Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 19015 77703 51510 2022-08-25T11:53:07Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Natursans.|353}}</noinclude>Det var et Folk, som levede med Naturen og iagttog dens Træk, men det var tillige praktiske Mænd, der ikke synderlig mere end antydningsvis omsatte Indtrykket i Stemninger, netop som saadanne leve i Jægerens eller Sømandens Sind. I de Guder, paa hvilke de troede, har det etiske Element, Karakteren og det personlige Sjæleliv, været Midtpunkt, langt mere end Natursiden. Ret betegnende er det vel ogsaa, at naar Lignelser og Forestillinger toges fra Dyreverdenen, saaledes som idelig skete, det da var Ulv og Bjørn, Ørn og Ravn, som gav Forbilledet, altsaa Væsener prægede af Styrke og Snildhed, i hvert Fald med skarpe Karaktertræk. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_6.jpg|thumb|center|{{c|135. Stykker af baldyret Klæde, fundne i en Høj i Mammen ved Viborg. ⅓.}}]] Til den udviklede Sans for {{sp|Toner}}, som Folket paa Bronzealdertiden synes at have besiddet, mærkes fra disse Tider meget lidt. Lurer lød endnu i Krigen, og Legere, som behandlede Fløjte og Fedel, vare ganske sikkert kendte, men de agtedes ikke højt. Større Anseelse nød Harpen, der enkelte Gange omtales; saaledes skal efter Sagnet Kong Alfred engang have sneget sig ind i de Danskes Lejr forklædt som Harpespiller, Kong Olaf Kvaran i<noinclude><references/> {{hoved|{{Afstand|2em}}{{small|Danm. Riges Hist.}}||I 45{{Afstand|6em}}}}</noinclude> d30lvr03iw4g2jdevtkbjeg2jqdwlig 104 19016 77704 51511 2022-08-25T11:58:56Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|354|Tonekunst.}}</noinclude>lignende Forklædning i Kong Æthelstans Lejr, hvor han genkendtes af en Dansk. Ikke heller nævnes Sang, naar da Tryllesang (Galder) undtages. Mulig er det en saadan, en arabisk Rejsende (o. 960) har hørt og som han skildrer paa en lidet smigrende Maade: aldrig har han hørt styggere Sang end hos Indbyggerne af Byen Slesvig; den bestaar i en Brummen, der kommer fra deres Struber, ligesom Hundens Gøen, kun endnu mere dyrisk. Hvad der imidlertid har bidraget til at aabne de Danskes Øre for Tonekunsten, har sikkert været den skønne ambrosianske Sang, som lød ved Gudstjenesten. I Kirkerne mødte i det hele de Danske paa mange Maader nye Aabenbaringer fra Skønhedens Rige, og til Kirkerne kaldtes de af de smukt klingende Klokker, som ved Daggry og Solfald omsatte Naturens Stemning i Lyd og talte til nær og fjern. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_354.jpg|thumb|left|{{c|136. Armbaand af guldindvirket Silketøj. ⅔.}}]] Vi maa tro, at hos de Danske, som i det hele hos Nordboerne, {{sp|Dans}} var ukendt. Intet Sagn fra Hedenold, ingen Saga og intet Oldkvad omtaler den, og dog nævnes Leg og Idræt saa ofte. Styrke og Smidighed var Maalet for {{sp|Legemsøvelserne}}, der vare af mangfoldig Art. Trækning i Tove og Boldspil, Svømning, Skydning eller Spydkast mod Maal, alt dette hørte saa at sige til den daglige Gerning og Forlystelse. Dertil kom Løb og andre Øvelser i Hurtighed og Behændighed, hvilket der er saa meget mere Anledning til at mindes, som allerede Digteren Ermoldus Nigellus (S. 227) omtaler de Danske som »de hurtige, behændige«. I en Tilføjelse fra det 9. Aarhundrede til et Værk af den saakaldte Geograf fra Ravenna læses ligeledes: »Danmark frembringer de hurtigste Mennesker og overgaar heri alle andre Folk«. Biskop Thietmar af Merseburg, som var Svend Tveskægs samtidige, fortæller endvidere, at Befolkningen i den store russiske By Kijev mest bestod af indvandrede, især »de hurtige Danske«. Saaledes synes Udtrykket de hurtige, ''veloces'', at være bleven et Kendingsord for vort Folk. Endvidere tumlede de Danske sig til Hest, og de vare vante til, om de ikke førte Heste over Havet, da i det fremmede Land hurtigt at forvandle sig til Ryttere (Fig. 134). Men som de lagde Vægt paa<noinclude><references/></noinclude> 4c4g4m9e36ppvmwvcxedpwb4umtr1m1