Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 18999 77684 51496 2022-08-20T12:43:21Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|340|Kong Haralds Tog til Norge.}}</noinclude>stand og flygtede. Hakon lod offentlig erklære, at enhver frit kunde dyrke de gamle Guder, og mange faldt derfor tilbage til Hedenskabet. Fra nu af holdt Hakon Norge som et uafhængigt Rige og sendte ikke Harald nogen Skat. For at tage Hævn for al denne Trods drog den danske Konge med en stor Hær til Norge. Først da han var naaet forbi Lindesnæs, begyndte han at hærge Kysterne, og han fortsatte med sine grumme Plyndringer lige til Stat. Men længere vovede Flaaden sig dog ikke, idet Hakon laa Nord derfor med en stor Hærstyrke. Kong Harald vendte da tilbage til Danmark. Den svenske Konge {{sp|Erik}} havde en Brodersøn {{sp|Bjørn}}, der da han kun var 12 Aar gammel, fordrede Andel i Riget, saaledes som hans Fader Olaf havde haft, men Kongen afviste ham paa Grund af hans Ungdom. Bjørn kom oftere igen med sine Krav og voldte desuden allehaande Uroligheder, saaledes at Kongen besluttede at give ham en Flaade paa 60 Skibe, imod at han i tre Aar skulde opholde sig uden for Landet. Bjørn, som paa Grund af al denne Ustyr og Urolighed, blev kaldet {{sp|Styrbjørn}}, færdedes nu paa Hærtog i Østersølandene og vendte sig ogsaa mod Danmark, som han foruroligede i høj Grad ved sine Indhug. Kong Harald sluttede da en Overenskomst med ham, hvorefter han fik Kongens Datter Thyre til Ægte og tillige blev sat til Høvding i Jomsborg, hvor han samlede en stor Krigerskare om sig. Den ærgerrige unge Prins var imidlertid ikke tilfreds med et Jarledømme, han vilde vinde et Rige og hævne sig paa Kong Erik, som han ansaa for skyldig i hans Faders Død. Omsider fik han Harald overtalt til at lade foruden Jomsvikingerne en Hær følge ham paa et Togt til Mälaren. Saa saare Styrbjørn var landet, lod han Skibene brænde for at tvinge Krigerne til at kæmpe desto taprere. Slaget kom til at staa paa {{sp|Fyrisvoldene ved Upsala}}. Prinsen skal have kæmpet med stor Tapperhed, medens mange Danske siges skammeligt at have søgt Flugten. Styrbjørn faldt, og Kong Erik vandt en glimrende Sejr, der skaffede ham et stort Ry; han fik nu Tilnavnet Sejrsæl. Nogle skaanske Runestene bringe endnu den Dag i Dag Bud om den sørgelige og mindeværdige Kamp. Paa en Sten, der i Hällestad (i Torna Herred) findes indsat i et Hjørne af Kirkemuren, staar at læse: Eskil satte denne Sten efter Toke, Gorms Søn, sin hulde Herre:<noinclude><references/></noinclude> 3t6nmaayljo84xpgqtnycvyknc811c9 104 19000 77685 51497 2022-08-20T13:44:17Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Nogle skaanske Runestene.|341}}</noinclude><div style="margin-left:5em"><poem> Han ej flyed ved Upsala. Kæmper satte efter deres Broder Sten paa Bjerget, med Runer staar den Gorms Søn Toke næst de ginge. </poem></div> I den samme Kirkes Mur ere endnu to andre Stene indsatte, som synes at minde om denne Kamp. Paa den ene af dem lyder Indskriften: Asgot rejste denne Sten efter Eira, sin Broder; men han var Tokes Hjemfælle: <div style="margin-left:5em"><poem> Nu skal stande Sten paa Bjerget; </poem></div> og paa den anden: Asbjørn, Tokes Hjemfælle, satte denne Sten efter Toke, sin Broder. Endelig er der indristet paa en Runesten fra Sjørup (i Ljunits Herred): Sakse satte denne Sten efter Asbjørn, sin Fælle, Søn af Toke: <div style="margin-left:5em"><poem> han ej flyed ved Upsala, men han vog, mens han Vaaben ejed. </poem></div> Saaledes minde disse Stene om en mægtig skaansk Høvding Toke, hans ''Hémþegar'' eller Hirdmænd og andre tapre, der strede i det berømte Slag paa Fyrisvoldene. Efter Styrbjørns Fald blev {{sp|Sigvalde}} Jarl i Jomsborg. Han var Søn af Jarlen i Skaane Harald, der paa Grund af sin spidse, guldsmykkede Hovedbeklædning gerne kaldtes Strut-Harald. Men Strut-Harald døde kort efter, og Sigvalde besluttede at holde et prægtigt Gravøl over sin Fader. Talrige Gæster vare indbudne; fra Jomsborg kom ikke mindre end 60 Skibe. Der blev efter Sædvane drukket mange Minner (Mindeskaaler), baade for Kristus, St. Michael og andre Helgene, saaledes at Forstanden var noget omtaaget, da man naaede til ''bragarfull'', ved hvilket det var Skik at gøre allehaande højtidelige Løfter. Sigvalde lovede da, at han inden tre Aar var gaaet, vilde have dræbt Hakon Jarl eller fordrevet ham fra hans Rige. Hans Broder Thorkil den Høje gav det Løfte, at han vilde følge ham paa dette Togt, hvad ogsaa Bue Digre og Sigurd Kaabe lovede, andre gave lignende stærke Tilsagn. Da næste Morgen Rusen var sovet ud, følte Jomsvikingerne nok, at de havde ladet sig rive hen, men Gud og Helgene havde jo hørt deres Løfter; der var kun eet, hvortil de kunde sætte deres Lid, de maatte drage saa hurtigt som muligt af Sted, inden Hakon var altfor forberedt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6s4kf7l027czbf356gp27056j8gczz5 104 19001 77686 51498 2022-08-20T14:04:44Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|342|Jomsvikingernes Tog til Norge.}}</noinclude>Langt ind i December Maaned styrede de derfor fra Skaane til Limfjorden og herfra over Norgeshavet; efter at have naaet Jæderen begyndte de at plyndre. Hakon Jarl var imidlertid af sin Søn Erik bleven advaret om, hvad der forestod fra Danmark, og lod Leding udbyde fra Trondhjem og alle nordlige Landskaber; selv drog han sydpaa til Søndmøre for at holde Øje med Fjenden. En af de paa Jæderen overfaldne Mænd var imidlertid ilet Jarlen i Møde og meldte ham, at de Danske nærmede sig. I Hast maatte Hakon kalde Krigerne sammen ved tændte Viter (Bauner) og Hærpil, der gik fra Gaard til Gaard, han selv foer rastløs ud og ind i Fjordene for at fremskynde Udrustningerne; mange flygtende Syd fra sluttede sig til dem. Paa deres Vej mod Nord havde Jomsvikingerne overalt spurgt om, hvor Hakon fandtes, men ingen vilde sige dem Sandheden. Først da de naaede Øen Hareidland (Sydvest for den nuværende Købstad Aalesund), gav en Bonde dem et Vink om, at de vilde kunne overrumple Jarlen helt inde i Fjorden, hvor han laa med et Par Skibe. De Danske roede da af al Kraft ad Bredsundet Nord om Øen og derpaa ind i Storfjorden ned mod Hjørunganæs, om hvilket Fjorden drejer. Tæt Nord for dette Næs gaar en Vaag ind i Landet {{sp|Hjørungavaagen}} (nu Livaag), skjult for den Nord fra kommende af det brede Bjerg Melshornet; inde i denne lune Bugt laa Hakons hele Flaade gemt, 180 Skibe stor. Saaledes vare de Danske blevne narrede til Kamp med den store Flaade; dog vidste Hakon, at Dysten vilde blive haard, thi Jomsvikingerne vare alle erfarne Krigere i vel udrustede Skibe, medens Jarlen under det hastende Udbud havde maattet tage Handelsfartøjer og uerfarent Mandskab til Hjælp. Det fortælles, at Hakon for at bringe Odin over paa sin Side kort forinden Slaget skal have ofret Guden sin Søn. Norske og Danske ordnede Skibene i Rækker og rejste Mærkerne, Lurerne klang og Skibene stødte sammen. Yderst paa de Norskes venstre Fløj laa Hakons Søn Svend Jarl; han maatte tage Kampen op med Vagn Aagesøn, der huggede saa hidsigt ind paa Nordmændene, at de begyndte at vige. Broderen Erik Jarl, der paa sit jernbeslaaede Skib »Jernbarden« anførte den højre Fløj, maatte da ile til, og det lykkedes ham at drive Jomsvikingerne tilbage, saa at Skibene igen kom til at ligge i Linie som før. Imidlertid havde Bue gjort et alvorligt Indhug paa den norske højre Fløj og var ved at løsgøre sig for de Baand, som holdt Skibene sammen for at kunne forfølge de vigende, da Erik kom tilbage og optog<noinclude><references/></noinclude> ls9i3ucxjez1gnmti4qn3ja60vhmo61 104 19002 77687 51499 2022-08-20T17:41:45Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Sigvaldes Flugt.|343}}</noinclude>Kampen med den rasende Viking. Ogsaa i Midten omkring selve Hakon stredes der voldsomt; hans forskudte Brynje hang snart i Laser, saa at han maatte kaste den af sig. Men Krigsguden synes han at have bragt paa sin Side, thi midt under Slaget brød et heftigt Uvejr løs, som kastede en Byge af tunge Hagl i Ansigtet paa de Danske. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_343.jpg|thumb|right|{{c|124. Hjørungavaag.}}]] Og nu syntes Kampen afgjort. Sigvalde var en af de første, som lod Tovene kappe og styrede bort; snart fulgte Torkil og Sigurd Kaabe efter. Da Sigvalde styrede forbi Vagn Aagesøns Skib, raabte denne forbitret efter ham: »Djævels Hund, flyer Du nu og lader os i Stikken! Saa skal Du i alt Fald have {{sp|den}} Skam!« I det samme gennemborede han med sit Kastespyd den Mand som stod ved Roret i den Tro, at det var Sigvalde, men denne havde for at holde Varmen taget en af Aarerne. Af Jomsvikingernes Skibe vare nu kun Bues, Vagns og nogle faa andre tilbage, og mod dem vendte hele den norske Flaade sig. Med vidunderlig Tapperhed kæmpede paa Bues Skib Haavard Huggende og Aslak Holmskalle, men nogle Islændere, der deltoge i Kampen, fik dem omsider hugget ned. Bue forsvarede sig mandigt, men han indesluttedes saa tæt, at han til sidst opgav Kampen, tog en Kiste, fuld af Guld, i hver Haand og under Raabet: »Over Bord, alle Bues Mænd!« sprang i Søen. Mange Jomsvikinger fulgte ham i Dybet. Ogsaa Vagn Aagesøns høje Skib blev omsider entret, og efter en drøj Kamp Vagn og 30 Kæmper tagne til Fange. Det var de eneste af Jomsvikingerne, som kom i Fjendens Vold. Af deres 60 Skibe vare nu 25 ryddede, Sigvalde var flygtet med 35. De fangne Vikinger ventede paa deres Dødsstund, men de vare beredte til at gaa den modig i Møde. Høvdingen Thorkil Leira havde paataget sig Bødlens Rolle og lod dem føre frem for sig en efter anden, idet han spurgte dem om, hvad de syntes om at skulle dø. Den første svarede, at han meget vel havde vidst,<noinclude><references/></noinclude> 9h4el6vzs848t79adgncwari5xcuwel 104 19003 77688 51500 2022-08-20T17:44:49Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|344|Jomsvikingerne henrettes.}}</noinclude>at det vilde gaa ham som hans Fader, at han skulde dø, og den anden, at han kendte Budet i Jomsborgloven, at ingen maatte mæle et Angstens Ord. En tredje svarede, at han døde med Berømmelse, medens Thorkil vilde leve med Vanære; en fjerde bad ham se, om hans Øjne blinkede, naar Hugget faldt, hvad ej heller skete. En smuk ung Mand med silkegult Haar ønskede dette [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_344a.jpg|thumb|center|{{c|125. Kæde og Smykker.}}]] [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_344b.jpg|thumb|center|{{c|126. Hals-, Arm- og Fingerringe.}}]]<noinclude><references/></noinclude> 7lpapmnyutiqq8zynwku1a9yutnjxoh 104 19004 77689 51501 2022-08-20T17:52:23Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Tænkning og Digtning.|345}}</noinclude><section begin="2-3-8"/>skaanet for Blod, og en af Jarl Hakons Hirdmænd viklede det da bagfra om sine Hænder. Men da Hugget faldt, bøjede Vikingen Hovedet saa hurtigt forover, at Sværdet afskar begge Hirdmandens Arme. Hakon Jarls Søn Erik bad da sin Fader om, at den unge Mands Liv maatte blive skaanet, og Hakon indvilligede deri, skønt Vikingen var Bue Digres Søn Svend; han bød dog Thorkil nedhugge de andre snarest. Da Vagn Aagesøn førtes frem og uforfærdet slyngede Thorkil en Haan i Ansigtet, sprang denne ind paa Vagn med hævet Sværd, men Vagns Fosterfader Bjørn den Bretske stødte saa haardt til Vagn, at han foer til Siden og Thorkils Hug saaledes ikke ramte ham, men kun overskar Baandene, hvormed han var bundet. Vagn sprang frem, greb Sværdet og gav Thorkil Banesaar. Atter lagde Erik sig imellem og bad sin Fader om, at den djærve Kæmpe maatte blive skaanet, og Hakon indvilligede heri; men Vagn vilde ikke tage imod Fred, naar ikke hans Fæller ogsaa maatte blive skaanede, »ellers drage vi alle paa samme Rejse«. Erik overtalte da sin Fader til at give alle de øvrige Vikinger Fred, og saaledes blev til Jarlens Ære Blodsudgydelsen standset. Det norske Togt var ikke udgaaet fra Kong Harald, men dog var det lidte Nederlag et nyt Skaar i de Danskes Heltery, hvor højt man end berømmede Jomsvikingernes Dødsforagt. Baade i Sverige og i Norge saavel som over for den tyske Kejser havde de Danske haft Uheld, om end ganske vist de Tyskes Vinding blev kortvarig; det kunde ikke undgaas, at der hist og her i Landet raadede nogen Misfornøjelse eller at der opstod Tvivl, om Kong Harald styrede Landet paa bedste Maade. <section end="2-3-8"/> <section begin="2-3-9"/>{{c|{{Større|'''IX.'''}}}} {{c|'''Digtning og Fortælling i Danmark i det 9. og 10. Aarhundrede. Kvadenes Emner og Form. De Danskes Skønhedsfølelse og deres Idrætter. Klædninger, Smykker og Ornamentik. Nye Gravskikke.'''}} Vi skulle søge at fremstille forskellige Sider af Kulturlivet i Danmark paa disse Tider, nærmest som en Tilføjelse til, hvad der er fortalt i de foregaaende Kapitler om mange Sider af de Danskes Liv i Krig og under Fred. Især ville vi stræbe efter at give en Skildring af, hvordan der digtedes og tænktes, og i hvilken Grad Sansen for Skønhed og Glæden derved gav sig Udtryk, samt om de Former, hvori den udtalte sig. {{nop}}<section end="2-3-9"/><noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 44{{Afstand|6em}}}}</noinclude> 586f5l4kw9z0w967vg4cj56whg3k6cd 104 19005 77692 51503 2022-08-21T11:40:53Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|346|Vølsungesagnene.}}</noinclude>At der levede Poesi i hine Tider, fremgaar af de mange skønne Fortællinger og Sagn fra hin Periode ikke mindre end deraf, at vi se, hvor højt man hædrede Skjaldene og deres Kunst. Men man satte ogsaa Pris paa den veltalende Mand, som i smuk og velvejet Form kunde fremsætte kloge og vægtige Tanker. Man ærede den erfarne Mand, som i sin Hukommelse gemte Traditionen, kendte Folkets gamle Sæd og Ret og som derfor var den naturlige Taler i Folkeforsamlingen og Leder af Tingets Forhandlinger. Evnen hertil fandt man især hos dem, som Alderen havde modnet og hvis Haar var graanet. Der staar i Eddasangen »Den Højes Udsagn«: <div style="margin-left:5em"> <poem>Ad graalokket Thul le Du aldrig! Ofte er godt, hvad gamle kvæde. </poem></div> I samme Kvad siges Thulen at tale fra sin Stol, ''þylja þular stóle á''. Paa en sjællandsk Runesten betegnes, som vi have set (S. 286), en Mand som Thul paa Salhøjene eller i Byen af dette Navn (nu Sallev). Thul er ikke Skjald, eller han behøver i hvert Fald ikke at være det, han er Meddeler og Fortæller, medens Skjalden skaber nyt og bringer sit Emne i Rytme. Utvivlsomt har der ved Siden af hine Fortællere været mange, som havde Digtergave og sang om de gamle danske Kongers og Heltes Historie, der udgjorde Folkets kæreste Mindeskat. Det var paa disse Tider, at Norske og Islændere digtede de Kvad, som nu ere samlede i den ældre Edda og som i saa høj Grad vejlede til Kundskab om Nordens Gudetro og om dens Sagnhelte. Selve Kvadene give Vidnesbyrd om, hvor meget af Indholdet der var kendt i Danmark eller knyttet til dette Land (S. 179), hvad der bekræftes af mange andre Kilder. Digterne af Heltesangene have taget meget Stof fra Sagnene om {{sp|Vølsungerne}}, den fra Odin stammende, vidt besungne Kongeslægt, hvis Ry var bredt blandt alle de germanske Folk. Saaledes var vel ingen af de i Norden besungne Helte berømtere end {{sp|Sigurd Fafnersbane}}. Sigurd var bleven opdraget af den kunstfærdige Dværg Regin, som havde smedet ham Sværdet Gram, ligesom Sigurd ved Odins Hjælp havde vundet den ypperlige Hest Grane. Regin tilskyndede Sigurd til at dræbe Dragen Fafner og vinde den store Skat, hvorover den rugede, hvilket ogsaa lykkedes ham. Men Regin havde fortiet, at der hvilede Forbandelse over den, som besad Skatten. Sigurd trolovede sig derpaa med Skjoldmøen Brynhild, men bringes ved en Trylledrik til at glemme hende og tro-<noinclude><references/></noinclude> 3580m70ry931tfoqo0e36pn5mxfx3u4 104 19006 77693 51504 2022-08-21T11:50:20Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Sigurd Fafnersbane.|347}}</noinclude>lover sig med Gudrun, Kong Gjukes Datter. Da Sigurds Svoger Gunnar ikke kan trænge gennem den Kreds af Luer, der omspændte Brynhilds Sal, rider Sigurd i Gunnars Skikkelse paa Grane gennem Ilden, og da saaledes det Vilkaar, hun havde stillet for at bortgive sin Haand, var opfyldt, ægter hun Gunnar. Efter at Brynhild senere har opdaget Svigen, ægger hun Gunnar til at rydde Sigurd af Vejen, hvorpaa hun dræber sig selv. Sigurd er besunget i Eddakvad, men Fortællingen om ham har sikkert ogsaa i Danmark været et af de mest udbredte Sagn. Ikke blot skal der i Danmark og Sverige være bleven sunget Sange om ham, men de danske Folkeviser fra den senere Middelalder synge endnu om Sigurd Snarensvends Bedrifter og hans Ridt paa Grane (der da kom til at hedde Skimling Gram: »Saa listelig da render han Grammen under Siuard«). Paa svenske Runeristninger og paa Udskæringer i norske Kirker finder man Scener af Sigurds Liv fremstillet (Fig. 127); saadant har vel ogsaa været Tilfældet her i Danmark ved Udsmykninger af Huse eller Bohave. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_347.jpg|thumb|center|{{c|127. Indristning paa Ramsundsberget i Sødermanland<ref>Forneden ses Sigurd jage sit Sværd gennem Dragen. Til venstre steger Sigurd Dragens Hjerte over Ilden; da han har brændt sin Finger og fører den til Munden, kommer Dragens Hjerteblod paa hans Tunge, og han lærer at forstaa Fuglenes Kvidder. De to Fugle i Træet fortælle hinanden, hvorledes Begin har Svig i Sinde. Grane, med Guldet paa sin Ryg, staar bundet til Træet; yderst til venstre ses Begin med afhugget Hoved; Hammer, Ambolt, Tang antyde hans Værksted. Runeindskriften indeholder ingen Tilknytning til Billedet.</ref>.}}]] Medens mange af Vølsungesagnene ere fælles Eje for de germanske Folk, er den til disse knyttede Fortælling om {{sp|Helge Hundingsbane}} udelukkende nordisk. Helge var en Søn af Vølsungen Sigmund, med hvem Kong Hunding førte Krig, og det lykkedes<noinclude><references/></noinclude> t5k48y72atkgp9dzugenx0c5hjm252x 104 19007 77694 51505 2022-08-21T11:56:12Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|348|Helge Hundingsbane.}}</noinclude>Helge at fælde Kongen; af denne Daad fik han sit Tilnavn. Valkyrjen Sigrun havde fattet en dyb og luende Kærlighed til ham, uagtet han havde dræbt flere af hendes Slægtninge; men hendes Broder tog Hævn for de faldne og gennemstak Helge med sit Spyd, hvorover Sigrun sørgede sig til Døde. Eddasangene saavel som Saxo knytte paa forskellig Maade Helges og Sigruns Historie til Danmark. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_348a.jpg|thumb|center|{{c|128. Spiralformede Armringe af Sølv.}}]] [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_348b.jpg|thumb|center|{{c|129. Hals- og Armringe af Sølv.}}]]<noinclude><references/></noinclude> cbc2l89q0aykdpo9b5x3hcbcirqto4y 0 34791 77690 2022-08-20T17:55:07Z PWidergren 7506 Ny side: <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=351 to=361 fromsection=2-3-7 tosection=2-3-7 header=1 /> </div> wikitext text/x-wiki <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=351 to=361 fromsection=2-3-7 tosection=2-3-7 header=1 /> </div> 8l68n6ctsjugz33phuoz48haoazlbuw 0 34792 77691 2022-08-20T17:56:52Z PWidergren 7506 Ny side: <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=361 to=369 fromsection=2-3-8 tosection=2-3-8 header=1 /> </div> wikitext text/x-wiki <div class="prose"> <pages index="Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu" from=361 to=369 fromsection=2-3-8 tosection=2-3-8 header=1 /> </div> 9n3diynwosfqjldog9ha0kmrruuwj4w