;, Saugskær 1857-1922&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 250&lt;/ref&gt; og Nielsens værft 1900-1925.&lt;ref&gt;Nielsen 2003, s. 254&lt;/ref&gt; Kendetegnende for udviklingen var, at en del af Troenses søfarende forlagde virksomheden til Thurø. I mange tilfælde var skibbygmesteren selv partreder sammen med skibets kaptajn. Thurø bys indbyggere er aldrig blevet udskilt fra øens øvrige befolkning, men 1801 havde Thurø 442 indbyggere, 1840 719, 1860 946, 1870 1.090, 1880 1.225, 1890 1.395 og 1901 1.548 indbyggere.&lt;ref&gt;Folketællingen 1870, 1880, 1890 og 1901&lt;/ref&gt; Det stærke sammenhold på øen gjorde, at Thurøs skibsfart holdt sig helt frem til mellemkrigstiden.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''; Tredje Bind: Fyen, Langeland og Ærø; Kjøbenhavn 1806 (geoptryk Rosenkilde og Bagger, København 1978)
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), {{ISBN|87-87293-25-0}}
* Viggo Hansen: &quot;Den rurale by&quot; (''Geografisk Tidsskrift'' 64. bind, 1965 s. 54-69),
* Jørgen Steen Jensen og Bjarne Stoklund: &quot;Skatten fra Læsø&quot; (''Skalk'' 1984 Nr. 4; s. 3-9)
* Nicolai Jonge: ''Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse''; Kiøbenhavn 1777
* Erik Kroman: &quot;Træk af Marstal søfarts historie&quot; (''Handels og Søfartsmuseets årbog'' 1953; s. 56-67)
* Knud Klem: &quot;Skibsbyggeriet i Danmark og hertugdømmerne i 1700-årene&quot;, bind II (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: ''Søhistoriske Skrifter XIV'', København 1986; {{ISBN|87-88646-13-0}})
* Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996),
* Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede'' (Esbjerg 1981),
* Erik Møller Nielsen: ''Svendborg Søfarts Historie siden 1253''; Svendborg 2003; {{ISBN|87-989240-0-1}}
* Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), {{ISBN|87-7526-056-5}}
* Bjarne Stoklund: &quot;Tømmerskuderne fra Læsø&quot; (''Handels og Søfartsmuseets årbog'' 1972; s. 153-198)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>sqvy15kzs1iqbm38v0mugitvd20km8a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ladepladser i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6378</id>
    <revision>
      <id>42913</id>
      <parentid>40148</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42913</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="83421" sha1="61fcffqt3db1ln0fpy95i1jdyeqsx36" xml:space="preserve">Et ''ladested'' eller en ''ladeplads'' er en oplagringsplads eller anløbsplads for mindre fragtskibe, der har virket som udskibningshavn&lt;ref&gt;Ordbog over det danske sprog: ''(især ell. ) plads ell. sted (m. bolværk, bro, pakhus olgn.), hvor skibe kan lægge til for at (losse ell.) lade (jf. Laste-, Losseplads); indskibningssted. Paa Bornholm findes vel Steen-Kul-Miner, men Skade at Lade-Pladserne ere saa slette. OeconT.VII. 37. Harboe.MarO. Hage.3617.'' &lt;/ref&gt;. En vis bebyggelse i form af kornmagasiner og lignende kunne opstå i tilknytning til disse. Ladepladsernes retslige stilling blev fastlagt ved ''plakat af 26. marts 1816'', hvori det fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet &quot;til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested&quot;&lt;ref name=&quot;Bym 9&quot;&gt;''De bymæssige kommuner'' s. 9&lt;/ref&gt;. 

Ladestederne var i de fleste tilfælde anerkendte ''udhavne'', det vil sige havnepladser for købstæder beliggende længere inde i landet, dette gælder eksempelvis Rødvig (Store Heddinge), Bisserup (Slagelse), Bandholm (Maribo), Struer (Holstebro), Hjarbæk (Viborg) og Hjerting (Varde)&lt;ref&gt;Ordbog over det danske Sprog: ''(især geogr.) (oftest: mindre) by, der tjener som ladeplads (1) (især i forhold til en købstad, som ikke ligger ved kysten). (Maribo) ligger en Miil fra sin Ladeplads Banholm. EPont.Atlas. III.293. Ørst.VII.6. Vi kom ikke saa langt som til Stranden. Der laa . . en lille, hensygnende Ladeplads. Drachm.VT.281. Both. D.I.4. Hylleholt . . kaldet Fakse Ladeplads. Trap.4III.397. jf.: Hamborg, det heele Tydske Riges Lade-Plads og Stabel-Stad. EPont.Atlas.II.82''.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 66&lt;/ref&gt;.  

''J.P.Trap: Danmark, 2. udgave (1872-79)'' nævner i alt 26 steder som ladepladser, mens det største antal ladepladser for hvilke, der ved folketællingerne er opgjort særskilte folketal, er 15&lt;ref&gt;nemlig 1890: Bisserup, Karrebæksminde, Fakse, Bandholm, Lundeborg, Troense, Hadsund, Løgstør, Løkken, Blokhus, Klitmøller, Krik, Struer, Esbjerg og Hjerting, fra 1916 desuden Rødvig. Af disse må Lundeborg og Klitmøller efter deres indvåneres næringssammensætning dog snarest anses for fiskerlejer. Løgstør, Esbjerg og Struer blev ophøjede til købstæder og udgik derfor af ladepladsernes liste&lt;/ref&gt;. En del af disse var dog rettelig [[Skipperbyer i Danmark|skipperbyer]], hvorfra der ingen nævneværdig handel skete, men hvis indbyggere overvejende levede af fragtsejlads. Til sådanne steder hørte Dragør på Amager, Troense på Tåsinge, Thurø by på Thurø, Nordby og Sønderho på Fanø samt Marstal på Ærø. En anden egen gruppe udgjorde [[Skudehandelspladser i Danmark|skudehandelspladserne]] i Nordvestjylland, der handlede på Norge, og en tredje og langt større gruppe udgjordes af herregårdenes udskibningssteder.

=== &lt;big&gt;Beliggenhed&lt;/big&gt; ===
Ladepladserne var omladesteder mellem havgående skibe og skibe tilpassede lavbundede forhold, fx i fjorde, åer og kanaler. De måtte derfor ligge på steder ved kysten, hvor overgangen til fladbundet søfart begyndte, typisk ved udløb af fjorde eller større åer. I nogle tilfælde var der tale om omladning fra fartøjer til vogne, og da lå ladepladserne typisk på en beskyttet kyststrækning.

Kendetegnende for ladepladsernes beliggenhed var første og fremmest gode opankringsmuligheder, læ for kraftige vinde og helst dybt vand helt ind til kysten.&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 62&lt;/ref&gt; Men desuden spillede nærheden til den købstad, de skulle betjene, naturligvis en vis rolle, omend den ikke altid var afgørende, således kunne Hjerting, der egentlig var udhavn for Varde, til tider også betjene Viborg&lt;ref&gt;Hansen (1970), s. 62&lt;/ref&gt; og Holstebro.

Sådanne steder var ikke mange, og antallet varierede over tid: oprindelig fungerede Frederikssund som en slags ladeplads for Slangerup, men fik senere selv købstadsrettigheder. Bisserup og Skibsholm var begge i perioder ladepladser for Slagelse, Karrebæksminde var ladeplads for Næstved, mens Rødvig fungerede som en slags ladeplads for Store Heddinge. På Lolland fungerede Oreby som ladeplads for Sakskøbing, mens Bandholm var ladeplads for Maribo. På Fyn var Kerteminde oprindelig en tidlig ladeplads for Odense, men byen fik selv købstadsrettigheder og indtog dermed en dobbelt rolle, mens Stige og Hauge sideløbende udviklede sig som en slags nye ladepladser for Odense. I Jylland var Hjarbæk ladeplads for Viborg, Struer ladeplads for Holstebro, mens Hjerting efterhånden blev ladeplads for Varde og samtidig i perioder også formåede at betjene både Viborg og Holstebro. I Vadehavet var forholdene ellers omskiftelige: flere steder fungerede som ladepladser for Ribe og Tønder, til dels på samme tid, men ofte kun i kortere perioder, indtil strømforhold og andet atter fratog dem denne rolle. Løkken fungerede tidvis som en slags ladeplads for Hjørring.

=== Farvandenes beskaffenhed ===

Danmark er som et ørige skabt til skibsfart, gennem oldtid, middelalder og renæssance afgrænset af to halvøer, Jylland mod vest og Den skandinaviske Halvø med Blekinge, Skåne, Halland mod øst. De mange indskårne kyster med fjorde, bugte, vige, nor, sunde og bælter gav talrige gode muligheder for landingssteder for skibe. Mod nord var Danmark sammenknyttet med Bohuslen og Norge, der ligeledes havde gode muligheder for skibsfart.&lt;ref&gt;Barfod (1967), s. 9&lt;/ref&gt; Overalt var afstanden til nærmeste kyst rimeligt begrænset. Nok skete der en landhævning i landets nordlige del og modsvarende en landsænkning i den sydlige del, men det ændrede i det store og hele kun lidt på forholdene i historisk tid. Alle de danske farvande kunne tjene til færdselsvej for skibsfarten.

==== Østersøen ====

Østersøen omkransede Bornholm og delvist Blekinge, Skåne, Lolland-Falster, de sydfynske øer og Sønderjyllands østlige kyster. Bornholm med dens skærgård og klippekyster var sikret imod tilsanding. Det meste af øen havde yderst fordelagtige besejlingsforhold. Dybden var stor.

Fra Østersøen strakte fjorde sig ind i de sydlige danske øer (Nakskov Fjord, Rødby Fjord) eller delte disse med mindre farvande (Storstrømmen, Grønsund, Guldborg Sund, Femø Sund, Råge Sund, Det sydfynske Øhav). Men netop disse forhold gjorde, at flere købstæder havde vanskelige besejlingsforhold.

==== Øresund ====

Øresund er det østligste af de tre farvande, der forbinder Østersøen med Kattegat. Historisk har Øresund spillet en hovedrolle for skibsfarten, fordi det var adgangsvej til København og Malmø. Betydningen af den skibsfart, der gik denne vej afspejles ved, at den danske konge gennem århundreder var i stand til at opkræve den såkaldte sundtold ved Helsingør, hvor Sundet var smallest. 

Strømforholdene har bevirket, at besejlingsforholdene er bedst på den østlige skånekyst, hvorimod den vestlige sjællandskyst over store strækninger var udsat for aflejringer.

==== Storebælt ====

Storebælt er den midterste af de tre farvande, der forbinder Østersøen med Kattegat. Storebæltsrenden snor sig mellem grunde og småøer og har stedvist dybder på op til 60 meter. Den dybe rende afbrydes kun mellem Kerteminde og Musholm syd for Reersø af en tærskel, men selv her er dybden mellem 20 og 30 meter. Kysterne tæller talrige næs, odder og fjorde, der gav gode ankerpladser for skibe, omend fjordene i nogen grad var udsatte for tilsanding.

==== Lillebælt ====

Lillebælt er den vestligste af de tre farvande, der forbinder Østersøen med Kattegat. I de smalleste dele af bæltet har renden gravet sig ned til dybder mellem 30 og 50 meter og når ved Fænø endog 81 meter, men syd herfor ned til Årø ligger en tærskel, hvor sejladsen for større sejlskibe var vanskelig med et snoet forløb. Dette farvand blev derfor kun foretrukket af fartøjer, der havde rejsemål i tilknytning til bæltet.

==== Kattegat ====

Kattegat udgjorde i ældre tid et stort indhav, der forbandt Jylland og de danske øer med Skåne, Halland, Bohuslen og Sydnorge. Farvandet lader sig inddele i to områder. I den østlige del er dybdeforholdene gode næsten helt ind til kysten med dybder over 20 meter og en skærgårdskyst, men i den vestlige del mellem Læsø, Anholt og Djursland er forholdene mere varierende, fra mellem 20 og 10 meter til under 10 meter langt ud for Jyllands østkyst og Djurslands nordkyst.

Sejladsen ved Grenen var særlig vanskelig, fordi Skagens Rev skyder sig 2 sømil ud i nordøstlig retning. og fordi uberegnelige strømforhold gjorde sejlads ekstra besværlig; mange skibe er gennem tidens løb blevet slået til vrag her. Navnet er hollandsk: &quot;Cattegaht&quot; og henviser til et hul så snævert, at man skal være en kat for at slippe igennem. 

Længere mod syd er bundforholdene prægede af oversvømmede isrande fra istiden, der har efterladt sig rækker af grunde og øer med lavninger imellem. Senere har havstrømme uddybet oprindelige dale således, at bundforholdene præges af små bassiner forbundne med nedskårne løb og indbyrdes adskilte af grunde.

Kattegat er mod syd og vest forbundet med fjorde og vige, der rækker dybt ind i Nordøstsjælland (Isefjorden, Roskilde Fjord, Lammefjorden, Holbæk Fjord m.fl.), Fyn (Odense Fjord) og Østjylland (Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Ebeltoft Vig, Kalø Vig, Horsens Fjord, Vejle Fjord m.fl.).

==== Limfjorden ====

Limfjorden har altid udgjort et beskyttet farvand. Dybdeforholdene er yderst begrænsede og i store dele klarede man sig med kåge, små lavbundede fartøjer. En afgørende forhindring for sejladsen udgjordes af Løgstør grunde. Disse bevirkede, at sejladsen gennem det meste af historisk tid skete mellem fjordens vestlige dele og Ålborg, hvor omladning fandt sted. Da Limfjorden fik et gennembrud mod vest, bevirkede det et opsving i sejladsen direkte på sejlmål i Vesteuropa, men dette opsving var af begrænset varighed.

==== Skagerak ====

Skagerak udgør forbindelsen mellem Kattegat, Sydnorge og Vesterhavet. Norske Rende er omkring 50 km bred og en dyb dal i havbunden, som i et buet forløb følger Norges sydkyst fra vest til Oslo Fjord. Dybden i Skagerak tiltager mod øst og når over 700 m nordvest for Skagen. Dalens sider er ret stejle og nogle steder sker ændring i dybdeforholdene i store spring.

=== &lt;big&gt;Historie&lt;/big&gt; ===
Gennem tidens løb har udskibningssteder, ladesteder og skipperbyer spillet en stor rolle for omsætningen mellem landdistrikterne på den ene side, købstæder og udlandet på den anden. De var i vid udstrækning et supplement til, og efterhånden en afløsning for købstædernes gamle skibbroer, der som regel lå nær åudløb.&lt;ref&gt;Bill (1999), s. 255&lt;/ref&gt; I vikingetid og tidligste middelalder var skibene så små og med så ringe en dybgang, at de kunne klare sig med 1-1,5 m vand under kølen, men omkring 1200 begyndte skibene at blive større.&lt;ref&gt;Bill (1999), s. 252&lt;/ref&gt; Det gav en større lasteevne, men det indebar også, at de fuldt lastede skibe krævede mere vand under kølen. I begyndelsen kunne man, til dels også på grund af affaldslag skabt ved udsmidning og aflejringer fra vandløbenes sedimenttransport, der ophobede sig på åbunden, klare sig ved at ganske enkelt rykke bolværket længere ud i vandet, hvor dybden var større&lt;ref&gt;Christophersen (1999), s. 165&lt;/ref&gt;, men dette var en tidsbegrænset løsning. I længden blev det sværere at opretholde de gamle skibbroer; løsningen blev da at finde et nyt og mere egnet landingssted nærmere havet og herfra fragte varerne enten over land eller med mindre lavbundede fartøjer det sidste stykke mellem landingssted og købstad. Endnu i middelalderen var der kun få træk af en sådan uddvikling, men fra renæssancen og frem blev den mere udpræget. Ganske vist forsøgte man fra tid til anden at forbedre havneforholdene med muddermaskiner og lignende, men dels var denne løsning dyr, dels havde den kun begrænsede resultater&lt;ref&gt;Jensen og Mikkelsen (1993), s. 81-119&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Bruus (2007), s. 7-102&lt;/ref&gt;; helt frem til anlæggelsen af moderne havne fra midten af 1800-tallet spillede ladepladser en betydelig rolle for varefragten. De egentlige kystbyer klarede sig ved at lade skibene ligge på reden uden for købstaden og her lade varerne omlade til mindre, fladbundede fartøjer. 

=== Middelalderen ===
Allerede henimod slutningen af middelalderen omtales almueskibsfart: 1447 fik beboerne på Tåsinge – efter en klage fra Svendborg – ret til fortsat at udføre heste og kvæg til Tyskland, men de skulle sejle til Svendborg med deres korn, smør og honning&lt;ref name=soehist240&gt;Dansk Søfarts Historie I, s. 240&lt;/ref&gt;. Fra 1480 klager Svendborg over, at de, der bor på Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø, Drejø og Tåsinge bruger ulovlige havne og driver fragtsejlads på Tyskland&lt;ref&gt;Porsmose, s. 108&lt;/ref&gt;. Ligeledes gjaldt det for bønderne på Lolland-Falster og Møn, at de måtte sejle til Tyskland med korn og kvæg, og her købe humle, salt, jern og klæde&lt;ref name=soehist240 /&gt;. Dog synes der ikke på daværende tidspunkt at have været egentlige ladepladser eller lignende på disse øer.

Derimod udvikledes Kerteminde som en slags ladeplads for Odense allerede i 1400-tallet, men allerede i 1413 fik byen tildelt egne købstadsprivilegier. Jonge oplyser herom: &quot;''Byen har i fordum Tid været i anseelig og formuende Stand; thi den har været Odense byes ordentlige Losse- og Ladeplads, hvor alle Odense kiøbmænd havde deres Pakhuse, afhæntede deres Vahre, og førte dem derfra paa Vogne til Odense, lige indtil Aar 1680, da Havnen ved Stigebye eller Stigestrand i Lumbye-Sogn blev opdaget, og ligger een Miil nærmere Odense, hvor nu Odensekiøbmænd ud- og indskiber Vahre''&quot;.&lt;ref&gt;Jonge, s. 273&lt;/ref&gt;

=== Renæssancen ===
Renæssancen blev en storhedstid for fragtskibsfarten. Ikke blot var Danmark opdelt i et stort antal større og mindre øer, men kongeriget omfattede også den sydøstlige kyst af den skandinaviske halvø fra Halland rundt om Skåne til Blekinge samt Gotland og Øsel, desuden hertugdømmerne, Norge og de nordatlantiske besiddelser.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 9&lt;/ref&gt; Fragt via havet var som regel hurtigere og mere effektiv end over land&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 30&lt;/ref&gt;, og renæssancen kendetegnes ved, at langt de fleste købstæder lå ved kysten og kun få inde i landet. Men mens skibene i middelalderen havde været relativt fladbundede, blev de nu mere dybtgående, og dette indebar, at tilsandingsforhold kunne skabe behov for en udhavn selv for søkøbstæder, der ellers lå ved en fjord eller en å. Dette var således tilfældet for Næstved, Maribo, Sakskøbing, Odense, Varde, Ribe og Tønder. I nogle tilfælde klarede man problemet ved i første omgang at lade skibene ligge på en rhed uden for byen og sejle varer frem og tilbage med mindre fartøjer, men forholdene måtte påkalde en mere hensigtsmæssig løsning med en ny ladeplads eller udhavn. Det er næppe tilfældigt, at det først er under renæssancen, at behovet for ladepladser for alvor opstår.

Blandt de steder, der allerede inden enevældens indførelse havde en del af deres virke knyttet til varefragt og sejlads i tilknytning til købstæder, var Skibsholm og Bisserup ved Slagelse, Karrebæksminde ved Næstved, Oreby ved Sakskøbing, Bandholm ved Maribo, Stige ved Odense, Struer ved Holstebro og Hjarbæk ved Viborg samt skiftende ladepladser i vadehavet.

==== Raghammer ====
Ifølge en præsteindberetning fra 1624 havde Aakirkeby på Bornholm en havne- og anløbsplads ved Raghammer, og en sådan må have eksisteret ved Læsåens udløb tilbage i middelalderen og måske tidligere.&lt;ref name=&quot;FOSN 198&quot;&gt;Nielsen (1996), s. 198&lt;/ref&gt; Det er nærliggende at se denne status i forlængelse af, at Aakirkeby ha vde fået torverettigheder i 1346&lt;ref name=&quot;IN 160&quot;&gt;Nielsen (1996), s. 160&lt;/ref&gt; og at fogeden i middelalderen havde sin gård liggende nær byen, men det må bemærkes, at Aakirkeby ikke nævnes blandt Bornholms købstæder i Arendt Berntsens landsbeskrivelse fra 1656.&lt;ref name=&quot;AB 88&quot;&gt;Berntsen (1656), s. 88. Berntsen nævner kun Nexø, Svaneke, Hasle og Rønne&lt;/ref&gt; Nok nævnes Aakirkeby i 1700-tallet som købstad, men det oplyses i den forbindelse, at skibsfarten da foregik over de øvrige kystnære købstæder.&lt;ref name=&quot;EP 215&quot;&gt;Pontoppidan Bind III (1764), s. 215&lt;/ref&gt;

==== Bisserup og Skibsholm ====
I 1576 fik Slagelse kongelig tilladelse til at benytte &quot;Hørishafn&quot; (Bisserup) som ind- og udførelseshavn.&lt;ref name=&quot;Han 64&quot;&gt;Hansen (1970), s. 64&lt;/ref&gt; Samtidig havde Slagelse benyttet Skibsholm havn ved Vårby Ås udløb i Storebælt, men det skete under vedvarende modstand fra Korsør, der så sine rettigheder gået for nær. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.&lt;ref name=&quot;Trap 1898 595&quot;&gt;[http://runeberg.org/trap/3-2/0627.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 595]&lt;/ref&gt; Først i 1650 fik Slagelse tilladelse til at opføre nogle bygninger, men da Korsør fik stabelrettigheder i 1664, blev tilladelsen trukket tilbage.&lt;ref name=&quot;Han 64&quot;/&gt;

==== Oreby ====
Sakskøbing lå ved en lang smal fjord. I middelalderen havde forholdene været tilfredsstillende for sejlads, men i løbet af 1500-tallet blev forholdene på grund af tilmudring så ringe og skibene så store, at større skibe nu måtte opankre ved Oreby bro ved fjordens yderende, og her måtte varerne omlades til pramme, som kunne fragte varerne det sidste stykke op ad fjorden til købstaden.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 188&lt;/ref&gt;

==== Karrebæksminde ====
Næstved lå ved Suså i bunden af en Karrebæksminde fjord. I middelalderen havde byen en god skibsfart blandt andet på Lübeck. I 1500-tallet blev besejlingsforholdene imidlertid vanskeligere, og byen fik i 1593 tilladelse til at opkræve en afgift på 4 skilling af hver hest solgt på byens marked til at dække omkostningerne ved vedligeholdelse af sejldybet.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 186&lt;/ref&gt;

==== Stige ====
Om ''Stige'' skrev Arent Berntsen i 1656: &quot;''Oc endog til denne By [Odense] ingen Seilats nermere er end ved Stege Strand/ som ½ Miil Norden fra Byen sig indbøyer/ fortsettis dog der fra icke dismindre Handel til Søes paa vitomliggende Steder/ foruden den Handel som driffvis med Landsens Indbyggere/ Adel oc menige Almue/ som fra det ganske Land did søge oc af deris Ware didføre/ oc deris Fornødenhed sig aff Borgerskabet igien tilhandle/ hvoraf des Indwaanere dem icke ringe Fordel fornemme/ saa samme By aff fornemme oc formuende Borgerskab oc stor Almue tiltager''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, s. 92&lt;/ref&gt;.

Stige huse var i 1682 en lille bebyggelse bestående af 8 gårde og 2 huse uden jord. Det dyrkede areal var 147,7 tønder land, skyldsat til blot 19,76 tønder hartkorn.&lt;ref&gt;Pedersen, s. 79&lt;/ref&gt;

==== Struer ====
Om Struer skrev Arent Berntsen i 1656: &quot;''LÆSSØ ligger 2 Mile østen fra Wendsyssel/ oc er 3 Mile lang oc 1 Miil bred. Paa samme Land er ingen kiøbsted/ men allene nogle Kircke Sogne. Indbyggerne søge deris Næring baade med Fiskeri/ saa oc meget ved Søfarten/ i synderlighed føre de megit Bygnings Tømmer fra Norge ind for Struer/ hvor den største Deel af Harsyssels Indbyggere det kiøbe''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, s. 167&lt;/ref&gt;.

Struerdal var i 1682 en lille bebyggelse i Gamsing sogn bestående af 5 gårde, 1 hus med jord og 4 huse uden jord. Det dyrkede areal var 90,5 tønder land, skyldsat til 15,17 tønder hartkorn.&lt;ref&gt;Pedersen, s. 159&lt;/ref&gt;

==== Hjarbæk ====
''Hjarbæk'' var udhavn for Viborg: i en beskrivelse af Viborg fra 1656 hedder det: &quot;''Handelen til Søes at fortsette hafver denne Byes Borgerskab oc Lejlighed til eftersom paa en halff Mil nær Byen er Indseigling fra Limfjorden til Hierbeck hvor de hvis fremede Vare de behøffve uden stor Besværing kunde opskibe oc der igien udskibe hvis de af Landsens Vare hafve at affhende.''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, s. 154f&lt;/ref&gt;

Hjarbæk var i 1682 en lille bebyggelse bestående af 3 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord. Det dyrkede areal var blot 82,3 tønder land, skyldsat til blot 8,34 tønder hartkorn.&lt;ref&gt;Pedersen, s. 270&lt;/ref&gt;

==== Ladepladser i Vadehavet ====
Tønder lå oprindeligt ved havet, men da de store landvindinger fandt sted i midten af det 16. århundrede, ændredes forholdene. I 1553-55 blev bygget det dige, som endegyldigt afskar Tønder fra at være havneby. Som nye udhavne fik Tønder så Rudbøl og Højer&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 186&lt;/ref&gt;, men disse ladepladser ved Vidåen kunne kun besejles med mindre fartøjer, og især ved Højer sandede havnen efterhånden til således, at skibe, der indtil 1640 kunne nå ind til kysten, efter dette tidspunkt måtte forblive på rheden ved Emmerlev, hvor udskibning af især kvæg til Holland fandt sted.&lt;ref name=&quot;Jac 187&quot;&gt;Jacobsen, s. 187&lt;/ref&gt;

Allerede i 1600-tallet havde der i tilknytning til Lister Dyb i Vadehavet udviklet sig en ikke ubetydelig skibsfart uden for købstæderne i tilknytning til flækker og andre steder. Ifølge regnskaberne for ''List Strømtold'' 1642-1643 fandtes her ved siden af Tønder købstads 14 skibe på i alt 356 læster følgende hjemmehørende handelsflåder&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 22&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Navn
! Antal skibe i alt
! Antal læster i alt
|-
! Højer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 252
|-
! Rudbøl
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 50
|-
! Møgeltønder
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 374
|-
! Sejerslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 137
|-
! Emmerlev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 176
|-
! Hjerpsted
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 61
|-
! Ballum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 155
|-
! I alt
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 46
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 1205
|}

Til sammenligning fandtes i den nordlige (kongerigske) del af Vadehavet ifølge ''List Toldbøger'' 1642-43 følgende hjemmehørende skibe foruden Vardes 8 fartøjer på i alt 30 læster og Ribes 14(?) på i alt 78(?) læster&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 22f&lt;/ref&gt;: 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Navn
! Antal både i alt
! Antal læster i alt
|-
! Ho
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
! Hjerting
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
|-
! Rømø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 478
|-
! I alt
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 27
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 488
|}

Ho nævnes sammen med Hjerting som ladepladser for Varde allerede i 1554. Den 28. april 1688 fik skipperne i de to byer samt i Oksby kongeligt privilegium af Christian V, hvorved alle disse steder reelt blev ophøjede fra ladepladser til skudehandelspladser med sejlads især på Altona, Amsterdam og Norge. Ganske vist mistede Ho og Oksby en del af deres sejlads på grund af tilsanding, men endnu den 16. marts 1813 bekræftede Frederik VI det gamle privilegium, der først blev ophævet i 1839.&lt;ref name=&quot;Pl 24&quot;&gt;Plough, s. 24&lt;/ref&gt;

Rømø havn udviklede sig efterhånden til en vigtig omladeplads for fragt fra skibe, der ikke længere kunne gå ind til Ribe, blandt andet skibe tilhørende Saltkompagninet, der fra 1622 lagde ind her.&lt;ref name=&quot;Jac 187&quot;/&gt;

Det var overvejende landbrugsvarer, der blev udført fra disse egne: korn, flæsk og smør, samt honning og tørfisk. En stor del gik til Bremen og Hamborg. Desuden udførtes stude i stort omfang, udelukkende til Holland&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 25&lt;/ref&gt;.

=== Den ældre enevælde ===
Under renæssancen havde der udviklet sig en betydelig skibsfart, omkring 17.000 læster, men denne led et alvorligt tilbageslag under blandt andet Torstensonkrigen og Karl Gustav-krigene og nåede ned på omkring 6.000 læster. Årtierne efter enevældens indførelse blev kendetegnede ved, at der skete en genopbygning af handelsflåden, og omkring 1700 synes den at have nået fordums størrelse.&lt;ref&gt;Barfod, s. 87&lt;/ref&gt; 

Ved plakat af 1680 fik Varde 2 officielle ladepladser, Janderup og Hjerting. Janderup spillede da en ikke ubetydelig rolle for udskibningen af jydepotter og rug. Hjertings fordel var beliggenheden nær sejlløbet til Grådyb, beskyttet af Langli, og var vel allerede fra omkring 1500 et hovedpunkt for fiskeriet i Ho Bugt. Da tilmed Ribe led hårdt under svenskekrigene i 1600-tallet, fik Hjerting en opblomstring, som holdt sig indtil midten af 1800-tallet.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 194&lt;/ref&gt;

I 1664 bestod Hjerting af 4 gårde, af hvilke 3 hørte under Kronen og i landgilde ydede byg, rug og svin, mens den sidste hørte under Ribe Domkapitel og ydede en halv tønde hvilling i landgilde. Foruden de 4 gårde fandtes 13 huse, der ernærede sig ved fiskeri, søfart og landarbejde.&lt;ref&gt;Guldberg (2015), s. 11&lt;/ref&gt; I 1683 bestod Hjerting af 7 gårde, 7 huse med jord og 26 huse uden jord&lt;ref&gt;Pedersen, s. 118&lt;/ref&gt;, hvilket afspejler Hjertings stærke udvikling i anden halvdel af 1600-tallet.

Hjertings voksende betydning i 1600-tallets anden halvdel afspejles af, at ved Plakat af 4. september 1680 blev Hjerting toldsted for studeudførsel, den 28. juli 1688 fik de søfarende i Hjerting, Ho og Oksby af kong Christian V privilegium på at drive sejlads&lt;ref name=&quot;Pl 24&quot;/&gt;, og 1692 blev toldstedet flyttet fra Varde til Hjerting&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 31&lt;/ref&gt;. En følge heraf var, at bebyggelsen i Hjerting voksede, fra 13 huse i 1661 til 31 huse i 1683.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 35&lt;/ref&gt; I 1682 bestod Hjerting af 8 gårde, 7 huse med jord og 26 huse uden jord.&lt;ref&gt;Pedersen, s. 118&lt;/ref&gt;

Et tilbageslag var det, da den nederlandske regering i 1718 indførte en told på 20 Gylden pr. stud: udførslen til Holland aftog, men voksede til gengæld til det nordtyske marked. Derved svækkedes udførslen over Vadehavet til gengæld skete stigende udførsel over Kolding.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 29&lt;/ref&gt; 

==== 1700-tallet ====
Skibsfarten tog et opsving i 1700-tallet, hvor både fjernsejlads og sejladsen mellem de enkelte dele af kongeriget, hertugdømmerne samt Norge blomstrede. Imidlertid blev sejladsen i mange tilfælde hæmmet af dårlige havneforhold. Til trods for, at de fleste købstæder lå ved havet, var havneforholdene ofte usikre. De fleste købstæder klarede sig med et bolværk, en rhed eller tilsvarende. Kun få steder var besejlingsforholdene så gode, at der ikke var behov for særlige tiltag. Især i anden halvdel af 1700-tallet fremkom der forslag om at fremme besejlingsforholdene ved uddybning af sejlrender ved brug af muddermaskiner og beregninger af omkostningerne herved, men det viste sig både praktisk og økonomisk mere vanskeligt at gennemføre, og dette hæmmede resultaterne. Samtidens topografiske beskrivelser gentager næsten overalt omtalen af utilfredsstillende besejlingsforhold.

I 1735 foreslog daværende stiftamtmand Christian Carl Gabel at gøre Hjerting til købstad.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 37&lt;/ref&gt;

Ved Limfjorden lå de to ladesteder Struer og Hjarbæk, der skulle betjene henholdsvis Holstebro og Viborg, men begge led under de vanskelige forhold ved Løgstør Grunde, der medførte, at det ofte var mere fordelagtigt at søge andre muligheder. I begge tilfælde kunne Hjerting til trods for den betydeligt længere transport ad dårlige landeveje udgøre et alternativ. Der fremkom forslag om at forbedre besejlingsforholdene ved Løgstør,&lt;ref&gt;fx skrev Pontoppidan: &quot;''Dersom bemelte Grunde, som ei ere over 40 Favnes Længde, bleve opryddede, og Fior, her ere, have at den der giort segldyb, kunde store Fartøier gaae lige op til de 5 Kiøbsteder, Tisted, Nykiøbing, Holstebro, Lemvig, Skive, og til Hiarbek, hvorfra Viborg da let kunde faae sine Varer, saa at Lykstørs Grunds Rydning vilde være disse 6 Kiøbsteders Opkomst særdeles beforderlig''&quot; (Pontoppidan, bind IV, s. 642)&lt;/ref&gt;, men selvom dette tillige kunne have gavnet også andre købstæder som Lemvig, Nykøbing på Mors, Skive og Thisted, der også lå i den vestlige del af Limfjorden, skete der intet. Følgen var, at begge ladesteder gennem hele 1700-tallet næppe kunne hæve sig over et absolut minimum.

I anden halvdel af 1700-tallet oplevede Danmark et voldsomt opsving i skibsfarten, ikke blot udenrigsfarten, der på denne tid blomstrede og gav anledning til udtrykket &quot;den florissante tid&quot;, men tillige indenrigsskibsfarten. Ved siden af købstæderne inddroges andre steder nu i udskibningen: Dragør på Amager, Vedbæk, Rungsted, Nivå, Sletten, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten, Hellebæk, Hornbæk, Gilleleje, Kikhavn, Frederikssund, Rørvig på Sjælland, Samsø, Bandholm på Lolland, Femø, Fejø, Rågø, Hov, Neppe, Ristinge, Bagenkop, Spodsbjerg på Langeland, Stige, Hauge, Skibhusene, Seden, Munkebo, Dræby, Skårupøre på Fyn, Troense på Tåsinge, Thurø, Stevnhoved, Overgård, Hadsund ved Mariager Fjord, Læsø, Bangsbostrand, Fladstrand, Løkken, Blokhus, Torupstrand, Slettestrand, Vigsø, Klitmøller, Agger, Hanstholm, Harboøre, Vorupør i Vendsyssel-Thy, Ho, Hjerting, Fanø i Vadehavet&lt;ref&gt;Monrad-Møller, s. 71ff&lt;/ref&gt;. Flere af disse steder var fiskerlejer, andre småøer, som nu fik tilført nye indkomstmuligheder.

==== Frederikssund ====
Fra gammel tid havde der eksisteret en færgeoverfart til Horns herred ved Sundby. I 1585 blev der bygget en ny skibsbro, og i 1623 en 53,5 alen lang stenbro. Den nye bro medførte, at der i årene 1623-24 skete 36 anløb, blandt andet af 4 hollandske skibe samt skuder fra Norge: 9 fra Kalsund ved Halden, 7 fra Tømme ved Tønsberg, 4 fra Tønsberg, 1 fra Fiere herred i Varberg Len, endvidere 2 skippere fra Sejrø med kalk fra Mariager, desuden et fartøj fra Marstrand og et fartøj fra Grenå begge lastet med saltet fisk samt to fra Helsingør. I 1639 blev det forbudt at laste og losse ved Sundby bro, men året efter blev indelandsk sejlads atter tilladt, og i 1650-erne havde hollænderne genoptaget sejladsen.&lt;ref&gt;Mortensøn (1995), s. 185&lt;/ref&gt; Som følge af Frederikssunds udvikling fik ladepladsen købstadsprivilegier i 1665.&lt;ref&gt;Degn, s. 15&lt;/ref&gt;

I stiftrelationerne i 1735 behandles Slangerup og Frederikssund i en samlet indberetning. Det fremgår, at skibsfart og varetrafik sker &quot;''... til Friderichsund som er beliggende ved Søen, een Miil fra Slangerup ved Fremmede Fartøyer Førte, og efter som Byen i sig self ickun bestaar af faa Indvaanere er Skibsfarten ickun liden...''&quot;&lt;ref name=&quot;Slangerup, Frederikssund&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Slangerup, Frederikssund. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt;

==== Skibsholm ====
I stiftrelationerne i 1735 oplyste borgerskabet om Slagelse, at: &quot;''...for ungefæhr 70 aar siden ... skal her have været Søefart til Slagelse, og deres lade- og losse-plads haver været en liden miil her fra Byen, Skibsholm kaldet, hvor de hafde deres oplag og der fra kunde seigle paa Norge, Lybeck, Flændsborg og saadanne stæder, hvor de kunde henføre Kornvahre og igien hente hvis Kiøbmands Vahre som enhver handlede med, mens byen er ikke af de Kræfter at bringe det igien udi stand, og videre vides ikke at anføre som hindrer Negotiens tiltagelse i denne Bye.''&quot;&lt;ref name=&quot;Slagelse&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Slagelse. Borgerskabets indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt; Det oplyses, at byen ligger 2 mil fra Skælskør og Korsør og 4 mil fra Kalundborg.&lt;ref name=&quot;Slagelse&quot;/&gt; I magistratens indberetning oplyses, at &quot;''Slagelse Byes handel, negocie og handtering samt Næring og Brug bestaar fornemmelig udi adskillige handværker, Vogn- og Auflsmænd, liden negotie med adskillig Bonde-Handel saasom Salt, tiere (tjære), tran, homle (humle) og hvad derved hører, ir´tem Klædelærred, Stoffer, Garner, Cartuun, Bayer, Baand og Bindler med meere som til en liden sorteret Boed behøves, hvilke Vahre næsten alle ved Corsøer og Skielskør Toldsteder fortoldes og derfra til vogns 2de Miile hidbringes.''&quot;&lt;ref name=&quot;Slagelse1&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Slagelse. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt;

Jonge oplyser i 1777 om Slagelse: &quot;''Byen har ogsaa fordum haft Losse- og Ladeplads ved Skibsholms Odde, beliggende en Miil fra Byen ved Strandkanten, men er nu nedlagt, da Vahrene hentes nu fra Korsøer''&quot;.&lt;ref&gt;Jonge, s. 155&lt;/ref&gt;

==== Karrebæksminde ====
Næstved havde en ladeplads ved Karrebæksminde. I stiftrelationerne i 1735 oplyste købmændene om Næstved, at &quot;''... Havnen eller Mindegabet til Karebechs Minde bliver aar efter aar saa meget tilskyllet, at i stæden for der var 6 til 7 Foed vand, da Bolwerchen var i Stand, som forlængst er ruinerede, og et fartøy med sin Last Kunde indflyde, er der nu kun 3 til 4 foed, saa det er besværligt for Prammænd undertiiden med deres Last at indkomme og befryctis i Længden og det uden kort Tiid at blive slettere, saa om de self end hafde farde icke forsichret at Flyde ud med dem, naar de helst vilde Bruge dem, men naar de fragter Skiiberome, hvor de ere at faae, baade her i Egnen, Schielschiør, Corsøer saavelsom fra Fyen, Flensbourg, Appenrade (Åbenrå), og hvor de ere fangelig, da de maae holde ud paa en haar og aaben rehde, og undertiiden naar Syd- og Vesterlig Vind blæser maae holde det ud nogle ugger, førend de Kand Blive Losset og tilladt, hvor over Vi og maae betale langt Høyere fragt end sædvanlig...''&quot;&lt;ref name=&quot;Næstved&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Næstved. Købmændenes indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt; Det oplyses, at der tidligere var 12 hjemmehørende fartøjer men nu kun et fartøj med en lasteevne på 9½ læster.&lt;ref name=&quot;Næstved&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Næstved1&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Næstved. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt;

Om skibsfarten oplyser købmændene, at &quot;''Dend meste fart her fra stæden er paa Norge, hvor Vi Kand være 3 a 4re Mænd om et fartøy at befragte og eendhver indskibe 100 a 150 td. Korn-Vahre for at faae gods tilbage igien af fiske-vahre fra Bergen, lidet træelast, som ringe aftræch er paa, Jern og Viidere, hvad der falder fra de andre stæder.&quot;&lt;ref name=&quot;Næstved&quot;/&gt; Magistraten uddyber: &quot;Skibsfarten er til Norge med Kornvahre, og der fra igien med Tømmerlast, Jern, Fiskevahre og andet, hvad der kand føris til Kiøbenhafn, Lübech og Flensborg efter Salt, Specerier og anden Smaa Kram, til Gulland (gotland) og anden stæds paa Sverrig efter Kalk, Tømmer, Tiære og Bræder.''&quot;&lt;ref name=&quot;Næstved1&quot;/&gt;

Jonge oplyser i 1777: &quot;''Karebek-Sogn; hvortil hører Kirkebyen Karebek, som har 21 Gaarde, 30 Huse. Her har den Kiøbstæd Nestved et Lodshuus og en badeplads, og fører sine Vahre med Pramme ved Karebeksminde frem og tilbage igiennem Næsaae op til Nestved, hvorfor her er et kongeligt Toldsted, kaldet Mindehuus..''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 153&lt;/ref&gt;

==== Bandholm ====
I stiftrelationerne i 1735 oplyste magistraten om Maribo, at &quot;''Byen ligger mest 3½ Fierdingveys fra Stranden eller Lossepladsen, som er Bandholms Toldsted, hvor enhver for sig af Kiøbmændene her paa Steden maa have deris Boder, som de oplegger Korn paa, som de torvekiøber her udi Byen og ved Vogne igien didfører, saavelsom af Bonden modtager Korn ved Toldsteden hver Onsdag og Løverdag (lørdag), saa Handelen allene bestaar af Korn, som der kiøbes paa Herregaardene og af Bønder, siden Forpagterne overalt udskiber deris Fedevarer, og Bonden haver ingen.''

''... For hvilket Korn, der saaledis indskibes og udskibes, maa betales Prampenge til Knuthenborig Grevskab, som haver Previlegia paa at holde Prammene, og til den Ende er af Grevskabet oprettet en Kroe ved Toldsteden, hvorudi boer en Mand, som haver forpagtet baade Kroen og Prammene, der desuden driver ligesaa stor Handel, som en Borger, hvilket han pretenderer at være berettiget.''&quot;&lt;ref name=&quot;Maribo&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Maribo. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt;

Hjemmehørende skibe i Bandholm var en jagt på 7½ læster, en jagt på 6-7 læster samt en båd på 1 læst.&lt;ref name=&quot;Maribo&quot;/&gt; Om &quot;''Disse bemeldte Fartøyers egentlig seilads&quot;: &quot;Med den gode Hvede og andet Korn er paa Kiøbenhafn og Siælland. Men den slette Hvede til Lybeck til Andammerierne (stivelsesfabrikkerne) siden den ikke paa andre Steder er at afsette. Da de fra samme Steder tager af de Varer, her til Dels kan afsettes, og som der er at faae, og enhver for sig er anteignet for udi den sidste Post at handle med.''&quot;&lt;ref name=&quot;Maribo&quot;/&gt;

Pontoppidan beskriver i 1764 forholdene således: &quot;''Mariboe er Laalands anden Kiøbstad, liggende saa got som midt i Landet, 3 Mile Østen for Nakskov og halvtredie Miil Vesten for Guldborg-Sund, eller Nyekiøbing i Falster. Den er liden, men nærer sig vel af Handel og Kiøbmandskab, endskiønt den ligger en Miil fra sin Ladeplads Bandholm, hvorfra og til alle Vahre maa føres paa Vogne. I Banholm er Toldstedet, hvor Toldbetienterne og faa andre opholdesig, men Mariboe Kiøbmænd have der deres Pakhuse og Korn-Magaziner. Der indfinde de sig hver Onsdag og Løverdag, da Bønderne søge der til med deres Korn eller andre Vahre og tage igien derfra hvad de behøve. Fordi Levnets-Midlerne i Marieboe ere godt Kiøb, pleye Enker og Pensionister gierne at nedsette sig der.''&quot;&lt;ref name=&quot;Po 293&quot;&gt;Pontoppidan (1764), s. 293&lt;/ref&gt;

Jonge beskriver i 1777 forholdene således: &quot;''Bandholms Toldsted, hvor den kongelige Tolder for Saxkiøbing og Mariboe Kiøbstæder boer og holder den kongelige Toldbod. Der er ogsaa Vinterhavn for Fartøier fra Rødbye. Her have ogsaa Kiøbmændene deres Pakhuse og Kornmagaziner. To gange hver Uge, nemlig Onsdag og Løverdag, komme Bønderne herhid med Korn, som de sælge til Kiøbmændene, og føre tilbage igien, hvad de har nødig.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 361&lt;/ref&gt;

==== Oreby ====
Sakskøbing havde sin ladeplads ved Oreby. I stiftrelationerne i 1735 oplyste magistraten om Sakskøbing, at: &quot;''Ellers har Kiøbmændene her i Byen stor Besværlighed og Omkostning med deris Ladeplads, som kaldes Orebye Hafn, som Aar efter andet tilstoppes, saa at de maa lade deris ind- og udskibende Varer en halv Mil ved Vogne frembringe og derfra atter ved Pramme mesten en Fierdingvey til og fra Fartøyerne udføre, der altsaa foraarsager denne liden Kiøbsted stoer Besvær og Omkostninger.''&quot;&lt;ref name=&quot;Sakskøbing&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Sakskøbing. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt; 

Hjemmehørende var 3 små gallioter og 6 små jagter (1 på 16 læster, 2 på 14 læster, 5 på 7 læster, 1 på 2 læster og 1 endnu &quot;ubrændt&quot; jagt dvs uden officiel lasteevne).&lt;ref name=&quot;Sakskøbing&quot;/&gt; Om sejladsen oplyses: &quot;''Ellers er denne Byes meste Handling med Kiøben hafn, hvortil ikke andet end Kornvarer henføris og derfra igien en og andre Sorter hiembringes. Ja, med en eller to af forberørte Gallioter kan undertiden giøres en Reyse paa Norge med Kornvarer hen og igien tilbage Fiskevarer, Jern og Tømmerlast. Og med de øvrige undertiden henbringes nogle Kornvarer til Lybech og Flensborg, hvorfra der igien hiemføris lidet af Hør, Hamp og videre, som til Bondens Brug og Nytte behøves.''&quot;&lt;ref name=&quot;Sakskøbing&quot;/&gt; 

Jonge beskriver i 1777 forholdene således: &quot;''Saxkiøbing, en Søekiøbstæd, beliggende een Miil fra Mariboe og fire Mile fra Nakskov, ved en stor Aae eller Fiord, kaldet Saxkiøbingsfiord, paa hvilken Vahrene kan af Kiøbmændene udskibes i flade Fartøier eller Pramme, da Byens meeste Næring er Kornhandel. Kiøbmændenes Ladeplads er en halv Miil fra Byen i den Bondebye Ørebye, hvor de have deres Pakhuse og Boder, og med Vogne meest hente derfra og henføre deres Vahre.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 366&lt;/ref&gt;

==== Hauge og Stige ====
Stige oplevede en vis befolknings- og bebyggelsesudvikling i 1700-tallet, idet flere skippere byggede deres huse på jord, som 1718 var tillagt det fynske ryttergodsdistrikt. De to første skippere havde angiveligvis fået tilladelse i 1696 og 1697 til at opføre deres huse på egen bekostning på vilkår, at bygningerne efter deres død skulle tilfalde kongen og derefter kunne bortfæstes. Dette skete imidlertid ikke. Omkring 1704 og igen omkring 1714 havde Odenses magistrat ønsket, at skipperne skulle flytte til købstaden, men stiftamtmændene havde støttet skipperne, og udfaldet blev fra 1718, at de skulle betale landgilde til regimentskassen. Angiveligt drejede det sig om 8 skippere&lt;ref&gt;Møller, s. 159f&lt;/ref&gt;. Skipperne sejlede i slutningen af 1700-tallet på skibe, der ejedes i anparter af borgere i Odense og dem selv. En del af disse skibe gik på langfart til Middelhavet, Lissabon, Norge, Lübeck og Østersøen foruden København&lt;ref&gt;Møller, s. 177f&lt;/ref&gt;. 

I 1777 talte Stige by 10 gårde og 33 huse. Her boede en del skippere, som var borgere i Odense og der svarede skatter og afgifter. Stige Strand &quot;''er den eneste Fiord, de Seilende fra Odense betiene sig af til Seilads. Den har sit Indløb Nordvest fra Havet ved Midskous-Gab, som er to Mile fra Skibsbroen, og løber om i Bugter til Ladestedet; dog kan man med smaa Fartøier ved høie Vande gaae op paa samme Fiord til Stige; her gaae Fartøier af nogle og 30 Læsters Drægtighed. Vinterhavnen for Fartøierne er en Miil derfra ved Klintebierg ved Skebye-Sogn; her boe ogsaa en Visiteur og en Købmand. Førommeldte Stige-Bye ligger næsten en halv Miil fra Skibsbroen, som er en god Fierdingvei fra Odense. Lige udi Østen for Lumbye, hvor ogsaa Ladepladsen ligger, er Fiorden tre Fierdingmiil breed, dog ganske lav paa begge Sider, undtagen i Renden; men baade inden og uden for denne Strækning knibes Fiorden igien mere sammen af Landet.''&quot;&lt;ref name=&quot;Jonge 264&quot;&gt;Jonge, s. 264&lt;/ref&gt;   

I Hauge by var 5 gårde og 24 huse. Også her boede Odense søfarere, skippere og fiskere.&lt;ref name=&quot;Jonge 264&quot;/&gt;

==== Mellerup ====
I 1700-tallet fungerede færgestedet Mellerup tillige som en slags ladeplads for Randers. Erich Pontoppidan beskrev forholdene således: &quot;''Endskiønt Byen ligger meget beqvem til Skibsfart, og har den beste Leilighed til Søe-Handel, saa er her dog en særdeles vanskelig Seglads, som forvolder de Handlende stor Kiedsommelighed og mange Omkostninger, da intet Fartøig, med sin Ladning kan komme op til Broen eller Losse-Stedet, og ikke pa to Mile nær Byen kan stikke dybere end fire Fod, hvorudover en Mudderpram behøvedes til at oprense Fiorden og giøre den dybere. Men naar Skibet med adskillige Vinde, formedelst Fiordens Bugter og Bøinninger, endeligen er kommet til nærmeste Færgested, eller Havn, som er Mellerup, maae den største Deel af Ladningen hiemføres paa Pramme, hvoraf Byen har en halv Snees Stykker, som leies af dem, som trænge til dem, hvortil holdes visse Folk, som kaldes Pram-Folk, der føre dem op og ned af Fiorden.''&quot;&lt;ref name=&quot;Pontoppidan 396&quot;&gt;Pontoppidan, s. 396&lt;/ref&gt;

==== Hjarbæk ====
[[File:HjarbækKro.JPG|thumb|350px|Hjarbæk kro.]]
I 1764 oplyser Erik Pontoppidan om Viborgs handel: &quot;''Af Nærings-Midler for Byens Indvaanere skulde Kiøbmands-Handelen være et af de beste, men den medfører her paa Stedet meget større Besværing og Bekostning, og følgelig mindre Fordeel, end andensteds, alt af Mangel paa Indsegling; thi Kiøbmændene maae hente de fleste af deres Varer over Land paa Vogne fra Hietting (Hjerting), som ligger ved 20 Mile sydvest fra Viborg paa Landkanten ud ad Varde. Vel kunde de faae dem, og faaer ogsaa nogle over Aalborg til Søes paa Limfiorden ind ved Hiarbek, som ligger noget over en Miil fra Byen, men da de skal passere de vanskelige Grunde ved Lykstør, saa medgaaer der store Omkostninger og meget lang Tid, saa at de ei altid paa den Vei til rette Tide kan have deres Varer.''&quot;&lt;ref name=&quot;Pontoppidan 641f&quot;&gt;Pontoppidan, bd. IV, s. 641f&lt;/ref&gt;

I 1777 beskriver Nicolai Jonge Hjarbæks rolle som ladeplads for Viborg således. &quot;''Hiarbek- eller Hierbekbye, beliggende ved Liimfiorden, og er Viborgbyes Losse- og Ladeplads, en Miilsvei fra Viborg, hvorfra Kiøbmændene i Viborg afhænte de Vahre, som de lade komme fra Aalborg, og sammesteds udskibe hvad de bortsende.''&quot;.&lt;ref name=&quot;Jonge 600&quot;&gt;Jonge, s. 600&lt;/ref&gt;

==== Struer Huse ====
I stiftrelationerne i 1735 oplyste magistraten om Holstebro, at &quot;''Er Holstebroe Bye her i Nørre Jylland beliggende, hvortil ingen Indseiyling er Nærmere end Ringkiøbing som er beliggende 6 Miille her fra, og Liim Fiorden som Kommer fra Aalborg 2de Miille til Fiskerhuussene som Kaldis Struer, hvor fra Nembl. (nemlig) Ringkiøbing Holstebroe bye som nærmeste fahrt til Holland og uden Lands Steder, de faae Handels Mænd som her i Byen er bruger nogen Liden Negotie, at føre der diid de Fede Vahre, Saavelsom Uld, Vox Korn og dezlige Vahre, som her i denne Landetz Eign falder hvorfor igien føres, Vijne, Fransk brendevijn Specerier og Allen Kram med videre Smaa Sager, Item fra Liim Fiorden Struer udføres her fra Ved smaae Fahrtøyer som Kiøbmændene i Aalborg er Ejere af, Korn Vahre saavel og nogen Fede Vahre som Endten til Aalborg Kiøbmænd sælges eller og derfra Endten til Kiøbenhafn eller Norge Ved Andre Fahrtøyer henføres, hvorfra igien med desslige smaae Fahrtøyer til Struer Huusse hvor Nermeste Lohsse og Ladeplatzer fra Aalborg hidføres, Saasom Norsk fur tømmer, tiære, Staal, Hør, Hamp, Salt med Videre smaa Kiøb og Handels Mænds Vahre, her i Eignen kand afsettes.''&quot;&lt;ref name=&quot;Holstebro&quot;&gt;Stiftrelationerne i 1735: Holstebro. Magistratens indberetning (''Dansk Center for Byhistorie'')&lt;/ref&gt; 

Ifølge Holstebros byfogeds indberetning fra 1743 blev der fra Struer udført korn og fedevarer, oftest til Ålborg, hvis købmænd som regel ejede de små skuder, denne fragt fandt sted ved hjælp af. Skuderne bragte &quot;norsk fyrretømmer, tjære, stål, hør, hamp, salt med videre&quot; med hjem og solgte det i omegnen.&lt;ref&gt;Ravn, s. 19&lt;/ref&gt; Flere indbyggere i Struer drev egen handel som kommissionærer for købmand i Ålborg og havde ifølge en landstingsdom fra 1735 handlet på denne måde &quot;længere end nogen ands mindetid&quot;. Andre indbyggere holdt kro og drev brændevinshandel.&lt;ref&gt;Ravn, s. 20&lt;/ref&gt; 

Om Holstebro oplyser Erik Pontoppidan i 1764: &quot;''Holstbroe ligger 22 Miil fra Ribe, 16 Miil fra Kolding, 4 Miile fra Lemvig, og 6 Miile fra Viborg, under Poli Høide 56 Gr. 31 Min. Latitudinis, og 24 Gr. 32 Min. Longitudinis. Byen mangler Seglads, da den ligger 4 Miile Fra Vesterhavet, og 2 Miile fra Limfiorden, hvor den Havn ved Struer er Holstbroe Byes Losse- og Lade-Plads for Aalborgske Varer, ligesom undertiden Ringkiøbing 6 Miil derfra, men mest Hierting 18 Miile derfra, ere dens Losse- og Lade-Pladser for Hamborgske og Hollandske Varer.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan, bd. V, s. 794f&lt;/ref&gt; Om Struer oplyser han: &quot;''Ved Struer Ladested losses al indkommende Tømmer og Jern-Last fra Aalborg til Holstebroe og andre Limfiorden paa denne Kant omliggende Stæder.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan, bd. V, s. 575&lt;/ref&gt;

Nicolai Jonge oplyser i 1777: &quot;''Struer, er et Ladested ved Liimfiorden, hvor al Tømmer- og Jernlast, som kommer fra Aalborg og fra andre ved Liimfiorden paa denne Kant omliggende Steder til Holstebroe udlosses.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 538&lt;/ref&gt;

Struer Huse var ikke noget stort bysamfund: i 1801 var der blot 53 indbyggere.

==== Hjerting ====
I Vadehavet udviklede Fanø især efter 1741 sig til en skipperby. I forlængelse heraf mistede Ho og Oksby på grund af tilsanding deres tidligere betydning som ladepladser, hvorimod Hjerting var i stand til at fastholde sin betydning.&lt;ref name=&quot;Pl 24&quot;/&gt;

Om Varde skriver Pontoppidan i 1769 blandt andet: &quot;''Byen eier nu ingen Skibe, og Segladsen er saare ringe og saa got sim ingen, efterdi Revieren fra Vester-Søen op til Byen er bleven her og der af Sand saa tilstoppet, at der nu alene smaa Baade kan gaae igienem lige til Byen, da store Baade eller smaa Pramme ikke kan komme nærmere end til Janderup, som er en Miil vesten fra Varde. Altsaa er Hierting nu den Havn, som Kiøbmændene i Varde betiene sig af til deres Varers Ud- og Indførsel, hvor fra og til de maae føre Varerne enten til Vogns eller paa større og mindre Baade. Varde Toldkammer er derfor lagt til Hierting, hvor og nu Skipperne boe, der eie Skibene, som g´fragtes af Varde og RiberKiøbmænd. Siden den store Told er lagt paa Studene i Holland, udskibes derfra ikke mere Stude til Holland. Kornet bliver mest udskibet til Norge og Hamborg. Her udføres ellers en stor Deel af Jyllands Producter, saasom, Korn, Flesk, Smør, Vox, Huder med videre, hvortil Kiøbmændene finde beqvem Leilighed ved de mange smaa Fartøier paa Fanøe, med hvilke de idelig gaae til Holsten, Hamborg, Bremen og Holland. De Varer, som Kiøbmændene her ellers handle med, ere, Hør, Hamp, Jern, Salt, Humle, Specerier. Trævarer, og andet som Bonden behøver.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan Tomus V, s. 684f&lt;/ref&gt;

Om Hjerting: &quot;''Hierting eller Hietting, som ligger i Guldager Sogn Skadsherred, er vel en ordinair Landsbye, men kan ansees for en liden Flek uden Kiøbsteds-Friheder, og er egentlig en Havn eller Lade- og Losse-Plads for Varde, hvor ogsaa flere af de østre og nørre Kiøbsteder i Jylland lade endeel Varer udlosse, som de siden hiemføre over Land. Kiøbmændene i Varde bringe deres Varer her fra og til enten til Vogns eller paa smaa Fartøier og Baade op igiennem Aaen. Og siden nu ingen store Skibe, formedelst Aaens Forstoppelse, kan løbe op eller ned, og Varde derfor ingen Skibe haver, er Toldstedet, som før var i Varde, forlagt til Hierting, hvor og de Kongelige Told-Betiente opholde sig, nemlig en Tolder, en Contraleur samt Veier og Maaler, en Strand-Inspecteur for Varde Told-District, og en som har Tønderne og Kaverne. Stedet er meget beleiligt til Seglads, hvorfor her nu boe 7 Skippere, som lade sig fragte af Kiøbmændene i Ribe og Varde, de eie 6 smaa Skibe, hvormed de gaae til Hamborg, Holland og Norge, og 3 store Skibe, hvormed de segle paa Frankrige, den Middellandske Søe, og Riga. Gabet eller Indseglingen til Hierting, kaldet Graadyb, holder paa største Ebbe 8 Fod, paa halv Ebbe 10 á 11 Fod, paa høieste Flod 13 á 16 Fod dog med maadelig Vind af Vesten. Østen og Nordost Vinde kan saavel paa Ebbe som Flod giøre Vandet 3 ´a 4 Fod lavere. Dybet forandres dog aarlig.''

''Indseglingen bestemmes ved en Kave eller Kaave, som er en Stage med andre Tverstager paa, der settes til Kiendetegn for de Seglende. Kaven opreises paa en af de 5 Høie paa Seding Mark, helst paa den østerste, og maae være lige i Linie med Brøndum Kirke, hvorved de rette Høie kiendes af de Seglende, som ellers kunde tage andre Høie for disse. Hierting har for nogle Aar siden aarlig ladet et Skib gaae paa Hvalfangsten under Grønland, og har til den Ende haft et Trankaagerie, men siden det første er ophævet, er det andet og ikke mere til. Havnen for Hierting er ikke af den Beskaffenhed, at Skibe der om Vinteren kan ligge for Uveir og Driv-Iis, siden her er aaben Strand, men de maae ligge under Nørbye paa Fanøe, hvor de har Beskyttelse og fuldkommen Lye under Landet. Omendskiønt Beboernes beste Næring er Søefart, og Byen mest beboes af Skippere og Søefolk, som høre under Søe-Limiterne, saa have de dog nogen Avling, deelt i mange smaa Parter, hvortil nogle af dem er Selv-Eiere, men noget tilhører omliggende Herregaarde.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan Tomus V, s. 686f&lt;/ref&gt;

Om Hjerting skriver Jonge i 1777: &quot;''Hierting eller Hietting er vel en almindelig Landsbye, men med rette kan ansees for en smuk Flek uden Kiøbstædsfriheder, og er egentlig en Havn eller Lade- og Losseplads for Kiøbstæden Varde, som ligger to Mile herfra. Den er ogsaa en Lade- og Losseplads for andre nærliggende Kiøbstæder i Jylland, hvilke lade deres forskrevne Vahre her udlosse, og siden hiemføre dem over Land. Kiøbmændene i Varde bringe deres Vahre til og fra Hierting, enten til Baads op igiennem Vardeaae, eller og paa Vogne til Lands. Og fordi at ingen store Fartøier, formedelst Aaens Forstoppelse, kan nu længere seile til og fra Varde, saa er nu Toldstedet forflyttet fra Kiøbstæden Varde, og anlagt i Hierting, hvor nu den kongelige Tolder og Toldbetientere boe, samt en Strandinspekteur for Vardetolddistrikt, saa og den Mand, som har Søetønderne og Kaaverne at oppasse. Stedet Hierting er meget beleiligt til Seilads, hvorudover Beboernes beste Næring er Søefart, og Byen beboes meest af Skippere og Søefolk, som høre under Søelimiterne, dog have de en liden Avling. Indseilingen eller Havnen til Hierting kaldes Graadyb, og holder paa høieste Flod 14 til 16 Fod Vand, og paa halv Ebbe 10 Fod, men paa største Ebbe 8 Fod. Indstilingen bestemmes ved en Kave eller Kaave, som er en Stage med andre Tværstager paa, der opreises til et Kiendetegn for de Seilende paa de 5 Høie paa Sedingmark, helst paa den østligste, og maae være i lige Linie med Brøndumkirke, paa det at de rette Høie kan kiendes af de Seilende, at tage deres Bestik efter, og ikke tage Feil af andre omliggende Høie. Men eftersom her er en aaben Strand, saa kan Skibene ei om Vinteren ligge i Havnen trygge og sikre for Uveir og Driviis, men de maae ligge under Norbye paa Fanøe i Vinterlag, hvor de have en fuldkommen Lye under Landet. Byen har nogle store Skibe, hvormed de fare paa Frankrige, den middellandske Søe og østersøiske Stæder; de have ogsaa tilforn havt et Trankogerie, da de seilede paa Hvalfiskefangst under Grønland; men med deres mindre Fartøier fare de for Kiøbmændene i Ribe og Varde paa Hamborg, Holland og Norge. Byen har ingen Post, uden allene et gaaende Postbud, som de kongelige Toldbetientere og Skipperne holde selv, til at afgaae til Vardepostkontoir, for der baade at aflevere og afhente deres Breve, som enten skal befordres til andre Stæder, eller ere ankomne sammesteds.''&quot;&lt;ref&gt;Jonge, s. 511f&lt;/ref&gt;

Også Ribe gjorde brug af Hjerting. Tidligere havde Ribe haft en ladeplads ved Hviding Nakke, men denne var blevet forbudt i 1689&lt;ref&gt;Jacobsen (1937), s. 180&lt;/ref&gt;, skibene måtte derfor ankre op ved Fanø&lt;ref&gt;Jacobsen (1937), s. 181&lt;/ref&gt;, og i praksis skete omladningen ved Hjerting.&lt;ref&gt;Jacobsen (1937), s. 182&lt;/ref&gt; Pontoppidan skriver, at &quot;''Varerne næsten en Miil fra Byen maae losses, og siden de alene i Flod-Tiden kan segle, og maae ligge de øvrige 6 Timer paa Grund, saa at, naar en Pram kan gaae frem og tilbage i et Døgn, ansees det for en lykkelig Reise, som mangen gang ellers kan borttage 8 Dage. .. Skibene som indkomme af Riber-Dyb, ligge for Anker ved Uder-Bierrum, hvorfra de losses.''&quot;&lt;ref&gt;Pontoppidan Tomus V, s. 652&lt;/ref&gt;

==== Emmerlev og Højer ====
I 1775 beskrives Højer som en stor landsby &quot;''hvor der er Losse- og Lade-Plads; dog losses og lades og ved Emmerlev, herfra ind- og udskiber Borgerne i Tønder Varerne med Pramme fra eller til Tønder.''&quot;&lt;ref name=&quot;Jac 190&quot;&gt;Jacobsen, s. 190&lt;/ref&gt; I 1799 blev gravet en henved 350 m lang kanal gennem vaderne dels for at fremme afstrømning af vand fra marsken, dels for at fremme handelen. Mindre skibe var henvist til Højer og større skibe til rheden ved Emmerlev, hvor der tillige var overfart til øen Sild.&lt;ref name=&quot;Jac 190&quot;/&gt;

=== Efter Napoleonskrigene ===
[[Fil:Roedvig Harbour evening.jpg|thumb|360px|right|Aftenstemning i Rødvig Havn.]]
Efter den krise, der fulgte i hælene på statsbankerotten 1813 og tabet af Norge i 1814 med deraf følgende omstillinger, startede et opsving, der som et mærkepunkt havde Englands indførelse i 1828 af den ”glidende korntold”. I samvirke med hamborgske handelshuse udvikledes et stadigt voksende kornsalg til Hamborg, Holland og England, ligesom tidligere tiders kornhandel på Norge fortsatte på den nye tids betingelser. Denne periodes altdominerende kornsalg fik to bebyggelsesmæssige virkninger: udskibningssteder, enkle opankringspladser spredt rundt om langs landets kyster og kun undtagelsesvis forsynede med kornmagasiner, men ofte betjenende de store kornproducenter, herregårdene og godserne. 

Desuden ladepladser, skudehandelspladser og skipperbyer, idet det allerede ved plakat af 26. marts 1816 fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet &quot;til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested&quot;.&lt;ref name=&quot;Bym 9&quot;/&gt; Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne for købstæder beliggende inde i land, eksempelvis Rødvig (Store Heddinge), Bisserup (Slagelse), Bandholm (Maribo), Struer (Holstebro) og Hjarbæk (Viborg). Antallet af indbyggere var forholdsvis små, sjældent over 200. Skudehandelspladser var steder fortrinsvis i Jylland såsom Løkken, Blokhus, Klitmøller, Agger, Hals og Hadsund med anerkendte særrettigheder til at sejle på og handle med Norge, mens skipperbyer som Troense på Tåsinge, Marstal på Ærø, Thurø by på Thurø samt Nordby og Sønderho på Fanø var hjemsteder for søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland. 

Flere af disse bebyggelser havde allerede i begyndelsen af 1800-tallet mere end 300 indbyggere, og talte foruden søfarende også håndværkere og handlende (således 1801 havde Rørvig 303, Troense 536, Hals 643, Klitmøller 336 og Løgstør 463 indbyggere, mens Marstal handelsplads havde 1449 indbyggere). Foruden de omtalte steder, hvis rettigheder var fastlagt særskilt, var det kun købstæderne, der måtte handle på udlandet. For bønderne indebar dette, at de måtte indbringe til købstæderne og sælge deres korn til de derboende købmænd, som derefter videresolgte det til stadsboerne eller udlandet. Dette indebar, at bønderne kun havde ringe indflydelse på salgspriserne, og som følge af den ringe omsætning nærmest levede ved byttehandel, idet købmændene på deres side forsynede dem med de nødvendige varer og gav dem de nødvendige kreditter. Ved den begyndende indførelse af næringsfriheden blev disse bindinger gradvist løsnet, men endnu i 1870'erne synes der at have været en forholdsvis fast forbindelse mellem bonde og købmand. 

==== Kornhandelstiden ====
[[Fil:Bandholm.jpg|thumb|410px|right|Gadeparti fra Bandholm]]
Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales Mullerup strand i Drøsselbjerg Sogn. I det 18. århundrede havde Kalundborg en florissant handel, idet den naturlige, gode havn beliggende i læ af Gisseløre for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til Norge og Flensborg. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne Holbæk og Slagelse ikke, og handelsmæssig stod de i skyggen af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod England som ny aftager af korn, og da England i 1828 indførte den såkaldte glidende korntoldskala, fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig told, gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I 1840'erne opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved Mullerup strand for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved Mullerup, men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840'erne.&lt;ref&gt;Alkjær (1942), s. 143&lt;/ref&gt; Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik station på den i 1856 anlagte jernbane fra København til Korsør.

==== Bandholm ====
Gennem 1800-tallet fastholdt Bandholm sin betydning som Maribos ladeplads. Trap oplyser i sin 1. udgave, at også Rødby til dels brugte Bandholm som udhavn. I 1856 indgik i udenrigs skibsfart 55 skibe med 1.853¼ commercelæsters drægtighed og 1.666¼ læsters bestuvning og udgik 85 skibe med 3.118¾ commercelæsters drægtighed og 2.295½ læsters bestuvning, mens i indenrigs skibsfart indgik 358 skibe med 4.206¾ commercelæsters drægtighed og 2.040 læsters bestuvning og udgik 344 skibe med 3.082¼ commercelæsters drægtighed og 1.317 læsters bestuvning. Ved toldstedet var i 1856 51 skibe med 1.041¼ commercelæsters drægtighed.&lt;ref&gt;Trap, s. 797f&lt;/ref&gt;

I 1869 blev Maribo-Bandholm Jernbane indviet som den første jernbane på Lolland-Falster. I Bandholm blev der anlagt en station tæt ved Knuthenborgs vestlige port. Fra stationen gik havnebanen videre ned til havnen.

Bandholm havde i 1840 378 indbyggere, i 1860 770 indbyggere, i 1870 850 indbyggere, i 1880 767 indbyggere.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', Tredie Række, 4&lt;sup&gt;de&lt;/sup&gt; Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 71&lt;/ref&gt;

==== Opblomstringen i den vestlige Limfjord ====
En særlig udvikling gennemgik udskibningssteder og ladesteder ved Limfjorden som følge af Vesterhavets gennembrud af Aggertangen ved en stormflod i 1825. Indtil dette år var Limfjorden en fjord, lukket mod vest af Agger Tange. Al varefragt ad søvejen til og fra den vestlige del af Limfjorden, herunder egnens købstæder Thisted, Nykøbing Mors, Lemvig, Skive og Nibe, foruden Viborg (hvis ladested var Hjarbæk) og Holstebro (hvis ladested var Struer) måtte gå over Aalborg, og flere af ladestedernes beboere drev selvstændig handel som kommissionærer for købmænd i Aalborg, selvom dette strengt taget var i strid med loven. Ved siden af dette ernærede ladestedernes beboere sig ved håndværk, gæstgiveri, fiskeri og krejleri (den stedlige benævnelse for prangervirksomhed). En særlig vanskelighed for søfarten var Løgstør Grunde, der kun tillod forholdsvis lavbundede skibe at passere, hvorfor Aalborg fik en fremtrædende rolle som formidler af handlen mellem den vestlige del af Limfjorden og resten af kongeriget. Den 1825 opståede passage mellem hav og fjord var i begyndelsen ikke så stor, men i de følgende år udvidede strømmen det nye løb så meget, at det første skib 1831 kunne passere gennem &quot;Aggerkanalen&quot;, og 1839 blev besejlingsforholdene yderligere forbedrede, da en ny stormflod uddybede renden gennem tangen. Dermed skabtes en ny tilstand, hvor de bosatte i Limfjordens vestlige del kunne sejle direkte ud i Vesterhavet og derfra videre til de handelsforbindelser i Norge, Sverige, England, Slesvig-Holsten, Nordtyskland og Holland, som tidligere var gået over Aalborg. Antallet af skibe, der årligt passerede Aggerkanalen nåede i 1840 op på 400, men væksten fortsatte og toppede 1855 med 1800 skibe. En bølge af fremgang og virksomhed skyllede ind over vestfjordens ladepladser og købstæder; flere købmænd fik egne skibe, og i tiden omkring midten af århundredet begyndte man at bygge anløbsbroer og egentlige havneanlæg. Den århundredegamle skudehandel fra vestkysten af Thy til Norge flyttede indenfjords, og der opstod en række nye udskibnings- og ladesteder, hvor folk skabte sig en til tider meget indbringende handel, således inden for Thisted tolddistrikt ved Krik, Oddesund, Tambohuse, Hindsels, Gravgård, Doverodde, Visby å, Gudnæs strand, Vilsund, Hovsør og Øsløs.

Fra omkring 1860 begyndte Aggerkanalen at sande til, og antallet af gennemløbende skibe faldt fra 1800 i 1855 til 93 i 1864 og 28 i 1867. Samme år opstod Thyborøn Kanal, mens Aggerkanalen sandede helt til. I 1861 gravede man ”Frederik den 7.s kanal” uden om Løgstør Grunde, hvorefter ikke kun større sejlskibe men også dampskibe kunne sejle direkte fra Aalborg til købstæder og ladesteder i vestfjorden. I 1881 indsatte DFDS dampskibet &quot;''Limfjorden''&quot; mellem Aalborg og stederne i vest, og dette overtog snart en væsentlig del af rejserne og varefragten på fjorden. Derved genvandt Aalborg efterhånden sin tidligere rolle som mellemled i fjordens handel og søfart, og den kortvarige handels- og søfartsmæssige opblomstring i den vestlige Limfjord var til ende&lt;ref&gt;Thomas Bloch Ravn&lt;/ref&gt;.

==== Struer ====
For Struers vedkommende var 1851 hjemmehørende 14 skibe med i alt 260 kommercelæster. Samme år blev Struer anløbet af 152 skibe fra udenlandske havne, heraf 95 fra Norge, 36 fra England og 13 fra Altona. Fra indenlandske havne uden for Limfjorden havde stedet 46 anløb, heraf 34 fra København. For de fleste af ladestederne egne forhold fik det tidsbegrænsede opsving kun ringe betydning. Således havde Struer i 1840 (ved begyndelsen af opsvinget) 114 indbyggere og 1860 (ved slutningen af opsvinget) 159 indbyggere, en fremgang på blot 45 indbyggere i løbet af tyve år. Det var først efter anlæggelsen af jernbanen i 1865, at Struer for alvor begyndte at vokse: i 1870 havde byen allerede 592 indbyggere og i 1880 1008 indbyggere.

I 1833, før opsvinget, beskrives byen således: &quot;''I Hjerm Herred findes en ret god Ladeplads ved Landsbyen Struer, 2 Mile norden for Holstebro, hvis Kjøbmænd her lade og losse alle de Vare, som forsendes ad Limfjorden. Nogle Mænd i Struer have vel visse Handelsprivilegier, men indlade sig ikke paa egen Haand i Affairer af nogen Betydenhed, hvorimod de mere ere at ansee som Commissionairer for Kjøbmændene i Aalborg. Hvad der i nogle af de sildige Aar blev udskibet fra Struer, har for det meste bestaaet i Skattekorn, som var oplagt der og i Holstebro.''&quot;&lt;ref&gt;J.C. Hald: ''Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. Ottende Stykke, Ringkjøbing Amt''; 1833; (genoptryk 1985 af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt, Holstebro; {{ISBN|87-358-026}}; s. 174-175&lt;/ref&gt;

I 1855, under opsvinget, beskrives byen, dengang beliggende i Gjemsing Sogn, således: &quot;''Ladepladsen Struer med Havn og flere Handelsetablissementer, Poststation, Gjæstgiveri m.m.''&quot; og &quot;''Beboerne, hvis Hovederhverv er Jordbrug, have særligt Erhverv ved den ikke ubetydelige Søfart fra Struer Ladeplads, samt Fiskeri. Ved Struer er 2 Teglværker.''&quot;&lt;ref&gt;http://runeberg.org/trap/1-5/0158.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 1. Udgave Speciel Deel, II Bind. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1856; s. 749-750]&lt;/ref&gt;

I 1879, efter opsvinget, beskrives byen, stadig beliggende i Gjemsing Sogn, således: &quot;''Ladepladsen Struer med Havn og flere Handelsetablissementer, adskillige private Skoler, Veirmølle, Jernbanestation, Gjæstgiveri m.m.''&quot;&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/trap/2-6/0420.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 340]&lt;/ref&gt;

==== Hjarbæk ====
Opblomstringen af nye udskibningssteder i Limfjorden fik ikke betydning for Hjarbæk. Midt i 1800-tallet anlagde Viborg en landevej til Hjarbæk og udvidede havnen. Udførslen fra havnen var langt større end indførslen, og udenrigsskibsfarten var langt større end den indenrigske skibsfart: &quot;''Viborgs Beliggenhed som en Landstad, der er c. 1¼ Miil fjernet fra sin Ladeplads og Havn, Hjarbæk ved Liimfjorden, er ikke heldig for Handelsvirksomheden, som derfor væsentligst er indskrænket til Omsætning af de for Landmanden nødvendigste Forbrugsgjenstande.&lt;br /&gt; De Bestræbelser, Byen i de senere Aar har viist for Indretningen og Udvidelsen af Havnen i Hjarbæk tilligemed Anlæget af en ny Landevei dertil have dog i Forbindelse med Tidens for Landbostanden hidtil gunstige Vilkaar bidraget ikke ubetydeligt til Handelens og Skibsfartens Fremme, ligesom det er at vente, at de i de seneste Aar tildeels fuldførte Chausseer fra Viborg til Randers og til Holstebro samt Forbedringen af Amtets øvrige Landeveie ville yttre en gavnlig Indflydelse paa at tilveiebringe en livligere Forbindelse med Byens vidtstrakte, om end noget tyndtbefolkede, Opland.&lt;br /&gt; ...Paa Hjarbæk Havn var Skibsfarten i Aaret 1857 følgende: i indenrigsk Fart: indgaaet 18 Fartøier af 293¼ [[kommercelæst|Clstrs]]. Drægtighed med 122¾ Clstrs. Bestuvning, udgaaet 6 Fartøier af 49½ Clstrs. Drægtighed med 3 Clstrs. Bestuvning; i udenrigsk Fart, indgaaet 72 Fartøier af 1189½ Clstrs. Drægtighed med 1028½ Clstrs. Bestuvning, udgaaet 46 Fartøier af 553½ Clstrs. Drægtighed med 101½ Clstrs. Bestuvning''&quot;.&lt;ref&gt;Trap, s. 275f&lt;/ref&gt; Hjarbæk havde toldbod, pakhus og landingsbro.&lt;ref&gt;Trap, s. 354&lt;/ref&gt; Toldstedet var på kroen i Kongsgården.

==== Vadehavet ====
Privilegiet for Hjerting, Ho og Oksby fra 1688 blev bekræftet den 16. marts 1813 af kong Frederik VI og varede ved til 1839, hvor det blev ophævet.&lt;ref name=&quot;Pl 24&quot;/&gt;

Helt frem til midten af 1800-tallet udgjorde Hjerting den vigtigste ladeplads i den nordlige del af Vadehavet. Ved århundredets begyndelse blev Hjerting af herredsfogeden Tetens beskrevet således: &quot;''En Ladeplads og Toldsted for Kjøbstaden Varde, fra hvilken den er 2 Mile beliggende, har 56 Huse og 195 Beboere. Dens Næring er Avlsbrug, Vertshuushold og ringe Søefart med 5 der hjemmehørende Skibe ... Fiskerie drives ikke, hvortil dog synes at være god Lejlighed.''&quot;&lt;ref&gt;Guldberg (2015), s. 15&lt;/ref&gt; Så sent som i 1852 blev der bygget en landingsbro for at lette udskibningen, men sejladsen kunne ikke opretholdes, og den 29. april 1860 afgik det sidste skib fra Hjerting; i 1862 opgav man helt at vedligeholde broen, der om vinteren ofte var beskadiget af is.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 223&lt;/ref&gt;

Antallet af hjemmehørende skibe samt deres drægtighed i Hjerting udgjorde &lt;ref&gt;Jacobsen, s. 52&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Antal&lt;br/&gt;skibe
! Register&lt;br/&gt;Ton
! År
! Antal&lt;br/&gt;skibe
! Register&lt;br/&gt;Ton
|-
! 1835
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 18
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 343
! 1855
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 176
|-
! 1840
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 231
! 1860
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 103,5
|-
! 1845
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 220
! 1865
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 125
|-
! 1850
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107,5
! 1870
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 93
|}

Hjertings rolle i skibsfarten i første halvdel af 1800-tallet kan belyses med følgende tal for udgående skibe med hensyn til rejsemål &lt;ref&gt;Jacobsen, s. 48f&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! 1826
! 1834
! 1845
! 1850
|-
! København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
! Danske Provinser
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15
|-
! Hertugdømmet Slesvig
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
|-
! Hertugdømmet Holsten
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
! Altona
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 51
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 49
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
|-
! Hamborg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
! Bremen
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|-
! Holland
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! England
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
! Norge
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36
|-
! Sverige
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|}

Det fremgår heraf, at Altona og Norge var de vigtigste rejsemål, efterfulgt af rejsemål i Hertugdømmerne, derefter rejsemål i danske provinser, mens hverken København, tyske fristæder, Holland, England eller Sverige spillede nogen større rolle. Forbindelsen til Norge, hvorfra man hentede tømmer var gammel og kan sammenlignes med den nordvestjyske [[Skudehandelspladser i Danmark|skudehandel]]. England fik først voksende betydning efter 1850.&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 47&lt;/ref&gt;

Den samlede eksport fra Hjerting til England udgjorde 1847-1860 &lt;ref&gt;Jacobsen, s. 223f&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Stk&lt;br/&gt;hornkvæg
! Pund&lt;br/&gt;Flæsk
! Antal&lt;br/&gt;rejser
! År
! Stk&lt;br/&gt;hornkvæg
! Pund&lt;br/&gt;Flæsk
! Antal&lt;br/&gt;rejser
|-
! 1847
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 105
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.530
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
! 1854
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 777
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32.000
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! 1848
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 634
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9.788
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
! 1855
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 904
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! 1849
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 73.560
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
! 1856
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 381
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.890
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
! 1850
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.115
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107.881
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10
! 1857
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 60
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
! 1851
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.029
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 134.938
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
! 1858
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 384
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 58
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
! 1852
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 354
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 77.514
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
! 1859
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 258
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 150
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
|-
! 1853
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 385
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13.375
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
! 1860
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 292
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1
|}

Hjerting havde i 1801 302 indbyggere, i 1840 236 indbyggere, i 1860 358 indbyggere, i 1870 304 indbyggere, i 1880 281 indbyggere.&lt;ref&gt;Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', Tredie Række, 4&lt;sup&gt;de&lt;/sup&gt; Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 117&lt;/ref&gt;

Også ved Ballum foregik udskibning. Den 28. maj 1850 blev åbnet for udskibning med dampskibet &quot;Burgemeester Huidekoper&quot;, der fragtede 150 stk. kreaturer og andre landbrugsprodukter til London, i 1851 foregik i alt 7 sejlture med fragt herfra og i 1852 4 sejlture med kvæg til Lowestoft, men dermed ophørte fragtfarten.&lt;ref name=&quot;Jac 224&quot;&gt;Jacobsen, s. 224&lt;/ref&gt;

Også ved Højer foregik udskibning, første gang den 5. august 1851 med 17 kreaturer og 101 får, samlet dette år med 452 kreaturer og 493 får. Fragtfarten fortsatte i 1852 men blev der efter opgivet på grund af den lave vanddybde.&lt;ref name=&quot;Jac 224&quot;/&gt;

Anlæggelsen af Esbjerg havn markerede afslutningen på fragtskibsfarten fra de gamle ladepladser i Vadehavet.&lt;ref name=&quot;Jac 225&quot;&gt;Jacobsen, s. 225&lt;/ref&gt;

=== Industrialiseringen ===
I 1860'erne og 1870'erne brød den gamle ordning sammen. Det skete i flere omgange og af flere årsager. Som følge af krigen i 1864 blev samvirket med de hamborgske handelshuse afbrudt, hvilket førte til en afmatning for de syddanske ladepladser og købstæder, der havde levet af denne samhandel. I 1868 besluttedes det at bygge en ny udskibningshavn ved Esbjerggårde (nu Esbjerg) i det sydvestlige Jylland, og denne sammen med det samtidigt opbyggede jernbanenet og den indførte næringsfrihed bidrog til en fuldstændig omstilling af samfærdslen og varefragten, idet denne i stigende grad skete med jernbane. Fremkomsten af dampskibe indebar, at dybere havne fik en fortrinsstilling indenfor søfarten, mens mere lavvandede anløbssteder mistede betydning. Endelig indebar den såkaldte landbrugskrise, fremkaldt ved udbuddet af billigt korn fra Ukraine og USA, en fuldstændig omstilling af landbruget fra kornavl til fedevarefremstilling. Den efterfølgende opbygning af andelsmejerier og slagterier skete ligeledes med jernbanen for øje. Virkningerne for ladepladserne var vidt uens: de ladesteder, der fik jernbanestation, voksede og blomstrede, mens de udskibnings- og ladesteder, der ikke fik jernbanestation, stagnede og sank tilbage til en tilstand som fiskerleje eller småby. Derved skiltes vandene: steder, der fik jernbane så som Struer (1866), Faxe Ladeplads (1866), Bandholm (1869), Rødvig (1879), Hadsund (1900) og Løkken (1916) voksede og udviklede sig med tiden til mindre oplands- og fabriksbyer i lighed med andre stationsbyer, mens steder som Bisserup, Karrebæksminde, Troense, Lundeborg, Hjarbæk og Hjerting, der blev forbigåede ved jernbaneanlæggene, stagnerede, i det mindste indtil en ny industrialiserings- og byspredningsbølge satte ind efter 1945. Som eksempel på en ladeplads med jernbaneforbindelse kan nævnes Struer, hvis indbyggertal voksede fra 159 i 1860 til 592 i 1870, 1.008 i 1880, 2.207 i 1890 og 3.230 i 1901. Til sammenligning kan nævnes, at indbyggertallene i Bisserup faldt fra 365 i 1860 til 97 i 1916, i Karrebæksminde fra 350 i 1870 til 225 i 1911, i Troense fra 1010 i 1860 til 600 i 1916 og i Hjerting fra 358 i 1860 til 324 i 1901. Ved århundredeskiftet var ladepladsernes tid omme; den senere udvikling skyldtes andre forhold.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
*Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark''. serie I, bind II; København 1961)
*Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'', 1942; s. 139-153)
*Jørgen H. P. Barfod: &quot;Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700&quot; (''Søhistoriske Skrifter VI'', Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 1967)
*Arent Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed'' (1656, reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1971)
* Jan Bill: &quot;Port topography in medieval Denmark&quot; (i: Jan Bill &amp; Birthe L. Clausen: Maritime Topography and the Medieval Town; ''PNM Publications from the National Museum, Studies in Archæology &amp; History Vol. 4''; Copenhagen 1999; {{ISBN|87-89384-68-7}}; s. 251-261)
* Michael Levy Bruus: &quot;I sikker havn. Danske købstadshavnes modernisering&quot; (''Maritim Kontakt 29''; København 2007; {{ISBN|87-87947-19-6}}; s. 7-102)
* Axel Christophersen: &quot;The waterfront and beyond, Commercial activity and the making of townscapes&quot; (i: Jan Bill &amp; Birthe L. Clausen: Maritime Topography and the Medieval Town; ''PNM Publications from the National Museum, Studies in Archæology &amp; History Vol. 4''; Copenhagen 1999; {{ISBN|87-89384-68-7}}; s. 161-168)
*''Dansk Søfarts Historie I'': &quot;Fra stammebåd til skib&quot; (København 1997)
*''De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold''. Betænkning nr. 161 (1956)
* Ole Degn: &quot;Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800&quot; (''Urbaniseringsprosessen i Norden'', Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977)
* C.G. Feilberg: &quot;Studier i Københavns Toldregnskab for Året 1615&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)
* Mette Guldberg: &quot;Vadehavets nordligste havn. Hjerting som havneby i 1600-1700-tallet&quot; (i: ''Sjæk'len'' 2014; s. 9-19)
*Mette Guldberg: &quot;De varer, som bonden aldrig ser? Importen over Hjerting fra Holland i 1700-tallet&quot; (i: ''Sjæklen 2012, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet'', Esbjerg 2013, s. 66-81)
*Mette Guldberg: &quot;Fartøjer i det nordlige Vadehav&quot; (i: ''Sjæklen 2013, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet''; Esbjerg 2014; {{ISBN|978-87-90982-68-3}}, s. 28-39)
*Mette Guldberg: &quot;Købmanden, skipperne og Hollandsfarten. Varer fra Holland til Jylland i 1700-tallet&quot; (i: ''Kulturstudier'' nr. 1, 2014; s. 75-102) 
*Mette Guldberg: &quot;Vadehavets nordligste havn. Hjerting som havneby i 1600-1700-tallet&quot; (i: ''Sjæk’len 2014. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet''; Esbjerg 2015, s. 9-19)
*Viggo Hansen: &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bd. 64, s. 54-69; København 1965)
*Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens Historie&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur, bind 9: Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}})
* Poul Holm: ''Hjerting, et maritimt lokalsamfund midt i verden ca. 1550-1930''; Esbjerg 1992; {{ISBN|87-984383-0-1}})
*N. H. Jacobsen: &quot;Skibsfarten i det danske Vadehav&quot;; ''Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. II (Kjøbenhavn 1937)
*Flemming Jensen og Jørgen Mikkelsen: &quot;Mudder, maskiner og mennesker. Den sørgmuntre beretning om istandsættelsen af Skælskør havn og fjord 1798-1814&quot; (''Maritim Kontakt 16''; København 1993; {{ISBN|87-87947-36-6}}; s. 81-119) 
*Nicolai Jonge: ''Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse''; Kiøbenhavn 1777
*Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18 århundrede'' (Esbjerg 1981)
*Ole Mortensøn: ''Renæssancens fartøjer – sejlads og søfart i Danmark 1550-1650''; Langelands Museeum 1995; {{ISBN|87-88509-14-1}} 
*Ole Mortensøn: &quot;Kystlandskabet&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen'', s. 246-250; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996)
*Finn Ole Sonne Nielsen: &quot;Før Aakirkeby blev købstad. Arkæologiske efterretninger om fund fra oldtid og tidlig middelalder&quot; (i: ''Bornholmske Samlinger'' III Række 10 Bind; Bornholms Historiske Samfund 1996; {{ISBN|87-87042-02-9}}; s. 197-216)
*Ingrid Nielsen: &quot;Aakirkeby 1346. Da købstaden fik sine egne love&quot; (i: ''Bornholmske Samlinger'' III Række 10 Bind; Bornholms Historiske Samfund 1996; {{ISBN|87-87042-02-9}}; s. 159-166)
*Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), {{ISBN|87-7526-056-5}}
*Mariann Ploug: &quot;Ho Ladeplads&quot; (i: ''Sjæklen'' 2009; Esbjerg 2010, s. 22-33)
*Erik Pontoppidan: ''Den Danske Atlas''; 1764-1774
*Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol. 109; 1987)
*Bjørn Poulsen: &quot;Skibsfart og kornhandel omkring de slesvigske kyster ved det 16. århundredes begyndelse&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'' 1995)
*Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (Kronik i: ''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24)
*Otto Smith: &quot;Ribe havn 1750—1814&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 5; 1925)
*Margaretha Swensson: &quot;Bondehamnar i nordvästra Skåne och Blekinge under 1600-talet&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 4; 1969)
*J. P. Trap: ''Danmark'', 2. udgave (1872-78)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>61fcffqt3db1ln0fpy95i1jdyeqsx36</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Landevejskroer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6382</id>
    <revision>
      <id>42916</id>
      <parentid>40357</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:04:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42916</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="29019" sha1="4ml6q70irrlo0l4k8a84hwyp0ve8skc" xml:space="preserve">[[File:Vindbyholt Kro.jpg|thumb|450px|Landsvejskroen Vindbyholt Kro i Vindbyholt nær Faxe omkring 1900.]]
[[File:Skotterup Kro 1882.jpg|thumb|450px|Carl Bogøe: Skotterup Kro i 1882.]]
I tilknytning til vejnettet opstod bebyggelser til betjening af de vejfarende, nemlig landevejskroer og [[Færgegårde i Danmark|Færgegårde]]. 

Sådan virksomhed blev reguleret ved kongelige beslutninger, privilegier og lignende.

=== &lt;big&gt;Baggrund&lt;/big&gt; ===
Mennesker har alle dage skabt sig adgangsveje mellem steder, hvor de opholdt sig. De ældste veje var smallere eller bredere stier. Egentlige veje kendes først fra yngre stenalder, da vogne med hjul blev indført. Fra da af fik vejene en bredde svarende til et hjulspor. Færdslen foregik til fods, til hest eller i vogn beroende på sociale forhold, årstid og muligheder. Vejnettet udviklede sig efter princippet om størst mulig bekvemmelighed: hvor det var muligt, blev vejene lagt uden om højdedrag og vandskel, og hvor krydsning af vandskel var nødvendig, skete det på steder med lav vandstand og med lav strømhastighed.

Stenbyggede veje dukker først op i Danmark i yngre keltisk jernalder. Fra denne tid kendes blandt andet en stenbelagt vejstrækning til Borremose, en vej over Ellemosen ved Tibirke samt en vej ved Broskov nord for præstø. Vejene har en bredde på omkring 3 meter hvilket modsvarede hensynet til bredden mellem vognhjulene. En middelalderlig vej ligger delvist hen over Broskovvejen, hvilket viser, at færdselsmønsteret har været omtrent det samme over tid.

Broer og plankeveje dukker først op i vikingetid. De ældste broer var byggede af træ og havde derfor en begrænset levetid. Sådanne broer kendes fra Ravninge Enge i Jylland (dateret til 979-980)&lt;ref name=&quot;SJ 7&quot;/&gt;, Falgård ved Rye Møllesø i Jylland (dateret til sidste fjerdedel af 900-tallet)&lt;ref name=&quot;SJ 8&quot;&gt;Schou Jørgensen (1998), s. 8&lt;/ref&gt;, plankevejen Nybro ved Filsø i Vestjylland (dateret mellem 741 og 834) og plankevejen Sjellebro i Østjylland (dateret til 752)&lt;ref name=&quot;FR 13&quot;&gt;Frandsen og Ravn (1999), s. 13&lt;/ref&gt;, Risby ved Præstø på Sjælland (dateret til senere del af 900-tallet)&lt;ref name=&quot;SJ 7&quot;/&gt; og Bakkendrup nær Tissø på Sjælland.&lt;ref name=&quot;SJ 7&quot;&gt;Schou Jørgensen (1998), s. 7&lt;/ref&gt; I en række tilfælde kendes runesten, hvor der oplyses om, at en stormand har opført en bro eller plankevej.&lt;ref name=&quot;SJ 11&quot;&gt;Schou Jørgensen (1998), s. 11&lt;/ref&gt;

Oldtidens vejnet er endnu istore træk ukendt, men det må have forbundet bebyggelser indbyrdes og med overfartssteder over større vande.  

=== Beliggenhed ===
Kroernes beliggenhed har alle dage været bestemt ved kongelige beslutninger, privilegier eller ved lov. Ganske vist var det på forhånd givet, at kroer måtte ligge ved de mere betydningsfulde landeveje, hvor behovet for ophold og betjening af de rejsende. Således bestemte dronning Margrethe I, at der skulle etableres en kro for hver 4. mil, mens Christoffer af Bayern pålagde, at en kro skulle etableres for hver 2,5 mil, hvilket for de dårligste af vejene omtrent svarede til en dagsrejse.&lt;ref name=&quot;KS 95&quot;&gt;Skrivergaard (1964), s. 95&lt;/ref&gt; 

Som eksempel på en kro oprettet ved kongelig beslutning kan nævnes, at Frederik II efter overtagelsen af Hillerødsholm og ombygningen til Frederiksborg i 1560 befalede at lade bygge en kro &quot;i fire huse eller fløje med god våning til kromanden, fem eller seks kamre til fremmede og staldrum til 50 heste. For at sikre rejsende en ordentlig beværtning fik kromanden i 1566 tilladelse til afgiftfrit at indføre tysk øl, mel, humle, salt, stål og andet. Desuden fik han &quot;..så megen jord, som han kan bruge med een plov, eng til 60 læs hø, fri olden i Kronens skove, frit brændsel af vindfælder samt fri græsning til 40 fæhoveder, og endelig forleningsbrev på tre bundgarnsstader i stranden ved Espergærde med den jord, der ligger til de tre pendingshuse sammesteds&quot;.&lt;ref name=&quot;KS 93&quot;&gt;Skrivergaard (1964), s. 93&lt;/ref&gt;

=== Det middelalderlige vejnet ===
Det middelalderlige vejnet var betinget af to forhold, dels beliggenheden af større bebyggelser dels landskabet, idet vejnettet undgik steder, der kunne vanskeliggøre færdslen så som større vandløb og sumpede områder. Vejene kom ofte til at ligge nær kildeudspring, der kunne sikre den rejsende drikkevand.&lt;ref name=&quot;En 171&quot;/&gt; Hvor passage af vandløb og indre farvande var uundgåelig, søgte vejene mod egnede vadesteder, og her var forudsætninger for, at der udviklede sig en bymæssig bebyggelse.&lt;ref name=&quot;En 171&quot;&gt;Enemark, sp. 171&lt;/ref&gt; Dette vejnet bestod af to dele: dels regionale oplandsveje rettede mod centre, fortrinsvis tingsteder som Hjørring, Viborg, Ringsted og Lund, vadesteder som Hobro, Holstebro, Haderslev, Næstved, Tønder, overfartssteder som Aggersborg, Ålborg, Middelfart, Korsør og Nyborg samt de vigtigste handelspladser Hedeby og Ribe, Århus, Vestervig, samt Odense og Roskilde, dels hærveje, der fungerede som fjernveje; af sådanne hærveje fandtes to: den ene forbandt Viborg med Hedeby og herfra videre sydpå&lt;ref name=&quot;En 172&quot;/&gt;, den anden begyndte ved Ribe og gik over Foldingbro til Kolding, over Lillebælt til Fyn til Odense og Nyborg, over Storebælt til Korsør, Slagelse, Ringsted, Roskilde, København til Dragør, over Øresund til Skanør og Falsterbro og videre til Lund.&lt;ref name=&quot;En 174&quot;&gt;Enemark, sp. 174&lt;/ref&gt;

De regionale veje var knyttede til centre. I Vendsyssel udgjorde Hjørring et tingsted nær kongsgården Børglum, hvor vandskel mødtes. Herfra strakte veje sig i østlig, sydøstlig, sydlig og sydvestlig retning. Sidstnævnte vej fulgte Jammerbugten til Aggersund med overfart, herfra videre sydpå til Viborg. Det kan være beliggenhed ved denne rute, der gjorde Ørbæk i Himmerland lige syd for Limfjorden så vigtigt et færdselsknudepunkt, at både Knud den Store og Hardeknud lod præge mønter her.&lt;ref name=&quot;En 172&quot;&gt;Enemark, sp. 172&lt;/ref&gt; Ålborg kan være opstået dels som knudepunkt mellem det østlige og det vestlige Himmerland over Østerå og Vesterå, dels som overfartssted til Vendsyssel.&lt;ref name=&quot;En 171&quot;/&gt;

Viborg var landstingsted og vejknudepunkt. Vejene strakte sig i alle retninger: mod nord til overfarten ved Løgstør, mod nordøst til Ålborg og Hobro, mod øst til Randers, mod sydøst til Århus, Hærvejen mod syd, mod vest til Holstebro, mod nordvest til Salling.

Hobro, Randers, Århus, Horsens og Vejle udviklede sig som vadesteder for den nord-sydgående færdsel i bunden af dybe fjorde.&lt;ref name=&quot;En 172&quot;/&gt; 

I den vestlige del af Jylland havde Vestervig oprindelig udgjort en handelsplads og blev kortvarigt hjemsted for et bispesæde&lt;ref name=&quot;En 139&quot;&gt;Enemark, sp. 139&lt;/ref&gt;, men i begyndelsen af 1100-tallet blev Limfjorden lukket mod vest&lt;ref name=&quot;En 174&quot;/&gt; og stedet mistede sin tidligere betydning. I stedet blev forbindelsen fra Lemvig over Holstebro og Varde til Ribe via Gredstedbro ved Kongeåen af betydning, og herfra fortsatte vejen sydover til Hvidåen, hvor Tønder udviklede sig.&lt;ref name=&quot;En 174&quot;/&gt; Den gamle handelsrute via Ejderen og Slien mistede betydning under indtryk fra ruten via Elben og Trave, og Ribe blev derved den vigtigste udfaldshavn mod Vesteuropa.&lt;ref name=&quot;En 174&quot;/&gt;

På Fyn blev Odense knudepunkt for et vejnet, der strakte sig mod nordvest og sydøst uden om Vissenbjergområdet, og Bogense var en tid overfartssted til Vejle.&lt;ref name=&quot;En 173&quot;&gt;Enemark, sp. 173&lt;/ref&gt; Det er muligt, at der oprindelig var sejlads mellem Odense og Hærvig (hvor Kalundborg voksede frem) omtrent svarende til sejladsen mellem Århus og Hærvig; begge omtales hos Adam af Bremen.&lt;ref name=&quot;En 173&quot;/&gt;

På Sjælland var Ringsted tingsted men byens betydning aftog efterhånden til fordel for Roskilde, der havde afløst Lejre som kongesæde.&lt;ref name=&quot;En 173&quot;/&gt;  

I Skåne udgjorde Lund knudepunkt for et vejnet, der strakte sig mod nordøst og sydøst i retning af Åhus og Simrishamn med forbindelse til Gotland.&lt;&lt;ref name=&quot;En 174&quot;/&gt;

Om det stedlige vejnet bestemmes i Jyske Lov fra 1241 givet af kong Valdemar Sejr, at der til hver by bør føre fire veje, &quot;der fra Arilds tid har ført derhen og dem må ingen spærre eller ødelægge&quot;. I samme lov pålægges ejere af den jord, hvor &quot;kongens hærstræde&quot; forløber, at istandsætte denne vej efter behov.

Kong Valdemars vej ved Skjoldenæsholm på Midtsjælland er rester af en middelalderlig vej med brolægning, men formentlig har man som regel, hvor forholdene tillod det, klaret sig med de vejforhold, som hjulspor, ridning og gang skabte.

Således så i hovedtræk det vejnet ud, der gennem middelalderen og renæssancen udgjorde grundlaget for landevejskroernes opståen og beliggenhedsvalg.

Fraset Jyske Lovs bestemmelser blev den ældste vejlov givet af Christian II i 1521 med bestemmelser om regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og med pålæg for de kongelige fogeder om at føre tilsyn hermed, men bestemmelserne fik aldrig nogen betydning på grund af kongens fald.

=== Renæssancens og enevældens vejnet ===
Under renæssancen begyndte danske konger at oprette nye veje for at forbedre fremkommeligheden, især for kongelige og andre priviligerede personer, såkaldte kongeveje. Sådanne vejanlæg skulle også få betydning for beliggenheden af kroer. Denne udvikling begyndte under Frederik II, der tog initiativ til at skabe et net af kongeveje, og Christian III i den koldingske reces af 1558 og fortsattes under Christian IV, men udviklingen gik efterhånden i stå, og de fleste tidlige kongeveje blev opgivet igen i begyndelsen af 1670-erne.&lt;ref name=&quot;Dahl 25&quot;&gt;Dahl, s. 25&lt;/ref&gt; 

Et ny forsøg gjordes under Christian V. Den 22. april 1685 blev der nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag til en ny landevej tværs over Sjælland fra København til Korsør.&lt;ref name=&quot;Dahl 25&quot;/&gt; Fastlæggelsen af det nøjere forløb blev overdraget generalkvartermester Gottfried Hoffmann, som udarbejdede et endeligt forslag, der også omfattede beregninger over antallet af broer og stenkister, behov for materiale i form af tømmer, sten og jern. Kongen accepterede forslaget og pålagde Hoffmann at finde steder hvorfra kunne hentes sten, grus og sand til anlægget. Desuden skulle der planlægges en vej fra København til Køge og fra København til Skovshoved.&lt;ref name=&quot;Dahl 26&quot;&gt;Dahl, s. 26&lt;/ref&gt; Endelig skulle der anlægges en ringvej omkring hovedstaden, der skulle forbinde indfaldsvejene med en kro ved hver indfaldsvej således, at folk, der ikke nåede at komme ind i byen, før portene blev lukkede om aftenen, skulle have et sted at overnatte.&lt;ref name=&quot;Dahl 27&quot;&gt;Dahl, s. 27&lt;/ref&gt; Arbejdet med forberedelser til vejanlægget i form af afstikning af vejforløbet blev sat igang allerede samme efterår&lt;ref name=&quot;Dahl 27&quot;/&gt;, men den 5. december blev projektet stoppet, da man overvejede en ændring af vejføringen. Blandt overvejelserne var også at udnytte den gamle kongevej, hvor det var muligt&lt;ref name=&quot;Dahl 28&quot;&gt;Dahl, s. 28&lt;/ref&gt;, men den 12. januar 1686 blev arbejdet indstillet indtil videre, fordi andre byggeopgaver på Christianshavn blev anset for vigtigere. Projektet blev siden ikke genoptaget.&lt;ref name=&quot;Dahl 29&quot;&gt;Dahl, s. 29&lt;/ref&gt; I 1690 udstedte Christian V en forordning &quot;om hvorledes herefter med vejenes reparation skal forholdes&quot;. På samme tidspunkt blev det besluttet, at de vigtigste veje skulle opmålet, hvilken opgave Ole Rømer udførte i 1690-erne.

Fra omkring 1740 blev kongevejene åbnede for almenhedens færdsel.

I 1764 lod kongen indkalde den franske ingeniørsofficer Jean Marmillod og to andre franske ingeniører for at lede arbejdet med byggeri af nye veje. Blandt de veje, som disse anlage, var anlægget i 1775 af en ny kongevej fra København (Lundehuset) over Rudersdal og Hørsholm til Fredensborg.&lt;ref name=&quot;TJ 42&quot;&gt;Topsøe-Jensen, s. 42&lt;/ref&gt; Efterfølgende overvejede man forbedring af vejforbindelsen til Helsingør. Oprindeligt var der lagt op til en forbedring af vejen fra Usserød til Mikkelborg og herfra videre nordpå udnytte den gamle strandvej&lt;ref name=&quot;TJ 43&quot;&gt;Topsøe-Jensen, s. 43&lt;/ref&gt;, men i stedet valgte man en ny vejføring fra Usserød til Nyrup og herfra videre til Helsingør. Beslutningen om dette vejanlæg blev truffet i 1778 med begrundelsen &quot;for at undgå den besværlige sandvej langs søkysten, som ej vil kunne sættes i god og vedvarende stand&quot;. Det nye vejforløb blev fastlagt, indtegnet på et nyopmålt kort og forelagt kongen, der den 22. februar 1779 godkendte projektet. Vejen blev anlagt efter planen, og kromanden i Nivå indså i 1787 den nye vejs betydning og ansøgte om at få lov til at bygge en ny kro, Niverød kro, ved Kongevejen, hvilken han fik. I vejforordningen af 1793, der blev til på foranledning af Christian Ditlev Reventlow, blev den nye kongevej klassificeret som hovedlandevej.&lt;ref name=&quot;TJ 44&quot;&gt;Topsøe-Jensen, s. 44&lt;/ref&gt; Også Nyrup kro blev flyttet ud til den nye landevej under navnet Nykro.

Den nye kongevej til Helsingør betød imidlertid ikke, at Strandvejen blev helt opgivet, og langs denne vej fandtes fortsat en række kroer.

=== &lt;big&gt;Landevejskroernes indretning&lt;/big&gt; ===

Bestemmelser om kroernes indretning blev fastlagt ved forordning af 5. marts 1695, hvori kroernes rettigheder og pligter var bestemt.&lt;ref name=&quot;St 1982 338&quot;&gt;Steensberg (1982), s. 338&lt;/ref&gt; Heri fastlagdes, at kroer skulle være indrettede med mindst 4 værelser eller kamre med senge, ildsteder og tætte vinduer og døre til overnatning. Endvidere skulle kroerne have staldplads til 6 par heste og rum til 3 vogne eller karosserier. Stedets position som landevejskro skulle være markeret udad til med skiltning. Kroen var forpligtet til at modtage rejsende både dag og nat og sikre beværtning samt opbevaring af tøj og gods under betryggende forhold. For at sikre bespisning havde kroer ret til selv at bage rugbrød, brygge øl og brænde brændevin. De måtte endvidere sælge dette i mindre mængder &quot;uden huset&quot;. Priserne for overnatning, måltider, foder til heste med videre skulle være fastsat af den stedlige magistrat to gange om året, og denne skulle kontrollere forholdene fire gange om året.&lt;ref&gt;Steensberg (1982), s. 339&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Historie&lt;/big&gt; ===
=== Oprindelse ===
Danmarks ældste kro er formentlig Bromølle kro ifølge et gavebrev underskrevet af biskop Absalon. Den 8. juni 1198 forærede han området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, til Sorø Kloster. Det var datidens færdselsknudepunkt og det eneste sted på Sjælland, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. På en ø i vadestedet blev en vandmølle opført, og bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på den senere krovirksomhed.

Priviligeret krohold går mindst tilbage til 1283, da det blev forbudt vejfarende at søge overnatning hos klerke og lægmænd.&lt;ref&gt;Høgstrøm, s. 32&lt;/ref&gt;

I løbet af middelalderen udvikledes et netværk af landevejskroer og færgesteder. I middelalderen varetog klostre en stor del af det fornødne gæsteri for vejfarende, men ordningen gav anledning til misbrug (&quot;voldgæsteri&quot;), der også kunne ramme andre, som boede ved landevejene. I 1283 bestemtes, at voldgæstning skulle forfølges som hærværk, og i erkendelse af behovet for overnatningsmuligheder forordnedes samtidig, at der skulle bygges kroer langs landevejene. Det blev påbudt at oprette herberger eller gæstgiverier overalt i riget, idet kroværten var tilsikret beskyttelse mod en gæst, der ikke ville betale. Denne kunne tilbageholdes og blive stævnet ved et ting med krav om erstatning.&lt;ref name=&quot;Ni 1981 701&quot;&gt;Nielsen (1981), sp. 701&lt;/ref&gt; Fornyede forbud mod ulovligt gæsteri hos klostre, præster, bønder og andre skete i 1304, 1314, 1360 og 1396. Ved sidstnævnte lejlighed tilføjede Margrethe I et påbud om, at &quot;hver foged lader bygge kro for hver fjerde mil, og at enhver, der kommer dertil, kan købe sit underhold for sine penge, og at man ikke sætter priserne højere end dem, der gælder i nærmeste købstad&quot;.&lt;ref name=autogeneret1&gt;Wittendorf, s. 143&lt;/ref&gt; 

Henimod slutningen af middelalderen blev bestemmelserne om herberger og landevejskroer præciseret: den 28. oktober 1422 påbød kong Erik af Pommern, at der i herberger på landet skal kunne købes øl, mad og hestefoder, desuden forbydes at falbyde hø og halm på andre steder. Den 14. oktober 1443 gav kong Christoffer af Bayern københavnske gæstgivere ret til at sælge tysk øl i pottetal, dog kun til logerende; senere indskrænkedes denne ret til kun at omfatte 12 gæstgivere, der til gengæld skulle sikre rummelige hestestalde til gavn for de ridende og kørende rejsende.&lt;ref&gt;Jørgensen (1932), s. 36&lt;/ref&gt;

Det er usikkert i hvilken udstrækning, disse påbud blev fulgt. Blandt de ældste kendte kroer kan nævnes: Rise kro, Toldsted kro, Oldemorstoft ved Bov, der fik privilegier af kong Hans i 1484, Bollerslev ved Åbenrå, Stenderup ved Isted (omtalt 1504), alle langs Hærvejen,&lt;ref name=&quot;Ni 1981 701&quot;/&gt; samt Thorsager på Djursland (omtalt 1498).&lt;ref&gt;Helskov: &quot;Landevej og herberg&quot; (artikelserie i ''Sund Sans'' 1939-1940, her efter Wittendorf, s. 143)&lt;/ref&gt; 

Det er på denne baggrund man må se kongemagtens ønske om oprettelsen af et netværk af kroer med en vis indbyrdes afstand for på denne måde at sikre de vejfarende en vis tryghed under deres færd. Således blev da beliggenheden af de ''kongeligt privilegerede landevejskroer'' fastlagt ved lov: en stor del af kroerne blev således oprettede allerede i det 16. århundrede i henhold til Christian II’s såkaldte &quot;gejstlige lov&quot; eller ''loven for landet'', der bestemte, at der for hver to-tre mil på de alfare veje på Sjælland skulle være et herberg. Der nævnes i loven i alt stedet for 29 kroer.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

=== Christian IIs projekt ===

I Christian IIs &quot;gejstlige lov&quot; af 1521 omtales i kapitel 130 planen om at oprette herberger og kroer på landet ved alfarvejene&lt;ref&gt;Wittendorff, s. 36, 38&lt;/ref&gt;:&lt;br/&gt;
&quot;''Skal skikkes sådanne åbenbare herberger ude på landet, som rette alfare veje [er], så at på hver 2. eller 3. mil er et herberg''&quot;.

Svarende hertil blev opstillet en liste over sådanne planlagte steder: Vejby, Karlebo, Rungsted, Ballerup, Slangerup, Snubbekors (mellem København og Roskilde), Mosede Klint, Salløv, Osted, Bjæverskov, Fakse, Præstø, Sallerup i Køng sogn (mellem Vordingborg og Næstved), Haslev, Herlufmagle, Tornemark, Ting Jellinge, Eskildstrup, Lynge, Stestrup, Store Tåstrup, Stenmagle, (Munke) Bjergby, Reerslev, Særslev, Rye, Drøsselbjerg, Horssetrold (mellem Roskilde og Holbæk).&lt;ref&gt;Nielsen, s. 354-357&lt;/ref&gt; De er dog næppe alle kommet til udførelse.

I det 16. århundrede lod kongen oprette en solid, oftest tårnlignende bygning kaldet &quot;barfred&quot;, hvor han kunne overnatte. Disse bygninger lå oftest nær præstegårde,&lt;ref&gt;''Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede'', 4 udgave, København 1914, s. 196&lt;/ref&gt; men efter Reformationen mistede klostre og kirker deres jordegods og dermed deres omsorg for vejfarende.&lt;ref&gt;Dagligt Liv .., s. 198&lt;/ref&gt;

=== Christian IVs tid ===
I takt med, at landevejsfærdslen voksede, blev grundlaget for landevejskroner, der fungerede som herberger, også bedre. På Christian IVs tid omtales en lang række kroer. Langs Strandvejen mellem København og Helsingør fandtes således Rosbæk, Hvidøre, Vedbæk, Rungsted og Nivå kroer.&lt;ref&gt;Wittendorff, s. 147&lt;/ref&gt; Andre steder var Espe (Salling herred)&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' august 1621&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;&gt;Wittendorff, s. 148&lt;/ref&gt;, ved Sorø Kloster&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 13. januar 1624&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, i Spodsbjerg (ved færgestedet)&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 7. juni 1626&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;&gt;Wittendorff, s. 148&lt;/ref&gt;, to i Århus&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 20. juli 1633, 21. september 1645&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, i Slagelse&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 5. juli 1638, 2. maj 1641&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, i Linå (Gern herred)&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 11. februar 1641&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, i Lykkeby mellem Ronneby og Kristianopel i Blekinge&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 23. juni 1634&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, i Ålborg&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 12. april 1642&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, Horsens&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 23. august 1642&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, Viborg&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 9. marts 1643&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, Kolding&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 14. juli 1643&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, Randers&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 17. november 1642&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;, Odense&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'' 24. oktober 1643&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Wi 148&quot;/&gt;. Perioden synes således kendetegnet ved opbygningen af et mere dækkende netværk af landevejskroer.

Andre steder måtte præstegårdene fortsat holde for. For at finansiere omkostningerne ved dette krohold synes præstegårde i noget omfang at være blevet tillagt part af kronens tiende eller betalinger fra lensmanden.&lt;ref name=&quot;Wi 150&quot;&gt;Wittendorff, s. 150&lt;/ref&gt;

=== Under enevælden ===

Krovæsenet i Danmark blev ordnet ved en forordning af 5. marts 1695, der fastlagde kroers og herbergers pligter og rettigheder. Det blev pålagt, at &quot;i alle købstæder, hvor de ordinære agende poster fare igennem, og hvor almindelige landeveje gå, at beskikke åbne værtshuse, der skulle ligge på et bekvemt sted i byen, i det ringeste have 4 værelser med gode, rene senge, fornøde ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre, gårdsrum og stalde, skjul til vogne såvelsom al anden fornøden magelighed til de rejsendes nødtørft, at de der kunne være så vel logerede som hos en af de bedste indvånere i byen&quot;. Kromandens indtægter skulle sikres ved beværterborgerskab med eneret på herberg samt &quot;andre privilegier, såsom på rugbrødsbagning, ølbrygning og brændevinsbrænding, salg af øl, brændevin og vin inden og uden huset samt fritagelse for alle byens bestillinger og forretninger, herunder værgemål og indkvartering&quot;.&lt;ref name=&quot;KS 96&quot;&gt;Skrivergaard (1964), s. 96&lt;/ref&gt; 

I skrivelse af 23. december 1699 siges:&lt;br/&gt;
&quot;''...saasom adskillige klagemaale for os allerunderdanist ere indkomne over værtshusene i kiøbstæderne, at de reisende der meget slet skal blive accommoderet, og vi der for allernaadigst fornøden eragte, at i en hver kiøbsted, hvor den store landevey gaar igiennem, tvende gode værtzhuse bliver indrettede med beqvemme logementer og staldrum, det eene for fornemme reisende og det andet for den agende post og deris passagiers, hvor en hver for betaling tilbørligen kand blive logeret, og uden vitløftig ophold med viin, øl og mad samt senge og andet deslige vel vorder accomoderet, saa er voris allernaadigste villie og befaling, at du strax værer betengt paa, os allerunderdanigst forslag til videre voris allernaadigste resolution at giøre, om tvende beqvemme huse dertil i hver kiøbsted paa den store alfare vey i vort land Fyen, paa hvad maade du eragter at det best kand indrettes, med gode og vederhæftige værter forsiunis, og hvad friheder dennem til deris dis bedre ved magt blivelse allernaadigst kunde forundes.''&quot;&lt;ref&gt;Fynske Tegnelser 1699-1707 (Rigsarkivet), s. 36, 38&lt;/ref&gt;

Disse nye beslutninger blev fulgt op ved, at der i årene 1700-1756 blev givet over 200 krobevillinger med ret til brænding til eget forbrug.&lt;ref name=&quot;KS 96&quot;/&gt;

I 1721 fandtes følgende kroer på Fyn: Ellinge, Egeskov, Gislev, Sønderbroby, Galbjerg, Ryslinge, Svinninge, Millinge, Frørup, Bogense, Ullerslev, Refsvindinge, Steenstrup, Ollerup, Strandby, Silkeborghus.&quot;&lt;ref&gt;Nørgaard: &quot;De tidligste kroer i Nyborg amt&quot;&lt;/ref&gt;

I 1734 blev amtmændene pålagt at udarbejde en oversigt over alle kroer i deres amter med henblik på at få nedlagt kroer uden kongelig bevilling. Imidlertid fik 35 kroer på Sjælland tildelt kongelig bevilling samme år.&lt;ref name=&quot;St 1982 338&quot;/&gt; Det hændte også, at nye kroer blev oprettede med privilegier.&lt;ref name=&quot;St 1982 338&quot;/&gt;

I 1757 fremkom en beskrivelse af Strandvejen af pastor L. Boesen, hvor oplyses at &quot;Paa denne Vey 5 Miile lang ligge allene 24 priviligerede Vertshuuse, bland hvilke Hvidøre, Vedbæk, Torbæk, Humlebæk, Runsted, Nivaae, Snekker-Steenen ere de fornemste.&quot;&lt;ref name=&quot;TJ 25&quot;&gt;Topsøe-Jensen, s. 25&lt;/ref&gt;

I begyndelsen af 1800-tallet blev vilkårene for landevejskroer bedre, idet færdslen var voksende og dermed også behovet for ophold og overnatninger.&lt;ref&gt;Steensberg (1982), s. 342&lt;/ref&gt; Således blev ved forordning af 7. januar 1804 bestemt, at &quot;ligesom der nu næsten allevegne på hovedturen fra Kjøbenhavn til Haderslev er priviligerede post- og gæstgivergårde, således ville Vi og med velbehag anse, at sådanne vorde indrettede i alle øvrige købstæder i Danmark, hvor pakkeposten gå, og hvor megen passage med rejsende forefalder&quot;.&lt;ref name=&quot;KS 100&quot;&gt;Skrivergaard (1964), s. 100&lt;/ref&gt;

Ved næringsloven af 20. december 1857 bortfaldt gæstgivernes automatiske ret til at bage, brygge og brænde, men &quot;de kunne få adkomst hrtil såvel som på vinhandel og vognmandsnæring, på landet også på købmands- og høkerhandel&quot;.&lt;ref name=&quot;KS 100&quot;/&gt; Anlæggelsen af jernbaner betød en alvorlig konkurrence for vejfærdslen, og mange kroejere flyttede deres virksomhed fra landevejen til jernbanestationen som hotelejere. Mange kroer blev nedlagte i årtierne omkring århundredeskiftet. Forholdene ændrede sig igen i mellemkrigstiden i takt med, at en automobiltrafik begyndte at vokse frem, og trods forbedrede vejanlæg med asfaltering oplevede landevejskroer en genopblomstring.&lt;ref name=&quot;KS 102&quot;&gt;Skrivergaard (1964), s. 102&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Vald. Andersen: &quot;Sydjyske veje og broer - lidt vejhistorie&quot; (''Fra Ribe Amt'', s. 321-340)
* S. Bøcher: &quot;Vejudviklingen i Hobugtomraadet&quot; (''Geografisk Tidsskrift''; Bind 49; 1948, s. 73-98)
* Steen B. Böcher: &quot;Træk af vejudviklingen i Danmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift''; Bind 65; 1966, s. 129-176)
* Aksel E. Christensen (anmeldelse af: Alex Wittendorff: ''Alvej og Kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejens topografi i det 16. og 17. århundrede'' (Skrifter udg. af Det historiske Institut ved Københavns Universitet bd. IV. København 1973; i: ''Historisk Tidsskrift'', 13. række, Bind 5; 1978)
* Bjørn Westerbeek Dahl: &quot;Alfarvej&quot; (''Skalk'' 1993 Nr. 3; s. 25-29)
* Poul Enemark: &quot;Handelsplasser. Danmark&quot; (''KLNM'', sp. 138-139)
* Poul Enemark: &quot;Handelsveier. Danmark&quot; (''KLNM'', sp. 171-175)
* Lene B. Frandsen, Mads Ravn: &quot;Vestjysk vej&quot; (''Skalk'' 1999 Nr. 4; s. 10-15)
* Chr. Heilskov: &quot;En gammel Randers-Ringkøbing Vej&quot; (''Jyske Samlinger''; Bind 5; Række 6; 1941, s. 247-269)
* Chr. Heilskov: &quot;De gamle Tværveje fra aarhus og Horsens til Ringkøbing&quot; (''Jyske Samlinger''; Bind 5; Række 7; 1943, s. 228-250)
* C. G. Høgstrøm: ''Taasinge på Niels Juels Tid''; Nyborg 1916
* Fritz Jacobsen: &quot;Kongeveje i Sorø Amt&quot; ('Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1942''; s. 3-34)
* Svend Jørgensen: &quot;Færgegaarde og Landevejskroer paa Lolland-Falster&quot; ('Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog for MCMXXXII; 1932''; s. 34-55)
* J. T. Lundbye: &quot;Vejenes Udviklingshistorie i Danmark&quot; (''Fortid og Nutid'' 1919, s. 129-143)
* J. T. Lundbye: &quot;Vejenes Udviklingshistorie i Himmersyssel&quot; (''Fra Himmerland og Kjær Herred'' 1918-1920; III Bind; Aalborg 1920, s. 417-445)
* J. T. Lundbye: &quot;Studier over Vejenes Udviklingshistorie i Præstø Amt i Oldtiden&quot; (''Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt''; 12. aargang 1923; Næstved 1923, s. 76-92)
* Herluf Nielsen: &quot;Gästgiveri. Danmark&quot; (''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder''; 2. udgave (1981) bind 5; sp. 701)
* O. Nielsen: &quot;Tingsteder og Kroer paa Kristjern II’s Tid&quot; (''Danske Samlinger'' 1868-69, s. 354-57)
* Hans Nørgaard: &quot;De tidligste kroer i Nyborg amt&quot; (''Fynhistorie'')
* Hans Nørgaard: &quot;Fynske kroer ved midten af 1700-tallet&quot; (''Fynhistorie'')
* Axel H. Pedersen: ''Birketing i Gl. Københavns Amt 1521-1965'' (1968) s. 74
* Mogens Schou Jørgensen: &quot;Den berømte bro&quot; (''Skalk'' 1998 Nr. 5; s. 5-11) 
* Knud Skrivergaard: &quot;Kroerne - alfarvejens bedested&quot; (i: Kristjan Bure (red.): ''Danske Veje''; Turistforeningen for Danmark, København 1964; s. 91-104)
* Axel Steensberg: &quot;Befordring&quot; (i: Axel Steensberg (red.): ''Dagligliv i Danmark'', bind IV: 1720-1790; Haslev 1982; {{ISBN|87-01-08551-4}}; s. 317-342)
* Torben Topsøe-Jensen: ''Fem mil langs Øresund. Træk af Strandvejens historie''; København 1974; {{ISBN|87-00-72421-1}}
* Alex Wittendorff: &quot;Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejens topografi i det 16. og 17. århundrede.&quot; (''Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet'', IV.). Akademisk Forlag, 1973. (348 sider). – {{ISBN|87-500-1361-0}}

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>4ml6q70irrlo0l4k8a84hwyp0ve8skc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Landbrugsbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6385</id>
    <revision>
      <id>42915</id>
      <parentid>40884</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:03:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42915</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="42203" sha1="nknttj6toy37ok5qf7xi8f8u0qmjs77" xml:space="preserve">&lt;br&gt;
[[File:Nordby,Samsø.2.JPG|thumb|Nordby på Samsø. Billedet giver et indtryk af bebyggelsens tæthed.]]
En landbrugsby er en gammel landsby, der som følge af indbyggertallets størrelse regnes blandt de bymæssige bebyggelser, selv om landbrug fortsat udgør indbyggernes hovednæringsvej.&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 39.&lt;/ref&gt; Bebyggelser, hvor landbrugere udgør et ''absolut'' flertal, regnes fortsat som &quot;storlandsbyer&quot;, også selv om de er store nok til at blive regnet som byer.&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 40.&lt;/ref&gt; Efter min vurdering er denne skelnen ikke kun brugbar men tillige yderst værdifuld, hvis man vil skelne mellem byer opståede som videreudvikling af landsbyer og byer opståede på &quot;bar&quot; mark, idet disse sidst nævnte bebyggelser aldrig har haft landbrug som en væsentlig del af deres næringsgrundlag. Mange gamle landsbyer overlevede udskiftningen uden de store udflytninger og blev som følge af samfundsudviklingen forsynet med en række ydelser inden for håndværk, industri, handel, tjenester og embedsvæsen, hvorved den oprindelige hovednæringsvej landbruget nok har aftaget i betydning, men fortsat udgør den vigtigste næringsvej for indbyggerne, idet det samlede indbyggertal tillige var større end 200 (svarende til Danmarks Statistiks afgrænsning af bymæssige bebyggelser i henseende til mindstebefolkning)&lt;ref&gt;betegnelsen stammer fra Aage Aagesen (1960), der i 1950 opgjorde omkring 90 landbrugsbyer i Danmark, jvf. samme s. 31f&lt;/ref&gt;. Landbrugsbyer adskiller sig på den ene side fra ''landsbyer'', der som regel har mindre end 200 indbyggere, og hvor flertallet af indbyggerne lever af landbrug, og på den anden side fra [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]], [[Stationsbyer i Danmark|stationsby]]er og fjernforstæder med hensyn til dels oprindelsesbaggrund, dels næringsforhold, idet landbrug ofte vil spille en større rolle end i bebyggelser, der ikke har en gammel landsby som oprindelsesbaggrund.

Landbrugsbyerne kan opfattes som en genoplivning af landsbyfællesskabet, som landboreformerne havde haft til formål at afskaffe, men på det industrielle samfunds betingelser.

Eksempler på sådanne landbrugsbyer var i 1930: Nordby på Samsø, Anderup by på Fyn, Ølholm i Vejle amt, Thorsager på Djursland, Brovst kirkeby i Han Herred og Løjt Kirkeby i Sønderjylland, men som hovedregel gælder det, at hvis en landsby voksede op i de bymæssige bebyggelsers gruppe, skete der samtidig (og ofte ret brat) et skifte i hovednæringsvejene. Undersøgelser har vist, at dette skifte skete endog tidligt i mange landsbyer, således før 1840 i Vejen (Jylland), mellem 1850 og 1860 i Borup (Sjælland) og Ringe (Fyn), mellem 1860 og 1870 i Kværndrup (Fyn) og Rønde (Jylland), mellem 1870 og 1880 i Holeby (Lolland), Sindal og Skørping (Jylland), og mellem 1890 og 1901 i Mern (Sjælland)&lt;ref&gt;Stilling, s. 410&lt;/ref&gt;.

=== &lt;big&gt;Beliggenhed&lt;/big&gt; ===

Aage Aagesen, der &quot;opfandt&quot; begrebet, karakteriserer disse byer på følgende måde: &quot;Landbrugsbyerne er udelukkende små bysamfund, oftest gamle landsbyer, der har udviklet en vis grad af bymæssig struktur i kraft af en funktion som vejknudepunkter, jernbanestation o.lign.&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 33&lt;/ref&gt;, men denne karakteristik er misvisende. Snarere end at tale om udvikling ''på grund af'' vejkryds og station må man sige, at disse byer aldrig udviklede sig til egentlige oplandsbyer eller industribyer ''til trods for'' sådanne forhold.

Tværtimod må man sige, at disse byers beliggenhed og fraværet af andre råvarer end landsbrugsprodukter synes at have hæmmet disse byers udvikling. Viggo Hansen og Niels Peter Stilling har kaldt disse småbyer for &quot;rurale byer&quot;&lt;ref&gt;Stilling (1987), s. 144-6, 187&lt;/ref&gt;, og Erland Porsmose har med et rammende udtryk kaldt dem for &quot;andelslandsbyer&quot;, idet det netop var landbrugets andelsvirksomhed som adelsmejeri og brugsforening&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 181&lt;/ref&gt;, der sammen med smedie, kornmølle, andre håndværk, forsamlingshus, kro, kirke, præstegård og skole typisk udgjorde de næringsveje og tjenesteydelser, som disse småbyer kunne opvise.

Sådanne bebyggelser kan findes i stort set alle dele af landet og typisk beliggende omkring den by, der i kraft af sin beliggenhed, stedlige råstoffer eller lignende formåede at udvikle sig til en oplandsby eller en industripræget by.

=== &lt;big&gt;Indretning&lt;/big&gt; ===

I henseende til indre struktur adskilte landbrugsbyerne sig ikke nævneværdigt fra landsbyer. Typisk blev de nye funktioner indplacerede på ledige arealer i bebyggelsen, og det var ret tilfældigt hvor, der var plads.

=== &lt;big&gt;Historie&lt;/big&gt; ===
Det ligger i landbrugsbyernes natur, at de var forholdsvis små, og at der måtte være en stor udskiftning i deres sammensætning over tid, fordi oprindelige mindre bebyggelser, hvis de trivedes, efterhånden voksede sig større i takt med, at bymæssige næringer som håndværk og industri, håndværk, byggeri og industri samt embedsmænd og liberale næringsveje tiltog i antal og andel, og derfor hurtigt kunne overstige det begrænsede antal af landbrugere. Set i dette lys vil mange tidligere landbrugsbyer kunne opfattes som ''bykim''&lt;ref&gt;ved &quot;bykim&quot; forstås tillige bebyggelser med under 200 indbyggere men med et absolut flertal i bymæssige næringer som fremstilling og forædling, handel og omsætning samt offentlige embedsvæsen of private tjenester.&lt;/ref&gt; for den senere udvikling. I nogle tilfælde skyldes udviklingen fra landsby til landbrugsby ikke så meget befolkningsvækst som ændringer over tid i indbyggernes næringssammensætning. 

Allerede i midten af 1800-tallet var et antal landsbyer blevet forsynet med skole, kro og/eller købmand, undertiden tingsted, hospital (svarende til senere tiders fattighuse og alderdomshjem/plejehjem), læge, apotek og håndværkere – ikke blot smede, vævere, skomagere, træskomagere, huggere, bødkere og lignende men måske tillige møller (vandmølle, vindmølle, hestemølle, dampmølle) eller deraf afledte fabriksanlæg, teglværk/teglslageri, redningsstation (ved den vestjyske kyst) og lignende.&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave&lt;/ref&gt; Fra midten af 1800-tallet til 1870-erne skete en ikke ubetydelig udvidelse af sådanne ydelser i tilknytning til gamle landsbyer, og i løbet af disse år kom især købmænd, læger, apoteker og ulige fabriksvirksomheder til i flere byer tillige med skoler (foruden folkeskoler ikke mindst folkehøjskoler, men tillige lærerseminarier, håndgerningsskoler og lignende), dog uden at disse udviste nogen særlige samling bestemte steder, men derefter var det fortrinsvis i egne uden jernbanestation at en sådan virksomhed fandt sted, mens man ellers foretrak at anlægge sådant virke ved jernbanestationer og derved medvirkede til fremkomsten af ''stationsbyer''.&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', 2 udgave&lt;/ref&gt; Henimod århundredeskiftet kom yderligere andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse til&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', 3 udgave&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 177-205&lt;/ref&gt;, og i begyndelsen af 1900-tallet blandt andet telefoncentraler og telegrafstationer&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', 4 udgave&lt;/ref&gt;, senere sognebibliotek og stadion&lt;ref&gt;jvf. J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', 5 udgave&lt;/ref&gt;.

Udviklingen af andelsbyer synes ofte at være startet med fremkomsten af en brugsforening&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 29&lt;/ref&gt;, senere suppleret af et andelsmejeri&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 30&lt;/ref&gt;, sprøjtehus, forsamlingshus, missionshus eller valgmenighedskirke, senere også elektricitetsværker, vandværker og telefoncentraler og lige efter 2. verdenskrig frysehuse.&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 31&lt;/ref&gt; I alle disse tilfælde var det overvejende landbrugere (bønder og husmænd), som gik sammen om at få oprettet sådanne fælles faciliteter. Landsbyskoler&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 164&lt;/ref&gt; og fattiggårde&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 166f&lt;/ref&gt; blev oprettede af sogneråd.

En del landbrugsbyer forblev på det stade, hvor landbruget spillede en ikke ubetydelig rolle som næringsvej, mens andre tidligere landsbyer med tiden ganske afviklede deres oprindelige næringsgrundlag – ikke mindst i egne med langt til nærmeste købstad og/eller stationsby og dermed fik præg af ''industriby'' og/eller ''oplandsby'', i gunstigste fald endda som ''midtvejsby'' (by i de mest købstadsfjerne egne).

Landbrugsbyernes storhedstid lå i tiden frem til 1950, derefter skete ''enten'' en videreudvikling til vejby ''eller'' en afvikling af de stedlige næringsdrivende, idet indbyggerne i stigende grad i stedet søgte til en nærtliggende, større by (stationsby eller købstad) for at få dækket sine behov for tjenester og varer. Denne afvikling skete med stigende hastighed efter 1975. Samtidig er landbrugets betydning for de bosattes sysselsætning faldet således, at der ved indgangen til det 3 årtusinde næppe er nogen nævneværdig forskel på sysselsætningen blandt beboerne i disse småbyer og i større byer.

=== Landbrugsbyer før 1. verdenskrig ===

De første bebyggelser, som fik præg af landbrugsbyer, var utvivlsomt kirkelandsbyerne. Foruden kirke fandtes her præstegård og landsbyskole, landsbysmed, måske en mølle og kro. Imidlertid foreligger der ingen officielle opgørelser over befolkningens næringsfordelinger på denne tid. Til illustration af denne tidlige udvikling kan som eksempler nævnes, at landbrugsbefolkningen i Vejen allerede i 1840 udgjorde 40% og 1850 46% af befolkningen, i Borup i 1860 udgjorde 43% og 1870 35% af befolkningen, i Ringe i 1860 og 1870 udgjorde henholdsvis 43% og 41% af befolkningen, i Kværndrup i 1870 udgjorde 45% og i Rønde i 1870 udgjorde 49% af befolkningen. Landbruget havde således mistet sin tidligere fremherskende betydning. Mange steder var denne overgangsfase imidlertid ret kort, og industri og/eller oplandsrettede næringer overtog føringen.&lt;ref&gt;Stilling (1987), s. 410&lt;/ref&gt; Endnu ved århundredeskiftet var kirke, præstegård, skole og kro noget nær de eneste ikke-landbrugsmæssige træk i mange landbrugsbyer.

Fremkomsten af andelsmejerier og brugsforeninger i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet ændrede ikke afgørende ved dette billede. Tværtimod kan disse forædlings- og oplandsrettede virksomheder sammen med høkere og småkøbmænd, landsbyskolerne, forsamlingshuse, sprøjtehuse og fattiggårde netop anses som afledte af og stærkt forankrede i datidens landbrugssamfund.&lt;ref&gt;Porsmose (2008), s. 179-205&lt;/ref&gt; Dermed fremtrådte landbrugsbyerne i klar modsætning til udviklingen i vejbyer og stationsbyer, hvor mere udprægede oplands- og industrivirksomheder satte deres præg som vidnesbyrd om en udvikling væk fra landbruget.

På grundlag af spredte opgørelser over næringsfordelingen i 1911 i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave kan konstateres, at følgende bebyggelser da var landbrugsbyer: Mern, Hårlev, Kværndrup, Hjallerup, Vester Hassing, Gudumholm, Rønde, Thorsager og Beder. Det var byer, som alle havde nået en befolkningsmæssig størrelse over mindstegrænsen for at blive regnet som en bymæssig bebyggelse, men hvor landbrug fortsat udgjorde en vigtigere næringsgren end fremstillings- og forarbejdningsnæringer på den ene side, handel og tjenesteydelser på den anden.

=== Landbrugsbyer i mellemkrigstiden ===

Den geografiske fordeling af disse byer var ujævn. Ligeledes var antallet svingende, men lå på 106 i 1950.&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 31. Desværre lader det sig ikke gøre af efterprøve Aagesens opgørelse, da tallene for de enkelte byer er slået sammen sognevis i ''Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950''&lt;/ref&gt; Tilgang kunne ske, når landsbyer blev store nok til at blive registrerede som byer, mens afgang kunne ske ved, at en landbrugsby enten fik industri eller handel og tjenesteydelser nok til at blive en mindre oplandsby, eller ved at den voksede sammen med en anden og større bydannelse.
 
På grundlag af erhvervsfordelingen i 1930 fandtes følgende landbrugsbyer i Danmark.

=== ''Bornholm'' ===

Ingen.

=== ''København og Roskilde amter'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Skovlunde''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 159 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 110 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 21 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 389
|-
| '''Høje Tåstrup''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 190 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 149 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 5 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 437
|-
| '''Brøndbyvester Strand''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 146 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 56 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 32 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 31 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 307
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 128

=== ''Frederiksborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Høsterkøb''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 243 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 110 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 47 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 50 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 60 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 561
|-
| '''Neder Dråby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 124 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 96 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 8 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 51 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 336
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 130f

=== ''Holbæk amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Brøndby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 180 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 179 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 64 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 40 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 71 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 586
|-
| '''Onsbjerg''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 174 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 78 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 52 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
|-
| '''Nordby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 294 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 94 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 50 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 516
|-
| '''Løve''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 265
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 133

I hele Holbæk amt var Onsbjerg og Nordby på Samsø ene om at være landbrugsbyer.

=== ''Sorø amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Pedersborg''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 290 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 163 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 41 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 41 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 78 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 8 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 669
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

=== ''Præstø amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Hårlev kirkeby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 116 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 28 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 42 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 294
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

=== ''Maribo amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Guldborg''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 136 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 98 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 32 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 47 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 29 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 40 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 386
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 137

=== ''Svendborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Rygård''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 129 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 80 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 299
|-
| '''Oure''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 78 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 19 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 36 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 288
|-
| '''Gudme''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 171 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 163 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 49 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 28 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 480
|-
| '''Sønder Broby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 259 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 119 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 41 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 62 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 551
|-
| '''Snøde''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 120 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 72 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 36 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 67 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 372
|-
| '''Ommel''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 190 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 132 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 120 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 53 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 114 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 672
|-
|-
| '''Sønder Broby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 259 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 119 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 41 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 62 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 551
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 139f

=== ''Odense amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Højby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 121 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 74 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 31 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 334
|-
| '''Munkebo''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 136 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 64 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 11 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 5 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 258
|-
| '''Anderup-Hauge''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 322 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 120 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 9 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 41 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 65 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 592
|-
| '''Asperup-Båring''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 336 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 215 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 45 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 47 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 80 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 787
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 141f

=== ''Vejle amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Blåhøj''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 120 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 83 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 9 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 274
|-
| '''Ølholm''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 170 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 11 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
|-
| '''Hatting''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 116 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 99 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 43 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 17 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 43 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 53 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 395
|-
| '''Hornsyld''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 95 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 76 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 22 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 9 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 62 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 51 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 375
|-
| '''Bjerre''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 117 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 51 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 21 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 263
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 144

=== ''Skanderborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Søvind''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 164 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 65 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 31 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 31 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 346
|-
| '''Gjern''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 128 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 128 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 35 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 44 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 52 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 91 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 504
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 145

=== ''Århus amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Beder''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 109 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 80 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 36 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 32 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 36 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 8 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 324
|-
| '''Mårslet''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 95 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 90 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 55 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 350
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 146

=== ''Randers amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Thorsager''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 313 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 92 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 28 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 29 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 83 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 594
|-
| '''Ørsted''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 265 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 219 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 81 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 84 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 59 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 92 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 132 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 971
|-
| '''Uggelhuse''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 183 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 96 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 31 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 9 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 375
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 147f

=== ''Ålborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Storvorde''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 157 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 138 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 32 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 47 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 435
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 150

=== ''Hjørring amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Kvissel''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 162 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 148 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 36 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 53 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 40 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 65 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 517
|-
| '''Jerslev''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 205 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 187 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 71 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 29 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 32 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 51 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 64 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 9 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 648
|-
| '''Brovst kirkeby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 224 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 56 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 45 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 4 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 374
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 152

=== ''Thisted amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Klim''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 169 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 117 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 28 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 112 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 519
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

=== ''Viborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Stevnstrup''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 159 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 13 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 91 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 7 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 16 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 326
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

=== ''Ringkøbing amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Humlum''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 108 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 104 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 45 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 45 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 49 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 2 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 392
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

=== ''Ribe amt'' ===

Ingen.

=== ''Haderslev amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Hoptrup''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 144 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 121 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 72 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 40 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 453
|-
| '''Hammelev''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 133 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 109 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 34 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 8 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 29 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 46 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 397
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 160

=== ''Åbenrå amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Løjt kirkeby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 307 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 113 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 19 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 19 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 43 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 87 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 614
|-
| '''Rinkenæs''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 161 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 85 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 64 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 435
|-
| '''Kollund''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 234 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 88 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 42 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 42 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 106 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 67 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 615
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 161f

=== ''Sønderborg amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Skelde''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 111 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 65 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 45 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 18 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 6 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 332
|-
| '''Skovby''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 88 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 55 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 38 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 19 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 46 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 279
|-
| '''Tandslet''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 134 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 119 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 39 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 23 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 40 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 50 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 443
|-
| '''Hundslev''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 149 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 63 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 26 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 21 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 33 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 0 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 308
|-
| '''Guderup''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 145 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 114 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 58 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 37 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 25 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 35 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 51 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 468
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 162

=== ''Tønder amt'' ===

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted !! Fiskeri og&lt;/br&gt; Landbrug !! Håndværk og&lt;/br&gt; industri !! Handel og&lt;/br&gt; omsætning !! Samfærdsel !! Immateriel&lt;/br&gt; virksomhed !! Husgerning !! Ude af&lt;/br&gt; erhverv !! Uoplyst !! I alt
|-
| '''Brøns''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 151 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 74 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 21 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 15 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 30 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 47 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 5 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 355
|-
| '''Døstrup''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 154 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 82 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 24 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 29 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 20 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 27 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 64 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 1 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 401
|-
| '''Brede''' || style=&quot;text-align: right;&quot;| 98 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 73 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 12 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 14 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 10 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 54 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 3 || style=&quot;text-align: right;&quot;| 274
|-
|}
Kilde: Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A, Nr. 20: &quot;Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 163

=== Landbrugsbyer efter 2. verdenskrig ===

Fænomenet landbrugsbyer holdt sig helt op til omkring 1950, hvor Aage Aagesen opgjorde 106 sådanne byer. Blandt disse byer var Strøby Egede og Mern på Sjælland, Stokkemarke på Lolland, Store Snøde, Tranekær og Humble på Langeland, Særslev, Båring, Horne og Ollerup på Fyn, Nordby, Sælvig, Onsbjerg og Brundby på Samsø, Beder, Klarup, Gudumholm, Skals, Sparkær i Jylland, Flavenskjold, Præstbro og Biersted i Vendsyssel.&lt;ref&gt;Aagesen (1960), s. 31&lt;/ref&gt; Men netop i 1950-erne indledtes et afgørende skift: som følge af nedlæggelser af især et stort antal husmandsbrug men tillige af egentlige landbrug undergravedes landbrugsbyernes stilling. Voksende bilisme og udbygningen af busrutenettet betød, at stedligt bosatte nu i stigende grad pendlede til et arbejde i en nærliggende by eller købstad. Mange tidligere husmænd og landbrugere blev ufaglærte industriarbejdere&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 238&lt;/ref&gt;, hvilket atter betød, at grundlaget for mange små familievirksomheder, der netop var rettede imod betjeningen af landbruget, forsvandt, og afviklingen af disse småbyer forstærkedes. 

=== &lt;big&gt;Rolle og betydning&lt;/big&gt; ===

Landbrugsbyerne var ifølge sagens natur aldrig ret store. Som regel skete der det, at hvis en by først begyndte at vokse, skete der også hurtigt et så vidtgående skift i befolkningens næringssammensætning, at landbrug ikke længere udgjorde den største næringsvej. 

Landbrugsbyerne udgjorde altid det nederste lag i det oplandsrettede tjenesteudbud, som industrialiseringen førte med sig: det var her, at man fandt de mest grundlæggende dagligvarebutikker, offentlige og private tjenesteydelser som folkeskole og måske læge og mekaniker. Det var en udsat position, fordi stadigt forbedrede transportforhold gjorde, at lidt fjernere men langt mere alsidige centre kunne lokke de stedlige kunder væk. Da privatbilismen for alvor gjorde sig gældende efter 1960, blev det nærmest umuligt at fortsætte på samme måde. I så fald kunne der ske en af to ting: enten blev de udkonkurrerede eller også voksede de i tjenesteudbuddet og dermed op i en klasse af egentlige oplandsbyer.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (''Atlas over Danmark'', bind II, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab; København 1961)
* &quot;Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950&quot; (Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. række 162. bind 2 hæfte; København 1956)
* Viggo Hansen: &quot;Den rurale by&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 64 bind, 1965; s. 54-69)
* Thomas Højrup: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN|87-563-0484-6}}
* Erland Porsmose: ''Danske Landsbyer'' (København 2008); {{ISBN|978-87-02-01690-1}}
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); {{ISBN|87-89104-00-5}}

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>nknttj6toy37ok5qf7xi8f8u0qmjs77</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Satellitbyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6386</id>
    <revision>
      <id>42945</id>
      <parentid>40813</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:46:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42945</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="72756" sha1="0gu2jjuejgzqnr1xazk68hirje4bjx6" xml:space="preserve">Satellitby eller planetby&lt;ref&gt;Jf. Ordbog over det danske sprog: '' '''Planet'''-by, en. (fagl.) mindre by, der (mods. Forstad) har en vis selvstændighed (selvstændigt erhvervsliv olgn.) i forhold til, men ofte kommunalt skattevæsen og styre fælles med en nærliggende større (moder)by; datterby; drabantby. Randers Amtstidende. 27/8 1923.4.sp.4. JWarming. Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv.(1930).11''&lt;/ref&gt; betegner en bebyggelse, som – selv om den er knyttet til en større by i henseende til indbyggernes sysselsætning – har et eget forretningsliv og eget næringsliv. Det er ligeledes et krav ''at den ikke er bebyggelsesmæssigt sammenhængende med centeret'', og heri adskiller den sig fra begrebet forstad.&lt;ref name=&quot;Han&quot;&gt;Hansen, s. 126&lt;/ref&gt; Eksempelvis er Gentofte og Hvidovre københavnske forstæder, idet de udgør en del af Københavns byområde, mens Køge og Farum er regnet som satellitbyer på grund af deres manglende bebyggelsesmæssige sammenhæng med den øvrige del af Hovedstadsområdet. Med tiden kan en satellitby dog vokse sammen med centeret og hermed få status af ''forstad''.

Tidligere forstod man satellitbyer som byer, hvor der var udviklet industri, fordi denne var udflyttet fra købstanden for at få bedre muligheder for at udvikle sig.&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 12&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Han&quot;/&gt;

Begrebet &quot;satellitby&quot; er i Danmark anvendt om sådanne bebyggelser, hvor indbyggerne – til trods for et stedligt næringsliv i form af industri, håndværk, handel og tjenesteydelser – i betydelig grad hver dag rejste (med et svensk udtryk: pendlede) til en nærliggende købstad for at arbejde. Frem til omkring 1970 kunne man for de fleste af sådanne satellitbyer fastslå en overvejende tilknytning til en bestemt købstad, men siden 1970 tiltog pendlingen i et sådant omfang, at denne overvejende tilknytning er blevet mindre udtalt, og i forlængelse heraf er begrebet atter på det nærmeste gledet ud af sproget.

=== &lt;big&gt;Beskrivelse&lt;/big&gt; ===
Fænomenet satellitby blev af geografen Aage Aagesen omkring 1960 beskrevet således:&lt;br/&gt;
&quot;''Ved de større bysamfund er afgrænsningen aldrig skarp, idet befolkningsagglomerationerne omkring byen udviser alle overgangsformer mellem forstaden og den selvstændige bydannelse. Mens den egentlige forstads (sovebyens) befolkning for en meget stor del er beskæftiget i den store bys erhvervsliv, er den selvstændige bydannelses indbyggere erhvervsmæssigt knyttet til deres eget bysamfund og dettes funktioner. Overgangsformer kan enten skabes ved, at industrier, der arbejder for storbysamfundet, af en eller anden grund placeres uden for det egentlige byområde og forårsager en bebyggelses opståen omkring sig (satellitby), eller ved, at selvstændige bydannelser efterhånden bliver bosteder for befolkningselementer, der erhvervsmæssigt tilhører storbyorganismen.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 12f&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt; 
&quot;''Stor-Ålborg, der i geografisk forstand også omfatter købstaden Nørresundby og dennes forstæder nord for Limfjorden, er uden for det egentlige forstadsområde ... omgivet af tætbefolkede strøg, hvor en del mennesker og virksomheder, som på forskellig måde står i afhængighedsforhold til storbyen, har slået sig ned. Dele af dette influensområde står på overgangen til at opfattes som sovebyer og satellitbyer til Stor-Ålborg.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 52&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt;
&quot;''... storbyen Århus omfatter købstaden og dens forstæder. Uden for dette område kan iagttages en tætbygget zone, hvor en del af befolkningen ved hjælp af motorkøretøjer dagligt kører til deres arbejdssteder i Stor-Århus. Der kan omkring Århus skelnes mellem soveforstæder (Hasle, Risskov, Skåde m.fl.), og drabantforstæder med egne store erhvervsvirksomheder (Viby, Brabrand, Åbyhøj). Købstaden Skanderborg, der nu så småt inddrages i Århus' erhvervsgeografiske influensområde, vil formodentlig udvikle sig til en drabantby for Århus.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 53f&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt;
&quot;''Omkring dette storkøbenhavnske område ses en række tætliggende befolkningsagglomerationer, der dels fungerer som fjernforstæder med struktur af sovebyer for en i storbyen arbejdende befolkning (Tåstrup, Ballerup, Hareskovby, Værløse m.fl.) dels som satellitbyer med et erhvervsliv, der er afhængigt af og knyttet til storbyen (Hedehusene, Lillerød, Farum, fabriksbyen nord for Køge m.fl.), og dels som overgangsformer mellem selvstændige bydannelser. Til disse overgangsformer kan bl.a. henregnes købstæderne Køge, Roskilde, Hillerød og Helsingør, hvor ca. 10-15% af den erhvervsaktive befolkning arbejder eller uddanner sig i Storkøbenhavn, og hvor byernes erhvervsliv er stærkt stimuleret af storbyens nærhed, mens de samtidigt har bevaret deres traditionelle betydning som oplandsbyer, hvor det rurale omlands handel, samfærdsel og industri koncentreres.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 58f&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt;
&quot;''Gamle provinsbyer som Helsingør, Hillerød, Roskilde og Køge, 30-45 km fra Københavns centrum, er i de sidste årtier blevet bosted for en ret stor befolkning, som arbejder i København; det drejer sig om 10-15% af den arbejdende befolkning i disse byer. Desuden er de blevet sæde for et antal industrier, der helt eller delvis arbejder for det københavnske marked. Men ved siden af disse planetby- og soveby-funktioner udøver de stadig deres traditionelle funktioner som oplandsbyer.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 66&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt;

Geografen Viggo Hansen har karakteriseret satellitbyer således:&lt;br/&gt;
&quot;''Satellitbyen er betegnelsen på den forstad, som med hensyn til lokale erhvervsmuligheder er et lille spejlbillede af købstaden. Den har såvel industrielle arbejdspladser som et rimeligt udstyr af servicefunktioner, foruden at den fungerer som boligbebyggelse. ...der er en almindelig tendens til, at man blandt de kommunale myndighedsorganer tilstræber at anlægge industriarealer prallelt med anden byggemodning, hvorved der gives kommunens tilflyttere lejlighed til at finde arbejdspladser på stedet.''&quot;&lt;ref name=&quot;Han&quot;/&gt;

=== ''Baggrund'' ===
Aage Aagesen har tillige beskrevet baggrunden for denne udvikling således:&lt;br/&gt;
&quot;''Mens tidligere tiders langsomme og lidet effektive transportmidler gjorde det nødvendigt, at arbejdssted og bosted lå nærhinanden, har trafikmidlernes udvikling i det sidste århundrede gjort det muligt, ved at formindske tidsafstandene, at bosætte befolkningen langt fra dens arbejdssteder. Der er dog en afgørende forskel på jernbanernes og motorkøretøjernes virkning i så henseende. Mens jernbanerne virker i enkelte punkter, nemlig stationerne, og forårsager befolkningsagglomerering omkring disse, vilker motorkøretøjerne generelt overalt, hvor de kommer frem. Mens jernbanerne således har virket og virker direkte bydannende, spreder motorkøretøjerne befolkningen, og samtidig kommer æstetiske forhold til at spille en langt større rolle for menneskenes valg af bosted end nogensinde tidligere.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 13&lt;/ref&gt;

Aagesens beskrivelse bidrager til at forklare, hvorfor udviklingen først berørte stationsbyer og først efter 2. verdenskrig for alvor begyndte at inddrage vejbyer men tillige en mere spredt bosat befolkning. Han taler derfor også om &quot;''bilernes opløsende virkning på bysamfundene''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 26&lt;/ref&gt; og konstaterer, at &quot;''Oftere viser den spredtboende befolkning tendens til at samle sig langs trafikvejene. Denne tendens er i mange områder stærkere ved biveje end hovedveje, og udviklingen går i retning af at forstærke dette forhold, idet man tilstræber facadeløse hovedveje. Størstedelen af denne vejbebyggelse skyldes simpelt hen den enkeltes ønske om at bo så trafikalt gunstigt som muligt, men i en række tilfælde er den et led i en planlagt arealudnyttelse .. Fra den spredte bebyggelse langs vejene er der en jævn overgang til en mere eller mindre sammenhængende bebyggelse, der til en vis grad har urbane funktioner (butikker, restaurant, bank, servicestation, værksteder o.lign.) uden at have en bys traditionelle struktur. De vil ikke i statistikken blive opfattet som byer''.&quot;&lt;ref&gt;Aagesen (1961), s. 40&lt;/ref&gt;

Med andre ord er dannelsen af satellitbyer (og sovebyer) udtryk for en opløsning af den sammenhængende by, hvor bolig, arbejdsplads og tjenesteydelser er samlet i en enkelt bebyggelse. Det bliver muligt at bo et sted, arbejde et andet og gøre sine indkøb m.m. et helt tredie sted. Det betyder imidlertid også, at forbindelsen mellem to forbundne bebyggelser, som satellitbyer (og sovebyer) er udtryk for, afløses af forbindelser mellem flere bebyggelser på kryds og tværs i takt med den fremad skridende udvikling.

=== &lt;big&gt;Afgrænsning og bestemmelse&lt;/big&gt; ===
Det ligger i den (ret upræcise) karakteristik af satellitbyer, at der er tale om kombinerede bolig- og erhvervsområder, som ligger i nogen afstand fra en større by, men hvor denne storby alligevel tiltrækker en vis andel, mindst 10-15%, af de sysselsatte. Det er dermed givet for en nærmere bestemmelse af sådanne områder, at der findes oplysninger, som kan belyse denne daglige arbejdspendling. Den øvrige karakteristik (fx. &quot;byernes erhvervsliv er stærkt stimuleret af storbyens nærhed&quot;) er så vag i sin karakter, at den næppe lader sig fastlægge nærmere.

Allerede omkring år 1900 var man opmærksom på, at de fremvoksende egentlige forstæder ikke blot topografisk men også funktionelt udgjorde en del af større sammenhængende byområder, og der blev også indsamlet oplysninger til belysning af pendlingen. Dette gjaldt især i det storkøbenhavnske område, hvor pendlingen mellem de storkøbenhavnske omegnskommuner og de centrale kommuner (København, Frederiksberg, Gentofte) samt indbyrdes blev belyst. Det forhold, at en del indbyggere bosatte i København, arbejdede i omegnskommuner, blev forklaret ved, at virksomhederne var blevet udflyttede fra centralkommunen til omegnen. Fra omkring 1960 blev pendlingsfænomenet belyst spredt, og i 1967 blev der for første gang lavet en landsdækkende kortlægning af fænomenet.

Det ligger i fænomenets karakter, at der næppe kan opstilles absolutte kriterier for fænomenet satellitbyer. Pendlingen kan efter forholdene være nærmest fraværende, svag, markant, stærk eller meget stærk. Pendling vil kun sjældent rette sig fra et sted mod et andet; som regel vil man kunne tale om pendling fra et bestemt sted til flere steder sideløbende (og det uanset, om der regnes med topografiske eller administrative skillelinjer), ligesom indpendling vil ske flere steder fra og med uens styrke, hvadenten denne måles i absolutte tal eller som en andel. Samtidig er pendlingen skiftende over tid med en tendens til at blive stadig mere sammensat og ligeledes stadig mere ujævnet således, at der fx ikke er forskel på omfang eller retning, om denne sker fra by- eller landområder. Under sådanne forhold må kriterierne for, om et byområde skal kaldes for satellitby i forhold til et andet, blive mere eller mindre vilkårlige eller, om man vil: subjektive. Det eneste, man kan gøre, er at fastslå udviklingen således, som denne lader sig bestemme gennem tilgængeligt materiale.

=== &lt;big&gt;Rejsetidsisochroner&lt;/big&gt; ===

Der er kun gjort få forsøg på at fastlægge rammerne for satellitbyers (og sovebyers) eksistens. Disse forsøg tager udgangspunkt i rejsetidsisochroner. En rejsetidsisochron er en linje, som angiver de afstande og de områder, som man fra et givet punkt kan nå indenfor givne tidsinterval under nærmere givne forudsætninger, som regel forskellige til rådighed stående rejsemidler eller transportmidler.&lt;ref&gt;Aagesen (1943), s. 40&lt;/ref&gt;

=== ''Wien'' ===

Den første, som forsøgte at fastslå sammenhængen mellem rejsetidsisochroner og storbyområders udstrækning, var W. Schjerning, men uden at det lykkedes for ham. Den første, som gjorde et vellykket forsøg, var H. Hassinger, som i 1910 påviste en sammenhæng for Wiens vedkommende. Hassinger ræsonnerede som følger: &quot;''Trafikmidlernes rivende Udvikling i de sidste 100 Aar har medført en meget betydelig Formindskelse af Tidsafstandene; som Følge heraf er der i den moderne Storby gennemført en Forlæggelse af Hjemmene bort fra Arbejdspladserne, almindeligvis mod Byens Periferi. Derfor vil den afgørende Faktor, der begrænser Byens Vækst, være Muligheden for og Varigheden af den daglige Massetransport af Personer mellem Hjem og Arbejdsplads. Storstadens Grænse vil saaledes være en Trafikgrænse, ikke en Produktionsgrænse.''&quot; Med udgangspunkt i dette ræsonnement tegnede han gennemsnitlige rejsetidsisochroner for den offentlige trafik fra Stephansplatz i Wiens centrum og fandt, at tilvæksten i befolkningstallet er forholdsvis stor ud til en vis grænse, hvor den falder brat. Denne grænse modsvarer det tættere byområde og således byens geografiske grænse. Hassinger fandt endvidere, at denne grænse for Wiens vedkommende indtrådte ved 1-times isochronen.&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 46&lt;/ref&gt; Hassingers vurdering blev kritiseret af Hanslik, der påpegede,at der indenfor denne rejsetidsisochron også fandtes egentlige landbrugsområder, og at området således var mere omfattende, end det egentlig burde være.&lt;ref name=&quot;AA 46&quot;/&gt;

=== ''Stockholm og Oslo'' ===

Hassingers arbejde blev fulgt op af lignende arbejder for andre byers vedkommende. Således fandt Alfred Söderlund i 1922 for Stockholms vedkommende, at 1/2-times middelisochronen fra Gustav Adolfstorg i Stockholm centrum omtrent faldt sammen med det topografiske byområde&lt;ref name=&quot;AA 47&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 47&lt;/ref&gt;, mens Fridtjov Isachsen for Oslos vedkommende i 1934 også nåede frem til, at 1-times isochronen gav den største grad af sammenfald.&lt;ref name=&quot;AA 47&quot;/&gt; Aage Aagesen har påpeget, at en svaghed ved isokronkort er, at de viser trafikmidlers hastighed og måske frekvens men ikke deres kapacitet, idet fx et tog kan befordre flere rejsende end en rutebil. Derfor lod især tyske og schweiziske geografer konstruere såkaldte isodynamkort, der inddrog antallet af rejsende som en koefficient.&lt;ref name=&quot;AA 47f&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 47f&lt;/ref&gt;

=== ''Storkøbenhavn'' ===

Selv har Aage Aagesen lavet to rejsetidsisochronanalyser, der har relevans. Den ene, for Storkøbenhavn omkring 1939, viste, at man ved at anvende en 1-times rejseisochron også ville få medtaget stationsnære områder i en vis afstand fra det sammenhængende storbyområde, således Vallerød villaby ved Rungsted station (men ikke Hørsholm) mod nord, de stationsnære områder langs S-togslinjen ud til Holte mod nordvest samt Glostrup og andre stationsnære områder ud til Taastrup mod vest.&lt;ref name=&quot;AA 132&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 132&lt;/ref&gt; Vigtigst i forbindelse med satellitbyspørgsmålet er, at disse yderste områder omfattede af 1-times rejseisiochronen ikke var sammenhængende med de øvrige dele af Storkøbenhavn.&lt;ref name=&quot;AA 133&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 133 samt bilagskort&lt;/ref&gt; Aagesen kommenterede: &quot;''Ca. 84% af Befolkningen indenfor 1 Times Isochronen bor altsaa ogsaa indenfor 1/2 Times Isochronen. Men endnu længere ud er det Bybebyggelsen, der præger Billedet. Befolkningstætheden i Zonen 30-45 Minutter er saaledes af en Størrelsesorden, der er normal i Villabebyggelser, og endnu i Zonen 45-60 Minutter er Tætheden adskillige Gange større end, hvad der er normalt i sjællandske Landdistrikter. Endnu her præger Forstadsbebyggelserne altsaa Bofolkningstætheden for Zonen som helhed til Trods for, at den ogsaa indeholder visse udprægede Landbrugsarealer. Zonen udenfor 1 Times Isochronen, altsaa Zone 60-75 Minutter, har en Befolkningstæthed paa omtrent 110 pr. km²; der findes ogsaa i denne Zone nogle tætbebyggede Arealer, der dog næppe uden videre kan betragtes som hørende til den københavnske Byorganisme.''&quot;&lt;ref name=&quot;AA 132&quot;/&gt; Ved sammenligning med de samtidige statistiske afgrænsninger betoner han, at man for en del sogne måtte skelne mellem områder, der rejsetidsmæssigt indgik i storbyområdet, og andre - især udprægede landbrugsområder - der ikke gjorde. Om Hørsholm siges, at den (daværende) by lå uden for storbyområdet og ikke var umiddelbart erhvervsmæssigt afhængig af København, hvorimod &quot;''Villabebyggelserne i Kommunen, Rungsted og Vallerød-Pennehave, hvor beboerne i mange Tilfælde har deres Arbejde i København, ligger derimod indenfor Isochrongrænsen.''&lt;ref name=&quot;AA 137&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 137&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt; 
''Hvad Birkerød Kommune angaar, kan der som eventuel Forstad kun være Tale om Birkerød Stationsby, idet den øvrige Kommune er af ren rural Karakter. Men det turde være et Spørgsmaal, om denne By ikke snarere endnu bør opfattes som en selvstændig Stationsbydannelse, der ganske vist ved Hovedstadens Nærhed har faaet forøgede Erhvervsmuligheder. Af Talmaterialet  i forannævnte Afhandling om &quot;Hovedstadens Forstadskommuner&quot; synes det ogsaa at fremgaa, at det især er Birkerøds fremtidige Muligheder, der her har bevirket dens Optagelse i Forstadskommunernes Række. Utvivlsomt befinder vi os i Birkerød i Overgangszonen mellem de udprægede Forstadsbebyggelser og de selvstændigt opstaaede Stationsbyer, men paa det her nævnte trafikale Grundlag mener jeg at kunne udelukke Birkerød By fra det københavnske Bysamfund af i Dag. Paa den anden Side er der næppe Tvivl om, at Birkerød med Tiden vil udvikle sig til at blive en københavnsk Forstad.''&lt;ref name=&quot;AA 137f&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 137f&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt; 
''Paa den anden Siden kommer 1 Times Isochronen til at omslutte Arealer, der ikke indgaar i Statistikernes København, saaledes Vridsløselille og Taastrup Stationsbyer og den tættest befolkede Del af Store Magleby Kommune samt Dragør By. Vridsløselille og Taastrup bør sikkert opfattes som københavnske Forstæder; mere usikkert stiller Sagen sig for Store Magleby og Dragør.''&quot;&lt;ref name=&quot;AA 138&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 138&lt;/ref&gt;
Aage Aagesen skelner mellem indre forstæder beliggende mellem 30 og 45-minutters isokronerne og ydre forstæder eller fjernforstæder omfattende &quot;''selvstændigt beliggende Bebyggelser, der erhvervsmæssigt er mere eller mindre direkte afhængige af København, hvilket trafikalt ytrer sig ved en daglig Trafikstrøm til og fra Byens mere centrale Dele. Det drejer sig om Glostrup, Taastrup, Dragør, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted m.fl.''&quot;&lt;ref name=&quot;AA 139&quot;&gt;Aagesen (1942), s. 139&lt;/ref&gt;

=== ''Aarhus'' ===

Aage Aagesens anden undersøgelse omfatter Aarhus i 1943. Også her anvendes middelisochroner. Vigtigst er, at 40 minutters isochronen&lt;ref name=&quot;AA 17&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 17&lt;/ref&gt; fra Store Torv i byens centrum også omfatter dele af Brabrand, der på daværende tidspunkt ikke var sammenhængende med det øvrige storbyområde.&lt;ref name=&quot;AA 18&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 18&lt;/ref&gt; Aagesen indrømmer dog, at &quot;''Naturligvis har man ikke ved Isochron-Afgrænsning naaet til en nøjagtig og detailleret Grænse for Byen, men vel til en Grænse, der nogenlunde opfylder de Krav, der maa stilles fra geografisk Side. En mere nøjagtig Afgrænsning kan kun faas ved en detailleret erhvervsmæssig Analyse af hver enkelt Bebyggelse - (ikke af hver enkelt Kommune!) - især med Hensyn til Befolkningens Arbejdspladser.''&quot;&lt;ref name=&quot;Aarhus 19&quot;&gt;Aagesen (1943), s. 19&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Pendling&lt;/big&gt; ===
Vil man danne sig et mere præcist indblik af forholdet mellem en storby og omgivende mindre byområder, er den eneste mulighed at undersøge pendlingen, det vil sige de daglige rejser mellem bolig og arbejde. Kun derved kan det belyses i hvilken udstrækning, folk bor i en by (forstået som et sammenhængende velafgrænset bebygget område) men arbejder i en anden samt i hvilken udstrækning, dette finder sted. Sådanne oplysninger er blevet indsamlet blandt andet i forbindelse med folketællinger, men de er kun sjældent blevet udnyttet. Oftere har man ved undersøgelser af pendlingen gjort brug af lønsedler, undertiden ved andre metoder.

Pendling kan måles på to måder: i absolutte tal og som andel af den sysselsatte befolkning. For de enkelte pendlingsmål kan pendlingen måles enten som andel af den samlede sysselsatte befolkning eller som andel af den pendlende befolkning. De forskellige målemetoder afspejler forskellige sider af pendlingsproblematikken.

=== ''Storkøbenhavn'' ===
[[File:1st generation S-train at Lyngbyvej station.jpg|thumb|Et [[S-tog]] på [[Ryparken Station|Lyngbyvejens Station]] i 1969.]]
[[File:Cyclists at Nørrebrogade in Copenhagen (1940-45) (9265551719).jpg|thumb|Cyklister på Nørrebrogade i [[København]] under krigen.]]
Allerede ved de tidligste undersøgelser af sammenhængen mellem befolkningens bopæl og arbejdssted viste det sig, at folk i ''forstadsområder'' for en stor dels – ofte flertallets – vedkommende var beskæftiget den by, som forstaden lå i tilknytning til. Disse forhold er ikke mindst undersøgt for hovedstadsområdets vedkommende. Således kunne det i forbindelse med folketællingen 1911 konstateres, at af i alt 107.595 beskætigede i [[København]] boede kun 93.130 i selve København, mens 12.587 kom fra Frederiksberg og 1.878 fra Gentofte. Af Frederiksbergs 20.780 indbyggere var således mere end halvdelen (60,6%) beskæftiget i København, 8.037 på Frederiksberg, 96 i Gentofte og 60 i andre omegnskommuner. Af Gentoftes 3.230 indbyggere var ligeledes over halvdelen (58,1%) beskæftiget i København, 1.230 i hjemkommunen, 85 på Frederiksberg og 37 i andre omegnskommuner. Pendlingen fra de to forstæder var entydigt til København.&lt;ref&gt;Tabelværk nr 18, 1913, s. 19&lt;/ref&gt;

Senere undersøgelser, i 1928, 1942, 1948 og 1957 viste, at ikke blot Frederiksberg og Gentofte men tillige de fjernere kommuner – Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyerne, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstederne, Hvidovre, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse – blev inddraget i såvel den voksende forstadsudvikling som den i tilknytning hertil voksende arbejdspendling&lt;ref&gt;''Statistisk Månedsskrift'', diverse årgange&lt;/ref&gt;. Denne udvikling hang blandt andet sammen med samfærdselsmidlerne, idet folk inden for en times rejsetid er i stand og rede til at rejse til en arbejdsplads, der ligger i endog store afstande fra hjemmet&lt;ref&gt;Aagesen (1942)&lt;/ref&gt;.

Udviklingsforløbet i forbindelse med København viser, at pendlingen allerede begyndte omkring århundredeskiftet (1900) og siden udviklede sig. Allerede i mellemkrigstiden udviklede de nærmeste omegnskommuner sig til egentlige forstæder med pendlingsandele over 40% og ofte mere end halvdelen af de sysselsatte pendlende til København. I fjernere omegnskommuner var pendlingen mellem ca. 10% og 40%, og her skete den overvejende fra bysamfund i tilknytning til jernbaneforbindelser, til trods for et stedligt næringsliv - med andre ord: i forbindelse med satellitbyer. En del af disse byer blev efterhånden opslugte af den fremadskridende byspredning, men i mange tilfælde kunne disse fjernforstæder fastholde deres afgrænsede karakter. Nævnes må også, at selvom København overvejende fastholdt sin dominerende rolle i pendlingen, så skete der tillige pendling til andre områder i det storkøbenhavnske byområde. Med andre ord: satellitbyerne udviklede sig efterhånden til integrerede dele af et større bynetværk med arbejdspladscentre beliggende mange steder (bymidte, havn, industriområder, butiks- og servicecentre, større offentlige institutioner og så videre) og med pendling på kryds og tværs og i begge retninger. Denne udvikling blev fremmet af busrutenetværk og privatbilisme. 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1911&lt;br/&gt;antal
! 1911 %&lt;br/&gt;pendlere til Kbh
! 1928&lt;br/&gt;antal
! 1928 %&lt;br/&gt;pendlere til Kbh
! 1935&lt;br/&gt;antal
! 1935 %&lt;br/&gt;pendlere til Kbh
! 1948&lt;br/&gt;antal
! 1948 %&lt;br/&gt;pendlere til Kbh
! 1957&lt;br/&gt;antal
! 1957 %&lt;br/&gt;pendlere til Kbh
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ballerup-Måløv
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 27
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.200
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.567
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 43,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Birkerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 265
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 243
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 959
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.901
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Brøndbyerne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6,3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 267
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19,9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 550
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.840
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54,3
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Dragør
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 603
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42,5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 915
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Farum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 205
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 584
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26,3
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Gladsaxe
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 253
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.492
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.621
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 41,8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.009
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15.752
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 49,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Glostrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 77
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 623
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23,3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 943
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23,9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.602
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.030
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Herlev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 274
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 449
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.915
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.097
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56,0
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Herstederne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 235
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 347
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hvidovre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 34
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.210
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 53,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.247
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54.0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7.205
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11.368
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 58,7
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Høje Tåstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.498
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.927
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29,8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hørsholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 276
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13,5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 343
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13,3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,243
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25,8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.121
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Lyngby-Tårbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 158
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.388
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.440
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9.921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14.620
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Rødovre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 75
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 888
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 46,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.402
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 50,5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.574
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 60,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.847
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Store Magleby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 220
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 550
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Søllerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 144
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.046
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.092
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15,9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.147
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.395
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Tårnby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 119
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.595
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.241
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6.468
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 59,9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13.706
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Vallensbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,9
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Værløse
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 750
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.125
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31,9
|}
''Kilder:''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Tabelværk til Københavns Statistik'', nr 18: &quot;Befolkningens Fordeling efter Køn og Alder, Civilstand og Trossamfund samt efter Fødesteds-, Indvandrings-, Erhvervsforhold m.m. for København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner paa Grundlag af Folketællingen den 1. Februar 1911 (København 1913), s. 10-24;''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1930'', hefte 6-8, s. 62ff: &quot;Hovedstadens Forstadskommuner&quot;;''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1937'', hefte 11, s. 216-231: &quot;Hovedstads- og forstadskommunernes betydning som erhvervskommune for personer med erhverv udenfor deres bopælskommune den 5. november 1935&quot;;''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1944'', hefte 4, s. 104-112: &quot;Københavns betydning som erhvervskommune for beboerne paa Frederiksberg og i Gjentofte kommune i 1942 og disse kommuners betydning som erhvervskommuner for Københavns beboere&quot;;''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1951'', hefte 5, s. 172-182: &quot;Personer med bopæl i en af Hovedstadsområdets kommuner og erhvervsindtægt fra en anden af disse samt erhvervsindtægtens størrelse&quot;;''&lt;/br&gt;
''* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1958'', hefte 7, s. 189-196: &quot;Omegnskommunernes betydning som opholdskommune og erhvervskommune i forhold til København&quot;;''

I alt 92.002 indbyggere i omegnskommuner var i 1957 sysselsat i København mod 54.335 indbyggere i 1948, svarende til en stigning i andelen af omegnskommunernes indbyggere sysselsat i København fra 46,3% i 1948 til 48,1% i 1957. Samtidig var antallet af københavnere sysselsat i omegnskommuner vokset fra ca. 23.320 i 1948 til ca. 34.955 i 1957&lt;ref&gt;''Statistisk Månedsskrift'' 1958&lt;/ref&gt;.

=== ''Roskilde'' ===

I &quot;Betænkning vedrørende forslag til et trafikråd for Storkøbenhavn&quot; (''Betænkning nr. 132'', København 1955) kunne konstateres en begyndende pendling fra Helsingør, Hillerød og Roskilde købstadskommuner til København. Det konstateredes i denne forbindelse blandt andet: &quot;Af de ca. 2.000 Roskildeborgere, der dagligt tager til en arbejdsplads udenfor Roskilde, er langt den overvejende del, nemlig ca. 1.550 beskæftiget i København (eller Frederiksberg), og i de københavnske omegnskommuner er yderligere beskæftiget ca. 300, næsten udelukkende i bebyggelserne langs jernbanen, navnlig Glostrup og Tåstrup. Af de resterende ca. 150 har størstedelen beskæftigelse i Roskildes nabokommuner og de nærmeste landkommuner, medens kun ganske enkelte har beskæftigelse i fjernere kommuner eller købstæder.&quot;&lt;ref&gt;''Betænkning nr. 132'', s. 210&lt;/ref&gt; Omvendt: &quot;Af de ca. 2.000 erhvervsudøvere, som udefra dagligt tager til en arbejdsplads i Roskilde, kommer omkring 1/3 fra Roskildes nabokommuner. Resten kommer fra de noget fjernere kommuner, idet naturligvis antallet aftager med afstanden. Tilknytningen er nogenlunde ens i alle retninger; dog tegner den gode trafikforbindelse til København sig tydeligt i billedet, medens på den anden side København ikke er dominerende.&quot;&lt;ref&gt;''Betænkning nr. 132'', s. 211&lt;/ref&gt; Denne pendling synes i nogen grad at være sammenfaldende med tilstedeværelsen af bymæssige bebyggelser, men oplysningerne tillader ikke sikkert at fastslå i hvilken udstrækning sådanne byer havde karakter af satellitbyer. Vigtigst i denne sammenhæng er måske, at undersøgelsen viser Roskilde som en integreret del af et mere sammensat pendlingsmønster, hvor selv en større by på den ene side udgjorde et pendlingsmål, på den anden side selv havde pendling til andre pendlingsmål.

=== ''Helsingør'' ===
For Helsingørs vedkommende skete i 1961/62 en udpendling til København på 2.299 personer (ca. 9,2%), men udpendling skete også til andre kommuner i hovedstadsområdet, fx 90 personer til Lyngby-Tårbæk, 185 til Frederiksberg, 222 til Gentofte, 36 til Søllerød, 118 til Hørsholm, 237 til Hillerød, 145 til Asminderød-Grønholt og 932 til Tikøb sognekommune, ligesom der skete en indpendling fra omgivende sognekommuner, således 2.520 personer fra Tikøb (med Espergærde, Kvistgaard, Hellebæk-Ålsgårde og Hornbæk), 415 personer fra Asminderød-Grønholt (med Fredensborg og Humlebæk), 178 fra Hillerød og 455 fra København.&lt;ref&gt;''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960'', s. 16f&lt;/ref&gt; En ny undersøgelse for 1966/67 gav et tilsvarende billede, blot var pendlingen i mellemtiden vokset i de fleste tilfælde. Med 11,12% af de bosatte pendlende til København var byen ved at udvikle en svag satellitbystatus samtidig med, at byen var pendlingsmål især for Tikøb kommune (med forstaden Snekkersten og byerne Espergærde, Kvistgaard, Hellebæk-Aalsgaarde og Hornbæk). Selv om andelen af pendlere fra Helsingør voksede fra godt en femtedel til godt en fjerdedel, var der spredning i pendlingsmålene, og selv medregnet Frederiksberg og Gentofte udgjorde hovedstaden mindre end halvdelen af disse. Sammenlignet med forholdene i 1950 viser undersøgelsen en stærk stigning i pendlingen i forhold til Tikøb kommune i løbet af blot ti år. Nok så vigtigt viser undersøgelsen, at pendling ikke længere entydigt skete fra et sted til et andet men tværtimod var spredt over flere pendlingsmål, selv om nogle naturligvis havde større betydning end andre. Men selv som en integreret del af Hovedstadsområdets pendling udgjorde denne kun omkring en fjerdedel af såvel de sysselsatte som af den stedlige sysselsætning.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Kommune
! 1961/62&lt;br/&gt;antal
! 1961/62 %&lt;br/&gt;pendlere til Helsingør
! 1961/62&lt;br/&gt;antal
! 1961/62 %&lt;br/&gt;pendlere fra Helsingør
! 1966/67&lt;br/&gt;antal
! 1966/67 %&lt;br/&gt;pendlere til Helsingør
! 1966/67&lt;br/&gt;antal
! 1966/67 %&lt;br/&gt;pendlere fra Helsingør
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Asminderød-Grønholt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 415
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,71
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 145
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,58
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 559
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,82
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 287
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,90
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Birkerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 59
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,17
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Bloustrød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,10
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 49
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,15
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Esbønderup-Nødebo
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,15
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 81
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 50
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,16
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Frederiksberg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,15
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 185
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,74
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 94
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,31
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 236
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,74
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Frederiksværk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,16
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Gentofte
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 52
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 222
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,89
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 163
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,53
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 212
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,66
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Gladsaxe
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,13
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 51
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 75
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,24
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Græsted-Mårum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,16
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 55
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,18
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 27
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,08
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Helsinge-Valby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 99
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,41
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 65
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0.06
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Herlev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,05
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,05
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,08
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,09
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Hillerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 178
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,73
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 237
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,95
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 213
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,69
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 367
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,15
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Hvidovre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,08
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,09
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,12
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Hørsholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 88
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 118
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,47
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 118
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,38
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 166
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,52
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Karlebo
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,18
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 52
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 80
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 156
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,49
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| København
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 455
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,87
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.299
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9,23
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 812
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2,64
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.546
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11,12
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Lyngby-Tårbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 61
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 90
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 98
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,32
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 134
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,42
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Søborg-Gilleleje
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 177
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,73
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 48
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 205
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,67
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 53
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,17
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Søllerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,07
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,14
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 51
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 283
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 0,89
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Tikøb
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.520
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10,36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 932
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3,74
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.254
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10,58
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.408
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4,42
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ialt pendlere
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.910
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20,19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.506
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22,10
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7.340
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23,86
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8.453
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26,51
|-
|}
:noter: stedligt sysselsatte i 1961/62: 19.405, i 1966/67: 23.427

=== ''Espergærde'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Espergærde viser, at i 1911 var 3 personer (ca. 1,6 %) sysselsat i Helsingør og et tilsvarende antal i København mod 141 (ca. 77,5 %) lokalt, i 1916 var 3 personer (ca. 1,2 %) sysselsat i Helsingør, 5 personer (ca. 1,9 %) i København og 211 personer (ca. 81,2 %) lokalt, i 1930 var 48 personer (ca. 7,5 %) sysselsat i Helsingør og 22 personer (ca. 3,4 %) i København mod 419 personer (ca. 65,2 %) lokalt og i 1950 var 279 personer (ca. 36,0 %) sysselsat i Helsingør og 80 personer (ca. 10,3 %) i København, mens 348 personer (ca. 44,8 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingerne 1911, 1916, 1930 og 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen før 1945 ret beskeden, mens den i 1950 tydeligt var vokset, især til Helsingør. Stedligt bestod næringslivet mest i håndværk og handel.

En undersøgelse af pendlingen i Espergærde i 1957 viste, at ca. 40% pendlede til København, ca, 40% til Helsingør, 12% til andre kommuner og 8% var stedligt sysselsatte.&lt;ref name=&quot;rud s21&quot;&gt;Snerup Rud (1995), s. 21&lt;/ref&gt; Espergærde havde således på dette tidspunkt kun i beskedent omfang præg af satellitby. Snarere var byen blevet inddraget i den stadigt voksende pendling i forbindelse med København, mens det stedlige næringsliv havde mistet sin tidligere betydning. Ifølge et samtidigt notat lå Espergærde &quot;''trafikalt fjernt fra Københavns center (trafikalt set Nørreport). Med gennemgående tog er rejsetiden i bedste fald 40 minutter og almindeligvis 48 minutter. Med bus og S-tog er rejsetiden 70 minutter.&quot;&lt;ref&gt;&quot;En redegørelse i store træk vedrørende Sydkystens byområder''&quot; (Tikøb Sogneråd, december 1957)&lt;/ref&gt;

=== ''Kvistgaard'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Kvistgaard viser, at i 1950 var 22 personer (ca. 14,8 %) sysselsat i Helsingør og 3 personer (ca. 2,0 %) i København, mens 95 personer (ca. 63,8 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen i 1950 endnu ret beskeden, men mest rettet mod Helsingør, og Kvistgaard kunne siges at have en svag satellitby-status. Det var især stedlig industri, der gav lokal beskæftigelse.

=== ''Hellebæk'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Hellebæk-Aalsgaarde viser, at i 1950 var 143 personer (ca. 21,9 %) sysselsat i Helsingør og 13 personer (ca. 2,0 %) i København, mens 494 personer (ca. 75,7 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen i 1950 endnu ret beskeden, men endnu tydeligt rettet mod Helsingør, og Hellebæk kunne siges at have en vis satellitby-status i forhold til Helsingør. Det var især Hellebæk Fabrikker, der gav lokal beskæftigelse.

=== ''Hornbæk'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Hornbæk viser, at i 1950 var 35 personer (ca. 6,5 %) sysselsat i Helsingør og 11 personer (ca. 2,0 %) i København, mens 471 personer (ca. 86,9 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen i 1950 endnu meget beskeden og mest rettet mod Helsingør, men Hornbæk kan næppe siges at have været en satellitby i forhold til Helsingør. Foruden fiskeri var det håndværk og handel, herunder hotelvirksomhed med mere, der gav stedlig sysselsætning.

=== ''Tikøb'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Tikøb viser, at i 1950 var 11 personer (ca. 6,3 %) sysselsat i Helsingør og 1 person (ca. 0,6 %) henholdsvis i København og i Hillerød, mens 160 personer (ca. 90,9 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Tikøb havde kun busforbindelser til Helsingør, Hillerød, Hornbæk, Kvistgaard og Humlebæk, men det fremgår, at disse næppe befordrede hverken byudvikling eller pendling af betydning.

=== ''Humlebæk'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Humlebæk viser, at i 1950 var 50 personer (ca. 5,6 %) sysselsat i Helsingør og 149 personer (ca. 16,7 %) i København, mens 592 personer (ca. 66,5 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen i 1950 endnu meget beskeden og mest rettet mod København,og Humlebæk kunne siges at have en vis satellitby-status i forhold til Hovedstaden. Foruden fiskeri og gartneri var det håndværk og handel, der gav stedlig sysselsætning.

=== ''Fredensborg'' ===
Oplysninger fra folketællinger for Fredensborg viser, at i 1950 var 41 personer (ca. 3,5 %) sysselsat i Helsingør, 53 personer (ca. 4,6 %) i Hillerød og 88 personer (ca. 7,6 %) i København, mens 839 personer (ca. 72,4 %) var sysselsat lokalt.&lt;ref&gt;Folketællingen 1950&lt;/ref&gt; Således var pendlingen i 1950 endnu meget beskeden og mest rettet mod København, men Fredensborg kan næppe siges at have satellitby-status i forhold til hverken København, Hillerød eller Helsingør på daværende tidspunkt. Foruden håndværk og handel var det administrativ virksomhed, der gav stedlig sysselsætning.

=== ''Hillerød'' ===
Oplysninger om pendlingen fra Hillerød med forstaden Frederiksborg slotssogn i 1962 viste, at ca. 22,12 % af indbyggernes lønindkomster stammede fra Storkøbenhavn, mens oplysninger om pendlingen til Hillerød med forstaden Frederiksborg slotssogn i 1963 viste, at ca. 35 % af lønningerne i byen blev tjent af personer i andre kommuner og slotssognet.&lt;ref name=&quot;DP 31&quot;&gt;''Danske pendlingsundersøgelser'', s. 31&lt;/ref&gt; Hillerød havde således satellitby-status i forhold til Hovedstaden samtidig med, at byen udgjorde et eget pendlingscenter for dele af Nordøstsjælland.

=== ''Frederikssund'' ===

En pendlingundersøgelse for Frederikssund-egnen i 1962 viste, at der fra Græse-Sigerslevvester, Gerlev-Dråby, Snostrup, Jørlunde, Kundby-Krogstrup, Skulderlev-Selsø samt Skibby sognekommuner forekom pendling til købstaden Frederikssund eller forstadskommunen Oppe Sundby på mellem 4% og 21%, mens pendling fra de samme kommuner til Storkøbenhavn udgjorde mellem 5% og 25%.&lt;ref&gt;''Danske pendlingsundersøgelser'', s. 33-37 + bilagstabel 5&lt;/ref&gt; I nogle af disse omegnskommuner lå mindre bymæssige bebyggelser, der kan have haft et vist præg af satellitbyer i forhold til Frederikssund. Til trods for en vis pendling fra Frederikssund kan denne by næppe siges at have været en satellitby til Storkøbenhavn på dette tidspunkt.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1962 antal&lt;br/&gt;pendlere ialt
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;af erhvervsaktive
! 1962 antal pendlere&lt;br/&gt;til Frederikssund
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;til Frederikssund
! 1962 antal pendlere&lt;br/&gt;til Storkøbenhavn
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;til Storkøbenhavn
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Frederikssund og Oppe Sundby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 440
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 289
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Græse-Sigerslevvester
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 87
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Gerlev-Dråby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 372
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 219
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 73
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Snostrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 98
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 58
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Jørlunde
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 196
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 43
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 41
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 99
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Kundby-Krogstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 139
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Skuldelev-Selsø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 131
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Skibby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 103
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 18
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Ialt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.566
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 448
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 610
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9
|-
|}

=== ''Kalundborg'' ===

En undersøgelse for Kalundborg-egnen i 1961 viste pendling fra sognekommunerne dels til købstaden Kalundborg, dels til Asnæsværket og til Tidewaters olieraffinaderi, som lå uden for købstaden. For de egentlige forstæders vedkommende var pendlingen 40% (413 personer), for bymæssige bebyggelser 30% (264 personer) og for egentlige landdistrikter 24% (391 personer). De fleste af købstadens indpendlere stammede fra et område modsvarende købstadens handelsopland, ca. 15 km, men også fjernere steder fra skete indpendling. Indenfor området kunne ikke påvises nogen afstandseffekt på pendlingens størrelse, derimod var en samvariation med bebyggelsens tæthed.&lt;ref&gt;Clausen m.fl., s. 113&lt;/ref&gt; Forholdene taler for, at en del af de bymæssige bebyggelser kunne have haft satellitbystatus i forhold til Kalundborg.

=== ''Næstved'' ===
En pendlingundersøgelse for Næstved-egnen i 1962 viste, at der fra omegnskommuner forekom pendling til købstaden Næstved eller forstadskommunen Herlufsholm på mellem 4% og 35%, mens pendling fra de samme kommuner til andre steder udgjorde ca. 16%.&lt;ref&gt;''Danske pendlingsundersøgelser'', s. 10-16 + bilagstabel 2&lt;/ref&gt; I flere af disse omegnskommuner lå bymæssige bebyggelser, der kan have haft præg af satellitbyer i forhold til Næstved, fx Fensmark, Holme-Olstrup, Rønnebæk og Karrebæksminde.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1962 antal&lt;br/&gt;pendlere ialt
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;af erhvervsaktive
! 1962 antal pendlere&lt;br/&gt;til Næstved
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;til Næstved
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Næstved og Herlufholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 610
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Fladså
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 568
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 457
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Fodby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 125
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Fensmark-Rislev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 223
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 163
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Holme-Olstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 185
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 94
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Karrebæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 149
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 27
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 132
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Vallensved
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 71
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 43
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Toksværd
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 212
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 105
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Skelby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 111
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 48
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Gunderslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hyllinge
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 70
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Marvede
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hammer
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 204
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 104
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Herlufmagle
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 356
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 127
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Everdrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 141
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 51
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Køng
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 150
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Lundby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 96
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Førslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 107
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Kvislemark-Fyrendal
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 109
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Glumsø
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 178
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Ialt
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.788
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.683
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 16
|-
|}

=== ''Aarhus'' ===
For Aarhus vedkommende kunne i lighed med Storkøbenhavn konstateres en pendling, som for Brabrand-Årslev Kommunes vedkommende - med satellitbyen Brabrand - var 35% i 1951 og 45% i 1958, mens den for andre omegnskommuner, hvis bebyggelse (bortset fra Holme-Tranbjerg) mere eller mindre bestod af egentlige forstæder, lå på mellem 52% og 65% i 1951 og 63% og 70% i 1958.&lt;ref&gt;Tjørnehøj, s. 241&lt;/ref&gt;

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1951 %&lt;br/&gt;pendlere til Aarhus
! 1958 %&lt;br/&gt;pendlere til Aarhus
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Viby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 70
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Åby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Vejlby-Risskov
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 65
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 67
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Holme-Tranbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 52
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hasle-Skejby-Lisbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 53
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 66
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Brabrand-Årslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45
|-
|}

=== ''Frederikshavn'' ===

En pendlingundersøgelse for Frederikshavn-egnen i 1962 viste, at der fra Flade-Gærum, Understed-Karup, Elling, Åsted-Skærum, Tolne, Hørby, Lendum, Hørmested, Mosbjerg, Torslev og Råbjerg sognekommuner forekom udpendling på mellem 10% og 30% mens Voldstrup havde en udpendling på ca. 40%. Langt den største del af pendlingen skete til købstaden Frederikshavn eller købstaden Sæby, og det må formodes at en del af denne pendling kan være sket fra bymæssige bebyggelser i sognekommunerne. For Sæbys vedkommende skete en pendling på 5% af det sysselsatte til Frederikshavn, men dette modsvarede 81% af byens samlede udpendling.&lt;ref&gt;''Danske pendlingsundersøgelser'', s. 16-22 + bilagstabel 3&lt;/ref&gt; Man kan således kun i meget betinget grad tale om, at Sæby havde præg af satellitby i forhold til Frederikshavn, og dette præg var også usikkert for andre bymæssige bebyggelser, fx Jerup, Kvissel og Strandby.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1962 antal&lt;br/&gt;pendlere ialt
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;af erhvervsaktive
! 1962 antal pendlere&lt;br/&gt;til Frederikshavn
! 1962 % pendlere&lt;br/&gt;til Frederikshavn
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Frederikshavn
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 210
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Flade-Gærum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 67
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Understed-Karup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 82
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 62
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 18
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Elling
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 411
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Åsted-Skærum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 218
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 167
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 20
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Tolne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 79
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 48
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Sæby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 95
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 77
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Volstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 384
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hørby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 101
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 33
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Lendum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 60
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hørmested
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 69
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Mosbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 61
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 21
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Torslev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 149
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 50
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Råbjerg
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 164
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6
|-
|}

=== &lt;big&gt;Et midlertidigt fænomen&lt;/big&gt; ===
Til trods for det begrænsede materiale, der foreligger til belysning af pendlingsspørgsmålet, tegner der sig en række sandsynlige hovedtræk som følger:&lt;/br&gt;
- pendling er et fænomen, som stort set kun hører det 20. århundrede til. Selv i slutningen af det 19. århundrede var samfærdselsmidlernes udvikling så begrænset, at forudsætningen for pendling: en rejsetid, der som regel ikke oversteg en time, ikke lod sig opfylde;&lt;/br&gt;
- pendling var oprindeligt tæt forbundet med fremkomsten af offentlige samfærdselsforbindelser. Deres linjeføring var bestemmende for hvilke områder, der lod sig forbinde ved pendling. Senere, med fremkomsten af privat bilisme, ændredes dette forhold.&lt;/br&gt;
- for de egentlige forstæder oversteg pendlingen en trediedel af den sysselsatte befolkning og kunne endda overstige halvdelen i hovedstadsområdet og for de største provinsbyer (uddybende undersøgelser kan gøre det hensigtsmæssigt at ændre disse og andre retningsgivende størrelser for pendlingens omfang). Forklaringen er den, at disse områder reelt udgjorde integrerede bydele i et storbysamfund, hvor bolig og erhverv til dels var adskilte i egne områder og med offentlige samfærdselsmidler (sporveje, rutebiler) til at sikre de daglige rejser frem og tilbage indenfor en overkommelig rejsetid. Sovebyer adskilte sig i princippet ikke fra forstæderne bortset fra, at disse områder var adskilte fra resten af storbyen af større åbne arealer.&lt;/br&gt;
- satellitbyer var byområder, der havde egne virksomheder. Dermed var behovet for pendling også mindre og oversteg som regel ikke måske en trediedel af de sysselsatte, men de stedlige virksomheder kunne på den anden side ikke opfylde hele behovet for sysselsætning, og de har måske også i nogen grad hentet en del af de sysselsatte fra andre byområder som led i et integreret netværk.&lt;/br&gt;
- en rimeligt ensidig pendling var kun mulig så længe denne skete med offentlige samfærdselsmidler. Da privatbilen slog igennem især fra omkring 1960, indebar det dels at pendlingen kunne vokse betydeligt, dels at denne ikke længere var bundet til det offentlige samfærdselsnet. Dette bevirkede atter dels, at pendling ikke længere var betinget af nærhed til en station eller stoppested, hvorved også egentlige landlige områder i stigende grad kunne inddrages i pendlingen, dels at pendlingsmålene blev mindre entydige. Sidstnævnte forhold blev yderligere fremmet ved, at begge forældrene i en husstand blev sysselsatte, ofte hver sit sted.&lt;/br&gt;
- som fænomen ophørte satellitbyer (og sovebyer) med at eksistere ved kommunalreformen i 1970, der havde til formål at sammenlægge områder med indbyrdes pendling i samlede, administrative enheder. Det lykkedes dog kun i begrænset omfang, idet udviklingen allerede var så fremskreden, at det ikke længere lod sig gøre: byer udgjorde ikke længere samlede enheder for livsførelsen, idet samfærdselsmidlernes udvikling reelt havde undergravet denne forudsætning.  

Pendlingsundersøgelserne tyder på, at pendlingen fandt sted indenfor områder, der lå højst omkring 1 times rejsetid fra arbejdspladsen. Dette område ændrede sig over tid i takt med udviklingen af samfærdselsmidler. Tidsmæssigt kan man skelne mellem tiden før of efter 2. verdenskrig:&lt;/br&gt;
- Frem til 1945 skete pendlingen fortrinsvis fra områder, der lå tæt på købstæder og derfor hurtigt fik præg af egentlige forstæder, men for byer med veludviklede jernbane- og i mindre grad busforbindelser kunne pendlingen udvikle sig også i større afstande, og her kunne der i nogen udstrækning være tale om satellitbyer. Dette var dog sikkert kun tilfældet for de største provinsbyers vedkommende.&lt;/br&gt; 
- Efter 1945 skete en voksende bilisme som supplement til den kollektive trafik, og dette betød en kraftig stigning i pendlingen. I nogle tilfælde udviste denne nye pendling samme retning som tidligere, men efterhånden blev pendlingen mere sammensat, og dermed blev byers præg af satellitbyer i forhold til en bestemt centralby mindre udtalt. Medvirkende hertil er også, at begge forældre blev udearbejdende og ofte uens steder, det vil sige, at pendlingen gik i uens retninger.

Det begrænsede bearbejdede materiale tillader kun foreløbige vurderinger af pendlingens omfang. Hvor pendlingen var mindre end 10 %, kan man næppe tale om satellitby. Mellem 10 % og 50 % pendling kan man med rimelighed regne med præg af satellitby, og hvor pendlingen oversteg 50% (og i enkelte tilfælde nåede op på ca. 70 %), synes der at være tale om enten egentlige (fjern)forstæder eller mere eller mindre udprægede soveby-bebyggelser. At selv sovebyer havde en vis lokal beskæftigelse skyldes stedlige behov for betjening af de bosatte, omend også disse næringsdrivende undertiden kunne vokse og tillige betjene et vist opland. Blandt stedligt beskæftigede kan nævnes offentlige og private tjenester så som skole og børnehave, dagligvarebutikker, læge og apotek, kunderettede håndværk og lignende. Afgørende for at kunne tale om satellitby-status synes at have været tilstedeværelsen af stedlig industrivirksomhed eller lignende, måske i tilknytning til stedlige råstoffer, fx savværk eller teglværk.  

Undersøgelserne viser også, at pendlingen fra satellitbyer var mindre end pendlingen fra egentlige forstæder. Dette må sikkert ses i forbindelse med tilstedeværelse af stedlige arbejdspladser, hvilke ifølge sagens natur var mindre udtalte i forstæder. Der er dog sikkert store variationer fra sted til sted. Forholdet ændrede sig efterhånden i forbindelse med byplanlægning, hvor erhvervsområder og butikcentre med mere blev planlagte i forstæderne. De ændrede forhold var også medvirkende til, at pendlingen blev mere alsidig, og at præget af entydig satellitby i betydningen ensidigt eller overvejende knyttet til en bestemt storby efterhånden blev mindre udtalt.

Således synes satellitbyer at have været ret beskedne i både antal og tidsmæssig eksistens, og de udgjorde i virkeligheden blot et midlertidigt trin på vej mod den (næsten) fuldstændige uafhængighed af boligen i forhold til arbejdspladsen indenfor det tidsbestemte pendlingsopland, der ''som regel'' (men ikke ubetinget) ikke overskrider 1 times rejsetid.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===

{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Aage Aagesen: &quot;Om Københavns geografiske Afgrænsning&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)
* Aage Aagesen: &quot;Om isochronkort&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bd. 46; 1943)
* Aage Aagesen: &quot;Et Bidrag til Aarhus Bygeografi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 46; 1943)
* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
* Kristian Antonsen: ''Placeringen af Danmarks industri 1938 til 1960'' (Landsplanudvalgets Sekretariat);
* ''Arealplanlægning – status og problemstillinger''. Landsplansekretariatet 1974, publikation nr 27, {{ISBN|87-503-1684-2}};
* Ole Asmussen: &quot;Danmarks inddeling i arbejdskraftoplande&quot; (''Købstadsforeningens Tidsskrift'', 79. årgang, hæfte 15, 1. november 1968, s. 319-322);
* Inger Bertram Clausen, Steen Folke, Sven Illeris, Henrik Jeppesen og Henning Mørch: &quot;Befolkningsgeografiske studier af Kalundborgegnen&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963);
* Christian Hansen: &quot;Pendling over den dansk-tyske grænse&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 132; 1994);
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970) 
* H. Hassinger: &quot;Beiträge zur Siedlungs- und Verkehrsgeographie von Wien&quot; (i: ''Mitteilungen der Geographisches Geschellschaft'', Wien 1910)
* ''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960'' (Helsingør 1960);
* Sven Illeris: &quot;Kontaktmønstre i Københavnsregionen i tiden omkring 1965—70&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)
* Infrastrukturkommissionen: ''Danmarks transportinfrastuktur 2030'', 2008, s. 116f
* F. Isachsen: ''Stor-Oslos omfatning''; Oslo 1934
* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1930'', hefte 6-8, s. 62ff: &quot;Hovedstadens Forstadskommuner&quot;;
* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1937'', hefte 11, s. 216-231: &quot;Hovedstads- og forstadskommunernes betydning som erhvervskommune for personer med erhverv udenfor deres bopælskommune den 5. november 1935&quot;;
* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1944'', hefte 4, s. 104-112: &quot;Københavns betydning som erhvervskommune for beboerne paa Frederiksberg og i Gjentofte kommune i 1942 og disse kommuners betydning som erhvervskommuner for Københavns beboere&quot;;
* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1951'', hefte 5, s. 172-182: &quot;Personer med bopæl i en af Hovedstadsområdets kommuner og erhvervsindtægt fra en anden af disse samt erhvervsindtægtens størrelse&quot;;
* Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1958'', hefte 7, s. 189-196: &quot;Omegnskommunernes betydning som opholdskommune og erhvervskommune i forhold til København&quot;;
* Københavns statistiske kontor: ''Tabelværk til Københavns Statistik'', nr 18: &quot;Befolkningens Fordeling efter Køn og Alder, Civilstand og Trossamfund samt efter Fødesteds-, Indvandrings-, Erhvervsforhold m.m. for København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner paa Grundlag af Folketællingen den 1. Februar 1911 (København 1913), s. 10-24;
* Landsplanudvalgets Sekretariat: ''Danske Pendlingsundersøgelser'' (København 1965);
* Samfærdselskommissionen: ''2. Betænkning'', &quot;Et trafikråd for Storkøbenhavn&quot;; Betænkning nr. 132, 1955; s. 209-214;
* Anne Majken Snerup Rud: &quot;Espergærdeliv. Øresundsbyen Espergærde – et led i en større helhed&quot; (Helsingør Kommunes Museer: ''Årbog 1995''; Helsingør 1995; ISSN: o108-0393; s. 5-46)
* A. Söderlund: &quot;Stockholms folkmängd och utsträckning&quot; (i: ''Ymer'' 1930)
* P.P. Sveistrup: &quot;Storkøbenhavns Trafikproblemer&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 94 (1956); s. 142-148)
* Henning Tjørnehøj: &quot;Århus, een by – syv kommuner&quot; (''Kulturgeografi'' nr. 67, s. 237-247);

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>0gu2jjuejgzqnr1xazk68hirje4bjx6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sovebyer i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6387</id>
    <revision>
      <id>42957</id>
      <parentid>40897</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:50:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42957</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="21496" sha1="ox1m1birgb3cpg18nupi67duuyk64fq" xml:space="preserve">[[Fil:Brøndby Strand, October 2005.jpg|thumb|300px|Portræt af en soveby: parti fra Brøndby Strand.]]

En soveby er betegnelsen for et område i omegnen af og uden for en større by, som næsten kun består af boliger, med meget få eller ingen forretninger, service- og kulturinstitutioner og lignende. Begrebet synes først at være taget i anvendelse på dansk i 1950-erne.&lt;ref&gt;&quot;Soveby&quot; (''Ordbog over det danske sprog'')&lt;/ref&gt;

Sovebyer hænger sammen med fænomenet ''pendling'', idet (en del af) indbyggerne i en soveby dagligt rejser eller pendler til arbejde i en anden by. Hvor denne pendling overstiger 50% (og i enkelte tilfælde når op på ca. 70 %), synes der at være tale om enten egentlige soveby-bebyggelser eller mere eller mindre udprægede (fjern)forstæder. At selv sovebyer havde en vis lokal beskæftigelse skyldes stedlige behov for betjening af de bosatte, omend også disse næringsveje undertiden kunne vokse i betydning og derved tillige komme til at betjene et vist opland. Blandt stedligt beskæftigede kan nævnes offentlige og private tjenester så som skole og børnehave, dagligvarebutikker, læge og apotek, kunderettede håndværk og lignende. Afgørende for at kunne tale om soveby-status synes at have været ''fraværet'' af større stedlig industrivirksomhed eller lignende, måske i tilknytning til stedlige råstoffer, fx savværk eller teglværk.

=== &lt;big&gt;Kendetegn&lt;/big&gt; ===

Fænomenet soveby blev af geografen Aage Aagesen omkring 1960 beskrevet således:&lt;/br&gt;
&quot;''Ved de større bysamfund er afgrænsningen aldrig skarp, idet befolkningsagglomerationerne omkring byen udviser alle overgangsformer mellem forstaden og den selvstændige bydannelse. Mens den egentlige forstads (sovebyens) befolkning for en meget stor del er beskæftiget i den store bys erhvervsliv, er den selvstændige bydannelses indbyggere erhvervsmæssigt knyttet til deres eget bysamfund og dettes funktioner. Overgangsformer kan enten skabes ved, at industrier, der arbejder for storbysamfundet, af en eller anden grund placeres uden for det egentlige byområde og forårsager en bebyggelses opståen omkring sig (satellitby), eller ved, at selvstændige bydannelser efterhånden bliver bosteder for befolkningselementer, der erhvervsmæssigt tilhører storbyen.''&quot;&lt;ref&gt;Aagesen, s. 12f&lt;/ref&gt;

Sovebyfænomenet kan kun forstås i en historisk sammenhæng, idet begrebet kun har mening i et samfund, hvor der er tale om temmelig klare beskæftigelsesmæssige centre for et omgivende arbejdskraftopland, hvor fra den bosiddende befolkning overvejende pendler til arbejde i centeret. Denne tilstand fandtes i Danmark indtil omkring 1970. Siden blev forbindelsen mellem arbejdscentre og deres omgivelser mindre entydige, og siden år 2000 (hvis ikke før) er det meningsløst at udpege egentlige arbejdspladscentre: ganske vist er der fortsat arbejdspladskoncentrationer, men de sysselsatte behøver ikke mere at komme fra det nærmeste opland. På den anden side er det ikke mere usædvanligt, at hvis begge voksne ægtefæller arbejder, ligger mindst den enes (og oftest også den andens) arbejdsplads i en anden by end boligen. De mennesker, der bor i et bestemt bysamfund, og de, der arbejder der, er ofte vidt forskellige og med tiden med stadigt mindre sammenfald.

Benævnelsen &quot;soveby&quot; anvendes ofte som en nedsættende betegnelse som &quot;et sted, hvor intet sker&quot;. Det er imidlertid en misforstået brug af ordet. En soveby er opstået som og udtryk for en ''funktionsadskillelse'' til fremme af befolkningens levevilkår og sundhed og må ses i dette lys.

=== &lt;big&gt;Historie&lt;/big&gt; ===
[[File:Lorategi-hiriaren diagrama 1902.jpg|thumb|Ebenezer Howard diagram af havebyen (''Garden City'').]]
Sovebyen har sin oprindelse i ''haveforstaden'' eller ''havebyen''. Denne udviklede sig i Danmark som i andre lande på grundlag af tanker formuleret af Ebenezer Howard, der i bogen &quot;''Garden Cities of To-Morrow''&quot; fra 1898 argumenterede imod den engelsk slumbebyggelse i de den gang stærkt voksende industribyer og i stedet foreslog at oprette &quot;havebyer&quot; i nogen afstand fra storbyen men med hurtig forbindelse til denne for derved at give befolkningen mulighed for at bo i sunde omgivelser med frisk luft og åbent land – i modsætning til storbyernes tætte bebyggelse og røgforurenede miljø. Disse tanker, blev siden propaganderet af [[C. B. Purdom]], der i bogen &quot;''The Building of Satellite Towns''&quot; fra 1925&lt;ref&gt; Rasmussen, s. 38-40)&lt;/ref&gt; lagde grunden til denne betegnelses udbredelse (i Danmark i begyndelsen oftest i formen &quot;planetbyer&quot;).&lt;ref&gt;&quot;Planetby&quot; (''Ordbog over det danske sprog'')&lt;/ref&gt; 

=== Tidlige danske haveboligforeninger ===
Ret hurtigt blev der i Danmark også taget skridt til at finde en organisationsform til fremme af havebolig-tanken, og der oprettedes ret hurtigt flere sådanne selskaber, hvis mål var at opføre dobbelthuse for derved at muliggøre udlejning og gøre finansieringen af byggeriet så overkommelig som muligt. Lovgivningsmæssigt betød fornyelsen af loven om statslån til byggeforeninger i 1898, at der blev skaffet en begyndende finansieringsmulighed&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;, og det førte til oprettelsen af følgende byggeforeninger i Københavnsområdet:&lt;/br&gt; 
- ''Valby og Omegns Byggeforening'' (stiftet 1898) Overbys Allé-Hartmanns Allé.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Valby Arbejderes Byggeforening'' (stiftet 1898) Søndre Allé-Nordre Allé.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Venners Hjem'' (stiftet 1898) Trekronergade.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Godthaab'' (stifter 1898) Badensgade.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Enigheden'' (stiftet 1898) Enigheds Allé-Brønshøjholm Allé.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Frederiksberg Arbejderes Byggeforening'' (stiftet 1898) Folkets Allé.&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt; 
- ''Kløverbladet'' (stiftet 1899) Kløverbladsgade-Trekronergade&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Fremad'' (stiftet 1899) Grækenlandsvej-Fremads Allé&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Gimle'' (stiftet 1899) Tingvalla Allé-Gimles Allé&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Taarnby Villaby'' (stiftet 1900)&lt;ref name=&quot;BJ 84&quot;&gt;Balslev Jørgensen, s. 84&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- ''Valhal'' (stiftet 1901) Baggersvej&lt;ref name=&quot;BJ 84f&quot;&gt;Balslev Jørgensen, s. 84f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- ''Bien'' (stiftet 1902) Biens Allé&lt;ref name=&quot;BJ 85&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Broderskabet'' (stiftet 1902) Ahrenkildes Allé-Krudtmøllegårds Allé&lt;ref name=&quot;BJ 85&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Selveje'' (stiftet 1903) Nørretofte Allé-Selveje Allé&lt;ref name=&quot;BJ 85&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Lyset'' (stiftet 1910) i Valby&lt;/br&gt;
- ''Grøndalsvænge'' (stiftet 1911)&lt;ref name=&quot;BJ 85&quot;/&gt;&lt;/br&gt;
- ''Præstevangen'' (stiftet 1912)&lt;ref name=&quot;BJ 85&quot;&gt;Balslev Jørgensen, s. 85&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- ''Frederiksberg Kommunale Funktionærers Boligforening'' (opført 1914-1919)&lt;ref name=&quot;BJ 116&quot;&gt;Balslev Jørgensen, s. 116&lt;/ref&gt;

I 1912 stiftedes Dansk Haveboligforening. Initiativet hertil blev taget af sagfører C.F. Boldsen, og det blev støttet af Københavns socialdemokratiske boligborgmester J. Jensen.&lt;ref&gt;Ravn og Dragsbo (2018), s. 60&lt;/ref&gt; Formålet var dels at udbrede kendskabet til denne boligform, dels at understøtte dens fremgang i hele landet, ikke mindst til gavn for arbejderklassen.&lt;ref&gt;Ravn og Dragsbo (2018), s. 63ff&lt;/ref&gt; Allerede i 1912 anlagdes den private haveby ''Gerthasminde'' i Odense.&lt;ref&gt;Ravn og Dragsbo (2018), s. 65f&lt;/ref&gt; I 1921 stiftedes ''Dansk Byplanlaboratorium'' på initiativ af Vilhelm Lorenzen, hvilken argumenterede for vedtagelsen af en byplanlov, der kunne fremme den nye boligform, hvilken lov blev vedtaget i 1925.&lt;ref&gt;Ravn og Dragsbo (2018), s. 66&lt;/ref&gt;

=== De store år ===
Allerede omkring 1. verdenskrig begyndte man i Danmark at etablere samlede villaområder efter engelsk forbillede i form af haveforstæder&lt;ref name=&quot;BJ 88&quot;&gt;Balslev Jørgensen, s. 88&lt;/ref&gt;, hvis etablering blev fremmet af haveboligforeninger. Særlig kendt er Vigerslev Haveforstad fra 1914. Området, der havde en størrelse af ca. 80 hektar, blev planlagt med vejnet, som til dels omfattede eksisterende veje, og byggegrunde med et udlagt byggeareal nærmest vejen og have bagved. Vejene blev udlagte med varierende men faste bredder og med ordnede kloakeringsforhold. Byggeriets højde og karakter som villaer og dobbelthuse blev fastlagt i en byggeservitut, der ligeledes udlagde et parkareal. Det blev fastslået, at byggeriet &quot;ikke måtte benyttes til Handel, Fabrik, Værksted eller lignende eller i det Hele taget til nogen Indretning, der foraarsager Larm eller ilde Lugt, frembyder ubehageligt Skue eller paa anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de Omboende.&quot; Der blev udarbejdet tegninger til bygningernes facader og en situationsplan, der viste indhegning af forhaver.&lt;ref&gt;Schou (1914), s. 41-47&lt;/ref&gt;

=== 1922-1945 ===
Sådanne planer udviklede sig hurtigt til større og mindre parcelhusplaner. I 1922 blev det opgjort, at der alene i Københavns kommune var blevet udstykket 1.400 hektar areal på denne måde.&lt;ref&gt;Sørensen, s. 274&lt;/ref&gt; Samme år blev vedtaget parcelsalgsloven af 30. juni 1922, som fremover satte retningslinjerne for den fremtidige virksomhed på dette område. Loven var frivillig for kommunerne at tage i brug, men fastlagde, at enhver privat grundejer, som ønskede at udstykke arealer på 2.000 m² eller mere, skulle udarbejde en udstykningsplan, som skulle forelægges kommunen til gennemsyn.&lt;ref&gt; Kaufmann, s. 82&lt;/ref&gt;

En stor del af dette villabyggeri fandt sted som egentlige forstæder, det vil sige som sammenhængende med den købstad, det var anlagt i forbindelse med, således Studiebyen, Rygårds Allé i Gentofte (1920-24), KAB Bakkehusene ved Hvidkildevej (1921-22), Vanløse Allé (1923), Hulgårdsvej (1924), Sundvænget (1925), Heslegårdsvej (1927), Damvænget og Fuglebakken (1928).&lt;ref&gt;Balslev Jørgensen, s. 148f&lt;/ref&gt; Men samtidig skete et lignende byggeri i større afstand af købstaden, især i tilknytning til jernbanestationer men i visse tilfælde også i forbindelse med busruter. Sådanne fjernforstæder havde ofte et vist stedligt håndværks- og handelsnæringsliv til betjening af de stedboende, men nogle steder kunne der udvikle sig til satellitbyer med ulige former for fabriks- eller industrivirksomhed.

=== Efter 2. verdenskrig ===
Frem til 2. verdenskrig havde boligbebyggelsen ofte karakter af enfamiliehuse, fordi man havde opfattet denne boligform som sundere end etageboliger, der ofte nedladende blev kaldt &quot;lejekaserner&quot; af deres modstandere&lt;ref&gt;Sørensen (1931), s. 73&lt;/ref&gt;, men efter 2. verdenskrig mente man, at tiden var inde til at bygge montagebyggeri i flere etager, og efterhånden udviklede der sig en blanding af begge boligformer med og uden stedlige arbejdspladser.

Med tiden begyndte man imidlertid at skelne mellem &quot;sovebyer&quot;, der var rene boligbyer med kun de mest fornødne butikker og offentlige tjenester (børnehaver, skoler og lignende) til befolkningens betjening og hvor den sysselsatte del af befolkningen pendlede til og fra arbejde andre steder, mens &quot;satellitbyer&quot; kom til at betegne byer, der tillige rummede en vis produktionsvirksomhed.&lt;ref&gt;Hansen, s. 127&lt;/ref&gt;

Villabebyggelserne fik ofte karakter af samlede udstyknings- og bebyggelsesplaner, hvor der fra starten blev planlagt vejnet, stinet, elektricitets-, vand- og varmeforsyning, eventuelle fællesarealer og lignende. Disse villabebyggelser skete stort set altid i tilknytning til eksisterende bebyggelser, hvoraf nogle lå i større eller mindre afstand fra større byer, og hvor det fra starten var forudsat, at arbejdssøgende pendlede med tog eller i egen bil mellem bolig og arbejdsplads. 

Blandt efterkrigstidens utallige villabebyggelser kan nævnes Kingohusene ved Helsingør (opført 1958-60) og Terasserne ved Fredensborg (opført 1962-63), begge tegnet af Jørn Utzon.&lt;ref&gt;Balslev Jørgensen, s. 161&lt;/ref&gt; Af andre store, samlede, planlagte boligområder kan nævnes Tingbjerg-bebyggelsen&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 50f&lt;/ref&gt;, Albertslund Syd, Høje Gladsaxe, Lundegaarden, Eremitageparken, Egeløvparken, Galgebakken, Vejlby Vest, Aahaven, Hyldespjældet, Gadekæret, Egebjerggård, Bjødstrupparken&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 86&lt;/ref&gt;, Skæring Nord&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 96&lt;/ref&gt;, Ballerup-planen, Bakkevænget, Randersvej i Århus&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 150f&lt;/ref&gt;, Vollsmose i Odense, Kvaglund-kvarteret og Gjesing Nord i Esbjerg, Gjellerup-planen i Århus&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 152f&lt;/ref&gt; samt Højvangen i Skanderborg&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 157&lt;/ref&gt; og Gullerstrup-planen ved Herning&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 158f&lt;/ref&gt;, men listen er lang. Fælles for alle disse områder er, at de blev udlagte efter samlede planer som hele bydele eller boligkvarterer, ofte med offentlige institutioner som skoler og børnehaver samt stedligt butikscenter eller lignende og ikke sjældent med planlagt offentlig eller privat færdselsbetjening (jernbane eller rutebil/bus). Netop fordi disse boligområder blev anlagte efter forudgående byplanlægning, blev de dog som regel ikke anlagt isolerede men derimod i tilknytning til allerede eksisterende byområder. Skønt de således ikke udgjorde sovebyer i oprindelig forstand, fik de ofte hæftet denne betegnelse på sig.

Det mest omfattende planlagte soveby-område var imidlertid Køge Bugt-fingeren bestående af flere bydele. Dette skulle i princippet have bestået af 10 selvstændige byområder: Avedøre med 18.600 indbyggere, Brøndbystrand med 18.600 indbyggere, Vallensbæk med 9.600 indbyggere, Ishøj med 21.160 indbyggere, Hundige med 23.490 indbyggere, Greve med 19.450 indbyggere, Karlslunde med 17.760 indbyggere, Karlstrup med 5.100 indbyggere, Solrød med 1.050 indbyggere og Jersie med 7.080 indbyggere, ialt næsten 150.000 indbyggere, men i realiteten kom flere af disse til at hænge sammen således, at de udgjorde 4 boligområder. Disse skulle adskilles ved &quot;grønne kiler&quot; og være forsynede med offentlige institutioner i form af skole, gymnasium, sportspladser og lignende samt butikscentre til betjening af befolkningens daglige behov. Boligområderne skulle betjenes dels med en s-bane, dels med en ny Køge Bugt-motorvej, der skulle sikre befolkningen adgang til Storkøbenhavn. For god ordens skyld blev tillige udlagt mindre håndværks- og industriområder, men i realiteten var formålet at skabe sovebyer, hvis indbyggere skulle pendle til arbejde i hovedstaden. Karakteristisk nok blev det største industriområde planlagt i Avedøre. På grund af de katastrofalt manglende rekreative muligheder blev efterfølgende planlagt og anlagt Køge Bugt strandpark, der dog kun omfattede strækningen fra Brøndbystrand til Hundige.&lt;ref&gt;Gaardmand (1993), s. 124-126&lt;/ref&gt;

[[Fil:Koege-Bugt-beach-areas.jpg|thumb|300px|right|Luftfoto af Køge Bugt-fingeren med tilhørende strandpark.]]

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Byområde
! 1960
! 1965
! 1970
! 1976
|-
| Ishøj og Tranegilde Strand	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 900
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.284		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.692 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15.517 
|-
| Hundige, Greve og Mosede Strand	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.642		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.391		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12.578 
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 22.688 
|-
| Karlslunde Strand		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 580		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.523	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.987	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.178  
|-
| Karlstrup Strand		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 217	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|   
|-
| Solrød og Jersie Strand		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 598		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.171
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.940	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.177  
|-
| Ølby Lyng		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.622		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.475	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.146	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| ''4.322''  
|-
| Ialt		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6.342		
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12.844	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28.550	
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57.882 
|}
''Befolkningsudviklingen i Køge Bugt-området 1960-1976. Bemærk, at Avedøre, Brøndbystrand og Vallensbæk, som var dele af det planlagte sovebyområde, statistisk er blevet regnet som egentlige forstæder til Storkøbenhavn og derfor ikke indgår i opgørelsen. Avedøre sogn havde i 1976 10.912 indbyggere, Brøndby Strand sogn havde 11.112 indbyggere og Vallensbæk sogn 10.456 indbyggere. Ølby Lyng blev i 1976 regnet som del af Køge by og derfor ikke længere opgjort særskilt, men Ølsemagle sogn havde dette år 4.322 indbyggere. Kun sidst nævnte er medregnet i områdets samlede indbyggertal.''&lt;/br&gt;''kilde: folketællingerne 1960, 1965, 1970 og 1976''

Mindre påagtede var de mange nye sovebyområder, som udviklede sig i nogen afstand fra de største byer. I nogle tilfælde var der tale om udbygning af eksisterende bymæssige bebyggelser, i andre tilfælde var der derimod tale om helt nye bydannelser, betegnende nok enten helt uden eller med absolut minimal offentlig og privat service og typisk uden tilknytning til industrielle områder. I stedet for sådanne bymæssige faciliteter blev det deres beliggenhed i tiltrækkende landskabelige og skattemæssigt billige(re) områder samt den stadigt voksende mængde af private biler, der blev afgørende for deres lokalisering. Udviklingen blev fremmet ved stadigt udbyggede og forbedrede vejforbindelser mellem sådanne fjernforstæder og storbyerne. I mange tilfælde talte disse nye bydannelser kun få hundrede indbyggere.&lt;ref&gt;Wichmann Matthiessen (1985), s. 148-151&lt;/ref&gt;

=== Det 21. århundredes sovebyer ===

I det 21. århundrede har sovebyerne på mærkelig vis fået en opblomstring, idet mange bymæssige bebyggelser, der tidligere var opstået og udviklet i tilknytning til et stedligt næringsliv, fx. fabriksvirksomhed, efterhånden har mistet denne oprindelige byudviklingsmotor. I stedet henvises indbyggerne i stigende grad til at søge deres arbejde i andre og større byer. Derved er disse gamle industribyer blevet udviklet til mere eller mindre udtalte sovebyområder. Denne udvikling er sket i kraft af byplanlægning, idet man fra politisk side bevidst har valgt at hæmme stedlig produktionsvirksomhed i mindre byer for i stedet at understøtte større byers udvikling. Dette som en reaktion på, at netop mindre byer under oliekrisen i 1970-erne viste sig at have en stærkere og mere højteknologisk industri end den gamle industri i de større byer, især købstæder.&lt;ref&gt;Maskell (1986)&lt;/ref&gt; Dette efterlod storbyerne med alvorlige arbejdsløshedsproblemer. Denne udvikling minder om tiden før næringsfrihedens indførelse, hvor man fra politisk side søgte at understøtte de daværende købstæders næringsliv ved at forbyde handel og håndværk i deres nærmeste omegn, &quot;læbæltet&quot;. Denne udvikling er sket samtidig med, at finansieringsvirksomhed og forretningsservice, transport samt offentlig service er blevet stærkt udbyggede i de større byer, især i Hovedstaden og i landsdelscentrene. En følge heraf er også, at pendlingen mellem bolig og arbejdsplads har været voksende med hensyn til rejseafstande, og at tidligere mindre &quot;arbejdskraftoplande&quot; (forstået som områder, inden for hvilke den indbyrdes pendling er større end med andre områder) er voksede til færre men større oplande. Dermed er udviklingen vendt til en målbevist &quot;skævvridning&quot; af landets næringsliv.  

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aage Aagesen: &quot;Befolkningen&quot; (Niels Nielsen (red.): ''Atlas over Danmark''. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
* Rasmus Braad Christensen: &quot;Højhuse i Danmark 1950-2010&quot; (''Kulturstudier'' årgang 1. nr 1 (2010); s. 76-99)
* Arne Gaardmand: ''Dansk byplanlægning 1938-1992'' (Skive 1993); {{ISBN|87-7407-132-7}}
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (i: ''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}) 
* Lisbet Balslev Jørgensen: &quot;Enfamiliehuset&quot; (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur''; 2. udgave; København: Gyldendal 1985. {{ISBN|87-00-94772-5}})
* Erik Kaufmann: &quot;27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark&quot;; ''SBI-byplanlægning 4''; Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966
* Peter Maskell: &quot;Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser&quot; (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; København 1986; {{ISBN|87-17-03475-2}})
* S(teen) E(iler) R(asmussen): &quot;Planetbyer&quot; (''Architekten'', bind 33; 1926; s. 38-40)
* Helle Ravn og Peter Dragsbo: &quot;Danske Havebyer 1898-1925&quot; (''Bebyggelseshistorisk Tidsskrift'' nr 75; 2018; s. 48-75)
* Charles J. Schou: &quot;Vigerslev Haveforstad&quot; (''Architekten'', 17 årgang nr 6; 1914; s. 41-47)
* Poul Sverrild: &quot;Forstaden - byens forlængelse - ny by - eller?&quot; (''Fortid og Nutid'' 1992, s. 237-251)
* C. Th. Sørensen: &quot;Parcelbebyggelsen&quot; (''Architechten'' XXV (1922), s. 274-282)
* C. Th. Sørensen: ''Parkpolitik i Sogn og Købstad''; 1931 (genudgivet 1978; {{ISBN|87-7241-405-7}})
* Villads Villadsen: &quot;Byens plan&quot; (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur; Byens huse – Byens plan''; 2. udgave; København 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}, s. 38-42)
* Christian Wichmann Matthiessen: &quot;Danske byers vækst&quot; (''Atlas over Danmark'', Serie II bd. 3; København 1985; {{ISBN|87-421-9518-8}})

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>ox1m1birgb3cpg18nupi67duuyk64fq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Urbanisering</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6418</id>
    <revision>
      <id>42967</id>
      <parentid>26166</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:55:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42967</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4205" sha1="q185is3wexr420966eqkmv7mvjzrqps" xml:space="preserve">[[File:Mk Stettin Hafen2.jpg|thumb|[[Szczecin]], Polen]]
'''Urbanisering''' betegner en udvikling hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer. Dette kan ske ved dels, at eksisterende byer vokser, dels ved fremvæksten af nye bysamfund. 

== Urbaniseringens årsager ==

[[Fil:Urbanisation-degree.png|thumb|Urbaniseringsgraden i verdens lande i 2012.]]

På verdensplan er urbaniseringen tiltaget voldsomt siden 1700-tallet. En af de første til at konstatere og gøre opmærksom på urbaniseringen var den amerikanske statistiker ''Adna F. Weber'' i bogen &quot;''The Growth of Cities in the Nineteenth Century. A Study in Statistica''&quot;, udgivet [[1899]]. Som forklaring på urbaniseringen så Weber viljen til at opnå den bedst mulige udnyttelse af et lands ressourcer. [[Befolkning]]en vil bosætte sig der, hvor de har udsigt til de højeste lønninger, og dens bosættelsesmønster påvirkes derfor af ændringer i produktionen. Weber skelner derfor mellem ''centrifugale'' og ''centripetale'' kræfter og opdeler næringslivet i 4 grupper:
* ekstraktive, herunder [[landbrug]] og [[minedrift]],
* distributive, herunder [[handel]], [[samfærdsel]], kommunikation og finansvirksomhed,
* fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed,
* [[tjenesteydelse]]r, liberale erhverv og [[administration]].

De ekstraktive (råstofudnyttende) erhverv forudsætter en forholdsvis spredt befolkning, omend minedrift bevirker en vis samling i (mindre) bebyggelser.

Distributive (fordelingsmæssige) erhverv kendetegnes ved centripetale kræfter. Forbedringer eller udvidelser af transportnettet medfører, at forholdsvis flere sysselsættes i knudepunkterne. Handel samles under den økonomiske proces i centre samtidig med, at disses betjeningsoplande udvides.

Fremstillings- og forarbejdningserhvervene havde i det 19 århundrede centripetale tendenser, fordi dampmaskine og fordele ved stordrift kombineredes med transport, hvis knudepunkter netop var storbyer. Fremkomsten af nye samfærdselsmidler (især personbilen) har dog i det 20 århundrede svækket dette træk.

Endelig var serviceerhvervenes fordeling en følgevirkning af befolkningens og efterspørgslens fordeling og fulgte derfor de øvrige næringsvejes tendenser til at samles i byer. 

Weber fandt, at alle erhverv bortset fra landbruget koncentreredes, men da landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning var aftagende, betød dette stadig mindre.

Globalt har urbaniseringsprocessen fortsat siden Weber skrev sin bog: I [[1900]] boede 3% af verdens befolkning i byerne (220 millioner), i [[1950]] 29% (732 millioner) og i [[2005]] 49% (3,2 milliarder).

== Litteratur ==

* Christian Wichmann Matthiessen: &quot;Danske byers vækst&quot; (''Atlas over Danmark'', Serie II, Bind 3; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab; København 1985), {{ISBN|87-421-0518-8}}

== Eksterne henvisninger ==

* [http://isites.harvard.edu/fs/docs/icb.topic1050993.files/2-15%20-%20Kingsley%20Davis%20-%20The%20Origin%20and%20Growth%20of%20Urbanization%20in%20the%20World.pdf Kingsley Davis: &quot;The Origin and Growth of Urbanization in the World&quot; (''American Journal of Sociology'', Vol. 60, No. 5, World Urbanism (Mar., 1955), pp. 429-437)] {{en sprog}}
* [http://hhs.diva-portal.org/smash/get/diva2:221989/FULLTEXT01 Thomas Falk: ''URBAN SWEDEN. Changes in the Distribution of Population - the 1960s in Focus''; EFI, Stockholm 1976] {{en sprog}}
* [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/view/1002/787 Sven Lilja: &quot;Urbanisering i långtidsperspektiv. Några teorier och ett empiriskt exempel&quot; (''Scandia'', bind 56 (1990), nr 2)] {{sv sprog}}
* [https://ia600309.us.archive.org/10/items/growthofcitiesin00webeuoft/growthofcitiesin00webeuoft_bw.pdf Adna F. Weber: ''The Growth of Cities in the Nineteenth Century. A Study in Statistica''; The Macmillan Company, New York [[1899]]] {{en sprog}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0008-PDF/nto_3rk_0008_86607.pdf Anmeldelse af: A. F. Weber: The Growth of Cities in the nineteenth century. A study in statistics. Published for Columbia University by The Macmillan Company, New York. 1899 (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 8; 1900)] {{en sprog}}</text>
      <sha1>q185is3wexr420966eqkmv7mvjzrqps</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Husstand</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6421</id>
    <revision>
      <id>42880</id>
      <parentid>26169</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:02:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42880</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3276" sha1="ldzs2e9sfopqoi1wldvuyhql1zingec" xml:space="preserve">En '''husstand''' er i [[demografi]]en en enhed, der anvendes til at beskrive et samlet fællesskab af mennesker, der bor og lever sammen.

I danske [[folketælling]]er har man anvendt følgende bestemmelse:
:&quot;ved familie forstås her det samme som husstand, så at de, der hører til en husholdning, regnes som hørende til en familie. Aftægtsfolk, indsiddere og andre i et hus bosatte anses altså ikke som særegen familie, når de ikke fører særskilt husholdning, men søger bord hos andre&quot;&lt;ref&gt;gengivet med moderne retskrivning efter instruktionen til folketællingen 1890&lt;/ref&gt;. 
Denne beskrivelse blev i begyndelsen af 1900-tallet omformuleret til følgende:
:&quot;Hvis der i et hus bor flere familier, opføres de på skemaet hver med sit løbenummer. En familie indbefatter også dens pensionærer og logerende. Derimod betragtes husstande på 1 person som &quot;familie&quot; og opføres med eget løbenummer&quot;.

Efter omstændighederne kunne en husstand omfatte:
# Familiens hovedforsørger,
# Dennes ægtefælle,
# Deres børn (herunder børn fra tidligere ægteskaber/samliv og adopterede børn)
# Forældre til den ene eller begge ægtefæller (hvoraf den ene er familiens hovedforsørger),
men desuden:
# Ansatte (i håndværkerfamilier ansatte [[svend]]e og [[lærling]]e)
# Hushjælp ([[tyende]])
# Andre logerende&lt;ref&gt;jvf. Stilling, s. 364&lt;/ref&gt;.

Undersøgelser af husstandenes gennemsnitlige størrelse i Danmark fra 1840 til 1930 viser dels, at husstande i København var en smule mindre end i resten af landet, dels at husstandenes gennemsnitlige størrelse var faldende – først i købstæderne, siden i landdistrikterne (faldende fra ca 5 personer i 1840 til 4 personer i 1930, i købstæder og København dog til 3,42 hhv 3,11 personer)&lt;ref&gt;Stilling, s. 365&lt;/ref&gt;.

Undersøgelser viser tillige, at husstandene varierede i størrelse fra 1-2 personer til 10 eller flere, idet dog husstande med 3-6 personer var fremherskende&lt;ref&gt;Stilling, s. 368ff&lt;/ref&gt;. &quot;Storfamilier&quot; omfattende mere end ægtefæller med deres børn synes at have hørt til sjældenhederne (stort set mindre en 10% af alle); kernefamilien var helt overvejende&lt;ref&gt;Stilling, s. 398f&lt;/ref&gt;.

== Litteratur ==

* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; {{ISBN|87-89104-00-5}} (s. 362-400)

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0012-PDF/nto_3rk_0012_85009.pdf (anonym): &quot;Tyendeholdet i de forskellige Erhvervsklasser&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 12; 1904)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0019-PDF/nto_frk_0019_87224.pdf Marcus Rubin: &quot;Kjøbenhavns Befolknings- og Beboelsesforhold&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 19; 1882)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0003-PDF/nto_nrk_0003_85565.pdf Marcus Rubin: &quot;Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 3; 1885)]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/view/48946/90634 Hanne Willert: &quot;3-generationsfamilier i 1800-tallet. Om statisk og dynamisk familieanalyse&quot; (''Fortid og Nutid'', 1991; s. 1-20)]

== Noter ==
{{Reflist}}</text>
      <sha1>ldzs2e9sfopqoi1wldvuyhql1zingec</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Spædbørnsdødelighed</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6434</id>
    <revision>
      <id>42958</id>
      <parentid>26182</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:50:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42958</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2929" sha1="tc9ivfmwj2v4oezxyl9w289i4s7z9he" xml:space="preserve">[[Fil:Infant Mortality Rate World map.png|thumb|350px|Spædbørnsdødelighed i 2008 &lt;ref&gt;[http://www.prb.org/Datafinder/Topic/Bar.aspx?sort=v&amp;order=d&amp;variable=28 World Infant Mortality Rates in 2008]&lt;/ref&gt;]]

'''Spædbørnsdødelighed''' er antallet af nyfødte børn pr. år, der dør inden for deres første leveår af 1.000 levendefødte.

'''Spædbarnsdød''' omfatter dødsfald af spædbørn fra 22. graviditetsuge og frem til første leveårs udgang. I Danmark rammes omkring tusinde børn årligt af spædbarnsdød. Dødsårsagerne kan være mange og varierer fx fra [[vuggedød]] til [[indre vuggedød]], [[hjertefejl]], [[genetiske sygdomme]] eller [[trafikuheld]].

== Historisk udvikling ==
=== 1600-tallet ===

Spædbørnsdødelighed var i ældre tid et alvorligt problem. Således viser en opgørelse over aldersfordelingen ved dødsfald i [[Vonsild]] [[1685]]-[[1708]], at 3% af de døde var mindre end et døgn gamle, 3% indtil en uge gamle, 4% indtil en måned gamle og 15% indtil et år gamle, det vil sige at spædbørnsdødfald udgjorde en fjerdedel af samtlige dødsfald i sognet i perioden&lt;ref&gt;Frandsen, s. 39&lt;/ref&gt;. I en mere omfattende kirkebogsgennemgang nåede Gustav Bang frem til følgende dødelighed opdelt henholdsvis på drenge og piger samt på købstadssogne og landsogne&lt;ref&gt;Bang, s. 116&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! 17. århundrede
! Købstadssogne
! 
! Landsogne
! 
! I alt
|-
! 
! Drenge
! Piger
! Drenge
! Piger
! I alt drenge og piger
|-
! Fødte
| 1512
| 1490
| 4300
| 4149
| 11451
|-
! Døde 1 måned
| 108
| 93
| 355
| 299
| 855
|-
! Døde inden 3 måneder
| 75
| 77
| 239
| 250
| 641
|-
! Døde inden 6 måneder
| 71
| 76
| 182
| 152
| 481
|-
! Døde inden 1 år
| 59
| 63
| 148
| 118
| 388
|-
! I alt døde første år
| 313
| 309
| 924
| 819
| 2355
|}

=== Faldende spædbørnsdødelighed med tiden ===

Ved sine kirkebogsstudier nåede Gustav Bang frem til følgende spædbørnsdødelighed&lt;ref&gt;Bang, s. 117&lt;/ref&gt;:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Alder
! 17. århundrede
! [[1895]]-[[1900]]
|-
! 0-1 måned
| 7,5%
| 3,9%
|-
! 1-3 måneder
| 6,0%
| 2,7%
|-
! 3-6 måneder
| 4,8%
| 2,6%
|-
! 6 måneder-1 år
| 4,1%
| 3,2%
|-
! I alt spædbørnsdødelighed
! 22,4%
! 12,4%
|-
|}

Det ses heraf, at spædbørnsdødeligheden nærmest blev halveret fra 1600-tallet til år 1900.

== Se også ==
{{wiktionary-flad|spædbørnsdødelighed}}

== Litteratur ==
* Gustav Bang: ''Kirkebogsstudier''; København 1906
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-1720&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; {{ISBN|87-7526-074-3}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0111-PDF/nto_0111_100337.pdf Otto Andersen: &quot;Dødelighedsforholdene i Danmark 1735-1839&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 111; 1973)]
* [http://www.spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød]

== Noter ==
{{Reflist}}</text>
      <sha1>tc9ivfmwj2v4oezxyl9w289i4s7z9he</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tre-sektor-hypotesen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6441</id>
    <revision>
      <id>42966</id>
      <parentid>26189</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:54:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42966</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6540" sha1="izh0bwuk9ai43eeheurkapedicp785c" xml:space="preserve">[[Fil:Fourastie.png|thumb|Udviklingen i de tre hovedsektorer ifølge Fourastié. I andet trin er den sekundære sektors betydning desværre klart underdrevet.]]

'''Tre-sektor-hypotesen''' er en [[økonomi|økonomisk-erhvervsmæssig]] teori, der tager udgangspunkt i en opdeling af befolkningen efter deres [[næringsvej]]e i tre hovedgrupper: jordbrug og udnyttelse af naturgivne råstoffer (''primære''), forædling, forarbejdning og fremstillingsvirksomhed (''sekundære'') samt tjenesteydelser og embedserhverv (''tertiære erhverv''). Teorien blev oprindeligt fremsat af [[William Petty]]&lt;ref&gt;William Petty: ''Political Arithmetick''; London 1690&lt;/ref&gt;, siden udviklet af [[Colin Clark]] og [[Jean Fourastié]].

Ifølge teorien vil der med tiden ske en forandring af sysselsætningen, idet den historisk overvejende betydning af primære erhverv afløses først af sekundære erhverv og siden af tertiære erhverv som den mest betydningsfulde. Fourastié anså denne udvikling som et fremskridt, og i bogen &quot;''Det store Håb for det Tyvende Århundrede''&quot; skildrer han den forventede stigning i [[levestandard]], social sikkerhed, blomstring i uddannelse og kultur, bedre kvalifikationer, bedre arbejdsvilkår og afskaffelse af [[arbejdsløshed]], som forventede.

Lande med lavt [[bruttonationalprodukt]] befinder sig på det tidlige stadium; hovedparten af deres [[nationale indkomster]] hentes fra virksomhed i den primære sektor ([[landbrug]], [[fiskeri]], [[skovbrug]], [[gartneri]] og lignende). Lande med et højere bruttonationalprodukt befinder sig på et højere udviklingsniveau og henter hovedparten af deres nationale indkomster fra råvareforædling, forarbejdning og varefremstilling ([[håndværk]] og [[industri (branche)|industri]]). I de vest veludviklede lande med det højeste bruttonationalprodukt hentes hovedparten af de nationale indkomster indenfor den tertiære sektor ([[handel]], embedsvæsen, tjenesteydelser, [[forskning]] med mere).

== Strukturelle forandringer ifølge Fourastié ==

Fordelingen efter sysselsætning udvikler sig i de tre stadier i henhold til Fourastié som følger:

=== Første stadium: Traditionelle samfund ===

Fordeling af arbejdsstyrken:
* Primære sektor: 70%
* Sekundære sektor: 20%
* Tertiære sektor: 10%

Dette stadium afspejler et samfund, der endnu ikke har udviklet sine kundskaber og derfor ikke har taget [[maskine]]r i brug. Dette stadium modsvarer tilstanden i [[Europa]] fra [[middelalderen]] over [[renæssancen]] og frem til slutningen af [[1700-tallet]], eller forholdene i mange [[u-land]]e i det [[20. århundrede]].

=== Andet stadium: Overgangstiden ===

Fordeling af arbejdsstyrken:
* Primære sektor: 20%
* Sekundære sektor: 50%
* Tertiære sektor: 30% 

Under dette stadium tages moderne maskiner i brug, hvorved blandt andet landbruget ikke har så stort behov for arbejdskraft som tidligere. Den derved frigjorte arbejdskraft finder for en overvejende dels vedkommende sysselsætning i fremstillingsvirksomheder inden for den sekundære sektor, der samtidig ved ibrugtagning af maskiner går over fra håndværkspræget til industriel produktion og derfor har et voksende behov for arbejdskraft til betjening af maskiner. Overgangsstadiet falder derfor sammen med samfundets [[industrialisering]]: omfattende mekanisering med ibrugtagning af kunstige kraftkilder ([[Vanddamp|damp]], [[gas]], [[olie]], [[elektricitet]]), der følges op af automatiseret produktionsgang og løbende nye tiltag (således blandt andet [[samlebånd]]).

Også den tertiære sektor oplever en vis udvikling, herunder [[handel]], [[bankvæsen]], [[transport]] og det offentlige embedsvæsen.

=== Tredje stadium: Servicesamfundet ===

Fordeling af arbejdsstyrken:
* Primære sektor: 10%
* Sekundære sektor: 20%
* Tertiære sektor: 70%

Den stadigt fremadskridende automatisering inden for den primære og den sekundære sektor indebærer et stadigt faldende behov for arbejdskraft inden for disse sektorer, idet automatiske maskiner indtager en stadigt mere fremherskende rolle. Derved frigøres atter arbejdskraft, som nu voksende efterspørges i den tertiære sektor: tjenesteydelser. Denne samfundstilstand er den, som findes i moderne, højt industrialiserede samfund og som vil vinde stadigt mere frem i fremtiden. Allerede ved indgangen til det 21. århundrede er den tertiære sektor i mange lande vokset til en størrelse, hvor man er begyndt at udskille informationsvirksomhed som en &quot;fjerde sektor&quot; og ikke-indkomstrettet virksomhed som en &quot;femte sektor&quot;.

== Teoriens efterprøvelse ==

De fleste vestlige lande har gennemgået en udvikling, der i store træk modsvarer den, Jean Fourastié forudså i 1949. For Danmarks vedkommende er ændringerne i sysselsætningens fordeling for de tre hovedsektorer fra [[1800]] til [[1974]], der i store træk svarer til det forudsatte forløb, vist i bogen &quot;''Arealplanlægning – status og problemstillinger''&quot; (Landsplansekretariatet 1974, Publikation nr. 27; {{ISBN|87-503-1684-2}}) s. 38.

== Litteratur ==

* Colin Clark: ''Conditions of Economic Progress'', Mac Millan 1940 (2. udgave 1951)
* Jean Fourastié: ''Le Grand Espoir du XXe siècle. Progrès technique, progrès économique, progrès social''. Paris, Presses Universitaires de France, 1949, (genudgivet 1989, {{ISBN|978-2-07-071704-0}})
* Rainer Geißler: ''Entwicklung zur Dienstleistungsgesellschaft.'' I: ''Informationen zur politischen Bildung.'' Nr. 269: Sozialer Wandel in Deutschland/2000, S. 19f.
* Stefan Nährlich: ''Dritter Sektor: &quot;Organisationen zwischen Markt und Staat.&quot;'' fra serien: ''&quot;Theorie der Bürgergesellschaft&quot; des Rundbriefes Aktive Bürgerschaft'', 4/2003
* Hans Joachim Pohl: ''[http://doku.iab.de/mittab/1970/1970_4_MittAB_Pohl.pdf Kritik der Drei-Sektoren-Theorie]''. I: ''Mitteilungen aus der Arbeitsmarkt- und Berufsforschung.'' Heft 4/Jg. 03/1970, S. 313-325
* Bernhard Schäfers: ''Sozialstruktur und sozialer Wandel in Deutschland.'' Lucius und Lucius, Stuttgart 7. Auflage 2002
* Uwe Staroske: ''Die Drei-Sektoren-Hypothese: Darstellung und kritische Würdigung aus heutiger Sicht.'' Roderer Verlag, Regensburg 1995

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0090-PDF/nto_0090_89004.pdf P. Nørregaard Rasmussen: &quot;Om realindkomsten&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 90; 1952)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0093-PDF/nto_0093_85727.pdf P. Nørregaard Rasmussen: &quot;Økonomisk vækst&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 93; 1955)]

== Noter ==

{{Reflist}}</text>
      <sha1>izh0bwuk9ai43eeheurkapedicp785c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Pendling</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6442</id>
    <revision>
      <id>42939</id>
      <parentid>26190</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:31:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42939</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="22148" sha1="c9vilksdlc69itlls0ftyt5tmktwqwh" xml:space="preserve">[[File:Grantham railway station MMB 60.jpg|thumb|Pendlere på britisk jernbanestation]]
De daglige rejser mellem bolig og sysselsætningssted mellem byerne og/eller over kommunegrænserne, som er den synlige fremtoning af indbyggernes nye dagligdag, kaldes '''pendling'''&lt;ref&gt;ordet er oprindelig tysk og blev anvendt i svenske undersøgelser, hvorfra det er overtaget, jvf. Danske Pendlingsundersøgelser, s. 7&lt;/ref&gt;, en person, der foretager sådanne rejser, kaldes '''pendler''', og de af pendlingen omfattede og ved denne sammenknyttede områder kaldes for '''pendlingsoplande'''. 

== Pendlingens baggrund og årsager ==

Pendlingen kan have flere grunde:
# byen kan vokse ud over [[kommunegrænse]]n, hvorved dele af dens område bliver forstæder, hvis bosatte har deres beskæftigelse inden for kommunegrænsen;
# en del af byens [[erhvervsliv]] kan henlægges til en [[forstad]], idet en del af de i byen bosatte derved beskæftiges i [[forstad]]en;
# der kan fremvokse en aflæggerbebyggelse adskilt fra den gamle by, hvis indbyggere arbejder her;
# en del af erhvervslivet kan henlægges til en aflæggerbebyggelse, idet en del af de i byen bosatte derved arbejder i aflæggerbebyggelsen;
# en del af de i byen beskæftigede kan bosætte sig i en naboby, hvorved den ved siden af af sit eget erhvervsliv vil blive inddraget i den førstnævnte bys pendlingsopland;
# en del af de i byen beskæftigede kan bosætte sig i [[landdistrikt]]erne uden, at der fremvokser en bydannelse;
# en virksomhed, der beskæftiger byboere, kan henlægges til et landdistrikt uden, at der fremvokser en bydannelse for medarbejderne.

Igennem det 20 århundrede har pendlingen været stadig voksende, og der sker derfor fra et givet sted pendling til flere pendlingsmål. Dette forhold fik omkring 1970 [[Danmarks Statistik]] til at anvende betegnelsen ''arbejdskraftopland'' om et område, hvor den indbyrdes pendling mellem ulige områder indenfor dette er større end med noget område uden for dette. 

== Pendlingen indtil 1990 ==

De første oplysninger om arbejdsgiverens navn og beliggenhed blev indsamlet ved folketællingen 1890, men først i det 20. århundrede begyndte man at bearbejde oplysninger om arbejdspendling.

=== ''Indtil 1960'' ===
[[File:Cyclists at Nørrebrogade in Copenhagen (1940-45) (9265551719).jpg|thumb|Cyklister på [[Nørrebrogade]] i [[København]] under krigen.]]
Allerede ved de tidligste undersøgelser af sammenhængen mellem befolkningens bopæl og arbejdssted viste det sig, at folk i ''[[forstad]]sområder'' for en stor dels – ofte flertallets – vedkommende var beskæftiget den [[by]], som forstaden lå i tilknytning til. Disse forhold er ikke mindst undersøgt for [[hovedstadsområdet]]s vedkommende. Således kunne det i forbindelse med folketællingen [[1911]] konstateres, at af i alt 107.595 beskætigede i [[København]] boede kun 93.130 i selve København, mens 12.587 kom fra [[Frederiksberg]] og 1.878 fra [[Gentofte]]. Af Frederiksbergs 20.780 indbyggere var således mere end halvdelen (60,6%) beskæftiget i København, 8.037 på Frederiksberg, 96 i Gentofte og 60 i andre omegnskommuner. Af Gentoftes 3.230 indbyggere var ligeledes over halvdelen (58,1%) beskæftiget i København, 1.230 i hjemkommunen, 85 på Frederiksberg og 37 i andre [[omegnskommune]]r. Pendlingen fra de to forstæder var entydigt til København.&lt;ref&gt;Tabelværk nr 18, 1913, s. 19&lt;/ref&gt;

Senere undersøgelser, i [[1928]], [[1942]], [[1948]] og [[1957]] viste, at ikke blot Frederiksberg og Gentofte men tillige de fjernere kommuner – [[Ballerup-Måløv]], [[Birkerød]], [[Brøndbyerne]], [[Dragør]], [[Farum]], [[Gladsaxe]], [[Glostrup]], [[Herlev]], [[Herstederne]], [[Hvidovre]], [[Hørsholm]], [[Lyngby-Tårbæk]], [[Rødovre]], [[Store Magleby]], [[Søllerød]], [[Tårnby]], [[Vallensbæk]] og [[Værløse]] – blev inddraget i såvel den voksende forstadsudvikling som den i tilknytning hertil voksende arbejdspendling&lt;ref&gt;Statistisk Månedsskrift, diverse årgange&lt;/ref&gt;. Denne udvikling hang blandt andet sammen med samfærdselsmidlerne, idet folk inden for en times rejsetid er rede til at rejse til en arbejdsplads, der ligger i endog store afstande fra hjemmet&lt;ref&gt;Aagesen (1942)&lt;/ref&gt;.

Til belysning af udviklingen i Hovedstadsområdet kan gives følgende oversigt over antal og andel pendlere:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Bopælskommune
! 1948 antal
! 1948 % pendlere til Kbh
! 1957 antal
! 1957 % pendlere til Kbh
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;| Ballerup-Måløv
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.200
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.567
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 43,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Birkerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 959
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.901
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Brøndbyerne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 550
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.840
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54,3
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Dragør
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 603
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 42,5
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 915
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Farum
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 205
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 584
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 26,3
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Gladsaxe
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.009
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 54,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15.752
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 49,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Glostrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.602
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.030
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Herlev
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.915
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.097
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56,0
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Herstederne
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 235
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15,1
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 347
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 19,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hvidovre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 7.205
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 68,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11.368
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 58,7
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Høje Tåstrup
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.498
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.927
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 29,8
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Hørsholm
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1,243
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 25,8
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.121
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 32,6
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Lyngby-Tårbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 9.921
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,3
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 14.620
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 44,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Rødovre
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.574
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 60,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.847
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 57,2
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Store Magleby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 220
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28,4
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 550
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 45,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Søllerød
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.147
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35,7
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.395
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39,4
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Tårnby
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6.468
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 59,9
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 13.706
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64,1
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Vallensbæk
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6,6
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 38,9
|-
! style=&quot;text-align: left;&quot;|Værløse
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 750
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37,0
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.125
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31,9
|}

I alt 92.002 indbyggere i omegnskommuner var i 1957 sysselsat i København mod 54.335 indbyggere i 1948, svarende til en stigning i andelen af omegnskommunernes indbyggere sysselsat i København fra 46,3% i 1948 til 48,1% i 1957. Samtidig var antallet af københavnere sysselsat i omegnskommuner vokset fra ca. 23.320 i 1948 til ca. 34.955 i 1957&lt;ref&gt;Statistisk Månedsskrift 1958&lt;/ref&gt;.

=== ''1960'erne'' ===
[[File:1st generation S-train at Lyngbyvej station.jpg|thumb|Et [[S-tog]] på [[Ryparken Station|Lyngbyvejens Station]] i 1969.]]
I [[1960'erne]] var interessen for pendling voksende, og dette førte til flere undersøgelser rundt om i Danmark. Måderne, man valgte at undersøge pendlingens omfang på, var mangfoldige:
# Oplysninger fra ''virksomheders personalekartoteker'' om ansattes bopæl. Sådanne undersøgelser blev blandt andet lavet for en række industrivirksomheder i [[Ålborg Amt|Ålborg]], [[Hjørring Amt|Hjørring]] og [[Thisted Amt|Thisted]] amter i 1964, for [[Bang &amp; Olufsen]] i [[Struer]] i 1963, for [[Danfoss]] i [[Havnbjerg]] på [[Nordals]] 1961, for [[Lego]] i [[Billund]], [[Grene Kommune|Grene kommune]], i 1963, for virksomheder med mere end 10 ansatte i [[Grindsted stationsby]] 1964, for virksomheder i [[Kalundborg]] 1961, for virksomheder med mindst 5 ansatte i [[Randers Amt|Randers amt]] 1958, for Vejle og omegns andelssvineslagteri i [[Vejle]], andelssvineslagteriet i [[Kolding]] og Carl M. Cohrs sølvvarefabrikker i [[Fredericia]] i 1963 samt for bygge- og anlægssektoren ved hjælp fra arbejdsanvisningskontorer i 1962. 
# Oplysninger fra ''selvangivelser'' om arbejdsgiver. På grundlag af sådanne oplysninger blev pendlingen undersøgt i [[Randers Amt|Randers amt]] 1958, i [[Kalundborg]]s omegnskommuner 1961 og fra [[Grindsted Kommune|Grindsted kommune]] 1963&lt;ref&gt;Danske Pendlingsundersøgelser s. 31f&lt;/ref&gt; samt omkring Frederikshavn, Frederikssund, Næstved, og Thisted i 1962&lt;ref&gt;Danske Pendlingsundersøgelser, s. 10-37&lt;/ref&gt;.
# Oplysninger til ''skattevæsenet''. Flere steder fremskaffedes oplysninger fra lønsedler om pendling ind og ud af en given kommune. Dette var blandt andet tilfældet i [[Nakskov]] 1962, i [[Silkeborg]] 1961, 1962 og 1963, i [[Helsingør]] 1960 og 1966/67, i [[Hillerød]] 1962/1963 (henholdsvis ud og ind)&lt;ref&gt;Danske Pendlingsundersøgelser s. 8 og 30f&lt;/ref&gt;.
Disse undersøgelser bekræftede, hvad man allerede havde foranelser om: ikke blot var der pendling mellem forstæder og købstæder – pendlingen rakte allerede på daværende tidspunkt langt ud i købstædernes omegnskommuner, og ofte fandtes der i sognekommunerne stedlige pendlingsmål, der kunne tiltrække arbejdssøgende fra omgivende sognekommuner. Således udgjorde [[Holmegaard Glasværk|Holmegård glasværk]] i [[Fensmark-Rislev kommune]] et vigtigt sysselsætningssted i [[Næstved]]s omegn&lt;ref&gt;Danske Pendlingsundersøgelser s. 12&lt;/ref&gt;, [[Hurup]] i [[Thy]] var et vigtigt sysselsætningssted i [[Thisted]]s omegn&lt;ref&gt;Danske Pendlingsundersøgelser s. 23&lt;/ref&gt; og Randers amt lod sig inddele i 6 pendlingsoplande: [[Hobro]], [[Randers]], [[Marie Magdalene-Koed]], [[Grenå]], [[Ebeltoft]] og [[Århus]] efter vigtigste pendlingsmål (uden hensyntagen til stedlig sysselsætning)&lt;ref&gt;Antonsen, kort 50&lt;/ref&gt;. For Hovedstadsområdets vedkommende lod det sig fastslå, at de omgivende købstæder ([[Helsingør]], [[Hillerød]], [[Frederikssund]] og [[Roskilde]]) var vigtigste pendlingsmål for omgivende kommuner men samtidig selv havde en stor udpendling og da oftest med [[København]] som vigtigste pendlingsmål&lt;ref&gt;for Frederikssunds vedkommende i Danske Pendlingsundersøgelser s. 35, for Helsingør i 1960-undersøgelsen&lt;/ref&gt;.

Den først landsdækkende pendlingsoplandsundersøgelse blev lavet af [[Kommunalreformkommissionen]] i [[1966]] med udgangspunkt i lønsedler for samtlige kommuner uden for [[Københavns amtsrådskreds]]. På grundlag af de derved indkomne oplysninger udpegede man ''arbejdskraftoplande'' for alle steder med over 10 mio. kroner i lønudbetaling i [[1965]], idet lønudbetalingskommunen på samme tid skulle være vigtigste lønudbetalingssted for mindst en anden kommune (bortset fra [[Assens]] og [[Bogense]], hvor der pr. 1. april [[1966]] skete sammenlægning af købstad og landkommune). I tre tilfælde blev to kommuner anset som et samlet lønudbetalingssted, selv om de beløbsmæssigt opfyldte betingelsen hver for sig: [[Asnæs (by)|Asnæs]] og [[Fårevejle Stationsby|Fårevejle]], [[Skanderup]] og [[Vamdrup]], [[Gram (Haderslev Kommune)|Gram]] og [[Rødding]]. Undersøgelsen viste, at landet var opdelt i 125 arbejdskraftoplande i henhold til de opstillede betingelser. Det viste sig, at visse steder (fx [[Fjerritslev]]), der kun netop opfyldte betingelserne, i kraft af sin beliggenhed langt fra [[Thisted]] og [[Ålborg]] alligevel havde et eget arbejdskraftopland, mens steder med langt større lønbeløb ikke havde eget, afsondret arbejdskraftopland. Ved undersøgelsen opdeltes kommunerne efter hvor stor en andel af de sysselsatte, der hentede deres indkomst inden for bopælskommunen. Af 1.086 daværende kommuner var 397 mere eller mindre selvstændige (mere end halvdelen arbejdede i bopælskommunen), mens resten – næsten to tredjedele – indgik i en stærkere forbindelse med andre kommuner. Det var (næppe overraskende) ikke mindst i [[Hovedstadsområdet]] (fraset [[Hornsherred|Horns Herred]]), omkring [[Næstved]], [[Nakskov]], [[Odense]], på [[Als]], omkring [[Vejle]], [[Horsens]], [[Århus]], [[Randers]], [[Ålborg]] og [[Nørresundby]], [[Frederikshavn]] og [[Sæby]], [[Viborg]] samt [[Silkeborg]], at udpendlingen var stor, mens den på [[Sjælland]] langs [[Storebælt]] og i store dele af det vestlige [[Jylland]] samt i [[Himmerland]] var overvejende beskeden&lt;ref&gt;jvf. Asmussen&lt;/ref&gt;.

=== ''1970-1990'' ===

Efter [[kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] 1970 gjorde man ved registerfolketællingen op hvorledes pendlingen havde udviklet sig under indtryk af de nye storkommuner. Landet blev på ny opdelt i arbejdskraftoplande, nu afgrænset således, at enhver storkommune hørte til samme arbejdskraftopland som den kommune, hvortil den havde størst udpendling. Ved denne fremgangsmåde blev landet opdelt i 51 arbejdskraftoplande, idet det nu var muliggjort, at der inden for samme arbejdskraftopland kunne være mere end et større pendlingsmål: således hørte [[Sønderborg]] og [[Nordborg]] (med [[Danfoss]]) til samme arbejdskraftopland. Da man yderligere undersøgte styrken af pendlingen, viste det sig, at der – fraset Københavns omegnskommuner og enkelte kommuner ved [[Odense]] og [[Århus]] – var en pendling på mindre end halvdelen af de sysselsatte, omend der i hele den østlige del af landet var tale om en forholdsvis stor pendling. Det blev opgjort, at 26% af alle sysselsatte var beskæftiget uden for deres bopælskommune&lt;ref&gt;Arealplanlægning, s. 42&lt;/ref&gt;.

== Pendlingen efter 1990 ==
[[File:Morning rush hour on E20.jpg|thumb|Morgentrafikken på [[E20]] ved [[Avedøre|Avedøre Holme]].]]
Især siden 1990 været en tendens til, at der pendles længere, og at det samlede pendlingsomfang stiger. Det kan skyldes, at mange unge familier og førstegangskøbere af ejerboliger har bosat sig i udkanten af – eller uden for – det område, hvor de arbejder. Det kan også skyldes, at folk ikke i samme grad som tidligere flytter, når de skifter job – for eksempel fordi begge voksne i en husstand typisk er på arbejdsmarkedet og med uens arbejdssteder. En stor del af den stigning, der har været i pendlingen, er sket med bil.

En ''pendlingsregion'' er defineret ved at mindst 80 pct. af dem, der bor i et givet område, også arbejder der. Mellem 1992 og 2004 er disse geografiske arbejdsmarkeder i [[Danmark]] blevet væsentligt større. I [[1992]] var der 45 pendlingsregioner i Danmark, i [[2004]] var der kun 27 tilbage. Således er [[Sjælland]] i denne periode blevet til et stort, samlet pendlingsområde, ligesom en udvikling mod et samlet arbejdsmarked i Østjylland er fastslået&lt;ref&gt;Infrastrukturkommissionen&lt;/ref&gt;.

== Pendling nu og i fremtiden ==

Der findes i dag sammenslutninger af pendlere, [[pendlerklub]]ber, der fungerer som pressionsgrupper overfor [[DSB]], [[Scandinavian Airlines System|SAS]] og andre trafikselskaber og trafikmyndighederne.

Det forventes, at med de stadigt voksende muligheder, der er til rådighed for pendlingsrejser (egen bil, buslinjer, togforbindelser (både hurtige fjernforbindelser, regionaltog og nærbaner), metro, indenrigsfly med mere, vil pendlingen vokse yderligere i de kommende årtier.

Danske pendlere rejste i gennemsnit 19,8 km for at komme fra deres bopæl til arbejdspladsen i 2012. Dette er 0,1 km længere end året før og 2,7 km længere end 2003. 

Pendlere, der bor på det sydlige Sjælland, havde længst til arbejde. Vordingborg Kommune havde regionens største gennemsnitlige pendlingsafstand på 32,2 km. Herefter fulgte Faxe med 30,3 km, Stevns med 29,5 km og Sorø med 29,4 km. I den anden ende af skalaen var Herlev og Rødovre de kommuner, hvor indbyggerne havde kortest vej til arbejde. Den gennemsnitlige pendlingsafstand var begge steder 10,8 km. 

== Grænsependler ==

En grænsependler er en person, der dagligt foretager pendlingsrejser over en officiel [[grænse]]. I [[Danmark]] kendes dette blandt andet fra [[Sønderjylland]], hvor [[Flensborg]] har spillet en rolle som arbejdssted for sønderjyske bosatte, og fra [[Skåne]], idet især [[Malmø]] for sjællandske bosatte og [[København]] for skånske bosatte spiller en rolle som arbejdssteder&lt;ref&gt;jvf. Chr. Hansen&lt;/ref&gt;.

== Flypendler ==

'''Flypendler''' – en person, der bruger en flyvemaskine til at komme frem og tilbage mellem sit hjem og arbejdsplads på regelmæssig basis.&lt;ref&gt;[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/10/10/10055949.htm www.dr.dk] Om flypendling&lt;/ref&gt; 

Nordjyske flypendlere, der tager fra [[Aalborg]] mod [[København]] med et af de første fly på dagen, kalder populært sagt morgenflyet for &quot;klatøjeekspressen&quot;.{{kilde mangler|dato=Uge 10, 2012}}
Ofte køber de et årskort som giver dem ubegrænset mulighed for at flyve på indenrigsruten.
Et sådant årskort koster omkring 130.000 kroner (2010 priser), men pendleren kan opnå betydelig [[skattefradrag]].
I Danmark er omkring 100 flypendlere medlem af pendlerklubben ''SK-ALL''.&lt;ref&gt;[http://www.vejle-rejser.dk/newselement.cfm?nNewsArticleID=31317 Pendlere dropper SAS-årskort]&lt;/ref&gt;

Begrebet flypendler er beskrevet i en artikel i [[avis]]en ''[[Politiken]]'' d. 30. Januar 2005 i en artikel af journalisten [[Charlotte Hagen Striib]]

== Etymologi ==

Ordet ''pendel'' betyder [[Fysisk pendul|pendul]] på svensk, og det er derfra ordet er kommet til dansk.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

*Aage Aagesen: &quot;Om Københavns geografiske Afgrænsning&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 45, 1942, s. 123-140);
*Kristian Antonsen: ''Placeringen af Danmarks industri 1938 til 1960'' (Landsplanudvalgets Sekretariat);
*''Arealplanlægning – status og problemstillinger''. Landsplansekretariatet 1974, publikation nr 27, {{ISBN|87-503-1684-2}};
*Ole Asmussen: ''Danmarks inddeling i arbejdskraftoplande'' (Købstadsforeningens Tidsskrift, 79. årgang, hæfte 15, 1. november 1968, s. 319-322);
*''Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960'' (Helsingør 1960);
*Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1930'', hefte 6-8, s. 62ff: &quot;Hovedstadens Forstadskommuner&quot;;
*Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1937'', hefte 11, s. 216-231: &quot;Hovedstads- og forstadskommunernes betydning som erhvervskommune for personer med erhverv udenfor deres bopælskommune den 5. november 1935&quot;;
*Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1944'', hefte 4, s. 104-112: &quot;Københavns betydning som erhvervskommune for beboerne paa Frederiksberg og i Gjentofte kommune i 1942 og disse kommuners betydning som erhvervskommuner for Københavns beboere&quot;;
*Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1951'', hefte 5, s. 172-182: &quot;Personer med bopæl i en af Hovedstadsområdets kommuner og erhvervsindtægt fra en anden af disse samt erhvervsindtægtens størrelse&quot;;
*Københavns statistiske kontor: ''Statistisk Månedsskrift 1958'', hefte 7, s. 189-196: &quot;Omegnskommunernes betydning som opholdskommune og erhvervskommune i forhold til København&quot;;
*Københavns statistiske kontor: ''Tabelværk til Københavns Statistik'', nr 18: &quot;Befolkningens Fordeling efter Køn og Alder, Civilstand og Trossamfund samt efter Fødesteds-, Indvandrings-, Erhvervsforhold m.m. for København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner paa Grundlag af Folketællingen den 1. Februar 1911 (København 1913), s. 10-24;
*Landsplanudvalgets Sekretariat: ''Danske Pendlingsundersøgelser'' (København 1965);

== Eksterne henvisninger ==

*[http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0000-0200/0132-1955/0132-1955_pdf/printversion_132-1955.pdf Samfærdselskommissionen: ''2. Betænkning'', &quot;Et trafikråd for Storkøbenhavn&quot;; Betænkning nr. 132, 1955; s. 209-214;]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70570.pdf  Inger Bertram Clausen, Steen Folke, Sven Illeris, Henrik Jeppesen og Henning Mørch: &quot;Befolkningsgeografiske studier af Kalundborgegnen&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0132-PDF/nto_0132_84885.pdf Christian Hansen: &quot;Pendling over den dansk-tyske grænse&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 132; 1994)]  
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71625.pdf Sven Illeris: &quot;Kontaktmønstre i Københavnsregionen i tiden omkring 1965—70&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)]
*[https://tidsskrift.dk/index.php/nationaloekonomisktidsskrift/article/download/22195/42466 P.P. Sveistrup: &quot;Storkøbenhavns Trafikproblemer&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 94 (1956); s. 142-148)] 
*[http://www.infrastrukturkommissionen.dk/graphics/Synkron-Library/ISK/PDF/Henvendelser%20til%20IK/Januar%202008/Bet%E6nkning%20final%20kort.pdf Infrastrukturkommissionen: ''Danmarks transportinfrastuktur 2030'', 2008, s. 116f]</text>
      <sha1>c9vilksdlc69itlls0ftyt5tmktwqwh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vandring</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6443</id>
    <revision>
      <id>42971</id>
      <parentid>26191</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:58:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42971</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3781" sha1="99zz9zvzt90f57f2bnncseqny4gso6e" xml:space="preserve">En '''vandring''' er i [[demografi]]sk henseende en bopælsflytning. Man kan skelne mellem ''tilvandring'' fra andre steder og ''afvandring'' til andre steder (hvis vandringen sker over en statsgrænse tales om henholdsvis [[indvandring]] og [[udvandring]]).

De statistikker, der er blevet offentliggjort om indre vandringer i Danmark under overskriften &quot;Befolkningens Bevægelser&quot;, giver kun få muligheder for en undersøgelse af vandringsstrømmenes geografiske mønster. De geografiske begreber, denne statistisk anvender, bliver behandlet isoleret; oplysningerne er samlede tal for fødte, døde og til- og fravandrede, og siger intet om vandringsveje og -afstande, udvekslingen områderne imellem og lignende. I forbindelse med folketællinger hvert tiende år op til [[1940]] blev der offentliggjort tabeller over befolkningen fordelt efter opholdsamt, fødestedsamt, land hhv. by og køn. På grundlag af folketællingen i [[1911]] foreligger dog en opgørelse over befolkningens fordeling efter afstand mellem fødested og opholdssted (mellem befolkningernes tyngdepunkter i fødestedsamt og opholdsamt).

Der foreligger dog en række undersøgelser om vandringsforhold til bestemte byer, således blandt andet [[Esbjerg]] og [[Grindsted]]. Disse undersøgelser viser sammensatte vandringsmønstre med følgende træk:
# vandringernes intensitet aftager med voksende afstand fra vandringsmålet,
# vandringer sker først og fremmest blandt yngre befolkningsgrupper (15-25 år),
# indtil omkring [[1970]] skete vandringer først og fremmest fra landdistrikter mod bymæssige bebyggelser (men meget uens for de enkelte byer), fra [[1950]] og fremefter suppleret af vandringer fra byer til omgivende områder (kaldet &quot;''suburbanisering''&quot;, hvis de sker til forstæder, og &quot;''desurbanisering''&quot;, hvis de sker til [[landdistrikt]]er).

Man kan skelne mellem ''etableringsvandringer'', hvor unge og ugifte skifter bopæl som følge af uddannelses- og erhvervsmuligheder og/eller ægteskab, og ''karrierevandringer'' for embedsfolk og lignende&lt;ref&gt;Stilling, s. 311&lt;/ref&gt;.

== Litteratur ==

* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; {{ISBN|87-89104-00-5}} (s. 291-335)

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69732.pdf Aage Aagesen: &quot;Oprindelsen af Esbjergs Befolkning&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* [http://vbn.aau.dk/files/19224910/rapport__3_.pdf Hans Skifter Andersen: ''Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager''; Center for Bolig og Velfærd 2010]
* [http://www.byforskning.dk/publikationer/Siden%20publikationer/Working%20papers/afhandling_LouiseGlerupAner.pdf Louise Glerup Aner: &quot;Udflytninger fra København. Børnefamiliers udflytninger og bostedsvalg i et hverdagslivsperspektiv&quot; (Ph.d.-afhandling; DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET; Afleveret den: 15/05/09)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69780.pdf K.Antonsen: &quot;Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0067-PDF/gto_0067_97669.pdf Henning Mørch: &quot;Fødesteds- og indflytningsfeltet for Grindsted by 1964&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0067-PDF/gto_0067_97665.pdf Henning Mørch: &quot;En aldersgruppes vandringer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70187.pdf Lene Leth Nielsen: &quot;Analyse af de indre vandringer i Danmark, belyst ved en stikprøve og et regionalt eksempel&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]

== Noter ==
{{Reflist}}</text>
      <sha1>99zz9zvzt90f57f2bnncseqny4gso6e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livsform (etnologi)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6461</id>
    <revision>
      <id>42924</id>
      <parentid>40817</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:18:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42924</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27121" sha1="8gedp9g1zquac3fbhasaol2j593gbj6" xml:space="preserve">Etnologen Thomas Højrup definerer en '''livsform''' dels som den måde, hvorpå mennesker skaffer sig deres levebrød, dels den begrebsverden, hvormed de i kraft heraf forholder sig til det omgivende samfund. Inden for livsformsanalysen refererer begrebet livsform således til på den ene side selvreproducerende livsprocesser og dels de forskellige former for liv, der kan være reproducerbare inden for en given samfundsmæssig helhed. 

== Højrups teoriramme ==
Højrup tager udgangspunkt i de to neomarxistiske begreber ''produktionsmåde'' og ''samfundsformation''. 

Traditionel marxistisk samfundsteori opdeler alverdens samfund i tre grundlæggende produktionsmåder: slavesamfund, feudalsamfund og kapitalistiske samfund. Neomarxister har dog for længst erkendt, at man ved så forenklede beskrivelsesmåder mister mange nuancer, så for at genvinde troværdigheden indføres det supplerende begreb samfundsformation eller slet og ret: samfund. Et eksempel på en samfundsformation kunne være Danmark i 1980-erne.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 35&lt;/ref&gt; Højrup definerer samfundsformationen som &quot;det omfattende, begrebslogiske &quot;indre miljø&quot; af økonomiske-, politisk/juridiske- og ideologiske strukturer, der muliggør og indeholder et bestemt kompleks af sameksisterende produktionsmåder. Der er IKKE tale om en &quot;teori&quot; i gængs forstand, der på grundlag af såkaldte &quot;lovmæssigheder&quot; - som hviler på generelle, aprioriske definitioner - anvendes til at finde &quot;årsagerne&quot; til de samfundsforhold, man vil analysere. Den dialektisk materialistiske specifikation er en ''analysemåde''. En ''måde'' hvorpå man, med retningsledende inspirationer fra det empiriske begrebsmateriale der skal forklares, kan konstruere begrebsstrukturer, som ''gennemlyser'' de forhold, man vil forklare.&quot;&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 36-37&lt;/ref&gt;

Klassisk neomarxisme udviklet af Althusser er produktionsmådebegrebet. Som nævnt opdeler traditionel marxistisk samfundsteori alverdens samfund i tre grundlæggende produktionsmåder: slavesamfund, feudalsamfund og kapitalistiske samfund. Højrup forsøger dog at forny begreberne ved at tale om den slægtskabs-baserede produktionsmåde, den slavebaserede produktionsmåde og den kapitalistiske produktionsmåde, som han underinddeler i den feudale produktionsmåde og den antikke produktionsmåde.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 40&lt;/ref&gt; Højrup har her helt ændret det marxistiske begrebsapparat og resultatet er nærmest blevet begrebsforvirring. I sit videre arbejde bruger Højrup udtrykkene &quot;den enkle vareproduktionsmåde&quot;, der &quot;er karakteriseret ved, at de ''umiddelbare producenter'' (de arbejdende mennesker) ''selv ejer produktionsmidlerne''&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 41-42&lt;/ref&gt; og &quot;den kapitalistiske produktionsmåde&quot;, der &quot;karakteriseres ved, at de umiddelbare producenter ''hverken selv ejer eller besidder produktionsmidlerne'' og derfor heller ikke ejer færdigproduktet. Denne ejendom er i hænderne på en klasse af ikke-producenter.&quot;.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 42-48&lt;/ref&gt; Højrup refererer den klassiske marxistiske teori om, at &quot;arbejdskraften er blevet betalt til dens egen bytteværdi, men dens brugsværdi i produktionen er større end bytteværdien.&quot;&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 43-45&lt;/ref&gt;

Højrup kommer også ind på forholdet mellem by og land, en forskel han erkender er gammel. Men &quot;mens det tidligere var et skel, der var forankret i forskellen mellem feudalproduktion og laugsorienteret håndværk, så er det idag forankret i forskellen mellem enkel vareproduktion - familiebrug - og kapitalistisk produktion.&quot;&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 50&lt;/ref&gt; Der er her tale om en forenkling, som på ingen måde er holdbar. Både i det førindustrielle samfund og i det industrielle samfund er forholdene langt mere nuancerede, end Højrup giver udtryk for. Men kun ved at hugge en hæl og klippe en tå kan Højrup komme videre med sit teoriapparat.

Højrups videre analyseapparat består af to bestanddele, levevilkårsformer og processen med skifte fra een form til en anden.

=== Levevilkårsformer ===

Højrup skelner mellem to overordnede levevilkårsformer, hvoraf den ene efterfølgende underinddeles i 3 undergrupper, kaldet livsformer.

De to overordnede levevilkårsformer er: 
:1. ''de rurale levevilkårsform''&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 65-69&lt;/ref&gt;, hvortil regnes folk, der lever i landlige omgivelser (eventuelt i landsbyer eller mindre byer) og
:2. ''de urbane levevilkårsform''&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 69-72&lt;/ref&gt;, hvortil regnes folk, der lever i større bysamfund (eller hvis tilværelse præges heraf).

De underordnede livsformer er:
:1. ''den rurale livsform'' kendetegnet ved mindre selvstændige uden ansatte.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 196-203&lt;/ref&gt; Hertil regnes tillige den småborgerlige livsform, der har de samme træk men udfoldes under urbane levevilkår;
:2. ''den borgerlige livsform'' kendetegnet ved flere ansatte, som man i reglen ikke har noget personligt forhold til;&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 214&lt;/ref&gt;
:3. ''karrierelivsformen'' kendetegnet ved mennesker, der nok er ansatte men dog ikke har stærkere tilknytning til deres arbejdsplads end, at de til enhver tid er villige til at skifte den ud med en anden ved forventning om bedre løn- og ansættelsesvilkår&lt;ref name=autogeneret1&gt;Højrup (1983), s. 203&lt;/ref&gt;;
:4. ''arbejderlivsformen'' kendetegnet ved mennesker i lønnet arbejde uden særlig villighed til at skifte arbejde&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;;

=== Neokulturation ===

Ifølge  Højrup kan de grundlæggende livsindstillinger udfoldes under rurale eller urbane levevilkår. Når folk skifter fra den ene til den anden af disse således, som det skete under urbaniseringen i Danmark i det 20. århundrede, må de tilpasse deres holdninger og forhold til de nye ydre levevilkårsrammer. Denne tilpasning betegner Højrup ved begrebet ''neokulturation''.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 216-219&lt;/ref&gt;

== Kritik ==

Højrups teoriapparat kan betragtes som neomarxistisk. Hans livsformer er en omskrivning af den marxistiske klasseforståelse med en kapitalistisk borgerlig gruppe af ejere og en gruppe af lønmodtagere, der dog hos Højrup underinddeles i to undergrupper, en tilknyttet den administrative virksomhed og en tilknyttet selve produktionsprocessen. Der kan imidlertid let rejses adskillig kritik af dette teoriapparat.

For det første kan man ikke tale om een &quot;rural livsform&quot; men om flere. På landet fandtes bønder, håndværkere, handlende og endda embedsfolk.&lt;ref&gt;se fx Begtrup I, s. 10&lt;/ref&gt; Og i det førindustrielle samfund som i det industrielle samfund kan man tale om flere sociale lag: på godset var godsejeren ejer, ridefogeden hans stedfortræder, bønder og husmænd hans ansatte. Bonden var leder af en gård og havde tjenestepiger og -karle som ansatte. Håndværkeren kunne være mester med en eller flere svende og lærlinge ansatte. Inden for kirken rangerede præsten over degnen og senere skoleholderen. At slå disse forskellige grupper sammen i en &quot;rural livsform&quot; er rent dilettanteri. Dertil kommer, at man heller ikke kan tale om een rural levevilkårsform: agerbygden havde andre vilkår end skovbygden, hedebygden og kystbygden, som selv kunne underinddeles i marskbygd, klitbygd, strandbygd og klippekystbygd med vidt forskellige vilkår.&lt;ref&gt;se fx Guldberg, Porsmose og Porskrog Rasmussen nærmere herom&lt;/ref&gt;

Nok så vigtigt er det, at Højrup synes uvidende om de førindustrielle samfundsforhold. Han synes uvidende om, at fx tjenestekarle i deres ungdom sparede penge op for derved at sikre sig indskudskapital til den dag, de skulle overtage en gård. Ligeledes er han åbenbart uvidende om, at mange fæstebønder var i stand til at spare formuer sammen og låne penge ud til andre mod mindre forrentning.&lt;ref&gt;Poulsen (1990)&lt;/ref&gt; Da kronen solgte sine ryttergodser, var bønderne i flere tilfælde i stand til i fællesskab at købe dem.&lt;ref&gt;Skrubbeltrang (1978), s. 393ff&lt;/ref&gt; Mange husmænd var håndværkere, handlende eller fiskere og kunne undertiden tjene gode penge.&lt;ref&gt;Skrubbeltrang (1940), s. 263ff&lt;/ref&gt; Mange landboere havde binæringer, så deres tilværelse var langt fra så entydigt bundet op på en fæstekontrakt med et gods.&lt;ref&gt;Højrup (1983) nævner binæringerne s. 264, men han sætter dem ikke i relief i forhold til sit begrebsapparat&lt;/ref&gt; Og så var der alle selvejerne.&lt;ref&gt;Skrubbeltrang (1978), s. 171ff&lt;/ref&gt; Det førindustrielle samfund var således langt mere nuanceret end Højrup synes at have gjort sig klart.

For det andet er også selve inddelingen af de &quot;urbane livsformer&quot; i een borgerlig, een karrieremæssig og een arbejderlivsform en forenkling, der dårligt stemmer overens med det nuancerede reelle samfund. Nøjes vi blot med at se på fremstillingsvirksomhed kan der udskilles mindst 6 udviklingstrin med hver sine grupper af tilknyttede eller ansatte:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Trin 1
! Trin 2
! Trin 3
! Trin 4
! Trin 5
! Trin 6
|-
| Selvstændig
| Mester
| Mester
| Mester
| Ejer
| Aktionærer
|-
| ( uden ansatte)
| Svend(e)
| Værkfører
| Kontorfolk
| Kontorchef
| Direktør
|-
| -
| Lærling(e)
| Ansatte
| Værkfører
| Kontorfolk
| Kontorchef
|-
| -
| -
| -
| Ansatte
| Værkfører
| Kontorfolk
|-
| -
| -
| -
| -
| Ansatte
| Værkfører
|-
| -
| -
| -
| -
| -
| Ansatte
|}
Disse nuancer, der kan gøre sig gældende også for andre områder fx handel, tjenesteydelser og offentligt ansatte, reduceres hos Højrup til tre grupper, hvorved tegnes et stærkt karrikeret billede af virkeligheden. Vigtigere er, at hver af disse grupper kan have en tankegang og et livssyn præget af to forskellige tendenser: på den ene side ønsket om at kunne opretholde tilværelsen her og nu, på den anden ønsket om at forbedre tilværelsen. En ansat kan fx ønske at blive værkfører eller måske starte egen virksomhed. I så fald kan personen også være præget af de holdninger, som vedkommende ville have i denne fremtidige position.

Man kan så vende problemstillingen om og spørge: hvis vi ''forudsætter'', at den selvstændiges livssyn kunne kaldes &quot;ruralt&quot;, at ejerens og aktieejernes livssyn kunne kaldes &quot;borgerligt&quot;, at direktørens, kontorchefens og måske værkførerens livssyn kunne kaldes &quot;karrieremæssigt&quot; og at den kontoransattes og den almindelige arbejders livssyn kunne kaldes et &quot;arbejderlivssyn&quot;, har Højrup så alligevel ikke i sin analyse ramt essensen eller kernen i de forskellige livssyn - og dermed livsformer? Svaret er: nej. For det første må man ikke forveksle ''livsform'' og ''livssyn'', og de er ikke entydigt forbundne således, som Højrup vil gøre dem. Det er allerede nævnt, at livsformerne i førindustriel tid var mere nuancerede, end Højrup vil gøre dem, og at personer på forskellige tidspunkter i sin livscyklus kan befinde sig i forskellige situationer med dertil hørende forskellige livssyn. For det andet er de af Højrup refererede livssyn ''arketyper'', der fremhæves for at fastslå en pointe. Men hverken livsformer eller livssyn er sjældent så entydige som Højrup vil gøre dem; de er ofte sammensatte med et vist spillerum for de enkelte personer til at lægge vægt på snart et, snart et andet træk ved disse. En bestemt situation kan føre til, at hele vægten lægges på bestemte træk, men når situationen ændres, ændres også vægtningen. Højrups tilgang kan i bedste fald være et bidrag til klarlæggelse af holdninger, men det er langt fra dækkende.

Nok så vigtigt er forholdet mellem livsform og livssyn. Modsat Højrups enkle model, hvorefter livsformen konstituerer et bestemt livssyn&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 191-194&lt;/ref&gt;, er virkeligheden mere nuanceret. Folk med samme livsformer kan udmærket have forskelligt livssyn. Og når Højrup hævder, at børn er bærere af deres forældres livsform&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 35&lt;/ref&gt;, så modsiges dette af kendsgerningerne. Der er mange børn, som nærmest modsat har gjort op med deres forældres livsform og livssyn. Man kan blot tænke på de kommunistiske ledere i Rusland, der stort set alle tilhørte overklassen, hvilket ikke forhindrede dem i et hensynsløst opgør med denne, da de erobrede magten. Selv om man til dels kan være enig i, at der vil være en vis forbindelse mellem levevilkår, social stilling og holdninger, er denne sammenhæng langt fra så enkel, simpel og entydig, som Højrup gerne vil gøre den.

=== Down and out ===
Som en biting kan nævnes, at Højrup helt ser bort fra, hvad man kunne kalde ''the down and out''-livsformen kendetegnet ved folk uden fast arbejde men levende af offentlig understøttelse og forsorg.&lt;ref&gt;Kaptain&lt;/ref&gt; Sådanne fandtes også i det førindustrielle samfund i form af tiggere og fattige. Og naturligvis har industrisamfundet også haft sin underklasse af folk uden et formelt arbejde. 

=== Fejlagtig forståelse af &quot;neokulturation ===
Bedre bliver det ikke, når Højrup opstiller sit begreb &quot;neokulturation&quot;.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 225ff, 448ff&lt;/ref&gt; Også her er der tale om en forenkling. Hvis en livsform kommer under pres, vil der være flere mulige valg:
:- at forsøge at opnå en mere monopolagtig stilling;
:- at flytte til et andet sted, hvor livsformen kan fortsætte;
:- at tilpasse sig fx en teknologisk udvikling;
:- at gøre et bierhverv til hovederhverv;
:- et fuldstændigt skifte socialt og måske geografisk.
Det bør tilføjes, at disse muligheder står åbne for alle grupper. Velkendt er historien om fæsteren Niels Ryberg, der flygtede til byen og blev storkøbmand. De danske stationsbyer og vejbyer kunne kun udvikle sig, fordi købmænd, kroholdere, læger, apotekere, håndværkere og andre foretrak at flytte på landet frem for at blive i købstæderne. Og købstæders og forstæders vækst fandt kun sted, fordi landboere tog et gennemgribende opgør med deres hidtidige tilværelse og flyttede til stæderne. Intet forhindrer en tidligere ansat i at starte egen virksomhed, og mange stillinger er så ensartede, at en i øvrigt velkvalificeret person uden vanskelighed vil kunne flytte og/eller skifte og omstille sig til en ny situation. Både den selvstændige og den ansatte kan (med lidt held) udvikle sig til ejer af en større eller mindre virksomhed. En tidligere offentlig eller privat ansat kan udvikle sig til en selvstændig erhvervsdrivende. Når der sker sådanne opbrud, kan livssynet også skifte, da dette oftest hænger sammen med egne erfaringer.

Svagheden ved Højrups lovsformsanalyse er således, at den er alt for stiv og snæver. Og så er den for øvrigt kønsspecifik.&lt;ref&gt;se fx Bonderup og Rahbæk Christensen nærmere herom&lt;/ref&gt;

=== Revision ===
Højrup har senere, i 1996, foretaget en revision af sit begrebsapparat. Herom kan siges, at hans filosofi i lighed med i sin tid skolastikken har holdt sig inden for en smal bane fra marxistisk ortodoksi til analyse og tilbage igen, i et lukket kredsløb af kritikløse antagelser og forud fastlagte slutninger.&lt;ref name=&quot;Will Durant 1952&quot;&gt;Will Durant: ''Store tænkere'' (oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen), København 1952, s. 71&lt;/ref&gt;

Jeg kan derfor tilslutte mig Francis Bacons ord, da bruddet med skolastikken blev åbent:
:&quot;''Hvis den menneskelige kløgt og ånd skal arbejde med materien, indretter den sit arbejde efter stoffet og begrænses deraf. Men hvis den arbejder på sig selv som edderkoppen når den spinder sit væv, så er den uendelig og frembringer edderkoppespind af lærdom, som man må beundre på grund af den fine tråd og det fine arbejde, men som er uden substans eller nytte.''&quot;&lt;ref name=&quot;Will Durant 1952&quot;/&gt;

== En alternativ analyseramme ==
På grundlag af kritikken kan der opstilles en anden og bedre forståelsesramme.

=== Den sammensatte stat ===

Staten udgør ''ikke'' en homogent samfund. Til enhver tid er staten opdelt i landskabelige og kulturelle delområder, som kan karakteriseres med udtrykket ''bygd''. Hver bygd har sine egne vilkår, til dels sine egne konjunkturer og med sin egen befolkningssammensætning med hensyn til livsformer. Statens fælles betydning består i, at den fastsætter de juridiske og til dels økonomiske og sociale ''rammer'' for tilværelsen.

Bemærk, at begrebet ''produktionsmåde'' ikke indgår i denne analyseramme, for dels kan man ikke tale om een produktionsmåde men om flere samtidigt eksisterende, dels omfatter samfundet også store grupper, som hverken er tilknyttet fødefremskaffelse, råstofudvinding eller vareforædling. Det er derfor ikke blot problematisk men uholdbart at ville lade et helt samfund i al dets mangfoldighed karakterisere ved noget, der i bedste fald kan siges at gælde en begrænset gruppe af indbyggere.

=== Hovedtyper af livsformer ===

Livsformerne lader sig inddele i nogle økonomisk-sociale grundformer:
:- selvejeren uden ansatte;
:- selvejeren med mange underordnede;
:- selvejeren eller lejeren med nogle få ansatte;
:- de, der er i tjeneste hos andre men udøver besluttende eller forvaltende myndighed;
:- ansatte i lønningsforhold,
:- de der lever af rente;
:- de der lever af forsorg (aftægt);
:- de subsistensløse og/eller kriminelle.
Grundformerne må ikke skjule, at de økonomisk-sociale forhold kun udgør en side af en &quot;livsform&quot;, og at der endda kan være tale om vidt forskellige eksistensbetingelser så snart, man ser på de konkrete tilfælde. Her som ellers gælder det, at der er en vis fare for for forenklede og stive analyserammer, hvor trangen til at sætte i bås går ud over den dybere indsigt.

Livsformerne indgår også i en levetidsdimension: barnet forsørges hos og lærer af familien, den unge uddannes og sparer op til at etablere sig, den voksne etablerer sig enten som selvstændig, som lejer eller som ansat, den gamle lever af understøttelse. På tværs af alle skel gælder en vis solidaritet for folk, der midlertidigt kommer i nød. I førindustrielle samfund var denne solidaritet forankret i lokalsamfundet, i det industrielle samfund snarere - men ikke udelukkende - i offentlige institutioner.

=== Livssyn og selvforståelse ===

Livssynet vil bero både på hvilket stade i tilværelsen, man befinder sig, og på relationer til andre. Disse relationer kan være familiemæssige, kønsbestemte, anseelsesmæssige, økonomiske eller knyttet til fritid eller binæringer.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 466&lt;/ref&gt;

I denne forbindelse må endnu et forhold bringes ind i billedet: selvforståelse og livssyn er aldrig endimensionale. Indenfor narrativ teologi taler man om, at ''mennesker identificeres ved deres navn''. Det er navnet, der gør mennesker til andet og mere end anonyme skikkelser. Fjernes navnet og erstattes med et nummer i en protokol eller til en statistisk størrelse, er dette menneske frataget sin personlighed således, som det sker for hovedpersonen &quot;K&quot; i Franz Kafkas roman &quot;''Processen''&quot;. Ser man nærmere til, viser det sig imidlertid, at ''navnet henter sit indhold fra fortællinger''&lt;ref&gt;Bjerg, s. 43&lt;/ref&gt;. Det er gennem fortællingerne om hvorledes, et menneske lever og forholder sig til begivenheder, at man danner sig et indtryk af hvem, denne person er. Mennesker er således forviklede i fortællinger, og fortællinger fungerer som livshistorier for et menneske. Det er end ikke en betingelse, at fortællingen har en biografisk eller selvbiografisk karakter: enhver fortælling, som mennesker forstår sit liv ud fra, vil kunne danne grundlag for en livshistorie&lt;ref&gt;Bjerg, s. 48&lt;/ref&gt;.

Hovedtesen i narrativ teologi er videre, at man ikke kan &quot;fortolke&quot; sig ud af disse livshistorier. Selv om man prøver at udtyde sit liv ved at omformulere en fortælling, vil der altid være en del tilbage, som ikke lader sig udtyde. Det er derfor, at ''mennesker er forviklede i fortællingerne''; de lader sig ikke adskille helt og fuldt&lt;ref&gt;Bjerg, s. 50&lt;/ref&gt;. 

Dertil kommer yderligere, at ''vi er forviklede i flere fortællinger samtidigt'', og disse indvirker på hinanden på en måde, der gør deres adskillelse umulig – man kan ikke forstå dem hver for sig&lt;ref&gt;Bjerg, s. 51&lt;/ref&gt;. Foruden historier om os selv, er vi indviklede i historier om familien, slægten, egnen, landet, kulturkredsen (''jeg-historier'' og ''vi-historier''). De mest omfattende historier er ''al-historier'' omfattende hele menneskeheden&lt;ref&gt;Bjerg, s. 53&lt;/ref&gt;.

På samme måde som selvforståelsen er flerdimensional, er livssynet det også, påvirket af de forskellige sammenhænge, et menneske indgår i. Selvom nogle sammenhænge har større rolle for livssynet end andre, vil der altid være et vist spillerum betinget af den spændvidde, disse sammenhænge åbner mulighed for. Det er derfor, at lønmodtageren måske ikke forstår sig selv i egenskab af ansat lønmodtager men snarere opfatter sig selv som en bierhvervsfisker og selvstændig.&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 225, 451&lt;/ref&gt; Men der er ''ikke'' tale om en form for &quot;neokulturation&quot;, som Højrup mener, men om at vælge en anden side af sin livshistorie end den, andre måske ville fremhæve.

=== Tilpasning under pres ===

Udtrykket &quot;neokulturation&quot; som udtryk for en omstillingsproces er, som det vil være fremgået, misvisende. Snarere må man tale om ''tilpasning'' under pres, og denne tilpasning foregår som eet valg blandt flere mulige. Forskellige individer vil gøre forskellige valg, og beroende på hvor heldigt valget viser sig at være, vil individet gøre sig erfaringer, som kan påvirke dets livssyn. Disse valg kan være alt fra en ''de facto'' fortsættelse af en livsform og fastholdelse af et livssyn over delvise modifikationer til fuldstændige brud. Som et eksempel på, at en og samme begivenhed kan føre til vidt forskellige reaktioner, kan nævnes, at da Vesterhavet brød igennem Aggertangen i 1825 og etablerede Aggerkanalen, reagerede fiskere og søfolk hver på sin måde: for fiskerne betød det, at brakvandsfiskene forsvandt, og mange fiskere gik fallit og forlod egnen. For skibsfarten betød det derimod, at der nu opstod nye muligheder, og skibsfarten voksede i de følgende årtier brat i hele den vestlige del af Limfjorden.&lt;ref&gt;Ravn, s. 21&lt;/ref&gt;

''Enhver situation'' vil på den ene side yde et vist pres, på den anden åbne visse muligheder. Et eksempel er byen Lem i nærheden af Skjern, hvor i en periode under krisen i 1970-erne 16 af 18 nye virksomheder blev oprettede af tidligere lønarbejdere i eksisterende virksomheder.&lt;ref&gt;Per Thygesen Poulsen: &quot;Lem - en industriby i provinsen&quot; (i: ''Månedsbørsen'' nr. 3, 1980, s. 28-32)&lt;/ref&gt; I Højrups forståelsesverden er der tale om ''skift'' fra en &quot;arbejderlivsform&quot; til &quot;en rural livsform&quot;, netop ''ikke'' om en &quot;neokulturation&quot; med fastholdelse af &quot;en rural livsform&quot;, som hans model ville forudsætte&lt;ref&gt;Højrup (1983), s. 448f&lt;/ref&gt;, men det skyldes udelukkende mangel på forståelse for den ideologiske fleksibilitet hos levende mennesker, der ikke passer ind i hans teoretiske modelverden.

== Noter ==
{{Reflist|3}}

== Litteratur ==
* Gregers Begtrup: ''Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark'', bind I: Sjelland og Møen; Kjøbenhavn 1803 (genoptryk 1978) 
* Svend Bjerg: ''Den kristne grundfortælling: studier over fortælling og teologi''; 2. oplag, forlaget Aros 1984; {{ISBN|87-7003-409-5}}.
* Mette Guldberg: &quot;Bygder set fra kysten&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 63-76)
* Thomas Højrup: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN|87-563-0484-6}}
* Ivan Hauser: &quot;Livsformernes skole&quot; (kronik i ''Politiken'', 29. juli 1989)
* Lars Kaptain: &quot;Briterne er rystet&quot; (''Det fri Aktuelt'', 6. september 1989)
* Thomas Højrup: ''Dannelsens dialektik. Etnologiske udfordringer til det glemte folk''; Museum Tusculanums Forlag 2002, genoptryk 2011; {{ISBN|978-87-7289-785-1}}
* Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}
* Erland Porsmose: &quot;Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 9-24)
* Bjørn Poulsen: ''Bondens penge. Studier i sønderjyske regnskaber 1400-1650''; Landbohistorisk Selskab 1990
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}, s. 41-62)
* Thomas Bloch Ravn: &quot;Gennembrud&quot; (Kronik i: ''Skalk'' 1993 nr. 3, s. 18-24)
* Fridlev Skrubbeltrang: ''Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660-1800''; København 1940 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; København 1977); {{ISBN|87-7500-831-9}}
* Fridlev Skrubbeltrang: ''Det danske Landbosamfund 1500-1800''; Den danske historiske Forening 1978; {{ISBN|87-87462-09-5}}

== Eksterne henvisninger ==

* Michael Bregnsbo: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_1997-PDF/ho_1997_74276.pdf &quot;Godsets verden&quot;]. (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 1997; 1997)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_76088.pdf Gerda Bonderup (anmeldelse af): &quot;Lone Rahbek Christensen: Hver vore veje. Livsformer, familietyper og kvindeliv. (Etnologisk Forum, 1987). 173 s.&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93864.pdf Anne Binzer Sørensen: &quot;Kulturbegrebet i strukturel livsformsanalyse&quot; (''Politica'', Bind 26; 1994)]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47293/87972 Thomas Højrup: &quot;Begrebet livsform. En formspecificerende analysemåde anvendt på nutidige vesteuropæiske samfund&quot; (''Fortid og Nutid'', 1984; s. 194-218)]
* [http://gaderummet.dk/Karl%20Marx/Livsformer.pdf Thomas Højrup: ''Omkring livsformsanalysens udvikling''; Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 1996] {{ISBN|87-7289-337-0}}
* [http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2000-2004/2003-1/AH03-1-K_DalsgaardLarsen.pdf Keld Dalsgaard Larsen: &quot;Dannelsens dialektik og teoriens udfordringer&quot; (''Arbejderhistorie'' nr. 1 2003; s. 40-47)] (anmeldelse af &quot;Dannelsens dialektik&quot;)
* [http://www.havbaade.dk/Partsfiskeriets%20aand%20kontra%20postmoderne%20kynisme%202010.pdf Thomas Højrup og Uffe Juul Jensen: &quot;Partsfiskeriets ånd kontra postmoderne kynisme : Fra patriotisk standsbevidsthed til hæmningsløshedens dialektik? Dansk kystfiskeri mellem velfærdsstat og konkurrencestat&quot;; ''Fiskeriet'' 2010; s. 1-27]

[[Kategori:Etnografi]]</text>
      <sha1>8gedp9g1zquac3fbhasaol2j593gbj6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Småborgerskab</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6462</id>
    <revision>
      <id>42956</id>
      <parentid>29487</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:49:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42956</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5713" sha1="nrjthjeso8p8wjcyk73u3ubcwp2o3li" xml:space="preserve">'''Småborgerskabet''' er i [[Marxisme|marxistisk sprogbrug]] en betegnelse og social kategorisering af den eller de grupper i et markedsstyret kapitalistisk samfund, der befinder sig imellem de to [[samfundsklasse|hovedklasser]], nemlig kapitalisterne eller borgerskabet og proletariatet eller arbejderklassen, som defineret af [[Karl Marx]] og efterfølgende marxistisk inspirerede filosoffer, sociologer og politiske skribenter. Småborgerskabet angiver således blandt marxister den sociale kategori i samfundet, som overvejende lever af sit eget og eventuelt sin families arbejde uden at være ansat hos andre, de ejer selv deres produktionsmidler i form af værktøj og maskiner, men har ikke flere faste lønmodtagere ansat. Ud over den snævre økomomiske defintion er der også en bredere ideologisk og politisk forståelse, at det er mennesker, der ikke entydigt sympatiserer med hverken den ene eller den anden af de to hovedklasser i den kapitalistiske markedsøkonomi.  

Småborgerskabet omtales også blandt marxister som &quot;middelklassen&quot;, i nyere litteratur om emnet fra 1970'erne og frem også på dansk kaldet for &quot;mellemlagene&quot; for at betegne den lidt mere komplicerede status. 

Under den historiske udvikling i de moderne vestlige markedssamfund er den egentlige klasse af små selvstændige skrumpet noget ind, men slet ikke med den hast, som Marx oprindeligt troede og forudså, og som nogle kommunistiske og socialistiske teoretiske skribenter efterfølgende har set som en forhindring for en revolutionær overgang til et socialistisk samfund, og derfor ønsket kraftigt reduceret. Distinktionen mellem &quot;småborgerskab&quot; og &quot;mellemlag&quot; og andre fra &quot;middelklassen&quot; går på, om man er selvstændig erhvervsdrivende eller ansat. De, der ejer deres egen lille virksomhed, men ikke er arbejdsgivere (i marxistisk terminologi &quot;arbejdskøbere&quot;), vil have en tendens til at være skeptiske overfor en alt for stor og omfattende statsmagt, der kontrollerer og begrænser det frie initiativ samt inddriver skatter, mens &quot;mellemlagene&quot; ofte er offentligt ansatte, særligt i lande med den skandinaviske velfærdsmodel, som netop indebærer en stor offentlig sektor med mange ansatte. 

I Danmark og måske også i andre lande er selve ordet 'småborger' holdningsladet. Under [[ungdomsoprøret]] fra 1968 og frem blev det blandt erklærede venstrefløjsretorikere direkte anvendt som et nedsættende skældsord om forældregenerationen og deres måde at leve på. Selv arbejderne blev opfattet som værende 'småborgerlige' i deres livsstil med parcelhus, biler og andre forbrugsgoder. Og inden for de forskellige partier og sekter på venstrefløjen var det et ofte benyttet skældsord, som udtrykte foragt for modpartens tanker og handlinger. Ofte blev ordet fejlagtigt brugt i stedet for Marx's egen skældud på &quot;spidsborgerne&quot;, hvormed han betegnede og tog afstand fra en særlig from, dydig og fornem facade hos dele af det daværende borgerskab. 

I marxistisk inspirerede samfundsundersøgelser, hvor en skelnen mellem forskellige befolkningskategorier og sociale klasser var vigtige, anvendtes udtrykket især, når man forsøger at undersøge en bestemt historisk periodes konkrete begivenheder og de bevægelser og tildragelser, der sker i en befolkning med et bestemt resultat til følge. Blandt andet er udtrykket blevet flittigt anvendt, når erklærede marxister forsøger at undersøge, hvad der førte frem til nazismen og [[Adolf Hitler]]s magtovertagelse i 1920'er og 30'ernes Tyskland. I marxistisk fortolkning om Adolf Hitler er middelklassen nævnt som en social faktor, hvor det nok ville være mere præcist at omtale småborgerskabets klemte situation med først den store inflation, der åd al [[opsparing]] op, og derefter [[børskrakket]] i [[1929]] og den efterfølgende krise med masse[[arbejdsløshed]]. Og selv om [[NSDAP]] kaldte sig selv et National Socialistisk Tysk Arbejder Parti, så var det ikke mindst efter marxistisk opfattelse det tyske småborgerskab, som man agiterede til og for, og som ikke mindst i begyndelsen lagde stemmer til partiets vækst, senere kom også dele af arbejderklassen med, da kommunister og socialdemokrater blev forbudt sammen med fagbevægelsen. En anden historisk begivenhed er den [[russiske revolution]] i [[1917]], hvor [[Lenin]] anvendte den marxistiske teori til at analysere tilstandene i datidens [[Rusland]], og derfra mente at kunne udlede, at situationen var moden til at gennemføre en revolution.

I sin analyse af livsformer har folkelivsforskeren Thomas Højrup henregnet &quot;småborgerskabet&quot; som en del af &quot;den rurale livsform&quot;.

== Litteratur ==

* [[Thomas Højrup]]: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN|87-563-0484-6}}

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0006-PDF/po_0006_93315.pdf Johannes Andersen: &quot;&quot;Socialisten&quot; nr. 1-7 Rids af klassekampens og statens udvikling i Danmark&quot; (''Politica'', Bind 6; 1973)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0007-PDF/po_0007_93626.pdf Sven Bislev: &quot;Teorier om staten i kapitalismens periferi&quot; (''Politica'', Bind 7; 1974)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0015-PDF/po_0015_93324.pdf Ole Stender-Petersen: &quot;Den permanente revolutions teori&quot; (''Politica'', Bind 15; 1983)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93864.pdf Anne Binzer Sørensen: &quot;Kulturbegrebet i strukturel livsformsanalyse&quot; (''Politica'', Bind 26; 1994)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0011-PDF/po_0011_93647.pdf Curt Sørensen: &quot;Marx' og Engels' demokratiteori&quot; (''Politica'', Bind 11; 1979)]

[[Kategori:Etnografi]]</text>
      <sha1>nrjthjeso8p8wjcyk73u3ubcwp2o3li</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Holger Rasmussen (etnolog)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6477</id>
    <revision>
      <id>42878</id>
      <parentid>29503</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:01:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42878</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1457" sha1="is88gks5bjzdccj37juyos5fwjg77a9" xml:space="preserve">'''Holger Rasmussen''' ([[8. april]] [[1915]] – [[6. januar]] [[2009]]) var en dansk [[etnolog]]. 

Holger Rasmussens voksede som søn af en [[fiskerbonde]] på [[halvø]]en [[Reersø]].

Han blev i 1968 [[dr.phil.]] på afhandlingen ''Limfjordsfiskeriet før 1825''.

I 1946 blev han museumsinspektør ved [[Nationalmuseet]]s Afdeling for Nyere Tid, fra 1959 til 1985 afdelingens leder.

== Forfatterskab ==

* &quot;Vel kaldes det tilsammen Limfjorden&quot; (kronik i ''[[Skalk]]'' 1966, Nr 5; s. 18-27)
* &quot;Limfjordsfiskeriet før 1825. Sædvane og centraldirigering&quot; (Nationalmuseet, ''Folkelivs studier 2''; København 1968)
* &quot;Indledning&quot; (til ''dansk fiskeri før industrialiseringen''; Nationalmuseet; København 1975; {{ISBN|87-480-0072-8}})
* &quot;Vodfiskeri&quot; (i ''dansk fiskeri før industrialiseringen''; Nationalmuseet; København 1975; {{ISBN|87-480-0072-8}})

=== På internettet ===

* [https://dl.dropboxusercontent.com/u/13910857/Biblioteket/1966Sildetaellingogsildemaelingiaalborg225-237.pdf &quot;Sildetælling og sildemåling i Aalborg&quot;; ''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1966''; s. 225-237]

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77533.pdf Axel Steensberg (anmeldelse af) Holger Rasmussen: Limfjordsfiskeriet før 1825. Sædvane og centraldirigering. Nationalmuseet. Folkelivs studier nr. 2. København 1968 (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 5; 1971)];

[[Kategori:Etnografi]]</text>
      <sha1>is88gks5bjzdccj37juyos5fwjg77a9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeulmun</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6486</id>
    <revision>
      <id>42897</id>
      <parentid>29325</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:44:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42897</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13076" sha1="ounmbs3aew6ja9kstlekw140veaoelh" xml:space="preserve">[[File:Jeulmunmap.png|thumb|Lokaliteter fra Jeulmun.]]
[[File:Korea-Neolithic.age-Pot-01.jpg|thumb|Vase. [[Terracotta]]. Påført reliefdekoration. Jeulmun, fase 2 (5.000-4.000 f.Kr.). Fundet i Busan [Pusan], sydøstkysten. National Museum of Korea]]

Den keramiske periode '''Chulmun''' (즐문, '''Jeulmun''' fra den [[Revideret romanisering af koreansk|reviderede romanisering]]: &quot;kamkeramik&quot;) er en periode i [[Korea]]s forhistorie, der spænder fra 8.000 f.Kr.-1500 f.Kr. Ligesom resten af det ​​nordøstlige Asien er Korea et af ​​de ældste områder, hvor man har fremstillet [[keramik|keramiske genstande]] (pottemageri). Det anses således normalt for at være den koreanske [[neolitikum]] men adskiller ved sin mangel på intensivt landbrug, fordi forsyningen med fødevarer fortrinsvis var baseret på [[fiskeri]], [[jagt]] og indsamling ([[skaldyr]] i særdeleshed). Imidlertid er dyrkning af [[hirse]] påvist på flere steder: [[kolbehirse]] (''Setaria Italica''), blandt andre, udgør en meget sekundær fødeindtagelse.

Begyndelsen af ​​denne periode er præget af stigende vandstand forårsaget af afslutningen af ​​[[istid]]en: fra 8.000 f.Kr. til 4.000 f.Kr. steg havet omtrent 30 meter for at nå sit nuværende niveau og endte med at gøre Sydkorea til en halvø. Dette fænomen har især ramt de fladere områder i [[Det Gule Hav]] og [[Koreastrædet]]. De kystnære [[boplads]]er blev derfor gradvis oversvømmede, da de blev trukket tilbage under indtryk af den stigende ​​vandstand.

== Jeulmun-kulturen og dens aktuelle undersøgelsesstade ==

Der var i 2015 871 kendte Jeulmun-lokaliteter (daterede til mellem 8.000 f.Kr. og 1.500 f.Kr.), hvoraf 222 var blevet udgravede&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 161&lt;/ref&gt;, heraf 148 i [[Nordkorea]] (120.000 km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;) og 723 i [[Sydkorea]] (100.000 km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;). Denne forskel afspejler sandsynligvis ulighed i omfanget af forskning i de to stater.

De udgravede lokaliteter er inddelt i tre kategorier: [[køkkenmødding|skaldyrsklynger]] med grupper af ildsteder, stablede og/eller semi-begravede stensætninger og semi-begravede [[boplads]]er. Mange steder er blevet opdagede i køkkenmøddinger, hvilket er problematisk. Nogle betragtes enten som steder for sæsonbestemt ophold eller som steder for permanent ophold, selv om meget få af dem er forbundne med semi-begravede boliger.

Over det lange tidsrum for denne periode er befolkningen sikkert vokset&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 161&lt;/ref&gt;, men levestederne er forblevet meget små (ofte mellem et og fem huse) bortset fra nogle få, meget sjældne, store landsbyer (mellem 24 og 66 fase 3, med maksimal udvikling). Det er ikke udelukket, at disse store landsbyer var resultatet af, at befolkningsgrupperne kan være blevet omgrupperede sæsonmæssigt eller periodisk, i forbindelse med ritualer, festivaler og konkurrence.

På intet tidspunkt er der et tegn på en social differentiation&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 161&lt;/ref&gt;, et [[hierarki]]. På den anden side, i udviklingsfasen for ​​det såkaldte kamkeramik (4.000-3.000 f.Kr.), kan visse &quot;horisontale&quot; sociale forskelle opfattes i hjemmene. Men disse kunne være at gruppeplaceringer betinget af køn eller sæsonbestemte. Man har ikke kunnet observere fremkomsten af ​​en social elite mellem 2.500 og 1.500 f.Kr.&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 180&lt;/ref&gt;. Tværtimod, er befolkningen konstant faldende, og samtidig forsvinder ethvert tegn på social differentiering. [[Bronzealderen]] ses ikke længere som en logisk fortsættelse af Jeulmun-perioden.

== Tidsinddeling ==

Den egentlige Jeulmun-keramik,det vil sige, &quot;med kammen&quot;, spredte sig og dominerer alle de kulturer og områder, der gik forud for den, omkring 3.500 f.Kr. Dens tilstedeværelse over hele området gør det muligt at navngive denne gamle periode efter den, men produktionen af ​​keramik var for så vidt ikke begrænset til &quot;kam&quot;-keramik. Traditionelle kronologier er afhængige af disse forskellige keramiske produktioner, men udgør et problem. Således kan &quot;normale Jeulmun-periode&quot; henvise til forskellige tidssekvenser, såsom 4.500-3.500 f.Kr., 4.000-3.000 f.Kr. eller 3.500-3.000 f.Kr., beroende på forskerne og på de regioner, der betragtes&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 161&lt;/ref&gt;. Men over denne meget lang periode er det nødvendigt at skelne flere faser, som gør det nemmere at forholde sig til. En antropologisk studie af en habitat&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 160-182&lt;/ref&gt;, offentliggjort i 2015, tillader en revision af tidligere accepterede ideer. Den kronologi, der findes i denne undersøgelse, er baseret på [[kulstof 14-datering]] (og ikke på typer af keramik), og opdeles i fem faser.

=== Fase 1: 8.000-5.000 f.Kr. ===

De ældste rester af [[keramik]] menes at være næsten 10.000 år f.Kr.&lt;ref&gt;''Early Korea'' 1, 2008; s. 159&lt;/ref&gt; Denne arkaiske Jeulmun-keramik af Mumun-yang typen, den ældste i Korea i 2015, blev opdaget på lokaliteten Kosan-ri [eller Kosan-ni], på øen [[Jeju]] i forbindelse med [[mikrolit]]ter, der indikerer en sen palæolitiske kultur. De 10 huse er semi-begravede. Denne keramik blev også opdaget på lokaliteten Osan-ri og endelig på lokaliteten ​​Ojin-ri. De har ingen dekoration og hviler på en flad bund. Disse lokaliteter indeholder også keramik fra den næste fase, af typen Yunggimun.

Lokaliteten Kosan-ri var beboet omkring 8.000 f.Kr., og derefter, i flere faser, op til 4000 f.Kr., ligesom lokaliteten Munam-ri. I Osan-ri tilhører de fleste af de 17 huse fase 2 og 3 (5.000-3.000 f.Kr.), kun ét tilhører fase 1. Ojin-ri lokaliteten er et [[klippely]].

=== Fase 2: 5.000-4.000 f.Kr. ===
[[File:Pottery with applique decoration.JPG|thumb|Vase. Terracotta. Anvendt dekoration. 5.000-4.000 f.Kr. Fra et sted i Busan [Pusan] på den sydøstlige kyst. National Museum of Korea]]

Den keramik, som kendetegnes af forhøjet-design keramik (engelsk: ''raised-design pottery''), er kendt som Yunggimun. Det kommer fra østkysten og den sydlige del af halvøen. Osan-ri (eller Kosan-ni), Munam-ri (Goseong-gun, Gangwon-do), [[Dongsam-dong]] (ved [[Busan]]) og Song-do ([[Yeosu]]). Denne keramik består hovedsagelig af fladbundede skåle, dekorerede med påførte relief-mønstre, repelled og indstukne&lt;ref name=une/&gt;, og minder på dette punkt om keramik fra [[Jōmon-perioden]] i det gamle [[Japan]]. Men lokaliteten Osan-ri fra denne periode indeholder en anden type keramik med flad bund: dekoreret på læben af ​​friser af små prikker, udstansede eller stemplede.&lt;ref&gt;''Korean Ceramics'' 2008; s. 24, 26&lt;/ref&gt;

Fase 2 boliger, svarende til Osan-ri, Munam-ri, Song-do og Tongsam-do lokaliteterne, er små grupper brugte periodisk&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 163&lt;/ref&gt;. Den vigtigste lokalitet, Osan-ri, har 17 boliger, hvoraf 13 kan høre til denne fase. Denne fase er kendetegnet ved små semi-permanente landsbyer beliggende nær kysten af ​​Sydkorea: mod nordøst for Munam-ri og Osan-ri, syd for Tongsam-dong (Ubong-ri på kysten af ​​[[Ulsan]]) Og Song-do. Den bosættelse bestod af semi-begravede runde hytter dækkede af et tag af grene og pladsmæssigt svarende til fire eller fem personer. Jagt og fiskeri praktiseredes og skaldyr blev også udnyttet. [[Fytolit]]isk [[ris]], der går tilbage til 4.300 f.Kr., blev fundet i keramikken&lt;ref name=oli&gt;Olivier Van Ingelgem: ''L'agriculture sud-coréenne: Face au défi de la mondialisation''; L'Harmattan, 202 pages, mai 2012&lt;/ref&gt;, men det var ikke muligt at udlede noget fra den.

=== Fase 3: 4.000-3.000 f.Kr. ===
[[File:Korea-Neolithic.age-Pot-02.jpg|thumb|left|Vase. Terracotta. Klassisk jeulmun med kamdekoration. Mellemste neolitikum. National Museum of Korea.]]
[[File:Korea-Seoul-Amsadong-Neolithic.age-01.jpg|thumb|Fase 3: rekonstruktion af et levested på lokaliteten Amsa-dong (30 semi-begravet boliger).]]
[[File:Amsa_prehistoric_Museum1.jpg|thumb|Rekonstruktion af en semi-begravet bolig i Amsa-dong.]]
Dette er den fase, hvori spredningen af ​​kam-mønstrede keramik skete. Denne type kaldes, på koreansk, chulmun togi, jeulmun togi eller bitsalmuni togi. Udsmykning med parallelle indridsede linjer ses på vaser med en flad bund (fra nord-øst og øst) og vaser med spids bund (fra nord-vest, midt vest og syd). På vaser med spidse bunde fra det vestlige centrum, er der to typer: dem, der kun viser ét motiv, og dem, der viser flere, som på lokaliteten Amsa-dong. Denne type keramik er fundet i det nordøstlige China&lt;ref name=une&gt;[https://books.google.fr/books?id=HcHJ3CSa_sMC&amp;pg=PA1028&amp;lpg=PA1028&amp;dq=chulmun#v=onepage&amp;q=chulmun&amp;f=false Tadashi Nishitan: &quot;La Période de la Chéramique Chulmun&quot; (''Histoire de l'humanité'', Bind 2; s. 1028-1034; 2001)]&lt;/ref&gt; men også i hele [[Eurasien]] (fx i [[kamkeramik]]-kulturer i det nordøstlige neolitiske [[Europa]]).

Under 4000-3000 fase synes andre neolithisation indekser. Dyrkningen af ​​hirse er konstateret på flere steder i jeulmun-perioden&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 160&lt;/ref&gt;. Den indeholder [[kolbehirse]] (''Setaria Italica'') og [[hirse]] (''Panicum miliaceum''). Et felt anvendt til dyrkning af ris på ikke-oversvømmede jorder er fundet&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015; s. 163:  publications de 2013 et 2014.&lt;/ref&gt;. Men området var på denne tid tilsyneladende tyndt befolket, og indsatsen i udviklingen af dyrkede områder meget begrænset. Disse to faktorer forklarer, hvorfor de små landsbysamfund, der voksede lidt, var systematisk fragmenterede og spredte: så snart en form for magt, ud over grænserne for husstanden, synes at dukke op, spredes samfundet. Således opstod intet socialt hierarki i løbet af denne meget lang periode i Korea.

De vigtigste kendte fundsteder er [[Amsa-dong]] i [[Seoul]], [[Sopohang]] ([[Rason]]), [[Gado]] ([[Jeonbuk]]), [[Osan-ri]] ([[Gangwon]]), [[Sejuk-ri]] ([[Ulsan]]) og [[Dongsam-dong]] i [[Busan]].

=== Fase 4: 3.000-2.000 f.Kr. ===

Denne periode strækker sig fra 3.000 til 2.000 f.Kr. Levemåden forbliver baseret på havfiskeri, jagt og skaldyr, som vist med de mange samlinger af skaldyr. Imidlertid eksisterer landbrug og stenværktøjer til landbrug er fundet samt rester af forkullede planter. Keramikken er dekoreret med buede linjer.

Antallet af lokaliteter falder markant&lt;ref&gt;''Anthropological Archaeology'' 12/2015&lt;/ref&gt; og disse er mindre spredte. De fleste steder er mindre, og antallet af boliger er i gennemsnit mindre end 5, mens de største er begrænset til 38 boliger.

=== Fase 5: 2.000-1.500 f.Kr. ===

Den sene Jeulmun (2.000 til 1.500 f.Kr.) oplevede et fald i betydningen af ​​fisk og skaldyr og en styrkelse af bosætningen i indlandet, hvilket gør befolkningen mere afhængig af dyrkede planter. Blandt andre teknikker, begyndte man at bedrive [[svedjebrug]]. Meget tyder på, at risdyrkning er begyndt at sprede sig i Han-flodens lavning&lt;ref name=oli/&gt;.

Kim Jangsuk&lt;ref&gt;Kim, Jangsuk 2003. ''Land-use Conflict and the Rate of Transition to Agricultural Economy: A Comparative Study of Southern Scandinavia and Central-western Korea''. Journal of Archaeological Method and Theory 10(3):277-321.&lt;/ref&gt; har foreslået, at de tidligere grupper af jægere-samlere-avlere gradvist er blevet fortrængte fra deres område af en ny befolkning, der er vandret sydpå, og som praktiserede en mere effektiv dyrkningsmåde, og som bragte Mumun (udekoreret) keramik-kultur med sig, hvilket ville have haft den virkning, at jægerne blev afskårede fra deres jagtmarker. Men dette synspunkt bestrides af en nylig undersøgelse af sene Jeulmun-keramik, som vidner om en langsom intern udvikling i retning af tegn i Mumun pottery.&lt;ref&gt;''Early Korea'' 1, 2008; s. 164&lt;/ref&gt; Der er ingen grund til at forestille sig nogen &quot;invasion&quot;; udviklingen synes at være foregået lokalt.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
* Sarah Milledge Nelson; ''The archaeology of Korea''; Cambridge University Press 1993 (reprint 2007), XVI-307; {{ISBN|0-521-40443-6}}, {{ISBN|0-521-40783-4}}, {{ISBN|978-0-521-40783-0}} og {{ISBN|978-0-521-71317-7}}
* Sarah Nelson: ''Korean social archaeology: early villages''; Jimoondang 2004.
* Mark E. Byington, Kang Hyun Sook, Kwon Oh Young, Park Cheun Soo, Choi Jongtaik, Shoda Shinya et Bale Martin T., ''Early Korea'' 1: reconsidering early Korean history through archaeology (broché), Cambridge, USA, Korea Institute, Harvard University, coll. &quot;Early Korea Project&quot;, 2008; {{ISBN|978-89-86090-30-7}} og {{ISBN|978-0-9795800-1-7}} (&quot;The development of the pottery technologies of the korean peninsula and their relationship to neighboring regions&quot;, s. 157-192).

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027841651500080X Minkoo Kim et.al: &quot;Population and social aggregation in the Neolithic Chulmun villages of Korea&quot; (''Journal of Anthropological Archaeology''; Volume 40, December 2015, Pages 160–182)]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>ounmbs3aew6ja9kstlekw140veaoelh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mumun</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6487</id>
    <revision>
      <id>42929</id>
      <parentid>30451</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:28:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42929</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19914" sha1="lvr9eg1ihip819b9vustfdkweyokfnu" xml:space="preserve">'''Mumun''' [[keramik|keramiske]] periode er en [[arkæologi]]sk periode i [[korea]]nsk [[forhistorie]], der daterer sig til ca. 1500-300 f.Kr.&lt;ref name=&quot;Ahn2000&quot;&gt;
Jae-ho Ahn: &quot;Hanguk Nonggyeongsahoe-eui Seongnib&quot; (The Formation of Agricultural Society in Korea) (''Hanguk Kogo-Hakbo'' bd. 43; 2000; s. 41-66)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Bale2001&quot;&gt;Martin T. Bale: &quot;Archaeology of Early Agriculture in Korea: An Update on Recent Developments&quot; (''Bulletin of the Indo-Pacific Prehistory Association'' bd. 21; 2001; s. 77-84)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Crawford2003&quot;&gt;Gary W. Crawford: &quot;Agricultural Origins in the Korean Peninsula&quot; (i: Gyoung-Ah Lee ''Antiquity'' bd. 77; 2003; s. 87-95)&lt;/ref&gt; Denne periode er opkaldt efter det koreanske navn for udekorerede køkkenlertøj og opbevaringslerkar, der udgør en stor del af keramikken gennemg hele perioden, men især 850-550 f.Kr..

Mumun-perioden er kendt for oprindelsen af ​​intensivt [[landbrug]] og komplekse samfund både på den [[koreanske halvø]] og i det [[japanske øhav]].&lt;ref name=&quot;Bale2001&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;Crawford2003&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;Rhee1992&quot;&gt;S. N. Rhee, M. L. Choi: &quot;Emergence of Complex Society in Prehistoric Korea&quot; (i: ''Journal of World Prehistory'' bd. 6; 1992; s. 51-95; doi 10.1007/BF00997585)&lt;/ref&gt; Denne periode eller dele af den er undertiden blevet mærket som &quot;koreanske [[bronzealder]]&quot;, efter [[ Christian Jürgensen Thomsen]]s [[Treperiodesystemet|tre-periode-system]]s klassifikation af menneskelige forhistorie fra det [[19. århundrede]]. Anvendelsen af ​​en sådan terminologi i den koreanske tilfælde er imidlertid noget misvisende, da den lokale [[bronze]]produktion ikke indtil indtil henimod slutningen af det 8. århundrede f.Kr., de tidligste bronzegenstande er sjældne, og fordelingen af ​​bronze er meget regionaliseret indtil efter 300 f.Kr.&lt;ref name=&quot;Kim1996&quot;&gt;Seung Og Kim: ''Political Competition and Social Transformation: The Development of Residence, Residential Ward, and Community in Prehistoric Taegongni of Southwestern Korea''; University of Michigan Press, Ann Arbor 1996&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Lee2001&quot;&gt;June-Jeong Lee: ''From Shellfish Gathering to Agriculture in Prehistoric Korea: The Chulmun to Mumun Transition''; University of Wisconsin-Madison Press, Madison 2001&lt;/ref&gt; Et boom i de arkæologiske udgravninger af Mumun-periode lokaliteter siden midten af ​​1990-erne har øget vores viden om denne vigtige formative periode i forhistorie [[Østasien]].

Mumun-perioden indledes med den [[Jeulmun]]-keramiske periode (ca. 8.000-1.500 f.Kr.). Jeulmun var en periode med jagt, indsamling, og små dyrkning af planter.&lt;ref name=&quot;Lee2001&quot; /&gt; Oprindelsen af ​​Mumun-perioden er ikke kendt, men [[megalit]]iske begravelser, Mumun-keramik og store bopladser fundet i Liao-flodens Basin og [[Nordkorea]] ca. 1800-1500 angiver sandsynligvis oprindelsen for Mumun-perioden i det sydlige Korea. [[Svedjebrug]]sdyrkere som brugte Mumun-keramik erstattede mennesker, der brugte Jeulmun-periodes levemåder.&lt;ref name=&quot;Kim2003&quot;&gt;Jangsuk Kim: &quot;Land-use Conflict and the Rate of Transition to Agricultural Economy: A Comparative Study of Southern Scandinavia and Central-western Korea&quot; (i: ''Journal of Archaeological Method and Theory'' bd. 10; 2003; doi 10.1023/A:1026087723164; s. 277-321)&lt;/ref&gt;

== Tidsinddeling ==
=== Tidlig Mumun ===

Tidlig (eller indledende) Mumun (ca. 1.500 til 850 f.Kr.) er kendetegnet ved at [[flyttemark]]sdrift indenfor landbruget, [[fiskeri]], [[jagt]] og diskrete bebyggelser med rektangulære semi-underjordiske [[grubehus]]e. Den sociale inddeling i tidlige Mumun-samfund var egalitære i deres karakter, men den sidste del af denne periode er præget af stigende konkurrence inden for afvikling og måske tilstedeværelsen af tidsbegrænsede &quot;stormands&quot; lederskab.&lt;ref name=&quot;Bale2006&quot;&gt;Martin T. Bale, Ko Min-jung: &quot;Craft Production and Social Change in Mumun Period Korea&quot; (i: ''Asian Perspectives'' bd. 45; 2006; doi 10.1353/asi.2006.0019; s. 159-187)&lt;/ref&gt; Tidlige Mumun bosættelser er relativt koncentrerede i ådalene dannet af bifloder til [[Geum]]-floden i det vest-centrale Korea. Men en af ​​de største tidlige Mumun-bosættelser, Eoeun (Hangeul: 어은), er beliggende i mellemste del af [[Nam]]-floddalen i Syd-centrale Korea. I sidste del af tidlig Mumun forekommer store bosættelser, som er sammensatte af mange [[langhus]]e såsom Baekseok-dong (Hangeul: 백석동), der dukkede op i området for den moderne [[Cheonan]] City, Chungcheong Nam-do.

Vigtige langvarige traditioner relateret til Mumuns ceremonielle og begravelsessystemer opstod i denne delperiode. Disse traditioner omfatter opførelse af megalitiske begravelser, produktion af rødt poleret keramik, og produktion af polerede slebne [[dolk]]e.

=== Mellemste Mumun  ===
[[File:Korea-Ganghwado-Dolmen-02.jpg|thumb|[[Ganghwa]]-[[stendysse]], Sydkorea]]
[[File:Korea-Bronze.age-Jinju-Pot-01.jpg|thumb|Stor opbevaringsbeholder udgravet fra et grubehus i eller i nærheden [[Daepyeong]] fra mellemste Mumun (ca. 8. århundrede f.Kr., Højde ca. 60-70 cm.]]

Mellemste (eller klassisk) Mumun (ca. 850-550 f.Kr.) er karakteriseret ved intensivt landbrug, som det fremgår af de store og ekspansive tørre marker rester (ca. 32.500 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;) fundne ved Daepyeong, en spredt bebyggelse med flere mangfoldige grøfteindhegninger, hundredvis af grubehuse, en specialiseret produktion og beviser for tilstedeværelsen af ​​begyndende eliter og social konkurrence.&lt;ref name=&quot;Bale2001&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;Crawford2003&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;Nelson1999&quot;&gt;Sarah Milledge Nelson: &quot;Megalithic Monuments and the Introduction of Rice into Korea&quot; (i: C. Gosden, J. Hather (red.): ''The Prehistory of Food: Appetites for Change''; Routledge, London 1999; {{ISBN|0-415-11765-8}}; s. 147-165)&lt;/ref&gt; En række våde marker (engelsk: [[Paddy field]]) er blevet udgravede i det sydlige Korea, hvilket indikerer, at [[ris]]dyrkende landbrug også blev praktiseret.

[[File:Orim-dongmegalithpetroglyph.jpg|thumb|Gengivelse af en dolk (til højre) og to menneskefigurer, hvoraf den ene er knælende (til venstre), hugget ind i dækstenen i en ​​megalitgrav (No. 5) fra Orim-dong, Yeosu, Sydkorea.]]

Begravelser daterede til den sidste del af mellemste Mumun (ca. 700-550 f.Kr.) indeholder et par højstatus gravlæggelser med bronzegenstande. Bronzeproduktionen begyndte sandsynligvis omkring dette tidspunkt i det sydlige Korea. Andre højstatus begravelser indeholder grønsten (eller [[jade]]) ornamenter.&lt;ref name=&quot;Rhee1992&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;Nelson1999&quot; /&gt; En række megalitiske begravelser med dybe skaktgrave, omfattende 'brolægninger' med afrundede brosten og prestigegenstande såsom bronzedolke, jade og rød-brændte kar anlagte i nærheden af ​​den sydlige kyst i sen mellemste Mumun. Højstatus megalitiske begravelser og store bygninger med hævet gulv på steder som Deokcheon-ni (Hangeul: 덕천리) og [[Igeum-dong]] i Gyeongsang Nam-do giver yderligere beviser på væksten af ​​social ulighed og eksistensen af ​​politiske enheder, der var organiseret på måder, synes at svare til simple &quot;høvdingedømmer&quot;.&lt;ref name=&quot;Rhee1992&quot; /&gt;

Koreanske arkæologer omtaler undertiden mellemste Mumun-kultur som ''[[Songguk-ri]] kultur'' (Hanja: 松 菊 里 文化; Hangeul: 송국리 문화).&lt;ref name=&quot;Ahn2000&quot; /&gt; Fælles forekommende genstande og funktioner, der er grupperede som ''Songguk-ri''-kultur findes i bopladser i [[Hoseo]]- og [[Honam]]-regionerne i det sydøstlige Korea, men Songguk-ri kulturens bosættelser findes også i det vestlige [[Yeongnam]]. Udgravninger har også afsløret ''Songguk-ri''-bosættelser i [[Ulsan]]- og [[Gimhae]]-områderne. I 2005 afdækkede arkæologer ''Songguk-ri''-kulturens grubehuse på et sted dybt inde i det indre af Gangwon. Den mest vidtgående geografiske udstrækning af ''Songguk-ri''-kulturen synes at have været [[Jeju]]-øen og det vestlige [[Japan]].

Mumun-kultur er begyndelsen på en langsigtet tradition for risdyrkende landbrug i Korea, der forbinder Mumun-kulturen med nutidens, men beviser fra ældre og mellemste Mumun antyder, at selv om ris blev dyrket, var det ikke den dominerende afgrøde.ref name=&quot;Crawford2003&quot; /&gt; Under Mumun-kulturen dyrkedes [[hirse]], [[byg]], [[hvede]], [[bælgfrugt]]er, og man fortsatte med at jage og fiske.

[[File:Mumunsitesmap.png|thumb|Kort over steder med Mumun-kultur.]]

=== Sen Mumun ===

Sen (eller post-klassisk) Mumun (550-300 f.Kr.) er kendetegnet ved stigende konflikter, befæstede bakketop-bosættelser, og en koncentration af befolkningen i det sydlige kystområde. En sen Mumun-bosættelse blev fundet i Namsan bebyggelsen, som ligger på toppen af ​​en bakke 100 m over havets overflade i det moderne Changwon City, Gyeongsang Nam-do. En [[køkkenmødding]] blev fundet i nærheden af ​​Namsan, hvilket indikerer, at - ud over landbruget - var udnyttelse af skaldyr en del af eksistensen i sen Mumun i nogle områder. Grubehuse på Namsan var placerede inde bag en ringgrøft, der er omtrent 4,2 m dyb og 10 meter i bredden. Hvorfor skulle sådan en formidabel ringgrøft, af så massiv i størrelse, have været nødvendig? Et muligt svar er politiske konflikter mellem folkegrupper. Arkæologer foreslår, at sen Mumun var en periode med konflikt mellem større grupper af mennesker.

Antallet af bosættelser i den sene Mumun-periode er meget lavere end i den foregående delperiode. Dette indikerer, at befolkningen blev omflyttet og at bebyggelser sandsynligvis blev mere koncentrerede i et mindre antal større bygder. Der er en række grunde til at dette kunne have sket. Der er nogle tegn på, at et voksende antal konflikter eller klimaændringer førte til [[misvækst]].

Det er værd at bemærke, at ifølge den traditionelle [[Yayoi-kronologi]]ske tidsinddeling begyndte Mumun-agtige bosættelser at dukke op i det nordlige Kyūshū (Japan) under sen Mumun. Mumun-periode sluttede, da [[jern]] dukkede op i de arkæologiske fund sammen med grubehuse, hvis indre havde spor efter sammensatte central-ovne i lighed med den historiske periode (Hangeul: 아궁이, agungi).

Nogle forskere antyder, at Mumun-keramikkens periode skal forlænges til ca. 0 f.Kr. på grund af tilstedeværelsen af ​​et udekoreret lertøj, der var populært mellem 400 f.Kr. og Kristi fødsel og som kaldes ''jeomtodae'' (koreansk: 점 토대). Men bronze var meget vigtigt i ceremoniel og elitens liv fra 300 f.Kr.. Der ud over findes jern-genstande i stigende grad i det sydlige Korea efter 300 f.Kr. Disse forhold udskiller klart tidsperioden 300 f.Kr. - 0 fra de kulturelle, teknologiske og sociale forhold, der var til stede i Mumun-keramikkens periode. Den uensartede tilstedeværelse af bronze og jern i øgede mængder i et par højstatusgrave efter 300 f.Kr. skiller denne periode fra Mumun-keramikkens periode. Det er derfor, at Mumun som en kulturelt-teknisk periode, anses som afsluttet ca. 300 f.Kr.

Fra omkring 300 f.Kr. synes bronzegenstande at være blevet de mest værdsatte prestigevarer i forbindelse med gravlæggelser, men jerngenstande blev handlet og derefter produceret på den koreanske halvø på dette tidspunkt. Køkkenmæddingen fra sen Mumun-[[ældre jernalder]] på Neuk-do Island gav et lille antal jerngenstande, [[Lelang]]- og [[Yayoi]]-keramik og andre beviser for, at i starten af sen Mumun blev lokale samfund trukket ind i en tættere økonomisk og politisk kontakt med samfund som det sene [[Zhou-dynastiet|Zhou-dynasti]], sen Jomon, og tidlig [[Yayoi]].

== Kulturelle træk ==
=== Bronzegenstande ===
[[Fil:Bronze dagger.jpg|thumb|Bronzespidser med &quot;hvepseform&quot;, i Liaoning-stil. War Memorial of Korea, Séoul.]]
[[File:Korean_dagger_early_iron_age.jpg|thumb|left|Bronzedolke fra tidlig jernalder.]]
Bronzeproduktionen begyndte mellem det 15. og 13. århundrede f.Kr.&lt;ref name=&quot;N&quot;&gt;Catalogue ''L'art coréen au musée Guimet'', Paris 2001, {{ISBN|2-7118-4027-1}}, note s. 174: ''ces objets, sans doute d'usage cérémoniel, honorifique ou commémoratif, se trouvent dès le Néolithique. Mais à la fin de l'Âge du bronze, comme ici au IV, leur foyer se situe au Nord et en Mandchourie. À l'âge du fer, ils disparaissent au profit d'armes nouvelles, à pointe fine, spécifiques à la Corée. La pierre était choisie pour sa couleur et ses veines.''&lt;/ref&gt; Det hører med til det arkæologiske kompleks kaldet &quot;[[Liaoning bronzedolk-kultur|bronzedolkkulturen]]&quot;, som omfatter [[Manchuriet]]. De omfatter [[dolk]]e og [[hellebard]]er i bronze med &quot;hvepseform&quot; samt [[spejl]]e, dekorerede med lineære motiver. Den væsentligste forskel fra Kina og Zhou-dynastiet er fraværet af trebenede vaser.&lt;ref name=sar/&gt; Men også den meget begrænsede udstrækning af anvendelsen af ​​bronze, såvel indenfor eliter som i den brede befolknings udstyr.

Ved slutningen af ​​denne periode, omkring 400, dukkede jerngenstande op, først forarbejdet jern og derefter udvundet iron&lt;ref&gt;Choi Jongtaik i: ''Early Korea'' 1, 2008; s. 165&lt;/ref&gt; hvilket gør bronzealderen i Korea til en særlig kort periode.

Nogle historikere mener, at overgangen til Mumun skyldes ankomsten af ​​et folk, der kom fra det sydlige Manchuriet og medbragte ris, bronze, skikken med stendysser og heste, og har endda antaget, at de medbragte det koreansk sprog og man har villet knytte dem til de Yemeak-folket.&lt;ref name=pat&gt;Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall, James B. Palais: ''East Asia: A Cultural, Social, and Political History''; Cengage Learning, 2009, s. 5,&lt;/ref&gt; Andre mener imidlertid, at denne udvikling skyldes den langsomme omdannelse af en elite i forbindelse med en forøgelse af produktiviteten i landbruget&lt;ref name=sar&gt;Sarah Milledge Nelson&quot; &quot;Megalithic monuments and the introduction of rice in Korea&quot; (i: Chris Gosden et Jon G. Hathe (red.): The Prehistory of Food: Appetites for Change; Routledge, 1999, s. 145-163.&lt;/ref&gt;

=== Keramik ===
[[File:Korea-Bronze.age-Jinju-Pot-01.jpg|thumb|Lerkar.]]
Det første pottemageri fra bronzealderen, ''kangmok toldaemun'', er kun dekoreret med en udsmykning under randen, præget regelmæssigt ved trykket af et smalt og lige værktøj. De ses på lokaliteter, der udviser sene [[yngre stenalder]] og [[ældre bronzealder]]-træk. Deres udførelse genoptager de træk, der ligner dem fra den foregående periode.

Den tidlige mumun-keramik dukkede op i det 13. århundrede, i grubehuse, der overvejende var rektangulære og smalle. Det er meget mere holdbart og har en lavere absorptionskoefficient&lt;ref&gt;''Early Korea'' 1, 2008, s. 164-168&lt;/ref&gt; end [[Joulmun]]-keramik. Flere typer er spredt over Korea-halvøen og i Manchuriet (Liaodong). I [[Nordkorea]] forekommer ''Misong-ni''-stil med bred åbning og smal hals, ved mundingen af ​​Chongch'on-floden og Liaodong. ''Konggwi-ri''-stilen med flad bund, urner med to håndtage på siderne og skåle med perforerede kanter er fundet på den midterste del af løbet for [[Yalou]]-floden. En &quot;perforeret indretning&quot; stil er almindelig langs [[Tumen]]-floden i det nordøstligste område. ''P'aengi''-stilen med buet eller brystvorte-fod findes i [[Hwanghae]]-området. I Sydkorea forekommer ''Yoksam-dom''-stilen, svarer til &quot;perforerede dekoration&quot; stil, og ''Karak-tong''-stilen, der minder om ''p'aengi''-stilen. Disse to typer dannede til sidst en ny type keramik med perforeret dekoration, der spredt over hele Sydkorea. ''Songgung-ni''-typen dukkede op omkring 900 f.Kr. på vestkysten af ​​provinsen Ch'ungch'on (Chungcheong). Denne stil er forskellig derved, at krukken (der er slank på en flad men smal base) her blev normen. Her var boligen rund eller firkantet. Denne stil er også forbundet med en udbredt dyrkning af ris.

Endelig i den klassiske Mumun forekommer en rød og tyndvægget keramik lavet af en meget fin ler, mens den sædvanlige mumun-keramik er lavet af grovere ler. Denne røde keramik kaldes også &quot;rødbrunt keramik&quot;, fordi leret er blevet belagt og poleret med jernoxid før eller efter brændingen. Det er udbredt især i den sydlige del af halvøen. Det giver udseende af en lille gryde med kort krave, eller en skål med fod. Det har også været anvendt som en begravelseskeramik.

=== Levevis ===

Den traditionelle dyrkning af [[hirse]] suppleres med dyrkning af [[ris]], som praktiseres intenst fra klassisk Mumun, blandt andet ved brug af [[kunstvanding]]. [[Hvede]] og [[sojabønne]]r forekommer, desuden [[byg]], [[hamp]], [[azuki]]-bønner, [[shiso]] og andre grøntsager fra [[Kina]].&lt;ref&gt;Olivier Van Ingelgem: ''L'agriculture sud-coréenne''; L'Harmattan 2012.&lt;/ref&gt; Dog udgjorde jagt og fiskeri fortsat en stor del af levemåden. De værktøjer, der anvendes ved landbrug, er af slebne sten.

=== Boliger ===

I det gamle Mumun var boligerne grubehuse af rektangulær form. Det var meget store og kunne rumme op til seks ildsteder. Fra 900 f.Kr. blev husene mindre, hvilket indikerer overgangen fra en flergenerationsbolig til et separat hjem for en kernefamilie. Husene er stadig grubehuse, men de kan være firkantede, runde eller ovale. Størrelsen af landsbyerne var lille. Det er kun i den klassiske Mumun, at større lokaliteter med op til flere hundrede huse forekommer. Det var på dette tidspunkt, at de første forekommer med et system af [[gulvvarme]], først i den nordlige del af landet.

I modsætning til Joulmun-bebyggelserne, som blev lagte tæt ved havet og floder, er landsbyerne i Mumun placerede på højdedrag.&lt;ref&gt;Peter Neal Peregrine, Melvin Ember: ''Encyclopedia of Prehistory: Volume 3: East Asia and Oceania''; Springer 2001.&lt;/ref&gt;

=== Begravelsesskikke ===
[[File:Korea-Gwangju-Gochang_Dolmens_5304-06.JPG|thumb|left|Stendysse på lokaliteten Jungnim-ri, landsbyen Maesan, Gochang County, North Jeolla provins.]]
[[File:Korea-Gwangju-Gochang_Dolmens_5350-06.JPG|thumb|Stendysse på lokaliteten Jungnim-ri, Maesan landsby, Gochang County, North Jeolla provins.]]
Megalitiske grave og begravelser i krukker er blevet fundet. [[Stenkiste]]r bruges første gang som i de nordlige kulturer før dysser forekommer. Disse var grupperede og anvendes til nedgravning af én person.&lt;ref&gt;Sarah Milledge Nelson: &quot;Megalithic monuments and the introduction of rice in Korea&quot; (i: Chris Gosden et Jon G. Hathe: ''The Prehistory of Food: Appetites for Change''; Routledge, 1999; s. 145-163,&lt;/ref&gt; Ved afslutningen af den klassiske Mumun, var nogle af gravene særligt store og krævede et betydeligt arbejde. Et lille antal grave indeholdt prestigefyldte genstande såsom dolke, bronze, jade og rød-brændt keramik.

Der kendes ca. 30.000 stendysser fra bronzealderen i landet. Koreanske [[dysse]]r inddeles i tre typer:
*Den første er (ligesom de europæiske neolitiske stendysser) lavet af to eller tre lodret rejste sten, overdækkede af en dæksten;
*Den anden har samme udseende, på den anden side de understøttende sten ikke er blevet rejst, men rullet ned i en lavning;
*Den tredje type er ikke længere helt en stendysse, da der ikke er nogle rejste sten.

De koreanske stendysser var ikke grave for høvdinge eller ekstraordinære personer. Dertil er de for talrige. 

Den største koncentration af dysser i Korea er i [[Jeolla]] (전라도), men de forekommer over hele halvøen. På øen [[Ganghwa]] der 120 stendysser, arrangeret i en cirkel.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

==Litteratur==
* Mark E. Byington, Kang Hyun Sook, Kwon Oh Young, Park Cheun Soo, Choi Jongtaik, Shoda Shinya et Bale Martin T., ''Early Korea'' 1: reconsidering early Korean history through archaeology (broché), Cambridge, USA, Korea Institute, Harvard University, coll. &quot;Early Korea Project&quot;, 2008; {{ISBN|978-89-86090-30-7}} og 978-0-9795800-1-7 (&quot;The development of the pottery technologies of the korean peninsula and their relationship to neighboring regions&quot;, s. 157-192).
*Sarah M. Nelson: ''The Archaeology of Korea''; Cambridge University Press, Cambridge 1993; {{ISBN|0-521-40443-6}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>lvr9eg1ihip819b9vustfdkweyokfnu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jin (Koreansk stat)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6491</id>
    <revision>
      <id>42898</id>
      <parentid>29331</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:44:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42898</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4652" sha1="4cqemf2js69gjmtmt8297bmvbxiryf7" xml:space="preserve">[[File:History_of_Korea-108_BC.png|thumb|Korea i 108 f.Kr.]]

Staten '''Jin''' var en tidlig [[korea]]nsk [[jernalder]]stat, der omfattede en del af den sydlige del af den [[koreanske halvø]] i løbet af 2. og 3. århundrede f.Kr., der grænsede op til koreansk kongerige [[Gojoseon]] mod nord. Dens hovedstad lå et sted syd for [[Han]]-floden. Det gik forud for [[Samhan]]-forbundede, som hver især hævdede at være efterfølgere til Jin-staten.&lt;ref name=&quot;Corea&quot;&gt;Lee Injae, Owen Miller, Park Jinhoon, Yi Hyun-Hae, 〈Korean History in Maps〉, 2014, pp.18-20&lt;/ref&gt;

== Navnet ==

&quot;Jin&quot; er den [[Revideret romanisering af koreansk|reviderede romanisering]] af koreanske 진, oprindeligt skrevet 辰 i koreansk kinesiske tegn ([[hanja]]). Denne karakter gamle kinesisk udtale er blevet rekonstrueret som /*[d]ər/&lt;ref&gt;Baxter-Sagart.&lt;/ref&gt;, og oprindeligt henvist til 5. jordiske gren af ​​de kinesiske og koreanske [[dyrekreds]]e, en opdeling af [[Jupiter]]s bane identificeret ved dragen. Dette var forbundet med et leje på 120° (mellem østsydøst og sydøst), men også med de to-timers periode mellem 7:00 og 9:00, fører det til at være forbundet med [[daggry]] og retningen øst.

En variant af romaniseringen er ''Chin''.

== Historie ==

Det er ikke klart, hvor veldefineret  en organiseret stat, Jin var. Det forekommer sandsynligt, at det var en sammenslutning af små stater meget lignende den efterfølgende Samhan. For, at staten skulle være i stand til at kæmpe med [[Wiman Joseon]] og sende ambassader til retten i [[Han-dynastiet]] i Kina, var der sandsynligvis en vis grad af stabil central myndighed. Koreanske historiker Ki-Baek Lee&lt;ref&gt;(1984, s. 24)&lt;/ref&gt;, tyder også på, at rigets forsøg på at åbne direkte kontakter &quot;antyder et stærkt ønske hos Chin [Jin] om at nyde fordelene ved kinesisk åndelig kultur.&quot; Men i det meste af tiden forhindrede Wiman Joseon en direkte kontakt mellem Jin og Kina.&lt;ref&gt;[[Book of Han]], &quot;傳子至孫右渠 … 眞番 辰國 欲上書見天子 又雍閼弗通&quot;, vol.〈朝鮮〉&lt;/ref&gt;

[[Kong Jun]] af Gojoseon siges at være flygtet til Jin efter, at Wiman beslaglagt hans trone og etablerede Wiman Joseon. Nogle mener, at kinesernes omtale af Gaeguk eller [[Gaemaguk]] (蓋 馬 國, ''Kongeriget med pansrede heste'') henviser til Jin. Goguryeo siges at have erobret &quot;Gaemaguk&quot; i 26 e.Kr., men dette kan henvise til en anden stamme i det nordlige Korea.

Annalerne er noget modstridende om Jin's undergang: det enten blev den senere [[Jinhan]] eller udviklede sig til Samhan som helhed. Arkæologiske undersøgelseer af Jin er blevet centrerede i det område, der senere blev [[Mahan]].&lt;ref name=&quot;Corea&quot;/&gt;

== Arkæologi ==

Arkæologisk er Jin almindeligvis identificeret med den [[koreanske bronzedolk-kultur]], som efterfulgte [[Liaoning]] bronzedolk-kultur i slutningen af ​​første årtusind f.Kr.&lt;ref name=&quot;Corea&quot;/&gt; De hyppigst forekommende fund fra denne kultur har været i det sydvestlige Koreas [[Chungcheong]]- og [[Jeolla]]-regioner. Dette antyder, at Jin var baseret på det samme område, som stort set falder sammen med den fragmentariske historiske beviser. Genstande fra kulturen findes i hele det sydlige Korea og blev også eksporterede til [[Yayoi]]-folket [[Kyushu]] i Japan.&lt;ref&gt;Kenneth B. Lee, 〈Korea and East Asia: The Story of a Phoenix〉, Greenwood Publishing, 1997, pp.23-25&lt;/ref&gt;

== Arv ==

Jin blev efterfulgt af Samhan-forbundet: [[Mahan]], [[Jinhan]] og [[Byeonhan]]. Kinesiske historiske tekster, ''[[Sanguo Zhi]]'', siger, at Jinhan er efterfølgeren til Jin-staten,&lt;ref&gt;&quot;辰韓者古之辰國也&quot;. 〈韓〉,《三國志》&lt;/ref&gt; mens ''[[Hou Hanshu]]'' (''Bogen om det Sene Han'') skriver, at Mahan, Jinhan og Byeonhan alle var fortidens Jin-stat, og at der var 78 stater.&lt;ref&gt;&quot;韓有三種 一曰馬韓 二曰辰韓 三曰弁辰 … 凡七十八國 … 皆古之辰國也&quot;〈韓〉,《後漢書》&lt;/ref&gt; 

Navnet på Jin fortsat anvendes i navnet på Jinhan-forbundet og i navnet &quot;Byeonjin,&quot; en alternativ betegnelse for Byeonhan. Hertil kommer, at i nogen tid fortsatte lederen af Mahan med at kalde sig &quot;Jin-kongen&quot; for at hævde et nominelt overherredømme over alle Samhan-stammer.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

*Lee, K.-b.  (1984).  ''A new history of Korea.'' Tr. by E.W. Wagner &amp; E.J. Schulz, based on the 1979 rev. ed.  Seoul: Ilchogak.  {{ISBN|89-337-0204-0}}.

== Eksterne henvisninger ==
*[https://www.ekoreajournal.net/issue/index2.htm?Idx=375# Lee, C.-k.  (1996).  The bronze dagger culture of Liaoning province and the Korean peninsula.  (''Korea Journal'' 36(4), s. 17-27)]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>4cqemf2js69gjmtmt8297bmvbxiryf7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sanguo Zhi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6493</id>
    <revision>
      <id>42944</id>
      <parentid>29548</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:46:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42944</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8270" sha1="moh2w767iusymwwrtd24r8n5rrdu1rv" xml:space="preserve">{{DISPLAYTITLE:''Sanguo Zhi''}}
[[File:A_Fragment_of_Biography_of_Bu_Zhi_History_Books_of_Three_Kingdoms_01_2012-12.JPG|thumb|Fragment fra ''Sanguo Zhi''.]]

'''''Sanguo Zhi''''' eller &quot;''Optegnelser om de Tre Kongeriger''&quot; er en kinesisk historisk tekst, der dækker historien for den sene østlige [[Han-dynastiet|Han-dynasti]] (ca. 184-220 e.Kr.) og [[De tidlige tre kongedømmer]]s periode (220-280 e.Kr.). Det er bredt anerkendt som den officielle og autoritative historiske tekst for denne periode. Den er skrevet af [[Chen Shou]] i det tredje århundrede, og arbejdet kombinerer de mindre historier af de rivaliserende stater i [[Cao Wei]], [[Shu Han]] og [[østlige Wu]] i De Tre Kongedømmers periode i en enkelt tekst. Referaterne af tre kongeriger dannede grundlag for den historiske roman &quot;''[[Beretningen om de tre kongedømmer]]''&quot; skrevet af [[Luo Guanzhong]] i det 14. århundrede.

== Oprindelse og struktur ==

Sammen med ''[[Annalerne af Den Store Historiker]]'', ''[[Han's Bog]]'' og ''[[Bogen om Det Sene Han]]'', er ''Sanguo Zhi'' en del af de tidlige fire historieskrivninger i ''[[De 24 historieværker]]''. Det indeholder 65 bind og omkring 360.000 kinesiske tegn, der er opdelt i tre bøger. ''Wei's Bog'' indeholder 30 bind, ''Shu's Bog'' indeholder 15 bind, mens ''Wu's Bog'' indeholder 20 bind. Hvert bind er organiseret i form af en eller flere biografier. Omfanget af hver biografi bestemmes af ​​hovedpersonens betydning.

Den oprindelige forfatter var [[Chen Shou]], der blev født i det nuværende [[Nanchong]], i staten [[Shu]]. Efter faldet af Shu i 263, blev han en officiel historiker under regeringen i [[Jin-dynastiet]] og fik til opgave at skrive en historie om de tre kongerigers periode. Efter [[faldet af Wu]] i 280 fik hans arbejde anerkendelse af det ledende minister [[Zhang Hua]]. Forud for Jin-dynastiet havde begge de to stater Wei og Wu allerede deres officielle historie, såsom ''Bogen om Wei'' af [[Wang Chen]], ''[[Weilüe]]'' af [[Yu Huan]], og ''Bogen om Wu'' af [[Wei Zhao]]. Chen Shou skabte ''Sanguo Zhi'' med udgangspunkt i disse allerede eksisterende værker. Men da staten Shu manglede dokumenter om sin historie, blev ''Bogen om Shu'' i ''Sanguo Zhi'' komponeret af Chen Shou selv baseret på hans personlige erindringer om hans tidlige liv i Shu og andre primære kilder, han indsamlede, såsom skrifter [[Zhuge Liang]].&lt;ref name=&quot;roberts946&quot;&gt;Roberts 1991, pg. 946&lt;/ref&gt; ''Sanguo Zhi'' brugte året 220 e.Kr. - hvilket markerede afslutningen på Han-dynastiet - som det år, hvor staten Wei blev etableret. ''Sanguo Zhi'' betegnede herskerne i Wei som &quot;kejsere&quot; og dem i Shu og Wu som &quot;fyrster&quot; eller ved deres personlige navne. Det var for at opretholde legitimitet for Jin-dynasti som arvtager af [[det himmelske mandat]] fra Wei, eftersom Wei først måtte være blevet &quot;udpeget&quot; som den sande efterfølger til Han-dynastiet for, at Jin-dynastiets påstand kunne være effektiv.

== Historisk fremstilling ==

De romantiske og historiske traditioner om De Tre Kongedømmers periode har været så forvirret i århundredernes, at ''Sanguo Zhi'' må betragtes som en uvurderlig historisk kilde. Selv om værket indeholder fejl, er det dog mere historisk korrekt end de konstruktioner, som er gjort af forfattere i senere perioder. Mange af de politiske, økonomiske og militære personer fra De Tre Kongedømmers periode har deres egne [[biografi]]er i ''Sanguo Zhi'', som er dem, der har bidraget til områderne [[kultur]], [[kunst]] og [[videnskab]]. I sagens natur er arbejdet en faktisk krønike, ligesom dem, der blev skrevet i det tidlige middelalder Europa noget senere. Teksten er kedelig og lidt mere end en samling af historiske fakta.

En grov oversættelse af en typisk uddrag af [[Guan Yu]]'s biografi er som følger:
:&quot;''I det 24. år (af Jian'an), blev den Tidligere Herre konge af Hanzhong, og han udnævnt (Guan) Yu som &quot;general over hæren&quot;. Det samme år førte (Guan) Yu sine mænd i et angreb på [[Cao Ren]] ved Fan. [[Cao Cao|Herren Cao]] sendte [[Yu Jin]] for at støtte (Cao) Ren. I efteråret fik store regnskyl Han-floden til at oversvømme, og (Yu) Jin og de syv hære gik tabt.''&quot;&lt;ref&gt;(二十四年，先主為漢中王，拜羽為前將軍，假節鉞。是歲，羽率眾攻曹仁於樊。曹公遣於禁助仁。秋，大霖雨，漢水汎溢，禁所督七軍皆沒。) ''Sanguozhi'' vol. 36.&lt;/ref&gt;

På grundlag heraf er det muligt at etablere et rimeligt præcist billede af ​​begivenhedernes rækkefølge, og hvordan historien udfoldede men næsten intet om samfundet eller om dets institutioner eller politikker.

Mængden af ​​kreativ fantasi anvendt i gamle kinesiske historiske fortællinger er umulig at vurdere præcist. [[Sima Qian]] beskæftigede sig med denne virksomhed i sine &quot;''Optegnelser fra Den Store Historiker''&quot; og det kan antages, at Chen Shou også gjorde det samme i ''Sanguo Zhi''. Det er højst usandsynligt, at forskellige bemærkninger, som ledere eller soldater formodes at have gjort i kampens hede kunne have været taget ned stenografisk, og derfor kan mange af dem være forkerte.

Chen Shou, en tidligere Shu undersåt, begunstigede sin fremstilling af Wu i sit arbejde, men denne præference var underordnet Jin-dynastiets synspunkt, hvor man anså Wei som den legitime efterfølger til Han-dynastiet. Han henviste til Wei's herskere som &quot;kejsere&quot;, Shu's herskere som&quot; &quot;fyrster&quot;, og Wu's herskere ved deres personlige navne. Han heller aldrig henvist til Wu's kejserinder som &quot;kejserinder&quot;, i stedet kalder han dem for &quot;fruer&quot;.&lt;ref name=&quot;roberts947&quot;&gt;Roberts 1991, pg. 947&lt;/ref&gt; 

Bogen er også vigtigt for udforskningen af japanske historie (hvor den er kendt som ''Sangokushi'' (三国 志?)), eftersom den i sit bind om Wa er det første historiske dokument, som udtrykkeligt omtaler Japan. Den beskriver det gamle land [[Yamatai]] og dets dronning [[Himiko]].

== Indhold ==
=== Datoer ===

På grund af den biografiske snarere end primært annalistiske opbygning af arbejdet, er fastlæggelsen af datoer for det historiske indhold både upræcis og utriviel. Visse bind indeholder baggrundsinformation om deres personernes forfædre, som går tilbage århundreder før den vigtigste omtale. For eksempel begynder biografien om [[Liu Yan]] med at diskutere hans forfader [[Liu Yu]] fik lensmandsstatus ved Jingling (nuværende [[Tianmen]], [[Hubei]]) i omkring 85 e.Kr.&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 31.&lt;/ref&gt; Den første begivenhed som får en detaljeret beskrivelse i hele arbejdet, er [[De gule turbaners oprør]] i 184. Mange biografier omtale begivenheden i forbifarten, men mere konkrete oplysninger, såsom korrespondance og troppebevægelser under opstanden, kan findes i fragmentarisk form i mindst fire bøger: i biografierne om [[Cheng Yu]],&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 14.&lt;/ref&gt; [[Yu Jin]],&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 17.&lt;/ref&gt; [[Liu Bei]]&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 32.&lt;/ref&gt; og [[Sun Jian]].&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 46.&lt;/ref&gt;

De tre bøger i ''Sanguozhi'' ender på forskellige tidspunkter, idet hovedafsnittet i ''Wei's Bog'' slutter med [[Cao Huan]]s [[abdikation]] i 265, ''Shu's Bog'' slutter med [[Liu Shan]]s død i 271, og ''Wu's Bog'' slutter med [[Sun Hao]]s død i 284.&lt;ref&gt;''Sanguozhi'' vol. 28.&lt;/ref&gt;

== Engelske oversættelser ==
*[https://www.mcgill.ca/eas/files/eas/Volume_2_The_Shaman_Period_In_Korean_History.pdf Mark E. Byingtom: &quot;An Account of the Han in the ''Sanguozhi'' - an annotated translation&quot; (''Early Korea'', vol. Two: The Samhan Peruiod in Korian History; Harward University 2009; s. 125-152)]

== Noter ==
{{Reflist|2}}

==Litteratur==
* Chen Shou: 三國志 (Records of the Three Kingdoms); Dingwen Printing 1977
* Robert Joe Cutter: ''San guo zhi'' 三國志 (i: Cynthia L. Chennault, Keith N. Knapp; Alan J. Berkowitz, Albert E. Dien (red.): ''Early Medieval Chinese Literature: A Bibliographical Guide''; Institute of East Asian Studies, University of California, Berkeley 2015; {{ISBN|1-55729-109-8}}; s. 250-57)
* Roberts, Moss, tr. ''Three Kingdoms: A Historical Novel'' (1991) University of California Press. {{ISBN|0-520-22503-1}}
* Zhang Xiuping: ''100 Books That Influenced China: Sanguo Zhi''; Guangxi Renmin Press, Nanning 1993; {{ISBN|7-219-02339-1}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>moh2w767iusymwwrtd24r8n5rrdu1rv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Samhan</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6494</id>
    <revision>
      <id>42943</id>
      <parentid>29334</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:45:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42943</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8510" sha1="7evs8ooqah6kezh0oexa2e9n5mtdv19" xml:space="preserve">[[File:Samhan.PNG|right|thumb|Samhan.]]
'''Samhan-perioden''' i koreansk historie (også [[De tidlige tre kongedømmer]] i [[Korea]]) omfatter statsforbundene [[Mahan]], [[Jinhan]] og [[Byeonhan]] i de centrale og sydlige dele af den [[koreanske halvø]], under det sidste århundrede f.Kr. og de tidlige århundreder e.Kr. Disse [[statsforbund]] blev til sidst opslugte af to af de tre kongeriger i Korea af det [[4. århundrede e.Kr.]] Samhan-perioden bliver generelt betragtet som en del af de tre kongerigers tid.

''Sam'' (三) er et kinesisk-koreansk ord, der betyder &quot;tre&quot;, og ''Han'' er et koreansk ord, der kan betyde &quot;stor (en), grand, store, meget, mange&quot; (nogle har spekuleret over om ordet kunne være beslægtet med &quot;[[khan]]&quot;, der anvendes i det indre [[Asien]] om ledere&lt;ref&gt;ifølge officielle historier af [[Manchuere|manchuisk]] oprindelse samlede af [[Qing-dynastiet]]s hof under [[Qianlong]]-fyrsten. Crossley, Pamela Kyle. A Translucent Mirror: History and Identity in Qing Imperial Ideology. University of California Press, 1999. 302.&lt;/ref&gt;). ''Han'' blev transskription med de kinesiske tegn 韓, 幹 eller 刊 men har intet at gøre med ''Han'' i [[han-kinesere]] eller de kinesiske riger og dynastier der også blev kaldt ''Han'' (漢). ''Ma'' betyder &quot;syd&quot;, ''Byeon'' betyder &quot;skinnende&quot; og ''Jin'' betyder &quot;øst&quot;.&lt;ref&gt;[http://www.mosan.or.kr/book/2/14.pdf 在韓國使用的漢字語文化上的程]&lt;/ref&gt; Navnene på disse statsforbund afspejles ligeledes i det nuværende navn på [[Sydkorea]], ''Daehan Minguk'' (bogstaveligt, &quot;''Det Store Han-Folks Nation''&quot;). 

Samhan menes at være dannet omkring tidspunktet for opløsningen af ​​[[Gojoseon]] i det nordlige Korea i 108 f.Kr., omtrent, da staten [[Jin (Koreansk stat)|Jin]] i det sydlige Korea også forsvandt fra skriftlige optegnelser. I det 4. århundrede blev Mahan fuldt absorberet i [[Baekje]]-riget, Jinhan i [[Silla (koreansk stat)|Silla]]-riget, og Byeonhan i [[Gaya (føderation)|Gaya-forbundet]], som selv senere blev annekteret af Silla.

== De tre ''Han''-stater ==

Samhan anses generelt for at være løse forbund af befæstede [[bystat]]er. Hver bystat synes at have haft en herskende elite, hvis magt var en blanding af politik og [[shamanisme]]. Selv om hver bystat synes at have haft sin egen hersker, er der ingen tegn på systematisk [[arvefølge]].

Navnet på den dårligt forståede [[Jin (stat)|Jin-stat]] anvendtes fortsat i navnet Jinhan-forbundet og i navnet &quot;Byeonjin,&quot; en alternativ betegnelse for Byeonhan. Hertil kommer, at lederen af Mahan i nogen tid fortsatte med at kalde sig kongen af ​​Jin, for derved at hævde et nominelt overherredømme over alle Samhan-forbundene.

[[Mahan]] var det største og tidligste udviklede af de tre statsforbund. Det bestod af 54 mindre småstater, hvoraf den ene erobrede eller absorberes de andre og blev centrum i kongeriget [[Baekje]]. Mahan anses normalt for at være beliggende i den sydvestlige del af den koreanske halvø, der dækker [[Jeolla]], [[Chungcheong]] og dele af [[Gyeonggi]].

[[Jinhan]] bestod af 12 småstater, hvoraf den ene erobrede eller absorberes de andre og blev centrum i kongeriget Silla. Det anses normalt for at være beliggende i den østlige del af [[Nakdong]]-floddalen.

[[Byeonhan]] bestod af 12 småstater, som senere udgjorde grundlaget for dannelsen af [[Gaya (føderation)|Gaya-forbundet]], der efterfølgende annekteret af [[Silla (koreansk stat)|Silla]]. Det anses normalt for at være beliggende i den sydlige og vestlige del af Nakdong-floddalen.

== Geografi ==

De nøjagtige udstrækninger af de forskellige Samhan-forbund er uklare. Det er også meget sandsynligt, at deres grænser ændredes. ''[[Samguk Sagi]]'' indikerer, at Mahan var beliggende i den nordlige region, der senere omfattede [[Goguryeo]], Jinhan i regionen senere dækket af Silla, og Byeonhan i den sydvestlige region senere dækket af Baekje. Men den tidligere kinesiske kilde ''[[Sanguo Zhi]]'' placerer Mahan i sydvest, Jinhan i sydøst, og Byeonhan mellem dem.

Landsbyer blev sædvanligvis konstrueret langt inde i høje bjergdale, hvor de var relativt sikre mod angreb. Bjergfæstninger blev også ofte konstruerede som tilflugtssteder under krige. De mindre stater, som bestod af forbundene, anses normalt for at have dækket over så meget jord som en moderne ''[[myeon]]'' eller bebyggelse med tilhørende jorder.

Baseret på historiske optegnelser og arkæologiske undersøgelser, synes [[flod]]er og søruter at have været de fremgangsmåder ved langdistance-transport og handel &lt;ref&gt;Yi, 2001, s. 246&lt;/ref&gt;. Det er således ikke overraskende, at Jinhan og Byeonhan, med deres beliggenhed ved kysten og en flod, blev særlig fremtrædende i den internationale handel i løbet af denne tid.

== Teknologi ==

Samhan oplevede en systematisk indførelse af [[jern]] til den sydlige [[koreanske halvø]]. Dette blev taget op med særlig intensitet af Byeonhan-stater i [[Nakdong]]-floddalen, hvor man fremstillede og eksporterede rustning og våben af jern til hele det nordøstlige Asien.

Indførelsen af jernteknologi lettet også vækst i landbruget, eftersom redskaber af jern gjorde rydning og dyrkning af jorden meget lettere. Det fremgår, at den moderne [[Jeolla]]-område på dette tidspunkt optræder som et centrum for [[ris]]produktion&lt;ref&gt;Kim, 1974&lt;/ref&gt;.

== Udenrigsforbindelser ==

Indtil fremkomsten af ​​[[Goguryeo]] var Samhans udenrigske forbindelser stort set begrænsede til de kinesiske commanderier beliggende i det tidligere område [[Gojoseon]]. Den længst bestående af disse, [[Lelang Kommanderi]], synes at have opretholdt separate [[diplomati]]ske forbindelser med hver enkelt stat i stedet for med lederne af statsforbundet som sådan.

I begyndelsen var forbindelsen et politisk handelssystem, hvor &quot;tribut&quot; blev udvekslet med titler eller prestigegaver. Officielle [[segl (mærke)|segl]] identificerede hver stammeleders autoritet til at handle med kommanderiet. ''Sanguo zhi'' rapporterer imidlertid, at efter faldet af [[kongeriget Wei]] i det 3. århundrede, uddelte Lelang kommanderiet officielle segl frit til den lokale almue, og ikke længere som symboler på en politisk myndighed &lt;ref&gt;Yi, 2001, s. 24)&lt;/ref&gt;.

De kinesiske commanderier leverede også luksusvarer og lokale forbrugsvarer. Senere optræder [[Han-dynastiet]]s [[mønt]]er og [[perle]]r over hele den koreanske halvø. Disse blev byttet mod lokalt jern eller [[silke|råsilke]]. Fra det 2. århundrede e.Kr. var den kinesiske indflydelse dalende, og [[Barre (stang)|barrer af råjern]] kom i brug som [[valuta]] ved handel baseret omkring Jinhan og Byeonhan.

Handelsforbindelser eksisterede også med de fremvoksende stater i Japan på dette tidspunkt, oftest ved udveksling af dekorerede japanske [[bronze]]genstande mod koreansk jern. Disse handelsforbindelser forflyttedes i det 3. århundrede, da [[Yamatai]]-føderation på [[Kyushu|Kyūshū]] vandt monopolistisk kontrol over japansk handel med Byeonhan.

== Arv ==

Goryeos historikere identificeret Mahan, Jinhan, Byonhan med henholdsvis Goguryeo, Silla, Baekje, hvilket blev støttet af værker som ''[[Samguk Sagi]]'', ''[[Samguk Yusa]]'' og ''[[Jewang ungi]]''. Således var betegnelsen Samhan lejlighedsvis synonym med ''Samkuk'', [[Koreas tre kongedømmer]]. Det historiske synspunkt er tidligere givet af [[Choe Chiwon]], en kendt konfuciansk lærd og historiker i slutningen af Sillas tid. Bortset fra den geografiske placering af Mahan definerer de kinesiske historiske annaler ''Songs historie'' den etnisk oprindelseaf [[Jeong-en riget]], en efterfølger til [[Balhae]]-staten, som Mahan.

I slutningen af Joseon-perioden kom det historisk begreb under kritik fra en tidlig [[Silhak]]-lærd, [[Han Baek-gyeom]], der understregede sammenhængen mellem Mahan og Baekje med hensyn til geografisk placering.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
*Kim, J.-B.  (1974).  Characteristics of Mahan in ancient Korean society.   ''Korea Journal'' 14(6), 4-10. [http://www.ekoreajournal.net/archive/detail.jsp?VOLUMENO=14&amp;BOOKNUM=6&amp;PAPERNUM=1]
*Lee, K.-b. (1984).  ''A new history of Korea.'' Tr. by E.W. Wagner &amp; E.J. Schulz, based on 1979 rev. ed. Seoul: Ilchogak. {{ISBN|89-337-0204-0}}

== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.ekoreajournal.net/issue/index2.htm?Idx=395# Yi, Hyun-hae: &quot;International trade system in East Asia from the first to the fourth century&quot; (''Korea Journal'' 41(4) (2001); s. 239-268.)]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>7evs8ooqah6kezh0oexa2e9n5mtdv19</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mahan</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6495</id>
    <revision>
      <id>42925</id>
      <parentid>29335</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:24:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42925</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8051" sha1="i62az0lkvq5blyszix1c2v7nemdjg33" xml:space="preserve">'''Mahan''' (hangul: 마한|, hanja: 馬韓) var en løs føderation af [[mikrostat]]er og stammer, som eksisterede fra omkring [[1. århundrede f.Kr.]] til det [[3. århundrede]] på den sydvestlige del af [[Koreahalvøen]] i det, som i dag er provinserne [[Chungcheong]] og [[Jeolla]].&lt;ref name=&quot;Gina&quot;&gt; Gina Lee Barnes, 《State Formation in Korea: Historical and Archaeological Perspectives》, Psychology Press, 2001, {{ISBN|0700713239}}, p.29-33&lt;/ref&gt; Føderationen kom til efter udvandringer fra [[Gojoseon]] længere mod nord og fra [[Jin (Koreansk stat)|jin-riget]] som foruden Mahan, blev opløst i [[Jinhan]] og [[Byeonhan]]. Alle tre stater mente at være Jin-statens efterfølger. De tre stater har fået fællesbetegnelsen [[Samhan]] (&quot;Tre Han&quot;). [[Baekje]] var til at begynde med en mikrostat i området under Mahan, men udviklede sig hurtigt, og under [[Goi af Baekje|kong Goi]] (234 - 286) blev det, som var tilbage af Mahan, indlemmet i det nye kongerige.

==Historie==
[[Fil:History of Korea-001.png|thumb|Mahan ca. år 1.]] 
[[Fil:History of Korea-315.png|thumb|Mahan ca. år 315.]]

Mahan udviklede sig antagelig fra eksisterende [[Bronzealderen|bronzealder]]samfund fra 200-tallet f.Kr. til 100-tallet f.Kr. og som en følge af indvandring nordfra. [[Jun af Gojoseon|Kong Jun]] af kongedømmet [[Gojoseon]] mistede tronen til [[Wiman]] og flygtede til den koreanske stat Jin længere med syd omkring 194 f.Kr. - 180 f.Kr.&lt;ref name=&quot;Gina&quot;/&gt; Han og hans tilhængere antages at have skabt en base i Jin. Det er ikke sikkert, om Mahan erobrede eller voksede op omkring disse bosettelser, men Mahan blev påvirket af den nye kultur nordfra.

Indvandringen voksede med Gojoseons fald og etableringen af de kinesiske kommanderier i [[Liaoning]]-regionen i 108 f.Kr. Dette beskrives i den kinesiske historietekst ''[[Sanguo Zhi]]'', og flere hundrede år senere i de koreanske ''[[Samguk Yusa]]'' og ''[[Samguk Sagi]]''.

I [[1. århundrede]] blev staterne Wolji/Mokji (月支/目支), som havde etableret og udformet Mahanføderasjonen, slået og erobret i kampe mod  [[Baekje]] og måtte opgive den region, som i dag ligger langs [[Han|Han-floden]]s floddal. Sanguo Zhi skriver, at Han-staten faldt i kampe mod [[Lelang-kommanderiet]] og [[Daifang-kommanderiet]] i år 246.&lt;ref&gt;[http://bbs.koeicn.com/viewthread.php?tid=142347 关于正始七年魏韩战争]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.famana.com/hjcq/ywhsjgx.htm 也谈燕、韩、吴三角关系中的几个问题]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Sarah M. Nelson,《The Archaeology of Korea》, p.170, Cambridge University Press, 1993&lt;/ref&gt; Under konstant pres fra Baekje overlevede elene 20 mikrostater frem til sent i 200-tallet. Baekje indlemmede eller erobrede til sidst dem alle i 400-tallet,&lt;ref&gt;[http://www.mynaoe.com/his/1031.htm 马韩百济异史料]&lt;/ref&gt; og udgjorde på den tid [[koreas tre kongedømmer]] sammen med [[Silla (koreansk stat)|Silla]] og [[Goguryeo]].&lt;ref name=&quot;Gina&quot;/&gt;

==Politik==
Mahan-kongene kaldte sig af og til for &quot;Konge af Jin&quot; med henvisning til den tidligere stat, som man mente at efterfølge, og hævdede derfor også suverænitet over hele [[Samhan]]. Mange bronzegenstande og produktionsfaciliteter viser, at Mahan antagelig var den tidligst udviklede af de tre Samhan-stater.&lt;ref name=&quot;Sarah&quot;&gt; Sarah M. Nelson,《The Archaeology of Korea》, p.197, Cambridge University Press, 1993&lt;/ref&gt; På sit højdepunkt omfattede Mahan det meste af floddalen omkring Han-floden, og nutidens provinser [[Gyeonggi]], [[Chungcheong]] og [[Jeolla]]. Den stærkeste politiske enhed var staten Mokji (목지국, 目支國) i [[Cheonan]] i [[Chungcheong]].&lt;ref&gt;Korean National Commission for UNESCO, Korea Journal, Vol.3-4, 1963, p.8&lt;/ref&gt;

==Arv==
Historikere fra [[Goryeo]] identificerede Mahan med Goguryeo, hvilket bliver støttet af samtidige værker som ''[[Samguk Sagi]]'', ''[[Samguk Yusa]]'' og ''[[Jewang Ungi]]''. Dette historiske syn blev tidligere delt af [[Choe Chiwon]], en kendt konfuciansk lærd og historiker, som levede i slutningen af [[Silla (koreansk stat)|Silla]]s eksistens. Bortset fra den geografiske beliggenhed beskriver kinesiske ''[[Sanguo Zhi]]'', at den etniske oprindelse til kongedømmet [[Jeong-anguk]], en stat som efterfulgte [[Balhae]], var Mahan. 

Sent i [[Joseon|kongedømmet Joseon]] blev denne historiske betragtning kritiseret af den tidlige [[Silhak]]lærer [[Han Baek-gyeom]], som understregede, at der var en forbindelse mellem Mahan og Baekje, hvis en ser på den geografiske beliggenhed.

==Mikrostater==
[[Fil:Samhan.PNG|thumb|Kerneområderne i [[Samhan]]-staterne.]] 
Ifølge ''[[Sanguo Zhi]]'' bestod Mahan af 54 mikrostater&lt;ref name=&quot;Sarah&quot;/&gt; med op til 10.000 familier hver:

* Gamhae (감해국, 感奚國), senere [[Iksan]].
* Gamhaebiri (감해비리국, 監奚卑離國), senere [[Hongseong]].
* Geonma (건마국, 乾馬國), senere [[Iksan]].
* Gorap (고랍국, 古臘國), senere [[Namwon]].
* Gori (고리국, 古離國), senere [[Iksan]].
* Gobiri (고비리국, 古卑離國), senere [[Yangpyeong]] eller [[Yeoju]].
* Gowon (고원국, 古爰國)
* Gotanja (고탄자국, 古誕者國)
* Gopo (고포국, 古蒲國), senere [[Buyeo (Syd-Chungcheong)|Buyeo]].
* Guro (구로국, 狗盧國), senere [[Cheongyang]].
* Gusaodan (구사오단국, 臼斯烏旦國), senere [[Jangseong]].
* Guso (구소국, 狗素國), senere [[Jeongeup]].
* Guhae (구해국, 狗奚國), senere [[Gangjin]].
* Naebiri (내비리국, 內卑離國)
* Noram (노람국, 怒藍國)
* Daeseoksak (대석삭국, 大石索國), senere [[Yangju]] eller [[Ganghwa]].
* Mangno (막로국, 莫盧國)
* Manro (만로국, 萬盧國), senere [[Boryeong]] eller [[Gunsan]].
* Morobiri (모로비리국, 牟盧卑離國), senere [[Gochang]].
* Mosu (모수국, 牟水國), senere [[Suwon]].
* [[Mokji]] (목지국, 目支國), senere [[Cheonan]].
* [[Baekje]] (백제국, 伯濟國), senere [[Seoul]].
* Byeokbiri (벽비리국, 辟卑離國), senere [[Gimje]].
* Bulmi (불미국, 不彌國), senere [[Naju]].
* Bulsabunsa (불사분사국, 不斯濆邪國), senere [[Jeonju]].
* Burun (불운국, 不雲國), senere [[Gongju]] eller [[Boseong]].
* Biri (비리국, 卑離國), senere [[Gunsan]].
* Bimi (비미국, 卑彌國), senere [[Seocheon]].
* Saro (사로국, 駟盧國), senere [[Hongseong]].&lt;ref&gt;Ikke forveksle denne med [[Silla|Saro]] i [[Jinhan]]-føderationen.&lt;/ref&gt;
* Sangoe (상외국, 桑外國), senere [[Hwaseong]].
* Soseoksak (소석삭국, 小石索國), senere [[Gyodong]].
* Sowigeon (소위건국, 素謂乾國), senere [[Boryeong]].
* Songnobulsa (속로불사국, 速盧不斯國), senere [[Gimpo]].
* Sinbunhwal (신분활국, 臣濆活國), senere [[Anseong]] eller [[Gapyeong]].
* Sinsodo (신소도국, 臣蘇塗國), senere [[Taean]].
* Sinunsin (신운신국, 臣雲新國), senere [[Cheonan]].
* Sinheun (신흔국, 臣釁國), senere [[Daejeon]] eller [[Asan]].
* Arim (아림국, 兒林國), senere [[Seocheon]] eller [[Yesan]].
* Yeoraebiri (여래비리국, 如來卑離國), senere [[Iksan]].
* Yeomno (염로국, 冉路國), senere [[Asan]].
* Uhyumotak (우휴모탁국, 優休牟涿國), senere [[Bucheon]].
* Wonyang (원양국, 爰襄國), senere [[Hwaseong]] eller [[Paju]].
* Wonji (원지국, 爰池國), senere [[Yeosu]].
* Illan (일난국, 一難國)
* Illi (일리국, 一離國)
* Irhwa (일화국, 日華國)
* Imsoban (임소반국, 臨素半國), senere [[Gunsan]].
* Jarimoro (자리모로국, 咨離牟盧國), senere [[Icheon]].
* Jiban (지반국, 支半國), senere [[Buan]].
* Jichim (지침국, 支侵國), senere [[Eumseong]].
* Cheomno (첩로국, 捷盧國), senere [[Jeongeup]].
* Chori (초리국, 楚離國), senere [[Goheung]].
* Chosandobiri (초산도비리국, 楚山塗卑離國), senere [[Jindo]].
* Chiriguk (치리국국, 致利鞠國), senere [[Seocheon]].

==Noter==
{{Reflist|2}}

==Eksterne henvisninger==
* [http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2012/06/367_97634.html Korea: in the beginning …] [[The Korea Times]] [[11. januar]] [[2011]]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>i62az0lkvq5blyszix1c2v7nemdjg33</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Okjeo</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6500</id>
    <revision>
      <id>42935</id>
      <parentid>29545</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:30:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42935</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2654" sha1="4s9of9926dqeimz5thcdgomcssz34hn" xml:space="preserve">[[File:History_of_Korea-001.png|thumb|Korea omkring år 0. Dong-okjeo og Buk-okjeo ses mod nordøst.]]
'''Okjeo''' var en koreansk stammestat, der opstod på den nordlige del af den [[koreanske halvø]] måske fra det 2. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr..

Dong-okjeo (''Østlige Okjeo'') omfattede omtrent det område, som senere omfattedes af [[Hamgyong]]-provinserne i [[Nordkorea]], og Buk-okjeo (''Nordlige Okjeo'') omfattede [[Tumen (flod)|Tumen]]-regionen.

Dong-okjeo blev ofte blot kaldet Okjeo, mens Buk-okjeo blev også undertiden benævnt ''Chiguru'' (置 溝 婁, 치 구루) eller ''Guru'' (구루){{kilde mangler|dato=november 2016}}, idet sidstnævnte navn også anvendes på [[Goguryeo]]. Okjeo omkransede den anden mindre stat, [[Dongye]], mod syd, og delte en lignende skæbne.

== Historie ==

I sin tidlige historie vekslede Okjeo mellem dominans fra de kinesiske commanderiers og Goguryeos side.&lt;ref&gt;Byeon 1999, p. 49.&lt;/ref&gt; Fra det 3. århundrede f.Kr. til 108 f.Kr., blev det kontrolleret af [[Gojoseon]]. På grund af den konstante indblanding fra sine naboers side, udviklede Okjeo sig aldrig til en fuldt centraliseret kongerige.

I 28 f.Kr. sendte [[konge Dongmyeong]] [[Bu Wiyeom]] i et angreb på det nordlige Okjeo. I det 1. eller 2. århundrede e.Kr. reducerede [[kong Taejo af Goguryeo]] Okjeo til en lydstat, der leverede lokale produkter til Goguryeo. I løbet af [[Wei invasionen af Goguryeo]] i 244 trak Goguryeos konge [[kong Dongcheon|Dongcheon]] sig midlertidigt tilbage til [[Nordlige Okjeo]], og i 285 undslap [[Buyeo]]-hoffet også midlertidigt til Okjeo under nordlige nomadiske angreb.

I begyndelsen af det ​​5. århundrede blev Okjeo helt erobret af [[Gwanggaeto den Store]] af [[Goguryeo]].

== Kultur ==

Vores viden om Okjeo kultur er mangelfuld. Som for Dongyes vedkommende lignede Okjeos sprog, mad, tøj, arkitektur, og skikke dem i Goguryeo. Okjeos indbyggere praktiserede [[arrangeret ægteskab|arrangerede ægteskaber]], hvorved barnebruden boede med barne-brudgommens familie indtil voksenalderen, og de begravede deres døde slægtninge i en enkelt kiste.

== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==

*Byeon Tae-seop (변태섭): 韓國史通論 (Hanguksa tongnon) (Outline of Korean history), 4th ed.; 1999; {{ISBN|89-445-9101-6}}
*Lee, K. (1984). ''A new history of Korea.'' Tr. by E.W. Wagner &amp; E.J. Schulz, based on the 1979 Korean ed.  Seoul:  Iljogak.  {{ISBN|89-337-0204-0}}

==Eksterne henvisninger==
* [http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2012/06/367_97634.html Korea: in the beginning …] [[The Korea Times]] [[11. januar]] [[2011]]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>4s9of9926dqeimz5thcdgomcssz34hn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Silla (koreansk stat)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6506</id>
    <revision>
      <id>42949</id>
      <parentid>39936</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:47:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42949</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23304" sha1="kjj6p9boq707jnc7vf4uyh5nlis76mr" xml:space="preserve">[[Fil:History_of_Korea-576.png|thumb|Sillas beliggenhed.]]

'''Silla''' (57 f.Kr. [note 1] - 935 e.Kr.) ([[Hangul]]: 신라; [[Hanja]]: 新 羅; [[revideret romanisering af koreansk|RR]]: Silla koreansk udtale: [ɕʰilːa]) var et af [[Koreas tre kongedømmer|de tre kongeriger]] i [[Korea]], og en af verdens længste vedvarende [[dynasti]]er. Selv om det blev grundlagt af kong [[Park Hyeokgeose]], blev dynastiet regeret af [[Gyeongju]] [[Kim (koreansk navn)|Kim]] (김, 金) klan i det fleste af sin 992-årige historie. Det begyndte som et høvdingedømme i [[Samhan]]-forbundet, på et tidspunkt allieret med Kina, men Silla erobrede til sidst de to andre riger, [[Baekje]] i 660 og [[Goguryeo]] i 668. Derefter omfattede det [[Forenede Silla (koreansk stat)|Forenede Silla]] eller Sene Silla, som det ofte kaldes, det meste af den [[koreanske halvø]], mens den nordlige del genopstod som [[Balhae]], en efterfølger-stat til Goguryeo. Efter næsten 1000 års styre blev Silla opsplittet i [[de senere tre kongedømmer]], Silla, [[Hubaekje]], og [[Taebong]], mens magten overgik til dets efterfølgerdynasti [[Goryeo]] i 935.&lt;ref&gt;[http://www.shilla.or.kr/shilla_culture/ Retrieved on 2008-03-08]&lt;/ref&gt;

== Navnet ==
[[Fil:Seal of Silla.svg|thumb|Segl fra Silla.]]
Fra sin grundlæggelse indtil sin vækst til et fuldt udbygget kongerige blev Silla omtalt med forskellige hanja-fonetisk tilnærmelser til dets oprindelige koreanske navn: 斯盧 (사로, '''Saro'''), 斯羅 (사라, '''Sara'''), 徐 那 (伐) (서나 [ 벌], '''Seona''' [beol]), 徐 耶 (伐) (서야 [벌], '''Seoya''' [beol]), 徐 羅 (伐) (서라 [벌], '''Seora''' [beol]), og 徐 伐 (서벌, '''Seobeol'''). I 503, standardiserede kong Jijeung tegnene 新 羅 (신라), der på moderne koreansk udtales &quot;Shilla&quot;.

En etymologisk hypotese (der er forskellige andre spekulationer) antyder, at navnet ''Seorabeol'' kunne have været oprindelsen af ​​ordet ''Seoul'', der betyder &quot;hovedstad&quot;, og også navnet på den nuværende hovedstad i Sydkorea, en by tidligere kendt som [[Hanseong]] (漢城) eller [[Hanyang]] (漢陽). Navnet på Sillas hovedstad kunne være blevet ændret til den sene mellemkoreanske form ''Syeobeul'' (셔블) der betyder &quot;kongelige hovedstad&quot;, som kort efter kunne være ændret til ''Syeoul'' (셔울), og endelig til ''Seoul'' (서울) i moderne koreansk sprog.

Navnet på enten Silla eller dets hovedstad Seorabeol blev også udbredt i hele det nordøstlige Asien som etnonym for befolkningen i Silla, der optræder som ''[[Shiragi]]'' på [[Yamato]]-japanske sprog og som ''Solgo'' eller ''Solho'' på det sprog, der anvendtes af middelalderlige [[jurchen]]ere og deres senere efterkommere, [[manchuere|manchuerne]]. I moderne [[mongolsk]] er Korea og koreanerne stadig kendt som Солонгос (''Solongos''), som synes at være en ændring af Silla påvirket af den mongolske ord for &quot;[[regnbue]]&quot; (солонго, ''solongo'').

Silla blev også omtalt som [[Gyerim]] (鷄 林, 계림), bogstaveligt &quot;kyllingeskov,&quot; et navn, der har sin oprindelse i skoven nær Sillas hovedstad, hvor, ifølge legenden, statens grundlægger blev udklækket fra [[æg]]get af en [[Basilisk (mytologi)|basilisk]] (Kor. ''Gyeryong'', 雞 龍, 계룡, bogstaveligt &quot;kyllinge-dragon&quot;).

== Historie ==

Forskere har traditionelt opdelt Sillas historie i tre forskellige perioder: en tidlig (traditionelt 57 f.Kr.-654 AD), mellemste (654-780) og sen periode (780-935).

=== Magtforskydninger ===
[[Fil:Gold_Diadem_Ornament_from_Geumgwanchong.jpg|thumb|Gulddiadem fra tidlig Silla.]]
[[Park (koreansk navn)|Park]]-klanen havde magten i tre generationer, før der skete et kup af [[Seok (koreansk navn)|Seok]]-klanen. Under regeringstiden for den første Seok-hersker, [[Talhae af Silla]], nævnes Kim-klanens tilstedeværelse i Silla i form af en fortælling, hvor [[Kim Alji]] fødes fra en gylden boks, som [[Hogong]] opdagede. Park- og Shuo-klaner kæmpede konstant indbyrdes om magten, og begge blev til sidst væltet af Kim-klanen. Kim-klanen derefter herskede over Silla i mange generationer med Park- og Shuo-klaner som adel. Den sidste hersker af [[Forenede Silla (koreansk stat)|Sene Silla]], kong [[Gyeongsun]], var medlem af Kim-klanen.

=== Oprettelse ===

Under [[De tidlige tre kongedømmer]]s periode blev bystater i det centrale og sydlige Sydkorea grupperet i tre statsforbund kaldes Samhan. Silla begyndte som ''Saro-guk'', en lille stat inden for 12-medlemmers forbund kaldet [[Jinhan]]. Saro-guk bestod af seks landsbyer og seks klaner.

Ifølge koreanske optegnelser blev Silla grundlagt af kong [[Park Hyeokgeose]] i 57 f.Kr., omkring nutidens [[Gyeongju]]. Hyeokgeose siges at stamme fra et æg lagt af en hvid hest, og da han fyldte 13, udpegede seks klaner ham til konge og etablerede ''Saro'' (eller ''Seona''). Han var også stamfader til Park (박) -klanen, nu et af de mest almindelige efternavne i Korea.

Ifølge [[Samguk Sagi]] og [[Bei Shi]] var det oprindelige [[Lelang kommanderi]]s område, der senere blev til Jinhan-forbundet, oprindelsen til Silla.&lt;ref&gt;''[[Bei Shi]]列傳第八十二 四夷'', Original: 新罗者，其先本辰韩种也。地在高丽东南，居汉时乐浪地。辰韩亦曰秦韩。相传言秦世亡人避役来适，马韩割其 东界居之，以秦人，故名之曰秦韩。其言语名物，有似中国人。....其文字、甲兵，同于中国[https://zh.wikisource.org/wiki/%E5%8C%97%E5%8F%B2/%E5%8D%B7094 Link]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''[[Samguk Sagi]]新羅本紀/卷1/赫居世 居西干'',Original:前此 中國之人 苦秦亂東來者衆 多處馬韓東 與辰韓雜居 至是寖盛 故馬韓忌之 有責焉 [https://zh.wikisource.org/wiki/%E4%B8%89%E5%9C%8B%E5%8F%B2%E8%A8%98/%E6%96%B0%E7%BE%85%E6%9C%AC%E7%B4%80/%E5%8D%B71/%E8%B5%AB%E5%B1%85%E4%B8%96_%E5%B1%85%E8%A5%BF%E5%B9%B2 Link]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''朝鮮王朝 李圭景　五洲衍文长笺散稿　卷三十五　三韩始末辨证说'',[https://zh.wikisource.org/zh/%E4%B8%89%E9%9F%A9%E5%A7%8B%E6%9C%AB%E8%BE%A8%E8%AF%81%E8%AF%B4 Link]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''[[Gu Yanwu]]日知錄　卷29'',Original:辰韩亦曰秦韩，相传言秦世亡人避役来适，马韩割其东界居之。以秦人故，名之曰秦韩。其言语名物有似中国人。[https://zh.wikisource.org/wiki/%E6%97%A5%E7%9F%A5%E9%8C%84/%E5%8D%B729 Link]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''[[Bei Shi]]　卷94　新羅'',Original:相传言秦世亡人避役来适。[https://zh.wikisource.org/wiki/%E5%8C%97%E5%8F%B2/%E5%8D%B7094 Link]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''[[Samgungnyusa]], Original: The History of the Later Han Dynasty writes, &quot;An old person from Chenhan State said that some refugees came to Korea from the Chinese Empire of Qin, and Mahan gave them some land of her eastern border.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;N. Horesh: ''Asian Thought on China's Changing International Relations''; Palgrave Macmillan 2014; {{ISBN|978-1137299321}}; s. 175; citat: &quot;According to the Samguksagi entry for the 38th year of King Bak Hyeogeose of Silla, it is claimed that refugees from Qin settled in Jinhan, that is south-eastern Korea.&quot;&lt;/ref&gt;

=== Tidlig periode ===

I det 2. århundrede fandtes Silla som en særskilt stat i den sydøstlige del af den koreanske halvø. Det udvidede sin indflydelse over naboområdet Jinhan-høvdingedømmerne, men gennem det 3. århundrede var sandsynligvis ikke mere end den stærkeste bystat i en løs føderation.

Mod vest var Baekje centraliseret i et rige omkring år 250, ved at underlægge sig [[Mahan]]-konføderationen. Mod sydvest blev [[Byeonhan]] erstattet af [[Gaya (føderation)|Gaya-konføderationen]]. I det nordlige Korea ødelagde [[Goguryeo]], et rige fra omkring 50 e.Kr., det sidste kinesiske kommandari i 313 og var vokset til en truende regional magt.

=== Fremkomsten af ​​et centraliseret monarki ===
[[Fil:Korea-Silla_Kingdom-Golden_hat-01.jpg|thumb|En gylden indre hætte. 5-6 århundrede Silla.]]
[[Kong Naemul]] (356-402) af Kim-klanen etablerede et arveligt monarki, hvilket eliminerede ordningen med en roterende magtdeling, og lederen var nu sande kongelig titel blev ''Maripgan'' (fra det indfødte koreanske rødder ''mari'' eller ''meori'' i betydningen &quot;hoved&quot; eller &quot;hår&quot; og ''gan'' eller ''han'' i betydningen &quot;stor, grand, mange, meget&quot;, som tidligere blev brugt af herskende fyrster i det sydlige Korea, og som kan have en vis forbindelse med den mongolske / tyrkiske titel [[khan]]). I 377 sendte det udsendinge til Kina og etablerede forbindelser med Goguryeo.

Under indtryk af pres fra Baekje i vest og Japan i syd&lt;ref&gt;[http://muse.jhu.edu/login?auth=0&amp;type=summary&amp;url=/journals/korean_studies/v027/27.1allen.pdf]&lt;/ref&gt; i den senere del af det 4. århundrede allierede Silla sig med Goguryeo. Men da Goguryeo begyndte at udvide sit territorium sydover og flyttede sin hovedstad til [[Pyongyang]] i 427, blev [[Nulji]] tvunget til at alliere sig med Baekje.

På kong Beopheungs tid (514-540) var Silla et fuldgyldigt kongerige med buddhismen som statsreligion, og med egne tidsregningssystemer. Silla absorberede Gaya-forbundet under [[Gaya-Silla krigene]], annekterede [[Geumgwan Gaya]] i 532 og erobrede [[Daegaya]] i 562, hvorved det udvidede sine grænser til Nakdong-flodens bækken.

[[Kong Jinheung]] (540-576) etablerede en stærk militær magt. Silla hjalp [[Baekje]] med at fordrive [[Goguryeo]] ud af [[Han-floden]]s (Seoul) område og fravristede derefter ledelsen af hele strategiske region fra Baekje i 553, og brud en 120-årig Baekje-Silla alliance. Kong Jinheung etablerede også [[Hwarang]].

Den tidlige periode sluttede med lukningen af ​​&quot;hellige ben&quot; (''[[seonggol]]'')-rangordningen med [[dronning Jindeok]]s død.

=== Forenede Silla ===
[[Fil:Korea-Gyeongju.National.Museum-14.jpg|thumb|Genstand fra Silla.]]
I det 7. århundrede allierede Silla sig med den kinesiske Tang-dynasti. I 660, under [[kong Muyeol]] (654-661), underkuede Silla Baekje. I 668, under [[kong Munmu]] (kong Muyeols efterfølger) og general [[Kim Yu-shin]], erobrede Silla Goguryeo i nord. Silla kæmpede derefter i næsten et årti at fordrive kinesiske styrker på halvøen udstationerede for at skabe kolonier for Tang-imperiet for til sidst at etablere et forenet kongerige så langt nordpå som til det moderne [[Pyongyang]].&lt;ref&gt;''Encyclopedia of World History'', Vol II, P371 Silla Dynasty, Edited by Marsha E. Ackermann, Michael J. Schroeder, Janice J. Terry, Jiu-Hwa Lo Upshur, Mark F. Whitters, {{ISBN|978-0-8160-6386-4}}&lt;/ref&gt; Den nordlige del af den hedengangne ​​Goguryeo-stat genopstod senere som [[Balhae]].

Silla mellemste periode var præget af den stigende magt for monarkiet på bekostning af ''[[jingol]]''-adelen. Dette blev muliggjort af den nye rigdom og prestige vundet som følge af Sillas forening af halvøen, samt monarkiets vellykkede undertrykkelse af flere bevæbnede aristokratiske oprør, som indtraf kort efter foreningen, hvilket gav kongen mulighed for at udrense de mest magtfulde familier og rivaler fra den centrale myndighed. Endvidere, i en kort periode på omkring et århundrede fra den sene 7. til slutningen af ​​8. århundrede gjorde monarkiet et forsøg på at afvikle den aristokratiske embedsstands ejendomsbaserede styrke ved at indføre et system af lønudbetalinger eller embedsjord (''jikjeon'', 직전, 職 田) i stedet for det tidligere system, hvor aristokratiske embedsmænd blev overdraget jord til at dække deres lønbetalinger (de såkaldte skatte- landsbyer, eller ''nogeup'', 녹읍, 祿 邑).
[[Fil:감은사지_동삼층석탑_사리장엄구_02.jpg|thumb|Relikvieskrin fra Silla, 7. århundrede.]]
Ved slutningen af ​​8. århundrede havde disse kongelige initiativer imidlertid ikke brudt kontrollere magten hos det forskansede aristokrati. I midten til slutningen af ​​8. århundrede oplevede landet et fornyet oprør ledet af grene af Kim-klanen som effektivt begrænsede kongelig myndighed. Mest fremtrædende af disse var et oprør ledet af [[Kim Daegong]] der varede i tre år. Et centralt bevis for udhuling af kongelige myndighed var den ophævelsen af embedsjord-systemet og genindførelse at det tidligere system med skatte-landsby som lønejendom for den aristokratiske embedsstand i 757.

Den mellemste periode af Silla sluttede med mordet på [[kong Hyegong]] i 780, hvilket endte den kongelige arvefølge efter [[kong Muyeol]], der havde været hovedmanden bag Sillas forening af halvøen. Hyegong bortgang var blodig, kulminationen på en længere borgerkrig involverende de fleste af rigets højtstående adelsfamilier. Med Hyegongs død blev kongen i de resterende år af Sillas eksistens reduceret til lidt mere end en kransekagefigur i takt med, at stærke aristokratiske familier blev mere og mere uafhængige af den centrale ledelse.

Derefter blev Silla kongedømmet fastsat til huset [[kong Wonseong]] (785-798), selvom embedet selv konstant var omstridt mellem forskellige grene af Kims afstamning.

Ikke desto mindre var staten i den mellemste periode af Silla på sit højeste, med den korte konsolidering af kongemagten og forsøget på at indføre et bureaukratisk system i kinesisk stil.

=== Nedgang og fald ===
[[Fil:King_Kyungsoon_of_Silla_2.jpg|thumb|Den sidste konge af Silla, [[kong Gyeongsun]] (regerede 927–935).]]
Den sidste halvandet århundrede af Sillas eksistens var kendetegnet af næsten konstante oprør og borgerkrig, da kongen blev reduceret til lidt mere end en galionsfigur, og kraftfulde aristokratiske familier overtog den faktiske dominans uden for hovedstaden og det kongelige hof.

Afslutningen på denne periode, kendt som [[De senere tre kongedømmer]]s periode, oplevede kortvarigt fremkomsten af rigerne Sene Baekje og Sene Goguryeo, som i virkeligheden var sammensat af militære styrker, der udnyttede deres respektive regioners historiske baggrund, og Sillas underkuelse fra [[Goryeo]]-dynastiets side.

== Politik og samfund ==
[[Fil:Korean_crown_and_belt_from_Silla-01.jpg|thumb|En krone fra slutningen af 5. eller tidlig 6. århundredes Silla.]]
I det mindste det fra 6. århundrede, da Silla fik et detaljeret system af lov og regeringsførelse, blev social status og officiel avancement dikteret af knogle-rang systemet. Denne stive slægt-baserede system dikterede også tøj, husets størrelse og tilladte ægteskabsforbindelser.

Siden sin fremkomst som en centraliseret statsdannelse var Sillas samfund blevet kendetegnet ved sin strenge aristokratiske opbygning. Silla havde to kongelige klasser: &quot;hellig ben&quot; (''seonggol'', 성골, 聖 骨) og &quot;ægte ben&quot; (''jingol'', 진골, 眞 骨). Indtil kong Muyeols styre var aristokratiet blevet opdelt i &quot;hellig ben&quot;- og &quot;ægte ben&quot;-aristokrater, med den førstenævnte udskilt ved deres berettigelse til at kunne opnå kongestillingen. Denne dobbelthed endte, da Dronning Jindeok, den sidste hersker fra klassen &quot;hellige ben&quot;, døde i 654.&lt;ref&gt;[http://100.empas.com/dicsearch/pentry.html?i=156198 성골 (聖骨) (''Empas Encyclopedia'')]&lt;/ref&gt; Antallet af &quot;hellige ben&quot;-aristokrater havde været faldende i generationer, eftersom titlen kun blev tildelt til dem, hvis forældre begge var &quot;hellige ben&quot;, mens børn af en &quot;hellig&quot; og en &quot;ægte ben&quot;-forældre blev betragtede som &quot;ægte ben&quot;. Der var også mange måder, hvorpå en &quot;hellig ben&quot; kunne blive degraderet til en &quot;ægte ben&quot;, hvilket gjorde det endnu mere sandsynligt, at hele systemet ville bryde sammen.

Kongen (eller dronning) var teoretisk en absolut monark, men kongemagten var noget hæmmet af en stærk aristokrati.

&quot;[[Hwabaek]]&quot; (화백 - 和 白) fungerede som et kongelig råd med beslutningstagende myndighed om nogle vigtige spørgsmål som succession til tronen eller erklæringer om krig. Hwabaek blev ledet af en person ([[Sangdaedeung]]) valgt fra &quot;hellige ben&quot;-rangen. En af de vigtigste beslutninger i denne kongelige råd var vedtagelsen af ​​[[buddhisme]]n som statsreligion.&lt;ref&gt;[http://www.teachenglishinasia.net/bone-ranks-and-hwabaek The Bone Ranks and Hwabaek]&lt;/ref&gt;

Efter genforeningen begyndte Silla at stole mere på kinesiske modeller for bureaukrati til at administrere sin stærkt udvidede område. Dette var en markant ændring fra præ-foreningens dage, hvor Silla-monarkiet understregede buddhismen og Silla-monarkens rolle som &quot;Buddha-konge&quot;. En anden iøjnefaldende faktor i post-foreningspolitikken var de stigende spændinger mellem den koreanske monarki og aristokrati.

== Militær ==

Det tidlige militær i Silla blev opbygget omkring et lille antal kongelige vagter oprettet til at beskytte kongelige og adel og i krigstid tjente som den primære militærstyrke, hvis nødvendigt. På grund af hyppigheden af ​​konflikter mellem [[Baekje]] og [[Goguryeo]] samt [[Yamato]]-Japan opbyggede Silla seks lokale [[garnison]]er, en for hvert distrikt. De kongelige vagter til sidst forvandlet til &quot;svoret banner&quot; eller [[Sodang]]-enheder. I 625 blev skabt en anden gruppe af Sodang. Garnisonssoldaterne var ansvarlige for det lokale forsvar og fungerede tillige som en slags politistyrke.

En række af Sillas største generaler og militære ledere var [[Hwarang]] (omtrent svarende til riddere i middelalderens Europa). Oprindeligt en social gruppe udviklede de sig, på grund af den fortsatte militære rivalisering mellem de tre kongeriger i Korea, fra en gruppe af elitær mandlig aristokratisk ungdom til soldater og militære ledere. Hwarang var nøglen i nedgangen for Goguryeo (som resulterede i foreningen af ​​den koreanske halvø under det [[Forenede Silla (koreansk stat)|Forenede Silla]]) og [[Silla-Tang-krigen]], som fordrev Tang-styrkerne i de to andre koreanske riger.

== Kultur ==
[[Fil:Korea_south_silla_bell.jpg|thumb|Silla-klokken støbt i 771.]]
Hovedstaden i Silla riget var [[Gyeongju]]. Et stort antal Silla-grave kan stadig findes i centrum af Gyeongju. Silla-grave tog form af et kammer af sten, som var omgivet af en jordhøj. Det historisk område omkring Gyeongju blev føjet til [[UNESCO]]s [[Verdensarvsliste]] i 2000.&lt;ref&gt;[http://www.imaeil.com/sub_news/sub_news_view.php?news_id=10211&amp;yy=2008 매일신문&lt;!-- Bot generated title --&gt;]&lt;/ref&gt; Meget af det er også beskyttet som en del af [[Gyeongju Nationalpark]]. Derudover skulle to landsbyer nær Gyeongju, [[Hahoe]] og [[Yangdong]] blive foreslået som UNESCO kulturarvsområder i 2008 eller senere af beslægtede byer og den sydkoreanske regering.&lt;ref&gt;'하회마을·양동마을 세계문화유산 추진''&lt;/ref&gt; Da gravene var sværere at bryde ind end Baekje, en større mængde af genstande er blevet bevaret.&lt;ref&gt;Connor p. 268&lt;/ref&gt; Bemærkelsesværdige blandt disse er Sillas kunstfærdige guldkroner og smykker.

Bronzeklokken, som stammer fra [[kong Seongdeok den Store]], tiltrækker et stort antal turister. Klokken giver en karakteristisk lyd, om hvilken der er en overlevering. [[Cheomseongdae]] nær Gyeongju er det ældste bevarede [[astronomi]]ske [[observatorium]] i Østasien, men der er nogen uenighed om dets præcise opgaver. Det blev bygget under dronning [[Seondeok]]s regeringstid (632-647).

Muslimske handlende bragte navnet &quot;Silla&quot; til verden uden for det traditionelle østasiatiske sfære via [[Silkevejen]]. Geografer i den arabiske og persiske verden, herunder [[ibn Khurdadhbih]], [[al-Masudi]], [[Dimashiki]], [[Al-Nuwayri]], og [[al-Maqrizi]], efterlod sig optegnelser om Silla.

De nuværende efterkommere af Silla-dynastiet hører ind under Kim-navnet. Familieoptegnelser siden sidste hersker er fremkommet, men disse registreringer er endnu ikke fuldt bekræftede.

=== Buddhisme ===
[[Fil:Korea-Gyeongju-Silla_Art_and_Science_Museum-Seokguram_model-01.jpg|thumb|Seokguram]]
[[Fil:Standing_Gilt-bronze_Bhaisajyaguru_Buddha_of_Baengnyulsa_Temple(백률사_금동약사여래입상).jpg|thumb|left|Denne stående statue af Bhaisajyaguru Buddha er lavet af forgyldt bronze, lavet i Silla periode.]]

Buddhismen blev introduceret til Silla i 528.&lt;ref name=&quot;park 449&quot;&gt;[[Jin Y. Park|Park, Jin Y.]] article &quot;Buddhism in Korea&quot; in Keown and Prebish 2010 : 449.&lt;/ref&gt; Silla havde dog været udsat for religionen i over et århundrede, hvor troen sikkert havde gjort indtryk på den indfødte befolkning. Det var den buddhistiske munk [[Ado]], der først udsatte Silla for buddhismen, da han ankom til proselyter fra Goguryeo i midten af det 5. århundrede.&lt;ref&gt;[http://www.shilla.or.kr/shilla_culture/shilla_bulgeo.asp Buddhism of Silla]&lt;/ref&gt; Men ifølge legenden, blev Silla-monarkiet overbevist om at antage troen ved den ædle [[Ichadon]]s martyrium, da han blev henrettet for sin buddhistiske tro af Sillas domstol af kongen af Silla i 527, og hans blod flød med farven på mælk.

Betydningen af ​​buddhismen i Silla-samfundet i slutningen af ​​den tidlige periode er svær at overdrive. Fra kong Beopheung og for de følgende seks regeringsperioders antog Sillas konger buddhistiske navne og kom til at skildre sig selv som buddhistiske konger.&lt;ref&gt;[http://www.koreandb.net/Buddhism/buddhist1-main2.htm Retrieved on 2008-03-08]&lt;/ref&gt; Buddhismen i Silla var, mere end i tilfældet med Baekje og Goguryeo, en officielt sponsoreret tro. Dens statslige beskyttelse blev understreget. Hwarang-korpset, et elite korps af ungdommelig krigere, der ville spille en central rolle i Silla forening af ​​halvøen, havde stærke forbindelser til buddhismen, især tilbedelsen af [[Maitreya]] Buddha. Slutningen af den tidlige periode i Silla så buddhismens højdepunkt: et stort antal af templer blev byggede, ofte finansierede og sponsorerede af højtstående adel, de mest bemærkelsesværdige er [[Hwangnyongsa]] (Imperiets Drage), [[Bulguksa]] og [[Seokguram]]. Hwangyongsa-templet understregede især monarkiets magt og buddhismens rolle i statens beskyttelse og udvidelse. De ni tekster på dens træpagode, måske den højeste menneskeskabte struktur i Østasien af ​​perioden, siges at symboliserer de ni nationer bestemt til at underkaste sig Sillas styre. Silla lagt stor vægt på denne pagode og bygge den både af sten og af træ.

Med foreningen af Silla kom buddhismen til at spille en mindre synlig rolle i politik, da monarkiet forsøgte at overtage kinesiske konfucianske statsstyreinstitutioner for at regere den udvidede stat og for at dæmme op for de aristokratiske familiers indflydelse. Ikke desto mindre nød buddhismen stadig en central plads i det udvidede Silla samfund. Hundredvis af Silla-munke rejste til Tang-dynastiet i Kina for at få uddannelse og for at købe hårdt tiltrængte buddhistiske [[sutra]]er.

Sillas stærke buddhistiske karakter afspejles også af de tusindvis af buddhistiske stenfigurer og udskæringer, hvoraf den vigtigste på [[Namsan]]. Den internationale indflydelse fra Tang-dynastiets side på disse figurer og udskæringer kan ses i karakteristiske træk som en rund fulde form, et fast udtryk i ansigtet, og draperier, der smyger sig om kroppen, men stilistiske elementer fra indfødte koreansk kultur kan stadig identificeres.&lt;ref name=BMA&gt;[http://artsbma.org &quot;Birmingham Museum of Art: guide to the collection&quot;; Birmingham Museum of Art; Birmingham, Ala 2010; 978-1-904832-77-5]&lt;/ref&gt;

== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.ancient.eu/Silla/ Silla - Ancient History Encyclopedia]
* [http://gyeongju.museum.go.kr/ Gyeongju National Museum]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>kjj6p9boq707jnc7vf4uyh5nlis76mr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hubaekje</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6512</id>
    <revision>
      <id>42879</id>
      <parentid>29355</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:01:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42879</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5304" sha1="4an3zgv32xa14tw1cujb05obf53cut0" xml:space="preserve">[[Fil:History of Korea-Later three Kingdoms Period-915 CE.gif|thumb|Korea 915 e.Kr. Hubaekje med lysegrønt.]]

'''Hubaekje''' eller '''Senere Baekje''' var et [[Korea|koreansk]] monarki på [[Koreahalvøen]]. Kongeriget var et af [[de senere tre kongedømmer]], sammen med [[Taebong|Hugoguryeo]] og [[Forenede Silla (koreansk stat)|Silla]]. Officielt blev staten grundlagt af den oprørske Sillageneral [[Gyeon Hwon]] i [[900]] og faldt for [[Taejo af Goryeo|Wang Geon]]s [[Goryeo]]-hær i 936. Landets politiske hovedstad var [[Jeonju]] i dagens [[Sydkorea|sydkoreanske]] provins [[Nord-Jeolla]]. Kundskaben om dette kongerige stammer hovedsageligt fra kilderne ''[[Samguk Yusa]]'' og ''[[Samguk Sagi]]'', som udviser stor grad af indbyrdes overensstemmelse.

== Baggrund ==
Silla oplevede flere oprør mod slutningen af 800-tallet. Et af disse var iværksat af Gyeon Hwon, som angreb [[Gwangju|Mujinju]] i 892. Mange af oprørerne kom som en følge af Sillas beslutning om at med tvang indkræve skatter fra bondestanden i 889 (Lee, 1984, p.&amp;nbsp;98). På denne tid blev det meste af den politiske magt i landet holdt af lokale adelige, som ikke udviste særlig loyalitet over for centralmagten. Dermed var det enkelt for oprørere ledet af misfornøjede militære ledere at få lokal støtte.

Hubaekje forsøgte at etablere sig som efterfølger til den tidligere kongerige [[Baekje]], som omfattede den sydvestlige del af Koreahalvøen indtil, at det blev erobret af Silla i 660.

== Indre affærer ==
Hubaekje blev ledet ad Gyeon Hwon med undtagelse af de sidste år, og hans personlige lederstil spillede også en rolle i at kongeriget blev så kortlivet. Efter at have erklæret sig som konge tog Gyeon Hwon [[Polygyni|flere koner]], og det blev sagt, at han havde ti sønner med dem ud ove de otte, som blev født af hans første kone. Dette lagde grundlaget for de senere stridigheder mellem arvingerne.

I 935 valgte Gyeon Hwon sin fjerde søn, Geumgang, som Hubaekjes [[kronprins]]. Den ældste søn, [[Singeom]], konspirerede sammen med sine brødre Yanggeom og Yonggeom, fik arresteret og placeret sin egen fader i husarrest i [[Geumsansa]] i [[Gimje]]. Singeom dræbte der efter Geumgang og overtog selv tronen. Gyeon Hwon formåede senere at flygte til [[Goryeo|kongeriget Goryeo]], hvor han blev general.

== Militære affærer ==
Det meste af sin eksistens var Hubaekje plaget af [[Taejo af Goryeo|Wang Geon]]s skibsraids i [[Naju]]regionen. Dette forstyrrede handelen med de sydlige kinesiske kongeriger.

Hubaekje havde en betydelig militær styrke og Lee (1984, p. 99) skriver om Gyeon Hwon at &quot;Havde ikke [[Gung Ye]] og [[Taejo af Goryeo|Wang Geon]] stået i vejen, ville han ikke have haft særlige problemer med at erobre Silla&quot;. Hubaekje var på sit højeste i 927 og angreb samme år Sillas hovedstad [[Gyeongju]], dræbte [[Gyeongae af Silla|kong Gyeongae]] og indsatte [[Gyeongsun af Silla|kong Gyeongsun]] som ny konge. Før angrebet havde Silla bedt Goryeo om hjælp. Wang Geon ankom med en stor hær lige efter, at Gyeongju blev erobret. De to hære mødtes nær [[Palgongbjerget]] i nutidens [[Daegu]]. Wang Geons styrker talte vel 10.000 mand. Hubaekje triumferede, og Wang Geon formåede kun at undslippe takket være general [[Shin Sung-gyeom]] og [[Kim Nak]], som begge ofrede livet.  

I 930 mødtes de to hære igen i [[Slaget om Gochang]] nær [[Andong]], og da vandt Goryeohæren. Hubaekje blev presset tilbage til sit kerneland, hvor de led yderligere tab ved [[Hongseong]] i 934.

== Diplomati ==

Wang Geon forsøgte at opretholde sin legitimitet gennem diplomatiske forbindelser med det nordlige Kina. Gyeon Hwon forsøgte at gøre det samme ved at opretholde diplomatiske forbindelser med herskerne i det sydlige Kina, især [[Wuyue]]. Fordi Hubaekjes eksistens i store træk sammenfaldt med den turbulente [[De fem dynastiers og ti kongedømmers tid|fem dynastiers og ti kongedømmers tid]] i Kina, formåede ingen af siderne at udvikle forbindelserne til at omfatte militær støtte.

== Nedgang ==

Efter, at han blev afsat af sine sønner og flygtede til Goryeo i 935, blev Gyeon Hwon selv hærleder og ledte Goryeo-hæren mod Hubaekje. Sammen med Wang Geon, skriver ''[[Samguk Yusa]]'' at han ledede en hær på 100.000 mod sit tidligere kongerige &lt;ref&gt;[[Il-yeon]]: ''Samguk Yusa: Legends and History of the Three Kingdoms of Ancient Korea'', oversat af Tae-Hung Ha og Grafton K. Mintz. Bok to, s. 135f. Silk Pagoda (2006). {{ISBN|1-59654-348-5}}&lt;/ref&gt;. Goryeo og Hubaekje-hærene mødtes ved [[Seonsan]] ved nutidens [[Gumi]] i [[Nord-Gyeongsang]] i 936, hvor Hubaekjes styrker blev knust. Hubaekje faldt som en følge af dette samme år, blot et år efter at kong Gyeongsun havde overgivet Silla til Wang Geon. Slaget ved Seonsan markerede også slutningen på perioden [[De senere tre kongedømmer|senere tre kongedømmer]].

I sin karakteristiske og forsonende stil gav Wang Geon en adelstitel til Singeom. Singeoms yngre brødre Yanggeom og Yonggeom blev klandret for statskuppet i 935 og blev dømt og sendt i [[eksil]].

==Noter==
{{Reflist}}

==Litteratur==
*Lee, K. (1984). ''A new history of Korea.'' Trans. by E. W. Wagner &amp; E. J. Schulz, based on Korean rev. ed. of 1976.  Seoul: Ilchogak. {{ISBN|89-337-0204-0}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>4an3zgv32xa14tw1cujb05obf53cut0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Taebong</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6513</id>
    <revision>
      <id>42963</id>
      <parentid>29356</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:54:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42963</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2548" sha1="my1tmlbwwsyumbxj6cr1kplkn7wwk5a" xml:space="preserve">[[Fil:History of Korea-Later three Kingdoms Period-915 CE.gif|thumb|Taebong 915.]]

'''Taebong''' eller '''Sene Goguryeo''' ('''Hugoguryeo''') var en [[Korea|koreansk]] stat etableret af [[Gung Ye]] (궁예, 弓裔) på [[Koreahalvøen]] i [[901]].

==Historie==
Gung Ye var søn af [[Heonan af Silla|kong Heonan]] eller [[Gyeongmun af Silla|kong Gyeongmun]]. En sandsiger havde fortalt om et syn, hvor et nyfødt barn ville føre til katastrofe for [[Forenede Silla (koreansk stat)|Silla]], så kongen beordret drabet på barnet. En sygeplejer fik gemt Gung Ye og sørgede for hans opvækst.&lt;ref&gt;태봉의 궁예정권 {{ISBN|9788991510609}}&lt;/ref&gt; Han sluttede sig til [[Yang Gil]]'s oprørsstyrke i 892.

Efter næsten 1000 år som centralstyret kongedømme var Silla blevet ustabilt. Gung Ye startede sit eget oprør og absorberede efterhånden [[Taejo af Goryeo|Wang Geon]]'s styrker i [[Kaesong|Songak]], og i 898 etablerede han hovedstaden der. Han slog efterhånden Yang Gil og andre lokale ledere i det centrale Korea og proklamerede sig selv til konge over det senere Goguryeo i 901.

Han byttede navn på riget til '''Majin''' i 904&lt;!--[[ko:후삼국 시대#연표]] sier 901--&gt;, og til '''Taebong''' i 911. Gung Ye flyttede hovedstaden til [[Cheorwon|Cheolwon]] i 905. Taebong på sit største omfattede et geografisk område, som modsvarer nutidens [[Nord-Hwanghae]] og [[Syd-Hwanghae]], [[Gyeonggi]], [[Gangwon]]/[[Kangwon]], [[Pyongyang]], [[Nord-Chungcheong]] og de sydlige dele af [[Syd-Jeolla]].

===Taebongs fald===
Senere proklamerede Gung Ye sig selv som [[Buddha]] og blev en rigtig [[tyran]], som dømte alle, som gik ham imod, til døden, herunder hans egen kone, Lady Gang. I 918 havde fire af hans egne [[general]]er fået nok, [[Hong Yu]] (홍유, 洪儒), [[Bae Hyeon-gyeong]] (배현경, 裵玄慶), [[Shin Sung-gyeom]] (신숭겸, 申崇謙) og [[Bok Ji-gyeom]] (복지겸, 卜智謙) tog magten i landet og indsatte [[Taejo af Goryeo|Wang Geon]] som konge.&lt;ref&gt;궁예, 디지털한국학 http://www.koreandb.net/General/person/p151_00746.htm&lt;/ref&gt; Like efter blev det nye kongedømme [[Goryeo]] proklameret.

===Kultur===
Taebong havde stor indflydelse på [[Goryeo]] kulturelt. [[Gung Ye]] var oprindelig en buddhistmunk. Han opfordrede til [[buddhisme]] og ændrede på måderne buddhist-ceremonier blev udført på, deriblandt [[Palgwanhoe]] (팔관회, 八關會) og [[Seokdeungnong]] (석등롱, 石燈籠). Disse overlevede [[Gung Ye]]s død og Taebongs fald.

==Noter==
{{Reflist}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>my1tmlbwwsyumbxj6cr1kplkn7wwk5a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Seondeok af Silla</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6515</id>
    <revision>
      <id>42947</id>
      <parentid>36170</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:46:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42947</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7856" sha1="044qitv7tdsxn5emkj5e66amrmfds1o" xml:space="preserve">'''Dronning Seondeok af Silla''' ([[koreansk]] [[hanja]]: 善德女王; [[hangeul]]: 선덕여왕; [[revideret romanisering af koreansk|revideret romanisering]]: ''Seondeok yeowang,''; 606-8. februar 647)&lt;ref&gt;[[Il-yeon]]: ''Samguk Yusa: Legends and History of the Three Kingdoms of Ancient Korea'', translated by Tae-Hung Ha and Grafton K. Mintz. Book One, page 57. Silk Pagoda (2006). {{ISBN|1-59654-348-5}}&lt;/ref&gt; var dronning af [[Silla]], et af [[Koreas tre kongedømmer]], fra 632 til sin død i 647. Seondeok skal have været Sillas 27. hersker og var den første regerende dronning i et [[korea]]nsk rige, og den anden kvindelige hersker i eget navn i i [[Østasien]] efter [[Suiko]] af [[Japan]]. I sin regeringstid opfordrede hun til en renæssance indenfor Sillas tankegang, litteratur og kunst.&lt;ref&gt;Silla Korea and the Silk Road by Koreasociety&lt;/ref&gt;

==Jinpyeongs valg af efterfølger==

Før hun blev dronning var Seondeok kendt som '''Prinsesse Deokman''' (德曼; 덕만). Hun var den første af kong [[Jinpyeong af Silla]]s tre døtre. Hendes nevø, prinsesse Cheonmyeongs søn, blev siden kong [[Muyeol af Silla]], mens hendes ældre søster Prinsesse Seonhwa giftede sig med kong [[Mu af Baekje]], og blev moder til kong [[Uija af Baekje]]. Seonhwas eksistens er omstridt efter, at man skal have opdaget beviser, som tyder på, at Uijas mor var Dronning Sataek, og ikke Seonhwa, som det er i de historiske kilder. 

Eftersom han ikke havde nogen sønner, valgte Jinpyeong Seondeok som sin efterfølger. Dette var ingen usædvanlig handling i Silla, eftersom kvinder også i tidligere perioder havde haft magt gennem stillinger som rådgivere, enkedronninger og regenter. Gennem rigets historie havde kvinder også været familieoverhoveder, da matriarkalske arvelinjer sameksisterede med patriarkalske. I Silla var kvindernes status derfor relativt høj, men der var fremdeles restriktioner på hvordan de kunne opføre sig; de blev frarådet at begå handlinger, som ikke blev regnet for at være kvindelige. Seondeoks styre førte til, at andre kvinder blev accepteret som Sillas herskere.&lt;ref&gt;{{harvnb|Lee|2008|p=137 }}&lt;/ref&gt;

==Seondeoks regeringsperiode==
[[Fil:Nine story pagoda of the Hwangryongsa.JPG|thumb|left|Rekonstruktion af [[Hwangryongsa]]-pagoden; originalen blev ødelagt under [[mongolinvasionerne i Korea|mongolinvasionen]] i 1238.]]
I 632 blev Seondeok Sillas enehersker, en stilling hun bevarede til sin død i 647. Hun var den første af tre regerende dronninger i riget; de to andre var [[Jindeok af Silla]], Seondeoks efterfølger, og [[Jinseong af Silla]]. 

Seondeks regeringstid var voldelig; oprør og kampe i det nærliggende kongedømme [[Baekje]] tog meget af hendes opmærksomhed. Alligevel formåede hun i sine fjorten år som dronning at bruge sin intelligens til sin fordel. Da Baekje indvaderede Silla, forsøgte hun at oprette en alliance med det tredje af kongerigerne, [[Goguryeo]]. Da Goguryeo også vendte sig mod Silla, styrkede hun forbindelserne til det [[Kina|kinesiske]] [[Tang-dynastiet|Tang-dynasti]].&lt;ref&gt;{{harvnb|Lee|2008|p=139 }}&lt;/ref&gt; Hun formåede at holde riget samlet, og sendte kongelige udsendinge og embedsmænd til Kina. Seondeok er også blevet givet æren for at først have skabt et koreansk ideal for ærefuld opførsel, og hun sendte unge koreanere til Kina for at få oplæring i [[wushu|kampsport]].&lt;ref&gt;{{harvnb|Wollock|2011|p=254 }}&lt;/ref&gt; 

Som [[Wu Zetian]] i Kina var hun tiltrukket af [[buddhismen]], og hun fik opført nye buddhistiske templer. Blandt de markantebuddhistiske bygninger var den nietagers [[pagode]] i [[Hwangryongsa]]. På hver af etagerne i den 80 m høje pagode var der indskrevet navnet på et af de naboriger, som Silla agtede at erobre.&lt;ref&gt;{{harvnb|Lee|2008|p=140 }}&lt;/ref&gt; [[Bunhwangsa]] og [[Yeongmyosa]] blev også byggede i Seondeoks regeringstid. 

Hun byggede også &quot;Stjerneobservationstårnet&quot; eller [[Cheomseongdae]], som regnes som Østasiens første observatorium, og som fortsat står i den gamle Silla-hovedstad [[Gyeongju]]. Hun arbejdede også for at mindske fattigdommen i riget. 

[[Sangdaedeung Bidan af Silla|''Sangdaedeung'' Bidan]] skal også have ledet et oprør mod henne med slagordet &quot;kvindelige herskere kan ikke styre landet&quot; (女主不能善理).&lt;ref&gt;[http://english.historyfoundation.or.kr/?sub_num=32 (7. Silla and Wa) - ''Bidam''] {{wayback|url=http://english.historyfoundation.or.kr/?sub_num=32 |date=20111005152946 }}&lt;/ref&gt; Legenden vil have det til, at de under oprøret så en faldende stjerne, som Bidams tilhængere tolkede som afslutningen på dronningens styre. [[Kim Yu-sin]], den kongelige hærs øverstkommanderende siden 629, rådede dronningen til at sende en brændende drage op for at vise, at stjernen var tilbage. 

[[Yeomjong]] sagde, at omtrent ti dage efter Bidams oprør blev han og tredive af hans mænd henrettet. Dronning Seondeok døde den 8. januar 647, og Bidam blev henrettet den 17. januar, efter at [[Jindeok af Silla]] havde overtaget tronen. 

[[Chilsuk]] og [[Seokpum]] skal også have gjort oprør mod Seondeoks styre, men deres oprør må have været kortvarigt. 

Hvem, Seondeoks mand var, er ukendt; ifølge ''Samguk Sagi'' kan det have været Galmunwang Eum (飮葛文王 음갈문왕), mens i ''[[Hwarang Segi]]'' havde hun tre mænd med navnene Kim Yong-chun (金龍春 김용춘; Prinsesse Cheonmyeongs mand), Heumban (欽飯 흠반; en af hendes slægtninge) og Eulje (乙祭 을제; som i krigstid regerede på hendes vegne). Hun lader ikke til at have fået efterkommere. 

==Legender om Seondeok==
[[Fil:Korea-Gyeongju-Cheomseongdae-02.jpg|thumb|[[Cheomseongdae]]-observatoriet, det første [[observatorium]] i Østasien.]]

Man tror, at hendes faders valg af Seoneok som sin efterfølger blev begrundet med hendes veludviklede intelligens, mens hun endnu var en prinsesse. Ifølge en beretning, som findes i både ''[[Samguk Sagi]]'' og ''[[Samguk Yusa]]'',modtog hendes far engang en kasse med [[pæon]]frø fra [[kejser Taizong af Tang]] sammen med et maleri af blomsterne. Da hun så på billedet, bemærkede Seondeok, at blomsterne var smukke, men det var synd, at de ikke lugtede, &quot;for hvis de havde gjorte det, ville der have været sommerfugle og bier omkring blomsterne på billedet.&quot; Hendes observation af pæonernes mangel på lugt viste sig at stemme, og dette var kun en af mange episoder, som viste hendes intellekt og dermed evne til at herske.

Det findes også to andre eksempler på Seondeoks usædvanlige evne til at opfatte hændelser før de indtraf. I det første hævdes det, at Seondeok en gang hørte en kvækkende flok hvide frøer ved Jadeportpytten om vinteren. Dette tolkede hun som et tegn på et nært forestående angreb fra Baekje (de kvækkende frøer blev opfattet på som vrede soldater) nordvest for Silla (i astronomien symboliserede hvidt vest) i Kvindedalen (Jadeporten blev associeret med kvinder). Da hun så sendte sine generaler til Kvindedalen, formåede de at fange 2000 Baekje-soldater. 

Det andet er beretningen om hendes død. Nogen dage før hun døde, samlede Seondeok sine embedsmænd og gav dem ordren: &quot;når jeg er død, begrav mig når Doricheon (忉利天; &quot;De bedrøvede fortjenesters himmel&quot;).&quot; Flere tiår efter hendes død opførte kong [[Munmu af Silla]], rigets 30. hersker Sacheonwangsa (四天王寺; &quot;De fire himmelske kongers tempel&quot;) i hendes grav. Da indså adelsmændene at et af [[Buddha]]s ordsprog, &quot;Doricheon er over Sacheonwangsa,&quot; blev opfyldt af dronningen. 

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
* {{cite book |title=Women in Korean History |last=Lee|first=Bae-yong|year=2008 |publisher=Ewha Womans University Press|ref=harv}}
* {{cite book |title=Rethinking Chivalry and Courtly Love |last=Wollock|first=Jennifer G.|year=2011 |publisher=Praeger|ref=harv}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>044qitv7tdsxn5emkj5e66amrmfds1o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kejserriget Korea</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6518</id>
    <revision>
      <id>42901</id>
      <parentid>29568</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:51:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42901</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="12441" sha1="f3l17ihik7y197rwd4mv5b9oi2ak7o3" xml:space="preserve">[[File:Seal_of_the_Korean_Empire.svg|thumb|Koreas segl.]][[File:Korea_(orthographic_projection).svg|thumb|Udstrækning.]]
'''Kejserriget Korea''' ([[hangul]]: koreansk: 대한제국, [[hanja]]:  kinesisk: 大韓帝國, [[revideret romanisering af koreansk]]: Daehan-jeguk, [[McCune-Reischauer|mr]]: Taehan Cheguk, direkte oversat ''Det store koreanske kejserrige'', officielt [[engelsk]] navn: The Corean Empire) var et [[koreansk]] [[monarki]], som efterfulgte det koreanske kongerige [[Joseon]]. Kejserriget blev erklæret af [[Gojong af Korea|Kong Gojong]] i oktober 1897 fra hans palads [[Deoksugung|Gyeongun-gung]], og han overså selv moderniseringen, som fulgte, af militærvæsenet, økonomien, administrativ inddeling, uddannelse og industriudvikling. Reformen var ikke specielt radikal og landet gled i årene, som fulgte, fortsat i retning af at være underordnet større nationer, der i blandt [[Rusland]] og [[Japan]]. [[22. august]] [[1910]] blev Korea annekteret af [[Japan|Kejserriget Japan]].

==Baggrund==
Den [[første kinesisk-japanske krig]] (1894 – 1895) markerede starten på den reducerede kongemagt, som [[Joseon]]-kongerne frem til da havde kunnet opretholde og bruge mod udenlandsk indflydelse. Krigens kampe var blevet udkæmpet på koreansk jord og i koreansk farvand. 

Kejserriget Japans sejr over det svækkede [[Qing-dynastiet|Qiung-dynast]] gjorde, at Japan kunne påtvinge Kina [[Freden i Shimonoseki|Shimonoseki-traktaten]], der blandt andet Japan fik kontrol over [[Liaodonghalvøen]] foruden, at Kina anerkendte Koreas &quot;fulde og omfattende suverænitet&quot;, hvilket i datidens realiteter gjorde, at den tidligere kinesiske [[vasalstat]] nu blev til et japansk [[protektorat]]. Rusland forstod traktaten således som Japan havde ment den, at hindre Ruslands ekspansion syd over. Rusland fik til sidst [[Tyskland]] og [[Frankrig]] med på, at Liaodong skulle tilbageføres til Kina. Japan kunne foreløbig ikke udfordre en sådan magt og gik med på det russiske krav knyttet til Liaodong.

Den russiske succes gjorde, at landets magt og indflydelse i området igen voksede, dels på bekostning af Qing-Kina. Mange af Joseon-hoffets rådgivere foreslog, at der skulle knyttes tættere bånd til Rusland for at sikre landets selvstændighed. [[Dronning Min]] (senere [[Kejserinde Myeongseong]]), [[Gojong]]s kone, anerkendte, at man måtte forholde sig til ændringerne og etablerede tættere diplomatiske forbindelser med Rusland for at dæmme op mod stigende japansk indflydelse. Hun selv blev en stadig vigtigere politisk figur. Japan på sin side så dronningen som en trussel mod sine interesser og udskiftede først sin ambassadør i Korea, [[Inoue Kaoru]], med [[Miura Goro]], som var en diplomat med militær baggrund. Det er kendt, at han organiserede og gennemførte attentatet mod dronning Min den [[8. oktober]] [[1895]] i hendes egen residens [[Geoncheong]], som var kongeparrets officielle logi i [[Gyeongbok]]paladset.

[[Fil:Gojong of the Korean Empire 01.jpg|thumb|Kejser Gojong (1897 - 1907).]]
[[Fil:Sunjong of the Korean Empire.jpg|thumb|Kejser Sunjong (1907 - 1910).]]

==Proklamationen==
Efter attentatet mod Keiserinde Myeongseong flygtede [[Gojong af Korea|Kong Gojong]] med sin søn, kronprins [[Sunjong]], til den russiske legation i 1896. I tiden fra dronningens død til kongens tilbagevenden fra den russiske beskyttelse gennemgik Korea store ændringer. I 1894 blev der vedtaget nye love efter forskrifter af pro-japanske tjenestemænd i kongens eget kabinet, som gennemtvang gamle reformplaner for at modernisere det gamle koreanske samfund. Reformerne blev kaldt for [[Gaboreformerne]] med henvisning til 1894, året da de blev iværksatte.&lt;ref&gt;Keith Pratt: ''Korea: A Historical and Cultural Dictionary''; 1999; s. 194&lt;/ref&gt;

Reformerne blev imidlertid ikke gennemført uden modstand. Anti-japanske strømninger i det koreanske samfund havde sine rødder tilbage til [[Imjinkrigen]] i slutningen af 1500-tallet. Indad i den koreanske kongens hof blev sådanne opfattelser ikke udbredte før, Korea blev påtvunget [[Ganghwatraktaten]] i 1876. Strømningerne fik stadig stærkere udtryk i befolkningen efter traktaten og som en følge af Japans stadig oftere og mere intense indblanding i koreansk politik.

En af de mest kontroversielle reformer var, at den mandlige befolkning blev tvunget til at afskære den traditionelle hårknude ([[Sangtu]], 상투). Protesterne toppede med Eulmi-hændelsen i 1895 og det japansk-ledede drab på Kejserinde Myeongseong.

Kong Gojong blev i 1897, efter pres fra andre nationer og fra den koreanske opinion ledet af stærke uafhængighedsgrupper, tvunget til at returnere til Gyeongungung (nu [[Deoksugung]]). Der proklamerede han etableringen af Kejserriget Korea, idet også landets navn blev ændret, og erklærede det nye æra-navn '''Gwangmu''' ([[Hangul]]: 광무, [[Hanja]]: 光武, direkte oversat: ''lysets kriger''). Korea afviklede sit forhold som skatteland og vasalstat under [[Qing-dynastiet|Qing-Kina]], som man havde holdt fast ved siden før [[den anden manchuinvasion af Korea]] i 1636. Titlen kong Gojong blev til kejser Gwangmu, kejserrigets første kejser og statsoverhoved i det suveræne ''Kejserriget Korea''. Den gamle verdensorden baseret på venskabelig afhængighed i det fjerne østen var ovre. Koreas nye status som kejserrige betød en fristilling fra det kinesiske rige. [[Freden i Shimonoseki]] fra 1895 slog allerede fast, at Kina anerkendte Koreas &quot;fulde og omfattende suverænitet&quot;. Den svækkede Kinas indflydelse men styrkede Japans og Ruslands indflydelse i regionen.

Navnet på det nye kejserrige, 대한제국, som direkte oversat betyder ''Det store Han-kejserrige'', blev taget for at genoplive minderne fra [[Samhan]]-[[konføderation]] til [[de tidlige tre kongedømmer]]. Man fulgte traditionen ved at give det nye kejserrige navn efter en historisk stat.

==Vestliggørelsen af politikken==

===Baggrund===

Ledende koreanske myndighedspersoner og intellektuelle mente, at der var stort behov for omfattende reformer for at modernisere landet, efter at have studeret andre nationer, der i blandt Japans modernisering. Flere studieturer udenlands førte til, at stadig mere information om omverdenen fandt vej ind til det da lukkede land. Man blev særlig opmærksom på, at modernisering også indebar øget indflydelse. De mest reformvillige sørgede for at gennemføre Gaboreformerne i 1894, mens de mere moderate reformvillige gennemførte ''Gwangmureformerne'' efter etableringen af kejserriget. 

Amerikanske missionærer, som havde nære forbindelser med det kongelige hof, hjalp til med at sprede propaganda for den vestlige kultur. Med kongelig finansiering og støtte introducerede den amerikanske læge og missionær [[Horace N. Allen]] vestlig medicin ved at etablere [[Gwanghyewon]], det ældste vestligt inspirerede sygehus i Korea. Missionærerne bidrog også til at uddanne koreanske kvinder, som frem til da ikke havde fået mulighed for at få nogen form for uddannelse.

===Konsekvenser===
22. august 1904 blev den første traktat mellem Japan og Korea, [[Den japansk-koreanske enighed af august 1904]], underskrevet. Den var først og fremmest en handelsaftale men begrænsede koreansk handlefrihed ved, at man måtte konsultere Japan før man etablerede handelsaftaler med andre lande men også før, at man indgik aftaler med andre udlændinge. [[Taft-Katsura-aftalen]] var et hemmeligt diplomatisk memorandum mellem Japan og USA og blev underskrevet den [[29. juli]] 1905. Det bestod af en række punkter knyttede til japansk-amerikanske forbindelser.&lt;ref&gt;Nahm, Andrew. &quot;The impact of the Taft-Katsura Memorandum on Korea: A reassessment,&quot; ''Korea Journal.'' October 1985, s. 9.&lt;/ref&gt; Den japanske statsminister [[Katsura Taro]] benyttede den amerikanske krigsminister [[William Howard Taft]]s besøg i Tokyo til at få en udtalelse fra ham vedrørende hans syn på det koreanske spørgsmål.&lt;ref name=&quot;nahm10&quot;&gt;Nahm, p. 10.&lt;/ref&gt; Taft udtrykker i memorandumet hvordan, Japan i et [[suverænitet]]sforhold over Korea kan &quot;bidrage til en varig fred i det fjerne østen&quot;.&lt;ref name=&quot;nahm10&quot;/&gt;

I september 1905 underskrev Rusland og Japan [[Portsmouth-traktaten]], som gjorde ende på [[den russisk-japanske krig]] og en gang for alle konsoliderede Japans indflydelse over Korea. Kejser Gwangmu sendte i efteråret 1905 hemmelige diplomatiske repræsentanter ud for at præsentere landets syn på det, som var sket, over for andre nationer. Korea var i en relativt desperat situation, hvor statens suverænitet stod på spil. Hemmelighedsholdet var nødvendig, fordi de normale diplomatiske kanaler var overvågede af Japan.&lt;ref&gt;Kim, Ki-Seok, &quot;Emperor Gwangmu’s Diplomatic Struggles to Protect His Sovereignty before and after 1905,&quot; ''Korea Journal,'' (Summer 2006). p. 239.&lt;/ref&gt; 

[[17. november]] [[1905]] blev [[Eulsatraktaten]] underskrevet i Korea. Det koreanske udenrigsdepartements segl var stjålet og benyttet på dokumentet, som ellers var forberedt af Japan. En uge efter den påtvungne traktat trak USA sin [[legation]] tilbage fra Korea, selv før Korea gjorde USA opmærksom på landets nye status som protektorat.&lt;ref&gt;Kim, p. 245.&lt;/ref&gt;

[[Fil:Hague Secret Emissary Affair.jpg|thumb|190px|Keiser Gwangmu sendte i skjul tre diplomater til Haag i Nederland i 1907, [[Yi Jun]], [[Yi Sang-seol]] og [[Yi Wi-jong]].]]

International lov og praksis blev brugt mod et land, som sagte men sikkert gik mod modernisering. Med sit svage og umoderne militærvæsen, mangel på en klar suverænitetshævdelse og sit langvarige afhængighedsforhold til Qing-Kina formåede Korea ikke at holde sig fri for udenlandsk pres.

Kejser Gwangmu blev til sidst tvunget til at abdicere i 1907 til fordel for sin søn, [[Sunjong af Korea|kejser Yeonghui]], som blev den anden og sidste kejser af Korea. Nådestødet for Gwangmus kejsergerning var hans forsøg på at påvirke international opinion ved at sende tre emissærer til [[Haag-konventionen|den anden fredskonference]] i [[Haag]], [[Nederlandene]] i 1907.&lt;ref&gt;Carter J. Eckert, [[Ki-baik Lee]], Young Ick Lew, Michael Robinson, and Edward W. Wagner, ''Korea Old and New: A History'' (Seoul: Ilchokak / Korea Institute, Harvard University, 1990), 245.&lt;/ref&gt; 

[[Emissæraffæren i Haag|Delegationen]] forsøgte at genvinde kejserrigets suverænitet. Datidens [[stormagt]]er nægtede imidlertid at tillade, at [[Korea]] skulle kunne tage del i konferencen, fordi det stred mod principperne i Eulsa-traktaten. Dette syntes også at være det mest naturlige og nyttige på højden af de europæiske nationers egen [[kolonialisme]].

22. august 1910 blev Korea annekteret af Japan ved den påtvungne [[Den japansk-koreanske annekteringstraktat|japansk-koreanske annekteringstraktat]]. Den startede [[Korea under japansk overherredømme|Japans overherredømme i Korea]], som skulle vare i 35 år, eller til udgangen af [[2. verdenskrig]]. Korea blev frataget al suverænitet som egen nation.

==Diplomatiske forbindelser==
* [[Japan|Kejserriget Japan]]: 1876-1910
* [[USA]]: 1882-1905
* [[Det forenede kongerige Storbritannien og Irland]]: 1882-1905
* [[Det tyske kejserrige]]: 1883-1905
* [[Kongeriget Italien]]: 1884-1905
* [[Det russiske kejserrige]]: 1884-1905
* [[Tredje franske republik|Den tredje franske republik]]: 1886-1905
* [[Østrig-Ungarn]]: 1892-1905
* [[Qing-dynastiet]]: 1899-1905
* [[Belgien]]: 1901-1905
* [[Danmark]]: 1902-1905

==Noter==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
* Dong-no Kim, John B. Duncan, Do-hyung Kim (2006), ''Reform and Modernity in the Taehan Empire'' ([[Yonsei University|Yonsei]] Korean Studies Series No. 2), Seoul: Jimoondang Publishing Company
* [[Keith Pratt|Pratt, Keith L.]], [[Richard Rutt]], and [[James Hoare]]. (1999). ''Korea: a historical and cultural dictionary,'' Richmond: Curzon Press. {{ISBN|0700704639}}/{{ISBN|9780700704637}}; {{ISBN|0700704647}}; {{ISBN|9780700704644}}; [http://www.worldcat.org/title/korea-a-historical-and-cultural-dictionary/oclc/245844259  OCLC 245844259]
* The Special Committee for the Virtual Museum of Korean History (2009), ''Living in Joseon Part 3: The Virtual Museum of Korean History-11'', Paju: [[:KO:사계절출판사|Sakyejul Publishing Ltd.]]

==Eksterne henvisninger==
* [http://www.pca-mna.org/korean/GreatRevival.pdf The Great Revival Movement of 1907 And its Historical Impact on Korean Church]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>f3l17ihik7y197rwd4mv5b9oi2ak7o3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sejong den store</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6519</id>
    <revision>
      <id>42946</id>
      <parentid>38676</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:46:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42946</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4634" sha1="cn97wky9kg86591tv8ob9dya5y4sgmv" xml:space="preserve">'''Sejong den store''' (født [[6. maj]] [[1397]], død [[18. maj]] [[1450]]) var den fjerde [[Joseon]]-konge. Han er bedst kendt for at have skabt det koreanske [[alfabet]] [[hangul]], som han dog i sin samtid mødte stærk modstand mod at indføre, særlig fra skriftlærde i kinesiske tegn ([[hanja]]). Sejong er en af to koreanske herskere, som efter sin død har fået betegnelsen &quot;den store&quot; lagt til sit navn (den anden er [[Gwanggaeto den store]] af Goguryeo).

== Tidlig liv ==
Sejong var den tredje søn af [[Taejong av Joseon|kong Taejong]]. Da han blev 12 år gammel, blev han storprins Chungnyeong ({{Lang|ko|충녕대군}}; {{Lang|ko|忠寧大君}}) og giftede sig med datteren til [[Sim On]] ({{Lang|ko|심온}}; {{Lang|ko|沈溫}}) af Cheongsong ({{Lang|ko|청송}}; {{Lang|ko|靑松}}), bedst kendt som Lady Sim ({{Lang|ko|심씨}}; {{Lang|ko|沈氏}}), som senere fik titlen prinsesse Soheon ({{Lang|ko|소헌왕후}}; {{Lang|ko|昭憲王后}}).

Sejong udmærkede sig på flere områder og var faderens favorit.

Sejong blev Koreas hersker på en noget usædvanlig måde. Den ældste af kongens sønner, prins [[Prins Yangnyung|Yangnyung]] ({{Lang|ko|양녕대군}}), mente, at han selv manglede de nødvendige færdigheder for at blive konge og mente, at Sejongs skæbne var at blive konge. Han og hans broder, prins [[Prins Hyoryung|Hyoryung]] ({{Lang|ko|효령대군}}), var enige om, at det var deres pligt at sørge for, at Sejong blev konge. Med god hjælp af deres optræden ved hoffet i [[Seoul]], sørgede de for at de blev bandlyst fra hovedstaden. Dermed var vejen banet for Sejong. Den ældste prins levede i bjergene, hvor han vandrede rundt, mens den anden prins søgte til et buddhistisk tempel, hvor han blev [[munk]].

I juni 1418 abdicerede Kong Taejong, og Sejong blev kronet som konge af Joseon i august og begyndte samtidig sin kongegerning. Taejong hjalp til med råd indenfor militære spørgsmål de næste fire år frem til sin død i 1422.

Sejong var afhengig af jordbrugsproduktionen og etablerede et system, hvor bønderne betalte skat efter hvor stort afkast, avlingen gav. Dermed kunne bønderne bekymre sig mindre med skatteniveauet og mere om sin avling. Så raskt kongen disponerede over et tilstrækkelig med forråd, sørgede han for, at dette blev distribueret til fattigere bønder. I 1429 blev &quot;[[Nongsa-jikseol]]&quot; ([[hangul]]: 농사직설, [[hanja]]: 農事直說) udgivet under Sejongs overopsyn. Dette var den første bog om koreansk jordbrug, og den handlede blandt andet om høsten.

== Hangul ==

[[Fil:Hunmin jeong-eum.jpg|200px|thumb|right|Lærebog i Hangul, [[Hunmin Jeongeum]].]]
Kong Sejong Den Store fik stor betydning for koreansk historie ved, at han i 1443 introducerede det koreanske alfabet [[hangul]], som skriftsprog for [[koreansk]].

Hangul blev introduceret af [[Sejong den store|Kong Sejong den store]] i 1443, som skriftsprog for [[koreansk]]. Det bruges for at skrive koreansk i både [[Nordkorea]] og [[Sydkorea]], men i enkelte sammenhænge kompletteres det i Sydkorea med kinesiske skrifttegn i form af [[hanja]]. Det er verdens eneste tilrettelagte og hyppig brugte fonetiske skriftsprog, som med vilje er udformet for, at det skal være enkelt at forstå: Som i indiske skriftsprog, klassificeres hanguls konsonanter efter hvor i munden, de skal udtales, men det siges, at hangul går et skridt videre ved, at tegnene også repræsenterer et skematisk opsæt af hvordan, munden skal positioneres for at udtale lyden. ㄱ [k] angiver, at tungen er presset op mod ganen, ved kindtænderne, mens ㅋ [kʰ] desuden har en streg, som viser [[aspiration (fonetik)|aspiration]].

== Kong Sejongs fulde navn posthumt ==
* Kong Sejong Jangheon Yeongmun Yemu Inseong Myeonghyo den store af Korea
* 세종장헌영문예무인성명효대왕
* 世宗莊憲英文睿武仁聖明孝大王

== Litteratur ==
* ''King Sejong the Great: the Light of Fifteenth Century Korea'', [[Young-Key Kim-Renaud]], [[International Circle of Korean Linguistics]], 1992, softcover, 119&amp;nbsp;pages, {{ISBN|1-882177-00-2}}
* Kim-Renaud, Young-Key. 2000. Sejong’s theory of literacy and writing. ''Studies in the Linguistic Sciences'' 30.1:13-46.
* Kim, Yung Sik. (1998). &quot;Problems and Possibilities in the Study of the History of Korean Science&quot;, ''Osiris'' (2. serie, bind 13, 1998): 48-79.

== Eksterne henvisninger ==

* [http://cinema.sangji.ac.kr/WINDOW/window/win00045.htm King Sejong's Confucian Humanism in the Early Choson Period]
* [http://dicimg.paran.com/100_img/jpg/180/p18050200003.jpg Location of the four forts and the six posts]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>cn97wky9kg86591tv8ob9dya5y4sgmv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Yuh Woon-hyung</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6524</id>
    <revision>
      <id>42975</id>
      <parentid>29559</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:59:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42975</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2195" sha1="nogwzl2gauxd7jqoyl087zgdgraoqq0" xml:space="preserve">[[Fil:Yuh Woon-Hyung.jpg|thumb|Lyuh Woon-hyung i maj 1947.]]

'''Lyuh Woon-hyung''' (født [[25. maj]] [[1885]] i [[Yangpyeong]], død (myrdet) [[19. juli]] [[1947]] i [[Seoul]]) var en [[korea]]nsk nationalistisk [[politiker]].

Lyuh blev født i en [[yangban]]-familie af lav status og studerede ved den progressive Paeje-skole. I 1914 rejste han til [[Republikken Kina (1912-1949)|Kina]], hvor han blev trukket ind den eksilkoreanske rørelse mod [[Korea under japansk overherredømme|japans styre]] i Korea og blev en af grundlæggerne af [[Republikken Koreas provisoriske regering]] som havde sit sæde i Kina. Lyuh hentede sin inspiration fra mange forskellige sider og kunne samarbejde med aktivister fra flere politiske lejre i den eksilkoreanske rørelse.

I 1921 rejste han med en eksilkoreansk delegation til [[Sovjetunionen]] for at deltage i en konference, hvor han mødte både [[Lenin]] og [[Trotskij]]. I 1929 blev han arresteret af japansk politi i [[Shanghai]] og sendtes til Japan, hvor han dømtes til tre års fængsel for oprørsk virksomhed. Efter frigivelse indledte han en journalistisk karriere og udsattes for pres fra de japanske myndigheder at støtte den japansk ledede stat og [[anden kinesisk-japanske krig|Japans krig i Kina]], men han nægtede konsekvent at gå med til dette, hvilket gjorde ham til en respekteret person blandt koreanere.

Efter Japans nederlag i [[2. verdenskrig]] bad den sidste japanske generalguvernør i Korea, [[Nobuyuki Abe]], Lyuh om at tage ansvar for opretholdelse af lov og orden under det koloniale styres afvikling. Lyuh oprettede folkekommittéer som skulle overtage den lokale forvaltning og skabte [[Folkrepublikken Korea]]. De amerikanske styrker i Sydkorea ville dog ikke erkende Lyuhs interimsregering og Lyuh fejlede i at oprette en samlet koreansk stat i sommeren 1947.

Den 15 juli 1947 blev Lyuh skudt af en 19-årig mand, som tilhørte en koreansk højregruppering.
{{commons|Category:Yuh Woon-Hyung}}

== Litteratur ==
* Jonathan Lipman, Barbara Molony, Michael Edson Robinson: ''Modern East Asia: an integrated history''; Laurence King Pub., London, U.K. 2011; {{ISBN|978-1-85669-724-8}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>nogwzl2gauxd7jqoyl087zgdgraoqq0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sydkoreas historie</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6526</id>
    <revision>
      <id>42962</id>
      <parentid>36541</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:53:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42962</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="64184" sha1="1e95ha8e15qvdeeouo8878spu3457bw" xml:space="preserve">'''Sydkoreas historie''' begynder formelt set ved proklameringen af [[Sydkorea|Republikken Korea]] den [[15. august]] [[1948]], selv om [[Syngman Rhee]] havde erklæret republikken i [[Seoul]] allerede den 13. august.

Efter, at [[Korea under japansk overherredømme]] havde fået sin afslutning i forbindelse med afslutningen af [[2. verdenskrig]] den 15. august 1945, blev Korea [[Delingen af Korea|delt]] ved den [[38. nordlige breddekreds|38. breddegrad]]. [[USA]] besatte den del, som lå syd for denne, [[Sovjetunionen]] den nordlige del. Imidlertid blev man ikke enige om den videre implementering af tidligere indgåede aftaler i [[FN]]-regi. I efteråret 1948 blev som følge heraf de to koreanske stater proklamerede, begge hævdede at repræsentere hele den koreanske nation.

Delingen af Korea blev forstærket som en følge af [[Koreakrigen]] i det, som i dag er [[Sydkorea]] og [[Nordkorea]].

Siden delingen har Sydkorea oplevet en rivende udvikling indenfor uddannelse, økonomi og kultur. Siden 1960-tallet er landet udviklet fra at være en af Asias fattigste nationer til at blive en af verdens rigeste. Sydkorea indgår i samlebetegnelsen [[De fire tigre]], sammen med [[Singapore]], [[Taiwan]] og [[Hongkong]].&lt;ref&gt;{{Cite book|title=The Four Asian Tigers: Economic Development and the Global Political Economy|author= Eun Mee Kim |year=1998|location=San Diego|publisher=Academic Press|isbn=9780124074408, 0124074405}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.timesofmalta.com/articles/view/20100201/business/will-the-four-asian-tigers-lead-the-way-again-in-2010 Will the four Asian tigers lead the way again in 2010], [[Times of Malta]], [[1. februar]] [[2010]]&lt;/ref&gt;

== USAMGIK (1945–1948) ==

[[Fil:Surrender of Japanese Forces in Southern Korea.jpg|thumb|left|Det japanske flag tages ned i Seoul 9. september 1945, som en del af en overgivelsesceremonien efter 2. verdenskrigs afslutning.]]
[[Fil:Ceremony inaugurating the government of the Republic of Korea.JPG|thumb|right|Ceremonien hvor Republikken Korea bliver proklameret den 15. august 1948.]]
[[Fil:1947 at the Soviet-US Committee.jpg|thumb|right|[[Yuh Woon-hyung]] (til højre) ved den fælles amerikansk-sovjetiske fælles kommission i 1947.]]

Efter, at [[Japan]] havde kapituleret til [[De allierede (2. verdenskrig)|de allierede]], blev delingen ved den [[38. nordlige breddekreds|38. breddegrad]] starten på den planlagte overgangsfase, hvor Sovjetunionen og USA midlertidigt skulle okkupere henholdsvis den nordlige og den sydlige del af [[Koreahalvøen]]. Delingen var ment som en midlertidig løsning, indtil de fire sejrsmagter, som foruden Sovjetunionen og USA bestod af [[Storbritannien]] og [[Republikken Kina|Kina]], blev enige om en fælles administration for landet. Dette havde været diskuteret i februar 1945 på [[Jaltakonferencen]].&lt;ref name=&quot;lhh 583-585&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 583-585)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;aks 150-153&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 150-153)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://avalon.law.yale.edu/wwii/yalta.asp Yalta Conference], Lillian Goldman Law Library&lt;/ref&gt; Amerikanske styrker ankom til [[Incheon]] den 8. september 1945 og etablerede et militærstyre lige efter.&lt;ref&gt;Lee (1984, p.&amp;nbsp;374); Cumings (1997, s.&amp;nbsp;189).&lt;/ref&gt; De amerikanske styrkers kommandør var general [[generalløjtnant]] [[John R. Hodge]].&lt;ref&gt;Nahm, Cumings, loc. cit.&lt;/ref&gt; For at møde den stadig stærkere modstand mod militærstyret etablerede Hodge i oktober et koreansk rådgivende organ. Et år senere blev der etableret en midlertidig nationalforsamling og en overgangsregering ledet af henholdsvis [[Kim Kyu-sik]] og [[Syngman Rhee]]. Organerne manglede imidlertid nødvendig autoritet og ''[[de jure]]'' suverænitet, som fortsat lå hos [[Koreas eksilregering]] i Kina. Amerikanske ledere valgte at ignorere dennes legitimitet, delvis fordi en troede, at eksilregeringen var tilknyttet kommunisterne.&lt;ref name=&quot;Nahm 1996, s. 340&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Michael Edson Robinson (2007, s. 107-108)&lt;/ref&gt;

Korea var i denne periode præget og plaget af politisk og økonomisk kaos af flere årsager. Eftervirkningene af den japanske udnyttelse af landets ressourcer var stærk, både i syd og i nord.&lt;ref&gt;Nahm (1996, p.&amp;nbsp;351); Lee (1984, s.&amp;nbsp;375).&lt;/ref&gt; Desuden var de amerikanske styrker uforberedte på den udfordring, det var at administrere landet uden nødvendig kundskab om sprog, kultur eller politisk situation.&lt;ref name=&quot;Nahm 1996, s. 340&quot;&gt;Nahm (1996, p.&amp;nbsp;340).&lt;/ref&gt; Mange af amerikanernes egne tiltag havde derfor en destabiliserende effekt. Det hjalp heller ikke på stabiliteten, at man fra nord oplevede en stadig flygtningestrøm suppleret med en immigrationsbølge bestående af hjemvendte koreanere i eksil.&lt;ref&gt;Lee (1984, s.&amp;nbsp;375).&lt;/ref&gt;

I december 1945 blev [[Moskvakonferencen]] afholdt for at diskutere Koreas fremtid.&lt;ref&gt;[http://avalon.law.yale.edu/20th_century/decade19.asp Moscow conference]&lt;/ref&gt; Der blev diskuteret en femårig forvaltningsregering, og en fælles amerikansk-sovjetisk kommission blev etableret. Kommissionen møttes i [[Seoul]] men kørte hurtigt fast i spørgsmålet om etablering af et nationalt styre, idet man ikke formåede at komme til enighed. Uden en løsning i sigte tog amerikanerne det koreanske spørgsmål til [[FNs generalforsamling]] i september 1947.&lt;ref name=&quot;lhh 583-585&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;aks 150-153&quot;/&gt;

I resolutionen fra FNs generalforsamling blev der taget til orde for FN-overvågede valg i begge dele af Korea. I nord afviste man disse planer, og valgene blev derfor alene gennemført i den sydlige del den [[10. maj]] [[1948]]. Der blev reserveret et større antal pladser i [[Sydkoreas nationalforsamling]] til nordkoreanerne med tanke på et eventuelt fremtidig valg således, at nationalforsamlingen kunne have legitimitet i hele Korea. I virkeligheden var delingen af Korea ved valget et faktum. Et flertal af vælgerne var imod valget.&lt;ref&gt;{{Kilde bog|forfatter=Hart-Landsberg, Martin|titel=Korea: Division, Reunification, and U.S. Foreign Policy|side=85–86|forlag=Monthly Review Press|udgivelsesår=1998|sprog=engelsk|isbn=0-85345-927-4}}&lt;/ref&gt; 

En forfatning blev udarbejdet, som lagde grundlaget for en regering ledet af en præsident, med en fireårig periode for præsidentembedet. Som den midlertidige forfatning fastlagde, blev der afholdt et indirekte præsidentvalg i juli. Som leder af den nye nationalforsamling blev Syngman Rhee valgt til præsidentembedet og han proklamerede Republikken Korea den 15. august 1948.&lt;ref name=&quot;aks 154-163&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 154-157; s. 162-163)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 584-586&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 584-586)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;sk us 45-48&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/9.htm South Korea under US Occupation 1945-1948], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt;

== Første republik (1948–1960) ==

[[Fil:Syngman Rhee 2.jpg|thumb|right|General [[Douglas MacArthur]] og Sydkoreas første præsident [[Syngman Rhee]] hilser på hinanden ved generalens ankomst til Gimpo lufthavn.]]
[[Fil:4.19 혁명.jpg|thumb|right|[[April-revolutionen|Studenterdemonstrationer]] i Seoul 19. april 1960 mod påstået valgsvindel begået af Syngman Rhee.]]

Sydkorea blev formelt set etableret ved proklamationen den 15. august 1948 med Syngman Rhee som første præsident. Ved etableringen af Rhees regering blev også landets [[Suverænitet|''de jure'' suverænitet]] overført til den nye styre. Den [[9. september]] [[1948]] blev [[Nordkorea|Den demokratiske folkerepublik Korea]] (Nordkorea) proklameret, baseret på politisk og økonomisk støtte fra Sovjetunionen og med en kommunistisk ledelse under [[Kim Il-sung]].&lt;ref name=&quot;aks 154-163&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 584-586&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;sk us 45-48&quot;/&gt;  I [[FN-resolution 195]] fra [[12. december]] 1948 er Sydkorea beskrevet som den eneste lovlige koreanske myndighed.&lt;ref&gt;[http://daccess-dds-ny.un.org/doc/RESOLUTION/GEN/NR0/043/66/IMG/NR004366.pdf?OpenElement 195 (III) The problem of the independence of Korea]&quot;, 12. desember 1948, ''Resolutions Adopted by the General Assembly During its Third Session'', s. 25.&lt;/ref&gt; 

I 1946 blev der nord for 38. breddegrad implementeret landreformer, hvor privat ejet land samt virksomheder og bygninger tilhørende japanske eller pro-japanske ejere blev konfiskerede af staten.&lt;ref name=&quot;aks 154-163&quot;/&gt; Krav om en jordreform syd for den 38. breddegrad voksede, og en jordreform blev gennemført i juni 1949. Koreanere med store landejendomme blev pålagt at sælge det meste af landarealet. Vel 40 % af småbønderne blev landejere.&lt;ref name=&quot;sk rhee&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/11.htm The Syngman Rhee era], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt; Fordi en del rettigheder blev givet til personer med forbindelse til landejere fra før befrielsen, blev en del ejendomme overtaget og beholdt af pro-japanske grupper.&lt;ref name=&quot;aks 154-163&quot;/&gt;

Korea var nu delt, og forholdet mellem de to koreanske stater blev stadig mere konfliktfyldt. De sovjetiske styrker blev trukket tilbage i 1948, og i Nordkorea pressede man på for, at de amerikanske styrker skulle trækkes ud af Sydkorea. Rhee på sin side ønskede at knytte tættere bånd til USA mod fjendestaterne Japan og Nordkorea.&lt;ref&gt;Yang (1999, s.&amp;nbsp;194-195).&lt;/ref&gt; Samtaler om normalisering af forholdet til Japan blev indledt men uden særlig resultat.&lt;ref&gt;Yang (1999, s.&amp;nbsp;194).&lt;/ref&gt; I mellemtiden modtog den sydkoreanske regering enorme pengesummer i amerikansk støtte, i enkelte tilfælde lige så meget som nationalbudgettet alene.&lt;ref&gt;Cumings (1997, s.&amp;nbsp;255, s.&amp;nbsp;306).&lt;/ref&gt; Nationalistregeringen i Seoul fortsatte i mange tilfælde det amerikanske militærstyres politik. Antikommunisten Rhee arbejdede blandt andet på at &quot;fjerne [[kommunisme]]&quot; fra Sydkorea, hvilket i praksis betød at man fjernede al politisk opposition. Således blev [[Koreas kommunistparti]] og en provisorisk regering kendt som [[Folkerepublikken Korea]] forbudt. Han lod landets sikkerhedspoliti, ledet af den fanatiske antikommunist [[Kim Chang-ryong]], opspore og torturere personer, som var mistænkte for at være kommunister eller nordkoreanske spioner. Den brutale udgang på [[Jeju-massakren]] i 1948, hvor mellem 14.000 og 60.000 personer blev dræbte under en opstand blandt venstreorienterede, blev bagatelliseret. Det samme blev oprøret i [[Yeosu-Suncheon oprøret|Suncheon og Yeosu]].&lt;ref name=&quot;lhh 584-586&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Cumings (1997, s.&amp;nbsp;221).&lt;/ref&gt;

Politisk var det vigtigste i den første republik anti-kommunisme og &quot;genforening ved at ekspandere nordover&quot;. Sydkoreas militære styrke var imidlertid hverken udstyret eller forberedt, men Rhee var alligevel fast bestemt på at genforene Korea med militærmagt med støtte fra USA. I landets andet parlamentsvalg den [[30. maj]] [[1950]] mødte Rhee imidlertid en stærkere opposition ved, at uafhængige repræsentanter vandt et flertal af pladserne i parlamentet. Dette bekræftede, at Rhee ikke havde en særlig stærk støtte i befolkningen.&lt;ref name=&quot;lhh 584-586&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;aks 166-171&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, pp166-171)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Yang (1999, s.&amp;nbsp;193)&lt;/ref&gt;

Om morgenen den [[25. juni]] [[1950]] angreb nordkoreanske styrker over den 38. breddegrad i det, som blev indledningen til [[Koreakrigen]]. Ledet af USA sendte 16 nationer soldater og yderligere fem medicinske enheder, formelt set under ledelse af [[FN-kommandoen]] (UNC).&lt;ref name=&quot;aks 172-177&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 172-177)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=728778 Procession of the 6.25 War and the UN] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 586-590&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 586-590)&lt;/ref&gt; 

Stadig ændrede frontlinjer førte til et højt antal af civile tab og materielle ødelæggelser. I 1951 engagerede det kommunistiske Kina sig i krigen med flere hundrede tusinde soldater i en &quot;frivillig&quot; hær, hvilket førte til, at fronterne stabiliserede sig langs den oprindelige grænse mellem de to koreanske stater. I juli 1951 blev der indledt våbenhvilesamtaler i grænsebyen [[Panmunjom]]. Først to år senere blev en våbenhvile indgået, den 27. juli 1953. Den sydkoreanske regering vendte tilbage til Seoul på den symbolske dato 15. august 1953.&lt;ref name=&quot;aks 172-177&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;sk kw&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/10.htm The Korean War], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt;

Efter, at Koreakrigen blev afløst af en våbenhvile, oplevede Sydkorea politisk uro efter flere år med autoritært styre under Syngman Rhee. Rhee gik af som præsident efter et studenteroprør i 1960. Under sit styre forsøgte Rhee at tage kontrol over magtapparatet efter, at regeringen i 1952 var flyttet til Busan. I maj havde Rhee fået gennemført et tillæg til forfatningen, som gjorde præsidentembedet til en direkte valgt position. I forlængelse af dette erklærede han undtagelsestilstand, arresterede alle politiske modstandere i parlamentet, demonstranter og grupper, som var modstandere af regeringen. Rhee blev som en følge af dette genvalgt med overvældende margin.&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=126905 Rhee Syngman] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 588&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 588-590)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;aks 178&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 178-181)&lt;/ref&gt;

Rhee fik kontrollen over parlamentet tilbage efter [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1954|valget i 1954]] og kunne dermed gennemføre et lovtillæg, som gjorde en undtagelse for ham fra begrænsningen i forfatningen, hvorefter en præsident kun kunne genvælges een gang og tilsammen sidde maksimalt i to perioder eller otte år. Han blev derefter genvalgt for anden gang i 1956.&lt;ref&gt;Institute of Historical Studies (2004, s. 320-321)&lt;/ref&gt; Lige efter begyndte Rhees administration at arrestere medlemmer af oppositionspartiet og henrettede dets leder efter at have anklaget ham for at være en nordkoreansk spion.&lt;ref name=&quot;aks 178&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=138459 Jo Bongam] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt;

Rhee-administrationens undertrykkelse voksede i løbet af 1950-erne og dominerede landets politiske liv. I 1958 blev en en sikkerhedslov vedtaget for at styrke regeringens kontrol over alle led i administrationen.&lt;ref name=&quot;lhh 588&quot;/&gt; Tiltagene mødte stærk modstand i befolkningen, og til trods for protester sørgede Rhee for, at [[Præsidentvalget i Sydkorea 1960|præsidentvalget]] i maj 1960 var så gennemsyret af svindel, at han endnu en gang vandt en overlegen sejr.&lt;ref name=&quot;aks 2rep186-9&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 186-189)&lt;/ref&gt;

På valgdagen udbrød der protester blandt studenter og andre mod påstået valgsvindel i [[Masan]]. Protesterne blev i starten kvalt af lokalt politi. Men efter, at liget af en student blev fundet flydende i vandet i havneområdet den 11. april med en gasgranat i det ene øje,&lt;ref name=&quot;aks 2rep&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=726618 Cause of the 4.19 Revolution] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt; udbrød der uro og protester over hele landet. Den 19. april demonstrerede 30.000 studenter fra flere universiteter og højskoler, og de gik i protesttog mod regeringskontorerne i Seoul i det, som senere er blevet kaldt for [[April-revolutionen]]. Studenterne råbte slagord for retfærdighed og demokrati.&lt;ref&gt;[http://english.chosun.com/site/data/html_dir/2012/04/20/2012042001224.html Lee Pays Tribute to Victims of 1960 Uprising] [[The Chosun Ilbo]] [[20. april]] [[2012]]&lt;/ref&gt; Regeringen erklærede undtagelsestilstand og indkaldte soldater fra hæren, som blev beordrede til at skyde med skarpe skud ind i folkemængderne.&lt;ref name=&quot;aks 2rep&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 592&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 591-592)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=84193 4.19 Revolution] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt; Skyderierne krævede 120 menneskeliv og tusindvis af skadede. Protesterne rystede det politiske lederskab og tiltog i styrke. Den 25. april deltog også universtetsprofessorerne i gadedemonstrationerne. Rhee indleverede sin formelle afskedsansøgning dagen efter, den 26. april.&lt;ref name=&quot;aks 2rep&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 592&quot;/&gt;

== Anden republik (1960–1961) ==

Efter studenterdemonstrationerne blev den politiske magt for en kort periode overført til en midlertidig administration under ledelse af udenrigsminister [[Heo Jeong]].&lt;ref&gt;Yonhap (2004, s.&amp;nbsp;270).&lt;/ref&gt; Et nyt [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1960|parlamentsvalg]] blev afholdt den [[29. juli]] 1960. Det demokratiske parti, som havde været oppositionsparti under den første republik, vandt en enkel sejr, som også markerede starten på den anden republik. En revideret forfatning præciserede, at den anden republik skulle have form af et parlamentarisk system, hvor præsidenten havde en underordnet rolle. Dette var første gang, hvor Sydkorea antog en parlamentarisk styremåde.&lt;ref&gt;[http://terms.naver.com/item.nhn?dirId=702&amp;docId=6473 Parliamentary cabinet system in the 2nd Republic] at Naver dictionary (''koreansk'')&lt;/ref&gt; Nationalforsamlingen valgte [[Yun Bo-seon]] som præsident og [[Chang Myon]] som statsminister i august i 1960.&lt;ref name=&quot;aks 2rep&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 592-3&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 592-593)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=137719 The 2nd Republic] (''koreansk'')&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/12.htm Democratic Interlude], South Korea: A Country Study&lt;/ref&gt;

I den anden republik voksede den politiske aktivitet, som havde været undertrykt under Rhee. Megen af aktiviteterne var i regi af venstreradikale og studentergrupper. Fagforeningsmedlemskab og aktiviteter voksede kraftigt i 1960, herunder fagforeninger for lærere, journalister og overbygningen ''Federation of Korean Trade Union''.&lt;ref name=&quot;aks 2rep&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 189)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 592&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Yang (1999, s.&amp;nbsp;196); Nahm (1996, s.&amp;nbsp;410-412); Yonhap (2004, s.&amp;nbsp;270)&lt;/ref&gt; Vel 2000 demonstrationer blev afholdt de otte måneder, som den anden republik eksisterede.&lt;ref&gt;Yang (1999, s.&amp;nbsp;196). Nahm (1996, s.&amp;nbsp;412) gives &quot;2,000.&quot;&lt;/ref&gt;

Efter pres fra venstrefløjen gennemførte Chang en politisk udrensning af flere inden for militæret og politiet blandt dem, som havde været involverede i anti-demokratiske aktiviteter eller blev beskyldt for korruption. En særlig lov for dette blev vedtaget den 31. oktober 1960.&lt;ref name=&quot;Nahm 1996, s. 411&quot;&gt;Nahm (1996, s.&amp;nbsp;411).&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=729443 Policies of the 2nd Republic] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt; 40.000 personer blev efterforsket, mere end 2.200 statsansatte og 4.000 polititjenestemænd blev med magt fjernet fra deres stillinger.&lt;ref name=&quot;Nahm 1996, s. 411&quot;/&gt; En plan om at reducere antallet af soldater med 100.000 blev skrinlagt.&lt;ref&gt;Nahm, loc. cit.&lt;/ref&gt;

Den nye regering mødte store udfordringer, blandt andet indenfor økonomien. Man udarbejdede en [[Sydkoreas femårsplan|femårsplan]], men formåede aldrig at gennemføre denne før regeringen blev styrtet.&lt;ref name=&quot;lhh 592&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Nahm (1996, s.&amp;nbsp;412); Yonhap (2004, s.&amp;nbsp;270-271)&lt;/ref&gt; Under den anden republik blev værdien af valutaen ''[[Sydkoreansk hwan|hwan]]'' halveret i forhold til dollar mellem efteråret 1960 og foråret 1961.&lt;ref&gt;Nahm (1996, s.&amp;nbsp;412)&lt;/ref&gt;

Selv om regeringen var kommet til magten ved hjælp af folkelig støtte, viste den sig uden evne til at gennemføre effektive reformer for blandt andet at standse den sociale uro i landet, og den formåede heller ikke at standse den politiske uro, som til sidst førte til [[statskup]]pet den [[16. maj]] 1961.

== Militærjunta (1961–1963) ==

[[16. maj-kuppet]] blev ledet af [[generalmajor]] [[Park Chung-hee]] og fandt sted den [[16. maj]] 1961. Det satte en effektiv stopper for den anden republik. Park var en af flere i en gruppe militære ledere, som havde arbejdet for en depolitisering af militæret. Gruppen var misfornøjet med de politiske udrensninger, regeringen havde gennemført, og var overbevist om at den desorienterede staten kunne kollapse og blive til en kommuniststat. De valgte at tage sagen i egne hænder.&lt;ref name=&quot;lhh 593&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 593-595)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, pp192-193)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;516 doosan&quot;&gt; [http://100.naver.com/100.nhn?docid=115821 5.16 coup d'etat] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt;

Nationalforsamlingen blev opløst og officerer erstattede civile tjenestemænd. I maj erklærede juntaen sine løfter. Landets hovedmål politisk var anti-kommunisme, samtidig som man ville styrke venskabet med sine allierede i den frie verden, især USA. Korruption og overgreb fra myndighedernes side ville der blive slået ned på, og en frisk og ren moral skulle lægges til grund for det videre arbejde, hvor reetablering af en bæredygtig økonomi ville blive givet prioritet foruden, at nationen skulle opmuntres til at kæmpe mod kommunisme for nå målet om genforening. Der blev lovet en overgang til demokratisk civilt styre indenfor to år.&lt;ref name=&quot;lhh 593&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;516 doosan&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;pch sk&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/13.htm Park Chung-Hee], South Korea: A Country Study&lt;/ref&gt;

Militærjuntaen etablerede [[efterretningstjeneste]]n [[Korean Central Intelligence Agency]] (KCIA) i juni 1961, ledet af en slægtning af Park, [[Kim Jong-pil]].&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;pch sk&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://100.naver.com/100.nhn?docid=21698 KCIA] at [[Doosan Encyclopedia]] (''koreansk'')&lt;/ref&gt; I december 1962 blev der afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet, om man skulle vende tilbage til præsidentstyre, et forslag som opnåede 78 % majoritet.&lt;ref name=&quot;Yonhap 2004, s. 271&quot;&gt;Yonhap (2004, s.&amp;nbsp;271).&lt;/ref&gt; Park og de andre militære ledere lovede ikke at stille til valg ved førstkommende valg. Til trods for dette stillede Park op som præsidentkandidat for det nyetablerede parti [[Democratic Republican Party]] (DRP), som i hovedsagen bestod af KCIA-folk, og vandt [[Præsidentvalget i Sydkorea 1963|præsidentvalget]] i 1963 med en margin på 1½ %.&lt;ref name=&quot;lhh 593&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;516 doosan&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;pch sk&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;Yonhap 2004, s. 271&quot;/&gt;

== Tredje republik (1963–1972) ==

[[Fil:Park Chung hee.jpg|thumb|[[Park Chung-hee]] i 1964.]]
Park's administrtion startede den tredje republik ved at igangsætte den eksportorienterede industripolitik, som lå i [[Sydkoreas femårsplan]]. Det blev det prioritert at udvikle en selvforsynet og moderne økonomi under slagordet; &quot;Udvikling først, genforening senere&quot;. Den økonomiske vækst indtraf hurtigt med betydelig forbedring af landets industrielle struktur, særlig indenfor basis- og tung kemisk industri.&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 595-599)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;3rep policies&quot;&gt; (''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=729425 Major policies of the 3rd Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt; Industrialiseringen krævede betydelige mængder af kapital. Park-regeringen benyttede økonomiske hjælpepakker fra Japan og USA til at finansiere både billige banklån og skattefordele rettede mod den eksport-baserede del af industrien. Disse virksomheder blev senere kendt som ''[[chaebol]]''.&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;sk economy&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/15.htm Economic development], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt;

Forholdet til Japan blev normaliseret ved underskrivelsen af en [[Traktat om basisrelationer mellem Japan og Republikken Korea]] i juni  1965.&lt;ref&gt;Cumings (1997, p.&amp;nbsp;320).&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=186660 1965 Korea-Japan treaty] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt; Traktaten førte til, at Japan gav Sydkorea yderligere finansiering i form af lån og kompensation for besættelsen af Korea mellem 1910 og 1945, men uden en officiel japansk beklagelse. Den manglende beklagelse førte til højlydte protester rundt om i Sydkorea.&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt;

Den sydkoreanske regering benyttede det meste af kompensationen til økonomisk udvikling af landet&lt;ref&gt;&quot;[http://www.koreaherald.co.kr/SITE/data/html_dir/2005/02/11/200502110001.asp Seoul ready to launch panel on Korean victims of colonial rule],&quot; Koreaherald 11. februar 2005&lt;/ref&gt;, og tilbød ikke ofre for den japanske undertrykkelse anden form for kompensation end 300.000 won per døde mellem 1975 og 1977 til efterlatte efter ofre, som var døde efter tvangsarbejde.&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170044.html Seoul Demanded $364 Million for Japan's Victims Updated],&quot; Chosun Ilbo [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt; Myndighederne benyttede i stedet det meste af pengene i at udvikle en social infrastruktur, etablerede [[POSCO]], byggede [[Sydkoreas motorvej 1|Gyeongbu-motorvejen]] og [[Soyang-dæmningen]].&lt;ref name=jailbo050120&gt;Jong sik Kong [http://english.donga.com/srv/service.php3?biid=2005012004148 Korea Was Most Efficient in Utilizing Japanese Reparation], [[Dong-a Ilbo]], 19. januar 2005.&lt;/ref&gt; Ifølge ''Research on the use of reparation from Japan'', offentliggjort i 2000 af [[Korean Institute for International Economic Policy]] (KIEP), brugte Sydkorea den japanske kompensation mest effektivt af de fem lande, som Japan betalte dette til, de fire andre var [[Myanmar]], [[Filippinerne]], [[Indonesien]] og [[Vietnam]].&lt;ref name=jailbo050120&gt;Jong sik Kong [http://english.donga.com/srv/service.php3?biid=2005012004148 Korea Was Most Efficient in Utilizing Japanese Reparation], [[Dong-a Ilbo]], 19. januar 2005.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''[http://www.kiep.go.kr/publication/std_data_view.asp?num=131549 대일(對日) 청구권자금의 활용사례 연구]'', 2000, 對外經濟政策硏究院, {{ISBN|8932260249}} (''koreansk'')&lt;/ref&gt;

Park-regeringen fastholdt de tætte bånd til USA, og modtog betydelige pengegaver fra landet. Der blev opsat en [[Status of forces agreement|aftale]] i 1966, som afklarede den juridiske situation for de [[United States Forces Korea|amerikanske styrker]] i landet.&lt;ref&gt;Kim Dangtaek (2002, s. 486)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.usfk.mil/usfk/Uploads/130/US-ROKStatusofForcesAgreement_1966-67.pdf US-ROK Status of Forces Agreement 1966-1967], United States Forces Korea&lt;/ref&gt; Lige efter engagerede Sydorea sig i [[Vietnamkrigen]]. Sammenlagt deltog over 300.000 sydkoreanske soldater i konflikten sammen med amerikanske og [[Sydvietnams hær|sydvietnamesiske]] soldater.&lt;ref name=&quot;aks 192&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;3rep policies&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Nahm (1996, p.&amp;nbsp;425)&lt;/ref&gt;

Den økonomiske og teknologiske udvikling i denne periode af Sydkoreas historie forbedrede den jævne sydkoreaners muligheder for højere uddannelse. Den stærkt voksende sydkoreanske økonomi absorberede både nyuddannede studenter og arbejdere, som fik en højere uddannelse. Væksten førte også til en stærkt stigende [[urbanisering]].&lt;ref name=&quot;sk society&quot;&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/16.htm Society under Park], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt; 

Gyeongbu-motorvejen på 416 km blev bygget på to og et halvt år og knyttede [[Seoul]] sammen med landets sydøstlige industriregion og med havnebyerne [[Busan]] og [[Incheon]]. Trods den stærke økonomiske vækst fulgte den jævne sydkoreaners levestandard ikke med. Arbejdere måtte acceptere lave lønninger for at sikre den sydkoreanske industris konkurrenceevne, mens bønder levede i nær fattigdom, fordi myndighederne bestemte priserne på landbrugsprodukter.&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt;&lt;ref&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 194-197)&lt;/ref&gt; Landdistrikterne sakkede sakte men sikkert efter byerne i udvikling, hvilket førte til stadig højlydte protester fra landarbejderne. Myndighedernes svar var at forøge landbrugets produktivitet og bøndenes indtægter gennom det politiske initiativ [[Saemaul Movement|Semaul (&quot;den nye landsbybevægelse&quot;)]] i 1971. Målet var at forbedre landdistrikternes levestandard samt at modernisere hele det koreanske samfund, herunder at reducere indtægtsforskellen, som var opstået mellem by og land.&lt;ref name=&quot;sk society&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 600-604)&lt;/ref&gt;

Park genopstillede til [[Præsidentvalget i Sydkorea 1967|præsidentvalget i 1967]] og fik 51,4 % af stemmerne.&lt;ref name=&quot;Yonhap 2004, s. 271&quot;/&gt; På denne tid var der i henhold til landets forfatning kun mulighed for et genvalg til præsidentemedet. Men park fik gennemført et tillæg til grundloven i 1969, som tillod ham at søge genvalg for en tredje periode.&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt;&lt;ref&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 198-201)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Nahm (1996, s.&amp;nbsp;423); Yonhap, loc. cit.&lt;/ref&gt; Dette førte til voldsomme protester og demonstrationer landet over, og oppositionskandidaten ved [[Præsidentvalget i Sydkorea 1971|præsidentvalget i 1971]], [[Kim Dae-jung]] fik over 45 % af stemmerne. Park blev imidlertid genvalgt med 53,2 % af stemmerne.&lt;ref&gt;Nahm (1996, s.&amp;nbsp;424);&lt;/ref&gt;

Måneden efter var der [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1971|parlamentsvalg]], som førte til, at oppositionspartiet gik mest frem og nok til, at partiet kunne blokere ændringer i landets grundlov. Park følte sig så truet af dette, at han erklærede undtagelsestilstand den [[6. december]] [[1971]].&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt; [[Nixon-doktrinen]] havde på denne tid ført til bedre forhold mellem flere af verdens stormagter. Park fik med dette et dilemma, eftersom hans eget styre var baseret på en tydelig anti-kommunistisk politik.&lt;ref name=&quot;lhh 595&quot;/&gt; I en usædvanlig proklamation offentliggjorde den sydkoreanske regerin sammen med den nordkoreanske regering den 4. juli 1972 et fælles [[kommuniké]] for en [[koreansk genforening]]. Endvidere afholdt de to landes [[Røde Kors]]-foreninger samtaler i Seoul og [[Pyongyang]]. Regeringens politik i genforeningsspørgsmålet blev imidlertid ikke ændret, og den 17. oktober 1972 erklærede Park atter undtagelsestilstand, opløste nationalforsamlingen og satte grundloven til side.&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;aks 201&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 201-203)&lt;/ref&gt;

== Fjerde republik (1972–1981) ==

Den fjerde republik startede med indførelsen af [[Yusin-forfatningen]] den [[21. november]] [[1972]]. Denne gav Park en effektiv kontrol over parlamentet og en mulighed for at sidde som præsident på livstid. Præsidenten skulle herefter vælges indirekte af et [[valgmand]]skollegium og præsidentperioden blev udvidet til seks år uden begrænsninger i antal genvalg. Lovgivningen og retsvæsenet blev kontrolleret af regeringen, og retningslinjerne for uddannelsesvæsenet var under regeringens direkte overvågning. Skolebøger, som støttede regeringens ideologi, blev godkendt af regeringen selv, ved at uddannelsesdepartementet blev underkendt.&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;/&gt;

Trods social og politisk uro, fortsatte den økonomiske vækst baseret på den tredje republiks autoritære styre med fokus på eksportrettet industri. De første to femårsplaner for økonomisk vækst var en succes, den tredje og fjerde plan fokuserede på tung- og kemisk industri, hvor blandt andet kapaciteten til stål- og olieindustri skulle forøges. De store konglomerater, som var vokset frem på grund af regeringens økonomiske politik, (''[[chaebol]]erne''), blev fortsat prioriterede og dominerede efterhånden hjemmemarkedet. Den økonomiske udvikling var sket ved hjælp af udenlandsk kapital, og det meste af bedrifternes overskud gik til at yde lån og afdrag på lån.&lt;ref name=&quot;sk economy&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;/&gt;

Studenter og aktivister for demokrati fortsatte med deres demonstrationer for afviklingen af Yushin-systemet. For at forebygge en mere folkelig støtte til protesterne indførte Park-styret særlige love i 1974 og 1975, som gav anledning til at arrestere hundredvis af [[dissident]]er. Men protesterne voksede og fik efterhånden støtte af politikere, [[intellektuel]]le, religiøse ledere, arbejdere og bønder. I 1978 blev Park genvalgt som præsident, et valg som nok en gang blev mødt med protester og demonstrationer. Regeringen svarede med at udelukke oppositionens leder, [[Kim Young-sam]] fra hans plads i nationalforsamlingen, og fortsatte med undertrykkelse af protesterne med voldelige midler. I 1979 blev der gennemført massive og landsomfattende demonstrationer mod regeringen. Midt i den politiske uro, som fulgte, blev præsident Park skudt af direktøren for hans egen sikkerhedstjeneste [[KCIA]], [[Kim Jae-kyu]]. Parks militærstyre var dermed over.&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;aks 201&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/14.htm Military in Politics], Country studies: South Korea&lt;/ref&gt;

== Femte republik (1981–1987) ==

[[Fil:Mangwol-dong-cemetery.JPG|thumb|Mangwol-dong gravlund, sidste rejse for ofrene for [[Gwangju-massakren]].]]
 
Efter [[Attentatet mod Park Chung-hee|attentatet mod Park Chung-hee]] overtog statsminister [[Choi Kyu-hah]] præsidentembedet men blev efter seks dage erstattet af generalmajor [[Chun Doo-hwan]] i et nyt [[Statskuppet i ydkorea 1979|statskup]] den [[12. december]] 1979.&lt;ref name=&quot;lhh 604&quot;/&gt; I maj året efter gik fortrinsvis studenter og fagforeninger over hele landet atter på gaderne for at protestere mod landets autoritære ledelse. Chun Doo-hwan erklærede undtagelsestilstand den [[17. maj]] [[1980]], men protesterne voksede. Oppositionsledere som [[Kim Dae-jung]] og [[Kim Jong-pil]] blev arresterede, mens [[Kim Young-sam]] fik [[husarrest]].&lt;ref name=&quot;5th lhh&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 605-609)&lt;/ref&gt;

Den 18. maj 1980 udbrød der en åben konfrontation i [[Gwangju]] mellem protesterende studenter ved [[Chonnam National University]] og militære styrker udkommanderede i henhold til undtagelseslovene. Hændelsen førte til landsomfattende protester, som varede i ni dage. Den 27. maj fandt [[Gwangju-massakren]] sted. Umiddelbare tal over døde varierede stærkt fra nogen dusin til over 2.000, men efter en nærmere efterforskning udført af civile myndigheder endte antallet af dræbte på vel 200 og 850 skadede.&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/21.htm The Kwangju uprising], South Korea: A Country Study&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=245095 May 18th Pro-Democracy Movement] at [[Doosan Encyclopedia]]. Hændelsen blev officielt kaldt for ''Gwangju-oprøret'', men har siden fået navnet ''5.18 Pro-Democracy Movement'' eller ''Gwangju Pro-Democracy Movement'' i 1995.&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;aks chun&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 206-208)&lt;/ref&gt; I juni 1980 opløste Chun nationalforsamlingen. Derefter etablerede han ''National Defense Emergency Policy Committee'', og indsatte sig selv som medlem. Den 17. juli trak han sig som direktør for KCIA. I september 1980 blev Chun Doo-hwan valgt til ny præsident i et indirekte valg, og han blev taget i ed i embedet i marts året efter, hvilket er den officielle start på den femte republik.

En ny forfatning blev udformet, med flere ændringer i forhold til den gamle; blandt andet skulle præsidentembedet bestå af en periode på syv år, nationalforsamlingen skulle få større magt. Men systemet med indirekte valg til præsidentembedet bestod, og flere officerer blev udnævnte til ledende stillinger i statsapparatet.&lt;ref name=&quot;aks chun&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;5th rep&quot;&gt; (''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137666 The 5th Republic]&lt;/ref&gt;

Regeringen lovede en ny tid med økonomisk vækst og et demokratisk juridisk system. Strenge love for finansmarkederne og lavt renteniveau bidrog til prisstabilitet og hurtig økonomisk vækst, særlig indenfor elektronik, halvledere og bilindustrien. Landet åbnede for udenlandske investeringer, og BNP voksede parallelt med eksportindustriens vækst. Væksten afslørede imidlertid også et stærkt voksende gab mellem fattig og rig, byer og landdistrikter, men også konflikter mellem landets regioner. Uenighederne førte til nye hårde tiltag fra regeringens side mod landets opposition, som igen gav grobund for stadig nye protester fra landdistrikterne og fra studenterne.&lt;ref name=&quot;5th lhh&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;5th rep&quot;/&gt;

Udenrikspolitisk blev båndene til Japan styrkede ved gensidige statsbesøg af Chun til Japan og den japanske statsminister [[Nakasone Yasuhiro]] til Sydkorea. USAs præsident [[Ronald Reagan]] kom også på besøg, mens forholdet mellem Sovjetunionen og Folkerepublikken Kina blev bedre.&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/27.htm Foreign Policy]&lt;/ref&gt; Forholdet til Nordkorea blev meget anstrengt efter [[attentatet i Rangoon i 1983]], som dræbte 17 sydkoreanske tjenestemænd, som deltog i en mindeceremoni for [[Aung San]]. Nordkorea blev beskyldt for at stå bag attentatet, som antagelig var ment rettet mod den sydkoreanske præsident selv. Imidlertid havde Nordkorea allerede i 1980 tilsluttet sig princippet om, at en koreansk genforening kunne ske efter princippet &quot;en nation, to systemer&quot;. Dette blev mødt af et forslag fra Sydkorea om at få i stand et møde for at forberede en fælles forfatning og en fælles regering gennem et valg. Det menneskelige spørgsmål knyttet til familier, som blev splittede efter Koreakrigen, blev håndteret først. I september 1985 fik familier fra begge sider lov til at besøge slægtninge i både [[Seoul]] og [[Pyongyang]] i det, som da blev anset som en historisk hændelse.&lt;ref name=&quot;5th lhh&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;5th rep&quot;/&gt;

Den sydkoreanske regering startede en række projekter af kulturel betydning; [[National Museum of Korea]], [[Seoul Arts Center]], [[National Museum of Contemporary Art]] blev etablerede. [[De asiatiske Lege 1986|De asiatiske Lege i 1986]] blev arrangerede i Seoul som en forberedelse til [[Sommer-OL 1988]] ligeledes i Seoul, begge arrangementer gik over al forventning.&lt;ref name=&quot;5th lhh&quot;/&gt;

Trods økonomisk vækst og udvikling i udenrigspolitiske forhold var regeringen fortsat et resultat af et statskup, i realiteten et militærstyre.&lt;ref name=&quot;5th rep&quot;/&gt; Støtten blandt folket var lav, og tidlige løfter om et demokratisk retsvesen blev ikke nævnt siden. Ved [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1985|parlamentsvalget i 1985]] fik oppositionspartierne flere stemmer end regeringspartiet, en indikation på at vælgerne ønskede en forandring.&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/28.htm The demise of the Chun regime]&lt;/ref&gt; Studentprotesterne fik ´mere sympati og støtte, Gwangju-massakren blev ikke glemt, og i januar 1987 udbrød uroen løs på ny. Forløbet denne gang var en student ved [[Seoul National University]], som døde under afhøring hos politiet. I april erklærede præsident Chun, i et forsøg på at komme oppositionen i møde, at tiltag ville blive sat i værk for at beskytte den eksisterende forfatning perioden ud i stedet for at præsentere reformer, som blandt andet kunne imødekomme kravet om direkte valg til præsidentembedet. Erklæringen førte til en mere sammensvejset opposition, og i juni [[Junidemokratibevægelsen|demonstrerede]] mere end en million sydkoreanere for kravet om demokratiske reformer.&lt;ref name=&quot;5th rep&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh june&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, pp 610-611)&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=351853 June Democracy Movement] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt;

Den 29. juni 1987 accepterede regeringspartiets nominerede til præsidentvalget, [[Roh Tae-woo]], kravene fra de protesterende og offentliggjorde en deklaration for politiske reformer, deriblandt direkte valg til præsidentembedet og genoprettelse af civile rettigheder. I oktober blev ændringerne genstand for en folkeafstemning, og efter overvældende flertal for direkte valg til præsidentembedet, blev det første [[Præsidentvalget i Sydkorea 1987|præsidentvalg]] afholdt den 16. december.&lt;ref name=&quot;lhh june&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://countrystudies.us/south-korea/66.htm Compromise and Reform: July-December 1987]&lt;/ref&gt;

== Sjette republik (efter 1987) ==

[[Fil:Korea-Gyeongju-Bulguksa-32.jpg|thumb|Verdensarvstedet [[Bulguksa]].]]
[[Fil:Kim Dae-jung (Cropped).png|thumb|[[Kim Dae-jung]].]]
[[Fil:Bushes greet South Korean President Lee Myung-bak.jpg|thumb|Præsident [[George W. Bush]] og Laura Bush ønsker den sydkoreanske præsident [[Lee Myung-bak]] og Kim Yoon-ok velkommen til den amerikanske præsidentens landsted, Camp David i Maryland i 2008.]]
[[Fil:080606 ROK Protest Against US Beef Agreement 04.jpg|thumb|thumb|Demonstration mod den koreansk-amerikanske frihandelsaftale, som tillader import af amerikansk oksekød i 2008.]]

Den sjette republik startede i 1987 og repræsenterer nutidens politiske styre i Sydkorea.&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137716 The 6th Republic]&lt;/ref&gt; Republikken blev etableret ved valget af [[Roh Tae-woo]] til landets præsident den [[16. december]] [[1987]]. Valget var det første direkte præsidentvalg i 16 år. Roh havde også militær baggrund og var en af lederne for statskuppet i december 1979. Han vandt præsidentvalget blandt andet, fordi de to oppositionsledere, [[Kim Dae-jung]] og [[Kim Young-sam]] ikke kunne blive enige om en fælles oppositionskandidat. Oppositionens stemmer blev derfor splittet, men udgjorde tilsammen mere end halvdelen af de afgivede stemmer.&lt;ref name=&quot;lhh roh&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 610-613)&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;aks 6rep&quot;&gt;The Academy of Korean Studies (2005, s. 210-213)&lt;/ref&gt;

Roh aflagde præsidenteden i februar 1988. Den nye regering satte sig for at fjerne resterne af det tidligere autoritære regime, blandt andet ved at reversere og tilpasse tidligere love og dekreter en demokratisk styreform. Pressefriheden blev udvidet, universiteterne fik anerkendt egen autonomi, og rejserestriktioner blev ophævede.&lt;ref&gt;Robert E. Bedeski (1994, s. 27-28)&lt;/ref&gt; Den økonomiske vækst var aftaget i sammenlignet med 1980-erne, fagforeningerne havde vokset sig stærkere, og voksende lønnninger havde reduceret den sydkoreanske industris konkurrenceevne. Eksporten voksede ikke længere, mens prisniveauet på forbrugsvarer indenlands voksede.

Lige efter, at Roh overtog som præsident, blev Sommer-OL arrangeret i Seoul. Dette førte til voksende international anerkendelse af Sydkorea, men fik også stor betydning for den sydkoreanske udenrigspolitik. Regeringen lancerede en plan for genforening, ''[[Nordpolitik]]'' og etablerede diplomatiske forbindelser med Sovjetunionen, Folkerepublikken Kina og staterne i Østeuropa.&lt;ref name=&quot;lhh roh&quot;/&gt;

Det var en historisk begivenhed, da det i 1990 fra nordkoreansk side blev accepteret en plan for udveksling indenfor områderne sport og kultur, samt samtaler på højt politisk niveau. I 1991 blev der underskrevet et fælles kommunike om at gøre Koreahalvøen atomvåbenfri, samt at de to koreanske stater meldte sig ind i [[FN]] ved en fælles ceremoni den [[17. september]].&lt;ref name=&quot;lhh roh&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Adrian Buzo (2007, p205)&lt;/ref&gt;

=== Kim Young-sam præsident (1992-1998) ===

Efter, at Rohs præsidentperiode var ovre, blev den tidligere oppositionspolitiker [[Kim Young-sam]] valgt til ny præsident ved [[Præsidentvalget i Sydkorea 1992|1992]]. Han blev landets første civile præsident i 30 år og lovede at bygge et &quot;Nyt Korea&quot;.&lt;ref name=&quot;lhh ys&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, pp615-619)&lt;/ref&gt; Regeringen ville korrigere tidligere regeringers fejlgreb. Første valg til folkevalgte forsamlinger i provinser, amter, byer og kommuner blev afholdte i 1995, og [[Parlamentsvalget i Sydkorea 1996|parlamentsvalg]] i 1996. For at imødekomme krav fra befolkningen blev de tidligere præsidenter Chun og Roh stævnet for en rigsret for flere forhold knyttet til korruption, illegale fonde og for Chuns ansvar for Gwangju-massakren. De blev stillede for retten og dømt til fængsel i december 1996.&lt;ref name=&quot;lhh ys&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;ys doosan&quot;&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=409337 The administration of Kim Young Sam] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt;

Forholdet til Nordkorea blev stadig forbedret, og et topmøde blev planlagt, men udsat på ubestemt tid efter [[Kim Il-sung]]s død i 1994. De koreansk-koreansk forhold var spændte efter dette, med en række mindre grænseepisoder, ofte efterfulgte af beklagelser.

Regeringen gennemførte betydelige finansielle og økonomiske reformer, deriblandt medlemskab i [[OECD]] i 1996, men ramtes af både politiske og finansielle skandaler. Samtidig måtte man takle flere nationale katastrofer: en togafsporing i 1993 ved Busan kostede 79 menneskeliv, [[Seongsubroen]] faldt sammen den 21. oktober 1994 og kostede 32 menneskeliv og skadede 17, mens kollapsen af indkøbscenteret [[Sampoong]] i Seoul i 1994 dræbte 501 og skadede 937. Alle disse og andre ulykker svækkede regeringen.&lt;ref name=&quot;lhh ys&quot;/&gt;

=== Kim Dae-jung præsident (1998-2002) === 

I 1997 blev landet hårdt ramt af den finansielle [[Asienkrisen|Asienkrise]], og man måtte bede om hjælp fra [[IMF]]. Dette var på grænsen til hvad nationen kunne tåle, og oppositionsleder [[Kim Dae-jung]] vandt [[Præsidentvalget i Sydkorea 1997|præsidentvalget]] samme år.&lt;ref name=&quot;lhh ys&quot;/&gt;

Kim Dae-jung blev taget i ed i februar 1998. Landet havde fulgt op på sine løfter om at demokratisere de politiske processer, og dette var første gang politisk magt blev overført mellem politiske partier på en fredelig måde. Kims første store opgave var at imødegå den finansielle krise, som landet var havnet i. Med en samlet indsats fra regeringen for at skaffe udenlandsk kapital til veje, samarbejde med landets næringsliv og en kampagne for at indsamle guld fra befolkningen,&lt;ref&gt;[http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/analysis/47496.stm Koreans give up their gold to help their country], BBC News, 14. januar 1998.&lt;/ref&gt; formåede landet at komme ud af krisen nogenlunde helskindet efter kort tid.&lt;ref name=&quot;admin dj doosan&quot;&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=700061 The administration of Kim Dae-jung] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;lhh dj&quot;&gt;Lee Hyun-hee (2005, s. 620-626)&lt;/ref&gt;

Arbejdet med at reorganisere de store industrikonglomerater ''[[chaebol]]erne'' blev startet, et nationalt pensionssystem blev etableret i 1998, der blev indført flere reformer af uddannelsessektoren, støtten til IT-industrien blev forøget, og de første [[Verdensarven i Sydkorea|verdensarvsteder]] blev registrerede.&lt;ref name=&quot;lhh dj&quot;/&gt; Landet samarbejdede med Japan om at arrangere [[VM i fodbold 2002]], som fik millioner af sydkoreanske fodboldsupportere frem i takt med, at Sydkorea nærmede sig en finaleplads.&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=755611 2002 World Cup] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt;

Blandt Kim Dae-jungs politiske initiativer var &quot;[[Solskinspolitikken]]&quot;, som bestod af flere tiltag for at forbedre forholdet til Nordkorea.&lt;ref name=&quot;bluth sunshine policy&quot;&gt;Christoph Bluth (2007, pp 92-103)&lt;/ref&gt; Dette kulminerede i flere genforeninger af familier, som var blevet splittet efter Koreakrigen, og et [[koreansk topmøde]] i 2000 mellem Kim og den nordkoreanske leder [[Kim Jong-il]]. For sin forsonende politik fik Kim i år 2000 [[Nobels fredspris]].&lt;ref&gt;[http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2000/dae-jung.html Nobel Prize in Peace 2000], Nobel Prize Organization&lt;/ref&gt; Nordkorea på sin side samarbejdede ikke for en fredelig sameksistens, og efter [[Terrorangrebet 11. september 2001]] mod USA, ændrede også USAs syn på Nordkorea, og effekten af solskinspolitikken blev stærkt svækket. Tillige blev der framsat anklager om, at Sydkorea betalte Nordkorea for at få topmødet i 2000 i stand. Kims regering mistede betydelig støtte i befolkningen efter disse anklager.&lt;ref name=&quot;admin dj doosan&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;lhh dj&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[[Uk Heo]],Terence Roehrig, Jungmin Seo (2007, s. 197)&lt;/ref&gt;

=== Roh Moo-hyun præsident (2002-2008) ===

[[Roh Moo-hyun]] blev valgt som landets præsident i december [[Præsidentvalget i Sydkorea 2002|2002]]. Han vandt betydelig støtte blandt den yngre del af befolkningen og civile grupper, som håbede på et mere inkluderende demokrati. Roh lancerede sin regering med mottoet &quot;deltagende regering&quot;. I modsætning til tidligere regeringer valgte Roh at planlægge for en længere horisont og indførte markedsreformer i et roligere tempo.&lt;ref&gt;Tom Ginsburg, Albert H. Y. Chen (2008, s. 104)&lt;/ref&gt; De fleste koreanere satte imidlertid ikke pris på dette tempo, og mod slutningen af 2003 mistede regeringen betydelig støtte i meningsmålingerne.&lt;ref name=&quot;rmh olsen&quot;&gt;Edward A. Olsen (2005, s. 92)&lt;/ref&gt;

Roh-administrationen klarede at samle de ulige regioner i landet, løsnede de tidligere stærke bånd mellem politik og næringsliv, styrkede den civile sektor, kom til enighed med USA om en frihandelsaftale, fortsatte samtalerne med Nordkorea og etablerede en højhastighedsbane, [[Korea Train Express]]. Aktiemarkedet voksede hurtigt, ungdomsarbejdsløsheden voksede, boligpriserne gik i vejret og væksten i økonomien stagnerede.&lt;ref name=&quot;rmh doosan&quot;&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=769165 Roh Moo-hyun] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt;

I marts 1994 blev Roh sat under rigsret, beskyldt for at have brudt landets valglove og korruption. Dette fik hans støtter frem, og hans parti fik flertal ved [[Parlamentsvalget i Sydkorea 2004|parlamentsvalget i 2004]]. I maj fik Roh præsidentembedet tilbage af landets forfatningsdomstol, som havde afvist anklagerne mod han. Ved suppleringsvalget året efter mistede regeringspartiet den marginale majoritet, det havde fået ved parlamentsvalget året før. Årsagerne var mange, men omfattede blandt andet manglende fremgang med reformplanerne, strejker, Rohs personlige kampe overfor flere medier, diplomatisk gnidning med USA og Japan, og kritik overfor regeringens inkompetence i spørgsmål knyttede til politiske, socioøkonomiske sager og udenrigspolitik..&lt;ref name=&quot;rmh olsen&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;rmh bbc&quot;&gt;[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/2535143.stm Obituary:Roh Moo-hyun], BBC News, 23. maj 2009&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.nytimes.com/2006/09/14/washington/14korea.html?_r=2&amp;ref=asia&amp;oref=slogin US to roll out tepid welcome for President of South Korea], New York Times, 14. september 2006&lt;/ref&gt;

Roh Moo-hyun og flere af hans familiemedlemmer blev efterforskede for at have modtaget bestikkelser og korruption i april 2009. Roh benægtede anklagerne,&lt;ref&gt;[http://english.donga.com/srv/service.php3?bicode=040000&amp;biid=2009050139968 Ex-Pres. Roh MH Denies Bribery Charges], Donga Ilbo, 1. mai 2010&lt;/ref&gt; men tog sit eget liv ved at hoppe i en [[ravine]] den 23. maj 2009.&lt;ref name=&quot;rmh bbc&quot;/&gt;&lt;ref&gt;[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/8065101.stm S. Korea stunned by Roh's suicide], BBC News, 25. maj 2009&lt;/ref&gt;

=== Lee Myung-bak præsident (2008-2013) ===
[[Fil:Lee Myung-bak.png|thumb|Lee Myung-bak.]]
Roh's efterfølger, [[Lee Myung-bak]], blev taget i ed i embedet i februar 2008. Hans rettesnor var &quot;kreativ pragmatisme&quot;, og hans første udfordring var at få fart på en stagnerende økonomi, revitalisere landets diplomati, stabilisere velfærdsprogrammerne og møde udfordringerne, som [[globalisering]]en førte med sig.&lt;ref name=&quot;mb nyt&quot;&gt;[http://www.nytimes.com/2008/02/25/world/asia/25iht-korea.1.10364479.html Lee Myung-bak takes over as South Korean president], The New York Times, 25. februar 2008&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://100.naver.com/100.nhn?docid=839784 Administration of Lee Myung-bak] at [[Doosan Encyclopedia]]&lt;/ref&gt; I april 2008 fik præsidentens konservative parti rent flertal med solid margin ved [[Parlamentsvalget i Sydkorea 2008|parlamentsvalget]].&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=102&amp;oid=001&amp;aid=0002039927 4.9 election results], Yonhap News, 10. april 2008&lt;/ref&gt; Samme måned blev der gennemført samtaler med USA for at løsne på den anspændte situation mellem de to lande, som havde sit udspring i Roh-administrationens politik over for Nordkorea og den koreansk-amerikanske frihandelsaftale. Lee accepterede at afvikle et sydkoreansk importforbud mod amerikansk oksekød, hvilket førte til demonstrationer for et fortsat importforbud af frygt for, at det impoterede kød ville bringe med sig [[kogalskab]].&lt;ref&gt;[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/7457087.stm South Korea beef protests], BBC News, 25. juni 2008&lt;/ref&gt;

Lee-regeringen fik mange problemer i starten af sin periode: kritik for udnævnelse af flere højere statstjenestemænd, stadige politiske konflikter, beskyldninger for at undertrykke medier&lt;ref&gt;[http://english.hani.co.kr/arti/english_edition/e_national/346509.html Lee Myung-bak administration presses against freedom of press], The Hankyoreh, 27. marts 2006&lt;/ref&gt; og en stilstand i de diplomatiske forbindelser med Nordkorea og Japan. Økonomien forværredes i takt med, at den globale finanskrise slog til, og landet var ude i sin værste økonomiske krise siden 1997.&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=001&amp;aid=0002410353 2008 politics #1], Yonhap News, 15. december 2008&lt;/ref&gt; Lee håndterede kriserne ved blandt andet at foretage ændringer i regeringen og indføre reformer for administration og industri.&lt;ref&gt;(''koreansk'') [http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=001&amp;aid=0002410354 2008 politics #2], Yonhap News, 15. december 2008&lt;/ref&gt;

Efter flere reformer,&lt;ref&gt;[http://english.donga.com/srv/service.php3?bicode=050000&amp;biid=2009012028358 Lee Administration Reshuffles Economic Team], Donga Ilbo, 20. januar 2009; [http://joongangdaily.joins.com/article/view.asp?aid=2923209 Government claims deregulation progress], Joongang Daily, 15. juni 2010&lt;/ref&gt; blev den økonomiske nedgang vendt til et opsving, og landet var snart tilbage og over niveauet fra før, finanskrisen slog til.&lt;ref&gt;[http://www.arirang.co.kr/News/News_View.asp?nseq=100495&amp;code=Ne4&amp;category=3 Lee Myung-bak Administration's Economic Progress Over the Past 2 Years], Arirang, 23. februar 2010&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://world.kbs.co.kr/english/news/news_commentary_detail.htm?No=17753 President Lee Myung-bak’s performance during the past two years and challenges facing his administration], KBS World, 25. februar 2010&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.businessweek.com/news/2010-07-09/korea-raises-rates-as-asia-leads-recovery-won-gains.html Korea Raises Rates as Asia Leads Recovery], Bloomberg Business Week, 9. juli 2010&lt;/ref&gt; Lee-administrationen har også arbejdet for at forbedre diplomatiske forbindelser ved at aktivt deltage i samtaler med andre nationer: USA, topmøde mellem Korea, Kina og Japan, samt ASEAN-deltagelse for at styrke båndene med andre asiatiske nationer.&lt;ref&gt;[http://news.mofat.go.kr/enewspaper/articleview.php?master=&amp;aid=2674&amp;ssid=23&amp;mvid=765 Diplomatic Achievements in the First Two Years of the Lee Myung-bak Administration], Ministry of Foreign Affairs and Trade, 26. februar 2010&lt;/ref&gt; [[G20-topmødet 2010 i Seoul]] blev en arena for at diskurere international økonomi, og det var første gang, at et land uden for de oprindelige [[G7]]-lande arrangerede et sådant topmøde.&lt;ref&gt;[http://seoulsummit.kr/eng/main.g20?menu_seq=main 2010 G20 Seoul Summit]&lt;/ref&gt;

Sænkningen af den sydkoreanske korvet [[ROKS &quot;Cheonan&quot; (PCC-772)|&quot;''Cheonan''&quot;]] den [[26. marts]] [[2010]], som Sydkorea mener, at Nordkorea stod bag, og det nordkoreanske [[bombardementet af Yeonpyeong|bombardement af Yeonpyeong]] den [[23. november]] 2010, førte til et nyt meget anstrengt forhold mellem de to koreanske stater.

=== Park Geun-hye præsident (2013- ) ===
[[Fil:Park Geun-hye (8724400493) (cropped).jpg|thumb|Park Geun-hye.]]
Den 19. december 2012 vandt [[Park Geun-hye]] præsidentvalget og den [[25. februar]] [[2013]] skrev hun historie ved at blive den første kvindelige præsident i Sydkorea. Som vision for hendes regering satte hun &quot;en ny æra af håb og lykke&quot;. De erklærede mål for den nye regering omfatter &quot;kreativitet-orienteret uddannelse og kulturel berigelse&quot;, &quot;en job-centreret kreativ økonomi&quot;, &quot;skræddersyet beskæftigelse og velfærd&quot;, &quot;stærke sikkerhedsforanstaltninger for bæredygtig fred på den koreanske halvø&quot; og &quot;et sikkert og forenet samfund &quot;.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

For at gennemføre sin administrative vision og sine mål foretog hun radikale ændringer, herunder omstrukturering af &quot;Blue House '. Mens stillingen som ​​&quot;vicepremierminister for økonomiske anliggender&quot; blev fornyet, blev flere nye kontorer, herunder den for &quot;Videnskabsministeriet&quot;, &quot;Office of National Security&quot; på Blue House, og &quot;ICT og fremtidig planlægning&quot;, oprettede.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Hun besøgte USA i maj 2013 og mødte præsident [[Barack Obama]]. De to ledere havde bilateralt møde om forskellige udviklingsmæssige og andre samarbejdsspørgsmål med fokus på udvikling af begge økonomier. Mens mere end 20.000 amerikanske militære mænd er udstationeret i Sydkorea, ser hun den strategiske alliance af både nationer som den mest frugtbare. Ved en fælles samling i den amerikanske kongres appellerede hun til en fælles front for at imødegå udfordringer fra Nordkoreas side. Hun fortsætter med at opretholde et tæt samarbejde med USA som mange af hendes forgængere.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Under indtryk af, at Nordkorea har overtrådt en resolution vedtaget af [[FNs Sikkerhedsråd]] og optrådt udfordrende over for Sydkorea, er hun forblevet engageret at foretage politiske koordinering sammen med partnere som FN, USA og Kina om forholdet til Nordkorea.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Hun besøgte Kina i juni 2013 og mødte præsident [[Xi Jinping]]. Hun vandt støtte fra præsidenten efter at have forklaret Sydkoreas standpunkt i spørgsmål vedrørende Nordkorea.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Hun holdt et topmøde den 13. november 2013 den russiske præsident [[Vladimir Putin]] under dennes besøg i Sydkorea. De to ledere havde en omfattende og dynamisk samtale centreret om en styrkelse af den økonomiske og politiske udvikling.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

For at gennemføre sin vision om genstyrket økonomi sammen med skabelsen af ​​nye arbejdspladser, erklærede hun sin målsætning om at opbygge en &quot;kreativ økonomi&quot; den 5. juni 2013.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Park Geun-hye og [[Tony Abbott]], [[Australien]]s premierminister, underskrev en frihandelsaftale mellem Australien og Sydkorea den 8. april 2014.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

I marts 2015 ansøgte Sydkorea officielt om at tillutte sig den &quot;Asian Infrastructure Investment Bank&quot; og den 26. maj 2015 rettede hun henvendelse til chefen for ​​&quot;Asian Development Bank&quot; om at samarbejdet med &quot;Asian Infrastructure Investment Bank&quot; også skulle omfatte Sydkorea.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;/&gt;

Hun har talt om at fjerne &quot;fire store sociale onder&quot;, der omfatter farlige fødevarer, vold i hjemmet, seksuel vold og skolevold som en af ​​de sociale dagsordener for nationen. Et &quot;National Unity Committee&quot; blev oprettet af hende, der skulle fungere som rådgiver for præsidenten i arbejdet for at løse de samfundsmæssige konflikter i nationen for dermed at fremme et miljø af fælles velstand og sameksistens.&lt;ref name=&quot;Park Geun-hye&quot;&gt;[http://www.thefamouspeople.com/profiles/park-geun-hye-6895.php &quot;Park Geun-hye&quot; (''theFamousPeople.com'')]&lt;/ref&gt;

== Noter ==
{{Reflist|2}}

==Litteratur==
* {{Cite book|title=Korea's place in the sun|author=Cumings, Bruce|year=1997|location=New York | publisher=W.W. Norton|isbn=0-393-31681-5}}
* {{Cite book|title=A new history of Korea (rev. ed.)|author=Lee, Ki-baek, tr. by E.W. Wagner &amp; E.J. Shultz|year=1984|location=Seoul | publisher=Ilchogak|isbn=89-337-0204-0}}
* {{Cite book|title=Korea:  A history of the Korean people (2nd&amp;nbsp;ed.) |author=Nahm, Andrew&amp;nbsp;C.|year=1996|location=Seoul | publisher=Hollym|isbn=1-56591-070-2}}
* {{Cite book|title=The North and South Korean political systems: A comparative analysis (rev. ed.)|author=Yang, Sung Chul|year=1999|location=Seoul | publisher=Hollym|isbn=1-56591-105-9}}
* {{Cite book|title=Korea Annual 2004|author=Yonhap News Agency|year=2004|location=Seoul | publisher=Author|isbn=89-7433-070-9}}
* {{Cite book|title=Korea's twentieth-century odyssey |author=Michael Edson Robinson|year=2007|location=Honolulu| publisher=University of Hawaii Press|isbn=0824831748, 9780824831745}}
* {{Cite book|title=South Korea: A Country Study|author=Andrea Matles Savada|year=1997|location=Honolulu| publisher=DIANE Publishing|isbn=078814619X, 9780788146190}}
* {{Cite book|title=Korea through the Ages Vol. 2|author=The Academy of Korean Studies|year=2005|location=Seoul | publisher=The Editor Publishing Co.|isbn=89-7105-544-8}}
* {{Cite book|title=The transformation of South Korea|author=Robert E. Bedeski|year=1994|location=Cambridge| publisher=CUP Archive|isbn=0415057507, 9780415057509}}
* {{Cite book|title=The making of modern Korea|author=Adrian Buzo|year=2007|location=Oxford|publisher=Taylor &amp; Francis|isbn=0415414830, 9780415414838}}
* {{Cite book|title=Political transitions in dominant party systems|author=Edward Friedman, Joseph Wong|year=2008|location=Oxford| publisher=Taylor &amp; Francis|isbn=0415468434, 9780415468435}}
* {{Cite book|title=Korea|author=Christoph Bluth|year=2008|location=Cambridge | publisher=Polity|isbn=0745633560, 9780745633565}}
* {{Cite book|title=Korean security in a changing East Asia |author=Uk Heo,Terence Roehrig,Jungmin Seo|year=2007|location=Santa Barbara| publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=0275998347, 9780275998349}}
* {{Cite book|title=Administrative law and governance in Asia: comparative perspectives |author=Tom Ginsburg,Albert H. Y. Chen|year=2008|location=Cambridge| publisher=Taylor &amp; Francis|isbn=041577683X, 9780415776837}}
* {{Cite book|title=Building e-government through reform|author=Hee Joon Song|year=2004|location=Seoul | publisher=Ewha Womans University Press|isbn=8973005766, 9788973005765}}
* {{Cite book|title=Korea, the divided nation |author=Edward A. Olsen|year=2005|location=Santa Barbara | publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=0275983072, 9780275983079}}
* [http://countrystudies.us/south-korea Country studies: South Korea]: {{Cite book|title=South Korea: A Country Study|author=Andrea Matles Savada and William Shaw,editors|year=1990|location= | publisher=Yuksa Washington: GPO for the Library of Congress|isbn=}}
* {{Cite book|title=A look into Korean Modern History (함께 보는 한국근현대사)|author=Institute of Historical Studies (역사학 연구소)|year=2004|location=Paju | publisher=Book Sea|isbn=8974832089}}
* {{Cite book|title=Rhee Syngman and the 1st Republic (이승만과 제1공화국)|author=Seo Jungseok (서중석)|year=2007|location=Seoul | publisher=Yuksa Bipyungsa|isbn=9788976963215}}
* {{Cite book|title=Issues of Modern Korean Politics (현대 한국정치의 쟁점)|author=Oh Ilhwan (오일환)|year=2000|location=Seoul | publisher=Eulyu Publishing Co.|isbn=8932450889}}
* {{Cite book|title=Our Korean History (우리 한국사)|author=Kim Dangtaek (김당택)|year=2002|location=Seoul | publisher=Pureun Yeoksa|isbn=8987787621}}
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137756 The 1st Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137719 The 2nd Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137572 The 3rd Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137557 The 4th Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137666 The 5th Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=137716 The 6th Republic] at [[Doosan Encyclopedia]]
* [http://100.naver.com/100.nhn?docid=123386 6.25 War] at [[Doosan Encyclopedia]]

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.korea.net Sør-Koreas offisielle nettsted]
* [http://www.koreanhistory.org/english Korean History Research Organization]
* [http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/nation_list.asp?categoryCode=367 The Korea Times: Rediscovering Korean History]
* [http://english.yonhapnews.co.kr/n_brief/5406000000.html Yonhap: Korea in brief]
* [http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/coldwar/korea_hickey_01.shtml The Korean War], BBC
* [http://www.pbs.org/hiddenkorea/history.htm Hidden Korea], PBS
* [http://www.asianinfo.org/asianinfo/korea/history.htm History of Korea], Asian Info Organization

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>1e95ha8e15qvdeeouo8878spu3457bw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Yun Bo-seon</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6527</id>
    <revision>
      <id>42976</id>
      <parentid>29374</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:59:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42976</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="874" sha1="1l7bmnkwcpgboiz25a3b9nmgbpez3ta" xml:space="preserve">[[Fil:Yun Bo-seon.jpg|thumb|Yun Bo-seon.]]

'''Yun Bo-seon''' (født [[26. august]] [[1897]] i [[Asan]], død [[18. juli]] [[1990]] i [[Seoul]]) var en [[sydkorea]]nsk aktivist og [[politiker]].

Yun var brorsøn til den nationalistiske aktivist [[Yun Chi-ho]] og studerede i [[Skotland]] men vendte tilbage i 1932 til [[Korea under japansk overherredømme|Korea]], som da var en japansk koloni. Efter befrielsen var han borgmester i [[Seoul]] fra [[1948]] til [[1949]]. Efter, at [[Syngman Rhee]] måtte gå af, blev han [[Sydkorea]]s [[præsident]] i [[1960]], men måtte træde tilbage til fordel for [[Park Chung-hee]] i [[1962]]. Han var oppositionspartiet leder fra [[1963]].

== Litteratur ==
* Andrew C. Nahm og James E. Hoare: ''Historical dictionary of the Republic of Korea''; Scarecrow Press, Lanham, MD 2004; {{ISBN|0-8108-4949-6}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>1l7bmnkwcpgboiz25a3b9nmgbpez3ta</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Roh Tae-woo</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6531</id>
    <revision>
      <id>42941</id>
      <parentid>29378</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:32:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42941</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1528" sha1="69yqm43r39mh6lkez25n6mi384uxzn2" xml:space="preserve">[[Fil: Roh Tae-woo - cropped, 1989-Mar-13.jpg|thumb|Roh Tae-woo.]]

'''Roh Tae-woo''' (født den [[4. december]] [[1932]] i [[Taikyū]] (Daegu) i [[Korea under japansk overherredømme|Japansk Korea]], var [[Sydkorea]]s 6. præsident 1988–1993, på overgangen mellem diktatur og demokrati.

Roh var en af de militærfolk, som støttede militærkuppet, som bragte [[Chun Doo-hwan]] til magten i 1979. Chun belønnede Roh med en plads i sin regering. I 1987 udså Chun Roh til sin efterfølger, hvilket udløste store demonstrationer for demokrati i de store byer. Roh måtte love at sikre vidtgående demokratiske reformer og valg. I valget vandt Roh over [[Kim Young-sam]] og [[Kim Dae-jung]], som splittede oppositionen mellem sig (begge blev senere præsidenter). De demokratiske reformer fortsatte, og ved det følgende valg overtog [[Kim Young-sam]] som første demokratisk valgte præsident uden en fortid i tidligere militærregeringer.

I 1988 ledede Roh arbejdet med [[Sommer-OL 1988|OL i Seoul 1988]].

I 1993 blev afholdt en retssag mod Chun Doo-hwan og Roh Tae-woo for deres indblanding i militærkuppet [[1979]] og henrettelser af oppositionelle og korruption under deres år ved magten. Roh blev dømt til 22½ års [[fængsel]], men han blev benådet i [[1998]] af [[Kim Dae-jung]] som et led i dennes forsoningspolitik.

== Litteratur ==
* Andrew C. Nahm og James E. Hoare: ''Historical dictionary of the Republic of Korea''; Scarecrow Press, Lanham, MD 2004; {{ISBN|0-8108-4949-6}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>69yqm43r39mh6lkez25n6mi384uxzn2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Park Geun-hye</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6532</id>
    <revision>
      <id>42938</id>
      <parentid>40724</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:31:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42938</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27451" sha1="b5p6yjpo6hjbk56vtfn51htbdjo9wpi" xml:space="preserve">[[File:Park_Geun-hye_2013.jpg|thumb|Park Geun-hye]]
'''Park Geun-hye''' (født [[2. februar]] [[1952]] i [[Daegu]]) er en [[sydkorea]]nsk konservativ [[politiker]]. Hun blev den [[19. december]] [[2012]] valgt til Sydkoreas præsident, og tiltrådte den [[25. februar]] [[2013]]. Hun sad som præsident indtil hun blev afsat den [[10. marts]] [[2017]]. Hun var landets første kvindelige præsident.&lt;ref name=&quot;New Pres Dec 19 2012&quot;&gt;{{cite web|last=Guray|first=Geoffrey Lou|title=South Korea Elects First Female President -- Who Is She?|url=http://www.pbs.org/newshour/rundown/2012/12/south-korea-1.html|publisher=PBS NewsHour|accessdate=19 December 2012|author=Geoffrey Lou Guray|date=December 19, 2012 at 12:18 PM EDT}}&lt;/ref&gt; Park repræsenterer [[Saenuri-partiet]] (tidligere Det store nationalparti).

Park er datter af den tidligere præsident [[Park Chung-hee]], som styrede landet som [[Diktatur|militærdiktator]] i 1960'erne og 1970'erne. Park Geun-hye fungerede som landets førstedame, efter at moderen blev dræbt i 1974, frem til faderen blev dræbt af sin egen efterretningschef i et attentat i 1979. Senere har hun udtrykt sorg over behandlingen af demokratiforkæmpere under faderens diktatur.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://english.kbs.co.kr/news/newsview_sub.php?menu=2&amp;key=2007071917|title=Park Calls 1961 Coup 'Revolution' to Save Nation|publisher=KBS News|date=19. juli 2007|accessdate=22. december 2012|Language=engelsk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;profile&quot;&gt;{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-20787271|title=Profile: South Korean President-elect Park Geun-hye|publisher=BBC News|date=19. december 2012|accessdate=22. december 2012|language=engelsk}}&lt;/ref&gt;
Hun var medlem af nationalforsamlingen 1998–2012 og partileder 2004–2006. I 2007 tabte hun partiets præsidentnominering mod [[Lee Myung-bak]] med en lille margin.&lt;ref name=&quot;profile&quot; /&gt;
I efteråret 2012 blev hun nomineret som Saenuri-partiets præsidentkandidat, og vandt valget den 19. december med 51,6 % av stemmene.

Park Geun-hye bliver ofte anset som en af de mest indflydelsesrige politikere i Sydkorea siden «de tre Kim'er», [[Kim Young-sam]], [[Kim Dae-jung]] og [[Kim Jong-pil]].&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=016&amp;aid=0000311268|author=Sin Su-jeong|date=14. juli 2009|title=역시 박근혜! 지지율 29% 1위…5월보다 다소 하락|publisher=naver.com|language=koreansk|accessdate=22. december 2012}}&lt;/ref&gt; Dette til trods for at faderens diktatur stadig hænger ved hendes navn.&lt;ref name=&quot;profile&quot; /&gt; Hun tilhører en [[liberalisme|liberal]] fløj i det højreorienterede Saenuri-partiet, og har tidligere beskrevet sin politik som en &quot;koreansk [[thatcherisme]]&quot;.&lt;ref name=&quot;mccurry&quot;&gt;{{cite web|url=http://www.guardian.co.uk/world/2012/jul/10/park-geun-hye-korean-president|title=Park Geun-hye aims to become South Korea's first female president|publisher=The Guardian|date=10. juli 2012|accessdate=22. december 2012|author=McCurry, Justin|language=engelsk}}&lt;/ref&gt; Park ønsker en mere forsonende holdning til [[Nordkorea]] end forgængeren Lee, og ønsker at stille flere krav til de familieejede industrikonglomerater, ''[[chaebol]]erne''.&lt;ref name=&quot;mccurry&quot; /&gt; Hun har signaleret, at hun ønsker at modvirke de øgede indtægtsforskelle og arbejdsløsheden blandt landets unge.&lt;ref name=&quot;profile&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;mccurry&quot; /&gt;

I [[2015]] satte ''[[Forbes]]'' Park Geun-hye på en 11-plads i en liste over verdens mest magtfulde kvinder.&lt;ref&gt;[http://www.telegraph.co.uk/news/picturegalleries/worldnews/11630411/Forbes-Most-powerful-women-in-the-world-in-pictures.html?frame=3318211 Forbes: Most powerful women in the world, in pictures]&lt;/ref&gt;

I efteråret 2016 blev det afsløret, at Park i en længere tid havde givet en nær ven og uformel rådgiver uden sikkerhedsgodkendelse, Choi Soon-sil, adgang til hemmeligtstemplede dokumenter. I december vedtog parlamentet at stille Park for en [[forfatningsdomstol]] og midlertidig overføre hendes myndighed til statsminister [[Hwang Kyo-ahn]], som blev fungerende præsident.&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=https://www.nrk.no/urix/vil-stille-sor-koreas-president-for-riksrett-1.13267055|titel=Vil stille Sør-Koreas president for riksrett|utgiver=NRK|forfatter=Tollersrud, Peder Eckblad og Svaar, Peter|dato=9. december 2016|besøgsdato=7. januar 2017}}&lt;/ref&gt; Den 10. marts 2017 blev hun afsat som præsident af forfatningsdomstolen anklaget for at medvirke til økonomisk kriminalitet.&lt;ref&gt;[http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE9421831/domstol-fyrer-sydkoreas-korruptionsanklagede-praesident/ &quot;Domstol fyrer Sydkoreas korruptionsanklagede præsident&quot; (/''ritzau''/ 10.03.2017)]&lt;/ref&gt; Domstolsbeslutningen førte til voldsomme demonstrationer imod denne, og to demonstranter døde som følge af sammenstød med politiet.&lt;ref&gt;[http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE9421864/protester-efter-praesidentafsked-i-sydkorea-har-udloest-doedsfald/ &quot;Protester efter præsidentafsked i Sydkorea har udløst dødsfald&quot; (''Jyllandsposten'', 10.03.2017)]&lt;/ref&gt; Hun er den første præsident i landets historie, der er blevet afsat.&lt;ref&gt;{{kilde nyheder | url = http://www.dr.dk/nyheder/udland/sydkoreansk-domstol-afsaetter-praesident-park-permanent | title = Sydkoreansk domstol afsætter præsident Park permanent | date = {{dato|10-3-2017}} | publisher = DR | agency = Ritzau }}&lt;/ref&gt;


== Familiebaggrund og uddannelse ==

Park Geun-hye blev født i centrum af Daegu i 1952 som datter af officer og senere præsident Park Chung-hee (1917–1979) og [[Yuk Young-soo]] (1925–1974). Hun er den ældste i en søskendeflok på tre, og har søsteren Park Seo-yeong (1954–) og broderen [[Park Ji-man]] (1958–). Broderen har gjort karrière indenfor [[kemisk industri]] som administrerende direktør i EG Corporation, mens søsteren leder en humanitær stiftelse.&lt;ref name=&quot;family&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://nwww.koreaherald.com/common_prog/newsprint.php?ud=20121219000113&amp;dt=2|tittel=Park’s family tree boasts strong business and political ties|forfatter=Lee, Samuel Songhoon|verk=The Korea Herald|dato=19. desember 2012|besøksdato=23. desember 2012|språk=engelsk}}&lt;/ref&gt; De har også en halvsøster fra faderens første ægteskab, Park Jae-ok, hvis ægtefælle var parlamentariker for [[Det demokratisk-republikanske parti (Sydkorea)|Det demokratisk-republikanske parti]] under svigerfaderens styre.&lt;ref name=&quot;family&quot; /&gt; Gennem ægteskab er Park Geun-hye også niece til Kim Jong-pil og [[Han Seung-soo]].&lt;ref name=&quot;family&quot; /&gt;

Året efter, at hun blev født, flyttede familien til [[Seoul]], hvor hun gik i [[grundskole]] ved Jangchung-skolen til 1964 samt [[middelskole]] og [[gymnasium]] ved den [[katolicisme|katolske]] pigeskole Sungshim 1964–1970. I 1961, da hun var ti år gammel, blev faderen præsident gennem et militærkup. Efter universitetsforberedende eksamen ved Sungshim i 1970 studerede hun til [[bachelorgrad]] i [[elektronik]] ved [[Sogang-universitetet]], hvor hun blev udeksamineret i 1974. I en kort periode studerede hun [[matematik]] også ved [[Université de Grenoble]] i [[Frankrig]], men vendte tilbage til Sydkorea, da moderen blev dræbt.

Attentatet i 1974 var ment at ramme præsident Park, som overlevede uden skader. Efter dette indtog datteren rollen som landets førstedame. I 1979 blev Park Chung-hee selv dræbt af efterretningschef Kim Jae-kyu under en middag med megen [[alkohol]].&lt;ref name=&quot;nomination&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://www.reuters.com/article/2012/08/20/us-korea-politics-park-idUSBRE87J04G20120820|titel=Park wins South Korean conservatives presidential nomination|forfatter=Kim, Jack; Park Ju-min|udgiver=Reuters|dato=20. august 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt; Hvorvidt attentatet var en spontan handling af personlig karakter eller planlagt af efterretningstjenesten, er ukendt.&lt;ref&gt;«Why Did Kim Jae-kyu Shoot? Now We Can Tell the Story». MBC TV (4. april 2004).&lt;/ref&gt; Efter dette blev Park Geun-hye alene om omsorgen for sine søskende.&lt;ref name=&quot;nomination&quot; /&gt; Hun engagerede sig i socialt arbejde gennem forskellige stiftelser, men holdt en lav profil i medierne. Den mest kendte stiftelse, Jeongsu, som koncentrerede sig om skolestipendier, fik alligevel omtale, fordi den ejede aktier i avisen ''Busan Ilbo''.&lt;ref name=&quot;denies&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://english.hani.co.kr/arti/english_edition/e_national/556901.html|titel=Park Geun-hye denies involvement in scandal-ridden foundation|værk=The Hankyoreh|forfatter=Seong Yeon-cheol|dato=22. oktober 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt; Aktiernes oprindelige ejere gik til retten og krævede aktierne tilbagegivet under påstand af, at de var blevet tvunget til at overdrage aktierne til Park Chung-hee.&lt;ref name=&quot;denies&quot; /&gt;

Park Geun-hye beskriver sig selv som [[ateisme|ateist]], men har stærke bånd til det [[buddhisme|buddhistiske]] miljø gennem sine afdøde forældre, som begge var troende buddhister.&lt;ref name=&quot;atheist&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2012/09/116_118974.html|forfatter=Kang Hyun-kyung|dato=3. september 2012|titel=Atheist Park may have advantages|værk=The Korea Times|besøgsdato=22. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,912510,00.html|titel=A Very Tough Peasant|værk=TIME Magazine|dato=5. november 1979|besøgsdato=27. maj 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{Kilde bog|forfatter=Johnston, William M.|udgivelsesår=2000|titel=Encyclopedia of Monasticism|forlag=Taylor &amp; Francis|side=724|isbn=1-57958-090-4|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt; Hun står også flere fremtrædende [[protestantisme|protestanter]] nær, eftersom hun studerede i et semester ved Det [[presbyterianisme|presbyterianske]] [[college]] og [[teologi]]ske seminar (koreansk: 장신대) i Seoul i 1981.&lt;ref name=&quot;atheist&quot; /&gt;

Hun har aldrig vært gift, og har været meget tilbageholdende om sit privatliv.&lt;ref name=&quot;mccurry&quot; /&gt; Hun har boet forholdsvis tilbagetrukket i et rolig og almindelig boligområde i Seoul.&lt;ref name=&quot;mccurry&quot; /&gt; Det har været påstået, at hun havde et uægteskabeligt forhold til (og et [[uægte barn]] med) den langt ældre pastor Choi Tae-min, hendes politiske mentor som førstedame.&lt;ref name=&quot;queries&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://koreajoongangdaily.joinsmsn.com/news/article/article.aspx?aid=2878264|titel=GNP flings hard queries at its own leaders|verk=Korea JoongAng Daily|forfatter=Lee Min-a|dato=20. juli 2007|besøgsdato=23. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt; Park har på det bestemteste afvist dette.&lt;ref name=&quot;queries&quot; /&gt; I begyndelsen af 1990-erne udgav hun to [[selvbiografi]]ske bøger og har udgivet yderligere fire bøger efter, at hun blev politiker.

== Politisk arbejde ==
Park blev politisk aktiv under [[Asienkrisen]] i slutningen af 1990-erne, da hun gjorde det til et personlig mål at redde landet ud af økonomisk krise.&lt;ref name=&quot;nomination&quot; /&gt; Delvis på opfordring fra [[Lee Hoi-chang]] stillede Park som Det store nationalpartis kandidat til nationalforsamlingen fra Dalseong-gun i Daegu ved et suppleringsvalg i 1998. Valgkredsen var en antaget at være en sikker kreds for partiet, og Park vandt med 51,5 % af stemmerne. Den nærmeste modkandidat fik 29,1 %. Parks kandidatur vakte dog opsigt, hendes familiebaggrund taget i betragtning. Ugifte kvindelige politikere tilhører også sjældenhederne i det traditionelt [[patriarki|patriarkalsk]]e koreanske samfund. Hun blev genvalgt ved de ordinære valg i 2000, 2004 og 2008 med henholdsvis 61,4, 70,0 og 88,6 % af stemmerne.

Som nyvalgt parlamentariker var Park også næstledende i Det store nationalparti under Lee Hoi-chang 1998–2002. I 2004 ændredes partiets tilslutning i meningsmålingerne efter, at præsident [[Roh Moo-hyun]] havde overlevet [[mistillidsvotum]]met initieret af Det store nationalparti. Lee Hoi-chang blev også anklaget for [[korruption]]. Partiet lå således an til at opleve et stort nederlag i [[parlamentsvalget i Sydkorea 2004|parlamentsvalget]] samme år. Park blev valgt til ny partileder og ledede valgkampagnen. I valget gik partiet fra størst til næststørst i nationalforsamlingen, men tabte alligevel ikke mere end 16 mandater. Dette blev anset som et godt resultat, udgangspunktet taget i betragtning.&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=001&amp;aid=0005579513|titel=&lt;총선 D-1&gt; 승패기준..영남승부 관심|verk=Yonhap News|dato=10. april 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt; Under Parks ledelse i perioden 2004–2006 vandt partiet samtlige 40 valg og suppleringsvalg, havde gode lokalvalg, og genvandt flertallet i nationalforsamlingen.&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=001&amp;aid=0005298622|titel=박근혜, 野시절 `40대 0 신화'.이번엔?|værk=Yonhap News|forfatter=Kim Nam-kwon|dato=4. oktober 2011|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;valgdronning&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=003&amp;aid=0004415188|titel='선거의 여왕' 박근혜, 총선에서 뒷심 발휘할까?|værk=NewsIs|forfatter=Kim Min-ja|dato=29. marts 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt; Dette gav hende tilnavnet &quot;Valgdronningen&quot; i medierne.&lt;ref name=&quot;valgdronning&quot; /&gt;

Under en valgkampagne den 20. maj 2006 angreb en 50 år gammel mand Park med kniv og påførte hende et 11 cm langt sår i ansigtet, hvilket krævede 60 sting og flere timers operation.&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/5035878.stm|titel=S Korea party boss quits for poll|udgiver=BBC News|dato=1. juni 2006|besøgsdato=23. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://news.naver.com/main/read.nhn?mode=LSD&amp;mid=sec&amp;sid1=100&amp;oid=038&amp;aid=0000330425|forfatter=Gim Yi-sak; Chung Min-seung|dato=21. maj 2006|titel=박근혜대표 유세장서 피습 중상|verk=Hankook Ilbo|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt; I juli samme år overlod hun ledelsen af partiet til parlamentarikeren [[Kang Jae-sup]].

Frem til 2009 drejede Parks politiske budskab sig først og fremmest om skattelettelser, deregulering og opretholdelse af lov og orden, en klassisk konservativ og [[markedsøkonomi|markedsorienteret]] indfaldsvinkel for den sydkoreanske højrefløj.&lt;ref name=&quot;mk&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://news.mk.co.kr/newsRead.php?year=2012&amp;no=230947|titel=2007년, 줄푸세·시장주의 → 2012년, 맞춤형 복지·경제민주화|værk=MK Business News|dato=15. april 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt; Siden 2009 har hun fokuseret mere på sociale spørgsmål, og har taget til orde for en udvidet [[velfærdsstat]].&lt;ref name=&quot;nomination&quot; /&gt;&lt;ref name=&quot;mk&quot; /&gt; I en undersøgelse blandt 12 potentielle præsidentkandidater i 2012 blev Park rangeret som den mest konservative kandidat.&lt;ref name=&quot;pbs&quot;&gt;{{Kilde www|url=http://www.pbs.org/newshour/rundown/2012/12/south-korea-1.html|forfatter=Guray, Geoffrey Lou|dato=19. december 2012|titel=South Korea Elects First Female President – Who Is She?|utgiver=PBS NewsHour|besøgsdato=23. desember 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://news.hankooki.com/lpage/politics/201206/h2012060802354721000.htm|titel=박근혜 6.7 가장 보수·유시민 3.8 가장 진보… 안철수·문재인은 4.1|verk=Hankook Ilbo|dato=8. juni 2012|besøgsdato=23. december 2012|sprog=koreansk}}&lt;/ref&gt; Park skal have den [[Tyskland|tyske]] forbundskansler [[Angela Merkel]] som sit forbillede.&lt;ref name=&quot;nomination&quot; /&gt; Udenrigspolitisk er Park klart [[USA|proamerikansk]], og har gentagne gange talt for stærkere bånd mellem Sydkorea og USA.&lt;ref name=&quot;pbs&quot; /&gt;&lt;ref&gt;{{Kilde www|url=http://www.thecrimson.com/article.aspx?ref=516993|titel=Politician Wants To ‘Save’ Korea|værk=The Harvard Crimson|dato=13. februar 2007|besøgsdato=23. december 2012|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt; Hun ønsker en mere forsonende holdning end Lee Myung-bak overfor Nordkorea.&lt;ref&gt;{{Kilde artikel|url=http://www.foreignaffairs.com/articles/68136/park-geun-hye/a-new-kind-of-korea|forfatter=Park Geun-hye|titel=A New Kind of Korea. Building Trust Between Seoul and Pyongyang|udgivelsesår=2011|publikation=Foreign Affairs|nummer=5|side=13–18|sprog=engelsk}}&lt;/ref&gt;

== Præsident ==
[[Fil:Park Geun-hye (8724400493) (cropped).jpg|thumb|Park Geun-hye under hendes besøg i USA i 2013.]]
Den 19. december 2012 vandt hun præsidentvalget og den 25. februar 2013 skrev hun historie ved at blive den første kvindelige præsident i Sydkorea. Som vision for hendes regering satte hun &quot;en ny æra af håb og lykke&quot;. De erklærede mål for den nye regering omfatter &quot;kreativitet-orienteret uddannelse og kulturel berigelse&quot;, &quot;en job-centreret kreativ økonomi&quot;, &quot;skræddersyet beskæftigelse og velfærd&quot;, &quot;stærke sikkerhedsforanstaltninger for bæredygtig fred på den koreanske halvø&quot; og &quot;et sikkert og forenet samfund &quot;.

For at gennemføre sin administrative vision og sine mål foretog hun radikale ændringer, herunder omstrukturering af &quot;Blue House '. Mens stillingen som ​​&quot;vicepremierminister for økonomiske anliggender&quot; blev fornyet, blev flere nye kontorer, herunder den for &quot;Videnskabsministeriet&quot;, &quot;Office of National Security&quot; på Blue House, og &quot;ICT og fremtidig planlægning&quot;, oprettede.

Hun besøgte USA i maj 2013 og mødte præsident [[Barack Obama]]. De to ledere havde bilateralt møde om forskellige udviklingsmæssige og andre samarbejdsspørgsmål med fokus på udvikling af begge økonomier. Mens mere end 20.000 amerikanske militære mænd er udstationeret i Sydkorea, ser hun den strategiske alliance af både nationer som den mest frugtbare. Ved en fælles samling i den amerikanske kongres appellerede hun til en fælles front for at imødegå udfordringer fra Nordkoreas side. Hun fortsætter med at opretholde et tæt samarbejde med USA som mange af hendes forgængere.

Under indtryk af, at Nordkorea har overtrådt en resolution vedtaget af [[FNs Sikkerhedsråd]] og optrådt udfordrende over for Sydkorea, er hun forblevet engageret at foretage politiske koordinering sammen med partnere som FN, USA og Kina om forholdet til Nordkorea.

Hun besøgte Kina i juni 2013 og mødte præsident [[Xi Jinping]]. Hun vandt støtte fra præsidenten efter at have forklaret Sydkoreas standpunkt i spørgsmål vedrørende Nordkorea.

Hun holdt et topmøde den 13. november 2013 den russiske præsident [[Vladimir Putin]] under dennes besøg i Sydkorea. De to ledere havde en omfattende og dynamisk samtale centreret om en styrkelse af den økonomiske og politiske udvikling.

For at gennemføre sin vision om genstyrket økonomi sammen med skabelsen af ​​nye arbejdspladser, erklærede hun sin målsætning om at opbygge en &quot;kreativ økonomi&quot; den 5. juni 2013.

Park Geun-hye og [[Tony Abbott]], [[Australien]]s premierminister, underskrev en frihandelsaftale mellem Australien og Sydkorea den 8. april 2014.

I marts 2015 ansøgte Sydkorea officielt om at tillutte sig den &quot;Asian Infrastructure Investment Bank&quot; og den 26. maj 2015 rettede hun henvendelse til chefen for ​​&quot;Asian Development Bank&quot; om at samarbejdet med &quot;Asian Infrastructure Investment Bank&quot; også skulle omfatte Sydkorea.

Hun har talt om at fjerne &quot;fire store sociale onder&quot;, der omfatter farlige fødevarer, vold i hjemmet, seksuel vold og skolevold som en af ​​de sociale dagsordener for nationen. Et &quot;National Unity Committee&quot; blev oprettet af hende, der skulle fungere som rådgiver for præsidenten i arbejdet for at løse de samfundsmæssige konflikter i nationen for dermed at fremme et miljø af fælles velstand og sameksistens.&lt;ref&gt;[http://www.thefamouspeople.com/profiles/park-geun-hye-6895.php &quot;Park Geun-hye&quot; (''theFamousPeople.com'')]&lt;/ref&gt;

=== Choi Soon-sil skandalen og rigsretssag ===
[[File:민중총궐기 1112 175616.jpg|thumb|Demonstration afholdt i november 2016]]
I slutningen af oktober 2016, begyndte undersøgelser af Parks relation med [[Choi Soon-sil]].&lt;ref&gt;{{cite web|url=https://www.koreatimes.co.kr/www/news/nation/2016/10/116_216623.html|date=23 October 2016|title=Investigations into 'Choi Soon-sil gate' widening|website=The Korea Times}}&lt;/ref&gt;

Flere nyhedsmedier, bl.a. [[JTBC]] og [[Hankyoreh]] meddelte, at Choi, der ikke har nogen officiel regeringspost, havde adgang til fortrolige dokumenter og informationer, der var beregnet til præsidenten, og fungerede som en af præsidentens fortrolige. Choi og præsident Parks ledende medarbejdere, deriblandt både Ahn Jong-bum og Jeong Ho-sung har brugt deres indflydelse til at afpresse 77,4 milliarder fra store  koreanske familieejede virksomheder, konglomerater, og at have oprettet to kultur og sports-relaterede fonde, Mir og K-sports fondene.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.hani.co.kr/arti/society/society_general/768777.html|title=박 대통령 독대한 대기업들 미르·K 출연금 유독 많았다|date=3 November 2016|publisher=hani.co.kr}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.hani.co.kr/arti/opinion/column/768706.html|title=[안선희의 밑줄 긋기] 재벌들이 피해자라고?|date=3. november 2016|publisher=hani.co.kr}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://news.donga.com/3/00/20161101/81099663/1|title=[단독]&quot;미르-K스포츠재단 모금, 안종범 수석이 지시했다&quot;|publisher=news.donga.com}}&lt;/ref&gt; Choi er også anklaget for at have påvirket [[Ewha Womans University]] til at ændre deres optagelseskriterier således at hendes datter [[Chung Yoo-ra]] kunne få en plads der.&lt;ref&gt;{{cite news|last1=McCurry|first1=Justin|title='Rasputin-like' friend of South Korean president returns amid protests|url=https://www.theguardian.com/world/2016/oct/30/south-korea-rasputin-like-friend-president-park-geun-hye-returns|work=The Guardian|date=30. oktober 2016}}&lt;/ref&gt;

Ahn Jong-bum og Jeong Ho-sung, tophjælpere ved præsidentvalget, blev arresteret for at misbruge deres magt og hjælpe Choi; de nægtede dog at have gjort noget forkert, og hævdede, at de blot fulgte ordrer fra præsident Park.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://news.donga.com/rss/feed/3/all/20161102/81140663/1?gid=81140910&amp;srev=1&amp;regdate=20161103|title=검찰, 안종범 전 정책조정수석 긴급체포…서울남부구치소로 이송|publisher=news.donga.com}}&lt;/ref&gt;

Den 25. oktober 2016 vedkendte Park for offentligheden at hun havde tætte bånd til Choi. Den 28. oktober, opsagde Park nøglepersoner blandt hendes personale, og samtidig viste [[meningsmåling]]er, at andelen af sydkoreanere der støttede hende faldt til 4%.&lt;ref name=&quot;sports.khan.co.kr&quot;&gt;{{cite web|url=http://sports.khan.co.kr/culture/sk_index.html?art_id=201612021024003&amp;sec_id=560901|title=한국갤럽 여론조사, 박근혜 대통령 지지율 4%|date=2. december 2016|publisher=}}&lt;/ref&gt; Kontroversen medførte masseprotester og demonstrationer i oktober og november 2016, der forlangte at hun trak sig som præsident.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.reuters.com/article/us-southkorea-politics-idUSKCN12T08V|title=Thousands protest in South Korea, demand president quit over scandal|website=Reuters}}&lt;/ref&gt; Den 12. november deltog mere end en million borgere i protester på Gwanghwamun Pladsen tæt på præsidentboligen, hvor de krævede Parks fratræden eller rigsretssag.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.huffingtonpost.kr/2016/11/13/story_n_12936242.html|title='100만명'이 지하철 통계로 증명됐다|publisher=huffingtonpost.kr}}&lt;/ref&gt; Den 19. november deltog yderligere en million borgere i en national protest, efter at præsident Park havde nægtet at hjælpe med til undersøgelsen af hendes magtmisbrug.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://news.nate.com/view/20161120n00937|title=들불로 번진 2주연속 '100만 촛불혁명'…26일 300만 예고|publisher=news.nate.com}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://english.hani.co.kr/arti/english_edition/e_national/771080.html|title=Dreaming of a new world, one million candles again burn nationwide|publisher=english.hani.co.kr}}&lt;/ref&gt;

Præsident Park fyrede flere af hendes ministre og Sydkoreas premierminister som en reaktion på offentlighedens kritik. Det var i særdeleshed fyringen af premierminister [[Hwang Kyo-ahn]] der resulterede i kontrovers, pga. påstanden om, at han blev fyret via en sms-besked.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://m.khan.co.kr/view.html?artid=201611032237025&amp;code=910100|title=Left wings outrage regarding text firing of Hwang Kyo-ahn|website=KyungHyang}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://m.insight.co.kr/newsRead.php?ArtNo=81335|title=Prime minister Hwang Kyo-ahn 'fired' by president Park via a text message|website=Insight}}&lt;/ref&gt;

Den 29 November 2016, tilbød Park at træde tilbage som præsident og tilbød nationalforsamlingen at arrangere en overdragelse af magten. Oppositionspartierne afviste tilbuddet og anklagede Park for at forsøge at undgå processen med en rigsretssag.&lt;ref&gt;{{cite web|last1=McCurry|first1=Justin|title=South Korea's president calls on parliament to arrange her exit|url=https://www.theguardian.com/world/2016/nov/29/south-koreas-president-calls-on-parliament-to-arrange-her-exit|website=''[[The Guardian]]''|accessdate=29 November 2016|date=29 November 2016}}&lt;/ref&gt;

Nationalforsamlingen indgav i stedet et forslag til rigsretssag, som blev sat til afstemning den 9. december 2016&lt;ref&gt;{{cite web|author1=[[Agence France-Presse]]|title=South Korean president Park Geun-Hye to face impeachment vote|url=https://www.theguardian.com/world/2016/dec/03/south-korean-president-park-geun-hye-to-face-impeachment-vote|website=''[[The Guardian]]''|accessdate=3 December 2016|date=3 December 2016}}&lt;/ref&gt; og blev vedtaget med 234 stemmer for.&lt;ref name=&quot;nyt-impeachments&quot;&gt;{{cite news|last1=Sang-hun|first1=Choe|title=South Korea Parliament Votes to Impeach President Park Geun-hye|url=https://www.nytimes.com/2016/12/09/world/asia/south-korea-president-park-geun-hye-impeached.html|accessdate=9 December 2016|work=The New York Times|date=9 December 2016}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite news|last1=Joo|first1=Youngjae|title=[속보]박근혜 대통령 탄핵소추안 가결···찬성 234·반대 56·무효 7·기권 2|url=http://news.khan.co.kr/kh_news/khan_art_view.html?artid=201612091610001&amp;code=940100|accessdate=9 December 2016|work=Kyunghyang|date=9 December 2016|language=Korean}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;http://in.reuters.com/article/southkorea-politics-idINKBN13X2JQ&lt;/ref&gt;

== Udmærkelser ==
Hun er [[æresdoktor]] ved [[Universitetet for kinesisk kultur]] i [[Republikken Kina|Taiwan]] fra 1987, [[Pukyong nationaluniversitet]] og [[Koreas avancerede institut for videnskab og teknologi]] (KAIST) i Sydkorea fra 2008 og Sogang-universitetet fra 2010.

== Litteratur ==
* 절망은 나를 단련시키고 희망은 나를 움직인다 (''Desperation prøver mig og håb bevæger mig''). Wisdom House 2007. {{ISBN|89-6086-033-6}}. 
* 나의 어머니 육영수 (''Min mor Yuk Young-soo''). People&amp;People 2001. {{ISBN|89-85541-54-4}}. 
* 결국 한 줌, 결국 한 점 (''Til sidst blot en håndfuld''). Busan Ilbo Books 1998. {{ISBN|89-87236-25-0}}. 
* 고난을 벗 삼아 진실을 등대삼아 (''At blive kendt med modgang, sandhed som ledestjerne''). Busan Ilbo Books 1998. {{ISBN|89-87236-24-2}}. 
* 내 마음의 여정 (''Mit sinds rejse''). Hansol Media 1995. {{ISBN|89-85656-50-3}}. 
* 평범한 가정에 태어났더라면 (''Hvis jeg blev født i en almindelig familie''). Nam Song 1993.

== Noter ==
{{reflist|2}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>b5p6yjpo6hjbk56vtfn51htbdjo9wpi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Isostasi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6537</id>
    <revision>
      <id>42896</id>
      <parentid>30332</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:43:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42896</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3764" sha1="284xu60p45ov3n6atasrnzbrabt5jyi" xml:space="preserve">[[Fil:Earth cutaway schematic-en.svg|thumb|350px|Tværsnit af jorden fra [[Jordens kerne|kernen]] til [[jordskorpen]] som illustrerer hvordan, den hårde [[Lithosfære|lithosfæriske]] [[kappe (geologi)|kappe]] &quot;flyder&quot; over den mere plastiske [[asthenosfære]]n (ikke skalarigtig)]]
'''Isostasi''' (af [[græsk]] ''ἴσος (ísos)'' &quot;lige&quot;, og ''στάσις (stásis)'' &quot;stilstand&quot;) er den [[geologi]]ske ligevægtstilstand mellem [[lithosfære]]n og [[asthenosfære]]n. 

Litosfæren &quot;flyder&quot; i asthenofæren omtrent som isbjerg i vand således, at bjergkædernes store masse synker dybt ned i litosfæren og dermed fordeler vægten på omgivelserne uden at trænge ned i asthenosfæren.

Efter, at [[indlandsis]]en forsvandt fra [[Skandinavien]] for ca 11.000 år siden, lettede trykket på underlaget, og litosfæren flyder op igen. Denne [[landhævning]]sproces er fortsat i gang i Skandinavien.

== Isostatiske virkninger af aflejring og erosion ==

Når store mængder sediment er deponeret på en bestemt region, kan den enorme vægt af det nye sediment få skorpen nedenunder til at synke. På samme måde kan store mængder af materiale, når det er eroderet væk fra en region, få landet under til at stige for at kompensere for det mindskede tryk. Derfor vil en bjergkæde mens den eroderes blive skubbet opad (til en vis grad) for dermed at blive eroderet yderligere. Nogle af de geologiske lag, som nu bliver synlige på jordoverfladen har tilbragt meget af deres historie på store dybder under overfladen begravet under andre lag.

En analogi kan gøres med en [[isbjerg]] — det altid flyder med en vis andel af dets masse under overfladen af vandet. Hvis mere is føjes til toppen af isbjerget, vil isbjerget synke dybere i vandet. Hvis et lag is på en eller anden måde bliver skåret ud i toppen af isbjerget, vil det resterende isbjerg stige. På samme måde vil jordens lithosfæren flyde på asthenosfæren.

== Isostatiske virkninger af pladetektonik ==

Når kontinenter støder sammen, kan kontinentalpladerne blive tykkere på deres kanter i kollisionen. Hvis dette sker vil meget af den fortykkede skorpe bevæge sig ''nedad'' i stedet for op. Tanken om at kontinentale sammenstød opbygger bjerge er derfor en forenkling. I stedet kan skorpen blive tykkere og ''den øverste del af den fortykkede skorpekan''  blive en bjergkæde.

Dog er nogle kontinentale sammenstød langt mere komplekse end dette, og regionen er muligvis ikke i isostatisk ligevægt, så dette emne skal behandles med forsigtighed. 

== Isostatiske virkningerne af iskapper ==

Dannelsen af iskapper kan forårsage at jordens overflade synker. Omvendt kan isostatiske postglaciale landhævninger observeres i områder, hvor iskapper for relativt nyligt er smeltet bort. Dette ses f.eks. i områderne omkring Østersøen og Hudson Bay. Efterhånden som isen trækker sig tilbage vil belastningen på den regionale lithosfære og asthenosfære blive reduceret og de hæver sig tilbage mod deres ligevægtsniveauer. På denne måde er det muligt at finde tidligere marint dannede klinter og tilknyttede bølgedannede platforme hundredvis af meter over det nuværende havniveau. Landhævninger er så langsomme bevægelser, at de der er forårsaget af afslutningen af sidst istid fortsat er i gang.

== Litteratur ==
* Jacobshagen, Arndt, Götze, Mertmann, Wallfass: ''Einführung in die geologischen Wissenschaften.'' Eugen Ulmer, Stuttgart 2000, {{ISBN|3-8001-2743-1}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.geologie.uni-freiburg.de/root/projekte/bhutan/text/erosion.html Sammenhæng mellem erosion, bjerghævning og isostasi med Himalaya som eksempel.] Geologisk institut ved [[Albert-Ludwigs-Universität|Universitetet i Freiburg]]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>284xu60p45ov3n6atasrnzbrabt5jyi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Klima</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6540</id>
    <revision>
      <id>42905</id>
      <parentid>29405</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:56:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42905</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="14607" sha1="1ty4eksx23q74eatca989yxa76iur5w" xml:space="preserve">[[Fil:Five-year average global temperature anomalies from 1880 to 2010.ogv|thumb|Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010]]
Ved '''klimaet''' eller '''vejrliget''' forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en ''klimaperiode'' på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre) og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig. 

== Ordets oprindelse ==

Klima kommer af græsk (»''hældning''«) og blev af datidens geografer brugt om den hældningsvinkel, under hvilken [[solen]]s stråler træffer jordens overflade. Efter hældningsvinkelens størrelse og efter den deraf afhængige varighed af den længste dag inddelte man jorden i klimabælter eller zoner, der til grænser havde de 24 parallelkredse, i hvilke den længste dags varighed er ½ time længere end ved den foregående, og de 6 parallelkredse, i hvilke den længste dag er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (polerne) måneder. Herved fik man hver af jordens halvkugler inddelt i 30 klimazoner således, at det første zone, nærmest [[ækvator]], omfattede 8½ breddegrad, den 15. klimazone kun 1° (mellem 61° og 62° breddegrad), den 24. kun 3 minutter. Senere erkendte man, at en inddeling efter plantevækst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold, og derfor anvendes i dag sammensatte klima- og plantebælter som grundlag for jordens inddeling i naturgivne delområder.&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0144.html Salmonsens, s. 124]&lt;/ref&gt;

== Klimaets bestanddele ==
[[Fil:Klimadiagram.JPG|thumb|350px|[[Klimadiagram]] for Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned.]]

Beskrivelsen af klimaet omfatter:
* [[temperatur]]en
* [[nedbør]]ens art ([[regn]], [[sne]], [[hagl (nedbør)|hagl]] og så videre) og omfang (udtrykt i mm)
* [[luftfugtighed]]en
* [[lufttryk]]ket
* [[vind]]ens styrke og retninger.
Disse forhold beskrives med hensyn til gennemsnitlige størrelser, årsudsving og andre karakteristiske træk. Klimaangivelser er baseret på den seneste afsluttede 30-årige klimaperiodes vejrhistorie. På grundlag af disse beskrivelser er jorden inddelt i en række [[klimazone]]r. Ofte vises klimaet et givet sted grafisk ved et såkaldt [[klimadiagram]], som på én og samme graf kan vise [[nedbør]]smængde og [[temperatur]]udsving over året. Opstillingen er udviklet af [[Heinrich Walter]], og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8.000 målestationer fordelt over hele Jorden.

== Grundvilkår ==

{{uddybende|Klimadiagram|temperatur|lufttryk|vind|luftfugtighed|nedbør}}

Klimaet bestemmes af en række grundvilkår:
* [[Solindstråling]]en, der giver Jorden dens [[energi]]tilskud
* [[Varme]]tabet til rummet, afgivelse af [[energi]] ved varmestråling 
* Jordaksens hældning, der betinger [[årstid]]svariationen
* Variationen i [[Jorden]]s [[omløbsbane]], der er medbestemmende for [[istid]]scyklus'en
* [[Kontinentaldrift]]en, som bestemmer fordelingen af hav og land
* [[Hav]]nærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vandets [[varmekapacitet]]
* [[Havstrøm]]me, der omfordeler varme og kulde på kloden

Lidt forenklet sagt kan man sige, at ''solindstrålingen'' bevirker opvarmning af land og vand, der atter omsættes til afgivelse af varme til luften (luftens ''temperatur''), hvilket afspejles i ''lufttrykket'', der giver anledning til ''vinde'', og som – sammen med luftens ''fugtighed'' og under hensyn til ''jordoverfladens beskaffenhed'' (terræn) – kan give anledning til større eller mindre ''nedbør''. For planter og dyr er det den samlede helhed af disse forhold, der angiver det klima, de lever under.

Det bør dog siges, at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige månedlige temperaturer og nedbørsmængder men nok så meget i antal dage om året, hvor fx temperaturen overstiger visse værdier eller der forekommer [[sky (meteorologi)|skydække]]. Det er disse tidsrums størrelser, der bestemmer hvilke planter, buske og træer, der kan trives et givet sted, og hvis sammensætning, vi kalder ''plantesamfund'' (hvis udbredelse vi udtrykker med ordet ''plantebælte'').

== Makro-, meso- og mikroklima ==
[[Fil:PinusSylvestrisWoodsamle.jpg|thumb|Klimaet og dets betydning afspejles i årringene i et træ. I gode år vokser træet mere end i dårlige]]
Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet: 
* ''Makroklimaet'' er det overordnede klima, som meteorologerne kan regne sig frem til for et større område.
* ''[[Lokalklima|Mesoklimaet]]'' er det stedlige klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ med mere.
* ''[[Mikroklima]]et'' er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø.

== Beskrivelsen af klimaet ==

Når man vil fastlægge og beskrive klimaet, tager man udgangspunkt i målinger foretaget over en hel klimaperiode på 30 år. Derved sikrer man sig, at mindre, såkaldt &quot;tilfældige&quot; udsving ikke påvirker resultatet af den gennemsnitlige variation over fx et år. De daglige (= i løbet af døgnet) og årlige (= hver dag i årets løb) foretagne målinger opsummeres over klimaperioden, og der beregnes en gennemsnitlig værdi, som bruges til beskrivelsen af klimaets egenart.

== Klima- og plantebælter ==

{{uddybende|Klima- og plantebælter}}

De gennemsnitlige størrelser og udsving heri, som de enkelte klimatiske komponenter udøver, veksler efter stedets beliggenhed. Således vil nærheden til [[ækvator]] (eller omvendt polerne) spille en rolle for temperaturen. Ligeledes spiller afstand til kysten en rolle, idet havet eksempelvis - alt andet lige - bidrager til at gøre temperaturudsvingene mindre (man skelner mellem kyst- og fastlandsklima), lige som også terrænforholdene og terrænoverfladens højde over havet påvirker såvel temperaturen som nedbørsmængden og dennes fordeling.

Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds [[plantevækst]] og [[dyreliv]]. Som eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede [[kystklima]] sætter vilkårene for den [[succession (økologi)|succession]] af [[vegetation]]er, der vil nå sit [[klimaks]] i form af blandet løv[[skov]] med [[lind]] (''tilia'') som det dominerende træ på de gode jorder og med [[eg]] (''quercus'') som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder. En bestemmende faktor for [[Danmark]]s klima er [[Golfstrømmen]], som er en del af [[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. I det den varme [[Golfstrømmen|Golfstrøm]] flyder mod nord, vil der ske en varmeafgivelse til [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] ved [[fordampning]], og den varme fugtige luft blæser ind over landet og bestemmer derved temperaturen og nedbøren.

== Klimaforandringer ==

{{Uddybende|Klimaændring}}

Det er velkendt, at temperaturen svinger i løbet af døgnet og ligeledes, at vejret skifter i løbet af året. Imidlertid sker der også udsving i selve klimaet, det vil sige udsving af længere varighed end den 30-årige klimaperiode. 

Klimaets langtidsforskydninger skyldes indflydelse fra [[solen]] og [[månen]], der bevirker, at jordens omdrejningsakse ikke ligger helt fast, men beskriver en cirkel (præcesserer) i løbet af omkring 26.000 år; i løbet af samme periode flytter forårs- og efterårspunkterne ([[ækvator]]s skæring med [[ekliptika]]) sig gennem [[dyrekredsen]]s tegn. ''Nutationen'' er en slingren i jordaksen overlejret af den påvirkning, der skyldes, at påvirkningerne fra solen og månen er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt; mod ekliptikas plan; denne periode er 18,61 år. Da ekliptika og ækvator har to skæringspunkter, fremkommer perioden 18,62:2 = 9,3 år. Denne periode er særlig mærkbar ved Polhavet, hvor den er beregnet til 18,6133 år og den halve længde til 18,6133:2 = 9,30665 år&lt;ref&gt;Vibe, s. 309&lt;/ref&gt;, hvilket kaldes for en ''luna-periode''&lt;ref&gt;Vibe, s. 310&lt;/ref&gt;. 

Luna-perioden samvirker med årstiderne, idet de forrykker den biologiske årscyklus til skade eller gavn for plantevækst og dyreliv. Der sker således en svingning i den biologiske frodighed, hvilket kaldes en &quot;''eco-periode''&quot; (økologisk periode). I løbet af 698 år indtræder den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af forskydningen gennem årstiderne, giver det kun anledning til 72 eco-perioder. Dette kan udtrykkes således:
:Luna-periode x 75/72 = Eco-periode, eller:
: 9, 30665 x 75/72 = 9,694427.
Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en ''mikro-istid''.&lt;ref&gt;Vibe, s. 311&lt;/ref&gt;

Klimasvingningerne lader sig således opdele i:
# en langtidsperiode på ca 26.000 år (sammenlignelig med istider og mellemistider)
# en 697,99875-årig periode, skiftende mellem forholdsvis svag sommer-bevægelse i drivisen og forholdsvis stærk sommer-bevægelse i drivisen,
# med samme mellemrum men beliggende midt mellem toppunkterne i drivis-bevægelserne perioder med klimatisk-økologisk ligevægt.&lt;ref name=autogeneret1&gt;Vibe, s. 314&lt;/ref&gt; 
# en 116,333125-årig periode, kendetegnet ved to større nedbørsperioder, henholdsvis påvirket nordfra og sydfra, hvilke virker til gavn for plantevækst og planteædende dyr, idet sidstnævnte påvirkes med halve tidsmellemrum (fra et yderpunkt med forholdsvis stor nedbør over mellempunktet med forholdsvis ringe nedbør til yderpunkt med forholdsvis megen nedbør).&lt;ref&gt;Vibe, s. 312&lt;/ref&gt;
# en luna-periode på 9,30665 år (svarende til eco-periode eller mikro-istid på 9,694427 år).
Inddelingen kan nuanceres yderligere, og det kan påvises, hvorledes de ulige perioder påvirker ulige dele af de klimatiske dele, hvilket atter påvirker betingelserne for plantevækst og dyreliv. Det kan yderligere påvises, at der er sammenfald mellem sådanne perioder og udviklingen af de store menneskelige kultursamfund.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

[[Global opvarmning|Klimaændringer]] siden begyndelsen af [[industrialisering]]en i slutningen af det nittende århundrede har været genstand for mange undersøgelser og diskussioner. Hovedspørgsmålet er om den [[Global opvarmning|globale opvarmning]] siden industrialieringen er [[Menneskeskabt drivhuseffekt|menneskeskabt]], om den er en naturlig udvikling af [[Jorden]]s forhold eller en kombination af menneskeskabte og naturlige forhold.

== Noter ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==

* Leo Lysgaard: &quot;Vejr og klima&quot; (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur, bind 2: Klima og Levevilkår''; Politikens Forlag 1968; s. 11-134) 
* Erik A. Rasmussen: ''Vejret gennem 5000 år. Meterologiens historie''; Aarhus Universitetsforlag 2010; {{ISBN|978-87-7934-300-9}}
* [[Christian Vibe]]: &quot;Mikro-istider&quot; (''[[Naturens Verden]]'' nr 9, Rhodos, København 1982; {{ISBN|87-7496-821-1}}; s. 297-320)

== Eksterne henvisninger ==

* [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0144.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2 udgave, bind XIV, s. 124-125; opslag: Klima]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0046-PDF/gto_0046_69671.pdf J. Egedal: &quot;Om Variationer af Middelværdien af Lufttemperaturen over Nordvesteuropa&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 46; 1943)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71726.pdf N. Kingo Jacobsen: &quot;Natural-Geographical Regions of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0005-PDF/gto_0005_67314.pdf V. Willaume-Jantzen: &quot;Om Danmarks Varme- og Nedbørsforhold&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 5; 1881)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69768.pdf Kr. M. Jensen: &quot;Gennemsnitsværdierne i relation til de absolutte nedbørsmængder i Den Indiske Ørken&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69309.pdf Kr. M. Jensen: &quot;An outline of the climate of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0029-PDF/gto_0029_67910.pdf A. Kiilerich: &quot;Klimaet i Thorshavn&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 29; 1926)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68948.pdf Leo Lysgaard: &quot;Nogle Undersøgelser over Nedbørforholdene i Danmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0040-PDF/gto_0040_68213.pdf Leo Lysgaard: &quot;Ændringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid. Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgrønlands Temperaturændringer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 40; 1937)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0023-PDF/gto_0023_69016.pdf C. H. Ostenfeld: &quot;Skildringer af Vest-Australiens Natur, særligt dets Plantevækst&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 23; 1915)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0037-PDF/gto_0037_68653.pdf Helge Petersen: &quot;Om meteorologiske Middeltal som klimatiske Karakteristika&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 37; 1934)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66884.pdf V. Willaume-Jantzen: &quot;Klimaforandringer i de sidste Aarhundreder&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)]
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040506072006.htm 2004-05-06, Sciencedaily: Plankton May Influence Climate Change Says UCSB Scientist] Plankton appear to play a major role in regulating the global climate system, according to new research.
* [http://www.agu.org/sci_soc/mockler.html Water vapor in the climate system. Special Report. December 1995] Citat: &quot;...There are exceptions in the major desert regions, where the surface air is very dry despite its high temperature...clouds also trap longwave radiation [=varme] emitted by the Earth, as does water vapor...&quot;
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040226071042.htm 2004-02-26, Sciencedaily: Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest] CItat: &quot;...natural aerosols from the Amazonian rain forest, and has found that they contained two previously unknown compounds, which are photooxidation products of isoprene. These compounds are hygroscopic and could impact cloud formation, rainfall and climate...&quot;
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040227073358.htm 2004-02-27, Sciencedaily: Documenting A Paradox: Smoke Decreases Rainfall But Ultimately Increases Its Intensity]
* [http://www.klimadebat.dk/boeger.php Liste over bøger om klima]
* [http://videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_klima Videnskab.dks tema om klimaforskning.]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>1ty4eksx23q74eatca989yxa76iur5w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Rub al-Khali</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6557</id>
    <revision>
      <id>42942</id>
      <parentid>29423</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:32:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42942</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2202" sha1="ihcrxdqcl8s98gd5k380o6cs45602xc" xml:space="preserve">[[Fil:Empty quarter german.png|thumb|220px|Rub al-Khali]]

'''Rub al-Khali''' (الربع الخالي, ''ar-Rubʿ al-Khālī''), &quot;den tomme fjerdedel&quot;, er den største [[ørken|sandørken]] i verden, henved 1000 kilometer lang og 500 kilometer bred, beliggende på den [[Arabiske halvø]]s sydlige del og omfattende det sydlige [[Saudi-Arabien]] samt dele af [[Yemen]], [[Oman]] og [[Forenede Arabiske Emirater]].

Den næsten ubeboede ørken består overvejende af [[klit|sandklitter]], som kan nå en højde på 300 meter. [[Nedbør]]smængden er mindre end 50 millimeter per år, og [[temperatur]]en varierer mellem under [[frysepunkt]]et og +51&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt; [[Celsius]]. Trods dette lever her og der nogle hårdføre planter, men føde for [[kamel]]erne findes kun tilgængeligt i udkanterne af ørkenen.

Rub al Khali er et af de mest ugæstvenlige områder på jorden. Til og med [[beduin]]erne opholder sig kun i randområderne. Trods dette er turistbureauer nu begyndt at arrangere [[GPS]]-forsynede udflugter ind i ørkenen. De første vesterlændinge, som gennemrejste ørkenen, var briterne [[Bertram Thomas]] ([[1931]]) og [[John Philby]] ([[1932]]).

[[Geologi]]sk set er Rub al Khali en af de [[olie]]rigeste steder på jorden. Enorme oliereserver er blevet opdaget under sandet. [[Sheyba]] er en olieproducerende lokalitet midt i ørkenen, og [[Ghawar]]-feltet, verdens største [[oliefelt]], strækker sig syd på ind i det nordlige Rub al Khali.

== Etymologi ==
Transkriberingen af beduinernes arabiske navn på ørkenen er &quot;rub al-khali&quot; eller &quot;al rabba al khali&quot;, som betyder &quot;de øde lande&quot;, &quot;tomheden&quot;. &lt;ref&gt;Robert Lacey: ''Saudiernas rike'' (The Kingdom); Askild &amp; Kärnekull, Stockholm 1984; {{ISBN|91-582-0553-5}}; s. 19, 24, 26&lt;/ref&gt;

Det på dansk anvendte udtryk &quot;den tomme fjerdedel&quot;, er en oversættelse fra det engelske navn &quot;the empty quarter&quot; hvor &quot;quarter&quot; ganske vist kan oversættes med fjerdedel, men på engelsk også kan betyde region, territorium, distrikt, lokalitet.

== Noter ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.worldwildlife.org/wildworld/profiles/terrestrial/pa/pa1303_full.html Wild World. World Wildlife Fund.]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>ihcrxdqcl8s98gd5k380o6cs45602xc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nedbør</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6566</id>
    <revision>
      <id>42931</id>
      <parentid>29435</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:28:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42931</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2601" sha1="hut6r57mbvxlailbjvlfybpa1r0vy02" xml:space="preserve">[[Fil:MeanMonthlyP.gif|thumb|Nedbør måned for måned]]
'''Nedbør''' er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs. [[vand]] i en eller flere former, som dannes i, og falder fra [[himmel|himlens]] [[sky (meteorologi)|skyer]] (I stærk kulde kan vanddamp dog skifte fase direkte til iskrystaller, udenfor skyer, kaldet [[isnåle]].

Der findes følgende nedbørtyper: [[regn]], [[sne]], [[hagl (nedbør)|hagl]], [[isslag]], [[kornsne]], [[iskorn]], og [[sne|slud]].

I Danmark måles nedbør i antal [[millimeter]] (højde).

== Litteratur ==

* [[Søren Jacobsen]]: ''Vind og vejr''; Politikens naturguider 2007, 1. udg. {{ISBN|978-87-567-8238-8}}
* P. Andersen og [[Martin Vahl (1869-1946)|M. Vahl]]: ''Klima- og Plantebælter''; Tiende udgave ved [[Sofus Christiansen]] og Einar Storgaard; Gyldendal 1963

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0068-PDF/gto_0068_70892.pdf Bent Hasholt: &quot;En Undersøgelse af Nedbørsekstremer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 68; 1969)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71726.pdf N. Kingo Jacobsen: &quot;Natural-Geographical Regions of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0005-PDF/gto_0005_67314.pdf V. Willaume-Jantzen: &quot;Om Danmarks Varme- og Nedbørsforhold&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 5; 1881)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69768.pdf Kr. M. Jensen: &quot;Gennemsnitsværdierne i relation til de absolutte nedbørsmængder i Den Indiske Ørken&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69309.pdf Kr. M. Jensen: &quot;An outline of the climate of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68948.pdf Leo Lysgaard: &quot;Nogle Undersøgelser over Nedbørforholdene i Danmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0040-PDF/gto_0040_68213.pdf Leo Lysgaard: &quot;Ændringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid. Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgrønlands Temperaturændringer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 40; 1937)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0067-PDF/gto_0067_97628.pdf Henning Madsen: &quot;Analyse og beskrivelse af nedbørsforholdene i og omkring Storebælt&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 67; 1968)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69130.pdf Wilhelm Petersen: &quot;Bidrag til et Nedbørskort over Danmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>hut6r57mbvxlailbjvlfybpa1r0vy02</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kondensationskerne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6568</id>
    <revision>
      <id>42907</id>
      <parentid>30006</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:57:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42907</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8037" sha1="5inyrhtte4abaiuze91vhljw85h7stf" xml:space="preserve">[[Fil:Aerosol-India.jpg|thumb|Aerosolforrurening over Nord-India og Bangladesh - NASA.]]
'''Kondensationskerner''' er små partikler (typisk 0,0002 mm eller 1/100 af størrelsen på en [[Dråbe|skydråbe]]) som [[vanddamp]] kan [[kondensation|kondensere]] på. Vanddamp kondenserer meget lettere, når man har kondensationskerner i [[atmosfære]]n. Uden kondensationkerner kan vanddamp, som bliver underkølet til under 0°C, kondensere til små vanddråber, og i temperaturer over frysepunktet må luften overmættes til omkring 400 %, før dråber bliver dannet. For at få dannet skyer og nedbør så hurtigt, som de opstår i atmosfæren, må man altså have kondensationskerner.  

==Størrelse, mængde og opbygning==
En typisk [[Regn|regndråbe]] er omkring 2 mm i diameter, en typisk skydråbe er omkring 0,02 mm, og en typisk skykondensationskerne ([[aerosol]]) er i størrelsesorden 0,0001 mm (0,1 mikrometer) eller større i diameter. Tallet på kondensationskerner i luften kan måles og er normalt mellem 100 og 1000 per kubikcentimeter. Den totale masse af skykondensationskerner som går op i atmosfæren hvert år er beregnet til omtrent 2x10&lt;sup&gt;12&lt;/sup&gt; kg. Store mængder af disse partikler fører til [[dis]] i områder med lavere [[luftfugtighed]]. Denne tørre dis har også en effekt på klima ved enten at absorbere eller reflektere stråling ([[albedo]]).

Der findes mange forskellige typer atmosfæriske partikler, som vanddamp kan kondensere på. Partiklerne kan være [[støv]], [[ler]], [[sod]] eller sort [[karbon]] fra græs- eller [[skovbrand]]e, søsalt, sod fra industriudslip, udstødning fra trafik, [[sulfat]] fra vulkansk aktivitet, planteplankton eller oxidering af [[svovldioxid]] og andre organiske materialer. Desuden kan de kemiske partikler blande sig med andre partikler (særlig sulfat og organisk karbon). Nogen partikler (som sod og mineraler) er ikke så gode som kondensationskerner, men fungerer vel som iskerner i de koldere dele af atmosfæren. 

Tallet på kondensationskerner og hvad, de er lavet af, kan påvirke både strålingsegenskaberne og levetiden for skyer, og dermed have en indvirkning på [[klimaændring]]er. Detaljerne omkring dette er endnu uklare. 

==Iskerner==

'''Iskerner''' er partikler, som kan danne [[iskrystal]]ler i [[atmosfære]]n, og gør det muligt for is at blive dannet ved omkring −10°C. Uden iskernerne skal temperaturen være −40°C, før der bliver dannet is. Der er mange processer i atmosfæren, som kan danne ispartikler. Den enkleste er, når vanddamp [[sublimation|sublimerer]] direkte på faste partikler. Når man har iskerner, kan det også føre til, at [[Underafkøling (fysik)|underkølet vand]] fryser, når de kommer i kontakt med partiklerne. 

Ispartikler kan spille en vigtig rolle i [[sky]]dynamik og er kendt for at have en vigtig rolle i at elektrificere skyerne, som så kan føre til [[lyn]]. De er også vigtige i dannelse af regndråber.  

Det er mange forskellige partikler i atmosfæren, som kan blive iskerner, både naturlig og menneskeskabte. Disse inkluderer mineraler, sod, organisk materiale og sulfat. Det er derimod stor forskel mellem de forskellige stoffer på hvor effektivt, is kan opstå på dem under forskellige atmosfæriske forhold. Vi kender kun lidt til fordelingen af disse partikler, hvor stor rolle de spiller for det globale klima og om menneskelig aktivitet eventuelt har ændret på disse effekterne. 

==Kondensation==

I atmosfæren er [[svovlsyre]] og organiske partikler de almindeligste kondensationskerner. Forhold som vanddamptryk og [[temperatur]] omkring en partikel afgør, om vanddamp vil kondensere eller vand fordampe. På grund af Kelvineffekten (baseret på krumningen af dråber) vil mindre partikler behøve højere [[Luftfugtighed|relativ fugtighed]] for at komme i ligevægt end større partikler. Relativ fugtighed (%) for ligevægt kan udtrykkes i ligningen: 

:&lt;math&gt;RH = \left(\frac{p_s}{p_0}\right)\times 100 \% = S \times 100 \%&lt;/math&gt;

hvor p&lt;sub&gt;s&lt;/sub&gt; er mætningsvanddamptrykket over en partikel i ligevægt (omkring en krummet vanddråbe), p&lt;sub&gt;0&lt;/sub&gt; er mætningsvanddamptrykket over en horisontal flade af den samme væske og ''S'' er mætningsforholdet. 

Kelvins ligning for mætningsvanddamptryk over en krummet overflade er:

:&lt;math&gt;{p_s} = p_0 exp \left(\frac{2\sigma M}{RT\rho r_p}\right)&lt;/math&gt;

hvor ''p&lt;sub&gt;0&lt;/sub&gt;'' er mætningsvanddamptrykket over en horisontal flade, ''r&lt;sub&gt;p&lt;/sub&gt;'' er dråberadiusen, ''σ'' er overfladespændingen, ''ρ'' er tætheden for væsken, ''M'' er den molekylære masse, ''T'' er temperaturen og ''R'' den molare gaskonstant. 


Der findes tre regimer for kondensationspartikler. Det første regime kaldes '''frit molekylært regime''', som har ''d&lt;sub&gt;p&lt;/sub&gt;''&lt; 10 nm (partikeldiameter) eller ''Kn &gt;&gt; 1'' ([[Knudsentallet]]). Frit molekylært regime er karakteriseret ved meget små partikler, som har samme frie bevægelse og som har stort rum at flytte sig i, før de kolliderer med en anden partikel. Massefluksligningen for et sådant regime er: 

:&lt;math&gt;I = \pi\cdot a^2 \left(\frac{P_\infty}{k_b T_\infty}-\frac{P_A}{k_b T_A} \right)C_A \alpha&lt;/math&gt;

hvor ''a'' er partikelradiusen, ''P'' er trykket, ''k&lt;sub&gt;b&lt;/sub&gt;'' er [[Boltzmankonstanten]], ''T'' er temperaturen, ''C&lt;sub&gt;a&lt;/sub&gt;'' er [[termalfart]]en og ''α'' er massetilpasningskoefficienten. Man tænker sig i udviklingen af denne ligning, at trykket og diffusionskoefficienten er konstant. 


'''Kontinuumregimet''' er for større partikler med ''d&lt;sub&gt;p&lt;/sub&gt;''&gt; 200 nm eller ''Kn &lt;&lt; 1''. I dette regime er partiklerne store nok til at &quot;se&quot; omgivelserne sine som et kontinuum. Den molekylære [[flux]] i dette regime er: 

:&lt;math&gt;I_{cont} \approx \frac{4\pi a M_A D_{AB}}{RT} \left(P_{A\infty} - P_{AS}\right)&lt;/math&gt;

hvor ''a'' er partikelradiusen for partiklen A, ''M&lt;sub&gt;A&lt;/sub&gt;'' er den molekylære masse for partikel A, D&lt;sub&gt;AB&lt;/sub&gt; er diffussionskoefficienten mellem partiklerne A og B, ''R'' er den [[ideel gas|ideelle gaskonstant]], ''T'' er temperaturen i Kelvin og ''P'' er trykket i det uendelige og på overfladen. 


'''Overgangsregimet''' indeholder alle partiklerne, som er mellem de to regimer over her (10 nm &lt; ''d''&lt;sub&gt;p&lt;/sub&gt; &lt; 200 nm) eller ''Kn'' ≈ 1. Denne delvis empiriske ligning skildrer massefluxen:

:&lt;math&gt;I = I_{cont}\cdot\frac{1+Kn}{1+1.71Kn+1.33Kn^2}&lt;/math&gt;

hvor ''I&lt;sub&gt;cont&lt;/sub&gt;'' er massefluxen for kontinuumregimet og ''Kn'' er Knudsentallet. Denne ligning kaldes Fuchs-Sutugins interpolationsformel. Ingen af disse ligninger medtager effekten af frigivet varme.

==Planteplanktonets rolle==
[[Fil:Phytobloom.jpg|thumb|Planteplankton blomstrer i Nordsøen og Skagerrak - NASA]]

Sulfatpartikler (SO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;2-&lt;/sup&gt; og dråber af metansulfonsyre) optræder som kondensationskerner. Disse sulfatpartikler bliver delvis dannet af [[dimetylsulfid]] (DMS) produceret af planteplankton i havet. [[Algeopblomstring]] i havoverfladen opstår i næsten alle områder og medvirker til tilførslen af DMS i atmosfæren. En teori er, at en [[Global opvarmning|stigning i global temperatur]] vil føre til øget algeopblomstring og derfor flere kondensationskerner i atmosfæren, men der er ikke fundet beviser, som støtter denne teori endnu.

== Litteratur ==

* R. Charlson, James Lovelock, M. Andreae and S. Warren (1987). Oceanic phytoplankton, atmospheric sulphur, cloud albedo and climate. Nature, 326, 655-661.
*Pruppacher, H. R., J. D. Klett. Microphysics of Clouds and Precipitation, Second Edition, Springer, 976. {{ISBN|0-7923-4409-X}}.
*Seinfeld, John, Spyros Pandis (2006). Atmospheric Chemistry and Physics: From Air Pollution to Climate Change, Second Edition, Hoboken, New Jersey: John Wiley &amp; Sons, Inc., 1203. {{ISBN|0-471-72018-6}}.

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.agu.org/revgeophys/rasmus00/node26.html www.agu.org]
* [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/181.htm www.grida.no] 
*[http://saga.pmel.noaa.gov/review/dms_climate.html DMS og klima]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>5inyrhtte4abaiuze91vhljw85h7stf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vandhul</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6572</id>
    <revision>
      <id>42969</id>
      <parentid>36832</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:57:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42969</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10238" sha1="hvoz3opjkssagd7viigge2zb6guq7co" xml:space="preserve">[[Fil:Mohos Peat Bog 1.jpg|thumb|310px|Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Dette er et eksempel fra Ungarn.]]

Et '''vandhul''' er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand. Sådanne vandhuller kan dannes dels ved naturens egne processer, dels ved menneskelige indgreb fx i form af gadekær, mergelgrave, brunkulsgave, lergrave, tørvegrave eller lignende.&lt;ref name=&quot;La 172&quot;/&gt; Kendetegnende for sådanne vandhuller er, at de ofte har nærmest lodrette sider, hvilket begrænser plantedækkets udstrækning.&lt;ref name=&quot;La 173&quot;&gt;Larsen (1969), s. 173&lt;/ref&gt;

Vandhuller kan ifølge sagens natur have mange ulige udformninger og størrelser, og disse forhold sammen med de vilkår, der betinges af omgivelserne, hvori vandhullet ligger, gør, at vandhullets karakter, dets temperaturforhold, vandets kemiske sammensætning, plante- og dyreliv vil være meget uens for ulige vandhuller. Man skelner mellem mindre vandhuller med et vandareal på under ca. 5 ha og større vandhuller.&lt;ref name=&quot;La 172&quot;&gt;Larsen (1969), s. 172&lt;/ref&gt;

Vandhuller kan være skabt med bestemte formål for øje så som vanding af husdyr, som branddamme og lignende. 

== Temperaturforhold ==

Jo dybere, et vandhul er, desto større er de temperaturforhold, der findes. Det skyldes, at de øverste vandlag er mere udsatte for den påvirkning, som lufttemperaturen har (og dermed tillige svingningerne heri), hvorimod de dybere vandlag er mindre udsatte.&lt;ref name=&quot;La 168&quot;&gt;Larsen (1969), s. 168&lt;/ref&gt;

Temperaturforholdene påvirker også iltforholdene, idet den største stofproduktion foregår i de øvre vandlag&lt;ref name=&quot;La 168&quot;/&gt;, hvor iltindholdet er ret stort hele året, mens dem omvendt er ringe ved bunden og især i sommer- og efterårsmånederne.&lt;ref name=&quot;La 169&quot;&gt;Larsen (1969), s. 169&lt;/ref&gt; 

Meget lavvandede vandhuller vil kunne bundfryse om vinteren.

== Vandets kemiske forhold ==

De kemiske forbindelser, der findes i vandet i vandhuller, skyldes påvirkning fra omgivelserne i form af de forbindelser, der kommer sammen med det tilstrømmende vand. Det betyder, at hvis der eksempelvis anvendes kunstgødning, vil en del af dette kunne udvaskes og blive bragt med vandet til det vandhul, hvortil vandet har tilløb. 

== Plante- og dyreliv ==

Det er umiddelbart indlysende, at det plante- og dyreliv, der kan trives i et vandhul, beror på de vilkår, der er i dette, således de kemiske forhold, temperaturforhold og lysforhold.

Lorenz Ferdinand har påpeget, at forskellige typer af vandhuller spiller en vigtig rolle for fuglelivet. Han har skønnet, at der i sådanne bioptoper er omkring 53 fuglearter&lt;ref&gt;Ferdinand (1980), s. 93&lt;/ref&gt; og påpeget, at tørvegrave udgør 5% af alle registrerede fuglelokaliteter, møllesøer m.m. udgør 2%, grus- og lergrave 1%, klit- og hedesøer 1%, lavvandede næringsrige søer 7%, dybe søer 5%, sumpområder med under 3 ha vandflade 11%, kulturskabte sumpe og søer udgør 14% og naturlige sumpe og søer 42%.&lt;ref&gt;Ferdinand (1980), s. 97&lt;/ref&gt; Værdien af søer og vandhuller som levested hænger sammen med deres type: dybe eller lavvandede, og de er med ferskvand eller brakvand, næringsrige eller næringsfattige samt størrelsen af deres bremme af sumpvegetation.&lt;ref&gt;Ferdinand (1980), s. 98&lt;/ref&gt;

== Menneskelig udnyttelse ==
Mennesker her udnyttet vandhuller i flere århundreder f.eks. som karpedam, opdræt af foder, branddam, forskning og landbrug. 

Helt op til midten af det 20. århundrede havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og vandforsyning indenfor  landbruget. Til det enkelte vandhul var ofte  knyttet mange funktioner.

Vandhullerne blev primært anvendt til kvægvanding. Men vandhullerne havde også funktion som en eksistentiel ejendomsforsikring: en branddam. Herudover blev de anvendt til at &quot;vande&quot; vognhjul på de mange forskellige vogne, der var knyttet til gården. De gamle trævognhjul tørrede med tiden ud og for at fastholde meder, spændbånd mm. kørtes vognen ud i vandhullet, da vandet her udvidede træet og således &quot;spændte&quot; hjulene op igen. Denne funktion krævede mindst én side, der var meget flad langt ud i vandhullet. Her skulle vognen kunne køre.

Ligeledes blev der gravet mergel til jordforbedring, hvilket også krævede lave, fremkommelige sider til vognen med mergel. Oftest fyldtes mergelgraven med tiden med vand.

Med års mellemrum rensede man vandhullet op for kvæggødning. Således sikrede man rent drikkevand til kreaturerne. Dette rene vand gav ikke meget næring til andemad og anden flydende (og skyggende) vegetation. Hermed kunne solen frit skinne ned til bunden af vandhullet, hvilket medførte en passende høj vandtemperatur og gode betingelser for udviklingen af bl.a. haletudser.

Hver enkelt gård havde et eller flere vandhuller, som en del af &quot;driften&quot;, og mange marker hver sin mergelgrav..

Disse lavvandede vandhuller, til brug for mergel, kvæget og &quot;hjulvanding&quot;, tørrede selvsagt af og til ud sidst på sommeren. Udtørringen slog alle vandlevende rovdyr ihjel, heriblandt fisk, vandkalvelarver og guldsmedelarver. Dette sikrede således næste forårs paddeyngel mod disse farer. Udtørringen betød jo intet for haletudserne, da de på dette tidspunkt var gået på land!

En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var tørvegraven. I moser og enge med et tykt humuslag, blev der gravet/skåret tørveklyner, til brug som brændsel. Disse tørvegrave var lumske og som regel meget dybe og stejle, men det var fine levesteder for padder. Størstedelen af Danmarks større moser og enge har været anvendt til tørvegravning helt op til efter 2. verdenskrig, og endnu i dag kan man stadig se de karakteristiske, kvadratiske tørvegrave ligge spredt rundt i moserne. I dag er de dog oftest tilgroet med pil og birk.

Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave var udelukkende lavet af driftsmæssige hensyn, men som en utrolig sidegevinst gavnede alle funktionerne padderne.

Der var således, med andre ord, særdeles gode leveforhold for frøer og tudser i Danmark endnu langt op i det 20. århundrede.

I dag er alle de ovennævnte funktioner uden betydning for livet på landet. Kvæget får i dag oftest vand fra drikkekopper/eller mulepumper. Moderne kvægbrug indebærer ikke nødvendigvis, at dyrene går ud på græs. Der anvendes ikke længere gamle træhjul på vognene. Jordforbedringen købes i 40 kilos NPK-sække, og branddammen er ikke længere livsnødvendig for sikkerheden. Grøfterne er blevet erstattet af nedgravede drænrør. I stedet for tørv anvendes olie og andre former for brændsel.

Fra starten af 1950-erne blev vandhullerne derfor overflødige, og man begyndte at bruge dem som gode lossepladser, hvor affald hurtigt og nemt kunne skaffes af vejen ved, at man fyldte vandhullerne op. De vandhuller, som ikke blev fyldt op, var nu oftest helt uden egentlig funktion, og de groede derfor hurtigt til med bl.a. pil og tagrør, da de ikke længere blev oprenset eller afgræsset. I andre tilfælde, hvor der var tale om et lille lavvandet vandhul, var det meget nemt at bortdræne hullet og inddrage området i dyrkningsfladen. Ved at sammenligne et tilfældigt udsnit af landbrugslandet fra omkring 1960 til 1980 har man fundet, at 9-16% af alle vandhuller er forsvundet.&lt;ref&gt;Ferdinand (1980), s. 33&lt;/ref&gt;

For de resterende vandhuller er den dynamik, der tidligere påvirkede vandhullet, således fuldstændig ophørt. En dynamik, som sikrede rene, lavvandede solskinsåbne vandhuller, der indimellem tørrede ud. De bedste levesteder for padderne var nu grusgrave, som sikrede rent vand og dynamik. Således finder man ofte i dag de største koncentrationer af padder nær ekstensive grusgravsområder. Det blev i slutningen af halvfjerdserne på mode at udsætte fisk i disse rene søer, der blev omdannet til såkaldte ''Put and Take''-fiskevande. Hermed blev en stor del af disse sidste &quot;refugier&quot; ødelagt som levested for padder.

== Vandhullers rolle i dag ==

I de få tilfælde, hvor vandhullerne har en funktion i dag, drejer det sig primært om at forbedre jagten eller evt. om at have mulighed for at fange krebs eller fisk på ejendommen. For at forbedre andejagten fodrer man ofte med korn m.m. direkte i vandhullet. Foderet i sig selv er gødning og medfører hurtig tilgroning af vandhullet. Fodring medfører samtidig et unaturligt stort antal af ænder i vandhullet. Dette medfører direkte gødningstilførsel fra ændernes klatter osv.

For at undgå at vandhullet helt gror til i tagrør, graves vandhullerne ofte stejle og dybe. Således forsvinder muligheden for udtørring og de vandlevende rovinsekter og fisk kan etablere sig permanent og lokalt danne store bestande. Endelig plantes der ofte træer om vandhullet for at skabe et gode andeskjul eller vildtremiser for fasaner, råvildt mm. Dette medfører skygning af vandhullet, og dermed at vandhullerne bliver for kolde til at paddeynglen kan udvikle sig. Krebs og fisk hører til i søer og ikke i små vandhuller. Krebs og fisk æder gerne paddeæg og haletudser og medfører direkte at paddebestanden uddør.

== Noter ==
{{Reflist|3}}

== Litteratur ==
* Lorenz Ferdinand: &quot;Fuglene i landskabet&quot; (''Større danske fuglelokaliteter'', Bind II; København 1980; {{ISBN|87-87604-03-5}}; 1 udgave 1 oplag; s. 95-116)
* Knud Larsen: &quot;De stillestående Vande&quot; (i: Arne Nørrevang og Torbej J. Meyer (red): ''Danmarks Natur'', Bind 5: ''De Ferske Vande''; Politikens Forlag 1969; s. 163-418)

== Eksterne henvisninger ==

* [http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/14B915C7-6E2C-495B-8297-DD9BEAD02ED6/0/SoerR.pdf Kaj Sand-Jensen: ''Søer – en beskyttet naturtype'' (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2001)] {{ISBN|87-12-03709-5}}
* [http://www2.sns.dk/erhvogadm/ferskvand/smaasoer.pdf Martin Søndergaard, Jens Peder Jensen, Erik Jeppesen: ''Småsøer og vandhuller'' (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002)]
* [http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/8649082D-3C4A-439A-B141-B4C55A0F8B28/0/Smaavandhuller.pdf Erich Wederkinch: ''Små vandhuller – om bevaring, pleje og nygravning'' (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1988)] {{ISBN|87-503-7119-3}}

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>hvoz3opjkssagd7viigge2zb6guq7co</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Isbjerg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6588</id>
    <revision>
      <id>42894</id>
      <parentid>29458</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:42:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42894</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6503" sha1="1y08grfxnqat5a4282fs4tmuo904ali" xml:space="preserve">[[Fil:Iceberg Ilulissat.jpg|200px|thumb|Isbjerg vest for Ilulissat fjord.]]
[[Fil:Iceberg.jpg|thumb|Antarktisk isbjerg - sammensat billede (foto [[bruger:Kils|Uwe Kils]]) fra [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm www.ecoscope.com])]]

Et '''isbjerg''' er en stor [[is (vand)|ismasse]] flydende i [[havvand]]. 

== Beskrivelse ==

Ca. 1/10 del af isbjerget er over [[vandoverflade]]n, mens de resterende 9/10 dele er under på grund af isens mindre [[massefylde]]&lt;ref&gt;[Is' massefylde er 0,917 g/cm&lt;sup&gt;3&lt;/sup&gt; ved 0 °C, og 0,920 g/cm&lt;sup&gt;3&lt;/sup&gt; ved -20 °C; Databog fysik kemi, side 125 i &quot;Massefylde og termiske egenskaber for nogle faste stoffer&quot;, E.S. Andersen et al, F&amp;K forlaget, {{ISBN|87-87229-32-3}}&lt;/ref&gt;. Dette betyder, at isbjerge er farlige for [[skib]]e, da der er stor risiko for at støde ind i den del, der ligger under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog, når isbjerget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge på grund af ændret vægtfordeling. Men allerværst er de stykker, som brækker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjerget. Når isbjerge flyder så højt i vandet, skyldes det, at der er luft fanget i isen, og at saltvandet bærer bedre oppe end ferskvand.

Fra Challenger-Ekspeditionen kendes beskrivelse af tavleformede isbjerge med lodrette sider på omtrent 70 m højde. Parallelt med isbjergets overflade løber i den stejle brink en mængde matblå linjer, adskilte ved hvide mellemrum. Disse blå striber består af klar is; de hvide lag indeholder rimeligvis luftblærer. Disse isbjerge er løsrevne stykker af de ejendommelige, ovenpå flade ismasser, man har i de antarktiske kyststrøg, og som man har kaldt [[isshelf]]er. De ender ud mod havet med en lodret væg (isbarrieren), hvis højde veksler mellem nogle få og 200—300 m. Den af striberne antydede lagdeling i isen betegner de efter hinanden følgende perioders snelag, der ved solens varme om sommeren bliver delvis smeltede og ved det nedsynkende vands genfrysning omdannede til fast is.&lt;ref name=autogeneret1&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html Salmonsen, s. 522f]&lt;/ref&gt;

== Dannelse ==

[[Fil:SantaCruz-Spegazzini-CaidaAnimation.gif|thumb|right|250px|Kalvning af isbjerg fra Perito Moreno-bræen]]

Isbjerge er løsrevne stykker af ferskvandsis stammende fra is[[bræ]]er ([[gletsjer]]e), der flyder i havet. 

Idet isbræerne bevæger fra indlandet sig ned i havet og kommer på dybere og dybere vand, er det ofte tilfældet, at deres nedre ender lettes op og bliver flydende. Nu og da løsnes stykker af isbræens ende som et isbjerg og begynder en selvstændig tilværelse, drivende for strøm og vind. Løsningen af isfjeldene, kaldet &quot;''kalvning''&quot;, sker rimeligvis undertiden ganske stille og rolig, men i andre tilfælde med larm og drøn. Er et løsgjort stykke højere, end det er bredt, vælter det sig om på siden eller kan vel endog vende selve undersiden op. Denne underside er som regel mere jævn og glat end oversiden. 

Foruden på den beskrevne måde ved opdrift af en gletsjerende kan isbjerge, og da oftest mindre, dannes ved, at stykker falder ned fra en gletscherende.

== Det frigjorte isbjergs videre skæbne ==

[[Fil:Iceberg calving 320x240 by Slaunger 2007-08-23.ogg|250px|thumb|Video af isbjerg, der vælter i Ilulissat Isfjord.]]

Brændingen tærer på siderne, og det varme overfladevand smelter halvcylindriske vandrette hulrum i havniveauet. Isbjerge er undertiden opfyldte af sten, der har været indesluttede i gletsjerne. 

Isbjerge fra Grønlands vest- og østkyst driver syd over til havet over New-Foundlands-bankerne, hvor de smelter i det varme vand fra [[Golfstrømmen]] og aflæsser deres sten på bunden. Isbjerge, som er komne syd på til varmere egne, foranlediger ofte ved deres afkølende indflydelse på luften, at der danner sig tåge i deres nærhed. Isbjergtågen på New-Foundlands-bankerne er af den grund en af de væsentligste farer ved sejladsen mellem Nordamerika og Europa.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

[[Drivis]]ens omfang og bevægelse spiller en stor betydning for havets dyreliv, og herigennem for næringslivet. Således er der påvist en sammenhæng mellem omfang af drivis og [[hvalfangst]]en.&lt;ref&gt;Vibe, s. 308&lt;/ref&gt;

== Udbredelse ==

Isbjerge findes i de [[arktis]]ke og [[antarktis]]ke have, hvor der på søkort er angivet grænser for isbjergenes normale udbredelse.
Isbjergene i [[Nordatlanten]] stammer overvejende fra [[Grønland]]. 
Der udarbejdes også kort med den aktuelle udbredelse, som kan hentes via internettet, hvilket sker i samarbejde med [[Danish Center for Remote Sensing]] (DCRS) på [[Danmarks Tekniske Universitet|DTU]] (se ''eksterne sider'' nedenfor). 

== Ulykker med isbjerge ==

De mest kendte skibsulykker med isbjerge er [[oceandamper]]en ''[[Titanic (skib)|Titanic]]'', som forliste [[15. april]] [[1912]] og [[M/S Hans Hedtoft|M/S ''Hans Hedtofts'']] forlis den [[30. januar]] [[1959]], hvor 95 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.

== Noter ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==

* [[Christian Vibe]]: &quot;Mikro-istider&quot; (''[[Naturens Verden]]'' nr 9, Rhodos, København 1982; {{ISBN|87-7496-821-1}}; s. 297-320)

== Eksterne henvisninger ==

* [http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/38506/74213 H. Rink: &quot;Om Indlandsisen og om Frembringelsen af de svømmende Isfjælde (efter de seneste Iagttagelser)&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 1; 1877)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0009-PDF/gto_0009_67132.pdf H. Rink: &quot;Resultaterne af de nyeste danske Undersøgelser i Grønland, med Hensyn til Indlandet og de svømmende Isbjærges Oprindelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 9; 1887)]
* [http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/38973/75147 K.J.V. Steenstrup: &quot;Hvorledes dannes de store Isfjælde?&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 11; 1891)]
* [http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/39015/75231 R.R.J. Hammer: &quot;Om de store Isfjældes Dannelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XII (1922), s. 522-523; opslag: Isbjerge (ved H. R.(ink)]
* [http://www.dcrs.dtu.dk/DCRS/latest-ice.html Den aktuelle udbredelse hentet fra DCRS på DTU]
* [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm Isbjerggalleri]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>1y08grfxnqat5a4282fs4tmuo904ali</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ledeblok</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6590</id>
    <revision>
      <id>42919</id>
      <parentid>29460</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:15:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42919</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6994" sha1="o9smhwsu3y29fu8rlcdbvmjuhn9ed3t" xml:space="preserve">[[Fil:Rombeporfyr.JPG|thumb|Rhombeporfyr var en af de ledeblokke, Milthers anvendte i sine studier.]]
En '''ledeblok''' er en form for [[vandreblok]], der består af en let genkendelig bjergart, som oprindeligt stammer fra et forholdsvis lille område, eller en lokalitet. Som andre vandreblokke er ledeblokke transporteret af isen under [[istid]]en, og pga deres forholdsvis små oprindelsesområder kan de bruges som retningsindikatorer for isstrømmen.&lt;ref&gt;H. Wienberg Rasmussen (1970): Danmarks geologi. Gjellerup, 176 sider, {{ISBN|87-13-00410-7}} (s. 84)&lt;/ref&gt;

Isen efterlod ledeblokkene indlejret i [[Moræne|moræner]] eller smeltevandsaflejringer, hvor man i dag kan finde dem, fx på marker, i kystklinter eller [[grusgrav]]e. På stranden neden for eller i nærheden af en kystklint med moræne er ledeblokke vasket ud af klinten, og her er det ofte muligt at se mange af dem, som fx. [[rhombeporfyr]] og [[kinnediabas]]. I Danmark hidrører ledeblokke fra [[Sverige]], [[Norge]] eller den [[Botniske Bugt]]. Således stammer rhombeporfyr fra Norge, hvor det er fast fjeld.

== Ledeblokmetoden ==

I begyndelsen af det 20. århundrede introducerede [[Vilhelm Milthers]] &quot;ledeblokmetoden&quot; i Danmark. Denne bestod i at for nærmere afgrænsede og adskilte områder, i alt 578 optællingssteder, indsamle et antal sten, hvis oprindelsessteder var kendte og kunne registreres talmæssigt og procentuelt. Han mente, at det derved skulle være muligt at fastslå hvorfra, isstrømme under [[Weichselistiden]] havde dækket Danmark. Vilhelm Milthers’ foretrukne ledeblokke var seks porfyrtyper, som kunne inddeles i tre grupper ud fra deres oprindelsessteder: to norske typer kom fra det inderste af [[Oslofjorden]]: [[rhombeporfyr]] og rhombeporfyrkonglomerat, to svenske typer kom fra [[Dalarne]]: [[bredvadporfyr]] og [[grønklitporfyr]], og to baltiske typer stammede fra Østersøhavbunden syd for [[Ålandsøerne]]: [[rød østersøkvartsporfyr|rød]] og [[brun østersøkvartsporfyr]]. Disse såkaldte “ædle ledeblokarter” udgør i gennemsnit 1% af alle fundne sten i Danmark. De blev supplerede med fire typer af “halvædle bloktyper”: [[granit]]blokke fra Ålandsøerne, [[Porfyr (bjergart)|porfyr]] fra [[Småland]], [[diabas]] fra [[Västergötland]] og skånsk [[basalt]]. Milthers lod hyppigheden baltiske over for norske blokke afbilde på et kort med 10%-inddelinger (10%-90%, 20%-80% og så videre). Der fremkom derved et billede, som viste, at de baltiske ledeblokke var hyppigst på [[Sydsjælland]], [[Møn]], [[Lolland]] og [[Falster]] samt på øerne i det [[Sydfynske øhav]] og på [[Als]], mens norske blokke dominerede i Nord-, Midt- og Vestjylland. 

Metoden blev senere kritiseret for at være forbundet med for stor usikkerhed. Det er således ikke muligt med sikkerhed at sige, om et område kun har været berørt af en enkelt isstrøm eller af flere, og i hvilken udstrækning der er sket en sammenblanding af flere forskellige strømme. Dertil kommer, at da kun 1% af de i Danmark fundne sten kan anvendes, vil det stille krav om et meget stort antal prøver for, at beregning af den relative fordeling kan anses for rimeligt sikker. Yderligere er der problemet om fremgangsmåden ved indsamling af stenprøverne: samles de fra jordoverfladen eller fra dybereliggende lag (fx blottede skrænter) og hvorledes sikres, at områder med uens forhold ikke indgår i samme område ved indsamlingen?

Moræners indhold af ledeblokke har i de senere år bidraget til en nærmere forståelse af de såkaldte isstrømme. Disse er hurtigtflydende dele af et isskjold som bryder ud gennem den overordnede isrand, som det fx var tilfældet med det såkaldte Bælthavsfremstød hen over Sjælland i sidste del af Weichsel-istiden.&lt;ref&gt;K.H. Kjær, M. Houmark-Nielsen og N. Richardt (2003): Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian ice sheet: imprints after paleo-ice streams. Boreas 32, s. 130-148&lt;/ref&gt;

== Oslo-feltet ==
Disse ledeblokke har hjemsted sydvest for Oslo i Norge, i det såkaldte Oslo-felt, et område skabt ved kraftig vulkanisme i [[Perm (geologi)|Perm]]-perioden.&lt;ref&gt;Smed (1995), s. 72-73&lt;/ref&gt;
&lt;gallery&gt;
File:Rombeporfyr2.jpg|thumb|Rombeporfyr med lys grundmasse
File:Rhombeporfyr3.jpg|thumb|Rombeporfyr med mørk grundmasse
&lt;/gallery&gt;

==Dalarne==
Disse ledeblokke stammer fra det kompleks af magmabjergarter, som blev dannet for ca. 1,6 mia år siden i området lige nordvest for [[Siljansøen|Siljan-søen]] i Dalarne.&lt;ref&gt;Smed (1995), s. 68-69&lt;/ref&gt; &lt;gallery&gt;
File:Bredvadporfyr-1.jpg|thumb|Bredvadporfyr
File:Grönklittporfyrit 1.jpg|thumb|Grönklittporfyrit
&lt;/gallery&gt;

==Østersøen==
Disse ledeblokke stammer fra den centrale del af Østersøen, fra området omkring og syd for [[Åland|Ålandsøerne]]. Den røde og brune østersøkvartsporfyr kan ikke ses faststående nogetsteds på land, men findes kun på Østersøens bund, i området mellem Stockholm og [[Dagø]] (Hiiumaa på estisk).
&lt;gallery&gt;
File:Ålands-rapakivi-1.JPG|thumb|Ålands-rapakivi, også kaldet ålandsgranitporfyr
File:Ringkvartsporfyr-1.JPG|thumb|Ringkvartsporfyr&lt;ref&gt;Per Smed (1995), s. 94-95&lt;/ref&gt; eller ålandskvartsporfyr&lt;ref&gt;Noe-Nygaard (1985), s. 84&lt;/ref&gt;
File:BrunØstersøkvartsporfyr-1.JPG|thumb|Brun østersøkvartsporfyr
&lt;/gallery&gt;

==Sandsten==
Disse ledeblokke stammer hovedsagelig fra de kambriske sandaflejringer på bunden af Kalmarsund.
&lt;gallery&gt;
File:Scolithus-sandsten.jpg|thumb|Scolithus-sandsten, nederst med lagflade med cirkelformede ormerør, øverst snit på langs gennem ormerørene
&lt;/gallery&gt;

==Se også==
*[[Vandreblok]]

== Noter ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==

* [[Keld Milthers]]: &quot;Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark&quot; (''Danmarks Geologiske Undersøgelse II. rk., nr. 69.''; København, 1942)
* [[Vilhelm Milthers]]: &quot;Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn, belyst ved Ledeblokke&quot; (''Danmarks Geologiske Undersøgelse IV rk. bd. 2 nr. 9,'' 1932)
* Arne Noe-Nygaard (1985): Sten på mark og strand. Høst og Søn, 94 sider, {{ISBN|87-14-28515-0}}
* [http://2dgf.dk/xpdf/bull40-03-04-332-340.pdf  Per Smed: &quot;Indicator studies: a critical review and a new data presentation method&quot; (Bulletin of the Geological Society of Denmark 40, 332–344, 1993)]
* Per Smed: &quot;Sten i det danske landskab&quot; (Geografforlaget, 1995, 181 sider, {{ISBN|87-7702-165-7}})

== Eksterne henvisninger ==

*[http://2dgf.dk/xpdf/bull-1949-11-4-449-455.pdf Asger Berthelsen: &quot;Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen&quot; (''Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening'', Bind 11 (København 1949), s. 449-455)]
*[http://www.jggj.dk/Ledeblokke.htm Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen og Peder Dam: &quot;Milthers’ ledeblokke udsat for GIS&quot; (2001)]
*[http://2dgf.dk/xpdf/dgfaars1973-20-42.pdf Ib Marcussen: &quot;Stentællingsmetoden, ledeblok-analysen og glacialstratigrafi - en kritisk vurdering&quot; (''Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973'' (1974), s. 20-42)]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>o9smhwsu3y29fu8rlcdbvmjuhn9ed3t</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Moræne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6591</id>
    <revision>
      <id>42927</id>
      <parentid>29461</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:26:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42927</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="22865" sha1="1z8cozzafxhp1hzew71e0byybi4ehyw" xml:space="preserve">[[File:Geschiebemergel.JPG|thumb|Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland).]]
[[File:An eroded boulder clay cliff - geograph.org.uk - 661846.jpg|thumb|Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales).]]
[[File:Alaska Range Glacier.jpg|thumb|Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.]]
En '''moræne''', også kaldet en ''till''&lt;ref&gt;Houmark-Nielsen m.fl. (2006), s. 262&lt;/ref&gt; (på ældre dansk: ''brævold'', på engelsk: ''till''; oprindeligt fra sydfransk dialekt ''moraine'': &quot;rullesten, løse sten&quot;), er en jordart bestående af mineralkorn, bjergartsfragmenter og klippestykker af forskellig kornstørrelse, der er blevet efterladt af en [[gletsjer]]. Moræners sammensætning vil altid afspejle de jord- og bjergarter, som gletsjeren er gledet hen over på sin vej til det sted, hvor morænen er aflejret. Moræner inddeles ud fra deres kornstørrelsessammensætning i ''[[moræneler]]'', ''morænesilt'', ''morænesand'', ''morænegrus'' og ''blokmoræne''.&lt;ref&gt;Larsen m.fl. (1995), s. 23&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;:1&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0332.html Moræne, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0033.html  Kvartærformationen, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon]&lt;/ref&gt; I områder, hvor overfladen er præget af grundfjeld eller bjerge, som Nord- og Mellemskandinavien&lt;ref&gt;Rudolf Karlsson og Sven Hansbo (1992): Jordarternas indelning och benämning. SGFs laboratoriekommitté, Byggforskningsrådet, 48 sider&lt;/ref&gt; og Alperne, vil moræner overvejende være af typen morænesand, -grus eller blokmoræne, mens de i områder med en overflade bestående af finkornede løsjordsaflejringer, som  Danmark, Skåne og det meste af Mellemeuropa, overvejende vil være af typerne moræneler, -silt eller -sand.

Moræneaflejringer opbygger ofte karakteristiske landskaber, præget af bølgede former, mange små søer eller markante bakkedrag. Pga. mange moræners indhold af finstof som ler og silt, samt fint fordelt kalk, er jordbunden i moræneområder ofte frugtbar, og &lt;span&gt;danner&lt;/span&gt; i store dele af Europa grundlag for intensivt agerbrug.

==Dannelse==
Når en gletsjer glider hen over sit underlag, vil den samle løse sedimentkorn op fra underlaget og føre dem med sig. Derved bliver gletsjerens nederste del efterhånden omdannet til en blanding af iskrystaller og sedimentkorn, kaldet gletsjersålen. Større korn, som er frosset fast nederst i sålen, vil kunne fræse eller skure sig ned i et hårdt underlag (hvorved der kan dannes [[skurestribe]]r) og sønderdele det, hvor efter gletsjeren kan samle de sønderdelte korn op. En gletsjer kan opfattes som en meget tyktflydende væske, der kan opsamle og flytte sedimentkorn af alle størrelser med sig, lige fra ler, silt og sand til grus, sten og [[vandreblok]]ke, som godt kan være meget store. Danmarks største sten, [[Damestenen]] ved Hesselager på Fyn, er kommet dertil fra Sverige med en gletsjer.

På sin nedre del begynder gletsjeren gradvist at smelte på grund af det mildere klima hér, og gletsjerens afslutning, isranden, kan opfattes som den linje, hvor tilførsel af kulde, i form af glidende is, netop opvejes af tilførsel af varme, i form af solskin, milde vinde og regn, som smelter gletsjeren ovenfra, og [[jordvarme]], som smelter gletsjeren nedefra.

Når gletsjeren på sin vej hen mod randen smeltes nedefra af jordvarme, vil de opsamlede sedimentkorn blive frigivet fra gletsjersålen, for at blive aflejret neden under den glidende is. Sådanne aflejringer kaldes ''bundmoræne'', og de er de mest udbredte moræner. ''Topmoræne'' dannes, når sedimentkorn smelter fri på gletsjerens overside, og ''flydemoræne'' er topmoræne som tyngdekraften sætter i bevægelse nedad skrå isflader. Herudover opererer man inden for glacialgeologien med flere andre typer moræne, fx ablationsmoræne (dannet ved nedsmeltning af stillestående is) og deformationsmoræne (dannet ved deformation og sammenblanding af lagene lige under isen). Moræners klassifikation og dannelse har i årtier været genstand for ihærdig forskning,&lt;ref&gt;Dreimanis, A., 1988. Tills: Their genetic terminology and classification, p. 17-83. In R. P. Goldthwait and C. L. Matsch, eds., Genetic classification of glacigenic deposits. A. A. Balkema, Rotterdam&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;G.S. Boulton (1996): Theory of glacial erosion, transport and deposition as a consequence of subglacial sediment deformation. Journal of Glaciologi, no. 42, p. 43-62&lt;/ref&gt; men der råder stadig hverken fuld forståelse af mekanismerne bag eller enighed blandt forskerne.&lt;ref&gt;Meer, J.J.M. van der, Menzies, J. and Rose, J. 2003. Subglacial till: The deforming glacier bed. Quaternary Science Reviews 22, p. 1659-1685&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Ib Marcussen &amp; Troels V. Østergaard (2003): Danmarks geologiske seværdigheder, 252 sider, Politikens Forlag&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Michael Houmark-Nielsen (2003): Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse. Geologisk Tidsskrift, hæfte 1, pp. 1–20, København&lt;/ref&gt;

Det tætte samspil mellem gletsjer og oparbejdet sediment er baggrunden bag betegnelserne ''endemoræne'', ''sidemoræne'', ''midtmoræne'',&lt;ref name=&quot;:1&quot; /&gt; foruden ''randmoræne'', som alle betegner ophobninger af morænemateriale på eller ved siden eller enden af en gletsjer. For disse glaciale landskabselementer bruges på engelsk og tysk betegnelsen ''moraine'', hhv ''Moräne'', som altså ikke er synonyme med den danske betegnelse moræne, som svarer til det engelske ''till'' og det tyske ''Geschiebemergel''.

Moræner regnes som skoleeksemplet på ''usorterede'' aflejringer, dvs. aflejringer bestående af mange forskellige kornstørrelser. Om en sådan aflejring benyttes også den rent deskriptive betegnelse ''diamikt'', som ikke, i modsætning til moræne, siger noget om dannelsesmåden, men blot betegner et usorteret sediment. Over for de usorterede aflejringer står de ''sorterede'' aflejringer, aflejret i vand (fx smeltevandssand eller marint sand) eller i vind (fx klitsand eller [[Löss|løss]]), som ikke er nær så tyktflydende og som derfor kun kan flytte sedimentkorn i et ret snævert kornstørrelsesinterval, sammenlignet med en gletsher.

== Dansk moræneforskning ==
Ikke længe efter, at istidsteorien, forestillingen om at sammenhængende ismasser engang havde dækket store dele af Europa, vandt indpas i Danmark omkring 1870, begyndte geologerne at beskrive de danske moræner. Disse jordarter tilhørte det, man benævnte ''Rullestensformationen'', som man indtil istidsteoriens fremkomst formodede var dannet ved en art syndflodsagtig oversvømmelse. I lyset af den ny teori var man især interesseret i at afdække, hvor mange isfremstød der havde været, og hvor de var kommet fra. I 1888 oprettedes [[Danmarks geologiske Undersøgelse]], og hér gik man straks i gang med en kortlægning af jordarterne, herunder morænerne, i Danmarks overflade, til brug ved fremstilling af geologiske kort&lt;ref&gt;Kortbladsbeskrivelser med tilhørende geologisk kort i 1:200.000, publiceret under DGU's første række, begyndende i 1893&lt;/ref&gt;, som det var kendt fra andre lande.

På samme tid gennemførte [[Generalstabens topografiske Afdeling]], det senere [[Geodætisk Institut]], en detaljeret kortlægning af hele Danmarks overflade, som resulterede i de såkaldte målebordsblade i målestok 1:20.000. Disse kort var i første omgang tiltænkt militæret som en hjælp ved forsvaret af Danmark mod indtrængende fjender, men fik senere stor betydning inden for bl.a. fysisk planlægning og [[geomorfologi]]. Kortene gjorde det muligt for [[kvartær]]geologerne, ved siden af opmålinger af lagene i &lt;span&gt;råstofgrave og kystklinter &lt;/span&gt;og petrografiske undersøgelser  &lt;span&gt;af morænernes sammensætning&lt;/span&gt;, at udføre detaljerede studier af det danske istidslandskab,&lt;ref&gt;[[Vilhelm Milthers]] (1948): Det danske Istidslandskabs Terrrænformer og deres Opstaaen. DGU III Rk. Nr. 28, 233 sider samt plancher&lt;/ref&gt; og inddele landoverfladen i glaciale landskabstyper, såsom hedesletter, randmoræner, dødisområder o.l.&lt;ref&gt;Per Smed (1979, 1981, 1982): Landskabskort over Danmark, 4 kortblade, Geografforlaget&lt;/ref&gt; På denne måde kunne landskabets topografi bl.a. bruges til at forudsige, hvor moræner kunne tænkes at forekomme.

Efter en forholdsvis stille periode i midten af det 20. århundrede, hvor den sedimentologiske geologiske forskning mere var rettet mod Danmarks undergrund, bl.a. foranlediget af de dybe olieefterforskningsboringer, som med amerikansk hjælp blev iværksat efter 2. verdenskrig,&lt;ref&gt;Wienberg Rasmussen, H. (1979): De dybe boringer. I: A. Nørrevang og J. Lundø (redaktion): Danmarks Natur, Bind 1, s. 103-130, Politikens Forlag&lt;/ref&gt; bød 1970-erne på fornyet fokus på kvartærgeologi og undersøgelser af moræner. Flere nye metoder var medvirkende til, at man opnåede nye, interessante resultater, som beskrevet nedenfor.

===Ledeblokke og fingrus===
[[File:Rombeporfyr2.jpg|thumb|Rhombeporfyr.]]
Visse af stenene i moræner, kaldet [[ledeblok]]ke, stammer fra faststående bjergarter med begrænset geografisk udbredelse, fx den let genkendelige hvidspættede, rødviolette [[Rombeporfyr|rhombeporfyr]],&lt;ref&gt;Erik Schou Jensen (2005): Sten i farver. Politikens forlag, 6. udgave, 222 sider, {{ISBN|87-567-6512-6}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Per Smed (2015): Sten i det danske landskab. Gyldendal, 192 sider, {{ISBN|9788702165234}}&lt;/ref&gt; som kun forekommer i et område nær Oslo. En dansk moræne med indhold af rhombeporfyr må derfor være aflejret af en gletsjer som er kommet hertil nord fra, mens en moræne med kvartsporfyrer, der kun findes i Stockholm-området, må være kommet til Danmark ned gennem Østersøen, det vil sige ind over Danmark fra sydøst. Dette var den oprindelige argumentation bag ledeblokmetoden, som optog danske [[kvartærgeolog]]er i første halvdel af det 20. århundrede.&lt;ref&gt;Milthers, V. (1909): Scandinavian Indicator-Boulders in Quaternary Deposits. DGU II Rk., No. 23, 153pp&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Milthers, K. (1942): Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. DGU II Rk., No. 69, 137 pp&lt;/ref&gt;

Metoden viste sig dog at være problematisk, og den blev i 1970-erne erstattet af fingrustællinger efter hollandsk forbillede.&lt;ref&gt;Ehlers, J. (1979): Fine Gravel Analyses after the Dutch Method as Tested out on Ristinge Klint, Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 27, pp. 157-165, Copenhagen&lt;/ref&gt; Her kiggede man ikke på sten og blokke af ganske bestemte typer, men på alle små gruskorn i et bestemt størrelsesinterval, og man behøvede derfor ikke nær så store prøver. Fingrusfraktionen blev inddelt i mineraler og bjergartstyper med hver sit udseende og deraf følgende geologiske oprindelse, fx [[kvarts]]korn (fra [[neogen]]e flodaflejringer), krystalline korn (mest [[granit]] og [[gnejs]], fra [[Skandinavien]]s [[Prækambrium|prækambriske]] [[grundfjeld]]sområder), sedimentære (sandsten og lersten fra [[Palæogen]] og [[Mesozoikum]]), foruden [[kalksten]] (fra [[Kridt]] og [[Danien]]).

===Glaciale deformationer, kinetostratigrafi og stenorientering===
Man blev i slutningen i 1800-tallet klar over, at de forstyrrede lagserier, man fra gammel tid kendte fra mange kystklinter, skyldtes gletsjere, som havde skubbet rundt med deres underlag, herunder også deres egne moræneaflejringer. Glacialt forstyrrede lagserier, som de fx ses i klinterne ved Lønstrup,&lt;ref&gt;Jessen, A. (1931): Lønstrup Klint. DGU, II Rk., Nr. 49&lt;/ref&gt;, Røgle&lt;ref&gt;Madsen, V. &amp; Nordmann, V. (1940): Kvartæret i Røgle Klint ved Lillebælt. DGU, II Rk., Nr. 58, 142 sider&lt;/ref&gt; og på Møn,&lt;ref&gt;Pedersen, S.A.S. &amp; Gravesen, P. (2009): Structural development of Maglevandsfald: a key to understanding the glaciotectonic architecture of Møns Klint, SE Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 17, 29–32&lt;/ref&gt; fremviser mange strukturer kendt fra bjergområder, såsom forkastninger, overskydninger og folder, og dette var en medvirkende inspiration, da den kinetostratigrafiske metode blev udviklet i 1970-erne.&lt;ref&gt;Berthelsen, A. (1978): The methodology of kineto-stratigraphy as applied to glacial geology. Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 27, Special Issue, pp. 25-38, Copenhagen&lt;/ref&gt; Hér fokuseres på en gletsjers bevægelse (kinetik) og deformation, dels af sine egne moræner og smeltevandsaflejringer, dels af ældre, underliggende aflejringer.

Den mekaniske spændingsfordeling i gletsjersålen bevirker, at aflange sten i bundmoræner normalt vender samme vej, nemlig oftest parallelt med isens strømningsretning. Dette retningsmønster i stenenes orientering, kaldet ''till fabric'', gør det muligt ud fra opmåling af sten i en morænebænk at afgøre, i hvilken retning gletsjeren har bevæget sig.&lt;ref&gt;Richter, K. (1933): Gefüge und Zusammensetzung des Norddeutschen Jungmoränengebietes. Ab. Geolog.-Pal. Inst. Greifswald, Hf. XI, S. 1-63&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Holmes, C.D. (1941): Till Fabric. Bull. Geol. Soc. Am., Vol. 52, p. 1299-1354&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Nielsen, P.E. &amp; Houmark-Nielsen, M. (1983): Till Fabric. S. 207-209 i: Ehlers, J. (red.): Glacial deposits in northwest Europe, A.A. Balkema, Rotterdam&lt;/ref&gt;

=== Glacialstratigrafi i Danmark ===
Efter næsten 150 års forskning i danske istidsaflejringer er det nuværende billede af istiden, af isfremstødenes antal og omfang, og de resulterende moræne- og smeltevandsaflejringers sammensætning og fordeling, en hel del mere komplekst end da man begyndte, hvor man ivrigt diskuterede, om der havde været én eller to istider. I dag kendes spor fra i alt 9 større isfremstød hen over dansk område, foruden flere mindre fremstød.&lt;ref&gt;Houmark-Nielsen m.fl. (2006), s. 271 og 289&lt;/ref&gt;
{| class=&quot;wikitable&quot;
!Istid
!Varighed
( tusind år før nu)
!Isfremstød 
over Danmark
|-
|[[Weichsel-istiden|Weichsel]]
|117 - 20
|4
|-
|[[Saale-istiden|Saale]]
|386 - 128
|3
|-
|[[Elster-istiden|Elster]]
|465 - 418
|1
|-
|[[Cromer-mellemistiden|Cromer]]
|850 - 465
|1
|}

==Danske moræner==
Selv når man ser bort fra Grønland og Færøerne, er der inden for det danske område ret stor variation i morænernes sammensætning&lt;ref&gt;[http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/j200-dk.aspx Danmarks digitale jordartskort]&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;DGU (1989): Danmarks Jordarter, 4 kortblade i målestok 1:200.000, DGU&lt;/ref&gt; Almindeligst er [[moræneler]], som er meget udbredt i Østjylland, på Fyn og Sjælland, Lolland-Falster og Møn, med undtagelse af Nordsjælland. Her forekommer i stedet mest morænesand, som det også er tilfældet med det meste af den vestlige halvdel af Jylland, samt Nordjylland og Himmerland. Morænegrus og -silt er sjældent forekommende. Den meget varierede bornholmske undergrund gør, at man her finder alle typer moræner, lige fra moræneler til blokmoræne, som ellers er meget sjælden i Danmark.

===Lokalmoræner og glaciale flager===
Normalt vil en moræne bestå af materiale opsamlet af gletsjeren på en forholdsvis lang strækning, gerne flere hundrede km, men under visse forhold kan en gletsjer på en ret kort strækning opsamle store mængder af sit underlag, og her bliver morænen så præget af dette underlag, at man taler om ''lokalmoræne''. I Danmark kendes lokalmoræner fra Ringsted og Femerbælt (lys moræneler eller -sand pga. store mængder danienkalk og skrivekridt), Lillebælt (meget fed moræneler pga. store mængder plastisk ler) og Herning (næsten sort moræneler pga. stort indhold af glimmerler). På Amager og i det centrale København findes 'amagermoræne', som dog ikke indeholder store mængder af lokalt opsamlet materiale, men hvis lokale præg skyldes, at denne moræne er overordentlig fast, formentlig pga. kalkcementering, i en grad så den er berygtet blandt grave-entreprenører, som af og til betegner den som 'lerbeton'.

Hvis gletsjerens underlag består af tykke, impermeable lerlag, vil trykket fra gletsjeren inde i lerlaget kunne opbygge så store poretryk, at leren mister sin styrke og kan føres med isen. I andre tilfælde er gletsjerens underlag, af fx løse sandlag eller forholdsvis blød kalk, blevet nedkølet så at porevandet er frosset, så lagene bliver hårde. Nogle gange er en gletsjer i sådanne tilfælde i stand til at løsne større flager fra sit underlag og føre dem med sig, uden at flagerne sønderdeles og opblandes i isen, men i dag fremstår som partier af fx fedt ler, sand eller kalk inde i et morænelag, såkaldte ''glaciale flager''.

===Moræne som landbrugsjord===
Planter vokser bedst i muldjord, som er det øverste, organiske jordlag lige under overfladen. Muld dannes bl.a. ved, at dødt plantemateriale gennem tiden opsamles i overfladelaget, hvor det omdannes til næringsrige [[humus]]stoffer. En frugtbar muld er desuden kendetegnet ved at indeholde ler (som binder regnvandet og forhindrer udtørring) og kalk (som forhindrer forsuring), samt sand (som giver jorden styrke og tillader vandet at strømme rundt i mulden).

Med sin blanding af alle kornstørrelser, men ofte ikke særlig mange sten og blokke, et lerindhold på typisk 15-25 % og et kalkindhold i samme størrelsesorden, har muldlaget i morænelersområder mange gode agronomiske egenskaber, og denne jord regnes både i Danmark og mange steder i Nordeuropa og Nordamerika, og andre tidligere nedisede områder, som den mest frugtbare. I områder med morænesand er jorden også ganske velegnet til agerbrug, men kalken vaskes her nemmere ud af mulden, som heller ikke har helt den samme vandbindingsevne som muld dannet ud fra moræneler. De dårligste muldjorde er de, som findes i områder med smeltevandssand og flyvesand, hvor både ler- og kalkindhold normalt er meget lavt.

===Eksempler===
&lt;gallery&gt;
File:Weathered clay till - Copenhagen Mørkhøj.jpg|thumb|Den lodrette side af 80 cm dyb udgravning gennem muld øverst og ned i forvitret moræneler (det hvide allerøverst er sne); nederst ses udgravningens vandrette bund.
File:Weathered clay till - Svogerslev DK.jpg|thumb|Profil gennem forvitret moræneler med muldlag øverst; tommestok er 2 m lang.
File:Fractured clay till - Copenhagen Nordhavn.jpg|thumb|Profil i sprækket moræneler, med et gruslag i midten, som adskiller forvitret moræne øverst fra uforvitret moræne nederst.
File:Till-Limestone - Carlsberg.png|thumb|Kerneboret prøve fra Carlsberg-området i København af grænsen mellem moræneler til venstre og danienkalk til højre; skala i cm, nedad til højre.
File:Seabed till - Copenhagen Nordhavn.jpg|thumb|Dolken (med 11 cm skaft) er stukket ned i grønlig havbundsmoræne, som er dækket af tyndt marint sandlag, som igen er dækket af mørk leret gytje.
File:Kastrup clay till 3.jpg|thumb|Udgravet væg i moræneler, i midten med stenhorisont og forneden med tynde okkerholdige sandlag.
&lt;/gallery&gt;

==Danske morænelandskaber==
[[File:Geoviden 2005-2-side15.png|thumb|]]
[[File:Geoviden 2005-2-side14.png|thumb|Fem skematiske Ø-V tværsnit gennem Sønderjylland, fra Eem Mellemistid til nutiden; klik herover for detaljeret beskrivelse.]]
[[Isens landskabsdannende indflydelse|Moræneaflejringer]] danner ofte karakteristiske landskaber, enten som svagt bølgede moræneflader (fx Stevns og området mellem Roskilde og Køge&lt;ref&gt;Smed, P. (2014), s. 25&lt;/ref&gt;), storbakkede landskaber (fx mellem Aarhus og Randers), eller som markante bueformede strøg af høje bakker, såkaldte randmoræner, dannet ved at en ''fremrykkende'' gletsjer har bulldozet materiale op foran sig (fx [[Mols Bjerge]],&lt;ref&gt;Christian Kronborg og Gunnar Larsen (1994): Geologisk Set - Det mellemste Jylland, 272 sider, Geografforlaget, {{ISBN|978-87-7702-132-9}}&lt;/ref&gt; [[Odsherredbuerne]] eller [[De fynske alper]] ved Fåborg&lt;ref&gt;Gunnar Larsen (2002): Geologisk Set - Fyn og Øerne, 144 sider, Geografforlaget, {{ISBN|978-87-7702-340-8}}&lt;/ref&gt;). En ''stagnerende'' gletsjer bevæger sig stort set ikke fremad, men udsættes i stedet for nedsmeltning, hvorved den opdeles i adskilte isklumper, ofte af anselig størrelse (typisk 50–200 m), kaldet [[dødis]]klumper. Sådanne klumper vil ofte efter nogen nedsmeltning blive dækket af sediment, fx i form af flydemoræne eller smeltevandsaflejringer, som virker varmeisolerende. Herved bremses klumpernes afsmeltning, og de vil kunne bevares gennem ganske lang tid, idet de dog efterhånden svinder ind, hvorved der ovenover dem dannes en vandfyldt fordybning, et [[dødishul]], som efterhånden fyldes helt eller delvis op med yngre aflejringer. Dødislandskaber findes mange steder i Danmark, især i det centrale Jylland, i et bredt bælte langs Jyllands østkyst, på det centrale og sydlige Fyn, samt i Nordsjælland og på Midtsjælland.&lt;ref&gt;Johannes Krüger (2006): Nutidens landskab. S. 361-394 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal&lt;/ref&gt;

==Anvendelse==
Moræner anvendes sjældent som råstof. Morænegrus kan dog være velegnet til produktion af [[stabilgrus]], ligesom visse arter af stenfattig moræneler kan anvendes til teglproduktion. I gamle dage brugte man på de magre, kalkfattige jorde i Vestjylland lokale forekomster af kalkholdig moræneler som [[Mergel|jordbrugsmergel]].

== Litteratur ==
* Robert F. Legget (red.)(1976): Glacial till - an Inter-disciplinary Study. Royal Society of Canada, 412 sider
* Ch. Schlüchter (red.)(1979): Moraines and Varves - Origin/Genesis/Classification. A.A. Balkema, 441 sider, {{ISBN|90-6191-039-0}}
* Per Smed (1979, 1981, 1982): Landskabskort over Danmark, 4 kortblade, Geografforlaget
* [http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark#zoom=5.5804660457992314&amp;lat=6225000&amp;lon=557500&amp;visiblelayers=Topografisk&amp;filter=&amp;layers=jordartskort_200000&amp;mapname=denmark&amp;filter=&amp;epsg=25832&amp;mode=map&amp;map_imagetype=png&amp;wkt=  DGU (1989): Danmarks Jordarter, 4 kortblade i målestok 1:200.000, DGU]
* Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. og Baumann, J. (1995): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 1, revision 1, 135 sider, {{ISBN|87-89833-03-1}}
* Michael Houmark-Nielsen, Karen Luise Knudsen og Nanna Noe-Nygård (2006): Istider og mellemistider. Side 255-302 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, {{ISBN|87-02-04758-6}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2005.pdf  Michael Houmark-Nielsen, Johannes Krüger og Kurt Henrik Kjær: De seneste 150.000 år. ''Geoviden 2005'', nr. 2, GEUS]
* [http://2dgf.dk/xpdf/gt2013-1-42.pdf  Smed, P. (2014): Weichsel istiden på Sjælland. ''Geologisk Tidsskrift 2013'', s. 1–42. ISSN 2245-7097, København]

== Noter ==
{{Reflist|2}}

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>1z8cozzafxhp1hzew71e0byybi4ehyw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jordbundslære</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6593</id>
    <revision>
      <id>42899</id>
      <parentid>30792</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:48:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42899</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="37174" sha1="5wykezrtczscnkeme2d6i5h842wdle0" xml:space="preserve">[[Fil:Bodenprofil Heide.jpg|thumb|Profil af en [[hede]]jord, hvor det organiske materiale ([[førne]] og [[humus]]) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede [[blegsand]]. Så følger et sort udfældningslag ([[al]]), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune [[råjord]] (her [[sand]]).]]

'''Jordbundslære''' eller '''pedologi''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] πέδον ''pedon'' = &quot;jordbund&quot;) er læren om jordbundens sammensætning, dannelse og typeinddeling. ''Jordbundsgeografi'' er den særlige gren af jordbundslæren, der drejer sig om at beskrive og forklare de stedlige jordbundsuligheder og deres årsager.

[[Jordbund]]en er ikke et uforanderligt og stabilt levested for [[vegetation|væksterne]], men det er snarere stedet for talrige påvirkninger mellem [[klima]]forholdene, [[jordbund]]ens levende [[organisme]]r og [[førne]], [[råjord]]ens mineralske materialer og nedbrydningsprodukterne fra dem. Med tiden ændres jordbunden, og der dannes forskellige lag, horisonter, i den, mens den nærmer sig en stabil tilstand.

Jordbrugerne (f.eks. agronomer og bønder) viste fra begyndelsen ikke megen interesse for jordbundens foranderlighed. De så den som et sted, hvis kemiske, fysiske og biologiske egenskaber var nyttige i tjeneste hos [[landbrug]]ets [[produktivitet]]. Pedologer og geologer var på deres side ikke synderligt interesserede i den landbrugsmæssige anvendelse af jordbundens muligheder, men meget mere i dens forhold til [[natur]]en og [[landskabshistorie]]n.

Nu til dags er pedologerne lige så interesserede i en praktisk anvendelse af kundskaben om de processer, der påvirker jordbundens udvikling, f.eks. gennem fortolkning af dens miljømæssige fortid og forudsigelse af konsekvenserne ved omlægning i brugen af landbrugsjorden. Samtidig har agronomerne fået forståelse for, at den dyrkede jord er et komplekst medium, hvis egenskaber ofte er resultatet af flere tusinde års udvikling. De indser, at den øjeblikkelige balance er sårbar, og at kun en grundig viden om jordbundens forhistorie gør det muligt at sikre en bæredygtig fortsættelse af jordbruget.

== Historisk baggrund ==

[[Fil:Dokuchaev 1888.jpg|thumb|Dokutjajev i 1888.]]

Jordbundslæren udvikledes i 1800-tallet. Allerede tidligere havde man opdaget, at det ikke var ligegyldigt for afgrødeudbytternes størrelse, hvorledes jorden blev behandlet. Gødningstilførsel, braklægning, omdrift (afgrødeskifte), pløjning i rygge og lignende var alle fremgangsmåder udviklet siden middelalderen på erfaringens grundlag.

Et stor fremskridt blev opnået i [[1840]], da [[Justus von Liebig]] gennem sine banebrydende arbejder anlagde en kemisk forståelse af jordbunden og dens ydeevne. Han udviklede den betragtning, at jordbunden kunne sammenlignes med en bankkonto, idet plantenæringsstofferne var at betragte som indsat formue, hvis beståen beroede på, om der blev indsat lige så store mængder, som afgrøderne udtog i forbindelse med deres vækst – med andre ord: af tilførslen af gødning. von Liebig formulerede endvidere det princip, at afgrødevæksten var begrænset af det plantenæringsstof, som der for en afgrødes vækst var mindst mængder af i forhold til behovet. Men von Liebig nåede ikke frem til en forståelse af ulighederne i jordbundssammensætningen og årsagerne hertil.

Moderne jordbundslære fik først sit gennembrud omkring [[1870]], da den russiske jordbundsforsker [[Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev|V.V. Dokutjajev]] erkendte eksistensen af jordbundsprofilerne og nåede frem til årsagerne til disses ulige former som værende sammenhængende med klima- og plantebælter. Dermed var vejen åbnet for den forskning, der førte frem til moderne jordbundslære.

== Hvad er jord? ==

''[[Jord]]'' er et sammensat miljø bestående af fire dele&lt;ref&gt;Bridges, s. 14&lt;/ref&gt;:
# [[uorganisk]] materiale ([[mineral]]er)
# [[organisk materiale]] (mere eller mindre nedbrudt)
# [[jordvand|vand]]
# [[jordluft|luft]]
Sammensætningen af disse bestanddele veksler fra sted til sted og med jorddybden, men i grove træk kan man regne med, at de faste bestanddele tilsammen udgør halvdelen (og heraf udgør mineraler almindeligvis mere end 90%), mens vand og luft – der befinder sig i [[Pore (jord)|poremellemrum]] – udgør den anden del. Sammensætningen vil dog variere dels over kortvarig, dels over langvarig tid. Således vil et regnskyl kortvarigt betyde, at vand optager en større dels af poremellemrummet end luft. Omvendt vil tørke indebære, at luftens andel vokser i forhold til vandet på grund af fordampning og manglende vandtilførsel.

''Jordbunden'' kan siges at udgøre den del af jordens overflade, der befinder sig over den uorganiske undergrund og hvor planter og dyr lever.

== Jordbundens lagdeling ==

Jordbunden er ikke ens fra øverst til nederst men mere eller mindre lagdelt. De lag, der kan udskilles og som afviger indbyrdes med hensyn til:
# tykkelse,
# fremtræden (konstitution&lt;ref&gt;Ved kostitution forstås jordens porøsitet, kompakthed og konsistens, hvilke alle afspejler fordelingen i og forholdet mellem porerumfang. ''Porøsitet'' kan forkomme som sprækker eller hulheder og beskrives ved deres størrelse (diameter), form og fordeling. ''Kompakthed'' angiver jordlagets egenskaber i henseende til gennemtrængelighed og nedbrydning. ''Konsistens'' angiver jordens evne til at mostå sønderrivning eller deformation. Konsistens beror på et samspil mellem jordens tekstur og fugtighedsindhold: der skelnes mellem konsistens i våd tilstand, fugtig tilstand og tør tilstand. Desuden kan jordens partikler have cementeret konsistens, sammenkittet af et andet kemisk stof.&lt;/ref&gt;)
# farve&lt;ref&gt;Jordbundens farve betinges af indholdet af organisk stof henholdsvis uorganisk stof. Jern kan give farverne rød, orange, gul, brun samt (i ferroform) blå og grøn. Calcium, magnesium, natrium, kalium og aluminium er hvide, mangan sort eller brun. Gule farver fremkommer ved iltning af jern ilter og karbonater. Farver vurderes efter tre retningslinier: ''hue'', der angiver spektralfarve og beror på lysets bølgelængde, ''value'', der angiver den relative lysstyrke og som er en funktion af kvadratroden på den samlede lysmængde, og ''chroma'', der udtrykker mætheden det vil sige den forholdsmæssige renhed af farven eller spektralfarvens styrke, der vokser med faldende gråtone. Farver kan forekomme i ulige former: ensfarvet, plettet, lodret stribet, vandret plettet, bølget, båndet, flammet eller broget. Pletter beskrives ved antal, størrelse, kontrast og farve.&lt;/ref&gt;,
# struktur,
# surhedsgrad ([[pH]]-værdi),
# indhold af organisk stof,
# sammensætning af mineraler,
# [[Jordtekstur|tekstur]],
kaldes i fagsproget for ''horisonter'', mens den samlede lagserie kaldes en ''soil-serie'' (engelsk: ''soil profile'').

[[Fil:Soil profile.png|thumb|Enkelt horisontdiagram, der kan vise uensartetheden for de enkelte jordlag eller horisonter]]

Man skelner mellem overordnede og underordnede horisontbetegnelser&lt;ref&gt;det følgende efter Granat, bilag 5 og Bridges, s. 11-13&lt;/ref&gt;. De overordnede horisonter, der kan forekomme, er fra øverst til nederst følgende:
:'''L.''' [[Førne|Frisk (unedbrudt) organisk materiale]];
:'''F.''' Delvist nedbrudt organisk materiale; 
:'''H.''' Vel nedbrudt organisk materiale, hvor de oprindelige vækststrukturer ikke mere lader sig genkende;
:'''O.''' Tørv: plantematerialet ophobes og bevares under våde betingelser;
:'''A.''' En mineral-horisont på eller lige under jordoverfladen, hvor det organiske materiale er sammenblandet med mineraler,
:'''E.''' En mineral-horisont under A-horisonten, der er lysere i farven og med lavere indhold af organisk materiale, ler og jern på grund af delvis udvaskning;
:'''B.''' En horisont mørkere i farven under A- og E-horisonten og med større mængder af silikat-ler, jern, aluminium og/eller humus på grund af udfældning fra udvaskning fra de ovenliggende lag;
:'''C.''' Udgangsmaterialet. En svagt udviklet horisont uden prægene fra de ovenliggende A-, E- og B-horisonter; dog kan der optræde en vis ophobning af dels karbonater, dels opløselige salte;
:'''R.''' Klippegrund (undergrund).

Underordnede horisontbetegnelser (der tilføjes den overordnede betegnelse) er:
:'''a.''' Fuldt omsat organisk materiale: Symbolet anvendes med &quot;O&quot; til at angive organisk materiale. Fiberindholdet skal være mindre end 17%.
:'''b.''' Begravet (genetisk) horisont: Symbolet anvendes i mineraljorde til at angive begravede horisonter med klare genetiske træk, som er udviklet før tildækningen. Genetiske horisonter kan være tilstede eller fraværende i det overliggende materiale, som kan være det samme eller afvigende fra den begravede horisont. Symbolet anvendes ikke til at adskille et organisk lag fra et minerallag.
:'''c.''' Forekomst af konkretioner og noduler (kemiske udfældningspletter af f.eks. jern eller mangan, der ikke har stor fasthed), blandt andet i dårligt drænede jorder.
:'''d.''' Kompakt horisont: Naturligt forekommende eller menneskeskabte horisonter med høj volumenvægt, fx kompakt moræne eller pløjesål eller andre mekanisk sammenpressede lag. Rødder findes kun i sprækker og bioturbationer.
:'''e.''' Delvist nedbrudt organisk materiale: Symbolet anvendes med &quot;O&quot; til at angive organisk materiale med et indhold af rå fibre på 17-40%, som er delvist nedbrudt. Findes normalt i jorde, som er vandmættede i længere perioder, men kan også findes i jorde, som er mættede i kortere perioder.
:'''f.''' Placisk horisont: Tynd sort til mørkrød og hårdt cementeret horisont. Horisonten er cementeret med [[jern]] og [[mangan]] eller med jern og organisk materiale. Horisonten er normalt mellem 2 og 10 mm tyk.
:'''g.''' Stærkt gleypræg: Symbolet anvendes til at angive enten, at jern er reduceret og omflyttet under jorddannelsen, eller at grundvandsmætning har bevaret et reduceret miljø. De fleste af de påvirkede jordlag har lav chroma og mange er plettede. Lav chroma kan skyldes reduktionsprocesser, hvor jern eller sand- og siltpartikler har fået fjernet deres jerncoating. Anvendes ikke for materialer med lav chroma, fx kalkskaller eller E-horisonter, med mindre de er hydrologisk prægede. Bruges &quot;g&quot; sammen med &quot;B&quot; findes andre genetiske træk end gley. Hvis der ikke findes andre pedogenetiske træk end gley, anvendes Cg.
:'''(g).''' Pseudogley: Symbolet bruges til at angive reduktion og omflytning af jern som følge af midlertidig vandstuvning i horisonten.
:'''h.''' Illuvial&lt;ref name=illuvial&gt;illuvial = udfældet&lt;/ref&gt; ophobning af organisk materiale. Bruges sammen med s som &quot;hs&quot; hvis den spodiske horisont har value og chroma £ 3.
:'''i.''' Let nedbrudt organisk materiale: Symbolet anvendes med &quot;O&quot; til at indikere det mindst nedbrudte organiske materiale med et indhold af rå fibre på mere end 40%.
:'''k.''' Symbolet angiver ophobning af carbonater.
:'''m.''' Cementering eller hærdning: Symbolet anvendes til at angive kontinuert eller næsten kontinuert cementering. Symbolet bruges kun for horisonter, som er mere end 90% cementerede. Laget er rodhæmmende, og rødder findes kun i sprækker. Cementering med jern angives med &quot;sm&quot;.
:'''o.''' Residual akkumulation af sesquioxider (jernilter).
:'''p.''' Pløjning eller anden forstyrrelse: Symbolet anvendes til at betegne forstyrrelse af overfladelaget på grund af dyrkning, kvægdrift eller lignende. En forstyrret organisk horisont betegnes &quot;Op&quot;. En forstyrret mineralhorisont betegnes Ap, selv om den oprindeligt er en E, B eller C-horisont.
:'''pp.''' Dybdepløjning: Horisonter der er pløjet til stor dybde, og som består af tydeligt forskellige og dårligt sammenblandede materialer.
:'''q.''' Symbolet angiver ophobning af silikater.
:'''r.''' Forvitret eller blødt grundfjeld.
:'''s.''' Illuvial&lt;ref name=illuvial /&gt; ophobning af sesquioxider ([[jern]]- og [[aluminium]]-ilter) og organisk materiale: Symbolet anvendes med &quot;B&quot; for at angive ophobning af illuviale, amorfe og opløselige organiske sesquioxidkomplekser, hvis både de organiske og sesuioxidkomponenterne er tydelige, og value og chroma i horisonten er mere end 3. Symbolet anvendes sammen med &quot;h&quot; som &quot;Bhs&quot;, hvis både de organiske og sesquioxidkomponenterne er tydelige, og value og chroma er 3 eller mindre.
:'''t.''' Ophobning af lermineraler&lt;ref&gt;[[kaolinit]] ('''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;(Si&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;5&lt;/sub&gt;)(OH)&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;'''), [[illit]]('''K&lt;sub&gt;0,65&lt;/sub&gt;Al&lt;sub&gt;2,0&lt;/sub&gt;Al&lt;sub&gt;0,65&lt;/sub&gt;Si&lt;sub&gt;3,35&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;10&lt;/sub&gt;(OH)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;'''), [[montmorillonit]] ('''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;[(OH)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;/Si&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;10&lt;/sub&gt;]•nH&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O''')&lt;/ref&gt;: Symbolet betegner ophobning af ler, enten ved illuviale&lt;ref&gt;udfældnings-&lt;/ref&gt; processer eller ved dannelse og omflytning indenfor horisonten, eller begge. Leret kan findes i form af coatings på aggregat-overflader, i porer eller sprækker, eller som broer mellem sandkorn.
:'''w.''' Symbolet betegner udvikling af farve eller struktur, eller begge, med lille eller ingen illuvial&lt;ref name=illuvial /&gt; ophobning af materiale. Bruges ikke til at beskrive overgangshorisont.
:'''x.''' Fragipan: Symbolet betegner genetisk udviklet fasthed, skørhed eller høj volumenvægt. Disse egenskaber er kendetegnende for fragipan, men nogle horisonter, som betegnes &quot;x&quot;, har ikke alle fragipan egenskaberne.
:'''y.''' Symbolet angiver ophobning af [[gips]].
:'''z.''' Symbolet angiver ophobning af salte, der er lettere opløselige end gips.

== Jordbundens dannelse ==

Jordbunden er skabt ved vekselvirkning mellem flere ulige forhold&lt;ref&gt;Bridges, s. 24&lt;/ref&gt;: ''J = f (cl, o, r, p, t)'', idet
:''J'' angiver jordbunden,
:''f'' angiver funktion,
:''cl'' angiver klima,
:''o'' angiver organismer (planter og dyr),
:''r'' angiver relief (jordoverfladens terrænforhold),
:''p'' angiver mineralblanding;
:''t'' angiver forløben tid.
Denne formel for jordbundens udvikling blev formuleret af [[Hans Jenny]] i [[1941]] og medtager såvel ydre som jordbundens indre egenskaber. Til de anførte forhold kan tilføjes menneskets indgriben (''m''). 

''[[Klima]]ets'' indflydelse viser sig på mange måder: [[temperatur]]er, [[fugtighed]], [[evapotranspiration]], regnskyllenes egenart og omfang, omfang af solskin med mere. Ikke mindst spiller det en rolle, om nedbøren over stiger fordampningen, idet det nedsivende vand da vil kunne udvaske (og dybere nede udfælde) stoffer.

''[[Plante]]r og [[dyr]]'' spiller en afgørende rolle for stofnedbrydelsen og -omsætningen i jordbunden: bakterier og svampe medvirker dels ved den indledende nedbrydning af plantemateriale, dels ved omdannelsen til andre kemiske forbindelser; [[mide]]r, [[springhale]]r, [[regnorm]]e og (i [[tropisk]]e egne) [[Termit (insekt)|termitter]] medvirker i denne forbindelse. Plantedækket spiller desuden en rolle som fastholder af vand og næring og ved delvist at beskytte jordoverfladen mod klimaets indflydelse. Plantedækkets art og sammensætning indflyder tillige på hvilke grundstoffer og vandmængder, der udnyttes. 

''Relieffet eller jordoverfladens terrænforhold'' yder indflydelse ved den virkning, det tillader klimaet at udøve. Hvor jordoverfladen hælder, vil regnvand til dels løbe af i stedet for at sive ned i jordbunden, og ligeledes vil terrænhældningen i forhold til solen indvirke på opvarmning og skygge og dermed fordampning og evapotranspiration.

''Udgangsmaterialet'', herunder [[mineral]]blandingen, har indflydelse på hvilke kemiske processer, der kan finde sted.

''Tiden'' spiller en rolle, idet de ulige omdannelser og profildannelser ikke sker på een gang men derimod ved gentagne processer. I en jomfruelig jord (aflejret af isen under en [[istid]]) vil der ikke være nogen entydig lagdeling. Den indtræder først, når udvaskning og udfældning har gentaget sig flere gange over en længere periode.

Vil man forstå oprindelsen af et stedligt jordbundsprofil, må man således tillige iagttage de stedlige vilkår i klimatisk og anden henseende og komme til klarhed over hvilke processer, der er fundet sted og hvordan.

== Jordbundsprofildannende processer ==

Jordbundsprofiler dannes som udfaldet af en række kemiske processer i jordbunden. Man kan skelne mellem&lt;ref&gt;delvist efter Bridges, s. 30-36&lt;/ref&gt;:
* ''forvitring'' (fysisk forvitring og kemisk forvitring);
* ''udvaskning'';
* ''lernedslemning'', hvor lerpartikler fra øvre lag af nedtrængende vand er ført fra øvre lag og ophobes i nedre lag; 
* ''udfældning'' af salte eller bestemte grundstoffer;
* ''podzolering'', hvor et øvre lag er udvasket og fremtræder lyst og afbleget, mens et nedre lag fremtræder mørkere som følge af, at de udvaskede stoffer (især aluminium og jern) og humus er udfældet igen; 
* ''gleydannelse'', hvor forholdsvis høj grundvandsstand spiller en rolle for det miljø, der findes i jordbunden i en given dybde og blandt andet bevirker, at jern reduceres fra Fe&lt;sup&gt;+++&lt;/sup&gt; til Fe&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;.

Forenklet sagt vil regnvand ladet med [[syre]]r angribe det nedbrudte organiske materiale og sammen med [[kultveilte]] danne forbindelser, som angriber det ikke-nedbrudte materiale.

=== Grundregler for jordbundens processer ===

Grundreglerne for jordbundens processer er enkle:
# Man må gøre sig klart hvilke grundstoffer og kemiske forbindelser, der kan indgå i jordbundens processer,
# Man må gøre sig klart hvilke processer, der er mulige,
# Man må gøre sig klart hvilke processer, der er samtidige, og hvilke, der følger hinanden (og i hvilken rækkefølge),
# Udfaldet af een proces udgør udgangspunktet for den næste,
# Processerne følger de kemiske love.

=== Forvitring og dens forudsætninger ===

Jordbundens mineralblanding fremkommer enten ved forvitring af fast klippe eller af løse mineraler. Den omfatter mineraler som:
* [[kvarts]],
* [[feldspat]],
* [[glimmer]],
* [[augit]],
* [[hornblende]],
desuden:
* oxidhydrater af Fe og Al,
* sekundære lermineraler,
* [[kalciumkarbonat]] ('''CaCO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;''').

Forvitringszonen omfatter kun 5-6 almindelige bjergarter opbygget af 5-6 mineraler og altovervejende sammensat af kun 8 grundstoffer:
* [[Bjergart]]erne er:
:* [[skifer]],
:* [[sandsten]],
:* [[granit]],
:* [[kalkbjergart]]er,
:* [[basalt]];
* De vigtigste [[mineral]]er er:
:* [[feldspat]] ('''Na,K,Ca,Ba)(Al,Si)&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;8&lt;/sub&gt;''' – fx [[kalifeldspat]]: '''KAlSi&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;8&lt;/sub&gt;'''),
:* [[kvarts]] ('''SiO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;'''),
:* [[lermineral]]er (fx [[kaolinit]]: '''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;Si&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;5&lt;/sub&gt;(OH)&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;'''),
:* [[glimmer]] ('''KAl&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;(Si&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;Al)O&lt;sub&gt;10&lt;/sub&gt;(OH)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;'''),
:* [[kalk]]-[[dolomit]]
:* [[jernoxid]]er ('''FeO''', '''Fe&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;'''),
:* [[pyroxen]]er ('''CaMg(SiO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;'''),
:* [[amfibol]]er ('''Ca&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;Mg&lt;sub&gt;5&lt;/sub&gt;(Si&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;11&lt;/sub&gt;)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;(OH)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;'''),
der tilsammen udgør 90% (rest 10% til andre). De vigtigste [[grundstof]]fer er således:
:* O ([[ilt]])
:* Si ([[silicium]])
:* Al ([[aluminium]])
:* Fe ([[jern]])
:* Mg ([[magnesium]])
:* Ca ([[calcium]])
:* Na ([[natrium]])
:* K ([[kalium]])
desuden (for at fremkalde forvitringsprodukter):
:* H ([[brint]])
:* C ([[kul]])

''Fysisk forvitring'' kan forekomme af følgende årsager:
# frost, hvorved vand udvider sig 9%. Vand, der i varmeperioder er trængt ind i sprækker, udøver et (teoretisk) tryk på 10 t/cm² ved ÷22&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt;C (i en spalte er betingelserne dog lidt andre, men virkningen er den samme: den udvidede is vil fremme opspaltningen);
# opvarmning/afkøling, især i tropiske og subtropiske områder, hvor de store temperaturudsving bevirker skalsprængninger, idet de fleste bjergarter ar dårlige varmeledere: de består af ulige mineraler med uens varmefylde og udvidelseskvotient;
# fugtning/udtørring, idet lerholdige materialer ved udtørring sprækker til fremme for nedbrydningen;
# erosion af vand, vind og/eller is;
# sprængninger af planterødder og lignende.

''Kemisk forvitring'' optræder ved en af følgende årsager:
# [[iltning]] (eksempel: '''4FeO + O&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; → 2Fe&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; (hæmatit)''');
# [[Reduktion (kemi)|reduktion]] (eksempel: '''2Fe&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; → 4FeO + O&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;''');
# [[Opløsning (kemi)|opløsning]] (eksempler: '''NaCL → Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; + Cl&lt;sup&gt;÷&lt;/sup&gt;; CaCO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; + CO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O → Ca(HCO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;)&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;''');
# [[hydrolyse]] (eksempel: '''KAlSi&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;8&lt;/sub&gt; + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O → HAlSi&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;8&lt;/sub&gt; + KOH''');
# [[hydrering]] (eksempel: '''CaSO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt; (anhydrit) + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O → CaSO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt; (gips) + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O''');
# [[karbonatdannelse]] (eksempel: '''2KOH + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O + CO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; → K&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;CO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; + 2H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O''').

=== Tilgængelighed for planterne ===

Forudsætningen for, at næringssaltene ikke umiddelbart bliver udvaskede, men bevares i jorden som tilgængelige for planterne, er omfanget og tilstedeværelsen af [[ler]] og [[humus]]. Begge disse [[jordkolloid]]er bliver under indflydelse af vand elektrisk ladede og opløses til [[kation]]er og [[anion]]er. De optager anioner (÷ ioner) og bliver derved negativt ladede. Det betyder, at de kan fastholde positivt ladede [[kation]]er (+ ioner). Det betyder også, at de med deres mange ([[valens|flervalente]]) kationer kan sammenbinde flere kolloide [[molekyle]]r sammen (kaldet ''klyngedannelse'' eller ''flokkulering''), så der opstår byggeblokke (kaldet ''mononer'') af kolloider med kationbelægninger. Disse byggeblokke kan yderligere hæftes sammen til makrobyggeblokke (''polyoner''), der kan sammenbindes med andre og grovere jordpartikler under dannelse af [[krummestruktur|jordkrummer]] eller ''humusmolekyler'' – ofte omgivet af en vandhinde (''miceller''). 

Altså: oprindelige kemiske forbindelser opløses i ioner, en del ioner bliver bundet af ler og humus, andre føres med vandet nedad og kan ved tilstrækkelig ophobning udfældes – eller blive ført helt bort fra jordbunden med vandet. Jordbundens plantevækst og dyreliv indvirker på procesforløbene.

=== Udvaskning og dens forudsætninger ===

Kemisk forvitring bevirker sammen med vand dels frigørelse af uorganiske salte, der optræder som ioner (dels kationer: '''NH&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;''', '''K&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;''', '''Ca&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;''', '''Mg&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;''', dels anioner: '''NO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;÷&lt;/sup&gt;''', '''SO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;÷÷&lt;/sup&gt;''', '''HPO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;÷÷&lt;/sup&gt;''', '''H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;PO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;÷&lt;/sup&gt;'''). Disse forbindelser lader sig bortføre af det nedsivende vand.  

''Udvaskningen'' kendetegnes ved, at ulige kemiske forbindelser har uens rørlighed. Man kan i overensstemmelse hermed udskille fire grupper:
# anioner '''Cl&lt;sup&gt;÷&lt;/sup&gt;''' og '''SO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;÷÷&lt;/sup&gt;''',
# kationer '''Ca&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;''', '''Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;''', '''Mg&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;''', '''K&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;''',
# kvarts '''SiO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;''',
# sesquioxider '''Fe&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;''' og '''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;'''.

=== Lernedslemning og dens forudsætninger ===

Under udvaskning af lerjorder vil [[pH]] på et tidspunkt være omkring 5-6. Under disse forhold er vilkårene gunstige for at lermineraler&lt;ref&gt;[[kaolinit]] ('''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;(Si&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;5&lt;/sub&gt;)(OH)&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;'''), [[illit]], [[montmorillonit]]&lt;/ref&gt; fra øvre lag føres ned i undergrunden af det nedsivende vand. Fra omkring 50&amp;nbsp;cm`s dybde vil leret atter blive aflejret og kan danne hinder (''lerskind''), der under særlige forhold kan lukke så mange [[pore (jord)|porer]], at luftskiftet bliver hæmmet.&lt;ref name=madsen21&gt;her efter Madsen (1979), s. 21&lt;/ref&gt;

=== Podzolering og dens forudsætninger ===

I stærkt forsurede sandjorder med [[pH]] omkring 4 og hvor der tillige er udviklet et [[morr]]lag, kan der ske en udvasking af sesquioxider ('''Fe&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;''' og '''Al&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;''') fra de øvre jordlag, der efterfølgende udfældes i dybere liggende lag. Denne udvaskning af sesquioxider sker i binding til [[humus]]forbindelser, der er udviklede under et [[morr]]lag. Udfældning kan ske, når en tilstrækkelig stor del af humusforbindelserne har bindinger til jern eller aluminium. Podzoleringen vil fremtræde ved, at de øvre lag er afblegede, mens B-horisonten øverst vil være sort som følge af et stort humusindhold (''humus-[[al]]''), og umiddelbart der under mørk rødbrun som følge af jernilterne (''jern-al''). B-horisonten vil fremtræde cementeret som følge af, at sesquioxiderne sammenkitter sandkornene.&lt;ref name=madsen21 /&gt;

=== Gleydannelse og dens forudsætninger ===

Gleydannelse&lt;ref&gt;efter Madsen (1979), s. 21; Granat, bilag 8&lt;/ref&gt; forekommer under forhold, hvor grundvandsstanden vedvarende står højt i jordbunden. Vandets tilstedeværelse indebærer fravær af luft og dermed [[ilt]]. Under disse forhold reduceres [[jern]] til Fe&lt;sup&gt;++&lt;/sup&gt;, hvilket giver grønlige eller blålige farver – eller udvaskes og efterlader grå farver.

== Udviklingsforløb for jordbundens lagdeling ==

Til belysning af udviklingsforløbet ved dannelsen af jordbundslagdeling kan bruges to ulige jorder: en lerjord og en sandjord&lt;ref&gt;det følgende efter Granat, bilag 3&lt;/ref&gt;.

=== Udviklingsforløbet for jordbundslagdelingen på en lerjord ===

På en kalkholdig lerrig aflejring som f.eks. moræneler vil der indledningsvis dannes to jordlag i form af en jord med en humusholdig horisont (A-horisont) beliggende oven på det jordbundsmæssigt uforstyrrede geologiske udgangsmateriale (C-horisont).

Forvitringsprocesser vil dog hurtigt føre til, at der fra A-horisonten udvaskes jernilte og jernhydroxider, der efterfølgende vil blive udfældet nedenfor i en Bw-horisont. Herved er dannet en typisk brunjord.

Det vand, der siver ned gennem jordbunden, får kalken til langsomt at trænge nedefter i jordbunden, og de øverste dele af jordbunden bliver surere. I takt med calsiumudvaskning og strukturdannelse under A-horisonten opstår de rette betingelser for lernedslemning. Herefter dannes en lerudvaskningshorisont (E-horisont) og under denne en lerudfældningshorisont (Bt-horisont).

Det næste trin i udviklingen er, at lerudfældningshorisonten langsomt nedbrydes. Lerudfældningshorisonten vil da fremtræde med en mængde mere eller mindre lodretgående afblegede tunger af lerudvasket materiale, der kan være flere cm brede (Bt/E-horisont). Over en længere tid kan lerudfældningshorisonten helt nedbrydes, og/eller der kan udvikles en podsol i lerudvaskningshorisonten. Meget få jorder i Danmark er endnu nået dertil.

=== Udviklingsforløbet for jordbundslagdelingen på en sandjord ===

Udviklingen i sandjorder begynder i princippet på samme måde som for lerjorderne: Der dannes først en humusholdig horisont (A-horisont) over det af jordbundsprocesser uforandrede geologiske udgangsmateriale (C-horisont). Dernæst dannes en brunfarvet horisont, skabt ved forvitringsprocesser med frigivelse af sesquioxider (jern- og aluminium-ilter) (Bw-horisont). Herved dannes en brunjord.

Udviklingen fortsætter med podsoleringsprocesser, der kan ende med en typisk podsol, det vil sige en jord, der både har en veludviklet humus-al-horisont (Bh-horisont) og en veludviklet ofte cementeret jern-al-horisont (Bs-horisont). Et sidste og mere sjældent forekommende udviklingstrin er dannelse af lyse tunger af blegsand (E-materiale) omkranset af sort Bh-materiale, der gennemskærer Bs-horisonten.

== Jordbundstyper og deres udbredelse ==

[[FAO]] skelner mellem lidt over hundrede jordbundstyper, der samles i 25 hovedgrupper&lt;ref&gt;Bridges, s. 43f&lt;/ref&gt;, nemlig:
# '''[[Fluvisol]]s (J)''': uudviklet jordbundsprofil på nyere flod-, sø- eller havaflejringer, i Danmark således [[marsk]]en i [[Vadehavet]] og gamle, nu indvundne, havbunde;
# '''[[Regosol]]s (R)''': uudviklet jordbundsprofil på andre nyere løse materialer, fx sand, i Danmark således [[klit]]områderne langs den jyske vestkyst; 
# '''[[Lithosol]]s (I)''': findes på klippegrund, hvor jordbundsudviklingen er så ringe, at profildybden er mindre end 10&amp;nbsp;cm, således blandt andet stedvis på [[den skandinaviske halvø]];
# '''[[Gleysol]]s (G)''': er jorder med udpræget gleypræg, det vil sige dårligt drænede jorder med høj grundvandsstand, i Danmark således på [[Litorina]]-fladen (hævet havbund) omkring [[Limfjorden]];
# '''[[Rendzina]]s (E)''': er jorder udviklede på bjergarter med højt indhold af calciumcarbonat;
# '''[[Ranker]]s (U)''': er jorder udviklede på sure bjergarter;
# '''[[Andosol]]s (T)''': er knyttet til [[vulkan]]sk aske og forekommer kun i områder med vulkansk virksomhed;
# '''[[Vertisol]]s (V)''': er lerrige jorder, der revner i tørre perioder, og udviklede på basiske bjergarter. De findes fortrinsvis i varmt klima med udpræget regn- og tørketid;
# '''[[Yermosol]]s (Y)''': er jorder i meget tørre områder så som [[ørken]]er og halvørkener;
# '''[[Xerosol]]s (X)''': findes de samme steder som yermosols men har en A-horisont;
# '''[[Solonchak]]s (S)''': har en høj saltholdig horisont;
# '''[[Planosol]]s (W)''': findes i plane områder og har en meget kraftig lernedslemning, der kan opstemme vand i de øvre lag;
# '''[[Kasternozem]]s (K)''': har en calcium- eller gips-horisnt i ringe dybde og forekommer i tørre klimaer nær ørken- og halvørkenområder;
# '''[[Chernozem]]s (C)''': også kaldet sortjorde, fortrinsvis udbredt på [[løss]]aflejringer, har en sort A-horisont lige under jordoverfladen, almindeligvis meget tyk, der går jævnt over i en brun B-horisont og uden en E-horisont;
# '''[[Phaeozem]]s (H)''';
# '''[[Greyzem]]s (M)''';
# '''[[Cambisol]]s (B)''';
# '''[[Luvisol]]s (L)''': har en B-horisont med et lerindhold højere end over- og underliggende lag som følge af lernedslemning og med en basemætningsgrad på over 50%. I Danmark er luvisols udbredt på øerne og i det østlige [[Jylland]] fra syd indtil [[Randers Fjord]];
# '''[[Acrisol]]s (A)''': ligner luvisols men har en basemætningsgrad på under 50%;
# '''[[Podzol]]s (P)''': har en markant udfældningshorisont for jern- og/eller aluminium under en udvasket og afbleget E-horisont. Podzols findes kun i fugtige klimaer med nedbørsoverskud og fortrinsvis på sandede udgangsmaterialer. I Danmark er podzols udviklet i det vestlige Jylland på [[bakkeø]]er og [[hedeslette]]r;
# '''[[Podzoluvisol]]s (D)''': har en lerhorisont med pletvise rustfarvede jernudfældninger;
# '''[[Nitosol]]s (N)''': forekommer i tropiske områder;
# '''[[Ferralsol]]s (F)''': har et lerindhold overvejende bestående af jern- og aluminiumhydroxider og forekommer i fugtigt, tropisk klima;
# '''[[Arenosol]]s (Q)''': er sandede jorder, som regel uden udpræget profiludvikling.
# '''[[Histosol]]s (O)''': har en mere end 40&amp;nbsp;cm tyk O-horisont med mere end 20% organisk materiale, i Danmark således [[mose]]jorder.

== Berømte pedologer ==

* [[Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev]]
* [[E. W. Hilgard]]
* [[Hans Jenny]]
* [[Peter Erasmus Müller (forstmand)|P.E. Müller]]
* [[Bernard Palissy]]
* [[Olivier de Serres]]

== Litteratur ==

* E.M.Bridges: ''World Soils''; 2. edition; Cambridge University Press, Cambridge/Malta 1979; {{ISBN|0-521-29339-1}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0074-PDF/gto_0074_71372.pdf Niels J. Christoffersen: &quot;En fluvisol i Sydsjælland. Studier omkring et mindre vandløbs terrasse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 74; 1975)] 
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0100-PDF/gto_0100_72131.pdf Mogens H. Greve, Markku Yli-Halla, Aage A. Nyborg, Ingrid Öborn: &quot;Appraisal of World Reference Base for Soil Resources – from a nordic point of view&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 100; 2000)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0081-PDF/gto_0081_72198.pdf Peter Felix-Henningsen: &quot;Soils from Warthe till at the Emmerlev Klev in southern Denmark. Stratigraphy and paleopedology&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 81; 1981)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0082-PDF/gto_0082_97314.pdf Peter Frederiksen: &quot;Climatic Influence on Morphology and Chemistry of Nine Loess-Profiles, Argentine&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 82; 1982)] 
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0098-PDF/gto_0098_99359.pdf Mads K. Holst, Henrik Breuning-Madsen og Morten Olsson: &quot;Soil Forming Processes in and below a Bronze Age Burial Mound at Lejrskov, Southern Jutland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 98; 1998)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0055-PDF/gto_0055_100528.pdf N. Kingo Jacobsen: &quot;Jordbundsundersøgelser i Tøndermarsken. En metodisk redegørelse med relation til den postglaciale udvikling&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 55; 1956)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69959.pdf N. Kingo Jacobsen: &quot;Geest-topografi under Tøndermarsken. Geestoverfladens morfologi i Møgeltønder Kog, beskrivelse og forsøgsvis tolkning&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97455.pdf N. Kingo Jacobsen: &quot;Soil map of Denmark according to the FAO-UNESCO Legend&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0092-PDF/gto_0092_97919.pdf Bjarne Holm Jakobsen: &quot;Preliminary Studies of Soils in North-East Greenland between 74° and 75° Northern Latitude&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 92; 1992)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0096-PDF/gto_0096_72365.pdf Bjarne Holm Jakobsen, Christine Siegert &amp; Vladimir Ostroumov: &quot;Effect of Permafrost and Palaeo-Environmental History on Soil Formation in the lower Kolyma Lowland, Siberia&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 96; 1996)]
* [http://www.soilandhealth.org/01aglibrary/010159.Jenny.pdf Hans Jenny: ''Factors of Soil Formation. A System of Quantitative Pedology''; New York: Dover Press 1994. (Reprint, med fortale af R. Amundson, af den i 1941 af McGraw-Hill fortagne udgivelse)] 
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0085-PDF/gto_0085_71994.pdf N. H. Jensen, Kr. Å. Holst &amp; H. B. Madsen: &quot;Arealopgørelse over landskabstyper i Danmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 85; 1985)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0074-PDF/gto_0074_71351.pdf Henrik Madsen: &quot;Aggregatstabilitetsanalyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 74; 1975)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71076.pdf Henrik Breuning Madsen: &quot;Opbygningen af jordbundsklassificeringssystem med særlig henblik på bonitering&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0080-PDF/gto_0080_71457.pdf Henrik Breuning Madsen: &quot;A Danish podzoluvisol&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 80; 1980)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97523.pdf Henrik Breuning Madsen: &quot;Clay Migration and Podzolization in a Danish Soil&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0085-PDF/gto_0085_71972.pdf Henrik Breuning Madsen &amp; Niels Henrik Jensen: &quot;The Establishment of Pedological Soil Data Bases in Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 85; 1985)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0088-PDF/gto_0088_72701.pdf Henrik Breuning Madsen &amp; Kristian Aagaard Holst: &quot;A Nation-wide Mapping of Dry Soils for Plant Production – A case study from Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 88; 1988)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0092-PDF/gto_0092_97916.pdf Henrik Breuning Madsen &amp; Niels Henrik Jensen: &quot;Pedological Regional Variations in Well-drained Soils, Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 92; 1992)]
* [http://rdgs.dk/publikationer/atlas-over-danmark-serie-1-bind-3-den-danske-jordklassificering.pdf Henrik Breuning-Madsen, Axel Henry Nørr, Kristian Aagaard Holst: Den danske Jordklassificering. 1992]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0095-PDF/gto_0095_72081.pdf Henrik Breuning-Madsen &amp; Robert J. A. Jones: &quot;Soil Profile Analytical Database for the European Union&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 95; 1995)] 
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0096-PDF/gto_0096_72358.pdf Henrik Breuning Madsen og Niels Henrik Jensen: &quot;Soil map of Denmark According to the Revised FAO Legend 1990&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 96; 1996)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_si01-PDF/gto_si01_72547.pdf Henrik Breuning-Madsen, Mette Brix Hedegaard &amp; Thomas Balstrøm: &quot;Land assessment maps of Denmark based on the Danish Soil Classification's data bases and former trial land assessments&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind si01; 1999)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0087-PDF/gto_0087_72503.pdf Leif Petersen og Karsten Rasmussen: &quot;Jordbundsudvikling under ager og nåleskov&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 87; 1987)]
* [http://www.sns.dk/udgivelser/2000/jordbund/index.htm Henrik J. Granat: ''Jordbunden i Landskabet'' (Skov- og Naturstyrelsen, 2000)]
* [http://soils.usda.gov/technical/manual/download.html ''Soil Survey Manual'']

== Noter ==
{{Reflist|3}}

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>5wykezrtczscnkeme2d6i5h842wdle0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oceanografi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6599</id>
    <revision>
      <id>42934</id>
      <parentid>37954</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:30:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42934</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="35293" sha1="dwkgv2zxbzzqn6zgwx3wzfhad89j4wu" xml:space="preserve">[[Fil:Thermohaline Circulation 2.png|thumb|[[Termohaline cirkulation]].]]

'''Oceanografi''' (sammensat af de [[græsk]]e ord ''ωκεανός'' der betyder &quot;[[verdenshav]]&quot; og ''γράφω'' som betyder &quot;at skrive&quot;) eller '''oceanologi''' er en gren af [[geovidenskab]]erne og er læren og udforskningen af [[verdenshav]]et.

Oceanografi dækker en bred vifte af emner, inklusive [[havorganisme]]r og [[økosystem]]ers dynamik; [[havstrømme]], [[havbølge]]r og geofysiske fluiddynamik; [[pladetektonik]] og havbundens geologi; og strømmene af forskellige kemiske stoffer og fysiske egenskaber i verdenshavet og gennem dets afgrænsninger. Disse forskelligartede emner viser de mange discipliner, oceanografer blander for at øge viden om verdenshavet og forståelse for processerne i det: [[biologi]], [[kemi]], [[geologi]], [[meteorologi]] og [[fysik]].

== Historie ==

=== Antikken ===
[[Fil:Gulf stream map.gif|thumb|Kort over golfstrømmen af ​​Benjamin Franklin, 1769-1770. NOAA Photo Library.]]
Allerede i antikken erhvervede mennesker sig viden om havets og oceanernes bølger og strømme. Observationer om [[tidevand]] blev registreret af [[Aristoteles]] og [[Strabo]]. Den tidligste udforskning af oceanerne var primært knyttet til [[kartografi]] og hovedsagelig begrænset til havenes overflader og af de dyr, som fiskerne fangede i deres net, selvom dybdemålinger ved lodliner også blev foretaget.

=== Ældre historisk tid ===
Først efter de store opdagelsesrejsers tid var der mulighed for en udvikling af oceanografien, og i løbet af [[Renæssancen]] og senere begyndte at udkomme en mængde [[søkort]] og praktiske sejlanvisninger, men mange af de indsamlede oplysninger blev tilbageholdte for offentligheden som laugs- eller statshemmeligheder.&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;/&gt;

Den ældste beretning om dybdelodning på verdenshavene fandt sted i [[1521]]. Dette år foretog [[Magellan]] i nærheden af [[Tuamotu]]-øerne i [[Stillehavet]] et forsøg på at måle havdybden. Han lod alle de ti lodliner, man havde ombord, binde sammen, hvilket gav en samlet længde på ca. 700 m. Alligevel rakte den ikke til at nå bunden, og Magellan skrev i skibsjournalen, at han havde fundet det bundløse hav. Senere undersøgelser har vist, at havet det pågældende sted er 3-4.000 m dybt.&lt;ref&gt;Kiilerich, s. 210&lt;/ref&gt;

Selv om [[Juan Ponce de León]] i [[1513]] som den første identificerede [[Golfstrømmen]], og denne var kendt af de søfarende, blev det [[Benjamin Franklin]], der foretog den første videnskabelige undersøgelse af den og gav den sit navn. Franklin målte vandtemperaturer under flere atlantiske krydsninger og korrekt forklarede Golfstrømmens årsag. Franklin og [[Timothy Folger]] lod trykke det første kort over golfstrømmen i 1769-1770.&lt;ref name=&quot;NOAA_Franklin&quot;&gt;[http://oceanexplorer.noaa.gov/library/readings/gulf/gulf.html 1785: Benjamin Franklin's 'Sundry Maritime Observations'] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051218185445/http://oceanexplorer.noaa.gov/library/readings/gulf/gulf.html |date=2005-12-18 }}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Wilkinson, Jerry. [http://www.keyshistory.org/gulfstream.html History of the Gulf Stream] 1 January 2008&lt;/ref&gt; Allerede 1737 tegnede den franske geograf [[Buache]] det første isobathekort.&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;/&gt;

[[Fil:Rennel map 1799.png|left|thumb|Kort fra 1799 over strømforholdene i Atlanterhavet og indiske oceaner, af James Rennell.]]
Oplysninger om strømmene i [[Stillehavet]] blev samlet af opdagelsesrejsende i slutningen af ​​det 18. århundrede, herunder [[James Cook]] og [[Louis Antoine de Bougainville]]. [[James Rennell]] skrev de første videnskabelige lærebøger om oceanografi, der beskriver de nuværende strømme i [[Atlanterhavet]] og [[Det Indiske Ocean]]. Under en rejse omkring [[Kap det Gode Håb]] i [[1777]] kortlagde han &quot;bankerne og strømmen ved Lagullas&quot;. Han var også den første til at forstå arten af ​​den intermitterende strøm nær Scilly-øerne, (nu kendt som ''Rennell's Current'').&lt;ref&gt;{{cite DNB|wstitle=Rennell, James|volume=48}}&lt;/ref&gt;

Omkring 1750 begyndte spekulationen over sammenhæng og vekselvirkning mellem fænomenerne og over årsagerne til deres udbredelse, det vil sige en geografisk behandling, men endnu frem til omkring 1850 var litteraturen om havet næsten kun enten fortællinger om iagttagelser af spændende og interessante oplevelser, om mærkelige rejser eller beretninger til vejledning for sejladsen. I disse beretninger fortaltes også om vind og strøm, samt for de mere lavvandede havområders vedkommende undertiden om dybde- og bundforhold.&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;/&gt;

[[Sir]] [[James Clark Ross]] tog den første moderne sondering i havdyb i [[1840]], og [[Charles Darwin]] udgav et papir om rev og dannelsen af [[atol]]ler i forlængelse af ''[[HMS Beagle]]'''s anden rejse i 1831-1836. [[Robert FitzRoy]] udgav en fire-binds rapport om Beagle's tre rejser. I 1841-1842 foretog [[Edward Forbes]] mudring i [[Det Ægæiske Hav]], og grundlagde derved den marine økologi.

=== Den moderne oceanografi tager form ===
Til trods for disse spredte studier forblev menneskets viden om oceanerne begrænset til de øverste få dele af vandet og en lille del af bunden, hovedsagelig i lavvandede områder. Næsten intet var kendt for havets dybder. [[Royal Navy]]'s bestræbelser på at kortlægge alle verdens kystlinjer i midten af ​​1800-tallet forstærkede den vage ide om, at det meste af havet var meget dybt, selvom der endnu ikke var meget mere kendt. På samme måde som udforskning fængede både en populær og videnskabelig interesse i polarområderne og i Afrika, gjorde mysterierne for de uudforskede oceaner det også.

Den første superintendent fra [[United States Naval Observatory]] (marineobservatoriet) i [[Washington]] 1842-1861, [[Matthew Fontaine Maury]], viede sin tid til undersøgelsen af ​​den marine [[meteorologi]], [[navigation]] og kortlægning af fremherskende [[vind]]e og [[havstrøm]]me. Hans lærebog fra 1855, ''Physical Geography of the Sea'' (oversat: ''Havets Fysiske Geografi'') var et af ​​de første omfattende oceanografiske studier. Mange nationer sendte oceanografiske observationer til Maury på Naval Observatory, hvor han og hans kolleger vurderede oplysningerne og distribuerede resultaterne verden over.&lt;ref&gt;Williams, Frances L. ''Matthew Fontaine Maury, Scientist of the Sea.'' (1969) {{ISBN|0-8135-0433-3}}&lt;/ref&gt;

Det var Maurys fortjeneste, at han på den internationale kongres i [[Bruxelles]] i 1853 fik indført internationale ensartede [[skibsdagbog|skibsdagbøger]]. Disse blev samlet i de forskellige staters hydrologiske eller meteorologiske institutter og bearbejdet der. Dybder større end 300 [[favnmål|favne]] var, efter Forbes’ undersøgelser 1840—41 i Det [[Ægæiske Hav]], antaget for at være døde og uinteressante, til trods for forskellige men ikke påagtede tegn på det modsatte, som Cook, [[James Ross]] og andre havde fundet. Først henimod 1850 begyndte dybhavslodningerne, men allerede 1854 havde Maury kunnet udgive det første dybdekort over det nordlige Atlanterhav. Omtrent på denne tid blev [[sliplod]]det opfundet af amerikaneren [[Midshipman Brooke]], og dette gjorde lodningerne langt lettere at udføre. Omtrent samtidig fremkom der planer om at nedlægge [[telegraf]]kabler på havbunden, og disse planer gjorde lodningerne til en nødvendighed. Det første kabel mellem Europa og Amerika blev nedlagt i [[1858]]. Til trods for fordommene om den manglende dybhavsfauna havde nordmanden [[Michael Sars]]’ undersøgelser siden 1850 overraskende vist, at der fandtes dyreliv også på store dybder. Dette blev bekræftet af andre forskere, og ved optagelsen af brudte kabler omkring 1860 fremkom yderligere beviser på denne særlige dyreverden, ligesom også englænderen [[Wallich]] i 1862 og svenskeren [[Torell]] i 1864 bidrog til at ændre billedet.&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;/&gt;

[[Fil:Challenger.jpg|right|thumb|HMS ''Challenger'' foretog den første globale havforskningsekspedition i 1872.]]
En begivenhed adf afgørende betydning for grundlæggelsen af ​​den moderne videnskab om oceanografi var [[Challenger-ekspeditionen|''Challenger''-ekspeditionen 1872-76]]. Som den første ægte oceanografiske krydstogt lagde denne ekspedition grundlaget for en hel akademisk og forskningsdisciplin.&lt;ref name=&quot;NOAAA&quot;&gt;[http://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/03mountains/background/challenger/challenger.html Then and Now: The HMS Challenger Expedition and the 'Mountains in the Sea' Expedition], Ocean Explorer website (NOAA), accessed 2 January 2012&lt;/ref&gt; Baggrunden herfor var, at nogle engelske dybsøforsknings-togter foretaget af &quot;''Lightning''&quot; 1868 og på &quot;''Porcupine''&quot; og &quot;''Shearwater''&quot; 1869—70 var så overraskende, at den engelske regering gav tilsagn om at finansiere mere systematiske studier.&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;/&gt;

==== ''Challenger''-ekspeditionen ====
Som svar på en anmodning fra [[Royal Society]] bevilgede den britiske regering i [[1871]] støtte til en ekspedition for at udforske verdens oceaner og foretage en passende videnskabelig undersøgelse. [[Charles Wyville Thompson]] og Sir [[John Murray]] ledede ''Challenger''-ekspeditionen. ''Challenger'', som blev leaset fra [[Royal Navy]], blev ombygget til videnskabeligt arbejde og udstyret med separate [[laboratorium|laboratorier]] for naturhistorie og [[kemi]].&lt;ref name=&quot;Rice&quot;&gt;{{cite book|last=Rice|first=A. L.|title=Understanding the Oceans: Marine Science in the Wake of HMS Challenger|publisher=[[Routledge]]|date=1999|pages=27–48|chapter=The Challenger Expedition|isbn=978-1-85728-705-9|url=https://books.google.com/books?id=F5agn3NSzEoC&amp;pg=PA27}}&lt;/ref&gt; Under det videnskabelige tilsyn fra Thomson rejste ''Challenger'' næsten 70.000 [[sømil]] (130.000 km) opmåling og udforskning. På sin rejse rundt om kloden blev der taget [6] 492 dybhavslydinger, 133 bundgravere, 151 åbne vandtrawl og 263 serielle vandtemperaturobservationer.&lt;ref&gt;''Oceanography: an introduction to the marine environment'' (Peter K. Weyl, 1970), p. 49&lt;/ref&gt; Omkring 4.700 nye arter af marint dyreliv blev opdaget. Resultatet var en omfattende rapport om de videnskabelige resultater af forskningsrejsen for H.M.S. ''Challenger'' i årene 1873-76. Murray, som overvågede publikationen, beskrev rapporten som &quot;det største fremskridt i vores planetens kendskab siden de berømte opdagelser i det femtende og sekstende århundrede&quot;. Han fortsatte med at grundlægge den akademiske disciplin for oceanografi ved [[Edinburghs universitet]], som blev et centrum for oceanografisk forskning langt ind i det 20. århundrede.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.geos.ed.ac.uk/public/JohnMurray.html|title=Sir John Murray (1841-1914) - Founder Of Modern Oceanography|publisher=Science and Engineering at The University of Edinburgh|accessdate=7 November 2013|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20130528123837/http://www.geos.ed.ac.uk/public/JohnMurray.html|archivedate=28 May 2013|df=}}&lt;/ref&gt; Murray var den første til at studere havgrave og især den [[Midtatlantiske ryg|Midtatlantiske højderyg]], og kortlægge de [[sediment]]ære forekomster i oceanerne. Han forsøgte at kortlægge verdens havstrømme baseret på [[saltholdighed]] og [[temperatur]]observationer, og var den første til korrekt at forstå karakteren af ​​[[koralrev]]enes udvikling.

==== Andre ekspeditioner ====
Også andre lande gik ind i oceanforskningen. Således bidrog USA med skibene &quot;''Tuscarora''&quot;, &quot;''Gettysburg''&quot;, &quot;''Blake''&quot; og andre 1873—80, Tyskland bidrog med skibet &quot;''Gazelle''&quot; 1874—76, Norge bidrog med en akspedition med skibet &quot;''Vøringen''&quot; 1876—80, Frankrig bidrog med skibene &quot;''Travailleur''&quot; og &quot;''Talisman''&quot; 1880—83, Italien med skibene&quot;''Washington''&quot; og &quot;''Vettor Pisani''&quot; 1881—85. Af senere togter kan nævnes fyrsten af Monacos mange ekspeditioner, den russiske &quot;''Vitiaz''&quot;-ekspedition under [[Makaroff]] 1886—89, den tyske &quot;''National''&quot; eller Plankton-ekspedition med [[Victor Hensen]] om bord, de østrigske &quot;''Pola''&quot;-ekspeditioner 1890—98, endvidere svenskerne [[Otto Petterson]]’s og [[Gustav Ekman]]’s undersøgelser, [[Nansens Fram-ekspedition|Nansen’s drift]] med &quot;''[[Fram]]''&quot; over Polhavet 1893—96, den danske &quot;''Ingolf''&quot;-ekspedition 1895—96, hvori [[Martin Knudsen]] og [[Ostenfeld]] deltog, den belgiske antarktiske ekspedition på &quot;''Belgica''&quot; 1897—99, den tyske dybhavsekspedition 1898—99 på &quot;''Valdivia''&quot; under ledelse af [[Carl Chun]], skibene &quot;''Nero''&quot; og &quot;''Albatross''&quot; 1899—1900 fra USA med [[Alexander Agassiz]], den hollandsk-ostindiske &quot;''Siboga''&quot;-ekspedition 1899—1900 med [[Max Weber]]. I forbindelse hermed må også nævnes, at i årene 1901-04 fandt betydningsfulde antarktiske ekspeditioner sted fra England, Tyskland, Sverige og Skotlands side. Mellem 1903 og 1911 undersøgte de tyske skibe &quot;''Edi''&quot;, &quot;''Stephan''&quot; og &quot;''Planet''&quot; oceanerne, og i 1904 &quot;''Albatross''&quot; (Agassiz) fra USA Stillehavet. 1907—09 besøgte [[James Murray]] og andre [[Antarktis]] på en ny britisk ekspedition. 1908—10 var en dansk ekspedition på &quot;''Thor''&quot; i [[Middelhavet]] med I.N. Nielsen og under ledelse af [[Johannes Schmidt (biolog)|Johannes Schmidt]], 1910 indtraf den norske Atlanterhavsekspedition med &quot;''Michael Sars''&quot;, hvori [[John Murray]] og [[Johan Hjort]] deltog, i 1911 fandt den tyske antarktiske ekspedition med skibet &quot;''Deutschland''&quot; sted, og endelig 1921—22 foregik den danske &quot;''[[Dana (skib)|Dana]]''&quot;[[Dana-ekspeditionerne|-ekspedition]] under Johannes Schmidt til [[Sargassohavet]] og [[Golfstrømmen|Golfstrømregionen]].&lt;ref name=&quot;Salm 378&quot;&gt;Jensen, s. 378&lt;/ref&gt;

I slutningen af det 19. århundrede udsendte også private og institutioner skibe, som blandt andet foretog oceanografiske undersøgelser. Det første til formålet bygget oceanografiske skib, ''Albatros'', blev bygget i 1882. I 1893 fik [[Fridtjof Nansen]] sit skib, ''Fram'', til at blive frosset i den arktiske is. Dette gjorde det muligt for ham at foretage oceanografiske, meteorologiske og astronomiske undersøgelser på et fast sted i længere tid.

=== International kongres og internationalt samarbejde ===
[[Fil:Ocean currents 1911.jpg|thumb|225px|right|[[Havstrømme]] (1911).]]
Efterhånden skete der et stigende internationalt samarbejde indenfor oceanografien. På svenskeren [[Otto Petterson]]’s initiativ blev der i [[1899]] afholdt en international kongres i [[Stockholm]], hvor der blev lagt program for en international undersøgelse af nordeuropæiske farvande. Dette initiativ blev videre udformet på en konference i [[Oslo|Kristiania (nu Oslo)]] 1901, og et konstituerende møde for &quot;de internationale Havundersøgelser&quot; blev afholdt i [[1902]] i [[København]], som var valgt til sæde for centralledelsen. I tilknytning til undersøgelserne blev oprettet et centrallaboratorium i Kristiania. De stater, som deltog i dette samarbejde, var frem til 1. verdenskrig [[Rusland]], Norge, Danmark, [[Tyskland]], [[Holland]], [[Storbritannien]], [[Finland]] og [[Belgien]]. Virksomheden ophørte næsten helt i 1914 som følge af udbruddet af 1. verdenskrig, men blev genoptaget ved et møde i London i 1920. Ved genoptagelsen var Tyskland og Rusland trådt ud, mens Frankrig var kommet med, hvorved undersøgelsesområdet kunne udstrækkes til det betydningsfulde område i forbindelse med den [[Engelske Kanal]].&lt;ref name=&quot;Salm 379&quot;/&gt; Undersøgelsernes formål var fiskeriundersøgelser, men metoderne var de samme som oceanografien anvendte, og netop de internationale havundersøgelser bidrog meget til udviklingen af dem og gav meget vægtige bidrag til den oceanografiske videnskabs udvikling.&lt;ref name=&quot;Salm 379&quot;/&gt; På lignende måde igangsatte USA og Canada et arbejde efter tilsvarende retningslinjer, og en lignende fiskerimæssig og oceanografisk undersøgelse i [[Middelhavet]] og tilstødende have var påtænkt under medvirken fra Frankrig, Italien, Spanien og Portugal. Endelig blev fra Scripp’s Institut ved [[Kalifornien]]s universitet efter 1. verdenskrig påbegyndt meget betydningsfulde undersøgelser i [[Stillehavet]].&lt;ref name=&quot;Salm 379&quot;&gt;Jensen, s. 379&lt;/ref&gt;

=== Videnskabelige oceanografiske institutioner ===
I 1881 udgav geografen John Francon Williams en seminal bog, ''Geography of the Oceans''.&lt;ref&gt;[[John Francon Williams|Williams, J. Francon]] (1881) [https://books.google.co.nz/books?id=FyMIAQAAIAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;dq=%22The+Geography+of+the+Oceans%22&amp;hl=en&amp;sa=X&amp;ved=0ahUKEwi3ke-d2fXWAhWEn5QKHWMkD0AQ6AEIJzAA#v=onepage&amp;q&amp;f=false ''The Geography of the Oceans: Physical, Historical, and Descriptive''] George Philip &amp; Son.
&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Geography of the Oceans'' by John Francon Williams, 1881, World Cat. Entry (retrieved 15 October) 2017:http://www.worldcat.org/title/geography-of-the-oceans/oclc/561275070&lt;/ref&gt; Mellem 1907 og 1911 udgav [[Otto Krümmel]] ''Handbuch der Ozeanographie'', som blev indflydelsesrig i at vække offentlig interesse for oceanografi.&lt;ref&gt;{{cite journal|author=Otto Krümmel|date=1907|title=Handbuch der Ozeanographie|url=[https://archive.org/stream/handbuchderozean02bogu#page/n5/mode/2up Online] [http://openlibrary.org/books/OL14010853M/Handbuch_der_ozeanographie Abstract]|publisher=J. Engelhorn}}&lt;/ref&gt; Den Nordatlantiske ekspedition ledet af John Murray og Johan Hjort, som strakte sig over fire måneder i 1910 var det mest ambitiøse oceanografiske og marine zoologiske forskningsprojekt, der nogensinde var foretaget og førte til den klassiske bog fra 1912, ''The Deepths of the Ocean''.

I årenes løb blev der oprettet mange videnskabelige oceanografiske institutioner. Fyrsten af Monaco grundlagde et stort oceanografisk institut i Monaco med et tilhørende museum og et oceanografisk institut i Paris. Lignende fandtes i London og Berlin. En meget betydningsfuld zoologisk station blev grundlagt 1874 af A. Dohrn i [[Neapel]]. Norge havde biologiske stationer i [[Bergen]] og [[Drøbak]] og Danmark en flydende biologisk station, oprettet 1889, hvis leder var [[C.G.J. Petersen|C.G.Johs. Petersen]].

Blandt de betydeligste resultater, den oceanografiske videnskab kunne opvise efter 1. verdenskrig, var, at man havde opnået et nogenlunde fyldigt kendskab til de vigtigste spisefisks geografiske udbredelse, til deres vandringer og til de forhold, de krævede af deres ynglepladser. Man havde indset, at kendskabet til de fysisk-kemiske forhold i havet var nødvendigt. Man havde konstateret, at blandt de ting, der havde vist sig at spille en stor rolle, var hvirveldannelsen under strømbevægelsen, interne bølger og navnlig periodiciteten i strømningerne i årets løb og variationerne fra år til år. Endnu kendte man ikke årsagen til disse variationer og kunne derfor endnu ikke forudsige årets fiskerimuligheder. Ved [[Helland-Hansen]]’s og Fridtjof Nansen’s undersøgelser var det konstateret, at der var en sammenhæng mellem intensitet af [[solstråling]] og strøm, hvilket var blevet påvist for den nordatlantiske havstrøms vedkommende og i sammenhæng hermed for de af denne strøm afhængige store [[torsk]]efiskerier ved [[Lofoten]]. Man havde konstateret, at de forskellige &quot;aldersklassers&quot; mængdeforhold inden for de legende torskestimer varierede fra år til år, hvilket [[Johan Hjort]] havde påvist, og da fiskens værdi (dens indhold af [[olie]] og så videre) varierer med alderen, indebar dette, at fiskeriets udbytte derved også varierende. Endvidere havde oceanografien fundet nye fangstfelter for fisk, man havde opdaget nye økonomisk vigtige dyrearter, ligesom man som følge af forøget viden kunne fastsættes rationelle [[Artsfredning|fredningsbestemmelser]] for at forhindre en overfiskning, og der blev foretaget forsøg med omplantninger af [[rødspætte]]r til gode vækstpladser. Forskningsfeltet var blevet stadig mere omfattendet, idet det havde vist sig, at [[plankton]]forskningen er en nødvendig forudsætning for fiskeriundersøgelser. Foruden [[Anton Dohrn]] må i denne forbindelse nævnes [[Ernst Haeckel]], [[Lohmann]] i [[Kiel]], [[Cleve]] i Sverige, Gran i Norge, Ostenfeld i Danmark og Allen i England.&lt;ref&gt;Jensen, s. 379&lt;/ref&gt;

=== Det 20 århundrede efter 1. verdenskrig ===
[[Fil:Bathyscaphe Trieste.jpg|thumb|Bathyskafen ''Trieste'' i 1958.]]
Den første akustiske måling af havdybde blev lavet i 1914. Mellem 1925 og 1927 samlede &quot;''Meteor''&quot;-ekspeditionen 70.000 havdybdemålinger ved hjælp af en [[ekkolod]], da man undersøgte den midtatlantiske højderyg.

Sverdrup, Johnson og Fleming udgav ''The Oceans'' i 1942,&lt;ref&gt;{{cite book|last1=Sverdrup|first1=Harald Ulrik|authorlink1=Harald Sverdrup (oceanographer)|last2=Johnson|first2=Martin Wiggo|authorlink2=Martin W. Johnson|last3=Fleming|first3=Richard H.|title=The Oceans, Their Physics, Chemistry, and General Biology|date=1942|publisher=[[Prentice-Hall]]|location=New York|url=http://ark.cdlib.org/ark:/13030/kt167nb66r/}}&lt;/ref&gt; som var et vigtigt skillemærke. ''The Sea'' (''Havet''), i tre bind, der dækker fysisk oceanografi, havvand og geologi, redigeret af M.N. Hill blev udgivet i 1962, mens [[Rhodes Fairbridge]]'s ''Encyclopedia of Oceanography'' udkom i 1966.

The Great Global Rift, der løber langs den Midtatlantiske højderyg, blev opdaget af [[Maurice Ewing]] og [[Bruce Heezen]] i 1953; i 1954 blev et bjergkæde under arktisk ocean fundet af arktiske institut for USSR. Teorien om [[havbundsspredning]] blev udviklet i 1960 af [[Harry Hammond Hess]]. ''Ocean Drilling Programm'' startede i 1966. Dybhavsventilation blev opdaget i 1977 af [[Jack Corliss]] og [[Robert Ballard]] i [[DSV Alvin|DSV ''Alvin'']].

I 1950'erne opfandt [[Auguste Piccard]] [[bathyskafe]] (en slags [[dykkerklokke]] beregnet for særligt store dybder) og brugte fartøjet ''[[Trieste (fartøj)|Trieste]]'' til at undersøge havets dybder. &quot;''Trieste''&quot; var nærmest en stålkugle på omkring 2 m i diameter og med 9 cm tykke vægge. Den kunne rumme to personer. I 1960 lykkedes det Jacques Piccard og Donald Walsh at nå bunden af Marianer-graven på 10.910 meters dybde.&lt;ref&gt;Kiilerich, s. 216&lt;/ref&gt; Den amerikanske atomubåd ''[[Nautilus (ubåd)|Nautilus]]'' foretog den første rejse under isen til [[Nordpolen]] i 1958. I 1962 blev ''FLIP'' (''Floating Instrument Platform'', flydende instrumentplatform), en 355 fods platformsbøje, først indsat.

Fra 1970'erne har der været stor vægt på anvendelsen af ​​storskala computere til oceanografi for at tillade numeriske forudsigelser af havforholdene og som en del af den generelle forudsigelse for miljøforandring. Et Oceanographic Booy array blev etableret i Stillehavet for at muliggøre forudsigelse af [[El Niño]] begivenheder.

I 1990 startede [[World Ocean Circulation Experiment]] (WOCE), som fortsatte indtil 2002. Geosat havbundskortlægningsdata blev tilgængelige i 1995.

== Grene indenfor oceanografien ==
[[Fil:Antarctic frontal-system hg.png|thumb|Oceanografisk frontale systemer på den sydlige halvkugle.]]
Undersøgelsen af ​​oceanografi er opdelt i disse fire grene:
# ''Biologisk oceanografi'' eller havbiologi undersøger økologi af marine organismer i sammenhæng med de fysiske, kemiske og geologiske egenskaber ved deres havmiljø og biologi hos enkelte marine organismer.
# ''Kemisk oceanografi'' og oceankemi er undersøgelsen af ​​oceanens kemi. Mens kemisk oceanografi primært er beskæftiget med undersøgelsen og forståelsen af ​​havvandsegenskaber og dens forandringer, fokuserer oceankemi primært på de geokemiske cyklusser.
# ''Geologisk oceanografi'' eller havgeologi er undersøgelsen af ​​havbundens geologi, herunder pladetektonik og paleoceanografi.
# ''Fysisk oceanografi'' studerer havets fysiske egenskaber, herunder temperatur-saltholdighed, blanding, overfladebølger, indre bølger, overfladisk tidevand, indre tidevand og strømme.

== Forsuring af havene ==
{{uddybende|Forsuring af havene}}
Forsuring af havene beskriver nedgangen i havets [[pH]]-værdi, der er forårsaget af [[antropogen]]e (menneskeskabte) kuldioxid (CO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;) udledninger i atmosfæren.&lt;ref name=cald03&gt;{{Cite journal|last=Caldeira|first=K.|author2=Wickett, M. E.|date=2003|title=Anthropogenic carbon and ocean pH|url=http://pangea.stanford.edu/research/Oceans/GES205/Caldeira_Science_Anthropogenic%20Carbon%20and%20ocean%20pH.pdf|journal=[[Nature (journal)|Nature]]|volume=425|issue=6956|pages=365–365|doi=10.1038/425365a|pmid=14508477|bibcode=2001AGUFMOS11C0385C}}&lt;/ref&gt; Havvand er en smule [[Alkalinitet||alkalisk]] og havde en førindustriel pH-værdi på ca. 8,2. I nyere tid har menneskeskabte aktiviteter stadigt øget atmosfærens [[kultveilte]]indhold; Ca. 30-40% af det tilsatte CO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; absorberes af oceanerne og danner [[kulsyre]] og sænker pH-værdien (nu under 8.1 &lt;ref name=&quot;EPA_Ocean_Acidity&quot;&gt;{{cite web|title=Ocean Acidity|work=[http://www.epa.gov/climatechange/ U.S. EPA climate change web site]|publisher=[[EPA]]|date=13 September 2013|url=http://www.epa.gov/climatechange/science/indicators/oceans/acidity.html|accessdate=1 November 2013}}&lt;/ref&gt;) gennem havforsuring.&lt;ref name=Feely04&gt;{{cite journal|last=Feely|first=R. A.|display-authors=etal|title=Impact of Anthropogenic CO&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; on the CaCO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; System in the Oceans|journal=Science|volume=305|date=July 2004|pages=362–366|url=http://www.sciencemag.org/content/305/5682/362.abstract|bibcode=2004Sci...305..362F|doi=10.1126/science.1097329 |pmid=15256664|issue=5682}}&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Zeebe2008&quot;&gt;{{cite journal|last1=Zeebe|first1=R. E.|last2=Zachos|first2=J. C.|last3=Caldeira|first3=K.|last4=Tyrrell|first4=T.|title=OCEANS: Carbon Emissions and Acidification|journal=Science|volume=321|issue=5885|date=4 July 2008|pages=51–52|doi=10.1126/science.1159124|pmid=18599765}}&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GattusoHansson2011&quot;&gt;{{cite book|author1=Gattuso, J.-P.|author2=Hansson, L.|title=Ocean Acidification|url=https://books.google.com/books?id=8yjNFxkALjIC&amp;printsec=frontcover|date=15 September 2011|publisher=[[Oxford University Press]]|isbn=978-0-19-959109-1|oclc=730413873}}&lt;/ref&gt; PH forventes at nå 7,7 i år 2100.&lt;ref name=AboutAntarctica/&gt;

Et vigtigt element for [[skelet]]tet af havdyr er [[calcium]], men [[calciumkarbonat]] bliver mere opløseligt med tryk, så carbonatskaller og skeletter opløses under carbonatkompensationsdybden.&lt;ref name=Pinet&gt;{{cite book|last=Pinet|first=Paul R.|date=1996|title=Invitation to Oceanography|pages=126, 134–135|publisher=[[West Publishing Company]]|url=https://books.google.com/books?id=eAqQvGYap24C&amp;printsec=frontcover|isbn=978-0-314-06339-7}}&lt;/ref&gt; Calciumkarbonat bliver mere opløseligt ved lavere pH, så havforsuring vil sandsynligvis påvirke marine organismer med kalkholdige skaller, såsom [[østers]], [[musling]]er, [[søpindsvin]] og [[koral]]ler&lt;ref name=PMEL&gt;{{cite web|url=http://www.pmel.noaa.gov/co2/story/What+is+Ocean+Acidification%3F|title=What is Ocean Acidification?|publisher=NOAA PMEL Carbon Program|accessdate=15 September 2013}}&lt;/ref&gt;&lt;ref name=orr05&gt;{{Cite journal|last=Orr|first=James C.|display-authors=etal|date=2005|title=Anthropogenic ocean acidification over the twenty-first century and its impact on calcifying organisms|url=http://www.ipsl.jussieu.fr/~jomce/acidification/paper/Orr_OnlineNature04095.pdf|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080625100559/http://www.ipsl.jussieu.fr/~jomce/acidification/paper/Orr_OnlineNature04095.pdf|archivedate=25 June 2008|journal=Nature|volume=437|issue=7059|pages=681–686|doi=10.1038/nature04095|pmid=16193043|bibcode=2005Natur.437..681O}}&lt;/ref&gt;, og carbonatkompensationsdybden vil stige til tættere på havet overflade. Berørte [[plankton]]iske organismer vil omfatte [[pteropod]]er, [[coccolithophorid]]er og
[[Poredyr|foraminifera (Poredyr)]], der alle er vigtige i [[fødekæde]]n. I tropiske områder er koraller sandsynligvis stærkt berørt, da de i stadig mindre grad bliver i stand til at bygge deres calciumcarbonatskeletter&lt;ref name=&quot;Cohen2009&quot;&gt;{{cite journal|last=Cohen|first=A.|last2=Holcomb|first2=M.|date=2009|title=Why Corals Care About Ocean Acidification: Uncovering the Mechanism|journal=Oceanography|volume=24|pages=118–127|url=http://coralreef.noaa.gov/education/oa/resources/22-4_cohen.pdf|doi=10.5670/oceanog.2009.102|issue=4|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20131106020339/http://coralreef.noaa.gov/education/oa/resources/22-4_cohen.pdf|archivedate=2013-11-06|df=}}&lt;/ref&gt;, hvilket igen påvirker andre koralrev-beboere negativt.&lt;ref name=AboutAntarctica&gt;{{cite web|url=http://www.antarctica.gov.au/about-antarctica/environment/climate-change/ocean-acidification-and-the-southern-ocean|title=Ocean acidification|date=28 September 2007|publisher=Department of Sustainability, Environment, Water, Population &amp; Communities: Australian Antarctic Division |accessdate=17 April 2013}}&lt;/ref&gt;

Den nuværende hastighed for oceankemiændringer synes at være uden fortilfælde i jordens geologiske historie, hvilket gør det uklart, hvor godt marine [[økosystem]]er vil tilpasse sig de skiftende forhold i den nærmeste fremtid.&lt;ref name=&quot;Hönisch2012&quot;&gt;{{cite journal|last1=Hönisch|first1=Bärbel|display-authors=4|last2=Ridgwell|first2=Andy|last3=Schmidt|first3=Daniela N.|date=2012|title=The Geological Record of Ocean Acidification|journal=[[Science (journal)|Science]]|volume=335|issue=6072|pages=1058–1063|doi=10.1126/science.1208277|bibcode=2012Sci...335.1058H|last4=Thomas|first4=E.|last5=Gibbs|first5=S. J.|last6=Sluijs|first6=A.|last7=Zeebe|first7=R.|last8=Kump|first8=L.|last9=Martindale|first9=R. C.|last10=Greene|first10=S. E.|last11=Kiessling|first11=W.|last12=Ries|first12=J.|last13=Zachos|first13=J. C.|last14=Royer|first14=D. L.|last15=Barker|first15=S.|last16=Marchitto|first16=T. M.|last17=Moyer|first17=R.|last18=Pelejero|first18=C.|last19=Ziveri|first19=P.|last20=Foster|first20=G. L.|last21=Williams|first21=B.|pmid=22383840}}&lt;/ref&gt; Af særlig interesse er den måde, hvorpå kombinationen af ​​forsuring med de forventede yderligere stressorer af højere temperaturer og lavere [[ilt]]niveauer vil påvirke havene.&lt;ref name=&quot;Gruber2011&quot;&gt;{{cite journal|last=Gruber|first=N.|title=Warming up, turning sour, losing breath: ocean biogeochemistry under global change|journal=Philosophical Transactions of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences|volume=369|issue=1943|date=18 April 2011|pages=1980–96|doi=10.1098/rsta.2011.0003|bibcode = 2011RSPTA.369.1980G }}&lt;/ref&gt;

== Havstrømme ==

Siden de tidlige ocean ekspeditioner i oceanografi var en stor interesse undersøgelsen af ​​havstrømmene og temperaturmålinger. [[Tidevand]]et, [[Coriolis-effekten]], ændringer i [[vind]][[]]ens retning og styrke, [[saltholdighed]] og [[temperatur]] er de vigtigste faktorer for bestemmelse af havstrømme. [[Den termohaline cirkulation]] (THC), hvor ''termo-'' refererer til temperatur og ''-halin'' til saltindhold, forbinder 4 af 5 havområder og er primært afhængig af densiteten af ​​havvand. Havstrømme som Golfstrømmen er vinddrevne overfladestrømme.

== Metoder ==
De videnskabelige metoder blev navnlig i årtierne efter århundredeskiftet (1900) udviklet til megen finhed.

=== Dybdelodninger ===
Til lodninger anvendtes loddemaskiner, hvor lodlinen løb ud over et hjul, der var bremset, så det standsede i det øjeblik, loddet nåede bund; mest brugt var Leblanc’s og Lucas’. Desuden anvendtes til bestemmelse af dybde »Kelvin’s pneumatiske patentlod« og »Rung’s Universalbathometer«. Fra amerikansk side blev eksperimenteret med dybdebestemmelser ad akustisk vej.
=== Strømmålinger ===
Til direkte strømmåling blev konstrueret apparater af O. Petterson, Ekman, Nansen og I.P. Jacobsen. Strømflasker anvendtes både til bestemmelse af overflade- og af bundstrømme.
=== Vandprøver ===
Til hentning af vand fra større dybder blev konstrueret et utal af forskellige former, Buchanan’s, Pettersson-Nansen’s, Ekman’s og Knudsen’s var de mest brugte.
=== Temperaturmålinger ===
Temperaturbestemmelse foretoges dels med vendetermometre, dels med termometre indsat i isolerende vandhentere.
=== Saltholdighed ===
Til bestemmelse af saltholdighed anvendtes hovedsagelig titreranalyse med bestemmelse af klormængden, hvorpå de tilsvarende værdier for den totale saltmængde og for vægtfylden kunne findes i hydrografiske tabeller udarbejdet under Martin Knudsen’s ledelse, men desuden aræometre og andre metoder.
=== Iltindhold ===
Også til bestemmelse af luftindhold og brintionkoncentration blev der udviklet gode metoder.
=== Lysdybder ===
Til bestemmelse af lysets nedtrængen i havet bruges nedsænkning af hvide skiver af bestemt størrelse, idet man målte den dybde, hvori de forsvandt for øjet.

Virkelige fotometre blev konstrueret af Nansen og M. Knudsen.
=== Beregningsmodeller ===
Til beregning af vandudveksling mellem to områder anvendtes de såkaldte »Knudsenske relationer«, og til beregning af havstrømmene en af Bjerknes (Norge) udarbejdet og senere af Helland-Hansen og Sandstrøm udviklet såkaldt »dynamisk snitmetode«.
=== Fiskeriundersøgelser ===
Til fiskeri anvendtes, foruden de sædvanlige fiskeriredskaber, en mængde konstruktioner for planktonnet til fangst af de i havet drivende dyr og planter, plankton. For undersøgelse af den vertikale fordeling blev konstrueret lukkenet, der kunne lukkes med faldlod. Til fangst af større pelagiske dyr havde C.G. Johs. Petersen konstrueret en yngeltrawl; for at få de mindste (men på grund af mængden overordentlig vigtige) planktonformer, nannoplankton, måtte havvandet centrifugeres. Bundfaunaen hentedes op med trawl og svaber samt med C.G. Johs. Petersen’s bundhenter, der tog et bestemt bundareal op og således i modsætning til de andre tillod en virkelig kvantitativ bestemmelse af faunaen.

== Noter ==
{{Reflist|30em}}

== Litteratur ==
* [[A.J.C. Jensen]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0406.html &quot;Oceanografi&quot; (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVIII, s. 378-380)]
* A. Kiilerich: &quot;Oceanerne&quot; (i: Steen B. Böcher og Aage H. Kampp: ''Verdens Geografi'', bind 9: Australien, Polynesien og Oceanerne; Hassings Forlag 1971; {{ISBN|87-561-00-15-9}}
* J. Steele, K. Turekian and S. Thorpe: ''Encyclopedia of Ocean Sciences.'' San Diego: Academic Press. (2001). {{ISBN|0-12-227430-X}} (6 bind)
* Keith A. Sverdrup, Alyn C. Duxbury, Alison B. Duxbury: ''Fundamentals of Oceanography'', McGraw-Hill (2006), {{ISBN|0-07-282678-9}}
* Egil Sakshaug, Håkon Mosby: ''[http://www.havforsk.etp.no/havforsk/vedlegg/Sakshaug-og-Mosby-Norsk-oseanografis-historie.pdf Norsk oseanografis historie]'', Norsk Oseanografisk Komite (1976).
* Stig Skreslet: ''[http://www.havforsk.etp.no/havforsk/vedlegg/Skreslet-History-of-Norwegian-marine-science.pdf History of Norwegian Marine Science]'', i ''Océanis'' Årgang 33, nr 3-4, 2007.

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.dmi.dk/vejr/oceanografi/Oceanografi-forside.html DMI: Oceanografi]
* [http://www.fomfrv.dk/ifm/oceanografi/oceanografi.htm Farvandsvæsenet: oceanografi]
* [http://www.mavicanet.com/directory/dan/3527.html?iss=0 MavicaNET: Oceanografi], [http://www.mavicanet.com/directory/dan/ MavicaNET – Multilingual Search Catalog]

[[Kategori:Geografi]]</text>
      <sha1>dwkgv2zxbzzqn6zgwx3wzfhad89j4wu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vandmøller i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6815</id>
    <revision>
      <id>42970</id>
      <parentid>40195</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:57:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42970</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="63423" sha1="jl2fs1396don7ujn09t8bvw341qhsl0" xml:space="preserve">[[File:Vandmoelle.JPG|thumb|Vandmølle med overfaldshjul. Moesgård Skovmølle syd for Aarhus.]]

En '''vandmølle''' er en maskine, som omdanner energi i strømmende vand til mekanisk arbejde. Vandkraft var - sammen med ild - før det industrielle gennembrud den væsentligste kilde til energi i den ældste forædlingsvirksomhed. For at fremme den mest effektive udnyttelse af vandkraften blev vandmøllen indrettet ved brug af forskellige slags tandhjul og kamaksler af træ og eventuelt remmetræk, hvilket gjorde det muligt at &quot;geare&quot; møllen.

I områder med begrænset vandgennemstrømning måtte møllernes virksomhed blive indstillet over hele sommeren for, at vandet kunne anvendes til landbrugs- og græsningsformål. Sådanne vandmøller blev kaldt ''græsmøller'' eller vintermøller.

Oprindelig blev vandmøller kun anvendt ved kornformaling. Under renæssancen indså man, at vandmøllen kunne bruges i andre sammenhænge (fabrikker), og vandhjul blev installerede som trækkraft ved mange forskellige maskiner fx knusning af malm, slibesten, smedehamre og savemaskiner.

=== &lt;big&gt;Vandmølletyper&lt;/big&gt; ===
Vandmøller findes i to udgaver:&lt;/br&gt;
- horisontalmøllen hvor vandhjulet drejer vandret om en lodret akse også kaldet en skvatmølle. En lille decentral mølletype, som i Danmark blev forbudt i 1639 og i Danske Lov fra 1683 og derefter kun kendes på Bornholm.&lt;/br&gt;
- vertikalmøllen hvor vandhjulet drejer lodret om en vandret akse.&lt;/br&gt;
Bortset fra udnyttelsen af de naturlige vandstrømme virker de to møller på forskellig måde: størrelse, placering og teknisk indretning.

=== Horisontalmølle ===
[[File:Skvaltkvarn_Sweden.jpg|thumb|Principtegning for horisontalmølle. Fra: Nilsson, s. 221]]
[[Fil:Bekkekvern Åsa Ringerike.jpg|thumb|left|Norsk horisontalmølle.]]
[[Fil:Havre011.jpg|thumb|Kornet hældes i tragten. Melet samler sig på bænken omkring kværnstenene og bliver fejet ned i en beholder i fronten]]
[[Fil:Vattenhjul.JPG|thumb|left|Horisontalmøllens møllehjul.]]
Horisontalmøllen (også kaldet ''skvatmølle'' og ''pladskemølle'') bestod af en lodret akse, for neden forsynet med en krans af skråtstillede skovle. Møllen virkede af den energi, som det faldende vand påførte skovlene og derved puffede dem og hjulet rundt i vandret retning. Denne mølle kunne klare sig med selv små vandmængder, når blot de havde den fornødne bevægelsesenergi. Hverken kravene til mængde eller fald var store, hvorfor sådanne møller kunne placeres selv ved kilder. Horisontalmøllen synes fra begyndelsen at have været udnyttet alene til kornformaling, idet møllekværnen placeredes over møllehjulet. Den nedre kværnsten sad fastspændt og rørte sig ikke, den øvre kværnsten var derimod fæstnet til den roterende akse og drejede rundt sammen med den. Hele arrangementet måtte i sagens natur bygges hen over den vandstrøm, der forsynede møllen med energi&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 11-14&lt;/ref&gt;.

Der foreligger en beskrivelse fra 1815 af horisontalmøllens virkemåde fra Bornholm: &quot;''Ved den Bæk, som i nogen Afstand fra Gaarden malerisk slynger sig imellem bratte skovklædte Bruske, ligger en Pladskemølle. En vertikal Cylinder, af en Alens Gjennemsnit, har paa Randen 14 vertikale Skovler, en halv Alen brede og tre fjerdedel Alen dybe. Denne Cylinder er ved en Jernstang sat i umiddelbar Forbindelse med Løberen. Vandet styrter ind i Skovlerne og sætter dem paa denne Maade i Bevægelse. Hjulet kan ikke gaae, naar der er Overflod paa Vand, da dette da virker lige stærkt paa de paa begge Sider af Cylinderen anbragte Skovler. Er der lidet Vand, har det ikke Kraft nok til at drive Møllen. I alle Tilfælde give de Løberen en sagtere Gang, end andre slags Hjul. - Dette Slags Vandhjul er yderst ufuldkomment, og, hvor de bruges, bære de Vidne om en raa Mekanik. De afskaffes ogsaa nu mere og mere her paa Landet, og bliver sjeldne. Vi saa ikke mere end to saadanne.''&quot;&lt;ref&gt;Linde-Laursen, s. 8&lt;/ref&gt;

Horisontalmøllens virkemåde, hvor hjulet drives uden gear af en kraftig vandstråle betyder, at møllehuset må bygges hen over vandløbet.&lt;ref&gt;Fischer (1984), s. 3&lt;/ref&gt;

Arent Berntsen skriver om denne mølletype i 1656: &quot;''Sqvat-Møller eller Qverne i Skaane, Halland oc Norge, ere nogle smaa Huuse oc Qverne, som enhver Bonde, som paa sin egen Gaards-Grund kand haffve Vandfald oc Damsted, maa opsætte, til sin egen brug, oc ey videre, eller andre Landgild Møller til hinder eller skade, oc aff saadanne Qvernne gifvis ingen Skyld eller Landgild.''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, Anden Bog s. 22&lt;/ref&gt; På grundlag heraf må sluttes, at mølletypen har haft sin udbredelse dels på den skandinaviske halvø, dels på Bornholm. På de øvrige danske øer og i Jylland er møllens anvendelse ikke påvist sikkert.&lt;ref&gt;Linde-Laursen, s. 1-28&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;En af Axel Steensberg udpeget horisontalmølle i Bolle er blevet afvist som sådan af Viggo Nielsen (Nielsen (1971), s. 61-72) og en vandrende til en anden af Axel Steensberg udpeget horisontalmølle kan lige så vel tilhøre en horisontalmølle (Linde-Laursen, s. 7)&lt;/ref&gt;

=== Vertikalmøller ===
[[File:Waterwheel 2.png|thumb|Princippet ved et vandhjul (her: overfaldshjul).]]
[[Image:Overshot water wheel schematic.svg|thumb|left|Overfaldsmølle, anvendt siden 1. århundrede f.Kr.]]
[[File:Undershot water wheel schematic.svg|thumb|left|Underfaldsmølle (eller strømmølle), anvendt siden 1. århundrede f.Kr.]]
[[Image:Breastshot water wheel schematic.png|thumb|left|Brystfaldsmølle, anvendt siden 3. århundrede.]]
[[File:Pitchback water wheel schematic (2).svg|thumb|Vandmølle med ledeskovle.]]
Vertikalmøllen var mere sammensat i sin opbygning, idet den måtte forsynes med et mere sammensat system af hjul og akser. Vertikalmøllen virkede oprindelig ligeledes ved vandstrålens tryk på blade, men disse udvikledes med tiden til skovle. Møllen virkede således i kraft af vandets vægtfylde og tyngdekraften, idet den var forsynet med vandskovle, som opsamlede vandet. Vand skulle påføres et stykke oppe i hjulet og derefter tvinge hjulet til at dreje i kraft af af den påførte vægt i de fyldte vandskovle for derefter i omtrent laveste stilling atter at lade skovlene afgive vandet. Et egnet arrangement findes kun få steder i naturen og denne mølletype blev derfor ofte ledsaget af vandopstemning i en møllesø (eventuelt stigbord) og en højtliggende vandkanal eller rende, der kunne sikre vandets påførsel på møllehjulets skovle så højt som muligt. Man skelner efter denne påførselshøjde mellem henholdsvis overfaldshjul, brystfaldshjul og underfaldshjul. Kravene til vandmængderne var væsentligt større end ved skvatmøllen, en vejledende vandmængde var omkring ¾ m&lt;sup&gt;3&lt;/sup&gt;/sek. for et enkelt overfaldshjul. Kunne der præsteres mere, kunne der også være flere møllehjul. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60-80%, af et underfaldshjul kun 20-30%&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 14-21&lt;/ref&gt;. Møllehjulet i vertikalmøllen var ofte ret stort, 2–3 m i diameter. Det kunne udformes på flere måder: fastgjort i midten og da ofte udformet med blade, med sidestøtter for bladene eller som egentlige skovle.

Vertikalmøller kan underinddeles efter deres beliggenhed i landskabet og dermed deres tekniske indretning.

En ''overfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet ledes i en vandrende ind over hjulet til lidt forbi dets højeste punkt og her falder ned på skovlene, der fyldes med vandet. Kombinationen af presset fra vandstrålen og tyngden af vandet i skovlene får hjulet til at dreje ca 120 grader (det vil sige en tredjedel af en fuld rundtur), hvorefter det falder ud. Udnyttelsesgraden af vandkraften er 60-80%. Man regner med ¾ m³/sek.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 20-21&lt;/ref&gt; Overfaldshjul anvendes altid, hvis faldet er over 3 m.&lt;ref name=&quot;B 96&quot;/&gt;

En ''brystfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet falder over hjulets akse, mens en ''rygfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet falder under hjulets akse. Virkningsgraden forøges, hvis der anvendes såkaldte ledeskovle (også kaldet kulissetilløb). Brystfaldshjul med ledeskovle kan opnå en udnyttelsesgrad på 65-70%, mens rygfaldshjul med ledeskovle kan opnå en udnyttelsesgrad på 80%.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 21&lt;/ref&gt;

Både for overfaldsmøller og for brystfaldsmøller gælder, at vandtilførslen sker gennem en vandrende. Hvis vandmængden er relativt stor men faldet relativt lille, kun omkring 2 m, kan vandrende og møllehjul gøres bredere, hvorved møllehjulet kan blive næsten lige så bredt som det er højt. I så tilfælde tales om et ''tromlehjul''.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 109&lt;/ref&gt;

En ''dalsømølle'' er en vandmølle beliggende i en ådal, idet der anlægges en dæmning tværs over ådalen, hvorved der skabes en kunstig møllesø, der både sikrer en opsamlet vandmængde til vandmøllens drift og en større faldhøjde for vandet. Vandet vil blive tilføjet næsten øverst på vandhjulet og vil i kraft af sin vægt bevirke, at vandhjulet drejer i den retning, vandet tynger. Når det når ned i nærheden af hjulets laveste punkt, vil vandet blive tømt ud. Hvis der ikke tilføjes samme vandmængde til den opstemte møllesø, som der bruges til møllens drift, vil vandstanden i møllesøen falde, og dermed også vandhjulets effekt.&lt;ref&gt;Jespersen, s. 10-11&lt;/ref&gt; Dalsømøller kan undertiden have flere vandhjul, hvis der i perioder er vand nok til det, ellers kan vandhjulene køre i dagtimerne eller kun med det ene i døgndrift, og i perioder med svag vandtilførsel må vandhjulet hvile om natten, mens vand stemmes op i møllesøen.&lt;ref name=&quot;Je 11&quot;&gt;Jespersen, s. 11&lt;/ref&gt;

I nogle tilfælde opstemmes der dårligt nok en møllesø. Dette kan være tilfældet fx. i en forholdsvis snæver dal med et ret stort, naturligt fald. I sådanne tilfælde tales om en å-sø.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 105&lt;/ref&gt;

En ''kildemølle'' kan forekomme i områder, hvor grundvandsstanden ligger over dalens bund og begynder at pible frem højt oppe på dalsiden. I sådanne tilfælde kan vandet blive samlet i kanaler, der følger højdekurven indtil det sted, hvor der er vand nok og tilstrækkeligt fald til drift af en vandmølle. På dette sted bygges en vandrende ud vinkelret på højdekurverne og vil undertiden kunne drive endog store overfaldshjul. Det største overfaldshjul, der kendes af denne type i Danmark, Hesle mølle, havde en diameter på 9,60 m.&lt;ref name=&quot;Je 11&quot;/&gt;

Parallelløb anvendes i områder med store nedbørsmængder. Hvor vandmængden overskrider behovet for møllens drift, ledes det overskydende vand uden om møllen gennem et friløb, der kan være det oprindelige åløb. Vandstrømmen gennem friløbet reguleres ved hjælp af et stigbord ved den øverste deling.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 106&lt;/ref&gt;

En ''underfaldsmølle'' eller ''strømmølle'' er en vandmølle, hvor vandstrømmen kun skubber hjulskovlene. Udnyttelsesgraden af vandkraften er kun 20-30%.&lt;ref name=&quot;B 16&quot;/&gt; Underfaldshjul anvendes i Danmark altid, hvis faldet er under 1,5 m&lt;ref name=&quot;B 96&quot;&gt;Böcher (1942), s. 96&lt;/ref&gt; og kunne være så lavt som 30-60 cm.

Underfaldsmøller optræder især i lavere terræn. Ofte anlægges der en særlig kanal for at regulere vandstrømmen, der skal drive møllehjulet. For at forøge vandstrømmen kan den vandmængde, der løber gennem det naturlige åløb parallelt med kanalen midlertidigt helt eller delvist afbrydes.

''Strømhjul'' uden fald overhovedet anvendes kun, hvis opstemning af vand er umulig, det vil sige i fladt terræn.&lt;ref name=&quot;B 16&quot;&gt;Böcher (1942), s. 16&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Vandmøllernes antal og beliggenhed&lt;/big&gt; ===
Vandmøllernes antal har været svingende som følgende af de skiftende konjunkturer. Mange møller er ødelagte og forsvundet som følge af krige og er aldrig blevet genetablerede.

I 1838 talte en opgørelse over vandmøller i kongeriget 850 kornmøller, 170 stampemøller, 14 papirfabrikker, 4 kradsuldsfabrikker, 7 barkmøller, 6 oliemøller, 2 krudtmøller, 1 skindstampemølle og 5 metalfabrikker drevne med vandkraft, det vil sige ialt 1.059 vandmøller og vanddrevne fabriksvirksomheder.&lt;ref&gt;Böcher (1952-53), s. 48&lt;/ref&gt; Ser man alene på kornvandmøllerne, lå disse nogenlunde jævnt fordelt over Jylland og øerne bortset fra de mindre og de sydlige øer som Samsø, Læsø, Als, Ærø, Langeland, Lolland, Falster og Møn&lt;ref&gt;Böcher (1952-53), s. 42&lt;/ref&gt;, hvor de landskabelige forudsætninger for vandmølledrift var ringe, og hvor til gengæld vindmøller dominerede.

=== Vandmølletype og landskab ===
En undersøgelse af mølletyper og landskabsforhold viser følgende sammenhænge&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 110&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Type
! Landskabelige forhold     
! Landskabstype            
! Sted i Danmark           
|-
| align=left|Overfaldsmølle med møllesø
| Lille vandløb, stort fald
| Morænelandskab eller bakkeøskrænt
| Øerne, Østjylland
|-
| align=left|Overfaldsmølle med lang rende
| Lille vandløb, lille fald      
| Bakkeø
| Vestjylland
|-
| align=left|Underfaldsmølle med å-sø eller parallelløb
| Stort vandløb, lille fald          
| Hedeslette      
| Vestjylland
|-
| align=left|Brystfaldsmølle med å-sø eller parallelløb
| Stort vandløb, stort fald           
| Hedeslette      
| Vestjylland
|-
|}

De forhold, som påvirker vandmøllers beliggenhed, er&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 96&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- tilstrækkeligt vand (helst hele året),&lt;/br&gt;
- godt fald på vandet,&lt;/br&gt;
- en god beliggenhed med hensyn til opland.&lt;/br&gt;
Vandmængden i vandløb afhænger af to ting: afvandingsområdets størrelse og nedbøren udtrykt i mm i de enkelte (del)områder. Det er dog ikke al nedbøren, der er til rådighed for vandløbene: en del fordamper og andet optages og udnyttes af plantevæksten. Den resterende vandmængde vil sive ned til grundvandet og sive ud i vandløb.&lt;ref&gt;Hasholt, s. 355&lt;/ref&gt; Både nedbør og fordampning er størst i Jylland, nedbøren er mindst på Sjælland&lt;ref&gt;Jensen, s. 113&lt;/ref&gt; og fordampningen mindst på Fyn. Nedbøren er lav om foråret, vokser voldsomt i juli og er som regel størst i august og fortsat høj omend generelt med en aftagende tendens frem til marts. Afstrømningen i vandløbene er som regel lavest i sommermånederne, tiltager fra september og er højst i vintermånederne og aftager om foråret. Både nedbør og fordampning varierer imidlertid en del fra år til år.&lt;ref&gt;Hasholt, s. 362&lt;/ref&gt;

Vandløb har i almindelighed deres største fald øverst, hvor vandmængden er mindst, faldet aftager samtidig med, at vandmængden stiger videre ned i løbet, og hvor vandmængden er størst, er faldet mindst. Billedet er det samme i det østlige morænelandskab og i Vestjylland vest for hovedstilstandslinjen, men faldet i Vestjylland er generelt langt mindre på grund af de landskabelige forhold.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 35-37&lt;/ref&gt; Der findes dog også vandløb med andre længdeprofiler.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 37-38&lt;/ref&gt; Sammenhængen mellem terrænforhold og vandets fald fremgår af følgende oversigt&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 58&lt;/ref&gt;:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Type   
! Faldets karakter            
! Faldets størrelse           
|-
| align=left|Hedesletter
| meget ringe fald
| 1:1000
|-
| align=left|Bakkeøer      
| ret ringe fald
| 1:500
|-
| align=left|Tunneldale og ekstramarginale dale       
| ret ringe fald      
| 1:1000 - 1:500
|-
| align=left|Sen-postglaciale erosionsdale         
| stort fald      
| 1:250
|-
| align=left|Ikke-glaciale V-formede dale       
| meget stort fald      
| 1:100
|}

De fleste vandmøller blev anlagte ved små eller mellemstore vandløb, mens antallene var langt mindre både ved kilder og ved store vandløb. For Sjælland var fordelingen: 21 ved kilder, 153 ved små vandløb, 112 ved mellemstore vandløb og 23 ved store vandløb.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 343&lt;/ref&gt; For Vejle Amt før 1970 var fordelingen: 4 ved kilder, 50 ved små vandløb, 23 ved mellemstore vandløb og 33 ved store vandløb. For Ribe Amt før 1970 var fordelingen: 1 ved kilde, 46 ved små vandløb, 12 ved mellemstore vandløb og 28 ved store vandløb.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 101&lt;/ref&gt; De landskabelige forholds betydning fremgår af, at en undersøgelse af antallet af kværne i 1688 i de daværende (amtsinddelingen i 1942) Ribe og Vejle amter gav gennemsnitlige opland pr. kværn således: 23,5 pr. km² øst for hovedvandsskellet og 68,3 pr km² vest for hovedvandsskellet. Denne forskel afspejler den i hovedsagen gennemsnitlige terrænhældning i de respektive områder. En anden forskel var, at overfaldshjul var fremherskende øst for vandskellet og underfaldshjul vest for vandskellet.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 158&lt;/ref&gt; Mange vandmøller lå i nærheden af herregårde, og i nogle tilfælde kan konstateres, at en vandmølle blev forflyttet til en herregård, således blev Møbjerg mølle senest i begyndelsen af 1600-årene flyttet til Juellingsholm. I flere tilfælde blev vandmøller lagt på steder, hvor der også skete krydsning af vandløbene, hvor anlæg af dæmning og bro kunne betjene både møllen og samfærdslen. I forlængelse heraf blev der ofte drevet krovirksomhed ved møllen dels af hensyn til ventende kunder, dels af hensyn til de vejfarende.&lt;ref&gt;Fritzbøger (2009), s. 65&lt;/ref&gt; Ellers synes møllernes beliggenhed i nogen grad at have været betinget af et opland med en forholdsvis stor kornavl og dermed formalingsbehov. I Jylland lå sådanne områder dels i morænelandskabet mod øst, dels ved bakkeøer, dels omkring vandløbenes udløb, hvor marskenge kunne give græsning, der af husdyrene blev forvandlet til gødning, som atter fremmede avlsudbyttet.&lt;ref&gt;Fritzbøger (2009), s. 64&lt;/ref&gt;

=== Vandmølles indbyrdes beliggenhed ===
Forudsætningen for, at mølledrift kunne blive rentabel, var et tilstrækkeligt stort kundeopland. Alene af denne grund fik mange møller privilegium på mølledrift inden for en nærmere angivet område. Et andet problem opstod, når flere vandmøller blev lagt ved samme vandløb. I så fald blev de uundgåeligt afhængige af hinanden, især med hensyn til vandstand, idet der kunne dannes oversvømmelsesproblemer både opstrøms og nedstrøms i forhold til en vandmølle. Sådanne problemer blev benævnt &quot;bagvand&quot;. Problemerne viste sig i form af en stigende eller faldende søgning til bestemte møller. Om Bundsbæk mølle i Vestjylland hed det således i 1761: &quot;haver i forrige tid haft god søgning, og haver endnu ligeså, ja en del møllegæster lader nu male der, som ikke er sket før, og er møllegæsterne fra Dejbjerg, Hanning og Stauning sogne&quot;. Omvendt hedder det om nabomøllen, Kongsholm mølle, der lå neden for: &quot;har i forrigee tider haft megen god søgning, men nu er således fortrykt af næstovenskrevne og Ganer Mølle, det denne Kongsholm Mølle ej haver uden 4 á 6 møllegæster, og i stedet for møllen har i forrige tider svaret i told til husbonden 10 td. rug, kan den ej nu svare 1 skp., ej heller kongelige skatter, som husbonden må betale, endskønt møllen kan male vinter og sommer&quot;.&lt;ref&gt;Fritzbøger (2009), s. 66&lt;/ref&gt; Problemer af denne art spillede således en stor rolle ikke kun for mølleren selv men også for de kongelige indtægter, og hvor og når sådanne problemer indtraf, skred lovgivningsmagten ind efter evne for at løse dem på en for kongens kasse tilfredsstillende måde.

=== Mølledamme, render og gearing ===
Flere vandmøller kunne benytte samme vandløb og mølledam. Dette betød, at der også blev behov for at regulere dette. Af særlig betydning var det, at møller ikke kom til at ligge så tæt på hinanden, at en mølle kunne skade en anden. Dette satte imidlertid grænser for hvormange vandmøller, der kunne anlægges. Det stadig stigende antal vandmøller indebar, at der kunne opstå modsætninger mellem møllerne på flere måder, dels vedrørende vandforsyningen og vandafledningsproblemer, dels om møllekunderne. For at regulere møllernes kundeoplande blev der gjort forsøg på at begrænse konkurrencen, især fra skattefrie husmøller i forhold til skattebelagte møller. Efterhånden udviklede man andre og bedre løsninger for at regulerede møllernes kapacitet, nemlig at &quot;geare&quot; møllen: ved at kombinere et stort møllehjul, der drejede ret langsomt i kraft af den langsomme vandstrøm, med et mindre møllehjul, der havde færre &quot;tænder&quot; og derfor hurtigere drejede en hel omgang, og ved at kombinere dette mindre møllehjul med møllens arbejdsredskaber (kværne, stamper) opnåede man en mere effektiv udnyttelse af vandkraften. Resultatet af disse anstrengelser var, at mølleværket efterhånden blev yderst sammensat for at opnå mest muligt af vandkraften.

Forudsætningen for vandmølledrift er en jævn og stabil vandforsyning hele året rundt, det vil sige et regnfyldt klima, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningen, er nogenlunde jævnt fordelt over hele året, og hvor vandet strømmer fra nedbørsoplandet til møllestedet med en afbalanceret styrke, hvilket igen forudsætter dels et netværk af vandløb, der sikrer den fornødne vandmængde, dels at vandet strømmer med en hensigtsmæssig hældningsgrad, hverken for hurtigt eller for langsomt. Denne hældning afhang af faldhøjden på møllestedet. Hvis vandet flyder for langsomt, kan det ikke drive et vandhjul, og hvis vandet flyder for hurtigt, kan det ødelægge møllens padleblade. Endvidere skal vandet ramme møllehjulet på rette måde. For at opfylde disse betingelser og overvinde udsving i nedbørsmængden blev vandet oftest opstemmet i en mølledam, der kunne opsamle store vandmængder og fra sit udløb ved en kanal sikre, at vandet strømmede til møllehjulet i passende mængde og med passende kraft til at sikre den bedst mulige udnyttelse af vandkraften. Andre, men ikke mindre betingelser til møllestedet, var, at møllehuset kunne bygges på jord, der ikke var for sumpet til at bære møllebygningen, samt hensigtsmæssige adgangsforhold til og fra møllen for dens brugere.

Beliggenheden af vandmøller måtte tage to naturgivne hensyn: vandmængde og afstrømningshastighed. Disse er hinandens modsætninger: i de øvre dele af et vandløb er hastigheden høj, men vandmængderne er små, hvilket sætter begrænsninger på vandmøllens størrelse. Ikke overraskende er de ældste vandmøller derfor i ældre tid ligeledes små, kaldet skvatmøller. Efterhånden udviklede man en løsning med at lede vandet i kanaler med en passende faldhældning, hvilket gjorde det muligt at sikre større mængder af vand til vandhjulenes drift og lade det falde med en passende styrke på selve møllebladene. 

I de nederste dele af vandløbet er vandmængderne store, men strømhastigheden er ringe, hvilket begrænser vandmøllernes effektivitet. Ved at opsamle vandet i mølledamme og herfra lade vandet til møllen strømme gennem en særligt gravet kanal til møllehjulet og samtidig lukke af for de vandmængder, som strømmede gennem det naturlige åløb, kunne man håbe på en lidt større strømhastighed, fordi de samme vandmængder nu skulle igennem et mindre tværprofil. Det lykkedes imidlertid ikke altid. I stedet opnåede man, at vandet simpelthen blev opstemmet, hvilket kunne skade andre møller længere oppe i åløbet. Allerede tidligt begyndte man derfor at indføre bestemmelser for at regulere sådanne anlæg.

Mølledamme havde som hovedregel mindst et tilløb og to udløb, hvoraf det ene var en kanal til forsyning af vandmøllen med vand i passende mængde og styrke og det andet var et afløb, som førte vand uden om vandmøllen tilbage til det naturlige vandløb nedenstrøms for møllen. For at regulere mængden af vand, der strømmede gennem de to afløb, blev adgangen til disse forsynede med såkaldte stigbord, der kunne åbnes helt eller delvist og lukkes alt efter mængden af vand. Stigbordet bestod af en træplade placeret i en træramme i dæmningen, hvor det kunne hæves og sænkes i forhold til vandspejlet i mølledammen. Dette kunne ske ved håndkraft eller ved et tovværk berorende på stigbordets størrelse og vandtrykket. Hvis nedbøren oversteg behovet, kunne kanalen uden om møllen åbnes for at lade vandet afstrømme for at forhindre at mølledamme gik over sine breder og at for store vandmængder ikke druknede og ødelagde vandhjulet. I perioder med lav nedbør kunne man lukke den omgående kanal og derved sikre, at vandmængden til vandmøllen blev tilstrækkelig. På lignende måde kunne stigbord anvendes til at regulere den vandmængde, der strømmede til møllehjulet. For at forøge mølledammens kapacitet og forhindre vand i at strømme ud over dens bredder kunne dammen forhøjes med jordvolde, kaldet damsbånd. Af hensyn til eventuelle retssager var det af betydning for mølleejeren at kunne godtgøre sin besiddelsesret til både stigbord og damsbånd, og samtidige diplomer blev derfor udarbejdet for at sikre denne bevisførelse i fornødent tilfælde. De mange anlæg i form af mølledamme og kanaler og regulering af bække og åer kunne føre til, at nogle vandløb tørrede ud eller fik reduceret vandmængde på grund af opstemning og omlægning af vandstrømmene.

Mølledamme indebar miljøændringer, hvor fisk ikke længere frit kunne svømme ind og ud af åer. På den anden side skabte mølledamme nye mulige levesteder for fisk, og mange mølledamme kunne få en bifunktion som fiskedamme, der kunne være af stor værdi for damejeren. Det blev derfor også nødvendigt at regulere udnyttelsen af denne fisk. Mølledammene kunne dog ikke forhindre, at mængden af ferskvandsfisk aftog og at betydningen af saltvandsfisk tiltog i betydning for befolkningen, men for indlandsbefolkningen fjernest fra havet spillede ferskvandsfisk længe en betydningsfuld rolle i fødeforsyningen.

Ofte blev mølledæmninger forenede med vejanlæg. Mange vandmøller lå ved vadesteder, og dermed blev regulering af adgangsforholdene til vandmøllen fra begge sider af vandstrømmen ønskelig. Vandmøllerne kunne derfor også ligge strategisk hensigtsmæssigt for den vejfarende, både dem, der søgte møllen, og dem, der blot rejste forbi denne.

Vandforsyningen til vandmøllen forudsatte, at mølleejeren også kunne kontrollere de områder, hvorfra vandet til møllen skulle komme. Det blev derfor snart et mål for vandmølleejere som Kronen, godsejere og klostre at opnå ejendomskontrol med hele møllens vandforsyningsopland. Bestræbelserne i denne retning afspejler sig i ejendomshandler i middelalderen og senere.

=== Vandmøllers teknologi ===
En vandmølle virker ved, at vand rammer padleblade, hvorved kraft får møllehjulet til at dreje. Møllehjulets rotation bevirker, at den akse det er fastgjort på, også begynder at dreje. Hvor møllehjulet drejer lodret, kan dets kraft imidlertid ikke udnyttes til at drive en kværnsten, dette kræver, at den lodrette rotation omsættes til en vandret bevægelse. Det kan ske ved, at gravhjulets tænder griber ind i et vandret liggende hjul kaldet krondrevet, hvilket får møllestenen til at dreje og dermed formale kornet. Rotationshastigheden kan reguleres ved, at de to hjul har uens størrelse, hvilket kaldes gearing. Hvis krondrevet er mindre end gravhjulet, vil en omdrejning af møllehjulet medføre flere omdrejninger af møllestenen således, at der sker en opgearing. Hvis den indbyrdes størrelse af krondrev og gravhjul er omvendt, sker der en nedgearing.

Vandmøller kunne også anvendes til andre formål: ved at forsyne møllen med en såkaldt knastaksel, kunne hjulet bruges til at løfte hammere i en stampeproces, hvorved møllen kan anvendes til valkemølle, hvor uld bearbejdes med slag i store kar. En sådan valkemølle kendes blandt andet fra Tommerup kloster, hvor den omtales i kong Valdemars privilegium for klosteret fra 1161. Sådanne knastaksler kunne også anvendes til at drive blæsebælge i forbindelse med fremstilling af jern.

Afgørende for vandmøllens arbejdsevne er, at der er kraft nok i vandstrålen og at den rammer møllehjulet på den rigtige måde. Allerede ved middelalderens begyndelse begyndte man derfor at regulere dette ved anlæg af damme, kanaler og vandrender. Damme blev skabte ved at opstemme vandet ved hjælp af dæmninger på tværs af vandløb dels for at forøge faldhøjden, dels for at sikre, at vandet havde den rette hastighed, idet en for høj hastighed ville skade padlebladene og forhindre en effektiv udnyttelse af vandkraften, dels for at udligne forskelle i vandmængden i årets løb. Mølledamme kunne forøges ved hjælp af træværk og jordvolde for at forhindre, at vandet gik over deres bredder og forvoldede oversvømmelser. For at sikre den rette vandhastighed og -mængde hele året rundt, blev mølledammen udstyret med et stigbord, det vil sige en træplade ved mølledammens udløb til kanalen, der førte den udstrømmende vandmængde til møllen. Desuden måtte vandkanalen have den rette hældning for, at vandet ramte møllehjulet med den rette kraft og samtidig ikke nedbrød kanalens sider; undersøgelser har vist, at en hældning på ca. 3 cm pr. 100 meter gav det bedste resultat. Foruden møllekanalen var der en anden kanal, der kunne føre vand uden om møllen til åen nedstrøms for møllen, fx for at undgå oversvømmelse efter kraftig og langvarig regn.

Tilførslen af vand til møllen kunne efter forholdene ske ad kanaler af større eller mindre længde. Dette betød, at mølleejeren måtte have rådighedsretten over forholdsvis store arealer: ikke kun selve det jordstykke, hvorpå møllen lå, men tillige hele vandets opsamlingsareal, hvor vandet kom fra. Regulering af vandstrømme og vandets opsamling i damme kunne komme i modsætning til andre interesser, fx. vanding, og derfor indgik sådanne forhold som regel i de privilegier, som var tilknyttet drift af vandmøller. Til belysning af betydningen af hvor store de landskabelige indgreb kunne være, kan nævnes, at kanalen til vandmøllen ved Sorø var to km lang og krævede, at omkring 30.400 m³ jord blev flyttet.

Mølledamme kunne også anvendes til andre formål samtidigt med, at de betjente vandmøllen. Således blev mange mølledamme i middelalderen anvendt til fiskeopdræt for ferskvandsfisk, hvorved de fik dobbelt værdi.

Af disse grunde var det forståeligt, at vandmøller allerede tidligt i middelalderen og senere blev omfattet af lovmæssige bestemmelser fx. i landskabslovene.

==== Beregning af en vandmølles ydeevne ====
Ydeevnen for en vandmølle kan beregnes som ''Pa = (Q * mv * g * H)/735'', hvor:
:Pa er ydeevnen i Hk
:Q er vandkraften (m³/sek)
:mv er vands massefylde (1000 kg/m³)
:g er tyngdeaccelerationen (9,8 m/sek²)
:H er faldhøjden målt i meter

Møllens arbejdseffekt kan beregnes som ''Pa = 1/n * Pe'', hvor
:Pe er den ønskede arbejdsevne i Hk
:Pa er ydeevnen
:n er nytteeffekten efter type af vandhjul.
Nytteeffekten n er 0,65 for Overfaldshjul, 0,5-0,6 for brystfaldshjul (ældre type eller forbedret type), 0,3-0,6 for underfaldshjul (ældre type eller forbedret type)

Behovet for (opstemmet) vand til at sikre møllens arbejdsevne kan beregnes som ''Vo = Vw - Qm * t = (Q - Qm)*t'', hvor
:Vo er (opstemmet) vand i m³
:Vw er vandforbrug ved arbejde i tiden t, idet
:t beregnes i sekunder (fx 2 timer svarer til 7.200 sek)
:Qm er vandføring i vandløbet målt i m³/t

Vandbehovet kan beregnes som ''Q = (Pa*735)/(m*g*H)''

=== &lt;big&gt;Historie&lt;/big&gt; ===
=== Oprindelse ===
Frem til vandmøllens ibrugtagen måtte al kornformaling ske i hånden. Oprindelig malede man kornet mellem to sten, en mindre overligger og en større underligger, idet overliggeren blev skubbet frem og tilbage hen over kornet. I romerske jernalder blev imidlertid indført en ny malemetode i form af runde kværnsten, hvor den øverste sten drejes på den underste og ved sin vægt knuser kornet til mel.&lt;ref&gt;Olsen, s. 3&lt;/ref&gt;

Vandhjulenes oprindelse fortaber sig i det ukendte. Sandsynligvis er opfindelsen gjort flere steder, dels i det østlige Middelhav, dels i Sydøstasien&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 9&lt;/ref&gt;. Den ældste kendte er Perachora i Grækenland, der dateres til ca. 300 f.kr. &lt;ref&gt;The Perachora Waterworks: Addenda, R. A. Tomlinson, The Annual of the British School at Athens, Vol. 71, (1976), s. 147-148 [http://www.jstor.org/pss/30103359]&lt;/ref&gt; I et græsk epigram af digteren Antipater fra Sidon fra Thessaloniki fra omkring 85 f.Kr. siges til slavinderne, der har arbejdet med mølleri, at de kan holde op med det, for gudinden Demeter har befalet nymferne at overtage arbejdet&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 10&lt;/ref&gt;.

Den græske geograf Strabo skriver som en af de første om en vandmølle i forbindelse med kongen af Pontos' palads.&lt;ref&gt;Gimbel&lt;/ref&gt;
Der var ingen gear i de tidligste møller, men romerne fandt ud af at bygge vandmøller med gearing, og den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius beskriver disse typer. &lt;ref&gt;Lebech-Sørensen, Anne Marie (2009): ''Vindmøller og vandmøller i Danmark'', bd. 4,s. 9-10&lt;/ref&gt;

Vandmøllerne bredte sig fra Romerriget til det øvrige Europa i den tidlige middelalder, og især munkene var med til at udbrede kendskabet til denne teknologi, der formentlig kom til Danmark i vikingetiden.

=== Vikingetid ===
De ældste spor efter vandmøller i Danmark er et padleblad fra Omgård dateret til år 917 og stangen til et padleblad dateret allerede til år 790.&lt;ref&gt;Eriksen og Egeberg, s. 17&lt;/ref&gt; Desuden har man fundet resterne af et mølletrug, som møllehjulet havde drejet i, ved Ljørring nær Aulum (omtrent midt mellem Herning og Holstebro), der var fastgjort til engbunden med tilspidsede pæle der er dateret til år 910 +/- 95 år.&lt;ref name=&quot;AS (1983)&quot;&gt;Steensberg (1983, s. 94&lt;/ref&gt; Desuden har man ved Munkehaver, en eng nordvest for Nørre Vosborg fundet en tværplanke, der på grund af sin form formodes at stamme fra en vandmølle, og som dateres til år 665.&lt;ref name=&quot;EE&quot;&gt;Eriksen og Egeberg, s. 18&lt;/ref&gt; Møllerne i Omgård og Ljørring formodes at have været strømhjulsmøller, hvor padleblade har været monteret på møllehjulet og stak direkte ned i et mølletrug eller en vandrende, som vandet strømmede igennem og pressede møllehjulet rundt.&lt;ref&gt;Eriksen og Egeberg, s. 19&lt;/ref&gt;

=== Middelalderen (1050-1536) ===
Selv om de ældste vandmøller i Danmark således kan gå tilbage til jernalder og vikingetid, var det først fra begyndelsen af middelalderen, at forekomsten af vandmøller tog et sådant opsving, at det blev nødvendigt at styre dem ved lovgivning. ''Valdemars sjællandske Lov'' indeholder ingen bestemmelser om møller&lt;ref&gt;Hjelholt, s. 26&lt;/ref&gt;, men ''Eriks sjællandske Lov'' (III, 5) indeholder bestemmelser om, at hvis man bygger en ny mølle, og det skal være en vintermølle, så skal ejeren optage stigbordet ved Korsmesse, det vil sige 13. maj, og ikke nedsætte det igen før alt hø og korn er høstet på steder, hvor vandet kan gøre skade, hvis det opdæmmes.&lt;ref&gt;Hjelholt (1946), s. 26f&lt;/ref&gt; ''Skånske Lov'', nedskrevet mellem 1202 og 1216 (§ 203) indeholder i kapitel 214 bestemmelser om vandmøller:&lt;/br&gt;
&quot;''Staar en Mølle saaledes for andres Enge, at den kan skade dem, skal den, der ejer Møllen, tage sit Stigbord op Pinsedags Aften og ikke sætte det ned igen før Mikkelsaften. Vil den, der ejer Møllen, ikke tage sit Stigbord op Pinsedags Aften, da skal de, der rejser Sag, drage til Herredstinget og sige til, og Tingmændene skal fastsætte en Lovdag, til at han skal tage sit Stigbord op. Vil han ikke tage sit Stigbord op til den Lovdag, skal han bøde Skaden paa Engene og desuden seks Øre eller give sjette Mands Ed.''&quot;&lt;ref&gt;Kroman, s. 72f&lt;/ref&gt; &lt;/br&gt;
Skånske Lov indeholder endvidere bestemmelser, der forbyder fiskeri uden mølleejerens tilladelse i mølledammen.&lt;ref&gt;Hjelholt (1946), s. 27&lt;/ref&gt;
Også ''Jyske Lov'' udstedt i 1241 indeholder i 1 bog kapitel 57 bestemmelser om &quot;Hvorledes man skal bygge mølle:&lt;/br&gt;
''En mand må ikke opføre en mølle fra ny, medmindre han har dæmning og dæmningssted, således at der ikke sker oversvømmelse på en anden mands ager eller eng, eller man ved opstemning af vandet ødelægger de gamle møller, der er møller fra arilds tid. Bliver en mølle opført uden indsigelse, og uden at der rejses klage over den af nogen, og den, der opførte den, får lovhævd på den, da skal han føre bevis for flod og flodsted og dæmning og dæmningsdige med kønsnævn. Lovhævd er tre flodmål, uden at der er rejst klage. Gøres der indsigelse, før møllen bliver bygget, eller før den, der byggede den, har lovhævd på den, da skal synsmænd udmeldes for at undersøge, om den bevirker oversvømmelse på sin egen eller på andre mænds grund, for ingen må fremkalde oversvømmelse på anden mands jord uden hans vilje og heller ikke grave eller bygge hus på den. Den samme lov gælder om fiskedam som om mølle. Man må ikke lede vandet fra den rende, hvor det har været fra gammel tid, bort fra anden mands mølle eller fiskedam eller fra en anden mands jord.''&quot;&lt;ref&gt;Fenger og Jansen, s. 257&lt;/ref&gt;

De to tidligste skriftlige omtaler i Norden stammer fra Skåne: 1131 fra Vittskövle og 1133 fra Värpinge. På Sjælland omtales en vandmølle i Næstved i 1135.&lt;ref name=&quot;B 18&quot;&gt;Böcher (1942), s. 18&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Dahl&lt;/ref&gt; I 1148 lod Svend Grate oprette Havemølle ved Ringsted.&lt;ref name=&quot;B 18&quot;/&gt; Møllerne ved Voer og Munke Mølle ved Odense å opnåede kongeligt privilegium,&lt;ref name=Leb&gt;Lebech-Sørensen, Anne Marie (2009): ''Vindmøller og vandmøller i Danmark'', bd. 4,s. 11&lt;/ref&gt; for Munke Mølles vedkommende bestemte kong Valdemar i 1175, at borgerne i Odense skulle lade deres korn formale på denne mølle.&lt;ref name=&quot;Po 97&quot;&gt;Porsmose, s. 97&lt;/ref&gt; Kong Valdemars Jordebog fra 1231 omtaler flere møller, blandt dem Svansager på Langeland.&lt;ref&gt;Olsen, s. 4&lt;/ref&gt; I 1242 kom Sankt Knuds Kloster i besiddelse af Ejby mølle samt af fiskeriet mellem de to vandmøller.&lt;ref name=&quot;Po 97&quot;/&gt; Overhovedet gælder det, at danske købstæder fik vandmøller i selve byen eller i dens nærhed, fx fik Ribe i 1255 sin første mølle, opført og kongen og i tilknytning til Riberhus&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 128&lt;/ref&gt;, Vejle havde en mølle, som Valdemar Atterdag erhvervede i 1354, Kolding havde en mølle i hvert fald fra 1452&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 130&lt;/ref&gt;, Varde havde en vandmølle fra 1537 til 1652.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 131&lt;/ref&gt; Ifølge ''Kong Valdemars Jordebog'' fra 1231 ejende kongen 16 møller.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 85&lt;/ref&gt;

Vandkraften fik hurtigt økonomisk betydning. I forbindelse med adelens fremvækst i 1100-tallet og denne stands stadigt voksende jordbesiddelser blev det en stor indkomstkilde for herremændene at besidde vandkraften og tvinge bønderne til at male sit korn på udvalgte steder. Også kirken og kongemagten havde egne interesser i møllepligt. Vandmølledriften blev allerede i middelalderen reguleret i landskabslovene.&lt;ref name=Leb/&gt; Om Valdemar Atterdag (1340-75) siges det i ''Yngre Sjællandske Krønike'', at han i 1356 lod nedsætte en slags landbrugskommission på 12 herremænd, abbeder og væbnere med bisp Henrik Gertsen af Roskilde som formand, for at tage sig af de møller, som kongen kort forinden havde ladet bygge&lt;ref&gt;Erik Arup, jvf. Böcher (1942), s. 88&lt;/ref&gt;, og at han &quot;hørte ikke op med at bygge møller&quot;&lt;ref name=&quot;B 88&quot;/&gt; ... &quot;thi han ville ikke tillade, at vandene løb ud i havet uden, at de forinden havde tjent samfundet til nytte&quot;&lt;ref name=&quot;B 88&quot;/&gt;, &quot;og derfor stemmede han vandet på mange steder, og han lod med store udgifter lave stemmeværker for vandet, for at forhindre, &quot;at voldsom storm og kraftige vinterregnskyl ødelagde indelukkerne, og at de volde og grave, som på dansk kaldes &quot;damme&quot; gik til grunde&quot;.&lt;ref&gt;Yngre Sjællandske Krønike&lt;/ref&gt; &quot;Vandets vælde var dog på nogle steder stærkest&quot;.&lt;ref name=&quot;B 88&quot;&gt;Böcher (1942), s. 88&lt;/ref&gt;

Ligeledes i 1300-tallet omtales flere adelige møller. Således omtales Bjerne mølle under Rønninge Søgård i 1326, Voltemølle samt Ågårds møllested (åbenbart øde) under Nielstrup hovedgård i 1372 og Tange mølle under Tange hovedgård i 1376.&lt;ref name=&quot;Po 97&quot;/&gt; Flere af møllerne langs Mølleåen blev nævnt i 1370 i Roskildebispens jordebog og var ejet af roskildebispen frem til reformationen i 1536.&lt;ref name=&quot;IV 6&quot;&gt;Pedersen, Nielsen og Cock-Clausen, s. 6&lt;/ref&gt;

I løbet af det 15. århundrede begyndte flere herremænd at bygge vandmøller, og for at dække omkostningerne ved deres opførelse, skulle møllerne ikke kun male herremandens eget korn men også bøndernes korn, og disse skulle så betale for denne tjeneste til mølleren, der igen betalte en afgift til herremanden.&lt;ref name=&quot;B 88&quot;/&gt; Fra denne tid kendes Næsbyhoved mølle under Næsbyhoved gods der skulle betjene 260 gårde. Odense bispegårds gods omfattede 290 gårde og havde 7 møller. Iversnæs gods omfattede omkring 250 gårde og 4 møller.&lt;ref name=&quot;Po 97&quot;/&gt; Eggert Frille opbyggede et godskompleks omfattende omkring 120 og med 3 møller, og efter hans død indtraf en skarp stid om en af disse, Ringe mølle.&lt;ref name=&quot;Po 98&quot;&gt;Porsmose, s. 98&lt;/ref&gt; Stridighederne kulminerede, da Predbjørn Podebusk i 1494 lod møllen afbrænde.&lt;ref name=&quot;Po 99&quot;&gt;Porsmose, s. 99&lt;/ref&gt;

Men samtidig fortsatte kongen med at opføre vandmøller, og også dronning Dorothea lod opføre slotsmøllen ved Koldinghus. Senere overtog kongen selv Koldinghus og efterfølgende skaffede han sig ved en række mageskifter store landområder, der indgik i et jagtdistrikt i Anst, Brust, Elbo, Holmans og Jerslev herreder. I forbindelse hermed nævnes en række vandmøller, og det er muligt, at det var efter disse mageskifter, der fik kongen til at forbyde skvatmøller og kræve dem nedlagt.&lt;ref name=&quot;B 88&quot;/&gt;

=== Renæssancen (1536-1660) ===
Under renæssancen gjordes flere forsøg på af afskaffe de små husmøller og i stedet få bønderne til at male deres korn på større skatteydende vandmøller. I 1588 blev det pålagt lensmanden på Koldinghus, at de små skvatmøller, som kostede mere at vedligeholde end hvad de betalte, skulle afvikles, og deres skyld pålægges de større vandmøller. På lignende vis blev der flere gange i det 16. århundrede gjort forsøg på at pålægge kronens bønder at søge kronens møller, og den 16. februar 1617 udstedte Christian IV en forordning herom &quot;Møller at søge&quot;.&lt;ref name=&quot;Hj 28&quot;&gt;Hjersholt (1946), s. 28&lt;/ref&gt; På lignende måde blev ved forordning af 8. juni 1639 om &quot;Svattemyller, veder- och hestemyller&quot; bestemt:&lt;/br&gt;
&quot;''Bønders skvattemyller, som ere paa en mil ner ret Landgieldsmyller, som holdis ved magt oc nochsom kand bøndernis maaling forestaa, skulle afskaffes, dog de skvattemyller undtagen, som af arilds tid hafver gaaet landgielde af oc udi sødskendeskifter eller andre skifter ere gaaen paa lod och bevisis at regnis for landgielde. Ei maa heller nogen veder- eller hestemyller af ny lade opbygge paa nogen steder, hvor landgieldsmyller maalen bekvemmelig kand forestaa.''&quot;&lt;ref name=&quot;LL 14&quot;&gt;Linde-Laursen, s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Hj 29&quot;/&gt; Forordningens bestemmelser blev optaget i Christian IVs store reces af 27. februar 1643 (II. 9. 1).&lt;ref name=&quot;LL 16&quot;&gt;Linde-Laursen, s. 16&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Hj 29&quot;&gt;Hjersholt (1946), s. 29&lt;/ref&gt; 

I 1589 foretog biskop Jacob Madsen en visitatsrejse, hvori han også gjorde notater om møller. For Fyn og Tåsinge optalte han ialt 194 møller, hvoraf 172 var vandmøller og kun 22 var vindmøller, men da der ingen oplysninger findes for omkring en tredjedel af alle sogne, har antallet sikkert været større. 16 møller betegnes &quot;kvakmøller&quot; og yderligere 89 havde kun en kværn. Kun een mølle, i Bramstrup, havde tre kværne. Desuden nævnes en enkelt hestemølle.&lt;ref name=&quot;Po 124&quot;&gt;Porsmose, s. 124&lt;/ref&gt;

Gennem hele middelalderen var kornmøllerne næsten enerådende men i renæssancen begynder vandkraften at blive anvendt også til andre formål, således blev der oprettet vandrevne papirmøller på Hven af Tycho Brahe og ved Århus, omend begge fik en ret kort levetid. Derimod fik Strandmøllen ved Mølleåen, der blev oprettet i 1643 som en papirmølle, en lang levetid. På Fyn oprettede rigets marsk Anders Bille Brobyværk, der dog blev ødelagt under Karl Gustav-krigene. Men generelt var antallet af sådanne fabriksmøller gennem hele renæssancen såre beskedent.

Godserne forsøgte at udnytte deres privilegier, således fik lensmanden på Hagenskov slot, Erik Hardenberg, i 1599 kronens bønder i Båg herred dømt til at få deres korn malet på Hagenskov mølle.&lt;ref name=&quot;Po 124&quot;/&gt;

Den 1. november 1571 udstedte Frederik II en forordning om mølletvang til Kolding slotsmølle, og ved skrivelse af 20. januar 1588 blev skvatmøller forbudt på godsets område.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 127&lt;/ref&gt; I forordning af 16. februar 1617 bestemmes det, at kronens tjenere skal søge kronens møller.&lt;ref name=&quot;B 138&quot;&gt;Böcher (1942), s. 138&lt;/ref&gt; En udvidelse af dette forbud til hele landet skete med forordningen om skvatmøllers nedlæggelse af 8. juni 1639&lt;ref name=&quot;B 139&quot;&gt;Böcher (1942), s. 139&lt;/ref&gt;, dette blev gentaget i recessen af 27. februar 1643, der er en gentagelse af bestemmelserne i forordningen af 1617 og i forordningen af 1639&lt;ref name=&quot;B 139&quot;/&gt;, og senere i ''Danske Lov''.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 14&lt;/ref&gt; Men allerede omkring år 1600 ser det ud til, at de fleste skvatmøller var blevet nedlagt og kornformalingen overtaget af de større møller, der efter reformationen overvejende var ejet af kongen eller af adelen, som havde overtaget kirtens tidligere møller.&lt;ref name=&quot;B 88&quot;/&gt;

I 1602-1603 blev dele af Danmark ramt af en pest, som fortsatte frem imod 1660. Pesten medførte omfattende dødsfald, og i 1604 blev det opgjort, at flere tusinde bøndergårde var øde. Samme år blev mølleren i Vejle fritaget for en fjerdedel af sin normale landgilde, &quot;da han havde lidt stor skade på sin næring på grund af den farlige pestilens, som har grasseret i Vejle og deromkring&quot;.&lt;ref&gt;''Kancelliets Brevbøger'', 1. januar 1604&lt;/ref&gt;

Både Torstensonkrigen i 1543 og svenskekrigene 1657-1660 medførte, at et stort antal vandmøller blev ødelagte. Det synes som om svenskerne næsten systematisk afbrændte møller, og deres hærgninger ramte ikke midst det sydlige Nørrejylland: således Breininge mølle, Brøndsted mølle, Børkop mølle, Borremølle, Dalby mølle, Egum mølle, Erresø mølle, Follerup mølle, Gammelby mølle, Gudsø mølle, Højrup stampemølle, Jullingsholm mølle, Kolding slotsmølle, Lille mølle, Nebbegaards mølle, Vester Nebel mølle, Stenvad mølle, Stubdrup mølle, Vigsted mølle, Alslev mølle, Drabæk mølle, Hulkær mølle, Endrupholms mølle, Holsted mølle, Hundsbæk mølle, Lindbjerg mølle, Lydum mølle, Nørholm mølle, Rolles mølle, Sønderskov mølle, Nielsbygaard mølle, Vamdrup mølle, Ølluf mølle. 23 af de 35 møller tilhørte kongen og lå på det kongelige gods i tilknytning til Koldinghus.&lt;ref name=&quot;B 137&quot;&gt;Böcher (1942), s. 137&lt;/ref&gt; De fleste blev genopført, men 5 af dem (Breininge mølle, Lille mølle, Holsted mølle, Hundsbæk mølle og Olluf mølle) forblev øde.&lt;ref name=&quot;B 137&quot;/&gt;

=== Den ældre enevælde (1660-1720) ===
[[File:Overfaldshjul på Skovmøllen.jpg|thumb|Overfaldshjul på Skovmøllen.]]
Frem til 1660 fik Kronen kun landgilde fra de kongelige møller samt skat fra selvejede møller.&lt;ref name=&quot;B 140&quot;&gt;Böcher (1942), s. 140&lt;/ref&gt; Ifølge brev af 24. november 1568 gav møllere og selvejerbønder 3 daler i skat.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 139-140&lt;/ref&gt; Efter enevældens indførelse blev der i 1661 igangsat en matrikulering, der blev afsluttet i 1664. Landgilden, der også omfattede møllernes landgilde, blev omregnet til hartkorn. På grund af klager og påviselige fejl blev en ny matrikel igangsat i 1681. Ved den nye matrikulering blev ejendommenes jorder opmålt og deres bonitet takseret. Vedrørende møllerne udstedte Rentekammeret en instruks af 16. april 1681 til de sjællandske landmålere og skrivere, hvori det i § 10 hedder&lt;ref name=&quot;B 140&quot;&gt;Böcher (1942), s. 140&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt; 
&quot;''I skulle og ikke forbigå at specificere alle møller, som findes, hvad heller de ere vand- eller vejrmøller, og ved hver vandmølle efterforske:''&lt;/br&gt;
''1. om de kan bruges vinter og sommer,''&lt;/br&gt;
''2. hvor mange kværne hver haver og hvor mange hjul, den drives med,''&lt;/br&gt;
''3. om dens vand samles og ledes med bekostning til møllen eller og det af naturen har et højt og stærkt fald til møllen,''&lt;/br&gt;
''4. hvilke der ere græs-møller og skvat-møller.''&lt;/br&gt;
''På samme måde skulle I og erkyndige Eder om vejrmøllerne efter deres beskaffenhed, så vi om alle slags møller, som om anden ejendom, kunne have fornøden videnskab.''&quot;&lt;/br&gt;
En tilsvarende instruks blev givet til de jyske landmålere, dateret 24. marts 1683, dog med den tilføjelse, at det ligeledes skulle undersøges, hvor stort et område møllerne betjener, og om de &quot;på grund af mangel på andre møller i egnen kan have god søgning.&quot;&lt;ref name=&quot;B 140&quot;/&gt;

Ved ansættelse af mølleskylds hartkorn blev der taget hensyn til, hvor mange møllegæster en mølle havde, og til tilgangen på vand til driften. Derved afspejler hartkornet tillige møllernes oplande, betydning og deres geografiske forudsætninger. Ved omregning af møllelandgilden til hartkorn regnedes 2 tønder mel lig 1 tønde hartkorn.&lt;ref name=&quot;B 141&quot;&gt;Böcher (1942), s. 141&lt;/ref&gt; Ved matriklen af 1688 blev der for første gang skelnet mellem mølleskyld og ager og engs hartkorn.&lt;ref name=&quot;B 141&quot;/&gt; Møllere, der selv bekostede vedligeholdelsen, fik deres mølleskyld nedsat til det halve for at kompensere for deres udgifter hertil.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 141, 153f&lt;/ref&gt; Benævnelsen &quot;græsmølle&quot; angav, at møllen ikke kunne male mellem 1. maj og høstens afslutning.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 160&lt;/ref&gt;

I kong Christian Vs ''Danske Lov'' af 1683 omhandlede kapitel 11 &quot;Om Møller og Vand&quot; blandt andet regler for oprettelse og drift:&lt;/br&gt;
''1. Mand maa ej giøre Mølle af ny, uden mand haver Dam og Damstæd, og saa at Vandet flyder ej paa anden Mands Eng, eller Ager, og spilder ej med Bagflod de gamle Møller, der af Alders Tid været have. Vorder Mølle giort uden Forbud og alle Mænds Paaklage, og fanger den, der bygte, tyve Aars Hævd derpaa uden Klage, da bør hand at nyde Flod og Flodstæd, Dam og Damstæd og Damsbond. Talis derpaa, før Møllen vorder giort, da skulle Synsmænd tilvisis at besigtige hvad heller hand flyder paa sit eget, eller paa anden Mands Jord.''&lt;/br&gt;
''2. Hvo som haver Vinter- eller Græs-Mølle, hand skal optage Stiebordet den første Maji, og ej sette det neder igien, før end alt Høe og Korn er inde af den Stæd, eller derhos, saavit Vandet kand Skade giøre; Hand maa og ikke lade Vandet flyde paa Landevej, eller hans Naboers Skovvej, eller Kirkevej, uden deris Minde.''&lt;/br&gt;
''3. Kongens Tienere skulle søge de Kongens Møller, som de af Alders Tid pleje, og til den Ende skulle Amptmændene have god Indseende, at Møllerne vel ved Magt holdis, og at med Maalen og Møllers Toldkar tilbørligen omgaais, saa Bønderne ikke have billig Aarsag til at klage.''&lt;/br&gt;
''4. Bøndernis Sqvatmøller, som ere paa een Miil nær rette Landgieldsmøller, som holdis ved Magt, og noksom kand Bøndernis Maalning forrestaa, skal afskaffis; Dog de Sqvatmøller undtagne, som der af Alders Tid haver gaaet Landgielde af, og i Sødskinde Skifte, eller andre Skifter, ere gangne paa Lod, og bevisis at regnis for Landgielde.''&lt;/br&gt;
''5. Ej heller maa nogen Bonde, som haver Huus og Gaard, nogen Vejer- eller Heste-Mølle af ny lade opbygge paa nogen Stæd, hvor Landgieldsmøller Maalningen beqvemmelig kunde forrestaa.''&lt;/br&gt;
''6. Mand maa ej nogen til Skade fælde Vand fra sit sædvanlige Løb, som det af Alders Tid løbet haver, og ej fra anden Mands Fiskedamme, og ej fra anden Mands Jord.''&lt;/br&gt;
''7. Hvo som fælder Vand af sit sædvanlige Løb og Rende andre til Skade, hand skal stævne det til igien inden femten Dage, og bøde alle Ejere tre Lod Sølv; Men spilder mand andens Mølledam, eller Fiskedam, og det lovligen bevisis, da betale hand Skaden og bøde trediesindstyve Lod Sølv.''&lt;/br&gt;
''8. Om ny Fiskedamme er samme Lov som om ny Møller.''&lt;/br&gt;
''9. Stemmer mand Mølledam, eller andet Vand, højere end lovligt er, og det siden udbryder og giør Skade paa andris Møller, eller Dæmninger, da bør hand at betale Skaden efter Uvillige Mænds Sigelse.''

=== Den yngre enevælde (1720-1825) ===
Tiden mellem 1700 og 1825 kendetegnes ved, at antallet af vandmøller var nærmest uforandret.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 176&lt;/ref&gt; Samtidig var det imidlertid en periode, hvor vilkårene for vandmøllerne forbedredes, hvilket blandt andet gav sig udtryk i voksende priser på møller.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 179&lt;/ref&gt; En medvirkende årsag hertil synes at være, at mange møller i forbindelse med salg af rytterdistrikter overgik til selveje. Dette gælder fx. 15 af 42 møller på Koldinghus Rytterdistrikt. Men endnu flere bliv købt til selveje fra områdets godser.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 180-181&lt;/ref&gt; Desuden har det sikkert spillet ind, at regeringen ved forordninger af 29. december 1758, 28. december 1759 og 8. marts 1760 befalede stift- og amtmænd at sørge for, at vandløbene blev oprensede.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 182&lt;/ref&gt;

I 1802 fandtes i hele kongeriget (uden hertugdømmerne) 855 vandmøller og 630 vindmøller.&lt;ref&gt;Holm, s. 15&lt;/ref&gt;

=== Forbedringer af vandmølledriften (1825-1862) ===
[[File:Akoopal-wlm-da-tadre-mill-2.JPG|thumb|430px|Tadre mølle.]]
[[Fil:Usserød Klædefabrik.JPG|thumb|430px|Usserød Klædefabrik.]]
Den 3. juni 1825 trådte en ny forordning i kraft, hvorved der blev åbnet mulighed for at forbedre eksisterende møller og for at opføre nye grunmøller og melmøller, dog kun hvis der ikke fandtes en melmølle indenfor 1 mils afstand af stedet for den nye mølle, eller hvis eksisterende mølleejere iden for denne afstand gav deres samtykke, eller hvis der af andre grunde var &quot;mølletrang&quot;.&lt;ref&gt;Böcher (1942), s. 90&lt;/ref&gt; Forordningen bevirkede kun få nye møller, men til gengæld skete der omfattende forbedringer af eksisterende møller.&lt;ref name=&quot;B 91&quot;&gt;Böcher (1942), s. 91&lt;/ref&gt;

Frem til 1825 var langt de fleste møller kornmøller; vandkraft udnyttet til fabriksdrift var ret beskeden, men i årene derefter skete en vis stigning.&lt;ref name=&quot;B 87&quot;&gt;Böcher (1942), s. 87&lt;/ref&gt; Denne udvikling, der så småt begyndte allerede i slutningen af det 18. århundrede, må ses som et forsøgt på at bedre udnytte billig trækkraft ved fremstillingsformål, især indenfor klæde- og papirfremstilling. Den ældste blandt disse nye klædefabrikker var Usserød, anlagt i 1791, angiveligt fordi møllerne ved Mølleåen ikke længere kunne opfylde forsyningsbehovet til militæret.&lt;ref name=&quot;B (52) 38&quot;&gt;Böcher (1952), s. 38&lt;/ref&gt; I 1797 fulgte en fabrik ved Brønsholmsdal.&lt;ref name=&quot;B (52) 38&quot;/&gt; I 1804 blev Grejs Mølle en selvstændig klædefabrik&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;&gt;Böcher (1952), s. 39&lt;/ref&gt;, i 1821 oprettedes Bruunshåb Fabrikker ved Viborg (udvidet i 1839)&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt;, i 1831 blev Modewegs fabrik i København flyttet til Brede ved Mølleåen&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt;, i 1835 oprettedes Claesensborg Fabrik ved Sønder Felding i Ringkøbing Amt&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt;, i 1851 fulgte Kjær Mølle ved Ålborg&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt; og i 1870-erne Hellebrik Klædefabrik i den nedlagte Kronborg Geværfabriks sted.&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt; Foruden disse oprettedes uldspinderier, karterier, farverier, kradsuldsfabrikker, tæppefabrikker og andre.&lt;ref name=&quot;B (52) 39&quot;/&gt; Udnyttelsen af vandkraften kunne forenes med et stort forbrug af skyllevand såvel ved farveri som ved andre dele af fremstillingsprocessen, og endvidere var den landlige arbejdskraft billigere end i købstæderne.

På lignende måde havde papirfabrikation også historiske traditioner på landet, men i 1793 blev Ørholm og Nymølle ved Mølleåen opkøbt af englænderne Nelthropp og Harris og omdannede til papirfabrikker&lt;ref name=&quot;B (52) 40&quot;/&gt;, og i tiden omkring 1830 oprettedes flere nye papirmøller: 2 i Roskilde, Godthåb ved Ålborg, Hulemose ved Vordingborg, Erikshåb på Fyn og andre.&lt;ref name=&quot;B (52) 40&quot;&gt;Böcher (1952), s. 40&lt;/ref&gt; I 1844 grundlagdes Silkeborg Papirfabrik&lt;ref name=&quot;B (52) 41&quot;&gt;Böcher (1952), s. 41&lt;/ref&gt;, i 1874 Dalum Papirfabrik ved Odense&lt;ref name=&quot;B (52) 41&quot;/&gt;, i 1875 Maglemølle ved Næstved&lt;ref name=&quot;B (52) 41&quot;/&gt; og i 1877 Harldskær ved Vejle Å.&lt;ref name=&quot;B (52) 41&quot;/&gt;

=== Omkring møllefrihedens indførelse (1862-1900) ===
Den 1. januar 1862 trådte en ny lov af 14. april 1852 i kraft, hvorved møllenæringen blev gjort til en fri næring. Den nye lovs ikrafttræden medførte, at der hurtigt blev opført en række nye både vandmøller og vindmøller.&lt;ref name=&quot;B 91&quot;/&gt; Fremgangen fortsatte til hen imod århundredets afslutning, men fra 1897 til 1906 faldt antallet af møller med 225 fra 2.860 til 2.635. Udviklingen ved århundredeskiftet hang ikke mindst sammen med fremkomsten af husmøller og vindmotorer på landet.&lt;ref name=&quot;B 91&quot;/&gt;

=== Den industrielle tidsalder (1900-2000) ===

I det 20. århundrede ophørte den traditionelle vandmølledrift efterhånden, idet den blev udkonkurreret af nye dampmøller og lignende. Men dette betød ikke, at udnyttelsen af vandkraften ophørte: mange steder blev den nu i stedet udnyttet fx. til elektricitetsproduktion, og elektricitetsværker oprettedes flere steder i landet, dog med en overrepræsentation i Jylland, hvor forudsætningerne for denne virksomhed var de bedste.&lt;ref&gt;Böcher (1944); s. 1-42&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hansen og Jørgensen (2000)&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Jan Arnt: &quot;Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550&quot; 
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse&quot; ''Kulturgeografiske Skrifter bd. 3''; Det kongelige danske Geografiske Selskab. (Disputats, Københavns Universitet 1942).
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', København 1943; s. 41-98)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', København 1944; s. 113-150)
* Steen B. Böcher: &quot;Danmarks Elektrificering&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', 47. Bind; 1944; s. 1-42)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', København 1945; s. 94-119)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', Fredericia 1946; s. 137-165)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', Fredericia 1948; s. 203-216)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', Fredericia 1949; s. 203-232)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandmøller og andre Vandkraftudnyttelser i Vejle Amt&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', Fredericia 1950; s. 156-187)
* Steen B. Böcher: &quot;Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri&quot; (særtryk af ''Geografisk Tidsskrift'', 52. Bind; 1952-53; s. 33-50)
* Steen B. Böcher og Anders Jespersen: &quot;Tadre Mølle&quot; (særtryk af ''Københavns Amts Historiske Aarbog'' 1959)
* Jørgen F. Christensen: ''Rundt til danske vandmøller''; Forlaget Cronic, Hillerød, 1991; {{ISBN|87-983910-0-3}}
* Svend C. Dahl: &quot;Alle vandmøller nævnt i DRB 1135-1412&quot;
* Palle Eriksen og Torben Egeberg: &quot;Vikingetidens vandmøller&quot; (''Skalk'' 2018, nr.1; s. 17-19)
* Hanne Fabricius: &quot;Vandkunst&quot; (''Skalk'' 2003, nr. 1; s. 28-31)
* Ole Fenger og Chr. R. Jansen (red.): ''Jydske Lov 750''; Udgiverselskabet ved landsarkivet for Nørrejylland 1991; s. 257
* Christian Fischer: &quot;Hulpiberen&quot; (''Skalk'' 1984, nr. 5; s. 3-9)
* Bo Fritzbøger: ''Vandets veje. Skjern Ås miljøhistorie gennem 350 år''; København 2009; {{ISBN|978-87-02-07741-4}}
* Jean Gimbel, ''The medieval machine. The industrial revolution of the middle ages'', Barnes &amp; Noble, 2003.
* Søren Toft Hansen, Caspar Jørgensen: ''Vanddrevne elværker i Danmark 1890-1940'' (Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 2000)
* Bent Hasholt: &quot;Jordens hydrologi og vandbalance&quot; (i: ''Naturen og det daglige brød. Særtryk af Geografisk Orientering 1976 nr. 5'', Anden udgave, 2. oplag, 1978; {{ISBN|87-87601-24-9}}; s. 354-366)
* Ivar Hertzsprung: &quot;De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202—1319&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 7. række, Bind 5; 1904)
* Holger Hjelholt: &quot;En strandet Plan om Indførelse af Mølletvang&quot; (''Svendborg Amt. Aarsskrift for 1917''; s. 97-100)
* Holger Hjelholt: &quot;Ansættelsen til mølleskyld i Christian V.s matrikel&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 2; 1932)
* Holger Hjelholt: &quot;De danske Vandmøller og Kilderne til deres Historie&quot; (''Fortid og Nutid'' 1946; s. 20-34)
* Eigil Holm: &quot;Vandkraft&quot; (kronik i ''Skalk'' 2002, nr. 2; s. 15-22)
* Fritz Jacobsen: &quot;Vandmøller i Sorø Amt I&quot; (''Sorø Amts Årbøger'' 1950; s. 122-165)
* Fritz Jacobsen: &quot;Vandmøller i Sorø Amt II&quot; (''Sorø Amts Årbøger'' 1951; s. 7-45)
* Kr. M. Jensen: &quot;An outline of the climate of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 59, 1960; s. 103-118)
* Peder Jensen: &quot;Gamle Vandmøller i Bjerge og Hatting Herreder&quot; (''Vejle Amts Aarbog'', Kolding 1957; s. 70-80)
* Anders Jespersen: &quot;3 gamle jydske vandmøller og deres industrihistoriske betydning&quot; (Vejle Amts Aarbog, Kolding 1961; s. 9-36)
* Søren Knudsen: &quot;To gamle Møller i Bjerge Herred&quot; (''Vejle Amts Aarbøger'' 1926; København 1926; s. 188-223)
* Hans Kyrre: &quot;Gamle jydske Vandmøller&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 2; 1914)
* Erik Kroman: ''Danmarks Gamle Love Paa Nutidsdansk''; bind 1; Gads Forlag, København 1945; s. 72f
* Anne Marie Lebech-Sørensen: ''Vindmøller og vandmøller i Danmark'', bd. 1 - 4, Forlaget SKIB, 2001-2009
* Anders Linde-Laursen: &quot;Danske skvatmøller – &quot;Fup&quot; eller &quot;Fakta&quot;?&quot; (''Fortid og Nutid'', bind XXXVI (1989), s. 1-28)
* Harald Nilsson: &quot;Om skvaltkvarnar&quot;; ''Kulturen'', Lund 1938; s. 220-243
* Johannes Olsen: &quot;Vand- og Vindmøller i Svendborg Amt&quot; (''Svendborg Amt. Aarsskrift for 1937''; s. 3-23)
* Rikke Agnete Olsen: ''Yngre Sjællandske Krønike''; Wormanium, Højbjerg 1981
* Lykke Lafarque Pedersen, Niels Jul Nielsen, Ingeborg Cock-Clausen: ''Industriens vugge. Brede - et fabrikssamfund ved Mølleåen 1800-1956''; Nationalmuseet 1993; {{ISBN|87-983649-3-6}}
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyer – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 109''; Odense Oniversitetsforlag 1987); {{ISBN|87-7492-650-0}}
* H.H. Schou: &quot;vandhjul&quot; (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXIV, København 1918; s. 499-503)
* S.C. Sortfeldt: &quot;De gamle Vandmøller i Thy&quot; (''Historisk Årbog for Thisted Amt'' 1940)
* Axel Steensberg: Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder; Wormanium, Højbjerg 1983; {{ISBN|87-8516-084-9}}
* Kristian Vestergaard: &quot;Møllerne på Mors før 1862&quot; (''Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred'' 1976)

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://runeberg.org/nfbo/0197.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 15 (1911); opslag: Kvarn]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>jl2fs1396don7ujn09t8bvw341qhsl0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livet i Danmarks skove/Svampe</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6832</id>
    <revision>
      <id>42923</id>
      <parentid>34311</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:17:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42923</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="14403" sha1="jglxxj5uslj2nogejb5199h6msj94p8" xml:space="preserve">=== Svampe ===
Svampe hører hverken til plante- eller dyreriget, men deres eget rige - svamperiget. Nogle svampe er rådsvampe, der nedbryder dødt træ eller enddog angriber levende træ for at nedbryde det. Andre lever i et symbiotisk samliv med træer, hvor træet hovedsageligt modtager mineralsk næring og vand, mens svampen modtager kulhydrater og vitaminer fra træet. Dette kaldes [[w:Mykorrhiza|mykorrhiza]].

Herunder omtales de 10-15 almindeligste svampe fra Danmarks skove. 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|[[Image:Boletus edulis EtgHollande 041031 091.jpg|thumb|right|250px]]
'''Spiselig Rørhat''' (''Boletus edulis''), oftest kaldet Karl Johan, er en populær spisesvamp i Rørhat-familien.

Navnet stammer fra den svenske konge Karl 14. Johan|Karl XIV Johan (1763-1844), som angiveligt holdt meget af at spise svampen. Den er også blandt Europas mest eftertragtede spisesvampe. Et godt kendetegn, ud over at det er en rørhat, er at kødet er helt hvidt og på flere andre sprog hedder den da også &quot;den hvide svamp&quot;.

Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I månederne august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i granplantager og langs med skovvejene.
|-
|[[Image:Imleria badia - Maronenröhrling cropped.jpg|thumb|right|250px]]
'''Brunstokket rørhat''' (''Boletus badius'') er en rørhat, der ligesom slægtsfællen Karl Johan-svampen er en yndet spise. Svampen findes spredt i Europa og kan blive 14 cm høj.

Brunstokket rørhats stok kan blive op til 10 cm, men svampen kommer op på 14 cm med hat. Hatten har en glat og skinnende overflade, og farven ligger imellem rød og kakaobrun, mens stokken er lysere og robust. Porerne er forholdsvis store med en kantet form og en citrongul farve. Kødet er lyst gulligt, men bliver blågrønt, hvis man skærer i det, ligesom porerne bliver blågrønne ved tryk.&lt;ref name=&quot;felthåndbog 14&quot;&gt;Hammond, Nicholas. ''Den lille felthåndbog om Svampe'' (1. udgave), Connaught, s. 14. {{ISBN|978-1-84517-287-9}}.&lt;/ref&gt; Svampen er en basidiesvamp, og dens sporer bæres således af vinden.&lt;ref name=&quot;felthåndbog 8&quot;&gt;Hammond, Nicholas. ''Den lille felthåndbog om Svampe'' (1. udgave), Connaught, s. 8. {{ISBN|978-1-84517-287-9}}.&lt;/ref&gt;

Svampen findes oftest i små grupper under nåletræer, men kan også findes under bøgetræer. Den findes spredt i Europa. Sæsonen for brunstokket rørhat ligger fra midsommer til efterår.
|-
|[[Image:pfifferling.jpg|thumb|right|250px]]
'''Almindelig Kantarel''' (''Cantharellus cibarius'') er en almindeligt forekommende svamp i Europa. Hatten vokser frem i halvkugleform, men den får hurtigt den karakteristiske, tragtformede hat med en bølget rand. Diameteren kan blive op til 10 cm. Lamellerne er gaffeltdelte og løber langt ned ad stokken, og overgangen mellem hat og stok er uskarp.

Alm. Kantarel er mycorrhizadanner med mange træarter. Den vokser sammen med bøg, eg, birk og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden. Kødet kan beskrives som æggegult, og det er fast med en skarp smag, som dog forsvinder ved tilberedning. Kødet har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser. Højden er ca. 3-10 cm, hvoraf de 2- 6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ – 1½ cm i tykkelsen.

Alm. Kantarel kan træffes over hele landet både i løvskov og nåleskov og ved kanten af birkemoser. Da svampen danner mycorrhiza, stiller den det krav, at der skal være træer i nærheden. Den vokser mest frodigt på fattig jordbund med passende surhedsgrad|sur jord, dvs. i moser og skove med morrbund. Den kan ses allerede i juli, når det har regnet meget, men den er mest almindelig i august, og kan findes helt frem til november.
|-
|[[Image:Lepista.nuda2.-.lindsey.jpg|thumb|right|250px]]
'''Violet hekseringshat (''Lepista nuda'')''' er en almindeligt forekommende lamelsvamp i Ridderhat-familien: . Hatten er middelstor, 5-15cm bred, oftest brunlig på oversiden og med svagt til tydeligt violet stok og lameller. Stokken er 1-2cm tyk og 3-10cm høj. Lyserøde sporer. Svampen er spiselig når den er gennemstegt eller kogt, men lettere giftig rå. Kan forveksles med visse slørhatte, der kan være uspiselige eller giftige.

Rådsvamp der forekommer i skove (løv- og nåleskove), langs veje og i haver og plantager og overalt hvor der er dødt plantemateriale at nedbryde. Dog sjældent på mager jord, f.eks. i fyrreskove og andre nåleskove på sandbund og fattig jord. Sent efterår og tidlig vinter.
|-
|[[Image:Amanita_muscaria_UK.JPG|thumb|right|250px]]
'''Rød fluesvamp''' (''Amanita muscaria'') er en af de store, danske hatsvampe. Fluesvampe er svampe med karakteristiske fællestræk: Skæl på hatten, lameller, ring (normalt tydelig) på stokken, knold og skede ved basis. Hos rød fluesvamp kan hatten blive op til 20 cm, farven er dybrød (i meget regnfulde perioder dog afbleget) med hvide eller grålige skæl, der ofte er strøet ud over svampen som pudder.

Rød fluesvamp er en populær svamp i juledekorationer. Den beskrives nogle steder som svagt giftig,&lt;ref&gt;[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/svampe/andre-svampe/roed-fluesvamp/ Skov- og Naturstyrelsen] om Rød Fluesvamp. Hentet 22. maj 2016.&lt;/ref&gt; mens andre kalder den stærkt giftig.&lt;ref name=Giftlinien&gt;[https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/Sider/svampe.aspx Giftlinjen.dk] om Svampe. Hentet 22. maj 2016.&lt;/ref&gt; Da den menes at have en euforiserende virkning, findes der en del eksempler på, at den er blevet benyttet som rusmiddel. På længere sigt kan den medvirke til udvikling af psykiske lidelser.&lt;ref name=Giftlinien/&gt;
|-
|[[Image:Amanita phalloides 1.JPG|thumb|right|250px]]
'''Grøn fluesvamp''' ''(Amanita phalloides)'' vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Grøn fluesvamp har skæl på hatten, tydelig ring på stokken en knold, og  en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd.

Hatten er 4-12 cm i diameter og formet som en halvkugle, der på ældre eksemplarer udbredes. Den har fine, nedadløbende tråde. Hattens farver kan variere, men indeholder normalt nuancer af grønt. Farverne er klarest i tørt vejr. Lamellerne er hvidlige eller svagt gullige og fritsiddende. Stokken er høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let nedadhængende ring. Lugten er sødlig, let vammel hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.

Grøn fluesvamp er dødeligt giftig og er i Danmark den svampeart, der har forårsaget flest dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Svampen er øverst på Giftliniens liste over Danmarks giftigste svampe.&lt;ref&gt;https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/Sider/de-5-giftigste-svampe.aspx&lt;/ref&gt; 

Giften i svampen kan give skader på tarmslimhinden, leveren og nyrerne. Hvis skaden bliver alvorlig nok kan det medføre, at patienten bliver afhængig af livslang dialyse, eller endda nyretransplantation.&lt;ref&gt;https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/Sider/svampe.aspx&lt;/ref&gt;

Svampen indeholder bl.a. amatoxiner, der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Symptomerne er opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger lægehjælp og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet.&lt;ref&gt;Korhonen, 1973, s. 41&lt;/ref&gt; De vitale organer kan dog have lidt skade.
|-
|[[Image:Amanita virosa 02.jpg|thumb|right|250px]]
'''Snehvid fluesvamp''' ''(Amanita virosa)'' vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på stokken en knold, og  en skede, der omslutter knolden.  Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd. Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt. Lamellerne er hvide, tætte og skarpe. Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet ring

Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.
Kan af mindre kyndige forveksles med hvide champignoner, som dog ikke har rent hvide lameller. &lt;ref&gt; De er hos champignoner brunlige eller rosa.&lt;/ref&gt;

Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig og har i Danmark forårsaget enkelte dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. amatoxion. Amatoxinerne optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.
Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. &lt;ref&gt;Korhonen, 1973, s. 41&lt;/ref&gt; De vitale organer kan dog have lidt skade.
|-
|[[Image:Russ_nobilis.jpg|thumb|right|250px]]
'''Lille giftskørhat''' ''(Russula mairei)'' er en flot rød skørhat, der ligesom mange andre skørhatte kendes på sin kraftige hatfarve, kridhvide stok og skøre kød. Den har en meget skarp, nærmest brændende ubehagelig smag.

Hatten er rød eller rødlig, 4-7 cm bred, ofte flad eller nedtrykt. Stokken er 2-5cm lang og 1-1½ cm tyk. Lamellerne kan have et svagt grønligt skær.

Svampen vokser almindeligt i bøgeskov, da den har mykorrhiza-samliv med bøg. Den er almindelig i Europa, Asien og Nord-Amerika hvor arter af bøge-slægten (''Fagus'') vokser.d, and white, often with a faint blue-green sheen. The spore print is white.
|-
|[[Image:Lactarius_quietus_2010_G1.jpg|thumb|right|250px]]
'''Ege-mælkehat''' (''Lactarius quietus'') er en svamp, der er almindelig i Danmark under egetræer. Hatten bliver op til 10 centimeter i diameter og stokken 4 til 9 cm lang. Svampen er beige til brunlig i forskellige nuancer, ofte med farverne i koncentriske zoner på oversiden af hatten. Som andre mælkehatte indeholder kødet såkaldt mælkesaft, der i dette tilfælde er hvidlig. 

Ege-mælkehat beskrives ofte som spiselig, men anses ikke for at være særligt velsmagende. Forekommer i hele Europa.
|-
|[[Image:Lactarius deterrimus2.jpg|thumb|right|250px]]
'''Granmælkehat''' (''Lactarius deterrimus'') er en svamp, der er almindelig i Danmark i græs under unge graner - oftest langs stier og skovveje. Hatten bliver op til 10 centimeter i diameter og stokken 2 til 7 cm lang. Hele svampen er orange, med alderen med nogen grønfarvning - ofte i form af ringe eller pletter, særligt på hatten. Gamle svampe kan være gråbrune til grønne. Som andre mælkehatte indeholder kødet såkaldt mælkesaft, der i dette tilfælde også er orange.

Gran-mælkehat er spiselig, men ofte angrebet af larver. Ved indtagelse farves urinen rød dagen efter. Stokken er hul, det er ikke tegn på en dårlig svamp. Svampe der har beholdt mest af den orange farve foretrækkes som spisesvampe. Kan forveksles med Velsmagende mælkehat der også er spiselig, også er orange med orange mælkesaft men vokser under Fyr.

Forekommer i hele Europa samt hist og her i det vestlige Asien. I sydlige, varmere områder findes den kun i bjergskove. Den er almindelig i Nord- og Østeuropa.
|-
|[[Image:Stropharia.aeruginosa.-.lindsey.jpg|thumb|right|250px]]
'''Spanskgrøn Bredblad'''  (''Stropharia aeruginosa'') er en svamp i Bredblad-familien i Bladhat-ordenen. Den er almindelig i Danmark, hvor den især træffes i granskove fra august til november. Den regnes for spiselig, men er ikke eftertragtet.
Spanskgrøn Bredblad er en meget spektakulær tyrkisfarvet, skællet, sortsporet bladhat med en ret tydelig stokring, mørke lameller med en tydelig hvid kant og normalt ingen markant lugt. Spanskgrøn Bredblad kan med alderen blive næsten okkerfarvet. Hatten er 3-8 cm bred, knolden er stump og krum, senere udvidet flad. I tørt vejr er hattens overflade klæbrig og fedtet, i fugtigt vejr slimet. Lamellerne er gråsorte med et violet skær. Stokken har en længde på 4-8 cm og en tykkelse af ??0,4-1 cm. Stokken er under ringen stærkt skællet med hvidlige udstående skæl.

Spanskgrøn bredblad findes på humusrig, sur bund i løv- og nåleskove, gerne langs vejkanter mv. Den kan også vokse på træflis i haver mv. Den er almindelig i hele landet. Spanskgrøn bredblad er vidt udbredt i Europa og Nordamerika.
|-
|[[Image:Stinkmorchel.jpg|thumb|right|250px]]
'''Almindelig stinksvamp (''Phallus impudicus'')''' er, som navnet antyder, ildelugtende. Den vokser på formuldet materiale fra træer. Svampen kaldes også &quot;hekseæg&quot; i den tidlige fase, hvor svampen er en knold i skovbunden. Svampen vokser op i august. Slimlaget, der dækker svampen, indeholder svampens sporer. Den særprægede lugt fra svampen tiltrækker fluer. Fluerne spiser af slimlaget og spreder dermed sporerne.
|-
|[[Image:Fomes fomentarius 2010 G2.jpg|thumb|right|250px]]
'''Tøndersvamp''(Fomes fomentarius)''''' (også kendt som '''fyrsvamp''') er en art af poresvamp i Poresvampe-familien som findes i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika . Arten producerer meget store hovformede poresvamp frugtlegemer, der varierer i farve fra sølvgrå til næsten sort, men som oftest er brunlige. Den vokser på siden af forskellige træarter, som den inficerer gennem ødelagt bark og forårsager hvidråd. Arten lever typisk fortsat på træer længe efter at de er døde, og skifter fra parasitisk til  nedbrydende.

Tøndersvamp har et frugtlegeme på mellem 5 og 45 cm i bredden, mellem 3 og 25 cm på tværs og mellem 2 og 25 cm i tykkelse, som vokser bredt tilhæftet til det træ, som svampen vokser på.  

Mens den typisk er formet som en hestehov, kan den også være mere uregelmæssigt formet. Arten har typisk brede, koncentriske kamme med en stump og afrundet kant. Kødet er hårdt og fibrøst med en kanelbrun farve. Den øverste overflade er sej, ujævn, hård og træagtig, varierende i farve, normalt lysebrun eller grå. Margenen er hvidlig i perioder med vækst. Den hårde skorpe er fra 1-2 mm tyk og dækker det hårde kød. Undersiden har runde porer med creme farve når de er nye, hvorefter de modnes til brune. Porerne er cirkulære, og der er 2-3 pr. mm. Rørene er 2-7 mm lange med en rusten brun farve.
|}

=== Kilder ===
&lt;References/&gt;</text>
      <sha1>jglxxj5uslj2nogejb5199h6msj94p8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statshusmandsbrug i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6838</id>
    <revision>
      <id>42960</id>
      <parentid>40135</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:51:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42960</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="41722" sha1="hzbr7p7uw6suqyjbdlz1ie94c9sutkt" xml:space="preserve">[[Fil:Rønhave.1.JPG|thumb|350px|Velbevaret statshusmandssted i Rønhave.]]

'''Statshusmandsbrug''' var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug, som fandtes allerede i landsbyfællesskabets tid, eller var blevet oprettet efter landboreformerne). Man skelner normalt mellem husmandsbrug oprettede efter love fra 1899 og dem oprettede efter love fra 1919, de såkaldte jordrentebrug.

1899-husmandsbrug kaldes de ejendomme, der blev oprettede ved ydelsen af statslån i henhold til lov af 24. marts 1899, senere fornyet 22. april 1904, 30. april 1909, 13. juni 1914 og 22. juni 1917, jævnfør lov af 14. april 1920. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi, det vil sige købesummen for jorden med tillæg af udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger og til anskaffelsen af den fornødne besætning og inventar.&lt;ref name=&quot;Salm922&quot;&gt;''Salmonsen'' (1921), s. 922&lt;/ref&gt; 

1919-husmandsbrug var sådanne ejendomme, som staten oprettede på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten. Disse brug var tillige kendetegnede ved, at de i vid udstrækning blev oprettet på enten tidligere majoratsjord, præstegårdsjord, domænejord (jord tilhørende staten) eller jord, som staten forhandlede sig til.

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug&lt;ref&gt;Betænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (''Betænkning nr. 306''; 1962; Tabel 11 (s. 45))&lt;/ref&gt; svarende til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15%, hvoraf omkring en tiendedel blev etablerede som lensafløsningshuse. Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik.&lt;ref&gt;Porsmose, s. 188&lt;/ref&gt; Oprettelsen af statshusmandsbrug nåede et højdepunkt i 1920-erne og aftog stærkt i 1940-erne&lt;ref&gt;Porsmose, s. 189&lt;/ref&gt;, men formelt eksisterede ordningen helt frem til 1971, da statshusmandsloven den 28. april blev afløst af en lov om udlån til jordbrugsmæssige formål.&lt;ref&gt;Helmer Pedersen, s. 264&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;1899-husmandsbrug&lt;/big&gt; ===

=== Baggrund ===

I anden halvdel af 1800-tallet skete en voldsom stigning i antallet af huse med jord på landet, 73.234 brug, svarende til en fremgang på ca. 53%.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 224&lt;/ref&gt; Denne udvikling skyldes i høj grad frasalg af jordlodder fra større landbrugsejendomme. Disse huse med jord kunne imidlertid ikke fungere som landbrugsbedrifter, da deres jordtilliggende var for lille til at brødføde en familie. Dette betød, at husmændene måtte arbejde ved større landbrug for at skaffe sig supplerende indkomst til familiens opretholdelse. Heri lå en socialt problem og en ulmende utilfredshed blandt husmændene. Under indtryk af Pariserkommunen og den fremvoksende socialisme under Louis Pio, der også bredte sig til danske landdistrikter, blev spørgsmålet om husmændenes stilling blev taget op politisk. I rigsdagssamlingen 1871-72 foreslog nogle repræsentanter for venstre, at størstedelen af præstegårdenes jorder skulle udstykkes til husmandsbrug. Forslaget blev imidlertid afvist af Kultusministeren (som kirkevæsenet hørte under), og forslaget vandt heller ikke genklang ved genfremsættelse i de følgende år. Imidlertid tog regeringen i 1874 skridt til at nedsætte en kommission til at undersøge arbejdernes vilkår.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 225&lt;/ref&gt; I kommissionens betænkning fra 1878 blev foreslået, at husmænd gennem midler fra lånekasser skulle blive i stand til at dyrke deres jordlodder bedre for ikke at konkurrere med jordløse husmænd om daglejerarbejdet. Dette forslag førte til oprettelse af to husmandskreditforeninger i 1880, den ene for øerne, den anden for Jylland. Disse var en hjælp for de bedst stillede husmænd men ikke for økonomisk dårligt stillede unge, som ikke var i stand til at klare de økonomiske forpligtelser.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 226&lt;/ref&gt;

I oktober 1890 foreslog folketingsmedlemmerne Frede Bojsen og Rasmus Claussen, at en lov om afståelse af jord til fattighuse og boliger for husvilde skulle udvides til også at omfatte havelodder til jordløse husmænd. Især skulle præstegårdene afgive jord, idet deres jordtilliggende dog ikke måtte bringes under 2 tønder hartkorn. Forslaget fik debatten til at genopblusse, men der gik endnu tre år inden, at der skete noget.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 226f&lt;/ref&gt; I 1894 nedsattes en landbokommission på 22 medlemmer for at forberede en revision af lovgivningen om landboejendommes udstykning og sammenlægning samt foreslå hvorledes, der &quot;på gunstige vilkår kan tilvejebringes jordlodder for landarbejdere.&quot; I december 1894 foreslog Dansk Landarbejder Samfund kommissionen, at stat eller kommune skulle eje de nye huslodder og brugerne betale en årlig afgift af jordværdien.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 227&lt;/ref&gt; Kommissionen kunne imidlertid ikke komme til enighed, da den i juli 1896 afgav sin betænkning, men i december fremsatte departementchef Knud Sehested et lovforslag i Folketinget. Lovforslagets vedtagelse blev forsinket af uenighed om, hvor stor en del af købesummen landarbejderen selv skulle yde: Landstinget mente 2/10 af brugets værdi, Folketinget mente 1/10, og lovforslaget nåede ikke frem til vedtagelse. Først, da landbrugsminister Alfred Hage i oktober 1898 atter fremsatte lovforslaget i Folketinget, nåede det efter yderligere forhandlinger frem til endelig vedtagelse den 24. marts 1899.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 228f&lt;/ref&gt;

=== Lovens vilkår ===
&quot;''Lov af 24. marts 1899 om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere''&quot; fastsatte, at en ansøger skulle have indfødsret, være mellem 25 og 50 år, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp, som ikke var tilbagebetalt eller eftergivet, have arbejdet ved landbrug i mindst 5 år, kunne fremlægge vidnesbyrd om hæderlighed samt have en formue på mindst 400 kroner. Jordlodderne skulle være mellem 3½ og 5 tønder land, og bruget med jord, bygninger, besætning og redskaber højst koste 4.000 kroner. Ansøgning skulle indgives via sognerådet til amtskommissionen, der bestod af 3 medlemmer, formanden udpeget af Landbrugsministeren og to medlemmer valgt af amtsrådet.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen, s. 229&lt;/ref&gt;
[[Fil:Young Farm Man and Woman 4815068769 o.jpg|thumb|upright|Yngre husmand og hustru, omkring 1915]]
Til landbrugsarbejde regnedes havebrugsarbejde eller for andre mod vederlag, hvad enten den pågældende havde stået i fast tjenesteforhold eller havde sit erhverv som daglejer, eller som var eller havde været bruger af en mindre ejendom, endvidere til landarbejdere, som i de foregående 5 år havde ernæret sig som sådanne, uanset om vedkommende tidligere havde været ejer eller bruger af en landejendom, samt til de med landarbejderne i økonomisk henseende ligestillede landhåndværkere, teglværksarbejdere, byarbejdere, søfolk, fiskere, som ikke havde fået direkte fiskerilån af statslånefondens midler, og lignende. Endvidere kunne der tilstås ejerne af de i henhold til forannævnte love oprettede husmandsbrug tillægslån til stedfunden erhvervelse af jord til husmandsbrugets udvidelse, til stedfunden opdyrkning af hidtil uopdyrket jord, når opdyrkningen var foregået efter den oprindelige vurderings afholdelse, eller til sådan gennemgribende jordforbedring, fx dræning, hvorved ejendommens værdi påviselig var forøget, samt til udvidelse af stald- og ladebygning, som måtte anses for nødvendig efter ejendommens udvidelse eller forbedrede kulturtilstand.&lt;ref name=&quot;Salm922&quot;/&gt; 

Til ydelsen af de ommeldte hovedlån og tillægslån kunne der årlig anvendes et beløb af indtil 5 mio. kroner. Endelig kunne der i henhold til de nævnte love årlig anvendes et beløb af indtil 500.000 kroner til erhvervelse af leje- og fæstehuse som husmandsbrug.&lt;ref name=&quot;Salm922&quot;/&gt; 

Samtlige lån blev forrentet med en lav rente, omkring 4 % årlig, og afdrages på meget lempelige vilkår. Ved salg af et husmandsbrug til en køber, der opfyldte betingelserne for selv at kunne få lån, kunne det tillades, at han overtog gælden til statskassen. De ommeldte husmandsbrug skulle opretholdes som almindelige jordbrug og til enhver tid holdes forsynede med den dertil fornødne besætning og udstyr, lige som bygningerne skulle holdes i forsvarlig stand. Husmandsbrugene måtte ikke udstykkes, sammenlægges med anden jord eller magelægges med anden jord uden landbrugsministerens samtykke, hvilket kun kunne meddeles, når andragendet herom var anbefalet af vedkommende sogneråd. De ommeldte forpligtelser vedblev at hvile på husmandsbruget, selv om de i ejendommen i sin tid ydede statslån måtte være blevne indfriede.&lt;ref name=&quot;Salm922&quot;/&gt;

=== Indtil 1920 ===

I henhold til de nævnte love var der i tiden indtil 31. marts 1920 i alt blevet oprettet 9.264 husmandsbrug, deraf i Jylland (undtaget Sønderjylland, som jo siden 1864 havde været en del af Tyskland) 5.818 og på øerne 3.446. Indtil samme tidspunkt udgjorde statskassens udlån ca. 50 mio. kroner. Som tillægslån var der til samme tidspunkt udbetalt et beløb på ca. 8 mio. kroner.&lt;ref name=&quot;Salm922&quot;/&gt; 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Finansår→&lt;br /&gt;Amtsrådskreds !! 1900/&lt;br /&gt;1901 !! 1901/&lt;br /&gt;1902 !! 1902/&lt;br /&gt;1903 !! 1903/&lt;br /&gt;1904 !! 1904/&lt;br /&gt;1905 !! 1905/&lt;br /&gt;1906 !! 1906/&lt;br /&gt;1907 !! 1907/&lt;br /&gt;1908 !! 1908/&lt;br /&gt;1909 !! 1909/&lt;br /&gt;1910 !! 1910/&lt;br /&gt;1911 !! 1911/&lt;br /&gt;1912 !! 1912/&lt;br /&gt;1913 !! 1913/&lt;br /&gt;1914 !! 1914/&lt;br /&gt;1915 !! 1915/&lt;br /&gt;1916 !! 1916/&lt;br /&gt;1917 !! 1917/&lt;br /&gt;1918 !! 1918/&lt;br /&gt;1919 !! 1919/&lt;br /&gt;1920 !! I alt
|-
| København || - || 1 || - || - || 2 || 3 || 4 || 4 || 3 || 3 || 4 || 9 || 2 || 3 || 5 || 2 || 2 || - || 2 || 2 || 51
|-
| Roskilde || 4 || 1 || 2 || 14 || 14 || 36 || 28 || 19 || 23 || 24 || 18 || 11 || 13 || 21 || 23 || 11 || 13 || 5 || 4 || - || 284
|-
| Frederiksborg || 6 || 7 || 14 || 17 || 13 || 15 || 19 || 24 || 17 || 28 || 42 || 29 || 14 || 15 || 25 || 20 || 10 || 10 || 6 || 8 || 339
|-
| Holbæk || 6 || 13 || 26 || 42 || 36 || 42 || 72 || 65 || 84 || 78 || 43 || 33 || 58 || 53 || 69 || 86 || 80 || 41 || 34 || 18 || 979
|-
| Sorø || 10 || 13 || 29 || 27 || 19 || 24 || 31 || 44 || 16 || 22 || 28 || 22 || 12 || 12 || 30 || 27 || 15 || 18 || 4 || 20 || 423
|-
| Præstø || 20 || 24 || 25 || 29 || 26 || 36 || 30 || 44 || 30 || 16 || 38 || 24 || 31 || 15 || 26 || 22 || 16 || 9 || 6 || 7 || 474
|-
| Bornholm || 5 || 6 || 4 || 7 || 8 || 14 || 3 || 16 || 13 || 9 || 7 || 10 || - || 2 || 2 || 1 || 5 || 5 || 1 || 1 || 114
|-
| Maribo || 3 || 5 || 6 || 15 || 8 || 15 || 7 || 13 || 16 || 21 || 19 || 11 || 9 || 12 || 11 || 1 || 4 || 5 || 3 || 1 || 189
|-
| Svendborg || 2 || 6 || 5 || 11 || 16 || 18 || 33 || 23 || 19 || 19 || 17 || 14 || 9 || 15 || 21 || 32 || 10 || 5 || 3 || 1 || 279
|-
| Odense || 3 || 2 || - || 8 || 16 || 22 || 20 || 19 || 25 || 19 || 16 || 8 || 6 || 9 || 18 || 27 || 14 || 10 || 4 || 6 || 252
|-
| Assens || - || 1 || 1 || 3 || 5 || 6 || 8 || 4 || 6 || 7 || 4 || 2 || 2 || 2 || 1 || 1 || 1 || 5 || 2 || 1 || 62
|-
! ''Øerne'' || ''59'' || ''79'' || ''112'' || ''173'' || ''163'' || ''231'' || ''255'' || ''275'' || ''252'' || ''246'' || ''236'' || 173'' || ''156'' || ''159'' || ''231'' || ''236'' || ''170'' || ''109'' || ''67'' || ''64'' || ''3.446''
|-
| Vejle || 1 || 4 || - || 7 || 9 || 15 || 17 || 18 || 13 || 16 || 21 || 16 || 23 || 12 || 15 || 22 || 16 || 15 || 12 || 4 || 256
|-
| Skanderborg || 1 || 6 || 12 || 23 || 22 || 23 || 36 || 21 || 22 || 28 || 22 || 25 || 29 || 2 || 10 || 24 || 13 || 7 || 3 || 4 || 333
|-
| Århus || 4 || 2 || 8 || 19 || 14 || 31 || 50 || 39 || 52 || 54 || 66 || 49 || 71 || 28 || 15 || 20 || 13 || 9 || 6 || 2 || 552
|-
| Randers || 35 || 52 || 107 || 131 || 96 || 137 || 94 || 96 || 108 || 55 || 123 || 65 || 79 || 30 || 84 || 39 || 55 || 27 || 29 || 10 || 1.452
|-
| Ålborg || 21 || 24 || 26 || 36 || 47 || 41 || 32 || 39 || 24 || 32 || 29 || 27 || 22 || 41 || 47 || 46 || 49 || 31 || 39 || 18 || 671
|-
| Hjørring || 20 || 11 || 11 || 18 || 19 || 16 || 14 || 7 || 8 || 14 || 14 || 13 || 4 || 8 || 5 || 17 || 9 || 4 || 3 || 2 || 271
|-
| Thisted || 8 || 13 || 15 || 15 || 18 || 25 || 33 || 18 || 30 || 33 || 24 || 18 || 12 || 9 || 13 || 27 || 11 || 20 || 18 || 3 || 363
|-
| Viborg || 26 || 22 || 30 || 65 || 44 || 72 || 44 || 54 || 55 || 49 || 73 || 51 || 36 || 44 || 46 || 53 || 37 || 31 || 29 || 30 || 891
|-
| Ringkøbing || 23 || 29 || 39 || 52 || 43 || 62 || 51 || 58 || 87 || 68 || 58 || 44 || 18 || 17 || 21 || 36 || 18 || 9 || 11 || 8 || 752
|-
| Ribe || 11 || 5 || 7 || 12 || 10 || 16 || 21 || 20 || 11 || 15 || 19 || 17 || 20 || 22 || 31 || 45 || 24 || 12 || 8 || 5 || 331
|-
! ''Jylland'' || ''150'' || ''168'' || ''255'' || ''378'' || ''322'' || ''438'' || ''392'' || ''370'' || ''410'' || ''364'' || ''449'' || ''325'' || ''314'' || ''213'' || ''287'' || ''329'' || ''245'' || ''165'' || ''158'' || ''86'' || ''5.818''
|-
! Danmark || 209 || 247 || 367 || 551 || 485 || 669 || 647 || 645 || 662 || 610 || 685 || 498 || 470 || 372 || 518 || 565 || 415 || 274 || 225 || 150 || 9.264
|}
:&lt;small&gt;Kilder: ''Statistisk Årbog'' 1904, 1908, 1912, 1916 og 1920&lt;/small&gt;

Nærmere undersøgelser foretaget i 1905 viste, at &quot;det gennemgaaende (var) den noget ældre, gifte Landarbejder, der fortrinsvis søgt at erhverve sig Jord, sjældnere yngre, ugifte Personer af den tjenende Klasse. Ligesom det langt overvejende Antal Besiddere af »Statshuse« er udgaaet Landarbejderklassen i snævrere Forstand, saaledes de efter Erhvervelsen af deres Ejendomme væsentlig bevaret Karakteren af Landarbejdere, idet Flertallet af dem i større eller mindre Omfang gaa paa Dagleje. gælder dog selvfølgelig i højere Grad om Besidderne af de smaa Huslodder end om dem, der have et større Brug. Det gennemsnitlige aarlige Antal Arbejdsdage andre udgjorde nemlig for Statshusmænd med 2—4 Tdr. Land 184, for Besiddere af Lodder paa 4—6 Tdr. Ld. 152, for 6—8 Tdr. Ld. 148 og for Besidderne af de største Husmandsbrug med over 8 Tdr. Ld. 130 Arbejdsdage.&quot;&lt;ref name=&quot;Anonym&quot;&gt;&quot;Anonym&quot;, s. 527&lt;/ref&gt; 

Af de 1.859 husmandsbrug, der var blevet oprettet i de første fem år, lå 1/3 på Øerne, 2/3 i Jylland, især i Randers Amt, men der var store dele af landet omfattende det vestlige og sydlige Jylland, Fyn samt Lolland og Falster, hvor lovens bestemmelser kun var blevet udnyttet i beskedent omfang.&lt;ref name=&quot;Anonym&quot;/&gt; Det samlede areal udgjorde da 10.700 tdr. land med ca. 580 tdr. hartkorn. Dette indebar, at det fortrinsvis var i områder med højere bonitet, at husmandsbrug var blevet oprettede.&lt;ref name=&quot;Anonym&quot;/&gt;

Undersøgelsen viste tillige, at &quot;Husdyrholdet paa Statshusene [var] mere intensivt end på de øvrige Landbrug som Gennemsnit.&quot; Således fandtes der for hver 100 tdr. hartkorn følgende antal husdyr: 
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
!  !! Statshuse&lt;br /&gt;1905 !! Gennemsnitlig&lt;br /&gt; for hele landet&lt;br /&gt;1903 
|-
| Heste || align = right|134 || align = right|127 
|-
| Hornkvæg || align = right|986 || align = right|481 
|-
| Svin || align = right|1120 || align = right|381 
|-
| Får || align = right|151 || align = right|229 
|-
| Høns || align = right|8020 || align = right|3021 
|}

De 9/10 af statshusmændene var medlemmer af et andelsmejeri, 1/3 af andelsslagteri, 1/5 af en æggekreds.&lt;ref&gt;&quot;Anonym&quot;, s. 528&lt;/ref&gt;

Ved en lovændring i 1909 blev der ved siden af oprettelsen af nye husmandsbrug også mulighed for at kunne købe tillægsparceller, for derved at gøre husmandsbrugene store nok til at være selvdrivende.&lt;ref name=&quot;Kampp 1870 45&quot;&gt;Kampp (1970), s. 45&lt;/ref&gt; Disse tillægsparceller var ofte englodder, idet der i tørre somre var risiko for græsmangel især for brug beliggende på dårligere jorder.&lt;ref name=&quot;Kampp 1970 49&quot;&gt;Kampp (1970), s. 49&lt;/ref&gt;

=== 1920 - 1940 ===

Statens virksomhed for oprettelsen af husmandsbrug fortsattes i mellemkrigstiden, idet landbrugsminister Thomas Madsen-Mygdal foreslog en forlængelse af loven, idet låneværdien blev forhøjet til 22.000 kroner, og af statslånet på 9/10 heraf var de 3/10 direkte tilskud til opførelse af bygninger.&lt;ref&gt;Helmer Pedersen (1988), s. 87&lt;/ref&gt; Forlængelse skete ved nye love af 29. marts 1924 og 4. april 1928.&lt;ref name=&quot;Salm508&quot;&gt;''Salmonsen'' (1930), s. 508&lt;/ref&gt; Ved lov nr. 81 af 29. marts 1924 blev der til afløsning af loven af 1917 vedtaget en ny lov om oprettelse af husmandsbrug (senere ændret på visse punkter ved lov af 1. juli 1927).&lt;ref name=&quot;salm655&quot;&gt;''Salmonsen'' (1930), s. 566&lt;/ref&gt; 

Efter den nye statshusmandslov måtte omkostningerne ved bygningernes opførelse ikke overstige et maksimumsbeløb, der fastsattes hvert år af landbrugsministeren, og til indkøb af jord var maksimum for lånebeløbet fastsat til 7.500 kroner. Der ydedes i lån 9/10 af låneværdien, dog ikke udover købesummen for jorden med tillæg af byggeomkostningerne. Af den del af lånet, der ydedes til opførelse af bygninger, forrentedes kun et beløb af 8.000 kroner, i øvrigt forrentedes lånet med 4 1/2 %. Det henstod afdragsfrit i 5 år, og der efter blev det afdraget efter nærmere fastsatte regler, således at den rentefrie del af byggelånet blev afdraget først, derefter den rentepligtige del af dette og til sidst lånet til jordkøbet. Afdragene svarede i begyndelsen til 1 % af det samlede byggelån.&lt;ref name=&quot;salm655&quot;/&gt;

Antal oprettede statshusmandsbrug efter 1899-lovene:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År !! Antal !! År !! Antal 
|-
| 1920/21 || align = right|137 || 1930/31 ||  align = right|401 
|-
| 1921/22 || align = right|460 || 1931/32 || align = right|435 
|-
| 1922/23 || align = right|964 || 1932/33 || align = right|64 
|-
| 1923/24 || align = right|626 || 1933/34 || align = right|54 
|-
| 1924/25 || align = right|547 || 1934/35 || align = right|286 
|-
| 1925/26 || align = right|561 || 1935/36 || align = right|261 
|-
| 1926/27 || align = right|570 || 1936/37 || align = right|274 
|-
| 1927/28 || align = right|626 || 1937/38 || align = right|309
|-
| 1928/29 || align = right|520 || 1938/39 || align = right|365
|-
| 1929/30 || align = right|379 || 1939/40 || align = right|443
|}
:&lt;small&gt;Kilder: Betænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (''Betænkning nr. 306; 1962''; Tabel 11 (s. 45))&lt;/small&gt;

=== 1940 - 1960 ===

Under 2. verdenskrig og i årene efter krigen faldt oprettelsen af nye statshusmandsbrug kraftigt, som selv om der skete en mindre stigning i 1950-erne, var det tydeligt, at ordningen var ved at have udspillet sin rolle. Der var da også allerede i slutningen af 1940-erne mange, der mente, at fremtiden ville kræve rationaliseringer, mekaniseringer og sammenlægninger, således professor i landbrugsøkonomi ved Landbohøjskolen, K. Skovgaard.&lt;ref&gt;Helmer Pedersen, s. 181&lt;/ref&gt;

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År !! Antal !! År !! Antal  
|-
| 1940/41 ||  align = right|314  || 1950/51 ||  align = right|123
|-
| 1941/42 ||  align = right|119  || 1951/52 ||  align = right|140 
|-
| 1942/43 ||  align = right|73  || 1952/53 ||  align = right|135 
|-
| 1943/44 ||  align = right|74  || 1953/54 ||  align = right|133 
|-
| 1944/45 ||  align = right|71  || 1954/55 ||  align = right|259 
|-
| 1945/46 ||  align = right|48  || 1955/56 ||  align = right|251 
|-
| 1946/47 ||  align = right|96  || 1956/57 ||  align = right|168 
|-
| 1947/48 ||  align = right|68  || 1957/58 ||  align = right|172 
|-
| 1948/49 ||  align = right|15  || 1958/59 ||  align = right|170 
|-
| 1949/50 ||  align = right|76  || 1959/60 ||  align = right|133 
|}
:&lt;small&gt;Kilder: Betænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (''Betænkning nr. 306; 1962''; Tabel 11 (s. 45))&lt;/small&gt;

Det samlede antal statshusmandsbrug oprettede efter 1899-lovene udgjorde frem til og med 1960 20.183.

=== &lt;big&gt;Jordrentebrug&lt;/big&gt; ===

=== Baggrund ===

Lensgodserne var etableret under den tidlige enevælde, og de kunne i egenskab af stamhuse ikke sælges eller deles ved arv. Denne ejerform var i modstrid med det liberale samfunds principper, og i grundloven af 1849 blev det i § 98 bestemt, at &quot;''Intet len, stamhus eller fideikommisgods kan for fremtiden oprettes; det skal ved lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestående kan overgå til fri ejendom.''&quot;

Først i 1909 blev der nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag til lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom. Kommissionen afgav en betænkning i 1913 men var ved afgivelsen delt i 6 mindretal, som hver stillede egne forslag. Kommissionens arbejde førte derfor ikke til nogen løsning på spørgsmålet. 

I 1911 var imidlertid nedsat en ny landbokommission, der blandt andet skulle fremkomme med forslag til nye former for brug af jord i offentlig eje. I 1916 afgav denne kommission sin første delbetænkning, som indeholdt forslag til bestemmelser om landbrugets kreditforhold og om oprettelse af såkaldte jordrentebrug&lt;ref&gt;Helmer Pedersen, s. 82&lt;/ref&gt;; jordrenteprincippet var blevet udformet i et underudvalg ledet af daværende kontorchef, senere departementschef, K. Riis-Hansen. I 1917 fremsatte 11 af denne kommissions 15 medlemmer til Landbrugsministeriet et forslag til lens og stamhuses overgang til fri ejendom, og dette forslag blev overvejende fulgt ved udarbejdelsen af et lovforslag herom, dog med visse præciseringer. Lovforslaget skulle opfylde to formål: dels skulle det opfylde grundlovens løfteparagraf, dels skulle det skaffe jord og penge til at fremme en udstykning og oprettelse af statshusmandsbrug til supplement af lovgivningen herom fra 1899.

=== 1920 - 1940 ===

I 1919 blev der vedtaget tre nye jordlove&lt;ref name=&quot;Kampp 66f&quot;&gt;Kampp (1959), s. 66f&lt;/ref&gt;, nemlig:&lt;/br&gt;  
''Lov af 4/10 1919 om Lens, Stamhuse og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom'' indeholdt bestemmelser, hvorefter ejere af len, stamhuse og fideikommisgodser skulle få ret til at overtage besiddelsen til fri ejendom mod at indbetale 25% af værdien til staten, såfremt der påhvilede hjemfaldsret til staten (det vil sige, hvor statutterne fastslog, at majoratet tilfaldt staten i de tilfælde, hvor mandslinjen i besidderens familie døde ud), og 20% af værdien af øvrige jordbesiddelser. Desuden skulle de, mod erstatning, overdrage staten en tredjedel af deres besiddelser.

Majoraterne kunne omgå udstykningskravet helt eller delvist på to måder: enten kunne man købe anden jord til udstykning andetsteds (erstatningsjord), eller også kunne man indbetale en fastlagt sum til Statens Jordlovsudvalg, som så selv kunne købe erstatningsjord til udstykning.&lt;ref name=&quot;Kampp 1970 46&quot;&gt;Kampp (1970), s. 46&lt;/ref&gt;

''Lov af 4/10 om Afhændelse af de til Præsteembeder henlagte Jorder til Oprettelse af Husmandsbrug'' indeholdt bestemmelser om, at jord tilhørende præstegårde, som var egnede til landbrugsdrift, skulle udstykkes og som hovedregel sælges som parceller af en størrelse, der muliggjorde oprettelse af et husmandsbrug stort nok til at brødføde en familie ved dennes egen arbejdskraft; mindre jordstykker kunne sælges som tillægsjord til eksisterende bedrifter. Som overgangsbestemmelser blev fastlagt, at hvis præsten selv drev jorden, skulle udstykningen ske ved embedsledighed, og hvis jorden var forpagtet bort, skulle udstykningen ske ved udløbet af forpagtningsaftalen.

''Lov af 4/10 1919 om Vilkaar for Bortsalg af Jord i offentlig Eje'', jævnfør lovene af 28. juni 1920, af 6. maj 1921 og 3. marts 1926&lt;ref name=&quot;Salm508&quot;/&gt;, der indeholdt bestemmelser om, at jord i statens eje (domænejord) egnet til landbrugsdrift kun måtte sælges på de vilkår, der var fastlagt i loven. Som hovedregel skulle jorden udstykkes i parceller, der var store nok til at oprette husmandsbrug, der kunne brødføde en familie ved dennes egen arbejdskraft, mens mindre parceller skulle sælges som tillægsjord til eksisterende brug.

Det vigtigste ved de nye love var, at fremover skulle husmandsbrugene skulle have en sådan størrelse, at familierne kunne leve af dem. Mens 1899-ordningen havde bygget på traditionelt selveje, indførte 1919-lovene et nyt begreb: jordrentebruget. Det indebar, at staten kunne oprette husmandsbrug på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten, altså en art virkeliggørelse af georgismens principper om fuld grundskyld.&lt;ref&gt;Erichsen og Tamm (2014), s. 94.&lt;/ref&gt; Samtidig oprettedes det vigtige Statens Jordlovsudvalg, der skulle administrere ordningen. I forbindelse med lensafløsningen, omdannelse af tidligere præstegårdsjord samt overtagelse af en række såkaldte domæner (tidligere prøjsiske statsejendomme) i Sønderjylland ved Genforeningen i 1920 fik jordlovsudvalget rådighed over ret betydelige jordarealer, der blev udstykket til statshusmandsbrug&lt;ref&gt;Erichsen og Tamm (2014), s. 195.&lt;/ref&gt;, ligesom udvalget opkøbte yderligere jord for statens midler til udstykning.

Ved lensafløsningen blev afstået 18.000 hektar, ved præstegårdsudstykninger 12.000 ha, svarende til ca. 1% af den samlede landbrugsjord. De afståede arealer omfattede overvejende god jord i områder, hvor det tidligere havde været meget vanskeligt at erhverve jord til udstykning.&lt;ref name=&quot;Kampp 72&quot;&gt;Kampp (1959), s. 72&lt;/ref&gt;

Ved love af 1922 blev lovgivningen af 1919 om vilkår for bortsalg af jorder i offentlig eje udvidet til Sønderjylland og samtidig bemyndigelse givet til at afhænde de staten tilhørende domænegårde efter disse regler. Ligeledes blev fra 1922 lovgivningen om afhændelse af de til præsteembeder henlagte jorder udvidet til de sønderjyske landsdele, dog med visse ændringer.&lt;ref name=&quot;salm655&quot;/&gt; I Sønderjylland overtog staten fra den preussiske stat omkring 3.000 ha domænejord fordelt på 38 domænegårde. Foruden domænegårdene opkøbte staten flere store gårde i landsdelen til udstykning. Ved siden af denne virksomhed fandtes også private udstykningsforeninger.&lt;ref name=&quot;Kampp 72&quot;/&gt;

Ved tillægslove til jordlovene af 1919 blev der vedtaget et tillæg for at bringe de to love i nærmere overensstemmelse med hensyn til den årlige ydelse til rente og afdrag med mere. For brug, der oprettes efter jordloven af 1919, gjaldt her efter ligeledes, at kun 8.000 kroner af byggelånet skulle forrentes, og reglerne for forrentning og afdrag var de samme.&lt;ref name=&quot;salm655&quot;/&gt;

Ved en tillægslov af 4. april 1928 blev der givet bemyndigelse til at anvende en del af de midler, der var stillet til rådighed for oprettelse af statshusmandsbrug, til oprettelse af mindre gårdbrug i tyndt befolkede egne af landet. Købesummen for jorden måtte her ikke overstige 15.000 Kr. og byggeomkostningerne ikke 12.000 kroner. Nyt var ved denne lov også, at statslånet blev givet som et supplement til en på almindelig vis privat optaget førsteprioritet.&lt;ref name=&quot;salm655&quot;/&gt;

Endelig blev der ved lov nr. 137 af 1. juni 1929 givet bemyndigelse til at anvende indtil 10 mio. kroner af jordfondens midler til opkøb af jord og grundforbedring af denne jord i tyndt befolkede egne inden for de sønderjyske landsdele.&lt;ref name=&quot;salm655&quot;/&gt;

Som et betydningsfuldt led i bestræbelserne for at fremskaffe og bevare det størst mulige antal selvstændige jordbrug må nævnes lov nr. 106 af 3. april 1925 om landbrugsejendomme, hvorefter enhver landbrugsejendom med et tilliggende af mindst 1 ha og en grundværdi af mindst 1.000 Kr. skulle opretholdes som selvstændigt brug og være forsynet med bygninger og beboere, der drev jorden, således, at ingen del af arealet indgik i en anden ejendoms sædskifte eller markinddeling. Kun under nærmere betingelser fastsatte i lov af samme dato om jords udstykning og sammenlægning kunne denne forpligtelse hæves.&lt;ref name=&quot;Salm566f&quot;&gt;''Salmonsen'' (1930), s. 566f&lt;/ref&gt;

Ved en ''Lov af 25. marts 1933 om Oprettelse af mindre Landbrug'' blev 1899- og 1919-principperne stillet lige, og de økonomiske rammer for udstykning blev udvidede. Samme dag underskrev kongen en lov, der gav statshusmænd mulighed for at vælge mellem en fast og en bevægelig rente. I sidstnævnte tilfælde skulle denne beregnes på grundlag af priserne på smør, flæsk og kapiteltakst for byg 1926-30, der hver vægtedes med en tredjedel. Disse ændringer bevirkede, at der i 1930-erne skete en ny stigning i udstykningsvirksomheden. Den 27. februar 1934 fremlagde landbrugsminister Kristen Bording lovforslag om oprettelse og udvidelse af mindre landbrug, og dette vandt Folketingets tilslutning. Ved lov af 14. maj 1934 blev hele jordlovgivningen samlet, og ved samme lejlighed blev Statens Jordlovsudvalg lovfæstet. Beløbsrammen blev atter udvidet, således på byggelån fra tidligere 8.000 kroner til 15.000 kroner.&lt;ref&gt;Helmer Pedersen, s. 168&lt;/ref&gt;

Antal oprettede statshusmandsbrug efter 1919-lovene:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År !! Antal !! heraf&lt;br /&gt;''Præstegårds-''&lt;br /&gt;''jord'' !! &lt;br /&gt;''Domæne-''&lt;br /&gt; ''jord'' !! År !! Antal !! &lt;br /&gt;''Præstegårds-''&lt;br /&gt;''jord'' !! &lt;br /&gt;''Domæne-''&lt;br /&gt; ''jord''
|-
| 1920/21 || align = right|198 || align = right| ''162'' || align = right| ''36'' || 1930/31 || align = right|252 || align = right| ''42'' || align = right| ''210''  
|-
| 1921/22 || align = right|333 || align = right|''172'' || align = right|''161'' || 1931/32 || align = right|244 || align = right| ''33'' || align = right| 211  
|-
| 1922/23 || align = right|659 || align = right|''157'' || align = right|''502'' || 1932/33 || align = right|91 || align = right| ''19'' || align = right| ''72''  
|-
| 1923/24 || align = right|650 || align = right|''145'' || align = right|''505'' || 1933/34 || align = right|87 || align = right| ''35'' || align = right| ''52''  
|-
| 1924/25 || align = right|413 || align = right|''114'' || align = right|''299'' || 1934/35 || align = right|209 || align = right| ''12'' || align = right| ''197''  
|-
| 1925/26 || align = right|606 || align = right|''131'' || align = right|''475'' || 1935/36 || align = right|159 || align = right| ''6'' || align = right| ''153''  
|-
| 1926/27 || align = right|530 || align = right|''164'' || align = right|''366'' || 1936/37 || align = right|237 || align = right| ''7'' || align = right| ''230''  
|-
| 1927/28 || align = right|438 ||align = right|''98'' || align = right|''340'' || 1937/38 || align = right|255 || align = right| ''4'' || align = right| ''251''  
|-
| 1928/29 || align = right|270 || align = right|''79'' || align = right|''191'' || 1938/39 || align = right|262 || align = right| ''7'' || align = right| ''255''  
|-
| 1929/30 || align = right|132 || align = right|''34'' || align = right|''98'' || 1939/40 || align = right|289 || align = right| ''1'' || align = right| ''288''   
|}
:&lt;small&gt;Kilder: Danmarks Statistik: ''Statistisk Aarbog'', diverse årgange&lt;/small&gt;

=== 1940 - 1960 ===

Den 9. juni 1948 vedtoges en ny statshusmandslov.&lt;ref&gt;Lov af 4. juni 1948 om Udstykning&lt;/ref&gt; Denne gav Statens Jordlovsudvalg forkøbsret til landejendomme af en vis størrelse, dog ikke ved familiesalg.&lt;ref&gt;Helmer Pedersen, s. 180&lt;/ref&gt;

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År !! Antal !! År !! Antal  
|-
| 1940/41 ||  align = right|227  || 1950/51 ||  align = right|122
|-
| 1941/42 ||  align = right|71  || 1951/52 ||  align = right|119 
|-
| 1942/43 ||  align = right|44  || 1952/53 ||  align = right|58 
|-
| 1943/44 ||  align = right|67  || 1953/54 ||  align = right|81 
|-
| 1944/45 ||  align = right|100  || 1954/55 ||  align = right|81 
|-
| 1945/46 ||  align = right|36  || 1955/56 ||  align = right|55 
|-
| 1946/47 ||  align = right|73  || 1956/57 ||  align = right|26 
|-
| 1947/48 ||  align = right|97  || 1957/58 ||  align = right|18 
|-
| 1948/49 ||  align = right|113  || 1958/59 ||  align = right|20 
|-
| 1949/50 ||  align = right|175  || 1959/60 ||  align = right|16 
|}
:&lt;small&gt;Kilder: Betænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (''Betænkning nr. 306; 1962''; Tabel 11 (s. 45))&lt;/small&gt;

Det samlede antal brug oprettede efter jordlovene fra 1919 udgjorde 7.930 frem til og med 1960.

=== &lt;big&gt;Arkitekttegnede husmandssteder&lt;/big&gt; ===

Bygningen af de mange nye husmandsbrug afstedkom en planlægning af disse. I december 1907 forestod et udvalg under Landbrugsministeriet en konkurrence om forslag til husmandsbrug. Af konkurrencens program fremgik, at man ønskede eksempler på tre forskellige bygningsmåder&lt;ref name=&quot;bro 71&quot;/&gt;, nemlig med beboelse og avlsbygninger samlet i een længe, med beboelse og avlsbygninger placerede i en vinkelbygning samt med beboelse og avlsbygninger fordelt på to selvstændige længer, der imidlertid skulle forbindes med en kort gang dækket med åbent halvtag.&lt;ref name=&quot;bro 72&quot;&gt;Brogaard, s. 72&lt;/ref&gt;

Til boligen blev opstillet følgende krav: En forstue, tre værelser på tilsammen ca. 120 kv. alen (ca. 47 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;), køkken med rummeligt og lyst spisekammer, bryggers (vaskerum) og endelig et mindre kælderrum.&lt;ref name=&quot;bro 72&quot;/&gt;

Avlsbygningerne skulle omfatte: Stald til tre til fire køer, plads til en hest, to til tre svinestier, foderlo og lade, roerum, brændselsrum, hønsehus og lokum.&lt;ref name=&quot;bro 72&quot;/&gt;

123 deltog i konkurrencen og udarbejdede ialt 193 forslag. Blandt deltagerne var både landbrugere, håndværkere og arkitekter, hvilket viser bredden i interessen for sagen.&lt;ref name=&quot;bro 72&quot;/&gt;

De præmierede forslag blev udgivet i bogform i 1909 som ''Tegninger til Husmandsboliger''.&lt;ref name=&quot;bro 73&quot;&gt;Brogaard, s. 73&lt;/ref&gt; Forslagene udviste en vis variation i udformningen. Vægten var lagt på godt håndværk, gode materialer samt dansk byggetradition i modsætning til den tyske byggeskik, der havde præget slutningen af 1800-tallet.&lt;ref&gt;Brogaard, s. 73-75&lt;/ref&gt;

Allerede i foråret 1914 udgav Sjællands og Fyns udstykningsforening en bog med tegninger til husmandssteder lavet af arkitekterne Ivar Bentsen og T.H. Hjejle &amp; Rosenkjær. Stilen var mere saglig og satte sit præg på byggeriet i de følgende årtier.&lt;ref&gt;Brogaard, s. 75&lt;/ref&gt;

I 1915 stiftedes med tilslutning fra 400 håndværkere, arkitekter og udstykningsmænd Landsforeningen Bedre Byggeskik. Foreningens formål var blandt andet at skabe en ny byggeskik. De nye bygninger skulle være enkle, hjemlige og smukke. De skulle være funktionelle efter deres formål og tilpassede deres omgivelser. I 1920 udgav foreningen bogen ''Danske Landbrugsbygninger - praktiske Forslag og Detailtegninger til Bygninger for Landbrug indtil 30 Tdr. Land''. Bogen var en oversigt over projekter, som var fremkommet i de foregående år samt opmåling af gode eksisterende landbrug. Bogen afspejlede tidens nyklassicistiske stil med en række nye facadeforslag.&lt;ref name=&quot;bro 71&quot;&gt;Brogaard, s. 71&lt;/ref&gt;

Senere fik Statens Jordlovsudvalg ansat egne arkitekter, der udarbejdede typetegninger. Husmandsbrugene blev opført i cementsten med hvide, pudsede mure og lyserøde cementtagsten.&lt;ref&gt;Brogaard, s. 76&lt;/ref&gt;

Resultatet af de mange anstrengelser var, at der blev opført husmandssteder med en vis variation over samme tema.

=== &lt;big&gt;Befolknings- og bebyggelsesmæssige følger af statshusmandslovene&lt;/big&gt; ===

I geografisk henseende viser de nye statshusmandsbrug sig som store samlede områder af husmandsbrug. Som et eksempel herpå kan nævnes Skovby husmandskoloni, der blev oprettet på Rask hovedgårds jorder, og som bestod af 38 husmandssteder beliggende på begge sider af de to veje, der fra hovedgården førte mod nord og mod øst. Langt mindre husklynger, som regel 4-10, blev oprettet, når præstegårdjorder blev udstykket, hvilket var betinget af, at præstegårdenes jordtilliggender var langt mindre end hovedgårdenes jordtilliggender. Som eksempel herpå kan nævnes udstykningen af præstegårdsjorden Humble sogn på Langeland.

Hvis man vil danne sig et indtryk af de befolkningsmæssige følger af statshusmandslovene, kan diverse folketællinger belyse hovedtræk i denne udvikling:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|+ Husmandsbefolkningen 1901-1960
|-
! År !! Husmænd mv. !! Gartnere
|-
| 1901 || align = right|339.899 || align = right|16.013
|-
| 1911 || align = right|378.555 || align = right|19.364
|-
| 1921 || align = right|379.234 || align = right|25.722
|-
| 1930 || align = right|305.960 || align = right|16.424
|-
| 1940 || align = right|344.360 || align = right|41.354
|-
| 1950 || align = right|293.047 || align = right|52.142
|-
| 1960 || align = right|249.743 || align = right|43.307
|}
''Kilde: Statistisk Årbog, diverse årgange. Betegnelsen &quot;Husmænd mv.&quot; angiver husmænd, parcellister og boelsmænd, idet det ikke er muligt at skelne mellem disse. Bemærk, at tallene omfatter den samlede befolkning, der lever af husmandsbrug hhv. gartneri. Tallene før 1920 omfatter ikke Sønderjylland.''

Husmandsbefolkningen var stærkt voksende frem til 1921 og der efter aftagende igen. En del af de nye brug oprettedes som gartnerier&lt;ref name=&quot;Kampp 1970 49&quot;/&gt;, der især rettede sig mod afsætning af grøntsager og blomster til byerne; de kulminerede først omkring 1950. Trods den overordnede udvikling er der en uens udvikling i ulige dele af landet.

Mellem 1890 og 1906 var antallet af jordbrugere voksende i stort set hele landet. Mellem 1906 og 1930 var der fortsat fremgang i det meste af det indre Jylland, på Bornholm, på Midtsjælland samt store dele af Lolland, endvidere i Københavns omegn (antagelig overvejende i form af gartnerier). På Fyn, i øhavet og på Falster var billedet mindre entydigt. Mellem 1930 og 1940 var der en generel nedgang i antallet af landbrugere i det meste af landet, dog fremgang omkring større byer (sikkert i form af gartnerier) samt i dele af Sønderjylland. Efter som antallet af gårdbrug som helhed nærmest var stagnerende mellem 1911 og 1960 (426.989 i 1911, 469.392 i 1940, 410.075 i 1960), må udviklingen formodes at afspejle især husmændenes udvikling. Det er fastslået, at i 1920-erne, da udstykningsaktiviteten var stærkest, voksede indbyggertallet i landdistrikterne næsten med samme hastighed som i bymæssige bebyggelser.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 83f&lt;/ref&gt; Dette bekræftes, hvis man ser på den geografiske fordeling af oprettede statsjordbrug.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 135-140&lt;/ref&gt; Udviklingen var dog ikke entydig: især i de østlige dele af landet blev ejendomme så at sige &quot;opslugt&quot; af den fremad skridende byudvikling mellem 1904 og 1936, mens ny landbrugshuse kom til især i Midt- og Vestjylland. Omkring halvdelen af tilgangen skete i Sønderjylland.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 79&lt;/ref&gt; Det hører med til helhedsbilledet, at af landbrugstællingen i 1933 fremgik, at omkring 17.000 landbrug var for små til at give ejeren fuldt arbejde.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 80&lt;/ref&gt; Man må derfor regne med, at en del deltidshusmænd ikke er omfattede af det anførte antal.

I landskabelig henseende kom statshusmandsbrugene som regel til at ligge i klynger, hvilket var betinget af, at der som oftest var tale om større samlede jorder, der blev udstykkede i småbrug efter en samlet plan. Kendetegnende var også, at de nye husmandssteder normalt lå langs nyanlagte veje eller udrettede veje i nærmest rette linier. Selve bygningerne blev lagt nær den forbindende vej, idet man derved kunne opnå flere fordele på samme tid: den jord, som måtte ofres for at forbinde husmandsstedet til offentlig vej, blev mindst mulig, og man sparede tid på transporten af fx. byggematerialer, mælk til mejeriet, svin til slagteriet, lige som længden af rør til vandforsyning blev korte.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 95&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* anonym: &quot;Statshusmænd&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 14; 1906)
* Betænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (''Betænkning nr. 306; 1962'') 
* Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: &quot;Landbrugets huse&quot;; 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94884-5}} (i: Hakon Lund: ''Danmarks Arkitektur''; 2. udgave, 1985; {{ISBN|87-00-94644-3}})
* Danmarks Statistik: &quot;Oprettelse af statshusmandsbrug m.m.&quot; (i: ''Statistisk Aarbog'', diverse årgange 1924-1955)
* Jørgen Deickmann Rasmussen: &quot;Brug og besiddelse&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie III: 1810-1914''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-079-4}}; s. 218-233)
* Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd: &quot;Husmandsbrug&quot; (''Sønderjyllands Kulturmiljøer'' nr. 3; pjece 2001) 
* John Erichsen &amp; Ditlev Tamm: ''Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919''; Gyldendal, København 2014; {{ISBN|9788702159578}}
* Erik Helmer Pedersen: ''Det danske landbrugs historie IV: 1914-1988''; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-08-0}}
* Aage H. Kampp: &quot;Landbrugsgeografiske Studier over Danmark&quot;; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
* Aage H. Kampp: &quot;Agerlandets geografi&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 8: Agerlandet; Politikens Forlag, København 1970; {{ISBN|87-567-1267-7}}; s. 35-74)
* Erland Porsmose: ''Danske landsbyer''; Gyldendal, Gylling 2008; {{ISBN|978-87-02-01690-1}}
* ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XI (1921), s. 922; opslag: Husmandsbrug
* ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 508; opslag: Husmandsbrug
* ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 566-567; opslag: Jordreformer
* Torben W. Smith: ''Vi vil rejse nye Huse. Statshusmandsloven af 1899''; Landbohistorisk Selskab 1999; {{ISBN|87-7526-198-7}}

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>hzbr7p7uw6suqyjbdlz1ie94c9sutkt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livet i Danmarks skove/Fugle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6848</id>
    <revision>
      <id>42922</id>
      <parentid>42572</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:17:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42922</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="24194" sha1="dyq9tpunagbdru980q96tjlx1ul99t3" xml:space="preserve">=== Fugle ===

I sin skildring af større danske fuglelokaliteter nævner Lorenz Ferdinand, at kriteriet for skovområder af international betydning er mindst 15 par af spurvehøg, duehøg, tårnfalk, musvåge og hvepsevåge samt lokalitet for vandrefalk, fiskeørn og skarv. Kriteriet for skovområder af national betydning er mindst 6 par af spurvehøg, tårnfalk, musvåge og hvepsevåge eller lokalitet for duehøg, lærkefalk, ravn, høgesanger og stor skallesluger. Kriteriet for andre områder af betydning er, at de er lokalitet for natravn, pirol, svaleklire, skovsneppe, vendehals og huldue eller &quot;gode småfugleskove&quot;.&lt;ref&gt;Ferdinand (1980), s. 20&lt;/ref&gt; 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|[[Image:Dendrocopos major01.jpg|thumb|right|250px]]
'''Stor flagspætte''' (''Dendrocopos major'') er en spætteart, der lever i Europa (herunder Danmark), det nordlige Afrika og i store dele af Asien. Stor flagspætte er den almindeligste danske spætte.

I Danmark yngler stor flagspætte over hele landet, bortset fra mindre øer med kun lidt skov som Ærø og Anholt. Den er især almindelig i blandskov med udgåede træer. Dens trommen høres oftest i marts og april. De danske fugle er standfugle. I år med ringe frøsætning i nåleskovene nord for Danmark, kan mange unge fugle gæste landet.

Den store flagspætte har en længde på ca 23 cm og vejer omkring 90 g. Hannen kendes på sin røde nakkeplet. Ungfuglene har rød isse. Den lever om sommeren især af insekter, mens den om vinteren tager frø fra koglerne af fyr eller gran. Stor flagspætte kan desuden tage andre fugles æg eller unger.
|-
|[[Image:Grünspecht Picus viridis.jpg|thumb|right|250px]]
'''Grønspætte''' (''Picus viridis'') er en mellemstor spætte, der bliver 32 cm lang. Den kendes især på sin karakteristiske grønne ryg og røde isse.

Grønspætten findes i ulige skovtyper. De tætteste bestande synes at forekomme i lyse blandingsskove, hvor mange uens løvtræer vokser sammen med nåletræer, men den kan også optræde i ren løvskov og i nåletræsplantager med et mindre indslag af løvtræder. Den synes at foretrække åbne, parkagtige skove, hvor træerne står mere spredt.

Grønspætten ynglede tidligere mange steder i Danmark, men udviste efterhånden tilbagegang: i Sydsjælland og på Lolland-Falster i 1880-erne og 1890-erne, i Nordsjælland kort efter århundredeskiftet. På Fyn forsvandt den omkring 1930, og på Langeland i begyndelsen af 1940-erne. Nu om stunder er praktisk talt hele bestanden bosat i Jylland med enkelte tilfælde på Fyn.

Grønspættens vigtigste føde er rød skovmyre. Derfor er det afgørende for den at have tilgang til overdrev, enge eller heder i umiddelbar tilknytning til skovene.
|-
|[[Image:BlackWoods.jpg|thumb|right|250px]]&lt;/small&gt;
'''Sortspætte''' (''Dryocopus martius'') er en stor spætte, idet den når en længde på 45 cm. Den har en markant sort fjerdragt med en karakteristisk rød isse.

Sortspætten er udbredet i det meste af Europa og store dele af Asien. Den yngler i ældre nåle- og blandskove. Før 1930 var den kun en sjælden vintergæst i Danmark, men i de følgende årtier begyndte den at optræde oftere, især i Nordøstsjælland. Det første sikre ynglefund, i Teglstrup Hegn ved Helsingør, blev gjort i 1961. Den er fortsat næsten kun udbredt i Nordøstsjælland samt på Bornholm, hvor det første sikre ynglefund blev gjort i 1966. Til trods for, at den også kendes i Mellemeuropa helt op i Sydslesvig, er der endnu ikke gjort sikre ynglefund i Sønderjylland.

Den lever hovedsageligt af insekter, som den finder under barken.
|-
|[[Image:Treecreeper.jpg|thumb|right|250px]]
'''Træløber''' (''Certhia familiaris'') er en lille spurvefugl med en kropslængde på 12,5 cm.

Den findes i det meste af Europa og Asien. I Danmark er den i udpræget grad knyttet til løvskove, mens den i Mellem- og Sydeuropa også forekommer i nåleskov. I Danmark findes den altovervejende i landets østlige egne, herunder Bornholm, men mangler næsten helt i Midt- og Vestjylland. Thy og Vendsyssel.

|-
|[[Image:Sitta europaea wildlife 2 1.jpg|thumb|right|250px]]
'''Spætmejse''' (''Sitta europaea'') er en lille spurvefugl med en kropslængde på 15 cm. Den genkendes især på sin blågrå overside og lysere underside med en sort stribe gennem øjet. Fugle vest for Storebælt er gyldenbrune på undersiden (Underarten ''caesia''), mens fugle på Sjælland og Lolland-Falster er lysere (underarten ''europaea'') og kun rustrøde på undergumpen og de nedre flanker.

Arten er almindelig bortset fra i de dele af Vest- og Nordjylland, her under Thy. Spætmejsen er en løvskovsfugl især knyttet til ældre egetræer men forekommer dog også i bøgeskov og blandskov samt i parker. Den mangler på mange øer, som Læsø, Samsø og Ærø og er først i 1995) indvandret til Bornholm.

Om sommeren lever spætmejsen især af insekter, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret og vinteren lever den derimod af frø, nødder, bog og agern. For at få hul på nødderne, kiler spætmejsen dem fast i barkrevner, hvor den hamrer på dem med sit næb. Den bruger i den forbindelse hele sin kropsvægt og udnytter, at den kan bevæge sig med hovedet nedad.

Spætmejsen er en meget stedfast standfugl og spreder sig ikke nemt.
|-
|[[Image:Eurasian_blue_tit_Lancashire.jpg|thumb|right|250px]] 
'''Blåmejse''' (''Parus caeruleus'') en en lille spurvefugl med en kropslængde på cirka 11,5 cm. Det har et karakteristisk lyseblåt parti i nakken og over issen samt en sort stribe gennem øjet. Det mørkebrune næb er kort sammenlignet med beslægtede arter. Iris er brun, fødderne mørkegrå og kløerne grå.

Blåmejsen forekommer i Europa, Asien, Nordafrika og på de Kanariske Øer; sidstnævnte regnes som en underart. I Danmark er den en udpræget løvskovsfugl og træffes sjældnere i nåleskove men undertiden i parker og villahaver. Blåmejsen forekommer i stort set hele landet, dog ikke på Sejerø

Blåmejsens foretrukne føde om sommeren er hovedsageligt insekter (især deres larver) og edderkopper. Uden for yngletiden udvides betydningen af frø og anden plantebaseret kost fx fra bøge- og birketræer.

Blåmejser træffes året rundt.
|-
|[[Image:Coal tit UK09.JPG|thumb|right|250px]]
'''Sortmejse''' (''Parus ater'') er en lille spurvefugl. Sortmejsen er 11 cm og har sort hoved med hvide kind- og nakkepletter og en grålig bug.

Den yngler i Europa og i store dele af Asien. Sortmejsen lever næsten udelukkende i områder med nåletræer. I Danmark er sortmejsen hyppigere i Jylland end på øerne. Særligt tætte bestande findes i de midt-, vest- og sydjyske plantager.

Sortmejsens vigtigste føde er granfrø, men den lever om sommeren især af insekter og edderkopper. Allerede fra sensommeren begynder sortmejsen at hamstre til vinteren: granfrø, fyrrefrø og insekter, især bladlus, bliver gemt på nåletræernes yderste grene.

Fuglen er standfugl, men strejfer mere om end de øvrige mejser og kan nogle år optræde invasionsagtigt i Danmark fra det øvrige Skandinavien.
|-
|[[Image:Lophophanes cristatus Luc Viatour 2.jpg|thumb|right|250px]]
'''Topmejse''' (''Parus cristatus'') er en lille spurvefugl. Topmejsen har en længde på 10,5-12 cm og et vingefang på 17-20 cm. Arten er en karakteristisk mejse med sin sort- og hvidspættede top. Andre kendetegn er den sorte &quot;hagesmæk&quot;, den sorte ring omkring hovedet og ørerne, den jævnt brune overside, den smudsighvide underside og de beigebrune flanker. Kønnene er ens.

Topmejsen yngler kun i Europa, hvor den er udbredt i de fleste lande, dog fraset Island, Irland og Italien. I Danmark er den næsten udelukkende knyttet til ældre nåleskov, hvor den forekommer i bevoksninger af både gran og fyr. I Danmark findes den kun udbredt vest for Storebælt (Jylland og Fyn) og findes heller ikke på de mindre øer som Samsø, Langeland og Ærø.

Topmejsen indvandrede fra Nordtyskland i slutningen af 1800-tallet og nåede til Sønderjylland i 1890-erne, til Nord- og Vestjylland i 1920-erne og nåede Fyn i tiden 1920-1940.

Topmejsen ernærer sig ved edderkopper, insekter og insektlarver om sommeren og primært af granfrø om vinteren.

Topmejsen er en udpræget standfugl.
|-
|[[Image:Синица (Parus major, fem), Битцевский лес.jpg|thumb|right|250px]]
'''Musvit''' (''Parus major'') er en mindre spurvefugl med en længde på 12,5-14 cm. Musvitten har stærke og klare farver. Den har en blålig-sort isse, sort hals og hoved, hvide fjer på kinder og de skjulte ører. Brystet er lyst citrongult, og den har en karakteristisk bred stribe på midten løbende som en slids fra halsen og ned på bugen. Den har på halsen en mat, hvid plet, der bliver grøngul oppe øverst på nakken. Resten af nakken og ryggen er grøn og olivengrøn. Vingernes dækfjer er grønne, resten af vingerne er blågrå med et hvidt vingebånd. Halen er blågrå og hvid på spidsen. Fjerdragten på hunnen er magen til hannens, men er generelt lidt blegere; halsen er mindre tydeligt sort, lige som striben ned på bugen, og striben er ofte smallere og i nogle tilfælde brudt.

Musvitten findes udbredt over hele Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Rusland, i det nordlige og centrale Asien, Japan og ned til det sydøstlige Asien. I Danmark forekommer den i alle typer af skove, parker, haver med mere, især i ældre løvskove og blandingsskove. Den forekommer i stort set hele landet, selv på de mindste småøer.

Musvitten lever om sommeren hovedsagelig af insekter, som den finder i vegetationen. Den æder også hvirvelløse dyr som græshopper, fårekyllinger, netvinger, ørentviste, bladlus, myrer, fluer, vårfluer, biller, mejere, bier, hvepse, skorpionfluer, snegle og bænkebidere. I yngleperioden foretrækker musvitten at give sit afkom proteinrige dyr som larver.

De fleste europæiske musvitter er standfugle.
|-
|[[Image:Red Crossbills (Male).jpg|thumb|right|250px]]
'''Lille korsnæb''' (''Loxia curvirostra'') er en mindre spurvefugl, ca. 16,5 cm stor. Den kendes bedst på sin stemme og det specielle næb, hvor spidserne af overnæb og undernæb krydser hinanden. Hannen er makant rød på kroppen med brune vinger. Hunner er grågrønne eller gulgrønne, og ungfuglene ligner hunnerne, men er stribede.

Den findes udbredt over et stort område på den nordlige halvkugle. I Europa findes arten med spredte bestande i næsten alle lande, ligesom den findes i dele af Nordafrika og i store dele af Asien og Nordamerika. I Danmark begyndte lille korsnæb første gang at yngle i midten af 1800-tallet, da hede og klitter blev beplantet med nåletræer. Lille korsnæb er en udpræget nåleskovsfugl, idet dens levevis er helt afhængig af forekomsten af nåletræsfrø. Af samme årsag er den i Danmark især udbredt i de midtjyske plantageområder, mens den kun findes spredt og svagt i resten af landet.

Lille korsnæb lever især af frø fra gran, men kan også tage frø fra mindre fyrrekogler eller sten af rønnebær.

I Danmark findes den både som ynglefugl og trækgæst nordfra, men antallet veksler meget fra år til år.
|-
|[[Image:Крапивник - орешек (Troglodytes troglodytes), Битцевский лес.jpg|thumb|right|250px]] 
'''Gærdesmutte''' (''Troglodytes troglodytes'') er Danmarks næst mindste spurvefugl. Den måler 9,5-12 cm. Den er en lille brun fugl med en hale, der oftest er karakteristisk strittende.

Gærdesmutten er udbredt i det meste af Europa og i dele af Asien. Gærdesmutten yngler i skove (såvel nåleskove som løvskove), parker og haver, oftest i tæt krat, herunder i tætte markhegn. Gærdesmutten forekommer overalt i Danmark inklusive Bornholm og også på de mindre øer som Læsø, Anholt, Samsø og Endelave.

Gærdesmutter lever af insekter hele året. 

De fleste danske fugle er standfugle. Den optræder desuden som en meget almindelig trækgæst og vintergæst fra Skandinavien. 
|-
|[[Image:Willow Warbler Phylloscopus trochilus.jpg|thumb|right|250px]]
'''Løvsanger''' (''Phylloscopus trochilus'') er en spurvefugl. Den er grønlig fjerdragt for oven og gullig for neden eller mere afdæmpede grågrønne til gråbrune farver med mindre eller ingen variation i forhold til årstiden. Halerne er ret korte og består af 12 fjer. Løvsangeren er spinkel og mellem 9 og 14,5 cm, oftest 11-12 cm, lang.  

Den yngler i det nordlige og tempererede Europa og Asien. I Danmark forekommer den over hele landet, selv på de mindste øer. Den yngler både i krat og skov, såvel løvskov som nåleskov, herunder i vestjyske klitplantager.

Løvsangeren lever af insekter og finder sin føde mellem blade på træer. 

Hele bestanden trækker til Afrika syd for Sahara.
|-
|[[Image:P sibilatrix.jpg|thumb|right|250px]]
'''Skovsanger''' (''Phylloscopus sibilatrix'') er en spurvefugl. 

Den yngler i Europa i et bredt bælte fra de Britiske Øer og Frankrig til det vestlige Sibirien. I Danmark ses den typisk i højstammet bøgeskov og er derfor fortrinsvis udbredt i de østlige dele af landet, medregnet det østlige Jylland.

Skovsangeren er en trækfugl.
|-
|[[Image:Chiffchaff - Phylloscopus collybita.jpg|thumb|right|250px]]
'''Gransanger''' (''Phylloscopus collybita'')er en mindre spurvefugl. 

Den yngler i de nordlige og tempererede dele af Europa og Asien. Navnet skyldes, at arten nord for Danmark især yngler i granskov. Efter at være indvandret til Danmark fra midten af 1800-tallet er gransangeren nu særdeles almindelig over hele landet både i nåleskove, løvskove og især blandingsskove.

Gransangeren er overvejende en insektæder, men den kan også æde bær og frugter.

Arten overvintrer i det vestlige og sydlige Europa, det sydlige Asien og det nordlige Afrika. Den danske bestand overvintrer især i middelhavsområdet. 
|-
|[[Image:Снегири на ясене (Pyrrhulas - mas, fem).jpg|thumb|right|250px]]
'''Stor dompap''' (''Pyrrhula pyrrhula'') er en 16 cm stor spurvefugl. Dens karakteristiske næb er sort, kort og kegleformet. Hannen er på undersiden rød, mens hunnen er brun. Begge køn har sort kalot og en iøjnefaldende hvid overgump, der især ses under flugten. Halen og vingernes svingfjer er sorte.

Dompap er udbredt i alle europæiske lande fraset Island. Den findes desuden i dele af Mellemøsten og i et bredt bælte tværs gennem Asien helt til stillehavskysten og Japan.

Arten indvandrede til Danmark i første halvdel af 1900-tallet, hvor den bredte sig dels syd fra  og op gennem Jylland, dels østfra. Fuglene syd fra tilhørte underarten lille dompap (''Pyrrhula pyrrhula europaea''), mens dem østfra var af formen stor dompap (''P. p. pyrrhula''). De to underarter ligner hianden til forveksling og har desuden dannet mellemformer, omend grænsen for det to underarter i hovedtræk går ved Storebælt. Dompap er nu en ret almindelig ynglefugl, hvis antal dog kan variere meget fra år til år.

I Danmark er dompappen fortrinsvis knyttet til nåletræer men findes i udpræget grad i blandede skovområder. Det kan være forklaringen på, at den næsten mangler i Vestjylland.

Føden består af frø fra blandt andet [[Almindelig Ask|ask]], [[Almindelig Syren|syren]], [[ahorn]], [[birk]], [[Stor Nælde|stor nælde]] og [[Pileurt (Polygonum)|pileurt]] samt om efteråret også [[Almindelig ene|enebær]] og [[rønnebær]]. I år med lav frøsætning kan arten i en stor del af vinteren og hen på foråret leve af løvtræernes og [[Europæisk Lærk|lærkens]] knopper. Om foråret tager den tillige en del insekter, hvilket desuden indgår i ungernes foder.
|-
|[[Image:Fringilla coelebs chaffinch male edit2.jpg|thumb|right|250px]]
'''Bogfinke''' (''Fringilla coelebs'') er en 16 centimeter stor spurvefugl. Hannen har en karakteristisk blågrå isse og nakke, mens undersiden samt kinder og ryg er markant rødbrune, overgumpen er gulgrøn. Hunnen er mere anonym med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har to hvide bånd på vingerne og hvide halesider. Næbbet er kegleformet og hos hannen blågråt i yngletiden, mens det er brunt om vinteren.

Bogfinken yngler i store dele af Europa og mod øst til Centralasien. Arten er desuden indført til New Zealand. I Danmark yngler næsten alle steder med træbevoksning, fra nåletræsplantager over højstammet Bøgeskov til alléer, levende hegn og parker. Bogfinken findes udbredt over praktisk talt hele landet, selv på småøer.

Bogfinken lever for det meste af frø i vinterhalvåret og af insekter om sommeren. Som første del af fuglens navn antyder, lever den også af bog (bøgens frugter).

|-
|[[Image:Garrulus glandarius 1 Luc Viatour.jpg|thumb|right|250px]]
'''Skovskade''' (''Garrulus glandarius'') er en stor kragefugl, med en længde på 34 centimeter og et vingefang på omkring 55 centimeter. Fjerdragten er rødbrun med en karakteristisk sort skægstribe og hvid [[overgump]]. På vingen sidder fuglens karakteristiske blå fjer med sorte tværstriber. 

Den yngler i et stort område strækkende sig fra det vestlige Europa og det nordvestlige Afrika til den asiatiske østkyst og det sydøstlige Asien. I Danmark er fuglen især almindelig i Vestjylland og Nordjylland samt i Nordsjælland og på Bornholm, hvor andelen af nåletræer er stor. Foruden i alle typer af skove yngler skovskaden også i byernes parker, på kirkegårde og i nåletræsplantager. 

Skovskaden er altædende og lever i yngletiden især af hvirvelløse dyr som orme og insekter. Den æder desuden frø og bær, men er især kendt for at hamstre agern, som den gemmer på jorden mellem visne blade til senere fortæring; en enkelt skovskade kan gemme 3.000 agern på en måned.

Den er standfugl i Danmark.
|-
|[[Image:Woodcock earthworm.jpg|thumb|right|250px]]
'''Skovsneppe''' (''Scolopax rusticola'') er en vadefugl omtrent på størrelse med en due med en længde på cirka 34 cm og et vingefang på omkring 60 cm. Den har en fjerdragt, der er fint mønstret i brune farver. Næbbet er langt, benene forholdsvis korte, og hovedet er stort. De store øjne er placeret så langt tilbage på hovedet, at fuglen kan se både fremad og bagud, altså et udsyn på 360°. At øjet sidder så langt tilbage, medfører, at øreåbningen sidder under den forreste del af øjet og ikke bag øjet som hos de fleste andre fugle. Vingerne er brede og afrundede, halen er kort.

Skovsneppen er udbredt i store dele af Europa og Asien. I Danmark er den i yngletiden knyttet til skovbevoksede områder og forekommer sjældent i skove på mindre end 20-30 hektar. Skovene skal endvidere rumme fugtige partier som moser og fugtige lavninger. Skovsneppen er mest udbredt i yngre løvskovsbevoksninger med eg, birk og el, men forekommer tillige i nåletræsbevoksninger. 

Den især lever af regnorme i skovbunden.

Skovsneppen er en ret almindelig dansk yngletrækfugl, der overvintrer i det sydlige og vestlige Europa. Den er desuden en meget almindelig trækgæst nord- og østfra.
|-
|[[Image:Waldohreule in freier Wildbahn.jpg|thumb|right|250px]]
'''Skovhornugle''' (''Asio otus'') har en højde på 35-37 centimeter og et vingefang på 84-95 centimeter.

Skovhornuglen har orangerøde øjne og lange fjerhorn. Den er standfugl i store dele af Europa og trækfugl i det nordlige Skandinavien og Finland. I Danmark er det en ret almindelig ynglestandfugl og den kommer også som træk- og vintergæst.
|-
|[[Image: Совёнок Филя, Серая неясыть (Strix aluco, juv), Филёвский парк.jpg|thumb|right|250px]]
'''Natugle''' (''Strix aluco'') er en mellemstor ugle med sorte øjne. Dens farve varierer fra grålig til rødbrun. Længden er typisk omkring 37-39cm og vingefanget omkring 94-104 cm.

Den findes i næsten hele Europa fraset det nordlige Skandinaven, og er også udbredt i det nordligste Afrika samt området mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Den lever overvejende i ældre løvskove med delvis hule træer og træer med mindre hulrum, som uglen kan bebo og med lysninger, hvor fuglen kan jage. Af samme grund findes den næsten kun udbredt i de østlige egne, fraset Samsø og Bornholm.

Natuglen har et usædvanligt godt syn, som den bruger til at finde sit bytte om natten, hvor den er aktiv. Den lever hovedsageligt af mus, men også af andre gnavere, muldvarpe, pindsvin, egern, lækatte, orme, insekter og småfugle. 
|-
|[[Image:Buteo buteo -Scotland-8.jpg|thumb|right|250px]] 
'''Musvåge''' (''Buteo buteo'') er en kraftig rovfugl. Musvågen er brun, men med mange farvevarianter fra næsten hvid til helt mørk. Den er 51-57 cm lang med forholdsvis korte, brede vinger med fem karakteristiske &quot;fingre&quot; og med et vingefang på 113-128 cm. Dens hale er ret kort og lige afskåret.

Den findes fra Europa til Asien og er en udbredt ynglefugl i næsten hele Danmark. Den findes som ynglefugl i større og mindre skove og plantager, der er omgivet af åbent land. Den vælger som regel sit ynglested nær udkanten af skoven eller ved større lysninger. Den er mere udbredt i løvskovsområder og har først i løbet af det 20. århundrede bredt sig til vestjyske nåleskovsområder.

Musvåger er meget alsidige i deres valg af føde. De spiser både små pattedyr fx mus men også krybdyr, regnorme, større insekter, padder, småfugle og ådsler.

Skønsmæssigt omkring halvdelen af de ynglende par i Danmark er standfugle, mens resten, oftest ungfuglene, trækker til Vest- og Sydeuropa for vinteren.
|-
|[[Image:Wespenbussard Pernis apivorus by A. Görtler edit2.jpg|thumb|right|250px]] 
'''Hvepsevåge''' (''Pernis apivorus'') er en middelstor europæisk rovfugl. Kønnene ligner hinanden, men hannen har ofte en tydeligere gråblålig tone på oversiden, især på hovedet. Vingefanget er 125-150 cm.

Hvepsevågen foretrukne bytte er larver og pupper fra hvepseboer], men den lever også af humlebiers bo og frøer.

I Danmark forekommer den udpræget i de østlige dele indtil Østjylland og inklusive Bornhom. Den yngler næsten udelukkende i gammel løvskov og er kun undtagelsesvis fundet i nåleskov, men er almindelig i nåletræsskove i Norge og Sverige. 

Den overvintrer i Afrika. 
|-
|[[Image:Northern Goshawk ad M2.jpg|thumb|right|250px]]
'''Duehøg''' (''Accipiter gentilis'') har mørkebrun overside med et gråligt anstrøg. Brystet er hvidligt med mange mørkebrune bølgelinjer. Vingerne er forholdsvis korte mens halen er lang. De to køn ser ens ud, men hunnen er væsentligt større end hannen. Hannen måler fra halespids til næbspids omkring 54 cm og hunnen omkring 64 cm.

Duehøgen er en stor høg, der er udbredt som ynglefugl over store dele af Europa, herunder i Skandinavien, men desuden i Asien og det nordvestlige Afrika.

Den lever fortrinsvis i skove, men kan også ses i åbne landskaber om vinteren. Den stiller krav til ret store territorier. Den lever især af småfugle og mindre pattedyr. 

I Danmark findes duehøgen både i gamle løvskove og i nåleskove, men den stiller krav om ret høje træer for at yngle. I Danmark er den på grund af tidligere jagt især udbredt i de nordsjællandske statsskove, men den findes også på Lolland-Falster, Fyn og i Jylland, fortrinsvis de sydlige dele. Endvidere har den efterhånden bredt sig til de midt- og vestjyske hedeplantager.

Den er standfugl i Danmark.
|-
|[[Image:Ястреб-перепелятник (Accipiter nisus, m), Измайловский парк.jpg|thumb|right|250px]]
'''Spurvehøg''' (''Accipiter nisus'') er en relativt lille rovfugl. Hunnen større end hannen. Hunnen måler op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen måler cirka 30 centimeter.

Den lever mest af småfugle, der jages i både skove og nu om stunder også i byområder.

Spurvehøgen er en udpræget nåleskovsfugl, som i udtalt grad yngler i nåletræsbevoksninger især af rødgran på mellem 20 og 50 år. Kun undtagelsesvis er den fundet ynglende i ren løvskov. Af samme grund er den udbredt over hele landet inklusive Bornholm, men stærkest i Jylland.
|}

=== Noter ===
&lt;References/&gt;

=== Litteratur ===
* Lorenz Ferdinand: &quot;Fuglene i landskabet&quot; (''Større danske fuglelokaliteter'', Bind II; Dansk Ornitologisk Forening 1980; 1. udgave 1. oplag; {{ISBN|87-87604-03-5}}</text>
      <sha1>dyq9tpunagbdru980q96tjlx1ul99t3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Liaoning bronzedolk-kultur</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6854</id>
    <revision>
      <id>42920</id>
      <parentid>29535</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:15:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42920</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="9888" sha1="a4n6vecq6c5h45qsy88jgwvh5s7rpg7" xml:space="preserve">[[File:Liaoning-type_bronze_dagger.National_Museum_of_Korea.jpg|thumb|42 cm lang Liaoning bronzedolk.]]
'''Liaoning Bronzedolk-kultur''' eller '''Violinformet Bronzedolk-kultur''' (engelsk: ''Lute-shaped bronze dagger culture'') er et arkæologisk genstandskultur fra den sene [[bronzealder]] i [[Korea]] og [[Manchuriet]]. Genstande fra kulturen findes primært i [[Liaoning]]-området i Manchuriet og på den [[koreanske halvø]]. Forskellige andre bronzegenstande, herunder ornamenter og våben, er forbundet med kulturen, men dolkene betragtes som de mest karakteristiske. Liaoning-bronzer indeholder en højere procentdel af [[zink]] end de omgivende bronzekulturer.&lt;ref&gt;[http://www.metmuseum.org/toah/ht/04/eak/ht04eak.htm Timeline of Art and History, Korea, 1000 BC – 1 AD (''Metropolitan Museum of Art'')]&lt;/ref&gt;

Lee Chung-kyu&lt;ref&gt;Lee (1996)&lt;/ref&gt; har opdelt kulturen i fem faser: faserne I og II var præget af violinformede dolke, faserne IV og V ved slanke dolke og fase III var overgangen mellem de to. Genstande tilhørende fase I, II og III forekommer i nogen udstrækning både på den koreanske halvø og i [[Manchuriet]], men fra fase IV, og V findes den næsten udelukkende i selve Korea.

ifølge Yi Yundae&lt;ref&gt;Yi Yundae (2009)&lt;/ref&gt; udvikler og spredes to kulturfaser i Korea mellem det fjerde århundrede og andet århundrede fra deres centrum i Chungcheong-provinsen og i sydvest i Cholla-provinsen.&lt;ref name=&quot;YY 64&quot;&gt;Yi Yunhae, s. 64&lt;/ref&gt; Derefter, mellem andet århundrede f.Kr. og andet århundrede går nedgangen i denne kultur parallelt med udviklingen af ​​jernteknologi og fremkomsten af ​​et nyt samfund, hvor de første sammenslutninger, der svarer til Samhan-perioden, realiseres. Denne seneste forskningstilstand skelner mellem Liaoning kultur og koreansk kultur.&lt;ref&gt;Yi Yunhae, s. 62&lt;/ref&gt; Faktisk blev få objekter af Liaoning, &quot;violinformede&quot;, opdaget på halvøen; de vidner kun om regionale udvekslinger. Tilspidsede sværd er dog specifikke for halvøen.

== Violinformede dolke ==
[[Image:Bronze dagger.jpg|thumb|Violinformede bronzedolke i Liaoning-stil fra Korea opbevarede på ''War Memorial'' i Seoul.]]
[[File:화순_대곡리_청동기_일괄.jpg|thumb|Bronzegenstande fra 2. fase, ekspansionsperioden.]]
Den tidlige fase består af en tidlig periode med bronzefremstilling uden dolke, efterfulgt af en periode med produktion af violinformede dolke. Den første produktionsperiode for violinformede dolke er dateret til 8. og 7. århundrede f.Kr.

De tidligste genstande fra denne periode findes udelukkende i Kina (hovedsagelig i [[Gojoseon]]s tidligere område - kongeriget er tilnærmet ved fordeling af violinformede dolke og bordformede [[dysse]]r og synes kun at have gradvist spredt sig til den koreanske halvø. Ved Lee's (1996) fase II begynder der dog en særskilt indhugget form for dolk i Sydkorea, hvilket tyder på, at uafhængig bronzeproduktion på dette tidspunkt var begyndt i den pågældende region.

Beviser fremkommet fra [[keramik]] indikerer, at bronzedolkenes &quot;kultur&quot; af denne tid faktisk omfattede flere forskellige kulturelle grupper. En særskilt keramikstradition findes i [[Manchuriet]] og i det nordvestlige Korea, en anden i [[Taedong]] floddalen, en tredje i sydvest omkring [[Chungcheong]]-provinserne, herunder ved [[Geum-floden]], og endnu en i hele den sydlige del af den koreanske halvø, herunder [[Jeju]]-øen.

== Smalle dolke ==

Denne senere del af Liaoning bronzedolk-kulturen er ofte omtalt som &quot;koreansk bronzedolk-kultur&quot;, da den stort set var begrænset til den koreanske halvø. På dette tidspunkt begynder Liaoning-kultur genstande at forsvinde fra Manchuriet. En ny form for dolk begynder at dukke op på den koreanske halvø, lige og slank.

Den største koncentration af bronzedolke findes i [[Geum]]-floddalen i [[Syd-Chungcheong-provinsen]]. Dolkene bliver gradvist færre med voksende afstand til dette område. Dette tyder på, at de fleste dolke blev produceret i Geumdalen, og at de andre kulturer på halvøen erhvervede dem primært ved handel. Handel foregik også til søs, med genstande fra den senere fase, der blev fundet på japanske arkæologiske steder.

Lee (1996) deler denne fase i to forskellige delperioder: en dateret til det 3. århundrede f.Kr., hvor produktionen af slanke bronzedolke dominerede, og en dateret til det 2. århundrede f.Kr., hvor dolke ofte ledsages af bronzespejle med geometriske mønstre og halberds påvirket af den kinesiske [[Qin-dynastiet|Qin-stat]]. I første del findes en enkelt keramikkultur, der er kendetegnet ved karakteristiske lerbånd og udbredt på hele den koreanske halvø, men i den anden del opstår der særprægede keramiktyper i nordvest og resten af halvøen. Det synes at være en ekspansionsperiode for denne kultur, der også kendetegnes ved en kraftig stining i antallet af ​​genstande fremstillet til ritualer som rangler og bronzespejle med en tynd stjerneformet lineær dekoration.&lt;ref&gt;De ligner i denne forbindelse de &quot;steppe-stil&quot;-spejle produceret af Qijia-kulturen og dateret omkring 2000 f.Kr. Et af disse spejle er genstand for en detaljeret undersøgelse på webstedet [http://koreana.or.kr/months/news_view.asp?b_idx=1104&amp;lang=fr&amp;nt=&amp;page_type=list ''A Quaterly on Korean Art &amp; Culture'']&lt;/ref&gt;

== Opløsningstiden ==
[[File:Han_Dynasty.jpg|thumb|[[Jin-staten]] og kongeriget [[Gojoseon]] ved slutningen af bronzedolk-kulturen.]] 
Afslutningen af Liaoning bronzedolk-kulturen i Kina synes at falde sammen med staten [[Yan-dynastiet|Yan]]s erobring af dette område. Den koreanske bronzedolk-kultur i den senere fase ser ud til at svare til staten [[Jin-dynastiet|Jin]], som lejlighedsvis optræder i kinesiske annaler som samtidig med Wiman af Joseon. Dette synes at falde sammen med perioden for fremkomsten af &quot;bymurs-stater&quot; i den koreanske kultur, en hierarkisk politisk struktur i modsætning til stamme-systemet, der havde hersket i den neolithiske periode.&lt;ref&gt;Lee (1984), s. 13&lt;/ref&gt;

Det ser ud til, at Jin-imperiet reelt var en sammenslutning&lt;ref name=&quot;YY 22&quot;/&gt; sammensat af individuelle politiske enheder, fra arkæologisk synspunkt kendetegnet af &quot;bronzedolk-kulturen&quot; i dennes afsluttende fase og indbyrdes forbundne ved en religiøse praksis og ved et handelsnetværk gennem hvilket der skete en udveksling af genstande af bronze. Denne Jin-sammenslutning, der blev etableret på en del af halvøen, repræsenterede så tillige en politisk magt, der havde forbindelser med Kina og Gojoseon i slutningen af ​​andet århundrede. Et andragende fra denne tid om at opnå [[audiens]] hos kejseren af ​​[[Han-dynastiet]] i Kina afvises på grund af oppositionen fra kong Ugeo (Ugō), barnebarn af [[Wiman af Gojoseon]] (Wei Man). Gojoseon, der kontrollerede handelsforbindelserne mellem den sydkoreanske halvø og Kina, brugte denne magt som et middel til udøve pres i en konfrontation med Jin. Dette medførte nedgang i produktionen af ​​bronze og dermed svækkelsen af ​​denne sammenslutning.

Den gradvise forsvinden af ​​bronze-dolkens kultur i Kina kan også sættes i forbindelse med erobringen af [[Liaodonghalvøen]] af [[Yan-staten]]. Omkring år 300 formåede [[Qin Kai]] at påføre det koreanske kongerige Gojoseon et alvorligt nederlag og erobrede Liaodong-bugtens nord- og vestkyst. Yan-staten forsvinder også i 222 f.Kr., da den bliver erobret af staten Qin. Den første ubestridte omtale af [[Gojoseon]] falder sammen med kejser [[Kejser Wu af Han|Wudi]]s erobring af Han-dynastiet, mellem år 109 og 106. Faktisk havde grundlæggelsen af ​​Han-imperiet forårsaget fremkomsten af ​​kinesiske modstandere i Korea, hvilket førte til denne invasion. Som følge heraf vedvarede etableringen af ​​[[Han's fire kommanderier]] delvist (Lelang kommanderiet indtil 313), trods Wudis tilbagetrækning i 126.

Nedgangsfasen af ​​bronzekultur skete mellem 2. århundrede f.Kr. og 2. århundrede e.Kr.,&lt;ref name=&quot;YY 64&quot;/&gt; på et tidspunkt, hvor produktionscenteret for jern i den gamle region  [[Yongnam]] var ved at udvikle sig. Dette falder sammen med den periode, hvor spejlet og ranglerne forsvinder, og hvor der skete rituelle nedlægninger af våben, såsom lancespidser og hellebarder med indskrifter. Fra 4. til 2. århundrede f.Kr. begynder brugen af [[jern]] i Yan-staten at spredes til halvøen; Denne periode sammenfalder med perioden for de kinesiske krigsførende stater. Som følge heraf sker fremstillingen af genstande i stigende grad af jern, og dette omfatter også produktion og handel med våben.&lt;ref&gt;Yi Yunhae, s. 69-70&lt;/ref&gt;

I sin sidste fase efterfølges Koreas bronzekultur politisk af [[Samhan]]-perioden (3. århundrede f.Kr.- 3. århundrede e.Kr.), som havde samme etniske og kulturelle grundlag.&lt;ref name=&quot;YY 22&quot;&gt;Yi Yunhae, s. 22&lt;/ref&gt; Det var en tid, hvor byerne begynder at blive befæstet med [[bymur]]e, hvor der bliver etableret en hierarkisk politisk struktur, og som stod i modsætning til det stammepolitiske system, der havde været reglen tidligere.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
*C.-k. Lee: &quot;The bronze dagger culture of Liaoning province and the Korean peninsula&quot; (i: ''Korea Journal'' 36(4), s. 17-27; (1996).
*K.-b. Lee: ''A new history of Korea.'' Tr. by E.W. Wagner &amp; E.J. Schulz, based on 1979 rev. ed. Seoul: Ilchogak. (1984); {{ISBN|89-337-0204-0}}
* Yi Yunhae: &quot;The formation &amp; development of the Samhan&quot; (i: Mark E. Byington (red), ''Early Korea 2: The Samhan Period in Korean History'', Korea Institute, Harvard University, 2009; {{ISBN|097958003X}}; s. 17-59).

== Eksterne henvisninger ==
* Lee Chung-kyu: [https://web.archive.org/web/20070311104740/http://www.ekoreajournal.net/archive/detail.jsp?VOLUMENO=36&amp;BOOKNUM=4&amp;PAPERNUM=2 &quot;The Bronze Dagger Culture of Liaoning Province and the Korean Peninsula&quot; (Vol.36 No.4 Winter 1996  s.17~27)]

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>a4n6vecq6c5h45qsy88jgwvh5s7rpg7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Traktat om basisrelationer mellem Japan og Republikken Korea</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6858</id>
    <revision>
      <id>42964</id>
      <parentid>29562</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:54:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42964</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7909" sha1="s8htv7jp0fey9dpx017x16xmgnlr4kd" xml:space="preserve">'''Traktaten om basisrelationer mellem Japan og Republikken Korea''' ([[japansk]]: {{nihongo|日韓基本条約|Nikkan Kihon Jōyaku}} blev underskrevet den [[22. juni]] [[1965]] i [[Tokyo]] for at normalisere de bilaterale forbindelser mellem [[Japan]] og [[Sydkorea]] (Republikken Korea).

Begge land ratificerede senere traktaten, som trådte i kraft den [[18. december]] 1965. Traktaten var et vigtigt skridt i retning af at normalisere forholdene mellem de to lande efter den japanske besættelse af Korea, som var blevet indledet i 1910 og varede til afslutningen af 2. verdenskrig. De første forberedelser til traktaten blev gjort i 1951 og på yderligere syv konferencer blev traktaten udarbejdet.

Traktaten annullerede ikke bare [[Den japansk-koreanske annekteringstraktat]], men den siger også, at regeringen i Sydkorea er den eneste legitime koreanske regering.

==Nedgradering==
I januar 2005 nedgraderede sydkoreanske myndigheder 1.200 sider med tidligere hemmeligholdte dokumenter, som belyser forløbet af traktatsforhandlingerne. Disse viser, at Sydkorea gik med til at ikke kræve yderligere kompensation hverken til regeringen eller til enkeltpersoner, efter at have modtaget 800 millioner [[USD]] i garantier og lån som en kompensation for besættelsen mellem 1910 og 1945.&lt;ref&gt;&quot;[http://washingtontimes.com/upi-breaking/20050117-025138-3813r.htm S.Korea discloses sensitive documents],&quot; [[United Press International|UPI]] [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt; 

Dokumenterne viser også, at den koreanske regering oprindelig havde krævet 364 millioner USD i kompensation for de 1,03 millioner koreanere, som blev udskrevet som tvangsarbejdskraft og militærtjeneste under besættelsesperioden.&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170025.html Declassified Documents Could Trigger Avalanche of Lawsuits] {{Wayback|url=http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170025.html |date=20090109024329 }},&quot; [[Chosun Ilbo]] [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt;, beregnet til 200 USD per overlevende, 1650 USD per døde og 2000 USD per skadde person.&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170044.html Seoul Demanded $364 Million for Japan's Victims Updated]  {{Wayback|url=http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170044.html |date=20080906144533 }},&quot; Chosun Ilbo 17. januar 2005&lt;/ref&gt; Den sydkoreanske regering benyttede det meste af kompensationen til økonomisk udvikling af landet&lt;ref&gt;&quot;[http://www.koreaherald.co.kr/SITE/data/html_dir/2005/02/11/200502110001.asp Seoul ready to launch panel on Korean victims of colonial rule],&quot; Koreaherald 11. februar 2005&lt;/ref&gt;, og tilbød ikke ofrene anden form for kompensation end 300.000 won per døde mellem 1975 og 1977, til efterladte efter ofre, som var døde efter tvangsarbejde.&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170044.html Seoul Demanded $364 Million for Japan's Victims Updated]  {{Wayback|url=http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170044.html |date=20080906144533 }},&quot; Chosun Ilbo [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt; Myndighederne benyttede det meste af pengene til at udvikle en social infrastruktur, etablerede [[POSCO]], byggede [[Sydkoreas motorvej 1|Gyeongbu-motorvejen]] og [[Soyang-dæmningen]].&lt;ref name=jailbo050120&gt;Jong sik Kong [http://english.donga.com/srv/service.php3?biid=2005012004148 Korea Was Most Efficient in Utilizing Japanese Reparation], [[Dong-a Ilbo]], 19. januar 2005.&lt;/ref&gt;

Dokumenterne viste også, at den sydkoreanske regering erklærede, at den selv ville håndtere individuelle krav om kompensation over for egne indbyggere, som led overlast som en følge af den japanske besættelse af Korea, og afviste et japansk forslag om direkte kompensation til enkeltindivider, og modtog dermed hele kompensationen i form af garantier på vegne af offrene.&lt;ref&gt;[http://mdn.mainichi.co.jp/news/20050117p2a00m0dm011000c.html Documents show Seoul agreed to compensate its citizens over Japan's colonial rule]{{dødt link|dato=juli 2017 |bot=InternetArchiveBot }} Mainichi [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170043.html Compensation for Colonial Victims Is Not Just a Legal Problem]  {{Wayback|url=http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170043.html |date=20081008015502 }},&quot; Chosun Ilbo [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt;

Et resultat af offentliggørelsen af dokumenterne var et stadig voksende krav om, at den sydkoreanske regering skulle udbetale kompensation til ofre. En undersøgelse gjort lige efter offentliggørelsen viste, at over 70 % af de adspurgte mente, at den sydkoreanske regering havde et ansvar for at udbetale kompensasjon. Regeringen lod som svar på kravet nedsætte et udvalg, som skulle behandle ansøgninger om kompensation, selv om man fra regeringens side mente, at alle krav om kompensation under Japans besættelse af Korea allerede var behandlet.&lt;ref&gt;&quot;[http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170025.html Declassified Documents Could Trigger Avalanche of Lawsuits] {{Wayback|url=http://english.chosun.com/w21data/html/news/200501/200501170025.html |date=20090109024329 }},&quot; Chosun Ilbo [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt; 

Japanske myndigheder så på den sydkoreanske offentliggørelse af dokumenterne med skepsis, fordi man mente, at det kunne påvirke samtalerne med Nordkorea om normalisering af bilaterale forhold. Nordkorea krævede mere end 10 milliarder USD som kompensation på vegne af sin del af den koreanske befolkning.&lt;ref&gt;&quot;[http://mdn.mainichi.co.jp/news/20050117p2a00m0dm011000c.html Documents show Seoul agreed to compensate its citizens over Japan's colonial rule],&quot; Mainichi [[17. januar]] [[2005]]&lt;/ref&gt; Japans principielle syn har været at afvise udbetalinger til individer, under henvisning til traktaten fra 1965. 

Traktaten fra 1965 siger også at:
:''Det bekræftes at alle traktater eller aftaler indgået mellem kejserriget Japan og kejserriget Korea på eller før 22. august 1910 allerede er ugyldige.''

Ifølge ''Research on the use of reparation from Japan'' offentliggjort i 2000 af [[Korean Institute for International Economic Policy]] (KIEP) var Sydkorea det land, som anvendte pengene mest effektivt af de fem lande, som Japan udbetalte kompensation til, de fire andre var [[Burma]], [[Filippinerne]], [[Indonesien]] og [[Vietnam]].&lt;ref name=jailbo050120&gt;Jong sik Kong [http://english.donga.com/srv/service.php3?biid=2005012004148 Korea Was Most Efficient in Utilizing Japanese Reparation], [[Dong-a Ilbo]], 19. januar 2005.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;koreansk: 김정식 ''[http://www.kiep.go.kr/publication/std_data_view.asp?num=131549 대일(對日) 청구권자금의 활용사례 연구]'', 2000, 對外經濟政策硏究院, {{ISBN|8932260249}}&lt;/ref&gt;

==Relaterede aftaler==
*[[Wikisource:Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning Fisheries|Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning Fisheries]]
*[[Wikisource:Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning the Settlement of Problems in Regard to Property and Claims and Economic Cooperation|Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning the Settlement of Problems in Regard to Property and Claims and Economic Cooperation]]
*[[Wikisource:Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning the Legal Status and Treatment of the People of the Republic of Korea Residing in Japan|Agreement Between Japan and the Republic of Korea Concerning the Legal Status and Treatment of the People of the Republic of Korea Residing in Japan]]

==Noter==
{{Reflist}}

==Eksterne henvisninger==
* [http://www.koreatimes.co.kr/www/news/biz/2010/03/291_62653.html Korea-Japan Treaty, Breakthrough for Nation Building] (''The Korea Times'', 19. marts 2010)
{{wikisource|Treaty on Basic Relations between Japan and the Republic of Korea}}

[[Kategori:Koreas historie]]</text>
      <sha1>s8htv7jp0fey9dpx017x16xmgnlr4kd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Slægtsforskning og dens principper</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6869</id>
    <revision>
      <id>42954</id>
      <parentid>29397</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:49:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42954</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="18700" sha1="33gsxbygtkmmkqabgtr28oi9mchfxo4" xml:space="preserve">[[Billede:Jelling-sten.jpg|thumb|200px|Jelling-stenen]]
'''Slægtsforskning''', '''genealogi''' (græsk ''genea'': familie og ''logos'': læren om) er udforskningen af det enkeltes menneskes og [[Familie (menneske)|families]] afstamning, hvor man klarlægger en persons slægtshistorie. Udforskerne kaldes slægtsforskere eller genealoger.

== Historien ==

Man har kendt til slægtshistorie langt tilbage i tiden og i forskellige kulturer.

I den vestlige kulturkreds er de slægthistorier, der er omtalt i [[Bibelen]] nok bedst kendt. [[Første Mosebog]]s kapitel 5 handler om [[Adam (bibelsk person)|Adams]] slægtsbog, og kapitel 10 har overskriften &quot;''Folkeslagenes stamtavle''&quot;, der indledes sådan:
:1) ''Dette er Noas sønner, Sem, Kam og Jafets slægtsbog. Efter syndfloden fødtes der dem sønner. 2) Jafets sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tira.''

I det gamle [[Romerriget|Rom]] blev det også skik, at man skulle kunne føre sin slægt tilbage, og netop af dette udviklede der sig en retspraksis omkring [[arv]]eretten, der gjorde det nødvendigt at kunne beregne slægtskabet mellem den afdøde og arvingerne.

Beregning af slægtskabet kom til at betyde noget for den [[romerskkatolske kirke]], da man skulle forhindre, at personer, der var i slægt med hinanden, indgik [[ægteskab]]. Her var ægteskab forbudt indtil [[Slægt (genealogi)|7. led i henhold til den kanoniske beregningsmåde]]&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 36&lt;/ref&gt;, hvilket krævede et godt kendskab til slægten.

I [[Danmark]] tages ofte afsæt i [[Gorm den Gamle]], der levede i første halvdel af [[900-tallet]]. Hans slægt er især kendt fra [[runesten]]ene i [[Jelling]]. Man kender dog ikke med sikkerhed hans forældre, men der er lavet efterslægstavler for ham, der er ført 16 generationer frem, det vil sige til omkring [[1400-tallet]]. Et af de mest pålidelige værker herom er skrevet af genealogen [[Sixten Otto Brenner]], ''Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark''.

Udover praktiske formål som arveretten og det arvelige i religiøs betydning, fik slægtsforskningen speciel betydning for [[adel]]sfamilier, der lagde vægt på at kunne synliggøre, at de var af standsmæssig og fornem [[slægt (genealogi)|slægt]], og - måske - havde &quot;blåt blod i årerne&quot;.

Tidligere blev slægtsforskningen udført af professionelle forskere, ('''genealoger'''). I dag er slægtsforskning blevet populær også hos private, der af lyst eller behov vil kende til deres ophav.

== Formål og begreber ==

Formålet med slægtsforskning er at belyse menneskers indbyrdes [[Slægt (genealogi)|slægtsskab]]. Man anvender inden for slægtsforskningen begreberne ''proband'', ''ane'' og ''anesammenfald''.

=== Proband ===

Den, hvis slægtsforhold skal belyses, kaldes i slægtsforskningen for ''proband''.

=== Aner ===

Forfædre og formødre kaldes i slægtsforskningen for aner (ental: ''ane''). Man skelner mellem ''agnatiske aner'', der er ens mandlige forfædre, dvs. ens far, farfar, farfars far osv., og ''kognatiske aner'', der er ens kvindelige formødre, dvs. ens mor, mormor, mormors mor osv.

[[Adel]]ighed arves almindeligvis kun fra ens agnatiske afstamning, ens fars slægt, mens fx. retten til at kalde sig [[jøde]] går igennem kognatiske aner. Dette kommer af at man engang kun kunne bestemme moderen. 

=== Anesammenfald ===

Teoritisk sker der en fordobling i antallet af aner i hvert slægtled tilbage i tiden. I virkeligheden bliver antallet begrænset som følge af [[anesammenfald]]. Anesammenfald kan forekomme hvadenten, man beskæftiger sig med forslægten eller efterslægten.

== Hjælperedskaber ==

Slægtsforskere bruger som regel tre hjælpemidler i slægtsforskningen:
#et ''oversigtsskema'', der viser de fundne indbyrdes slægtsforbindelser, som regel med angivelse af navn, fødsels- og dødsår, næringsvej og levested;
#et ''datablad'' for hver enkelt person, hvorpå der angives oplysninger om vedkommendes liv;
#et ''arkiv'' til opbevaring af arkivalske dokumenter og genstande.

=== Oversigtsskemaer ===

Med henblik på at få oversigt over slægtsforbindelser anvendes efter omstændighederne:
* en [[anetavle]], der viser personers forfædre (forældre, bedsteforældre osv)
* en [[efterslægtstavle]] (stamtavle), der viser personens efterkommere (børn, børnebørn osv).
* en [[slægtsskabstavle]], der viser alle blodslægtninge til den pågældende. 

=== Datablade ===

Datablade er en side, hvor man samler oplysningerne om de enkelte personers:
#fulde navn samt evt. kaldenavn/kælenavn,
#fødselsdato og fødselssted,
#dåbsdate og dåbssted, desuden gudforældre og faddere,
#forældrenes navne,
#konfirmationsdato og konfirmationssted,
#vielsesdato(er) og navn(e) på ægtefælle(r), desuden forlovere,
#børn i og uden for ægteskabet med fødselsår,
#dødsdato og dødssted,
#begravelsesdato og begravelsessted,
#næringsvej,
#uddybende oplysninger om barndom, skolegang, ungdom, familiedannelse, karriere, alderdom, livssyn m.m.
Fordelen ved datablade er, at man let kan se hvilke oplysninger, man har og hvilke, der mangler.

=== Arkiv ===

Som et led i slægtsforskningen opbygges som regel et ''arkiv''&lt;ref&gt;Worsøe, s. 39&lt;/ref&gt; til opbevaring af dokumenter, billeder og genstande knyttet til de personer, der indgår i slægtsundersøgelsen. Originale fotos kan opbevares i fotoalbums og da indsat med fotohjørner, der ikke skader billedet og muliggør eventuel udtagelse. Originale arkivalske dokumenter (dåbs- og vielsesattester, eksamensbeviser, breve og lignende) kan opbevares i plastlommer i ringbind, der ikke skader dokumentet (ingen &quot;huller&quot; med hullemaskine). Eventuelle genstande kan opbevares i æsker eller lignende. Alle originale dokumenter opbevares i et brandsikkert skab - der er intet mere forfærdeligt end den dag, en kortslutning lader ilden brede sig og brandvæsenets slukningsarbejde gør resten med hensyn til at ødelægge et møjsommeligt opbygget slægtsarkiv.

== Kilder ==

Når man arbejder med slægtsforskning, bruger man mange forskellige kildematerialer. I hovedsagen kan man skelne mellem: 
#slægtsinterne,
#håndskrevne
#trykte
#elektroniske.

=== Slægtsinterne kilder ===

Ved slægtsinterne kilder forstås dels familietraditioner, erindringer, overleveringer (herunder myter) og andet opbevaret i hukommelsen hos en eller flere af slægtens egne medlemmer, dels materielle vidnedsbyrd så som fotografier, aktstykker af enhver art og genstande (arvesølv, arvestykker).

Slægtsforskning starter som regel med at registrere ''familietraditioner'' med mere. Dette skyldes flere forhold: for det første er det i reglen den letteste kilde at gå til, da de fleste kender deres egen fødselsdato, egne forældre, søskende og andre slægtninge i større eller mindre udstrækning, hvortil kommer de erindringer om sit liv den enkelte har. For det andet er der faren for, at slægtninge dør og den viden, de sad inde med, er gået tabt for evigt. For det tredie kan man ved at registere sådanne erindringer danne sig indtryk af hvad, der for den enkelte har været af betydning og hvad ikke. Ligeledes kan man ved at optage samtalen på film og bånd (samt alt, hvad moderne teknik ellers byder på) skabe sig et stemmearkiv af ældre talemåder (eller en dialekt)&lt;ref&gt;Worsøe, s. 36&lt;/ref&gt; og danne sig et billede af personens væremåde, som kan være svært at beskrive i ord. De oplysninger, der således indsamles, bør omhyggeligt registreres med angivelse af hvor, hvornår og fra hvem, de stammer, for at andre (der ikke kender kildepersonen) skal kunne vurdere deres troværdighed. Man bør bemærke sig såvel oplysninger, som man ved er sande, som oplysninger, man ved ikke er det. Derved kan man vurdere i hvilken udstrækning, personen forsøger at &quot;forskønne&quot; sin fremstilling eller måske bærer avind mod andre eller af andre grunde &quot;farver&quot; sin beskrivelse. Endelig bør ikke forbigås den gensidige fornøjelse det er for den ældre at genkalde sig erindringer, for den yngre at få et levende indtryk af svundne tiders livsforhold.

Listen over ''aktstykker'', der i hovedreglen opbevares i familien er lang. Her kan blandt andet nævnes&lt;ref&gt;Worsøe, s. 41; Fabritius og Hatt, s. 71&lt;/ref&gt;:
#fødsels- og dåbsattester,
#vaccinationsattester,
#karakterbøger og eksamensbeviser (herunder svendebreve m.v.),
#skudsmålsbøger og andre udtalelser fra arbejdsgiver,
#vielsesattester,
#ejendomsdokumenter,
#skattepapirer, selvangivelser, regnskabsbøger,
#dagbøger og erindringer, lejlighedsviser, forfattede artikler og avisartikler m.m.,
#breve og postkort skrevne af familiemedlemmer, venner og bekendte,
#soldaterpapirer,
#billeder (fotografier, silhouetklip) af personer, levesteder, begivenheder, idet man bør angive på bagsiden eller på et stykke papir vedlagt ophavsperson samt hvad, hvilken begivenhed eller hvem, billederne viser&lt;ref&gt;Worsøe, s. 37; Fabritius og Hatt, s. 72&lt;/ref&gt;.
Kan man ikke skaffe sig aktstykker i original, bør man skaffe sig en kopi eller afskrift af disse.

Materielle ''genstande''&lt;ref&gt;Worsøe, s. 39&lt;/ref&gt; kan være arvesølv, husgeråd, bøger, klæder og lignende, idet man altid bør notere sig hvem, der har anskaffet dem, hvem der har arvet dem og lignende så langt, det er muligt, for derved at danne sig et indtryk af den enkeltes liv og velstand.

Har slægten (eller den enkelte person) tilknytning til et bestemt sted, bør også gravindskrifter og epitafier registreres dels billedligt (fotografi), dels ved ordret afskrivning. Er der lakuner i teksten (på grund af afslag eller slid) bør disse omhyggeligt opmåles.

=== Håndskrevne kilder ===

De vigtigste håndskrevne kilder er&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 88&lt;/ref&gt;:
*[[Kirkebog|Kirkebøgerne]], hvor man kan finde oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation, vielse og død;
*[[Folketælling]]erne med oplysninger om hvor, personerne boede i bestemte år, familieforhold, alder og næringsvej; 
*[[Skifte (arv)|Skifteprotokol]]ler, som indeholder opgørelser over boet, når personer dør;
*[[Fæsteprotokol]]ler. Oplysning om aftale (fæstebrev) mellem gods og fæstebonde;
*[[Matrikel (ejendom)|Matrikelbøger]], som har oplysninger om fast ejendom;
*[[jordebog|jordebøger]]. Godsejeres oversigt over deres ejendomme og brugere;
*[[skøde- og panteprotokol]]ler,
*[[tingbog|tingbøger]], hvori tingsvidner og retsafgørelser;
*[[Lægd]]srullerne, som er lister over værnepligtige mænd og drenge.

=== Trykte kilder ===

Hertil regnes:
* [[Vejviser]]e og telefonbøger, 
* [[Dansk Biografisk Leksikon]], 
* ''staterne'', der er fortegnelser over personer med samme erhverv eller har samme uddannelse&lt;ref&gt;Worsøe, s. 49&lt;/ref&gt;, 
* [[Kraks Blå Bog]],
* lokalhistoriske beskrivelser, 
* [[Trap Danmark]], der er en fyldig [[topografi]]sk beskrivelse af Danmark, 
* i nyere tid kan aviser indeholde stof af interesse (fx. nekrologer&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt. s. 71&lt;/ref&gt;). 
På [[bibliotek]]erne findes bøger om slægtsforskning under gruppe 99.7 og 99.8.

=== Elektroniske kilder ===

Også på [[internet]]tet kan man i dag finde mange slægtsoplysninger, idet mange enkeltpersoner lægger deres anetavler ud til offentligt brug eller offentliggør renskrivninger af kildemateriale af interesse. Af andet materiale kan nævnes:
* film (smalfilm og lignende),
* kasettebånd (sjældnere store bånd eller plader med stemmeoptagelser).
I fremtiden må man regne med at stadig flere oplysninger opbevares elektronisk.

== Metoder ==

Slægtsforskningen gør brug af ulige metoder og fremgangsmåder i sit arbejde.

=== Kildehenvisninger ===

I slægtsforskningen som inden for al anden historisk forskning er kildehenvisninger af afgørende betydning for oplysningers værdi&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 88&lt;/ref&gt;. En oplysning uden en kildehenvisning fremstår som en påstand snarere end som en dokumentation. Derfor er det et grundlæggende krav til slægtsforskningen, at det angives hvorfra, en oplysning stammer. Beroende på kildens art kan denne kildehenvisning være:
*for ''mundtlige oplysninger'': hvem, der har givet oplysningen, hvornår (dato) og under hvilke omstændigheder (som led i interview, i erindringer eller lignende), desuden en vurdering af oplysningens kilde i forhold til oplysningens indhold (slægtning og da hvorledes, bekendt, rygte med mere);
*for ''arkivfundne oplysninger'': kildens art (kirkebog, folketælling, skifteprotokol osv.) samt oplysninger om i hvilket arkiv, den er fundet (rigsarkivet, landsarkiv, lokalarkiv osv.), arkivgruppe, dokumentets titel (fx. &quot;X sogns kirkebog 18aa-18bb&quot;), afdeling (fx. fødte piger), år (evt. løbenummer), side eller spalte med mere således, at oplysningen ved behov let kan genfindes; om muligt er kopiering af kildestedet ønskelig (og ofte mulig via internettet, se nedenfor);
*for ''trykte kilder'' angives forfatter, titel, evt. bind, udgave, oplag, trykkested og -år, side- eller spalte og andet af betydning;
*for ''internetoplysninger'' kan internethenvisningen være en midlertidig henvisning og da med angivelse af hvilken dato, den pågældende oplysning blev hentet.

=== Kildekontroller ===

Slægtsforskere stilles jævnligt over for tre problemer:
#''anonymitetsproblemet'', hvor en persons navn ikke forekommer (fx. &quot;NN‘s kone/hustru&quot;)&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 80&lt;/ref&gt;;
#''kamæleonproblemet'', hvor en og samme person kan forekomme under mange betegnelser (fx. &quot;A‘s datter&quot;, &quot;B‘s hustru&quot;, &quot;C‘s moder&quot; og &quot;en gammel kone, der betler - hendes navn vides ikke&quot;, desuden samme navn uens stavet)&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 82&lt;/ref&gt;;
#''identificeringsproblemet'', idet to personer kan have samme navn, have levet samme sted (fx. i samme sogn) og på samme tid&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 82&lt;/ref&gt;.
Med henblik på at være sikker på, at man finder den rette person, gør slægtsforskere brug af kildekontroller, idet man dels sikrer sig imod muligheden for navnesammenfald og - hvor dette alligevel forekommer - udreder de enkelte muligheder for at sikre sig korrekt identifikation, dels så vidt muligt sikrer sig dobbelt kontrol på de enkelte oplysninger, fx. ved at søge samme oplysning om samme begivenhed vedrørende samme person belyst af to af hinanden uafhængige kilder (fx. kan man i 1800-tallets trykte kirkebøger under konfirmationer eller vielser også ofte finde oplysninger om fødslen, ligesom man kan bruge folketællinger til at kontrollere familiesammensætninger).

=== Læsevanskeligheder ===

Undertiden støder slægtsforskeren på håndskrevne kilder, der er vanskelige at læse og tyde med sikkerhed. Her anvendes ofte &quot;genfindelsesmetoden&quot;, det vil sige, at man finder et andet sted i samme kilde, hvor det vanskeligt læselige bogstav eller ord atter forekommer men i en lettere tydningsbar sammenhæng. Derved lærer man tillige forfatterens skrivevaner at kende. Mange forfattere har brugt forkortelser for bestemte ord, og her er tydningen afgørende for forståelsesværdien.

== Slægtsforskningsprogrammer til computere ==

Slægtsforskning kan laves i hånden. Strent taget kræver der ikke stort andet end papir, en blyant og en lineal for at tegne anetavler og datablade. Imidlertid er pc-ere og computere efterhånden blevet allemandseje, og fordelene ved at bruge disse ved slægtsforskningen er åbenbare. Yderligere er udviklet en række [[slægtsforskningprogram]]mer, der foruden at have et godt fremtrædelsesdesign og en indbygget løbende tilpasningsevne tillige ofte tilbyder alle slags extra tjenester så som navneregistre opdelt efter levested, oversigt over dagens slægtsmæssige begivenheder gennem tiden samt mulighed for at udlede alle slags tænkelige og utænkelige statistiske oplysninger, kort: man får stribevis af brugermuligheder.

== Offentliggørelse ==

Slægtshistoriske undersøgelser vinder i værdi ved offentliggørelse i trykt form eller på internettet (de dertil udviklede slægtsforskningprogrammer tilbyder ofte et præsentationsdesign, som egner sig hertil). Offentliggørelse indebærer mulighed for andre for at sammenholde med egen slægt og eventuelt opspore fælles aner&lt;ref&gt;et godt eksempel: [http://www.aneopslag.dk/ Aneopslag - Lars Skovvang Larsen]&lt;/ref&gt;.

== Betydning ==

Slægtsforskning kan have værdi i mange forskningssammenhænge: foruden den slægtsindsigt, der opnås for slægtsforskeren (og som andre slægtsforskere i givet fald vil kunne nyde godt af), kan de fundne resultater udnyttes inden for blandt andet:
#hjemstavnsforskningen ([[lokalhistorie]]n)&lt;ref&gt;eksempelvis er efterslægtsoversigten &quot;''Skibsbyggerslægten Møller fra Troense''&quot; (Odense 1949) udnyttet i Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: ''Søhistoriske Skrifter XIV'': Knud Klem: &quot;Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene I-II&quot;; Finn Jacobsens Forlag, København 1986 i bind II s. 151&lt;/ref&gt;,
#befolkningslæren ([[demografi]]en),
#[[sociologi]]en,
#[[arvelighed]]sforskningen&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 30&lt;/ref&gt;.

== Litteratur ==

*Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i slægtsforskning''; 3. udgave; J.H.Schultz Forlag, København 1982; {{ISBN|87 569 0112 7}}.
*Hans H. Worsøe: ''Slægtshistorie - en vejledning''; 3. reviderede oplag, Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1977; {{ISBN|87-7423-094-8}}.
* [http://home.online.no/~cfscheel/sl-index.htm Liste over slægtslitteratur i Norge og Danmark]

== Online Kurser ==
* [http://historie-online.dk/slaegtsforskning/index.htm/ On-line kursus: sådan kommer du i gang med slægtsforskning hos historie.online.dk] 
* [http://www.genealogi.dk/index.php?option=com_content&amp;task=category&amp;sectionid=12&amp;id=41&amp;Itemid=110/ &quot;Lær-selv-kurser&quot; i slægtsforskning på genealogi.dk]
* [http://www.dis-danmark-e-learning.dk/ E-kurser hos DIS-Danmark]

== Foreninger ==
* [http://www.genealogi.dk Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie]
* [http://www.dis-danmark.dk/ DIS-Danmark, Databehandling i Slægtsforskning]
* [http://www.ssf.dk Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger]
* [http://www.jewishgen.org/jgs-denmark Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark]

== Kilder på internettet ==

* [http://ddd.dda.dk/ Dansk Demografisk Database, indtastede kilder]
* [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier-Online, scannede kilder]
* http://www.dis-danmark.dk/digitalekilder/search/default.asp
* http://myweb.cableone.net/really/, en meget omfattende database
* http://www.sitecenter.dk/kkermit/hjemmeside/, en omfattende østjysk database

== Noter ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.sa.dk Statens Arkiver]
* [http://www.danskearkiver.dk SLA - LokalArkiver]
* [http://www.wikitree.org/ WikiTree.Org]
* [http://www.geneanet.org GeneaNet]

[[Kategori:Slægtsforskning]]</text>
      <sha1>33gsxbygtkmmkqabgtr28oi9mchfxo4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Slægt (genealogi)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6870</id>
    <revision>
      <id>42953</id>
      <parentid>29315</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:49:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42953</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3682" sha1="cql82vtxoatehj45e7ha52w2ntn0guk" xml:space="preserve">Ordet '''slægt''' kommer af [[plattysk]] ''Schlecht'' = &quot;slægt&quot;. Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. Ordet '''æt''' ([[oldnordisk]] - af ''eje'', ''de som hører sammen'') dækker samme betydning, men blev fortrængt i løbet af det [[18. århundrede]] og bruges i dag sjældent.

I modsætning til ''kernefamilie'', der betegner de allernærmeste slægtninge ([[mor (familie)|mor]], [[far (familie)|far]], [[barn|børn]]), og ''familie'', der bruges om de lidt fjernere beslægtede ([[bedsteforældre]], [[moster|mostre]], [[faster|fastre]], [[morbror|morbrødre]], [[farbror|farbrødre]], [[tante]]r, [[onkel|onkler]], [[fætter|fætre]], [[kusine]]r, [[barnebarn|børnebørn]] og eventuelt [[næstsøskendebørn]]), bruges '''slægtning''' om enhver person, der på nogen måde kan regnes med i kredsen (slægten).

==Slægtskab==
'''Slægtskaber''' betegnes sådan:

* '''Probanden''' er betegnelsen for den person, hvis slægtsforbindelser belyses. 
** '''Barn''' - [[datter]], [[søn]]
*** '''[[Barnebarn]]'''
**** '''[[Oldebarn]]'''
----
* '''Broder, søster'''
** '''[[Nevø]]''' (søskendes søn)
** '''[[Niece]]''' (søskendes datter)
----
* '''[[Fader]], [[moder]]''' / ''Stedfar - stedmor''. Probandens ikke-biologiske forældre (2 slægtsled)
** '''Bedsteforældre''' (farfar, farmor, morfar, mormor) (4 slægtsled)
*** '''Oldeforældre''' (oldefar, oldemor) (8 slægtsled)
**** '''Tipoldeforældre''' (tipoldemor, tipoldefar) (16 slægtsled)
***** '''Tip2-oldeforældre''' (32 slægtsled)
****** Herefter '''tip3-''', '''tip4-''' og så videre
----
* '''Fars og mors søskende'''
** '''[[Onkel]]''' ([[farbror]], [[morbror]])
** '''[[Tante]]''' ([[faster]], [[moster]])
*** '''[[Fætter]]''' (onkels og tantes søn)
*** '''[[Kusine]]''' (onkels og tantes datter)
----
* '''Bedsteforældres søskende og deres efterslægt'''
**[[Grandonkel]], [[grandtante]]
***[[Halvonkel]], [[halvtante]]
****[[Halvfætter]] 
****[[halvkusine]]
----

[[Billede:Famildan.gif|Træ over relationer i familie]]

== Beregning af slægtsskab ==

Ønskes at beregne graden af slægtsskab mellem to personer, tælles såvel de personer, hvis indbyrdes slægtsskab der ønskes beregnet som alle mellemled ''fraset den fælles stamfader/stammoder''. Ønsker man at beregne graden af slægtsskab til fx. en halvfætter, ser beregningen således ud (jævnfør skemaet): proband-far-farfar-grandonkel-halvonkel-halvfætter, det vil sige, at proband og halvfætter er beslægtede i 6 led. Denne beregningsmåde kaldes den civile computation (latin: ''computatio civilis'' eller ''juris romani''). 

En anden beregningsmåde hvilende på den kanoniske komputation (latin: ''computatio canonica'' eller ''juris canonici'') og brugt i dansk lovgivning beregner slægtsskabet efter det antal led, som de to personer hver for sig har fjernet sig fra den fælles stamfader/stammoder, idet der tages hensyn til hvem af dem, der er fjernest. Dette indebærer, at farfar og grandonkel er beslægtede i første, fader og halvonkel i andet, proband og halvfætter i tredie led og så fremdeles&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 35&lt;/ref&gt;

== Litteratur ==

*Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i slægtsforskning''; 3. udgave; J.H.Schultz Forlag, København 1982; {{ISBN|87 569 0112 7}}.
*Hans H. Worsøe: ''Slægtshistorie - en vejledning''; 3. reviderede oplag, Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1977; {{ISBN|87-7423-094-8}}.

== Noter ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
*[http://fabpedigree.com/ Jamie Allen's Family Tree &amp; Ancient Genealogical Allegations]

[[Kategori:Slægtsforskning]]</text>
      <sha1>cql82vtxoatehj45e7ha52w2ntn0guk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Slægtsskabstavle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6874</id>
    <revision>
      <id>42955</id>
      <parentid>29319</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:49:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42955</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3298" sha1="0stt0lol8kgswoxkitxwfiv1996wjif" xml:space="preserve">En''' slægtsskabstavle''' eller '''konsanguinitetstavle''' er en oversigt over alle de personer, en given ''proband'' har et blodsmæssigt slægtsfællesskab med inden for en vilkårligt valgt ramme. Slægtsskabstavlen vil ifølge sagens natur omfatte hele probandens [[anetavle]] og [[efterslægtstavle]], men derudover tillige efterslægterne for samtlige aner et givet antal slægtsled tilbage&lt;ref name=fh65&gt;Fabritius og Hatt, s. 65&lt;/ref&gt;.

== Anvendelse og betydning ==

Slægtsskabstavler anvendes blandt andet til løsning af [[arv]]eretslige og arvebiologiske spørgsmål&lt;ref name=fh65 /&gt;.

== Opstilling og nummerering ==

Såvel opstilling som nummerering er forbundet med vanskeligheder. 

=== Opstilling ===

Normalt klares opstillingen ved hjælp af flere tavler, idet første tavle omfatter probanden og dennes efterslægt, næste tavle probandens forældre hver for sig, derefter søskende og søskendes børn, børnebørn og så fremdeles, alt generationsvis opstillet og med udelukkelse af de personer, der allerede er behandlet på foregående tavler&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 66&lt;/ref&gt;.

=== Nummerering ===

Udgangspunktet for nummerering er sædvanligvis anebrøken, idet søskende betegnes ved anebrøken tilføjet et nul og et tal, der for mænd er ulige, for kvinder lige. Således bliver ældste broder til en given ane (fx. 4/1) betegnet 4/1 01, den næstældste broder 4/1 03 osv, mens ældste søster betegnes 4/1 02, næstældste søster 4/1 04 osv. Børn af de enkelte personer betegnes med forældrenes betegnelse tilføjet endnu et tocifret tal (ulige for mandkøn, lige for kvindekøn): således vil tredieældste søn af probandens farfaders ældste broder blive betegnet 4/1 0105 (4/1 = farfader, 01 = ældste broder, 05 = tredieældste søn). Begrundelsen for at anvende tocifrede tal er, at børneflokken kan være på flere end fem søskende af hvert køn. Eksempelvis bliver ældste søn af sjette datter af næstældste broder til probandens mormoder betegnet 4/4 03.12.01 (4/4 = mormoder, 03 = næstældste broder, 12 = sjette datter af ham, 01 = ældste søn af hende). Det bemærkes, at tallene ''ikke'' siger noget om rækkefølgende af brødre og søstre indbyrdes, hvilket er en svaghed&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 66f&lt;/ref&gt;. 

== Beregning af slægtsskab ==

Fordelen ved nummereringssystemet er, at beregning af indbyrdes slægtsskab bliver overkommelig: graden af slægtsskab (i henhold til den civile beregningsmåde) beregnes som eksponenten til den potens af 2, som findes i anebrøkens tæller, og antallet af de dertil knyttede tal, idet hvert tocifret tal regnes som en (1). Dette indebærer eksempelvis, at graden af slægtsskab mellem probanden og 16/3 02.15.01 beregnes som 2&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt;/3 02.15.01 hvorefter eksponenten ''4'' adderes til antallet af tocifrede tal (det vil sige 04+02+15+01, i alt 4), hvorfor de to personer er beslægtede i 8. grad. Det er på lignende måde muligt at beregne slægtsskabsgraden mellem to vilkårligt valgte personer, omend beregningen er noget mere sammensat&lt;ref&gt;Fabritius og Hatt, s. 67&lt;/ref&gt;.

== Litteratur ==

*Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i slægtsforskning''; 3. udgave; J.H.Schultz Forlag, København 1982; {{ISBN|87-569-0112-7}}

== Noter ==
{{Reflist}}

[[Kategori:Slægtsforskning]]</text>
      <sha1>0stt0lol8kgswoxkitxwfiv1996wjif</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nordalbingien</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6886</id>
    <revision>
      <id>42933</id>
      <parentid>41337</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:29:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42933</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13896" sha1="rt81iw4rekpunocq0g246jx7r5phg2r" xml:space="preserve">[[Fil:Duchy of Saxony (134037775).jpg|thumb|Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886.]]

'''Nordalbingien''' (latinisering af det af saksere beboede område &quot;nord for [[Elben]]&quot;) var i det 8. århundrede en del af det saksiske bosættelsesområde, der lå uden for [[Engern]], [[Ostfalen]] og [[Westfalen]]. Det omfattede det meste af det senere [[Grevskabet Holsten|grevskab]] og siden [[Hertugdømmet Holsten|hertugdømme Holsten]] samt Hamborg. Det omfattede de tre saksiske områder [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]], Holsten, [[Stormarn]]. Mod nord udgjorde [[Ejderen]] grænsen, mod øst grænsede det op til områder bosatte af slaviske folkeslag, herunder [[obotritter]]ne (hvoraf [[vagriere|vagrierne]] udgjorde en del), hvilke havde allieret sig med [[Karl den Store]] og lå i krig med nordalbingerne.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Steenstrup, s. 15&lt;/ref&gt; Gennem hele vikingetiden var området genstand for krigeriske begivenheder (afvekslende med korterevarende fredsperioder) med danskerne som den mest udfarende kraft i 800-tallet, mens billedet var omvendt i 900-tallet

== Karl den Stores fremrykning ==

Karl den Store havde i 772 igangsat erobringen af Sachsen.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Fra de tre delstammer erfarede han første gang 775 om østsakserne under Hassio og siden om Engern under Bruno. I 776 overvandt han vestfalerne, hvis hersker [[Widukind]] imidlertid flygtede til &quot;nordmannerne&quot; (det er uklart om der her sigtes til danskerne eller nordalbingerne. Sidstnævnte kan være identiske med &quot;nordleudi&quot;&lt;ref name=autogeneret2 /&gt;, der i 780 efter Karl den Stores felttog blev døbt i stort tal). 

Selv efter underkuelsen af Widukind i 785 endte opstande og modstanden i det nordlige Sachsen ikke, især ikke i Wigmodien (trekantområdet ved Elben og [[Weser]]) samt nord for Elben. I 795 rykkede Karl den Store frem til [[Bardengan]] og slog lejr ved Lüne, senere [[Lüneburg]], idet sakserne omkring Elbens udløb havde dræbt obotriterfyrsten [[Witzin]]; som hævn lod Karl udplyndre Bardengan samt egnen mellem Elben og Weser og tvang befolkningen til at stille hver tredje mand som gidsel. I 798 skete der et oprør blandt nordalbingerne, da de blev påtvunget kristendommen, og Karl rykkede frem til Minden ved Weser og hærgede på ny egnene mellem Elben og Weser.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Det lykkedes Karls allierede, de slaviske [[obodrit]]er, hvis fyrste var [[Drasco]], og den frankiske legat Eburis at rette et flankeangreb mod nordalbingerne og nedkæmpede nordliudi ved [[Schwentine]]&lt;ref&gt;ved Kielerbugten&lt;/ref&gt;, men oprøret fortsatte, og mens Karl i 802 selv opholdt sig ved [[Eifel]], sendte han en hær for at hærge egnen nord for Elben. Da uroen fortsatte, drog Karl den Store i 804 på ny med en hær mod wigmodier og nordalbingier, og mens han selv opholdt sig ved Hollenstedt syd for Harburg, tvangsforflyttede hans hær de besejrede med hustruer og børn til andre steder i [[Karolinger]]riget ([[Einhard]] taler i sin biografi om Karl den Store om 10.000 familier) og overlod de folketomme områder til obotriterne.&lt;ref name=autogeneret1&gt;Steenstrup, s. 16&lt;/ref&gt; 

=== Godfreds reaktion ===

Den danske konge Godfred lod samme år, 804, sin flåde og rytteri samles ved Sliestorp ([[Hedeby]]) for at true frankerne, og forhandlinger blev indledt mellem de to herskere.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 17; Christensen, s. 26&lt;/ref&gt;

=== Frankiske borge opføres ===

I 808 sendte Karl den Store sin søn [[Karl den Yngre]] med en stor hær over Elben og lod opføre to strategiske [[kastel]]ler ved Elben for at undertrykke de slaviske linoner og smeldinger&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;. Samme år angreb Godfred obotriterne og lod opføre en vold fra Østersalt til Ejderen til sit riges forsvar (formentlig en del af det senere Dannevirke). Derefter kom det til nye forhandlinger mellem den frankiske kejser og danerkongen, og en fredstilstand indtrådte. Men den 15. marts 809 lod Karl opføre en strategisk borg i den sydlige del af Nordalbingien så langt oppe ad floden [[Stör|Stør]], som tidevandet mærkedes, Esesfeld ([[Itzehoe]])&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;, og som reaktion herpå lod Godfred sende en flåde på 200 skibe til Frisland for at &quot;tage skat&quot; af befolkningen og truede med at opsøge kejseren i dennes hovedstad og erklærede både frisere og nordalbingere som sine undersåtter. Truslen drev over, da Godfred blev myrdet i 811, og hans efterfølgere sluttede fred&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 17&lt;/ref&gt;.

I 815 blev freden på ny brudt, da frankerne sammen med obotritterne rykkede over Ejderen og efter 7 dages marsch slog lejr et sted ved havet: men den danske flåde hindrede dem i overfart til en nærliggende ø, og de måtte trække sig tilbage efter at have hærget egnen og taget 40 gidsler.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 19f&lt;/ref&gt;

== Danskernes og obotriternes modstød ==

Frankerne gav ikke obotriterne noget til gengæld for deres støtte ved angrebet og tog endda magten fra dem i Nordalbingien og overdrog den til frankiske grever, hvorefter obotriterne besluttede at stoppe samarbejdet med dem og i stedet søgte forbund med danskerne. Det nye forbund fik til mål at tage magten i Nordalbingien. En dansk flåde sejlede op ad Elben til Stør og op ad denne flod til Itzehoe, den danske grænsejarl Gluomi drog over land og fra øst rykkede obotriterne ind. Som følge af borgens besætnings modstand måtte belejringen dog opgives fra de allieredes side, og den obotritiske fyrste Slawomir blev taget til fange i Aachen og afsat.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 20&lt;/ref&gt; 

== Frankisk missionsvirksomhed og kong Horiks modspil ==

Efter dette blev der på ny fred mellem frankere og danskere, og frankerne forsøgte i stedet ad fredelig vej at missionere blandt danskerne: i 823 kom ærkebiskop [[Ebo af Rheims|Ebo]] til Danmark med et følge, missionerede og døbte. Da Godfreds sønner i 826 fordrev medkongen Harald, søgte denne til kejseren, lod sig døbe og modtog et len af kejseren (ifølge en frankisk årbog [[Rüstringen]] ved Weser i Frisland). Ifølge en kilde skal Karl den Store have haft planer om at oprette et [[bispedømme]] i Nordalbingien under præsten Heridag, men som følge af præstens død blev disse planer ikke til noget, og under kejser [[Ludvig den Fromme|Ludvig]] blev området lagt under bispedømmet [[Bremen-Verden]]. Først i 831 blev [[Ansgar]] udnævnt til ærkebisp og både Nordalbingien og Norden udlagt som missionsmark; hovedsædet blev Hammaburg ([[Hamborg]]). Men freden varede ikke ved: i 838 sendte den danske konge [[Horik 1.]] bud til kejseren og krævede, at denne skulle afstå [[Frisland]] og obotriternes land, hvilket den frankiske kejser opfattede som en frækhed.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 21&lt;/ref&gt; 

Midten af 800-tallet blev vikingetogternes store tid: i [[845]] sendte kong Horik en flåde på 600 op ad Elben og lod Hamborg udplyndre, og ærkebispen måtte flygte&lt;ref name=autogeneret6&gt;Steenstrup, s. 25&lt;/ref&gt; (Ansgar tog først ophold på en ejendom Ramesloh i [[bispedømmet Verden]], som en from kvinde overlod ham og fik der efter bispedømmet Bremen, hvilket stred imod [[kirkeret]]ten. Som følge heraf blev de to bispedømmer forenede i ærkebispedømmet [[Hamborg-Bremen]])&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 26&lt;/ref&gt;. På samme tid fandt angreb sted langs Frisland kyst. I 851 sendte vikingerne en ny flåde op ad Elben, belejrede nogle byer og satte ild til andre.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; 

I 857 afstod kong Horik landet mellem Ejderen og havet til vikingehøvdigen [[Rorik af Dorestad|Rorik]].&lt;ref name=autogeneret5&gt;Steenstrup, s. 27&lt;/ref&gt;

== Handelsfred 873 ==

I 873 fandtes to konger i Danmark: [[Sigfred (dansk konge 873)|Sigfred]] og [[Kong Halvdan|Halvdan]]. Sigfred sendte bud til Ludvig med anmodning om fred ved grænsen mellem danske og saksere for, at købmænd uhindret kunne færdes mellem folkene, og Halvdan sendte bud med anmodning om, at fred måtte blive svoret ved Ejderen.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; 

== Blodbadet på frankerhæren 880 ==

I 880 sejlede en vikingeflåde under højvande op ad Ejderen og rettede et angreb på den frankiske hær. Resultatet blev et blodbad, hvorved hertug Brune, to bisper og ni grever samt utallige andre blev dræbte.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 28&lt;/ref&gt;

== Henriks angreb 931 ==

Omkring 934 foretog [[Henrik Fuglefænger]] et angreb på de danske grænseegne foranlediget af et forudgående dansk angreb på friserne. Det lykkedes Henrik at sejre, at gøre befolkningen skatskyldig samt at tvinge kongen, [[Gnupa]], til at lade sig døbe.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Christensen, s. 200&lt;/ref&gt; Omstændighederne omkring denne begivenhed er omstridte, men Gnupa var formentlig kun dansk konge over grænseegnene med Hedeby samt muligvis over dele af Vagrien og Holsten.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 44f&lt;/ref&gt; Gnupa var gift med [[Asfrid Odinkarsdatter|Asfrid]], datter af Odinkar og havde sønnen [[Sigtryg]], der også kaldtes konge.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; Under alle omstændigheder synes Danmark at være delt i et grænserige i Hedeby og resten med hovedsæde i Jelling.&lt;ref&gt;Christensen, s. 202&lt;/ref&gt; 

I [[Jelling]] sad [[Gorm den Gamle]] formentlig som konge. [[Adam af Bremen]] har oplyst, at der, trods hans modstand, fandt missionsvirksomhed sted i Danmark under ærkebiskop [[Unni]] (død 936), og at sønnen [[Harald Blåtand|Harald]] skulle være vunden for kristendommen og have muliggjort udsendelse af præster til kirker i Danmark.&lt;ref&gt;Adam I, 59 (Lund, s. 80)&lt;/ref&gt; 

Under [[Otto den Store|Otto 1.]] lykkedes det at undertvinge slaverne. Da disse vedvarende gjorde oprør, lod Otto oprette fæstninger rundt om i slaverlandet. Han indsatte markgrever ved grænserne og havde grev [[Herman Billung]] i Sachsen, som lærte at tale dansk.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Steenstrup, s. 50&lt;/ref&gt; Om omstændighederne herved oplyser Herman på forspørgsel fra hertug Vilhelm af Normandiet i 942, at &quot;''... de danske utallige gange have angrebet mig i mine borge og kæmpet imod mig; i et slag tog de mig til fange og førte mig til deres land, og således lærte jeg deres sprog mod min vilje.''&quot; Disse begivenheder synes at have fundet sted omkring 940.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt;

== Missionsvirksomhed ==

Først i 948 synes en mere aktiv missionsvirksomhed at have fundet sted i Danmark: dette år ordinerede ærkebiskop [[Adeldag]] bisper for Danmark: Hored for Slesvig, Liufdag for Ribe og Reginbrand for Århus. De var til stede ved et stort koncilium i Ingelheim i juni samme år, og forud havde paven ved et brev givet Hamborg-sædet myndighed over Norden og bemyndigelse for Adeldag til at udnævne bisper i Danmark. Omtrent samtidig oprettedes bispedømmer i slaviske områder: [[Bispedømmet Havelberg|Havelberg]] i 946 og [[Brandenburg bispedømme|Brandenburg]] i 948. Denne udvikling skal formentlig ses som et led i de tyske bestræbelser på at udvide herredømmet til disse områder.&lt;ref&gt;Christensen, s. 226&lt;/ref&gt; Det var dog formentlig først noget senere, omkring 960, at kong Harald &quot;gjorde danerne kristne&quot;.&lt;ref&gt;Christensen, s. 227&lt;/ref&gt; I 965 udstedte Otto 1. et immunitetsbrev på ærkebiskop Adeldags opfordring, hvorved tilstodes de tre bisper i Slesvig, Ribe og Århus og deres kirker fuld frihed for deres ejendom &quot;''in marca vel regno Danorum''&quot;, fritagelse for alle afgifter til kejseren, for al indblanding fra de kejserlige grever og fogeder, og deres undergivne &quot;''servi et coloni''&quot; skulle kun være underlagte kirkernes egne fogeder.&lt;ref&gt;Christensen, s. 231&lt;/ref&gt;

== Tilbageslaget for kristendommen ==
[[File:Nordalbingia locator map (1000).svg|thumb|Nordalbingien som del af Sachsen ca. 1000 e.Kr. Mod nord marsken i [[Slesvig]], mod øst ''[[Limes Saxoniae]]''.{{legend|#d40000|Nordalbingien}}{{legend|#FEFEE9|Andre dele af Sachsen}}{{legend|#F6E1B9|Resten af det [[Tyske Rige]]}}]]
Lige efter Otto 1.s død udbrød imidlertid oprøret. Harald førte et angreb frem mod Elben, men det lykkedes [[Otto 2.]] at fremtvinge en fred.&lt;ref&gt;Christensen, s. 232&lt;/ref&gt; I denne forbindelse oplyser [[Thietmar af Merseburg]] i 974, at kejseren besejrede &quot;de oprørske danskere&quot; ved at gennembryde den saksiske grænsevold og derefter opføre en grænseborg (måske Rendsborg).&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 65&lt;/ref&gt; Efter mindre end ti år havde danskerne erobret borgen, dræbt forsvarerne og afbrændt fæstningen. Samtidig angreb obotriterfyrsten [[Mistivoj]] Nordalbingien og afbrændte Hamborg, desuden blev Havelberg og Brandenburg brændt af. Det lykkedes nu slaverne at frigøre sig fra den tyske kejsers herredømme, og dette førte til et frafald fra kristendommen. I 990 udbrød kampe med vagrier og obotritter&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 66&lt;/ref&gt;, og [[Wagrien]] faldt tilbage til hedenskabet.&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 67&lt;/ref&gt; Biskop Foleward i Starigard ([[Aldenburg bispedømme|Aldenburg]]) blev fordrevet under vendernes oprør, og Eccehard af Slesvig opholdt sig i år 1000 på en [[synode]] i [[Gandersheim]] og i Hildesheim 1001, 1007 og 1022 og vendte formentlig ikke tilbage inden sin død i 1026. Da han blev bebrejdet fraværet, svarede han: &quot;''mit bispedømmes område er plyndret med barbarisk grumhed, staden er øde, kirken tom, jeg har intet sæde.''&quot;&lt;ref&gt;Steenstrup, s. 69&lt;/ref&gt;

== Grevskabet ==

I omkring 300 år foregik kampen om indførelse af kristendommen i Nordalbingien, men omkring år 1100 var forløbet bragt til afslutning. Ved oprettelsen af [[grevskabet Holsten]] i 1106 indledtes en ny periode.

== Noter ==
{{Reflist|3}}

== Litteratur ==

* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'', København 1969 (2. udgave, 1977); {{ISBN|87-500-1732-2}}
* Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike''; Wormanium 2000; {{ISBN|87-89531-01-9}}

== Eksterne henvisninger ==

* [http://runeberg.org/dksydgrans/0007.html Johannes C.H.R. Steenstrup: ''Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten ved den historiske Tids Begyndelse (800-1100)''; 1900] 

[[Kategori:Slesvig-Holstens historie]]</text>
      <sha1>rt81iw4rekpunocq0g246jx7r5phg2r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hertugdømmet Holsten</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6888</id>
    <revision>
      <id>42875</id>
      <parentid>41339</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T11:59:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42875</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="71742" sha1="kjq4up5d9wprztc70e105h4gm00xygq" xml:space="preserve">'''Hertugdømmet Holsten''' (tysk: ''Herzogtum Holstein'') lå på et område beliggende mellem [[Ejderen]] og [[Elben]], oprindeligt et [[Grevskabet Holsten|grevskab]], men fra [[1474]] [[hertugdømme]] som [[rigsumiddelbar]]t [[len]] i [[Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation|Det Tysk-Romerske Rige]].

Holsten har historisk set haft den særlige skæbne, at området til trods for sin overvejende tysksprogede befolkning gennem den altovervejende del af sin historie (fra middelalderen til 1864 og også indirekte derefter) har været påvirket af forbindelsen med [[Danmark]]. Med undtagelse af et tiårigt intermezzo under og umiddelbart efter [[Napoleonskrigene]] var Holsten altid formelt en del af en tysk statsdannelse eller [[Konføderation|statsforbund]]. Først af det løst opbyggede [[Tysk-Romerske Rige]] indtil dets opløsning i 1806, og derefter af Det [[Tyske Forbund]] fra 1816. Alligevel var det fortrinsvis skiftende danske kongers politik, samt de økonomiske forbindelser med kongeriget Danmark, der styrede udviklingen i Holsten, mens Holsten på sin side formentlig har øvet større indflydelse på Danmarks historie end noget andet område uden for kongeriget.

Den stærke gensidige påvirkning skyldes flere forhold:
Rent geografisk ligger Holsten som et bindeled mellem [[Jylland]] og de danske øer på den ene side og det europæiske fastland med den vigtige fristad [[Hanseforbundet|hansestad]] og handelsknudepunktet [[Hamborg]] på den anden. Holstens beliggenhed har i almindelighed været fordelagtig for hertugdømmets udvikling: mod nord lå de kongerigske dele af [[helstaten]], der både afsatte landbrugsvarer sydpå og var aftager af forarbejdede varer sydfra, mod syd lå de befolkningsrigeste dele af det tysksprogede område med et vedvarende stort behov for forsyninger af alle slags, og ved [[Elben]] lå [[Hamborg]], en [[fristad]] og blandt de største og mest betydningsfulde handelscentre i [[Nordvesteuropa]] med en yderst omfattende [[skibsfart]]. Ydermere havde hertugdømmet gode forudsætninger for industriel udvikling, hvilket skulle få betydning både i tidsrummet [[1814]]-[[1864]] og senere. Holsten havde desuden god landbrugsjord og et højt landbrugsfagligt niveau, hvilket sammen med de gode afsætningsmuligheder i det øvrige Nordtyskland gjorde hertugdømmet til et godt sted at samle rigdomme.

Politisk indebar de danske kongers hertugelige rettigheder i Holsten, at de nærmest uundgåeligt blev inddraget i begivenheder sydpå. Dette gælder ikke mindst [[Christian 4.]], men også andre danske konger måtte forholde sig til begivenhederne ved Elben og syd herfor. Sikringen af de danske kongers rettigheder i Holsten over for andre rettighedshavere spillede således en hovedrolle i deres udenrigspolitik, på godt og ondt.

Talrige holstenere fandt desuden vej til Danmark og spillede en afgørende rolle både i kongerigets indre forhold og for kongerigets udenrigspolitik. Særlig holstenske højadelsslægter som [[Rantzau (adelsslægt)|Rantzau]], [[Reventlow]], [[Ahlefeldt]] og [[Holstein (adelsslægt)|Holstein]] har spillet en vigtig rolle i danmarkshistorien. Kulturelle og økonomiske strømninger fra det øvrige [[Europa]] kom næsten altid til Danmark via Holsten. Mindre kendte, men derfor ikke mindre betydningsfulde, er de danskere, der fandt vej til Holsten. Arkitekten [[C.F. Hansen (arkitekt)|C. F. Hansen]] var blot en blandt mange.

== Grænser ==

[[Fil:Grenzstein Herrschaft Pinneberg 1827 01.jpg|thumb|upright|Dansk Grænsesten fra 1827 i Pinneberg]]

Hertugdømmet Holsten (her forstået i dets oprindelige udstrækning) grænser mod nord til [[Sønderjylland]] (eller [[Hertugdømmet Slesvig]]) hvorfra det adskilles ved [[Ejderen]], mod øst til [[Østersøen]], det oldenborgske Lübeck, fristaden [[Lübeck]] og [[Mecklenburg]], mod syd til det tidligere hertugdømme [[Sachsen-Lauenburg|Lauenburg]] samt til [[Hamborg]] og provinsen [[Hannover]], hvorfra det skilles ved Elben, og endelig mod vest til [[Vesterhavet]]. Mellem [[Lübeck Bugt]] og [[Kiel Bugt]] ligger halvøen [[Wagrien]], der skilles fra den frugtbare ø [[Femern]] ved det 320 m brede og 3 m dybe [[Femernsund|Femern Sund]]. Mellem Elbens og Ejderens stærkt udvidede mundinger skærer den brede bugt ved [[Meldorf]] sig fra [[Vesterhavet]] ind i [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]]. 

Holsten omfatter de 4 gamle landskaber: 
# [[Stormarn]] mellem floderne [[Bille (flod)|Bille]], [[Trave (flod)|Trave]] og [[Stör]], 
# Holsten mellem [[Schwentine]], Ejderen, [[Gieselau]] og [[Stör]],
# [[Wagrien]] mellem [[Schwentine]], [[Trave (flod)|Trave]] og [[Østersøen]] samt 
# [[Ditmarsken (landskab)|Ditmarsken]] mellem [[Elben]]s og [[Ejderen]]s mundinger; 
hertil må endnu henregnes [[herskabet Pinneberg]] (med [[Altona]]) og [[grevskabet Rantzau]], i alt 8453&amp;nbsp;km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;.

== Landskab og jordbundsforhold ==

[[Fil:SLH.landscapes.png|thumb|360px|Landskaber i Sydslesvig og Holsten: [[Marsk|marsken]] mod vest, [[Gest|gesten]] i midten, [[Moræne|morænelandskabet]] mod øst]]

Jordbunden i Holsten består i den østlige del af moræneler, der danner et bakkelandskab, hvor det fremherskende skovtræ traditionelt er bøgen, og i hvis fordybninger der findes talrige søer, navnlig mellem Plön og [[Eutin]]. Det såkaldte [[Holstensk Svejts|holstenske Schweiz]] ved Plön og Eutin (Bungsberg 164 m) er dele af et stort bakkedrag, dannet som [[endemoræne]]r under den senere del af istiden. Vest herfor breder sig store sandede [[hedeslette]]r, afbrudt af [[bakkeø]]er, et langt mindre frugtbart land end det østlige Holsten, men dog veldyrket. Langs vestkysten strækker sig [[marsk]]en i en bredde af mellem 7 og 22&amp;nbsp;km; den når intet sted over 5 m over havet og ligger flere steder under havets overflade, så at den må beskyttes ved [[dige]]r. Ved afsætning af nyt ler fra havet og ved inddigning udvides marsken stadig;&lt;ref&gt;større inddigninger i nyere tid fandt sted i Sydditmarsken ved Elbens munding: 1853 Frederik VII's Koog og 1873 Kejser Vilhelm's Koog&lt;/ref&gt;. 

Med undtagelse af Elben udspringer næsten alle floderne i selve landet. Til Elben løber [[Delvenau]]&lt;ref&gt;Stecknitz kanal&lt;/ref&gt;, [[Bille (flod)|Bille]], [[Alster]], [[Pinnau]], [[Krückau]] og Stör. Ejderen, der for en del løber på Holstens nordgrænse, modtager bifloderne [[Jevenau]] og [[Gieselau]]. [[Schwentine]] løber til [[Kiel Fjord]] og [[Trave (flod)|Trave]] til [[Lübeck Bugt]]. 

Blandt de talrige søer kan nævnes [[Plön sø]] (31&amp;nbsp;km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;), [[Selenter sø]] samt [[Warder sø]], der gennemstrømmes af øvre Trave, [[Westensø]] og [[Flemhuder sø]], der gennemstrømmes af Ejderen i dens øvre Løb.

== Mineraler ==

Af mineraler forekommer [[gips]] og [[stensalt]] ved [[Segeberg]], hvor det 91 m høje [[Segeberg Kalkbjerg]] består af [[anhydrit]] og gips, og ved [[Oldesloe]] saltkilder, der tidligere brugtes til udvinding af [[husholdningssalt]]; langs kysten findes enkelte steder [[rav]]. 

== Klima ==

Klimaet er mildt på grund af havets nærhed: Middeltemperaturen for januar er ca. 0&amp;nbsp;°C, for juli ca. 17&amp;nbsp;°C, den årlige regnmængde ca. 63–77&amp;nbsp;cm.

== Holstens politisk-administrative historie ==

Holstens politisk-administrative historie kendetegnes ved at ulige slægter havde eller tiltog sig arveret til ulige dele af landet for derefter snart at opsplitte dem mellem ulige arveberettigede sønner, dels samle dem igen, når denne eller hin arveberettigede linje uddøde. En af de arveberettigede slægtslinjer udgjordes af de danske konger, og denne opnåede efter århundreders opslidende forhandlinger og aftaler endelig den fulde arveret til hele Holsten – for blot at miste det hele, da de nationale strømninger slog igennem og for både Holstens (og [[Sønderjylland]]s) vedkommende bevirkede, at tysksprogede og tysksindede kræfter fik overhånd, støttet af [[Preussen]], der derefter kastede vrag på deres forhåbninger om et selvstændigt slesvig-holstensk [[hertugdømme]] og indlemmede hele området i sit rige ene med den ret, der tilkommer den vindende krigsmagt. Holstenerne har – modsat sønderjyderne – aldrig fået mulighed for ved en fri afstemning at tilkendegive sit forhold til Danmark.

=== Middelalderen indtil 1460 ===
[[Fil:SiedlungsgebieteSchleswig-HolsteinText.png|thumb|Folkesprog ifølge [[stednavn]]e. De tre sachsiske områder Dithmarschen, Holsten og Stormarn (i mørkeblå), slavisk (brun), dansk (rødbrun) og frisisk (gult) mellem ca. 800 og 1100 e.Kr. Folketomme grænseområder med lyseblå.]]
[[Fil:Lower Saxony 1250 (134037781).jpg|thumb|Holsten og dets naboer omkring 1250. [[Grevskabet Schauenburg]] ses nederst til venstre (lyseblåt).]]
Mens kristendommen uden større vanskelighed bredte sig blandt sakserne, havde den meget ublide kår hos [[Vagriere|vagrierne]]. Omkring 1100 syntes kampen dog at være endt, da deres fyrste, Henrik, havde antaget kristendommen. Ved sin død overdrog han sine besiddelser til den danske jarl [[Knud Lavard]], der undertvang en stor del af de [[obotritter]], der var nært beslægtede med vagrierne, og som også udstrakte sin indflydelse over de saksiske dele af Holsten. Her var [[Huset Schauenburg|schauenburgerne]], en dygtig og energisk slægt fra [[Weser]]-egnen, kommet til magten i [[1110]], da grev [[Adolf 1. af Holsten|Adolf 1. af Schauenburg]] ([[1106]]-[[1128]]) var blevet forlenet med Holsten og Stormarn af hertug [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar af Sachsen]]. Det lykkedes hans søn, [[Adolf 2. af Holsten|Adolf 2.]] (død [[1164]]), endelig at få bugt med vagrierne, som efter Knuds drab [[1131]] atter havde genoptaget deres gamle plyndringstogter.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0683.html Mackeprang, s. 675]&lt;/ref&gt; 

Landet blev erobret og [[1143]] forlenet til grev Adolf 2., der i stedet for de gamle indbyggere, hvoraf mange var blevet dræbt, indkaldtes nybyggere fra [[Westfalen]], [[Holland]] og [[Frisland]]. Samtidig vandt kristendommen fast fodfæste i landet, særlig ved den fromme [[Vicelin]]&lt;nowiki/&gt;s bestræbelser, og bispedømmet i [[Oldenburg]], som størstedelen af Holsten hørte under, oprettedes på ny. I [[1163]] flyttedes bispedømmet imidlertid til [[Lübeck]], der kort i forvejen var blevet anlagt af grevens lensherre, hertug [[Henrik Løve]] af Sachsen.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

==== Dansk overherredømme ====

Efter Henrik Løves fald ([[1180]]-[[1181]]) begyndte dansk indflydelse at gøre sig stærkt gældende i landet, og samtidig løsrev [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] sig fra forbindelsen med Holsten, og [[Lübeck]] udsondredes som en [[Fristad|fri rigsstad]]. Begge disse samfund sluttede sig til Danmark, der også fandt bistand hos den misfornøjede adel, og efter, at grev [[Adolf 3. af Holsten]] i [[1202]] var blevet taget til fange, måtte han [[1203]] købe sin frihed mod afståelsen af sine lande til [[Valdemar Sejr]], som forlenede dem til sin søstersøn, grev [[Albert af Orlamünde]].&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

Grev Adolf 3. opgav i første omgang grevskabet Holsten og trak sig tilbage til [[Grevskabet Schauenburg]], og det var først hans søn, grev [[Adolf 4. af Holsten|Adolf 4.]], der fik held til at generobre Holsten. Valdemars forsøg på at fastholde magten over Holsten og de andre nordtyske områder mislykkedes fuldstændigt, da han led nederlag til en koalition af nordtyske fyrster under ledelse af ærkebispen af Bremen og Adolf 4. i [[Slaget ved Bornhøved]] i 1227.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt;

Efter dette slag vendte schauenburgerne atter tilbage, men [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] gav sig nu ind under [[Ærkebispedømmet Bremen|ærkebispen af Bremen]], og trods gentagne forsøg magtede de holstenske grever aldrig at undertvinge disse frie [[marsk]]bønder.&lt;ref name=&quot;Salm 675&quot;/&gt; Grevernes statsretlige stilling var efter Henrik Løves fald undergået en stor forandring, for selv om de retsligt set var hertugen af [[Sachsen-Lauenburg]]s [[vasal]]ler, så var de i virkeligheden uafhængige, og pligter mod lensherren i form af krigstjeneste og lignende mærkes ikke. Langt farligere rivaler havde greverne i den stridbare, godsrige lavadel, hvis egentlige hjemstavn var grevskabets kerneområde i egnen omkring [[Bornhøved]].&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0684.html Mackeprang, s. 676]&lt;/ref&gt;

==== De holstenske grever ====

De holstenske grever befæstede efter denne sejr ikke blot deres herredømme over Holsten, men de skaffede sig også indflydelse i [[Hertugdømmet Slesvig|Hertugdømmet Sønderjylland]]&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 179-201&lt;/ref&gt;, ja en overgang også i selve kongeriget Danmark. På den måde forstærkedes båndet mellem Holsten og Slesvig, hvad der også blev understøttet af, at den holstenske lavadel havde store besiddelser nord for Ejderen. Til trods for denne voksende slægtsmæssige forbindelse mellem Sønderjylland og Holsten, og til trods for grev Gerhards senere ihærdige bestræbelser på at sikre sig overherredømmet over begge områder, forblev de to områder, grevskabet Holsten og hertugdømmet Sønderjylland, formelt adskilte. Det blev således udtrykkeligt angivet hvornår, beslutninger blev truffet i henhold til det ene eller det andet områdes særlige retsregler.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 94&lt;/ref&gt;

==== Styret af Holsten ====

Holsten var et grevskab, hvor schauenburgerne sad på greveembedet. Successionen i Holsten var bestemt af tysk lensret, som denne var blevet nedskrevet i ''[[Sachsenspiegel]]'' i det 13. århundrede. Et hovedpunkt ved denne var, at len kun kunne arves i mandlig linje fra fader til søn - ikke mellem brødre. For at omgå dette sikredes sidelinjernes arveret ved samforlening.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 62&lt;/ref&gt; Øverste embedsmand var grevens [[marsk (øverstbefalende)|marsk]] (mens hertugdømmet Sønderjylland havde en [[drost]] og en [[justitiar]]).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Albrectsen (1981), s. 211&lt;/ref&gt; Frem til 1390 var Hinrik van Siggern marsk for plöngreven [[Adolf 7. af Holsten|Adolf 7.]], der efter for hele Holsten.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

Nogen egentlig stænderforsamling fandtes ikke. Siden det 13. århundrede eksisterede lenskurien, en snæver kreds af adelige. En stænderlignende forsamling udviklede sig først sent, og købstæderne var kun undtagelsesvis deltagere (bønderne slet ikke).&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 266&lt;/ref&gt; Greven holdt en råd, ''familia'', fra første halvdel af det 13. århundrede, senere fik det en ændret sammmensætning og benævnelse, ''fideles'', men på intet tidspunkt bestod det af em fast kreds.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 197-198, 200&lt;/ref&gt; En del af de holstenere, som indvandrede til eller på anden måde fik tilknytning til Sønderjylland, deltog i styret i Holsten, som oftest som vidner ved vigtige dokumenter.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 186-187, 189, 191-194&lt;/ref&gt;

==== Klostre og købstæder ====
[[Fil:Kloster Cismar 2014e.jpg|thumb|Klosteret i Cismar, Østholsten.]]
I 1100- og 1200-tallet stiftes flere klostre: i 1125 stiftes en [[augustinerordenen|augustinerkloster]] i [[Bordesholm]], i 1155 flyttes et augustinerkloster til [[Segeberg]], i 1186 stifter [[Adolf 3. af Holsten]] et [[cistercienserordenen|cistercienserkloster]] i [[Reinfeld (Holsten)|Reinfeld]]&lt;ref name=&quot;Greve 150&quot;&gt;Greve, s. 150&lt;/ref&gt;, 1211/12 stifter [[Albert af Orlamünde]] et [[benediktinerordenen|benediktinerkloster]] i [[Preetz]]&lt;ref name=&quot;Greve 151&quot;&gt;Greve, s. 151&lt;/ref&gt;, i 1224 stifter han et kloster i [[Reinbek]], i 1230-erne stiftes et kloster i Itzehoe, i 1242 stifter [[Adolf 4. af Holsten]] et franciskanerkloster i Kiel, i 1245 stiftes et benediktinerkloster i [[Cismar]]. Desuden stiftes af Heinrich von Barmstedt i 1235 et kloster i [[Uetersen]]&lt;ref name=&quot;Greve 151&quot;/&gt; i Pinneberg, og i 1397 stiftes et [[karteuserordenen|karteuserkloster]] i [[Ahrensbök]] af Henrik 2. og grev Klaus af Holsten.

På Adolf 4.s tid fik flere steder [[købstadsprivilegium|købstadsrettigheder]]: [[Oldenburg]] i 1235&lt;ref name=autogeneret4&gt;Greve, s. 75&lt;/ref&gt;, [[Plön]] i 1236&lt;ref name=autogeneret5&gt;Greve, s. 76&lt;/ref&gt;, [[Itzehoe]] i 1238&lt;ref&gt;Greve, s. 78&lt;/ref&gt;. Alle fik [[Lübeck|lübsk]] stadsret. 

Da grev [[Adolf 4. af Holsten|Adolf 4.]] i [[1239]] gik i [[kloster]], efterfulgtes han af sine to sønner, [[Johan af Holsten|Johan]] og [[Gerhard 1. af Holsten|Gerhard]], der herskede i fællesskab, uden at nogen deling fandt sted.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt; På Gerhard 1.s tid fik følgende steder købstadsrettigheder:, [[Wilster]] i 1240&lt;ref name=&quot;Greve 79&quot;&gt;Greve, s. 79&lt;/ref&gt;, [[Kiel]] i 1242&lt;ref&gt;Greve, s. 74&lt;/ref&gt;, [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; og [[Segeberg]] i 1244&lt;ref&gt;Greve, s. 77&lt;/ref&gt;, [[Rendsburg]] i 1253, [[Meldorf]] i 1256, [[Eutin]] i 1257, [[Krempe|Crempe]] i 1260&lt;ref name=&quot;Greve 79&quot;/&gt;, og efter delingen i 1273 oprettede [[Johan 2. af Holsten]] yderligere [[Lütjenburg]] i 1275&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; og [[Heiligenhafen]] i 1305, begge i [[Grevskabet Holsten-Kiel]].

==== Økonomisk udvikling ====

Af stor betydning for grevskabet var det, at der i dets umiddelbare nærhed fremvoksede to handelsbyer, [[Hamborg]] mod syd og [[Lübeck]] mod øst. De to blomstrende byer indebar et stadigt voksende behov - og dermed også afsætningsmarkeder - for holstensk korn. Østholsten ([[Vagrien]]) - især området mellem [[Travemünde]], [[Eutin]], Segeberg, [[Oldesloe]] og [[Mölln]] samt halvøen [[Oldenburg]] og [[Femern]] - var hovedforsyningsområde for Lübeck, mens Vestholsten til [[Segeberg]] og [[Rendsburg]] var hovedforsyningsområde for Hamborg. Grevskabets godser tjente derved gode penge og blev kapitalstærke. De derved optjente kapitaler blev omsatte i fornyet ekspansion, som ikke mindst blev rettet mod Sydslesvig (og senere Østslesvig).&lt;ref&gt;[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0001-PDF/hto_13rk_0001_79551.pdf Albrechtsen (1974), s. 85]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Enemark: &quot;Kornhandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 9; sp. 148)&lt;/ref&gt; I løbet af 1200-tallet etablerede en række holstenske godsejerslægter sig lige nord for [[Ejderen]] og i [[Jernved (Slesvig)|Jernved]]&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 152f&lt;/ref&gt; (tysk: Dänischwohld), således [[Ahlefeldt]], Bülk, Gettorf, [[Knoop]], [[Limbek|Lehmbek]], [[Schinkel]], [[Sehested (adelsslægter)|Sehestedt]], [[Slabbenhagen]], desuden [[Hütten]] sydvest for Eckernförde, [[Maaslev]] i [[Svansen]] samt [[Buckhagen]] og Mårkær i [[Angel]].&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 140f&lt;/ref&gt; Foruden egentlige godser skete også en indvandring af almindelige holstenske bønder, som tog dette tidligere bebyggelsestomme område i besiddelse. Denne heldige forbindelse mellem holstensk landbrug og fordelagtigt beliggende købstæder og hansestæder skulle siden blive af vedvarende betydning.

Også på andre områder kom Holsten til at spille en rolle i handelen, således optræder købmænd fra [[Itzehoe]] i [[1423]] blandt de store [[hest]]ekøbere i Danmark (på markeder i byen omkring 1510 forhandledes henved 3.000 heste). Hesteprangere fra Itzehoe optrådte i [[Ribe]]s, [[Kolding]]s og [[Gottorp Amt|Gottorps]] regnskaber. Hestene blev afsat på det nordtyske marked.&lt;ref&gt;Enemark: &quot;Hestehandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 6; sp. 530)&lt;/ref&gt; Også [[studehandel]]en udviklede sig i 1400-tallet, og i begyndelsen af århundredet optræder både slesvigske og holstenske studehandlere i Jylland. Senere optræder også såkaldte ''knochenhauere'' (slagtere, der opkøbte, slagtede og opskar kreaturer) fra Lübeck, Hamborg og Lüneburg i byer i Slesvig og Holsten, således klages i 1448 over at ''knochenhauere'' fra Lübeck har omgået tolden i Kiel, og nye klager fremkommer i 1452 og 1454. I 1449 klager Kiel over, at lübeckerne er begyndt at optræde i Dänischwold, Svansen og ved Slien for at købe okser.&lt;ref name=&quot;Enemark 675&quot;&gt;Enemark: &quot;Øksnehandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 20; sp. 675)&lt;/ref&gt; Omkring midten af 1400-tallet synes fast, årlig drivning af stude og okser ad bestemte ruter ([[Hærvejen]]) ned gennem Jylland, Slesvig og Holsten at være etableret.&lt;ref&gt;Enemark: &quot;Øksnehandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 20; sp. 676)&lt;/ref&gt; [[Husholdningssalt|Salt]] udviklede sig til en vigtig handelsvare for Lübeck, ikke mindst salt fra [[Lüneburg]], og i 1330-erne blev gjort store investeringer for at forbedre sejlruten mellem [[Mölln]] og Lübeck. I [[1342]] blev der lovgivet om [[pramfart]]en på denne rute, og et par årtier senere erhvervede Lübeck endda Mölln for at kontrollere salttransporten. [[1390]]-[[1398]] anlagdes [[Stecknitzkanalen|Stecknitz-Delvenau-kanalen]], der gjorde det muligt at sejle med pramme, der kunne transportere henved 6 læster salt pr. fartøj (i 1496 omtales 261 sådanne fartøjer).&lt;ref&gt;Enemark: &quot;Salthandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 14; sp. 706)&lt;/ref&gt;

Efter, at [[Christian I]] var blevet konge over Danmark og Slesvig samt greve over Holsten i 1460, blev disse handelsmønstre stadfæstede: i [[1462]] anerkendte han Hamborgs opkøbsret for korn, kvæg og andre varer i Slesvig, Holsten og Stormarn&lt;ref name=&quot;Enemark 675&quot;/&gt;, og 1465-85 fik byen [[Steinburg Amt]] i pant og kunne dermed kontrollere kornudførslen via [[Stör]]. På lignende måde var [[Kiel]] 1469-96 pantsat til Lübeck, der endvidere fik [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]], [[Heiligenhafen]] og [[Grossenbrode]] under sin kontrol og opkøbsret i hele Østholsten, hvilket muliggjorde at sikre at al kornudførsel skete via hansestaden, således i 1463, 1478 og 1483. Allerede i [[1458]] havde Lübeck fået [[monopol|eneret]] til kornopkøb på [[Femern]], hvilket stærkt blev håndhævet, mens øen 1465-91 var pantsat til staden.&lt;ref&gt;Enemark: &quot;Kornhandel&quot;, ''Danmark'' (KLNM, bd. 9; sp. 149)&lt;/ref&gt;

==== Delingen i 1273 ====

En deling af Holsten skete for første gang i [[1273]] mellem Gerhard og Johan's sønner, [[Adolf 5. af Holsten|Adolf 5.]] og [[Johan 1. af Holsten|Johan 1.]], og det betød, at hver af fyrsterne fik besiddelser i alle tre landskaber. Efter Gerhards død i [[1290]] deltes hans besiddelser, hvortil stamlandet [[Grevskabet Schauenburg]] hørte, yderligere mellem hans sønner, [[Gerhard den Blinde]], Henrik og Adolf, der fik Schauenburg samt spredte besiddelser ved [[Elben]] således, at Holsten nu var delt mellem fire linjer, der efter hovedslottene almindeligvis benævnes 
* [[Grevskabet Holsten-Rendsborg|Rendsburg]] (Henrik) 
* [[Grevskabet Holsten-Plön|Plön]] ([[Gerhard den Blinde]])
* [[Grevskabet Holsten-Segeberg|Segeberg]] ([[Johan 1. af Holsten|Johan 1.]])
* [[Grevskabet Holsten-Kiel|Kiel]] ([[Adolf 5. af Holsten|Adolf 5.]]).&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt; 
Landets statsretlige enhed blev dog fastholdt, og de enkelte linjer sikrede sig gensidig arvefølge ved samforlening. Den mægtigste af de fire fyrster var [[Gerhard den Blinde]], der ved sit giftermål med [[Erik Klipping]]'s enke, [[Agnes af Brandenburg|dronning Agnes]], kom i nær forbindelse med Danmark. Han efterlod ved sin død [[1313]] sine lande så godt som udelte til sin og Agnes' søn, [[Johan den Milde]]. Dennes magt blev dog hurtig overfløjet af grev [[Henrik af Rendsborg|Henrik af Rendsburg]]s søn, [[Gerhard 3. af Holsten]], den fra Danmarks historie så velkendte &quot;kullede&quot;&lt;ref&gt;det vil sige: skaldede&lt;/ref&gt; greve. Et forsøg på at undertvinge Ditmarsken mislykkedes totalt, men greverne fandt erstatning ved indblanding i Danmarks indre stridigheder.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt;

[[Fil:Grevgerhardssegl.jpg|thumb|Grev Gerts segl, der viser ham som en ægte middelalderfyrste, iført den mest moderne krigsudrustning.]]
Forholdet til Sønderjylland havde særlig betydning, for de holstenske grever havde ofte støttet de slesvigske hertuger i kampen mod de danske konger fra midten af det 13. århundrede. Desuden havde de fra [[1260]] betydelige [[pant]]ebesiddelser i Slesvig, og grev Gerhard opnåede forlening med Sønderjylland [[1326]]—1340. Dette i forbindelse med pantemageskiftet efter hans død i [[1340]] bidrog til at styrke forbindelsen til hertugdømmet Slesvig og den udskiftning af danske adelsslægter med holstenske, der så småt var begyndt i Slesvig. Gerhard den 3.s to sønner, [[Henrik 2. af Holsten|Jernhenrik]] og Klaus, var fuldstændig optaget af kampe for at hævde deres magtposition i Danmark, hvor [[Valdemar Atterdag]] viste sig at være en overlegen modstander.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt;

==== ''Grev Klaus'' ====

[[Klaus af Holsten|Grev Klaus]] fungerede sammen med sin broder Henrik af Rendsburg som greve af Holsten fra 1340 til 1384/85, mellem 1384/85 og 1397 sammen med Henriks sønner Gerhard, Albrecht og Henrik. Han døde i 1397.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Albrectsen (1981), s. 103&lt;/ref&gt; Under Klaus og Henrik var grevskabet blevet holdt sammen, og en formel deling af grevskabet fandt heller ikke sted under fællesstyret mellem grev Klaus og Henriks sønner.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Albrectsen (1981), s. 104&lt;/ref&gt; Holsten tilsluttede sig i 1374 et landefredsforbund, der omfattede Hamborg, Lübeck, hertugerne af Sachsen-Lauenburg samt de holstenske grever, og som skulle sikre mod røveri, brand og vilkårlig tilfangetagelse. Landefreden blev fornyet i 1382, og i 1389 blev Sønderjylland optaget i forbundet.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 73-74&lt;/ref&gt;

Da [[Johan den Milde]]'s søn [[Adolf 7.]] døde som den sidste greve af Plön-linjen i 1390, gav hans søster afkald på arv efter ham til fordel for grev Klaus og hertugen af Sønderjylland Gerhard. Arven overgik til Rendsburg-linjen, der her efter alene var herrer i Holsten sammen med pinnebergerne, hvis hovedbesiddelse var slægtens stamland ved Weser. Pinnebergerne gav afkald på en deling af Adolfs besiddelser.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Pinnebergerne blev stillet tilfreds med pengegodtgørelser og afståelsen af nogle besiddelser ved Elben — svarende til herskabet [[Pinneberg]] — og således blev det meste af landet indtil videre samlet på rendsburgernes hænder. Som led i en aftale blev aftalt, at arveretten skulle være gensidig, det vil sige, at hvis den ene linje uddøde, skulle den anden linje arve efter dem.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; 

==== Delingen i 1397 ====

Efter grev Klaus' død foretog Jernhenriks sønner imidlertid en ny deling den [[28. august]] [[1397]], idet Gerhard fik Plön med det nordøstlige [[Wagrien]], [[Glambek]] med [[Femern]], [[Hanerau]] ved Ditmarsken og [[Haseldorf]] mod syd, mens en anden del omfattede [[Kiel]] med [[Neumünster]], [[Trittau]] med [[Bad Oldesloe|Oldesloe]], [[Stormarn]], [[Itzehoe]] og [[Osterhof]], og en tredje del omfattede [[Segeberg]], Sydøstwagrien, [[Rendsburg]] og [[Tielenburg]]. Anden og tredje del blev dog holdt samlede, og ligeledes skulle vasallerne holdes samlet for Holsten, Stormarn og hertugdømmet (det vil sige Sønderjylland).&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 111, 136&lt;/ref&gt; I forlængelse heraf måtte Gerhard tilbagegive Elisabeth hendes besiddelser&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 113&lt;/ref&gt;, hvoraf en del lå i Holsten.&lt;ref&gt;Albrectsen (1981), s. 109&lt;/ref&gt; Den formelle tvedeling blev imidlertid ret betydningsløs, da den ene af Jernhenriks sønner, Henrik, trådte i kirkens tjeneste og døde som biskop i [[Osnabrück]], medens de to andre, Albrecht og [[Gerhard 6. af Holsten]], begge faldt mod ditmarskerne ([[1402]] og [[1404]]). Mandslinjen bestod nu foruden af biskop Henrik kun af Gerhards tre sønner, Henrik, Gerhard og Adolf, af hvilke de to første døde tidligt, hvor efter Adolf blev enehersker. Han gik heldigt ud af den langvarige kamp med Danmark om Sønderjylland, men døde barnløs [[1459]]. Med ham uddøde den holstenske linje af schauenburgerne, og der var blandt den holstenske adel stemning for at vælge grev Otto af den schauenburg-pinnebergske linje, der havde arveret til Holsten, men for at bevare forbindelsen med Sønderjylland, hvor så mange havde betydelige besiddelser, enedes man med den slesvigske adel om at vælge den afdøde greves søstersøn, kong [[Christian 1.]] af Danmark (1460) til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Christian måtte i forbindelse med udnævnelsen love, at holde Sønderjylland og Holsten &quot;sammen for evigt&quot; (&quot;''up ewig ungedeelt''&quot;). &quot;Således blev holstenerne danske&quot;, hedder det i en samtidig krønike om denne for Danmark så skæbnesvangre begivenhed.&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt; Formelt var den nye danske konge nu herre både over kongeriget, over hertugdømmet Sønderjylland og over grevskabet Holsten, men reelt var store dele af hertugdømmet og grevskabet under den slesvig-holstenske adels faktiske kontrol.

==== Grevskabet bliver et hertugdømme ====

Grevskabet Holsten var og blev en del af [[Karl den Store]]s rige, og på den måde kom det også til at være en del af [[det tysk-romerske rige]]. Indtil 1474 var det formelt underlagt hertugdømmet Sachsen, men i [[1474]] afgjorde den [[Huset Habsburg|habsburg]]ske kejser, Friedrich 3., at grevskabet skulle være et hertugdømme&lt;ref name=&quot;Salm 676&quot;/&gt;, og derved kom det til at stå i direkte [[vasal]]forhold til kejseren og ikke længere underlagt den saksiske hertug. Samtidig blev Ditmarsken formelt en del af hertugdømmet. På den måde blev den danske konge, [[Christian 1.]], som hertug af Holsten også lensmand under kejseren.

=== Tiden fra 1460 til 1773 ===

[[Fil:Blaeu 1645 - Ducatus Holsatiæ nova tabula.jpg|thumb|360px|Kort over hertugdømmet Holsten (Ducatus Holsatiæ) 1645]]

Ifølge de privilegier, [[Christian 1.]] havde måttet udstede for at opnå valg, skulle de to lande blive »evig udelt tilsammen«, og stænderne skulle efter hans død have frihed til at vælge en af hans sønner eller andre arvinger til herre. Men efter kongens død valgtes imidlertid begge hans sønner — Hans og Frederik — til hertuger i Holsten, landet var nemlig [[1474]] ophøjet til et [[hertugdømme]], og da Frederik [[1490]] blev myndig, skred man til en deling, idet de to fyrster fik hver sit hovedslot, [[Segeberg]] og [[Gottorp Slot|Gottorp]], hvortil lagdes efter indtægten lige store stykker af begge hertugdømmerne. Fælles blev derimod nu som senere stænderne: prælater, ridderskab og byer. [[1523]]—[[1544]] udgjorde Holsten atter et hele, men dette sidste år foretog man en ny deling, som skulle få langvarig betydning. Landet blev nemlig tredelt mellem kong [[Christian 3.]] og hans to brødre, [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]] og [[Hans den Ældre|Hans]], hvis besiddelser imidlertid efter Hans' død [[1580]] tilfaldt de to andre linjer, den kongelige og den gottorpske. Ligeledes var [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]], som [[1559]] endelig var blevet erobret, blevet tredelt og senere tvedelt. Den [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske linje]] indførte [[1608]] førstefødselsret og udelelighed; [[1650]] fulgtes dens eksempel af den kongelige linje, men allerede forinden havde der inden for denne fundet en udskiftning sted, idet nemlig [[Frederik 2.]] [[1564]] overlod sin broder, [[Hans den Yngre]], amtet [[Plön]], dog uden suveræne rettigheder. Det gik i arv til hans søn Joachim Ernst, deltes i den følgende tid flere Gange, men tilfaldt endelig efter slægtens uddøen [[1761]] ifølge en [[1756]] sluttet arvetraktat den kongelige linje og indlemmedes i dennes besiddelser. I forening erhvervede begge linjer, efter at linjen [[Grevskabet Holsten-Pinneberg|Schauenburg-Pinneberg]] 1640 var uddøet, Pinneberg, men hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3. af Gottorp]] solgte [[1649]] sin andel, amtet [[Barmbeck]], til grev [[Christian Rantzau (1614-1663)|Christian Rantzau]], som ved kejserlig bevilling deraf oprettede [[rigsgrevskabet Rantzau]] ([[1650]]).&lt;ref name=&quot;Mackeprang 676&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0684.html Mackeprang (1921), s. 676]&lt;/ref&gt; 

[[Fællesregeringen (Slesvig og Holsten)|Fællesregeringen]] ophørte i Slesvig efter [[1713]], da den [[Gottorp Amt|gottorpske]] del af Slesvig tilfaldt kongen [[Frederik 4.]]. Da den sidste greve, Christian Ditlev, [[1721]] var blevet skudt på sin broders foranstaltning, inddrog kong [[Frederik 4.]] grevskabet, støttende sig på en [[arvetraktat af 1669]]. Hertugdømmet Holsten's statsretlige forhold til det tyske rige havde [[1433]] undergået den forandring, at forleningsretten fra Sachsen var gået over til biskoppen af [[Lübeck]], der udøvede den i kejserens navn. [[Christian 3.]] påstod, at lensforholdet var fuldstændig ophørt men måtte [[1547]] anerkende, at hertugdømmet var et tysk rigslen, hvortil forleningsretten lå direkte hos kejseren, samt lade det optage i [[Den Nedersaksiske Kreds]].&lt;ref name=&quot;Mackeprang 677&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0685.html Mackeprang (1921), s. 677]&lt;/ref&gt; 

Fra hertugdømmet, hvor reformationen 1542 var blevet officielt indført ved antagelsen af en [[kirkeordinans]], der væsentlig stemte overens med den danske af [[1537]], udskiltes i løbet af 17. århundrede stiftet Lubeck ([[Eutin]]), som [[1561]] var blevet evangelsk og fra [[1586]] næsten var at betragte som et holsten-gottorpsk [[secundogenitur]]; [[1616]] lod det sig for sidste gang repræsentere på landdagene. Tillige udsondrede [[Hamborg]] sig mere og mere fra Holsten; byen aflagde [[1603]] for sidste gang hyldning som en hertugelig landstad, men opnåede dog først [[1770]] sæde og stemme i den tyske rigsdag.&lt;ref name=&quot;Mackeprang 677&quot;/&gt;

=== Tiden fra 1773 til 1864 ===

Gottorperne mistede under den Store nordiske Krig deres andel af Sønderjylland, men fik efter freden [[1720]] de holstenske besiddelser tilbage og beholdt dem, indtil de ved [[Traktaten i Zarskoje Selo|traktaten af 1767]] og den endelige ratifikation af [[21. maj]] [[1773]] bortmageskiftedes mod [[Oldenburg]] og [[Delmenhorst]]. Hele hertugdømmet Holsten var således herefter samlet på den kongelige (danske) linjes hænder, og da det tyske rige opløstes [[1806]], inkorporeredes det ved patent af [[9. september]] i det danske monarki, idet det dog senere kom til at høre til det 1815 oprettede [[Tyske Forbund]]. Som hertug af Holsten var den danske konge [[vasal]] under det [[tysk-romerske rige]] indtil dettes opløsning i [[1806]], men Holsten optoges [[1815]] igen i [[Det tyske Forbund]], hvorefter den danske konge måtte tage visse hensyn til denne forbindelse. Forbindelsen med Danmark vedvarede under vekslende former, indtil Holsten sammen med Sønderjylland og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenburg]] ved [[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien]] [[1864]] afstodes til [[Preussen]] og [[Østrig]], hvilken sidste stat atter ved freden i Prag [[1866]] overlod sin andel i retten til hertugdømmerne til Preussen.&lt;ref name=&quot;Mackeprang 677&quot;/&gt;

== Tiden 1814-1864 ==
[[File:1866 Black Holstein.jpg|thumb|Kort over Hertugdømmet Holsten 1815-1866]] 
=== Administrative forhold ===

[[Fil:Stadtkirche Glückstadt, Turm.JPG|thumb|Glückstadts kirke, bygget [[1618]]-[[1623]] på foranledning af [[Christian 4.]]. Et vidnedsbyrd om danske kongers indsats for hertugdømmets udvikling]]

Holsten bestod af 4 gamle landskaber: Holsten, [[Stormarn]], [[Ditmarsken (landskab)|Ditmarsken]] og [[Wagrien]]. De tre første udgjorde Nord- eller Transalbigien, en betegnelse, der skulle tilkendegive landområdets beliggenhed nord for [[Elben]]. Vagrien udgjorde det område, som tidligere havde været beboet af venderne. Hertugdømmet Holsten blev administrativt inddelt i 16 amter under 9 amtmænd og 2 landskaber under 2 landfogder som følger:
# [[Rendsburg Amt]]
# [[Bordesholm Amt]]
# [[Kiel Amt]]
# [[Cronshagen Amt]]
# [[Plön Amt]]
# [[Arensbök Amt]]
# [[Cismar Amt]]
# [[Neumünster Amt]]
# [[Steinburg Amt]]
# [[Segeberg Amt]]
# [[Travendal Amt]]
# [[Reinfeld Amt]]
# [[Rethwisch Amt]]
# [[Reinbek Amt]]
# [[Tremsbüttel Amt]]
# [[Trittau Amt]]
hvortil kom landskaberne
* [[Nordre Ditmarsken]]
* [[Søndre Ditmarsken]]
og
* [[Grevskabet Rantzau]]
* [[Herskabet Herzhorn]]
* [[Herskabet Pinneberg]].&lt;ref&gt;Thaarup, s. 41f&lt;/ref&gt;

=== Demografi ===

I henhold til en folketælling i [[1803]] havde Hertugdømmet Holsten 325.743 indbyggere, hvoraf 267.708 i landdistrikterne, 58.035 i byerne&lt;ref&gt;Thaarup, s. 68&lt;/ref&gt;. hvilket frem til [[1840]] voksede til 455.093, hvoraf 331.789 i landdistrikterne, 123.304 i byerne&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;&gt;Bergsøe, s. 409&lt;/ref&gt;, i [[1845]] til 476.838 indbyggere&lt;ref name=&quot;Trap, s.49&quot;&gt;Trap, s.49&lt;/ref&gt;, i [[1855]] 523.528 indbyggere&lt;ref name=&quot;Trap, s.49&quot;/&gt; og i 1864 til 560.640 indbyggere. Flertallet boede i landdistrikterne, endnu i [[1845]] boede kun ca. 18% i byerne. 1845 havde [[Glückstadt]] som hertugdømmets hovedstad 5.884 indbyggere, mens [[Altona]] havde 32.200 indbyggere, [[Kiel]] 13.572 indbyggere og [[Rendsburg]] 10.338 indbyggere; de øvrige byer havde under 10.000 indbyggere. Den altovervejende del af befolkningen tilhørte dette år den [[luthersk]]-evangelske kirke, 735 var [[reformerte]], 885 [[katolik]]ker, 199 [[mennonitter]], 19 medlemmer af den [[anglikansk]]e kirke, 3.384 jøder – fortrinsvis i [[Altona]]; skønt [[jøde]]r i kongeriget var blevet ligestillede borgere i [[1814]], skete dette først i [[1863]] i Hertugdømmet Holsten. 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Område
! 1835&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 396f&quot;&gt;Bergsøe, s. 396f&lt;/ref&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 396f&quot;/&gt;
! 1845&lt;ref name=&quot;FT 1860&quot;&gt;Folketællingen 1860, s. 260 (tal inklusive flækker)&lt;/ref&gt;
! 1855&lt;ref name=&quot;FT 1860&quot;/&gt;
! 1860&lt;ref name=&quot;FT 1860&quot;/&gt;
! Område
! 1835
! 1840
! 1845
! 1855
! 1860
|-
! [[Arensböck Amt|Arensböck amt]]
| align=right|6.966
| align=right|6.865
| align=right|8.064
| align=right|8.454
| align=right|8.963
! [[Rethwisch Amt|Rethwisch amt]]
| align=right|2.562
| align=right|2.478
| align=right|2.756
| align=right|2.871
| align=right|2.894
|-
! [[Bordesholm Amt|Bordesholm amt]]
| align=right|8.343
| align=right|8.561
| align=right|8.821
| align=right|8.936
| align=right|8.878
! [[Segeberg Amt|Segeberg amt]]
| align=right|12.630
| align=right|13.274
| align=right|15.287
| align=right|16.756
| align=right|17.495
|-
! [[Cismar Amt|Cismar amt]]
| align=right|5.142
| align=right|5.211
| align=right|5.865
| align=right|6.058
| align=right|5.918
! [[Steinburg Amt|Steinburg amt]]
| align=right|14.408
| align=right|14.860
| align=right|15.126
| align=right|16.756
| align=right|17.495
|-
! [[Cronshagen Amt|Cronshagen amt]]
| align=right|2.203
| align=right|2.333
| align=right|2.342
| align=right|2.556
| align=right|2.572
! [[Traventhal Amt|Traventhal amt]]
| align=right|3.487
| align=right|3.572
| align=right|3.516
| align=right|3.624
| align=right|3.597
|-
! [[Kiel Amt|Kiel amt]]
| align=right|3.364
| align=right|3.548
| align=right|3.812
| align=right|4.421
| align=right|4.717
! [[Tremsbüttel Amt|Tremsbüttel amt]]
| align=right|4.023
| align=right|4.342
| align=right|4.433
| align=right|4.690
| align=right|4.634
|-
! [[Neumünster Amt|Neumünster amt]]
| align=right|3.133
| align=right|3.642
| align=right|8.426
| align=right|10.120
| align=right|11.244
! [[Trittau Amt|Trittau amt]]
| align=right|9.993
| align=right|10.875
| align=right|11.287
| align=right|12.108
| align=right|12.403
|-
! [[Plön Amt|Plön amt]]
| align=right|3.072
| align=right|3.042
| align=right|2.389
| align=right|2.326
| align=right|2.333
! [[Pinneberg|Herskabet Pinneberg]]
| align=right|11.338
| align=right|11.665
| align=right|38.353
| align=right|44.609
| align=right|47.742
|-
! [[Reinbeck Amt|Reinbeck amt]]
| align=right|5.688
| align=right|5.976
| align=right|6.276
| align=right|6.981
| align=right|7.189
! [[Grevskabet Rantzau]]
| align=right|6.744
| align=right|7.046
| align=right|12.502
| align=right|13.885
| align=right|14.343
|-
! [[Reinfeld Amt|Reinfeld amt]]
| align=right|6.508
| align=right|6.699
| align=right|8.196
| align=right|8.411
| align=right|8.488
! [[Søndre Ditmarsken]]
| align=right|20.244
| align=right|28.343
| align=right|34.607
| align=right|38.216
| align=right|40.615
|-
! [[Rendsburg amt]]
| align=right|18.538
| align=right|19.352
| align=right|19.134
| align=right|22.339
| align=right|23.497
! [[Nordre Ditmarsken]]
| align=right|19.105
| align=right|20.439
| align=right|30.642
| align=right|33.345
| align=right|34.820
|}

Holsten havde en langt større befolkningstæthed end kongeriget og hertugdømmet Slesvig: hvor den danske befolkning på øerne svingede fra 2.200 til 3.000 indbyggere pr kvadratmil og i Slesvig fra under 1.000 til 2.300 (bortset fra øerne og enkelte egne omkring Flensborg og ved Slien, der lå højere), så lå Holsten i de nordlige egne på linje med Slesvig, resten som de danske øer eller endog langt højere (mellem 3.000 og 5.000 indbyggere pr kvadratmil)&lt;ref&gt;Statistischen Tabellenwerk, s. XI – XIII&lt;/ref&gt;. Særlig høj var befolkningstætheden langs Elbens nordlige bred, omkring Hamborg og ved Kielerfjorden, mens kun [[Ærø]] (der hørte under Slesvig) samt Bregninge sogn på [[Tåsinge]] (med skipperbyen [[Troense]]) og Øresundskysten kunne udvise en tilsvarende tæt befolkning i kongeriget.

Den stærke befolkningsfremgang i byerne fordelte sig både på byer og flækker:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! By
! 1769&lt;ref name=&quot;Trap 52&quot;&gt;Trap (1860), s. 52&lt;/ref&gt;
! 1803&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot; /&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;/&gt;
! 1845&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;&gt;Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX&lt;/ref&gt;
! 1855&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1860&lt;ref name=&quot;Meddelelser&quot;&gt;Meddelelser (1861), s. 182 og 250&lt;/ref&gt;
! By
! 1769&lt;ref name=&quot;Trap 52&quot;/&gt;
! 1803&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;/&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 409&quot;/&gt;
! 1845&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1855&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1860&lt;ref name=&quot;Meddelelser&quot;/&gt;
|-
! [[Altona]]
| align=right|18.050
| align=right|23.085
| align=right|26.393
| align=right|28.095
| align=right|32.200
| align=right|40.626
| align=right|45.524
! [[Pinneberg]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.031
| align=right|1.029
| align=right|1.087
| align=right|1.962
| align=right|2.818
|-
! [[Ahrensbök|Arensböck]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|934
| align=right|1.019
| align=right|1.194
| align=right|1.568
| align=right|2.048
! [[Plön]]
| align=right|1.094
| align=right|1.282
| align=right|1.660
| align=right|1.938
| align=right|2.660
| align=right|2.476
| align=right|2.697
|-
! [[Barmstedt]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.470
| align=right|1.608
| align=right|1.717
| align=right|1.074
| align=right|2.095
! [[Lunden (Ditmarsken)|Lunden]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.304
| align=right|1.399
| align=right|1.457
| align=right|1.577
| align=right|1.703
|-
! [[Krempe|Crempe]]
| align=right|791
| align=right|1.046
| align=right|1.230
| align=right|1.171
| align=right|1.252
| align=right|1.288
| align=right|1.330
! [[Reinfeld (Holsten)|Reinfeld]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|720
| align=right|779
| align=right|870
| align=right|925
| align=right|972
|-
! [[Elmshorn]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|3.158
| align=right|3.342
| align=right|3.671
| align=right|4.461
| align=right|4.700
! [[Meldorf]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|2.852
| align=right|2.975
| align=right|3.059
| align=right|3.295
| align=right|3.318
|-
! [[Glückstadt]]
| align=right|2.483
| align=right|5.178
| align=right|5.988
| align=right|5.939
| align=right|5.884
| align=right|6.145
| align=right|5.752
! [[Neumünster]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|3.772
| align=right|4.120
| align=right|4.705
| align=right|5.960
| align=right|6.830
|-
! [[Heide]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|5.135
| align=right|5.284
| align=right|5.396
| align=right|6.120
| align=right|6.452
! [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]
| align=right|1.405
| align=right|1.596
| align=right|2.452
| align=right|2.617
| align=right|3.007
| align=right|3.545
| align=right|3.662
|-
! [[Heiligenhafen]]
| align=right|1.199
| align=right|1.338
| align=right|1.821
| align=right|1.863
| align=right|2.037
| align=right|2.273
| align=right|2.377
! [[Oldenburg in Holstein|Oldenburg]]
| align=right|1.487
| align=right|1.592
| align=right|2.213
| align=right|2.360
| align=right|2.447
| align=right|2.735
| align=right|2.727
|-
! [[Itzehoe]]
| align=right|2.320
| align=right|2.659
| align=right|5.495
| align=right|5.528
| align=right|5.835
| align=right|6.691
| align=right|7.366
! [[Bad Oldesloe|Oldesloe]]
| align=right|1.434
| align=right|1.783
| align=right|2.562
| align=right|2.667
| align=right|2.926
| align=right|3.437
| align=right|3.774
|-
! [[Kellinghusen]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|880
| align=right|925
| align=right|1.452
| align=right|1.744
| align=right|2.009
! [[Rendsburg]]
| align=right|3.586
| align=right|7.373
| align=right|9.947
| align=right|10.009
| align=right|10.338
| align=right|11.782
| align=right|10.702
|-
! [[Kiel]]
| align=right|6.667
| align=right|7.075
| align=right|11.622
| align=right|12.341
| align=right|13.572
| align=right|16.274
| align=right|17.541
! [[Bad Segeberg|Segeberg]]
| align=right|563
| align=right|836
| align=right|3.035
| align=right|3.190
| align=right|3.609
| align=right|4.377
| align=right|4.691
|-
! [[Lütjenburg]]
| align=right|1.006
| align=right|1.296
| align=right|1.876
| align=right|2.012
| align=right|2.109
| align=right|2.199
| align=right|2.243
! [[Uetersen]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|3.181
| align=right|3.313
| align=right|3.396
| align=right|3.826
| align=right|3.864
|-
! [[Bad Bramstedt|Bramstedt]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.378
| align=right|1.548
| align=right|1.647
| align=right|1.822
| align=right|1.987
! [[Wandsbek]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|3.020
| align=right|3.127
| align=right|4.167
| align=right|5.010
| align=right|6.001
|-
! [[Preetz]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|4.581
| align=right|4.647
| align=right|4.754
| align=right|4.977
| align=right|5.061
! [[Wilster]]
| align=right|1.581
| align=right|1.791
| align=right|2.622
| align=right|2.779
| align=right|2.871
| align=right|3.047
| align=right|3.056
|-
|}

=== Næringsliv ===

Næringslivet i Holsten var yderst sammensat og på mange områder præget af fremdrift.

Holstens industrielle og handelsmæssige udvikling falder i to, forholdsvis klart adskilte, dele i tidsrummet fra 1814 til 1864, nemlig tiden fra optagelsen i den tyske toldunion 1815 til 1838 og tiden efter 1838 frem til adskillelsen fra Danmark 1864. 1838 danner et afgørende skelsår derved, at Holsten indtil da i toldmæssig henseende blev anset for udland i forhold til de kongerigske egne og derfor var hæmmet i sine afsætningsmuligheder, hvorimod hertugdømmet derefter fik frie muligheder for at afsætte sine varer i de kongerigske egne, hvilket førte til et industrielt opsving og en afledt handel og skibsfart i denne retning. 

Til belysning af befolkningens næringsmæssige fordeling gives forholdene i 1835&lt;ref&gt;Schröder, s. 15&lt;/ref&gt;, det vil sige inden toldreformen. Næringsfordelingen var da denne:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Næringsvej
! Antal
! Andel (%)
|-
| Landbrugere
| align=right|121.154
| align=right|27,67%
|-
| Daglejere
| align=right|113.004
| align=right|25,81%
|-
| Håndværkere og fabrikanter
| align=right|97.871
| align=right|22,35%
|-
| Handlende
| align=right|24.870
| align=right|5,68%
|-
| Kapitalister og pensionister
| align=right|16.975
| align=right|3,88%
|-
| Fiskeri og søfart
| align=right|9.264
| align=right|2,12%
|-
| Civile embedsmænd
| align=right|9.875
| align=right|2,26%
|-
| Gejstlige og lærere
| align=right|7.438
| align=right|1,70%
|-
| Kunstnere, privatlærere og studerende
| align=right|4.264
| align=right|0,97%
|-
| Underofficerer og soldater
| align=right|3.076
| align=right|0,70%
|-
| Officerer
| align=right|957
| align=right|0,22%
|-
| Ubestemt næringsvej
| align=right|3.578
| align=right|0,82%
|-
| Almissenydere
| align=right|22.406
| align=right|5,12%
|-
| Straffefanger
| align=right|865
| align=right|0,20%
|-
! I alt
! align=right|435.596
! align=right|99,50%
|}
Landbruget spillede således ubestrideligt hovedrollen som næringsvej, men også andelen af håndværkere og fabrikanter var ganske høj, mens handel, fiskeri og skibsfart spillede en mindre rolle.

==== Landbrug ====

Til belysning af landbrugets rolle kan man se dels på dettes absolutte størrelse i Holsten, dels på Holstens andel af helstatens samlede landbrug:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Afgrøde
! Udbytte 1847 (Tdr)&lt;ref&gt;Trap, s. 32&lt;/ref&gt;
! Andel i % af helstaten&lt;ref&gt;tallene indregner Lauenborgs andel under Holsten&lt;/ref&gt; 
|-
| Hvede
| align=right|550.000
| align=right|40,74%
|-
| Rug
| align=right|800.000
| align=right|17,02%
|-
| Byg
| align=right|650.000
| align=right|13,98%
|-
| Havre
| align=right|1.500.000
| align=right|22,56%
|-
| Ærter og bønner
| align=right|300.000
| align=right|26,09%
|-
| Boghvede
| align=right|200.000
| align=right|33,33%
|-
| Afgrøder i alt
| align=right|4.000.000
| align=right|20,94%
|-
! Husdyr
! Antal 1845&lt;ref&gt;Trap, s. 36f&lt;/ref&gt;
! Andel i % af helstaten&lt;ref&gt;for kongeriget er tallene fra 1838&lt;/ref&gt;
|-
| Køer
| align=right|169.000
| align=right|18,78%
|-
| Heste og føl
| align=right|61.000
| align=right|13,32%
|-
| Får
| align=right|139.000
| align=right|9,34%
|}

Tallene kan ses i forhold til, at Holsten udgjorde 15,3% af helstatens samlede landområde. Det viser sig da, at Holstens andel var højere for alle afgrøder fraset byg i forhold til dets andel af landområdet, mens andelen af husdyr kun for kvægets vedkommende var større end Holstens andel af landområdet. Kornavl spillede således en hovedrolle i holstensk landbrug.

Gennem hele Holstens historie (frem til 1864 og også derefter) var den vigtigste næringsvej i hertugdømmet landbrug; traditionelt lagdes særlig vægt på [[mejeri]]drift. I den egentlige marsk opkøbte man hvert år kvæg, som man lod græsse sommeren over, hvorefter det atter blev solgt. Markerne, de såkaldte koppeln (der har lagt navn til den særlige driftsform [[kobbelbrug]]), hvori jorden var inddelt, var omgivet af høje levende [[hegn]].

I [[1796]] foretog [[gehejmestatsminister]] [[C.D.F. Reventlow]] på vegne af Landbokommissionen en rejse i hertugdømmerne, bl.a. med henblik på at undersøge skovenes tilstand og at finde opbakning til [[landboreformerne]].&lt;ref&gt;C.D.F. Reventlow, '''Reise Bemerkungen Sr. Excellenz des Herrn Geheime Staats Ministers und Kammerpræsidenten Grafen v. Reventlow auf einer Reise durch die Herzogthümer im Jahre 1796'', udg. af Claus Bjørn, Kerteminde: Landbohistorisk Selskab 1994. {{ISBN|87-7526-149-9}}&lt;/ref&gt; [[Charlotte Schimmelmann]] skrev til Reventlows søster, [[Louise zu Stolberg-Stolberg]], at han havde til hensigt at få de konservative holstenske godsejere til at falde til patten og acceptere en ophævelse af [[livegenskab]]et. Kampagnen var bl.a. rettet mod grev [[Christian Ulrich von Brockdorff]] på [[Kletkamp]], som Reventlow besøgte den [[8. oktober]].&lt;ref&gt;Georg T. Amsinck, ''En holstensk godsejer omkring år 1800: Justitsråd Garlieb Amsinck'', København: Adler 2004, s. 84. {{ISBN|87-986789-1-4}}&lt;/ref&gt; Reventlows mission lykkedes: Alle landsdelens godsejere – og ikke kun ridderskabet – støttede en ophævelse af livegenskabet, men de mente dog, at det skulle foregå i et roligt tempo. Den [[11. marts]] [[1797]] kunne kommissionen meddele resultatet til kronprins [[Frederik 6|Frederik]], landets reelle magthaver, som [[23. juni]] takkede for indsatsen.&lt;ref&gt;Georg T. Amsinck, ''En holstensk godsejer omkring år 1800: Justitsråd Garlieb Amsinck'', København: Adler 2004, s. 85. {{ISBN|87-986789-1-4}}&lt;/ref&gt;

==== Hvalfangst ====

[[Hvalfangst]] og [[sælfangst]] på [[Grønland]] spillede en betydelig rolle i [[Uetersen]], [[Elmshorn]], [[Glückstadt]], [[Itzehoe]], [[Beidenfleth]] og [[Brunsbüttel]] i [[1850'erne]] og [[1860'erne]], da de gamle nordfarersteder [[Nederlandene]], [[Hamborg]] og [[Altona]] for længst havde afviklet denne fart.

==== Industri ====

Et industrielt fremskridt skete ved oprettelsen af en klædefabrik ved brødrene Renck i Neumünster, der i [[1824]] anskaffede den første [[dampmaskine]], samt ved den i [[1827]] af Marcus Hartwig Holler jernværks- og maskinfabrik [[Carlshütte]] i [[Büdelsdorf]] ved [[Rendsburg]]&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 451ff&lt;/ref&gt;. I [[1867]] fandtes 19 jernværker og 45 maskinfabrikker i hertugdømmet, fortrinsvis i [[Altona]], [[Neumünster]], [[Kiel]], hvor Schwessels jernstøberi havde 125 ansatte, Wandsbek&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 454&lt;/ref&gt; og [[Rendsborg]]&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 459&lt;/ref&gt;. Skibsbyggeri spillede en betydelig rolle i [[Altona]], [[Kiel]], [[Itzehoe]], [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]] samt [[Schulau]] ved [[Blankenese]]&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 610&lt;/ref&gt;.

Teglbrænderier fandtes i stort tal i [[Nordditmarsken]], især i [[Hannstedt]] og [[Tellingstedt]] sogne og i omegnen af [[Heide]], desuden i den sydlige del af Pinneberg, [[Trittau amt]] og egnen omkring Kiel, endvidere i egnen omkring Uetersen, hvor A. Jencquels teglbrænderi i [[Mooregge]] i 1844 havde 44 ansatte og producerede 1.850.000 sten, samt H. Keltrings i [[Wisch (Holsten)|Wisch]] ved Krück å, der i 1844 producerede omkring 1.000.000 sten.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 342&lt;/ref&gt;

Tobaksfabrikationen var især samlet i Altona med 19 fabrikker, hvoraf den største var N. Knauers med 120 ansatte i 1844 og en produktion på 64.226 pund cigarer, 1.079.194 pund røgtobak, 64.226 pund skråtobak og 110.000 pund snustobak.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 388&lt;/ref&gt;

I Altona fandtes 5 hattefabrikker med i 1844 67 ansatte, desuden i Kiel H.M. Jungjohans hattefabrik med i 1844 12 ansatte.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 374&lt;/ref&gt;

Altona havde 16 [[garveri]]er med 99 ansatte i 1844, og i Wandsbek lå en læderfabrik med tilhørende [[barkmølle]] og 40 ansatte.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 38&lt;/ref&gt;

Klædeproduktionen var altovervejende samlet i Neumünster med 65 [[dugmager]]mestre og i alt 349 voksne og 134 børn ansat og to store fabrikker, Brødrene Rencks fabrik med 176 voksne og 10 børn ansat og Mesdorffs fabrik med 52 voksne og 18 børn ansat.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 426&lt;/ref&gt;

Sukkerproduktionen steg betydeligt efter gennemførelsen af toldloven i 1838: i 1838 havde der i Holsten kun været 2 sukkerfabrikker med en samlet produktion på 231.500 pund sukker og 90.000 pund sirup, i 1842 var antallet steget til 10 sukkerfabrikker med en samlet produktion på 2.717.737 pund sukker og 713.746 pund sirup (hvortil kom yderligere en fabrik i Altona).&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 438&lt;/ref&gt; Af de 11 holstenske sukkerfabrikker lå 4 i Glückstadt, 2 i Itzehoe, 2 i Kiel, 1 i Heide, 1 i Uetersen og 1 i Altona.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Bergsøe II, s. 440&lt;/ref&gt;

[[Saltraffinaderi]]er fandtes i Itzehoe og Rendsburg.&lt;ref name=autogeneret11/&gt;

Et mindre [[glasværk]] lå i [[Wulfsfelde]] ved Hamborg.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 443&lt;/ref&gt;

Papirfabrikation med maskine til fremstilling af papir uden ende fandtes i Oldesloe.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 448&lt;/ref&gt;

I Altona lå to kemiske fabrikker til fremstilling af blandt andet farmaceutiske produkter og en fabrik til fremstilling af blyhvidt og cromgult.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 462f&lt;/ref&gt;

==== Handel ====

Handelen var præget af udførsel af landbrugsprodukter som [[korn]], [[smør]], [[spæk]] og [[kvæg]], mens råvarer som [[kul]], [[jern]], bomulds- og [[uldtøj]]er samt luksusvarer som [[the]], [[kaffe]], [[vin]] og [[sukker]] vejede til blandt indførselsvarerne. Vigtige handelscentre var [[Altona]], [[Glückstadt]] og [[Itzehoe]] samt [[Kiel]], blandt indlandsbyer var [[Rendsburg]] ene om en vis betydning som handelsby.

Til belysning af udviklingen i Holstens ind- og udførsel kan omfanget i rigsdaler for 1847, 1852 og 1855&lt;ref&gt;Trap, s. 95&lt;/ref&gt; anføres for følgende steder:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Samhandelspartner
! Indførsel 1847
! Udførsel 1847
! Indførsel 1852
! Udførsel 1852
! Indførsel 1855
! Udførsel 1855
|-
| [[Hamborg]]
| align=right|5.712.637
| align=right|4.618.866
| align=right|5.795.582
| align=right|6.088.484
| align=right|7.703.540
| align=right|8.299.272
|-
| [[Altona]] og [[Wandsbek|Wandsbeck]]
| align=right|2.170.527
| align=right|6.809.020
| align=right|2.223.152
| align=right|2.180.021
| align=right|3.180.729
| align=right|3.872.022
|-
| [[England]]
| align=right|315.422
| align=right|701.671
| align=right|255.157
| align=right|1.252.589
| align=right|724.213
| align=right|971.675
|-
| [[Lübeck]]
| align=right|626.578
| align=right|361.486
| align=right|525.186
| align=right|414.312
| align=right|577.282
| align=right|867.014
|-
| [[Hannover]] og [[Bremen]]
| align=right|260.745
| align=right|205.996
| align=right|234.036
| align=right|290.737
| align=right|414.467
| align=right|308.509
|-
| [[Sverige]]-[[Norge]]
| align=right|523.669
| align=right|137.341
| align=right|384.385
| align=right|78.514
| align=right|360.725
| align=right|94.495
|-
| [[Holland]] og [[Belgien]]
| align=right|67.131
| align=right|532.353
| align=right|16.624
| align=right|554.529
| align=right|19.341
| align=right|379.415
|-
| [[Preussen]]
| align=right|44.797
| align=right|217.207
| align=right|65.219
| align=right|163.671
| align=right|42.679
| align=right|186.862
|-
| [[Mecklenburg]]
| align=right|11.402
| align=right|309.397
| align=right|16.173
| align=right|240.075
| align=right|24.668
| align=right|186.663
|-
| [[Amerika]] fraset DVI
| align=right|-
| align=right|1.255
| align=right|14
| align=right|-
| align=right|164.892
| align=right|302
|-
| [[Frankrig]]
| align=right|22.965
| align=right|148.746
| align=right|1.653
| align=right|24.675
| align=right|-
| align=right|34.530
|-
| [[Rusland]]
| align=right|480.015
| align=right|12.104
| align=right|213.921
| align=right|40.749
| align=right|11.153
| align=right|583
|-
| [[Island]]
| align=right|108.191
| align=right|4.646
| align=right|88.049
| align=right|12.608
| align=right|4.775
| align=right|-
|-
| [[Dansk Vestindien]]
| align=right|12
| align=right|1.137
| align=right|2.180
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|-
|-
| Middelhavslandene
| align=right|-
| align=right|675
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|-
|-
| Andre
| align=right|125.236
| align=right|166.572
| align=right|115.355
| align=right|121.761
| align=right|169.679
| align=right|149.728
|-
| I alt
| align=right|10.469.327
| align=right|14.231.472
| align=right|9.936.686
| align=right|11.462.725
| align=right|13.398.143
| align=right|15.351.070
|}

Tallene viser for det første Hamborgs helt overvældende rolle for Holsten såvel med hensyn til indførsel som udførsel. Dertil kom den store rolle, som Altona og Wandsbeck spillede. Englands betydning var tiltagende, mens blandt andet Sverige-Norges, Ruslands og Islands rolle aftagende. Udprægede udførselslande var Mecklenburg, Preussen, Holland-Belgien, udprægede indførselslande var Rusland og Sverige-Norge; Lübeck skiftede fra indførselsland til udførselsland. For Hamborg, Antona og Wandsbeck, Hannover og Bremen var der nogenlunde lige stor ind- og udførsel. Endelig er det værd at bemærke, at Holsten havde vedvarende overskud i udenrigshandelen.

==== Pengevæsen ====

Frem til 1813 regnede man både i kongeriget og i hertugdømmerne med kurantrigsdalere i henhold til et reglement af 4. maj 1695&lt;ref name=autogeneret33&gt;Bergsøe II, s. 640&lt;/ref&gt;, men ved forordning af 29. februar 1788 gennemførtes for hertugdømmernes vedkommende en møntforandring til slesvig-holstensk kurant, og ved forordning af 5. januar 1813 indførtes en speciesmøntfod ([[rigsbankdaler|rigsbankmøntfod]]) i kongeriget, der også skulle gælde for hertugdømmerne.&lt;ref name=autogeneret33/&gt; Dette forhindrede dog ikke, at hertugdømmerne var &quot;''aldeles oversvømmede af fremmede Penge, især slet fremmed Skillemynt, som hobeviis føres ind i samme, medens den fortrinlige Speciesmynt gaaer ud af Landet''.&quot;&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 643&lt;/ref&gt; Møntprægning skete (foruden i [[København]], hvis [[møntmærke]] var - og endnu er - et [[Hjerte (symbol)|hjerte]]) i [[Altona]] (Altonas møntmærke var et [[rigsæble]]). I [[1770]]-[[1771|71]] blev der opført en kgl. møntbygning i Altona tegnet af [[Johann Gottfried Rosenberg]].&lt;ref&gt;Værkliste i [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=11500&amp;wsektion=vaerker Weilbachs Kunstnerleksikon] Bygningen blev ramt af bomber under [[Operation Gomorrha|Hamborgs bombardement]] i [[2. verdenskrig]] og nedrevet.&lt;/ref&gt;

=== Samfærdsel ===
 
Tiden prægedes af en kraftig forbedring af samfærdselsforholdene.

==== Vejnettet ====

Vejnettet var inddelt i tre typer: hovedlandeveje, mindre landeveje og biveje.&lt;ref name=autogeneret22&gt;Bergsøe II, s. 621&lt;/ref&gt; Hovedlandevejene skulle som hoveregel være 16 alen brede mellem grøfterne, men kunne efter omstændighederne være 14 eller 12 alen brede. De skulle være chausseer bestående af sten og grus, men hvis sten ikke fandtes i nærheden, hvor der var mangel på arbejdere, hvor kørslen var ubetydelig og jordbunden hård, kunne der gøres undtagelser og vejen anlægges med ler og grus.&lt;ref name=autogeneret22/&gt; De mindre landeveje skulle have en bredde på 12-14 alen. Arbejdet med deres vedligeholdelse var fastsat ved Vejforordningen for Hertugdømmerne af 1. marts 1842.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 630&lt;/ref&gt; Biveje skulle kun have en bredde på 8 alen.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 631&lt;/ref&gt;

I Holsten var følgende veje udlagt som hovedlandeveje:
# Vejen fra Kiel over Neumünster til Altona
# Vejen fra Schiffbeck til Sande
# Vejen fra Eckernschmiede (ved grænsen til Lübeck) over Oldesloe og Rethforth til Schnelsen (ved Kieler-Altona chausseen)
# Vejen fra Kiel til Levensau
# Vejen fra Elmshorn over Steinburg til Itzehoe, og til Glückstadt over Krempe
# Vejen fra Neustadt over Ahrensboeck og Segeberg til Rethforth med en sidegren til chauseen fra Eutin til Lübeck
# Vejen fra Itzehoe til Rendsburg 
# Vejen fra Itzehoe over Neudorf og Heide til Wöhrdener havn
# Vejen fra Heide til Frederiksstad
# Vejen fra Meldorf over Marne til Brunsbüttel
# Vejen fra Elmshorn over Uetersen og Wedel til Altona
# Vejen fra Oldenburg til Heiligenhafen
# Vejen fra Kiel over Preetz og Plön til Dodau
# Vejen fra Lütjenburg til Plön med en sidegren fra Grebin til Eutin.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 628&lt;/ref&gt;
Vejvæsenet i hertugdømmerne hørte under den slesvig-holstenske regering, der dog hørte under det slesvig-holstenske kancelli.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 629&lt;/ref&gt;

Fra [[1830]] til [[1832]] anlagdes en [[chaussé]] fra [[Altona]] til [[Kiel]], [[1838]] strækningen fra [[Lübeck]] til [[Altona]] (med forbindelse til [[Hamborg]]), indtil [[1848]] strækningerne [[Elmshorn]]-[[Itzehoe]]-[[Rendsburg]], [[Kiel]]-[[Egernførde]], [[Kiel]]-[[Preetz]], [[Altona]]-[[Segeberg]]-[[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]], [[Ahrensburg]]-[[Wandsbek]], [[1858]] chausseen fra [[Itzehoe]] gennem [[Wilster Marsch]] og [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] til [[Wedel (adelsslægt)|Wedel]], [[Uetersen]] og [[Glückstadt]].

==== Jernbaner ====

Jernbanerne blev anlagte af private aktieselskaber. Der anlagdes tre jernbaner: den [[18. september]] [[1844]] åbnedes &quot;[[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Christian den 8.s Østersøbane]]&quot; mellem [[Altona]] og [[Kiel]] over [[Elmshorn]], [[Wrist]] og [[Neumünster]] som den første banestrækning i Helstaten.&lt;ref name=autogeneret44&gt;Bergsøe II, s. 632&lt;/ref&gt; Den 19. juli 1845 åbnedes sidebanen [[Elmshorn]]-[[Glückstadt]] og den 18. september 1845 åbnedes [[Neumünster]]-[[Rendsburg]]&lt;ref name=autogeneret55&gt;Bergsøe II, s. 633&lt;/ref&gt; og i [[1857]] åbnedes [[Glückstadt]]-[[Itzehoe]].

Banen mellem Kiel og Altona var tænkt som en transitbane mellem Elben og Østersøen, men i begyndelsen spillede transittrafikken en mindre rolle: i 1845 udgjorde antallet af rejsende i alt 372.182 personer.&lt;ref name=autogeneret44/&gt; Til Altona rejste 128.609 personer, men kun 27.624 (21,5%) kom fra Kiel. Til Kiel rejste 48.528 personer, heraf 27.076 (55,8%) fra Altona.&lt;ref name=autogeneret55/&gt; Således var 317.482 (85,3%) af de rejsende på kortere strækninger, heraf skete 177.137 rejser (47,6%) til en af de to endestationer. Næsten halvdelen af banens indtægter stammede fra godstransport.&lt;ref name=autogeneret44/&gt;

==== Flodfart ====

Mellem [[1777]] og [[1784]] anlagdes Den [[Ejderkanalen|Slesvig-Holstenske Kanal]], fra [[1853]] [[Ejderkanalen]] som en betydelig vandvej. Den strakte sig fra [[Holtenau]] ved Kielerfjorden til [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] ved [[Ejderen]]s munding. Den egentlige kanalstrækning var 43 km, den samlede vandvej 180 km. Kanalen blev fortrinsvis brugt af små og mellemstore fartøjer, skønt skibe med indtil 16 fods dybde, 100 fods længde og 26 fods bredde kunne besejle kanalen. Kanalen forbandt Vesterhavet med Østersøen, men det kunne tage 10-14 dage, nogen gange endda 4-5 uger at passere gennem kanalen fra Kiel til Hamborg.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 636&lt;/ref&gt;

Endnu eksisterede den gamle [[Stecknitzkanalen|Stecknitzkanal]], men med sine 17 [[sluse]]r, hvor det kunne tage 1-2 dage at passere, og med sin beskedne størrelse, der kun tillod mindre skibe at passere, spillede den kun en ubetydelig rolle for fragtfarten.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 637&lt;/ref&gt;

==== Havne ====

De vigtigste havne var Brunsbüttel, [[Glückstadt]]&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 614&lt;/ref&gt;, [[Burg (Ditmarsken)|Burg]], [[Büsum]] og [[Altona]] i vest, [[Kiel]], [[Orth]], [[Heiligenhafen]] og [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 616&lt;/ref&gt; ved [[Østersøen]]; desuden var [[Rendsburg]]s havn ved Kielerkanalen betydelig.

=== Uddannelse og kultur ===

Allerede i [[1665]] oprettede hertug [[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp]] ([[1641]]-[[1694]]) &quot;[[Christian-Albrechts-Universität|Christiana Albertina]]&quot; som [[universitet]] for hertugdømmerne Slesvig og Holsten i [[Kiel]]. Universitet fik en stor rolle som arnested for en bevægelse for forening af de to hertugdømmer. I [[1820'erne]] havde universitetet omkring 400 studerende.

Videregående skoler fandtes i [[1855]] i [[Altona]], [[Glückstadt]], [[Kiel]], [[Meldorf]], [[Plön]] og [[Rendsburg]].&lt;ref&gt;Schröder I, s. 33&lt;/ref&gt;

Der fandtes i hertugdømmet 1.052 folkeskoler med 1.060 lærere.&lt;ref&gt;Schröder I, s. 34&lt;/ref&gt;

[[1833]] oprettedes &quot;Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte&quot;.

=== Politik ===

Det slesvig-holstenske ridderskab spillede en betydelig rolle som murbryder for indførelsen af de rådgivende [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i [[1834]], hvoraf den for Holsten fik hjemsted i [[Itzehoe]]. Som landsherre for Hertugdømmerne Holsten og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenburg]] var den danske konge medlem af forbundsrådet for det [[Tyske Forbund]], hvor Holsten og Lauenburg tilsammen havde 3 stemmer, i &quot;Engeren Rat&quot; dog 1 stemme. 

I [[1848]] udbrød åbent oprør, der blev slået ned i [[Treårskrigen]]. Forsøg på at indføre en [[Fællesforfatningen|fællesforfatning]] for Danmark og [[Slesvig-Holsten]] blev stoppet af modstand fra Holstens stænderforsamling, der støttedes af [[Østrig]] og [[Preussen]], som erobrede Slesvig og Holsten [[1864]], hvilke i [[1867]] blev til den preussiske provins Schleswig-Holstein.

== Noter ==

{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* August v. Baggesen: ''Der dänische Staat oder das Königreich Dänemark mit dessen Nebenländern und den Herzogthümern Schleswig, Holstein und Lauenburg, geographisch und statistisch dargestellt'', Zweiter Band; (Kopenhagen 1847)
* Eduard Gaebler: ''Hand-Atlas über alle teile der erde''; Georg Dollheimer Verlag (Leipzig 1927)
* H. Oldekop: ''Topographie des Herzogtums Holstein'', Bind 1-2; (Kiel 1908).
* J. P. Trap: ''Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark''; Almindelig Deel; (Kjøbenhavn 1860)
* ''Statistischen Tabellenwerk'', Neue Reihenfolge, Zwölfter Band; (Kopenhagen 1857)
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19613&amp;sid=folket1860 ''Meddelelser fra Det statistiske Bureau'', Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1&lt;sup&gt;ste&lt;/sup&gt; Februar 1860; Kjøbenhavn 1861]

== Eksterne henvisninger ==
* [https://books.google.ee/books?id=EMQBAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Adolph Frederik Bergsøe: ''Den danske Stats Statistik'', Første Bind; Kjøbenhavn 1844]
* [https://books.google.ee/books?id=kcQBAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Adolf Frederik Bergsøe: ''Den Danske Stats Statistik, Andet Bind''; Kjøbenhavn 1847]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0001-PDF/hto_10rk_0001_79226.pdf C.O.Bøggild Andersen: &quot;Hertugdømmerne og Danmark i Nytiden&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk.1; 1930)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0001-PDF/hto_12rk_0001_78446.pdf C. O. Bøggild-Andersen (anmeldelse af): &quot;Johan Hvidtfeldt: &quot;Kampen om ophævelsen af livegenskabet i Slesvig og Holsten 1795-1805&quot; (''Skrifter, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland'', nr. 29 – 1963) (i: ''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 1; 1963)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0004-PDF/nto_3rk_0004_88116.pdf R. Berg: &quot;Dansk Jernbanepolitik i Trediverne og Fyrrerne&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 4; 1896)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0006-PDF/hto_7rk_0006_97972.pdf Aage Friis: &quot;Holstens Indlemmelse i Danmark i Aaret 1806&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 6; 1905)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80509.pdf Holger Hjelholt: &quot;Om tilblivelsen af fællesregeringen for hertugdømmerne af 22. oktober 1848&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 11, rk. 6; 1960)]
* [http://scans.library.utoronto.ca/pdf/3/38/zurschleswighols00jruoft/zurschleswighols00jruoft.pdf Adolf Jürgens: ''Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte des 16. und 17. Jahrhunderts''; Berlin 1914]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0005-PDF/hto_13rk_0005_78689.pdf P. von Linstow: &quot;Bismarck, Europa og Slesvig-Holsten 1862-1866&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 13, rk. 5; 1978)]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0683.html Mogens Mackeprang: &quot;Holsten&quot; (''Salmonsens Leksikon'', 2. udgave, Bind XI (1921); s. 674-677)]
* [https://books.google.ee/books?id=lm0yAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Erster Theil; Oldenburg 1841] (tysk)
* [https://books.google.ee/books?id=59JCAAAAcAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Zweiter Theil; Oldenburg 1841] (tysk)
* [https://books.google.ee/books?id=6NFCAAAAcAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Erster Band; Oldenburg 1855] (tysk)
* [https://books.google.ee/books?id=GNJCAAAAcAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Johannes von Schrödèr: ''Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek''; Zweiter Band; Oldenburg 1856] (tysk)
* [https://books.google.ee/books?id=VddAAAAAcAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Fr. Thaarup: ''Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825''; Kjøbenhavn 1825]
* [https://books.google.ee/books?id=hMzrN6U-xd4C&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Fr. Thaarup: ''Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825''; Kjøbenhavn 1825]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>kjq4up5d9wprztc70e105h4gm00xygq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oplandscentre og deres rangorden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6897</id>
    <revision>
      <id>42936</id>
      <parentid>41030</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:30:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42936</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="42293" sha1="s2fb869y4jz1i0obvwtx5h677dm020i" xml:space="preserve">Oplandsfunktioner har i større eller mindre udstrækning altid udgjort en del af en bys funktionelle og næringsmæssige grundlag. På den anden side er det umiddelbart indlysende, at denne funktion veksler i betydning fra by til by. Det vil derfor være af interesse at kunne fastslå dels byers rangorden med hensyn til udbud af oplandsrettet handel og tjenesteydelser, dels udstrækningen af det opland, der betjenes.

=== &lt;big&gt;Oplandscentres rangorden&lt;/big&gt; ===
Umiddelbart vil den enkleste måde at rangordne byer på være efter antallet af handels- og oplandstjenester. Et problem ved dette er, at alle oplandsydelser får samme vægt. En bedre og mere begrundet indsigt opnås, hvis der samtidig indgår en begrundet afvejning af de enkelte ydelsers betydning. Dette kan opnås ved brug af et såkaldt ''Guttman-skalogram''.

=== Guttman-skalogrammet ===
Guttman-skalogrammet er et oversigtsskema, hvori registreres forekomst/ikke-forekomst af en række oplandstjenester på udvalgte steder (byer). Rækkefølgen af oplandstjenester og steder laves således, at de oftest forekommende oplandstjenester samles i den ene side af skemaet, mens de sjældnest forekommende samles i den anden. Tilsvarende samles steder med flest tjenester i skemaets ene ende, steder med færrest tjenester i den anden. I sin ideelle form vil alle angivelser af forekomst være samlede i skemaets ene hjørne og ikke-forekomst samlede i modsatte hjørne. Da ikke alle byer har alle forventede oplandstjenester, vil der være ”fejlplaceringer” dvs. manglende forekomst eller uventet forekomst visse steder. Rangordenen anses som fuldstændig, hvis andelen af fejlplaceringer er under 10%.

Brugen af et Guttman-skalogram forudsætter, at servicecentre danner en kumulativ skala, det vil sige, at et servicecenter vil rumme alle oplandsfunktioner op til et vist niveau, men der efter ikke flere. Virkeligheden er imidlertid så godt som altid en anden.&lt;ref&gt;Illeris, Kongstad og Larsen,  s. 32&lt;/ref&gt; Disse afvigelser eller såkaldte fejlplaceringer kan skyldes forskellige forhold:&lt;br/&gt;
- ideelt set burde oplandstjenesterne nå et endeligt hierarki, men i virkeligheden er der tale om en løbende proces, hvor nye funktioner kommer til og andre mister betydning og forsvinder. Sådanne forandringer betyder, at visse oplandstjenester midlertidigt kan mangle (eller omvendt fortsat være til stede) på grund i træghed med hensyn til tilpasning.&lt;ref&gt;Illeris, Kongstad og Larsen, s. 45&lt;/ref&gt;&lt;br/&gt;
- visse tjenester kan forekomme eller mangle på grund af stedlige forhold. Eksempelvis vil tjenester rettet mod kysten næppe forekomme i indlandet. Stedlige råstoffer kan også spille ind, herunder landbrugets afgrøder. Således spiller dyrkningen af sukkerroer en afgørende rolle for hvor i landet, at der har eksisteret sukkerfabrikker. Ligeleden kan den midtjyske tekstilindustris beliggenhed tilskrives sådanne forhold.&lt;br/&gt;
- stedlig industri og gode jordbundsforhold kan forøge kundegrundlaget for stedlige oplandstjenester og muliggøre sådanne, som ellers ikke ville forekomme.&lt;br/&gt;  
- det er ikke automatisk givet, at alle funktioner samles i eet oplandscenter. I visse områder kan flere oplandscentre være tiltrækkende for funktioner på et vist niveau, de konkurrerer indbyrdes om beliggenheden, og der vil derfor kunne forekomme funktioner, som findes i et center, mens andre funktioner med omtrent samme oplandsforhold placeres i et nært beliggende konkurrerende oplandscenter.&lt;br/&gt;
- i nogle områder, hvor kundegrundlaget for en bestemt funktion er tilstede, kan en initiativrig udøver måske vælge at slå sig ned i et mindre center for derved at komme tættere på en bestemt del af kundekredsen, det vil sige konkurrere på nærhed, uagtet det øvrige oplandstjenesteudbud.

Overordnet set tenderer Guttman-skalogrammer ofte imod en S-formet kurve med et centralt niveau for antallet af funktioner men med byer dels med langt flere oplandstjenester, dels med langt færre oplandstjenester.

=== Tidligere undersøgelser ===
Tidligere undersøgelser af byernes rangorden med hensyn til oplandstjenester er lavet af Viggo Hansen, Niels P. Stilling samt af Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen.

Viggo Hansens undersøgelse&lt;ref&gt;Hansen (1965) s. 54-69&lt;/ref&gt; for tiden omkring næringsfrihedens indførelse hviler på J.P.Trap: Danmark, 1. udgave (1858-60). Undersøgelsen er meget ufuldstændig, den omfatter kun 9 emner og 14 bebyggelser. Viggo Hansen begrunder selv dette med, at ”øernes behov for byfunktioner tilfredsstilledes stort set af de forhåndenværende købstæders dækningsgrad. Endvidere er forholdet det, at eventuelle tomrum i mange tilfælde dækkedes af udskibnings- og ladepladser”. Viggo Hansen gør intet forsøg på at rangordne byerne eller deres oplandstjenester. Ej heller gives noget fyldestgørende historisk udsyn. Sådan behandler en dilettant emnet.

Selvom Niels Peter Stillings undersøgelse er langt mere omfattende: 17 emner og 151 bebyggelser, er heller ikke den dækkende&lt;ref&gt;Stilling (1987), s. 140-180&lt;/ref&gt;. Dels er store dele af landet foruden fiskerlejer og ladepladser udeladt, dels gøres der intet forsøg på at rangordne funktionerne. Værre er det, at forfatteren til trods herfor forsøger at rangordne stederne alene ud fra antallet af forekommende oplandstjenester med videre. Derved ligestilles fx. jernbanestationer, industrier, mejerier, kroer og tingsteder, selvom en nærmere undersøgelse hurtigt ville have vist, at en sådan ligestilling ikke er berettiget. Endvidere forsøger N.P. Stilling at forbinde antallet af oplandstjenester med indbyggertallets størrelse men erkender svaghederne herved (s. 169). Manglende metode og analytisk evne svækker desværre afgørende hele denne undersøgelses værdi. Atter en dilettantisk fremgangsmåde.

Bedst lykkedes er en undersøgelse af byernes handels- og oplandstjenester for Midtjylland 1960 [Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen: Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre, Geografisk Tidsskrift, 65. bd (1966) s. 27-47]. Selvom undersøgelsen savner historisk perspektiv, viser den på udmærket vis mulighederne for og van-skelighederne ved en opdeling af byerne i grupper efter forekomsten af oplandstjenester. Ved at vise bygruppernes beliggenhed på et kort drager forfatterne blandt andet den slutning, at der ikke alle steder fremvoksede en enkelt by med alle oplandstjenester af højere orden; i visse tilfælde fremkom flere, indbyrdes konkurrerende (eller hinanden supplerende) byer. Selv om der kan rejses kritik mod enkeltheder i fremgangsmåden, er der tale om et solidt stykke håndværk.

Sammenfattende må det erkendes, at der ikke hidtil er gjort forsøg på at lave en landsdækkende rangordning af alle bebyggelser og med et historisk udsyn. En sådan undersøgelse skal derfor frem-lægges i det følgende for tiden fra 1855 til 1960. Kildegrundlaget hertil er J. P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave (1858-60), 2 udgave (1872-79) og 3 udgave (1898-1904), L. Both: Danmark (1871), ''Kongeriget Danmarks Handelskalender'' 1 udgave (1883), 2 udgave (1887), 4 udgave (1896-97) m.fl.

=== &lt;big&gt;Købstæders håndværk og handel i Kongeriget i 1735&lt;/big&gt; ===
Med udgangspunkt i Stiftsrelationerne fra 1735 er lavet et Guttman-skalogram for danske købstæder i henseende til håndværk og andre næringsveje. Ved vurderingen er tillige inddraget en geografisk fordeling under hensyn til den daværende befolkningstæthed. Ved vurderingen må der tages det forbehold, at oplysninger mangler for en lang række oplysninger. Vurderingen kan derfor alene gøres gældende for de købstæder, hvor oplysninger forelå. Med en fejlprocent på omkring 7,3% kan man klart tale om en rangorden indenfor det daværende bysystem.

København skiller sig markant ud. Næsten halvdelen af alle daværende håndværk forekom alene i hovedstaden.

Ålborg, Ribe, Randers, og Århus skiller sig ud som landsdelscentre, tæt fulgt af Fredericia og Næstved. Dertil skal utvivlsomt føjes Odense, hvor der beklageligvis mangler en indberetning, men alene byens befolkningsmæssige størrelse taler for dette. Det er værd at bemærke, at Fredericia og Næstved er således beliggende, at de kunne opfylde behovene i de egne, der lå fjernest fra landsdelscentrene.

Et stort antal købstæder hører hjemme i gruppen af egnscentre, nogle større, andre mindre. Hvor skellet mellem egentlige egnscentre for større oplande og områdecentre for mindre oplande skal lægges, bliver lidt af en smagssag, blandt andet fordi flere af købstæderne på den ene side mangler nogle forventede oplandstjenester og på den anden side har andre oplandstjenester, der under andre forhold ville placere dem højere i rangordenen. Overraskende ligger Viborg langt nede, måske som følge af de daværende næringsforhold, hvis man skal tro beklagelserne i byens indberetning. Også Helsingør havde et langt mindre næringsudbud end forventet efter byens indbyggertal, hvilket bekræfter, at den ikke var en oplandsby af større betydning.

Lemvig, Neksø, Maribo, Rødby, Allige-Sandvig, Hasle, Åkirkeby, Kolding, Rudkøbing, Skagen, Hillerød og Store Heddinge hører alle til blandt småbyerne. Det er næppe helt tilfældigt at 4 af dem hører hjemme på Bornholm.

Det er ikke ganske uden interesse at se på hvilke næringsveje, der udviste de største afvigelser fra den &quot;normale&quot; rangorden. Blandt disse må først nævnes farvere. Næringen som farver var i datiden priviligeret, og dette kan sikkert forklare, hvorfor der er så store afvigelser: flere købstæder, der burde have haft en farver, mangler en sådan sikkert som følge af manglende ansøgninger om og bevillinger hertil mange steder. Skævheden i fordelingen af guldsmede og brændevinsbrændere har måske en lignende forklaring. Dernæst kan man hæfte sig ved, at skippere naturligvis mangler i flere mellemstore indlandsbyer som Varde, Sorø, Skanderborg, Hjørring, Ringsted, Slagelse, Holstebro og Viborg, hvad der ikke kan undre. På samme måde udviser vognmænd en yderst uregelmæssig fordeling. Rebslageri udviser et vist sammenfald med søfartsbyer. Det er sværere at forklare fordelingen af rokkedrejere, bødkere og slagtere.

=== &lt;big&gt;Købstæders håndværk og handel i Kongeriget i 1770&lt;/big&gt; ===
Med udgangspunkt i Pontoppidans ''Danske Atlas'' og Holcks ''Danmarks Handels Speil'' fra omkring 1770 er lavet et Guttman-skalogram for danske købstæder i kongeriget. Ved vurderingen må tages det forbehold, at listen ikke er komplet. Ved vurderingen er tillige inddraget en geografisk fordeling under hensyn til den daværende befolkningstæthed. Med en fejlprocent på 8,4% er købstæderne klart rangordnede. 

København skiller sig ikke mere ud som hovedstad. Odense, Helsingør, Århus, Viborg og Ålborg optræder som landsdelscentre og udviser dels andre næringer, som under andre vurderinger kunne føre til omflytninger i rangordenen.

Gruppen af egnscentre er atter stor og rækker fra Horsens og Randers til Thisted og måske Nibe. Fælles for disse er et bredt udsnit af oplandstjenester. Mangler kompenseres til dels ved forekomst af næringer som ellers hører hjemme i byer af højere rang.

Gruppen af områdecentre rækker fra Vejle til Frederikssund. Antallet afoplandsnæringer er klart begrænset i denne gruppe.

Gruppen af småbyer omfatter Lemvig, Ringkøbing, Åkirkeby, Skagen, Rudkøbing og Kerteminde. Det er alle købstæder med et enten beskedent eller fattigt opland.

=== &lt;big&gt;Købstæders håndværk og handel i Helstaten i 1845&lt;/big&gt; ===
Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks folketælling i 1845 er lavet et Guttman-skalogram for danske købstæder dels for kongeriget, dels for hertugdømmerne. Ved vurderingen er tillige inddraget en geografisk fordeling under hensyn til den daværende befolkningstæthed.

Næppe overraskende var København som kongerigets hovedstad i en kategori for sig, langt mere velforsynet med håndværk og handel end nogen anden by i kongeriget. Fra København var der et langt spring ned til Odense, der lige så klart var kongerigets bedst forsynede provinsby. Herfra var der et spring ned til Århus, Randers og Ålborg, der udgjorde en kategori for sig. Det er her bemærkelsesværdigt, at Randers kunne gøre Århus og Ålborg rangen stridig som Jyllands mest velforsynede by.

En lille mellemgruppe udgjordes af Helsingør, Svendborg og Horsens. For Helsingørs vedkommende var det sikkert Øresundstolden, der gjorde det muligt for denne by at være så velforsynet. For Svendborgs vedkommende er det nærliggende at pege på byens betydning som centrum for sejlskibsfart, mens man for Horsens vedkommende kan pege både på byens rolle som garnisonsby og på en tidlig industrialisering som mulige forklaringer.

Fra denne mellemgruppe var der et spring ned til en række byer, der tydeligvis udgjorde oplandsrettede servicecentre, fra Vejle til og med Holbæk. Disse byer rummede tilnærmelsesvis samme udbud. Geografisk lå de centralt for hvert sit oplandsområde i landets østlige, tættest befolkede dele.

Efter disse fulgte en række knap så velforsynede byer, ligeledes centralt beliggende for hvert sit opland, begyndende med Thisted. Karakteristisk for disse byer var, at de udfyldte manglende centre i det østlige Danmark samt behovet i det vestlige og nordlige Jylland. På Sjælland måtte Korsør og Skælskør konkurrere om at udfylde samme rolle for øens sydvestlige hjørne.

Efter servicecentrene fulgte en række mindre byer med færre funktioner. Kendetegnende for disse var, at de kun kunne tilbyde de mest almindelige oplandsfunktioner og kun rettede sig mod det nærmeste opland. Sådanne distriktsoplandsbyer var Sæby, Nykøbing Mors, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing, Nibe, Hobro og Grenå i Jylland, Frederiksund, Nykøbing Sjælland og Præstø på Sjælland samt Stubbekøbing på Falster, Sakskøbing, Rødby og Nysted på Lolland. På Sjælland konkurrerede Sorø og Ringsted om at opfylde behovet på det centrale Midtsjælland. På Bornholm opfyldte Neksø samme rolle på øens østlige del.

Nederst i rangordningen var en række småbyer med kun de mest elementære oplandsfunktioner. Mariager samt fiskeribyerne Skagen og på Bornholm, hvor også Åkirkeby hørte til gruppen. Disse småbyer havde næppe noget opland af betydning.

Ser man på hertugdømmerne, tegner der sig et lignende, omend lidt afvigende billede: klart øverst med hensyn til håndværk og handel stod Altona, der i mange henseender var en forstad til Hamborg og sikkert har nydt godt af denne stilling, med et spring ned til Kiel og med Flensborg på en klar tredieplads. Disse to byer synes at have være de centale for henholdsvis Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Slesvig. 

Herfra var der et spring ned til overgangsbyerne Åbenrå, Slesvig, Rendsborg, Itzehoe og Glücksburg. Åbenrå var en vigtig søfartsby, Slesvig og Itzehoe var hjemsted for hver sin stænderforsamling, Rendsborg var en vigtig garnisonsby og Glücksburg Holstens gamle administrative hovedsæde.

Så fulgte de egentlige egnscentre, der suppleres med aspirerende egnscentre.

Derefter følger byer for det nærmeste opland fx Burg på Femern og Wyk, Garding og Tønning, Wilster, Krempe, Pinneberg, Kellinghusen og Barmstedt, Heide og Heiligenhafen.

Nederst småbyerne fx Højer, Bredsted, Wesselburen, Wedel, Reinfeld, Arensbøk, Marstal og Christiansfeld.

Det er nærliggende at se en direkte sammenhæng mellem antallet af funktioner og rolle i oplandets størrelse, men det forekommer rimeligt i nogen udstrækning at se tilbuddet som et udslag af kundekredsens størrelse i selve byen: jo flere mennesker desto flere særegne behov, der lod sig opfylde.

Mange af de håndværk, som endnu fandtes omkring århundredets midte og kunne brødføde en familie, mistede betydning og forsvandt frem mod århundredeskiftet, sikkert til dels i takt med at de gamle udøvere døde uden at få afløsere. Til gengæld kom nye håndværk og handel til. Overhovedet synes slutningen af 1800-tallet at være butikshvervenes gennembrudstid. Indtil da havde man kunnet klare sig med en høker eller købmand, men med fremkomsten af nye varegrupper opstod også behovet for mere specialiseret rådgivning om de enkelte varer og dermed for særlige forhandlere. Udviklingen bevirkede tillige fremkomst af fremstillingsvirksomheder (fabrikker og industrier), hvisproduktion til dels rettede sig imod et regionalt marked. Ligeledes udvikledes både offentlig og private tjenesteydelser sig. Slutningen af 1800-tallet var med andre ord en dynamisk periode, og denne dynamik fortsatte i 1900-tallet.

=== &lt;big&gt;Oplandstjenester i Kongeriget Danmark i anden halvdel af det 19. århundrede&lt;/big&gt; ===
Til belysning fordelingen af oplandstjenester i byerne er på grundlag af oplysninger i Trap: Danmark udvalgt et antal oplandstjenester i ialt 152 byer. Disse er bragt i overskuelig form med hensyn til forekomst eller ikke-forekomst rangordnede således, at de hyppigst forekommende er samlet i den ene ende af skemaet og de sjældnest forekommende i den anden ende. Tilsvarende er byerne rangordnede efter forekomsten af oplandstjenester. På dette grundlag er byerne opdelt i grupper. De ulige bebyggelser er vist på kort sammen med købstædernes læbælter og banenet. 

For 1855 ses, at de almindeligst forekommende tjenester var kirke, præstegård, skole og kro, idet disse oplandstjenester fandtes i de fleste kirkelandsbyer. Fra disse oplandstjenester var der et stort spring op til den næste gruppe: læge og apotek. I 1852 var der i hele Danmark 625 læger&lt;ref&gt;''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989 s. 19&lt;/ref&gt;, de fleste selvsagt i købstæderne men et antal dog også på landet. Dette hang sammen med, at der omkring 15 år tidligere havde været godt 100 ubefordrede læger, hvoraf en del for at overleve havde måttet flytte på landet [''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989 s. 38]. De øvrige undersøgte oplandstjenester: tingsted, birkedommer/herredsfoged, postekspedition, marked, valgsted og sygehus (hertil ikke medregnet fattiganstalter) fandtes i yderst begrænset omfang og temmelig spredt. Ser man istedet på de enkelte steders forsyning med oplandstjenester, skiller Silkeborg, Hørsholm, Odder, Herning, Fredensborg og (tildels) Tarm sig ud som de mest velforsynede, idet kun disse steder udover de mere hyppigt forekommende tjenester havde postekspedition og marked; istedet for at have marked var Fredensborg valgsted. Dernæst følger en gruppe bestående af Hammel, Vestervig, Fjerritslev, Holsted og (tildels) Bælum, idet disse steder havde tingsted og herredsfoged- eller birkedommerbolig. Så er der atter et spring ned til næste gruppe omfattende Ringe, Grindsted, Ørsted og Hornslet med læge og apotek. De øvrige undersøgte steder havde kun de fire almindeligste af de her undersøgte oplandstjenester. I modsætning til oplandstjenesterne kan hverken jernbanestation eller fabriksvirksomhed (i bredeste forstand) indpasses i den opstillede rangorden på en meningsfuld måde. For jernbanestationernes vedkommende skyldes det, at der kun fandtes een jernbane i hele kongeriget: banen fra København til Korsør. For fabrikkernes vedkommende er hovedårsagen den, at fabrikkerne var henviste til at udnytte vandkraften fra landets større vandløb (Mølleåen, Gudenåen m.fl.). Den øvrige virksomhed udgjordes af stedbundne bedrifter så som teglværker og kalkbrud samt landbrugstilknyttede virksomheder såsom møller, bagerier, bryggerier og lignende[ J.P.Trap: Danmark, 1 udgave]. I rumlig henseende og for tiden omkring næringslovens vedtagelse, det vil sige omkring 1855, fandtes der i hele kongeriget Danmark således ialt 12 indlandssteder, der efter deres oplandstjenester kunne kaldes oplandsbyer. Af disse lå de 10 uden for købstædernes læbælter, kun Fredensborg lå indenfor Helsingørs og Lyngby indenfor Københavns læbælte. Et blik på kortet over datidens læbælter viser iøvrigt, at på Sjælland lå de eneste steder, der ikke var omfattede af læbælte, nordvest for Hovedstaden (hvor Hørsholm fyldte behovet), langs Kattegatkysten (hvor Frederiksværk og senere Helsinge voksede frem) på Vestsjælland (hvor Svinninge senere voksede frem) og på Sydøstsjælland (hvor Haslev og Fakse senere voksede frem). På Fyn lå de eneste områder i et bælte tværs over Sydfyn (hvor Ringe, Kværndrup og Årup senere voksede frem) og ved Kattegatkysten (hvor Otterup senere voksede frem). I Østjylland var de vigtigste områder Hads herred (hvor Odder fyldte behovet), Midtdjursland (hvor Ørsted var under fremvækst), Vendsyssel (hvor Vester Brønderslev senere voksede frem), Himmerland (hvor Bælum opfyldte behovet og hvor Års og Aalestrup senere voksede frem) og i Thy (hvor Fjerritslev og Vestervig fyldte behovet). De øvrige steder lå alle i Vestjylland og udfyldte behovet hér.

For tiden omkring 1870 ses at være sket en stor udvikling. Først og fremmest er der i den mellem-liggende tid sket en omfattende tilflytning af købmænd og det i en sådan udstrækning, at de sammen med læge, apotek og postekspeditioner udgjorde mellemgruppen af funktioner med hensyn til udbredelse. Også antallet af læger[ antallet af læger voksede med 225 fra 625 i 1852 til 850 i 1880 (svarende til en gennemsnitslig stigning på 1.29% årligt. Antallet af sygehuse i Danmark voksede fra 38 i 1852 til 76 i 1871 (svarende til gennemsnitlig 2 nye sygehuse om året),&lt;ref&gt;''Ugeskrift for læger'' 4. maj 1989 s. 19&lt;/ref&gt;, apoteker, posthuse, sygehuse foruden naturligvis håndværkere og handlende samt, ikke at forglemme fabriksvirksomheder og jernbanestationer. Disse forandringer afspejler de to store ændringer i datiden: næringsfrihedens indførelse (eller rettere næringsbegrænsningernes indskrænkning) og den begyndende industrialisering, der frigjorde fabrikkerne fra bindingen til vandkraften og som slog igennem samtidigt i købstæderne og på landet (ifølge industritællingen for 1872 lå omkring 23% af industriens arbejdspladser i landdistrikterne). Jernbanenettet var under voldsom udbygning, men hovedbanenettet var endnu ikke færdigudbygget, og de fleste jernbanestationer var så nye, at de endnu ikke havde evnet at påvirke næringslivet i synligt omfang. Beliggenheden af industri-virksomheder og jernbanestationer lader sig derfor heller ikke på denne tid indpasse i rangordningen på en meningsfuld måde. Ser man istedet på byerne, kan Silkeborg, Odder, Hørsholm, Hammel, Brædstrup, Fredensborg, Helsinge, Svinninge og Kjellerup udskilles som de mest velforsynede. Til en mellemgruppe hørte Rønde, Galten, Vamdrup, Haslev, Vejen, Stokkemarke, Fakse, Uldum, Hornslet, Borup, Bjerringbro, Ringe, Farsø, Egtved, Brørup, Grindsted og andre. Til gruppen af steder med de mest almindelige oplandstjenester hørte 27 byer. Det er påfaldende, at alle de nævnte bebyggelser lå uden for de da (mindskede) læbælter. Uden for den egentlige rangordning fandtes et antal steder med station og/eller industri samt enkeltstående oplandstjenester. Det var således endnu omkring 1870 muligt at udskille grupper af landsbyer med enkelttjenester: markedsbyer (Hjallerup m.fl.), skolebyer (Ryslinge m.fl.), industristeder (Ryomgård m.fl.).

For tiden mellem 1870 og 1900 udgør Kongeriget Danmarks Handelskalender hovedkilden. En sammenligning mellem 1 udgave (1883) og 2 udgave (1887) tyder på, at der omkring midten af 1880-erne skete en stor stigning i antallet af håndværkere og handlende. Som eksempel kan nævnes Ullerslev stationsby på Fyn. I 1883 boede kun 3 af ialt 15 næringsdrivende i postdistriktet ved stationen (en købmand, en skrædder og en skomager), mens der i 1887 yderligere fandtes mejerist, dyrlæge, portør, landpost, slagter, musiker, teglmester og stationsforstander&lt;ref&gt;J.A.Tork: Fynske stationsbyer s. 152&lt;/ref&gt;.

Omkring 1900 – knap 40 år efter næringslovens ikrafttræden – var antallet af oplandsbebyggelser vokset til 52 (+ 10 usikre), der alle lå uden for købstædernes læbælter. I de mellemliggende år var der samtidig sket en voldsom udvikling: nye oplandstjenester var kommet til og gammelkendte oplandstjenester var tiltaget i stort omfang ikke mindst ved jernbanestationerne. Jernbanestationer var nu blevet så udbredte, at de sammen med de i mellemtiden tilkomne forsamlingshuse nu udgjorde mellemgruppen af oplandstjenester med hensyn til udbredelse. Af mere sjældent forekommende oplands-tjenester bemærkes som helt nye banker/sparekasser; i 1855 fandtes der i hele kongeriget 47 sparekasser, heraf 3 i landdistrikterne og iøvrigt i tilknytning til herregårde&lt;ref&gt;Stilling, s. 64&lt;/ref&gt;. Antallet voksede til 57 sparekasser i 1860, 76 i 1865, 168 i 1870 og 327 i 1874, men fortsat beliggende i købstæderne. I 1891 nåede antallet af sparekasser et højdepunkt med 540, hvorefter antallet faldt til 508 omkring århundredeskiftet.&lt;ref&gt;Dieckmann Rasmussen (1988), s. 239-242&lt;/ref&gt; Afgørende for tiden efter 1880 er imidlertid sparekassernes oprettelse i landdistrikterne, omkring 1900 således mindst 55&lt;ref&gt;J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 3 udgave&lt;/ref&gt; og et stort antal tilkomne markeder, højere skoler og sygehuse. Blandt byerne var i mellemtiden 4 blevet ophævede til købstæder: Silkeborg, Løgstør, Nørre Sundby og Esbjerg, og yderligere 15 byer skilte sig ud med oplandstjenester svarende til en provinsby: Herning, Marstal, Odder, Vester Brønderslev, Hørsholm, Fredensborg, Fakse, Kjellerup, Ruds Vedby, Brædstrup, Hornslet, Hammel, Fjerritslev, Vamdrup, Give og Jyderup (disse byer havde foruden de mere udbredte oplandstjenester kro/hotel, købmand, station, posthus, forsamlingshus og læge eller apotek tillige marked, bank eller sparekasse, højere skole, hospital, tingsted, og for en dels vedkommende også valgsted, presse og slagteri). De fleste af disse byer havde tillige industri, men industrien (herunder mejerier) lod sig ikke rangordne på samme måde som oplandstjenesterne, alle havde 1901 over 500 indbyggere. Flere af byerne var gamle tingsteder, men en del var stationsbyer, der i kraft af gode oplandsforhold med videre havde evnet at tiltrække også mere sjældne oplandstjenester. Ikke mindre end 36 byer havde karakter af oplandsbyer (disse byer havde foruden de mere udbredte oplandstjenester kro/hotel, købmand, station, posthus, forsamlingshus og læge eller apotek tillige marked, bank eller sparekasse, samt for den dels vedkommende højere skole og hospital), en oversigt over deres beliggenhed viser, at de fleste lå som midtpunkt for en omegn af 5-7.5 kilometers omkreds (kun i enkelte tilfælde: Holsted-Brørup, Uldum-Tørring, Skjern-Tarm, Mørke samt Høng-Ruds Vedby var de indbyrdes afstande mindre).

Det er klart, at også fx. samfærdselsforhold spillede en vis rolle med hensyn til disse nye bebyggelsers beliggenhed. Det er således påfaldende, at tingstederne Vestervig og Bælum ikke kunne klare sig i konkurrencen med henholdsvis Hurup og Hadsund. Afgørende i denne forbindelse er, at de alle tog hensyn til læbælterne. De 3 tidssnit viser, at læbælterne helt frem til århundredeskiftet spillede en ret stor rolle med hensyn til hvor, det var tilladt at udøve oplandsnæringer. Desuden viser forholdene omkring 1900, at de fleste oplandsbebyggelser havde et opland i en omkreds af 7,5 km (svarende til købstædernes læbælte for handel), og at oplandstjenester var mest udviklede i de bymæssige bebyggelser, der lå fjernest fra købstæderne – de såkaldte midtvejsbyer, veludviklede i andre bymæssige bebyggelser uden for købstædernes læbælter og mindst udviklede i byer, der lå inden for købstædernes læbælter.

Sammenfattende kan man sige, at lovgivningen afgjorde, om det var tilladt, oplandsforholdene om det var muligt at ernære sig ved handel og håndværk i landdistrikterne, og allerede tilstedeværende oplandstjenester hvor handel og håndværk foretrak at lægge sig, idet jernbanestationer blev søgt på lige fod med tingsteder, ladesteder og større midtbeliggende landsbyer. Desuden kan siges, at der omkring 1900 var fremkommet et helt nyt netværk af oplandsbyer. Opkomsten af dette netværk må således mere eller mindre tilskrives næringslovgivningen, idet de hidtidige næringsbestemmelser øjensynligt havde bevirket fremkomsten af uudfyldte behov, som der først med næringsfriheden blev givet mulighed for at opfylde.

Imidlertid var der endnu en forudsætning, der skulle opfyldes for at denne udvikling kunne finde sted nemlig, at de næringsdrivende fandt det formålstjenligt at bosætte sig på landet, det vil sige, at næringsvilkårene i købstæderne var mindre tiltrækkende end de var i landdistrikterne, herunder de nye byer. I visse tilfælde synes valget af bosætningssted for håndværkere, handlende med flere oprindeligt at være sket ret tilfældigt, fx fortæller Elias Jensen om Farsø, at byens opkomst skyldtes en hund, der kom for skade at bide en ung apoteker, der søgte efter en passende plads i Vesthimmerland til at oprette et apotek. Efter først at have skældt “Hundens Ejer ud efter Noder”, købte apotekeren ikke hunden, men mandens ejendom og oprettede her et apotek, hvorefter byen voksede som “friske Skud med vældig Kraft”&lt;ref&gt;''Jyske Byer og deres Mænd'', bd. 8 (1917), s. 226-27&lt;/ref&gt;. Omvendt om Ryomgård, der 1876/77 blev et knudepunkt for jernbanenettet på Djursland og havde langt til både købstæder og andre byer oplyses, at når byen endnu 1918 var meget lille, skyldtes det, at “godsejeren havde sat sig i hovedet, at han ikke ville sælge jord til bebyggelse, da en bebyggelse nødvendigvis måtte tilføre kommunen en del proletariat, som det var bedre at være fri for”&lt;ref&gt;''Jyske Byer…'', bd. 10 (1918), s. 139&lt;/ref&gt;. Til belysning heraf vil det være rimeligt at se på i hvilken udstrækning, håndværkere, handlende og tjenesteydende fra købstæderne valgte at flytte ud i landdistrikterne. 

I henhold til folketællingernes oplysninger var en stor del af de nye byers handlende fødte i eller tilflyttede fra købstæder[ oplysninger om de voksnes fødested henholdsvis deres børns fødested. Hvis et eller flere af børnene var fødte i en købstad, må familien øjensynlig have boet der i kortere eller længere tid.]. At dette var tilfældet kan i og for sig ikke undre, idet købstæderne - i det mindste i begyndelsen – var det eneste sted, hvor de handlende kunne få deres uddannelse og næringsbrev. At håndværkere og handlende således øjensynligt i større tal flyttede ud i landdistrikterne – ikke mindst mellem 1885 og 1900 – må ses som udtryk for, at kårene for næringsdrift her var (eller blev anset som) bedre end i købstæderne.

=== &lt;big&gt;Det 20 århundredes oplandsforhold&lt;/big&gt; ===
For så vidt angår den videre udvikling i begyndelsen af det 20 århundrede ses en fortsat udvidelse i både antallet og arten af oplandstjenester. Blandt de nye tjenester var telefoncentral, elektricitetsværk, gasværk, vandværk, mejerier (som først nu fik sit fuldstændige gennembrud i de bymæssige bebyggel-ser, mens de allerede før århundredeskiftet var blevet oprettede i en lang række landsbyer sammen med forsamlingshuse), desuden ulige udvalgsvarehandlende og mindre forædlingsvirksomheder. Mindre ud-talt var tilvæksten i antallet og udbredelsen af slagterier, banker og sparekasser o.lign.

=== 1900-1960 ===
For tiden omkring 1960&lt;ref&gt;Illeris, Kongstad og Larsen på grundlag af ''Kongeriget Danmarks Handelskalender''&lt;/ref&gt; ses, at der nu var indtrådt nye skel mellem byerne: flest oplandstjenester (69-80 af ialt 80) fandtes i en mindre gruppe af byer (hvoraf flertallet var gamle købstæder) med ud-præget midtbeliggenhed. Dernæst var der et spring ned til en mellemgruppe (der blandt andet omfatte-de de tilbageværende gamle købstæder) med 36-56, og endelig et mindre spring til en gruppe med 15-34 oplandstjenester. Under denne gruppe fandtes yderligere en gruppe af landsbyer m.v. med mindre end 15 oplandstjenester. I sammenligning med forholdene omkring år 1900 er det mest påfaldende, at kun få blandt datidens midtvejsbyer i 1960 var nået op i det øverste lag i rangordningen (Esbjerg, Herning, Silkeborg), kun få steder (Hammel, Kjellerup, Odder) havde samme udbud som det øvre mellemlag af mellemstore købstæder, mens en meget stor gruppe omfattede det midterste mellemlag af oplandsbyer; næppe en eneste af de byer, der ikke alle-rede omkring 1900 havde hørt til blandt oplandsbyerne, var nået op i dette lag 60 år senere, derimod var flere oplandsbyer i mellemtiden atter blevet svækkede og udgjorde nu et nedre mellemlag af oplandsbyer dels som følge af konkurrencen fra købstæder&lt;ref&gt;Alkjær: Oplandsproblemer (1942), s. 15&lt;/ref&gt;, dels fordi flere byer var mere eller mindre ligeværdige uden, at en eneste af dem havde tilstrækkelig evne og styrke til at skille sig ud. Til dette nedre mellemlag hørte nu også et antal byer, der omkring 1900 nærmest havde været landsbyer med jernbanestation eller industribyer, men som i mellemtiden var blevet forsynede med et antal oplandstjenester og handlende[ blandt andre Allingåbro, Lunderskov, Løsning, Stoholm, Sunds]. Det er værd at bemærke, at byerne i de 3 øverste lag havde et opland med en omkreds af 7,5 km (i dele af Jylland dog større), ganske svarende til forholdene 60 år tidligere.

==== Købstæderne ====

Hidtil er hovedvægten lagt på at belyse forudsætningerne for de nye bebyggelsers opkomst. I det følgende skal ses nærmere på købstædernes særlige forhold.
På grundlag af erhvervstællingen 1925 har C. Fl. Steenstrup&lt;ref&gt;Steenstrup (1930) og (1931)&lt;/ref&gt; søgt at belyse købstædernes handelsforhold. Særligt belyst er engroshandelens forhold. Steenstrup finder en sammenhæng mellem engoshandelens fordeling og havneforhold: ”''som vort Land er formet, har det særlig maattet blive de Punkter, hvor Vand- og Landtrafikken mødes, d.v.s. Havnebyerne, der frembyder sig som naturlige Hjemsteder for Engroshandelen, og dette i jo højere Grad Besejlingsforhold og Havnedybde muliggør direkte Transport fra eller til Udlandet''”&lt;ref&gt;Steenstrup op.cit s.53&lt;/ref&gt;, idet han dog tilføjer, at ”''en dyb Havn alene dog ikke skaber Engroshandelsvirksomhed''”&lt;ref&gt;Steenstrup op cit s. 54&lt;/ref&gt;. Ved at se på engroshandelens omsætning finder Steenstrup, at ”''de fire vigtigste Engroshandelsbyer er Aarhus, Odense, Aalborg-Nørresundby og Esbjerg''”, hvorefter følger Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Haderslev, Sønderborg, Svendborg, Aabenraa, Nykøbing F, Nak-skov, Roskilde, Holbæk, Fredericia, Korsør, Slagelse, Hjørring og Kalundborg&lt;ref&gt;Steenstrup op.cit s. 55&lt;/ref&gt;.

På grundlag af erhvervstællingen 1935 har Johs. Humlum&lt;ref&gt;Humlum (1942), s. 39-45&lt;/ref&gt; med en noget anden tilgang ligeledes søgt at belyse købstædernes handelsforhold. Foruden at se på handelsstandens samlede størrelse og andel af befolkningen i de enkelte byer, belyser Humlum også de handlendes fordeling på 3 grupper: engroshandel, detailvarehandel og restaurationsvirksomheder. Han finder derved store uligheder fra by til by.

Vigtigst i herværende sammenhæng synes at være påvisningen af købstædernes rolle i engros-handelen således, som denne er belyst af Steenstrup, Humlum og Alkjær&lt;ref&gt;Alkjær: (1943) s. 228 og 231&lt;/ref&gt;. Det forhold, at de fleste større købstæder havde 20-40 % af de handlende knyttede til denne handel antyder, at købstæderne efter næringsfrihedens indførelse fandt en vis erstatning for den tabte oplandshandel i form af engroshandel, der formidlede vareforsyningen mellem udlandet og de stedlige handlende. Ikke mindst havne spillede øjensynligt en vis rolle, men også en forholdsvis midtbeliggenhed for et stort opland synes at have fremmet denne rolle (Herning, Holstebro, Hjørring, Slagelse, Varde). 

==== Sammenfatning ====
Sammenfattende kan det sluttes, at:&lt;br/&gt;
1. Antallet af købmænd i landdistrikterne voksede stærkt mellem 1860 og 1870, hvilket kan ses som udtryk for, at indførelsen af næringsfriheden var stærkt tiltrængt. Den var langt mere end blot ”et udtryk for, at man erkendte og indrettede sig efter de eksisterende forhold”.&lt;br/&gt;
2. Det forhold, at omkring halvdelen af jernbanestationerne 1870 havde købmand, viser at jernbanestationerne var ligeværdige samlingssteder for oplandstjenester ved siden af tingsteder, ladepladser og større landsbyer.&lt;br/&gt; 
3. Købmændene bidrog, sammen med kroer/gæstgiverier, til at trække andre oplandstjenester til jernbanestationerne efterhånden, som ønskerne om og behovene herfor meldte sig&lt;br/&gt;
4. Det synes som om, at der i 1880-erne skete et skift i håndværkeres og handlendes beliggenhedsvalg fra landsbyer og vejbyer til stationsbyer. Dette skifte synes at ske samtidigt med, at en ny bølge af oplandstjenester (herunder sparekasser, forsamlingshuse, udvalgsvarehandlende, mejerier, postvæsen) fandt vej til landdistrikterne. Man kan således tale om tiden mellem 1885 og 1900 som stationsbyernes egentlige gennembrudstid i næringsmæssig henseende.&lt;br/&gt;
5. Fra næringsfrihedens ikrafttrædelse 1862 og frem til omkring 1900 udvikledes en helt ny oplands-struktur omfattende:&lt;br/&gt;
- større oplandsbyer med et tjenesteudbud modsvarende købstædernes og oplandsomkredse på 10-15 km,&lt;br/&gt;
- mindre oplandsbyer med alsidige tjenesteudbud (herunder marked, bank/sparekasse, højere skole og hospital) og oplandsomkredse på 5-7.5 km,&lt;br/&gt;
- små, stedlige byer uden særlige tjenesteudbud (kro/hotel, købmand, jernbanestation, posthus, forsamlingshus, læge/apotek) og med oplandsomkredse på 3-5 km.&lt;br/&gt;
6. Mens lovgivningen afgjorde, om det var tilladt, og oplandsforholdene hvor det var muligt at ernære sig ved handel og håndværk i landdistrikterne, så var der endnu en forudsætning, der skulle opfyldes for at denne udvikling kunne finde sted nemlig, at de næringsdrivende fandt det formålstjenligt at bosætte sig på landet, det vil sige, at næringsvilkårene i købstæderne var mindre tiltrækkende end de var i landdistrikterne, herunder de nye byer.&lt;br/&gt;
7. I visse tilfælde synes valget af bosætningssted for håndværkere, handlende med flere oprindeligt at være sket ret tilfældigt. Ikke desto mindre tyder forholdene på, at steder med tidlig købmand, kro og læge/apotek også havde størst sandsynlighed for at videreudvikle sig til en oplandsby af betydning (mens det for steder uden disse grundlæggende tjenester snarere var industrien, der afgjorde stedets trivsel).&lt;br/&gt;
8. Der udviklede sig et nyt netværk for handelen, hvor købstæderne formidlede engroshandelen mellem de stedlige handlende og udlandet.&lt;br/&gt;
9. Udviklingen i det tyvende århundrede ændrede ikke afgørende det netværk af oplandsbyer, som var opstået omkring 1900 – et netværk, hvor en række købstæder var sat tilbage i oplandsmæssig betydning og nye byer betjente oplandet på lige fod med købstæderne. Bivirkninger af dette forløb var: 
at rangordningen af oplandsbyerne blev mere udtalt med flere mellemgrupper end tidligere, og
at oplandsbetjeningen blev højnet med hensyn til udbuddets mangfoldighed frem til omkring 1960, hvorefter en sammentrængning skete.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Ejler Alkjær: &quot;Byernes nye Oplandsproblemer&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 4-16)
* [https://tidsskrift.dk/index.php/ledelseogerhvervsoekonomi/article/viewFile/27524/53114 Ejler Alkjær: &quot;Funktioner og Problemer i den moderne Markedsøkonomi&quot; (''Ledelse og Erhvervsøkonomi'' 1942, s. 43-64)]
* Ejler Alkjær: &quot;De lokaløkonomiske Publikationers Betydning for Markedskendskabet&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 45-49)
* Ejler Alkjær: &quot;Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 139-153)
* Ejler Alkjær: &quot;Distriktsinddeling – nogle Problemer og Principper&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 220-227)
* Ejler Alkjær: &quot;Det moderne Oplandsarbejdes Funktioner&quot; (''Det danske Marked'' 1943, s. 1-19)
* Ejler Alkjær: &quot;Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold&quot; (''Det danske Marked'' 1946, s. 217-251)
* Danmarks Erhvervsfond: ''Detailhandelens lokaliseringsmønster. Indkøbsvaner og omsætningsændringer i en provinsby og dens opland''; København 1971)
* [http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19561/Byernesopl.pdf Danmarks Statistik: &quot;Byernes opland&quot; (''Statistiske Meddelelser'', 1. oplag, København 1964)]
* Jørgen Dieckmann Rasmussen m.fl: Det danske landbrugs historie III 1810-1914 (1988) s. 239-242
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/48953/90648 Peter Frandsen: &quot;De fynske købstæders kamp om opland i perioden 1865-1920. Odense kontra de fynske søkøbstæder&quot; (''Fortid og Nutid'', 1991, hefte 2, s. 71-96)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0064-PDF/gto_0064_71182.pdf Viggo Hansen: &quot;Den rurale by. De bymæssige bebyggelsers opståen og geografiske udbredelse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 64; 1965)]
* Helge Hinz: &quot;Oplandet og dets Betydning for Købstædernes Erhvervsliv&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1937-41''; København 1942, s. 41-54)
* J. Hovind: &quot;En Bro.s markedsøkonomiske Betydning&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 49-51)
* Johs. Humlum: &quot;Handelen som Erhverv i danske Byer&quot; (''Det danske Marked'' 1942, s. 41-45)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0065-PDF/gto_0065_71550.pdf Sven Illeris, Per Kongstad og Flemming Larsen: &quot;Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 65; 1966)]
* C. Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1929''; København 1930, s. 9-19)
* C. Fl. Steenstrup: &quot;De danske Provinsbyers økonomisk-geografiske Struktur (sluttet)&quot; (''Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1930''; København 1931, s. 47-65)
* Niels Peter Stilling: ''De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940'' (Selskabet for Stationsbyforskning, 1987); {{ISBN|87-89104-00-5}}

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>s2fb869y4jz1i0obvwtx5h677dm020i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oversigt over danske besiddelser</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6905</id>
    <revision>
      <id>42937</id>
      <parentid>32453</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:31:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42937</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="58843" sha1="fxxko7wovsuhkiw7sxho7ygvn26jwp7" xml:space="preserve">Danmark har gennem tiden haft forskellige besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele. Landet har dog ikke været samlet i tiden før [[Vikingetiden]], og historikerne har derfor debatteret, hvorvidt der har været tale om flere kongedømmer: danernes rige med kongesæde i [[Lejre]], og [[jyde]]rnes med sæde i [[Jelling]]. Danernes oprindelse er beskrevet i forskellige [[sagn]], men ikke dokumenteret.

Ved besiddelser kan forstås, dels tidsmæssigt, dels efter sted og efter deres tilknytning til kongeriget følgende områder:
# vikingetidsbesiddelser (Knud den Stores rige);
# korstogsbesiddelser i Østersøen;
# statsforbund (Kalmarunionen, Danmark-Norge);
# [[biland]]ene;
# skånelandene;
# helstatens landsdele;
# danske kolonier.

== Afgrænsningen af danske besiddelser ==

Betegnelsen &quot;danske besiddelser&quot; indebærer, at der er tale om områder, hvis tilhørsforhold til Danmark og danskere ikke er givet ved de befolkningsmæssige forhold. Det er derfor nødvendigt indledningsvis at afgrænse begrebet &quot;Danmark&quot;. De ældste kilder, der tillader dette, stammer fra vikingetiden. De to [[runesten]]e i [[Jelling]] kan anses for de ældste, der har omtale af danskere og Danmark. Den &quot;lille&quot; runesten er, ifølge indskriften, rejst af &quot;''kong Gorm efter Thyre, sin kone, Danmarks bod''&quot;. Den &quot;store&quot; runesten er, ifølge indskriften, rejst af sønnen [[Harald Blåtand|Harald]] over forældrene [[Gorm den Gamle|Gorm]] og [[Thyra Dannebod|Thyre]]. Det fremgår desuden, at Harald var den, som &quot;''vandt sig al Danmark, og Norge, og gjorde danerne kristne''&quot;. Af denne formulering tør udledes, at der fandtes et folk (danerne) i et rige (Danmark), som i hvert fald adskilte sig fra et andet rige, [[Norge]], som han imidlertid ligeledes angiver at have underlagt sig. Disse runesten hidrører alle fra omkring midten af 900-tallet, så på dette tidspunkt har folk og rige været så velkendt, at yderligere oplysninger øjensynligt ikke anses fornødent.

I udenlandske kilder lader forholdene sig belyse tilbage i tiden. Omkring år 800 havde [[Karl den Store]] overvundet [[sakser|sachser]]ne og flyttet [[Frankerriget|Karolinerriget]]s grænser fra sydvest mod nordøst frem til [[Elben]]. I forbindelse hermed omtaler de frankiske rigsannaler for året [[804]], at danernes konge, [[Gudfred]], med sin hær og flåde var kommet til det sted, der kaldes ''[[Sliestorp]]'', beliggende på grænsen mellem hans rige og [[Sachsen]], og at der her indledtes forhandlinger mellem de to herskere. Under året [[808]] oplyses, at Gudfred havde gjort indfald i det slaviske område og der ødelagt handelspladsen ''Reric'', der var ham skatskyldig, og overflyttet stedets købmænd til Sliesthorp samt givet befaling til, &quot;at hans riges grænse mod Sachsland skulle befæstes med en vold, således at denne befæstning kunne værne [[Ejderen|Ejderflodens]] nordlige bred fra [[Østersøen]] til [[Vesterhavet|det vestlige ocean]]. Den skulle kun afbrydes med een portåbning for udgående og indkommende vogne og ryttere&quot;. Efter vor viden kan der kun være tale om [[Dannevirke]], om det må sluttes, at danernes riges sydgrænse gik ved [[Ejderen]]. Da Gudfred [[810]] angiveligt blev dræbt af en af sine hirdmænd efter et flådetogt til [[Friesland]], sluttedes fred mellem kejseren og Gudfreds brodersøn og efterfølger, kong [[Hemming (sagnkonge)|Hemming]], og freden blev året efter (det vil sige [[811]]) bekræftet ved et møde ved [[Ejderen]], hvor 12 navngivne stormænd fra hver side bekræftede freden og Ejderen som grænse. Blandt de danske repræsentanter omtales en ''Osfrid de Sconaowe'' (Asfred af [[Skåne]]) og dermed er antydet det danske riges mindste udbredelse mod nordøst.

Uddybende oplysninger lader sig hente i en oversættelse af Orosius verdenshistorie (fra 5 århundrede) kort før år 900, der var blevet suppleret med to rejseberetninger. I den ene oplyser nordmanden Ottar, at han sejlede med pelsværk fra ''Haalogaland'' i Nordnorge til den store markedsplads ''ad hæďum'' ([[Hedeby]]). Da han havde forladt [[Norge]] ved [[Skiringssal]] (ved [[Oslofjorden]]) sejlede han i tre dage således, at han havde ''Denamearc'' til bagbord (til venstre) og rum sø til styrbord (til højre), mens han i de næste to dage havde øer tilhørende Danmark til venstre og til højre ''Gótland'' ([[Jylland]]). Denne formulering indebærer, at [[Halland]] udgjorde en del af det danske rige, at han må have sejlet norden om [[Sjælland]] og [[Fyn]] og derefter ned gennem [[Lillebælt]] til [[Hedeby]]. Alfred oplyser desuden, at der på øerne og fastlandet ([[Halland]] og [[Skåne]]) boede ''norddaner'', i [[Jylland]] derimod ''syddaner'', og endelig siges [[Hedeby]] at ligge mellem [[Vendland]], [[Sachsland]] og [[Angel]] og at tilhøre danerne. I den anden oplyser angelsachseren Wulfstan, at han fra [[Hedeby]] foretog en 7-dages rejse til [[Truso]] ved floden [[Wisła]] og under denne rejse først havde [[Vendland]] til højre og [[Langeland]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Skåne]] til venstre, og det oplyses, at &quot;alle disse lande hører til Danmark&quot;. Derefter havde han til venstre &quot;Burgundernes land&quot; ([[Bornholm]]) med egen konge, derefter [[Blekinge]], [[Møre]], [[Øland]] og [[Gotland]], der angives at tilhøre sveerne. Blekinges og Bornholms tilknytning til Danmark må således være indtruffet senere, end rejseberetningen er skrevet&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 26-28&lt;/ref&gt;. 

Danmark, danerne land, har således været sikkert afgrænset i det mindste fra begyndelsen af 800-tallet, med grænse mod sydvest ved Ejderen og nordøst ved Skånes og Hallands grænser. Ved &quot;danske besiddelser&quot; må derfor forstås områder, der er beliggende ''uden for'' disse grænser.

=== Kongen – rigets samlende person ===

Den anden side af spørgsmålet er hvem, der tænkes på med &quot;danske&quot;. Svaret herpå er, at der tænkes på den til enhver tid siddende [[fyrste]], [[konge]]n over Danmark. Det var de områder, der stod under dennes forvaltning, der afgrænsede det til enhver tid styrede område. Dette havde betydning på to måder: dels derved at det var de af den givne konge underlagte områder – i kraft af hyldning, arveret, som gevindster ved krige (eller omvendt tab ved samme) eller ved [[mageskifte]]r, byttehandler – der forvaltedes og oftest således at de hver havde deres egen lovgivning, egen forvaltning (embedsfolk), egne skatteordninger, dels ved at denne forvaltning oftest skete under samtidige hensyn til områdets egne (indre) forhold og til rigshelheden. Som eksempel herpå kan nævnes den danske [[studehandel]], hvor opfødningen af studene skete i kongeriget (Danmark), hvorefter studene vandrede sydpå gennem Sønderjylland og [[Holsten]] til markedet ved [[Elben]], hvor de blev solgt; herfra kunne de fortsætte gennem det (for en tid) kongen tilhørende [[grevskab]] [[Oldenburg]] til de nordtyske og nederlandske byer. Som et andet eksempel kan nævnes begrænsninger i frihandelen, der i 1700-tallet sikrede dansk landbrug afsætning i [[Norge]] og omvendt norsk fiskeri, trævare- og bjergværksvirksomhed afsætning i Danmark. Det er derfor ikke uvæsentligt for forståelsen af skiftende kongers politik at vide hvilke områder, de til en given tid havde besiddelsen af. Det er desuden af betydning derved, at det var folkets tillid til og opbakning bag en konge, kongetroskaben, der bestemte rigets indre styrke, sammenhæng og forsvarsvilje. Et velkendt eksempel herpå er bornholmernes troskab mod [[Frederik 3.]], der viste sig ved, at fremtrædende øboere trodsede [[Roskildefreden]]s afståelse i [[1658]] af øen til den svenske konge Karl Gustav, gjorde sig til herrer og derefter henvendte sig til kongen med bøn om, at han ville tage [[Bornholm]] tilbage og sikre den med en troppestyrke&lt;ref&gt;Linde-Laursen, s. 22-24&lt;/ref&gt;, desuden gøngernes&lt;ref&gt;Andersen, s. 28-30&lt;/ref&gt; og langelændingenes&lt;ref&gt;Skaarup, s. 18ff&lt;/ref&gt; heltemodige kampe mod svenskerne under Karl Gustav-krigene for blot at nævne nogle få eksempler. [[Christian 4.]] er et enestående eksempel på en konge, der fattede alle mulige dele af riget med interesse, fra [[Svalbard]] i nord til [[Glücksburg]] mod syd – ikke at forglemme de oversøiske besiddelser.

Det er således kongen, der udgjorde rigets samlende skikkelse og tillige den, hvis person afgjorde dets indre styrke. Havde kongen folkets kærlighed, havde riget styrke. Svigtede troskaben mod kongen, faldt riget fra hinanden. Den konge, der bedst beviser den kongelige styrke og svaghed, er [[Valdemar Sejr]]. Til trods for kongens fangenskab i 3 år efter jagten på [[Lyø]] [[1223]] holdtes riget sammen ene i kraft af kongetroskaben&lt;ref&gt;Christensen (1976), s. 66&lt;/ref&gt; og omvendt: efter kong Valdemar Sejrs død, da riget blev udstykket mellem kongens mange sønner, der indbyrdes bekrigede hinanden, skete en opløsning, der blot forstærkedes ved stadigt gentagne og mere omfattende pantsætninger&lt;ref&gt;Christensen (1976), s. 68ff&lt;/ref&gt;. Der skulle en ny konge, [[Valdemar Atterdag]], til for atter at samle riget og lægge grunden til fornyet fremgang&lt;ref&gt;Christensen (1976), s. 179ff&lt;/ref&gt;.

== Danelagen og Nordsøimperiet ==

Det er påfaldende, at de tidligste vidnedsbyrd om dansk bosættelse uden for de hjemlige egne også kendes allerede fra vikingetiden. Fra slutningen af 700-tallet omtales enkelte landstigninger i England og Frankerriget. Disse synes at have et vist præg af krigstogter. Efterhånden blev tilstedeværelsen i udlandet mere vedvarende og synes at ende med en egentlig bosættelse eller kolonisation. Dette gælder fortrinsvis i England (Danelagen) og i Bretagne (Normandiet), hvor danske og norske vikinger synes at have været mest fremtrædende. På samme tid som denne udvikling fandt sted i Nordvesteuropa, skete en lignende udvikling i Østeuropa, hvor ''rus'' omtales af arabiske kilder. Denne østeuropæiske bosættelse formodes dog at være domineret af svenske vikinger, mens danske og norske indslag har været yderst begrænsede. 

=== Danelagen ===
[[Fil:Cnut 1014 1035.jpg|thumb|rigt|Knud 2. Stores besiddelser, 1014-1035]]

De tidligste omtaler af dansk landstigning i [[England]] er i den angelsachsiske krønike, henholdsvis i [[787]], hvor tre skibe med normanner ankom til England, og [[793]], da kirken på øen Lindisfarne ødelægges og plyndres og myrderier begås. I de følgende år omtales vikingeangreb omkring Irland i [[795]], [[797]] og [[798]] på øen [[Isle of Man|Man]]&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 125f&lt;/ref&gt;. Næste trin i udviklingen indtræder i [[865]] ved et vikingeangreb på [[Kent]] og samme efterår på [[East Anglia]], hvor vikingerne skaffede sig heste og lagde sig i vinterkvarter. Derefter begynder vikingehæren at rejse rundt i England, i 866 var de i [[Northumberland]] og indsatte her en lydkonge, hvorefter de lagde sig i vinterkvarter i [[York]]. 867 drog de til Mercia og overvintrede her, [[868]] vendte de tilbage til York, derefter atter [[Mercia]] og [[East Anglia]], hvor kong [[Edmund]] blev dræbt [[870]]. Samme år angreb vikingehæren [[Wessex]], [[871]] erobredes [[London]] som vinterkvarter og fungerede som sådan i flere år. [[873]] drog Mercias konge i landflygtighed og vikingerne indsatte en lydkonge. [[874]] delte hæren sig: hovedhæren indkvarterede sig i [[Cambridge]], en mindre vikingehær drog til [[Northumberland]] under Halvdans ledelse, og [[876]] opdelte Halvdan landet i delområder for de enkelte medlemmer i vikingehæren &quot;og de gav sig til at pløje og selv sørge for underhold&quot;. I de følgende år skete noget lignende i [[Mercia]], derefter i [[Wessex]] og endelig i [[East Anglia]]; dette var indledningen til tredje trin&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 153f&lt;/ref&gt;. Derefter synes vikingetogene at stilne af, og da der samtidig øjensynligt var hjemlige politiske vanskeligheder i Danmark, synes forbindelsen mellem kolonisterne i England og det danske rige at være såre beskeden igennem 900-tallet; stykke for stykke synes koloniseringen at være opgivet.  

Sidste trin i udviklingen startede i 980-erne, men tog for alvor fart i [[991]] ifølge krøniken: &quot;''I dette år blev det bestemt, at man for første gang skulle betale danskerne en tribut på grund af den store skræk, som de frembragte ved kysten. Det var første gang 10.000 pund''&quot;. [[994]] ankom [[Svend Tveskæg|Sven Tveskæg]] og den norske [[Olav Trygvesson]] sammen med i alt 94 skibe til [[London]], som de angreb uden held. Derefter fortsatte de &quot;''og anrettede ved kysten af [[Essex]], [[Kent]], [[Sussex]] og [[Hampshire]] så stor skade, som aldrig nogen hær har kunnet i retning af brand, hærgen og drab''&quot;. Det udløste en ny engelsk tribut på 16.000 [[pund]], og vikingehæren indkvarterede sig nu for vinteren i [[Southampton]]. Kort efter forlod Olav England for at blive [[konge]] i [[Norge]], men Sven Tveskæg fortsatte alene. Vikingehæren hærgede efter bedste evne og modtog snart store beløb i danegæld, således 30.000 pund i [[1007]]. I [[1011]] havde vikingehæren erobret [[East Anglia]], [[Essex]], [[Middlesex]], [[Oxfordshire]], [[Buckinghamshire]], [[Bedfordshire]] og en del af [[Huntingdonshire]], desuden syd for [[Themsen]] hele [[Kent]], Sussex, [[Hastings]], [[Surrey]], [[Berkshire, England|Berkshire]], [[Hampshire]] og dele af [[Wiltshire]]. Højdepunktet indtrådte [[1013]], da Sven Tveskæg blev herre i [[England]]. Ganske vist døde han allerede i [[1014]], og hele flåden valgte derefter [[Knud den Store]] til konge. [[1016]] døde den engelske kong [[Ethelred]], og hans efterfølger [[Edmund]] samme år. [[1017]] overtog kong Knud styret i hele England&lt;ref&gt;Skalk  1996, nr 4, s. 18f&lt;/ref&gt;.

Vikingernes bosættelse i [[England]] og den indflydelse, de der kom til at udøve, er bevidnet på flere måder. Selve navne [[Danelagen]] kendes først fra efter år [[1000]] og angiver da de områder, hvis indbyggere stod under ''Dena lag'', dansk lov, i modsætning til de sydlige dele af England, hvor Wessex- eller Mercia-loven gjaldt. Der kendes mere end 700 [[stednavn]]e på &quot;-by&quot;, hvoraf 543, der anses for sikre nordiske vikingetidsnavne, fordeler sig således:
:- 217 i [[Lincolnshire]],
:- 203 i [[Yorkshire]],
:- 55 i [[Leicestershire]],
:- 22 i [[Nottinghamshire]],
:- 9 i [[Derbyshire]],
:- 24 i [[East Anglia]] (heraf 21 i [[Norfolk (England)|Norfolk]], 3 i [[Suffolk]]),
:- 13 i [[Northamptonshire]]&lt;ref&gt;Christensen, s. 167&lt;/ref&gt;.
Foruden -by forekommer stednavne med endelserne -torp og -toft, der ligeledes vidner om nordisk indflydelse&lt;ref&gt;Christensen, s.164f&lt;/ref&gt;. Dansk bosættelse synes fortrinsvis at være sket i de østlige dele af landet, norsk bosættelse mod nordvest&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 175&lt;/ref&gt;.  

Med [[Knud den Store]] som konge af Danmark, [[England]] og [[Norge]] oplevede Danmark en første storhedstid, hvor også [[Skotland]] anerkendte kong Knud som sin beskytter. Knud den Store blev anset som en vis og stor konge både i Danmark og England, selv om han ikke regerede fra Danmark. Ved Knuds søn kong [[Hardeknud]]s død i [[1042]] blev unionen mellem England og Danmark brudt.

[[Knud den Hellige]] prøvede at samle Knud den Stores gamle imperium, men da sydgrænsen optog hans opmærksomhed, blev ledingsflåden aldrig sendt af sted, og det gav bl.a. anledning til oprøret mod Knud, der endte med hans død i [[Odense]] den [[10. juni]] [[1086]].

=== Hertugdømmet Normandiet ===

For Karolinerrigets vedkommende ses en i hovedsagen lignende udvikling som i Danelagen. Helt frem til begyndelsen af 800-tallet omtales kun få vikingetog, i [[810]] til [[Frisland]] og i [[820]] til [[Flandern]], [[Seine]] og [[Noirmoutier]]. Dog må vikingetog have forekommet allerede i slutningen af 700-tallet, idet [[Karl den Store]] kort før sin kejserkroning i [[800]] udstedte forordninger om bevognings- og beskyttelsestiltag ved Frislands kyster og langs [[Engelske Kanal|Kanalen]]&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 127&lt;/ref&gt;. Imidlertid synes vikingetogterne at tage et stort opsving under striden mellem kejser [[Ludvig den Fromme]] og hans sønner i [[833]]. Fra [[834]] hærgerne vikingerne gentagne gange [[Frisland]], hvorunder de udplyndrede og brændte [[Dorestad]]. Fra omkring [[840]] flyttedes angrebene sydover til de franske floder: [[841]] angribes [[Rouen]] ved [[Seine]], [[843]] [[Nantes]] ved Loire, [[845]] [[Garonne]] og endda [[Paris]], der dog frikøbtes af [[Karl den Skaldede]] for 7000 pund sølv. Næste trin indtrådte, da vikingerne omkring 850 indrettede sig med befæstede vinter- og standlejre på Noirmoutier og andre øer ved Frankrigs vestkyst. Hele denne udvikling synes fremmet af [[Lothar]], Ludvigs søn, fra 843 kejser over det karolinske mellemrige fra Frisland til Italien, der øjensynlig engagerede to fordrevne brødre, kong [[Harald (forhistoriske konger)|Harald]] og [[Rurik]], i kampen mod sin fader. Til gengæld for samvirket med Lothar fik Harald området [[Walcheren]] i frit [[len]] mens Rurik fik [[Dorestad]]. Derimod synes den datidige danske konge, [[Hårik I]], ikke at have medvirket&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 139f&lt;/ref&gt;. Efter en fredelig tid i 870-erne, sket i 880-erne en ny opgang i hærgningerne, kulminerende med belejringen af [[Paris]] i [[885]]-[[886]]. Og selv efter kong Arnulfs sejr over vikingerne [[891]] fortsatte disse deres virksomhed. Tredje trin indledtes omkring [[911]], da [[Karl den Enfoldige]] indgik forlig med vikingelederen [[Rollo]] gående ud på, at denne fik [[Normandiet]] som fri ejendom, kongens datter oveni, men til gengæld lod sig døbe og forpligtede sig til at holde andre vikinger borte. Det område, som Rollo fik overdraget, synes i begyndelsen kun at omfatte kystområderne ved [[Rouen]], mens områderne syd og vest for [[Seine]] til [[Cherbourg]] blev overdraget ved udvidelser i [[924]] og [[933]]&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 158ff&lt;/ref&gt;. Rollo indledte dermed et vikingedynasti i Normandiet, som fortsatte til slutningen af 1000-tallet, omend vikingerne med tiden assimileredes i deres omgivelser.

Normandiet blev i modsætning til Danelagen aldrig en integreret del af det danske rige men forblev en isoleret udpost. Følgen af dette var, at danerne i Normandiet efterhånden mistede kontakten med moderlandet og i stedet blev integrerede i det frankiske rige.&lt;ref&gt;Albrectsen, s.27f&lt;/ref&gt;

Nordiske, fortrinsvis danske, vikingers herredømme i Normandiet fik senere stor indflydelse på [[England]]s politiske historie i 11. århundrede, idet [[Vilhelm Erobreren]] var ætling af Rollo. 

== Korstog og besiddelser i Østersøen ==

[[Fil:Scandinavia_1219.gif|thumb|250 px|Skandinavien i 1219, da Danmark under Valdemar Sejr havde nået højdepunktet i sit Østersørige. Med gult de landområder, Valdemar måtte afstå i 1227, idet de estiske besiddelser kom tilbage i 1238.]]

[[Valdemar Sejr]] samlede efter [[Nordsøimperiet]] [[Østersøimperiet]] i det tidlige 13. århundrede. Her omkredsede Det Danske Rige den sydlige østersøkyst helt over til det nuværende [[Litauen]]. Udover det var Estland erobret i [[1219]], og danskerne havde besiddelserne Orkney- og Shetlandsøerne samt [[Færøerne]], [[Island]] og [[Grønland]]. Enkelte mener også, at Vinland (New Foundland) i det nuværende Canada talte med. I [[1223]] bliver Valdemar Sejr taget til fange af en nordtysk hertug. I [[1227]] må han afstå hele østersøstrækningen. Dog forblev [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og Pommern danske. [[Pommern]] er helt indtil 1400-tallet indlemmet i Det Danske Rige.

=== Vendertogene ===

[[Vender]]ne var et slavisk stammefolk, der levede langs med [[Østersøen]]s sydlige kyst – endnu [[hedning]]er, men under hårdt pres fra omboende folk – tyskere, danskere og polakker, der alle stræbte efter at omvende dem til [[Kristendommen]] og kolonisere de tyndt befolkede vendiske egne. Omkring [[1160]] stod det klart, at venderne var på nippet til at bukke under for det tyske pres, idet en massiv tysk [[emigration]] gradvis flyttede Tysklands grænser østpå. De danske konger [[Valdemar 1. den Store|Valdemar I den Store]] og [[Valdemar 2. Sejr|Valdemar II Sejr]] skød Danmarks grænse frem til [[Elben]], da [[Tyskland]] led under indre stridigheder. Videre førte de militære bedrifter til erobring af [[Dansk Estland|Estland]], der som det eneste blev på danske hænder efter at Valdemar Sejr var kidnappet i [[1223]].

=== Nordtyskland ===

Ved germanernes kolonisering af Nordtyskland i slutningen af 1000-tallet kom [[vender]]ne i klemme og rettede angreb fra søen mod de syd- og østvendte danske kyster. [[Erik Ejegod]] angreb øen [[Rügen]], og erobrede vendernes vigtige base her. Han indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.

Under kong [[Valdemar 1. den Store]] og hans nære medarbejder ærkebiskop [[Absalon]] blev Danmark endelig af med den vendiske trussel ved endnu engang at erobre Rügen. Hovedbyen [[Arkona]] blev belejret og indtaget, og de vendiske helligdomme blev ødelagt. 

Med [[Knud 6.]]`s tronbestigelse i 1182 blev Pommern underlagt dansk overherredømme, og grænsen blev trukket ved [[Elben]]. Knud 6. tog også titlen &quot;[[de venders konge]]&quot;, som de følgende danske konger til og med kong [[Frederik 9.]] brugte. Først i 1972 forsvandt titlen. 

Under [[Valdemar 2. Sejr]] fortsatte den danske ekspansionspolitik. Han erobrede et område syd for Østersøen samt [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]], [[Hamborg]] og [[Lübeck]]. I 1219 kom det nordlige Estland under dansk herredømme ved korstoget i Baltikum. I 1223 blev Valdemar taget til fange af sin vasal, grev [[Henrik af Schwerin]], under en jagt på øen Lyø. I forbindelse med løskøbet måtte Valdemar opgive alle de nordtyske erobringer. Han forsøgte et nyt felttog mod sine tyske modstandere, men led et endeligt nederlag i slaget ved Bornhøved i 1227. Danmarks sydgrænse gik fra nu af ved Ejderen.

=== Estland ===

==== Hertugdømmet Estland 1220-1346 ====

[[Estland]] kom under dansk herredømme i korstogene mod hedningerne i [[Baltikum]] og [[Rusland]]. Hele det nordlige Estland var under dansk styre indtil [[1346]], da [[Valdemar 4. Atterdag]] skulle bruge kapital til køb af danske provinser fra de tyske grever, hvorfor han solgte sine besiddelser i Estland til [[Tyske Orden|Den tyske Orden]]. Estlands hovedstad [[Tallinn]] betyder også &quot;danskernes by&quot;, og byens banner er en udgave af [[Dannebrog]]. 

==== Øsel som dansk provins 1559-1645 ====

I [[1557]] blev området overtaget af [[Polen]], hvor Danmark fik tildelt de estiske øer [[Øsel]] (Saaremaa) og [[Dagø]] (Hiiumaa). Den svenske ø [[Gotland]] var også på daværende tidspunkt underlagt dansk styre, men ved [[freden i Brömsebro]] i [[1645]] blev øerne overtaget af [[Sverige]].

== Kalmarunionen ==

'''Kalmarunionen''' er det historiografiske navn for personalunionen mellem [[Danmark]], [[Sverige]] (inkl. [[Finland]]) og [[Norge]] (inkl. [[Island]], [[Færøerne]], [[Grønland]], [[Shetlandsøerne]] og [[Orkneyøerne]]) fra [[1397]] til [[1523]] i hvilken den til enhver tid værende danske regent stod for styret.

Efter [[Oluf 2.]]s død som 17-årig i 1387 fortsatte hans mor, [[Margrete 1.]], sine allerede igangværende bestræbelser for at samle Norden under én konge, og hun blev valgt til Danmarks frue og husbonde og rigets fuldmægtige formynder.

Presset af et tronkrav fra kong [[Albrecht af Mecklenburg]] blev hun i 1388 af det norske rigsråd valgt til regerende dronning i Norge, og hendes fostersøn [[Erik af Pommern]] blev anerkendt som tronfølger. I marts valgtes hun også som regent i Sverige. Efter at Margrete havde slået Albrechts hær og taget ham og hans søn Erik til fange i [[slaget ved Åsle]] 1389, blev [[Lindholm Slot]] (Lindholmen) ved [[Børringesøen]] (Börringesjön) i det sydvestlige [[Skåne]] skueplads for et afgørende møde mellem de stridende parter. Ved mødet på Lindholm Slot den 17. juni 1395 blev der sluttet en fred, der blev forudsætningen for det møde i Kalmar, der resulterede i de aldrig afsluttede forhandlinger om Kalmarunionen to år senere. Selve dokumentet er kun et udkast, der aldrig blev ratifiseret af rigsråderne.

Den [[17. juni]] [[1397]] blev Erik 7. af Pommern i Kalmar af den danske og den svenske ærkebiskop kronet til konge af de tre nordiske riger.

Sverige sprængte i 1448 Kalmarunionen ved at vælge [[Karl Knutsson]] til konge, og han forsøgte også at blive konge over Norge. Han indledte i 1452 krig mod Danmark og angreb Skåne. Efter fem års krig, hvor krigslykken flere gange skiftede, blev [[Christian 1.]] i 1457 kronet i [[Uppsala]], og Karl Knutsson blev afsat og måtte flygte til [[Danzig]].

I 1464 udbrød der oprør i Sverige mod de høje danske skatter. Svenskerne kaldte Karl Knutsson tilbage, og han forblev konge til sin død i 1470.

Også Christian 1.s efterfølgere , kong Hans og Christian 2. forsøgte i flere omgange at genskabe unionen ved angreb mod den svenske rigsforstander Sten Sture, men efter det Det Stockholmske Blodbad i 1520 gjorde svenskerne oprør, og 6. juni 1523 blev Gustav Vasa konge, hvilket egentligt betød en afslutning på Kalmarunionen. Men det var dog først i 1524, at enden på unionen blev vedtaget på skrift.

Når det lykkedes at samle Norden, skyldtes det en fælles ydre fjende, Hansestæderne. Da det senere gik galt med at holde sammen på Unionen, skyldtes det dels, at Hansestæderne nu var blevet svækket, men også at de andre europæiske byer og stater ikke var interesserede i et samlet Norden.

=== Konflikter med svenskerne ===
Svenskerne var ikke glade for danskernes krige i Slesvig, Holsten, [[Mecklenburg]], og [[Pommern]], som var en forstyrrelse af svenskernes eksport (især jern) til det europæiske kontinent. Udover det gjorde centraliseringen af regeringen i Danmark mange mistænksomme. Det svenske gehejmeråd ville beholde en del af regeringen. Enigheden i unionen eroderede i 1430'erne, som ledte til uddrivelsen af danske styrker i Sverige. Erik blev sat af som konge af unionen, som blev overtaget af [[Christoffer af Bayern]]. I kraft af tomrummet efter Christophers død i 1448, valgte Sverige Karl 8. til konge med intention om at oprette unionen under den svenske trone. Karl blev også valgt til konge af Norge det følgende år, men greverne i [[Holsten]] havde mere indflydelse end de svenske og norske tilsammen, og fik det danske gehejmeråd til at udnævne Christian den første af Oldenburg til konge.

I løbet af de næste syv årtier dominerede kampen om magt og krigene mellem Sverige og Danmark unionen.

Efter den midlertidigt succesfulde erobring af Sverige af [[Christian 2.]] og efterfølgende [[Det Stockholmske Blodbad]] i [[1520]], startede svenskerne endnu en oprørsgruppe, som fordrev de danske styrker igen i 1521. Mens uafhængigheden var blevet genindført, sørgede valget af [[Gustav Vasa]] den [[6. Juni]] [[1523]] til konge for genoprettet uafhængighed og praktisk herredømme for Sverige og opløste den uformelle union.

== Gotland ==

[[Gotland]] kom under dansk overhøjhed fra 1361 til 1645.

I [[1361]] blev øen erobret fra [[Sverige]] af [[Valdemar Atterdag]] efter [[Slaget ved Visby]]. 

Øen spillede en vigtig strategisk rolle i især Kalmarunionens tid. I 1394 besatte [[Vitaliebrødrene]] som led i en dansk krig mod Sverige øen. Vitaliebrødrene brugte øen som sørøverbase. I 1398 fordrev den [[Tyske Orden]] Vitaliebrødrene. Øen vendte i 1408 tilbage til Danmark. [[Erik af Pommern]] holdt således i en årrække til på Gotland, efter at først Sverige (1437) og dernæst Danmark (1438) og Norge (1439) havde gjort oprør mod hans styre. Først i 1449 overgav han Gotland til [[Christian 1.]] I 1467 opsagdes lensmanden på øen, Iver Axelsen Thott, men indtil [[1487]] var øen i realiteten uden for dansk kontrol. 

Først ved [[freden i Brömsebro]] i [[1645]] blev øen atter svensk.

== Skånelandene ==

Siden vikingetiden og frem til [[1658]] indgik i det danske kerneland foruden det nuværende Danmark også [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], under et benævnt [[Skånelandene]], hvortil kom [[Bohuslen]], der rettelig hørte under Norge. Skånelandene kom til at spille en central rolle i tiden efter Kalmarunionens sammenbrud: Danmark forsøgte at stække Sverige og tvinge det tilbage i unionen ved at spærre landets forbindelse til Vesteuropa. Sverige lod sig imidlertid ikke kue men valgte i første omgang at satse på en magtudvidelse mod øst inden for Østersøområdet, hvilket lykkedes til fulde. Således styrket kunne Sverige tage opgøret med den danske inddæmningspolitik: stykke for stykke måtte Danmark-Norge afstå fra sine historiske besiddelser på den sydlige del af den skandinaviske halvø indtil, at kun selve Norge var tilbage, og da havde Sverige allerede sikret sig fri gennemsejling til Østersøen og tillige herredømmet over Østersøområdet. Ved [[Freden i Brömsebro]] overdrog Danmark kontrollen med Halland i 30 år som pant for freden. I det katastrofale nederlag i [[1658]] mistede Danmark ved [[Freden i Roskilde]] hele dets østlige del – Skånelandene. Dog blev [[Bornholm]] dansk igen to år senere.

== Danmark-Norge og de tidligere norske kolonier ==

[[Fil:Denmark-Norway in 1780.svg|thumb|Den dansk-norske personalunion til 1814]]

Den dansk-norske personalunion indebar, at Norges skæbne på godt og ondt kom til at bero på danske konger og deres politik. Disse virkede i ikke ringe udstrækning for en udvikling af norsk næringsliv, især skovbrug og savværker men tillige bjergværksdrift samt handel og søfart. Forbindelsen med Danmark oplevedes i Norge efterhånden i stigende grad som en spændetrøje for Norges udvikling, idet man følte behovet for at oprette egne institutioner så som universitet og nationalbank, hvilke ønsker imidlertid blev modarbejdede fra dansk side. Forbindelsen mellem de to lande bevirkede, at mange danskere gjorde karriere i Norge, og at mange nordmænd gjorde karriere i Danmark. Norge kom - ligesom Danmark - til at lide under dansk udenrigspolitik, især indblandingen i utallige krige.

Ved [[Kalmarunionen]]s oprettelse i [[1397]] medbragte [[Norge]] sine kolonier i Det nordlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]: [[Orkneyøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], og [[Grønland]], som var etableret under [[højmiddelalderen]] og var en del af [[Norgesvældet]]. Kolonierne forblev formelt og praktisk set under norsk overherredømme, som en del af kongeriget Norge indtil [[Reformationen]] og opløsningen af det norske [[Riksrådet]] efter [[Grevens Fejde]] i [[1536]]. Da blev Norge og dets kolonier administreret som danske provinser, direkte underlagt den danske konge i unionen [[Danmark-Norge]].

I [[1468]] blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne pantsat til [[Skotland]] som betaling af medgiften ved ægteskabet mellem [[Jakob 3. af Skotland]] og Margrete, datter af kong [[Christian 1.]]. Eftersom pantet aldrig blev indløst, trods flere danske forsøg, har øerne siden tilhørt Skotland.

Siden [[1410]] var der ingen kendt kontakt mellem nordboere på Grønland og resten af Danmark-Norge, og de antages uddøede omkring [[1450]]. Den nye kolonisering af Grønland startede i [[1721]], med oprettelse af handelsposter og kolonier, bl.a. for at finde de [[nordboere]], som man vidste havde boet der i [[højmiddelalderen]].

Bruddet mellem Danmark og Norge indtraf under [[Napoleonskrigene]]. Norge forsøgte at vinde fuld selvstændighed men blev tvunget ind i en ny union, denne gang med Sverige. Den svenske konge var imidlertid ikke interesseret i de gamle norske oversøiske besiddelser. Ved [[Freden i Kiel]] i [[1814]] blev de norske kolonier som den danske konges arv beholdt af Danmark og kom nu i direkte statsretlig forbindelse med Danmark. Selv om disse lande gennem mange år var blevet administreret fra København, tilhørte de formelt Norge indtil 1814. Kun Svalbard kom under Norge og først efter, at landet havde vundet sin fulde selvstændighed.

=== Svalbard ===

I [[1596]] opdagede den frisisk-nederlandske Willem Barentsz Svalbard, og engelskmanden [[Henry Hudson]] så i [[1607]] muligheder for at udnytte de rige naturressourcer på og omkring øen. Dette førte til, at [[Christian 4.]] – ud fra den dagældende opfattelse af Svalbard som en landfast del af [[Grønland]] – gjorde krav på landet som en del af det gamle norske skatteland. Gennem de næste to århundreder fortsatte Danmark-Norge at hævde sin ret til øgruppen. 

Gennem et par hundrede år blev der drevet [[hvalfangst]] i området, idet hollændere, englændere, tyskere, svenskere, franskmænd, baskere og ikke mindre dansk-norske hvalfangere kappedes og stredes om de letfangelige grønlandske hvaler. Danmark deltog selv fra 1617. På Svalbards kyster anlagdes på denne tid landstationer for hvalfangere, på hvilke man ved hjælp af de rigelige mængder af sibirisk drivtræ udbrændte [[tran]] i store ovne. [[Smeerenburg]] var en hvalfangerby beboet om sommeren af en blanding af hollændere og dansk-norske. Den eksisterede i årene 1620-1660. Siden blev den atter opgivet.

Svalbards stilling blev derefter først taget op igen omkring 1900 – lang tid efter at forbindelsen mellem Danmark og Norge var blevet opløst (ved [[Freden i Kiel]], i [[1814]]). Omkring 1900 startede kuludvindingen, hvilket bragte Norge i en fordelagtig stilling med hensyn til overherredømmet, og ved [[Svalbardtraktaten]], en traktat indgået [[9. februar]] [[1920]] i [[Paris]], blev Norges overherredømme ''de facto'' anerkendt af andre lande.

=== Orkneyøerne ===


=== Shetlandsøerne ===


=== Island ===

Islands tidligste faste bosættelser [[874]] fandt sted som et led i almindelig ekspansion og folkevandring i vikingetiden. De første nordboere bosatte sig særligt i områderne mod sydvest og vest. Området omkring den nuværende hovedstad [[Reykjavik]] blev meget tidligt beboet. Nybyggerne kom især fra det vestlige Norge, men var godt og grundigt blandet op med keltiske folk fra de britiske bosættelser. [[Harald Hårfager]]s bestræbelser på at underlægge sig hele Norge resulterede i. at ca. 20.000 mennesker udvandrede fra [[Norge]], [[England]], [[Skotland]], [[Irland (land)|Irland]] og [[Sverige]] til Island de næste 60 år. [[930]] oprettedes [[Altinget]] med lovgivende og dømmende, men ingen udøvende magt; der blev [[Den islandske fristat]] etableret. Tinget var et resultat af, at høvdingene dannede et forbund mellem høvdingedømmer (godedømmer), og formålet var at skabe mere ligevægt mellem magthaverne. Det var et [[oligarki]], der opdelte samfundet i 36 godedømmer. Fristaten lignede ingen andre europæiske samfund i denne tidsperiode. 

[[995]] blev den kristne Olaf Tryggvason konge i Norge, og han indførte kristendommen i hele Norge og tvang islændingene til at blive kristne. Høvdingene, som havde råd til at bygge kirkerne, fik endnu mere magt ved at kunne vælge, hvem der skulle være præster, eller de kunne eventuelt selv blive det. 999 eller[[1000]] indførte Altinget ved lov den katolske tro. For at sikre at landet ikke blev delt, fik befolkningen lov til i hemmelighed at tilbede de gamle guder. [[1097]] blev der indført tiende, som tilfaldt kirkerne. Langsomt begyndte fristaten at bryde sammen. [[1056]] kom der en biskop i syd og i 1106 også i det nordlige Island, hvilket splittede landet.

Der udviklede sig efterhånden så store interne stridigheder blandt de mest indflydelsesrige familier, at det trak op til en forening med den norske trone. En udvikling, som kulminerede i [[1262]], hvor Island blev et norsk skatland og en del af den norske kongemagts interessesfære. [[1380]] blev [[Kalmarunionen]] indgået mellem Danmark og Norge og [[Sverige]], hvilket bragte Island under dansk kontrol.

[[1550]] blev Island protestantisk lige som resten af Danmark-Norge. 

[[1602]] indførte Danmark handelsmonopol på Island og islændingene mistede retten til at handle med [[England]], som var deres største handelspartner efter [[Danmark-Norge]]. [[1660]] blev der indført enevælde i Danmark-Norge og to år efter også på Island. Dette gjorde, at islændingene mistede magten over deres eget land. [[1700]] indsamlede og opkøbte islændingen Arni Magnusson for [[Københavns Universitet]] gamle medtagne islandske håndskrifter, der lå rundt om på de islandske gårde og kirker. 

På samme tid, som nationalitetsfølelsen vågnede i Danmark og Norge, fik man en rådgivende stænderforsamling ([[1845]]) og efterhånden mere selvstyre. 1874 fik Altinget igen lovgivende status. [[1904]] bliver Island ændret fra blot at være en del af Danmark til at få [[hjemmestyre]]. [[1918]] fik Island en [[personalunion]] med Danmark. [[1940]] blev Danmark besat, og [[Invasionen af Island|Storbritannien besatte Island]]. [[1941]] afløste amerikanske soldater englænderne efter aftale med det islandske hjemmestyre. Den [[17. juni]] [[1944]] proklameredes Republikken Island på [[Tingvallasletten]], og den første præsident [[Sveinn Björnsson]] blev valgt og erklærede Island uafhængigt. 

Island fik de følgende år økonomisk fremgang som følge af udvikling af moderne havfiskeri, opførelse af kraftværker som udnyttede geologisk energi og [[vandkraft]]. Landet blev 1946 medlem af [[FN]], [[1948]] af [[OECD]], [[1949]] [[NATO]] og [[Europarådet]] og [[1952]] [[Nordisk Råd]].

=== Færøerne ===


=== Grønland ===

Efter [[Hans Egede]]s ankomst til [[Grønland]] i [[1721]], oprettedes kolonier flere steder. Kolonien [[Nuuk|Godthaab]] er den første, anlagt i [[1728]], efterfulgt af andre kolonier, med det formål 1) at udbrede kristendommen og 2) at indhandle skind, spæk, elfenben og andre varer. Det var forbudt for den indfødte befolkning at handle med andre end Den Kongelige Grønlandske Handel og det danske styre slog hårdt ned på den såkaldte tuskhandel med andre nationaliteter såsom portugiserer og hollændere. 

Kolonien [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] i [[Diskobugten]] blev specielt brugt til indhandling af hvaler. Af andre kan nævnes [[Paamiut|Frederikshåb]], [[Qasigiannguit|Christianshåb]], [[Sisimiut|Holsteinsborg]], [[Ilulissat|Jakobshavn]] og [[Qaqortoq|Julianehåb]].

Ved siden af handel var kolonierne oprettet med henblik på missionering. Missionen lå under den Danske Kirke. Men der var også andre kristne grupperinger i Grønland. Blandt andet den tyske [[Herrnhutiske Brødremenighed]]. Disse havde tre vigtige steder; syd for Godthaab, [[Uummannaq|Umanak]] i Godthaabsfjorden og [[Alluitsoq|Lichtenau]] i Sydgrønland.

Under den såkaldte Grønlands Styrelse, blev befolkningen inddelt i tre grupper: Danskere, Grønlændere og blandinger. Blandinger, der var sønner og døtre af grønlandsk/danske ægteskaber, havde nogle af de samme privilegier som danskerne. Det er så vidt vides ikke gjort op om Grønland på noget tidspunkt har været en overskudsforretning for danskerne, eller i hvor høj grad Danmark har profiteret af Grønland. 

Den sidste rest fra den danske kolonitid forsvandt med vedtagelsen af den ændrede [[grundlov]] [[5. juni]] [[1953]]. Fra denne dato var [[Grønland]] ikke længere i lovens forstand en koloni, men ændrede status til at være et dansk [[amt]]. Med Folketingets vedtagelse af [[hjemmestyreloven]] i 1978 fik Grønland 1. maj 1979 [[hjemmestyre]]. Dermed blev Grønland efter mere end 550 år som koloni en del af [[Rigsfællesskab]]et mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

== Helstaten ==

Historisk udgjorde [[Sønderjylland]] (Slesvig) en del af det danske rige. Befolkningen var dansktalende og havde dansk kultur. I tidlig middelalder begyndte holstensk adel at skaffe sig besiddelser i Sønderjylland, og denne landsdel fik samme overklasse af godsejere som det tyske [[Holsten]]. Udviklingen af en fælles særstilling for det danske Sønderjylland og det tyske Holsten fremmedes af, at kongelige danske sidegrene fik stilling som hertuger over den danske landsdel og i vid udstrækning støttede sig til bosat tysk [[adel]]. Udviklingen nåede et højdepunkt i tiden frem til [[Christoffer 2.]]s død i [[1332]], da store dele af kongeriget var [[pantsat til holstenske grever]]. Først under [[Valdemar Atterdag]] skete en begyndende rigssamling, men Sønderjylland havde da fået en særstilling og en – indtil videre – ubrydelig sammenknytning med Holsten. Hertugdømmerne var mellem [[1544]] og [[1773]] opdelt i kongelige, hertugelige og fællesregerede dele. Sønderjylland (Slesvig) blev regeret som dansk og Holsten som tysk len. [[Fristad]]en [[Hamborgs historie|Hamborg]] var ligeledes formelt underlagt den danske konges overherredømme.

Ved fredsforhandlingerne i [[Wien]] af stod Danmark [[Norge]] til [[Sverige]] og fik til erstatning herfor [[Svensk Forpommern]], der imidlertid atter blev byttet med Hertugdømmet [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]]. Derved opstod [[Helstaten]] omfattende De kongerigske dele, [[Sønderjylland]] ([[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]), [[Holsten]] og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]] samt bilande ([[Island]], [[Færøerne]] og [[Grønland]]) og de oversøiske kolonier. 

[[Sønderjylland]] ([[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]), [[Holsten]] og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]] blev afstået efter nederlaget til [[Preussen]] og [[Østrig-Ungarn]] i [[1864]]. 

I [[1920]] stemte den nordlige del sig tilbage til Danmark. Den mellemste del udviste tysk flertal ved afstemningen, og en afstemning i de sydlige dele blev derfor nægtet. Da spørgsmålet blev rejst efter [[2. verdenskrig]] om en fornyet afstemning i de mellemste og sydlige dele af Sønderjylland, blev befolkningen nægtet dem denne demokratiske ret til selv at afgøre deres tilhørsforhold. I stedet indgik Danmark og [[Vesttyskland]] i [[1955]] med [[København-Bonn-erklæringerne]] en grænseaftale, der skulle sikre nationale mindretal på begge sider af grænsen i Sønderjylland en særstilling, blandt andet med hensyn til nationale skoler og kulturinsitutioner og muligheden for at opnå repræsentation i folkevalgte forsamlinger. Denne aftale er fortsat gældende.

== Oldenburg og Delmenhorst ==

I [[1448]] blev grev Christian af Oldenborg valgt som dansk konge ([[Christian 1.]]). Christian afgav dog kort tid efter kontrollen over Oldenborg til sin bror Gerhard. I [[1667]] kom Oldenborg imidlertid under den danske konge, og dette varede indtil [[Mageskiftet i 1773]], hvor [[Christian 7.]] gav Oldenborg og naboområdet [[Delmenhorst]] i bytte til Storfyrst Paul af Rusland (den senere [[zar]] [[Paul 1. af Rusland]]) mod til gengæld af få de gottorpske dele af [[Holsten]].

I sin tid under danske konger spillede Oldenburg en vis rolle dels i forbindelse med [[studehandel]] fra Danmark til markeder i Nordtyskland og Nederlandene, dels under [[Skånske Krig]] ([[1675]]-[[1679]]).

== Danmarks kolonier ==

[[Fil:Denmark-Norway and possessions.png|300px|thumb|Danmark-Norge og de koloniale besiddelser i Dansk Vestindien, ved Guldkysten og Indien.]]

Fra begyndelsen af 1600-tallet indledtes en ny etape i dansk historie: riget blev en kolonimagt. Formålet var at sikre landet forsyninger med kolonialvarer som [[krydderi]]er, [[the]], [[kaffe]], [[sukker]], [[tobak]] og lignende.

Danmark havde i virkeligheden alle odds imod sig i denne politik. At der overhovedet kom et koloniimperium ud af det skyldes dels held, dels dygtighed. Heldet bestod i, at til trods for andre store sømagters (Spaniens, Portugals, Frankrigs, Hollands, Englands) mere end hundredeårige forspring i kolonipolitikken var der endnu ledige områder i Afrika, Asien og Amerika, som disse kolonilande enten ikke var opmærksomme på eller havde anset for så lidet værdifulde, at ingen af dem havde gjort noget for at sikre sig nogen overhøjhed over dem. Dygtigheden bestod i, at de danske udsendinge både fandt frem til disse områder og formåede at sikre dem for riget og den danske kolonihandel.

Fremgangsmåden ved den danske kolonidannelse var at oprette statsstøttede, men private [[handelskompagni]]er med kongelig deltagelse, tildelt omfattende eneret på handel og skibsfart på de støttepunkter, som det lykkedes dem at sikre. Disse rettigheder blev givet i form af en kongelig [[oktroy]], der skulle gælde for en årrække, og som derefter kunne fornys eller ophæves. Denne fremgangsmåde betød to ting:
* dels virkede handelskompagnierne som halvofficielle statslige udsendinge, hvis stilling efter forholdene kunne anses som den danske konges repræsentanter eller som privatforetagender. Som den danske konges repræsentanter kunne handelskompagnierne stille udsigt til statslige indgreb i sigte ved trusler, og som opkræver af [[Øresundstolden]] ved en af de vigtigste søgående handelsveje i verden aftvang den danske konge sig respekt overalt i verden. Som privatforetagender betød handelskompagnierne at eventuelle modsætninger med andre lande ikke opfattedes som egentlige statslige konflikter, der nødvendigvis udløste en krig. Derfor havde handelskompagnierne et forholdsvis stort råderum;
* dels måtte handelskompagnierne med deres tidsbegrænset sikrede særfordele være interesserede i at udvikle deres kolonihandel og i at sikre, at kolonierne blev udnyttede på den bedst tænkelige måde. Med andre ord måtte deltagerne i handelskompagnierne være interesserede i vellykkede resultater men med faren for, at når de var opnået og kolonierne blomstrede, ville kongen undlade at forlænge særrettighederne og dermed gennem fritstilling af kolonihandelen virke til dennes yderligere fremme.
Handelskompagnierne blev således redskabet for den danske kolonipolitik og en uadskillelig del af denne.

Det skulle vise sig at være den rette fremgangsmåde for et land i Danmarks stilling. Skridt for skridt udvikledes det danske koloniimperium i alle tre verdensdele: Afrika, Asien og Amerika, ikke mindst understøttet af en officiel dansk [[neutral]]itetspolitik under tidens talrige krige. Udviklingen vendte først den dag, den danske stat (trods neutraliteten) blev angrebet og efter, at man efter anerkendelsen af en ny økonomisk virkelighed valgte at omprioritere sine målsætninger.

=== Kolonier i Asien ===

[[Fil:European settlements in India 1501-1739.png|350px|thumb|Danske og andre europæiske bosættelser i Indien mellem 1501-1739.]]

Det danske kolonivælde i Asien begyndte nærmest ved et held i uheld. I 1615 henvendte to indvandrede hollandske købmænd, [[Jan de Willum]] fra [[Amsterdam]] og [[Herman Rosenkranz]] fra [[Rotterdam]], sig gennem [[Christian 4.]]s sekretær, [[Jonas Charisius]], til kongen med anmodning om tilladelse til at oprette et ostindisk [[kompagni]]. Christian 4. var opmærksom på den fremgang, som et hollandsk ostindisk kompagni oprettet i 1595 havde haft og derfor velvilligt indstillet. Efter kort tid blev givet en [[oktroy]], der lå så tæt på den hollandske som muligt for derved at gentage den hollandske bedrift. Ostindisk Kompagni fik eneret på at handle i Det magellanske Hav og Stræde, omkring [[Kap det Gode Håb]] og på alle de ostindiske lande, der viste sig imødekommende. Kongen fulgte oktroyen op med at indskyde 16.000 [[daler]] i kompagniet, mens københavnske borgere indskød over 60.000 daler og provinskøbstæders borgere 43.000 daler, mens adelige indskød 27.500 daler; i alt udgjorde den indskudte kapital næsten 180.000 daler.

Kort efter, i november 1617, fik kejseren af Ceylons gesandt, ridder af Solens Orden, Øverste i det kejserlige krigsråd og Storadmiral for den kejserlige flåde, hollænderen [[Marselis Boshouwer]], foretræde for Christian 4. med et tilbud om en [[alliance]] mellem kejseren og den danske konge. Hvis kongen ville hjælpe kejseren mod dennes (portugisiske) fjender, ville han til gengæld modtage varer og kontanter og 12 års eneret på den ceylonske handel. Der var således lagt op til en vellykket start for det nye handelskompagni. Den 30. marts 1618 blev traktaten mellem de to lande underskrevet, og kompagniets skib &quot;Øresund&quot; begyndte rejsen mod Ceylon. Kaptajnen, hollænderen [[Roland Crappé]], skulle ved ankomsten til Ceylon meddele kejseren, at en dansk flåde på fire skibe ville følge efter. Efter to års rejse nåede skibet frem til Ceylon, men i mellemtiden havde kejseren måttet indgå forlig med portugiserne, og da den kongelige flåde under ledelse af den danske adelsmand [[Ove Gjedde]] nåede frem til Ceylon, nægtede kejseren at have givet Boshouwer fuldmagt til at indgå traktaten.

Imidlertid havde &quot;Øresund&quot; under en jagt på kejserens portugisiske fjender lidt skibbrud ved Indiens sydøstkyst, [[Coromandelkysten]], og her, ved det lille udsted [[Tarangambadi]] (dansk: ''Tranquebar'' eller ''Trankebar'', navnet betyder &quot;byen ved brændingen&quot;) overlod den stedlige fyrste af [[Tanjore]] danskerne et mindre landområde, bekræftet ved en traktat af 19. november 1620. Det skulle blive den første spæde start på det danske asiatiske kolonivælde. I foråret 1622 nåede Ove Gjedde tilbage til Danmark med en ladning [[peber]], men resultatet af ekspeditionen levede ikke op til de hjemlige forventninger, og tilslutningen til handelskompagniet svandt ind. Christian 4. ville imidlertid ikke opgive planerne, men måtte indskyde 250.000 daler, og i 1624 nåede de kongelige indvesteringer i kompagniet 309.000 daler. Men handelskompagniet gav ikke det forventede udbytte, af i alt 18 udsendte skibe vendte kun 7 tilbage til Danmark med ladninger af peber og krydderier, som ikke kunne dække omkostningerne. Et kongeligt ønske om forbud mod indførsel af ostindiske varer blev modarbejdet af rigsrådet.

==== ''Trankebar'' ====

I Trankebar opførtes et fort, [[Dansborg]], i begyndelsen med hollandske kommandanter. Først i 1648 fik Dansborg en dansk kommandant efter et mytteri i garnisonen. Det skulle vise sig, at Trankebar lå godt for handel på Coramandelkysten, og kommandanten [[Berent Pessart]] drev en livlig handel, der imidlertid til sidst truede ham med gældsfængsel. I 1643 nåede en ny kommandant, [[Willem Leyel]], frem men kunne først indtage sin post efter en regulær belejring af fortet, og kastede sig i 1646 ud i dels at ombygge to af Dansborgs fire [[hjørnebastion]]er, dels at genoprette den danske [[kredit]] langs handelens ruter. Derved kom han i modsætningsforhold til Dansborgs [[garnison]], der afsatte ham. Lederen af mytteriet, [[Poul Hansen Korsør]], overtog kommandantposten men døde i 1655 og efterfulgtes af fæstningens [[konstabel]], [[Eskild Andersen Kongsbakke]]. Nayaken af Tanjore forsøgte at afpresse penge af danskerne, og Trankebars indiske befolkning søgte ly i fæstningen, der formåede at holde nayakens tropper borte. Også krige med mogulens ''nawab'' i [[Bengalen]] stod man igennem. Omkring 1660 lod Eskild Andersen opføre en mur rundt om byen til dennes bedre beskyttelse. 

Vel beliggende for handel fra Coromandelkysten sydover til Ceylon og østover til [[Bantam]] ved [[Sundastrædet]], Japara på [[Java (ø)|Java]] og Macasser på [[Celebes]] udvikledes en søfart, der eksporterede indiske [[bomuld]]støjer og hjembragte til Trankebar [[nellike]]r, [[krydderi]]er, [[tin]], [[kobber]] og [[guld]]. Denne handel fremmedes af, at danskerne var [[neutral]]e i de indbyrdes stridigheder mellem hollændere og portugisere, som derfor lod deres handel ske under dansk flag. Og således levede kolonien i 29 år uden at se et eneste skib fra Danmark. Først den 31. maj 1669 nåede den danske fregat &quot;Færø&quot; til Trankebar. Under [[Frederik 3.]] havde man uden held forsøgt at sælge kolonien, men i stedet havde man fået en lille handelskoloni, som havde udviklet handelsforbindelser østover og erfaringer i at gøre handel i Ostindien, som skulle komme til nytte, da man i 1730 indledte et nyt handelsfremstød ved oprettelsen af [[Asiatisk Kompagni]]. 

==== ''Serampore'' ====

I [[1755]] blev landsbyen [[Serampore]] overdraget til Danmark og senere også landsbyerne [[Achne]] og [[Pirapur]]. Disse ligger ca. 25 km nord for [[Kolkata|Kolkata (dengang Calcutta)]]. Her blev i [[1829]] etableret et dansk universitet, som fungerer endnu i dag. Der findes flere lignende kolonier, de såkaldte bengalske loger, som blev anvendt til handel med meget svingende udbytte. 

==== Afviklingen af kolonierne i Asien ====

Alle de danske koloniale besiddelser i Indien blev solgt og overgivet til Indiens herskende koloniherre, [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]], den [[7. november]] [[1845]], mens man beholdte ø-gruppen Nicobarerne, som også gik under det danske navn ''Frederiksøerne''.

==== ''Nicobarerne'' ====

Op til d. [[16. oktober]] [[1869]] havde danskerne beholdt rettighederne til ø-gruppen [[Nicobarerne]]. Her forsøgte man på flere koloniseringsforsøg. Disse gentagne forsøg mislykkede, bl.a. som følge af befolkningens modstand og af udbrud af malaria. Dette førte at rettighederne til øerne blev solgt til Storbritannien.

=== Dansk Vestindiske øer ===

[[Danmark]] erhvervede en ø i [[Caribien]] ved navn [[Sankt Thomas]] i [[1671]], [[Sankt Jan]] (i dag ''Saint John'') i [[1718]], og i [[1733]] købte Danmark [[Sankt Croix]] af [[Frankrig]]. Øerne blev en blomstrende forretning for Danmark, især på grund af den meget givtige sukkerproduktion. I [[1848]] blev [[slaveri]]et ophævet. Øerne løb efterhånden ind i en økonomisk krise, især på grund af faldende sukkerpriser. Allerede i [[1867]] var der sonderinger, med henblik på at få øerne solgt. Det lykkedes først i [[1917]], da [[USA]] købte de tre øer for 25 millioner dollars. USA ville bruge øerne til flådebase og anerkendte Danmarks krav på Grønland, der tidligere var et stridspunkt mellem landene. Desuden skulle USA også hjælpe Danmark med at få Sønderjylland tilbage efter 1. verdenskrig.

=== Afrika ===

I [[Afrika]] købte man forskellige handelsområder, og der oprettedes mindst tre handelsstationer og et fort på [[Guldkysten]], nærmere bestemt [[Ghana]]. De tre handelsstationer blev kaldt for [[Fort Frederiksborg]] (Kpompo), [[Fort Christiansborg]], (ved [[Accra]] i [[1661]]) og Frederiksberg. Men der var også tale om 4 andre forter. [[Fort Prinsensten]] oprettet i [[1784]], [[Fort Augustaborg]] fra [[1787]], [[Fort Fredensborg]] og [[Fort Kongensten]], flere af disse er i dag ruiner. Af disse 7 forter eksisterer kun Fort Christiansborg, som tidligere var den ghanesiske præsidents bolig i Ghana. Danskerne prøvede at lave plantager i Fredriksborg, men det mislykkedes. Dog prøvede de mægtige afrikanske høvdinger at fjerne de europæiske forter langs hele Guldkysten. Fort Christansborg blev fra [[1685]] hovedkvarteret for danske interesser i Afrika og afskibningen af [[slave]]r til de [[Dansk Vestindiske Øer]]. I [[1807]] var de afrikanske handelspartnere underkuet af [[Ashanti]]stammen, og i [[1807]] var de danske handelsstationer forladt. Danmark solgte sine forter ved Guldkysten til Storbritannien i [[1850]].

=== Slavehandel ===

Den danske [[trekantshandel]] startede i [[København]] eller [[Flensborg]], hvor skibene sejlede til Fort Christiansborg lastet med efterspurgte varer, navnlig håndskydevåben. Våbnene solgte man så til kystens høvdinger, som leverede slaver i stedet. Besiddelsen af skydevåben gav disse høvdinge mulighed for at besejre deres fjender længere inde i landet og således tage krigsfanger, som igen kunne sælges. Slaverne blev af danskerne sejlet til Vestindien og afsat til de danske og udenlandske plantageejere på de dansk-vestindiske øer, hvor der så kunne oprettes sukkerplantager. Øerne var ikke større end [[Møn]], men inden for det danske monarki fandtes der ikke en større befolkningstæthed eller et område med større afkast. Trekantshandelen sluttede igen i København eller Flensborg, hvor man udskibede råstoffet, der blev anbragt i [[Vestindisk Pakhus]]. Sukkeret blev behandlet i de københavnske [[sukkerraffinaderi]]er. 

Det dansk-norske slaveskib ''[[Fredensborg (skib)|Fredensborg]]'' er genfundet som vrag ved [[Arendal]] i Norge, og en udstilling om skibets sidste rejse kan ses på amtsmuseet i byen.

Den danske finansminister foreslog ca. 1790, at man skulle forbyde slavehandel, fordi den var på retur, og der skulle laves en plan for de nuværende slaver i de danske kolonier. Danmark blev derved det første land i verden, som  så tidligt som i 1792 forbød slavehandel. Men forbuddet ville først have effekt i 1802. Danske og norske skibe transportede omkring 85.000 – 100.000 afrikanere på mere end 340 transatlantiske rejser.

I København kom størsteparten af rigdommene fra trekantshandelen/slavehandelen et fåtal af byens borgere til gode, f.eks. familien [[Schimmelmann]], der fik råd til at bygge det overdådige ''Schimmelmannske palæ'' i [[Bredgade]], som senere hen købtes af [[Odd Fellow Logen]], det nuværende [[Odd Fellow Palæet|Odd Fellow Palæ]].

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* Erling Albrectsen: &quot;Danmark og Normandiet&quot;(kronik i ''[[Skalk]]'' 1986 nr. 1, s. 22-30)
* [[Harald Andersen|H(arald) A(ndersen)]]: &quot;Bålet ved vejen&quot; (''Skalk'' 1966 nr. 5, s.28-30)
* [[Aksel E. Christensen]]: ''Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden''; København 1976; {{ISBN|87-500-1663-6}}
* [[Aksel E. Christensen]]: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2 udgave, København 1977 {{ISBN|87-500-1732-2}}
* [[Ole Feldbæk]]: &quot;Intet skib til Trankebar&quot; (kronik i: ''Skalk'' 1991 nr. 1, s. 18-27)
* Anders Linde-Laursen: &quot;Skåne på skillevejen&quot; (kronik i ''Skalk'' 1993 nr 2, s. 18-27)
* Jørgen Skaarup: &quot;Uden respekt for kanonerne&quot; (kronik i ''Skalk'' 1994 nr 6, s. 18-29)

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.colonialvoyage.com/DanishP.html List of Danish colonial possessions] Engelsksproget liste over danske koloniale besiddelser.
* ''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 4 (1937-1938): [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0004-PDF/hto_10rk_0004_77338.pdf Holger Hjelholt: Inkorporationen af den gottorpske del af hertugdømmet Slesvig i året 1721]
* ''Historisk Tidsskrift'', Bd. 8, rk. 4 (1912): [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0004-PDF/hto_8rk_0004_97835.pdf Ellen Jørgensen (anmeldelse): Nyere Bidrag til de syditalienske Normanners Historie]
* ''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 3 (1934-1936): [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81502.pdf Georg Nørregaard: Englands køb af de danske Besiddelser i Ostindien og Afrika 1845 og 1850]
* ''Geografisk Tidsskrift'', Bd. 44 (1941): [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0044-PDF/gto_0044_69196.pdf Sophie Petersen: I en gammel dansk Koloni]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>fxxko7wovsuhkiw7sxho7ygvn26jwp7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hertugdømmet Lauenborg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6906</id>
    <revision>
      <id>42876</id>
      <parentid>40407</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:00:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42876</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10328" sha1="r99au9zl8uu6m8g0d1i6k22mrrevij9" xml:space="preserve">'''Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg''' (på dansk ''Lauenborg'') var fra [[1296]] til [[1876]] et [[hertugdømme]] i [[Nordtyskland]], der lå nord for [[Elben]], øst for [[Hamborg]] og sydvest for [[Lübeck]] i den nuværende [[Tysklands delstater|delstat]] [[Slesvig-Holsten]]. Indtil [[1803]] hørte dele af den nuværende delstat [[Niedersachsen]] endvidere med til hertugdømmet. 

== Historie ==

Landets ældste indbyggere, efter at de germanske folk ved Østersøen vandrede til Sydeuropa, var den [[vender|vendiske stamme]] [[polabere|polaberne]], som i 12. århundrede blev undertvungne af de sachsiske [[hertug]]er [[Henrik den Stolte]] og [[Henrik Løve]] samt derefter fortyskede. Henrik Løve grundlagde 1154 [[Bispedømmet Ratzeburg]]. Da han 1180 mistede sine lande, kom Sachsen-Lauenburg til grev [[Bernhard af Askanien]], som byggede [[borgen Lauenburg]], og som 1202—1227 måtte erkende den danske konge som overherre. Sachsen-Lauenburg bestod af området omkring byen Lauenburg og [[grevskabet Ratzeburg]], men også landet [[Hadeln]] ved udmundingen af Elben i Vesterhavet, Amt Neuhaus (Darzing) ved Elben, det sydlige Elbmarsken og byen [[Bergedorf]] med Vierlandene (i dag en del af Hamborg). Hertugerne var lensherrer over [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og [[Stormarn]] til 1434, Mecklenborg til 1347, [[Schwerin]] til 1358, [[Dannenberg]] til 1303 og [[Lüchow]] til 1320.

=== Sachsen-Lauenburg (1260-1689) ===
[[Fil:Saxe-Lauenburg around 1400 (134037786).jpg|thumb|Sachsen-Lauenburg omkring 1400, ''Allgemeiner Historischer Handatlas'' af [[Gustav Droysen]], 1886.]]
Da de sachsiske lande deltes 1296, dannedes en egen linje Sachsen-Lauenburg, hvortil blandt andre hørte [[Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg|Magnus 1.]], der var fader til kong [[Christian 3.]]’s dronning [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|Dorothea]] og til [[Gustaf Vasa]]s dronning [[Katarina af Sachsen-Lauenburg|Katarina]], og Frants Albrecht, der 1632 ledsagede kong Gustaf Adolf i [[slaget ved Lützen (1632)|slaget ved Lützen]]. 1588 udstedtes &quot;''den evige union''&quot; for &quot;Ritter- und Landschaft&quot;, der blev grundlaget for landets fremtidige statsordning. 

Da linjen uddøde 1689, udbrød arvestridigheder, og også Danmark sendte 1693 en hær mod [[Ratzeburg]], men hertug [[Georg Wilhelm af Braunschweig-Celle]] satte sig med magt i besiddelse af landet i henhold til et arveforlig af 1369, afkøbte [[Kursachsen]] dets rettigheder og godkendtes 1702 af indbyggerne som landets hersker.

=== Under Hannover (1705-1803) ===

Efter Georg Wilhelms død [[1705]] tilfaldt hans lande nevøen [[Georg 1. af Storbritannien|Georg 1. Ludvig]], [[kurfyrste]] af [[Hannover (land)|Hannover]] og dermed efter [[1714]] også med [[Storbritannien]], og Lauenburg var nu i over 100 år forenet.

=== Besat af Frankrig (1803-1814) ===

1803 blev det besat af franske tropper og 1810 indlemmet i [[Frankrig]]. I 1814 afstod Frankrig landet til Preussen, som 1815 bortbyttede det til Danmark mod [[Svensk Forpommern]]. 

=== Under Danmark (1815-1864) ===

Først 1816 tog den danske regering landet i besiddelse, men lod det beholde sin særskilte forvaltning og sine gamle indretninger. Det blev kun lidt påvirket af det slesvig-holstenske røre og holdt sig tilbage under oprøret 1848—50, styret af en tysk forbundskommissær. 1853 udstedtes en ny forfatning for dets særlige anliggender, og ved [[Fællesforfatningen]] [[1855]] fik det 2 medlemmer (deraf 1 kongevalgt) i [[rigsrådet]]. Allerede i oktober 1856, endnu førend de holstenske stænder, indgav Lauenburgs &quot;Ritter- und Landschaft&quot; en klage til forbundsdagen over fællesforfatningen som krænkende landets selvstændighed og ligeberettigelse (ɔ: med Kongeriget Danmark) og gav således det første stød til det [[Tyske Forbund]]s indblanding i de danske anliggender. Sagen var, at det lauenburgske ridderskabs motiver var aldeles partikularistiske, og at de nærmest frygtede for at miste de store domæner til bedste for [[helstaten]]s kasse. November 1858 blev Lauenborg lige som [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] udskilt fra Helstatsforfatningen, december 1863 besat af tyske eksekutionstropper og oktober 1864 afstået til [[Preussen]] og [[Østrig]]. I sin afskedshilsen gav kongen af Danmark dets (jævne) indbyggere en ros for deres troskab.

=== Under Preussen (1864-1876) ===

Allerede 1865 solgte Østrig for 5 mio. kr. sin ret til den preussiske konge, og fra denne tid var det forbi med Lauenburgs herlighed. Vel holdtes det i [[personalunion]] og styredes særskilt med [[Otto von Bismarck|Bismarck]] som minister, men dets forfatning blev ikke stadfæstet. Optagelsen i det [[Nordtyske Forbund]] [[1867]] og indlemmelsen i toldforeningen medførte store tab i indtægter, og mens det tidligere gav betydeligt overskud, kom nu et stort underskud. En deling af domænerne mellem kongen og landet 1871 skilte det ved godserne i [[Schwarzenbeck (amt)|amtet Schwarzenbeck]], der gaves Bismarck som dotation, og landet måtte selv overtage den gæld, der stiftedes 1865 for at udrede salgsprisen til Østrig. Lidt efter lidt ophævedes alle de særlige gammeldags indretninger, hvori indbyggerne fandt behag, og juli [[1876]] indlemmedes Lauenburg i Preussen som en kreds af Provinsen Schleswig-Holstein, hvorved dets berømmelige &quot;Ritter- und Landschaft&quot; sank ned til at blive en simpel kredsdag.

Til den preussiske landdag valgtes 1 medlem og ligeledes til den tyske rigsdag.

== Tiden 1814-1864 ==
=== Administrative forhold ===

Statsretligt blev Lauenburg i [[1815]] medlem af [[Tyske Forbund]] samtidig, som det var en del af [[Helstaten]]. Dermed befandt landet sig i en dobbeltstilling, som skulle påvirke dets senere skæbne.

Lauenburg var delt i 4 amter (Lauenburg, Ratzeburg, Schwarzenbeck og Steinhorst) hver med to amtmænd. Det blev ledet af en guvernør og en landdrost, havde egen regering, egen hofret, et konsistorium, egen forst- og jægermester, der ledede 2 overførstere med 1 ridende og 14 gående førster samt nogle skovfogder.

Hertugdømmet havde 3 købstæder ([[Lauenburg (Elben)|Lauenburg]], [[Mölln]] og [[Ratzeburg]]) og omkring en snes godser med selvstændige administratorer.

Staden Lauenburg havde 1 retsfoged og 1 politimester, 2 borgmestre, 3 rådmænd – og med 3 borgmestre i forstaden.

==== Danske guvernører og landdroster ====
{{ufuldstændig liste}}
* 1816-1833: [[Cay Reventlow]]
* 1833-1836: [[Joachim Godsche von Levetzau]]
* 1836-1838: ?
* 1838-1852: [[Christian Rantzau (guvernør)|Christian Rantzau]] (afsat under Treårskrigen 1848-1851)
* 1852-1856: [[Friedrich von Pechlin]]
* 1857-1864: [[Emil Rantzau]]

=== Demografi ===

Lauenburg havde ved overdragelsen omkring 32.000 indbyggere, der i løbet af tiden voksede noget. 

I henhold til en fransk folketælling 1810 var befolkningsfordelingen således:
# [[Lauenburg amt]] 4.300 indbyggere
# [[Ratzeburg amt]] 6.341 indbyggere
# [[Schwarzenbeck amt]] 4.300 indbyggere
# [[Steinhorst amt]] 4.445 indbyggere 
# Adelige godser 8.087 indbyggere
# [[Lauenburg (Elben)|Lauenburg]] stad 830 indbyggere (uden forstæder)
# [[Mölln]] stad 1.684 indbyggere
# [[Ratzeburg]] stad 2.009 indbyggere
det vil sige i alt 31.996 indbyggere, hvoraf ca 15% i stæderne, resten i landdistrikterne (heraf en del i Lauenburgs forstæder).&lt;ref&gt;Thaarup, s. 70&lt;/ref&gt;

Frem til 1840 voksede befolkningen således, at der nævnte år var
# Lauenburg amt 6.017 indbyggere
# Ratzeburg amt 8.847 indbyggere
# Schwarzenbeck amt 5.681 indbyggere
# Steinhorst amt 5.740 indbyggere
# Adelige godser 12.492 indbyggere&lt;ref&gt;Bergsøe, s. 398&lt;/ref&gt;
# [[Lauenburg (Elben)|Lauenburg]] stad 3.477 indbyggere (inkl. forstæder)
# [[Mölln]] stad 2.663 indbyggere
# [[Ratzeburg]] stad 2.855 indbyggere
svarende til i alt 45.342 indbyggere, hvoraf ca. 20% i stæderne, resten i landdistrikterne&lt;ref&gt;Bergsøe, s. 410&lt;/ref&gt;.

=== Industri ===

Industrien i Lauenburg var beskeden: endnu omkring 1840 talte den:
:2 kalkbrænderier,
:4 teglværker,
:3 papirfabrikker,
:1 læderfabrik,
:2 klædefabrikker,
:4 sæbesyderier og lysestøberier,
:1 spiritusbrænderi,
:2 eddikebryggerier,
:2 tobaksfabrikker.

Da Lauenburg valgte ikke at slutte sig til det slesvigholstenske toldsystem, var landet omgivet af toldmure og markedsvilkårene trange&lt;ref&gt;Bergsøe, s. 417&lt;/ref&gt;. 

== Noter ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==

* Adolph Frederik Bergsøe: ''Den danske Stats Statistik''; Første Bind; Kjøbenhavn 1844
* Claus Bjørn: &quot;Fra reaktion til grundlov. 1800-1850&quot; (Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 10; København 1990; {{ISBN|87-89068-12-2}})

== Eksterne henvisninger ==
* [http://books.google.com/books?id=E8Q9AAAAIAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;dq=Bergs%C3%B8e&amp;hl=da&amp;ei=8cxKTIH1HpWgONK05ZUD&amp;sa=X&amp;oi=book_result&amp;ct=result&amp;resnum=9&amp;ved=0CEYQ6AEwCA#v=onepage&amp;q&amp;f=false Adolph Frederik Bergsøe: ''Den danske Stats Statistik''; Fjerde Bind; Kjøbenhavn 1853]
* [http://books.google.com/books?id=OjCLjGbp4coC&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da&amp;source=gbs_ge_summary_r&amp;cad=0#v=onepage&amp;q&amp;f=false Johann Friedrich Burmester: ''Beiträge zur Kirchengeschichte des Herzogthums Lauenburg''; Ratzeburg 1832]
* [http://books.google.dk/books?id=NRAbAAAAMAAJ&amp;pg=PA242&amp;dq=Geschichte_und_Landesbeschreibung_des_Herzogthums+Lauenburg+1&amp;hl=et&amp;ei=cgRMTJCVHqeSONrlxZUD&amp;sa=X&amp;oi=book_result&amp;ct=result&amp;resnum=10&amp;ved=0CE0Q6AEwCQ#v=onepage&amp;q&amp;f=false Peter von Kobbe: Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg; Altona 1836 (1 del, tysk)]
* [http://books.google.com/books?id=SmwbAAAAMAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da&amp;source=gbs_ge_summary_r&amp;cad=0#v=onepage&amp;q&amp;f=false Peter von Kobbe: Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg; Altona 1837 (3 del, tysk)]
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19613&amp;sid=folket1860 ''Meddelelser fra Det statistiske Bureau'', Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1&lt;sup&gt;ste&lt;/sup&gt; Februar 1860; Kjøbenhavn 1861]
* [http://books.google.com/books?id=VddAAAAAcAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;dq=Thaarup&amp;hl=da&amp;ei=usxKTKKwFIOUOPqh_ZUD&amp;sa=X&amp;oi=book_result&amp;ct=result&amp;resnum=3&amp;ved=0CC8Q6AEwAg#v=onepage&amp;q&amp;f=false Fr. Thaarup: ''Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825''; Kjøbenhavn 1825]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>r99au9zl8uu6m8g0d1i6k22mrrevij9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hertugdømmet Sønderjylland</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6907</id>
    <revision>
      <id>42877</id>
      <parentid>32459</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:01:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42877</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="80680" sha1="rpm50cybengqwswsy2uvunzw31c3d4b" xml:space="preserve">Hertugdømmet Slesvig opstod i [[Danmarks middelalder|middelalderen]] og var dengang i princippet det samme som [[Sønderjylland]]. Det var til [[1864]] et [[hertugdømme]] i [[personalunion]] med sine to naboer, [[Kongeriget Danmark]] og [[Hertugdømmet Holsten]], men var i modsætning til Holsten dansk [[Len|lensområde]]. Det afgrænsedes af [[Ejderen]] i syd og [[Kongeå]]en/[[Kolding Å]] i nord. Hovedbyen i hertugdømmet var byen [[Slesvig By|Slesvig]]. 

Hertugdømmets historie er omskiftelig. Oprindelig var området beboet af danskere på fastlandet (gesten og morænelandskabet mod øst) mens friserne bosatte sig på øerne i vest. Den frisiske befolkning kom tidligt ind under den danske konges kontrol, dog ikke uden modstand. Allerede tidligt i middelalderen havde Slesvig fået status af hertugdømme og dermed med en egen hertug som leder. Dermed var vejen åbnet for et modsætningsforhold til kongen. Samtidig begyndte holstensk adel at ekspandere nordpå, især i hertigdømmets sydligste og de østlige dele: [[Stapelholm]], [[Jernved]], [[Fredslet]], [[Svansen]] og [[Angel]]. Denne adel allierede sig med de skiftende hertuger, hvilket svækkede kongemagten yderligere. En milepæl blev nået med ''Constitution Valdemaria'' i [[1326]], ifølge hvilken samme person ikke måtte være herre i både kongeriget og hertugdømmet,&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;/&gt; og en ny blev nået i [[1460]], da det blev bestemt, at de to hertugdømmer Slesvig og Holsten skulle holdes udelt sammen.&lt;ref name=&quot;Pal 216&quot;/&gt;

De følgende århundreder blev prægede af, at magten over de to hertugdømmer blev delt med sidegrene af kongehuset, der fik deres residens på Gottorp, men ved delinger, der skar hertugdømmerne op i små bidder af kongeligt, hertugeligt og fællesregerede dele. Hertugerne gjorde meget for at udvikle deres områder økonomisk og oprettede flere flækker og stæder, således [[Frederiksstad]], [[Garding]], [[Tønning]]. [[Reformationen]] indebar, at tysk blev kirkesprog i store dele af hertugdømmet, hvilket svækkede samhørigheden med det kongerigske Danmark. Senere danske konger gjorde adskillige forgæves forsøg på at slippe af med hertugerne, hvis magt blev forøget blandt andet ved ægteskabsalliance med det svenske kongehus. Føst i 1721 blev de hertugelige dele formelt indkorporerede i Danmark,&lt;ref name=&quot;HJ 106&quot;/&gt; men uden at der blev gjort tiltag for at indføre dansk kirkesprog eller fælles forvaltning.

Først i 1800-tallet indtrådte en økonomisk fremgang i hertugdømmet: chausséer (veje), broer og jernbaner blev anlagt, handelen og skibsfarten nød fremme, en begyndende industriel udvikling skete, men samtidig betød tidens fremvoksende nationalisme, at modsætningen mellem dansk og tysk blev mere fremherskende. Det endte i to krige: treårskrigen 1848-1850 bragte ingen egentlig løsning, og krigen i 1864 medførte, at hertugdømmet med visse grænsereguleringer sammen med Holsten og Lauenborg blev afstået til Preussen og Østrig, dog med et løfte om genforening med Danmark, hvis befolkningen ønskede det.

== Navnet ==
Slesvig blev fra [[Danmarks historie (1047-1397)|ældre middelalder]] benyttet synonymt med Sønderjylland som navn på landsdelen mellem Kongeåen og Ejderen. Hertugens officielle titel var i første halvdel af [[14. århundrede|1300-tallet]] ''hertug af Jylland'' eller ''hertug af Sønderjylland''. Men i 1375 skiftede titlen til ''hertug til Slesvig,'' og anvendelsen af navnet Slesvig blev efterhånden udstrakt til at betegne hele hertugens territorium. Navnet er hentet fra byen Slesvig, hvor biskoppen og hertugen havde hjemsted. Frem til 1864 var Slesvig det officielle navn på hertugdømmet.

== Afgrænsning ==
Der var nogle små forskelle på Slesvig og Sønderjylland: Øerne [[Ærø]] og [[Femern]] hørte med til det officielle hertugdømme Slesvig, men kan næppe kaldes Sønderjylland. [[Als]] hørte også til Slesvig, men blev heller ikke nødvendigvis regnet for Sønderjylland i ældre tid. Det samme gælder [[Helgoland]].

Indtil [[1864]] var nogle områder på Slesvigs vestkyst [[kongerigske enklaver]]. Også byen Ribe, der tilhørte [[Ribe Stift]] og dermed kongeriget, selv om de var omsluttet af hertugdømmet. Ved freden efter [[krigen i 1864]] skete en [[landudveksling]], så de blev indlemmet i Slesvig. Til gengæld beholdt Danmark [[Nørre Tyrstrup Herred]], der omfattede otte slesvigske sogne syd for Kolding, området omkring Ribe og øen [[Ærø]].

[[Fil:HertugdømmetSønderjylland.png|thumb|Hertugdømmet Slesvig]]

== Landskab ==
Hertugdømmet Slesvig var delt i tre hovedområder: mod vest lå vadehavet med øer og marsken, centralt lå gesten og mod øst morænelandskabet, herunder en del øer.&lt;ref name=&quot;PR 43&quot;&gt;Porskrog Rasmussen, s. 43&lt;/ref&gt;

[[Marsk]]en er meget frugtbar med en høj lerprocent.&lt;ref name=&quot;PR 43&quot;/&gt; Marskjorden har derfor en særlig evne til at holde på både vand og næringsstoffer.&lt;ref name=&quot;PR 43&quot;/&gt; Som følge heraf er marsken velegnet som græsningsområde, hvorimod det høje vandspejl har gjort det til en forholdsvis dårligt område for kornavl.&lt;ref name=&quot;PR 43&quot;/&gt; Marsken spillede også en betydning for randbebyggelsen på gesten, som havde stor marskegne til rådighed.&lt;ref name=&quot;PR 43&quot;/&gt;

I Vadehavet ligger øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Amrum]], [[Før]], [[Nordstrand]], [[Pelvorm]], desuden [[Hallig|halliger]] og [[Højsand|højsander]].&lt;ref name=&quot;PR 44&quot;&gt;Porskrog Rasmussen, s. 44&lt;/ref&gt; Forholdene har gennem tiden været omskiftelige.

Den [[Slesvigsk Gest|slesvigske gest]] består dels af [[bakkeø]]er, dels af [[hedeslette]]r.&lt;ref name=&quot;PR 45&quot;&gt;Porskrog Rasmussen, s. 45&lt;/ref&gt; Jorden er med forholdsvis lav frugbarhed, især hedesletterne.&lt;ref name=&quot;PR 45&quot;/&gt; I ældre tid var gestegnene prægede af [[hede]] og mose, mens dyrkede jorder spillede en mindre rolle.&lt;ref name=&quot;PR 45&quot;/&gt;

De østlige [[moræne]]landskaber var overvejende frugtbare.&lt;ref name=&quot;PR 45&quot;/&gt; Terrænet var forholdsvis kuperet, og området kendetegnes af forholdsvis dybe [[fjord]]e. Store dele af landbruget præget af afvekslende moræne med et småbakket landskab.&lt;ref name=&quot;PR 45&quot;/&gt;

== Historie ==
I de ældste kilder skelnes ikke mellem [[Nørrejylland]] og Sønderjylland, men allerede i 1100-tallet blev de tre sydligste sysler i Jylland, [[Barvidsyssel]], [[Ellumsyssel]] og [[Istedsyssel]], til et dansk grænseområde styret af en statholder – en [[jarl (titel)|jarl]] – med særlige beføjelser.&lt;ref name=&quot;Pal 214&quot;&gt;Paludan, sp. 214&lt;/ref&gt; Den første med sikkerhed kendte jarl i Sønderjylland var [[Knud Lavard]], som var jarl fra [[1115]] til [[1131]].&lt;ref name=&quot;Pal 214&quot;/&gt; Knud havde tilbragt en del af sin ungdom hos hertug [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar af Sachsen]] og var der blevet bekendt med det tyske [[Feudalisme|lensvæsen]], som på den tid var ukendt i Danmark. Han var den første, som brugte den tyske titel hertug, uden at han dermed – så vidt man ved – tilsigtede en frigørelse af Sønderjylland fra resten af riget. Da han tillige ca. 1128 opnåede at blive [[Knjas|knees]] over [[obotriter]]ne, blev han anset for en trussel mod kongeriget og blev dræbt.&lt;ref name=&quot;Pal 214&quot;/&gt;

I 1187 blev Valdemar hertug. I 1202 blev han konge som [[Valdemar Sejr]]. I 1237 gjorde han sin yngre søn [[Abel af Danmark|Abel]] til hertug af Sønderjylland.&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;&gt;Paludan, sp. 215&lt;/ref&gt; Da [[Erik Plovpenning]] i 1241 blev konge, indledte Abel sine bestræbelser på at frigøre sig fra vasalforholdet.

=== Abelslægten ===
[[Abel af Danmark|Abel]] var gift med den holstenske grevedatter [[Mechtilde af Holsten|Mechtilde]], og dermed skabtes en dynastisk forbindelse mellem områderne nord og syd for [[Ejderen]], som fik vidtrækkende følger. Abels efterfølgere som hertuger vandt efterhånden hævd på, at hertugtitlen i Sønderjylland var arvelig inden for Abels slægt, og hertugerne fik flere rettigheder, som ellers var kongens, således retten til at opkræve [[skat]]ter og til at [[Møntregale|slå mønt]]. Desuden fik Sønderjylland sit eget [[landsting (middelalderen)|landsting]] i [[Urnehoved]] ved [[Åbenrå]]. Abelslægtens hertuger blev kraftigt støttet af de holstenske grever og kom efterhånden i et afhængighedsforhold til dem. Den [[12. maj]] [[1260]] pantsatte Mechtilde sammen med sine sønner Erik og Abel Abelsen landet mellem [[Ejderen]] og [[Slien]] ([[Stapelholm]], [[Fræslet]], [[Svans (Slesvig)|Svansø]] og [[Krongods]]et [[Jernved (Slesvig)|Jernved]]) til sine brødre, [[Johan 1. af Holsten]] og [[Gerhard 1. af Holsten]]&lt;ref&gt;Albrectsen, s. 45, 217&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Diplomatarium Danicum.'' Række 2, Bind 1: ''1250–1265.'' Munksgaard, Kopenhagen 1938, Nr. 316.&lt;/ref&gt; samt yderligere fæstningen [[Rendsborg]], som hun havde modtaget som medgift.&lt;ref&gt;Horst Windmann: ''Schleswig als Territorium. Grundzüge der Verfassungsentwicklung im Herzogtum Schleswig von den Anfängen bis zum Aussterben des Abelschen Hauses 1375'' (= ''Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins.'' Bd. 30, {{ISSN|0173-0940}}). Wachholtz, Neumünster 1954, S. 172 (Zugleich: Kiel, Universität, Dissertation, 1952).&lt;/ref&gt; Dette skulle få betydning i form af en fortsat indvandring, som afspejlede sig i tyske stednavne på [[-kamp]], [[-horst]] og [[-dorf]] i dette område.

Af betydning for hertugdømmets svækkede tilknytning til kongeriget er det, at kong [[Erik Menved]] i [[1313]] ''de facto'' afstod alt kongeligt gods syd for [[Kongeåen]] til hertug Erik II og i 1316 afstod fra retten til at udnævne hirdmænd i Sønderjylland.

I denne periode fik flere byer deres købstadsret: Slesvig omkring 1200, i 1243 gav hertug Abel [[Tønder]] lybsk købstadsret (den første tyske ret på dansk grund), i 1284 [[Flensborg]], omkring 1288 [[Egernførde]], i 1292 [[Haderslev]] og i 1335 [[Aabenraa]]. 

Greverne fik på grund af indre stridigheder i Danmark også en tiltagende indflydelse i kongeriget. I begyndelsen af 1300-tallet var stort set hele det danske rige pantsat til greverne [[Gerhard 3. af Holsten|Gerhard 3. (den Store)]] og [[Johan af Holsten|Johan 3. (den Milde)]]. I 1326 kunne de afsætte den danske konge, [[Christoffer 2.]] og gøre den kun 12-årige hertug Valdemar af Sønderjylland til konge af Danmark ([[Valdemar 3.]]). Den unge konge måtte acceptere den såkaldte ''[[Constitutio Valdemariana]]'', en siden meget omstridt bestemmelse, som sagde, at Sønderjylland og Danmark ikke måtte have samme hersker.&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;/&gt; Kort efter, den [[15. august]] [[1326]], fik grev Gerhard Sønderjylland som et frit arveligt fanelen. Dermed var Sønderjylland blevet et selvstændigt territorium. Tre år senere kom hertugdømmet tilbage til Abelslægten, men da denne uddøde i 1375, gik hertugdømmet til den holstenske greveslægt Schauenburg.&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;/&gt; Disse kaldte sig ikke længere hertuger af Sønderjylland, men i stedet hertuger af Slesvig.

I løbet af 1300-tallet indvandrede en holstensk adel, som bevarede deres tyske sprog. De etablerede sig som Sønderjyllands overklasse og fik kontrollen over landets videre udvikling.&lt;ref&gt;[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0001-PDF/hto_13rk_0001_79551.pdf Albrechtsen]&lt;/ref&gt; Også i byerne vandt tysk sprog frem, hvorimod folkesproget i landdistrikterne forblev dansk.&lt;ref&gt;Paludan, sp. 217&lt;/ref&gt;

=== Schauenburgerne ===
I juli [[1386]] bliver hertugdømmet – endnu en gang – givet som arveligt fanelen til en holstensk greve, denne gang til [[Gerhard 6. af Holsten]] af [[slægten Schauenburg]]. Det var dronning [[Margrethe 1.]], der på vegne af sin umyndige søn [[Oluf]] så sig nødsaget til dette skridt, fordi hun havde brug for ro ved sydgrænsen&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;/&gt;, men samtidig arbejdede hun dog på at købe landet tilbage bid for bid. Herved opstod de såkaldte [[kongerigske enklaver|nørrejyske enklaver]] langs Slesvigs vestkyst.&lt;ref name=&quot;Pal 215&quot;/&gt; Og samtidig søgte hun på anden måde at vinde den tidligere overhøjhed tilbage, og det lykkedes hende i nogen grad: i 1406 købte hun [[Grødersby]]&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 159, 281&lt;/ref&gt;, i 1406 overlod biskop [[Johann Skondelev]] [[Svavsted]] borg og by med tilliggender samt borgen [[Stubbe (Slesvig)|Stubbe]] på [[Svans (Slesvig)|Svansø]] til Margrete mod et årligt vederlag&lt;ref name=autogeneret1&gt;Albrechtsen (1981), s. 255&lt;/ref&gt;, i 1407 blev Trøjborg skødet til hende&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 240&lt;/ref&gt; og i 1411 pantsætter [[Elisabeth af Holsten|Elisabeth]], datter af grev Klaus, sit livgeding til Margrete omfattende Aabenraa by og borg med [[Sønder Rangstrup Herred|Sønder Rangstrup]] og [[Rise Herred|Rise herreder]] og halvdelen af øen [[Barsø]], Varnæs Birk (senere [[Lundtoft Herred]]), Søderup og Alslev, [[Kværn (Tyskland)|Kværn]] og [[Stenbjerg Sogn|Stenbjerg sogne]] i [[Ny Herred]] samt rettigheder i Flensborg by.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 109&lt;/ref&gt;

Dronning Margrethes efterfølger, [[Erik af Pommern]], fortsatte bestræbelserne på at få Slesvig tilbage både med magt og ad rettens vej, men måtte i [[1435]] give op og acceptere den schauenburgske greve [[Adolf 8. af Holsten]] som hertug af Slesvig.

=== Personalunion ===
I 1448 uddøde den gamle danske kongeslægt, og efter at Adolf 8. havde takket nej til at blive konge af Danmark, Norge og Sverige, valgte det danske rigsråd en grevesøn fra [[Oldenburg]] til ny konge under navnet [[Christian I]] I forbindelse med sit valg måtte den nye konge blandt meget andet acceptere gyldigheden af den gamle ''Constitutio Valdemariana'', det vil sige bestemmelsen om, at Danmark og Slesvig ikke måtte have samme hersker. Ikke desto mindre blev Christian I valgt til hertug af Slesvig og Holsten, da hertug Adolf døde i 1459.&lt;ref name=&quot;Pal 216&quot;&gt;Paludan, sp. 216&lt;/ref&gt; Herved opstod [[personalunion]]en mellem Danmark og hertugdømmerne&lt;ref name=&quot;Pal 216&quot;/&gt;, der kom til at vare lige til hertugdømmernes indlemmelse i Preussen i 1867. Ved sit valg til hertug af Slesvig og greve af Holsten måtte Christian I skrive under på en anden bestemmelse, som fik stor betydning senere, nemlig bestemmelsen i Ribebrevet af [[5. marts]] [[1460]], som siger, at Slesvig og Holsten skal forblive ”''ewich tosamend ungedelt''” det vil sige til evig tid udelt sammen.&lt;ref name=&quot;Pal 216&quot;/&gt; Nogle år senere, 14. februar 1474, blev Holsten ophøjet til hertugdømme af den tysk-romerske kejser [[Friedrich 3.]].&lt;ref name=&quot;Pal 216&quot;/&gt;

Af betydning var det tillige, at [[Christian I]] i [[1452]] bekræftede de gamle privilegier for [[Amsterdam]] og i 1461 gav dem privilegium på handel ad transitruten mellem Husum og [[Flensborg]]. Derved var der skabt et alternativ til den gamle transitrute mellem [[Hamborg]] og [[Lübeck]], og resultatet viste sig hurtigt i form af en stor opblomstring for Husum. Transithandelen via Husum blev betydelig: skibe fra [[Nederlandene]], [[England]] og [[Norge]] søgte til Husum med varer, som via transitruten over Flensborg bragtes til landene ved Østersøen.&lt;ref name=&quot;Jac 257&quot;&gt;Jacobsen, s. 257&lt;/ref&gt; Husum oplevede et økonomiske opsving, og indbyggertallet voksede. Under [[Frederik I]] blev der anlagt en stabelplads i byen.

Det er ligeledes Frederik I, der forordner, at afgørelser på Urnehoved Filliallandsting kan appelleres til [[Viborg Landsting]]. Da man efter [[reformationen]] går over fra latin til at prædike på folkesprog, bliver Slesvig og Holsten af [[Christian III]] slået sammen til en særlig &quot;landskirke&quot; med fælles kirkeforfatning. Tyske præster kommer til, og følgen er, at tysk bliver kirkesprog (og langt senere skolesprog) i Sønderjylland. Det sproglige skel, der dermed dannedes, svarer nogenlunde til det nationale skel fra 1920.

=== Tre delinger ===
[[Fil:Map SLH-1650dansk.png|thumb|Administrativt kort over hertugdømmerne 1650. [[Ribe]] og de [[kongerigske enklaver]] hørte til kongeriget, selv om de geografisk lå som enklaver i Hertugdømmet Slesvig. [[Femern]] og [[Ærø]] udgjorde ligeledes dele af hertugdømmet.]]
Evigheden varede imidlertid kun i 30 år, da hertugdømmerne i 1490 blev delt på kryds og tværs mellem Christian 1.'s to sønner, efterfølgeren på tronen, [[Hans af Danmark|Hans]], og dennes yngre bror, Frederik. Det var den første af tre delinger. Da hertug Frederik i 1523 blev dansk konge med navnet [[Frederik 1.]], var hertugdømmerne for en tid igen samlet under én hersker, men i 1544 kom den næste deling mellem Frederik 1.'s tre sønner, kong [[Christian 3.]], [[Hans den Ældre]] og [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]. Da hertug Hans den Ældre, som havde den nordlige del af Slesvig med residens i Haderslev, døde barnløs i 1580, blev hans område delt mellem den nye konge, [[Frederik 2.]] og Adolf. Nogle år tidligere havde Frederik 2. givet sin bror, [[Hans den Yngre]], øerne [[Ærø]] og [[Als]] samt [[Sundeved]] og nogle områder i det nordlige [[Angel]]. Hans den Yngre blev dog ikke anerkendt som regerende fyrste. Hertugdømmet Slesvig var nu blevet et sandt kludetæppe bestående af områder, hvor den danske konge samtidig var hertug, områder regeret af en suveræn hertug med residens på [[Gottorp Slot]], fællesregerede områder, [[kongerigske enklaver]], hvor kongen regerede som konge, og endelig Hans den Yngres del. Yderligere delinger blev forhindret ved indførelsen af en såkaldt førstefødselsret i [[1608]].

Delingerne fik også betydning for transithandelen, da Husum og Flensborg endte i hvert sit område: Flensborg i den kongelige del og Husum i den hertugelige del. Dermed ødelagdes den gamle vej for transithandelen. Flensborg søgte da efter et nyt udskibningssted på vestkysten og fandt det ved [[Okholm]] lidt nord for Husum. Skibe med tilknytning til Flensborg søgte hertil i 1580-erne men uden, at det fik nogen større betydning. Husum på sin side fik oprettet en transitrute over land til [[Egernførde]].&lt;ref name=&quot;Jac 257&quot;/&gt;

=== Del-Hertugdømmet Gottorp ===
{{uddybende|Slesvig-Holsten-Gottorp}}
Ved delingen 1581-82 havde kongen, Frederik II, fået [[Tørning Len]], [[Haderslev Amt]], [[Flensborg Amt]] og Landskabet Bredsted ([[Nørre Gøs Herred]]), mens hertug Adolph på Gottorp var blevet tildelt Aabenraa Amt, [[Løgumkloster Amt]], Tønder Amt, [[Gottorp Amt]], [[Sønder Gøs Herred]] ([[Husum Amt]]), [[Nordstrand]], [[Ejdersted]], [[Stapelholm]] og [[Femern]], og [[Hans den Yngre]] havde fået Sønderborg Amt, [[Nordborg Amt]] samt [[Ryd Kloster]] i Flensborg Amt.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 20f&lt;/ref&gt;

I den del, der var tilfaldet hertugen af Gottorp, lå i det nordlige område købstæderne Tønder og Aabenraa og i den sydlige del Slesvig og Egernførde samt flækken Husum. I [[1590]] gav [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp]] købstadsrettigheder til [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] og [[Garding]], og i [[1603]] ophøjede han [[Husum (Slesvig)|Husums]] [[stabelret]] til købstadsret. Af betydning var det også, at han i 1608 indførte førstefødselsretten således, at den ældste søn altid ville arve besiddelserne udelt.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 22&lt;/ref&gt;

I [[1621]] lod [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|hertug Frederik 3.]] oprette [[Frederiksstad]] efter forbillede fra [[Glückstadt]] i Holsten. 

Af betydning skulle det ligeledes blive, at den [[5. oktober]] [[1665]] blev [[Kiels Universitet]] oprettet af [[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp|hertug Christian Albrecht]] som ''Christiana Albertina'' i tilknytning til Kiels slot. Da Danmark i [[1773]] overtog dette, blev der udstedt en forordning om, at alle, der vil søge embede i Slesvig og Holsten, skulle have studeret mindst to år i Kiel.

De to regerende fyrster i Slesvig efter 1580, den danske konge/hertug i København og hertugen på [[Gottorp Slot]], skulle i princippet regere hertugdømmerne i fællesskab. Dette gik rimeligt godt i en del år, men da kong [[Christian 4.]] fik kongeriget og hertugdømmerne involveret i [[Trediveårskrigen]] i 1625, begyndte det at gå galt. Helt galt blev det, da hertugen giftede sin datter [[Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp|Hedvig Eleonora]] bort til den svenske konge&lt;ref name=&quot;HJ 23&quot;&gt;Hjerholt (1945), s. 23&lt;/ref&gt;, og i det hele taget støttede sig kraftigt til Sverige, som i mellemtiden var blevet Danmarks fjende. Under [[Torstenson-krigen]] 1643-44 fik hertugen ved en aftale med svenskerne sine områder erklæret neutrale&lt;ref name=&quot;HJ 23&quot;/&gt;, men det var en neutralitet, som han måtte betale for, og som klart var til svenskernes fordel. Under [[Karl Gustav-krigene]], som tog deres begyndelse i 1657, var Gottorp-hertugen fra starten klart på sin svigersøns, den svenske konges, side. Da svenskerne vandt første akt og kunne diktere [[freden i Roskilde]] i 1658, var et af vilkårene, at hertugen af Gottorp skulle være løst fra sit lensforhold til den danske konge, og at hans slesvigske besiddelser derfor skulle betragtes som en suveræn stat. Anden akt af krigen fra 1658 til 1660 endte uafgjort, men ændrede ikke på forholdene i Slesvig.&lt;ref name=&quot;HJ 23&quot;/&gt; De mange krige var gået slemt ud over hertugdømmet Slesvig. Lige som i kongeriget måtte man her under Karl Gustav-krigene sande, at de svenske fjender var slemme, men de polske og brandenburgske tropper, der kom som forbundsfæller, var dog endnu værre. Herefter eksisterede del-hertugdømmet Gottorp som en lilleputstat, der omfattede adskilte områder i Slesvig og i Holsten. Til trods for sin størrelse havde denne stat stor indflydelse, fordi den dynastisk var forbundet først med Sverige og siden også med Rusland. 

Den danske konge gjorde i de følgende år uden held flere forsøg på at udradere den Gottorpske stat. I forbindelse med [[Skånske Krig]] skete også et angreb på de hertugelige besiddelser, og den 10, juli 1675 blev i Rendsborg indgået et forlig, hvorved hertugen opgav alle de fordele, han havde vundet i 1658-60. Dette skete ved et såkaldt afkaldsdokument&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 52&lt;/ref&gt; Da hertugen flygtede fra Slesvig for at undgå at aflægge lensed til kongen, truede denne med at inddrage hans besiddelser som hjemfaldet len. Dette skete ikke, og hertugen fik ved freden i 1679 sine besiddelser tilbage. I 1682 forlod han atter sine besiddelser og tog ophold i Hamborg.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 53&lt;/ref&gt; Kongen stillede derefter nogle krav til hertugen, som denne ikke kunne gå ind på, og den 30. maj 1684 udstedte kongen derfor et okkupationspatent, hvorved han inddrog den fyrstelige del af Slesvig og forenede den med den kongelige del.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 54&lt;/ref&gt; Efter at have lovet at respektere ridderskabets privilegier&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 58&lt;/ref&gt;, anerkendte dette hans overhøjhed.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 61&lt;/ref&gt; I 1687 måtte kongen imidlertid acceptere at bilægge striden med hertugen af Gottorp, og ved forliget i Altona 1689 fik denne sine rettigheder tilbage.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 62&lt;/ref&gt; I foråret 1700 forsøgte Frederik IV på ny at tage kampen op med Gottorp, men måtte ved [[Freden i Traventhal]] atter anerkende dennes suverænitet.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 64&lt;/ref&gt; I forbindelse med [[Den Store Nordiske Krig]] søgte den svenske general Stenbock med sin hær tilflugt i Tønning. Skønt hertugen bestred, at dette var sket med hans tilsagn, erobrede den danske konge i [[1713]] de gottorpske områder i Slesvig og indlemmede disse i den del, hvor kongen i forvejen var hertug.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 67&lt;/ref&gt; I 1715 indgik Danmark og kongen af Storbritannien i egenskab af kurfyrste af Hannover en alliance, hvor Georg I lovede at sikre Danmark &quot;''ved den fyrstelige Del af Slesvig atter at forene alle danske Provinser, efter at de i næsten 200 Aar ikke have været samlede... Kongens Lande vilde da strække sig lige til Ejder, som indtil 7-800 Aar tilbage i Tiden havde været Danmarks faste Grænse, og man vilde da ved at eje Tønningen have rykket sig en farlig Torn af Foden.''&quot;&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 71&lt;/ref&gt; Ved fredstraktaten af 3. juli 1720 lovede Sverige ikke at blande sig i spørgsmål vedrørende Hertugdømmet Slesvig.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 72&lt;/ref&gt; I 1721 blev de gottorpske dele inkorporerede ved en række hyldninger af kongen Frederik IV: 6. september på Gottorp Amtshus, 9, september på Husum Slot, 12. september på Tønder Slot, 15. september på Aabenraa Amtshus og 30. september på Femern.&lt;ref name=&quot;HJ 106&quot;&gt;Hjerholt (1945), s. 106&lt;/ref&gt;

I [[1773]] lykkedes det helt at fjerne del-hertugdømmet Gottorp fra landkortet ved på fredelig vis at lave en byttehandel med Rusland, således at Danmark fik de holstenske dele af hertugdømmet mod at afgive hertugdømmerne [[Oldenborg (land)|Oldenburg]] og [[Delmenhorst]] i Nordtyskland til Rusland.

=== Hans den Yngres besiddelser ===
Hans den Yngre havde fået hele Als og Sundeved samt Ærø, men de slesvig-holstenske stænder nægtede at anerkende ham som overherre. Derimod blev han en del af samhåndsforleningen på hele hertugdømmet. Efter Hans den Yngres død i 1622 blev hans område delt mellem sønnerne i en hel række af små nye fyrstedømmer: Nordborg, Sønderborg, Lyksborg (det meste af Sundeved og Munkbrarup Herred i Angel) samt Fyrstendømmet Pløn i Holsten. Desuden blev Ærø delt i 4 linjer.&lt;ref&gt;Hjerholt (1945), s. 20-22&lt;/ref&gt;

=== Studehandelen ===
[[Studehandel]]en var for alvor begyndt i 1500-tallet. Under de urolige forhold under [[30-årskrigen]] blev transport af stude over land en usikker virksomhed på grund af overfald, og [[Christian IV]] udstedte derfor den [[14. juni]] [[1623]] en almindelig tilladelse til udførsel af stude med skib. Følgen af dette var en brat stigning, især via Ribe&lt;ref name=&quot;Jac 219&quot;&gt;Jacobsen (1937), s. 219&lt;/ref&gt; Opsvinget var dog kortvaring og varede kun til 1640. Under [[Torstenssonkrigen]] 1643-45 og igen [[Karl Gustav-krigene]] 1657-60 faldt handelen atter.&lt;ref&gt;Jacobsen (1937), s. 218&lt;/ref&gt; Også i den korte fredsperiode ind imellem krigene tog handelen et opsving.&lt;ref name=&quot;Jac 219&quot;/&gt;

Ved plakat af [[4. september]] [[1680]] blev [[Hjerting]] et nyt udførselssted for stude.&lt;ref name=&quot;Jac 219&quot;/&gt; Frem imod 1718 nåede udførslen et omfang på ca. 25.000 stude årligt til trods for en udførselstold på 1½ specie pr styk fra 1672 til 1691 og på 2 specier pr. styk fra 1692 til 1718, men dette år blev tolden forhøjet til 3 specier pr. styk, og eksporten faldt efter 1718 til 7-8.000 pr. år.&lt;ref name=&quot;Jac 220&quot;&gt;Jacobsen (1937), s. 220&lt;/ref&gt; Et nyt opsving skete i tiden fra 1740 til 1746, hvilket år udførtes 10.178 stude via Hjerting, hvilket hang sammen med, at [[Hannover]] og [[Bremen]] forbød al passage af kvæg på grund af [[kvægsyge]]. Handelen varede ved indtil Nederlandene i 1770-erne forbød indførsel af dansk kvæg, et forbud der varede ved til omkring 1825.&lt;ref name=&quot;Jac 220&quot;/&gt;

=== Slesvigere opnår indflydelse i statsforvaltningen ===
Både under kong [[Frederik 3.|Frederik III]] og kong [[Christian 5.|Christian V]] var udsigterne til fremgang i statstjenesten særlig gunstige for sønderjyder. Ikke blot lettedes dem adgangen ved forkærlighed fra kongernes side, der i dem både fandt landsmænd i særlig forstand og embedsmænd opvoksede uden påvirkning af de i kongeriget rådende aristokratiske traditioner, men tillige anbefalede de sig ofte ved en duelighed, som retfærdiggjorde en vis protektion.&lt;ref&gt;[[Frederik Krarup]], &quot;Peter Brandt&quot;, i [[C.F. Bricka]]: ''[[Dansk Biografisk Leksikon|Dansk biografisk Lexikon]]'', bind III, København: [[Gyldendal]] 1887-1905, s. 10.&lt;/ref&gt;

Under det meste af begge kongers regeringstid var forvaltningen således styret af sønderjyder, som blev optaget i [[brevadel]]en: Oversekretæren [[Thomas Balthazar von Jessen]], diplomaterne [[Ditlev Nicolas Piper von Løwencron]], [[Andreas Pauli von Liliencron]], samt [[Rentemester|rentemestrene]] [[Henrik Müller]], [[Christoffer Gabel]], [[Peter Brandt]] og [[Henrik von Stöcken]]. Nogle af disse borgerligt fødte, adlede embedsmænd udgjorde et parti, som stod i opposition til de tyske, uradeligt fødte embedsmænd, og sidstnævnte vandt striden efter regeringsskiftet [[1699]], da [[Frederik 4.|Frederik IV]] afskedigede alle de borgeligt fødte oversekretærer.

=== Nationale modsætninger ===
[[Fil:Hertugdømmerne.png|thumb|Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864)]]
Fra slutningen af den Store nordiske Krig oplevede hertugdømmet Slesvig en fredsperiode, som varede helt til 1848, kun afbrudt af et kort intermezzo under [[Napoleonskrigene]], hvor fremmede tropper igen stod i landet. I hele denne periode var hertugdømmet forenet under samme hersker – den danske konge. Efter Napoleonskrigene kom en opgangsperiode, hvor både landbrug og industri udviklede sig stærkt i hele Europa. Inden for den dansk-tyske helstat var det især Holsten, som nød godt af denne udvikling. Med den økonomiske fremgang opstod også en liberal bevægelse, som især fik medvind i forbindelse med [[julirevolutionen]] i [[Paris]] i [[1830]]. Mange slesvigere vendte blikket mod Holsten og Tyskland, hvor fremskridtet kom fra, mens Danmark forekom dem fattigt og politisk tilbagestående. Den liberale bevægelse blev snart også til en national bevægelse. I 1830 udsendte landfogeden på Sild, [[Uwe Jens Lornsen]], et lille skrift, hvor han gik ind for en slesvig-holstensk stat i en løsere forbindelse med Danmark. Kort efter svarede juraprofessor i ved universitetet i Kiel, [[Christian Paulsen]], med et skrift, hvori han gjorde gældende, at Slesvig var et gammelt dansk len, og at hovedparten af hertugdømmets befolkning var dansktalende. Hermed var den nationale kamp om Slesvig indledt.

=== De slesvigske krige ===
I 1848 gik der igen en frihedsbevægelse over Europa udløst af [[Februarrevolutionen (Frankrig)|februarrevolutionen]] i Paris. Også i København rørte de liberale på sig, og da den nye konge [[Frederik den 7.]] udnævnte et liberalt ministerium og lovede danskerne en forfatning, udløste dette i Kiel dannelsen af en [[Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)|provisorisk regering]] for et selvstændigt Slesvig-Holsten samt et militært kup mod fæstningen [[Rendsborg]]. Dette blev indledningen til den borgerkrig, som kaldes [[Treårskrigen]] eller den [[1. Slesvigske Krig]], som med afbrydelser varede fra [[1848]] til [[1850]]. Den slesvig-holstenske bevægelse led nederlag, og krigen endte med, at stormagterne i Europa krævede den dansk-tyske helstat genoprettet. Ved de såkaldte [[London-protokollen|London-protokoller]] fra 1850 og [[1852]] blev det fastslået, at hertugdømmet Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til Danmark end hertugdømmet Holsten. Samtidig blev det på russisk foranledning bestemt, at den danske grundlov af 1849 ikke var gældende i hertugdømmerne, selvom Grundloven havde i forordet åbnet muligheden for dens senere udvidelse til Hertugdømmet Slesvig &lt;ref&gt;sml. Thomas Riis (Udg.): ''Forfatningsdokumenter fra Danmark, Norge og Sverige 1809-1849'', München 2008&lt;/ref&gt;. Slesvig forblev således fortsat under enevældigt styre. I stedet for Grundloven gjaldt i hertugdømmet [[Slesvigs forfatning (1854)|Slesvigs forfatning]] (fra 1854), [[Helstatsforfatningen]] (fra 1855) og [[Novemberforfatningen]] (fra 1863).

For at stoppe det igangværende [[sprogskifte]] fra dansk til tysk og for at styrke det danske sprog i de fleresproglige egne vedtog regeringen i 1851 de såkaldte [[Sprogreskripterne|sprogreskripter]] med dansk skole- og blandet kirkesprog i Mellemslesvig. Sprogreskripterne mødte dog stærk modstand hos tysksindede slesvigere og vakte kritik hos Rusland og Storbritannien.

[[Fil:Londonkonferencen Grænseforslag.png|thumb|Delingsforslag under krigen 1864]]
I løbet af 1850'erne viste det sig tiltagende umuligt at holde sammen på helstaten. Konflikten viste sig især i forfatningsstriden. Den tysk-dominerede holstenske stænderforsamling afviste [[Fællesforfatningen|helstatsforfatningen]] fra 1855, og i 1858 ophævede det tyske forbund helstatsforfatningen helt for Holstens og Lauenborgs vedkommende. I 1863 valgte man fra dansk side at hugge [[den gordiske knude]] over ved at indføre med [[novemberforfatningen]], en fælles forfatning kun for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Dette var et klart brud på aftalerne fra 1852 og førte derfor til protester fra Det tyske Forbund, som truede med militær eksekution, hvis ikke Danmark trak novemberforfatningen tilbage. I december 1863 vedtog forbundsdagen i Frankfurt en såkaldt [[Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg|forbundseksekution mod Holsten]], og forbundstropper besatte Hertugdømmet Holsten &lt;ref&gt;Jürgen Müller: ''Der Deutsche Bund 1815–1866'', München 2006, {{ISBN|978-3-486-55028-3}}, sider 46–47&lt;/ref&gt;. Forbundets medlemmer kunne dog ikke enes om den videre fremgangsmåde, og i sidste ende blev det forbundets to største magter, Preussen og Østrig, som i februar 1864 (trods protester fra det Tyske Forbund) erklærede Danmark krig. Den 1. februar 1864 gik østrigske og preussiske tropper over Ejderen ind i Sønderjylland. Preussen og Østrigs ensidige fremgangsmåde mødte imidlertid modstand hos de tyske mellemstater som Bayern og Sachsen. Det Tyske Forbund betegnede krigen som lovstridig. Under en [[våbenhvile]] i foråret 1864 kom det på [[London-konferencen (1864)|Londonkonferencen]] til forhandlinger om en deling af Slesvig, som dog ikke førte til resultater. Preussen ønskede en grænse ved Aabenraa-Tønder, Danmark ved Dannevirke og de engelske og franske kompromisforslag blev afvist af begge parter. Resultatet af den [[2. Slesvigske Krig]] blev, at Danmark tabte og ved [[Freden i Wien (1864)|freden i Wien]] 31. oktober 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenburg]] til de to sejrende magter, Preussen og Østrig. Omkring 200.000 dansksindede slesvigere&lt;ref&gt;Henning Brinckmann og Jens Aage Poulsen: ''Vejen mod Europa'', København 2009, side 38&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Niels Finn Christiansen og Olaf Olsen: ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 12, København 2004, side 235&lt;/ref&gt; ud af en befolkning på 400.000 i Slesvig &lt;ref&gt;Lorenz Rerup: ''Slesvig og Holsten efter 1830''. Politikens Danmarkshistorie, København 1982&lt;/ref&gt; kom under tysk herredømme.

=== Preussisk provins 1864 - 1920 ===
Efter 1864 blev Slesvig i første omgang forvaltet af Preussen, mens Holsten blev forvaltet af [[Østrig]]. Efter Preussens sejr i den [[Preussisk-østrigske krig]] i [[1866]] overtog Preussen ved [[Pragfreden|freden i Prag]] den 23. august 1866 herredømmet i hele det slesvig-holstenske område. Den 24. december 1866 vedtog det preussiske parlament en lov om Slesvigs og Holstens indlemmelse i Preussen som [[Slesvig-Holsten (provins)|provinsen Slesvig-Holsten]]. Loven trådte i kraft den 24. januar [[1867]], og dermed ophørte hertugdømmet Slesvig med at eksistere som hertugdømme og som statsretlig enhed.

Efter 1864 stod den danske folkedel under stærkt pres. Især skoleundervisningen blev efterhånden mere og mere fortysket. I 1888 blev tysk det eneste undervisningssprog i skolerne i Slesvig (undtagen i religion). Eneste mulighed for at bevare undervisning i dansk var ofte [[hjemmeundervisning]] ved hjælp af danske [[Vandrelærer|vandrelærere]]. Lærere og præster skulle dog aflægge [[Ed (løfte)|troskabsed]] til den preussiske konge, hvilket førte til [[edsstriden]]. Også undervisningens indhold blev nu stærkt tyskpræget. Allerede i 1876 blev tysk eneste tilladte sprog i [[Offentlig forvaltning|administrationen]] &lt;ref&gt;[http://www.graenseforeningen.dk/?q=fortyskning.html Grænseforeningen: ''Fortyskning'']&lt;/ref&gt;. Et middel i fortyskningen var også, at den preussiske stat købte landbrugsjord for at få den på tyske hænder ([[domænegård]]e). Samtidig blev mange tyskere hvervet til at bosætte sig i Slesvig. I 1895 blev endelig navnet ''Sønderjylland'' forbudt. Fortyskningspolitikken kulminerede i årene 1898 til 1903, hvor overpræsident [[Ernst Matthias von Köller|Ernst von Køller]] forsøgte at svække den danske bevægelse bl.a. gennem mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder ([[Køllerpolitikken]])&lt;ref&gt;[http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/9/all/4658 Grænseforeningen: ''Køller-politikken'']&lt;/ref&gt;. Fortyskningspolitikken mødte dog også regional modstand, og der blev dannet danske foreninger, frimenigheder og en [[Vælgerforening for Nordslesvig]]. Der opstod danske aviser såsom [[Dannevirke (avis)|Dannevirke]] i Haderslev, [[Flensborg Avis]] i Flensborg og [[Heimdal (avis)|Hejmdal]] i Aabenraa.

Mange dansksindede valgte at emigrere til Nordamerika - ikke mindst på grund af den treårige preussiske værnepligt. Unge mænd skulle stå til rådighed for det preussiske militær i i alt 12 år, hvoraf de tre år var egentlig militærtjeneste. Omkring 60.000 danske slesvigere udvandrede frem til år 1900 &lt;ref&gt;[http://historievejen.inst.vejen.dk/historie/soenderjylland-paa-tyske-haender/soenderjylland-under-tysk-styre HistoriveVejen: ''Sønderjylland under preussisk styre'']&lt;/ref&gt;. Det kan således påstås, at denne udvandring kan have haft indvirkning på den folkeafstemning, som blev afholdt i 1920&lt;ref&gt;Jacob Munkholm Jensen: ''Dengang jeg drog af sted-danske immigranter i den amerikanske borgerkrig'', København 2012, side 46/47&lt;/ref&gt;. Under 1. verdenskrig deltog mange dansksindede sønderjyder i tysk krigstjeneste, omkring 5.000 døde &lt;ref&gt;Database over alle faldne sønderjyske soldater i 1. verdenskrig, udarbejdet af Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot: http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a46-Oktober2012.html#I¨&lt;/ref&gt;

=== Delingen efter 1920 ===
{{uddybende|Genforeningen 1920}}
[[Fil:SchleswigSlesvig18642016.png|thumb|Nuværende administrative grænser i Slesvig]]
Efter Tysklands nederlag i [[1. verdenskrig]] blev der afholdt [[Genforeningen i 1920|en folkeafstemning]] i Nord- og [[Mellemslesvig]]. Ved Genforeningen i 1920 kom [[Nordslesvig]] igen under dansk overhøjhed, nu ikke som et hertugdømme, men som en integreret del af Danmark.

Den preussiske provins [[Slesvig-Holsten]] blev efter [[2. verdenskrig]] til en af [[Tysklands delstater]] og dermed en del af Forbundsrepublikken [[Tyskland]]. I Nordslesvig lever i dag et tysk mindretal, i Sydslesvig et dansk og et frisisk mindretal.

== Administrative forhold ==

I administrativ henseende var hertugdømmet delt i en verdslig del og en kirkelig del.

=== Verdslige administrative forhold ===
{{uddybende|Slesvigske hertuger|Slesvigs amter (før 1864)}}
[[Fil:Slesvig i Valdemarernes Tid.png|thumb|Slesvig/Sønderjylland med sysselindelingen i [[Valdemarerne|Valdemarernes tid].]]]
De ældste kendte administrative enheder i Slesvig/Sønderjylland var - som i resten af Jylland - [[sysler]] og [[herreder]], der fungerede som forvaltnings- og retsdistrikter. Det gamle Sønderjylland var i vikingetiden opdelt i [[Barvidsyssel|Barvid]]-, [[Ellumsyssel|Ellums]]- og [[Istedsyssel]], mens det tyndt befolkede [[Fræslet]] syd for Dannevirke og de nordfrisisk beboede [[Utlande]] lå uden for syselinddelingen. Dog blev herredsinddelingen også indført her. De tre syslers [[Landsting (middelalderen)|landsting]] befandt sig i [[Urnehoved]]. De slesvigske herreder fortsatte som politimyndigheder endnu helt til 1889, hvor de afløstes af de preussiske amtsdistrikter. Ved siden af herreder fandtes i middelalderen også [[Birk (retskreds)|birker]], som betegnede en mindre retskreds udskilt fra et herred. 

Omkring 1500 blev [[Amt|amterne]] indført i Slesvig. Et amt var oprindelig et [[Len|lensdistrikt]] i tilknytning til en kongelig eller hertugelig borg&lt;ref&gt;Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, Ortwin Pelc (Udg.): ''Das neue Schleswig-Holstein Lexikon''. Wachholtz, Neumünster 2006&lt;/ref&gt;. Ved siden af amterne eksisterede [[Købstad|købstæderne]], adelige og kirkelige godsdistrikter, [[Oktroj|oktrojerede]] [[Kog|koge]] (≈ nyinddigede landområder) og [[Landskabet (Sønderjylland)|landskaberne]], som var præget af en høj grad af selvstyre. De fleste købstæder var allerede i løbet af middelalderen blevet selvstændige forvaltningsdistrikter med borgmester og magistrat. Kogene og godsdistrikterne blev dog først i 1853 underlagt amts- og herredsadministrationen. 

De administrative forhold blev mere komplicerede, da skiftende konger måtte acceptere, at yngre mandlige grene skulle have del i hertugdømmet, og dette blev derfor delt i områder under kronen, områder under hertugelige grene samt såkaldt fællesregerede dele. Dette betød, at der udvikledes formelle grænser mellem områder, der tidligere havde været under fælles forvaltning.

Fra 1523 til 1848 blev Slesvig sammen med Holsten på central kongelig hold regeret gennem det [[Tyske Kancelli]]. I 1851 oprettedes [[Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig]], der eksisterede indtil 1864. Begge regeringsorganer lå i København. Som kongens repræsentant i hertugdømmet fungerede den [[Statholder (Slesvig og Holsten)|kongelige statholder]]. Under landsdelingerne fra 1490 til 1523 og igen fra 1544 til 1779, hvor hertugdømmerne var opdelt i flere herskabsområder, blev overordnede beslutninger, der gjaldt hertugdømmerne som helhed, truffet i en [[Fællesregeringen (Slesvig og Holsten)|fællesregering]]. Fra 1648 fandtes et særligt regeringskancelli i det holstenske [[Glückstadt]] for begge hertugdømmer. I 1713 oprettedes [[overretten]] på Gottorp, der fungerede både som regionalregering og domstol for Slesvig. &lt;ref&gt;[http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/a/all/12604 Grænseforeningen: ''Administrative forhold i Slesvig/Sønderjylland'']&lt;/ref&gt;. 

Under Treårskrigen oprettedes såvel tyske som danske administrationsenheder som den [[Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)|provisoriske regering]] (1848), [[Fællesregeringen (1848-1849)|fællesregeringen]] (1848/1849), [[immediatkommissionen]] (1848/1849), [[Statholderskabet (Slesvig og Holsten)|statholderskabet]] (1849/1850) og den dansk-preussisk-britiske bestyrelseskommission for Slesvig (1849/1850). Fra 1836 og 1846 og igen fra 1852 og 1864 mødtes [[den slesvigske stænderforsamling]], som blev valgt efter indskrænket valgret i form af census.

=== Kirkelige administrative forhold ===
{{uddybende|Slesvig Stift|Slesvigs bisperække}}
[[Fil:DanskeStifterMiddelalderen.png|thumb|Det historiske Slesvig eller Sønderjylland hørte størstedels under Slesvig Stift, mindre dele hørte under Odense og Ribe Stift.]]
I kirkelig henseende udgjorde Slesvig Stift et selvstændigt stift (bispedømme). Mindre områder indenfor hertugdømmets grænser var dog underlagt andre stifter, således hørte [[Als]] under [[Odense Stift]], og mod nordvest fandtes områder under [[Ribe Stift]]. Stiftet var underinddelt i sogne. Stiftet blev opfattet som et kongeligt len, men i takt med den magtpolitiske udvikling blev dette tilhørsforhold svækket.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1981), s. 249&lt;/ref&gt; Alligevel lykkedes det længe biskoppen at holde en nogenlunde selvstændig stilling i forhold til hertugdømmets verdslige ledelse, og i 1406 overdrog bispen [[Johann Skondelev]] bispesædet [[Svavsted]] borg og by med tilliggender samt borgen [[Stubbe (Slesvig)|Stubbe]] på [[Svans (Slesvig)|Svansø]] til dronning [[Margrete I]] mod et årligt vederlag.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;

=== Demografi ===
Hertugdømmets ældre befolkningsforhold er usikre. Den første [[folketælling]] blev afholdt i 1769, og nye folketællinger blev afholdt i 1803, 1835, 1840, 1845, 1855 og 1860. Folketællingerne gav oplysninger om indbyggernes antal og sammensætning alders- og erhvervsmæssigt i de enkelte administrative enheder, herunder flækker og købstæder. Tællingerne viste, at befolkningstætheden var mindst på gesten, det vil sige bakkeøer og smeltevandssletten i den central-vestlige del af hertugdømmet og tiltog både mod vest, hvor øerne havde en relativt stor befolkning, og mod øst, hvor tætheden voksede i morænelandskabet.&lt;ref name=&quot;PK&quot;&gt;&quot;Populations Kaart over Det danske Monarki 1845&quot;, &quot;Populations Kaart over Det danske Monarki 1855&quot; i: Folketællingen 1855&lt;/ref&gt; I denne henseende lignede Hertugdømmet Slesvig både forholdene i Nørrejylland mod nord og i Hertugdømmet Holsten mod syd.&lt;ref name=&quot;PK&quot;/&gt;

I Hertugdømmet Sønderjylland udgjorde købstadsbefolkningen i 1840 72.564 indbyggere og landbefolkningen 275.962 svarende til at 79,2% boede på landet og 20.8% i byerne og flækkerne.&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;&gt;Bergsøe, s. 408&lt;/ref&gt;

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Område
! 1803&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;&gt;Statistischen Tabellen-Werk (1842), s. 9&lt;/ref&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;/&gt;
! Område
! 1803&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;/&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;ST 9&quot;/&gt;
|-
! [[Ærø Amt|Ærø amt]]
| align=right|6.284
| align=right|7.128
| align=right|8.112
! [[Åbenrå Amt (til 1864)|Åbenrå amt]]
| align=right|6.661
| align=right|8.691
| align=right|9.044
|-
! [[Bredsted Amt|Bredsted amt]]
| align=right|9.814
| align=right|10.484
| align=right|10.635
! [[Ejdersted]]
| align=right|11.767
| align=right|12.504
| align=right|13.084
|-
! [[Femern Amt|Femern amt]]
| align=right|6.161
| align=right|6.089
| align=right|6.280
! [[Flensborg Amt|Flensborg amt]]
| align=right|17.640
| align=right|24.962
| align=right|25.481
|-
! [[Gottorp Amt|Gottorp amt]]
| align=right|18.457
| align=right|25.257
| align=right|26.460
! [[Haderslev Amt (til 1864)|Haderslev amt]]
| align=right|38.964
| align=right|43.226
| align=right|45.242
|-
! [[Hytten Amt|Hytten amt]]
| align=right|7.313
| align=right|9.830
| align=right|10.300
! [[Husum Amt|Husum amt]]
| align=right|8.543
| align=right|9.137
| align=right|9.630
|-
! [[Løgumkloster Amt|Løgumkloster amt]]
| align=right|3.849
| align=right|4.193
| align=right|3.241
! [[Nordstrand Land|Nordstrand]]
| align=right|se Pelvorm
| align=right|1.779
| align=right|1.938
|-
! [[Pelvorm]]
| align=right|4.107
| align=right|2.465
| align=right|2.601
! [[Nordborg Amt]]
| align=right|6.307
| align=right|7.413
| align=right|7.723
|-
! [[Sønderborg Amt (til 1864)|Sønderborg amt]]
| align=right|4.369
| align=right|5.787
| align=right|6.230
! [[Stabelholm]]
| align=right|4.540
| align=right|5.169
| align=right|5.456
|-
! [[Tønder Amt (til 1864)|Tønder amt]]
| align=right|32.974
| align=right|34.369
| align=right|35.701
! [[Adelige godsdistrikter]]
| align=right|44.177
| align=right|61.717
| align=right|63.803
|}

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! By
! 1769&lt;ref name=&quot;Trap 51&quot;&gt;Trap (1860), s. 51&lt;/ref&gt;
! 1803&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1845&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;&gt;Folketælling 1855, s. VIII og IX&lt;/ref&gt;
! 1855&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1860&lt;ref name=&quot;Meddelelser&quot;&gt;Meddelelser 1861, s. 181f og 242&lt;/ref&gt;
! By
! 1769&lt;ref name=&quot;Trap 51&quot;/&gt;
! 1803&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1835&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1840&lt;ref name=&quot;Bergsøe, s. 408&quot;/&gt;
! 1845&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1855&lt;ref name=&quot;ReferenceA&quot;/&gt;
! 1860&lt;ref name=&quot;Meddelelser&quot;/&gt;
|-
! [[Flensborg]]
| align=right|6.842
| align=right|13.109
| align=right|12.438
| align=right|12.561
| align=right|14.932
| align=right|18.872
| align=right|19.682
! [[Slesvig by|Slesvig]]
| align=right|5.629
| align=right|7.823
| align=right|11.040
| align=right|11.204
| align=right|11.551
| align=right|12.411
| align=right|12.197
|-
! [[Haderslev]]
| align=right|3.141
| align=right|2.685
| align=right|5.745
| align=right|6.145
| align=right|6.128
| align=right|7.477
| align=right|8.012
! [[Egernførde]]
| align=right|2.091
| align=right|2.921
| align=right|3.908
| align=right|4.058
| align=right|3.817
| align=right|3.931
| align=right|4.325
|-
! [[Aabenraa]]
| align=right|2.701
| align=right|2.834
| align=right|3.788
| align=right|4.021
| align=right|4.086
| align=right|4.920
| align=right|5.133
! [[Husum (Slesvig)|Husum]]
| align=right|3.342
| align=right|3.658
| align=right|3.882
| align=right|3.851
| align=right|3.982
| align=right|5.079
| align=right|4.816
|-
! [[Sønderborg]]
| align=right|2.692
| align=right|2.761
| align=right|3.250
| align=right|3.261
| align=right|3.299
| align=right|3.997
| align=right|3.894
! [[Tønder]]
| align=right|2.584
| align=right|2.579
| align=right|2.789
| align=right|2.792
| align=right|2.849
| align=right|2.909
| align=right|3.216
|-
! [[Tønning (Slesvig)|Tønning]]
| align=right|1.487
| align=right|1.923
| align=right|2.433
| align=right|2.412
| align=right|2.701
| align=right|3.077
| align=right|3.069
! [[Frederiksstad]]
| align=right|2.260
| align=right|2.207
| align=right|2.238
| align=right|2.272
| align=right|2.467
| align=right|2.449
| align=right|2.347
|-
! [[Marstal]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|2.107
| align=right|2.171
| align=right|2.284
| align=right|2.473
| align=right|2.590
! [[Kappel]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.847
| align=right|1.967
| align=right|2.081
| align=right|2.545
| align=right|2.700
|-
! [[Burg auf Fehmarn|Burg]]
| align=right|1.430
| align=right|1.463
| align=right|1.673
| align=right|1.746
| align=right|1.811
| align=right|2.297
| align=right|2.314
! [[Ærøskøbing]]
| align=right|1.138
| align=right|1.291
| align=right|1.439
| align=right|1.494
| align=right|1.552
| align=right|1.712
| align=right|1.713
|-
! [[Garding]]
| align=right|838
| align=right|985
| align=right|1.365
| align=right|1.424
| align=right|1.526
| align=right|1.580
| align=right|1.656
! [[Nordborg]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.055
| align=right|1.133
| align=right|1.219
| align=right|1.289
| align=right|1.304
|-
! [[Højer]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|804
| align=right|828
| align=right|1.043
| align=right|931
| align=right|1.041
! [[Arnæs]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|703
| align=right|786
| align=right|809
| align=right|951
| align=right|1.071
|-
! [[Lyksborg]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|736
| align=right|751
| align=right|767
| align=right|789
! [[Christiansfeld]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|632
| align=right|678
| align=right|761
| align=right|679
| align=right|681
|-
! [[Vyk]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|647
| align=right|649
| align=right|804
| align=right|899
| align=right|1.006
! [[Bredsted]]
| align=right|-
| align=right|-
| align=right|1.743
| align=right|1.710
| align=right|1.769
| align=right|2.004
| align=right|2.165
|-
|}

Befolningens fordeling efter næringsvej var (i promille) følgende.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
| År
! 1845
! 1855
|-
| Gejstlige og lærere
| align=right |18,17
| align=right |16,38
|-
| Civile embedsmænd
| align=right |19,04
| align=right |20,14
|-
| Militærstanden
| align=right |2,89
| align=right |6,99
|-
| Privatiserende videnskabsmænd
| align=right |4,01
| align=right |5,01
|-
| Pensionister og kapitalister
| align=right |42,35
| align=right |44,85
|-
| De, som leve af jordbrug
| align=right |435,46
| align=right |353,93
|-
| De, som leve af søen
| align=right |40,73
| align=right |35,21
|-
| De, som leve af forædling
| align=right |210,42
| align=right |218,84
|-
| De, som leve af Handel
| align=right |48,35
| align=right |53,31
|-
| Daglejere og arbejdsmænd
| align=right |208,37
| align=right |213,07
|-
| Ubestemt næringsvej
| align=right |6,38
| align=right |9,21
|-
| Almissenydende
| align=right |52,88
| align=right |23,03
|-
| Arrestanter og fanger
| align=right |0,40
| align=right |0,58
|}

==== Sproglig udvikling ====
[[Fil:BosætningsområderSlesvig-HolstenDannevirke.png|thumb|Sprogområder i vikingetiden.]]
[[Fil:SprogforholdSlesvig.png|thumb|[[Sprogskifte|Sprogfordeling]] i 1840'erne]]
Ud fra stednavnenes oprindelse var området nord for [[Egernførde Fjord]], [[Rejde Å]] og [[Trenen]] oprindeligt beboet af [[dansker]]e, mens området ud mod Vesterhavet var [[Nordfrisere|frisisk]]. [[Stabelholm]], [[Jernved (Slesvig)|Jernved]] og naboområderne tæt ved [[Ejderen]] var oprindelig dækket af skov eller sump, men blev i løbet at 1100- og 1200-tallet koloniseret af [[sakser]]e.

[[Dansk (sprog)|Dansk]] sprog blev i den sydlige del af Slesvig efterhånden fortrængt til fordel for [[nedertysk]]. Det første område, hvor tysk fik fodfæste, var halvøen [[Svans (Slesvig)|Svans]], hvor holstenske adelige erhvervede store landområder, omdannede dem til godser og indførte et feudalistisk system i løbet af 1300-tallet. Dog blev der frem til cirka 1800 fortsat talt dansk ([[angeldansk]]) i de nordvestlige dele af halvøen langs Slien &lt;ref&gt;Karl Nielsen Bock: ''Niederdeutsch auf dänischem Substrat. Studien zur Dialektgeographie Südostschleswigs'', Levin &amp; Munkgaard, København 1933 (Universitæts-Jubilæets danske Samfund Nr. 299), side 270&lt;/ref&gt;. Sproggrænsen var ellers stabil i landdistrikterne i næsten 400 år, fra senmiddelalderen til omkring 1800, men i købstæderne betød tysk indflydelse, at nedertysk blev dominerende i de syd- og mellemslesvigske købstæder. Administrationens sprog var nedertysk. 

Ved [[reformation]]en blev tysk kirkesprog i stedet for latin i [[Slesvig Stift]], men den nordlige del blev udskilt som Haderslev Domprovsti, hvor kirkesproget blev dansk, og præsterne blev uddannet ved domkapitlet i Haderslev. I den vestlige del af Slesvig var der dansk kirkesprog i Ribe Stift, der nåede til ca. 5 km nord for den nuværende grænse. Ved indførelsen af folkeskolen omkring 1800 fulgte man kirkesprogsgrænsen, hvilket var en medvirkende faktor til [[fortyskning]]en af landbefolkningen i [[Angel]] mellem 1800 og 1840. I Midtslesvig holdt dansk sig derimod lidt længere ([[fjoldemål]]). Det er bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad grænsen mellem dansk og tysk kirke- og skolesprog ligner den senere skillelinje mellem de nationale sympatier og dermed grænsen fra [[1920]]. Den danske regering forsøgte med [[sprogreskripterne]] af [[1851]] at gennemtvinge dansk skolesprog i de områder, hvor landbefolkningen endnu talte dansk. Det blev i vid udstrækning opfattet som et overgreb og førte til det modsatte resultat, nemlig at mange lærte deres børn at tale tysk og valgte den slesvig-holstenske side i konflikten.

Ud over dansk, frisisk og tysk fandtes der stedvis også nederlandsk indflydelse. På Ejdersted, Nordstrand og i Frederiksstad bosatte sig i 1500- og 1600-tallet en del ne­derlændere. I 1760'erne kom desuden knap hundred hedekolonister ([[kartoffeltysker]]e) til den mellemslesvigske slette, men de blev allerede i 2. generation dansktalende &lt;ref&gt;Bjarne Stoklund: ''Grænser i grænselandet'', I: Bygd 4, 1972&lt;/ref&gt;.

=== Næringsliv ===

==== Landbrug ====

Til belysning af landbrugets rolle kan man se dels på dettes absolutte størrelse i Slesvig, dels på Slesvigs andel af helstatens samlede landbrug:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Afgrøde
! Udbytte 1847 (Tdr)&lt;ref&gt;Trap (1860), s. 32&lt;/ref&gt;
! Andel i % af helstaten 
|-
| Hvede
| align=right|200.000
| align=right|14,81%
|-
| Rug
| align=right|700.000
| align=right|14,89%
|-
| Byg
| align=right|600.000
| align=right|12,90%
|-
| Havre
| align=right|1.200.000
| align=right|18,05%
|-
| Ærter og bønner
| align=right|100.000
| align=right|8,70%
|-
| Boghvede
| align=right|180.000
| align=right|30,00%
|-
| Afgrøder i alt
| align=right|2.980.000
| align=right|15,60%
|-
! Husdyr
! Antal 1845&lt;ref&gt;Trap (1860), s. 36f&lt;/ref&gt;
! Andel i % af helstaten&lt;ref&gt;for kongeriget er tallene fra 1838&lt;/ref&gt;
|-
| Køer
| align=right|152.000
| align=right|16,89%
|-
| Heste og føl
| align=right|55.000
| align=right|12,28%
|-
| Får
| align=right|184.000
| align=right|12,37%
|}

Tallene kan ses i forhold til, at Slesvig udgjorde 16,10% af Helstatens areal (ekskl. bilande).

==== Håndværk og fabriksdrift ====
Fabriksdriften i Hertugdømmet Slesvig gik tilbage til 1700-tallet. Til den tidligste fabriksdrift må regnes [[teglværk|teglbrænderierne]] ved [[Flensborg Fjord]], hvor især Egensund med 11 teglbrænderier tidligt markerede sig. Udviklingen begyndte omkring 1730, og i 1787 regnede man med, at omkring 800 personer var knyttet til denne virksomhed.&lt;ref&gt;Thaarup, s. 305&lt;/ref&gt; Af særlig betydning for fabriksudviklingen må anses ændringen i toldforholdene i 1838 for varer, der produceredes i hertugdømmet men afsattes i kongeriget. De fordelagtigere vilkår fra dette tidspunkt betød en markant opsving for hertugdømmets fabriksvirksomhed.

Folketællingen i 1860 viste, at mellem en fjerdedel og en femtedel af indbyggerne var sysselsatte ved varers forædling.

Den egentlige fabriksdrift var fortrinsvis beliggende i købstæder. Udenfor købstæderne lå især teglbrænderier, endvidere fandtes husflid i form af kniplingsfabrikation, vævere, træskomagere, kostefletning og tørveudvinding.&lt;ref name=&quot;TRap 35&quot;&gt;Trap (1864), s. 35-37&lt;/ref&gt;

[[Tobaksfabrik]]ker fandtes i Haderslev, Tønder (3 stk, Flensborg (20 stk), Slesvig (12 stk) og Frederiksstad. [[Jernstøberi]]er fandtes i Haderslev (2 stk), Tønder, Husum, Aabenraa, Sønderborg (2 stk), Flensborg (2 stk) og Slesvig. [[Klædefabrik]] fandtes i Tønder. Dampmøller fandtes i Sønderborg. Savmøller fandtes i Sønderborg (2 stk) og Egernførde. [[Oliemølle]]r fandtes i Flensborg (13 stk) og Frederiksstad. [[Cikoriefabrik]]ker fandtes i Tønder, Sønderborg og Slesvig. [[Ølbryggeri]]er fandtes i Tønder, Sønderborg, Slesvig (18 stk) og Frederiksstad. [[Brændevinsbrænderi]]er fandtes i Haderslev (2 stk), Sønderborg (flere) og Flensborg (6 stk). [[Garveri]]er fandtes i Slesvig (2 stk) og Frederiksstad (5 stk). [[Sæbesyderi]]er fandtes i Slesvig og Frederiksstad. Saltsyderier fandtes i Frederiksstad og Egernførde. [[Skibsbyggeri]] forekom i Aabenraa og Sønderborg.&lt;ref name=&quot;TRap 35&quot;/&gt;

I Flensborg fandtes 1 papirfabrik, 1 glasfabrik med glassliberi, en risdampmølle og 3 [[sukkerraffinaderi]]er. I Slesvig by fandtes 5 [[tændstik]]kefabrikker. I Frederiksstad fandtes 5 stivelsesfabrikker og 3 lysestøberier. I Aabenraa fandtes et orgelbyggeri.&lt;ref name=&quot;TRap 35&quot;/&gt;

==== Handel ====

Handelen var præget af udførsel af landbrugsprodukter som [[korn]], [[kreaturer]], [[flæsk]] og [[kød]] samt oliekager, mens råvarer som [[kul]], [[jern]], [[Husholdningssalt|salt]], bomulds- og [[silke]]produkter samt luksusvarer som [[tobak]], [[te]], [[kaffe]], [[vin]] og [[sukker]] vejede til blandt indførselsvarerne.&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 28f&lt;/ref&gt; 

Til belysning af udviklingen i Hertugdømmet Slesvigs ind- og udførsel kan omfanget i rigsdaler for 1847, 1852 og 1855&lt;ref&gt;Trap (1860), s. 94&lt;/ref&gt; og 1862&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 30&lt;/ref&gt; anføres for følgende steder:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Samhandelspartner
! Indførsel 1847
! Udførsel 1847
! Indførsel 1852
! Udførsel 1852
! Indførsel 1855
! Udførsel 1855
! Indførsel 1862
! Udførsel 1862
|-
| [[Hamborg]]
| align=right|3.185.487
| align=right|230.292
| align=right|3.872.649
| align=right|1.565.199
| align=right|5.418.379
| align=right|711.906
| align=right|5.238.000
| align=right|732.000
|-
| [[Altona]] og [[Wandsbek|Wandsbeck]]
| align=right|999.444
| align=right|1.070.403
| align=right|842.659
| align=right|956.021
| align=right|685.024
| align=right|503.589
| align=right|929.000
| align=right|606.000
|-
| [[England]]
| align=right|389.835
| align=right|1.112.146
| align=right|640.953
| align=right|1.945.171
| align=right|1.369.322
| align=right|2.470.734
| align=right|1.035.000
| align=right|2.020.000
|-
| [[Lübeck]]
| align=right|227.492
| align=right|64.743
| align=right|159.833
| align=right|96.880
| align=right|202.719
| align=right|33.045
| align=right|190.000
| align=right|28.000
|-
| [[Hannover]] og [[Bremen]]
| align=right|189.869
| align=right|43.929
| align=right|337.293
| align=right|131.019
| align=right|381.047
| align=right|51.389
| align=right|353.000
| align=right|19.000
|-
| [[Sverige]]-[[Norge]]
| align=right|651.332
| align=right|167.120
| align=right|791.182
| align=right|237.429
| align=right|975.018
| align=right|240.377
| align=right|817.000 + 60.000
| align=right|96.000 + 238.000
|-
| [[Holland]] og [[Belgien]]
| align=right|80.598
| align=right|412.646
| align=right|90.171
| align=right|225.549
| align=right|122.027
| align=right|317.621
| align=right|70.000
| align=right|471.000
|-
| [[Preussen]]
| align=right|60.870
| align=right|54.116
| align=right|193.738
| align=right|119.602
| align=right|649.162
| align=right|64.949
| align=right|335.000
| align=right|66.000
|-
| [[Mecklenburg]]
| align=right|27.265
| align=right|90.271
| align=right|5.247
| align=right|63.682
| align=right|2.992
| align=right|9.322
| align=right|
| align=right|
|-
| [[Amerika]] fraset DVI
| align=right|86.514
| align=right|23.122
| align=right|135.378
| align=right|-
| align=right|138.441
| align=right|-
| align=right|50.000
| align=right|-
|-
| [[Frankrig]]
| align=right|59.911
| align=right|204.430
| align=right|64.500
| align=right|8.810
| align=right|25.935
| align=right|4.725
| align=right|28.000
| align=right|14.000
|-
| [[Rusland]]
| align=right|1.127.511
| align=right|35.725
| align=right|658.131
| align=right|43.227
| align=right|42.109
| align=right|3.521
| align=right|578.000
| align=right|27.000
|-
| [[Island]]
| align=right|109.226
| align=right|66.519
| align=right|72.007
| align=right|18.128
| align=right|13.066
| align=right|7.529
| align=right|
| align=right|
|-
| [[Dansk Vestindien]]
| align=right|489.574
| align=right|238.969
| align=right|134.302
| align=right|242.591
| align=right|50.086
| align=right|193.166
| align=right|52.000
| align=right|138.000
|-
| Middelhavslandene
| align=right|483
| align=right|12.293
| align=right|2.118
| align=right|-
| align=right|7.423
| align=right|-
| align=right|
| align=right|
|-
| Andre
| align=right|47.497
| align=right|20.691
| align=right|8.199
| align=right|37.383
| align=right|33.289
| align=right|24.383
| align=right|70.000
| align=right|116.000
|-
| I alt
| align=right|7.876.579
| align=right|3.876.835
| align=right|8.008.360
| align=right|5.690.691
| align=right|10.116.039
| align=right|4.636.819
| align=right|9.805.000
| align=right|4.571.000
|}

Tallene viser for det første Hamborgs helt overvældende rolle for hertugdømmet både med hensyn til indførsel og udførsel. Dertil kom den store rolle, som Altona og Wandsbeck spillede. England, Holland og Norge havde særlig stor betydning som eksportlande, mens de fleste andre lande overvejende var lande, hvorfra varer blev importeret.

==== Pengevæsen ====

Frem til 1813 regnede man både i kongeriget og i hertugdømmerne med kurantrigsdalere i henhold til et reglement af 4. maj 1695&lt;ref name=autogeneret3&gt;Bergsøe II, s. 640&lt;/ref&gt;, men ved forordning af 29. februar 1788 gennemførtes for hertugdømmernes vedkommende en møntforandring til slesvig-holstensk kurant, og ved forordning af 5. januar 1813 indførtes en speciesmøntfod ([[rigsbankdaler|rigsbankmøntfod]]) i kongeriget, der også skulle gælde for hertugdømmerne.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; Dette forhindrede dog ikke, at hertugdømmerne var &quot;''aldeles oversvømmede af fremmede Penge, især slet fremmed Skillemynt, som hobeviis føres ind i samme, medens den fortrinlige Speciesmynt gaaer ud af Landet''.&quot;&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 643&lt;/ref&gt; Møntprægning skete (foruden i [[København]], hvis [[møntmærke]] var - og endnu er - et [[Hjerte (symbol)|hjerte]]) i [[Altona]] (Altonas møntmærke var et [[rigsæble]]). I [[1770]]-[[1771|71]] blev der opført en kgl. møntbygning i Altona tegnet af [[Johann Gottfried Rosenberg]].&lt;ref&gt;Værkliste i [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=11500&amp;wsektion=vaerker Weilbachs Kunstnerleksikon] Bygningen blev ramt af bomber under [[Operation Gomorrha|Hamborgs bombardement]] i [[2. verdenskrig]] og nedrevet.&lt;/ref&gt;

=== Samfærdsel ===

==== Vejnettet ====

Vejnettet var inddelt i tre typer: hovedlandeveje, mindre landeveje og biveje.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Bergsøe II, s. 621&lt;/ref&gt; Hovedlandevejene skulle som hoveregel være 16 alen brede mellem grøfterne, men kunne efter omstændighederne være 14 eller 12 alen brede. De skulle være chausseer bestående af sten og grus, men hvis sten ikke fandtes i nærheden, hvor der var mangel på arbejdere, hvor kørslen var ubetydelig og jordbunden hård, kunne der gøres undtagelser og vejen anlægges med ler og grus.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; De mindre landeveje skulle have en bredde på 12-14 alen. Arbejdet med deres vedligeholdelse var fastsat ved Vejforordningen for Hertugdømmerne af 1. marts 1842.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 630&lt;/ref&gt; Biveje skulle kun have en bredde på 8 alen.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 631&lt;/ref&gt;

I Slesvig var følgende veje udlagt som hovedlandeveje:
# Vejen fra Flensborg til Husum (anlagt 1842-1843)
# Vejen fra Flensborg til Helligbæk (anlagt 1844)
# Vejen fra Husum over Frederiksstad til Tønning (anlagt 1845)
# Vejen fra Slesvig til Rendsborg (anlagt 1845)
# Vejen fra Flensborg til Aabenraa (anlagt 1846-1847)
# Vejen fra Egernførde til Levenså (anlagt 1846-1847)
# Vejen fra Slesvig til Egernførde (anlagt 1846-1847)
# Vejen fra Helligbæk til Slesvig (anlagt 1847-1848)
# Vejen fra Tønning til Garding (anlagt 1848-1849)
# Vejen fra Aabenraa til Haderslev (anlagt 1852-1853)
# Vejen fra Haderslev til Kolding (anlagt 1853-1855)
# Vejen fra Flensborg til Sønderborg (anlagt 1856-1857)
# Vejen fra Husum til Bredsted (anlagt 1858-1859)
# Vejen fra Ribe til Tønder (anlagt 1860-1862)
# Vejen fra Tønder til Bredsted (anlagt 1862-1864).&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 61&lt;/ref&gt;
Vejvæsenet i hertugdømmerne hørte under den slesvig-holstenske regering, der dog hørte under det slesvig-holstenske kancelli.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 629&lt;/ref&gt;

==== Jernbaner ====

Mens det i Hertugdømmet Holsten allerede i 1840-erne lykkedes at opbygge et banenet i tilknytning til Altona og Hamborg og et banenet ligeledes påbegyndtes i de kongerigske dele af riget, så trak det ud i Hertugdømmet Slesvig. Mange, til dels alternative, projekter fremkom.

Den 8. september 1852 blev der meddelt et engelsk jernbaneselskab en koncession på at anlægge en jernbane fra Flensborg over Husum til Tønning med sidebane fra Husum til Rendsborg. Denne koncession overgik den 20. marts 1854 til et aktieselskab ved navn &quot;Flensborg- Husum-Tønning Jernbaneselskab&quot;. Det blev bestemt, at banen skulle hedde &quot;Kong Frederik VIIs Sydslesvigske Jernbane&quot;.&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 62&lt;/ref&gt;

Den 28. marts 1852 koncessionerede jernbaneselskab &quot;Klosterkro-Slesvig Jernbaneselskab&quot; ønskede at anlægge en jernbane mellem Klosterkro og Slesvig by og fik privilegium herpå.&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 62f&lt;/ref&gt;

På grundlag af en overenskomst mellem den danske regering og S.M. Peto af 18. september 1860 blev der pr. 1. maj 1862 meddelt koncession på at bygge en jernbane i Nordslesvig fra grænsen ved Vamdrup sydpå til Flensborg med tilhørende sidebaner, fra Bosem til Haderslev, fra Rødekro til Aabenraa og fra Tinglev til Tønder.&lt;ref&gt;Trap (1864), s. 63&lt;/ref&gt;

Kun banen fra Flensborg til Tønning nåede at blive anlagt før 1864 (i 1854).

==== Flodfart ====

Mellem [[1777]] og [[1784]] anlagdes Den [[Ejderkanalen|Slesvig-Holstenske Kanal]] (fra [[1853]] [[Ejderkanalen]]) som en betydelig vandvej. Den strakte sig fra [[Holtenå]] ved Kielerfjorden til [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] ved [[Ejderen]]s munding. Den egentlige kanalstrækning var 43 km, den samlede vandvej 180 km. Kanalen blev fortrinsvis brugt af små og mellemstore fartøjer, skønt skibe med indtil 16 [[Fod (længdeenhed)|fods]] dybde, 100 fods længde og 26 fods bredde kunne besejle kanalen. Kanalen forbandt Vesterhavet med Østersøen, men det kunne tage 10-14 dage, nogle gange endda 4-5 uger, at passere gennem kanalen fra Kiel til Hamborg.&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 636&lt;/ref&gt;

==== Havne ====
Helt frem til midten af 1800-tallet spillede skibsfarten hovedrollen for varefragten over længere afstande, herunder for det meste af varefragten mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark.

Havneforholdene langs vestkysten var forholdsvis dårlige, hvorfor skibsfarten her var ringe og mestendels skete med mindre skibe. Anderledes gode havneforhold fandtes på østkysten&lt;ref&gt;Bergsøe II, s. 597&lt;/ref&gt;, således havde Flensborg, Aabenraa, Kappel samt på Als Sønderborg og på Ærø Marstal og Ærøskøbing ret store handelsflåder. Det samme gjaldt Rendsborg i forbindelse med kanalsejladsen.

== Lov og ret ==
I hertugdømmet Slesvig var [[Jyske Lov]] (der senere også forelå i [[nedertysk]] og [[Tysk (sprog)|højtysk]] version) gældende lov fra 1241 og helt indtil indførelsen af den tyske ''[[Bürgerliches Gesetzbuch]]'' i [[1900]], idet Danske Lov fra 1683 ikke blev sat i kraft i Slesvig. Da den nordlige del af det tidligere hertugdømme i 1920 blev en del af Danmark, var der ganske få af den gamle lovs bestemmelser, der stadig var gældende, og som fortsat er det både i Syd- og Nordslesvig. 

Love vedtaget af øverste danske domstole og [[Danehof|danehoffet]] havde gyldighed i Slesvig/Sønderjylland frem til [[Frederik 1.]] regeringstid i 1500-tallet &lt;ref&gt;Karl N. Bock: ''Mittelniederdeutsch und heutliges Plattdeutsch im ehemaligen Herzogtum Schleswig'', København 1948, sider 42/43&lt;/ref&gt;.

== Se også ==
* [[Sønderjylland]]
* [[Region Sønderjylland/Schleswig]]
* [[Hertugdømmet Holsten]]

== Noter ==
{{reflist|2}}

== Litteratur ==
* Esben Albrectsen: ''Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404''; København 1981; {{ISBN|87-87462-18-4}}
* H.V. Gregersen og Lorenz Rerup: ''Slesvig og Holsten'', bd. 1 indtil 1830, bd. 2 efter 1830, København 1981-82.
* Hans Schultz Hansen, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (ed.): ''Sønderjyllands historie'', bd. 1 indtil 1815, bd. 2 efter 1815, Åbenrå 2008.
* N.H. Jacobsen: ''Skibsfarten i det danske Vadehav. En erhvervsgeografisk Studie''; Kjøbenhavn 1937
* Helge Paludan: &quot;Slesvig&quot; (i: ''[[KLNM]]'' bind 16, sp. 214-219)
* [[Carsten Porskrog Rasmussen]]: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000''; Landbohistorisk Selskab 2006; {{ISBN|87-7526-206-1}}; s. 41-62)
* Alexander Scharff: ''Geschichte Schleswig-Holsteins'', Freiburg 1991.
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20120&amp;sid=folkty1840 ''Statistisches Tabellen-Werk''. Herausgegeben von der allerhöchst ernannten Commission, Erstes Heft; Kopenhagen 1842]
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19614&amp;sid=folk1855afd1 ''Statistisk Tabelværk'', Ny Række, Tolvte Bind, Anden Afdeling indeholdende Tabeller over Folkemængden efter Kjøn, ugift eller gift Stand og Alder i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, den 1&lt;sup&gt;ste&lt;/sup&gt; Februar 1855; Kjøbenhavn 1856]
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19614&amp;sid=folk1855afd2 ''Statistisk Tabelværk'', Ny Række, Tolvte Bind, Anden Afdeling indeholdende Tabeller over Folkemængden i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, efter Næringsvei og Stilling den 1&lt;sup&gt;ste&lt;/sup&gt; Februar 1855; Kjøbenhavn 1857]
* Fr. Thaarup: ''Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825''; (Kjøbenhavn 1825)
* [http://runeberg.org/trap/1-1/ J.P. Trap: ''Statistisk-topographisk Beskrivning af Kongeriget Danmark'', bind I: Almindelig Deel; Kjøbenhavn 1860]
* J.P. Trap: ''Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig'', bind I-II; Kjøbenhavn 1864
* [http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19613&amp;sid=folket1860 ''Meddelelser fra Det statistiske Bureau'', Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1&lt;sup&gt;ste&lt;/sup&gt; Februar 1860; Kjøbenhavn 1861]

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0001-PDF/hto_13rk_0001_79551.pdf Esben Albrectsen: &quot;Den holstenske adels indvandring i Sønderjylland i det 13.-14. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 13 rk. 1; 1974)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0003-PDF/hto_15rk_0003_78821.pdf Esben Albrectsen: &quot;Var Sønderjylland i middelalderen en del af Danmarks rige?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 15, rk. 3; 1988)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0004-PDF/hto_7rk_0004_97022.pdf Erik Arup: &quot;Den finansielle side af erhvervelsen af hertugdømmerne 1460-1487&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 4; 1902)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0004-PDF/hto_7rk_0004_97041.pdf Erik Arup: &quot;Den finansielle side af erhvervelsen af hertugdømmerne 1460-1487 (sluttet)&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 4; 1902)]
* [https://books.google.ee/books?id=EMQBAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Adolph Frederik Bergsøe: ''Den danske Stats Statistik'', Første Bind; Kjøbenhavn 1844]
* [https://books.google.ee/books?id=kcQBAAAAYAAJ&amp;printsec=frontcover&amp;hl=da#v=onepage&amp;q&amp;f=false Adolph Frederik Bergsøe: ''Den Danske Stats Statistik'', Andet Bind; Kjøbenhavn 1847]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/soenderjydskeaarboeger/article/viewFile/78151/135199 Anders Bjerrum: &quot;Vort sprogs gamle sydgrænse&quot; (''Sønderjyske Årbøger'' 1944; s. 1-20)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0001-PDF/hto_12rk_0001_78446.pdf C. O. Bøggild-Andersen (anmeldelse af): &quot;Johan Hvidtfeldt: &quot;Kampen om ophævelsen af livegenskabet i Slesvig og Holsten 1795-1805&quot; (''Skrifter, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland'', nr. 29 – 1963) (i: ''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 1; 1963)]
* [http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/31261/60251 C. A. Christensen: &quot;Krisen pa Slesvig Domkapitels jordegods 1352-1437&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96366.pdf Kr. Erslev: &quot;Den saakaldte „Constitutio Valdemariana' af 1326&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 6; 1895)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/36129/69459 Kr. Erslev: &quot;Gottorpernes Afkald paa Slesvig og dets Forhistorie&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 8. række, 4)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/36142/69485 Kr. Erslev: &quot;Har P. Lauridsen godtgjort, at Kongelovens Arvefølge gjaldt i den kongelige Andel af Slesvig allerede før 1721?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 8. række, 5 (1914)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80508.pdf Knud Fabricius: &quot;Kr. Erslevs Tolkning af den saakaldte Gonstitutio Valdemariana&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0006-PDF/hto_4rk_0006_77079.pdf K.Hansen: &quot;Hertug Hans den ældre i Haderslev&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 4, rk. 6; 1877)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/soenderjydskeaarboeger/article/viewFile/78458/135506 Lars H. Henningsen: &quot;Byerne i Slesvig ca. 1700-1830&quot; (''Sønderjyske Årbøger'' 2006; s. 37-66)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0003-PDF/hto_9rk_0003_98574.pdf Holger Hjerholt: &quot;Den slesvigske stænderforsamling i 1860&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 9, rk. 3; 1925)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0004-PDF/hto_10rk_0004_77338.pdf Holger Hjerholt: &quot;Inkorporationen af den gottorpske del af hertugdømmet Slesvig i aret 1721. En historisk undersøgelse&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 4; 1937)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0004-PDF/hto_11rk_0004_100089.pdf Holger Hjerholt: &quot;Om opfattelsen i det 18. århundrede af Slesvigs statsretlige stilling&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 4; 1953)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/soenderjydskeaarboeger/article/viewFile/78205/135253 Johan Hvidtfeldt: &quot;Oversigt over befolkningsforholdene i Sønderjylland i middelalderen&quot; (''Sønderjyske Årbøger'' 1950; s. 161-209)]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/35452/68105 A.D. Jørgensen: &quot;Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 5. række, 5; 1885)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96368.pdf P. Lauridsen: &quot;Om dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 6; 1895)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0005-PDF/hto_7rk_0005_97068.pdf P. Lauridsen: &quot;Holsten-Gottorp og Kronen 1658&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 5; 1904)]
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/36180/69561 P. Lauridsen: &quot;Havde de gottorpske Hertuger efter 1658 (60) Medarveret til de kongelige Dele af Slesvig?&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 8. række, 5 (1914))]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0004-PDF/hto_5rk_0004_81219.pdf J.N.Madvig: &quot;Et Bidrag til historisk Belysning af Tanken om Slesvigs Deling som Løsning af den dansk-slesvigholstenske Strid&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 5, rk. 4; 1883)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_2rk_0001-PDF/hto_2rk_0001_80085.pdf C.Molbech: &quot;Hertugdømmet Slesvig, i dets Forhold til Kongeriget Danmark, og til Holsten&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 2, rk. 1; 1847)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_2rk_0002-PDF/hto_2rk_0002_81188.pdf C.Molbech: &quot;Bemærkninger over Hertugdømmet Slesvigs Statsforhold og Nationalitet, i ældre og nyere Tider&quot; (Historisk Tidsskrift, 2. række, Bind 2; 1848)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_2rk_0003-PDF/hto_2rk_0003_96527.pdf C.Molbech: &quot;Bemærkninger over Hertugømmet Slesvigs Statsforhold og Nationalitet, i ældre og nyere Tider&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 2. række, Bind 3; 1850)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96226.pdf Albert Olsen (anmeldelse af:) &quot;Troels Fink: ''Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770''. (Kbh. 1941)&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 6; 1942)]
* [http://star.dcbib.dk/publikationer/024_Land_by_marked.pdf Bjørn Poulsen: ''Land - by - marked: to økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig''; Flensborg 1988] {{ISBN|87-89178-00-9}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0005-PDF/hto_15rk_0005_81078.pdf Bjørn Poulsen: &quot;Slesvig før delingen i 1490. Et bidrag til senmiddelalderens finansforvaltning&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 15, rk. 5; 1990)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_1995-PDF/ho_1995_76192.pdf Bjørn Poulsen: &quot;Skibsfart og kornhandel omkring de slesvigske kyster ved det 16. århundredes begyndelse&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 1995; 1995)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/soenderjydskeaarboeger/article/viewFile/78462/135510 Hans Schultz Hansen: &quot;Den tidlige industrialisering i hertugdømmet Slesvig 1830-1864&quot; (''Sønderjyske Årbøger'' 2006; s. 141-168)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/soenderjydskeaarboeger/article/viewFile/78467/135515 Hans Schultz Hansen: &quot;Hans Schultz Hansen: &quot;Byerne i Spæesvig ca. 1830-1914&quot; (''Sønderjyske Årbøger'' 2007; s. 69-104)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0001-PDF/hto_10rk_0001_79278.pdf Johanne Skovgaard: &quot;Tyske Arbejder vedrørende Slesvigs og Holstens økonomiske Historie med særligt Henblik paa Slesvigs Besiddelsesforhold i 16. til 18. Aarhundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 1; 1930)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0002-PDF/hto_12rk_0002_79433.pdf F. Skrubbeltrang (anmeldelse af:) Harald Behrend: &quot;Die Aufhebung der Feldgemeinschaften. Die grosse Agrarreform im Herzogtum Schleswig unter Mitwirkung der Schleswig-Holsteinischen Landkommission 1768-1823&quot; ''Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins'', Band 46. Neumünster, Karl Wachholtz Verlag, 1964. (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 2; 1966)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0014-PDF/ho_nrk_0014_74049.pdf Erik Ulsig (opponent): Esben Albrectsen: &quot;Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404 (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind Ny række, 14; 1981)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_2rk_0002-PDF/hto_2rk_0002_81181.pdf H. M. Velschow: &quot;Bemærkninger angaaende det Slesvigske Ridderstabs Oprindelse&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 2. række, Bind 2; 1848)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_1996-PDF/ho_1996_73512.pdf Vagn Wåhlin: &quot;Jylland, København og Danmark. Provins, region og national enhed i 19. århundrede&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 1996; 1996)]
* [http://www.nordslesvig.dk/''Nordslesvigs historie''], med kildetekster
* [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Slesvig.pdf Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777 Om Hertugdømmet Slesvig]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>rpm50cybengqwswsy2uvunzw31c3d4b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hertugdømmet Estland</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6910</id>
    <revision>
      <id>42874</id>
      <parentid>32458</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T11:59:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42874</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="41262" sha1="t1u13y5kanbwfkbarmxbr7tfsd0jlsx" xml:space="preserve">'''Hertugdømmet Estland''' var fra [[1220]] til [[1346]] den danske krones ejendom i det nordlige [[Estland]]. 

== Baggrunden ==

{{Uddybende|Baltiske korstog}}

Danmark rejste sig som en stormagt, både militært og handelsmæssigt, i [[1100-tallet]]. For at eliminere de [[Estland|estiske]] og [[livland]]ske [[pirat]]er, der plyndrede den danske Østersøhandel, iværksatte henholdsvis kongerne [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Store]] og [[Knud 6.|Knud VI]] angreb i [[1170]], [[1194]] og i [[1197]]. I [[1206]] iværksatte kong [[Valdemar Sejr]] og [[ærkebiskop]] [[Anders Sunesen]] et plyndringstogt mod øen [[Øsel]] (estisk: ''Saaremaa''). Øboerne blev tvunget til overgivelse, og der blev bygget en [[borg]]; dog kunne man ikke finde nogen frivillige til at bebo borgen. Borgen blev brændt ned, og danskerne forlod øen, dog med et krav på Estland, som [[pave]]n anerkendte.

I [[1208]] deltog danske korsfarere angiveligt i et togt mod borgen [[Viljandi|Fellin]] på grænsen mellem de livlandske og estiske områder. Det var angiveligt ved denne lejlighed, at [[Dannebrog]] faldt ned fra himlen.&lt;ref&gt;John Lind, s. 20ff&lt;/ref&gt; Den danske deltagelse må ses i lyset af, at den danske ærkebisp [[Anders Sunesen]] efter togtet til Øsel i stedet for at vende tilbage til Danmark, med sit følge rejste til [[Riga]], hvor han opildnede de forsamlede kannikker ved domkirken til at fuldende kristningen af de omkringboende livere.

I de følgende år foregik utallige hærtog dels fra korsfarernes side mod esterne, dels fra esternes side mod Livland. I 1218 allierede esterne sig med russerne i [[Novgorod]] og angreb atter Livland. På samme tid var biskop [[Albert von Buxthövden|Albert af Riga]] gerådet i uenighed med [[Sværdbroderordenen]] og hans stilling trængt. I sin nød rettede han sommeren [[1218]] på et rigsmøde i [[Slesvig by|Slesvig]] bøn til Valdemar Sejr om at komme ham til hjælp. Valdemar sejr var lydhør over for et angreb på Estland allerede den følgende sommer. 

I [[1219]] samlede kong Valdemar en flåde på flere hundrede skibe imod esterne med ærkebiskoppen, [[biskop]]per og en hær under ledelse af fyrst [[Wizlav]] fra den erobrede ø [[Rügen]]. Hæren blev landsat ved [[Tallinn]], og efter svære trængsler vandt korsfarerne her en afgørende sejr over esterne. For at befæste sin stilling blev fæstningen i Reval bygget færdig, og kirken gik i gang med sit missionsarbejde blandt esterne.&lt;ref&gt;Carsten Selch Jensen, s. 20ff&lt;/ref&gt;

== Delingsaftaler ==

{{Uddybende|Stensby-aftalen}}

[[Sværdridder|Sværdbroderordenen]] og [[Valdemar Sejr]] havde aftalt at dele Estland, men havde uoverensstemmelser om den egentlige grænse. I [[1220]] blev indgået en aftale, hvorved den danske konge overlod de sydlige estiske provinser [[Sakala]] og [[Ugandi]] til ordenen, da provinserne allerede var besatte af denne. [[Albert von Buxthövden|Biskop Albert af Riga]] godkendte til gengæld den danske konges overherredømme over provinserne ''Harria'', ''Virland'' og ''Jerwia'' i det nordlige Estland. Trods aftalen besatte livlandske riddere i [[1227]] hele det danske Estland, men ifølge [[Stensby-aftalen]] tilbageleverede de ''Harria'' og ''Virland'' i [[1238]], hvorimod ''Jerwia'' forblev under Den Liviske Ordens styre (i [[1237]] var [[sværdbroderordenen]] blevet forenet med Den [[Tyske Orden]]). 

== Administrative forhold ==

[[Fil:Medieval Livonia 1260.svg|right|thumb|300px|Kort over den overordnede inddeling af ''Terra Mariana'' ca. 1260.]]

Hertugdømmet Estland var en del af ''[[Terra Mariae]]'' (latin, også ''Terra Mariana'', estisk: ''Maarjamaa'', oversat: ''Jomfru Marias land'') sammen med [[Livland]] og [[Kurland]]. Navnet blev fastsat [[1216]] af [[pave]] [[Innocens III]], samtidig med at han erklærede krige mod områdets hedninge, hellige [[korstog]]. Pavens [[Legat (udsending)|legat]] [[Wilhelm af Modena]] lod [[1228]] som led i et forlig mellem kirken og [[Sværdbroderordenen]] &quot;[[Terra Mariae]]&quot; opdele i 6 delområder:
# [[Riga ærkebispedømme]],
# [[Kurland bispedømme]],
# [[Øsel-Wiek bispedømme]],
# [[Tartu bispedømme]],
# Hertugdømmet Estland, og
# [[Den Tyske Ordensstat|Områder under Sværdbroderordenen]] (senere [[Den Liviske Orden]]).

Disse overordnede områder var atter inddelt i ordensområder eller komturater (estisk: ''komtuurkond'', pl. ''komtuurkonnad'') og fogderier (estisk: ''foogtkond'', pl. ''foogtkonnad''). Oprindelig var der forskel på disse administrative underenheder, men med tiden forsvandt denne forskel i praksis.

=== Hertugdømmet Estlands styrelse ===

Den danske konge var hertug over sine nordestiske besiddelser. [[Valdemar Sejr]]s søn Knud omtales allerede [[1223]] i [[Ribe bispekrønike]] som ''dux Estonie'', hertug over Estland, og også [[1229]] omtales han med denne titel. Senest i foråret [[1266]] fik [[Margrete Sambiria]] (der var datter af fyrst [[Sambor]] af [[Pommern]]), da enkedronning efter [[Christoffer 1.]] på livstid Estland og Virland som forvaltningsområde og tog titel af ''domina Estonie''. Samtidig anvendte kongen titlen ''dominus Estonie'', herre over Estland, men i skrivelse af [[12. april]] [[1269]] til paven ved Ribes [[biskop Esger]] og senere igen [[1273]] og [[1276]] derimod ''dux Estonie''.&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 40f&lt;/ref&gt; 

Kongen lod sit estiske hertugdømme styre dels ved bispen i Reval, dels ved en kongelig statholder.

==== Kongelige statholdere ====

Til at styre Hertugdømmet Estland udnævnte kongen som overordnet leder en statholder, ''capitaneus Revalie''. Statholderen var både militær- og civilguvernør i lighed med de samtidige danske slotshøvedsmænd, idet han dog ofte samvirkede med de edsvorne rådsherrer i Reval.&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 41&lt;/ref&gt;

Danske Statholdere i Estland:
* [[Anders Sunesen]], ærkebiskop af Lund , 1206, 1219 – 1221 
* Saxo Aginsun 1248 – 1249 
* Stigot Agison 1249 
* Saxo 1254 – 1257 
* Jakob Ramessun 1259 
* Woghen Palissun 1266 
* Siverith 1270 
* Eilard von Oberch 1275 – 1279
* Odewart Lode 1279 – 1281
* Letgast 1285
* Friedrich Moltike 1287
* Johann Sialanzfar 1288 
* Nils Axelsson 1296 
* Nikolaus Ubbison 1298 
* Johann Saxesson 1304 
* Johannes Canne 1310 
* Ago Saxisson 1312 – 1313 
* Heinrich Bernauer 1313 – 1314 
* Johannes Kanna 1323 
* Heinrich Spliit 1329 
* Marquard Breide 1332 – 1335 
* Konrad Preen Jul 1340 – May 1343 
* Bertram von Parembeke 1343
* Stigot Andersson 1344 -1346

==== Reval bispedømme ====

[[1240]] oprettedes [[Reval bispedømme]]. Bispedømmet var en dansk kirkeprovins, og biskoppen skulle derfor udnævnes af ærkebispen i [[Lund (Sverige)|Lund]]. I begyndelsen blev bisperne i praksis udnævnt af den danske konge. [[1277]] afstod [[Margrete Sambiria]], da enkedronning efter [[Christoffer 1.]] og hertuginde af Estland, dog fra bispevalget til fordel for det nystiftede domkapitel, der dog først blev stadfæstet i [[1283]] (efter en ny kongelig udnævnelse af bispen). Ej heller siden lykkedes det domkapitlet at få udnævnt sin kandidat, den kongelige kandidat blev hver gang foretrukket.&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 39&lt;/ref&gt;

==== Kongelige vasaller ====

Afgørende var det, at hele Hertugdømmet Estland var kronens ejendom. Ingen anden kunne eje jord, men var vasaller, det vil sige kongens stedlige forvaltere. De estiske fogderier var i praksis givet i forvaltning på forleningsvilkår, og vasallerne måtte derfor ved kongeskifte aflægge ed til den nye konge inden for en nærmere fastlagt frist, lige som en ny vasal skulle forny sin forgængers ed. Vasallerne var forpligtede til krigs- og hoftjeneste men oppebar til gengæld tiende og forestod den retslige forvaltning – både den civile og den strafferetslige – som første domsinstans.&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 40&lt;/ref&gt; Allerede i [[1252]] gjorde [[Christoffer I]] lenene arvelige for sine vasaller i ''Reval'' og ''Wesenberg'' i overensstemmelse med tysk lensret. [[1284]] overtog Estland lybsk kirkeret. Senere, i [[1315]] under [[Erik Menved]], blev der udarbejdet og ikraftsat en selvstændig estisk lensret. Kendetegnende var, at feudalsager kunne forelægges direkte til den danske konge.&lt;ref name=&quot;Bartholdy43&quot;&gt;Bartholdy m.fl., s. 43&lt;/ref&gt;

De fleste vasaller var af tysk oprindelse (fra [[Westfalen]]-området), men ifølge [[Kong Valdemars Jordebog]] var i [[1241]] mindst en tiendedel af vasallerne af estisk herkomst i ''Harrien'' og ''Virland''. Der er her tale om &quot;storbønder&quot;, der ejede flere &quot;plove&quot; (se nedenfor).&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 25&lt;/ref&gt; Krønikeskriveren [[Ditlev Alneke]] klagede over, at den danske konge accepterede estere som sine vasaller. 

Andre retssager, der ikke skulle føres for stadsretten, hørte under statholderens ret (siden tillige under medvirken af rådsherrerne) og med kongen som mulig øverste stadfæster af en dom.&lt;ref name=&quot;Bartholdy43&quot; /&gt;

== Befolkningsforhold ==

Størrelsen af den daværende befolkning lader sig kun fastslå omtrentligt. ''Liber Census Daniæ'' ([[Kong Valdemars Jordebog]]) fra omkring [[1241]] angiver antallet af &quot;plove&quot; i 10 områder, der hørte under Hertugdømmet Estland:
* [[Virumaa]] 3.000,
* [[Järva]] 2.000,
* [[Revala]] 1.600,
* [[Harju]] 1.200,
* [[Läänemaa]] 1.900,
* [[Saaremaa]] 3.000,
* [[Vaiamaa]] 1.000,
* [[Mõhu]] 400,
* [[Nurmekund]] 600, og
* [[Alempois]] 400,
eller i alt 15.100 &quot;plove&quot;. Derimod vides intet om &quot;plove&quot;-antallet i de store områder [[Sakala]] og [[Ugandi]]; de er skønnet til 3.600 og 3.000, hvorved det samlede antal bliver omkring 21.700 &quot;plove&quot;. Spørgsmålet om befolkningens størrelse er omstridt, men er sat til mellem 5 og 9 pr. &quot;plov&quot;. Derved kan skønnes en befolkning i 13. århundrede i størrelsesordenen 100-200.000 indbyggere for det samlede estiske område, formentlig i den lavere ende af dette interval.&lt;ref&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 143&lt;/ref&gt;

== Bebyggelsesforhold ==

Bebyggelsesmæssigt kan skelnes mellem Hansestæder, klostre og landsbyer. 

=== Hansestæder ===

{{Uddybende|Hanseforbundet|Livoniske (baltiske) hansestæder}}

Ved erobringen af det baltiske område havde der nok været handelspladser men igen egentlige købstæder; handelspladser med en egen særlig stadsret var en fornyelse i 1200-tallet. I Hertugdømmet Estland blev der oprettet tre hansestæder: Reval ([[Tallinn]]), Wesenberg ([[Rakvere]]) og [[Narva]]. 

Det er sandsynligt, at [[Reval]] fik lybsk stadsret allerede under [[Valdemar Sejr]], det vil sige mellem [[1219]] og [[1227]]. Under [[sværdbroderordenen]]s herredømme 1227-1238 havde Reval fået samme rettigheder som [[Riga]], det vil sige [[Hamborg]]s stadsret. Denne blev afskaffet efter genindførelse af dansk overherredømme i Hertugdømmet Estland, og i stedet gav [[Erik Plovpenning]] i [[1248]] Reval lybsk ret. Retsforleningen blev senere stadfæstet, og under [[Erik Menved]] fik også [[Rakvere|Wesenberg]] og [[Narva]] lybsk ret,&lt;ref name=&quot;Bartholdy43&quot; /&gt; henholdsvis i [[1302]] og [[1345]]&lt;ref&gt;Eesti A&amp;O, s. 88&lt;/ref&gt;. For de estiske stæders vedkommende indebar indførelsen af lybsk ret i alle tre, at Revals råd blev appelinstans for Narva og Wesenberg, mens Lübecks råd blev overret for Reval. Baggrunden herfor må søges i to forhold: dels at [[Lübeck]] fra [[1201]] til [[1225]] hørte under den danske krone, dels for at forhindre at eventuelle stridigheder i Estland skulle kunne appelleres til Riga – Traveby (Lübeck), hvor den danske konge ville være repræsenteret, måtte være at foretrække. Dertil kommer, at der skete en stor tilgang af tyskere til stæderne, og valget af en &quot;tysk&quot; stadsret kunne formodes at medvirke til at gøre tilflytning tillokkende.&lt;ref name=&quot;Bartholdy43&quot; /&gt;

==== Hansestaden Reval (Tallinn) ====

Hovedsædet for styrelsen af Dansk Estland var Tallinn fra invasionen i 1219. Byen hed oprindelig ''Koluvan'' (på et ved den arabiske ''al-Idrisi'' i [[1154]] fremstillet kort, det russiske navn var ''Kolõvan'', tysk ''Reval'' eller ''Rewel'', skandinavisk ''Lyndanise''). Ordensfæstningen blev opført af [[Sværdbroderordenen]] i [[1227]]-[[1229|29]], ved [[Stensby-aftalen]] i [[1238]] overgik denne til den danske konge, [[Valdemar Sejr]] og forblev herefter i dennes varetægt så længe, det danske overherredømme varede.&lt;ref&gt;&quot;ENE&quot;, opslagsord ''Tallinn, ajalugu'' (historie)&lt;/ref&gt; Navnet ''[[Lindanyse]]'' (sammensat af &quot;Taani&quot; (danise = danskernes) og &quot;linn&quot; eller &quot;linnus&quot; (lin = by eller borg)) og &quot;revalensernes borg&quot; forekommer i [[Henrik af Livland]]s krønike.&lt;ref&gt;Henriku Liivimaa Kroonika, Tallinn 1993, kap. XXIII.2, s. 140&lt;/ref&gt;, mens navnet &quot;Tallinn&quot; første gang er godtgjort i [[1536]] i formen &quot;Talyna&quot;&lt;ref&gt;estiske wikipedia, opslagsord Tallinn&lt;/ref&gt; 

I [[1248]] havde lensmændene og borgerne i Tallinn allerede en lokal lovgivende forsamling.

=== Klostre ===

Under det danske overherredømme byggedes klostre dels i [[Padise]], dels i [[Tallinn]].

==== Sankt Mikkels kloster ====

I [[1249]] opførte [[cistercienserordenen]]  ved Tallinn [[Sankt Mikkels kloster]] (estisk: ''Mihkli klooster''), der dog i [[1310]] blev inddraget under byens befæstning.&lt;ref&gt;ENE, opslagsord &quot;Mihkli klooster&quot;; Tallinn 1973, s.172&lt;/ref&gt;

==== Padise kloster ====

I [[1305]] gav [[Erik Menved]] [[cistercienserordenen]] tilladelse til at opføre et befæstet klosterkompleks i [[Padise]] i den vestlige del af provinsen ''Harria''. Byggeriet påbegyndtes i [[1317]] i nærheden af de estisk folkeborg (estisk: ''Padise linnamägi'' eller ''Padise muinaslinnus''). I [[1343]] havde man færdiggjort kælderetagen og murene i stueetagen, da klosteret ved folkeopstanden [[1343]] (se nedenfor) blev brændt og klosterets 28 munke og tyske vasaller blev dræbt. En genoptagelse af klosterbyggeriet skete først [[1370]], længe efter at ''Harrien'' var afhændet til [[Den Liviske Orden]].&lt;ref&gt;ENE, opslagsord &quot;Padise klooster&quot;, s. 548&lt;/ref&gt;

=== Enestegårde og landsbyer ===

I &quot;Estlandslisten&quot; i [[Kong Valdemars Jordebog]] [[1241]] omtales ikke mindre end 476 bebyggelser af uens størrelse (angivet som &quot;plove&quot;, hvorved vel nok skal forstås en gård, der til driftens opretholdelse krævede en plov med plovspand og modsvarende arbejdskraft).&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 28&lt;/ref&gt; Heraf var 7 bebyggelser var på 1 &quot;plov&quot;, 21 bebyggelser var på 2 &quot;plove&quot;, 23 bebyggelser var på 3 &quot;plove&quot;, mens hovedparten var på 5-10 &quot;plove&quot; men enkelte endda på mere end 30 &quot;plove&quot;.&lt;ref name=&quot;Bartholdy22&quot;&gt;Bartholdy m.fl., s. 22&lt;/ref&gt; Mens de mindste bebyggelser må anses for [[enestegård]]e, må de større bebyggelser have været [[landsby]]er.

== Næringsmæssige forhold ==
=== Landbrug ===

Landbrug var hovednæringen. Hovedvægten lå på agerbrug, mens husdyrhold tilpassedes dette. Hovedvægten i husdyrholdet synes at have ligget på kvægavl, først og fremmest okser. Blandt andet nævner den arabiske geograf [[al-Idrisi]] i bemærkningerne til sit kort over området fra [[1154]] (hvor Tallinn optræder under navnet [[Kolyvan]]), at befolkningen i omegnen af byen holdt meget kvæg, og [[Henrik af Livland]] nævner i sin krønike, at tyske erobrere i [[1210]] tog store kvæghjorde på indtil 4000 okser med sig som krigsbytte. Kvæget blev udnyttet som trækkraft og som leverandør af gødning, omend samtidige kilder angiver mangel på gødning som årsag til manglende udvidelse af det dyrkede areal.&lt;ref name=&quot;Bartholdy19&quot;&gt;Bartholdy m.fl., s. 19&lt;/ref&gt; Husdyrholdet var bredt: foruden kalve holdt man får, geder, svin, heste og høns samt fra gammel tid hund (og kat).&lt;ref name=&quot;Muinasaeg, 197&quot;&gt;Eesti Muinasaeg, s. 197&lt;/ref&gt;

Sandsynligvis har rugen bredt sig kraftigt allerede i vikingetiden, idet rug udgør 95% af fund fra kulturlag i [[Soontaga]] i det sydvestlige Estland fra 11. århundrede. [[Vinterrug]] har sammen med [[havre]], [[hvede]], [[byg]], [[ærte]]r samt [[bønne]]r været dyrket, desuden [[hamp]]. Det er muligt, at [[trevangsbrug]]et (vårafgrøde, vinterafgrøde, brak) er indført ved siden af det &quot;traditionelle&quot; [[tovangsbrug]] (vårafgrøde, brak), men hvornår og i hvilken udstrækning, det slog igennem, er uafklaret.&lt;ref&gt;Eesti Muinasaeg, s. 196&lt;/ref&gt; Kornet blev male på en hånddrevet drejekværn.&lt;ref&gt;Eesti esiajalugu, s. 389&lt;/ref&gt;

=== Fiskeri og Jagt ===

Fiskeri og jagt synes at have spillet en underordnet rolle, men var ikke uden betydning. Knoglefund viser, at man især har jaget køddyr som [[elg]], [[rådyr]] og [[vildsvin]].&lt;ref name=&quot;Bartholdy19&quot; /&gt; Derimod drev man på egnede steder fiskeri efter blandt andet [[gedde]].&lt;ref name=&quot;Muinasaeg, 197&quot; /&gt;

=== Håndværk ===

Håndværk spillede en vis rolle, først og fremmest ''smedehåndværk''. [[Smed]]ene fremstillede såvel landbrugsredskaber (le- og seglblade med mere) som våben (øksehoveder, lanse- og spydspidser, knive)&lt;ref&gt;Eesti Esiajalugu, s. 368ff&lt;/ref&gt; foruden smykker af ædle metaller og ædelsten, spænder, dragtnåle, armbånd&lt;ref&gt;Eesti Esiajalugu, s. 350ff&lt;/ref&gt; og synes at have brugt stedlig [[myremalm]] som råstofkilde.&lt;ref&gt;Bartholdy m.fl., s. 19f&lt;/ref&gt; En sådan jernudvinding har blandt andet fundet sted i [[Võhma]]-[[Paatsa]]-[[Tuiu]]-[[Kiruma]]-området på det nordlige Saaremaa, hvor slaggebjerge af indtil 1 meters højde og 8-15 meter i tværmål forekommer.  Det er sandsynligt, at smeden var den ældste specialiserede håndværker i det estiske samfund, idet ordet &quot;''sepp''&quot; (estisk for &quot;smed&quot;) indgår som efterled i andre håndværk: ''puusepp'' (tømrer), ''pottsepp'' (pottemager), ''ratassepp'' (hjulmager) m.fl.&lt;ref&gt;Eesti Muinasaeg, s. 232f&lt;/ref&gt;

Allerede i 11. århundrede udvikledes i det sydøstlige Estland en mangesidig, kunstdekoreret ''pottemagerkunst''. Det kan være, at metoden at lave [[drejekeramik]] er indført fra russisk område, idet udformninger og besmykning har ligheder med forholdene her. Keramikken bredte sig vest- og nordover i Estland i det 12. århundrede En del krukker var helt uden besmykning, andre med bånd og zigzag-mønstre rundt langs krukkekroppen.&lt;ref&gt;Eesti muinasaeg, s. 236f&lt;/ref&gt;

=== Handel ===

Handel var en næringsvej i hansestæderne. I sommeren [[1230]] indkaldte [[Sværdbroderordenen]] henved 200 købmænd fra [[Gotland]] til [[Reval]] til fremme af handelen. Købmændene blev i stæderne organiseret i gilder, håndværkerne i lav. Med tiden blev såvel håndværk som handel forbeholdt folk af tysk herkomst.&lt;ref name=&quot;Bartholdy22&quot; /&gt;

== Stedlige politiske begivenheder ==

Den danske overhøjhed var aldrig stærk i Estland, og kun ved enkelte lejligheder blev hæren sendt til området. I [[1240]] til [[1242]] var Danmark i krig mod [[Novgorod]] og prøvede på at udbrede sit herredømme til [[Ingermanland]]. Kong Valdemar sendte sine sønner [[Abel af Danmark|Abel]] og Knud for at støtte sine [[vasal]]lers kampagne, dog uden at vinde nogen territorier. Den danske kong [[Erik 4. Plovpenning|Erik IV Plovpenning]] besøgte Estland i [[1249]]. Den danske flåde sejlede til Reval i [[1268]] og [[1270]] imod den [[Rusland|russiske]] og [[Litauen|lituaiske]] trussel. 

== Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343) ==
[[Fil:Deutscher Orden 1410.png|thumb|450px|Baltikum frem til begyndelsen af det 15. århundrede. Den danske konges besiddelser ''Harrien'' og ''Virland'' ses med lysebrun farve ved [[Finske Bugt|Den finske Bugt]]. Det område, der var opfattet af Folkeopstanden 1343, ses med rødprikket markering øverst på kortet]]

'''Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat''' ({{lang-et|Jüriöö ülestõus}}) var et folkeoprør under dansk konge, som begyndte [[Sankt Jørgen]]s nat, den [[23. april]] [[1343]] i Harrien ([[Harjumaa]]) og herfra hurtigt spredtes til Wiek ([[Läänemaa]]) og [[Øsel]] ([[Saaremaa]]) – alle provinser i [[Estland]]. Folkeopstanden blev nedkæmpet af [[Den Liviske Orden]] ({{lang-et|Liivi ordu}}), der på samme tid lå i krig med [[Republikken Pskov]] ({{lang-et|Pihkva vürstiriik}}). Hærenheder fra Den Liviske Orden blev hurtigt bragt fra det østlige til det centrale Estland. 

Folkeopstanden og dennes nedkæmpelse ved Den Liviske Orden var medvirkende til, at [[Valdemar Atterdag]] valgte at sælge den danske krones besiddelser til ordenen frem for at overdrage dem til [[markgreve]]n af [[Brandenburg]] (som det ellers oprindelig havde været planlagt). Den sum, som han modtog herfor, var stærkt medvirkende til, at Valdemar Atterdag genvandt magten over det under tidligere konger pantsatte danske rige.

== Kilderne ==

Hovedkilderne til begivenheden og dens forløb er:
* ''Bartholomäus Hoeneke kroonika'' (Bartholomäus Hoenekes krønike),&lt;ref&gt;Eesti Rahva Ajalugu, s. 376&lt;/ref&gt; 
* ''Hermann Wartberge kroonika'' (Hermann Wartberges krønike),&lt;ref&gt;Eesti Rahva Ajalugu, s. 375&lt;/ref&gt;
* ''Marburgi Wigandi kroonika'' (Marburgi Wigands krønike),&lt;ref&gt;Eesti Rahva Ajalugu, s. 375f&lt;/ref&gt;
* ''Johannes Renner: &quot;Livimaa ajalugu 1556-1561&quot;'' (Johannes Renner: [[Livland]]s historie [[1556]]-[[1561]]).
De tre førstnævnte er samtidige med begivenheden.&lt;ref&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 134&lt;/ref&gt; Sidstnævnte er skrevet langt senere og utvivlsomt skrevet med større eller mindre indsigt i de ældre kilder – og som sådan snarest det første forsøg på at tolke begivenheden og sætte den ind i en større sammenhæng i lyset af de følgende århundreders udvikling. 

En hovedkilde til begivenhederne er [[Bartolomäus Hoeneke]], daværende (og samtidig) ordenspræst i [[Järva]] og vidne til en del af begivenhederne, der i &quot;''Livlands yngre rimkrønike''&quot; ({{lang-et|Liivimaa noorem riimkroonika}}) skildrer begivenhederne således:&lt;blockquote&gt;&quot;''År 1343 Sankt Jørgens Nat skete et omfattende mord i Harju, thi esterne i Harju ville have deres egne konger og begyndte deres virksomhed således: på et højdedrag lå et hus, som de Sankt Jørgens Nat ville afbrænde, derefter ville de på en gang angribe alle tyskere og dræbe dem, deres kvinder og børn. Da dette var sket, begyndte de at slå ungmøer, kvinder, drenge, småpiger, adelige og ikkeadelige, unge og gamle ihjel. I [[Padise kloster]] slog de 28 [[munk]]e ihjel og afbrændte klosteret. De nedbrændte alle adelige herregårde, drog hærgende frem og tilbage og dræbte alle tyskere, som de fik fat på. Derefter ophøjede de 4 estiske bønder til konger, lavede forgyldte sporer og farvestrålende kapper til dem, gav dem kranse på hovedet, hvilket da var på mode, og af bandt gyldne bælter om deres liv, det var deres kongelige skrud. De, som slab væk fra mændene, kvinder og børn, dem dræbte ikketyske kvinder, brændte tillige kirker og kapeller. Da det var sket, drog esterne til [[Tallinn]] og omringede den med ti tusinde mand; der gjorde de dem til riddere''&quot;.&lt;ref&gt;Eesti Rahva Ajalugu, s. 376f&lt;/ref&gt;&lt;/blockquote&gt;

En senere kilde til de datidige begivenheder er tillige [[Johann Renner]], der levede i det 16. århundrede, og som fortrinsvis beskrev sin samtids begivenheder men tillige omtaler tidligere begivenheder af betydning, herunder opstanden Sankt Jørgens Nat. I indledningen til &quot;''Livimaa ajalugu 1556-1561''&quot; ([[Livland]]s historie [[1556]]-[[1561]]) beskriver han begivenhederne som følger: &lt;blockquote&gt;&quot;''På den 26. ordensmester Borchart van Dreinloves tid var en stor elendighed og nød i Livland, idet bønderne gjorde oprør, dræbte alle tyskere, de kunne få fat på, afbrændte tillige slotte og herregårde i Harju, Lääne- og Saaremaa. I denne elendighed flygtede enhver, som kunne løbe sin vej. Bønderne valgte fire konger blandt sine egne, hvis ord de fulgte, omringede Tallinn med 10.000 mand, fik hjælp fra svenskerne, tillige fra russerne. De samme hærgede Tartu bispedømme, røvede, myrdede og afbrændte. Ordensmesteren samlede sin hær, så godt som han kunne, fik hjælp fra Preussen, opførte sig mandligt og myrdede 39.000 bønder, unge og gamle, nær og fjernt. Mens han udførte dette, trængte litauerne med deres hær ind i Livland, røvede og afbrændte, myrdede og bortførte over 6.000 personer samt 30 ordensbrødre''.&quot;&lt;ref&gt;Renner, s. 4. oversat til dansk efter den estiske kildeoversættelse&lt;/ref&gt;&lt;/blockquote&gt;

== Baggrund ==

Estland var blevet overfaldet og besat af [[korstog]]sfarere fra [[Danmark]] og [[Tyskland]] i det 13. århundrede. De nye herrer indførte skatter og afgifter og gjorde med tiden den hjemmehørende estiske befolkning til fæstere. Undertrykkelsen blev værre i takt med opførelsen af borge og godser rundt om i landet. Politisk var situationen usikker: De nordlige provinser ''Harrien'' og ''Virland'' hørte siden [[Stensby-aftalen]] af [[7. juni]] [[1238]] under den danske konge, men det danske overherredømme var svagt. I praksis lå magtudøvelsen i hænderne på stedlige vasaller, og de fleste danske vasaller var af tysk oprindelse.

I begyndelsen af 1300-tallet forværredes undertrykkelsen af den estiske bondebefolkning, ikke mindst i landskaberne ''Harrien'' og ''Virland''. I [[1320]]-erne rejstes første gang spørgsmålet om salg af de estiske besiddelser.&lt;ref&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 253&lt;/ref&gt; Den danske kongemagt havde stadigt sværere ved at styre vasallernes magtudøvelse, og et salg forekom under hensyn til de samtidige hjemlige (danske) vanskelige forhold at være at foretrække. Den mest sandsynlige køber var [[Den Tyske Orden]], der havde store besiddelser syd for i det baltiske område og som holdt [[Sverige]] væk fra dette. I [[1341]] lavedes et første udkast til en salgsaftale, men den blev ikke udført. Medvirkende var måske den estiske befolknings virke. I henhold til ''Marburgi Wigands krønike'' prøvede esterne at sende udsendinge til den danske konge for at forhindre, at han beskyttede vasallernes voldelige og selvrådige optræden. Tiderne var forvirrede: I 1340-erne var udbrudt krig mellem feudalherrerne i [[Livland]] og [[Republikken Pskov]] samtidig med, at der var krig mellem [[Danmark]] og [[Sverige]].

Det var under disse svære forhold, at opstanden brød ud.&lt;ref&gt;Eesti Talurahva ajalugu, s. 254&lt;/ref&gt; 

== Forløbet ==

Folkeopstanden kan tidsmæssigt og geografisk opdeles i tre:
* først brød folkeopstanden ud i omegnen af [[Reval]] ([[Tallinn]]),
* dernæst bredte den sig til fastlandsområderne under [[Øsel-Wiek bispedømme]] ({{lang-et|Saare-Lääne piiskopkond}}),
* endelig skete en folkeopstand på øen [[Øsel]] (hvoraf en del hørte under bispedømmet Øsel-Wiek).

Så vidt vides begyndte folkeopstanden i områder, som hørte under den danske konge i [[Hertugdømmet Estland]] ({{lang-et|Eestimaa Hertsogkond}}) i den nordlige del men omfattede tillige andre områder, fortrinsvis provinserne Wiek ({{lang-et|[[Läänemaa]]}}, oversat: &quot;vestland&quot;) og [[Øsel]] (estisk: ''[[Saaremaa]]'', oversat: &quot;øland&quot;).

=== Folkeopstanden i Harrien ===
[[Fil:TLN-LAS-Jüriöö park.JPG|thumbnail|Sankt Jørgens Nat Park. [[Sõjamäe]], Tallinn]]
Folkeopstanden omfattede hele det daværende Revala og Harrien. Esterne frasagde sig kristendommen og gav sig til at henrette alle med tyske rødder (krønikerne angiver så mange som 1.800 ofre). Der var i princippet tale om en bonderejsning omend vasaller af estisk herkomst formodes at have deltaget. Under folkeopstanden angreb esterne [[Padise kloster]] ({{lang-et|Padise klooster}}) og dræbte 28 [[munk]]e, samt talrige tyske [[vasal]]ler. Livlands yngre rimkrønike oplyser, at samtlige herregårde, kirker og enlige munkeboliger blev brændt. Ødelæggelsen af herregårde bekræftes af kilderne. Godser lå tæt i Jõelähtme, Kuusalu, Jüri, Harju-Jaani, Keila og Kose sogne, og det er næppe tilfældigt, at dette område blev særligt udsat.

Esterne valgte sig fire ledere, som de kaldte &quot;konger&quot; ({{lang-et|kuningas}}). Derefter belejrede de Reval (Tallinn) med angiveligt 10.000 mand.&lt;ref&gt;af formuleringen i den yngre rimkrønike &quot;der slog de riddere&quot; lader sig ikke fastslå, om der menes overvandt riddere eller lod slå til riddere, jvf. Eesti Talurahva Ajalugu, s. 254&lt;/ref&gt; De lykkedes dem imidlertid ikke at erobre staden, hvorfor de rettede en henvendelse til svenske hærførere på den anden side af den [[Finske Bugt]] ({{lang-et|Soome laht}}) samt fogderne i [[Turku]] og [[Vyborg|Viborg]] om at komme dem til hjælp og opnåede løfte om at få tilsendt hjælp. Men hjælpetropperne blev forsinkede og de estiske hærenheder, der havde omringet Tallinn, blev slået i [[Slaget ved Sõjamägi]] ({{lang-et|Sõjamäe lahing}}) den [[14. maj]] [[1343]] af hærenheder fra den Liviske Orden.

Den [[18. maj]] ankom til Tallinn den svensk-finske hjælpehær under ledelse af Dan Nilsson fra [[Åbo]], men ved meddelelsen om esternes nederlag vendte de tilbage til [[Finland]].

=== Folkeopstanden i Läänemaa ===

Oprøret i Läänemaa begyndte angiveligt den [[25. april]]. Bondehære omringede [[biskop]]pens residens i [[Haapsalu]]. Hæren under biskoppen havde ikke nogen styrke, der for alvor kunne bruges til at gå imod bondehæren med. Man var derfor henvist til at tilkalde hjælp udefra, fra ordenen, der var den eneste magtfaktor af betydning. Henvendelsen blev rettet til ordensmesteren [[Burchard von Dreileben]] i Weissenstein ([[Paide]]) i provinsen ''Jerwia'' ([[Järvamaa]]), der straks tog skridt til at blande sig, idet han med god ret så de muligheder, der derved ville byde sig. Han sendte derfor en udsending, der talte estisk, til oprørerne og indbød dem til forhandlinger i Paide. 

=== Forhandlingerne i Paide ===

[[Fil:Paide ordulinnuse varemed 2013.JPG|thumb|Ordensfæstningen i Paide]]

&quot;De fire konger&quot; ankom den [[4. maj]] til Paide for at forhandle med ordensmesteren [[Burchard von Dreileben]], og lovede at være ham lydig. Det formodes, at de ønskede hans medhjælp ved belejringen af Tallinn, i det mindste til ankomst af den ventede hjælp fra Sveriges finske besiddelser.&lt;ref name=e255&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 255&lt;/ref&gt; 

Forløbet af forhandlingerne vurderes forskelligt. Hvad der står fast er, at &quot;kongerne&quot; blev henrettede af ordensmesteren.&lt;ref name=e255/&gt;

Ifølge én opfattelse var det esterne selv, der havde skylden herfor. Da ordensmesteren spurgte dem hvorfor, de havde dræbt så mange mennesker – herunder de 28 munke – svarede de, at alle tyskere fortjente at blive dræbt. Dette svar brød ordensmesteren sig ikke om, og de blev hugget i stykker af ordensriddere.

En anden udlægning er, at ordensmesteren skarpt kritiserede &quot;kongerne&quot; for mordene på tyskere, der var uden lige siden verdens begyndelse. Esterne forsvarede sig med, at de så længe var blevet pint og undertrykt, at de ikke længere kunne tåle det. Især havde ordensmesteren bebrejdet dem mordet på de stakkels munke, hvortil en af &quot;kongerne&quot; havde svaret, at de var rigeligt medskyldige i undertrykkelsen. Under de efterfølgende stridigheder, der opstod, da ordensmesteren forsøgte at tage dem som fanger, blev de alle dræbt. Ordenen havde ikke skyet noget middel for at opnå sit mål!&lt;ref name=e255 /&gt;

Derefter trængte hærenheder fra ordenen ind i Harrien, hvor der skete to sammenstød med folkehæren: Den [[11. maj]] foregik [[Slaget ved Kimmole]]&lt;ref&gt;Kämbla&lt;/ref&gt; ({{lang-et|Kimmole Lahing}}) og den [[14. maj]] [[Slaget ved Kanavere]], hvor esterne uden ledere kæmpede mod ordensenheder. Forud for ordenshærens ankomst til Tallinn havde man på skrømt givet tilbud om fredsforhandlinger for derved at få tid til at afskære esterne mulige veje for tilbagetog. Især slaget ved Kanavere var blodigt, og efter esternes nederlag var folkeopstanden i Harrien i virkeligheden nedkæmpet. Det var først på dette tidspunkt at hjælpen fra Finland dukkede op – blot for at erkende, at der intet var at stille op.&lt;ref&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 255f&lt;/ref&gt;

=== Hjælp fra Pskov ===

Henimod slutningen af maj havde esterne angiveligt også bedt om hjælp fra [[Republikken Pskov]]. Store russiske hærenheder fra [[Pskov]] trængte ind i [[Tartu bispedømme]] ({{lang-et|Tartu piiskopkond}}) og foranledigede, at ordenen måtte sende enheder af egne hære imod dem. Det kom til et stort slag ved [[Vastseliina]], hvorefter hæren fra Pskov vendte hjem. Det midlertidige fravær af ordenshæren fra det nordlige Estland muliggjorde her en fortsættelse af folkeopstanden.&lt;ref name=e256&gt;Eesti Talurahva Ajalugu, s. 256&lt;/ref&gt;

=== Opstanden på Saaremaa ===

Den [[24. juli]] [[1343]] begyndte folkeopstanden på [[Saaremaa]], hvor folkehæren omringede og undertvang Pöide ordensfæstning ({{lang-et|Pöide ordulinnus}}) efter en belejring, der varede 8 dage. Det er uklart i hvilket omfang, tidligere oprørere fra fastlandet deltog. Under opstanden blev tyskerne angiveligt nærmest udryddet og klerikale druknet. Oprørerne havde lovet fæstningsindbyggerne [[frit lejde]], men da de forlod fæstningen, blev de stenet ihjel.

Ordensmesteren bad om hjælp fra [[Preussen]], og denne ankom til [[Riga]] i efteråret 1343. Her opdeltes hæren i flere dele, hvoraf hoveddelen blev sendt til ''Harrien''. Indbyggerne havde søgt ly i to folkeborge, men det lykkedes tyskerne at erobre dem efter svære kampe, hvorefter hele egnen blev udplyndret. 

I februar [[1344]] trængte hærenheder fra [[Den Tyske Orden]] over på [[Saaremaa]], hvor de først gennemførte omfattende plyndringer og derefter angreb øboernes fæstning. Det lykkedes at erobre fæstningen og dræbe Saaremaa-&quot;kongen&quot; ''Vesse''. Men folkeopstanden var endnu ikke ovre. Opstanden blev først endegyldigt nedkæmpet vinteren [[1345]], da tyskerne på ny gennemførte et omfattende togt mod Saaremaa og tvang øboerne til at underskrive en overgivelsesaftale.&lt;ref name=e256 /&gt;

== Følgerne ==

Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat med de efterfølgende nedkæmpninger forværrede brat esternes levevilkår og fjernede dem i flere århundrede fra enhver politisk ledelse.{{kilde mangler|dato=november 2015}}&lt;!--Ville undertrykkelsen, som jo i alle fald stadig havde øgt, ha været mindre, hvis opstanden ikke var sket?--&gt; Efter folkeopstanden overtog [[Den Tyske Orden]] alle vigtigere danske slotte og fæstninger i Hertugdømmet Estland — [[Reval]] (Tallinn) og [[Rakvere]] [[1343]], [[Narva]] i [[1345]]. 

I [[1346]] solgte den danske konge [[Valdemar Atterdag]] [[Hertugdømmet Estland]] til den tyske orden. Baggrunden for dette salg skal søges i to forhold. For det første havde [[Christoffer 2]]. fået sin datter Margrethe gift med [[markgreve]] [[Ludvig af Brandenburg]] (hvis fader var den tyske kejser). Medgiften var 12.000 mark sølv, men Christoffer var indtil sin død i [[1332]] ikke i stand til at betale beløbet på grund af armod. To af Christoffers sønner (Otto og Valdemar) ønskede at efterfølge deres fader på tronen og begge lovede at indfrie gælden i form af en afståelse af hertugdømmet Estland &quot;som medgift eller i stedet for medgift&quot;. Den uafklarede situation holdt sig en årrække, idet Otto efter at have forsøgt en opstand mod de holstenske grever var endt i fangenskab. [[1340]] blev [[grev Gerhard]] dræbt af [[Niels Ebbesen]], og det gav Valdemar mulighed for at bestige den danske trone. For det andet medførte begivenhederne med oprøret og dets bekæmpelse i Estland, at den mest hensigtsmæssige måde at løse de datidige problemer på var at sælge [[Hertugdømmet Estland]] til Den tyske orden og af de derfor modtagne penge udrede søsterens medgift. Otto var efter afslutningen af sit fangenskab indtrådt i ordenen. Salget skete i 1346, idet Mariaordenen betalte 19.000 mark sølv, hvoraf 6000 tilfaldt markgreven og resten Valdemar. Da paven på daværende tidspunkt var på fjendefod med den tyske kejser, lod Valdemar i et brev til pave [[Pave Clemens 6.|Clemens]] dateret juni [[1347]] alene oplyse om salget og det samlede beløbs størrelse, men ikke at en del blev betalt til markgreven. Det beløb, markgreven fik udbetalt, modsvarede kun halvdelen af medgiften, men da betalingen skete, havde Margrethe allerede været død i 6 år. For det beløb, Valdemar beholdt selv, rejste han en hær, og derefter kastede han sig ud i at dels indfrie det pantsatte rige, dels genvinde dette.&lt;ref&gt;Wingender&lt;/ref&gt;

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* Friedrich Benninghoven: &quot;Zur Technik spätmittelalterlicher Feldzüge im Ostbaltikum&quot; ''Zeitschrift für Ostforschung'' nr. 19 (1970), s. 631-651. 
* Friedrich Benninghoven: &quot;Die Burgen als Grundpfeiler des spätmittelalterliches Wehrwesens im preussisch-livländischen Deutschordensstaat&quot; (i: ''Die Burgen im Deutschen Sprachraum. Ihre rechts- und verfassungsgeschichtliche Bedeutung I''. Herausgegeben von Hans Platze (Sigmaringen 1976), s. lk 565-601. 
* ''Eesti Rahva Ajalugu'', 2: Taani- ja orduaeg. Mõisad ja Teoorjus; Tartu 1932, genoptryk Tallinn 1996; {{ISBN|9985-9098-0-1}} (Det estiske folks historie, bind 2: Danske- og ordenstiden. Godser og fæstere).
* Eesti Teaduste Akadeemia Ajaloo Instituut: ''Eesti Talurahva Ajalugu''; I köide; Tallinn 1992 (De estiske landbrugeres historie).
* Johann Renner: ''Livimaa ajalugu 1556-1561''; Tallinn 1995; {{ISBN|5-460-00216-8}}. (kildeoptryk)
* ''Hermanni de Wartberge Chronicon Livoniae''. Herausgegeben von Ernst Strehlke. (Leipzig 1863)
* ''Liivimaa vanem riimkroonika''. Tõlkinud ja kommenteerinud Urmas Eelmäe, teaduslik toimetaja Enn Tarvel (Tallinn 2003)
* ''Bartholomäus Hoeneke Liivimaa noorem riimkroonika (1315-1348)''. Tõlkinud ja kommenteerinud Sulev Vahtre (Tallinn 1960).
* Sulev Vahtre. ''Jüriöö [1343. aasta ülestõus]''. Tallinn: Eesti Raamat; 1980. 
* Troels Balslev Wingender: &quot;Rige til salg&quot; (''Skalk 1992'' nr. 5, s. 28-30).

== Eksterne henvisninger ==

* [http://www.omasaar.ee/index.php?content=artiklid&amp;sub=12&amp;artid=8349 Urmas Kiil: &quot;Saarlaste vastuhakust Jüriöö sündmuste ajal&quot;, ''Meie Maa'', 26. juuli 2008] 
* [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=194 J. Luiga: &quot;Läti Hendriku kroonika kriitika&quot; (XI osa ''Eesti Kirjandusest'' nr. 10; 19] (Kritik af Henrik af Letlands krønike)
* [http://www.miksike.ee/documents/main/lisa/5klass/5eestim/jyrioo.htm Mikk Sarv: &quot;Jüriöö ülestõusu tõlgendusi&quot;] (Fortolkninger af Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat)
* [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=129 O. Sild: &quot;Eestlaste vabaduse järkjärguline kokkuvarisemine keskajal&quot; (III osa ''Eesti Kirjandusest'' nr. 3; 1926)] (Estlands friheds skridtvise fortabelse i middelalderen)
* [http://lepo.it.da.ut.ee/~tjaago/tabel.pdf Rahvaluuleteaduse eelne periood. Juhuslikud kirjapanekud] (estisk oversigt over kilder til Estlands middelalderlige historie)

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* Nils G. Bartholdy, Toomas Tamla, Kai Hørby, Thomas Riis:'' 1219 – Dannebrog og Estland''; Roskilde Museums Forlag 1992; {{ISBN|87-88563-18-9}}.
* Eesti NSV Teaduste Akadeemia Ajaloo Instituut: ''Eesti esiajalugu''; Tallinn 1982.
* Eesti NSV Teaduste Akadeemia Ajaloo Instituut: ''Eesti talurahvaajalugu'', I köide; Tallinn 1992.
* &quot;Eesti Nõukogude Entsüklopeedia&quot; (forkortet ENE); Tallinn 1975.
* ''Henriku Liivimaa Kroonika'' (oversat til estisk ved Richard Kleis); Tallinn 1993; {{ISBN|5-450-01319-1}}.
* Carsten Selch Jensen: &quot;Nordens Korstog&quot;; kronik i ''Skalk'' 2002 nr. 4, s. 20-28. 
* Marje Jõeste, Ülo Kaevats, Harry Õiglane: ''Eesti A&amp;O''; Eesti Entsüklopeediakirjastus; Tallinn 1993; {{ISBN|5-89900-013-9}}
* Aivar Kriiska, Andres Tvauri: ''Eesti Muinasaeg''; AS BIT 2002; {{ISBN|9985-2-0694-0}}.
* John Lind: &quot;Den faldt fra himlen ned&quot;; kronik i ''Skalk'' 2001 nr. 6, s. 20-27.
* Eesti Teaduste Akadeemia Ajaloo Instituut:''Eesti Talurahva Ajalugu''; I Köide; Tallinn 1992.

== Eksterne henvisninger ==

*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0002-PDF/hto_10rk_0002_80299.pdf Svend Aakjær (anmeldelse af): &quot;Paul Johansen: Die Estlandliste des Liber Census Daniae. København og Reval 1933&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 2; 1932)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0005-PDF/hto_11rk_0005_79350.pdf C. A. Christensen: &quot;Stig Andersens benyttelse af Valdemar Atterdags segl og forudsætningerne for salget af Estland i 1346&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 5; 1956)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_16rk_0005-PDF/hto_16rk_0005_76983.pdf John Lind: &quot;Den dansk-russiske traktat 1302. Erik Menveds østpolitik og omvæltningen i de nordiske alliancer&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 16, rk. 5; 1996)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96359.pdf Hans Olrik: &quot;Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 6; 1895)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0003-PDF/hto_4rk_0003_79077.pdf C. E. F. Reinhardt: &quot;Til Belysning af nogle Punkter i Valdemar Atterdags Historie&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 4. række, Bind 3; 1872)]
* [[Juhan Luiga]], [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=459 Lembitu välispoliitika], ''Eesti Kirjandus'' nr. 8-11/[[1921]] (estisk)
* [[Juhan Luiga]], [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=194 Läti Hendriku kroonika kriitika], ''Eesti Kirjandus'' [[1922]]-[[1926]] (estisk)
* [[Harri Moora]], [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=374 Eestlaste vabadusvõitlusest 700-ja aasta eest.], ''Ajalooline Ajakiri'' nr. 1/[[1922]] (estisk)
* [[Olaf Sild]],  [http://www.kirjandusarhiiv.net/?p=129 Eestlaste vabaduse järkjärguline kokkuvarisemine keskajal], ''Eesti Kirjandus'', 1926 nr. 3/1926 (estisk)

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>t1u13y5kanbwfkbarmxbr7tfsd0jlsx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Trankebar</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6913</id>
    <revision>
      <id>42965</id>
      <parentid>32468</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:54:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42965</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11323" sha1="7huy01us3amhfssh2gzza8mutq80o1e" xml:space="preserve">[[Fil:Fort Dansborg.JPG|thumb|Fort Dansborg set fra kystsiden]]

'''Tranquebar''' eller '''Trankebar''' kendes som en del af [[Dansk Ostindien]], og i [[Indien]] under navnet [[Tarangambadi]]. Tranquebar er i dag en sydindisk fiskerlandsby, beliggende på [[Coromandelkysten]] ca. 300 km syd for [[Chennai]] (tidl. Madras) i delstaten [[Tamil Nadu]], i det sydøstlige Indien. Mellem [[1620]]−[[1845]] var Tranquebar en dansk handelskoloni.

== Historie ==
=== Baggrund ===
[[Fil:European settlements in India 1501-1739.png|thumb|Danske og andre europæiske besiddelser i Indien 1501-1739.&lt;br /&gt; Tranquebar mod sydøst.]]
Den danske [[Christian IV|konge Christian IV]] ønskede at gøre [[Danmark-Norge]] til en [[kolonimagt]] på linje med de øvrige europæiske stormagter. I [[1618]] blev en flåde sendt af sted, under ledelse af adelsmanden [[Ove Giedde]], for at indlede de danske handelsforbindelser i Ostindien. Efter en lang og hård sejlads ankom flåden til [[Ceylon]] (i dag [[Sri Lanka]]) i forventning om at få tildelt eneretten over øens handel med europæerne. Dette lykkedes dog ikke. I stedet modtog Ove Giedde besked fra generaldirektøren i  [[Ostindisk Kompagni|Det dansk Ostindiske Kompagni]], Roland Crappe, om at danskerne kunne opnå handelsrettigheder i Sydindien. Ove Giedde forlod således [[Ceylon]] og rejste til Naikens palads i [[Tanjore]] i [[Indien]]. 

I 1600-tallet var Nordindien en del af det store [[Mogulriget|Mogulrige]], og Sydindien var delt i en række uafhængige fyrstestater. Naiken i Tanjore regerede således over en del af det østlige Sydindien, og efter langstrakte forhandlinger med ham lykkedes det Ove Giedde og Roland Crappe at få lov til at etablere en handelskoloni i den lille fiskerlandsby Tranquebar. Til gengæld for dette skulle danskerne betale fyrsten en fast årlig afgift og måtte fremover forhandle nye privilegier med ham. Fyrsten kunne derved styre og udvikle handlen indenfor sit område samt skabe en modvægt til portugisernes indflydelse. 

=== Handelskoloni ===
Fra begyndelsen var det meningen, at Tranquebar skulle fungere som en handelskoloni – dvs. som et fast holdepunkt og springbræt for videre handelsekspansion i det øvrige Asien. Særlige vigtige varer var [[sukker]], det blå farvestof [[indigo]], krydderier som [[peber]], [[kanel]], [[kardemomme]] samt [[bomuld]] og [[silke]]. Handelens udgifter skulle dækkes via skatter og afgifter, som lokalbefolkningen i Tranquebar blev pålagt at betale. 

=== Missionsvirksomhed ===

[[Fil:Bartholomäus Ziegenbalg monument in Tranquebar, Tamil Nadu, South India.jpg|thumb|Skulptur af Bartholomæus Ziegenbalg i Tranquebar.]]

I koloniens glansperiode, i slutningen af [[1700-tallet]], var der over to hundrede udstationerede europæere i Tranquebar, og kolonien fungerede som hovedsæde for dansk handel andre steder i Indien samt Indonesien, Kina, Thailand og Persien.
Til Tranquebar blev i [[1705]] udsendt de tyske missionærer [[Bartholomäus Ziegenbalg]] og [[Heinrich Plütschau]] som udtryk for den danske konges omsorg for alle sine undersåtters religiøse liv. Det var de første missionærer, som udsendtes af en luthersk kirke. De oprettede bl.a. et trykkeri, som udover kristen pietistisk litteratur også i de første 100 år af dets levetid havde trykt over 300 bøger på tamilsk.&lt;ref&gt;Volmer Rosenkilde, ''Det danske Trykkeri i Trankebar 1712-1845'' i: ''Bogvennen'', Ny række, bd. 4 (1949). – S. 91-112.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://130.226.56.246/dk/Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Forskningsprojekter/Indiens+f%C3%B8rste+bogtrykkeri Galathea 3 – Forskning – Indiens første bogtrykkeri]&lt;/ref&gt; 

I [[1800-tallet]] begyndte det imidlertid at gå tilbage for den danske handel, og krigene imod England i begyndelsen af århundredet havde givet den danske flåde et alvorligt knæk. I [[1845]] besøgte ekspeditionsskibet [[Galathea (ekspeditionsskib)#Galathea-ekspeditionen 1845–1847|Galathea]] Tranquebar, og skibets kaptajn [[Steen Andersen Bille (viceadmiral)|Steen Bille]] strøg ved en officiel højtidelighed Dannebrog fra [[Dansborg]]s flagmast, idet Danmark havde solgt de danske besiddelser i Indien til englænderne. Det danske kolonieventyr i Indien havde dermed nået sin afslutning. 
 
I dag eksisterer den gamle danske bydel stadig med bl.a. byporten, Kongensgade, Posthusgade, guvernørens bolig samt det velbevarede danske fort [[Dansborg]], bygget tilbage i 1600-tallet.

=== Danske guvernører ===

Danske guvernører og deres forvaltningstid:
* [[Ove Gjedde]] (planlagde fæstningen [[11. oktober]] [[1620]]-[[13. februar]] [[1621]])
* [[Roland Crappe]] ([[14. december]] [[1620]]-[[9. november]] [[1636]])
* [[Bernt Pessart]] ([[9. november]] [[1636]]-[[5. september]] [[1643]])
* [[Willem Leyel]] ([[5. september]] [[1643]]-[[1648]])
* [[Paul Hansen Korsør]] ([[1648]]-[[7. september]] [[1655]])
* [[Eskild Andersen Kongsbakke]] ([[7. september]] [[1655]]-[[1669]])
* [[Henrik Eggers]] ([[1669]]-[[1673]])
* [[Sivert Cortsen Adeler|Sivert Adeler]] ([[1673]]-oktober [[1682]])
* [[Axel Juel]] (oktober [[1682]]-[[9. juli]] [[1687]])
* [[Wolff Heinrich von Calnein]] ([[9. juli]] [[1687]]-oktober [[1687]])
* [[Christian Porck]] (oktober [[1687]]-[[1689]])
* [[Moritz Hartmann]] ([[1689]]-[[1690]])
* [[Christian Porck]] ([[1690]]-[[1694]])
* [[Claus Vogdt]] ([[1694]]-[[9. maj]] [[1701]])
* [[Andreas Andreæ]] ([[19. maj]] [[1701]]-[[1701]])
* [[Mikkel Knudsen Crone]] ([[1701]]-[[1702]])
* [[Jørgen Hermandsen Bjørn]] (juli [[1702]]-[[1704]])
* [[Johan Sigismund Hassius]] ([[1. juli]] [[1704]]-[[20. oktober]] [[1716]])
* [[Christen Brun-Lundegaard]] ([[20. oktober]] [[1716]]-[[21. januar]] [[1720]])
* [[Christian Ulrich von Nissen]] ([[23. januar]] [[1720]]-[[12. oktober]] [[1726]])
* [[Rasmus Hansen Attrup]] ([[12. oktober]] [[1726]]-[[8. august]] [[1730]])
* [[Diderich Mühlenport]] ([[8. august]] [[1730]]-[[1. august]] [[1733]])
* [[Poul Krisk Panck]] ([[1. august]] [[1733]]-[[13. juli]] [[1741]])
* [[Ivar Bonsack]] ([[13. juli]] [[1741]]-[[17. september]] [[1744]])
* [[Hans Ernst Bonsack]] ([[17. september]] [[1744]]-[[5. september]] [[1754]])
* [[Hans Georg Krog]] ([[5. september]] [[1754]]-[[10. august]] [[1759]])
* [[Christian Frederik Høyer]] ([[9. maj]] [[1759]]-[[4. juli]] [[1760]])
* [[Herman Jacob Forck]] ([[4. juli]] [[1760]]-[[27. april]] [[1761]])
* [[Hermann Abbestée]] (1 gang: [[29. april]] [[1761]]-[[14. februar]] [[1775]])
* [[David Brown (guvernør)|David Brown]] ([[14. februar]] [[1775]]-[[17. januar]] [[1779]])
* [[Hermann Abbestée]] (2 gang: [[17. januar]] [[1779]]-[[17. maj]] [[1788]])
* [[Peter Anker]] ([[17. maj]] [[1788]]-[[7. februar]] [[1806]])
* [[Johan Peter Hermannson]] (1 gang: [[7. februar]] [[1806]]-[[13. februar]] [[1808]])
* ''Besat af [[England]] [[13. februar]] [[1808]]-[[20. september]] [[1815]]''
* [[Gerhard Sievers Bille]] ([[20. september]] [[1815]]-[[19. november]] [[1816]])
* [[Johan Peter Hermannson]] (2 gang: [[19. november]] [[1816]]-[[15. februar]] [[1822]])
* [[Jens Kofoed (guvernør)|Jens Kofoed]] ([[16. februar]] [[1822]]-[[7. maj]] [[1823]])
* [[Ulrich Anton Schönheyde]] ([[7. maj]] [[1823]]-[[7. marts]] [[1825]])
* [[Hans de Brinck-Seidelin]] ([[7. marts]] [[1825]]-[[26. marts]] [[1829]])
* [[Lauritz Christensen]] ([[26. marts]] [[1829]]-[[14. maj]] [[1832]])
* [[Conrad Emil Mourier]] ([[17. maj]] [[1832]]-[[1. maj]] [[1838]])
* [[Johannes Rehling]] ([[1. maj]] [[1838]]-[[18. juni]] [[1841]])
* [[Christian Tiemroth (politiker)|Christian Tiemroth]] ([[18. juni]] [[1841]]-[[15. september]] [[1841]])
* [[Peder Hansen (guvernør)|Peder Hansen]] ([[16. oktober]] [[1841]]-[[7. november]] [[1845]])

== Litteraturhenvisninger ==

* Torben Abd-el Dayem: ''Det Ostindiske Eventyr. Ove Geddes rejse til Ceylon og Indien 1618-22''. Fiskeri- Søfartsmuseet.
* Asta Bredsdorff.: ''Willem Leyels liv og farefulde rejse til Indien''. Museum Tusculanums forlag.
* Ole Feldbæk: &quot;Intet skib til Trankebar&quot; (kronik i: ''Skalk'' 1991 nr. 1, s. 18-27)
* Ole Feldbæk: &quot;India Trade under the Danish Flag 1772-1808&quot;; ''Scandinavian Institute of Asian Studies Monograph Series No. 2'', Studentlitteratur, Odense 1969
* Esther Fihl, ''Tropekolonien Tranquebar'', G.E.C. Gad, 1988. {{ISBN|87-12-01726-4}}.
* Hans Gregersen: ''Trankebar''; Wormanium, Højbjerg 1987; {{ISBN|87-85160-95-4}}
* Karin Kryger &amp; Lisbeth Gasparski, ''Tranquebar − Cemeteries and grave-monuments'', * * * * *Hans Munk Hansen: &quot;Tranquebar, Town and Buildings of the Danes&quot; Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2003. {{ISBN|87-87136-45-7}}.

== Noter ==
{{Reflist}}

== Se også ==
* [[Den danske Halle-mission]]

== Eksterne henvisninger ==
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1995WillemLeyelsvanskeligerejse45-61.pdf Asta Bredsdorff: &quot;Willem Leyels vanskelige rejse til Tranquebar 1639-43&quot; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1995'', s. 45-61)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0019-PDF/ho_nrk_0019_74121.pdf Niels Brimnes: &quot;Herredømmets svære balance – den danske koloniadministration i Tranquebar under kasteurolighederne 1787-89&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bind 19; 1991)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0005-PDF/hto_15rk_0005_81065.pdf Ole Feldbæk: &quot;Den danske Asien-handel 1616-1807. Værdi og volumen&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 15. række, bind 15; 1990)]
* [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QadE1urNhjO8Crlp3M9qyuTwXV4elt1Bq32tLY8W56YU6NRG2NeDZUqohPcPFEP7ZQXMaGpl82yPlwiujprbGHxrJzscCZ3m1jduJtYTAabM9FsMS4BaqNLJlNyG7PMkqw1ZzlarTicWqAAxxsStVHbhiQLUT0OZWigDduJz50P1s8PYMXnzxX4o0wPLHh_RR-zMdXz876rdmfVk7G68L8TE3RAewZGL7jybIpHm7liKZ8BwUKMH5PeXumZ-8gkDi79nXX-YZ2S2iP7filbYrmaN_0y6iHuwsq6Abr-xXBDWXZ5j7Ss J. Ferd. Fenger: ''Den Trankebarske Missions Historie''; Kjøbenhavn 1843]
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1992BybefolkningeniTranquebar67-89.pdf Inger Højbjerg: &quot;Bybefolkningen i Tranquebar i begyndelsen af 1700-tallet&quot; (''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1992''; s. 67-89)]
* [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5Qad2s7_m-VpTmYjnkDpva60YD58iYjtcxIXaNqhOMfnGHN7GhN1MkYfX6slHSCY9g-92_ZBYcsRh8OAR7Rkk2uWsStaY3XTU5T0LlTIF0CfRKr32QKM1H4V9QgQUQYzyDCA1G21o9qsSVezVgvyouEQMgdpRbi0Gij81V6qbF9YmStXMEKdNnpnKwIphxGpPHSFoL10JJ9vXdcfWHuTGBpIxof1_8_e1ATkn-aGWVGEuVEay8w6JFt6korly0MyzKv4R0aAL Yngvar Nielsen: &quot;General-Major Peter anker, Guvernör i Trankebar&quot; (Norsk Historisk Tidsskrift, Første Bind, Kristiania 1871, s. 273-284)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81502.pdf Georg Nørregaard: &quot;Englands Køb af de danske Besiddelser i Ostindien og Afrika 1845 og 1850&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, bind 3; 1934-1936)]
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1985Voogelphoenix114-141.pdf Jan Parmentier: &quot;&quot;Voogel Phoenix&quot;s rejse til Bantam 1677-1679&quot; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog'' 1985; s. 114-141)] 
* [http://www.scholiast.org/history/tra-narr.html Peter Ravn Rasmussen: Tranquebar. The Danish East India Company 1616 – 1669]
* [http://www.kitlv.nl/wp-content/uploads/2014/08/Mughal.pdf Kathryn Wellen: &quot;The Danish East India Compagny's War against the Mughal Empire, 1642-1698&quot; (''Journal of Early Modern History 19''; 2015; s. 439-461)]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>7huy01us3amhfssh2gzza8mutq80o1e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Island</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6917</id>
    <revision>
      <id>42895</id>
      <parentid>38673</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:42:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42895</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="131735" sha1="h6m3hv9liw8coa1s5riffs3gwopiq9k" xml:space="preserve">[[Fil:Husavik Iceland 2005 1.JPG|thumb|Husavik på Island i 2005.]]'''Islands historie''' er anderledes end historien i det øvrige [[Norden]]. Lige fra den første tid kender man enkeltpersoner, deres navne og slægtsforhold samt præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger skrevet på [[Island]] er [[Saga]]erne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island. 

Islands historie er kort fortalt beretningen om frie folk, der som følge af indbyrdes kiv mistede deres frihed og derefter måtte gå grueligt meget igennem, inden de genvandt friheden. At det gik sådan, kan henføres til flere forhold: For det første havde Island i lang tid ''en såre beskeden befolkning'', svingende omkring 40.000 til 60.000. I forhold til landets størrelse var Island således et tyndt befolket land&lt;ref&gt;Þorláksson, s. 30; ved den første folketælling i 1703 opgjordes indbyggertallet på Island til 50.444&lt;/ref&gt;. For det andet ''udgjorde landbrug landets hovednæringsvej'', hvilket indebar dels en meget spredt befolkning som ikke virkede befordrende på dannelsen af småbyer endsige købstæder, dels en høj grad af selvforsyning hvilket stækkede vilkårene for en befolkning inden for håndværk og handel&lt;ref&gt;Þorláksson, s. 29&lt;/ref&gt;; ''fiskeri var en binæring'' udøvet i fiskesæsonen og da fra midlertidige fiskebosætningssteder – ikke fra helårsbeboede [[fiskerleje]]r. For de tredje var landet fattigt på råvarer, hvorfor eksempelvis kornvarer, tømmer og jern måtte importeres, hvilket gjorde islændingene afhængige af disse forsyninger&lt;ref name=salmonsen587&gt;Thoroddsen (1922), s. 587&lt;/ref&gt;. For det fjerde ''lå landet forholdsvis langt fra andre lande'' og havde lange fragtveje, der tilmed kun blev benyttet i sommerhalvåret. Endelig ''savnede landet en central regering'', der kunne have samordnet og styret udviklingen&lt;ref&gt;Þorláksson, s. 30&lt;/ref&gt;, og da den endelig kom, havde den sit hovedsæde langt fra øen, der dermed blot var én blandt flere andre landsdele, hvis hensyn skiftende regeringer måtte tage vare på.

== Islands opdagelse og landnamstid (tiden indtil 930) ==
[[Fil:Is-Settlement of Iceland.svg|thumb|Kortet viser de første Nordboeres ekspeditioner til Island.]]
Den første historiske efterretning om Island findes hos den irske munk ''Dicuilus'', der i sin bog ''De mensura orbis terræ''&lt;ref&gt;[http://penelope.uchicago.edu/Thayer/L/Roman/Texts/Dicuil/De_mensura_orbis_terrae/text*.html ''Liber de Mensura Orbis Terrae'']&lt;/ref&gt; under året [[825]] fortæller, at nogle gejstlige omtrent 30 år tidligere var kommet til en fjerntliggende ø, som de antog for det af klassiske forfattere omtalte [[Thule (mytologisk ø)|Thule]]. De opholdt sig på denne ø fra [[1. februar]] til [[1. august]], og deres beskrivelse af solens gang såvel som af temperaturen passer fuldstændig på Island&lt;ref&gt;Thoroddsen (1889), s. 103&lt;/ref&gt;. Sandsynlig har enkelte irere af og til i 9. århundrede gæstet Island, for da nordmændene kom til landet, traf de nogle irske eneboere, der imidlertid straks forlod landet&lt;ref&gt;Thoroddsen (1889), s. 108&lt;/ref&gt;. Irlændernes opdagelse af Island fik ingen historisk betydning, da den ikke blev almindelig kendt, og de tog ikke landet i besiddelse. Da nordmændene opdagede Island efter midten af 9. århundrede, synes de at have været uvidende om irernes opdagelse tidligere. Som Island’s første opdagere nævnes den norske [[viking]] ''Naddoðr'' og en mand af svensk herkomst, ''Garðarr Svavarsson''. Disse fandt dog Island uafhængigt af hinanden, men man ved ikke sikkert, hvem af dem der først kom til landet&lt;ref&gt;Thoroddsen (1889), s. 109f&lt;/ref&gt;. Efter deres opdagelse opsøgte ''Flóki Vilgerðarson'', også kendt som ''Ravn-Floke'', Island. Det var ham, der gav landet det navn, som det siden har beholdt. Ifølge overleveringen var Floki på landnamsfærd vest for [[Norge]]. Med sig havde han tre [[ravn]]e, som han sendte af sted én ad gangen. To af dem kom tilbage, men den sidste fløj hele vejen til Island, og den fulgte han. Han overvintrede på [[Barðaströnd]] ved [[Breiðafjörður]]. Floki havde så travlt med at fiske, at han glemte at høste [[hø]] til kvæget om [[sommer]]en, så da det blev [[vinter]], døde kvæget. Næste forår besteg han et højt fjeld, hvorfra han havde udsigt over en fjord fyldt med is, hvilket inspirerede ham til at kalde øen for Island&lt;ref&gt;Thoroddsen (1889), s. 110&lt;/ref&gt;.

''Ingolf Arnarson'' og ''Leif Hróðmarsson'' flygtede fra det norske rige til Island, efter at de havde dræbt jarl Atles sønner. Leif blev dræbt den samme sommer af sine trælle. Ingólfr Arnarson fra Firðafylke i Norge blev således den første, der bosatte sig på Island (ved [[Reykjavík]] (= Røykvik) i år [[874]])&lt;ref&gt;Arkæologiske spor bekræfter, at det var en bosættelse her i [[870'erne]]&lt;/ref&gt;, og hans eksempel blev snart efterfulgt af andre nordmænd. Det er vanskelig at vide hvorfra i Norge, men formentlig først og fremmest fra [[Vestlandet]] og fra [[Hålogaland]] i nord. Eksempelvis tyder ting på, at den sidste høvding på Borg var ''Olav Tvennunbrunni''. Den sidste høvding på [[Borg i Lofoten|Borg]] i [[Lofoten]], drog med hele sin familie til Island i 900-tallet &lt;ref&gt;X-Lofoten: [http://www.x-lofoten.com/viking.htm Gudene fra vikingtid]&lt;/ref&gt;. Medvirkende til denne udvikling var, at [[Harald Hårfager]] havde erobret Norge, pålagt bønderne skat og gjort store forandringer i landets styrelse, hvilket vakte den største misfornøjelse, navnlig vestenfjelds og på Agder. Mange høvdinge og bønder foretrak derfor at forlade deres odelsgårde og fædreland frem for at finde sig i den underkuelse fra kong Haralds side. Dette gav anledning til en stor udvandring fra Norge, først til de skotske øer, [[Irland]] og [[Skotland]], men siden Islands opdagelse var bleven almindelig kendt, gik hovedstrømmen dertil. Måske var det også nogen fra de andre nordiske lande, [[Sverige]] og [[Danmark]], men disse var sandsynligvis i langt mindre antal.

De, som kom fra de britiske øer, medbragte muligvis [[træl]]le og tjenestefolk af irsk og gælisk oprindelse. Genetiske studier af den islandske befolkning synes at bekræfte dette og viser, at den både er af skandinavisk og irsk oprindelse. Et studium af Y-kromosomer har fundet, at 41,4 % tilhørte haplogruppe 1, mens 34,2 % tilørte haplogruppe 2 og 23,8 % haplogruppe 3. Studiet viste også, at generne fra haplogruppe 1 havde gælisk/irsk oprindelse, mens 2 og 3 syntes at have skandinavisk oprindelse. Dette betyder, at mellem 20 % og 25 % af islandske mænd havde irske forfædre.&lt;ref&gt;[http://www.cell.com/AJHG/abstract/S0002-9297(07)63256-X Agnar Helgason, Sigrún Sigurardóttir, Jayne Nicholson, Bryan Sykes, Emmeline W. Hill, Daniel G. Bradley, Vidar Bosnes, Jeffery R. Gulcher, Ryk Ward og Kári Stefánsson: «Estimating Scandinavian and Gaelic Ancestry in the Male Settlers of Iceland», ''The American Journal of Human Genetics'', Volume 67, Issue 3, 697–717, 1. september 2000]&lt;/ref&gt; Et studium af mtDNA viser, at stam-mødrene til dagens islandske befolkning hovedsagelig kommer fra Skandinavien og de britiske øer, men også har indslag fra samer, og centraleuropæiske befolkningsgrupper.&lt;ref&gt;[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10712214 Agnar Helgason, Sigrún Sigurðardóttir, Jeffrey R. Gulcher, Ryk Ward, og Kári Stefánsson: ''mtDNA and the origin of the Icelanders: deciphering signals of recent population history., Institute of Biological Anthropology'', University of Oxford, Oxford OX2 6QS, United Kingdom. NCBI PubMed, PMID 10712214, PMCID: PMC1288180, mars 2000, 66(3):999-1016.. Artiklen er også gengivet i ''American Journal of Human Genetics'' 66: 999. doi:10.1086/302816.]&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12935581?ordinalpos=1&amp;itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPanel.Pubmed_Discovery_RA&amp;linkpos=3&amp;log$=relatedarticles&amp;logdbfrom=pubmed Wittig H, Aschenbrenner A, Poetsch M, Krause D, Lignitz E.: «Variability of mitochondrial DNA in a population sample from Iceland». Institute of Forensic Medicine, Magdeburg University, Leipziger Strasse 44, 39120 Magdeburg, Tyskland, NCBI PubMed, PMID 12935581 (MEDLINE), mars 2003, 5 Suppl 1:S173-6.]&lt;/ref&gt;

Efter Harald Hårfagers togt omkring [[880]] til de skotske øer voksede udvandringen herfra til Island stærkt og kulminerede i det sidste 10 år af århundredet. Hele Island blev taget i besiddelse og bebygget i løbet af henved 60 år, fra [[874]] til [[930]]&lt;ref&gt;Antagelig var antallet af indbyggere i [[930]] kommet op omkring 20.000 mennesker&lt;/ref&gt;. Dette tidsrum plejer man at kalde landnamstid (islandsk: ''landnámatið''), af ''landnám'', landtagning, og nybyggerne, som tog landet i deres besiddelse, kaldes ''landnámsmenn''. Af dem kendes nu cirka 417 i [[Landnámabók]], bogen om landets bebyggelse. De første landnamsmænd tog meget store områder i deres besiddelse, og heraf uddelte de igen land til deres følge, til venner og frænder, der senere kom til Island. Senere indså man, at det ikke kunne gå i længden, at enkelte mænd udstrakte deres ejendomsret over så store områder. En aftale fastlagde, hvor stort et område man måtte tage i besiddelse&lt;ref name=thoroddsen111&gt;Thoroddsen (1889), s. 111&lt;/ref&gt;. Island gjorde et gunstigt indtryk på mange af nybyggerne. Landet var den gang mange steder bevokset med [[birk]]eskov fra kysten helt op til [[fjeld]]ene&lt;ref&gt;Thoroddsen (1913), s. 211&lt;/ref&gt;. Der var så gode græsgange, at fårene ofte kunne græsse hele vinteren ude. Også mulighederne for [[fiskeri]] både af laks og ørreder i elvene og af torskefisk i havet, hvor der også kunne drifves [[hvalfangst]]&lt;ref&gt;Thoroddsen (1913), s. 210&lt;/ref&gt;. Endelig fandt landnamsmændene på Island den frihed, som de havde mistet i Norge.

Harald Hårfager var misfornøjet over nordmændenes udvandring til Island, og at dette var uafhængigt af ham. Han sendte derfor ''Uni Garðarson'' til landet for at bringe det under sit herredømme. Som belønning blev Garðarson lovet titlen af jarl over Island. Da landnamsmændene erfarede hans hensigt, ville de intet have med ham at gøre og end ikke sælge ham føde eller kvæg. Uni måtte flygte fra den ene bygd til den anden og blev til sidst dræbt. Imidlertid hang truslen fra Norge vedvarende som tunge skyer over landnamsmændenes frihed.

== Island som fristat (930–1262) ==

=== Samfundet organiseres (indtil 930) ===

[[Fil:AM156fol p1.jpg|thumb|left|Den første side i ''Sagaen om Ramnkjell Frøysgode'' fra et islandsk manuskript fra 1600-tallet, som opbevares på Árni Magnússon Instituttet ''AM 156 fol''.]]

Hele Islands ældste historie, Sagatiden (''söguöldin'', 930—1030), er præget af begivenheder, der vidner om indbyggernes energi og hårdførhed, virke og kløgt, stolthed og stridbarhed, der stundom udartede til råhed, men først og fremmest knyttet til de ulige bygders og slægter; den formede sig meget sjældnere som en fælles statshistorie, hvilket hidrører fra, at islændingerne i begyndelsen ikke oprettede nogen udøvende fællesstyrelse i landet. Mange af landets beboere havde forladt deres hjemland og ejendomme for at blive fri for den centrale, altundertvingende kongemyndighed. Derfor var de modvillige over for i det nye land at oprette en regering, der kunne minde om den i hjemlandet. 

Sammenknytningspunktet blev [[Altinget]], hvor folk fra hele landet samledes. Lovretten havde nogen udøvende magt den tid, hvor Altinget var samlet, men ellers var det en privat sag at besørge det meste af, hvad i et moderne samfund påhviler embedsvæsenet. En undtagelse var, at ''goderne'', som var de suveræne høvdinge, hver i sit godedømme (''goðorð''), skulle træde til, hvis ingen privat mand fandtes, der var pligtig til at forfølge ens ret. For øvrigt havde Lovretten den lovgivende myndighed og domstolene den dømmende. Goderne sad i Lovretten og udnævnte dommere, men dømte ikke selv. Således kom den væsentlige magt og indflydelse til at hvile hos omtrent 50 høvdinge, men hver eneste mand, der var pligtig til at betale tingrejselønsafgift, kunne komme til at øve nogen indflydelse på lovgivningen og til at fungere som dommer.

==== Altinget ====

[[Fil:Thingvellir.jpg|thumb|[[Tingvellir]], hvor Alltinget ligger.]]
[[Fil:Islande thingvellir Ok.jpg|thumb|Udsyn over [[Tingvellir]].]]

Landnamsmændene var kommet til Island på deres egne skibe; de var uafhængige såvel af hverandre indbyrdes som af fremmede folk eller fyrster. Fælles nationalitet var det eneste, der knyttede dem sammen. Flere af de mægtigste landnamsmænd byggede gudehus (hof) på deres gård; de forestod selv offer- eller gudstjenesten, hvorfor de kaldtes ''[[gode (præst)|goder]]''. Deres følge og andre landnamsmænd i omegnen, der ikke opførte hove, sluttede sig til dem og dannede menighed om dem.

To af goderne, ''Þórólfur Mostrarskegg'' og ''Þorsteinn Ingólfsson'', oprettede snart ting i deres landnam (''Þórsnesting'' og ''Kjalarnesting''), hvor deres sager afgjordes. 

Da Landet var næsten bebygget, og befolkningen var bleven forholdsvis betydelig, indså nybyggerne, hvor uheldigt det vilde være ikke at have fælles love og en fælles forsamling, hvor sager mellem folk fra de ulige dele af landet kunne afgøres. 

For at forberede det rejste den ansete landnamsmand ''Úlfljótr'', der i omkring 20 år havde været bosat på øen, til Norge. Både han og de fleste andre landnamsmænd stammede fra det vestenfjeldske Norge; derfor valgte han [[Gulatingsloven]]s retsvedtægter som forbillede. Tre år efter vendte han tilbage til Island med de love, som han med bistand af sin morbroder, ''Þorleifr den spage'', havde udarbejdet (omkring år [[927]]).

Úlfjót’s fostbroder ''Grimr Geitskör'' berejste hele Island for at finde et heldigt sted til et fælles ting. Hans valg faldt på sletten nord for den store indsø i ''Bláskógar'' (Blåskove) i den sydlige del af landet. Såvel dette sted, ''[[Þingvellir]]'', som hele egnen og indsøen fik navn af ''Altinget''. Her blev Úlfljót’s love vedtagne på en fælles forsamling og [[Altinget]] oprettet.

Dermed var Úlfljóts lovgivende virksomhed fuldendt, og en lovsigemand blev valgt år [[930]]. Lovsigemandens embede, hans og godernes forsamling, lovretten, og en altingsdomstol blev stiftede samtidig med Altingets oprettelse.

Dengang blev også godernes antal fastsa. De fik tillige en bestemt verdslig myndighed, der gjorde dem til grundpiller i den islandske samfundsordning. Landet blev inddelt i 12 tingkredse (''þing''), dog uden geografiske grænser. I hver tingkreds skulle der være tre goder eller i alt 36 i hele landet.

Endvidere blev der oprettet ting i hver tingkreds. De blev afholdt om foråret af alle tre goder i forening. Disse ting kaldtes vårting (''várþing'') efter den årstid, de blev afholdt på. Med tiden blev store og folkerige fylker inddelt i flere godord (det område en gode repræsenterede). Flere fylker kunne også gå sammen om et fælles ting i det, som da blev kaldt for et tingslag.

Usikkerheden om Altingets domstolsmyndighed udløste blodige stridigheder, til og med på selve tinget. Som en følge af dem blev det i år [[965]] besluttet, efter forslag af [[Tord Gell]] (''Þord Gellir''), at landet skulle inddeles i fire [[fjerding]]er med hvert sit fjerdingsting. Inddelingen af fjerdinger var gyldig endnu ind i [[1900-tallet]]. Fjerdingerne var:
* Sydlændingenes (''Sunnlendingafiórðungr'') mellem [[Jökulsá]] på [[Solheimasand]] under [[Eyjafjöll]] og [[Hvalfjorden]].
* Vestfjordingenes (''Vestfirdingafiórðungr'') til [[Bitrufjorden]].
* Nordlændingenes (''Norðlendingafiórðungr'') til [[Langanes]].
* Østfjordingenes (''Austfirðingafióðungr''). 
I hver fjerding blev der også holdt tre herredsting, undtagen i den nordlige, hvor det blev holdt fire. Inddelingen var dog ikke fuldstændig baseret på landområde. Hver bonde kunne når som helst stille sig ind under en hvilken som helst gode eller høvding og således slutte sig til en anden fjerding end den, han boede i. 

På samme tid blev ''tidsregningen'' ordnet. Hidtil havde islændingene regnet året i 364 dage (12 måneder med tredive dage hver og fire [[skuddag]]e, ''aukanætr''), men på forslag fra [[Torstein Surt]] blev det desuden besluttet, at en 'skud-uge' skulle sættes ind for hvert syvende år. Denne tidsregning, med senere rettelser, blev beholdt ved siden af den romerske tidsregning helt ind i [[1900-tallet]].

For at gøre forfølgelsen af drabssager lettere, blev det bestemt, at hvis sagens parter hørte til ulige tingkredse, men var fra samme ''landsfjerding'', skulde sagen anlægges ved et fælles ''fjerdingsting'', mens parter fra ulige fjerdinger førte deres sager på Altinget. Denne forandring i værnetingsreglen gav anledning til, at landet blev delt i fire fjerdinger, da fjerdingsting nu skulle stiftes.

I hver fjerding skulle være tre tingkredse eller ''tinglag'', undtagen i nordfjerdingen, hvor tinglagene blev fire. Således blev nu goderne 39, men nordlændingerne skulle dog ikke have større indflydelse end de andre fjerdingsmænd. Derfor blev det bestemt, at goderne fra de tre andre fjerdinger skulle vælge én mand fra hvert tinglag til lovretten, for at 12 mænd fra hver fjerding skulle få sæde i lovretten. Hver af dem skulle igen udnævne to bisiddere, så lovretten nu kom til at bestå af 145 medlemmer (efter de to bispedømmers Oprettelse af 147).

Fjerdingstingene kom imidlertid ikke til rigtig at trænge igennem, men blev også fuldstændig overflødige, da der, sandsynlig ved en deling af Altingsdomstolen, kort efter opstod fjerdingsdomstole (Fjórðungsdómr) på selve Altinget. Omtrent [[1005]] blev endnu en ny domstol oprettet på Altinget, ''femterretten'', en slags højesteret, hvis stiftelse gav anledning til anerkendelsen af 12 ny godedømmer, der deltog i udnævnelsen af dommere i femterretten, men ikke fik sæde i lovretten.

Den islandske fristat udvikledes sig derved til en [[æt]]sbåren retsstat. Eftersom der ikke eksisterede nogen form for centralmyndighed, som kunne tvinge domme igennem, var det op til den enkelte at gøre dommen gyldig ved hjælp af sin egen æt.

Rettergang var basis for alt offentlig liv. Gennem denne nåede den islandske ret en selvstændig udvikling, baseret på de samnordiske retsinstanser. Islands selvstændige regler mærkes særligt på ættens gennemgribende betydning, ikke bare i civilretten, men også i kriminalretten. Her blev der (særligt ved drab) udmålt en bod, som blev beregnet efter slægtsforholdene mellem parterne i sagen. Der blev også vist hensyn til den personlige æresfølelse, blandt andet ved bestemmelsen af straf.

En retstvist var en åben kamp, hvor retten var et middel i stedet for våben mellem frie og myndige mænd under påsyn og medvirkning af samfundsmedlemmerne. Ingen autoritetsperson optrådte som parternes vejleder. Lovsigemanden ledede forhandlingerne, men blev kun rådspurgt om, hvad der var lov, og havde ingen myndighed ud over dette.

Ved en rettergang blev der krævet nærvær af et stort antal tingsmænd. De fungerede dels som vidner, dels som dommere, dels som medlemmer af ''kviðr'', det nævn, som skulle afgøre den anklagedes skyld eller uskyld, dels også som vogtere af orden ved tinget. Derfor var også en niendedel af tingsmændene i godordet pligtige til at følge goden eller høvdingen til tinget.

=== Ættestridernes tid (930–1030) ===

[[Fil:Mjollnir icon.png|thumb|Thors hammer, Mjølner, symboliserer hedenskabet. før Island gik over til kristendommen år 1000.]]

Under stadige ættestrider, som gav materiale til den rige [[sagalitteratur]], tvang det sig frem en stats- og retsudvikling. Tiden, da [[Skapte Toroddsson]] var lovsigemand ([[1003]]–[[1030]]), var urolig, men ved dens slutning havde udviklingen af forfatningen gjort Island til en fristat. Det sidste led i retsforfatningen blev afgjort i [[1004]], da en femte domstol blev oprettet på Altinget som en [[højesteret]] (overdomstol eller kassationsdomstol). Desuden blev [[holmgang]] afskaffet i [[1006]]. Samtidig blev lovrettens former for at sætte love fastlagt.

Islændingene havde på denne tid en aktiv kontakt med udlandet. De deltog som vikinger og hærmænd, som købmænd og [[skjald]]e, tog tjeneste i hirden hos konger og høvdinge i hele [[Norden]], måske først og fremst i Norge, men også på de britiske øer og til og med i [[Normandiet]], [[Gardarige]]t og [[Miklagard]]. Som nation havde Island ingen kontakt med andre lande eller herskere. Kong Olav Haraldsson af Norge, den senere [[Olav den Hellige]], gjorde et mislykket forsøg på at lokke islændingene til at overlade [[Grimsøy]] til ham. Før Olav den Hellige havde [[Olav Tryggvason]] af Norge truet islændingene til at gå over til [[kristendom]]men.

=== Kristendommens indførelse (1000 – 1200) ===

[[Fil:Grassodenhäuser.jpg|thumb|Traditionelle tørvehuse på Island.]]

Kristendommen kom først til Island med islændinge, som blev omvendt i udlandet. En sådan var [[Torvald den vidfarne]] (''Þorvaldr viðforli'') fra [[Skagafjord]] som havde med sig en biskop fra [[Sachsen]] ved navn Fredrik, men uden at lykkedes at udføre nogen missionsvirksomhed. [[Stefnir Thorgilsson]] sejlede til Island på opfordring af Olav Tryggvason i [[996]]–[[997]], men heller ikke han havde større held med sig i at få islændingene til at opgive det, de troede på. Kong Olavs næste sendebud var den [[Tyskland|tyskfødte]] stridsmand [[Tangbrand]] (''Þangbrandr'') som opnåede at få en høvding fra det islandske østland, [[Hall Torsteinsson]], til at tage dåben, og senere også en række andre stormænd. Samtidig begik Tangbrand en række drab i sin missionsiver, hvilket fik andre islændinge til at gøre modstand. 

I [[999]] måtte Tangbrand forlade Island. En af hans omvendte, Hjalte Skeggesson, blev også landsforvist, da han hånede guderne på Altinget med et [[nid]]-digt mod [[Freja]]. Hjalte drog til Norge, hvor han kort tid efter blev fulgt af trosfrænden Gisurr. Året efter drog de tilbage til Island, da Altinget var samlet og det lykkedes med Halls hjælp at få religionsspørgsmålet afgjort. Afgørelsen blev taget af lovsigemanden, en høvding fra nordlige Island, [[Torgeir fra Ljósavatn]] (''Þorgeir Ljósvetningagoði''), og både hedninge og kristne måtte rette sig efter hans råd. Han forkyndte som lov, at alle skulle lade sig døbe, og at bloting kun skulle ske privat. Kristendommen blev således lovfæstet år [[1000]] på Island, delvis på grund af truslen fra Olav Tryggvason, som tilfældigvis døde samme år i [[slaget ved Svold]].

Først efter ættefejdernes afslutning vandt kristendommen også sindene. Goderne og andre jordejere byggede [[kirke (bygning)|kirker]] på deres gårde og blev enten selv præster eller holdt præster ved dem. Det hedenske godesystem gik let over til det nye system. Der kom også udenlandske præster til øen. [[Are Torgilsson Frode]] nævner 11, flere fra [[Irland]]. Island fik sin egen [[biskop]] i år [[1056]], [[Isleiv Gisursson]] (død [[1080]]). Hans søn og efterfølger, [[Gisurr Isleivsson]] ([[1082]]–[[1118]]) fik ved hjælp af præsten og høvdingen [[Sæmund Frode]] på [[Oddi]] og lovsigemanden [[Markús Skeggesson]] gennemført den kirkelige skat [[tiende]] i [[1096]] og skænkede tillige sin fædrenegård [[Skálholt]] til Islands første bispesæde. 

Med hans hjælp blev endnu et bispesæde oprettet for nordlige Island, [[Hólar]]. Den første biskop her var [[Jón Ögmundsson]] ([[1106]]–[[1121]]). Ved begge bispesæder blev der oprettet præsteskoler. Omkring [[1120]] grundlagde biskop Jón det første [[kloster]], benediktinerklosteret [[Thingeyri]] ved [[Húnaflói]], som blev indviet i [[1133]]. Senere blev der oprettet fire augustinerklostre for munke og et for nonner. Gudstjenesten blev holdt på sædvanlig romersk-katolsk vis med [[latin]]sk sange, men prædikenen blev oftest holdt på modersmålet. Såvel præsteskolerne som klostrene blev betydningsfulde for kirkelig lærdom, hvor specielt biskop [[Thorlákr Thorhallsson]] på Skálholt ([[1177]]–[[1193]]) må nævnes. I slutningen af [[1100-tallet]] fik Island sin egen [[helgen]], Thorlákr ([[1198]]), landets fremmeste helgen, og [[Jón Ögmundsson]] ([[1200]]).

Den islandske kirke var fra år [[1104]] underordnet ærkebispen i [[Lund (by)|Lund]], men fra [[1152]] ærkebispen i [[Nidaros ærkebispedømme|Nidaros]] i Norge. Island fulgte den europæiske udvikling, men beholdt en del særegne træk, specielt sit folkelige præg. [[Cølibat]] blev ikke praktiseret, og kirker og præstegårde var på private hænder. Valget af biskopper blev gjort af præsterne, men disse var underlagt kirkeejerne, det vil sige de lokale høvdinge. Kirkeretten blev tillempet efter den nationale ret. Biskopens domsret var indskrænket til kirkelige tjenestesager, og ingen kirkeretslige bestemmelser var gyldige, før de blev godkendt af lovretten, hvor dog også biskoperne havde sæde på embedets vegne.

Gennem sin overlegne personlige status kunne biskoperne alligevel øve stor indflydelse på samfundsudviklingen. Under kristendommens indflydelse herskede der fred på Island, en tilstand, som kom dertil tidligere end i andre nordiske lande. Farlige tvister på tinget var sjældne. Mens [[Bergthórr Hrafnsson]] var lovsigemand ([[1118]]), blev lovene nedskrevet. Dette arbejde var færdigt i løbet af den første halvdel af [[1100-tallet]]. Islands materielle kultur, specielt jordbruget, nåede sit højdepunkt, og befolkningsantallet var måske omkring 100.000 mennesker i begyndelsen af 1100-tallet.

I [[1118]] kom der 35 skibe, hvoraf blot otte kunne returnere til Norge. At 27 skibe måtte overvintre på Island, var nok til at skabe madmangel i mange dele af landet.&lt;ref&gt;Jon Vidar Sigurdsson: ''Det norrøne samfunnet'' (s. 197), forlaget Pax, Oslo 2008, {{ISBN|978-82-530-3147-7}}&lt;/ref&gt;

=== Opløsningstiden eller Sturlungatiden (omkring 1200–1262) ===

Gennem arv og opkøb blev mere jord samlet og begrænset på stadig færre mænds og ætters hænder. Da blev også stabiliteten i den islandske samfundsstruktur forstyrret. De øvrige bønder måtte bøje sig for de få mægtige stormænd, og loven måtte vige for magten. I kirken blev det hierarkiske system dominerende, hvilket er blevet beskrevet som at kristendommens fredsbevarende ånd blev mindsket. Følgen var forvirring og moralsk opløsning: troløshed, brud på indgåede eder og aftaler, ulykkelige tilstande, ægteskab indgået og opløst af politiske årsager, og blodig strid blev udkæmpet. De var ikke begrænset til tyve mænd som under ættestridernes tidsalder, men omfattede bondehære på mere end 1.000 mand. Denne opløsningstid lagde grunden til og fremmede den islandske fristats undergang. Tiden fik navnet [[Sturlungatiden]] – ''Sturlungaöld'' – efter både den mest begavede og samtidig mest stridslystne af Islands stormandsætter, sturlungerne.

Det første varsel om en ny ufredstid var [[Hvamm-Sturla]]s tvist med [[Jón Loftsson]] i [[1181]]. I løbet af den næste menneskealder kom det til hændelser som [[Gudmund Dyre]]s strid og den store [[Önundarbrenna]] i [[1197]], drabene på [[Kolbeinn Tumason]] [[1208]], [[Hrafn Sveinbjørnsson]] i [[1213]] – og på biskop [[Gudmund Arasson]] på Hólar ([[1202]]–[[1237]]), som forvoldte ufred i mange år som de ejendomsløses leder mod bønder og høvdinge. 

==== Snorre Sturlason ====

[[Fil:Snorre Sturluson-Christian Krohg.jpg|thumb|Snorre Sturlason tegnet af [[Christian Krohg]].]]

I mellemtiden var Hvamm-Sturlas sønner – [[Tord Sturlasson]], [[Sigvart Sturlasson]] og [[Snorre Sturlasson]] – blevet mægtige mænd, som efterhånden kom i strid med andre stormænd og med hinanden. En tvist mellem sturlungerne og oddimændene førte næsten til åben kamp på Altinget i [[1216]], men denne blev afværget af biskopen i Skálholt. Senere opstod sammenstød stadig oftere, og de blev stadig blodigere. [[Oddi|Oddaboerne]] og [[Haukadal]]sboerne havnede i arvestrid, hvor mænd fra den første æt dræbte haukdalingen [[Bjørn Torvaldsson]] i [[1221]]. Snorre Sturlason støttede først oddiætten, men da den fornærmede ham, knyttede han i stedet bånd til haukadalsætten i [[1225]]. Haukadalsætten under Snorres måg [[Gisurr Torvaldsson]] hævdede sin magt over det sydlige Island. Samtidig kom Sturlungaene i intern strid ved at Snorre og hans søn Órækja kom i konflikt med broderen Sigvart og dennes søn Sturla. Disse strider, som også den tredje broder Tord og mange andre høvdinge blev draget ind i, førte til, at Snorre blev fordrevet fra sin gård [[Reykholt]] i [[1236]] og til sidst også fra Island, da han drog til Norge i [[1237]].

Gisurr kæmpede derefter med Sigvart og Sturla, som til sidst blev nedkæmpet i [[1238]] ved [[Örlygsstaðir]]. Året efter kom Snorre tilbage til Island, til trods for at kong [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonsson]] af Norge havde givet forbud mod det, og blev også i uven med kongen. Da Snorre var den nærmeste til at hævne sin dræbte broder og nevø, blev han også fjende med svigersønnen Gisurr. Denne gjorde sig til allieret med kongen, og på dennes opfordring om at bringe Snorre til Norge overfaldt Gisurr Snorre i [[1241]] og dræbte ham.

==== Island under Norge ====

For at forhindre et norsk hærtog mod Island havde Snorre i [[1229]] lovet at bidrage til, at islændingene lagde sig frivilligt ind under [[Norgesvældet]], men han gjorde alligevel intet for at opfylde løftet. Derefter havde såvel [[Sturla Sigvartsson]] som Gisurr givet kong [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon]] lignende løfter. Efter Snorres død fortsatte de indre stridigheder, hvor også Sigvarts anden søn, Tord, den ældre Tords søn Sturla og dennes nevø [[Torgils Skarði]] trådte i forgrunden. Efter Tords død i [[1257]] og Torgils fald i [[1258]] stod omsider Gisurr igen som sejrherre. 

I [[1237]] blev begge de islandske bispesæder ledige; nye biskopper blev valgt, men da de kom til Norge for at indvies, vilde ærkebiskoppen ikke vie dem. Den ene af dem rejste til [[Rom]], men døde på hjemvejen; ærkebiskoppen benyttede nu lejligheden til at besætte begge de islandske bispeembeder med nordmænd; herved kunde både han og kongen lettere gøre deres indflydelse gældende på Island; navnlig fik kongen i biskop ''Heinrekr Kársson'' på [[Hólar]] (1247—60) en ivrig og hensynsløs medarbejder. Han havde bevirket, at ''Þórðr kakali Sighvatsson'' maatte rejse til Norge [[1250]], og nu tvang han tillige med den norske biskop i [[Skálholt]] ''Gissur Þorvaldsson'' til at gøre det samme ([[1254]]), thi heller ikke han viste den mindste iver for at skaffe kongen herredømmet over Island. [[1255]] sendte kongen en af sine betroede hirdmænd, Ivar Englason, til Island, og han gav navnlig Gissurrs tilhængere skylden for, at han fik så lidt udrettet under sit ophold på øen. Dels på grund af dette, dels fordi ''Þorðr kakali Sighvatsson'' selv havde gjort sig bemærket som en dygtig sysselmand i Norge, besluttede kongen at tillade ham at vende tilbage til Island og gøre ham forbunden ved store æresbevisninger, men inden dette kom til udførelse, døde Þorðr [[1256]].

Den mægtigste mand på Island efter at Gissurr var rejst til Norge, var en ung mand af Sturlungaslægten, ''Þorgils skarði Böðvarsson'', der havde været hirdmand hos kong [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon]] og var en trofast tilhænger af ham. Uden lovlig ret overdrog kongen til ham de godedømmer, som ''Þórðr kakali'' havde arvet efter sin fader; men da Þorgils på grund af dette blev dræbt [[1258]], havde kongen ingen anden at henvende sig til end ''Gissurr Þorvaldsson''. For at gøre sig ham så afhængig som muligt, og for at han ikke skulle kunne dække over sine egne forpligtelser og løfter til kongen, udnævnte kongen ham til jarl og beskikkede ham over mere end halvdelen af landet. Alligevel søgte Gissurr jarl mere at befæste sin egen myndighed på øen end at fremme kongens indflydelse der, noget kongen blev underrettet om af sine udsendte spioner. Da sendte han [[1261]] sin hirdmand ''Hallvarðr gullskór'' til Island, og nu først blev det bekendt, hvad Gissurr havde lovet kongen. Bønderne tilbød da én gang for alle at betale større summer for at befri jarlen fra hans løfter og for selv at undgå at blive skatskyldige, men Hallvarðr afslog det. Endelig fik Hallvarðr ved hjælp af Gissurr jarl, der til sidst så sig nødsaget til kraftig at optræde på kongens vegne, [[1262]]—64 sat igennem, at islændingerne anerkendte kong [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonssons]] og hans søns overherredømme samt lovede at betale dem skat paa de betingelser, som blev fastsatte i en af lovretten affattet overenskomst (''sáttmáli'').

[[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonsson]] havde forstået at drage fordel af den splid og indre opløsning, der herskede på Island, og dette faldt ham så meget lettere , da islændingerne jævnlig kom til Norge og mange af de mere fremragende trådte i kongens tjeneste som hans hirdmænd. Han undså sig heller aldrig for at holde dem tilbage i Norge, så snart det kunne fremme hans planer, lige meget om de stod i hans tjeneste eller ej, og lige meget om han derved krænkede de rettigheder, som islændingerne ifølge gensidige aftaler nød i Norge. På en underfundig måde vedligeholdt han den indre splittelse mellem høvdingerne og benyttede dem til at bekæmpe og ødelægge hinanden, medens de selv var så blinde i stridens iver, at de lod sig bruge til at undergrave deres fædrelands frihed.

== Island under Norge (1262 – 1380) ==

Da islændingere underkastede sig den norske konge, blev der på Altinget [[1262]] oprettet en formelig traktat, den såkaldte gamle pagt (''gamli sáttmáli''), hvori det bestemtes, at hver bonde, der var pligtig at betale tingrejselønsafgift, skulle erlægge en bestemt skat til kongen. Denne skat var i begyndelsen 8 alen&lt;ref&gt;traditionel islandsk værdiberegning skete i ''landaurar'' (landøre), hvorefter ''hundrað á landsvisu'' (hundrede på landsvis) er = 6 ''vættir'' (vægte) = 120 ''álnir'' (alen) = 240 ''fiskar'' (fiske). En ''vætt'' er = 20 alen. (jvf. Salmonsens Konversationsleksikon, s. 572)&lt;/ref&gt;. Til gengæld skulle islændingene af kongen erholde &quot;fred&quot; og beholde de islandske love. Alle arve, der var tilfaldne islændinge i Norge, skulle udleveres, når de rette arvinger eller deres lovlige ombudsmænd meldte sig. ''Landørene'', ½ Mk. sølv (8 lod sølv)&lt;ref&gt;se tidligere note&lt;/ref&gt;, som islændingene hidtil havde måttet betale, når de kom til Norge, skulle afskaffes. Islændingene skulde endvidere nyde så store rettigheder i Norge, som dengang, de havde haft de største rettigheder, og kongen skulde yde dem beskyttelse der, så godt han kunne. Endelig forbeholdt islændingene sig udtrykkelig, at de skulle være løste fra alle forbindelser over for kongen, hvis han ikke holdt de løfter, som han på sin side havde tilsikret dem.&lt;ref name=salmonsen585&gt;Thoroddsen (1922), s. 585&lt;/ref&gt;.

Overenskomsten med kongen blev fornyet både i [[1302]] og [[1319]], hvor islændingene fik accept for, 
* at lagmænd og sysselmænd skulle være islandske, 
* at ingen ny skat skulle pålægges, og 
* at kongen årligt skulle sende seks skibe til Island med livsnødvendigheder. 
Imidlertid blev disse vilkår ikke overholdt: skibene udeblev ofte, og sysselmænd og lagmænd var ofte udlændinge. Kongens skatteinddrivere og befalingsmænd, de såkaldte hirdstyrere (''hirðstjórar''), var også ofte udlændinge og kunne desuden være korrupte og drive udpresning. 

=== Nedgangstider ===

I tiden under den norske konge blev Island i virkeligheden forvandlet nærmest til en norsk [[koloni]], der på det groveste undertryktes af kongen. På område efter område forværredes vilkårene for islændingenes selvforvaltning, og landet ramtes af voksende armod. 

==== Kongelige sysselmænds styrelse ====

Ved Gisurrs død i [[1268]] forsvandt jarleværdigheden, og derefter ''blev Island styret af kongelige sysselmænd'', hvilken betød, at tinglovsinddelingen blev afskaffet, og sysselinddelingen blev indført. Altinget fortsatte at være domstol og med magt til at indstifte love, men både den dømmende og lovstiftende myndighed blev udøvet af lovretten, hvor dommerne bestod af 36 stemmeberettigede. Dette var ''mænd udnævnt af sysselmanden'', og som ordførende blev der ikke valgt en lovsigemand men en kongelig embedsmand, som efter norsk skik blev kaldt lagmand. Den første lagmand blev [[Sturla Tordsson]] i [[1272]].

==== Skatterne forøges ====

Tord Sigvartsson havde sluttet sig til kong [[Magnus Lagabøte]] og var blevet dennes [[skjald]] og sagaskriver. De gamle love blev også ændret i henhold til den omfattende modernisering af lovværket, som kong Magnus havde startet. Det første forslag, lovbogen [[Járnsíða]] ([[1272]]), blev forkastet efter som det genspejlede norske forhold i alt for stor grad. Da blev en ny lov, [[Jónsbók]], stadfæstet af kongen og godkendt på Altinget under lagmanden [[Jón Einarsson]]s ledelse. Ved Jónsbogens indførelse blev skatten til den norske konge forhøjet til 10 alen; i den er også tingrejselønsafgiften fastsat til 10 alen&lt;ref name=salmonsen585 /&gt;.

==== Skibsfartsforbindelsen svigtes ====

Kongen gav islændingene fri adgang til Norges havne for den handel, som de var afhængige af, og lovede samtidig, at mindst seks skibe skulle årligt sejle fra Norge til Island. Omkring [[1300]] bestemte kongen imidlertid, at handelen med Island – som han anså for en af sine forrettigheder – skulle gå over [[Bergen]], der nu blev næsten ene om al islandsk handel&lt;ref name=&quot;salmonsen587&quot; /&gt;. Sejladsen på Island aftog i løbet af det 14. århundrede: i [[1324]] kom der kun eet skib til øen (medbringende biskop Laurentius), i [[1326]] ikke et eneste, [[1333]] atter kun et enkelt skib, [[1350]] og [[1375]] atter ikke et eneste&lt;ref&gt;Thoroddsen (1889), s. 125&lt;/ref&gt;.

=== Biskopsvældets tid ===
[[Fil:Iceland Virgin Retable 1300s.JPG|thumb|Islandsk tavle for katolikkernes vigtigste helgen Jomfru Maria fra 1275-1300.]]
Da Island kom under Norges konge, fik bispestolene på ny islandske biskopper, der ihærdigt arbejdede på at fjerne al verdslig magt og påvirkning inden for kirken. Biskopperne, som ikke længere havde sæde i lagretten, kæmpede for at få herredømmet over kirkesæderne, til dels støttet af kong Magnus&lt;ref&gt;Þorláksson, s. 22&lt;/ref&gt;. Den myndige biskop på Skálholt, [[Arne Torláksson]] ([[1269]]–[[1298]]), også kaldet for Præstegårds-Arne (''Staða-Arne''), lykkedes i [[1275]] at drive igennem en &quot;kristenret&quot;. Det indebar en betydelig udvidelse af biskopenes magt. Ved hjælp af ren vold og trusler om kirkens straf blev præstegårdene (''staðir'') og kirkerne overgivet fra bøndenres eje til kirken selv. For samme mål arbejdede også biskoppen i Hólar, [[Jörund]] ([[1267]]–[[1313]]), i sit stift, og omkring [[1300]] var forandringen gennemført over hele landet. En følge af dette var, at præstevalget blev underlagt biskopperne. Videre drev Arne igennem et forbud mod, at præster skulle kunne gifte sig. Afslutningsvis strakte kirkens domsmagt sig ikke bare til det, som angik kirkens egne mænd og gods, men også til alle ægteskabs- og sædelighedsbrud. Da kirken til stadighed straffede med høje bøder, blev denne domsret tillempet med dispensationer og aflad (indført 1275) – noget, som blev en betydelig kilde til kirkens rigdom.

==== Korruption og voksende social lagdeling ====

Selv den verdslige styring blev korrumperet. Enkelte slægter kunne til tider samle sig store formuer, eksempelvis Vatnsfirðingaætten med [[Bjørn Jorsalafare]], [[Lopt Guttormsson]] og [[Bjørn Thorleivsson]] (død [[1467]]), men disse synes at have gjort fælles sag med kongens embedsmænd.

== Island under Danmark (1380-1918) ==

[[1380]] kom Norge under den danske konge, og Island fulgte med.

En tid blomstrede det kirkelige liv – i romersk-katolsk mening – under delvis gode biskopper, frem for alt under den fromme og lærde [[Laurentius]] i Hólar ([[1324]]–[[1330]]). To nye klostre blev grundlagt, og Island fik sin tredje helgen, [[Gudmund Arasson]]. Over tid blev alligevel kirken stadig mere verdsliggjort og årbøgerne blev fyldt med beretninger om kirkelige processer, samt om usædeligheder og griske biskopper. Disse var generelt udlændinge som den tyskfødte [[Jöns Gerekesson]] (''Jón Gerreksson''), som tidligere var blevet fordrevet fra [[Uppsala]] i [[Sverige]]. Under de yderst herskelystne biskopper [[Olaf (islandsk biskop)|Olaf]] ([[1459]]–[[1499]]) og [[Gottskálk]] (død [[1520]]) i Hólar samt [[Stefan (islandsk biskop)|Stefan]] i Skálholt ([[1491]]–[[1519]]) nåede misbruget sit højdepunkt, og et forsøg fra lagmænd på at begrænse deres magt mislykkedes, da 23 nord-vestlandske bønder forfattede den såkaldte [[Leiðarholmsbeslutningen]] i [[1517]], men ikke kunne få støtte fra den øvrige befolkning eller fra kongens ombudsmand.
[[Fil:Hekla (A. Ortelius) Detail from map of Iceland 1585.jpg|thumb|Detalje fra [[Abraham Ortelius]] kort over Island, der viser vulkanen [[Hekla]] i udbrud.]]
En vigtig årsag til Islands store tilbagegang i løbet af denne periode var de stadige naturkatastrofer som [[jordskælv]], [[vulkan]]udbrud, avlingssvigt og epidemier, frem for alt [[den sorte død]] (''svartidauði'') i årene [[1402]]–[[1404]]&lt;ref name=thoroddsen111 /&gt;, der bortrev omkring ⅔ af befolkningen, omtrent som i Norge. Befolkningstallet sank antagelig ned til knap 25.000–30.000 mennesker. I løbet af [[1400-tallet]] voksede befolkningen på ny, men mindskede så igen under den store pest (''plágan mikla'') i [[1493]]-[[1494]]. Under sådanne katastrofer og en dårlig regering måtte gammel velstand og materiel kultur gå under. Med forfaldet i skibsfarten kom også al handel på fremmedes hænder, samtidig som kongerne begyndte at betragte al handel som &quot;skatland&quot; og trak alle fordele af den. I begyndelsen af 1400-tallet havnede den islandske handel på engelske handelsmænds og [[Hanseforbundet]]s hænder. Oven i tabet af handelen tabte Island også fiskeriet, da Hansaen omkring [[1500]] anlagde anlæg på Island og lod islændere være dårligt lønnede arbejdsfolk.

=== Reformationens tid (fra 1550) ===

[[Fil:Abraham Ortelius-Islandia-ca 1590.jpg|thumb|Kort over Island af [[Abraham Ortelius]] fra omkring år 1590.]]
Den romersk-katolske kirke havde – trods sin undertrykkelse – dybe rødder i islændingenes sind. Biskopperne, når de var indfødte, var i egenskab af de mest betydningsfulde magthavere, en modstand mod de udenlandske embedsmænd. [[Reformation]]en stødte derfor på stærk modstand fra de fleste folk. De første tegn på reformationen på Island var [[Jón Einarsson]]s prædiken i Skálholts kirke ca [[1530]], at [[Oddur Gottskálksson]] i hemmelighed oversatte [[Det nye testamente]], og den hemmelige protestant [[Gisurr Einarsson]]s tilbagekomst fra [[Hamburg]]. [[Ögmundur Pálsson]] i Skálholt, som var blind, udpegede i [[1536]] Gisurr som sin efterfølger og sendte ham til Norge for at blive indviet, men Gisurr kom tilbage til Island som evangelisk «overopsynsmand». Han kunne derimod ikke udrette noget med lægmændenes og præsternes modstand. De sidste blev ledet af biskopene Ögmundur og Jón Arasson i Hólar.

Da et [[Danmark|dansk]] krigsskib kom til Island i [[1541]], lod Gisurr den blinde Ögmundur blive udleveret til danskerne, som førte ham som fange til Danmark. Gennem Gisurrs arbejde blev reformationen gennemført i hans stift. Ved hans død i [[1548]] valgte stiftets præster en luthersk biskop, [[Marteinn Einarsson]]. Da Marteinn blev viet i Danmark, forsøgte Jón Arasson at genoprette den romersk-katolske kirke og bryde hirdstyremagten, og var således et par år enevældig hersker på Island. Men i [[1550]] blev han sammen med sine to sønner taget til fange og halshugget. Ved hjælp af danske soldater fik den nye hirdstyrer [[Otte Stigssøn]] bønder og embedsmænd til at sværge troskabsed til den danske konge, og en evangelisk biskop, [[Ólafur Hjaltason]] (død [[1569]]), blev indsat ved Hólar i [[1552]].

Ólafur gav Island en evangelisk kirkehåndbog og salmebog i [[1555]], og gudstjenesten blev holdt i henhold til den protestantiske praksis. Fuldstændigt gennemført blev reformationen først ved biskop [[Guðbrandur Torláksson]] i Hólar ([[1571]]–[[1627]]), støttet af de lærde Skálholtbiskopper [[Gísli Jónsson]] ([[1557]]–[[1587]]) og [[Oddur Einarsson]] ([[1588]]-[[1630]]). Island fik en fuldstændig bibeloversættelse i [[1584]], salmebog i [[1589]], og [[graduale]] i [[1594]]. Som kirkelov gjaldt først den danske ordinans af [[1539]], derefter den norske af [[1607]]. Den verdslige styring og lovstiftningen fortsatte i henhold til de gamle former.

=== Den danske enerethandels tid (1602-1786) ===

[[Fil:1761_Homann_Heirs_Map_of_Iceland_&quot;Insulae_Islandiae&quot;_-_Geographicus_-_Islandiae-hmhr-1761.jpg|thumb|Islands administrative inddeling i 1761.]]

Ved indgangen til 1600-tallet indledtes en merkantilistisk politik i forholdet til Island i form af eneret på handelen på øen for et begrænset kreds af danske undersåtter. Formålet var at gøre den beskedne islandske handel økonomisk forsvarlig og samtidig at forhindre de misbrug af islændingenes afhængighed af denne handel, som tidligere var kommet til udtryk. Fordelene ved denne ordning skulle være:
* at ''kronen'' fik en sikker indkomst i form af en afgift fra den eller de, der havde ret til handelen,
* at ''købmændene'' ikke var udsat for større konkurrence end, at omkostningerne ved sejladsen var dækket ind,
* at ''islændingene'' fik sikkerhed for handelssejlads, vareforsyninger (både med hensyn til mængde og godhed af varerne) og muligheden for at sælge egne varer&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 537&lt;/ref&gt;.
Faren ved eneretten på handel var naturligvis, at købmændene ville misbruge manglende konkurrence på det islandske marked til egen fordel.

Den [[20. april]] [[1602]] udstedte kong [[Christian 4.]] et privilegiebrev til borgerne i [[København]], [[Helsingør]] og [[Malmö]]. De fik [[monopol|eneret]] på al handel med Island indtil 1614 mod en mindre afgift til kronen&lt;ref&gt;Teitsson, s.90&lt;/ref&gt;. I privilegiebrevet begrunder kongen denne eneret &quot;''efterdi vi os uden al tvivl kunne erindre samme fremmede købmænd ikke ringe profit at have af samme seglation og handling, og vi gærne så, at vore og rigens egne undersåtter den fordel at nyde måtte være næst, efterdi de, Gud være lovet, så formuende ere, både på skibe og på købmands vare, at de de gøre og dennem påtage kunne''&quot;&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 539&lt;/ref&gt;. For at sikre islændingene mod overgreb fra de handlendes side bestemtes, at købmændene skulle være pligtige til at forsyne Island med gode, uforfalskede og ufordærvede købmandsvarer, og at, hvis de ikke gjorde dette, skulle de over for kongen stilles til ansvar herfor. Ligeledes bestemtes, at de ikke måtte forhøje prisen på varerne, men skulle sælge dem efter gammel islandsk vis, brug og vane. De skulle bruge islandsk alen, mål og vægt, og alle stridigheder mellem købmænd og islændinge skulle pådømmes af Altinget&lt;ref&gt;Jónsson, s. 540, jvf. Lovsamling for Island 1. bd, s. 139ff&lt;/ref&gt;. Der syntes således at være taget så store hensyn til islændingene som vel muligt, men som det skulle vise sig, lod bestemmelserne sig ikke udføre.

I [[1627]] gennemførte pirater fra [[Algeriet]] flere angreb på kystsamfund på Island og bortførte omkring 400 mennesker som slaver til Algeriet, mens flere hundrede blev dræbt.

==== Island under enevælden ====

[[Enevælde]]n blev indført på Island i [[1662]] i [[Kópavogur]], idet Henrik Bjelke blev sendt til Island. Enevoldsmagten blev under visse forhold blev anerkendt på Island, idet islændingene aflagde [[Frederik 3.]] og hans efterkommere arvehyldingsed den [[28. Juli]] [[1662]]. Så længe Bjelke havde Island som [[len]], skete der ingen forandring i landets styrelse, men efter hans død blev først en landfoged ([[1683]]), siden en stiftsbefalingsmand ([[1684]]) og en amtmand ([[1688]]) indsat over Island. Stiftsbefalingsmanden blev dog boende i Danmark indtil [[1770]], da Island blev delt i 2 amter. Overstyrelsen af islandske anliggender havde [[Danske Kancelli|kancelliet]] og [[rentekammeret]], medens dog Altinget beholdt sin lovgivende myndighed i form af altingsvedtægter&lt;ref name=salmonsen587 /&gt;. Det gamle lovstiftingsordning blev beholdt med undtagelse af, at den årlige sammenkomst af lovretten ved [[Öxará]] – som siden [[1691]] holdt sine sessioner indendørs – kunne vælges til højesteretten i København. 
[[Fil:Eggert Ólafsson's Death.jpg|thumb|Kobbergravering (1768) til minde om [[Eggert Ólafsson]], islandsk opdager og filolog, som druknede i 1768.]]
Under enevælden toges nye skridt til fremme af Islands udvikling: i [[1670]] og igen i [[1758]] fik islændingene tilbud om at deltage i handelen, men dertil manglede de såvel økonomiske midler som fornøden handelskyndighed&lt;ref name=salmonsen587 /&gt;, og forsøgene strandede. I [[1684]] blev det bestemt hvilke egne, der skulle høre til hver enkelt havn, men i løbet af 1700-tallet blev disse skel atter uklare&lt;ref&gt;Teitsson, s. 90&lt;/ref&gt;. 

I stedet blev det ved nødløsninger. Man forsøgte sige både ved at forpagte handelen til egne selskaber ([[1619]], [[1684]], [[1733]], [[1743]], [[1763]]), og at drive den for kongelig regning ([[1757]]–[[1763]], [[1774]]–[[1786]]) uden, at situationen blev forbedret. Stundom forpagtede regeringen handelen alt for højt og gav derved købmændene anledning til at være endnu mere ublu som handelsmænd. Resultatet var som oftest gentagne klager over mangel på de nødvendige varer, høje priser på fremmede varer og lave på de islandske samt at de tilførte varer var fordærvede og at købmændene gjorde, som det passede dem. At disse klager ikke var ubegrundede viste sig ved undersøgelser og ved gentagne tilfælde af hungersnød som følge af forsyningsforholdene.

På foranledning af [[Lauritz Gottrup]] lod regeringen håndskriftsindsamleren [[Árni Magnússon]] og lagmanden [[Páll Vídalín]] undersøge tilstandene på Island [[1702]]—[[1713]] for at oprette en ny [[jordebog]]&lt;ref name=salmonsen587 /&gt;. De fandt henved 1200-1300 øde gårdbrug og blev overbeviste om, at handelen måtte frigøres for at redde Island. Senere blev denne tanke fremmet oftere.

Enehandelen skabte ikke den forventede fremgang. Problemet bestod fortrinsvis i, at hele handelen var sæsonpræget: de danske købmænd ankom til Island om foråret og forlod øen igen ud på sommeren. Overvintrere (vintersittere) blev de først langt ind i 1700-tallet. Så længe, der ikke fandtes en fast beboelse på handelspladserne, kom disse kun til at bestå af få huse. Således var der i [[Ólafsvik]] på Vestlandet i [[1719]] blot et enkelt hus, 3 i [[1777]] og 6 i [[1784]]. I [[Akureyri]] fandtes omkring [[1650]] blot to huse, i [[1752]] blot 4. Medvirkende til denne stagnation var tillige, at den altovervejende bondebefolkning på Island var modstandere af faste beboere på handelsstederne, idet de frygtede en stigning i antallet af fattige&lt;ref&gt;Teitsson, s. 90f&lt;/ref&gt;. Endelig indtraf et større antal forholdsvist store naturkatastrofer: [[jordskælv]] ([[1784]]), [[vulkanudbrud]], hårde vintre, aflingssvigt og farsoter. Tre gange i 1700-tallet var Islands befolkning øget til henved 50.000, men sank igen til 18.000, nær 10.000 og derefter lidt over 10.000, sidste gang under de forfærdelige vulkanudbrud ved [[Skaptá]] i [[1783]].

==== Skúli Magnússon ====

Gennem monopolhandelens tid havde Island i kampen mod købmændene savnet en energisk og uegennyttig fører, som kunne og ville tage fat, som besad tilstrækkeligt mod til at kaste sig ud i kampen og tiltrækkelig udholdenhed til at føre den til ende og ikke opgive den, selv om kampen skulle blive hånd. En sådan fører fik Island i [[Skúli Magnússon]] ([[1741]]-[[1794]]). Han alene besad alle de evner, der plejer at udmærke alle store førere. Han var begavet, modig, energisk og udholdende, dertil hensynsløs og ikke for nøjeregnende med hensyn til valget af midler, hvis blot de kunne føre til målet. Han besad evnen til at samle opbakning blandt almuen og blev beundret af mange, selv om han tillige var hadet og afskyet af andre. Allerede som [[sysselmand]] i Skagafjordsyssel havde han sine første sammenstød med købmændene, idet han [[1743]] skrev til regeringen og fremsatte heftige beskyldninger imod købmanden på [[Hofsós]] om, at denne havde leveret dårligt jern til indbyggerne og til ham selv. Det førte til et møde på tingstedet, hvor jernet blev prøvet i købmandens nærværelse af anerkendte smede men med et ufordelagtigt udfald, hvorfor købmanden blev tvunget til at tage jernet tilbage. Dette blev fulgt op med andre beskyldninger mod købmanden om ikke at sikre tilstrækkeligt tømmer, mel og andre varer, om at denne havde solgt sine varer til ublu priser og tit og uden grund havde nægtet at aftage indbyggernes slagtekvæg. Skúli optog nu tingsvidner mod købmanden og sendte disse til regeringen, og han fremsatte yderligere beskyldninger mod købmanden om, at denne havde solgt en tønde mel opblandet med jord. Sagen kom for altinget, der [[1749]] afsagde en dom, der i det store og hele gav sysselmanden medhold. Derved blev han med et fører og talsmand for den islandske almue&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 567f&lt;/ref&gt;.

Nogen tid efter blev Skúli udnævnt til landfoged, og fra denne ophøjede stilling tog han fat på en plan om at udvikle Islands næringsliv. I [[1751]] stiftede han sammen med 12 andre islandske embedsmænd et selskab, som skulle drive fabriksvirksomhed på øen. Tiltaget kom på et gunstigt tidspunkt. Fra 1751 var [[J.H.E. Bernstorff]] blevet leder af konseilet i København, og han havde netop i de foregående 6 år opholdt sig i [[Frankrig]], merkantilismens moderland. Tidligere havde man søgt at samle industrivirksomhederne i København, men netop da ønskede myndighederne at få gang i fabrikker i provinsen, og det var derfor naturligt også at undersøge mulighederne på Island. Det islandske tiltag vandt derfor regeringens bifald, og det nye selskab fik i begyndelsen en ikke ringe gunst hos kongen og regeringen. I årene 1751-[[1758]] blev der udstedt 16 kongelige resolutioner om de islandske fabrikker. De egentlige fabrikscenter blev henlagt til Reykjavik, som da var i kongelig eje. Denne gård og nabogården [[Ørfirisey]], hvor der lå et handelssted, blev udlagt til fabrikkerne tillige med en tredje gård og et tilskud på 61.000 rigsdaler&lt;ref&gt;Jónsson, s. 572&lt;/ref&gt;. Fabrikkerne blev opførte i årene [[1752]]-[[1759]], og allerede 1752 begyndte virksomheden. Det nye selskab drev dels et rebslageri, dels et garveri, men især en tekstilindustri i form af spinderi, væveri og farveri. Rebslageriet og garveriet var i gang til [[1764]], da en brand ødelagde flere af fabrikshusene. Formentlig kørte virksomheden med underskud; endelig ophørte den [[1802]]-03&lt;ref&gt;Teitsson, s. 91f&lt;/ref&gt;.

Samtidig med igangsættelsen af fabriksvirksomheden kastede Skúli sig ud i en undersøgelse af kompagniets handel og beviser imod det. Han synes at være fast besluttet på at samle så mange beviser imod kompagniet, at det måtte opgive sin handel og måske tilmed betale erstatning. Det var ikke svært. År for år voksede klagerne over kompagniet. I [[1753]] kom klager over, at der var tilført for små mængder mel. Amtmanden og landfogden gik derfor til købmanden for at få denne til at efterlade en del af den fisk, han havde fået for at undgå en forudsigelig hungersnød, men det blev nægtet. Amtmanden skrev til regeringen og oplyste heri, at købmanden med alle midler havde forsøgt at få bønderne til at udlevere fik og kød til handelen og kun gav kramvare i bytte. I løbet af vinteren blev forholdene så ringe, at landfogden brød handelshusene op og uddelte de opbevarede varer. Efter dette drog han til [[København]] med de indsamlede klager, hvilket foranledigede igangsættelsen af en undersøgelse. Den [[30. marts]] [[1756]] nedsattes en kommission til undersøgelse af klagerne, og denne fandt, at kompagniet i flere henseender havde forsyndet sig mod den tildelte oktroy; lige fra [[1744]] havde korntilførslen til Island været utilstrækkelig skønt regeringen gentagne gange havde påtalt dette over for kompagniet. Der var derfor ingen tvivl om, at kompagniet stod til en retssag, der med største sandsynlighed ville føre til domfældelse. Alligevel udeblev retssagen, da regeringen ville spare udgifterne til denne og tillige frygtede, at ingen ville påtage sig handelen derefter. Det endte med, at regeringen tilbød kompagniet frivilligt at fratræde handelen inden udgangen af [[1758]] mod et nedslag på halvdelen af afgiften for årene 1756-1758, i alt 24.000 rdl&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 572-575&lt;/ref&gt;.

Skúli ville dog ikke nøjes med denne halve sejr. Han kastede sig ud i en ny skrivelse til regeringen med forslag til forbedringer i den islandske handel i form at at nedskære antallet af havne, der årligt skulle besejles, og ved at tillade islændingene at deltage selv i handelen. Helst så han frihandel men vurderede denne som værende umulig på grund af landets fattigdom og manglende kundskab hos indbyggerne. Forslaget faldt i god jord, men det endte alligevel med, at kongen overtog handelen selv ved resolution af [[9. januar]] [[1759]]. Det viste sig da, at handelen kun med nød og næppe balancerede&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 577-584&lt;/ref&gt;. Ja, et senere regnskab for tidsrummet [[1774]]-[[1784]] viste endda et stort underskud for kongen&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 606&lt;/ref&gt;. Islandshandel var fortsat ingen god forretning. Efter yderligere et kommissionsarbejde ophævedes monopolhandelen ved plakat af [[18. august]] [[1786]] angående den kongelige monopolhandels ophævelse og forordning angående den islandske handel og skibsfart af [[13. juni]] [[1787]]&lt;ref&gt;Jónsson (1895), s. 607&lt;/ref&gt;, dog vel at bemærke kun for den danske konges undersåtter. Først langt senere, ved lov af [[15. april]] [[1854]] frigaves handelen endeligt for fremmede nationer fra [[1. april]] [[1855]]&lt;ref&gt;Thoroddsen (1922), s. 588&lt;/ref&gt;.

=== Vejen til selvstændighed (1786–1918) ===

I begyndelsen af denne periode forsvandt de sidste rester af fortidens selvstændighed, da Altinget blev ophævet i [[1800]] og blev erstattet af «landsoverretten» med tre medlemmer. År [[1801]] blev bispesædet i Hólar ophævet. Skálholt var allerede i [[1796]] blevet flyttet til [[Reykjavík]]. Således blev Island reduceret til kun at have en biskop, samtidig som regeringen solgte de betydelige bispegårde, og lovede, men uden at indfri det, at [[statskassen]] skulle overtage udgifterne til undervisning.

Under Danmarks krig mod [[Storbritannien]] i [[1807]]–[[1814]] blev Island overladt til sig selv. Da lod en dansk [[kaper]]kaptein, [[Jørgen Jürgensen]], sig i juni [[1809]] udråbe til &quot;Islands beskytter og øverste befalshavende til søs og til lands&quot;, holdt en livvagtstyrke på otte mand og indrettede sit hovedkvarter ved Reykjavík. Han blev taget til fange allerede i august samme år af britiske styrker og blev fragtet væk fra Island. Ved freden i [[Kiel]] [[1814]] blev Island udtrykkeligt overført til Danmark fra Norge, som kong [[Frederik 6.]] overgav til den svenske kongen [[Karl 13.]]. Dermed blev den sidste rest fra Islands formelle tilknytning til Norge fjernet. Derimod havde Island i løbet af krigen erfaret fordelene med fri samfærdsel og handel med Storbritannien.

I løbet af [[1800-tallet]] ændrede klimaet sig til det værre og resulterede blandt andet i en storstilet emigration til Amerika, specielt til [[Manitoba]] i [[Canada]]. Samtidig voksede en ny national bevidsthed frem på Island, ledet af [[Jón Sigurðsson]], inspireret af nationalromantiske strømninger i [[Europa]]. Efter freden begyndte islændingene stadig højere at kræve, at handelen skulle frigøres helt.

==== Rådgivende Alting fra 1845 ====

[[Fil:Sigurðsson by Þorláksson.jpg|thumb|Portræt af Jón Sigurðsson, malet af [[Þórarinn B. Þorláksson]].]]

Da Anordning af [[28. maj]] [[1831]] om stændernes stiftelse udkom, skrev [[Baldvin Einarsson]] om Altingets genoprettelse. Efter hans død optog [[Bjarni Thorarensen]] og [[Páll Melsted (1791-1861)|Páll Melsteð]] denne sag ([[1837]]); en rådgivende kommission, hvori de tillige med 8 andre af landets embedsmænd havde sæde, trådte sammen i Reykjavik [[1839]] og [[1841]] for at behandle dette spørgsmål samt andre vigtige anliggender. Ved forordning af [[8. marts]] [[1843]] blev Altinget genoprettet med 20 folkevalgte og 6 [[kongevalgt]]e tingmænd og samledes første gang 1845 i Reykjavik; det havde rådgivende myndighed og skulle afholdes hvert andet år. [[1848]] holdtes flere politiske møder på Island, blandt andet et folkemøde i august [[1848]] på Tingvollen ved [[Öxará]], fra hvilket blev der sendt et brev til kongen i København, hvor man krævede en egen islandsk nationalforsamling (''Þjóðfundur'') for at skabe grundlag for en islandsk forfatning, og hvor man udtalte håbet om, at ingenting måtte besluttes, som angik Islands forhold til Danmark, uden en sådan forsamlings samtykke, hvorefter kongen den [[23. september]] [[1848]] lovede, at de grundbestemmelser, der med hensyn til Islands særegne forhold måtte være nødvendige for at ordne dets forfatningsmæssige stilling i riget, ikke skulle vedtages, før islændingene i en egen forsamling i landet var hørte derom. En sådan forsamling var oprindeligt påtænkt at skulle træde sammen [[1850]], men navnlig under trykket af [[Treårskrigen|krigen 1848—50]] blev det udsat til den følgende sommer (5. juli), skønt man derved kom til ikke at overholde forordningen af [[8. marts]] [[1843]]. Regeringen forelagde forsamlingen et lovforslag om Islands stilling i riget i forbindelse med grundloven af 5. juni 1849, som i sin helhed skulle indføres på Island, lige meget om de ulige bestemmelser passede til forholdene der eller ej. Ved lovforslaget indrømmedes Island kun et meget knapt mål af selvstændighed, og man vågede med største ængstelighed over statshøjhedens opretholdelse: Størstedelen af Islands indtægter skulle gå i statskassen, der til gengæld skulle lønne landets øverste embedsmænd. De vigtigste sager skulle afgøres af [[Rigsdagen]], til hvilken Island skulde sende 4 [[folketing]]smænd og 2 [[landstinget|landstingsmænd]]. Forsamlingen vilde ikke gå ind på dette, og under ledelse af [[Jón Sigurðsson]] opstillede den forslag om, at Island skulle betragtes som et selvstændigt land, der havde konge og arvefølge og flere anliggender (navnlig de udenrigske) tilfælles med Danmark. Kongen skulle have en minister som Islands repræsentant hos sig; Island skulle deltage i behandlingen af og i udgifterne ved fælles anliggender. Kongen skulle udnævne alle embedsmænd på Island, men for øvrigt skulle han overdrage den udøvende myndighed på øen til der i landet bosatte ansvarlige ministre. Den dømmende myndighed skulle være hos domstolene i selve landet. Den kongelige kommissarius, stiftamtmand Trampe, opløste som følge heraf forsamlingen den [[9. august]], inden den fik behandlet den forelagte valglov eller udkastene til forfatningsloven noget nærmere.

I de følgende år stillede regeringen sig meget afvisende i forfatningssagen, skønt Altinget under hver samling indgav andragende om den. Samtidigt begyndte også finansspørgsmålet at blive mere aktuelt. [[1857]] androg Altinget om besluttende myndighed med hensyn til det islandske budget, men først da [[Folketinget]]s finansudvalg gentagne gange havde ytret ønske om, at Islands finansielle forhold måtte blive ordnede på en mere betryggende måde og navnlig således, at Altinget fik en bevilgende myndighed med hensyn til Islands indtægter og udgifter, blev der [[20. september]] [[1861]] nedsat en kgl. kommission af 3 danske og 2 islændinge for at gøre forslag om Islands finansielle stilling til Riget. Kommissionens medlemmer var alle enige om, at udsondringen af Islands finanser ville være gavnlig, samt at Island burde få tilskud fra statskassen som erstatning for de kongelige (klostrenes) gårde og bispestolenes godser, der var solgte til bedste for statskassen, men for øvrigt var meningerne meget delte. Efter yderligere forhandlinger med hensyn til både Altingets lovgivningsmæssige rettigheder og ordningen af de finansielle spørgsmål gav kongen den [[5. januar]] [[1874]] Island en ny forfatning.

==== Selvstyre fra 1874 ====

Den ny forfatning trådte i kraft den [[1. august]] [[1874]] samtidig med, at tusindårsfesten for Islands bebyggelse blev fejret hele landet over, blandt andet med kong [[Christian 9.]]s besøg på Island, hvor han som den første danske konge, der havde betrådt islandsk jord, fik en hjertelig modtagelse. 

Det første lovgivende Alting åbnedes [[1. juli]] [[1875]], og det begyndte med stor ihærdighed og held arbejdet for landets udvikling på ulige områder. I [[1897]] vedtog det over 400 Love, der blandt andet omfattede en fuldstændig omordning af skattevæsenet, vedtagelsen af vigtige love angående landvæsenet og handelen, deriblandt oprettelsen af flere nye handelspladser, forbedring af samfærdselen og anlæggelse af veje og byggerier af broer. Desuden ordnedes strandingsvæsenet, fiskeriet og søfarten, der blev gjort forbedringer i kommunalvæsenet og de kirkelige anliggender, ordnet embedsmændenes lønningsforhold, omordnet lægedistrikterne ([[1875]]) og forøget lægernes antal fra 8—10 til hen imod 40, oprettet en lægeskole ([[1876]]), realskole på nordlandet, navigationsskole i Reykjavik, landbrugsskoler, støttet kvindeskoler og overhovedet fremmet den almindelige undervisning og oplysning; endvidere oprettedes en landsbank ([[1885]]), en sparebank ([[1888]]) og understøttelseskasser for svagelige og aldrende almuefolk med flere – alt dette til trods for, at der blev gjort brug af vetoretten over halvt hundrede gange. 

[[Fil:Stamp Iceland 1882 20a.jpg|thumb|Frimærke fra Island 1882.]]

Brugen af vetoretten bidrog mere end noget andet til, at Altinget, anført i denne sag af [[sysselmand]] [[Benedikt Sveinsson]], efter at 23 af Altinget vedtagne love var nægtet kongelig stadfæstelse, genoptog forfatningsspørgsmålet, til dels i henhold til en af de subsidiære beslutninger fra [[1873]], og [[1885]] vedtog en ny forfatning, hvorefter den øverste styrelse skulle overdrages til en af kongen udnævnt landsstyrer, som med fuld myndighed kunne handle på kongens vegne. Ministeriet for Island i København skulle afløses af landsstyrerens for Altinget ansvarlige ministre. Endvidere skulle amtmandsembederne på Island ophæves. Skønt regeringen den [[2. november]] [[1885]] bestemt afviste enhver tanke om at stadfæste en sådan ordning og advarede islændingene mod at ofre tid, kraft og landets penge på en ufrugtbar forfatningsstrid, faldt valgene i juni [[1886]] til et overordentligt Alting afgjort ud til støtte for revisionsudkastet, og dette vedtoges i august i begge afdelinger. Forfatningsrevisionen blev siden behandlet i hver Altingssamling, men ikke gennemført (den blev stundom standset i øverste afdeling) undtagen [[1893]] og [[1894]], da forfatningsudkastet fra 1885 igen vedtoges. [[1889]] fremsatte [[Páll Briem]] med flere på Altinget et mere moderat forslag til forfatning for Island, det såkaldte &quot;mæglingsforslag&quot;, der var udarbejdet efter engelsk mønster, nærmere betegnet Canadas daværende forfatning. Dette mødte megen modstand hos Benedikt Sveinsson og hans nærmeste tilhængere, men regeringen ville heller ikke støtte dette forslag.

Nogle af Islands politikere og blade anvendte fra [[1897]] anvendt megen tid og kræfter på forfatningsspørgsmålet. Da stemningen begyndte at vende sig fra det forslag til forfatningslov, som Altinget 1885 og tre gange senere havde vedtaget, vedtog dette [[1895]], for at vise mere imødekommende holdning i forfatningssagen, en beslutning gående ud på at bevæge Islandsministeren til at virke for:
# at Islands særlige anliggender ikke blev behandlede af det danske statsråd, 
# at Island for dets særlige anliggender fik en indenlandsk minister, der var bosat i selve landet og ansvarlig for Altinget samt mødte i Altinget, og 
# at der blev oprettet en landsdomstol i Island for at afgøre de sager, der muligvis blev anlagte mod ministeren.

Ved åbent brev [[13. september]] [[1901]] blev Altinget opløst og nyvalg udskrevne 2.—[[11. juni]] [[1902]]. Flertallet, navnlig docent Guðmundsson, søgte imidlertid at udvirke, at en særlig minister for Island måtte blive udnævnt. I kongens budskab [[10. januar]] 1902 blev dette afvist, medens der udtaltes, at »''Islændernes Ønske om de foreslaaede Ændringer i Forfatningsloven, deriblandt navnlig ogsaa om Udnævnelse af en særlig islandsk Minister, som er det islandske Sprog mægtig og giver Møde paa Altinget''«, ville blive opfyldt. Men da mange islændere ønskede ministeriet for Island henlagt til Reykjavik, &quot;''har vi,for at dette vigtige Spørgsmaal kan blive underkastet en nøje Prøvelse af Altinget, besluttet ogsaa at forelægge for dette i den kommende Samling et Forslag, som foruden de øvrige i fornævnte Forslag indeholdte Ændringer vil gaa ud paa, ikke alene at vor Minister for Island skal være det islandske Sprog mægtig og give Møde paa Altinget, men ogsaa, at vort Ministerium for Island skal have sit Sæde i Reykjavik''&quot;.

Ved Valgene sejrede hjemmestyrepartiet. Det bebudede forslag fra regeringens side til forfatningsændring blev forelagt Altinget. Det Guðmundsson’ske parti havde ved valgene måttet love at stemme for ministerens bosættelse på Island, og regeringsforslaget blev også enstemmigt vedtaget i begge afdelinger. Altinget blev igen opløst og nyvalg udskrevne i begyndelsen af juni [[1903]]. Hjemmestyrepartiet fik igen flertal og forfatningsloven blev enstemmigt vedtaget i nederste afdeling, men med alle stemmer imod een i den øverste afdeling. Den blev underskrevet af kongen den [[3. oktober]] 1903.

Den ny forfatningsændring trådte i kraft [[1. februar]] [[1904]], og byfoged og sysselmand [[Hannes Hafstein]] blev udnævnt til minister for Island. Landshøvdingsembedet og de øvrige til centraladministrationen hørende embeder på Island blev nedlagte, da det islandske ministerium blev flyttet til Reykjavik.

==== Urbaniseringen ====

I løbet af 1800-tallet frem til [[1. verdenskrig]] gennemgik Island for første gang en vedvarende befolkningsvækst og samtidig skete en begyndende [[urbanisering]]: hvor den samlede bybefolkning i [[1860]] kun var 1.948 indbyggere (2,9% af indbyggertallet), voksede den i [[1870]] til 2.613 indbyggere (3,7%), i [[1880]] til 3.630 indbyggere (5,0%), i [[1890]] til 9.445 indbyggere (13,3%), i [[1901]] til 17.060 indbyggere (21,7%) og i [[1910]] til 29.957 indbyggere (35,2%)&lt;ref&gt;Thoroddsen (1922), s. 557&lt;/ref&gt;. Selv om en del af forklaringen er, at flere steder fik bymæssig karakter, ses der dog tillige en kraftig vækst for de enkelte steder, således ikke mindst Reykjavik, Akureyri og Islafjøður.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted&lt;ref&gt;Teitsson, s. 95; Kjartansson, s. 245, 246 og 249&lt;/ref&gt;
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1785
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1801
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1835
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1850
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1860
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1870
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1880
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1890
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1901
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1910
|-
! [[Akureyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 12
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 56
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 187
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 286
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 314
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 545
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 602
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.085
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.084
|-
! [[Ísafjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 90
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 218
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 275
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 518
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 839
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.220
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.854
|-
! [[Reykjavik]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 307
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 639
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.149
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.444
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.024
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.567
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.886
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6.321
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 11.600
|-
! [[Vestmannaeyjar]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 314
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 345
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 770
|-
! [[Eyrarbakki]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 596
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 760
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 735
|-
! [[Keflavík]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 241
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 325
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 340
|-
! [[Hafnarfjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 616
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 600
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.547
|-
! [[Akranes]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 622
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 755
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 810
|-
! [[Ólafsvík]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 219
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 590
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 525
|-
! [[Stykkishólmur]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 236
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 310
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 590
|-
! [[Seyðisfjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 377
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 840
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 930
|-
! [[Stokkseyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 680
|-
! [[Helissandur]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 410
|-
! [[Patreksfjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 295
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 475
|-
! [[Bildudalur]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 275
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 285
|-
! [[Þingeyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 335
|-
! [[Flateyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 250
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 220
|-
! [[Suðureyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 255
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! [[Bolungarvík]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 815
|-
! [[Blönduós]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 275
|-
! [[Sauðárkrókur]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 410
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 475
|-
! [[Siglufjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 415
|-
! [[Húsavík]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 330
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 600
|-
! [[Vopnafjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 230
|-
! [[Bakkagerði]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 205
|-
! [[Nes]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 530
|-
! [[Eskifjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 230
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 425
|-
! [[Buðir]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 245
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 395
|-
! Island
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 46.201&lt;ref&gt;1769; alle landstal fra Salmonsen, s. 557&lt;/ref&gt;
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 47.240
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 56.035
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 59.157
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 66.987
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 69.763
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 72.445
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 70.927
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 78.470
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 85.183
|}

==== Næringslivets forandring ====
{{uddybende|Islands fiskeri}}
[[Fil:Lopapeysa.jpg|thumb|Islandske sweatere strikket af lokalt produceret uld.]]
Helt frem til midten af 1800-tallet udgjorde landbrug Islands altdominerende næringsvej; fiskeri spillede en ganske underordnet rolle: endnu i [[1850]] ernærede 82% af Islands indbyggere sig ved landbrug og kun 7% ved fiskeri. I 1890 levede 64 % af landbrug, 18 % af fiskeri og i 1910 levede 51 % af landbrug, 19 % udelukkende af fiskeri&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0572.html Thoroddsen (1922), s. 558]&lt;/ref&gt;. I 1870-erne oplevede landbruget (altovervejende fåreavl, hesteavl og kvægavl baseret på omfattende høproduktion) en krise: udførslen af levende får til England faldt efter et engelsk indførselsforbud fra over 50.000 stk. til blot 10-20.000 stk., tilmed til langt lavere priser (fra tidligere 15-20 kr. pr. stk. faldt priserne til 10-14 kr. pr. stk., det vil sige med omkring 30%). Forsøg på at omgå vanskelighederne ved i stedet at øge salget af nedsaltet fårekød ramtes af modgang ved indførelse af en høj beskyttelsestold i Norge, der var hovedaftager heraf&lt;ref&gt;Krabbe, s. 336f&lt;/ref&gt;. [[Fil:Fiskvinnslukonur-1910-1920-kirkjusandur.jpg|left|thumb|Fiskefabrik i perioden 1910-20.]]Samtidig oplevede fiskeriet i årtierne omkring århundredeskiftet en voldsom fremgang: [[torsk]]efiskeriet, som også tidligere havde spillet en hovedrolle inden for fiskerinæringen, gik i stigende grad over til at ske fra større [[dæksfartøj]]er, for en væsentlig del indkøbt i [[England]], som afløste de tidligere anvendte åbne både. Denne udvikling førte til stærkt voksende fangstudbytter, der gav deltagerne særdeles gode indkomster&lt;ref&gt;Krabbe, s. 323f&lt;/ref&gt; og ligeledes voksede [[sild]]efiskeriet voldsomt, fra 5.000 tdr. i [[1902]] til 40.000 i [[1903]], 85.000 i [[1904]] og 120.000 tdr. i [[1905]] til en samlet værdi af omkring 2,4 mio. kr.&lt;ref&gt;Krabbe, s. 328&lt;/ref&gt;, og følgen blev en stigende afvandring fra landbruget til fiskeriet: i [[1880]] var landbrugets andel af sysselsætningen faldet til 75%, i [[1890]] til 64% og i [[1901]] til 51%, mens fiskeriets andel var vokset til 16% (en stor del udgjordes imidlertid af ''fiskebønder'', det vil sige folk, der fiskede det meste af året men i landbrugets høsttid fra juni til september/oktober deltog i høstarbejdet, fordi der da netop var brug for stor sæsonbetonet arbejdskraft)&lt;ref&gt;Krabbe, s. 322f&lt;/ref&gt;.
[[Fil:Saltfiskur.jpg|thumb|Klipfiske lagt til tørring på Kirkjusandur på [[Island]] før 1898. {{byline|Sigfús Eymundsson}}. ]]
Torskefiskeriets betydning kan belyses ved mængden af udført [[klipfisk]] omkring århundredeskiftet&lt;ref&gt;Krabbe, s. 331f&lt;/ref&gt;:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Mængde
|-
! 1870-1880
| style=&quot;text-align: right;&quot;|gns. 5-6 mio. pd.
|-
! 1881-1885
| style=&quot;text-align: right;&quot;|gns. 12,9 mio. pd.
|-
! 1886-1890
| style=&quot;text-align: right;&quot;|gns. 16,0 mio. pd.
|-
! 1891-1895
| style=&quot;text-align: right;&quot;|gns. 19,5 mio. pd.
|-
! 1896-1900
| style=&quot;text-align: right;&quot;|gns. 23,9 mio. pd.
|-
! 1901
| style=&quot;text-align: right;&quot;|24,6 mio. pd.
|-
! 1902
| style=&quot;text-align: right;&quot;|26,5 mio. pd.
|-
! 1903
| style=&quot;text-align: right;&quot;|30,7 mio. pd.
|}

Når landbruget fortsat kunne holde på en så forholdsvis stor andel af befolkningen, så skyldtes det, at netop på denne tid skete på Island et gennembrud for moderne landbrug efter dansk forbillede: i [[1896]] begyndte man at indføre [[centrifuge]]r, der kunne give en langt bedre og kvalitetsmæssigt mere ensartet behandling af mælken, og antallet steg i de følgende år med henved 3-400 stk. om året. År [[1900]] oprettedes det første [[andelsmejeri]] på Island (med en dansk mejerist som vejleder), i [[1904]] var antallet allerede vokset til 22, og i [[1905]] til 35&lt;ref&gt;Krabbe, s. 338f&lt;/ref&gt;. I [[1907]] oprettedes det første [[andelsslagteri]] i Reykjavik, og i de følgende år blev flere oprettet. Gennem [[avlsforening]]er og [[dyrskue]]r søgtes husdyrene forædlet&lt;ref&gt;Thoroddsen (1922), s. 559&lt;/ref&gt;. 4 [[landbrugsskole]]r blev oprettet: ''Olafsdal'' på vestlandet ([[1880]]), ''Eiðar'' på østlandet ([[1883]]) samt ''Holar'' på nordlandet og ''Hvanneyri'' i [[Borgarfjord]] på sydlandet ([[1890]])&lt;ref&gt;Jacobsen, s. 209&lt;/ref&gt;.

==== Indenrigshandelen ====

Antallet af købmandsforretninger på Island voksede meget: i 1865 fandtes der kun 63 forretninger i hele landet, deraf 28 islandske og 35 danske, i 1914 var antallet af købmandsforretningerne, hvoraf dog mange var meget små, vokset til 547, deraf var 504 islandske og 43 danske.&lt;ref name=&quot;Salm 561&quot;/&gt;

==== Udenrigshandelen ====

Handelsomsætningen voksede fra midten af det 19. århundrede utrolig meget, fra 3 mio. kr til i 1914 næsten 39 mio., i det sidstnævnte år er den altså næsten 13 gange større end 1849. Længe var der dog et ret betydeligt underskud i vareomsætningen, men siden 1906 forandrede handelsbalancen sig i Islands favør.&lt;ref name=&quot;Salm 560&quot;/&gt; 

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Indførte varer&lt;br /&gt;1.000 kr
! Udførte varer&lt;br /&gt;1.000 kr
! I alt&lt;br /&gt;1.000 kr
|-
! 1849
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|-
| style=&quot;text-align: right;&quot;|ca. 3.000
|-
! 1881-1885 (årligt gennemsnit)
| style=&quot;text-align: right;&quot;|6.109
| style=&quot;text-align: right;&quot;|5.554	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|11.663	
|-
! 1886-1890 (årligt gennemsnit)
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.927
| style=&quot;text-align: right;&quot;|4.153
| style=&quot;text-align: right;&quot;|9.080
|-
! 1891-1895 (årligt gennemsnit)
| style=&quot;text-align: right;&quot;|6.415
| style=&quot;text-align: right;&quot;|6.153
| style=&quot;text-align: right;&quot;|12.568
|-
! 1896-1900 (årligt gennemsnit)
| style=&quot;text-align: right;&quot;|8.289
| style=&quot;text-align: right;&quot;|7.527
| style=&quot;text-align: right;&quot;|15.816
|-
! 1901-1905 (årligt gennemsnit)
| style=&quot;text-align: right;&quot;|11.325
| style=&quot;text-align: right;&quot;|10.433
| style=&quot;text-align: right;&quot;|21.758
|-
! 1906
| style=&quot;text-align: right;&quot;|11.747
| style=&quot;text-align: right;&quot;|13.499
| style=&quot;text-align: right;&quot;|25.246
|-
! 1907
| style=&quot;text-align: right;&quot;|13.479
| style=&quot;text-align: right;&quot;|15.426
| style=&quot;text-align: right;&quot;|28.905
|-
! 1908
| style=&quot;text-align: right;&quot;|11.232
| style=&quot;text-align: right;&quot;|12.075
| style=&quot;text-align: right;&quot;|23.307
|-
! 1909
| style=&quot;text-align: right;&quot;|9.876
| style=&quot;text-align: right;&quot;|13.129
| style=&quot;text-align: right;&quot;|23.005
|-
! 1910
| style=&quot;text-align: right;&quot;|11.323
| style=&quot;text-align: right;&quot;|14.406	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|25.729	
|-
! 1911
| style=&quot;text-align: right;&quot;|14.123
| style=&quot;text-align: right;&quot;|15.691
| style=&quot;text-align: right;&quot;|29.814
|-
! 1912
| style=&quot;text-align: right;&quot;|15.347
| style=&quot;text-align: right;&quot;|16.558	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|31.905	
|-
! 1913
| style=&quot;text-align: right;&quot;|16.718
| style=&quot;text-align: right;&quot;|19.128
| style=&quot;text-align: right;&quot;|35.846
|-
! 1914
| style=&quot;text-align: right;&quot;|18.111
| style=&quot;text-align: right;&quot;|20.830	
| style=&quot;text-align: right;&quot;|38.941	
|}

De vigtigste landbrugsprodukter, der udførtes, var saltkød, [[uld]] og uldvarer, skind og huder, [[smør]] og [[talg]]. Landbrugsprodukterne havde i 1901 en værdi af 1,9 mio. kr, i 1914 af 5¼ mio. kr. Af fiskeriprodukter udførtes især fuldt tilvirket, saltet torsk ([[klipfisk]]), samt utilvirket fisk og lufttørret torsk ([[stokfisk]])&lt;ref name=&quot;Salm 560&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0574.html Thoroddsen (1922), s. 560]&lt;/ref&gt;, endvidere sild, laks, torskelevertran, havkal- og sildetran, fiske- og hvalguano, rogn osv. Fiskeriprodukterne havde i 1901 en værdi af 5 mio. kr, i 1914 af 15¼ mio. kr. Desuden udførtes af jagtudbyttet og lignende [[edderdun]], ryper, sælskind og ræveskind, der i 1914 havde en værdi af ca. 200.000 kr. De fornemste indførselsvarer var følgende: kornvarer, som i 1914 havde en værdi af 3.272.028 kr., kolonialvarer for 1.883.961 kr., der i blandt ca. ½ mio. kg kaffe og 2½ mio. kg sukker samt 90.000 kg tobak. Manufakturvarer indførtes 1914 for 2½ mio. kr., [[kul]] og [[petroleum]] for 3,3 mio. kr., heraf gik det meste til damptrawlere og motorbåde. Af bygningsmaterialer indførtes 1914 for 1,2 mio. kr., materialer til skibsudrustning og fiskeri for 2,3 mio., der i mellem 50.000 ton [[salt]] for 1,1 mio. Kr. Af materialer til landbrugsproduktionen indførtes samme år for 262.000 kr, der i mellem [[pigtråd]], landbrugsmaskiner og lidt [[kunstgødning]].&lt;ref name=&quot;Salm 561&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0575.html Thoroddsen (1922), s. 561]&lt;/ref&gt;

== Det selvstændige Island (1918-) ==
=== Eget land under den danske krone (1918-1940) ===

[[Fil:Flag of Iceland.svg|thumb|Det islandske flag.]]

Ved Unionsloven af [[1. december]] [[1918]] anerkendte Danmark Island som en suveræn stat, men forenet med Danmark under en fælles konge, [[Christian 10.]] af Danmark. Island tog sit eget flag i brug, men Danmark krævede fortsat at have råderetten over udenrigspolitikken og militærvæsenet.

==== Befolkningsfremgang ====

Lige fra begyndelsen af det 20. århundrede var den islandske befolkning inde i en kraftig vækst på gennemsnitlig mere end 1% om året. fra 85.183 indbyggere i 1910 til 94.690 i 1920, 108.861 i 1930 og 121.348 i 1940. Samtidig fortsatte urbaniseringen, ikke mindst for Reykjaviks vedkommende: i 1910 boede 13,6% af befolkningen i hovedstaden, i 1940 var denne andel vokset til 31,4%.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Sted&lt;ref name=autogeneret1&gt;Danmarks Statistik: Statistisk Årbog, diverse år&lt;/ref&gt;
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1920
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1926
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1927
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1930
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1931
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1932
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1933
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1935
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1936
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1937
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1938
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1940
|-
! [[Akureyri]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.575
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.050
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.156
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.199
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.001
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.069
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.243
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.503
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.519
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.674
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.940
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.542
|-
! [[Ísafjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.980
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.227
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.189
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.533
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.441
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.471
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.576
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.602
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.671
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.651
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.666
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.861
|-
! [[Reykjavik]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17.679
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23.224
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 24.304
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28.309
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 28.847
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 30.565
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 31.689
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 34.231
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 35.300
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 36.103
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 37.366
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39.122
|-
! [[Vestmannaeyjar]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.426
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.331
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.370
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.394
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.345
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.461
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.462
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.510
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.473
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.480
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.506
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.579
|-
! [[Hafnarfjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.366
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.085
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.158
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.593
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.568
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.540
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.748
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.735
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.676
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.673
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.652
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.707
|-
! [[Seyðisfjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 871
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 977
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 981
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 936
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 989
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 980
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 990
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 987
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 950
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 939
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 961
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 901
|-
! [[Siglufjörður]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.159
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.580
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.668
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.022
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.100
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.180
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.330
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.643
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.638
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.700
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.828
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! [[Nes]]
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.118
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.098
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.074
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.098
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.157
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.165
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.150
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.130
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.096
|-
! Landdistrikter
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 65.634
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64.290
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 64.491
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 62.766
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63.330
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63.215
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 63.217
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 62.502
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 62.488
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 62.322
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 61.839
| style=&quot;text-align: right;&quot;| -
|-
! Island
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 94.690
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 101.764
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 103.317
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 108.861
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 109.719
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 111.555
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 113.353
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 115.870
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 116.880
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 117.692
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 118.888
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 121.348
|}
&lt;small&gt;Note: - angiver uoplyst.&lt;/small&gt;

==== Befolkningens næringsveje ====

Befolkningens fordeling efter næringsveje i 1920 og 1930 var følgende:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Næringsvej&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1920
! style=&quot;text-align: center;&quot;| 1930
|-
! Immateriel virksomhed
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 3.417
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 4.756
|-
! Landbrug
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 40.634
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 39.003
|-
! Fiskeri og hvalfangst
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 17.947
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 23.395
|-
! Håndværk og industri
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 10.637
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 15.735
|-
! Handel og omsætning
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.797
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8.145
|-
! Transport
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.742
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 8.140
|-
! Andet
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 176
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 520
|-
! Tyende
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 6.260
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 5.092
|-
! Egne midler
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.866
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 2.385
|-
! Offentlig understøttelse
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.482
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 1.575
|-
! Uangivet
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 692
| style=&quot;text-align: right;&quot;| 115
|-
! Island
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 94.690
! style=&quot;text-align: right;&quot;| 108.861
|}
Mens landbrugets andel af beskæftigelsen faldt fra 42,9% i 1920 til 35,8% i 1930, voksede fiskeri og hvalfangst fra 18,9% i 1920 til 21,5% i 1930, håndværk og industri fra 11,2% i 1920 til 14,4% i 1930, handel og omsætning samt transport begge fra 6,1% i 1920 til 7,5% i 1930 og immaterielle erhverv fra 3,6% i 1920 til 4,4% i 1930.

==== Landbrugets udvikling ====

Endnu frem til 1. verdenskrig udgjorde landbrug den vigtigste næringsvej på Island. Agerbrug spillede kun en ubetydelig rolle, hursdyrholdet var langt det vigtigste. Hele landbrugsbefolkningens velfærd var knyttet til græsvæksten, men det egentlig dyrkede land havde dog en meget liden udstrækning, ca. 250 km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;. Kun hjemmemarkerne (''tún'') omkring gårdene blev gødet, og det kraftige hø fra disse (''taða'') blev benyttet til vinterfoder for køerne, høet fra de våde enge (''úthey''), der hovedsagelig bestod af halvgræs, tjente til foder for får og heste. 

Hornkvægholdet var gået tilbage: i 1703 fandtes 35.860 stykker hornkvæg, i 1896: 23.713, i 1916: 26.176; derimod var fårenes antal vokset betydeligt: i 1703 blev holdt 278.994 får, i 1896: 841.966 og i 1916: 589.343. Fåreavlen var omkring århundredeskiftet landbrugernes hovednæringsvej. Om sommeren blev fårene drevet op på sommergræsgangene i randen af højlandet og hentet hjem om efteråret. Moderfårene holdtes tidligere de fleste steder hjemme om sommeren for at blive malket, men nu gik de løse om sommeren med lammene. I gode vintre måtte den største del af fårene selv søge deres føde ude og blev kun taget på stald i snestorme og dårligt vejr, men i hårde vintre med megen sne måtte de ofte holdes i hus i lang tid.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;&gt;[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0573.html Thoroddsen (1922), s. 559]&lt;/ref&gt;

Høforsyningen spillede således en stor rolle for den islandske bonde, og i det 17. og 18. århundrede var der sædvanligvis i en eller anden del af landet mangel og dyrtid og undertiden hungersnød hvert 2. eller 3. år, hvad der for en stor del skyldtes almuens mangel på forsynlighed, idet kreaturerne døde i tusindvis af fodermangel, men omkring 1900 var man mere forsynlig, og det forekom sjældent, at der af den grund indtrådte hungersnød, undtagen da under aldeles ekstraordinære forhold.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt; 

Da alle rejser som regel endnu måtte gøres til hest og alt gods blev flyttet på hesteryg, blev der holdt en mængde heste på Island, i 1896: 43.235 stykker, i 1916: 49.146. De [[Islandsk hest|islandske heste]] var små, men efter deres størrelse meget kraftige og udholdende og egnede sig fortrinlig til rejser i et bjergfuldt land; mange af dem blev udført til Danmark og Storbritannien.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt; 

Havedyrkningen havde før kun haft liden betydning på Island, men gjorde gode fremskridt i begyndelsen af 1900-tallet, især dyrkedes kartofler og roer, i 1895 var høsten 25.236 hl kartofler og 22.449 hl roer, i 1916 henholdsvis 37.590 hl og 22.240 hl. Frugttræer kunne ikke trives; man dyrkede ved handelsstederne bærbuske som [[ribs (bær)|ribs]] og [[solbær]], [[rabarber]] trivedes også godt.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt; 

I Reykjavik og Akureyri fandtes forsøgsstationer for landbrug og havebrug og flere mindre, spredte omkring i Landet. Der fandtes i begyndelsen af 1900-tallet to [[landbrugsskole]]r, på Hvanneyri på Sydlandet og på Holar på Nordlandet, tidligere var der fire. Islands landbrugsselskab i Reykjavik var midtpunktet for alle bestræbelser til fremskridt i jordbrug og kvægavl og fik en betydelig understøttelse af statsmidler. Små [[landbrugsforening]]er fandtes i næsten hvert sogn, deres antal var i 1893: 90, i 1916: 159; disse foreninger indordnede sig i 7 landbrugsforbund, som igen stod under det store landbrugsselskabs overopsyn og ledelse.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt; 

Der fandtes på Island 4 statsansatte dyrlæger, en for hvert af de gamle amter. Landbruget gjorde omkring århundredeskiftet betydelige fremskridt på forskellige områder. Man oprettede en del små [[andelsmejeri]]er i de tættere bebyggede egne, især på Sydlandet. Det første mejeri blev anlagt i 1901, men i året 1905 var der allerede 34 mejerier, som udførte [[smør]] til England for 193.000 kr. I 1913 udførtes 167.000 kg smør for 295.000 kr. På [[Bogi Thórarensen Melsted|B.Th. Melsteds]] initiativ begyndte man også at anlægge [[andelsslagteri]]er, der hurtigt fik en stor betydning for landet. Det første og største var Sydlandets Slagteri i Reykjavik, som oprettedes i 1907, men efterhånden blev andelsslagterier indrettede på de fleste handelspladser ved kysten.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt; 

Til husdyrracens forædling fandtes flere små avlsforeninger, og [[dyrskue]]r blev jævnligt afholdt.&lt;ref name=&quot;Salm 559&quot;/&gt;

==== Fiskeriets udvikling ====

Det islandske fiskeri var inde i en stærk udvikling i mellemkrigstiden med store udsving. Fiskerflåden (over 12 reg.t.) voksede fra 186 fartøjer med en tonnage på 13.376 reg.t. til 286 fartøjer med en tonnage på 22.358 reg.t. i 1925, men stagnerede derefter og var i 1930 289 fartøjer med en samlet tonnage på 22.444 i 1930 og 293 fartøjer med en samlet tonnage på 21.047 reg.t. i 1933, hvorefter en fornyet stigning satte ind til 354 fartøjer med en samlet tonnage på 23.735 reg.t. i 1936.&lt;ref name=&quot;Stat 1930 og 1938&quot;&gt;Danmarks Statistik: ''Statistisk Årbog'' 1930 s. 200 og 1938 s. 218&lt;/ref&gt;

Selve fiskeriet var ligeledes udsat for store svingninger både i mængder og i værdi: i 1921 blev fx fanget 73.837 ton torsk, hellefisk o.lign. med en samlet værdi på 22.456.000 kr. hvilket voksede til 194.615 ton med en værdi på 21.783.000 kr i 1930 for derefter at falde til 81.418 ton med en værdi på 13.511.000 kr i 1936. Sildefangsten voksede fra 8.686 ton til en værdi af 1.172.000 kr i 1921 til 58.499 ton til en værdi af 3.187.000 kr i 1930 og nåede 118.131 ton til en værdi af 5.960.000 kr i 1936. I 1935 opgjordes første gang fiskeri af rødfisk til 66.580 ton til en værdi af 198.000 kr for så at stige til 355.796 ton til en værdi af 1.007.000 kr i 1936. Samlet voksede værdien af fiskefangsten fra 24.122.000 kr i 1921 til 53.552.000 kr i 1924 men faldt atter til 42.717.000 kr i 1930 og nåede ned på 22.245.000 kr i 1936.&lt;ref name=&quot;Stat 1930 og 1938&quot;/&gt;

=== 2. verdenskrig (1940-1945) ===
[[Fil:Icelandic Army 1940.png|thumb|Efter udbruddet af 2. verdenskrig begyndte Island midlertidigt at opbygge deres eget militær. Her ses skydetræning.]]
Den [[9. april]] [[1940]] blev Danmark okkuperet af [[Tyskland]], og kommunikationerne mellem Island og Danmark brød sammen. Som et resultat valgte Altinget den [[10. april]] at tage egen kontrol over udenrigspolitikken. Der blev valgt en egen guvernør, [[Sveinn Bjørnsson]], som senere blev valgt til Islands første præsident.

I løbet af 2. verdenskrig fulgte Island en konsekvent [[neutralitet]]spolitik og modsatte sig, at Tyskland og [[Storbritannien]] brød neutralitetslovene. Den [[10. maj]] 1940 sejlede britiske styrker alligevel ind i havnen i Reykjavík og [[Invasionen af Island|invaderede landet]] og okkuperede det, idet Storbritannien har hævdet, at okkupationen var en nødvendighed for at forhindre, at Tyskland kunne okkupere Island. 

Den islandske regering protesterede mod okkupationen, men landet havde ikke egne militærstyrker og landets politistyrke var på en træningslejr uden for hovedstaden. På okkupationsdagen talte statsministeren i radioen og bad islændingene behandle okkupanterne som de ellers ville behandle gæster. I forholdet til okkupanterne udviklede regeringen hurtig en samarbejdspolitik, som var til forveksling lig den Danmark benyttede under Tysklands okkupation.
[[Fil:USS Idaho (BB-42) anchored in Hvalfjörður, Iceland, October 1941 (NH 94650).jpg|thumb|left|Det amerikanske flådefartøj USS Idaho ligger for anker ved Island i oktober 1941.]]
Da den britiske okkupationen var på sit højeste havde Storbritannien omkring 25.000 mand stationeret på Island. De fleste var stationeret i nærheden af Reykjavík og på andre strategiske steder. I juli [[1941]] blev ansvaret for forsvaret af Island overgivet til [[USA]] efter en amerikansk-islandsk aftale. Briterne havde brug for alle deres militære styrker andre steder. Amerikanerne havde på det højeste 40.000 soldater i landet. Islands totale befolkning bestod da af omkring 120.000 mennesker.

I 1943 skulle Danmark og Island have genforhandlet Islands medlemskab af [[Det Danske Rigsfællesskab]], men det kunne ikke lade sig gøre på grund af krigen.&lt;ref&gt;[http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_i.html Hjemmesiden:Danmark under besættelsen og befrielsen d. 4/5-10]&lt;/ref&gt; Som en følge af [[Islands folkeafstemning om republik 1944|en folkeafstemning]] blev Island formelt en uafhængig republik den [[17. juni]] [[1944]]. Da Danmark fortsat var okkuperet af Tyskland, var der mange i Danmark, som følte sig sveget af, at islændingene valgte dette tidspunkt til at bryde båndene med Danmark. Til trods for disse følelser sendte den danske konge, [[Christian 10.]], sine lykønskninger til det islandske folk.

==== ''Økonomiske forbedringer'' ====

Under krisen i 1930'erne havde den islandske økonomi været inde på et skråplan: den islandske valuta var overvurderet, beholdningen af udenlandsk valuta var i bund, der var sket en kraftig gældsætning i form at store lån i Danmark, England og Sverige (ved krigens udbrud omkring 100 millioner islandske kroner). Nok havde landet en beskeden arbejdsløshed i forbindelse med stor virksomhed og store investeringer, men samtidig indebar det en ganske høj rente og kraftige prisstigninger. Helt katastrofal blev situationen i sommeren 1939, da fiskeriet efter sommersild slog fejl. 

Krigens udbrud bevirkede imidlertid en umiddelbar og kraftig forbedring af økonomien: allerede lige efter krigens udbrud skete en kraftig forbedring på de fleste islandske eksportvarer (frossen fisk, tran, sildeolie og lignende), idet England var villig at købe al den fisk, islændingene kunne sælge, til høje priser. Den engelske besættelse af øen indebar, at Islands eksport nu udelt gik til England, der tilmed fuldt ud kunne opveje tabet af andre markeder. Til gengæld havde landet vanskeligheder med forsyningerne udefra, men efter den amerikanske landsættelse af tropper fandt dette en heldig løsning. Mens Island under den engelske besættelse havde et stort handelsoverskud, ændrededes dette fra 1942 til handelunderskud:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Eksport
! Import
! Handelsoverskud
|-
! 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot;|133
| style=&quot;text-align: right;&quot;|74
| style=&quot;text-align: right;&quot;|59
|-
! 1941
| style=&quot;text-align: right;&quot;|189
| style=&quot;text-align: right;&quot;|131
| style=&quot;text-align: right;&quot;|58
|-
! 1942
| style=&quot;text-align: right;&quot;|201
| style=&quot;text-align: right;&quot;|248
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷47
|-
! 1943
| style=&quot;text-align: right;&quot;|233
| style=&quot;text-align: right;&quot;|251
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷18
|-
! 1944
| style=&quot;text-align: right;&quot;|254
| style=&quot;text-align: right;&quot;|247
| style=&quot;text-align: right;&quot;|7
|-
! 1945
| style=&quot;text-align: right;&quot;|268
| style=&quot;text-align: right;&quot;|320
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷52
|} 
Foruden de officielle handelstal må imidlertid tilregnes Islands skjulte indkomster fra de på øen stationerede udenlandske tropper. Dette afspejler sig i form af de udenlandske tilgodehavender, islandske banker havde:
{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! mill. isl. kr
|-
! 1939
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷12
|-
! 1940
| style=&quot;text-align: right;&quot;|60
|-
! 1941
| style=&quot;text-align: right;&quot;|165
|-
! 1942
| style=&quot;text-align: right;&quot;|285
|-
! 1943
| style=&quot;text-align: right;&quot;|438
|-
! 1944
| style=&quot;text-align: right;&quot;|563
|-
! 1945
| style=&quot;text-align: right;&quot;|467
|} 
Højdepunktet for disse tilgodehavender var i juni 1945, da de udgjorde 582 mill. islandske kroner.

Under hele krigen var den islandske økonomi præget af høj [[inflation]], fremmet af fordelagtige lønaftaler for [[fagforening]]erne i 1941, blandt andet med bestemmelser om løntillæg til dækning af de indekserede [[leveomkostninger]], og tilsvarende aftaler for landbruget med hensyn til prisindeksering af denne næringsvejs varer. De forhøjede priser svækkede Islands eksportevne og tvang regeringen til indgreb. Med til billedet hører, at en kraftig afvandring fra land til Reykjavik og omegn medførte store boligproblemer, som endnu var uløste ved krigens afslutning&lt;ref&gt;Bjørnsson, s. 115-119&lt;/ref&gt;.

=== Efterkrigstidens Island (1945-1991) ===
==== ''&quot;Nyskabelsen&quot;'' ====

Island blomstrede i løbet af 2. verdenskrig og samlede betydelige valutareserver i udenlandske banker. Regeringen ledet af en usandsynlig majoritet af tre partier, de konservative ([[Sjálfstæðisflokkurinn]]), sosialdemokraterne ([[Alþýðuflokkurinn]]) og socialisterne ([[Sameiningarflokkur alþýðu - Sósíalistaflokkurinn]]), besluttede ved en politik, der fik navnet &quot;nyskabelsen&quot;, at kapitalen skulle placeres i en fond som skulle gå til at fornye fiskeriflåden, bygningen af fiskeri- og færdiggøringsfabrikker, og en generel modernisering af jordbruget. Denne politiks hensigt var at bevare Islands generelle levestandard på det niveau den havde fået under krigen.

Regeringens fiskeripolitik var konsekvent [[keynesianisme]], og målet var at skabe den nødvendige industrielle infrastruktur for et velstående industrialiseret samfund. Det blev betraktet som nødvendigt at holde arbejdsledigheden nede på et absolut minimum og beskytte eksportindustrien, det vil sige fiskeindustrien, ved at styre valutaen og med andre midler. 

De gode hensigter til trods, betød det forøgede omkostningsniveau på øen, at de vareudførende erhverv fik stigende vanskeligheder, idet man fastholdt faste valutakurser. I de første efterkrigsår måtte staten garantere mindstepriser for fiskeriprodukter for at undgå standsning af eksporten, og det betød kroniske udgifter for statskassen; ved lov i [[1947]] kom en tvungen indeksregulering af lønnen. Det bragte dog ikke udviklingen under kontrol, men førte til protester fra de islandske fagforeninger. Som følge af den uheldige udvikling, der forstærkedes af de fremmede troppers tilbagetrækning efter krigen, skete et kraftigt fald i tilgangen til fremmed valuta, et prisfald på eksportvarer (især frossen fisk), overdrevent forbrug af (fremmed) valuta til de store investeringer og forværrede handels- og valutabalancen i de første efterkrigsår (tal i mio. isl. kr.):

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Eksport
! Import
! Handelsbalance
|-
! 1946
| style=&quot;text-align: right;&quot;|291
| style=&quot;text-align: right;&quot;|442
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷151
|-
! 1947
| style=&quot;text-align: right;&quot;|290
| style=&quot;text-align: right;&quot;|519
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷229
|-
! 1948
| style=&quot;text-align: right;&quot;|396
| style=&quot;text-align: right;&quot;|457
| style=&quot;text-align: right;&quot;|÷61
|} 
Resultatet af udviklingen, der til overmål forværredes af fejlslåede sildefiskerier ved Nordisland i årene 1945-1948 og af en udtalt mangel på forhøjelse af skatterne til dækning af statens kroniske underskud, var, at staten overtrak sin konto i [[Seddelbanken]] og derved forstærkede inflationen og forværrede forholdene; i [[1948]] måtte gennemtvinges en kraftig nedskæring af indførte forbrugsvarer&lt;ref&gt;Bjørnsson, s. 119-125&lt;/ref&gt;. 

==== ''Torskekrig'' ====

Eftersom Island var fuldstændig afhængigt af et ustabilt fiskeri og udlandets behov for fiskeprodukter forblev Islands økonomi ustabil til godt ind i 1990'erne, da landets økonomi i stor grad blev forgrenet udenlands.

I takt med at bevidstheden om fiskeriets indboede begrænsninger voksede også Islands virke for at beskytte den for landet helt afgørende næringsvej. For at modvirke overfiskeri, udvidede Island i [[1964]] sin fiskerigrænse til 12 [[sømil]] og i [[1972]] til 50 sømil. Den sidste udvidelse udløste den såkaldte [[torskekrig]] med [[Storbritannien]], der sendte krigsskibe ud for at beskytte sine fiskerfartøjer. I [[1973]] indgik landene en fiskeriaftale. I oktober [[1975]], da aftalen fra 1973 udløb, udvidede Island fiskerigrænsen til 200 sømil under hensyn til miljøbeskyttelse og sikringen af egne økonomiske interesser, hvorved en ny torskekrig brød ud. Som følge heraf afbrød Island i februar [[1976]] midlertidigt sine diplomatiske forbindelser med Storbritannien. Først i juni samme år indgik de to lande en ny aftale, og i december blev de britiske [[fisketrawler]]e trukket ud af islandsk farvand; i [[1979]] fastholdt Island sin økonomiske overhøjhed over 200 sømilegrænsen. Hensynet til fiskeriet – herunder muligheden for at forhindre andre landes fiskere i at fiske inden for islandsk territorialfarvand – er en hovedårsag til, at Island ikke har tilsluttet sig [[EU]], hvor særhensyn til landet ikke vil blive taget.

==== Forsvarspolitikken ====

I oktober [[1946]] blev de islandske og amerikanske regeringer enige om at afslutte USA's ansvar for at forsvare Island, men USA beholdt [[Keflavík]] for at kunne have en betydelig militær tilstedeværelse i [[Atlanterhavszonen]]. Til trods for betydelig uenighed over hele Island og store demonstrationer uden for parlamentshuset blev Island medlem af [[NATO]] den [[30. marts]] [[1949]], men med den reservation, at landet aldrig ville deltage i offensive militære handlinger mod en anden nation. Efter udbruddet af krigen i Korea i 1950 og en forespørsel fra NATO blev USA og Altinget enige om, at USA igen skulle have kontrollen over Islands forsvar. Denne aftale blev underskrevet den [[5. maj]] [[1951]] og stadfæstede den kontroversielle amerikanske militære tilstedeværelse på Island, noget som varede helt frem til [[2006]].

I marts 2006 informerede USA om, at de agtede at trække størstedelen af de styrker tilbage, som udgjorde Islands forsvar; ''Icelandic Defence Force''. Den [[12. august]] [[2006]] forlod de sidste fire jagerfly [[F-16]] det islandske luftrum. Fra 1987 blev den militære lufthavn omdannet til civil lufthavn under navnet [[Keflavík International Airport]] (islandsk: ''Keflavíkurflugvöllur''). Lufthavnen fik en ny lufthavnsterminal for de rejsende og har fået flyveforbindelse med betydningsfulde lufthavne i Europa og på den nordamerikanske østkyst.

Island er det eneste NATO-land, som ikke har en fuldstændig militærstyrke. Landet har en politistyrke, som inkluderer en egen speciel våbenenhed, og en kystvagt med en mindre flåde af lette, armerede skibe. Island har også eskadroner af bevæbnede fredsbevarende styrker i militæruniform, som er blevet udstationeret i [[Bosnien]] og [[Afghanistan]].

=== Island efter den kolde krig (siden 1991) ===
[[Fil:GeorgeBushandDavidOddsson.jpg|thumb|Islands statsminister [[Davíð Oddsson]] til møde med USA's præsident [[George W. Bush]] i Det Hvide Hus.]]

I [[Altingsvalget 1991|1991]] dannede [[Davíð Oddsson]], lederen af det konservative [[Sjálfstæðisflokkurinn]] (Selvstændighedspartiet), en koalitionsregering med sosialdemokraterne ([[Alþýðuflokkurinn]]). Denne regering havde en markedsorienteret politik og privatiserede et antal store og små bedrifter. På samme tid stabiliserede den islandske økonomi sig og den tidligere kroniske [[inflation]] blev dramatisk reduceret. Island blev medlem af [[Det europæiske økonomiske samarbejdsområde]] (EØS) i [[1994]].

I [[Alltingsvalget 1995|1995]] dannede Davíð Oddsson en koalitionsregjering med [[Framsóknarflokkurinn]] (Fremskridtspartiet), og denne regeringen fortsatte den frie markedspolitik og privatiserede to [[forretningsbank]]er og det statsejede [[Iceland Telecom]]. Indkomstskatterne blev reduceret til 18% (fra omkring 50% i begyndelsen af tiåret), arveavgiften blev stærkt reduceret og formueskatten afskaffet. Et system som gjorde det muligt at overføre individuelle fiskekvoter (første gang introduceret i slutningen af 1970-tallet) blev videreudviklet. 

Koalitionsregeringen forblev ved magten efter gode valg i [[alltingsvalget 1999|1999]] og [[Alltingsvalget 2003|2003]], men i 2004 gik Davíð Oddsson af som statsminister efter 13 år og blev udenrigsminister for en kort stund og trak sig derefter helt fra politik i 2005. [[Halldór Ásgrímsson]], lederen af Fremskridtspartiet overtog som statsminister fra 2004 til 2006, fulgt af [[Geir H. Haarde]], Oddssons efterfølger som leder af Selvstændighedspartiet.

Regeringen sprængtes efter [[alltingsvalget 2007]] da Fremskrittspartiet trak sig efter et sviende valgnederlag. Selvstændighedspartiet etablerede derefter en ny koalitionsregering sammen med det socialdemokratiske [[Samfylkingin]], som blev etableret som en valgalliance i [[1998]] netop for at være en modvægt til Selvstændighedspartiets dominans i islandsk politik.

Etter en midlertidig konjunkturnedgang tidlig i [[1990'erne]] var den økonomiske vækst betydelig, omtrent 4% årligt fra [[1994]] og Island blev nu et af de mest velstående lande i verden i følge statistik publiceret af [[Organisasjonen for økonomisk samarbejde og udvikling]] (OECD). Regeringerne i 1990'erne og [[2000-årene]] har holdt fast ved den kontroversielle, men stabile proamerikanske udenrigspolitik, givet nominel (symbolsk) støtte til NATOs militære aktioner i [[Kosovokrigen]] og deltog som en del af koalitionen som støttede USA i invasionen af [[Irak]] i [[2003]]. Island var det første land som anerkendte suveræniteten for de tidligere [[Sovjetunionen|Sovjetrepublikker]] i [[Baltikum]]; [[Litauen]], [[Letland]] og [[Estland]], samt den tidligere [[Jugoslavien|jugoslaviske]] republik [[Montenegro]].

==== ALCOA-skandalen og finanskrisen i 2008 ====
[[Fil:Mótmælendur við Alþingishúsið.jpg|thumb|Under finanskrisen opstod der i 2008 store folkelige protester på Austurvöllur. Demonstranter bar sorte flag og plakater med budskaber på engelsk.]]

I juni 2007 igangsatte aluminiumsselskabet [[Alcoa]] opførelsen af et nyt [[aluminium]]sværk i [[Fjardaál]] på det østlige [[Island]]. Værket blev færdigt i april 2008 og havde en kapacitet på 940 tons aluminium per dag (346.000 tons per år)&lt;ref&gt;[http://www.alcoa.com/locations/iceland_reydarfjordur/en/home.asp Iceland Reydarfjordur]&lt;/ref&gt;. Den nødvendige energi blev skaffet ved opførelsen af [[Kárahnjúkar Hydropower Plant]], opført af det statsejede [[Landsvirkjun]]. Vandkraftværket bevirkede en af de alvorligste menneskeskabte naturkatastrofer på Island, hvor massevis af ynglepladser for fugle blev oversvømmede og ødelagte. Værkets ibrugtagen skete umiddelbart inden, at den økonomiske krise satte ind. Tre islandske banker, der havde forestået finansieringen af byggerierne ved lån, gik konkurs.

I oktober 2008 kollapsede det islandske banksystem og førte til, at Island måtte søge om store lån fra den [[Internationale Valutafond]] (IMF) og venligt sindede lande. Omfattende protester i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 førte til, at regeringen Geir Haarde måtte gå af, og denne blev erstattet 1. februar 2009 af en koalitionsregering ledet af [[Samfylkingin]] (''Socialdemokraterne'') og [[Vinstrihreyfingin - Grænt framboð]] (''Venstrebevægelsen – de grønne''). Samfylkingins [[Jóhanna Sigurðardóttir]] blev udnævnt til statsminister.&lt;ref&gt;Moody, Jonas (30.01.2009): [http://www.time.com/time/world/article/0,8599,1875032,00.html «Iceland Picks the World's First Openly Gay PM»]. Time.&lt;/ref&gt; Der blev afholdt valg i april 2009, og en fortsat koalitionsregering bestående af Samfylkingin og Vinstrihreyfingin - Grænt framboð blev etableret i maj 2009.

Den islandske centralbank henvendte sig i november 2008 til de øvrige nordiske lande og bad om bidrag til et større langsigtet lån. I begyndelsen af juli 2009 blev det bekræftet, at [[Danmark]], [[Finland]], [[Norge]] og [[Sverige]] var gået sammen om et langsigtet lån på totalt 1,775 milliarder euro (omtrent 13,224 mia DKK).&lt;ref&gt;E24: [http://e24.no/utenriks/article3149420.ece Avtale om Islands krisemillioner i boks], lest 1. april 2009&lt;/ref&gt;

Krisen medførte den største udvandring siden 1887, da omtrent 5.000 personer udvandrede i 2009.&lt;ref name=&quot;nordregio.se&quot;&gt;{{cite web|url=http://www.nordregio.se/Global/JoN/JoN%202010/Jon%201%202010/JoN%201_2010.pdf |title=Iceland lost almost 5000 people in 2009|format=PDF |accessdate=2012-01-08}}&lt;/ref&gt; Islands økonomi blev siden stabiliseret med en forventet vækst på 2,8% i 2012.&lt;ref&gt;{{cite web|url=http://www.statice.is/Pages/444?NewsID=9181 |title=Statistics Iceland - News » News |publisher=Statice.is |date= |accessdate=2012-09-22}}&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;{{cite news|last=Jolly |first=David |url=http://www.nytimes.com/2010/12/08/business/global/08icecon.html |title=Iceland Recession Ends as Economy Returns to Growth |location=Iceland;Ireland;Greece |publisher=NYTimes.com |date=2010-12-07 |accessdate=2012-11-17}}&lt;/ref&gt;

==== Icesave ====

Blandt de krakkede banker var [[Icesave]], en internetbank under Landsbanki, der havde lovet 7% i årlig rente. Dette havde fået englændere og hollændere til at sætte penge i banken. Den islandske stat overtog i 2009 banken Landsbanki og dermed også dens internetbank Icesave for at redde de islandske lånere fra tab. Der imod fik de udenlandske spekulanter ikke deres penge retur. Den 5. marts 2010 stemte islændingerne om et ja eller nej til en Icesave-gældsaftale, der skulle stille kompensation til England og Holland i udsigt. 93,2 procent af de islandske vælgere stemte nej til Icesave-loven. Efterfølgende er det lykkedes for den retablerede Landsbanki at tilvejebringe over halvdelen del den oprindelige banks gæld i fremmed valuta, hvilket betyder, at der vil ske en tilbagebetaling til blandt andet små kreditorer i Storbritannien og Holland i perioden 2014-2018.&lt;ref&gt;{{cite web | url = http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/Half_of_Iceland%E2%80%99s_Icesave_Debt_Repaid_0_391042.news.aspx | title = Half of Iceland’s Icesave Debt Repaid | publisher = Iceland Review Online | date = 2012-06-19 | accessdate = 2013-03-19 }}&lt;/ref&gt;

Efter en kraftig reduktion i Islands økonomi 2009-2010 på 10.7 % skete der en vækst på 2,7 % i 2011, 1,1 % i 2012 og 3,5 % i 2013. Turisme udviklede sig til den vigtigste eksportkilde med en andel, der steg fra 20 % i 2009 til 25 % i 2013 af de samlede eksportindtægter. Som følge af den høje gældsætning i islandske familier tog regeringen skridt til at lette situationen i form af indekserede lån. Fra slutningen af 2013 faldt inflationen kraftigt i begyndelsen af 2014 til under det 2,5 % mål, som den islandske nationalbank havde sat som mål.&lt;ref&gt;[https://www.mfa.is/media/utn-pdf-skjol/Fact-Sheet---No-2,-2014.pdf Ministry for Foreign Affairs of Iceland, Fact sheet No. 2, 2014: Iceland’s Economy] {{en sprog}}&lt;/ref&gt;

== Noter ==
{{Reflist|3}}

== Litteratur ==

* Axel Kristinsson. ''«Is there any tangible proof that there were Irish monks in Iceland before the time of the Viking settlements?»'' (2005) [http://visindavefur.hi.is/svar.asp?id=4802 på engelsk] [http://visindavefur.hi.is/svar.asp?id=1732 på islandsk]
* Bergsteinn Jónsson og Björn Þorsteinsson. ''«Íslandssaga til okkar daga»'' [http://www.sogufelag.is/ Sögufélag]- Reykjavík. (1991) (in Icelandic) {{ISBN|9979-9064-4-8}}
* [http://www.sscnet.ucla.edu/ioa/byock.htm Byock, Jesse]; ''«Medieval Iceland: Society, Sagas and Power»'' University of California Press (1988) {{ISBN|0-520-06954-4}} [http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/detail/-/0226526801 på www.amazon.com]
* [http://www.hug.hi.is/Apps/WebObjects/HI.woa/wa/dp?id=1008030 Guðmundur Hálfdanarson]; ''«Historical Dictionary of Iceland»''. [http://www.scarecrowpress.com/ Scarecrow Press] Maryland, USA. (1997) {{ISBN|0-8108-3352-2}}
* Gunnar Karlsson. [http://dannyreviews.com/h/Iceland.html ''«History of Iceland»''] Univ. of Minneapolis. (2000) {{ISBN|0-8166-3588-9}} 
* Gunnar Karlsson. ''«Iceland's 1100 Years: History of a Marginal Society»''. [http://www.hurstpub.co.uk/ Hurst]. London. (2000) {{ISBN|1-85065-420-4}}.
* Helgi Skúli Kjartansson: &quot;Urbaniseringen på Island ca. 1865-1915&quot; (Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', III: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01666-8}}, s. 245-260)
* Helgi Skúli Kjartansson [http://wayback.vefsafn.is/wayback/20041027195347/starfsfolk.khi.is/helgisk/ ''«Ísland á 20. öld»'']; Reykjavík. (2002) {{ISBN|9979-9059-7-2}}
* [http://cgi2.www.law.umich.edu/_FacultyBioPage/facultybiopagenew.asp?ID=15 Miller, William Ian]; [http://www.press.uchicago.edu/cgi-bin/hfs.cgi/00/7153.ctl''«Bloodtaking and Peacemaking: Feud, Law, and Society in Saga Iceland»''], [http://www.press.uchicago.edu/ University Of Chicago Press]. (1997) {{ISBN|0-226-52680-1}}
* Helgi Þorláksson: &quot;Urbaniseringstendenser på Island i middelalderen&quot; (Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', I: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977 (genoptryk 1982); {{ISBN|82-00-06081-0}}, s. 9-36) 
* Bjørn Teitsson: &quot;Islandske kjøpsteder 1600-1860&quot; (Grethe Authén Blom (red.): ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', II: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; {{ISBN|82-00-01664-1}}, s. 90-99)
* Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson: &quot;Ved helvedets port&quot; (''Skalk'' 1996 nr. 4, s. 11-15)

== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=52748 Lov om ophævelse af Dansk-islandsk Forbundslov m.m. ]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0020-PDF/gto_0020_67446.pdf Anonym: &quot;Kaptajn Daniel Bruuns og Professor Finnur Jönssons Undersøgelser og Udgravninger paa Island 1907—1909&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 20; 1909)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0087-PDF/nto_0087_85695.pdf Olafur Bjørnsson: &quot;Islands økonomiske forhold under og efter krigen&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 87; 1949)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0014-PDF/gto_0014_67185.pdf Daniel Bruun: &quot;Gjennem affolkede Bygder paa Islands indre Højland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 14; 1897)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0015-PDF/gto_0015_100610.pdf Daniel Bruun: &quot;Arkæologiske Undersøgelser paa Island&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 15; 1899)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0023-PDF/gto_0023_69018.pdf Edv. Bull &quot;Islands klima i oldtiden&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 23; 1915)]
* [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/L/Roman/Texts/Dicuil/De_mensura_orbis_terrae/text*.html Dicuilus: ''Liber de Mensura Orbis Terrae'']
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0128-PDF/nto_0128_86395.pdf Gylfi P. Gislason: &quot;Fiskeriøkonomiske problemer i Island&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 128; 1990)]
* [http://runeberg.org/islandifr/0003.html Valtýr Guðmundsson: ''Island i Fristatstiden''; København 1924]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0026-PDF/gto_0026_68426.pdf N. H. Jacobsen: &quot;Lidt om Islands Landbrug&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 26; 1921)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0004-PDF/hto_6rk_0004_77119.pdf Jón Jónsson: &quot;Fæstebondens kår på Island i det 18. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 4; 1892)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0006-PDF/hto_6rk_0006_96331.pdf Jón Jónsson: &quot;Den danske regering og den islandske monopolhandel, nærmest i det 18. århundrede&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6. række, 6; 1895)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0014-PDF/nto_3rk_0014_88227.pdf Jon Krabbe: &quot;Islands økonomiske Udvikling&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 14; 1906)] 
* [http://histarch.univie.ac.at/fileadmin/user_upload/ag_histarch/PDF-Dateien/Mehler/Mehler_Ruralia_2011.pdf Natascha Mehler: &quot;From self-sufficiency to external supply and famine: Foodstoffs, their preparation and storage in Iceland&quot; (''Ruralia'' VII, 2011; s. 173-186)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0012-PDF/nto_3rk_0012_84995.pdf Axel Nielsen: &quot;Islands Bankforhold&quot; (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 12; 1904)]
* [http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Uddannelse/De%20vestnordiske%20landes%20f%C3%A6lleshistorie.pdf Daniel Thorleifsen: &quot;De vestnordiske landes fælles-historie&quot; (''INUSSUK'' • Arktisk forskningsjournal 2 • 2003)]
* [[Thorvaldur Thoroddsen|Th. Thoroddsen]]: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0006-PDF/gto_0006_67625.pdf &quot;Om de ubeboede Strækninger paa Island&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 6; 1882)]
* Th. Thoroddsen: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0010-PDF/gto_0010_67370.pdf &quot;Oversigt over de geografiske Kundskaber om Island før Reformationen&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 10; 1889)]
* Th. Thoroddsen: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0022-PDF/gto_0022_68710.pdf &quot;Islands Klima i Oldtiden&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 22; 1913)]
* Th. Thoroddsen: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0023-PDF/gto_0023_68959.pdf &quot;Endnu nogle Bemærkninger om Islands Klima i Oldtiden&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 23; 1915)]
* Th. Thoroddsen: [http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0595.html &quot;Islands historie&quot; i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave (1922); s. 581-597]

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>h6m3hv9liw8coa1s5riffs3gwopiq9k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Shetlandsøerne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6918</id>
    <revision>
      <id>42948</id>
      <parentid>32466</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:47:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42948</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="16346" sha1="ezms2ulrva8fnkn5u7722ndrypniv9j" xml:space="preserve">'''[[Shetlandsøerne]]s historie''' har været præget af skiftende tilhørsforhold til andre stater. Shetland var en del af [[Norgesvældet]] under navnet '''Hjaltland''' og hørte siden under [[Danmark-Norge]] indtil at øerne blev pantsatte til den skotske konge af den dansk-norske konge [[Christian 1.]] 28. maj 1469 for 8.000 rhinske gylden. I dag udgør det en [[Skotlands regioner|region]], [[statholderskab i Skotland|statholderskab]] og øgruppe under [[Skotland]]. 

Shetlands motto er ''Með lögum skal land byggja'', som er hentet fra [[Frostatingsloven]] og på dansk kendes fra [[Jyske Lov]]. 

==Forhistorisk tid==
Shetland har vært beboet siden 3.000 f.Kr. Befolkningen levede af kvæg- og landbrug; de opførte [[Megalitisk monument|megalitiske monumenter]]. Fra omkring år 2000 f.Kr ([[Bronzealderen]]) blev klimaet køligere, og befolkningen flyttede ud mod kysten. I [[Jernalderen]] blev der bygget mange stenhuse, og en del af ruinerne er i dag bevarede, som for eksempel [[Jarlshof]] og [[Stanydaletemplet]]. Omkring år 297 e.Kr beretter romerske skrifter om det keltiske folkeslag [[pikterne]], som i 800-tallet blev fortrængt af vikingerne.

==Norsk kolonisering af Hjaltland (Shetland)==
[[Fil:Flateyjarbok Haraldr Halfdan.jpg|thumb|Harald Hårfagre tog kontrol over Hjaltland i ca. 875. &lt;br /&gt;&lt;small&gt;Bildet er fra det islandske manuskript [[Flateyjarbók]] fra 1400-tallet&lt;/small&gt;]]
I slutningen af 800-årene skiftede [[viking]]erne deres virksomhed ved de britiske øer fra plyndring til kolonisering (''[[landnåm]]''). Ændringen skyldtes, at Norge begyndte at blive overbefolket efter datidens målestok, og at tilgangen til ledige naturressourcer og dyrkbar jord aftok. [[Vikingskib|Deres skibe]] fragtede nu også nybyggere og nødvendigt udstyr for at starte på ny et andet sted. Vikingerne drog til [[Orkneyøerne]], Hjaltland, [[Island]] og [[Grønland]], og senere også til [[Vinland]]. Det var hovedsagelig nordmænd, som rejste i den retning, danskerne rettede deres opmærksomhed mod mere befolkede områder som [[England]] og [[Frankrig]] ([[Normandiet]]), mens svenskerne især drog øst over.&lt;ref&gt;James Graham-Campbell: Cultural Atlas of the Viking World, 1999. Side 38. {{ISBN|0-8160-3004-9}}&lt;/ref&gt;

Hjaltland blev koloniseret af norske vikinger i slutningen af 800-tallet. Kolonisterne kaldte øgruppen for Hjaltland og etablerede sig med egne love og eget sprog. Sproget udviklede sig til det vestnordiske sprog [[norn]], et sprog som først uddøde i [[1800-tallet]]. 

Efter, at [[Harald Hårfagre]] havde samlet Norge til et rige, flygtede mange af hans modstandere, og nogen af dem slo sig ned på Orkneyøerne og Hjaltland. Herfra drev de plyndringstogter mod Skotland og Norge, hvilket førte til, at Harald Hårfagre samlet en stor flåde og i [[875]] ankom til det sted, hvor bebyggelsen [[Haroldswick]] nu ligger på øen [[Unst]].&lt;ref&gt;[http://www.undiscoveredscotland.co.uk/unst/haroldswick/index.html Undiscovered Scotlands side om Haroldswick]&lt;/ref&gt; Samme år tog Harald Hårfagre og hans mænd kontrol over øerne og annekterede både Orkneyøerne og Hjaltland. [[Ragnvald Mørejarl]] fik Orkneyøerne og Hjaltland som sit [[jarl]]edømme af Harald Hårfagre som erstatning for, at hans søn Ivar (frillesønn) var faldet i kamp i Skotland. Ragnvald Mørejarl gav øerne videre til sin broder [[Sigurd Eysteinsson]], som gik under tilnavnet Sigurd den mægtige.

I 900-tallet blev Hjaltland kristnet.

== Strid med Norge ==

I [[1194]], da kong [[Sverre Sigurdsson]] var konge i Norge og [[Harald Maddadsson]] var jarl over Orkneyøerne og Shetland, samlede lendmanden Hallkjell Jonsson og jarlens svoger Olav en hærstyrke, som blev kaldt for [[øyskjeggene]] (''eyjarskeggjar'') på Orkneyøerne, og sejlede mod Norge. Som konge havde de Olavs unge fostersøn, [[Sigurd Magnusson|Sigurd]], søn af kong [[Magnus Erlingsson]]. Øyskjeggene blev besejrede i [[slaget ved Florvåg]] uden for [[Bergen]]. Omkring 2.500 mand blev dræbt i det blodige slag. Liget af Sverre Magnusson blev vist frem for kong Sverre i Bergen således, at han kunne forsikre sig om, at modstanderen var død. Der efter løftede kong Sverre hovedet mod Orkneyøerne og krævede, at Harald Maddadsson (Harald jarl) måtte svare for sig for sin andel i oprøret. I [[1195]] sejlede jarlen til Norge for at forlige sig med Sverre.

Det såkaldte ''såttmålet'' udredte de retslige og politiske forbindelser mellem jarl og konge. Som passende straf for at have støttet oprørerne tog kong Sverre jarledømmet over Shetland fra Harald jarl og lagde det direkte under den norske trone for aldrig at blive givet tilbage. I praksis blev Harald Maddadsson siddende som jarl, men var underlagt den norske konge. Harald Maddadsson måtte også acceptere en kongelig sysselmand, men denne blev dræbt efter Sverres død. Forliget mellem jarl og konge blev senere stadfæstet i [[1210]] og på ny i [[1267]].&lt;ref&gt;''Orknøyingenes saga'', kapittel 112; ''Sverres saga'', kapittel 125.&lt;/ref&gt;

Jarledømmets magt var betydelig svækket, og det blev dermed trukket nærmere mod skotsk indflydelse. Skotland lå knap 16 km fra Orkneyøerne, og Harald Maddadsson kæmpede for at bevare sin uafhængighed.

==Voksende skotsk interesse for Orkney- og Shetlandsøerne==
[[Fil:HakonTheOldAndSkule-Flateyjarbok.jpg|thumb|left|Efter at have forsvaret Hebriderne dør Håkon 4. Håkonsson i Kirkwall samme år. &lt;br /&gt;&lt;small&gt;Billedet er fra det islandske manuskript [[Flateyjarbók]] fra 1400-tallet&lt;/small&gt;]] 

Da [[Alexander 3. af Skotland]] fyldte 21 år i [[1262]] og blev myndig, erklærede han sine hensigter om at fortsette politikken over for de vestlige og nordlige øer, som hans fader havde begyndt, men som var stoppet, da han døde 13 år tidligere. Han sendte et formelt krav til den norske konge [[Håkon Håkonsson]].

Norge havde efter ti år med bitter indbyrdes krig opnået stabilitet og voksede til en betydelig nation med europæisk indflydelse og var potentielt en betydelig krigsmagt. Med det som baggrund afviste kong Håkon blankt det skotske krav. Fra norsk side var de yderste øer over [[Nordsøen]] en del af det norske rige. For at sætte vægt bag det norske standpunkt udlyste den norske konge [[leding]] og sejlede ud med den største flåde, som Norge nogensinde havde rejst. Flåden samlede sig i ''Breideyarsund'' (sandsynligvis [[Bressay Sound]]), før Håkon og hans mænd sejlede til vestkysten af Skotland og gik i land på [[Isle of Arran]] for at starte forhandlinger med den store hær i ryggen som pressionsmiddel.

Alexander 3. trak behændigt alle samtalerne ud mens han tålmodigt ventede på, at høststormene skulle begynde. Til sidst, efter ørkesløse diplomatiske samtaler, mistede kong Håkon tålmodigheden og besluttede at angribe. Samtidig kom det en stærk storm, som både ødelagde flere af skibene i hans flåde og forhindrede de øvrige i at foretage landgang. [[Slaget ved Largs]] i oktober [[1263]] blev ikke afgørende, og begge parter mente, at de havde sejret, men kong Håkon Håkonssons position var håbløs. Nedslået returnerede han den 5. oktober til Orkneyøerne med en murrende hær, og her døde han af feber den [[17. december]] [[1263]]. Hans død forpurrede videre norsk ekspansion i Skotland.

Kong [[Magnus Lagabøte]] brød med faderens ekspansionspolitikk. Han indledte fredsforhandlinger med kong [[Alexander 3. af Skotland]]. Ved [[Perth-traktaten|freden i Perth]] i [[1266]] opgav kong Magnus de mest fjerne norske besættelser og afstod øen [[Man]] i det [[Irske Hav]] og Sudreyar ([[Hebriderne]]) til Skotland for 4.000 mark [[sterling]] og mod en årlig afgift på 100 mark (som skotterne snart undlod at betale). Som modydelser for de norske indrømmelser blev det norske herredømme over Orkneyøerne og Hjaltland anerkendt af Skotland.

Grunden til, at Magnus ville have fred med Skotland, var, at den norske handel med England led alvorligt. Med den nye handelstraktat med England fra 1223 krævede englænderne, at Norge sluttede fred med Skotland. I 1269 blev aftalen udvidet til gensidig frihandel.

==Pantsættelse af øerne til Skotland==
[[Fil:Christian 1 of Denmark.jpg|thumb|left|[[Christian 1. af Danmark|Kong Christian 1.]] pantsatte øerne som betaling for medgift. &lt;br /&gt;&lt;small&gt;Illustrationen er fra bogen ''Nordens Historie'' fra 1887 af [[Niels Bache]]&lt;/small&gt;]]

I 1300-tallet behandlede Norge fortsat Orkneyøerne og Shetland som en norsk provins, men den skotske indflydelse voksede, og i 1379 tog den skotske jarl [[Henry Sinclair]] kontrol over øerne på vegne af den norske konge [[Håkon 6. Magnusson]].&lt;ref&gt;Julian Richards, ''Vikingblod'', side 235, Hermon Forlag, {{ISBN|82-302-0016-5}}&lt;/ref&gt; I [[1348]] blev Norge stærkt svækket på grund af [[Den Sorte Død]], og i [[1397]] blev Norge en del af [[Kalmarunionen]]. Under unionstiden kom Norge under dansk overherredømme. Kong [[Christian 1.]] af [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]] var i pengenød, og da hans datter [[Margrete af Danmark|Margrete]] i [[1468]] blev forlovet med [[Jakob 3. af Skotland]] manglede han penge til betaling af [[medgift]]en. Uden det norske rigsråds vidende indgik han den [[8. september]] [[1468]] en kontrakt med den skotske konge om pantsættelse af [[Orkneyøerne]] for 50.000 [[rhinske gylden]], og den [[28. maj]] [[1469]] af Shetland for 8.000 rhinske gylden.&lt;ref&gt;[http://www.ub.uib.no/avdeling/spes/diplom/1509.htm Universitetsbiblioteket, Universetet i Bergen: Artikel om Shetland]&lt;/ref&gt; For at være på den sikre side sørgede han for en [[klausul]] om indløsningsmuligheder for fremtidige norske konger: For en fast værdi af 210 kg guld eller 2.310 kg sølv vil øerne igen komme på norske hænder. Flere konger af [[Danmark-Norge]] forsøgte i løbet af 1600- og 1700-tallet forgæves at indløse øerne&lt;ref&gt;[http://universitas.uio.no/Arkiv/1996/16okt96/norsk.htm Universitas, Norsken som døde]&lt;/ref&gt; med blev hver gang afvist af geheimerådet i [[Edinburgh]]. Øerne var den gang allerede under stærk engelsk indflydelse, men forbindelsen med Norge blev ikke straks afbrudt. Norske institutioner og myndigheder fortsatte delvis med at fungere, og norsk var både tale- og skriftsprog i ganske lang tid. 

På Hjaltland betalte man langt ind i det 14. århundrede en årlig afgift til Bergens bispestol.&lt;ref&gt;[http://www.eldreit.dep.no/odinarkiv/norsk/stoltenbergI/ud/dok/032001-120012/hov002-bu.html Odinarkiv: Norge og Storbritannia]&lt;/ref&gt;

==Hansatiden==

Efter vikingernes tilbagegang kom fire århundreder, hvor Shetland solgte sine varer til omverdenen via [[Hansaforbundet|Hansakøbmændene]] i Bergen, [[Bremen]], [[Lübeck]] og [[Hamborg]]. Hansaen hentede skibe lastede med saltet [[torsk]] og [[lange]] og tilførte øbefolkningen kontanter, [[korn]], [[tøj|klæder]], [[øl]] og andre varer i bytte. Denne handel varede frem til [[Acts of Union 1707|unionsaftalen mellem Skotland og England i 1707]], da Hansaen ikke længere fik adgang til at drive handel med Shetland. Som en følge af udelukkelsen af Hansaen gik Shetland ind i en økonomisk nedgangsperiode, da skotterne og de lokale købmænd ikke var lige så gode i saltfiskehandel. For Shetlands uafhængige bønder førte den økonomiske nedgang til, at de kom ind i en negativ spiral. Først måtte de sælge jorden til [[godsejer]]ne for så at leje den tilbage, for der efter at blive gradvis livegne.&lt;ref&gt;[http://www.visitshetland.com/about-shetland/history/ Visit Shetlands historieside]&lt;/ref&gt; Den [[Det liberale parti (Storbritannien)|liberale]] statsminister [[William Ewart Gladstone]] frigjorde bønderne i 1880-årene fra godsejernes styre.

==Den spanske armada ==
[[Fil:Routes of the Spanish Armada.gif|thumb|Den spanske armadas rute i 1588]]

[[Pave Sixtus 5.]] ville knække [[protestantismen]] i England og allierede sig med den spanske konge [[Filip 2. af Spanien]]. Den 28. maj 1588 sendte kongen den [[spanske armada]] ud med 130 skibe, 18.000 soldater, 7.000 sømænd og 2.500 kanoner fra [[Lissabon]] til den [[engelske kanal]] med henblik på at invadere England. En hær på 30.000 mand ventede i de [[spanske Nederlande]]. Planen var at sætte Lissabon-hæren i land i [[Plymouth]] og der efter at flytte tropperne i de spanske Nederlande til et sted nær London. Angrebet gik ikke som planlagt, og spanjolerne bestemte sig for at flygte ud i [[Atlanterhavet]].

Flådeudsendelsen skete under [[den lille istid]], og spanjolerne blev overraskede over dårligt og koldt vejr, da de rundede nordspidsen af Skotland. Flere skibe og mandskab gik tabt på grund af vejret end i kamphandlinger. Omkring 20. september 1588 kom skibet ''El Gran Grifón'' og tre andre skibe bort fra flåden og søgte ly ved [[Fair Isle]], en ø tilhørende Shetland. Et forsøg på at strande skibene for at undgå, at skibene sank, lykkedes ikke, og skibene gik ned ved Stroms Hellier. Omkring 300 soldater reddede sig i land på den lille ø, som havde få indbyggere og knappe ressourcer. En genfundet spansk dagbog fortæller, at 50 mand døde mellem 28. september og 14. november, hovedsagelig på grund af sult. Sømændene og soldaterne opholdt sig på øen i to måneder, da de blev lovet frit lejde af [[Elizabeth 1.]]. Spanjolerne drog til [[St. Andrews]] og [[Edinburgh]] før, de satte kursen mod Spanien.&lt;ref&gt;[http://heritage.scotsman.com/diagrams.cfm?cid=3&amp;id=40542005 Scotsman.com: The wreck of El Gran Grifón av Brendan O'Brien]&lt;/ref&gt; Skipet ble hevet i 1970 og restene står i dag i Shetland Museum.

==Napoleonskrigene==
3000 shetlændere tjenestegjorde i [[Royal Navy|Storbritanniens marine]] under [[Napoleonskrigene]], som pågik i perioden fra 1800 til 1815.

==2. verdenskrig==
Under [[2. verdenskrig]] blev en norsk marineafdeling med tilnavnet [[Shetlandsgjengen]] oprettet af [[Special Operations Executive]], Norwegian Section i efteråret [[1940]] med base i [[Scalloway]] på Shetland for operationer mod [[Norge]]. På Shetland havde der efterhånden samlet sig ca. 30 fiskeskuder, som norske flygtninge havde sejlet over. En del af disse skuder blev nu lejede, og norske fiskere blev hvervet som frivilligt mandskab. Shetlandsgjengen sejlede i hemmelige opgaver mellem Norge og Shetland og fragtede [[Kompani Linge|Linge-karer]], [[efterretning]]sfolk, [[flygtning]]e, instruktører for modstandsbevægelsen og militære forsyninger. Den motsatte vej blev mange, som var i tysk søgelys, bragt i sikkerhed, og vigtig information om tyskerne i Norge blev formidlet videre til de [[De allierede (2. verdenskrig)|allierede]]. I enkelte tilfælde blev der udlagt [[mine]]r og foretaget aktioner mod tyske skibe. I begyndelsen af krigen stod afdelingen helt under britisk kommando, men senere kom der også nordmænd med i ledelsen.

Fiskeskuderne foretog til sammen 80 ture over Nordsøen. Tyske angreb og uvejr førte til, at 10 skudter med en besætning på 44 mand og mere end 60 flygtninge gik tabt. På grund af de store tabstal blev det besluttet at skaffe hurtigtgående skibe. Amerikanerne stillede de tre [[ubådsjager]]e [[KNM «Hessa»]], [[KNM «Hitra»]] og [[KNM «Vigra»]] til disposition. Ingen af turene med ubådsjagerne medførte tab af søfolk eller udstyr.&lt;ref&gt;[http://web.hist.uib.no/digitalskolen/gammel_motstand/Shetlandsgjengen.htm Universitetet i Bergen, Historisk institutts side om Shetlandsgjengen]&lt;/ref&gt;

I alt gjorde Shetlandsgjengen over 200 ture, hvoraf den mest kendte person [[Leif Larsen]] (Shetlands-Larsen) var skipper for 52 af turene.&lt;ref&gt;[http://www.kulturnett.no/hordaland/kulturminner/kulturminne.jsp?id=T8461534&amp;lang=no_NO Kulturnett Hordalands side om Shetlands-Larsen]&lt;/ref&gt;

==Shetland i dag==

I samme tidsperiode, hvor der blev fundet olie og gas på norsk sokkel, fandt man også dette ud for Shetland. Østshetlandsbassinet er et af Europas største oliefelter, og olien, som udvindes her, sendes til olieterminalen i [[Sullom Voe]] (norrønt: ''Solheimavagr''). Sullom Voe-terminalen åbnede i 1978 og er Storbritanniens største olieeksporthavn med et volumen på 25 millioner ton årligt.

Ved [[folkeafstemningen om skotsk uafhængighed 2014]] stemte 5.669 (36.3%) for og 9.951 (63.7%) imod på Shetlandsøerne. 15.620 vælgere deltog i afstemningen svarende til en deltagelsesandel på 84.4%.

==Noter==
{{Reflist|3}}

[[Kategori:Danske besiddelser]]</text>
      <sha1>ezms2ulrva8fnkn5u7722ndrypniv9j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stednavneforskningen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6930</id>
    <revision>
      <id>42961</id>
      <parentid>39924</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:52:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42961</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="147677" sha1="i2axcv6dpiomxp75bxhe6592yteqswa" xml:space="preserve">Gennem hele udforskningen af bebyggelsens udviklingshistorie har stednavne spillet en markant rolle som fast sparringspartner. Kort sagt har forskerne ment, at netop stednavnene var nøglen til forståelse af bebyggelsens historie.&lt;ref name=&quot;MK 05 177ff&quot;&gt;Kristensen (1905), s. 177-198&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;HU 05 157ff&quot;&gt;Ussing (1905), s. 157-168&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;K0 11 25&quot;&gt;Kristensen og Olrik (1911), s. 25-26&lt;/ref&gt;

Stednavnenes betydning er blevet formuleret således: man må &quot;gå ud fra, at man har givet en Landsby det Navn, der bedst betegnede, hvad den var. ..Thi vore Landsbynavne er ofte et Produkt af Landets Samfunds- og Ejendomsforhold og maa ses i Belysning af disse.&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 92&quot;&gt;Larsen (1923), s. 92&lt;/ref&gt;

Selve stednavneforskningen har overvejende, men ikke udelukkende, været udført af sprogforskere, men resultaterne har været taget i anvendelse af mange andre forskergrupper. 

=== &lt;big&gt;Stednavnenes hovedgrupper&lt;/big&gt; ===

Stednavnene falder i to hovegrupper: kortformer og sammensatte stednavne.

Kortformerne består kun af et led. De opdeles after sidste bogstav i navne på -n, -s, -t samt -und.&lt;ref name=&quot;KH 1950 180ff&quot;&gt;Hald (1950), s. 180-191&lt;/ref&gt; Kortformernes alder, fortolkning og endda afgrænsning er omtvistet.&lt;ref name=&quot;GSGK 1936 113ff&quot;&gt;Schütte og Knudsen (1936), s. 113-128&lt;/ref&gt; Foruden bebyggelsesnavne forekommer de som navne på øer og lignende (fx. Møn og Fyn), og der er således  tale om &quot;gamle Naturnavne paa større Lokaliteter som Aaer og Øer&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 1950 191&quot;&gt;Hald (1950), s. 191&lt;/ref&gt;

De sammensatte navne består af et forled og en endelse. Stednavneforskerne var meget tidligt opmærksomme på, at der ofte er bestemte endelser, som ofte går igen. Stednavnene opdeles derfor efter disse endelser. Endelsen anvendes også, når man vil undersøge udbredelsen af de enkelte navnetyper.

=== &lt;big&gt;Stednavne som kilder til bebyggelsens udvikling&lt;/big&gt; ===

Stednavneforskningen har traditionelt været samlet om to emner: udbredelse og fortolkning.

Med hensyn til udbredelsen undersøges denne på tre niveauer:&lt;/br&gt;
- ''Overordnet'', det vil sige den samlede udbredelse af en bestemt stednavnetype. Denne analyse bruges ofte til at karakterisere stednavne som fx. &quot;fællesgermansk&quot;, &quot;nordisk&quot; eller lignende betegnelser.&lt;/br&gt;
- ''Regionalt''. Herved søges ofte skelnet mellem et &quot;kerneområde&quot;, hvor stednavneformen antages at have sin oprindelse og forekommer tæt samlet, og et &quot;spredningsområde&quot;, hvilket ofte formodes at vise sig ved, at stednavne af typen ligger på række som udtryk for en spredningsvej.&lt;/br&gt;
- ''Stedligt'', det vil sige bebyggelsens beliggenhed i landskabet i forhold til jordbundsforhold og terrænforhold. En vanskelighed ved dette er, at hvis bebyggelsen har været omflyttet, vil den nuværende beliggenhed kun i begrænset grad afspejle det oprindelige beliggenhedsvalg.

Med hensyn til fortolkningen består denne af to dele:&lt;/br&gt;
- Fortolkning af navnetypen, det vil for sammensatte navne sige af endelsen.&lt;/br&gt;
- Fortolkning af sammensatte navnes forled og deres betydning.&lt;/br&gt;
I denne fortolkning indgår også en sproghistorisk analyse, hvor selve sprogets udvikling indgår som led i en omtrentlig tidsfæstelse af stednavnetypens anvendelsestid.

=== &lt;big&gt;Datering&lt;/big&gt; ===

Tidligt blev man opmærksom på, at det samlede stednavnemateriale lod sig inddele i grupper med fælles træk. Udgangspunktet var de sammensatte stednavne, der bestod af et forled og et efterled. Især efterleddene påkaldte sig interesse, fordi de lod sig samle i et mindre antal typer. Man antog, at hver af disse navnetyper måtte have fælles træk, især med hensyn til datering. Som et første skridt måtte man derfor forsøge at tidsfæste deres anvendelsestid.

Denne tidsfæstelse kunne ske relativt og absolut. Ved relativ tidsfæstelse nøjes man med at fastslå hvilke navnetyper, der er ældst, hvilke er yngre, og hvilke er yngst. Ved absolut tidsfæstelse forsøger man at sætte årstal eller i det mindste årsinterval på, til folkevandringstid, til vikingetid eller til middelalder.

Alene disse bestræbelser har udgjort et fascinerende stykke udforskningshistorie, hvor skarpe analyser har vekslet med dilettantisk pseudovidenskab og ordskvalder. En gennemgang af hele dette forløb ville være et interessant emne men desværre også et sidespring i forhold til hovedemnet, så her må opmærksomheden rettes imod nogle få milepæle.

Allerede i 1833 foretog N.M. Petersen undersøgelser af de danske stednavne i Normandiet.&lt;ref&gt;Petersen (1833), s. 193-215&lt;/ref&gt; I 1851 udgav Worsaae en bog, der blandt andet indenholdt et afsnit om danske og norske stednavne i Danelagen. Disse undersøgelser har senere indgået som led i en argumentation, der tredeler stednavne i tre aldersklasser: de der var i brug i vikingetid (da koloniseringerne fandt sted), de der var gået af brug allerede tidligere, og de der først blev taget i anvendelse senere. Ud fra lignende principper har Emil Madsen i 1900-01 påpeget, at visse navneendelser findes udbredte i Mellemeuropa og derfor kunne formodes at stamme fra en tid, hvor dette område havde samme sprog og navneskik som i Norden. Dette har siden været en del af argumentationen for disse endelsers alder. 

Emil Madsen var oprindelig kaptajn i Generalstaben. Hans studier over stednavne faldt i to omgange: i 1863 og ved århundredeskiftet. I sine tidlige studier foretager han en opdeling af stednavnene i tre hovedgrupper. Den første, som kun bestod af et led, kaldte han &quot;Etleds-Navne&quot;. Forekomsten af disse blev forklaret således: &quot;Naar der i en Egn kun findes en eneste Terraingjenstand af en eller anden Art, naar der f.Ex. kun findes en eneste Skov, et eneste Bjerg, o.s.v., vil denne Terraingjenstand næsten altid være benævnt ved det Ord, der angiver dens Art, med Artiklen tilföiet&quot;.&lt;ref&gt;Madsen (1863), s. 186&lt;/ref&gt; &quot;Findes der derimod i en Egn flere Terraingjenstande af samme Art, hvad der naturligvis er det aller hyppigste, ville altid Navnene paa dem bestaae af to Led, og der opstaar den Klasse, som jeg kalder Toleds-Navne.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1863), s. 186f&lt;/ref&gt; Forleddet kaldte han &quot;Bestemmelsesordet&quot; og efterleddet &quot;Artsord&quot;.&lt;ref&gt;Madsen (1863), s. 187&lt;/ref&gt; &quot;Den tredie Klasse Navne, som jeg kalder Flerleds-Navne, opstaar, naar der tæt ved hverandre ligger flete Terraingjenstande, benævnte med samme Toleds-Navn, og der derfor maa skjelnes imellem dem ved Tilföininger, eller naar der til et Sted, benævnt ved et Etleds- ellet Toleds-Navn, hörer flere Terraingjenstande af forskellig Art&quot;.&lt;ref&gt;Madsen (1863), s. 188&lt;/ref&gt; Med dette udgangspunkt gennemgår han der efter de ulige forled og efterled, han har fundet på Sjælland med angivelse af ældste skrivemåde og tidsfæstelse heraf. Han er den første, der fastslår, at &quot;En Betingelse for rigtig at forstaae et Stednavn er det saaledes at kjende dets ældre Skrivemaader&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1863), s. 182&lt;/ref&gt;

I 1894 foretog Johannes C.H.R. Steenstrup en undersøgelse af sammenhængen mellem udvalgte stednavnetyper på Falster, disses værdiansættelse ifølge Falsterlisten i Kong Valdemars Jordebog og deres areal og hartkornsansættelse i 1844. Han påviste klare forskelle beroende på navnetype, og da han efterfølgende lavede en mere omfattende undersøgelse fra omkring halvdelen af det danske område, kunne han udskille tre større grupper: -inge, -lev, -løse, -sted og -by med de største hartkornsansættelser (selvom de varierede mellem de enkelte egne indbyrdes), -torp og -skov tilhørende en mellemgruppe i hartkornsansættelse samt -holt og -rød med meget beskedne hartkornsansættelser.&lt;ref&gt;Steenstrup (1894), s. 332-333&lt;/ref&gt; Steenstrup drog dog ikke den slutning, som andre senere har gjort, at forskellene kan skyldes, at navnene er af uens alder. Steenstrup undersøgte også andelen af landsbyer med bestemte endelser, der var blevet kirkebyer, og nåede frem til et lignende billede. Det kan tilføjes, at supplerende undersøgelser har vist, at sådanne kirkelandsbyer ofte har en central beliggenhed i sognet, og at de har de største ejerlav. Den uens hartkornsansættelser har senere, sammen med spørgsmålet om hvorvidt de enkelte bebyggelser fik kirke, udgjort en ret fast del af argumentationen for de enkelte navnetypers ælde eller mangel på samme. Denne synsmåde blev første gang fremsat af Peder Lauridsen i 1899 og synes at hvile på princippet om &quot;først til mølle&quot;: den ældste bebyggelse kunne lægge beslag på den bedste jord, mens senere oprettede bebyggelser har måtte tage til takke med, hvad der var blevet levnet eller forundt dem.

Det bør retfærdigvis siges, at ikke alle har tilsluttet sig denne sammenhæng. Bent Søndergaard har påpeget, at &quot;vi ikke har en sikker historisk viden om, hvad der i det enkelte tilfælde har været årsag til, at netop dette stednavn blev sognenavn frem for andre, dengang da sognene blev grundlagt. Det er derfor også usikkert, hvor stor en rolle aldersfaktoren har spillet.&quot;&lt;ref&gt;Søndergaard (1976), s. 373&lt;/ref&gt; Andre har peget på, at metoden forudsætter en jævn bebyggelsesvækst fra et kerneområde, men at bebyggelsesudviklingen er ujævn&lt;ref&gt;Lönn (1992), s. 250&lt;/ref&gt;, således har der over tid været skiftende vægt på kornavl og husdyrhold, hvilket også til dels har afspejlet sig i bebyggelsernes beliggenhedsvalg. 

Steenstrup undersøgte også forekomsten af gudenavne i nordiske stednavne. Han når frem til, at &quot;intet nordisk Stedsnavn, i hvilket en Guds Navn indgaar, viser hen til en Bopæl eller Bebyggelse, intet af dem knyttes til ''-lef'', ''-stad'', -torp, -ryd, -by, -bo, -bø. For nogle af Guderne mangler ethvert Navn af saadan Art, for de andres Vedkommende ere de Navne, som formentlig kunde tydes paa denne Maade, ikke afhjelmede ved tilstrækkelig gamle Navneformer, og dernæst har det hele den statistiske Sandsynlighed imod sig, at der i dette Tilfælde skulde være mindet om en Gud og ikke om enmenneskelig Personlighed.&quot;&lt;ref&gt;Steenstrup (1895), s. 382-383&lt;/ref&gt; Eksempelvis må navnet Tikøb, oprindelig ''Tiwitcob'' (omtalt i Esrum klosters brevbog)&lt;ref&gt;Frederiksborg Amts Stednavne (1929), s. 5&lt;/ref&gt; altså tolkes som &quot;køb i Tyrs skov&quot; og således henvise til skoven, ikke til en førkristelig oprindelse af bebyggelsen. Førkristelige gudenavne lader sig således næppe anvende til sikker datering af bebyggelser.

I 1897 foretog Sigurd Nygård en undersøgelse af personnavne, der indgik i stednavne. Han nåede frem til, at ingen bebyggelser med navn på -lev eller -sted har et kristent personnavn&lt;ref&gt;Nygård (1897), s. 90&lt;/ref&gt;, mens &quot;Stednavne endende på -torp, -bølle og -rød er i det væsentlige sammensatte med personnavne, der var almindelig brugte i tiden c. 1100-1300.&quot; Disse endelser var også sammensatte med helgennavne og bibelske navne. Han mente derfor, at disse navne kunne give en &quot;omtrentlig tidsbestemmelse for disse navnes dannelse og dermed tillige selvfølgelig for byernes tilblivelse&quot;.&lt;ref&gt;Nygård (1897), s. 96&lt;/ref&gt;

I 1899 vendte Emil Madsen tilbage til stednavnestudierne med forsøg på at beskrive deres geografiske udbredelse. Han indleder med at fastslå, at &quot;Ethvert Stednavn peger saaledes hen paa et bestemt Tidsrum, i hvilket det er blevet dannet&quot; og fastslår i den forbindelse betydningen af &quot;den Stednavnsklasse, som Endelsen angiver&quot;.&lt;ref&gt;Madsen (1899), s. 153&lt;/ref&gt;

I 1901 formulerede Emil Madsen det princip, som siden har været gældende: &quot;De Egne, i hvilke Navnene af Klasserne Hjem, Ing, Sted, Lev og Løse eller de meget gamle Stednavnsklasser, som vi i det følgende ville kalde dem, mangler ganske eller næsten ganske, synes saaledes at have staaet tilbage med Hensyn til Bebyggelse.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1901), s. 6&lt;/ref&gt; Han tilføjer: &quot;Paa Sjæland, Fyen ere de Egne, hvor de omhandlede Stednavne mangle eller ere meget faatallige, for en stor Del dem, som endnu ere meget skovrige. Det samme gælder Silkeborg-Egnen, og af forskellige Beretninger fremgaar det, at der dels i hine og dels i andre af de ovennævnte Egne og paa nogle nu skovløse Øer, som Læsø og Fuur, har været betydelig mere Skov i ældre Tid, saaledes at det vel i Almindelighed kan forudsættes, at det især, næst Heder har været Skove, hvis Jordbund var stærkt bakket eller sumpet og altsaa ikke fristede Befolkningen meget til at nyttiggøre den som Agerland, der have sat Grænser for Udbredelsen af de fem meget gamle Stednavnsklasser.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1901), s. 7&lt;/ref&gt; Det var kort sagt princippet om stednavnene som vidnesbyrd om oprindelige bygder adskilte af ubeboede skovområder, han her formulerede.

I 1950 supplerede Kristian Hald dateringsmetoderne ved at påvise, at hvis man ser på stednavnenes fordeling i de enkelte sogne og deres jordtillingender (det vil sige deres matrikelskel), viser det sig, at nogle kan anses som moderbyer, hvorfra senere udflytterbebyggelser er foregået.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 31f&lt;/ref&gt; Han gør ligeledes opmærksom på, at forled omfattende bibelske personnavne, helgennavn, samt kirkelige låneord som kirke, munk, biskop med flere daterer sådanne stednavne til tiden efter kristendommens indførelse.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 30&lt;/ref&gt;

Stednavneforskningen har inddelt stednavne efter deres endelser i tre hovedgrupper: dem med endelser der tyder på en oprindelse før vikingetiden, dem med endelser der tyder på en oprindelse i vikingetiden og dem med endelser der tyder på en oprindelse i middelalderen. Tredelingen er sket på forskelligt grundlag: navnestof, udbredelse, hartkorn, om navnet indgår i herredsnavne, tilstedeværelse af en kirke, centralitet i sogne.

=== Forskningshistorien ===

Efter, at man mente at have kunnet datere stednavnene sikkert til 3 hovedperioder, udviklede visionære forskere hurtigt et landsomfattende billede af de ældste bygder og den senere udvikling, dels en forklaring for at begrunde, at det reelt forholdt sig som antaget.

H.V. Clausen analyserede i 1916 den indbyrdes fordeling af stednavneendelser og mente, at hvis man udskilte de ældste stednavnetyper fra de yngre, så ville disses fordeling og tendens til samling i bestemte områder formodes at afspejle bygder omgivet af skov. &quot;Er indenfor den enkelte bygd nogle endelser centralt liggende, andre periferiske, påtrænger sig også spørgsmål om, hvorfor det er således.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 9&lt;/ref&gt; Han mente, at fordelingen måtte afspejle ulige bebyggelseslag, hvor der fra et kerneområde var blevet anlagt nye bebyggelser i randområder. Han mente tillige at kunne skelne mellem et oprindeligt kerneområde for de enkelte navneendelser, hvor disse klumpede sig sammen, og spredningsområder, hvor de lå i række. Han pegede på de danske stednavne i Danelagen og mente, at de viste, at &quot;bebyggelsen .. begynder ude ved havnene på østkysten eller ved et anløbspunkt oppe i en større flod og samles i tætte klynger om disse for derefter mere spredt, men dog delvis i lange rækker at gå ind i landet. Forholdene kan ikke have været så forskellige i folkevandringstiden og i vikingetiden, at man ikke har lov til at slutte fra den yngre foreteelse tilbage til den ældre.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 38&lt;/ref&gt; På grundlag af fordelingen af de enkelte endelsestyper på Sjælland og i Skåne mente han, at &quot;-Inge hører tider til, da ætten og endnu ikke enkeltmand var ejeren af jorden, da ordentligt agerbrug på faste dyrkningsarealer endnu ikke var indført; -inge.  fandtes engang regelmæssigt i de åbne bygder over hele øen. -Lev er opkommet i en tid, da agerbruget blev fastere, og visse dele af jorden altid var dyrkede. Denne ændring stod i forbindelse med, at den enkelte og særlig de anseligere, høvdingene, krævede agerjord ellet område for sig til særeje. Med jordens eje fulgte tillige fastere betrygget magt. Selvfølgelig gennemførtes denne sociale omdannelse først under brydninger, som så blandt andet satte sig spor i navneforandringer, hvorved høvdingerne vilde fremhæve særejet. Mange steder forsvandt -inge, og det nyere navn -lev, præget af selvfølelsen hos de ny ejere, kom i brug.&quot;&lt;ref name=&quot;HPC 1916 26&quot;&gt;Clausen (1916), s. 26&lt;/ref&gt; Han påpegede, at &quot;-løse aldrig forbinder sig direkte med -inge&quot; og at &quot;-løse ligger .. ind mod skovegnen, og hvad der ligger på denne måde, kan vist gennemgående hævdes at være yngre eller mere sekundært, end hvad der ligger længere ude i åbent land.&quot; I flere områder ligger -løse nærmest på række, og dette synes &quot;at være det første indhug i storskoven&quot;.&lt;ref name=&quot;HPC 1916 27&quot;&gt;Clausen (1916), s. 27&lt;/ref&gt; Om stednavne på -sted mente han, &quot;At -sted er en forholdsvis ung endelse, der sikkert bruges af Nordboerne længere ned i tiden end -lev og -løse, ses af dens forekomst ikke blot på de skotske øer, men også på Island&quot; og mente, at navneformen ellers måtte afspejle nye rydninger af skov.&lt;ref name=&quot;HPC 1916 28&quot;&gt;Clausen (1916), s. 28&lt;/ref&gt; Endelig pegede han på stednavnene på -høj og mente, at de &quot;ligger i ældgamle opdyrkede og meget frugtbare egne&quot;.&lt;ref name=&quot;HPC 1916 28&quot;/&gt; Med hensyn til dateringen af hele denne udvikling pegede han på, at Beowulfskvadet tydede på en  tidsfæstelse omkring år 500.&lt;ref name=&quot;HPC 1916 2&quot;&gt;Clausen (1916), s. 2&lt;/ref&gt;

En lignende, men alternativ forklaring blev foreslået af Henrik Larsen. Han konstaterede, at &quot;løse&quot; også og ret ofte forekommer som marknavn.&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 112&lt;/ref&gt; Han mente, at både disse og andre marknavnes fordeling pegede imod en &quot;Beliggenhed i Skov og Udmark&quot;, hvilket &quot;kan tyde paa, at disse Byer og Navne har noget med Græsgang at gøre&quot;.&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 114&lt;/ref&gt; Han tænkte sig derfor, at &quot;-løserne oprindelig er Gaarde, bestemte til Kvægbrug, at de meget ofte har staaet i Forbindelse med en Bondeby, og at de, som det synes, i Reglen er indrettede paa dennes Mark eller paa dens tilliggende Overdrev og Græsgange.&quot;&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 122&lt;/ref&gt; Han forklarede &quot;løse&quot; som afspejlende ejendomretten i lighed med &quot;lev&quot; og tolkede ordet &quot;i Forbindelse med Verbet at løse i Betydning indløse, købe, eller ogsaa .. at det kommer af samme Verbum og betyder at fraløse, skille.&quot; Han argumenterede, at det &quot;forklarer den parvise Forekomst af en -løse og en Bondeby. Men er Erhvervelsen ikke foregaaet ved Køb, da maa man formode, at den er sket med Magt, og da maa man antage, at der, før -løserne fremkom, er foregaaet en Erobring af Landet.&quot;&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 125&lt;/ref&gt; Han mente derfor, at &quot;vel c. 450-500, her fundet en Omvæltning Sted paa Sjælland, hvorved den gamle herskende Klasse er blevet fordrevet af en krigerisk Høvding, der saa har sat sig selv paa Tronen og delt Landet mellem sine Folk, hvis Ejendomme da skulde være -lev-Byerne.&quot;&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 104&lt;/ref&gt; Denne omvæltning skulle altså afspejles i stednavnenes endelser: &quot;Stormandens Gaard bar et Navn paa -heim&quot;, &quot;-løse blev oprindeligt baaret af Gaarde, indrettede til Kvægbrug&quot;, &quot;De Byer, der opstod ved Stormandens Bolig og beboedes af hans Trælle eller ufrie, bar Navne, der var sammensatte med -sted&quot;, &quot;De Byer, hvori den frie Befolkning boede, bar Navne, der var sammensatte med -inge&quot;.&lt;ref&gt;Larsen (1923), s. 146&lt;/ref&gt; Forklaringen var, trods den udviste originalitet og skarpsindighed, ikke holdbar: stednavnenes fordeling kan ikke understøtte en sådan udlægning. Men det forhindrede ikke Clausens bygdeteori i at kunne være rigtig. Også Henrik Larsens udlægning havde understøttet bygdemodellen.

Bygdemodellen så overbevisende ud: ud fra en moderbebyggelse med rødder i folkevandringstid eller tidligere var der i sen vikingetid og i den tidlige middelalder udskilt en række udflytterbebyggelser, aflæggere hvis oprindelse måtte tilskrives en befolkningsvækst, der også lod sig sandsynliggøre ad anden vej, nemlig i form af vikingetog, kolonisering og i tidlig middelalder i form af korstog. Det hele passede og så overbevisende ud.

Også den historiske årsagsforklaring syntes ligetil: i folkevandringstid var der sket opbrud i bebyggelsen, og folkegrupper var flyttet frem og tilbage, og det ældste stednavnelag viste således de ældste bebyggelser efter disse omflytninger. Dette udgangspunkt var gennem det meste af det 20. århundrede grundlag for de formodninger, som stednavneforskningen hvilede på blandt andet på de kort over fordelingerne af ældre og yngre navne, som forekom i de ulige amtsopgørelser over stednavne. Blandt andre tog Viggo Hansen udgangspunkt i denne antagelse i sin undersøgelse af den forhistoriske bebyggelse i sin doktordisputats ''Landskab og bebyggelse i Vendsyssel'' og i andre dele af sin forskning.&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 41-56&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;VH 1970 11&quot;&gt;Hansen (1970), s. 11&lt;/ref&gt;

Der var bare det med bevisførelsen. I 1949 forsøgte Therkel Mathiassen i ''Studier over Vestjyllands Oldtidsbebyggelse'' at bevise stednavnenes alder ved at sammenligne dem med de kendte i alt henved 6.500 arkæologiske fund, heraf omkring 2.000 grave og omkring 1.200 bopladser. På dette grundlag blev der udskilt tre lag af formodede oldtidsbygder fra henholdsvis dyssetid, enkeltgravstid og bronzealder samt ældre jernalder. De arkæologiske fund tydede på en markant omflytning fra lettere jorder, hedesand og bakkeøer til tungere lerjorder mellem bronzealder og jernalder. For så vidt angår sammenhængen mellem stednavnetyper og oldtidsbygder, gav undersøgelsen imidlertid ikke overbevisende beviser. Alle navnetyper forekom i alle tre bygdeperioder og også uden for de formodede oldtidsbygder i forskellig grad. Et overordnet problem var også, at det undersøgte område kun omfattede 3-4% af landets sogne og overvejende egne med en tyd og spredt bebyggelse, endda et af de mest udprægede enkeltgårdsområder.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 51&lt;/ref&gt; I 1959 foretog Mathiassen derfor i ''Nordvestsjællands Oldtidsbebyggelse'' en ny undersøgelse i det daværende Holbæk Amt med mindre tilpasninger. Resultatet blev lignende det vestjyske, og Mathiassen måtte konkludere, at &quot;der kan ikke siges noget sikkert om samhørighed mellem oldtidsbebyggelse og stednavne&quot;.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 49-52&lt;/ref&gt; Kristian Hald kommenterede, at &quot;det ikke er afgørende, om en Stednavnetype, der findes i et større Omraade, i meget grove Træk falder sammen med en bestemt Art arkæologiske Mindesmærker. Kun et virkeligt og lokalt Sammenfald kan vise noget om Samtidigheden&quot;.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 35&lt;/ref&gt; Denne nedslående erkendelse forhindrede dog ikke andre i at gøre lignende forsøg, og på Fyn nåede Erling Albrechtsen frem til, at bopladserne næsten overalt lå i en vis afstand, ofte 1-2 km, fra de nuværende landsbyer, hvilket tydede på bygde- men ikke bebyggelseskontinuitet.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 123-144&lt;/ref&gt; Dette ændrede dog ikke på fortolkningen af udviklingsforløbet.

Medvirkende hertil var, at Nationalmuseeet i 1938 havde købt en gård i landsbyen Pebringe på Stevns for at flytte den til Frilandsmuseet. I forbindelse med denne flytning foretog man en udgravning af tomten. Man hævdede, at man havde fundet spor fra kontinuerlig bebyggelse helt tilbage til bronzealder.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 36-37&lt;/ref&gt; Hvis det virkelig forholdt sig således, måtte det tages som udtryk for landsbyernes store ælde.

I 1969 væltede læsset. Aksel E Christensen analyserede de ret få udgravninger, der indtil da var lavet i nutidige landsbyer, og fandt, at der end ikke kunne spores reel bebyggelseskontinuitet tilbage til vikingetiden. Han påpegede også, at de middelalderlige højryggede agre og hjulploven lod sig påvise tilbage til samme tid og antog en sammenhæng.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 42&lt;/ref&gt; En ny teori var opstået, men den var endnu kun svagt funderet.

I 1970 foretog Erling Albrechtsen en opdateret analyse af sammenhængen mellem stednavnes og arkæologiske fund fra førromersk jernalder, ældre og yngre romersk jernalder. Han fandt, at både de arkæologiske spor og stednavnene samledes i bestemte områder, &quot;centrale bygdeområder&quot;&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 126&lt;/ref&gt;, og at &quot;fundtomme grænsebræmmer kan iagttages andetsteds på Fyn&quot;.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 125&lt;/ref&gt; Han konstaterede endvidere, at der åbenbart var en kontinuerlig udvikling fra keltisk jernalder til ældre romersk jernalder, men at der tilsyneladende mellem ældre og yngre romersk jernalder, omkring år 200 e.Kr., var sket en opgivelse eller svækkelse af bebyggelsen især i Vends herred,&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 127&lt;/ref&gt; og ligeledes at der ved overgangen mellem romersk jernalder og germansk jernalder, omkring år 400, tilsyneladende var sket et ophør i bebyggelsen&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 129&lt;/ref&gt;, idet denne  svigtede i de arkæologiske fund.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 132&lt;/ref&gt; På denne baggrund måtte han holde sig til de ældre fund. Hans analyse bestod i at registrere andelen af steder med de ældre stednavnetyper, for hvilke der inden for en omkreds af 1,5 km var spor efter jernalderbebyggelse eller gravfund. Han fandt, at dette var tilfældet for 70,5% af landsbyerne på -inge, 75% af landsbyerne på -heim, 82% af landsbyerne på -lev, 60% af landsbyerne på -løse og 67% af landsbyerne på -sted. Med en omkreds af 2 km nåede andelene op på 75-95%.&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 132&lt;/ref&gt; Han kunne ligeledes konstatere, at &quot;forholdsvis få fund falder uden for stednavnecirklerne.&quot; Han mente dermed, at have påvist at der &quot;måtte være en sammenhæng mellem jernalderbygderne og stednavnene. Der er ikke blot tale om en fortsættelse af bygderne i den ældre jernalder, men om en forbindelse mellem bygd og ''bygdenavn''.&quot;&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 133&lt;/ref&gt; Han argumenterede for, at stednavnene ikke først kunne stamme fra germansk jernalder, med Therkel Mathiassens ord, at &quot;hvis -ing- og -um-Navnene kun gik tilbage til Yngre Jernalder, vilde der utvivlsomt findes flere også af dem udenfor Ældre Jernalders Bygder.&quot;&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 132&lt;/ref&gt; Han mente endvidere, at &quot;De gamle stednavnetyper med endelserne -inge, -lev, -løse, -sted, -um er blevet til i den ældre jernalder, i århundrederne o. tidsregningens begyndelse, idet ''jernalderens bønder gav navn til den spredt beboede lokalbygd, men ikke til den sluttede landsby'', vi kender fra vikingetid og middelalder.&quot;&lt;ref&gt;Albrechtsen (1970), s. 130&lt;/ref&gt; Men problemet var fortsat, at bebyggelseshullet i germansk jernalder var åbent, og arkæologerne kunne intet sige om bebyggelsesforholdene i tidsrummet 400-800 e.Kr.

Helge Nielsen fulgte op med to analyser, der dog afveg lidt metodisk. I den første, omfattende Præstø Amt fraset Møn, tegnede han omkredse i afstande på 0,5 km og 1 km omkring byer med endelser på -inge, -lev og -løse, 44 ialt. Det arkæologiske grundlag udgjordes af 76 gravfund, overvejende fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.). Han beregnede, at der ved en tilfældig fordeling ville være 0,52 fund pr. 10 km². For de to første omkredse samlet fandt han for -inge en hyppighed på 0,95 fund pr. 10 km², for -lev en hyppighed på 5,3 fund pr 10 km² og for -løse en hyppighed på 2,41 fund pr 10 km², altså en markant overhyppighed.&lt;ref name=&quot;HN 1977 49ff&quot;&gt;Nielsen (1977), s. 49-53&lt;/ref&gt; I den anden, omfattende Albrechtsens Fynsundersøgelse suppleredt med oplysninger for byer på -by og -torp og Sjælland for byer med endelserne -lev, -løse og -sted, tegnede han omkredse med afstande på 0,2 km op til 1,4 km fra bebyggelser. For Fyns vedkommende fandt han, at fundene fordelte sig jævnt omkring byer på -by og -torp &quot;ved et niveau, der svarer til en tilfældig fundspredning.&quot; Samme forhold havde han fundet på Sjælland.&lt;ref name=&quot;HN 1979 92&quot;&gt;Nielsen (1979), s. 92&lt;/ref&gt; For de ældre navnetypers vedkommende var der derimod en markant overhyppighed: &quot;indenfor 1 km's afstand er der rundt regnet 1,7 gange så mange fund som forventeligt for en tilfældig fordeling, ca. 2 gange så mange fund hvis man betragter afstande under 0,6 km.&quot; For Fyn og Sjælland som helhed var det gennemsnitlige fundantal 0,35 fund pr. 10 km², men Helge Nielsen fandt 2,18 indenfor 200 meters afstand, 0,83 indenfor 400 meters afstand og 1,12 indenfor 600 meters afstand, mens de ved større afstande kun lå lidt over det gennemsnitlige.&lt;ref name=&quot;HN 1977 52&quot;&gt;Nielsen (1977), s. 52&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;HN 1979 95&quot;&gt;Nielsen (1979), s. 95&lt;/ref&gt; Han mente derfor, at resultatet med hensyn til kontinuitet var bekræftet, selv hvis der var sket en indskrænkning i bebyggelsen i germansk jernalder: &quot;den slående overensstemmelse på mikroplanet skyldes en bosættelseskontinuitet, der indebærer, at en del af den ældre jernalders bebyggelser har levet videre igennem de fundfattige yngre jernaldersperioder, at måske hovedparten af de nuværende bebyggelser med gamle navne er placeret i kontinuerligt dyrkede områder.&quot;&lt;ref name=&quot;HN 1979 96&quot;&gt;Nielsen (1979), s. 96&lt;/ref&gt;   

I virkeligheden består der visse grundlæggende problemer ved denne metode:&lt;/br&gt;
- arkæologiske ''løsfund'' viser kun, at mennesker har været tilstede,&lt;/br&gt;
- ''grave og gravpladser'' viser kun, at mennesker har levet i området men uden nærmere angivelse,&lt;/br&gt;
- ''bopladser'' viser nøjagtigt hvor og hvornår, mennesker har levet i området.&lt;/br&gt;
Kun i sidstnævnte tilfælde tør man antage en omflytning og kun i tilfælde af, at fundene også indikerer en ''ubrudt bosættelse'', fx. fra vikingetid til tidlig middelalder.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 85, 113&lt;/ref&gt;

Indtil omkring 1970 mente forskerne altovervejende, at stednavnene direkte afspejlede bebyggelsens alder, at de ældste faste bosættelser var opståede i folkevandringstid, at udflytterbebyggelser fra disse adelbyer var sket henholdsvis i vikingetid og tidlig middelalder, og at vikingetidens og måske jernalderens bebyggelse skulle findes under den eksisterende middelalderlige bebyggelse&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 41&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;VH 1970 11&quot;/&gt;, men i 1969 påpegede Aksel E. Christensen, at de da fåtallige udgravninger i eksisterende landsbyer ikke kunne bekræfte dette. Tværtimod syntes landsbyerne kun at gå tilbage til tidlig middelalder.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 37&lt;/ref&gt; I 1970-erne bekræftede en række udgravninger i fynske landsbyer, at dette var tilfældet: kun i et par tilfælde kunne der findes arkæologiske spor fra vikingetid, men ellers tydede udgravningerne på, at landsbyernes nuværende beliggenhed kun gik tilbage til tidlig middelalder.&lt;ref name=&quot;GJ 85&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 85&lt;/ref&gt; Omtrent samtidig med disse udgravninger og i de følgende år begyndte spor af vikingelandsbyer at dukke op og her var billedet det spejlvendte: ingen af disse syntes at række op i middelalderen.&lt;ref name=&quot;GJ 87ff&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 87-107&lt;/ref&gt; Disse kendsgerninger tydede på, at der ''på overgangen mellem vikingetid og middelalder var sket en omflytning af de danske landsbyer''. 

I det følgende årti blev gennemført to udgravninger, som skulle sætte deres præg på de følgende årtiers debat og teoridannelse. I Vorbasse i Jylland foretog Steen Hvass udgravninger, som påviste en ubrudt bebyggelse fra omkring Kristi fødsel til vikingetiden, hvor efter bebyggelsen markant var blevet omflyttet ca. 1 km til en ny beliggenhed. Han drog dog ingen videregående slutninger om bebyggelsesudviklingen end dem, hans udgravninger havde påvist.&lt;ref&gt;Hvass (1984), s. 20-30&lt;/ref&gt;

På Fyn stod Erland Porsmose og Torben Grøngaard Jeppesen sammen for et forskningsprogram, der een gang for alle skulle skabe arkæologisk klarhed i de eksisterende landsbyer. De udgravninger, som blev foretaget, viste et tydeligt billede af bebyggelse tilbage til tidlig middelalder og i et par tilfælde endda til vikingetid men åbenlyst ikke tilbage til germansk jernalder. Dette tydede på, at der måtte være sket en omflytning omkring overgangen mellem vikingetid og middelalder. I nogle tilfælde kunne påvises bosættelsesspor fra ældre romersk jernalder, men tydeligvis var der i disse tilfælde tale om, at tidligere bopladser efter århundreders afbrydelse atter var blevet taget i brug. Begge forelagde resultaterne af disse udgravninger hver for sig.

Erland Porsmoses fremlæggelse er kaotisk, selvmodsigende (eller, hvis man foretrækker det: med flere alternative fortolkninger fremsat side om side).&lt;ref name=&quot;EP 1987 63 m.fl&quot;&gt;Porsmose (1987), fx. s. 31 hvor han på samme tid argumenterer for navneskift og medflyttede navne, s. 63 hvor -torp-byer både forklares som udflyttere og ikke som udflyttere, og s. 72 hvor der ligeledes opstilles alternative forklaringer&lt;/ref&gt; Han mente, at landsbyerne i ældre tid havde været udsatte for skiftevis samlinger og spredninger, en &quot;harmonikaudvikling&quot; som han kalder det&lt;ref name=&quot;EP 1987 48&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 48&lt;/ref&gt;, men at de ved overgangen fra vikingetid til middelalder var blevet omflyttede til en mere &quot;central&quot; beliggenhed&lt;ref name=&quot;EP 1987 72f&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 72-73&lt;/ref&gt; (et begreb, som han ikke definerer nærmere, og med den tilføjelse, at det i realiteten kun var henved ''halvdelen'' af omflytningerne, som lod sig karakterisere på denne måde, mens resten var flyttet til en &quot;perifer&quot; beliggenhed&lt;ref name=&quot;EP 1987 74&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 74&lt;/ref&gt;). Han antog, i lighed med Aksel E. Christensen, at omflytningerne hang sammen med indførelsen af dels en ny driftsmåde, trevangsbruget&lt;ref name=&quot;EP 1987 51&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 51&lt;/ref&gt;, dels ibrugtagning af hjulploven. Han kunne uddybende pege på, at mange landsbyer havde marknavne på &quot;bytofte&quot; og &quot;gammeltofte&quot;, hvilket han tydede som minder om det sted, hvor forgængerlandsbyen havde ligget.&lt;ref name=&quot;EP 1987 40 44&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 40, 44&lt;/ref&gt; Det forhold, at nogle af disse marknavne lå i byer med endelser på -rud, -tved og -skov, hvilke tydede på en oprindelse i middelalderen, vælger han at se bort fra.

Torben Grøngaard Jeppesens fremlæggelse virker mere afklaret. Han påpeger, at man ikke kun havde påvist et tilsyneladende ensartet mønster med landsbyer, der var blevet omflyttede i sen vikingetid eller tidlig middelalder, men også at man havde fundet spor efter formodede forgængere fra vikingetid i en begrænset afstand fra middelalderlandsbyen.&lt;ref name=&quot;GJ 1980 14&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1980), s. 14&lt;/ref&gt; Han supplerede senere dette billede med, at man i een landsby havde kunnet påvise &quot;blokagre&quot;, der var blevet  dyrkede med en &quot;krog&quot;, en forgænger for hjulploven.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 8&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 8&lt;/ref&gt; Men ellers rettede han opmærksomheden imod spørgsmålet om bebyggelsens kontinuitet. Ved at gennemgå samtlige udgravninger af oldtidsbebyggelser fra jernalder og vikingetid i Danmark og Nordvesteuropa tegnede han billedet af en bebyggelsesudvikling med landsbyer, der med mellemrum var blevet omflyttede, nedlagte eller oprettede, hvilket han udlagde som indskrænkninger og udvidelser af bebyggelsen.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 115-135&lt;/ref&gt; Kun overgangen fra vikingetid til middelalder lignede en flytning af en eksisterende bebyggelse uden nedlæggelses- eller ekspansionstræk.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 134&lt;/ref&gt;

På Stevns foretog Lotte Hedeager en lignende undersøgelse i Lille Heddinge, Sigerslev, Varpelev, Gjorslev, Hellested, Raaby, Mangleby, Arnøje samt i Holtug. For alle disse 9 landsbyer nåede hun frem til, at de havde ligget på deres nuværende sted siden 10. eller 11. århundrede. Derimod gav denne undersøgelse intet svar på, hvor forgængere fra jernalderen havde ligget.&lt;ref&gt;Hedeager (1982), s. 127, 131&lt;/ref&gt;

Der tegnede sig således et nyt samlet billede, hvor nedlæggelser blev forklarede ved samlinger og driftsomlægninger. Spekulationer om årsagerne hertil: udpining, klimakrise samt folkevandringer blev bygget ovenpå for at understøtte den nye, spinkle men tilsyneladende langt mere holdbare konstruktion. I dette lys blev foretaget en omfortolkning af stednavnenes vidnesbyrd. Disse blev nu &quot;kun&quot; anset som vidnesbyrd om ''bygde- eller områdekontinutitet'', det vil sige at der havde været bebyggelse i samme område&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 144&lt;/ref&gt;, men ikke direkte ''bebyggelseskontinuitet''. Forholdene blev tolket således, at de ejerlav, som kendes i middelalderen og senere, repræsenterede det område, som hørte til en landsby og inden for hvilket omflytningen var sket. Til understøttelse af teorien blev peget på, at der blandt marknavne ofte forekom &quot;Bytofte&quot; eller &quot;Gammeltofte&quot;, og at disse marknavne kunne henvise til det sted, hvor vikingetidens forgænger til middelalderlandsbyen havde ligget&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 118&lt;/ref&gt; (lignende fortolkninger havde allerede tidligere været fremsat i forskellige sammenhænge&lt;ref&gt;Hansen (1964), s. 119, 144, 148, 159 m.fl.&lt;/ref&gt;). Reelt er forekomsten af sådanne marknavne så beskeden som mellem 10% og 17%, og marknavne af denne type forekommer også i landsbyer med navneendelser på -rød, -tved og -skov, altså navne, der henføres til middelalder, hvilket må indebære, at der ''ikke'' er en entydig sammenhæng.&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 42&lt;/ref&gt;

Det faldt i John Kousgård Sørensens lod at forsvare stednavneforskningen. Det gjorde han med værdighed og saglighed. Han fastslår, at &quot;kun hvis sådanne daterbare navnes efterled i sig selv er ord, som betyder en eller anden form for bebyggelse, tør stednavneforskerne på dette sproglige grundlag drage konklusioner om bebyggelsens alder.&quot; Han påpegede, at bebyggelserne kun er flyttet indenfor deres driftsområde med &quot;afstande på fra et par hundrede meter til op til et par kilometer, altså at sammenligne med f.eks. torp-byers afstand til moderbyer&quot;, hvilket betyder, at det indbyrdes beliggenhedsforhold stadig er gældende. Han påpeger også, at visse stednavnetyper med tiden har vist sig at være mindre &quot;homogene&quot;, end man tidligere troede, og at stednavneforskerne derfor var begyndt at tale om &quot;navnetypers produktionsmaksimum inden for længere produktivitetsperioder, medens man tidligere arbejdede med meget snævrere tidsrammer. Ikke desto mindre er der grund til at tro, at kronologiseringen af store dele af bebyggelsesnavneforrådet (de kendte navnetyper) i det store og hele vil stå sig.&quot; Han mener ikke, at sandsynligheden for navneskifter er særlig stor, omend de er forekommet og vel dokumenterede af forskerne. Og han fastslår, at en del af de anvendte dateringsmetoder har været udviklet af andre forskere, men at disse har hvilet &quot;på et teoretisk skrøbeligt grundlag&quot;.&lt;ref&gt;Kousgård Sørensen (1981-82), s. 91-96&lt;/ref&gt;

Netop, da arkæologerne mente at have fået styr på udviklingsforløbet, væltede hele læsset igen og på Fyn af alle steder. Her fulgte Jesper Hansen op på Grøngaard Jeppesens banebrydende arbejde men langt mere omfattende end det hidtil havde været muligt. Nye arkæologiske udgravninger på Fyn menes at have påvist, at nogle landsbyer har forgængere, der kan spores tilbage til 600-tallet. Dette gælder Skrillinge, hvor der angiveligt er fundet spor efter korn i stolpehuller med denne datering.&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 147-159&lt;/ref&gt; Et andet eksempel er Rynkeby, hvor der er fundet bebyggelsesspor daterede til 600-tallet og senere.&lt;ref&gt;Hansen (2017), s. 168-179&lt;/ref&gt; Hans materiale tydede på en langt mere omfattende bebyggelseskontinuitet end forudsat af Porsmose og Grøngaard Jeppesen. Han mente at kunne påvise, at det eneste virkelige &quot;brud&quot; i bebyggelsen var sket allerede i 5. århundrede, og at der reelt ikke var sket nogen omflytning på overgangen mellem vikingetid og middelalder. Dermed vendte han reelt tilbage til samme teori, som havde været gældende indtil 1969. Men Rynkeby, som indgår i argumentationen, har en stednavn, der dateres til vikingetid. Dermed undergraves atter forbindelsen mellem stednavnetype og bebyggelsens alder.

Selv formulerede Jesper Hansen sine iagttagelser således: &quot;Sammenholdt på tværs af hele det 1. årtusinde fremstår tiden omkring år 600 e.Kr. under alle omstændigheder særdeles markant, og det er oplagt her at tale om en regulær og omfattende omlægning og flytning af de fynske bebyggelser .. et resultat af en konsekvent reorganisering, der på det forhåndenværende grundlag synes at have omfattet stort set alle agrare bebyggelser på Fyn, og som umiddelbart også forekommer markant i det øvrige Danmark.&quot; På det foreliggende grundlag &quot;kan denne omlægning typisk ikke dateres nærmere end ca. 550-650 e.Kr. I en samlet vurdering af bebyggelsesmaterialet er der dog meget, der indicerer, at skiftet er foregået inden for en kortere periode i årtierne omkring 600 e.Kr.&quot;&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 74&lt;/ref&gt; &quot;Omvendt må det konkluderes, at geografisk bebyggelseskontinuitet på tværs af ældre/yngre romersk jernalder, var meget udbredt i det indsamlede datamateriale, og det er på baggrund af bebyggelsesmønstrene umiddelbart svært at bekræfte teorien om noget særskilt eller markant bebyggelsesorganisatorisk brud omkring 200 e.Kr.&quot;&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 75&lt;/ref&gt;, altså stik imod Porsmose Christensens og Grøngaard Jeppesens konklusioner. Han tilføjer dog, at &quot;Bebyggelser fra yngre romertid/ældre germanertid er, sammenlignet med de yngre perioder, markant underrepræsenteret i og i umiddelbar tilknytning til de historiske landsbyer, mens modsat bebyggelser fra såvel yngre germanertid/ældre vikingetid som yngre vikingetid/ældre middelalder er særlig stærkt repræsenteret her. For alle grupper (200-1200 e.Kr.) gælder det imidlertid, at husfund fra undersøgelsesperioden forholdsvist sjældent synes adskilt ca. 60-150 meter fra de historiske landsbyer. Kommer vi lidt længere væk, ca. 150-250 meter, finder vi forholdsvis mange bebyggelsesenheder fra yngre romertid/ældre germanertid, mens vi ca. 350-1500 meter fra de historiske landsbyer igen finder bebyggelse fra jernalderens slutning og ældre middelalder og dette med særlig intensitet inden for en afstand af ca. 500-1000 meter.&quot;&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 75f&lt;/ref&gt; Ydermere mener han at kunne fastslå, at der skete &quot;en markant socialgeografisk ændring i forbindelse med det bebyggelsesskifte, der også på en række andre områder afspejles markant i materialet omkring 600 e.Kr. Fra den sociale gårdforankring i yngre romertid/ældre germanertid var delt forholdsvist ligeligt imellem labile landsbygårde og tilsvarende enkelt-/togårde, så ændredes dette billede markant efter 600 e.Kr. I forlængelse af omlægningen synes nærmest alle gårdbrugere forankret i landsbyerne. Først fra perioden omkring 800 e.Kr. ses der tendenser til en egentlig opbrydning af landsbystrukturerne og udflytning af enkeltgårde. Indledningsvis lader det imidlertid til at være begrænset, men i vikingetid og middelalder udflytter gårde i stor stil, og det har i torpfasen udgjort et forholdsvis markant bebyggelseselement.&quot;&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 82&lt;/ref&gt;

På endnu et punkt vender Jesper Hansen sig imod Porsmose Christensens og Grøngaard Jeppesens konklusioner: &quot;Marknavne i form af ''gammeltofte'', ''bytofte'' o. lign. har i forlængelse af det fynske landsbyprojekt været anvendt som onomastiske beviser for de historiske landsbyer forgængere og dermed for vedvarende landsbyflytninger i tiden frem mod 1100-1200-tallet&quot;.&lt;ref name=&quot;JH 2019 195&quot;&gt;Hansen (2019), s. 195&lt;/ref&gt; Jesper Hansen mener imidlertid, at der for Røjerups vedkommende, der er central i deres bevisførelse, er tale om en enkelt gård&lt;ref&gt;Hansen (2019), s. 196&lt;/ref&gt;, og at &quot;det på den baggrund kan formodes, at der ved gammeltofter meget tæt på de historiske landsbyer kan være tale om nedlagte eller udflyttede tofter eller gårde, der har ligget i landsbyens udkant eller sågar i vangen, som anført i Jyske Lov (JyL. 1§48) - og altså ikke nødvendigvis flyttede landsbyer.&quot;&lt;ref name=&quot;JH 2019 195&quot;/&gt;

=== &lt;big&gt;Stednavnene i nyt lys&lt;/big&gt; ===
De tilsyneladende modsat rettede resultater må nødvendigvis sætte stednavneforskningens resultater i nyt lys. I hovedsagen foreligger to muligheder:&lt;br/&gt;
-''enten'' fastholdes den traditionelle fortolkning, hvorefter stednavnene henviser til landsbyer af formodet oprindelse tilbage til 600-tallet på samme sted,&lt;br/&gt;
-''eller'' også må stednavnene ses som udtryk for bygde- og områdekontinuitet, idet landsbyen er flyttet inden for kortere afstande; marker med navne som &quot;Gammeltoft&quot; og lignende kan være videnesbyrd om beliggenheden af forgængeren for middelalderens landsby.&lt;br/&gt;
Endelig foreligger en tredie mulighed: at billedet ikke er entydigt det samme for alle landsbyer: i nogle tilfælde har flytning været nødvendig eller i hvert fald hensigtsmæssig, i andre ikke. Hvis bebyggelsens beliggenhed i tidlig middelalder blev bestemt ved muldfjælens indførelse og dermed af lange, højryggede agre, kan der i nogle tilfælde være tale om tilpasning til eksisterende forhold, i andre tilfælde om en flytning til en bedre beliggenhed. I hvilken udstrækning forløbet var det ene eller andet, må således i sidste ende afgøres ved fremtidige udgravninger. En ting står dog fast: der er ikke grund til at ændre dateringerne af stednavnene i forhold til de resultater, som er fundet på sprogvidenskabeligt grundlag.

Spørgsmålet er så, om der kan opnås yderligere resultater. Det er velkendt, at stednavneendelserne ikke er jævnt fordelte over hele landet men udviser tendenser til hyppigere forekomst i nogle områder og næsten fravær i andre. Kan der deraf udledes ny viden om folkelige forhold i forhistorisk tid? Det tror jeg, at der kan, men det kræver en langt sikrere datering og fortolkning af stednavneformerne, førend der kan gøres seriøse forsøg i den retning. Udgangspunkter for det følgende er sproglige analyser, udbredelsesfordeling og den indbyrdes beliggenhed af endelsestyper baseret på især Emil Madsens og H.V. Clausens undersøgelser suppleret med senere sprogstudier. Det må her forud påpeges, at Clausens betragtninger hviler på to  antagelser: at de gamle bygder er vokset ud fra en gammel kerne med nye bebyggelseslag udad, og at der fra oprindelige anvendelsesområder, der viser sig som store samlinger af navne med en bestemt endelse, er skret en spredning, undertiden ved erobring, hvilket viser sig ved, at navnene i mere udpræget grad fordeler sig som en kæderække.

=== ''Stednavne ophørt at være i brug før vikingetiden'' ===

Stednavne, hvis endelser tyder på en anvendelse ophørt før vikingetiden, det vil sige hidrører fra tiden 400-800 e.Kr.&lt;ref name=&quot;GJ 82&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 82&lt;/ref&gt; Til denne gruppe hører flerledede stednavne med endelser på -inge, -heim (-um), -lev, -løse og -sted.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 44-46&lt;/ref&gt;

==== -ing, -inge, -ingen ====
''-inge'','' -ing'' er en delvis fællesgermansk navneform med nordisk særpræg, der rummer gammelt sprogstof.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;&gt;Christensen (1977), s. 45&lt;/ref&gt; Forleddet er ofte dunkelt og i flere tilfælde synes henvis til indbyggernavne, karakteristiske terrænforhold, dyre- og plantenavne.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; Omkring halvdelen er kirkebyer.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;KH 51&quot;&gt;Hald (1950), s. 51&lt;/ref&gt; Mange -inge-landsbyer er store og med gennemsnitlig 80 tønder hartkorn.&lt;ref name=&quot;KH 51&quot;/&gt; Det formodes, at mange -inge-stednavne må gå tilbage til folkevandringstid, idet navne af denne type forekommer både i de dele af England, som blev erobrede af angelsakserne i 5. århundrede og i egne af Sydtyskland og Frankrig, som germanerne angiveligt erobrede fra romerne.&lt;ref name=&quot;KH 50&quot;&gt;Hald (1950), s. 50&lt;/ref&gt; Nogle -inge-navne er formodentlig ret unge, måske fra vikingetiden.&lt;ref name=&quot;KH 38&quot;&gt;Hald (1950), s. 38&lt;/ref&gt; En navneform, der ligner, er stednavne på -ling(e), der imidlertid er meget ung.&lt;ref name=&quot;KH 48&quot;/&gt;

I England forekommer et stort antal -ing-navne, der betegner floder, skove og andre naturgenstande; Lidding i Middelsex omtales allerede i 767.&lt;ref name=&quot;KH 39&quot;&gt;Hald (1950), s. 39&lt;/ref&gt; Med hensyn til forled er både for engelske og for vestgermanske -inge-navne i mange tilfælde tale om personnavne, ofte sammensatte mandsnavne.&lt;ref name=&quot;KH 42&quot;&gt;Hald (1950), s. 42&lt;/ref&gt; I Nord- og Mellemtyskland er sådanne personnavne dog sjældne, og i Norden synes de helt at mangle.&lt;ref name=&quot;KH 42&quot;/&gt; I Norden kan de fleste -inge-navne i stedet forklares som afledte af fællesnavne, ord for terrænforhold, jordbund&lt;ref name=&quot;KH 43&quot;&gt;Hald (1950), s. 43&lt;/ref&gt;, dyre- og plantenavne.&lt;ref name=&quot;KH 47&quot;&gt;Hald (1950), s. 47&lt;/ref&gt; I denne henseende er der en markant forskel mellem nordiske og vestgermanske -inge-navne. Enkelte -inge-navne er afledte af tillægsord.&lt;ref name=&quot;KH 48&quot;&gt;Hald (1950), s. 48&lt;/ref&gt; For de nordiske stednavne kan konstateres, at mange ord ikke længere findes i nordisk men genfindes i germanske sprog.&lt;ref name=&quot;KH 48&quot;/&gt; 

I Danmark er -inge-navne almindelige i næsten hele landet, dog sjældne i Vendsyssel, Himmerland og på Djursland, i vadehavsegnene og fraværende på Bornholm.&lt;ref name=&quot;KH 49&quot;&gt;Hald (1950), s. 49&lt;/ref&gt;

Emil Madsen påpegede &quot;den overordentlig store Overensstemmelse, der i det mindste tilsyneladende findes mellem et betydeligt Antal Stednavne af Klassen Ing i Syd-Tyskland og Østerrig paa den ene Side og Danmark paa den anden.&quot;&lt;ref name=&quot;EM 1899 169&quot;&gt;Madsen (1899), s. 169&lt;/ref&gt;

Hald konstaterede, at &quot;Hvad de engelske og i det hele taget de vestgermanske inge-Navne angaar kan der ikke være Tvivl om, at de ofte er afledt af Personnavne. I flere Tilfælde kan vi konstatere, at Forleddene er sammensatte Mandsnavne. .. I Nord- og Mellemtyskland forekommer saadanne Forled dog kun undtagelsesvis. I Norden synes sammensatte Personnavne at mangle fuldstændigt&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 42&quot;&gt;Hald (1950), s. 42&lt;/ref&gt; Med en enkelt mulig undtagelse på Gotland, &quot;ellers mangler Afledninger af sammensatte Personnavne i nordiske inge-Navne.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 43&quot;&gt;Hald (1950), s. 43&lt;/ref&gt; Han peger endvidere på, at &quot;mangfoldige inge-Navne utvungent lader sig forklare paa anden Maade, nemlig som afledt af Fællesnavne, Ord for Terrænforhold, Jordbund eller lignende, eller af andre Stednavne.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 43&quot;/&gt; &quot;Enkelte inge-Navne er afledt af Tillægsord.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 48&quot;&gt;Hald (1950), s. 48&lt;/ref&gt; Han fastslår, at &quot;de nordiske inge-Navne med Hensyn til Forleddene skiller sig ud fra de vestgermanske. En lignende Forskel findes mellem nordiske og vestgermanske Navne paa -heim&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 44&quot;&gt;Hald (1950), s. 44&lt;/ref&gt; Hald påpegede, at &quot;de særlig findes i de frugtbare og let tilgængelige Omraader ved Kysterne og langs de store Vandløb.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 50&quot;&gt;Hald (1950), s. 50&lt;/ref&gt;

H.V. Clausen mente, at stednavne på -ing(e) udgør det ældste stednavnelag i Danmark. Som begrundelser herfor påpegede han &quot;den regelmæssige fordeling i mange egne&quot; og tilføjer: &quot;De enkelte -inge ligger i passende afstande fra hverandre, hvert holdende på sit, skinsygt bevogtende naboerne. Indenfor den enkelte bygd er afstanden nogenledes den samme, men topografiske forhold, jordens uensartede frugtbarhed kan fra bygd til bygd bevirke forskelligheder. Gennemgående ligger -inge-byerne ikke så nær sammen som -lev-byerne i de egentlige -lev-egne.&quot; Til støtte for den høje alder peges på deres udbredelse i Vestjylland: &quot;Allevegne her ligger -inge på bakkeøerne med forholdsvis god jord, mens fladerne ingen gammel bebyggelse har.&quot; Desuden fremhæves: &quot;Området for hvert enkelt -inge har været tilstrækkeligt til at rumme en ret talrig befolkning selv ved extensiv drift.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 133f&lt;/ref&gt; Dertil kommer, &quot;de egne, som er næsten fri for -inge: Vendsyssel, Himmerland, Sydøstslesvig med Angel og Sundeved, Sydøstfyn. Om to af disse lande veed vi, at de har været beboet af folk med et vidtstrakt ry, Kimbrer og Angler; .. Man bliver grebet af den fristelse for Himmerlands og Angels vedkommende at sætte de to ting i forbindelse med hinanden: fattigdommen på -inge og udvandringen af Kimbrer og Angler. Da landene blev folketomme, forsvandt også de ældste stednavne, og vi kan da endvidere slutte, at -inge-navnene har været ældre end selv Kimbrernes udvandring o. 150 år før Kristus.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 136&lt;/ref&gt; &quot;-Inge er dog for mig kun den baggrund, ud fra hvis flade -lev og -løse hæver sig&quot;.&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 133&lt;/ref&gt;

Denne teori om -inge-navnenes ælde blev siden underkastet en efterprøvelse af Lauritz Weibull for Skånes vedkommende. Hans udgangspunkt var nærheden til større vandløb: &quot;Söker man att få klarhet rörande de faktorer, som ligga bakom -inge- och -lövnamnens karaktär av indlands- och kustbildningar, är ett konstaterande av dessa de älsta ortnamnens förhållande till vattendragen, i första hand floderna och åarne, nödvändig.&quot; Ifølge ham er -inge ikke i samme udstrækning som -lev beliggende i nærheden af vandløb og forekommer heller ikke på den mest frugtbare jordbund, og han drager derfor slutningen, at -inge som type ikke kan være af samme alder som -lev men må have haft en længere anvendelsesperiode: &quot;-ingenamnens åldersprioritet för Skånes vidkommande (torde) vara rubbad; -lövnamnen äro här, av allt at döma, de obetingat älsta&quot;. Denne vurdering finder tilslutning hos Bent Søndergaard.&lt;ref name=&quot;BS 1972 25&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 25&lt;/ref&gt; Mærkeligt nok drager han ikke den stik modsatte slutning: at hvis -inge er ældre end -lev, og -lev repræsenterer en &quot;erobring&quot; og måske ombenævnelse af ældre bebyggelser, så er det logisk, at de nye herskere måtte foretrække de bedst beliggende og overlade de mindre gode til den hjemmehørende befolkning, med andre ord: -lev må som navnetype være yngre end -inge, de må ligge på den mest frugtbare jord og nærmest vandløbene, netop som Weibull konstaterer det.

En antydning af navneformens ælde er stammenavnet &quot;sabalingii&quot; hos Klaudius Ptolemæus fra midten af 2. århundrede.&lt;ref name=&quot;GS 1924f 119&quot;&gt;Schütte (1924-25), s. 119&lt;/ref&gt; Schütte mener at kunne konstatere, at stednavne på -ing i nogen grad er fortrængt af navne på -lev og kun lod sig opretholde i &quot;perifere&quot; områder.&lt;ref name=&quot;GS 1924f 119ff&quot;&gt;Schütte (1924-25), s. 119-125&lt;/ref&gt;

Senere har Sofie Laurine Albris foreslået, at -inge-navnene er &quot;en såkaldt afledning, der udvider brugen af et ord til at beskrive et sted - for det meste ord for landskabstræk, dyr eller planter.&quot; Hun mener, at &quot;navnene på ''-inge'' kan have dækket meget store områder, og det er muligt, at de nogle steder afspejler en gammel struktur, hvor gårde og landsbyer flyttede rundt for definerede domæner.&quot;&lt;ref name=&quot;SLA 2017 149&quot;&gt;Albris (2017), s. 149&lt;/ref&gt;

==== -heim (-um) ====
''-heim'' er fællesgermansk&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt;, omtrent halvdelen kirkebyer.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; Forleddet rummer gamle kultur- og naturbetegnelser.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; &quot;De danske heim-Navne har som Helhed et afgjort agrarisk Præg.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 54&quot;&gt;Hald (1950), s. 54&lt;/ref&gt; Det bemærkes, at der kendes &quot;ingen sikre Eksempler paa, at Forleddene betyder &quot;ler&quot; el. lign. Dette Forhold maa ses i Lys af det Faktum, at Oldtidens Agerbrug foretrak de lettere, sandmuldede Jorder&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 54&quot;/&gt; Efterleddet tolkes som &quot;bebygget sted&quot; eller &quot;hjemsted&quot;.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; Den geografiske udbredelse af de vestgermanske -heim-navne tyder på en oprindelse i folkevandringstiden, og det er muligt, at de nordiske hidrører fra samme tid.&lt;ref name=&quot;KH 58&quot;/&gt; En navneform, der ligner, er stednavne på -rum, der imidlertid er meget ung og betegner en rydning.&lt;ref name=&quot;KH 61&quot;&gt;Hald (1950), s. 61&lt;/ref&gt;

Både i frankisk område og i England er forleddet ofte et personnavn, og begge steder forekommer navneformen -ingheim (ingham). Derimod forekommer der ikke personnavne i forleddene på de danske stednavne af denne type.&lt;ref name=&quot;KH 60&quot;/&gt; De danske stednavne på -heim har derimod et markant agrarisk præg.&lt;ref name=&quot;KH 54&quot;&gt;Hald (1950), s. 54&lt;/ref&gt; Der er ikke givet en tilfredsstillende forklaring på den eventuelle forbindelse mellem de vesteuropæiske og de danske stednavne på -heim.&lt;ref name=&quot;KH 60&quot;/&gt;

Der findes ingen sikre nordiske eksempler på -heim-navne i Danelagen. Derimod forekommer formen -ham i de østlige dele af England&lt;ref name=&quot;KH 58&quot;&gt;Hald (1950), s. 58&lt;/ref&gt;, mens -hem forekommer især i frankiske områder i Flandern og Rhinegnene men er næsten fuldstændigt fraværende i Holsten.&lt;ref name=&quot;KH 58&quot;/&gt; Kristian Hald mente, at dette fravær gør det usandsynligt, at angelsakserne skulle have bragt navneformen med sig ved deres udvandring til England i 5. århundrede.&lt;ref name=&quot;KH 60&quot;&gt;Hald (1950), s. 60&lt;/ref&gt; Hald bemærker, at &quot;Skønt der fra Himmerland, særlig Vesthimmerland, kendes et meget stort Antal Bopladsfund fra ældre romersk Tid (0-200), lader der sig ikke konstatere nogensomhelst lokal Sammenhæng mellem disse Bopladser og um-Navnene.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 59&quot;&gt;Hald (1950), s. 59&lt;/ref&gt; Det tyder på, at navnetypen ikke går så langt tilbage.

I Danmark er -heim-navne hyppigst forekommende i Nørrejylland, dog kun med et enkelt navn på Djursland, et på Fyn, Lolland og Bornholm samt 8 på Sjælland.&lt;ref name=&quot;KH 55&quot;&gt;Hald (1950), s. 55&lt;/ref&gt; Særligt udpræget er navneformen i Himmerland med 25 og i Ommersyssel med 14, men desuden forekommer de ofte i Østjylland mellem Randers Fjord og Vejle Fjord. Endvidere forekommer navneformen ret hyppigt i Halland, hvilket formodes at afspejle en stærk kulturel forbindelse over Kattegat.&lt;ref name=&quot;KH 57&quot;&gt;Hald (1950), s. 57&lt;/ref&gt; I forlængelse heraf forekommer den i Västergötland og det sydøstlige Norge.&lt;ref name=&quot;KH 57&quot;/&gt;

Emil Madsen gjorde disse betragtninger over stednavneklasserne -inge og -heim: &quot;Tyske Forfattere ville for Rhinegnenes Vedkommende have udfundet, at Ingen var en alemannisk og Heim nærmest en frankisk Betegnelse, og en af hine har yderligere ment at kunne fremsætte, at Ingen skulde betegne den Jord, som i Fællesskab tilhørte og dyrkedes af Bønder, og Heim den personlige Ejendom eller Gaard, som den enkelte, mere fremtrædende Mand kom til at besidde, navnlig efter en Landstrækning var tagen i Besiddelse.. Den hyppigere eller sjældnere Forekomst af de to Klasser træffes omtrent overalt; kun meget undtagelsesvis udelukker den ene Klasse ganske den anden, og Aarsagen kan altsaa ej heller næppe søges i Stamme- eller Sprogforskelligheder hos dem, som have givet Stederne Navne. Aarsagerne synes saaledes nærmest at maatte søges i en forskellig Drift eller et forskelligt Avlsbrug, saaledes som det mest begunstigedes af Forholdene i den ene eller anden Egn. .. med Hensyn til den Tidsalder, som hine Stednavnsklasser nærmest maa antages at tilhøre, synes deres geografiske Udbredelse at kunne give nogen Oplysning. Som bekendt begyndte Germanernes Fremtrængen til de sydtyske Lande og over Rhinen til det nuværende Elsass vel allerede omtrent ved Begyndelsen af vor Tidsregning; men en egentlig Indtagelse af Landene Syd for Donau og en mere masseagtig Bosættelse her og i Elsass foregik dog først i Tiden ved det romerske Riges Fald og efter dette. .. den masseagtige Udbredelse af dem omtrent over hele England, Wales fraregnet, kan dog ikke godt være foregaaet førend efter Angelsachsernes Indvandring i Midten af det 5. Aarhundrede. Omtrent fra denne og den derpaa følgende Tid maa derfor mange af Navnene med Hjem og Ing i England, Syd-Tyskland, Elsass og Lothringen hidrøre.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1899), s. 164&lt;/ref&gt;
 
H.V. Clausen afviser navnetypens ælde: &quot;denne endelse er forholdsvis ung, yngre ialfald end både -lev, -løse, -høj og -sted. .. i Danmark har den vist sig i udkanterne af bygderne, ind modskov eller i skov. Det er aldeles tydeligt i Nordøstsæland, rundt om i Skåne, nord for Randers, i Ty, Mors og Salling, i Halland. .. Ligger -um ikke i eller ved skov, ligger det dog på grænsen af fordums adskilte bygder sammen med -torp, således mellem Københavns- og Roskilde-egnene. I det -um-rige Vestjylland findes -um som indramning af eller som forbindelse mellem -inge-bygderne. I Vestslesvig ligger -um på grænsen mellem geest og marsk.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 174&lt;/ref&gt; Denne vurdering skyldes dog snarest en manglende skelnen mellem stednavne på -heim og stednavne i hensynfald flertal på -um, som netop forekommer talrigt i Sønderjylland.&lt;ref name=&quot;KH 55&quot;&gt;Hald (1950), s. 55&lt;/ref&gt;

Nævnes bør, at Gudmund Schütte har analyseret stednavneforholdene i Elsass, det sydlige Baden og Württemberg og finder en markant fordeling af endelserne -ingen og -heim. Han mener, at disse endelser afspejler to etniske grupper: -heim afspejler frankisk bosættelse og -ingen afspejler allemanisk bosættelse. Han finder, at &quot;frankerne, alias Heim-Bygdernes Grundlæggere, efter deres Sejr i 496 er trængt sydpaa opad Rhinen og har sat sig til Borgeleje i de frugtbare og strategisk vigtige Egne, medens Allemannerne som de overvundne har maattet trække sig tilbage til Bjærgskrænter og afsides Egne.&quot;&lt;ref name=&quot;GS 1918 194&quot;&gt;Schütte (1918), s. 194&lt;/ref&gt; Om den etniske sammenkobling holder, er et åbent spørgsmål, men det står fast, at fordelingen af de to stednavneendelser fordeler sig således, som Schütte har iagttaget det.

==== -løse ====
''-løse'' er en nordisk navneform med Sjælland som kerneområde. Navnenes etymologi er dunkel.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;&gt;Christensen (1977), s. 46&lt;/ref&gt; Forleddet kan i visse tilfælde tolkes som jordbunds- og terrænbetegnelser.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; Der er tale om store og centrale landsbyer, over halvdelen er kirkebyer.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; Efterleddet skal muligvis tolkes som &quot;indhegning&quot; eller &quot;græsgang&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 67&quot;&gt;Hald (1950), s. 67&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt;Mange -løse-landsbyer er store på 100 tønder hartkorn eller mere.&lt;ref name=&quot;KH 65&quot;&gt;Hald (1950), s. 65&lt;/ref&gt;

Stednavne på -løse forekommer i Østergøtland, hvor de er stærkt repræsenterede, og hvorfra de ifølge Gudmund Schütte kan have deres oprindelse&lt;ref name=&quot;GS 1930 76&quot;&gt;Schütte (1930), s. 76&lt;/ref&gt;, på de danske øer, især Sjælland, samt i Skåne. Der kendes ingen sikre navne af denne type i Jylland eller på Bornholm, og de sydlige danske øer Tåsinge, Langeland og Lolland har hver kun et eksempel, Falster to.&lt;ref name=&quot;KH 67&quot;/&gt; Opfattelsen, at løse skulle have spredt sig fra Sverige til Danmark finder ikke megen støtte, tværtimod mener svenske forskere, at det forholder sig omvendt: løse stammer fra Danmark og har bredt sig til Sverige i forbindelse med landbrugsdriftens spredning.&lt;ref name=&quot;HL 1915 51&quot;&gt;Lindroth (1915), s. 51&lt;/ref&gt;

Emil Madsen mente, at &quot;Betydningen af Ordet Løse, efter hvilket Klassen har faaet sit Navn, antages at være Græsgang, Fælled, Vænge eller lignende, hvad der bestyrkes ved, at de Steder, hvis Navne høre til denne Klasse, i Reglen findes i et storformet, bakket Jordsmon, i Nærheden af mellemliggende, lave, flade Strøg med vidtstrakte Enge og Moser, i hvilke det kan forudsættes, at der er eller har været bekvemme, naturlige Græsgange.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1901), s. 3&lt;/ref&gt; Denne iagttagelse har vundet tilslutning fra Kristian Hald.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 22, 63&lt;/ref&gt; Han påpeger endvidere, at &quot;I de danske løse-Navne kan der næppe paavises et eneste sikkert Personnavn, og i Sverige er der vistnok kun et Eksempel paa Personnavn i Forbindelse med -lösa: Gumlösa, i Middelalderen skrevet Gudmundeløsa. Iøvrigt er løse-Navnene vanskelige at forklare etymologisk; kun faa af dem indeholder Ord, der stadig bruges i vort Sprog&quot;, men der peges på, at flere &quot;løse-Navne indeholder Ord for Indhegning&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 64&quot;&gt;Hald (1950), s. 64&lt;/ref&gt;

H.V. Clausen siger om den: &quot;Forekomsten af -løse har aldrig noget at gøre med -inge. I danske udelukkende -inge-egne (Odsherred med omgivelser, Harsyssel, tidligere nævnte dele af Østjylland, det indre Skåne) findes denne endelse ikke; i Sverige krysser -løse højst sammen med -lev -inge-områderne, men breder sig ikke ud til siden med disse&quot;.&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 143&lt;/ref&gt; Om forholdet til andre navnetyper, siges at -løse &quot;er nøje knyttet til -lev i Danmark og de dele af Sverige, hvor -lev findes. I Sæland findes der ingen -lev-egn, uden at der tillige er -løse i den. .. I den enkleste form er forholdet mellem de to endelser det, at der i udkanten af -lev-bygderne eller ud til siden for -lev, i reglen nærmere skov, findes -løse (Fyn, Midtsæland, hvor ved Susåen ligesom hvert -lev afsætter sit -løse), eller således, at -løse udfylder led i en -lev-kæde eller fortsætter en sådan.&quot; Han mener, at &quot;yderligere udvikling er den, at et enkelt -lev afføder en række af -løse.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 144&lt;/ref&gt; Med hensyn til navnet siges: &quot;Hvis -løse var bleven ejet af en enkelt, kunde han have givet sit navn til brug som bestemmelsesord på samme måde som -levs forled dannedes, men er det en flerhed, der har overtaget den nye ejendom, kunde ikke denne flerheds samlede navne rummes i stednavnet, og en af flokken fik ikke lov til alene at give sit hen, men følgets navn eller dets hærmærkes kunde blive anvendt.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 158&lt;/ref&gt;

Svend Aakjær har underkastet navnetypen en nøjere undersøgelse. Han konstaterer, at &quot;Løserne synes ikke at være sammensat med et Personnavn&quot;, og forleddet synes ofte at &quot;betegne et eller andet Naturforhold ved Stedet. Løsebyerne har et meget stort Jordtilliggende..; de hører til Landets største Byer.&quot; Han tilslutter sig Emil Madsens beskrivelse af deres beliggenhed.&lt;ref name=&quot;SÅ 12&quot;&gt;Aakjær (1922), s. 12&lt;/ref&gt; Han påpeger, at løse manges steder forekommer som marknavn og mener, at disse marknavne kan bruges til at stedfæste hvor i ejerlavet, &quot;Løsen laa i Terrænet&quot;&lt;ref name=&quot;SÅ 15&quot;/&gt; og konstaterer, at &quot;de tit ligger ude i Byens Udkant, der hvor Byer har deres Overdrev&quot;.&lt;ref name=&quot;SÅ 15&quot;&gt;Aakjær (1922), s. 15&lt;/ref&gt; Han er ikke enig i, at byer på -løse skulle være knyttede til byer på -lev, idet de også forekommer i egne uden -lev.&lt;ref name=&quot;SÅ 16&quot;&gt;Aakjær (1922), s. 16&lt;/ref&gt; Han mener derfor heller ikke, at -løse skulle være en yngre navnetype end -lev, tværtimod: &quot;det udprægede Græsgangsbrug maa høre hjemme i en Tid, der ligger forud for Levtiden.&quot;&lt;ref name=&quot;SÅ 16&quot;/&gt; Han mener, at typen går tilbage til den tid, hvor bebyggelsen blev samlet i større landsbyer: &quot;man flyttede sammen i Landsbyer, lagde Gaardene paa Række langs en Gade, tog Tofter ind bag dem, og siden Agerjord i Flugt med Tofterne, mens man foran Gaardene udlagde Overdrev til Græsning for Plovstude og andet Kvæg.&quot; Han forestiller sig, at &quot;mange Orer, der oprindelig dreves mere ekstensivt som Græsgange, siden blev kornavlende Byers Vange&quot;.&lt;ref name=&quot;SÅ 17&quot;&gt;Aakjær (1922), s. 17&lt;/ref&gt; &quot;Egnede Jordbunden paa Løsen sig derimod ikke for Kornavl, saa maatte man flytte ind &quot;paa det tørre&quot;, og anlægge Byen med Tofter og Vange paa et andet Sted. I det første Tilfælde, hvor man bliver boende paa det gamle Sted, opstaar der da en Løseby paa det gamle Løses Tilliggende, i sidste Tilfælde bliver Løsen liggende i Udkanten af den gamle By, som dens Overdrev, og vi vil da paa dens Mark finde et Løse-Marknavn.&quot;&lt;ref name=&quot;SÅ 17f&quot;&gt;Aakjær (1922), s. 17f&lt;/ref&gt;

Også Henrik Larsen mener, at landsbyerne på -løse er bebyggelser oprindeligt oprettede på marginale områder som kvæggårde og først &quot;senere er saa Navnet gaaet over paa en By, eller Gaarden selv er blevet en By.&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 146&quot;/&gt; Denne vurdering holder ikke, idet der er tale om store centrale landsbyer, hvoraf over halvdelen er kirkebyer.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 46&lt;/ref&gt; Det kan kun betyde, at disse bebyggelser hører til de ældste og med stort hartkorn.&lt;ref name=&quot;KH 65&quot;&gt;Hald (1950), s. 65&lt;/ref&gt;

Henrik Larsen, der så alle de ældre stednavne som led i samme samfundsomvæltning i 500-tallet, og som mente, at stednavnene måtte afspejle ejendomsforhold, foreslog, at endelsen skulle ses i betydningen &quot;fraløse, skille&quot;, men mærkeligt nok ikke i betydningen &quot;løskøbe&quot;, men snarere i betydningen &quot;fratvinge&quot;.&lt;ref name=&quot;HL 1923 125&quot;&gt;Larsen (1923), s. 125&lt;/ref&gt; Han mente, at denne tolkning også ville kunne holde, hvis forled i -løse-navne betegnede et gærde eller lignende, &quot;det da Gærderne, der skilte -løsen fra Byen, maa have stukket Bønderne i Øjnene og derved let være blevne knyttede til -løsernes Navne.&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 126&quot;&gt;Larsen (1923), s. 126&lt;/ref&gt; En lignende mulighed er antydet af Lindroth, der som muligheder antyder at løse betegner en &quot;fritt för sig själv liggande ängsbit, utjord, utmark&quot;.&lt;ref name=&quot;HL 1915 16&quot;&gt;Lindroth (1915), s. 16&lt;/ref&gt; En ganske anden fortolkning gives af Sofie Laurine Albris. Hun mener, at &quot;løse&quot; betegner en &quot;lysning, åben plads, slette eller eng&quot;.&lt;ref name=&quot;SLA 2017 149&quot;/&gt;

Kristian Hald har på grundlag af forholdene i Merløse herred konkluderet, at &quot;Løserne i Merløse Herred maa være de ældste eksisterende Landsbyer; engang har de og deres Overdrev omfattet praktisk taget hele Herredet.&quot; &quot;Det er ikke Udflytterbyer eller Udmarker eller Græsgange til andre Landsbyer, da de ikke forudsætter nogen ældre Landsbybebyggelse.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 66&quot;/&gt; I henseende til deres landskabelige beliggenhed mener han at kunne fastslå, at &quot;.. de ikke har Relation til et bestemt Naturforhold. De maa have en bestemt social eller kulturel Baggrund..&quot;&lt;ref name=&quot;KH 66&quot;&gt;Hald (1950), s. 66&lt;/ref&gt;

Disse iagttagelser af Hald er rigtige, og ser man nærmere til i løse-byernes kerneområde, viser det sig, at de overalt ligger som de mest centrale bebyggelser og omgivne af store arealer, der i sin tid må have været ubebyggede, idet disse områder først senere bebygges med bebyggelser på -torp og -tved, hvilket navne indicerer sene udflytterbebyggelser. Sådanne store overdrevs- og skovområder, der kun for en lille dels vedkommende ligger ved Åmosen, kunne tale for, at man i disse landsbyer har drevet en omfattende kvægavl, hvilket stednavnene også tyder på uanset, om man vælger tolkningen &quot;lysning&quot; eller &quot;sæter&quot;. Senere, da driftsvilkårene atter ændrede sig, kunne disse arealer uden problemer inddrages til til dyrkning. Fordelingen af stednavnene på -løse viser, at de ligger massivt i et &quot;kerneområde&quot; i Tølløse herred, hvor de udgør den eneste primære bebyggelse, mens de uden for dette område på Sjælland og Fyn ligger i en række tilnærmelsesvis regelmæssige kæder og indbyrdes med omtrent samme afstand, hvilket kunne tyde på en bevidst organisering bag deres fordeling; i Skåne ligger de ret spredt og uden at tegne et tydeligt mønster. Længere nord over på Den skandinaviske Halvø ligger de atter dels klumpvis samlede, dels i kæder.

==== -lev (-leben) ====
''-lev'' er en nordisk navneform centreret omkring Kattegat.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; Desuden findes et område i Thuringen med mange navne på -leben.&lt;ref name=&quot;KH 74&quot;&gt;Hald (1950), s. 74&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; Forleddet er ofte et personnavn, eller et gudenavn.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; De fleste af disse navne menes at stamme fra folkevandringstid.&lt;ref name=&quot;KH 72&quot;&gt;Hald (1950), s. 72&lt;/ref&gt; Det er store og normalt centralt beliggende byer, over halvdelen er kirkebyer.&lt;ref name=&quot;Ch 45&quot;/&gt; 

Mange af de danske stednavne har et personnavn som forled.&lt;ref name=&quot;KH 69&quot;&gt;Hald (1950), s. 69&lt;/ref&gt; Det har været foreslået, at disse navne afspejler stormænd, der har fået et område overdraget som eget gods, og at navneformen dermed afspejler en form for lensvæsen med en kriger- og/eller embedsadel i tilknytning til en kongemagt.&lt;ref name=&quot;KH 69&quot;/&gt;

De nordiske stednavne på -lev viser en tendens til beliggenhed på de mest lerede jorder. De forekommer på de østdanske øer (fraset Møn og Bornholm), i Skåne og de tilgrænsende områder på den skandinaviske halvø samt i det østlige Jylland, dele af Vendsyssel, omkring Limfjorden og mere beskedent i det sydvestligste Jylland.&lt;ref name=&quot;KH 73&quot;&gt;Hald (1950), s. 73&lt;/ref&gt; 

Ældre forskning mente at kunne påvise et &quot;kerneområde&quot;, hvorfra der skulle være sket en ekspansion&lt;ref name=&quot;KH 72&quot;/&gt;, men nyere forskning har ikke tilsluttet sig en sådan fortolkning.&lt;ref name=&quot;BS 31&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 31&lt;/ref&gt;

H.V. Clausen mener, at &quot;det er i Sæland, at -lev først er fremstået, at det derfra har bredt sig i øst og i vest, ikke ved regelmæssig spredning .. men ved bevidst indgriben, ved historiske handlinger, ved erobring.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 137f&lt;/ref&gt; Om forholdene i forhold til andre navnetyper på det sydvestlige Sjælland siges, at her &quot;græsser -inge og -lev fredeligt mellem hinanden, uden at den ene endelse ligger mere centralt end den anden&quot;, og om Fyn og Jylland siges, at &quot;I de bygder, hvor -lev-løse er blevet de fremtrædende, findes mange steder -inge, men de ligger mindre centralt&quot;.&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 135&lt;/ref&gt; Han tilføjer, at &quot;-lev aldrig grundes på fri hånd, men i gammelt opdyrkede egne, idet vistnok -inge-byer i en væsentlig grad omdøbes med denne endelse&quot; og at &quot;da -lev blev enkeltmandseje, kan de godt ligge tættere sammen end -inge; et -inge kan være bleven delt i flere -lev.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 139&lt;/ref&gt; At -lev-byer afspejler en ekspansion udgående fra Sjælland begrundes ved, at &quot;-lev flokkes tættest og flest om de havne i Jylland, Fyn og Skåne, der vender over mod Sæland og hurtigst og tidligst kunde nås fra denne ø. I Fyn er udbredelsen absolut fra nordøst, i Jylland er Århusegnens -lev-bygd den største af alle. I Skåne har vi mest udpræget kædedannelsen, selv om den også har gode repræsentanter andensteds. Den begynder med en klynge ved havn og får længere og længere mellem de enkelte led indad i landet&quot;.&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 138&lt;/ref&gt; At -lev-navne afspejler enkelte personers eje sluttes af de mange forled, der er personnavne.

Disse iagttagelser fik tilslutning af Henrik Larsen. Han mener at kunne gå videre og påpeger, at ''Bjovulf''-digtet rummer en tradition om, at der &quot;ved Aar 500 var en kraftig og krigerisk Kongeslægt paa Sjælland&quot;, Skjoldungerne.&lt;ref name=&quot;HL 1923 96&quot;&gt;Larsen (1923), s. 96&lt;/ref&gt; Han mener derfor, at &quot;Bynavnene med Endelsen -lev (synes) at kunne støtte Paastanden om, at der engang er kommen om ikke en ny Befolkning, saa dog en ny Overklasse i Landet. Disse Navne er sammensatte af en Persons Navn i Ejefald og Endelsen -lev, der maa være det oldnordiske Ord leif, der betyder Arvegods.&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 96&quot;&gt;Larsen (1923), s. 96&lt;/ref&gt; Han drager den slutning, at &quot;c. 450-500 har fundet en OMvæltning Sted paa Sjælland, hvorved den gamle herskende Klasse er blevet fordrevet af en krigerisk Høvding, der saa har sat sig selv paa Tronen og delt Landet mellem sine Folk, hvis Ejendomme da skulde være -lev-Byerne.&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 104&quot;&gt;Larsen (1923), s. 104&lt;/ref&gt; Han mener forøvrigt, at -inge-byere var beboede af &quot;mere eller mindre frie Efterkommere af den tidligere Befolkning&quot;&lt;ref name=&quot;HL 1923 107&quot;&gt;Larsen (1923), s. 107&lt;/ref&gt; mens -sted var byer beboede af &quot;Trælle eller ufrie&quot; og -løse repræsenterede gårde &quot;indrettede til Kvægbrug&quot;.&lt;ref name=&quot;HL 1923 146&quot;&gt;Larsen (1923), s. 146&lt;/ref&gt; 

Bent Søndergaard har foretaget en nøjere analyse af stednavne af denne type. Han konstaterer, at de fortrinsvis befinder sig på den mest frugtbare jordbund.&lt;ref name=&quot;BS 31ff&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 31-34&lt;/ref&gt; Han forsøger også at se på deres beliggenhed i forhold til vandløb men når vidt uens afstande og drager følgende slutning: &quot;''Visse steder'' må der antages at være en sammenhæng mellem vandløb og levbebyggelse, men metoden kan ikke anvendes på den skematiske måde, som Weibull har gjort.&quot;&lt;ref name=&quot;BS 1972 29&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 29&lt;/ref&gt; Sagt med andre ord: den er værdiløs og giver ikke sikkert bevis for noget som helst. Han vender sig også imod H.V. Clausens teori om, at Sjælland skulle være navnetypens kerneområde, hvorfra typen har bredt sig: &quot;Jeg kan umuligt se, hvorledes dette kan bevises ud fra navnefordelingen. Hellere vil jeg på grundlag af navnefrekvensen tale om visse kerneområder uden at tage stilling til deres indbyrdes forbindelse.&quot;&lt;ref name=&quot;BS 31&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 31&lt;/ref&gt; Han mener, at bebyggelser på -lev må være ældre end bebyggelser på -sted og -torp, især på grund af deres indbyrdes beliggenhed.&lt;ref name=&quot;BS 156&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 156&lt;/ref&gt;

Det må nævnes, at de skånske ''-lev''-navne synes knyttede til større vandløb, og at de viser en vis forøget tæthed i omegnen af de to jernalderhandelscentre Uppåkra og Vä.&lt;ref&gt;Svensson (2017), s. 87&lt;/ref&gt;

En sammenlignende analyse med de tyske stednavne på -leben viser, at der findes 217 sådanne navne.&lt;ref name=&quot;BS 179&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 179&lt;/ref&gt; I 15 tilfælde er konstateret samme personfornavneled i tyske og nordiske stednavne, mens antallet af sikre og mulige sammenfald er opgjort til 26, svarende til 6,9% sikre og 12,0% sikre og mulige sammenfald. Det samlede antal nordiske stednavne på -lev (-löv) er 354, hvoraf 28 har personnavne, der også forekommer i de tyske stednavne og ialt 40 sikre og mulige sammenfald svarende til 7,9% sikre og 11,3% sikre og mulige sammenfald.&lt;ref name=&quot;BS 179&quot;/&gt; Disse antal og andele er ikke større end, at de kan forklares ved personnavne fælles for nordisk og vestgermansk område.&lt;ref name=&quot;BS 179&quot;/&gt; Det betyder, at der ikke på sprogligt grundlag kan siges noget sikkert om en forbindelse mellem de to navneformer og deres udbredelsesområder.&lt;ref name=&quot;BS 180&quot;&gt;Søndergaard (1972), s. 180&lt;/ref&gt;

==== - høj ====
Endelsen ''-høj'' indgår i en række stednavne over det meste af landet. I oldtiden blev ordet anvendt i betydningen &quot;gravhøj&quot;, og det er sandsynligt, at det også er anvendt i denne betydning i mange stednavne. Det er et åbent spørgsmål om i tilfælde, hvor høje har navne med personforled, de henviser til personer begravede i højene. I en række tilfælde har høje og landsbyer i Danmark samme personnavn.&lt;ref name=&quot;KH 83&quot;&gt;Hald (1950), s. 83&lt;/ref&gt;

Forleddet kan som forled have et fællesnavn, et gudenavn eller et personnavn. I intet tilfælde ses kristne personnavne at forekomme.&lt;ref name=&quot;KH 81&quot;&gt;Hald (1950), s. 81&lt;/ref&gt; Derimod kan konstateres, at mange af personnavnene er toleddede og er de samme, som kendes fra navnetypev -lev.&lt;ref name=&quot;MK 14 117&quot;&gt;Kristensen (1914-16), s. 117&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;KH 82&quot;&gt;Hald (1950), s. 82&lt;/ref&gt; Nogle af disse steder kan henføres til vikingetid, men navnetypen kan forekomme tidligere.&lt;ref name=&quot;KH 83&quot;/&gt; En særlig gruppe udgøres af marknavne, der menes at betegne udflytterbebyggelser.&lt;ref name=&quot;KH 81&quot;/&gt;

I flere tilfælde indeholder fællesnavnet træ- eller plantenavne.&lt;ref name=&quot;KH 82&quot;/&gt;

H.V. Clausen har peget på, at navnetypen -lev på Fyn overvejende ligger samlet &quot;som een stor gruppe på Sletten vest for Odense fjord og en anden øst for Odense ud til Kertinge Nor og Nyborg fjord. Indenfor hver af disse grupper ligger ret centralt et ''Nærå'', Niartharhøghæ, en helligdom for guden Njord. En af de største -lev-grupper i Jylland findes ved Gudenå i Hovlbjærg herred; den ledsages af et Njær, hvis form fra 1478 i forbindelse med en torp, der er udflyttet fra den, Nærraadz-torp, tydelig fortæller om en lignende helligdom.&quot; I andre tilfælde i Jylland forekommer Njords lund i tilknytning til navne på -lev, og han mener derfor, at &quot;-høj med dette gudenavn til forled er opstået samtidig med -lev-bebyggelsen.&quot;&lt;ref name=&quot;HVC 14 124&quot;&gt;Clausen (1914-16), s. 124&lt;/ref&gt;

H.V. Clausen har ligeledes peget på, at -høj knyttet til bygder med -lev (og -løse) også forekommer med hovedordet &quot;Malle&quot;, afledt af mál i betydningen &quot;ting&quot; eller &quot;stævne&quot;.&lt;ref name=&quot;HVC 14 124&quot;/&gt; Disse navne menes at gå tilbage til folkevandringstid.&lt;ref name=&quot;HVC 14 124&quot;/&gt; Brugsdatering til vikingetid bekræftes af, at navnetypen forekommer i talrige tilfælde i nordiske navne i England. I mange tilfælde betegner de her den høj, der har været mødested for et tingsted.&lt;ref name=&quot;KH 83&quot;/&gt; Også i Danmark har byer af denne type været udpeget til tingsted, og typen danner grundlag for herredsnavne.&lt;ref name=&quot;MK 14 118&quot;&gt;Kristensen (1914-16), s. 118&lt;/ref&gt;

==== -sted ====
''-sted'' er udbredt i germansk område.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; Endelsen betyder bosted.&lt;ref name=&quot;KH 75&quot;&gt;Hald (1950), s. 75&lt;/ref&gt; Forleddet er varieret og kan betegne terræn, natur- eller kulturforhold, undertiden et personnavn.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; Der er tale om overvejende store og centralt beliggende landsbyer, omkring halvdelen er kirkebyer.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; En gruppe synes at være af yngre dato.&lt;ref name=&quot;Ch 46&quot;/&gt; Forekomsten af stednavne på -sted på Island og andre steder viser, at navnetypen var i brug endnu i vikingetiden.

Hald bemærker, at personnavne som forled især synes at forekomme på øerne, i Skåne og i Østjylland, mens sammensætninger med fællesnavne og tillægsord især synes at forekomme i Nord- og Vestjylland; begge navnetyper forekommer i Sønderjylland. Der er flere tilfælde af sammenfald med de personnavne, der anvendes i navne på -sted og -lev.&lt;ref name=&quot;KH 76&quot;&gt;Hald (1950), s. 76&lt;/ref&gt; Hald mener, at flere norske stednavne af denne type stammer fra vikingetiden&lt;ref name=&quot;KH 77&quot;&gt;Hald (1950), s. 7&lt;/ref&gt; og han påpeger, at &quot;norske Kolonister bringer Typen med til Island&quot;, hvor endelsen &quot;er det almindeligste af samtlige Efterled i Gaardnavne. Derimod forekommer der ikke danske navne paa -stead i England, og man maa derfor antage, at sted-Navnene i Danmark stort set er dannet før Vikingetogene.&quot;&lt;ref name=&quot;KH 78&quot;&gt;Hald (1950), s. 78&lt;/ref&gt;

Emil Madsen konstaterer om denne stednavneklasse, at &quot;de mangle ganske i nogle Egne, som dog have Stednavne af de andre fem Klasser&quot; og at de især synes at forekomme &quot;i Udkanten af de Fladerum, som indtages af de øvrige af de her omhandlede Klasser.&quot;&lt;ref&gt;Madsen (1899), s. 166&lt;/ref&gt; Han tilføjer, at &quot;I Sammenligning med Klasserne Hjem og Ing, samt .. Lev og Løse, frembringer Klassen Steds geografiske Udbredelse det Indtryk, at de Steder, hvis Navne høre til samme, have maattet tage til Takke med mindre gunstigt Jordsmon, at de ere ligesom udflyttede fra dem, som bære de andre Navne, og at de altsaa ere forholdsvis noget yngre, om de end i det store Hele tilhøre den samme gamle Tid.&quot;&lt;ref name=&quot;EM 1899 167&quot;&gt;Madsen (1899), s. 167&lt;/ref&gt; På grundlag af den europæiske udbredelse mener han at -sted &quot;have holdt sig længere i Brug&quot;.&lt;ref name=&quot;EM 1899 167&quot;/&gt; 

H.V. Clausen bemærker, at &quot;-Sted har intet at gøre med -inge. I Sælands udprægede -inge-områder findes -sted ikke, tværtimod allerlængst inde på øen, hvad der vil sige længst borte fra -inge; heller ikke i Jylland: Horsens' -inge, -inge vest for Randers, -inge sydøst for Randers, -inge i Hammerum herred, i Lemvig-egnen, i landet på begge sider af Skærn å optager intet -sted indenfor deres kres. Derimod er der mange steder en ligefrem afhængighed af -lev, således at -sted altid ligger mere til siden og nærmere skov.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 170&lt;/ref&gt; &quot;næsten alle isolerede -sted i Sæland ligger opad et -lev eller -løse. I Skåne er det heller ikke vanskeligt at påvise denne forbindelse, -sted er allevegne ud til siden ligesom i Fyn. .. I Jylland synes det også let at slå fællesskabet med -lev fast. Som exempler kan nævnes Himmerland, Århusegnen, landet på bægge sider af Horsens fjord, Haderslev- og Åbenrå-bygderne. Fra de to -lev i Svans synes den store gruppe af -sted at udgå, som fortsættes i vestlig retning fra Sliens indre del. Som -sted indenfor de enkelte bygder kommer til at ligge til siden, således også i Danmark som helhed. Mens -lev og -løse holder sig til landets indre, dets kærne, Sæland-Vestskåne-Nordøstfyn-Østjylland, så er -sted den herskende blandt de gamle endelser i Sydvestslesvig (allerede i Nordslesvig er der temmelig mange), i Ty, Vendsyssel, i det nordlige og østlige Skåne og i Bleking. I disse egne var der flest udviklingsmuligheder tilbage, mens der i sted-perioden ikke var meget at gøre på Øerne.&quot;&lt;ref&gt;Clausen (1916), s. 171&lt;/ref&gt;

John Kousgård Sørensen har analyseret navnestoffet. Han når til det resultat, at stednavne på -sted skal inddeles i to undergrupper, en ældre &quot;kernegruppe&quot; og en yngre. For kernegruppen gælder, at hvis forleddet er et personnavn, tidsfæster dette bebyggelsen til mellem lev-byer og torp-byer, og andre forledstyper tidsfæster bebyggelsen til efter heim-byer men før byer på -by og -tofte.&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 262, 265&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 57&lt;/ref&gt; Denne datering harmonerer med det billede, som H.V. Clausen fandt. Også i andre henseender - men dog ikke alle - bekræftes H.V. Clausens iagttagelser: i flere områder er stednavne på -sted således udbredte i gamle skovområder, det gælder fx. i Vendsyssel&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 266-267&lt;/ref&gt;, i det daværende Ålborg amt&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 268&lt;/ref&gt;, i Skanderborg og Århus amter&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 269&lt;/ref&gt;, i Vejle amt&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 270&lt;/ref&gt;, i Ribe amt&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 271&lt;/ref&gt;, derimod ikke udpræget i de fynske amter&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 273&lt;/ref&gt; eller på Sjælland&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 275&lt;/ref&gt; eller i Skåne.&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 277&lt;/ref&gt; På Lolland er det ikke muligt sikkert at fastslå forholdene.&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 274&lt;/ref&gt; Også i henseende til den indbyrdes beliggenhed når han frem til uens udfald svarende til de fundne forhold.

==== Oversigt ====

Forskellen mellem de endelsestyper, der indeholder personnavnestof, og de, der ikke gør, er påfaldende og kræver en forklaring. I princippet foreligger der to muligheder:&lt;/br&gt;
- enten skyldes forskellen en ''tidsmæssig forskel'' i anvendelsen&lt;/br&gt;
- eller også afspejler de ''sociale forskelle''.&lt;/br&gt;
De to forklaringer udelukker naturligvis ikke hinanden og kan være overlappende delforklaringer. 

Hvis forklaringen er tidsmæssig, må endelsestyperne uden personnavne antages at være de ældste, gående tilbage til en tid med bygdefællesskab, mens dem med personnavne kunne antages at være yngre, måske afspejlende en samfundsudvikling hvor stedlige bygdehøvdinge eller kongelige tillidsmænd udskilte sig fra fællesskabet med særjorder. Danernes magtovertagelse i 500-tallet forekommer her som en plausibel forklaring på en sådan udvikling.

Angående spørgsmålet om arkæologisk fundne bopladser og stednavne må konstateres, at en tidligere boplads kan være nedlagt og dens navn være gået tabt, men omvendt må et stednavn henvise til en bebyggelse, medmindre at der er tale om et rent naturnavn. Det skyldes, som Kousgård Sørensen har påpeget, at &quot;identifikationsbehov for en bebyggelse af landsbykarakter er så stort, at en unavngiven landsby ikke er tænkelig&quot;.&lt;ref&gt;Kousgård Sørensen (1981-82), s. 94&lt;/ref&gt; Den logiske følge må være, at et stednavn må henvise til den ældste vedvarende bebyggelse på stedet. Men hvordan afklares denne? Hvor stort er det område, inden for hvilket den ældste stedlige bebyggelse skal findes? Kousgård Sørensen taler om &quot;bebyggelsesrevirer&quot;, men hvilket område omfatter dette?

Et bud på et svar er givet af Torben Grøngaard Jeppesen. I et forsøg på at forklare opbruddene i bebyggelsernes kontinuitet peger han på, at de fynske udgravninger og feltundersøgelser tyder på en befolkningsforøgelse i keltisk og romersk jernalder med nyanlæg af bebyggelser til følge. I forbindelse med en formodet befolkningsnedgang i sen romersk jernalder og/eller ældre germansk jernalder er sket en koncentration af bebyggelsen, men i forbindelse med en formodet ny befolkningsvækst i sen germansk jernalder og vikingetid er der foretaget nyrydninger, hvor &quot;gamle bebyggelsesområder inddrages igen.&quot; Endelig i sen vikingetid eller ældre middelalder skete en omflytning af bebyggelsen.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 145&lt;/ref&gt; Tanken støttes også af Erland Porsmose. Han peger på det nordfyske landskab, der efter hans opfattelse er inddelt i &quot;moræneøer (omgivet af engdrag og åløb)&quot;.&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 49&lt;/ref&gt; Han mener, at i ældre romersk jernalder var bebyggelserne så små, så spredte og så tætte, at selv mindre områder i sig selv kunne udgøre et &quot;ressourceområde&quot;. Men formentlig i germansk jernalder er de mindste af disse ressourceområder blevet opgivet som selvstændige bosættelsesområder, og bosættelsen er blevet centraliseret i færre, men større bebyggelser, hvilke afspejles i de overleverede ældre stednavne på -inge, -um og -lev, måske i forbindelse med omlægning af driften.&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 48&lt;/ref&gt; Tydeligvis lader modellen sig anvende på det nordfynske område. Spørgsmålet er, om den også lader sig anvende i andre dele af landet.

Med hensyn til spørgsmålet om kontinuitet tyder arkæologiske fund på, at der er bygdekontinuitet men ikke bebyggelseskontinuitet tilbage til yngre keltisk jernalder, dog med det forbehold, at bebyggelsens synes af veksle mellem ekspansion og indskrænkning, hvilket betyder, at for så vidt at der er sammenfald mellem den ældre bebyggelse og de ældste stednavnetyper, må de for ''nogle'' bebyggelsers vedkommende snarest hænge sammen med, at de samme områder, som tidligere havde været bosættelsesområder, tages i brug igen på et langt senere tidspunkt, måske fordi at det i sidste ende er de samme råstoffer (ager, eng, skov, vand), som bebyggelserne havde brug for.

Forholdene bevirker imidlertid også, at tidsfæstelsen af stednavnenes oprindelsestid bliver vanskeligere at fastslå. Hvis bebyggelsen er kontinuerlig, kan selve navnet stamme fra et hvilket som helst tidspunkt fra yngre keltisk jernalder til germansk jernalder. Det er næppe noget grundlag for tidsfæstelse, at fællesnavnene ikke forekommer i de klassiske kilder modsat for Mellemeuropa, hvor dette er tilfældet.&lt;ref name=&quot;KH 1950 54&quot;&gt;Hald (1950), s. 54&lt;/ref&gt; Og det forhold, at navnestoffet i stednavne med samme endelser afviger mellem Norden og Mellemeuropa&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 44&lt;/ref&gt;, må betyde, at det heller ikke ad denne vej er muligt at opnå en nøjere tidsfæstelse.

=== ''Stednavne i brug i vikingetiden'' ===

Stednavne, hvis endelser var i brug i vikingetiden, det vil sige fra tiden 800-1050 e.Kr.&lt;ref name=&quot;GJ 82&quot;/&gt; Til denne gruppe hører flerledede stednavne med endelser på -by, -tofte, -torp (-rup, -drup, -strup) og -bølle&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 46-48&lt;/ref&gt; samt -tved.&lt;ref name=&quot;JJ 1911 62&quot;&gt;Jakobsen (1911), s. 62&lt;/ref&gt; De kendetegnes ved at forekomme både i Normandiet og Danelagen.&lt;ref name=&quot;JJ 1911 62&quot;/&gt; For Normandiets vedkommende er en lang række af disse navne senere blevet omdøbte til -ville: &quot;At mange navne på &quot;ville&quot; oprindelig må have haft et til dette svarende nordisk efterled kan sluttes af, at til de allerfleste af dem findes der tilsvarende forled (oftest personnavne) i danske landsbynavne på -by, -torp (-trup, -drup, -rup), -toft.&quot;&lt;ref name=&quot;JJ 1911 62&quot;/&gt;

==== -by ====

''-by'' er en nordisk stednavneform.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;&gt;Christensen (1977), s. 47&lt;/ref&gt; Forleddet er meget varieret og kan betegne terræn- og naturforhold, dyre- og plantenavne, kulturfrembringelser, beskrivende adjektiver samt personnavne.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Mange er relativt store landsbyer, ofte centralt beliggende.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt;

Typen har været i brug i vikingetiden, hvilket bevidnes af de talrige stednavne af denne type i Danelagen og Normandiet&lt;ref name=&quot;EM 1901 14&quot;&gt;Madsen (1901), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 92&lt;/ref&gt;, men endelsen formodes at have været i brug i en lang periode, der kan række tilbage til germansk jernalder og endnu var i brug i middelalderen og senere.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 93&lt;/ref&gt; En række navne menes at have minder om hedensk gudsdyrkelse.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 95&lt;/ref&gt; Jakob Jakobsen konstaterer, at &quot;Så godt som alle de .. normanniske navne på -bu (-by) har danske paralleler. &quot;&lt;ref name=&quot;JJ 1911 75&quot;&gt;Jakobsen (1911), s. 75&lt;/ref&gt;

Navne på -by med personnavn som forled er særlig udbredt i landets sydlige dele, især i Angel og Svans, på Sydlangeland, Lolland, Falster, Møn og i det sydligste Sjælland.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 97&lt;/ref&gt; Ingen af disse navne indeholder kristne personnavne.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 99&lt;/ref&gt;

En særlig gruppe udgøres af navneformen Huseby (Husby), der er fællesnordisk, og som i Sverige betegner en kongsgård, der tjente som bolig for kongens stedlige tillidsmand. Formentlig har navnet haft samme betydning i Danmark.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 96-98&lt;/ref&gt;

Mange landsbyer med dette efternavn er kirkebyer, og det kan i utallige tilfælde til vished sandsynliggøres, at de har været moderbyer for middelalderlige udflytterbebyggelser.&lt;ref name=&quot;KH 1950 31&quot;&gt;Hald (1950), s. 31&lt;/ref&gt;

==== -toft, -tofte ====

''-toft'' er en nordisk stednavneform med østsvensk centrum.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Den forekommer også i Danelagen og Normandiet.&lt;ref name=&quot;EM 1901 9&quot;&gt;Madsen (1901), s. 9&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 103&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Jakob Jakobsen konstaterer, at &quot;De fleste ''tot''-navne viser sig på grund af forleddene at være danske&quot;.&lt;ref name=&quot;JJ 1911 77&quot;/&gt; Kristne personnavne forekommer ikke, men enkelte navne tyder på en sen (kristen) anvendelse.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt;

Aksel E. Christensen har påpeget, at &quot;I de nordiske landskabslove fra Middelalderen betegner begrebet &quot;toft&quot; utvetydigt det stykke jord, der ligger umiddelbart op til bostedet, og som laa udenfor dyrkningsfællesskabets vange. Ordet gaar tilbage til en fællesgermansk grundforn *''tumfti'', hvis oprindelige betydning var tilpasning, ordning, regulering, men som siden skiftede betydningsindhold og gik over til at betegne det, som er tilpasset, ordnet eller reguleret&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 58&lt;/ref&gt;, og han mener, at toften, &quot;dens beliggenhed og størrelse fungerer overalt som det organiserende og fordelende element i det middelalderlige landsbysamfund: hustoftens bredde var bestemmende for indehaverens rettigheder og pligter i landsbyen, og ved rebning fordeltes bol og agre i vangene efter tofternes indbyrdes beliggenhed. Det er utvivlsomt denne regulerende egenskab ved toft-begrebet, der skulde udtrykkes og understreges, da man grundlagde og navngav landsbyerne paa -tofte, og det er sandsynligt, at navneformen maa stamme fra en tid, hvor denne toft-regulering var ny og aktuel.&quot;&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 59&lt;/ref&gt; Grøngaard Jeppensen har efterprøvet denne teori og mener at kunne sandsynliggøre, at toftesystemet var under udvikling allerede i 3.-4. århundrede og &quot;med udgangspunkt i de gårdsamlinger, som C.J. Becker benævner landsbyer fra overgangen mellem bronze- og jernalder&quot;&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 142&lt;/ref&gt;, ikke pludseligt som Aksel E. Christensen mente.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 143&lt;/ref&gt; Men selv om toftesystemet udvikledes gradvist, forhindrer dette ikke, at det først gav sig udtryk i stednavne i vikingetiden.

Emil Madsen har bemærket at typen især forekommer i det vestlige Jylland syd for Limfjorden men er ret sjældent i det østlige Jylland.&lt;ref name=&quot;EM 1901 9&quot;/&gt; Han har også bemærket, at den forekommer i det sydlige Sverige og Norge.&lt;ref name=&quot;EM 1901 9&quot;/&gt;

Toft menes at have en ret begrænset anvendelsestid, i udpræget grad vikingetiden.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 104&lt;/ref&gt; I enkelte tilfælde ses den også anvendt efter kristendommens indførelse.&lt;ref name=&quot;EM 1901 9&quot;/&gt;

==== -torp (-rup, -drup, -strup) ====

''-torp'' er stærkt udbredt.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Forleddet er stærkt varieret og kan være både hedenske og kristne fornavne.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; De ældste torper synes at have ligget i Sønderjylland men i resten af landet er der overvejende tale om udflytterbebyggelser, herunder fra landsbyer med endelsen -by.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt;

Om udviklingen fra -torp til de nuværende former konstaterer Henrik Ussing: &quot;Hvor der paa gammeldansk Sprogtrin er Selvlyd foran Endelsen -''thorp'', bliver denne til -''rup''; hvor der er stemt Medlyd, bliver den til -''drup'' (dette ''d'' kan som i Sprogets andre Ord indgaa Forbindelse med forangaaende Lyd og derved i Tidens Løb forsvinde); og hvor der er ustemt Medlyd foran -''thorp'', faar vi -''trup''.&quot;&lt;ref name=&quot;HU 1911 93&quot;&gt;Ussing (1911), s. 93&lt;/ref&gt;

-torp forekommer også i de oversøiske danske vikingetidsbosættelser. Jakob Jakobsen konstaterer, at &quot;så at sige alle de bevarede sammensatte nordiske torp-navne har danske paralleler&quot;.&lt;ref name=&quot;JJ 1911 77&quot;&gt;Jakobsen (1911), s. 77&lt;/ref&gt;

Adskillige stednavne på -torp er sammensatte med fremmede personnavne, der først er kommet til landet efter kristendommens indførelse, herunder bibelske navne og helgennavne.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 111&lt;/ref&gt; De findes spredte over det meste af landet.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 113&lt;/ref&gt; Den mest udbredte navneform udgøres dog af torp-navne med forleddet Thor-&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 118&lt;/ref&gt;, der ligeledes findes spredte over det meste af landet.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 117&lt;/ref&gt;

At de mange stednavne på -torp med et personnavn som forled sandsynligvis oftest henviser til den person, som anlagde udflytterbebyggelsen, kan sandsynliggøres i mange tilfælde.&lt;ref&gt;Hoff og Jeppesen (1992), s. 9-13&lt;/ref&gt;

==== -bølle, -bøl ====

''-bølle'', ''-bøl'' er en dansk-frisisk navnetype med syddansk udbredelse.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Der synes at være tale om udprægede udflytterbyer.&lt;ref name=&quot;Ch 47&quot;/&gt; Efterleddet er normalt -bølle på øerne, -bøl i Jylland. Navnet menes at betegne et leje for mennesker, det vil sige et bosted eller en gård (samme betydning har ordet bol).&lt;ref name=&quot;EM 1901 10&quot;&gt;Madsen (1901), s. 10&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 125&lt;/ref&gt;

Stednavne på -bøl hører altovervejende hjemme i middelalderen&lt;ref name=&quot;KH 1950 132&quot;&gt;Hald (1950), s. 132&lt;/ref&gt;, men de ældste navne kan gå tilbage til vikingetid.&lt;ref name=&quot;KH 1950 133&quot;/&gt;

Flere stednavne på -bøl er sammensatte med fremmede personnavne.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 129&lt;/ref&gt;

Stednavnene på -bøl har en udpræget syddansk udbredelse, således findes omkring 100 navne af denne type i Sønderjylland, og desuden forekommer den i Vejle og Ribe Amter samt den sydligste del af Ringkøbing Amt; en mindre gruppe forekommer i Thy og Hanherrederne. På Langeland findes 15 navne af denne type, og desuden findes de på Lolland og Sydsjælland.&lt;ref name=&quot;KH 1950 132&quot;/&gt; Emil Madsen har bemærket, at -bølle er almindelig i Vestjylland, mens -balle er ret udbredt i Østjylland.&lt;ref name=&quot;EM 1901 10&quot;/&gt;

Undersøgelser af byernes beliggenhed på Lolland typer på, at landsbyer med denne endelse som regel er beliggende på udjord eller fælled og med egne bymarker, mens torper ofte ligger på moderbebyggelsens vang.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 126&lt;/ref&gt;

I en række tilfælde er -bølle ikke et &quot;ægte&quot; navn men en sideform til ordet &quot;bolig&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 1950 133&quot;&gt;Hald (1950), s. 133&lt;/ref&gt;

==== -bølling ====

''-bølling'' er ikke et &quot;ægte&quot; -ing-navn, og det er ikke afledt af -bøl.&lt;ref name=&quot;KH 1950 134&quot;&gt;Hald (1950), s. 134&lt;/ref&gt;

Undersøgelser har vist, at der er tale om meget sene navnedannelser for meget små bebyggelser.&lt;ref name=&quot;LW 1983 95&quot;&gt;Weise (1983), s. 95&lt;/ref&gt; Der er sandsynligvis tale om afledninger fra -bol i betydningen &quot;boplads&quot;&lt;ref name=&quot;LW 1983 75&quot;&gt;Weise (1983), s. 75&lt;/ref&gt;, og navnet betegner en mindre bebyggelse i et afgrænset område.&lt;ref name=&quot;LW 1983 95f&quot;&gt;Weise (1983), s. 95f&lt;/ref&gt; Kendetegnende for navnetypen er Udbølling i Tønder by, der mens at betegne et område af byen, hvor indbyggerne har været &quot;udbøre&quot; det vil sige frisere.&lt;ref name=&quot;LW 1983 75&quot;/&gt;

Forleddet udgøres af navneord, der praktisk talt aldrig indgår i dannelser afledt med -ing.&lt;ref name=&quot;LW 1983 94&quot;&gt;Weise (1983), s. 94&lt;/ref&gt; Ofte kan det sandsynliggøres, at der er tale om et oprindeligt indbyggernavn, der senere er gået over til at betegne en bebyggelse. Det er muligt, at der oprindeligt er tale om et indlån, mens afledningerne af -bol er en dansk nydannelse.&lt;ref name=&quot;LW 1983 96&quot;&gt;Weise (1983), s. 96&lt;/ref&gt;

==== -borg ====

''-borg'' forekommer i to typer med uens betydning og af uens alder: i Jylland, især i Vestjylland, findes en række bebyggelser med endelsen -borg, hvor denne menes at betegne naturlige bakker og bjerge. I disse tilfælde formodes stednavnene at gå tilbage til folkevandringstid.&lt;ref name=&quot;KH 84&quot;&gt;Hald (1950), s. 84&lt;/ref&gt; En anden gruppe udgøres af de navne på -borg, hvor endelsen sigter til middelalderlige befæstningsanlæg. Til denne gruppe hører navne på slotte, herregårde og købstæder.&lt;ref name=&quot;KH 85&quot;&gt;Hald (1950), s. 85&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Madsen (1901), s. 8&lt;/ref&gt;

En særlig gruppe udgøres af stednavnet Trelleborg eller Trelborg, der forekommer mange steder i Danmark og desuden i Norge og Skåne. De danske navne synes overvejende at være anvendt om voldsteder.&lt;ref name=&quot;KH 86&quot;&gt;Hald (1950), s. 86&lt;/ref&gt; Mest kendt er vikingeborgen på Sjælland, men stednavnet forekommer tillige i Jylland, hvor det ses anvendt om mindre voldsteder, der kan dateres til yngre romersk jernalder og germansk jernalder.&lt;ref name=&quot;MJ 85&quot;&gt;Madsen, Jeppesen (1993), s. 9-12&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;HA 1992 27f&quot;&gt;Andersen (1992), s. 27-29&lt;/ref&gt; Forleddet &quot;trel-&quot; menes at betegne et stykke kløvet træ, det vil sige et bolværk. Det har således intet med trælle at gøre.

==== -vang ====
''-vang'' forekommer i forskellige germanske sprog i betydninger som &quot;slette&quot;, &quot;mark&quot; og &quot;eng&quot;. I norske stednavne betegner det græsvolden omkring en kirkegård, hvor menigheden samledes og indgår derfor ofte i navne på kirkepladser. I Danmark har det ofte fået den særlige betydning &quot;indhegnet skov&quot;. I gammeldansk bruges ordet dels om agerjord i almindelighed dels om en af de marker, som byjorden var inddelt i. Det formodes, at det herfra har fået en bredere betydning som &quot;indhegning, indhegnet område&quot;.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 88&lt;/ref&gt; 

Forekomsten i Danelagen viser, at navnetypen var i brug i vikingetiden, men den kan både være ældre og yngre. Ordet forekommer dog kun sjældent i egentlige bebyggelsesnavne.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 89&lt;/ref&gt;

==== -lund ====
-lund forekom allerede i vikingetiden, idet navne med dette efterled ofte forekommer i Danelagen. Det er hyppigt i gamle skovegne. Nogle stednavne på -lund har et gudenavn som forled, således Frølund, Thorslund og Tislund.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 174f&lt;/ref&gt;

==== Andre ====

Andre stednavneendelser, der var udbredte i vikingetiden, er -bæk, -bjerg, -næs, -with (skov), -borg, -ager, -høj, -vi og -bod, men flere af disse kan have været i brug også før og efter vikingetiden, hvorfor dateringen af de enkelte navne er yderst usikker.&lt;ref name=&quot;Ch 47f&quot;&gt;Christensen (1977), s. 47f&lt;/ref&gt; Dette gælder også de såkaldte &quot;kortformer&quot; eller &quot;usammensatte navne&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 181&quot;&gt;Hald (1950), s. 181&lt;/ref&gt;

=== ''Stednavne i brug efter vikingetiden'' ===

Stednavne, hvis endelser først er taget i brug senere end vikingetiden, detvil sige efter 1050 e.Kr.&lt;ref name=&quot;GJ 82&quot;/&gt; Til denne gruppe regnes stednavne med endelser på -rød, -tved, -holt, -ris, -skov, -have, -løkke, -køb, -rum.&lt;ref&gt;Christensen (1977), s. 48&lt;/ref&gt;

I langt de overvejende tilfælde har bebyggelserne med disse stednavneendelser en beliggenhed, der tyder på, at de er udflyttere fra &quot;moderbyer&quot; med ældre navneendelser.&lt;ref name=&quot;KH 1950 31&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 241, 245&lt;/ref&gt;

==== -rød ====

''-rød'' betegner rydning.&lt;ref name=&quot;EM 1901 9&quot;/&gt; Forleddet er i omkring halvdelen af tilfældene personnavne, men endvidere forekommer fællesnavne, især navne på planter og dyr.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 143&lt;/ref&gt; Et mindre antal -rød-navne i Nordøstsjælland og Skåne har forled med gamle indbyggernavne på -ing. Det har været foreslået, at dette afspejler, at rydninger i disse områder i udpræget grad var fælles foretagender, hvorimod -torp i disse egne var enkeltmandsforetagender.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 145&lt;/ref&gt;

Med hensyn til alder bemærkes, at der i Nordøstsjælland ikke er et eneste sikkert eksempel på et kristent personnavn som forled, hvilket taler for en ret høj alder. Endelsen forekommer første gang i Knud den Helliges gavebrev fra 1085, der nævner Børstingerød. På den anden side kendes der ikke sikre eksempler på navneformen i Danelagen og Normandiet, hvilket tyder på, at den næppe har været i brug i vikingetid, omend en anden mulig forklaring er den, at typen er taget i anvendelse først i andre egne end dem, hvorfra udvandringen til de oversøiske kolonier skete fra.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 146&lt;/ref&gt;

==== -tved ====

''-tved'' menes ligeledes at betegne rydning.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 148&lt;/ref&gt; Forleddet er i mange tilfælde personnavne.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 150&lt;/ref&gt; I Danmark synes typen mest udbredt i Nordvestsjælland, mere spredt forekommende på øerne iøvrigt og i Jylland men næsten fraværende i Skåne og helt fraværende i Halland og Blekinge.&lt;ref&gt;Jakobse (2019), s. 30&lt;/ref&gt;

Typen kendes også fra Danelagen og Normandiet, hvilket viser, at den kan gå tilbage til vikingetid.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 151&lt;/ref&gt; Typen forekommer også i Normandiet. Jakob Jakobsen konstaterer, at den her forekommende endelse &quot;''tuit'' kan næppe være andet end oldnordisk ''þveit'', dansk &quot;tved&quot;, ryddet og opdyrket stykke land. Det findes i det gamle Danelag i Nordengland almindelig i formen ''thwaite''&quot;.&lt;ref name=&quot;JJ 1911 80&quot;&gt;Jakobsen (1911), s. 80&lt;/ref&gt;

==== -rum ====

''-rum'' menes ligeledes at betegne rydning, nærmere betegnet en åben plads fremkommet ved rydning.&lt;ref name=&quot;KH 1950 152&quot;&gt;Hald (1950), s. 152&lt;/ref&gt;

Typen er udbredt i Nordøstsjælland, hvor den ofte betegner store, gamle landsbyer som Farum, Virum og Nærum&lt;ref name=&quot;KH 1950 152&quot;/&gt;, endvidere Esrum.&lt;ref name=&quot;KH 1950 153&quot;&gt;Hald (1950), s. 153&lt;/ref&gt;

==== -køb ====

''-køb'' menes at betegne &quot;købt ejendom&quot;. Forleddet er som regel et personnavn eller en personbetegnelse. Typen findes næsten kun i Nordøstsjælland, i Skåne og Halland samt i Småland.&lt;ref name=&quot;KH 1950 138&quot;&gt;Hald (1950), s. 138&lt;/ref&gt;

==== -løkke ====

''-løkke'' betegner en &quot;indhegning&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 1950 140&quot;&gt;Hald (1950), s. 140&lt;/ref&gt;

Typen menes ikke at gå tilbage til vikingetiden, da den hverken forekommer som bebyggelsesnavn eller marknavn i Danelagen. Den første kendte forekomst er ''Sprakælyki'' i Århusbogen fra 1203.&lt;ref name=&quot;KH 1950 140&quot;/&gt;

Som bebyggelsesnavn forekommer den både usammensat fx. i Vendsyssel og i sammensat form. Der er næsten altid tale om små bebyggelser.&lt;ref name=&quot;KH 1950 140&quot;/&gt;

==== -holt ====
''-holt'' betegner en mindre skov. Det forekommer ofte i Nordøstsjælland og ofte med et personnavn som forled. Foruden Nordøstsjælland er typen hyppig i det østlige Vendsyssel samt langs Skånes nordlige grænse. I resten af landet forekommer den spredt.&lt;ref&gt;Eggert (2006), s. 252&lt;/ref&gt; Intet tyder på at den skulle være ældre end middelalderen.&lt;ref&gt;Hald (1950), s. 175f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Eggert (2006), s. 245&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Stednavne og bebyggelsesarkæologi anno 2022&lt;/big&gt; ===

I det halve århundrede, der er gået, siden Aksel E. Christensen og Erling Albrechtsen foretog deres analyser af forholdet mellem bebyggelsesarkæologi og stednavne, er situationen ændret dramatisk takket være et utal af nye arkæologiske fund. Mens analysen den gang måtte foretages på grundlag af en håndfuld bopladsudgravninger, er der nu hundredevis eller endda tusindvis af fund at foretage en analyse på grundlag af. Der er således grund til at foretage en fornyet analyse med udgangspunkt i det udvidede bebyggelsesarkæologiske fundmateriale.

Analysen er foretaget for ulige steder i landet for at sikre, at den bliver rimeligt geografisk dækkende nok til, at udfaldet ikke blot gælder et mindre område men kan siges at gælde for den overvejende del af landet.

For Jellings vedkommende er taget udgangspunkt i de udgravninger, som er foretaget i de seneste årtider dels i selve byen, dels i byens omegn.

For Fyns vedkommende er taget udgangspunkt i Jesper Hansens materiale. Der er ikke foretaget supplerende undersøgelser eller inddraget oplysninger ud over det materiale, som han lagde til grund for sin undersøgelse.

For Københavns Vestegn er taget udgangspunkt i udgravninger foretaget af Kroppedal Museum og fremlagt af Linda Didia Boye i forbindelse med en analyse af den typologiske udvikling af østsjællandske huse fra keltisk til germansk jernalder.

Formålet med analysen har været dels at klarlægge den bebyggelsesmæssige kontinuitet og brud i bebyggelsen, dels at klarlægge forholdet til stednavnene. Der kan skelnes mellem:&lt;/br&gt;
- ''bopladskontinuitet'', hvis to bebyggelsesfaser for landsbyer er helt eller delvist sammenfaldende (for enkeltgårde flytninger under 250 m)&lt;/br&gt;
- ''bebyggelseskontinuitet'', hvis der er sket en mindre flytning (højst 1,5 km). Foruden en-til-en fortsættelse kan udskilles sammenflytning og deling, hvis dette kan sandsynliggøres.&lt;/br&gt;
- ''brud'', hvis flytningen overstiger 1,5 km det vil sige er sket til et steduden for det hidtidige driftsareal.

=== ''Jelling sogn'' ===

Jelling sogn er beliggende i Østjylland nordvest for Vejle på et moræneplateau omkring 110 meter over havet. Jordbunden består overvejende af sandblandet ler.&lt;ref name=&quot;FC 1999 181&quot;&gt;Christiansen (1999), s. 181&lt;/ref&gt; Mod syd afgrænses det af Farup Sø og Grejs å. Hovedbyen er Jelling beliggende centralt i den sydlige del af sognet. Af mindre omgivende bebyggelser i 1682 kan nævnes Faaruphus og -mølle, Hornstrup, Styvel, Hopballe, Tøsbyhave, Hørup, Skovdal mølle, Skovbølling, Rugballe og Kiddegaard. De fleste af disse kan anses for udflytterbebyggelser fra hovedbyen. Jelling har et -ing-navn, så det er af største interesse at fastslå hvor langt tilbage, bebyggelse kan konstateres.

En række bebyggelsesfund fra jernalderen er gjort i området mellem Jelling by og Farup Sø og Grejs å. I kronologisk rækkefølge ser en oversigt således ud: Syrenlunden (500-200 f.Kr.), Hvesager (500-200 f.Kr.), Søndergård 2 (500-0 f.Kr.), Fårupvej (500-200 f.Kr. og 0-200 e.Kr.), Plantagevej (500 f.Kr.-200 e.Kr.), Fårup (0-200 e.Kr.), Hvesager (0-200 e.Kr.), Haughus 2 (0-200 e.Kr.), Haughus (0-400 e.Kr.), Rønnelunden (200-400 e.Kr.), Syrenlunden (200-400 e.Kr.), Skinbjerg (200-550 e.Kr.), Grangaard Allé (300-700 e.Kr.), Haughus 2 (vikingetid), Møllegade (vikingetid), Skovgade (vikingetid), Jelling med kirke, gravhøje og palisade (vikingetid og middelalder).&lt;ref name=&quot;FC 1999 183ff&quot;&gt;Christiansen (1999), s. 183-215&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;LJ 10f&quot;&gt;Lindblom og Juel (2018), s. 10f&lt;/ref&gt; I nogle tilfælde (Fårupvej, Haughus 2, Hvesager, Syrenlunden) har samme sted været bebygget på ulige tidspunkter. Det bør nævnes, at der 3 km vest for Jelling ligeledes er fundet spor efter en formodet vikingetidsbosættelse.&lt;ref name=&quot;FC 1999 215&quot;&gt;Christiansen (1999), s. 215&lt;/ref&gt;

Det fremgår heraf, at der i ældre keltisk jernalder var mindst 5 bebyggelser indbyrdes beliggende med få hundrede meters mellemrum. 3 af disse er blevet opgivet omkring overgangen til yngre keltisk jeralder, og der var således 2 bebyggelser tilbage i yngre keltisk jernalder. Ved overgangen til ældre romersk jernalder er nedlagt 1 og oprettet 4 nye bebyggelser foruden 2 ubrudte bebyggelser, og denne gang ligger de med større indbyrdes mellemrum. Ved overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder er nedlagt 4 bebyggelser og oprettet 4 bebyggelser, hvilket måske blot afspejler omflytninger, foruden 1 ubrudt bebyggelse. Mod slutningen af yngre romersk jernalder er oprettet 1 ny bebyggelse. Omkring overgangen mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder er nedlagt 2 bebyggelser, mens 3 fortsætter uændret, heraf 2 til slutningen af ældre germansk jernalder og 1 videre i yngre germansk jernalder. Denne nedlægges omtrent på det tidspunkt, hvor Skovgade oprettes, omkring 700 e.Kr., vist som enkeltgård, der senere i vikingetiden, omkring 950 e.Kr. får følgeskab af to huse. Hidtil er det ikke lykkedes at finde større bebyggelsesspor fra yngre germansk jernalder og ældre vikingetid (omkring 700-900 e.Kr.).&lt;ref name=&quot;FC 1999 217&quot;&gt;Christiansen (1999), s. 217&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;LJ 14&quot;&gt;Lindblom og Juel (2018), s. 14&lt;/ref&gt; Tilsyneladende er der sket en flytning af bebyggelsen mellem 700 e.Kr. og vikingetid fra en beliggenhed et par hundrede meter mod sydøst til den nuværende beliggenhed.

De fleste af disse bebyggelser ligger så kort fra det nuværende Jelling, at de alle kan regnes som mulige forgængere i byens udviklingshistorie. Dette indebærer imidlertid også, at stednavnet kan stamme fra ethvert tidspunkt tilbage til ældre keltisk jernalder. Navnet Jelling (Jalunga) har et forled med gammeldansk *''ial'', der menes at betyde &quot;gul&quot;, og navnet skulle derfor betyde &quot;folkene der bor et sted med gul bevoksning&quot;&lt;ref name=&quot;KH 48ff&quot;&gt;Hald (1950), s. 48&lt;/ref&gt;, men hvad, der derved nærmere sigtes til, er uafklaret.

=== ''Pebringe'' ===

Når Pebringe inddrages, skyldes det, at dette sted i årtier var kernen i argumentationen for landsbyernes høje alder. Det var dog først i 1986, at Axel Steensberg fik udgivet den endelige, reviderede udgave af sine studier af gårdens historie. Det fremgår heraf, at gården kan følges tilbage til omkring Enevældens indførelse i de skriftlige dokumenter, men arkæologisk og på grundlag af bevarede bygningsdele kan gården følges tilbage til omkring år 1200. Derimod er der ingen vidnesbyrd fra vikingetid, germansk jernalder eller romersk jernalder. Men under gården blev fundet rester af en grube med skår og andet materiale, som kan dateres til keltisk jernalder, det vil sige århundrederne før Kristi fødsel.&lt;ref name=&quot;AS 72&quot;&gt;Steensberg (1986), s. 72&lt;/ref&gt; Fra samme tid stammer spor af digevoldingsagre i den nærliggende Tokkeskov, og Steensberg mener dermed at have godtgjort bebyggelse på denne tid.&lt;ref name=&quot;AS 74ff&quot;&gt;Steensberg (1986), s. 74-76&lt;/ref&gt; Der er imidlertid ''ikke'' påvist kontinuitet så langt tilbage, idet der er et &quot;hul&quot; på henved 1.200 år.

Dette får dog ikke Steensberg til at opgive sin kongstanke om den lange kontinuitet. Selve tomrummet i dokumentationen forklarer han således: &quot;Det er imidlertid klart, at selve den går, Frilandsmuseet erhvervede, ikke har ligget på samme sted i den ældre middelalder. Men den kan være opstået ved en deling af én af byens andre gårde. Hvis Pebringe o. år 1000 e.k.t. kun bestod af to hele &quot;bol&quot; i skatteteknisk betydning, er de i lighed med mange andre i den tidlige middelalder blevet delt i to, og stamgården til vor gård har da ligget et andet sted i landsbyen. Det er forøvrigt sandsynligt, at nabobyen Olstrup er en dattertorp fra Pebringe, og at den er nyoprettet på en del af Pebringes tidligere mark. Da navnet Ole ligesom Hellig Olav hører hjemme i et kristent samfund, er oprettelsen af Olestorp vel en følge af en enkelt mands initiativ efter kristendommens indførelse, og den behøver ikke fra først af at have omfattet mere end en enkelt gård.&quot;&lt;ref name=&quot;AS 72&quot;/&gt; Han tilføjer &quot;Det er imidlertid ikke sikkert, at Pebringebønderne i tiden mellem den kristne tidsregnings begyndelse og Valdemartiden har boet nøjagtigt, hvor landsbyen nu ligger.&quot;&lt;ref name=&quot;AS 77&quot;&gt;Steensberg (1986), s. 77&lt;/ref&gt;

Om stednavnet bemærker Steensberg, at forleddet kommer af gammeldansk ''pipr-'' med samme rod som pible. &quot;Det hentyder til landsbyens beliggenhed ved det sted, hvor vandet pibler frem og danner den bæk, der løber østpå til Tryggevælde å.&quot; Han nævner, at der i England forekommer et Piperinges allerede omkring år 725.&lt;ref name=&quot;AS 77&quot;/&gt;

Dermed har han opstillet to mulige forklaringer: at den ældste bebyggelse skal findes andetsteds i landsbyen, og at landsbyen kan være flyttet således, som det er godtgjort fx. i Vorbasse. Det er en hypotese, ikke et bevis for landsbyens ælde. Fremtidige udgravninger i landsbyen eller dens omegn vil måske udfylde det manglende tidsrum helt eller delvist. Sker det, vil vi stå i samme situation som i Jelling: en kontinuerlig bebyggelse tilbage til keltisk jernalder men uden mulighed for at tidsfæste stednavnets oprindelse nærmere.

=== ''Fyn'' ===

Hvis man havde forventet at få et klart billede på Fyn, bliver man sørgeligt skuffet. Ganske vist har Jesper Hansen præsteret et skematisk diagram over bebyggelseskontinuitet, men det er uden lokaliseringsgengivelse. De bagved liggende data findes antagelig i hans &quot;katalog&quot; på siderne 229-234. Hvis man går dem efter, viser det sig, at kataloget er struktureret alfabetisk efter ejerlav, men inden for de enkelte ejerlav kan der være flere steder ved siden af hinanden, fx. 4 steder i Asperup, 11 steder i Fraugde, 15 steder i Gudme, 5 steder i Herringe og 7 steder i Hjallese. Det må rejse spørgsmålet, om der fx. er sket en omflytning af bebyggelsen inden for ejerlavet eller sammenlægninger af spredte bebyggelser. I fx. Aulby er angivet 4 steder, hvoraf de to er daterede til tidsrammen 200-600, en til tidsrammen 200-400 og en til tidsrammen 400-600. I de to sidstnævnte tilfælde er det et spørgsmål, om der reelt er tale om samme omflyttede bebyggelse. Skal oplysningerne anvendes i forbindelse med tidsfæstelse stednavne, er man henvist til for hvert ejerlav at tage udgangspunkt i de mest vidtgående dateringer uanset, om disse dateringer er for et sted eller flere steder. Men selv da viser det sig, at materialet mange steder ikke tillader at datere den seneste kontinuerlige fase i bebyggelsen. Det er simpelthen ikke muligt at få svar på, hvornår de middelalderlige byer er opstået, selv hvis man forudsætter mulige omflytninger.

Med dette in mente skal der gives en oversigt så langt, at materialet rækker. Da Jesper Hansen har sat en række dateringer i parentes, vil der bed brug af disse blive tilføjet et &quot;måske&quot; for at angive dette forbehold. Da formålet er at teste arkæologiens evne til at datere stednavne, er materialet ordnet efter stednavneendelser.

En række navne ender på -inge. I Bellinge er fundet 3 bebyggelser, der alle dateres til tiden mellem 0 og 600. I Boltinge er fundet een bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 300. I Båring er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500 samt mellem 800 og 1000. I Herringe er fundet 5 bebyggelser dateret til tiden mellem 200 og 600 samt mellem 900 og 1300. I Ryslinge er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500 samt mellem 700 og 1100. I Rønninge er fundet en bebyggelse dateret til 900 og senere. I Skrillinge er fundet 7 bebyggelser daterede  til mellem 0 og 400 samt fra 600 og frem. I Søllinge er fundet en bebyggelse dateret til 900 og senere. I Vindinge er fundet en bebyggelse dateret til 1000 og frem. I Øster Hæsinge er fundet en bebyggelse dateret til 800 og senere.

Der er enkelte bebyggelser på -heim. I Gudme er fundet 15 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 700 samt fra 1000 og senere. I Højme er fundet to bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600. I Åsum er fundet 5 bebyggelser daterede til mellem 0 og 600 samt fra 1000 og senere.

En række navne ender på -lev. I Avnslev er fundet en bebyggelse dateret til 900 og senere. I Ferritslev er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 100 og 500. I Harritslev er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 100 og 500. I Hellev er fundet en bebyggelse dateret til 1000 og senere. I Marslev er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500. På Nislev Hovedgård er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 200. I Særslev er fundet 2 bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600 samt 1000 og senere. I Ullerslev er fundet 2 bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 300 samt fra 600 og senere. I Årslev er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 100 og 600.

Der er enkelte bebyggelser på -løse. I Hjallese er fundet 7 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 600, måske 700 samt fra 1100, måske 1000, og frem. I Lyndelse er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 100 og 600. I Stenløse er fundet en bebyggelse dateret til 1000 og senere.

Der er enkelte bebyggelser på -sted. På Blangstedgård er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 300. I Fjelsted er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 600. I Gelsted er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 200. I Ølsted er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 100 og 300.

Enkelte bebyggelser ender på -bjerg. På Sellebjerg Hovedgård er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500. I Skydebjerg er landsbyen dateret til 1200 og senere.

Mange bebyggelser ender på -by. I Aulby er fundet 4 bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600 samt fra 1200 og frem. I Fraugde Kærby er fundet 3 bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600 samt måske 800-tallet. I Hjulby er fundet to bebyggelser daterede til tiden fra 600 og frem. I Højby er fundet 3 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 500 samt til 900-tallet. I Hårby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 300 og 500. I Lumby er fundet 4 bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600 samt fra 800 og frem. I Nørre Broby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 300 og 500. I Nørre Åby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 1000 og 1200. I Nyby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 700 og 1100. I Næsbyhoved-Broby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500. I Over-Kærby er fundet 2 bebyggelser daterede til tiden mellem 900 og 1200. I Rynkeby er fundet 9 bebyggelser daterede til tiden fra 0 og senere. I Staurby er fundet 2 bebyggelser daterede til tiden mellem 700 og 1000 samt fra 1100 og frem. I Vejlby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 300 og 600. I Viby er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 500.

Mange bebyggelser ender på -torp. I Allerup er fundet to bebyggelser daterede til tiden fra 900 (måske 700) og frem. I Asperup er fundet 4 bebyggelser daterede til tiden fra 0 og frem. I Gyngstrup er fundet en bebyggelse dateret til tiden fra 1100 og frem. I Killerup er fundet 4 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 700. I Kværndrup er fundet 3 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 500 samt 900 og 1200. I Røjerup er fundet 3 bebyggelser daterede til tiden mellem 0 og 400 samt fra 900 og frem. I Sørup er fundet 3 bebyggelser daterede til tiden fra 1000 og frem. I Torup er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 200 og 600 samt fra 1000 og frem. I Trunderup er fundet to bebyggelser daterede til tiden mellem 200 og 600 samt 1200-tallet. I Tårup er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 300. I Østrup er fundet en bebyggelse dateret til tiden mellem 0 og 400. I Åstrup er fundet en bebyggelse dateret til 1200-tallet, måske 1100 og frem.

Oversigten er ikke fyldestgørende, idet en række særlig navne og endelser er udeladt.

=== ''Mørdrup'' ===
I det tidligere Tikøb sogn i Nordøstsjælland lå landsbyen Mørdrup (gårdene ligger der endnu men er opslugte af byudvikling). Navnet menes at betyde &quot;udflytterbebyggelsen ved mosen&quot;, og noget sydvest for landsbyen ligger da også et stort moseområde, nu kaldet Rolighedsmoserne.

Sydvest for moseområdet, øst for Kelleris Hegn, er udgravet en jernalderlandsby i flere faser, der kan gå tilbage til slutningen af keltisk jernalder og som rækker frem til romersk jernalder.&lt;ref name=&quot;JSA 3ff&quot;&gt;Andersen (2022), s. 3-12&lt;/ref&gt; En anden boplads, sikkert en enligt beliggende gård, har ligget nord for Kelleris Hegn og lige syd for Rolighedsmoserne. Denne dateres til romersk og germansk jernalder med en slutdatering omkring 700 e.Kr. Studier af marknavne på Mørdrup landsbys tidligere jorder har afsløret et &quot;Gammelby Agre&quot; ved Hovvej øst for denne bebyggelse. Dette fik lokalhistorikeren Kjeld Damgård til at opstille den hypotese, at Mørdrup kan have rødder i den ældste landsbybebyggelse, være flyttet i flere omgange, senest til &quot;Gammelby Agre&quot;, hvorfra den så er flyttet til sin nuværende plads.&lt;ref name=&quot;KD 3ff&quot;&gt;Damgaard (2022), s. 3-28&lt;/ref&gt; Hypotesen her en stor sandsynlighed for sig, da de pågældende steder kun ligger med nogle få hundrede meters indbyrdes mellemrum. Teorien forudsætter, at Mørdrup er den ældste bebyggelse i området, skønt navnet først er kendt fra 1400-tallet, men geografisk lå byen centralt omgivet af en række sandsynlige senere udflytterbebyggelser og rydninger: Nyrup mod sydvest, Tibberup mod syd, Espergærde (oprindelig Esperød) mod øst, Egebæk (senere nedlagt igen) mod nordøst, Flynderup mod nord og Busserupgård mod nordvest&lt;ref name=&quot;FAS 1929&quot;&gt;Frederiksborg Amts Stednavne (1929), s. 5-12&lt;/ref&gt;, hvilket sandsynliggør både landsbyens betydning og dens alder. Men det indebærer også, at ethvert forsøg på at datere landsbynavnets oprindelse bliver nærmest umulig, idet navngivningen kan være sket når som helst forud for den nuværende beliggenhed, en tidsramme på mere end tusind år.

=== ''Sammenfatning'' ===

Materialet er langt fra dækkende for alle arkæologiske undersøgelser. Det står dog klart, at materialet på ingen måde udviser nogen klar tendens. Enten kan der påvises næsten uændret bebyggelse gennem hele tidsrummet fra Kristi fødsel til middelalderen, eller også er der huller, der antyder endnu ikke fundne flytninger, men det må dog stå klart, at det næppe er muligt ad arkæologisk vej at datere stednavne. Det er muligt, at mange arkæologiske fund i bebyggelser på -by og -torp på Fyn fra romersk jernalder skal forklares som småbebyggelser samlede i færre men større og først langt senere atter taget i brug igen, men dette hjælper ikke på dateringen af stednavnenes anvendelsesperiode.

Konklusionen må derfor være den, at stednavnes alder alene kan dateres på grundlag af deres sproglige kendetegn så langt, disse rækker. Derimod kan der måske vindes andre resultater ved at se på den indbyrdes fordeling af stednavnene i landskabet.

=== &lt;big&gt;En ny model&lt;/big&gt; ===

Der kan næppe være tvivl om, at stednavnene lader sig datere til anvendelsesperioder af 2-300 års udstrækning. Der kan heller ikke være tvivl om, at den indbyrdes fordeling og beliggenhed af steder med angivne stednavne afspejler væsentlige træk i bebyggelsens udvikling, herunder dens udvidelse over tid med nye bebyggelser. Selv om man må regne med, at selv om bebyggelser gennem århundreder har flyttet rundt inden for begrænsede bosættelsesområder, ændrer dette ikke ved den overordnede fordeling og beliggenhed af bosættelser. Det er i denne sammenhæng ikke uden interesse at konstatere, at i beviselige tilfælde af omflytning, er denne som hovedregel på mindre end 1,5 km.&lt;ref&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 87-107&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hedeager (1988), s. 127, 134&lt;/ref&gt; Det betyder, at hvis man indregner en sådan grænse, vil man have markeret bosættelsens (bebyggelsens og dens driftsareal) område tilbage til dens grundlæggelse. Dog må det tilføjes, at forsvundne bebyggelser og dermed forsvundne stednavne&lt;ref name=&quot;DS 1979 35&quot;&gt;Dalberg og Sørensen (1979), s. 35&lt;/ref&gt; betyder, at stednavne ikke alene kan give det fulde billede af forholdene. De arkæologiske fund bidrager i den sammenhæng til at uddybe, nuancere og supplere det billede, som stednavnene afspejler. Man tør også fastholde, at de sproglige vidnedsbyrd i stednavnene, fx. om samfundets sociale eller landskabelige forhold, afspejler tilstande på det tidspunkt, hvor stednavnene blev til.&lt;ref name=&quot;DS 1979 16&quot;&gt;Dalberg og Sørensen (1979), s. 16&lt;/ref&gt; Hvis, eller når, der tilsyneladende er modsætning mellem det billede, som stednavne og arkæologi udviser, indebærer dette ikke, at der er fejl i stednavnenes vidnesbyrd, men snarere at man kan komme til en dybere forståelse, især af stednavnenes tilblivelsestid. Hvis fx. man finder spor efter en ældre bebyggelse på et sted, der angiveligt skulle være skov, må det betyde, at det pågældende stednavn må stamme fra en tid efter, at denne bebyggelse var opgivet igen. Den opfattelse, at marknavne på &quot;Gammelby Agre&quot;, &quot;Bytofte&quot; eller &quot;Gammeltofte&quot; rummer erindringen om en forsvunden bebyggelse, har gentagne gange vist sig at være holdbar&lt;ref name=&quot;DS 1979 34&quot;&gt;Dalberg og Sørensen (1979), s. 34&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;EP 1987 41ff&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 41-46&lt;/ref&gt;, men navnet siger i sig selv intet hverken om tidspunktet for eller omfanget af denne bebyggelse.  

H.V. Clausens hypotese om den forhistoriske bebyggelses stednavne er selv hundrede år efter sin fremsættelse den eneste samlede teori herom og med den fordel, at den omfatter hele det ældste stednavnelag. Det står fast, at den på afgørende punkter ikke er blevet modsagt men snarere er blevet bekræftet. Den må derfor stadig være udgangspunktet for en tolkning af sammenhængen mellem stednavne og bebyggelseshistorie.

I keltisk jernalder og ældre romersk jernalder var landsbyerne små og spredte. Driften foregik på keltiske agre ([[digevoldingsagre]]). Ved overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder blev den gamle driftsform opgivet og landsbyerne samlede i færre men større enheder, der i det store og hele varede til 6. århundrede, måske indskrænket ved udvandring til England i midten af 5. århundrede for Jyllands vedkommende. Det er muligt, at de ældste stednavne (-inge, -heim) går tilbage til denne tid. Denne driftsomlægning fra keltiske agre til en formodet indmark-udmark driftsmåde falder sammen med en samling af flere mindre bebyggelser til færre, større, samlede landsbyer omgivne af større overdrev og måske skov.&lt;ref name=&quot;EP 1987 48&quot;/&gt; Denne ændrede form for bebyggelse kan have motiveret til at skelne mellem adskilte befolkningsgrupper bosatte under samme vilkår, hvilket afspejles i stednavne på -inge eller -heim. Som et, muligvis lidt ekstremt, eksempel på de daværende forhold kan nævnes Gudme: navnet er afledt af -heim. Fraset en enkelt på -inge, ''Svindinge'', der er afledt af ''svidning'', det vil sige &quot;det afsvedne område&quot; og som ligger 7-8 km fra dette hovedsæde, findes der ingen sikre ældre bebyggelser i nærheden. Til gengæld findes de senere bebyggelser ''Oure'', der betyder &quot;overdrev, uopdyrket areal&quot;, ''Brudager'', ''Hesselager'' og ''Vormark'', der både kan betegne dyrkede arealer men også &quot;græsgang&quot; eller &quot;overdrev&quot;. Det tyder på, at Gudme-bebyggelsen lå omgivet af store overdrevsarealer og skov.&lt;ref name=&quot;SLA 2017 152&quot;&gt;Albris (2017), s. 152&lt;/ref&gt; Det er således ikke tilfældigt, at der udpræget er tale om indbyggernavne. Men denne nye navngivningspraksis kunne netop tænkes afledt af de ændrede bebyggelsesforhold, der atter var afledte af en ændret driftsmåde. På samme måde betegner -heim en bestemt folkegruppes hjem eller &quot;hjemsted&quot;, således skrives Bøhmen hos klassiske forfattere ''Boiohæmum'', hvilket kan oversættes &quot;Boiernes Bygd&quot;.&lt;ref name=&quot;KH 1950 54&quot;/&gt; Hvis dette er rigtigt, må stednavnene på -inge og -heim afspejle bebyggelsesforholdene fra 2. til 5. århundrede, efter sammenflytningen i forbindelse med opgivelsen af de keltiske agre. En sådan tidsfæstelse ville sandsynliggøre, at nogle af disse bebyggelser senere forsvandt i de egne, hvorfra udvandring til England fandt sted omkring 450. Det forhold, at tilsvarende stednavne i England ofte er sammensatte med personnavne som forled&lt;ref name=&quot;KH 60&quot;/&gt; kan måske afspejle en ændret holdning: i det nye land var muligheden for at fremhæve enkeltpersoners rolle bedre end de havde været hjemme. 

Til støtte for denne fortolkning af stednavne og arkæologi kunne tale, at steder som Båring, Heringe og Ryslinge på Fyn ifølge Jesper Hansens undersøgelser alle kan opvise bebyggelser, der begynder omkring år 200, mens Bellinge kan være en uafbrudt bebyggelse også efter bebyggelsens koncentration, idet den har en kontinutitet, der strækker sig tilbage til Kristi fødsel. Højme, Gudme og Åsum udviser tilsvarende træk for -heim-bebyggelsernes vedkommende. Men hvad så med bebyggelser med endelsen -lev, der også udviser en meget stærk sammenhæng med fund fra yngre romersk jernalder&lt;ref name=&quot;HN 1977 52&quot;/&gt;, stammer de også fra denne tid? Nej, i dette tilfælde tør man formode, at billedet snyder: der er efter alt at dømme her tale om bebyggelser på -inge eller -heim, som senere har fået navneforandring til -lev. Deres udtalte beliggenhed på de mest frugtbare jorder som påvist af Bent Sørensen og deres centalitet i forhold til stednavne på -inge som iagttaget af Clausen tyder på, at deres fordeling reelt afspejler en erobrende gruppe på samme måde, som -heim gør det i Elsass, det sydlige Baden og Württemberg som iagttaget af Schütte.&lt;ref name=&quot;GS 1924 119&quot;&gt;Schütte (1924), s. 119&lt;/ref&gt;

I 6. århundrede skete et markant skifte i bebyggelsens beliggenhed (og det er fortsat langt fra fyldestgørende klarlagt). Det er muligt, at de ældste navne fulgte med, hvis/når landsbyerne flyttede. Samtidig optræder imidlertid en række nye bebyggelser (-lev), der efter stednavnenes forled at dømme synes at hvile på stormænds særeje, måske en kongelig hird. Nogle af forleddene i lev-navnene er personnavne, der ligner navne i de ældste runeindskrifter.&lt;ref name=&quot;SLA 2017 150&quot;&gt;Albris (2017), s. 150&lt;/ref&gt; Stednavnet Herlev, der kendes fra 7 steder, menes afledt af ordet ''harjaR'', der betyder &quot;kriger&quot; eller &quot;hær&quot;, mens stednavnet Særslev, der kendes fra 6 steder, menes afledt af ordet ''saiwiharjaR'', der betyder &quot;søkriger&quot;. Disse stednavne kan ses som en bekræftelse af sammenhængen mellem en overklasse af krigere og deres residenser.&lt;ref name=&quot;SLA 2017 150f&quot;&gt;Albris (2017), s. 150-151&lt;/ref&gt; Denne udvikling synes at falde sammen med opkomsten af stormandsgårde.&lt;ref name=&quot;SLA 2017 151&quot;&gt;Albris (2017), s. 151&lt;/ref&gt; Udviklingen falder også sammen med en klar manifestation af den nordiske mytologi fx. på brakteater og i stednavne som Gudme (dvs. &quot;gudernes hjem&quot;) og Tissø (guden Tyrs sø). Det er muligt, at denne udvikling skyldes ekspansion af en centralmagt ved egentlig erobring, men der kan også være tale om frivillig tilslutning fra stedlige stormænd, der nu blev det nye centralstyres tillidsmænd og som måske både udøvede en verdslig og en religiøs funktion. Formentlig på denne tid udvikledes den bygdestruktur, som senere skulle danne grundlag for syssel- og herredsinddelingen. Den udbygges med nye bebyggelser. 

Også løse-byerne må gå tilbage til 500-tallet. De er ikke sekundære, selv om de åbenbart ligger i tidligere skovområder. Det er sikkert rigtigt at se dem i forbindelse med en omfattende kvægdrift, hvilket endelsen tyder på. &quot;Endelsen ''-løse'' menes at være i slægt med ordet lys og må have betydet 'lysning, åben plads, slette eller eng'. Også i ''løse''-navnene er forleddene naturbetegnende ord. Deres fordeling &quot;skyldes måske at ''-løse'' oprindeligt betegnede lysninger eller grænsnings-arealer i skovområder og derfor ikke forekom i de tæt bebyggede landskaber.&quot;&lt;ref name=&quot;SLA 2017 149&quot;/&gt; At anse dem for oprindelige kvæggårde, der siden voksede til egentlige landsbyer synes åbenbart urimeligt. Der imod taler både deres oprindelige størrelse og deres senere betydning som kirkebyer. Mere rimeligt forekommer det at sætte dem i forbindelse med en driftsomlægning (eller som nyanlæg) med vægt på kvægavl, måske i forlængelse af Fimbulvinteren i 536 med dens svigtende kornavl gennem flere år. Denne omlægning må have krævet særdeles omfattende græsningsarealer, der først langt senere blev inddraget til bebyggelse. En sådan omlægning kan være påbegyndt i egnene omkring og især nord for Åmosen og herfra have bredt sig i næsten regelmæssige kæder ud over Sjælland, tværs ned over Fyn og måske også på småøerne. Fraværet af konkurrerende ældre stednavne i typens kerneområde må betyde, at der enten var tale om nyanlæg i hidtidige skovområder eller om en omdøbning af ældre bebyggelser, måske for at betone den ændrede driftsform. Denne fortolkning af typens oprindelse ændrer sig ikke, hvis man med Lindroth med henvisning til gotisk ''laus'' tolker løse som &quot;tom&quot; i betydningen &quot;ett stycke land som icke är uppodlat, icke bär säd&quot; eller som &quot;helt obevuxen, bar, kal&quot;.&lt;ref name=&quot;HL 1915 15&quot;&gt;Lindroth (1915), s. 15&lt;/ref&gt;

Stednavne på -sted kan afspejle en ny, lidt senere ekspansion på gammel overdrevsjord eller i skovområder, men næppe alle steder.&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 278&lt;/ref&gt; De forholdsvis mange stednavne på -sted med et personnavn som forled i Sønderjylland menes at hidrøre fra vikingetid, og disse anses som de yngste af denne type.&lt;ref&gt;Sørensen (1958), s. 283-284&lt;/ref&gt;

I vikingetid indtræder en ny ekspansion i bebyggelsen (-by, -toft, -tved). Mange af disse nye bebyggelser skyldes kolonister, hvilket tydeligt afspejler sig i personnavne som forled. Nogle af disse nybebyggelser lå på gamle fællesskabsjorder (-torp), andre blev lagt uden for driftsfællesskabernes område (-bøl). Denne ekspansive rørelse fortsatte uden afbrydelse ind i middelalderen i form af rydninger (-rød) og løskøb (-køb). Meget tyder på, at der midt under denne bebyggelsesudvidelse tillige skete omlægninger af driften, som indebar, at ''nogle'' (men ikke alle) eksisterende landsbyer blev omflyttede af hensyn til driftsomlægningen, andre ikke. Mens den germanske jernalders bebyggelsesudvidelse endnu havde kunnet ske ret ubegrænset, var bebyggelsen nu blevet så tæt de fleste steder, at tilpasningerne måtte ske inden for meget snævre rammer.

Fra begyndelsen af middelalderen tegner bebyggelsesudviklingen sig tydeligere, især efter at sognene blev oprettede: i det meste af især det østlige Danmark ligger en enkelt by som den med mest jord i ejerlavet, som kirkeby og typisk med et stednavn, der hidrører fra vikingetid eller tidligere, mens øvrige landsbyer ligger omkring denne og i sognets randområder, typisk med et mindre jordtilliggende og typisk med navne, der vidner om udflytning (-torp) eller rydning af skov (-rød, -tved m.fl.)&lt;ref name=&quot;KH 1950 31&quot;&gt;Hald (1950), s. 31&lt;/ref&gt;, dog findes der også eksempler på, at oprindelige -torper har kunnet fungere som adelbyer.&lt;ref name=&quot;EP 1987 68f&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 68-69&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;EP 1988 241&quot;&gt;Porsmose (1988), s. 241&lt;/ref&gt; I flere tilfælde giver ejerlavenes grænser direkte indtryk af, at udflytterbebyggelsens jord er &quot;skåret&quot; ud af adelbyens oprindelige område.&lt;ref name=&quot;EP 1987 66ff&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 66-68&lt;/ref&gt; Der er dog enkelte undtagelser, således i det østlige Nordsjælland, hvor der ved middelalderes begyndelse synes at have henligget store skovområder; her tegner bebyggelsesfremvæksten sig i form af stednavne på -torp, -rød, -holt og -køb, men uden at der tegner sig et entydigt billede af hvilke landsbyer, der var adelbyer.&lt;ref name=&quot;EP 1988 248&quot;&gt;Porsmose (1988), s. 248&lt;/ref&gt; Den middelalderlige krise bragte et midlertidigt ophør og endda tilbageslag, men i senmiddelalderen indtraf et nyt bebyggelsesfremstød, nu typisk i form af enestegårde i skovområder&lt;ref name=&quot;EP 1987 106&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 106&lt;/ref&gt; eller som små udflytterbebyggelser i kystområder&lt;ref name=&quot;EP 1987 149ff&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 149-151&lt;/ref&gt; og med dertil svarende stednavne.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
*Erling Albrechtsen: &quot;Den ældre jernalders bebyggelse på Fyn&quot; (''Kuml'' 1970; København 1971; s. 123-144)
*Sofie Laurine Albris: &quot;Stednavne og jernalderens rige storgårde&quot; (''Nationalmuseets Arbejdsmark''; 2017; s. 146-159)
*Harald Andersen: &quot;De glemte borge&quot; (''Skalk'' 1992 nr 1; s. 19-30)
*Jakob Schlein Andersen: &quot;Jernmagernes boplads&quot; (''Egebækken'' 2022 nr 72; s. 3-12)
*Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'', København 1969 (2. udgave, 1977)
*Vibeke Christensen, John Kousgård Sørensen: ''Stednavneforskning 1'' Afgrænsning, Terminologi, Metode, Datering; København 1972; {{ISBN|87-505-0213-1}}
*Folmer Christiansen: &quot;Jelling. Bebyggelse fra jernalder og vikingetid&quot; ''(Kuml'' 1999, s. 181-226)
*H.V. Clausen: &quot;Efterskrift&quot; (''Fortid og Nutid''; Bind I; 1914-16; s. 123-125)
*H.V. Clausen: &quot;Studier over Danmarks Oldtidsbebyggelse&quot; (''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'', III. Række 6. Bind; Kjøbenhavn 1916)
*Vibeke Dalberg, John Kousgård Sørensen: ''Stednavneforskning 2'' Udnyttelsesmuligheder; København 1979; {{ISBN|87-500-1891-4}}
*Kjeld Damgaard: &quot;Mørdrup i ældre tid&quot; (''Egebækken'' 2022 nr 73; s. 3-28)
*Birgit Eggert: Danske stednavne på -holt; Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning 2006
*''Frederiksborg Amts Stednavne'' udgivet af Stednavneudvalget; København 1929
*Kristian Hald: ''Vore Stednavne''; København 1950
*Jesper Hansen: ''Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde - et bebyggelseshistorisk regionalstudie''; Ph.d.-afhandling 2015
*Jesper Hansen: &quot;Fynske landsbyer fra Arilds tid&quot; (i: ''Torben Grøngaard Jeppesen 40 år ved Odense bys museer''; Odense 2017; s. 168-179)
*Jesper Hansen: &quot;Adelby og torp&quot; (i: ''Odense Bys Museer'' 2019; s. 147-161)
*Viggo Hansen: &quot;Træk af Vendsyssels ældre bebyggelsesgeografi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 49; 1948)
*Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', bind 7; 1964)
*Viggo Hansen: &quot;Den forhistoriske bebyggelse&quot; (i: ''Danmarks Natur'', Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; s. 9-11)
*Lotte Hedeager: &quot;Settlement Continuity in the Villages of Stevns, South-Eastern Zealand - an Archaeological Investigation&quot; (''Journal of Danish Archaeology'', vol 1; 1982; s. 127-131)
*Lotte Hedeager: &quot;Danernes land. Fra ca. år 200 f.Kr.-ca. 700 e.Kr.&quot; (i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 2; København 1988; {{ISBN|87-89068-03-3}})
*Lotte Hedeager: afsnittet om jernalderen (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid o. 4000 f.kr.-1000 e.kr.&quot;; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 109-202)
*Annette Hoff og Jens Jeppesen: &quot;Thorbjørns torp&quot; (''Skalk'' 1982 nr 1; s. 9-13)
*Steen Hvass: &quot;Årtusinders Landsby&quot; (''Skalk'' 1984 nr 3; s. 20-30)
*Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;Nordvestsjællands ''-tved''-navne&quot; (''NORNA-rapporter 97''; 2019; {{ISBN|978-91-7276-099-8}}; s. 29-41)
*Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Landsbyens alder&quot; (''Skalk'' 1980 nr 2; s. 10-15)
*Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Ploven og vikingerne&quot; (''Skalk'' 1981 nr 6; s. 4-9)
*Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder&quot; (''Fynske Studier XI'', Odense 1981; {{ISBN|87-87162-11-3}})
*Jakob Jakobsen: &quot;Stednavne og Personnavne i Normandiet med særligt Hensyn til den nordiske Bosættelse&quot; (''Danske Studier''; 1911; s. 59-84)
*John Kousgård Sørensen: &quot;Danske bebyggelsesnavne på -sted&quot; (''Navnestudier udgivet af Stednavneudvalget Nr. 1''; København 1958)
*John Kousgård Sørensen: &quot;Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?&quot; (''Fortid og Nutid''; Bind XXIX; 1981-82; s. 91-96)
*Marius Kristensen: &quot;Nordisk Stednavnegranskning&quot; (''Danske Studier''; 1905; s. 177-198)
*Marius Kristensen og Axel Olrik: &quot;Stednavnesagen&quot; (''Danske Studier''; 1911; s. 15-27)
*Marius Kristensen: &quot;Vore stednavne, deres forvanskning i tidernes løb og bidrag til den rette forståelse af dem&quot; (''Fortid og Nutid''; Bind I; 1914-16; s. 109-122)
*Henrik Larsen: &quot;Sjællands Landsbyer og Landsbynavne&quot; (''Fortid og Nutid'', bind 4, 1923; s. 89-146)
*Charlotta Lindblom og Katrine Balsgaard Juul: &quot;Jelling før Gorm&quot; (''Skalk'' 2018 nr. 3; s. 9-15)
*Hjalmar Lindroth: &quot;Studier över ortnamnen på -lösa&quot; (''Fornvännen'' 1915; s. 1-52)
*Marianne Karlsson Lönn: &quot;Arkeologin bakom ortnamsdateringar&quot; (''Fornvännen'' 1992; s. 241-253)
*Emil Madsen: &quot;Sjælandske Stednavne undersögte med Hensyn til Betydning og Oprindelse&quot; (''Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie'', Kjöbenhavn 1863; s. 179-363)
*Emil Madsen: &quot;Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 15; 1899; s. 153-177)
*Emil Madsen: &quot;Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 16; 1901; s. 3-18)
*Hans Jørgen Madsen, Jens Jeppesen: &quot;Et slot ved navn Trælborg&quot; (''Skalk'' 1993 nr 1; s. 9-12)
*Helge Nielsen: &quot;En undersøgelse af jernalderfundenes udbredelse i Præstø Amt&quot; (&quot;Kontinuitet og bebyggelse. Beretning fra et symposium d. 12.-14. maj 1977 afholdt af Odense universitet&quot;, ''Skrifter fra institut for historie og samfundsvidenskab nr. 22''; Odense 1977; s. 49-53)
*Helge Nielsen: &quot;Jernalderfund og stednavnetyper, en sammenligning af fynske og sjællandske forhold&quot; (&quot;Landsbyens opståen. Indledende studier over middelalderlandsbyernes pladskontinuitet&quot;, ''Skrifter fra historisk institut, Odense Universitet, nr. 24''; Odense 1979; s. 87-97)
*Sigurd Nygård: &quot;Danske personnavne og stednavne&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 7. række, 1; 1897; s. 82-109)
*N.M. Petersen: &quot;Bemærkninger om danske og norske Stedsnavnes Oprindelse og Forklaring&quot; (''Nordisk tidsskrift for oldkyndighed'', II; 1833; genoptrykt i: ''Samlede Afhandlinger af N.M. Petersen'', Første Del; København 1870; s. 107-192)
*N.M. Petersen: &quot;Bemærkninger om Stedsnavnes i Normandiet&quot; (''Nordisk tidsskrift for oldkyndighed'', II; 1833; genoptrykt i: ''Samlede Afhandlinger af N.M. Petersen'', Første Del; København 1870; s. 193-215)
*Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; {{ISBN|87-7492-650-0}})
*Erland Porsmose: &quot;Middelalder O. 1000-1536&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I'', Oldtid og middelalder; Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 205-416)
*Gudmund Schütte: &quot;Frankisk Kolonisation paa allemanisk Grund&quot; (''Geografisk Tidsskrift''; 1918; s. 191-208)
*Gudmund Schütte: &quot;Ingtypens Udvikling i geografiske Navne og Slægtsnavne&quot; (''Fortid og Nutid''; bind 5; København 1924-1925; s. 103-136)
*Gudmund Schütte: &quot;Geaterspørgsmaalet&quot; (''Danske Studier''; 1930; s. 70-81)
*Gudmund Schütte og Gunnar Knudsen: &quot;Kortetypens Plads i vor Stednavnegivning&quot;  (''Danske Studier''; 1936; s. 113-128)
*Axel Steensberg: ''Pebringegården. Folk og dagværk fra oldtid til nutid''; Højbjerg 1986; {{ISBN|87-85160-90-3}}
*Johannes C.H.R. Steenstrup: &quot;Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6. række, 5; 1894; s. 313-366)
*Johannes C.H.R. Steenstrup: &quot;Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de nordiske Stedsnavne&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bind 6. række, 6; 1895; s. 353-388)
*Ola Svensson: &quot;De skånska ''-löv''-namnen&quot; (''NORNA-rapporter 97''; 2019; {{ISBN|978-91-7276-099-8}}; s. 83-93)
*Bent Søndergaard: &quot;Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)&quot; (''Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 10''; Akademisk Forlag, København 1972)
*Bent Søndergaard: &quot;Fortsatte studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)&quot; (''Fortid og Nutid'' XXVI; 1976; Hefte 3, s. 372-378)
*Henrik Ussing: &quot;Stednavne i Erritsø Sogn&quot; (''Danske Studier''; 1905; s. 157-168)
*Henrik Ussing: &quot;Om Bebyggelserne og Stednavnene paa Thorp&quot; (''Danske Studier''; 1917; s. 83-93)
*Lis Weise: &quot;Danske indbyggernavne på -inge&quot; (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 22; Akademisk Forlag, København 1983; {{ISBN|87-500-2498-1}})
*Svend Aakjær: &quot;Løser og Løkker&quot; (''Danske Studier''; 1922; s. 10-39)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>i2axcv6dpiomxp75bxhe6592yteqswa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Højryggede agre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6966</id>
    <revision>
      <id>42881</id>
      <parentid>38281</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T12:03:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42881</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="33401" sha1="axewwzo0jo6vmxvecy3t9elfs2hxaz2" xml:space="preserve">[[Fil:Cold Newton ridge and furrow.jpg|thumb|Højryggede agre i Cold Newton, Leicestershire i England.]]
Ved '''højryggede agre''' forstås en dyrkningsmåde, hvorved den dyrkede jord pløjes op i aflange, forholdsvis flade højderygge adskilte ved lavninger. Dette sker ved at anvende hjulploven under pløjningen således, at jorden væltes til den ene side oven på den allerede eksisterende jord.

De højryggede agre var 10-20 m brede og 0,5-1,0 m høje. Agrene var op til 250 m lange.

Fordelene ved denne dyrkningsmåde er, at den sikrer en vis afdræning af den dyrkede jord, idet vandet løber af ned i de mellemliggende lavninger. Efter indførelsen af moderne dræning med drænrør er denne pløjemetode ikke mere nødvendig.

De tidligste vidnesbyrd om højryggede agre kendes fra omkring år 1000 e.Kr. fra Lindholm Høje ved Ålborg. Her er ryggene ret smalle, ca. 1 m brede og kun ca. 25 cm høje svarende til 4-6 indadvendte furer. Det ser ud til, at dyrkningsmåden udviklede sig i løbet af tidlig middelalder, indtil den nåede sin endelige form.

=== &lt;big&gt;Dannelse&lt;/big&gt; ===
Højryggede agre dannes ved pløjningen af jorden. Man pløjede jorden i lange stræk ind mod en midte, hvorved jorden fik et hvælvet tværsnit.&lt;ref&gt;Vejbæk (2003), s. 133&lt;/ref&gt; Fra en bestemt begyndelseslinje pløjede man i en bredde af 5-10 meter til hver side ind mod samme midterlinje, hvorved jorden dannede en ryg. Samme fremgangsmåde anvendtes derefter ved siden af. Derved dannedes efterhånden en riflet overflade. De høje partier kaldes ''ryg'', de lave lavninger kaldes ''ren''.&lt;ref name=&quot;GM 93&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 93&lt;/ref&gt; For at opnå dette, måtte ploven forsynes med en muldfjæl, der kunne vende jorden. Dette var en mere effektiv fremgangsmåde end ved at holde en ard på skrå, hvorved jorden nok blev kastet til samme side men uden at kunne danne høje rygge. Med tiden blev ryggene ved gentagne pløjninger højere og højere.&lt;ref name=&quot;GM 93&quot;/&gt;

Renen kunne tjene som overfladedræn for vand fra markerne.&lt;ref name=&quot;GM 93&quot;/&gt; Renerne fulgte ofte højdekurverne i retning, hvorved man kunne undgå erosion.&lt;ref name=&quot;GM 94&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 94&lt;/ref&gt; Afdræningen og dermed pløjningsmåden spillede især en rolle ved dyrkning af vinterrug, som er særlig udsat for ødelæggelse af is og frost, hvis jorden er udrænet, fordi vandet så kan stå højt på marken og fryse til is.&lt;ref name=&quot;GM 96&quot;/&gt; På højryggede agre vil vandet derimod blive samlet i renerne, mens ryggene snarere dækkes af sne, som virker beskyttende. Undersøgelser af sammensætningen af korn tyder på, at vinterrugen optoges som ny afgrøde i sen vikingetid og udviklede sig til en udbredt kornsort i middelalderen.&lt;ref name=&quot;GM 96&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 96&lt;/ref&gt; Endvidere er i Skånske Lov fra 1200-tallet omtalt gærder omkring rugvange, hvilket afspejler den rolle, som denne afgrøde da havde opnået. Det formodes, at det tillige afspejler indførelsen af trevangsbrug.&lt;ref name=&quot;GM 96&quot;/&gt; Omtale af dyrkning af vintersæd på smalle, let hvælvede agerbede findes allerede hos de romerske forfattere Varro, Plinius den Ældre og Columella.&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;/&gt; Hos Varro omtales, at sådanne bede blev skabt ved, at arden blev holdt skråt. Det er muligt, at dette var udgangspunktet for en udvikling, der førte til muldfjælsploven og højryggede agre.&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;/&gt;

Forudsætningen for denne pløjningsmåde var muldfjælsploven.&lt;ref name=&quot;GM 96&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 96&lt;/ref&gt; Langjernet skærer en lodret ridse i en bestemt dybde i pløjeretningen. Plovskæret, der ligger vandret, skærer ind under jorden i omtrent samme dybde på den ene side af landjernet, den lodrette sule, som plovskæret er monteret på, vil presse jorden til siden, og muldfjælen, der er en større plade monteret mellem sule og løb (den lodrette stang, der opadtil ender i en stjært, som bonden holder i og styrer ploven med), fremmer denne udvikling ved, at furen så at sige &quot;væltes&quot; til siden.&lt;ref&gt;Vejbæk (1974), s. 52&lt;/ref&gt; Kontruktionen betinger et hjulforstel, det vil sige, at ploven er en hjulplov, fordi vægten derved lægges på hjulene i stedet for på trækdyrene, omend der findes undtagelser.&lt;ref name=&quot;GM 95&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 95&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 168&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Udbredelse og datering&lt;/big&gt; ===
Spørgsmålet om årsagen til indførelsen af den nye pløjningsmåde lader sig ikke besvare sikkert, men det er nærliggende at pege på, at højryggede agre kendes allerede fra begyndelsen af 800-tallet i Østfrisland.&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 199&lt;/ref&gt; Taget i betragtning, at danske vikinger havde forbindelser med friserne i vikingetiden, kan inspirationen være kommet derfra. En anden mulighed er Sydnorge, hvor agerrygge er påvist i Telemarken allerede før vikingetid.&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;/&gt; En tredje mulighed er England, hvor højryggede agre ligeledes kendes fra vikingetiden.&lt;ref name=&quot;GM 108&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 108&lt;/ref&gt; For den sags skyld kan inspirationen være kommet flere steder fra, selvom ændringen først slog igennem ved overgangen fra vikingetid til middelalder. Måske skal landskabslovene også ses i lyset af denne omlægning. I landskabslovene blev fastlagt en række bestemmelser og traditioner fra tidligere tider&lt;ref&gt;Hoff (1990), s. 10&lt;/ref&gt; og omfatter blandt andet bestemmelser om gærder og fælled.&lt;ref&gt;Hoff (1990), s. 17&lt;/ref&gt; Enten er der tale om en nedskrivning af regler, som kan række tilbage til vikingetid eller tidligste middelalder, eller også er der tale om bestemmelser, som var blevet nødvendige som følge af driftsomlægningerne.

De ældste sikre spor af højryggede agre i Danmark stammer fra 1000-tallet. Et af de steder, hvor de er fundet, er Lindholm Høje ved Limfjorden. Her blev de fundet under et lag af flyvesand. Dateringen til omkring 1050 skyldes et møntfund.&lt;ref name=&quot;GM 102&quot;/&gt; Agrene er kun 75-126 cm brede og består af 4-6 sammenkastede furer. Højdeforskellen er højt 25 cm men i de fleste tilfælde på kun 10 cm. Den længste ager er 131 meter.&lt;ref name=&quot;GM 103&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 103&lt;/ref&gt; De ældste sikkert daterede højryggede agre kendes fra Filsø i Vestjylland. De fundne agerrygge, en halv og en hel, var henholdsvis 7,2 og 14,4 m brede&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 194f&lt;/ref&gt; og lå under et hus, der på grundlag af fund dateres til 1100-tallet, men agrene havde inden husets opførelse været dækket af lynghede i en periode og må derfor være noget ældre.&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 192&lt;/ref&gt; De dateres til tiden mellem 1050 og 1080.&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 189&lt;/ref&gt; Et tredje sted med agre og anvendelse af muldfjælsplov er ved Fjand i Vestjylland. Her er fundet fire agre med bredder på 8, 13, 14 og 15,5 meter.&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 199&lt;/ref&gt; De er daterede til vikingetid og lå bevarede under flyvesand og en gård dateret til 1200-tallet, det vil sige at de var i hvert fald ældre end denne.&lt;ref&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 176&lt;/ref&gt; De var mindst 150 meter lange.&lt;ref&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 177&lt;/ref&gt; På grundlag af disse fund må indførelsen af højryggede agre antages at være sket omkring overgangen fra vikingetid til middelalder.

=== &lt;big&gt;Hjulploven&lt;/big&gt; ===
[[Fil:Detail of Les tres riches heures - March.jpg|thumb|Hjulplov fra 1400-tallet. Ploven gjorde lange agre mere fordelagtige, men først med indførelsen af et nyt plovskær, der pløjede jorden op i højryggede agre blev det en nødvendighed for at opnå det bedst mulige udbytte for vinterafgrøder.]]
Der menes at være en sikker sammenhæng mellem højryggede agre og muldfjælsploven, det vil sige hjulploven.&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 192&lt;/ref&gt; Brugen af denne plov krævede flere trækdyr, og den var besværlig at vende, hvorfor en langstrakt form på agrene var hensigtsmæssig.&lt;ref name=&quot;VB 1989 100&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;JV 2005 196&quot;&gt;Vejbæk (2005), s. 196&lt;/ref&gt; 

Hvornår hjulploven er blevet udviklet og taget i brug er uklart. Der er fundet spor efter en hjulfjælsplov i nordtyske marskområder allerede i tiden før Kristi fødsel, men ploven har kun været anvendt til at lave lige furer med, ikke til at skabe højryggede agre.&lt;ref name=&quot;GM 94&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 94&lt;/ref&gt; Plinius den Ældre oplyser i 1. århundrede e.Kr., at ræterne bosatte i Alperne med Tyrol og dele af Bayern og Schweiz havde fundet på at spænde to hjul foran ploven.&lt;ref name=&quot;GM 95&quot;/&gt; På grundlag af fund fra Elisenhof fra 700-tallet,&lt;ref name=&quot;AL 179&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 179&lt;/ref&gt; Tating-Hefcracker fra 100-300 e.Kr., St. Peter-Ording fra 300-500 e.Kr., Joldelund fra 200-450 e.Kr.&lt;ref name=&quot;AL 178&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 178&lt;/ref&gt; og Danevirke fra 480-530 e.Kr.&lt;ref name=&quot;AL 179&quot;/&gt; må antages, at muldfjælsploven var været anvendt i Sydslesvig allerede i romersk jernalder.&lt;ref name=&quot;AL 181&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 181&lt;/ref&gt; Det er muligt, at hjulploven selv i Danmark har været kendt allerede i vikingetiden og måske tidligere&lt;ref&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 165-196&lt;/ref&gt;, men det var netop omlægningen til en ny pløjningsmåde, der gjorde det hensigtsmæssigt at flytte landsbyen for derved at opnå en bedre egnet agerudformning. Omlægningen skal måske også ses i lyset af, at de højryggede agre gav en bedre dræningseffekt, hvilket blandt andet gavnede vinterafgrøder.&lt;ref&gt;Grau Møller (1990), s. 96, 102&lt;/ref&gt; Det er muligt, at enkelte landsbyer ikke er blevet omflyttet, fordi de allerede lå velegnet for den nye dyrkningsform.&lt;ref&gt;fx Rønninge og Landby på Fyn, jvf. Grønnegård Jeppesen (1980), s. 12&lt;/ref&gt; En anden mulighed er, at landsbyerne ikke blev omflyttede, da den nye pløjningsmåde blev indført, men derefter ikke lod sig flytte, fordi pløjningsændringen så at sige blev fulgt op med omlægningen til vangebrug i begyndelsen af middelalderen.&lt;ref&gt;Porsmose (1979), s. 118-139&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Grau Møller (1990), s. 112&lt;/ref&gt; Denne sidstnævnte forklaring lader sig imidlertid ikke anvende for områder med græsmarkbrug.

Blandt de synspunkter, der har været fremført, er blandt andet det, at denne sidste flytning, som landsbyerne gennemlevede, var en udtrykkelig bevidst flytning, der blandt andet skabte en gennemreguleret landsby, og hvor beliggenheden af den faste (uflyttelige) landsby skulle være sket under hensyn til en ny driftsmåde, vangebruget. Det har vist sig, at omkring halvdelen af de fynske landsbyer er beliggende omtrent midt i ejerlavet, det vil sige med vange omkring sig i alle retninger, mens den anden halvdel ligger i udkanten af deres ejerlav med alle vangene til den ene side og som regel en eng til den anden&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 72 og 74&lt;/ref&gt;. Det har derfor været overvejet, om disse beliggenheder af landsbyerne er sket for at opnå den bedst mulige agerdyrkning&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 74&lt;/ref&gt;. Meget tyder på, at den seneste flytning skete i forbindelse med en omlægning af dyrkningsmåde fra flade blokagre formodentlig pløjede med en krog&lt;ref&gt;Grønnegård Jeppesen (1981), s. 8&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GM 102&quot;&gt;Grau Møller (1990), s. 102&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;Ve 198&quot;&gt;Vejbæk (2005), s. 198&lt;/ref&gt; til aflange højryggede agre pløjede med hjulplov. Der er et nøje tidssammenfald mellem de ældste højryggede agre&lt;ref&gt;Grau Møller (1990), s. 112&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Vejbæk (2005), s. 189&lt;/ref&gt; og de faste landsbyers opståen i 1000-tallet.&lt;ref&gt;Grønnegård Jeppesen (1980), s. 12&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Trevangsbruget&lt;/big&gt; ===

Erland Porsmose har foreslået, at indførelsen af de højryggede agre skulle hænge sammen med indførelse af en ny driftsform: trevangsbruget.&lt;ref&gt;Porsmose (1979), s. 118ff&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 54&lt;/ref&gt; Der er intet, der kan støtte denne antagelse. Den ældste danske omtale af trevangsbrug dateres til 1254&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 8&lt;/ref&gt;, men det er et åbent spørgsmål, om der er tale om en egentlig trevangsdrift som senere kendt. Givet er det, at det langt fra har været almindeligt udbredt, idet både tovangsbrug og alsædebrug lader sig dokumentere i 1300-tallet.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 7&lt;/ref&gt; Først i 1500-tallet synes trevangsbrug at være blevet den fremherskende dyrkningsform i de østlige dele af landet.&lt;ref&gt;Gissel (1982), s. 625&lt;/ref&gt; Snarere ser det ud til, at den nye driftsform først blev indført efter den middelalderlige krise, idet befolkningsfaldet under Den sorte Død betød, at det blev muligt at &quot;gennemføre en dyrkningsreform, der gav den udpinte jord hvile og nogen kreaturgødning.&quot;&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 6&lt;/ref&gt; Det kan næppe udelukkes, at ændringen i driftsmåden kunne være foranlediget af adel og Kronen, som måske tillige og samtidig &quot;ønskede rebning gennemført af hensyn til egalisering af landgilde og hoveri.&quot;&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 9&lt;/ref&gt; En lignende driftsomlægning til fire- og femvangsbrug på Lolland synes at være sket i 1500-tallet, måske inspireret af forholdene i Mecklenburg.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 27, 118-119&lt;/ref&gt; Under alle omstændigheder tyder forholdene på, at omlægningen af landbrugsdriften til trevangsbrug må være sket senere end ændringen i selve agerdyrkningsmåden til højryggede agre.

En del af beviset for, at Danmark ved indgangen til middelalderen og dermed på tidspunktet for indførelse af højryggede agre i de østlige dele af landet havde tovangsbrug, er forholdene ved den store jordopmåling i 1682-83: foruden de store dele, hvor trevangsbruget rådede, fandtes en række områder, hvor ulige former for tovangsbrug rådede&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 35&lt;/ref&gt;: det gælder for &quot;Heden&quot; mellem København, Roskilde og Køge, især egnene ned mod Køge Bugt&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 56-59&lt;/ref&gt;, samt på det vestlige Fyn og i dele af det østlige Jylland, hvor &quot;Lillebæltsystemet&quot; rådede.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 78-85, 94-95&lt;/ref&gt; Det forhold, at man i disse egne bibeholdt en form for tovangsbrug, dog med visse tilpassede ændringer, tyder på, at tovangsbruget var den oprindelige driftsform, men at udviklingen nødvendiggjorde tilpasninger, der dog i disse tilfælde ikke var så vidtgående som en egentlig indførelse af trevangsbrug ville være. Disse tilpasninger bestod i at udlægge særlige &quot;haver&quot;, det vil sige mindre områder, til dyrkning af rug, ærter eller lignende.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 57, 95&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 32-33, 76&lt;/ref&gt; I store dele af Jylland, især hedeegne i den centrale og vestlige del, var den fremherskende driftsform i 1682-83 ulige former for græsmarksbrug. I et tilfælde, Filsø syd for Ringkøbing Fjord, er konstateret højryggede agre, der dateres til 1000-årene, hvilket gør dem til de &quot;ældste, daterede højryggede agre&quot;&lt;ref&gt;Vejbæk (1984), s. 53&lt;/ref&gt; og tillige viser, at højryggede agre også forekom under denne driftsform.

=== &lt;big&gt;Historisk betydning&lt;/big&gt; ===
Højryggede agre er en del af de omfattende omlægninger af landbruget, som fandt sted i tidsrummet fra bronzealderens slutning og frem til højmiddelalderen. I hovedtrækkene ser udviklingsforløbet ud som følger:

Frem til bronzealderen lå hovedvægten i landbruget på husdyrholdet, hvor især får og geder synes at spille en hovedrolle. Agerbruget skete ved opdyrkning af mindre markfelter dyrkede med en ard.&lt;ref name=&quot;Kr 1988 46f&quot;&gt;Kristiansen (1988), s. 46f&lt;/ref&gt; I løbet af bronzealderen tiltog befolkningen og dermed også betydningen af kornavlen. I den forbindelse skete en begyndende opstaldning af kvæg for at samle gødning.&lt;ref name=&quot;Kr 1988 103f&quot;&gt;Kristiansen (1988), s. 103f&lt;/ref&gt;

Ved overgangen til keltisk middelalder skete en kraftig omlægning af agerbruget: jorden inddeles nu i keltiske agre, der kan være dyrkede ved en form for græsmarksbrug med 4-5 års afgrøder efterfulgt af tilsvarende lange hvileperioder.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 143&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 143&lt;/ref&gt; I samme forbindelse afløses de tidligere store haller af små langhuse med bolig i den ene ende og stald i den anden.&lt;ref name=&quot;Ha 1988 151&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 151&lt;/ref&gt; Der er øjensynligt tale om et skifte i retning af et individuelt agerbrug, hvor de enkelte bønder i højere grad bliver ansvarlige for egne dyrkningsområder. Over tid skete der en social inddeling, hvor især en høvdinggård begynder at udskilles sig i størrelse fra andre gårde.&lt;ref name=&quot;Ha 1988 179&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 179&lt;/ref&gt; Af afgrøder spillede byg og hvede en hovedrolle.&lt;ref name=&quot;Ha 1988 159&quot;/&gt;

I yngre romersk jernalder skete en ny drastisk omlægning af agerbruget til en form for indmarks-udmarks-brug.&lt;ref name=&quot;Ha 1988 155&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 155&lt;/ref&gt; Indmarken har været et alsædebrug.&lt;ref name=&quot;Ho 43&quot;&gt;Hoff (1990), s. 43&lt;/ref&gt; Toftesystemet kan gå tilbage til denne tid.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 144&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 144&lt;/ref&gt; Tidligere små gårdgrupper og landsbyer blev nu sammenflyttede i større landsbyenheder, hvor hver gård har sin egen toft, der angiver dens betydning i det samlede landsbyfællesskab. Landsbyerne er omgivne af intensivt dyrkede og gødede marker (indmark), mens overdrev til græsning og skov lå længere væk (udmark).&lt;ref name=&quot;Ho 43&quot;/&gt; Rug vandt øjensynligt frem på bekostning af hvede. Rug tåler bedre vinterkulde, fugtighed og tørke og lod sig dyrke både på sandede og mindre frugtbare jorder.&lt;ref name=&quot;Ha 1988 159&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 159&lt;/ref&gt; I nogle tilfælde blev landsbyen lagt midt i sit dyrkningsområde med agre til alle sider, i andre foretrak man en randbeliggenhed, hvor de dyrkede agre lå til den ene side og engarealer til den anden. Rugen var sporadisk dukket op i yngre bronzealder, men først fra yngre romersk jernalder synes den at være dyrket mere udbredt i sydslesvigske, vestjyske, nordjyske og fynske egne, og senest på denne tid synes tillige at være indført en form for afgrøderotation, hvor vårdyrket byg sået et år blev efterfulgt af vinterdyrket rug det følgende.&lt;ref name=&quot;AL 184&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 184&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;OV 2003 141&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 141&lt;/ref&gt; Dyrkning af viterrug havde flere fordele, blandt andet at afgrøden havde etableret sig inden, at ukrudt kunne nå at få fodfæste samt at det var muligt at udvide de dyrkede areal om foråret, selv om efterårssåningen var slået fejl.&lt;ref name=&quot;AL 187&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 187&lt;/ref&gt; Meget tyder på, at også muldfjælsploven eller hjulploven kom til Danmark allerede på denne tid, men det er et åbent spørgsmål, om man kan tale om et egentligt gennembrud for denne plovtype så tidligt.&lt;ref name=&quot;AL 165&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 165&lt;/ref&gt; Den nye plovtype krævede større trækkraft end arden: en ard kræver kun 1-2 okser som forspand, hjulploven kræver derimod 6-8 okser som forspand.&lt;ref name=&quot;VB 1989 100&quot;&gt;Bang (1989); s. 100&lt;/ref&gt; For så vidt kunne indførelsen af hjulploven også bidrage til at motivere en sammenflytning af mindre bebyggelser til færre men større, hvor flere kunne bidrage med trækkraft. Ligeledes har den nye plovtype betydet, at &quot;vendingerne med dette tunge redskab med det store forspand har været en besværlig affære. Derfor kunne der være rimelighed i at gøre plovfurerne så lange, som terrænet tillod&quot; og derfor konstatereres, at &quot;agerskifter på op til ca. 600 m i længde&quot; forekommer i senere, middelalderlige landsbyer.&lt;ref name=&quot;VB 1989 100&quot;/&gt; En sådan driftsomlægning har været meget krævende, og måske at den kun er slået igennem over en længere periode i yngre germansk jernalder, hvilket de hidtidige arkæologisk fund kunne tyde på.&lt;ref name=&quot;AL 182&quot;&gt;Agersnap Larsen (2015); s. 182&lt;/ref&gt; Den nye driftsmåde med indmark-udmarks-brug holdt sig gennem germansk jernalder og vikingetid, men samtidig indtrådte der politiske begivenheder i form af krige med efterfølgende våbenofringer, etablering af bygdebetingede langvolde og vagtborge, udvandringen af angler og jyder til England samt danernes mulige indvandring og magtovertagelse. Det er sandsynligt, at disse begivenheder indbyrdes hænger sammen. Midt i ulykkerne indtræffer også Fimbulvinteren i 536, der bevirkede et nyt midlertidigt tilbageslag.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 128&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 128&lt;/ref&gt; Først omkring midten af 500-tallet indtræder en ny stabilitet, og i de følgende århundreder indtræffer en fornyet befolkningsvækst. 

Axel Steensberg, som har udgravet bosættelsen Borup på Sjælland, der er dateret til 700-tallet og frem til ældre middelalder, mener, &quot;at jorden fra først af har været dyrket i et slags toskiftebrug og besået med vårsæd, især byg, måske med lidt rug i, samt havre til hestefoder. I England, hvorfra Danmark dengang som nu i hovedsagen får sit vejr, var 600-årene frem til 682 en tør periode, og mellem 713 og 775 var gennemsnitlig hvert femte år præget af hård tørke. Hvis det samme har været tilfældet i Danmark, måtte man undgå udtørring af jorden ved at vente til foråret med at bearbejde den. Og da arden ikke vender så stærkt op og ned på muldlaget som muldfjælsploven, har den været det mest ideelle reskab. Vi ved ikke, hvor længe jorden lå brak mellem hver dyrkningsperiode, men det har næppe været mere end et år eller to. Det vil sige, at brakmarken formentlig lodsig oppløje med hjularden; og efter at sæden var strøet ud over furerne ved bredsåning, kunne man dække den ved hjælp af den gammeldags ard, hvis spor vi har fundet .. Hvis hver bonde har haft to-tre sammenliggende agre, kunne man dække sæden ved at køre på tværs eller på skråt med den lette ard.&quot;&lt;ref name=&quot;AS 1983 30&quot;&gt;Steenstrup (1983), s. 30&lt;/ref&gt; Hvis Steenstrup har ret, betyder det, at man næppe har pløjet jorden i højryggede agre i vikingetiden. Derimod mener han, at man dyrkede jorden &quot;med en plov, der kunne vende furestrimlen til denene side og efterlade en bred åben fure mellem hvert par agre, og den kan kun være frembragt af en hjulplovs udadrettede muldfjæl. I denne fure kastede man sten fra agrene .. Agrenes længde på op til  500-600 m vidner desuden om, at der må have været et anseligt antal trækdyr foran, hvorfor man måtte lade plovåsen hvile på en hjulkærre.&quot;&lt;ref name=&quot;AS 1983 27&quot;&gt;Steenstrup (1983), s. 27&lt;/ref&gt; Det må betyde, at en del af forudsætningen for de højryggede agre etableredes allerede på dette tidspunkt.

Befolkningsvæksten fortsatte i vikingetiden, hvor en del af befolkningsoverskuddet drog på vikingetogter og udvandrer, mens andre stod for en indre bebyggelsesekspansion.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 145&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 145&lt;/ref&gt; Den voksende befolkning forøgede presset på korndyrkningen. Samtidig bevirkede udflytterbebyggelser, torper, at der over tid skete en formindskelse af overdrev og græsningsområder. Dette begrænsede også husdyrholdets omfang. For at imødegå dette pres, måtte korndyrkningen udvides, fordi fødevareudbyttet pr. hektar er større end ved kvæghold.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 8&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 8&lt;/ref&gt;. I tilfælde, hvor bebyggelsen lå med ager til den ene side og eng til den anden, ville en flytning til en mere &quot;central&quot; beliggenhed midt i de dyrkede agre bevirke, at disse nu kunne udvides fra kun at omfatte tre fjerdedele af det omgivende land til at omfatte alle retninger. Dette gjorde, at der ofte, men ikke altid, indtraf en flytning af bebyggelsen.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 8&quot;/&gt; Landsbyen var områdefast inden for sit driftsområde men ikke altid stedfast: i nogle tilfælde indtraf mindre omflytninger, i andre fornyedes bebyggelsen på samme sted som tidligere. Man kan tale om dels områdekontinuitet, dels bebyggelseskontinuitet.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 121&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 121&lt;/ref&gt; Det er i forbindelse hermed, at landsbyerne fandt deres blivende beliggenhed (med enkelte undtagelser bl.a. på Lolland-Falster, hvor en omflytning af landsbyer synes at være sket omkring 1300). 

Omtrent samtidig er hjulploven formodentlig blevet taget i brug med et nyt plovskær: krogarden. Denne havde et bredere plovskær end en almindelig ard men ikke muldfjæl.&lt;ref name=&quot;GM 104&quot;&gt;Grau Møller 1990, s. 104&lt;/ref&gt; Brugen førte til flade blokagre, fortsat beliggende lige omkring landsbyen.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 8f&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 8-9&lt;/ref&gt; Det er muligt, at den ændrede driftsform med højryggede agre er sket gradvist over en længere tid. Som et tilløb til den nye dyrkningsform skal måske ses en række agerbrede, der dukker op i 7. århundrede dels i Lejre, dels på Lundholm Høje, og som synes skabte ved brug enten af arden eller med plov ved at sammenpløje jorden i lave rygge adskilte af furer.&lt;ref name=&quot;OV 2003 134&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 134&lt;/ref&gt; Disse bede kunne være 50-110 cm brede og op til 10 cm høje og samlede i grupper af omkring 7 meters bredde med 7-13 bede i hver gruppe.&lt;ref name=&quot;OV 2003 139f&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 139-140&lt;/ref&gt; Sådanne agerbede synes at have holdt sig ind i vikingetiden.&lt;ref name=&quot;OV 2003 138&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 138&lt;/ref&gt; Udviklingen kan have været den, at agerbede og agerrygge over tid &quot;smeltede sammen&quot; til bredere højryggede agre&lt;ref name=&quot;OV 2003 177&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 177&lt;/ref&gt;, der over tid udviklede sig til den nye reguleringsenhed i marken.&lt;ref name=&quot;OV 2003 135&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 135&lt;/ref&gt; Det kan have taget tid at nå til den erkendelse, at højryggede agre gav et bedre dyrkningsudbytte uanset, om vejret var tørt eller fugtigt. Med til billedet hører, at en intensiv dyrkning kombineret med brug af staldgødning kunne forbedre høstudbyttet markant: det er beregnet, at dette kunne nå op på 12-20 fold for vintersæd mod 3-4, som hidtil havde været almindeligt.&lt;ref name=&quot;OV 2003 152&quot;&gt;Vejbæk (2003); s. 152&lt;/ref&gt; Hvis blot noget af denne udbyttestigning er slået igennem, måtte det motivere til at fastholde og udvide denne omlægning af driften.

I midten af 1000-tallet blev en ny plovtype, muldfjælsploven, for alvor i brug, og jorden blev fra nu af oppløjet i højryggede agre af hensyn til vinterafgrøderne. Denne ændring havde flere fordele, idet der skabtes afløb for vand i renderne mellem ryggene, og muldlaget på ryggene blev stadig tykkere i takt med, at oppløjningen gentages. Muldfjælsploven favoriserer en enkelt pløjeretning, og blokagrene blev derfor opdelt i lange og forholdsvis smalle strimler, idet antallet af agre pr. gård samtidig forøges betydeligt.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 9&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 9&lt;/ref&gt; Derved skabtes tillige forudsætningen for, at hver gård kunne få andele i alle landsbyens agre, både de mere frugtbare og de mindre frugtbare agre. Derved udvikledes en nøje forbindelse mellem de enkelte gårde og de agre, som de havde til rådighed for kornavlen. 

Samtidig fortsatte befolkningsvæksten, og der udflyttedes nye torper af en eller flere gårde på tidligere overdrev uden for landsbyernes dyrkningsområder.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 145&quot;/&gt; I løbet af middelalderen men længe efter indførelsen af højryggede agre indførtes så vangebruget i de østlige dele af landet. Omlægningen bevirkede blandt andet, at der derved kompenseredes for de tidligere, nu tabte overdrev og græsningsmuligheder, idet den vang, der lå i brak, kunne anvendes til græsning for kvæg, som samtidig tilførte den gødning. Nyordningen indebar imidlertid, at der måtte være udbredt enighed om hvilken kornsort, der dyrkedes i den enkelte vang af hensyn til de tidsbestemte handlinger: pløjning, såning, høst. Det er formodentlig først fra denne tid, at ordningen med åse tilknyttede de enkelte gårde blev taget i brug.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 145f&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 145f&lt;/ref&gt; Disse omlægninger af dyrkningsmåden bevirkede også behov for nye regulerende bestemmelser, og disse bestemmelser blev nedskrevne og sanktionerede i form af landskabslove.

=== &lt;big&gt;Sammenfatning&lt;/big&gt; ===

I 1916 og 1925 gjorde Erik Arup sig til talsmand for en teori om, at landsbyernes oprettelse var en følge af hjulplovens indførelse. Han mente, at landsbyers opståen skete som en slags plovfællesskaber.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 53&quot;&gt;Christensen (1977), s. 53&lt;/ref&gt; Omvendt antog Gudmund Hatt, at landsbyernes opståen skyldtes &quot;sociale kræfter&quot;, det vil sige kongemagten.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 55&quot;&gt;Christensen (1977), s. 55&lt;/ref&gt; Begge teorier er siden blevet forkastede for så vidt, at landsbyernes oprindelse nu arkæologisk kan påvises at gå tilbage til landbrugets indførelse, men det betyder ikke, at de har mistet deres værdi som forklaringsværktøjer.

Hvis det skildrede forløb af udviklingen er korrekt, og det er indførelsen af højryggede agre, og i forbindelse hermed ibrugtagelsen af hjulploven, der var den vigtigste/egentlige årsag til omflytningen af landsbyer omkring overgangen fra vikingetid til middelalder, og at det er samme dyrkningsmåde, der - sammen med opførelsen af kirker og dertil hørende kirkegårde - bevirkede, at landsbyer siden ikke omflyttes igen (med få undtagelser), så tegner det de ældre forklaringer i et nyt lys. For så vidt kan Arup have ret i, at ibrugtagelsen af hjulploven enten kan have bidraget til sammenflytningen i større, egentlige landsbyer på overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder eller omflytningen på overgangen fra vikingetid til middelalder, og på samme måde kan Hatt have ret i, at det var en social revolution fra oven, der gjorde, at den stabile landsby og trevangsbruget slog igennem i middelalderen, måske i forbindelse med egalisering og ny værdiansættelse af gårdene. I denne forbindelse kan høstudbyttet vækstpotentiale ved at indføre højryggede agre, forstærket gødning og forøge rugs betydning som afgrøde måske bidrage til at forklare, hvordan man kunne udlægge en del af indmarken som brakmark hvert år uden at opleve et udbyttetab: det ekstra foldudbytte kunne opveje tabet i det årligt dyrkede areal, og brakmarken blev i stigende grad nødvendig for opretholdelsen af husdyrholdet i takt med, at de tidligere overdrev blev formindskede som følge af oprettelsen af torper og nyrydninger. Hvis det forholder sig således, betyder det, at indførelsen af vangebrug ikke skete samtidig med indførelsen af højryggede agre, men derimod at højryggede agre blev en forudsætning for, at trevangsbruget senere kunne indføres.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Viggo Bang: &quot;Højryggede agre. Iagttagelser fra Dalene skov på Nordfyn&quot; (''Fynske Årbøger'' 1989; s. 97-105)
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; Akademisk Forlag, København 1977; {{ISBN|87-500-1732-2}}
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd, Esbjerg 1983; {{ISBN|87-87293-25-0}}
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-074-3}}; s. 9-209)
* Svend Gissel: &quot;Trevangsbrug&quot; (i: ''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder''; bind 18, 2. oplag, Viborg 1982; sp. 624-626
* Lotte Hedeager: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 109-201)
* Annette Hoff: &quot;På sporet af vikingetidens landbrug?&quot; (''Bol og By'' 1990; s. 7-49)
* Steen Hvass: &quot;Overblik&quot; (''Skalk'' 1976 nr 1, s. 4-10)
* Steen Hvass: &quot;Årtusinders landsby&quot; (''Skalk'' 1984 nr 3, s. 20-30)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Landsbyens alder&quot; (''Skalk'' 1980 nr 2, s. 10-15)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder&quot; (''Fynske Studier XI'', Odense 1981)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Ploven og vikingerne&quot; (''Skalk'' 1981 nr 6, s. 4-9)
* Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder'', Odense 1988, {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 11-107 og 186-201)
* Lars Agersnap Larsen: &quot;Muldfjælsplovens tidlige historie. Fra yngre romersk jernalder til middelalder&quot; (''Kulm'' 2015; s. 165-196) 
* Per Grau Møller: &quot;Højryggede agre - forskning og bevaring&quot; (''Bol og By'' 1990; s. 90-118)
* Erland Porsmose: &quot;Bebyggelse, kulturlandskab og driftsmåder på overgangen mellem yngre jernalder og ældre middelalder&quot; (i: H. Thrane (red.): ''Fra jernalder til middelalder''; Odense 1979; s. 118-139)
* Erland Porsmose: &quot;Middelalder o. 1000-1536&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 207-416)
* Axel Steensberg: &quot;Danske Plovtyper i Oldtid og Middelalder&quot; (''Fortid og Nutid'' 1937; s. 12-42)
* Axel Steensberg: ''Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder''; Wormanium, Århus 1983; {{ISBN|87-8516-084-9}}
* Ole Vejbæk: Ploven og dens betydning med særligt henblik på landsbyorganisation; 1974 (''AncientFields.dk'' 28-02-2006) 
* Ole Vejbæk: &quot;Hus og ager. Højryggede agre under en bebyggelse fra 1100-årene syd for Filsø i Ål sogn&quot; (''Mark og Montre'' 1984; s. 49-58)
* Ole Vejbæk: &quot;Om agerryggenes oprindelse og udvikling&quot; (''Bol og By'' 2003; s. 133-187)
* Ole Vejbæk: &quot;Agre og Miler ved Filsö. Undersögelser af höjryggede agre under en tilsandet 1100-tals bebyggelse med miler syd for Filsö&quot; (''Kulm'' 2005; s. 187-224)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>axewwzo0jo6vmxvecy3t9elfs2hxaz2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vindmøller i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6986</id>
    <revision>
      <id>42974</id>
      <parentid>37519</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:59:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42974</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="20750" sha1="q4ex7l1wkiiie7va12zops63fxo275x" xml:space="preserve">[[Fil:Pibe_molle.JPG|thumb|320px|Pibe Mølle ved Helsinge.]]
[[Fil:Pibe molle2.JPG|thumb|Svansen på Pibe Mølle.]]

En vindmølle eller vejrmølle er en arbejdsbygning, der har til formål at udnytte vindenergi til bearbejdelse af råstoffer eller halvfabrikata.&lt;ref name=&quot;JS 1985 22ff&quot;&gt;Sestoft (1985), s. 22-24&lt;/ref&gt; Det ligger i sagens natur, at sådanne anlæg må placeres på steder, hvor der var gode vindforhold, det vil sige steder, hvor vinden blæser ofte og med en vis styrke. Men disse betingelser var ikke nok.

Det viser sig nemlig, at vindmøller altovervejende må opfattes som et supplement til og dermed en erstatning for vandmøllerne, og at de derfor placeres på steder, hvor der ikke findes egnet vandkraft at udnytte, det vil sige fortrinsvis i fladt terræn og på mindre øer.

Langt de fleste vindmøller har været anvendt til kornformaling, men nogle vindmøller har også været anvendt til andre formål.

== Vindmølletyper ==

Der skelnes mellem to typer af vindmøller: stubmøllen, hvor hele møllen kan drejes efter vinden og den hollandske mølle, hvor kun &quot;hatten&quot; med møllevingerne er bevægelig.


=== ''Stubmøllen'' ===

[[Fil:Standerdmolen tekening.jpg|thumb|Snit gennem stubmølle med to lofter.]]
Stubmøller blev bygget af træ. Kendetegnende for sådanne møller var, at de stod på en ''stub'', det vil sige en lodret aksel af egetræ, om hvilken hele møllen kunne drejes for at bringe den op imod den til enhver tid herskende vindretning.&lt;ref name=&quot;LA 2015 10&quot;&gt;Andersen (2015), s. 10&lt;/ref&gt; I renæssancen synes denne stub at have hvilet på en stor flad sten&lt;ref name=&quot;LA 2015 21&quot;&gt;Andersen (2015), s. 21&lt;/ref&gt;, der forhindrede stubben i at rådne&lt;ref name=&quot;LA 2015 23&quot;&gt;Andersen (2015), s. 23&lt;/ref&gt;, fordi den trak fugtighed fra jorden.&lt;ref name=&quot;LA 2015 22&quot;&gt;Andersen (2015), s. 22&lt;/ref&gt; For at stabilisere denne konstruktion udgik 4 rektangulære stendynger fra den centrale sten i en korsform (+), hver med en størrelse af omkring 1,2 x 3 meter. Uden om korset var en rund stencirkel med en indvendig diameter på 8 meter. Disse anlæg, stenkorset og stencirklen tjente som underlag for stubmøllens ''krydsfod'', der var forsynet med skråstivere.&lt;ref name=&quot;LA 2015 10&quot;/&gt; Oprindeligt synes man at have klaret sig med 4 skråstivere men senere, under envælden, blev antallet forøget til 8, hvilket gav bedre stabilitet. Dette kunne dog ikke forhindre, at mange stubmøller i tidens løb alligevel blev blæst omkuld.

Stubben afsluttedes for oven med en tap, der gik op i en tværgående bjælke kaldet ''stenbjælken'', som bar to hovedbjælker, der atter bar selve møllehuset. Møllehuset kunne drejes ved hjælp af en ''stjert'' eller svans, der var fastgjort til ''sadlen'' og som stak skråt ud fra møllen. Stjerten kunne være indrettet med et antal klodser, der tjente som en ''trappe'' op til indgangsdøren. I nogle tilfælde var trappen placeret parallelt med møllehusets læside.&lt;ref name=&quot;LA 2015 10&quot;/&gt;

Selve møllehuset var indrettet med flere etager. Etagerne i vindmøller betegnes som ''lofter''. Stubmøllerne havde oprindeligt to lofter: det underste ''broloftet'' og ''kværnloftet''. Broen er den tømmerkonstruktion, der bærer kværnene på loftet oven over. Senere blev møllerne bygget i flere etager fx med et særskilt loft til hejseværket, ''lorrisloftet''.

Vindmøller er såkaldte vertikalmøller, idet vingerne roterer omkring en vandret aksel. For at en sådan mølle skal kunne anvendes til kornformalig, må den forsynes med et tandhjulsgear, der ændrer akslens rotation fra vandret til lodret.&lt;ref name=&quot;JS 1985 23&quot;&gt;Sestoft (1985), s. 23&lt;/ref&gt; Oprindelig kunne stubmøllerne kun drive en enkelt kværn, men efter ombygning fik nogle af dem flere kværne.

Af største betydning for vindmøllens arbejdsevne var møllevingernes størrelse. De enkleste møllevinger kaldet ''helstyksvinger'' bestod af vingearme af eet stykke træ. Sådanne vingearme har ikke været anvendt meget i Danmark, da det var vanskeligt at skaffe træ af den fornødne længde.&lt;ref name=&quot;LA 2015 32&quot;&gt;Andersen (2015), s. 32&lt;/ref&gt; En yndet løsning især på Bornholm og i Sønderjylland var ''bryststyksvinger'', der bestod af et midterstykke kaldet ''brystet'', som blev forlænget ved at påsætte spidser.&lt;ref name=&quot;LA 2015 31f&quot;&gt;Andersen (2015), s. 31f&lt;/ref&gt; En tredie løsning var ''laskede vinger'', bestående af asymmetriske vinger med vingearme af et langt stykke træ, der i længderetningen blev forenet ved krydsfortanding med et lidt kortere stykke træ kaldet ''lasken''.&lt;ref name=&quot;LA 2015 31&quot;&gt;Andersen (2015), s. 31&lt;/ref&gt; Oplysninger om vindfangets længde i taksationsmateriale på Falster har vist en variation i fra 12,6 meter til 20,1 meter med et gennemsnit på omkring 16 meter.&lt;ref name=&quot;LA 2015 32&quot;/&gt; På Langeland kunne stubmøllernes vingelængde variere fra 15-16 meter til 17-19 meter, men på Sjælland kunne deres længde nå op på 22,6 meter.&lt;ref name=&quot;LA 2015 33&quot;/&gt; Det ser ud til, at vingerne blev længere med tiden, hvilket tillige krævede, at møllen blev højere for at skaffe plads til de længere vinger.&lt;ref name=&quot;LA 2015 33&quot;&gt;Andersen (2015), s. 33&lt;/ref&gt; 

Som på alle vindmøller overføres vindenergien fra møllevingerne via aksler og tandhjul. De fleste vinger er forsynet med kludesejl&lt;ref name=&quot;LA 2015 33&quot;/&gt;, som skulle rigges omtrent på samme måde som et sejlskib. Derfor måtte mølleren eller hans svende ved ændringer i vindstyrken klatre op på vingerne og ændre på svikningen, det vil sige måden, hvorpå sejlene tilpasses vindretningen. Dette kaldtes at ''svikke'' møllen.

Karakteristisk for stubmøllen er, at hele dets maskineri inklusive dets drivkraft i form af møllevinger reelt balancerede på en enkelt tap. Dette satte grænser for møllens størrelse og dermed kapacitet, idet der var grænser for hvor stort og tungt et møllehus, man manuelt kunne dreje. Endvidere var der problemer med hensyn til møllens stabilitet, og mange stubmøller er blæst omkuld i tidens løb.&lt;ref name=&quot;LA 2015 21&quot;/&gt;

=== ''Den Hollandske mølle'' ===
[[Fil:Stegø.Mølle.1.jpg|thumb|Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle.]]
[[Fil:Mlyn - budowa.svg|thumb|Hollandske møllers funktionsdiagram.]]

Karakteristisk for den hollandske mølle med dens faste bygningsdel og bevægelige hat er, at møllen kan bygges langt større og dermed tillige rumme et større maskineri med plads til flere kværne og andet udstyr. Dette giver tillige møllen større kapacitet og mere fleksibilitet med hensyn til anvendelse. Det betød dog også, at byggeriet af møllen var mere omkostningsfuldt, og  det krævede derfor tillige et større arbejdsgrundlag. Forudsætninger herfor indtrådte først for alvor i 1800-tallet, og det var derfor først på denne tid, at hollandske møller i stigende grad afløste stubmøller.&lt;ref name=&quot;EP 2008 169&quot;&gt;Porsmose (2008), s. 169&lt;/ref&gt;

De hollandske vindmøller falder i 3 undergrupper: jordhollænder, kælderhollænder og gallerihollænder.

''Jordhollænderen'' er den mindste og blev altovervejende anvendt til kornformaling, men enkelte blev anvendt som pumpemøller i forbindeldr med inddæmningsarbejder blandt andet på Ærø og på det nordlige Fyn. Denne vindmølle stod på en lav sokkelpå jorden og havde kun 3 lofter, hvoraf kværnloftet var det nederste. Adgang skete udefra ad en mindre trappe.&lt;ref name=&quot;GS 1996 109&quot;&gt;Solvang (1996), s. 109&lt;/ref&gt;

''Kælderhollænderen'' var desuden forsynet med en kælderetage, der blev anvendt til sigteri og sækkeoptag. De største af disse møller havde mulighed for gennemkørsel med vogne, og møllerne blev derfor ofte lagt på naturlige bakker, der blev udgravet som led i anlæggelsen.&lt;ref name=&quot;GS 1996 109&quot;/&gt;

''Gallerihollænderen'' adskilte sig ved at have et galleri. I stedet for en kælder havde møllen en muret undermølle med plads til sigteri. I de større møller med vognport kunne sigteriet være anbragt på et eget loft kaldet broloftet. Galleriet lå ud for kværnloftet. Over møllens broloft og kværnloft fandtes et eget stjernehjulsloft og over dette et hejseloft (lorisloft) og øverst et hatloft for møllehatakslen med hathjulet, der var beskyttet af den drejelige hat.&lt;ref name=&quot;GS 1996 108ff&quot;&gt;Solvang (1996), s. 108-110&lt;/ref&gt;

=== Vindmølletype og landskab ===

I sin skildring af ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' fra 1656, Den anden Bogs første Part, skriver Arent Berntsen om vindmøllerne: &quot;''Vejer-Møller/ ere alleene almindelige udi Danmarck/ oc der paa beqvemme eller Høyestæder opbyggis/ alleene hos de Hofvidtgaarde/ eller i den Egn/ hvor icke Vandmøller til nocksom brug strax hos eller noget nærved/ kunde haffvis. Ved dessen skylds paasættelse/ ansees vel Møllens Bygning oc Leylighed/ mens fornemlig/ den omliggende Egns; Oc ligesom deraff til Møllen/ lidet eller meget kand bekommis at Maale/ saadan Skyld blifver dog udi Skifter icke beregnet/ Men alleene Møllens Bygning/ for Penge'' Taxerit ..&quot;&lt;ref name=&quot;AB 1656 22&quot;&gt;Berntsen (1656), s. 22&lt;/ref&gt;   

Vindmøllernes udbredelse og beliggenhed synes overvejende betinget af 2 forhold:
#fraværet af egnede vandløb til anlæg af vandmøller&lt;ref name=&quot;JE 2013 6&quot;/&gt;, og
#gode vindforhold.

Af disse to forhold spillede det førstnævnte den altdominerende rolle. Dette kan ses af flere tilfælde. Når Langeland i 1682 havde 5 vandmøller (heraf 2 øde) og 22 vindmøller (heraf 2 øde), så må dette tilskrives, at vandskellet på øen gik på langs, hvorfor der dårligt nok var plads til vandløb med afstrømningsoplande store nok til at tillade vandmølledrift. Medvirkende kan dog også have været, at den lange kyst var vindeksponeret.&lt;ref name=&quot;LA 2015 14f&quot;&gt;Andersen (2015), s. 14f&lt;/ref&gt; 
[[Fil:Hjerl_Hede_-_10.jpg|thumb|Stubmølle på Hjerl Hede.]]
{| class=&quot;wikitable&quot;
|+ Antal vind- og vandmøller 1688
|-
! Egn !! Vindmøller !! Vandmøller !! % vindmøller
|-
| Læsø || 1 || 0 || 100%
|-
| Dronningborg amt || 0 || 44 || 0,0%
|-
| Kalø amt || 0 || 41 || 0,0%
|-
| Nyborg amt || 6 || 74 || 7,5%
|-
| Langeland || 22 || 3 || 88,0%
|-
| Lolland || 66 || 6 || 91,7%
|-
| Falster (incl. Femø og Fejø) || 31 || 2 || 93,9%
|}
''Forholdet mellem vind- og vandmøller i udvalgte egne af Danmark ifølge matriklen 1688. (efter Andersen (2015) s. 16).''

Dette betyder, at vindmøller fortrinsvis var fremherskende på de små og mellemstore øer, hvor eventuelle vandløb er korte, med ringe vandføring og/eller kun havde et ringe fald. Vindmøller synes således at dominere på de sydlige øer: Langeland, Lolland og Falster. Men vindmøller kunne også få en stor rolle på halvøer, således i Horns Herred mellem Isefjorden og Roskilde Fjord og på Hinsholm på Fyn&lt;ref name=&quot;OA 1933 7ff&quot;&gt;Andersen (1933), s. 7ff&lt;/ref&gt;. I Jylland synes de særlig fremtrædende langs den jyske vestkyst.

For Jyllands vedkommende var der en markant forskel mellem Øst- og Vestjylland: i de østlige egne med deres mange vandløb med forholdsvis godt fald dominerede vandmøllerne, mens vindmøller dominerede i de vestlige egne med deres forholdsvis få vandløb og med det ringe fald på disse.&lt;ref name=&quot;GS 1996 115&quot;&gt;Solvang (1996), s. 115&lt;/ref&gt;

Vindmøller placeres ofte højt i landskabet hvor muligt, det vil sige på højdedrag og bakketoppe. For at få den bedste virkning måtte vindmøllen ligge et stykke fra skove, der ellers kunne give læ for vinden i vindretningen.

=== ''Vinden og dens arbejde'' === 

=== ''Beregning af en vindmølles ydeevne'' ===

== Historie ==
Opfinderen Heron fra Alexandria anvendte en vindmølle til at drive et orgel  i 1. århundrede &lt;ref&gt; Drachmann, s. 145–151; Lohrmann, s. 10f&lt;/ref&gt;. Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan, hvor de blev opstillet, hvor vinden kun blæste fra én retning, og de kunne ikke dreje vandret.&lt;ref&gt;Gimbel&lt;/ref&gt; 

Vindmøllerne spillede også en stor rolle under tørlægningen og genvinding af land fra Nordsøen i dele af Holland. 

Historisk har vindmøllen været en vigtig maskine, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn. Datidens møller modtog korn fra bonden og malede det til mel ved hjælp af den store møllesten; desuden var vindmøller vigtige ved dræning af lave områder.

Vindmøller har også haft en stor betydning for koloniseringen af Nordamerika. De store jernbanenet, man byggede krævede mange vandstationer til lokomotiverne, der forbrugte store mængder vand. Vandet skulle på de enkelte stationer pumpes op i vandtårne, og til det brugte man de mangevingede vindmøller.

=== Middelalderen (1050-1536 ===

Med inspiration fra vandmøller begynder vindmøller, der kan drejes vandret, at ses i Europa i det 12. århundrede. Stubmøller forekom i Østengland, Normandiet og Flandern allerede i slutningen af 1100-tallet. I 1234 er stubmøllen dokumenteret i Holsten. De første vindmøller i Danmark var stubmøllen, som nævnes på skrift omkring 1259.&lt;ref&gt;Andersen (2015), s. 11&lt;/ref&gt; Stubmøllen var bygget af træ og stående på en fod således, at hele møllen kan drejes efter vindens retning. Senere blev den hollandske mølle, hvor det kun er toppen der drejer, den mest udbredte type. Den første hollændermølle kom til Danmark omkring 1620. I 1680'erne blev der opført to oliemøller på Københavns volde. Fra omkring 1700 blev hollændermøllerne opført som korn- og industrimøller overalt i Danmark.

=== Renæssancen (1536-1660) === 

De fleste stubmøller i Danmark blev opført mellem 1200 og 1650. Derefter vandt den hollandske vindmølle frem. De er karakteriseret ved, at kun hatten er bevægelig. Fra ca. 1800 var ''hollænderen'' den dominerende.

=== Den ældre enevælde (1660-1720) ===

En vis indsigt i omfanget af vindmøller kan fås fra Christian V.s matrikel fra 1688. Den 17. marts 1688 blev udsendt en befaling til amtsmændene på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster om at besigtige vindmøllerne i disse områder og ansætte dem til hartkorn med henblik på beskatning. Denne besigtigelse skulle omfatte de vindmøller, som malede korn for andre end deres ejere.&lt;ref name=&quot;HH 1932 43&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 43&lt;/ref&gt; Således gik det imidlertid ikke, kun på Fyn og Lolland-Falster skete der en reel hartkornsansættelse, mens forholdene på Sjælland forblev som tidligere.&lt;ref name=&quot;HH 1932 44&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 44&lt;/ref&gt;

For Ålholm og Maribo amter lod amtmanden, J.E. v. Reichou den 22. maj 1689 indsende en beskrivelse af de enkelte vindmøller på grundlag af en besigtigelse forestået af de respektive herredsfogeder samt to udvalgte mænd fra hvert sogn, hvor der fandtes sådanne møller. Disse omtaler omfattede omtale af møllernes ejer og bruger, en beskrivelse af bygningernes og af møllestenenes tilstand, en vurdering af møllernes søgningsopland samt en ansættelse af møllens landgilde i tønder mel, idet halvdelen af denne efter gammel skik blev anført som hartkorn.&lt;ref name=&quot;HH 1932 44&quot;/&gt; For Halsted Klosters amt og Nykøbing amt lod stiftamtmanden, Marcus Gjøe, indsende besigtigelser med beskrivelse af de enkelte møller med angivelse af hans egen vurdering af disses ansættelse i hartkorn.&lt;ref name=&quot;HH 1932 44f&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 44f&lt;/ref&gt; Af beskrivelserne fremgik, at de fleste af vindmøllernes ejere var fattige folk&lt;ref name=&quot;HH 1932 45&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 45&lt;/ref&gt;, og amtmanden fulgte en henstilling om ikke at ansætte dem for højt i hartkorn ved at beregne en ottendedel af landgilden som hartkorn, hvilken blev tilføjet ud for hver mølle. Han begrundede denne ansættelse - en tønde mel til hver skæppe hartkorn - med, at det var, hvad han fandt at møllerne kunne beregnes i hartkornsskat til, og at kongen jo altid kunne vælge mellem at godkende den eller ændre den.&lt;ref name=&quot;HH 1932 46&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 46&lt;/ref&gt; Hartkornsansættelsen omfattede også de vindmøller, der hørte under hovedgårdstakst, hvorimod øde møller ikke blev hartkornsansatte.&lt;ref name=&quot;HH 1932 47&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 47&lt;/ref&gt; Resultatet var, at for Ålholm og Maribo amters vedkommende blev mølleskylden i hartkorn for vandmøllerne 23 td. 1 skp. (27 td. 1 skp. når Røde Mølle i Østofte sogn, Fuglse herred medtages) og for vindmøllerne 41 td. 3 skp., i Halsted Klosters amt fandtes ingen vandmøller, og vindmøllerne blev ansatte til 24 td. 2 skp., i Nykøbing amt for vandmøllerne 15 td. og for vindmøllerne 28 td. 4 skp. hartkorn. For hele Lolland-Falster var vandmøllerne således vurderet til 38. td. 1 skp. hartkorn (42 td. 1 skp. når Røde Mølle medtages) og vindmøllerne til 94 td. 1 skp. hartkorn eller mere end dobbelt så højt ansatte.&lt;ref name=&quot;HH 1932 47&quot;/&gt;

For Fyns vedkommende mødtes amtmændene den 24. og 25. maj 1689 på Odense Slot og kontrollerede de beskrivelser af møllerne, som herredsfogederne havde indsendt året før; disse omfattede både vind- og vandmøller.&lt;ref name=&quot;HH 1932 47f&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 47f&lt;/ref&gt; Også her befandtes de fleste møller at være i ringe stand og mangelfulde på den ene eller anden måde. Vurderingen var, at de tidligere havde været for højt ansatte i skat og let kunne blive øde, hvis dette fortsatte. Øde møllesteder blev ikke medtaget.&lt;ref name=&quot;HH 1932 48&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 48&lt;/ref&gt;

For Sjællands vedkommende omfattede taksationerne ikke vindmøllerne.&lt;ref name=&quot;HH 1932 49&quot;&gt;Hjelholt (1932), s. 49&lt;/ref&gt; Alligevel er det muligt at indhente visse oplysninger om dem, idet beskrivelserne af landsbyerne også indeholdt oplysninger om deres møllesøgning. Således i Tikøb sogn oplyses i markbøgerne fx. om Tikøb, at &quot;Tikøb lader mahle paa Closter Møllen, og vndertiden paa Helsingørs Veirmøller&quot;&lt;ref name=&quot;LBM 1997 13&quot;&gt;Madsen (1997), s. 13&lt;/ref&gt;, og lignende oplysninger findes om andre af sognets landsbyer. Det er dog langt fra sikkert, om sådanne oplysninger omfatter alle vindmøller på Sjælland.

I 1680'erne fulgte et par oliemøller på Københavns Vold. Fra sidst i 1700-tallet bredte typen sig over hele landet som korn- og industrimøller. 

=== Den yngre enevælde (1720-1825) ===

I 1745 fik den skotske smed Edmund Lee patent på vindrosen, som er en lille vindmølle der sidder lodret, men på tværs bag på møllehatten, modsat de store møllevinger. Krøjeværket fungerer ved at den lille vindmølle drejer hatten, indtil der ikke er vind til at dreje dem mere. Skifter vinden, vil den igen dreje de store vinger op mod vinden.

Oprindeligt sviksedes vindmøllerne manuelt ved påsætning af sejl, men i 1772 blev jalousierne opfundet således, at møllerne nu kunne svikke automatisk.

I 1802 fandtes i hele kongeriget 1.615 møller, heraf 648 vindmøller og 940 vandmøller.&lt;ref name=&quot;GS 1996 115&quot;/&gt;

=== De hollandske vindmøllers tid (1825-1862) ===

Første halvdel af 1800-tallet var den hollandske mølle gennembrudstid. Indtil omkring 1800 var stubmøllerne fremherskende, således på Fyn, hvor 18 af 24 vindmøller var stubmøller i 1802. I 1855 var der kun 2 stubmøller tilbage.&lt;ref name=&quot;JE 2013 6&quot;&gt;Jeppesen (2013), s. 6&lt;/ref&gt;

Pumpemøller, der via en vandsnegl løftede vandet, blev udviklet i Holland i forbindelse med store inddæmningsprojekter. I Danmark blev denne vindmølletype især benyttet til landvinding efter 1864. Et eksempel på typen er den i nutiden bevarede Vitsø pumpemølle fra 1836 i Vitsø Nor på Ærø. Den stråtækte hollandske vindmølle regulerede med en Arkimedessnegl af egetræ vandstanden og det blev muligt at udnytte et større område til agerbrug.

== Noter ==
{{reflist|2}}

== Litteratur ==
* Arent Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1656); Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, Odense 1971; {{ISBN|87-7500-700-2}}
* Lise Andersen: &quot;Hvad ved vi om de ældste danske vindmøller?&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2015; s. 9-51)
* Olaf Andersen: &quot;Stubmøller på Fyn&quot; (''Vestfyns Hjemstavnsforening'' 1933; s. 7-11)
* Holger Hjelholt: &quot;Ansættelsen til mølleskyld i Christian V.s matrikel&quot; (''Historisk Tidsskrift'' bind 10 række 2; 1932; s. 36-58)
* Ole Jeppesen: ''Energi til livet - om kornmølleriets historie'' (VUCFYN; Odense 2013)
* Lars Bjørn Madsen: ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681''; Helsingør Kommunes Museer 1997; {{ISBN|87-89120-36-1}}
* Erland Porsmose: Danske landsbyer; Gylling 2008; {{ISBN|978-87-02-01690-1}}
* Jørgen Sestoft: Arbejdets bygninger (Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave; København 1985; {{ISBN|87-00-94834-9}})
* Gunnar Solvang: &quot;Vandmøller og vindmøller&quot; (''De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 98-125)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>q4ex7l1wkiiie7va12zops63fxo275x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mandatområdet i Palæstina</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6994</id>
    <revision>
      <id>42926</id>
      <parentid>38675</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:24:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42926</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="51903" sha1="66a5kujs0vqp4gk6y54y544rooemtll" xml:space="preserve">'''Mandatområdet i [[Palæstina]]''' i [[Mellemøsten]] ('''Palæstinamandatet''', '''Mandatet for Palæstina''' eller '''Det britiske mandatområde i Palæstina''') var det nuværende [[Jordan]] og [[Israel]] med [[Vestbredden]] og [[Gazastriben]]. Det tilhørte tidligere det [[Osmanniske Rige]] og blev i dønningerne efter [[1. verdenskrig]] betroet Storbritannien som et [[mandatområde]].

== Historie ==

Under opdelingen af [[Det Osmanniske Rige]] ved [[Versailles-freden|fredskonferencen i Versailles]] blev det, der siden kendes som [[Jordan]], [[Israel]] og de besatte palæstinensiske områder udlagt som [[mandatområde]] under [[Folkeforbundet]] med [[Storbritannien]] som mandatar.

=== Baggrunden ===

Da [[Tyrkiet|Det Osmanniske Rige]] indtrådte i [[1. verdenskrig|verdenskrigen]] [[29. oktober]] [[1914]], fik den militære leder [[Djemâl Pasha]] ansvaret for regionen Storsyrien, som også inkluderede Palæstina. Palæstina blev basis for angreb på [[Suez-kanalen]] og forsynedes derfor med nye jernbaner ([[Nablus|Nabulus]]—[[Tulqarm]]—[[Ludd]] og Ludd—[[Birsaba]]) med Birsaba som centrum. Men angrebene på kanalen i begyndelsen af [[1915]] og [[1916]] mislykkedes, og den [[9. januar]] [[1917]] stod englænderne i [[Rafah]] ved indgangen til Palæstina. [[v. Falkenhayn]] overtog kommandoen over de tysk-tyrkiske styrker. Efter nogle mislykkede angreb på [[Gaza]] 1917 indtog de britiske tropper under general [[Allenby]] byen i oktober, og den [[11. december]] 1917 holdt han sit indtog i [[Jerusalem]]. Nogle mindre franske og italienske korps deltog i dette felttog, der gik planmæssigt, også efter at [[Liman v. Sanders]] tog kommandoen over de tyrkisk-tyske soldater i marts 1918. De blev slået den 19.—[[20. september]] syd for [[Jisreelsletten]] ([[Tulqarm]], [[Nablus|Nabulus]]); de næste dage fuldendtes erobringen af Palæstina.

=== Det zionistiske projekt ===

Der havde været flere forhandlinger om Palæstinas fremtid. I maj 1916 fastsloges det i forhandling mellem [[Mark Sykes|Sykes]] (engelsk) og [[Picot]] (fransk), at Palæstina skulle stå under et internationalt styre efter overenskomst mellem England, [[Frankrig]] og [[Rusland]], idet dog England forbeholdt sig havnene [[Haifa]] og [[Akko]] som adgang til [[Mesopotamien]] ([[Sykes-Picot-aftalen]]). Men den [[2. november]] 1917 erklærede den britiske udenrigsminister [[Arthur Balfour]] i et brev til formanden for den engelske zionistiske forening, lord [[Walter Lionel Rothschild]], at den engelske regering ville yde støtte til grundlæggelsen af &quot;et nationalt hjem&quot; for det jødiske folk i Palæstina ([[Balfour-deklarationen]]). Frankrig, der hævdede sin historiske stilling i Orienten ved at overtage [[Syrien]], billigede denne plan i februar 1918. [[Italien]] og [[USA]] sluttede sig hertil.

=== England gøres til mandatar ===

Ved [[Sèvres-traktaten]] af [[10. august]] [[1920]] erklæredes Palæstina for uafhængig under Englands mandat for [[Folkeforbundet]], som det allerede var afgjort i december 1919. [[24. juli]] [[1922]] billigedes det af Folkeforbundet. Den [[29. september]] [[1923]] trådte det formelt i kraft. Sir [[Herbert Samuel]] blev udnævnt til ''High Commissioner'', med residens i den tidligere »''Kaiserin Viktoria Augusta Stiftung''« på [[Oliebjerget]], [[7. juli]] [[1920]] oplæste han her den engelske konges proklamation. Der tilsagdes befolkningen respekt for dens love; som officielle sprog anerkendtes arabisk, engelsk og [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]]; de muslimske, kristne og jødiske helligdage skulle respekteres. Der udnævntes et råd af syv muslimer og kristne og tre jøder. I den plan, England forelagde Folkeforbundet, anerkendtes det zionistiske bureau i [[Jerusalem]], som regeringen skulle forhandle med for at virkeliggøre ideen om Palæstina som jødisk nationalhjem. Grænsen mod [[Syrien]] fastsattes den [[26. december]] 1920 ved en linje [[Râs en-Nâqûra]]—[[Banijâs]]. Palæstina deltes i syv administrative distrikter under (mest engelske) ''gouvernors''. Ordningen af Palæstinas forhold vakte megen modstand. Fra syrisk side protesteredes mod adskillelsen af Syrien og Palæstina, [[pave]]n protesterede den [[23. juni]] [[1921]] kraftigt mod katolikkernes stilling i Palæstina, og voldsomme protester kom fra Palæstinas ikke-jødiske befolkning.

=== Palæstina fra 1917 til 1925 ===

Oprindeligt omfattede det britiske mandatområde både det egentlige Palæstina og Transjordanien. Ved dekretet [[1. september]] [[1922]] udskiltes [[Transjordanien]], der dannede et selvstændigt område under [[emir]] [[Abdullah ibn Hussein|as-Sayyid Abdullah bin al-Husayn]] og med delvis uafhængighed allerede i 1923. Militæret, finanserne og udenrigspolitikken forblev dog under britisk kontrol indtil [[1946]].

==== Grænser ====

Efter denne udskillelse, der omfattede omkring to tredjedele af det britiske mandatområde&lt;ref&gt;Transjordans areal udgjorde ca. 42.000 km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; og Palæstinas areal udgjorde ca. 23.000 km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;&lt;/ref&gt;, bestod det egentlige mandatområde Palæstina af et område, der mod vest grænsede til Middelhavet, mod syd til Egypten og Hedjas (grænselinjen gik fra vest for Rafa til øst for Taba ved Akababugten), mod øst til Transjordanien (grænsen fulgte Jordan og Det Døde hav og videre lige sydover) samt mod nord til det franske mandatområde Syrien. Der gik, ifølge konvention af 23. december 1920, grænsen fra havkysten lige syd for Ras-el-Nakura (omtrent midt mellem Tyrus og Acre) først mod øst, så i en bue mod nord til Dan, der efter over Jordan i dennes øvre løb til et punkt vest for Banijas, der efter mod syd til østkysten af Genesaret sø og derfra til El Hamme ved floden Jarmuk, som den der efter fulgte. Transjordaniens østlige grænse var da endnu ikke nærmere fastlagt.&lt;ref name=&quot;NF961&quot;&gt;[http://runeberg.org/nfcq/0529.html Nordisk Familjebok, sp. 961]&lt;/ref&gt;

==== Areal og befolkning ====

Det egentliga Palæstinas areal beregnedes til at være omkring 23.000&amp;nbsp;km&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;.&lt;ref name=&quot;NF961&quot;/&gt;

Befolkningen opgjordes ved en folketælling i oktober 1922 til 757.182 indbyggere, hvoraf 590.890 var [[islam|muslimer]], 83.794 [[jøder]], 73.024 kristne, 7.028 [[drusere]] og 163 [[samaritanere]].&lt;ref name=&quot;NF961&quot;/&gt; Antallet af jøder var imidlertid takket være indvandring stærkt voksende. Muslimerne var overvejende [[arabere]], for en stor andels vedkommende imidlertid af blandet herkomst. De talte alle arabisk ligesom også de fleste kristne.&lt;ref name=&quot;NF961&quot;/&gt;

===== Begyndende jødisk indvandring =====

Indtil 1850 havde der i Palæstina kun været et lille antal jøder, indvandring begyndte i 1850-erne i beskedent omfang og havde taget et opsving i 1880-erne i forbindelse med jødeforfølgelser i Rusland.&lt;ref name=&quot;NF961f&quot;&gt;[http://runeberg.org/nfcq/0529.html Nordisk Familjebok, sp. 961f]&lt;/ref&gt; Under 1. verdenskrig faldt antallet af jøder i Palæstina betydeligt som følge af forvisning eller frivillig emigration (fra 100.000-120.000 i 1914 til 50.000-65.000 år 1919)&lt;ref name=&quot;NF962&quot;&gt;[http://runeberg.org/nfcq/0529.html Nordisk Familjebok, sp. 962]&lt;/ref&gt;. Fra den britiske okkupation 1917–18 til slutningen af 1923 skønnedes 35.000 jøder at have indvandret. Mellem oktober 1923 og september 1924 opgjordes de jødiske indvandrere til 13.228 (hvoraf 4.877 fra [[Polen]], 2.406 fra [[Rusland]], 595 fra [[Litauen]], 570 fra [[Rumænien]], 558 fra [[Bulgarien]], 501 fra [[Grækenland]], 499 fra [[Yemen]] og 476 fra Mesopotamien (det senere Irak)).&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;

Fra 1919 til oktober 1922 indvandrede ca. 30.000 [[jøde]]r (41 % fra [[Polen]], 14 % fra [[Ukraine]], 9 % fra [[Rusland]], 12 % fra [[Rumænien]]), hvorved jødernes antal blev 83.794, af 757.182 (pr. 3. oktober 1922). De arabisktalende protesterede mod Englands antagelse af [[zionisme]]ns program og mod valget af en jøde til ''High Commissioner''. Der kom flere alvorlige tumulter navnlig i maj 1921. I juli 1921 sendtes en arabisk-palæstinensisk delegation af muslimer og kristne til England. En palæstinensisk-arabisk kongres blev nedsat som fast institution med en eksekutivkomité. Den [[11. januar]] [[1923]] erklærede det [[engelske koloniministerium]], at tilsagnet til jøderne skulle opretholdes, men at det ikke betød, at Palæstina skulle være jødisk, at den zionistiske komité intet havde med landets regering at gøre, og at indvandringen skulle begrænses til, hvad landet kunne bære.

==== Næringslivet ====

Jordbruget havde fra gammel tid været Palæstinas vigtigste næringsvej, men endnu i 1922 var blot 500.000 [[hektar]], svarende til omkring 1/4 af den dyrkningsbare jord, under dyrkning. De arabiske jordbrugeres dyrkningsmetoder var yderst primitive. Med støtte fra [[zionisme|zionistorganisationen]] og enkelte jødiske [[mæcenet]]er, især [[baron]] [[Edmond de Rothschild]], var jødiske kolonister i stand til at virke for et mere rationelt jordbrug. Der blev udarbejdet planer for at ved [[dræning]] at gøre sumpene ved søen Hule og ved [[kunstvanding]] at inddrage den tidligere frugtbare Jeriko-slette til dyrkning. Omkring Jaffa udviklede sig blomstrende jødiske nybyggersamfund med [[appelsin]]- og [[vin]]dyrkning; særlig markant var dette ved den i 1909 oprettede by [[Tel Aviv]]. I nærheden lå [[landbrugsskole]]n ''[[Mikveh Israel]]'', der var blevet oprettet i 1870 af ''[[Alliance israélite universelle]]'' og den af en jødisk studenterforening i 1882 anlagte vindyrkningsmønsterplantage ''[[Rishon LeZion]]''. Efter, at Palæstina var blevet frigjort fra det osmanniske tobaksmonopol, gik også [[tobak]]sdyrkningen hurtigt frem (600.000&amp;nbsp;kg 1923–24). Palæstinas produktion i 1923 omfattede blandt andet 88.362 ton [[hvede]], 27.519 ton [[byg]], 16.103 ton [[durra]], 1.116 ton [[oliven]]. Appelsindyrkningen voksede så meget, at Palæstina i henseende til appelsineksport fulgte lige efter Amerika, Spanien, Italien og Japan; af hele appelsinhøsten kom 90 % fra egnen omkring Jaffa, og 40 % af appelsindyrkningen var på jødiske hænder.&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;

[[Skovbrug]] var fraværende i den osmanniske tid. Efter denne etableredes statsskove, og træplantning skete i stor skala (omkring 3 mio. træer blev plantede i årene 1923–24).&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;

Råstofudvindingen var ubetydelig, men der blev udarbejdet omfattende planer om at udvinde [[kalium]] og [[magnesium]] fra [[Det Døde Hav]] i stor skala.

Industriens som jordbrugets udviklingsmuligheder han sammen med mulighederne for at udnytte [[Jordan (flod)|Jordan-flodens]] vandkraft. Længst i udviklingen var endnu mølledriften og sæbefabrikker, men ligeledes fandtes [[teglværk]]er, cement- og cigarretfabrikker. Fra 1918 til 1925 blev investeret 1.200.000 egyptiske pund, hvoraf 5/6 af jøder.&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;

==== Handel ====

Palæstinas import havde i 1923 en værdi på 4.935.265 egyptiske pund, eksporten 1.555.730 egyptiske pund. Importen udviklede sig næsten ikke efter 1919, eksporten derimod blev efterhånden fordoblet (fra 733.443 egyptiske pund i budgetåret 1919–20). De vigtigste importvarer i 1923 var bomulds-, træ- og jernvarer, sukker, cigarretter, mel, ris, maskiner, olie og benzin, mens de vigtigste eksportvarer var appelsiner, sæbe, meloner, vin og hvede.&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;

==== Samfærdselsforhold ====
 
Jernbanernes sammenlagte længde udgjorde i 1922 1.061&amp;nbsp;km. De bestod af strækningen Rafa–Haifa på den militærjernbane, som englænderne under 1. verdenskrig havde bygget fra [[Kantara]] i Egypten (den trafikeredes af Palæstina helt til Kantara)&lt;ref name=&quot;NF962&quot;/&gt;, desuden linjen Jaffa–Jerusalem, bibanen Haifa– Afule–El Hamme til den gennem Transjordanien gående [[Hedjasbanen|Hedjas-bane]] samt nogle mindre lokalbaner (Haifa–Acre, Afule–Nablus–Tulkarem med flere).&lt;ref name=&quot;NF963&quot;&gt;[http://runeberg.org/nfcq/0530.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 963]&lt;/ref&gt;

På de landeveje, man havde forbedret, drev arabere en livlig trafik med billige amerikanske biler.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

Palæstina havde da ingen gode havne. De vigtigste havnebyer var Haifa, hvor man forberedte samtidige havneanlæg, og Jaffa.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

[[Turisme]] udgjorde en vigtig indkomstkilde for landet og befolkningen. Al persontrafik på Palæstinas havne blev imidlertid drevet af 18 udenlandske dampskibslinjer.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

==== Møntvæsen og mål ====
 
Lovligt betalingsmiddel er siden den britiske okkupation egyptiske pund (£ E.): 1 egyptisk pund (= 1 pund sterling 6 pence) à 100 piaster. Indførelse af ny møntfod, baseret på pund sterling, var under forberedelse. Metersystemet anvendtes af regeringen, men befolkningen benyttede fortsat ældre lokale mål og vægtenheder.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

==== Finanser ====
 
Indkomsterne for budgetsåret 1924–25 beregnedes til 1.656.400, udgifterne til 1.638.050 egyptiske pund. Det strengt fastholdte grundprincip, at forvaltningen skulle bære sig selv, tvang Palæstinas regering til at stærkt begrænse udgifterne for landets materielle og åndelige udvikling. De vigtigste indkomstkilder i budgetsåret 1924–25 var told 540.000, indkomster fra jernbanedrift 290.000, tiende 200.000, hus- og jordskat 150.000, alle i egyptiske pund. Blandt udgiftsposterne var især de til ordningens opretholdelse 525.170, forvaltningsomkostninger 254.047, jernbaner 241.125, offentlige arbejder 127.801 og undervisningsvæsenet 103.080, alle egyptiske pund.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

==== Uddannelsesvæsen ====

Undervisningsvæsenet var under den tyrkiske tid meget forsømt og led endnu under regeringens nødtvungne begrænsninger. Den underholdt 2 lærerseminarier og 314 folkeskoler (46 i byerne og 268 i landdistrikterne) med 19.110 elever i 1924 (deraf 15.868 drenge og 3.242 piger). Videreuddannelsesskoler fandtes ved 8 folkeskoler i byerne. Af statsskolernes elever var 89 % muhammedanere&lt;ref&gt;der var ikke skelnet mellem forskellige islamiske retninger&lt;/ref&gt; og 10 % kristne, undervisningssproget var arabisk.&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt; I Jerusalem oprettedes i 1920 en juridisk aftenskole for uddannelse af arabiske og jødiske sagførere. En statslig landbrugsskole fandtes endnu ikke, kun omkringrejsende konsulenter. Næsten alle jødiske børn (og de fleste kristne) gik i privatskoler. Jødiske stiftelser underholdt 187 skoler med 18.311 elever skoleåret 1923–24, deraf 4 seminarier, 1 landbrugsskole, 17 tekniske og handelsskoler samt det moderne udrustede jødiske lyceum i Tel Aviv (med 32 lærere og 350 elever). Kristne stiftelser underholdt 172 skoler med 13.348 elever (deraf flere mellemskoler, 1 landbrugsskole og 1 højere skole), muhammedanske stiftelser 38 skoler med 2.477 elever (deraf 1 teologisk og 1 landtbrugsskole). Omkring 26 % af børnene i skolealderen besøgte 1923 hverken stats- eller private skoler. I de jødiske skolerne var ikke [[jiddisch]], men derimod [[hebraisk]] undervisningssprog. Ved det i 1925 indviede jødiske universitetet i Jerusalem påbegyndtes i december 1924 forelæsninger (med 110 elever).&lt;ref name=&quot;NF963&quot;/&gt;

==== Styrelsens indretning ====

Et dekret af [[10. august]] og [[1. september]] [[1922]] gav Palæstina en ny forfatning, hvor efter regeringen lededes af en ''High Commissioner'', assisteret af et ''Executive Council''. Til lovgivningen valgtes et ''Legislative Council'' på 22 medlemmer foruden ''the High Commissioner''; af dette råd udgjorde administrationens ledende embedsmænd de 10, men dets myndighed var i øvrigt stærkt begrænset.

==== Retsforhold ====

Juridisk deltes Palæstina i distrikter med ''Magistrate Courts'' og ''District Courts'', der skulle dømme efter den 1914 gældende lov, hvor den ikke var ændret; endvidere oprettedes særlige domstole for kriminelle forbrydelser og for spørgsmål angående grundejendom. Over disse stod en overret, ''Supreme Court'', og som højesteret ''His Majesty in Council''. Men alt, som angik familielivet og rent personlige spørgsmål, henvistes til de ulige religioners særlige domstole. Allerede den [[20. december]] [[1921]] var der for [[islam]]s vedkommende nedsat et højeste [[sharîa]]-råd på 5 medlemmer til at organisere og lede administrationen af muslimske domstole og stiftelser (''awqâf''). Den arabiske kongres erklærede imidlertid, at den ikke anerkendte den ny forfatning, der ikke mentes at sikre den indfødte befolknings indflydelse, og valgene i foråret 1923 blev boykottet.

==== Forskning ====

Kort efter Englands overtagelse af Palæstina indrettedes et departement for oldsager under direktion af John Garstang; der oprettedes et museum og blev givet reglement for udgravninger og behandlingen af antikviteter. Siden blev gravningerne genoptaget i [[Asqalon]] (England), i [[Besan]] (Amerika), i [[Gibea]] (Amerika), i [[Galilæa]], hvor jøderne udgravede en del [[synagoge]]r, i [[Kapernaum]] (franciskanerne) og andre steder. De videnskabeligt interesserede kredse dannede en sammenslutning, ''The Palestine Oriental Society'', der samlede alle religionsbekendere, og som udgav en journal.

==== Presse ====

En del dag- og ugeblade udkom i Palæstina, således det engelsksprogede ''Palestine Weekly'', de jødiske ''dô’ar hâ-jôm'', ''hâ’âres'', de arabiske ''karmel'' (i [[Haifa]]), ''filastîn'' (i [[Jaffa (Israel)|Jaffa]]), ''mir’ât as-sharq'' (i [[Jerusalem]]) og andre.

=== Palæstina 1925 - 1933 ===

I 1925 fratrådte sir Herbert Samuel sin stilling som ''High Commissioner'' og efterfulgtes af feltmarskalk [[Herbert Charles Onslow Plumer|Plumer]].&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1925/0280.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1925, s. 278]&lt;/ref&gt; Ifølge Herbert Samuels redegørelse havde finanserne 1920—1925 udvist en indtægt på 8.400.000 £ (ægyptiske, lidt mere end engelske) og en udgift af 8.391.000 £. Der var bygget eller istandsat 240&amp;nbsp;km hovedruter, 600&amp;nbsp;km biruter, oprettet 34 [[telegraf]]kontorer og 31 offentlige [[telefon]]stationer med over 1.300 abonnenter. [[Haifa]] og [[Jaffa (Israel)|Jaffa]] var blevet centrer for industri: [[olie]], [[sæbe]], [[cement]], [[natriumklorid|salt]], [[mursten]] og andet. Der var 103 aktieselskaber og 66 [[andelsselskab]]er, men importen oversteg eksporten. Der var indvandret 46.225 jøder, så at der i marts 1925 var 108.000 jøder i Palæstina. Den eneste helt jødiske by var [[Tel Aviv]] ved [[Jaffa (Israel)|Jaffa]], der havde 30.000 indbyggere mod 2.000 i 1914, idet den grundlagdes i 1908. Der var åbnet 190 grundskoler for araberne, så at der i alt fandtes 314 regeringsskoler, 400 private; til de sidste hørte alle jødiske og de forskellige kristne missionsselskabers. Den 1. april 1925 åbnedes under deltagelse fra hele verden et hebraisk universitet med fakulteter for hebraiske studier, biokemi og elektrobiologi&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1925/0273.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1925, s. 271f]&lt;/ref&gt;; et fakultet i Tel Aviv for agrikultur sluttede sig dertil. Lord Balfour holdt den egentlige indvielsestale; hans besøg gav anledning til uroligheder hos den arabiske Befolkning. I ''Palestine Citizenship Order'' af 24. juli 1925 fastsloges reglerne for palæstinensisk borgerret. Samme år ratificeredes i december en overenskomst mellem England og USA, hvorved sidstnævnte stat sluttede sig til Folkeforbundsstaterne som garant for mandatet.

1926 høstedes 99.023 t [[hvede]], 69.358 t [[byg]], 23.913 t [[durra]], 2.093 t [[oliven]], 4.650 t [[olivenolie]], 3.321 t linser. Samme år holdtes 290.854 [[får]], 841.289 [[ged]]er, 27.315 [[kamel]]er og 4.161 bøfler. De vigtigste eksportartikler var [[appelsin]]er, [[sæbe]] og [[vandmelon]]er.

==== Nye udviklingsvilkår ====

I 1927 indførtes en [[skattereform]], idet den fra tyrkisk tid overtagne tiende blev afskaffet. Samme år fik Palæstina, der hidtil havde benyttet ægyptisk mønt, sit eget møntsystem med palæstinensisk £, der deltes i 1.000 Mil. I marts 1926 fik den amerikansk-jødiske ingeniør Rutenberg efter flere års forhandlinger den endelige koncession på udnyttelse af Jordan og Jarmuk til elektrificering af Palæstina og Transjordanien i 70 år. 11. juli 1927 fandt et jordskælv sted, hvorved der i Palæstina dræbtes 200 og såredes over 700, mens 1.000 huse blev ødelagt eller stærkt beskadigede, og i Transjordanien dræbtes 68, såredes 102. Landet gennemgik i 1926 og 1927 en økonomisk krise, arbejdsløsheden steg, og i 1927 viste toldindtægterne en nedgang på 40.000 £. Dette medførte en begrænsning af den jødiske indvandring: i 1925 indvandrede 33.801 og udvandrede 2.145 Jøder, i 1926 var tallene 13.081 og 7.365, i 1927: 2.713 og 5.071. I alt var der 1. juli 1927 147.687 jøder i Palæstina eller hen imod 18% af befolkningen; af dem var 30.500 optaget af landarbejde, fordelt i 104 kolonier. Lord Melchett (forhen [[Alfred Mond]]) har virket kraftigt for lettelse af krisen. Et regulativ for det jødiske samfund i Palæstina blev fastslået 1927, men en endelig forfatning under samvirken af de forskellige befolkningsdele kunne ikke opnås. Hvor vanskelige forholdene i den henseende stadig var, fremgik af den ophidselse, som vaktes i efteråret 1928 i anledning af &quot;Klagemuren&quot;, der var i muhamedansk eje, men hvor jøderne havde ret til at holde andagter.

Transjordaniens forhold til England som mandatmagt reguleredes ved en overenskomst af [[20. februar]] [[1928]], hvorefter området udgjorde et [[emirat]] af en vis selvstændighed under kontrol af en britisk resident.

I 1928 afløstes feltmarskalk Plumer af sir [[John Robert Chancellor]] som ''High Commissioner''&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1928/0363.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1928, s. 361]&lt;/ref&gt;.

==== Det arabiske oprør i 1929 ====

I 1929 kom det til et 4 dage langt arabisk oprør, der strakte sig fra fredag den 23. august til mandag den 26. august. Baggrunden var to demonstrationer, som fandt sted den 15. august, hvor en gruppe zionister fejrede mindet af templets ødelæggelse med en procession til Klagemuren og en sørgegudstjeneste i den da snævre gyde foran muren. Da demonstrationen rummede zionistiske flag, taler og sang, blev den af araberne opfattet som en politisk provokation, og dagen efter - der tilfældigvis er profetens fødselsdag - arrangerede araberne en moddemonstration, hvor besøgende fra moskéen el-Aksa gik langs muren og ødelagde nogle af de bønnepapirer, som i henhold til gammel jødisk skik var indstukkede i murrevner. De to demonstrationer forvoldte en vis nervøsitet, og da om lørdagen en fodbold under en jødisk fodboldkamp havnede på en muslimsk ager, opstod der slagsmål, da bolden blev hentet, og en ung jøde fik svære knivsår og døde på sygehus den 20. august. Den følgende dag blev han begravet, og denne udviklede sig til en national jødisk demonstration. Den næste dag var stilhed før stormen, men arabere fra omegnen begyndte i stort tal at komme til byen, og fredag den 23. efter middagsbønnen samledes et stort antal moskébesøgende bevæbnede med knive, geværer, stokke og lignende. Efter gudstjenestens afslutning drog de i grupper til flere jødekvarterer og overfaldt alle jøder på deres vej. Myndighederne var i begyndelsen magtesløs: politistyrken var beskeden og bestod overvejende af arabere, som ikke ansås ganske pålidelige til indgriben mod trosfæller. Om eftermiddagen havde man imidlertid formået at samle nogle hundrede britiske &quot;ekstra konstabler&quot;, blandt andet Oxford-studenter, som var på turistbesøg i den hellige by. Om aftenen ankom panservogne og flyvemaskiner fra en militærlejr ved Ramleh. Det lykkedes her efter at opretholde roen i bymidten, men uroen spredte sig i stedet til Jerusalems omgivelser og i løbet af lørdagen til en række andre byer. Rygter om, at jøderne forsøgte at bemægtige sig eller ødelægge Omars moské spredtes og opildnede den arabiske fanatisme. En omfattende massakre indtrådte om lørdagen i Hebron, grænseuroligheder i Jaffa, et heftigt angreb mod den endnu ret nye jødiske koloni Tel Aviv. Myndighederne fik lørdag eftermiddag forstærkninger i form af 50 mand i flyvemaskiner fra Egypten, og om søndagen kom fra Egypten general Dobbie med 600 mand walesiska tropper, af hvilke mindre styrker sendtes til Jaffa og Tel Aviv. Om mandagen og tisdagen ankom orlogsskibe med marinesoldater fra Malta. Flyvepatruljering blev arrangeret over hele landet, og fredag den 30. august havde general Dobbie fået samlet en så stærk bevogtning, at moskébesøgende forholdt sig i ro. En mindre pogrom i Safed i det nordlige Galilæa betegnede den sidste udløber af urolighederne. Mange enligt beliggende jødiske nybyggergårde var imidlertid blevet plyndrede eller ødelagte. En britisk undersøgelseskommission under ledelse af en pensioneret kolonioverdommer blev sat til at udrede de nærmere omstændigheder omkring urolighedernes opkomst, og i de arabiske lejre ved ørkenranden foretoges massearrestationer og plyndringsbytte blev i stor skala beslaglagt.&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svtidskr/1929/0465.html ''Svensk Tidskrift'' 1929, s. 461-4]&lt;/ref&gt;

==== Befolkningsudviklingen ====

Befolkningsudviklingen frem til 1932 afspejles i to folketællinger gennemførte henholdsvis 1922 og 1931:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! Muslimer
! %
! Jøder
! %
! Kristne
! %
! Andre
! %
! I alt
|-
! 1922
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 590.890
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 78,04
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 83.794
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 11.07
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 73.024
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 9.64
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 9.474
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.25
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 752.048
|-
! 1931
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 759.712
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 73.34
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 174.610
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 16.86
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 91.398
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 8.82
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 9.680
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 0.93
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.035.821
|-
|}
&lt;sup&gt;Kilde: ''American Jewish Year Book'' Vol. 48 (1946-1947), s. 608&lt;/sup&gt;

Trods fremgang for alle hovedkategorier i absolutte tal, var jøderne ene om relativt at gå frem.

=== Palæstina fra 1933 til 1948 ===

{{uddybende|Ha'avara-planen|Femte aliyah|Aliyah Bet}}

[[Fil:Ensign of the Palestine Mandate (1927–1948).svg|thumb|Dette flag blev ført af skibe registrerede i mandatområdet 1927-1948.]]

Tiden fra 1933 til 1940 kendetegnedes ved den nazistiske magtovertagelse i Tyskland, der snart fulgtes af en voksende udvandring til Palæstina:

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! 1932
! 1933
! 1934
! 1935
! 1936
! 1937
! 1938
! 1939
! 1940
! I alt 1932-40
|-
! Indvandring i alt
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 11.289
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 31.977
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 44.143
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 64.146
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 31.671
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 12.475
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 15.263
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 18.433
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 5.611
! style=&quot;text-align:right;&quot;| 253.970
|-
! Jøder
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 9.553
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 30.327
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 42.359
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 61.854
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 29.727
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 10.536
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 12.868
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 16.405
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 4.547
! style=&quot;text-align:right;&quot;| 237.061
|-
! Andre
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.736
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.650
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.784
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 2.292
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.944
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.939
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 2.395
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 2.028
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.064
! style=&quot;text-align:right;&quot;| 16.909
|-
|}
&lt;sup&gt;Kilde: ''American Jewish Year Book'' Vol. 43 (1941-1942), s. 698&lt;/sup&gt;

Medvirkende til den voksende udvandring fra Tyskland til Palæstina var [[Ha'avara-planen|Ha'avara-aftalen]] mellem den nazistiske regering og zionister i Tyskland, der muliggjorde jødisk udvandring på - efter datidens forhold - yderst fordelagtige vilkår: jøder fra Tyskland fik mulighed for at deponere deres formue i en særlig fond ledet af jøder, som dernæst kunne foretage investeringer i varer nødvendige for Palæstinas udvikling. Når skibe med varer og rejsende var vel ankomne, kunne varerne sælges og pengene på vegne af indskyderen bruges til at købe jord for eller gøre andre investeringer, som så ubeskåret gik til indskyderen.

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! År
! 1932
! 1933
! 1934
! 1935
! 1936
! 1937
! 1938
! 1939
! 1940
! 1941
|-
! Tyskland
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 353
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 5.392
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 6.911
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 7.447
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 8.180
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3.601
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 6.733
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 9.490
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 791
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 91
|-
! Østrig
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 928
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 961
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 581
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| *
| style=&quot;text-align:right;&quot;| *
| style=&quot;text-align:right;&quot;| * 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| *
|-
! Polen
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3.156
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 13.125
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 18.028
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 27.291
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 11.588
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3.636
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3.269
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.759
| style=&quot;text-align:right;&quot;| *
| style=&quot;text-align:right;&quot;| *
|-
! Rumænien
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 504
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.411
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 2.031
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3.596
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.444
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 314
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 519
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 424
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 940
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 783
|-
! Tjekkoslovakiet
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 860
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.397
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 643
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 220
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 414
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 492
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 12
|-
! Yemen
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 410
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.287
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.964
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.425
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 754
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 337
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 319
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 148
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 19
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 42
|-
! Litauen
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 241
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.099
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.124
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.967
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 785
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 218
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 160
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 151
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 209
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 707
|-
! Letland
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 170
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 739
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.042
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 507
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 110
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 129
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 94
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 70
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 6
|-
! USA
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 864
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.169
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.171
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 1.638
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 357
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 172
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 94
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 36
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 8
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3
|-
! Storbritannien
| style=&quot;text-align:right;&quot;| **436
| style=&quot;text-align:right;&quot;| **287
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 223
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 83
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 76
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 104
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 177
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 3
|-
! Frankrig
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 544
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 89
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 69
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 105
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 44
| style=&quot;text-align:right;&quot;| 6
|-
|}
:&lt;small&gt;*under Tyskland&lt;/small&gt;
:&lt;small&gt;**hele det engelske imperium&lt;/small&gt;
:&lt;small&gt;Kilde: ''American Jewish Year Book'', diverse årgange&lt;/small&gt;

Allerede i 1933 ramte Palæstina af den første indvandringsbølge fra Tyskland og især Polen. Den 13. oktober udråbes belejringstilstand i Palæstina, efter at en stor indvandring af tyske jøder har fået den allerede tidligere stærke spænding mellem arabere og jøder til yderligere at vokse og ført til blodige sammenstød mellem dem efter, at araberne i protest mod indvandringen har proklameret storstrejke. Tusindvis af arabere forsøgte at trænge ind i en ny bydel i Jerusalem, men forhindredes af militære styrker. Den [[27. oktober]] udbrød nye uroligheder i [[Jaffa (Israel)|Jaffa]], og disse spredte sig til flere andre steder, der iblandt [[Jerusalem]], [[Haifa]] og [[Nablus]]. Blodige kampe indtrådte mellem politi og arabiske demonstranter. Også i [[Transjordanien]] og i [[Syrien]] forekommer uroligheder. Præsidenten for den arabiske eksekutivkomité krævede i protesttelegram til engelske koloniminister, at arabernes rettigheder skulle respekteres og beskyttes. De jødiske [[emigrant]]skibe, som var på vej til Palæstina, må i første omgang omdirigeres til neutrale havne. Fra arabisk side udtryktes over for den engelske overkommissær frygt for, at jøderne truede med at få overvægt i Palæstina og fortrænge araberne fra det økonomiske og industrielle område og at den engelske regering derfor for at få fred skal stoppe den jødiske [[immigration]].&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1933/0293.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1933, s. 291]&lt;/ref&gt; Den 1. november rettede den syriske liga for menneske- og medborgerrettigheder, en panarabisk organisation, en opfordring til [[Folkeforbundet]] om at skride ind mod den jødiske indvandring til Palæstina og mod Englands politik, som man anser går ud på at stifte ufred mellem jøder og arabere. I Transjordanien forekom engelskfjendtlige uroligheder. På den engelske overbefalhavers ordre afspærredes Palæstina helt: Grænserne bevogtedes af engelsk og arabisk militær, og kun personer med officiel tilladelse til at slå sig ned i landet, må passere. Disse tiltag vakte stor bitterhed blandt jøderne, som i [[Tel Aviv]] den 9. december afholder et protestmøde, som resulterede i blodige sammenstød med politiet og afsluttedes med, at soldater ryddede torvet.&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1933/0294.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1933, s. 294]&lt;/ref&gt;

==== Konflikten i 1936 ====
[[File:Resistance of Palestinian men and women.png|thumb|Arabiske oprørere under konflikten i 1936.]]
I 1936 brød nye konflikter ud: udviklingen begyndte, da arabiske landevejsrøvere angreb og plyndrede en bus, hvor efter de udtog tre jøder, som blev skudt ned. Jøderne hævnede sig et par dage senere ved at stikke et par kendte jødefjendtlige arabere ned.&lt;ref&gt;''l'', s. 522&lt;/ref&gt; Den [[20. april]] proklameredes en ny arabisk storstrejke for at tvinge englænderne til at opfylde arabiske krav om, at det skulle forbydes jøder at købe jord i Palæstina og yderligere jødisk immigration forbydes. De foregående års store jødiske indvandringsbølger betød, at araberne i stigende grad frygtede, at en jødisk statsdannelse kunne blive virkeliggjort. Tiden kendetegnedes af lovløshed med mord, bombe, attentater mod toge og mordbrande. Forretningslivet lamslås. Jøderne måtte trække sig ud af Jerusalem, og urolighederne bredte sig også til landdistrikterne. Der blev afsat yderligere engelske troppestyrker for at opretholde ro og orden. Sammentræfninger mellem jøder og arabere samt mellem arabere og ordensmagten hørte til dagsordenen såvel i Jerusalem som i andre byer, der i blandt [[Nazareth]], [[Nablus]], [[Haifa]], [[Gaza]], [[Jaffa (Israel)|Jaffa]] og [[Lydda]]. Udviklingen førte til regulære kampe. De af myndighederne indførte drabelige straffe var uden virkning. Araberne, som modtog hjælp fra officerer fra [[Syrien]] og [[Irak]], blev stadig mere aggressive. I begyndelsen af september ankom 12 bataljoner engelske tropper til Palæstina, hvorved disses antal opgik til 25.000 mand. Araberne opererede entydigt under ledelse af syreren [[Fauzi ed-Din Kaukji]]. Efterhånden blev civilbefolkningen imidlertid trætte af strejken, og det højeste arabiske råd udsattes for pres fra fyrsterne i Arabien, Transjordanien og Irak. Den [[9. oktober]] sendte [[Auni bej]], medlem af den arabiske strejkekomité og leder af det storarabiske uavhængighedsparti, en skrivelse til den engelske overkommissær i Palæstina, hvori han erklærede, at araberne afbrød strejken i &quot;adlydelse af sine konger&quot; og håbede, at den jødiske indvandring snarest ville blive indstillet og almindelig [[amnesti]] bevilget. Den [[12. oktober]] afblæstes strejken, som da med tilhørende uroligheder havde krævet 313 døde.&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1936/0288.html Svenska Dagbladets Årsbok 1936, s. 288f]&lt;/ref&gt;

Baggrunden for de gentagne strejker måtte søges i interne arabiske modsætninger. Den jødiske indvandring indebar en social omvæltning i Palæstina: helt frem til 1. verdenskrig havde landet på det nærmeste været [[feudalisme|et feudalt land]] med forholdsvis få store arabiske jordejere, ofte bosatte i byerne eller udlandet, der udlejede jorden til palæstinensiske bønder, som til gengæld måtte betale en høj jordleje.&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 410f&lt;/ref&gt; Da jøderne begyndte at indvandre, opkøbte de jordlodder (ikke sjældent af ringeste kvalitet: af de ca. 150.000 hektar, som jøderne havde erhvervet, havde over 40.000 hektar været moseland eller steppe&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 413&lt;/ref&gt;) med henblik på [[plantage]]dyrkning, og plantagedrift især af [[appelsin]]er blev sat i gang. Ligeledes var der mange indvandrede jøder, som oprettede [[fabrik]]ker i byerne. Dermed skabtes nye arbejdspladsmuligheder, hvorved de palæstinensiske fæstebønder var mindre motiverede for at fortsætte deres egen jordbrugsdrift - ikke mindst fordi lønningerne var langt bedre end indtjeningsmulighederne ved fortsat feudal jordbrugsdrift. Resultatet var, at palæstinensiske jordbrugere i stigende grad søgte nyt arbejde enten på de jødiske plantager (af ca. 10.000 arbejdere på jødiske appelsinplantager ved Tel Aviv og Jaffa var ca. 7.500 arabere)&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 412; ''l'', s. 523&lt;/ref&gt; eller på de jødisk ejede fabrikker i byerne, og at jordejerne derfor ikke længere med samme held kunne fortsætte den tidligere udplyndring af deres sprog- og trosfæller. Dette fik de arabiske godsejere til aktivt at virke for et stop i den jødiske indvandring og til at true palæstinensere, der søgte arbejde i jødiske foretagender, med mord&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 415&lt;/ref&gt;. Kendetegnende var det, at modstanden mod jødisk indvandring, der alene var betinget af godsejernes fortsatte udbytningstrang og intet havde med arabisk eller islamisk solidaritet at skaffe&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 411&lt;/ref&gt;, var fordelt på tre grupper: det &quot;arabiske parti&quot; under ledelse af [[stormufti]] [[Amin el-Husseini]] og dennes broder [[Dsjemal el Huseini]], det &quot;nationale forsvarsparti&quot; under ledelse af tidligere borgmester i Jerusalem Racheb el Nasjasjibi samt &quot;fremskridtspartiet&quot; under ledelse af Jerusalems daværende borgmester, Khalidi, som alle havde samme program men var splittede på grund af indbyrdes rivalisering.&lt;ref&gt;Langlet (1936), s. 414&lt;/ref&gt;

==== Delingsplaner 1938 ====
[[File:Jewish protest demonstrations against Palestine White Paper, May 18, 1939. King George Ave, Jerusalem.jpg|thumb|Jødisk demonstration imod [[Hvidbogen af 1939]] i [[Jerusalem]] i 1939.]]
I 1938 luftede englænderne en plan om at opdele Palæstina i to områder, et jødisk og et arabisk. Planen gav anledning til voldsom modstand blandt den arabiske befolkning: den 11. oktober vedtog en panarabisk kongres i Kairo en resolution om Palæstina, hvori det blandt andet krævedes, at Balfour-deklarationen skulle erklæres ugyldig, at den jødiske immigration skulle stoppes, at et forslaget om deling af landet opgives, en national arabisk regering dannes og politiske fanger frigives. Hvis disse krav ikke blev opfyldte, opfordredes araberne til at betragte englændere og jøder som fjender.&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/nfm/1938/0819.html ''Nordisk familjeboks månadskrönika'' 1938, s. 771]&lt;/ref&gt; Den [[1. november]] udbrød der en arabisk storstrejke over hele Palæstina, arabiske butikker blev lukkede, og araberne undlod at rejse med tog eller bil hverken som chauffør eller passager; strejkebrydere blev truede på livet. I [[Syrien]] fandt arabiske sympatidemonstrationer sted. Da en engelsk kommission under ledelse af [[John Woodhead]], som i april var rejst til Palæstina for at undersøge delingsplanens gennemførlighed, tillige i sin rapport meddelte, at der var store politiske, administrative og finansielle vanskeligheder forbundne hermed, meddelte den engelske regering den [[9. november]], at man havde opgivet delingsplanen og i stedet ville samle repræsentanter for jøder og arabere i London til et møde for at drøfte situationen. Den engelske regering lod tilkendegive, at man ville indkalde repræsentanter for det jødiske agentur, for araberne i Palæstina og for de arabiske nabolande men ikke for de arabiske ledere, som havde været ansvarlige for den da igangværende bølge af [[mord]] og [[vold]], hvilket indebar, at [[mufti]]en af [[Jerusalem]], som opholdt sig i landflygtighed i [[Damaskus]] og regnedes som hovedmanden bag den arabiske virksomhed, blev udelukket&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/svda/1938/0292.html ''Svenska Dagbladets Årsbok'' 1938, s. 292]&lt;/ref&gt;.

I februar 1939 indkaldte briterne til en konference i London, der skulle afgøre Palæstinas udvikling. Konferencen blev imidlertid hurtigt sprængt, da de arabiske krav om fuldstændig kontrol og afvisning af yderligere jødisk immigration på den ene side og jødiske krav om at omdanne Palæstina til et &quot;jødisk hjem&quot; er uforenelige. Englænderne sætter dog grænser på den jødiske indvandring, hvilket afvises af jøderne den [[27. februar]]. Samme dag gennemfører jøder terrorangreb i Palæstina som reaktion på briternes imødekommenhed over for araberne, og dette forsætter de følgende dage. Den værste jødiske terror finder sted i Haifa, hvor 24 personer død af bomber. Den 1. marts blev konferencen udskudt på ubestemt tid.&lt;ref&gt;''Nordisk Familjeboks Månadskrönika 1939'', s. 276&lt;/ref&gt; Den [[18. maj]] fremlagde englænderne en &quot;hvidbog&quot;, der indeholder beslutningen om, at mandatet skulle ophøre i løbet af ti år og en selvstændig arabisk-jødisk stat oprettes.&lt;ref name=&quot;NFM 279&quot;/&gt; I overgangsperioden på 5 år skulle den jødiske indvandring begrænses til 75.000, hvilket ville indebære, at jøderne ville udgøre 1/3 af befolkningen. Både jøder og arabere afviste forslaget.&lt;ref name=&quot;NFM 280&quot;&gt;''Nordisk Familjeboks Månadskrönika 1939'', s. 280&lt;/ref&gt;

Forbitrelsen blandt jøderne over den engelske beslutning om at forhindre yderligere jødisk indvandring var stor, og i [[1939]] begyndte zionisterne at organisere illegal indvandring til Palæstina.&lt;ref name=&quot;NFM 279&quot;&gt;''Nordisk Familjeboks Månadskrönika 1939'', s. 279, 284&lt;/ref&gt; Den 20. august udstedte briterne et dekret, der bestemmer, at alle illegale immigranter skulle interneres i koncentrationslejre.&lt;ref name=&quot;NFM 286&quot;&gt;''Nordisk Familjeboks Månadskrönika 1939'', s. 286&lt;/ref&gt; Jøderne smugledes ind med både. Det sidste skib, som forsøgte at nå Palæstina under krigen, var båden &quot;Struma&quot;, som imidlertid blev torpederet i [[Sortehavet]] af en sovjetisk [[ubåd]].

I 1942 fremlagdes det zionistiske Biltmore-program, der indebar, at hele Palæstina skulle omdannes til en jødisk stat, fri indvandring og en jødisk hær. De jødiske terroraktioner genoptoges, fortrinsvis rettet mod briterne men også mod arabere og moderate jøder.&lt;ref&gt;Laval, s.569&lt;/ref&gt;

==== Udviklingen efter 2. verdenskrig ====

Efter 2. verdenskrig fortsatte den illegale indvandring. På denne tid var omkring 250.000 jødiske flygtninge placerede i lejre rundt om i [[Europa]]. På trods af stærke opfordringer fra [[USA]]s præsident [[Harry S. Truman]], nægtede de britiske myndigheder at ophæve indvandringsforbuddet og slippe de jødiske flygtninge ind i Palæstina. De jødiske undergrundsgrupper gik derfor sammen om en række angreb mod britiske mål. I [[1946]] blev [[King David Hotel]] i [[Jerusalem]] sprængt i luften og 92 mennesker dræbt. Den vedvarende voldelige situation fik englænderne til at meddele, at de ville ophæve deres Palæstina-mandat og trække sig ud i maj [[1948]].

=== Afviklingen af mandatet ===
Storbritannien annoncerede i februar [[1947]], at de havde til hensigt at afslutte palæstinamandatet og henviste samtidig fremtidige spørgsmål vedrørende Palæstina til [[De Forenede Nationer]].&lt;ref name=&quot;La 570&quot;&gt;Laval, s. 570&lt;/ref&gt; Den [[29. november]] [[1947]] blev [[FN's delingsplan for Palæstina|delingsplanen (FN's Generalforsamling resolution 181)]] vedtaget i [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]] med stemmerne 33-10.&lt;ref name=&quot;La 570&quot;/&gt; Denne delingsplan bestemte at splitte det tidligere Palæstinamandatet i to, hvilket ville resultere i to nye stater: henholdsvis en jødisk og arabisk stat. Endvidere bestemte delingsplanen at skabe et &quot;særligt internationalt regime&quot; – en ''[[corpus separatum]]'' – for byen Jerusalem, som ville blive administreret af FN for at undgå konflikter om byens status.&lt;ref name=&quot;La 570&quot;/&gt;&lt;ref&gt;Best 2003 s. 118–9&lt;/ref&gt; [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]] stillede imidlertid ingen styrker eller andet til rådighed for den kommission, der skulle gennemføre forslaget trods britiske advarsler om følgerne.&lt;ref name=&quot;La 571&quot;&gt;Laval, s. 571&lt;/ref&gt; 

Planen blev pure afvist af den arabiske befolkning i Palæstina&lt;ref name=&quot;La 572&quot;&gt;Laval, s. 572&lt;/ref&gt;, mens den jødiske befolkning accepterede planen&lt;ref name=&quot;La 571&quot;/&gt;, da 56% af området skulle tilfalde en jødisk stat. Jøderne udgjorde på det tidspunkt 33% af befolkningen og ejede 7% af jorden.&lt;ref name = &quot;CIA Factbook — Israel&quot;&gt;{{cite web 
| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html
| date = [[10 August]] [[2006]]
| publisher = [[United States Central Intelligence Agency]]
| title = Israel
| work = [[The World Factbook]]
}}
&lt;/ref&gt; Storbritannien annoncerede umiddelbart efter vedtagelsen af FN's delingsplan, at de ville afslutte palæstinamandatet den [[15. maj]] [[1948]].&lt;ref name=&quot;La 571&quot;/&gt; På Palæstinamandatet sidste dag (den [[14. maj]] [[1948]]) blev oprettelsen af staten [[Israel]] proklameret. Den [[Den israelske uafhængighedserklæring|israelske uafhængighedserklæring]] indeholdte ikke nogen specifikke henvisninger til statens grænse, omend paragraf 14 indeholder et løfte om, at Israel &quot;''er parat til at samarbejde med agenturerne og repræsentanterne for De Forenede Nationer med henblik på at implementere''&quot; resolution 181.&lt;ref&gt;[https://www.mfa.gov.il/mfa/foreignpolicy/peace/guide/pages/declaration%20of%20establishment%20of%20state%20of%20israel.aspx Declaration of establishment of state of israel.aspx]&lt;/ref&gt; Indledningsvis var det på tale at specificere Israels grænser i forening med [[FN's delingsplan for Palæstina|resolution 181]] i landets uafhængighedserklæringen, men dette blev bl.a. afvist af [[David Ben-Gurion]]. Han mente ikke, at Israel skulle forpligte sig til nogle grænser, som araberne alligevel ikke ville acceptere og angiveligt var villige til at gå i krig på baggrund af.&lt;ref&gt;[https://www.mfa.gov.il/mfa/mfa-archive/1999/pages/shelley%20kleiman%20-%20the%20state%20of%20israel%20declares%20ind.aspx shelley kleiman - the state of israel declares ind.aspx]&lt;/ref&gt;

Proklameringen af staten Israel ført omgående til væbnet konflikt, den såkaldte [[Den arabisk-israelske krig 1948|arabisk-israelske krig 1948]].&lt;ref name=&quot;La 572&quot;&gt;Laval, s. 572&lt;/ref&gt; Jøderne erobrede under kampene byerne [[Haifa]], [[Jaffa]] og [[Tiberias]]. Samtidig gennemførte zionister terroraktioner mod den arabiske civilbefolkning, blandt andet massakrer i byerne [[Deir Yarin]] ved Jerusalem og [[Beit El Khouri]] samt sprængningen af den af flygtninge fyldte moske i byen [[El Zaytoum]]. Især [[Irgun|Irgun Zvai Leumi]] og [[Stern-gruppen]] var ansvarlig for disse gerninger. Formålet med disse og andre aktioner var, at fordrive den arabiske civilbefolkning fra områder, som man ønskede indlemmet i den jødiske stat og besat med jødiske bosættere ved zionistisk kolonisation.&lt;ref name=&quot;La 572&quot;/&gt; 

Krigen endte med, at parterne indgik en våbenhvile i [[1949]]. Den såkaldte &quot;[[Grønne Linje (Israel)|Grønne Linje]]&quot; angiver i denne forbindelse de forskellige frontlinjer ved våbenhvilens indtræden. Denne linje fungerede i perioden 1949 og frem til [[seksdageskrigen]] i 1967, som de facto grænser mellem Israel og dets arabiske nabolande. Sammenlignet med den tilbagevende del af palæstinamandatet ved konflikten start i 1948, havde [[Egypten]] taget kontrol over [[Gazastriben]], mens [[Jordan]] yderligere havde taget kontrol over [[Vestbredden]]. Israel havde kontrol over de resterende landområder omfattet af palæstinamandat.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
* Ahron Bregman: ''A History of Israel''; Palgrave Macmillan 2002; {{ISBN|0333676319}}
* Kenneth Cragg: ''Palestine. The Prize and Price of Zion''. Cassel, 1997. {{ISBN|978-0-304-70075-2}}
* Erik de Laval: &quot;Palestinakriget. En krönika om stormakstsintressen och fanatisk nationalism&quot; (''Svensk Tidskrift'', &lt;!-- 19. årgang --&gt; (1948), s. 567-577)] {{sv sprog}}

== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|British Mandate of Palestine}}
* [http://runeberg.org/nfcq/0529.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1925); bind 37; sp. 961-966; opslag: Palestina)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0842.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVIII (1924); s. 798-807; opslag: Palæstina]
* [http://runeberg.org/svtidskr/1922/0312.html anonym: &quot;Judar och araber i Palestina&quot; (''Svensk Tidskrift'', 19. årgang (1922), s. 302-305)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svtidskr/1929/0465.html anonym: &quot;Upprorstilbudet i Palestina&quot; (''Svensk Tidskrift'', 19. årgang (1929), s. 461-464)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/tiden/1938/0175.html (anonym): &quot;Läget i Palestina&quot; (''Tiden'', 30. årgang (1938), s. 171-173)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svda/1925/0280.html ((händelserna 1925 - 21. maj) ''(Svenska Dagbladets Årsbok'', 3. årgang, s. 278)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svda/1933/0293.html ((händelserna 1933 - 13. oktober) ''(Svenska Dagbladets Årsbok'', 11. årgang, s. 293)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svda/1938/0292.html ((händelserna 1938 - 1. november) ''(Svenska Dagbladets Årsbok'', 16. årgang, s. 292-293)]  {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/tiden/1938/0565.html I. Geifat: &quot;Främre Orientens europeisering&quot; (''Tiden'', 30. årgang (1938), s. 561-570)]  {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svtidskr/1936/0528.html -''l''- : &quot;Jäsningen i Palestina&quot; (''Svensk Tidskrift'', 23. årgang (1936), s. 522-524)]  {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/tiden/1936/0412.html E. Langlet: &quot;Problemet Palestina&quot; (''Tiden'', 28. årgang (1936), s. 408-417)] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/svtidskr/1921/0314.html Gustaf Dalman: &quot;Sverige och Palestina&quot; (''Svensk Tidskrift'', 11. årgang (1921), s. 301-310)] {{sv sprog}}</text>
      <sha1>66a5kujs0vqp4gk6y54y544rooemtll</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7048</id>
    <revision>
      <id>42908</id>
      <parentid>40398</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:58:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42908</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="34787" sha1="cyqdu0ad6inh97dmhsq7k5nhjmslvu0" xml:space="preserve">Blandt de tidligste spørgsmål i dansk landsbyforskning var spørgsmålet om landsbyernes oprindelse og i den forbindelse også spørgsmålet, om landsbyer eller enkeltgårde kom først. Svaret på disse spørgsmål har vist sig sværere at give end først antaget, og de hænger begge sammen med et tredje spørgsmål, nemlig om kontinuitet og brud i den forhistoriske bebyggelse.

=== &lt;big&gt;Kriterier for kontinuitet og brud i bebyggelsen&lt;/big&gt; ===
For at gøre begreberne &quot;kontinuitet&quot; og &quot;brud&quot; i bebyggelsen anvendelige må forudsættes, at der kan opstilles klare kriterier for deres brug. I denne sammenhæng kan skelnes mellem:&lt;/br&gt;
- bebyggelsen er blevet fornyet på stedet, det vil sige med hel heller delvist overlapning af det bebyggede område fra en bebyggelsesfase til den næste; i dette tilfælde kan man tale om ''stedkontinuitet'',&lt;/br&gt;
- eller bebyggelsen er blevet flyttet over en kortere afstand, som regel under 1,5 km fra sin tidligere beliggenhed, det vil sige beliggende inden for samme område, som tidligere havde været udnyttet; i så fald kan man tale om ''områdekontinuitet'',&lt;/br&gt;
- eller bebyggelsen blev flyttet over en længere afstand til et sted uden for det område, som tidligere havde været udnyttet (''opgivet'' eller nedlagt. Omvendt kan bebyggelse uden påviselig forgænger i nærheden betegnes som ''nyoprettet'').&lt;/br&gt;
Hvis bebyggelsen består af to eller flere faser, kan den anses for stedfast, ellers ikke.

Spørgsmålet om kontinuitet og brud vanskeliggøres af, at der gennem det meste af jernalderen utvivlsomt foregik en stadig befolkningsvækst, som fra tid til anden førte til, at der blev oprettet nye bebyggelser. Det betyder, at når der konstateres en bebyggelses oprindelse, kan den skyldes enten omflytning eller nyanlæggelse. På samme måde kan en bebyggelses ophør skyldes enten omflytning eller befolkningsnedgang, der på sin side kan være forårsaget af enten udvandring, krige eller epidemier.

Så længe, at det samlede bebyggelsesbillede er yderst mangelfuldt, kan det være vanskeligt at vurdere årsagen til den konstaterede udvikling. Først når der foreligger et tilstrækkeligt omfangsrigt billede af bebyggelsens samlede udvikling, er det muligt at lave en rimelig velbegrundet vurdering af de enkelte muligheder. Et sådan omfangsrigt billede er først fremkommet siden slutningen af det 20. århundrede. Selv om billedet stadig ikke er dækkende for hele landet, er det tilstrækkeligt dækkende i mange egne til for disse at give en kvalificeret vurdering. Dermed adskiller situationen sig afgørende fra den, der eksisterede, da Aksel E. Christensen i 1969 for alvor satte emnet på dagsordenen.

=== &lt;big&gt;Marknavnenes vidnesbyrd&lt;/big&gt; ===
For så vidt angår marknavne på &quot;gammeltofte&quot; på Fyn konstaterer Erland Porsmose, at disse forekommer i 10-17% af landsbyerne bedømt efter endelserne i disses stednavne.&lt;ref name=&quot;EP 1987 42&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 42&lt;/ref&gt; Overvægten i landsbyer, hvis navne menes dannede i tiden forud for eller i vikingetiden, er dog ret beskeden, og den omstændighed, at marknavnene også forekommer i 10% af de landsbyer, der efter deres stednavneendelser at dømme formodes først at være oprettede i middelalder, må indtil videre mane til forsigtighed med hensyn til at afgøre, hvad disse marknavne egentlig vidner om.

=== &lt;big&gt;Forskningshistorie&lt;/big&gt; ===
Oprindeligt mente forskerne, at de kunne give et etnologisk svar på disse spørgsmål, således foreslog O.C. Hansen i 1823, at landsbyernes oprindelse skyldtes, at forhistoriske stammer var gået fra en tilværelse som omvandrende nomader til en tilværelse som bofaste landbrugere. Denne opfattelse blev overtaget af G. Hansen i 1880 og A. Meitzen i 1895. Opfattelsen mødte dog modstand fra P. Lauridsen, der i 1896 mente, at landsbyerne var blevet til som følge af planlægning og &quot;havde fået sin form og skikkelse ved en middelalderlig regulering, der kaldes solskifte.&quot; Denne teori blev dog imødegået af Henrik Larsen i 1918, der påviste, at nogle landsbyer var bolskiftede, ikke solskiftede, og at disse skifter ikke havde påviselig indflydelse på landsbyernes plan.

Tanken om, at landsbyerne var opståede som følge af driftsforhold blev dog ikke opgivet. I Tyskland mente forskerne at kunne påvise, at landsbyerne var opståede som følge af sammenflytning af enkeltgårde i 5. århundrede, det vil sige samme tid som de ældste stednavne blev daterede. I Danmark gjorde Erik Arup sig i et foredrag i 1916 og senere i hans Danmarkshistorie fra 1925 til talsmand for en teori om, at landsbyerne var opståede ved sammenflytning i forbindelse med ibrugtagelsen af hjulploven. Heller ikke denne teori stod uimodsagt, men frem til omkring 1970 var spørgsmålet om landsbyernes oprindelse uafklaret. De ret få arkæologiske udgravninger af landsbyer viste, at landsbyer havde eksisteret allerede i ældre jernalder. Fund af [[digevoldingsagre]] lod sig ligeledes føre tilbage til denne tid, men det stod efterhånden klart, at der måtte være sket en omflytning af bebyggelsen fra lettere (mere sandede) til tungere (mere lerholdige) jorder allerede i ældre jernalder.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 60&quot;/&gt; Fravær af fund af landsbyer fra yngre jernalder blev forklaret med, at disse formodedes at ligge i de nutidige landsbyer, skønt de få udgravninger i disse ikke kunne bekræfte denne antagelse.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 55&quot;&gt;Christensen (1977), s. 55&lt;/ref&gt; Denne teori blev først fremsat af Gudmund Hatt og senere overtaget af Viggo Hansen.

Viggo Hansens undersøgelse omfattede bebyggelsesudviklingen i Vendsyssel og var overvejende (men ikke alene) rettet imod historisk tid. Han hæftede sig blandt andet ved de mange marknavne på &quot;Gammel By Toft&quot; og lignende og drager konklusionen, at &quot;det er naturligt at antage, at der under marknavnet Gammel By Tofte skjuler sig en tidligere bebyggelse&quot;, men antager at omflytning er sket &quot;på et eller andet tidspunkt&quot; uden forsøg på en nøjere tidsfæstelse af denne omflytning.&lt;ref name=&quot;VH 1964 119&quot;&gt;Hansen (1964), s. 119&lt;/ref&gt;

I 1969 satte Aksel E. Christensen som den første fokus på spørgsmålet om bebyggelsens kontinuitet, da han kunne påvise, at der måtte være sket en omlægning af bebyggelsen imellem vikingetid og middelalder, idet der i intet tilfælde kunne påvises direkte kontinuitet.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 37&quot;&gt;Christensen (1977), s. 37&lt;/ref&gt; For den forhistoriske tids vedkommende var materialet mangelfuldt, så han kunne kun i grove træk konstatere, at der også her var sket en omflytning fra lettere til tungere jorder i ældre jernalder i forbindelse med omlægning af landbrugsdriften.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 60&quot;&gt;Christensen (1977), s. 60&lt;/ref&gt;

I 1970-erne gennemførtes på Fyn et arkæologisk projekt om landsbyernes oprindelse ved Torben Grøngaard Jeppesen og Erland Porsmose. Denne undersøgelse bekræftede, at de danske landsbyer tilsyneladende kun havde ligget på samme sted tilbage til middelalderens begyndelse, og at der i forhistorisk tid med ujævne mellemrum måtte være sket omflytninger, der formodedes at hænge sammen med driftsomlægninger. Som argument for denne omflytning blev pege på marknavne på &quot;gammeltofte&quot; og &quot;bytofte&quot;, der formodedes at angive det sted, hvor den tidligere landsby havde ligget.&lt;ref name=&quot;EP 1987 41f&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 41f&lt;/ref&gt; Allerede Viggo Hansen havde i sine studier af bebyggelsen i Vendsyssel fra 1965 været opmærksom på, at der også her forekom marknavne på &quot;Gamle Jord&quot; og &quot;Gamle Agre&quot; og peget på disse som angivende de steder, hvor &quot;en oprindelig bebyggelse, der senere skulle være opgivet til fordel for en sammenflytning omkring den nuværende plads&quot; havde ligget, omend han tilføjede, at &quot;materialet er utilstrækkeligt til at underbygge en sådan teori&quot;. Heller ikke denne teori skulle forblive uimodsat. For landsbyen Røjerup, hvor marknavnet &quot;Bytofte&quot; forekom&lt;ref name=&quot;EP 1987 45&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 45&lt;/ref&gt;, er påpeget, at sporene fundne efter bebyggelse fra vikingetiden på dette sted snarest peger i retning af en enkelt gård, der således ikke er landsbyens forgænger men måske snarere en vikingetidig udflyttertorp, der atter blev opgivet.

Både Grøngaard Jeppesen og Porsmose mente iøvrigt, at forholdene på Fyn pegede imod perioder, hvor bebyggelsen var fordelt på mange små landsbyer på blot nogle få gårde, vekslende med perioder, hvor bebyggelsen blev samlet i færre men større landsbyer.&lt;ref name=&quot;EP 1987 48&quot;&gt;Porsmose (1987), s. 48&lt;/ref&gt; Derimod viste udgravninger i den jyske landsby Vorbasse et afvigende billede: landsbyen havde ligget mere eller mindre samlet og kun flyttet over kortere afstande i en omtrent tusindårig periode, men var ved overgangen til middelalderen flyttet flere hundrede meter til en helt ny beliggenhed.&lt;ref name=&quot;LH 1988 134&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 134&lt;/ref&gt; Senere er det blevet påpeget, at heller ikke begrebet &quot;flytning&quot; er så entydigt endda: meget tyder på, at flytninger er sket gård for gård over et kortere eller længere tidsrum snarere end som en samlet omflytning på samme tid.

I 1981 forsøgte Grøngaard Jeppesen at danne sig et samlet overblik over brud og kontinuitet i bebyggelsen dels i Danmark, dels i Holland og det nordvestlige Tyskland. Han konstaterede, at der i 5. og 6. århundrede var et stort antal nedlæggelser, hvilket efter hans opfattelse &quot;tyder på et generelt brud i bebyggelsen i det nordvesteuropæiske område. Blandt nedlæggelserne er &quot;såvel &quot;fladlandsbebyggelser&quot; som værftbebyggelser, og sidstnævnte peger på en regression snarere end bebyggelsesforlægninger.&quot;&lt;ref name=&quot;GJ 1981 132&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 132&lt;/ref&gt; For Danmarks vedkommende var det &quot;endnu uvist, hvad der sker mellem 5. og 8. årh.&quot;&lt;ref name=&quot;GJ 1981 134&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 134&lt;/ref&gt; 8.-9. århundrede opfattede han som en ny &quot;ekspansionsfase&quot; men &quot;samtidig bebyggelsesforlægninger&quot;. 10.-12. århundrede skete omfattende &quot;bebyggelsesflytninger i Danmark - middelalderlandsbyer anlægges.&quot; 13.-14. århundrede opfattede han som en &quot;middelalderlig nyrydningsfase i Danmark&quot;.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 135&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 135&lt;/ref&gt; Det samlede grundlag for disse fortolkninger var 41 danske og 48 nordvesteuropæiske bebyggelser.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 119ff&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 119, 123-133&lt;/ref&gt; 

Samme emne er senere taget op af Jesper Hansen, der i sin undersøgelse af 190 steder på Fyn er i stand til at tegne et mere nuanceret og først og fremmest bedre dokumenteret billede. Han mener først og fremmest at kunne godtgøre en afgørende omlægning af bebyggelsen omkring år 600 og opfatter bebyggelsen som værende fast efter dette tidspunkt. Dermed imødegår han Grøngaard Jeppesen og Porsmoses opfattelse af, at landsbybebyggelsen først skulle have fundet sin endelige beliggenhed på overgangen mellem vikingetid og middelalder.

=== &lt;big&gt;Oversigt&lt;/big&gt; ===

I et forsøg på at skabe overblik over problemstillingen har der været opstillet tabelagtige oversigter over de kendte, det vil sige daterede, tilfælde af oprettelser og nedlægninger af bebyggelser. Sådanne oversigter er ikke uden problemer, blandt andet fordi de sker på grundlag af tidsperioder, og de tidsmæssige kriterier ikke er de samme, lige som de kan være problematiske, fordi de ikke falder sammen med arkæologiske tidsinddelinger. Deres betydning er derfor, at de kun kan være vejledende for udviklingsforløbet.

=== Fyn og Jylland ===
En oversigt over kontinuitet og brud i keltisk jernalder, romersk jernalder, germandsk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder ser pr 2021 således ud:

{| border=&quot;1&quot; class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Tidsrum
! Samlet antal&lt;br/&gt; Jylland
! Nedlagte&lt;br/&gt; Jylland
! Fortsatte&lt;br/&gt; Jylland
! Nyoprettede&lt;br/&gt; Jylland

! Samlet antal&lt;br/&gt; Fyn
! Nedlagte&lt;br/&gt; Fyn
! Fortsatte&lt;br/&gt; Fyn
! Nyoprettede&lt;br/&gt; Fyn
|-
| 500-400 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- 
|-
| 400-300 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- 
|-
| 300-200 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|2 
|-
| 200-100 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|1 ||align=center|2 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|4 
|-
| 100 f.Kr.-0 ||align=center|1 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|4 ||align=center|1 ||align=center|- ||align=center|1 
|-
| 0-100 e.Kr. ||align=center|5 ||align=center|2 ||align=center|3 ||align=center|10 ||align=center|43 ||align=center|3 ||align=center|40 ||align=center|16 
|-
| 100-200 ||align=center|13 ||align=center|10 ||align=center|3 ||align=center|4 ||align=center|56 ||align=center|- ||align=center|- ||align=center|- 
|-
| 200-300 ||align=center|7 ||align=center|2 ||align=center|5 ||align=center|7 ||align=center|100 ||align=center|13 ||align=center|87||align=center|12
|-
| 300-400 ||align=center|12 ||align=center|5 ||align=center|7 ||align=center|2 ||align=center|99 ||align=center|12 ||align=center|87 ||align=center|9 
|-
| 400-500 ||align=center|9 ||align=center|5 ||align=center|4 ||align=center|4 ||align=center|96 ||align=center|39 ||align=center|57 ||align=center|1
|-
| 500-600 ||align=center|8 ||align=center|6 ||align=center|2 ||align=center|4 ||align=center|58 ||align=center|52 ||align=center|6 ||align=center|8
|-
| 600-700 ||align=center|6 ||align=center|4 ||align=center|2 ||align=center|4 ||align=center|14 ||align=center|9 ||align=center|5 ||align=center|9
|-
| 700-800 ||align=center|6 ||align=center|1 ||align=center|5 ||align=center|9 ||align=center|18 ||align=center|1 ||align=center|17 ||align=center|7
|-
| 800-900 ||align=center|14 ||align=center|5 ||align=center|9 ||align=center|2 ||align=center|24 ||align=center|3 ||align=center|21 ||align=center|12
|-
| 900-1000 ||align=center|11 ||align=center|4 ||align=center|7 ||align=center|2 ||align=center|33 ||align=center|7 ||align=center|26 ||align=center|30
|-
| 1000-1100 ||align=center|9 ||align=center|8 ||align=center|1 ||align=center|1 ||align=center|56 ||align=center|6 ||align=center|50 ||align=center|10
|-
| 1100-1200 ||align=center|2 ||align=center|1 ||align=center|1 ||align=center|1 || align=center|60 ||align=center|10 ||align=center|50 ||align=center|5
|}
:''Tabellen angiver først det samlede antal ved periodens begyndelse, det vil sige udgangen af det foregående århundrede. Dernæst angives antallet af nedlagte bebyggelser, så bebyggelser der fortsætter gennem hele århundredet. Endelig angives antallet af nyoprettede bebyggelser. Bemærk, at enkelte bebyggelser kan være nyoprettede og nedlagte indenfor samme tidsrum. Der må tages forbehold for dateringerne, da nogle af disse åbenbart er sket på et ret løst grundlag&lt;ref name=&quot;LB 2000 32-62&quot;&gt;Boye (2019), s. 32-62&lt;/ref&gt; og undertiden kun til en hovedperiode fx ældre germansk jernalder. Men da denne periode omfatter tidsrummet fra 375 til 520 e.Kr., er det klart, at det er uheldigt, når tidsrammen således strækker sig ind i tre århundreder. Det er derfor muligt, at billedet i nogen grad vil ændre sig med nye og forbedrede dateringsmåder. Et andet problem består i, at mange arkæologiske udgravninger ikke er beskrevet fyldestgørende, og at dateringerne derfor kun er foreløbige.&lt;ref name=&quot;LB 2000 17&quot;&gt;Boye (2019), s. 17&lt;/ref&gt; Det må dog formodes, at antallet af dateringer allerede nu kan anses for værende stort nok til, at hovedtrækkene i bebyggelsesbilledet ikke ændrer sig.''
:kilder: 
:''Jylland'': Torben Grøngaard Jeppesen, s. 128; 
:''Fyn'': Jesper Hansen, s. 73

I den udstrækning, disse oplysninger er repræsentative, tegner der sig visse markante forskydninger. Som forklaring på bebyggelsesudviklingen må ses på driftsudviklingen i landbruget, der atter skyldes befolkningsudviklingen og det pres, denne satte på landbrugets ydeevne&lt;ref name=&quot;GJ 1981 143&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 143&lt;/ref&gt;:

Endnu i begyndelsen af romersk jernalder skete en række nyoprettelser især i Jylland, hvilket afspejler en befolkningsvækst, og derfor også at den da værende driftsform med keltiske agre endnu var i stand til at brødføde den voksende befolkning.

Omkring år 200 indtraf et stort antal nyoprettelser på Fyn. I Jylland sker der både et stort antal nedlæggelser og et stort antal oprettelser. Dette falder sammen med det tidsrum, hvor de keltiske agre menes at være opgivet. Det forekommer sandsynligt, at der er en sammenhæng. Det må formodes at betyde, at de keltiske agre nu havde nået grænsen for sin ydeevne, og at en driftsomlægning måtte til for at brødføde en yderligere voksende befolkning.

I 300-tallet sker en række oprettelser i Jylland, hvilket taler for befolkningsvækst.

I løbet af 400-tallet skete et stort antal nedlæggelser på Fyn og i Jylland, hvilket bekræfter Grøngaard Jeppesens iagttagelse. Det er nærliggende at se dette i sammenhæng med en udvandring af jyder, angler og saksere til England, selvom Fyn ikke hører til disse områder.

I løbet af 500-tallet skete yderligere et stort antal nedlæggelser. Det er nærliggende at se dette i sammenhæng med Fimbulvinteren år 536, der skal have haft katastrofale følger for befolkningen. Men det er også på denne tid, at danerne opnåede herredømme i landet, og det kan vel ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng med denne begivenhed.

I løbet af 700-tallet skete et antal nyoprettelser i Jylland, hvilket må tilskrives fornyet befolkningsvækst efter Fimbulkrisens afslutning.

Omkring år 1000 skete et stort antal nyoprettelser. Det er nærliggende at se disse som torper oprettede ved udflytninger fra eksisterende landsbyer, men en del udgøres måske også af stormandsgårde og lignende. I Jylland skete der tillige et stort antal nedlæggelser, der dog reelt nok skyldtes flytninger i forbindelse med driftsomlægninger.

Derimod tegner torpdannelser i 1100-tallet sig dårligt nok i det jyske og fynske bebyggelsesmateriale.

=== Sjælland ===
For Sjællands vedkommende er spørgsmålet om kontinuitet og brud i bebyggelsen nærmest fraværende. Det skyldes, at indtil årtusindskiftet var der næsten ingen udgravede bebyggelser fra hele jernalderen, og de få, der var, var kun mangelfuldt afrapporterede i udgravningsredegørelser. Det eneste, som man med rimelighed kunne sige, var, at der åbenbart var et brud på overgangen mellem vikingetid og middelalder.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 127+&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 127f, 135&lt;/ref&gt; Dette brud bekræftedes af en række marknavne på &quot;Gammeltofte Agre&quot; og &quot;Gammelby Agre&quot;&lt;ref name=&quot;LBM 1997 24+&quot;&gt;Madsen (1997), s. 24, 69&lt;/ref&gt;, hvilke øjensynligt afspejlede beliggenheden af en vikingetids forgænger til den middelalderlige bebyggelse. Men dette brud må imidlertid snarest opfattes som følgen af en omflytning snarere end et egentligt kortere eller længere varende ophør i bebyggelsen. Efter årtusindskiftet har der været talrige udgravninger af bosættelser fra jernalderen, men afrapporteringen er fortsat fortvivlende mangelfuld. Dertil kommer, at i mange tilfælde hviler en datering af bebyggelser ikke på absolutte dateringer men alene på typologiske træk ved husene så som deres størrelse, konstruktion og ruminddeling.&lt;ref name=&quot;LB 2000&quot;&gt;Boye (2019)&lt;/ref&gt; Hvad der på det foreliggende grundlag med rimelig sikkerhed tør siges, er følgende:

I nogle tilfælde kan konstateres ubrudt bebyggelse fra bronzealder ind i keltisk jernalder.

En række bebyggelser har deres oprindelse i keltisk jernalder. Nogle af disse fortsætter ind i ældre romersk jernalder, eventuelt ved en mindre omflytning. Tilsyneladende sker der et brud i yngre romersk jernalder, vel omkring 320 e.Kr. Det er nærliggende at sætte dette brud i forbindelse med en driftsomlæggelse fra keltiske agre til indmark-udmarks brug på denne tid, idet der samtidig er sket en sammenflytning af tidligere spredte og ret små landbrugsbebyggelser, herunder enkeltgårde, til større landsbyer.&lt;ref name=&quot;LH 1988 155&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 155&lt;/ref&gt; Denne omlægning af landbrugsdriften synes at falde sammen med, at rug bliver optaget som ny afgrøde.&lt;ref name=&quot;LH 1988 156&quot;&gt;Hedeager (1988), s. 156&lt;/ref&gt;

En række bebyggelser rækker fra yngre romersk jernalder ind i ældre germansk jernalder, dvs. til tiden 320-520 e.Kr. Så indtræder tilsyneladende et nyt opbrud. Der kan tænkes to mulige forklaringer på bruddet i første del af 500-tallet: enten kan det hænge sammen med &quot;fimbulvinteren&quot; år 536, der kan have ført til hungersnød og til et kraftigt fald i befolkningen&lt;ref name=&quot;MA 2001 28ff&quot;&gt;Axboe (2001), s. 28-32&lt;/ref&gt;, eller det kan hænge sammen med en mulig politisk omvæltning, der førte til, at der opstod et nyt magtcenter i Lejre og i forbindelse hermed en regulering af bebyggelse og landbrugsøkonomien i det område, som hørte under det nye magtcenter. Den ene forklaring udelukker ikke automatisk den anden. Til støtte for den første teori taler både dateringen af bebyggelser nedlagt og oprettet omkring dette tidspunkt og et stort antal guldfund, der er blevet tolket som ofringer for at bringe solen tilbage.&lt;ref name=&quot;MA 2001 28ff&quot;/&gt; Til støtte for den anden antagelse taler, at det netop er fra denne tid, at storgårde som fx. Tissø i Vestsjælland&lt;ref name=&quot;BG+ 2009 211ff&quot;&gt;Gotfredsen og Thomsen (2009), s. 211-220&lt;/ref&gt; begynder at dukke op, hvilket tyder på, at en ny overklasse har etableret sig. Selv om man ikke kan udelukke, at dette også til dels kan være følgen af en intern social udvikling i den foregående tid, er den nye udvikling meget markant. Da den ydermere følges op af, at billeder med motiver fra nordisk gudelære dukker op på samme tid&lt;ref name=&quot;MA 1990 18ff&quot;&gt;Axboe (1990), s. 18-27&lt;/ref&gt;, bestyrker dette formodningen om en markant social og religiøs forandring.

En række bebyggelser rækker fra yngre germansk jernalder til ind i vikingetid. Omflytningen på grænsen mellem vikingetid og middelalderen kan allerede anses for fastslået. Bruddet på overgangen mellem vikingetid og tidlig middelalder skal sandsynligvis ses i forbindelse med en driftsomlægning af markerne omkring landsbyerne til en form for blokagre, hvilket har krævet, at der så vidt muligt var marker i alle retninger omkring landsbyerne.&lt;ref name=&quot;GJ 1981 4ff&quot;&gt;Grøngaard Jeppesen (1981), s. 4-9&lt;/ref&gt;

Der findes en række tilfælde, hvor bebyggelser øjensynligt fortsætter ubrudt over de udpegede tidspunkter for brud i bebyggelsen andre steder. Disse landsbyer modsiger ikke forekomsten af disse brud men må opfattes som tilfælde, hvor bebyggelsen har været i stand til at overvinde årsagen til disse brud andre steder. Det kan fx. være tilfældet, hvis en bebyggelse fortsat har haft en fordelagtig beliggenhed også efter en driftsomlægning af landbruget. Således betingede omlægning til blokagre ikke en flytning af landsbyer, der i forvejen lå omtrent midt i deres dyrkningsområde.

Vigtigst i denne sammenhæng er, at der synes at være klare paralleller mellem bebyggelsesudviklingen især på Sjælland og på Fyn, mens billedet i Jylland afviger noget.

=== &lt;big&gt;Eksempler&lt;/big&gt; ===

Skal man nå til en nærmere afklaring af spørgsmålet, må man se på de enkelte, konkrete tilfælde. Kun her er det muligt at afgøre, om der er tale om et virkeligt brud i bebyggelsen, eller om der &quot;kun&quot; er tale om omflytninger af bebyggelser, måske i forbindelse med at bygningerne alligevel skulle fornyes. De følgende eksempler er ikke nødvendigvis de mest representative, men de er under alle omstændigheder illustrative for problemet.

=== Vorbasse ===
Landsbyen Vorbasse i det sydlige Midtjylland blev udgravet omkring 1980. Udgravningerne viste angiveligt &quot;en ubrudt rækkefølge fra århundredet før Kristi fødsel til slutningen af vikingetid - hvorefter den uden tvivl fortsætter i nutidens Vorbasse, hvis ældste bygning er den romanske kirke. I det 1200 år lange tidsrum har der inden for et område på henved én kvadratkilometer været otte landsbyer, den ene anlagt, når den anden blev forladt. Hver by har bestået på samme sted gennem 100-200 år, hvorefter den er flyttet nogle få hundrede meter. I området er fundet fem mindre gravpladser hørende til forskellige landsbyer.&quot;&lt;ref name=&quot;SH 1984 20f&quot;&gt;Hvass (1984), s. 20-21&lt;/ref&gt; Udgravningen efterlader således ingen tvivl: bebyggelsen har været ubrudt, og der er kun sket mindre omflytninger over korte afstande. Nogle egentligt brud synes der ikke at have været tale om.

=== Jelling ===
Jelling i Østjylland er blevet kendt for sit kongesæde, og naturligvis har der været interesse for baggrunden for og årsagen til dettes opkomst. Omfattende arkæologisk udgravninger har afdækket flere mindre bosættelser, i kronologisk rækkefølge: Syrenlunden (500-200 f.Kr. og 200-400 e.Kr.), Søndergård 2 (500-0 f.Kr.), Plantagevej (500 f.Kr.-200 e.Kr.), Fårup (0-200 e.Kr.), Haughus I (0-400 e.Kr.), Haughus 2 (0-200 e.Kr. og vikingetid), Søndergård 1 (200-550 e.Kr.), Skinbjerg (200-550 e.Kr.), Rønnelunden (200-400 e.Kr.), Grangaard Allé (300-700 e.Kr.), Skovgade (vikingetid), Møllegade (vikingetid). Samlet tegner de mange bebyggelser således et næsten ubrudt bebyggelsesforløb med flere samtidige bebyggelser, dog &quot;er bebyggelsessporene fra yngre germansk jernalder omkring 700 og op til 900-tallet stort set ikke til at se&quot;. Udgraverne mener selv, at forklaringen kan være, at &quot;de yngre elementer skjuler sig blandt stolpehulsmylderet fra de ældre landsbyer&quot;. Konklusionen må derfor være, at bebyggelsen med en til vished grænsende sandsynlighed har været ubrudt.&lt;ref name=&quot;CLKBJ 2018 14&quot;&gt;Lindblom og Juul (2018), s. 9-15&lt;/ref&gt;

=== Københavns Vestegn ===
På Københavns Vestegn er der i de første årtier af 2000-tallet foretaget omfattende udgravninger, der har afdækket et stort antal bebyggelser strækkende sig fra keltisk jernalder til germansk jernalder. Da all disse bebyggelser ligger med forholdsvis korte indbyrdes afstande, er det overvejende sandsynligt, at der også her er tale om, at samme bebyggelse er blevet omflyttet, når den gamle bebyggelses jordgravede stolper var begyndt at rådne, og bebyggelsen derfor under alle omstændigheder skulle fornyes.&lt;ref name=&quot;LB 2000&quot;/&gt;

Som et enkelt, konkret eksempel på denne bebyggelseskontinuitet skal nævnes en enkeltgård i Torstorp Nørreby. I dette tilfælde er påvist 8 enkeltgårde, hvis etableringer og afslutninger for de 7 gårdes vedkommende er blevet daterede således, at de kan have afløst hinanden ubrudt fra keltisk jernalder til ind i germansk jernalder: &quot;Ser vi bort fra bronzealdergården, der tidsmæssigt falder for sig selv, synes alle at danne en jævn række - hver gang en gård forsvandt, trådte en anden straks i dens sted. Spørgsmålet bliver nu, om hver ny gård er opført af tilflyttere, folk udefra, eller om det er de samme mennesker, den samme slægt, der har skiftet opholdssted, sådan at de syv jernaldergårde i virkeligheden er at regne for en og den samme. De to tilfælde, hvor en gård er bygget oven på en ældre gård, taler for det sidste&quot;. Hvad der derefter er sket, er ikke afklaret, men der kan være foregået en samling af bebyggelsen i landsbyer, hvorved sådanne enkeltgårde for en tid helt forsvandt. Under alle omstændigheder synes et egentlig brud tidligst at være sket i 500-tallet.&lt;ref name=&quot;PR 1986 11-14&quot;&gt;Rønne (1986), s. 11-14&lt;/ref&gt; 

=== Mørdrup ===
I den tidligere Tikøb kommune er der foretaget to arkæologiske udgravninger med få hundrede meters mellemrum. Den ene udgravning, øst for Kelleris Hegn, har afdækket en landsby i flere faser fra slutningen af keltisk jernalder til romersk jernalder. Den ældste bebyggelse synes at gå tilbage til bronzealder, men er kun ufuldstændigt udgravet og synes at fortsætte ind i skoven. En lidt yngre fase stammer fra ældre keltisk jernalder, fortsætter ind i yngre keltisk jernalder og romersk jernalder, idet bebyggelsen synes at være fornyet på samme sted flere gange. Den yngste fase fra ældre germansk jernalder ligger lidt nordligere og dermed tættere på Rolighedsmoserne og Svinebækken.&lt;ref name=&quot;JSA 2021&quot;&gt;Andersen (2021)&lt;/ref&gt; Den anden udgravning, nord for Kelleris Hegn, har afdækket en enkeltgård i flere faser strækkende sig fra 300-tallet til omkring år 700. Det kan ikke afgøres, om denne yngre bebyggelse er en &quot;afløser&quot; for den ældre, men hverken tidspunkterne for ophøret af den ældre og begyndelsen af den yngre, eller deres indbyrdes afstande taler imod dette. Begge steder er der fundet spor efter jernudvinding, så det er sandsynligt, at der er tale om en kontinuerlig virksomhed, selvom denne på et tidspunkt er flyttet. Også marknavnet &quot;Myre Engen&quot;&lt;ref name=&quot;LBM 1997 29&quot;&gt;Madsen (1997), s. 29&lt;/ref&gt;, det vil sige &quot;moseengen&quot;, hentyder til udnyttelse af mosemalm. Da der yderligere kendes et marknavn, &quot;Gammelby Agre&quot;, nogle få hundrede meter øst for den yngre bebyggelse på landsbyen Mørdrups marker, hvilket kunne henvise til forgængeren for denne landsby, og da Mørdrup betyder &quot;udflytterbebyggelsen ved mosen&quot; og den yngre bebyggelse faktisk ligger nær et større moseområde, nu kaldet Rolighedsmoserne, hvilket den nuværende landsby ikke gør, skønt der også vest for denne landsby findes spor efter jernudvinding&lt;ref&gt;&quot;Jernudvindingsovne&quot;, s. 4&lt;/ref&gt;, tolkes forholdene således, at der har været tale om en ubrudt bebyggelse med flere mindre omflytninger.&lt;ref name=&quot;KD 2022 3ff&quot;&gt;Damgaard (2022), s. 3-7&lt;/ref&gt; Også i dette tilfælde er der således sandsynligvis tale om en ubrudt bebyggelse, omend denne har forandret karakter og beliggenhed over tid.

=== Sammenfatning ===
Selv om der kun er tale om noglå få tilfælde, synes konklusionen at være klar: i takt med, at flere bopladser findes og udgraves, tegner der sig i stigende grad et ''kontinuert'' bebyggelsesforløb uden egentlige brud. Det må enses for sandsynligt, at eksisterende &quot;huller&quot; efterhånden vil blive udfyldte således, ar man kun kan tale om ''omflytninger'', ikke om egentlige brud. Disse omflytninger kan være sket i forbindelse med, at bygningerne alligevel skulle fornyes. Man har da grebet til både at omflytte bebyggelsen og at &quot;opdatere&quot; den med hensyn til indretning, fordi driftsøkonomien udviklede sig over tid.

=== &lt;big&gt;Konklusion&lt;/big&gt; ===

Endelige svar på spørgsmålet om kontinuitet og brud i Danmarks forhistoriske bebyggelse er stadig ikke givet, men noget kan der siges: &lt;br/&gt;
- det står klart, at bebyggelsen fra tid til anden er flyttet fra en beliggenhed til en ny, som regel i nærheden, det vil sige højst nogle få hundrede meter fra den tidligere beliggenhed. Det gælder dog ikke altid: nogle bebyggelser er tilsyneladende blevet opgivet uden, at der kan påvises en afløser i nærheden. I sådanne tilfælde må det undersøges, om der er sammenfald med klimatiske/driftsmæssige eller politiske begivenheder&lt;br/&gt;
- bebyggelserne har vekslet mellem at være mere eller talrige. I nogle tilfælde kan ses, at gårde og huse kommer til, i andre tilfælde at bebyggelsen er indskrænket, og at måske en enkelt gård afløser den tidligere landsby.&lt;br/&gt;
- flytninger er øjensynlig ikke så entydigt omfattende som tidligere antaget: omflytninger er ofte sket gård for gård og over en vis periode.&lt;br/&gt;
- flytninger kan være kortere eller længere: i nogle tilfælde er landsbyer blevet fornyede omtrent på samme sted, hvor de lå, da de gamle konstruktioner var nedslidte eller forrådnede og skulle udskiftes, i andre tilfælde er der sket en større eller mindre omflytning, sandsynligvis under hensyn til, at der også skete forandringer i selve driftsformen. Dermed bliver selve flytningsbegrebet noget flydende.&lt;br/&gt;
- det står fast, at marknavne undertiden kan henvise til beliggenheden af en tidligere bebyggelse, men forholdene er langt fra undersøgt tilstrækkeligt til, at der kan siges noget endeligt om hvorfor, hvordan og hvornår sådanne forandringer i bebyggelsen er sket.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Anonym: &quot;Jernudvindingsovne og produktionsaffald fra Mørdrup. Et jernudvindingsfund fra Nordsjællands ældre jernalder&quot; (udateret)
* Jakob Schlein Andersen: &quot;Kelleris Hegn. Beretning for forundersøgelse &amp; udgravning foretaget henholdsvis d. 24, september-d. 14. oktober 2020, d. 15. marts-d. 15. oktober 2021&quot; (Museum Nordsjælland: ''Jnr,: MNS50511 Kelleris Hegn. SLKS J.nr,: 20/10966'')
* Morten Axboe: ''Året 536''; ''Skalk'' 2001 Nr. 4; s. 28-32
* Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}
* Linda Didia Boye: ''Den typologiske udvikling af østsjællandske huse fra førromersk til germansk jernalder''; Københavns Universitet 2019
* Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; Akademisk Forlag, København 1977; {{ISBN|87-500-1732-2}}
* Kjeld Damgaard: &quot;Mørdrup i ældre tid&quot; (''Egebækken'' Nr. 73; december 2022; s. 3-28)
* Anne Birgitte Gotfredsen og Lone Gebauer Thomsen: &quot;Three pit-houses of the magnate's residence at Lake Tissø&quot;(i: Linda Boye (red.): ''The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives''; København 2011; {{ISBN|978-87-87483-22-3}}; s. 211-220)
* G. Hansen: &quot;Agrarhistorische Abhandlungen&quot;; Leipzig 1880
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', bind 7; 1964)
* Gudmund Hatt: &quot;Oldtidens Landsby i Danmark&quot; (''Fortid og Nutid'', 1936)
* Lotte Hedeager: Jernalder (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'' I: Oldtid og middelalder; {{ISBN|87-7526-073-5}}; s. 109-203 
* Steen Hvass: &quot;Årtusinders landsby&quot; (''Skalk'' 1984 Nr. 3; s. 20-30)
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Middelalderlandsbyens opståen&quot; (''Fynske Studier XI'', Odense Bys Museer, Odense 1981; {{ISBN|87-87162-11-3}})
* Torben Grøngaard Jeppesen: &quot;Ploven og vikingerne&quot; (''Skalk'' 1981 Nr 6, s. 4-9)
* P. Lauridsen: &quot;Om gamle danske Landsbyformer&quot; (''Årbøger'', 1896)
* Charlotta Lindblom &amp; Katrine Balsgaard Juul: &quot;Jelling før Gorm&quot; (''Skalk'' 2018 Nr 3, s. 9-15)
* Lars Bjørn Madsen: ''En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681''; Helsingør Kommunes Museer 1997; {{ISBN|87-89120-36-1}}
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences'', Vol 109; Odense Universitetsforlag 1987; {{ISBN|87-7492-650-0}})
* Preben Rønne: &quot;Gård på vandring&quot;  (''Skalk'' 1986 Nr 5, s. 11-15)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>cyqdu0ad6inh97dmhsq7k5nhjmslvu0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skudehandelspladser i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7058</id>
    <revision>
      <id>42952</id>
      <parentid>40146</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:48:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42952</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="83730" sha1="kdeazkc4v93zh2grrh9kxo36az3ld04" xml:space="preserve">[[File:Vid lastageplatsen Lökken vid Vesterhafvet - Nordiska taflor - no-nb digibok 2014031428010-95.jpg|320px|thumb|Skude under ladning. Illustration hentet fra bogen ''Nordiska taflor'' udgivet af Albert Bonnier i 1873.]]
Skudehandelspladser betegner de steder langs kysten, hvor landalmuen udførte deres landsbrugsprodukter for at bringe dem til marked og omvendt indførte varer til eget forbrug eller forhandling. Sådanne steder kaldes undertiden for bondehavne eller udskibningssteder.&lt;ref name=&quot;HV 1970 63&quot;&gt;Hansen (1970), s. 63&lt;/ref&gt;

Frem til Den sorte Død spillede kysterne en beskeden rolle i landalmuens liv: havet kunne ikke fremme hverken kornavl eller husdyrhold. Men under den nye befolkningsvækst i senmiddelalderen begyndte kyststrækninger og småøer at spille en stadig større rolle: tidligere var fiskeri drevet som en binæring dels i søer og åer i indlandet, dels som sæsonfiskeri ved havkysten. Samtidig betød de fremvoksende købstæder både i og uden for Danmark tillige fremkomsten af nye markeder, hvor landalmuen kunne forhandle sig til de varer, som man ikke selv kunne producere. I takt med, at kysterne fik vedvarende beboelse, måtte landalmuens fiskeri samt søfart og handel komme til at spille en stadig voksende rolle. For købstæderne måtte denne virksomhed opfattes som en trussel mod deres næringsgrundlag, og talrige tvister om rettigheder og begrænsninger heri indtraf, men som helhed opretholdt landalmuen sine rettigheder - dog med en stadig understregning af, at man kun måtte handle med egne varer og købe til eget forbrug. I praksis lod disse begrænsninger sig ikke opretholde, blandt andet fordi herregårdene så en egen interesse i at kunne fremme en sådan virksomhed med de muligheder, dette gav dem selv afgiftsmæssigt og på anden vis.

For bønderne betød denne udvikling, at de havde valgmuligheder mellem at sælge til nærmeste købstad eller at lade deres varer udskibe og fragte til fjerne udenlandske markeder. Begge disse muligheder blev udnyttede, og skudehandelspladser blev derved en forbindelsesvej til sikring af afsætningsmarkeder og af anskaffelse af goder og nødvendige varer, som den ellers selvforsynende landbrugsdrift ikke kunne sikre.

Enkelte steder gik udviklingen så langt, at sejlads efterhånden blev hovednæringen.&lt;ref name=&quot;AS 1966 240&quot;&gt;Sandklef (1966), s. 240&lt;/ref&gt; Sådanne steder udviklede sig til egentlige [[Skipperbyer i Danmark|skipperbyer]], hvor indbyggerne sejlede så længe, farvandene tillod det og ofte mellem steder fjernt fra hjemmet. Nogle skudehandelspladser blev officielle [[Ladepladser i Danmark|ladepladser]] for købstæder beliggende i indlandet.

=== &lt;big&gt;Skudehandelspladsernes forudsætninger&lt;/big&gt; ===
Betingelserne for, at skudehandelspladser kunne udvikle sig, var dels egnede og helst beskyttede landingspladser for både og skibe, dels et bagland eller opland at betjene.

Som regel var det et ringe udbytte af landbruget, der fik bønderne til at sikre sig ekstra indkomster ved binæringer&lt;ref name=&quot;AS 1966 239&quot;&gt;Sandklef (1966), s. 239&lt;/ref&gt;, og nogle steder fx i det nordlige Halland blev søfart efterhånden en mere betydningsfuld indtægtskilde end landbrug.&lt;ref name=&quot;AS 1966 240&quot;/&gt;

=== Kystens beskaffenhed ===
Kendetegnende for Skagerakkysten, hvor skudehandelen på Norge fandt sted, var, at der var 1-3 sandrevler langs med hele kysten. Disse bevirkede, at der var en vekselvirkning mellem lavere og dybere bundforhold ud fra kysten. Forholdene blev i 1802 beskrevet således: &quot;Kysten her (ved Vestervig) er omgivet af 3 Sandrevler, hvilke 3 Revler ogsaa findes ved Agger og Hanstholmen; men imellem disse 2de Steder ere ikkun 2 Revler; og da den inderste af disse paa sine Steder ligger Landgrunden meget nær, saa antages paa nogle Steder f. Ex. ved Vorupøre, endog kun 1 Revle, endskiønt en dyb Rende dog adskiller den inderste Revle fra Landgrunden. Man kan endog paa Landet let adskille Revlerne, da man tydeligen seer Bølgerne at brydes paa enhver af dem. Ved Agger, hvor dere ere 3 Revler, ligger den yderste omtrent 200 Favne; men den inderste neppe 10 Favne fra Land. Undertiden er paa den yderste ikkun 6-7 Alen Vand, og paa den inderste kun 1-2 Alen. Imellem Revlerne derimod ere vel 14 Favne Vand. Udenfor Revlerne bliver dybt Vand indtil 19 Favne, derpaa grundere med 11 Favne, derpaa omtrent 2 Mile fra Landet igjen dybere med 13 Favne Vand. Ved Klitmølle hvor der ere 2 Revler, ligger den yderste 60 Favne fra Landet og har 5 Fod Vand, hvor indenfor er dybt Vand; den inderste Revle er ganske nær Landgrunden og har kun 3 Fod Vand, imellem denne og Landet er atter en dyb Rende. Foruden Revlerne forekommer ogsaa hist og her enkelte Udgrunde. Paa nogle Steder, som udenfor Agger, forekomme ogsaa mindre og større Steen-Rif.&quot; Det tilføjes, at &quot;.. Vandet paa Revlerne ej altid er af lige Dybde og at Strømmen og Stormen forandre Sandgrundene, især mod Sønden, hvor Sandbankerne synes at fløtte sig Nord paa.&quot;&lt;ref name=&quot;KÅ 1802 255f&quot;&gt;Aagaard (1802), s. 255-256&lt;/ref&gt;

=== Skudehandelens fartøjer ===
De fartøjer, som blev anvendt ved skudehandel, måtte være tilpasset de naturgivne vilkår.

Ved den nordvestjyske skudehandel anvendtes de såkaldte sandskuder. Disse sandskuder var fladbundede men med køl og klinkbyggede men med trænagler, som forøgede deres elasticitet, så at de uden skade kunne klare turen på bølgerne over revlerne og ind på sandstranden. Deres lastedrægtighed varierede fra 5 til 25 tons.&lt;ref name=&quot;CK 1896 217&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 217&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Skudehandelspladsernes beliggenhed&lt;/big&gt; ===
Skudehandelspladser opstod for, at bønderne kunne fragte deres korn og kvæg til markeder. Sådanne bondehavne blev overvejende lagt på steder, hvor de var beskyttede mod strøm og storm. Dybdeprofilet ud for kysten samt vindens frie stræk satte deres præg på bølgernes størrelse og brydning og dermed på, hvor det var mest fordelagtigt at lægge anløbspladsen.

Mange små øer fik en bondehavn eller anløbsplads. Langs kysterne i Jylland og de større øer var det de stedlige forhold, der afgjorde beliggenheden, blandt andet de begrænsninger, som købstæderne fik indført i deres privilegier for at beskytte deres egen sejlads.

De stedlige forhold kunne variere betydeligt i de enkelte dele af riget. Man kan derfor skelne mellem steder anlagte på skærgårdskyster, strandkyster og ved kyster i fjorde og bugter.

=== &lt;big&gt;Skudehandelspladsernes størrelse og indre opbygning&lt;/big&gt; ===
Skudehandelspladsernes størrelse måtte først og fremmest bero på omfanget af den stedlige varetransport. Ofte var der ikke meget til at markere disse steder: en vase, det vil sige en stensætning ud i vandet, og måske et pakhus eller mindre skure. Gik det højt, kunne der blive oprettet en kro, en købmand eller lignende. Det ligger i bondehavnenes karakter, at de ikke blev indrettede med henblik på egentlig beboelse for søfarende, men det forhindrede ikke, at sådan beboelse fandt sted.

Byplanen var enkelt: som regel bestod den blot af en vej (eller flere sammenløbne veje), som fra baglandet gik ned til det sted, hvor ind- og udskibning fandt sted. Dette sted kunne måske få karakter af en lille åben plads til varelæsning og hestevogne, der forestod landfragten.

=== &lt;big&gt;Bondehavnenes og skudehandelspladsernes historie&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for skudehandelspladser går tilbage til jernalder og vikingetid, da der rundt om i landet langs de danske kyster udviklede sig &quot;anløbspladser&quot;, der udfyldte ulige formål. Nogle fungerede som omladepladser for varer typisk mellem større og mere dybtgående skibe beregnede til havsejlands og mindre og mere fladbundede fartøjer egnede til fjordsejlads. I andre tilfælde var der tale om skibsbyggepladser, hvor både blev byggede eller istandsatte ved behov. I atter andre tilfælde var der tale om egnede landingspladser for fartøjer på steder med god adgang til et større eller mindre bagland.

=== Middelalderen ===
Helt tilbage fra middelalderens begyndelse havde bønder mulighed for og ret til selv at fragte deres produkter til marked og sælge dem der, og denne ret  kunne også udøves ad søvejen. Samtidig var landbrugere ofte også bekendte med fiskeri for at kunne opfylde deres forpligtelser til at levere tiende til klostre eller herregårde i form af fisk. Længe var disse bivirksomheder, sejlads og fiskeri, dog henviste til bestemte tider af året, når de passede ind i det samlede driftsmønster. Under Den sorte Død skete en drastisk nedgang i befolkningen, og godsdriften blev omlagt for at tilpasse sig de nye vilkår. Da epidemien var ovre, og befolkningen atter begyndte at vokse, kunne de nye tilskud af bønder og husmænd ikke længere blot genoptage den tilværelse, som havde eksisteret tidligere. I stedet måtte de slå sig ned i hidtil ubeboede områder, ikke mindst ved kysten og endda på mindre, hidtil ubeboede øer. For disse befolkningsgrupper blev sejlads og fiskeri mere betydelige dele af tilværelsen. Derved kom de imidlertid i modsætningsforhold til de fremvoksende købstæder, der så deres eksistensgrundlag truet. Det kom flere gange til modsætninger, der krævede indgriben fra kongens side. Dette skete og som regel til støtte for almuen, idet denne havde klostre og herregårde som magtfulde støtter, fordi denne ret også tilgodeså deres interesser. Disse modsætninger kom især frem i landets sydlige dele, hvor på den ene side omfattende kyster og talrige mindre øer og på den anden et stort antal købstæder fandtes. I 1490 erklærede rigsrådet i Norge, at man havde forhandlet om den skadelige vane, som bønderne i Sydnorge, herunder Bohuslen, havde at med sine store skibe sejle udenlands med sparrer, bord, lægter, salt og andre varer, hvilket angiveligt forårsagede åndelige og verdslige myndigheder stor skade, fordi marker og enge blev forsømt. Af samme grund lå mange gårde øde og voksede til med skov og ødemark. Myndighederne fik derfor ikke de forventede afgifter. Rigsrådet bestemte derfor, at bønder kun måtte bruge små skuder på 3-4 læster i indenlandsk sejlads men ikke større skuder til rejser til udlandet.&lt;ref&gt;Hasslöf (1966), s. 74&lt;/ref&gt;

==== ''De sydfynske øer'' ====

I ældre middelalder var de fleste øer i de sydfynske øhav givetvis ubeboede. De optræder således alle i ''Kong Valdemars Jordebog'' fra 1200-tallet. Kronen havde øjensynlig ingen afgiftsindtægter fra dem, til gengæld angives omhyggeligt at øerne havde vildtbestande af hjorte, dådyr og rådyr, lige som kronen øjensynligt ofte holdt heste på dem.&lt;ref&gt;Porsmose (1987), s. 107&lt;/ref&gt; Øerne var således først og fremmest jagtområder for kongen, og det var under en jagt på Lyø i 1223, at Valdemar Sejr blev taget til fange af grev [[Henrik af Schwerin]]&lt;ref&gt;Skalk 1992 nr 1, s. 32&lt;/ref&gt;. Disse forhold samt dette, at de ældste fynske landsbyer åbenbart lå så langt fra kysten som muligt og i læ af kystskove tyder på, at bebyggelsen aldrig blev tilstrækkelig omfattende til, at man kunne samordne et eget forsvar imod det samordnede sørøveri, som blev udøvet af venderne på denne tid, hvorfor de mindste øer simpelt hen måtte lades ubebyggede&lt;ref&gt;jvf. den holstenske krønikeskriver Helmold af Bosau (citeret af Skaarup i ''Skalk'' 1995 nr. 2, s. 10)&lt;/ref&gt;. Selv [[Thurø]], der lå i læ af Taasinge og tæt ved Svendborg, var øjensynlig ubeboet i ældre middelalder efter som købstadens borgere fik tilladelse til at udnytte skovene og græsningen på øen i privilegier fra 1253, 1287 og 1305, hvorimod denne ret ikke omtales mere i de talrige privilegier fra 1400-tallet&lt;ref&gt;Porsmose (1988), s. 339f&lt;/ref&gt;. At vendernes hærgninger var alvorlige er bevidnet bl.a. ved arkæologiske udgravninger ved Guldborg på Midtlangeland&lt;ref&gt;Skaarup (1995), s.5ff&lt;/ref&gt; og ved forekomsten af tilflugtsborge blandt andet på Falster, Lolland&lt;ref&gt;Thorsen (1993), s. 3ff; samme (2001), s. 5ff&lt;/ref&gt;, Langeland og Ærø&lt;ref&gt;Skaarup (1998), s. 20ff&lt;/ref&gt;. Allerede 1168 eller 1169 gennemførte kong Valdemar den Store i fællesskab med biskop Absalon et vendertog med henblik på indtagelse af vendernes helligdom Arkona på Rygen, og en erobring af de vendiske egne fandt sted i de følgende tiår&lt;ref&gt;Andersen, s. 22ff&lt;/ref&gt;, men alligevel synes der at være gået henved hundrede år inden, at den syddanske befolkning havde størrelse til (og følte sig trygge ved) en bosættelse på småøerne. 

Forholdet mellem købstaden Svendborg på den ene side og landbofolkningen, herunder øboerne, på den anden udviklede sig efterhånden til et spørgsmål om rettigheder til sejlads og handel. Allerede i 1396 udstedte dronning Margrethe et forbud imod ”ulovlige havne”, og i 1422 udstedte kong Erik af Pommern en omfattende købstadsforordning, der blandt andet indskærpede købstædernes eneret til handel og håndværk&lt;ref&gt;Svendborg Søfarts Historie siden 1253, s. 32&lt;/ref&gt;, men her over for stod herremændenes og øboernes gamle ret til at fragte og sælge egne varer. 

Taasinge hørte – sammen med Sydfyn – til de områder, som under rigets pantsættelse kom under de holstenske grevers magt, men 1395 overdrog dronning Margrethe øen til Fyns bispestol, der beholdt den indtil reformationen&lt;ref&gt;Trap, s. 740&lt;/ref&gt;. Den 2. juni 1408 udstedte biskoppen i Odense et genbrev, hvori loves en evig messe for dronning Margrethe og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup på Tåsinge til bispebordet i Odense&lt;ref&gt;Diplomatarium Danicum, nr. 328&lt;/ref&gt;. Og samme år, 1408, havde biskoppen i Odense Taasinge i pant for 9000 lybske mark&lt;ref&gt;Danmarks Riges Breve, nr. 435&lt;/ref&gt;. En foreløbig afgørelse af striden om retten til fragtsejlads kom for Svendborgs vedkommende i 1447. Dette år fik beboerne på og ejeren af Taasinge, bisp Ulrik Stygge i Aarhus, af kong Christoffer af Bayern følgende ret til at sende selvfrembragte fødevarer til Tyskland&lt;ref name=autogeneret2&gt;Dansk Søfarts Historie, bind I, s. 232&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
”''... biskop Ulrich maa sejle fra Taasinge til Tyskland til sin egen gaards behov paa Taasinge. Videre at Taasinges indbyggere maa udføre til Tyskland heste, øg, okser og køer, naar der ikke er forbud, men deres korn, mel, smør og honning og andre spiselige varer, som de vil sælge, det skal de føre ind i Svendborg til markedet og intet andet steds. Videre, de varer, som Taasinges indbyggere fører ud af Tyskland, dem skal de ikke handle med eller drive forprang med, men enhver maa nyde og bruge dem til sit eget behov ...''”&lt;ref&gt;citeret efter Kromann&lt;/ref&gt;

Fra 1480 og senere klager Svendborgs borgere gentagne gange over, at ”''de, som bygger på Thurø, Strynø, Strynøkalv, Birkholm, Hjortø, Skarø, Drejø og Taasinge anvender ulovlige havne og selv driver købmandsskab og sejland på Tyskland''”&lt;ref name=autogeneret2 /&gt;. Hvis købstadsboernes klager står til troende, ser det ud til, at i hvert fald fra slutningen af 1400-tallet sejlede beboerne på Taasinge og de andre sydfynske småøer i fart på nordtyske byer med kvæg og korn. Sådanne almueskippere, der forenede landbruget med egen eksport ad søvejen kunne oparbejde en solid velstand. Mange landboere oplevede en økonomisk og socialt god tid efter den landbrugskrise, som havde ramt landet i 1300-tallet, og de kunne gøre gode tider bedre ved selv at gå ind i egen afsætning til markederne på Østersøens sydlige side&lt;ref name=autogeneret2 /&gt;.

Åbne, kongelige breve om forbud mod udlovlige havne udgik bl.a. 1444, 1480, 1521 og disse genkaldtes i et tingsvidne endnu i 1560&lt;ref&gt;Trap (1957), s. 574ff; Aktstykker, s. 89f&lt;/ref&gt;. I 1442 udstedte kong Christoffer af Bayern et første privilegium til Svendborg&lt;ref name=autogeneret1&gt;Aktstykker, s. 89f&lt;/ref&gt; og 1444 et nyt, hvori Svendborgs rettigheder til handel og skibsfart blev uddybet:&lt;/br&gt; 
”''Vy Christoffer meth gutz nadhe Danmarcks Swerigs Norges Wendes oc gotes koning palantzgreue pa Riin oc Hertugh i bayern Gøre widerlicht alle men at fore off haue beræt nokre wore elskelige burgere aff Swineburgh at nokre pleye at haue Inseyling oc utseyling meth theres køpmandsskab there om kring Swineburgh i ulaghlighe oc uskellighe haffne, hwilket wy ey tilstædhe wele, effter thy at thet wore burghere oc menighet i forne Swineburgh ær til stoor skadhe oc forfang, oc theres biering them ther meth mindskes oc burttaghes som the kære Smo at the ey formwe at gøre oss oc kronen swodan tieniste som theres foreldere oc the her til giort haue Thy forbiuthe wy alle wore foghete oc ænbitzmen friiborne frelsses kopmen oc bønder oc alle andre i hwo the helst ære nokre inseyling eller utseyling at haue, eller køpmandsskab her effter j nokre uskellige oc ulaghlighe haffne om kring Swineburgh at bedrive eller hanttere, under thet gotses fortabelsse som the tha swo hanttere, oc wele wy ythermere at ther skall rettes ouer them her emoth gøre som ouer them wort buth ey holde, fframdelis haue forne wore burgere aff Swineburgh beræt fore ss at nøkre prestær oc klærche haue kirker pa land oc theres præstgardhe ther hoff oc wele them ey besidhe mæn sidhe i Swineburgh oc brughe torghet oc markenet som andre wore burgere ther gøre oc wele ther fore ey upholde tynghe meth them, hwilket oc kommer wore burgere til swarheet octynghe Thy wele wy at …''”&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

I købstadsprivilegiet 1480 udstedt af kong Hans understreges det yderligere, at indskærpningen om handel og skibsfart skulle omfatte de sydfynske småøer:&lt;/br&gt; 
”''Wii Hans meth gutz Nade Udualdh till Danmarks Rige Rett Erffuingh til Norige Hertugh i Slesvigh oc Hertugh i Holsten Stormarn oc Ditmarschen Greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst gøre uitherlicht meth thette wort breff at borgemester og raadh i Suineborg haffue nærit før oss oc beret at the som bygge oc boo paa thorø stryn strynkalff borcholm hiortø skarø dreyø tasindh oc orkell bruge oc haffue uloglige haffner oc seglatsss theres borghere til stor skade og forfangh udi suo made at huat som the haffue at selie fore rede penninge the fore the til tyskeland som the aff arildz tiid pleghe at føre till forne suineborgh som er theres rette axel torgh Oc ytermere ther utouer fare the ther ind udi landet at købe oc selie meth bønderne oxne koor kornn honingh smør oc andre køpmantz uare oc føre thet aff landet oc till tyskeland meth theres eygne skib suo uell udi forbudh som uden forbudh suo at the gøre forne suibeborghs inbyggere stor forprang ther paa i mange made Oc meth thet gots som the føre hiem igen ther gøre landkøp oc forprangh meth, huilket imodh uor nathige Herræ fathers forbud er, Oc haffue forne borgere kert at the udj ørkell by gøre oc landkøp bode meth seglatss uth oc indh i landet emodh theres byes gamle siiduanie oc priuilegia oc wele ey søge theres bytorge som the aff gammelt tiid ære uanne at gøre hwilket uii ey mue eller tilstade uele at suo skee skall Thii forbyuthe wii alle oc huer særdeles som bygge oc boo paa forne øer tasindh ørkell oc anensteds ther omkring nogre vlaglige haffner at haffue eller bruge, eller nogen forprang eller landkøp at gøre forne suineborghs inbyggere her effther thenne tiid udi noger made under uort hyllest oc nathe Dyrsses her noger vtouer at gøre tha skall uor foghet meth borgemestere oc raad haffue macht at hindre them oc theres skib oc gots hues the haffue meth at fare oc skall thet være forbrudh Halffdelin till oss oc kronen oc halffdelin til forne by suinneburgh effther thii som høgboren forstes konningh Christoffers breff ther paa giffuit ythermere vtuiser oc inneholder oc uor nathige Heræ fathers forbudz breffs inneholdelsse Datum in castro nostro nyborgh ipso die cathedræ Scti petri nostro sub Secreto Anno dui mcdlxxx''”.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

I 1512 klagede nogle Svendborgborgere over nogle folk fra Taasinge, der havde overtrådt forbuddet imod at udføre ”ædendes Varer” og anmodede kongen om at føre sagen for retten på det kongelige retterting, hvilket skete. Kong [[Christian 2.]] forsøgte at komme købstæderne til hjælp. I et købstadsprivilegium for Svendborg dateret København 22. januar 1517 forbydes det fremmede købmænd at bruge fremmede skibe til fragt af deres gods og varer bort fra Svendborg, de skal i stedet bruge stedlige skibe og både, hvis sådanne kan befragtes og lejes. Gæst må heller ikke handle med gæst og derved udelukke købstadens egne købmænd&lt;ref&gt;Kromann, s. 549&lt;/ref&gt;. I sit hollandskinspirerede lovkompleks om købstadsrettigheder fra 1521-22 forbydes landboerne, herunder godserne, at drive handel og sejlads, ligesom de mange udskibningssteder blev fordømt. I et dokument fra kongen dateret Odense 29. april 1521 hedder det, at:&lt;/br&gt; 
”''indvånerne på Taasinge, Thurø, Strynø, Strynø Kalv, Drejø, Birkholm og andre øer omkring Svendborg fortsat overtræder forbuddet mod at sejle til Tyskland og her om bord stuver humle til deres øl, jern til smedning af deres redskaber og finere klæde til dem selv og madammen og har rene luksusvarer som peber, safran og mandler''”&lt;ref&gt;Kromann, s. 551&lt;/ref&gt;. 

Et forsøg på at stække denne skudehandel blev gjort af Christian II, idet det i privilegierne for købstæderne for det sjællandske område i 1516 siges, at &quot;''bønderne på landsbyerne i Sjælland, Lolland, Falster og Møn bruger sejlads til stæderne i Tyskland og udføre til skibs korn, smør, huder, talg og andre varer, som købstadsmænd pleje at have deres næring og bjærgning af''&quot;. Disse varer skulle i fremtiden sælges i den hjemlige købstæder mod ordentlig betaling.&lt;ref name=&quot;St 2000 110&quot;&gt;Stoklund (2000), s. 110&lt;/ref&gt;

Christian IIs lovgivning ophidsede imidlertid de jyske rigsråder så meget, at de på Viborg Landsting lod lovene afbrænde offentligt. Christian II blev efter nogle års ophold i Holland fængslet på Sønderborg slot i 1532, og under den nye konge, Frederik I (1523-1533), fik bønderne som modydelse for krigen ret til selv at afsætte deres varer&lt;ref&gt;Venge, s. 288&lt;/ref&gt;. 

Således fastholdt øboerne i det sydfynske øhav deres gamle rettigheder til skibsfart og handel gennem hele middelalderen, og de gik tillige sejrende ud af middelalderen i kampen om deres ret til egen sejlads og handel.

==== ''Lolland-Falster og Møn'' ====

Tilsvarende bestemmelser som gjaldt for det sydfynske øhav fandt sted i andre syddanske egne: For bønderne på Lolland, Falster og Møn udvikledes i 14-1500-tallet den praksis, at de nok måtte sejle til Tyskland med korn og kvæg og der købe humle, salt, jern, klæde og lignende til eget forbrug, videresalg til andre var derimod forbudt&lt;ref name=autogeneret2 /&gt;.

For Møns vedkommende bevidnes denne skudehandel i en skrivelse fra Christian I fra 1450, hvori siges, at &quot;''da den menige almue og bønder, som bor og bygger på Møn, driver handel på Tyskland, så forbydes dette, da vor købstad Stege derved bliver særlig fornedret og fordærvet''&quot;.&lt;ref&gt;Stoklund (1959), s. 116f&lt;/ref&gt; Nye forordninger fra 1507 og 1516 viser, at man fortsat ikke havde nået en endelig løsning, og Mønboernes skudefart fortsatte i renæssancen.&lt;ref name=&quot;BS 1959 117&quot;&gt;Stoklund (1959), s. 116f&lt;/ref&gt;

==== ''Langeland'' ====
For Langelands vedkommende blev bøndernes ret til skudehandel fastslået i 1529, idet denne ret begrundes med, at borgerskabet ikke var i stand til at forsyne dem med de nødvendige varer humle, stål, salt og klæde.&lt;ref name=&quot;EP 1988 395&quot;&gt;Porsmose (1988), s. 395&lt;/ref&gt;

=== Renæssancen ===
Da middelalderen overgik i renæssance, fortsatte fiskerbønderne deres virksomhed med varesejlads. Overhovedet udviklede renæssancen sig til en højkonjunktur for skudehandel. Dette havde flere årsager: den geografisk opdelte forsyning af de forskellige varer: korn, mel, brød, malt, øl, heste, kød, huder, smør, fisk, træ, teglsten, kalk, trælast, brænde, tømmer og tjære, samt rigets opsplittede karakter i kongeriget med den jyskehalvø, større og mindre øer, hertugdømmerne med de lange kyststrækninger, Den skandinaviske havø med Norge, Bohuslen, Halland, Skåne, Blekinge samt Gotland gjorde, at der var rige muligheder for sejlads og varefragt, når varer fra en egn og et område skulle bringes til en anden egn og et andet område.&lt;ref name=&quot;OM 1995 139&quot;&gt;Mortensøn (1995), s. 139&lt;/ref&gt; Både Kronen og herremænd havde store behov, som fremmede vareudvekslingen, og Norges overskud fra træ og jern men underskud af landbrugsvarer fremmede yderligere sejlads, varefragt og samhandel.

Denne skudehandel var geografisk opdelt således, at den i hver af de uens egne af landet havde særegne mål: på den skandinaviske halvø var skudehandelen overvejende rettet mod København og andre steder, hvor kongen var virksom: korn, fedevarer, fisk, træ og tømmer, byggematerialer og brændsel var de vigtigste varer, og behovet for disse varer kunne jævnligt foranledige til skudesejlads. I Kattegat blev Læsø og Samsø&lt;ref name=&quot;BS 2000 109&quot;&gt;Stoklund (2000), s. 109&lt;/ref&gt; knudepunkter i skudehandel på Norge især med korn fra Danmark, træ fra Norge. I Storebælt handlede Sejerø på Odsherredkysten på Sjælland, mens Langeland udviklede sig til et knudepunkt for hestehandel. I landets sydlige egne, Smålandsfarvandet og Det sydfynske Øhav, var skudehandelen især rettet mod nordtyske byer ved Østersøens sydlige bred. Langs den jyske vadehavskyst blev handel ligeledes rette sydover, ikke mindst mod Hamborg.

Udviklingen af denne skudehandel må ses i lyset af den samtidige udvikling af et vedvarende fiskeri. Der er grund til at påpege, at det især var fiskere langs kysten, der på denne måde kunne supplere deres indkomster, men det betød ikke, at bønderne selv ikke også medvirkede i denne sysselsætning, tværtimod. På især de mindre øer måtte en sammensat levevej af landbrug, fiskeri samt skudefart og handel nærmest være en nødvendighed, og på større øer var det en fordel for bønderne, at de kunne vælge mellem at sælge til nærmeste købstad eller søge et fjernere og bedre marked for deres produkter.

==== ''Lolland, Falster og Møn'' ====
For Lollands og Falsters vedkommende bestemmes i kongeligt brev af 30 november 1547, at &quot;''bønder udi Lolland og Falster .. må sejle med deres skib eller skuder og udføre eller udskibe korn til Tyskland&quot; samt &quot;sejle med øksne, heste og andre varer efter deres privilegiers lydelse''&quot;.&lt;ref name=&quot;BS 1959 116&quot;&gt;Stoklund (1959), s. 116&lt;/ref&gt;

På Møn opretholdt bønderne deres skudehandel. I et kongeligt brev dateret 10. august 1550 siges, at borgerne i Stege har beklaget sig over de indgreb i deres næring, som sejlads og købmandskab med korn og hjemmefødt kvæg på Tyskland for Møns bønder bevirker, hvorfor det bestemmes, at nok måtte bønderne udføre korn og kvæg og indføre humle, stål og salt &quot;''og hvis andet del, de behov have til deres eget huses ophold''&quot;, men at denne sejlads og handel kun måtte ske fra Voldermisse (1. maj) til Vor Frue dag (15. august) om foråret samt fra Mortensdag (11. november) til Kyndelmisse (2. februar) om efteråret og vinteren, ligesom det bestemmes, at bønderne skulle være forpligtigede til at ind- og udskibe deres varer ved Stege.&lt;ref name=&quot;BS 1959 117&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;St 2000 111&quot;&gt;Stoklund (2000), s. 111&lt;/ref&gt;

==== ''Langeland'' ====
Langeland var i renæssancen et vigtigt sted for hesteopdræt og -handel, og omkring 1600 blev et stort antal heste købte på markeder i Skåne: &quot;''Hvert år drog så mange langelænderes til det store sommermarked i Landskrona, der foregik på Bodils dag den 17. juni), at der ofte var et halvt hundrede mænd og derover fra alle egne af øen; og der var år, da de købte over halvdelen af de heste, som solgtes på markedet til indlandet. Således var der i 1614 mødt 61 langelændere, som sejlede hjem med 199 af de 353 heste, der solgtes. Da købte ingen af dem mere end 10 heste; men siden købte en enkelt mand ofte 15-30 heste; og efterhånden kom de også ind på at rejse omkring i Helsingborgegnen og købe op hos bønderne.''&quot; Denne hestehandel synes at have kulmineret i 1630, da langelænderne opkøbte 932 skånske heste.&lt;ref name=&quot;Lü 1909 157&quot;&gt;Lütken (1909), s. 157&lt;/ref&gt; Om omfanget og karakteren af den videre udførsel til Tyskland mangler nøjere oplysninger, men i en senere fremstilling siges, at &quot;''.. for ret at vurdere den foretagsomhed, der i lang tid synes at have gjort äen til et af hestehandelens centrer, må man bemærke, at det ikke var en lille flok handelsmænd, der holdt den gående, men så at sige hele øens befolkning. Bønderne og Rudkøbing borgere var lige gode om det. Tidt slog 5-6 mand fra en by sig sammen om at drage til Landskrona marked; et år var endog degnen i Tranekær med.''&quot;&lt;ref name=&quot;Lü 1909 158&quot;&gt;Lütken (1909), s. 158&lt;/ref&gt;

==== ''Sejerø'' ====
Sejerø var et af de steder, hvor almuen havde en sådan sammensat livsform. Bønderne her havde ved siden af landbrug drevet sildefiskeri og havde søgt ind til Korshavn (Havnsø) for der at handle med bønderne i baglandet. I et kongeligt brev fra 1568 bekræftes denne ret til &quot;''at besøge havnen og sælge kalk, tømmer, sten og sild til bønderne og igen købe korn og andet til deres huses ophold, da de fra arilds tid have besøgt denne havn, og det er den eneste havn, hvor de kunne søge tilflugt med deres skibe''&quot;&lt;ref name=&quot;St 2000 114&quot;&gt;Stoklund (2000), s. 114&lt;/ref&gt; efter, at borgere i Kalundborg havde forhindret dem i disse besøg. I 1574 klagede indbyggerne i Kalundborg atter over denne virksomhed, og det afgøres da, at &quot;''de indbyggere på Sejerø, der er landboer, sidde for hele gårde og svare fuld skat og tynge, må frit besøge Korshavn, sælge tømmer, kalk, sten og sild til dem, der vil handle med dem, dog ikke mere end ialt 60 læster sild årlig, og igen indkøbe sædekorn, brødkorn og andet til deres egne huses ophold, medens det skal være dem strengt forbudt at løbe ud på de omkringliggende landsbyer og gøre landkøb dér eller købe til forprang; derimod må de indbyggere på Sejerø, der er gårdmænd og ikke sidde for gårde, men dog hidtil have besøgt Korshavn, herefter ikke gøre dette, men skulle søge til købstæderne og sælge deres varer dér, og de må ej heller være i noget kompagniskab med landboerne på Sejerø.''&quot;&lt;ref name=&quot;St 2000 114&quot;/&gt;

==== ''Blekinge'' ====
Skudefart kendes fra en række bondehavne i Blekinge.&lt;ref name=&quot;OM 1995 164&quot;&gt;Mortensøn (1995), s. 164&lt;/ref&gt; Baggrunden for denne skudehandel var dels de indre dele dækkede af omfattende skovområder, dels den fligede kyst med dens øer og dermed beskyttede havnepladser velegnede for skudesejlads.&lt;ref name=&quot;MS 1969 65&quot;&gt;Swensson (1969), s. 65&lt;/ref&gt;

Den 10. februar 1521 havde Christian 2. udstedt en forordning, der forbød handel uden for købstæderne i Halland, Skåne og Blekinge. Anledningen synes at have været klager fra købstædernes indbyggere. Forordningen lagde op til væsentlige indskrænkninger i den ellers traditionelle søfart og handel, der skete fra de såkaldte bondehavne. I praksis fik forordningen dog ingen betydning, da kongens handelslovgivning ophørte i 1522.&lt;ref name=&quot;MS 1969 46&quot;&gt;Swensson (1969), s. 46&lt;/ref&gt; Et nyt forsøg gjordes den 31. december 1553 med et brev til borgerne i Lyckeå, der havde klaget over almuehandel med indenrigske og udenlandske købmænd i havnen &quot;Nedderbyaae&quot; (Nättraby) til skade for staden.&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;&gt;Swensson (1969), s. 47&lt;/ref&gt; Allerede nogle år tidligere havde kongen forsøgt a regulere bøndernes ret til at drive søfart og handel, og nogle år senere, den 20 december 1568, blev udsendt et kongeligt brev til bønderne i Blekinge og Lister, der fastslog, at alle havde ret til at udføre træ og indføre korn samt drive handel med andre varer.&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;/&gt; Også ved flere andre lejligheder tillades det bønderne i Blekinge at hente korn i andre dele af Danmark, idet samtiden led under mangel på brødkorn.&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;/&gt; Modsætningerne fortsatte de følgende årtier, og den 16. juni 1582 udsendtes en kongelig skrivelse, &quot;''som al tid herepter holdis skal''&quot;.&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;/&gt; Denne fastslog bøndernes ret til at &quot;''seigle med deris egne skuder och skibe uden riget och inden och kiøbe, hvis del de til deris husis ophold behøfver.''&quot;&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;/&gt; I brevet nævnes også &quot;''bondehaffnerne udi Bleginge''&quot;, og det siges udtrykkeligt, at tyske købmænd havde ret til at kommer dér med deres varer og til at købe træ og tømmer.&lt;ref name=&quot;MS 1969 47&quot;/&gt; Samtidig pålægges det havne- og ridefogeder at kontrollere, at forordningen blev efterlevet, optegne alle ankomne skuder og omhyggeligt angive, hvad disse har betalt i told og accise. Den 18. september 1544 var det blevet bestemt, at der skulle betales 4 skilling i lasteafgift.&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;&gt;Swensson (1969), s. 48&lt;/ref&gt; Modsætningsforholdet til Sverige gjorde, at det blev bestemt, at &quot;det skal være de svenske bønder forbøden och icke tilstedis at handle udi bondehaffnerne.&quot;&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; Da borgerne i Sølvesborg klagede over bondehandel i havnen Pukavik, konstaterede kongen, at &quot;''samme hafn icke er ny och usedvanlig, men hafver veret brugtoch besøgt af bønder och almuen af gamel tid, at det skal vere vore undersotte saa vel som fremmede frit fore at mue al tid herepter saa vel som til samme Pugevigs hafn ubehindret besøge och der at handle och vandle som tilforn.''&quot;&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; En tilsvarende ret blev givet for Vekerum i Medelstads herred, hvor bønderne opretholdt deres ret til at bruge denne bondehavn med deres gamle rettigheder.&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt;

De udstrakte rettigheder til skudehandel var dog ikke altid lige omfattende. Den 10. september 1589 blev således udsendt en skrivelse til bønderne i Blekinge med forbud mod at føre &quot;knapholt&quot; og træ fra riget til udenlandsk havn.&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; Overhovedet synes handelen på Tyskland i en periode at have været et problem, som kongen gentagne gange vendte tilbage til i sine breve.&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; Da de forventede toldindtægter fra handelen udeblev i 1602, blev udsendt et brev af 19. maj samme år, hvori toldsatserne blev fastlagte: &quot;''Af hver førrebielke 18 alne lang 1 daller; af hver førrebielke 16, 15, 14, 13 och 12 alne 3 ort; af et hundret enestager 2 sk. lybsk; af et hundret bondstager 1 1/2 sk. lybsk''&quot; og så videre. I samme brev blev udstedt forbud mod udførsel af egeplanker og -tømmer.&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; Senere, den 3. maj 1617 blev ved en ny kongelig forordning bestemt, at &quot;''almuen ofver alt vort land Blegende maa aarligen herefter och indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder med deris skibe och skuder .. lade udføre faufneved, dog icke andet end el och birk derfra och til Tyskland.''&quot;&lt;ref name=&quot;MS 1969 48&quot;/&gt; 

Omfanget af denne skudehandel på Blekinge belyses i regnskaber for rortold og lastepenge 1610-1657. Heri omtales som skudehandelspladser i Blekinge Bodekull, Vekerum, Pukavik, Järnavik, Hjortshammar, Nättraby, Matvik og Guevik.&lt;ref name=&quot;MS 1969 67&quot;&gt;Swensson (1969), s. 67&lt;/ref&gt; Antallet af skuder, der har betalt lastepenge og rortold, er uens fra sted til sted og varierer tillige over tid i takt med vekslende konjunkturer.&lt;ref name=&quot;MS 1969 67&quot;/&gt;

==== ''Skåne'' ====
Skudefart forekom også fra Bjære herred i den nordvestligste del af Skåne.&lt;ref name=&quot;OM 1995 165&quot;&gt;Mortensøn (1995), s. 165&lt;/ref&gt; Fra Bjäre herred og Skulderviken ankom i 1615 til København 138 fartøjer fra Båstad, 137 fra Gryta, 99 fra Kølebech, 38 fra Skepparkroken, 36 fra Toreskov, 21 fra Hov, 7 fra Kullen, 5 fra Ängelholm, 2 fra Barkåkra samt 1 fra Förslöv, Norrviken og Karup sogn, ialt 486 fartøjer.&lt;ref name=&quot;CGF 11&quot;&gt;Feilberg (1961), s. 11&lt;/ref&gt; Ikke kun stedlige skuder virkede ved denne handel: rortoldregnskaberne for Grytehamn for udvalgte år i tidsrummet 1615-1630 viser, at skuder også ankom fra Dragør, Amager, København, Helsingør, Malmø, Landskrone, Kullen, Halland, Bohuslen og Tyskland, hvortil kom skuder uden angivet hjemsted.&lt;ref name=&quot;MS 1969 62&quot;&gt;Swensson (1969), s. 62&lt;/ref&gt; For 1615 og 1616 spiller Dragørskuder en altdominerende rolle, men også senere udgør skuder fra Dragør og &quot;Amager&quot; (sikkert også fra Dragør) den største gruppe. De øvrige hjemsteder forekommer kun sporadisk.&lt;ref name=&quot;MS 1969 62&quot;/&gt;

Blandt disse bådehavne var Grytehamn øjensynligt den mest betydningsfulde.&lt;ref name=&quot;MS 1969 54&quot;&gt;Swensson (1969), s. 54&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;MS 1969 57&quot;/&gt; Forklaringen er udskibning af træ. Allerede i 1500-tallet påbegyndtes en omfattende træfældning på Bjärehalvøen, som mod øst strakte sig til Sinarpsdalen&lt;ref name=&quot;MS 1969 53&quot;&gt;Swensson (1969), s. 53&lt;/ref&gt;, og efter dette fremstod &quot;Åsen&quot; øst herfor som det nærmeste trærige område, idet det om gårdene i Bjäre herred angives, at &quot;''Skog haver de inte till Gården varken till Svins ollon eller Bränneved, men det de köpa på Åsen och i Sverige, var de det kan få till köp''&quot;. Med Åsen menes Hallandsåsen medregnet Åsbo herred.&lt;ref name=&quot;MS 1969 53&quot;/&gt; I 1600-tallet blev skovene på &quot;Åsen&quot; fældede og træet udskibet dels fra Grytehamn, dels fra Båstad. Grytehamn lå på sydsiden af Åsen og var derfor det nærmeste sted ved kysten, og Båstad var på samme måde det mest hensigtsmæssige sted på nordsiden af Åsen.&lt;ref name=&quot;MS 1969 57&quot;&gt;Swensson (1969), s. 57&lt;/ref&gt; Gryteham synes dog kun at have været en anløbsplads uden egentlig bebyggelse.&lt;ref name=&quot;MS 1969 54&quot;&gt;Swensson (1969), s. 54&lt;/ref&gt; De bønder, som virkede ved denne skudefart, synes at have boet på egne gårde i omegnen af anløbspladsen.&lt;ref name=&quot;MS 1969 59&quot;&gt;Swensson (1969), s. 59&lt;/ref&gt; Havnefogeden, der skulle føre opsyn og toldregnskab, boede på Strandgården nær anløbspladsen.&lt;ref name=&quot;MS 1969 54&quot;/&gt;

==== ''Halland'' ====
Skudefart fra Kongsbakkefjorden til Danmark med &quot;stok og sten&quot; og hjemvenden med korn går langt tilbage i tiden. I 1657 fastslår en kongelig skrivelse, at bønderne i Halland ikke måtte bygge større fartøjer end hidtil, og at de ikke måtte udføre mere træ end hidtil.&lt;ref name=&quot;JP 28&quot;&gt;Jedeur-Palmgren, s. 28&lt;/ref&gt; Omtrent på samme tid indtraf imidlertid en af de største sildeperioder i historien ved den hallandske vestkyst, og denne tiltrak både fiskere og købmænd med store skibe til det nordlige Halland. For bedre at kunne udnytte de gode konjunkturer begyndte bønderne i Fjære at bygge større fartøjer end tilladt, og i slutningen af 1560-erne forekommer fartøjer på 14-18 læster eller mere, der blev udnyttede både til sildesalteri og anden handel.&lt;ref name=&quot;JP 28&quot;/&gt; Disse fartøjer blev udnyttede til ulovligt at indføre lybsk øl, salt og fisk.&lt;ref name=&quot;JP 28&quot;/&gt; Kongen reagerede ved at påminde bønderne om at overholde den tilladte fartøjsstørrelse og truede med straf i form af bøder, og i 1578 fastlagdes den tilladte køllængde til højst 12 alen.&lt;ref name=&quot;JP 28&quot;/&gt;

Under Christian 4. blev ny- og udbygninger af slotte og fæstninger en betydelig virksomhed, som krævede transport af store mængder af forskelligt byggemateriale. For at sikre sig den fornødne fragttonnage engagerede kongen adskillige bondeskuder fra Halland.&lt;ref name=&quot;JP 29f&quot;&gt;Jedeur-Palmgren, s. 29-30&lt;/ref&gt; Dette skulle få stor betydning, idet skudebønderne derved lærte sig at håndtere ulige varetyper og tillige opnåede kendskab til hidtil ukendte havne og sejlruter.&lt;ref name=&quot;JP 30&quot;&gt;Jedeur-Palmgren, s. 30&lt;/ref&gt; Udviklingen gik i retning af flere og større skuder.&lt;ref name=&quot;JP 31&quot;&gt;Jedeur-Palmgren, s. 31&lt;/ref&gt; I sin skildring af &quot;Danmarks og Norges frugtbare herlighed&quot; konstaterer Arent Berntsen i 1656 om Kongsbakkefjorden, at den &quot;''1 Miil ind i Landet sig indbøyer/ saa at icke allene dene Byes Borgerskab/ men i besynderlighed omkring boende Bønder/ paa denne Fiord deris ud-oc ind-seiling haffve oc paa fremmede Steder Tømmer/ Lerret/ Wadmel oc andet henførre.''&quot;&lt;ref name=&quot;AB 83&quot;&gt;Berntsen (1656), s. 83&lt;/ref&gt;

Ifølge rortoldsregnskabet for 1615 ankom fra Halland til København 29 fartøjer fra Halmstad, 21 fra Falkenberg, 12 fra Laholm, 12 fra Morup sogn, 6 fra Harplinge (Harping sogn), 5 fra Galtebæk, 5 fra Vallda, 4 fra Varberg, 4 fra Kungsbacka, 4 fra Fjäre herred, 3 fra Onsala, 2 fra Skrea og Värø samt 1 fra Släp, ialt 110 fartøjer.&lt;ref name=&quot;CGF 11&quot;/&gt; Af Ålborgs regnskaber fra tiden 1575 til 1660 fremgår, at et stort antal fartøjer også sejlede på denne by: 3 fra Berget, 48 fra Båtefjord, 3 fra Falkenberg, 25 fra Fjäre, 1 fra Gettinge, 21 fra Halmstad, 1 fra Hanhals, Harplinge, Hvarla og Kullen, 38 fra Kongsbakke, 39 fra Laholm, 2 fra Landa, 25 fra Løftebro, 8 fra Onsala, 144 fra Släp, 3 fra Särö, 1 fra Tölö og Vallby, 33 fra Vallda, 38 fra Varberg, 16 fra Värö, 12 usikre og 193 blot angivet som værende fra Halland, ialt 673 skibe i den samlede periode. Sejladsen var voksende gennem anden halvdel af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i 1590-erne, men aftog igen i 1600-tallet.&lt;ref name=&quot;AS 1966 242f&quot;&gt;Sandklef (1966), s. 242-243&lt;/ref&gt;

==== ''Bohuslen'' ====

Ifølge rortoldsregnskabet for 1615 ankom fra Bohuslen til København 11 fartøjer fra Kalvsund, 10 fra Fiskebäkskil, 9 fra Hamburgsund, 8 fra Lysekiil, 7 fra Uddevalla, 4 fra Svinesund, 3 fra Marstrand, 2 fra Kungälv samt 1 fra Vrångø, Styrsø, Gåsø og Hunnebostrand, ialt 60 fartøjer.&lt;ref name=&quot;CGF 11&quot;/&gt;

==== ''Læsø'' ====
Forudsætningerne for landbrug på Læsø var ringe, så allerede under renæssancen begyndte øboerne at drive omfattende handel og søfart, ikke mindst mellem Norge og danske købstæder samt på Limfjorden. I 1656 skrev Arendt Berntsen om denne handel og søfart: &quot;''LÆSSØ ligger 2 Mile østen fra Wendsyssel/ oc er 3 Mile lang oc 1 Miil bred. Paa samme Land er ingen kiøbsted/ men allene nogle Kircke Sogne. Indbyggerne søge deris Næring baade med Fiskeri/ saa oc meget ved Søfarten/ i synderlighed føre de megit Bygnings Tømmer fra Norge ind for Struer/ hvor den største Deel af Harsyssels Indbyggere det kiøbe''&quot;&lt;ref&gt;Berntsen, s. 167&lt;/ref&gt;.

==== ''Limfjorden'' ====
Skudefarten i Limfjorden omfattede ifølge en retssag fra 1631 Løgstør, Fursund, Ellebækshavn, Lysen, Hopøtt, Hjarbæk, Struer, Støffrbeck, Donkill, Thisund, Virksund, Ottedund, Hvalpsund, Gundsund, Tangesund og Feggesund&lt;ref name=&quot;OM 1995 166&quot;&gt;Mortensøn (1995), s. 166&lt;/ref&gt;, det vil sige de vestlige dele af fjorden.

==== ''Vendsyssel-Thy'' ====
Skudefart på den nordvestlige kyst af Vendsyssel og Thy lader sig dokumentere tilbage til første halvdel af 1500-tallet, men skudefarten synes på daværende tidspunkt helt at være forestået af norske søfolk. Baggrunden herfor var, at tømmereksporten tog et kraftigt opsving i slutningen af 1400-tallet i det sydøstlige Norge, og efter vandsavens indførelse omkring 1520 indtraf fremvækst af en selvstændig befolkning af skovhuggere, som have store behov for fødevarer. Fra denne tid må regnes med skudefart på Danmark, der bragte mel, malt, flæsk og andre fødevarer til Norge. I regnskaber fra Akershus fra 1528-1529 omtales flere gange dansk byg, rug, malt og mel.&lt;ref name=&quot;KLNM 1&quot;&gt;Enemark; s. 1-3&lt;/ref&gt; Norge havde kronisk mangel på korn men til gengæld træ at udføre, hvorimod de danske områder havde overskud af korn men mangel på træ.&lt;ref name=&quot;JH 1935 30f&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 30-31&lt;/ref&gt; Sådanne norske skuder kaldet &quot;bagiskude&quot; i Hvetbo Herreds Tingbog optræder i retssager i 1633&lt;ref name=&quot;Højensgaard&quot;&gt;''Hvetbo Herreds Tingbog'' 1631, 1632 og 1633 transskriberet af I.C. Højensgaard, s. 182, 184&lt;/ref&gt; og i 1642. Således nævnes, at i 1641 kom 3 norske skuder til Blokhus og 1 skude til Kjettrup ladede med tømmer. Ligeledes oplyser Vester Brønderslev kirkes regnskabsbog, at kirken i 1638 havde købt 3 tylter deller (planker) i &quot;Vesterstrand&quot; (formodentlig Blokhus) og 14 fyrretræer ved &quot;Furreby Strand&quot; (Løkken).&lt;ref name=&quot;CK 1910 533&quot;&gt;Klitgaard (1910), s. 533&lt;/ref&gt; En dansk skudehandel synes først at være påbegyndt efter 1660.

I et lensregnskab fra Aalborghus for 1591-1592 omtales &quot;vragtømmer&quot;, og i Ørum lensregnskab for 1596-1597 nævnes &quot;toldtømmer&quot;. Ifølge sidstnævnte regnskab blev betalt 29 tylter tømmer, og med en told på en halv tylt vil dette svare til 58 skuder i Ørum len (omfattende Hassing, Hillerslev, hundborg og Revs herreder).&lt;ref name=&quot;JH 1935 31&quot;/&gt; I 1609-1610 ankom en &quot;bageskude&quot; til &quot;Torskminde&quot; (Torsminde) i Ulvborg herred&lt;ref name=&quot;JH 1935 31&quot;/&gt;, mens Jens Christensen i Mølgaard i Hing herred fik en bøde for at have udført varer &quot;''af Torskminde, som er en ulovlig havn.''&quot;&lt;ref name=&quot;JH 1935 31&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 31&lt;/ref&gt; Åbenbart var det kun nordmændene, som havde ret til denne sejlads.

I 1619 rejste lensmanden på Ørum sag mod borgere i Thisted, som havde udskibet varer på vestkysten.&lt;ref name=&quot;JH 1935 36&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 36&lt;/ref&gt; Efter dette begyndte man på bytinget at få tingsvidner på denne sejlads: i 1631 således på en skude, som havde besøgt Lyngørsund i Norge og her solgt korn, og i 1636 på flere personer, som havde besøgt norske havne og solgt varer. I 1639 blev afgivet tingsvidne på, at nordmænd havde købt korn til levering i Vilsund og betalt kontant.&lt;ref name=&quot;JH 1935 36&quot;/&gt; Også adelen udnyttede sine privilegier til at deltage: således omtaler et tingsvidne fra Hillerslev herredsting af 7. september 1647, at Iver Kaas til Ulstrup i Hundborg herred havde udstedt 5 adelige pas til skibe, som blev lastede med korn, mel, gryn og flæsk ved Hanstholm; varerne blev solgt i Mandal, Kristianssand og Flekkeø.&lt;ref name=&quot;JH 1935 37&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 37&lt;/ref&gt; I 1640 var 6-7 tingsvidner på udskibning ved Vilsund og på vestkysten, som var foregået i flere år.&lt;ref name=&quot;JH 1935 37&quot;/&gt;

Omtrent på samme tid, den 8. maj 1644, blev udstedt et brev til Palle Rosenkrantz, der gav bønderne i Nedenæs len i Norge ret til at sejle til Jylland og købe korn, som de dog kun måtte udføre til Norge.&lt;ref name=&quot;JH 1935 38&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 38&lt;/ref&gt; Et par år senere, den 4. april 1646 blev udstedt et brev til lensmanden over Ørum len, Christoffer Hvas, om at borgere i Thisted havde klaget over &quot;''..adskillige prangere, bondesønner og drenge der sammesteds, som adskillige varer af landsens fedme opkøber og paa ulovlige havne baade hemmeligt og aabenbart udskiber..''&quot;&lt;ref name=&quot;JH 1935 38&quot;/&gt; Det blev indledningen på en længere varende retssag ved Hillerslev herredsting med det formål, at sikre købstadens borgere eneret på handelen. Udfaldet blev imidlertid hæmmet af det forhold, at nordmændene allerede havde fået tilladelse til at drive denne skudehandel, og denne ret blev bekræftet ved et kongeligt brev af 17. december 1646 og igen i et brev dateret 29. maj 1647.&lt;ref name=&quot;JH 1935 41&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 41&lt;/ref&gt; Nordmændene kunne efter dette sejle som de plejede&lt;ref name=&quot;JH 1935 43&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 43&lt;/ref&gt;, mens det for nordjyderne trak lidt længere ud. Afgørende var, at der nu blot skulle et samarbejde til, hvor nordmænd og danskere udgjorde partsredere, så ville tilladelsen automatisk også omfatte den danske partner. Den 21. juli 1651 kom sagen for højesteret, som afgjorde, at &quot;''..efterdi recessen udtrykkelig tillader tømmerlast at maatte sælges til bønder, hvor slet egn er, og i betaling antages, hvis varer bønderne ejer, er der saa for rette afsagt, at Tisted bys privilegier saa vel som landstings afvisning ikke bør at hindre, at den sag, som Jens Olufsen og hans medredere for sin skade lader paatale, jo bør efter lovlig medfart at paakendes og paa tilbørlige steder dømmes, saa vidt ret er..''&quot;&lt;ref name=&quot;JH 1935 43f&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 43f&lt;/ref&gt; En af de skadelidte fra Kristianssand bad om kompensation, og dette pålagdes borgmester og råd i byen; mere høres der ikke til sagen.&lt;ref name=&quot;JH 1935 44&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 44&lt;/ref&gt; Svenskekrigene viste, at handelen var af afgørende betydning for Sydnorge, og dermed var vejen åben for en legalisering af handelen. Ganske vist forsøgte borgmesteren i Thisted, Peder Justesen, endnu en gang at forbyde bønderne i Hansted og Klitmøller at drive skudehandel&lt;ref name=&quot;JH 1935 44&quot;/&gt;, men efter en klage fra dem måtte han trække i land med en erklæring om, at han kun havde skredet ind af frygt for, at tolden ikke ville blive betalt som den skulle, og dermed var vejen åben for, at en skriftlig tilladelse til dansk skudehandel endelig blev givet den 24. september 1666.&lt;ref name=&quot;JH 1935 45&quot;&gt;Hvidtfeldt (1935), s. 45&lt;/ref&gt;

==== ''Vadehavet'' ====
Ho nævnes sammen med Hjerting som ladepladser for Varde allerede i 1554. Den 28. april 1688 fik skipperne i de to byer samt i Oksby kongeligt privilegium af Christian V, hvori det hedder:&lt;/br&gt;
&quot;''Eftersom vi allernaadigst fornemmer, at Bønderne og Indvaanerne udi Hierting og Hoe samt Ousbye Sogner under Riberhuus Amt i vort Land Nørrejylland ikkun ganske ringe Sæd skal have, saa at de uden Søen og Sejladsen sig ej ernære kunde, da have vi allernaadigst for godt befundet at bevilge og anordne, at bemeldte Hiertinge og Hoe samt Ousbye Sognes Indbyggere og Fiskere maa og skal herefter som tilforn udi deres havende Huse og Vaaninger, hvor de af gammel Tid skal have bygget og boet og endnu boer, fremdeles ved Stavnen uhindret boendes blive, og skal det dennem derhos allernaadigst tilladt være herefter som udi forrige Tider ved Sejladsen og Søen at søge deres Næring saa og med deres smaa Fartøjer deres Fiske og Varer til fremmede Steder henføres og sælges, hvor de bedst ved og kan.''&quot;&lt;/br&gt;
Ved denne tilladelse blev disse steder reelt ophøjede fra ladepladser til skudehandelspladser med sejlads især på Altona, Amsterdam og Norge. Ganske vist mistede Ho og Oksby en del af deres sejlads på grund af tilsanding, men endnu den 16. marts 1813 bekræftede Frederik VI det gamle privilegium, der først blev ophævet i 1839.&lt;ref name=&quot;Pl 24&quot;&gt;Plough, s. 24&lt;/ref&gt;

=== Enevælden ===
Indførelsen af enevælden og dertil knyttede begivenheder indebar en markant forandring i bondesejladsen. Tabet af Bohuslen, Halland, Skåne og Blekinge betød, at skibsfarten fra disse områder mere eller mindre forsvandt. I andre dele af riget synes der at være sket en tiltagende specialisering: steder med godt fiskeri udviklede sig til egentlige fiskerlejer, hvor udskibning og varesejlads efterhånden indtog en forsvindende rolle, mens enkelte steder omvendt udviklede sig til regulære skipperbyer, hvor søfarende levede af varefragt både med hjemlige egne men også fremmede egne. Kun i Vendsyssel-Thy bibeholdt skudehandelen sin traditionelle karakter, og derfor forbindes netop dette område i eftertiden mere end noget andet med skudehandel.

==== ''Skåne'' ====
Skudehandelen i Bjäre herred ophørte ikke, da Skåne overgik til Sverige. Ganske vist indførte de svenske myndigheder forbud på handel med København, men dette forbud blev omgået ved, at bønderne sejlede med træ, smør, flæsk og husflid til Malmø og herfra videre til København eller Helsingør til trods for forbudet. Det ser ud til, at virksomheden lå nede lige efter krigen men tiltog igen i løbet af 1660-erne. Efter et par årtier ophørte imidlertid sejladsen på København, der åbenbart ikke længere havde samme tiltrækning som tidligere, og skuderne sejlede nu hjem direkte efter besøget i Malmø. I 1700-tallet skete en afgørende ændring i forudsætningerne for skudehandel, idet Helsingborg nu blev stabelplads for træudskibning.&lt;ref name=&quot;MS 1969 64&quot;&gt;Swensson (1969), s. 64&lt;/ref&gt;

==== ''Vendsyssel-Thy'' ====
Gennem hele renæssancen havde Thisted med skiftende held ført en hånd kamp imod skudehandelen på vestkysten i amtet, i særdeleshed fra Klitmøller. Det afgørende vendepunkt indtraf i 1666. Den 8. august 1665 fremsendte 16 strandsiddere bosatte på strækningen mellem Hanstholm og Klitmøller en ansøgning til kongen om, at de frit måtte fortsætte den skudehandel, som de tidligere havde kunnet foretage uden klager fra Thisted.&lt;ref name=&quot;CK 1896 211f&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 211-212&lt;/ref&gt; Efter, at borgmesteren i Thisted, Peder Justesen, havde erklæret, at han intet havde at invende mod handelen på vestkysten, hvis skudehandlerne betalte told som de skulle&lt;ref name=&quot;CK 1896 212f&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 212-213&lt;/ref&gt;, blev tilladelsen givet ved et åbent brev dateret 24. september 1666.&lt;ref name=&quot;CK 1896 213&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 213&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;SD 1915 58ff&quot;&gt;Ditlevsen (1915), s. 58-60&lt;/ref&gt; Noget senere, ved åbent brev af 21. januar 1688 fik også bønderne i Vandfuld og Skodborg herreder tilladelse til &quot;''med Sandskuder at sejle fra Bovbjerg og Harboøre til Norge for at forhandle deres Korn og andre uforbudne Varer, og derfra igjen helte og paa foreskrevne Steder indføre saa meget Tømmer, som de til deres Bygninger have fornødent.''&quot;&lt;ref name=&quot;CK 1896 213&quot;/&gt; Omtrent samtidig, ved plakat af 4. september 1680, blev der givet beboerne i &quot;udhavnene&quot; Klitmøller, Blokhuset og Tornby Strand ret til at indføre og handle med norsk tømmer og at udføre korn mod at angive varerne ved nærmeste toldsted, ligesom der blev beskikket strandriddere til at føre opsyn med handelen&lt;ref name=&quot;CK 1908 532f&quot;&gt;Klitgaard (1908-10), s. 532-533&lt;/ref&gt;, og ved Toldforordningen af 26. november 1768 blev det i kapitel 6 § 3 på tilsvarende måde bestemt, at &quot;''Det er dem, som udi Jylland imellem Klitmøllerne, Blokhuset og Torneby-Strand paa en Distance af omtrent 12 Mil ere boende, tilladt at indtage de sig af Landboerne tilforhandlede Landets egne Producter, men intet andet og dermed sejle til Norge, saavelsom til Kjøbstæderne her i Riget, .. og derfra Tømmerlast, Kalk og Sten til Retourladning føre tilbage.''&quot;&lt;ref name=&quot;CK 1896 213f&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 213-214&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;SD 1915 61&quot;&gt;Ditlevsen (1915), s. 61&lt;/ref&gt;

Som følge af disse tilladelser udviklede sig i anden halvdel af 1600-tallet, formentlig især i tiåret 1670-1680&lt;ref name=&quot;CK 1932 386&quot;&gt;Klitgaard (1932), s. 386&lt;/ref&gt;, gennem hele 1700-tallet og op til begyndelsen af 1800-tallet en mere eller mindre fast skudehandel bedrevet af egentlige købmænd, skudehandlere, fra flere steder, hvor forholdene tillod det, især Kjul, Skallerup, Lønstrup, Løkken, Blokhus, Slettestrand, Thorupstrand, Hanstholm og Klitmøller.&lt;ref name=&quot;CK 1896 216&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 216&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;CK 1932 384&quot;&gt;Klitgaard (1932), s. 384&lt;/ref&gt; 

Det fartøjer, som blev anvendt ved denne handel, kaldes sandskuder. Der var tale om ret små skuder på 5-25 ton lastedrægtighed, klinkbyggede men med trænagler, hvorved de havde større elasticitet og derfor uden at lide skade kunne lade sig løfte af bølgerne op på strandbredden således, at de, når vandet trak sig tilbage, stod på næsten tørt land.&lt;ref name=&quot;CK 1896 217&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 217&lt;/ref&gt; Losning og ladning måtte som regel ske ude på rheden, idet man fragtede varer det sidste stykke ind og ud med fladbundede både kaldet &quot;skibningsbåde&quot;&lt;ref name=&quot;CK 1896 217&quot;/&gt;, mens trælasten fra Norge som regel blev væltet over bord ved kysten og selv flød op på strandbredden, hvor den kunne opsamles.

Under Store Nordiske Krig 1709-1720 synes skudehandelen på vestkysten at have haft sin absolutte blomstringstid. En medvirkende årsag hertil var sikkert, at den modsvarende sejlads i Kattegat da blev hæmmet af svenske kapere.&lt;ref name=&quot;CK 1932 388&quot;&gt;Klitgaard (1932), s. 388&lt;/ref&gt; Ikke mindst oplevede Løkken en storhedstid, og Hjørring forsøgte da at få området lagt ind under sit læbælte, men forgæves.&lt;ref name=&quot;CK 1932 390&quot;&gt;Klitgaard (1932), s. 390&lt;/ref&gt;

Om skudefarten i Thy i 1735 findes en indberetning fra Toldkammeret i Thisted, hvori det blandt andet hedder: &quot;''Her i Told Districtet føres de ind og udgaaende Vahre deels med egne og dels med Norske Fartøyer, Sand Skuder kaldet, og er Skibsfarten ved Vester-Strand af den Beskaffenhed: at som her for Landet ingen Hafn, men det stoore Vester Haf med de jydske Ref paa den eene, og den flakke strand med Klitbacker paa den anden Side, maa Skuderne, /naar Hafvet foruroliges, som undertiden giør, at Skibe indstrander og forulycker,:/ med temmelig Besvær og Omkostning treches op paa tørre land for at salveres, og bliver der staaende fra een Reise til anden; Men naar Vejret er got, og Skipperne agter sig strax bort igen enten baglastet eller med Vahre, kand da Skuderne blive liggende paa Vandet, indtil de snarest muligt faar giort sig klar til udgaaende; Ellers hænder sig tit ved Deres hjemkommende, at, som trælasten maa udkastes førend Skuden kand settes paa Land, bliver samme bortskyllet af Havet og ved udgaaende maa de ofte, for hastig paakommende Blæst og uroligt Haf, lette Ancher og sejle fra enten halfer eller trediepart af Ladningen; Angaaende Fartøyernes Tall og Størrelse, her og i Norge hiemmehørende, følger allerunderdanigst Extract af Thisted Toldregnskab for sidst afvigte Aar, og gaar deres Fart egentl. imellem Rigerne Danmarkog Norge med de Slags Vahre som paa bemt. Extract findes opført.''&quot; Af ekstrakten fremgår, at der var 19 hjemmehørende skuder på 3-7 læst, at der fra Norge i 1734 var indkommet 1 skude fra Mandal, 6 fra Øster Risøre, 3 fra Arendal og 2 fra Christiansand.&lt;ref name=&quot;Th 1735&quot;&gt;Toldkammerets indberetning (1735) med bilag&lt;/ref&gt; 

Tilsvarende findes en indberetning fra by- og herredsfogeden for Ålborghus, Åstrup, Sejlstrup og Børglum amter i Hjørring, hvori det blandt andet hedder: &quot;''Her af dette District udføres ej andet af Landet end de Varer, her voxe og groer og her bliver fabriqverede, saasom Heste, Hopper, Stude og Kjør, som saaledes sælges og udføres, .. dessen Kvantitet kan umuligen vides, af Smør, Ost, Flæsk, Kjød samt Vadmel og Lørret, item Tællig, Vox, Huder, Skind, Mød, Brendevin af deslige dels her fra Landet med de faa herfra over til Norge farende smaa Sandskuder og af dem derfor igjen tages de Varer, som de fra Norge af Tømmerlast og Jæren did indfører, dels af denne ringe By til Aalborg udfører og igjen af Aalborg Kjøbmænd tager, hvis Smaavarer af Salt, Tobak, Vin, Brændevin, Humle, Jæren, Tjære og andre smaa Kramvarer, som de her igjen til Bonden i ringe og smaa Partier kan afsætte.''

''Hvor stor en Quantitet her maatte blive ind- og udført, er saaledes, saavidt jeg af Toldbøgerne kan have til Efterretning, nemlig: Indført af Tømmerlast og Jæren ungefær aarlig 50 Tylter 12 Alen, 150 Tylter 10 Alen, 100 Tylter 8 Alen, 100 Tylter 7 Alen, 600 Bord, 60.000 Brandstager, 4 á 6 Skippund Jæren og undertiden nogen smaa Egebarchuuner. Igjen udført med samme herfra gaaende smaa Sandskuder ungefær aarlig 1000 Tdr Rug, 5 á 600 Td. Byg, 50 Td. Smør, 30 Skippund tør Faarekjød, 5 Skippund Ost, 40 Anker Kornbrændevin, 20 Td. saltet Kjød, 200 levendes Svin, Lærret og Vadmel af Værdi 30 til 40 Rixd.''&quot;&lt;ref name=&quot;Hj 1735&quot;&gt;By- og herredsfogeden i Hjørrings indberetning (1735)&lt;/ref&gt;

Oprindelig foregik denne skudehandel på bøndernes eget initiativ, men under Napoleonskrigene, da Norge var i stor nød på grund af udeblevne forsyninger med korn, blev det ved Placat af 29. januar 1813 bestemt, at der skulle udbetales præmie til skippere, der førte korn til Norge: 10 mark pr. læst for &quot;ubeskadiget&quot; og 7 mark og 8 skilling pr. læst for &quot;beskadiget&quot; korn.&lt;ref name=&quot;CK 1896 222&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 222&lt;/ref&gt;

==== Tversted ====
Tversted lå i Horns herred. Tversteds rolle som skudehandelsplads går tilbage til 1600-tallet. I Markbogen fra 1683 oplyses, at beboerne i Elling sogn måtte hente deres tømmer til bygninger ved Vesterstrand ved &quot;Blokhuset&quot; omtrent 5 mil derfra, og det er muligt, at der dermed menes Tversted. &quot;Blokhus&quot; henviser til det træskur, som skudehandlerne havde opført til oplag af varer. Selv boede de som regel længere inde i landet.&lt;ref name=&quot;CK 1896 236&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 236&lt;/ref&gt;

==== Kjul ====
Kjul beliggende i Asdal sogn i Vennebjerg herred, lidt øst for Hirtshals. Skudehandel synes at have foregået i 1700-tallet, men har næppe været af stort omfang.&lt;ref name=&quot;CK 1896 236&quot;/&gt; Kjul er nævnt blandt de steder, hvorfra skudehandel var blev udøvet i 1828.&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202&quot;&gt;Brinck-Seidelin (1828), s. 202&lt;/ref&gt;

==== Skallerup ====
Skallerup havde kun en beskeden rolle i skudehandelen.

==== Lønstrup ====
Skudehandelen ved Lønstrup synes påbegyndt mellem 1760 og 1770. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet fandtes to skudehandlere i Lønstrup. Foruden dem havde en købmand i Hjørring pakhus og skude her.&lt;ref name=&quot;CK 1896 238&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 238&lt;/ref&gt; I 1810 var der 1 hjemmehørende sandskude i Lønstrup.&lt;ref name=&quot;GB 1810 521&quot;&gt;Begtrup (1810), s. 521&lt;/ref&gt; Lønstrup er nævnt blandt de steder, hvorfra skudehandel var blev udøvet i 1828.&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202&quot;/&gt;

==== Løkken ====
Løkken blev oprettet i 1678. Oplysningen findes i Markbogen fra 1683, hvor det om to huse udtrykkeligt siges, at de er &quot;opbygt og fæstet&quot; dette år.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 59&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 59&lt;/ref&gt; Det tilføjes, om disse og endnu et hus, som er blevet bygget i den mellemliggende tid, at &quot;''Disse 3 Huse haver ingen Jord i Marken eller Kaalhaver, men ernærer dem af Ølsalg og andet.''&quot;&lt;ref name=&quot;SCS 1917 60&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 60&lt;/ref&gt; Dette ølsalg er sikkert sket, når skudehandlere fra Norge eller andre steder søgte ind ved stranden for at handle med egnens bønder. I Mariklen af 1688 for Furreby sogn siges det, at &quot;''Er ellers til Sognet en Forstrand, hvorpaa nu findes 5 Huse opbygt, til hvilke ingen Jord, men haver deres Næring af Skibsfolk, som kommer med Sandskuder til Landet, og er hvert Hus, som nu findes eller efter vorder opbygt, sat for 4 Mk. danske aarligen at betale udi kgl. Maj. Amtsstue''&quot;.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 60&quot;/&gt; Med andre ord er der i løbet af denne tiårige periode etableret en lille husklynge for folk, som udnyttede de muligheder, sejladsen med sandskuder kunne byde på.

Beliggenheden for denne bebyggelse må tilskrives de landskabelige forhold. Nord for var kysten præget af bratte skrænter, som under storm gjorde landingen vanskelig, hvorimod stranden her lå i delvist læ af en klitrække.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 60&quot;/&gt;  

I 1715 var Løkken vokset til 15 huse. Dette fremgår af, at sognet, der hidtil havde tilhørt Kronen, dette år blev solgt på en auktion.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 61&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 61&lt;/ref&gt; I løbet af få år udviklede Løkken også sin egen skudefart&lt;ref name=&quot;SCS 1917 65&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 65&lt;/ref&gt;, og opkomsten af denne handel medførte, at Hjørring i 1719 førte en retssag for enten at få stedet lagt ind under købstadens læbælte og dermed betale skat til købstaden eller betale toldafgifter.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 63&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 63&lt;/ref&gt; Forsøget mislykkedes, fordi en opmåling af afstanden fra Hjørring til Løkken den 9. november 1719 viste, at stedet lå lige uden for købstadens 2 mile læbælte.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 64&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 64&lt;/ref&gt; 

Ifølge ''Danske Atlas'' var der omkring 1770 5-6 hjemmehørende sandskuder.&lt;ref name=&quot;CK 1896 240&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 240&lt;/ref&gt;

I 1777 beskriver Jonge under Hørmested sogn Løkken således: &quot;''Løkken, et Fiskerleie og tillige en Handelsplads, hvis Beboere ere velhavende Folk; thi de bruge ingen Avling, men derimod have de nogle Sandskuder eller Fartøier, med hvilke de fare bestandig paa Norge med alle Slags af Landets Produkter, og hiembringe tilbage med sig Tømmerlast, Bræder, Jern, Kakkelovne, Tiære, hvad Bønderne behøve, saa at de have her temmelig Kiøbmandshandel. Disse Sandskuder her i Løkken høre under Tolderens Tolddistrikt i Kiøbstæden Hiørring.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 426&quot;&gt;Jonge (1777), s. 426&lt;/ref&gt;

I 1810 var bebyggelsen vokset til omkring 50 huse. De fleste lå i den nordlige del afskudehandelspladsens område, og de var alle øst-vest vendte. Mod syd lå en gård bestående af 3 huse og lidt nordligere en gård bestående af 2 huse.&lt;ref name=&quot;SCS 1917 77&quot;&gt;Sortfeldt (1917), s. 77&lt;/ref&gt; På dette tidspunkt var der 7 hjemmehørende sandskuder.&lt;ref name=&quot;GB 1810 521&quot;/&gt;

I 1828 var der 9 hjemmehørende sandskuder i Løkken. Byen gjorde nu betydelige forretninger med handelsstanden i Hjørring, idet købstadens ind- og udførsel overvejende skete over Løkken.&lt;ref name=&quot;CK 1896 240&quot;/&gt; Løkken var på denne tid langt det vigtigste sted for skudehandelen i Vendsyssel.&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202&quot;/&gt;

I 1860-erne drog købmænd fra Løkken hver lørdag til Hjørring for at opkøbe korn til deres skudehandel. Nogle skudehandlere kunne have en eller flere skuder i fart efter deres virksomheds omfang. Foruden handelen på Norge, der hjembragte tømmer, salt og andet, skete også enkelte gange sejladser til England og København.&lt;ref name=&quot;JS 1893 426f&quot;&gt;Skjoldborg (1893), s. 426-427&lt;/ref&gt;

==== Blokhus ====
I 1777 beskriver Jonge under Hune sogn Blokhus som følger: &quot;''Blokhusene, hvilke ligge paa Strandkanten ud til Vesterhavet, og ere 6 Selveierbøndergaarde, der bruge Avling og Fiskerie; men især føre de Handel med deres 4 Sandskuder, hvormed de seile paa Norge, hvorhen de føre Kornvahre og Fedevahre, samt Lerreder, og hiemmegiort Tøi, og føre tilbage igien adskillig Slags Tømmerlast, og saaledes drive en temmelig Handel; ved disse Blokhuse er en god Havn for deres Sandskuder. For deres Fartøiers indehavende Ladning maae de klarere og erlegge Told hos den kongelige Tolder i Kiøbstæden Hiørring: thi under Hiørrings Toldistrikt henhøre Blokhusene, Løkken, samt Thorupstrand. Disse deres Sandskuder ere matrikulerede, og svare Skudeskat aarlig ved Aalborg amtstue. Igiennem Blokhusene løber en Aae, som har overmaade klart og got Vand. Udi disse Huse giøres meget got hiemmegiort Lerred og uldet Tøi, samt Kurve af Viddierødder, som opgraves i Klitten; her falder skiønt Fiskerie af Havet...''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 444&quot;&gt;Jonge (1777), s. 444&lt;/ref&gt;

I 1810 fandtes der angiveligt ingen sandskuder hjemmehørende i Blokhus.&lt;ref name=&quot;GB 1810 521&quot;/&gt; Blokhus er nævnt blandt de steder, hvorfra skudehandel var blev udøvet i 1828.&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202&quot;/&gt;

==== Tranum Strand ====
Skudesejladsen ved Tranum Strand i Øster Han herred begyndte omkring 1740 med anlæggelsen af Tranum Strandgård og opførelsen af et pakhus på vegne af godsejeren på Birkelse for dennes fedekvæg, der blev udskibet til Norge. Pakhuset blev anvendt til opbevaring af tømmer, salt og andet.&lt;ref name=&quot;JS 1893 428&quot;&gt;Skjoldborg (1893-95), s. 428&lt;/ref&gt; Tranum Strand er nævnt blandt de steder, hvorfra skudehandel var blev udøvet i 1828.&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202&quot;/&gt;

==== Slettestrand ====
Ved Slettestrand i Hjortdal sogn i Vester Han herred fandtes i 1769 3 sandskuder. Drivkraft i denne skudehandel var en familie på Slettegård.&lt;ref name=&quot;CK 1896 246f&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 246-247&lt;/ref&gt;

==== Klim ====
Klim havde kun en beskeden rolle i skudehandelen.

==== Thorupstrand ====
Ved Thorupstrand i Thorup sogn i Vester Han herred blev fra første halvdel af 1700-tallet drevet skudehandel på Norge og København.&lt;ref name=&quot;CK 1896 247&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 247&lt;/ref&gt; 

==== Vigsø ====
Om Vigsø (og Klitmøller) hedder det i en indberetning om &quot;Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735&quot; blandt andet: &quot;''den Handling, som drives ved Klitmøller en Mil fra Byen beliggende, ved Vixø 2de smaa Mile, da baade Beboerne paa bem'te Stæder ikke alene indkiøber det meste af, hvad som udi Landet vorder falholdet, som Korn, Gryn, Erter, Smør, Flesk, Tællig, Ost, Vox, Honning eller Mød, Vadmel og deslige og med deres Sandskuder overfører det til Norge, men endog hiemføre, som baade Præster og Bonden igien i sin Husholdning behøver, og siden Toldstedet er saa langt fra dennem beliggende, underløber vel og andre Vare hans Maj.t i sine Intrader og Byen til mærkelig præjudice i sin Næring, saa der er faa af de specificerede Vahre, som kommer til Thisted''&quot;.&lt;ref name=&quot;CC 1917 236f&quot;&gt;Christensen (1917), s. 236-237&lt;/ref&gt; På daværende tid var to hjemmehørende skuder i Vigsø.&lt;ref name=&quot;CC 1917 236&quot;&gt;Christensen (1917), s. 236&lt;/ref&gt;

I 1777 beskriver Jonge under Vigsøe sogn Vigsø som følger: &quot;''Vigsnæs er den yderste Pynt, hvorfra de her boende Skippere seile paa Norge med deres Sandskuder, og betale Tolden til Tolderen i Thisted. Dette Vigsnæs ligger ved Vixøebugt, hvor Vixsøhavn er.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 462&quot;&gt;Jonge (1777), s. 462&lt;/ref&gt;

I 1802 var der 4 hjemmehørende sandskuder i Vigsø.&lt;ref name=&quot;KÅ 1963 251&quot;/&gt;

==== Stenbjerg ====
I 1802 var der 1 hjemmehørende sandskude i Stenbjerg i Nørhå sogn i Thy.&lt;ref name=&quot;KÅ 1963 252&quot;&gt;Aagaard (1802), s. 252&lt;/ref&gt;

==== Klitmøller ====
Om Klitmøller (og Vigsø) hedder det i en indberetning om &quot;Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735&quot; blandt andet:  blandt andet, at &quot;''Bonden opføder Heste og Stude, som til Proprietarierne afsættes; Flæsk, Ost, Smør og Gryn, Korn og, hvad mere som den menige Mand fra sin Husholdning kan have tilovers, bliver mest afhandlet til Seilende og andre ved Klitmøller og Vixø, som igien fører det over til Norge, og paa Tilbagereisen medtager de Varer, som Landmanden igien kan være tient med''&quot;, og at &quot;''Klitmøller for den store Negoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehn og andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder''&quot;.&lt;ref name=&quot;CC 1917 243&quot;&gt;Christensen (1917), s. 243&lt;/ref&gt;

I 1777 beskriver Jonge under Vester Vandet sogn Klitmøller således: &quot;''Klitmøller, er et Fiskerleie og tillige et Losse- og Ladested eller Handlingssted; thi Beboerne her ere Fiskere og Skippere, som med deres Sandskuder eller Fartøier, der ere bygte flade i Bunden til at løbe over Sandrevlerne, seile paa Kristiansand i Norge, og føre adskillig Trælast tilbage; men om Efterhøsten trækkes disse Sandskuder op paa Strandbredden og giøres faste med stor Forsynlighed, paa det at ikke Havets Vext om Vinteren, naar det er høie Vande, skal rive dem løse og drive dem ud ad Søen.''&quot;&lt;ref name=&quot;NJ 1777 460f&quot;&gt;Jonge (1777), s. 460-461&lt;/ref&gt;

I 1802 var der 7 hjemmehørende sandskuder i Klitmøller.&lt;ref name=&quot;KÅ 1963 251&quot;&gt;Aagaard (1802), s. 251&lt;/ref&gt;

=== Afviklingen ===
[[File:Martinus_Rørbye_-_Optrukne_både_på_Klitmøller_strand_-_1830.png|320px|thumb|Martinus Rørbye: ''Optrukne både på Klitmøller strand''. Maleri fra 1830.]]
1800-tallet skulle markere enden på den nordvestjyske skudehandel. Det skete imidlertid ikke samtidig overalt.

Sammenbruddet, eller rettere omlægningen, skete først i Thy. Natten mellem den 4. og 5. februar 1825 indtraf en stormflod, som bevirkede, at Vesterhavet brød gennem Aggertangen flere steder og derved forbandt havet med Limfjorden. En ny storm den 27. november samme år uddybede de allerede etablerede løb over landtangen, og endelig i 1834 bevirkede en tredje storm en uddybning af et af disse løb, Aggerkanalen, så meget, at det skulle få afgørende betydning for skibsfarten.&lt;ref name=&quot;RS 1974 153&quot;&gt;Svalgaard (1974), s. 153&lt;/ref&gt; Allerede i 1831 var det lykkedes et større skib at sejle gennem Aggerkanalen, og i 1835 var det muligt for samme skib at gå lastet ud gennem kanalen. Dermed var skabt en ny sejlrute, og allerede samme år passerede ialt 19 skibe gennem kanalen. I de følgende år voksede besejlingen yderligere.&lt;ref name=&quot;CK 1939 642&quot;/&gt;&lt;ref name=&quot;RS 1974 154&quot;&gt;Svalgaard (1974), s. 154&lt;/ref&gt; Ifølge amtsbeskrivelsen for Thisted Amt fra 1842 sejlede 391 fartøjer med en samlet drægtighed på 3.823 kommercelæster igennem Aggerkanalen i 1840, og i løbet af de seneste tre år var ialt 88.215 tønder korn blevet fragtet gennem kanalen.&lt;ref name=&quot;Th 1842 394&quot;&gt;Diørup (1842), s. 394&lt;/ref&gt; 

Følgen af dette var, at skudehandelen hurtigt flyttede indenfjords: i 1834 var der 24 skuder hjemmehørende på vestkysten, men i 1840 var dette tal faldet til 13 og i 1851 var det 18. Til gengælde var antallet af hjemmehørende skibe i Thisted vokset fra 6 i 1834 til 14 i 1840 og 27 i 1851. Andre steder i selve Limfjorden var antallet stort set uforandret: 7 i 1834, 5 i 1840 og 7 i 1851. Reelt skete der det, at skibene nu blev hjemmehørende i købstaden, mens mandskabet for en stor del var hjemmehørende i Vester Vandet (Klitmøller) og Vang (Vangså); med andre ord var det det gamle mandskab fra skudehandelens pladser, der nu blev sysselsat ved købstadens skibsfart.&lt;ref name=&quot;RS 1974 157&quot;&gt;Svalgaard (1974), s. 157&lt;/ref&gt;

Også i Hanherrederne ophørte skudehandelen men ikke til fordel for Thisted. I stedet blev korn og varer nu ført med vogn langs kysten til Blokhus og Løkken for at blive udskibet derfra.&lt;ref name=&quot;CK 1896 220&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 220&lt;/ref&gt; Sammen med Lønstrup var disse de vigtigste steder for skudehandelen fra 1826, da handelen efter en nedgang lige efter tabet af Norge i 1814, atter oplevede en fremgang.&lt;ref name=&quot;CK 1896 228&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 228&lt;/ref&gt; 

I Hjørring amt, det vil sige Vendsyssel, fortsatte skudehandelen endnu, omend svækket i årene umiddelbart efter Napoleonskrigenes afslutning som følge af Norges overdragelse til Sverige, hvilken først blev modvirket ved en handelsaftale dateret 2. november 1826, og da var megen skudehandel allerede forsvundet for altid; kun Løkken havde endnu skudefart af betydning. I amtsbeskrivelsen fra 1828 hedder det blandt andet: &quot;''Kysten fra Skagen til Thisted Amt har Pladserne: Kjul, Lønstrup, Løkken, Grønhede, Blokhusene og Tranumstrandgaard, hvorfra, da Handelen var i Gang, ei lidet afskibedes i de saakaldte Sandskuder paa 9 til 12 Com. Læster, hvoraf samtlige disse Pladse have nogle; men da de uheldige Tider og fornemmeligen Rigernes Adskillelse havde paaført dem, som havde noget at sætte i Handelen, idelige Tab, have de nedlagt Handelen. De, der ere komne i deres Sted, manglede Formue, hvoraf følger at de Tab, de lide, oftest falde tilbage paa Landmanden, som har betroet dem Varerne; og da contant Betaling er saa vigtig for Landmanden, der er meget at beklage, naar han ei altid kan staae i Forskud for sin Mark, saa kan man under nærværende Forhold ei ansee dette Amts Beliggenhed langs Vesterhavet som heldig for Afsætningen. Ei heller foretages nu Expeditioner uden fra Løkken. Denne Ladeplads, som ligger 3 Mile Vest for Hjørring, har 9 Skuder, hvilke dog ei altid ere i Fart; tilsammen kunne de indtage omtrent 2100 Tdr. Korn, den største af dem 400. den mindste 100 Tdr. De bruges meest paa Norge, dog foretage 2 af dem en Reise om Efteraaret til Altona med Huder, Uld, Skind og Smør, ogsaa har der, dog kun sjeldent, været en Skude fra Løkken i Engelland med Been, gammelt Jern og Tougværk (kjøbt ved Strandinger), og taget tilbage Steentøi, Steenkul og Slibestene. Denne Ladeplads har en aldeles aaben flad Strand, hvor Skuderne ei kunne ligge sikkre. Naar de komme hjem, bliver Trælasten, som er den almindelige Ladning, kastet over Borde, og er det stormfuldt Veir, eller Farten ophører, sættes Skuderne fra Havet op i Land, næsten op i Byen, for at ligge sikkre; er det af de større Skuder, behøves 24 Mand, som løfte Skuden paa Bjelker, hvilke ere besmurte med Sæbe; de sætte da alle Ryggen imod, og skyde den langsomt frem; ligeledes bruges 24 Mand for at faae den sat ud, og da maae de vade saa langt ud som de kunne. For Indsætningen betales 32 Sk. og for Udsætningen 48 Sk. til hver Mand. Meget ofte hænder, at Uveir nøder Skipperen, efterat Tilladningen er begyndt, at søge rum Sø, for ei at forlise paa Kysten, at de da lægge sig under den norske Kyst, og siden atter gaae til Løkken, for at faae Resten af Ladningen. Da der, disse Hindringer uagtet, dog fra Løkken ei udføres lidet Korn og ei faa Fedevarer, og man saaledes maa antage, at Skudehandlerne, de idelige Tab og hine Udgivter uagtet, dog kunne bestaae..''&quot;&lt;ref name=&quot;Hj 1828 202f&quot;&gt;Brinck-Seidelin (1828), s. 202-203&lt;/ref&gt; De nye mål for skibsfarten, England og Altona, må ses som forsøg på at frigøre sig fra bindingen til Norge, der havde vist sig risikabel. 

I 1857 indtrådte en alvorlig krise, som især ramte handelshuse i Hamborg og Altona, men som i kraft af det net af kreditter, som var bygget op herfra, også ramte skudehandlere.&lt;ref name=&quot;CK 1896 230&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 230&lt;/ref&gt; Endelig i sommeren 1871 blev Vendsysselbanen åbnet, og denne formåede hurtigt at udkonkurrere skudehandelen.&lt;ref name=&quot;CK 1939 642&quot;/&gt; Sammen med den store kornhandelskrise og omlægningen til animalsk produktion rettet mod det engelske marked undergravedes hele det grundlag, som skudehandelen havde hvilet på&lt;ref name=&quot;CK 1939 643&quot;&gt;Klitgaard (1939), s. 643&lt;/ref&gt;, og på få år var sejladsen med sandskuder stort set afviklet.&lt;ref name=&quot;CK 1896 231&quot;&gt;Klitgaard (1896), s. 231&lt;/ref&gt; 

Da J.P. Trap: Danmark i 2. udgave fra 1875 skrev: &quot;''Ladepladsen Løkken, hvor der er Toldoppebørselscontrolsted, Redningsstation og en privat Skole...har 87 Huse...Fra Løkken drives en betydelig Handel, især på England og Norge med grove Varer og Korn; der findes, foruden flere Kjøbmænd, endeel på Landet ikke almindelige Håndværkere, som Farvere, hvoraf en driver et Dampfarveri, Bagere, Sadelmagere, Snedkere, Jernstøbere, Garvere, Pottemagere o. fl. Byen har for en stor Deel teglhængte Huse, hvoriblandt er flere store Pakhuse, et betydeligt Dampbrænderi og et Teglværk, og seer ud som en Kjøbstad; dog ligge mange stråtækte Huse derimellem og Gader findes ikke.''&quot;&lt;ref&gt;[http://runeberg.org/trap/2-5/0127.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 83]&lt;/ref&gt;, afspejlede det en situation, som var under hastig afvikling.

Da den sidste skude i Løkken, ''Hensigten'', blev trukket i land i 1908 for sidste gang&lt;ref name=&quot;CK 1939 642&quot;&gt;Klitgaard (1939), s. 642&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;MG 2002 107&quot;&gt;Gøthche (2002), s. 107&lt;/ref&gt;, var skudehandelens historie bragt til afslutning.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Knud Aagaard: &quot;Beskrivelse over Thy 1802&quot; (i: ''Historisk Årbog for Thisted Amt''; København 1963; s. 240-256)
* ''Aktstykker til Oplysning af Danmarks indre Forhold i ældre Tid'' (1841), s. 89ff
* Michael Andersen: &quot;Ad Pommern til&quot; (''Skalk'' 1992, nr. 2, s. 22ff)
* Arendt Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed''; 1656 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, København 1971; {{ISBN|87-7500-700-2}})
* L. C. Brinck-Seidelin: ''Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende''. Fjerde Stykke, Hjørring Amt (1828)
* Chr. Christensen; &quot;Tilstanden i Thy og paa Mors ved Aar 1735&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917)
* S. Ditlevsen: &quot;Skude- og Strandhandel&quot; (''Historisk Aarbog for Thisted Amt''; København 1915; s. 58-61)
* C. Diørup: ''Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende''. Femte Stykke, Thisted Amt (1842)
* Poul Enemark: &quot;Skudehandel&quot; (''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder''; 2. udgave, 2. oplag; Rosenkilde og Bagger, Viborg 1980; bind 16, sp. 1-3)
* C.G. Feilberg: &quot;Studier i Københavns Toldregnskab for Året 1615&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)
* Morten Gøthche: &quot;Fra skude til slup&quot; (i: ''Hilsen fra Søens Folk. Festskrift til Anders Monrad Møller 2. maj 2002''; s. 95-109)
* Viggo Hansen: &quot;Fiskerlejer, ladepladser og skudehandel&quot; (s. 58-68 i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur, Bind 9: Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}})
* Olof Hasslöf: &quot;Sjöfart och privilegier&quot; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1966''; s. 71-104) 
* Poul Holm: &quot;... med hvad der er indfødt og norsk. Migration over Skagerrak i skudehandelstiden&quot; (''Fortid og Nutid'', bind XXXVI (1989), s. 271-282)
* Johan Hvidtfeldt: &quot;Skudehandelen i det 17. aarhundrede&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 2; 1935)
* Jørgen Steen Jensen og Bjarne Stoklund: &quot;Skatten fra Læsø&quot; (''Skalk'' 1984 Nr. 4; s. 3-9)
* Nicolai Jonge: ''Danmarksbeskrivelse''; 1777
* C. Klitgaard: &quot;Efterretninger om Skude og Strandhandelen paa Vestkysten af Vendsyssel&quot; (''Samlinger til Jydsk Historie og Topografi'', 3. Række, I Bind; Kjøbenhavn 1896-98; s. 209-248)
* C. Klitgaard: &quot;Skudehandel&quot; (''Samlinger til Jydsk Historie og Topografi''; 3. Række VI Bind; København 1908-10; s. 532-533)
* C. Klitgaard: &quot;En Fortids-Vandvej&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 6; 1928)
* C. Klitgaard: &quot;Den nordjyske Skudehandel&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 1; 1932)
* C. Klitgaard: &quot;Nordjylland og det norske Sørland. Skudehandelens Indvirken paa Befolkningsforholdene&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 5; 1939)
* C. Klitgaard: &quot;Nogle Selvejer- og Skudehandelsslægter fra Han Herrederne&quot; (Thisted Museum: ''Historisk Årbog'' 1943)
* Erik Kromann: ''Danmarks gamle Købstadslovgivning'', bind III; København 1951-1961
* Vilhelm Lütken: ''Bidrag til Langelands Historie''; Rudkøbing 1909
* Ole Mortensøn: ''Renæssancens fartøjer - sejlads og søfart i Danmark 1550-1650''; Rudkøbing 1995; {{ISBN|87-88509-14-1}}
*Mariann Ploug: &quot;Ho Ladeplads&quot; (i: ''Sjæklen'' 2009; Esbjerg 2010, s. 22-33)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot;; Odense Universitetsforlag 1987
* Erland Porsmose: ''Det danske Landbrugs historie, bind I: Oldtid og Middelalder''; 1988
* Bjørn Poulsen: &quot;Skibsfart og kornhandel omkring de slesvigske kyster ved det 16. århundredes begyndelse&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'' 1995)
* Albert Sandklef: &quot;Halländsk sjöfart i danska arkiv&quot; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1966''; s. 239-259)
* Albert Sandklef: &quot;Hallands bönder&quot; (''Särtryck ur HALLANDS HISTORIA från äldsta tid till freden i Brömsebro 1645''; Landsarkivet Lund)
* Jørgen Skaarup: &quot;Venderplagen&quot; (''Skalk'' 1995, nr. 2, s. 5ff)
* Jørgen Skaarup: &quot;Sankt Albert på Ærø&quot; (''Skalk'' 1998, nr. 2, s. 20ff)
* Johan Skjoldborg: &quot;Nordstrandshandel&quot; (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi; 2. Række IV Bind; Aalborg 1893-95; s. 425-434)
* Severin Christensen Sortfeldt: &quot;Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 3; 1917)
* Bjarne Stoklund: &quot;Tømmerskuderne fra Læsø. Et kapitel af skudehandelens historie i Danmark&quot; (''Handels- og Søfartsmuseets årbog'' 1972; s. 153-198)
* Bjarne Stoklund: ''Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600''; Landbohistorisk Selskab 2000; {{ISBN|87-7526-161-8}}
* Robert Svalgaard: &quot;Skibsfart, handel og industri&quot; (i: 'Bidrag til Thisteds historie 1524-1874'; ''Historisk Årbog for Thy og Mors og Vester Hanherred'' 1974; s. 151-166)
* Margaretha Swensson: &quot;Bondehamnar i nordvästra Skåne och Blekinge under 1600-talet&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 4; 1969)
* Svend Thorsen: &quot;Lollands virker&quot; (''Skalk'' 1993, nr. 2, s. 3ff)
* Svend Thorsen: &quot;Den tredie folkeborg&quot; (''Skalk'' 2001, nr. 5, s. 5ff)
* J. P. Trap: ''Danmark'', 1. udgave (1858), s. 740
* J. P. Trap: ''Danmark'', 5. udgave (1957), s. 574ff
* Michael Venge: ''Danmarks Historie, bind 2, første halvbind: tiden 1340-1523''; København 1980
* ''Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder'' (2. udgave, 2. oplag; Rosenkilde og Bagger, Viborg 1980) bind 2, sp. 104-116; opslag: &quot;bondeseglation&quot;

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>kdeazkc4v93zh2grrh9kxo36az3ld04</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskussion:Ladepladser i Danmark</title>
    <ns>1</ns>
    <id>7080</id>
    <revision>
      <id>42914</id>
      <parentid>34930</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:03:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42914</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="475" sha1="em9estph0xkgzh3k96wp3x2havnwepn" xml:space="preserve">I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; s. 62-66 skildrer Viggo Hansen ladepladserne som udhavne for købstæder, men han sammenblander dem med både bondehavne og skipperbyer, hvilket er yderst uheldigt. Hans oversigt er desuden mangelfuld. Set i dette lys er det ønskeligt med en mere dækkende beskrivelse både geografisk og historisk, og det er dette, jeg her har forsøgt.</text>
      <sha1>em9estph0xkgzh3k96wp3x2havnwepn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskussion:Landevejskroer i Danmark</title>
    <ns>1</ns>
    <id>7081</id>
    <revision>
      <id>42917</id>
      <parentid>34981</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T14:04:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42917</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="325" sha1="qa36sd5i6wakz99vvd647i7mb74y6fj" xml:space="preserve">I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; giver Viggo Hansen ikke landevejskroer nogen omtale, hvilket er dybt beklageligt, da de udgjorde en ret talrig bebyggelse i ældre tid. Jeg har derfor forsøgt at rette op på denne mangel.</text>
      <sha1>qa36sd5i6wakz99vvd647i7mb74y6fj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskussion:Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse</title>
    <ns>1</ns>
    <id>7083</id>
    <revision>
      <id>42909</id>
      <parentid>37761</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:58:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42909</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1302" sha1="1eydcin57j8xkrpvz6ctk4s8zg1fzds" xml:space="preserve">I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: ''Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}} tager Viggo Hansen s. 11 udgangspunkt i den klassiske historiske antagelse, at de ældste dele af den faste bebyggelse skete omkring år 500, og at det ældste stednavnelag skulle henvise til bebyggelser oprettede i folkevandringstiden og senere være suppleret med nye bebyggelser i vikingetid og middelalder til trods for, at Aksel E. Christensen i ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; Akademisk Forlag 1977; {{ISBN|87-500-1732-2}} (i realiteten et genoptryk af den originale udgave fra 1969) allerede havde påpeget, at denne antagelse ikke havde støtte i de arkæologiske udgravninger. Teorien blev tilsyneladende for alvor undergravet af de nye arkæologiske undersøgelser foretaget af Grøngaard Jeppensen og Porsmose i 1970-erne og af udgravninger foreståede af Steen Hvass i Vorbasse og Hodde på samme tid, men den er i fornyet form blevet genfremsat af Jesper Hansen på et mere omfattende arkæologisk grundlagt. Efter min vurdering rokker de nye udgravninger ikke ved det afgørende princip om omlægning af landsbyerne i 1000-tallet, men udviklingen kræver nu en landbrugsgeografisk uddybning, og det er den, jeg her har forsøgt.</text>
      <sha1>1eydcin57j8xkrpvz6ctk4s8zg1fzds</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskussion:Vejbyer i Danmark</title>
    <ns>1</ns>
    <id>7093</id>
    <revision>
      <id>42973</id>
      <parentid>35125</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:58:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42973</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1656" sha1="1hhvurz49x8j4jsuaaqe58ge6si5rwq" xml:space="preserve">I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: ''Det Bebyggede Land''; Politikens Forlag 1970; {{ISBN|87-567-1269-3}}; s. 59 nævner Viggo Hansen dårligt nok vejbyerne. Sigende nok har hans skildring af &quot;Byen på landet&quot; underoverskriften ''Stationsbyen'' og omtalen af vejbyer forskubbes frem til 1920, da ''bilalderen'' angiveligt indtræder. Dermed bliver skildringen misvisende, og når Viggo Hansen som &quot;byer, som jernbanen ikke har skabt&quot; kun omtaler nogle få, er der tale om en yderst mangelfuld omtale.

Et langt mere fyldestgørende billede tegnes af Aage Aagesen i ''Atlas over Danmark'', II: Befolkningen fra 1961, når han skriver: &quot;Ved vigtige veje og især i vejknudepunkter findes en del ret betydelige ''vejbyer'', som er vokset op omtrent samtidig med stationsbyerne, de fleste mellem 1880 og 1915. De er beliggende i områder, hvor erhvervslivets udvikling har skabt behov for et lokalt erhvervscentrum, men hvor der i reglen ikke har været en jernbanestation, der som egnens trafikale midtpunkt måtte blive valgt hertil. Man kan sige, at erhvervsudviklingen i sig selv har medført, ''at'' en bydannelse måtte opstå i en egn; trafikforholdene derimod har været afgørende for, ''hvor'' i den pågældende egn byen opstod.&quot; Han tilføjer: &quot;Såvel stationsbyer som vejbyer er i mange tilfælde gamle landsbyer, der har fået nye erhvervsmuligheder og derved er gået ind i en vækstperiode, som helt eller delvis har ændret deres erhvervsstruktur.&quot; (s. 38)

Begrebet &quot;vejby&quot; er hentet fra denne fremstilling, og skildringen er sket inspireret af Aage Aagesens fremstilling og vurdering af udviklingsforholdene.</text>
      <sha1>1hhvurz49x8j4jsuaaqe58ge6si5rwq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nationernes Bibliotek</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7243</id>
    <revision>
      <id>42930</id>
      <parentid>37243</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:28:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42930</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2657" sha1="m9w51xlmmpiizdb78z71nv9b5f9kuvc" xml:space="preserve">[[Fil:Lenguas finougrias.png|thumb|320px|Geografisk udbredelse af de finsk-ugriske folkeslag]]

Ved afslutningen af 1. Verdenskrig udkom i Sverige en række fremstillinger under den fælles titel: ''Nationernas Bibliotek''. Formålet var at skildre en række folkeslag til dels uden egen stat, deres kultur og historie. Serien kom til at omfatte fire bind: om bulgarerne, polakkerne, jøderne og ukrainerne. Ved indgangen til det 21. århundrede havde alle fire folk opnået en vis selvstændig status.

Nu, ved begyndelsen af det 21. århundrede kan der være grund til at fremdrage en række andre etniske grupper, nationer, af glemselen. Dette gælder i første række de finsk-ugriske folk, hvoraf kun tre: finner, estere og ungarere, har deres egen stat. De øvrige må nøjes med at have autonome områder i Rusland, til dels en arv fra Sovjetunionen. Mens dette skrives, pågår Ruslands invasion af Ukraine, som det forhåbentlig lykkes at vende til et totalt nederlag for alle imperialistiske kræfter een gang for alle. Sker det, bliver spørgsmålet: hvad skal der ske med Rusland?

Der findes over 190 forskellige folkeslag eller nationer inden for det russiske imperiums grænser. De er alle hensynsløst undertrykket, og bryder Rusland sammen, vil de antagelig søge at vinde deres selvstændighed på samme måde, som det lykkedes for Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine; moldova, Georgien, Armenien, Azerbaidjan, Kazakstan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kirgisien ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Når (ikke hvis) dette sker, skal der ske en genetablering af alle disse folks sprog, kultur og historie. Ikke mindst vigtig bliver omverdenens bevidstgørelse om disse nu undertrykte, men i fremtiden atter frie folkeslag og nationer. På denne baggrund kan der være grundlag til at genoptage den oprindelige serie af beskrivelser men i en ny række for det 21. århundrede.

Hvad der følger, er en indsamling og bearbejdning af materiale, der kan opfylde denne opgave. Resultatet er næppe i alle henseender fyldestgørende, så det må betragtes som en begyndelse. Fremtiden må afgøre, om opgaven er lykkedes løst tilfredsstillende.

Serien omfatter:
# [[Karelerne]]
# [[Vepserne]]
# [[Ingrerne]]
# [[Voterne]]
# [[Komierne]]
# [[Marierne]]
# [[Hanti]]
# [[Mansi]]
# [[Udmurterne]]
# [[Nenets]]
# [[Enets]]
# [[Nganasanerne]]
# [[Selkuperne]]

== Litteratur ==
* Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: ''Vene impeeriumi rahvaste punane raamat''; Tallinn 1993
* Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk''; Studentlitteratur, Lund 1988; {{ISBN|91-44-25411-3}}

[[Kategori:Etnografi]]</text>
      <sha1>m9w51xlmmpiizdb78z71nv9b5f9kuvc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Klostre i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7276</id>
    <revision>
      <id>42906</id>
      <parentid>37028</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:57:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42906</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19108" sha1="8l9xn4prv6bi4w9sl3kdhfaxyv8h55w" xml:space="preserve">[[Fil:Sankt Mariae Helsingoer.jpg|thumb|[[Vor Frue Kloster]] i Helsingør.]]

Ordet Kloster betyder indelukke&lt;ref&gt;Fenger, s. 171&lt;/ref&gt; og betegner dels et ''bygningsværk'', dels et ''religiøst fællesskab'', som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser&lt;ref&gt;Ordbog over det danske sprog: ''Kloster''
&lt;/ref&gt;. I kristen sammenhæng vil klosterlivet oftest være at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: &quot;''Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!''&quot;&lt;ref&gt;Bibelen, Det Nye Testamente, Matthæus-evangeliet 19, 21&lt;/ref&gt;. Klosterets beboere, munke og nonner, er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

I Danmark er klostrene en bebyggelsesform, som kun kendes i middelalderen: de ældste klostre blev oprettet fra middelalderens begyndelse, og klostrene blev afviklede efter Reformationen, det vil sige ved middelalderens afslutning. Nogle klosterbygninger og enkelte klostre overlevede afviklingen.

Klostre bestod af to dele: det egentlige kloster og det tilhørende kompleks. Dette kompleks kunne omfatte blandt andet vand- eller vindmølle, urtehave samt områder skænket til klosteret som gave, omfattende enkeltgårde og dele af eller hele landsbyer med mere.

== Klosterordener ==
Der har med tiden udviklet sig forskellige klosterordener f.eks.:
* [[Augustinerordenen]]
* [[Benediktinerordenen]]
* [[Birgittinerordenen]]
* [[Cistercienserordenen]]
* [[De Kristne Brødre]]
* [[Dominikanerordenen]]
* [[Franciskaner]]ordenen
* [[Helligåndsordenen]]
* [[Kapucinerne]]
* [[Karteuserordenen]]
* [[Karmeliterordenen]]
* [[Præmonstratenserordenen]]

== Klostres indretning ==

[[Fil:Gråbrödrakloster, Ystad.jpg|thumb|right|Ystad Kloster er et Gråbrødrekloster, der blev grundlagt år 1267. Det er det bedst bevarede klosteranlæg i Skånelandene.]]
[[Fil:Sankt Mariae Helsingoer-Klostergangen.jpg|thumb|Fratergangen i Vor Frue Kloster, Helsingør]]
{|style=&quot;text-align:left;&quot;
! colspan=&quot;7&quot; style=&quot;background-color: #e0e0e0; text-align:left;&quot; |&lt;small&gt; '''Grundplan af fransk kloster (nord til venstre)'''&lt;/small&gt; 
|-
| align=&quot;left&quot; | [[Fil:Planta cister.svg|thumb|450px|&lt;!--légende?--&gt;]]
|-
!colspan=&quot;7&quot; style=&quot;background-color: #e0e0e0; text-align:center;&quot;| &lt;small&gt; ''' Legende''' &lt;/small&gt; 
|-
|style=&quot;text-align:left;&quot;|
&lt;small&gt;'''1.''' Kirke, '''2.''' Presbyterium, '''3.''' &quot;Dødeport&quot;, '''4.''' Sakristi, '''5.''' Brønd i klostergård, '''6.''' Trappe til dormitorium,&lt;br /&gt; '''7.''' Bænke for syge, '''8.''' Munkenes kor med stolerækker, '''9.''' Lektorium med altre, '''10.''' Indgang for munke,&lt;br /&gt; '''11.''' Lægbrødrenes kor, '''12.''' Indgang for lægbrødre, '''13.''' Klostergård, '''14.''' Armarium, '''15.''' Fratergang,&lt;br /&gt;  '''16.''' Kapitelsal, '''17.''' Nattrappe til dormitorium, '''18.''' Dormitorium for munke, '''19.''' Toiletter, '''20.''' Auditorium,&lt;br /&gt;  '''21.''' Passage, '''22.''' Scriptorium,  '''23.''' Novicesal, '''24.''' Calefoctorium (varmerum), '''25.''' Refektorium for munke,&lt;br /&gt; '''26.''' Læsepult, '''27.''' Køkken, '''28.''' , '''29.''' Kældermesterens stue, '''30.''' Refektorium for lægbrødre, '''31.''' Passage,&lt;br /&gt;  '''32.''' Lagerrum, '''33.''' Trappe, '''34.''' Dormitorium for lægbrødre, '''35.''' Toiletter&lt;/small&gt;
|}
Klostre består af et firlænget bygningsværk, ofte af røde munkesten eller teglsten og med en indvendig ''buegang'', den såkaldte ''korsgang''. Klostre lukker sig således omkring en ''klostergård'', der til alle sider var omgivet af en overdækket ''fratergang''.

Nordfløjen udgjordes af ''klosterkirken'', hvis kirkerum ofte var en 3-skibet basilika&lt;ref&gt;Ordbog over det danske sprog: ''Basilika''&lt;/ref&gt; (et hovedskib og 2 sideskibe), indrettet med ''tværskib'' (hvorved kirken fik en karakteristisk korsform) og kapeller omkring ''højkoret'', og med loft i krydshvælv, der hvilede på søjler eller piller.

Klosterets østfløj indeholdt traditionelt ''sakristi'', hvor de hellige kirkekar blev opbevaret, ''biblioteket'' hvor de hellige bøger blev opbevaret, ''kapitelsal'' (hvor munkene mødtes med abbeden hver morgen og fik deres instruktion for dagen), trapperum med ''nattrappe'' (som munkene benyttede til og fra de natlige bønner i klosterets kirke) og eventuelt på første etage ''dormitorium'' (munkenes sovesal).

I sydfløjen lå munkenes ''refektorium'' (spisesal) og køkken.

I vestfløjen skete opbevaringen af klosterets forråd af fødevarer, her fandtes lægbrødrenes sovesal, og her havde lægbrødrene deres spisesal.

Klostrene blev bygget efter faste retningslinjer, hvilket indebar, at gæstende munke altid ville kunne finde rundt i det kloster, de besøgte.&lt;ref&gt;Fenger, s. 187; Hørby, s. 84-93, Jantsen et al&lt;/ref&gt;.

== Styrelse ==

=== Overordnet ===

De ulige klosterordener havde uens styrelsesformer: Benediktinerklostrene var helt selvstændige stiftelser, indbyrdes uafhængige af hinanden. De øvrige ordeners klostre var derimod indbyrdes forbundne ved slægtskab, som medførte en vis underordnet stilling for datterklostret i henseende til moderklostret, idet abbeden i moderklostret skulle føre tilsyn med datterklostre.

Augustinerne holdt i 13. århundrede jævnligt provinsialkapitler (møder), fra hvilke en del statutter kendes; der blev her givet detaljerede forskrifter for gudstjeneste, disciplin og lignende indre forhold; først fra 1339 holdes årlig et generalkapitel for ordenen.

=== Internt ===

Indenfor det enkelte kloster tilkom den øverste ledelse i enhver henseende ''abbeden'', der valgtes på kanonisk vis af munkene i kapitlet. Kapitlet var munkenes kreds, samlet i kapitelsalen efter morgenmessen; man begyndte med en bøn og læsning af et stykke af ordensreglerne; derefter skulde enhver tilstå, om han havde gjort noget galt, med undtagelse af hvad der var forbeholdt skriftemål; her fik også munkene ordre for den kommende uge.

Der må her skelnes mellem de to forskellige klasser af beboere i klostrene: ''munkene'' og ''lægbrødrene''. Munkene havde aflagt løfterne om at leve efter ordenens strenghed blandt disse var den første i rækken efter abbeden ''prioren'', der udnævntes af abbeden og hvis stedfortræder, han var; han var derfor også abbedens særlige hjælper; under ham igen stod en ''subprior''. Et af de vigtigste embeder var ''kældermesteren'', der havde ledelsen af hele klostrets daglige økonomi og – som følge heraf – ofte måtte tilse klosterets ladegårde (''grangier'').

Lægbrødrene var de, der ikke var optagne i munkeordenen. Disses hovedbeskæftigelse var landarbejde og håndværk, hvorfor man ikke ønskede at optage andre end dem, &quot;som forstår et håndværk og kan arbejde&quot;. En ''magister conversorum'', der ikke var munk, skulle føre tilsyn med dem. Lægbrødrene havde deres egen sovesal, muligvis også særskilt sygehus. Klosterets forskellige værksteder var i særlig grad til brug for dem, og desuden gjorde de tjeneste i køkken, gæstehus og sygehus. Desuden virkede de som bestyrere af klostrets ladegårde, der skulle være indrettede lige som klostret, her under med kapel, hvis gården lå så langt fra klostret, at brødrene ikke kunde nå til klostrets kirke.

== Gerning ==

Klostrenes beboere, munke eller nonner, levede i bøn, askese, fattigdom, arbejdsomhed og lydighed, de tidlige munkeordner levede først og sidst afsondret fra omverden og med klosteret beliggende i landdistrikter, mens de senere tiggermunkeordener som regel virkede blandt mennesker, hvor disse samledes mest talrigt – i købstæderne, i krig og på vandring. Deres hovedvirke var at prædike blandt menigmand overalt, hvor det var muligt, og tillige at udføre et stort, socialt arbejde, ligesom munke har gjort sig stærkt gældende inden for kulturen (håndskrifter og kirkemusik), landbrugsudvikling og lægegerning&lt;ref&gt;Fenger, s. 171; Hørby, s. 84f&lt;/ref&gt;.

== Historie ==

=== Oprindelse ===

I den kristne verden begyndte klosterdannelsen i 4. århundrede, men spirerne ligger længere tilbage. Så snart den kristne kirke begyndte at indlade sig med denne verden, var der straks nogle, som fordømte det (montanisterne), men de blev sat uden for, og i 4. århundrede stod statskirken fuldt færdig. Samtidig opstod klostrene, der godkendte statskirkens relative berettigelse, men som hævdede for sig et højere standpunkt. I klostrene havde kirken afløb for dens radikale elementer, i dem samledes og uskadeliggjordes sprængstoffet.

Klosterbevægelsen opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios, som skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i Romerriget, i Egypten og Lilleasien, og langt de fleste klostre er en del af den romersk-katolske kirke. Sin første egentlige kristelige udformning fik klosterlivet af Basilios den Store, den græske kirkes munkefader. For Basilios, der var et barn af den antikke kultur, var klosterlivet ikke en undertrykkelse, men en tilbagevenden til naturen, ikke en modsætning, men en fuldendelse af den gamle visdom. Østeuropas klostre har fået liden kulturhistorisk betydning; deres munke brugte ofte næverne som beviser i de teologiske kampe, eller de fortabte sig i religiøs egoisme, der snart gav sig udslag i snurrige selvpinsler, snart i lediggang. Fra dem udgik en af den kristelige mystiks hovedværker, Pseudo-Dionysios, og legendelitteraturen, der er en fortsættelse af den antikke roman og grundlaget for den folkelige digtning i middelalderen.

=== Kulturdannende rolle ===

De vesterlandske klostre var i middelalderen kulturens arnesteder. I slutningen af det 4. århundrede kom klosterbevægelsen ad litterær vej (''Vita St. Antonii'') fra Østen til Vesten. Mænd som Ambrosius, Hieronymus og Augustin blev dens fremmere, og Martin fra Tours (død 400) samlede et klostersamfund om sig, men det var Benedikt fra Nursia|Benedikt af Nursia, der blev den vesterlandske kirkes munkefader. I 535 gav han reglerne for klostret Monte Cassino syd for Rom, som skulle blive forbillede for hele det vesteuropæiske klostervæsen&lt;ref&gt;Garner, s. 11&lt;/ref&gt;. Fra Benediktinerklostrene kristnedes og kultiveredes den germanske verden; de var middelalderens avlsgårde og landbrugsskoler, i dem sad munken og nedskrev, hvad der hændte ude i den store verden, eller også sad han og afskrev gamle håndskrifter; i klosterkirken fødtes kirkemusikken, som svøbte sig om de tanker, der havde fået ord i sang i klostercellen; i klosterskolerne opdroges ikke alene de vordende munke, men også udenforstående. Fra Cluniacenserklostrene udgik det store religiøse opsving, som affødte korstogene; fra Cistercienserklostrene udgik statsmænd og landmænd, og i dem udsprang med den hellige Bernhard det væld af kristelig følelse, som den kristelige lyrik længe har levet af; fra tiggerklostrene (de tidligere klostre kaldtes i almindelighed herreklostre) dreves en indre mission, undertiden snæversynet og fordummende, men fra dem udgik også nogle af de mest energiske forkæmpere for renæssancens og reformationstidens frihedsidealer; fra Jesuiterklostrene er der gjort det samme arbejde, men mens klostermurene ellers skilte munkene fra verden, har jesuitterne revet murene ned, de udgør en hær, der kun holder hvil i klostrene mellem slagene. Klostrene begyndte at protestere mod verdenskirken, de er endt med hos jesuitterne at blive verdenskirkens fæstninger.

=== Klostrene i Europa ===

Grundlæggelsen af et kloster i Citeaux i Frankrig 1098 indebar en styrkelse af det europæiske klostervæsen: under Bernhard af Clairvaux spredte denne klosterrørelse, cistercienserne, sig hurtigt ud over Europa og nåede også Danmark, hvor ærkebiskop Eskil blev en forkæmper for denne klosterorden. Blandt andet blev cistercienserklostre oprettet i Herrevad i Skåne 1144 og bemandet med munke fra Citeaux, og 1153 overtog de klosteret i Esrum  (oprindelig et benediktinerkloster). Senere medvirkede Eskil ved grundlæggelsen af to præmonstratenserklostre i Skåne omkring 1150, i Tommarp og Øved, som fik munke fra denne ordens hovedkloster i Prémontré i Champagne, Frankrig&lt;ref&gt;Fenger, s. 173&lt;/ref&gt;.

=== Efter reformationen ===

Reformationen tog afstand fra klostervæsenet, hvilket som regel indebar, at staten i de reformerede lande ophævede klostervæsenet og konfiskerede klostrenes ejendomme. I Danmark blev en del klostre straks efter reformationen eller nogen tid senere nedrevet (helt eller delvist), eller de blev omdannet til verdslige formål: oprettelse af skoler, til hospitaler, til præbender for ansete gejstlige, kun nogle af nonneklostrene blev ved at bestå, for at adelens ugifte døtre i dem kunne finde en standsmæssig forsørgelse. I mange tilfælde fik de munke og nonner, der boede i klostrene lov til at blive der til de døde, idet de blev forbudt at virke udadtil eller optage nye medlemmer.

I de romersk-katolske lande har man siden midten af det 18. århundrede søgt at indskrænke klostrenes tal, og man har prøvet på helt at ophæve dem, men det har vist sig, at man ikke har kunnet undvære dem.

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* Lis Andersen: &quot;Klostrets gæstefløj&quot; (''Skalk'' 2003, nr 3, s. 12-17),
* ''Bibelen'' (Det Danske Bibelselskab, 1992),
* Broder Jacob/Vivi Jensen: &quot;Fordrivelsen fra klostret&quot; (''Skalk'' 2003, nr 3, s. 20-29),
* Hugo Johansen og Claus M. Smidt: &quot;Kirkens huse&quot; (Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur''; 2. udgave; København 1985; {{ISBN|87-00-94934-5}}
* Ole Fenger: &quot;Kirker rejses alle vegne. 1050-1250&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 4, 1989),
* H.N. Garner: &quot;Kapitelsalen&quot; (''Skalk'' 1996, nr 1, s. 11-15),
* Ivar Hertzsprung: &quot;De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202-1319&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 7 række 5; 1904; s. 299-362)
* Erik Horskjær: &quot;Kloster&quot; (''Kulturhistorisk  Leksikon for Nordisk Middelalder'', sp. 527-538)
* Nils Hybel: &quot;Godssystemerne i England, Danmark og på kontinentet ca. 1200-1350&quot; (''Historie'', bind 1994; s. 40-60)
* Nils Hybel: &quot;Middelalderlig godsadministration i Danmark&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 103 hæfte 2; 2003; s. 269-298)
* Kai Hørby: &quot;Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400&quot; (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 5, 1989),
* Hal Koch: &quot;De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 10 række 3; 1934; s. 511-582)
* Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: ''Prædikebrødrenes samfundsrolle i middelalderens Danmark''; Syddansk Universitet, Odense 2008
* Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;De tiggermunke fare omkring... - om dominikansk og franciskansk terminering blandt middelalderens landboere&quot; (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2009:1; s. 9-50) 
* C. Jantzen, J. Kieffer-Olsen &amp; P.K. Madsen: &quot;De små brødre&quot; (''Skalk'' 1995, nr 2, s. 11-16),
* Jack Overgaard Jørgensen: &quot;Esrum klosters godsdrift fra klostrets grundlæggelse til o. 1400&quot; (''Fra Frederiksborg Amt''; 1989; s. 5-99)
* Hans Mikkelsen: &quot;Sædernes forfald&quot; (''Skalk'' 1990, nr 5, s. 3-9),
* Anders Reinholdt Nielsen: &quot;Lægbrødre og godsdrift&quot; (''Historisk Tidsskrift'', s. 1-35)
* Ole Schiørring: &quot;Bed og arbejd&quot; (''Skalk'' 1980, nr 6, s. 9-15),
* Chr. Gorm Tortzen: &quot;Æbelholt Klosters Brevbog en nøgle til Nordsjællands historie&quot; (''Fahs'' nr 2, 2018; s. 12-15)
* Jens Vellev: &quot;Peder Olsen&quot; (''Skalk'' 1992 Nr. 6; s.13-15)
* Ordbog over det danske sprog: [http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=kloster&amp;submit=S%F8g Kloster]

== Eksterne henvisninger ==

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0013-PDF/ho_nrk_0013_73291.pdf Troels Dahlerup: &quot;Den sociale forsorg og reformationen i Danmark&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bd. 13; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0006-PDF/hto_4rk_0006_77085.pdf S. M. Gjellerup: &quot;Studier til de Soranske Stiftelsers Historie&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 4, rk. 6; 1877)]
* [http://www.jggj.dk/vilhelms.htm Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;Abbed Vilhelms idealer. Det viktorinsk-augustinske syn på klosterlivets formål og idealer i højmiddelalderens Danmark&quot;]
* [http://www.jggj.dk/RoskildeOP.htm Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;The Dominican priory and convent of medieval Roskilde, Denmark&quot; (''Dominican History Newsletter'', vol. 14 (2005), pp. 257-278)]
* [http://www.jggj.dk/HOPD.htm Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;''Historia ordinis predicatorum in Dacia''&quot; (2007)]
* [http://www.jggj.dk/PPPD.htm Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;Bernardus Guidonis OP: ''Priores prouinciales in prouincia Dacie''&quot; (2007)]
* [http://www.jggj.dk/phd-afhandling.pdf Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: &quot;Prædikebrødrenes samfundsrolle i middelalderens Danmark&quot; (2008)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0005-PDF/hto_7rk_0005_97058.pdf Ivar Hertzsprung: &quot;De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202—1319&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 5; 1904)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81478.pdf Hal Koch: &quot;De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221&quot; (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 3; 1934)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0003-PDF/ho_5rk_0003_73643.pdf Henrik Larsen: &quot;Ejendomsforholdene i Hindsted Herred i Slutningen af Middelalderen&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Bd. 5, rk. 3; 1937)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0001-PDF/hto_8rk_0001_98075.pdf Johs. Lindbæk: &quot;Biskop Niels Skave i Roskilde og Sorø kloster&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 1; 1907)]
* [http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_28 Øivind Lunde: &quot;Norges klostre i middelalderen&quot; (Den katolske kirke)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_8rk_0005-PDF/hto_8rk_0005_98008.pdf M. Mackeprang (anmeldelse af): &quot;Johs. Lindbæk: ''De danske Franciskanerklostre''; Gad, Kbhvn. 1914. og Vilh. Lorenzen: ''De danske Franciskanerklostres Bygningshistorie''; Gad, Kbhvn. 1914&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 8. række, Bind 5; 1914)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0006-PDF/ho_4rk_0006_74346.pdf Johannes Steenstrup: &quot;Østlig og vestlig Ulighed indenfor det jydske Samfund&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', 4. række, Bind 6; 1928)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0006-PDF/ho_nrk_0006_75056.pdf Helge Søgaard: &quot;Nogle diplomer fra Ring klosters arkiv fra tiden 1257-1371. En foreløbig redegørelse&quot; (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bd. 6; 1963)]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0185.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 165-166; opslag: kloster]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0186.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 166-167; opslag: klosterbygninger]
* [http://www.klosterprojekt.uni-kiel.de/Klosterregister/registerdansk.html Klostre og konventer i Slesvig-Holsten og Hamborg]


[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>8l9xn4prv6bi4w9sl3kdhfaxyv8h55w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7308</id>
    <revision>
      <id>42951</id>
      <parentid>41442</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:48:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42951</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="72182" sha1="6io689smov6uxwci1dczfa0tef1ftgf" xml:space="preserve">Danmarks forhistorie eller oldtid kendetegnes ved, at der praktisk talt ingen skriftlige danske kilder findes til belysning af forholdene, og med Geoffrey Bibbys ord: &quot;Disse skildringer var kaotiske, brudstykkeagtige og upålidelige. Men de gav lærde mænd i mere end halvdelen af Europa de første glimt af deres landes historie.&quot;&lt;ref name=&quot;GB 1980 12&quot;&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Trods megen skarpsindighed er det endnu ikke lykkes at analysere dem til bunds. Man er således overvejende henvist til de arkæologiske fund for på dansk jord at belyse datidige forhold.

=== &lt;big&gt;Hovedgrupper&lt;/big&gt; ===
Der findes dog visse skriftlige kilder, som kan belyse de danske forhold i forhistorisk tid. Disse kan inddeles i følgende grupper:&lt;/br&gt;
- klassiske etnografiske beskrivelser&lt;/br&gt;
- samtidige frankiske annaler&lt;/br&gt;
- ''vita''-er (levnedsbeskrivelser af missionærer)&lt;/br&gt;
- runeindskrifter&lt;/br&gt;
- sagaer&lt;/br&gt;
- middelalderlige krøniker.&lt;/br&gt;
For alle de omtalte kildegrupper gælder, at der knytter sig betydelige vanskeligheder til deres anvendelse, men med kendskab til disse vanskeligheder er det muligt at overvinde disse problemer og derved nyttiggøre dem ved en historisk fremstilling.

=== &lt;big&gt;Kilderne og deres anvendelsesproblemer&lt;/big&gt; ===
For at kunne anvende de enkelte kilder på forsvarlig vis må man først gøre sig problemerne ved at anvende dem klart.

=== Klassiske etnografiske beskrivelser ===
Den største vanskelighed ved brugen af de klassiske etnografiske beskrivelser knytter sig til deres fortolkning. Når en forfatter fra Rom eller Hellas skulle forklare sine læsere forhold i den germanske verden, måtte det ske inden for en forståelsesramme, som disse kunne begribe. Det betød, at forfatteren måtte bruge ord og begreber, som læseren var fortrolig med.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 28&quot;&gt;Lund (1993), s. 28&lt;/ref&gt; Et andet, ikke mindre problem var de fordomme&lt;ref name=&quot;AAL 1979 19ff&quot;&gt;Lund (1979), s. 19-27&lt;/ref&gt;, undertiden i form af vandremotiver&lt;ref name=&quot;AAL 1993 38&quot;&gt;Lund (1993), s. 38&lt;/ref&gt;, som forfatteren bevidst eller ubevidst lod sin fremstilling præge af. Det betyder, at når sådanne beskrivelser skal anvendes i en moderne sammenhæng, må man først afdække disse problemer og afklare dem forud for en egentlig brug. Kort sagt må den moderne forskning bruge en fremmed kilde til forståelse af et andet folks faktiske forhold.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 47&quot;&gt;Lund (1993), s. 47&lt;/ref&gt;

=== Frankiske annaler ===
De frankiske annaler anses i almindelighed for troværdige. Vanskelighederne består her i at med sikkerhed identificere de omtalte personer. En anden vanskelighed består deri, at tidens danske forhold kun omtales i tilfælde, hvor dette er relevant for de frankiske herskere. Det betyder, at der er store &quot;huller&quot; i fremstillingen både tidsmæssigt og geografisk.

=== Runeindskrifter ===

Runeindskrifter kendes siden romersk jernalder. De ældste forekommer på genstande, og først i vikingetiden kendes indskrifter på sten. De ældre indskrifter på genstande består overvejende af ejernavne eller en runeformel.&lt;ref name=&quot;EM 1976 96&quot;&gt;Moltke (1976), s. 96&lt;/ref&gt; Set fra et politisk historisk perspektiv er disse uden nogen værdi. Indskrifterne på sten er som regel mindeskrifter over døde personer. Blandt disse er der kun nogle få, som menes kendt fra andre historiske kilder, og i disse tilfælde kan indskrifter bidrage til at belyse personens liv. Men også her gælder det, at der kan være nogen usikkerhed med hensyn til at identificere personerne.&lt;ref name=&quot;MH 1994 18ff&quot;&gt;Hule (1994), s. 18-27&lt;/ref&gt;

Runeindskrifternes største betydning som kilder ligger i de historiske personer, som de med fuld sikkerhed omtaler. Det gælder dels svenskevældet i Hedeby, dels Jellingdynastiet. Men desuden er der navne, som i det mindste ''kan være'' identiske med personer kendt fra sagaerne.&lt;ref name=&quot;MH 1994 18ff&quot;/&gt; De kan derfor opfattes som en bekræftelse på, at fx. Jomsvikingesagaen for så vidt angår omtalte personers eksistens afspejler en historisk virkelighed.

=== Sagaer ===
Fabritius og Hatt har med rette sagt, at &quot;intet er naturligere for et folk end at samle sig om sine tusind års minder, intet naturligere for det enkelte menneske end at vide besked om sin herkomst, grundlaget for sin eksistens; derfor møder vi i folkenes historie genealogien, jævnsides med kronologien, før vi træffer på den egentlige historieskrivning. For så vidt urcellen i samfundets dannelse er den simple genealogiske gruppe: Forældre-børn, må et samfunds - et folks eller en stammes - første erindringer være af genealogisk natur eller i hvert fald personhistorisk bestemt. Historie er jo uløseligt knyttet til personerne, og genealogien optræder derfor som folkenes ældste form for historie&quot;.&lt;ref name=&quot;AFHH 1982 9&quot;&gt;Fabritius og Hatt (1982), s. 9&lt;/ref&gt; De henviser blandt andet til &quot;den islandske sagalitteratur, opstået på grundlag af den slægtstradition, som landnamsmændene førte med sig fra Norge, stormændenes stamrækker udsmykket og udvidet i tidens løb med fortællinger om enkelte fremtrædende medlemmer af slægten.&quot;&lt;ref name=&quot;AFHH 1982 9f&quot;&gt;Fabritius og Hatt (1982), s. 9-10&lt;/ref&gt; 

Denne karakteristisk siger noget centralt om den ældste sagalitteratur, men det må tilføjes, at slægtshistorier næsten uundgåeligt vil indeholde elementer af fortolkning, fx. af motiver eller forfatterens forsvar for eller fordømmelse af handlinger. Ofte dækker sagaer kun få slægtsled og fremstår derfor som fragmenter af en samlet historie. En anden vanskelighed ved sagaer er at skelne mellem myte og virkelighed. De enkelte personer kan tillægges egenskaber og handlinger, som rettelig tilkommer en anden, og de kan besmykkes med eventyragtige personer.

=== Middelalderlige krøniker ===
Krøniker er næsten altid andenhånds kilder, idet de hviler på andre kilder, herunder mundtlige overleveringer. Dette betyder fortolkningsproblemer, problemer med kronologi, mulighed for en &quot;dobbelt identitet&quot; af en og samme person og andre problemer. For at trænge bag om disse må man først opsplitte krønikens fremstilling efter dens ulige kilder, dernæst se på disses oprindelse og på overensstemmelser og forskelle mellem kilderne, udskille mytiske elementer, for så at nå frem til en bedre forståelse af kildens anvendelighed til at skrive politisk personhistorie.

=== &lt;big&gt;Forskningshistorien&lt;/big&gt; ===

Interessen for forhistorien har rødder helt tilbage til tidlig middelalder. På denne tid begyndte klerke som Sven Aggesen og Saxo at rekonstruere en skriftlig Danmarkshistorie på grundlag af overleverede mundtlige traditioner fra vikingetid og tidligere.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 13&quot;/&gt; Endnu tidligere havde Adam af Bremen skrevet sin ''Historia Hammaburgensis Ecclesia'' (Den Hammaburgiske kirkes historie), der handler om den tidligste missionsvirksomhed i Norden og om overgangen til kristendom hos sachserne og i Danmark, og som blandt andet hviler på meddelselser fra den danske konge Sven Estridsen.&lt;ref name=&quot;AAL 2000 74&quot;&gt;Lund (2000), s. 74&lt;/ref&gt;

Disse tidlige forsøg fik et stort kildetilskud, da værket ''Germania'' af romeren Tacitus blev fundet i et kloster i Hersfeld i Tyskland og omkring 1455 bragt til Rom som et led i italienske renæssancehumanisters søgen efter antikke manuskripter fra Nordeuropa. Værket blev første gang trykt i 1472, og dermed blev det tilgængeligt for en bredere kreds.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 101&quot;&gt;Lund (1993), s. 101&lt;/ref&gt;

Under renæssancen og frem til 1700-tallet opstod der en national kappestrid om en glorværdig fortid, og mere eller mindre seriøse historiske fremstillinger, blandt andet med begyndende forsøg på at beskære sagnhistorien.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 13&quot;&gt;Christensen (1977), s. 13&lt;/ref&gt;  

Det 18. århundrede er beskrevet som værende &quot;dilettanternes, den kultiverede amatørs og gentleman-naturforskerens århundrede&quot;.&lt;ref name=&quot;GB 1980 12&quot;/&gt; Oldtidsforskningen hvilede på de sparsomme skriftlige kilder, man kendte til: Bibelen, Herodot, Cæsar, Tacitus og lignende. På dette mangelfulde grundlag lykkedes det P.F. Suhm med stor skarpsindighed at rekonstruere en Danmarkshistorie, der med udgangspunkt i en fortolkning af Bibelen som en sikker historisk kilde til både verdens oprindelse og til dens ældste udvikling henlagde skabelsen til 4004 f.Kr., Syndfloden til 2501 f.Kr. og fastslog, at først der efter begyndte en vedvarende udbredelse af menneskeheden over jorden. Han mente, at de først havde nået Nord- og Mellemeuropa få århundreder før græske og romerske forfattere skildrede de stammer, som levede i disse egne. Ved at kombinere disse fremstillinger med nordiske sagn rekonstruerede han asernes erobring af Norden ved vandringer langs russiske floder til egnen omkring Riga, hvorfra en rejse over havet til Sverige og Danmark skulle være fundet sted.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 14&quot;&gt;Christensen (1977), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GB 1980 12&quot;/&gt;

Hele denne fantasifulde konstruktion blev væltet i begyndelsen af det 19. århundrede. Den første, som totalt forkastede &quot;de islandske ammestuefabler&quot; og i stedet satte de hidtil ubenyttede &quot;mange herlige diplomaer og documenter&quot;, var G.L. Baden. I sin ''Danmarks Riges Historie'' (1829-1832) lod han denne begynde med den frankiske historieskrivnings ældste omtale af danskerne fra 520-erne og indledte først en sammenhængende historieskildring med Gorm den Gamle.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 15&quot;/&gt;

Mange historieskrivere var imidlertid ikke sindet helt at forkaste de gamle kilder, og dermed begyndte en &quot;parallel&quot; historieskrivning: på den ene side en efterhånden voksende skildring af de mange nye fund, som den fremvoksende moderne arkæologiske forskning afdækkede først med C.J. Thomsens ''Ledetraad til nordisk Oldkyndighed'', dernæst med J.J.A. Worsaaes ''Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøie'' (1843)&lt;ref name=&quot;AEC 1977 15&quot;&gt;Christensen (1977), s. 15&lt;/ref&gt;, på den anden side ved fortsat at inddrage sagaer og andre skriftlige kilder i separate skildringer af den politiske historie.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 22f&quot;&gt;Christensen (1977), s. 22-23&lt;/ref&gt;

Hen imod slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vandt en moderne, radikal kildekritik frem. Fremstående historikere som Laurits Weibull og Curt Weibull forkastede nu enhver sandhedsværdi i de skriftlige kilder, især Saxo. Når man overhovedet beskæftigede sig med disse kilder, var formålet alene at bevise, at de var uanvendelige som grundlag for at skrive dansk forhistorie. Kun udenlandske kilder som de frankiske annaler fandt nåde for den strenge kildekritiks blik. Ellers pegede man på indbyrdes modsætninger, formodet lånt stof fra andre kulturer og lignende.

En anden og mere velvillig tilgang udviste arkæologer og filologer. For arkæologerne blev de antikke forfatteres skildringer jævnligt inddraget fx. når man skulle forklare våbenofringer i moser, hårmode&lt;ref name=&quot;AAL 1979 20&quot;&gt;Lund (1979), s. 20&lt;/ref&gt; eller når man ville sætte lidt farve på tilværelsen på de folk, der havde indført og ejet genstande fra Romerriget og dermed dokumenterede kontakten mellem de to grupper. Op til omkring 2. verdenskrig anvendte filologerne megen tid på at opspalte kilderne i bestanddele og finde paralleller mellem ulige skriftlige kilder i kongerækker og andet. Forskningen blev simpelthen spaltet i to parallelle udviklinger: historikerne, som nærmest helt forkastede sagnhistorien, og filologerne, som fortsat forsøgte at trænge igennem de mange lag af myter, lånt stof og lignende. Legendarisk er sagnforskeren Niels Lukman, der i sin disputats fra 1943 ''Skjoldunge und Skilfinge'' argumenterede for, at ''Beowulf''-kvadet først skulle være opstået i det nordiske vikingerige i Northhumberland i slutningen af det 9. århundrede, mens dets indhold skulle rumme en dobbelt omlokalisering, idet traditioner om kong Attilas og hunnernes kampe med germanske stammer først skulle være overført til dansk område som Skjoldunge-sagnene og dernæst flyttet til Danelagen, hvor de fik deres angelsaktiske udformning.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 29&quot;&gt;Christensen (1977), s. 29&lt;/ref&gt; En konsekvens af denne tolkning var, at Lejrekongedømmet skulle være en myte. Denne tolkning fik langt senere, i 1977, tilslutning af historikeren Inge Skovgaard-Petersen. 
[[Fil:Gudmund Schütte.jpg|thumb|Gudmund Schütte.]]
Over for denne plattenslageragtige tilgang stod filologer som Gudmund Schütte. Hans analyser var omfattende og grundige. Således lykkedes det ham at sandsynliggøre, at det Ptolomæiske kort over Nordeuropa hvilede på iagttagelser gjort af en romersk ekspedition til Danmark år 5 e.Kr.&lt;ref name=&quot;GS 1915 10&quot;&gt;Schütte (1915), s. 10&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GS 1915 62&quot;&gt;Schütte (1915), s. 62&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;GS 1915 108&quot;&gt;Schütte (1915), s. 108&lt;/ref&gt; Ligeledes påviste han, at Saxos forhistoriske kongerække var sat sammen af ulige traditioner med rod i Jylland og Angel, i Norge og på Sjælland. Han påviste, at der var en overensstemmelse mellem ''Beowulf'', ''Widsith'', Saxo og andre kilder og sluttede, at der bag de mange lag af myter og andre tillæg måtte være afspejlet en faktisk historisk kongerække.&lt;ref name=&quot;GS 1926 23ff&quot;&gt;Schütte (1926), s. 23-76&lt;/ref&gt; Og han påpegede med rette, at &quot;det historiske hunniske Stordrama savner enhver Genspejling i Skjoldungsagnene, og Skjoldungernes episke Stordrama savner Model i Hunnernes Historie.&quot;&lt;ref name=&quot;GS 1942 94&quot;&gt;Schütte (1942), s. 94&lt;/ref&gt; Dermed var hele grundlaget for Lukmans hypotese undergravet.

Men efter krigen, i takt med at generationen af de gamle filologer døde og en ny generation voksede op, overtog disse de kildekritiske historikeres tilgang, og de seriøse studier af de skriftlige kilder ophørte; det blev her efter atter amatører, som måtte foretage kildeanalyserne. Når filologerne nu overhovedet beskæftigede sig med kilderne var det ud fra perspektiver om politisk misbrug af fx. nazisterne&lt;ref name=&quot;AAL 1993 105ff&quot;&gt;Lund (1993), s. 105-119&lt;/ref&gt;, eller man påviste alle de fejl, som var blevet begået i ældre tid, med andre ord: man udbyggede argumenterne for ikke at tage kilderne alvorligt. 

I 1969 (2. udgave 1977) kunne historikeren Aksel E. Christensen i ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'' på det nærmeste aflive hele sagnhistorien med Lejrekrøniken, Sven Aggesen og Saxo's ''Gesta Danorum'' i spidsen.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 13&quot;/&gt; Gudesagn tog han slet ikke alvorligt som værende andet en religiøse myter med &quot;prægnante apokalyptiske visioner&quot;, og selv denne &quot;digteriske verdensopfattelse&quot; blev forkastet som brugbar kilde &quot;til hverdagsmenneskets faktiske religiøse forestillingsverden, hvor frygt og uvished overfor det kommende og forestillingen om det overnaturlige bag de navngivne officielle guder skabte et vildnis af lokale gode og onde guddomsmagter, der kunde gribe ind i menneskelivet&quot;.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 98&quot;&gt;Christensen (1977), s. 98&lt;/ref&gt; Om Lukmans udlægning siger han diplomatisk at &quot;selv om man vil indrømme, at Lukmans bevisførelse ikke er bindende, maa Beowulf dog udgaa som historisk kilde&quot;&lt;ref name=&quot;AEC 1977 29f&quot;&gt;Christensen (1977), s. 29-30&lt;/ref&gt;, og at &quot;selv om digtene muligvis alluderer til nordiske traditioner om faktiske begivenheder i Danmark og Norden, er det halsløs gerning at forsøge at datere disse og uddrage historiske kendsgerninger af dem.&quot;&lt;ref name=&quot;AEC 1977 30&quot;&gt;Christensen (1977), s. 30&lt;/ref&gt;

Men kun få år efter væltede hele det kildekritiske læs: først da arkæologerne kunne påvise, at der faktisk eksisterede et kongesæde i Lejre i jernalderen&lt;ref name=&quot;TC 1987 4ff&quot;&gt;Christensen (1987), s. 4-9&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;TC 1996 5ff&quot;&gt;Christensen (1996), s. 5-10&lt;/ref&gt;&lt;ref name=&quot;TC 2008 18ff&quot;&gt;Christensen (2008), s. 18-24&lt;/ref&gt;, og dernæst da klimatologerne samt arkæologer med en til vished grænsende sandsynlighed kunne bevise, at gudesagaernes ''Ragnarok'' og ''Fimbulvinter'' afspejlede en faktisk tilstand omkring år 536.&lt;ref name=&quot;MA 2001 28ff&quot;&gt;Axboe (2001), s. 28-32&lt;/ref&gt; Det er nu sikkert bevist, at i hvert fald dele af vikingetidens mytologi går tilbage til 500-tallet.&lt;ref name=&quot;MA 1990 18ff&quot;&gt;Axboe (1990), s. 18-27&lt;/ref&gt; Lukmans og andres løse spekulationer og arrogante afvisninger af kildernes troværdighed, der i henseende til fantasirigdom og fordomme ikke stod tilbage for Suhm, stod afklædte i al deres ynkelighed. Som et tredie eksempel skal nævnes to vikingeskibe fundet i Salme på Saaremaa i Estland.&lt;ref name=&quot;MM 2017 63ff&quot;&gt;Mägi (2017), s. 63-70&lt;/ref&gt; Saxo og andre sagnagtige kilder nævner flere danske vikingetogter til Estland og Kurland.&lt;ref name=&quot;MM 2017 71ff&quot;&gt;Mägi (2017), s. 71f, 150-155, 268-271, 376-378&lt;/ref&gt; Hidtil har ingen dansk historiker taget disse oplysninger alvorligt. Nu tvinger de arkæologiske fund os til at revurdere den hidtidige holdning.
 
Tiden var kommet til en fornyet revurdering af de skriftlige overleveringers troværdighed.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 18f&quot;&gt;Hellmuth Andersen (1985), s. 18-19&lt;/ref&gt; Men hverken tidens historikere eller filologer - med en enkelt undtagelse&lt;ref name=&quot;KHA 2018 11ff&quot;&gt;Andersen (2011), s. 11-16&lt;/ref&gt; - har turdet tage opgaven op af frygt for beskyldninger om manglende seriøsitet. Atter er det arkæologer og andre, som har måttet påtage sig opgaven.&lt;ref name=&quot;PE 2017 15ff&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 15-27&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;De skriftlige kilder i nyt lys&lt;/big&gt; ===

Til trods for den omfattende forskning i de skriftlige kilder kan der næppe siges at foreligge en opdateret og dækkende analyse af nogen af disse, men som altid kan der siges noget. Til en begyndelse kan det konstateres, at disse i henseende til indhold og tidsmæssig placering kan siges at falde i tre hovedgrupper:&lt;/br&gt;
- klassiske etnografiske skildringer. Fælles for disse er, at de ikke indeholder egentlige slægtsmæssige og personalhistoriske oplysninger;&lt;/br&gt;
- skildringer fra yngre germansk jernalder, der indeholder de ældste slægtsmæssige og personalhistoriske oplysninger vedrørende dansk og nordisk område;&lt;/br&gt;
- senere skildringer, der indeholder slægtsmæssige og personalhistoriske oplysninger for sen germansk jernalder og vikingetid.

=== ''Klassiske etnografiske skildringer'' ===

En mere omfattende analyse af de klassiske etnografiske skildringer er ikke relevant i denne sammenhæng. Her skal blot konstateres, at de i større eller mindre udstrækning har oplysninger om folkegrupper i Germanien, det vil sige Nordeuropa uden for Romerrigets grænser. Taget som en helhed er der omfattende sammenfald i de nationer eller folkegrupper, som nævnes i disse kilder omend der ligeledes er mange oplysninger om folkegrupper, som kun forekommer i en enkelt af disse. Relevant i denne sammenhæng er derimod en række oplysninger hos Tacitus om germanernes oprindelse.

==== Tacitus: ''Germania'' ====

Niels W. Bruun og Allan A. Lund har foretaget en nøjere analyse af Tacitus' værdi som kilde til forholdene i Germanien i første århundrede e.Kr. Hans fremstilling er en blanding af iagttagelser, fortolkninger og myter. Han mener, at germanerne er en race forskellig fra romerne.&lt;ref name=&quot;NBAL 1979 11&quot;&gt;Bruun og Lund (1979), s. 11&lt;/ref&gt; Derved er han på linje med etnografer fra begyndelsen af 1900-tallet, der adskilte europæerne i en nordisk, en alpin og en mediteran race.&lt;ref name=&quot;VVH 1927 10&quot;&gt;Vahl og Hatt (1927), s. 10&lt;/ref&gt; Om agerdyrkningen bemærker han, at &quot;Markområderne tages skiftevis i besiddelse af dem alle i forhold til antallet af agerdyrkere; dernæst fordeler de dem indbyrdes efter deres rang. De mange vidtstrakte landområder letter fordelingen. Den dyrkede agerjord udskifter de hvert år, men alligevel bliver der landbrugsjord tilovers, for de søger ikke møjsommeligt at forøge jordens frugtbarhed og overflod.&quot;&lt;ref name=&quot;NBAL 1979 61&quot;&gt;Bruun og Lund (1979), s. 61&lt;/ref&gt; Her kan der være tale om en korrekt iagttagelse men forkert fortolkning, fx. hvis jord bevidst blev lagt brak i perioder. Han betoner germanernes frihedsfølelse og individualisme, og nævner, at nok findes der slaveri, men at slaver kan frigives.&lt;ref name=&quot;NBAL 1979 15&quot;&gt;Bruun og Lund (1979), s. 15&lt;/ref&gt; Det kan diskuteres, om dette er en iagttagelse, en fortolkning eller en fordom.

Tacitus udsagn om, at sveberne havde en særlig hårmode, sveberknuden, er blevet bekræftet af arkæologiske fund.&lt;ref name=&quot;AL 1979 20&quot;&gt;Lund (1979), s. 20&lt;/ref&gt; Også udtalelser om, at folkestammerne i Jylland dyrkede frugtbarhedsgudinden Nerthus ved at køre hende rundt på en vogn er blevet sandsynliggjort med fund af formodede processionsvogne. Også oplysningen om, at germanere bar bukser er bekræftet ad arkæologisk vej.&lt;ref name=&quot;AL 1979 22&quot;&gt;Lund (1979), s. 22&lt;/ref&gt; I andre henseender synes der dog at være tale om enten fordomme eller misforståelser, det gælder fx. ejendomsretten til jord (hvis det da ikke forholder sig omvendt, at det er nutidens arkæologer der fortolker oldtidsagrene forkert). Som helhed tyder oplysningerne i ''Germania'' på, at Tacitus' meddelere (det vil sige hans kilder) stammer fra selvsyn. Der har været peget på, at det togt, som kejser Augustus sendte til Germanien i år 5 e.Kr. kan have været en af disse kilder.

==== Klaudius Ptolemæus: ''Geographikè hyphégesis'' ====

Klaudios Ptolemeus, der levede i midten af 2. århundrede, skrev værket ''Geographikè hyphégesis'', der blandt andet omfatter en oversigt over folkeslag på den jyske halvø, nemlig fra syd: ''saxonerne'', i vest ''sigulonerne'', ''sabalingioi'', ''kobandoi'', ''chaloi'', ''fundusoi'', ''charuder'' og ''kimbroi''.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 83&quot;&gt;Lund (1993), s. 83&lt;/ref&gt; Skildringen er fuld af misforståelser og fejl&lt;ref name=&quot;GS 1915 16&quot;&gt;Schütte (1915), s. 16&lt;/ref&gt;, men flere stammer lader sig identificere og skal rettelig være: ''saxonere'' er saksere, ''sabalingioi'' er sallingboere i Salling syssel, ''charuder'' er indbyggere i Hardsyssel, ''kimbroi'' må være kimbrere fra Himmerland.&lt;ref name=&quot;GS 1915 14ff&quot;&gt;Schütte (1915), s. 14-17&lt;/ref&gt;

=== ''Kvad med rødder i 600-tallet'' ===

Til denne gruppe hører ''Widsith''-kvadet og ''Beowulf''-kvadet.

==== ''Widsith''-kvadet ====

''Widsith'' er et oldengelsk kvad. ''Widsith'' er et remsekvad, der består af tre afsnit: først nævnes en række folkeslag og deres fyrster, dernæst følger en rejseskildring for Europa og endelig en oversigt over gotiske helte i form af hirdmænd hos goterkongen Ermanrik. Gudmund Schütte har kaldt det &quot;et episk-geografisk Kludetæppe, Remse ovenpaa Remse&quot;. Han konstaterer, at ser man bort fra konger hos burgunderne og langobarderne, som ikke kan tidsfæstes, og henholder sig til de personer, som med rimelig sikkerhed kan tidsfæstes, så viser det sig, at ingen af disse er yngre end 6. århundredes sene del.&lt;ref name=&quot;GS 1942 84f&quot;&gt;Schütte (1942), s. 84f&lt;/ref&gt; Kvadet må altså i grundtrækkene have fundet sin form omkring dette tidspunkt.

Sammenlignes kvadet med den vestsaksiske kongestamtavle viser der sig flere overensstemmelser.

I ''Widsith'' forekommer også personer nævnt i ''Beowulf''-kvadet, således ''Heremod'', der er en mytisk forgænger for Skjoldungerne, og ''Scealdwea'', der svarer til Skjold.

''Widsith'' lader sig også anvende til at identificere flere af de mytiske konger hos Saxo. Det tyder på en påvirkning fra kvadet til disse dele af Saxo-krøniken.

==== ''Beowulf''-kvadet ====

''Beowulf'' er et engelsk kvad, der imidlertid har et indhold, som hviler på dansk og svensk sagnhistorie.&lt;ref name=&quot;HA 2004 18&quot;&gt;Andersen (2004), s. 18&lt;/ref&gt; Det kendes kun fra et enkelt håndskrift, som menes at stamme fra omkring år 1000, men selve indholdet er tydeligvis langt ældre.&lt;ref name=&quot;HA 2004 18&quot;/&gt;

Kvadet rummer en lang række personnavne, som også kendes fra andre sagn: det indledes med kong Skjold, stamfader til Skjoldungerne. Senere følger blandt andre ''Hrodgar'' og ''Halga'' (Roar og Helge på dansk) samt Halgas søn ''Hrodulf'' (Rolf Krake på dansk). Det er navne, som alle forbindes med Lejre på Sjælland, skønt dette ikke benævnes i kvadet.&lt;ref name=&quot;HA 2004 18&quot;/&gt; Disse danner rammen om selve historien i kvadet.

Kvadets hovedperson er helten Bjovulf, der i flere omgange kæmper med trolden Grendel og dens mor og til sidst får bugt med dem begge.&lt;ref name=&quot;HA 2004 19&quot;/&gt; Men kvadet rummer et efterspil, hvor Geaternes konge dør under kamp, og Bjovulf bliver hans efterfølger. Han regerer i 50 år men må så tage kampen op med endnu et uhyre, en drage, som han dræber, men efterfølgende dør han selv, hans lig bliver brændt, og der opføres en høj over bålstedet.&lt;ref name=&quot;HA 2004 19&quot;&gt;Andersen (2004), s. 19&lt;/ref&gt;

Kvadet synes at rumme både mytiske og historiske elementer, og udskillelsen af de sidstnævnte er derfor af stor betydning for en bedre forståelse af dansk historie. Af stor betydning for Beowulf-kvadets troværdighed er det, at den frankiske historieskriver Gregor af Tours omtaler danerkongen ''Chochilaichus'' eller ''Hygelac'', som i begyndelsen af 500-årene skal have foretaget krigstogter til den frankiske eller frisiske kyst, men som blev dræbt der. Samme begivenhed findes i Beowulf-kvadet, som altså er historisk troværdig på dette punkt.&lt;ref name=&quot;SR 2004 13&quot;&gt;Rosborn (2004), s. 13&lt;/ref&gt; Der kan derfor næppe være tvivl om, at Beowulf-kvadet afspejler faktiske begivenheder fra denne tid bag den digteriske form. Og når Beowulf-kvadet skelner anvender benævnelsen &quot;Gotland&quot; om Nørrejylland, så tåler dette sammenligning med Ottars rejseskildring fra 900-tallet, hvor også han skelner mellem ''Gotland'' (Nørrejylland), ''Sillende'' med ''Angle'' (Sønderjylland med Angel) og en række øer tilhørende ''Denemearce''.&lt;ref name=&quot;SR 2020 1ff&quot;&gt;Rosborn (2020), s. 1-7&lt;/ref&gt; 

I fortalen til sin udgivelse ''Bjovuls-Drapen'' i 1865 skriver N.F.S. Grundtvig blandt andet: &quot;.. Digtets Skjold, Halvdan, Hrodgar, Helge og Hrodulv svarer aabenbar til Saxes og Islændernes Skjold, Halvdan, Ro eller Hroar, Helge og Rolv, ja, ligesom vi i Digtet finder Halvdan kaldt med Tilnavn &quot;den høie&quot;, saaledes finder vi ogsaa i den gamle Hyndlasang Halvdan nævnet som &quot;den høieste Skjoldung&quot;.&quot; og: &quot;Kong Higelak eller Hugleik i Gothland, som, efter Digtet, var Morbroder til Bjovulf og samtidig med Kong Hrodgar i Hans Alderdom, gjorde nemlig et Tog til Frisland og blev der slagen i Strid med &quot;Franker og Friser&quot;, som stod under Merovingerne, og nu læser vi i en frankisk Krønike fra det sjette Aarhundrede, at Aar 515 kom der en dansk Kong Hugleik (Cochilaucus) til Frisland og gjorde meget Rov paa Kysten, men blev saa overfaldet og dræbt af den frankiske Meroving Theudbert. Det er da aabenbar een og samme Begivenhed..&quot; Disse iagttagelser har siden stået som centrale for den forskningsmæssige diskussion.

Hvis iagttagelserne holder, betyder det, at digtet ved siden af dets helteeventyr også rummer faktiske historiske informationer af afgørende betydning for en rekonstruktion af Danmarks historie i det 6. århundrede.

==== Beda ====

Beda var en angelsaksisk benediktinermunk, som levede 672-75 i det østlige England. Han var en ihærdig forfatter og skrev blandt andet ''Historia ecclesiastica gentis anglorum'' omkring år 700. Heri indgår en beskrivelse af en angelsk kongerække i tre led: Wiglecus, Warmundus, Offa.&lt;ref name=&quot;PE 2017 20&quot;/&gt; Det er af største betydning, fordi der formodes at være tale om en mundtlig tradition med rødder i Angel i Sønderjylland, som må være kommet til England i forbindelse med indvandringen af jyder, anglere og saksere omkring år 450. Hvis dette er rigtigt, må det henvise til forhold ældre end denne udvandring. Samme historie omtales i det oldengelske digt ''Widsith'', der antages at stamme fra 600-tallet men må henvise til ældre begivenheder.&lt;ref name=&quot;PE 2017 21&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 21&lt;/ref&gt; Offa omtales også i Beowulf-digtet.&lt;ref name=&quot;PE 2017 21f&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 21f&lt;/ref&gt;

Per Ethelberg har foreslået, at traditionen skal henvise til forhold, der går tilbage til tiden før og efter Kristi fødsel&lt;ref name=&quot;PE 2017 24&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 24&lt;/ref&gt;, men der er ikke nogen rimelig grund til at føre overleveringen så langt tilbage. Den menneskelige hukommelse rækker som regel tre generationer eller omkring hundrede år tilbage, hvilket ville indebære, at traditionen sandsynligvis henviser til forhold i 300-tallet eller begyndelsen af 400-tallet.

=== ''Skildringer om slægts- og personalhistorie i vikingetiden'' ===

Vikingetiden adskiller sig fra germansk jernalder derved, at vi har en lang række kilder til at supplere og efterkontrollere sagaers og krønikers oplysninger. Det drejer sig dels om hjemlige runesten, dels om frankiske annaler og lignende oplysninger. Disse kilder kan anses for fuldt ud pålidelige, men de lider til gengæld af at være mangelfulde, idet omtale af danske forhold kun sker i den udstrækning, at det er relevant for annalernes forfattere.

==== Frankiske rigsannaler ====

Fra slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet giver de frankiske rigsannaler en række fragmentariske oplysninger om danske konger som følger: Sigfred (782, 798), Godfred (804, 808, 809), Hemming (811), Harald og Reginfred (813, 814, 819, 825, 827, de sidste år dog uden navns nævnelse). Disse oplysninger anses for pålidelige, omend det er usikkert, om de gælder for hele det danske område. Rydårbogen omtaler &quot;Godrik hin Gavmilde, som også kaldes Gudfred&quot; og som kæmpede imod kejser Karl den Store. Der må efter omstændighederne være tale om kampe i forbindelse med Karls underkuelse af sakserne i 776.

==== Årbøgerne fra St. Bertin ====

I midten af 800-tallet giver årbøgerne fra St. Bertin enkelte oplysninger om danske forhold, således nævnes: Horik (847, 854), Godfred, søn den landflygtige Harald Klak (852), Rurik og Godfred, begge landflygtige (855).

==== Årbøgerne fra Fulda ====

I midten af 800-tallet giver Fulda-årbøgerne ligeledes enkelte oplysninger om danske forhold, således Horik (852, 854, 857), Sigfred og Halfdan (873), den landflygtige Godfred (882, 885). Godfred nævnes ligeledes i årbøgerne fra St. Vaast (884), Reginos krønike (884, 885)

Vigtigst i en dansk historisk sammenhæng er oplysningen for året 857 om, at &quot;normannen Rorik, der herskede i Dorestad, førte med billigelse af sin herre kong Lothar en flåde ind i danernes område. Og med samtykke af danerkongen Horik tog han sammen med sine kampfæller det land, som ligger mellem havet og Ejderen, i besiddelse.&quot;&lt;ref name=&quot;PS 2006 116&quot;&gt;Skaaning (2006), s. 116&lt;/ref&gt; Dette indebærer, at Sønderjylland på dette tidspunkt har været udskilt fra Danmark som et autonomt styret område. Denne tilstand var dog ophør senest i 873, da brødrene Halfdan og Sigfred regerede som samkonger og blandt andet begge mødtes med Ludvig den Tyske ved Ejderen.&lt;ref name=&quot;PS 2006 117f&quot;&gt;Skaaning (2006), s. 117-118&lt;/ref&gt;

==== Ynglingatal ====

''Ynglingatal'' er et genealogisk digt, der dateres til 900-tallet. Digtet består af en række kongelige nekrologer, hvoraf nogle har svensk og andre norsk tilknytning, mere nøjagtigt for Vestfold i Norge. Heri nævnes Önundr, Ingjald, Àleif og Halfdan. Af disse omtales en Omund hos  Saxo, hvor han nævnes som fader til Sivard (måske en fejl for Sigfred), og på lignende måde i Ryd klosters årbog som Ømund, fader til Sigvard. Disse må have levet i årtierne omkring år 800. Det er muligt, at Anund eller Sigfred har været en svensk konge, som kom danerne til hjælp.

==== Adam af Bremens krønike ====

Adam af Bremens krønike adskiller sig fra andre kilder ved, at den ikke har Danmarks historie som sit egentlige emne. Formålet er i stedet at skildre det hamburske ærkebispedømmes historie, og det indebærer, at dansk historie som sådan har en begrænset rolle, idet den kun inddrager sådanne personer og begivenheder, som opfattes vedkommende for bispedømmets historie.

Ikke desto mindre optræder en række navngivne danske konger, skønt Adam åbenbart har haft svært ved at indplacere og forklare dem fyldestgørende. Det betyder også, at Adam er problemfyldt at anvende som kilde til dansk historie. På den anden side er Adam en vigtig kilde både for den, der ønsker at efterkontrollere overleveringen i sagaer og krøniker, og naturligvis som supplement til andre kilder. Således udvider Adam blandt andet den historiske horisont på en værdifuld måde.

==== Ansgars levnedsbeskrivelse ====

I 800-tallet skrev ærkebiskop Rimbert en levnedsbeskrivelse for Ansgar, der anses for Danmarks og Nordens første egentlige missionær. Skildringen begynder omkring Karl den Stores død. Den danske konge Harald Klak blev fordrevet, han søgte tilflugt hos kejser Ludvig den Fromme og lod sig døbe. Efterfølgende blev Ansgar sendt til Norden for at missionere. Om forholdene i Norden høres kun lidt. Levnedsbeskrivelsen omtaler en svensk konge, Anund, som fordrives fra Sverige og lever i landflygtighed i Danmark. Senere nævnes en kong Olaf i Sverige. Den danske konge benævnes Erik og kaldes enehersker. Hans efterfølger er Erik den Unge. Åbenbart er der tale om de konger, som i dansk historieskrivning benævnes Horik 1. og Horik 2. Det er ikke meget, men det bidrager til at forankre kronologien i krønikerne.

=== ''Skildringer i middelalderlige krøniker'' ===

==== Roskildekrøniken ====

Roskildekrøniken bygger på Adam af Bremen og er delvis ordrette udtog fra denne. Krøniken har kun medtaget kristne konger og karakteristisk nok er den første af disse den fordrevne Harald Klak. Jørgen Olrik mente, at den måtte være skrevet omkring 1140, idet Harald Kesjes søn Olaf, der blev dræbt i 1143, omtales som værende i live.

Jørgen Olrik mente også, at både Saxo og Sven Aggesen må have kendt denne krønike, dog uden at have benyttet den i noget særlig omfang, idet dog omtalen af Knud den Hellige giver henvisninger til krønikens fremstilling af hans historie ved nærmest at imødegå denne.

==== Lejrekrøniken ====

Lejrekrøniken er en kort krønike fra tidligste middelalder. Dens indhold er i hovedsagen en kortfattet slægtshistorie centreret om kongesædet i Lejre. Krøniken indeholder desuden er egen og hjemlig tradition om Danmarks riges opkomst, hvilket gør den særlig interessant. Den samme tradition er indkorporet i Rydårbogens Danmarkshistorie omend med mindre forandringer. Flere (men ikke alle) af de i krøniken nævnte personer findes også i andre krøniker. Dermed er det muligt at finde en kerne af en traditionel kongerække, som andre krøniker, fx. Saxo, er bygget op omkring.

Jørgen Olrik mente, at det forhold, at Lejrekrøniken kun medtager oldsagn om førkristne konger og ingen kristne konger, kunne tyde på, at den oprindeligt er blevet skrevet som en indledende del af Roskildekrøniken. Han mente tillige, at begge krøniker skulle dateres til omkring 1140.

==== Saxo ====

Saxo rummer en lang navnerække. Ser man nøjere til, viser det sig, at Saxos fremstilling dels øjensynligt er sat sammen af bidrag fra flere traditioner, dels øjensynligt rummer gengangere eller dobbeltgængere, om man vil, idet oplysninger om een og samme person i nogle tilfælde er blevet fordelt mellem flere, af Saxo &quot;opfundne&quot; personer med samme navn.

Både hos Saxo og i den islandske tradition hos Snorri Sturlason er Odin en konge af asiatisk herkomst, der senere er blevet tildelt guddommelig status. Også guden Balder optræder hos Saxo som en historisk person.&lt;ref name=&quot;MB 2015 41ff&quot;&gt;Boisen (2015), s. 41-43, 89-101&lt;/ref&gt; Det skal man næppe lægge andet i end det, at det var den acceptable kristne omskrivning og nedgørelse af traditionel nordisk gudelære. Beskrivelsen hos Saxo omfatter dog ikke andet, end at der kunne være tale om en tradition hjembragt af danske vikinger, der slog sig ned i Gardarige, det vil sige Rusland. Man kan dog næppe udelukke, at en del af de omtalte traditioner kan være ældre og stamme fra en tid, måske i 400- eller 500-tallet eller endnu tidligere, da danske lejesoldater deltog i krigsbegivenheder i Sydøsteuropa. Arkæologiske fund fra Danmark tyder på, at der var en handelsmæssig eller anden forbindelse mellem Danmark og Sydøsteuropa allerede på denne tid.&lt;ref name=&quot;PP 2023 18ff&quot;&gt;Pentz (2023), s. 18-23&lt;/ref&gt; Denne havde rødder i hvert fald tilbage til keltisk jernalder men synes afbrudt omkring år 500, da slaverne overtog kontrollen over nogle af de områder, som handelsvejene gennemløb.&lt;ref name=&quot;AH 2012 26&quot;&gt;Helstam (2012), s. 26&lt;/ref&gt; At der også var en mere åndelig eller religiøs forbindelse, måske i form af nordisk overtagelse af trosforestillinger fra Asien og Grækenland, bevises af Frej, Frode og Balder, hvis dødsmåder til forveksling minder om Zamolxis, Adonis og Atys.&lt;ref name=&quot;GS 1922 40ff&quot;&gt;Schütte (1922), s. 40-54&lt;/ref&gt; Derimod er det en misforståelse, når man har ment, at nordiske oldsagn skulle hidrøre fra Attila og hunnernes liv&lt;ref name=&quot;GS 1942 81ff&quot;&gt;Schütte (1942), s. 81-100&lt;/ref&gt; eller at herulerne, som levede i Sortehavsområdet og ifølge egne traditioner stammede fra Norden, skulle have dyrket frugtbarhedsgudinden Nerthus.&lt;ref name=&quot;AH 2012 33&quot;&gt;Hellstam (2012), s. 33&lt;/ref&gt;

==== Rydårbogen ====

Rydårbogen rummer i sin indledning en lang navnerække, der for store deles vedkommende synes at være hentet fra Saxo, og som derfor har de samme problemer, som Saxo har. Det kan konstateres, at Rydårbogen utvivlsomt har hentet dele af sin kongerække fra Lejrekrøniken, dette gælder Dan, Ro, Helge og Halfdan, Rolf Krake, Hjørvard, Hake, Fridlef, Frode Fredegod, Ingjald, Oluf samt Harald Hildetand.

Rydårbogen er den eneste, som nævner Reginfred og Harald, Horik 1. (under navnet Erik) og Horik 2. (under navnet Erik Barn).

==== Sven Aggesen ====

Sven Aggesens navnerække er betydeligt kortere end både Saxos og Rydårbogens, hvilket ifølge ham selv skyldes, at han har forsøgt at udskille og fravælge de mytiske personer og kun medtage dem, som han anså for faktiske historiske personer. Det er for så vidt uheldigt, at han ikke har omtalt de mytiske personer, som han har kendt, men hvis han har sine oplysninger fra Saxo, er problemet naturligvis ikke helt så stort.

I sin disposition har Sven Aggesen valgt at følge den islandske tradition og lade de danske konger nedstamme fra kong Skjold, der angives at være Odins søn, frem for kong Dan, som Saxo promoverer. Odin skulle, ifølge den islandske tradition, stamme fra Asien og have underlagt sig Danmark, Sverige og Sachsen. Den danske kongeslægt kaldes derfor Skjoldunger, mens den svenske, der fik navn efter en anden søn, Yngve, blev kaldt Ynglingeslægten. Skjold havde to sønner, Frode og Halfdan. Her adskiller Sven sig fra Saxo, der kalder Skjolds søn for Gram, dennes søn for Hadding, og dennes søn igen Frode. Islændingene har en tredie tradition, ifølge hvilken Frode er søn af Leif, søn af Skjold. Og forvirringen fortsætter både med hensyn til slægtsskab og begivenheder.

Den angelske kongerække (Vermund, Uffe) omtales både hos Sven Aggesen og hos Saxo, men sigende nok placeres de uens steder i kongerækken, hvilket dels tyder på forvirring i overleveringen, dels viser deres fremmede oprindelse set i forhold til den sjællanske kongeslægt.

Hvad de øvrige sagnkonger angår siger Sven Aggesen selv, at han har sprunget mange berømte mænd over, hvilket er korrekt. Således er alene mellem Ole Bravkarl og Sivert Snogøje sprunget 14 konger nævnt hos Saxo over. Der efter er overensstemmelserne større: begge nævner Knud, Frode, Harald, Gorm den Gamle (kaldet &quot;den Løie&quot; af Sven) og Harald Blåtand, men Saxo nævner endnu en Gorm Engelskmand før Harald, hvilket utvivlsomt er en dubbleant for Gorm den Gamle; i islandsk tradition skal Gorm den Gamle stamme fra England, og visse kilder antyder, at han faktisk har levet der. Fra Gorm er kongerækken historisk og vel belyst.

==== Snorre Sturlasson ====

De islandske sagaer repræsenterer en meget sen tradition. Blandt andet tolkes de nordiske gudesagn som historiske efterretninger om personer, som senere blev ophøjede til guder. Denne omfortolkning må opfattes som et kristeligt samfunds forsøg på at eliminere Odins gudelige status og dermed gøre ham ufarlig, men den har næppe noget med vikingernes trosforestillinger at gøre.

=== ''Sammenfatning'' ===

En sammenligning mellem hovedkilderne giver en samlet kongeliste på omkring 65 personer + det løse. Af disse kan enkelte udskilles: Amlet, Viglet, Vermund og Uffe hører hjemme i Angel og må skyldes en tradition, som går tilbage til tiden før udvandringen til England. De &quot;svenske&quot; konger i Hedeby har ikke fundet vej til sagaer og krøniker, men der er ikke nogen tvivl om, at der er tale om historiske personer, hvilket klart viser, at dansk område må have haft flere samtidige regenter.

Nogle regenter går igen både i Lejrekrøniken, hos Saxo, i Ryd klosters årbog og hos Sven Aggesen eller hos mindst tre af disse. Det drejer sig om fx. Skjold, Ro(ar), Rolf Krake, Frode Fredegod, Halfdan, Helge, Harald Hildetand og Regnar Logbrod. Der kan næppe være tvivl om, at de afspejler historiske personer.

=== &lt;big&gt;Sagnkongerne og sagnslægterne&lt;/big&gt; ===

Gennemgangen af kilderne viser, at disse rummer regulære myter, som er uden historisk værdi. For de sene krøniker må det konstateres, at de lange navnelister rummer adskillige gengangere, hvilket tyder på, at personer er blevet dubblerede, fx. hvis der findes flere løse fragmenter af oplysninger om samme person. Dettee er især tydeligt hos Saxo og i Rydårbogen, hvorimod Sven Aggesen synes at have forsøgt en kildekritisk oprydning (hvilket naturligvis ikke giver nogen sikkerhed for rigtigheden af hans bestræbelser).

Med dette i erindring må det samtidig konstateres, at hvad der er overleveret i sagn, kvad og krøniker, er fragmenter af en historisk virkelighed, der sikkert omfatter flere, indbyrdes uafhængige slægtstraditioner. Målet må derfor i første omgang være at få de enkelte traditioner skilt ad og i det mindste nogenlunde tidsfæstet. Dernæst bliver det opgaven at undersøge, om det ad anden vej er muligt at rekonstruere den historiske helhed og virkelighed bag fragmenterne.

=== ''Skildringer fra romersk jernalder og ældre germansk jernalder'' ===

==== Mannungstamtavlen ====

Tacitus er den første og eneste kilde, som rummer en germansk tilblivelsesmyte. Det står dog uklart hvor fra han har sine oplysninger og om tilblivelsesmyten kun vedrører en enkelt gruppe eller faktisk er fælles for flere eller alle folkegrupper. Myten lyder således:&lt;/br&gt;
&quot;I ældgamle hymner, deres eneste form for historisk tradition, lovsynger de guden Tvisto, som er født af jorden. Tvisto tillægger de sønnen Mannus, som folkeættens ophav og stamfader, og Mannus atter tre sønner. Efter dem kaldes stammerne nærmest Oceanet ingævonere, de i landets indre hermionere, og de øvrige istævonere. Nogle hævder - oldhistorien giver jo frit slag for gisninger - at der skal have været flere stammer af guddommelig oprindelse og tilsvarende flere slægts- og folkenavne, nemlig marsere, gambrivier, svebere og vandilier, og dét skal være de oprindelige og ægte navne; desuden skal benævnelsen Germanien være af ret ny dato og først for nylig kommet til, eftersom de første, der krydsede Rhinen og fordrev gallerne, og nu .. (Tungrit) dengang blev navngivet germanere. Det skal således være navnet på et landområde (og ikke en folkeæt), der gradvis har vundet hævd således, at de alle først blev kaldt germanere af navngiveren (af frygt), og dernæst også kaldte sig selv germanere, da navnet var blevet opfundet&quot;.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 90&quot;&gt;Lund (1993), s. 90&lt;/ref&gt; 

Som Allan A. Lund konstaterer, er der tale om en indfødt tradition, der har skullet forklare de germanske stammers etnogoni eller tilblivelse og guddommelige herkomst. Dette indebærer, at de germanske stammer har haft eller udviklet en etnisk &quot;vi-bevidsthed&quot;. En tilsvarende geografisk inddeling, dog i fem hovedgrupper, findes allerede hos Plinius den Ældre og rester af den kan findes i aldre kilder.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 91&quot;&gt;Lund (1993), s. 91&lt;/ref&gt;

Allan A. Lund påpeger imidlertid, at Tacitus rent faktisk gengiver to uens traditioner, hvoraf den ene angiver, at alle germanere nedstammer fra Mannus, mens den anden i stedet angiver fem store og oprindelige folkegrupper.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 92&quot;&gt;Lund (1993), s. 92&lt;/ref&gt;

Ser man bort fra det guddommelige element i oprindelsesmyten og fra det forhold, at der altså findes to uens traditioner, bliver spørgsmålet, om der reelt er tale om en slægtshistorisk overlevering. Gudmund Schütte mener, at det forholder sig netop således. Han kalder denne slægtshistorie for &quot;Mannungstamtavlen&quot;&lt;ref name=&quot;GS 1926 26&quot;&gt;Schütte (1926), s. 26&lt;/ref&gt; og mener at kunne finde spor af samme tradition i en række håndskrifter fra det 9. til det 14. århundrede.&lt;ref name=&quot;GS 1926 27&quot;&gt;Schütte (1926), s. 27&lt;/ref&gt; Han peger endvidere på ''Widsith'', der er et angelsaksisk remsekvad.&lt;ref name=&quot;GS 1926 27&quot;/&gt;

Der er dog grund til at pege på, at den nordiske mytologi synes sammensat af flere bestanddele sikkert af uens alder. De ældste bestanddele, omfattende Tyr, Ymer og andre, kan ifølge religionsforskere gå tilbage til en urindoeuropæisk mytologi, hvori også Mannus-myten hører hjemme. Forsøgene på at sætte denne religiøse mytologi ind i en slægtshistorisk sammenhæng synes inspireret af en tradition fra middelalderen, der skulle gøre disse ukristelige myter acceptable og forståelige for kristne, men den har næppe rod i virkeligheden. Den gang som nu har de religiøse myter og de oldhistoriske traditioner hver deres oprindelse.

==== Anglerrigets dynasti ====

Hos Saxo og i andre kilder findes omtale af en række personer, der menes hjemmehørende i området Angel i Sønderjylland. Det drejer sig om Wiglecus, Warmundus og Offa&lt;ref name=&quot;PE 2017 20&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 20&lt;/ref&gt; Warmundus er bedre kendt som Vermund og Offa er bedre kendt som Uffe hin Spage.&lt;ref name=&quot;PE 2017 15&quot;&gt;Ethelberg (2017), s. 15&lt;/ref&gt; Nøjagtig hvornår disse personer har levet, vides ikke, men det må i hvert fald være i første halvdel af første årtusinde, det vil sige i romersk jernalder eller ældre germansk jernalder før, at anglerne udvandrede til England og tog traditionen om deres konger med sig.

Det er måske muligt at komme en tidsfæstelse noget nærmere. Udgangspunktet er historien om en holmgang mellem Uffe hin Spage på vegne af anglerne og en saksisk repræsentant. Det betyder, at begivenheden må være indtruffet efter, at sakserne som folk var etableret. Det kan ikke være sket før i 2. århundrede: ingen ældre kilder, heller ikke Tacitus i sit værk ''Germania'' fra år 98, nævner saksere, tværtimod nævnes sveberne med deres særlig håropsætning, der blandt andet kendes fra arkæologiske fund. Men Klaudios Ptolemeus, der levede i midten af 2. århundrede, nævner i sit værk ''Geographikè hyphégesis'' saxerne under navnet saxonere.&lt;ref name=&quot;AAL 1993 83&quot;&gt;Lund (1993), s. 83&lt;/ref&gt; Dette er altså det tidligste tidspunkt, hvor begivenheden historisk kan være fundet sted.

=== ''Skildringer fra yngre germansk jernalder'' ===

Fra omkring år 500 begynder en sagnhistorie, der også navngiver enkeltpersoner og omtaler deres bedrifter. Ser man nøjere til, viser det sig, at disse overleveringer lader sig opdele efter deres hjemsted og/eller åstedet for de begivenheder og personer, som omtales.

==== Hygelac ====

I begyndelsen af 500-tallet fortæller den frankiske historieskriver Gregor af Tours, at en dansk konge kaldet ''Chochilaichus'' på frankerkongen Theodoriks tid, dvs. 511-533, hærgede de frisiske kyster indtil, at han blev dræbt og hans flåde besejret. Også biskoppen og poeten Venantius Fortunatus af Poitiers omtaler kampe mellem frankere og danere, blandt andet nævnes et dansk-saksisk angreb på det vestlige Frisland i midten af 6. århundrede. Disse omtaler må afspejle faktiske begivenheder, og de antyder, at der på denne tid må have eksisteret et dansk rige, som også har omfattet sydjyske områder, hvorfra de omtalte angreb må være fundet sted. N.F.S. Grundtvig mente at kunne identificere kong Hygelac i det angelsaksiske kvad ''Beowulf'' med Chochilaichus, og denne identificering har siden vundet tilslutning, omend Aksel E. Christensen har erklæret sig uenig heri af flere grunde.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 28f&quot;&gt;Christensen (1977), s. 28-30&lt;/ref&gt; Formodentlig er det også ham, der omtales i Rydårbogen under navnet &quot;Hugleik&quot; og måske hos Saxo under navnet &quot;Huglet&quot;. Begge nævner, at han skulle have dræbt to svenske høvdinger, Hømodt og Høgrim. De mange omtaler af ham bestyrker, at han er en historisk person.

Spørgsmålet er, om det er muligt at nå en dybere forståelse. H.V. Clausen mente, at Hugleik er geat og at geaterne er jyder, idet de bor mellem to have og kæmper dels mod frankerne på den ene side, dels mod sveerne på den anden. Denne beskrivelse af deres boområde &quot;kan kun være den jydske halvø&quot;.&lt;ref name=&quot;HVC 1918 138&quot;&gt;Clausen (1918), s. 138&lt;/ref&gt; Han pegede på stednavnet ''Huglæstath'', som kunne være afledt af navnet Hugleik.&lt;ref name=&quot;HVC 1918 142&quot;&gt;Clausen (1918), s. 142&lt;/ref&gt; Spørgsmålet er siden taget op af Gudmund Schütte, som tilslutter sig denne antagelse.&lt;ref name=&quot;GS 1930 74&quot;&gt;Schütte (1930), s. 74&lt;/ref&gt; Han mener yderligere at kunne sandsynliggøre et forbund mellem geater og daner&lt;ref name=&quot;GS 1930 76&quot;&gt;Schütte (1930), s. 76&lt;/ref&gt;, og han peger på en række forhold i kilderne, som kunne antyde, at gøterne skulle have koloniseret senere dansk område, således, at &quot;Den Hær, som Skjoldungen Hjarvard førte mod sin Frænde Hrolf Krake, udgjordes hovedsagelig af Gøter&quot;&lt;ref name=&quot;GS 1930 75&quot;/&gt;, at Saxo omtaler den sjællandske konge Ungvin som stammende fra Gøtland&lt;ref name=&quot;GS 1930 75&quot;&gt;Schütte (1930), s. 75&lt;/ref&gt;, at stofudvalget i Widsith og Beowulf udviser store ligheder med Saxo i henseende til konger og begivenheder&lt;ref name=&quot;GS 1930 77&quot;&gt;Schütte (1930), s. 77&lt;/ref&gt;, samt at der er klar overensstemmelse i personrækkefølgen mellem Saxo og den engelske tradition om Angel-dynastiet.&lt;ref name=&quot;GS 1930 78f&quot;&gt;Schütte (1930), s. 78-79&lt;/ref&gt;

Endelig mener han, at også stednavnene afspejler en sådan kolonisation og peger på den på øerne udbredte endelse -løse, der &quot;rimeligvis har sin Oprindelse fra Østergøtland, hvor den er stærkt repræsenteret&quot;.&lt;ref name=&quot;GS 1930 76&quot;/&gt; Dette sidste punkt er dog tvivlsomt, dels fordi spredningen meget vel kan være foregået den modsatte vej (hvilket svenske navneforskere mener), dels fordi endelsen ikke forekommer i Jylland, hvilket man ville forvente, hvis der var tale om en kolonisering fra den skandinaviske halvø til dette område. Til gengæld er navneendelsen -heim stærkt repræsenteret netop i Jylland, og efter fordelingen at dømme kunne spredningen meget vel have fulgt to veje: fra Randers Fjord syd over langs den østjyske kyst og gennem Limfjorden mod vest og herfra syd over langs den vestjyske kyst ned til Ribe-området; en langt mindre udpræget spredningsrute kan også spores på Sjælland fra kattegatkysten i sydvestlig retning mod Storebælt til det østlige Fyn og det vestlige Lolland. Derimod er den påfaldende fraværende i Sønderjylland.&lt;ref name=&quot;KH 1950 55&quot;&gt;Hald (1950), s. 55&lt;/ref&gt; Det bemærkes, at denne fordeling i det store og hele svarer til det område, hvor ''Syddaner'' siges at leve i 900-tallets rejsebeskrivelser.

==== Skjoldunge-slægten ====
[[Fil:Axel Olrik 1916 by Johanne Hesbeck.jpg|thumb|Axel Olrik.]]
Skjoldungeslægtens historie består af to dele: traditionen om det danske riges opkomst samt en genealogi for kongerne i Lejre.

Lejrekrøniken oplyser, at der i Uppsala var en svensk konge ved navn Ypper, som havde tre sønner: Nori, Østen og Dan. Dan blev sendt til de fire øer Sjælland, Møn, Lolland og Falster, der under et var kendt som Videslev for at regere, og efter at have gjort dette fordelagtigt og udvidet sit regeringsområde med Jylland, Fyn og Skåne, besluttede landenes indbyggere at hylde ham ved at kalde det udvidede rigsfællesskab for Danmark.&lt;ref name=&quot;HA 1996 25&quot;&gt;Andersen (1996), s. 25&lt;/ref&gt; Krøniken opstiller følgende kongerække: Dan-Ro-Helge og Halvdan-Sigvard-Rolf Krake-Hjarvard-Hake-Fritlef-Frode den Gavmilde-Ingjald-Olav-Harald Hildetand-Hed.&lt;ref name=&quot;HA 1996 25ff&quot;&gt;Andersen (1996), s. 25-28&lt;/ref&gt;

Det står fast, at Ypper i Lejrekrøniken senere, hos Saxo og i Rydårbogen, er &quot;erstattet&quot; af Humble. Ligeledes, at kongerækken hos Saxo og i Rydårbogen er udvidet betydeligt i forhold til Lejrekrøniken. &quot;Hed&quot; er krønikørens egen &quot;opfindelse&quot; for at begrunde Hedebys navn.

Axel Olrik har foretaget en nøjere analyse af Skjoldungesagnene og kommer til det resultat, &quot;at disse Skjoldungsagn nu kendes på tre trin i deres udvikling:&lt;/br&gt;
1. i engelske kilder: sagn om Skjoldungættens (Halvdans, Hroard og Rolvs) kampe mod nabofolkets konger Frode og Ingjald.&lt;/br&gt;
2. i den nu fremdragne islandske kilde: Skjoldungættens ene gren (Halvdan, Hroar, Rolv) kæmper mod den anden gren af ætten (Frode, Ingjald).&lt;/br&gt;
3. i de danske kilder: de to grupper af Skjoldungkonger Halvdan-Hroar-Rolv og Frode-Ingjald hersker over hele Danmark og lever til forskellig tid.

Sagnets tre udviklingstrin synes at svare til tre tider i dansk historie: 1) Skjoldungættens kampe mod nabofolkene er smårigernes og stammernes kamp indbyrdes. 2) Så samles alle heltene i en Skjoldungslægt, ligesom riget samles og opnævnes efter Danerne; ja, vi kan sige de nærmere: Skjoldungheltenes indbyrdes kamp svarer til det 9de århundreds ødelæggende kongefejde i Danmark. 3) Endelig møder vi i den middelalderlig danske heltedigtning en samlet kongevælde, svarende til den rigsenhed, folket var ved at arbejde sig frem til.&quot;&lt;ref name=&quot;AO 1894 162f&quot;&gt;Olrik (1894), s. 162-163&lt;/ref&gt; Den &quot;islandske kilde&quot;, der tales om, er Arngrim Jonssons skildring af Danmarks ældre historie fra 1597, som til dels hviler på senere forsvundne kilder&lt;ref name=&quot;AO 1894 84&quot;&gt;Olrik (1894), s. 84&lt;/ref&gt;, og som i sine sidste del fortrinsvis hviler på ''Knytlingasaga''.&lt;ref name=&quot;AO 1894 138&quot;&gt;Olrik (1894), s. 138&lt;/ref&gt;

Saxo nævner flere konger med navnet Frode. Om en af dem oplyses, at han kæmpede imod og fordrev hunnerne. Hvis denne oplysning henviser til en faktisk historisk begivenhed, kan det være den danske fordrivelse af herulerne, som kendes fra Jordanes' ''Getica''. Da denne begivenhed menes at være sket i første halvdel af 500-tallet, kan Frodes levetid derved tidsfæstes.

==== Angantyr ====

I en helgenbeskrivelse af missionæren Willibrord, der omkring 710 besøgte dansk område, nævnes ''Ongendus'' eller Angantyr som &quot;dansk&quot; konge.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 21ff&quot;&gt;Hellmuth Andersen (1985), s. 21, 26&lt;/ref&gt; Han ses ikke omtalt i nogen dansk krønike og kan næppe have forbindelse til det sjællandske dynasti men muligvis med et sønderjysk dynasti.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 21&quot;&gt;Hellmuth Andersen (1985), s. 21&lt;/ref&gt; Antagelig har han været en sydvestjysk småkonge. I frisiske krøniker fra 1600-tallet omtales en ''Omund'' eller ''Ongent Daner'' på netop dette tidspunkt, og det kunne være ham, der henvises til.

=== ''Skildringer fra vikingetiden'' ===

==== Sønderjyske konger ====

Frankiske annaler og andre udenlandske kilder, herunder Adam af Bremen, omtaler i række ellers næsten ukendte danske konger, som kun i begrænset omfang kendes fra de danske middelalderlige krøniker, fortrinsvis Ryd klosters årbog. De er kendte, fordi de har indgået aftaler med eller kæmpet mod frankiske herskere. Det drejer sig om Sigfred, Reginfred og Harald, Erik (Horik 1.) og Erik Barn (Horik 2.). Når de nærmest glimrer ved deres fravær fx. hos Sven Aggesen og Saxo, bliver det et åbent spørgsmål, om de kun har været &quot;regionale konger&quot;, det vil sige om Danmark tidvis har været delt mellem flere kongsemner. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at der også i begyndelsen af 900-tallet er uklarhed om danske regeringsforhold. De uklare forhold afspejles i to rejseberetninger fra omkring år 890 af Wulfstan og Othere, hvoraf fremgår, at samtiden har skelnet mellem ''Sillende'' (Sønderjylland), ''Gotland'' (Nørrejylland) og ''Denamearc'' (Danmark, bestående af Sjælland, Lolland-Falster, Skåne og Halland), mens ''Burgunda land'' (Bornholm) angives at have sin egen konge, mens Blekinge, Møre, Øland og Gotland angives at høre til sveerne. Endvidere oplyses, at i Halland og Skåne boede ''Norddaner'', i Jylland derimod ''Syddaner'', og Hedeby angives at ligge mellem Vendland, Sachsland og Angel og at tilhøre danerne.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 27f&quot;&gt;Christensen (1977), s. 27-28&lt;/ref&gt; Beskrivelsen kan tolkes således, at det meste af det middelalderlige danske rige allerede var samlet på denne tid&lt;ref name=&quot;AEC 1977 28&quot;&gt;Christensen (1977), s. 28&lt;/ref&gt;, men samtidig afspejles en deling i to delområder.

==== Svenskevældet i Hedeby ====

Begyndelsen af 900-tallet er en forvirret tid i dansk historieskrivning. Efter indgåelsen af en traktat i 873 med Ludvig den Tyske forsvinder det danske rige fra de frankiske kilder; senere omtaler vedrører danske vikingetog i Vesteuropa. Først i 934 nævner de tyske Korvei-annaler, at den tyske konge Henrik I havde underlagt sig danerne.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 197&quot;&gt;Christensen (1977), s. 197&lt;/ref&gt; Adam af Bremen oplyser, med Sven Estridsen som angivelig kilde, at Danmark havde en konge ved navn ''Heiligo'' (Helge), der efterfulgtes af ''Olaph'' (Olav), som kom fra Sverige, og som erobrede det danske rige, efterfulgt af hans sønner ''Chnob'' og ''Gurd''.&lt;ref name=&quot;AL 2000 74f&quot;&gt;Lund (2000), s. 74-75&lt;/ref&gt; I en biografi for ærkebiskop Hoger (909-919) gentages dette med små afvigelser, og det tilføjes, at efter Olavs sønner &quot;indsattes Sigerich&quot;, der kort efter blev frataget magten af Hardegon, Svens søn, som kom fra ''Northmannia''.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 198&quot;&gt;Christensen (1977), s. 198&lt;/ref&gt; Dette sted er uklart, men det kan være Danelagen snarere end Norge eller Normandiet, efter som Gorm havde tilnavnet Englænderen. 

Disse fragmentariske oplysninger bekræftes af to runesten ved Haddeby nær Hedeby, der oplyser, at Odinkars datter Asfrid rejste &quot;kumler&quot; for hendes og Gnupas søn, kong Sigtryg. Det bør her tilføjes, at den ene runesten anvender runetegn i svensk udformning.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 198&quot;/&gt; Det må derfor anses som sikkert, at der en kortere tid har været et svenskervælde i Hedeby. Det må have bestået af Olaf, Gyrd, Gnupa og Sigtryg. Gnupa kendes også fra Sven Aggesen, Saxo samt Skjoldungesagaen.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 11&quot;&gt;Hellmuth Andersen (1985), s. 11&lt;/ref&gt; Ifølge Lunds årbog skal Olaf være død i 906 og Gyrd i 916.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 11&quot;/&gt; Gnupa har sandsynligvis levet i 934, og i givet fald var det ham, der led nederlag til tyskerne.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 11&quot;/&gt; Det er muligt, at en skibssætning ved Hedeby er gravsted for en af disse konger.&lt;ref name=&quot;HHA 1985 12&quot;&gt;Hellmuth Andersen (1985), s. 12&lt;/ref&gt;

==== Jellingdynastiet ====

Først med Jellingdynastiet får Danmark en fast og vel dokumenteret kongerække begyndende med Gorm den Gamle, fulgt af Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den Store og Sven Estridsen, der markerer overgangen fra vikingetid til middelalder. Forholdene er vel belyste både på runesten og i de tidlige middelalderlige krøniker.

Men hvem var Gorm og hvor kom han fra? Saxo har i sin kongerække en Gorm Englænder fulgt af en Harald, der efterfølges af Gorm den Gamle, som efterfølges af Harald Blåtand. I dette tilfælde er der grund til at formode dubbleret identitet for både Gorm og Harald. Hvis dette er rigtigt har Saxos første Gorm måske givet det rette svar: Gorm kom fra England. Dette svarer til den tradition, der blandt andet findes i islandske sagaer. Hos Dudo forekommer der oplysninger om en Gudrum som leder af en dansk hær i England, der i 886 slutter en traktat med den engelske kong Alfred den Store om grænsen mellem den engelsk styrede del af England og Danelagen.&lt;ref name=&quot;ISP 1978 412&quot;/&gt; Rollo, som fra Northmannia og blev hersker i hertugdømmet Normandiet, skal være en slægtning til ham&lt;ref name=&quot;ISP 1978 412&quot;&gt;Skovgaard-Petersen (1978), s. 412&lt;/ref&gt;, hvad der blandt andet kunne tale for, at Northmannia henviser netop til Danelagen og antså hverken Norge eller Danmark. Gudrum efterfølges af Gudfred, der angiveligt også førte navnet Cnut.&lt;ref name=&quot;ISP 1978 412&quot;/&gt; I en række engelske dokumenter udstedt af den engelske konge Athelstan fra 925 og frem optræder også en Gudrum, men han forsvinder i dokumenterne efter 934, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor Gorm den Gamle dukker op i Danmark. Det er derfor muligt og sandsynligt, at denne yngre Gudrum og Gorm den Gamle er een og samme person.&lt;ref name=&quot;ISP 1978 412&quot;/&gt; 

Hos Adam af Bremen optræder to personer med hinanden lignende navne og i hinanden lignende formuleringer: den ene er en &quot;Sveins søn, Hardegon&quot;, Der angiveligt kom fra &quot;normannernes land&quot; (antagelig England), og som frarøvede den svenske konge Sigerich tronen (vel i Hedeby).&lt;ref name=&quot;AL 2000 77&quot;&gt;Lund (2000), s. 77&lt;/ref&gt; Den anden, der omtales noget senere, er en &quot;Hardecnudth ... Vurm&quot;, der på dette tidspunkt herskede i Danmark. Hullet i teksten har været tolket på to måder: enten at der mangler ordet &quot;søn&quot;, det vil sige at Gorm er søn af Hardeknud, eller at der mangler ordene &quot;død og&quot;, det vil sige at Knud var død og Gorm herskede.&lt;ref name=&quot;AL 2000 253&quot;&gt;Lund (2000), s. 253&lt;/ref&gt; Den sidste udlægning er foreslået af Allan A. Lund, men forekommer ikke logisk, tværtimod virker det mere logisk, hvis der begge steder er anvendt samme formulering &quot;XX, søn af YY&quot;. En tredie mulighed er, at Knud var en ældre broder til Gorm.&lt;ref name=&quot;SR 2021 100f&quot;&gt;Rosborn (2021), s. 100f&lt;/ref&gt; Hvis det sidste er rigtigt, må Knud være Gorms ældre broder og derfor konge til sin død, og dette kunne forklare, hvorfor Knud den Hellige i sit gavebrev til Lundekirken kalder sig selv &quot;den fjerde af dette navn&quot;, idet Hardeknud er den tredie, Knud den Store er den Anden og Gorms fader (eller snarere broder) er den første med navnet Knud.&lt;ref name=&quot;ISP 1978 410&quot;&gt;Skovgaard-Petersen (1978), s. 410&lt;/ref&gt; Samtidig bliver det forståeligt, at Harald Blåtand har en ældre broder, Knud, som dør i ung alder: denne Knud må have navn efter sin farfar på samme måde, som Harald fik navn efter sin morfar, Thyras far. Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om Hardeknuth og Hardegon var een og samme person under to forskellige navne, på samme måde som den yngre Gudrum i England og Gorm i Danmark er een og samme person. Dette ville ydermere svare til, at ''Jomsvikingesaga'' nævner en Knud, som avlede en søn ved navn Gorm, først kaldet Gorm den Folkesky, senere kaldet Gorm den Gamle. I sagaen er denne Knud dog søn af en jarl ved navn Arnfin.

Hvis dette er rigtigt, må forløbet altså være dette: Helge, som kan være en ætling af Horik 2., regerede i anden halvdel af 800-tallet i Danmark men blev erstattet Olaf fra Sverige, som siden efterfulgtes af sine sønner og sin sønnesøn. I 934 blev dette svenske dynasti underkuet af Henrik 1. (Henrik Fuglefænger). I resten af Jylland herskede Knud (måske Hardeknud) på kejserens nåde, men han døde, og netop på samme tid vendte Gorm hjem til Danmark fra England. Når Gorm bosatte sig i Jelling ved sin hjemkomst, kan dette skyldes, at der var et fremmed styre i Hedeby, der ellers ville være det naturlige kongesæde. Antagelig har Hardeknud, der altså var søn af en kong Sven, først elimineret det svenske styre men er kort efter blevet efterfulgt af Gorm som samlet dansk konge. Der er åbenbart usikkerhed om hvem, der var konge i Danmark, da Henrik 1. underlagde sig Hedeby-området, Sigerich eller Gorm, idet kilderne nævner begge navne, men det forekommer mest logisk, at Henriks virke var udløst af Gorms forfølgelse af kristne. Tør vi tro Adam, var og forblev Gorm hedensk, mens hans søn Harald lod sig døbe med hustru og søn, Sven Tveskæg.&lt;ref name=&quot;AL 2000 80&quot;&gt;Lund (2000), s. 80&lt;/ref&gt; Det ser ud til, at danerne forud for denne dåb havde dræbt den tyske kejsers udsendinge i Hedeby tillige med den udstationerede markgreve og koloni af saksere. Kejser Otto nedkæmpede dette oprør, men han lod Harald få magten igen efter, at denne havde sværget lydighed, tilladt kristendommen indført og kirker oprettet samt ladet sig døbe.&lt;ref name=&quot;AL 2000 86&quot;&gt;Lund (2000), s. 86&lt;/ref&gt; Måske det netop var den tilbagegiven af magten i Hedeby, som Harald senere tænkte på, da han på Jelling-stenen erklærede at have vundet sig &quot;hele Danmark&quot;. Det er dog et åbent spørgsmål, om den tyske kejser opgav overherredømmet helt så frivilligt: meget tyder på, at danskerne vandt både frihed og Hedeby-området tilbage efter en nyt oprør i 983, kort efter at kejser Otto 2. var død.&lt;ref name=&quot;AEC 1977 232&quot;&gt;Christensen (1977), s. 232&lt;/ref&gt;

Både svenskevældet og det tyske overherredømme i begyndelsen af 900-tallet kunne hænge sammen med, at vikingerne var virksomme i England og derfor havde efterladt styret i Danmark svækket i forhold til dets fjender.&lt;ref name=&quot;ISP 1978 412&quot;/&gt; En anden og nok så realistisk forklaring er svækkelse som følge af Hedeby-områdets udskillelse fra resten af Danmark. Allerede i 857 oplyser kilderne, at Rurik havde overtalt Horik 2. til at overdrage sig Sønderjylland, dvs. Hedeby-området&lt;ref name=&quot;PS 2006 116&quot;/&gt;, og Helge kunne være en tilsvarende senere konge over det samme område. I så fald har Danmark været delt i hvert fald i to områder (Jylland og øerne) hver med deres regent, og hvis Saxo og Ryd klosters årbogs kongerækker afspejler et faktisk dynasti i Lejre, kan denne tilstand strække sig langt tilbage i tid. Dette ville også kunne forklare den tilsyneladende modsætning mellem de konger, der optræder i sagalitteraturen, og de konger, der optræder i frankiske og andre udenlandske kilder: de tilhører hver sit dynasti i et delt dansk rige, som først under Harald Blåtand endeligt forenes til eet rige.

I sagalitteraturen er opmærksomheden fortsat rettet imod kongers og stormænds gøren og laden, fortrinsvis vikingetog og lignende begivenheder. Som eksempler herpå kan nævnes ''Jomsvikingesaga'' og ''Knytlingesaga'' samt et par mindre sagabrudstykker. Man tør antage, at disse fremstillinger er mere eller mindre farvede af fortællerens sympatier og antipartier i forhold til de omtalte personer. Men det fratager dem ikke deres rolle til belysning af fortiden.

=== &lt;big&gt;En uundværlig kildegruppe&lt;/big&gt; ===

Ved begyndelsen af det 20. århundrede mente historikerne, at de skriftlige kilder savnede troværdighed og derfor også evne til at belyse fortidens samfund. Ved begyndelsen af det 21. århundrede lader denne opfattelse sig ikke længere opretholde. Det står klart, at også sagaer, krøniker og andre skriftlige kilder har deres plads ved siden af arkælogiske fund til at belyse forhistoriske forhold.

I en række tilfælde er det muligt, og endog sandsynligt, at navne, der kendes fra sagaer og krøniker, også er at finde på danske runesten, de såkaldte &quot;historiske sten&quot;.&lt;ref name=&quot;MH 1994 18ff&quot;/&gt; Derved bekræfter de med en til vished grænsende sandsynlighed eksistensen af disse personer. Desværre er danske runesten forholdsvis unge, fra vikingetiden, men hvis og når samme person optræder i flere, indbyrdes uafhængige, skriftlige kilder, er det sandsynligt, at der er tale om en historisk person.

Sagaerne og krønikerne består først og fremmest af beskrivelser af personer og deres gerninger, mens samfundsforhold stort set ikke er omtalte. Dermed er de vigtige kilder til jernalderens og vikingetidens slægtsforbindelser. Hvis det lykkes at rydde op i alle de misforståelser og dobbeltbenævnelser af samme personer, som sagaer og krøniker utvivlsomt rummer, er det muligt, at vi vil blive i stand til at genskabe disse slægtshistorier. Sker det, vil det være et stort fremskridt i retning af at forstå datidens samfund og sikkert også af den politiske udvikling.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
*Harald Andersen: &quot;Krøniken om Lejre-kongerne&quot; (''Skalk'' 1996 Nr. 5; s. 20-28)
*H(arald) A(ndersen): &quot;Ringenes herre&quot; (''Skalk'' 2004 Nr. 2; s. 18-19)
*H. Hellmut Andersen: &quot;Vandt sig hele Danmark&quot; (''Skalk'' 1985 Nr. 2; s. 18-27)
*H. Hellmut Andersen: &quot;Kongegrave&quot; (''Skalk'' 1985 Nr. 4; s. 11-15)
*Kasper H. Andersen: &quot;Danerne og Ravenna&quot; (''Skalk'' 2018 Nr. 1; s. 11-16)
*Morten Axboe: &quot;Odin og den romerske kejser&quot; (''Skalk'' 1990 Nr. 4; s. 18-27)
*Morten Axboe: &quot;Året 536&quot; (''Skalk'' 2001 Nr. 4; s. 28-32)
*Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnedsbyrd''; Wormanium 1980; {{ISBN|87-8516-071-7}}
*Mogens Boisen: ''SAXO &quot;Grammaticus&quot; kaldet Danmarks Riges Krønike. Danernes bedrifter fra den ældste tid og frem til omkring år 1200''; 2. udgave, 1. oplag; Livonia Print 2015; {{ISBN|978-87-1144027-8}}
*Niels W. Bruun, Allan A. Lund: ''Tacitus Germania'', bind I: Germaniens historie, geografi og befolkning; 4. oplag, Wormanium, Århus 1979; {{ISBN|87-85160-24-5}}
*Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'', København 1969 (2. udgave, 1977); {{ISBN|87-500-1732-2}}
*Tom Christensen: &quot;Lejrehallen&quot; (''Skalk'' 1987 Nr. 3, s. 4-9)
*Tom Christensen: &quot;Sagntidens kongsgård&quot; (''Skalk'' 1996 Nr. 5, s. 5-10)
*Tom Christensen: &quot;Ældste Lejre?&quot; (''Skalk'' 2008 Nr. 6, s. 18-24)
*H.V. Clausen: &quot;Kong Hugleik&quot; (''Danske Studier'', 1918; s. 137-149)
*Per Ethelberg: &quot;Anglerriget - storhed og fald&quot; (''Skalk'' 2017 Nr. 3, s. 15-27)
*Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i slægtsforskning''; 3. udgave; København 1982; {{ISBN|87-569-0112-7}}
*P.A. Fenger: ''Ansgars Levnetsbeskrivelse af Erkebiskop Rimbert''; Kjøbenhavn 1863
*R.Th. Fenger: ''Svend Aagesens Danmarks-Krønike''; Kjøbenhavn 1842
*Antonia Hellstam: Hunner eller heruler? Skånes kontinentala kontakter under folkvandringstid; Högskolan på Gotland 2012
*Mikkel Hule: &quot;De historiske sten&quot; (''Skalk'' 1994 Nr. 2, s. 18-27)
*Lisbeth M. Imer: &quot;Thyra Danebod&quot; (''Skalk'' 2021 Nr. 5, s. 3-7)
*Allan A. Lund: &quot;Fortid og fordom&quot; (''Skalk'' 1979 Nr. 1, s. 19-27)
*Allan A. Lund: ''De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie''; Wormanium 1993; {{ISBN|87-89531-08-6}}
*Allan A. Lund: ''Adam af Bremens krønike''; Wormanium 2000; {{ISBN|87-89531-01-9}}
*Erik Moltke: ''Runerne i Danmark og deres oprindelse''; København 1976; {{ISBN|87-553-0426-5}}
*Marika Mägi: ''Viikingiaegne Eesti''; Argo 2017; {{ISBN|978-9949-607-11-2}}
*Axel Olrik: ''Skjoldungasaga i Arngrum Jonssons Udtog''; København 1894
*Peter Pentz: &quot;Guds pisk&quot; (''Skalk'' 2023 Nr. 4, s. 18-23)
*Sven Rosborn: ''Den skånska historien. Vikingarna''; Lund 2004
*Sven Rosborn: ''Sydskandinavien under sen vikingatid''; Lund 2020
*Sven Rosborn: ''Vikingakungens guldskatt''; Malmö 2021; {{ISBN|978-91-986780-0-0}}
*Gudmund Schütte: &quot;Det ptolemæiske Danmarkskort&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 23; 1915; s. 9-20)
*Gudmund Schütte: &quot;Danmarkskortet hos Ptolemaios ifølge Codex Burney 111&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 23; 1915; s. 62)
*Gudmund Schütte: &quot;Et maskeret Belgienskort hos Ptolemaios&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 23; 1915; s. 108-111)
*Gudmund Schütte: &quot;Nord- og Mellemevropa efter den rensede Ptolemaios&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', bind 23; 1915; s. 257-268)
*Gudmund Schütte: &quot;Skjoldungesagnene i ny Læsemåde&quot; (''Danske Studier'' (1942); s. 81-100)
*Gudmund Schütte: &quot;Dansk Kongetals tusendaarige Traad&quot; (''Historisk Tidsskrift'', bind 9 række 5 (1926); s. 23-76)
*Gudmund Schütte: &quot;En gammel Kulturvej fra Lilleasien til Skandinavien&quot; (''Danske Studier'' (1922); s. 40-54)
*Poul Skaaning: ''Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937''; Viborg 2006; {{ISBN|87-7739-857-2}}
*Inge Skovgaard-Petersen: &quot;Den ældre vikingetid&quot; (''Fortid og Nutid'' 1978; s. 410-417)
*Martin Vahl og Gudmund Hatt: ''Jorden og Menneskelivet''; Fjerde Bind, København 1927

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>6io689smov6uxwci1dczfa0tef1ftgf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Muhammedanismen i kildekritisk belysning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7350</id>
    <revision>
      <id>42928</id>
      <parentid>41608</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:27:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42928</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="295933" sha1="gnc691qd1lguwhj0f3dwtukxq73x0np" xml:space="preserve">[[File:Muhammad_11.jpg|thumb|400px|Muhammed ifølge osmannisk billede fra det 16. århundrede. Der er noget nærmest symbolsk ved fraværet af hans ansigtstræk.&lt;/br&gt;Kilde: ''Wikipedia Commons'']]

=== &lt;big&gt;Fortale&lt;/big&gt; ===

Muhammedanismens ældste historie har hidtil været indhyllet i mørke. Ingen samtidige muhammedanske skriftlige kilder oplyser om Muhammeds liv i de første par hundrede år efter hans formodede død. Traditionerne om hans liv og åbenbaringer blev først nedskrevet flere hundrede år efter hans formodede levetid.

Heller ikke forskningen har bidraget til at belyse spørgsmålet. Indtil omkring 1970 var den herskende holdning i akademiske kredse, at forskningens eneste formål var at bekræfte de herskende myter om Muhammed og hans liv. Denne pseudoforskning resulterede i vidtløftige men udokumenterede teorier og påstande.

Først omkring 1970 skete der en ændring i denne situation. Fra da af skete en begyndende kildekritisk forskning, som hurtigt førte til nye men langt mere pålidelige resultater. I takt med, at forskningen i løbet af få årtier er nået langt videre, tegner der sig et nyt helhedsbillede.

Muhammedanismen hviler (som kristendommen) på tre støttepiller: manden, stedet og bogen. Manden er Muhammed, stedet er Mekka og bogen er Koranen. Hvis en af disse piller vælter, så vælter også grundlaget for hele den muhammedanske ideologi.&lt;ref&gt;citeret fra Jay Smith, ''You Tube''&lt;/ref&gt;

De følgende sider er et forsøg på at skabe et samlet overblik over forskningens resultater siden 1970, men det bør tilføjes, at forskningsfeltet er inde i en rivende udvikling i disse år. Men selv om der således kommer ny forskning til, ændrer det ikke ved hovedtrækkene i de resultater, som her fremlægges. Tværtimod forstærkes de med ny bekræftende forskning.

Bogen er opbygget i en række emnemæssige kapitler. Det første kapitel tegner en oversigt over muhammedanismens historiske udvikling således, som denne afspejler sig i de ''samtidige'' skriftlige kilder. Det andet kapitel giver en oversigt over, hvad vi nu faktisk ved om Muhammed. Det tredie kapitel giver en oversigt over, hvad vi nu ved om Mekka. Det fjerde kapitel belyser, hvad vi nu ved om koranens fremkomst, udvikling og indhold. I det afsluttende afsnit vil der blive givet min egen samlede revurdering af muhammedanismens nuværende og fremtidige stilling i lyset af denne nye forskning.

Mange kunne have skrevet denne bog bedre end jeg, alle kunne have skrevet den anderledes, men hvis ikke at jeg havde skrevet den, var den måske aldrig blevet skrevet. Utallige er de, der ønsker sig, at denne bog aldrig havde set dagens lys. Men almindelig og videnskabelig redelighed forlanger, at sandheden bliver kendt.

Endelig et kort forklaring på bogens titel. Hvorfor ikke bruge &quot;islam&quot; eller &quot;muslim&quot;? Svaret er, at analysen af muhammedanismens historie viser, at den netop er rettet imod dyrkelsen af en profet snarere end mod troen på Gud (eller Allah). Desuden er &quot;muhammedaner&quot; den traditionelle betegnelse på dansk, mens de andre ord er lånt fra tysk og først trængt ind i dansk sprog efter 2. verdenskrig. 

Sven Halfdan Nielsen&lt;/br&gt;
Pärnu, 4. juli 2025

=== &lt;big&gt;Indledning&lt;/big&gt; ===

Den, der ønsker at belyse en historisk udvikling på et sagligt grundlag, må tage udgangspunkt i kilder, såvel arkæologiske som skriftlige. Inden, at disse kilder inddrages i beskrivelsen, må de evalueres med hensyn til deres ægthed, troværdighed og tendens.

Ægthed står i modsætning til forfalskning. Historien er fuld af forfalskninger lavet for at give en bestemt påstand eller et bestemt narrativ større troværdighed.

Troværdighed handler i første række om datering. Er de samtidige med den begivenhed eller person, som de omtaler, eller er de senere? Er de skrevet af et vidne, eller hviler de på, hvad forfatteren har fået fortalt?

Tendens handler om hvorledes, en kilde forholder sig til den begivenhed eller person, som den omtaler. Søger den at retfærdiggøre eller fordømme personers gøren og laden? Søger den at tillægge motiver for handlinger og i givet fald hvilke?

Endelig må kilder ses i lyset af, hvad man ellers ved om samtiden, begivenheden eller personen. Kan kilden bringes i overensstemmelse hermed eller ej?

Kildekritik, som den her løseligt er skitseret, er forudsætningen for al historieskrivning, i modsat fald er der tale om en fiktion, påfund, opdigtning, indbildning og underholdning. I nogle tilfælde er dette ret let at gennemskue, som Münchausens rejseberetninger eller Gullivers rejser, men i andre tilfælde er der tale om næsten uigennemskuelige mytedannelser, der kan få alvorlige sociale og politiske følger, i mildeste tilfælde blot at tilsværte eller forherlige personer og begivenheder.

Et enkelt eksempel kan belyse dette: hidtil mente man, at ʿAbd al-Malik enten byggede eller i hvert fald havde færdiggjort Klippemoskeen i Jerusalem, men det er en myte. Helt nye undersøgelser har bevist, at dens eksistens først er bevidnet fra begyndelsen af 900-tallet. Både dens mosaikker og berømte tekster stammer sandsynligvis fra 1500- eller 1600-tallet.&lt;ref&gt;Deus (2025)&lt;/ref&gt; Hvorledes, dette vil påvirke fortolkningen af dens betydning, står i skrivende stund endnu hen i det uvisse, men det står klart, at mange forskningsresultater selv fra de seneste år nu må tages op til en revurdering.

Muhammedanismens oprindelse og tidligste historie er ingen eller burde ikke være en undtagelse fra de ovenstående kildekritiske regler. Alligevel er der mange, som med alle midler vil forhindre en kildekritisk analyse. Enhver afvigelse fra det officielle narrativ bliver mødt med skældsord og smædebegreber som &quot;islamofobi&quot; eller &quot;hadtale&quot;. Magtfulde kræfter er villige til at bruge alle magtmidler for at lukke munden på den eller de formastelige.

I virkeligheden viser dette blot hvor usikre, disse mennesker er på det, som de så stærkt vil forsvare. Dybest set handler det om censur. Men selv om angreb på det, som anses som en ubestridt historisk kendsgerning, måske midlertidigt kan svække denne stilling, så vil sandheden i sidste ende altid vinde. Som H.C. Ørsted formulerede det &quot;saaledes udelukker da den sande Naturvidenskab saavel Vantroen som Overtroen&quot;.&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 106&lt;/ref&gt;

Det er i dette lys, at denne bog må ses. Det er en udfordring til et hidtil herskende narrativ. Den går tilbage til kilderne for dette narrativ, underkaster dem en ny prøvelse og forsøger derved at opnå en ny og bedre forståelse, at komme den historiske sandhed nærmere.

Bogen afspejler forskningens nuværende stade, den er en skildring af kendsgerningerne således, som disse tegner sig i det Herrens år 2025. Det er muligt, at fremtiden vil ændre dette billede, og således må det være. Hvis bogen kan provokere danske forskere til at bidrage til denne forskning, så har den mere end opfyldt sit formål.

Lad mig for god ordens skyld tilføje, at intet, som jeg har skildret i denne bog, er resultatet af min egen forskning. Alt, hvad jeg har gjort, er at sammenfatte forskningen fra den seneste menneskealder udført af højt kvalificerede forskere. Kilderne, altså deres forskningsresultater, finder man i litteraturlisten. Jeg har efter fattig evne forsøgt at henvise til dem i noterne således, at enhver kan efterprøve min fremstilling ved at gå tilbage til mine kilder. Der imod er såvel de løbende vurderinger som bogens afsluttende konklusioner mine egne personlige, og dem tager jeg det fulde ansvar for, og ingen andre vil kunne drages til ansvar for disse vurderinger og konklusioner. Min vurdering afspejler således heller ikke nødvendigvis vurderingen i mine kilder.

Uddragene af de originale kilder er oversat til dansk fra engelske oversættelser. Der er i de senere år efterhånden kommet en del sådanne engelske oversættelser (men mig bekendt ikke en eneste til dansk), og de afviger kun marginalt fra hinanden. Jeg er derfor tryg ved at bruge dem, og jeg har bevidst ønsket, at læseren så at sige skulle kunne &quot;kigge mig over skulderen&quot;.

En og anden vil måske føle sig noget stødt over tonen visse steder i min bog. Dertil vil jeg svare med et kendt citat fra skuespillet &quot;''Geografi og kærlighed''&quot; af Bjørnstjerne Bjørnson: &quot;En mand med en nogenlunde rimelig fantasi får ellers ikke plads i sproget&quot;.

En sidste bemærkning på dette sted: jeg har intet imod mennesker, som tilslutter sig muhammedanismen. Mit ønske er alene, at de bliver bedre bevidste om grundlaget for den ideologi, som de har tilsluttet sig. Og til mine eventuelle modstandere kun det: &quot;Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, thi Himmeriget er deres&quot; (Bjergprædikenen, Jesus af Nazareth, Matthæusevangeliet 5:10).

=== &lt;big&gt;Muhammedanismens oprindelse og tidlige udvikling&lt;/big&gt; ===

Mellemøstens udvikling i 1. årtusinde e.Kr. er yderst sammensat med mange deltagende parter, der kom og gik, og som påvirkede hinanden på godt og ondt. Det følgende er et forsøg på at skildre hovedtrækkene i denne udvikling med særligt henblik på muhammedanismens oprindelse og tidligste udvikling.

==== Judeo-nazaræerne indtil omkring 617 ====

Rødderne til skabelsen af den ideologi, der endte som muhammedanisme, skal søges tilbage i tiden kort efter Jesu død og korsfæstelse, nærmere betegnet efter ødelæggelsen af templet i Jerusalem i år 70. For bedre at kunne forstå dette, må vi trække baggrunden op: lige efter Jesu korsfæstelse havde hans følgere skjult sig eller var flygtet, men allerede efter kort tid begyndte de at vise sig markant i offentligheden. Nyheden om, at flere havde set Jesus i live efter korsfæstelsen, skabte frygt hos de jødiske ledere i templet, og de forsøgte på forskellige måder at stoppe bevægelsen. Det lykkedes ikke, tværtimod: den nye kristne bevægelse organiserede sig under ledelse af Jakob, en slægtning til Jesus, mens andre forlod Jesusalem på grund af forfølgelse fra de jødiske præsters side. En anden Jakob, broder til Johannes, blev myrdet omkring år 41.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 21&lt;/ref&gt; I Rom gøres der forsøg på at gøre den kristne bevægelse ulovlig. Spredningen af de kristne skaber behov for at skabe et grundlag for deres missionærgerning, og Matthæus overdrages denne opgave. På kort tid når kristendommen en enorm spredning, endda til Kina.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 22&lt;/ref&gt; Kristendommens spredning sker ikke mindst blandt jøder, men også grækere, romere og andre ikke-jødiske grupper begynder at tilslutte sig den nye bevægelse. For den traditionelle jødedom repræsenterer dette en alvorlig fare. Da Porcius Festus, den romerske prokurator, dør år 62, og der kortvarigt er et magttomrum i Jerusalem, griber præsterne i templet lejligheden og myrder Jakob, biskoppen i Jerusalem. Senere bliver deres handling fordømt af den nye romerske prokurator.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 23&lt;/ref&gt; 

Blandt traditionelle jøder er drømmen om genskabelse af en jødisk stat fortsat i live. I år 66 resulterer dette i den første jødisk-romerske krig. Som følge heraf belejrer romerne Jerusalem. De kristne forlader byen. De mest hårdnakkede jøder forsøger at udholde belejringen, men år 70 afbrændes templet, deres sidste tilholdssted. Efter dette vender nogle af de kristne tilbage til byen. De opfatter afbrændingen af templet som udtryk for, at det ikke længere repræsenterer Guds tilstedeværelse.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 24&lt;/ref&gt; For de ikke-kristne er afbrændingen af templet en katastrofe: omkring 80% af dem skal være konverteret til kristendommen.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 25&lt;/ref&gt; 

Men ikke alle. For de mest hårdnakkede tilhængere af genskabelsen af en jødisk stat er begivenheden kun et tilbageskridt, en udfordring som skal overvindes. For dem bliver målet at samle kræfter til at tage kampen op igen på et senere tidspunkt. For andre betyder udviklingsforløbet, at de ikke længere ser Jesus som messias. I stedet tilpasser de hans budskab til deres egne ønsker og behov og hævder, at de er de &quot;sande&quot; fortolkere af hans budskab. Blandt disse indtager gnosisisterne en fremtrædende rolle.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 26&lt;/ref&gt; For andre blev genopbyggelsen af det jødiske tempel et mål for deres selvforståelse; disse kaldes judeo-nazaræere.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 28&lt;/ref&gt; De har ikke efterladt sig mange spor, men tankevækkende nok kan man netop spredt rundt om i koranen finde vidnesbyrd om deres selvforståelse og tankegang. Kendetegnende for denne gruppe af jøder var, at de anså sig selv som de eneste sande jøder (surah 3:110 og 3:113) og de eneste sande følgere af Jesus (surah 2:101 og 4:159).&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 29&lt;/ref&gt; De så sig selv som modsætning til traditionelle jøder og kristne (surah 2:105), men de etablerede en bredere trosmæssig alliance med arabere, som dog siden blev brudt (surah 5:14, 5:51 og 9:30). De understregede deres forbindelse med Abraham og Jerusalem, hvor Abraham have stået over for Gud (''maqām Ibrahim'') og hvor det hellige tempel havde stået (surah 2:125, 2:144, 2:149, 2:150, 5:51 og 9:30). Deres mål var at befri det hellige land og at genopbygge templet som forberedelse til, at profeten Jesus ville vende tilbage og skabe Guds rige på jorden.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 30&lt;/ref&gt; Dette mål blev formuleret som at gøre en &quot;pilgrimsfærd&quot; (''hajj'') til den &quot;hellige moske&quot; (surah 2:196, 9:7, 9:107-108, 22:27 og 22:29), som skulle genopbygges og renses med hjælp fra Ismael, det vil sige araberne (surah 2:125-127) reelt for at befri det fra de vantroende. Overhovedet gælder det, at Jesus flere steder i koranen betegnes som Messias (fx surah 3:45, 4:157, 171-72, 5:17, 72, 75, 9:30-31), og koranen forventer selv, at Jesus vil vende tilbage lige før Timen for verdens ende som et af dens tegn. Den vigtigste passage, der forbinder hans tilbagevenden med denne Timens ankomst, er surah 43:57-61.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 41&lt;/ref&gt;

Efter en række nye uroligheder i årene 115-117 kendt som Kitos-krigen starter Shimon Ben Koseba, også kaldet Bar Kokhba, et nyt oprør kendt som den anden jødisk-romerske krig i år 132. Han bliver hyldet som &quot;den sande messias&quot; af sine følgere, opfordrer til genetableringen af en jødisk stat i Judea og til genopbyggelsen af det jødiske tempel. Hans bevægelse har et stærkt anti-kristent præg, og den korsfæster adskillige kristne, blandt dem alle præsterne ved den kristne kirke i Jerusalem.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 25&lt;/ref&gt; Vi møder her flere af de klassiske træk i den judeo-nazaræiske bevægelse.

Deres selvforståelse gik ud på, at de opfattede de forudgående begivenheder som Guds straf over de ikke-troende og &quot;falske&quot; jøder. De bosatte sig i Golan-højderne og i Syrien, fra Aleppo i nord til nabatæerne i syd, og i Transjordan. De opfattede dette eksil som jødernes nye exodus i ørkenen, en parallel til den jødiske udvandring fra Egypten under Moses ledelse.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 31&lt;/ref&gt; Deres tankegang udviklede snart en ny etik: alt, hvad der gavnede deres sag, var tilladt, alt, hvad der skadede deres sag, var ondt og skulle udryddes. De opfattede sig selv som Guds udvalgte soldater, der skulle befri det hellige land og Jerusalem,&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 32&lt;/ref&gt; og de hadede den traditionelle rabbinske jødedom.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 33&lt;/ref&gt;

Deres udvikling i de følgende århundreder er kun sparsomt belyst, men det ser ud til, at deres ideologi blev spredt ad karavaneveje. Det er muligt, at de havde indflydelse på dronning Zenobias forsøg på en statsudvidelse med udgangspunkt i Palmyra omkring år 272, hvilket forsøg imidlertid blev knust af romerne, men dette nederlag synes ikke at have svækket selve bevægelsen.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 34&lt;/ref&gt; 

Vi har kun få spor af dem i de følgende århundreder. Et eksempel herpå var i Edessa. I slutningen af det tredje eller begyndelsen af det fjerde århundrede e.Kr. eksisterede der to forskellige typer kristne kirker side om side i det nordlige Mesopotamien: den ene var jødisk-kristen og den anden var &quot;ren&quot; kristen (under Antiokias kirkelige tilsyn). Begge kirker brugte syrisk som liturgi- og undervisningssprog, men de adskilte sig meget i deres teologiske tilgange. Eksistensen af to forskellige typer kristne grupper i denne region i midten til slutningen af det tredje århundrede e.Kr. bekræftes af en meget usædvanlig kilde, en indskrift, der blev lavet af den zoroastriske storinkvisitor Kartir: &quot;''Jeg bandlyste fra imperiet og ødelagde: jøder, shamaner, brahmaner, nazaræere, kristne og maktaker blev knust i imperiet.''&quot; Her skelner den zoroastriske præst mellem to typer kristendom: &quot;nazaræere&quot;, der var de jødisk-kristne i det persiske imperium, og &quot;kristne&quot;, der henviser til de (ikke-jødiske) kristne fra Antiokia. At de er betegnet som adskilte trossamfund er tydeligt. Og netop de to forskellige typer af kristendom, der fandtes i det tredje århundrede, var ophav til de to opdelinger, der senere fandtes inden for den syriske kirke: Den vestsyriske kirke blev med tiden den jakobitiske kirke; den var i vid udstrækning et produkt af kristne vest for Eufrat. Men der var også i det østlige Mesopotamien en kirke, der havde sympati for jødedommen og som fik et stærkere præg fra jødiske skikke, der var blevet forkastet af kristne i Vesten. Således vidner teologen Aphrahat i første halvdel af det fjerde århundrede om spisning af usyret brød ved påsken og om fjernelse af blod, før kød blev spist.&lt;ref&gt;Thomas (2020), s. 24&lt;/ref&gt;

Judeo-nazaræerne træder først frem i søgelyset igen århundreder senere, da der udbrød krig mellem Byzans og perserne, og bevægelsen synes i denne at have fundet frugtbar jord for et nyt forsøg på at realisere deres politisk-religiøse mål. I 614 gjorde perserne et fremstød for at erobre Palæstina med en forenet hær af persere, jøder og arabere, hvilket lykkedes, og der blev kortvarigt indsat en jødisk guvernør, og der gjordes et (forgæves) forsøg på at genopbygge det jødiske tempel i Jerusalem, men de kristne gjorde oprør og efter kort tid blev judeo-nazaræerne og deres arabiske allierede fordrevet fra Jerusalem. Denne begivenhed medførte, at de kaldte Jerusalem &quot;det forbudte samlingssted&quot; (&quot;''masjid al-Haraam''&quot;, det arabiske ord &quot;''masjid''&quot; som betyder &quot;samlingssted&quot; er i moderne sprog blevet til &quot;moske&quot;). Denne ustabile situation nåede først en vis stabilitet, da perserne i 617 etablerede deres eget direkte styre i byen i 617. Til trods for dette nederlag følte Judeo-nazaræerne deres sag styrket.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 45&lt;/ref&gt;

==== Kristendommens tidlige udvikling: ydre spredning og indre splittelse ====

De første århundreder efter Kristi død var en tid med voldsom fremgang for kristendommen. Den nye tro bredte sig fra Jerusalem i alle retninger: mod nordvest til Romerriget, hvor Konstantin den Stores omvendelse var et afgørende vendepunkt, mod sydvest til Egypten og Etiopien, og mod øst, hvor der udviklede sig en syrisk kirke.
Men fremgangen blev fulgt af indre splittelse især i teologiske spørgsmål. Et sådant hovedspørgsmål var, om Kristus var Guds søn eller kun hans profet.

Kristendommens tidligste spredning er kendt blandt andet fra Bibelen, hvor især Paulus breve til romerne, korintherne, galeaterne, efeserne, filipperne, kolossenserne og thessalonikerne afspejler hans missionsrejser: første rejse 45-48 e.Kr. gik til Cypern og det sydlige Lilleasien (Tyrkiet), anden rejse 49-52 e.Kr. gik til Grækenland samt til græske byer på Lilleasiens vestkyst, tredie rejse 54-58 e.Kr. gik ligeledes til Grækenland og Lilleasien, og en fjerde rejse 60-61 e.Kr. gik til Rom. Fra dette kerneområde spredte kristendommen sig til ulige steder ud over Romerriget og tiltog i styrke til trods for hensynsløs forfølgelse indtil, at den blev så stærk, at selv kejseren måtte anerkende den. Men samtidig bredte kristendommen sig fra Antiokia til Syrien og Edessa og herfra videre mod øst. Også i det nordlige Afrika bredte kristendommen sig og fik forsamlinger i blandt andet Aleksandria, i Karthago og i Tingitanum (det vil sige ved Gibraltar).

Den kristne tro spredte sig østpå til Syrien og Mesopotamien, hvor befolkningen talte aramæisk, ikke græsk. Aramæiske kristne fandtes således i Adiabene, et område øst for Tigris i det nordlige Irak allerede i det andet århundrede. Ligeledes i det andet århundrede havde kristendommen nået Nordafrika, og i det tredje århundrede havde den spredt sig over Middelhavsområdet, fra Grækenland og Anatolien til Balkan i øst og så langt som romersk Britannien i nordvest.

Efterhånden, som de løst sammentømrede imperier i de første to århundreder e.Kr. veg pladsen for de sassanidiske og byzantinske stormagter, blev nærorientalsk politik i stigende grad polariseret, og selv handelsrivalisering blev nu fyldt med en politisk og ideologisk iver, der kunne mærkes hele vejen fra den syriske ørken til Ceylon. I den syriske ørken forsvandt de ældre karavanebyer endeligt. Palmyra faldt efter sit spektakulære oprør i 273, Hatra engang før 363; og de stater, der erstattede dem, Ghassanidernes og Lahmidernes riger, var politiske stødpudestater bedre egnede til at håndtere grænsespændinger snarere end til at varetage handel. I mellemtiden blev købmændene på vej til Indien omdannede til missionærer: en romersk rejsende, der blev taget til fange på sin tilbagevenden fra Indien, omvendte således etiopierne til kristendommen i det fjerde århundrede e.Kr., en yemenitisk købmand, der besøgte både Konstantinopel og Hira, siges at have spredt kristendommen blandt yemenitterne i det femte århundrede e.Kr., og syriske handlende missionerede kristendommen i det præ-muhammedanske Medina, mens persiske handlende spredte den nestorianske kristendom hele vejen fra Arabien til Indien, Ceylon og endnu videre.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 45&lt;/ref&gt;

Kristendommen voksede hurtigt i denne periode. Kristne i persiske områder blev hensynsløst forfulgte gennem senantikken, men deres antal voksede stadig. En form for kristendom vandt indpas blandt arabere i Palæstina, Yemen og Arabien. I det fjerde århundrede var andelen af kristne lige så høj i det sassanidiske imperium som i Romerriget. Selv, da hunnerne, østgoterne, vestgoterne og vandalerne forårsagede kaos i Romerriget i det fjerde og femte århundrede, konverterede mange indbyggere til kristendommen. Syrien var hjemsted for en blomstrende teologisk skole. Evangeliet blev først bragt til Centralasien og Kina af syrisk-talende missionærer.

Kristne institutioner i Asien eller Østafrika formåede aldrig at opnå den samme indflydelse, som de europæiske kirker og Byzans havde. Men kongeriget Armenien var i 301 den første nation til at antage kristendommen som sin statsreligion, snart efterfulgt af det kaukasiske Albanien og det østafrikanske kongerige Aksum (Etiopien).

Men samtidig med denne ydre fremgang oplevede kristendommen en indre splittelse især om Kristi sande væsen: var han menneske eller guddommelig eller begge dele på samme tid? Var han timelig eller evig? Sådanne teologiske emner optog kirkens ledende kredse og førte til opkomsten af en række sekter kendt under navne som arianisme, gnosticisme, homoousi, manikæere, miafysisme, monofysitisme (jakobitter), nestorianisme og severianere. Centre for disse sekter var især Aleksandria i Egypten og Antiokia nær Middelhavet i det nordvestligste Syrien. Det vigtigste i denne sammenhæng er imidlertid, at de splittede den kristne kirke, og at de banede vej for nye helt afvigende ideologier som muhammedanismen. 

Sankt Evodius var den anden biskop af Antiokia indtil år 66 e.Kr. og blev efterfulgt af Sankt Ignatius af Antiokia. Den tidligste registrerede brug af udtrykket &quot;kristendom&quot; (græsk: Χριστιανισμός) var af Ignatius af Antiokia omkring år 100 e.Kr. I år 169 e.Kr. skrev Theofilus af Antiokia tre apologetiske skrifter (det vil sige skrifter til forsvar af kristendommen) til Autolykos. Patriarken Babylas af Antiokia blev betragtet som den første helgen, der registreres for at have fået sine jordiske rester flyttet eller &quot;oversat&quot; til religiøse formål, en praksis, der skulle blive almindelig i senere århundreder. Eustathius af Antiokia sluttede sig til Athanasius af Alexandria i at modsætte sig tilhængerne af den fordømte arianisme ved det første kirkemøde i Nikæa. I Meletius af Antiokias tid splittedes kirken som følge af hans afsættelse på grund af hans homoousiske tilbøjeligheder, hvilket blev kendt som det meletiske skisma, førte til flere grupper og dermed adskillige krav på retten til Antiokias bispesæde.

Den arianske strid begyndte, da Arios af Alexandria, som i 312 var blevet ''presbyter'' (det vil sige leder af menigheden) ved Bavlikaskirken, fremkom med en række spekulative og mysticistiske overvejelser, som bestred, at Jesus kunne være Guds søn i bogstavelig forstand. Som følge heraf blev han ekskommunikeret på en synode i Alexandria i 321, men samtidig fik han støtte fra biskop Eusebios af Nikomedia samt af en stor del af de østerlandske biskopper. For at løse konflikten blev i 325 afholdt et stort kirkemøde i Nikæa, der fastholdt treenigheden og at Jesus var Guds søn. Et kirkemøde i Konstantinopel i 381 stadfæstede denne trosregel&lt;ref&gt;Moltesen (1915), s. 75f&lt;/ref&gt;, men det kunne ikke overvinde modsætningerne, og følgen var, at splittelsen internt i den kristne kirke blev permanent. 

Modsætningen fik yderligere næring af Nestorius, der hævdede Jesus både som menneske og som guddommelig. Nestorius og hans lære blev fordømt som kættersk ved kirkemødet i Efesos i 431 og igen ved kirkemødet i Khalcedon i 451.&lt;ref&gt;Jørgensen (1924), s. 836f&lt;/ref&gt; Hans lære blev betragtet som kættersk, ikke kun i den khalcedonske kristendom, men i endnu højere grad i den orientalske ortodoksi. De østlige kirker derimod bekræftede Nestorius' tankegang og var her i overens med traditionen fra Antiokia-skolen på denne tid.

Den uenighed, der fulgte efter koncilet i Khalcedon, resulterede i en lang kamp om patriarkatet mellem dem, der accepterede, og dem, der afviste kirkemødets udfald. I 512 blev den pro-khalcedonske patriark Flavian II af Antiokia afsat af kejser Anastasius I, og den 6. november 512, ved synoden i Laodikea i Syrien, blev Severus af Antiokia, en bemærkelsesværdig miafysitisk teolog, valgt og senere indviet den 16. november i den store kirke i Antiokia. I 518 blev han forvist fra Antiokia af den nye kejser, Justin I, som forsøgte at håndhæve en ensartet khalcedonsk ortodoksi i hele imperiet. De, der tilhørte det pro-khalcedonske parti, accepterede den nyudnævnte patriark Paul, som overtog bispesædet i Antiokia. Det miafysitiske patriarkat blev således tvunget til at forlade Antiokia, og Severus den Store søgte tilflugt i Alexandria. Det ikke-khalcedonske samfund var delt mellem &quot;severianere&quot; (tilhængere af Severus) og aphthartodocetae, også kaldet julianianere (en sekt i det 6. århundrede ledet af Julian of Halicarnassus, som hævdede at Kristi legeme var uforgængeligt), en splittelse der forblev bestående indtil 527. Severianere fortsatte med at anerkende Severus som den legitime miafysitiske patriark af Antiokia indtil hans død i 538, og fortsatte derefter med at følge hans efterfølgere.

Biskop Jacob Baradæus blev udnævnt til biskop og metropolit i Edessa i 542 eller 543, hvor efter han drog rundt i hele Lilleasien, Syrien, Egypten, Cypern, Rhodos og andre græske øer og ordinerede diakoner, præster og biskopper, hvorved han gjorde den monofysitiske sekt til en stærk konkurrent til den officielle kristendom.&lt;ref&gt;Moltesen (1915), s. 644&lt;/ref&gt; I 544 ordinerede Baradeus således Sergius af Tella og fortsatte dermed den ikke-kalcedonske patriarkefølge i Antiokia. Dette blev gjort i opposition til det regeringsstøttede patriarkat i Antiokia, som blev holdt af de pro-kalcedonske troende, hvilket førte til, at den syrisk-ortodokse kirke i folkemunde blev kendt som den 'jakobitiske' kirke, mens de kalcedonske troende i folkemunde var kendt som melkitter, afledt af det syriske ord for konge, malka (en implikation af den kalcedonske kirkes forhold til den romerske kejser, senere understreget af den melkitiske græsk-katolske kirke). Denne interne konflikt i den kristne kirke kunne danne en frugtbar grobund for de religiøse rørelser, der tog udgangspunkt i bestridelsen af Jesus som Guds søn.

==== Mellemøstens politiske geografi frem til 500- og 600-tallet ====

[[File:NE 565ad.jpg|thumb|400px|Mellemøsten omkring 565.&lt;/br&gt;Kilde: ''Wikipedia Commons'']]

For at bedre kunne forstå de følgende begivenheder vil det være hensigtsmæssigt først at kaste et blik på datidens etniske og politiske geografi. Den arabiske halvø var langt fra noget homogent område. Det vil være hensigtsmæssigt at udskille en række delområder.

Datidens to modstående stormagter var Sassanidernes imperium og det byzantinske imperium. De lå begge i nord og de havde begge ambitioner om at kontrollere hele den frugtbare halvmånes område og endda at udstrække kontrollen mod syd til den arabiske halvø.

Sassanideimperiet var opstået i 226 e.Kr., da arsakidernes leder, Artaban V (209—226) faldt i kamp med en lille lokalfyrste i Persis, Ardaschîr (Artaxerxes) Pâwaghan, der havde rejst sig imod ham. Dynastiskiftets følger var ikke blot, at Persien styrkedes i politisk og militær henseende, men tillige en kraftig vækkelse af den nationale persiske bevidsthed. Den gamle Zarathustra-lære blev statsreligion, og gejstligheden, der dannede et velordnet hierarki, blev til en begyndelse styrets bedste støtte, men dens magt steg efterhånden så stærkt, at den til tider blev anset for farlig for kongevældet. Ved siden deraf vedblev lensadelen, der nu tillige udviklede sig til en embedsadel, at spille en mægtig rolle i den persiske stat. 

Ardaschîr I, det nye riges organisator, døde 241. Hans søn Shâpûr (Sapor) I (241—72) slog romerne og tog kejser Valerian til Fange. Hans sejr forherligedes i flere klipperelieffer. Under ham optrådte Mani med et nyt religionssystem (manikæerne); han blev dømt som kætter og dræbt, og hans lære blev forfulgt, men vandt dog i hemmelighed stor udbredelse, især i det nordøstlige Iran. Også kristendommen vandt indpas i Persien trods jævnlige forfølgelser; fra 5. århundrede var nestorianismen den herskende lære blandt perserrigets kristne. En betydelig mængde buddhister fandtes i det østlige Iran.&lt;ref&gt;Christensen (1924), s. 20&lt;/ref&gt; 

Det var sassaniderne, som gjorde de første og de mest samordnede forsøg på at bringe det samlede Arabien under sin kontrol. Ardashir I (226-241) underlagde selv flere områder ved Den persiske Bugt allerede før sin formelle tronbestigelse, han grundlagde adskillige byer på begge sider og gjorde Omans azd til sømænd. Shapur I (241-272) indlemmede formelt Oman i sine domæner. Shapur II (309-379) foretog en straffeekspedition til Arabien, der førte ham gennem Bahrain, Hajar og Yamama til området omkring Yathrib (nu: Medina) og op gennem den syriske ørken. Og på et uidentificeret tidspunkt krydsede sassaniderne tillige ind i Najd, formodentlig med henblik på stammekontrol, de opdagede sølv der og begyndte at etablere en kolonibosættelse og engagere sig i byggeri. Den Persiske Bugt var da overvejende kristent fra Tigris til Oman, og der var en kirke af nestorianske kristne i Socotra. Men der var også en diaspora af zoroastriere omkring Den persiske Bugt, såvel som i Najd, og tilsyneladende var der endda også eksempler på zoroastriske konvertitter.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 46f&lt;/ref&gt;

Omkring 570 havde sassaniderne således etableret militære kolonier i Bahrain, Oman og Yemen og handelskolonier i både Yemen og Najd. Med undtagelse af Shihr kontrollerede de alle de større arabiske havne, det vil sige Aden, Suhar og Daba; og det var til Daba i Oman, at købmænd fra Sindh, Kina og andre østlige egne kom med deres varer. Persernes bosættelser blev beskyttet af en række klientkonger og andre protegéer, hvis indflydelse strakte sig fra Hira gennem det centrale og østlige Arabien til Yemen, og som betjente sølvforsyningsruten, den eneste landrute af betydning uden for Arabien på det tidspunkt.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 48f&lt;/ref&gt;

Som en biting skal nævnes, at på sassanidernes mønter fra datiden finder man de karakteristiske træk halvmåne og stjerne. Disse er zoroastracistiske symboler, der kendes tilbage til det 4. århundrede. De blev først meget sent overtaget af muhammedanerne, nemlig i 1800-tallet.

Sassanideimperiets kerneområde var Persien, mens dets ambitioner strakte sig langt videre, og det var derfor uundgåeligt, at det måtte komme i konflikt med områdets anden stormagt: Byzans.

Det byzantinske imperium var opstået i 395 e.Kr., da Theodosius den Store havde delt romerriget mellem sine to sønner: den ældre søn Arcadius fik den østlige del med den nylig anlagte hovedstad Konstantinopel, mens den yngre søn Honorius fik det vestlige rige med Rom til hovedstad.&lt;ref&gt;Erslev (1916), s. 365&lt;/ref&gt; Senere fik barbarer magten i Rom, og dermed blev det østromerske (eller byzantinske) imperium romerrigets egentlige arvtager og samtidig for en længere tid kristendommens stærkeste bastion. Imperiet omfattede store besiddelser i Lilleasien, Mellemøsten og længere mod øst samt i Nordafrika.

Byzantinerne reagerede på sassanidernes fremstød hovedsageligt i form af et samarbejde med etiopierne. Allerede i det fjerde århundrede e.Kr. havde etiopierne invaderet det sydlige Arabien, formodentlig med henblik på at etablere kontrol over begge sider af Det røde Hav. I det sjette århundrede forsøgte Justinian både at udvide samhandelen med etiopierne samtidig med, at han opfordrede himyariderne i Yemen til at føre krig mod perserne.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 47&lt;/ref&gt;

Under pres fra sassaniderne blev det imperiets mål at forsvare dets besiddelser, hvilket kun lykkedes med en skiftende fremgang. De mange krige svækkede riget, og denne svækkelse blev yderligere forstærket ved, at man anvendte arabiske lejetropper. Dertil kom sprækker i de kristne rækker, hvor nye sekter udviklede sig og over tid frigjorde sig fra det byzantinske overherredømme, oftest støttet af stedlige småfyrster som havde, og som forfulgte, deres egne politiske mål.

==== Yemen og Aksum ====

Længst mod sydvest på den arabiske halvø lå dengang som senere Yemen. Området var rigt, idet det tillod landbrugsdrift. Samtidig var det et sted, der blandt andet producerede myrra, hvilket var en vigtig handelsvare, og karavaneveje gik igennem området. I etnisk henseende er det vigtigt at bemærke, at befolkningen ikke betragtede sig som arabere.

I politisk henseende var Yemen kendetegnet ved dets modsætningsfyldte forhold til kongeriget Aksum (Etiopien). Befolkningen her havde konverteret til kristendom i 340-erne, og kristendommen havde tillige fået et fodfæste i yemenitiske områder, således Najrãn, mens mange af overklassen bekendte sig til jødedommen. Tidligere havde Yemen været domineret af polyteisme, med dyrkelsen af Athtar, solguden Shams og måneguden Almaqah. Omkring 518 blev Yemen imidlertid invaderet af den etiopiske konge Negus, men forsøg på at kristne området blev mødt med en stærk modstand fra den jødiske Himyaride-konge Yūsuf (i arabisk tradition kendt som Dhū Nuwās), som i 523 gennemførte en regulær massakre på kristne i Najrān og andre steder. Dette førte til et nyt etiopisk angreb i 525 og førte til en situation med forstærket fremmed indflydelse. Under den persiske sassanide-konge Khusrau I Anosharvan (531-579) fik Persien kontrollen over den østlige del af den arabiske halvø, herunder dele af Yemen. Etiopien havde dog kontrollen over størstedelen af området under kong Abraha i 540-erne og 550-erne, men i 575 havde Persien taget kontrollen over hele Yemen og fordrevet etiopierne.&lt;ref&gt;Lindstedt (2018), s. 169f&lt;/ref&gt; En følge af dette var, at deres religion, zoroastracisme, spredte sig til Yemen og Østafrika. 

Det er muligt, at flere traditioner i muhammedanisme har sine rødder i zoroastracisme, således ''miraj'', Muhammeds rejse 621 på ''buraq'' fra Mekka til Jerusalem, hvor han for til himmels for at få vejledning i den rette måde at bede på. Buraq menes afledt af ''Baraq'', &quot;rytter&quot; i persisk og henviser til zoroastracisme ifølge et kompendium fra 10. århundrede.&lt;ref&gt;''Central Asiatic Journal'' vol. 15 No. 2 (1971), s. 102-117&lt;/ref&gt; I persisk overlevering tæmmede og red den persiske konge Tahmōrap på djævlen Ahriman, og det er sandsynligvis denne tradition, som muhammedanismen har overtaget og inkorporeret i sine traditioner. Denne overtagelse kan dog også først være sket, da muhammedanismen bredte sig ind i Persien i 7. århundrede og blev påvirket af zoroastracismen her. Dette er så meget mere sandsynligt som, at ''sunna'' (det vil sige beskrivelsen af Muhammeds liv og gerninger) først optræder i kilder fra zoroastracismens kerneområder i Asien: Muhammed ibn Ismael al Bukhari (''Sahib al Bukhari'') i Uzbekistan, Muslim ibn Hajaj Al Nisapuri (''Sahih Muslim'') i Iran, Muhammed ibn Maja Al Kazweeny (''Sunan ibn Maja'') i Iran, Suliman ibn Al Ash'ath (''Sunan abu Dawood'') i Iran, Muhammed ibn Eesn al Salmi al Termidhy (''Sunan Al Tirmidhy'') i Uzbekistan og Ahmed ibn Shu'aib al Nasa'y (''Sunan al Nasa'y'') i Turkmenistan. 

Parallellerne mellem muhammedanisme og zoroastracisme er mange, således er de fem daglige tidspunkter for at bede de samme (skønt koranen kun nævner tre bønner) og de optræder først hos al Bukhari i det 9. århundrede, traditionen med at vaske hænder og ansigt før bøn findes begge steder, traditionen med at bukke hovedet mod jorden under bøn ligeledes, og fx. den hellige måned med kødfaste (''ramadan'' i muhammedanisme, ''bahman'' i zoroastracisme) blot for at nævne nogle eksempler. Da zoroastracismen er langt ældre end muhammedanismen, kan der ikke være tvivl om hvem, der har lånt fra hvem.

==== Nabatæerne og Petra ====

I datiden var handelen i Mellemøsten kontrolleret af nabatæerne i ''Arabia Petraea'' (en romersk provins i nutidens Jordan). De var en af flere nomadiske stammer, som oprindeligt strejfede rundt i den arabiske ørken med deres tamdyr mellem steder, hvor det var græs og vand. De havde ingen faste eller nøjagtige grænser i den omliggende ørken. Efter at have opretholdt politiks-administrativ territorial uafhængighed fra, at de havde etableret sig som en nation i 300-tallet f.Kr., blev de erobret af den romerske kejser Trajan i 106 e.Kr. og deres land blev annekteret af Romerriget. Senere etablerede de en slags hovedstad og handelsknudepunkt i Petra. Nabatæerne var oprindeligt polyteister, og blandt deres guder var ''Allah''. Han var gift med ''Allat''. ''Al-‘Uzzá'' og ''Manāt'' var døtre af Allah.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 194f&lt;/ref&gt; Det var fra ham, at en af muhammedanismens grundlæggere, Abd al-Malik, langt senere hentede navnet på sin &quot;gud&quot;.

==== To klientstater i nord: Ghassanider og Lakhmider ====

Den nordlige del af Arabien var domineret af stammerne ''Banū Ghassān'' og ''Banū Lakhm'', det vil sige ghassanider og lakhmider. Disse dannede en politisk stødpudezone mellem det byzantinske imperium og sassanidernes imperium fra slutningen af det 3. århundrede. Ghassaniderne optræder første gang i to ældre arabiske indskrifter daterede til omkring 260 og 360. Dertil kommer nabatæisk-aramæiske indskrifter daterede til 3. eller 4. århundrede. På denne tid synes kristendommen at have spredt sig til de nordlige dele af Arabien (foruden stedvist også længere sydpå). Denne spredning antydes af klippegrafitti i blandt andet Kilwa beliggende på halvøens nordvestlige del.  Ghassaniderne opretholdt en position som vogtere af handelsruter, modvægt til de lakhmidiske stammer og de var en kilde til lejetropper for den byzantinske kejserlige hær. Ghassanidernes konge al-Harith ibn Jabalah, som regerede 529-569, støttede byzantinerne mod sassaniderne og fik i 529 af kejser Justinian I tildelt den højeste kejserlige titel, der nogensinde er blevet tildelt en udenlandsk hersker. Derudover fik al-Harith ibn Jabalah herredømmet over alle de arabiske allierede i det byzantinske rige.&lt;ref&gt;Irfan Shahîd: ''Byzantium and the Arabs in the Sixth Century'', vol. 2, part 1 (1995); s. 51-104&lt;/ref&gt; Al-Harith var en miafysitisk kristen: han bidrog til at genoplive den syrisk-ortodokse (det vil sige jakobitiske) kirke og støttede miafysitternes udvikling på trods af, at den østlige ortodokse kirke i Byzans betragtedes som kættersk. Senere førte byzantinsk mistillid og forfølgelse af en sådan religiøs uortodoksitet til, at hans efterfølger, Al-Mundhir III ibn al-Harith (regerede 569-582), blev bragt til fald. Ghassaniderne var stærkt kristne, således blev deres konge al-Nu'mān b. al-Mundhir (polyark i det byzantinske imperium ca. 581-602) i samtidige græske og syriske kilder betegnet som &quot;en nidkær kristen mand&quot;. Ghassaniderne, som med succes havde modarbejdet lakhmiderne i al-Hirah i Nedre Mesopotamien, havde længe økonomisk fremgang og engagerede sig i meget religiøs og offentlig byggeri. 

Over for ghassaniderne stod lakhmiderne som deres naboer og politiske modstandere. Sassaniderne betragtede lakhmiderne som trofaste allierede, deres hovedstad ved al-Hīra lå nær Ktesifon (persernes hovedstad sydøst for Bagdad), og der var tætte bånd mellem lakhmiderne og de regerende sassanide-familier. Lakhmidernes kongerige eksisterede fra omkring 268 til 602 og strakte sig langs Den persiske Bugt på den Arabiske halvøs østlige del. Forbindelsen, der ifølge arabisk tradition gik tilbage til Shāpūr IIs styre (309-379), bragte lakhmiderne på konfrontationskurs med de arabiske stammer mod syd, som skal være blevet tvangsfordrevne og tvangsbosatte i Persien. Da lakhmiderne antog den kristne tro, blev det af sassaniderne, som jo forsvarede den zoroastracistiske kult, opfattet som en trussel, der kunne bringe imperiet til fald.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 47&lt;/ref&gt; Dette var sikkert årsagen til, at den sidste lakhmidekonge, al-Nu'mān III b. al-Mundhir blev dræbt i 602, og lakhmiderne blev udskiftet med en anden stamme, ''Tayayi'' (tayyāyē), som overtog regeringsmagten i al-Hira i ni år, hvorefter perserne overtog kontrollen over byen.&lt;ref&gt;Lindstedt (2018), s. 170f&lt;/ref&gt;

Det er værd at bemærke ordet ''Tayayi'', som ofte oversættes ved &quot;nomader&quot; eller &quot;arabere&quot;, men hvem var de egentlig? De var arabere, ja, men de stammede fra Yemen og var flyttet nordpå i 2. århundrede e.Kr. til Jabel Shammer, det vil sige til Jordan og det nordligste Arabien eller med andre ord: til nabatæernes område. I 6. århundrede var gruppen blevet delt i to undergrupper, hvoraf den ene, ''Jadila'', blev ''kristne'' og flyttede til Syrien og allierede sig med ghassaniderne og den anden, ''ghawth'', forblev i Jabel. Nogle kristne Tayyāyē flyttede til Lahmide-området ved Den persiske Bugt, hvor de med tiden blev så talrige, at området blev kendt som Tachkastan (det vil sige Tayyāyērnes land) i det 7. århundrede. Det betød, at Tayyāyē blev delt i dem, som støttede Ali og var bosatte i Arabien og Irak, og dem, som støttede Mu'awiyah og var bosatte i Syrien. Nogle af dem deltog i abbaside-oprøret mod ummajaderne i det 8. århundrede og ledet af Qahtaba ibn Shabib. Det er værd at fremhæve, at de ''ingen'' forbindelse havde med Hijaz-området, hvor Mekka og Medina lå. Afgørende her er, at disse Tayyāyē var kristne, ikke muhammedanere. Og når vi senere støder på dem, er det som deltagere i en østlig kristen bevægelse, ''ikke'' som deltagere i en muhammedansk bevægelse.

Den sidste hersker over Nasride-riget var antagelig ikke længere på højdepunktet af sin magt. Han var oprindeligt blevet kronet af Khusraus far Hormizd IV omkring 580. Da Hormizd i 590 blev udsat for et kup af sin slægtning Bahrām Chōbīn og planlagde sin flugt fra hovedstaden Ktesifon til Ḥīra, var al-Nuʿmān III (582-602 e.Kr.) tydeligvis stadig indflydelsesrig. Men da planen blev forhindret af Hormizds to svogres dynastiske politik i hovedstaden, ændrede den drastiske betydning af den dynastiske politik i hovedstaden sig. De to svogre afsatte, blindede og myrdede til sidst Hormizd i et paladskup, før de satte hans søn Khusrau II Parvez på tronen. I stedet tog Bahrām Chōbīn, der udgav sig for at være Hormizds hævner, selv tronen og besejrede Khusrau, hvilket tvang sidstnævnte til at flygte til Maurice. Det østromerske og persiske imperium var på det tidspunkt stadig teknisk set i krig, men i et smart træk sikrede Maurice sig territoriale indrømmelser fra Khusrau for at slutte fred og udstyrede ham med en hær for at genvinde sin trone. Under disse begivenheder havde al-Nuʿmān holdt afstand og ledsagede ikke Khusrau i eksil.&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 237&lt;/ref&gt;

Al-Nuʿmān formåede formodentlig at genvinde tilliden efter Khusraus tilbagevenden til magten, da han sendte en af sine sønner for at redde kongen ved en ny sammensværgelse mod ham et par år senere.&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 238f&lt;/ref&gt; Men kongens indflydelse ved hoffet må være blevet mindsket, og al-Nuʿmān konverterede fra hedenskab til østlig kristendom i 594. Dette betød, at Khusrau og al-Nuʿmān ikke længere havde et tæt og tillidsfuldt forhold, og da sidstnævntes magt var aftagende, fremskyndede Khusrau sin vasals afslutning ved ganske enkelt at lade ham myrde.

I 582 havde de østromerske kejsere nedgraderet det arabiske vasalrige, jafniderne (eller ghassaniderne) i Syrien og Arabia Petraea på grænsen til steppen, som var modstykket til nasridernes. Før dette tidspunkt havde både romerne og sassaniderne understøttet opbygningen af mobile arabiske hjælpestyrker på den flydende syriske steppegrænse mellem dem for at fungere som stedfortrædere i deres egne langvarige krige mod hinanden. Men til sidst, af økonomiske såvel som religiøse årsager, udnyttede kejser Maurits en mislykket kampagne med Mundhir mod perserne til at afsætte den arabiske konge og i stedet udpege et sæt af 15 lavere rangerede stammeledere (hvoraf nogle var jafnider) til at forsvare grænsen. Jafniderne havde antaget den jakobitiske monofysitiske kristne trosbekendelse blandt deres undersåtter i provinsen Arabien i midten af 500-tallet, men forblev loyale over for de khalcedonske kejsere og fortsatte med at modtage rige subsidier i naturalier eller penge i deres regeringstid. Men da skismaer splittede jakobitterne i anden halvdel af 500-tallet, hvilket jafniderne ikke var i stand til at forhindre eller overvinde, besluttede Maurits at genvinde den khalcedonske kirkeautoritet og beskære deres magt. Da jafniderne var svækkede efter 582, besluttede Khusrau tydeligvis at følge Maurits' eksempel og også hævde sassanidisk magt over sine arabere. Ligesom Maurits udpegede Khusrau en lavere rangerende leder, Iyās ibn Qabīṣa, til stillingen som ''qā'id'' over araberne. Men som det hurtigt skulle vise sig, var han ikke i standt til at hævde sin position i Ḥīra som vogter af grænsen.&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 239&lt;/ref&gt;

Nasridedynastiet havde haft store landbrugsejendomme i Mesopotamien og havde modtaget støtte fra deres stammer, hvilket Nu'mans livvogtere, der var indbyggere i Hira, havde nydt godt af. Da indtægterne herfra bortfaldt, indledte araberne et oprør. Vi kender ikke deres nærmere sammensætning, men de var formodentlig østkristne præster, munke, monofysister og andre, og de &quot;forsvandt&quot; ud på den syriske steppe. Med sig bragte de kristne og andre tekster, som de anvendte ved prædikener. Derved spredte deres budskaber yderligere.&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 240&lt;/ref&gt; Hvor &quot;forsvandt&quot; de hen? En mulig kandidat til et af disse steder er det sydvestlige ''Arabia Petraea'', nabatæernes tidligere kongerige. Dette område omkring byen Petra havde spillet og spillede fortsat en vigtig rolle for landbrug og handel, det havde antaget kristendommen i midten af 300-tallet, og i det sene 500-tal havde det fået en egen biskop, basilika, klostre og kirker. Dele af området hørte under jafnidernes jakobinske arabiske rige.&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 241f&lt;/ref&gt;

Vi kender lederen af denne militante bevægelse: ''Iyas ibn Qabisah al-Ta'i''. Vi kender ham også under et lidt andet navn hos Al Bokhari, som kalder ham Ibn Abi Kabsha. Det bemærkes, at &quot;Kabsha&quot; betyder slagtefår og &quot;Abi Kabsha&quot; betyder &quot;far til får&quot;. Hans søn hed ''Farwah'', hvilket betyder &quot;fåreskind&quot;. Han stammede fra den arabiske elite og var mellem 602 og 616 konge over lakhmiderne, han var også leder af en hær af lakhmider og sassanider, der omkring 609 udkæmpede slaget ved Dhi Qar mod arabiske stammer ledede af Bakr ibn Wa'il og tabte, hvorefter han omgående skiftede side. Han blev i 617 fordrevet fra byen Hira og blev i 618 øjensynligt leder af den nye oprørsbevægelse under saracenerne (navnet henviser misvisende til Sara, Abrahams hustru), som i 634 erobrede Jerusalem. Her konverterede han til kristendommen efter at have mødt en munk ved navn Gabriel. 

Vi ved, at Iyas ibn Qabisah gav den sassanidiske konge Khusrau II (regerede 590-628) en hest og slagtede en kamel for ham, da han mødte Iyas, som var flygtet fra Bahram. Khusrau II viste sin taknemmelighed ved at belønne Iyas ved at tildele ham 30 landsbyer langs Eufrat som en livstidsgave og gøre ham til administrator af distriktet Ayn al-Tamr. Al-Nu'man III regerede indtil 602, da han blev henrettet af Khusrau, som så udnævnte Iyas ibn Qabisah til medguvernør i al-Hirah sammen med den persiske adelsmand Nakhiragan. Iyas ibn Qabisah og Nakhiragan blev efterfulgt af Azadbeh i 618. Azadbeh blev efterfulgt af Al-Mundhir VI ibn al-Nu'man, som igen blev efterfulgt af Iyas ibn Qabisahs sønner Hayyah og Farwah, som måtte overgive al-Hirah til araberne under Khalid ibn al-Walid i 633.

Hele det skildrede forløb har vage afspejlinger i koranen&lt;ref&gt;Sivers (2021) s. 250&lt;/ref&gt;, og det viser dermed også hvem forfatterne til denne har haft tilhørsforhold til. Men mens disse begivenheder fandt sted mod øst, skete der andre ting længere vest på.

==== Konflikten mellem Byzans og Sassanide-imperiet ====

I 6. og 7. århundrede var Mellemøsten behersket af to riger og to trosretninger: mod vest herskede det byzantinske imperium og kristendom, mod nordøst sassanidernes rige og zoroastracisme. Der udviklede sig snart en strid mellem disse, som i sidste ende svækkede dem begge. 

Lad os kort trække de historiske linjer op. Kristendommens spredning til araberne på den østlige del af den arabiske halvø var sket med syriske missionærer allerede i 3. århundrede. En særlig betydning fik de kristne arabere i Mesopotamien og Jazīra (&quot;øen&quot;), der lå i en kurve på Eufrat og som blev hjemsted for en betydelig arabisk befolkning; det blev i samtiden på aramæisk kendt som ''Bēt Arabāyē''. Da Byzans vandt en stor sejr i 622, indledte det en ny periode med selvstyre for disse kristne arabere.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 18&lt;/ref&gt; Dette indebar en sameksistens mellem to religioner, zoroastracismen i Persien og kristendommen blandt arabere, nærmere sagt med forbindelser til den nestorianske form, hvilken blev antaget af lakhmidenes konger i al-Ḥira. Da Khusrau kom til magten i 595, blev den arabiske regent i al-Ḥira døbt. Ghassaniderne mod vest bekendte sig derimod til den monophysitiske tro, hvorved de også kom i modsætning til deres byzantinske overherrer.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 19&lt;/ref&gt; Armenere, koptere, etiopere og monofysitiske arabere sluttede sig alle til de østlige syrere ved det kirkelige møde (synode) i Dwīn i 541.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 20&lt;/ref&gt; Som følge heraf blev de forfulgte af den byzantinske kejser Mauricius (582-602), som fratog de arabiske vasaller i Syrien og det vestlige Arabien deres magt. I realiteten betød det, at Syrien kom under en voksende arabisk indflydelse.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 21&lt;/ref&gt;

Den byzantinske kejser Justinian I (527-565) havde forgæves forsøgt at genskabe det romerske imperium, og da hans efterfølger Heraclius gjorde det samme, skete det uden at forsøge at inddrage Syrien i disse bestræbelser. Tilstedeværelsen af iranere styrkede de østlige kristnes opposition til Byzans, og også jøderne opnåede en styrket position, idet de under deres leder Nehemiah efter sassanidernes sejr i 614 fik overdraget Jerusalem. Dette førte til, at de kristne kirker i Jerusalem blev ødelagte og store dele af befolkningen tvangsfordrevne til Persien, herunder patriarken Zacharias.&lt;ref name=&quot;Popp 22&quot;&gt;Popp (2010), s. 22&lt;/ref&gt; I 617 erobrede sassaniderne også Egypten&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 24&lt;/ref&gt;, hvor Khusrau II prægede mønter, der viste ham som ''kristen'' regent.&lt;ref name=&quot;Popp 22&quot;/&gt;

Men sassanidernes fremgang var kortvarig, og i 623 lykkedes det Heraclius at angribe zoroastrenes hellige sted, hvor han nedbrændte templet. Svækkelsen af det iranske imperium medførte, at Khusrau II blev myrdet af præster fra det zoroasticistiske præsteskab i 627. Hans søn og efterfølger Ardashīr blev dræbt i 630, hvorefter der blev indgået en fred mellem byzantinere og sassanider.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 25&lt;/ref&gt; Derimod lykkedes det ikke at opnå en genforening af de kristne kirker under Byzans og de østlige kristne under sassanidernes kontrol.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 26&lt;/ref&gt; I 641 døde Heraclius, og araberne tog kontrol over Syrien. Og samtidig fremstod en ny magtfuld skikkelse: Mu'āwiya.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 27&lt;/ref&gt;

Baggrunden var, at sassaniderne omkring 600 fik kontrol både over ghassanidernes og lakhmidernes riger. Derved fik de et overherredømme, som strakte sig langt ned på den arabiske halvø. Men samtidig havde lakhmidernes konge konverteret til kristendom, hvilket blev mødt med stærk mistro blandt sassaniderne, og i 602 blev kongen myrdet og hans hovedstad, al-Hira, annekteret. Dermed blev alliancen med lakhmiderne yderligere svækket, og da de havde været sassanidernes grænsevogtere mod syd, åbnede det for en ny trussel fra arabiske beduinstammers side.

I årene 603-630 udbrød der nye stridigheder mellem det byzantinske imperium og sassanide-imperiet. I begyndelsen opretholdt perserne overtaget, og Byzans blev svækket. I 610-erne skete en ekspansion mod vest fra persisk side, hvorved Syrien, Egypten og mange byer i Lilleasien kom under imperiets kontrol. Også Jerusalem kom i 614 under persisk kontrol. Medvirkende hertil var arabiske hjælpetropper og en jødisk hær på 20.000 mand ledet af Nehemiah. For første gang så judeo-nazaræerne nu en mulighed for at opfylde deres århundrede lange ønsker. De deltog i de kampe, som førte til erobringen af Damaskus, Aparnea og Homs i 613 forud for erobringen i 614 af Jerusalem. I en kort periode, fra 614 til 617, fik jøderne kontrollen over Jerusalem. 

Allerede i 610 havde jøder forsøgt at erobre Jerusalem, men deres succes var kortvarig, og i 618 måtte jøderne flygte fra byen mod nord til Edessa, hvor de slog sig ned det næste tiår. Men 622-628 gennemførte den daværende byzantinske kejser Heraclius en række militære kampagner, der blandt andet førte til erobringen af Edessa.

Det er vigtigt at forstå jødernes ideologiske placering i datidens magtkampe. Erobringen af ​​Jerusalem i 614 og sassanidernes erobring af &quot;Det Sande Kors&quot;, hvilket for byzantinerne repræsenterede en sand militær, politisk og religiøs katastrofe, blev af jøder opfattet som et messiansk løfte. Nogle tegn tyder på, at det byzantinske militære nederlag og den arabiske erobring af den hellige by blev opfattet af jøderne som tegn på, at Messias komme, og at tidernes ende var nær. For disse jøder kunne de arabiske erobrere have fremstået som forkyndere af Messias tilbagevenden. Faktisk ser det ud til, at den tidlige byggevirksomhed af de nye herrer på Tempelbjerget - for dem ''al-Ḥaram al-sharīf'' - blev fortolket af jøder som en manifestation af, at tidernes ende var nær.&lt;ref&gt;Stroumsa (2015), s. 78&lt;/ref&gt;

Begivenhederne tog en ny vending i 624, da Heraklius trængte ind i Mesopotamien for at genvinde tabte områder for Byzans. På dette tidspunkt måtte judeo-nazaræerne flygte til arabiske områder uden for byzantinsk kontrol.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 48&lt;/ref&gt; Her udviklede de nye planer for befrielsen af Palæstina, som de opfattede som en gentagelse af Joshuas historiske erobring af det hellige land.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 49&lt;/ref&gt; Netop på denne tid synes de arabiske hærledere at have antaget titlen ''mahmed''. Ordet er afledt af hebraisk ''hamudot'' i betydningen den højt ærede, højt elskede, den respekterede. Den samme titel anvendes fx. af englen Gabriel i Daniels Bog (9:23, 10:11, 10:19)&lt;ref&gt;Lafontaine (2020), s. 47&lt;/ref&gt;, og synes at være blevet brugt om en religiøs militær leder, der skulle indfri tilhængernes forventninger.  

Under kong Heraclius gennemførtes et modstød fra byzantinsk side, som tvang den persiske konge til at indgå en fredsaftale i 629. Imidlertid skete efterfølgende et sammenbrud internt i sassanide-imperiet, idet ulige fraktioner kæmpede indbyrdes, og de hastigt skiftende konger kun sad kortvarigt på magten. Dermed åbnedes vejen for den arabiske erobring af området.&lt;ref&gt;Lindstedt (2018), s. 171f&lt;/ref&gt;

==== Skabelsen af staten Tachkastan ====

Omkring 620 indtraf en anden begivenhed, som ændrede områdets magtpolitiske historie: Slaget ved Dhi Qar. Dette var et oprør blandt araberne vendt imod Det persiske Rige. Baggrunden for dette oprør var ifølge den kinesiske krønikeskriver Jiu Tang Shu, som nedskrev sin beretning i 651 baseret på mundtlige oplysninger fra arabiske udsendinge, at en &quot;løve mand&quot; havde givet et heraldisk mærke til en &quot;kamelhyrde&quot; i Persien. Den arabiske kilde Tabari bekræfter denne historie og oplyser, at kamelhyrden hed Hani Ibn Khabisa. Han arver dette våbenmærke fra den sidste lakhmide-konge, som Khusrau havde ladet dræbe. Da Khusrau så efterfølgende beordrer sin guvernør i Hira, Iyas Ibn Khabisa (også kaldet ''Al-Tai'', det vil sige &quot;Araberen&quot;) til at kræve våbenmærket tilbage, nægter Hani at aflevere det, hvilket starter den krig, som ender i Slaget ved Dhi Qar. Slaget ender med en arabisk sejr, og ifølge en senere tradition skal krigernes feltråb have været &quot;ay Mohammed&quot;, hvilket rettelig bør oversættes som &quot;i Jesu navn&quot;.

Hani var leder af Bakr-stammen, en arabisk stamme bosat i Irak. I denne egenskab kaldes han &quot;Abu Bakr&quot;, det vil sige &quot;fader af Bakr-stammen&quot;, hvilket forklarer den senere brug af denne titel. Hani efterfølges efter kort tid af Hanzalah, som altså bliver den nye &quot;Abu Bakr&quot;. Han efterfølges af Hormidz VI (630-632), hvis residens var i Nisibis og som udsteder mønter med sit portræt, idet han erklærer sig som den sande shah eller hersker over perserne. Han efterfølges af en anonym hersker kaldet &quot;As-Sidiq&quot;, det vil sige &quot;Saddukæeren&quot; (632-634)&lt;ref&gt;det må her som en oplysende sidebemærkning nævnes, at nabatæerne (eller ishmalitterne) siden 2. århundrede f.Kr., da Aleksander Jannæus (f. 127 f.Kr., regerede 103-76 f.Kr.), en af habatæernes konger i Judæa, opgav traditionel judaisme (jødisk livsstil), fordrev de jødiske præster, erobrede Nabatæa og indførte flerkoneri, hvor efter indbyggerne blev kaldt saddukæere.&lt;/ref&gt;, som ifølge arabisk tradition efterfølges af Omar.&lt;ref&gt;Tom Holland har foreslået, at denne Omar er identisk med den person, som i koptiske kilder kaldes ''Amr'', i arabiske kilder ''Umar'' og ''Khaled'', hos Sebeus kaldes ''Mahmed'' og i byzantinske (græske) kilder kaldes ''Ambrosius''. Alle disse navne betyder &quot;den udødelige&quot;, og Tom Holland mener, at hvert sprog har &quot;oversat&quot; det oprindelige navn i denne betydning.&lt;/ref&gt;

Afgørende i historisk politisk sammenhæng er imidlertid, at Bakr-stammen var bosat omkring den nordlige del af Eufrat, hvor de nu var blevet i stand til at etablere deres egen stat, Tachkastan. Det er netop til dette område, at judeo-nazaræerne flygter, da de i 628 fordrives fra Edessa.

==== Den nye politisk-religiøse bevægelse i 600-tallet ====

Afgørende for forståelsen af den politisk-religiøse udvikling i 600-tallet er to omstridte dokumenter. Det ene
er en anonym krønike, der tilskrives den armenske biskop Sebeos og dateres til omkring 660. Det relevante tekststed i biskoppens krønike begynder med historien om et møde mellem jødiske flygtninge og ismaelitterne i Arabien, efter den byzantinske generobring af Edessa i 628.&lt;ref&gt;Spencer (2012), s. 31&lt;/ref&gt; Som følge heraf havde jøderne måttet flygte fra Edessa:

&quot;''De drog ud i ørkenen og kom til Arabien, blandt Ishmaels børn; de søgte deres hjælp og forklarede for dem, at de var slægtninge ifølge Bibelen. Selvom de (ismaelitterne) var parate til at acceptere dette tætte slægtskab, kunne de [jøderne] ikke desto mindre ikke overbevise folkemasserne, fordi deres kulturer var forskellige.''

''På dette tidspunkt var der en ismaelit ved navn Mahmet, en købmand; han præsenterede sig for dem, som om han var på Guds befaling, som en prædikant, som sandhedens vej, og lærte dem at kende Abrahams Gud, for han var meget velinformeret, og meget velkendt med Moses' historie. Da befalingen kom fra det høje, forenede de sig alle under autoriteten af en enkelt mand, under en enkelt lov, og opgav forfængelige kulter og vendte tilbage til den levende Gud, som havde åbenbaret sig for deres far Abraham. Mahmet forbød dem at spise kødet af noget dødt dyr, at drikke vin, at lyve eller at bedrive utugt. Han tilføjede: &quot;Gud har lovet dette land til Abraham og hans efterkommere efter ham for evigt; han handlede i overensstemmelse med sit løfte, mens han elskede Israel. Nu&quot; I, I er Abrahams sønner, og Gud opfylder i jer det løfte, der blev givet til Abraham og hans efterkommere. Elsk kun Abrahams Gud, gå og tag dit land i besiddelse, som Gud gav din far Abraham, og ingen skal kunne modstå dig i kampen, for Gud er med dig.&quot;''

''Da samledes de alle fra Havila til Shur og foran Egypten [hentet fra 1. Mosebog 25:18]; de kom ud af ørkenen Faran, opdelt i tolv stammer efter deres patriarkers slægtslinjer. De fordelte de tolv tusind israelitter, tusind pr. stamme, mellem deres stammer for at lede dem ind i Israels land. De brød op, lejr for lejr, i deres patriarkers rækkefølge: Nebajot, Kedar, Abdeel, Mibsam, Mishma, Duma, Massa, Hadar, Tema, Jetur, Nafisj og Kedma [hentet fra 1. Mosebog 25:13-15]. Dette er Ismaels stammer. ... Alle, der var tilbage af Israels børn, kom for at slutte sig til dem, og de dannede en mægtig hær. Så sendte de en gesandtskab til grækernes kejser og sagde: &quot;Gud har givet dette land som arv til vores fader Abraham og hans efterkommere; vi er Abrahams børn; I har holdt vort land længe nok; giv det fredeligt fra jer, og vi vil ikke invadere jeres territorium; ellers vil vi generobre med renter, hvad I har taget.''&quot;&lt;ref&gt;Spencer (2012), s. 31f&lt;/ref&gt; 

Tekststedet er yderst centralt for forståelsen af den nye bevægelses opkomst. Man hæfter sig ved tidspunktet tæt før erobringen af Jerusalem. Man hæfter sig ved, at der blev etableret en alliance mellem jøder og arabere baseret på Abraham som deres fælles forfader. Man hæfter sig ved, at lederen af denne nye bevægelse kaldes for &quot;Mahmet&quot;. Man hæfter sig ved, at &quot;Mahmet&quot; taler om Palæstina som det &quot;lovede land&quot; på samme måde som i Bibelen. Endelig antyder teksten, at denne nye bevægelse startede i Tashkastan, altså området mellem Tigris og Eufrat - området hvor ''tayyaye'' havde bosat sig. Det jødiske element er tydeligt, og hvis man erindrer sig, at der i Edessa havde været en stærk judeo-nazaræisk befolkning, er det nærliggende at slutte, at det netop var dem, der skabte grundlaget for denne nye bevægelse. 

Det andet dokument, som kun kendes i to sene afskrifter, er kendt som ''Medina-traktaten''.&lt;ref&gt;Lindstedt (2021), s. 333&lt;/ref&gt; Denne traktat, hvis den er ægte, indeholder en aftale mellem Mahmet og jøderne i Medina (såvel som Medinas andre indbyggere), hvor visse jødiske stammer blev inkorporeret i Mahmets nye religiøse samfund, selvom de fik lov til at beholde deres jødiske identitet og følge den jødiske lov og skrifter. I sin fastlæggelse af forholdet mellem to grupper identificeret som henholdsvis de troende (''Muʿminūn'') og deres menighed (''Muslimūn'', rettelig: underordnede en leder), erklærer forfatningen jøderne for at være &quot;et folk med de troende, hvor jøderne har deres lov, og menigheden har deres lov. [Dette gælder for] deres klienter og for dem selv, undtagen enhver, der handler uretmæssigt og begår forbrydelser/handler forræderisk/bryder en aftale, for han dræber blot sig selv og folket i sit hus.&quot; Derudover forventes jøderne at &quot;betale [deres] andel&quot;, mens traktatens eneste doktrinære betingelse pålægger bekendelse af tro &quot;på Gud og den sidste dag.&quot; Som man kan se, skitserer traktaten en slags tværgående trosmæssigt fællesskab, og derfor tør vi antage, at jøder blev inkluderet som medlemmer af fællesskabet af de troende sammen med andre nyligt omvendte troende, selvom de forblev i deres tro, i det mindste i en periode i dens tidlige historie. Det formodes, at traktaten stammer fra 620-erne, og den tages undertiden som udtryk for muhammedanismens sydlige oprindelse, men der er intet til hinder for, at den tværtimod afspejler en ekspansion fra nord mod syd, måske dels for at &quot;få ryggen fri&quot; dels for at erhverve yderligere deltagere til et forsøg på at befri Jerusalem fra fremmed herredømme. Som sådan kan traktaten understøtte Sebeos i dennes oplysninger om et nyligt samvirke mellem jøder og arabere.&lt;ref&gt;Crone og Cook (1977), s. 7&lt;/ref&gt; Når der alligevel er grund til at afvise den som ægte, skyldes det to forhold, dels at den først er kendt fra Ibn Hisham i 833, dels at ingen andre kilder vidner om jøder i Medina på denne tid, og heller ingen jødiske kilder taler om en sådan aftale. Der er derfor utvivlsomt tale om et falsum, hvis formål var at understøtte den legende om Muhammeds liv, som Ibn Hisham forsøgte at konstruere. 

Hvis det er rigtigt, at den nye bevægelse spredte sig fra nord mod syd og ikke omvendt, er det nærliggende at spørge, om der findes kilder, der kan belyse dette. Det gør der muligvis. Vi har et brev dateret til 650-erne skrevet af Isho Yahb III af Adiabene til metropolitten Simeon, som kan understøtte denne formodning. Det lyder i uddrag således:

&quot;''Og alene du af alle folkeslag på jorden har givet afkald på alle disse ting [der henvises til kirkens og til biskoppernes autoritet]. Og på grund af din fremmedgørelse fra alle disse ting har vildfarelsens indflydelse let taget fat i dig først, lige som den gør nu. For denne, denne forfører af dig og ødelæggeren af ​​dine kirker, viste sig også før iblandt os i landet Radan, et land hvor der er mere hedenskab end kristendom. Alligevel på grund af de kristnes prisværdige opførsel blev ikke engang hedningerne vildledt af ham. Tværtimod blev han udvist herfra som en fordærvet. Og ikke alene undlod han at rykke kirkerne op med rode, men han blev selv rykket op med rode. Men din region Persien modtog ham, hedninger og kristne, og han gjorde med dem, som han ønskede, med hedningernes samtykke og lydighed og de kristnes sløvhed og tavshed.''

''For disse tayyāyē, som Gud har givet herredømme over verden på dette tidspunkt, er sandelig også iblandt os, som I ved. Ikke alene er de ikke modstandere af kristendommen, men de priser endda vores tro og ærer præsterne og vor Herres hellige og yder hjælp til kirkerne og klostrene. Hvordan kunne jeres folk i Mrwny’ så opgive deres tro under dette påskud? Og dette når, som selv folket i Mrwny’ indrømmer, tayyāyē ikke tvang dem til at opgive deres tro, men kun bad dem om at opgive halvdelen af ​​deres ejendele og holde fast i deres tro. Men de opgav troen, som er evig, og holdt fast i halvdelen af ​​deres ejendele, hvilket er for en kort tid. Og den tro, som alle folk har købt og køber med deres liv, og hvorigennem de vil arve evigt liv, købte jeres folk i Mrwny’ ikke engang med halvdelen af ​​deres ejendele.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 94f&lt;/ref&gt;

For at forstå betydningen af dette brev, må det sættes ind i en større geografisk og tidsmæssig sammenhæng. Det omtalte sted, Radan, lå lige nord for hovedstaden Ktesifon i Sassanide-imperiet. Det omtalte sted, Mrwny, lå i Oman i det sydøstlige hjørne af den arabiske halvø. Af brevets indhold tør man udlede, at de omtalte forsøg på at overtale de stedlige befolkninger til at tilslutte sig den nye ideologi (vi taler her om judeo-nazaræernes bevægelse) først fandt sted i den nordlige ende af Den persiske Bugt nær bevægelsens stedfæstede oprindelse og hvor, som tidligere omtalt, Tayyāyē havde slået sig ned, og først senere nåede den sydlige ende af bugten. Hvis dette er tilfældet, kan det med sikkerhed siges, at den har bredt sig fra nord til syd, ikke omvendt. Og hvis brevet daterer en aktuel begivenhed, så må begivenhederne i Oman være fundet sted 10-15 år efter bevægelsens tidsfæstede oprindelse og altså samtidig med eller ret kort efter, at den for alvor havde vundet fodfæste i et bælte tværs over den frugtbare halvmånes område. Brevet er således den første, men ikke nødvendigvis den eneste kilde til spredningen ned over den arabiske halvøs område.

Det bemærkes, at der på daværende tidspunkt fandtes en omfattende kristen befolkning i Oman, sikkert en følge af den tidligere kombinerede handels- og missionærbevægelse.

Der kan i forbindelse hermed være grund til at påpege den nye judeo-nazaræiske bevægelses udbredningsmetode, nemlig ved en regulær afpresning: enten tilsluttede man sig bevægelsen, eller også måtte man afstå halvdelen af sin formue. Det var samme metode, som muhammedismen senere benyttede sig af, blot stod valget nu mellem enten at konvertere til den nye ideologi eller ende som steriliseret slave. Forudsat, at skildringen er autentisk og korrekt, er den endnu en god grund til at afvise Medina-traktaten som en forfalskning fra senere tider, der har haft til formål at stille muhammedanerne i et bedre lys.
 
Endnu en samtidig kilde fortjener at blive nævnt: Maximus Bekenderen, hvis brev dateres til tiden 634-640. Heri hedder det blandt andet: &quot;''Hvad er mere forfærdeligt for dem, der forstår, end de ting, der sker? Hvad er mere ynkeligt eller frygtindgydende for dem, der udholder dem? At se dette barbariske folk fra ørkenen overtage andres lande, som om det var deres eget! Og at se dette civiliserede samfund blive fortæret af vilde og rasende dyr, der blot ser ud som et menneske! Og at se det jødiske folk, der længe har glædet sig over menneskeblod og kun ved, hvordan de skal behage Gud gennem slagtning af et væsen, som på grund af dette er fyldt med raseri for at være mere iøjnefaldende i deres rigdom af ondskab end dem, der hyldes for uretfærdighed, som tror, ​​at de tjener Gud ved at gøre, hvad Gud hader, og som alene er de mest troløse af alle folk på jorden. Og derfor er de mest klar til at byde fjendtlige styrker velkommen, idet de på alle måder og midler indvarsler den ondes komme og afslører Antikrists ankomst ved, hvad de gør, da de ignorerede den sande frelser.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 58&lt;/ref&gt; Man bemærker, at der er tale om en alliance ''imellem'' jøder og &quot;barbariske folk fra ørkenen&quot;, det vil sige arabere.

Vi vender nu tilbage til den judeo-nazaræiske bevægelses oprindelse. Samtidige kilder afspejler klart skabelsen af forudsætningerne for den militante folkebevægelse, som i de følgende årtier skulle erobre næsten hele Mellemøsten. Det første store skridt synes at være taget i 633, da lakhmidernes gamle rige kom i bevægelsens hænder. Året efter, i 634, startede man en militær kampagne for at erobre Jerusalem. At netop det blev de første mål viser, at judeo-nazaræerne endnu på dette tidspunkt havde en afgørende indflydelse på bevægelsens politik og handlinger. 

Den militante bevægelse stoppede imidlertid ikke med erobringen (eller om man vil: befrielsen) af Jerusalem, tværtimod. Bevægelsen havde momentum og erobrede Jarmuk mod nord i 636, Helipolis i 640 i Egypten, i 641 nåede den Mosul og 642 både Aleksandria i Egypten og nåede Barka i Libyen mod vest og Nihawarid i Persien mod øst. Fra dette kerneområde skete nye erobringer i alle retninger. Vi har omfattende kilder til dette forløb.

Et yderst mangelfuldt anonymt fragment kendt som ''Syrisk fragment angående de troendes invasion af Syrien'' dateres til 636 og lyder i rekonstrueret oversættelse således: 

&quot;''... Mhmd ... præsten Mar Elias ... og de kom ... og fra ... stærk ... måned ... og romerne [flygtede?] ... Og i januar indgik [folket i] Homs en aftale i bytte for deres liv, og mange byer blev ødelagt i slagtningen af ​​[Mhmds nomader] og mange mennesker blev dræbt og fanger [blev taget] fra Galilæa hele vejen til Bet [ZK ... WT’ ...]. Og tayyāyē slog lejr nær ... , og vi så overalt ... og olivenolie, som de bragte, og ... dem ... Og den [seksogtyvende] maj drog [Sakellarios] afsted som sædvanlig ... fra Homs' omegn, og romerne forfulgte dem ... Og den tiende [august] flygtede romerne fra Damaskus' omegn ... mange [mennesker], omkring ti tusinde. Og ved årsskiftet kom romerne. Og den tyvende august i året [ni hundrede og syvogfyrre] samledes der i Gabitha ... romerne, og mange mennesker blev dræbt, fra romerne omkring halvtreds tusind ... I året ni hundrede og fyrre ...''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 55f&lt;/ref&gt;

Tekststedet har kun begrænset interesse, men det skal nævnes, fordi det omtaler Mahmet, men også placerer et slag ved Gabitha, det vil sige ved Yarmuk. Det er værd at bemærke, fordi stedet ligger langt mod nord og over tusind kilometer fra Mekka og Medina.

Der kan på dette sted være grund til at gøre to vigtige bemærkninger. Den ene er, at vi kender navnet på lederen af de styrker, som erobrede Jerusalem: han hed Umar, ''ikke'' Muhammed. Den anden er, at vi ved, at netop genopbygningen af templet var af største vigtighed for erobrerne, hvilket bestyrker, at det var judeo-nazaræerne, som stod i spidsen for de erobrende styrker.

Kilderne til disse kendsgerninger er Johannes Muschus, Theophanes og Michael Syreren. Johannes, hvis omtale er dateret til omkring 640, kom som ung i kloster i Palæstina og var derfor godt bekendt med forholdene der. Han efterlod sig en beretning som i uddrag lyder således:

&quot;''De gudløse saracenere gik ind i Kristi, vor Guds, hellige by, Jerusalem, med Guds tilladelse, for at tugte vores umådelige ondskab. Og de rykkede hurtigt frem og nåede det sted, der kaldes Capitolium [det vil sige Tempelbjerget]. De tog nogle mænd, nogle med magt og nogle med vilje, for at rense stedet og bygge den forbandede ting, som er til bøn, og som de kalder en moské [miżgit’a]. Og blandt dem var Johannes, en ærkediakon for Sankt Theodor Martyren, for han var marmorarbejder af profession. Og han blev vildledt af dem for ond vinding, og han gik af egen fri vilje for at arbejde der: og han var meget dygtig med sine hænder.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 76&lt;/ref&gt;

Theophanes krønike er ret sen, dateret til omkring 814, men synes at hvile på en solid hukommelse. Han skriver blandt andet (under året 634-635:
&quot;''I dette år invaderede ʿUmar Palæstina, og efter at have belejret den hellige by i to år, indtog han den efter aftale, for Sophronius, biskoppen af ​​Jerusalem, modtog en garanti for sikkerhed for hele Palæstina. Og ʿUmar gik ind i den hellige by iført beskidte klæder af kamelhår, og ved at vise djævelsk bedrag opsøgte han jødernes tempel, det som Salomon havde bygget, for at gøre det til et tilbedelsessted for sin blasfemi. Da Sophronius så dette, sagde han: &quot;Sandelig, dette er ødelæggelsens vederstyggelighed, som Daniel sagde, stående på et helligt sted&quot; [Daniels Bog 11:31, jævnfør Matthæus-evangeliet 24:15]. Og med mange tårer sørgede denne forkæmper for fromhed over det kristne folk. Og mens ʿUmar var der, bad patriarken ham om at tage stofklæder af ham og iføre sig dem, men han nægtede at iføre sig dem. Ved vedholdenhed overtalte han ham til at bære dem, indtil hans eget tøj var vasket, og så returnerede han dem til Sophronius, og han tog sit eget tøj på.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 228f&lt;/ref&gt;

Historien om genopbygningen af templet findes under året 642-643 og genfindes i kort form hos Michael Syreren:
&quot;''I dette år begyndte Umar at bygge templet i Jerusalem, men bygningen ville ikke holde og faldt hele tiden sammen. Da han spurgte om årsagen til dette, sagde jøderne til ham: &quot;Hvis du ikke fjerner korset, der er over kirken på Oliebjerget, vil bygningen ikke kunne stå.&quot; På grund af dette råd blev korset fjernet derfra, og dermed blev deres bygning gjort stabil. Af denne grund fjernede Kristi fjender mange kors.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 230&lt;/ref&gt;

Der kan være grund til at nævne endnu en kilde, nemlig Ephrem Syreren, der dateres til 640-erne. Hos ham findes følgende skildring af tidernes ende: &quot;''Et folk skal komme frem fra ørkenen, et afkom af Hagar, Saras tjenerinde, som holder fast ved Abrahams pagt, Saras og Hagars mand. Når de er sat i bevægelse, skal de komme i vædderens navn, Fortabelsens Søns sendebud [jf. Daniels Bog 8:3; 2 Thess 2,3]. Og der skal være et tegn på himlen, som Herren beskrev i sit evangelium'' [jævnfør Matthæus 24:27].&quot;

Vi ved, at Sophronius, patriarken i Jerusalem, som overdrog byen til kaliffen Umar efter den arabiske erobring i 637, under en julegudstjeneste i 634 udtalte: &quot;''Vi er imidlertid på grund af vores utallige synder og alvorlige forseelser ude af stand til at se disse ting og er forhindret i at komme ind i Betlehem ad vejen. Modvilligt, ja, i modstrid med vores ønsker, er vi tvunget til at blive hjemme, ikke bundet tæt af kropslige lænker, men bundet af frygt for saracenerne.''&quot; Overhovedet beklager han sig over den særlig hensynsløshed, der blev udvist over for kristne: &quot;''Hvorfor er kirker blevet revet ned? Hvorfor bliver korset hånet? Hvorfor bliver Kristus, som er uddeleren af alle gode ting og skaberen af denne glæde for os, bespottet af hedenske munde (ethnikois tois stomasi), så han med rette råber til os: &quot;På grund af jer bespottes mit navn blandt hedningerne,&quot; og dette er det værste af alle de forfærdelige ting, der sker med os.''&quot; Sophronius opfatter  &quot;saracenerne&quot; som et redskab for Guds vrede mod de kristne, som var blevet slappe i deres kristendom. Men tør man tro hans beretning, var Umar særdeles hævngerrig og gudsforagtende. Dette står i voldsom kontrast til en kilde kendt som &quot;Umars pagt&quot;, hvori den muhammedanske historiker Muhammed ibn Jarir al-Tabari i 923 skildrer muhammedanerne som yderst hensynsfulde over for de kristne i Jerusalem efter erobringen. Tydeligvis er der tale om en total omskrivning af de historiske kendsgerninger 2-300 efter, at de havde fundet sted, for at stille muhammedanismen i et bedre lys. Afgørende i denne sammenhæng er, at araberne på dette tidspunkt afspejler en stærkt antikristen ideologi.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 2&lt;/ref&gt; Men hvilken? Hvis man husker Sebeos' beskrivelse af dannelsen af en ny hær og en ny profet-leder, har man et muligt svar: de var judeo-nazaræiske jøder.

Kilderne efterlader således næppe nogen tvivl om, at det var judeo-nazaræiske jøder og arabere, som sammen stod bag erobringen af Jerusalem, eller at deres vigtigste mål var genopbygningen af templet på Tempelbjerget.

Et andet tidligt tekststed tilskrives Thomas Presbyritaneren og dateres til omkring år 640. Det relevante sted i teksten lyder:

&quot;''I år 947 (635-36) invaderede Tayyāyē hele Syrien og drog ned til Persien og erobrede det. Araberne besteg Mardin-bjerget og dræbte mange munke der i [klostrene i] Qedar og Bnata. Der døde den velsignede mand Simon, dørvogter i Qedar, broder til præsten Thomas.''&quot;&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 119&lt;/ref&gt;

Det erindres, at Tayyāyē stammede fra området omkring bunden af Den persiske Bugt. Der var således tale om en erobring fra øst mod vest. Tayyāyē var på dette tidspunkt kristne, men mange af dem havde øjensynligt tilsluttet sig den nye judeo-nazaræiske bevægelse.

Fra omkring samme tid stammer ''Kuzistans Krønike'', dateret til omkring 660.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 128&lt;/ref&gt; De relevante tekstafsnit lyder således: &quot;''Og Yazdgerd, som var af kongelig slægt, blev kronet til konge i byen Estaknr, og under ham sluttede det persiske imperium. Og han drog ud og kom til Seleucia-Ktesifon [Māḥōzē] og udnævnte en ved navn Rustam til hærens leder. Så oprejste Gud Ishmaels sønner imod dem som sand på havets bred. Og deres leder var Mahmed, og hverken bymure eller porte, hverken rustning eller skjolde stod foran dem. Og de tog kontrol over hele persernes land. Yazdgerd sendte utallige tropper mod dem, men ''tayyāyē'' ødelagde dem alle og dræbte endda Rustam. Yazdgerd lukkede sig inde i Seleucia-Ktesifons mure og endte med at flygte. Han tog til landene Khuzistan [Huzaye] og Merv, og der endte han sit liv. Og nomaderne tog kontrol over Seleucia-Ktesifon og hele landet. De drog også til romernes land, plyndrede og ødelagde hele Syrien. Heraclius, den romerske konge, sendte hære mod dem, men nomaderne dræbte mere end hundrede tusinde af dem. Men da katolikkerne Ishoʿyahb så, at Seleukia-Ktesifon var blevet ødelagt af nomaderne, og at de havde bragt dens porte til ʿAqulā [Kufa], og at de, der blev tilbage, var ved at dø af sult, forlod han byen og bosatte sig i Beth Garmai i byen Kirkuk. ... Og Mar Ishoʿyahb ledede patriarkatet i atten år. Og hans lig blev begravet i Kirkuk-kirkens martyrium i Beth Garmai. Og Maremeh blev udnævnt til kirkens patriark. ... Og da han blev udnævnt til katolikosatets lampestander, blev han holdt i ære af alle ismaelitternes ledere...''

''... Og på den tid, som vi talte om ovenfor, da nomaderne havde erobret alle persernes og romernes lande, spredte de sig ud og gik også ind i Khuzistan. De erobrede alle de befæstede byer, nemlig Bet Lapaz, Karka i Ledan og fæstningen Susa. Men Susa og Shushtar blev tilbage, fordi de var godt befæstede, mens ingen fra alle perserne var tilbage til at stå mod nomaderne undtagen kong Yazdgerd og en af ​​hans generaler, en meder ved navn Hormazdan, som samlede tropperne og holdt Susa og Shushtar. Og dette Shushtar har en stor befolkning og er ekstremt godt befæstet, med mægtige floder og kanaler, der omgiver det på alle sider som voldgrave. En af floderne hedder Ardashiragan, opkaldt efter Ardashir, som gravede den. Og en anden, der flyder forbi den, kaldes Semiramis, opkaldt efter dronningen, og en anden Darayagan, opkaldt efter Darius. Og den største af dem alle er en mægtig strøm, der flyder ned fra de nordlige bjerge.''

''Så drog en vis militærleder blandt nomaderne, ved navn Abū Mūsā, op mod mederen Hormizdan. Abū Mūsā byggede Basra som en bosættelse for nomaderne, hvor Tigris løber ud i det store hav, beliggende mellem frugtbart land og ørkenen, ligesom Saʿd ibn [Abī] Waqqās≥ byggede byen ʿAqulā som en anden bosættelse for nomaderne, som de kalder Kufa, efter navnet på svinget [kpiputā] i Eufrat. Og da Abū Mūsā drog op mod Hormizdan, udtænkte denne Hormizdan et middel til at forhindre dem i at angribe ham, mens han samlede en hær. Og han sendte en besked til Abū Mūsā om at han skulle afstå fra at tage fanger og fra ødelæggelse, og at han ville sende ham så meget tribut, som han krævede af ham. Og sådan blev de i to år. Og på grund af Hormizdans tillid til murene brød han våbenhvilen mellem dem, og han dræbte dem, der overbragte budskaber mellem dem, hvoraf en var Georg, biskoppen af ​​Ulay, og fængslede Abraham metropolitan af Prat [Basra]. Og han sendte mange tropper mod nomaderne, og nomaderne udslettede dem alle. Og nomaderne ryckte hurtigt til og belejrede Susa, og i løbet af få dage erobrede de den og dræbte alle adelsmændene der. Og de beslaglagde kirken der, som kaldes Mar Daniels kirke, og tog den skat, der blev opbevaret der, som var beskyttet af kongeligt dekret siden Darius' og Kyros' dage. Og de brød sølvsarkofagen op, hvor der havde været lagt et balsameret lig, som mange sagde var Daniels, og andre, kong Darius', og de bar det væk.''

''Og de belejrede også Shushtar, og i to år forsøgte de at erobre den. Så blev en mand fra Qatar, blandt de fremmede dér, venner med en anden mand, hvis hus var på muren. Og de to sammensværgede sig, og de gik ud til nomaderne og sagde til dem: &quot;Hvis I giver os en tredjedel af byttet fra byen, vil vi lukke jer ind i byen.&quot; Og de indgik en aftale indbyrdes. Og de gravede tunneler indefra under muren og lod nomaderne komme ind. Og de erobrede Shushtar og udgød blod i det som vand. De dræbte byens tolk og biskoppen af Hormizd-Ardashir, sammen med resten af ​​eleverne, præsterne og diakonerne, hvis blod de udgød i helligdommen. Men de fangede Hormizdan levende.''

''Bagefter kom en mand frem fra nomaderne ved navn Khālid, og han drog mod vest og erobrede lande og byer så langt som Arabah. Og Heraclius, romernes konge, hørte om dette, og han sendte en stor hær mod dem, hvis leder hed Sacellarius. Nomaderne besejrede dem, og de udslettede mere end hundrede tusinde romere og dræbte deres leder.''

''De dræbte også Ishoʿdad, biskoppen af ​​Ḥira, som var der sammen med ʿAbdmeshih, der tjente som udsending mellem nomaderne og romerne. Nomaderne tog kontrol over alle landene i Syrien og Palæstina, og de ville også invadere Egypten. Ikke desto mindre var de ikke i stand til det, fordi grænsen blev bevogtet af patriarken af Alexandria med en stor og mægtig hær, og han havde lukket ind- og udgange til landet og havde bygget mure langs Nilens bredder i hele landet. På grund af deres højde kunne nomaderne kun komme ind med stor besvær, og de erobrede landet Egypten, Theben og Afrika.''

''Og kong Herakleios drog på grund af den nød, der ramte ham på grund af romernes nederlag, op til sin kongelige by, blev syg og døde. Og han regerede med sin søn i otteogtyve år. Men Ismaels sønners triumf, som underkuede og underkuede disse to mægtige kongeriger, var fra Gud. Alligevel har Gud endnu ikke givet dem herredømme over Konstantinopel, fordi sejren tilhører ham.''

''Og angående Abrahams telt, kunne vi ikke finde ud af, hvad det er, bortset fra det følgende. Fordi den velsignede Abraham var rig på ejendele og også ønskede at være langt væk fra kana'anæernes jalousi, valgte han at bo i ørkenens afsides liggende og vidtstrakte områder. Og da han boede i telte, byggede han dette sted til tilbedelse af Gud og til at bringe ofre. Og fordi mindet om dette sted også blev bevaret hos denne stammes efterkommere, modtog det også dette navn senere på grund af, hvad det var. Og det er ikke nyt for nomaderne at tilbede der, men fra længe siden og fra deres tidlige dage, da de ærer deres folks forfædre.''

''Og Hazor, som skriften kalder &quot;hoved for rigerne&quot;, tilhører også nomaderne, og Medina, opkaldt efter Midjan, Abrahams fjerde søn med Ketura, som også kaldes Yathrib, og Dumat Jandal, og Hajaritternes land, som er rigt på vand, daddelpalmer og befæstede bygninger, i det ligeledes rigelige land Hatta, som ligger ved havet nær Qatars øer og også er tæt på alle mulige slags vegetation, ligesom Mazuns land, som også ligger ved havet, og landet omfatter mere end hundrede parasanger, og Yamamas land, som ligger midt i ørkenen, og Ṭawfs land og byen Ḥira, som blev grundlagt af kong Mundhir (III, 503/5-54 e.Kr.), som blev kaldt krigeren og var den sjette i rækken af ​​ismaeliternes konger.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 129-133&lt;/ref&gt;

Tekststedet giver en omfattende redegørelse for tidens begivenheder. Sassaniderne blev massakreret i dette første møde med arabernes styrker, inklusive deres leder Rustam. Arabernes hær gik derefter imod den sassanidiske hovedstad, Seleucia (Ktesifon). Ifølge krøniken var den resulterende ødelæggelse alvorlig, så dens borgere sultede. Yazdegerd III flygtede derefter fra byen, først til Khuzistan og derefter tilsyneladende til Merv i det moderne Turkmenistan, hvor han døde i eksil, mens katolikos Ishoʿyahb II (628-645) også forlod den ødelagte hovedstad til fordel for Kirkuk i det nordlige Mesopotamien, hvor han boede indtil sin død. Ishoʿyahb IIs efterfølger, får vi at vide, var katolikos Maremmeh (646-649), som &quot;blev holdt i ære af alle ismaelitternes ledere.&quot; Bemærkelsesværdig er omtalen af Muhammed som de troendes leder. Han skulle jo forlængst være død, da disse begivenheder indtraf. Men læser man i stedet Mahmed som betegnelsen for judeo-nazaræernes politisk-religiøse leder, en modsætning til de traditionelle jøders eksilarcher, så forsvinder dette problem. Bemærkelsesværdig er også fremhævelsen af Abraham i arabernes selvforståelse.

Muhammedansk tradition hævder, at både Abū Mūsā (Abū Mūsā al-Ash'ari) og Khālid (Khālid ibn al-Walid) var følgere af Muhammed, og at deres militære sejre afspejler den nye trosretnings udbredelse, men intet i de anførte tekster kan understøtte en sådan tolkning. Man leder forgæves efter omtale af Mekka, Muhammed eller koranen i teksten. Og går man til andre kilder, tegner der sig et ganske andet billede: disse hæranførere var arabere, ja, men de var ''kristne'' arabere! Forklaringen er, at de var ledere af arabere, der havde tilsluttet sig den judeo-nazaræiske bevægelse.

==== Judeo-nazaræernes nedtur ====

Udad til havde judeo-nazaræerne frem til og med befrielsen af Jerusalem haft den fremgang, som de altid havde håbet og ventet på, men netop da indtrådte det, som kunne kaldes for judeo-nazaræernes politiske sammenbrud. I løbet af en kort årrække vandt de en række sejre, der blandt andet resulterede i erobringen af Jerusalem omkring 635-638.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 54&lt;/ref&gt; De forventede nu, at profeten ville vende tilbage. Imidlertid vendte profeten ikke tilbage, og omkring 640 begyndte nogle arabere at tvivle på judeo-nazaræernes sag og på deres løfter. Følgen var, at fællesskabet mellem de to grupper brød sammen.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 55&lt;/ref&gt; Hele bevægelsen befandt sig nu i en kritisk situation: på den ene side havde den oplevet en stærk militær fremgang og skabt en ny stormagt, på den anden side havde den mistet sit oprindelige formål. Det var tvingende nødvendigt, at den fik et nyt formål for at undgå totalt sammenbrud. Det skete ikke overraskende som led i en intern magtkamp, endda i to omgange: første gang, da ummajaderne tog magten i år 661. Anden gang, efter nogle år med usikkerhed fremtrådte Abd al-Malik ibn Marwan som den nye leder. Han tog i 685 magten i Damaskus&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 73&lt;/ref&gt; og skabte, hvad der bedst kan betegnes som en ny &quot;panarabisk&quot; identitet.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 78&lt;/ref&gt; Dermed blev de sidste forbindelser til judeo-nazaræerne brudt, og en ny religiøs ideologi, der samtidig fungerede som grundlaget for etableringen af en ny arabisk nationalitet, opstod.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 65&lt;/ref&gt; Der kan være grund til at gøre nærmere rede for dette forløb, da det tjener til bedre at forstå udviklingen væk fra østlig kristendom.

Men inden, at det kom så vidt, oplevede området en periode på et par årtier, der bedst kan betegnes som en slags &quot;krigsherre-anarki&quot;. Under indflydelse af den muhammedanske tradition forestiller mange sig een stor samlet hær under en fælles arabisk leder. De mange krige i flere forskellige retninger på samme tid tyder snarere på, at de ulige beduinklaners ledere hver for sig førte deres egen politik, tog kontrollen over hver deres områder, ledede hver sin klanhær og kom undertiden i indbyrdes konflikt.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 56&lt;/ref&gt; En af disse klanledere var Ali, som udnævnte sig selv til at være den nye profet, der skulle etablere Guds rige på jorden. Dermed &quot;omfortolkede&quot; han den judeo-nazaræiske bevægelses budskab og formål og udskiftede det med sit personlige formål, og hele bevægelsen blev derved undergravet. En anden klanleder var Abd Allah ibn al-Zubayr, som tog magten i Petra. Sandsynligvis har han og andre i lighed med Ali forsøgt at legitimere deres magt ved at henvise til &quot;hellige&quot; tekster.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 61&lt;/ref&gt; Således ved vi, at også en tredie leder, Umar, senere omtales som en af tre forfattere til en &quot;hellig bog&quot; af pave Leo III.

Var disse krigsherre-ledere muhammedanere eller kristne? Svaret findes på datidens mønter: de var alle kristne. Således har vi en mønt præget mellem 640 og 660 i Levanten, der er en kopi af en byzantinsk mønt og som viser et kors over bogstavet &quot;M&quot;.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 59&lt;/ref&gt; Tilsvarende finder vi også i stenindskrifter, således fra Gadara og dateret til 663, hvis tekst indledes med et kors.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 67&lt;/ref&gt; Der findes ikke een eneste mønt eller indskrift fra denne tid, der så meget som antyder, at en ny muhammedansk trosretning var opstået eller havde fået nogen udbredelse.

Der kan være grund til at opholde sig lidt nærmere ved Ali. Ved at erklære sig som den nye messias optrådte han som en modstander til ummayade-klanen, hvis magt hvilede på militær styrke. Men nu betød hans erklæring, at hans følgere erklærede, at de havde en direkte linje til de &quot;guddommelige åbenbaringer&quot; via hans efterfølgere. Derved udviklede disse tilhængere en vedvarende opposition til den til enhver tid herskende kalif. Nogle af dem tilsluttede sig senere abbasiderne mens andre lagde afstand til både ummayader og abbassider og etablerede en magtgruppe omkring Ismail ben Jafar, der erklærede at være Alis efterfølger. Disse ismailitter udgjorde derved en vedvarende opposition til abbasiderne og lagde grunden til Fatimide kalifatet i det 10. århundrede.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 107&lt;/ref&gt; Denne oppositionelle linje blev forstærket og resulterede i et endeligt brud i 10. og 11. århundrede. De støttede op bag Ali ibn Buya, som etablerede et emirat fra 934 til 1062. Dette er den egentlige årsag til splittelsen af muhammedanismen i to grupper: sunni og shia, der hver for sig hævdede at repræsentere de sande efterfølgere af profeten. Modsætningerne nåede så vidt, at en særlig fraktion, Qarmatianerne, erklærede pilgrimsrejser til Mekka for &quot;umuhammedanske&quot;, angreb pilgrimme i det 10. århundrede og erobrede Mekka i 930, hvor de stjal den sorte sten og forgiftede zum-zum-brønden.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 108&lt;/ref&gt; Fælles for begge retninger var, at deres mål var at etablere &quot;Guds rige på jorden&quot; ved at påtvinge alle hans lov og så ellers afvente ankomsten af den endelige frelser, ''Mahdi''.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 109&lt;/ref&gt;

Det er skæbnens ironi, at judæo-nazaræernes sammenbrud indtraf netop, som bevægelsen havde opnået sit ønskede mål: befrielsen af Jerusalem. Det er naturligt her at stille spørgsmålet hvilken arv, bevægelsen efterlod sig til eftertiden. Først og fremmest var det idéen om, at man udgjorde de &quot;sande&quot; kristne og de &quot;sande&quot; jøder, kort sagt: idéen om at være Guds udvalgte folk. Det var en idé, som man havde overtaget fra jøderne men omformet for at tilpasse den til sit eget formål. Samme idé skulle blive overtaget af araberne og atter i en ny sammenhæng. En anden åndelig arv var idéen om, at man som efterkommere efter Abraham havde en særlig &quot;ret&quot; til Palæstina, som Gud havde &quot;lovet&quot; dem. Atter blev idéen tilpasset en ny kontekst, nu for araberne som erklærede efterkommere efter Hagar, Abrahams konkubine. I forlængelse heraf fulgte en tredie arv, nemlig at Jerusalem udgjorde et &quot;helligt&quot; sted. Ganske vist blev denne rolle siden nedtonet til fordel for Mekka og Medina, som vi skal se, men Jerusalem hævdes endnu at være det &quot;tredie mest hellige sted&quot; i muhammedanismen. For det fjerde efterlod de sig arianismen med dennes syn på Jesus som værende en profet, men ikke som værende Guds søn og bestridelsen af treenigheden. Derved blev profeten et menneske, og dette indebar, at en ny menneskelig profet kunne overtage rollen, hvilket skete med den mytiske muhammed-skikkelse. Sidst, men ikke mindst, efterlod de sig tekster, der skulle promovere alle disse idéer, og som siden i en mere eller mindre bearbejdet skikkelse skulle blive optaget i koranen.

På samme måde, som man i flere tilfælde har konstateret, at der under den nu officielle version af tekster fra koranen på gamle pergamenter på grund af ''palimpsest'' (det vil sige genbrug af pergamentet) kan påvises ældre versioner, så er det nu muligt at &quot;afkode&quot; væsentlige dele af koranens tekst, hvorved den senere muhammedanske fortolkning kan erstattes med dens oprindelige judeo-nazaræiske indhold.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 127-152&lt;/ref&gt;

==== Ummajade-dynastiets fremvækst ====

Umayyaderne var en fremtrædende klan fra den arabiske stamme Quraysh, der nedstammede fra Umayya ibn Abd Shams. Denne stamme placeres af muhammedanske forskere på den arabiske halvø på grund af Muhammeds påståede tilhør til denne stamme eller klan, men deres hjemsted var rettelig i Syrien ved Latakia på Middelhavskysten, hvor de havde karavanestationen el-Qurashiye. Flere medlemmer af stammen havde forskellige guvernørposter. En af disse guvernører var Mu'awiya I af Syrien, som modsatte sig kalif Ali i den første arabiske borgerkrig 656-661 og derefter grundlagde Umayyade-kalifatet med hovedstad i Damaskus. Dette markerede begyndelsen på Umayyade-dynastiet, det første arvelige dynasti i muhammedanismens historie og det eneste, der herskede over hele den arabiske verden på sin tid. Umayyadernes autoritet blev udfordret i den anden muhammedanske borgerkrig, hvor Mu'awiyas sufyanidiske linje blev erstattet i 684 af Marwan I, der grundlagde den marwanidiske linje af umayyadiske kaliffer, hvilket genoprettede dynastiets styre over kalifatet.

Abu Bakrs efterfølger, kalif Umar (regerede 634-644), begrænsede aktivt den qurayshitiske elites indflydelse men forstyrrede ikke Abu Sufyans sønners voksende fodfæste i Syrien, som næsten var erobret i 638. Da Umars overordnede kommandør over provinsen, Abu Ubayda ibn al-Jarrah, døde i 639, udnævnte han en yazidisk guvernør over distrikterne Damaskus, Palæstina og Jordan i Syrien. Jazid døde kort efter, og Umar indsatte sin broder Mu'awiya i hans sted. Umars exceptionelle behandling af Abu Sufyans sønner kan stamme fra hans respekt for familien, deres spirende alliance med den magtfulde Banu Kalb-stamme som en modvægt til de aristokratiske himyaritiske stammer, der dominerede Homs-distriktet, eller manglen på en passende kandidat midt under Amwas-pesten, som allerede havde dræbt Abu Ubayda og Jazid.

Rødderne til den første arabiske borgerkrig (''fitna'') kan spores tilbage til mordet på den anden kalif, Umar. Ifølge traditionen dannede Umar, før han døde af sine sår, et råd med seks medlemmer, som valgte Uthman som den næste kalif. I de sidste år af Uthmans kalifat blev han beskyldt for nepotisme og dræbt af oprørere i 656. Efter Uthmans mord blev Ali valgt til den fjerde kalif. Tre arabiske leder, Aisha, Talha og Zubayr gjorde oprør mod Ali for at afsætte ham. De to parter udkæmpede Kamel-slaget i december 656, hvori Ali sejrede. Efter dette erklærede Mu'awiya, den da siddende guvernør i Syrien, krig mod Ali, angiveligt for at hævne Uthmans død. De to parter udkæmpede Slaget ved Siffin i juli 657, som endte i et dødvande og voldgift.

Denne voldgift blev kritiseret af Kharijitterne, som erklærede Ali, Mu'awiya og deres tilhængere for vantro. Efter Kharijiternes vold mod civile, knuste Alis styrker dem i slaget ved Nahrawan. Kort efter tog Mu'awiya også kontrol over Egypten med hjælp fra Amr ibn al-As.

I 661 blev Ali myrdet af Kharijiten Abd al-Rahman ibn Muljam. Efter Alis død blev hans arving Hasan valgt til kalif og kort efter angrebet af Mu'awiya. Den krigstrætte Hasan indgik en fredsaftale, der anerkendte Mu'awiyas styre, som efterfølgende grundlagde Umayyad-kalifatet og regerede som dets første kalif.

Muʿāwiya, som herskede 661-680 e.Kr., er en omstridt skikkelse. Muʿāwiya gjorde Damaskus til hovedstad i sit kalifat.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 148&lt;/ref&gt; Muʿāwiya introducerede mønter uden det sædvanlige billede af et kors, hvilket var en betydelig visuel ændring i forhold til de fleste tidligere, især romerske, udgaver. Fraværet af dette konventionelle element fik mange af Muʿāwiyas undersåtter til at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af ​​denne nye valuta, så han blev tvunget til at trække den tilbage og udstede ny valuta med det forventede motiv på. Ligeledes oplevede Muʿāwiyas regeringstid den første store militære kampagne af de troende mod Konstantinopel (Rom). Endelig regerede Muʿāwiya i tæt samarbejde med sin broder Ziyād ibn Abī Sufyān (d. 673). Ziyād var en uægte søn af Muʿāwiyas far, Abū Sufyān, men Muʿāwiya anerkendte ham som sin sande broder og placerede ham i en stilling med højeste autoritet under hans regeringstid. Oprindeligt udnævnte han Ziyād til guvernør i Basra (665), men inden længe fik han myndighed over Irak og Iran og blev udnævnt til vicekonge over den østlige halvdel af sin broders kalifat. Således herskede to brødre over de troende. Muʿāwiya var gift med en kvinde fra den magtfulde kristne Kalb-stamme, som var moder til hans efterfølger, kaliffen Jazīd, som ligeledes var gift med en kvinde fra Kalb-stammen. Vi ved, at Muʿāwiyas væbnede styrker også havde et betydeligt antal af kristne, og under den anden borgerkrig marcherede Muʿāwiyas søn Jazīd i kamp med soldater fra de kristne Kalb- og Taghlib-stammer, der bar korset og et billede af deres skytshelgen, Sankt Sergius, på deres militære faner.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 213&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 197&lt;/ref&gt;

For at forstå hans betydning vil det være hensigtsmæssigt at skelne mellem hans åndelige betydning, hans måde praktisk at organisere styret på samt hans udad vendte politik.

Baggrunden for Mu'āwiyas magtposition var, at han kunne opvise autoritet i henhold til traditionelle arabiske principper, nemlig som beskytter af et helligt sted. Som kristen var det naturlig for ham at vælge et kendt kristent helligt sted, nemlig Johannes Døberens grav i basilikaen i Damaskus&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 41&lt;/ref&gt;, og Johannes Døberens grav var et værdigt modstykke til de hellige steder i Jerusalem.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 42&lt;/ref&gt; På de mønter, som blev prægede i hans samtid, finder man gengivelser af netop Johannes Døberen.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 43&lt;/ref&gt; Der er dog en bemærkelsesværdig undtagelse: på en mønt fra hans tid præget i Jerusalem ses en stående regent, der holder et globe-kors i sin venstre hånd. På møntens anden side ses et stort &quot;M&quot; omgivet af en græsk tekst.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 44&lt;/ref&gt;

Hvilket budskab, mønten har skullet formidle, er usikkert. Det er muligt, at han havde planer om at opføre en hellig bygning på Tempelbjerget. Hvad vi ved er, at konceptionen &quot;Nye Zion&quot; (Guds rige på jorden) var rodfæstet i syriske kirkers traditioner om det &quot;sande Israel&quot; (hvilket endnu genfindes i Etiopien).&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 45&lt;/ref&gt;

Muʿāwiyas regeringstid matcher næsten perfekt de arabiske omtaler af Muhammeds påståede åbenbaring, hvilket giver en høj sandsynlighed for, at denne messianske vision blev forfattet engang i slutningen af ​​660-erne.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 149&lt;/ref&gt;

Mu'awiyas største udfordring var at genetablere det arabiske samfunds enhed og hævde sin egen og kalifatets autoritet i provinserne midt i den politiske og sociale opløsning af den Første Fitna. Der forblev betydelig modstand mod hans overtagelse af kalifatet og mod en stærk centralregering. Garnisonsbyerne Kufa og Basra, befolket af de arabiske immigranter og tropper, der var ankommet under erobringen af ​​Irak i 630-erne og 640-erne, var utilfredse med magtoverdragelsen til Syrien. De forblev ikke desto mindre splittede, da begge byer konkurrerede om magt og indflydelse i Irak og dets østlige afhængigheder, og de forblev splittede mellem den arabiske stammeadel og de tidlige muslimske konvertitter, hvoraf sidstnævnte var splittede mellem pro-aliderne (Alis loyalister) og kharijitterne, der fulgte deres egen strenge fortolkning af muhammedanismen. Kaliffen anvendte en decentraliseret tilgang til at styre Irak ved at skabe alliancer med dens stammeadel, såsom Kufan-lederen al-Ash'ath ibn Qays, og betro administrationen af ​​Kufa og Basra til henholdsvis erfarne medlemmer af Thaqif-stammen, al-Mughira ibn Shu'ba og sidstnævntes protegé Ziyad ibn Abihi (som Mu'awiya formelt adopterede som sin halvbror). Til gengæld for at anerkende hans overherredømme, opretholde orden og videresende en symbolsk del af provinsens skatteindtægter til Damaskus, lod kaliffen sine guvernører regere med faktisk uafhængighed. Efter al-Mughiras død i 670 tilknyttede Mu'awiya Kufa og dets afhængigheder til guvernørposten i Basra, hvilket gjorde Ziyad til den faktiske vicekonge over den østlige halvdel af kalifatet. Derefter iværksatte Ziyad en samordnet kampagne for at etablere arabisk styre i den store Khorasan-region øst for Iran og at genstarte de muslimske erobringer i de omkringliggende områder. Ikke længe efter Ziyads død blev han efterfulgt af sin søn Ubayd Allah ibn Ziyad. I mellemtiden regerede Amr ibn al-As Egypten fra provinshovedstaden Fustat som en faktisk partner til Mu'awiya indtil sin død i 663, hvorefter loyalistiske guvernører blev udpeget, og provinsen blev et vedhæng til Syrien.

Under Mu'awiyas ledelse blev den muslimske erobring af Ifriqiya (det centrale Nordafrika) iværksat ledet af kommandanten Uqba ibn Nafi i 670, hvilket udvidede Umayyadernes kontrol så langt som Byzacena (nu i Tunesien), hvor Uqba grundlagde den permanente arabiske garnisonby Kairouan. Overhovedet var det en periode af arabisk imperialisme.

Ifølge den ''Maronitiske Krønike'', der dateres til omkring år 665, var oprindeligt en krønike, der dækkede begivenheder fra Alexander den Store og op til begyndelsen af ​​660'erne, selvom den i dag kun overlever i et dusin eller deromkring folioer, der rapporterer om forskellige intervaller inden for dette tidsrum. Afsnittet, der dækker perioden fra slutningen af ​​det fjerde århundrede til begyndelsen af ​​det syvende, mangler for eksempel. Ligeledes har vi ikke den første del af krøniken, og så vi ved ikke, hvad den kan have været kaldt i senantikken.

Ikke desto mindre antyder krøniken en tilknytning til en kristen gruppe fra det syvende århundrede kendt som maronitterne, de tidlige middelalderlige forfædre til den samtidige kristne gruppe med dette navn, primært hjemmehørende i Libanon. I det syvende århundrede blev maronitterne udskilte fra de andre kristne grupper i Mellemøsten ved deres tilslutning til en doktrin kendt som ''monotelisme'', en tro på, at Kristus efter inkarnationen kun havde en guddommelig vilje og ingen menneskelig vilje. Den sidste indførte oplysning i krøniken stammer fra året 664, selvom krønikens afslutning mangler.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 150&lt;/ref&gt;

Krønikeskriveren synes vel informeret om udviklingen inden for de troendes samfund, selvom han tager fejl i nogle detaljer. Måske vigtigst af alt giver krøniken en interessant beretning om Muʿāwiyas kroning, hvorefter han ifølge krøniken bad ved kristne helligdomme i Jerusalem.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 151&lt;/ref&gt; Et vigtigt afsnit lyder således:

&quot;''... Muʿāwiya, hans nevø Ḥudhayfa. Og Muʿāwiya gav en ordre angående ham, og han blev dræbt. Og ʿAlī truede også med at gøre oprør mod Muʿāwiya. Og de slog ham, mens han bad i Ḥira, og dræbte ham. Og Muʿāwiya drog ned til Ḥira, og der anerkendte hele nomadernes hær [tayyāyē] hans autoritet. Og han vendte tilbage til Damaskus.''

''I år 970 [659/660 e.Kr.] og den 17. i Konstans, i juni måned, en fredag ​​ved anden time, var der et kraftigt jordskælv i Palæstina, og det fik mange steder dertil til at kollapse.''

''I samme måned kom de jakobittiske biskopper Theodore og Sabuk til Damaskus, og i Muʿāwiyas nærvær havde de en debat med dem fra Mar Maron [dvs. maronitiske biskopper] om troen. Og da jakobitterne var besejret, beordrede Muʿāwiya dem til at give 20.000 denarii, og han beordrede dem til at tie stille. Og det blev en skik for de jakobittiske biskopper at give dette guld til Muʿāwiya hvert år, så han ikke ville trække sin beskyttelse af dem tilbage og de ville blive forfulgt af præsteskabet. Den, der kaldes patriark af jakobitterne, fastsatte for alle munke- og nonnerklostre, hvilken andel af guldet de skulle bidrage med hvert år. Og han fastsatte ligeledes for alle medlemmer af hans tro. Og han gjorde Muʿāwiya til arving til sin ejendom, så jakobitterne af frygt for ham [Muʿāwiya] ville underkaste sig ham. Og i den samme måned, som debatten med jakobitterne fandt sted, på den niende dag, en søndag, ved den 8. time, var der et jordskælv.''

''Samme år udstedte kong Konstans en ordre, og hans bror Theodosius blev henrettet – uretfærdigt, for han havde ikke gjort noget forkert, som mange sagde. Og mange var fortvivlede over hans mord, og de siger, at byens folk lavede et ramaskrig mod kongen og kaldte ham en anden Kain, en morder af hans bror. Og stærkt ophidset efterlod han sin søn Konstantin på sin trone og tog dronningen og hele den romerske kampstyrke og drog mod nord mod fremmede folk.''

''Og i år 971 [660/61 e.Kr.], den 18. i Konstans, samledes mange nomader i Jerusalem og gjorde Muʿāwiya til konge. Og han gik op og satte sig på Golgata og bad der. Og han gik til Getsemane og gik ned til den hellige Marias grav og bad der. Og i de dage, da nomaderne samledes der med Muʿāwiya, var der et rystelse og et voldsomt jordskælv. Det meste af Jeriko styrtede sammen i det, og alle dets kirker. Sankt Johannes Kirke ved Jordan, hvor vor Frelser blev døbt, blev revet op fra sine fundamenter, sammen med hele klosteret. Og Abba Euthymius Kloster med mange celler af munke og enlige og mange andre steder styrtede sammen i det.''

''Samme år, i juli måned, samledes emirerne og mange af nomaderne, og de svor deres troskab til Muʿāwiya.''

''Og der udgik en ordre om, at han skulle udråbes til konge i alle landsbyer og byer i hans herredømme, og at de skulle give ham bifald og ovationer. Og han prægede også guld- og sølvmønter, men de blev ikke accepteret, fordi der ikke var noget kors på dem.''

''Muʿāwiya bar heller ikke en krone som verdens andre konger. Og han satte sin trone i Damaskus og nægtede at gå på Mahmeds trone.''

''I det følgende år [661/62 e.Kr.] faldt isen om morgenen onsdag den 13. april, og de hvide vinstokke visnede i den.''

''Og da Muʿāwiya blev konge, som han ønskede, og havde en pause fra borgerkrigene, brød han våbenhvilen med romerne og accepterede ikke længere en våbenhvile med dem. Han sagde snarere: &quot;Hvis romerne søger en våbenhvile, lad dem aflevere deres våben og betale skatten (gzita). ...''
[Resten af teksten mangler.]&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 152f&lt;/ref&gt;

Den bevarede del af den fragmentariske krønike begynder temmelig brat med en meddelelse vedrørende den Første Borgerkrig, eller ''Fitna'', hvor Muhammeds tilhængere kæmpede med hinanden om lederskabet af deres religiøse samfund. Krigen blev sat i gang, da den tredje kalif, Uthmān, blev myrdet i 656 e.Kr., og ʿAlī, Muhammeds fætter og svigersøn, blev udråbt til kalif efter ham. Muʿāwiya havde været guvernør i den vigtige provins Syrien siden den anden kalifs, ʿUmars, regeringstid, der udnævnte ham i 639, og han var fætter til den myrdede kalif Uthmān. Da ʿAlī kom til magten, udviklede der sig snart en konflikt mellem ham og Muʿāwiya om lederskabet af de troende, hvor Muʿāwiya sejrede efter ʿAlīs mord i januar 661 i Kufa af en af ​​hans egne utilfredse tilhængere.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 154&lt;/ref&gt;

Hvis teksten står til troende, må Muʿāwiya have været østlig kristen. Teksten kan logisk kun forstås således, at Mahmed her henviser til Jesus. Udtrykket &quot;Mahmeds trone&quot; kan måske henvise til, at Jesus ved korsfæstelsen fik sin &quot;trone&quot; i form af Golgatha (med sin tornekrone, jævnfør også teksten &quot;INRI&quot; på hans kors), men at selv om Muʿāwiya blev kronet her, ønskede han ikke at regere fra Jerusalem men fra Damaskus. Men der findes også en anden og måske mere logisk forklaring på hans adfærd.

Tydeligvis var Muʿāwiya ikke en ''vestlig'' kristen, tværtimod. Vi ved, at han i 651 skrev et brev til den daværende kejser i Konstantinopel, Konstantin &quot;den skæggede&quot;, hvori han opfordrer denne til at afsige sig sin traditionelle kristendom til fordel for en ny, mere ubestemt variant baseret på Abrahams monoteisme: &quot;''Hvis I ønsker at leve i fred ... så giv afkald på jeres forfængelige religion, som I er blevet opdraget i siden I var spædbørn. Giv afkald på denne Jesus ... og omvend jer til den store Gud, som jeg tjener, vor fader ... Abrahams Gud ... Hvis ikke, hvordan skal denne Jesus, som I kalder Kristus, som ikke engang var i stand til at frelse sig selv fra jøderne, så kunne frelse jer fra mine hænder?''&quot;&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 2&lt;/ref&gt; Man hæfter sig ved, at der ingen profet, ingen åbenbaringer, ingen hellig tekst optræder som argument for at bøje sig for den nye ideologi. Man hæfter sig også ved, at Jesus omtales med åbenbar foragt. Tydeligvis var der nu lagt afstand til judeo-nazaræernes forhåbninger om messias genkomst, måske netop fordi at han ikke var kommet tilbage, da man havde forventet det. Ideologien har nu taget en markant anti-kristen drejning. Muʿāwiya er eksponent for denne nye udvikling. Man fornemmer også arven fra Ali: &quot;jeg er den nye messias, der skal skabe Guds rige på jorden&quot;.

En vigtig kilde er ''Yoḥannan (John) bar Penkaye'', eller Johannes af Fenek, som han også kaldes, en østsyrisk kristen (det vil sige en &quot;nestorianer&quot;), der boede i det nordlige Mesopotamien i slutningen af ​​det syvende århundrede. Han var en munk i Johannes af Kamuls kloster i byen Gazarta eller Jazira (nu Cizre i Tyrkiet), som ligger på den vestlige bred af Tigris lige nord for den syriske grænse. Der skrev han en krønike om verdenshistorien, og fokuserede sin opmærksomhed på, hvad han opfattede som &quot;hovedpunkterne&quot;, fra skabelsen op til begivenhederne i det sene syvende århundrede, den tid, hvor han skrev. Den sidste begivenhed, der er nedskrevet i krøniken, er al-Mukhtārs død, en anti-umayyadisk oprører, der døde i 687, mens han kæmpede i den Anden Borgerkrig for Alīs søns, Muḥammad ibn al-Ḥanafiyyahs, sag. Krøniken dateres derfor til dette år.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 185&lt;/ref&gt;

&quot;''Og da persernes rige nåede sin afslutning, i deres konge Khosraus dage, overtog Hagars sønners rige straks kontrollen over næsten hele verden, for de erobrede hele persernes rige og omstyrtede alle deres krigere, som var yderst pralende i krigskunst. For vi bør sandelig ikke betragte deres ankomst som noget almindeligt, for det var en guddommelig handling. Og før han kaldte dem, forberedte han dem på forhånd til at holde de kristne i ære. Således kom der også bevidst en specifik ordre til dem fra Gud angående vores klosterorden, så de ville holde den i ære. Og da disse folk kom på Guds befaling, erobrede de, så at sige, begge kongeriger uden krig eller kamp. Således gav Gud på foragtelig vis, som en brandmand reddet fra en ild, uden våben eller menneskelig list, sejren i deres hænder, så det, der står skrevet om dem, blev opfyldt: &quot;Én forfølger tusind, og to jager ti tusind på flugt&quot; [5 Mosebog 32.30]. Hvordan ellers kunne nøgne mænd, ridende uden rustning eller skjolde, have sejret uden guddommelig hjælp? Han kaldte dem fra jordens ende for at ødelægge det syndige rige gennem dem og for at ydmyge persernes arrogance ved dem.''&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 186f&lt;/ref&gt;

''Det varede ikke længe, ​​før hele verden blev overgivet til nomaderne [''tayyāyē'']. De erobrede alle de befæstede byer og herskede fra hav til hav og fra øst til vest: Egypten og hele Nilen; fra Kreta til Kappadokien; fra Yāhēlmān til Alanernes Port; armeniere, syrere, persere, romere, egyptere og alle regionerne derimellem. Det var &quot;hans hånd mod alle,&quot; som profeten sagde [1 Mosebog 16.12]. Og kun halvdelen af ​​Romerriget var tilbage af dem. Hvem kan fortælle om det blodbad, de udførte mod grækerne, og i Kush [Nubien] og Spanien og andre fjerne steder, hvor de tog deres sønner og døtre til fange og underkastede dem slaveri og trældom! Og mod dem, der i fred og velstand ikke ophørte med at kæmpe mod deres Skaber, blev der sendt et barbarisk folk, der ikke havde nogen nåde med dem. Men da vi er nået til dette punkt i beretningen, lad os afslutte denne bog her og prise Faderen, Sønnen og Helligånden for evigt, Amen.''&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 187&lt;/ref&gt;

''... Derfor, da Gud så, at der ikke var nogen reform, kaldte han det barbariske rige imod os, et folk som ikke kendte til overtalelse, ikke havde nogen traktat eller pagt og ikke ville tage imod smiger eller fornærmelse. Blodsudgydelse uden grund var deres trøst, herredømme over alt var deres fornøjelse, plyndring og fanger var deres begær, og vrede og raseri var deres føde. De blev ikke tilfredsstillet af noget, der blev tilbudt dem. Og da de havde succes og havde gjort den, der kaldte dem, og herskede over alle verdens riger. Og de underlagde alle folkeslagene hensynsløs undertrykkelse og tog deres sønner og døtre i hårdt trældom.''

''Og de hævnede sig på dem for deres fornærmelse imod Guds ord og for Kristi martyrers blod, der blev udgydt i uskyld. Da blev vor Herre trøstet, tilfreds og tilfreds med at handle med barmhjertighed mod sit folk. Og fordi det også var retfærdigt for Hagars sønner at blive gengældt for den handling, de havde taget, gjorde han det fra begyndelsen af deres rige til to ledere og delte det i to dele, så vi kunne forstå, hvad der blev sagt af vores Frelser. For de havde enhed, indtil de erobrede hele verden. Men da de vendte sig mod sig selv og havde hvilet sig fra krig, da skændtes de med hinanden. De i vest sagde: &quot;Storhed er med rette vores, og kongen bør være fra os.&quot; Men de i øst hævdede, at dette med rette var deres. Og på grund af denne strid blev de ophidset til krig med hinanden.''

''Og da denne strid sluttede, efter megen blodsudgydelse blandt dem, sejrede vesterlændingene, som de kalder ʾAmmāyēs sønner [umayyadernes] sejr. Og fra dem blev en mand ved navn Muʿāwiya konge og tog kontrol over begge kongeriger, persernes og romernes. Retfærdigheden blomstrede i hans dage, og der var stor fred i de regioner, han kontrollerede. Og han tillod alle at leve, som de ville. For som jeg nævnte ovenfor, opretholdt de en ordre fra den, der var deres vejleder [mhaddyānā] angående det kristne folk og angående klosterordenen. Og gennem dennes vejledning [mhaddyānūtā] opretholdt de også tilbedelsen af ​​den ene Gud, i overensstemmelse med den gamle lovs skik. Og i begyndelsen opretholdt de traditionen [mašlmānūtā] fra Mhmd, som var deres lærer [tārʾā], så de ville afsige en dødsdom over enhver, der blev set som dristig mod hans love.''

''Og hvert år drog deres plyndrere til fjerne regioner og til øerne og bragte fanger tilbage fra alle folk under himlen. Og fra alle krævede de kun tribut og tillod dem at forblive i den tro, de ønskede, for blandt dem var også kristne i ikke ringe antal, nogle fra kætterne og nogle fra os. Og da Muʿāwiya regerede, var der fred i hele verden, hvis lige vi aldrig har hørt eller set, hverken fra vores fædre eller fra vores fædres fædre, så at vor Herre sagde: &quot;Jeg vil friste dem med dette, som der står skrevet: 'I nåde og sandhed tilgives synd'' [Ordsprogenes bog 16.6].''&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 187-9&lt;/ref&gt;

Tekststedet fortjener opmærksomhed af flere grunde. For det første er det omtrent samtidigt med de begivenheder, som det omtaler. For det andet fremhæves kristendommens og de kristnes betydelige rolle i samfundet. For det tredie tales om en &quot;vejleder&quot;, ikke om en profet, lige som der heller ikke er antydningen af nogen åbenbaring eller noget helligt skrift. I denne henseende er teksten i nøje overensstemmelse med andre samtidige kilder, og det viser, at traditionerne om en profet og hans åbenbaringer hører en langt senere tid til.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 195&lt;/ref&gt;

Det kan tilføjes, at kilden også er vigtig for forståelsen af oprindelsen til den anden arabiske borgerkrig. Den henlægges til tiden efter at Mu'āwiyas søn, Jazid, som kun regerede 680-683, var død. Men kan det udledes, at konflikten reelt var startet allerede kort efter dennes magtovertagelse.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 197&lt;/ref&gt; Således havde Abd Allah ibn al-Zubayr nægtet at anerkende Jazids ledelse i 680 og måtte derfor flygte fra Medina til et sted, hvor ingen kom og hvor han derfor kunne være i fred, nemlig Mekka. Jazid havde for at bekæmpe modstanden sendt sine tropper til Medina, som blev erobret i 683, og belejrede der efter Mekka. Men belejringen blev ophævet efter hans død, og al-Zubair erklærede sig så som ny kalif og sikrede sig støtte både fra generalen for Jazids hær og fra Egypten og Irak.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 198&lt;/ref&gt; Men hans erklærede ledelse blev omgående bestridt, og han tabte til en anden selvudnævnt leder, Abd al-Malik, som vi skal se.

Længe nød Mu'āwiya fremgang, men et mislykket angreb på Konstantinopel i 674 bidrog til, at opposition imod ham kunne få mæle.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 51&lt;/ref&gt; Netop på denne tid udviklede der sig en ny kristen bevægelse, hvis formål var at forene alle kristne i arabiske områder om en forståelse af Jesus som ''Abd Allāh'', hvilket var en afspejling af arianismen. Denne nye bevægelse blev ledet af Abd al-Malik.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 52&lt;/ref&gt;

Ummayadernes rolle i muhammedanismens historie er svær at vurdere. På den ene side udgjorde de en fortsættelse af bestræbelserne på at skabe en panarabisk stat under en religiøs-politisk leder. På den anden side var disse bestræbelser tydeligt vendt imod Konstantinopel og dermed vendt imod hele det østromerske kristne imperium. Deri lå deres egentlige betydning: de var tænkt som et østligt svar på og modspil til de byzantinske imperium. Modsætningen var markant og nærmest demonstrativ. Og jo mere denne modsætning blev betonet, desto stærkere måtte dens betydning derfor også blive. Hvad, der startede som en teologisk uenighed, udviklede sig efterhånden til en nationalistisk-ideologisk magtkamp.

Samtidig skærpedes modsætningen i forhold til jødedommen. Det, som oprindeligt fra judeo-nazaræernes side havde været en strategisk alliance, udviklede sig til et tveægget sværd, da de ikke kunne levere på deres løfter og ikke hurtigt nok kunne udvikle en ny strategi, der kunne legitimere alliancen. I stedet blev bevægelsen så at sige &quot;kuppet&quot; indefra og fik nu et nyt panarabisk nationalistisk og ariansk kristent indhold. Det var Ali, som havde startet denne udvikling, men det blev Mu'awiya, som gav den indhold og fylde.

Men først og sidst var det bevægelsens grundlæggende militante præg, som sikrede dens overlevelse, fortsættelse og endda vækst. Hvad, bevægelsen havde af indre svagheder og magtkampe, blev omsat i styrke udad til. Og denne magtudvidelse skulle blive den egentlige arv, som blev videregivet.

Mu'awiyas forsøg på at hævde legitimitet fra Johannes Døberen skulle blive kortvarigt. I det lange løb var det ikke nok. Arabisk nationalisme var et stærkere grundlag, og ved at fremhæve modsætningen til både kristendom og jødedom blev dette grundlag forstærket. Dermed lagdes grunden til en om muligt stærkere konfrontationskurs. Men de mange interne magtkampe fortsatte, og det skulle kræve en ny formulering af selvforståelsen for at overvinde disse interne modsætninger, og denne udviklingsfase lå da endnu i fremtiden.

==== Abd al-Ma'lik, arianismens gennembrud og Abd Allāh ibn al-Zubayr ====

Flere af ummajadernes kaliffer regerede kun kortvarigt: efter Muʿāwiya I fulgte Jazid I (680-683), Muʿāwiya ibn Jazid ibn Muʿāwiya (Muʿāwiya II, 683-684), så Marwan I (684-685) og endelig Abd al-Ma'lik Mervan (685-705). Abd al Ma'lik opfattes med god grund som en central skikkelse i muhammedanismens udvikling: han blev født år 644 men regerede først som kalif fra 685. Han optog traditioner fra jøder, fra kristne og fra nabatæerne. Han promoverede arianismen, åbenbart også i et forsøg på at promovere sig selv. Og eftersom hans regeringstid falder sammen med arabernes magtekspansion, blev han en hovedskikkelse i tiden, både politisk og religiøst.

I syd, på den arabiske halvø, herskede beduinerne, som ikke havde nogen egentlig statsdannelse. Men i 632-634 udviklede Abu Bakr sig angiveligt til leder af en hær, som først undertrykte og samlede de beduinske stammer og dernæst vendte sig imod Syrien og Persien. Han døde i 634 men blev efterfulgt af Umar, som erobrede Syrien (Damaskus i 635), Persien (Ktesifon i 636), Palæstina (Jerusalem i 638) samt Egypten (Aleksandria i 642). Han blev efterfulgt af Uthman i 644, som fortsatte den imperialistiske politik, men blev myrdet i 656. Han efterfulgtes af Ali fra 661, som gjorde Damaskus til sit hovedsæde. Mod øst erobredes Kabul, Bokhara og Samarkand. Han efterfulgtes af Abd al-Malik, som regerede i Damaskus fra 685 til 705. I begyndelsen efter deres erobringer havde beduinerne ikke noget ønske om (og havde ikke nogen forudsætninger for) at styre de byer, som de havde erobret, så de betalte jøder og kristne (som de anså sig i slægt med via Abraham) for at gøre det. Det var ikke et problem, at disse folk ikke anså sig for muhammedanere, for der fandtes ingen muhammedansk identitet. 

Men Abd al-Malik indså, at beduinerne havde et problem: på den ene side havde de i løbet af kort tid opnået en stor militær fremgang og skabt en ny veritabel stormagt, på den anden side var dette nye imperium indad til svækket ved, at det ikke havde nogen fælles national identitet, der kunne holde det sammen! Abd al-Malik søgte at gøre Jerusalem til det religiøse midtpunkt for denne arabiske nationalitet.

Skiftet til en arabisk &quot;ariansk identitet&quot; kan ses på datidens mønter: indtil 691 fulgte han de traditionelle møntformer, men i 692 optrådte ''for første gang'' mønter med arabisk tekst. Kort fortalt: 691/2 &quot;opfindes&quot; en arabisk muhammedansk identitet! Det er her, at man første gang hører udsagnet: &quot;der er ingen gud andre end Gud. Han har ingen forbindelser. ..Han har ingen sønner. ..Mhmd er hans udsending&quot; (Sura 112) .. tro på Allah og hans udsending og sig ikke tre&quot; (Sura 4:171). Dette er en bevidst anti-trinitær kristen programerklæring og dermed starten på en ny ideologi, eller rettere sagt: genoplivelsen af en arianistisk ideologi. Ret beset var der kun tale om en begrænset nyskabelse: i lighed med jøderne gjorde Abd al-Malik religion til et centralt træk i en ny national identitet. Men det var ikke længere judeo-nazaræernes identitet, nu var det en arabisk identitet, selv om de endnu ikke var muhammedanere.

Det er første gang, at ''Mhmd'' nævnes i en arabisk tekst overhovedet. &quot;Mahmed&quot; er ''ikke'' et navn men et tilnavn; det betyder &quot;den salvede&quot; (eller noget i den retning) og betegner en religiøs-politisk leder. Titlen oversættes undertiden &quot;leder af de troende&quot;. Han opfindes som profet, fordi beduinerne indtil da kun havde haft jødiske profeter og Jesus at henholde sig til. Men en egen profet var nødvendig, hvis beduinerne skulle opfatte sig som et &quot;udvalgt&quot; folk (i lighed med jøderne).

Var Abd al-Malik kristen eller muhammedaner? Svaret findes på hans mønter: han var kristen men arianist, det vil sige, at han bestred treenigheden og bestred, at Jesus var Guds søn. Han opfattelse var, at Jesus &quot;kun&quot; var en profet, og at han ikke døde på korset således, som den byzantinske lære havde fastslået. I denne henseende lå han tæt på andre herskere i den østlige kristne kirke. Han anvender, som andre, navnet &quot;Mhmd&quot; men i betydningen &quot;den salvede&quot;, altså om Jesus.

Det er vigtigt, at læseren forstår Abd al-Maliks strategi. På den ene side var han kristen, på den anden side var han arabisk nationalist. Hans mål måtte være at forene alle kristne i det arabiske imperium, hvilket måtte forudsætte en ideologi, der kunne forene disse mål. Løsningen var at erklære Jesus som den &quot;udvalgte og velsignede&quot; (''muhammadun'') tjener eller udsending fra Gud (''abd Allāh''). Dette var en afspejling af den samme holdning, som Arius af Antiochia havde og som afspejles i det ældste indskrifter på Klippemoskeen.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 52&lt;/ref&gt; Og på samme måde som sassaniderne havde udnyttet mønter til kongelig propaganda til at erklære sig selv som gudernes sande arvinger, blev mønter nu anvendt til at formidle den nye ideologi med den forskel, at han ikke erklærer sig som gudernes arving men som menneske. Som regent var han messias (''abd Allāh'') fordi Jesus allerede havde indtaget denne position, som han nu videreførte. For araberne var han dermed samtidig den velsignede (''mahmad'')&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 53&lt;/ref&gt;, og i takt med migrationen fra øst mod vest fulgte dette begreb med.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 55&lt;/ref&gt; Kirken blev således et redskab for imperiet på samme måde, som Nestors lære havde været kernen i det persiske imperiums identitet. Men den hvilede på en arabisk forståelse af syrisk teologi, der også indeholdt et element af nationalisme.&lt;ref&gt;Popp (2010), s. 57&lt;/ref&gt;    

Abd al-Ma'lik havde imidlertid en alvorlig rival: Abd Allāh ibn al-Zubayr, som udråbte sig selv til kalif i 683.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 241&lt;/ref&gt; Ikke nok med det: han gjorde det på trosmæssigt grundlag. Konflikten, der opstod under den anden arabiske borgerkrig, handlede om udformningen af den arabiske helligdom. Stridspunktet drejede sig om ''hijr'', et sted, der generelt på en eller anden måde forbindes med Ismael. Ibn al-Zubayr søgte at inkludere det i sin helligdom, idet han ønskede at genindføre &quot;Abrahams fundament&quot;, selvom han for dette blev beskyldt af sine marwanidiske rivaler for &quot;afvigelse i Guds helligdom&quot; (''ilhad fi haram Allah'').&lt;ref&gt;Hoyland (2015), s. 536&lt;/ref&gt; Det er Ibn al-Zubayr, der stjæler og flytter den &quot;sorte sten&quot; fra Jerusalem til &quot;Mekka&quot;&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 82&lt;/ref&gt;, og det er ham, der som den første lader præge mønter med ''shahada'': der er ingen Gud uden Gud&quot; og &quot;Muhammed er hans budbringer&quot;. Magtkampen var således ikke kun en kamp mellem to rivaliserende klaner, Marwanere og Zubayrider, men også en kamp om fortolkningen af den herskende trosretning og beliggenheden af dens religiøse center.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 254&lt;/ref&gt;

Abd al-Malik indledte en veritabel borgerkrig (''fitna'') imod Abd Allāh ibn al-Zubayr, og formelt vandt han den endeligt i 692, da al-Zubayr blev dræbt, men al-Zubayr havde i mellemtiden været i stand til at samle et stort antal tilhængere på den sydlige del af den arabiske halvø&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 254&lt;/ref&gt;, og denne udvikling truede det arabiske sammenhold. I kølvandet på den anden borgerkrig og i erkendelse heraf ser det ud til, at ʿAbd al-Malik begyndte en proces med at omorientere de tidlige troendes tro væk fra en tværkonfessionel monoteisme og hen imod den mere sekteriske og arabiske vision i form af muhammedanisme med en ny hellig geografi rettet imod Ḥijāz, kort sagt: efter at have erkendt den potentielt undergravende kraft i al-Zubayrs bevægelse, forsøgte ʿAbd al-Malik at neutralisere denne trussel ved i stedet for at kvæle den snarere at tage hensyn til den, omfavne den og inkorporere den i en ny ideologi.&lt;ref&gt;Hoyland (2015), s. 536&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 3&lt;/ref&gt;

Det forholder sig så heldigt, at vi har en stenindskrift fra Ta'if, ikke så langt fra Mekka. Denne indskrift oplyser, at ''Masjid al-Harām'', det vil sige en helligdom for den &quot;sorte sten&quot;, blev opført i år 78 efter arabisk tidsregning, det vil sige omkring år 698. Dette opførselstidspunkt for kaba'en i Mekka passer perfekt med, at Abd al-Malik lod denne opføre kort efter sin sejr som led i sin udsoningspolitik over for al-Zubayrs tilhængere. Tidsmæssigt og begivenhedsmæssigt passer det derimod på ingen måde med den arabiske tradition, men det tvang araberne til senere at fremkomme med en &quot;forklaring&quot; på hvorfor, at Mekka var blevet det &quot;hellige&quot; sted.

Det er vigtigt, at læseren her forstår tingenes rette sammenhæng. Afgudsdyrkelsen af den &quot;sorte sten&quot; har intet som helst med judeo-nazaræerne at gøre, den repræsenterer en traditionel hedensk trosretning i Mellemøsten især hos nabatæerne. Overhovedet var det en udbredt skik at dyrke sten med et særligt udseende. Men ved at gøre sig selv til leder af denne trosretning havde Abd Allāh ibn al-Zubayr skabt et stort problem for Abd al-Malik, idet det truede med at sprænge den arabiske enhed, som han forsøgte at gennemføre under sig selv. For at forhindre en sprængning af enhedsbevægelsen måtte han indkorporere denne afgudsdyrkelse i sin egen ideologi, og det var hvad han gjorde, da han ophøjede Mekka til nyt helligdomscenter. Det bemærkes, at Muhammed som person stadig ikke eksisterede på denne tid, idet han først blev opfundet omkring et halvt århundrede senere, under abbassiderne. Da dette skete, måtte de også opfinde en begrundelse for Mekkas hellighed, og derfor - og kun derfor - blev hans (muhammeds) liv og virke henlagt til denne by! Og af samme grund blev mange af de oprindeligt hedenske (og en del jødiske) ritualer indkorporerede i den nye ideologi med dertil passende begrundelser. Således blev den &quot;sorte sten&quot; nu erklæret at være &quot;sendt ned fra himlen&quot;, hvilket skulle legitimere dens &quot;hellighed&quot;.

Det forholder sig så heldigt, at vi ad anden vej kan finde en bekræftelse af dette begivenhedsforløb. En noget senere tekst er ærkediakonen Georges historiske beretning om ''Patriarkerne af Aleksandria'', der dateres til år 717. Heri omtales også patriarken Benjamin (626-665), i hvis levetid araberne erobrede Egypten og de tilbageværende dele af det byzantinske mellemøstlige område. Georg begynder sin beretning om de arabiske erobringer med en drøm af Herakleios, som advarede ham: &quot;''Sandelig, en omskåret nation vil komme over jer, og de vil besejre jer, og de vil tage landet i besiddelse.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 38&lt;/ref&gt; I den fejlagtige tro, at drømmen advarede mod jøderne, beordrede Herakleios alle jøder og samaritanere i Romerriget at blive døbt. Fortællingen forklarer derefter hans fejl med følgende beretning om den arabiske bevægelses fremkomst: &quot;''Og efter et par dage fremstod der en mand blandt araberne, fra de sydlige egne, fra Mekka og omegn, ved navn Mhmd. Og han genoprettede afgudsdyrkernes kendskab til den ene Gud, så de sagde, at Mhmd var hans sendebud. Og hans nation var omskåret i kødet, ikke i loven, og de bad mod syd og orienterede sig mod et sted, de kalder Kabaen. Og han tog Damaskus og Syrien i besiddelse, og han krydsede Jordan(floden) og ødelagde det. Og Herren overgav romernes hær foran sig på grund af deres fordærvede tro og den ekskommunikation, der blev bragt imod dem, og på grund af kirkemødet i Khalcedon af de gamle fædre.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 38f&lt;/ref&gt;  

Umiddelbart kunne skildringen ligne en bekræftelse af den muhammedanske tradition, men der er tegn på en anden forklaring. Man må især hæfte sig ved dels, at de omtalte begivenheder ikke findes omtalt i den muhammedanske tradition, dels at de fandt sted langt fra Mekka og Medina i egne, som Muhammed ifølge traditionen aldrig har besøgt. Den omtalte hærleder, som bar samme tilnavn som datidens jødiske politisk-religiøse ledere, har altså intet med den muhammedanske profet at gøre. Men dertil kommer, at oplysningen om, at araberne nu bad i retning af Kabaen i Mekka utvivlsomt er korrekt; blot må man forstå, at forklaringen ''intet'' har med Muhammed at gøre men var en følge af en intern arabisk magtkamp mellem Abd al-Malik og Ibn al-Zubayr, som vi netop har set. Der kan i den forbindelse være grund til at nævne, at vi har en få årtier ældre kilde, Jacob af Edessa, dateret til tiden 684-708, hvori oplyses, at Muhājirūn, det vil sige araberne, bad i retning mod Ka'baen, som da var mod vest.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 203&lt;/ref&gt; Det betyder, at der i mellemtiden var indtruffet en begivenhed, som havde flyttet beliggenheden af denne helligdom, og vi tør nu fastslå, at denne begivenhed netop var magtkampen mellem Abd al-Malik og Ibn al-Zubayr. Men oplysningerne afspejler også en ny fase i den udvikling, som skulle ende i muhammedanismen.

Vi kan nu vende tilbage til det videre historiske forløb.

For tiden mellem 705 og 749 har vi en central kilde: Johannes af Damascus (ca. 730). Hans betydning understreges af, at hans far havde tjent som sekretær og økonomichef for hver af de tidlige umayyadiske kaliffer i deres hovedstad Damaskus, herunder Muʿāwiya, Yazīd, Muʿāwiya ibn Yazīd, Marwān ibn al-Ḥakam og ʿAbd al-Malik, og at han selv havde tjent som en højtstående finansiel embedsmand i den umayyadiske administration, før han blev præst og munk.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 212&lt;/ref&gt; Han skrev på græsk, hvilket er vigtigt, fordi han derved skrev med vokaler, hvilket manglede i datidens arabiske kilder. Et centralt tekststed lyder i oversættelse således:

&quot;''Der er også ismaelitternes kætteriske kult (threskeia), forløberen for Antikrist, som stadig hersker. Den stammer fra Ismael, som Abraham fik fra Hagar, derfor kaldes de hagaræere og ismaelitter. Og de kalder dem saracenere, da de blev [sendt bort] tomhændet af Sara (ek tes Sarras kenous); for det blev sagt til englen af Hagar: &quot;Sara har sendt mig tomhændet bort&quot; (jf. 1. Mosebog 21,10, 14).''

''Disse var altså afgudsdyrkere og tilbedere af morgenstjernen og Afrodite, som de faktisk kaldte Chabar på deres eget sprog, hvilket betyder &quot;stor&quot;. Så indtil Herakleios' tid var de rene afgudsdyrkere. Fra den tid og indtil nu optrådte en falsk profet iblandt dem med tilnavnet Mamed, som, efter at have stødt på Det Gamle og Det Nye Testamente og tilsyneladende på samme måde have samtalt med en ariansk munk, sammensatte sit egen kætteri. Og efter at have indsmigret sig hos folket ved at påstå, at han var from, spredte han rygter om et skriftsted (graphe) bragt ned til ham fra himlen. Så efter at have udarbejdet nogle latterlige doktriner i sin bog, overdrog han denne form for tilbedelse (til sebas) til dem.''&quot;&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 485f&lt;/ref&gt;

Det vigtigste at bemærke er, at lederen af denne kætterbevægelse klart benævnes ''Mamed'' på græsk og ikke &quot;muhammed&quot;. Dermed bortfalder enhver tvivl om forskellen mellem dem. Ligeledes bekræftes, at den kætterske bevægelse var inspireret af arianismen. Men læseren bør også bemærke, at bevægelsen på dette tidspunkt kaldes for &quot;hagaræere&quot;, det vil sige efterkommere af Hagar, og ''ikke'' kaldes hverken for muhammedanere, muslimer eller islamister, idet ingen af disse betegnelser eksisterede på denne tid. Og når man erindrer sig, at mange arabiske stammer med stor ihærdighed dyrkede den &quot;sorte sten&quot; og lignende, bliver det også forståeligt hvorfor, at de betegnes som &quot;afgudsdyrkere&quot;.

Omtrent fra samme tid men lidt tidligere stammer Jakob af Edessa tredje brev til Johannes Styliten fra omkring 708. Det omhandler forståelsen af Jesu person i jødisk, kristen og hagaræisk opfattelse og lyder i uddrag:

&quot;''..At Kristus er af Davids slægt, anerkendes af alle: det vil sige af jøderne såvel som af hagaræerne, såvel som af alle kristne, der bekender, at han fra menneskelig natur blev kød og blod. Således er dette, at Kristus i kødet er af Davids slægt (som tidligere blev skrevet af de hellige profeter), anerkendt og grundlæggende for dem alle: det vil sige af jøderne såvel som af hagarenerne såvel som af de kristne.''

''Jeg har sagt, at dette er grundlæggende for og bekendes af jøderne, selvom de benægter den sande Kristus, som virkelig kom.''

''Men om ham, som de venter på at blive åbenbaret, siger og bekræfter de på alle måder, at han er og vil være af Davids slægt. Således også hagaræerne. De ved ikke eller ønsker ikke at sige, at den sande Kristus, som kom, og som anerkendes af kristne, er Gud og Guds søn. ..''&quot;&lt;ref&gt;Penn (2015), s. 170f&lt;/ref&gt;

Tekststedet bekræfter den arianistiske fortolkning hos &quot;hagaræerne&quot;. Men bemærker, at han bruger netop ''denne'' betegnelse og ikke muhammedaner, islamist eller lignende. Dette bekræfter, at tydeligvis fandtes der ikke en sådan identitet eller selvforståelse på dette tidspunkt, endnu to menneskealdre efter den formodede profets død. Til sammenligning: på samme tidspunkt efter Jesu død var den kristne bevægelse allerede under stor spredning, og den blev snart efter omtalt i flere samtidige kilder.

Læseren vil af det foregående forhåbentlig have forstået, at Abd al-Malik spiller en afgørende rolle for muhammedanismens udvikling:&lt;/br&gt;
- det er under ham, at anti-trinitarianismen stadfæstes som integreret del af den nye ideologi&lt;/br&gt;
- det er under ham, at Jesus reduceres til en profet, ikke Guds søn&lt;/br&gt;
- det er under ham, at den &quot;sorte sten&quot; integreres i den nye ideologi&lt;/br&gt;
- det er under ham, at Mekka integreres i den nye ideologi&lt;/br&gt;
- det er under ham, at arabisk nationalisme stadfæstes som integreret del af den nye ideologi.&lt;/br&gt;
Af den oprindelige judeo-nazaræiske ideologi er der intet andet tilbage end, at Jerusalem fortsat anses som et helligt sted. Men grundlaget er et helt andet end oprindeligt: det er ikke længere stedet, hvor messias vil vende tilbage, i stedet bliver det stedet, hvor muhammed ifølge en langt senere tradition drager til himlen for at få at vide hvor mange gange, han dagligt skal bede. At denne rolle først er formuleret langt senere påvises af, at den ''ikke'' er nævnt på Klippemoskeen til trods for, at denne angiveligt ''netop'' blev opført for at mindes denne begivenhed.

Hidtil har man også ment, at Abd al-Malik stod bag opførelsen af Klippemoskeen, men der er nu rejst tvivl om dette. Klippemoskeen er blevet ombygget et utal af gange. Hvis det viser sig, at de ældste bevarede dele af denne går tilbage til hans tid, ville det være i overensstemmelse med hans politik. Hvis det er rigtigt, at den blev påbegyndt omkring 692, så viser det, at Abd al-Malik endnu på denne tid mente, at det religiøse center også i fremtiden ville ligge i Jerusalem, som judeo-nazaræerne havde ment, men blot få år efter måtte indstille sig på, at det blev flyttet til Mekka. Men Klippemoskeen promoverer som nævnt ''ikke'' et muhammedansk narrativ med der imod et ariansk narrativ vendt imod Konstantinopel ganske som hans mønter gør det.

==== Abbasidernes kalifat ====

Det er først efter abbasidernes magtovertagelse, det vil sige fra 749, at vi for alvor ser den nye antikristne ideologi udvikle sig. Det er nærliggende at spørge: hvorfor? Svaret ligger i ''magtens legitimitet''. Det nye styre havde behov for at markere sig i forhold til ummajadernes styre, og den nye ideologi blev et redskab for denne markering. De abbasidiske kaliffer hævdede at nedstamme fra Abbas ibn Abd al-Muttalib, angiveligt en af Muhammeds yngste onkler og af den samme Banu Hashim-klan. Abbasiderne hævdede således at være &quot;Muhammeds sande efterfølgere&quot; ved at erstatte Banu Umayyas umayyader i kraft af deres &quot;tættere blodslinje&quot; til &quot;Muhammed&quot;.&lt;ref&gt;Crone Og Hinds (1986), s. 80f&lt;/ref&gt;

Abbasiderne adskilte sig også fra umayyaderne ved at angribe deres moralske karakter og administration i almindelighed. Abbasideoprøret blev i vid udstrækning støttet af arabere, primært bosættere i oasebyen Merv (i Centralasien) samt den yemenitiske fraktion og deres &quot;''mawali''&quot;. Abbasiderne appellerede også til ikke-arabiske grupper, netop kendt som ''mawali'', som forblev uden for arabernes slægtskabsbaserede samfund og som blev opfattet som en lavere klasse inden for det umayyadiske imperium. Muhammed ibn 'Ali, et oldebarn af Abbas, begyndte at føre kampagne i Persien for at &quot;få magten tilbage til Muhammeds familie&quot;, hashemitterne, under Umar II's regeringstid.

Under Marwan II's regeringstid kulminerede denne modstand i Ibrahim al-Imams oprør, den fjerde i nedstamning fra Abbas. Støttet af provinsen Khorasan (i det østlige Iran), selvom guvernøren modsatte sig dem, og shia-muslimerne, opnåede han betydelig succes, men blev taget til fange i år 747 og døde, muligvis myrdet, i fængsel.

Baggrunden for magtskiftet lå i det foregående årti. I 740'erne befandt Umayyade-imperiet sig i en kritisk tilstand. En tronfølgekrise i 744 førte til den tredje Fitna&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 99&lt;/ref&gt;, som rasede i Mellemøsten i tre år. Allerede året efter indledte al-Dahhak ibn Qays al-Shaybani et kharijitisk oprør, der fortsatte indtil 746. Samtidig med dette brød et oprør ud som reaktion på Marwan II's beslutning om at flytte hovedstaden fra Damaskus til Harran, hvilket resulterede i Homs' ødelæggelse, ligeledes i 746. Det var først i 747, at Marwan II var i stand til at skabe ro i provinserne, men den abbasidiske revolution begyndte inden for få måneder. Nasr ibn Sayyar var blevet udnævnt til guvernør i Khorasan af Hisham ibn Abd al-Malik i 738. Han fastholdt sin position under hele tronfølgekrigen og blev efterfølgende bekræftet som guvernør af Marwan II.

Khorasans store størrelse og lave befolkningstæthed betød, at de arabiske beboere, både militære og civile, stort set levede uden for de garnisoner, der blev bygget under regimets spredning i Persien. Dette stod i kontrast til resten af Umayyade-provinserne, hvor araberne havde en tendens til at isolere sig i fæstninger for at undgå at interagere med lokalbefolkningen. Arabiske bosættere i Khorasan forlod deres traditionelle livsstil og bosatte sig blandt de indfødte iranske folk. Men mens blandede ægteskaber med ikke-arabere andre steder i imperiet blev frarådet eller endda forbudt, blev det langsomt almindeligt i det østlige Khorasan, og araberne begyndte at antage persisk påklædning, og efterhånden som også de to sprog påvirkede hinanden, blev de etniske barrierer gradvist eroderede.

Den 9. juni 747 indledte Abu Muslim, der rejste sig fra Khorasan, med succes et åbent oprør mod umayyadernes styre, som blev udført under det sorte banners tegn. Næsten 10.000 soldater var under Abu Muslims kommando, da fjendtlighederne officielt begyndte i Merv. General Qahtaba fulgte den flygtende guvernør Nasr ibn Sayyar vestpå og besejrede umayyaderne i slaget ved Gorgan, slaget ved Nahavand og endelig i slaget ved Karbala, alt sammen i år 748.

Ibrahim blev taget til fange af Marwan og dræbt. Striden blev taget op af Ibrahims bror Abdallah, kendt under navnet Abu al-'Abbas al-Saffah (''blodsudgyderen''), som besejrede umayyaderne i 750 i slaget nær Great Zab og efterfølgende blev udråbt til kalif. Efter dette nederlag flygtede Marwan til Egypten, hvor han efterfølgende blev dræbt. Resten af hans familie, bortset fra én mand, blev også elimineret.

Umiddelbart efter deres sejr sendte al-Saffah (regerede 750-754) sine styrker til Centralasien, hvor hans styrker kæmpede mod en militær ekspedition fra det kinesiske Tang-dynasti under slaget ved Talas. Al-Saffah fokuserede på at nedkæmpe adskillige oprør i Syrien og Mesopotamien. Byzantinerne udførte angreb under disse tidlige distraktioner.

En af de første store ændringer, der blev gennemført af abbasidisk styre, var at flytte kalifatets magtcentrum fra Syrien til Mesopotamien. Dette var tættere på abbasidernes persiske mawali-støttebase, og bevægelsen imødekom deres krav om reduceret arabisk dominans i imperiet. Der var dog endnu ikke valgt nogen endelig hovedstad. I disse tidlige abbasidiske år fungerede Kufa generelt som den administrative hovedstad, men kalifferne var skeptiske over for alidernes sympatier i byen og boede ikke altid her. I 752 byggede al-Saffah en ny by kaldet al-Hashimiyya på en usikker placering, sandsynligvis nær Kufa. Senere samme år flyttede han til Anbar, hvor han byggede en ny bosættelse til sine Khorasani-soldater og et palads til sig selv.

Det var al-Saffahs efterfølger, Abu Ja'far al-Mansur (regerede 754-775), der konsoliderede det abbasidiske styre efter at have overvundet interne udfordringer. Hans onkel, Abdallah ibn Ali, sejrherren over umayyaderne i slaget ved Zab, var den mest seriøse potentielle rival til lederskabet, og al-Mansur sendte Abu Muslim, den khorasaniske revolutionære kommandør, mod ham i 754. Efter at Abu Muslim havde besejret ham, vendte al-Mansur sig derefter mod at eliminere Abu Muslim selv. Han sørgede for at få ham arresteret og henrettet i 755.

På den vestlige grænse var abbasiderne ude af stand til at genvinde kontrol over det vestlige og centrale Maghreb, som umayyaderne havde mistet i 740'erne. Et medlem af det umayyadiske dynasti, Abd ar-Rahman, formåede at undslippe udrensningen af sin familie og etablerede et uafhængigt styre i ''al-Andalus'' (nutidens Spanien og Portugal) i 756 og grundlagde her det umayyadiske emirat Córdoba.

Som det vil forstås, havde abbasidernes magtovertagelse både etniske, kulturelle og ideologiske årsager. Det var naturligt, at man også ønskede at manifestere sig religiøst. Denne udvikling skete parallelt med, at den nye ideologi kom til at danne grundlag for en ny arabisk nationalitet. Abbasiderne var nødt til at &quot;overtage&quot; den arv, de havde, og &quot;omforme&quot; den til at tilpasse sig deres formål. Således overtog de judeo-nazaræernes tekster men lavede ændringer og tilføjelser til dem. Og de &quot;opfandt&quot; Muhammed som deres mytiske forfader og profet for at sikre sig et &quot;gidsel&quot;, der kunne &quot;legitimere&quot; kaliffernes handlinger i form af ''hadith''. Det er først fra denne tid, at den nye muhammedanske ideologi udvikling til fuldkommenhed dels med sin egen profet, Muhammed, dels med sit eget hellige sted, Mekka, dels med sit eget hellige skrift, koranen. Den nye ideologi blev også et redskab til at legitimere deres levevis, herunder deres hensynsløse intolerance, forfølgelse af og mord på alle, der kunne udgøre en trussel mod styret.

Her vil den kritisk tænkende læser stille spørgsmålet: hvorfor i alverden valgte abbassiderne Mekka til deres hellige sted, når stedet lå så langt fra deres kerneområde? Svaret er: Abd Allāh ibn al-Zubayr. Som tidligere nævnt skaffede han sig arabiske allierede, og de vigtigste af disse allierede var netop abbasiderne, som i øvrigt hadede ummayaderne. Netop fordi abbasidernes allierede, Abd Allāh ibn al-Zubayr, havde gjort Mekka til det nye hellige sted for den &quot;sorte sten&quot;, som var dyrket af alle de hedenske stammer, var det en flerdobbelt fordel at holde fast ved dette sted som det nye center for den fælles kult: dels på grund af alliancen, dels fordi det skaffede dem støtte blandt beduinerne, dels fordi at det var en torn i øjet på ummayaderne. Men det kunne de naturligvis ikke sige offentligt, så de opfandt en profet med tilhørende livshistorie for at legitimere denne beslutning.

Da abbassiderne kom til magten, skete der en voldsom vækst i embedsvæsenet i forhold til tidligere, og den økonomiske og militære ledelse blev holdt adskilt. Desuden opbyggede de et omfattende netværk af spioner for at centralt kunne holde opsyn med imperiet ulige dele. Imperiets stammemæssige sammensætning gjorde det tvingende nødvendigt at skabe et system, ''sharia'', der kunne forene denne historiske baggrund med en ny tid af handel også uden for Iran og som modsætning til det syriske kalifat.&lt;ref&gt;Crone (1980), s. 62&lt;/ref&gt; ''Sharia''-systemet blev en central del af den nye samfundsordning, men det forudsatte systemets legitimitet, og dette forudsatte igen henvisning til en legendarisk messias-skikkelse, som kunne fungere som begrundelse. Og samtidig kunne en sådan profet give styret en dynastisk legitimitet; dette sidste mislykkedes, og det er først fra denne tid, at konflikten mellem ''shia'' og ''sunni'' har splittet den arabiske verden. Allerede i 762 måtte Abu Ja'far al-Mansur nedkæmpe et oprør i Hejaz ledet af al-Nafs al-Zakiyya, en efterkommer af Ali ibn Abi Talib, hvis udfordring af abbasideres krav på lederskab var baseret på hans alidiske afstamning og dermed udgjorde en alvorlig politisk trussel. Han blev besejret af en abbasidisk hær ledet af Isa ibn Musa. Det var efter denne sejr i 762, at al-Mansur endelig etablerede en egentlig abbasidisk hovedstad, Bagdad – officielt kaldet ''Madinat al-Salam'' ('Fredens By') – beliggende ved Tigris-floden, nær den tidligere gamle hovedstad Ktesifon.

De senere år af efterfølgeren al-Ma'muns regeringstid er kendt for den såkaldte &quot;oversættelsesbevægelse&quot; (den statsstøttede oversættelse af videnskabelige og litterære værker fra antikken til arabisk) som var begyndt under hans forgængere, hvilken blev yderligere fremmet i denne periode, og al-Ma'mun rettede sin opmærksomhed mod antikke græske videnskabelige og filosofiske værker. I religiøs henseende støttede  han ''mu'tazilismen'', den rationalistiske skole inden for muhammedansk tankegang. Under dens indflydelse godkendte han officielt læren om koranens skabelse i 827. I 833 gik han videre og påtvang den med magt på ''ulama'', det vil sige de sunnimuslimske religiøse lærde. Denne kontroversielle politik, kendt som ''mihna'', blev dog opgivet i 848. I sidste ende mislykkedes denne politik og bidrog i stedet til fremkomsten af en ny, mere sammenhængende social klasse, hvis synspunkter og interesser ikke altid stemte overens med kaliffens.

Langt vigtigere er, at det er først fra denne tid, at vi møder de første skriftlige kilder, som ideologien lige siden har henvist til som sit autoritative grundlag.&lt;ref&gt;Shoemaker (2021), s. 3-6&lt;/ref&gt; Karakteristisk nok stammer ''ingen'' af disse kilder fra den arabiske halvø. I stedet finder vi dem langt mod nord, især i Centralasien. Der vil være grund til at vende tilbage til deres problematiske karakter senere hen. På dette sted er det blot nødvendigt at sige, at det naturligvis måtte være omtvistet, når folk langt fra begivenhederne i tid og sted blev gjort til autoritative kilder. Løsningen var at henvise til enten ældre (men nu naturligvis tabte) kilder eller til &quot;nyfundne&quot; åbenbaringer af profeten som grundlag for deres legitimitet, Og den gang som senere var det såkaldte &quot;skriftkloge&quot; forfattere, der stod bag &quot;rekonstruktionen&quot; af muhammedanismens ældste historie. Det var en effektiv måde at forhindre andre i at bestride deres &quot;forskningsresultater&quot;. Og dette var siden tilfældet helt op til begyndelsen af 1970-erne.

Forsøgene på at skabe en enhedsstat baseret på en fælles pseudo-religiøs ideologi mislykkedes imidlertid, og snart begyndte en fragmentering af imperiet. Regionale ledere, kaliffer, kom og gik. Oprør og magtkampe brød ud for et godt ord. I 870'erne blev Egypten autonom under Ahmad ibn Tulun og hans efterfølgere, selvom disse formelt fortsatte med at anerkende kaliffen og at sende tributter til Bagdad. I 909 gik Nordafrika tabt til det fatimidiske dynasti, en isma'ili shia-muslimsk sekt, der mente at kunne spore sine rødder tilbage til Muhammeds datter Fatima. Fatimiderne tog kontrol over Ifriqiya fra aghlabiderne og erobrede til sidst Egypten i 969, hvor de etablerede deres hovedstad, Kairo, nær Fustat. Ved slutningen af ​​århundredet var de en af ​​de største politiske og ideologiske udfordringer for sunni-muslimerne og abbasiderne, idet de bestred abbasiderne som den muhannedanske ummahs autoritet. Udfordringen fra det fatimidiske kalifat sluttede først med deres fald i det 12. århundrede.

Det kan måske undre, at muhammedanismen overhovedet kunne overleve under disse borgerkrigslignende tilstande, men forklaringen skal blandt andet søges i, at de stridende parter alle søgte legitimitet netop i den fælles pseudo-religiøse ideologi, som imperiet var bygget på. Mens de skiftende herskere blev udfordrede indbyrdes, skete noget lignende ikke med den grundlæggende ideologi. Netop derfor kunne den overleve, omend ikke ganske uantastet. Som vi senere skal se, udviklede der sig i stedet ulige versioner af ideologien, der hver for sig støttede sig på deres egen version af det &quot;hellige&quot; skrift, som skulle legitimere dem.&lt;ref&gt;Crone Og Hinds (1986), s. 40f&lt;/ref&gt;

==== Sammenfatning ====

Hvorledes skal begivenhedsforløbet nu fortolkes? Et forløbigt svar kunne lyde således: i første halvdel af det første årtusinde vandt kristendommen stadig større udbredelse, herunder i østlige egne. Men allerede tidligt optrådte der sprækker i de ulige kristne gruppers fortolkning af Kristus. Mens den vestlige byzantinske kirke fastholdt treenigheden, Jesus som Guds søn og korsfæstelsen, så blev disse fornægtet især af den syriske kirke, hvor arianismen vandt frem. Denne splittelse blev stadig mere uddybet.

For den østlige kirke mindede helgendyrkelse og dyrkelsen af Jesus som Guds søn alt for meget om regulær afgudsdyrkelse. Flere ledende kristne personligheder i den østlige kirke tog afstand herfra, og splittelsen i de kristne kirkesamfund blev efterhånden både reel og uovervindelig.

Så indtrådte de fordrevne judeo-nazaræiske jøder fra Edessa på scenen. De så en fordel i at forene sig med de østlige kristne sekter for at opnå deres mål: befrielsen af Jerusalem og genopbygningen af templet. Men deres erobring af Jerusalem førte ikke til den forventede genkomst af messias, og hele bevægelsen blev derved truet af indre splittelse. I denne situation greb Abd al-Malik initiativet, promoverede sin egen arianisme, lagde i stigende grad afstand til jøderne og andre kristne og omdannede hele bevægelsen til en arabisk nationalistisk og imperialistisk bevægelse.

Da første dette var sket, fik den omdannede bevægelse sin egen dynamik: imperialismen udad til fortsatte, og for at holde sammen på bevægelsens medlemmer blev arabiske traditioner indkorporerede i dens selvforståelse, herunder traditionelle hedenske skikke. Bevægelsens nye centrum blev flyttet fra Jerusalem til Mekka. Med abbasidernes magtovertagelse blev det afgørende politisk at lægge afstand til ummajaderne. Man opfandt sin egen profet og sammenskrev sin egen &quot;hellige tekst&quot; som et modstykke til jødiske og kristne profeter og hellige tekster.

På intet tidspunkt frem til omkring 750 ser vi spor af nogen ny trosretning. I stedet ser vi en vedvarende magtkamp med rødder i 4. århundrede mellem zoroastracisme, byzantinsk ortodoks kristendom og de østlige (syriske) kirker der var rodfæstede i arianisme og nestorianisme. Personerne skifter, men trosretningerne forbliver de samme. Den eneste forandring er, at de østlige kirker åbenlyst vinder frem på bekostning af de traditionelt fremherskende trosretninger, til dels støttet af en midlertidig opbakning fra en særlig gruppe af jøder: judeo-nazaræerne. Det er først efter, at denne alliance bryder sammen, at vi ser en helt ny udvikling finde sted. Men det er sigende, at i hele forløbet glimrer den vestlige del af den arabiske halvø, medregnet Mekka og Medina, stort set ved sit fravær.

Dette billede bekræftes af muhammedanismen selv: denne er fraværende i kilderne frem til midten af 700-tallet men optræder så i stigende grad, dette gælder således alle de tidligste fremstillinger af muhammeds liv og hans udsagn. Sigende nok stammer disse ikke fra Hijaz-området men fra Centralasien og Mesopotamien, der udgjorde den nye ideologis kerneområder.

Først senere blev der opført en moske lige over for den kristne kirke men højere i terrænet for at markere, at beduinerne nu var blevet herrer over Jerusalem. Angiveligt blev moskeen opført på det sted, hvor Muhammed drog op til himlen for at blive pålagt at bede 5 gange daglig, men indskriptionerne i moskeen fortæller ''intet'' om denne begivenhed.

=== &lt;big&gt;Muhammed og Mahmed&lt;/big&gt; ===

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at Muhammed nærmest glimrer ved sit fravær i skildringen af muhammedanismens ældste historie. Men er der ingen kilder til belysning af Muhammeds rolle? Svaret er: både nej og ja.

Sagen er, at vi har en række ikke-arabiske kilder, som belyser 500- og 600-tallets politiske udvikling i Mellemøsten. Flere af disse kilder taler om en &quot;profet&quot; og om &quot;MHMD&quot;, hvilket kan oversættes til &quot;Mahmed&quot;, idet datidens arabiske skrift ikke havde vokaler. Der findes et tekstfragment på græsk og arabisk hvor ordet oversættes fra arabisk til &quot;Maamet&quot; på græsk.&lt;ref&gt;offentliggjort på hjemmesiden ''Islamic Awareness'' som &quot;Egyptian National Library Inv. No. 61&lt;/ref&gt; Islamister mener, at der hermed refereres til Muhammed, mens kritiske historikere peger på, at &quot;Mahmed&quot; er en titel, ''ikke'' et navn, og at det betyder &quot;den salvede&quot; eller &quot;den velsignede&quot;, begge betegnelser velkendte i omtaler af Jesus.

Studier af ordets historie viser, at &quot;Mahmed&quot; først optræder i ugaritisk ca. 1.400 f.Kr. Det blev senere optaget i hebraisk og optræder 11 gange i Gamle Testamente, blandt andet i ''Højsangen'' vers 5:16. Ordet blev også brugt af flere tidlige kristne om Jesus, således af Sankt Ambrosius (i 4. århundrede), Gregor af Elvira (døde i 392 e.Kr.), Sankt Johannes Cassian (360-435 e.Kr.), Augustin (396-430 e.Kr.) og Apponius (midten af 7. århundrede e.Kr.). Titlen kendes også i jødiske indskrifter, således på en stenindskrift fra Bi'r Ḥima Najrån (nu i Yemen) i teksten &quot;rb-Hd b-mhmd&quot;, hvilket kan oversættes &quot;af jødernes leder, MHMD&quot;. Mahmed betegnede for de kristne messias, der skulle vende tilbage, og for jøderne en messias, der endnu ikke var kommet.

Hvordan kan vi afgøre hvilken fortolkning, der er den rigtige? Svaret er: vi må se på tid og sted for de forhold, som omtales i kilderne. I det følgende vil de fleste relevante kildesteder blive gennemgået.

Men inden da må jeg forklare, hvorfor jeg forkaster &quot;arabiske&quot; kilder. Muhammed blev født i 570 og døde i 632. Ind imellem levede han i Mekka og Medina ifølge den muhammedanske tradition. Men hvad er egentlig kildegrundlaget for denne tradition? Vi har to typer af kilder: ''sira'', det vil sige biografier om Muhammed, og ''hadith'', det vil sige nedskrivninger af hans udsagn. Dertil kan føjes ''tafsir'', der dog rettelig er kommentarer til koranen, og ''tahrikh'', der omhandler menneskehedens historie.

Den første biografi blev angiveligt skrevet af Ibn ishaq. Han døde i 765 eller 133 år efter Muhammeds død. Det er alt for sent for, at han kan være vidne til noget som helst, og hvad værre er: hans biografi er ikke overleveret i nogen form! Det eneste, vi har fra ham, er angiveligt senere gengivelser af Ibn Hisham, som &quot;overtog&quot; noget fra ham (2% ifølge traditionen) men forkastede meget mere (98%).&lt;ref&gt;&quot;Jay introduces 2 New Findings proving Muhammad never Existed!&quot; (''PfanderFilms'')&lt;/ref&gt; Vi aner ikke, om det er troværdigt eller om det er totalt omskrevet. Som om det ikke var galt nok, døde Ibn Hisham først 833, og en anden biograf, Al Waqidi, døde 835. Det vil sige, at begge døde over 200 år efter Muhammeds angivelige død. Ibn Hisham blev født i Damaskus og levede i Basra og Cairo, tusind kilometer fra Mekka og Medina! For at gøre situationen endnu værre er heller ikke Ibn Hishams biografi bevaret. Man skal helt frem til Heinrich Ferdinand Wustenfeld (1808-1899), som skrev sin biografi mellem 1858 og 1860 baseret på tekster fra Fez i Marokko, fire tyske byer samt London for at finde den &quot;biografi&quot; som nu anses som den &quot;officielle&quot;!

Arabisk tradition henviser til ''sahaba'', det vil sige øjenvidner, og til ''tabi'un'', det vil sige dem der talte med øjenvidner til Muhammed og hans liv. Men fra hvornår kendes disse beretninger? Svaret er:&lt;/br&gt;
- Muwatta ibn Malik (kendes fra et kun delvist bevaret dokument dateret ca. 890 e.Kr., komplet først fra 1030 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Sahifa Hamman B. Munabbih (kendes fra 12. århundrede)&lt;/br&gt;
- Musnad ibn Handal (kendes fra 13. århundrede)&lt;/br&gt;
- Musanaf Abdul Razzaq (kendes fra 13. århundrede)&lt;/br&gt;
- Musnad al-Tayalisi (kendes fra 13. århundrede)&lt;/br&gt;
- Abi Shaybah (kendes fra 13. århundrede).&lt;/br&gt;
Dette betyder ikke, at der ikke kan have eksisteret personer tidligere i historien, men vi har ingen beviser for det, og vi aner ikke i hvilken udstrækning, deres eventuelle beskrivelser er blevet forandrede ved deres eventuelle afskrivning til de nu kendte versioner. Med hensyn til Wustenfeld så baserede han sin biografi på dokumenter, der nu dateres til 1063 (hvoraf han endda kun brugte en fjerdedel og forkastede resten), 1278, 1324, 1331, 1420 og 1589. Hans levnedsbeskrivelse er ikke mere troværdig, men det er stadig den officielle version af &quot;Muhammeds liv&quot;.

Ikke stort bedre er situationen når vi taler om ''hadith''. Officielt findes seks sådanne samlinger:&lt;/br&gt;
- Sahih Bukhari (døde angiveligt 870 men kendes først fra 14.-15. århundrede)&lt;/br&gt;
- Sahih Muslim (døde angiveligt 875 men kendes først fra 14. århundrede)&lt;/br&gt;
- At-Tirmidhi (døde angiveligt 884 men kendes først fra 14. århundrede)&lt;/br&gt;
- Ibn Majah (døde angiveligt 887 men kendes først fra 13. århundrede)&lt;/br&gt;
- Abu Dawud (døde angiveligt 899 men kendes først fra 11. århundrede)&lt;/br&gt;
- An Nisa'i (døde angiveligt 915 men kendes først fra 12. århundrede).&lt;/br&gt;
Der er således et stort problem: heller ikke disse er bevarede i de originale versioner. Vi kender dem først fra versioner, der er skrevet langt senere, i 11.-15. århundrede. De er blevet &quot;tilbagedaterede&quot; til de pågældende personer, men vi har intet grundlag for at afgøre troværdigheden af disse &quot;tilbageføringer&quot;. 

Ser vi på ''tafsir'' og ''tahrikh'', så der de skrevet af Al Tabari, der døde i 923. Men den &quot;redigerede&quot; udgave af Al Tabari, som nu anvendes, blev først sammenskrevet af Michael Jan De Goeje, en professor i arabisk ved Leiden Universitet i Nederlandene 1879-1901 og kendt som &quot;Leiden-udgaven&quot;. Som om det ikke var galt nok, levede Al Bukhari i Bukhara i Centralasien og Al Tabari i Tabaristan i Iran, flere tusinde kilometer væk. De er abbassidernes skribenter. Det korte af det lange er, at disse ''hadith'', ''tafsir'' og ''tahrikh'' ingen værdi har for forståelsen af Muhammeds liv og gerninger, hvis han da overhovedet har eksisteret. Vi må gå til andre kilder.

Det betyder, at der er tale om flere hundrede år yngre traditioner, der er blevet &quot;tilbageførte&quot; i tid for at give dem større troværdighed. De er blevet konstruerede, fordi man på dette tidspunkt fandt det nødvendigt og i hvert fald ønskeligt at kunne henvise til dokumenter, der kunne bestyrke det narrativ, som man ønskede fremmet.

For god ordens skyld bør tilføjes, at navnet &quot;Mahmet&quot; (''ikke'' Muhammed) første gang introduceres af Abd Al-Malik, som døde i 692, 60 år efter Muhammeds formodede død. Men er &quot;Mahmet&quot; overhovedet Muhammed? Nej. &quot;Mahmet&quot; er en titel, et tilnavn, ikke et fornavn. Først Abbassiderne, der kom til magten i 749, introducerer Muhammed som personnavn.

==== Muhammed i koranen ====

Forskere har peget på, at Muhammed er forbløffende fraværende i koranen. Der kan kun peges på fire mulige tilfælde, hvor han ''måske'' er omtalt, men ikke direkte ved navn. I stedet bruges udtryk som &quot;den hyldede&quot; og &quot;den udvalgte&quot;, og i tre af de fire tilfælde er der åbenbart ikke tale om Muhammed men snarere om Jesus. Til sammenligning kan nævnes, at Moses omtales 136 gange i koranen, Abraham 79 gange og Farao 74 gange. På den anden side bruges udtryk som &quot;Allahs sendebud&quot; omkring 300 gange og &quot;profet&quot; 43 gange&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 2&lt;/ref&gt;, men det er mere end tvivlsomt, om der i nogen af disse tilfælde er tale om Muhammed.

Et eksempel kan belyse problemet. Således siges det i koranen, at &quot;Muhammed er alene et sendebud. Sendebud har eksisteret før ham&quot; (surah 3:144). Et andet sted i koranen, hedder det: &quot;Messias, søn af Maria, var alene et sendebud. Sendebud har eksisteret før ham&quot; (surah 5:75). Det er nærliggende at antage, at der i begge tilfælde er tale om samme person, og denne person må være Jesus, eftersom dette netop var arianismens traditionelle opfattelse.

==== Doctrina Iacobi ====

Den tidligste bevarede tekst, der formodes omtale  Muhammed, er en græsk beretning om en dialog, der angiveligt fandt sted i juli 634 i det romersk kontrollerede Nordafrika i forbindelse med imperiets tvungne konvertering af nordafrikanske jøder i 632. Teksten med titlen ''Doctrina Iacobi nuper Baptizati'' menes at være skrevet meget kort efter de begivenheder, den beskriver, hvilket synes at være påkrævet af dens ønske om at adressere det specifikke spørgsmål om den tvungne dåb i 632, samt af henvisninger til samtidige politiske begivenheder, der antyder et tidspunkt lige efter de første arabiske angreb på Romerriget. Tekstens forfatter er angiveligt Josef, som er en af ​​deltagerne i dialogen, men dens centrale person er Jakob, en jødisk købmand fra Palæstina, der for nylig var blevet tvunget til dåb under en dårligt timet forretningsrejse til Afrika.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 20&lt;/ref&gt; Det relevante tekststed lyder således:

&quot;''Justus svarede og sagde: &quot;Du taler sandelig sandt, og dette er den store frelse: at tro på Kristus. For jeg bekender dig, mester Jakob, den fulde sandhed. Min broder Abraham skrev til mig, at en falsk profet er trådt frem. Abraham skriver: 'Da [Sergius] kandidaten blev dræbt af saracenerne, var jeg i Cæsarea, og jeg sejlede med skib til Sykamina. Og de sagde: &quot;Kandidaten er blevet dræbt,&quot; og vi jøder var overlykkelige. Og de sagde: &quot;En profet er trådt frem, som kommer med saracenerne, og han prædiker den salvedes ankomst, som er at komme, Messias.” Og da jeg ankom til Sykamina, besøgte jeg en gammel mand, som var lærd i skrifterne, og jeg sagde til ham: &quot;Hvad kan du fortælle mig om profeten, der er kommet frem sammen med saracenerne?&quot; Og han sagde til mig med en stønnen: &quot;Han er falsk, for profeter kommer ikke med sværd og stridsvogn. Sandelig, de ting, der sættes i gang i dag, er anarkistiske gerninger, og jeg frygter, at den første Kristus, der kom, som de kristne tilbeder, på en eller anden måde var den, der blev sendt af Gud, og i stedet for ham vil vi modtage Antikrist. Sandelig, sagde Esajas, at vi jøder vil have et bedraget og forhærdet hjerte, indtil hele jorden er ødelagt. Men gå, mester Abraham, og find ud af noget om denne profet, der er kommet frem.” Og da jeg, Abraham, undersøgte det grundigt, hørte jeg fra dem, der havde mødt ham, at man ikke finder nogen sandhed i den såkaldte profet, kun udgydelse af menneskeblod. Faktisk siger han, at han har nøglerne til paradiset, hvilket er umuligt.’ Disse ting har min broder Abraham skrevet fra Østen.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 22f&lt;/ref&gt;

Der er en række ting at bemærke omkring dette tekststed. Det nævner en ny profet men ikke hans navn. For det andet, at profeten hævder &quot;nøglerne til Paradis&quot;, hvilket er en henvisning til Matthæus-evangeliet 16:19, altså en ''kristen'' bibelsk tekst. Desuden siges, at han talte aramæisk. Og endelig taler han om en ''kommende'' Messias. Alle disse ting udelukker, at der kan være tale om Muhammed. Læg dertil, at der ingen henvisninger er til Mekka eller koranen, hvilket man kunne forvente i forbindelse med en muhammedansk prædikant.

==== Jakob af Edessa ====

Blandt de forholdsvis tidlige tekststeder må også nævnes Jakob af Edessa, hvis ''Kronologiske Optegnelser'' dateres til år 691/692. Desværre er meget af denne krønike gået tabt: kun en række uddrag er bevaret i et enkelt manuskript fra det tiende eller ellevte århundrede. Blandt de manglende afsnit er Jakobs beretning om begivenheder fra 631 til 692, det år han skrev krøniken. Normalt ville dette betydeligt begrænse tekstens værdi til at vurdere datoen for Muhammeds død, da den afbrydes lige før den traditionelle dato for hans død i 632. Ikke desto mindre er vi i dette tilfælde begunstiget af en sjælden og heldig fejl i Jakobs kronologi. Ifølge Jakobs diagrammer begyndte &quot;''arabernes første konge, Mhmt, at regere i syv år i 620/621''&quot;. Syv år senere registrerer diagrammet i 627/628 begyndelsen af ​​Abū Bakrs regeringstid som arabernes anden konge, som varede i to år og syv måneder. Dette placerer naturligvis Mhmts død i 627/628, fire til fem år før den traditionelle dato. Jakobs &quot;fejl&quot; i kronologien her er bemærkelsesværdig. Ikke desto mindre giver en liste over kaliffer udarbejdet mellem 705 og 715 de samme datoer for Mhmts &quot;regeringstid&quot;, måske efter at have fulgt Jakobs diagrammer.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 37&lt;/ref&gt;

Alt, hvad vi har bevaret fra Jakob om muhammedanismen (eller snarere dennes forgænger), er meddelelserne om, at &quot;''Mhmt drog ned for at handle til landene Palæstina, Arabien og Syrien Fønikien''&quot;, at &quot;''tayyiyernes rige, dem vi kalder tayyiye, begyndte, da Heraklios, romernes konge, var i sit ellevte år, og Khusrau, persernes konge, var i sit enogtredivte år''&quot; (620-21), samt at &quot;''araberne begyndte at udføre plyndringstogter i Palæstina.''&quot;&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 165&lt;/ref&gt;

Der findes tre mulige forklaringer: ''enten'' at Jakob er blevet fejlinformeret ''eller'' at han har mistorstået de oplysninger, som han har modtaget, ''eller'' at den Mhmt, som han omtaler, ''ikke'' er den samme som i den arabiske traditions Muhammed. Meget taler for, at det sidste er tilfældet.  

Jakob af Edessa er også kilde til belysning af et andet vigtigt spørgsmål: retningen for bøn. Da han blev stillet spørgsmålet om, hvorfor jøderne beder mod syd, gav han følgende svar:

&quot;''Dit spørgsmål er forgæves... for det er ikke mod syd, at jøderne beder, og det gør hagaristerne (mhaggriiye) heller ikke. Jøderne, der bor i Egypten, og også hagaristerne der, som jeg så med mine egne øjne og nu vil drage afsted til dig, bad mod øst, og gør det stadig, begge folk - jøderne mod Jerusalem og hagaristerne mod Ka'baen. Og de jøder, der er syd for Jerusalem, beder mod nord; og dem i Babels land, i Hira og i Bașra, beder mod vest. Og også de hagarister, der er der, beder mod vest, mod Ka'baen; og dem, der er syd for Ka'baen, beder mod nord, mod det sted. Så ud fra alt dette, der er blevet sagt, er det tydeligt, at det ikke er mod syd, at jøderne og hagaristerne her i Syriens egne beder, men mod Jerusalem eller Ka'baen, deres forfædres steder, der tilhører deres folk.''&quot;&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 565&lt;/ref&gt; Man bemærker, at han anvender udtrykket &quot;hagarister&quot; om araberne, det vil sige efterkommere af Hagar, Abrahams konkubine. Formuleringen om retningen for bøn taler for, at der henvises til Petra eller til Jerusalem, men ''ikke'' til Mekka. Men hæfter sig ved, at Jakob udtrykkeligt nævner Ka'baen men netop ikke Mekka som det hellige sted.

==== Ad Annum 705 ====

Det kan her indskydes, at denne oplysning stemmer overens med en anonym kort krønike, der oplyser:
&quot;''AD ANNUM 705: En rapport med information om arabernes rige, og hvor mange konger der var fra dem, og hvor meget territorium hver af dem havde efter sin forgænger, før han døde.''&lt;/br&gt;
''Mhmt kom til jorden i 932 af Alexander, søn af Philip den Makedonske (620-21); derefter regerede han i 7 år.''&lt;/br&gt;
''Derefter regerede Abu Bakr efter ham i 2 år.''&lt;/br&gt;
''Og efter ham regerede 'Umur i 12 år.''&lt;/br&gt;
''Og efter ham regerede 'Uthman i 12 år, og de var uden en leder under krigen ved Şiffin (Şefē) i 5½ år.''&lt;/br&gt;
''Derefter regerede Ma'wiya i 20 år.''&lt;/br&gt;
''Og efter ham regerede Īzīd, søn af Ma'wiya, i 3½ år.''&lt;/br&gt; 
{I margenen: ''og efter Īzīd i et år var de uden en leder''}&lt;/br&gt;
''Og efter ham regerede 'Abdūlmalik i 21 år.''&lt;/br&gt;
''Og efter ham tog hans søn Walīd magten i 1017, i begyndelsen af ​​første Tishrīn (oktober 705).''&quot;&lt;/br&gt;
Dette tekststed stammer fra et manuskript først fra 9. århundrede og er således flere hundrede år yngre end den kongerækken, som angives.&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 394&lt;/ref&gt; Det bør imidlertid bemærkes, at den her anførte Mhmt eller Muhammeds regerinstid modsvarer den for Iyas ibn Qabisah al-Ta'i, lahkmidernes tidligere konge, der netop på denne tid blev leder af oprørshæren, hvilket i det mindste i denne sammenhæng kunne bestyrke Iyas som &quot;Muhammeds&quot; rette navn.

==== To spanske krøniker ====

I de tidligste år af muhammedansk styre i Spanien blev to latinske krøniker, den Byzantinsk-arabiske Krønike fra 741 og den Spanske Krønike fra 754, skrevet næsten samtidigt. Disse er de eneste overlevede latinske historiske værker, der er skrevet i løbet af de mange århundreder af muhammedansk herredømme i det sydlige Spanien. Selvom der er betydelige forskelle mellem de to krøniker, har de begge tilsyneladende trukket på en fælles kilde til det meste af deres information om muhammedanismens historie.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 40&lt;/ref&gt;

Den ''Byzantinsk-arabiske Krønike'' giver følgende oplysninger om de arabiske erobringer: &quot;''Da en meget talrig mængde saracenere havde samlet sig, invaderede de provinserne Syrien, Arabien og Mesopotamien, mens én ved navn Mahmet havde lederskabet over dem. Født af en yderst ædel stamme af dette folk, var han en meget klog mand og en forudseer af mange fremtidige begivenheder.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 42f&lt;/ref&gt;

Efter en kort beskrivelse af erobringen af ​​Syrien-Palæstina, nævner krøniken Mahmets død og hans efterfølger ved Abū Bakr, som fortsatte erobringerne: &quot;''Da Mahmet, den tidligere nævnte leder af saracenerne, havde afsluttet 10 års ledelsestid, nåede han slutningen af ​​sit liv. [Han er] den, som de holder i så høj agtelse og ærbødighed indtil denne dag, at de erklærer ham for apostel og profet i alle deres ritualer og skrifter. I hans sted valgte de Abū Bakr fra saracenerne (som hans forgænger også opstod fra). Han organiserede en massiv kampagne mod perserne, som ødelagde byer og landsbyer, og han erobrede mange af deres fæstningsværker.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 43&lt;/ref&gt;

Kilden nævner også &quot;Macca&quot;, der angives at være &quot;Abrahams hjem&quot; ifølge arabernes overlevering og som beliggende mellem &quot;kaldæernes Ur&quot; og &quot;Carrhæ i Mesopotamien&quot;. Det omtalte &quot;Ur&quot; er formodentlig Edessa, og Carrhæ er Carra, der ligger sydøst for Edessa. Dermed placeres &quot;Macca&quot; i samme område som i den jødiske tradition og altså langt mod nord og ''ikke'' i Hijaz.

Den lidt yngre kilde, den ''Spanske Krønike'', dateres som nævnt til 754.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 41&lt;/ref&gt; Heri findes et afsnit om det, der netegnes som saracenernes oprør, og som i det relevante uddrag lyder: &quot;''Saracenerne gjorde oprør i 618, kejser Herakleios' syvende år, og tilegnede sig Syrien, Arabien og Mesopotamien, mere gennem list end gennem deres leder Mammets magt, og de ødelagde de omkringliggende provinser, ikke så meget ved åbne angreb som ved hemmelige indtrængen. Således, ved hjælp af list og bedrag snarere end magt, opildnede de alle imperiets grænsebyer og gjorde til sidst åbent oprør, hvor de rystede åget af deres hals. I 618, Herakleios' syvende år, invaderede krigerne kongeriget, som de med magt tilegnede sig med mange og forskellige konsekvenser.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 45&lt;/ref&gt;

Også her benævnes hærlederen Mahmet (fejlagtigt stavet ''Mammet'' i den originale latinske tekst). I et senere afsnit hedder det: &quot;&quot;''Da Mammet havde fuldført sit tiende år, besteg Abū Bakr, fra hans egen stamme, tronen, og han iværksatte også store angreb mod romernes og persernes magt.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 45&lt;/ref&gt; Dette strider imod den muhammedanske tradition: Ifølge Ibn Isḥāqs beretning døde Muhammed i 632 i Medina og var ikke involveret i erobringen af ​​Syrien-Palæstina. Enten må hans beretning være forkert, eller også er Mahmet en anden end Muhammed. Meget tyder på det sidste. Der kan især være grund til at påpege, at det omtalte &quot;Arabien&quot; ''ikke'' er den arabiske halvø men Edessa-området, som lå (og ligger i) det sydlige Tyrkiet. Atter er der ''ingen'' forbindelse med Hijaz-området.

==== Sammenfaldende navneliste ====

De fem nævnte kilder synes således alle at henvise til den samme herskerliste, og der kan heller ikke være megen tvivl om, at det er den samme tradition, som er overtaget i det muhammedanske narrativ. Man kunne måske tilføje Sebeos som endnu en kilde, men han nævner ikke Abu Bakr men derimod Umar som efterfølger efter Mahmed.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 201&lt;/ref&gt; Det er muligt, at Sebeos var ufyldestgørende informeret, men hvis Abu Bakr kun var en lokal stammeleder, kan det også være forklaring på, at han ikke nævnes som leder af en panarabisk, muhammedansk bevægelse. Hvorom alting er: som det fremgår, er begivenheder og personer totalt fejlplacerede til Mekka og Medina, hvorimod de historiske personer åbenlyst levede betydeligt længere mod nord. Og der er et andet problem: Muhammedansk tradition vil vide, at Muhammed blev efterfulgt af Abu Bakr, Umar, Uthman og Ali som kaliffer. Ikke desto mindre eksisterer der ''ikke en eneste'' mønt fra tiden 630-661 med noget af disse navne. Ej heller klippeindskrifter fra denne tidsperiode nævner nogen af dem. Det betyder, at der er en markant modsætning mellem et narrativ i visse skriftlige kilder og hvad der faktisk kan bevises ad anden vej.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 56&lt;/ref&gt;

==== Første shahada ====

Første gang vi støder på et navn, som vi kender ad anden vej, er Muawiyah (661-680 e.Kr.) i Damaskus, som lader præge mønter - men de har alle kristne kors, og først hans mønt fra 663 bærer navnet &quot;MHMD&quot;, hvilket tydeligvis en henvisning til Kristus. Alle ummajader var kristne. Først under Abd al-Malik støder vi på mønter, der afspejler arianisme: de kristne kors forsvinder fra mønterne, og efter hans sejr over Byzans udgiver han en mønt, hvor han holder et sværd. Først på en mønt fra 693 møder vi første gang &quot;shahada&quot;: &quot;der er ingen gud uden Gud, og MHMD er hans budbringer&quot;. Dette er en arianistisk trosbekendelse vendt mod Byzans, det er (endnu) ikke udtryk for nogen muhammedansk trosretning. Denne optræder først under abbasiderne. Man kan derfor ikke sige, at kilderne på nogen måde understøtter det muhammedanske narrativ. Situationen krævede, at man overvandt dette problem.

==== Et nyt narrativ tager form ====

Af stor betydning for forståelsen af tiden er også Theophilus af Edessa, som skrev en krønike omkring år 750, altså omkring 120 år efter Muhammeds formodede død. Det relevante tekststed lyder i oversættelse således: &quot;''Derfor begyndte denne Muhammed, mens han var ung, at drage op og ned fra sin by Yathrib til Palæstina for at købe og sælge. Og mens han var beskæftiget i denne region, mødte han troen på én Gud, og det var tiltalende for hans øjne. Og da han vendte tilbage til sin stammes folk, fremlagde han denne tro for dem, og da han overtalte nogle få, fulgte de ham. Og samtidig priste han også Palæstinas lands herligheder for dem og sagde, at &quot;På grund af troen på den ene Gud er et så godt og frugtbart land blevet givet dem.&quot; Og han tilføjede: &quot;Hvis I vil lytte til mig, vil Gud også give jer et smukt land, der flyder med mælk og honning.&quot; Og da han ville bevise sit ord, ledte han en gruppe af dem, der var lydige mod ham, og han begyndte at drage op og plyndre Palæstina, tage fanger og plyndre. Og han vendte tilbage, lastet [med bytte] og uskadt, og han overholdt ikke sit løfte til dem.''&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 49&lt;/ref&gt;

''Da kærlighed til ejendele driver sådan adfærd til at blive en vane, begyndte de konstant at gå ud og komme tilbage for at plyndre. Og da de, der endnu ikke fulgte ham, så dem, der havde underkastet sig ham, blive velhavende med en overflod af rigdomme, blev de draget til hans tjeneste uden tvang. Og da mændene, der fulgte ham, efter disse [togter], blev talrige og udgjorde en stor styrke, [gik han ikke længere ud, men] tillod dem at plyndre, mens han sad i ære i Yathrib, hans by. Og da de var blevet sendt ud, var det ikke nok for dem kun at blive i Palæstina, men de drog meget længere væk, dræbte åbenlyst, tog fanger, hærgede og plyndrede. Og selv dette var ikke nok for dem, men de tvang dem til at betale tribut og gjorde dem til slaver. Således voksede de sig gradvist stærke og spredte sig, og de blev så magtfulde, at de underlagde sig næsten hele romerernes land og persernes rige under deres autoritet.''&quot;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 50&lt;/ref&gt;

Der er et par ting at bemærke til dette tekststed. For det første møder vi nu den tradition, som er overlevet hos muhammedanerne. Tydeligvis har man behov for at forklare, hvordan begivenheder, der fandt sted langt mod nord, alligevel blev styret af Muhammed, selv om han befandt sig langt mod syd i Yathrib (Medina). Vi ser her første trin i den udvikling, som skabte et nyt narrativ. Der kan i denne forbindelse være grund til at nævne, at abbassiderne kom til magten netop i år 749 og efter de kristne ummajader. Men samtidig ser vi en inspiration fra jødiske tekster med formuleringen &quot;et smukt land, der flyder med mælk og honning&quot;. Det er som taget ud af fx. Anden Mosebog kapitel 33 vers 3. 

Til illustration af, at traditionen med Muhammed er baseret på en myte, kan nævnes A'isha og Fatima. A'isha er ifølge muhammedansk tradition hans hustru, og Fatima er hans datter. Men i virkeligheden stammer de fra jødisk tradition. Formålet med at indføre dem var utvivlsomt at forbinde Muhammed med Ismael. I 1. Mosebog 21:21 oplyses, at Ismael fik en egyptisk hustru. Langt senere, i 4. århundrede, oplyses i ''Targum Yerushalmi'' (også kaldet ''Targum Pseudo Jonathan''), det vil sige en jødisk-aramæisk fortolkning af den hebraiske Torah-tekst, at &quot;Adisha&quot; (i 9. århundrede er navnet ændret til &quot;Ayeshah&quot;) og Fatima var navnene på Ismaels to hustruer. Det krævede forståeligt nok tid at gennemføre en sådan omfortolkning.

Men hvem var så den historiske person bag den mytiske &quot;Muhammed&quot;? Vi har grund til at tro, at det rettelig var Umar, som var den første leder af den nye bevægelse. Hvis man tør tro, at der bag traditionen gemmer sig en historisk virkelighed, som blot er blevet forvansket, får man følgende billede: forud for ham fandtes Abu Bakr, som var leder af Bakr-stammen i Irak. Umar optræder i en senere tradition dels hos alewitterne, dels hos den byzantinske kejser Leo III. Begge disse steder optræder den samme treenighed med marginale navneforskelle: først Umar (Muhammed), så (Ali) Abu Turab og endelig Salmon al-Farsi (eller Salmon Perseren). Disse tre nævnes som forfattere af et nyt helligt skrift i midten af 600-tallet.&lt;ref&gt;Hoyland (1997), s. 500&lt;/ref&gt; Umar vides at have haft to tilnavne: ''ibn al-Khattāb'' (&quot;Bogens søn&quot;) og ''al-Farooq'' (&quot;frelseren&quot;). Om hans efterfølger Uthman ved vi intet, mens Ali er kendt som emir af Hira. Det bemærkes, at centeret for bevægelsen fortsat ligger i Mesopotamien og Lakhmidernes gamle hovedstad, ''ikke'' i Mekka og Medina. Umar gjorde netop det, som Muhammed tillægges at have gjort: skabte en hellig tekst, men det skete i en ganske anden sammenhæng end den, som traditionen vil vide.

==== Indførelsen af ''hadith'' om Muhammeds liv og gerninger ====

Det er nærliggende at stille spørgsmålet hvilken rolle, Muhammed egentlig indtager i muhammedansk ideologi. Han nævnes som profet, der modtager åbenbaringer, og dermed legitimerer han en formel sidestilling af den nye ideologi med jødedommen og kristendommen. Men han har også en anden rolle: at ''legitimere'' skiftende herskeres opførsel.

I denne sammenhæng er det nødvendigt at vende tilbage til det muhammedanske begreb ''hadith'', en samling af traditioner, der indeholder profeten Muhammeds udsagn, som sammen med beretninger om hans daglige gerninger (''sunna'') udgør den vigtigste kilde til vejledning for muhammedanere ved siden af koranen. Disse ''hadith'' kendes først fra 9. århundrede, det vil sige 2-300 år efter, at Muhammed skulle have levet.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 4&lt;/ref&gt; Man kan sammenligne ''hadith'' med de 4 evangelier i Det nye Testamente. Men hvor disse er skrevet dels af Jesu egne disciple, dels af folk som havde oplysningerne direkte fra disse disciple, så er muhammedanske ''hadith'' at sammenligne med rene myter. Og nok så vigtigt: netop fordi disse ''hadith'' blev anvendt som rettesnore for et godt liv blandt de troende, begyndte man at producere sådanne ''hadith'' i enhver tænkelig og utænkelig situation, når befolkningen havde brug for rettesnore for, hvordan de burde opføre sig. Situationen blev med tiden så grel, at de forskellige ''hadith'' kunne modsige hinanden. Således klagede Muhammad ibn Shihab al-Zuhri, som døde i 741, at på hans tid &quot;tvang emirerne folk til at skrive ''hadith''&quot;.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 4 note 19&lt;/ref&gt; Også kaliffen al-Mahdi (775-785) blev kendt for at fabrikere ''hadith''&quot;.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 4 note 20&lt;/ref&gt; Nogle gange blev de opfundet for at støtte en partifraktion over for andre. Følgen var den uundgåelige, at der opstod total forvirring. Som tiden gik, blev nogle af disse ''hadith'' imidlertid udgivet i samlinger beregnede på praktisk brug. I praksis betød de, at præsteskabet tillige kunne indtage en rolle som dommere i tvister eller når usikkerhed om afgørelser ellers meldte sig. Og for de egentlige herskere kunne de altid henvise til denne eller hin ''hadith'' for at begrunde og forsvare deres handlemåde.

Inden, at vi går videre med spørgsmålet om personen bag profeten, må det derfor være rigtigt at spørge hvorfor, at han optræder i traditionen. Hvad er hans funktion, hans rolle? Svaret er for mig klart og entydigt: hans egentlige rolle er at legitimere langt senere magtshaveres politik og deres &quot;ret&quot; til magten. Antallet af hans &quot;åbenbaringer&quot; blev efterhånden så stort, at selv de mest troende måtte indrømme, at der var tale om forfalskninger. Nogle har sagt det direkte. Men deril kommer, at en &quot;profet&quot; er selve grundlaget for ideologien på samme måde som Jesus er grundlaget for Kristendommen, Zarathustra er grundlaget for zoroastracismen og Moses med flere er grundlaget for jødedommen.

==== Den historiske Muhammed ====

Gennemgangen af de ret mange kilder, der omtaler &quot;Mahmed&quot; i 600- og 700-tallet, viser entydigt, at den pågældende person altid optræder langt mod nord flere hundrede eller tusinde kilometer fra Mekka, og at han er engageret i imperialistisk virksomhed, begge dele i strid med den muhammedanske tradition om en profet i Mekka. I flere tilfælde er han en anakronisme, idet han omtales som levende efter sin officielle død ifølge traditionen. Disse forhold viser tydeligt, at der ikke kan være tale om den person, som traditionen omtaler, og ingen af kilderne kan derfor bruges som bevis på, at en profet af dette navn nogensinde har levet. Til gengæld passer den ''historiske'' person smukt ind i den faktiske historiske udvikling i Mellemøsten, som vi skal se.

Hvordan blev Umar til Muhammed? For at forstå dette må vi gå tilbage til erobringen af Jerusalem. I forbindelse hermed står også erobringen af Gaza. En byzantinsk historisk tradition fortæller i den forbindelse at Umar krævede, at 60 soldater skulle afsværge deres tro på Jesus Christus som messias, hvilket de nægtede, hvorfor de blev dræbt og siden blev kendt som de 60 martyrer fra Gaza. Dette rejser spørgsmålet: hvorfor blev de krævet at afsværge Jesus, og hvem ville stille et sådant krav? Det kan ikke være muhammedanere, for de anerkender Jesus som profet. Det kan naturligvis heller ikke være kristne, for alle kristne anerkender Jesus som messias. Det kan heller ikke være hedninge, for de er ligeglade så længe, at folk accepterer kongen som statsoverhoved og betaler sin skat; det gælder blandt andre de persiske ledere. De eneste, som udtrykkeligt nægter at anerkende Jesus som profet og messias, er jøder eller tilhørende en jødisk sekt. Seddukæerne tilhørte netop en jødisk sekt.

Hos Sophronius hører vi, at Umar havde nået Bethlehem og at han som kirkeligt overhoved overdrager Jerusalem til Umar. Derpå inviterer Sophronius Umar til at bede sammen med ham ved den hellige grav. Fra et digt skrevet af Sophronius ved vi, at der er tale om den oprindelige kaba (kube) i Jerusalem, som siden blev ombygget flere gange. Men Umar takkede nej og forlangte, at det skulle være en &quot;muhammedansk&quot; helligdom. Umar rådfører sig med Kab al Ahbar, en jøde, og i fællesskab beslutter de at genopføre det jødiske tempel på Tempelbjerget. Kab al Ahbar havde været sammen med Nehemiah Ben Hushiel, da hans styrker var i Jerusalem 20 år tidligere, hvor de havde indledt genopbygningen af templet. Så i stedet for at bede i gravkirken går de til Tempelbjerget, og ifølge Sophronius bygger de en &quot;masjid&quot; (sikkert en moske). Så dør Sophronius i 638.

Men så sker der noget bemærkelsesværdigt: samme år (638) udnævner Umar en ny patriark for kirken i Jerusalem hentet fra den ortodokse østlige kirke, kaldet Abraham den Første og af den armenske ortodokse kirke, en monofysit. Vi ser her en tolerance over for kristne, som Umar blot få år tidligere hensynsløst havde henrettet. Men der er stadig ingen tolerance over for den vestlige byzantinske (romerske) kirke.

Kort efter overtaler en Johannes af Seder Umar til at lade Bibelen oversætte til arabisk. Og da Umar senere møder den koptiske pave Benjamin af Aleksandria, ligeledes en monofysit, kalder han ham for den mest hellige af Guds mænd. Det er mildest talt forbløffende. Hvad er årsagen?

Ifølge en bevaret arabisk tradition skal Umar have fundet sin søster, som læste vers fra koranen (rettelig fra Mikra det vil sige Bibelen) skrevet på et kæbeben fra et får. Han blev da så vred, a han tog kæbebenet og slog sin søster så hårdt med det, at der gik hul på hendes hoved. Hun døde. Så besluttede han at undersøge, hvad der stod skrevet på kæbebenet, for det var skrevet på et sprog, som han ikke forstod. Da han erfarede det storslåede og guddommelige i teksten, fortrød han sin handling og konverterede til sin søsters religion som kompensation for mordet på søsteren. I arabisk tradition konverterer han til muhammedanismen men i en historisk sammenhæng var det rettelig til kristendommen.

Vi ser her Umar gennemgå en personlig udvikling fra total uforsonethed til tolerance og endda til beundring af monofysitisk kristendom. Et vidnesbyrd om denne udvikling er en mønt dateret til 640-erne, der viser en mand med et kors samt navnet &quot;Muhammed&quot;, utvivlsom den ældste brug af dette navn. Dette tyder på, at Umar åbenbart konverterede til kristendommen og i den forbindelse antog et nyt navn. Navnet Muhammed er ''kristent''. I jødisk tradition (Ezekiel 24:16, 24:21 og 24:25) betyder ordet &quot;værdsat&quot; og henviser til templet, som det sted, hvor alt værdsat opbevares. I kristen tradition får udtrykket en anden mening: Jesu legeme (Johannesevangeliet 2:21). Navnet Muhammed betyder således &quot;tempel&quot; svarende til &quot;kristen&quot;.

Kort efter bliver Umar åbenbart dræbt, sikkert fordi han var konverteret til kristendommen.

Der findes tre muligheder angående Muhammed:&lt;/br&gt;
- enten er han en historisk person således, som muhammedanisterne mener&lt;/br&gt;
- eller han er en historisk person, hvis livshistorie er blevet forvansket til ukendelighed&lt;/br&gt;
- eller der har aldrig nogensinde eksisteret nogen sådan person.&lt;/br&gt;

På grundlag af ovenstående gennemgang må det være tilladt at slutte, at det er den midterste af de foreslåede muligheder, der er den rigtige: der har eksisteret en historisk person, mens hans livshistorie er frit opfundet og hans egentlige navn, Umar, er blevet glemt til fordel for hans nye navn. Denne historiske person har aldrig været i Mekka, og intet i samtidige kilder tyder på, at han har haft nogen &quot;åbenbaringer&quot;. Men Umar har været den ene af tre forfattere til et nyt helligt skrift, der først i en senere tradition er blevet til Muhammeds åbenbaringer.

==== Konklusioner om Muhammed ====

Her vil den kritiske læser stille spørgsmålet: måske at det er rigtigt, at den historiske person hed Umar og at muhammed oprindelig kun var et antaget navn, men hvordan kan vi sige med sikkerhed, at denne person ikke er den samme som i muhammedansk tradidion? Svaret er: i ''placeringen'' af person og 600-tallets begivenheder. Umar erobrede Jerusalem, det gjorde Muhammed aldrig. Umar nedskrev et helligt skrift, Muhammed var analfabet. Sådan kan man blive ved.

Men hvem var så den &quot;mahmed&quot;, som vi støder på i de samtidige kilder? Det enkle svar er: han var på een gang den åndelige og den militære leder af &quot;de troendes samfund&quot;. Det var en titel, som blev flyttet fra den ene leder til den næste i en uafbrudt række af sådanne ledere. Det er forklaringen på, at vi støder på sådanne ledere længe efter, at muhammedanismens imaginære person &quot;Muhammed&quot; for længst skulle være død. Det må her tilføjes, at betegnelsen &quot;mahmed&quot; blev anvendt om de jødiske eksilarker, det vil sige jødernes ledere under deres tid i eksil.

Hvis man læser de anførte kildetekster kritisk, så tegner der sig et interessant billede: de tidlige tekster tyder på, at der oprindelig var et &quot;nordligt narrativ&quot; for den nye bevægelses fremkomst mellem 640 og 750, mens et nyt &quot;sydligt narrativ&quot; først omkring 750 bliver det fremherskende, det vil sige netop på samme tid, hvor abassiderne kommer til magten, og personen Muhammed bliver nu markant fremhævet. Det bør tilføjes, at &quot;Tayyi&quot; på persisk blev omdannet til &quot;Tajik&quot; som i vore dages Tajikistan. Ordet minder om arabisk &quot;tājir&quot;, der betyder &quot;købmand&quot;, og det er muligt, at hele myten om Muhammed som købmand stammer herfra. Politisk gav dette nye sydlige narrativ de nye maghavere en række fordele:&lt;/br&gt;
- den persiske oprindelse kunne skjules&lt;/br&gt;
- koranens lån fra jødiske og kristne tekster kunne fortrænges&lt;/br&gt;
- hele historien bliver ny med en profet, som får sine visioner fra en engel, og&lt;/br&gt;
- hele historien legitimerer arabere som folk og nation baseret på en egen trosretning i lighed med jøder.&lt;/br&gt;
Kort sagt: &quot;Muhammed&quot; er blevet ''et politisk redskab'' omformet for at legitimere det nye styre og lægge afstand til det forudgående styre. Navnet er lånt fra en oprindelig titel for bl.a. Jesus, men først blev titel og person adskilt, siden blev titlen overdraget en ny &quot;person&quot;.

De slutninger, man tør drage af ovenstående, er disse:&lt;/br&gt;
- tidlige kilder ikke blot imødegår den standardiserede muhammedanske tradition men understøtter udviklingen fra et overvejende historisk narrativ til et nyere overvejende mytepræget narrativ&lt;/br&gt;
- muhammedanismen begyndte øjensynligt i nord, fortrinsvis i Irak, Syrien og Jordan&lt;/br&gt;
- Muhammeds biografi er en fiktion skruet sammen over en historisk person, Mahmet (eller rettere: Umar), hvis livshistorie åbenbart er helt anderledes end Muhammeds, der blandt andet hviler på traditioner &quot;lånt&quot; fra Moses og Jesus&lt;/br&gt; 
- den historiske Mahmet, som den muhammedanske myte bygger på, har øjensynligt intet med koranen at gøre. Ingen af de nævnte kildesteder omtaler eksistensen af et sådant helligt skrift. Men Umar, hvis han er den historiske person bag navnet, var i det mindste ''medforfatter'' til et helligt skrift.

=== &lt;big&gt;Mekka - en luftspejling&lt;/big&gt; ===
Byen Mekka i Saudi-Arabien spiller en central rolle i det muhammedanske narrativ: det var i Mekka, at Muhammed levede det meste af sit liv, og det var angiveligt også med udgangspunkt i denne by, at muhammedanismen bredte sig. Pseudohistoriske kort over muhammedanismens udvikling viser typisk, at indtil år 632 (det vil sige indtil Muhammeds formodede død) omfattede denne trosretning hele den arabiske halvø, at fra 632 til 656 bredte den sig nordpå til dels Mesopotamien og store dele af Persien, dels til Palæstina, Egypten og i Nordafrika så langt mod vest som til Tripolitanien, mens den under ummajaderne nåede Indien og Centralasien i øst og den iberiske halvø (Spanien og Portugal) i vest. 

Enhver kan forstå, at hvis dette officielle narrativ falder til jorden, så falder også hele den muhammedanske selvforståelse. Hvis fx. den nye trosretning startede længere mod nord og bredte sig sydover i stedet for omvendt, så undergraver dette både Muhammeds og Mekkas rolle i det officielle narrativ.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kapitel 6&lt;/ref&gt; I sidste ende vil det undergrave Mekkas rolle for udøvere af den muhammedanske trosretning.

Men Mekkas betydning rækker endnu videre. Muhammedanere hævder, at Mekka er verdens ældste by. At det var her, at Adam og Eva endte, da de blev smidt ud af Edens Have (surah 7:24). At det var her, Abraham boede (surah 21:51-71). At Mekka var et handelscentrum på Muhammeds tid. At Mekka havde plantevækst og dyreliv, herunder kvæg (surah 4:119), korn, druer, granatæbler og oliventræer (surah 6:99 og 141, suhah 16, surah 80) og at mellem 70 og 300 profeter er begravede her. Ikke desto mindre har man til dato ikke dokumenteret en eneste grav for nogen profet i byen. Al-Bukhari omtaler Mekka som et sted med vandløb i en dal omgivet af bjerge med agre, græsgange og træer. Det bemærkes, at disse påstande enten hviler direkte på udsagn i koranen eller på teorier afledte heraf. Men intet i disse beskrivelser passer på Mekka, derimod kan både Petra og Jerusalem opfylde disse beskrivelser, hvilket taler for, at det er en af disse byer, der i virkeligheden er tale om.

Hvordan forholder det sig nu med Mekka og koranen? Svaret er, at Mekka - angiveligt den vigtigste lokalitet i muhammedanismen - kun er nævnt een gang i koranen (surah 48:24). Og ser vi på hvilke folk, Muhammed angiveligt havde kontakt med ''ifølge koranen'', så bliver det meget værre: &quot;Az&quot; (bibelsk: Uz) nævnes 23 gange, &quot;Thamud&quot; (nabatæerne) nævnes 24 gange og &quot;midianiterne&quot; nævnes 7 gange. Men hvor levede disse mennesker? Svaret er: på den østlige side af Aqaba-bugten (øst for Sinai-halvøen), næsten et tusind kilometer mod nord i forhold til, hvor Mekka ligger. Det er utænkeligt, at Muhammed foretog sådanne rejser, når alt, hvad vi ellers hører om ham, foregår i Mekka og Medina. Dette indebærer, at ''hvis'' der bag disse beretninger i koranen gemmer sig minder om en historisk person, så har han ''ikke'' levet i Mekka! Jeg erindrer her om, at Muhammed angiveligt tilhørte den arabiske stamme Quraysh. Denne stammes hjemsted var i Syrien ved Latakia på Middelhavskysten, hvor de som omtalt havde karavanestationen el-Qurashiye. Denne beliggenhed svarer bedre til, at Jerusalem eller Petra har været hjemsted for den historiske &quot;muhammed&quot;.

Det grundlæggende problem ved Mekkas formodede rolle kan udtrykkes i to ord: intet vand. Uden vand er der ingen plantevækst. Uden plantevækst er der intet husdyrhold. Uden planter og dyr ingen mennesker. Uden mennesker ingen bosættelse. Uden bosættelse ingen by. Uden en by ingen civilisation. Uden civilisation ingen skriftlige kilder. Uden kilder ingen beviser for de begivenheder, som henlægges til Mekka. Uden Mekka er grundlaget for muhammedanismen bortfaldet. Så enkelt er det. Og ikke blot selve stedet men også dets omgivelser var uegnede til landbrug, selv kvægavl.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 159&lt;/ref&gt; 

Her vil troende muhammedaner måske pege på zumzum-brønden i Mekka. Det er ubestrideligt, at der er et brøndhul. Det er lige så ubestrideligt, at der går store vandrør ind og ud af brøndhullet, men hvor går de hen? Svaret er, at de i første omgang går til 11 enorme vandtanke. Det er disse vandtanke, der &quot;forsyner&quot; brønden med det vand, som pilgrimme drikker. Men vandrørene går videre, til 27 gigantiske afsaltningsanlæg i Jedda, som leverer vandet til vandtankene. Disse anlæg skyldes hverken Muhammed eller Allah men de stedlige myndigheder, som påbegyndte deres anlæg i 1928, det vil sige i skrivende stund for mindre end hundrede år siden. Disse store anlæg er lavet af det amerikanske selskab ''Bechtel''. Så meget om Mekkas vandforsyning.

Egentlig kunne man stoppe her, men forskerne har undersøgt Mekkas historie, og det vil være synd og skam ikke at omtale deres forskningsresultater.

Spørgsmålet om Mekkas eksistens i 6. og 7. århundrede, det vil sige i Muhammeds formodede levetid, kan inddeles i følgende emner:&lt;/br&gt; 
- de arkæologiske beviser&lt;/br&gt;
- omtale i ''samtidige'' skriftlige kilder, herunder koranen&lt;/br&gt;
- Mekkas rolle som handelscenter&lt;/br&gt;
- Mekkas rolle som religiøst center&lt;/br&gt;
- spørgsmålet om muhammedanismen bredte sig fra syd mod nord eller omvendt&lt;/br&gt;
- spørgsmålet om de begivenheder, som muhammedanismen henlægger til Mekka, fandt sted der eller andetsteds.&lt;/br&gt;
- spørgsmålet om de såkaldte bedenichers retning i den formodede tidligste muhammedanske tid.&lt;/br&gt;
Disse delemner er delvist overlappende.

Kan vi indirekte sandsynliggøre, at Muhammed faktisk levede, for eksempel ved at bevise, at Mekka eksisterede? Svaret er: nej, tværtimod. Intet tyder på, at Mekka eksisterede på den tid, da Muhammed formodes at have levet.

==== Ingen arkæologiske spor ====

Lad os starte med det mest grundlæggende: omfattende arkæologiske undersøgelser i Mekka har vist, at der ''ingen'' bebyggelse fandtes i Mekka i Muhammeds formodede levetid.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 16&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lindstedt (2018), s. 160&lt;/ref&gt; De bygninger, som tidligere er blevet udpegede til at være Muhammeds hjem eller på anden måde forbundne med myten om ham, er nu blevet nedrevne for at forhindre en nøjere datering og undersøgelse. Man skulle tro, at hvis Mekka virkelig var det sted, hvor Muhammed og andre levede, så ville man ''bevare'' sådanne steder, men nej. I sig selv er fraværet af alle arkæologiske levn efter en bebyggelse på stedet naturligvis ikke et endeligt afgørende bevis, men sammen med de øvrige beviser kan kendsgerningen bidrage til at tegne et entydigt billede.

Det ældste arkæologiske levn i Mekka er et ottomansk fort dateret til ''efter'' 1299 e.Kr., da ottomanerne kom til magten.

Senere muhammedanske traditioner omtaler stedet som havende en frodig bevoksning, men jordbundsanalyser foretaget i Mekka har vist, at der ingen bevoksning har været i 3000 år! Tydeligvis er traditionen forkert.

==== Ingen skriftlige kilder ====

I 1987 satte Patricia Crone sig for at undersøge ''samtlige skriftlige kilder'' i tiden fra 1. til 7. århundrede fra området. Hun havde særlige forudsætninger herfor, idet hun læste og kunne forstå 15 samtidige og nu uddøde sprog fra det mellemøstlige område. Hun gennemgik samtlige kilder, som hun kunne finde, og konstaterede, at før 741 nævnes navnet &quot;Mekka&quot; overhovedet ikke i nogen skriftlig kilde&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 134&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 114&lt;/ref&gt;, heller ikke på stenindskrifter.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 125&lt;/ref&gt; Det vil sige, at der ingen by af dette navn eksisterede på den tid, da Muhammed angiveligt skulle have levet (570-632). Senere er man blevet opmærksom på, at det &quot;Mekka&quot;, som omtales i krøniken, øjensynligt lå i det sydlige Tyrkiet, så end ikke denne kilde er bevis på, at Mekka ''i Hijaz'' eksisterede. Den kan her i forbifarten nævnes, at Ptolemæus, der skrev sin ''Geografi'' i det 2. århundrede, heller ikke nævner Mekka, men nok en lang række andre bebyggelser, fx. Najran, Ta'if, Khaybar, Petra, Ma'rib, Gaza, Sana'a og Yathrib (Medina). Tilsvarende for persiske, byzantinske, babylonske, nabatæiske og andre kilder: ''ingen'' af dem omtaler Mekka. Et engelsk mundheld siger, at &quot;fravær af bevis er ikke bevis for ikke-eksistens&quot; (&quot;the absence of evidence is not evidence of absence&quot;), men dette princip lader sig tydeligvis ikke anvende her. Mekka er den ''eneste'' betydelige by, som mangler i de datidige kilder, og selv mindre betydelige steder ''er'' omtalt. Det kan ikke være tilfældigt.  

Men hvad så med koranen? Læser man koranen nærmere, viser det sig, at beskrivelsen af &quot;det hellige sted&quot; heri passer på Petra men ''ikke'' på Mekka. Dette tyder på, at traditionen med Mekka først er blevet til i begyndelsen af 700-tallet. Ifølge en ''arabisk'' indskrift i Taif nær Mekka blev opførelsen af helligdommen først begyndt i 697, ''5-8 år efter'' at kapa'aen blev flyttet fra Jerusalem til Mekka (år 78 ifølge mushammedansk tidsregning).

Dan Gibson har peget på, at &quot;intet landkort før 900 e.Kr. nævner Mekka overhovedet&quot;.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 14&lt;/ref&gt; Det siger sig selv, at det er påfaldende, hvis byen faktisk eksisterede, ikke mindst fordi mange selv meget små oasebebyggelser faktisk findes angivne på disse kort.

==== Intet handelscenter ====

I et forsøg på at &quot;bevise&quot; Mekkas eksistens og betydning som handelsby udviklede W. Montgomery Ward i 1960-erne en såkaldt &quot;handelscenter&quot;-teori gående ud på, at Mekka i 600-tallet havde spillet en hovedrolle i Mellemøstens handel. Han hævdede, at handelen oprindeligt var gået fra Indien op igennem Den persiske Bugt til Basra og varerne her omladet til karavaner, som havde foretaget den forholdsvis korte rejse til Middelhavets kyst, hvorfra varerne blev udskibet til Europa. Men denne handelsrute var blevet forstyrret, da der udbrød krig mellem det persiske rige og det byzantinske imperium. Følgelig blev rejsen nu flyttet syd om den arabiske halvø til Aden i Yemen, hvor varerne blev omladet til karavaner og fragtet op langs den vestarabiske højderyg til Gaza, hvorfra varerne kunne udskibes. Mekka skulle have været et stoppested undervejs for disse karavaner og dermed et handelscenter. Teorien blev senere forsvaret af Mikhail D. Bukharin.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 15&lt;/ref&gt; Der er imidlertid adskillige problemer ved denne teori.

Selve handelen foregik ikke ad karavaneruter (hvilket var en meget langsommelig og dyr fragtform sammenlignet med sejlads) således, som teorien formoder, men ad søvejen, ikke mindst via Det røde Hav, hvor der var talrige havne og handelspladser på den vestlige, afrikanske side men derimod ikke på den østlige, den arabiske side.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 24&lt;/ref&gt; Vi kan endda sætte navn på de afrikanske havnebyer: Assab (dokumenteret fra 246 f.Kr.) og Adulis (79 e.Kr.) ligger i Eritrea, Suakin (170 e.Kr.) ligger i Sudan, Berenice (275 f.Kr.) og Safaga (282 f.Kr.) ligger i Egypten. Disse havnebyer ligger med omtrent samme indbyrdes afstand: en dagssejlads. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at de alle er vel dokumenterede allerede før Muhammeds formodede levetid. Mekka havde hverken træ eller skibe, og heller ingen havn af betydning.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 5&lt;/ref&gt; Hvad så med Jedda? Jedda er Mekkas havneby. Men Jedda blev først etableret ''efter'', at Mekka blev beboet. Vi har ingen spor efter nogen havn der op til og med det 8. århundrede! Det må retfærdigvis siges, at Yanbu, Yathribs (Medinas) havneby er dokumenteret, men det understreger blot, at fraværet af Mekka i kilderne ikke er en tilfældighed.

Mekka lå heller ikke direkte på karavaneruten, men repræsenterer en omvej på over hundrede kilometer.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 7&lt;/ref&gt; Ikke nok med det: Mekka lå i en lavning, og der var en stejl skråning på omkring tusind meter mellem karavaneruten på toppen af den vestarabiske højderyg og lavningen, hvor Mekka ligger. Desuden var der 65 stoppesteder på ruten, så det var på ingen måde givet, at Mekka overhovedet ville være et stoppested, snarere tværtimod.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 6&lt;/ref&gt;

En nøjere undersøgelse af samtlige krydderier, der har været formodet handlet i Mekka, viser, at nogle af dem var gået af mode eller kunne skaffes internt i den græsk-romerske verden, andre kan meget vel fortsat være blevet importeret, men i så fald utvivlsomt ad søvejen. Yderligere to krydderier blev alene anskaffet fra Østafrika. To krydderier, som moderne forskere mener er blevet eksporteret af araberne, har sandsynligvis aldrig indgået i handlen. Ét krydderi er af problematisk identitet, og to andre kan slet ikke identificeres. Ikke ét eneste er forbundet med Mekkas handel i kilderne.&quot;&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 51&lt;/ref&gt; Bedre står det ikke til med varer fra Indien eller Østafrika eller andre luksusvarer.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 72-83&lt;/ref&gt; Mekka havde heller ingen egne produkter at tilbyde andre.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 87-108&lt;/ref&gt;

Men der er yderligere et ''tidmæssigt'' problem: den rolle, som arabere tidligere havde spillet i karavanehandelen var på Muhammeds formodede levetid for længst gået tabt først til grækere og senere til etiopiere.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 41&lt;/ref&gt; Det rige sydligste Arabien (Yemen) var kommet under etiopisk kontrol først i  det fjerde århundrede e.Kr. og igen i 525.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 42&lt;/ref&gt; Det betyder, at historien om Muhammed som købmand åbenbart hviler på en myte.

Også Mekkas formodede handelspartnere har vist sig at være en myte.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 109-132&lt;/ref&gt; Der er ingen omtale hverken i græske, latinske, syriske, aramæiske, koptiske eller andre ikke-arabiske kilder. Købmænd fra Mekka optræder end ikke som mellemmænd i datidens fjernhandel.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 134&lt;/ref&gt;

Hvor fortvivlende Mekkas handelsmæssige situation var, kan illustreres af det følgende: indbyggerne har måttet indføre alle deres fødevarer, og formodentlig også foder, for ikke at nævne hjælpemidler til garvning. Nogle af disse forsyninger, især frugt, kom fra nabobyen Ta'if, men mennesket lever ikke kun af frugt, og dyr gør det endnu mindre, og andre fødevarer måtte importeres længere væk fra. Men fødevarer indført langvejs fra må have været dyre, og korn transporteret med karavane fra Syrien i en afstand af omkring otte hundrede mil må have været utroligt dyrt. Vi ved, at det, som Medina, der lå omkring to hundrede mil nord for Mekka, importerede fra det sydlige Syrien, udtrykkeligt siges at have været luksusvarer, som kun de rige havde råd til. Hvordan kunne indbyggerne så generelt have råd til det? Med andre ord: hvordan kunne de handle i Syrien fra et sted, der ikke blot lå langt væk, men også blottet for mad og andre værdier, som mennesker og andre dyr generelt har brug for?
Standardsvaret på dette spørgsmål var, at Mekka var en helligdom, som tiltrak pilgrimme.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 160&lt;/ref&gt; Dette svar kan imidlertid kun have gyldighed efter, at den sorte sten blev flyttet dertil.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 172, 192&lt;/ref&gt; Og det er ikke noget fyldestgørende svar: hvordan kunne man mætte de mange pilgrimme oveni den stedlige befolkning? Svaret blæser i vinden.

==== Intet landbrug i Mekka ====

De resultater, som Patricia Crone var nået til i hendes analyse af myten om Mekka som handelscenter, blev siden fulgt op af en artikel om myten om Mekka som et sted, hvor der blev drevet landbrug&lt;ref&gt;Crone (2005)&lt;/ref&gt;, og denne blev oversat til dansk i ''Tidsskrift for islamforskning''.&lt;ref&gt;Crone (2006)&lt;/ref&gt; Heri påpeger hun, at Mekka ikke egnede sig til landbrug eller husdyrhold.

Hun peger blandt andet på, at de dæmninger, som blev bygget i Hijaz, &quot;helt eller delvist blev bygget efter islams opståen, og at ingen af dem synes at befinde sig i Mekka&quot;.&lt;ref&gt;Crone (2006), s. 8&lt;/ref&gt; Hun afviser al form for korndyrkning i området ved at påpege, at &quot;traditionen associerer altid korn med Syrien&quot;&lt;ref&gt;Crone (2006), s. 10&lt;/ref&gt;, og heller ikke oliven lod sig dyrke i Mekka: &quot;i sin dyrkede form er oliventræet (''Olea europaeana'') tilpasset et middelhavsklima&quot;, idet &quot;den kræver vinterkulde for at kunne blomstre og bære frugt. Den kunne ikke have givet megen høst hverken i Mekka eller Medina&quot;.&lt;ref&gt;Crone (2006), s. 11&lt;/ref&gt;

I det hele taget er der en grundlæggende forskel mellem den måde, koranen skildrer landbruget og forholdene i Mekka. Patricia Crone stiller spørgsmålet: &quot;Hvordan håndterer eksegeterne de vers, hvori polyteisterne implicit eller explicit beskrives som agerbrugere? Mærkeligt nok synes de at ignorere problemet.&quot;&lt;ref&gt;Crone (2006), s. 10&lt;/ref&gt;

Desværre drager hun ikke selv de logiske konklusioner, måske på grund af frygt, efter som hun var blevet udsat for dødstrusler efter sine tidligere kritiske studier. Hendes afsluttende bemærkninger lyder derfor: &quot;det burde ikke være alt for vanskeligt at bringe det billede af de troendes samfund, som angives i koranen, i overensstemmelse med billedet af Profetens Medina, sådan som det beskrives i andre kilder, men bogens beskrivelse af et samfund, der deltes af hedninger og de troende, kan næppe siges at pege på Mekka, sådan som vi kender byen fra traditionen. Hvordan kommer vi videre herfra? Jeg ønsker ikke at bebyrde denne artikel med gisninger og overlader hermed spørgsmålet til læseren.&quot;&lt;ref&gt;Crone (2006), s. 19&lt;/ref&gt;

Tankevækkende nok havde ingen dansk &quot;forsker&quot; tankeevne eller mod nok til at tage hendes udfordring op, og det har ført til, at samtlige danske &quot;forskere&quot; har overset de mest vidtgående resultater af forskningen angående muhammedanismen siden 1970. Svaret er ellers så klart og tydeligt, som det kan blive.

==== Bakka og Mekka ====

Mekkas fravær i samtidige kilder er markant. Der har været gjort ulige forsøg på, at forklare dette fravær ved at hævde, at byen optræder under et andet navn på samme måde som Medina i datiden hed Yathrib. En ofte foretrukken kilde til bevis herfor er Ptolemæus, der menes at have kaldt byen for Macoraba.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 134&lt;/ref&gt; Det er i fuld alvor blevet foreslået, at navnet var Makka-Rabba, &quot;Store Mekka&quot;. Denne håbløse konstruktion blev siden erstattet med ''makrab'' eller ''mikrab'' i betydningen tempel. Problemet ved denne variant er dels, at roden ''krb'' ikke betegner helligdom i Arabien modsat det sydligste Arabien, dernæst at et navn baseret på konsonanterne ''mkk'' ikke kan være afledt af roden ''krb''.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 135&lt;/ref&gt; Følgelig kan Ptolemæus ikke have ment Mekka i omtalen af det hellige sted. Og hvis det pågældende sted lå i det sydligste Arabien, kan der geografisk set ikke være tale om muhammedanernes Mekka. Hvis Ptolemæus overhovedet nævner en by af dette navn, kalder han den Moka, en by i Arabia Petrea, det vil sige ved Petra!&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 136&lt;/ref&gt; 

Også koranen har været inddraget som forklaringsforsøg: i surah 3:96 omtales &quot;Bakkah&quot; som menneskehedens ældste helligdom. Nogle muhammedanere har hævdet, at Bakkah (Bkk) er en fejlskrivning for Mekka (Mkk). Men vi ved, at Bakkah lå uden for Jerusalem! Det var her, at pilgrimme opholdt sig og overnattede, når de besøgte Jerusalem. Det er derfor ''ikke'' muligt, at der er tale om en fejlskrivning.

Navnet &quot;Mekka&quot; omtales første gang i kilderne i 741&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 11&lt;/ref&gt;, men selv i dette tilfælde er der grundlag for at rejse tvivl, om det er byen i Saudi-Arabien, som der henvises til. En anden by, Makka, lå længere mod nord i Mesopotamien, og det er sandsynligt, at det er denne by, der henvises til i kilden fra 741. I den ''Byzantinsk-Arabiske Krønike'' hedder det om saracenerne, at &quot;Mekka, Abrahams hjemsted i deres tankegang, lå mellem kaldæernes Ur og byen Harran (= Carras) i ørkenen&quot;. Denne formulering peger på det Mekka, som lå i Mesopotamien (nu Irak).&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 12&lt;/ref&gt;

Det korte af det lange er, at intet af de hidtidig gjorte forsøg på at forklare Mekkas fravær i kilderne har været overbevisende.

==== Intet helligt sted ====

Det er muligt, at Mekka har været et sted for hedenske ritualer i førmuhammedansk tid, men ingen kilde tyder på det. Samtidige kilder antyder, at der foregik pilgrimsrejser til tre andre steder i Arabien: Ukaz, Dhul-Majaz og Majanna, men ikke til Mekka.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 173&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 16&lt;/ref&gt; Mekkas rolle som religiøst sted ses først efter opkomsten af muhammedanismen.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 170, 172&lt;/ref&gt;

Ifølge koranen surah 2:125, 2:127, 3:96-97, 5:97, 14:37 og 22:26-27 blev kaba'aen opført af Abraham og Ismael, men Abraham har aldrig været så langt sydpå. Han stammer fra Syrien og kom til Kanaan (Palæstina) og længere kom han aldrig, og den muhammedanske tradition kan afvises som en senere opfindelse. 

Hele traditionen med Mekka som et helligt sted, hvor Muhammed har levet, kan afvises som en myte.&lt;ref&gt;Crone (1987), s. 230&lt;/ref&gt; Til gengæld tyder de meget stærkt på, at Mekka &quot;overtog&quot; traditionelle religiøse riter, som tidligere havde været udøvet i Jerusalem og Petra. Dette svarer nøje tid, hvad man kunne forvente, hvis det er rigtigt, at det var al-Zubair, som bragte disse traditioner sydpå sammen med den &quot;sorte sten&quot;.

Hvordan forholder det sig egentlig med den &quot;sorte sten&quot;? Hvad er dens historie? Den går langt tilbage i tiden, men her vil vi kun opholde os ved en bestemt begivenhed: i begyndelsen af det 3. århundrede blev den stjålet af den daværende romerske kejser Elagabalus (regerede 218-222) og bragt til Rom, hvor den indgik i soldyrkelse, og det var ham, som hævdede, at hvor den &quot;sorte sten&quot; var, der var også Gud.

Som vi tidligere har set, var det al-Zubair, som senere bragte den &quot;sorte sten&quot; til Mekka, og som ved et strategisk samarbejde med arabiske stammer fik gjort dette sted til muhammedanernes helligdom.

Mange af de traditioner, som nu forbindes med byen og stedet, stammer beviseligt fra andre kulturer og steder. I Mekka går muhammedanerne 7 gange rundt om kaba'aen imod urets retning. Hvorfor 7 gange? Fordi at det er det, som jøderne går om kappaen i Jerusalem for at mindes erobringen af Jeriko. Ligeledes går de frem og tilbage mellem to bjerge, Marwa og Scopus, angiveligt til minde om, at Hagar gjorde det samme for at søge vand. Men det er ulogisk, hvis Mekka lå på stedet; hun kunne have spurgt om vand hos enhver indbygger i byen, hvis den havde eksisteret. Endelig smider de med sten &quot;efter djævelen&quot;, men der er tre af dem. Det er utvivlsomt nabatæernes guder Allah, Allat og Manāt, der her er tale om. Sandsynligvis er der i virkeligheden tale om et ritual fra nabatæerne, som muhammedanerne simpelthen har overtaget og nu forsøger at indpasse i deres egen religiøse ideologi.

==== Bedenichernes retning ====

Af det ovenstående skulle det være fremgået, at Mekka som en historisk bosættelse, der eksisterede på den tid, da Muhammed levede, er en myte. Der var intet landbrug, ingen handel og end ikke som noget helligt sted synes Mekka at have spillet nogen rolle helt op til slutningen af 600-tallet. Det rejser imidlertid et alvorligt spørgsmål: hvordan skete Mekkas opkomst så i virkeligheden?

Svaret må, som så ofte, hentes i arkæologien. Men ikke i Mekka selv. I stedet skal svaret søges andre steder, der viser Mekkas nye betydning: de såkaldte bedemure (''qibla''). Ordet betyder &quot;før&quot; i betydningen &quot;i henhold til traditionen&quot; og svarer til &quot;''kabala''&quot; i hebraisk. Disse qibla'er bliver nu om stunder alle rettede imod Mekka, men sådan var det ikke i 600-tallet. Omfattende undersøgelser på stedet foretagne af Dan Gibson har vist, at de ældste bedenicher tværtimod retter sig imod Petra (nu i Jordan)&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 32&lt;/ref&gt;: for 21 moskeer bygget mellem 622 og 708 og finder Gibson, at 8 var vendt mod Petra, 2 mod Petra og Jerusalem, 1 vendte mod et sted midt mellem Petra og Mekka, mens den oprindelige qibla for de sidste 10 ikke har kunnet fastslås.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 35&lt;/ref&gt; 17 undersøgte moskeer byggede mellem 626 og 743 var alle oprindeligt vendt mod Petra og beliggende på steder så fjernt som Guangzhou i Kina, Methala i Indien, Samarkand i Usbekistan, Damghan i Iran, endvidere moskeer i Syrien, Egypten, Jordan, Libanon, Oman og andre steder i Mellemøsten.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 36&lt;/ref&gt; Først fra midten af 700-tallet bliver de rettede imod Mekka. Dette tyder på, at Mekka først har opnået sin religiøse rolle i muhammedanismen på denne tid.

Gibsons undersøgelser viser, at moskeer begynder først at blive bygget og rettet mod Mekka i 727, idet dog nogle af moskeerne bygget mellem årene 707 og 772 faktisk vendte mod et sted mellem Petra og Mekka.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 33&lt;/ref&gt;

Så: hvad skete der? I år 708 blev ''mihrab'', en niche i væggen, der angav bønneretningen, for første gang introduceret i moskeer. Det er nærliggende at se dette som udtryk for behov for en overordnet regulering af indretningen af moskeer. 

Vi har en beretning, som muligvis giver en del af forklaringen: al-Tabari beretter, at omkring år 707 blev Profetens Moské i Medina nedrevet, så en større struktur kunne bygges:&lt;/br&gt;
&quot;''I [dette år] beordrede al-Walid b. Abd al-Malik nedrivningen af Guds Sendebuds moské .. og nedrivningen af værelserne tilhørende Guds Sendebuds hustruer .. og indlemmelsen af dem i moskeen. Muhammad b. Umar nævnte, at Muhammad b. Ja’far b. Wardan al-Banna (dvs. &quot;bygmesteren&quot;) sagde: Jeg så budbringeren sendt af al-Walid b. Abd al-Malik. Han ankom i måneden Rabi’i i år 88 (det vil sige februar-marts 707) med en turban viklet om hovedet. Han trådte ind i Umar b. ... nærvær. Abd al-Aziz, der bærer al-Walids brev, hvori han beordrer ham til at indlemme værelserne .. og købe [jorden osv.] bagved og ved siden af den, så den vil [måle] to hundrede alen gange to hundrede alen. Han sagde også til ham [i brevet]: &quot;Flyt qiblah [bedemuren] fremad, hvis du er i stand til det, og du er i stand til det, på grund af dine morbrødres status; de vil ikke gå imod dig. Hvis nogen af dem protesterer, så lad folket i misr [garnisonsbyen] vurdere en rimelig værdi [i kompensation] for ham. Riv derefter ned og betal dem prisen. Du har gode præcedenser for dette i Umar og Uthmans handlinger.''&quot;&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 63&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Lignende historier kendes i andre tilfælde. Tydeligvis er der her tale om en overordnet politik, der skulle sikre, at bedemure både på eksisterende og i nye byggerier blev rettede imod Mekka.

Forklaringen skal søges i datidens magtpolitik: efter, at Abd al-Maliks løjtnant Hajjaj ibn Yusuf havde dræbt Ibn al-Zubayr og oprøret sluttede, var Petra og Kabaen blevet ødelagt. Det efterlod kun én autentisk Kaba, den hvori den sorte sten var placeret, nemlig den der var blevet etableret af umayyadernes rivaler, eller med andre ord: al-Zubayrs Kaba i Mekka. Abd al-Malik accepterede Mekka som den nye hellige by og den nye retning for bøn. Dette som et skridt for at forsone al-Zubayrs tilhængere. Efter, at umayyaderne havde slået oprøret ned og konsolideret deres magt, begyndte qiblaerne at ændre retning, omend ikke med det samme. Umayyade-moskeen i Amman i Jordan, der blev bygget omkring år 700 og således næsten et årti efter al-Zubayrs død, havde sin qibla vendt mod Petra. I 712 &quot;åbenbarede&quot; Allah sig imidlertid for at ratificere ændringen af qiblaen fra Petra til Mekka, da det, der var tilbage af Petra, blev ødelagt i et jordskælv. Qiblaen fra Umayyade-moskeen i Amman blev omorienteret mod Mekka i 740.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 6 note 62&lt;/ref&gt;

I det 5. århundrede konverterede nabatæerne officielt til kristendommen. Men de havde en tradition for at bede i retning af deres helligdom i Petra, og denne tradition fortsatte i det første århundrede efter Muhammeds formodede død. Første gang, at bedemuren beviseligt rettes mod Mekka, er i 731 (i Pakistan), men det skulle tage over hundrede år at overbevise befolkningerne om, at Mekka fremover skulle være den hellige by. Der skulle et ødelæggende jordskælv til i Petra i 713 for at overbevise de troende herom.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 82&lt;/ref&gt;

Som en biting kan nævnes, at traditionen med at bede mod kapa'en ikke er den oprindelige. I koranen surah 2:115, 142 og 144 siges, man man beder i retning af solopgang og solnedgang, som &quot;tilhørte Gud&quot; - altså ikke imod Mekka, Petra eller Jerusalem, men surah 2:144 pålægger de troende at bede i retning af &quot;det forbudte sted for tilbedelse&quot; ''i modsætning'' til jødisk tradition. Og surah 2:145 siger udtrykkeligt, at selv om de troende således nu beder i retning mod Jerusalem (som jøderne), så er det i henhold til en ''ny'' tradition: mod stedet, hvor messias vil vende tilbage. Først senere blev bederetningen ændret, fordi kapa'en blev flyttet.

Denne kombinerede religiøse og magtpoliske nyorientering for at hele sårene efter en alvorlig borgerkrig giver i mine øjne en langt mere troværdig forklaring på Mekkas opkomst. Og også de ritualer, som muhammedanerne øjensynligt overtog fra jødedommen og fra Petra synes at passe ind i denne forklaring: magtkontrol var blevet vigtigere end stringent religiøs praksis.

==== Konklusioner om Mekka ====

Hvad kan vi nu sige om Mekkas opkomst? Intet tyder på nogen besættelse i førmuhammedansk tid. Hverken landbrug eller handel kunne danne grundlag for nogen nævneværdig bosættelse, og Mekka glimrer da også ved sit totale fravær i de skriftlige kilder. Efter alt at dømme har stedet først fået betydning efter 692, da al-Zubayr døde men i mellemtiden havde haft så meget held med at gøre stedet til et helligsted på grund af flytningen af &quot;den sorte sten&quot;, at Abd al-Malik følte sig mere eller mindre tvunget til at indkorporere det i sin nye panarabiske nationalistiske ideologi. Men selv da tog det øjensynligt tid, førend denne status slog fuldt igennem: som Dan Gibson har konstateret, skal man frem til hen imod midten af 700-tallet, førend bosættelsens status som helligt sted bliver så solid, at bedenicherne bliver fast rettede imod Mekka. I den mellemliggende tid må bosættelsen have holdt sig i live takket være leverancer af fødevarer fra Ta'if og andre steder.

Historierne om Muhammed og Mekka er langt senere, tidligst fra 800-tallet. De har næppe noget som helst med en ''historisk'' realitet at gøre.

=== &lt;big&gt;Koranen - plagiat og politisk stridsskrift&lt;/big&gt; ===
Muhammedanere hævder at koranen har en række egenskaber, som gør den til et særegent helligt skrift. Disse er følgende:&lt;/br&gt;
- koranen er evig. Den har altid eksisteret&lt;/br&gt;
- koanen er nedsendt (åbenbaret) fra himlen&lt;/br&gt;
- koranen er uforandret&lt;/br&gt;
- koranen er upåvirket af menneskehånd.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se på rigtigheden af disse påstande.

En kritisk undersøgelse af koranens indhold og historie må endvidere stille følgende spørgsmål:&lt;/br&gt;
- hvorfra stammer dens indhold?&lt;/br&gt;
- er koranen uforandret?&lt;/br&gt;
- hvad er tendensen i og formålet med koranen?

==== Hvornår er koranen blevet til? ====

Der findes ulige traditioner om koranens historie. Ifølge det standardiserede narrativ blev hele koranen først husket og reciteret i generationer indtil, at den langt om længe blev skrevet ned. Vi vælger her at se bort fra problemerne med at huske hele koranen eller blot enkelte afsnit fra ende til anden. I stedet stiller vi først spørgsmålet: hvem har ansvaret for den første skriftlige udgave? Men heller ikke her har arabisk tradition et klart svar: en tradition hævder, at det var Abu Bakr, som havde ansvaret, en anden tradition henlægger ansvaret til Uthman. Men forskere har stillet spørgsmålstegn ved begge disse traditioner, således modsiges traditionen om Uthman i en ''hadith''.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 146f&lt;/ref&gt; At der ingen arkæologiske beviser, ingen tekster af fornøden ælde, findes, gør det umuligt at bevise nogen af disse traditioner. Mere interessant er det, at der som forklaring på Uthmans rolle er påpeget, at denne tradition meget vel kan være blevet til for at promovere Ummayade-dynastiet, idet han angiveligt var det første medlem af denne familie, der blev kalif.&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 148&lt;/ref&gt; Ingen beviser men stærke motiver til at falsifisere traditionen. Vi kommer ikke videre ad denne vej, så vi må vende os imod de arkæologiske beviser.

Det er først under Abd al-Malik og hans søn Al Walid, at de første koran-manuskripter begynder at blive skrevet&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 123&lt;/ref&gt;, men de er ikke komplette og de bliver ustandselig forandrede i de følgende århundreder.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 64&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Brubaker (2019)&lt;/ref&gt; Der findes ikke et eneste manuskript fra koranen, der kan dateres til 7. århundrede.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 68&lt;/ref&gt; Forsøgene på at datere pergamenter med korantekster har vist sig umulige, fordi det har vist sig, at der er tale om ældre pergamenter, som først er taget i brug længe efter, at de blev lavet.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 70-95&lt;/ref&gt; Det kræver vist en uddybende forklaring: papyrus (datidens papir) har begrænset levetid mens pergamenter er vedvarende. Men pergamenter er dyre og kostbare og blev derfor kun anvendt til vigtige dokumenter. Der kunne gå årtier og århundreder inden, at de blev taget i brug, og dette var netop hvad, der skete. Følgen var, at visse pergamenter med tekststykker fra koranen er dateret allerede til 4. og 5. århundrede, det vil sige allerede før Muhammeds levetid. Enten havde de aldrig været anvendt, eller også er de blevet genbrugt. Men i begge tilfælde kan arkæologisk datering ikke hjælpe os med at datere hvornår, teksten rent faktisk blev ''skrevet''. Vi må gå andre veje og i stedet se på selve tekstens indhold.

Tekstanalyser har vist, at store dele af teksten består af jødiske og kristne aramæiske tekststeder, hvoraf mange imidlertid er blevet omfortolkede. Dette er ikke så mærkeligt, hvis man tager judeo-nazaræerne i betragtning: de var på een gang tilknyttede både jøder og kristne og samtidig i opposition til dem begge. Det forklarer også noget andet, nemlig hvorfor man kan finde dele af koranens tekst allerede i 600-tallet. Disse &quot;tidlige&quot; tekststykker er ganske enkelt de dele af den samlede tekst, som man har overtaget fra andre. Selve redigeringen af koranen er sket langt senere.

Man leder forgæves efter en koran fra 600- eller 700-tallet. Vi skal helt frem til omkring 860, førend en tekst med et sådant navn begynder at dukke op, først omtalt af al-Kindi og dernæst af Nissatas Byzantium. Oprindelig, før indførelsen af moderne arabiske skrifttegn, støder man kun på ''qrn''. Denne titel ændres til ''qr'n'' med en &quot;alif&quot; (apostroftegnet), og det er først efter denne ændring og indførelsen af &quot;hamza&quot; (vokaltegn), at navnet bliver til koran. Den oprindelige skrivemåde tillader ''ikke'' at læse ordet som &quot;koran&quot;! ''qrn'' kan fx. betyde &quot;horn&quot; eller &quot;trompet&quot;. Det er ved tilføjelsen af alif-tegnet at ordets ''rod'' ændres, og dette er en forudsætning for skabelsen af ordet &quot;koran&quot;. Leo kalder det hellige skrift for &quot;Purkan&quot;, så det ''kan være'' det oprindelige navn. Nok så vigtigt: det er først fra denne tid, at koranen gøres til en åbenbaring, hvilket den åbenbart ikke var før den tid. Vi kan altså henlægge koranens endelige &quot;fødsel&quot; til midten af 860-erne. Men det betyder ''ikke'', at den allerede da havde fået sin ''endelige'' form. Abbasiderne havde da allerede været ved magten i omkring hundrede år.

==== Koranens uforanderlighed ====

Det er en fast påstand blandt muhammedanere, at koranen altid har eksisteret uforandret. Ikke så meget som et komma skulle være ændret. Men ser man nærmere på muhammedanernes egne traditioner, viser det sig, at de faktisk afspejler gentagne tiltag for at &quot;ensrette&quot; koranens indhold, fordi at der fandtes flere ulige udgaver.

Det er let at påpege disse rettelser i gamle koran-tekster. Daniel A. Brubaker skrev i 2019 bogen ''Corrections in Early Qur'ān Manuscripts. Twenty Examples'', hvori han giver 20 eksempler på sådanne rettelser. De lader sig inddele i forskellige typer: fjernet tekst, tilføjet tekst, sprogrettet tekst især i form af tilføjelser af tegn for vokallyde, kombinerede fjernelser og tilføjelser af tekst og således videre. Ofte er disse rettelser lavet meget tydeligt fx. med blæk i afvigende farve. Desuden afviger rettelserne som regel i tekststørrelser, især når der tilføjes megen tekst på lidt plads eller når ord skulle indføjes uden at der egentlig var plads til det.&lt;ref&gt;Brubaker (2019), s. 28, 62&lt;/ref&gt; En række tilføjelser er af ordet ''allah''.&lt;ref&gt;Brubaker (2019), s. 34&lt;/ref&gt; 

Foruden de af ham påpegede eksempler må nævnes, at i mange ældre pergamenter lader disse rettelser, især i form af fjernede tekststykker, nu let påvise i form af såkaldt ''palimpsest'': et pergament med &quot;fremkaldt&quot; en ellers fjernet tekst. Disse metoder til at ændre og forfalske pergamenter er ikke ukendte, fx. er de blevet brugt af bl.a. danske godsejere for at forfalske ejerbreve til jord.&lt;ref&gt;Jansen (1992), s. 32&lt;/ref&gt; Eksempler på sådanne manipulerede koranmanuskripter er det såkaldte &quot;Sana'a manuskript&quot;, folio 210v i den såkaldte &quot;Wetzstein II 1913 manuskript&quot; og folio 33r i det såkaldte &quot;MA VI 165 Tübingen manuskript&quot;.&lt;ref&gt;Lafontaine (2024), s. 111-117&lt;/ref&gt; Tekstrettelser eller rettere tekstmanipulationer er øjensynligt forekommet løbende gennem hele muhammedanismens eksistenstid.

Når det drejer sig om koranens tekst synes formålet at have været at &quot;tilrette&quot; gamle korantekststeder hen imod en &quot;standardiseret&quot; tekstform. Mange steder synes rettelserne åbenbart at være sket under hensyn til koranen i den form, den fik ved revisionen i Kairo i 1924.&lt;ref&gt;Brubaker (2019), s. 96&lt;/ref&gt;

==== Forskellige udgaver ====

Det er en myte, at der kun eksisterer een koran. Selv op i vor tid eksisterer der ikke mindre end 30 udgaver af koranen, hvoraf mange dog kun har en begrænset anvendelse. Der findes i muhammedansk tradition en hel mytologi om hvordan, hvornår og hvorfor at alle disse udgaver opstod. Angiveligt opstod de, fordi ulige mennesker hver havde deres måde, deres dialekt, hvori de gengav den samme tekst. Personligt vil jeg mene, at de afspejler den kendsgerning, at det arabiske &quot;imperium&quot; i datiden i virkeligheden bestod af ulige stammesamfund hver med deres egen leder og med en &quot;koran&quot; tilpasset dennes egne behov således, som det viste sig i afsnittet angående mellemøstens historie. Det er således misvisende, når man fx. på historiske kort viser arabisk kontrollerede områder som eet samlet område. Her vil vi imidlertid opholde os ved ''forfatterne'' til de skriftlige versioner af alle disse udgaver.

I 700-tallet fremstod syv autoritære fortolkninger af koranen:&lt;/br&gt;
- Nafi (fra Medina; død år 169/785 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Ibn Kathir (fra Mekka; død år 119/737 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Abu 'Amr al-'Ala&quot; (fra Damaskus; død år 153/770 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Ibn 'Amir (fra Basra; død år 118/736 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Hamzah (fra Kufa; død 156/772 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- al-Qisa'i (fra Kufa; død 189/804 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Abu Bakr 'Asim (fra Kufa; død 158/778 e.Kr.)&lt;/br&gt;
Senere kom yderligere tre autoritære fortolkninger til:&lt;/br&gt;
- Abu Ja'far (fra Medina; død 748 e.Kr,)&lt;/br&gt;
- Ya'qub al-Hashimi (fra Basra; død 821 e.Kr.)&lt;/br&gt;
- Khalaf al-Nazzar (fra Kufa; død 844 e.Kr.).&lt;/br&gt;
Den skarpsindige læser bemærker, at alle disse forfattere levede mere end hundrede år efter Muhammeds død. Ingen af dem har kendt ham personligt, og derfor kan ingen af dem have deres version direkte fra ham. 

Men hvem var det, som fastslog, at disse 7+3 dialekter eller varianter af koranen alle skulle have den samme autoritet? Ifølge arabisk tradition var det Ibn Mujahid, som døde i 936, det vil sige 120 år efter den yngste af de pågældende forfattere og 300 år efter Muhammeds formodede død. Og de tre sidste fortolkninger eller versioner blev udvalgte af Al-Jazaari, som imidlertid først døde i 1429! Hvor meget har teksterne ikke ændret sig i løbet af denne lange periode - forudsat at de overhovedet har eksisteret? Ingen originale manuskripter fra deres hånd er bevarede. Og hvis ''traditionen'' overhovedet er korrekt, betyder det så ikke, at koranen i virkeligheden først fandt sin endelige skriftlige form 300 år efter, at den guddommelige og af menneskehånd uforandrede tekst angiveligt skulle være givet til en mand, som endda var analfabet? Her er et kronologisk problem, som muhammedanske lærde aldrig tør tale om offentligt. Spørg dem bare.

Som om det ikke var nok med 10 grundudgaver, fik ''hver af dem'' yderligere to såkaldte &quot;afledte fortolkninger&quot; skrevet endnu senere og angiveligt af elever af de oprindelige forfattere, hvorved der fremkom ialt 30 ulige varianter af det &quot;uforanderlige&quot; og &quot;af menneskehånd uberørte&quot; trosskrift. Nafi blev genfortalt af Warsh, hvis udlægning anvendes i Algeriet, Marokko, dele af Tunesien, Vestafrika og Sudan, og Qalun, hvis udlægning nu bruges i Libyen, Tunesien og dele af Qatar. Abu 'Amr al-'Ala' blev genfortalt af al-Duri, hvis udlægning bruges i dele af Sudan og Vestafrika, og al-Suri. Ibn 'Amir blev genfortalt af Hisham og Ibn Dhakwan, der begge anvendes i dele af Yemen, Hamraz blev genfortalt af Khalaf og Khallad, og Abu Bakr 'Asim er blevet genfortalt af Hafs, der nu anvendes i Saudi-Arabien og generelt i den arabiske verden, og Ibn 'Ayyash. Hvis læseren er forvirret, er det med god grund, og så har jeg endda ikke omtalt de mindst anvendte versioner. Vi bør bemærke kronologien for de to mest populære versioner: Hafs blev angiveligt skrevet i 796 e.Kr. mens Warsh stammer fra omkring 812 e.Kr. det vil sige mere end 150 år efter Muhammeds formodede død.  

Bemærk, at den nu officielle version i Saudi-Arabien og andre steder, Hafs, var ''ikke'' blandt de ældste udgaver. Og mens Uthman angiveligt havde ladet koranen skrive i Quraisi dilekt, så er Hafs skrevet i Kufa dialekt. Hvorfor i alverden blev det den version, som i 1924 i Kairo i Egypten blev antaget som den officielle af Muhammad Ibn al Husaini al Hadad? Hvorfor ikke en version fra Mekka som Ibn Kafir eller Nafi fra Medina? Det er endnu et spørgsmål, som muhammedanske lærde ikke tør svare på. Kendsgerningen er, at selv efter muhammedanernes ''egen'' tradition har end ikke Uthman noget at gøre med den nu &quot;officielle&quot; version.

Men det bliver meget værre: &quot;dialekt&quot; lyder ikke som om, at der er de store forskelle, men det rette udtryk må snarere være: version. Og version er en langt mere alvorlig sag, når det drejer sig om en &quot;hellig&quot; tekst. Sammenligner man de forskellige udgaver, viser det sig, at der kan optælles ikke mindre end 93.263 sproglige forskelle mellem Hafs-koranen (som anvendes i Saudi Arabien) og de øvrige varianter!

På dette sted er det rimeligt at stille spørgsmålet, hvor meget eller lidt disse versioner adskiller sig fra hinanden. I nogle tilfælde ændrer versionerne ikke grundmeningen af de berørte sætninger, men i andre tilfælde har det betydelig indflydelse. I fx. surah 21:4 adskiller Hafs version sig ved at gøre Muhammed til grundled for udsagnsordet, mens Warsh versionen har Gud som grundled for et pålæg til Muhammed og muhammedanerne, og det er jo ikke helt ligegyldigt. I andre tilfælde er forskellen i betydningen endda meget afgørende, således surah 43:19, der i Hafs version lyder: &quot;.. de er slaver for den mest ædle ..&quot; og i Warsh version lyder: &quot;.. de er (sammen) med den mest ædle ..&quot; At der er afgørende forskel på at ''være sammen med'' eller ''være en slave'' er umiddelbart indlysende.&lt;ref&gt;Green (2019)&lt;/ref&gt;

Både kvantitativt og kvalitativt, det vil sige både i antal og indhold, er det meningsløst at tale om &quot;koranen&quot;. I stedet må man tale om flere uens ''koraner''.

==== Koranens indhold ====

Nået så langt vil en og anden læser måske tænke: &quot;ok, lad os antage, at det alt sammen er korrekt. Lad os antage at Muhammed er en mytisk snarere end en historisk person. Lad os antage, at han ikke levede i Mekka. Lad os endog antage, at koranen, det hellige skrift, ikke har været uforanderligt. Men selv om alt dette er rigtigt, så er muhammedanismen jo en realitet for millioner af mennesker. Det kan man da ikke komme udenom.&quot;

Det er et rimeligt argument. Muhammedanismen har et budskab uafhængigt af de historiske forhold under hvilke, dette budskab er blevet til. Spørgsmålet er: hvilket budskab? Der er kun een kilde til at besvare netop dette spørgsmål: vi må gå tilbage til koranens indhold, ikke til de mange fortolkninger men netop til koranen selv.

For rettelig at forstå dette budskab, er det ikke nok blot at læse koranen således, som vi nu kender den. Vi har allerede fastslået, at teksten er blevet omskrevet og rettet utallige gange over tid. Den muhammedanske tradition selv hævder dette. Derfor må vi lave en kildekritisk tekstanalyse, så at sige gå bag om koranen og finde de oprindelige tekster, som den består af. Gør man det, kommer man til et forbløffende resultat.

Det er allerede tidligere nævnt, at flere steder i koranen afspejler samme tankegang som den, man finder hos judeo-nazaræerne. Hvis vi tør antage, at den Umar, som erobrede Jerusalem, er den samme som den Umar, der ifølge kilder nedskrev en hellig tekst, så tør vi slutte, at Umar var judeo-nazaræer, og at han måske netop var forfatter til de afsnit af koranen, hvori den judeo-nazaræiske ideologi kommer til udtryk. Men disse afsnit udgør kun en begrænset del af den samlede tekst.

En undersøgelse af koranens indhold vil hurtigt vise, at store dele af teksten udgøres af indhold, som også findes i - og formodentlig er hentet fra - jødiske og kristne tekster, herunder Bibelen. Lad os tage nogle få eksempler:&lt;/br&gt;
- surah 19:30-31 er en parafrase over Salmernes Bog 113:2&lt;/br&gt;
- surah 47:2 er en parafrase over Markusevangeliet 2:10&lt;/br&gt;
- surah 48:29 er en parafrase over Markusevangeliet 4:26-28.&lt;/br&gt;
Det ligner en tendens, men det er kun begyndelsen. Lighederne går langt videre.

Omfattende studier har vist, at store dele af koranens tekst stammer fra ikke-arabiske litterære kilder. Disse kan klassificeres efter religiøs tradition.&lt;/br&gt; 
- De jødiske kilder, som koranen ofte er afhængig af, omfatter den hebraiske bibel, dens oversættelser til aramæisk (''Targumim'') og syrisk (Det Gamle Testamentes ''Peshitta''), yderligere rabbinsk litteratur, og essenisk litteratur fra Qumran.&lt;/br&gt;
- Kristen litteratur, som også spillede en integreret rolle i koranens miljø, omfatter den græske ''Septuaginta'', fragmenter af Det Gamle Testamente, nogle græske religiøse og historiske skrifter, og det enorme mængder af syrisk litteratur, som er et væsentligt led mellem koranen og de aramæiske evangelietraditioner. Disse værker består hovedsageligt af: strofeprædikener, der skal synges (''madrāšē'') som &quot;Salomons oder&quot; (andet-tredje århundrede), dem af Ephrem Syreren (død 373), Narsai (død 502) og Jakob af Serugh (død 521); og versprædikener, der skal reciteres (''mēmrē'') af Aphrahat, den persiske vismand (død 345), Isaac af Antiochia (død ca. 452), Philoxenus af Mabbug (død 523) og Babai den Store (død 628); samt &quot;Bogen om Landenes Lov&quot; af Bardaisan (død 222) og Johannes af Efesos' &quot;Kirkehistorie&quot; (død 586).&lt;/br&gt;
- Det kan påvises, at også zoroastrisk litteratur spillede en vis rolle i at bidrage til koranens tekster. Denne litteratur omfatter Avesta og præ-muhammedanske Pahlavi-værker som &quot;Ardā Virāf Nāmak&quot; og &quot;Bahman Yasht&quot;. Zoroastrisk litteraturs indflydelse på sen antik jødisk-kristen apokryf litteratur, som også spillede en stor rolle i koranens tekstskabelse, var dybtgående.&lt;/br&gt;
- Apokryfe skrifter og pseudepigrifer tegner sig for nogle af de heterodokse doktrinære formuleringer (det vil sige formuleringer, der afviger grundlæggende fra de kristne doktriner), som koranen fremsætter. Disse kilder stammer fortrinsvis fra koptisk, syrisk, græsk og etiopisk. De omfatter Thomas-evangeliet, de såkaldte barndoms-evangelier, bøger af Enok, Jubelårene og Abrahams apokalypse og &quot;Abrahams testamente&quot;. ''Gēnzā Rbā'' (hvilket bogstaveligt talt kan oversættes &quot;Den store skat&quot;), der er bevaret i den mandaiske dialekt af aramæisk, kan også placeres i denne kategori.&lt;ref&gt;El-Badawi (2014); s. 47f&lt;/ref&gt; Der er tale om skrifter, som kristendommen har forkastet som senere tilblevne forfalskninger.&lt;/br&gt; 
Det er værd at bide mærke i tidsfæstelsen af de nævnte værker: de daterer sig alle til tiden fra 180 til 714 e.Kr., omend nogle er betydeligt ældre (før 180 e.Kr.), og med et vist tyngdepunkt i 500-tallet. Dette er næppe nogen tilfældighed men viser, at koranens tekst i høj grad var inspireret af tekster, som må have været kendte i litterære kredse i datiden. De kan danne holdepunkt for hvornår, at de første koran-tekster er blevet til.

Günther Lüling mener, at koranens tekster lader sig inddele i fire lag. Det første lag, som han mener udgjorde den originale tekst, består af strofiske salmer komponerede i et kristent samfund. Dette ældste lag daterer han til tiden fra omkring to århundreder før profetens levetid og op til et århundrede efter hans levetid. Det daværende samfund bestod af både trinitariske og ikke-trinitariske troende. Den første gruppe havde antaget de nikænske doktriner fra det byzantinske rige, hvorimod den anden gruppe fastholdt Kristi gamle lære om, at han var en engel fra det guddommelige råd inkarneret, sendt for at underminere den hierarkiske, monoteistiske jødedom på sin tid. Lüling betragtede dette ældste lag som jødisk-kristne, ikke-trinitariske, strofiske kompositioner, der blev brugt til liturgiske formål. Han antager, at disse kompositioner fandt vej til den arabiske halvø, hvor de opnåede anerkendelse blandt den arabiske befolkning, der praktiserede hedenske eller gnostiske kulter. Det, der skete, var altså en slags symbiose mellem den nordarabiske jødisk påvirkede kristendom og de anikoniske arabiske trosretninger fra syd.&lt;ref&gt;Grodzki (2020); s. 374&lt;/ref&gt; Disse kristne hymner udgør nu omkring en trediedel af koranens samlede tekst.&lt;ref&gt;Warraq (2010); s. 254&lt;/ref&gt;

Det andet lag består af passager fra salmer, som blev redigerede og omskrevne på Muhammeds tid. På grundlag af dette ældste lag af tekster, skulle der som et resultat af redaktionelt arbejde udført på Muhammeds tid, og inspireret af hans åbenbaringer, være foretaget ændringer i de oprindelige tekster. Derved skabtes de tekster, som senere udgjorde den dogmatiske kerne i koranen i dens endelige udgave(r). Som Lüling ser det, bærer dette andet tekstlige lag stadig præg af ikke-trinitarisme og jødisk kristendom.  Lüling opfatter Muhammed som en profet, der opfordrede til genoprettelse af forfædrenes ikke-trinitariske tro, samtidig med at han fortsat trak på den rige skat af jødisk-kristne traditioner, som var blevet bevaret i varierende grad blandt de kristne arabere. Derfor er det andet tekstlag i koranen, som rekonstrueret af Lüling, også dogmatisk set det tætteste man kan komme på den arabiske profets oprindelige budskab. Disse tidlige ændringer af de originale tekster havde primært til hensigt at &quot;rense&quot; teksten for dens centrale kristologiske motiver.&lt;ref&gt;Grodzki (2020); s. 383&lt;/ref&gt;

Det tredje niveau indeholder de passager, der oprindeligt blev komponeret kort efter Muhammeds formodede død. Der er i realiteten tale om kommentarer integrerede i teksten og antagelig med det formål at støtte datidens politiske ledelse.&lt;ref&gt;Grodzki (2020); s. 396&lt;/ref&gt; Sat på spidsen er der i min vurdering tale om tilføjelser, som ændrer teksten fra en religiøs tekst til en politisk-ideologisk tekst. 

Det fjerde og seneste niveau er de passager, der blev ændret af på et langt senere tidspunkt. De bærer præg af at være grammatisk-sproglige og skrevet på &quot;klassisk&quot; arabisk og lavet med henblik på at neddæmpe de interne modsætninger, som teksten havde fået ved tilføjelsen af det tredie lag.&lt;ref&gt;Grodzki (2020); s. 397&lt;/ref&gt; Der er tale om redigeringen af den arabiske ''rasm'', den proces, hvorved den koranske tekst gik fra ''scriptio defectiva'' til ''scriptio plena'', det vil sige fra en mangelfuld og konfliktfyldt tekst til en sammenhængende og fyldestgørende tekst. 

Senere forskning har i det store og hele bekræftet denne lagdeling af teksten.

Lüling selv samlede sig om det ældste, det originale tekstlag. Han forsøger at grave gennem de forskellige lag af koranen for at afdække de originale kristne salmetekster, der menes at ligge som grundlag. Dette ses fx. af hans undersøgelse af kapitel 96 (''surat al-'Alaq'') i koranen. I modsætning til den traditionelle opfattelse argumenterer Lüling således for, at kapitel 96 oprindeligt var en kristen salme. Taleren er ikke Gud, men snarere den troende kristne. Den tiltænkte målgruppe er ikke Muhammed, men hans medkristne. Gud kalder ikke Muhammed til at recitere de koraniske åbenbaringer, som Gabriel vil give ham. Den troende formaner sit samfund til at bede: &quot;Reciter i din Herres navn, som skabte ...&quot;

Da Lüling skrev sin doktordisputats i 1970, gik han ud fra, at de oprindelige tekster havde været på aramæisk, og da han fjernede den arabiske tekstsætning og erstattede den med aramæisk, var han i stand til at påvise, at ''samtlige'' disse tekster oprindeligt var kristne, aramæiske hymner og salmer, der hyldede Jesus! Mere end det: han var i stand til at påvise misforståelser i de hidtidige fortolkninger.&lt;ref&gt;Warraq (2010); s. 255f&lt;/ref&gt;

Lüling læser det mystiske udtryk ''zabaniya'' fra vers 18, traditionelt forstået som det rette navn for en straffende engel i helvede, som ''rabbaniyya''. Han argumenterer for, at det er beslægtet med det aramæiske ''rabbouni'' (&quot;herre&quot;), den titel, som Jesus kaldes med i Markus 10:51 og Johannes 20:16. I Lülings læsning er begge udtryk, koransk ''rabbaniyya'' og bibelsk ''rabbouni'', henvisninger til de store engle i det hellige råd, hvor Jesus hører hjemme.&lt;ref&gt;Reynolds (2008), s. 10&lt;/ref&gt;

Lüling foreslår en lignende omfortolkning af de koranske henvisninger til ''mushrikun'' &quot;dem, der forbinder (noget med Gud)&quot;, et udtryk, der traditionelt ses som en henvisning til de mekkanske hedninger, som Muhammed prædikede imod. Lüling mener, er dette udtryk afspejler den interne debat, der rasede mellem kristne i det præ-muhammedanske Mekka. Kristi trofaste tilhængere, der havde en engle-kristologi, stemplede deres trinitariske modstandere med dette udtryk og beskyldte dem for at forbinde Kristus og Helligånden med Gud. Ifølge Lüling ville dette udtryk være meningsløst, hvis det blev anvendt på hedninger, der ikke engang foregav at bekende sig til monoteisme.&lt;ref&gt;Reynolds (2008), s. 10f&lt;/ref&gt;

Da Lüling skrev sin afhandling var Mekka endnu ikke omtvistet og for den sags skyld heller ikke Muhammed. Men nu kan vi afvise dem begge. Det oprindelige kristne samfund, han henviser til, lå langt længere mod nord, måske i Mesopotamien eller Syrien. Ligeledes kan det diskuteres, om der overhovedet har eksisteret en art &quot;ur-koran&quot;. Som forholdene nu kendes, er det mere sandsynligt, at koranen simpelthen er stykket sammen af uens tekster fra ulige tider og steder, men at det først har fået status af en egentlig hellig tekst i 700-tallet. På samme måde må udtrykket ''mushrikun'' afspejle den religiøse debat mellem den østkristne og vestkristne kirke, men den har intet med Muhammed at gøre.

Den anden tekstkritiske analytiker er Christoph Luxenberg. Han mener at syro-aramæisk bør danne grundlag for en bedre forståelse af koranens egentlige indhold. Som eksempel herpå kan nævnes surah 37:103, som omhandler Abrahams ofring af sin søn. Traditionelt læses ''wa-tallahu li-l-jabin'' noget i retning af &quot;han lagde ham ved panden.&quot; Luxenberg, skeptisk over for denne akavede læsning, fortolker ''talla'', i lyset af syrisk ''tla'', som &quot;binde&quot; og genlæser ''jabin'' (et hapax legomenon) som syrisk ''habbin'', &quot;brænde&quot; (hvilket kan gøres uden at ændre det arabiske ''rasm''). Derved fremkommer en langt mere tilfredsstillende sætning: &quot;Han bandt ham til brændet.&quot;&lt;ref&gt;Reynolds (2008), s. 17&lt;/ref&gt; Det er som taget fra Bibelen. Og Luxenbergs analyser bekræfter til fulde den kristne og jødiske oprindelse af store dele af koranens tekst.

Undersøgelser af teksterne i koranen har vist, at omkring en fjerdedel stammer fra kristne aramæiske tekster, der egentlig hylder Jesus, men navnet er omhyggeligt udeladt.&lt;ref&gt;Luxenberg (2007)&lt;/ref&gt; Flere af disse tekster er hidtil betegnet som &quot;dunkle&quot; og &quot;uforståelige&quot;, fordi araberne ikke forstod aramæisk og derfor blot indskrev teksterne i en form, der for dem lød nogenlunde rimelig for dem (men fortsat var fulde af fejl). Disse &quot;dunkle passager&quot; udgør omkring en fjerdedel af hele koranen. Nu kender vi deres aramæiske oprindelse. ''Samtlige'' af disse dukle tekster er nu afkodede. Og en række bogstaver, som man tidligere ikke kendte formålet med, er nu blevet tolket som henvisninger til de oprindelige tekststeder.

Nogle tekster i koranen stammer beviseligt fra zoroastacistiske religiøse skrifter. Andre tekster er beviseligt omskrevne jødiske børneeventyr. ''Mere end halvdelen af koranen består af kopierede tekster, den er simpelthen et stort plagiat!''&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 10 og 11&lt;/ref&gt; I nogle tilfælde er tekststykker om arabisk levevis indflettet i de kristne tekster.&lt;ref&gt;Spencer (2021), kap. 11 note 31&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Shoemaker (2012), s. 119&lt;/ref&gt; Resten af koranen er hadtekster dels vendt mod Jesus som profet, dels vendt mod treenigheden i den kristne tro.&lt;ref&gt;Shoemaker (2022), s. 60&lt;/ref&gt; Flere af teksterne rummer ''anakronismer'', hvor ikke-samtidige folk nævnes sammen, eller begivenheder hævdes at have fundet sted, som ikke har kunnet finde sted, eller hvor folk forbindes med genstande, som ikke fandtes i deres levetid!

Denne gennemgang viser med al tydelighed, at koranen langt fra er nedsendt fra himlen, tværtimod. Teksten er skrevet på grundlag af andre historisk kendte tekster, som er overtaget og mere eller mindre omformet for at blive tilpasset et nyt propagandamæssigt formål. De kristne digte og de &quot;dunkle&quot;, oprindeligt aramæisk kristne tekster udgør tilsammen ''over halvdelen'' af koranens samlede indhold!

Vi kan nu sige, at mange af de oprindelige aramæiske kristne tekster falder i tre grupper:&lt;/br&gt;
- ''homilier'', det vil sige prædikener,&lt;/br&gt;
- ''lektioner'' eller ''recitationer'', det vil sige oplæsninger af læresætninger,&lt;/br&gt;
- ''hymner'', det vil sige hyldester til Jesus.

Men med udgangspunkt af de kildekritiske analyser af koranens indhold kan vi nu også konstatere noget andet: at mange af de oprindelige tekster er blevet fordærvede eller fordrejede ved at gøre tilføjelser, som tydeligvis ikke var der oprindeligt. Et eksempel herpå er surah 23 de 11 første vers:
 
De første fem vers omhandler kristnes forpligtelser og understreger nødvendigheden af at udvise kyskhed. Men midt i teksten er så tilføjet to vers, hvori står &quot;bortset fra dem, du ejer til højre hånd og de konkubiner, som du har&quot;, det vil sige, at tilføjelsen ''legitimiserer'' flerkoneri, elskerinder og sexslaver. Dette er en fordrejning af teksten, som undergraver dens påbud om kyskhed. Der efter følger så versene 8-11 i den oprindelige tekst, der fortæller om den belønning, som venter i himlen for dem, som opfylder det nævnte påbud.

Et lignende eksempel på en total fordrejning af den oprindelige tekst findes i surah 70.

Nu vil en kritisk læser måske mene, at enhver sådan kildekritisk fortolkning af koranens oprindelse hviler på forskernes egne fordomme, men mærkeligt nok findes der afspejlinger heraf i selve koranen og i muhammedansk tradition. Emnet &quot;profetens informanter&quot; (eller om man vil: inspirationskilder) findes omtalt i surah 16:103. Dette tekststed lyder i oversættelse: &quot;''Vi ved også, at folk siger, at en person har belært ham. Denne omtalte persons sprog er fremmed, men det er på rent arabisk sprog.''&quot;&lt;ref&gt;Gilliot (2010), s. 153&lt;/ref&gt; Med andre ord antydes, at profeten var blevet undervist eller belært af en fremmed, det vil sige en ikke-araber, som dog angiveligt skal have lært sig flydende arabisk.

I andre arabiske kilder, Abd Allah bin Muslim al-Hadrami (og med henvisning til ham Tabari og Wahidi) omtales, at der fandtes to kristne slaver fra Ayn al-Tamr, den ene kaldes Yasar, den anden Jabr. Disse slaver var sysselsat med at slibe sabler. De havde en bog på deres eget sprog, som de læste i, og Guds budbringer (læs: profeten) besøgte dem, lyttede til dem og lærte fra dem.

Vi ved, at byen Ayn al-Tamr lå ca. 100 kilometer sydvest for Kabala i Irak (altså langt fra Mekka og Medina) og havde både en kristen befolkning med egen kirke og en jødisk befolkning med egen synagoge. Ayn al-Tamr hørte sammen med Hira, Anbar og andre steder til et kongerige under Jadhima al-Abrash.&lt;ref&gt;Gilliot (2010), s. 155&lt;/ref&gt; Der findes også andre traditioner, som minder om denne. Vi tør derfor antage, at traditionen i en eller anden form afspejler en historisk virkelighed. Og dette indebærer, at det er mere end sandsynligt, at de tekster, som senere blev omtalt som profetens åbenbaringer i virkeligheden stammede fra disse kristne slaver og deres bog. Det ville forklare hvorfor, at koranen indeholder kristne tekster. Også byens beliggenhed svarer til den formodede egn for ideologiens oprindelse. Og det undergraver fuldstændigt narrativet om, at koranens tekst stammer fra en engel i Mekka eller Medina.  

Men vi kan måske komme endnu videre: surah 43:31 rummer en kryptisk meddelelse om, at &quot;recitationerne&quot; blev sendt ned til &quot;en stor mand fra de to byer&quot;.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 208f&lt;/ref&gt; Vi tør antage, at de pågældende &quot;recitationer&quot; udgjorde en del af den senere tekst i koranen. Men hvad var de &quot;to byer&quot;? Ikke Mekka og Medina men snarere Ktesifon og Seleucia. Ktesifon var faktisk anlagt som en kongelig residensforstad til Seleucia i år 129 f.Kr.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 209&lt;/ref&gt; Og vigtigere: denne dobbeltbebyggelse var i syrisk kendt netop som &quot;de to byer&quot;.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 210&lt;/ref&gt; Byen al-Hira lå kun omkring 200 km fra hovedstaden og var en kristen by under patriarken i Seleucia.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 215&lt;/ref&gt; Om denne by har en historiker fra Kufa, Hisham bin al-Kalbi i 8-9. århundrede oplyst, at indbyggerne faldt i tre grupper: ''ibad'', der udgjorde byens kristne indbyggere, ''tanukh'', der boede i telte øst for Eufrat men som ligeledes var underlagt sassanidernes styre, og ''ahlaf'', der havde en aftale med indbyggerne i al-Hira selv om de ikke var underlagt sassanidernes styre. Det er muligt, at den &quot;store mand&quot; nævnt oven for har tilhørt en af de to sidst nævnte folkegrupper.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 216&lt;/ref&gt;

Når vi tør antage dette, skyldes det, at arabisk tradition vil vide, at muhammeds opposition i Mekka og Medina siges at have være manikæere, som havde medbragt deres religiøse traditioner fra al-Hira. Kernen i traditionen, at de var manikæere, tør vi antage som værende rigtig, og hvis vi ignorerer omlokaliseringen, så betyder det, at den koran-profetiske folkegruppe har boet i periferien af manikæiske og messalianske samfund, hvilket ville passe med området i det nuværende Irak nær Den persiske Bugt.&lt;ref&gt;Courtieu &amp; Segovia (2010), s. 218&lt;/ref&gt; Det passer også med, at det netop er i dette område, at den nye ideologi først så dagens lys og først forsøgte at vinde nye tilhængere således, som Isho Yahb III af Adiabene skildrede det i sit brev til metropolitten Simeon fra 650-erne.&lt;ref&gt;jvf. afsnittet &quot;Den nye politisk-religiøse bevægelse i 600-tallet&quot; oven for)&lt;/ref&gt;

Hvis nogen undrer sig over denne forflyttelse og omformulering af oprindelsestraditionen, skal blot henvises til den strategiske alliance mellem al-Zubair og abbassiderne, som tidligere er nævnt. Måske var det også et strategisk ønske, at ideologiens hjemsted ikke direkte kunne forbindes med abbassidernes eget hjemsted.

For mig at se undergraver ''koranens egen tekst'' med tilhørende traditioner det narrativ, som en senere tid har villet tillægge koranens oprindelse. Og de kildekritisk analyser af Lüling og Luxenberg bekræfter dette.

==== Koranens tilblivelsesmiljø ====
Men koranen er næppe blevet til i een omgang. For bedre at forstå de vilkår under hvilke, koranen blev til, må vi vende tilbage til datidens trosmæssige konflikter.

Uddannet i deres kirkers liturgiske og skriftmæssige aramæiske litteratur integrerede tidlige arabisk talende kristne en sådan visdom i den langvarige arabiske mundtlige tradition. Arabiske folk i senantikken var et integreret publikum af dialoger, afhandlinger og historier om kristen aramæisk litteratur - især syrisk. Syrisk kristen litteratur tilhørte lige så meget de arabiske folk som aramæerne. Dette skyldes, at århundreders sammenblanding mellem begge folk udviklede sig til det intime forhold mellem syrisk talende kristne grupper og Arabiens stamme- og bycentre i senantikken. Begge folk i senantikken underkastede sig etikken, lovene og læren i syrisk kristen litteratur, som blev givet videre fra generation til generation. Denne underkastelseshandling blev på syrisk kaldt ''ašlem'' (bogstaveligt: at give op, overgive, give videre, overlevere, udlevere), som er G-stammen (aramæisk ''aph‘ēl'' eller arabisk fjerde form af‘al) af roden š-l-m. Det aktive participium af dette verbum er mašlem, det vil sige &quot;at overgive sig&quot;. Verbets nomen agentis er ''mašlmānā'', der betyder &quot;overgivelse&quot;, hvilket har en negativ konnotation i Markus 14:11 og Matthæus 26:25. Den eftertrykkelige form af dette verbs infinitiv (svarende til det arabiske ''masdar'' eller verbalsubstantiv) er ''mašlmānūtā'', der betyder &quot;traditio&quot;, &quot;tradition&quot;, det som er overleveret. Et eksempel på dette udtryk findes i de syriske evangelier, hvor farisæerne og de skriftkloge spørger Jesus: &quot;Hvorfor lever dine disciple ikke efter præsteskabets tradition (''ayk mašlmānūtā d-qašīšē''), men spiser med besmittede hænder?&quot; (Matthæus 15:2; Markus 7:5; jf. også Apostlenes Gerninger 28:17). Senere berigede den vækkelsesorienterede natur hos fremtrædende syriske forfattere - det vil sige dem, der så sig selv som guddommeligt inspirerede til at beskytte og forny troen - ''mašlmānūtā'' med dybere betydninger. Den betydningsfulde rigdom, der blev indgydt i ''mašlmānūtā'', blev bibragt af de mange forsøg, som både østsyrere og monofysitter brugte for at forene deres smuldrende kirker.

De syrisk talende kirker forsøgte at genoplive deres visioner om ''mašlmānūtā'' og satte dermed et eksempel for arabiske profetiske impulser og i sidste ende Muhammeds ideologi. Det var et af de tidligste vidner til denne ideologis fremkomst, Yoḥannan Bar Penkaye (død 687/68), der skriver om Mahmads &quot;profetiske tradition&quot; (''mašlmānūtā da-mhamad''). Han oplyser også, at allerede i det sjette århundrede var de syrisk talende kirker i Mellemøsten så svage og splittede langs forhærdede bekendelseslinjer, at de til sidst kom til at se de arabiske erobringer i det følgende århundrede som Guds straf for deres sekteriske skænderier (jf. i relation til ''Gēnzā Rbā'' R1:2:212–34). Mere specifikt symboliserede jakobitternes afvisning af den kalcedonske formel i 513 (eller 515) det endelige brud mellem de syrisk talende kirker og Konstantinopel. I slutningen af det sjette og begyndelsen af det syvende århundrede søgte de fragmenterede syriske kirker at konsolidere deres doktrin og genvinde politisk magt. Pointen er, at dette var en tid, hvor profetiske traditioner blev genoplivede i Mellemøsten.

For eksempel udviklede den doktrinære ramme for den østsyriske tradition, som begyndte under Theodore af Mopsuestias autoritet (d. 424), sig senere under ledelse af Babai den Store (død 628). Dette skyldes, at begge teologer var dogmatiske producenter af ''mašlmānūtā'' for &quot;hele kirken i det persiske land&quot;. Dette omfattede formuleringen af ortodoks doktrin og religiøs identitet. Ved synoderne i 585, 596 og 605 blev det veludviklede koncept ''mašlmānūtā'' ofte brugt i den østsyriske kirke til at forsvare eksegesen eller den religiøse undervisning (''mpaššaqnūtā''; jf. Pahlavi zand i Bahman Yasht 2:55) hos Theodore og andre, hvis ''mašlmānwātā'' (flertalsformen; jf. i relation til Ardā Virāf Nāmak 101:13) var mundtlige overleveringskæder - inklusive navne som Narsai af Nisibis (død 502) og Ephrem Syreren (død 373) - der går tilbage til grundlæggeren af den syrisk-mesopotamiske kristendom, apostlen Addai i Edessa (andet århundrede e.Kr.). Under alle omstændigheder infiltrerede monofysitiske propagandister det østsyriske samfund på dette tidspunkt og forhindrede genopbygningen af den østsyriske ''mašlmānūtā''. En række træk inden for den østsyriske ''mašlmānūtā'' egner sig til denne karakterisering af en profetisk tradition:&lt;/br&gt;
- den dogmatiske natur af Theodore og Babais lære – yderligere bevist af deres forsvar af den mod &quot;innovation&quot;;&lt;/br&gt; 
- kanoniseringen af Theodores lære, som antyder et niveau af guddommelig sanktion og profetisk autoritet fra Theodores side;&lt;/br&gt;
- og den successive mundtlige overlevering, der holdt traditionen i live.

Det fremgår tydeligt af genren af syrisk ''mēmrē'', som blev berømt af Ephrem Syreren og senere mestret af Narsai den Store – som var afgørende led i overleveringskæden af den østsyriske ''mašlmānūtā'' – at de var stærke bevarere og forsvarere af profetisk tradition, begyndende med profeterne i Det Gamle Testamente og helt igennem de guddommeligt ordinerede syriske kirkefædre. Et undtagelsestilfælde er Jakob af Serugh (død 521) – en unik figur inden for syrisk kristenhed, som ikke interesserede sig for doktrinære kontroverser men alligevel holdt profetiens institution i højeste agtelse. For Jakob placerede sig selv i profeternes rækker og forsøgte at fremtræde som en af dem.

Alt i alt forstærkedes indtrykket af, at de syriske kirkefædre blev set som forkæmpere for den korrekte profetiske tradition, af den monofysitiske biskop af Efesos' Johannes', (død ca. 586) lære. Hans reformer i Anatolien fandt omtrent sted samtidig med udviklingen af østsyriske ''mašlmānūtā'' i Mesopotamien. I tredie del af sin kirkehistorie minder Johannes om indvielsen af de &quot;berømte og fyrstelige klostre for kvinder, der var flygtet fra Antiokia ved begyndelsen af forfølgelsen&quot;, som modstod de kætterske doktriner fra en patriark ved navn Eutychius, der sagde: &quot;Vi vil aldrig opgive traditionen fra de østlige kirkefædre (''mašlmānūtā d-abhātē madnh.āyē''), så længe vi lever.&quot; Dette var den enhed, som Johannes så tilbage og desperat søgte - det er den tradition, der blev bevaret og videreført gennem rækkefølgen af syriske kirkefædre. Derfor fornyede Johannes kaldet til enhed blandt den skrantende og fragmenterede politik i de syrisk talende kirker i Mellemøsten. Med støtte fra Justinian I (død 565) overvågede han den brutale forfølgelse af kætterske elementer fra den nære østlige kristenhed for i sidste ende at etablere en samlet front mod det sassanidiske imperium og deres stærke zoroastriske religiøse indflydelse. Med Justin II's opstigning (død 578) og den efterfølgende forfølgelse af monofysitterne mistede Johannes imidlertid sin status som chefinkvisitor og endte som en ydmyget fange indtil sin død. Håbet om en forenet nærorientalsk kirke døde dog ikke med ham; og Johannes' syriske skrifter gik heller ikke ubemærket hen hos hans publikum, som forblev stærkt involveret i de nære østlige kirkeanliggenders skæbne, omend ulige grupper reagerede uens.&lt;ref&gt;El-Badawi (2014); s. 60-62&lt;/ref&gt;

Det, der skete, var altså, at forsvarere for den østlige kirke tog de fælles religiøse traditioner op, men i stedet for at forsvare den &quot;traditionelle&quot; vestlige fortolkning, udviklede de en argumentation til forsvar for deres egen fortolkning, og dette skulle føre til dannelsen af en helt ny ideologi. Det er netop dette, som vi finder tydelige tegn på i koranen: traditionelle tekster omfortolkes i lyset af den nye ideologi. Det forklarer også hvorfor, at koranen hævder, at de &quot;originale&quot; hebraiske og kristne skrifter er blevet forvanskede og derfor gået tabt (surah 3:93; 5:47; 28:49; 37:157; 46:4), selv om vi har velbevarede kopier af begge skrifttraditioner på hebraisk, aramæisk (især syrisk), græsk og latin, der strækker sig århundreder tilbage i tiden.&lt;ref&gt;El-Badawi (2014); s. 76&lt;/ref&gt; Det er her nærliggende at sammenligne med Jesus i Det nye Testamente, som udtalte &quot;I har lært at .., men jeg siger jer ..&quot;. Dette forklarer de mange ligheder mellem koranen og henholdsvis jødiske og kristne tekster, men det forklarer naturligvis ikke det andet aspekt af den nye ideologi nemlig fremkomsten af en arabisk nationalistisk selvforståelse. Denne side af den nye ideologi slog først igennem i midten af 700-tallet.

==== Koranens tendens og formål ====

Vi har allerede konstateret, at koranen i vid udstrækning indeholder de samme historier som forekommer i andre religiøse tekster, jødiske og kristne. Forskellen ligger i ''tendensen'' i fremstillingen. Koranen bærer tydeligt præg af at være polemisk i forhold til disse, det vil sige med hensyn til fortolkningen af begivenheder omtalt i teksten. Tydeligvis har koranen til formål at legitimere en levevis og trosopfattelse, som afviger fra den, der blev praktiseret i jødedom og kristendom.

Muhammeds &quot;visioner&quot; er først nedskrevet i 800-tallet, det vil sige over 200 år efter hans formodede død, og de må først og fremmest antages at afspejle den da herskende tankegang og levevis, det vil sige imperialisme, kvindeundertrykkelse, pædofili, slaveri m.m. Hele ideologien havde til formål at give beduinerne den identitet og den profet, som de ikke tidligere havde haft samt at legitimere deres imperialisme. Og den skulle legitimere intolerance og endda racisme rettet imod især jøder og kristne.

Men koranen rummer andre ting. Jeg har tidligere nævnt, at den afspejler judeo-nazaræernes selvopfattelse. Som et tredie element kan nævnes dens extreme hadtale. Lad os tage nogle eksempler:&lt;/br&gt;
- surah: 9:5 &quot;Dræb de vantro, hvor end I finder dem. Belejr dem. Lig og vent på dem med alle slags baghold.&quot;&lt;/br&gt;
- surah: 9:29 &quot;Før krig mod Bogens folk&quot;.&lt;/br&gt;
Der findes omkring 160 sådanne vers, der opfordrer til vold i koranen. Tydeligvis er de indført senere end andre dele af teksten. Vi møder her 600- og 700-tallets hensynsløse krigsførsel mod kristne, jøder og andre, som ikke bekender sig til den nye ideologi. Vi møder her, hvad der i marxismen modsvares af &quot;holdninger omsat til handlinger&quot;. Det er den samme voldslegitimerende ideologi, som vi finder i nyere meritokratiske, såkaldte &quot;venstreintellektuelle&quot; ideologier som Frankfurterskolen.

==== Konklusioner om koranen ====

I takt med, at stadig flere kildekritiske analyser af koranen fremkommer, tegner der sig et entydigt billede: koranen er ikke et resultat af åbenbaringer men snarere sammensat af kilder, som til dels allerede fandtes, og som er blevet redigerede for at blive tilpasset et politisk-ideologisk formål. Vi har allerede set eksempler på tilføjelser, som beviseligt manipulerer med de oprindelige kilder.

Ligeledes er det tydeligt, at store dele af teksten skyldes bidragydere, som end ikke har kunne forstå deres kilder: de &quot;dunkle&quot; afsnit i koranen, der simpelthen er sprogligt vrøvl og misforståelser.

Selv om der utvivlsomt kan stilles spørgsmålstegn ved visse kildekritiske nyfortolkninger, så ligger disse efter min vurdering langt tættere på de oprindelige kilder, end koranens indhold.

Som om, at alt dette ikke var galt nok, så kan vi nu konstatere, at &quot;koranen&quot; findes i 30 ulige udgaver og med over 93.000 indbyrdes sproglige forskelle, hvoraf nogle er helt fundamentale for forståelse og fortolkning af koranens budskab.

Så, kære folketingspolitikere: ''hvilken udgave'' af koranen er det egentlig, som er &quot;hellig&quot; og I har forbudt at afbrænde? Jeg spørger bare.

=== &lt;big&gt;Sammenfatning og konklusion&lt;/big&gt; ===

Vi er nået vejs ende i gennemgangen, og resultatet taler for sig selv. Ikke blot er det officielle narrativ ikke korrekt, for hver del af dette narrativ findes en alternativ forklaring, og tilsammen tegner disse træk et andet men helt entydigt billede. Vi har set hvorledes den nye ideologi udviklede sig i fire trin:&lt;/br&gt;
- første trin: &quot;befri Jerusalem, genopbyg templet, så at profeten kan vende tilbage&quot; (judeo-nazaræerne)&lt;/br&gt;
- andet trin: &quot;jeg er den nye profet&quot; (Ali)&lt;/br&gt;
- tredie trin: &quot;den nye profet er araber&quot; (Abd al-Malik)&lt;/br&gt;
- fjerde trin: &quot;vi er profetens sande arvtagere, og vi har hans livshistorie til at bevise det&quot; (abbassiderne).&lt;/br&gt;
Det var en udvikling, hvor hvert trin var en logisk følge af det foregående, når behovet for en forandring i det herskende narrativ indtraf. Den nye ideologi var, som de fleste totalitære ideologier, et spørgsmål om at legitimere retten til magtudøvelse. Dette grundlag blev konstrueret ''ad hoc'', det vil sige spontant efter behov. Dets grundlag var aldrig vel funderet, og vi kan nu afvise det fuldstændigt som fusk og forfalskning fra ende til anden.

Samtidig var det en udvikling, hvor hvert trin bidrog med særlige træk til den nye ideologis udvikling: judeo-nazaræerne indførte afstandtagen fra kristendom og jødedom, overtog idéen om Guds udvalgte folk samt om en guddommelig ret til Palæstina, herunder idéen om Jerusalems betydning. Ali indførte princippet om Guds rige på jorden under en politisk-religiøs profet samt imperialismen. Abd al-Malik gjorde arianismen til grundlaget for ideologien, gjorde Mekka til det nye centrum, han introducerede arabisk nationalisme, Kabaen og den &quot;sorte sten&quot; som bestanddele af kulten. Og endelig abbasiderne omdannede disse bestanddele til en ny ideologi, der både introducerede en ny profet, et helligt skrift og en frit opfundet &quot;historisk&quot; baggrund. Indoktrinering, propaganda og total hensynsløshed over for enhver kritik blev den mørtel, som skulle holde de enkelte byggesten sanlede i en enkelt mur. Men muren var opbygget af underlødige bestanddele, og den var derfor også dømt til at falde sammen. Alt, hvad det krævede, var en lille dreng, som turde sige åbent, at kejseren intet tøj havde på.

Problemet med denne og andre totalitære ideologier er, at når først man er blevet opmærksom på problemerne, så kan man ikke glemme dem igen. Så ulmer oprøret indefra, og selv nok så megen undertrykkelse kan ikke stoppe det. Det så vi, da kommunismen brød sammen i Sovjetunionen og Østeuropa omkring 1990, og nu gentager det sig på ny både i erklærede kommunistiske, socialistiske og islamisk fundamentalistiske lande. Kildekritik er måske det stærkeste redskab i denne proces, fordi der ikke findes noget effektivt middel til at bekæmpe den.

Der findes ingen kilder, som beviser eksistensen af en profet ved navn Muhammed i 600-tallet, byen Mekka fandtes da overhovedet ikke, og følgelig kan ingen af de begivenheder, som skulle være forekommet der, have fundet sted der. Teksterne om hans visioner er alle mere end 200 år senere end hans død. Der er ingen samtidige kilder, fx. mønter, stenindhuggede skrifter eller dokumenter, der kan understøtte, at befolkningen skulle have anset sig selv som muhammedanere (&quot;muslimer&quot;) hverken i 600- eller i 700-tallet. Sandsynligvis har &quot;islam&quot; sine rødder dels i en pseudo-jødisk tradion, der havde udviklet sin egen fortolkning at forudsætningerne for Guds rige på jorden, dels i en pseudo-kristen ariansk tankegang, der benægtede eksistensen af den hellige treenighed, og endelig en magtkamp, hvis tabende part måtte flygte fra Jerusalem med den &quot;sorte sten&quot; (sikkert en meteor) til Mekka, formentlig i 691, men alligevel formåede at påvirke den videre udvikling således, at først efter denne begivenhed udvikles hele traditionen om Muhammed med mere. Det skulle tage over 200 år at udvikle denne tradition, men en endelig koran blev først skrevet så sent som i 1927 i Kairo, og den fik endda først officiel anerkendelse i Saudi Arabien i 1985.

Jeg kan ikke nå til nogen anden slutning end, at muhammedanismen er et falsum, ikke en egentlig religion snarere en ideologi bygget på myter og løgne. Kilderne tyder på, at denne nye ideologi blev opfundet alene for at kunne legitimere et fremvoksende politisk imperium, og at den samtidig tjente som en national pseudo-identitet for arabere. Man skal i mine øjne læse kildeteksterne meget overfladisk for ikke at nå til denne konklusion.

Jeg vover at gå et skridt videre: ''netop'' fordi ledende muhammedanere udmærket godt vidste hvor skrøbeligt et grundlag, som hele denne nye ideologi hvilede på, udviklede de tillige en ekstrem ''intolerance'' imod enhver form for offentlig kildekritik. I lighed med andre totalitære ideologier udviklede de særlige smædebegreber rettede imod sine kritikere, og de tiltog sig ret til med vold eller ved lov at forhindre disse kritikere i at påpege ideologiens svagheder. I lighed med sine totalitære modstykker i andre ideologier, fx. leninismen, stalinismen og maoismen, udviklede muhammedanismen en ekstrem persondyrkelse for sin erklærede profet, Muhammed. Set i dette lys er det i mine øjne rigtigst at karakterisere ideologien i overensstemmelse hermed.

Muhammedanismen er, hvad man i kommunistkina kalder en ''tofu-dreg'' konstruktion: en bygning eller anden konstruktion opført af underlødige bestanddele, som gør, at den før eller senere falder sammen af sig selv. Hvis det havde været en sund bygning, ville dette ikke ske. Den omfattende forfølgelse af og vold imod de, der påpeger dette, kan nok udskyde men aldrig endeligt forhindre dette sammenbrud i at indtræffe. Det er historiens ironi, at netop som muhammedanismen siden omkring 1970 er blevet spredt fra sine kerneområder til resten af verden, så er også dens &quot;angrebsflade&quot; i form af seriøs kildekritik blevet større. I denne henseende tåler dens udvikling sammenligning med kommunismen i 1960-erne og 1970-erne: også denne blev spredt til nye lande, men samtidig blev det stadig mere umuligt at skjule dens indre løgne. Forsøgene på at bekæmpe kritikken kunne ikke stoppe den, og omkring 1990 var modstanden og kritikken blevet for stor til at kunne undertrykkes.

Det er min antagelse, at vi vil se den samme udvikling for muhammedanismen. Den tilsyneladende stærke entydige ideologi har allerede længe haft interne sprækker mellem ulige fraktioner, og i takt med at bevidstheden om de fundamentale svagheder ved selve dens fundamenter spreder sig, vil den blive stadig mere hysterisk, indtil at illusionerne endegyldigt brister.

Historien har vist, at alle totalitære ideologier og regimer før eller siden bryder sammen, selv når de har skabt store imperier. Muhammedanismen er ingen undtagelse fra denne regel. Første skridt indtraf i 1923, da det Osmanniske Imperium brød sammen på samme måde som Sovjetunionen gjorde det i 1991. Også Iran begyndte landets udvikling fra et religiøst terrorregime til en verdsligt og demokratisk konstitutionelt monarki. I begge lande skete der store fremskridt for befolkningen. Den udvikling, som er foregået i begge lande i de seneste årtier, er blot midlertidige tilbageslag, men de kan ikke forhindre ideologiens uundgåelige endelige sammenbrud. Kun ved at lære om, og tage ved lære af, alle de ulykker, som totalitære ideologier har forårsaget over tid, kan menneskeheden opnå ægte fremgang, og derfor er oplysninger, der kan fremme den almindelige bevidshed herom, så vigtige. Om sammenbruddet sker ved et folkeligt oprør, eller om sammenbruddet sker &quot;fra oven&quot; således, som det skete for fascismen i Spanien, lader sig endnu ikke forudsige, måske det bliver en kombination af dem begge. Vi lever i &quot;informationens tidsalder&quot;, så sandheden lader sig ikke længere stoppe til trods for alverdens censur. 

Hvis denne bog kan bidrage til denne udvikling, så har den opfyldt forfatterens formål med at skrive den.

For god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at denne bog på ingen måde lader sig betegne som &quot;islamofobi&quot;. Jeg har på ingen måde forholdt mig til ideologiens udøvere eller de ugerninger, som er udført i ideologiens navn og/eller af dennes tilhængere. Dette er et særskilt emne. Dommen over disse gerninger fældes af de mennesker, som har levet og nu lever under ideologien på samme måde, som dommen over kommunismen og stalinismen blev fældet af de mennesker, som levede i Sovjetunionen og i Østeuropa indtil den Kolde krigs afslutning. I denne bog har jeg bevidst alene behandlet ''ideologiens historiske grundlag'', dens historiske og arkæologiske kilder og forudsætninger således som vi netop nu kender dem. Dette er et helt bevidst valg netop, fordi det er et objektivt emne på linje med enhver anden historisk kildeanalyse.

Muhammedanismen er en myte, men bag enhver myte gemmer sig også en historisk virkelighed, som i mine øjne altid er langt mere interessant, og som gør os klogere på fortiden. Og jo bedre - og rigtigere - vi forstår fortiden, desto bedre og mere kan vi lære af den. I det foreliggende tilfælde kan vi se en udvikling, hvor ideologien har fjernet sig mere og mere fra sit oprindelige grundlag, har tilpasset sig i takt med at forholdene har gjort dette nødvendigt, og hvordan den er blevet misbrugt af ulige magtmennesker for at varetage deres personlige interesser og hensyn. I denne henseende kan der drages paralleller til andre ideologier.

Hvilke personlige slutninger, læseren vil drage efter nu at have stiftet bedre bekendtskab med de historiske kendsgerninger, vil jeg overlade til den enkelte. Men ingen kan med nogen ret hævde påstande, som denne lille fremstilling utvetydigt har modbevist. Den, der fortsat ønsker at forsvare ideologien, må gøre dette på dette nye grundlag. Den, der ønsker at efterleve ideologiens retningslinjer og dogmer, kan kun gøre det under disse nye vilkår. Når fortryllelsen ved afgudsdyrkelse een gang for alle er brudt, lader den sig ikke genoprette. I den henseende er vilkårene de samme som for dyrkere af Leninismen, Stalinismen, Fascismen, Nazismen og andre lignende historiske ideologier.

Det betyder også, at motiverne til at opretholde ideologien i fremtiden vil fremstå mere nøgne i den forstand, at tilhængerne er tvungne til at indrømme deres egentlige motiver i stedet for at gøre mytiske personligheder til en mur, som de kan gemme sig bag.

Måske vi vil se endnu en forvandling af ideologien på lignende måde, som det tidligere er sket. Det vil i så fald blive fremtiden, der må skrive disse nye kapitler i ideologiens udviklingshistorie.

Indtil for en menneskealder siden kunne forskere i muhammedanismen og tilhængere af muhammedanismen hævde, at deres største problem var mangel på beviser, men ikke at deres påstande var blevet modbevist. Sådan er det ikke længere: nu er deres påstande klart og entydigt modbevist. Ikke kun en men alle tre støttepiller for ideologien er modbevist direkte, lige som vi nu har mere troværdige og vel dokumenterede alternative forklaringer. Ved at hævde egen ufejlbarlighed har muhammedanismen ved skæbnens ironi selv undergravet sin egen troværdighed lige fra første dag, at nogen stillede spørgsmålstegn ved den og faktisk foretog egentlige undersøgelser.

Lad så være, at begivenheder i den seneste menneskealder i Afghanistan, Pakistan, Iran, Irak, Syrien, Sudan, Nigeria og mange andre steder utvivlsomt har bidraget yderligere til at fremme denne udvikling. Et træ kendes på dets frugter, og hele verden har nu set de frugter, som muhammedanismen bringer med sig. Og jo mere skingre, hysteriske og fanatiske muhammedanisterne bliver i deres opførsel, desto hurtigere taber de de sidste rester af en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Herbert Berg (ed.): ''Routledge Handbook on Early Islam''; London and New York 2018; {{ISBN|978-1-138-82118-7}}
* Mette Bjerregaard Mortensen, Guilaume Dye, Isaac W. Oliver and Tommaso Tesei (eds.): &quot;The Study of Islamic Origins&quot; (''Judaism, Christianity, and Islam - Tension, Transmission; Transformation'' Volume 15; Berlin/Boston 2021; {{ISBN|978-3-11-067549-8}})
* Daniel Alan Brubaker: ''Corrections in Early Qur'an Manuscripts''. Twenty Examples; Lovettsville 2019; {{ISBN|13-978-1-949123-04-3}}
* Arthur Christensen: &quot;Persien. Historie&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIX; 1924; s. 18-25)
* Patricia Crone, Michael Cook: ''Hagarism. The Making of The Islamic World''; Cambridge University Press 1977; {{ISBN|0-521-21133-6}}
* Patricia Crone: ''Slaves on Horses. The Evolution of the Islamic Polity''; Cambridge University Press 1980; {{ISBN|0-521-22961-8}}
* Patricia Crone, Martin Hinds: ''God's Caliph. Religious authority in the first centuries of Islam''; Cambridge University Press 1986; {{ISBN|0-521-32185-9}}
* Patricia Crone: ''Meccan Trade and The Rise of Islam''; Princeton University Press 1987; {{ISBN|0-691-05480-0}}
* Patricia Crone: &quot;How did the quranic pagans make a living?&quot; (''Bulletin of the School of Oriental and African Studies'', University of London, Vol. 68 No. 3 (2005); s. 387-399)
* Patricia Crone: &quot;Hvordan tjente de koranske hedninge til livets ophold?&quot; (''Tidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier'', nr 1. - 2006; ISSN 1901-9580)
* Patricia Crone: &quot;&quot;Nothing but Time destroys us&quot;. The Deniers of Resurrection in the Qur'an&quot; (''JIQSA'' I (2016); s. 127-147)
* A.J. Deus: &quot;The Jewish Serpent King in the Dome Of The Rock&quot; (''CORE RESEARCH WORKING PAPER'' 2023, updated 2025)
* Emran Iqbal El-Badawi: &quot;The Qur’ān and the Aramaic Gospel Traditions&quot; (''Routledge Studies in the Qur’ān''; Routledge 2014; {{ISBN|978–0–415–82123–0}})
* Kr. Erslev: &quot;Byzantiske Rige&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IV; 1916; s. 365-368)
* Dan Gibson: ''Early Islamic Qiblas: A Survey of Mosques Built between 1AH/622 and 263 AH/876 C.E.''; Independent Scholars Press, Vancouver 2017
* Samuel Green: ''The Different Arabic Versions of the Qur'an'' (Pamflet fra 2005, opdateret 2019)
* Marcin Grodzki: &quot;Günter Lüling - Islam as a non-Trinitarian faith of Semitic forefathers&quot; (Markys Groß, Karl-Heinz Ohlig (Hg.): Die Entstehung einer Weltreligion V. Der Koran als werkzeug der Herrschaft; ''INĂRAH, Schriften zur frühen Islamgeschichte und zum Koran'' band 9; Berlin und Tübingen 2020; {{ISBN|978-3-89930-215-8}}; s. 372-423) 
* Claude Gilliot: &quot;On the Origin of the Informants of the Prophet&quot; (''The Hidden Origins of Islam''; 2010; s. 153-187)
* Robert Hoyland: &quot;Seeing Islam as others saw it: a survey and evaluation of Christian, Jewish, and Zoroastrian writings on early Islam&quot; (''STUDIES IN LATE ANTIQUITY AND EARLY ISLAM 13''); The Darwin Press 1997; {{ISBN|0-87850-125-8}}
* Chr.R. Jansen: &quot;Falskhed&quot; (''Skalk'' 1992 Nr. 3; s. 32)
* A.Th. Jørgensen: &quot;Monofysitisme&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVII; 1924; s. 217)
* A.Th. Jørgensen: &quot;Nestorius&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVII; 1924; s. 836f)
* Manfred Kropp: &quot;Beyond Single Words. ''Mā'ida'' - ''Shaytān'' and ''tāghūt''. Mechanisms of transmission into the Etiopic (Ge'ez) Bible and the Qur'anic text&quot; (Gabriel Said Reynolds (ed.): ''The Qur'an in its Historical Context''; Routledge 2008; {{ISBN|0-203-93960-3}}; s. 204-216)
* Odon Lafontaine: ''The Great Secret Of Islam''; v.23.05.05.2024; {{ISBN|978-1-537-53910-2}} (engelsksproget internetudgave fra den franske original: ''Le grand secret de l'islam''; {{ISBN|978-1-517-01131-4}})
* Ilkka Lindstedt: &quot;Pre-Islamic Arabia and Early Islam&quot; (Herbert Berg (ed.): ''Routledge Handbook on Early Islam''; 2018; s. 159-176) 
* Ilkka Lindstedt: &quot;One Community to the Exclusion of Other People&quot;: A Superordinate Identity in the Medinan Community&quot; (Bjerregaard Mortensen et al. (eds.): ''The Study of Islamic Origins''; 2021; s. 325-376)
* Christoph Luxenberg: ''The Syro-Aramaic Reading of the Koran''. A Contribution to the Decoding of the Language of the Koran; Berlin 2007; {{ISBN|978-3-89930-088-8}}
* L. Moltesen: &quot;Arianske Strid&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind II; 1915; s.75f)
* L. Moltesen: &quot;Baradæus&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind II; 1915; s. 644)
* L. Moltesen: &quot;Presbytere&quot; (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIX; 1924)
* Karl-Heinz Ohlig and Gerd-R. Puin (eds.): ''The Hidden Origins of Islam''; Prometheus Books 2010 
* Michael Philip Penn: ''When Christians First Met Muslims''. A Sourcebook of the Earliest Syriac Writings on Islam; University of California Press 2021; {{ISBN|978-0-520-96057-2}}
* Volker Popp: &quot;The early History of Islam, following inscriptional and numismatic Testimony&quot; (''The Hidden Origins of Islam''; 2010; s. 17-124)
* Gabriel Sawma: ''The Qur'an Misinterpreted, Mistranslated, And Misread. The Aramaic Language of the Qur'an''; 2006; {{ISBN|0-9778606-9-8}}
* Stephen J. Shoemaker: ''The Death of a Prophet''. The End of Muhammad's Life and the Beginnings of Islam; University of Pennsylvania Press 2012; {{ISBN|978-0-8122-4356-7}}
* Stephen J. Shoemaker: ''A Prophet Has Appeared''. The Rise of Islam through Christian and Jewish Eyes; University of California Press 2021; {{ISBN|978-0-520-97127-1}}
* Stephen J. Shoemaker: ''Creating the Qur'an''; University of California Press 2022; {{ISBN|978-05-20389-04-5}}
* Peter von Sivers: &quot;Prophecies Fulfilled: The Qur'anic arabs in the Early 600s&quot; (''The Study of Islamic Origins'' 2021; s. 231-257)
* Robert Spencer: ''Did Muhammad exist?''; Revised and expanded edition; Post Hill Press 2021; {{ISBN|978-1-64293-854-8}}
* Guy G. Stroumsa: &quot;Jewish Christianity and Islamic Origins&quot; (Behnam Sadeghi et al. (eds.): &quot;Islamic Cultures, Islamic Contexts. Essays in Honor of Professor Patricia Crone&quot;, ''Islamic History and Civilization Studies and Texts'' volume 114; Leiden/Boston 2015; {{ISBN|978-90-04-28171-4}}; s. 72-96)
* Michael Thomas: &quot;The Conversions of Adiabene and Edessa in Syriac Christianity and Judaism: The Relations of Jews and Christians in Northern Mesopotamia in Antiquity&quot; (''Concordia Theological Journal'' Volume 7:1, Winter 2020; s. 10-33)
* Ibn Warraq: &quot;A personal look at som aspects of the history of koranic criticism in the nineteenth and twentieth centuries&quot; (''The Hidden Origins of Islam''; 2010; s. 225-261)
* Hans Christian Ørsted: &quot;Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben&quot; (''Aanden i Naturen''; 4. udgave; København 1978; {{ISBN|87-414-8972-1}}; s. 76-106)

[[Kategori:Humaniora]]</text>
      <sha1>gnc691qd1lguwhj0f3dwtukxq73x0np</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jødedommen i kildekritisk belysning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7362</id>
    <revision>
      <id>42900</id>
      <parentid>42797</parentid>
      <timestamp>2026-11-03T13:49:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42900</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="228046" sha1="500wm2mwodsts96zjq6vva5adjqisre" xml:space="preserve">[[Fil:Philippe de Champaigne - Moses with the Ten Commandments - WGA04717.jpg|thumb|400px|Ifølge nye videnskabelige kildekritiske teorier er det ikke Moses, som har skrevet Mosebøgerne. Maleri af Philippe de Champaigne.]]

=== &lt;big&gt;Fortale&lt;/big&gt; ===

Jødedommens ældste historie har hidtil været indhyllet i mørke. Traditionen hviler på ''Tanakh'' eller Gamle Testamente, men dette synes først at have fundet sin endelige form i det 2. århundrede f.Kr. i det hasmonæiske kongerige. Hvor meget, traditionerne har ændret sig før denne tid, er et åbent spørgsmål.

Foruden Gamle Testamente er de vigtigste kilder til belysning af spørgsmålet især arkæologiske fund, men også her er der store problemer med troværdigheden. Flere kilders oprindelse er omstridte og dermed bliver deres udsagnsværdi også tvivlsom.

Det er først i løbet af den seneste menneskealder, at der tegner sig et mere klart billede af den omskiftelige historie, men hidtil har mig bekendt ingen forsøgt at gøre denne viden tilgængelig på dansk. Jeg har derfor efter fattig evne forsøgt at skildre denne på grundlag af tilgængeligt materiale. Jeg har desuden tilføjet notehenvisninger til de skriftlige kilder, som jeg anvendt.

Når man forsøger at skildre kendt historie således som tilfældet er med Gamle Testamente, stilles man over for to problemer: dels må man forsøge at sætte denne fremstilling i forhold til det billede, som andre kilder tegner, dels må man forsøge at forstå den forvandling og forvanskning af oprindelige kilder, som fremstillingen i Gamle Testamente nu afspejler.

Den foreliggende undersøgelse falder i to hoveddele, dels en undersøgelse af jødernes faktiske historie således som den lader sig fastslå baseret på grundlag af arkæologiske og historiske kilder, herunder spørgsmålet om jødernes religion, dels en kildekritisk analyse af ''Tanakh'' eller Gamle Testamente. Afslutningsvis vil der blive foretaget en vurdering af hvilken indflydelse, ''Tanakh'' har haft på jødernes selvforståelse og Gamle Testamente har på kristen selvforståelse.

Der kan være grund til at understrege, at stort set alt i denne undersøgelse alene skyldes yderst kompetente forskeres virke, og jeg har efter evne forsøgt at henvise til denne forskning. Litteraturen herom findes i den afsluttende litteraturliste. Desuden har jeg inddraget andre inspirationskilder, hvor jeg finder dem relevante og troværdige. Derimod er fortolkningen af disse ulige arbejder min egen, og de oprindelige forskere kan og bør derfor ikke drages til ansvar for denne fortolkning.  

Mange kunne have skrevet denne bog bedre end jeg, alle kunne have skrevet den anderledes, men hvis ikke at jeg havde skrevet den, var den måske aldrig blevet skrevet. Utallige er de, der ønsker sig, at denne bog aldrig havde set dagens lys. Men almindelig og videnskabelig redelighed forlanger, at sandheden bliver kendt.

Om bogens titel skal jeg blot bemærke, at jeg har valgt ordet &quot;jødedom&quot;, fordi det betegner jødisk religion og kultur på samme tid. Dette modsat andre ord, som både betegner folk og ideologi på samme tid, hvilket er både uheldigt og uønsket for den, der ønsker en præciseret sprogbrug.

Sven Halfdan Nielsen&lt;/br&gt;
Pärnu, den 5. maj 2026

=== &lt;big&gt;Indledning&lt;/big&gt; ===

Al historisk og litterær forskning må hvile på kildekritiske undersøgelser. Dette betyder, at arkæologiske og sproglige kilder kritisk må vurderes med henblik på deres oprindelsessituation, eventuelle tendens, forholden sig til de omtalte begivenheder og for sproglige kilder tillige deres formål (som udmærket kan være mangesidigt). Kilderne må stilles i forhold til, hvad der ellers vides om tiden, og de må forsøges tolket således, at de er bedst i overensstemmelse med denne viden, og at de ikke modsiger denne viden. Hvis det sidste er tilfældet, må man spørge, om fortolkningen er rigtig, eller om den hidtidige &quot;viden&quot; må revideres.

I 1636 forsøgte den irske ærkebiskop Ussher at bestemme verdens urhistorie. Det skete med udgangspunkt i Gamle Testamente, som han antog var en troværdig kilde til denne tid. På grundlag af de oplysninger, som fandtes heri, beregnede han, at verden var blevet skabt år 4004 f.Kr., og at Syndfloden var fundet sted år 2501 f.Kr. Fra da af havde menneskeheden foretaget sin spredning ud over jorden.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; I de næste omkring 200 år var dette udgangspunktet, når oldforskere forsøgte at skildre deres egne landes ældste historie, indtil omkring midten af 1800-tallet, da arkæologien først som amatørvidenskab og senere som faglig disciplin pillede Usshers forestillinger fra hinanden og påviste, at jordens og menneskehedens historie var betydeligt ældre.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 13-36&lt;/ref&gt;

Dette førte til et paradigmeskift i fortolkningen af Gamle Testamente, som ikke længere blev anset som korrekt skildring af hele menneskehedens historie men alene af jødernes historie. Men i denne egenskab blev den fortsat anset som troværdig historisk kilde. Endnu i 1978, da Geoffrey Bibby udgav sin klassiske bog &quot;''Det forsvundne årtusinde''&quot;, spillede beretningerne om Abraham, jøderne i Egypten og deres udvandring herfra en egen rolle i skildringen af dette tidsrum.&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 63ff&lt;/ref&gt; Men blot få år senere, i 1988, fremkom den første moderne kildekritiske analyse, som fuldstændigt pillede Bibbys antagelse fra hinanden. Det skulle blive starten på et nyt paradigmeskift i forståelsen af Gamle Testamente.

Denne analyse blev i 2015 opdateret på engelsk, og det er denne version, som er anvendt i det følgende. Men bogen førte også til beskyldninger om jødefjendtlighed imod forfatteren, Niels Peter Lemche, fordi den pillede jødernes egen hidtidige selvforståelse fra hinanden.

Lige siden afslutningen af 2. verdenskrig og især i det 21. århundrede har beskyldninger om &quot;anti-semitisme&quot; fået et kraftigt opsving. Der kan derfor være grund til at gøre nogle bemærkninger om min opfattelse af dette begreb og dets anvendelse.

For mig består udtrykket &quot;anti-semitisme&quot; af to dele: &quot;anti&quot; betyder imod, og &quot;semitisme&quot; betegner en politisk, nationalistisk ideologi. Dette indebærer, at jeg skelner mellem jøder som kulturel folkegruppe på den ene side og en semitisk ideologi på den anden.

Jeg har intet imod folk, som identificerer sig selv som jøder i religiøs og kulturel henseende så længe, at dette ikke berører deres forhold til andre folkegrupper. For mig er &quot;jøde&quot; altså en betegnelse, der i princippet ikke adskiller sig fra dansker, tysker, armener, kurder, japaner eller en hvilken som helst anden national folkegruppe.

Anderledes forholder det sig med begrebet &quot;semitisme&quot;. Her er der i mine øjne tale om en totalitær og intolerant national ideologi, som tåler sammenligning med fx. fascismen i Italien og nazismen i Tyskland. Der er med andre ord tale om en ekskluderende ideologi, som på samme tid legitimerer en bestemt handlemåde over for andre befolkningsgrupper. Dette kan der senere være grund til at vende tilbage til, når vi har gjort os selve grundlaget for denne tankegang klart.

Lad mig sige det straks: det er ikke &quot;anti-semitisk&quot; at anlægge en anden betragtningsmåde en den, som såkaldte &quot;semitter&quot; selv anlægger - med mindre at man tilføjer, at sådanne semitter har et snævert syn og en snæver fortolkningsramme båret af egne fordomme. I denne henseende minder semitter og muhammedanere om hinanden. Begge promoverer en bestemt fortolkning, og begge benægter retten til at inddrage andre kilder eller til at anlægge en anden og bedre forståelse. 

For mig skræmmer udsigten til at blive tillagt smædeord mig ikke. Afgørende for mig er objektivt at se på alle fastslåede kendsgerninger og så nå frem til den forståelse, som er mest og bedst i overensstemmelse hermed. Hvis andre har problemer hermed, er det deres problem, ikke mit. De ønsker at forsvare en myte, men for mig er det de historiske kendsgerninger bag myten, som er det vigtigste. Myter er overtro og vantro. Men som Hans Christian Ørsted har sagt det, vil videnskaben overvinde overtroen og vantroen&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 106&lt;/ref&gt;, og således må det være.

Det gælder her som i tilfældet med muhammedanismen&lt;ref&gt;se ''Muhammedanismen i kildekritisk belysning''&lt;/ref&gt;, at modstanden og modviljen imod at blive konfronteret med nye kendsgerninger dybest set blot viser hvor usikre, forsvarere af den herskende ideologi i virkeligheden er. Hvis de var sikre i deres overbevisning, ville de velkomme enhver udfordring, idet de vil kunne tage den op og sagligt imødegå den og dermed forstærke deres position, men således forholder det sig ikke, tværtimod. 

Bogen afspejler forskningens nuværende stade, den er en skildring af kendsgerningerne således, som disse tegner sig i det Herrens år 2026. Det er muligt, at fremtiden vil ændre dette billede, og således må det være.

Det bør tilføjes, at forskningsfeltet er inde i en rivende udvikling i disse år. Det kan derfor ikke udelukkes, at forskningen om føje år vil give et andet, mere omfattende men måske også revideret billede i forhold til nu, og således må det være. Det er den eneste måde, at vor viden kan forøges og forbedres på. Og skulle denne bog medvirke til at fremme en sådan forskning, har den opfyldt sit formål.

=== &lt;big&gt;Jødedommens oprindelse og tidlige udvikling&lt;/big&gt; ===

Formålet med det følgende er at skildre jødedommens ældste historie. Hovedvægten vil blive lagt på de arkæologiske vidnesbyrd. Bibelen vil imidlertid blive inddraget, hvis og når den kan belyse historiske kendsgerninger. En række emner vil blive underkastet en særskilt behandling.

Jeg har valgt at følge den traditionelle tidsinddeling med hensyn til jødisk historie men at holde den religiøse og den verdslige side af denne historie adskilte, da det giver en bedre forståelse.

==== Den kana'næiske forbindelse ====

For at forstå Kana'ans ældste historie kan det være hensigtsmæssigt at starte i Egypten. Her var omkring 3000 f.Kr. opstået to kongeriger kaldet Øvre og Nedre Egypten. Omkring 2850 f.Kr. blev disse forenede i det Gamle Rige.&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 14&lt;/ref&gt; Tidligt tog dette også magten over Sinai-ørkenen, hvorved det fik kontrollen over udvindingen af kobber (som var råstof til fremstilling af bronze), tyrkis- og granat-sten. Gamle Rige etablerede handelsforbindelser fra Syrien mod nordøst til Punt (antagelig på Afrikas Horn) i syd. Fra tid til anden foretog det militære kampagner både til Libyen og Kana'an, det vil sige Palæstina.

Gamle Rige blev i 2052 f.Kr afløst af Mellemste Rige. Dette videreudviklede handelsforbindelserne til blandt andre Kreta og Babylon. Den vigtigste begivenhed i dettes eksistens var dog, at der indvandrede et folk kaldet ''hyksos'' fra nordøst, som etablerede sig med en egen hovedstad i Avaris i Nilens delta.&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 98&lt;/ref&gt; Senere tog disse indvandrere magten i Egypten.&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 124ff&lt;/ref&gt; Efter omtrent to hundrede år blev disse indvandrere angiveligt fordrevne lige til Palæstinas grænse&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 128&lt;/ref&gt;, og i forlængelse heraf benyttede Egypten øjensynligt lejligheden til vedvarende at tage magten over Kana'ans mange småriger.&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 134&lt;/ref&gt; Vigtigst i denne sammenhæng er det dog, at vi fra denne tid har en række officielle skrivelser, de så kaldte Amarna breve, som belyser forholdet mellem den egyptiske farao og Kana'ans stedlige fyrster.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 83&lt;/ref&gt; Disse breve giver tillige det første kildebelagte indblik i de daværende sociale forhold i Kana'an samt i tidens politiske og økonomiske begivenheder. Disse breve viser et land præget af stammebaserede bystater, der hver kontrollerede de omgivende landbrugsområder i lavlandet, mens bjerglandet, som strakte sig i nord-sydgående retning lige vest for Det døde Hav og Jordan-floden, længe var nærmest ubeboet. Der synes på daværende tidspunkt ikke at have været nogen vedvarende etniske, kulturelle eller sproglige forskelle på de enkelte bystaters folk&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 837&lt;/ref&gt;, og de synes alle at have haft den samme religiøse tro. 

I det 2. århundrede f.Kr. var Kana'an beboet af stammer med hver deres skytsguddom. Disse guddomme hørte til den kana'anæiske gudeverden og omfattede blandt andre ''El'', ''Ba'al'' og ''Jahve''. Over tid begyndte bjergbønderne imidlertid at skille sig ud og hævde, at de ikke stammede fra kana'anæerne i lavlandet, skønt både sproglige og religiøse træk fra tiden 1200-1000 f.Kr. tyder på, at de udviklede sig fra en kana'anæisk fælles kultur i den grad, at det ofte er svært at skelne imellem dem.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;

Hvornår, denne udskillelsesproces er fundet sted, vides ikke, men den må være påbegyndt inden 1207 f.Kr., idet kana'anæerne og israelitterne på en stele rejst af farao Merneptah dateret til dette tidspunkt udtrykkeligt er nævnt som to uens folkegrupper:&lt;/br&gt;
- &quot;Kana'en er udplyndret,&lt;/br&gt;
- Israel er lagt øde.&quot;&lt;/br&gt; 
Det er værd at bemærke, at de hieroglyffer, som angiver navnet Kana'an, viser, at der er tale om et land, mens de, som angiver Israel, viser, at der er tale om et folkegruppe.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt; Det er også den eneste kilde fraset Gamle Testamente som nævner et folk kaldet &quot;Israel&quot; på denne tid.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 66&lt;/ref&gt;

Hvad tør vi udlede af dette? Først og fremmest, at der i datiden fandtes to befolkningsgrupper eller nationer, dels kana'anæerne dels en gruppe kendetegnet ved at dyrke guden ''El''. Man skal dog næppe lægge for meget i denne deling. Den afspejler snarest en deling mellem folkeslag, der levede i lavlandet, og andre folk, der var begyndt at etablere sig og leve i bjergene. Hverken kulturelt eller religiøst synes der dog endnu på denne tid at have været den store forskel imellem dem.   

Det menes, at den oprindelige gud for disse nye bjergbønder synes at have været ''El'', idet navnet &quot;Isra-el&quot; betyder &quot;El's styre&quot;.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt; Vi har imidlertid grund til at formode, at hebræerne på denne tid endnu ikke betegnede sig ved dette navn.

Kildekritiske undersøgelser af Mosebøgerne har vist, at disse er skrevet af flere forskellige forfattere, hvoraf to af forskerne kaldes P og E. Begge disse forfattere kalder Gud for ''El'' indtil, at Gud angiveligt selv kalder sig ''Jahve'' over for Moses: &quot;Jeg er Jahve. Jeg viste mig for Abraham og Isak og Jakob som ''El-Shaddai'', men mit navn er ''Jahve''. Jeg gjorde ikke det bekendt for dem&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 72&lt;/ref&gt;

Det bør tilføjes, at i Første Mosebog forekommer 17 tilfælde af associationer med ''El'' (fx. Bethel) men ikke een eneste med ''Jahve''. Der er desuden eet tilfælde med henvisning til ''Ba'al'', nemlig Ashbel, Benjamins søn. Dette taler for, at jøderne på tidspunktet for Mosebøgernes nedskrivning mente, at de oprindeligt havde dyrket ''El'', men at de nu gik over til at bruge benævnelsen ''Jahve'' i stedet. Dette er tvivlsomt. Som  vi skal se neden for, er der tale om en kunstigt skabt  men forkert selvforståelse.

Men hvad gemmer der sig egentlig bag dette navneskifte? Lad os se lidt nærmere på kilderne.

==== Gudeforsamlingen ====

På en to tusinde år gammel læderklud fundet i en hule findes en tekst med følgende indhold: da den højeste gud gav nationerne deres arv, da han delte menneskeheden, fastlagde han deres indbyrdes grænser i henhold til antallet af gudesønner. Denne tekst kendes ligeledes fra Femte Mosebog 32:8-9, hvor den indgår i &quot;Moses sang&quot; og lyder således:&lt;/br&gt;
&quot;Da den Højeste fordelte folkene,&lt;/br&gt;
da han skilte menneskene fra hinanden,&lt;/br&gt;
fastsatte han folkenes områder&lt;/br&gt;
efter tallet på gudssønnerne.&lt;/br&gt;
Herrens del blev hans folk,&lt;/br&gt;
Jakob blev hans arvelod.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 237&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt; 
Teksten var identisk med den tekst, som jøderne kopierede i århundrede før Kristi fødsel. Den findes i den græske version af Gamle Testamente fra 3. og 2. århundrede f.Kr. Jøderne ændrede siden teksten fra &quot;gudssønner&quot; til &quot;Israels sønner&quot;.

Tages teksten for pålydende, har den højeste gud inddelt menneskene i nationer og givet hver nation en søn som guddommelig leder. I det følgende vers fortælles hvilken søn, der blev tildelt hvilken nation, og det oplyses, at Jahve fik tildelt Jacobs stamme eller Israel.

Det må her bemærkes, at Jahve her tydeligt er en mindre, en underordnet gud i forhold til den højeste gud. Bibelforskere som Mark Smith og Frank Moore Cross fra Harvard mener, at det er her, at Jahve gøres til guddom for Jacobs stamme. Teksten i Kumran (bedre kendt som Dødehavsrullerne) bevarede den oprindelige tekst, men den blev i middelalderen tilsyneladende tilpasset.

I ''Salmernes Bog'' salme 82 findes følgende:&lt;/br&gt;
&quot;Gud træder frem i gudeforsamlingen,&lt;/br&gt;
blandt guderne holder han dom:&lt;/br&gt;
Hvor længe vil I dømme uretfærdigt&lt;/br&gt;
og tage parti for de ugudelige? Sela&lt;/br&gt;
Skaf de svage og faderløse deres ret,&lt;/br&gt;
frikend de hjælpeløse og arme,&lt;/br&gt;
udfri de svage og fattige,&lt;/br&gt;
red dem fra de ugudeliges magt!

De forstår og fatter intet,&lt;/br&gt;
de vandrer i mørke,&lt;/br&gt;
jordens grundvolde rokkes.&lt;/br&gt;
Jeg har sagt: I er guder,&lt;/br&gt;
I er alle sønner af den Højeste.&lt;/br&gt;
Dog skal I dø som mennesker,&lt;/br&gt;
og I skal falde som en af stormændene.

Rejs dig, Gud, hold dom over jorden,&lt;/br&gt;
for du har alle folkene som ejendom.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 693&lt;/ref&gt;

Denne salme indeholder altså mindet om en gudeforsamling, som også afspejles i den langt ældre tekst. Ordet &quot;guderne&quot; i den originale tekst er ''Elohim'', i flertal. Det viser, at der var en tid i jødernes historie, hvor flerguderi øjensynligt var en almen forståelse. Og en af disse gudesønner var åbenbart Jahve.

Et lignende minde findes i Første Mosebog kapitel 6, der begynder således:

&quot;Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, så gudesønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. Da sagde Herren: &quot;Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år&quot;.&lt;/br&gt;
Dengang gudesønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem - men også siden hen - var der faldne på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 12. Den danske oversættelse har &quot;kæmper&quot; i stedet for &quot;faldne&quot; men det originale ord er ''nefilim'' med netop denne betydning&lt;/ref&gt;

Disse spredte kildetekster i Gamle Testamente viser, at polyteisme eller dyrkelse af flere guder på daværende tidspunkt var normen i Kana'an. Der kunne siges meget om disse guder, men her vil vi samle os om de vigtigste i den foreliggende sammenhæng.

==== El ====

I 1928 fandt en bonde i Ras Shamra ved Middelhavskysten (nu i Syrien) et omkring 3.000 år gammelt gravkammer. En udgravning det følgende år viste, at det dækkede over dels en større gravplads, dels en forhistorisk by: Ugarit, en vigtig handelsby fra omkring 1450 f.Kr. til 1192 f.Kr., idet byen blev brændt af og blev opgivet antagelig mellem 1190 f.Kr. og 1185 f.Kr. Blandt de mange fund var et stort antal lertavler og mange af dem med religiøse tekster: mytologiske vers, hymner til guder, lister over præsternes ofringer. Den ledende guddom i Ugarit hed ''El''. ''El'' var gudernes fader, skaber af alle levende væsener, den evige konge. Han blev beskrevet som en ældre skægget mand, som sad på en trone med en krone med tyrehorn. Hans hustru hed ''Ashera''&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;, hun var moder til 70 guder ifølge teksterne. Blandt sønnerne var stormguden ''Baal'', havguden ''Jam'', dødsguden ''Mott'' og krigergudinden ''Anat''. Tilsammen blev de kaldt ''Ilham'', det vil sige børn af ''El''.

I Bibelens skildring af skabelsen optræder ordet ''Elohim'', på hæbraisk et ord for guddom, hvilket er umiddelbart sammenligneligt med ordet i Ugarit, men ordet er flertal, ikke ental. Og flere af beretningerne i Gamle Testamente bruger netop (men ikke alene) dette ord om Gud: ''El Shaddai'' (Gud den Almægtige), ''El Elyon'' (Gud den Højeste)&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 41&lt;/ref&gt;, ''El Olam'' (den evige Gud), ''El Bethel'' (Bethels Gud). Det er det samme navn som den øverste gud i kana'anæernes gudeverden.

Af disse kendsgerninger tør drages to slutninger. Den ene er, at Gud i den hebraiske forståelse ikke i starten var fuldstændig og enerådende men i stedet udviklede sig over tid, langsomt ved en proces, der bedst kan beskrives som konvergens: flere guder smeltede sammen i een guddom.

Den anden slutning, man tør drage, er den, at israelitterne udviklede sig som folk fra kana'anæerne. Deres første gud var kana'anæernes gud ''El''. For de folk, som levede i bjergene i Kana'an omkring 1100 f.Kr. var der ikke nogen markant forskel imellem deres egen religion og de omgivende folkeslags religion: de dyrkede den samme fadergud og modergudinde. Dette har været anerkendt af arkæologer siden omkring 1970 baseret på fundne lertavler, indskrevne navne på lerkar, fund af husguder og af husaltre.

Der kan være grund til at fremhæve, at ''El'' havde en udpræget nordlig udbredelse, i Hittitternes rige og i Kana'an men øjensynligt ikke syd herfor. Her finder vi til gengæld en anden guddom: ''Jahve''.

==== Jahve ====

Som allerede omtalt havde jøderne et andet navn på deres gud: ''Jahve''. Hvor stammer dette navn fra? Hvor og hvornår overtog han de egenskaber, som tidligere blev tillagt ''El''? For at svare på disse spørgsmål, må vi inddrage nye kilder.

En kildegruppe, som bør nævnes, er tempelindskrifter fra Egypten, især Nubien. Som eksempel kan nævnes et tempel nu beliggende i Sudan på Nilens vestre bred. Det blev opført af farao Aman Hototeep III (bedstefader til Tutankhamon), som regerede Egypten fra ca. 1390 f.Kr. til 1352 f.Kr., og var tilegnet guden Amon Ra. På en af søjlerne i dette tempel, der omtaler underkuede folkeslag, optræder &quot;Tashasu YHWH&quot;. Nationen ''Shassu'' var et semitisk folkeslag, nomader, kvæghyrder, der strejfede om i ørkenen ved den sydlige grænse for Kana'an. Betegnende nok identificeres de ikke ved deres landområde men derimod ved deres guddom, ''Jahve'', omtrent 200 år før at israelitterne ellers optræder i historiske tekster ifølge gængs fortolkning.

Denne og andre indskrifter dateres til Egyptens nye kongerige, det vil sige tiden mellem 1550 f.Kr. og 1069 f.Kr. På grundlag af disse indskrifter menes Shassu-folkets område at være afgrænset fra det sydlige Jordan i øst gennem Negev-ørkenen til ind i Sinai mod vest. Det menes, at bjerget Seir har ligget omtrent midt i dette område, ved Amara.&lt;ref&gt;Hen (2021)&lt;/ref&gt; Dermed kan vi fastslå Jahves omtrentlige oprindelsestid og tidlige udbredelsesområde. Det bør tilføjes, at ''Jahve'' i indskrifterne aldrig optræder som guddom for egypterne.

Egyptologen Donald Redford slutter heraf, at ''Jahve'' oprindeligt var en edomitisk eller midianistisk gud i de sydlige ørkenområder, som blev dyrket i områder, som den hebraiske bibel selv udpeger som stedet for jødernes oprindelse, som stedet hvor Moses hørte Gud tale fra en brændende busk, og i ''Dommerbogen'' findes blandt andet &quot;Deboras sejrssang&quot;, som dateres til 12. århundrede f.Kr.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;, med følgende linjer:

Herre, da du drog ud fra Se'ir,&lt;/br&gt;
da du skred frem fra Edoms land,&lt;/br&gt;
skælvede jorden, himlen dryppede af regn,&lt;/br&gt;
ja, skyerne dryppede af vand.&lt;/br&gt;
Bjergene rystede foran Herren,&lt;/br&gt;
Sinajs Herre,&lt;/br&gt;
foran Herren, Israels Gud.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 276&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Taget bogstaveligt siges det, at guddommen bredte sig fra syd, fra Edom, nordpå, det vil sige ind i Kana'an.

Edom lå i den nordøstlige del af Sinaj-ørknen, sydøst for Det Døde Hav. Men der er mere, som kan understøtte, at det er herfra, jøderne har hentet deres guddom. Jahve introduceres af Moses efter, at Jetro, Moses svigerfader, sammen med sine sønner havde sluttet sig til jøderne.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 87&lt;/ref&gt; Ifølge Anden Mosebog kapitel 3:1 var Jetro præst i Midjan.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 68&lt;/ref&gt; Det må rejse spørgsmålet, om det er fra ham, at Moses har overtaget sin guddom Jahve. Men ifølge Dommerbogen kapitel 1:16 var Jetro kenit: &quot;Efterkommere af den kenit, der var Moses' svigerfar, drog sammen med judæerne op fra Palmebyen til Judas ørken i Arads sydland og bosatte sig hos befolkningen dér.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 271&lt;/ref&gt; Kenitterne var Kains efterkommere. I Første Mosebog kapitel 4:17-22 læser vi: &quot;Kain lå med sin kone, og hun blev gravid og fødte Enok. Så byggede han en by og gav den navn efter sin søn Enok. Enok fik sønnen Irad, Irad fik Mehujael, Mehujael fik Metushael, og Metushael fik Lemek. Lemek tog sig to koner, den ene hed Ada, den anden Silla. Han blev stamfader til dem, der bor i telte og holder kvæg. Også Silla fødte en søn, Tubal-Kain, stamfader til smedene, alle dem, der forarbejder kobber og jern.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 11&lt;/ref&gt; 

Vi ved, at i andre kulturer som egyptisk, græsk og romersk er smedekunsten forbundet med vulkaner: i romersk mytologi hed smedeguden ligefrem ''Vulkan''. Læg dertil profetien i Esajas' Bog kapitel 31:9, der nævner &quot;Herren, som har sit bål på Zion og sin ovn i Jerusalem&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 874&lt;/ref&gt; Og for at fuldende billedet findes i Anden Mosebog kapitel 19:18-19 følgende beskrivelse af bjerget: &quot;Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 88&lt;/ref&gt; Det kunne være en beskrivelse af en aktiv vulkan. Disse sammenfald kan næppe være tilfældige. Er der tale om, at Jahve oprindelig var en smedegud forbundet med vulkanisme, og at han er overtaget af Moses (hvis han er en historisk person) fra sin svigerfaders kultur? I så fald viser det, at der findes en religiøs forhistorie om ''Jahve'', som man siden har forsøgt at fortrænge, og denne må efter alt at dømme have sammenhæng med fremkomsten af smedekunsten at gøre.

Af det foregående tør vi slutte, at ''Jahve'' ikke begyndte i Israel. Han begyndte som en &quot;skytsguddom&quot; blandt nomadiske stammer uden en konge, uden templer og uden et skriftsprog. På et eller andet tidspunkt, måske som følge af handel eller af en edomitisk eller midjanitisk udvandring nordpå, kom denne gud til kana'anæerne, og der mødte han en anden guddom: den gamle gud ''El''. Hvad, der siden fulgte, var konvergens: før dannelsen af et kongerige, før opførelsen af det første tempel, blev ''El'' &quot;opslugt&quot; af ''Jahve''. Derved fik den nye fusionerede guddom begge navne i Gamle Testamente.

Der kan være grund til at vende tilbage til denne problematik igen senere, når vi forsøger at samle trådene til jødedommens historie.

==== Ashera ====

Men denne gud stod ikke alene, han havde en kvindelig partner, en gudinde: ''Ashera''. Ashera optræder i kana'anæernes hjem som gudindestatuette, hendes navn findes på forrådskar og i gravskrifter. I tekster fra 8. århundrede f.Kr. bliver hun påkaldt ved siden af Jahve som om de hørte sammen og var ligestillede.

Vi ved nu, at hun i århundreder var blevet dyrket af jøderne som gudinde. Hun kunne gå på vandet, hendes tilnavn var ''Kudu'', den hellige. Hun findes gengivet på et egyptisk kunstværk fra samme tid stående på ryggen af en løve og med en slange i hver hånd. Kort sagt var hun en af de store modergudinder i Mellemøsten.

I to bygninger daterede til tiden 801-770 f.Kr. i det nordøstlige Sinai ved bjerget Contilit Azud fandt arkæologer i 1975 store forrådskar med en tekst skrevet på tidlig hebraisk: &quot;Jeg velsigner dig ved Jahve af Samaria og hans Ashera&quot;&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 92&lt;/ref&gt; og &quot;Jeg velsigner dig ved Jahve af Teman og hans Ashera&quot;. Her står israelitternes mandlige guddom sammen med kana'anæernes gudinde. Teman var den egn i ørkenen, hvor ifølge Habakuks Bog kapitel 3:3 Jahve havde sin oprindelse:&lt;/br&gt;
&quot;Gud kommer fra Teman,&lt;/br&gt;
den Hellige fra Parans bjerge&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1187&lt;/ref&gt;

I Hebron blev tilsvarende fundet en gravskrift dateret til midten af 8. århundrede f.Kr.: &quot;Velsignet være Uryyaho ved Jahve for fra hans fjender ved Ashera har han frelst ham&quot;.

Desuden har man fundet over tusind små gudindestatuetter, heraf 400 alene i Jerusalem, der ifølge Raz Kletter utvivlsomt forestiller Ashera skildret med krop som en cylinder med to markerede bryster og hænder, der tilbyder dem, samt et smilende ansigt. De dateres alle til 8. og 7. århundrede f.Kr. og de blev alle fundet i private hjem, ikke i templer. De viser, at dyrkelsen fandt sted under det delte kongerige som noget alment udbredt, ikke som noget særegent for de få.

Som supplement til en forståelse kan man gå til Gamle Testamente, hvor der er bevaret flere passager, hvori Ashera-dyrkelsen omtales. Den følgende oversigt gør ikke krav på fuldstændighed.

I Første Kongebog kapitel 14 læser vi: &quot;Salomos søn Rehabeam blev konge i Juda. .. Rehabeam var enogfyrre år, da han blev konge, og han regerede sytten år i Jerusalem, den by Herren havde udvalgt af alle Israels stammer til at sætte sit navn på. Hans mor hed Na'ama og var fra Ammon.
Judæerne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og med de synder, de begik, gjorde de ham mere vred, end deres fædre havde gjort. Også de byggede offerhøje og lavede stenstøtter og Ashera-pæle på alle høje bakker og under alle grønne træer; der var endog mandlige helligskøger i landet.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 396&lt;/ref&gt;

I kapitel 15 læser vi: &quot;I Nebats søn kong Jeroboams attende regeringsår blev Abija konge over Juda. Han regerede tre år i Jerusalem. Hans mor hed Ma'aka og var datter af Absalom. Han fulgte alle de synder, som hans far havde begået før ham..&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 396&lt;/ref&gt;

I Israels konge Jeroboams tyvende regeringsår blev Asa konge over Juda. Han regerede enogfyrre år i Jerusalem. Hans mor hed Ma'aka og var datter af Absalom. Asa gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, lige som sin fader David. Han forviste de mandlige helligskøger fra landet og fjernede alle de møgguder, som hans forfædre havde lavet. Han fjernede også sin mor Ma'aka som kongemoder, fordi hun havde ladet fremstille en rædselsstøtte til Ashera. Asa huggede støtten om og brændte den i Kedrondalen. Offerhøjene forsvandt ikke..&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 396f&lt;/ref&gt;

I kapitel 16 læser vi: &quot;Omris søn Akab blev konge over Israel i Judas konge Asas otteogtredivte regeringsår, og Omris søn Akab regerede toogtyve år i Samaria over Israel. Omris søn Akab gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, værre end nogen før ham. Da det ikke var nok for ham at følge Nebats søn Jeroboams synder, giftede han sig med sidoniernes konge Etba'als datter Jezabel, og han gav sig til at dyrke og tilbede Ba'al. Han rejste et alter for Ba'al i Ba'als tempel, som han havde bygget i Samaria. Akab lavede en Ashera-pæl, og Akab gjorde mere endnu, så han krænkede Herren, Israels Gud, mere end nogen af Israels konger, der havde været før ham.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 399&lt;/ref&gt;

I Anden Kongebog kapitel 21 omtales kong Manassa. Om hans gerninger hedder det: &quot;Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne efter de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne. Han genopbyggede de offerhøje, som hans fader Hizkija havde ødelagt; han rejste altre for Ba'al, og han lavede en Ashera-pæl, sådan som Israels konge Akab havde gjort, og han tilbad hele himlens hær og dyrkede den. .. Og i de to forgårde til Herrens tempel byggede han altre for hele himlens hær. .. Og han opstillede Ashera-billedet, han havde lavet, i dette tempel, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans søn Salomo: &quot;''På dette tempel og på Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg sætte mit navn til evig tid; og jeg vil ikke mere jage Israel bort fra det land, som jeg gav deres fædre, når de blot omhyggeligt vil gøre alt det, jeg har befalet dem, og holde hele loven, som min tjener Moses gav dem.''&quot; Men de ville ikke høre, og Manassa forledte dem til at handle værre end de folkeslag, som Herren havde udryddet for israellitterne.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 438f&lt;/ref&gt;

I Anden Kongebog kapitel 23 oplyses, at denne afgudsdyrkelse holdt sig til Josija stoppede den: &quot;Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem .. Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned. .. Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 441&lt;/ref&gt; 

Profeten Jeremis beklagede sig i Jeremias' Bog kapitel 7: &quot;Kan du ikke se, hvad de gør i Judas byer og Jerusalems gader? Børnene samler brænde, fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen og udgyde drikofre for andre guder og krænke mig.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 950&lt;/ref&gt; Han taler om ''Ishtar'', Mesopotamiens version af Ashera, mens hun blev adopteret som ''Afrodite'' i Grækenland og blev kaldt ''Astarte'' af kana'anæerne og senere af fønikerne.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 38&lt;/ref&gt;

Der kan således ikke være tvivl om, at Ashera-dyrkelsen var udbredt blandt jøderne i flere århundreder, snart officielt snart uofficielt. Manassa regerede fra 697 f.Kr. til 642 f.Kr. og Josija skal have stoppet Ashera-dyrkelsen omkring 622 f.Kr. Men uofficielt fortsatte dyrkelsen helt frem til babylonernes erobring af Jerusalem.

Det vigtigste i denne sammenhæng er, at denne afgudsdyrkelse, som det også fremgår af Gamle Testamente, fandt sted længe efter, at jøderne skulle være gået over til monoteisme.

==== Den centraliserede gudsdyrkelse ====

Men hvornår begyndte den monoteistiske gudsdyrkelse blandt jøderne? Skal man tro Gamle Testamente tyder meget på, at det var en udvikling i to trin: først skete der en centralisering af gudsdyrkelsen, og langt senere en overgang til monoteisme.

Første kilde til denne udvikling findes i Moseloven. Her hedder det: &quot;Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en misundelig Gud.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 89. I oversættelsen til dansk bruges ordet &quot;lidenskabelig&quot; i stedet for &quot;misundelig&quot;&lt;/ref&gt; Det siges ikke, at der ikke findes andre guder, kun at jøderne ikke længere måtte dyrke dem.

Næste kilde findes i Anden Kongebog om kong Josija, som regerede 640-609 f.Kr. Her hedder det: &quot;Og statsskriveren Shafan fortalte kongen, at præsten Hilkija havde givet ham en bog, og Shafan læste den op for kongen.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 440&lt;/ref&gt; Forskere mener, at den bog, der her er tale om, sandsynligvis var Femte Mosebog.

Femte Mosebog adskiller sig tydeligt fra de foregående fire Mosebøger, så meget at man mener, at den har sin egen forfatter (eller egne forfattere), der af forskerne kaldes D. Denne forfatter D genkendes også i en række andre tekster i Gamle Testamente: Joshua-bogen, Første og Anden Dommerbog, Samuels Bog samt Første og Anden Kongebog. Det menes, at alle disse bøger er forfattede af samme person eller personkreds.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;

Anden Kongebog fortæller om kong Josiah, at han centraliserede gudsdyrkelsen og forbød stedlige altre: &quot;Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandantensen Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 441&lt;/ref&gt; Som det siges: &quot;Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses' lov og efter ham kom der ingen som han.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 442&lt;/ref&gt; Tydeligvis var der tale om at samle al religiøs magt på et sted og under kongens kontrol.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 176&lt;/ref&gt; Det var med andre ord en religiøs revolution.

For at retfærdiggøre denne revolution måtte man opfinde en spådom, der kunne retfærdiggøre den. Her træder nu to kilder ind. Den ene findes i Første Kongebog. Her omtales en gudsmand, som råber imod et alter: &quot;Alter, alter! Dette siger Herren: I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 393&lt;/ref&gt;

Den anden er Femte Mosebog: allerede i første sætning gives indtrykket af, at denne bog er Moses' sidste ord inden sin død&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 200&lt;/ref&gt;, og her formuleres en &quot;ny moselov&quot; begyndende således:

&quot;Dette er de love og retsregler, som I omhyggeligt skal følge i det land, Herren, dine fædres Gud, har givet dig i eje, så længe i lever på jorden. I skal ødelægge alle de steder, hvor de folk, I fordriver, har dyrket deres guder, på de høje bjerge, på bakkerne og under alle grønne træer. I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder. For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud. Nej, I skal søge til de sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme, og derhen skal I bringe jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter, jeres løfteofre og frivilligofre og det førstefødte af jeres køer og får.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 214&lt;/ref&gt;

Men trods dette forsøg på at legitimere centraliseringen af gudsdyrkelsen holdt det ikke længe. Snart begyndte folk atter deres decentrale gudsdyrkelse, og som vi tidligere har set, opgav de aldrig deres Ashera-dyrkelse. Den omstændighed, at det netop er D, som promoverer den centraliserede gudsdyrkelse, gør, at forfatteren med stor sandsynlighed skal søges i præsteskabet ved det kongelige hof i Josijas levetid, det vil sige omkring 623 f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 177&lt;/ref&gt;

==== Hebræerne i Kana'an ====

Vi har fulgt kana'anæernes religiøse udvikling, men hvordan forholder det sig med områdets politiske udvikling? Det er en broget historie, hvor Gamle Testamente trods påviselige fejl alligevel kan give nyttige oplysninger.

Ifølge Gamle Testamentes narrativ begyndte jødernes historie med de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob, som skal have levet omkring 2200-1900 f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 35&lt;/ref&gt; Denne tidsfæstelse er imidlertid en anakronisme, idet Abraham - den første i rækken - angiveligt ifølge Første Mosebog kapitel 21: 34&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 27&lt;/ref&gt; opholdt sig hos filistrene. Disse optræder først i Kana'an omkring 1177 f.Kr. under navnet &quot;peleset&quot; som en del af de folkeslag, kaldet &quot;Havfolket&quot; (engelsk: ''Sea people''), der på dette tidspunkt indvandrer til området, hvor deres tilstedeværelse nedbryder den hidtidige samfundsorden.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 89&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 6&lt;/ref&gt;

Forudsat, at Abraham er en historisk person, og at han rettelig skal omflyttes i tid, så bliver hans optræden også mere logisk i dens narrative sammenhæng: Han skal stamme fra bosættelsen Haran, som lå i et grænseområde nord for Eufrat, der på skift blev kontrolleret af Mittaniriget, Hittitterne og Babylonien. Det ville derfor ikke være ulogisk, hvis han var flygtet fra uroligheder i sin hjemstavn. Det vil kunne forklare hvorfor, at han betegnes som en &quot;hebræer&quot;, det vil sige illegal flygtning, i Gamle Testamente, og det vil logisk forklare ham som en af de ledere af en hær af lejesoldater og marodører, som øjensynligt prægede tiden. Denne antagelse understøttes af, at der utvivlsomt var folk fra hittitternes område blandt indvandrerne.&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 38&lt;/ref&gt;  

Som et passende udgangspunkt må altså tages bronzealderen før, at den gamle verdensorden brød sammen. På denne tid bestod Kana'an eller Palæstina af en række små kongedømmer, ret beset bystater idet hver havde en by som sit politisk-administrative hovedsæde. Befolkningen var mere eller mindre besiddelsesløse hoveriarbejdere for kongen: de kunne være engageret i landbrug, håndværk, handel og forsvar. Om nogen etnisk-national deling var der næppe tale, alle talte samme sprog og havde den samme religion. Egypten med dets faraoer udgjorde siden 15. århundrede f.Kr. den overordnede magt, som småkongerne måtte underkaste sig. Til gengæld blandede Egypten sig ikke i de stridigheder der foregik internt i Kana'an om magtområder. Sådanne mindre krige synes at have hørt til dagens orden, men de forhindrede ikke tidens internationale handel med varer.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 84-89&lt;/ref&gt;

Meget taler for, at det var ankomsten af &quot;havfolket&quot; omkring 1177 f.Kr. som udløste en ny politisk udvikling. Frem til sammenbruddet havde området været præget af kana'anæiske kongefamilier, som styrede mindre områder fra deres centralt beliggende byer. Hidtil havde områder i nord været under hittitisk overherredømme og området i syd som helhed været under egyptisk kontrol, men nu svækkedes denne kontrol&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 384&lt;/ref&gt;, og det indebar, at der indtraf muligheder for større indbyrdes stammekrige i området. Det betød også, at folk udefra nu kunne blande sig med held i disse stedlige stammekrige. Det er muligt, at hebræernes erobringer netop hører hjemme i denne sammenhæng. Til trods for, at Gamle Testamente fremstiller disse kampe som religionskrige mellem folkeslag med polyteisme og jøderne med deres påståede monoteisme, er der intet, som tyder på, at dette er korrekt.

Snarere må vi se disse kampe som sket mellem et imperialistisk erobrerfolk og stedlige bofaste stammer. At der også var religiøse forskelle imellem dem, understregede blot krigenes stammemæssige karakter. Mens filistrene bosatte sig ved kysten, flyttede hebræerne ind mod øst og bosatte sig overvejende i højlandet, hvor de over tid tilegnede sig megen af den stedlige kultur, samtidig med at deres frænder, aramæerne, slog sig ned mod nordøst i Syrien. Hebræerne fik i denne besættelse støtte fra beslægtede og ligesindede nomadiske stammer og semitiske folkeslag. Alliancen var mulig, fordi de alle dyrkede Jahve.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 66&lt;/ref&gt; Denne fælles kult var længe den eneste institution, som bandt folket sammen, og det kunne ikke forhindre, at der jævnligt opstod konflikter mellem dem.

Der kan på dette sted være grund til at gøre op med myten om Jerikos erobring. Ifølge den bibelske tradition skete erobringen ved, at de omgivende bymure styrtede sammen.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 248f&lt;/ref&gt; Problemet er, at det arkæologisk kan påvises, at der ingen bymure var!&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 66&lt;/ref&gt;  Forklaringen er, at Kana'an indtil da havde været underlagt Egypten, hvis overherredømme var blevet afgjort efter slaget ved Megiddo i 1479 f.Kr. Efter erobringen beholdt eliten i de kana'anæiske familier deres styrende rolle, når blot de var loyale i forhold til den egyptiske farao, men de måtte acceptere, at de ikke måtte befæste deres byer, (hvilket gav dem problemer blandt andet, da Megiddo blev angrebet af Lab'ayu fra det nærliggende Shechem).&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 25&lt;/ref&gt; Både Jeriko og Ai var øjensynligt ubeboede på tidspunktet for &quot;erobringen&quot;.&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 29&lt;/ref&gt; Det må rejse spørgsmålet, om israelitterne overhovedet nogen sinde har erobret Kana'an, eller om de så at sige &quot;overtog&quot; havfolkets faktisk påviste erobringer og indskrev dem i deres historie? 

Overhovedet har det været praktisk talt umuligt at påvise israelitterne bosættelse i Levanten. Forskere har ment, at en række nye bosættelser i marginale områder i bjergegne kunne være deres bosættelser&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 386&lt;/ref&gt;, men der kan lige så godt være tale om, at nogle kana'anæere fra lavlandet efter det handelsmæssige sammenbrud valgte at flytte ud og etablere sig med et nyt men mere holdbart selvforsynende landbrug&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 388f&lt;/ref&gt;, hvor handel som helhed spillede en mindre rolle end tidligere og især var af regional snarere end international karakter.&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 388&lt;/ref&gt; Ulige forsøg på at identificere bestemte former for genstande som værende israelitiske er strandet på, at de selv samme genstande også findes i områder uden israelsk bosættelse ifølge Gamle Testamente, de kan derfor ikke levere det ønskede bevis.&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 387&lt;/ref&gt;

I den første tid efter hebræernes indvandring var tilstandene i Kana'an væsentlig som før. Det var langt fra lykkedes hebræerne at udrydde hele den bosatte befolkning, så det endte med, at hebræerne bosatte sig i egne bosættelser. De ulige folk og stammer levede i samfund hver for sig med byerne som centrum for de omgivende landsbyer. Hebræerne erobrede og ødelagde de mere civiliserede kana'anitter men overtog deres skriftsystem. De overtog også kana'anitternes byggeskik, men uden at hebræernes byggerier nåede samme høje stade som deres forgængere. Jerusalem var på denne tid et lille sted uden stor betydning og kunne ikke måle sig med andre byer i området.

Hidtil har spørgsmålet om hebræernes oprindelse kun været antydet. I det følgende skal der gøres et forsøg på at besvare dette spørgsmål mere uddybende.

Tør man tro Josvabogen kapitel 20, blev der oprettet særlige bebyggelser kaldet &quot;tilflugtsbyer&quot; for kriminelle, hvor disse kunne søge politisk asyl og unddrage sig retsforfølgelse for deres kriminelle gerninger: &quot;Herren talte til Josva og sagde: &quot;Sig til israelitterne, at de skal udpege de tilflugtsbyer, som jeg talte til jer om ved Moses, så en drabsmand, der uforsætligt og uforvarende slår nogen ihjel, kan flygte dertil; de skal være tilflugtssteder for jer mod blodhævneren. Når drabsmanden søger tilflugt i en af disse byer og stiller sig ved indgangen til byporten, skal han forelægge sin sag for de ældste i den by. De skal give ham adgang til byen og give ham et sted, hvor han kan bo hos dem. Når blodhævneren forfølger ham, må de ikke udlevere drabsmanden til ham; det var jo uforvarende, han slog sin næste ihjel, han havde ikke tidligere næret fjendskab mod ham. Han kan så blive boende i den by, indtil han stilles for menighedens domstol, eller indtil den ypperstepræst dør, som er der til dentid. Da kan drabsmanden vende tilbage til sin by og sit hus, den by, han er flygtet fra&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 264&lt;/ref&gt; De var en ordning, som kunne beskytte enhver kriminel mod retsforfølgelse.

Men måske forklaringen skal søges i områdets almindelige historie netop på denne tid. I Anden Mosebog kapitel 21 findes blandt andet følgende retsregler for samfundslivet: &quot;Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 90&lt;/ref&gt; Hvad er det for nogle hebraiske trælle, der henvises til?

Gennem flere hundrede år, fra 18. til 12. århundrede f.Kr. optræder i de bevarede skriftlige kilder omtaler af folk kaldet ''apiru'' eller ''hapiru'', som kendes fra hele den frugtbare halvmånes område fra Syrien i nord ned til og med Egypten. Beskrivelsen af dem viser, at de ikke udgjorde en etnisk gruppe men snarere en social gruppe på randen af samfundet.&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 42&lt;/ref&gt;

Niels Peter Lemche mener, at udtrykket ''habiru'' oprindelig betegnede folk, som af den ene eller anden grund var flygtet fra deres hjemstavn.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 91&lt;/ref&gt; I begyndelsen forsøgte de stedlige småkonger at slippe af med disse flygtninge igen ved at lade dem hjemsende. Men dermed gjorde man dem til illegale, og følgen var, at de efterhånden også opførte sig som sådanne. Meget tyder på, at de søgte til områder, som var uden for småkongernes kontrol, nemlig til de stedlige bjergegne i den nordlige og mellemste del af landet. Her kunne de leve i nogenlunde fred og fri for faren for at blive hjemsendt.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 92&lt;/ref&gt;

Lemche mener, at ordet &quot;''hebræer''&quot; er afledt af ''habiru'': de to ord optræder samtidigt i kilderne, og det kan meget vel være, at vi her har den egentlige årsag til, at hebræerne som folkegruppe blev udskilt fra den fastboende befolkning i lavlandet.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 94&lt;/ref&gt; Det er muligt, at de hebræiske trælle, som Mosebogen henviser til, var sådanne, som søgte at legitimere sit ophold ved at underkaste sig en art &quot;prøvetid&quot; med henblik på senere at blive anerkendt som fri borger.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 93&lt;/ref&gt; Og det er ligeledes muligt, at de &quot;flygtningebyer&quot;, som tidligere blev omtalt, har samme historiske oprindelse: det er minderne om en tid, da jøderne var hebræere, illegale flygtninge som opholdt sig i bosættelser, hvor de kunne få &quot;politisk asyl&quot;. 

Det bør for god ordens skyld tilføjes, at vi ikke ved i hvilken udstrækning, disse hebræere i bjerglandet var flygtninge eller var folk fra lavlandet, som selv havde forladt dette på grund af klimaforandringer i tiden 1200-900 f.Kr., især tørke, der gjorde landbrugsdrift i lavlandet mere usikker men begunstigede landbrugsdrift i bjerglandet&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 14, 34, 170-194&lt;/ref&gt;, eller fordi at de ganske enkelt ikke længere kunne holde trællelivet under småkongerne ud. For hebræerne var dette under alle omstændigheder ikke noget minde, som man ønskede at bevare, så i stedet opfandt man historien om undertrykkelsen i Egypten, flugten herfra og Guds løfte om landet som en alternativ forklaring, der skulle stille magtovertagelsen i et bedre lys.

Hvordan det nu end forholder sig, så var det i hvert fald ikke en endelig løsning på problemet. Før eller siden måtte denne illegale flygtningebefolkning i bjergene opnå en sådan størrelse, at den også kunne udgøre en politisk magtfaktor. Tør vi tro, at der bag historien om Moses også skjuler sig en erindring om en tilvandring til bjergegnene fra syd, det vil sige fra ebonitternes og midjanitternes område, måske som en nyorientering mod nord i stedet for mod Egypten i vest, når de skulle søge græsgange og vand til deres dyr&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 25&lt;/ref&gt;, så betyder det, at bjergbefolkningen fik markante befolkningstilskud over tid og dermed blev militært stærkere. Det indebar, at den kunne føre krige for at opnå ret til at danne en egen statsdannelse. Og det bliver lettere at forstå hvorfor, at &quot;Israel&quot; først optræder som folkegruppe snarere end som et velorganiseret statsligt landområde.

Hvis der er sket en indvandring fra syd, kan det måske også bidrage til at forklare forholdet mellem guderne  ''El'' og ''Jahve'': mens ''El'' synes at have været den traditionelle guddom i de nordlige egne, så stammer ''Jahve'' netop fra ebonitter og midjanitter. Man kan forestille sig, at de har bragt deres gudsdyrkelse med sig, da de indvandrede.&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 2&lt;/ref&gt; Det har ført til en slags &quot;magtkamp&quot; mellem de to guddomme, der imidlertid endte med en slags &quot;sammensmeltning&quot; af de to guddomme, dog med Jahve som det nye dominerende navn. Måske den senere tendens til at centralisere gudsdyrkelsen også skal ses i dette lys.

Vi ved ikke meget om selve samfundets indretning. Lemche antager, at det var bygget op af flere lag af sociale forbindelser: familien, klanen og stammen. Især synes familien og slægten at have spillet en betydelig rolle. Dette afspejles i de omfattende slægtstavler, som indgår i Gamle Testamente. De skulle vise, at alle israelittere i sidste ende var i familie med hinanden og derfor dele af nationen, idet de alle stammede fra deres fælles stamfader: Jakob.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 98&lt;/ref&gt;

Endnu et forhold kan måske understøtte denne antagelse: det er blevet påpeget, at nedskrevne love sikkert ikke spillede nogen rolle i disse samfund. Deres retstilstand var den, at hver klan eller &quot;familie&quot; omfattede et større antal medlemmer, som stod i afhængighedsforhold til klanens eller &quot;familiens&quot; overhoved eller leder, en slags patron-klient forhold. Inden for denne var det overhovedet eller klanlederen, som afgjorde uenigheder, og indbyrdes udnævnte klanernes ledere en neutral opmand til at finde en løsning. Det var en ordning, som minder om den, man finder i blandt andet mafiaen. Nedskrevne love ville være en forhindring, hvis denne samfundstilstand skulle fungere. Moseloven, for så vidt den faktisk eksisterede og spillede nogen rolle, var ganske enkelt den ydre ramme betinget af klanfællesskabets religiøse selvforståelse. At det faktisk forholdt sig således antydes af, at der ingen tekster findes med henvisninger til love eller skrevne retsregler fra de store udgravninger i Ugarit og Alalakh.&lt;ref&gt;Lemche (1995), s. 1695-1716&lt;/ref&gt; 

Det er muligt, at det er denne retstilstand, der afspejles i Femte Mosebog kapitel 16:18-20 i bestemmelserne om dommere og skrivere: &quot;I hver af jeres stammer skal du indsætte dommere og skrivere i de byer, som Herren din Gud giver dig, og de skal dømme folket retførdigt. Du må ikke bøje retten, du må ikke begunstige nogen, og du må ikke lade dig bestikke, for bestikkelse blinder øjnene på de vise og forvansker de uskyldiges sag. Retfærdighed alene skal du stræbe efter, for at du må leve og tage det land i besiddelse, som Herren din Gud vil give dig.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 219&lt;/ref&gt;

Det er muligt, at Abraham, hvis han er en historisk person, var en sådan illegal flygtning og mafia boss. I Første Mosebog kapitel 14:13 kaldes han udtrykkeligt &quot;hebræeren&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 19&lt;/ref&gt;, og denne fremhævede benævnelse kan begrunde denne antagelse.&lt;ref&gt;Thompson (2015), s. 244f&lt;/ref&gt; Det skal bemærkes, at Abraham i denne historie, der handler om hans sejr over fire konger, som havde udplyndret Sodoma og Gomorra, fremstilles som en anden gangsterleder, som var i stand til at rejse en hær på flere hundrede &quot;våbenføre mænd, der var født som hans trælle&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 19&lt;/ref&gt; Det må i denne forbindelse tilføjes, at det hebræiske ord ''ebed'', som normalt oversættes ved &quot;slave&quot;, også kan oversættes ved &quot;afhængig&quot; (af en anden person)&lt;ref&gt;Lemche (1995), s. 1711&lt;/ref&gt;, altså netop et patron-klient forhold som skildret oven for. 

Det var en sidebemærkning, tilbage til hovedhistorien.

Vi har to versioner af historien om &quot;erobringen af Kana'an&quot;, i Joshuabogen og i Dommerbogen. Dommerbogens version er temmelig kort og menes at være den oprindelige,&lt;ref&gt;Russell (2009), 27&lt;/ref&gt; Ifølge denne version lykkedes det i første omgang kun jøderne at &quot;erobre&quot; bjerglandet men ikke lavlandet. Måske dette afspejler det forhold, at indvandringen netop skete til de områder, hvor hebræerne boede. Først senere opnåede bjergfolkene en styrke, der gjorde det muligt for dem også at erobre lavlandet, men i erindringen og i Gamle Testamentes narrativ er de to faser af eller led i denne &quot;erobring&quot; antagelig blevet slået sammen i een. 

Skal man tro Gamle Testamente fortsatte jøderne også efter deres magtovertagelse både deres terror og blodbad. I Dommerbogen kapitel 1 læser vi: &quot;Så drog Juda op, og Herren gav kana'anæerne og perizzitterne i deres hånd, og de slog dem i Bezek og dræbte ti tusind mand. ..Judæerne angreb Jerusalem og indtog den. De huggede indbyggerne ned med sværd og stak ild på byen.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 271&lt;/ref&gt; I de byer, som det angiveligt ikke lykkedes jøderne at udrydde befolkningen, blev disse i stedet gjort til hoveriarbejdere.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 272&lt;/ref&gt; Det kan næppe undre, hvis denne opførsel gav anledning til yderligere uro, og at nye kampe fulgte. Ved en lejlighed slog jøderne angiveligt &quot;omkring ti tusind moabitter ihjel. .. Derefter havde landet ro i firs år&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 274&lt;/ref&gt; Der er bare et stort problem ved hele dette narrativ: ingen samtidige kilder, hverken de utallige breve fra Kana'an til farao eller arkæologiske spor kan underbygge, at nogen erobring og israelsk bosættelse skulle have fundet sted.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 116, 118&lt;/ref&gt; Josvabogen kapitel 8 fortæller om erobringen af byen Aj&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 252&lt;/ref&gt;, men arkæologisk kan det bevises, at Aj var lagt øde allerede omkring 2300 f.Kr.!&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 117&lt;/ref&gt; Lemche mener derfor, at narrativet om &quot;erobringen&quot; af Kana'an er skabt efter, at jøderne havde taget magten i et forsøg på at &quot;rekonstruere&quot; den jødiske statsdannelses oprindelse.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 118&lt;/ref&gt;

==== Dommer- og kongetiden ====

Efter Josvas angivelige erobringer fulgte dommertiden, hvor landet blev styret af de såkaldte dommere. Tør man tro Gamle Testamente førte det til, at filistre og ammonitter for en tid fik overtaget.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 286&lt;/ref&gt; Også internt var der øjensynlig magtkampe, således forenedes de andre stammer mod Benjamins stamme.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 297ff&lt;/ref&gt; Men som vi senere skal se, er der her snarest tale om et vandremotiv, som intet har a gøre med en historisk begivenhed. Dommertiden fremstår som et narrativ, der skal begrunde hvorfor, at jøderne etablere et kongerige.

Efterhånden blev lovløsheden ifølge narrativet for meget, og hebræerne besluttede sig for at etablere et eget kongerige i Palæstina. Denne institution kom som en nødvendig følge af både de interne lovløse tilstande og behovet for at organisere krigsførelsen mod andre folkegrupper.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 137&lt;/ref&gt; I vest udgjorde filistrene en stærkere modstand end kana'anæerne på grund af, at de havde udviklet jernsmedning. Mod nord boede fønikerne i Libanon, der var mest optaget af handel. Da kana'anæerne stadig blev mere undertrykte, skabte det grundlaget for etableringen af det hebræiske kongedømme omkring 1000 f.Kr. 

Først under dommeren Samuel opstår der blandt jøderne angiveligt krav om etableringen af et kongerige. Landets første konge hed Saul.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 317&lt;/ref&gt; Han dateres til omkring 1000-tallet f.Kr. Tør vi tro Første Samuelsbog, gennemførte han adskillige krige.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 320&lt;/ref&gt; Kana'an var angiveligt forenet under ham og hans to efterfølgere, David og Salomo. Disse traditioner kunne have hvilet på oplysninger hentet i kongelige arkiver, som siden er gået tabt. Men der findes ingen beviser på, at sådanne arkiver har eksisteret.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 126&lt;/ref&gt;

Narrativet om Saul som konge er anekdotisk. Historien begynder med, at folket kræver en konge og ikke vil lytte til profeten Samuel og hans advarsler om at udnævne en konge. Tilfældet vil, at Samuel allerede forinden har mødt Saul og salvet ham til fyrste. Først senere udnævnes han så officielt til konge. Og hele historien ender med, at Saul viser sig at være håbløst uduelig som regent, og folket indser, efter at have modtaget et varsel i form af torden og regn, at det ønskede en konge som erstatning for dets afgudsdyrkelse. Det er een lang moralsk historie om det dårlige ved at have en konge som overhoved.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 312-317&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 126f&lt;/ref&gt; Efter som Saul udnævnes til konge i tre omgange: først som barn, dernæst ved lodkastning ved helligdommen Mizpah og endelig ved helligdommen Gilgal, er der grund til at antage, at der er tale om en historie sammensat af flere bestanddele. Og beretningen om Saul som konge minder i hele sin opbygning nærmest om eventyret om konen i muddergrøften.

Historierne om David som konge er næsten lige så eventyragtige. Det gælder historien om hvordan, at han blev konge (som vi vender tilbage til senere), og det gælder historien om Batseba og hendes mand Urias.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 352-354&lt;/ref&gt; Der er ikke megen grund til at tro, at disse fortællinger har noget med en historisk virkelighed at gøre. Og historierne om hans krige og størrelsen af hans imperium kan meget vel være indskrevet i fortællingen for at begrunde jødernes imperialistiske krav.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 131&lt;/ref&gt; Skildringen af kong Davids liv er af Niels Peder Lemche rammende blevet karakteriseret på denne måde: &quot;Davidsberetningen er sammensat af to fortællinger, dels en lang eposlignende beretning om den unge helt, der går så meget ondt igennem for at vinde prinsessen og det halve kongerige, en fortælling som i høj grad var velkendt i den gamle Orient, dels historien om et familiedrama, som kun har sin lige i græske dramaer om familier i opløsning.&quot;&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 25&lt;/ref&gt;

Et højdepunkt i skildringen af Davids liv i Gamle Testamente er hans erobring af Jerusalem&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 347&lt;/ref&gt;, men atter er der antagelig tale om en anakronisme, da Jerusalem næppe eksisterede på hans tid, det vil sige omkring 1000 f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 24&lt;/ref&gt;

Salomo beskrives i Gamle Testamente som en mægtig konge, der blandt andet opførte et gudstempel i Jerusalem, men arkæologiske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 147&lt;/ref&gt;, og Salomo er påfaldende totalt fraværende i ikke-bibelske kilder. Det har fået mange historikere til at mene, at Salomo må have været en småkonge.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 83&lt;/ref&gt; Også israelitterne synes fraværende i arkæologiske fund fra denne tid, i stedet dominerer kypriotisk og fønikisk lertøj samt stedlige efterligninger af dette.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 89, 93&lt;/ref&gt;

Også i andre henseender er historien om Salomo mere legendarisk end historisk. Således er den kendte historie om dronningen af Saba og hendes besøg i Første Kongebog kapitel 10&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 388f&lt;/ref&gt; en ren myte af den enkle grund, at kongeriget Saba endnu ikke eksisterede i Salomos levetid.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 149&lt;/ref&gt;

Da kong Salomo døde i 922 f.Kr. blev det hebræiske kongedømme delt i to: Kongeriget Israel og Kongeriget Juda. Det var kun Juda og Benjamins stammer, som accepterede Salomos søn Rehabeam som deres konge, og de oprettede dermed det sydlige kongerige Juda med Jerusalem som hovedstad. Mod nord gjorde de øvrige stammer Jeroboam til konge og oprettede kongeriget Israel med Sikem og senere Samaria som hovedstad. Vigtigst i denne sammenhæng er, at der intet stammesammenhold var, end ikke deres religion kunne holde sammen på dem, og som vi allerede har set, skete der jævnligt frafald fra denne, lige som israelitterne indgiftede sig i andre folkegrupper nok så meget som indbyrdes. Der var konstant magtkampe, hvilket afspejler det totale fravær af national solidaritet og enhed. Også udefra skete angreb. Anden Krønikebog er fuld af bereninger om disse krige.

Det bør for god skyld nævnes, at en basalt stele fra Dhiban omtaler, at kong Mesha fra det moabitiske kongerige overvandt Kongeriget Israel og udvidede sit rige, en begivenhed som menes afspejlet i Anden Kongebog kapitel 3.&lt;ref&gt;Porter (2016), s. 382&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 412&lt;/ref&gt; 

Skildringen af det delte kongeriges tid er ellers sparsom i Gamle Testamente. Ofte henvises til &quot;Judas Kongers Krønike&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 396f&lt;/ref&gt; og &quot;Israels Kongers Krønike&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 397f&lt;/ref&gt; Dette tyder på, at sådanne krøniker har eksisteret, selv om de ikke kendes længere. Man tør antage, at i hvert fald navne og de utallige krige, der nævnes, hviler på sådanne krønikenedtegnelser. Hvad angår de øvrige narrativer, er derimod intet sikkert. De virker nærmest legendeagtige, det gælder eksempelvis historien om Nabots vingård.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 405f&lt;/ref&gt;

Kongeriget Israel ophørte, da Assyrien erobrer hovedstaden Samaria 722 f.Kr. Herved mistede også de 10 nordlige israelske stammer deres betydning. Nogle af indbyggerne i Kongeriget Israel blev deporteret af assyrierne, men arkæologisk kan der ikke dokumenteres nogen befolkningsudskiftning eller nogen nedgang i befolkningstallet, og genetiske undersøgelser antyder også en kontinuitet i områdets befolkningssammensætning. Hovedparten af befolkningen synes således at være forblevet i området og samaritanerne menes at være de mest direkte efterkommere af befolkningen i Kongeriget Israel, hvilket også er i overenstemmelse med deres egen opfattelse. Nogle beboere fra Kongeriget Israel må antages at være flygtet til kongeriget Juda, hvilket kan forklare hvordan de nordlige stammers myter er blevet inkorporerede i den tekster i Gamle Testamente, som blev samlede i Kongeriget Juda. Det er muligt, at det var på denne tid, mens Judariget endnu bestod, at &quot;jøde&quot; (''yehudi'') er blevet taget i brug som en etnisk samlebetegnelse for israelitterne.

==== Eksilet i Babylon ====

Efter erobringen af kongeriget Israel var kongeriget Juda alene tilbage. Det kan til dels forklare hvorfor, at indbyggerne betegnede sig som &quot;judæere&quot; (senere som &quot;jøder&quot;).

Der er næppe tvivl om, at hvis jøderne havde modstået angreb udefra, ville afgudsdyrkelsen have fortsat. Der ville fortsat have været private gudindestatuetter og private altre. Men een begivenhed ændrede jødernes historie og dermed verdenshistorien: babylonernes erobring af Jerusalem i 587 f.Kr.

Forud gik en belejring, som varede to og et halvt år. Vilkårene under belejringen var forfærdelige: jøderne sultede, men vi ved fra samtidige beretninger, at de ikke holdt sig tilbage fra at spise deres egne børn. Da Nebukadnezer erobrede Jerusalem, blev Salomons tempel brændt ned til grunden. Kongepaladset blev brændt ned. Huse blev brændt ned. Forsvarsanlæggene omkring byen blev revet ned sten for sten. Kong Zedekiah, som havde forsøgt at flygte, blev fanget og ført frem for Nebukadnezer. Det sidste, han så, var, at han sønner blev slået ihjel. Så blev han gjort blind, og måtte i denne tilstand foretage vandringen til Babylon. Dette ifølge Anden Kongebog kapitel 25:1-7&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 444&lt;/ref&gt;, men nøjagtig den samme skæbne overgik Artayktes, som var kommandør over Sestos ved Hellesponten&lt;ref&gt;Herodot Bog IX: 120&lt;/ref&gt;, så det er et spørgsmål, om der er tale om en &quot;lånt&quot; historie.&lt;ref&gt;Wesselius (2013), s. 45&lt;/ref&gt;

Store dele af den jødiske befolkning, måske 10-20%, blev tvangsforflyttet til Babylon. Det skete i tre omgange: i 597, 587 og 582 f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 181&lt;/ref&gt; Tvangsfordrivelsen ramte formodentlig især eliten, de ledende lag, som altså mistede sin magtstilling. For den tilbageværende del af befolkningen var det af største vigtighed, at der tilsyneladende ikke skete nogen indvandring af fremmede befolkningsgrupper, som kunne have undergravet deres stilling som de dominerende befolkning.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 182&lt;/ref&gt; 

Da eliten forlod Jerusalem, måtte den uundgåeligt miste troen på sine guder, som havde svigtet den. Hvad, der skete under det babylonske fangenskab, var imidlertid ekstraordinært: i stedet for at blive integrerede i deres nye omgivelser valgte de skriftkloge jøder den modsatte vej, nemlig at bevare og redigere deres historiske traditioner.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 160f&lt;/ref&gt; Sigende optræder byen ''Al Yahuda'' i Babylon på denne tid. Jøderne samlede, hvad de havde bevaret om deres historie, og begyndte at nedskrive det. Undervejs blev traditionen omskrevet og tilpasset deres nye selvforståelse. Bibelforskere mener, at det var antagelig på denne tid, at traditionerne i ''Tanakh'' begyndte at få deres endelige form.

Og det var tilsyneladende også her, at jødernes tro fik den monoteistiske karakter, som siden skulle gøre sig gældende. Det er her, at profeten Ezekiel fortæller, at Gud gør ham opmærksom på den afgudsdyrkelse, som finder sted.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1048&lt;/ref&gt; Det er her, at Gud lover at straffe jøderne for denne afgudsdyrkelse.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1049&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (1983), s. 17f&lt;/ref&gt; Det er her, at jødernes bortførelse bliver stillet i udsigt. Det er her, at grunden lægges til den fortolkning, at eksilet gøres nødvendigt for, at jøderne langt om længe endegyldigt kan vende sig mod den sande gudsdyrkelse.

Og det er her, at profeten Esajas formulerer sine propagandistiske og doktrinære anklager. Det er her, at Gud gøres til den, som lover jøderne håb om frihed igen. Det er her, at retten til &quot;det lovede land&quot; formuleres. Og det er her, at Gud bliver gjort enevældig.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 189&lt;/ref&gt;

To eksempler fra Esajas Bog kan belyse det: i vers 44 linje 6: &quot;Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 895&lt;/ref&gt; og i vers 45 linje 5: &quot;Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 897&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt; 
Selv alt det gode og alt den onde har samme oprindelse:&lt;/br&gt;  
&quot;Jeg danner lys og skaber mørke,&lt;/br&gt; 
jeg frembringer fred og skaber ulykke,&lt;/br&gt; 
jeg, Herren frembringer alt dette.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 897&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt; 
For første gang optræder jøderne som et folk med kun een erklæret Gud.

Der kan næppe være tvivl om, at dette var følgen af en bestemt strategi: elitens kamp for ikke at blive opslugt af imperiet. Over for de mange guddomme i Babylon sætter jøderne en enkelt gud som deres modstykke. Derved, og kun derved, kan de opretholde deres særegne identitet som folk. Hvis Jahve havde været een gud blandt mange andre, havde han tabt og havde ingen fremtid. Kun ved at gøre ham almægtig, ved at hævde at han havde brugt Nebukadnezar som et redskab i sin egen guddommelige plan, kunne de opretholde deres identitet og deres håb om en fremtid. De gamle guder måtte udryddes eller bortforklares som fejltagelser, der kunne forklare jødernes ulykkelige skæbne. Og derfor blev den traditionelle historie omskrevet punkt for punkt for at kunne understøtte det nye narrativ.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 190&lt;/ref&gt;

Nået så langt tog de skriftkloge åbenbart det næste skridt: de måtte som modstykke til Mesopotamiens tradition opfinde og udvikle deres egen skabelsesberetning og deres egen beretning om en altomfattende oversvømmelse. Inspirationen hentede de hos babylonerne selv. De tog de velkendte babylonske beretninger men omskrev dem således, at de udgjorde en polemisk kontrast til den tro og de traditioner, som blev hyldet af deres omgivelser. Der vil være lejlighed til at se nærmere på disse ved en gennemgang af Gamle Testamente.

==== Jødernes tilbagevenden til Jerusalem ====

I 539 f.Kr. indtræder så afslutningen på jødernes tid i eksil. Dette år erobrer perserne Babylon, og Cyrus den Store erklærer straks efter en almen amnesti. Der efter giver han tilladelse til, at fordrevne folkeslag må vende tilbage til deres hjemegn og genoptage deres gudsdyrkelse.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 193&lt;/ref&gt;

Også jøderne vendte hjem. Ifølge Ezras Bog vendte i alt 42.360 jøder tilbage til Jerusalem foruden deres trælle og trælkvinder, i alt 7.337, samt 200 sangere og sangerinder, det vil sige i runde tal 50.000 personer.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 510&lt;/ref&gt; Om dette tal er korrekt, vides ikke. 

Der har været peget på, at der i virkeligheden ikke var meget at vende tilbage til. Sammenlignet med forholdene i Mesopotamien var Kana'an langt fattigere og underudviklet, og ingen kunne forvente at få tidligere ejendom tilbage. Det måtte kræve en overbevisende begrundelse at motivere befolkningen til at vende hjem. Netop ved at slå på, at Jerusalem var det sted, som Jahve havde valgt til sit tempel, og som udgangspunkt for en ny stat af samme storhed som under kong David, har præster og religiøse propagandamagere kunnet få befolkningen med sig.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 195&lt;/ref&gt; Og samtidig har de kunnet genvinde deres elitære position i samfundet.

Det vigtige er, at da jøderne vendte tilbage til Jerusalem, var det med en ny, monoteistisk religion. Den var i store træk skabt under deres eksil, omskrevet og suppleret i forhold til tidligere. Den forenede folk og tro i en næsten uadskillelig helhed.

Der kan her være grund til at stille et vigtigt spørgsmål: betyder dette så, at jøderne vendte hjem med en fuldt udviklet fælles trosretning? Nej, intet taler for dette. Snarere må vi regne med, at det kun var en lille gruppe af teologiske skriftlærde, som havde taget del i den redigeringsproces, som var foregået i Babylon, og at det kun var dem, som havde det fulde kendskab til det nye narrativ om jødernes oprindelse, som de havde skabt. Langt den største del af befolkningen, som var forblevet i området, var uvidende om den nye ideologiske udvikling. Dette indebærer, at det først er efter deres tilbagevenden, at de skriftkloge for alvor kan begynde at promovere og udbrede deres nye narrativ til hele befolkningen og dermed skabe den identitetsforståelse, som denne siden udviklede. Samtidig synes eliten, at dømme efter en bemærkning i Ezras Bog kapitel 7:16, at have udnyttet de gunstige muligheder for at overtale rige jøder i Babylon til at forpligte sig til at finansiere deres genopbygningsprojekt.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 524&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 202&lt;/ref&gt;

==== Persisk tid ====

Under det persiske herredømmes tid (538-332 f.Kr.) sad der persiske statholdere i landets ulige dele. Vi ved, at statholderen i Judæa 408 f.Kr. hed Bagohi, dels fra Josefos, dels fra papyrusfundene i Elefantine. At statholderen i Samaria var en samaritan, Sanballat, tyder på, at perserne ikke har blandet sig i Palæstinas forhold, når oprør ikke foranledigede dem til at gribe ind, som tilfældet var under Artaxerxes III (358-338 f.Kr.). Det var under persisk beskyttelse, at Nehemia og Ezra genoprettede den jødiske menighed i Jerusalem.

Vi ved sandt at sige ikke meget om den jødiske religionsdyrkelse på denne tid. Meget tyder på, at der skete en langsom spredning af den nydannede monoteistiske tro, sikkert som et politisk-nationalt redskab over for det persiske overherredømme. Men intet taler for, at denne endnu formelt var slået igennem. Ikke bedre står det til med genopbygningen af Jerusalem. Arkæologerne kan ikke finde spor efter en sådan genopbygning hverken i 6., 5. eller 4. århundrede f.Kr. En egentlig genopbygning synes først at have fundet sted i 2. århundrede f.Kr. Indtil da lå de egenlige centre øjensynligt i Samaria og i Sikem nord for Jerusalem.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 24&lt;/ref&gt; Ifølge den israelske arkæolog Israel Finkelstein var Jerusalem indtil da en mindre bosættelse med omkring 500 indbyggere svarende til omkring hundrede familier. Ganske vist fandtes der et tempel i byen, idet vi har breve fra bosættelsen Elefantine i Egypten, som antyder dette i forbindelse med opførelsen af et nyt Jahve-tempel i denne by&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 27&lt;/ref&gt;, men om nogen storby var der åbenbart langt fra tale.

Elefantine var en jødisk by i Egypten fra 400-tallet f.Kr. Den er interessant, fordi den kan vise træk ved og fravær af jødisk levevis på denne tid. Byen blev antagelig grundlagt i midten af 6. århundrede f.Kr. af folk, der var emigreret fra Syene-området i Palæstina.&lt;ref&gt;Barnea (2024), s. 1&lt;/ref&gt; Vi ved, at der eksisterede et særligt tempel for dyrkelsen af Jahve indtil 410 f.Kr., da det blev ødelagt. En jødisk befolkning nævnes sidste gang i kilderne i 399 f.Kr., hvad, der skete med den jødiske befolkning efter denne tid, er ukendt.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 39&lt;/ref&gt;

Historien om jødernes udvandring fra Egypten kendes ikke i denne by, hvilket tyder på, at denne tradition er yngre end 400-tallet. Ligeledes kendte befolkningen ikke til ''torah'', det vil sige jødisk lov, så også denne må være yngre end 400-tallet.

Endvidere dyrkede jøderne i denne by flere guder (jahvisme) i modsætning til senere tids monoteisme (judaisme). Således har vi flere kilder fra 400-tallet f.Kr., der vidner om zoroastracisme, herunder et ild-alter og et tempel.&lt;ref&gt;Barnea (2024), s. 3-7&lt;/ref&gt; En lignende jødisk polyteisme kendes fra andre byer.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 41-47&lt;/ref&gt; Men dette indebærer også, at jøderne stadig ikke på denne tid var monoteister til trods for de bestræbelser, som præsteskabet havde udført under eksilet i Babylon. I stedet tolkes situationen således, at den jødiske kult udviklede sig gravist over tid blandt andet inspireret af zoroastrisk kult indtil, at de fik den form som kendes fra den hebraiske bibel.&lt;ref&gt;Barnea (2024), s. 29&lt;/ref&gt; Hvis byen blev grundlagt af dem, som ikke endte i Babylon, kan dette forklare deres fastholden ved polyteisme og ukendskab til den monoteisme, som blev udviklet i Babylon.

Dermed adskiller kulten på denne tid blandt jøder sig markant fra den, som ses i hasmonæisk tid.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 48&lt;/ref&gt; Yonatan Adler ved Ariel University har kaldt denne kult og levevis &quot;proto-jødisk&quot; (''proto-Judaic'') og definerer den således: &quot;Et protojødisk kulturelt træk er således et særskilt element af den israelitiske og/eller jødiske livsstil, som med tiden blev lovgivet som en forskrift for regulering i en eller flere af Mosebøgernes tekster, og som i sidste ende blev optaget som en del af jødedommen.&quot;&lt;ref&gt;Adler (2024), s. 5&lt;/ref&gt; Et eksempel herpå er at spise svinekød. I to af Mosebøgerne (Tredie Mosebog kapitel 11:1-8&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 126f&lt;/ref&gt; og Femte Mosebog kapitel 14:3-8&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 216&lt;/ref&gt;) forbydes det jøder at spise svinekød, men arkæologiske fund fra tiden fra sen bronzealder (1300-1130 f.Kr.) frem til jernalder (586 f.Kr.) viser, at svin faktisk blev avlet til fortæring i strid med denne bestemmelse, skønt de er fraværende i nogle bopladser henregnet til kana'anære og fønikere i jernalderen uden, at det derfor med sikkerhed kan siges at være bevidste valg; økonomiske, økologiske og sociale forhold kan have spillet ind.&lt;ref&gt;Adler (2024), s. 13&lt;/ref&gt; Flere jødiske leveregler tilskrives således myter i Mosebøgerne, og det kan ikke afvises, at disse myter ''netop'' er blevet til for at kunne begrunde og legitimere disse leveregler.&lt;ref&gt;Adler (2024), s. 21&lt;/ref&gt; Det gælder blandt andet reglen om at omskære drengebørn.&lt;ref&gt;Adler (2024), s. 20f&lt;/ref&gt;

Niels Peter Lemche anser Nehemias' Bog og Ezras Bog som omtrent samtidige skildringer af udviklingen på denne tid. På grundlag af beskrivelserne i disse bøger når han frem til følgende: Nehemias genopbyggede templet i Jerusalem og lod store dele af landbefolkningen flytte ind til byen i strid med guvernørerne i Samaria og de omgivende provinser. Desuden gennemførte han en social reform, der afskaffede al gæld og som tilbagegav ejendom tidligere konfiskeret fra landbefolkningen til denne.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 199&lt;/ref&gt; Ezra gik endnu videre: han gav Nehemias' reformer en ideologisk begrundelse, idet han udskilte og isolerede den jødiske befolkning i både religiøs og etnisk henseende i forhold til omgivende egne. Dette sker ved at erklære jødisk religion som særegen, ved at erklære jøder som &quot;Guds udvalgte folk&quot; og ved at erklære jøder som &quot;etnisk rene&quot;. Det var en politik, som måtte føre til et uovervindeligt brud med andre befolkningsgrupper i Samaria.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 200&lt;/ref&gt; Der kan være grund til at vende tilbage til dette emne senere. På dette sted er det vigtigste at bemærke, at vi her ser den etnisk-religiøse ideologi, som var blevet formuleret under eksilet i Babylon, omsat til politisk handling. Sat på spidsen kan man sige, at vi taler om skabelsen af et særligt jødisk folkeslag.

Uden for Jerusalem og Samaria førte denne udvikling til, at jøderne nu mere markant isolerede sig fra andre folkeslag i form af en særskilt religionsdyrkelse.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 201&lt;/ref&gt; Havde der allerede under eksilet været tendenser til dannelse af særlige jødiske bosættelser og byer som den tidligere nævnte egyptiske by Elefantine og bosættelsen Al Yahuda ved Babylon, så ser vi her begyndelsen på regulære ghettodannelser.

==== Hellenistisk tid ====

I den græske periode fra Alexander den Stores erobring i 332 f.Kr. til 167 f.Kr. blev Palæstina atter genstand for strid mellem Syrien, hvor seleukiderne herskede efter Alexanders død 323 f.Kr., og Ægypten, der beherskedes af ptolemæerne. Frem til 198 f.Kr. var overvejende Egypten, fra den tid, efter Antiochos IIIs sejr ved Paneas, syrerne Palæstinas herrer. Efter, at Babylon, Ninive og Shushan var gået til grunde, og Alexandria var blevet grundlagt, flyttede tyngdepunktet vest på, og Palæstina fik igen samme betydning som i 15. århundrede f.Kr. Under ptolemæerne regeredes Palæstina af guvernører (hegemon, epitropos), om hvis myndigheds udstrækning kun lidt vides. Skatteopkrævningen var overladt - ved licitation - til skatteforpagtere. I jødernes kreds fik kirkelige forsamlinger og ypperstepræsten en vidtgående myndighed. Under seleukiderne stod Palæstina, der kaldtes Fønikien, sammen med dele af Syrien under en militærguvernør, og syrisk militær besatte landet. Skatten indkrævedes af seleukidiske embedsmænd. Fra 165 f.Kr., da Antiochos Epifanes forbød jødisk gudsdyrkelse, blev landet ramt af de makkabæiske kampe, der skulle bane vejen for det hasmonæiske dynasti.

Undersøgelser tyder på, at jøderne i almindelighed stadig ikke kendte til ''torah'', det vil sige jødisk lov, i begyndelsen af hellenistisk tid, og slet ikke at de respekterede og fulgte den.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 34&lt;/ref&gt; Således er der flere eksempler på, at judæere to ågerrenter af deres udlån.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 28&lt;/ref&gt; Der er også bevis på, at nogle judæere selv på denne tid dyrkede andre guder end Jahve.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 27&lt;/ref&gt; Og skønt ordet &quot;''sabbat''&quot; forekommer, lader det sig ikke fastslå, om dette havde samme betydning som senere eller blot henviste til en jødisk helligdag.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 28&lt;/ref&gt; Faktisk forekommer ordet &quot;''sabbat''&quot; ikke een eneste gang i Gamle Testamente. Omvendt er der ingen arkæologiske beviser på, at jøderne tog deres rituelle bade i bassiner, således som foreskrevet i ''torah'', og heller ikke at de iagttog særlige rituelle renselsesregler omkring deres mad.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 26&lt;/ref&gt;

Der har været peget på, at Aristeas i et brev oplyser, at Ptolemæus II Philadelphus (regerede 285-246 f.Kr.) tog 72 jøder fra Jerusalem til Alexandria for at få oversat en jødisk lov til græsk til sit bibliotek.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 31&lt;/ref&gt; ''Torah'' er ikke nævnt ved navn, så der er ingen beviser på, at det er den, som der henvises til, men selv om dette var tilfældet, kan dette ikke tages som udtryk for, at jøderne i almindelighed kendte og fulgte loven.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 32&lt;/ref&gt; Dette til trods for, at jøderne på  denne tid ellers nød udstrakt selvstyre både i Judæa og i andre områder.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 24&lt;/ref&gt; Dette har fået Yonatan Adler til at betegne jødisk kultur på denne tid som &quot;jahveisme&quot; (''Yahwism'') i modsætning til den &quot;judaisme&quot; (''Judaism''), der først fulgte senere og som fulgte ''torah''-en.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 7&lt;/ref&gt; Men uanset benævnelsen betyder det, at traditionel jødisk kultur først stammer fra tiden ''efter'' hellenistisk tid.

==== Det hasmonæiske kongerige ====

Den hasmonæiske eller senhellenistiske periode strakte sig fra 167 f.Kr. til 63 f.Kr.

Betegnelsen &quot;Det hasmonæiske kongerige&quot; dækker over en yderst omtumlet periode i jødisk historie, som strakte sig fra midten af 2. århundrede f.Kr. til midten af 1. århundrede f.Kr. Hasmonæerne var en jødisk præsteslægt, som spillede den førende politisk rolle på denne tid. Betegnelsen er dannet efter Hasmon, der var Mattatija’s bedstefader. I årene 168-161 f.Kr. ledede hasmonæerne kampen for national og religiøs frihed mod seleukiderne, som under Antiochos IV havde underkuet dem. Bevægelsen begyndte under Mattatija, men blev fortsat af hans sønner, først Judas Makkabæer, efter hvem slægten often kaldes makkabæerne; han fik genoprettet den jødiske gudsdyrkelse i 165 f.Kr. og opnåede i 161 f.Kr. religionsfrihed. Dette år overvandt han den syriske feltherre Nikanor og sluttede forbund med Romerne, men døde kort efter. Hasmonæerne optrådte der efter som et dynasti, der kæmpede for deres egen magtstilling. Judas’ broder, Jonatan, som afløste ham som leder, lod sig i 153 f.Kr. udnævne til ypperstepræst, skønt han efter jødisk lov ikke havde ret til denne stilling. Dette betød et brud med de lovtro, som de oprindelige havde kæmpet for. Efter hans mord i 143 f.Kr. lykkedes det broderen Simon (143-135 f.Kr.) at få landets selvstændighed anerkendt og at erobre syrernes borg i Jerusalem. Som følge heraf blev han af befolkningen hyldet som arvelig ypperstepræst og som verdslig hersker i 141 f.Kr. Dermed havde hasmonæerne opnået formel anerkendelse af deres dynasti.

Det betød imidlertid ikke, at der nu herskede fred, tværtimod. Under Simon’s søn, Johannes Hyrkan (134-104 f.Kr.), indtraf et åbent brud mellem hasmonæerne på den ene side og farisæerne på den anden. Under de fortsatte kampe undertvang han den autonome stat Edom og ødelagde Samaria og også den samaritanske helligdom på Garizim. Hans sønner, Aristobul (104-102 f.Kr.) og Alexander Jannæos (102-76 f.Kr.) var brutale herskere og fjernede sig langt fra styrets oprindelige karakter, idet de var udpræget hellenistisk sindede. Alexander udnævnte sin dronning Salma Alexandra til sin efterfølger (78-69 f.Kr.), mens sønnen Hyrkan II blev ypperstepræst. Midt i de hele etablerede armenerne et kortvarigt herredømme (70-63 f.Kr.) idet de erobrede landet og lagde området under deres overherredømme. Men den interne magtkamp fortsatte uafbrudt. Salma sluttede sig til farisæerne, og hun kom derved i modsætning til saddukæerne, som samlede sig om hendes anden søn, som efter hendes død tog magten fra sin broder og herskede som Aristobul II, dog under vedvarende kampe, indtil Pompejus afsatte ham og tog ham med til Rom i 63 f.Kr. Efter ulige forsøg på opstand blev Aristobul og hans søn Alexander myrdet i 48 f.Kr. 

Hyrkan II, der af Pompejus nu blev anerkendt som ypperstepræst med Antipater som verdslig leder, blev af Cæsar forfremmet til ethnarch, mens den faktiske myndighed efterhånden gik over til Herodes efter Antipater’s død. Aristobul’s anden søn, Antigonos, gjorde imidlertid oprør og blev en kort (40-37 f.Kr.) tid konge, mens Hyrkan blev bortført og fik ørene skåret af. I 37 f.Kr. erobrede den af Romerriget anerkendte Herodes så Jerusalem, og Antigonos blev henrettet i Antiochia. Dermed var hasmonæernes herredømme bragt til ende. Herodes levede en tid i venskab med Hyrkan men lod ham så dræbe. Herodes var besvogret med hasmonæerne, idet hans hustru Mariamme var datter af Aristobul II’s søn Alexander. Dette forhindrede dog ikke, at han lod hendes broder Aristobul dræbe. Senere dræbte han ligeledes hende selv og hendes moder. Endelig dræbte han nogle hasmonæere, der opholdt sig hos hans svoger i Idumæa. Således blev det Herodes, som endte slægtens magtdrømme.&lt;ref&gt;Pedersen (1919), s. 943f&lt;/ref&gt; Så meget om den politiske udvikling.

Det vigtigste i denne sammenhæng er, at de var i denne omtumlede tid, at vi for første gang ser tydelige spor af en jødisk kultur og religionsdyrkelse. Årsagen er klar nok: lederen af den nye stat var en ypperstepræst, som nu tillige blev den politiske, kultiske og militære leder af den nye stat. Og det er tydeligvis på denne tid, at denne nye magt manifesterer sig også religiøst. Det er først fra denne tid, at de første synagoger optræder. Det er først fra denne tid, at ''Tanakh'' optræder i sin endelige skikkelse. Det er først fra denne tid, at der optræder beviser på, at jøderne i deres levevis fulgte bibelsk lov, der nu bliver promoveret som &quot;deres forfædres lov&quot; og påvirker et utal af leveregler både i og uden for jødernes &quot;hjemland&quot;.&lt;ref&gt;Adler (2025), s. 67&lt;/ref&gt; Først nu optræder mønter uden billede. Det bør desuden erindres, at der ingen omtale findes af sabbaten i Gamle Testamente.

Endelig fortjener det at blive nævnt, at de hasmonæiske regenter ikke betegnede sig selv som israelittere men som &quot;ledere af det jødiske samfund&quot;, hvilket blandt andet fremgår af deres mønter. Senere skulle romerne under kejser Hadrian omdøbe Kana'an til Palæstina, men den samme benævnelse blev anvendt for området allerede af den græske historiker Herodot&lt;ref&gt;Herodot (1979) i bog I:105, II:106, III:91, IV:39 og VII:89&lt;/ref&gt; og før ham af Sennacherib i annalerne om dennes krigskampagner.

Meget tyder således på, at selvidentiteten &quot;jøde&quot; synes først at blive skabt i det 2. århundrede f.Kr. efter hasmonæernes oprør og etableringen af kongeriget baseret på religiøse regler.

==== Romersk styre ====

Romersk tid strækker sig fra sidste århundrede f.Kr, til første århundrede e.Kr. Det kendetegnes ved at området i denne periode havde en romersk guvernør.

Yonatan Adler har undersøgt de kulturelle traditioner i dette tidsrum og finder, at de følger senere jødiske traditioner: der er renselsesbassiner og husgeråd af kalk som udtryk for jødiske relselsesritualer samt mønter, vægdekorationer i huse og hjemligt udstyr som udtrykkeligt undgår at vise mennesker og dyr i overensstemmelse med påbuddet i Mosebøgerne. Han konstaterer yderligere, at disse træk er særligt markante i de områder, som vides at have haft en overvejende jødisk befolkning, men ikke nødvendigvis i områder hvor andre befolkningsgrupper var dominerende. Han konstaterer endvidere, at disse rituelle træk tydeligt går tilbage til hasmonæisk tid men ikke med sikkerhed lader sig følge længere tilbage, til dels på grund af et svagt og mangelfuldt arkæologisk og skriftligt bevismateriale. Som beviserne nu stiller sig, var det i hasmonæisk tid, at disse rituelle træk slog igennem og efterhånden bredte sig til den samlede befolkning og i romersk tid allerede var blevet normen.&lt;ref&gt;Adler (2022)&lt;/ref&gt;

Det er på denne baggrund, at Jesus må ses: i en tid, hvor mange jøder drømte om og håbede på at genskabe deres egen selvstændige stat, trådte han frem med sit provokerende budskab, at &quot;Guds rige ikke var af denne verden&quot;. Ikke nok med det: han udfordrede farisæerne og de skriftkloge, og oven i alt dette ophævede han jøder som Guds udvalgte folk og erklærede enhver, som følger Guds ord og hans påbud som en del af den udvalgte befolkning. I det givne politisk-religiøse klima gjorde det ham farlig for en national jødisk politik, så han måtte stoppes, og det blev han som bekendt. Men det stoppede ikke hans budskab i at blive yderligere spredt, tværtimod.

Frem til 70 e.Kr. opstod der ulige retninger inden for jødedommen, hvoraf saddukæerne, farisæerne og essæerne synes at have været de væsentligste. Desuden opstod der en række messianske og apokalyptiske bevægelser. 

Saddukæerne var en gruppe der var tilknyttet præstedømmet i templet i Jerusalem. I modsætning til farisæerne, som påberåbte sig myndighed på grund af deres lærdom og fromhed, baserede saddukæerne deres særstilling på afstamning og status. Meget tyder på, at de repræsenterede Hasmonæernes klan, der tidligere havde regeret som præstekonger. De nægtede at acceptere læresætninger som ikke direkte var nævnt i ''Torah'', også selv om læren var nævnt et andet sted i Tanakh. Ja, de &quot;anså det for en dyd at debattere&quot; sådanne sager. Et eksempel på en sådan debat findes i Mattæusevangeliet kapitel 22:23-33, hvor de satte Jesus på prøve med hensyn til opstandelsen. Idet saddukæerne opstillede en tænkt situation hvor en enke havde været gift med syv mænd, spurgte de: &quot;Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen?&quot; I denne sammenhæng var det selvfølgelig uvæsentligt om den tænkte enke havde været gift 14 eller 21 gange. Jesus svarer: &quot;I opstandelsen gifter mænd sig ikke og kvinder bortgiftes ikke.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1251&lt;/ref&gt; Saddukæerne accepterede ikke eksistensen af et liv efter døden, og benægtede derfor også den farisæiske doktrin om en genopstandelse, hvilket netop var den forestilling, som Jesus prædikede. I Markusevangeliet kaptel 12:18-27 omtales en anden version af historien: da Jesus vidste, at saddukæerne ikke accepterede andre inspirerede skribenter end Moses, argumenterede han ved at citere fra ''Torah''. Han sagde: &quot;Med hensyn til at de døde oprejses, har I da ikke læst i Moses’ bog, i beretningen om tornebusken, hvordan Gud sagde til ham: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke dødes men levendes Gud.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1281&lt;/ref&gt;

Saddukæerne ønskede ikke, at en Messias skulle dukke op og lave om på tingene og da de betragtede Jesus som en trussel mod deres position, sammensvor de sig med farisæerne om at slå Jesus ihjel.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1258f, 1352&lt;/ref&gt;

Farisæerne var kendetegnede ved, at de lagde stor vægt på overholdelse af Moseloven, især renhedsforskrifterne og desuden på &quot;fædrenes overleveringer&quot;, som var en betegnelse for hele den mundtlige fortolkning af Moseloven. Bevægelsens etik havde mange detaljerede forskrifter og praktiske anvisninger. 

Essæerne levede i en slags kommunisme, hvor medlemmerne aflagde tavshedsløfte og ingen måtte besidde ejendom, hverken bolig eller slave, jord eller kvæg. Deres indkomster skulle overlades til en forvalter, som forestod indkøb af det nødvendige og sørgede for mad og underhold til gruppen. De forkastede også ægteskab, alle former for standsforskelle samt slaveri. De var soldyrkere og sendte hver morgen bønner op til solen. Når de havde afføring, gjorde de det inden døre for ikke at &quot;besmitte&quot; sollyset.

Af de mange retninger inden for jødedommen overlevede kun den rabbinske jødedom, som byggede på farisæerne og deres lære. Den rabbinske jødedom var kendetegnet ved at hævde, at den skrevne ''Torah'' ikke kan fortolkes korrekt uden henvisning til den &quot;mundtlige&quot; ''Torah'' og den dertil hørende litteratur, der specificerer hvilken adfærd, der er sanktioneret af loven. Med et moderne udtryk var de fundamentalistiske teokrater. Når de andre fraktioner her er nævnt, er det for at vise, at jødedommen langt fra var nogen samlet bevægelse selv op til eller på Jesu tid.

Stednavnet &quot;Israel&quot; første gang optræder på en mønt dateret til 66 e.Kr. møntet i forbindelse med jødernes oprør mod romerne.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 15&lt;/ref&gt;

Efter oprøret 70 e.Kr. var det for en lang tid slut med jødiske forsøg på at skabe en egen stat. Jesu budskab og det mislykkede oprør førte til, at den jødiske befolkning blev sprængt i tre grupper: den ene gruppe var de traditionelle jøder, som holdt fast ved farisæerne og deres budskab, den anden gruppe var de kristne, som nu satte sig for at udbrede det nye budskab, og den tredie gruppe var judeo-nazaræerne, som fortolkede udviklingen på deres egen måde og mente, at genskabelsen af templet i Jerusalem var en forudsætning for, at Messias ville vende tilbage. De arbejdede i flere hundrede år på dette mål, men da de endelig fik magten i Jerusalem i år 634 og Messias alligevel ikke vendte tilbage, blev bevægelsen omformet til en ny arabisk religiøs bevægelse, som i 749 efter abbasidernes magtovertagelse endte som muhammedismen, komplet med en egen profet, en egen hellig bog og med et nyt religiøst midtpunkt i Mekka.&lt;ref&gt;se ''Muhammedanismen i kildekritisk belysning''&lt;/ref&gt;

==== Sammenfatning ====

Hvordan skal begivenhedsforløbet nu fortolkes? Et foreløbigt svar kunne lyde således: det ser ud til, at hebræerne udskilte sig fra kana'anæerne allerede i slutningen af 13. århundrede f.Kr., og at de oprindeligt levede i bjergområderne i den sydlige og mellemste del af Kana'an. De kan have været flygtninge, og de kan være folk, som havde forladt deres hjembyer i lavlandet. Det er muligt, at det netop var denne særstilling som illegale i bjerglandet, der dannede grundlag for, at de udviklede en særlig identitetsfølelse. Denne tilstand varede indtil, at hebræerne under det magttomrum, som fulgte sammenbruddet omkring 1177 f.Kr., først erobrede lavlandet og dernæst etablerede et egentligt kongerige, der imidlertid efter meget kort tid blev delt i to, Israel og Judæa. Deres etnisk-nationale udskillelse var dog åbenbart ikke mere udtalt end, at israelitterne jævnligt synes at have giftet sig med kvinder fra andre stammegrupper. 

Så langt, vi tør tro Bibelens fremstilling, var de polyteister, det vil sige dyrkede flere guder. Ganske vist var der perioder, hvor der gjordes forsøg på at indføre monoteisme, men dels var der stadige tilbageslag, dels skete disse forsøg på det statslige niveau, mens den almindelige befolkning synes at have fastholdt polyteismen uden afbrydelser gennem flere hundrede år helt frem til og med landsforvisningen til Babylon. 

Religionsdyrkelsen synes at have udviklet sig fra at have været spredt i de enkelte husstande, landsbyer og stammer hen imod en statslig centralisering med deraf følgende voksende magt for præsteskab og konger. 

Efter alt at dømme er det først under eksilet i Babylon, at præsteskabet blandt jøderne udvikler en erklæret monoteisme, mens dette ikke synes at være tilfældet for den brede befolkning. Hele jødernes tidligere historie bliver nu omfortolket af præsteskabet i lyset af denne nye religion, og den bliver promoveret og legitimeret af nogle få erklærede profeter.

Efter jødernes tilbagevenden til Kana'an efter eksilet i Babylon bliver den nye religion gjort til et redskab for præsteskabets politiske mål: en selvstændig teokratisk stat. Dette mål bliver opnået, men den nye stat varer kun i henved hundrede år, og igennem hele sin eksistens er den præget af interne magtkampe blandt den ledende religiøse elite. Meget tyder dog på, at det først er på denne tid, at monoteismen slår igennem også i den brede jødiske befolknings livsstil og levemåde og bliver det centrale element i israelitternes selvforståelse. Men dette forudsatte og krævede præsteskabet både som den etnisk-religiøse og den statspolitiske magthaver. Efter alt at dømme er det tidligst fra denne tid, at vi kan tale om jødedom i moderne forstand.

Men denne udvikling forudsatte, som vi har set, en dramatisk omskrivning af den jødiske historie. Meget måtte udelades eller totalt omskrives. På den anden side blev der indført nye elementer, som næppe har meget med den historiske udvikling at gøre men som gav jøderne en forhistorie så lang som nogen.

Niels Peter Lemche har betegnet ''Tanakh'' eller Gamle Testamente som et langt politisk propagandaskrift til fordel for Jerusalem som hovedstad i en jødisk stat og med templet i Jerusalem som det religiøse og politiske midtpunkt.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 25&lt;/ref&gt; Han mener, at dette er sket på et tidspunkt, hvor Sikem endnu var det egentlige midtpunkt med et tempel for samaritanerne, men at dette tempel blev ødelagt, mens samaritanerne blev beskrevet som &quot;et pariafolk&quot; set med jødiske øjne.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 29&lt;/ref&gt; Han antager, at der findes mindelser om denne tidligere tilstand i Josvabogen kapitel 24:1, hvor det israelske folk forenes gennem pagten med Jahve netop i Sikem&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 269&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 30&lt;/ref&gt;, og i Første Kongebog kapitel 12, hvor det også netop er i Sikem, at befolkningen bliver splittet mellem to stater, Israel og Juda.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 392f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 31&lt;/ref&gt; Hvis han har ret, kan det både forklare og indirekte bevise hvorfor, at det først er efter hjemvendelsen fra eksilet i Babylon, at Gamle Testamente har fået sin endelige udformning, nemlig som led i en national statsdannende proces, der skulle gøre Jerusalem til den nye hovedstad.

Jødernes senere historie falder uden for fremkomsten af ''Tanakh'' og dermed uden for denne behandling, selv om der åbenbart er foregået redaktionelle ændringer i teksten også senere end i den her behandlede periode.

=== &lt;big&gt;Problemerne med Gamle Testamente&lt;/big&gt; === 

I jødedommen spiller ''Tanakh'' eller Gamle Testamente en flersidet rolle, både som kilde til jødisk historie, til jødisk religion og til moralske begreber i jødisk tankegang. Vi har allerede set på det første aspekt af denne problemstilling og konstateret, at den langt fra kan understøtte traditionen om jøder som et monoteistisk folk. Nu skal opmærksomheden rettes imod ''Tanakh'' som troværdig kilde til jødisk historie.

Et passende kildekritisk udgangspunkt ved vurderingen af Gamle Testamentes troværdighed må være de modsætninger, der er mellem dennes fremstilling og de faktuelle kendsgerninger. Der er således ingen beviser for eksistensen af de fem mosebøger før slutningen af 4. århundrede f.Kr. inklusive eksistensen af en person ved navn Moses.&lt;ref&gt;Gad Barnea&lt;/ref&gt;

Problemerne med teksterne lader sig inddele i tre delspørgsmål:&lt;/br&gt;
- er der een eller flere forfattere til Tanakh?&lt;/br&gt;
- er dele af teksterne lånt fra andre kulturer?&lt;/br&gt;
- er originale tekster blevet forandrede?&lt;/br&gt;
Svaret er i alle tre tilfælde bekræftende. Der kan derfor være grund til at behandle hvert af dem særskilt.

=== Forfattere og deres datering ===

Tekstanalytikere mener, at ''Tanakh'' (Gamle Testamente) er blevet til i tre omgange:&lt;/br&gt;
- en arkæisk fase: 11.-10. århundrede f.Kr.&lt;/br&gt;
- en klassisk fase: 9.-6. århundrede f.Kr.&lt;/br&gt;
- en sen fase: 5. århundrede f.Kr. eller senere.&lt;/br&gt;
Eksempelvis mener man, at den ældste del af Første Mosebog er historien om Jakobs velsignelse (i kapitel 47), som skal stamme fra arkæisk tid, men størstedelen af resten stammer fra klassisk tid.

I en række tilfælde forekommer tilsyneladende dubblerede historier med både ligheder men også klare forskelle. Forskerne mener, at det afspejler sammenskrivning af to eller flere ulige overleveringer.

Kildeforskere mener at kunne udskille fire lag i eller snarere forfattere til Mosebøgerne:

J: ''Jahvisten'', hvor Gud sædvanligvis kaldes ''Jahve''; et litterært lag der i modsætning til Præsteskriftet er præget af lægmandssynspunkter.&lt;/br&gt;
E: ''Elohisten'', hvor gudsbetegnelsen er ''Elohim''.&lt;/br&gt;
D: ''Deuteronomisten'', det vil sige &quot;forfatteren&quot; til Femte Mosebog.&lt;/br&gt;
P: ''Præsteskriftet'', et litterært lag i mosebøgerne, der antages at være blevet til i præstelige kredse, og som udviser særlig interesse for kultiske forhold. 

J- og E-teksterne menes nedskrevet efter, at det oprindelige kongerige var blevet delt i to: Israel i nord og Judæa i syd. J-teksterne menes at stamme fra Judæa, E-teksterne menes at stamme fra Israel.

J-teksterne dateres til tidsrummet mellem 848 f.Kr. og 722 f.Kr., idet disse tekster omtaler Babylon og Calah (Nimrod) som store byer. Desuden nævnes Edom som en autonom stat, hvilket først skete efter 848 f.Kr.

E-teksterne lader sig ikke datere nærmere end til 9. eller 8. århundrede f.Kr.

P-teksterne dateres til 6. århundrede f.Kr. og menes skrevet efter, at templet i Jerusalem var revet ned, og jøderne var blevet tvangsforflyttede til Babylon. Dette kan forklare hvorfor, at der ikke findes en eneste henvisning til templet i Jerusalem.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;

Problemet ved en tekstanalyse af ''Tanakh'' er, at teksterne synes at være flettet sammen fra to eller flere oprindelige kilder til een sammenhængende historie. Det formodes, at J- og E-teksterne er blevet sammenskrevne efter 722 f.Kr., da Israel blev erobret af assyrerne, og flygtninge fra Israel i nord kom sydpå til Judæa og bragte deres E-traditoner med sig. Her blev de sammenskrevne til en ny version, JE, der ofte giver et judæisk perspektiv.

Men hvordan kan vi skelne imellem de forskellige tekster? Lad os tage nogle eksempler.

Under ørkenvandringen lader Moses vand springe fra klippen. I det ene tilfælde sker det uden problemer, i det andet pålægges Moses af Gud at tale til klippen, men han slår på den med sin stav i stedet, og som straf for at have ignoreret dette pålæg får han ikke love til at betræde Kana'an men kun at se det udefra. (exodus 18)

J-teksten angiver, at Abraham boede i Hebron, som er en judæisk by, men E-teksten fortæller om Jakobs kamp med Gud i Peni-El, som er en israelsk by.

I beskrivelsen af Jakobs sønner nævner J-teksten Judæa, mens E-teksten nævner stammer der var dele af Israel.

I E-teksten lader Aron skabe guldkalven til jødernes tilbedelse, men denne historie findes ikke i J-teksten. Præsterne i Judæa hævdes at være efterkommere efter Aron, Moses broder, mens præster i Israel nævner andre levitter.

P-teksterne skiller sig ud ved at lægge vægt på love, lige som den tildeler Aron en større rolle, ligestillet med Moses. I ''JE''-teksten er det Moses' stav, som udfører mirakler (Første Mosebog kapitel 4), i P-teksten er det Arons stav (kapitel 7). I P-teksten er Aron den første, som ofrer, mens i ''JE''-teksten omtales flere tidligere ofringer, blandt andre Kain og Abel, Abraham og Isak samt Jakob, mens ingen af disse tilfælde omtales i P-teksten. Det menes, at dette afspejler P-tekstens mål om at give de aronitiske præster eneret på ofringer til Gud. Under ørkenvandringen optræder to uens oprør: i ''JE''-teksten er det Dathon og Abiram, som udfordrer Moses ved at sige, at det ville være bedre for jøderne at vende tilbage til Egypten, men at de opsluges af jorden i et jordskælv. I P-versionen er det levitterne under ledelse af Korah, som udfordrer Aron, men ligeledes dør.

Ligeledes omtaler P-teksterne ingen tilfælde, hvor folk besøges af engle eller får visioner, således omtales ikke historien om Josef og han 6 drømmesyner, ej heller de to engle i Sodoma og Gomorra eller Jakobs kamp med Gud. Sigende nok nævnes ordet &quot;profet&quot; kun een gang i P-teksten og da med henvisning til Aron.

Vigtigst i denne sammehæng er, at Tanakh ikke er historie men en samling af anekdoter, som er sammenstykkede og omskrevne for at give ''indtryk'' af at være historie.

=== Lånte historier ===

Sammenligninger mellem bibelske beretninger og tilsvarende overleveringer fra sumerisk og mesopotamisk kultur viser, at flere af historierne er blevet overtaget herfra, men at de er blevet omskrevne og tilpassede for at passe ind i den myte om jødernes oprindelse og historie, som man ønskede fremmet. Det gælder således blandt andre historierne om skabelsen, om Kain og Abel, om Noa og vandfloden samt om Sodoma og Gomorra.

Andre beretninger er tilsyneladende ligeledes lånt fra andre kulturer, således udvandringen fra Egypten, der blev foretaget af et folk kaldet ''hyksos'', ikke af jøderne. Der kan være grund til at nævne nogle af disse beretninger, som jøderne så at sige adopterede.

==== Skabelsesberetningen ====

Den babylonske skabelsesberetning hedder ''Enuma Elish''. Dene kendes blandt andet fra Nineveh i Mesopotamien. Dens hovedtræk er følgende: i begyndelsen var der kun vand: guden ''Absu''s ferske vand og gudinden ''Tiamat''s salte vand. De blev blandede, og fra denne blanding blev født de første guder. Men disse yngre guder forstyrrede deres forældres søvn, så Tiamat sendte i vrede en hær af monstre for at ødelægge dem. Ud af dette kaos trådte ''Marduk'', stormguden og Babylons skytsguddom, som kæmpede imod ''Tiamat'' i en duel. Han affyrede en pil, som skabte hul i hendes mave og splittede hendes hjerte. Der efter skar han hendes krop op i to halvdele: af den ene skabte han himmelhvælvingen, af den anden halvdel jorden. Han satte stjerner i deres konstellationer, han satte månen til at angive månederne og solen til at lyse om dagen. Endelig skabte han menneskene af blod fra en død guddom blandet med ler for, at de kunne udføre det tunge arbejde for evigt.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 3&lt;/ref&gt;

Den jødiske skabelsesberetning er i alle henseender et modstykke til den babylonske beretning: i stedet for flere guder er der kun een gud, i stedet for en skabelseskamp foregår skabelsen i Gamle Testamente med ord, i stedet for at menneskene er slaver for guderne er de i Bibelen skabt i Guds billede. Men der er også ligheder: rækkefølgen med adskillelse af himmelhvælving og den faste jord, fiksering af dag og nat samt tiden og endelig at menneskene skabes sidst i forløbet.

Det kan som en sidebemærkning oplyses, at det hebraiske ord i Første Mosebog 1:2 for urdybet, ''tehom'', filologisk er forbundet med ''Tiamat'', saltvandsgudinden i den babylonske skabelsesberetning.

Det er muligt, at der også indgår græsk indflydelse på skabelsesberetningens udforming. Når denne fremhæver det varme (lyset), det kolde (mørket), det våde (vandet) og det tørre (landet), så giver det visse mindelser om den græske lære om de fire grundelementer således, som man blandt andet finder den hos Thales af Milet og hos Seneca.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 26&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 76f&lt;/ref&gt;

==== Kain og Abel ====

Også den bibelske fortælling om Kain og Abel synes at have rod i to sumerisk myter. I den ene sumeriske myte omtales en hyrde (''Dumuzid''/Tammuz) og en landmand (''Enkimdu''), der begge konkurrerer om gudinden Inannas opmærksomhed. Den bibelske parallel: Ligesom i den sumeriske historie repræsenterer Kain hyrden, mens Abel repræsenterer bonden. Men i stedet for en uafklaret konkurrence eller forsoning tager den bibelske beretning en mørk drejning til brodermord. 

En anden variant er en sumerisk myte, hvor kvægguden (''Lahor'') og korngudinden (''Ashnan'') skabes af guderne for at sørge for mad og tøj. I disse historier diskuterer de to, hvem der må anses for mest værdifuld for den menneskelige civilisation. Den bibelske parallel er modsætningen mellem den omvandrende hyrde og den bofaste kornavler, men her bruges den til at skabe en søskenderivalisering, der ender i brodermord. Mens sumeriske myter brugte søskende til at fremhæve to byggestene i den menneskelige civilisation og fokuserer på samarbejde eller venskabelig rivalisering, brugte hebraiske forfattere den lånte fortælling til at skildre den syndefulde menneskelige natur, herunder konsekvenserne af misundelse.

Forskere antager, at disse velkendte myter sandsynligvis blev integreret i den hebraiske tradition under deres babylonske eksil i det 6. århundrede f.Kr., hvilket tillod forfattere at omarbejde regionale kulturelle temaer, så de passede til deres monoteistiske verdensbillede.

==== Noa og vandfloden ====

Også historien om Noa og vandfloden er overtaget fra andre kulturer. I 1872 fandt man i British Museums store samling fra Assurbanipals bogsamling et store epos kaldet ''Gilgamesh''. I kapitel 11 af dette epos findes en historie, hvis hovedtræk er følgende: guderne beslutter at udrydde menneskene ved at drukne dem, men vandenes gud, Enki, advarer Utu-nipishtim om faren og tilråder ham at bygge en ark og tage sin familie og sit kvæg med ombord, hvilket skete. I seks dage og nætter varer uvejret og oversvømmelsen, men på den syvende dag rammer arken toppen af et bjerg i Armenien. For at undersøge om oversvømmelsen er overstået sendes først en due og så en svale ud, men de vender begge tilbage. Først, da en ravn sendes ud og ikke vender tilbage, viste det, at vandene nu var sunket, og at Utu-nipishtim kunne forlade arken. Det gør han og foretager et takoffer til guderne. Enki bad så den øverste af guderne, Enlil, om at love, at han aldrig i fremtiden ville straffe hele menneskeheden for nogle fås synder, hvilket denne lover. Han rører Uti-nipishtim og dennes hustru på panden og erklærer: &quot;Hidtil har Utu-nipishtim været dødelig. Nu skal han og hans hustru være som guderne; og de skal bo i det fjerne, ved flodernes munding&quot;.&lt;ref&gt;Bibby (1971), s. 62f&lt;/ref&gt;

Lighederne med Bibelens beretning om syndfloden er indlysende til trods for forskellene: navnene er ændrede, de mange guder er erstattet af een Gud, men ellers er beretningen i sine kernetræk den samme.

Senere, i 1899 og 1900, viste udgravninger i Nippur i Mesopotamien, at den akkadiske beretning selv havde en forgænger. I 1914 blev fra disse udgravninger offentliggjort en tavle fra Nippur med en lignende beretning, der imidlertid stammer fra Sumer og således er betydeligt ældre end den akkadiske beretning. Tavlen er ukomplet, idet kun den nederste trediedel er bevaret, men syndflodsberetningen er atter den samme, selv om hovedpersonen nu hedder Ziusudra i stedet for Utu-nipishtim. I den sumeriske version ender historien således: &quot;Anu og Enlil viste velvilje mod Ziusudra, liv som en gud giver de ham, evig ånde som en gud bringer de ned til ham. Så kongen Ziusudra, bevareren af planternes navn og af menneskeslægtens sæd, lod de bo i overfartslandet. Dilmuns land, det sted hvor solen står op&quot;.&lt;ref&gt;Bibby (1971), s. 64&lt;/ref&gt;

Pointen her er, at Bibelens syndflodsberetning er et plagiat, ikke en oprindelig historie, men at den inddrages som et led i den rekonstruerede beretning om jødernes historie.

==== Edens have ====

I den sumeriske beretning optræder også det hellige land Dilmun. Dette land beskrives som et sted, hvor rovdyr, sygdom og alderdom ikke eksisterer:

I Dilmun tier ravnen,&lt;/br&gt;
rovfuglen skriger ikke,&lt;/br&gt;
løven dræber ikke,&lt;/br&gt;
ukendt er den kid-fortærende vildhund,&lt;/br&gt;
ukendt det kornædende vildsvin.&lt;/br&gt;
Malten som enken spreder på taget -&lt;/br&gt;
himlens fugle opæder ikke denne malt.&lt;/br&gt;
Duen hænger ikke med hovedet.&lt;/br&gt;
Den øjensyge siger ikke: &quot;Jeg er øjensyg&quot;,&lt;/br&gt;
den hovedsyge siger ikke: &quot;Jeg er hovedsyg&quot;,&lt;/br&gt;
den gamle kvinde siger ikke: &quot;Jeg er en gammel kvinde&quot;,&lt;/br&gt;
den gamle mand siger ikke: &quot;Jeg er en gammel mand&quot;.&lt;ref&gt;Bibby (1971), s. 66&lt;/ref&gt;

Det har været foreslået, at dette ideelle levested har været forbillede for jødernes opfattelse af Edens have. I dag ved vi, at Dilmun ikke var en myte om Paradis men navnet på en faktisk eksisterende stat med Bahrain som sit midtpunkt, der drev en omfattende handel og søfart fra Indusdalen i øst til Mesopotamien i nordvest. Dette er et sidespring, men hvis det viser sig, at Dilmun er inspirationskilden til Edens Have, vil det være endnu et eksempel på kulturelle traditioner, som jøderne har lånt, adapteret, og inkorporeret i deres egen historiske myte.

==== Syndefaldet ====

Det er også herfra, at historien om syndefaldet i Gamle Testamente kapitel 3 stammer.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 9-10&lt;/ref&gt; Den sumeriske version af denne historie findes på en lertavle fundet i Nippur og er nu kendt under navnet &quot;Enki og Ninhursag&quot; efter de to hovedpersoner.&lt;ref&gt;Bibby (1971), s. 65&lt;/ref&gt; Historien er kort fortalt den, at Ninhursag får otte planter til at vokse i Dilmun. Men Enki spiser dem og bliver syg af otte sygdomme. Ninhursag bliver vred og truer med ikke at vende tilbage til gudernes selskab før, at han er død, men hun overtales af en ræv, og hun erklærer sig også rede til at helbrede Enki. Hun spørger ham om hans dårligdomme, og hver gang, at han nævner en, føder hun en gud eller gudinde til at helbrede sygdommen. Den sidste af disse er Ensjag, sumerisk for Inzak, Dilmuns gud.&lt;ref&gt;Bibby (1971), s. 66&lt;/ref&gt;

Vi ser her, at der er en sammenhæng imellem den sumeriske version at spise forbudte planter og blive straffet for det, og Bibelens historie at spise en forbuden frugt og blive straffet for det. Men mens Adam og Eva var advaret på forhånd imod at spise den forbudne frugt, var dette ikke tilfældet i den sumeriske version. Og hvor det er Eva i Bibelen, som først begår synden, så er hun tværtimod helbrederen i den sumeriske beretning.

Men der er endnu en krølle på historien, for en af de sygdomme, som rammer Enki, vedrører hans ribben. Og den gudinde, som skabes for at helbrede denne dårligdom, hedder på sumerisk ''Ninti''. Men dette navn har egentlig to betydninger på sumerisk: &quot;ribben&quot; og &quot;liv&quot;&lt;ref&gt;mere korrekt: &quot;nin&quot; betyder &quot;kvinde&quot; og &quot;ti&quot; betyder &quot;ribben&quot;&lt;/ref&gt;. Det er forbilledet for historien om Eva skabt af Adams ribben, som vi her møder, og Eva får netop sit navn som den, der giver liv. Således blev den jødiske tradition skabt alene på grund af et ordspil i den sumeriske inspirationskilde.

==== Babelstårnet ====

Historien om Babelstårnet er velkendt og lyder således: 

&quot;Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: &quot;kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!&quot; De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: &quot;lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.&quot; Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: &quot;se, de er eet folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så at de ikke forstår hinanden.&quot; Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så at de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 17&lt;/ref&gt;

Denne historie synes at være skabt med to formål. Det ene er at forklare hvorfor, at ulige folkeslag taler uens sprog. Men historien har muligvis et andet formål: at nedgøre babylonernes ziggurater (tempeltårne), som antagelig blev lavet som en slags forbindelse mellem himmel og jord. Nebukadnezar II (omkring 605-562 f.Kr.), som erobrede Judah, ødelagde Jerusalem og bragte mange jøder til Babylon, byggede også et ziggurat i syv lag kaldet ''Etemenanki'', hvilket kan oversættes &quot;Himmelens og Jordens Grundvolds Hus&quot;.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 3&lt;/ref&gt;

==== Abraham ====

I Første Mosebog kapitel 12 introduceres Abraham som israelitternes mytiske stamfader.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 17ff&lt;/ref&gt; Følger man kronologien i Gamle Testamente, skal han dateres til omkring 2100 f.Kr. og således blandt andet før jødernes ophold i Egypten. Men i Første Mosebog kapitel 21 vers 34 hedder det: &quot;Abraham boede lang tid som fremmed i filistrenes land&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 27&lt;/ref&gt;, og vi ved, at filistrene først ankom til Kana'an i 12. århundrede f.Kr. som en del af de såkaldte &quot;havfolk&quot; (engelsk: ''Sea People''). Dette betyder, at ''enten'' er Abraham en fri opfindelse, som intet har med en historisk person at gøre, ''eller'' også hører han hjemme i 12. århundrede og er israelitternes stamfader, men i så fald eksisterede de ikke som folk, da de angiveligt opholdt sig i og udvandrede fra Egypten. Også aramæerne omtales og stammer ligeledes fra 12. århundrede, hvilket tyder på, at den sidst nævnte forklaring er den rette.

Men der er andre problemer med Abraham. Ifølge P-kilden skal han stamme fra Ur i Kaldæa&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 17&lt;/ref&gt; og have draget gennem den frugtbare halvmåne først til Haran (nu Aram, beliggende i Tyrkiet) og senere videre til Kana'an. I de to kilder J og E er Ur ikke nævnt, kun Haran. Det har derfor været antaget, at det er hans oprindelige hjemsted. Det ville kunne forklare hvorfor, at hans forfædre Serug, Nahor og Terah har navne efter landsbyer omkring Haran, som Abrahams broder har navn efter. Det har været foreslået, at benævnelsen &quot;hebræer&quot; skulle oversættes med &quot;hinsides floden&quot;, idet Haran ligger på den modsatte, nordlige, bred af Eufrat.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt; Det er påpeget, at samme tradition findes i Josvabogen kapitel 24:2 i omtalen af pagtslutningen i Sikem: &quot;Josva sagde til hele folket: &quot;Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 269&lt;/ref&gt;

Men der er endnu et problem: Kaldæa fik først sit navn i det 8. eller 7. århundrede f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 37&lt;/ref&gt; Det er derfor ikke kronologisk muligt, at Abraham kan stamme der fra, hvis han levede forud for den jødiske bosættelse i Egypten. Det betyder tillige, at hele den tradition, som hviler på ham som stamfader til jøderne, tilsvarende skulle forskubbes frem i tid. Snarest viser det hvornår, at traditionen er blevet optaget i den historiske tekst, og antagelig med det formål at forbinde Abraham med Noa og Ararat.

Imidlertid savnede Abraham en slægtshistorie, så i Første Krønikebog kapitel 1 får han den. Her hører vi at han er søn af Sem, som på sin side er søn af Noa, som atter er efterkommer af Adam.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 446&lt;/ref&gt; Men som vi netop har set, er han i Josvabogen søn af Tera.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 269&lt;/ref&gt; Der er således interne modsætninger i de narrativer, som de ulige slægtslister og narrativer i ulige dele af Gamle Testamente giver. Dette viser, at man har forsøgt at sammenskrive ulige narrativer til et men med ringe held.

==== Sodoma og Gomorra ====

Historien om Sodoma og Gomorras ødelæggelse optræder som et sidemotiv i beretningen om Abrahams liv i Første Mosebog kapitel 18:16-33 og kapitel 19:1-28.

Bibelforskere er generelt enige om, at selvom Gamle Testamente ikke direkte &quot;låner&quot; historien om Sodoma og Gomorra fra en specifik sumerisk kilde, deler fortællingen om guddommelig ødelæggelse, guddommelige besøgende og den flammende omstyrtelse af en by slående motiver med tidligere mesopotamisk litteratur og bredere oldtidsmytologi fra Nærøsten. Således &quot;Akkads forbandelse: Ekur hævnet&quot;, et akkadisk/sumerisk litterært værk dateret til mellem 2112 f.Kr. og 2004 f.Kr., som beskriver den pludselige ødelæggelse af byen Akkad. Myten blev skrevet hundreder af år efter Naram-Sins liv og er digterens forsøg på at forklare, hvordan det lykkedes for gutianerne at erobre Sumer. Efter en indledende passage, der beskriver Akkads herlighed før dets ødelæggelse, fortæller digtet om, hvordan Naram-Sin gjorde hovedguden Enlil vred ved at plyndre Ekur, der var Enlils tempel i Nippur. I sin vrede kaldte Enlil gutianerne ned fra bjergene øst for Tigris, hvilket bragte pest, hungersnød og død over hele Mesopotamien. For at begrænse denne ødelæggelse, bestemte otte af guderne (nemlig Inanna, Enki, Sin, Ninurta, Utu, Ishkur, Nusku og Nidaba), at kun byen Akkad skulle ødelægges for at skåne resten af ​​Sumer, og de forbandede den. Historien slutter med, at digteren skriver om Akkads skæbne, idet den velstående by lægges i aske i overensstemmelse med gudernes forbandelse.

Temaet om guddommelig straf for en bys ''hybris'' eller umoral er således et udbredt motiv i oldtidens verdensbillede. Det kan ikke vides sikkert, om det er denne historie, der har dannet forbillede for Gamle Testamentes historie om Sodoma og Gomorra, men motivet menneskers umoral og manglende respekt for guddommen er det samme.

Den bibelske version rummer Abrahams forsøg på at undgå ødelæggelsen, hvis der blot fandtes ti retfærdige indbyggere i byen, men selv så få fandtes der åbenbart ikke. Kun Lot, Abrahams slægtning, reddes fra ulykken: &quot;Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markederne.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 25&lt;/ref&gt; Naturvidenskabeligt set kunne det være beskrivelsen af en meteorregn eller af nedfald fra et vulkanudbrud.

==== Moses ====

I Anden Mosebog kapitel 2 introduceres den mytiske skikkelse Moses som israelitternes befrier fra trældommen i Egypten. Historien begynder med hans fødsel. Ifølge myten havde farao befalet, at alle drengebørn skulle dræbes ved fødslen, men Moses' moder reddede ham ved at placere ham i en sivkurv, hvor han blev fundet og adopteret af faraos datter.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 67&lt;/ref&gt; Denne historie er imidlertid utvivlsomt adopteret fra sumerisk tradition, idet en tilsvarende historie fortælles om kong Sargon af Assad.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt; Der er således ingen grund til at tillægge denne del af traditionen nogen historisk baggrund.

Senere fortæller Anden Mosebog, at Moses blev pålagt af Gud at føre israelitterne ud af Egypten. Det hedder i den forbindelse, at Gud blandt andet siger til Moses: &quot;Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 69&lt;/ref&gt; Her stå vi på ny over for problemet, at henvisningen til Abraham åbenbart er en anakronisme. Det betyder, at der kan rejses tvivl om både den historiske skikkelse Moses og om Mosebøgerne som kilde til israelitternes tidlige historie overhovedet.

Kendsgerningen er, at der findes ingen beviser på eksistensen af de fem mosebøger før slutningen af det 4. århundrede f.Kr., herunder eksistensen af en person kaldet Moses.&lt;ref&gt;Gad Barnea&lt;/ref&gt; Men den farao, som med stor sandsynlighed fordrev semitterne fra Egypten, hed Ahmoses, hvilket på hebraisk betyder &quot;Moses' broder&quot;. Så måske at der er en sammenhæng her.

==== David ====

Kong David spiller en central rolle i narrativet om det &quot;ældste&quot; israelske kongerige. Som vi allerede har set, har meget af historien om ham præg af eventyr. I det følgende vil vi gå bag om dette og dekomponere historien om ham.

Skildringen af Davids liv og levned findes i Første Samuelsbog kapitel 16-31 og Anden Samuelsbog kapitel 1-24. I Første Samuelsbog er hans historie blevet indflettet i historien om kong Saul men på en sådan måde, at det er let at udskille tre ulige narrativer:&lt;/br&gt;
- dem, der handler om David alene,&lt;/br&gt;
- dem, der handler om Saul alene, og&lt;/br&gt;
- dem, der handler om både Saul og David.&lt;/br&gt;
I det følgende vil hovedvægten blive lagt på de narrativer, der alene omhandler David.

Disse afsnit fremstiller i høj grad David som en krigsherre, eller om man vil: leder af en bande lejesoldater. Det drejer sig om følgende afsnit:&lt;/br&gt;
- Første Samuelsbog kapitel 17:12, 14; kapitel 23:1-5, 13 og 14; kapitel 25:2-29, 31-42; kapitel 27: 2-3, 5-11; kapitel 30:1-2, 8-20, 26-31&lt;/br&gt;
- Anden Samuelsbog kapitel 2:1-4, 11, kapitel 3:2-5, kapitel 5:4, 6-11 og muligvis endnu 2-3 tekststykker.

Hvis man udskiller disse tekststeder og læser dem i sammenhæng, så får man følgende historie: David var den ottende og yngste søn af Jesse fra Bethlehem i Juda. Uden udsigt til at arve noget af betydning fra sin fader forlader han tidligt hjemmet og bliver leder af en bande lejesoldater stykket sammen af kriminelle elementer. I denne egenskab tilbyder han sine tjenester til enhver, som vil betale ham for det. Blandt meget andet genvinder han de værdier, som andre banditter havde frarøvet Ziklag, og han går i tjeneste hos filisterkongen Achish. Som følge af sine meritter ender han med at blive udpeget til konge over Juda efter at være flyttet til Hebron. Blandt andet tager han magten i Jerusalem.

Dette er i korte træk den oprindelige kernehistorie om David. To jødiske forskere, Ed Greenstein og David Marcus, har påpeget, at denne historie har påfaldende ligheder med historien om to andre personer: Jefta, som omtales i Dommerbogen kapitel 11 og 12&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 286-288&lt;/ref&gt;, samt Idrimi, en personlighed som regerede over bystaten Alalakh ved Tyrkiets sydkyst. I alle tre tilfælde handler historierne om en person uden fremtidsmuligheder, som først drager ud i den store verden og vinder fremgang, og der efter ender som hersker. Ganske vist er der også forskelle: Jefta er søn af en prostitueret og forstødes af sin fader, mens Idrimi efter en familiestrid flygter til sin moders hjemland, men lighederne er for store til at være tilfældige.

Nuvel, kernehistorien om David skildrer ham i relation til det sydlige kongerige Juda, ikke i forhold til det nordlige kongerige Israel i de to kongerigers tid. Jacob L. Wright mener derfor, at hele Davis livshistorie er skabt efter, at Assyrien havde overvundet den nordlige stat Israel og har haft til formål at fremstille Juda som den egentlige legitime efterfølger til det forud gående samlede kongerige. For at opnå dette mål blev det nødvendigt at supplere kernehistorien med en tilføjelse, der gjorde David til konge over det samlede kongerige, hvilket var det, der skete ved den senere sammenskrivning med historien om Saul, men samtidig måtte man fjerne mest muligt af den oprindelige historie om lejesoldatføreren, til gengæld tilføjede man de farverige historier om kampen med Goliath, David og hans forhold til Saul, forholdet til Jonathan og Michal, hans flygtningetid, hans militære meritter i udlandet, affæren med Batseba, krigen mod Absalom og om Salomo som hans efterfølger. Alle disse tilføjelser har skullet kompensere for udrensningerne og give hans livshistorie ny farve og nyt fylde.&lt;ref&gt;Wright (2014)&lt;/ref&gt;

Som man vil forstå, er der næppe noget i skildringen af David og hans liv, som har historisk troværdighed.

==== Josef ====

Davids livshistorie er også interessant af en anden grund: hvis man sammenligner hans livsskæbne med to andre skikkelser i Gamle Testamente, Jakob og Josef, viser det sig, at der er forbløffende ligheder: det er de samme begivenheder, samme personkreds, men i visse tilfælde optræder David nærmest i kontrast til Josef. Det er derfor rimeligt at antage, at den ene må have dannet forbillede, da den andens livsskæbne skulle skildres, men det er usikkert hvem, der har dannet forbillede for hvem.

Josef møder vi i Første Mosebog kapitel 37 og 39, hvilken skildring kan sammenlignes med Første Samuelsbog kapitel 16-18. Lighederne er påfaldende: begge hører til de yngste sønner i en større familie, begge er hyrder. Begge skildres som tiltrækkende mennesker. Begge får et tegn på, at de vil blive regenter: David velsignes mens Josef får en drøm herom. Begge får karriere i kongehuset: David hos Saul, Josef hos farao - alt sammen noget, der kunne karakteriseres som jødiske standardeventyr. Men lighederne går videre: begge sendes på en rejse, begge rammes af deres brødres misundelse, og ingen af dem vender hjem. Men der er også modstillinger: hvor David besejrer Goliath og får en kåbe af Sauls søn Jonathan, så bliver Josef netop frataget den kåbe, der markerer, at han er sin faders favorit. Fælles for begge er også deres affærer med gifte kvinder: David med Bathsheba og Josef med Potifars hustru, men hvor David faktisk begår utroskab, så gør Josef det netop ikke, så her ser vi atter kontrasten mellem de to fremhævet.

Lighederne fortsætter, når vi inddrager de kvindelige skikkelser: Tamar og Dinah. Både Davids datter Tamar og Jakobs datter Dinah bliver voldtaget, men i begge tilfælde reagerer deres fædre med udtalt passivitet, mens deres brødre i begge tilfælde reagerer med vrede. I begge tilfælde begrundes deres ulykkelige skæbner med de synder, som tidligere er blevet begåede.

Endelig har forskerne peget på, at de samme sætninger genfindes i begge historier:&lt;/br&gt;
- &quot;alle skulle gå ud&quot; (Første Mosebog 45:1 og Anden Samuelsbog 13:10&lt;/br&gt;
- &quot;kom og lig hos mig&quot; (Første Mosebog 39:8 og Anden Samuelsbog 13:12&lt;/br&gt;
- &quot;lang ærmekjole&quot; (Første Mosebog 37:4 + 23 og Anden Samuelsbog 13:18&lt;/br&gt;
Parallellerne er flere, men det anførte turde være tilstrækkeligt til at vise, at de to skildringer næppe er blevet til uafhængigt af hinanden.&lt;ref&gt;Kline (2024)&lt;/ref&gt;

En ikke ringe del af Første Mosebog, fra kapitel 37 til og med kapitel 50 handler om Josef og hans meritter. Men som vi har set er der ingen grund til at tro, at disse dækker over nogen historisk virkelighed. Således er historien om Josef og Potifars hustru i kapitel 39 mere eller mindre kopieret fra og omskrevet på grundlag af en egyptisk fortælling om to brødre, der ragede uklar, da den ene broders hustru forsøgte at forføre den anden.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 50f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 26&lt;/ref&gt;

Det kan tilføjes, at Josef antagelig har dannet forbillede for Daniels Bog. Atter ser vi klare paralleller: to personer af fornem byrd, der fra deres hjemland ender i et fremmed land, hvor de begge opnår en høj stilling ved det kongelige hof i kraft af deres evner som drømmetydere. Og i begge tilfælde er der dobbelte drømme, om den nærmeste fremtid og om en noget fjernere fremtid.&lt;ref&gt;Wesselius (1999), s. 29&lt;/ref&gt; Fælles for dem er også, at de introduceres som følge af et guddommeligt løfte.&lt;ref&gt;Wesselius (1999), s. 30&lt;/ref&gt; 

I narrativ sammenhæng er formålet med historierne om Josef ganske enkelt at danne det bindeled, der skulle give en forklaring på hvorfor, at jøderne var kommet til Egypten.&lt;ref&gt;Thompson (2014), s. 9&lt;/ref&gt;

==== Græske narrativer ====

Men det er ikke kun fra Sumer og Mesopotamien at Gamle Testamenter har lånt narrativer. Nogle kildekritikere tilhørende den såkaldte &quot;Københavnerskole&quot;&lt;ref&gt;Lemche (2014), s. 98-120&lt;/ref&gt; har peget på, at også græske narrativer har ydet deres bidrag, lad os tage nogle eksempler:

Jan-Wim Wesselius har foretaget undersøgelser, der viser, hvordan Første Mosebog og Anden Mosebog afspejler Herodots skrifter, især sidstnævntes beretning om persiske kongers liv. Han sammenlignede i detaljer lighederne mellem Josef og Kyros, og især mellem Moses og Xerxes. Josef og Kyros har begge drømme, bliver afsløret for at dø, går i eksil, bliver skjult i en periode og bliver konger, når deres identitet afsløres. Moses og Xerxes drager ud for at erobre enten Kana'an eller Grækenland og krydser vand med deres folk. Mange andre detaljer nævnes, såvel som sammenligninger mellem Terah og Phraortes (en medisk konge), Abraham og Kyaxares (en medisk konge), Isak og Astyges (en medisk konge) og Jakob og Mandane (Kyros' mor).&lt;ref&gt;Wesselius (1999), s. 24-77&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Wesselius (2002), s. 6-47&lt;/ref&gt;

Philippe Guillaume mener, at kreative skrivere i Alexandria i det andet århundrede f.Kr. indsatte dommere i  Mosebøgernes historie, hvilket afspejlede et politisk-ideologisk behov hos de hasmonæiske herskere i Palæstina. Det formodes, at indsættelsen af disse dommere var inspireret af Hesiods ''Værker og Dage'', især afsnittet om heltene, som Hesiod indsatte i de fire tidsaldre. Det modsvarer den måde, hvorpå dommere blev indsat i den jødiske historie. Det synes  at have haft et dobbelt formål: dels at underminere påstande om arveret til magten fra efterkommere af kong Davids dynasti, idet historier om heroiske dommere nu optræder før kongerne David og Salomon og dermed med større ælde, dels at hjælpe de hasmonæiske herskere, der netop ikke kunne hævde at have nogen afstamning fra David som grundlag for deres påstande om et messiansk styre.&lt;ref&gt;Guillaume (2014), s. 147-164&lt;/ref&gt;.

Katherine Stott har påpeget, at Davids opstigning, som skildret i Første Samuelsbog kapitel 16-31 og i Anden Samuelsbog kapitel 1-8, muligvis er inspireret af den fortælling, der beskriver Kyros' opstigning til Persiens og Mediens trone i teksten i Herodots Historier. Hun ser følgende paralleller:&lt;/br&gt;
- Kyros og David starter begge under ydmyge kår,&lt;/br&gt; 
- begge træder ind i den forrige konges hof,&lt;/br&gt; 
- i begge tilfælde bliver den pågældende konge jaloux på dem,&lt;/br&gt; 
- i begge tilfælde bliver de truet med døden af ​​den pågældende konge,&lt;/br&gt; 
- begge flygter fra hoffet,&lt;/br&gt; 
- begge bliver folkelige ledere,&lt;/br&gt; 
- i begge tilfælde hopper en allieret af,&lt;/br&gt; 
- begge tilraner sig kongerigets herredømme,&lt;/br&gt; 
- begge får succes på grund af deres militære dygtighed,&lt;/br&gt; 
- begge skåner den gamle konges liv i en periode,&lt;/br&gt; 
- der er et tragisk element i den forrige konges fald i begge tilfælde, og&lt;/br&gt; 
- i begge tilfælde er udfaldet dannelsen af ​​en ny politisk enhed.&lt;/br&gt; 
Stott bemærkede, at denne græske tekst kun i den hellenistiske æra ville have været tilgængelig for den bibelske forfatter.&lt;ref&gt;Stott (2002), s. 62-71, 77-78)&lt;/ref&gt;.

Også Hesiod menes at være blandt inspirationskilderne. Hans ''Theogoni'' (Oldgræsk: Θεογονία), det vil sige &quot;gudernes slægtsforskning eller fødsel&quot; menes at have inspireret til skabelsesberetningen i Første Mosebog, og hans ''Kvindernes Katalog'' (oldgræsk: Γυναικῶν Κατάλογος) – også kendt som ''Ehoiai'' (oldgræsk: Ἠοῖαι), et fragmentarisk græsk episk digt, i hvilket &quot;kvinderne&quot; i titlen var faktisk heltinder, hvoraf mange lå hos guder og angiveligt fødte heltene fra græsk mytologi, menes at være blandt forbillederne for de genealogier, der findes i hele Første Mosebog kapitlerne 1-11 det vil sige til og med omtalen af Noas efterkommere.&lt;ref&gt;Gnuse (2017)&lt;/ref&gt;.

Fortællinger i Første Mosebog kapitlerne 1-11 kan også vises at have betydelige paralleller med beretninger nedskrevet hos græske historikere, således Hekateus fra Milet (''Periegesis'' og genealogier) og Herodot fra Halicarnassus (''Historie''), herunder skildringer af menneskelige leveveje (Første Mosebog kapitel 4:20-22), de tre sønner af en syndflodshelt, der er menneskehedens forfædre (Første Mosebog kapitel 9:18-19 og kapitel 10:1-32) samt plantningen af ​​en vingård (Første Mosebog kapitel 9:20-27).&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 15f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Gnuse (2019)&lt;/ref&gt;

Ældre latinske traditioner, der ligger bag beretningerne i Ovids ''Fasti'' 5, 493-544 og ''Metamorfoser'' 8, 625-725, kan have inspireret fortællingerne om de budbringere, der fortæller Abraham om hans kommende søn, og de budbringere, der advarer Lot om at forlade Sodoma i Første Mosebog 18:1-15; 19:12-26. &lt;ref&gt;Gnuse (2017)&lt;/ref&gt;.

Det er foreslået, at en fortælling om Democedes af Kroton i Herodots ''Historie'' 3, 125-132 kan have givet anledning til fortællingen om Josef, der fortolker faraos drømme i Første Mosebog 41:1-36&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 52-54&lt;/ref&gt;, hvilken igen har inspireret til drømmeberetningerne i Daniels Bog&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1104-1112&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Gnuse (2010)&lt;/ref&gt;.

Den korte fortælling om den store kriger Achilleus' ædle, talende heste i ''Iliaden'' 19, 395-424 kan være løst overtaget og indpasset i beretningen om Bileams æsel i Fjerde Mosebog kapitel 22:22-35, hvor et simpelt æsel bringer skam over en tåbelig profet.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 181&lt;/ref&gt; Talende dyr er langt mere almindelige i græsk litteratur end i Bibelen. &lt;ref&gt;Gnuse (2017)&lt;/ref&gt;

Ofrelsen af ​​Ifigenia i to skuespil af Euripides omkring 400 f.Kr.: ''Ifigenia blandt Taurierne'' og ''Ifigenia i Aulis'', kan have inspireret beretningen om Jeftas ofring af sin datter i Dommerbogen kapitel 11:30, 34-40, som synes at være indsat i beretningen om Jeftas kamp mod ammonitterne. &lt;ref&gt;Gnuse (2019)&lt;/ref&gt;

Arrian fra Nicomedia, en græsk historiker fra 2.århundrede f.Kr. har skrevet en beretning om Alexander den Store, herunder om det spildte vand i Anabasis af Alexander i Sjette bog kapitel 26.1-3. Denne skildring kan have inspireret en lignende historie om David i Anden Samuels Bog 23:15-17. Davids handling med at hælde det vand ud, som hans modige soldater hentede bag fjendens linjer, virker ikke som en fornuftig historie, mens Alexanders handling i den gedrosiske ørken i Balochistan, hvor tørst virkelig er et problem, gør.&lt;ref&gt;Gnuse (1998)&lt;/ref&gt;.

I flere tilfælde kan det sandsynliggøres, at disse broderende fortællinger optræder som et vedhæng til ældre beretninger og måske af samme grund er placeret i slutningen af ​​bibelske bøger, hvor de ser ud til kun med en løs forbindelse at have været knyttet til bøgernes hovedfortællinger. Dette gælder især i Dommerbogen, hvor fortællingerne i Dommerbogen kapitel 13-16 om Samson ser ud til at være skrevet i en helt anden stil end resten af ​​Dommerbogen. Et stort antal forskellige græske legender om Herakles synes at have haft indflydelse på Samson-fortællingerne i Dommerbogens kapitel 13-16 og må være kommet til på et sent tidspunkt, sandsynligvis i den hellenistiske tid. Der er alt for mange græske paralleller inden for disse fire kapitler til, at de kan afvises som blot tilfældige fortællingshistoristiske sammentræf.&lt;ref&gt;Gnuse (2018)&lt;/ref&gt;

Afsnittene i Dommerbogens kapitel 17-21 om Mika, om Dan-stammens udvandring til Lakash samt om Benjamitternes skændselsdåd fremstår ligeledes som tilføjede tillæg til resten af ​​bogen, og netop dér finder vi beretningen om kvinderne, der blev kidnappet fra Silo. &quot;Voldtagelsen af ​​de sabinske kvinder&quot;, en gammel fortælling som findes omtalt hos Titus Livius i hans ''Historie'' bind 1 kapitel 9:1-16) og hos Plutarch i hans ''Parallelle Liv'' (oldgræsk: Βίοι Παράλληλοι), en serie på 48 biografier over kendte mænd i afsnittet om Romulus, kan have været forbillede for historien Benjamitterne og de bortførte piger i Dommerbogen kapitel 21:1-24.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s.300&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Gnuse (2007)&lt;/ref&gt;

Fortællingerne om Josef, Bileam og Jefta kunne være blevet placeret i den bibelske tekst i den persiske periode kort efter 400 f.Kr., såvel som bibelske tekster i Første Mosebog 1-11 med Hesiod, Hekateus og Herodot som inspirationskilder. Men de andre fortællinger synes mere sandsynligt at have deres oprindelse fra hellenistisk tid, og man kan derfor argumentere for, at alle disse tekster opstod samtidigt og derfor må høre hjemme i den hellenistiske tid. 

Anden Samuelsbog kapitel 21-23 synes også at være et appendiks, og heri finder vi David, der hælder det vand, han har modtaget fra sine krigere, ud. Dommerbogen kapitler 13-21 og Anden Samuelsbog 21-23 kunne derfor være blevet føjet til Femte Mosebogs historier på et meget sent tidspunkt. Historierne om Josef i Første Mosebog kaptel 39-50, der skulle forklare jødernes ophold i Egypten, ses af forskere som en sen tilføjelse fra omkring 400 f.Kr. eller senere, hvorfor Herodots indflydelse på Josefs drømmetydning er sandsynlig. 

Andre beretninger ser ud til at være blevet indsat noget ujævnt midt i deres fortællende kontekst. Dette er tydeligst i beretningen om Jeftas ofring af sin datter, som synes at være indsat midt i Jeftas slag i Transjordan, og fortællingen om Bileam og hans æsel, som fremstiller Bileam som en helt anden person end den, der findes i resten af ​​Fjerde Mosebog 22-24. Historien om de tre engle, der besøger Abraham og pludselig kun bliver to i antal, da de besøger Lot, har modsvarende romerske beretninger, hvor der er henholdsvis tre og to engle i fortællingerne fra Ovid. Desuden vidner detaljerne i dialogen i Første Mosebog kapitel 18 og 19 også om en senere tids skrivestil. Således synes indflydelsen fra klassiske romerske og græske beretninger at være mest sandsynlig i historier, der synes at være senere tilføjelser og indsættelser i hovedhistorierne.

Foruden indholdsmæssige ligheder er der også opbygningsmæssige ligheder. Daniel Hawk bemærkede, at Aischylos' ''Orestia'' og Gamle Testamentes narrativ fra Første Samuelsbog kapitel 8 til Anden Kongebog kapitel 8 deler sammenlignelige struktur og karakterer, idet begge har et tredelt skema og begge bruger metaforer til at afspejle overgangen fra et slægtskabssamfund til et borgersamfund: mens Agamemnon og Saul afspejler den gamle samfundsorden, viser Orestes og David overgangstiden, og Athena og Salomon indfører den nye samfundsorden. Forfatteren til Femte Mosebog brugte ''Orestia'' som model for sine &quot;modtagne traditioner vedrørende det israelitiske monarki&quot;. Hawk mener, at den hellenistiske tid kan have været det tidspunkt, hvor den bibelske forfatter havde adgang til og også brugte Aischylus' skrifter.&lt;ref&gt;Hawk (2003), s. 73-88&lt;/ref&gt;

Wesselius har undersøgt slægtsforbindelserne i skildringerne af patriarkerne i Gamle Testamente, især omkring Moses, og omkring Xerxes som skildret hos Herodot og finder forbløffende overensstemmelser, idet der for begge findes den samme slægtsstruktur i fem slægtsled, lige som deres geografiske forbindelser med henholdsvis Lydien og Egypten nøjagtig svarer til hinanden i hvert enkelt slægtsled.&lt;ref&gt;Wesselius (2013), s. 55 og 73&lt;/ref&gt;

Disse og andre eksempler er blevet fremhævet af nogle forskere, der generelt er enige om, hvordan hellenistisk litteratur formede den oprindelige historie efter 300 f.Kr. eller endda efter 200 f.Kr., i den makkabæiske æra. Larsson mener, at de bibelske beretninger blev skabt i det ptolemæiske Egypten i det andet århundrede f.Kr. og påvirket af betydelige græske historikere fra det tredje århundrede f.Kr., så som Berossos, Manetho og Eratosthenes.&lt;ref&gt;Larsson (2004), s. 296-311&lt;/ref&gt; På grundlag af sådanne iagttagelser mener Niels Peter Lemche, at Dommerbogen og sikkert også andre dele af Gamle Testamente først er blevet skrevet eller har fundet deres endelige form omkring 272 f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2024)&lt;/ref&gt; Etienne Nodet vurderer, at Mosebøgerne opstod i begyndelsen af ​​det tredje århundrede f.Kr., mens profeterne og nogle af skrifterne blev skabt i det andet århundrede f.Kr.; disse tekster blev udformede i Alexandria under hellenistisk indflydelse.&lt;ref&gt;Nodet (2014), s. 36-55&lt;/ref&gt; Emanuel Pfoh mener, at selvom den primære historie blev skabt i den hellenistiske æra, stammer nogle traditioner fra den assyriske og persiske tid og blev udviklet af krønikeskrivere gennem årene, men grundlæggende blev teksten formet under hellenistisk indflydelse.&lt;ref&gt;2014; s. 23, 33-35&lt;/ref&gt; Hvordan det nu forholder sig, står det klart, at både den sene tilblivelse og dens mulige motiver undergraver store dele af Gamle Testamente som en troværdig historisk kilde.

Det er muligt, at der findes en historisk kerne, som over tid er blevet udbygget og pyntet på med narrativer hentet fra græske traditioner, men indtil videre må det konstateres, at næsten alt i Gamle Testamentes narrativer lader sig betvivle med hensyn til troværdighed.

Mest afgørende i denne sammenhæng er det imidlertid, at hvis disse kritikere tilhørende &quot;Københavnerskolen&quot; har ret, så betyder det, at ''Tanakh'' eller Gamle Testamente langt fra var færdigskrevet endsige færdigredigeret, da jøderne vente tilbage til Jerusalen efter eksilet i Babylon. Forud ventede endnu en lang redigeringsproces, og det kan også forklare hvorfor, at vi skal helt frem til 2. århundrede f.Kr. (eller tidligst 3. århundrede f.Kr.) før, at jøderne udviser noget kendskab til deres religiøse skrifter. Forklaringen er den enkle, at først da havde skrifterne nået et så fuldendt udseende, at de lod sig anvende i den national-politiske propaganda.

==== Hyksos-problemet ====

Mens arkæologerne med rimelig sikkerhed tør fastslå, at der fandtes en særlig israelitisk befolkning fra omkring 1200 f.Kr., så er der mere usikkerhed om tiden forud. Hovedspørgsmålet kan formuleres således: er jødernes ophold i og udvandring fra Egypten en historisk begivenhed eller ej? Holdningerne spænder fra fuldstændig afvisning af denne historie til ubetinget tilslutning.

For at løse problemet må vil opspalte det i tre delspørgsmål:&lt;/br&gt;
- kan der påvises et ophold af en semitisk befolkning i Egypten?&lt;/br&gt;
- hvis ja: inden for hvilket tidsrum?&lt;/br&gt;
- hvis ja: var det israelitter eller ej?

Det umiddelbare svar på spørgsmålet er, at der faktisk findes oplysninger om en fremmed befolkning i Egypten. Men denne befolkning, kaldes af egypterne selv ''Hiku-khasut'', det vil sige &quot;ørkenfyrsterne&quot; (hvilket på græsk er blevet til ''hyksos''&lt;ref&gt;Bibby (1978), s. 96&lt;/ref&gt;, og denne benævnelse bruges almindeligvis og derfor også her), ikke &quot;hebræerne&quot;, &quot;jøderne&quot; eller &quot;israelitterne&quot;, og ingen af disse betegnelser kendes i samtiden, end ikke fra Kana'an. Forskerne mener at kunne fastslå, at disse ''hyksos'' ankom fra øst til Egypten i det 18. århundrede f.Kr., regerede over Egypten i det 17. og 16. århundrede f.Kr. men senere forsvandt igen. Der er fundet en grav rejst over en mand ved navn ''Aper-El'', det vil sige &quot;El's tjener&quot;, som tjente hos faraonerne Amenhotep III og Akhenaten i det 14. århundrede f.Kr.&lt;ref&gt;Dinkgreve (2021), kap. 8&lt;/ref&gt;

Et passende udgangspunkt for vurdering af udvandringens troværdighed kan være Simcha Jacobovici og hans film &quot;''The Exodus decoded''&quot;. Heri giver han blandt andet en omfattende dokumentation, som nok kan være en nøjere gennemgang værd.

Simcha tager udgangspunkt i bibelkritiske afvisninger af udvandringen, som traditionelt blev dateret til 1270 f.Kr. det vil sige i Ramses II's regeringstid men hvor der ingen beviser for en sådan begivenhed findes. Simcha mener, at denne datering er forkert, og at den korrekte tidsfæstelse er omkring 1500 f.Kr. Som beviser for denne tidsfæstelse anfører han følgende:

''Hyksos''-folket skulle være kommet til Egypten omtrent 200 år før, at de atter udvandrede, det vil sige 1700 f.Kr. I en grav i Beni Hassan ved Nilen omkring 400 km syd for Cairo findes et vægmaleri, som antagelig viser en indvandring til Egypten. Befolkningen er semitter med skæg, flerfarvede dragter og med benævnelsen &quot;''Amo''&quot;. I ''Tanakh'' (Gamle Testamente) anvendes benævnelsen &quot;''Amo Israel''&quot;, det vil sige &quot;Guds folk&quot;. Benævnelsen er den samme og deres ophold passer nøje med traditionen.

''Hyksos''-folkets hovedstad var Avaris, der ligger i Nilens delta nord for Cairo. Avaris er blevet udgravet af professor Manfred Bietak fra Wien. Han har blandt andet fundet 9 seglstamper med navnet &quot;Jakob&quot;, hvilket nøje svarer til den bibelske tradition om faraos betroede mand, Josef, der netop var søn af Jakob.

Ifølge traditionen ender indvandrerne som slaver. I Serabit El Khadim i Sinai-ørkenen blev udvundet tyrkis-sten i miner ved slaveri. I en af disse minder findes en alfabetisk (ikke-egyptisk) indskrift på væggen: &quot;El, hjælp mig&quot;. ''El'' var navnet på en semitisk guddom.

En stele rejst af farao Ahmoses og dateret til omkring 1500 f.Kr. fortæller om blandt andet storm og mørke i overensstemmelse med den bibelske tradition, og den nævner gud i ental. Ahmoses er kendt for at have udvist ''hyksos''-folket. Navnet Ahmoses betyder på egyptisk &quot;månen er født&quot; men på hebraisk &quot;Moses' broder&quot;. 

Omkring 1500 f.Kr. indtraf et stort vulkanudbrud på øen Santorini i det græske øhav. Simcha mener, at det var denne begivenhed, som udløste udvandringen, og at den også kan forklare Egyptens ti plager. Hans argumentation herfor er følgende:

I Avaris er fundet vulkansk pimpsten dateret til omkring 1500 f.Kr. Dette viser (om ikke andet) at Egypten blev påvirket af netop dette vilkanudbrud.

Vulkanudbruddet og tilhørende jordskælv havde følgende bivirkninger:&lt;/br&gt;
- vandet bliver rødt. Årsagen er, at rust frigøres ved gasudbrud fra bunden og opblandes i vandet. Dette skete blandt andet i 1986 ved Nyos-søen i Cameroon.&lt;/br&gt;
- frøer. Hopper ud af vandet, når det bliver forurenet.&lt;/br&gt;
- lus, fluer og epidemi følger som eftervirkninger af miljøkatastrofen&lt;/br&gt;
- sår og bylder. Disse kendes ligeledes fra Nyos-begivenheden i 1986.&lt;/br&gt;
- hagl. Is og ild = &quot;vulkansk hagl&quot; omtales i den såkaldte Ipuwer-papyros og skyldes, at vulkansk aske blandes med vand i atmosfæren.&lt;/br&gt;
- græshopper. Bringes på vandring på grund af klimaændringen.&lt;/br&gt;
- mørke. Skyldes en askesky, der fra vulkanudbruddet bredte sig til Nilens delta, hvilket er bevist ved korn af asken fundet af Jean-Daniel Stanley fra Smithsonian Institute.&lt;/br&gt;
- førstefødte sønner døde. Skyldes at CO&lt;sub&gt;²&lt;/sub&gt; frigøres fra jordens indre og lægger sig lige ved jordens overflade. Da de ældste priviligerede sønner sov på en lav seng, blev de dræbt af gassen, mens andre børn der sov på de flade tage aldrig blev berørt inden, at gassen opløstes igen. Noget tilsvarende blev observeret i Nyos. Yderligere er der udgravet massegrave i Avaris, som kun omfatter personer af mandkøn og ikke krigere. Og Ahmoses' egen søn døde som 12-årig (hans begravede lig er fundet).&lt;/br&gt;
Ifølge Simcha er alle disse begivenheder således naturlige mulige følger af vulkanudbruddet.

[[Fil:Stele_of_Grave_Circle_A_Mycenae_NAMA_1428.JPG|200px|thumb|Gravstele fra Mykene, der viser Farao, som forfølger Moses. De er omgivet af vand på begge sider.]]

Velkendt er historien om havets deling.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 82&lt;/ref&gt; Den korrekte formulering i Bibelen er &quot;Yam Suf&quot;, det vil sige Sivhavet. Men siv vokser ikke i saltvand, så der er tale om en stor sø. På Ismailia Regional Museum findes en granitsten med en indskrift i hieroglyffer, ''El Arish''-indskriften, der fortæller om udvandringen set fra faraos side. Her kaldes lederen for &quot;ørkenprinsen&quot;. Mere bemærkelsesværdigt er det, at indskriften også fortæller, at vandene delte sig (markeret som bølger + 2 knive), og at indskriften nævner stedet for denne begivenhed: ''El Balah'', en nu tidligere sø beliggende øst for Avaris nær overgangen til Sinai-ørkenen. Simcha mener, at som følge af de tektoniske forskydninger og deraf følgende jordskred løftede den afrikanske plade sig 1-2 meter og skabte en landkorridor, men kort efter fulgte en tsunami, som druknede faraos hær.

Simcha peger på et vægmaleri på Santorini, som viser en sejlads fra en by omgivet af mure. Simcha mener, at den viste by er Avaris, idet der her også er fundet minoiske vægmalerier, hvilket vidner om handelsforbindelser. En del af udvandrerne skulle således være draget til Grækenland. I Mykene er fundet guldgenstande og sværd i en grav dateret til 1500 f.Kr. De kan stamme fra sådanne udvandrere. Desuden er fundet tre gravsten med billeder visende først en mand på en stridsvogn, der forfølger en gående mand omgivet af bølger, dernæst at den gående mand er nået højere liggende land og har vendt sig imod stridsvognen, og endelig at stridsvognen drukner i bølgerne. Billederne viser, let forenklet, faraos forfølgelse af Moses. Det er i bogstaveligste forstand en tegneserie om begivenheden.

Simcha peger dernæst på, at jordskælv kunne have ført til, at gas og olie blev frigivet og måske blev antændt, og derved gav anledning til røgsøjler om dagen og ildsøjler om natten svarende til beretningen i Anden Mosebog kapitel 13 vers 21-22: &quot;Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så at de kunne gå både dag og nat. Skysøjlen fjernede sig ikke fra folket om dagen og ildsøjlen ikke om natten.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 81&lt;/ref&gt;

Endelig mener Simcha at kunne påvise, hvor bjerget Sinai lå. Og han mener at have fundet billedlige gengivelser af Pagtens Ark - i Grækenland af alle steder!

Så langt Simcha. Det giver anledning til en række spørgsmål: er begivenheden fejldateret? Det er der faktisk en del, der tyder på. Begivenheden fandt efter alt at dømme sted omkring 1500 f.Kr. Kan et vulkanudbrud være forklaringen på begivenhedsforløbet? Svaret må være, at det er muligt, i hvert fald er der intet, som tyder på, at det ikke kunne være tilfældet. Var dette ''hyksos''-folk ''Amo'' og var det semitter? Ja, det er sandsynligt. Var det også israelitter? Det er muligt, men ikke sikkert.

Vi har tidligere fastslået, at Gamle Testamentes historie om udvandringen fra Egypten tidsmæssigt er uforenelig med historien om Abraham som israelitternes stamfader, idet hans ophold i filistrenes land er flere hundrede år yngre end udvandringen. Og det forbliver uforklarligt, at et folk, som kaldte sig selv Israel, ikke optræder under dette navn men af Egypterne kaldtes henholdsvis ''Amo'' og ''Hyksos''.  

Historien om ''exodus'' eller udvandringen fra Egypten kendes ikke fra Elephantine, en jødisk by i Egypten fra 400-tallet f.Kr., hvilket kunne tyde på, at denne tradition i jødisk historieforståelse enten må være yngre end denne tid eller endnu ikke spillede den rolle i jødisk selvforståelse, som den senere fik.

Hvis man vil være besværlig, kan man opstille følgende alternative hypotese: udskibningen fra Egypten til Mykene eksisterer ikke i det bibelske narrativ. Hvis man alligevel forudsætter, at det afspejler en historisk kendsgerning, så kunne disse udvandrere, ''hyksos'', have taget hele traditionen med sig og billedligt gengivet den på deres gravsteler. Da &quot;havfolket&quot; (som beviseligt stammer fra Grækenland foruden andre steder) langt senere, omkring 1177 f.Kr., kom til Palæstina, bragte de traditionen med sig. Det er her fra, at jøderne senere overtog den, omformulerede den til en ørkenvandring med Moselov og hele molevitten og dermed tillige skrev det oprindelige folk ud af beretningen og satte sig selv ind i stedet som led i en selvskabt historisk tradition. 

Der er selvsagt ingen beviser for en sådan udvikling, men der er heller intet, som modsiger den, og den ville forklare årsagen til, at traditionen åbenbart overlevede i Mykene. Og hvad mere er: det kunne forklare hvorfor, at folk fra Middelhavets nordlige kyster søgte øst- og sydpå (i stedet for vestpå), da deres hjemlige forhold ikke tillod dem at blive boende, hvor de var. Et indicium for, at teorien kunne være rigtig, er det forhold, at Mykene var et handelscentrum i tiden 1600-1100 f.Kr. blandt andet med handelsforbindelser til Levanten. Blandt de forhandlede varer var genstande af elfenben fundet i Megiddo, der viser handelsforbindelser til Det Ægæiske Hav, Kypern, Hittitterne samt Egypten.&lt;ref&gt;Novacek (2011), s. 47f&lt;/ref&gt; Det indebærer, at &quot;havfolket&quot; meget vel kan have haft handelsforbindelser med Levanten tidligere og derfor kendte til områdets frugtbarhed inden, at de udvandrede dertil. Et andet mindre indicium er, at de eneste antikke indskrifter, hvor personer kalder sig selv for &quot;israelitter&quot;, findes på øen Delos i Grækenland og viser, at de var kommet dertil fra Kreta. Det fremgår også, at de hyldede bjerget Gerizim (ved Nablus, på Vestbredden) som deres helligdom, hvilket indebærer, at de efter alt at dømme egentlig var samaritanere. Ganske vist er både Delos-indskrifterne og Gerizim-templet langt yngre og stammer fra persisk eller græsk tid&lt;ref&gt;Hjelm (2015), s. 228-230&lt;/ref&gt;, men det er rimeligt at spørge, om de afspejler og er følger af langt ældre forbindelser. Hvis det forholder sig således, kan ''hyksos''-folket oprindeligt have været samaritanere. Til støtte for denne antagelse tjener, at samaritanerne i deres selvforståelse betragtede sig som efterkommere af Josef og hans sønner Manasse og Efraim, hvilket er bevidnet af Josefus.&lt;ref&gt;Hjelm (2015), s. 228&lt;/ref&gt; I denne forbindelse bør nævnes to forhold, som kan understøtte denne tradition: dels ved vi, at bystaten Samaria havde en forgænger i Shechem, som mindst lader sig føre tilbage til 14. århundrede f.Kr.&lt;ref&gt;Lemche (2024), s. 3&lt;/ref&gt; Det er altså muligt, at denne nye statsdannelse kunne være etableret af ''hyksos''-folket, hvis de udvandrede til Kana'an i stedet for at tage på ørkenvandring. Dels er der store overensstemmelser imellem de to trosretninger, samaritanismen og jødedommen.&lt;ref&gt;Hemmer-Gudme (2015), s. 262&lt;/ref&gt; Dette indebærer, at de oprindeligt har været een tradition, men at der senest i 2. århundrede f.Kr. er indtrådt et brud, antagelig fordi samaritanerne holdt fast ved Gerizim som det hellige sted, mens jøderne gjorde Jerusalem til deres religiøse centrum.&lt;ref&gt;Hemmer-Gudme (2015), s. 262f&lt;/ref&gt; Endelig må nævnes, at ''Eqwesh'' - en af &quot;havfolkets&quot; folkegrupper, der menes at samme fra det Ægæiske Hav - ifølge en indskrift i Karnak som de ''eneste'' blandt indvandrerfolkene skulle være omskårne, hvilket stærkt taler for, at de havde en oprindelse i kana'anæisk kultur. 

Vi kan måske underbygge denne antagelse med de såkaldte Amarna breve opkaldt efter Tell el-Armarna, Akhnatens hovedstad i det 14. århundrede f.Kr.&lt;ref&gt;Waterhouse (2001), s. 31&lt;/ref&gt; Disse breve omhandler mange emner, men et af dem er ''habiru'', de lovløse i Kana'an på denne tid. Af brevene tør udledes, at de var modstandere af kongedømmet&lt;ref&gt;Waterhouse (2001), s. 32&lt;/ref&gt;, at de havde et kerneområde i det gallilæiske bjergland&lt;ref&gt;Waterhouse (2001), s. 34&lt;/ref&gt;, og at de var indvandrere.&lt;ref&gt;Waterhouse (2001), s. 41&lt;/ref&gt; Det er tænkeligt, at en del af disse ''habiru'' var de samme ''hyksos''-folk, som havde forladt Egypten og nu var vendt tilbage til Kana'an. Særlig bemærkelsesværdigt er et af disse breve, der oplyser, at Shechem frivilligt og uden kamp havde sluttet sig til dem.&lt;ref&gt;Waterhouse (2001), s. 38&lt;/ref&gt; Når man betænker, at Sechem var hovedstad i Samaria, så må man spørge, om de senere samaritanere udviklede sig som et blandingsfolk af landets oprindelige indbyggere og disse indvandrere? Læg dertil at Josef benævnes som hebræer fra hebræernes land i Første Mosebog kapitel 40:15.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 52&lt;/ref&gt; Disse forhold understøtter samaritanernes egen traditioner om at være efterkommere efter Josef og hans sønner. Også tidsmæssigt passer det, at ''habiru'' optræder i århundredet efter, at ''hyksos'' havde forladt Egypten. Endelig bliver det forståeligt hvorfor, at ''hyksos'' så at sige &quot;forsvandt&quot;: de blev en del af ''habiru'' og/eller af befolkningen i Samaria, hvis de da ikke udvandrede til Grækenland. 

Der eksisterer ingen skriftlige kilder, som kan understøtte en udvandring enten fra Egypten eller Kana'an til Grækenland, men forklaringen kan være den enkle, at en mindre udvandring - især hvis den var fredelig - ikke har været en omtale værd for datidens ledende folk. Udvandringen kan være motiveret af, at det var svært for de egyptiske migranter at finde plads i Kana'an, hvorfor en udvandring til Grækenland, som de var fortrolige med fra deres samhandel, var et logisk alternativ. 

Vi kan måske komme et skridt videre: hvis vi tør tage de mange indskrifter fra Ugarit som et indicium, så er det muligt, at ''El'' oprindelig var en guddom fortrinsvis dyrket i den nordlige del af Kana'an. Efter som ''El'' også optræder som guddom for de semitter, som kom til Egypten og slog sig ned i Avaris, så tør vi gå ud fra, at det også var netop fra dette område, at ''hyksos''-folket stammede. Det er sandsynligt, at det først var efter deres tilbagevenden til Kana'an, at nogle af dem kort efter udvandrede til deres handelsforbindelser i Grækenland, måske som følge af egypternes magtovertagelse i Kana'an. Om nogen ørkenvandring var der ikke tale. Eller rettere: selv om en gruppe af ''hyksos''-folk sejlede til Grækenland, forhindrer dette ikke, at en betydelig gruppe søgte tilbage til deres hjemland; derimod er det mindre sandsynligt, at de drog østpå og slog sig ned blant edomitter og midjanitter. Det har været foreslået, at det kun var en mindre stamme, som senere blev til &quot;hele Israels folk&quot;, og som så måske også var blandt dem, der senere søgte nord på til bjergegnene i det sydlige Kana'an&lt;ref&gt;Russell (2009), s. 27&lt;/ref&gt;, men det er mere sandsynligt, at hele ørkenvandringen snarere var et narrativ, der skulle forklare hvorfor, at folk fra Egypten valgte en lang omvej og kom til Kana'ans bjergegne fra syd i stedet for at vælge den langt kortere vej tilbage til deres formodede hjemland. Samtidig kunne det bruges til at indskrive Pagtens Ark i historien. 

Hvad så med Jahve? Jahve blev måske oprindelig dyrket af ''Shassu''-folket på Østbredden, det vil sige i Jordan, og i det nordøstlige Sinai blandt edomitter og midjanitter. Herfra bredte dyrkelsen sig så nord over til hebræerne i bjergegnene. Det er muligt, at Jahves modvilje mod andre guder i virkeligheden afspejler en religiøs konflikt mellem den nordlige og den sydlige religion, og det er muligt, at også centraliseringen af gudsdyrkelsen i virkeligheden skal ses i dette lys. Endelig kan det forklare delingen i et nordligt Israel og et sydligt Juda: det modsvarer de to guddommes dominerende områder, ''El'' i nord og ''Jahve'' i syd.

''Shassu''-folket har øjensynligt kun haft begrænsede forbindelser med Egypten, der konstant omtaler dem som &quot;Shassu, Jahves land&quot;.&lt;ref&gt;Hen (2021)&lt;/ref&gt; Vi tør heraf udelukke, at ''Shassu''-folket kan være identisk med ''hyksos''-folket. Det sætter snævre grænser for, hvad der blev af ''hyksos''. Udvandring er en nærliggende mulighed, især fordi ''hyksos'' ikke ses noget sted i Kana'an, hvilket er ikke mærkeligt, når man erindrer, at Kana'an på den tid var lydland under Egypten. Det kan endvidere udelukkes, at de kunne være søgt op i bjergene i Kana'an allerede i 15. århundrede f.Kr., da bebyggelsen her er 2-300 år yngre. Endelig er omtalen af Israel i 1207 f.Kr. et indicium for, at der ikke er tale om samme folk som ''hyksos'', i så fald ville man forvente, at egypterne ville bruge det samme navn.

Ligeledes kan vi udelukke, at det var israelitterne selv, som indvandrede sammen med havfolket, fordi dette skete 1177 f.Kr., mens Israel som omtalt nævnes på en stele allerede fra 1207 f.Kr. Tydeligvis var der tale om to uens folk. Måske jøderne &quot;overtog&quot; selvbenævnelsen &quot;israelitter&quot; som led i en politisk strategi, der så at sige skulle udrydde samaritanernes legitimitet som folkeslag i Kana'an.&lt;ref&gt;Lemche (2024), s. 5&lt;/ref&gt; 

Kildekritisk må det konstateres, at Mosebøgerne ret beset forsøger at forene to temmelig uforenelige historiske traditioner: på den ene side traditionen fra Mesopotamien omfattende Edens Have (Dilmun), Babelstårnet (zigguraterne) og Noas ark, hvor Abraham indgår som det forklarende bindeled hvorfor, at jødernes stamfader udvandrede til Kana'an, på den anden side traditionen om Jakob (Israel)&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 46&lt;/ref&gt;, Josef og hans brødre&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 48f&lt;/ref&gt;, Israels udvandring til Egypten&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 59&lt;/ref&gt; og Moses&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 67&lt;/ref&gt; med udvandring, ørkenvandring, moseloven og løftet om Kana'an.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 243&lt;/ref&gt;

Der kan næppe være tvivl om, at den jødiske beretning om udvandringen fra Egypten og den egyptiske beretning om fordrivelsen af de fremmede omtaler den samme begivenhed set fra to sider. For så vidt behøver ingen af dem at give det sande billede: hvis årsagen til udvandringen fra Egypten virkelig var et vulkanudbrud, kunne de forringede leveforhold efter dette meget vel være årsag til, at folk udvandrede eller bortvandrede igen. At jøderne eller israelitterne har taget begivenheden til sig er for så vidt ikke anderledes end andre historier, som de har adopteret og adapteret.

Som en sidebemærkning skal det lige nævnes, at den egyptiske konge Amenhotep IV, bedre kendt som Akhenaten, som var gift med Nefertiti og fader til Tutankhaton, og som er gået over i historien som den første monoteistiske konge, regerede fra omkring 1353 til 1336 f.Kr. Det betyder, at han regerede henved 150 år efter, at ''hyksos'' udvandrede, og at hans monoteisme således ingen forbindelse har med Moses. Lige så lidt er der grund til at tro, at hans monoteisme har været inspiration for jødernes monoteisme.

==== Bearbejdede profetier ====

De mange profetiske tekster i Gamle Testamente udgør et eget problem. Kort sagt er de kildekritiske studier i stigende grad blevet opmærksomme på, at der heller ikke i dette tilfælde er tale om originale tekster. I stedet er disse tekster blevet ændret for at tilpasse dem til bestemte formål.

Esajas', Jeremias', Ezekiels og de tolv &quot;små&quot; profeters profetier mangler en historie og opretholder ikke en ensartet kronologisk rækkefølge. Disse profetiske bøger ses ikke længere som blot kilder, hvorved læserne kan få adgang til fortiden. De læses nu som bevidste kompositioner, der genpræsenterer og fortolker profeternes ord i tekstform.

Allerede i de sidst nævnte profeters tekster er der tegn på en bevidst manipulerende formulering af ​​profetier. Historien i Jeremias kapitel 36 beskriver for eksempel en proces, hvor ulige budskaber i forskellige former fra forskellige tider og steder sammensættes i tekstform af profetens skriver. Når denne rulle efterfølgende bliver ødelagt som kongens reaktion på dens oplæsning side for side&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 995-997&lt;/ref&gt;, så sker der ikke blot en omskrivning af rullen, men også en betydelig tilføjelse af lignende ord, hvilket vidner om bogens litterære vækst. Profeter som Jeremias er ikke længere tilgængelige i den oprindelig version, men deres ord forbliver tilgængelige i de bøger, der bærer deres navne. Disse bøger danner et særskilt korpus inden for den bibelske kanon. Når Daniel refererer til Jeremias' profeti om halvfjerds år i Daniels Bog kapitel 9:2&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1117&lt;/ref&gt;, taler han om Jeremias' bog blandt en flerhed af profetiske bøger, jævnfør også Ezekiels Bog 38:17&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1091&lt;/ref&gt;. 

De tidligste postbibelske fortolkere af den profetiske litteratur var de skriftkloge, oversættere og kommentatorer, der videregav, gengav og forklarede teksterne. Den tidligst dokumenterede periode med skriftlig overlevering fra omkring 250 f.Kr. indtil 132-135 e.Kr. bærer tydelige vidnesbyrd om, at datidens skriftkloge ikke så sig selv som blot afskrivere på samme måde som skriftkloge fra en senere periode. De så snarere sig selv som ligestillede med de oprindelige forfattere, og de udvidede ofte den bibelske tekst med fortolkninger, der var beregnet til at hjælpe læserne med at forstå teksten. Disse skriftkloge havde deres eget syn på den bibelske tekst og ønskede at sikre en teologisk korrekt læsning af den.

Blandt de profetiske bøger forekommer de mest fremragende eksempler på fortolkningsmæssig udvidelse i Jeremias' og Ezekiels Bøger i den masoretiske tekst, det vil sige i en version kopieret, redigeret og spredt af en gruppe jøder kendt som masoreterne mellem det 7. og 10. århundrede e.Kr. I disse udgaver har udvidelsen nået grænsen for skabelsen af helt ​​nye udgaver af bøgerne. De hebraiske tekster bag de oldgræske versioner af disse bøger er betydeligt kortere førsteudgaver. Mange af udvidelserne i andenudgaverne, der findes i den masoretiske tekst, er af fortolkende eller forklarende art. For eksempel er den i Jeremias' omtalte fjende fra nord ikke udtrykkeligt identificeret i oldgræske eller dens hebraiske kilde, hvilket efterlader den åben for den slags dommedagsagtige fortolkning, der findes i Ezekiels Bog kapitel 38:14-17&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1091&lt;/ref&gt;, men den masoretiske tekst identificerer udtrykkeligt denne fjende som Babylon i udvidelsen af ​​Jeremias 25:9, hvilket skaber en interessant konflikt med Jeremias' Bog kapitel 50:3 og dens profeti om en fjende fra nord, der kommer mod Babylon.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1017&lt;/ref&gt; Et andet eksempel er versionen af ​​Jeremias' profeti om halvfjerds år i Jeremias' Bog kapitel 25:11-12.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 979&lt;/ref&gt; I den oldgræske version er denne profeti ikke eksplicit begrænset til perioden under det babylonsk fangenskab, jævnfør Daniels Bog kapitel 9:1-2, 24-27&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1118&lt;/ref&gt;, men udvidelserne i den masoretiske tekst gør denne begrænsning af profetien udtrykkelig, således i Jeremias' Bog kapitel 29:10.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 984&lt;/ref&gt; For Ezekiels Bog forekommer en af ​​de mest bemærkelsesværdige udvidelser i den masoretiske udgave af Ezekiels Bog kapitel 36:23-38, som mangler. Denne ret lange udvidelse er åbenbart baseret på materiale fundet andre steder både i og uden for Ezekiels Bog. 

Man kan mene at  alle disse præciseringer og fortolkninger er afskrivernes velmenende forsøg på at forstå og fortolke den oprindelige tekst bedre, men når det forholder sig således med disse profetiske tekster, rejser det uundgåeligt spørgsmålet om og i hvilken grad, det samme er tilfældet med andre tekster i Gamle Testamente. Og det svækker betydeligt Gamle Testamentes værdi som sikker og troværdig kilde til jødernes historie.

=== Sammenfatning ===

Denne gennemgang af Gamle Testamente har kun omfattet en mindre del af den samlede tekst, men selv denne meget begrænsede gennemgang har belyst en række problemer:&lt;/br&gt;
- Gamle Testamente er ''ikke'' en historisk redegørelse for jødernes historie, selv om den giver indtryk af dette,&lt;/br&gt;
- det er i stedet en samling af traditioner, anekdoter og myter skrevet af ulige forfattere til ulige tider&lt;/br&gt;
- der er gjort forsøg på at sammenskrive og harmonisere disse narrativer&lt;/br&gt;
- hvilket ikke kan skjule, at der er kronologiske problemer&lt;/br&gt;
- og at væsentlige traditioner er hentet fra andre kulturer, især Sumer og Mesopotamien men også fra Grækenland.

Vi tør antage, at skildringen af kongetiden og det delte kongerige med navnelister over regenterne er rimelig troværdig, blandt andet fordi deres navne forekommer i andre kilder, men vi har kun ringe mulighed for at vide i hvilken udstrækning, historierne om dem er blevet ændrede for at tilpasse sig et senere monoteistisk narrativ.

Niels Peter Lemche har kaldt Gamle Testamente for en form for ''erindringslitteratur''. Han mener, at egentlig historieskrivning er en forskningsgren, hvor historikeren følger bestemte metoder for at nå frem til en forståelse, som kan modstå enhver kildekritik. Omvendt forholder det sig med erindringer, der ikke er bundet af særlige regler eller metoder.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 19&lt;/ref&gt; Til gengæld indgår der her et element af selvforståelse og af tolkning, hvilket betyder, at erindringen formuleres på en måde, der afspejler forfatterens narrativ. Det betyder, at det kan indeholde anekdoter&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 20&lt;/ref&gt;, som ikke kan stå for en kildekritisk prøvelse, men som accepteres på grundlag af deres &quot;elegante stil&quot; og &quot;moralske indhold&quot;&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 21&lt;/ref&gt; samt vel ikke mindst for deres underholdende værdi. Det betyder også, at faktiske begivenheder og andre forhold kan flyttes frem eller tilbage i tid for at fremme et bestemt narrativ.

Set i dette lys bliver de mange lånte historier i Gamle Testamente forståelige. Disse havde til formål at give både fylde og &quot;farve&quot; til en ellers måske kort årstals- og begivenhedsliste baseret på krøniker og kongelige annaler.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 22&lt;/ref&gt; Men de undergraver også Gamle Testamente som historisk kilde, og dette problem forstærkes ved Gamle Testamentes rolle som en slags propagandaskrift formuleret af en intellektuel elite.&lt;ref&gt;Lemche (2013), s. 31&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Semitismen, jødedommens tankesæt&lt;/big&gt; === 

Vi har i det foregående set på Gamle Testamente som et muligt historisk kildeskrift. Man kan imidlertid også anlægge en helt anden synsvinkel, nemlig Gamle Testamente som ideologisk grundlag nærmere betegnet som grundlag for en jødisk national etnicitet samt for en særlig jødisk etik. Det skal på forhånd understreges, at det følgende ikke omfatter alle jøder, idet mange alene identificerer sig som tilhørende denne folkegruppe af genealogiske og traditionsbårne årsager, det vil sige med hensyn til deres familiære oprindelse samt højtider og mindedage. Men der findes også kredse i den jødiske befolkning, der opfatter Gamle Testamente som en anvisning på hvordan, at jøder kan og bør opføre sig.

Alle kender begrebet &quot;anti-semitisme&quot;, men få eller ingen ved, hvad udtrykket &quot;semitisme&quot; egentlig dækker over. Man vil således lede forgæves efter det i en ordbog eller eksempelvis på ''wikipedia''. Her vil begrebet blivet forstået således, at det dækker over den tankegang eller de tankegange, som kan udledes og af nogle er blevet udledt af Gamle Testamente. Det betyder, at der her vil blive set bort fra jødisk mysticisme, kabala, frankisme og lignende ældre og nyere afledede ideologier, hvilke hver for sig er en særskilt undersøgelse værd.

Læser man Gamle Testamente, vil man se, at bestemte tankegange bliver promoveret. Det drejer sig i hovedsagen om følgende:&lt;/br&gt;
- det udvalgte folk&lt;/br&gt;
- racisme&lt;/br&gt;
- retten til Kana'an&lt;/br&gt;
- retten til at myrde hele befolkninger&lt;/br&gt;
- &quot;honningfælder&quot; og pengeafpresning&lt;/br&gt;
I det følgende vil hvert af disse emner blive gennemgået særskilt.

=== Det udvalgte folk ===

Ideen om jøderne som Guds udvalgte folk tager udgangspunkt i Første Mosebog kapitel 12: her møder vi Abram ved Ur i Kaldæa. Videre hedder det: &quot;Herren sagde til Abram: &quot;Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.&lt;/br&gt;
Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,&lt;/br&gt;
og den, der forbander dig, vil jeg forbande.&lt;/br&gt;
I dig skal alle jordens slægter velsignes&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 17f&lt;/ref&gt;

Senere gentages denne priviligerede stilling i andre sammenhænge, således over for Jakob i Betel. I Første Mosebog kapitel 35:9-13 hedder det: &quot;Gud viste sig igen for Jakob, efter at han var kommet hjem fra Paddan-Aram. Han velsignede ham og sagde til ham: &quot;Dit navn er Jakob; men nu skal du ikke længere hedde Jakob. Dit navn skal være Israel.&quot; Og han gav ham navnet Israel. Han sagde til ham: &quot;Jeg er Gud den Almægtige. Bliv frugtbar og talrig! Et folk, ja, en mængde folkeslag skal nedstamme fra dig, og konger skal fremstå af dit eget kød og blod. Det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig og dine efterkommere.&quot; Så steg Gud op fraham, dér hvor han havde talt med ham.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 46&lt;/ref&gt;

I Anden Mosebog kapitel 3:7-10 findes følgende: &quot;Så sagde Herren: &quot;Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning, dér hvor kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. Nu har israelitternes klageskrig nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 69&lt;/ref&gt; Dette og tilsvarende formuleringer med &quot;mit folk israelitterne&quot; har givet jøderne en identitet som Guds udvalgte folk i den jødiske selvforståelse.

=== Racismen ===

Racismen er en logisk følge af ideen om Guds udvalgte folk. Et folk kan selvsagt ikke være &quot;udvalgt&quot;, hvis andre folk kan indgiftes i det. Følgelig er Gamle Testamente fuldt af forbud mod at gifte sig med ægtefæller fra andre folkeslag&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 226&lt;/ref&gt; og kritik, når de alligevel gjorde det. Lad os tage nogen eksempler.

I Femte Mosebog kapitel 7:1-4 finder vi følgende påbud af Moses: &quot;Når Herren din Gud fører dig til det land, du skal ind og erobre, og han driver store folkeslag væk foran dig, hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, syv folk, der er større og mægtigere end du, og Herren din Gud overgiver dem til dig, og du besejrer dem, da skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem og ikke vise dem barmhjertighed. Du må ikke bringe dig i familie me dem; du må ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig med deres døtre, for det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre guder. Da vil Herrens vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt udrydde dig.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 208&lt;/ref&gt;

Dette gælder blandt andre kong Salomo. I Første Kongebog 11:1-4 læses således følgende: &quot;Kong Salomo elskede mange udenlandske kvinder foruden Faraos datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidoniske og hittitiske; om de folk havde Herren sagt til israelitterne: &quot;I må ikke indlade jer med dem, og de må indlade sig med jer, for så vender de jeres hjerte til deres guder.&quot; Dem elskede Salomo, og han holdt fast ved dem. Han havde syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer, og hans hustruer bragte hans hjerte på afveje.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 390&lt;/ref&gt;

I Ezras Bog kapitel 9:10-12 optræder Ezras bodsklage med blandt andet dette: &quot;Vor Gud, hvad skal vi nu sige efter dette? For vi har svigtet de befalinger, du gav gennem dine tjenere, profeterne, da du sagde: Det land, I skal ind og tage i besiddelse, er et urent land på grund af de fremmede folks urenhed med de afskyelige handlinger, som de i deres urenhed har fyldt det med fra ende til anden. Derfor må I ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke lade jeres sønner gifte sig med deres døtre.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 527&lt;/ref&gt; og i Kapitel 10:10-12 bliver dette gentaget: &quot;Så rejste præsten Ezra sig og sagde til dem: &quot;I har handlet troløst ved at gifte jer med fremmede kvinder; I har øget Israels skyld. Aflæg nu bekendelse for Herren, jeres fædres Gud, og gør hans vilje. Skil jer ud fra landets folk og de fremmede kvinder&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 528&lt;/ref&gt;

I Nehemias' Bog kapitel 10:31 indgår israelitterne blandt andet følgende forpligtelse: &quot;Vi vil ikke give vores døtre til landets folk, og vi vil ikke lade vores sønner gifte sig med deres døtre.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 542&lt;/ref&gt;

Således kunne man blive ved.

=== Lebensraum ===

Jødernes ret til Kana'ans land hidrører fra Første Mosebog. I kapitel 12 læser vi: &quot;Dengang boede kana'anæerne i landet. Herren viste sig for Abram og sagde: &quot;Jeg vil give dine efterkommere dette land&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 18&lt;/ref&gt; Senere, i kapitel 15, præciseres udstrækningen af dette jødiske lebensraum: &quot;Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: &quot;Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod (det vil sige Nilen) til den store flod, Eufratfloden: kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, hittitterne, perizzitterne, refaitterne, amoritterne, kana'anæerne, girgashitterne og jebusitterne&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 20f&lt;/ref&gt;

Størrelsen af dette jødiske lebensraum er påfaldende. Sammenlignet med officielle landegrænser i 2026 omfatter dette område: den østlige halvdel af Egypten inklusive hele Sinai, Palæstina inklusive Gaza og Vestbredden, Libanon, Jordan, Saudi Arabien, Yemen, Oman, Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Bahrain, Kuwait, Irak samt Syrien. Nogle jødiske imperialister medregner også Kypern til området.

En anden afgrænsning findes i Fjerde Mosebog kapitel 34. Heri læser vi: &quot;Herren talte til Moses og sagde: &quot;Giv israelitterne denne befaling: I kommer nu til Kana'an, det land, der tilfalder jer som arvelod, Kana'ans land i dets fulde udstrækning. Jeres sydgrænse skal gå fra Sins ørken langs med Edom. I syd skal jeres grænse gå fra enden af Salthavet i øst. Så skal grænsen dreje syd om Akrabbim-passet, gå videre til Sin og ende syd for Kadesh-Barnea. Så skal den fortsætte til Hasar-Addar og gå videre til Asmon. Så skal grænsen dreje fra Asmon mod Egyptens bæk og ende ude ved havet.&lt;/br&gt;
Grænsen i vest: Det Store Hav med kyststrækning. Det skal være jeres vestgrænse.&lt;/br&gt;
Dette skal være jeres nordgrænse: Fra Det Store Hav skal I trække en linie til bjerget Hor; fra bjerget Hor skal I trække en linie til Lebo-Hamat, og grænsen skal ende i Sedad. Så skal grænsen gå videre til Zifron, og den skal ende i Hasar-Enan. Det skal være jeres nordgrænse.&lt;/br&gt;
Som grænse i øst skal I trække en linie fra Hasar-Enan til Shefam. Så skal grænsen gå ned fra Shefam til Ribla øst for Ajin, og grænsen skal fortsætte ned og støde til bjergryggen øst for Kinneretsøen. Så skal grænsen gå ned til Jordan og ende ved Salthavet.&lt;/br&gt;
Dette skal være jeres land med dets grænser hele vejen rundt.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 196&lt;/ref&gt;

Dette er unægteligt en noget anden afgrænsning end før. Den kritiske læser vi måske spørge om Herren ikke havde forklaret sig godt nok over for Moses eller måske havde ændret holdning, eller om der måske er en helt tredie forklaring?

Den tænkende læser vil måske kigge nærmere på andre dele af samme historie. Vi hører, at Abraham fik børn både med Sara, sin hustru, nemlig jøderne, og med Hagar fra Egypten, hans trælkvinde, nemlig ismaelitterne, det vil sige araberne.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 21&lt;/ref&gt; Så var det nu jøderne, araberne eller begge grupper som skulle leve i dette område? Desuden tog han sig en ny hustru: Ketura, med hvem han også fik efterkommere.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 31&lt;/ref&gt; Det er således ret uklart hvem, der skulle overtage dette lebensraum.
 
Således tænker semitisterne ikke. De er imperialister, og de vil have det hele for sig selv. De mener at have ret til at fordrive andre folkeslag og ser Gamle Testamente som kilde til denne ret.

=== Retten til folkemord ===

Jødernes ret til at myrde befolkningerne, som levede i Kana'an, forekommer allerede i Mosebøgerne. I Femte Mosebog kapitel 20:16-17 findes således følgende påbud udtalt af Moses: &quot;i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet; du skal lægge band på dem, på hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren din Gud har befalet dig.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 223&lt;/ref&gt;

I Josvabogen hører vi hvordan, at jøderne hensynsløst myrdede indbyggerne i Kana'an, eksempelvis i kapitel 8:24-29: &quot;Da israelitterne på åben mark havde dræbt alle de indbyggere fra Aj, som havde forfulgt dem ud i ørkenen, og da alle til sidste mand var faldet for sværdet, vendte alle israelitterne tilbage til Aj og huggede indbyggerne ned med sværd. Den dag blev der dræbt i alt tolv tusind mænd og kvinder, alle indbyggerne i Aj. Josva trak ikke sin udstrakte hånd med krumsværdet tilbage, før han havde lagt band på alle indbyggerne i Aj. ..Og Josva brændte Aj ned; han gjorde den til en øde ruinhøj for evigt, og det er den den dag i dag. Ajs konge hængte de på et træ og lod ham hænge til aften. Da solen gik ned, gav Josva sine folk befaling om at tage liget ned fra træet og kaste det hen ved indgangen til byporten. Så kastede de en stor stendynge op over ham, og den ligger der den dag i dag.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 251f&lt;/ref&gt;

Tilsvarende i Josvabogen kapitel 10:28-43: &quot;Samme dag indtog Josva Makkeda. Han slog byen og dens konge med sværd og lagde band på byen og alle, der var i den; der var ingen, der overlevede. Han gjorde det samme med kongen i Makkeba, som han havde gjort med kongen i Jeriko.&lt;/br&gt;
Fra Makkeda drog Josva sammen med hele Israel videre til Libna. Han gik til angreb på Libna, og Herren gav også denne by og dens konge i Israels hånd. Josva slog byen og alle, der var i den, med sværd; der var ingen, der overlevede. Han gjorde det samme med kongen dér, som han havde gjort med kongen i Jeriko.&lt;/br&gt;
Fra Libna drog Josva sammen med hele Israel videre til Lakish. Han belejrede byen og gik til angreb på den, og Herren gav Lakish i Israels hånd. Den følgende dag indtog Josva byen; han slog den og alle, der var i den, med sværd, ganske som han havde gjort med Libna. Da drog Gezers konge Horam op for at komme Lakish til undsætning, men Josva slog kongen og hans hær; der var ingen, der overlevede.&lt;/br&gt;
Fra Lakish drog Josva sammen med hele Israel videre til Eglon. De belejrede byen og gik til angreb på den, og samme dag indtog de den og slog den med sværd. Den dag lagde han band på alle, der var i byen, ganske som han havde gjort med Lakish.&lt;/br&gt;
Fra Eglon drog Josva sammen med hele Israel op til Hebron. De gik til angreb på byen og indtog den; de slog byen, dens konge, alle dens byer og alle, der var i den, med sværd; der var ingen, der overlevede. Ganske som han havde gjort med Eglon, lagde han band på byen og på alle, der var i den.&lt;/br&gt;
Så vendte Josva sig sammen med hele Israel mod Debir. Han gik til angreb på byen og indtog den med dens kong og alle dens byer. De slog dem med sværd og lagde band på alle, der var i den; der var ingen, der overlevede. Han gjorde det samme med Debir og dens konge, som han havde gjort med Hebron og med Libna og dens konge.&lt;/br&gt;
Således besejrede Josva hele landet: Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Skråningerne og alle kongerne dér. Der var ingen, der overlevede; hver levende sjæl lagde han band på, sådan som Herren, Israels Gud, havde befalet. Josva besejrede dem fra Kadesh-Barnea til Gaza, i hele landet Goshen og helt til Gibeon. Alle disse konger og deres lande undertvang Josva på én gang, for Herren, Israels Gud, førte krig for Israel. Så vendte Josva sammen med hele Israel tilbage til lejren i Gilgal.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 255&lt;/ref&gt;

I Josvabogen Kapitel 11 fortsætter folkemordene i det nordlige Kana'an, blandt andet Hasor: &quot;Alle, der var i byen, huggede de ned med sværd og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Josva brændte Hasor ned.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 256&lt;/ref&gt; Da massemordet var til ende, blev rovet, det vil sige Kana'an, delt mellem israelitternes stammer.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 257-264&lt;/ref&gt; Det minder om en langt senere begivenhed: under Sovjetunionen i Stalintiden gennemførte terrororganisationen OGPU under ledelse af jøden Genrikh Jagoda&lt;ref&gt;Lina (2003), s.315&lt;/ref&gt; samt NKVD overvejende ledet af jøder&lt;ref&gt;Lina (2003), s.318, 327&lt;/ref&gt; i 1932-33 et massemord på og en massefordrivelse af ukrainske bønder fra deres gårde, en begivenhed der blev kendt som ''holodomor''. Mindre kendt er, at OGPU overvejende bestod af jøder, og at disse efterfølgende som en belønning oprettede deres egne kollektivlandbrug, kibbutz'er, på de myrdede og fordrevne ukraineres jord.&lt;ref&gt;Holocaustmuseet i USA, film&lt;/ref&gt; Jødisk historieforståelse trækker lange spor.

Det var ikke kun ved erobringen af Kana'an, at jøderne begik massemord. I Esters Bog kapitel 9:2-16 hører vi: &quot;I alle kong Ahasverus' provinser samledes jøderne i deres byer for at lægge hånd på dem, der ville dem noget ondt. .. Den trettende dag i måneden adar samledes de øvrige jøder i kongens provinser og forsvarede deres liv; de fik fred for deres fjender, og de dræbte 75.000 af deres modstandere&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 555&lt;/ref&gt;

Flere eksempler end de nævnte kunne være fremhævet, men budskabet og moralen er tydelig nok: i &quot;hellig krig&quot; er massemord på guddommens befaling ikke blot acceptabel men en pligt at gennemføre.

Det er mildest talt absurd at se hvordan den samme ideologi, som hyldede folkemord i Gamle Testamente, har haft travl med at fremstille de selv samme massemordere som et uskyldigt forfulgt folkefærd i det 20. og starten af det 21. århundrede.

=== Honningfælder og pengeafpresning ===

Historier i Gamle Testamente giver jøderne tvivlsomme moralbegreber, eksempelvis at prostituere deres hustruer og døtre i form af &quot;honningfælder&quot;, det vil sige lokkemad for en efterfølgende afpresning. Det begynder med selveste Abraham. I Første Mosebog kapitel 20:2-16 læser vi: &quot;Abraham sagde om sin kone Sara, at hun var hans søster, og Abimelek, kongen i Gerar, sendte bud efter Sara. Om natten kom Gud i en drøm til Abimelek og sagde til ham: &quot;Nu skal du dø, fordi du har taget denne kvinde, for hun er gift&quot;.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 25&lt;/ref&gt; Senere, da sandheden er blevet klar, hører vi: &quot;Så gav Abimelek Abraham får og køer, trælle og trælkvinder, og han gav ham hans kone Sara tilbage. Og Abimelek sagde: &quot;Mit land ligger åbent for dig. Slå dig ned, hvor du har lyst!&quot; Til Sara sagde han: &quot;Nu giver jeg din bror tusind sekel sølv. Det skal lukke øjnene på alle dem, der hører dig til. Nu har du fået fuld oprejsning&quot;.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 26&lt;/ref&gt; Så Abrahams afpresning lykkedes.

Senere gentager historien sig med små variationer. I Esters Bog hører vi, at jøden Mordokaj sender sin datter til kong Ahasverus' harem, hvor &quot;hun vandt hans velvilje&quot;. ..&quot;Ester havde ikke fortalt, hvilket folk og hvilken slægt, hun tilhørte, for Mordokaj havde sagt til hende, at hun ikke måtte fortælle det.&quot; Men senere udnyttes hun til at redde jøderne, og naturligvis belønnes både hun og hendes fader for dette bedrag: &quot;Og Mordokaj fik foretræde for kongen, for Ester havde fortalt, hvordan han var i familie med hende. Kongen tog sin signetring, som han havde frataget Haman, og overdrog den til Mordokaj. Og Ester satte Mordokaj over Hamans hus.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 549, 554&lt;/ref&gt;

Nu var det ikke altid, at afpresningsmanøvren lykkedes. I Første Mosebog kapitel 26:1-11 hører vi om Isak og hans hustru Rebekka, som han forsøger at prostituere. I dette tilfælde mislykkes forsøget imidlertid, fordi filisterkongen Abimelek opdager sagens rette sammenhæng inden, at honningfælden når at klappe i med et offer.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 33&lt;/ref&gt;

Nu må man ikke tro, at dette var noget særligt. I datidens samfund synes organiseret prostitution at have været normalt, især i tilknytning til religiøse templer; det vidner Bibelens omtaler af såkaldte &quot;helligskøger&quot; klart om. Det særlige i de nævnte tilfælde var, at den blev udøvet af privatpersoner.

Men det hændte altså, at afpresningen mislykkedes. Så måtte jøderne finde på andre afpresningsmetoder. Et godt eksempel hører vi om i Nehemias' Bog kapitel 5:1-5. Heri hører vi: &quot;Der lød stærke klager fra folket og deres hustruer mod deres judæiske brødre. Nogle sagde: &quot;''Vi må give vores sønner og døtre i pant, for at vi kan få korn og noget at spise og opretholde livet.''&quot; Andre sagde: &quot;''Vi må pantsætte vores marker, vingårde og huse, for at vi kan få korn under hungersnøden.''&quot; Og andre sagde: &quot;''Vi har måttet belåne vores marker og vingårde for at få penge til skatten til kongen. Vi er dog af samme kød og blod som vores brødre, og vore sønner er ligesom deres, men vi må tvinge vores sønner og døtre i trældom; ja, nogle af vores døtre er allerede gjort til trælle. Vi står magtesløse, for vores marker og vingårde tilhører andre!''&quot;&lt;/br&gt; 
.. De tidligere statholdere, som var før mig, havde lagt tunge byrder på folket ved at opkræve fyrre sekel sølv til deres daglige forbrug af brød og vin; også deres mænd undertrykte folket.&quot;&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 533&lt;/ref&gt; Overbeskatning og åger har alle dage været effektive metoder for magthavere, der ønskede at give deres tyverier et skær af legitimitet.
 
Således legitimerer Gamle Testamente jødernes brug af honningfælder og pengeafpresning så længe, at de ikke rettes imod deres egne trosfæller.

=== Sammenfatning ===

I 1973 fremkom udtrykket &quot;narrativ teologi&quot;.&lt;ref&gt;Bjerg (1984), s. 11&lt;/ref&gt; Udtrykkets betydning har været noget uklar, men pointen er, at hvis en kristen vil forklare sin tro og identitet, så kan dette ske ved at fortælle om Jesu ord og gerninger. På lignende måde kan jødedommens indhold bedst forstås ved at fortælle historier fra Gamle Testamente.

Som vi har set, er sådanne historier ikke just moralske. Ideen om det udvalgte folk, der ikke må gifte sig med folk fra andre folkeslag men nok har ret til at udnytte dets kvinder i honningfælder til pengeafpresning, og som mener sig i sin gode ret til hensynsløst at udrydde andre folkeslag &quot;i Guds navn&quot;, fremavler en tvivlsom moral. Hvis man vil være lidt uvenlig, kan man med god grund hævde, at denne tvivlsomme moral langt hen af vejen også afspejler sig i jødernes nyere historie.

Vi har i det foregående set hvordan, at denne moral henter sin inspiration i fortællinger fra Gamle Testamente. Og denne moral understreges ved at de samme emner bliver gentaget med blot mindre variationer flere gange som for at understrege, at den ikke er knyttet til en bestemt historisk situation men netop har evig gyldighed. I lighed med sit afkom, muhammedanismen, er denne moral præget af en foragt for dem, som ikke tilhører &quot;in-gruppen&quot;.

Der kan måske være grund til at uddybe dette udtryk nærmere. Alle mennesker udvikler en eller anden form for bevidsthed om at tilhøre et bestemt etnisk fællesskab, herunder skaber de et dertil knyttet begrebsapparat. Man kan skelne mellem det navn, som en etnisk gruppe bruger om sig selv i denne selvidentifikation, og det navn, som andre bruger om den samme gruppe. Nogle gange, men ikke altid, bruger de samme benævnelse, men deres opfattelse af gruppens afgrænsning og indhold behøver ikke at være det samme, men kan tilpasses den aktuelle situation.&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 81&lt;/ref&gt; Betegnelsen afspejler en bevidsthed om hvem, man hører sammen med i et fællesskab, og hvem, der ikke hører til dette fællesskab.&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 9&lt;/ref&gt; Ofte, men ikke altid, vil de, som ikke tilhører dette fællesskab, blive set ned på, mens man selv ophøjes for sine gode egenskaber.&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 13-26&lt;/ref&gt;

Denne vi-bevidsthed skabes i vid udstrækning ved historier, beretninger og myter, om et skæbnefællesskab gennem utallige slægtled. Ofte vil disse historier blive fyldt med navne på legendariske personligheder, hvis liv og gerninger bliver en del af den personlige identitetsfølelse. Og som regel vil en del af denne historie omfatte etnogoni, det vil sige de indfødtes egen mytiske forklaring på deres oprindelse&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 49&lt;/ref&gt;, som regel i form af en mytisk stamfader.&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 91&lt;/ref&gt; I dansk sammenhæng kan man tænke på Saxo og hans Danmarkshistorie. I germansk sammenhæng er det myten om Tvisto, der er grundlaget for identiteten&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 90&lt;/ref&gt;, og for jøderne er det Abraham, der har denne rolle.

Men sådanne historiske beretninger og myter har ikke kun den funktion at begrunde selvidentiteten men tillige at begrunde moralbegreber, hvad der er &quot;god&quot; og &quot;ond&quot; opførsel. For jøderne er det netop historierne i Gamle Testamente, som opfylder denne opgave.

Over tid kan disse funktioner aftage i betydning, fordi behovet for dem ikke længere er så stort. Dette fordi at myter erstattes med faktiske historiske erindringer. Men for visse grupper er dette ikke tilfælde. Her kan udviklingen tvært imod gå i den modsatte retning og udvikle sig til en regulær fanatisme, der kan motivere og begrunde næsten enhver handling. Denne fanatisme kan formuleres og organiseres i en dertil hørende ideologi, en -isme. Semitisme er en sådan ideologi, der i princippet ikke adskiller sig fra enhver anden -isme bortset fra den etniske gruppe, hvis selvfølelse og handlingsmønster, den skal begrunde.

=== &lt;big&gt;Sammenfatning og konklusion&lt;/big&gt; ===

Vi er nået vejs ende i gennemgangen, og resultatet taler for sig selv. Ikke blot er det officielle narrativ ikke korrekt, for hver del af dette narrativ findes en alternativ forklaring, og tilsammen tegner disse træk et andet men helt entydigt billede.

Først og fremmest: Gamle Testamente er ''ikke'' jødisk historieskrivning.&lt;ref&gt;Adler (2022), Preface&lt;/ref&gt; Der kan påvises et utal af indlån fra andre kulturer, eksempelvis historien om Moses i sivkurven og Noas ark, som tydeligt viser, at denne &quot;historie&quot; er en myte, et narrativ, skabt for at give jødisk identitet en høj alder. I stedet tjener Gamle Testamente som redskab til at give jøder en national identitet igennem deres trosretning, i særdeleshed ''Jahve''. Det er i ''Jahves'' navn, at de udvandrer fra Egypten, erobrer Kana'an og i nyere tid trækker sig ind i etniske ghettoer.&lt;ref&gt;Crone og Cook (1977), s. 42&lt;/ref&gt; Hele den jødiske kultur er een lang markering af begivenheder hentet fra myterne i Gamle Testamente. Men som vi har set, er disse myter i vid udstrækning ikke andet end anekdoter, der er blevet samlede, sammen- og omskrevne for at give ''indtryk'' af at være en sammenhængende fremstilling af jødernes historie til trods for påviselige anakronismer.

Således som kildematerialet nu foreligger, er det mest sandsynligt, at &quot;israelitterne&quot; udviklede sig som en ''ny'' folkegruppe eller etnicitet under opholdet i bjergene, sikkert som en blanding af illegale hebræere, af bønder fra lavlandet og muligvis under indflydelse af den nye guddom ''Jahve'', som edomitter og midjanitter bragte med sig, da disse indvandrede fra syd. Således både åndeligt og mandskabsmæssigt forstærkede og under indtryk af de urolige tider var denne blandingsbefolkning i stand til at tage kampen op imod lavlandets små kongeriger, men deres nye stat fik kun en kort levetid, hvor efter den blev delt i to mindre riger, som ligeledes havde en kortere eksistenstid inden, at de blev erobret af stærkere magter udefra. Under elitens eksil i Babylon udvikledes en ny national monoteistisk ideologi, som øjensynligt strammede reglerne for hvem, der tilhørte in-gruppen, og hvem, der blev regnet som fremmede. Også denne ideologi kom til magten, men atter kun en kort tid inden, at den endegyldigt brød sammen dels som følge af indre splittelse, både indbyrdes magtkampe og senere, da kristendommen og judeo-nazaræerne skilte sig ud, dels fordi at den ikke kunne klare sig i kampen mod en stærkere magt: Romerriget.

Dette betyder, at jøderne som folkeslag ''ikke'' er mere end 4.000 år gammelt således, som Gamle Testamente gerne vil give indtryk af. I stedet var der tale om en etnisk dannelse i en proces, som det tog omkring 1.300 år at fuldføre.

Selv om &quot;Israel&quot; nævnes på en egyptisk stele fra 1207 f.Kr., så er dette ikke bevis på, at der fandtes et israelsk folk. Der findes ingen konkrete beviser på, at bjergfolket udgjorde en forenet etnisk-national enhed.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 112&lt;/ref&gt; Det er muligt, at benævnelsen for egypterne ganske enkelt udgjorde en geografisk kategori på samme måde som benævnelsen &quot;germanere&quot; udgjorde det i Romerriget.&lt;ref&gt;Lund (1993), s. 93&lt;/ref&gt; Med andre ord var de identiske med &quot;habiru&quot;, hebræerne, dem uden for staternes lov og ret.

Heller ikke etableringen af en samlet stat kan anses som bevis for, at israelitterne nu udgjorde et samlet folk. Ganske vist forsøgte kong Saul at etablere et kongeligt dynasti ved at gøre sin søn, Ishba'al, til konge&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 142&lt;/ref&gt;, men den sande magt lå hos stammeledere, som i stedet valgte David til ny konge.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 143&lt;/ref&gt; Også dennes efterfølger, Salomon, forsøgte at forene riget under en central administration med nye administraive grænser&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 145&lt;/ref&gt;, med en centraliseret gudsdyrkelse&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 381-387&lt;/ref&gt; og med en stående hær, der skulle undertrykke enhver modstand mod centralmagten&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 146&lt;/ref&gt;, men dette forhindrede ikke statens sammenbrud ved hans død.

I stedet for en samlet stat udviklede der sig to nye statsdannelser, Israel og Juda, men heller ikke i disse stater var enhed eller arvefølge sikker. Således blev kongen myrdet af sin garde omkring 878 f.Kr.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 398&lt;/ref&gt;, og Omri blev konge. Hans navn (der sikkert er en omskrivning af Omar) tyder på, at han var en arabisk bandeleder på samme måde, som David havde været det.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 153&lt;/ref&gt;

Forsøg på at styrke den nationale identitet gennem en centraliseret Jahve-dyrkelse mislykkedes, som vi har set, og i 722 f.Kr. brød småstaten Israel sammen, mens Juda blev et vasalkongerige under Assyrien.&lt;ref&gt;Lemche (2015), s. 170&lt;/ref&gt; Der er intet grundlag for at antage en særlig etnisk-kulturel national identitet.

Forsøgene på at skabe en sådan skete først under elitens eksil i Babylon, men selv efter dennes tilbagevenden til Jerusalem tog det flere hundrede år at overbevise befolkningen om at tilslutte sig projektet. Og da dette endelig skete, brød projektet sammen indefra i form af interne magtkampe.

Endelig under Romerriget blev den møjsommeligt sammentømrede jødiske befolkning sprængt i tre delgrupper efter Jesu død. Først efter dette var der så få jøder tilbage, at de kan siges at udgøre en homogen national kulturel gruppe - blot for at blive spredt for alle vinde under den jødiske diaspora i de næste omkring 1900 år! Det eneste, der holdt dem sammen som etnisk gruppe, var dyrkelsen af ''Jahve'' og bestemte riter samt mindedage knyttede til deres historiske myter.

Jødernes &quot;historie&quot; er i virkeligheden i vid udstrækning ''alle'' de kana'anæiske befolkningsgruppers historie. Først sent i dette forløb udskiller de sig endeligt som etnisk kulturel gruppe.

Men, kunne man spørge, betyder dette så ikke, at jøderne trods alt har en fælles historie, som Gamle Testamente afspejler? Svaret er nej, både etnisk og i henseende til selvforståelse. I etnisk henseende er det tydeligst, hvis man ser på hebræere som gruppe: i det 15. århundrede f.Kr. var Kana'an et homogent befolkningsområde, som kunstigt var inddelt i en række små feudale kongeriger. Så dukkede ''hyksos''-folket op, flygtninge fra Egypten, som efter 200 års udlændighed nu vendte hjem. Der var ikke umiddelbart plads til dem, så de indledte en marodørvirksomhed. Nogle af dem blev hurtigt trætte af dette, de fandt skibslejlighed og drog til Mykene, hvor de blev assimilerede men bevarede deres traditioner. Andre opnåede en forståelse med samaritanerne og blev assimilerede med dem. Men tilbage var stadig en gruppe af marodører.

I takt med, at vilkårene for marodørvirksomhed i lavlandet blev sværere på grund af Egyptens voksende kontrol, søgte marodørerne op i bjerglandet, hvor de slog sig ned. De fik følgeskab af traditionelle kana'anæere, som var blevet trætte af trælletilværelsen. Her udviklede de en fælles identitet som dyrkere af den samme guddom: ''El''. De var hebræere og blev benævnt israelittere, men de udgjorde ikke en etnisk nation så lidt som en senere tids sørøvere i Vestindien gjorde det. Kun skæbnefællesskabet bandt dem sammen.

Så dukkede nye indvandrere op: havfolket og andre folk fra nord. Sammen med tørke og andre problemer blussede uroen op igen. Fra syd ankom edomitter til bjerglandet med deres egen stammegud: ''Jahve''. Han blev efterhånden assimileret med ''El'' og blev hebræernes nye stammegud. Edomitterne selv blev assimilerede i den hebræiske befolkning. De gav dem en ny styrke, og tilsammen kastede de sig ud i en ny erobring af lavlandet. Resten er velkendt.

Hebræerne omfattede således mindst tre forskellige grupper, dels stedlige kana'anæere, dels indvandrere som Abraham fra Mittaniriget, dels edomitter fra Negev-ørkenen. I etnisk og social henseende var de et sammenrend af befolkningselementer, som var udstødt af de organiserede småriger. Og langt de fleste kana'anærere oplevede aldrig eksilet i Babylon. I henseende til selvforståelse afspejler gruppens sprængning i tre delgrupper efter Jesu død, at de aldrig følte sig som en national helhed. Vi ved ikke hvor stor en andel, som holdt fast ved den jødedom, som eliten havde forsøgt at prakke dem på, men det var tydeligvis et klart mindretal både i Kana'an og blandt de migranter, som havde slået sig ned andre steder i Romerriget. Jødedom som national identitet og skæbnefællesskab er en myte.

Dernæst: jøderne var tydeligvis ''ikke'' det monoteistiske folkefærd, som de gerne vil give indtryk af, tværtimod. Så langt, at Gamle Testamentes fremstilling overhovedet afspejler en historisk virkelighed, dyrkede jøderne flere guder gennem flere hundrede år. Vi ser en udvikling i flere trin:&lt;/br&gt;
- første trin: to guder, ''Jahve'' og ''El'', forenes i en &quot;supergud&quot;&lt;/br&gt;
- andet trin: gudsdyrkelsen centraliseres og kontrolleres af kongen&lt;/br&gt;
- tredie trin: de lavere guder og gudinder forkastes, fordi at de ikke hjalp i en kritisk situation&lt;/br&gt;
- fjerde trin: præsteskabet udvikler et nyt narrativ til at forstærke dets magt og betydning som samlende kraft.&lt;/br&gt;
Det var en udvikling, hvor hvert trin var en logisk følge af det foregående, når behovet for en forandring i det herskende narrativ indtraf. Den nye ideologi var, som de fleste totalitære ideologier, et spørgsmål om at legitimere retten til magtudøvelse. Dette grundlag blev konstrueret ad hoc, det vil sige spontant efter behov. Dets grundlag var aldrig vel funderet, og vi kan nu afvise det fuldstændigt som fusk og forfalskning fra ende til anden.

Samtidig var det en udvikling, hvor hvert trin bidrog med særlige træk til den nye ideologis udvikling: først blev stammeguden anvendt til at legitimere myten om &quot;det udvalgte folk&quot;, herunder en racistisk ultrasemitisk afvisning af ægteskaber med repræsentanter fra andre folkeslag, og hvor regulært folkemord legitimeres som en følge af Jahves beslutning og påbud. Dernæst må den snart svækkede kongemagt i den nye nationale stat styrke sin stilling i befolkningen, hvilket sker ved centralisering af gudsdyrkelsen. Da så statsdannelsen alligevel bryder sammen, bliver det nødvendigt at udpege en skyldig årsag, og her må husguderne holde for. Endelig må det nye narrativ styrkes, hvilket blandt andet sker ved kampen for en ny egen stat. De mange profeter har først og fremmest til formål at legitimere den nye nationale ideologi som Jahves vilje.

Endelig er det også fra Gamle Testamente, at mange jøder henter deres moralbegreber på godt og ondt. Det bør betones, at semitismen som ideologi er langt yngre end jøderne som befolkningsgruppe. Man skal helt frem til 2. århundrede f.Kr. før, at semitismen som ideologi udvikles. Det er en hadefuld, racistisk, imperialistisk, voldelig og menneskeforagtende hensynsløs ideologi, som med rimelighed kan anses for at være stamfaderen til alle senere lukkede samfunds ideologier.&lt;ref&gt;jævnfør: ''Det åbne samfund og dets fjender - opdateret''&lt;/ref&gt; Det er næppe overraskende, at den blev udviklet af et præsteskab, som ønskede at hævde en ubegrænset kontrol over alle samfundsmedlemmers liv og tankegang.

Det er indlysende, at hvis der kan rejses tvivl om troværdigheden af beretningerne i Gamle Testamente, så er det ikke blot et kildekritisk problem. Det er hele grundlaget for jødedommen, der vælter. Jødedommen er, som muhammedanismen, det, som i kommunistkina kaldes en ''tofu-dreg'' konstruktion: en bygning eller anden konstruktion opført af underlødige bestanddele som gør, at den før eller senere falder sammen af sig selv.

Hidtil har Gamle Testamentes narrativer aldrig være underkastet en kildekritisk analyse, i modsætning til Nye Testamente, som allerede i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev underkastet en sådan analyse, som den bestod med udmærkelse. Det er først i de seneste år, at et sådant arbejde er igangsat og vel at bemærke er det til dels gjort af jødiske arkæologer og historikere. Det gør, at deres resultater ikke blot kan afvises med smædeudtryk som &quot;anti-semitisme&quot;. Det er derfor, at det har været så vigtigt at gøre disse resultater bekendt for et dansk publikum. Og hvis denne bog kan bidrage til fortsatte og uddybende studier af denne problematik, så har den opfyldt sit formål.

Det er for så vidt tilfældigt, at dette sker netop på en tid, hvor staten Israel og dens regering udsættes for en stigende international kritik for sin handlemåde, og så måske alligevel ikke. I alt for lang tid har kritik af jøder og Israel kunnet undertrykkes på grund af myterne om begivenheder under 2. verdenskrig. Men nu ligger disse begivenheder så langt tilbage, 2-4 slægtled, at de ikke længere kan beskytte imod kritik. Og samtidig har både rabiate jøder og den israelske regering i de seneste år udvist en optræden, som let lader sig kritisere. Det er ikke stedet her at uddybe dette emne, det kan fortjene en særskilt behandling og hører hjemme i politisk sammenhæng, ikke i forbindelse med jødedommen som religion og kultur, selv om der kan argumenteres for, at disse områder til dels overlapper hinanden.

Vi har set hvilken afgørende inflydelse, den kildekritiske analyse af Gamle Testamente har på forståelsen af jødedommens historie, men hvorledes forholder det sig med kristendommen? Hvilken indflydelse har kildekritikken på kristendommen? Det enkleste svar er: ingen. Gamle Testamente spiller kun en rolle i kristendommen på to måder:&lt;/br&gt;
- dels at vise at Jesus som messias er forudset allerede af gammeltestamentelige profeter; det er i denne sammenhæng ikke vigtigt, om dette var faktisk var tilfældet, men derimod at jøderne i hans samtid mente, at det forholdt sig således&lt;/br&gt;
- dels at vise de religiøse dogmer, som Jesus gjorde op med. Det viser sig i hans gentagne: &quot;I har hørt at ... men jeg siger jer at ...&quot;, jævnfør Matthæusevangeliet kapitel 5.&lt;ref&gt;Bibelen (1992), s. 1225-1227&lt;/ref&gt; Jesu lære er i virkeligheden eet stort opgør med jødedommens tankegang og etniske snæversynethed, han var i denne sammenhæng helt på linje med den foreliggende kildekritiske analyse, selv om både hans metode og budskab var et andet.

Især i sidst nævnte sammenhæng er det vigtigt at forstå, at der ''ikke'' eksisterer nogen &quot;jødisk-kristne værdier&quot;. Dette moderne udtryk er intet andet end et jødisk forsøg på at tage kristne som gidsler for deres egne ideer. I virkeligheden er det kristendommen, der introducerer næstekærlighed og respekt for medmennesker uanset deres etniske tilhørsforhold, og i forlængelse heraf introducerer både menneskerettigheder og folkestyre. Intet af dette findes i jødedommen, her er det nationalt-etnisk snæversyn, som dominerer hele vejen. Jødedommen er og forbliver en anti-kristen ideologi, fordi den hviler på en selvforståelse baseret på manipulerede kilder i form af Gamle Testamentes skrifter. Og ved at påvise disse manipulationer, myter og omskrivninger, beviser moderne kildekritik, at kristendommen var og er et berettiget opgør med jødedommen.

Endnu for en menneskealder kunne forskere i jødedommen leve i deres vildfarelse om, at selv om der måske var problemer med Gamle Testamente som kilde til jødedommens historie, så var den i sine hovedtræk alligevel korrekt. Således er det ikke længere. Det kan nu bevises, at der bag den mytiske fortælling gemmer sig en anden historie. Det er historien om et folk, som blev skabt af menneskelige spildrester, som levede en semi-kriminel tilværelse, og som over tid udviklede en ideologi og et tankesæt, der legitimerede denne virksomhed. Det var en udvikling, som var dømt til at skabe grundlag for vedvarende konflikter med omgivende samfund.

Jødedommens nyere historie er faldet uden for denne undersøgelse, men det er vigtigt at forstå, at semitismen som ideologi har sine rødder i denne historie. Jeg er nået til den konklusion, at semitisme ikke er en trosretning men derimod en ideologi baseret på følgende påstande:&lt;/br&gt;
- semitter er overlegne alle andre racer eller folkeslag, og disse skal reduceres til at være eller blive slaver af semitterne&lt;/br&gt;
- de har &quot;adopteret&quot; og transformeret andre nationers historie til en national racistisk fortælling (fx. historien om Noas syndflod)&lt;/br&gt;
- de har brugt denne fortælling til at gøre krav på et territorium, som de kun har kontrolleret i 2 gange 150 år (det gamle formodede kongerige under Saul, David og Salomon og det hasmonæiske kongerige)&lt;/br&gt;
- de har brugt den samme fortælling om, hvordan de &quot;erobrede&quot; landet plus &quot;løfter&quot; fra deres guder, til at formulere et imperialistisk krav på landet mellem Nilen og Eufrat&lt;/br&gt;
- de har brugt den samme fortælling til at forbyde folk fra &quot;nationen&quot; at gifte sig med folk fra andre nationer/stammer, undtagen når det tjener deres politiske mål (også kendt som honningfælder)&lt;/br&gt;
- de har brugt den samme fortælling til at retfærdiggøre mord på folk fra de &quot;mindre nationer&quot;&lt;/br&gt;
- de har brugt penge som et redskab til at bestikke og afpresse folk ved magten, inklusive Det Hvide Hus, for at bøje sig for deres mål&lt;/br&gt;
- de har brugt underholdning til at få folk til at ignorere deres politiske mål eller som propaganda for disse mål (fx. i form af film og fjernsynsserier)&lt;/br&gt;
- de har brugt love til at forbyde al kritik af deres aktiviteter.

Det følger logisk, at kristendommen er under angreb fra disse semitter af to grunde:&lt;/br&gt;
- det sociale budskab i kristendommen: &quot;elsk din fjende som dig selv&quot; er farligt på grund af semitismens manglende etik, og&lt;/br&gt;
- hvis man kender kristen historie, kan man gennemskue den semitiske propaganda.

Da semitisme stadig i sin kerne er den gamle tilbedelse af guderne El, Baal og Jahve, inklusive ofring af børn af mindreværdige racer, er denne bevidsthed en trussel mod selve kernen i deres ideologiske &quot;teologi&quot;. Det er min antagelse og påstand, at alle senere totalitære ideologier i sidste ende kan føres tilbage til semitismen. Det kunne være fristende at pege på den kendsgerning, at Karl Marx, Lenin, Trotski og andre tilhængere af totalitære samfund var jøder, lige som muhammedanismen beviseligt har sine rødder i semitismen&lt;ref&gt;se nærmere herom i ''[[Muhammedanismen i kildekritisk belysning]]''&lt;/ref&gt;, men ingen må forledes til at tro, at den samme ideologi ikke også findes udbredt blandt folk fra andre nationer, blot er disse ikke ''bevidste'' om dennes ideologiske ophav. Men følgerne af denne tankegang er nu tydelige for enhver.

Lad så være, at begivenheder i de senere år i Gaza, på Vestbredden, i Libanon, i Egypten, over for Syrien, Iran og mange andre steder uden tvivl har bidraget til at fremme verdensopinionens bevidsthed om denne ideologi og dens indbyggede brydninger med omgivende samfund. Et træ kendes på dets frugter, og hele verden har nu set de frugter, som semitisk fundamentalisme bringer med sig. Myten om det forfulgte uskyldige folkefærd lader sig ikke længere opretholde.

Og jo mere skingre, hysteriske og fanatiske jødedommens fundamentalister bliver i deres holdninger og opførsel, desto hurtigere vil de miste de sidste rester af en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Yonatan Adler: ''The Origins of Judaism. An Archaeological-historical Reappraisal''; Yale University 2022; {{ISBN|978-0-300-25490-7}}
* Yonatan Adler: &quot;Toward Identifying Proto-Judaic Cultural Features in Ancient Israel and Judea&quot; (i: ''Journal of Ancient Judaism'' (2024), s. 1-28)
* Yonatan Adler: ''Between Yahwism and Judaism. Judean Cult and Culture during the Early Hellenistic Period (332-175 BEC)''; Cambridge University Press 2025; {{ISBN|978-009-45961-7}}
* Gad Barnea: &quot;P. Berlin 13464, Yahwism and Achaemenid Zoroastrianism at Elephantine&quot; (2024)
* Geoffrey Bibby: ''I Dilmun tier ravnen''; Wormanium 1971; {{ISBN|87-85-1600-40}}
* Geoffrey Bibby: ''Det forsvundne årtusinde''; Wormanium 1978; {{ISBN|87-8516-053-9}}
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; {{ISBN|87-8516-071-7}}
* ''Bibelen''; Det Danske Bibelselskab 1992; 1. udgave 1. oplag; {{ISBN|87-7325-276-6}}
* Svend Bjerg: &quot;Den kristne grundfortælling. Studier over fortælling og teologi&quot; (''Teologiske Studier'', bind 8; 2. oplag 1984; Aarhus 1984; {{ISBN|87-7003-409-5}}) 
* Patricia Crone og Michael Cook: ''Hagarism. The Making of The Islamic World''; Cambridge 1977; {{ISBN|0-521-21133-6}}
* Stephan Peter Dinkgreve: ''In Search of the Sublime: A world history of humanity's relentless pursuit of scientific truth, moral excellence, and enlightenment''; 2021
* Robert Gnuse: &quot;Spilt Water: Tales of David (II Sam 23:13-17) and Alexander the Great (Arrian, Anabasis of Alexander 6.26.1-3).&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 1998, bind 12, s. 233-248)
* Robert Gnuse: &quot;Abducted Wives: A Hellenistic Narrative in the Book of Judges?&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2007; bind 22, s. 272-285)
* Robert Gnuse: &quot;From Prison to Prestige: The Hero who helps a King in Jewish and Greek Literature.&quot; (i: ''Catholic Biblical Quarterly''; 2010 bind 72, s. 31-45)
* Robert Gnuse: &quot;Divine Messengers in Genesis 18-19 and Ovid.&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2017; bind 31, s. 66-79)
* Robert Gnuse: &quot;Greek Connections: Genesis 1-11 and the Poetry of Hesiod&quot; (i: ''Biblical Theology Bulletin''; 2017 nr. 47, s. 131-143
* Robert Gnuse: &quot;Heed Your Steeds: Achilles’ Horses and Balaam’s Donkey.&quot; (i: ''International Journal of Research in Humanities and Social Sciences''; 2017; række 4 hæfte 6; s. 1-5)
* Robert Gnuse: &quot;Samson and Heracles Revisited.&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2018, bind 32, s. 1-19)
* Robert Gnuse: &quot;Greek Historians and the Primeval History.&quot; (i: ''International Journal of Research in Humanities and Social Sciences''; 2019; række 6 hæfte 1, s. 20-25)
* Robert Gnuse: &quot;Jephthah’s Daughter and Iphigenia in the Plays of Euripides&quot; (i: ''International Journal of the Arts and Humanities''; 2019; række 5 hæfte 1, s. 16-23)
* Robert Gnuse: &quot;Hellenism and the Primary History: The Imprint of Greek Sources in Genesis-2 Kings&quot; ''Copenhagen International Seminar''; Routledge, London 2020 
* Philippe Guillaume: &quot;Hesiod’s heroic age and the biblical period of the Judges.&quot; (i: Thomas Thompson and Philippe Wajdenbaum (red.): ''The Bible and Hellenism: Greek Influence on Jewish and Early Christian Literature. Copenhagen International Seminar''; Routledge, New York 2014; s. 146-164)
* Daniel Hawk: &quot;Violent Grace: Tragedy and Transformation in the Orestia and the Deuteronomistic History.&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2003, bind 18, s. 73-88)
* Anne Katrine de Hemmer Gudme: &quot;Blev templet på Garizim bygget med templet i Jerusalem som forbillede?&quot; (i: ''Dansk Teologisk Tidsskrift'' 78. årgang, 2015; s. 261-281)
* Racheli Shalomi Hen: &quot;Signs of YHWH, God of the Hebrews, in New Kingdom Egypt?&quot; (i: ''Entangled Religions'' 12.2; 2021)
* ''Herodots Historie'', oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø; Bind 1: Bog I-IV, Bind 2: Bog V-IX; København 1979; {{ISBN|87-01-72851-2}}
* Ingrid Hjelm: &quot;The Pentateuch that the Samaritans Chose&quot; (i: ''Dansk Teologisk Tidsskrift'' 78. årgang; 2015; s. 225-242)
* Joanna G. Kline: &quot;Narrative Analogy in the David Story: Parallels between Genesis 25-50 and 1 Samuel 16-1 Kings 2&quot; (''Forschungen zum Alten Testament'' 2 række, 154; 2024; {{ISBN|978-3-16-158252-3}})
* Gerhard Larsson: &quot;Possible Hellenistic Influence in the Historical Parts of the Old Testament.&quot; i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2004; bind 18, s. 296-311)
* Niels Peter Lemche: &quot;Det Bibelske Hjemland - Det Gamle Testamente og jødernes historiske ret til Palæstina&quot; (i: ''Religionsvidenskabeligt Tidsskrift'', 3; 1983; s. 5-21)
* Niels Peter Lemche: &quot;The Old Testament-A Hellenistic Book&quot; (: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 1993 bind 7, s. 163-193)
* Niels Peter Lemche: &quot;Is It Still Possible to Write a History of Ancient Israel?&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 1994, bind 8, s. 163-188)
* Niels Peter Lemche: &quot;Justice in Western Asia in Antiquity, or: why no Laws were needed&quot; (i: ''Chicago-Kent Law Review'', volume 70; 1995; p. 1695-1716)
* Niels Peter Lemche: &quot;Good and Bad in History: The Greek Connection.&quot; (i: Steven McKenzie and Thomas Römer (red.): &quot;Rethinking the Foundations: Historiography in the Ancient World and in the Bible. Essays in Honour of John Van Seters&quot;; ''Beihefte zur Zeitschrift für die altestamentliche Wissenschaft'' nr. 294; Walter de Gruyter, Berlin 2000; s. 127-140) 
* Niels Peter Lemche: &quot;How Does One Date an Expression of Mental History?&quot; (i: Lester Grabbe (red.): &quot;Did Moses Speak Attic? Jewish Historiography and Scripture in the Hellenistic Period&quot; (i: ''Journal for the Study of the Old Testament Supplement Series'' 317/European Seminar on Historical Methodology 3; Sheffield Academic Press, Sheffield 2001; s. 200-224)
* Niels Peter Lemche: &quot;On the Problems of Reconstructing Pre-Hellenistic Israelite (Palestinian) History&quot; (i: ''The Journal of Hebrew Scriptures'', vol. 3; 2001)
* Niels Peter Lemche: &quot;Introduction. The Samaritans in History and Tradition&quot; (i: Ingrid Hjelm (red.): ''Changing Perspectives 10'': &quot;Samaritans and Jews in History&quot;; New York 2024; {{ISBN|978-1-032-70289-6}}; s. 1-8) 
* Niels Peter Lemche: &quot;Does the Idea of the Old Testament as a Hellenistic Book Prevent Source Criticism of the Pentateuch?&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2011, bind 25, s. 75-92)
* Niels Peter Lemche. &quot;Historie og kulturel erindring i Det Gamle Testamente&quot; (i: ''Dansk Teologisk Tidsskrift'', 76. årgang; 2013; s. 18-31)
* Niels Peter Lemche: &quot;Après le déluge: Københavnerskolen eller kaos?&quot; (i: ''Dansk Teologisk Tidsskrift'', 77. årgang; 2014; s. 98-120)
* Niels Peter Lemche: &quot;When the End is the Beginning: Creating a National History?&quot; (i: ''Scandinavian Journal of the Old Testament''; 2015, bind 29, s. 22-32)
* Niels Peter Lemche: ''Ancient Israel. A New History of Israel'', Second Edition; London 2015; {{ISBN|978-0-56766-278-1}}
* Niels Peter Lemche: If I Forget You, Jerusalem! Studies on the Old Testament (''Discourses in Ancient Near Eastern and Biblical Studies''); 2024; {{ISBN|978-1800504-36-3}}
* Jüri Lina: ''Skorpioni märgi all. Nõukogude võimu tõus ja langus''; Stockholm 2003; {{ISBN|91-972897-9-5}}
* Allan A. Lund: ''De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie''; Wormanium 1993; {{ISBN|87-89531-08-6}}
* Etienee Nodet: &quot;Editing the Bible: Alexandria or Babylon?&quot; (i: Thomas Thompson and Philippe Wajdenbaum (red.): ''The Bible and Hellenism: Greek Influence on Jewish and Early Christian Literature. Copenhagen International Seminar''; Routledge, New York 2014; s. 36-55) 
* Gabrielle Vera Novacek: ''Ancient Israel. Highlights from the Collections of The Oriental Institute University of Chicago''; University of Chicago 2011; {{ISBN|978-1-88923-65-3}}
* Johannes Pedersen: &quot;Hasmonæer&quot; (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind X; 1919; s. 943-944)
* Emanuel Pfoh: &quot;Ancient historiography, biblical stories and Hellenism&quot; (i: Thomas Thompson and Philippe Wajdenbaum (red.): ''The Bible and Hellenism: Greek Influence on Jewish and Early Christian Literature. Copenhagen International Seminar''; Routledge, New York 2014; s. 19-35) 
* Benjamin W. Porter: &quot;Assembling the Iron Age Levant: The Archaeology of Communities, Polities and Imperial Peripheries&quot; (i: ''Journal of Archaeological Research'' vol. 24; 2016; s. 373-420)
* Irina Russell: ''The Settlers In The Central Hill Country Of Palestine During Iron Age I (ca 1200-1000 BCE): Where Did They Come From And Why Did They Move?''; University of South Africa 2009
* Katherine Stott: &quot;Herodotus and the Old Testament: A Comparative Reading of the Ascendancy Stories of King Cyrus and David.&quot; (i: ''Scandinavian Journal for the Study of the Old Testament''; 2002; bind 16 s. 52-78)
* Thomas L. Thompson: &quot;The Joseph and Moses narratives 4: narratives about the origin of Israel&quot; (i: ''Biblical Narrative and Palestine History. Changing Perspectives 2''; Equinox 2013; {{ISBN|978-1-908049-95-7}}; s. 9-11)
* Thomas L. Thompson: &quot;Biblical Archaeology: The Hydra of Palestine's History&quot; (i: ''Dansk Teologisk Tidsskrift'', 78. årgang; 2015; s. 243-260)
* S. Douglas Waterhouse: &quot;Who are the Habiru of the Amarna Letters?&quot; (i: ''Journal of the Adventist Theological Society'' 12/1; 2001; s. 31-42)
* Jan-Wim Wesselius: &quot;Discontinuity, Congruence and the Making of the Hebrew Bible.&quot; (i: ''Scandinavian Journal for the Study of the Old Testament''; 1999 bind 13 s. 24-77)
* Jan-Wim Wesselius: &quot;The Origin of the History of Israel: Herodotus’ Histories as Blueprint for the First Books of the Bible&quot; (i: ''Journal for the Study of the Old Testament Supplement Series''; Sheffield Academic Press, Sheffield 2002)
* Jacob L. Wright: &quot;David, king of Judah (Not Israel)&quot;; dateret Juli 2014, hentet fra hjemmesiden ''The Bible and Interpretation''
* Hans Christian Ørsted: &quot;Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben&quot; (''Aanden i Naturen''; 4. udgave; København 1978; {{ISBN|87-414-8972-1}}; s. 76-106)

=== &lt;big&gt;Film&lt;/big&gt; ===
* Simca Jacobovici: ''The Exodus Decoded''</text>
      <sha1>500wm2mwodsts96zjq6vva5adjqisre</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Noget om økonomiske konjunkturer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7376</id>
    <revision>
      <id>42932</id>
      <parentid>42756</parentid>
      <timestamp>2026-11-04T06:29:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jcb</username>
        <id>8204</id>
      </contributor>
      <origin>42932</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="46555" sha1="asyuhowl1fg1nw8shz533mh8y6k6k7j" xml:space="preserve">[[Fil:Ary Scheffer - The Temptation of Christ (1854).jpg|thumb|400px|Ary Scheffer: ''Jesu fristelse'', malet 1854.&lt;/br&gt;Kilde: ''Wikipedia Commons'']]
Fænomenet økonomiske konjunkturer er velkendt. Gennem tiden er ulige teoretikere fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter at udviklingen begynder forfra.&lt;ref&gt;Galbraith (1969), s. 59f&lt;/ref&gt;

Ole Hyldtoft har i sin bog om Københavns industrialisering 1840-1914 beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem&lt;ref&gt;Hyldtoft (1984), s. 38-45&lt;/ref&gt;, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med noget forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og i denne varer periodeforløbet nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde.

Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne &quot;brohoved&quot; sker der en spredning, en afsmittende virkning også i form af innovation, den såkaldte multiplikator-virkning.&lt;ref&gt;Nørgård (1982), s. 383&lt;/ref&gt; En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske.&lt;ref&gt;Galbraith (1986), s. 185-193&lt;/ref&gt; Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra.

Den marxistiske variant af dette konjunkturforløb lyder således: i krisetider er arbejdskraft billig. Det gør det lettere for kapitalister at starte og udvikle virksomheder. Derfor sker der nye investeringer. Der indtræder så en økonomisk fremgang, som skaber en vis velstand, som stimulerer yderligere efterspørgsel. Dette fører til øget produktion, faldende ledighed og derfor stigende lønninger. Dette motiverer virksomhederne til at investere i arbejdsbesparende teknologi. Når det sker, stiger arbejdsløsheden igen. Som følge heraf falder efterspørgslen, og dermed er vejen banet for en ny krise.

Umiddelbart lyder denne forklaring troværdig, men den har to store mangler: dels kan den kun forklare skiftende konjunkturer i et industrisamfund, selv om konjunkturer kendes fra alle perioder i menneskehedens historie, hvor det overhovedet er muligt at måle sådanne, dels kan den ikke forklare den faste tidsramme for de skiftende konjunkturer på 60 år. 

Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som &quot;voksen&quot;: det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre bliver lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver &quot;sat&quot; og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere.

Men der utvivlsomt er en forbindelse imellem disse to forløb. En &quot;menneskealder&quot; det vil sige tiden mellem to generationer, sættes til ca. 30 år&lt;ref&gt;&quot;menneskealder&quot; i: ''Politikens Blå Ordbøger'': Nudansk Ordbog, Andet Bind: M-Ø; Politikens Forlag 1953; s. 24&lt;/ref&gt; eller den halve konjunkturlængde. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Efter som den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner og mangel på samme, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Så skal den yngre generation lære det, som den ældre generation har glemt.

Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.&lt;ref&gt;Durant, s. 252-255&lt;/ref&gt; På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at &quot;industriens flugt fra storbyen&quot; er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid &quot;stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen.&quot;&lt;ref&gt;Maskell, s. 286&lt;/ref&gt; Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender, så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. 

Men selv i en krisesituation vil der kunne  være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi at det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder eksempelvis i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. 

De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter.&lt;ref&gt;Dansgaard og Hammer (1981), s. 201-214&lt;/ref&gt; Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den.

Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket &quot;kultur&quot; for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 297-320&lt;/ref&gt;, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om.

Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid.   

Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden.

:O 445-460
::-450 udvandringen af angler, jyder og saksere til England
:H 460-475
:N 475-490
:K 490-505
:O 505-520
::-Hygelac angriber Frankrig
:H 520-535
:N 535-550
::-536 Fimbulvinteren
:K 550-565
::-danerne omtales første gang
:O 565-580
:H 580-595 LEJRERIGET
::-Lejrekongeriget, Skjoldungeslægten, kongelig hird
:N 595-610
:K 610-625
:O 625-640
:H 640-655
::-Sutton Hoo
::-centralpladser og stormandsgårde
:N 655-670
::-Dannevirke
:K 670-685
:O 685-700
:H 700-715 FRISERHANDELENS STORHEDSTID
::-Angantyr
::-det ældste Ribe
:N 715-730
::-726 Kanhavekanalen anlægges
:K 730-745
::-737 Dannevirke forstærkes
:O 745-760
::-755 frankisk fremstød mod sakserne
:H 760-775
:N 775-790
:K 790-805
::-793 Lindisfarne angribes
::-804 Karl den Store undertvinger nordluider og wigmodier
::-afbrudte fredsforhandlinger, hvor Godfred møder med en ledingsflåde på 200 krigsskibe
:O 805-820
::-808 dansk angreb på abodritterne
::-812 Hemming dør
::-813-854 Horik I konge
::-817 danerne angriber Esesfelth
:H 820-835 VIKINGETOGTER TIL FRANKRIG
::-826 afbrudte fredsforhandlinger, Ansgar begynder sin missionsvirksomhed
::-833 konflikt mellem Ludvig den Fromme og hans sønner
::-834 indledes gentagne angreb på Frisland
:N 835-850
::-Hemming bliver lensmand i Walcheren indtil 837
::-841 vikingeangreb på Rouen ved Seine
::-843 vikingeangreb på Nantes ved Loire
::-843 forliget i Verdun: Rurik opnår lensherredømme i Walcheren i Frisland
::-844 vikinger i Lissabon, Cadiz og Sevilla
::-845 vikingeangreb på Garonne og Paris, Karl den Skaldede må betale 7000 pund sølv
::-845 vikinger angriber Hamborg
:K 850-865
::-854-ca. 873 Horik II konge
::-855 vikinger i England
::-første vikinger i Konstantinopel
::-vikingehære begynder at overvintre i Frankrig
::-859-862 Hasting og Bjørn foretager vikingetog til Middelhavet
::-kirker bygges i Ribe og Hedeby
::-Ansgar dør
:O 865-880 
::-873 fredsforhandlinger mellem kong Sigfred og kong Ludvig den Tyske tillader købmænd at handle frit
::-876 vikingerne tager magten over Nedre Seine
:H 880-895 VIKINGETOGTER I ENGLAND
::-890-erne gentagne angreb på Wessex (engelske sydkyst)
:N 895-910
:K 910-925
::-911 Rollo etablerer styret i Normandiet
::-svenskervælde i Hedeby
:O 925-940
::-934: Henrik I.s tog mod Danmark
:H 940-955 JELLINGDYNASTIET
::-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes
::-Harald Blåtand bliver konge o. 948
:N 955-970
::-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser
:K 970-985
::-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme
::-974 Otto II.s angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby
::-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender
::-982 Erik den Røde
::-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby
::-985 Harald Blåtand dør
:O 985-1000
::-985 Sven Tveskæg bliver konge og opbygger Danmark som flådemagt
::-mønter udstedes efter engelsk forbillede
:H 1000-1015 NORDSØIMPERIET
::-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre
::-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres
::-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England 
:N 1015-1030
::-Nordsøimperiets forfald
:K 1030-1045
::-venderoverfald
:O 1045-1060
::-1047-76 Sven Estridsen konge
::-møntreform, kongeligt møntmonopol
:H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT
::-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser
::-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer
::-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ
::-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur
:N 1075-1090
::-1076-80 Harald Hen konge
::-1080-86 Knud den Hellige konge
::-1086-95 Oluf Hunger konge
:K 1090-1105
::-1096 Første korstog
::-1095-1103 Erik Ejegod konge
::-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes
:O 1105-1120
:H 1120-1135
::-1134 slaget i Fotevig
:N 1135-1150
::-1137-46 Erik Lam konge 
::-venderplagen
::-omfattende klostergrundlæggelser
::-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede
:K 1150-1165
::-1157 Valdemar den Store bliver enekonge
:O 1165-1180
::-1169 Rygen med Arkona erobres 
::-Pommern erobres
:H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET
::-1182 Knud 6 bliver konge
::-1185 hele Venden erobres
:N 1195-1210
::-1202 Valdemar Sejr bliver konge
::-1208 korstog til Estland
:K 1210-1225
::-1219 erobringen af Estland
:O 1225-1240
::-1227 Slaget ved Børnhoved
::-1231 Kong Valdemars Jordebog
::-1232-1240 kongeløse år
:H 1240-1255
::-Valdemar Sejr dør. Kongemagten svækkes fordi at de ulige landsdele er overdraget hans sønner og sønnesønner
::-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250
::-1250 Eriks Sjællandske Lov
::-Skånemarkedet
::-Ummelandsfarten fra Zuidersøen til Østersøen vokser frem
:N 1255-1270
::-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen
::-1260 Sydslesvig pantsættes
:K 1270-1285
::-1282 første håndfæstning (Erik Klipping), Danehoffet bliver permanent institution
:O 1285-1300
::-1286 mordet i Finderup lade
::-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand
:H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID
::-1301 Erik Menved opnår kontrol med de to landruter for handel på Novgorod via Reval og Riga
::-1301 Erik Menved erobrer Rostock
::-1302 Erik Menved indgår en handelstraktat med Novgorod og bliver den dominerende konge i Østersøområdet
::-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck
::-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige
::-1312-14 bondeoprør i Nørrejylland på grund af skattepålæg
::-købstædernes fægange beskyttes
:N 1315-1330'
::-Erik Menveds broder Christoffer gør oprør og der indtræder krigsligende tilstande, som afsluttes 1317
::-Erik Menved har måttet stifte gæld hos holstenere for at føre sine krige
::-1320 Christoffer 2 bliver konge men må underskrive en håndfæstning og mister omfattende indtægtskilder
::-greverne af Holsten indleder en afpresningskrig imod Christoffer, som lider nederlag
::-holstenske godsopkøb i Danmark
:K 1330-1345
::-økonomisk krise med faldende kornpriser
::-1332 Christoffer dør og der indtræder 8 kongeløse år (holstenervældet)
::-1340 Valdemar Atterdag bliver konge
:O 1345-1360
::-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden
::-1347-50 Den Sorte Død
::-1360 Skåne erobres
:H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID
::-vandmøller bygges 
::-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland
::-1361, 1369 og 1374 pest
:N 1375-1390
::-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning
::K 1390-1405
::-1397 Kalmarunionen etableres
:O 1405-1420
::-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge
:H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET
::-Øresundstolden indføres
::-Skanørmarkedets storhedstid
::-studehandelens opsving
:N 1435-1450
::-1442 Varde bliver købstad
::-1443 Christoffer af Bayern bliver konge
:K 1450-1465
::-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten
::-1461 Husum bliver købstad
:O 1465-1480
::-adelen overtager studehandelen
:H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID
::-studehandelens nye opsving
:N 1495-1510
:K 1510-1525
::-1513 Christian II bliver konge
::-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår
:O 1525-1540
::-1534-35 Grevens Fejde
::-1536 Reformationen
:H 1540-1555 RENÆSSANCE
:N 1555-1570
::-nordsjællandske fiskerlejer oprettes
::-1559 Ditmarsken erobres
::-1563-70 Nordiske Syvårskrig
:K 1570-1585
::-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet
::-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg
::-hollandsk krise rammer dansk studehandel
:O 1585-1600
::-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge
::-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge 
:H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME
::-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland
::-1611-13 Kalmarkrigen
::-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby
:N 1615-1630
::-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager
::-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding
::-1619 købstadsloven
::-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges
::-1624 oprettes et kongeligt postvæsen
::-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes
::-1627-29 Kejserkrigen
:K 1630-1645
::-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere
::-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen
:O 1645-1660
::-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge
::-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby
::-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge
:H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME
::-1660 enevælden indføres
::-1664 Altona udstyres med  privilegier
::-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier
:N 1675-1690
::-1675-79 Skånske krig
:K 1690-1705
::-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge
::-1701 landmilitsen oprettes
::-1702 vornedskabet ophæves
:O 1705-1720
::-1711 pestepidemi i København
::-1709-20 Store Nordiske Krig
:H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME
::-1721 rytterskolerne oprettes
::-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier
::-1733 stavnsbåndet indføres
:N 1735-1750
::-1735 kornmonopolet indføres
:K 1750-1765
::-begyndende prisstigninger på korn
:O 1765-1780 
:H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID
::-landsbyerne udskiftes
::-1788 stavnsbåndet ophæves
::-den florissante periode: handelsflåden vokser, oversøisk transithandel over København
:N 1795-1810
::-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres
::-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, 
::-1807 Københavns bombardement
::-den florissante periode ophører
:K 1810-1825 
::-1813 statsbankerotten
::-1814 Norge bliver afstået ved freden i Kiel
::-1814 folkeskolen indføres
::-1819 første dampskib: ''Caledonia''
:O 1825-1840 
::-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild
::-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres
::-1831-39 dampkraftens gennembrud i København især i eksisterende virksomheder, industrialiseringens forløber
::-nogle virksomheder flytter produktionen til vandmøller i provinsen
::-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger
:H 1840-1855 INDUSTRIALISERINGENS GENNEMBRUD
::-dampkraftens gennembrud i hovedstaden og købstæderne
::-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy
::-1842 begrænsningerne på kvægimporten til England afvikles og 1847 bortfalder toldbeskyttelse på korn helt
::-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges
::-1845 Trankebar sælges til England
::-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges
::-byggeriet af moderne vejanlæg sætter ind
::-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov
::-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget
::-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England
::-provinsbanker etableres
:N 1855-1870 
::-1856 Høkerloven
::-1857 Næringsfrihedsloven
::-1857 Øresundstolden ophæves
::-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres
::-jernbaneanlæg: første stationsbyer
::-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører
::-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling
::-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp 
::-oplandsrettet provinsindustri etableres sig
::-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede
::-1866 den gennemsete grundlov indføres
:K 1870-1885 
::-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet
::-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt
::-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst
::-sukkerroeindustrien anlægges
:O 1885-1900 
::-andelsvirksomheder etableres over hele landet
::-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen
::-1899 Statshusmandsloven
:H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME
::-1901 systemskiftet
::-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang
::-landet elektrificeres
::-første dieseldrevne skib, ''Selandia'', bygges
:N 1915-1930 
::-1914-1918 Første verdenskrig
::-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret
::-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA
::-1919 jordlovene vedtages
::-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark
::-sidebanenettes anlæggelse afsluttes
::-varebiler og rutebiler vinder frem
:K 1930-1945 
::-den store depression
::-1933 Kanslergadeforliget
::-1935 Lillebæltsbroen åbnes
::-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland)
::-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland
::-1944 Island erklærer sig selvstændig republik
:O 1945-1960 
::-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest
::-1949 NATO oprettes
::-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v.
::-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres
:H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE
::-industriproduktionen rettes mod hjemmeteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre
::-bilismens gennembrud
::-begyndende indvandring af gæstearbejdere
::-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften
::-1970 kommunalreformen
::-1972 Danmark træder ind i EF
::-1973 oliekrisen begynder
:N 1975-1990 
::-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer
::-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning
::-industriens flugt fra storbyerne
:K 1990-2005 
::-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes
::-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet
::-computere og internettet slår igennem
::-mobiltelefonen slår igennem
::-1997 Storebæltsbroen åbnes
::-2000 Øresundsforbindelsen åbnes
:O 2005-2020
::-2007 ny kommunalreform
::-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge
::-metroen anlægges i København
:H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET
::-Københavns Lufthavn udvides
::-Århus får nærbane
::-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl.

Andre indikatorer end de nævnte kunne være valgt, men forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt, men jeg vover antagelsen, at dette faktisk er tilfældet.&lt;ref&gt;Jvf. Hyldtoft (1984), s. 417&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Thomsen (1985), s. 333f&lt;/ref&gt; Man kan argumentere for, at de samme forudsætninger i en vis udstrækning gjorde sig gældende for alle lande, omend der kan være mindre tidsmæssige forskydninger i hvornår, at de slår igennem, lige som gennemslaget kan få uens former. For at nævnet et par eksempler: da der skete en tysk ekspansion langs østersøkysten med etablering af nye hansebyer, fik det afsmittende virkning i Danmark, og da Nederlandene udviklede en blomstrende klædefabrikation, skabte det samtidigt et nyt afsætningsmarked blandt andet for danske og andre landes stude og kvæg. På tilsvarende måde fik merkantilismen indflydelse over hele Europa, selv om den fik en yderst uensartet udformning, hvis man sammenligner eksempelvis England og Tyskland. Men afsmitningsvirkningerne kunne dog række langt videre end til blot de nærmeste omgivelser, man kan blot tænke på betydningen af silkevejen eller opdagelsen af Amerika eller etableringen af handelskompagnier og dertil hørende kolonier. Trods påstande om, at udviklingen især gavnede den ene part, så skete påvirkningen ofte i begge retninger omend på uens måder. 

Der kan for kriseperioderne være grund til at gøre opmærksom på, at de ofte er tidsmæssigt sammenfaldende med voldelige begivenheder. Der kan i den forbindelse være grund til at erindre om Christian Vibes påpegning af, at &quot;i sulteperioder gælder ulvens bevingede ord i eventyret: &quot;Skaf mig noget at æde, du røde ræv, ellers æder jeg dig!&quot; I sådanne tider startes sørøvertogter, som historien har smykket med det mere heroiske navn: vikingetog, og man er på vagt mod indfaldende, sultne bjerg-, steppe- og ørkenstammer, de folkegrupper, der rammes hårdest i tørketider. Til gengæld har disse folk størst mulighed for hurtig vækst i gunstige perioder, hvor regnen falder rigelig over vældige områder. Der skabes da et befolkningsoverskud, der vælter ud over grænserne, og som ingen kinesiske mure eller grænseværn kan standse: folkevandringer, korstog, mongolerstorme, udvandringsbølger m.m. Disse standser først, når hjemlandets græsgange rammes af ny tørke, og der ikke længere bliver noget befolkningsoverskud.&quot;&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 318&lt;/ref&gt; Økonomiske svingninger kan have samme virkninger og vise sig på samme måde som de klimatiske svingninger.

Jeg har her fokuseret på danske konjunkturudsving. Det må dog huskes, at de økonomiske konjunkturer uundgåeligt vil få uens fremtrædelsesformer under ulige samfundsforhold. Et lavlands ørige som Danmark adskiller sig i mangt og meget fx fra et råstofrigt bjerg- eller grundfjeldsområde, og dette vil afspejle sig i den måde, som økonomiske konjunkturer fremtræder på, eller som udtrykt af Claus Eskildsen, er det ikke ligegyldigt, om en befolkning er &quot;gaaende bag en Plov i Himmerland eller staaende ved en Esse i Thüringen&quot;.&lt;ref&gt;Eskildsen (1942), s. 9&lt;/ref&gt; På lignende måde er det selvsagt ej heller ligegyldigt, om området er forholdsvis ensartet eller er yderst sammensat.

I forlængelse heraf må understreges, at min forståelse af begrebet &quot;økonomisk konjunktur&quot; rækker langt ud over den forståelse, som Ole Hyldtoft og andre har. Når Helge Nørgård i sin bog om ''Nationaløkonomi'' skriver, at &quot;siden omkring år 1800 har den økonomiske aktivitet i de markedsdirigerende industrisamfund vist tendens til at bevæge sig i mere eller mindre regelmæssige &quot;bølger&quot;. Disse såkalde ''konjunkturbevægelser'' har omfattet de fleste sider af det økonomiske liv: produktion, beskæftigelse, udenrigshandel, renteniveau, priser osv.&quot;&lt;ref&gt;Nørgård (1982), s. 376&lt;/ref&gt;, så er dette en ufyldestgørende fremstilling i mine øjne. Dels kan det vises, at disse udsving er betydeligt ældre og længere varende end blot den industrielle tidsalder, dels gælder disse udsving i samfundets trivsel for dette i hele dets udstrækning og ikke kun produktion og omsætning. Man kan ikke udskille de økonomiske forhold fra resten af samfundsudviklingen, de er indbyrdes integrerede. I perioder med velstand og overskud bliver der mulighed for kulturel udfoldelse&lt;ref&gt;Vibe (1982), s. 302&lt;/ref&gt; og for at opbygge sociale sikkerhedsnet sådan, som det er tilfældet i velfærdsstater. 

Naturligvis afspejler konjunkturen sig også i mulighederne for investeringer, for sysselsætning eller arbejdsløshed, for priser og rentesatser, omfanget af udenrigshandel, men der er tale om ''indikatorer'' for hele samfundets omfang af handlemuligheder, herunder den førte finans- og skattepolitik og dermed hvilken regeringsledelse, som samfundet har. Men dette indebærer tillige som nævnt, at regeringsformen i sig selv kan påvirke samfundets konjunktursvingninger både i henseende til varighed og karakter. De forskelle, der således tilsyneladende er i konjunkturforløb, må snarere tilskrives regeringen og den førte politik end de ydre omstændigheder. Når eksempelvis Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge i 1660, så skyldes det en hasarderet krigserklæring mod Sverige, hvis følger man slet ikke havde forberedt sig på, samt at man havde ignoreret de foregående års pestepidemi. Således spiller politik en selvstændig rolle for samfundsudviklingen ved siden af de ydre økonomiske konjunkturer.

Penge spiller i den her opstillede model alene en rolle som motivator og som velstandsudtryk. Penge har i virkeligheden kun værdi, når de er i omløb. Penge, som ophobes, er ret beset udtryk for, at omløbsmekanismerne ikke virker, enten fordi magtbalancen er forrykket, eller fordi at samfundet i sin førte politik har svigtet sin egentlige hovedrolle: at skabe velstand for alle sine medlemmer. Formueophobning er udtryk for magtskævhed, magtskævhed betyder, at den sociale sammenholdskraft er kørt af sporet, og når det sker, så indtræder også en social-økonomisk og politisk krise. Højkonjunktur betyder tværtimod, at også ellers mindre heldigt stillede personer og familier har evne til at efterspørge og anskaffe sig goder og tjenester. Når denne evne aftager, indtræder nedgangstider, og krisen varer indtil, at denne evne indtræder igen, og opgangstider kan sætte ind. Penge er med andre ord et spejl af samfundets indre sociale sammenhængsevne.

Disse sociale forhold forekommer også i samfund uden et pengevæsen, hvor velstand måles på andre måder: i kvæg og korn, det vil sige fødevaresikkerhed, i boligen og klæderne og dermed evnen til at være beskyttet mod kulde og uvejr og således videre. Og drivkraften i retning af at sikre dette er universel. Evnen til at sikre sig dette hænger igen sammen med i hvilken fase i livsforløbet, at et menneske eller en familie befinder sig.

Det er muligt, at disse forhold i sidste ende har deres rødder i naturens egne svingninger mellem &quot;oldenår&quot; og &quot;uår&quot; med sygdom og nød. Bibelens beretning om syv gode år fulgt af syv fattige år&lt;ref&gt;''Bibelen'' (1992), Første Mosebog 41:1-7&lt;/ref&gt; synes at afspejle, at denne erfaring er ubegrænset af tid og sted: den forekom for 2-3000 år siden som den forekommer i dag. Blot er den i nutiden blevet mere kompleks i sin fremtræden, fordi selve samfundet er blevet mere sammensat i sin opbygning. Men mekanismerne er de samme nu, som de var i fortiden, og mens det tidligere var fødevareforsyning og råstofadgang, som fremstod som de konjunkturskabende årsager, så er det i nyere tider nok så meget omsætning og afsætningsmarked og dermed i sidste evne samfundets solidariske sammenholdskraft. Eller sagt med andre ord: de sociale kræfters svingninger overlejer de klimatiske svingninger og overvejer dem i betydning og gennemslagskraft. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke bør være bekymrede for dem eller deres skadevirkninger, måske tværtimod: vi har mulighed for at modvirke dem, hvis vi vil.

Hvis det forholder sig således, betyder det, at samfundet vil opleve sådanne velstandssvingninger indtil den dag, da vi forstår at overvinde dem: at gemme overskud i de gode år og tære på reserverne i de dårlige år i stedet for at misbruge svingningerne til at skabe social ulighed i samfundet ved frådseri og afpresning. Og at tage overskuddet der, hvor tabet dårligt nok mærkes, og bruge det der, hvor det gør størst nytte. Det er det, som er skattesystemets og det sociale sikkerhedsnets opgave. Sociale problemer er kun udfordringer, som ikke er taget op og løst endnu.

Desværre har den menneskelige natur vist sig mangelfuld i så henseende: vi lader os lokke, når fristeren har stillet os rigdom og velstand i udsigt, hvis blot vi bekymrer os mere om egen grådighed end om samfundet som helhed og om andre mennesker, om vor næste.&lt;ref&gt;''Bibelen'' (1992), Matthæusevangeliet 4:8-10&lt;/ref&gt;  

Intet af dette er nyt, allerede skolastikerne var bevidste om disse forhold, omend de næppe havde nutidens evne til at formulere sig, fordi at de var bundet af et bestemt miljø. Deres indsigt gik tabt, da merkantilismen og bullionismen fik overtaget som dominerende økonomisk tankegang, men end ikke i sin samtid havde den spillet den rolle i samfundet, som den burde, fordi andre og mere jordnære spørgsmål om samfundets indretning til fælles bedste og alles deltagelse i styret tog det meste af opmærksomheden.&lt;ref&gt; Christensen (1976), s. 207&lt;/ref&gt; Men det var skolastikerne som først med henvisning til Bibelen udtalte modstand imod åger&lt;ref&gt;Yrwing (1981), sp. 489-491&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;''Bibelen'' (1992), Anden Mosebog 22:24&lt;/ref&gt; og rentetagning og dermed grådigheden og i stedet påbød næsteansvar over for de syge og de svagest stillede i samfundet, og som fik kirken til at oprette institutioner til dette formål.&lt;ref&gt;Møller-Christensen (1981), sp. 677-681&lt;/ref&gt; Selv om de ikke var opmærksomme på sammenhængen mellem disse spørgsmål og samfundenes økonomiske konjunkturer, så forstod de problemerne ved samfundets dårligdomme og nødvendigheden af at afbøde dem. Nu kan vi så tilføje, at det også er nødvendigt af hensyn til samfundets stabilitet.

I sin bog ''Det rige samfund'' skriver John Kenneth Galbrait blandt andet: &quot;I en verden, hvor alle er fattige, er fattigdom ikke særlig interessant. Den bliver interessant og tillige mindre tilgiveligt i et samfund, hvor det store flertal af indbyggerne er velstående. I det velstående samfund må fattigdommens årsager søges i det generelle og ikke i det specielle - ikke i de fattige befolkningsgruppers egenskaber, men i egenskaberne i et samfund af rige, der tillader eller kræver, at nogle skal forblive så fattige. Dette førte mig også til vor stadige optagethed af produktionen og vor forsømmelse af de offentlige ydelser - skolevæsen, sundhedsvæsen, social sikring og byernes indretning - der skulle  hjælpe de fattige eller deres børn til at undslippe deres lod.&quot;&lt;ref&gt;Galbraith (1969), s. 18f&lt;/ref&gt; Hans bog er derfor een lang kritik af frådsesamfundet med dets reklame for produkter, som der ikke er brug for, og som fører til gældsætning for de dårligt stillede. Med god grund stiller han spørgsmålet: &quot;Kan inkassatoren være en hovedskikkelse i et sundt samfund?&quot;&lt;ref&gt;Galbraith (1969), s. 163&lt;/ref&gt;

Galbraith så rigtigt, da han påpegede, at samfundet bør bruge en del af sin velstand på investeringer i de fælles offentlige goder som uddannelse, sundhed, byplanlægning og meget andet.&lt;ref&gt;Galbraith (1969), s. 243&lt;/ref&gt; Men han var ikke tilstrækkeligt opmærksom på offentlige investeringers konjunkturudlignende betydning. Hans bog blev skrevet i et samfund i opgangstider og med velstand. Keynesianismen, de offentlige investeringer, bliver betragtet som afhjælpning af en krisekonjunktur,  ikke som en konjunkturmodvirkende foranstaltning.

Galbraith skriver også: &quot;Et samfund har én opgave, som er vigtigere end at overveje de mål, det har sat sig, lykke og harmoni og dets held med at afskaffe lidelser, indre modsætninger, sorger og uvidenhedens allestedsnærværende forbandelse. Det må også så vidt muligt sikre sin fortsatte beståen.&quot;&lt;ref&gt;Galbraith (1969), s. 276&lt;/ref&gt; Samfundets fortsatte beståen sikres bedst, hvis det ikke bliver udsat for økonomiske konjunkturers skadegørende trusler.

Økonomer har længe forudset, at det agrare samfund ville blive afløst af et industrielt samfund, hvor forædling af råvarer spiller en hovedrolle i samfundsøkonomien, og at dette igen ville blive (og nu er) afløst af et postindustrielt samfund, hvor private tjenester og offentlige ydelser spiller en hovedrolle i samfundsøkonomien. Det er rimeligt at stille spørgsmålet, om et sådant samfund er frigjort fra konjunkturernes forbandelse? Det mener jeg ikke, at det automatisk er. Det moderne efterindustrielle samfund synes i vid udstrækning at hvile på høj grad af låntagning og dertil hørende gældsætning samt en forholdsvis høj inflation, der undergraver penges og formuers værdi, og som umiddelbart forringer gældsbyrdens faktiske tyngde. For mig at se er der her blot tale om en ny version af et sørgeligt velkendt fænomen, nemlig at de svageste i samfundet mister købeevne og dermed, at den grundlæggende efterspørgselsevne udhules over tid. Et sådant samfund risikerer at blive ramt af de selvsamme konjunktursvingninger som tidligere samfund. Kun ved at undgå, at folk må gældsætte sig og ved at holde pris- og lønudviklingen i ro, kan samfundet opnå økonomisk stabilitet. Men det forudsætter på sin side målrettethed og vilje: &quot;et effektivt styre ved, hvor det vil hen, det har fremdrift, farve og tempo&quot;.&lt;ref&gt;Parkinson (1981), s. 216&lt;/ref&gt;

Velfærdsstaten kan altså være en vaccine imod de økonomiske konjunkturers sygdom. Dette forudsætter imidlertid, at den ikke inficeres med den samme sygdom. Offentlige lån og renter er et sygdomssymptom. De viser, at staten er på vej ud af et skråplan, der før eller siden vil ende i den samme type af økonomisk krise, som økonomiske konjunkturer afspejler. Kun ved at holde statens økonomi på et sundt grundlag af skatter og afgifter tilpassede socialt kan staten opretholde sin langsigtede økonomiske stabilitet.

Lad mig sammenfatte:&lt;/br&gt;
- økonomiske konjunkturer kendes fra alle samfund og tider&lt;/br&gt;
- de havde oprindelig klimatiske årsager&lt;/br&gt;
- men fra middelalderen og frem blev de i stigende grad overlejet og overvejet af afsætningskriser&lt;/br&gt;
- økonomiske konjunkturer varer 4 gange 15 år, i alt 60 år, og de hænger sammen med menneskelivets svingninger i de aktive år&lt;/br&gt;
- tidspunkt for fødsel og opvækst påvirker hvilke erfaringer man har og evnen til at overvinde kriser&lt;/br&gt;
- kriser kan have voldelige bivirkninger&lt;/br&gt;
- velstand kan skabe kulturel udfoldelse&lt;/br&gt;
- skolastikere har i middelalderen advaret imod frådseri, åger og manglende socialt ansvar&lt;/br&gt;
- konjunkturer kan modvirkes ved velfærdspolitik, der ikke hviler på gældsætning.

Nået så langt på grundlag af klassisk konjunkturforskning kan der måske være grund til at stille spørgsmålet, om udviklingen overhovedet bør beskrives med udtrykket &quot;svingninger&quot;, eller om man rettelig bør tale om en &quot;skruebevægelse&quot;, hvor udviklingen hele tiden går fremad både i teknologisk og i befolkningsmæssig henseende?

Til støtte for skruebetegnelsen kan nævnes eksempelvis udviklingen fra enkelt håndværk til brug af ild til brug af vind- og vandkraft til brug af kunstig maskinkraft til arbejdslettende og -besparende teknologi og voksende service- og tjenesteydelser. Der er altså ikke tale om en cirkulær bevægelse, fordi et givet lavpunkt (og et givet højdepunkt) befinder sig et andet sted end sidste gang, at samfundet var i samme fase. Omvendt kan man argumentere for, at teknologi og befolkningsforhold er ydre træk, som ikke ændrer på de grundlæggende træk ved selve konjunkturen.

Afgørende må derfor være, om valget af den ene eller anden måde at beskrive udviklingen på også har betydning for konjunkturforståelsen. Man kunne måske tænke sig, at konjunktursvingningerne er en nødvendig del af et forløb, hvis langsigtede træk er fremskridt (hvordan man så vælger at bestemme indholdet af dette udtryk), at man må træde et skridt tilbage for at få tilløb til næste fremskridt, at krisen er nødvendig for innovation og opfindsomhed.

Det sidste mener jeg nu ikke er tilfældet. Velstand skaber lige så gode, hvis ikke bedre, muligheder for en nytænkning, selv om man måske vil argumentere for, at motivationen måske ikke er så stærk. På samme måde kan man argumentere for, at der ikke er overskud til nytænkning, hvis man befinder sig nær grænsen for overlevelse. Så er det kun de mest velstående, som måske kan tillade sig at nytænke, og som har midler til og muligheder for at investere i det nye.

Hvis fremskridt kan ske både under kriser og under højkonjunkturer, så kan disse ikke i sig selv være afgørende for, at fremskridt finder sted. Men hvilken betydning får dette for beskrivelsen af forløbet?

Det er min antagelse, at skruebevægelsen afspejler samfundets egentlige dynamik. Hvis det kun var en svingning, ville udviklingen gentage sig selv, men samfundet ville være stagnerende over tid. Udviklingen, lad os kalde den fremskridtet, sker netop som et integreret led i denne proces.

Samfundsudviklingen er en løbende proces mellem at prøve, fejle og forsøge noget nyt og hver gang lære af det. Det er en proces, hvis grundlæggende træk er en bestræben på at forbedre levevilkårene. Nogle gange sker dette på bekostning af andre, men ofte spreder nyttevirkninger sig mere end skadevirkninger. Tilbageslag bliver ved denne synsmåde en følge af, at vi ikke i tide er opmærksomme på begrænsningerne i sådanne fremskridt. Så længe, at udviklingen opleves som fremskridt og forbedringer, har vi en tensens til at se bort fra ulemperne indtil den dag, hvor dette ikke længere er muligt.

Den her anførte anskuelse har to vigtige følger: for det første at samfund aldrig er stabile men altid er i udvikling. Der er med andre ord tale om en evolutionær proces. Dette indebærer, at enhver beskrivelse altid vil være af en tidsbegrænset tilstand og således af tilsvarende tidsbegrænset gyldighed. For det andet er intet samfund homogent men er i stedet sammensat af flere sideløbende træk. Eksempelvis har i historisk tid håndværk eksisteret ved siden af manufakturer, forlagsdrift, fabriksdrift og industri. Der kan i nogen udstrækning være tale om, at den ene afløser den anden i betydning, men ingen er enerådende, tværtimod. En del af drifkraften i samfundenes udvikling består netop i ændringer i betydningen af den enkelte fremstillings-, forarbejdnings- og forædlingsmåde. Dette indebærer på sin side, at ethvert forsøg på at ville hugge en hæl og klippe en tå for at putte et bestemt samfund ind i en firkantet klassifikationskasse kan og må afvises som en gang uvidenskabeligt vrøvl.&lt;ref&gt;dette gælder fx Thomas Højrup (1983), s. 27-75. Hans tilstandsbeskrivelse har kun gyldighed for den konkrete konflikt, som han undersøger&lt;/ref&gt;

Vi tør nu omformulere svingningsmodellen til en skruemodel: til alle tider, velstand som krise, vil der være mennesker, som søger nye fremskridt. Disse fremskridt afprøves. Hvis de lykkes, kan de sprede sig. Men med denne spredning forøges tillige muligheden for, at bagsiderne og begrænsningerne viser sig. Samfundet oplever et tilbageslag, men nye fremskridt er allerede på vej. 

Ethvert fremskridt har sine begrænsninger, så langt er de betragtninger, som Herbert Spencer og Peter Maskell har gjort, rigtige og vigtige: før eller siden rammer vi disse begrænsninger, loftet om man vil. Når det sker, indtræder nedgangen og krisen. Denne udvikling er med andre ord en indbygget del af fremskridtsprocessen og den egentlig årsag til, at de iagttagne &quot;konjunktursvingninger&quot; indtræder. Men forskellen er, at mens vi ikke kan undgå at ramme loftet, så kan vi gøre ganske meget for at afbøde de skadelige virkninger heraf gennem den førte politik. Og jo bedre, at vi lykkes med denne opgave, desto flere indbyggere har overskud til og mulighed for at bidrage til at gøre de næste opfindelser og opdagelser i menneskehedens vedvarende fremskridt. 
 
=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|3}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* Bibelen; Det Danske Bibelselskab 1992; 1. udgave 1. oplag; {{ISBN|87-7325-276-6}}
* Aksel E. Christensen: ''Kongemagt og Aristokrati''; Akademisk Forlag, København 1976; {{ISBN|87-500-1663-6}}
* W. Dansgaard og C.U. Hammer: &quot;GISP&quot; (i: ''Naturens Verden'' 1981 nr. 6-7, s. 201-214; {{ISBN|87-7496-742-8}})
* Will Durant: &quot;Spencer&quot; (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268)
* Claus Eskildsen: ''Den Sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser''; C.A. Reitzels Forlag 1942
* John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969
* John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; {{ISBN|87-01-68542-2}}
* Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; {{ISBN|87-7351-255-9}}
* Thomas Højrup: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN|87-563-0484-6}}
* Peter Maskell: &quot;Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser&quot; (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; {{ISBN|87-17-03475-2}})
* Vilh. Møller-Christensen: &quot;Hospital&quot; (i: ''Kulturhistorisk Leksikon For Nordisk Middelalder'', 2. oplag 1981; bind 6: Gästning-Hovedgård; sp. 677-681)
* Helge Nørgård: ''Nationaløkonomi. Med samfunds- og erhvervsbeskrivelse''; 5. udgave, 3 oplag; Viborg 1982; {{ISBN|87-00-38823-8}}
* C. Northcote Parkinson: ''Parkinsons Lov''; ny udgave; København 1981; {{ISBN|87-568-0638-8}}
* Niels Thomsen: anmeldelse af Ole Hyldtoft: Københavns Industrialisering, 1840-1914. Faser i den industrielle udvikling. Herning, Systime, 1984. 524 s., ill. (i: ''Historisk Tidsskrift'' 85:2; 1985; s. 328-341)
* Christian Vibe: &quot;Mikro-istider&quot; (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; {{ISBN|87-7496-821-1}})
* Hugo Yrwing: &quot;Ocker&quot; (i: ''Kulturhistorisk Leksikon For Nordisk Middelalder'', 2. oplag 1981; bind 12: Mottaker-Orlogsskib, sp. 489-491)</text>
      <sha1>asyuhowl1fg1nw8shz533mh8y6k6k7j</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>