Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 18996 77680 51493 2022-08-20T11:40:47Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Kristendommen indføres i Viken.|337}}</noinclude><section begin="2-3-7"/>bød gøre dette Mindesmærke efter Gorm sin Fader og efter Thyre, sin Moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne. De to største Bedrifter, som skyldes Kong Harald, ere her med Stolthed mindede. I Norge havde Kristendommen haft en langsommere Vækst end i Danmark; Kong Hakon den Gode havde været Kristen, men tvunget af Folkets Modstand havde han maattet give Afkald paa at virke for den kristne Tros Fremme. Den danske Konge greb nu ind med stærk Haand i det Landskab, som var ham nærmere underlagt. Harald sendte to Jarler med en stor Skare Krigere til Viken for at paabyde Kristendommen, og mange skulle være blevne døbte. <section end="2-3-7"/> <section begin="2-3-8"/>{{c|{{Større|'''{{rettelse|VIII.|VII.}}'''}}}} {{c|'''Danmarks Forhold til Tyskland paa Kejser Otto den Stores Tid. Kejser Otto II’s Tog til Jylland. Hakon Jarl frigør sig for Lensforholdet til Kong Harald og erobrer Viken. Styrbjørns Tog til Upsala og Fald. Jomsvikingernes Tog til Norge og deres Nederlag i Hjørungavaag.'''}} Ærkebisp Adaldag havde kunnet virke for Kristendommen i Danmark og for Ordningen af den danske Kirke, men Kong Harald har sikkert passet paa, at den fremmede Kirkehøvdings Magt blev holdt inden for snævre Grænser. De Danskes Forhold til Sachserne og til den tyske Konge var i det hele ikke velvilligt og af ret vekslende Art. En ung sachsisk Høvding Wichman gjorde Oprør mod sin Farbroder Hertug Herman og blev forjaget; senere toges han til Naade, men det varede ikke længe, førend den urolige Yngling drog til Danmark for at overtale Kong Harald til at hjælpe ham i hans Angreb paa Hertugen. Herpaa vilde Kongen dog foreløbig ikke gaa ind. Efter at have forsøgt en ny Opstand maatte Wichman flygte, og nu synes han at være draget til Jomsborg og at have faaet Hjælp dér. Han angreb Kejserens østlige Forbundsfæller, men faldt i Kampen (967). Kort efter blev det meldt i Tyskland, at et Angreb fra Danmark forestod, men dette udeblev, og nogle Aar efter kom danske Udsendinge til Kejser Otto i Quedlinburg og bragte ham smukke Gaver fra Kong Harald (973). Om Holstens Skæbne paa disse Tider høre vi meget lidt; Kejseren synes at have skænket denne Landsdel ringe Opmærksomhed. Allerede paa Kong Gorms Tid have enkelte Dele af Landet Nord for Elben været Danmark underlagte, og det berettes ogsaa, at Kong Harald skal have haft Besiddelser i Holsten.<section end="2-3-8"/><noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 43{{Afstand|6em}}}}</noinclude> 1mfwazgqqmqoa6a4mh2x28mjbhkfz2o 77682 77680 2022-08-20T11:50:48Z PWidergren 7506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Kristendommen indføres i Viken.|337}}</noinclude><section begin="2-3-7"/>bød gøre dette Mindesmærke efter Gorm sin Fader og efter Thyre, sin Moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne. De to største Bedrifter, som skyldes Kong Harald, ere her med Stolthed mindede. I Norge havde Kristendommen haft en langsommere Vækst end i Danmark; Kong Hakon den Gode havde været Kristen, men tvunget af Folkets Modstand havde han maattet give Afkald paa at virke for den kristne Tros Fremme. Den danske Konge greb nu ind med stærk Haand i det Landskab, som var ham nærmere underlagt. Harald sendte to Jarler med en stor Skare Krigere til Viken for at paabyde Kristendommen, og mange skulle være blevne døbte. <section end="2-3-7"/> <section begin="2-3-8"/>{{c|{{Større|'''{{rettelse|VIII.|VII.}}'''}}}} {{c|'''Danmarks Forhold til Tyskland paa Kejser Otto den Stores Tid. Kejser Otto II’s Tog til Jylland. Hakon Jarl frigør sig for Lensforholdet til Kong Harald og erobrer Viken. Styrbjørns Tog til Upsala og Fald. Jomsvikingernes Tog til Norge og deres Nederlag i Hjørungavaag.'''}} Ærkebisp Adaldag havde kunnet virke for Kristendommen i Danmark og for Ordningen af den danske Kirke, men Kong Harald har sikkert passet paa, at den fremmede Kirkehøvdings Magt blev holdt inden for snævre Grænser. De Danskes Forhold til Sachserne og til den tyske Konge var i det hele ikke velvilligt og af ret vekslende Art. En ung sachsisk Høvding Wichman gjorde Oprør mod sin Farbroder Hertug Herman og blev forjaget; senere toges han til Naade, men det varede ikke længe, førend den urolige Yngling drog til Danmark for at overtale Kong Harald til at hjælpe ham i hans Angreb paa Hertugen. Herpaa vilde Kongen dog foreløbig ikke gaa ind. Efter at have forsøgt en ny Opstand maatte Wichman flygte, og nu synes han at være draget til Jomsborg og at have faaet Hjælp dér. Han angreb Kejserens østlige Forbundsfæller, men faldt i Kampen (967). Kort efter blev det meldt i Tyskland, at et Angreb fra Danmark forestod, men dette udeblev, og nogle Aar efter kom danske Udsendinge til Kejser Otto i Quedlinburg og bragte ham smukke Gaver fra Kong Harald (973). Om Holstens Skæbne paa disse Tider høre vi meget lidt; Kejseren synes at have skænket denne Landsdel ringe Opmærksomhed. Allerede paa Kong Gorms Tid have enkelte Dele af Landet Nord for Elben været Danmark underlagte, og det berettes ogsaa, at Kong Harald skal have haft Besiddelser i Holsten.<section end="2-3-8"/><noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 43{{Afstand|6em}}}}</noinclude> 47jci5rl42d8h1sigd7jdmeyxcglfdp 104 18997 77681 51494 2022-08-20T11:47:37Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|338|Kejser Otto II falder ind i Jylland.}}</noinclude>Magister Adam fra Bremen forsikrer os endog, i Henhold til Svend Estridsens Fortælling, at det er afgjort og vist, at Kong Harald har givet Befolkningen i Holsten (Transalbingerne) Love, som de endnu paa Adams Tid af Hensyn til denne Konges store Anseelse søgte at holde i Hævd. Kong Haralds Venskab med Tyskerne maa have staaet paa en svag Fod, thi næppe var den store Kejser død (973) og hans Efterfølger Otto II indviklet i Kampe med Hertugerne af Baiern og Bøhmen, førend de Danske greb det gunstige Øjeblik, faldt ind over Grænsen og lod Provinsen Nord for Elben hærge. Men Kejseren lod ikke længe dette Angreb uhævnet. Han samlede en stor Hær og rykkede frem over Ejderen. Kong Harald havde i Hast ladet Leding udbyde og sendt Tropper til Danevirke, som han var i Færd med at besætte, da Kejseren trængte over Graven og »gennem den Port, som hedder Wieglesdor« — siger en tysk Krønike — rykkede op i Sønderjylland. Langt mod Nord er han vel ikke naaet, skønt Magister Adam af Bremen fortæller, og hele den danske Tradition efter ham gentager, at Otto skal være naaet til Limfjorden ved Oddesund (paa Sydsiden af Thyholm), som kom til at bære Ottos Navn. Her skal Kejseren ifølge de nordiske Sagn have kastet et Spyd i Bølgerne for at betegne Ydergrænsen for sin Magt. De samtidige tyske Kilder tale dog i mere spagfærdige Ord om dette Tog, og vist er, at da Hæren atter drog sig tilbage, led dens Bagtrop et Nederlag. Imidlertid opnaaede Kejseren at faa bygget en Borg ved Grænsen — efter al Rimelighed paa Ejderøen (S. 128) — i hvilken han lagde en Besætning (974). Hidtil havde Kejseren ikke haft noget befæstet Punkt i nærmere Afstand fra den danske Grænse end Itzehoe; dette var dog et Skridt fremad. Men Sejrens Følger vare kortvarige, og Omslaget var saa stærkt, at langt mere end det vundne tabtes. Grækere og Saracener tilføjede Kejser Otto et blodigt Nederlag i Calabrien (Juli 982). Allerede Kejserens Fraværelse i Syden, men endnu mere Rygtet om det ydmygende Slag blev en Opfordring for alle Folkeslag ved den nordlige Grænse til at rejse sig og frigøre sig. De Danske erobrede den Befæstning, som Kejseren havde bygget, dræbte Forsvarerne og brændte Borgen. Abodriterfyrsten Mistiwoi faldt ind i Holsten, hvor Hamburg gik op i Luer, andre Vender droge imod Brandenburg. Der blev saaledes bragt Kejser Otto i Rom eet Jammersbudskab efter et andet, og han kom i en saadan Ophidselse derved, at han faldt i en hidsig Feber og døde (December 983). {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lrjet4tkx9acj1a6whw860mlv3u0q00 104 18998 77683 51495 2022-08-20T11:57:02Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Vendernes Opstand og Tilbagefald til Hedenskab.|339}}</noinclude>Disse Begivenheder bleve afgørende for Tysklands Stilling til de Danske og Venderne gennem et Aarhundrede. Det viste sig skæbnesvangert, at Kejserne vare saa optagne af Lokkelandet i Syden. Ikke blot frigjorde alle slaviske Folk ved Østersøkysten sig fra Kejserens Herredømme, men al den Kristendom, som langsomt var groet frem hos dem, mejedes bort eller visnede hen under den nye Fremvækst af Hedenskabet. I Wagrien havde Kristendommen fundet Indgang, under de to første Bisper af Slesvig havde det vendiske Landskab hørt til deres Stift, indtil et særligt Bispesæde indrettedes i Starigard (S. 333); nu faldt Befolkningen atter tilbage til Hedenskabet. I Landene ved Havel og Spree ophørte al Kristendom. Kong Harald havde ved Efterretningen om, at Kejser Otto II rustede sig til sit Tog mod Danmark, ogsaa kaldt Hakon Jarl til Hjælp, og i Overensstemmelse med sin Lenspligt var denne ilet til Grænsen og havde kæmpet med ved Forsvaret af Danevirke. Efter at Felttoget var til Ende og endnu medens Hakon laa ved Limfjorden, meldte Sendebud ham, at Kong Harald ønskede at samtale med ham. Ledsaget af nogle faa Folk drog Hakon til Kongen, og da denne forlangte, at han skulde antage den kristne Tro og lade sig døbe, stod ingen anden Udvej ham aaben end at efterkomme Befalingen. Men Harald forlangte tillige, at han skulde indføre Kristendommen i Norge og medgav ham Præster til at prædike Troen. Al denne Tvang indgød den stolte Nordmand, der desuden var Hedning ifølge Overbevisning, Had og Vrede, og næppe havde han forladt Kongen, førend han besluttede at sige sig helt løs fra det danske Overherredømme. Han lod Præsterne sætte i Land og styrede imod Øresund, paa hvis Kyster han hærgede løs. Derpaa tog han Rov langs den østlige Skaaneside og naaede Gøtaland. Hakon lagde til ved et af Skærene, og for ligesom at give Aseguderne Oprejsning for det fremtvungne Frafald, holdt han stort Blot, og søgte ved Lodkastning at erfare, om hans Togt vilde gaa lykkeligt af. Da kom der to Ravne flyvende, som skreg højt og hæst, og Jarlen skønnede, at Odin havde med Behag modtaget Blotet. Saa brændte han sine Skibe og foer med Hærskjold over Landet. Ottar Jarl, som raadede for Gøtaland, drog mod ham, men blev overvundet efter en alvorlig Kamp, og Hakon kunde drage videre gennem Smaaland og Vestergøtland til Norge. Jarlerne i Viken havde samlet deres Flaade for at optage Kampen med Hakon, men da han nærmede sig, opgave de al Mod-<noinclude><references/> {{Højre|43*{{Afstand|6em}}}}</noinclude> fqeyggk0dhjeym9mxzqan0y9k23cpip