Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 18992 77652 51488 2022-08-01T10:50:15Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||De første Bispedømmer i Danmark.|333}}</noinclude>det religiøse Liv, men nogen fastere Inddeling i Kredse fandtes ikke. Nu syntes Tiden moden til, at {{sp|Bispedømmer}} kunde grundlægges, og en af Adaldags første Opgaver var netop at virke herfor. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_333.jpg|thumb|center|{{c|121. Den større Jellingesten (II).}}]] Pave Agapitus udstedte 2. Januar 948 en Bulle, hvori han bekræftede Adaldag i Besiddelse af Ærkesædet Hamburg og gav ham Ret til at indvie Bisper hos de nordiske Folk, som nu ved Guds Naade vare omvendte til Troen. Bisperne af Hildesheim og Halberstadt skulde gaa ham til Haande ved den første Bispevielse. Samme Aar blev der holdt et stort Kirkemøde i Ingelheim, hvor Adaldag var til Stede, ledsaget af de nye Bisper Hored af Slesvig, Liufdag af Ribe, Reginbrand af Aarhus. Der kan næppe være Tvivl om, at der straks tildeltes hver enkelt Bispestol et bestemt Landomraade — saaledes som de tre paa samme Tid indrettede vendiske Bispedømmer havde bestemte Grænser — derimod bleve Kirkerne i Fyn, Sjælland, Skaane og Sverige stillede under de tre Bispers fælles Varetægt. Og foruden de tre jydske Bisper fik Hamburg snart endnu en Biskop under sig, idet det nordligste af de tre nye vendiske Bispedømmer blev lagt ind derunder. I Wagrernes Hovedby Starigard (Oldenburg) ved den østlige Kyst af Holsten skulde Bispens Sæde være. Men den nye Magt, som saaledes var bleven Bremen til Del, skulde snart bringe det i en stor Fare. Det kölnske Ærkesæde havde nemlig i sin Brevkiste en Bulle, udstedt af Pave Formosus 893, hvilken lød paa, at Bremen skulde være forenet med Hamburg-sædet saalænge indtil dette fik egne Lydbisper; da dette nu var sket, maatte Bremen gives tilbage til Kölnerstiftet, fra hvilket det var udskilt. Dette vilde være saare ulykkeligt for Hamburg, eftersom alt Ærkesædets Gods laa i Bremerbispedømmet. Hverken Paven eller Kejseren kunde imidlertid være tjent med, at Hamburgsædet igen bragtes i yderste Nød og at et saa godt Støttepunkt for Magtudfoldelse over Nabofolkene blev svækket. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2n51g2gncxvd0r9olgbx3asbbi64sa1 104 18993 77653 51489 2022-08-01T10:55:50Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|334|Ærkebispen af Köln afstaar sin Ret til Bremen.}}</noinclude>Paa Kölns Ærkesæde sad da Kong Ottos egen Broder og Kansler Bruno, lige ypperlig i Statens og Kirkens Tjeneste; han vilde vel være faldet til Føje og have givet sit Samtykke, selv om Adaldag ikke ved at fremlægge en anden Bulle havde vidst at afkræfte Virkningen af Pave Formosus’ Afgørelse. I det Diplom, han fremviste, stod klart at læse, hvorledes Pave Sergius III erklærede Formosus’ Bestemmelse ugyldig; Hamburg skulde uden nogen Betingelse være forenet med Bremen, og Ærkebisperne af Mainz og Köln skulde suspenderes til Straf for deres Paastande, hvorhos ethvert fremtidigt Forsøg vilde have Bandsstraf til Følge. Efter at være bleven bekendt hermed gav Ærkebisp Bruno Afkald paa Bremen, som fra den Tid er forblevet i Hamburgs uforstyrrede Besiddelse. Men den fremlagte Bulle af Pave Sergius var falsk og forfærdiget i Hamburg. Adaldag havde ved et uhæderligt Middel skaffet sig Sejr; det samme Middel blev senere af hans Efterfølgere anvendt i videste Udstrækning. Hidtil havde de danske Konger vægret sig ved at lade sig døbe — i alt Fald alle de Konger, som ønskede at hævde en større Magt over Folket — selv om de i øvrigt kunde stille sig venligt til den kristne Lære. En Konge, som modtog Daaben, maatte vide, at om det senere gik hans Land og Folk ilde, vilde Skylden blive fundet i hans Utroskab mod de gamle Guder. En Konges Tro var i høj Grad et Statsanliggende, og da nu en mægtig dansk Konge blev døbt, var det et Tidens Tegn paa, at en ny Tid brød frem. Efter Fortællingen var det Præsten {{sp|Poppo}}, der ved en Undergerning bragte Harald til det afgørende Skridt. Beretningen herom lyder saaledes hos Munken Widukind fra Korvey, der skrev Sachsernes Historie o. 970, kun en halv Snes Aar efter Begivenheden. De Danske vare ganske vist kristne allerede fra gammel Tid, men dyrkede ikke desto mindre Afguder og øvede hedensk Gudstjeneste. Nu traf det sig, at der ved et Gæstebud, hvor Kongen var nærværende, opstod en Strid om Gudetroen, idet de Danske paastode, at Kristus vel var en Gud, men at der dog fandtes andre Guder, som vare større end han og viste de dødelige Mennesker større Tegn og Undere. Herimod paastod en Klerk ved Navn Poppo — han er nu Bisp og regelbunden Munk — at den eneste sande Gud var Faderen, den enbaarne Søn Vor Herre Jesus Kristus og den hellige Aand, medens Afguder vare Uvætter og ikke Guder. Kong Harald, som blev anset for at være hurtig til at høre, men<noinclude><references/></noinclude> 60iuowh5ygr5rtvmlpbonht7gg5z4xd 104 18994 77654 51490 2022-08-01T10:58:41Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Poppos Jernbyrd.|335}}</noinclude>sen til at tale, spurgte da, om han selv vilde give Bevis for denne Tro. Herpaa svarede han straks Ja. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_335.jpg|thumb|center|{{c|122. Den større Jellingesten (III).}}]] Kongen befalede da, at man skulde sætte Præsten i Forvaring til den følgende Dag. Næste Morgen befalede han, at et vældigt Stykke Jern skulde gøres glødende i Ilden, og han bød Præsten at bære Jernet til Bevis for den kristne Tro. Men Kristi Bekender greb uden Tøven Jernet — ifølge Saxos Fortælling var det en Jern-<noinclude><references/></noinclude> 2w9h5yvkk6lpnn8lblhivgape12nl9j 104 18995 77655 51492 2022-08-01T11:06:48Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|336|Kong Harald byder Folket at antage Kristendommen.}}</noinclude>handske (Fig. 119) — og bar det saa længe som Kongen bestemte; han viste alle, at hans Haand var uskadt, og gjorde saaledes den katolske Tro bevislig for alle. Saaledes blev Kongen omvendt og han befalede, at man alene skulde dyrke Kristus som Gud, ligesom at de ham underlagte Folk skulde aflægge Hedenskabet og give Guds Præster og Tjenere skyldig Ære. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_336.jpg|thumb|center|{{c|123. Spader af Egetræ, fundne i Jelllngehøjene (lignende ere fundne ved Danevirke).}}]] Hvad den sachsiske Munk saaledes fortæller, bekræftes af den danske Tradition, som har bevaret Poppo og hans Jernbyrd i stort og helligt Ry. Vi kunne saaledes antage, at fra Tiden o. 960 har Kongen og største Delen af det danske Folk antaget Kristendommen. Islændingen Gisle Surssøn, som kom til Viborg o. 970, lod sig da ogsaa her primsigne for at have let Samkvem med Kristne; »thi paa den Tid var Kristendommen kommen til Danmark«. Vist er det, at Kong Harald i Roskilde lod bygge en Kirke for den hellige Trefoldighed. Paa denne Tid har Harald lagt sidste Haand paa det storartede Mindesmærke, som hans Fader havde begyndt i {{sp|Jellinge}}. Det er i Forvejen fortalt, hvorledes Harald tæt ved den Gravhøj, som Kong Gorm havde bygget for Thyre, rejste en lige saa mægtig Høj for sin Fader (Fig. 123). Men Høje ere hedenske Minder, og nu skulde Kristendommen raade i Landet, derfor satte han midt imellem de to Mindesmærker en tresidet, 8 Fod høj Sten, paa hvilken man ganske vist finder Billedet af en Dragefigur og Ormslyngninger af ret hedensk Art, men hvor tillige Kristus er fremstillet. Med udstrakte Arme, i Stillingen som korsfæstet, dog uden at Korset er angivet, ses her Frelseren med Glorie om Hovedet (Fig. 120—22). Det er det første Kristusbillede, vi kende fra Danmark eller Norden, og det fortæller klart om Kongens Tro og om den Religion, han vilde gennemføre i Landet. Derom taler da ogsaa Indskriftens Ord: Harald Konge<noinclude><references/></noinclude> skmqg3b7c25833iol6wjdahwgdy73e6