Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.39.0-wmf.22
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Gadget
Gadget talk
Gadget definition
Gadget definition talk
Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/50
104
5496
77648
70693
2022-07-29T12:57:19Z
PWidergren
7506
/* Valideret */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|42}}</noinclude>«Nej, det har I saa Ret i; det er nogle
grimme Folk de Svenske,» talte, Erik Lauritzen,
«Ingenting har de at sætte Tænder i naar de er
hjemme, og kommer de saa en Gang udenværts,
saa helmer de aldrig med Bælgen og Svælgen; de
er ligesom Fattighusbørn er, de æder baade for
nærværendes Sult og for kommendes og forbigangen
tillige. Stjæle og rappe til sig, det kan de værre
end Ravnefugle og Rakkerfolk; — og saa
morderiske de er! det er intet for Ingenting En siger:
han har nemt til Kniven som svenske Lasse.»
«Og saa løsagtige!» faldt Farveren ind, «det
skal jo aldrigen passere at Rakkeren pidsker en
Kvind af By og En spørger sig for, hvad det
mon er for en Kreatur, En jo faar til Svar, at
det er en svenska Dulle.»
«Ja, Menneskens Blod er saa forskjellig, og
Dyrenes ogsaa. Svensken han er nu iblandt Folk,
hvad Marekattern' er iblandt de uvittige Bæster;
der er saadan uterlig Brynde og hastig Ild i hans
Livsvædsker, at den naturlig' Fornumstighed, som
Gud jo har beskjænket alle Mennesken' med, intet
kan raade med hans arge Drifter og syndige
Begjæringer.»
Farveren nikkede nogle Gange ad det,
Kjøbmanden fremsatte og sagde saa: «Rigtig, Erik
Lauritzen, rigtig; Svensken er af en sær og
synderlig Natur, anderlund end som andre Mennesker.
Jeg kan immer lugte, naar der triner en
udenlandsk Person ind til mig i min Bod, om han er<noinclude>
<references/></noinclude>
416ah77n89s8hftvjlunuoww41gv1mr
Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/51
104
5497
77649
70694
2022-07-29T12:59:31Z
PWidergren
7506
/* Valideret */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|43}}</noinclude>en Svensker eller et andet Slags Folk. Svensken
har saa en ram Lugt ved sig, som Geddebukker
eller Fiskelud. Jeg har saa tidt havt mine egne
Betænkninger ved den Ting, men det er som I
lægger det ud, det er Dunster af hans hidsige og
bestialske Vædsker, er det.»
«Det er da ingen Jærtegn,» henkastede en
gammel Kone, der stod hos, «om Svensker og
Tyrker lugter anderlund end som Kristenfolk gjør.»
«Aa, som hun snakker da, Mette
Sennopskvind,» afbrød Farveren hende, «tror hun
Svensken ikke er Kristenfolk?»
«I kan jo kalde dem Kristen, Gert Farver,
om Jer det gefaller, men Finner og Hedninger og
Troldkarle det har aldrig været Kristenfolk efter
min Postillebog, og det er da saa sandt som Guld,
at det gik saadan til i højsalig Kong Kristians
Levetid, den Sinde Svensken laa i Jylland, at et
helt Regiment en Nymaanenat, der de allersombedst
kom gangendes og det lige blev Midnat, rendte
fra hverandre som ene Varulver og andet
Djævelskab og bissed tudendes omkring, alle Lunder og
Moser igjennem og gjorde Ulykke baade paa Folk
og Fæmon.»
«Men de søger da Kirke om Søndag, veed
jeg, og har Præster og Degner ligesom vi har.»
«Jo vist! kunde I kuns faa mig det bildt ind!
det søger Kirke det Djævelens Pak iligemaade som
Hekser de far' til Aftensang naar den Lede
holder St. Hans-Messe i Hekkenfjeld. Nej, og de er<noinclude>
<references/></noinclude>
0dtbeeo4nd0d4lf5dss27fqqw64f5qz
Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/52
104
5498
77650
70695
2022-07-29T13:09:19Z
PWidergren
7506
/* Valideret */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|44}}</noinclude>forgjorte er de og kugelfaste; paa dem bider
hverken Lod eller Krud og de har et ondt Øjesyn de
halve af dem, eller hvadfor tror I Smaapockern'
har grasseret hver den Gang de Helvedes
Kumpaner har havt deres forbandede Fødder her i
Landet? Svar mig til paa det, Mester Farver!
Svar mig til paa det, om I kan!»
Farveren skulde just til at svare, da Erik
Lauritzen, som i nogen Tid havde staaet, og seet
sig urolig omkring, udbrød: «Tys, tys, Gert Pyper,
hvad er vel den for en Person, som tal' saa
prækendes histhenne og Folken' staar saa digt
omkring?»
De skyndte sig hen til Hoben og imens
berettede Gert Farver, at han skjønnede det var en
vis Jesper Kiim, som havde holdt Prædiken i
Helliggejstes, men som han havde hørt vellærde
Folk sige ikke var saa ret i sin Tro som det hans
Salighed og gejstlige Karriere tjenligt var.
Det var en doggeagtig, lille Mand paa en
tredive Aar med et langt, glat og sort Haar,
bredt Ansigt, tyk, lille Næse, spillende, brune
Øjne og røde Læber. Han stod oppe paa en
Gadedørstrappe, gestikulerede stærkt og talte hurtigt og
fyrigt, men temmelig tykt og læspende:
.... «I det seksogtyvende Kapitel,» sagde
han, «skriver Evangelisten Matthæus 51—54
saalunde: Og se, een af dem, som vare med Jesu,
rakte Haanden ud, og slog den ypperste Præstes
Svend, og hug et Øre af hannem. Da sagde<noinclude>
<references/></noinclude>
7pf2i7h09oianv2y8bof7w16wppou1l
Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/53
104
5499
77651
70696
2022-07-29T13:11:05Z
PWidergren
7506
/* Valideret */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /><div class="center">45</div></noinclude>Jesus til hannem, stik dit Sværd i sin Sted. Thi
hvo som tager Sværdet, han skal omkomme med
Sværd. Eller ment' du, at jeg ikke kunde bede
min Fader, at han tilskikkede mig mere end tolv
Skok Engle? Men hvorlunde skulde Skriften
fuldkommes? Det skal Alt saa gaa til.»
«Ja, kjære Landsmænd! det skal Alt saa gaa
til. — Nu ligger uden denne Bys ringe Volde
og svage Befæstning en almægtig Hob af velberuste
Stridsmænd, og deres Konge og Krigsøverste haver
opladt sin Mund og ladet udgaa Ordre og
Befaling til dem, at de med Ild og Sværd, med
Paarend og Belejring gjøre sig denne Stad og
hvem som er deri, underdan og ganske deres
egen.»
«Og de, som ere i Staden og se deres
Velfart truet og deres Ruin umenneskeligen besluttet,
de føre sig i Vaaben, de bringe Fyrmørsere og
anden skadelig Krigsgeraad til Voldene og de
tiltale sig selver, sigendes: bør det os ikke med
brændendes Lue og blanke Sværde at gaa den
Fredsforstyrrere paa Huden, som plat vil lægge
os øde? hvortil haver vel Gud i Himlen opvakt
Koradtsighed og Ufrygtagtighed i Mennesken's
Bryst om ikke til slig en Fjende at modstaa og
fordærve? Og som Peter den Apostle drage de
deres Glavind og ville pludseligen afhugge Malcho
hannem hans Øre. Men Jesus siger: stik dit
Sværd i sin Sted, thi hvo som tager Sværdet,
han skal omkomme med Sværd. Vel maa dette<noinclude>
<references/></noinclude>
sbzpxxqzl2qk9dslz8xsbcd9poacmn7