Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 23721 77667 43393 2022-08-09T15:32:34Z Fnielsen 43 Mindre rettelser proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>- skabelse af nye vindbrud. kraftigere nedbidning af vegetationen Den nødvendige tilskudsfodring vil medføre risiko for eutrofiering gennem stedvis overgadskning med hjortegadning. En sadan eutrofiering vil foraqe risikoen for, at mere næringskrævende, biotopfr~rnmede plantearter vil kunne etablere sig cg stedvis smkke eller udkonkurrere den naturlise klit- c5 klithedevegetation. Spørgsmål 6. Vil en eventuel nedslidning eller ændring af vegetationen udvikle sig anderledes, såfremt arealet anvendes til andet dyrehold, f.eks. fåre- og/eller kreaturhold ? ScargsrGl 7. I bekræftende fald bedes næmere redeojort for forskellen i nedslidningen eller andringen af vegetationen. SprgsmAl 6 og 7 besvares under ét. SpargsrGlene lader sig ikke besvare éntydigt, idet effekten af grasning, herunder af dyrenes fardsel, vil -re helt afhzngig af grasningstrykket. Alment Tidligere blev &vel kreaturer som far anvendt til afgrasning af hedearealer. Far mest p5 de tarro heder, kreaturer mest p& græsarealer samt i hedemoser. Effekten af grzsningen afhnger af dyrearten. Far er yderst selektive i deres ,fadevalg,hvorimod kreaturer ader et bredere udsnit af den forekommende veoetation. . Far foretrækker det smagsmæssigt lidt bitre og ader gerne en del af de arter, der vrages af k m g . F& kan græsse jordoverfladen meget tættere end k m g og kan saledes grasse grasdominerede arealer ned i en v FAr ader en stor del vedagtig,e ensartet l ~ hajde. planter. K n g ader fortrinsvis græs-urte-vegetationog mindre omfang vedplanter, men ader dog f.eks. hede lyng og pil. Rizvling indgdr ikke i hverken f&rs eller b g s kost. Med hensyn til slideffekten pa vegetationen som falge af fardsel, angives, at hjorte og h g generelt slider nosenlunde lige meget, mens far slider langt mindre. I en lavproduktiv klithede-vegetaticn vil savel græssende h g som far =re nadt til at gi meget cmkring for at fiade tilstrækkeligt med frisk fade; der vil derfor dannes mange veksler. Til afgrasning af klitvegetation foretrækkes far frem for kvag, fordi kvag er tungere og derfor nemmere bevirker slitageskader i klitterne. Som Nnormaltugræsningstryk i hede angives: 0.5 ung-<noinclude><references/></noinclude> j70mkcmsd2mm3llnoucoi0ushhya74i