Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 4831 77583 77323 2022-07-27T11:51:52Z PWidergren 7506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{| |- |valign="top" align="right"|IV. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-1-4|Ansgars Ungdom og hans første Virksomhed i Norden.]] ||valign="top" align="right"| 228 |- |valign="top" align="right"|V. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-1-5|Vikingerne trænge ind i Vestens Riger. Deres Langfarter. Regner Lodbrog og hans Sønner.]] ||valign="top" align="right"| 237 |- |valign="top" align="right"|VI. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-1-6|Ansgars senere Virksomhed og Død.]] ||valign="top" align="right"| 246 |- | || ANDET AFSNIT. {{spærret|Vikingehærene og Erobringerne}}. |- |valign="top" align="right"|I. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-2-1|Normannerhæren danner sig. Dens Ordning og Love. Normannernes Skibe og Krigskunst.]] ||valign="top" align="right"| 254 |- |valign="top" align="right"|II. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-2-2|Kampen med Kong Alfred. Erobringen af Østangel og Northumberland.]] ||valign="top" align="right"| 262 |- |valign="top" align="right"|III. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-2-3|Vikingetog til det Vestfrankiske Rige. Den store Hær ved Schelde og Rhin. Paris’ Belejring.]] ||valign="top" align="right"| 265 |- |valign="top" align="right"|IV. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-2-4|De sidste Kampe i Frankerrigerne og England. Vikingetogenes Betydning og Resultater.]] ||valign="top" align="right"| 274 |- |valign="top" align="right"|V. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-2-5|De Danske i Hjemlandet. Ærkebisp Rimbert og hans Efterfølgere. Ottars og Wulfstans Rejseberetninger. Runeindskrifter og Sprog. Mønter.]] ||valign="top" align="right"| 279 |- | || TREDJE AFSNIT. {{spærret|Gorm den gamles og Harald Blaatands Tidsalder}}. |- |valign="top" align="right"|I. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-1|Kongerækken i Begyndelsen af 10. Aarhundrede. Kong Gorm overvinder Kong Gnupa og andre Smaakonger.]] ||valign="top" align="right"| 290 |- |valign="top" align="right"|II. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-2|Dronning Thyre lader Danevirke bygge. Ærkebisp Unni drager til Norden. Hedenskabets Forfald og Kristendommens Vækst.]] ||valign="top" align="right"| 293 |- |valign="top" align="right"|III. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-3|Normannerhæren ved Seines nedre Løb. Kong Karl III afstaar Landskabet til Hærens Høvding Rollo. Normandiets senere Forbindelser med Danmark under Hertugerne Vilhelm og Rikard. Bosættelser af Danske i Guines og ved Utrecht.]] ||valign="top" align="right"| 298 |- |valign="top" align="right"|IV. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-4|Kong Edvard og hans Søster bygge Borge mod de Danske og erobre Østangel. Kong Æthelstans Sejr ved Brunnanburh; Kong Edvard befrier Femborgene. Kong Edgar og de Danske.]] ||valign="top" align="right"| 307 |- |valign="top" align="right"|V. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-5|Kong Gorms sidste Levetid. Knud Danaast, hans Hærtog i Vesten og Fald. Thyres og Gorms Død. Jellingehøjene.]] ||valign="top" align="right"| 313 |- |valign="top" align="right"|VI. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-6|Harald Gormsen bliver Konge i Danmark. Hærfarter mod Østen. Skibsbygningskunsten. Asker og Langskibe. Jomsborg anlægges.]] ||valign="top" align="right"| 313 |- |valign="top" align="right"|VII. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-7|De norske Kongers Forhold til Danmark. Harald Graafeld dræbes af Guld-Harald, som atter fældes af Jarl Hakon. Harald Gormsen vinder Norge. Kristendommen antages i Danmark, Bispedømmer grundlægges.]] ||valign="top" align="right"| {{rettelse|318|328}} |- |valign="top" align="right"|VIII. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-8|Danmarks Forhold til Tyskland paa Kejser Otto den stores Tid. Kejser Otto II’s Tog til Jylland. Hakon Jarl frigør sig for Lensforholdet til Kong Harald og erobrer Viken. Styrbjørns Tog til Upsala og Fald. Jomsvikingernes Tog til Norge og deres Nederlag i Hjørungavaag.]] ||valign="top" align="right"| 337 |- |valign="top" align="right"|IX. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-9|Digtning og Fortælling i Danmark i det 9. og 10. Aarhundrede Kvadenes Emner og Form. De Danskes Skønhedsfølelse og deres Idrætter. Klædninger, Smykker og Ornamentik. Nye Gravskikke.]] ||valign="top" align="right"| 345 |- |valign="top" align="right"|X. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-3-10|Kong Haralds Ægteskaber og hans Børn. Haralds sidste Regeringstid og Strid med Sønnen Svend. Kongens Død og Eftermæle.]] ||valign="top" align="right"| 359 |- | || FJERDE AFSNIT. {{spærret|Danevældens Tidsalder}}. |- |valign="top" align="right"|I. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-4-1|Svend bliver Konge i Danmark. Han fanges af Jomsvikingerne og løskøbes. De Danskes Togter til England. Kampen ved Maldon.]] ||valign="top" align="right"| 364 |- |valign="top" align="right"|II. || [[Danmarks Riges Historie/1/2-4-2|Kong Erik Sejrsæls Togt til Danmark. Kampe ved Hedeby. Kong Svends Ægteskab med Sigrid Storraade og Kampen med Olaf Tryggvason ved Svold.]] ||valign="top" align="right"| 369 |}<noinclude> <references/></noinclude> 8rz1pupz9cnz43d6720opilouv2uxv8 104 18766 77578 77570 2022-07-26T13:41:36Z PWidergren 7506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Kong Edgars Styrelse af England.|313}}</noinclude><section begin="2-3-4"/>megen Indflydelse. Og vist er det, at Edgar beskyttede Nordboerne. Han havde allerede fra Barnsben færdedes mellem Danske, idet han som lille Dreng var bleven givet til Alfwina, den østangelske Jarl eller »Halvkonge« Æthelstans Hustru, til Opdragelse. Kong Edgar maa have faaet Blik for Danskernes Dygtighed; thi han hævede dem til de højeste gejstlige Stillinger. Vi nævnte foran Ærkebisp Wulfstan af York; paa Grund af hans stadige Forbindelser med de Danske havde Kong Edred været nødsaget til at forflytte ham til Dorchester, og nu fulgte efter hinanden paa Yorksædet tvende Ærkebisper Oskytel og Osvald, som begge synes at have haft dansk Blod i Aarerne. Dunstans Formand paa Ærkebispesædet i Canterbury Odo var en Søn af en Viking, som var kommen til England med Lodbrogsønnerne Ivar og Ubbe. Kong Edgar knyttede endvidere Forbindelser med Nordboerne uden for det engelske Rige for med deres Bistand at bekæmpe sine Fjender. Han hjalp norske Krigere fra de skotske Øer til at kunne bosætte sig paa Anglesey og paa Kysterne af Wales, og det lykkedes ham herved at vinde Magt og Indflydelse i Wales. Saaledes vandt Kong Edgar Ry og stor Anseelse, og som et Tegn paa sin vundne, stærke Magt og paa den Enighed, der nu raadede blandt de i England byggende Folk, lod den pragtlystne Konge sig med stor Højtidelighed krone i Bath af Dunstan (973). Umiddelbart derefter holdt han en stor Flaadesamling ved Chester. Ved denne havde man det storartede Skue at se Edgar styre en Baad, roet af otte Konger fra skotske, kymriske og walisiske Lande og ligeledes fra det norske Rige paa Man og andre Øer. To Aar efter døde Edgar, og fra den Tid af sank under udygtige Konger Angelsachsernes Magt i England. <section end="2-3-4"/> <section begin="2-3-5"/>{{c|{{Større|'''V.'''}}}} {{c|'''Kong Gorms sidste Levetid. Knud Danaast, hans Hærtog I Vesten og Fald. Thyres og Gorms Død. Jellingehøjene.'''</center>}} Gorm skal ifølge Krønikerne have naaet en meget høj Alder. Det Tilnavn »den Gamle«, som han snart vandt i Folkets Tradition, synes ogsaa at sigte til ham som den alderstegne Konge; han har ikke faaet dette Tilnavn saaledes som hans Sønnesøns Søn Kong Knud, fordi han var den ældste i Rækken af Konger med dette Navn, tværtimod var han den sidste af Navnet Gorm paa den danske Trone. {{nop}}<section end="2-3-5"/><noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 40{{Afstand|6em}}}}</noinclude> sor480bjrjb3ppzp10wctnur9nuolo9 104 18977 77576 51472 2022-07-26T13:38:14Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|318|Kong Harald bestiger Tronen.|}}</noinclude><section begin="2-3-5"/>De Udgravninger, der under Kong Frederik VII (1861) foretoges for at finde et tilsvarende Kammer i den sydlige Høj, førte ikke til noget Resultat. Efter at man ved Undersøgelser andensteds i Landet har erfaret, at Grave fra disse Tider kunne ligge dybere end den Marks Overflade, paa hvilken Højen er opkastet, er der en Mulighed for, at man ved en Udgravning, som søger ned under Højens Fod, vil kunne finde selve Graven. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_318.jpg|thumb|left|{{c|109. Sølvbæger, indvendig beklædt med en Guldplade, fundet i Gravkammeret i Jellinge. {{brøk|1}}.}}]] Men om end saaledes Forsøget paa at finde de dødes Leje i Højenes Indre og at erfare, hvordan de vare stedte til Hvile, kun delvis har givet det Resultat, som man ønskede, have de to Mindesmærker ved deres Ydre gennem et Aartusinde talt tydeligt til Efterverdenen om den Ærefrygt, hvormed Kong Harald ønskede sine henfarne Forældre mindede hos det danske Folk. <section end="2-3-5"/> <section begin="2-3-6"/>{{c|{{Større|'''VI.'''}}}} {{c|'''Harald Gormsen bliver Konge i Danmark. Hærfarter mod Østen. Skibsbygningskunsten, Asker og Langskibe. Jomsborg anlægges.'''}} Ved Kong Gorm Død besteg {{sp|Harald}} Tronen. Vi kende ikke Aaret, da det skete; men Aarhundredet var ved at nærme sig sin Midte. I det hele er Kronologien endnu under Kong Haralds Regering meget usikker. Vi have haft Lejlighed til at omtale forskellige Vikingetog mod Vesten, foretagne i den første Halvdel af det 10. Aarhundrede, ligesom ogsaa Forbindelserne mellem Danmark og de vestlige Kolonier. Ved Aarhundredets Midte begynde de Danske at vende deres Opmærksomhed stærkt mod Østen, med hvis Lande de i det hele kom i langt nøjere Forbindelse end tidligere, saaledes som det mærkes paa flere Maader. Inden vi omtale disse nye Hærfarter, som snart skulde afføde friske Togter mod de britiske Farvande, vil det være rigtigt at redegøre for den Udvikling, som Skibsbygningen og Søvæsenet paa disse Tider havde undergaaet. {{nop}}<section end="2-3-6"/><noinclude><references/></noinclude> 24l9d0gahsgz01u2lg7mi2oq45g6gl9 104 18978 77579 51473 2022-07-27T11:14:31Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Asken.|319}}</noinclude>Vi have skildret Vikingeskibene i det 9. Aarhundrede. Imidlertid var Kunsten at bygge gode og smukke Fartøjer i stadig Udvikling, og vi mærke for det her omhandlede Tidsrum, hvorledes der opstod nye Former og Arter af Skibe. {{sp|Asken}} var vel saaledes kendt tidligere, men omtales nu særlig hyppig. Det var ret store Krigsskibe, ved hvilke der især synes at være taget Hensyn til den hurtige Fart; det var Krydsere og Avisoskibe, der vel mest bevægede sig ved Sejl, skønt de havde et betydeligt Antal Aarer. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_319.jpg|thumb|center|{{c|110. Gennemsnit af et Drageskib (bygget som Gokstadskibet.)}}]] Til at belyse Skibenes Bygning ved Tiden 900 have vi fortrinlig Vejledning af det Fartøj, som blev fundet indsat i en Gravhøj ved {{sp|Gokstad}} i Nærheden af Sandefjord i Norge, og hvis Midtdel var benyttet som Gravkammer. Det har i mange Henseender Lighed med Nydamsbaaden (Fig. 61), som er et halvt Aartusinde ældre. Begge have en klinkbygget Yderskal af Egetræ med Jernnagler, som bliver holdt i fast Form af Spanter; Gokstadskibet, som har en Længde af 72 Fod, er vel ikke synderlig længere end den sønderjydske Baad, men dets Bredde og Dybde er en halv Gang større, hvorfor dets Rumfang og Bæreevne bliver næsten dobbelt saa stor, desuden har det højere Sider, og ved at være forsynet med baade Mast og Sejl er det ganske anderledes end hint egnet til at gaa paa længere Farter. I øvrigt var det norske Skib bygget paa følgende Maade. Spanterne støttedes af en Række Tværbaand eller Bjælker, der spændte tværs over Skibet; fra Bjælke til Bjælke var atter Dækket lagt. Masten var anbragt i en svær Egeblok midtskibs, Aarerne vare 16 i Tal paa hver Side, de vare 17—18 Fod lange, saa at de passende kunde betjenes af en enkelt Mand. De bleve stukne ud gennem runde Aarehuller, der vare anbragte i det tredje Bord<noinclude><references/></noinclude> dwbrnzrgalms1tst5banfzgxm7ywhc5 104 18979 77580 51474 2022-07-27T11:23:02Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|320|Skibenes Udrustning.}}</noinclude>under Rælingen og som, naar Aarerne ikke benyttedes kunde lukkes ved en Klap. Rorkarlene have siddet paa en flyttelig Bænk eller rettere en Kiste, hvori de havde deres Klæder og Fødevarer gemte. Roret var hængt paa den Styrbords Laaring. Paa Dækket var der i Skibets Midte 3 Opstandere med Tværarme foroven, paa hvilke Raa og Sejl kunde henlægges, naar de ikke benyttedes, og Folk dog frit bevæge sig derunder. Paa Opstanderne har ogsaa Teltaasen hvilet, som bar det Telttag, hvormed man tjældede Skibet til Beskyttelse mod Regn eller Solskin; det støttedes tillige af skraat krydsende Teltbukke (Fig. 111), og Lærredets Sider fastgjordes i Huller under Rælingen. {| align="center" |- | [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_320a.jpg|thumb|center|{{c|111. Udskaarne Dyrehoveder paa Teltbukkenes ovre Ende. {{brøk|15.}}}}]] || [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_320b.jpg|thumb|center|{{c|112. Aaretold, med Hul for Hamlebaandet (fra en i Gokstadskibet fundet Baad). {{brøk|5.}} }}]] |} Dette Fartøj er baade smukt og snildt bygget, dets Ræling er parallel med Vandlinien, og først hen imod Stævnen er den bøjet stærkt opefter. Med 40 Mand om Bord har Skibet haft et Dybgaaende af 3½ Fod og Rælingen været 3 Fod over Vandet, det har aabenbart kunnet løbe hurtigt og dreje let. Mange af dets enkelte Dele vare fint udskaarne og malede med forskellig Farve (Fig. 111—13). Udenbords kunde det behænges med runde Skjolde, afvekslende gule og sorte og halvvejs dækkende hinanden, hvilken Skjoldrække yderligere har givet Fartøjet et pynteligt Udseende. I Løbet af den sidste Halvdel af det 10. Aarhundrede skulde imidlertid Skibsbygningskunsten gøre et endnu større Skridt fremad og naa et Højdemaal som ingen Sinde tidligere. De store, herligt-<noinclude><references/></noinclude> pq0wi782atnqz5bqhhz929gjtjd2km7 104 18980 77581 51475 2022-07-27T11:30:39Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|321|Langskibe.}}</noinclude>byggede Fartøjer vakte Beundring, hvor de kom frem; de opfattedes som Kunstens og Haandværkets Mesterprøver, ja de stode for Befolkningen som levende Væsener. {{sp|Langskibene}} — Gokstadskibet var endnu ikke et Langskib, om det end kan betragtes som Forløber for dem — kaldtes saaledes paa Grund af deres store Længde i Forhold til Bredden. De vare spidse for og agter, og Rælingen var hen imod Stævnen bøjet stærkt op og sluttede sig til de krumme Stævne, der vare en Fortsættelse af Kølen og i hvis Spids en Stang eller et Spir, Branden, knejste (Folkeviserne synge om Skibenes forgyldene Brande). De havde en Mast med Raa og firkantet Sejl, men overvejende vare de dog Rofartøjer, der bevægedes frem ved 15—20 Aarer paa hver Side. Til Antallet af Aarer svarede Tallet af Bænke eller Rum for Rorkarlene ved hver Skibsside, hvorfor Skibets Størrelse betegnedes efter dets Antal af Bænke eller Rum. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_321.jpg|thumb|right|{{c|113. Rorpind. {{brøk|7}}}}]] Et sædvanligt Langskib havde vel kun 80—90 Mand om Bord, men Kongen og de store Høvdinger kunde bygge endnu større Fartøjer. Jomsvikingerne havde næppe større Skibe end med 120 Mands Besætning, men paa Olaf Tryggvasons berømte »Ormen lange« fandtes en Besætning paa 300 Mand, og Kong Knud den Stores Drageskib siges at have haft 60 Rum eller 120 Aarer. Naturligvis var i Langskibene alt indrettet paa Kamp. Her var ikke som paa Handelsskibene et aabent Lastrum i Midten af Skibet, men Dæk overalt. Mellemdækket var lavtliggende, medens Dækket i Forstavnen og især Løftingen i Bagstavnen laa højt. I den med et Dragehoved eller anden Figur prydede Forstavn stod Mærkesmanden tilligemed Stavnboerne, de bedste, udsøgte Kæmper; paa Skansedækket agterud havde Høvdingen med betroede Mænd ved sin Side Ledelsen af Kampen, derude stod tidt den haardeste Strid. Paa Agterdækket var der ofte en Hytte til Høvdingen. Saadanne prægtige Skibe havde gerne deres eget Navn, som de mulig endog havde faaet ved Vandøsning. Endnu staar kun tilbage at omtale {{sp|Handelsfartøjerne}}. I Byggemaaden afvege de næppe fra Hær-<noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 414{{Afstand|6em}}}}</noinclude> cc2ixj0flssvqhltxbp5o3lh1lqg4du 104 18981 77582 51476 2022-07-27T11:50:11Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|322|De vendiske Folkeslag.}}</noinclude>skibene, dog var Længden noget mindre, Tømmeret noget sværere og Masten højere. De vare dernæst ikke Rofartøjer, men Sejlskibe, hvis Mast sjælden lagdes, de havde kun Dæk for og agter, medens Midten optoges af Ladningen (Lasterummet, Bunke). Da de manglede Dragehoveder i Stævnen, saavel som Skjolde langs Siderne, fik man let Øje for deres fredelige Hverv. Vi have set, at de Danske i Vikingetiden nogle Gange gjorde Tog til Landene ved Østersøen, selv om de ansaa Vestens Have for deres egentlige Omraade. De havde imidlertid god Grund til at lade deres Hærskibe gaa paa Togter paa de østlige Vande for at vise, at de holdt Øje med de vendiske og andre af Østens Folkeslag og uagtet deres store Hærfarter mod Vesten vare beredte til at tage imod ethvert Angreb fra Østersøfolkenes Side. I øvrigt truede der næppe de Danske nogen Fare, i alt Fald fra de nærmest-boende Folk. {{sp|De vendiske Folk}}, der vare splittede i mangfoldige Stammer, boede fra det østlige Holsten helt hen til Weichselmundingen. Med de vestligste af disse, {{sp|Abodriterne}}, saa vi de Danske i Kamp paa Karl den Stores Tid, men som oftest vare Venderne dog de Danskes Forbundsfæller, idet de havde samme Modstandere, Sachserne. De vendiske Folk levede temmelig afsluttet for sig og afviste snarest den Kultur, som de saa udvikle sig hos Nabofolket, Tyskerne, de foragtede deres Religion og fandt dem utiltalende og troløse af Karakter. Med ikke mindre Ringeagt saa Tyskerne ned paa Vendernes Sæder og Religion, og der udviklede sig et Nationalhad mellem de to Folk, der efterhaanden steg til Lidenskab. Venderne vare fremfor alt Jægere, Hyrder og Agerdyrkere, og deres Lande, der vare rige paa Floder, Indsøer, Skove, Enge og Agerland, frembragte Afgrøde af al Art. Derimod havde Landet saa godt som ingen Købstæder af Betydning, og Venderne syntes kun i ringe Grad besjælede af Handelsaand, ligesom de ikke færdedes over Havet paa Handelsrejser. Vi mærke hverken i disse eller de følgende Aarhundreder noget til, at vendiske Skibe besøgte de nordiske Markeder eller Købinge, og det var først, da de Tyske i det 12. Aarhundrede begyndte at kristne Landene ved Østersøen og sendte talrige Kolonister herhen, at større Byer opstode og en Handels- og Søfartsvirksomhed af betydelig Omfang tog Flor. Da imidlertid de vendiske Lande vare rige paa allehaande Produkter, saasom Tømmer, Korn, Heste, Kvæg, Fisk og Vildt, for-<noinclude><references/></noinclude> 2p8qbwijo5j38hmu2mmd2kdmea3qw5l 104 18982 77584 51477 2022-07-27T11:56:08Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Julin.|328}}</noinclude>uden Honning og Hamp, kan man forstaa, at andre Folkeslag ad Floder og Landveje søgte herhen, men især at søfarende Folk styrede til Kysterne eller endog sikrede sig Havne, hvor Handelen kunde foregaa uhindret. En saadan var paa Kong Godfreds Tid den Havneplads, »der paa Dansk hed Reric«, et nu ubekendt Sted paa den meklenburgske Kyst; den siges at have bragt Kongen ikke faa Indtægter ved de her betalte Afgifter, indtil Godfred i Aaret 808 ødelagde den og førte Byens Købmænd bort (S. 215). [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_323.jpg|thumb|center|{{c|114. Gokstadskibet.}}]] Fortællingen om Reric kaster Lys over de Danskes senere Optræden paa en anden vendisk Kyst. Ved det brede Udløb af Vendens største Flod Oder fandtes paa Harald Blaatands Tid en Handelsby {{sp|Julin}}, hvis Ry havde strakt sig viden om. Det var ikke netop Byens vendiske Befolkning, der vare farende handlende, men man havde her givet Ly for allehaande fremmede Folk. Nogle Menneskealdere senere fortæller Adam af Bremen, at i Julin boede Sachser, ikke mindre end Russer, som dreve Handel paa Grækenland, og flere andre Folk; naar de Kristne kun ikke bare deres Tro offentlig til Skue, kunde de leve uhindret mellem Hedningerne. Byen laa paa Østsiden af Øen Wollin ved Dievenow paa den Plet, hvor nu Byen Wollin ligger. Her var alle gode Betingelser til Stede, som paa de Tider kunde kræves af en Handelsby. En saadan maatte ikke ligge ved selve det aabne Hav, hvor pludselig<noinclude><references/> {{Højre|41*{{Afstand|6em}}}}</noinclude> a5l5cott6ed2ku3772gxo1yau6nh3z3 77585 77584 2022-07-27T11:56:31Z PWidergren 7506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Julin.|323}}</noinclude>uden Honning og Hamp, kan man forstaa, at andre Folkeslag ad Floder og Landveje søgte herhen, men især at søfarende Folk styrede til Kysterne eller endog sikrede sig Havne, hvor Handelen kunde foregaa uhindret. En saadan var paa Kong Godfreds Tid den Havneplads, »der paa Dansk hed Reric«, et nu ubekendt Sted paa den meklenburgske Kyst; den siges at have bragt Kongen ikke faa Indtægter ved de her betalte Afgifter, indtil Godfred i Aaret 808 ødelagde den og førte Byens Købmænd bort (S. 215). [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_323.jpg|thumb|center|{{c|114. Gokstadskibet.}}]] Fortællingen om Reric kaster Lys over de Danskes senere Optræden paa en anden vendisk Kyst. Ved det brede Udløb af Vendens største Flod Oder fandtes paa Harald Blaatands Tid en Handelsby {{sp|Julin}}, hvis Ry havde strakt sig viden om. Det var ikke netop Byens vendiske Befolkning, der vare farende handlende, men man havde her givet Ly for allehaande fremmede Folk. Nogle Menneskealdere senere fortæller Adam af Bremen, at i Julin boede Sachser, ikke mindre end Russer, som dreve Handel paa Grækenland, og flere andre Folk; naar de Kristne kun ikke bare deres Tro offentlig til Skue, kunde de leve uhindret mellem Hedningerne. Byen laa paa Østsiden af Øen Wollin ved Dievenow paa den Plet, hvor nu Byen Wollin ligger. Her var alle gode Betingelser til Stede, som paa de Tider kunde kræves af en Handelsby. En saadan maatte ikke ligge ved selve det aabne Hav, hvor pludselig<noinclude><references/> {{Højre|41*{{Afstand|6em}}}}</noinclude> 8ipuz7gp6xfb4srhfd86zt37jkvc9h9 0 34780 77577 2022-07-26T13:41:17Z PWidergren 7506 Ny side: <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=337 to=342 fromsection=2-3-5 tosection=2-3-5 header=1 /> </div> wikitext text/x-wiki <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=337 to=342 fromsection=2-3-5 tosection=2-3-5 header=1 /> </div> fabbt7f9axrggu3mjn2yf4ggxszown6