Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 18278 405265 405015 2026-05-01T14:24:35Z MGA73 457 /* Diverse lovmateriale mv. */ 405265 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660-1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660-1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – (1834–1835) '''Scanning i gang''' * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. e7bfq3dbftxu47s13ymkr2ogok9ihp7 405537 405265 2026-05-01T17:42:32Z MGA73 457 /* Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) */ 405537 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660-1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660-1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – (1834–1835) '''Scanning i gang''' * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. 8vvbiawiwgahn693k5msufpuls181da 405543 405537 2026-05-01T18:04:44Z MGA73 457 /* Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) */ 405543 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – (1834–1835) '''Scanning i gang''' * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. e5heqyko3wspyqmwl4bi020u8k2y4r8 405547 405543 2026-05-01T18:45:17Z MGA73 457 /* Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) */ 405547 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – (1834–1835) '''Scanning i gang''' * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. kqaqt9foglm9qrnny3xitsr8gr6bjpk 104 58173 405573 252178 2026-05-02T06:55:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortegnelse paa de Classer eller Rubrikker, under hvilke Anordningerne i dette Register ere anførte. Aca cademier: A. Konsternes paa Charlottenborg. B. Lærde; neml. Khavns Universitet, de Ridderlige Academier og det chirurgiske Academie. Anmeldelse af fordulgte eller seqvestrerede Midler. Arv og fifte. Asiatiske Handel og Etablissementer. Auctioner. Banqven og Banco-Sedler. Begravelse og Sørgedragt. Bergværker. Brandforanstaltninger: nemlig Brand- vg Vand-Væsenet, Brand- Affeurancer og Anordn. mod (kisdesløs Omgang med Ild. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. Beigde Tingene i Norge: Forandringer i den Loven vedheftede Tavle. Cancelliet. Consuler. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. Delinqventer og Delinqvent Sager. Deserteurer. Drab. Egteskab, Forældre og Børn., Enke og andre Pensions-Kasser. Fabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. Fattige og Hospitaler. 22 Fin<noinclude><references/></noinclude> kixcm8f55krkrycs8wqqi6tra5kyary 104 58176 405575 394661 2026-05-02T06:55:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>A. B. Almindelighed. Særdeleshed. Leie og især Huus Eiere og Leiere. Livrente Societeter. Lykke-Spil. Losagtighed. Maal og Vægt samt Bragning. Medicinal-Besenet. Myndtvæsenet. Opelt. Oplob og Tumult. Pardons Patenter. Penge-Sebler. Pest. Foranstaltninger formedelft samme. Politiens Betiente og Behandling i Almindelighed. Woft-Kassen. Post-Bæsenet. privilegerede Personer. Qvægsyge; Foranstaltninger form. samme. Reformerede. Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. Religionen samt Secter og fremmede Religioner. Rente Ramineret, samt Kgl. Regnskabs-Betiente og Skatternes Ops pebørsel i Almindelighed. Retten: A. Dens Personer og Behandling. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. Ryttergodset, samt Rytterne paa Landet i Danmark. Skatter vg Paabud: A. Embeds Skatten i begge Niger. B. Extra og Rang-Skatten i begge Riger. C. Procent Skatten i begge Riger. D. Havre, Hoe og halm-Leverance i Dmk. E. Korn-Skatten i Dmk. F. Matricul Skat og Rytterholds Penge, samt Ore og Fleskes Efatten i Dmk. G. Rostienesie, saa og Skytters, Artillerie-Kudskes og, He samt Rytter og Dragon-Heftes Anskaffelse i Danmark, ftes, H. Andre, meest ertraordinaire, Skatter'i Dmk. 1. Skatternes Paabud i Norge. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Norge. Client og Gave. Skoler og Ungdommens Undervisning. 24 3 Skov:<noinclude><references/></noinclude> pdah2aewhb8we5p5ejd4f56vy1lklpt 104 58184 405556 404355 2026-05-02T06:53:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>Arv og Skifte. 13 1769. 19 Oct. 1. hvorved Krigs-Art. Brevet for Landtienesten ved Soe Etaten 763 9, om Slifters Forvaltning efter See-Etatens Officerer og Betiente, bekiendtgiores.. 1771. 14 Jun. 1. ang. de i Commissoriis hidtil indforte Claufuler. 15 Jun. Fr. ang. Khavns Hof og Stadsrets Indretning. 1773. 140ct. Fr. oni Selvejer-Gaardes Arv paa Bornholm, m. v. 24 Nov. (t) Reglement eg nærmere Anordning om Juditiens Administration i Tranquebar og Indien, samt Skifte-Behand linger, m. v. 29Nov. Fr. ang. hvorledes herefter i Henseende til crediterede Told-Rettigheder udi Sterv, Opbuds og Fallit-Boer i Norge skal forholdes. 1774.31 Aug. Fr. at Umyndiges Midler, naar de ei paa sikkert Pant kan udsættes, maae modtages i den Kgl. Extra- Skatte Kasse. 1775. 2Febr. pl. at Stifte Forvalterne aarlig skal aflægge Rigtigh. for Justits-Kassens Indtægter. 1778. 10 Jun. l. ang. nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 1771, for faa vidt den militaire criminelle Jurisdiction angaaer; samt om Dommes Execution hos Militaire og deres Stifter i Khavn. 1779.17Nov.Anordn. ang. en eeneste alm. Skifte-Ret paa St. Croix. 1780, 10Maj.Anordn. hvorledes Executores Teftamenti paa de Dan se Bestindiske Eilande ved deres Forretning skal fore holde sig, med videre. -12 Jun. l. at naar nogen Svend ved Haandværks Langene deer, skal vedkommende Mestere, saavelsom Oldge sellerne strax anmelde Dødsfaldet for Skifte Retten. 1781. 8 Jan. Reglem. om Justitiens Administration samt Stifte Be handlinger, m. v., i Tranqvebar og samtlige Kgl. Etablissementer i Ostindien. 8 Jan. Sportel Regl. for Efiftebehandlinger m. v. i Trans qvebar og samtl. Kgl. Etablissementer i Ostindien.. 1783. 9 Apr. 1. ang. hvorledes Skifte Acter og andre, af Rettens Betiente for Penge udstædende, Breve i Rettergangs- Sager skal gives beskrevne. -18Sept. Fr. ang. Ophævelse af Siette-Penge-Afgiften af Arve- Capitaler og andre Midler, som udføres fra Dmark og Norge og de derunder henhørende Lande til Sver rig og de derunder liggende Lande. 1784. 7 Jul. Fr. ang. de den Kgl. Kasse tilhørende 6te og rode Penges Eftergivelse og Ophævelse af alle de Midler, fom herefter fra Dmark og Norge udføres til Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Altona og Rantau. 1785.<noinclude><references/></noinclude> ebiqp9wngzx75624h83w3c3u2r7djqr 104 58197 405562 404378 2026-05-02T06:53:41Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>Begravelse &c. Begravelse og Sørge-Dragt. Bidere ang. Begravelse og Enke-Kasser, f. Enke. Kasser. 1682.7Nov. Fr. om Begravelser. 1699. 15 Apr. Reglem. og Anordn. om Sorgedragt; ligeledes 1724. 24 Mart. og 1737. 3 Mai. 1717. 30 Nov. Fr. om Paabud af Liig-Kiker af Eege-Træe. 1737. 9 Aug. Fr. om Delinquenters Henrettelse og Begravelse. 13 Sept.Fr. at Fr. om Liig Begravelser 7 Nov. 1682 i Danmark og Norge, skal efterleves, og især den 4 Art. om Eege- Liig Kisters Brug. 1748.27Mart. pl. om Kiøbenhavns Bedemænd og Stadens Qvarterers Inddeling til enhver Bedemand. 1750. 29 Jul. (†) Confirm. paa en Pensions: og Begravelses- Kasse, i Særdeleshed for Fattige. 1751.20Sept. Pl. og Extract af Fr. om Begravelser, samt ang. Marskalks Stave :c. at bruge. 1752.14Apr. Reglem. og nærmere Anordn. om Sørgedragt, og hvad Slags Klæder dertil skal bæres. -31 Maj. pl. ang. at overtrufne Vogne ei mage bruges ved Liig færd, ei heller Tienere i sorte Klæder, men vel Skole Discipler. 1755.14Aug. (†) Fundats til en Liig og Begravelses Kasse for Under Officererne ved See Artilleriet, med Tillæg af 7 Febr. 1765. 1760.19Maj. (†) Art. for det efter Kgl. Befaling af z1 Dec. 1722 bevilgede Liig Laug. --29 Oct. pl. ang. Assistents Kirkegaardenes Afskaffelse i Kiøbenhavn, og andres Indrettelse uden Nørre-Port. 1762.16Apr. (†) pl. at Betalingen for de i Frideriks Hospital ind lagte Patienters Forflegning og Begravelse maae ded Udpantning inddrives. 1763. 10 Dec.Reglement for See-Etatens Lüg, som begraves 'paa libs-Kirkegaard. 1765. 11 Jan. (†) Confirmation paa en af S. Fiellerup m. fl. oprettet Liig Kasse. 1766. 9 Apr. pl. at de, som lade deres Liig begrave paa Assistents- Kirkegaard, og dertil bruge Liig-Klæde, skal lade sam me ved Bedemændene paalægge og aftage. 1771.22Apr.pl. hvorved Fr. 7 Nov. 1682, 11 Som Bedemænd igientages; samt tillades, at de i Kiøbenhavn, som ei have overtrukken Kiste, maae lade samme uden Liig Klæde henbære. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 78jpkxvoulaxf0ha53q6m7q4xik4ntw 104 58198 405565 404384 2026-05-02T06:53:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>Begravelse &c. 27 1771.24Apr. l. at Bedemændene, for at paalægge og aftage Liig klædet, nyde kun 3 a 4 Mr. -29 Apr. pl. at Eigene i Riebenhavn skal begraves imellem kl. 1 og 6 om Morgenen. 10 Oct. 1. hvorved bemeldte Tiid forlænges fra Kl. 6 til 9. 1772.4 Febr. (†) Confirmation paa Convention til Begravelse-Sel skabet: Fælleds Omsorg. --17 Aug. Pl. hvorved Pl 29 Apr. og 10 Oct. 1771 om Ligenes Begravelse i Kiøbenhavn ophæves. 1781.4 Apr. pl. at enhver skal holde sig Fundationens Bydende efterrettelig om Liigbæren. 1782. 9 Jan. (†) Confirmation paa en Convention til det tredobbelte forenede Begravelse-Selskab. 1783.14Maj. pl. at de Bedemænds Forretninger, som forefalde hos Betienterne ved Banqven, Handels Compagnierne &c. herefter skal tilhøre Stadens Bedemænd. --11 Jun. (†) Confirm. paa en imellem Under Bisiteurerne i Kis benhavn oprettet Fundation paa en Liig-Kasse. 1787.22 Jun. (†) Confirmeret Convention ang. den ved Skræder-Lauget i Kiøbenhavn oprettede Liig-Kasse. 1791. 3 Jun. Pl., som bestemmer de Forholds Regler, der skal iagttages ved indtræffende smitsomme Sygdomme i Morge. 1792.24Maj. pl. hvorledes herefter med Lügbæringen i Kiøbenhavn skal forholdes. 1793. 5 Febr. l. ang. nogle nærmere Bestemmelser, i Henseende til Liigbæringen i Kiøbenhavn. --12Sept. pl. at vedkommende Bogholdere eller Kasserere ved alle iKhavn værende Lig Kasser ci maae udbetale Begra velsespenge, imod Dødsatteft fra en Præst ved nogen af de milde Stiftelser, med mindre den tillige er paategnet af samme Stiftelses Juspecteur og Controlleur. 1794.14Mart.(†) Convention for det borgerlige frigivende Liig-Societet eller Begravelse-Selskab. 5 Dec. (†) Convention for det kierligt forenede Societets Liig Kasse i Khavn.<noinclude><references/></noinclude> 090xllqbfut32qikiw05y8fxm7tnv46 104 58230 405571 404433 2026-05-02T06:55:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>Enke og andre Pensions Kasser. Enke og andre Pensions Kasser. Ang. Pensioner af Gen. Post Kassen, see Post Kassen. Liig og Begravelse-Kasser, f. Begravelse, 1717. 3 Maj. (†) Fundats over Viborg Stifts verdslige Enke Kasse, 1719.21 Jul. (†) Borgesyssels Provsties Enke-Kasses Fundats. 1722.10Aug.(†) Confirmation paa den Fyenske geistlige Enke-Kass ses Fundats. 1732.29Dec. (†) Fundation for Aggershuus Stifts geistlige Enke Kasse. 1736. 13 Jan. Fundats til en geiftlig og verdslig Enke-Kasse i Jylland. 30 Apr. Fuydats til en Ente-Kasse for civile Betientere i, Dagmart. 21 Sept. (†) Nedre Borgesyssels Provsties Børne-Kasses Fundats. 1738. 19 Dec. Ertenfions Plan og Fundation til en Enke-Kasse for adskil lige Stænder i Danmark, Norge, Slesvig og Holiten. 1739. 22 Mai. Fundation til en nye Pensions Kasse for Land Militair Etas tens Enker og Born. 1740, 16 Febr. Fundation til en Ente-Kasse for civile og borgerlige Stan der i Kiøbenhavn. --25 Apr. Ertenfion og Forbedring af Fundationen 22 Mai 1739 for Land Militair-Etatens Penfions Kasse. -6 Maj. Fundation til en almindelig Enke-Kasse for den civile Stand i Danmark og Norge. 1743. 15 Apr. Nærmere Ertension for Euke-Kassen for civile Betiente og andre Stænder. 1745. 16 Jul. VI. at ingen al nyde noget af General Post-Kassen, med mindre det bevises, at de ci have kunnet formaae at sætte i een af Ente Kasserne. 13 Aug. Explications Plan for Enke Kassen for civile og andre Stænder. 1746. 27 Jan. Fundation for Christiansands Societet for Enker og umgndige Born. 2 Sept. Fundation til en Stiftelse for Enker og umyndige Pigeborn i Norge, fornemmelig i Bergens Stift. 30 Dec. Ertenfløn og Forbedring til samme. 1747. 1 Apr. Videre Ertension til samme. 26 Apr. Forbedrings Poster i Fundationen for civile Betientes og an dre Stænders Enke-Kasse. --13 Jun. Fundation for et Societet i Kiøbenhavn til Pension for En fer og vanføre Born. --29 Aug. Connrmation paa en af Obers og Under-Officererne ved Kieben. havns Borgerskabs Compagnier oprettet Liig- og Enke Kasse. 6 Oct. (†) Confirmation paa Eigtveds m. fl. Convention til et Enke Penfions Societet. --13 Nov. Convention til Enkers Pension i Kiøbenhavn, forfattet af Kammerraad Pauli. 4 Dec. Stiftelie for Enter samt Drenge og Vige Born i Danmark, især for Jyllands 4 Stifter, under Navn af det fierlige Compagnie. 3747.<noinclude><references/></noinclude> tf5ogupa85z9b791eoz93i1uu265qwf 104 58231 405572 361921 2026-05-02T06:55:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60||}}</noinclude>Enke og andre Pensions-Kasser. 1747, 12 Dec. Convention til et Liig Societet af H. J. Horn. 29 Dec. (†) Fundation til et Pensions Societet for Enter, ugifte Pige og vanfore Drenge-Born i Trondhiems Stift. 1748. 6 Febr. Fundation til en Ente Kasses Oprettelse i Christiansund i Norge. 6 Febr. Fundation til en Enke-Kasses Oprettelse for Giellands Stift. 25 Mart. (†) Confirmation paa Stiftelsen faldet: det ombyggelige dobbelte Svenske Societet. 5 Apr. (†) Confirmation paa S. Seerups og Medintereffenters Convention af 4 Jan. 1748 til en Enke og Liig-Kasse. 13 Apr. () Convention til en Venfions og Liig-Kasse af J. Klein. --11 Maj. (t) Sundation til en Enke Kasse for Lollands og galsters Judbyggere i Almindelighed. 19 Jul. Begravelsess og Pensions- Kasse for Kræmmer - Compagnierne i iobenhavn 29 Jul, (†) Fundats for det Fyenske Enke-Societet, 26 Aug. (†) Fundation til et Ente-Vensions: Societets Oprettelse i Corsoer. ---26 Aug. (t) Sunbation til en Ente-Kasse faldet det for de mindst formuende meest fordeelagtige Svenske Societet. 4 Oct. Anhang til Aalborg publiqve Enke- Kasse. 26 Det. Fundation for en i Siebenhavn oprettet bestandig Enke-Kasse. 25 Nov. Fundation til en almindelig Vensions: Kasse. 2 Dec. Sundation til en Ente Kasse under Navn af det forenede Selskab. 1749. 8 Jan. Artikler for Guld.Husets Liig og Ente-Kasse. s Mai. (†) Fundation til et 4 dobbelt forenet Kierligheds Selskab. - 18 Aug. (†) Aarhuus Stifts almindelige Enke-Pensions Selskabs Stiftelse. 20 Oct. Fundation paa en Penfions - Kasse for Enker og Enkemænd. 1750. 29 Jul. (†) Confirmation paa en almindelig plan til en Penfions og Begravelses-Kasse i Særdeleshed for Fattige. 1754.4 Mart. Nye Plan til Forandring i Siellands Stifts Kiebstæders Enke Pensions Societet. 1757. 20 Jul. Nærmere Anordning, angaaende for hvilke Koner i Land- Militair-Etatens Pensions-Kasse Indskudde mage antages, samt paa hvad Vilkaar Indskudde maac see, med videre. 1760. 5 Mart. Kr. angaaende en Kongelig Pensions Kasse paa Livstid. --s Mart. Fundation til en Kgl. alin. Venfions Kasse paa Livstid. 1768.9 Dec. (†) Confirm. Fundation paa en, af Interessenterne udi den d. 16 Febr. 1740 confirmerede civile Enke Kasse i Kiøbenhavn, oprettet Stiftelse for nødlidende Enker og fattige Forældre eller Faderløse Børn, un der Direction af Magistraten i Khavn. 1771. 5 Apr. Pl. ang. en Ente Kasses Indretning. 1775.30Aug.Fundation til en alm. Enke Kasse for Kongens Riger, Hertugdomme og Lande. 1785.25Febr.. ang. en neiere Bestemmelse af det Indskud, som ved Indtrædelsen i den under 30 Aug. 1775 oprettede almin-<noinclude><references/></noinclude> 9mf8rftka5tnlxyu28ctmtu5rigvj0r 104 58245 405574 404437 2026-05-02T06:55:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>op 74 Fattige og Hospitaler. Fundation for det saa kaldte Vesihuus uden for Kis benhavns Vester Port, hvilket herefter maae have Navn af St. Hans Hospital og Claudi Rosettes Stiftelse, 1768. 9 Dec. (†) Confirmeret Fundation paa en af Interessenterne, udi den den 16 Febr. 1740 confirmerede Civile Enke Kasse i Kiøbenhavn, oprettet Stiftelse for nødlidende Enker og fattige Forældre eller Faderløse Børn, un der Direction af Magistraten i Kiøbenhavn. 1769. 7 Jul. (†) Confirmation paa Zander Kaaes Stiftelse til et Fattighuus i Bergens Bye. Tilligemed Danckert D. Krohns Gavebrev til samme. 1770. 7 Dec. Anordning om en Kgl. Opfostrings Stiftelse for nye fødte Børn. --10 Dec. Pl. ang. Skat af Heffe i Kiøbenhavn til den Kongel. Opfoftrings Stiftelse. 1771.16Nov. Fr. aug. en almindelig Pleje Anstalts Indretning i Kiøbenhavn til Underholdning for Stadens Fattige. 3772. 3 Aug. Pl. at af See Etatens Magasin skal 2000 Edr Rug til uformuende Indvaanere i Kiøbenhavn fælges for 19 Me Senden. 9 Sept. Pl. at hvad, som ej af samme er bortsolgt, maae fælges til hvem samme forlanger. 1773. 2 Jan. Bl. ang. Friderichs Hospitals Indretning paa forrige god. 17 Apr. pl. ang. de til Betleres Paagribelse i Kiøbenhavn føiede Anstalter. 24 Jul, Reglement ang. en af Prindseffe Charlotta Amalia oprettet Stiftelse. 1774.31Aug.Fr. at Umyndiges Midler maae indleveres i Extra- Skatte-Kassen, samt at de, som administrere publiqve Midler, ej maae indesidde med samme, m. v. 1108. (†) Reglem. for den moralske og physiske Opdragelse paa Weisenhuset i Kiøbenhavn. 1777.26Febr. Fr. at ingen Overlast maae tilføjes de Fattiges Fog der ved Betleres Paagribelse i Kiøbenhavn. --11Mart.pl. at See Etatens Bagter promte stal assistere de Fattiges Fogder, samt at Divis. og den faste Stoks Mandskab ef maae giøre dem Overlast, ei heller huse eller beskytte Betlere. --24 Nov. Anordn. Hvorved Fundatsen for Opfostrings Huset i Kiøbenhavn i de Poster, som angaae Børnenes Lære Aar, forandres. 1778.18Mart. Fr. ang. hvorledes fremmede Betlere og Omløbere stal ansees, m. v. 1780,<noinclude><references/></noinclude> 1l10xjevitggekp2983r5ncfo9mij7k 104 58269 405554 386595 2026-05-02T06:53:16Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98||}}</noinclude>Gield. 1768. 8 Apr. Fr. at Arvinger i Stervboer maae forundes Beneficium inventarii. 1769. 5 Jan. Fr. at p. C. Skatten alene skal svares af Creditor, uden i nogen Maade at komme Debitor til Last. 1770.15Maj. Fr. at General Magasin Contoiret skal nyde samme Præference hos Fabricanterne, som hos de Handlende. -26 Dec. Fr. ang. Hvorvidt Handel, Salg og Pantsætning til lades eller forbydes Sve-Etatens Under-Officerer og Gemene samt deres Hustruer og Børn. 1771. 23 Jan. Fr. hvorved gr. 13 Febr. 1767, om Renters Nedsættelse til 4 p. C., ophæves. 8 Apr. pl. at Juftitien i alle Gields Sager prompte skal administreres uden Hensigt til Debitors Stand eller Anseelse. --7 Oat. l. ang. Huus Ejere og Lejere i Kiøbenhavn, samt re sterende Huns-Leje. 1772.12Nov. Fr. hvorved Fr. 13 Febr. 1767, om Renters Medsættelse, igien sættes i sin Kraft. 1773.29 Nov. Fr. ang. hvorledes herefter i Henseende til crediterede Told-Rettigheder udi Sterv, Opbuds og Fallit-Boer i Norge skal forholdes. -20 Dec. 1. at intet skal betales for Afskrivning paa Pante Obligationer, saalænge Procento Skatten vedvarer, naar Summen er 200 Rdlr og derunder. 1774.30Mart.pl. at de Bauder, som ere henlagte under noget Bergverk i Norge, mane for det dem paalagte Pligts-Ar beide nyde deres Tilgodehavende for 1 Aar forlods for andre Creditorer. --31Aug. Fr. at Umyndiges Midler, naar de ei paa sikkert Pant kan udsættes, maae modtages i den Kgl. Extra-Skattes Kasse. 1775.18 Maj. Fr. at Fordringer for indenlands fabriqverede Silke, Üldne og Bomulds-Barer have i Norge Fortrin for fremmede Barer. 1776. 3 Jan. 1. at ingen af de til Theatrene henhörende Skuespille re, c. maae, saalænge de ved Theatret i Tieneste forblive, paa deres Personer heftes for Gield, som de herefter giøre. --7 Aug. pl. ang. hvorledes med Mams Domme, især over Almues Folk i Norge, som fraskrive sig deres Værnes Ting, skal forholdes. 1777. 25 Jun. Pl. hvorledes de Fordringer skal være præfererede, som den Gvin. Handel faaer tilgode for Slaver, hvilke paa Credit bortsælges i de Amerikanske Eilande. 1778.<noinclude><references/></noinclude> 3xejls0c8cgra34f8p9y1tbcql676i7 104 58271 405555 373247 2026-05-02T06:53:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>Gield. 1786.16Aug.fr. ang. en Credit-Kasses Oprettelse for Danmark og Rorae, samt Slesvig og Holfteen. 22Sept. Fr. at Viborg Omslags Termin for 1787 for der førfte til en Prove skal begynde den 13 Jun. i Steden for den forhen anordnede Tid. 1787.18Apr. Fr. hvorved Bodmerie-Breves Rettighed ved den ost indiske Handel, samt yderligere Sikkerbed for de i Oste indien hertil forbodmede eller til Forhandling consig nerede Barer, nærmere bestemmes og fastsættes. 8 Jun. Fr. ang. Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotter og Fæste Bender i Danmark ved Fæste-Gaardes Til og Fratrædelse (i Hens. til Fæld paa Bygning og Besætning, Gaards Forsidderes Udsættelse, Paakiendelse af Huusbondens Fordring i Fæs sterens Stervboe, samt Horighed og Lydighed mod Jorddrotten). 8 Jun. l. at Stiøder og Pante Breve medføre Ejendom og Pant, naar de inden den i 2.5-3-28 befalede Tid ere tinglyste, om endog Udstæderne i den Mellemtid fra Udstædelsen til Tinglysningen ere døde, m. v. --22Aug. pl. hvorved bestemmes, hvad Salarium Tømmer og Muurmestere i Khavn tilkommer for Vurderings-For 1 retninger over Ejendomme uden for Staden paa dens Grund, m. m. 1788. 18Jan. pl. ang. hvorledes Creditor haver at forholde sig, som vil nyde Got af den Ret over sin Debitor og hans Gods, som 124 26 22-28 09 5-3-18 N33 tillægger ham. 16 Jul. pl. anl. hvorledes herefter i Norge skal forholdes med Indførseler for resterende Kgl. Skatter udi Jord. --22Nov. (t) Pol. Pl. at de enrollerede Matrosers Værter ej maae forholde deres Tsi. -19 Dec Fr. om de Forholds-Regler, som skal iagttages ved vestindiske Bante Obligationers Oversendelse fra Euros pa til de danske amerikanske Øer, samt de Tilfælde, i hvilke Gienparter maae træde i de originale Forskrivs ningers Sted, naar disse ved ulykkelige Hændelser for komme, og hvorledes saadanne Gienparter bør være bestafne, for at antages som gyldige. 1789. 1 Maj. Fr. ang. et Laan paa Annuiteter til 3 Procent i For bindelse med den under 11 Mart. 1789 paabudne Skat. --9 Maj. 1. hvorved de eurollerede Matrofers Bærter advares, ikke herefter at tage sig selv til Rette, men at efterleve Pl. 22 Nov. 1788. 1789.<noinclude><references/></noinclude> mx72inbt8pju11fgi8j3gls0kbnqqw8 104 58405 405557 397731 2026-05-02T06:53:26Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||233}}</noinclude>Politiens Betiente &c. 233 1773. 16 Jan. l. ang. ben alm. Sikkerheds og Roeligheds Bedligeholdelse i Khavn, samt at Politic-Betienterne igien ftal bruge det forrige Politie-Tegn. 1733, 20Jan. Fr. ang. Overdaadigheds Indskrænkning for Danmark, Norge og Hertugdommene. --12Mart. Fr. anl. Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestan den i Danmark og Norge. 1784. 26 Jan. Pl. hvorved det tillades de Beægtere i Khavn, som ha ve lært en Profession, at drive samme, og Pension af Bægter-Kassen bevilges for dem, som ei længere kan forrette Tieneste. --14 Jun. Pl. hvorved Rescr. 31 Dec. 1783, ana. en nye Ansæt ning af Bægterpengene, befiendtgiores, og samtlige Khavns Indvaanere paalægges, at betale hver Lover dag til vedkommende Vægter de anordnede Vægter penge. 24 Jun. (†) Instruction for Natte-Vægterne i Khavn. 24 Jun. (†) Instruction for de i Khavns Forstæder beskikkede Natte Vægtere. --24 Jun. (†) Instruction for Ratte Bægterne ved Tommerplad sene uden Bester Port. 1785. 24 Dec. pl. hvorved en nye Ligning over Bægterpengene for Beboerne i Forstaden uden Besterport fastsættes, og befales, at disse penge, ligesom andre Skatter, skal hefte paa Husene. 1789.31 Jul. (†) Jafirur for Vægterne, som om Dagen skal patrollere for at paagribe omløbende Betlere i Khavn. 1791.25 Mart. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politie-Bæsenet paa Landet i Dmk, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes neiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden, der skal have Sted, naar Huusbond eller Tiener forsee sig imod denne Anordning, eller føre nogen Klage over hverandre. --12Apr. pl. at Politiemesteren i Khavn skal i blotte Politie- Sager ansees for ene competent Dommer, endog over 11 militaire Personer, som deri befindes deelagtige, nt. v. 14 Jul. Pl. hvorved det forbydes at svømme i Nærheden af Knippels, Holmens og Høibroe, hvor Passagen er stærkest. -19Sept. pl. at Snorrebroen skal for Eftertiden vedligeholdes af Christianshavns Beboere (hvortil de hver i Apr. og 1 Oct. til Vægterne betale en Uges Vægter peuge). $ 5 1791.<noinclude><references/></noinclude> nclaxo9u109lx53cngxz44xq7fs42e0 104 58407 405558 245932 2026-05-02T06:53:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||235}}</noinclude>Post-Kassen. Post Kassen. 235 1712.19 Jul. Fund. ang. det danske Postvæsens Indkomsters Hen læggelse til det Ostindiske Missions Bærk, samt til gamle Betiente, fattige Enker og amyndige fader- og moderløse Børn. 1720. 21 Jun. Fr. om dem, som søge og nyde Pension af Post-Kassen. 1727.19 Dec. Fr. ang. Pensionerne af Gen. Post Kassen. 1745. 16 Jul. l. at ingen sal nyde Venfion af Post Kassen, med mindre det bevises, at de ei have formaact, at sætte i en af Enke- Kasserne. i 22 Oct. Fr. anl. Forhold med Suppliqver om Penfion af Gen. Post- Kassen. 1786.29Sept.pl. ang. en nye oprettet Kongel. Pofi-Kasse-Pensions Direction, samt i hvad Orden Ansøgninger om Pen fioner af bemeldte Kasse for Fremtiden skal skee, og hvad Attester de Ansøgende skal indgive med deres Ausøgninger. 1788.4 Aug. Fr. at civile, geistlige og de ved begge Kgl. Militair Etater, foruden Officerer, ansatte Betiente, og enhver, som nyder Pension eller Wartpenge af den Kgl. Kasse, skal førend deres Giftermaal giøre et efter de res Embeds Indkomster, Pension eller Bartpenge, be ftemt Indskud i den alm. Enke-Kasse, til hvis Betaling tal tilstaaes dem rum Tid, og i fornødent Fald Understøttelse af Post-Pensions-Kassen.<noinclude><references/></noinclude> p69oy1zxf23t3q4b065xiul5l4zl76t 104 58424 405559 398086 2026-05-02T06:53:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|252||}}</noinclude>Rente Rammeret &c. 1722.19Dec. pl. hvorledes med Skatternes Ydelse af Proprietairer nes Gods i Danmark fra 1723 Aars Begyndelse skal forholdes. 1728. 4 Aug. Fr. at ede Gods i Danmark maae ei forlades, og om Con tributioners Oppeborsel deraf. 1729. 20 Jul. Fr. om Forhold med Assignationer, som paa Kongel. Kasser udstædes. 1731.10Febr. Fr. om adskilligt, Jordegodset i Danmark vedkommens de, m. v. 1732.12Mart (1) Art. for Oldermanden og Rodemesterne i Khavn. 1738.18Apr. Fr. at Justits-Kassen skal være under de Deputerede for Finantserne deres Opsyn. (See Retten). 1739.26Febr. Fr. om Regnskabs Betienteres Straf, som for Oppeborseler skyldig blive. 1742.31Dec. Fr. om adskilligt til Kammer-Rets Ordningens desto noiere Efterlevelse, m. v. 1760. 7 Jan. r. om det oprettede Vestindiske og Guineiske Rente samt Gen. Cold-Kammer. 1769. 31 Jan. gr. hvorledes ned Udpantninger og Executioner for efters staaende Kg! Skatter paa landet i Norge skal forholdes. 1771.28Maj. 1. om Straffen for de Oppebørsels Betiente, som med Regnskaber, Extracter og Antegnelsers Besvaring over Terminen udeblive. 6 Jun. Cabinets Ordre om Indretningen af et Finants-Collegium og 3 Kamre, Danske, Norske og Tydske. 19 Aug. Cabinets Ordre og Reglem. om de Forretninger, som fra Cancellierne til Rente Kammeret overdrages, og Grændsernes Bestemmelse imellem disse Collegier. 1772. 7 Jan Fr. om Justits-Kassens Indtægters Forvaltning ved. Danske og Norske Kammer. 1773.21 Jan. gr. at Rente Kammeret skal sættes paa forrige Fod. 20 Oct. Fr. ang. hvilke Sager til det Danske Cancellie og hvilke til Rente Kammeret og de øvrige Collegier skal henhøre. 1774.17Febr. gr. hvor de Sager, som før hørte til Kammer-Retten, kal indslevnes. 1776.15Apr. r. om adskilligt vedk. Forpagtningen af det Kgl. fors beholdne Gods i Island; samt de deraf faldende Afgifters Erlæggelse. 1778.30Apr. pl. ang. hvorledes de Kgl. Oppebørsels-Betiente paa de vestindiske Øer, som udeblive med deres Regnska skaber &c., samt de, der tilbageholde de for dem til Bilage fornødne Beviser, blive at ansee. 1781.18Apr. Fr. ang. hvorledes med Udpantninger og Executioner for efterstaaende Kongel. Skatter paa Landet i Norge, Nordlandene alene undtagne, herefter skal forholdes. 1781.<noinclude><references/></noinclude> 55ed2i67d5rb8gnh9tczlscy47j2qf9 104 58440 405560 404369 2026-05-02T06:53:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|268||}}</noinclude>V 268 Retten. B. 1721. 23 Jun. Fr. at Confiscations Sager appelleres fra Under Retten til Kammer-Retten, og Toldbetienterne nyde, naar de ei selv ere Angivere, Beneficium paupertatis.ty -29Dec. Fr. at Prafter paa Landet i Dmk al aarlig, i Steati den for Midsommers Rente, bave et Pand Ost af Tv. H. K.; og Rettens Betiente, hvis Loven dem tils lagt haver. re 1723. 4 Jun. Fr. hvorledes og paa hvad Sort stemplet Papir Kald og Barsel til Rytter Districternes Birke-Ketter stal antages, faaog om Dom- og Brev-Penges Betaling, med videre. 1730. 3 Mart, Fr. at Rettens Betiente i Norge maac forud af Citanten oppebære fulde Forseglings og Skriverpenge. 1733.300&t. Anordning, at til alle Retternes Bettente i Danmark og Norge for en Continuations Stevning skal betales lige faa meget, som for en Hoved-Stevning efter Loven. 1735.19Aug.Fr. om adskilligt, Justitien og Rettens Betiente i Nor ge vedkommende. 23 Dec. Fr. ang. en Justits-Kasses Indretning. 1736. 21 Dec. Fr. at de ordinaire Skifte Skrivere skal nyde Skri verløn efter Loven, for hvis Stifte Acter af Stifte Commissarier eller Samfrænder udstedes, enten de ved samme bare forrettet friver Tieneste eller ikke, hvorimod de bør føre Protocollen og Skifte Acten udstæde, naar de derom anmodes. 1738. 31 Jan. Anordning, hvad der skal betales for Notarial Instru menter og Bestikkelser, for Dommes og Tingsvidners Beskrivelse ved Under-Retterne i Danmark og Norge (Kiøbenhavn undtagen), samt for Borger-Breve og deres Beskrivelse. --7 Febr. Fr. vm ante-Bøgers og deres Extracters tilforlade ligere Indretning efterdags. 1742. 24 Aug. l. ang. hvad der skal svares til Norre-Jyllands Landstings- Buses Reparation. 1754. 5 Apr. Fr. ang. Stifte Forvalteres Salarium, hvor den Længstlevende sidder i uskift Boe, eller efter Testamen te beholder hele Boen, uden at skifte. 1762. 29Jan. l. ang. hvad der herefter skal ved Landstings-Retten i Nørre Jylland svares til Domhusets Vedligeholdelse. 1763.25 Febr.pl. ang. hvad der af Parterne ved Siellands Lands ting skal svares til Landstings Huset. 1773.20Dec. pl. aug. at der ei skal betales noget for Afskrivning paa Pante Obligationer ved Hof og Stads- Retten, saa-<noinclude><references/></noinclude> qqo2iaiojsufaqgz68my9b7ahenxvsv 104 58461 405561 398985 2026-05-02T06:53:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||289}}</noinclude>Skoler &c. 289 1741. 5 Maj. pl. og nærmere Anordning, ang. Skolerne paa Landet i Norge. 1742. 21 Maj. Fr. om de i Fr. 17 Apr. 1739. 616 paabudne Eramina og Teftimonia for Privatister, samt de 10 Rdlrs Deling, som derfor skal betales. 1745. 9 Jul. Fr. hvorledes de Informatores, som besvangre de dem anbetroede Pigebørn, skal firaffes. 1748.23 Febr. Fr. hvorved Loven og Fr. 6 Febr. 1694, om Hospita lers, Skolers og Fattiges Reguskaber, skierpes. 1754. 3 Jun. (†) Confirmeret Fundats for en Skole-Kasse til frie Undervisning i Saligheds Kundskab for Ungdommen i Qværnæs, Kornstad og Bremsnæs Sogne i Trondhiems Stift. 1756. 23 Jul. Sr. ana. fattige Borns Antagelse i de publiqve latinske Skoler og Forsendelse til Academiet, Ingeniorum Preve og Stipen diorum Uddeling, m. v. 1774.31 Aug. Fr. at Umyndiges Midler maae modtages i Extras Slatte Kassen, samt at de, som have Inspection &c. med Umyndiges pg publiqve Midler, ei maae indefidde med samme. 1775.11 Maj. Fr. om Skolevæsenets Forbedring ved de publiqve latinske Skoler, og hvcd den studerende Ungdom ved Academiet skal giøre Rede for. 1777. 23 Jul Fundation for Veterinær Skolen i Khavn. 1779.28Apr. l. hvorvidt Skoleholderes Børn pan Landet i Norge skal være frie for Udskrivning. 1784. 7 Oct. pl. hvorledes den Degnene og Ekoleholderne paa Lan det i Dmk tilkommende Græsning ved Jord-Udskift ninger bør udlægges, og Vederlaget derfor af Lodscierne udredes, m. v. 1786. 3 Maj. Fundation for det Kgl. Norske Berg-Seminarium paa Bergstaden Kongsberg. 1789.17Aug.pl. at de, som vil afgive sig med offentligt koles hold c. i Khavn, skal dertil i Forveien søge tilladelse hos Øvrigheden.<noinclude><references/></noinclude> c726q90ufgady0jsxara6de1aoooxuk 104 58474 405563 404381 2026-05-02T06:53:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|302||}}</noinclude>Søefarende. 1699. 9 Sept. (†) Skibs Art, for d. Betindiske og Guineiske Compagnies Betiente. -- 9 Sept. (t) Det. Ditindiske Compagnies Stibs-Artikler. 1701.8Nov. Fr. om en Navigations, Regne- og Skrives Skole i Stege paa Moen. 1705.21 Mart. Fr. om Forhold med strandede Skibe og Gods. 1708. 7 Jun. pl. om Skippere, som feile forbi Nyeborg og Frides ricia, uden sig til Strømme-Tolds og Fyrpenges Clas rering at angive. 1716.13 Mart. Fr. at til Danske og Norske Fangers Rantsonnering af Tyrfiet stal noget gives af Skipperes, Styrinænds og Baads mænds Hyre i Danmark og Norge. 1720. 30 Aug. (†) Ordonnance, hvorved befales, at ingen Norden- eller Sondenfields maae befatte sig med Skibes Lotsning, uden de, som af Lots:Captainen ere beskikkede. 1721.7 Mart. (†) Ordonance, ang. Lotspengenes Betaling i Norge Son denfields. 1723. 15 Jan. 1. at ingen Kgl. Underfaat, som med andre Native ners Skibe fanges og i tyrkisk Slaverie opbringes, skal nyde hielp til deres Rantson af Slave-Kassen. 5 Febr. Skibs-Artikler for dem, som sig udi det octrojerede Bergens Le Grønlandske Compagnies Tieneste opholde. 1725.5 Mart. Fr. om Lotsvæsenet i Norge. 1726. 20 Apr. (†) Det Kiobenhavnske Assurance Compagnies Octroi. Samt confirmeret Convention imellem det Kiobenhavnske Assurance- Compagnie. 1728.26 Apr. Regl. for Lotferne paa Isefiorden. 1730. 9 Jun. (t) Regl. om Strygningen for See-Batterierne Tre Kronee og Provesteen. 1732. 17 Oct. (†) Chr. VI. Skibs-Artikler for det octrojerede Asiatiske Com pagnie. 1733. 3 Dec. pl. at Skippere tc., som til Kiobenhavns Toldbod ankomme, maae selv eller ved hvem, de vil, lade deres Angivelser Erive. 1739.6 Mart. (†) Art. for Jægte Bruget i Nordlandene, vedtagne d. 17 Jun. 1738, og approberede ved Rescr. 6 Mart. 1739 til Statholderen i Norge, samt bekiendtgiorte i Følge hans Skrivelse af 11 Mart. næstester. 1741.17Febr.Forbud paa Vimpel-Føring. --29 Mart. Ertract af Rescr. 28 Mart. at Skippere fra Lolland og Kgl. ster skal tilbyde Kiobenhavns Bager-Laug deres Hvede. (See Lang). 24 Jul. pl. at ingen af Kiøbenhavns Borgere maae indlade sig i Kieb med Skippere, som hidføre Eege-Tømmer til Kgl. Tieneste. 1742.11 Sept.pl. ang. Skippere, som ved Ind- og Udfeiling ved Coldstederne i Norge hindre Toldbetienterne at komme om Bord for at inqvirere og forsegle deres Slibe. 1742<noinclude><references/></noinclude> 0quc6l8fxjn29o0nowoz8ufgbuube06 104 58475 405564 404382 2026-05-02T06:53:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||303}}</noinclude>Søefarende. 3°3 1742. 14Sept. (†) Chr. VI. Skibs-Art. for det Vestindiske og Guineiske Compagnie. 12 Nov. Pl. at ingen Stepper maae i sit Fartøi have hemmelige eller fordulgte Lager. 1745.15 Mart. l. ang. Stiberummenes Befragtning. 1746. 20 Jun. l. ang. ftrandet Beag, Tommee &c., i Anledning af Fr. 21 Mart. 1705. I Jul. (t) Det Kiøbenhavnske Assurance-Compagnies Octroj. I Jul. (†) Confirmeret Convention imellem det Kiøbenhavn fe Assurance-Compagnie. 1747. I Maj. Fr. og Regl. ang. Algierske Socpasse. 21 Aug. Fr ang. hvad Lañe-Venge tc., som formedelst Freden med Algier til Stave-Kassen skal betales. 1748.24Apr. l. ang. Skibenes Forsegling ved Laurkullen og Basioen for Indløbet til Christiania og Drammens Fiorder. 11 Jul. Fr. om Koffardie-Stibes og Commisfarernes samt de octroi. Compagniers Skibes Flag, Giøs, Vimpeler og Fløie. 1749. 27 Jan. 1. ang. hvad Honneur med Strygning de Danske og Nor fte Stive sal bevise Kronborg. E 1750,16Nov.pl. at de Seefarende maae lade affeurere Fartøier og Ladninger, efterdi ingen Collect kan ventes, naar sam me forulykkes. 1751.5 Febr. Fr. hvorledes de Skippere, Styrmænd eller Skibsfolk, som paá en tyvagtig eller underfundig Maade forkomme eller bortvende det dem betroede Stib eller Gods, skal ansees. 1752. 7 Apr. pl. at Certepartier og Bodmerie Breve skal skrives paa Stemplet Papiir. 30 Jun. Jufirur for Baterskouten i Khavn. 28 Jul. (†) Artikler, hvorefter alle, som i det Danske Afatiske Compagnies Tieneste sig begive, enten det er civile eller militaire Betiente, sig, saavel til Lands som til Vands, skal forholde. 1754. 15 Jul. pl. og Forbud paa at fore contrabande og ufortoldede Barer udi Baade eller smaae Fartsier pas 1 Mil nær ved Provintserne i Danmark. 1755. 5 Maj. Pl. om Raadstue eller Byetings Attester for Skippere ved Toldstederne i Norge. 1756.23 Mart Fr. om Skierpelse i L. 4-1-22, i Henseende til Stipperes og Skibsfolks pligt paa en forestaaende for andret eller forlænget Reise. 3 Apr. (†) Regl. over Strygningen i Sundet. 6 Apr. pl. at de ved Toldstederne i Norge sig angivende Skips pere maae giøre skriftlig Ecd paa Toldboden, hvor de og Rederne ere boefiddende, i Steden for Raadsiues eller Byetings Attesterne. 1756<noinclude><references/></noinclude> ibhuiijp4k937vvv2pwm5qcrdsywqsq 104 58486 405566 323331 2026-05-02T06:53:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|314||}}</noinclude>Søe Militair Etaten og Holmen. 3722. 28 Dec. (†) Reglem. hvorledes See-Divifionerne og Søe Artilleries Compagnierne, samt Haandværks-Folkene paa Holmen, med Mundering i 3 Aar skal forsynes. 1725.10 Mart Fr. vom Jurisdictionen i Politie Sager, og hvorvidt borgerlig Næring kan tillades Militaire i Khavn. 1726. 26 Aug. Vat. ant. Divisionernes Recrutering ved Soe-Etaten. 1730. 9 Jun. (†) Regt. ang. Strygningen for Soe-Batterierne de Tre Kroner og Prøvefteen. 1731. 22 Jun. (†) Reglem. om Skyden i Flaaden. 170. Fr. om Officerernes Giftermaal. 30 Oat. (†) Tractat med Rusland, ang. Saluten til Søes. Oat. Fr. om Officerernes Klædedragt. 31 1732.29Dec. Fr. at reducerede og dimitterede Militaire maae nære sig af cane Hænders Arbeide, og ere frie for borgerlig Tynge, samt Inderste, Folke og Familie-Skat. 1734. 12 Febr. Forbud ang. See Folket i Norge. 24 Febr. Fr. ang. den Gield, som af Officererne efterdags giøres. 9 Aug. Pl. aug. de paa Holmen foregaaende Tyverier og Utroskaber. 1 Dec. Resol. 29 Oct. 1734 til se Et. Gen. Commissariat, at samme fritages for Kgl. Leverandeurers, Haands værkeres og andres Gields Acceptation og Decours tering. 738. 24 Jan. Pat. at det Mandskab, som har staaet i Kgl. Krigs Tieneste ved Land eller Soe Etaten i 14 Aar, skal alene nyde de Friheder, som Fr. 29 Dec. 1732 dem bevilger. 1740, 15 Febr. VI. at alle fkal mede, som Widne, for den combinerede Ret. 1742, 27 Jul. Fr. hvorved den de Militaire i Kiøbenhavn forundte Frihed, at handle med gl. Klæder, ophæves, samt hvilke Personer af Magistraten dertil maae antages, m. v. Politien vedkommende. 1743. 18Jan. (†) Rescr. at Haandværks-Drenge vel maae engage res, men maae ei bruges i virkelig Krigstieneste, for deres Lære Aar ere erspirerede. --15 Maj. (†) Regl. om Skyden og om Ceremoniellen med Bagten og Trommen i Flaaden. 1751, 25 Jan. 1. at ingen Barer eller Penge maae crediteres Hol mens Stok c. uden Comp. Chefens Tilladelse. 1752, 8 Jan. (†) Frid. V. See Krigs-Art. Brev. 1754.23 Dec. pl. at paa alt Jern, som i Holmens Material-Huus ved Auction sælges, stal Stemplerne giøres ukien delige. 1755.14Aug (1) Fundats til en Liig og Begravelse-Kasse for Under- Officererne ved Søe-Artilleriet. Samt Tillæg 7 Febr. 1765. 1756.<noinclude><references/></noinclude> rckkkrp2pt0nvtkcx0sfkqjf55in37i 104 58503 405567 404395 2026-05-02T06:53:50Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||331}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 33F ropa og de Danske Øer i Vestindien, samt imellem Derne indbyrdes. 1782.27Febr.pl. at ingen Told og Consumtions Betient, som er i fine Embeds Forretninger, maae for Gield eller af anden Aarsag, undtagen i Livs- og res-Sager, arrefieres, med mindre hans Afløsning fra hans Post forhen er begiert, og af hans Foresatte besørget. - 5 Sept. pl. hvorved Consumtions Fr. 15 Oct. 1778. 15 Cap. 5 S extenderes til Toldbetienterne. - 30 Oct. 1. ana. Kammerpasses Meddelelse paa Græsstudes og andet Slagteqvægs Transport fra Jylland og Fyen, til Bortsælgelse i havn og sammes Forstæder. 1783. 7 Apr. l. ang. den ved Fr. 19 Mart. 1779 paabudne extraordinaire Afgifts Ophævelse fra Auaufii Maaneds Begyndelse 1783. 27Maj. pl. ang. visse Bestemmelser ved Tiendevæsenet i Norge. --11 Jun. (†) Confirmation paa en imellem Undervisiteurerne i Khavn oprettet Fundation til en Liig-Kasse. --16Aug. pl. ang. ulovlig Lossen og Laden, samt Toldsvig, ved Strandkanten, m. v. --12Nov. pl. ang. en Forhøielses-Afgift, som af de chinesiske og ostindiske Silkevarer indtil videre skal betales. --15 Nov. l. ang. Expeditions Tiden ved Toldboden og i Havnene i Khavn. --24 Nov. l. ang. hvorledes de Handlende og andre, som for femme betimeligen at meddele de Kgl. Regnskabsførere ved Told og Consumtions Væsenet i Khavn de dem til deres Regnskaber og deres Antegnelsers Besvaring fornødne Beviser og Efterretninger, for saadan Forsommelse skal vorde anseete. 1784. 5 Jan. Pl. hvorved den anordnede Afgift af 8 og 10 pro Cent af estindiske og chinesiske Silkevarer, som ikke kan bevises at være indførte og toldclareerte for Aarets Begyndelse 1776, nedsættes til en Trediedeel. -- 7 Jan. Pl. hvorved Pl. 27 Jun. 1781 extenderes derhen, at ei heller Beslag maae giøres i de Told og Consumtions Betienterne tillagte Procenter eller andre uvisse Indkomster. --20Apr. pl. for Danmark, ang. nogle noiere Bestemmelser i Malevæsenet og Gotgiørelsen for Meel, som udføres, med videre. --10 Jun. pl. ant. en vis Orden i Henseende til Kasser og Pak- Fer, m. v., som fra Toldboden i Khavn føres over Land til Helsingøer, for videre at forsendes ud af Landet. 1784.<noinclude><references/></noinclude> f9lzcup6qs1q9srm4skpu7vh35nsmbh 104 58525 405568 397532 2026-05-02T06:54:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||353}}</noinclude>Tractater &c. 353 Tractater og de i Anledning deraf føiede For anstaltninger. Bidere, see Krig. ang. de privilegerede Nationers Handel og Cold, f. Hendel, Coldvæsenet. Carteller, f. Deserteurer. 1660, 27Maj. (1) Pacta og Freds Fordrag mellem Danmark og Sverrig. 1670. 11 Jul. Forbund imellem Danmark og Storbritannien. 1672. 13 Febr. Fr. om Skippernes Passers og Certificatfers Rigtighed. 1679.26Sept. (†) Freds Tractat mellem Danmark og Sverrig. 27Sept. (†) Defenfio-Alliance i To Aar imellem Dmk og Sverrig. 30 Dec. Fr. om de Dankes Coldfrihed i Sverrig. 1688. 28 Aug. Pl. om de Hollandske Undersaatters frie Fart paa Norge. 1701.15 Jun. Commerce Tractat mellem Kongen af Danmark og General Staterne paa 20 Aar 1716. 5 Dec. Vl. at de Kgl. Underfaatter, som i deres Handel eller Sees fart er tilfeiet Skade eller Hinder af de Nederlandske Unders daner siden den Ryswigske Fred 1697, inden en vis Lid der paa skal indgive Regning. 1720. 3 Jun. (1) Freds-Tractat, tilligemed den over samme forfat tede Forklarings Act, imellem Danmark og Sverrig. 1731. 30Oct. (†) Tractat med Rusland, ang. Saluten til Søes. 24 Sept. (†) Venskabs og defensiv Alliance Tractat mellan Danmark 5 Oct. 09 Sverrig. 1734. 1735. 22 Jan. Convention mellem Danmark og Sverrig, ang. de ridende Voster. 2 Febr. 1742.23 Aug Commerce Tractat mellem Dmk og Frankerig. 1746.10Aug Freds Artikler mellem Dmk og Algier. 1747. 12 Jan. L. hvorved Freds Art. med Algier befiendtgiores. 1 Maj. r. og Reglement, ang. de Algierske Sve Passe. (See Spefarende). 21 Aug. Fr. ang. hvad Laste Penge c., som, formedelft Freden med Algier, til Slave-Kassen skal betales. 1748.16Apr. Traité perpetuel de Commerce & Navig. entre S. M. Fréd. V. & Charles Roi des deux Siciles. 5: Handels- Tractat mellem Danmark og begge Sicilierne. 1751. Oct. Tractat, ang. Grændserne mellem Norge og Sverrig, tilligemed den Danske og Svenske Fuldmagt, og 2de Codiciller, neml. 1ste om Lapperne, 2den om Grændse Liniens Redressering, Udhugning og Rørlæggelse, m. v., samt 2de separate Artikler. 8 Dec. Frebs-Tractat mellem Danmark og Tunis. 1752.<noinclude><references/></noinclude> i9syd2netrb4my4ytdmq6ds0wuh7ffa 104 58561 405569 398031 2026-05-02T06:54:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||389}}</noinclude>Jagten. Indstevning. 389 J. Jagten. Jagt Veie, see Veie. Jan, St., s. Vestindien. Ja Ord, s. Ægteskab. Jarlsberg Blyeværk, s. Bergværk. Jern-Ankere og Anker-Smede, s. Seefarende, Laug. Flagger og Aase paa Kieller, s. Brandforanstaltninger. Gryders Mærker, s. Bergværker, Fabriquer. Kræmmere, som istykkerslaae Kareter paa Khavns Gader, s Daun. -Ringe til Skibe, s. Havnevæsen. Jerns Afhændelse, s. Auction, Fabriqvar. Jernverk, s. Bergværk. Jesuiter, s. Religion. Ildebrand, s. Brand-Foranstaltninger. Ildsted-Skat, s. Skatter. Illumination ved Kgl. Formalinger &c., s. Kongen. Indbrud, s. Tyverie. Indbrænding af Qveg, s. Consumtion, Fæe. Indcassering ved Stervboer, s. Arv. Inddrivelse, Boders, s. Retten. Indenbyes Verler, s. Gield. Indenlands fabriquerede Varer, s. Fabriquer. Indersie-Skat, s. Consumtion. Indføds-Retten, s. Fremmede. Indførsel, Varers, s. Told. Indførseler og udlæg, s. Gield, Netten. Indgangs Penge til Brand-Kassen, s. Brand-Foranstaltninger. Indhegninger, Kgl. Skoves, s. Skovvæsen. Indianske eller Sorte-Ret i Tranqvebar, s. Retten. Indkaldelse, Creditorers, s. Arv, Gield. Indkiøb, s. Handel, Kiøb og Salg. Indkomster, Kgl., s. Rente-Kammer. Geistliges, Nettens Betienters c., s. Geistligheden, Rettens Bettente &c. Indpodning, Koppernes, s. Medicinal-Vesen. Indqvarteringen. Indskud i Enke-Kasse, f. Enke-Kasser. Indsmugling, f. Handel, Toldvæsen. Indstevning, s. Retten. 2363 In:<noinclude><references/></noinclude> mvwlek3biwzk8ag3gmav9h3bu315btd 104 58562 405570 397887 2026-05-02T06:54:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|390||}}</noinclude>Infanterie. Jodev. Infanterie, see Land-milit. Etaten. Information, Informatores, f. Skoler.. Ingenieurer, s. Land-milit. Etaten. Ingeniorum Prove, s. Skoler. Inquisition, f. Brandf., Comsumtion, Told, Vertshuse &c. Inquisitions Commission, s. Netten, Tyverie. Insolentier ved Milicen, s. Land-Wilit. Etat. Inspecteurer, s. Told, Consumtion zc. den grønlandske Handels, s. Grønland. Inspection, Gen. Kirke, s. Geistlighed. Instrumenter, Notarials, s. Retten. Instrux, Høieste-Nets &c., s. Retten. Krigs-Rets, s. Land, Sve, Milit. Etat. Procantslers, s. Academie. Skolemesteres og Catecheters, s. Skoler. Vandmesternes, s. Brandforanstaltninger. Interims-Privilegier, s. Bergværk. Interlocutoriers Indstevning, s. Retten. Intrader, Kgl., s. Rente Kammer. Inventarii Beneficium, f. Arv. Jord, Kiøbstæders, s. Kiøbstæder. Jorddrotter, s. Landvæsen. Jordefærd, s. Begravelse. Jordegods, f. Landvæsen. Jordemødre, s. Medicinal Væsen. Jord-Udskiftninger, s. Bandvæsen. Isefiordens Lotser, s. Soefarende. Isen og Urtekræmmere, s. Laug. Island. Juridisk Examen. s. Academie. Jurisdiction, f. Netten. Jus Afyli, f. Gield. Patronatus & vocandi, f. Geistlighed, Kirker. Justering, f. Maal og Vægt. Bryggernes Rostekars, s. Laug. Justitien, Justits-Kassen &c., s. Retten. Juveler, s. Klædedragt. Juvelerere og Guldsmede, f Laug. Jæger-Corpserne, s. Land-Militair-Etaten. Liberier, s. Klædedragt. Jægersborg, f Jagten. Jægtebruget i Nordlandene, s. So farende. Jøder. K.<noinclude><references/></noinclude> 8itwjuuhz9jl7odtf33i2y90tpas3wo 104 63231 405427 291908 2026-05-01T14:51:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 10|Pl. ang. d. finmarkske Handel 4-5 §.|}}</noinclude> 13 Febr. sted effer et Kræmmerleie gaaende Skibe, uformeent at anløbe flere Steder, end eet, for der at losse eller lade, samt i 4 Uger paa hvert Sted at drive Handel med Indbyggerne, og have de i saa Hald at indsende til nærmeste Toldsted Carga over deres til Finmarken førte Va rer fra det første Sted, hvor de saaledes losse noget, samt Carga over deres hele indehavende Retour Ladning fra det sidste Sted, hvor de indtage finmarkske Producter. og 5.) Al Handel fra og til fremmede Steder og Lande bliver derimod alene forbeholden Kiøbstæderne. Frem mede, som vil handle paa Sinmarken, kan altsaa alene beseile disse Kiøbstæder, fra hvilke ogsaa alene maae skee Udslibning til fremmede Steder, hvad enten samme skeer for Fremmedes eller for Kongens egne Undersaatters Regning; ligesom og ingen Handlende i de Kgl. Riger og Lande maae fra udenlandske Havne erpedere til Finmarfen egne eller befragtede Skibe, uden alene til forbemeldte 3de Kiøbstæder. 20 Febr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Straffe for Tyve og Hælere. Cancel. p. 13. Nøiere bestemt v. Pl. 15 Jan. 1790 (*). Gr. Da det er Kongens Villie, at Straf-Lovenes Retfærdighed skal være ledsaget med faa megen Lema fældighed, som den offentlige Sikkerhed tillader; saa har han fundet for got, fornemmelig i Henseende til Tyverier, som, af mange Aarsager, ere de iblandt Almuen meest i Svang gaaende Forbrydelser, at bestemme et saa billigt og passende forhold imellem Misgierningens forskiellige Grader og sammes Straffe, at disse sidste baade kunne virke til Forbedring, hvor denne var at formode, og tillige fuldbyrdes, uden at nogen Bes naadning skal finde Sted, eller de Skyldige derom gi ves (*) Cfr. R. 25 Jun. 1790 og C. Br. 28 Mai. 1791.<noinclude><references/></noinclude> dmbl8w7dhzbtn5trvhezy69k1d86aqn 104 63237 405436 313255 2026-05-01T14:52:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 16||}}</noinclude>Pl. om Heste: Sygd. i Nge 4-8 S. 3 Apr. Hest, der befindes at være smittet, da Eieren ufortsver Skal anvende disse Lægemidler paa den foreskrevne Maade, samt i øvrigt iagttage de i Recepten bekiendtgiorte Fors holds Regler, i Henseende til Staldens Rensning, m. v., for at afværge, at ikke Sygdommen skal udbrede sig. Forsømmer Eieren at bruge fornævnte Midler og at holde sig denne Forskrift efterrettelig, da skal han, i Forhold af sine Vilkaar og Forseelsens Grad, bøde til Sognets Fattige fra 2 til 10 Rdlr, efter Amtmandens Kiens delse; hvilke Bøder strax skal udpantes hos ham. 5.) Maar Fogden eller Lensmanden blive underrettede om, at denne Sygdom nogensteds yttrer sig, skal de noie paasee, at de foreskrevne Hielpe-Midler blive brugte; Og, paa det at vedkommende Betiente ikke skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, have Amtmændene, saas snart denne Anordning er dem tilhændekommen, at foranstalte en almindelig Undersøgelse ved Lensmanden og en Smed eller anden kyndig mand i ethvert Tinglaug, om hvor mange skabede Heste der befindes; hvilke Fors retninger tilstilles Amtmændene, for destobedre at kunne paaagte og vaage over denne Befalings Efterlevelse. Dersom nogen Foged findes efterladen i at opfylde de ham, i dette Tilfælde, paaliggende Pligter, da skal Amts manden indberette Kongen saadant; men i Henseende til Lensmændene, da stal Amtmanden være bemyndiget til at paalægge disse en paffelig Wulct, fra 2 til 10 Ridir, naar de forsee sig første og anden Gang; men tredie Gang bør de suspenderes og tiltales, til at have deres Lensmands Ombud forbrudt. 7.) Til ydermere Let telse for de norske Undersaatter, befales herved, at det Lægemiddel, som i hosfølgende Recept er foreskrevet, skal af Apothekerne sælges for den gangbare Priis af 8.) Material-Varer, som er 30 Skil. for hver Portion. Dersom nogen af Stab besmittet Sest tommer paa en 6.) anden<noinclude><references/></noinclude> pyju0dfczx294uwv2p237k7p2b9o35b 104 63239 405444 291667 2026-05-01T14:52:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Pl. om Heste-Sygd. i Nge 9 §. 3 Apr. de Heft, imod Formodning, ei læges efter den første Smss relse, maae samme, efter 5 a 6 ligers Forløb, paa nye foretages paa forbemeldte Maade. Da Stalden, hvor de sabede Heste have staaet, selv bliver befængt, og da igien befænger de friske, saavel som de allerede lægte Heste, saa maae baade Stalden og det Toi, der har været brugt til de sabede Heste, meget noie renses; Hvad Stalden angaaer, da maae Væggene i sam me et par Gange overkalkes, og alt Træeværket meget omhyggelig vaskes med heed og skarp Askeluud, eller og, hvilket er det sikkerste, alt Træeværket i samme nedbrydes og opbrændes, samt Væggene derefter overkalkes et par Gange, førend nyt Træeværk opsættes; Hvad Sadler, Seeler, Dækkener og andet Toi, soin har været brugt til de skabede Heste, angaaer, da er det nok, at samme henlægges et par Timers Tid i en Bager-Ovn, der er saa varm, at Toiet derudi kan vel giennemhedes, uden at brændes. 6 Apr. Raadstue-Pl., hvorved (efter Admir, og Commis fariats Collegii Forlangende og i Følge Cancellie-Brev til Khavns Magistrat 4 Apr.) til Efterretning og Efterlevelse for samtlige Huusværter i Khavn befiendtgiores: at de skal være pligtige at anmelde for Soe:Enrollerings-Che fen i Khavn de hos dem logerende enrollerede Matroser, og det ikke alene stray, men endog for Fremtiden Hvert Aar, naar det ved Trommeslag bliver averteret, at Soe Enrollerings Cessionen skal holdes; samt end videre at tilmelde bemeldte Enrollerings Chef, naar en enrolleret Matros af Statens Nulle og Siellands District hos dem ved Docen afgaaer; men de Huus, varter, som efterlade saadan Anmeldelse, maae vente derfor med Mulkt fra 4 til 20 Rdir efter Sagens Be- Staffenhed og de Skyldiges Formue ved Politiemesterens Riendelse at vorde anseete. P. 217. 14 Apr. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Ryt- ters<noinclude><references/></noinclude> i9xy0grps6y4zfouxogf9tbcbjzb6b7 104 63879 405417 383319 2026-05-01T14:50:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.||97}}</noinclude>Pl. om 3 p. C. Annuitet. 17:19 §. Directions Segle, og hensættes til næste Aars Trækning. 16 Sept. 18.) De hvert Aar udkommende Bogstaver blive i de offentlige Tidender til enhvers Efterretning bekiendtgiorte; og have alle, som eie Annuitets-Beviser, beteg nede med de udtrukne Bogstaver, derefter til paafølgende 1 Julii i vedkommende Kasser uopholdelig at lade affordre deres paalydende Summer, da fra bemeldte Dato af ingen videre Rente gotgiøres af saadanne udtrukne Annuiteter. 19.) Hvor mange Bogstaver aars lig blive at udtrække, vil beroe paa den hele til Laanet subscriberede Sums Beløb, og skal, saasnart herom ha ves de fornødne Efterretninger, nærmere blive bekiendtgiort. (See Pl. 26 Nov. 1790). Samme paa tydse for Slesvig, Holsteen, Pinne: 16 Sept. berg, Altona og Manzau. P. 133. Fr. om Korn:Skatten i Danmark (deels i Korn: 25 Sept. varer deels i Kornskatspenge) for 1790. p. 141. Pl. Hvorved Udførsel af Hvede fra Danmark til 23 Oct. fremmede Steder forbydes indtil videre, under Straf af Confiskation og Bøder efter Told-Anordningerne (saasom Hvede nu er, saavel indenlands som udenlands, stes gen til det dobbelte i Priis mod hvad den endog i dyre Aaringer tilforn har gielder. Ophævet ved Pl. 29 Sept. 1790). p. 165. Pat. für das H. Holstein, betreffend die nähere 23 Oct. landesherrschaftliche Bestimmung der § § 13, 18 und 19 der Schleswig Holsteinischen See: Enrollirungs: Von. 4 Aug. 1741. p. 204. 206. Pat. dasselbe betreffend für das H. Schleswig. p. 26 Oct. Pl. At det indtil videre skal beroe med de Privi: 30 Oct. legier og Rettigheder, som kan blive at tilstaae den i Senjens og Tromspens Fogderier oprettende Kiøb. X Deel. ($3 sted;<noinclude><references/></noinclude> kmr2i0cdrkmk3p8maap34qxttdfkqor 104 63888 405418 381057 2026-05-01T14:50:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 106||}}</noinclude>Fr. om Skifte Forvaltn. 6-8 §. 12 Febr. vis passende Tid, inden hvilken de, under Straf af I Rdlrs Mulkt til Fattig: Kassen, for hver Dag de sidde overhørig, til dem bør indsende disse Forretninger (de sluttede og usluttede hver for sig) sammenhæftede, paginerede og igiennemdragne, for af bemeldte Øvrighed at paategnes og forsegles, hvorefter de bør gielde, som originale Skifte Protocoller; dog at deri herefter intet videre indføres; men de i samme begyndte Skifter fremmes i de nye dertil authoriserede Protocoller, hvori udtrykkeligen, ved en Hver saaledes continueret Forretning, skal antegnes de Pas giner, hvor noget samme vedkommende, og dertil hørende, findes anført i det fornævnte af løse Forretninger giorte Hæfte. 7.) Saavel Opbuds: og Stifte-Commiss farier, som Erecutores Testamenti, bør aarligen tilstille Stedets Øvrighed fuldstændig forklaring, om hvad der af dem er blevet forrettet; paa det at samme, tila ligemed de øvrige Skifte Designationer, derfra kan indsendes til det danske Cancellie; men i Kiøbenhavn skal deslige Indberetninger see umiddelbar til Cancelliet fra Commissarierne; og naar disse have sluttet deres Forret ninger og givet dem beskrevne, skal de derover holdte Protokoller, hvilke, liges andre Skifte-Forvalteres, bor være authoriserede, med alle dertil hørende Bilage, indleveres til vedkommende Stifts- eller Amts-Archiv, og i Kiøbenhavn til Hof: og Stads Rettens Stifte-Commission, for der at bevares, paa det at Vedkommende derfra kunde erholde fornøden Oplysning om det, som er bleven forhandlet. 8.) Ingen, som øver Skifte Ret, hvad enten han er Lehns-Besidder, Godseier eller blot Jorddrot, skal være undtagen fra at efterleve de i denne Anordning foreskrevne Pligter; men enhver af disse bør, ligesom de almindelige Stifte-Forvaltere, lade deres Protocoller forsegle og authorisere af Amtmanden, og, naar samme ere fuldskrevne, samt de deri begyndte Stif<noinclude><references/></noinclude> krz6ebuulsfvyyy90wo3q9brsb2nkvm 104 63889 405419 403473 2026-05-01T14:50:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||107}}</noinclude>Fr. om Skifte Forvaltn. 8-10 §. Skifter tilenbebragte og beskrevne, indlevere Protokol: 12 Febr. lerne til Amts Archivet (*); saa bør de og aarligen tilstille Amtmanden rigtige fortegnelser over de paa deres Godser og Gaarde under Behandling værende Skifter, med nøiagtige Forklaringer om deres Fremgang, hvilke bør være indrettede efter de i Rescr. 13 Apr. 1764 til Stiftamtmændene i Danmark, af 21 næstefter til samts lige Jurisdictioner i Kiøbenhavn, og af 27 i samme Maas ned til Biskopperne i Danmark, foreskrevne Regler og Hosfølgende trykte Schemata (**); men hvad de Skifter angaaer, hvilke Lehnsbesidderne forrette, som Amtmand over deres Grevskaber og Baronier, og ei i Egenskab af Jorddrotter, da skal de foranførte Oplysninger derover umiddelbar tilstilles det danske Cancellie. 5.) Bemeldte Fortegnelser og Forklaringer skal Amtmanden sammenholde med Skifte: Protokollerne, ved disses aarlige Foreviisning, og neie paasee, om Behandlingerne findes lovlige, samt den brugte Omgangsmaade, i Hen figt til Fæste Bønder, overeensstemmende med Fr. 8 Jun. 1787; hvilket i Protokollen skal attesteres af Amtmanden, saaledes som han derfor vil staae til Ansvar; men ifald han ved Revisionen skulde opdage Misbruge eller Forurettelser i denne Henseende, da skal han ved Skifte: Designationernes Indsendelse til Cancelliet indberette saa dant. 10.) De Skifte Protokoller, som have været holdte i de sidste 20 Aar, og i Mangel af disse, da Skifte Forretningerne selv, sammenhæftede paa den i 6 § foreskrevne Maade, skal inden 8 Uger, fra denne Ans ordnings Bekiendtgiørelse, indleveres til Bevaring i veda kommende Stifts- og Amts-Archiver, tilligemed en ngiagtig (*) Cfr. C. Br. 15 og 22 Maj., s Jun., 9 Oct. og 13 Nov. 1790. (**) Cfr. Rescr. 6 Mart.1789, C. Br. 24 Apr. 1790, 17 Mart. og 1 Sept. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 122hw0rpag483z252g55gol9zqeqqqq 104 63890 405420 380675 2026-05-01T14:50:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Fr. om Skifte. Forvaltn, 10:12 §. 12 Febr. agtig Fortegnelse over de Skifte Forretninger, som dere findes indførte. IT.) Paa det at Skifterne ikke skal opholdes, formedelst Indcassatorernes Efterladenhed, i at aflægge Rigtighed for de Penge, som ere dem betroede, paa Boernes Vegne at indfordre; saa paalægs ges herved Skifte: Forvalterne og bemyndiges til, naar de finde, at de under Behandling staaende Opbuds-Boers og Stervboers Penge enten ere, eller efter Omstændighe derne burde være indkrævede, da at forelægge Indcase fator en vis og passende Tid, inden hvilken han skal af lægge Rigtighed for Boets Midler; hvilket bør skee, hvad enten det af Creditorerne og Arvingerne paastaaes, eller ikke; og dersom Indcassator et efterkommer det ham saaledes foreskrevne, da skal han, naar han befindes skyl dig, ikke alene dømmes til at betale Renter, fra den Tidspunkt, som er bleven ham forelagt, men endog til at .erlægge en Mulkt til Sognets Fattige fra 48 6 til 1 Rdlr for hver Dag, han har siddet Forelæggelsen overhørig, sage velsom Processens Omkostninger skadesløs til Boet; paa hvis Vegne Skifte Forvalteren bør anlægge Sag imod ham ved Giæste:Ret, hvor den Sagsøgte skal være pligs rig at svare og lide Dom. 12.) Endeligen anbefales det herved paa det alvorligste Stiftbefalings: og Anıtmændene, at de skal have noie Opsigt med Formynder og Overformynder Væsenet; til hvilken En de de strax, og siden aarligen, bør fordre nøiagtig Nede og Rigtighed for alle Arvemidler, som tilhøre Umyndige i de dem betroede Stifter og Amter; fra hvilket Over Tilsyn Jorddrotter, ligesaa lidt som andre Oberformyns dere, bør være unddragne. 12 Febr. Fr. om hvorledes der skal forholdes med Synsmænds Uonævnelse, naar der ikke i den Jurisdiction, hvor Tingen eller Eiendommen er beliggende og<noinclude><references/></noinclude> 9opxejk2u79q25zajfi3df7mv728gly 104 63891 405421 291758 2026-05-01T14:50:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||109}}</noinclude>Fr. om Synsmænds udnævnelse. og Hovedsagen føres, findes det fornødne Antal af Fyn: 12 Febr, dige Mænd, til at bedømme det, som er Gienstand for Grandskningen. Cancel, p. 14. Cfr. Fr. 24 Aug. 1792. 3 §. Gr. Da det er nødvendigt, at Syns og Grandsknings -Mænd bør være fyndige og forstaae sig paa det, om hvilket de skulle give deres Skion; hvoraf følger, at, naar der i den Jurisdiction, under hvilken Tingen eller Eiendommen hører, ikke gives saadanne, eller det fornødne Antal af saadanne Personer, som besidde de dertil udfordrende Egenskaber, disse da maae søges andensteds; men der ikke destomindre undertiden skal have reist sig for: malitets Tvistigheder om Gyldigheden af Syns-Forretninger, naar Grandskningsmændene dertil have været udnævnte af en anden Ret, end den, for hvilken Hovedsagen blev ført; saa bliver herved, for at afværge deslige Trætter, udtrykkeligen bestemt de Forholds-Regler, som, i ovenanførte Tilfælde, bør følges og iagttages. Naar der, til Tvistigheders Afgiørelse, udfordres Grandsknings-Ferretninger, og der, under den Jurisdic tion, hvor Tingen er beliggende eller Sagen behandles, ikke maatte findes det fornødne Antal af saadanne kyndige Mænd, som udkræves, til at bedømme det, der ved Forretningen paasigtes; da skal Amtmanden, dersom de gives i Amtet, bemyndige en anden Ret, som er deres Værneting, til at udnævne dem og imodtage deres eedelige Forklaring om den af dem holdte Besigtelse; men, dersom et saa overordentligt Tilfælde skulde indtræffe, at der, til Forretningen, maatte behøves særdeles kunster: farne Mænd, og disse ikke heller i Amtet kunde findes, da skal Amtmanden hos Øvrigheden paa et andet Sted, hvor der ere saadanne Personer, begiere dem der: fra udmeldte, paa den Parts Bekostning, som anholder Serom. Von.<noinclude><references/></noinclude> almeka9iovqixl8u88w68h3806avqi7 104 63892 405422 381055 2026-05-01T14:51:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 110||}}</noinclude>IIO 12 Febr. 19 Febr Won. w. d. Sp. Munze. Vdn. zu Beförderung des Umlaufs der in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, eingeführten neuen Species:Münze. p. 16. Fr. at Landsoldaterne i Danmark herefter, naar den sidste Skoe Termin er udløbet, selv bør forstaffe sig Monderings-Skoe, og medbringe samme ved Regiments Samlingerne, hvorimod de derfor skal nyde aarlig gotgiort 29 Sf. (*). Cancel. p. 18. Gr. Naar Regimenterne, efter den i Pl. (**) 24 Sept. 1777 foreskrevne Regel, anskaffe Land-Soldaterne de reglementerede Monderings- kod flyder deraf den Uleilighed, at Skoene ikke altid kan passe til Soldaters nes Fødder, hvilket baade er til Besvær for Folkene, og foraarsager Hinder i Krigs:Øvelserne. 3 Steden for Land-Soldaterne hidtil hvert zdie Aar have faaet et Par Skoe ved Regimentet, hvilke, efter den reglementerede Priis, ere ansatte til 88 S., bør de herefter nyde en tredie Deel aarlig af disse Pen ge, som beløber sig til 29 SF. for hvert Aar, hvilke af Regimenterne skal dem udbetales; hvorimod de selv have at anskaffe sig tienstdygtige Monderings-Skoe, og als tid medbringe disse ved Regiments Samlingerne; men dersom nogen skulde indfinde sig, uden dermed at være forsynet, da skal han være forbunden til at modtage et Par nye Skoe ved Regimentet, for den Priis, som de, efter Wonderings-Commissionens Regnskab, virkelig have kostet, og ifald Soldaten ikke strax kan betale dette, da Skal samme gotgiores Regimentet, ved at indeholdes afde ham i aarlig Belønning ved Fr. 20 Jun. 1788 tillagte s Rdlr; dog skal denne Indretning og Bestemmelse ikfe tage (*) Efr. Canc. Br. 17 Mart. 1792. (**) 3 Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Forords Bingen.<noinclude><references/></noinclude> rmelc5dn2n0d1j8dam2xax7rjq8eiku 104 63896 405423 291763 2026-05-01T14:51:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 114||}}</noinclude>Fr. om Vrag-Eieres Indkaldelse. 12 Mart. dresse: Avisen paa det Sted, eller i det Stift, hvor Indstrandingen er skeet. I øvrigt skal det biergede Skib og Gods, i fornævnte Bekiendtgiørelser, paa det noieste beskrives, samt Tiden, naar det er fundet, og Stedet, hvor det er bierget, forklares; paa det at de retmæssige Eiere deraf kunde faae den mueligste Veiledning til at vedkiende sig de forliste Varer. 12 Mart, Fr. som bestemmer, hvorlænge Panthaves ren bør nyde Fortrins Ret i Pantet, for Renter, som betroes Skyldneren (*). Cancel, p. 28. Gr. Da det er gavnligt for det Almindelige, at der banes Bei for enhver Eier, til at kunne giore Laan paa sin Eiendom indtil dens fulde Vardie, paa det at han, ved saadan Understøttelse, kan sættes i Stand til at anvende al sin Flid og Vindstibelighed, til dens Forbedring og dens frembringende Frugters Forogelse; hvilket almeens nyttige Diemærke ikke kan opnaacs, saalænge det staaer i en ældre Panthavers Magt, at formindske hypothefets Sikkerhed for de yngre Panteberettigede, ved at tillade Skyldneren, at udeblive med Betaling af flere Qats Renter, efterat have betinget sig Fortrins: Net i Pantet baade for den laante Hoved Sum og Renterne; hvoraf Følgen er denne: at faa tor betroe negen Penge, imed senere Pante:Forskrivninger, efterdi de altid ere udsatte for at lide Tab, omend skiont Hypotheket i sig selv indeholder fuldkommen Sikkerhed, naar sammes virkelige Vardie beregnes, i Forhold til de derpaa laante Capitaler; saa bliver, af fornævnte Aarsager, som og fordi Netfærdighed tilsiger, at der ikke mindre bør forges for de yngre, end de ældre Panthaveres Sikkerhed, herved følgende befalet: (*) Cfr. Canc. Br. 25 Sept. 1790. Naar<noinclude><references/></noinclude> 7zai3bqwqw8x2q9qzw545sis22o1ysx 104 63904 405424 321833 2026-05-01T14:51:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 122||}}</noinclude>Pl. ang. Odele-Skatten. 19 Maj. bemeldte Rige, som ved Skifte komme i en efterlevende Egtefælles eller Aasædes-Arvings Besiddelse og Brug, og hvoraf denne svarer Skatter, som Leilænding, bortfalde, endfkient Medarvinger eller Creditorer gives Udlæg i den hele Gaard, eller i visse efter Skyld benævnte Parter i samme. R. Kammer, p. 41. 26 Maj. 31 Maj. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Maj.) at ethvert Skibs Hoved-Reeder herefter skal være ansvarlig for den Lærings: Skat, som den for ham farende Skipper er ansat for, og skal udrede samme for ham, saasnart den er forfalden; hvorimod Rederen, som en Følge heraf, maae være berettiget til at indeholde af Skipperens gyre saa meget, som Skatten belsber til. P. 130. R. Kammer Pl. (Resol. 12 Maj.) aug. Maaden, paa hvilken Bøder for ulovlig Brændeviinsbrænden, som foroves af Qvindespersoner, saavelsom og for ulovligt Kroehold, som forøves af Mands: eller Avindespersoner af Bondestanden, paa Landet i Dan mark, herefter bør afsones. P. 42. 1.) oder for ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet i Danmark, som, efter Sr. 2 Aug. 1786. 13 §, af Mandspersoner af Bondestanden afsones med Fæstnings- Arbeide, skal af Qvindespersoner af bemeldte Stand med Tugthuns: Arbeide aftienes. 2.) Straffen for ulovligt Rrochold eg Drikkevarers Udskienk ning paa Landet skal (i Mangel af Bodernes Betaling, for saavidt samme for Folf af Bondestanden efter bemeldte Frs 13 § finder Sted, og ellers i Almindelighed i alle de Tilfælde, hvori de Skyldige ere derfor hidtil med Fasts nings Straf blevne anseete) forandres til Tugthuus:Ar, belde saavel for Mandspersoner, som Sruentimmer; Dog at de Paagieldende i Siellands Stift, i dette saa- velsom<noinclude><references/></noinclude> qak580hxsutxjcq2ev45b2wxqwa0smg 104 63905 405425 376607 2026-05-01T14:51:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||123}}</noinclude>Pl. om Beders Asson. f. Kroch. c. velsom i det førstnævnte Tilfælde, dømmes til Kiøben: 31 Maj. havns forbedringshuus (See Pl. 30 Nov. 1792). Pl. at tinglyste Indførsels-Forretninger 11 Jun. i nprivilegeret Jordegods, for tilbagestaaende Kgl. Skatter hos Almuen i 27orge, bør have samme Virk ning, som om de ved Eiendoms Domime vare stadfæfrede; dog at Eierens Løsnings-Ret skal være ham forbeholden, Cancel. p. 44. Ligesom det ved pl. 16 Jul. 1788 er anordnet, at, naar der gieres Indførsel i Jord, for tilbagestaaende Skatter hos & and Almuen i Norge, da skal samme ikke forrettes paa Aastedet, men ved det almindelige Ting, hvor Forretningen tillige bør tinglyses, uden at Fogden og Sorenskriveren derfor maae fordre nogen Be taling; saa bliver og, for at spare Almuen al Slags Udgift i det fornævnte Tilfælde, herved end videre befalet: at der ikke herefter skal tages Eiendoms-Domme paa det, der saaledes er bleven udlagt, for Kgl. Skatter, i uprivilegeret Jordegods inorge; men de tinglyste Indførsels: Forretninger bør være ligesaa gyldige og have samme Virkning, som om de ved Dom vare be fræftede, og følgelig Sr. 18 Apr. 1781 dens 10 §, i denne Henseende, være ophæver og forandret; dog skal den, Eierne i N. L. 5-6-2 tilstaaede, Løsnings: Ret være disse forbeholden i Alar og Dag. Politie-Pl. at Skipperne i Khavn skal om 11 Jun. Dagen holde deres Skibshunde bundne paa Dakket. P. 136. For nyelig ere 2de Mennesker blevne bidte af 2de Skibshunde; og da de, der søge Skibene for at kiøbe, bør kunne forlade samme ubeskadigede; bliver det herved Skipperne paalagt, om Dagen paa Dækket at holde deres Skibs:<noinclude><references/></noinclude> 6acw8zovaf370x3su5cha2ypxil7v5v 104 63910 405426 291777 2026-05-01T14:51:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 128||}}</noinclude>Fr. om skad. Vands Afledn. 1-2 §. 25 Jun. at oprenses, og Maaden, hvorpaa det fordeelagtigst kan skee og Arbeidet siden vedligeholdes, hvorved de skal søge at forene Lodseierne om det, som de finde at være til meest Nytte, og indsende den paa Stedet holdende og af de Nærværende underskrivende Forretning, tilligemed deres egen og Landvesens Commissariernes Forslag, til Rentekammeret, ved hvis endelige Kiendelse det, ligesom i Sager om Jordfælledskabets Ophævelse, skal have sit Forblivende. Og skal vedkommende Stiftamtmand og Amtmand aarlig undersøge, om nogen Sorsømmelse t den lagte Plans Udførelse og Arbeiders Vedligeholdelse er skeet, hvilket han ved dertil udnævnende uvillige Synsmand haver at lade paagrandske, og da alvorligen at tilholde de Vedkommende uden Forstiel: at de uopholdeligen og inden en bestemt Tid fuldføre saadant deres Arbeide; og ifald det ei skeer, skal han for Penge, om mueligt, ved Hielp af tilstødende, dertil formaaede, Lodseiere, med mindst muelig Bekostning, foranstalte Arbeidet giort paa de Skyldiges Regning, hvilken Bekostning han derefter, nden Sogsmaal, hos den eller de Paagieldende, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning skal besørge inddre ven; men skulde, imod Forventning, ingen for Penge ville paatage sig Arbeidet, da skal med de Forsommelige forholdes, ligesom i Sr. om Jordfælledskabets Ophævelse 23 Apr. 1781. 14 Sr anordnet om dem, som ere forsømmelige med at opføre deres Andeel af Hegn. 2.) Naar nogen Jorddrot finder, at hans Ager eller Eng kunde forbedres ved Vandets Afledning eller Afgravning igiennem andre Jorddrotters Jorder eller et Fælledssang, da skal han derom henvende sig til vedkommende Jorddrotter, og søge mindeligen med dem at forene sig om de Steder, hvorigiennem Vandgrøfterne Skulle trækkes: den Brede og Dybde, de skulle have: hvor hen Jorden udaf dem skal opkastes, og hvorledes jevnes: hvor<noinclude><references/></noinclude> 80tizt4ktopkozafatakkj8zfbnxes5 104 63931 405428 403475 2026-05-01T14:51:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||149}}</noinclude>Fr. om Handelen p. Færse 7-8 §. Igno) gerligen sendes til Kiøbenhavn, for efter Omstændighederne 13 Aug. at repareres, eller omjusteres, eller gigres af nye. Men skulde nogen befindes, forsætligen at forandre eller svigagtigen at behandle maal og Vægt, hvad Navn den have kan, da straffes som Falskner efter Norske Lov, baade den der haver giort eller ladet giøre, og den der vidende bruger, saadan forfalsket Maal og Vægt. 20mo) Befindes nogen at bruge Maal og Vægt, som af lde eller Brug eller andet Tilfælde kan være beskadiget, da, om enten saadan Feil er kiendelig, eller og tilforn paa dets Urigtighed er klaget, skal han, foruden Skadens Era statning, miste samme Vægt og Maal, og desuden bøde 1ste Gang fra 1 til 4 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed; men skeer det oftere, da straffes han som Falskner. 21me) For at al Mistanke om urigtig Maal og Vægt saa meget vissere kan vorde forekommet, bør handelen lade Indbyggerne være tilstede ved Yægten og Maalet, baade paa de Varer, sem de levere til den, og som de moda tage af samme; og om nogen Tvivl om Maalets eller Vægtens Rigtighed skulde forefalde, ber Varerne da strax i tvende uvillige Mænds Overværelse eftermaales eller veies. Til hvilken Ende Handelen altid bør lade det til saadan Eftermaaling og Veining fornødne rigtige Maal og Vægt være følgagtig til Afbetiening. 22do) Hvis Strafbøder, som nogen i forskrevne Maader for sin Forseelse kan tilkomme at udgive, skal af vedkommende Øvrighed besørges inddrevne og uddeelte til det Sogns Fattige, hvor Forseelsen er skeet. 8.) For at tils veiebringe en Liighed i Penge: Benævnelsen og Rega ningsmaaden imellem Færøerne og de øvrige af de Kgl. Rigers Dele, hvoraf Fordelen især vil blive kiendelig ved Frihandelens Nabning; saa skal al Handel og Regning herefter føres i Rdir, Mk og Sk. i dansk Courant. Til den Ende skal Landet ogsaa herefter ved Handelen forsynes K 3<noinclude><references/></noinclude> 7qvmb0pqkyeod9ynaxlc3lr0ixnk664 104 63939 405429 291807 2026-05-01T14:51:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||157}}</noinclude>Pl, om Vandmesternes Gravning. dens Spring og Pompe : Vands Directeurer samt In- 29 Oct, specteurer og Compagniernes Vand-Mestere 1762 paas lagt, at tage muelige Præcautioner; men da i den Fald undertiden spores forsømmelse, saa bliver herved bekiendtgiort, hvad efterdags bliver at iagttage af Vedkom mende. Vandmesterne have et alene, Dagen førend Opgravning keer, skriftligen at tilkiendegive Politiemesteren, naar og hvor de agte at giere Opgravninger inden eller uden for Khavn, enten til Vand-Nenderne eller i andre Maader, samt hvorlænge de formene, at Grav ningen, tilligemed deres øvrige Arbeide af de gamle Renders Optagelse og de nyere Renders Nedlæggelse, Jor dens Tilkastelse, med videre, kunde vedvare; itemi Tid efter anden, og i Særdeleshed, naar nogen Vanskelighed indskal der, som maatte foraarsage, at Arbeidet ikke i den calcus lerede Tid kunde blive bragt til Ente, videre at an melde for Politiemesteren Aarsagen og Anledningen; Men endog fra først til sidst, saasnart det bliver mørkt og indtil Dagen frembryder, hvad enten Gade-Lygterne ere tændte eller ikke, forsyne saadanne opgravede Steder, saavel inde i Kiøbenhavn, som uden for paa Broerne og de Alfare-Veie, enten Arbeidet concernerer Vand: Com pagnierne i Almindelighed eller en og anden Participant en particulier, med Indhegning af suffisant og forsvarligt Rekværk, samt en Lygte med et tændt lys i, paa en Pæl hængende midt for Opgravningen 3 a 4 Alen over Jorden eller Gadens Horisont, naar Opgravningen er Alen lang eller derunder, men 2de saadanne Lygter, en for hver Ende, naar Opgravningen er af større Længde, saa og en ædruelig Catte-Vagt, som med Lygten eller Lygterne, samt Rekværket, kan have Indseende, og desuden advare de til Vogns, Hest eller Fods ankommende og passerende, at tage dem vare for Fare og Ulykke; Endes ligen<noinclude><references/></noinclude> jv6721xoe64l2937lqsqj31xqekeze7 104 63945 405430 397525 2026-05-01T14:51:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.||163}}</noinclude>Fr. at Bender &c. skal møde h. Amtmænd. naar de af Aintmændene, paa Embeds Vegne, indkab 3 Dec, des. Cancel. p. 101. Gr. Det er ofte fornødent, at Amtmændene, naar noget for dem paaklages, som vedkommer deres Eme bede, maae indkalde de Paagieldende til at møde pers sonligen, paa det at Sagens Beskaffenhed desto noiere fan undersøges og oplyses, hvilket fornemmelig kan have Sted, naar de Vedkommende ere Almues Folk, der ikke skriftligen kunne forklare sig. Naar Amtmanden, paa Embeds Vegne, tilsiger Bønder eller andre af Almuen at møde hos sig, og disse ikke adlyde eller bevise lovligt forfald, da skal han være bemyndiget til at straffe de udeblivende med Bøs der til Sognets Fattige af 2 Mk første Gang, 3 Mkan den Gang og 4 Mk tredie Gang (Cfr. Fr. 11 Nov. 1791. 4 §. g.); men dersom nogen oftere befindes at giore sig fyldig i saadan Overhørighed, da skal saadant indberettes til det Collegium, under hvilket den Sag hens Hører, formedelst hvilken Indkaldelsen er skeet, paa det at derfra kan føies den fornødne Foranstaltning til den Selve randiges alvorligere Afstraffelse. Politie Pl. (Rescr. 3 Dec. til Politie: Mes 4 Dec. steren i Khavn og samtlige Stiftamtmænd og Biskovver i Danmark og Norge) hvorefter alle Sager, som reise sig af Trykkefrihedens Misbrug, herefter skal forfølges ved de almindelige Retter, og de Skyldige dømmes efter Lovens Forskrift. p. 142. Noiere bestemt ved Politie-Pl. 23 Dec. 1790. Gr. Kongen har tilladt Trykke frihed i Sine Ri ger i det velgiørende Diemærke, at Kundskab destomere kunde udbredes, og bar afskaffet Censuren, paa det at enhver god og oplyst Mand ikke derved skulde hindres fra, med Frimodighed og Redelighed, offentligen at fremsætte 2 2 fin<noinclude><references/></noinclude> 1mq3arzy3b87mdyjspa3a51ceudcp75 104 63948 405431 291816 2026-05-01T14:51:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 166||}}</noinclude>Fr. om Kgl. Betientes Hæftelse. 10 Dec. det Collegio, under hvilket han hører, at den foreha vende Arrest for samme er bleven anmeldt, paa det at derfra betimeligen kan være føict Anstalt til Embedets Besættelse. to Dec. EI Dec. Fr. at uægte Borns Fædre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres Børns Opfostring, som dem af Øvrigheden, i Følge Fr. 14 Oct. 1763, paalægges, ber hensættes til Arbeid i Forbes drings: eller Tugthuset (*). Cancel. p. 110. Gr. Da Fædre til saadanne Børn, som ere avlede uden for Egteskab, undertiden søge at unddrage sig fra den naturlige pligt, at bidrage til disse deres Børns Un derholdning og Opdragelse, og de, naar Øvrighederne, i Følge Fr. 14 Oct. 1763, foranstalte Udpantning hos dem, for den Deel af Underholdnings-Pengene, som paaligger dem at udrede, enten forstikke eller pro forma pantsætte deres Gods, eg saaledes, ved Underfundig hed, overtræde fornævnte retfærdige Bud: saa er det fun det fornødent, at tillægge dette et Tvangs Middel, som kan blive tilstrækkeligt til at bevirke dets Efterlevelse. Naar uægte Børns Fædre ikke betale det Bi drag til deres Berns Opfostring, som Øvrigheden, i Overeensstemmelse med Fr. 14 Oct. 1763, finder billigt; da skal bemeldte Øvrighed lade dem hensætte til Arbeide i Forbedrings: eller Tugthuset, i saa lang Tid, som Sr. 6 Dec. 1743. 14 § fastsætter, i Hensigt til dem, som ikke formaae at udrede idgmte Strasbøder. Politie Pl. hvorved de forhen ergangne Anordninger, som forbyde at bære eller trille med Dragter paa Sortougene, alvorligen indskiærpes alle Vedkommende. p. 145. De (*) Cfr. Canc. Br. 9 Apr. 1791, 18 og 25 Febr., 9 Jun. og 7 Jul. 1792.<noinclude><references/></noinclude> m38hhjpm77aeez78p66oqfbv2t0n4qj 104 63951 405432 291819 2026-05-01T14:51:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||169}}</noinclude>Aab. Br. om Spec. Banken. Stadighed i det offentlige Pengevæsen jo meer og 16 Febr, meer kunde virkes. Til den Ende har Han, saaledes som ved Fr. 29 Febr. 1788 er skeet, indfort Species-Mynten i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, med hensigt til, at denne Mynt med Tiden, og efter Leilighed og Omstændigheder, skulde vorde almindelig Landemynt for samtlige Kgl. Riger og Lande. For nu at komme dette Diemeed nærmere, og for derved at giøre det ved virksomme Midler mueligt, at disse Niger, saavelsem Her tugdommene, kunne i Species: Penge efterhaanden faae en saadan Landemynt, hvis indvortes Værd hviler paa en desto fastere Grundvold, har Kongen besluttet og bestemt: 1mo) At den nu værende, til Kongen overdragne, Riobenhavnske Assignations, Verel: og Laane:Banque, hvis udstedte Sedler alle lyde paa Courant, skal ef terhaanden, og uden at afvige fra Grundsætningerne i dens Octroi eller fra nogen af den indgaaet og nu gieldende Forpligtelse, inddrage bemeldte sine Sedler, ved at inddrage i taalelige Terminer det, den har tilgode: at disse Sedler skulle efterhaanden, sem de indkomme, casseres, og at denne Banque selv, naar Sedlerne alle til fin Tid ere indkomne og caffeerte, sal ophøre. 2do) At for begge Rigerne, Danmark og Norge, maae oprettes en nye Banque, hvis Mynt og Sedler skal være Species Penge, indrettede efter den gamle Danske Species Myntfod, eg altsaa af samme Elags, som de, der ved Sr. 29 Febr. 1788 ere indførte i Hertugdommene, og hvilken Banque, tilligemed at erholde saadanne For dele, hvorved den selv kan vel bestaae, skal være bunden til saadanne Forpligtelser, at den derhos, efter en Ban ques første Hensigt, kan gavne det Almindelige, uden at udarte til, ved Misbruge, at svække sin egen og Landets Credit paa indenlandske eller udenlandske Steder. 3tio) At denne nye Danske og 17orske Species:Banque skal for: £ 5<noinclude><references/></noinclude> tlbwcfwqe7jbi0qyps2fin5unehwq41 104 63955 405433 386100 2026-05-01T14:51:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||173}}</noinclude>Aab. Br. om Spec. Banken 7-9 §. de for den gieldende Anordninger (See Fr. 24 Jun. 16 Febr. I §). 8.) Paa det at der kan virkes frem ved desto sikkrere Midler til den gamle Banques Ophæ velse i sin Tid, skal den Sum af courante Banco:Sed= Ter, som den har i Omløb, naar den nye Banque aabnes, ikke alene aldrig forøges, men derimod, fra bemeldte Tid af, aarligen formindskes saaledes, at hvert Aar inddrages og cafferes 750,000 Roir, et ar i et andet regnet, indtil de alle ere inddragne, og Banquen, som har udstedt dem, da kan ophøre. Til saaledes at inddrage fine Sedler, er bemeldte Banque fat i Stand, deels ved de Panter og Sikkerheder, den har fra dens private Debitorer, deels ved de Foranstaltninger, som i Følge Pl. 8 Jul. 1785 ere føiede til Statsgieldens Afbetalning til Banquen; hvortil kommer endnu de aarlige Renter af samtlige dens udestaaende Lhan, saavidt og saalænge disse Laan fornyes, hvilke Menter, der hidtil ere afgivne til Kongens Kasse, som Indtægter af Banquen, Herefter skal blive ved Banquen, og gaae ind i den Sum af Sedler, som tilintetgiores; og, paa det alle i Alminde lighed, og den nye Banques Interessentskab i Særdeleshed, kan vorde desto mere forvissede om, at den gamle Banque virkeligen saaledes gaaer aarligen frem i at inddrage sin i Gang værende Sum af Sedler, da stal for den nye Banques Repræsentanter aarligen gotgiores med den gamle Banques Bøger og Regnskaber, hvor mange af dens Sedler ere tilintetgiorte, og disse Repræsentanter være pligtige til at befiendtgiøre det offentligen (See Fr. 24 Jun. 2 §). 9.) Imidlertid, og saalænge den gamle Banques Sedler ere til, skal de blive ved at gaae og gielde, som hidtil, imellem Mand og Mand, same at antages i Betalinger, og udgives i Udtællinger til og fra de Kgl. Kasser i begge Rigerne, efter den fulde Værd i Courant, hvorpaa de lyde. Til samme Bard skal de og bcftan:<noinclude><references/></noinclude> lukkuf4ji9jfckb3ajj4zvh95oovsbn 104 63969 405434 339379 2026-05-01T14:52:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||187}}</noinclude>Octr. f. Spec, Banken IV Afe. 24:28 §. stemmer. 25.) Alle Midler og Penge, som brin: 16 Febr. ges til Banquen, for der at indsættes, afgives til Kassereren, som hver Gang for Modtagelsen meddeler Indbringeren Beviis, hvori den indbragte Sum med Tal og Bogstaver er anføst. Dette Beviis maae samme Dag afgives til vedkommende Directeur, efter hvis Paateg ning Bogholderen og andre vedkommende Betiente til skrive det indbragte paa Indbringerens Folium. 26.) Hve som vil lade sig udtælle eller udlevere af de Midler og Penge, han i Banquen har indsat paa Folium, skal selv personlig eller ved Fuldmægtig afgive en, efter et vist Formular indrettet og af ham selv egenhandigen unders reven, Kasse Seddel. Efter denne Kasse Seddel af skrives det begierte paa hans Folium. Og naar denne Afskrivning paa Kasse Seddelen er af vedkommende Bes tiente antegnet, modtages det afskrevne hes Kassereren samme Dag, da Afskrivningen er skeet. Men skulde den, der saaledes har forlangt paa sit Folium fraskrevet, ikke samme Dag melde sig hos Kassereren, for at modtage det fraskrevne, da betaler han for den 1ste Dag, som fors sømmes, Procent, for den 2den Dag Procent, for den 3die Dag Procent, og for den 4de Dag 1 Pros cent af det fraskrevne, og saaledes fremdeles for hver Dag derefter (s. 23 §). 27.) Naar nogen vil af sit i Banquen efter Folium Tilgodehavende anvise til andre, være sig dem, der ogsaa have Kolier i Banquen, eller dem, der ikke have Folier, da skal det see ved en Assignation, som efter et af Banquen foreskrevet Formular er indret tet, og af ham selv egenhændigen er underskreven, og som ikke maae lyde paa mere end een Sum. Denne Assig nation skal enten af ham selv personligen, eller ved en Person, der af Banquen er kiendt for hans Fuldmægtig, afgives. 28.) Som fuldmægtig for en anden, til at afgive Cassa Sedler eller Assignationer, antas ges<noinclude><references/></noinclude> pywkzh8bsg69f93i2r5gzkoxjzvu9sm 104 63971 405435 380205 2026-05-01T14:52:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||189}}</noinclude>Octr. f. Spec. Banken Iv Afd. 33:37 S. (for at undgaae den Umage, altid at møde selv eller ved 16 Febr. Fuldmægtig i foranførte Tilfælde) heller med Banquen vil og kan forene sig om en vis Indretning af sine Assignationer, hvorved Banquen sikkert kan kiende, at de ikke komme fra andre end fra ham, da kunne og disse Assignationer til deres Jhandehavere udbetales fra Banquen, saalenge Udstæderen det finder for got (s. 25 §). 34.) Enhver skal tilstedes Adgang til, selv eller ved sin Fuldmægtig, at eftersee sit folium, naar han finder det for got, men ingen maae see, eller gives mindste Underretning om, nogen andens Folium (s. 26 §). 35.) Ingen, som har Folium og Regning i Banquen, mane assignere mere, end han der haver tilgode, under Mulet af 1 Procent af den Sum, han har assigneret over det, ham tilkommer, hvilken Mulet strap anskrives paa hans Regning i Banquen. Giver nogen anden Wand Assig nation paa Banquen ihande, og han ikke der har tilgode det han assignerer, da maae Assignationens Jhandehaver lade den protestere, og skal den, der har saaledes urigtigen assigneret, da betale Protest Omkostninger og Siccambio, som for Verel (s. 27 §). 36.) For Folium, hvorpaa til og fraskrives, betales, naar Folium gives, 4 Rdlr Species, og ved hvert ye Aar, saalange Folium haves, ligesaa meget. Hvo som uden for de bestemte Tider, som fra Banquen bekiendtgiores, ønsker, at have til eller fraskrevet, eller at eftersee sin Conto, og til den Ende indfinder sig, medens de vedkommende Betiente endnu ere tilstede, betaler derfor hver Gang 16 Skil. Species. Af Capitalen, som indsættes, og hvorpaa assigneres, betales i øvrigt intet til Banquen (s. 28 §). 37.) I Henseende til midler og Penge, som i Banquen nedsættes alene in Depofito, da forholdes dermed efter 4 §. For Ind- og Udtællingen, samt Bevaringen, lader Banquen sig betale, paa den Tid, naar ind:<noinclude><references/></noinclude> c4lk2kkcwlgtrgym23nycbudq0mtjt9 104 63984 405437 291852 2026-05-01T14:52:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 202||}}</noinclude>Dctr. f. Spec. Banken vi Afd. 66-67 §. 16 Febr. hvis Directeurerne det tienligt eragte, fornyes effer forlænges, da skal Banquen være berettiget til, uden fores gaaende Dom eller Indførsel, at lade, ved dens egne Betiente, og paa hvad Sted, den finder beleiligt, holde Auction over det, den saaledes til haandfaact Pant forskrevet eller overleveret er, og ikke til rette Tid er indfriet. Det skal være Banquen overladt, hvad Tid den saadan Auction vil foretage, kun at derom 4 Uger tilforn i de offentlige Tidender advares, og at Auctionen, hvis Debitor endda ikke indfinder sig, bekiendtgiøres 8 Dage i Forveien, baade i de offentlige Tidender og ved Placater, som, der hvor Banquen holdes, opslanes til alles Efterretning. Jmod saadan Omgang og Panternes Bortfelgning skal ingen kunne have noget at indvende, og Vedkommende skal være forpligtede til, Banquens i forbemeldte Anledning udgivne Beviser eller Recepisser ufortovet til Cassation at indlevere, eller og saadanne Beviser bør være magtesløse, hvor og hos hvem de siden findes. Beløbe Panterne sig ved Auctionen høiere, end det Banquen (de tilbagestaaende Renter, samt Auc tions og andre Omkostninger indbefattede) har tilgode, da betales det Overskydende Debitor tilbage. Men skulde det Bortsolgte derimod ikke tilstrække til skadesløs Betaling for Banquen, da bliver det Manglende af Debitor at tilsvare, og nagter han mindelig Betaling derfor, fan han søges ved Lands Lov og Net (s. 39 §). 67.) Pantsættes Obligationer eller andre forskrivninger til Banquen, og samme ikke til bestemt Tid indløses eller Forlængelse for Laanet erholdes, da sal Banquen være berettiget til, uden foregaaende Dom, alene i Følge Pante-Reversen, at søge sin Betaling efter de pantsatte Ferskrivninger, og ligesom det da skal staae Banquen frit for, at tiltale fin Debitor først eller sidst, saa bør denne, naar Pantet først tiltredes, dog i alle Tilfælde holde den Fades:<noinclude><references/></noinclude> 69aky8rjerntq7oe24dv3zby94a11mo 104 63985 405438 386585 2026-05-01T14:52:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||203}}</noinclude>Octr. f. Spec. Banken vi Afb. 67-68 §. stadesløs (s. 40 §). 68.) Banquen maae have fin 16 Febr. egen Vægt og Maal, og bruge dem i alle Tilfælde, hvor noget, efter Veining eller Maaling, skal fra den modtages, eller fra den udleveres. Men samme skal være overeensstemmende med den Vægt og Maal, som ellers for disse Riger og Lande er anordnet, og ikke til andet, end til sit eget Brug, maae Banquen sig deraf betiene (f. 41 §). Saaledes har Kongen villet give den nye Dan ste og 17orfte Species Banque den Octroi, og det Reglement, der skal være den til Forsikring om dens Privilegier, Fordele og Benaadninger, og tillige til Regler for dens Indretning og Fremgangsmaade. Banqven octrojeres derved for det første i 40 Aar, fra den Dag den begynder, men saafremt den, som formodes, svarer til sin Hensigt for det Almindeliges, som for dens eget Vel, da kan den vente Octroien fornyet, og det fornødne derom bestemt 2 Aar, ferend bemeldte 40 War udløbe, naar dens Interessenter derom saa betimeligen melde sig. Imidlertid skal den være forvisset om, at naar og saalænge den fyldestgiør fine Forpligtelser, skal ikke alene alle de Privilegier, Friheder og Fordele, som den nu ere tilstanede, den ubrødeligen holdes, men end videre vil Kongen, saa smt endnu andre eller flere Benaadninger skulle vorde den fornødne eller tienlige, være betænkt paa, saadanne, efter nærmere Forslag, at bevilge, naar de tillige kunne Bestaae med det Almindeliges Tarv. Patent betr. die Theilnahme an der Interessent: 16 Febr. schaft in einer zu errichtenden Dänischen und Norwegi schen Species:Bank. p. 41. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 Febr. 30 Jul. 1790) hvorved, i Følge Magistratens Forestitling, bevilges, at Renovations-Skatten, til Lettelse for Indvaanerne, fra indeværende Nars Begyndelse maae nedsæts<noinclude><references/></noinclude> 1mms0mbf3vj27q81qf40ueyrjgo74ox 104 63986 405439 387742 2026-05-01T14:52:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 204||}}</noinclude>Pl. om Renovat. Skattens Nedsætt. 28 Febr. nedsættes en tiende Deel, hvilket ved Skatte-Mandtal: 17 Mart. 17 Mart. 22 Mart. 22 Mart. 25 Mart, lernes Ubstædelse bliver iagttaget, saaledes, at enhver Huus- eller Grund Eier herefter ei erlægger mere, end nitiende Dele af det, som han tilforn har været ansat for. (Saasom den betydelige Gield, hvilken Renovations: Kassen indtil Aaret 1777 (*) var geraaden udi, og som an ledigede, at Renovations-Skatten i Følge Rescr. 7 Maj 1777 (see Pl. 26 Nov. 1777) blev forhøiet, nu aldeles er afdragen, og Kassen tillige allerede har oplagt en faadan Beholdning, at, om usædvanlige Udgifter ved Senovationen skulde indtræffe, samme deraf formodes at kunne udredes). p. 277. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für 1791 in Natura nicht ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezahlen ist. P. 49. Pat. betr. den künftigen Betrieb der Leinweberey in den vormals Großfürstlichen und gemeinschaftlichen Districten des H. Holstein. p. 208. Verfüg. wider den Misbrauch, daß bey den jährli chen Regimentsversammlungen in den Herzogthümernic. viele Nationalmannschaften wegen angeblicher Krankheit nicht erscheinen (f. Schleswig). p. 210. Pat. dasselbe betreffend f. Holstein und Pinneberg. P. 214. Fr. ang. Bestemmelse af de Tilfælde, i Hvilke det maae være tilladt at nedlægge Bønder-Gaarde i Danmark, samt de Forholds: Regler, som derved bør iagttages (**). R. Kammer, p. 51. Gr. (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Tryffeil: 1771. (**) See Circul. 7 Jan. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 9rarmopbk8e8frik0yh8tge05s0j42b 104 63987 405440 313256 2026-05-01T14:52:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||205}}</noinclude>Fr. om Bender: Gaardes Nedlæg. 1:2 §. Gr. Da Kongen, efter at have ved Fr. 20 Jun. 25 Mart, 1788 løsnet Stavnsbaandet for Bondestandens Manda fion i Danmark, finder det nødvendigt, nøiere at bes stemme den forpligtelse, som i Kraft af Fr. 6 Jun. 1769 paaligger Jorddrotterne til stedse at forsyne Bøndergaardene paa deres Godser med Fæstere; saa bliver herved fastsat, i hvilke Tilfælde det herefter, uden Hin der af Fr. 6 Jun. 1769, som i det øvrige fremdeles staner ved Magt, maae være tilladt at nedlægge Bendergaarde, samt de Forholdsregler, som derved bør iagt. inges: 1.) Naar en Jordbrot ikke kan face en Bondegaard bortfæstet, endog uden Indfæstning, bør han strax erhverve lovlig Synsforretning til at bevise, at Gaardens Bygninger ere i beboelig Stand, samt at den er forsynet med fuldkommen Besætning og Inventarium. Denne Forretning tilstilles Amtmanden, som derhos un derrettes om de Vilkaar, under hvilke Jorddrotten er findet at bortfæste Gaarden, og naar da Amtmanden, efterat have indhentet nøiagtig Kundskab om Gaardens Jorder og øvrige Beskaffenhed, finder de opgivne Vilkaar at være billige, lader han ved Kirkestævne i Herredet den ledige Gaard tvende Gange opbyde og tillige bekiendtgiøre de for Festeren bestemte Vilkaar. Men i Tilfælde at Amtmanden ikke maatte kiende de opgivne Vilkaar for en saadan Gaards Bortfæstelse for antagelige, og Eieren ikke er tilfreds med Amtmandens Eragtning i denne Henseende, da paaklages samme til Rentekammeret, som endeligen bestemmer, under hvad Vilkaar Gaarden, som foran meldt, ved Kirkestævne kan opbydes til Bortfæstelse. 2.) Skulde da ingen duelig fæster anmelde sig, maae Jorddrotten i trende Aar anvende Gaardens Jorder saaledes, som han best veed og fan; dog uden at drive den under Hovedgaarden eller til eget Brug,<noinclude><references/></noinclude> tpjr18lk6s6tn58jfcvj9lg8lvhk6s8 104 63989 405441 383858 2026-05-01T14:52:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||207}}</noinclude>Fr. om Bønder. Gaardes Nedlæg. 7.9 §. der dem til Boels Steder og nye huse. 8.) 25 Mart. Sørend nogen nedlægger en Gaard, skal han være pligtig at anmelde det for Rentekammeret, og fremlægge de fornødne Beviser om, at de foranførte Regler ere blevne iagttagne, efterdi bemeldte Collegium er vaalagt at vaage over sammes Handthævelse.. 9.) Dersom der skulde gives særdeles Tilfælde (saasom ved udskiftning eller i andre Maader), hvor Billighed kunde synes at fordre eller tillade Afvigelse eller Dispensation fra foranførte Bestemmelse; da maae det være Vedkommende tilladt, derom at anholde ved Ansøgning giennem Rente kammeret. Fr., som forandrer Skifte Tidens Bestemt 25 Mart, melse for Tieneste folk i Kiøbstæderne i Danmark. Cancel. p. 55. Cfr. Politic Pl. 27 Sept. 1791. Ligesom Kongen, ved Sr. af Dags Dato, har forandret Skifte-Tidens Bestemmelse for Tieneste: Folk paa Landet i Danmark, og befalet, at rette Fardag herefter skal være: hvert Aars I Maj. og 1 270v.; saa har Han ogsaa, til desto mere Lettelse og Beqvemmelighed for dem, som fra Landet søge Tieneste i Kiøbstæderne, eller fra disse paa Landet, fundet for got, herved paa lige Maade at fastsætte Skifte Tiderne for Tieneste Tyender i Riobstæderne til den 1 Maj og z Zovember, isteden for samme hidtil, i Følge Sr. 5 Oct. 1770, har været den 30 Jun. og 31 Dec.; dog skal denne Forandring ikke tage sin Begyndelse førend I Tov. 1791; i øvrigt bar Opst gelse, ligesom hidtil, see 12 Uger for Fardag, naar den stal ansees som lovlig. Fr.<noinclude><references/></noinclude> ofdqvi9yxf3vpqqpti2rwwnvt739369 104 63993 405442 395674 2026-05-01T14:52:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||211}}</noinclude>Fr. ang. Orden v. Hoveriet 8-12 §. og for en gt Rdlr; men er det i Høsten eller til 25 Mart, at pleie, da skal han betale dobbelt. 9.) Viser no gen Bonde sig ulydig eller opsætsig ved Arbeidet, Da skal han derfor bade fra 2 Mk til 2 Rdlr; men er det et Tienestetyende eller en Huusmand, da skal den Skyl dige bøde fra 8 Skil. til Nole, alt efter Forseelsens Bes skaffenhed. Forseer sig nogen herudi, i flere, til Arbeide famlede, Bønders eller Hovbuds Paasyn, og derved giver disse et ondt Exempel, da skal den Skyldige straffes dobs belt. Og dersom han er Fæstebonde eller Huusmand, da tillige have sit Fæste forbrudt, naar han 3die Gang heri forseer sig. 10.) Skulde nogen forgaae sig saavidt, at han søger at forføre andre Bønder eller Hovbud til lige Opsætsighed, maae Jorddrotten lade Hans Person arrestere, og han dømmes til at bøde fra 4 Rdlr til 10 Rdlr, men, dersom Forbrydelsen er udmærker for, til at hensættes flere Maaneder eller Aar i nærmeste Tugt eller Forbedrings-Huus, og i sidste tilfælde Fastes bonden og Huusmanden tillige have sit Feste forbrudt. 11.) Hvo der ikke formaaer at betale de idemte Bøder, skal afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød, efter bet, som i Fr. 6 Dec, 1743 er bestemt, og, i Tilfælde at noget Tienestetyende er tildemt at betale saadan Mulct, da skal sammes Husbond være forpligtet at indeholde den, saavelsom Processens Omkostninger, af dets Løn, saavide Denne tilstrækker. 12.) Skulde nogen, imod Formodning, vise sig saa opsætsig og driftig, med Ord eller Gierninger, personligen at angribe Jorddrotten, eller bennes Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Skov, sider eller Skytte, Ladefoged eller Bondefoged, naar disse ere i deres husbondes lovlige Erinde, eller og fors pagteren paa Gaarden, da skal den Skyldige dømmes tiken følelig Penge-Mulet, eller til at hensættes i For: Bedrings-Huset, eller Tugthuset, eller nærmeste Festning, endogs<noinclude><references/></noinclude> lzm26v9xhr8i7fzp1v45i2vc06g5udg 104 63996 405443 313258 2026-05-01T14:52:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. ang. Orden v. Hoveriet 16:18 §. 25 Mart, dets udfald. Gaaer Dommen Jorddrotten imod, skal han tilpligtes, foruden Skades Erstatning, at give Bonden fuld Opretning for den ham ved Udpantningen tilfoiede Fornærmelse. Jorddrotterne skal ellers være uberettigede til, saalange Hosten varer, at tilsige Benders ne til andet, end hoistnødvendigt Hov: Arbeide, som ikke til en anden Tid kunde være bleven, eller blive, fors tettet. 17.) Al Paatale skal free strax, og ingen Blage modtages over nogen Fornærmelse ved Hoveriet, enten af Jorddrot eller Bonde, naar den er ældre, end 4 Uger. 18.) Rettergangsmaaden, i alle fors nævnte Tilfælde, skal være den samme, som den, der fins des bestemt i Fr. af Dags Dato, betreffende adskilligt, om Politievæsenet paa Landet i Danmark. Overbeviist sm, at Jorddrotter og Fæstebønder selv indsee, at det er deres fælles Fordeel, at handle billigen med hinanden og at leve sammen i Enighed, venter Kongen, at ingen Jords drot vil paalægge Hoverie:Bønderne andet eller mere, end de Kgl. Anordninger og Bendernes gæstebreve hiemle ham, og at ikke heller de hoveriepligtige Bøns der lade sig forføre til modtvillighed og Egenraadigs Hed; da det er Kongens alvorlige Villie, at Jorddrots terne ligesaalidet som Bønderne skulle fornærmes, og at disse tilbørligen skulle forrette det Hov-Arbeide, som dem paaligger; og dersom de skulde formene sig fornærmes de derved, at enten mere eller andet Hoverie af dem fors dres, end det, de troe sig pligtige til at forrette, da skal de dog adlyde Jorddrottens, forpagterens eller disses Betientes Tilsigelse, og naar de have giort Arbeidet, da først sommeligen henvende sig til Jorddrotten med den Erbodighed, de skylde ham, for i Mindelighed eg uden Vidtløftighed at faae Sagen afgiort; men kan flig mindelig Afgivrelse ikke opnaaes, skal de i Stilhed, og uden at tilsidesætte deres Fastepligter, henvende sig med deres<noinclude><references/></noinclude> c0co5a3x4i06ezuoh0218h2bm1a0pnu 104 68121 405521 393214 2026-05-01T14:58:39Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 34||}}</noinclude>Adn. om Khns Udgift. Signing. 11:12. 21 Apr. fratten, følgende Skatters totale Beleb lignes paa Grundtaxten, nemlig: Indqvarteringsskat, Reno: vationsskat, Lygteftat og Vægterskat. 21 Apr. 12.) For Maret 1812 stal af tæringen i Khavn udredes den Summa 44000 Rdlr Dansk Courant. Anordn. ang. Kiobenhavns Vandvæsen. Cancell. p. 89. Gr. Da Kongen har fundet fornødent anderledes at erdne Vandvæsenet i Khavn, paa det at dette for samtlige Indvaanere hoistvigtige Unlæg fan opnane mueligste Suldkommenhed; saa kundgieres herved, hvorledes denne Indretning herefter bliver at bestyre, og ved hvilke Bis drag den bør vedligeholdes og fremmes: 1.) Bestyrelsen af hvad der hører til Khavns For syning med Band, er henlagt til den under 1270v. 1805 anordnede Commission for Vandvæsenet. Denne paaligger bet desaarsag at foranstalte og fee udført alt, hvad der findes nødvendigt, saavel til Udenværkernes, som til Vandledningernes Vedligeholdelse og bedre Indretning. 2.) De hidtil bestaaende Vandcompagnier ophæves herved; dog stal Khavn og Christianshavn, i Henseende til Bandvæsenet, herefter inddeles i ligesaa mange og fam me Districter, som der har været Bandcompagnier, og disse beholde de samme Navne, som Compagnierne have haft. 3.) Samtlige forommeldte Compagniers Vandinspecteurer afgaae paa de Vilkaar, som ved Rescr. af Dags Dato til Commissionen for Bandvæsenet er bestemt. Derimod skal der af bemelete Commission for det forste beskikkes 2de og, om fornødent bliver, flere Opsynsmænd over Vandvæsenet med Prædicat af Inspecteurer ved samme, og med saadan'aarlig Gage af Vandvæsenets Fond, sem ved fernævnte Rescr. er fastsat. Disse Bands væsens Inspecteurer at have Tilsyn med og drage Oma sorg for, at det Bandmesterne paalagte eller herefter paas log<noinclude><references/></noinclude> 6vq7sncag3gwgj03v101fqvaia0rqyn 104 74262 405582 397177 2026-05-02T08:12:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||63}}</noinclude>Arv, 2. 63 1774- 13 Julii, R. ang. Protocoller, til at indføre Børne Midler udi, paa Landet i Bergens Stift. 27 Aug. Pr. ang. at det ikke tilfalder Proprietairen at for rette Stifte efter en Foged. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pligt i Fallit og Stero Boer, hoor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. (2 Str.) Pr. ang. at Kammerbrevet af 2den Maii 1772 ophorer. 5 Octobr. N. om Arv efter Forstander, fee Fattige. 8 Octobr. Pr. ang. at, naar en Arving har selv været tistes de, efter at hans Arv er falden, omnendstjondt siden i is Aar udebleven, har Kongen ingen Rettighed til Arven. 1775. 20 Janv. R. ang. at Documenter ikke maae i Varde tinglyses, uden Overformyndernes Attest medfølger; qg at Byskriveren skal om Bærger give Atteft af Pantebogen. 9 Febr. R. ang. Overformynderierne og de Umyndiges Mid ler i Aggershuus: Stifts Kjøbstæder 21 Febr. Prom. ang. at af de fraværende Arvinger tilfaldne Capitaler antages i Ertrastatscassen ikkun de, som ere 100 Rdlr. og derover. 24 Febr. N. see gtestab. 3 Marts, Bevilan. for Rangons Huffru i Khavn, at naar hende er udbetalt so Rdlr. af bendes Arv, maae de ovrige 450 Röle. blive bestaaende i.Overformynderiet, imod selv at nyde Renters ne, og uden at komme hendes Mands Creditorer tilgode. 17 Marts, Declar. i Henf. til Aforags Retten, naar Midler føres fra de Kongelige til de Meklenborg Strelitzste Lande, eller fra Disse til Hine. T. 6 April, R. ang. de Umyndiges Midler og Overformynder. væsenet paa Landet i Agershuus Stift. 7 April, Declar. det Samme som 1775, 17 Marts, i hen feende til Meklenborg Schwerin og Güstrov. T. 20 April, R. ang. at Documenter i Aalborg Stifts Kjøbstæ der ikke maae tinglyses uden paategnet Attest fra Overformynderne og Øvrigheden, til Sikkerhed for. . . . . Borne Penge. 8, 15, 22 April, ang. Anførsel i de aarlige Regnskaber om de Arbelodder, hvortil Arvingerne ei have melot sig, ved Gfifterne. 27 Maii, . ang. Arvefalds Rettighed i Khaon til Sta dens Kasse. T.. 2 Junii, R. ang. Stifternes Behandling on Indcaffationer i Aggershuus Stifts Kjøbstæder og Ame. 21 Junii,<noinclude><references/></noinclude> okms8u6l884pozyb58hqhmeuic3tmvy 104 74263 405583 399475 2026-05-02T08:13:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64||}}</noinclude>1775- 21 Junii, R. ang. Avv, &c. Umyndiges Penges udsættelse i Kjøbstæderne udi Fyens Stift. 5 Julii, R. ang. de Umyndiges Midler i Bergen. 26 Julii, R. ang. Gfifte Tillysninger i Stavanger. 7 Septbr, R. (ligesom R. 1775, 6 April) for Landet i Chri stianssands Stift. 3 Movbr. R. ang. at Umyndiges Arveparter under 10 Rdlr. maae til Wærgerne udbetales, for Khavns Amt. 2 Dec. Pr. ang. at Vaisenhuset i Khavn ikke filkommer no gen Jurisdiction. 9 Dec. Pr. ang. hvo der ere at forstane ved de i Fd. 31 Aug. 1774 benævnte Øvrighedspersoner og Kongelige Betjente. 23.Decbr. Canc. Resol. ang. at Stiftet efter 2. N. (som forhen var Berghauptmand og Overberg Amtsforvalter Nordenfjelds, men dode i Bergftaden Kongsberg) skal forvaltes af den civile Stifte Ret i Trondhjem som den Afdødes egentlige Bopæl. 1776. 18 Janv. R. ang. at Arve Midler i Kjøbstæderne under 20 Ror. maae udbetales til Myndlingernes Nytte, og at Stiftamtmandens Decisioner i Hens. til Værgerne skal. have Executions Kraft for Aggershuus Stift. 25 Janv. R. (ang. Dante og Adkomst samt Skifte Breves Læsning 27 Janv. Pr. (ved landstinget paa St. Croix, og de Indfriedes Uds flettelse. 2 Febr. Rescr. (til Ribe. Stift), ang. at en, den for 9 Aar siden bortreifte B. efter bans gader 1774 tilfaldne, Aro 258 Ndr. 3 E. 4 B maae fra Warbuus Stift forflyttes, oa ved Schacken borgs Administration under Brovstens Tilsyn bensættes, samt dens Renter til Konens og Dotrerens Underholining udbetales, indtil det kan bringes i fitter Erfaring, om han er i Live, eller ikke. 10 Febr. Pr. ang. at Prouffer ikke kunne i Ertraffatte Kassen indleves re Arve Midler. 23 Febr. R. for Christianstand, ligesom R. 1761, 4 Decbr. 11 April, R. (ligesom R. 1775, 6 April) for Landet i Tronds hjems: Stift. 4 Maii, Pr. ang Mesteres Udmeldelse til Besigtelser og Bure ved Shifter af Hofs og Stads Rets deringer ten 25 Junii, Pr. ang. Stemplet Papiirs Brug ved Skifte Com i Khavn, T. missionen 37 Junii, * Rescr. ang. at en Mand ikke fulde arve fin Hustru, saa jom de vare Wilte fra Bord og Seng - (Lybeckers Udtog III, 74 2 Aug.<noinclude><references/></noinclude> qsi2h1ynwzcyuqbsms2f7sd45tdcy62 104 74343 405576 403923 2026-05-02T07:21:34Z MGA73 457 405576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144|Auctioner.|}}</noinclude>1789. som Birkeherren selv i tilfælde af Sogsmaal m. v. svarer under Birketinget; der paa Moesgaard Bortfolgte, saavelsom Stedet, hvor de bleve solgte, tilberte nu af ode Birkeherre, og ei nogen Fremmed; og det desuden vilde være ubilligt, at Birked. ved Sogsmaale og i andre Silfælde, hvorved der kun falder liden Fortjeneste, fulde bave Arbeide og Ansvar, men derimod ude lukkes, naar det gjelder om Auctioner, der give meere Indkomst og mindre Ansvar. 15 Ang. Pr. ang. . . . betimelig Licitation over Khavns Gade-Renovations Bortførelse i Fremtiden. 12 Septbr. * Canc. Pr. (til Aamiralitetet, og til Greve Vedel Jarls berg), ana. at den efter Contra Adeniral Arenfeldt holdte Auction tilfaldt den ordinaire Auctionsforvalter, og ifte Generals Auditeuren eller haus Fuldmægtia, (fiden Arvingerne, Detrene paa Grund af veniam fexus, erholdet igjennem Cancelliet, have selv paa egne, og ikke paa General Auditeurens Begne, admi nistreret og deelt Boet, der ei vides af anden Skiftebehandling, og intet Proclama er udsædt.) 19 Septbr. * Canc. r. (til St. og Bif, i Sjelland), ang. at Auctionen over et Præste Enken S. tilberende Eiendomshuus 1 Eg segitsloomagle bor (paa de Prom. af 17de Decbr. 1785 anforte Grunde, siden, dette er et lige faadant Tilfælde, og Omstændig hederne de samme) tlfalde Herredsfoges E. (som troede den i Folge Rescr. af 28de Decbr. 1736 at være sig tilborende), men Provsten F. bor derimod holde Auction over hendes Effecter og Losere, som ved samme Leilighed skulle bortsælges. (Paa dennes Forespørgsel.) 10 Octobr. pr. ang. at den Geiftlige Jurisdiction bør fors rette Auctioner efter Reformeerte Geistlige og deres Enker i Fridericia. 24 Octobr. * Canc. (til Amtm. over Antvorskov &c.), ang. at den af Grevskabet Bregentveds Birkebetjente ved Auctionen over Fares Kirketiender gjorte Paastand, at tilkomme Salarium af den f givt, som maatte tilkomme for Varlese og Takkerup Byers Hartkorn, hvilke ligge under Birket, findes af Cancelliet at være grundet i Rescr. af 22de Octobr. 1751; dog forbeholdes Vedkommende Bands Bov og Ret. (Stevns og Karo Herreders Betjente henholdte sig dertil, at Kirken ligger under deres Jurisdiction, og Tienden maa følge Kirken som dens Eiendom, hvorfore de have negtet at afgive det forlangte Salarium.) 26 Decbr. * see Urv. 1790. 16 Janv. Pr. ang. at Auctioner paa Grevernes Gods tilkomme Birkebetjentene. 6 Marts, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bis. i Aarhuus), ang. at Birkebetjentene ved Marsellisborg Birk (der have besværet sig over, at de geistlige Auctionsdirecteurer i Ning-Herred have afholdt en Auction over Holme. Præstegaards Avlings Bortforpagtning, m. v.) ikke, efter Cancelliets Skjønnende, kan være berettigede til denne i Holme-Præstegaard holdte Auction, hvorved Græsningen af dens Mark er bortleiet, men at det tilkom Prov- sten<noinclude><references/></noinclude> kuj3525iby29z29iue8qff0smw0jtf1 405577 405576 2026-05-02T07:54:50Z MGA73 457 405577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144|Auctioner.|}}</noinclude>1789. som Birkeherren selv i tilfælde af Sogsmaal m. v. svarer under Birketinget; der paa Moesgaard Bortsolgte, saavelsom Stedet, hvor de bleve solgte, tilhørte nu afdøde Birkeherre, og ei nogen Fremmed; og det desuden vilde være ubilligt, at Birked. ved Søgsmaale og i andre Tilfælde, hvorved der kun falder liden Fortjeneste, fulde have Arbeide og Ansvar, men derimod udelukkes, naar det gjelder om Auctioner, der give meere Indkomst og mindre Ansvar. 15 Ang. Pr. ang. . . . betimelig Licitation over Khavns Gade-Renovations Bortførelse i Fremtiden. 12 Septbr. * Canc. Pr. (til Aamiralitetet, og til Greve Vedel-Jarlsberg), ang. at den efter Contra Adeniral Arenfeldt holdte Auction tilfaldt den ordinaire Auctionsforvalter, og ikke General-Auditeuren eller haus Fuldmægtig, (siden Arvingerne, Døtrene paa Grund af veniam fexus, erholdet igjennem Cancelliet, have selv paa egne, og ikke paa General-Auditeurens Vegne, administreret og deelt Boet, der ei vides af anden Skiftebehandling, og intet Proclama er udsædt.) 19 Septbr. * Canc. r. (til St. og Bisk i Sjelland), ang. at Auctionen over et Præste-Enken S. tilhørende Eiendomshuus i Egsegitsløvmagle bør (paa de Prom. af 17de Decbr. 1785 anførte Grunde, siden, dette er et lige saadant Tilfælde, og Omstændighederne de samme) tlfalde Herredsfoges E. (som troede den i Følge Rescr. af 28de Decbr. 1736 at være sig tilhørende), men Provsten F. bør derimod holde Auction over hendes Effecter og Løsøre, som ved samme Leilighed skulle bortsælges. (Paa dennes Forespørgsel.) 10 Octobr. pr. ang. at den Geiftlige Jurisdiction bør forrette Auctioner efter Reformeerte Geistlige og deres Enker i Fridericia. 24 Octobr. * Canc. (til Amtm. over Antvorskov &c.), ang. at den af Grevskabet Bregentveds Birkebetjente ved Auctionen over Faxø-Kirketiender gjorte Paastand, at tilkomme Salarium af den Afgivt, som maatte tilkomme for Varløse- og Takkerup Byers Hartkorn, hvilke ligge under Birket, findes af Cancelliet at være grundet i Rescr. af 22de Octobr. 1751; dog forbeholdes Vedkommende Lands Lov og Ret. (Stevns- og Faxø-Herreders Betjente henholdte sig dertil, at Kirken ligger under deres Jurisdiction, og Tienden maa følge Kirken som dens Eiendom, hvorfore de have negtet at afgive det forlangte Salarium.) 26 Decbr. * see Arv. 1790. 16 Janv. Pr. ang. at Auctioner paa Grevernes Gods tilkomme Birkebetjentene. 6 Marts, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bisk. i Aarhuus), ang. at Birkebetjentene ved Marsellisborg Birk (der have besværet sig over, at de geistlige Auctionsdirecteurer i Ning-Herred have afholdt en Auction over Holme-Præstegaards Avlings Bortforpagtning, m. v.) ikke, efter Cancelliets Skjønnende, kan være berettigede til denne i Holme-Præstegaard holdte Auction, hvorved Græsningen af dens Mark er bortleiet, men at det tilkom Prov- sten<noinclude><references/></noinclude> 0krp6n26gzxn329rkuve31hx82hzfwv 405578 405577 2026-05-02T07:55:17Z MGA73 457 405578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144|Auctioner.|}}</noinclude>1789. som Birkeherren selv i tilfælde af Sogsmaal m. v. svarer under Birketinget; der paa Moesgaard Bortsolgte, saavelsom Stedet, hvor de bleve solgte, tilhørte nu afdøde Birkeherre, og ei nogen Fremmed; og det desuden vilde være ubilligt, at Birked. ved Søgsmaale og i andre Tilfælde, hvorved der kun falder liden Fortjeneste, fulde have Arbeide og Ansvar, men derimod udelukkes, naar det gjelder om Auctioner, der give meere Indkomst og mindre Ansvar. 15 Ang. Pr. ang. . . . betimelig Licitation over Khavns Gade-Renovations Bortførelse i Fremtiden. 12 Septbr. * Canc. Pr. (til Aamiralitetet, og til Greve Vedel-Jarlsberg), ang. at den efter Contra Adeniral Arenfeldt holdte Auction tilfaldt den ordinaire Auctionsforvalter, og ikke General-Auditeuren eller haus Fuldmægtig, (siden Arvingerne, Døtrene paa Grund af veniam fexus, erholdet igjennem Cancelliet, have selv paa egne, og ikke paa General-Auditeurens Vegne, administreret og deelt Boet, der ei vides af anden Skiftebehandling, og intet Proclama er udsædt.) 19 Septbr. * Canc. Pr. (til St. og Bisk i Sjelland), ang. at Auctionen over et Præste-Enken S. tilhørende Eiendomshuus i Egsegitsløvmagle bør (paa de Prom. af 17de Decbr. 1785 anførte Grunde, siden, dette er et lige saadant Tilfælde, og Omstændighederne de samme) tlfalde Herredsfoges E. (som troede den i Følge Rescr. af 28de Decbr. 1736 at være sig tilhørende), men Provsten F. bør derimod holde Auction over hendes Effecter og Løsøre, som ved samme Leilighed skulle bortsælges. (Paa dennes Forespørgsel.) 10 Octobr. pr. ang. at den Geiftlige Jurisdiction bør forrette Auctioner efter Reformeerte Geistlige og deres Enker i Fridericia. 24 Octobr. * Canc. (til Amtm. over Antvorskov &c.), ang. at den af Grevskabet Bregentveds Birkebetjente ved Auctionen over Faxø-Kirketiender gjorte Paastand, at tilkomme Salarium af den Afgivt, som maatte tilkomme for Varløse- og Takkerup Byers Hartkorn, hvilke ligge under Birket, findes af Cancelliet at være grundet i Rescr. af 22de Octobr. 1751; dog forbeholdes Vedkommende Lands Lov og Ret. (Stevns- og Faxø-Herreders Betjente henholdte sig dertil, at Kirken ligger under deres Jurisdiction, og Tienden maa følge Kirken som dens Eiendom, hvorfore de have negtet at afgive det forlangte Salarium.) 26 Decbr. * see Arv. 1790. 16 Janv. Pr. ang. at Auctioner paa Grevernes Gods tilkomme Birkebetjentene. 6 Marts, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bisk. i Aarhuus), ang. at Birkebetjentene ved Marsellisborg Birk (der have besværet sig over, at de geistlige Auctionsdirecteurer i Ning-Herred have afholdt en Auction over Holme-Præstegaards Avlings Bortforpagtning, m. v.) ikke, efter Cancelliets Skjønnende, kan være berettigede til denne i Holme-Præstegaard holdte Auction, hvorved Græsningen af dens Mark er bortleiet, men at det tilkom Prov- sten<noinclude><references/></noinclude> 120p701fyl5ar8gawezph83x6n4eytw 104 74367 405579 371436 2026-05-02T08:10:13Z MGA73 457 405579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168|Begravelse og Sørgedragt.|}}</noinclude>1793. 12 April, R. ang. Odense . . . . Assistents Kirkegaard . . . . Dertil som Note: 10 Maii, * R. derom, og at ingen Skindød begraves. 1 Juni, Pr. ang. dimitterede Officerers Liig at bortføres uden Ligbærernes Paatale, i Fridericia. 1 Junii, * see ægteskab.. 15 Junii, Pr. ang. Indpas, som Stræderlauget og Væverne gjøre Liigbærerlauget i Middelfart. 7 Septbr. Pr, ang. Præste-Døds-Attesters Paategning af milde Stiftelsers Betjente, førend Begravelse-Penge af Kasserne udbetales. 20 Decbr. R. ang. Indstrænkning af Liigs Begravelse i Ribe-Domkirke, og et Begravelse-Sted uden for Byen. 1794, 24 Janv. R. ang. . . . . et at begraves i anden end Klosterkirken udi Horsens. 1 Marts, Pr. ang. Lys, givne til Kirkerne, at brænde nær ud, . . . . 17 Maii, * see Religion. 29 Aug. Bev. paa Frihed for Arrest og Beslag i Uddeelinger fra den borgerlige og civile Stands Liig- . . . . Kasse i Khavn. 5 Decbr. Bev. paa samme Frihed for Penge fra det foreenede Begravelse-Selsab i Khavn. 5 Decbr. Bev. paa det; Samme for penge fra det kjerligt forenede Societets Ligkasse ibidem. 5 Decbr. Bev, ligeledes for det foreenede Liig- . . . . Selskab for alle Stænder. 1795. 26 Junii, R. ang. Ligbæringen i Khavn endnu li 3 Aar, og Forandring i Taxten. 30 Octobr, Bev. . . . . til Frihed for Arrest, Beslag eller Execution i Penge fra det andet foreenede Begravelse-Selskab i Khavn. 20 Novbr. lige Bevilgn. for et af 2 ved Foreening oprettet Liig-Selskab sammesteds. 12 Decbr. Pr. *, see Jøder. 19 Decbr. Pr. ang. af hvem . . . . Graver ved Domkirken i Viborg bestikkes. 1796. 8 Janv. R. ang. Byens Tavler i Christiania at ombæres tildeels af Byens . . . . Graver . . . . 26 Marts, Pr. ang. at nyt Skjøde eller Fæste paa Gravsteder i Khavn, ei maae gives, og ikke heller Liigsteenes Udlæggelse tillades, m. m. 8 April, R. ang. at der ved Liigbegangelser maae synges, uagtet der ikke holdes Liigprædiken, 29 April,<noinclude><references/></noinclude> 7ezo7z4y1gbl15crvy4xhxjd1iiuvlj 104 74369 405580 404298 2026-05-02T08:12:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|170||}}</noinclude>1798. Begravelse og Sorgedragt. 15 Novbr. R. ang. at ingen af Præsterne i Khavn made ud. stæde Attester om Dødsfalde paa Hospitalerne. 27 Novbr. Confirm. paa Moltkes Testamente paa Legater til. ..z Begravelsers Vedligeholdelse. T 1799. 10 Maii, R. ang. Præstlige Forretninger, og Indkoms sternes Deeling, naar Liig af So Etaten jordes paa Skibs Kirkegaarbene. 17 Aug. Pr. ang. Syn over besvangrede Qvindfolks døds fundne Børn, ferend de jordes. 18 Octobr. R. ang. et samlet Lügbærer Selskab i Beile. 7 Decbr. Pr. ang. Tilladelse for Overskjærerne i Khavn at bortbære deres Døde. 1800. 11 Janv. Canc. Circ. (til Biskoperne), ang. Betænkning, om Noget kunde være til Hinder, at det som almindelig Regel blev fastsat, at ingen Lig maatte begraves i Kirkerne, (da de derved tilfoies for Skade paa Stole oa Gulve, og det i meere end cen Henseende er skadeligt for Mennekers Sundhed.) zo Maii, Rang. Dode ei at begraves, forinden deces Optegs ning og Jordspaataftelse af Præsten er sfeet. 30 Maii, R. ang. hvad Klokkere, Sangforstandere og Andre have at iagttage i Henseende til Frue Skoles Indkomster ved... Liigfærd i Khavn. Døde 14 Junii, Br. ang. Indretningen af Præsternes aarlige Fore tegnelser over. 27 Juni, Bevilgn. at Kiobmand C. Fürst, i Arendal mage paa hans Gaard, Marienlund, eller et andet Sted paa Hisecoen i Diestads Sogn indrette .et Begravelse Sted for fig og Familie, dog uden at Kirken eller dens Betjente derved afgaaer Noget i deres Indkomster og Rettigheder. 4 Jalii, R. ang. .. vha Hvilke Steder Lijg af Nicolai Menighed maae begr. 8. 22 Julii, Pr. ang. Uhrmagersvendenes.... Begravelses Kasse. 30 Julii, Zilladelse, at Voftmefter Christie af Christiansund made paa bans Eiendoms Gaard, Anesfornøielse kaldet, lade indrette Gravsted for fig og Samilie. 15 Aug. Resol. ang. afovde So. Etats Mandskabets Jorde færd, og Folkets Lilladelse at følge deres Slægt til Jor den. 24 Octobr. R. ang. Begravelses .... Penge, Nogle til Garnisonskirkes Fattig, og Dorige til Frue Skole. 19 Décbr. R. ang. hvorvidt Liigs Begravelse er forbuden i Kirkerne under Gresskabet Langeland. 19 Decbr. R. ang. det Samme under Gresskabet Laurvig. 19 Diebr<noinclude><references/></noinclude> ixriqug22mhnvgtrnv296hk6oihophq 104 74603 405581 338571 2026-05-02T08:12:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|404||}}</noinclude>1796. Fattige og Hospitaler. 11 Marts, Confirm. paa Fundationer til Munkebo og Se den. Hospitaler. 1 April, R. ang. at Hospitals Regnskaberne i Sjellands Stift skal fluttes ved Aarets Udgang. 8 April, R. ang. Overdragelse til Aalborg: Kjøbstæd af Ho fpitalets Græsnings Ret paa dens Mark." 9 April, Pr. ang. at Sager om Hospitalers Fordringer bar først ved Forligelfes Commissionen foretages. 9 April, Canc. Pr. (til Stiftbef. i Viborg, som har forespurgt, hvorfra Omfoffningerne til den affindige C. Marie M., der nu opholder sig i Skive, hendes Forpflegning og Varetægt skal ta ges), at, naar hun har opholdt sig i 2 Mar i Stive, bor der forholdes med hende som med enhver anden det Steds Fattig, der bliver berovet Korstandens Brug, nemlig: hun bor underhol des og bevogtes paa det Publikes Bekoffning, enten i Daavefiften eller paa anden Maade. Naar hun har været fra Kjobenhasn i z Mar, borer hun ikke meere til Forsørgelse af denne Stads Fattigvæsen; og Anledningen til hendes Ophold i Skive, tan Hverken gjøre til eller fra i Sagen, efterdi der altid er en Alar fag, hvorfor en Person kommer til et Sted, uden at denne i saa Henseende kan komme i Betragtning. 18 Maii, Resol. ang. at 3 eller 2 procent maae til fattig væsenet paa Færøerne fortes i den Kongl. Kasses 4 Pro cent af Collateral Arv. 28 Maii, Pr. ang. Qvartprocentskatte Frihed for 200 Rd. til Græsse Sogns Fattige. 17 Junii, R. ang. Marcussens Legat til Ørumgaards: Gob fes Fattige. 25 Junii, Pr. ang. hvorfra Medicamenter til Fattige paa Khavni Amt skal bekoftes. 25 Junii, Canc. Pr. (til Hof- og Stads Retten, samt til Magi ftraten i havn), ang. at Muurmesterne G. og G. (som for felleds Regning have opført 2 Gaarde No. 208, F. og 6. i Dronningens Tværgave, og ville, ved at tilfjode hinanden hver sin Gaard, ophæve Fælledfabet) billigen bor fritages for at er lægge den ellers ved Kjob og Salg paabudne en Qvart. Procent til de Fattige, siden Ophævelsens Maade hverken fan ansees som Kjob, Salg eller Magestifte, og de ellers kom til at betale : Gange, m. m. 5 Aug. Confirm. paa Fundats til den Vesselske Hjelpe-Kasse for Hafslund. 5 Aug. Ligeledes til en Kasse for Borregaard. 26 Aug. Resol. (ligefom 1796, 6 Decbr.), og om Opfo stringshuufets Portofrihed. 27 Aug. Pr. ang. at Betleric Sager høre under Politie Retten. 3 Septbr<noinclude><references/></noinclude> j6n8v2lgy2feziiqmvuc16wtxkmt5jk 104 74967 405584 387591 2026-05-02T08:13:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|768||}}</noinclude>1789. Kirkerne. Aviserne beffemmes en vis Tiid, inden hoilfen Eieren til nogle gamle liigsteene, der skal findes deels i Frideriksberg - Kirke og deels paa Kirkegaarden (hvilke, formedelft det der værende lidet Rum, fal ligge i Beten for Begravelser), fulle indfinde sig, for at fornye Samme med Betaling til Stirken; og, dersom da Ingen melder sig inden den foreskrevne Liid, kunde disse Lig. fteene anfees at være Kirken biemfaldne, og bortsælges til For deel for Samme. (Amtmanden har gjort Forespørgsel til Ren tefamret.) 24 Octobr. see Auctioner. 1790. 20 Martii, S. 4 see Geistligheden A. 034 10 Julii, Circul. ang. at de Christianshavns Kirke tilfaldne Bover skal sendes Regnskabsføreren, og ei de Kongl. Kasser. 30 Julii, Confirm. paa Schachrathlous Fundats...fam. om Begravelse Capellets Wedligeholdelse vedGosmer-Kirke 1791. 14 Janv. R. ang. Directionen over, Inspectionen ved, og Regnskaberne for St. Maria Työske Kirke i Helsingøer. 15 April, R. (til Stiftbef. og Bit. i Sielland), ang. at Sogne mændene i Kjong Sogn fal, i Anledning af Kirkens forestaa ende Reparation og Udvidelse (som Folkemengden fordrer), bver gjøre 6 Reiser paa 2 Miile, sammenregnede (Reiser pan 872 Mile bebovedes), undtagen i deres Hofter eller Sæde Tid; og forrette det fornødne Pligts Arbeide i Overeensstemmelse med Loven og Rescripterne. 25 Maii, Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. at man Jutet har imod, at det Tilbud antages, som en Mand af Tri nitatis Soan, over 60 Nar gl., har gjort Kirfen af 10 a 1200 Rbir. paa Livrente, saaledes at han derfor aarlig i sin Livstid skulde nyde 7 proc., men Capitalen ved hans Dod hjemfalde til Kirken. 22. Junit, Canc. Vr. (til St. og Bif. i Christianssand), ang. at det af Inspecteurerne ved Stavanger Domkirke Ansøgte, om at maatte, uagtet Rescr. af 9de April 1790, uden Licitation lade foretage en nødvendig Reparation paa bemeldte Kirke, kan til fades. 12 Julii, R. ang. Roeskilde Domkirkes Inspection. 12 Julii, Bevilgn. at Flaa-Kirke i Meelhuus Præstegjeld, som staaer ved en saa fteil Bakke, at Gudstjenesten ofte om Winteren ei der fan forrettes, og er ganske forfalden, maa henflyttes til Gaarden Leehr, samt dertil indsamles Hjelp ved en Collect i Trondhjems eg Romsdats Amter. 7 Septbr. see Rjøbstæder 14 Septbr. Canc. Pr. (til Bisk. i Fren), ang. at J. M. af Rudfjeving (som nu har beclareret at ville frastaae det ibendehavende Fæfte paa en luft Stoel i Marstal. Kirke, hvilken, ved bans Fors flyttelse fra Sognet, til en Anden i Marstal By af Kirke: Ses fionen er bortfæftet) fan af Marital Kirke erstattes de af ham udlagte 12 Rdlr. Sl. H. C., samt end videre udbetales 10 Rolc. for<noinclude><references/></noinclude> 3thlfz0t58othjhrfbjizsbd7x3ytqs 104 81518 405522 395055 2026-05-01T14:58:40Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.|Resolutioner og Collegialbreve.|297}}</noinclude>Gr. En Foged har indstævnt nogle af Almuen for saadanne 25 Forseelser, hvorfor Loven har fastsat Boder, og derefter over Dem erhvervet Dom til samme Boders udredelse med Omfoftninger; men Sorenskriveren vegrede fig for at give forberørte Domme beskrevne, forinden det stemplede apir og Rettens Gebyhr derfor var ham leveret. Som Kongen af forrige Statholders Erklæring har fornummet, at der vel ikke udi de om Justirs Sagers Udforfel ergangne Anordninger findes fastsat, at deslige Sager paa slet Papiir skal udføres; men at det derhos ei vel fan paalægges en Foged at gjere udlæg til Stemplet Papiir eg Rettens Gcbyhr i det Slags Sager, som han efter Loven og de udgangne Anordninger paa Embeds- Begue er pligtig til at paatale, da de Skyldige som oftest eve uvederheftige, og maae affone Bederne med Straf paa Kroppen; i hvilken Anledning det ogsaa overalt skal have været brugeligt, at deflige Sager paa fler Papiir og uden Penges Erlæggelse i Retten ere blevne udforte, imod at Fogden har beregnet sig det stemplede papiirs Belob til Indtægt og be talt Dommeren det tilkommende Gebyhr, naar den Skyldi ges Boe ved Executionen har frættet til at betale, foruden Bederne, de domte Omkostninger; saa befales: Det skal og dermed for Eftertiiden fremdeles saaledes have sit Forblivende. Martii. Gen. Toldf. og Comm. Coll. Prom. (til samtlige 26 Martii. Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Indretnin gen af Kjøbstædernes Brandtarations-Forretninger. = $ Derudi skal ordentlig anføres, forst Kjøbstædens Navn; dernæst, øverst paa hver Pagina Stadens Inddeling zc. == heele Kjøbstædens Værdic eller Taxations. Summa udkommer (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge 30 Martii. Riger, Viborg- og Aggershuus: samt Christiansand Stifter undtagne), ang. at de Skipperne medde lende Raadstue Attester om deres Eeds Af- Læggelse i Følge Forordn. af 1 Febr. 1770 bør Skippers ne paa flet Papiir og uden Betaling beskreven meddeles, 5 (da (x) Det udeladte er forresten som den 4de 5. af Brandfors fikrings Anordningen for Norge, dat, 18 Aug. 1767.<noinclude><references/></noinclude> dto6h9mpa2g9rr5sjyhe3lpez6yd1vs 104 81796 405523 394438 2026-05-01T14:58:41Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|575}}</noinclude>Gr. Af hans til Cancelliet indfomne Skrivelse er Kongen foredraget, at, efterat han, for at betage al Leilighed til Misforneielie over ulige Inddeling af Bye eg Indqvarterings Glatten udi Christiania, bavde claffifteret Nærings- Bejene sammesteds paa samme Maade fem ferben af bam i Beraen har været foranstaltet, og under 7 Marti fidftafvigt havde tiltillet Christiania Magistrat og Deputerede Borgere den af ham indote Plan, som paa nogle Poster nær af dem eenstemmig al være bleven bifaldet, feal han til en noiere Be stemmelse under den 10 April næstefter have holdt en ordent lig Forr tning derom inden Raadstuen, bvorved alting paa det neiete blev afgjort og regleret, boorpaa Bord Ubskiberne drar efter skal være indkommen med en Begjering, at de maatte ligne ng selv, og derimod ansættes for Vart af alle Byens dgiofer, bvermed de 12 Mænd saavelsom Magistraten, forst fal have været eenige, og hvilket af ham ligeledes skal være bifaldet; men, som derved siden efter skal være indleben Ban skeligheder, al han og være eenig med, at det bliver ved den første Bestemmelse, men derefter ftal Taxere. Borgerne, da de skulde skride til Ligningen efter den paa foranferte Maas de nedlagde Plan, ferst gf Magistraten have begjert Betænke Tid, som blev dem accorderet, og siden efter være indkom men med et Indlæg, hvori de have declareret, at, dersom de ikke efter deres eget Godtbefindende maatte forrette ligningen, vilde de flet ingen gjøre, hvorover heele Forretningen blev ftandiet. - Da, som det ikke ber overlades til Borgerfabets eget Tyffe, hvad enten de vil antage eller forfaite de af Stiftbefalin smanden feiende Foranstaltninger, fær faadanne, som ikke ere stridende imod forhen udgangne Kongelige Anordninger, og for hvilke han aleene bor staae Kongen til Ansvar, det ei heller kan tillades nogle faa uroelige Versoner, aleene for egennyttige Hensigters Skyld, eller for at faae deres Willie frem, at fuldfaste bvad der efter bedke Overlag er fastsat: saa befales han at tilholde de udnævnte Taxere:Borgere i bemeldte Christiania, at de, uden Ophold, efter Magistratens Tilfende have at foretage sig Ligningen paa den inden Naadituen under forbererte 10 Aprilis sesajoigt vedtag ne Maade, under en halv Rigsdalers Straf daglig for hver den, som udebliver eller negter fin Tjeneste uden Nødvendighed, og Tiltale for Overhørighed imod dem, som i 8te paa hinanden følgende Dage aldeles maatte unddrage sig fra at efterkomme det Befalide. I øvrigt har Stiftamtm. for Or- - - denes bedre Indretning i Fremtiden udbedet fia Approbation paa følgende Poster, som af ham ere anordnede i Overeense fremmelse med det Vedtagne: 1) Da enhver Borger bør svare til Stadens Border i forhold med den Bytte og fordeel, fom han af samme haver, og ingenlunde af hans alt forhvervede Formue, men blot af den meer eller mindre udvidede Næring, som han bruger, saa inddeles Borgerskabet i følgende Classer: a) Saugbrugere, for jaavidt udfibningen betræffer, og de ingen anden Næring bruge, hvilke imellem fig lignes efter det, som de staae anførte for at have udFibet Maret forhen i Tolobøgerne, og i Borbold dermed: b) Rjsbmand, Borns hands 9 Junii.<noinclude><references/></noinclude> 2wnzamh30hlrz4he6dwipxz9hwaprhz 104 83481 405449 361602 2026-05-01T14:52:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. dem af faa fuldkommen en Størrelse, som Juftitsraad Bugge har supponeret; det og derhos er uneateligt, at den storfte Bekostning, der vil medgaae paa at lade Siam Fifternes fire Vægge indrette af Kampe eller Muursteen, igjen i Tiden maa indvindes formedelst disses længere Ba righed; oa Havne Commissionen endog selv har tilkjendegivet, at den baade har været og fremdeles vil være be tankt paa, naar nogen af Slamfifterne formedelst Brestfældighed behove at opsættes af nye, da saavidt mueligt og Havnekallens Omstændigheder fau tillade, hellere at lade Samme tilligemed en forbedret Indretning opføre paa Sis derne af Kampes eller Muursteen, end af Træ, formedelst de Forfies Bariched; saa indstilles til alleen. Resolution: Om ikke alle Slamkister, som herefter af nye vorde an lagte, og ligeledes de nu værende, naar Samme efter haanden blive saa breffældige, at de behove at opsættes af nye, fulle bygges saaledes, at deres 4 Hovedsidevægge blive opførte af Rampefteen som meest varige, elier i det ringeste af Muursteen, der deg vilde være tjenligere end det blotte Traverk, da derimed deres indvendige Indretning: med de fornødne Skillerumme og Stiborde gjerne kunde gjøres af Træ, som i disse Henseender baade formenes at være varigt nok, og efter Omstændighederne heller ikke fan være anderledes. - Efterat Commissionen saaledes har gjennemgaaet de adskillige Aarsager, der bidrage til Canalernes og Havnens Formudring, udbeder den sig endnu i den Anledning, da det ansees at være af første Biatige hed, at de til denne Hensigts Opnaaelse fornødne Midler paa det allernoiefte og uden mindste Forsommelse blive an vendte og satte i Bærk, allern. Approbation paa, at den Opmudrings. Inspections Commission, som i det Følgende er gjort Forslag om at maatte vorde allern. anordnet til at besorge Opmudringsvæsenets Drivt, ogsaa maatte for medelft den neie og uadskillelige Sammenbindelse og Indflydelse, som Formudrings Aarsagerne faae i med og have. yaa Opmudringens større eller mindre Fornedenhed, autoriferes til, og alvorligst anbefales, ifald Forslaget om ermeldte stadige Commissions Nedsættelse finder allern. Bifald, stedse at have den noieste Opsigt med, og paadrive, at alle til bemeldte Aarsagers Semmelse allerede udtænkte, eller frem deles i Tiden udündende Midler virkeligen blive iverksatte eg bestandigen haandhævede og overboldne. Om Opmudringen og den Kongelige Flaades Leie,- Efter at have under denne Afdeling allerunderd. forestillet, hvor uopsættelig fornodent det er, at en almindelig Ops mudring nu forbaanden maa fee, baade i havnen, Flaa dens Leie og samtlige Canaler, og den Nedvendighed der er i, at man, ferger for sammesteds bestandigen at vedlige holde det behorige Dyb, foredrager Commissionen i lige Underdanighed Constructions-Commissionens allerede i Aar 1781 under 19de Martii (No. 139) affattede Betænkning og Forslag, tilligemed forrige Holmens Chefs Valtersdorphs Sors<noinclude><references/></noinclude> pghdcwnnri0qxaxz5uf45b38o86s7m3 104 83482 405456 360181 2026-05-01T14:53:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>Formening, og Commandeur Capitain og Fabriquemester 23 Jan. Gernere Tanker om den Nytte, det vilbe kunne have, ac den Kongelige Flaade for Fremtiden kom til at ligge Sender og Nord efter (eller langs med Stremmen) istcben for at den nu er beliggende Dfter og Bester efter (eller tvers paa Strommen); samt i henhold til disse Betænkninger erflærer, at, omendjent man deraf ikke kan andet end have Aarsag til at tree. at de fleste Fordele vilde være ved den ommeldte Forandring i Flaabens Situation, sas tor Commissionen dog ikke med fuld Bished derom holde fig forfikkret; hvorfor den anseer for raadeligt, at man, for ikke at spilde Omkostninger, og derhos ei gaae Glip af de Fordele, som denne Forlægning fynes at ville fore med sig, helst maatte gaae successive tilverks, og fun forlægge een Rad af Skibene efter den anden, alt liges som man avancerer med Opmudringen, for derved desto bedre at erfare Forskjellen paa den Virkning, som Slaadens nu værende Situation i Sammenligning med dens foran drede Leie vilde have; men, hvad Skibenes Stilling an gaaer, som de ved Flaadens Forlægning bor lægges i, da refererer Commissionen fig i Eet og Alt til det, som Cons ftructions Commissionen i ovenmeldte dens Betænkning (No. 139) desangaaende har forellaaet, for at kunne ov naae de af Samme foredragne vigtige og fornødne Betin gelser, ligesom Commissionen med bemeldte Constructionss Commission er enig i, at naar det befe Farvand bliver ops mudret lige til Nyholm, bliver der Rum nok, saavel til Fregatternes, som nogle mindre Fartøiers beqvemme Hene lægning. Commissionen indstiller altsaa allerunderdanight: om det ikke allern. maatte behage Deres Majestæt, ifald denne ber ommeldte Forlægning af Flaadens Leie finder allerhøieft Bifald, da at lade Samme fee efterhaanden, og altsaa kuns een Rad Stibe forlægges efter den anden, Ligesom der avanceres med Opmudringen til, doa sauledes, at derved paa det neiefte vorder iagttaget den Orden med Stibenes Stilling, som udi den Conßructions Commissio nens Betænkning af 19de Martii 1781 (No. 139) vedhef tede Tegning (No. 2) allerunderd. findes anvils. Ligeledes. indstilles ved denne Leilighed, for efter bedste mueliahed i Fremtiden at forekomme, at ikke Sarvandet, til Skade for den Kongelige Slaade, fulde blive befængt med Orm, følgende Forslag til alleri. Approbation; at der nemlig meb alle Skibe, fom komme fra Ost eller Vestindien, mad foranstaltes det trengeste Opsyn, at deres sub ikke (faas ledes som for det meste hidtil er skeet) maa rives af, førend Skibene reent ere fjolbalede og brændte paa Forhudnine gen. - Efter at Commissionen saaledes har biiff, paa Hvad maade den Kongelige Flaades Omlægning, ifald Samme skal foretages, bedst vilde være at iverksætte, bar den og taget i Betragtning: hvad der i henflgt til det hele Opmudringsvæfen, saavel i glaadens tere som i havnen uden og inden for Bommen, tilligemed samtlige Canaler VI. Deel, ste Bind. 25 i Sier<noinclude><references/></noinclude> svh69w4mexaherolihvhw3ikq5u0f1k 104 83483 405463 385608 2026-05-01T14:53:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 18|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. i Riobenhavn og paa Christianshavn under Eet kan være at mærke, naar Samme for Fremtiden skal kunne faae et foron feligt udfald. Det Første, Commissionen herved har taget under Betragtning, er Bestemmelsen af den Dybde og Brede, til hvilken enhver af bemeldte Steder, saafremt Omstændighederne ellers ikke i Tiden fulde udkræve en eller anden gorandring, stedse herefter burde holdes opmudrede og rensede, og i denne Henseende gaae dens Forflage da allerunderd. ud paa, at A. Servandet til Flandens Leie fra Flydebroen af, hvor Flaadens Leie nu er, lige indtil Nyholm, Hukken oppe ved Langoen undtagen, maatte op mudres saaledes, at Løber langs med og fray ved bes meldte Flydebro fordybes indtil 21 Fod, men den øvrige Strækning, lige hen til Nyholm, funs derimod opmudres paa fraa op ad saaledes, at der ved Nyhelm bliver en Dybde af i alt 8 Fod, og at følgelig Middeldybden i dette Farvand bliver en 14 a is Rod; men at B. det alminde lige Løb fra Bommen eller Toldboden af ud af røde pal eg Renden til, saavelsom og det saa kaldte nye Løb, begge. maatie opmudres i en Brede af 300 Fod til 22 Fods Dybde; saa og at Opmudringen i C. Hovedløbet, igjen nem havnen fra Toldboden indtil Knippelsbro maa fee efter følgende eftemmelser, nemlig: 1.) Sea Toldboden langs med Coldkammeret og dets Pakhuse til det vestindiske Compagnies Plads indtil 16 Fods Dybde; 2.) i Løbet fra Toldboden langs med Flydebroen for Glaaden indtil Christe jansholm udi, en 23rede af 200 god til 22 Fods Dybde; 3.) langs Christiansholm forbi Tranbrænderiet og benimod det Jolandke Compagnies Plads ved Christiansholm i større, men for Resten til 200 Fods Brede oa 22 Fods Dybde; 4.) forbi det Islandte Compagnies va Wilders Plads, Doc quen og det Asiatike Compagnie op til Knippelsbro, ogsaa en Brede af 200 Fod til 22 Fodd Dybde, hvorhos og 5.) den fulde Strækning op til un sidstmeldte Stykke paa den ene Side, og paa den anden Side op til den gamle Docqve, Verkstedet, og Materialboden paa Gammelholm, for at Orlogskibene der fan lægge til, maa opmudres til 22 Fods Dybde. J Henseende til D. Hovedløbet igjennem Havnen fra Knippelsbro til Langebro anfeer Commissionen for tilstræffeligt, naar dette hele Leb, forbi Kongens Weedhave, Proviantgaarden og Bryghuset, i en Brede af 100 god, bliver fordybet indtil 12 God, da derimod Verfs Bierne formodentlig selv besorge den fornødne Opmudring ved deres egne Berfer. E. di Canalerne i jes benhavn holder Commissionen for tjenligt, at Opmudrin gen skeer saaledes: 1.) i Nyhavn til 12 Fods Dybde: 2.) fra Knippelsbro til golmensbro langs med Borfen, lige faa til 12 Fods Dybde; 3.) fra Holmensbro til øibro tilio Fods Dybde; 4.) fra Goibro til Stormbroen til 6 Fods Dybde; 5.) fra Stormbroen til Prindsens Bro til 6 Fods Dybde; 6.) og fra Prindsens Bro forbi Bryghuset inde til Hovedløbet, som gaaer fra Kuippels til Langebro, ind tif<noinclude><references/></noinclude> 7e1lt9k16gsdsez3xtzof7og75s0ukl 104 83484 405469 310103 2026-05-01T14:53:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|19}}</noinclude>til 12 Fods Dybde; men 7.) i samtlige Canaler omkring 23 Jan. Gammelholm, samt i Maßegraven til 6 Fods Dybde i des ringeste, hvorhos dog er at iagttage, at Dybden udi den gamle Docque paa Holmen ikke fan være ringere end 12 Fod, for ei at hindre Koffardiefibe, i fornodent Silfælde der at indløbe. Saa og F. Canalerne paa Christianss havn, saasom 1.) fra Agent Appelbyes plads til Søegoæstbufet, og 2.) fra Søeqveshuset til Enden af Agene Bodenbofs plads, ligeledes 3.) imellem Tranbrænderier og Christjansholm, samt 4.) fra Søeqvæfthuser til der nye Løb; overalt indtil 6 Gods Dybde. Næst saaledes Eat at have yttret fine Tanker om de Breder og Dybder, tik hvilke den almindelige Opmudring bar foretages og for Fremtiden vedligeholdes, har Commisionen ogsaa oplyst, paa hvad Maade den formener, at dette hoist magtpaaliggende Opmudrings Arbeide bedst og sikkert vil være at bedrive, for ved Gamme at ovnaae de nu foreslagne Dyba der, samt hvad Kid og Omkostninger dette betydelige Dies meeds Fuldførelse, saavidt man forud nogenledes er i Stand til at fienne, efter Rimelighed vil medtage. I denne Henseende har den da først, for faavidt angaaer den Mængde Mudder og fast. Grund, som allerede nu forhaanden kan være at optage, allerunderd. anmærket, at, naae Opmudringen skal foretages paa den her foran foreslagne Maade, kan der i farvandet A, efter dens Formening rege nes at være nu forhaanden at optaget rundt 20,000,000 Cubicfodder; saa og efter de af Commissio nens Medlem Justitsraad Bugge gjorte Beregninger, i B. i det almindelige Lob fra Bomme eller Toldbeden af, ud ad rede pæl, og Renden til, 1509085, og i det faa faldte nye Lob 1401629; men i C. 3889797, i D. 118326, iEs samtlige Canaler i Kjobenhavn 1897406, i F. i Cana lerne paa Chriffianshavn 849806. Gaa at den hele Mange de af Mudder og fast Grund, som man saaledes kan gjøre Regning paa, at det allerede for nærværende Eid er for haanden át maatte opmudres, beløber sig altsaa til 29666049 Cubicfødder. Dette vantum, som Commiss fionen dog ikke tor udgive for faa fuldkommen mathemat rigtigt, at jo Samme i det Virkelige kan andrage sig til endnu mere, er allerede i fia selv saa anseeligt, at dersom man ikke mcb desto stetre Force vilde angribe og med uafe brudt Iver fortsætte dets Opmudring, maatte en aft for lang Refte of Aar svinde bort, inden denne vantitet Funde blive optagen, allerhelft ba Vinterens Tib, Son, og Helligdage, samt tid til anden indtreffende Regn- og Stormveir forbyder at antage mere end 130 Dage hele Aaret igjennem til Opmudrings-Arbeidets Bedrivelse; saa erklærer Commissionen, at den, med hensigt til den Magte paaliggenhed, det er saavel for den Kongelige Flaade, fom for de Saefarende, Handlende og Publicum, at denne almindelige Opmudring snarest muefigt fan fuldføres, ikke drister fig til at tilvaade Deres Majestat at lade bette sigtigs<noinclude><references/></noinclude> nfob8ayer96429thxjsmvb7a2n7eyl7 104 83485 405473 387916 2026-05-01T14:53:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 20|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. vigtige og betydelige Arbeide foretage og bedrive med rincere Maat end som med 4 Trampe Maskiner og 6 Seste Møller, eller faa faldte Søebager, eftersom der alligevel til foranforte allerede forbaanden værende Mud ders og fast Grunds Optagelse vilde udfordres og medgaae en Eid af ikke mindre end 1830 Dage, eller, naar 130 Dage anfees, fom meldt, for et heelt Aar, da 14 Aar og nogle Dage, og endda er herved ikke endnu taget i Betragtning, hvormeget Havnen uden og indenfor Bommen, Farvandet til glaadens Leie, og samtlige Canaler i disse 14 Mar ville tilmudres', som dog nødvendig Dafaa maa tages med i Beregningen over den egentlige Tid on Bekosninger, som i alt vil udfordres til dette nu forestaaende Opmudrings-Arbeide. Bel melder Com miffionen, at den ikke med Nøiagtighed kan bestemme Dvantiteten af denne Tilgrunding, men siden dog de i det Foregaaende foreslagne Midlers Anvendelse mod de adskillige hidtil værende Formudrings arfager ufeilbarligen vil medføre for Formindskelse i den tilflydende Tilgrunding, saa har den dog holdt for, at naar Opmudrings Arbeidet med den nu proponerede Force bliver bee dreven, funde det ansees for tilstrætteligt nof, at den under Opmudringens Drivt tilflydende Tilgrunding an fattes for det ganske Tidsrum, som denne Opmudring i det hele vil medtage, til en Sjettedeel af den fulde Qvantitet af Mudder og fast Grund tillige, som der i aft nu forhaanden er at optage; og under denné Suppofition formence da Commissionen, at det egentlige Tids cum, der vil udfordres til at kunne faae fuldført den almindelige Demudring i sin hele Omfang, fan i Følge den af Gamme antillede Beregning efter Nimelighed ansættes at ville belobe fig: A. i Farvandet mellem Findebroen og Nyholm, indbefattende Slaadens nærvæ rende og nye fete, til 1440 Dag, 11 Mar, 10 Dage; B. i det almindelige Bob fra Bommen eller Toldboden af ud ad rede Wal og Nenden, til 109 Dage; i det saa faldte Løb uden for Toldboden til 101 Dage; C. i Ho sedløbet injennem Havnen fra Toldboden til Knippelsbro, til go Dage, er 2 Mar 20 Dage; D. i Hovedløbet igjennem Havnen fra Knipsels: til Langebro, til 9 Dage; E. i Canalerne i Kjøbenhavn til 137 Dane, er i Aar, 7 Dage; F. i Canalerne paa Christianshavn til 61 Dage: Summa 2138 Dage, er 16 Mar 58 Dage. I Henseende til Omkostningerne, som denne almindelige Opmudrings drivelse med foranførte 4 Trampe og 6 Hefte Maskiner naar disse ferst haves ved Haanden, vil medtage, bar, Commissionen gjort Overslag raa, at der a.) for faavidt angaaer Maskinernes Drivt (som den bar autaget at mantte helft beregnes at fee ved Sjos vere eller ligtsfolk aleene, og ikke ved Matroser, siden dise ikke dertil fra Holmens Arbeide kan undværes) vil udkræves daglig til bver Trampe Maskine 83 Mand Sjovere<noinclude><references/></noinclude> rl6vkwfasrf8ggrzss6uwk2sdsu1kbt 104 83486 405478 365664 2026-05-01T14:54:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|21}}</noinclude>Sjovere eller Pligtsfolk, a Mand 24 6. og 3 under officerer, a 32 B., og til hver pestemolle 12 Sjovere eller Pligtsfolf; 2 Underofficerer og en Temmermand, fom daglig maa beregues til 40 6., samt 2 Var Heste, fom efter Commissionens Formelding ikke fan tilligemed Kudkene ansættes til ringere Priis end som 2 Rdlr. for Parret om Dagen; fag at foranforte io Matiners Drivt, naar de tilsammen skal være i Gang, vil belobe sig for hver Dag til en Befoftning af 135 Rdlr. 48 8.; b.) i Henseende til maskinernes og de til Gamme fornødne Brammes Vedligeholdelse, Slittage, gaaer Commission nens Bereaning ud paa, at Samme i Alt maa anslaaes til 8740 Rdlr. aarlig, og saaledes, naar man optager 130 Domudringsdage om Navet, da for bver Dag til 67 Rdlr. 22 B.; c.) til Prammens Forhaling vil der efter Commissionens Forklaring dagligen være fornøden ved hver Trampemaffine 4 Siovere eller ligisfolk, og ved hver Soebage eller Heftemaskine 8 Sjovere eller Pligtsfolk, som a 24 ß. dagligen, udgjor for Brammens Forhaling ved samtlige forommeldte o Mainer dagligen en Befolkning af 16 Ndir. Hvad endelig d.) det ovtas gende Mudders Udlosning og udplanering angaaer, da, fiden man allerede ved den Kongelige Socetat har gior Begyndelse med at lade dette Arbeide forrette af Glas ver, og Commissionen ved anstillet Sammenligning imele lem den Bekostning, der vilde medgaae, om man, istedet fer Slaver, Funde faae Sjovere til nu at gjøre dette Arbeide, har befunden det meest menageerlige for den Kongelige Caffe at betjene fig af Slaver hertil, saa formener og Commissionen, at Forandring, i Henseende. til den allerede foiede Indretning, med at benytte sig til Uolosningen og Uoplaneringen af Slaver, faa meget mindre kan være gjørligt, som man desuden ved denne Foranstaltning stedfe har disse Folk det hele Nar igjennem ved Haanden for samme Befoftning til at forrette hvad andet Arbeide der kan forefalde at bruge dem til i den Tid, Beirliget eller andre Omstændigheder ikke tillader Opmudrings Arbeidets Fortsættelse (faafom f. Gr. til at rense Drammene og fortsætte Udplaneringen, m. v.) I Forudsætning heraf, vil altsaa efter Commissionens Bes regning til det med samtlige proponerede 10 Maskiner optagende Mudders udlosning og udplanering udkræves et antal af 216 Slaver og 22 Gevaldiger, som tilsammen vil medfore en aarlig Bekostning af 9326 Rdlr. 2 Mk., der beløber fig, naar fun 130 Opmudringsdage ansættes for hele Maret igjennem, for bver Dag til 71 Rele. 70% 6. Saa at følgelig Opmudringen med foran foreslagne 10 Maskiner man ansættes at ville belobe sig for hver Dag til den Summa 290 Rdlr. 45 6. Og saaledes kan da den almindelige Opmudring, gald Samme i Overeensstemmelse med den af Commisionen proponerede Plan tal foretages, og der foranforte Tidsrum 25 3 23 Jan<noinclude><references/></noinclude> pbv8jr8mavy7m7pbunt7sfvqtm1ibt0 104 83487 405487 399712 2026-05-01T14:54:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. Tidsrum af 2138 Dane, eller 16 Mar 58 Dage, ven. tes filendebragt, anflaces at ville belebe fig som følger: i Barvandet A. 418421 Mdfr. 15 B.; i B. det almin delige Lab &c. 31661 Rdlr. 152 B. i det nye feb til 29337 Rdlr. 39 6. C. til 81476 Rdlr. 63 §.; i D. til 2614 d. 21 f.; E. til 39794 d. 2928 6. i F. til 17863 Rdlr. 83 B.; faa at den almindelige Opmudrings Bedrivelse med 4 Trampe og 6 Hestema Finer (naar disse forst haves ved Haanden) vil altsaa i fin bele Omfang udi det Tidsrum af 2138 Dage, eller 16 Mar 58 Dage, udkræve den totale Summa 621168 Rdlr. 76% 6., hvoraf da følger, at til Gamme mag regnes at ville medgaae i hvert af de 16 forite Mar til 3776 Rdlr. 2 6., men i det 17de Aar, eller for de 58 Daac, til 16992 Not. 44 6. Bed denne Beilige bed anmarked eller og af Commissionen, at feigende Soranstaltning, som den melder at ikke fee fig i Stand til at anflaac til nogen vis Summa, vilde være af god Nytte til at befordre Opmudringsvæsenets daglige Drivt, om nemlig den Tømmermand eller anden Opfyusmand,. fom forestaaer hver Muddermaffines Drivt, allern. maatte tilstaaes en Douceur af 8 f. dagligen for hver Bram, fom med den Masine bliver optagen om Dagen mere, end den vantitet beleben fg til, der ellers sædvanligen pleier med den Sort Maskiner at optages, dog at der i saa Fald ogsaa maatte ved Lossestedet foransaltes en noingtig Opsigt eg Control, med hvad Antal Bramme der dagligen med hver Makine især bliver optagen, og at disse. tillige have fuld Ledning inde. Ligeledes tan Commissionen ikke opgive noget Overslag, paa hvad Udgivtes der i Anledning af denne almindelige Oomudring mueligen fan forefalde at maatte godtgjøres vedkommende Eiere af Bolverker, som ved dens Fortsættelse til de forhen foreslagne Dybder kunde falde. ud, eller og maatte optages og sættes paa ny. Men da Havne-Commissionen herom bedst kan domme, naar Cafus fulde indtræffe, faa indstilles: at det alleen. maatte tillades bemeldte Kongelige Havne Commission, om denne Bunkt i medende Tilfælde at forestille det Fornodne. Forudsættes nu tillige, at de af Commissionen foreslagne 10 Maskiner, med de til Gamme efter dens Tanker fornødne, 32 Pramme først maa foranstaltes byagede eller paa anden Maade tilveiebragte, inden denne almindelige Opmndring i sit ganske Omfang kan vorde foretagen, faa anfeer Commissionen og for nødvendigt, at der aparte i den Henseende eengang for alle maa udsættes den til deres Anskaffelse fornodne Summa, hvilken Commissionen har bereanet at ville i alt medføre en Udgivt af 170600 Ndir. Endelig erindrer og Commiss fonen, at faafremt den Kongelige Slaades Leie fulde forandres til at ligge for Fremtiden i Sender og Nord, vil der i faa Zald fornødiges en 100 Stytter nye Duc d'albes: fom for Bekostning og Arbeidsløn, med at nedsætte dem, og<noinclude><references/></noinclude> a9mrrpibv6xaqxk5zih3wp9bzj36q4p 104 83488 405491 361603 2026-05-01T14:55:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|23}}</noinclude>og optage de gamle, ikke fan ansættes fil ringere end soo Ror. for Stuffet, eller i att til den Summa 50000 Rdr.; men denne Befofining melder Commissionen at ikke behøves at fee paa een Gang, da disse Duc d'albes fan anffaffes fuccesfive, alt ligesom der med Opmudringen og Flaadens Omlægning efterhaanden avanceres. Hvad Ordenen angaaer, efter hvilken den almindelige Opmudrings Bedrivelse med størst Nytte kan foretages, da formener og foreslaaer Commissionen, at Begyndelsen dermed bør stee fra ord af, og saaledes uden for Bommen, forend inde i glaaden, derefter maatte Hovedlobet langs ined den Kongel. Flaade forbi Docqven og ned til Knippels Bro, først ovarbei des til sin hele Brede og Dybde, da man, naar man var paa de Hoider, kunde tillige opmudre Nyhavn og Lobet langs Bors fen til Holmens Bro, hvorefter man maatte gage til det smal- Tere og mindre dybe Hovedlov imellem Knippels- og Langebro. Men, da det er befrygteligt, at det vilde blive umueligt for vedkommende Fartsier at lægge til for at loffe eller lade ved Toldboden og Pakhusene der, ndar ikke strax sammesteds bliver foranstaltet fornoden. Op mudring, som ei kan udkræve synderlig lang id; faa Holder Commissionen i den Anledning fornodent, at Ops mudringen og trap fra Begyndelsen af maa foretages langs Toldboden og Pakhusene der ude ved, for der smas reft mucligt at erholde den behorige Dybde. Og hvad den Opmudring angaaer, som det foreenede Pram og Steenfører Laug efter dets Artikler er tilpligtet aave ligen at beforge bedreven indtil den Manade af 2000 Later, da fan Samme efter Commissionens Tanker uden Evivl dem bestemt anvises i Canalerne i Kiøbenhavn og paa Christjanshavn. Saa holder Commissionen og for, at man uden for Bommen maa borttage de Grunde, fom ligge lige for udløbet og stoppe Strømmen, hvilken ved sit raske Lob og ubehindrede Udflod af Havnen vil bidrage meget til at rense dem, og holde de nye Lob rene. Det Mudder, man da ved denne almindelige Opmudring faaer opgravet, formener Commissionen at kunne bedst henføres og lægges paa den Distance, som er bestemt til at opfylde ved vholm bag Takkelagebufene. Hvad den Punkt er angaaende, om man af den Kongelige Havne-Commission, Soeetaten, og Verft-Eierne tor, og af det forenede Pram- og Steenfører Laug fan vente fig nogen Medhjelp i denne saa betydelige og saa bekoftelige almindelige Opmudrings Bedrivelse, saa har Commissionen oplyst, at, ligesom den Medhjelp, man i faa Henseende kan vente sig fra Lauget, tund er at anfee som en liden Hielp, der kan contrabglancere andre Forhindringer, faasom paa fine Steder meget haard Grund, og lader af Kalksteen eller Graafteen, som skal optages, med videre, og det efter Commissionens Formening ikke er gjørligt eller raadeligt, ved denne alminde lige Opmudrings Bedrivelse at befatte sig noget med $54 Stib 1789. 24 Jan.<noinclude><references/></noinclude> ilxxtfsidd8a3nlibtd7qihlenetkos 104 83489 405493 400217 2026-05-01T14:55:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. Skibsverfte-Eierne; saaledes kan man heller ikke fra den Kongelige Havne: Commissions Side forhaabe nogen vi dere Underskottelle, end at Samme fremdeles for Efter siden fan contribuere 800 Rdlr. aarlig, som den hidtil har betalt til den Kongelige Secerat, for ved Samme at faae besørget den Audeel af Opmudringen, som det ellers tilkom bemeldte Havne-Commission at besørge selv. Da, for saavidt den Kongelige Søeetat angaaer, da indieer Commissionen ikke nogen Muelighed 1, at Samme (som og det Kongelige Admiralitets Collegium har ers flæret dem uformuende til) fulde for Eftertiden blive i Stand til med egne kræfter, og for de af Havnekassen appebærende goo Ndir. aarligen, at bestride baade den fremdeles ar fra Mar tilkommende Opgrunding i Cas nalerne, Havnen og Flaadens Leie, og tillige afhjelpe den Zilgrunding, som allerede der forefindes i en saa anfeelia Mængde, som her foran er lagt for Dagen. Stal altiaa Opmudringsvæsener for Gremtiden sæftes paa saadan en god, at denne allerede overhaandtagne fær betydelige Tilgrunding saaledes skal tunne afhjelpes, at det ikke tilsidst, wemedelst den hvert ar paa nye tilkommende Formudring, skal blive en plat umuelighed mere at raade Bod derpaa, erklærer Commissionen, at den ikke indseer andet, end at det jo maa være en uundgaaelia Nedvendighed, at Opmudringsvæsenet i fin bele Omfang for Eftertiden maa bestrides ene og alene for Kongens egen Regning, dog saaledes, at de 800 Mole., som Havne-Commissionen hidtil aarlig har betalt, Da endnu betaler, til Soeetaten, følgelig maatte i dens Sted betales til den Kongelige Caffe til Hjelp i de der til fornødne udgivters Bestvidelse; ligesom og fra Søe Etatens Side i samme Henfigt maatte afgives, hvad bemeldte Etat til Opmudringens Bedrivelse i Reglemen tet har været tillagt, der vel belaber fig til 7516 Rd., men af hvilken Summa der dog efter Commissionens Mening allern. maatte reserveres de derunder indbegreb ne 87 d. 48 B., for deraf at. tunne, for faavidt Eraten alligevel selv fandt fornedent at besorge et eller andet Sted nogen Opmudring ved fine Skubfarrers Fork, udrede til dem det Forfrisknings-Maaltid, som ved Kongel. Resolution af 4de Junii 1783 dem i sig Tilfælde allern. er bleven accorderet. Men, som den Kongelige Casse alligevel vilde foraarsages en betydelig Byrde ved denne foreslagne Opmudringsplans verksættelse, har Commis fionen, fer faavidt mueligt at fee Samme paa nogen Maade soulageret, været betænkt paa dette Middel: om ikke de af samtline Skibe betalende ordinaire Lastepenge, samt den Rougelige Andeel af Accisen og Accise-Laste- Pengene, tilligemed Vinterhavne pengene i Kiøbenhavn kunde, som den anseer paffeligft, for Fremtiden henlægs ges til Assistence i denne saa høist fornødne Opmudrings Omkostningers Bestridelse, eftersom den Kongelige Caffe bed<noinclude><references/></noinclude> gbk7h3ie18tfq5lytdw5q6ca70333t9 104 83490 405496 387920 2026-05-01T14:55:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|25}}</noinclude>veb Opmudringsvæsenets Fremme igjen ben i Tiden 23 Jan. vilde indvinde faa meget defto ftorre Formerelse i fine Intrader, jo flere og forre Skibe der ved Dybdens Forøgelse i Farvandet bleve fatte i Stand til her i Havnen og Kanalerne at indlobe. Og, da Commissionen anseer det slutteligt, at de Kongelige Intrader af alle forommeldte Indtægter tilsammentaque, fikkert kunde an flaaes, det ene Mar i det andet bereguet, til imellems 20 a 30000 Ndir., saa overlader den til Deves Maje stats allern. Forgodtbefindende, om ikke det Kongelige, Finantscollegium, hvor disse Benge indflyde, hver: Nor ifær maatte anvise i rundt al deraf 20000 Rdlr. tif Medbielp i Opmudrings Omkostningerne, da det i øvrige aukommer paa Deres Kongelige Majeftets egen allere hotefte Bestemmelse, hvorfra Reften, som endnu mere maatte behoves til foromkrevne faa betydelige og magtpaaliggende Opmudringsvæsens Befordring og den kons gelige laades Omlægning, ifald Samme allern. fulbe blive approberet, maatte være at udrede. — ifaldes foranforte Commissionens Forsage, da holder den aller underd. for, at Bestyrelsen af det hele Opmindringss væsen under eet vel bedst for Eftertiden vilde være ale lern. at anfortroe, og overlade til en i faa Henseende nedsættende stadig o vedvarende Commission af fyns dige og erfarne golf, hvilken Commission paffeligt funde tillægges Navn af Opmudrings-Inspections Commission; men at derimod Overdirectionen derover maatte allern, paalægges det Konget. Admiralitets og Commissariats. Collegium, og dette bemyndiges til baade at giøre als lerunderd. Forslag, paa, hvilke og hvermange Lemmer nysforbemeldte Opmudrings Inspections Commission feat bestaae af, og hvad dem kunde være at tiffaae i aarlig Gage derfor, ligesom og at proponere effer ontage, hvad andre Betjente, saasom Sioverskriver, Cafferer, Opfyuse mænd v. f. v. Omstændighederne kunde vise at være fornødne at maatte antages, og hvad Gage dem derfor burde tillægges; saa og at bemeldte Momiralitets- og Commissariats-Collegium maatte fra Soeetaten overlabe de allerede havende Muddermaskiner og Ssebager (Flas demaskinerne undtagne, som ikke kan undværes) on saa mange pramme, fem Seeetaten foiefigen fra sit Brug kunde taale at miste; i hvilken Henseende Commissionen endnu anmærker, at ibvorvel den ikke tan andet end ansee det tjenligt at forffaffe faa mange Hestemollet til Opmudringen, som man tan overkomme, siden disse ere bedre dertil end Trampe Maffinerne, faa formener den dog, at man forinden gjør bedst i, at lade det forblive ved det utal af 4 Trampe og 6 Hefte-Maskiner, som den til Opmudringens Drivt har foreslaget, fiden man har allerede dette Antal Trampemaffiner ved Secetatenanskaffede til at kunne overlades til dette Brug; og endelig, at meerbemeldte Opmudrings-Inspectionscom 1235 miss<noinclude><references/></noinclude> 1n7ppu11uwh2a6uf43pd9txj0c60hfi 104 83491 405499 385396 2026-05-01T14:55:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 26|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 jan. mission maatte anbefales, og være forbunden til: a.) i Overeenstemmelse med Admiralitetss og C. Collegii efter Omstændighederne meddelende Forholds Ordres at paafee, at Opmudringsvæsenet aarligen ereqveres med den Foree, og paa de Steder, som Fornedenheden det helst udviser, og at til alle Sider haves i Beredskab de fors noone Folk og behorige Betjente; b.) at overlægge forst med Holmens Chef, hvorledes deres Beslutninger bedst Funde tages og iverksættes; iligemaade c.) noic at have Judseende med, at pram og Steeufører: Lauget hvert Aar opmudrer det i deres Artikle dein foreskrevne Antal af 2000 fæster, og tillige at opgive og forelægge Lauget, hvilke Steder de aarlig ansee for tjenligt og beqvemmeft, at denne Laugets Opmudring vorder fore tagen vad; og endelig d.) alvorligft anbefales og autho riferes til at bane (saaledes som allerede ved den Punkt om Formudrings-Narfaserne er indstillet) den noiefre Opfigt med, va pandrive, at alle til bemeldte Formudrings Marfagers Standsning allerede, udtænkte og fremdeles i Ziden udfindende Midler virkelig blive iverkfatte og bestandigen baandhævede og overholdne. Finder dette ellern. Bifald, da formener eg denne Commission at ville med Tiden bedst være i Stand til allerunderd. at be domme, hvad Antal Maffiner for Gremtiden, naar den allerede værende og under Arbeitet tilflydende Tilgrun ding først gauffe er hævet og bortryddet, aarligen fan være at fæite i Gane, for fremdeles i havnen, uden og indenfor Bommen, Flaadens Leie og samtlige Canaler at vedligeholde de behorige Dybder, som fornoden Erfas ring ifte endnu kan haves til her videre allerunderd. at indlade fa i. III. — III. Angaaende mere Rum og plads for Roffardieskibene og Handelen. Men da Stadens Soffardiehandel nu formedelft greden i Europa i en mærkelig Grad bar astaaet, ea Commissionen fikkert trocr, at der efter nærværende Omstændigheder vil være Rum not til samtlige Koffardiefibe, naar kuns Havnen oa Canalerne blive ovmudrede til de Dybder, den under næstforegaaende anden Afdelinga har forestaaet, ica erflærer den, at ingen videre Forankaltning efter dens Stjennende i faa Henseens de vil være forneden, end at flere havnefogder vel her. effer maatte antages til for Fremtiden, bedre end hidtil skeet er, at holde Orden blandt Stibene, og paasee, at Pladsen imellem dem bliver, saavidt mucligt, besparet, famit at man derhos maatte forge for udveie til at faae Rnippelsbro gjort bedre, end den nu er, hvilket Commissionen, i Henseende til de ovenfor liggende fjonne Verfter, agter at ville være af megen Vigtighed, eg tilveiebringe dem den ønskes lige Fordeel, at ferre Stibe der i al Fald, endog Staten til Tjeneste, fu ide bygges, og endeligen svære Skibe funde tomme til at lægge sig hen der ovenfor, og derved give Wlads for andre paa den anden side af Broen. Og i For udsætning, at dette Forslag, som indstilles til allern. Appro bation,<noinclude><references/></noinclude> tlbfcnlw592ggv30w8tmjrglclkuczy 104 83492 405504 366201 2026-05-01T14:56:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|27}}</noinclude>bation, finder allerhoick Bifald, overlader Commissionen til 23 Jan. Konsens allerhoichie Bedemmelse: om det vel ikke efter Handelens nu værende Forfatning vilde være bed at bespare de Omfoftninger, som elferd i det tilfælde vilde medgaac, naar forannævnte Havne-Commissionens Forestilling af 27dc Martii 1782 fulde foranstaltes ivertfat. Af samme Tan fer tilkjendegiver Commissionen ved denne Leilighed fig og faa at være i Henseende til en Anioguing, som fre endeet Handlende og Beboere ved Gammelstrands Canal er ind- kommen tif dens Betænkning, om at Soibro maatte for andres til en Vindebro, saaledes som den for en 30 a 40 Aar siden skal bave været; thi da Commissionen har bragt i Erfaring, og oplyst, at bemeldte Beboere ikke vilde contribuere Noget til den ansøgte Forandring med Heibro, som for faa ar fiden er bleven islandiat, og at sig Forandring følgelig vilde blive alt for b fofelig for Havne Cassen at bestride, især om denne Bro, som Beboerne siden efter have proponeret, tillige skulde, henflyttes for Færgeftrædet, da de under Broen nu staaende solide og meget foßbare Funda menter faa tillige maatte optages og reent igjen af ny be. foffes, faa erklærer og Commissionen, at den fan meget mindre fan tilvaade denne anfogte Forandrings verkfættelse, fom den tvertimod i Henßat al head her mysioran under denne unft er erindret, ikke efter Handelens nu værende Conjuncturer anseer det af nogen Nedvendighed, nu for nærværende Lid at anvende extraordinaire Bekostninger paa at skaffe mere Rum for Koffardicfibene..-- IV. Om nogle ildgivrer, som denne Forretning har foranlediget Commiss sionen, og af den Kongelige Geectats Sportel - Caffe efter deres Foranstaltning allerede til Vedkommende for førstedelen ere blevne udbetalte, faasom: 1.) for et Carte, fom Commissionen har fundet fornodent ved Soe Capitain Kjærulf at lade optage over Dybden af Havnen fra Toldboden til Knippelsbro og alle dertil stødende Canaler, hvorpaa end videre af bemeldte Capitain fra et ferre Carte til dette er transporteret Dybden at Grundene fra Knippels til Langes bro (Litr. A ad o. 2) bar Commisionen anfeet for bile ligt, at lade meerbemeldte Capitain Bjerulf og de ved dette Arbeide af ham brugte Folk i alt godtgjore 190 Rdr. 48 B.; 2) for et andet Carte (Litr. B ad Mo, 162), fom samme Capitain Bjærulf efter Commissionens Forans ftaltning har forfærdiget over Kalkgrunden, eller Stibsiebene fra Bommen og det nye Lob med derimellein liggende Grund, er ligeledes til ham og brugte Folk bleven godtgjort i alt 110 div.; 3.) Commissions Acten med dertil hos rende Copiebog. have medtaget en Bekostning af 6 Rdly. 40 6. 4.) til et Bud, sem Commissionen har fundet noda vendig at antage, er udbetalt 33 Mdfr. 41 B.; 5.) for Lys ved Commissionens Samlinger er medgaart 3dle. 83 6. 6.) ligeledes for det ved dens Samlinger forbrugte Brænde i Douceur til Fyrbederen ved Admiralirers on Com miffariats-Collegium 6 Rdlr.; og endelig 7.) bar Commis Honen<noinclude><references/></noinclude> 4wchgu2waryeuiz50rwcpa59dbw0bdg 104 83493 405505 394552 2026-05-01T14:56:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 28|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>a3 Jan. fonen deels ladet den af Samme antagne Commissionsskriver godtgjore i Salaria 324 Rdr., deels, siden endnu adskillige Forretninger og Skriverier vil forefalde for bam, inden ale af denne Forretning golgende bliver bragt i Rigtighed og afleveret, formence Commissionen allerunderd., at ham derfor burde forundes et Tillæg af 26 Rdlr., i alt 350 Rdlr., Summa 700 Rdlr. 20 B.; hvilke samtlige udgivter Com misionen forbaaber at ville, som uforbigængelig fornødne, finde allerbeiest Velbehag, hvorfor i dybeste luderdanighed udbedes allern. Approbation paa, og Ordres til vedkommen. de Departement, om at mys. foranforte 700 Rd. 20 B. maa vorde refunderede og anviste det Kongelige Admiralitets: og Commissariats-Collegium, for derefter at kunne godtgjøres dets Sportel Caffe, for faavidt disse Udgivter allerede af Samme ere blevne udbetalte. Og da Commissionen i øvrigt onfer, at den Bestræbelse, som den har anvendt paa at uds føre denne sig anbefalede Forretning saaledes som dens vigtige Gjenstande det udfordrede, maatte finde allern. Bie falo, saa udbeder den fig nu til Glutningen Kongelig Re folution: om den ikke derfra nu allern. maatte vorde ents lediget, og Commissionen saaledes være sluttet. Ved at fremlægge foranjerte Commissionens Forslage til Deres Majestats allern. Resolution, fulde Cancelliet ikke forbigaae tillige allerunderd. at indberette, at det Kongelige Admiralitets- og Commissariats Collegium ved hosfølgende Promemoria af 31te i f. M. har tilmeldet Cancelliet, at denne uformodentlige Omstændighed var indtruffen: at den beftandige evne-Commission nu havde erklæret fig af ulige Mening med den ang. Havnevesenet oa pramlanget anordnede Commission, i Henseende til Slamtisternes An lag. hvilken Anledning Admiralitetet (som er enig med Havne-Commissionen deri, at den af Profeffer Bugge pro jecterede Indretning af Slamkister ei ved alle Byens Cas naler fan werkfættes) holder for, at det vilde være tjenlight, paa det at denne Indsigelse ei fulde sinke udførelsen af de evrige vigtige Poster, som indeholdes i Commissionens For flage, at disse fra Cancelliet stray funde indstilles til Deres Majestats allerhoiefte Approbation; men at de flofbenævnte 2 Commissioner allern, maatte befales at sammentræde, for endeligen at afgjøre, hvorledes Slamkisterne, efter de loeale Omitandigheder bedst kunde indrettes i det Tilfælde, at de af Professor Bugge projecterede ikke allevegne med Nytte funde anvendes; hvorefter denne forenede Commissions Be tænkning kunde igjennem Admiraliters og Commissariats. Collegium (hvorunder (9) Savnevesenet egentlig benhorer) forelægges Deres Majestæt, til allern. Bedømmelse, da der ved tillige kunde afgjores, om Havne Cassen aleene skulde bare Omkostningerne til disse Slamfiskers Anlæg, eller den Kongelige Caffe dertil bidrage; hvilket saaledes indstilles til Deres Majestæts allerhoießte Godtbefindende. I øvrigt maa Can- (a) Ligesom og under Generaltoldkammeret, maaffee Fun uden for Kjøbenhavn, sec dets Prom. af 28 April 1798.<noinclude><references/></noinclude> 1pwa8km5irzhl1vlmonhjxzvpk6h0qd 104 83494 405509 389780 2026-05-01T14:56:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|29}}</noinclude>Cancelliet allerunderd. anmærke, at den første Deel af de 23 Jan. Woster, der indeholdes i ovenanførte Gorslage, ifte bore under dette Collegii Resort. Waa det at al Collision funde forebygges, og den vedbørlige Orden desto bedre haandhæ ves, er Cancelliet derfor af den allerunderd. Mening, at den beqvemmeste Maade til at befordre udførelsen af Deres Majestats forventende allern. Beslutninger, i Senfist til disse forskjellige Materier, vilde blive: at denne ganze Forestilling tilligemed Deres Majestæts allern. Resolutioner paa enhver Most ved et Rescript tilstilles Admiralitets 03 Commissa riate Collegium, tilligemed Magistraten, politiemefteren og de bestandige Commissioner, som Overholdelsen og Jverksættelsen af disse Sager paaligge, med Befaling at sammentræbe, og efter foregaaende Overlæg dele Forretningerne imellem fig; samt at de tillige bemyndiges, Enhver for sit dkommende, at udffade de fornsone Placater til Bekjendtgjørelse af det, som træver almindelig Efterlevelse. Cancelliet, den 28de novbr. 1788. Bevilgn. at Gaarden Rosenlund i Trygges 23 Jan velbe Amt, som efter afg. Geh. Raad Baron Holger Rosencrantses Disposition skulde, naar Samme blev solgt, kaldes ved sit gamle Navn Thotterupholm, maa herefter kaldes Rosendal. (Efter Ejerens Justitse raad J. Aftrups Ansøgning) Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. at 23 Jan. den ved Circul. af 29de Decor. a. p. friede Foraustalts ning, til Tjenestes Forskaffelse for det hjemfomne Mand. ftab, eller og 8 Still. daglig af Lagderne, er af Kongen ved Resolution bleven approberet (1). Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriks og Kron: 24 Jan. borg Amter), ang. Betaling til Rettens Bettente ved Bøndergaardenes Forfifkring i Brandcassen udi disse Amter, som bor flee, inden Benderne derpaa erholde Are vesteste:Skjøder, nemlig daglig 2 Rdlr., og Tavationsmændene hver 3 Mt., foruden Vognleie, samt Skriveren for Forretn. 2 Still. pr. Ark, hvorimod Postpengene for Forretningens Indsendelse eve Stetsbetjentene uvedkommende, saavelsom Sprøiternes Betaling, der af Amtmanden lignes og af Amtsforvalteren indfordres: (ligesom (+) See Prom. af 11 April 1789.<noinclude><references/></noinclude> 46vdydcm8ggvihy4ooxnjlhjtwwxvd7 104 83495 405514 384745 2026-05-01T14:56:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 30|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Jan. (ligesom i Kiøbstæderne er skeet, at Earationen af alle ng ninerne affattes i een Forretning, og at med Zarationsmend ne aleene er fulgt Breskriveren, med daglig Betaling efter vcoc. Stiftamtmands Approbation) (s). 24 Jan. 24 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aggershuus-Stift), ang. at de paa Landet boende Borgere, som drive Læring i Bjøbstæden, bar svare borgerlige og Byens Tyngder. Gr. Da Gfeens Magistrat har indberettet, at nogle Vore gere have ved den sidste Ildebrand, som i Maret 1778 overgit Byen, funden, deres Regning ved imed Betaling at overlade deres Tomter til bebyggelse af Andre, og selv at flytte ud til deres vlsgaarde paa landet, jont de ligefuldt ere ved. blevne at drive Handel i Byen baade med Korn og Trælast, men at de, faasnart Signingsmændene have ansat dem i lige, hed med deres Medborgere til Fattigfattene udredelse, have vægret fig for at betale Samme, paa Grund at de afgave Ben til Landets Fattige, hvorved Byens Fattige have lidt et anfeeligt ab; og det tillige erfares, at det undertiden hæn der fig paa andre Steder, at Borgere flotte til landet, og ved en Karl eller Fuldmægtig holde Handelen vedlige i Byen; saa meldes herbed, At ingen forandring af Boepal, naar borgerlig eering drives, fan fritage for borgerlig eller Byens Tyngder samt de dermed forbundne Tvangsmidler, hvoraf følger, at Vedkommende maa taale Ligning af Tapeerborgerne, samt at Belobet, i Mangel af mine delig Betaling, indfeges paa lovlig Maade, hvortil, i Henseende til det de Fattige Paalignede, Udpantning ansees som det korteste og letteste Middel, og derfor i dette Tilfælde ber have Sted. Mentet. Prom. (til Amtmændene for Aalborg, Dues holm, Hald, Dronningborg, Koldinghuus, Ribehuus, Lundenæs), ang. at hver af dem med agende Dost, til af betjening, naar nogen Sandflugt i Amtet maatte yttre sig, samt for at give Kammeret Betentning, tilsendes 2 Expl. af en af Lector Viborg ved Beterinarskolen (og den botaniske Have, som har foretaget en Omreise i Jylland for (s) Seenu nordu. s9 Febr. 1793 §. 2. at<noinclude><references/></noinclude> o6rs5rv5lyjz2i5t73lx6f52hlef1fr 104 83496 405520 372049 2026-05-01T14:57:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|31}}</noinclude>at undersøge Sandflugtens Beskaffenhed, paa Grund af denne Undersøgelse forfattet Efterretning om Sandverters ne og deres. Anvendelse til Sandflugtens Dæmpelse efter dens forskjellige Oprindelse og Beskaffenhed, fornemmelig paa Westerkanten i Jylland, der i Følge Kongelig Befas ling er foranstaltet trykt til almindelig Bekjendtgjørelse (t). 1789. 24 Jan. Rescr. (til Kongens Foged i Kjobenhavn), 30 Jan., ang, at han for Eftertiden maa være bemyndiget til paa Sigt: og Sage-Faldscassens Bekostning at bes serge de ham vedkommende Maleficanteres Reenlig holdelse og Vast, samt at lade forfærdige for dem de fornodné Straadyner og hovedpuder til deres bedre Natteleie; (faasom han har andraget, at der hidindtil ingen Anstalt har været foiet til, at Maleficanterne i Stadens Ars reshufe kunne holdes reenlige, ligesaa lidet som dem er givet Klæder at hvile fig paa sm natten, da de derimod maa ligge paa haarde Briver, hvilke to Mangler udsætte dem for haarde Sygdomme, hvoraf de ofte bortdee, og i det hele gjør dem deres ulykkelige Forfatning dobbelt tung; samt at Omfoft. ningerne, som hertil vil medgaae, endkjent de ei nøiagtig kunne bestemmes, ikke, det ene ar i det andet beregnet, fat overstige 200 Rdlr., da dent trengefte Deconomie af bam skal blive brugt; endelig at Samme formeentlig tilstræffelig vil blive godtgjorte derved, at Sygdom og Ded ikke faa oite, som forhen, vil indtræffe blandt Maleficanterne). Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. 30 Jan. forandret Straf for Vognmandskarle, som bruge Leiesvende til at fjøre Gadevogne, eller tage for svære Læs paa. Gr. Han har andraget, at, endsPiont det ved Rescr. af 7de Sept. 1767 er forbuden Vognmandsfarle at bruge feiesvende til at fjere Gadevogne, under 1 Rdlr. Mulct, saa skeer dette dog ofte, samt at de tage Were paa et læs end Anordningen tillader, hvorover ikke alene gaaende Personer ere udsatte for at blive nedkjørte, men ogsaa Gadebroerne meget lide ved de soære læs, hvilket viser, at denne Mulet er for liden til at holde Vognmandsfarlene til at efterkomme Deres Pligter. Naar (e) See Forordn. af 19 Septbr. 1792<noinclude><references/></noinclude> kdygems07xkv8di69ga84flt2ligt73 104 83657 405445 389184 2026-05-01T14:52:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Aug. til Saadant kunde ved Opmuntring og Ungdommens egen Attrane flee fra Stolen af. - Dernæst henlægges til Byens danske Skoleholder 20 Rdlr., saa og til samme Stoles tre fattigste og flittigste Born, som har vist sig i Regning, Skrivning og Læsning meest værdige, i alt aarlig 12 Rdlr., og hvilke i Commissionens Overvæs relse uddeles proportionaliter efter Enhvers skikkelige Opførsel og Fortjeneste, og deres Navne, andre til Opmuns tring, enten af Prædikestolen eller paa anden Maade dem til offentlig Ere bliver bekjendtgjort. Fremdeles bliver af forbemeldte Renter henlagt til to af be Tyborg yes meest Huusarme i alle Stander, som ere undseelige ved at anmode Andre, og dog fan trænge til hjelp, aarlig i alt 120 Rdlr.; hvilke to Gange om Karet i Sognepræstens, Amtsforvalterens, Ephori og de eligerode Mænds Overværelse uddeles, meer og mindre efter Enhvers Omstændigheder, saaledes som de bedst kan forsvare, og foruden aparte Hensigter beholde en god Sams vittighed. Og, ligesom Testator silforn har til andre Byens fattige henlagt en liden Capital af 300 Rdlr., Hvis Renter nu over 20 Aar har været uddeelte, saa skal og til samme Brug fremdeles distribueres hvert Aar i to Terminer i alt 114 Rdlr.; hvoraf dog Bekostningerne til de behørige Protocoller forlods tages, der i Forbemelde tes Overværelse alt behandles saaledes, at Uddelerne kan have en god Samvittighed. Og, naar da anførte Uddelelser sammenlægges, bliver det i alt til Zyborg Bye 450 Rdlr., hvortil endnu kommer en billig. Rjendelse for Amtsforvalterens Uleilighed, saavel ved Uddes lelse som Regnskabs Indsendelse til Stiftamtmanden og Biskopen, der bar erlægges med 20 Rdlr., som ei heller kan være ringere for Ephorus, der og faaer enbeel at bestille, og altsaa til ham ligeledes 20 Rdlr.; og Præsten, hvis Forretning bliver mindre, en Kjendelse af<noinclude><references/></noinclude> imyzyufwhztxwce5uqqk2y3h7jivkym 104 83658 405446 277370 2026-05-01T14:52:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|193}}</noinclude>af ro Rdlr., der aarlig udgjør i alt 500 Rdlr. De øvrige Renter, som fra den hele legerede Capital af 20000 Mdle. maatte blive tilovers, aflægger Amtsfore valteren og Ephorus til Stiftsprovsten i Odense; og, naar da deraf forud er taget de 14 Rdlr., der til de five Disciple i de to øverste Lectier, paa selvsamme Maade fom i Nyborg Skole, skal uddeles, og 10 tdir. til Stiftsprovsten for den, ham, med tilbageblivende Renters glade Uddelelse, tilfeiet Uleilighed, overleverer han med to af de eligerede Mænds Samtykke Resten til Odense Byes saavel geistlige som verdslige tolv meest Trængende, og som ingen hjelp fra andre Stiftelser erholde, der efter Enhvers Omstændigheder (da en ringe Hjelp dog er bedre end ingen) at uddeles i to Terminer fra 12 til 20 Rdlr., og hvilken uddelelse, med Enhvers Navn og Qvittering, Stiftsprovsten indsender til Amtsforvalteren i Nyborg, som sit Regnstab til Stiftamtmanden og Biskopen belægger med Samme. Skulde vedkommende uddelere enten i Odense eller Zyborg blive af ulige Meninger, da opgiver Enhver sine Grunde til Biskopen, efter hvis Eragtning det da haver sit Forblivende. Skulde ellers iblant slige Trængende findes Nogen, som kunde forklare, dog ikke bekosteligen bevise, at de vare Descendentere af den Baggerste Familie, kunde disse nyde Præference, saas ledes, at de, som befindes i Tyborg Amt, aleene faae Adgang til Kassen i Zyborg, og derimod Andre i Provindsen til Kassen i Odense, og de, som af denne Familie maatte befinde sig uden for Syen, og desaarsag, for at nyde denne Hjelp, heller vil flytte til samme Land, da, i sige Tilfælde, skal hjelpen dem ikke betages, men at bortføre Pengene uden for Provindsen, vilde meds føre alt for store Uleiligheder. - Renten af denne Stif telse, som er 20000 Rdlr., skal tage sin Begyndelse VI Deel. 5te Bind. N fra 7 Aug.<noinclude><references/></noinclude> go6ij4wqibzh1f1hx27l11w8hg6mlls 104 83659 405447 367467 2026-05-01T14:52:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 194|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Aug. Aug. 14 Aug. fra 11te Junii saaledes at den fulde uddelelse sal, hvad enten Testator lever eller deer, i to Terminer stee næstkommende Aar 1790. Saasnart forestaaende Stif telser allern., ere confirmerede, skal Originalen indsendes til Syens Stiftskifte, og der forblive, samt ligelydende Gjenpart til yborg Amtsarchiv og Zyborg Raads stue, hvor den henlægges ved Byens og Kirkens andre Documenter til en evindelig Efterlevelse. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark og Norge), ang. at i Biskopens Forfald ber Forestillinger og Erklæ ringer til Cancelliet, tilligemed Stiftamtmanden, af Stiftsprovsten underskrives. Gr. Paa det at Forholdet overalt fan være eens i Hen seende til Expeditionen af de Sager, som vedkomme Stift amtmanden og Biskopen samlet, meldes herved, At, naar det maatte hænde sig, at Biskopen, for mebelst Bisitatsreiser eller af andre Aarsager, hindres fra at underskrive de til Cancelliet udfærdigede Breve, Forestillinger eller Erklæringer, da finder man det rigtigst, at Stiftsprovsten, som efter Rescriptet af (b) Sept. Maaned 1726 er forbunden at paatage sig Bisko pens Partes i hans Forfald, tillige underßriver paa Bi Stopens Begne det, som fra Stiftet indkommer. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan mark), ang. Regler ved Taration af Kjøbstæd jorde til Regimenternes Eperceer: og Samlings pladse (c). Gr. Uagtet ved Rescr. af 6te December 1780 er fastsat hvorledes Godtgjørelsen for de Kjøbfæd og Landsbye-Jorde som aarlig bruges til Ererceer- og Samlingspladse for Re gimenterne, skal bestemmes, ligesom og ved allern. Resol af rode (b) Den 9de. Cfr. Prom. 29 Aug. 1789. (c) See Rentek. Circ. 7 Decbr. 1793 og 8 Martii 1794<noinclude><references/></noinclude> ozqpc11xwymzxjcvdbdzezwtcixubxy 104 83660 405448 355192 2026-05-01T14:52:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>robe Detober 1787 (d) end videre befalet, at deslige Zara. 14 Aug. tioner Pal foretages ved upartiske udenbyesmænd fra en af de nærmeste Jurisdictioner, saa er dog foredraget, at der til Rentekammeret skal siden den Tid være indkommen adfile lige Tarationsforretninger, hvorved Godtgjørelsen er befunden meget hoi og overdreven ansat. For nu i fremtiden as forekomme dette, og tilveiebringe en billigere Taration over Godtgjørelsen for deslige pladses Brug, befales herved, At det vel fremdeles maa have sit Forblivende ved den aarlige Taration af landkyndige mand, men derved skulle disse, for saavidt Kjøbstæderne angaaer (e), være forbundne til at iagttage følgende Punkter: a) Martenes Størrelse; b) hvor mange Stjepper Land der fan regnes paa en Roes Græsning; c) hvad der i Alming delighed betales for en koes Græsning paa ethvere Sted; d) hvad for: og Eftergræsningen tan ansættes for; e) skal Bærdien af Græsningen for enhver Maas ned for sig, saavel for som efter Exerceringen, bestemmes; og f) skal Byen, som Godtgjørelsen tilkommer, forbydes at benytte sig efter perceertiden af Græss ningen, lige indtil denne saaledes er istandbragt, at den igjen fan give fuldt Græs, hvorimod Erstatningen for denne Mellemtid tilstaaes af Kongens Kasse efter den fastfatte Taxation fer hver Maaned. Rescr. (til Stiftbefal. og begge Biskoper paa 14 Aug. Island), ang. at Biskoperne paa Island maa for Fremtiden ordineres der i Landet, den Ene af den Anden. (Saasom det er forbundet med megen Besværlighed, at de, som dertil udnævnes, fulle nedreise til Kjobenhavn, for at ordineres; og denne Nedreise desuden foraar fager saavel den udnævnte Biskop som Kongens Kasse endeel Bekostninger, hvilke Sidste forhen bleve udbetalte Ordinan dus af da værende Handelsdirection.) (d) 92 Prom. 24 Nov. 1787. (e) For Landet er Rentet. Circul. 17 April 1790. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> gnpjywb9lykuisop1a76ibvpuih04k1 104 83661 405450 366192 2026-05-01T14:52:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 196|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Arg. §. 1. §. 2. 14 Aug. 15 Aug. Rescr. (til Regjeringen over de danske ameri fanske Der), ang. Besparelse i Omkostninger ved Actioner imod Negre og Blanke, samt ingen Retsgebyhr. Gr. Forrige Byeffriver i Christjansted Cancellieraad Evald skal ved sin Mandatarius have indgivet en Regning, hvor efter han af Landkassen fordrer 2 Ndlr. i Salarium for hver Sag mod de i Regningen benævnte og actionerede eggeve; og Regjeringen har begjert, at der maatte blive fasiat en Regel saavel, i denne Henseende, som eg hvorvidt Omkost ninger paa blanke Delinqventers Action ber komme Land faffen til udgivt. Landkassen bar et affordres videre i Omkostninger paa Actioner mod Legere, end de 4 Rdlr., som til forn efter Praxis ere blevne betalte til Byefogden; og at i Sager mod blanke Delinquenter skal blot godtgjø res Vedkommende de Omkostninger, som dem derved maatte blive paaferte, f. Er. ved Fogdernes, Procurator rernes og Notarii publici Reiser m. v., for saavidt de af Regjeringen maatte skjonnes at være fornødne, hvorimod Rettens Gebyhr i saadanne Sager et bør tilstaaes. General: Land: Deconomies og C. C. Prom (til Ma giftraten i Kjøbenhavn og samtlige Stiftamtmand i Dan mark), ang. nedsat Told fer Hampeolie til Sæbefydes rierne (f). (or at forfaffe de danske Gabefabriker nogen Lettelse i Toldafgivterne paa indførende fremmede Materia lier, og desvedre sætte dem i Stand til at concurrere i Pri ferne paa Sabe med fremmede Fabriker; efter dette Collegii Correspondence med Generaltoldkammeret.) Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Stadens Gaderenovations Bortførelse i tre Mar, og betimelig Licitation derover i Fremtiden. Gr. Af Magißratens Forefilling har man erfaret saavel Mdfaldet paa den foretagne Licitationsforretning over Kjøben bavns Gaderenovations Bortforsel fra ikke October 1789 til ikke October 1792, som det Tilbud, adfillige Interessentere af det store Vognmandslaug have gjort, om at pastage (f) Ligesom Circul. Aug. 1789. fis<noinclude><references/></noinclude> dcyjlzjtns165zb62g1rv752hw3ujst 104 83662 405451 380765 2026-05-01T14:52:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|197}}</noinclude>fig Renovationens Bortforelse over hele Staden i ser Aar for 15 Aug. 19000 Kdir. om Aaret, hvilket Tilbud Jens Krogh med Flere af det store Vognmandslaug ligeledes have gort i en tit Cancelliet indkommen Ansøgning, m. m. Da alle Efterbud ere odieuse, og man dog ikke fan ansee det af det Store Vognmandslaug gjorte Bud uden som et Efterbude hvilket udtrykkeligen var lovet ei at fulle have Sted; Saa kunde de ved Licitationen gjorte Bud approberes; men i øvrigt maa man anmode Magistraten, at Samme for Fremtiden vil besorge Licitationen faa længe forud, som ved Anordningen er fastsat, paa det at der kan gives Leilighed til saa megen mere Concurrence, og Samme foranlediges saavel districtviis som i det hele. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 15 Arg. ang. at ei flere Farveres Nedsættelse i Holstebroe og Lemvig med tilhørende District skal blive bevilget til Fornærmelse for Farver Mollers Enke Sidsel Borgen i Holstebroe, saalænge hun forsvarligen vedligeholder Farveriet og Trykkeriet, (da hendes afdrde mand havde Privilegium paa der at være ene Farver og Trykker, fom hun søgte fornyet, og R. fagte Bevilgn. at nedsætte sig som Farver og Trykker sammesteds, der vilde være til hendes delæggelse, m. m.) Canc. Prom, (til Regjeringen over de dansk is Aug. amerikanske Der), ang. Caution for Oppes Borseler af Justitsbetjentene sammesteds. Gr. Deti vestindiff Guineiske Rente- og Generaltoldkams mer har under 20de i f. M. tilmeldet Cancelliet, at Kongen paa bemeldte Kammers Foreffilling den 29de Maji d. A. har resolveret: Justitsbetjentene i Westindien, som herefter beskikkes, Sulle stille Caution til Sikkerhed for de Oppebørseler, der betroes dem, hvilken beregnet omtrent efter Deel af Oppeborselens sædvanlige aarlige Størrelse, beløber for Landsdommeren paa St. Croip 100 Rdir., for Byefogden i Christjansted 430 Rdlr., Byefogden i Frideriksstad 200 Rdlr., Byefogden paa St. Tho 3 mae<noinclude><references/></noinclude> f5dbn3z8cyytcrwxzrb6ybjdcpceek0 104 83664 405452 369372 2026-05-01T14:53:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>At flige Rammersager skulle i förste Instants inds 28 Aug. stævnes for Laugtinget paa Island, hvorfra da Ind: Stævninger skee directe til Høiesteret; og, paa det at disse Sager, som angaae Kongens Interesse, desto snarere der kunde tilendebringes, skal der i Samme holdes Ep. tralaugting, ligesom det ved Rescr. af 20de Maji 1746 er paalagt Laugmændene at holde Extralaugting i Delins qventsager. Rescr. (til Generalfrigscommissair Vildenradt og 128 Aug. Etatsraad Christian Colbjørnsen [h]), indeholdende nogle Poster til Regel for Extra:Landmilitie-Sessio nerne (i). Gr. Da der i Henseende til Forffaaelsen af Forordn. af zode Junii 1788 mueligt funde opkomme adskillige tvivlsoms mel Spørgsmaale, som af Errrasessionernes Deputerede bor oploses og forklares, saa fastsættes hermed til Regel i efterffresne Tilfælde: Naar Nogen ved Extrasessionerne paastaaer sig befriet for Brigstjeneste, paa Grund af at have kjøbt eller fæstet Gaard, førend foranferte Forordning blev bes Ejendtgjort, da bor ikke Skjødets eller Sæstebrevets Datum komme i Betragtning, men blot den Tidspunkt, i hvilken han har tiltraadt Gaardens Brug, og derpaa holdet Dug og Disk. Naar Fripaffe befindes at have været udgivet til saadanne Personer, som ikke havde ops naaet den Alder, at kunne udskrives til Krigstjenesten førend efter den Tid, Kongen selv haver paataget sig Reeruteringsvæsenet, og ved Forordningen om Stavnsbaanz bets Lesning befriet Godseierne for at stille Soldater, da bor deslige Passe ikke gjelde, undtagen for saavidt de fris tage for Stavnsbaandet til Godset; men, dersom den, N4 (h) Denne er fritagen ved Rescr. af 16 April 1790. Der See netfølgende Promemoria. Rescriptet er anført som ugjeldende, fient den 7de 5. maaskee endnu et Nars Tid bliver at tage til Følge. Cfr. Rescr. 31 Dec. 1789. S §. 2.<noinclude><references/></noinclude> cel0gyqxfnli5mgoh7ngvr8wixajpyn 104 83666 405453 339542 2026-05-01T14:53:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|201}}</noinclude>Canc. Prom. (til Landmilitie:Seffionerne i Danmark), 29 Aug. hvorved næstforestaaende Rescript communiceres, liges som under 18de Julii siofil. er skeet med Rescr. af 17de ejusdem. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 29 Aug. at der med Skatternes Inddrivelse i Rjerteminde kan for Eftertiden forholdes, ligesom det forhen er bestemt for Odense, saa at Byefogden i Kjerteminde haver til (1) 8 Mk. og derover. (Saasom Byefogden har andraget, a) at Indvaanerne i Kierteminde deels skal være meget fattige, men deels uvillige til at betale deves Skatter, saa at han stedfe maa gjere udlæg for endeel Personer til Extrafatten, paa det at han i Tide fan faae fluttet sit Regnskab; b.) at hele Byen næsten er ehig om, ikke at ville betale Noget i Stolestade Renter til Sirken, endskjønt Sam me skal være lignet meget billigt; og c) at Udpantninger ere forgjeves, siden intet Mennee enten i eller uden Byen vil byde det mindste for det Udpantede, som ved Auction bortsælges.) Canc. Prom. (til Biskopen over Aggershuus 29 Augs Stift), ang. at aldeles Intet haves imod, at Stiftsprovsten, naar Biskopen er forhindret enten ved Visitatsreiser eller Sygdom, paa dennes Begne ordinerer de til Præster faldede Candidater. (I Anledning af Bispens Begjering) (m). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimen. 5 Septbr. terne), ang. at det, der til en syg Underofficeers og Gemeens Rones, saavelsom til en gift Soldats Underholdning i Sygehuset udfordres mere, end for Samme efter Prom. af 14de febr. 1789 fan beregnes Deconomien ved Sygehuset, maa af Kassen bestrides ligesom andre til Sygehusene henhørende Udgivter; samt at de ved Sygehusene finspectionhavende Underofficeret (1) Ligesom Prom. af so Decbr. 1788. - 29 Junii 1793. (m) Cfr. Rescr. 19 Junii.1758. fan See Prom<noinclude><references/></noinclude> ltzohnhhfha7jopvz5tkb1hcta92kq7 104 83668 405454 396291 2026-05-01T14:53:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|203}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmanden over Koldinghuus), 12 Septbr. ang. de af Lægderne leiede Soldater, der i Lønnen afkortes de ved Fd. zode Junii 1788 tilstaaede 5 Nd. (o). Gr. Han har forespurgt, om de Landsoldater, der, førend Fd. af 20de Junii 1788 udkom, ere blevne leiede imod en vis aarlig Belønning af Lægdet, bør taale Afkortning i det, som af ægdet er dem tilikaaet, paa Grund af de 5 Rdlr., de nyde af den Kongel. Kasse i Følge Forordningens 37te §., hvorom har reist fig Tviktighed, da nogle Lægder paastaae, at de s Rdlr. bor fragaae den Leie, som ved Contract er bleven lovet den tjenende Soldat. Thi meldes, at Læge derne i Følge Lovens 5-1-1 ere pligtige til at holde og opfylde de med de leiede Soldater indgaaede Foreninger i alle deres Ord og Puncter, saaledes som de ere oprettede. Maar altsaa disse ei indeholde den Betingelse, at, dersom Soldatens Kaar af Regjeringen maatte blive forbedrede, skal Saadant komme fagdet tilgode, og ei den til Krigstje nesten leiede Perfon, kan man ikke antage, at dette har været de contraherende Parters Mening; thi en Vedtægt, faa væ. fentlig som denne, bør ikke formodes, hvor den ci udtrykke lig har været bestemt. Amtm. ville altsaa tilkjendegive Lægderne: at det efter Cancelliets Tanker er deres Pligt, uden nogen Af fortning at betale de for bemeldte Lægder udskrevne Sole dater de disse belovede Belønninger, da de i det modfatte Fald maa vente, at de Fornærmede blive bevilgede Beneficia paupertatis til at paatale deres Net for Dom stolene. General: Land: Deconomies og C. C. Prom. (til Stifts 15 Septбr. amtmanden i Nibe), ang. at den Frihed til Guders og Skinds Opkj6b ved omsendende Commissionairer paa Landet, som den Kongl. Resol. i Skrivelse af 14de Julit sidstleden bevilger, strækker sig ikke aleene til hele Lauge, men ogsaa til enkelte Professionister, sem forarbeide deslige Materialier, og hvis Næringsdrivt er af den Be: Staffenhed, at de behøve, og kunne finde nogen Lettelse ved den bevilgede Frihed. ( Anledning af hans Fore spørgsel.) (0) Cfr. Pr. 11 Julii 1789 og 6 Martii 1790. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> a4srz034mnsb06wsault9k9fzulfe9n 104 83670 405455 379505 2026-05-01T14:53:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|205}}</noinclude>nuarii Maaneds Udgang aflægger sit Regnskab under 18 Septbr. 1 Mk. daglig Mulet; 4.) at Regnskabet revideres af Commissionen, og derefter af Stiftamtmanden decia deres, hvorved det skal have sit Forblivende; 5.) as fmaa Udgivter, som dagligen udfordres til Vandvæses nets Bedligeholdelse, approberes af Commissionen inde til 10 Rdlr., men, naar Samme ere større, eller der skal gjøres nogen ny Indretning til Forandring, at Saas dant da foreslaaes til Stiftamtmandens Approbation; 6.) at der paa Byens Bekostning anskaffes to Protocols Ter, som af Stiftbefalingsmanden authoriseres, og at udi den Ene indføres Commissionens Afhandlinger, og i den Anden Regnskaberne, naar de ere reviderede og deciderede, hvorefter Samme med Bilager henlægges i Byens Archiv til Bevaring; 7-) at Commissionen famler sig paa Raadstuen den aden Jan., 2den April, 2den Julii og 2den Sept., om Et eller Andet kunde være at afgjøre eller forestille enten fra Inspecteurerne eller fra Indvaanerne; dog, om Noget maaste indløbe, som et kunde taale at udsættes til een af de bestemte Dage, fast sætter Commissionen en extraordinair Samling; fulde Commissionens Lemmer være af ulige Meninger, inde sendes det Ouventilerede med Enhvers Betænkning til Stiftamtmandens Resolution; 8.) at Byeskriveren forretter Skriveriet i Samlingerne, og indfører Regns Staberne i Protocollen; 9) at denne Bandcommissions Medlemmer tillige alle have Sæde og Stemmer iBrands Retten; og 10.) at bemeldte Commission skal være ber rettiget til, ligesom Brandretten i sit Fag, f Overeens stemmelse med Brand:Anordn. af 24de Jan. 1761 8de Cap.. ved Muleter eller anden Strafe Paalag at ereqvere be Foranstaltninger, som efter Sammes Beslutninger blive vedtagne, alt saaledes som foranferte Sde Capitels ste og 6te §. bestemme. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> a9hzh10zpgn98u28lc2iszg8412eep9 104 83671 405457 389186 2026-05-01T14:53:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 206|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Septbr. 19 Septbr. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at hvert af Sognene Sonderviffing og Voer Ladegaard skal for Fremtiden have sin egen Degn, som tillige skal vare Skoleholder; og at Skolepatronen for Sons dervissing (naar han ellers et privilegeret, og eier i bet mindste 32 Tdr. Hartkorn i Skoledistrictet) maa, i Bes tragtning af den Net, han hidtil har havt til at falde Skoleholder verelviis med Biskopen, kalde Degn til Søndervising, hvilken, som meldt, tillige skal være Stoles holder; dog at Saadant steer i Overeensstemmelse med de Kongel. Anordninger, og at ingen uden en prøvet og til Ungdommens Underviisning duelig Skoleholder til dette Embede antages; og maa nu værende Eier af Mat terup, Justitsraad Thygesen, denne Gang kalde den i Sondervissing værende Skoleholder 27. Gjerding til at være tilligemed. Degn sammesteds, hvorimod det næste Gang falder af sig selv, at Biskopen kalder: men Voer Ladegaard Sogn tilkommer det herefter Biskopen i Følge Rescr. af 17de Martii 1685 at forsyne, Hver Gang naar Vacance skeer, med en Degn, som da ligeledes bliver Skoleholder. I øvrigt skal det i Sondervising Sogn efter bedste Muelighed foranstaltes, at Degnea boeligen og Skolebygningen fan forenes sammen, og at der ligeledes udfindes Leilighed til det Samme i Voer Ladegaard Sogn. (Saasom det af Bikepens Skrivelse til Cancelliet med Bilage erfares, at Degnen til fornævnte to Sogne ved Deden er afgaaet, i hvis Anledning saavel Soge nepræsten fom Proviken i Voer Herred have foreslaaet, at der, istedet for at falde een Degn til begge disse Sogne, maatte beskikkes en Dean i hvert Sogn, som tillige skulde være Skoleholder, og Bisk. derhos har yttret det Onke, at Saadant, saavel til Skolernes som Skoleholdernes Bedste, allern. maatte approberes.) Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Coll.), ang. Toldbodvagtens neiagtige Eftersyn af de fra Kjøbenhavn Udpasserendes Reisepasse. Gr.<noinclude><references/></noinclude> 897zbu6bb7ac376if99i460q4tqik60 104 83672 405458 355195 2026-05-01T14:53:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|207}}</noinclude>Gr. Da det nu atter er indtruffet, at tre perfoner have, 19 Septbr, paa deres til Kjobenhavn medbragte og berhos følgende Reise passe, erholdet Paategning af den paa Toldboden vagthavende Officeer, til derefter at reise bort igjen, uden at være forsynede med behørigt nyt pas, hvilket og havde skeet, naar de ikke ved Bommens Vagt vare blevne tilbageviise; og denne lagtsomhed ved Passenes Eftersyn baade kan forantedige, at Personer, som af gyldige Aarsager blive nægtede Pas fra Staden, dog kunne finde Leilighed at komme bort, ved at betjene sig af et faabant gammelt pas, og tillige vil foraarfage en ikke liden Afgang i de Kongelige Intrader af Passengene, hvis det ikke bliver forebygget; saa, paa det at flige ordener ifte saa ofte, som nu paa nogen Tid er skeet, fulde indløbe, Skulde man herved anmode det Kongelige Generalitetss og Commissariats Collegium at foie de alvorligste Anstal ser i Henseende til Passenes Eftersyn (p). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Lofs 19 Septbr. land), ang. Færgetransport - Frihed for den Fourage, som udrederne af Rytters eller Dragonheste labe følge disse.. Gr. Anledning af Klage fra Forvalteren paa Krænkes rup i Lolland, at lldrederne af Rytter eller Dragonheste sammesteds affordres hos vedkommende Færgesteder paa skal ster Betaling for Transporten af den gourage, hvormed disse bor forsyne Hestene paa Hen og Tilbagemarschen ved den aarlige mynitring, meldes herved, at, ligesom det af de fra Wedkommende indhentede Oplysninger erfares, at der aldrig er oppebaaren Betaling for Overførselen af den Fourage, som aleene er sendt med hestene, men vel af de Vogue, som Hestenes udredere undertiden have ladet følge til gouragens Transport til Lands, Saa bor og Transportfrihed aleene tilstaaes for den Fourage, fom i Anippe følger med Hestene, men ikke for de ommeldte Vogne til Fornærmelse i Færgemændenes Nettigheder. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenas 19 Septbr. og Bevling Amter), ang. at den Frihed, som §. 12 i Forordn. af 8de Junii 1787 bestemmer for Sæstebønder, hvilke tiltales af deres herskaber til EP) See Prom. 17 Febr. og 26 Sept. 1789. Gaards<noinclude><references/></noinclude> 8pt88rtdtgbz86d2aozor8oqwrk690p 104 83676 405459 369447 2026-05-01T14:53:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|211}}</noinclude>allern. Confirmation herpaa erholdes, overleveret behorig 25 Septbr, Rigtighed udi antagelige Obligationer for 1500 Rdlr. af Legati Capital med Renter af 2000 Rdlr. fra 11te Decbr. 1788, og for 1500 Rdlr. skal tillige blive overleveret Kjøbmand Godstalks Revers, hvis resterende Summa erlægges efter forommeldte Bestemmelse til Stiftamtmand den og Biskopen, som besorge Samme udsatte paa Rente. Zil at nyde af Renterne af dette Legatum er af den afs babe S. Moller selv udnævnet de første, nemlig: a) Rnud Larssen, boende i det faa kaldede ny Lykkehuus uden St. Jørgens Port, b) Anders Larssen, Handfemager i Odense, c) Abraham Lauberth, Handfes mager i Odense, og Bertel Olsen i Odense Hospital. Dernæst er af den Afdade overladt til Executores Testas menti at udnævne og indsætte otte Personer efter eget, Godtbefindende, og som de maatte ansee dertil at være trængende. Men, da der af dette hele Legati Capital endnu ikke svares Senter, og følgelig fan ei heller de det bes stemte Untal faae udbytte, saa stal af Executores efters haanden som Renterne kan blive tilstrekkelige, blive uds nævnet dem, som de troe at være værdige at nyde af bette Legat, indtil det for dem af den Afdøde bestemte Antal er opnaaet. Men, naar nogen af de fetste tolv udnævnte Personer maatte afgade, da skal igjen af Odense mas gistrat, der bedst maatte kjende Indvaanernes Omstæns digheder, foreflaces andre, hvoraf Stiftamtmanden og Biskopen, som Directeurer for Stiftelsen, udvælge. Saasnart altsaa at dette Legatum med de forommeldte Renter blive af Executores Testamenti afleverede, skal Renterne strap uddeles til sna mange, at Enhver deraf kan nyde i Forhold til den Afdødes Disposition for et halvt Mar 6 Rdlr. 1 Mt. 8 Still., og for Eftertiden bestems mes Uddelingen til den 30te Junii og 31te December, hver Sang bet Halve. Zil Frue Kirke i Odense er fjeats 9. 3. 9 a fes<noinclude><references/></noinclude> g8r8pif7xbg5mecvzg7itejoysnyxnq 104 83677 405460 366193 2026-05-01T14:53:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Septbr. fet af afg. S. Meller 300 Rdlr., som af Rickens Inspecteurer og Værge tilligemed Kirkens Directeus rer under Alles Zilsyn og Ansvar udsættes paa Rente, af hvilke den Afdødes Begravelsested i Frue Kirke skal holdes vedlige; og, i Fald hans Rifte af 2Elde skulde forfurne, da i dens Sted at anskaffe en ny Kiste til at bevare hans jordiske Levninger, samt til hvert Aars Jules Zoitid at anskaffe gule Vorlys til den Lysekrone, som hænger lige for hans forhen havte lutte Stoel i Kirs ten. Af Capitalen maa ei 27oget optages; men, skulde Senten af denne Capital, som aarlig oplægges, og ikke behaves at anvendes til det allerede bestemte Brug, og noget Anseeligt efter nogle Aars Forleb maatte deraf blive i Behold, da maa til Birkens Ornamenters Prys delse anvendes deraf saaledes som Kirkens Inspecteurer og Bærge maatte evagte forneden, dog at berpaa indhens tes Kirkens Directeurers Approbation. Og skal for øvrigt Kirkens Inspecteurer og Værge sørge for, at den Afdedes Billie, som forhen anført, bliver i alle Dele ops fyldt, saaledes som de kan være bekjendt, og for Direcs teurerne staae til Ansvar. Dette legati Capital skal alts faa i Følge heraf blive afleveret imod Vedkommendes Qvittering, enten i rede Penge eller Obligationer. Disse foranførte Legata, som den Afdøde i sin Dispofition anfever at være givet af et godt Hjerte og udi den bedste Hensigt til Nytte for de Trængende, paalægger han Vedkommende saaledes at forvalte, at hans Billie bliver opfyldt, uden i nogen Maade at gjøre nogen Forandring udi den dem tilligemed Legaterne overleverede og af Execu tores Testamenti i Overeensstemmelse, med den Afdødes sidste Villie forfattede og af Hans Majestet allern. confir merede Fundation, hvorefter Originalen afleveres til Stiftamtmanden og Biskopen, hvorfor de paa en ligelydende Gjenpart itte aleeneste give deres Tilstaaelse for Med -<noinclude><references/></noinclude> ok0qn1nc6ttyr4bmo1vmeu4arbhwmi7 104 83678 405461 277390 2026-05-01T14:53:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|213}}</noinclude>Modtagelsen, men endog derpaa tegne Qvittering for 25 Septbr. bemeldte tre Legaters Belob, som derefter ved Syenboe Landsting og Odense Raadstueret læses og protocolleres til forneden Oplysning i Tiden. Confirmation paa en om et ridende Corps i 25 Septbr. Christiania oprettet Convention, dog at Formanden ikke fritages for Byens Ombudde, men fal, for saavidt han er Borger, overtage Samme ligesom Andre. (Efter Ansøgning fra Peter Collet med Flere i Christiania.) §. 1: Convention. Til Hans Kongelige Heiheds Krons prindsens haitidelige Modtagelse i Christiania den 29de Junii 1788, og til Følge og Beværtning ved Hans haie Nærværelse, samt i fremtiden til Opvartning for hans Kongelige Majestæt eller hvilke af det heikongelige Arvehuus, der benaade Byen med Deres hoie Besøg, have undertegnede Borgere og Indvaanere af Christiania paa egen Bekostning, med heie vrigheds Bifald, og i Følge de Gamme meddeelte Friheder, oprettet et staaende ridende Corps, og imellem fig til Orden og Enigheds Vedligeholdelse indgaaet efterfølgende Forening: Corpset Fal, som nu oprettes, alle Eider bestaae af en Anfører eller Formand og tretten Frivillige. Deres Uniform stal §. 2. være lysegule Kjoler og Beenklæder med lyseblaae Bester og Kraver med hvide Knapper i, forte Hatte med en hvid Fjær, hvoraf den yderste Deel er lyfeblaae, og en sort Baandsleife, hvide Sabier med Kongens Chiffer paa Hæftet, hængende i en sort Bandelee med en liden Selve plade paa Brystet, og med et af blaat Silke med Guld indvirket Sabelbaand og Duff, lyfeblaat Ribergi með Silkefryndser om, efter eens Maade, og mørkebrune Beste; Formanden bærer samme Uniform, med Forskjel af to af blaa Silte med Selv indvirket Epaulets, og hans Ridetoi med Golvgaloner besat, hvilket alt Enhver 2 3 for<noinclude><references/></noinclude> c8446hgn0d566egyhnfu29n4yzlc2kz 104 83679 405462 386319 2026-05-01T14:53:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 214|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Septbr. for sig bekoster. Skulde Corpset paa Samtliges Bekoffs ning finde for godt at ansfeffe to oplavte Trompetere, §. 3. §. 4. - da skulle Samme bære lige Uniform aleene med Golvgaloner paa Ermene og blønde Sabelbaand uden Guld, samt bruge gule barkede eller graae efte, som af det samtlige Corps forstaffes og holdes. Sormanden skal af Corpset alle Tider nyde den vedbørlige Agtelse, og hans Ors dres med al muelig Vigilance efterleves. Han skal være forbunden at holde Orden iblant de Frivillige, drage Omsorg for, at Corpset fremdeles bliver complet, og paasee, at Enhver holder fine Ting i den vedberlige Stand; om Noget til Forbedring eller Ziir for Corpset fulde behoves, da at iverksette det, og bestemme de fælles Udgivter. Og skal nfereren have Magt til at sammenfalde de Fris villige i Corpsets egne vedkommende Sager, naar han finder det fornødent, og have dem samlede til Hest hvert Hay nogle Gange paa beleilig Tid om Sommeren til Exers eering, som skeer efter Kongl. allern. udgangne Regle ment for Cavalleriet, for saavidt som det paa et saa §. Se lidet Corps kan være passende. Naar en ny Frivillig skal vælges, eller Noget af Bigtighed foretages enten til Forbedring eller Forandring ved Corpset, da skal Samme free ved Botering i et dertil af Formanden bestemt Mode, og Pluralitetens Beslutning da være uryggelig gjelbende. Anføreren skal have de Frivilliges Samtykke til hvad han foretager sig og, naar saa steer, skulle de Frivillige ikke befatte sig med Foranstaltninger, langt mindre foretage fig noget aleene. Saavel Anfereren som de Frivillige kunne vedblive, saalænge Enhver finder det for godt, med mindre hele Corpset imod Formodning fulde faae Noget paa deres anstændige og sædelige Opførsel i det borgerlige. Liv at udsætte; dog ikke længere end de for bestandig opholde sig i Byen, ei heller udgane, forinden en Ans den i deres Sted er valgt og antagen. Naar Nogen vil udgane §. 5. §. 7. §. &<noinclude><references/></noinclude> cmb6gnxpeujmnmysfoy2ec60tfehgdi 104 83682 405464 376231 2026-05-01T14:53:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 26 Septbr. Aggershuus Stift), ang. at i dette Stift maa ei tillige drives Handel af Skippere, undtagen de Skeen nu værende. Gr. Over den fra 1. C. og P. med flere Skeens Kram bodhandlere indkomne Ansøgning om, at ingen Stipper maatte nedsætte sig der i Byen paa Detailhandel, ferend han havde forladt Seen, under tilbørlig Straf m. v., har Cancelliet modtaget Stiftamtmandens Erklæring, og er med ham fuldkommen enig deri, at Handel og Seemandskabs-Næring ci vel paa eengang fan drives af Stippere, uden til præjudice for dem, der aleene ernære fig ved Handelen; Skipperne kan selv indkjøbe deres Bare fra første Haand, og de have deres Fragter meget lettere end Stjobmanden, det er altsaa natur. ligt, at bine lettelig fan undersælge disse til deres paafel. gende Ruin; overalt er denne Stippernes Handel ikke aleene fadelig for Kiøbmandsstanden, men endog vovelig for de Kongelige Intrader, og enhver af disse Næringer er desuden saa betydelig, at den særskilt ber kunne fode fin Mand. Imidlertid, da Steen Byes Privilegier ikke har bestemt Noget om denne Ordens Jagttagelse, og Steens Magistrat desaarsag har udstædt Borgerskab til adskillige Skippere der i Byen paa at drive begge Næringer, saa vilde det være haardt, om disse nu, da de allerede efter deres Borgerbreve, have troet fig berettigede til at handle, og desaarsag have tilkjøbt sig anseelige Handelsgaarde, hvori de have anlage Kramboder, ffulde blive paalagte at nedlægge deres hidtil drevne Handel, og realisere deres Bare, hvorved de ville lide et anseeligt Lab. Altsaa meldes herved," At de nu i Skeen handlende Grippere for deres Livstid kunne tillades at drive det af dem begyndte og hide til efter deres Borgerskabsbreve drevne Bjøbmandstab; men for Fremtiden bør ingen Skipper meddeles Bors gerskab paa Handel, eller tillades at nedsætte sig som Kjøbmand enten i Skeen eller nogen anden Kjøbstæd i Aggershuus Stift, hvor Privilegierne ikke udtrykkelig benævne det, med mindre han først har holdt op at fare. Rentek. Circ. (til samtlige Amtmand, Grever 26 Septbr. og Baroner i Danmark), hvorved Forordn. af 2den (Kgl. Rejol. 16 Septbr.) Aug. 1786 derhen forandres, at Foranstaltningen 05 i Anz<noinclude><references/></noinclude> 99irqlcna2tjgajjx5gnd07l274pwmt 104 83683 405465 327300 2026-05-01T14:53:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 218|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Septbr. i anledning af ulovligt Krohold og Brændeviins: (Kgl. Resol. brænden paa Grevstaber og Baronier, for saavidt de 16 Septbr.) free efter Angivelse, skulle føies ved Amtmændene, og 26 Septbr. 36 Septbr, itte ved Greverne og Baronerne, (fiden begge i flige Sager tillige kunne betragtes som Jordegodseiere) (1). Sammes Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Selveieres Tilstaaelse for Ketten af alt hvad de have indgaaet om udskiftninger. Gr. J Overeenstemmelse med hensigten af den 25de §. i Fd. af 23de April 1781, og for saavidt mueligt at undgaae de ofte indløbende Klager fra Selveiere, endog efterat de ved forordningsmæssige Aañedsfosretninger have erklæret fig for noiede med udskiftningsplanen o. f. v., finder Rentekamme ret det rigtigt (og melder & Svar paa Forespørgsel fra Stift. amtmanden), At alt, hvad Selveiere saaledes, ligesaavel ved some uden for Landvæsens:Commissionens Forretninger, vedtage, af dem ved et lovligt Tingevidne inden Rets ten bekræftes og vedgaaes. Generalitets og C. C. Prom. (tif Commans | danten i Kjøbenhavn), hvorved Cancelliets Pros memoria (s) med dertil hørende Reisepasse, hvilke vidne om, at Folk ved Stadens Toldbod ere udpaffeves de, uden at være forsynede med nyt Pas, communiceres, paa det at der maatte foies saadanne Anstalter, at lige Uordener ikke saa ofte, som paa nogen Tid er skeet, fulde indløbe. a October. Rescr. (til Commandanten paa Kronborg, Tolds femmererene Etatsraad N. J. Jessen, Assessor J. H. Schou, Kammerherre G. Chr. Hauch og Justitsraad J. Lütken, samt Justitsraad og Byefoged B. Bjørnsen i Helsingser), indeh. noiere Bestemmelser for den combinerede Net c i Hens. (r) Cfr. Prom. 8 Decbr. 1787. Af 19 Septbr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 3yntxyx5p5cm9d13zobdv3fumymv2h7 104 83684 405466 374060 2026-05-01T14:53:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|219}}</noinclude>i hens. til Orden paa Toldboden og i havnen af Spe 2 October, farende og Andre sammesteds (t). Gr. Eftersom af deres Forestilling til Cancelliet er erfaret Nodvendigheden af at gjore adskillige neiere Bestemmelser i de Regler, hvorved Grændserne ere falsatte for deres og den i Helsingser bestiftede Broinfvecteurs pligter og Rettigheder; faa befales herved: at, da Hensigten med denne Ret og den anordnede Broinspecteur aleene er, firar og paa Stedet at stille de Klammerier og Slagsmaale, som imellem de Søe. farende og Andre paa-Broen og i havnen værende Folk maatte fornemmes, og i Broinspecteurens Nærværelse fores gaae, saa al der, i Overeenstemmelse med denne Grundfætning, faavet af Broinspecteuren som af den combine rede Rer og andre Vedkommende følgende Regler iagttages: Til god Ordens og Roeligheds Vedligeholdelse paa Toldboden og i havnen skal det vel være Inspecteuren, som i Følge sin Instrux ce pligtig at forebygge og hemme Klammerier og Uordener, tilladt at mulctere den eller bem, som, efter given Advarsel og Tilhold, ikke strap ville være roelige, hvad enten det er den fornærmede eller den fornærmende Part, og i Tilfælde at arrestere dem; men derimod skal han ikke være berettiget at decis dere til Mulcter eller anden Straf, i Anledning af de Fornærmelser, som kunde have forvoldet Klammeries eller Slagsmaalet, da Sligt er en privat Sag imellem de Paagjeldende, hvorudover ogsaa den Forurettede førs beholdes fin Ret til behørig Satisfaction efter lovlig Omgang. Dog skal bet ikke være Inspecteuren formeent, men meget mere paaligge ham som en Pligt, at mægle Parterne imellem, og i Mindelighed, om mueligt, at see dem forligte. De, som med Broinspecteurens Rjendelse maatte finde sig misfornøiede, kunne paaanke Samme for den combinerede Ret, hvis Formaal aleene bliver at paakjende, om den af Broinspecteuren afsagte Kjendelse bar confirmeres, eller om den ved Samme pace lagte Mulet skal bortfalde, formildes eller fjærpes; men ikke desto mindre skal Inspecteuren være pligtig at holbe () Efr. Rescr. 15 Aug. 1781. 419 §. 37<noinclude><references/></noinclude> qpkcidn77eku9j469210l7tj8dnrbbs 104 83686 405467 366194 2026-05-01T14:53:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|221}}</noinclude>bekostes af Garnisons Auditeuren, der er Actuarius 2 October, ved Retten, og, for det forefaldende Skriverie er tillagt Betaling, som Retten t ethvert Tilfælde kan bestemme. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 2 October. at Vognmændene i Middelfart og Bogense maae for Kjørselen imellem disse to Kjebstæder nyde Bes taling for 3 Mile, (der, efter de Tories Andragende, hidtil ei er skeet uden for 3 Mile, som de af uvidenhed have anjeet at være Beiens Længde, men denne nu, efter Opmaaling, befindes at udgjore 4 Mile paa 600 Allen nær.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), 3 October. ang. at naar det ved Udkastelsesforretninger, fom Fogden paa Embeds Begne er kaldet til, indtræffer, at Vedkommende med Bold og Magt modsætter sig Rettens Middels Forretninger, i hvilket Tilfælde Assistence med behavende Mandskab er forneden; saa bør vedkommende Sognefogder staffe fogden saa mange Mænd, som han dertil forlanger, imod 24 Skills. Ber taling daglig til hver, hvilket ben, som har reqvireret Forretningen, igjen bør betale (u). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 9 October. bet Nibe i Aaret 1699 (v) bevilgede Marked maa for Fremtiden fastsættes til den 24de September, som Universitetet anstalter i Almanakkerne rigtig ansat. (Efter Ansøgning fra de eligerede Borgere i Byen, hvilke androge, at Markedet egentlig er bestemt for reen Sæderug, hvormed de nordlige Egne derfra pleie at forsones, men at det fiden 1699 skal være fat tidligere end 19de September, i Aaret 1775 den 13de, og da bevilget til 24de, men efter 1777 igjen mere og mere ryffet tilbage, 1785 den 14de, og da ded Canc. Pr. 30te Aug. for det ar ansat til 22de, dog atter rykket tilbage, 1788 og 1789 den 9de; som ganffe skal tilintetgjøre Markedets oprindelige Hensigt og Nytte) (x). Canc. (u) Cfr. Fd. 11 Nov. 1791, §. 4, 8., og Prom, 21 Junii 1794. (See Bevilgn. 2 Septbr. 1699. (x) See wæstfølgende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> curtf2sww4b27w6wzbtlu985habk9sq 104 83689 405468 392285 2026-05-01T14:53:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>*6 October, forefalde, da skal enhver Vognmand kjøre efter fin Tour; §. 6. og skal Oldermanden have Opsyn med, at de tre Vogns mænd, som staae først for Reisen, altid have deres Heste saa nær, at den Reisende, under Forevending, at Vogne mandshestene ikke ere tilstæde, ei imod sin Billie paa sin Reise skal opholdes, men tan strax, eller i det seneste inden en Times Forløb, fortkomme. Saa maa og ikke den Reisende, naar Vognmanden kommer i hans Logement med sin Hest, opholde ham over en halv Time; Steer det, da betale Vognmanden 8 Still., og fremdeles s Still. for hver halve Time, han derover bier. Olders manden skal staffe den Reisende Heft til de tre ved Byen værende Skydsstifter, nemlig: Fra Christjansand til Roseland 6 # Dito til Mosbye dito til Bee NM $ $ S Miil. I I Og nyder Oldermanden derfor af den Reisende strax paa Stedet 4 Still. for hver Hest; men, tager han mere, da bøder han hver Gang til Christiansande Fattighuus 2 Mk. 16 Still. Dersom nogen Vognmand skulde fors driste sig at sidde Oldermanden overhørig, naar han bem tilsiger at stydse, enten ved at nægte at ffydse, naar han staaer for Reisen, udygtige Beste at fremsende, eller og meer af den Reisende, end den her fatte Taxt oms melder, fordrer, da skal Oldermander den af Magistras ten, som er Laugets Bisidder, det strax tilfjendegive, som derefter, uden videre Rettergang, for første Forseelse stal til Straf domme den Styldige under Udpantning i z Rdlr. Mulet til Lauget, anden Gang dobbelt, og tredie Gang benne ganske udslettes af Lauget, og dere ester ikke mere tilstedes sig som Vognmand at lade bruge, og have sit Borgerskab forbrudt; og skal den Skyldige ligeledes betale for Bifidderens Mebe i Lauget en Eragt ging af Rdlr. Findes Oldermanden forsømmelig eller<noinclude><references/></noinclude> rj1x014khrxl7nintd67zrc7gtkkmss 104 83693 405470 396549 2026-05-01T14:53:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 228|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 9. 16 October, den fan bekomme, og Vognmanden at straffes, el aleene ved at miste den fortjente Skyds, men desuden ogsaa at hode 2 Rdir. til Byens Fattige, under Udpantning, eftersom i tredie Post meldt er; desaarsag haver den Reis sende et at betale Stydsen, før Skydstouren er fuldført. Vognmændene eller deres Tjenere skal med Flid og gob Tilsyn bevogte det dem til Fering andetroede Gods, saa set inden som uden for Byen. Tager Nogen Stade for beres Forsømmelse, da skal Vognmanden straffes efter Sagens Beskaffenhed. Naar nogen ulykkelig Ildss vaade maatte paakomme, da skal Vognmændene i Følge Brand-nordningen strax ved Branden være tilstæde med Heste, Slade, Tønde og Tragt. §. 10. #3 October. Reset. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Skoleholderen ved Michaelis Sogns danske og tydske Skole i fridericia, Christjan Lund, maa, ligesom Skoleholderen ved Trinitatis Menighed, tilstaaes 12 Ndh. aarlig af Michaelis Kirke til Hjelp til en duelig medhjelpers Len i Skolen. (paa Ansogning fra Magistraten og Sognepræsten, efterdi Lund formes delft Alderdom og Svaghed er høist trængende til en duelig Medhjelper, men ei kan bestride Udgivten; og Stiftbefal. og Bisk. have i Erklæring meldet, at Menigheden vil hofte For deel af, at den ordentlige Skoleholder bliver paalagt at bolde en i Dans og Tydß ovet Medhjelper.) 30 October. Confirmation paa Lassens Legat af 100 Rdlr. til fattige Børns Skolegang i Holbek og Udbye Sogne. Gr. Provst Hr. Hans Jørgen Eemark, Sognepræst for Haulberg og Granslev Menigheder i Aarhuus Stift, har andraget, at forrige Sognepræst til Holbek og Udbye Menigheder i bemeldte Stift afg. Provst Hr. Laurids Lassen har for fin Ded mundtlig tilkjendesivet ham, som hans Svi gersen og eneste Arsing, at ville af hans efterladte Formue til Hjelp og underholdning for fattige fader, og moderløse Børn ved deres Skolegang om vinteren i bemeldte Holbek og Udbye Sogne have henlagt 100 Rdlr., hvoraf de skulle syde den aarlige Rente; og at pan, til Opfyldelse heraf, legeres<noinclude><references/></noinclude> ldgmag4l9033w4hxc13or339lraa5zv 104 83695 405471 368874 2026-05-01T14:53:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 230|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 October. §. 2. §. 3. Saa bortfalder den imellem Hr. Ursin og Hr. Børres fen oprettede Contract, faasnart Een af dem ikke længere vil holde Samme, i hvis Følge det er uden for al Tvivl, at Hr. Børresen fra det Dieblik, da han den 29de Maji fidstleden opsagde fornævnte Contract, er berettiget til at have sine Indkomster efter Forordningen, og altsaa maa han være forneiet med det ham Accorderede for af vigte Aar. Da foranførte Forordning, som iblant anbet tillægger Capellanen den Sjettedeel af Tienden, dog ikke bestemmer, paa hvilken Maade han skal hæve Samme, og det, i Fald Hr. Børresent efter hans Paastand skulde have fri Raadighed til at oppebære sin Andeel efter eget Behag, samt føre sig den til Nytte paa hvilken Maade han bedst kan, vilde foraarsage, at han selv maatte talle med Benderne for sin Sjettedeel, og selv modtage paa Ageren hver sjette Neeg, efterat Sognepræsten hver Gang i Forveien havde modtaget fem Neege, hvilket ikke kunde fee uden Tab og Tidsspilde for Bonden, som dertil des uden ei er forpligtet, der ogsaa vilde gives mange An ledninger til Splid i Tilfælde af Accorder med Bønderne om deres Tiende; saa, naar Hr. Børresen endelig vil oppebære sin Andeel af Tienden in Matura, kan han ei Dære berettiget til at forbre Samme, for hele Præstetienden er kommen i Sognepræstens Værge, da denne afgiver deraf den Siettedeel til Capellanen, og om Sognepræsten accorderer fin Tiende til en Bonde imod en vis Pengeafgivt, ber Capellanen lade sig noie med Sjettedelen af Pengene, uden at foreskrive Sognes præsten Noget i Henseende til slig Accord (z), da Capele Lanen, naar han erholder den Sjettedeel af det, som Sognepræsten syder enten i Korn eller Penge, ei har mere at kræve, men kan da siden anvende eller bruge sin befomne Sjettepart efter eget Behag. Da Hr. Ursin (z) Cfr. Kgl. Indbydelse 18de Martii 1796. ber<noinclude><references/></noinclude> bd57ojju7o0y2l0vpw1gvkcjsj9koo5 104 83700 405472 365132 2026-05-01T14:53:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|235}}</noinclude>me til Difrietet, eller fra den Dato, de som Enrofferings. 7 Novbr. officerer ere beskikkede, meldes herved, at da disse Oficerer, efter Admiralitets- og Commissariats Collegii Meldende, miste, fra den Dag de til Seeenrolleringen beordres, saavel Divisions Douceur som Huus i Nyboder, naar de have Samme, Saa vil dem og derimod være at godtgjøre Qvarteers penge fra den Dag, de som Enrolleringsofficerer ere bestikkede (#). Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen i Sjelland), 13 Novbr. ang. Pension m. m. for Breigninge Præste- Enker, og hvad vibere ved Enkesædet er at iagttage. (Saafom det i Følge R. af 13de Detober 1786 er opbygt, men Enken behøver mere, som han nu har ansegt.) Af bemeldte Breigninge Kald al bestandig svares 60 Rele. i Enkepension, dog Samme ei være henlagt alene til Enkesædet, men, i tilfælde af at flere Enter paa eengang findes ved Kalbet, gaae til lige Deling mellem dem alle. Sognepræsten skal give Enken, naar hun beboer det opbygte Enkesæde, een Favn forsvarlig godt 2øgebrænde om Navet af een Aliens Længde og danse Maal. Enten man nyde fri Græsning og foder til to Keer af Sognepræsten, saa godt som hans egne køer erholde Samme. Hvorhos end videre anordnes, at dette til Enkesæde bestemte Huus, som efter foranførte Befaling skal af Enten holdes i beboelig, Stand, skal, forinden det tages i Besiddelse, synes og taxeres af to for Præstens Regning udmeldte uvillige og tyndige Mand, dog at bets Værdie ei ansættes hoieve end til 100 Rdlr., om det end maatte være mere værd, til hvilken Værdie det bestandig af Enken skal vedligeholdes, og hvormed Sognepræsten og Provsten stal have Tilsyn, samt vave bemyndigede til, i Tilfælde af Bröstfældighed, at lade Huset istandsætte til foranforte Barbie, imod at indeholde af Enkepensionen, hvad dertil kan udfordres, dersom Enten (g) See Circul. 20 Febr. 1790; cfr. Pr. 9 Maii 1789. §. 3. §. 2. §. 3<noinclude><references/></noinclude> 4m1qk92uglr1g1ry8qqh71ofqyk9942 104 83701 405474 396387 2026-05-01T14:54:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 236|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Novbr. Enken efter foregaaende Advarsel ei selv betimeligen vil besorge det; ligesom det og ved hendes fraflyttelse eller dødelige Afgang skal af hendes Boe istandsættes til meerbenævnte Sum; og skal i øvrigt dette Enkesæde assureres i Kjøbstædernes Brandforsikrings: Kasse (h), imod at Enken herefter. betaler den aarlige Brandcontine gent; men i Tilfælde af, at det ved ulykkelig Ildsvaade skulde afbrænde, stal Præsten være pligtig til at besørge bet strax igjen opbygt af den hjelp, som dertil af Brandkassen erholdes, 13 Novbr, Rescr. (til de Samme), ang. en dansk Skole i Hasle Kjobsted paa Bornholm. Gr. Sognepræffen og Byefogden i fornævnte Hasle have andraget, at bemeldte Bye aldrig has havt nogen offentlig dans lase, Skrive og Regnefrole, og at Borgerne, ved at fele den deraf flydende leilighed, længe have one: en faadan Stoles Oprettelse, men, formedelt den almindelige Uformuenhed, ei tunnet opnaae deres Duke, ferend de nu ved en afded Medborgers, navnlig Søren Mahlms Gav mildhed, der ved sin Ded har fienket 200 Slettedaler til Spielp til en Skole, see sig i Stand til at fortaffe Byen en faa nadvendig og nyttig Indretning; desaarsag Supplicanterne paa egne og samtlige Hasle Borgeres Begne have ansøgt Kongel. Approbation paa efterfølgende syv Poster: 1.) At Renterne af Sasle Kirkes Lysepenge, som nu ere ftegne til 380 Rdlr. 2 ME 9 Still., samt Kirkens aarlige Lyse penge 3 Rdlr. 2 Mt. maatte bevilges til en Stoleholders Løn, da denne derved erholdt garlig 18 Rdlr. 3 ME. 4 Still. ; 2.) at der af de 200 Slettedaler, som efter det Ovenanforte er skjenket til den oprettede Skole, maatte anvendes saa me get, som behøves til et Skolebuses Indkjob, og Resten ud sættes paa Rente, samt denne at tillægges Skoleholderens Løn; 3.) at en Tavle hver Sondag maatte ombæres i Hasle Kirke af Skoleholderen, og Tavlepengene af Skofe. inspecteurerne henlægges i en dertil indrettet kasse, hvilke Penae fulde anvendes til Udgister for Brand Afgivter og aarlige Reparationer for Stolen, da der for det Hele aar- Tigen fulde alægges Regnskab til Stiftets Øvrighed, eller hvo dertil maatte befiffes; 4.) at det maatte blive en bes ftandig Forpligtelse for Hasle Borgerskab, efter eget Tilbud at give Skoleholderen aarlig til Brændsel 6 Læs Kuletors og 4 Læs Brænde efter forsvarlige Byekæs, samt at de, for at (h) See nu Brandforsikrings- Anordning for Landet 29de Febr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> drxpxj3r4zbbkqvmsylwmh3s00e9nmu 104 83703 405475 327304 2026-05-01T14:54:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Novbr. af 7de Sept. 1775, i Henseende til Jurisdictionen, bleven henlagt under Hjerm Ginding Herred, hvis Herredsfoged, Justitsraad Jacobi, Møller altsaa formeente, det burde paas ligge at besørge Foranstaltningerne om Tviis Sogns Beiar beide (i); men, da nu er oplyst, at Tviis Sogn ligger Hammerum Herred og paa dets Grund, og det altsaa, i Følge af de ergangne og subfifterende allerheieste Anordnin ger, enten bør gjore Beiarbeide aleene paa fin Grund, eller og pro rata af dets Hartkorn concurrere med Hammerum Herred i dets Beiarbeide, da saavel Forordn. af 15de Febr. 4786 om de nye Landeveie, som Resol. af 30te Nov. 1785 bestemme, at de over ethvert Aunts, Kjøbstæds, Herreds eller Birks samt andre Grunde løbende Veie skal underholdes af det Amt, Kjøbstæd, Herred eller Birk, paa hvis Grunde Samme lobe; faa, efter foranforte Omstændigheder, og da det tillige tydeligt er oplyst, at det ikke er gjørligt, at viis Sogn kan tage Deel med Hjerm-Ginding Herreder i deres Beiarbeide, tilkjendegives herved Herredsfogden, 20 Novbr. At, ligesom det er fuldkommen overeensstemmende med foranførte allerheiefte Anordninger og de om Beiars beide i Almindelighed antagne Grundsætninger, at Tviis Sogn, som ligger i Hammerum Herred og paa dets Grund, uagtet det i Henseende til Barnetinget er henlagt andensteds, tager Deel med dette herred i dets Beiare beide, saa bor og Soranstaltningerne herom besørges af ham som Herredsfoged i dette Herred (k). Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland og Møen), ang. Mede ved Landstinget, i Procuratorers Sorfald, enten af anmeldt fuldmægtig, eller af anden Procurator. Gr. Bandsd. have til Cancelliet andraget, at, uagtet Stiftamtmanden har meldet Landstinget, hvilke Procurato rer der ere bevilgede at gaae i Rette for Samme, og disse have indsendt Copie af deres Constitution, indtræffer det dog ofte i befalede Sager, at en og anden af Sagførerne, uden lovlig Forhindring, blot af Magelighed, udebliver fra Landstinget, og sender Documenterne ved sin Skriverdreng eller et andet Bud, hvorved undertiden foraarsages Ophold og Forvirring; hvorfore Landsd. tillige have anholdet om, at en lige Lovgivning, som den der i denne Henseende, ved Rescr. af (i) See Prom. 3ote Junii 1789. (k) See prom. 21 Nov. 1789 og Note.<noinclude><references/></noinclude> aphh0hudzb0vrapo3ptqkgqgmr6v5d5 104 83708 405476 395712 2026-05-01T14:54:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|243}}</noinclude>at Amtmanden og Biskopen efterhaanden, og faasnart 27 Novbr. Det efter Omstændighederne paa ethvert Sted er mueligt, foranstalte denne Stoleplan paa disse to Amter iverkfat. Cone end Steentag paa Landet at vedligeholbe, 1 til 2 Fob Høiere, og i Fag større end de nu værende grundmu eede Stoler, nemlig 3 Sag til Skoleßue, 2 gag til Dagligftue, 2 Sag til eet eller to Kamre, meb Siale gulv; og Skoleßuen i disse dertil udvides. Steenbroers nes Lægning betales for ferste Gang af Kongens Kasse men Steen og Gruus at tilføre, Haandlangerarbeide og Wedligeholden bor beforges af Skolediftrictet. - Ganske nye Groler behoves: Frid. Amt: No. 3, 5, 7p 11, 13, 17, 18, 21, 22, 24, 26, 30, 31, 23. Krenb. Ame: Do. 1, 3, 6, 7, 9, 10, 12, 13, 15, 17, 19, 21 22, 23, 26, 27, 28, 30, 32, 36, i alt 34. Deraf i Waret 1790: Frid. Amt: No 5, 18, 8 (Degneboeligen. dertil omgiores; Kroub. Amt: No. 1, 3, 12, 13, 15, 37, 21, 22, 23 Covor nu ere Degnevacaneer). De øvrige 35 in audsættes; og alle med de nødvendige 110. huse at forsyne, nemlig 1790 af de gamle: Fr. Ameo. 1, 4, 6, 9, 12, 25; Kronb. Amt: No. 2, 11, 14P 16, 20, 24. De vacante Degneboeliger, var og Ziden, sælges eller anvendes til største Mytte 'for Kon gens Kasse, men Nogle fort indloses, m. v. III. a. De 69 Skoleholdere nyde so Rdlr. aarlig fast Løn uden Afkortning, men Degne, som paatage kg Skoleheld, og þvis Deguefalos Indkomster i tiden blive Beelte blant flere Skolepoldere, for deres kivstid 30 d. aarlig fon. b. Enhver Stole erholder aarlig 4 gavna Brænde, og 1 Las Torv (bestemt til 15 Snese fra hver af 20 Bøndergaarde, men, om Diffrictet indehol der flere end ao Bender, da fra hver af de svrige 3 t. itedet for et Las Terv i de tre forte War, hvilken Kare fiben hvert tredie Aar af Stole Commissionen efterfees og forandres. c. Fourage, af hver Bonde, som har 4 Gfpr. eller derover, som af en beel oude (cfr. Rescr. 25 Junii 1794, §. 3, c.). d. Skoleholderne bor ikke holde Heste og Vogn, men lægge Vind paa Hør og Hampe. Avl, hvor Stoleiorden dertil er beqvem, og fevere den, i det mindske nogle und aarligen, imod Be taling til Sogness gattigcommission. e. (ligesom M. 25de Junii 1794, b. af s. 1 indtil det Ord Cancelliet.) De første Stoleholdere kan ingen Glolerettighed erholde af de Bender i Skolediftristet, som endnu yde Degne. trave eller Offer til Naboedegne, saalænge disse leve. Offerer bor være frivilligt, og enbver Stoleholder bee i Tiden modtage det af sit bele District. Cersedles Brug tan ikke undværes, deels for at forekomme ilova dem<noinclude><references/></noinclude> qszo4m1fizpdgcransu37umanxc7jnd 104 83710 405477 405025 2026-05-01T14:54:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|245}}</noinclude>mindst kan taale deres Eiendommes Henlæggelse, saaledes 27 Novbr. blive fatte i Stand til at overvotere de store Handlere, foin Have Elven fedse saa fuld af Laft, at de altid ere sikre ved mindste Flom at faae Last ud, og derfore iblant ikke bryde fig faa meget om Følgningen. Herved vil altsaa ophøre alle de hidtilværende Inconvenientier, at alle Zing skal gaae eftee 2 à 3 af de største Laskhandleres Willie. Da man ikke fan tante paa nogen forbedrende Handelsmaade, saalænge de hidtil med Last tilspærrede saavel Hoveds som vær-Elve blive rensebe, saa bliver ogsaa dette det forfte Formaal for vores Bestræbelse; mien, til at erholde denne Hensigt, bliver det uundgængeligt fornodent at bortrydde alle Anstedsstene, som lenighed, privat Interesse og livillighed til at bidrage til det almindelige Bedste hidtil har lagt i Veien. For desbedre at forebygge Saadant, ere vi blenne enige om, at Een iblant os al aarlig ved de fleste Stemmer udvælges til Sormand, som skal have Bestyrelse i alt hvad Trælasthandelen betreffer. Han skal have Ret til at indkalde og famle alle Trælasthandlere, naar Beslutninger skal tages, og Om ftændighederne det udkreve; alt hvad saaledes i disse Game Linger bliver afgjort, indføres i en af Selfabet authoriseret Bog, og alle de ved de fleste Stemmer paa ovenanforte Maade tagne, og i denne Bog indførte Beslutninger, fat for alle Vedkommende være og blive en fuldkommen og for pligtende Regel. Alle de Trætter, som angaac Trælasthandelen, og hindre Sagens Fremme til Elvens Rensening, underkaste vi te af vore Medborgeres Kjendelse, og voldgive Gagen til dem, som uden Henstand har at undersøge og inden 3 Solemærker at afgjore Eretten. Da alle Handlende efter ifte s. have lige Vota, saa er det og billigt, at Alle bære lige Byrde i Henseende til det uundgængeligt fornødne Opsyn og Paadrivelse af de ved fleste Stemmer fastsatte og i denne Convention bestemte Indretningers neiagtigste og virk somße Efterlevelse. Men da endeel af os ikke have Tid eller Leilighed til den alternative og (som incest paffelig) egne Opfyn, saa bliver det ligeledes vor første Bestræbelse at udsee og antage en faadan Opsynemand, fom i alle Maader der til kan være duelig, samt at blive enige om at fastsætte en vis Summa til Opsynsmandens Løn, der maa være saa tilstrækkelig, at han uden anden Næringssorg, eller Trang til at connivere med bans underhavende Arbeidere, kan an vende flu ganske Eid til de ham af Trælaßhandlerne paalagte Forretninger. Opsynomanden skal tillige holde Regnskab over de til Elvebrugets Drivt fornodne Folk, og bestride alle Betalinger med mere. Til disse og andre udgivtars Bektridelse skal enhver Trælaßhandler i en fælleds Caffe indskyde en vis Summa proportioneret efter hans Elvebrug, oa, i Silfælde af uenighed, bestemt ved de fleste Stemmer. Saa ofte det ansees fornodent, skal saadant Indskud uden Forhaling Pce, og ved hvert Wars Udgang foretages en General- Repartition paa det Halve af Meselboms udkomne plts. tal. Til Arbeidere ved Sølgningen al de paa begge Si- D÷ der 1,22 §. 3 §. 45<noinclude><references/></noinclude> 89zxsw96a42io76uciy578ryd6rnt4q 104 83711 405479 405026 2026-05-01T14:54:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 246|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$ 5. 9. 6. 5. 7. 17 Novbr, der af Elvene og Basdragene boende Bønder præfereres fom de naturlige olgningsmænd, og dem, som alle Lider ere cilfkæde, og som ved enhver, endog den mindste, Blom og paa beqvemmeligste Liber strax med liden Umage og Bekoning Fan ubrette bet, som længere fra boende golf ifte ere i Stand til; men, hvor saabanne ved Elven boende Bender ei dersil ere villige, eller findes beqvemme, maatte faste Mandskabe under hver fin Husbonde til forPjellige Districter antages, alt efter de Bestemmelser, som nærmere i vere Samlinger skal tages. For ei at tage for meget paa eengang, skal den faa faldte edrefølgning være det, hvormed enbog i denne Heft skal gjeres Begyndelse, og skal vi fiden deliberere ons det videre Arbeide længere oppe til næfe Mar, og udfinde det dertil fornødne beqvemme Antal arbeidere og Husbonder. Bed Elvenes Rensening maa al Slags Laft modtages, og Tigefaa de faa faldte Bondevafer; og, naar iblant den uved kommende gamle Last fulde findes Noget, som ei er mærket, eller som Ingen fjendes ved, skal den feparat henlægges, og ved offentlig Auction forhandles til Fordeel for Felgnings kassen. Skulde Nogen af os ei, otte Dage efter tilstille Regning, udrede hvad os, enten efter 3die S. eller den gene cale Repartition, tilkommer, soare, som sædvanlig, Kiøbe mands. Interesse en halv pro Cento om Maaneben, og af Hans i Bommen forefindende Last ubtages og uden Lov og Dom ved offentlig Auction bortsælges saa meget, som til det Resterende med Intereffes og Omfoftningers fadeslese Betas king udfordres. Paa det benne Elverentning med fuldkom men Wished og paa hasigfte Maade skal blive iverksat og fuldendt, faa forbinde vi os hermed til, inden fem Aar fra Dato (e) at base Elvene for al gammel Laft rensede; men Skulde det af vedkommende Øvrighed blive anseet, at Arbeis det ei med tilbørlig Drivt blev foretaget, saa overlade vi eenstemmig til Hans Majestæt, at lade Arbeidet paa vor Regning fuldføre, og dermed tage de hensigtsmæssige Mess Tures. For mit Wedkommende vedtages indbemeldte under Forbeholdenbed, at den i Skovene ufremdrevne Last, som Benderne ere pligtige at fremdrive til Berdragene, ifte rette Lib frembringes, og at en duelig Mand vælges til Op Tonswand med Arbeiderne imod en accorderet Len. R. Lassen. -Forestaaende vedtages udi eet og alt, aleene, at hvad tredie Pok taler om Opsynsmanden skal bestride alle Beta- Linger, bliver at forffaae saaledes, at Samme skeer ved Un viisninger paa den fælleds Kasse, samme Post taler om. renbak den 11te Augufti 1789. Paa egne og Mab. sal. Ellef Tho. Hansons og Mad. sal. Christen Gregorsens Begne, efter Ordre, P. Thomason. Ligeledes vedtager og underskriver Mogens Graass. Hans Gerloffen. Salu Ballavi. Engelb. Fahslan, Daniel Juell, 5. 8. Fores (e) See nedenstaaende Confirmations<noinclude><references/></noinclude> dzn3a2h1quh4mhbo79jfdygxh9f5tz5 104 83712 405480 277424 2026-05-01T14:54:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|247}}</noinclude>Forskrevne Convention, saaledes som Samme heroven 27 Novbr. indført findes, og af Pluraliteten er vedtagen og unders Ereven, confirmeres og stadfæstes hermed; hvorhes Kons gen vil have anordnet og befalet: 1.) at, naar det befin des, at Contrahenterne, efter tre Wars (s) Forisb, ikke have opfyldt deres Forpligtelse eller præsteret hvad der efter Omstændighederne af dem kunde forlanges, skal den henliggende Last være confifteret; og 2.) at Øvrigher den hvert Aar skal af Trælasthandlerne modtage Indbe retning om, hvor megen Last der er udslandet, og hvors vidt Flommen i det afvigte Nar har været hinderlig eller ikke, hvilken Indberetning Stiftbefalingsmanden ders efter (t) haver at tilstille det danse Cancellie. Canc. Prom. (til det vestindis-Guineiske Rente 28 Novbr. og Generaltoldkammer), ang. en vis Clausul i de Bevilgninger, som fra Cancelliet udfærdiges for Vestindien til Creditorers Jubkaldelse ved Pros clama. Gr. Bemeldte Kammer har yttret det Snfte, at disse Bea vilgninger maatte efter den vestindiske Regjerings Forslag tils foies den Clausul,,, at Wedkommende, som agtede at be tjene sig af Samine, fulle være pligtige at lade dem fores vise i de Kongel, Bogholder. Contofrer paa de vestindiske Eilande, og derom erhverve Attest, da Wroclama i ander Fald ikke skulde ansees gjeldende mod de Kongl. Fordringer og andre Rettigheder." Giden dette Forslag figter til af betrygge Hans Majestats Fordringer og Rettigheder, Saa er man villig til at lade denne Clausul tilføie de fra Cancelliet for Fremtiden udfærdigende Bevilgninger til Creditorers Indkaldelse for Bestindien. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 28 Novbr. ang. at Odense Stoles Rector hører til St. Knuds Kirke, fjent boende i ander Sogn, hvis Præst nyder Præstepenge. 4 (s) Forlænget til s Nas ved Resce. 29 Nov. 1793. (c) See ibidem.<noinclude><references/></noinclude> i8bnec7mi4v8zwez879vb909vezo1pk 104 83713 405481 374866 2026-05-01T14:54:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 248|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Novbr. 28 Nevbr. Gr. At den nuværende Rector ved Odense latinske Skole, Professor Kraft, som har kjøbt en Gaard i Frue Sogn, hvil Fen ban med Familie beboer (u), men desuagtet ladet et Barn debe i St. Knuds Kicke, derover har Sognepræsten til bemeldte Frue Kicte besværet sig, og tillige begiert, at dette med mere i Henseende til Ministerielles Forretninger maatte ved et almindeligt Reglement blive faifat, beraabende sig paa hvad i lige Henseende skulde være bestemt i Slagelse. Men da, efter indhentet Oplysning, ingen særdeles Anordning erisierer, som bestemmer, til hvilket Sogn Rector i Slagelse skal henhore'; hvorimod Bifopen i afgivne Erklæring anseer det at være uden Spergsmaal, at Skolens Rector i Odense for fin person henhører til St. Knuds Kirke, fom Hovedkirken, hvor Præstevielfer forrettes, og hvor hele Stolen communicerer; faa, da Rector er for bunden at communicere med Skolen, samt med Samme hver Helligdag at gaae i Kirke, og det vilde være upassende, at han som Embedsmand fulde være forpligtet til at here Guds Ord, samt bruge Sacramenterne i een Kirke, men derimod have Lov til at lade fine Bern debe, og andre ministerialia forrette i en anden Kirke, hvor han ellers aldrig indfinder fig, hvorved førstnævnte Kirkes Præster og Betjente, der dog have samme image for ham som for en anden Sognemand, maatte, naar Leilighed vifte fig, at de derfor Funde nyde nogen Belenning, see fig Samme af uvedkom mende frataget, hvilket i medende gilfælde vilde foraarsage Fortrydelse, og præsten i det Sogn, hvor Rector boer, i det Heießte ei fan tilegne fig Andet til Erfatning for de Indkom fter, der mueligt kunde tilfalde ham af Rectors Boepæl, om en anden til Sognet Henherende var Eice deraf, end de aarlige Præstepenge, meldes herved, At Præsten til St. Knuds Kirke bør beholde Offer og Accidentser a af Rectors Huus, fordi Rector, som Embedsmand, hører til hans Sogn, men derimod bør Præsten til Frue Kirke nyde de saa kaldte Præstepenge, som efter Loven skulle i Kjøbstæderne to Gange om Aaret erlægges, og hvilke Rector, fordi han boer i Sognet, er pligtig at svare ham af sin i Samme havende Boelig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Meen), ang. Tiende af nogle fraflyttede Bygge- og Havepladse paa Meen. Gr. (u) Man veed ikke, om dette med Eftermanden er Tilfæl det, men har dog troet at burde anføre Promemorien som gjeldende, til Regel, om Sligt indtræffer enten i Odense eller andre Steder.<noinclude><references/></noinclude> ihvlwwfws9re4mbkx3eumx2sjgvzrwj 104 83714 405482 395621 2026-05-01T14:54:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|249}}</noinclude>Gr. Fra Rentekammeret er Cancelliet bleven tilffiet to 28 Novbr. Ansøgninger, hvorudi Hjemkedsbeboerne i Haarbelle, Volle rup og Domine Byer paa Men have anholdt om Fritagelse saavel for at svare Tiende af deres Bygge- og Havepladse, fom at fremføre Samme til Tiendetagerne. Men, da del erfares, at disse fra de udflyttede Gaardmænd kjøbte og nu Huusmændene til Sædevænger og Rulingsbeug indrettede Bygge og Havepladse henhore under Bendernes matricules rede Hartkorn, hvoraf i Følge loven bor sværes Liende, og Tiendetagerne desuden ved den ansøgte Fritagelse vilde for aarsages et virkeligt Lab, fiden de udsyttede Gaardmand have indtaget ligesaa meget af den forrige Markejord til noe Bygge- og Havepladse, som, de til Huusmændene bortsolgte Pladse udgjorde; saa meldes herved, At den ansøgte Fritagelse for at svare Tiende ei fant være at bevilge, ligesom Supplicanterne ei heller mere end andre Tiendeydere tunne fritages for at henføre deres Tiende til dem, som dertil ere berettigede (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmaaden i Ribe 28 Novbr. og til Grev Schack), ang. Len for en Arrestfor varer og Brændselets Anskaffelse ved Ballum Birks Tinghuus. Gr. Vel erfarer man af Stiftamtmandens Erklæring over den fra Greven indkomne Skrivelse (hvorudi han har beret tet, at der ved der i Følge allern. Resolution af 20de April 1787 opbygte Ting og Arreßthuus for Ballum Birk beheves en Fodsvend eller Arrestforvarer, saavel til at slutte og fors vare Delinqventerne, som at paasee, at Huset ingen Skade tilfoies, samt at det vil være nodvendigt, at der ankaffes Brændsel til Tinguen paa Tingdagene og Arrest forvarerens Kammer, hvilke begge Dele aarlig vil tofte 30 a 35 Rdlr., til hvis Repartition paa Birkets Hartkorn han har begjere Cancelliets Resolution), at vedkommende Beboere paa Roms og Liftee, som henbere under Ballum Birk, formene at blive befriede for at bidrage til en rreftforvarers Løn og Brændfels Anskaffelse til Tinghuset; men, da der til saadan Bes frielse ingen Anledning findes, saa meldes derved, At Brændselets Anskaffelse ber aarlig liciteres, og Sammes Betostning med Arrestforvarerens Løn ders efter reparteres over samtlige Birkets Beboere paa ben Maade, som ved Rescript af 6te Febr. d. A. (x) i Hens seende til Tinghusets Opbyggelse er fastsat. 25 (v) Cfr. Kongl. Indbydelse 18 Martii 1796. Rescr. to April 1787. Rente<noinclude><references/></noinclude> ertmpwvgxnqt0l09ex75ul0jalqoo7b 104 83715 405483 399711 2026-05-01T14:54:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 250|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$8 Novbr, Decbr. $ Decbr. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Hielp af Byemændene ved Bøndergaardes udflytning. Gr. 3 Anledning af Amtmandens over Kammerherre Sehesteds Promemoria, af 3die Aug. fofleden under 26de Baffato afgivne Erflæring, betreffende en dennes Bander udi Stave Bye af Amtmanden paalagt Assistance ved to af Kammerjunker Jermin fra Tinkedal og Hogager udflyttende Gaar de, meldes, At det for denne Gang berved fan have sit Forblivenbe; men for Eftertiden maa Forordn. af 23 de April 1781, §. 23 noie efterkommes, saaledes at ikkun den Bye, i hvilken udskiftningen steer (y), tager Deel i de deraf flydende Byrder, med mindre Lodseierne derom i Lands vasens Commissionens Nærværelse overeenskomme, og Saadant den holdende Aaftedsforretning tilfsies. Rescr. (ell Stiftbefal. og Bif. 1 Christian fand), ang. at Froprædikener i denne Stads Domkirke maae fra den 1ste October til den 1fte April være ophævede; dog skal de fremdeles holdes paa den første Dag af de tre store Haitider, som paa denne Tid af Aaret maatte indfalde, (fiden de ikke Funde tjene til almindelig Opbyggelse i Bintermaanederne, da derved, efter Capella nens Andragende, neppe indfandt sig 3 a 4, og ofte flet in gen Tilhørere, de følgeligen ikke svare til Hensigten, hvorfor be ere anordnede.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel land), ang. Maal af Land i Kjobebreve &c. til Byetingene paa Bornholm, til Præstetiendes og Skats Svarelse. Gr. Paa Prom. af 7de i f. M. fra Stiftbef. og Biß. med derhos fulgte Skrivelse fra Amtmanden paa Bornholm og avrige Bilage, foranlediget af, at Borgercapitain 5. Sonne i Nerse skal vægre fig for at betale til Sognepræsten sam anesteds faa meget Koen af et Stykke Jord, som den forrige Eier deraf har betalt, endkjent Sælgeren har tilkjødet ham Jorden (r) See tillige Plac. 29 Jan. og 8 October 1795.<noinclude><references/></noinclude> clvuybng173fty5unjv8f1hgxwhr1r4 104 83717 405484 394549 2026-05-01T14:54:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 252|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Decbr. enrollere, Funde bevirkes en større Ret end vols Beboere, der forhen have indgivet en lige Ansogning, uden at denne har været at tilstaae dem, som Noget der var ftridende mod be Kongelige Anordninger og de Enrolleredes Privilegier.) 5 Decbr. Canc. Prem. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Aalborg, Viborg, Christjansand og Trondhjem), ang. at Biskopen ene har Opsynet med det geistlige Skiftevæsen. Gr. J Anledning af Antegnelserne udi et til Rentekammeret indkommet geißligt Overformynder-Regnskab er der bleven Gporgsmaal: om Stiftamtmanden tilligemed Biskopen skal paategne disse Regnskaber, eller om Attestationen skal fee af Biskopen aleene? Bestemmelsen heraf har bemeldte Kammer overladt til Cancelliet, men derhos onffet, at den alminde Lige Regel, som i dette Tilfælde antages, maatte blive be. Fjendtgjort i de Stifter, fra hvilke aarlig Rigtighed for Overs formyndervæsenet bar at aflægges til Rentekammeret (b). Haa Grund heraf meldes: at, ligesom alle Stifter efter Geistlige Pee ved Proosten og to Præster som Assessorer efter Lovens 2-16-13 (c), og dife faae efter 2-17-1 i alle Embedsforretninger under Biskopens Befaling, til hvem de afgive den ved Rescriptet af 27de April 1764 (d) anordnede Forklaring, den han igjen indsender til Cancelliet, saal Pal efter Geistlighedens privilegiers 1ste Vot alt, hvad Geistligheden forretter, staae under Bißopens Befaling, og Lehns mændene, mu Stiftamtmændene, ei have noget dermed at bestille. I Følge Privilegiernes 11te Post skal Provsterne med Præsterne bestride Stifterne efter Lov og Ret, og altsaa have al den dermed forenede Jurisdiction, hvorfore de staae til Ansvar. Det er og ved Confirmationen paa de Geistliges Pri vilegier af 1sde Sept. 1670 S. 4 befalet: hvorledes der skal forholdes, naar der i den geistlige Stand er mangel paa Formyndere, da Saadanne skal seges hos Stiftamtmændene. og andre Vedkommende; og Forordn. af 21 de April 1731, fom befaler alle Stifteprotocoller indsendte til Stiftamtman den, naar de ere fuldskrevne, paalægger derimod Stiftefor walteren i Henseende til den aarlige Rigtighed for Stifterne at henvende sig dermed til vedkommende Gprighed. Heraf synes det temmelig klart, at Bifopen ene har Opsynet med de geistlige Skifter, og derfor faaer til Ansvar. Og, naar Covens 3-17-32 (e) paalægger Overformynderne og Øvrig. (b) See Rescr. 25 Julii 1788 og 10 Julii 1789; cfr. R. 7 Febr. 1794. (c) Norske Lov 2-16-11. (d) See og d. 12 Febr. 1790, §. 8. (e) N. 2. 3-19-32.<noinclude><references/></noinclude> 02d6n0dar1fy7dycj1mtyla5ituuul6 104 83718 405485 375249 2026-05-01T14:54:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>Øvrigheden Ansvaret for Umyndiges Midler, fan Samme, 5 Decbr, Henseende til det geistlige Stiftevæsen, ifte benügte til Andre end Biskopen og Provsten, ligesom, i Henseende til Kjøbstæderne, Stiftamtmandene og Magistraterne samt Overs formynderne, og, i Henseende til Landet, Amtmændene og andre Vedkommende. Efter det saaledes Unførte vil altsaa det geistlige Stiftevæsen ene staae under Biskopens (f) Unsvar. Canc. Prom. (til Amtm. over Roesfilde Amt), 5 Decbr. ang. Herreds og Birkefogdernes Syn over Landeveiene, samt Opsigt med deres Istandholdelse. Gr. Rentekammeret har ikke aleene tilstillet Cancellies samtlige Documenter angaaende den imellem Amtmanden og forrige Umisforvalter over Roestilde Amt 2. opkomne Miss forstaaelse i Anledning af den fornødne Foranstaltning til Landeveienes tandsættelse under dette Amt, men bemeldte Kammer bar endog overladt til Cancelliet at afgjøre det ved den Leilighed opkaftede Spergsmaal. Da nu dette Collegium finder, at de udgangne og endnu i Kraft værende Anordnin ger om Veie og Beiarbeide i Kongeriget Danmark bestemme, at Foranstaltningerne.... (g). Canc. Circul. (til alle øvrige Amtmænd, Gres 8 Decbr. ver og Friherrer i Danmark), det Samme. Gr. Da der har været Sporgsmaal (h), om den nødven dige Foranstaltning til Landeveienes aarlige Vedligeholdelse ber fee ved Amtsforvalterne, eller Saadant beferges af Herredsfogderne; og Cancelliet finder det overeenstemmende med de om. Veie og Veiarbeide i Danmark udgangne og endnu gjeldende Anordninger, at foranstaltningerne til de almindelige Landeveies aarlige Bedligeholdelse ber beserges efter Amtmandens Ordre red herreds og Birkebetjentene hver i sit District, men Tilfigelfen. af Mandskabet og Vogne derimod paaligge Amtsforvalterne efter foregaaende Reqvia fition (i); Saa anmodes Amtmanden [Greven, Baronen] at ville erindre vedkommende Serredes og Birkefogder, at (f) Originalen: Deres Hoiærværdigheds Ansvar. (g) Indtil Enden ligesom næstfølg. Prom. af 8de Decbe. 1789, dog at, ifledet for det Ord i Slutningen: derover, her findes: over Veienes Ufremkommelighed. (h) See næstforest. Prom. af ste Decbr. 1789. (i) See Circul. 14 Aug. 1790, d. 13 Dec. 1793, §. 692 og Prom. 2 Maji 1795.<noinclude><references/></noinclude> o64nipfezz81chl6mvl463dd6f6u44l 104 83720 405486 379886 2026-05-01T14:54:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|255}}</noinclude>gang, der nu have særskilte reglementerede Gager, fom 11 Decbr, Dommere i Vidnekammerne, skal der bestandig være to Gager paa 900 Rdlr., to paa 800 Mblr., to paa 700 Rdlr., to paa 600 Solr., to paa 500 Rdlr., to paa 400 Rdlr., ag to paa 300 Molv. (m), hvilke udgjøre de for Sof: og Stadsretten, Vidnekammerne iberegnede, reglemens terede 8400 Rdlr., hvorimod de to feffores, nemlig Inqvisitor i Inqvisitions: Commissionen og Kongena foged, beholde de tilligemed for Enhver af dem for disse Forretninger især fastsatte Gager af 300 Mdlr.; mens forretningerne i Vidnekammerne skal da af samtlige Assessores, ligesom ved Stifteretten (n), verelviis bestrides. I avrigt vil Kongen, at faa mange af de Tile forordnede, som et ved særskilte Rettens Forretninger nodvendig derfra forhindres, skulle være pligtige at deels tage i den dømmende Ret. Rescr. (til Kammerherre Ludvig, Greve af Revents 21 Decbr. lau), aug. Baroniet Brahetrolleborg Gooses tryfte Arvefæsteskjøder sogneviis i Panteprotocoller og Birkebetjentenes Salarium derfor (o). Gr. Da Greven, som Eier af Baroniet, har, ved as meddele samtlige under bemeldte Baronie henhørende Bander Arvefæsteskjøder paa deres paaboende Steder, ladet Same me til ydermere Beqvemmelighed trykte; saa, efter hans derom yttrede nfe, for at undgaae unadvendig Widtløftig. hed ved disse for det meste med hinanden overeenstemmende Stieders Protocollation ved Baroniets Birketing, samt tillige for at see den tilberlige Orden og Sikkerhed haandhævet, anordnes, At Rettensbetjente, istedet for at indføre Skjøderne * Panteprotocollen, skal meddeles et trykt Exemplar af hvert enkelt Skjøde, hvilket de have at samle og lade indbinde sogneviis i Protocoller, som da skal være Pantes (m) Siden forhøiede, see Rescr. s Jan. 1798. (n) See Rescr. 26 Aug. 1791. (0) Bortfaldes ped Rescr. 25 October 1793.<noinclude><references/></noinclude> ex1tc2hbenuzn22vj6amhr720i7x6rv 104 83725 405488 381255 2026-05-01T14:55:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 260|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>37 Novbr. res 1 Still. af hver Nigsdaler, som indkræves tilligemed Indqvarteringsskatten, ba Caffereren for sin Umage 5. 16. §. 17. nyder's Rdlr. aarlig Douceur. Kæmneren modtager Beløbet, anfører Samme i sit Regnskab, og gjør deraf Udbetaling til Vedkommende efter Politiemesterens Ans viisning. Hvad der fra Bekostninger maatte bespares, tommer Byens Kasse til Indtægt. Men fulde dette Paalag, formedelst Borgernes Fattigdom og de øvrige dem paalagte Skatter, være alt for byrdefuldt, hvilket Stiftamtmanden haver at paaßkjenne, da maae disse Renovationsbekostninger udredes af Ræmmerkaffen inds. til videre. Skulde nogen Forandring eller Tillæg i Tiden behøves ved denne Indretning, skal Samme ved hans Forestilling indsendes til Cancelliet, for derefter at forelegges Kongen til nærmere 2pprobation. - 2.) Om Fortogene: Ingen maa paa Fortogene lægge Tommer eller andre Ting længere, end medens det aflæsses; og skal det i det seneste være borttaget inden aftenen; ei hels ler maa Nogen henlægge Brænde paa Gaden, Sortos gene eller Torvene, men det skal sauges og bortføres inden 24 Timer; alt under 1 Mk. daglig Mulct, der strax udpantes. Ingen maa anlæggge nogen Bygning til Gaden, Trappe, Skuur eller Andet til Hinder for Passagen uden Magistratens og Byefogdens Til, ladelse, under Mulet fra 1 til 5 Rdlr., hvad enten des Opbygte kan tillades eller ikke; og i sidste Fald stal Beds kommende være pligtige at forandre eller borttage Samme efter Politierettens Kjendelse, samt desuden den Tomo mers og Muurmester eller Anden, som, uden at være foreviist Magistratens eller Byefogdens Tilladelse, opfes rer et saadant Arbeide, skal være samme Mulet unders §. 19. kaftet (s). 3.) Om Torvehandelen: Bender og Andre 4. 15. (s) See Rescr. 28 Jan. 1791 og Forordn. 13 Dec. 1798 9. 83.<noinclude><references/></noinclude> 5oasai10lgt7p1o34g8krc1637zr27l 104 83728 405489 395779 2026-05-01T14:55:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|263}}</noinclude>§. 246 §. 35. Auction, hvilken skal holdes gratis, da det Overskydende 18 Decbr. kommer Bebkommende tilgode. Alle de for Overtrædelser med foranforte Poster faldende Mulcter og Confiscar tioner henfalde til Politiekassen. Byefogden skal som Politiemester have vedbørlig Indseende med, at alt Foranforte bliver efterkommet og paatalt, saavelsom og at de øvrige om Politievæsenet udgangne Anordninger paa det nøieste efterleves og overholdes. Han skal paas fjende alle Politiefager a prima inftantia, da alle de Mulcter, som ikke overgaae 2 Nolv., skulle være inappels lable, og maae stvar udpantes. Dog haver Polities mesteren i Henseende til slige af ham bestemte Mulcter, udi en af Stiftamtmanden dertil autoriseret og forseglet Protocol ved Dag og Datum at anføre den Mulcteredes Navn, hans Forseelse og den paalagte Mulct. De Sager derimod, hvor Mulcten overgaaer 2 Rdlr., eller andre Politiesager, der maatte qvalificere sig til corporlig Straf, fan fra politieretten til Magistraten appelle res; dog skal Saadant skee inden tre Gange 24 Timer, efterat Politiekjendelsen er afsagt. Eil at gaae Politie mesteren tilhaande ved alle slige Forretninger Politiet vedkommende, og til at inqvirere, om Noget herimod forfees, antager han fire Politiebetjente, som nyde i aarlig Len hver 15 Rdlr., foruden Deel af de faldne Bøder, hvorimod de selv besorge deres Klader. Politiebetjen tenes Løn, som i alt beløber sig til 64 Mdlr., udbetales af Bæmnerkassen aarlig i fire Qvartaler efter Polities mesterens Anviisning, alt i Overeensstemmelse med den 15de §. Alle de øvrige Mulcter tilfalde Politiekassen. Politiemesteren nyder til Belønning for det ham paas liggende forøgede Arbeide aarlig 100 Ndir. af Remnerkassen, hvilke igjen skal godtgieres Samme af Poli tiekassen; og hvad derfra maatte overblive i Politiekassen, anvendes til andre Politieudgivter. Og skal Politiemes 4 fteren §. 16.<noinclude><references/></noinclude> btyxcix3zm7sqe5hpoyifx1oc5dv83p 104 83730 405490 387919 2026-05-01T14:55:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Chor: 18 Decbr begn og Kloffers fame Stoleholder-Embederne i Mariager og Annerer. Gr. Af Bifopens Skrivelse til Cancelliet erfares, at Chordegnen i Mariager Torværd, som tillige var Degn til Annererne Hem og Sem (men, da det ikke var ham mueligt at beftride Degnetjenesten baade i Kjøbstæden og paa Landet, maatte i disse Annerer holde en Vicedegn, nemlig Skoleholderen for Hem og Sem Sogne, der har hæver al Degnes indkomsten, undtagen s Edr. Byg, som Chordegnen i Mas riager havde forbeholdt fig), er ved Deden afgangen, same at bemeldte Chordegn var desuden Skoleholder baade i bemeldte Mariager og de Landsbyer, som here til Mariager Sogn, hvilke dog formedel Fraliggenheden havde liden Nytte deraf, hvorfore han og der om Binteren maatte holde en Viceskolebolder; og at Saadant bar foranlediget Sognepræ ften provst Balvig at forelaae dette Degnekalds Deling, saaledes at den, som blev faldet til Mariager, fulde aleene være Chordegn og Skoleholder der i Byen, med Haab om Klokkertjenesten, samt een eller flere Stoleholdere beskikkes for Landsbyerne, som bere til Mariager Sogn, og Vicce degnen i Hem og Sem være virkelig Degn og Skoleholder for disse Sognes ungdom, samt den Sidste, istedet for at holde Skole ved Omgang i Sognene, blive ved den faste Stole i Stroftrup under Hem Sogn, eg om Vinteren Isnne en Skoleholder i Sem; og det fornemmes tillige, at Chorbegnen ikke kan have tilstrækkelig udkomme af Degne- og Skoletjenesten i Mariager aleene, men, naar Skolelønnen af Mariagers Landsbyer fulde ham fragaae, maatte han igjen soulageres med Klokkertjeneßen, hvilken han uden Hin ber for Skolen skal kunne forestaae, samt at Sognepræsten, som det tilkommer at borrgive Klokkertjenesten, frivelig har forfifret, at Gamme, om den i hans Tid bliver ledig, Eal blive henlagt til Chordegne.Embedet. Biskopen har der hos meldet, at han, fiden Skolevæsenet i dette videleftige Kald herved unægtelig maa vinde, og Degne samt Skole tjenesten i Mariager ei taalte lang Vacance, har beskikket en fortjent Skoleholder i Randers, Stud. Mammon, for det ferfte til Chordegn og Skoleholder i Mariager; men at ban, ferend den hidtil værende Vicedegn og Steleholder i Annerer ae bliver beskikket til virkelig Degn, hvortil Bif. ved Pro velse har funden ham duelig, enffer Approbation paa Indretningen, paa det Samme for Eftertiden kan blive gjelden de, og derefter tænkes paa en ordentlig Skoles Indretning for Mariagers Landsbyer, samt Chordegnen sammesteds lige. faa forfitees om klettertjenesten, da det givne Lovte ellers ikke gjelder uden for Proof Balvigs Embedstid. EX 5. Istedet<noinclude><references/></noinclude> mz5ikfi2mq4ek19ov693h580j991ibg 104 83731 405492 366200 2026-05-01T14:55:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 266|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Decbr, Sstedet for at Chordegnen i Mariager hidtil har været Skoleholder for Kjøbstæden og dens Landsbyer, samt Degn til Annererne Hem og Sem, skal disse Tjenester herefter være separerede saaledes: 1.) at Chordegnen i Mariaz ger bliver tillige Skoleholder sammesteds, og nyder Tillæg af Klokkertjenesten der i Byen, naar Samme ledig vorder; hvorimod 2.) bemeldte Chordegn fragaaer Stolelannen af de til Mariager henhørende Landsbyer, saasnart aparte ordentlig Skolehold for samme Landsbyer, med Vedkommendes Approbation, bliver indrettet og fasts fat; samt 3.) at istedet for Vicedegn bliver beskikket en ordentlig Degn for Annererne Hem og Sem, som tillige skal være Skoleholder fer Samme Sognes Ungdom, og nyde al Degne:Indkomsten, imod at han løns ner en Bicefkoleholder i Gem, naar samme Sogns Børn om Binteren ei funde komme til deres Skole i Strøstrup, hvor og Degnens Boepel bliver, paa samme Maade som en Biceskoleholder i Mariagers Landsbyer hidtil om Binteren er underholdt og lønnet. Plan<noinclude><references/></noinclude> 9vk34xt09auii25773jsmo86l5lvxqq 104 83749 405494 397140 2026-05-01T14:55:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 284|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr Det fulde Bes Hoves leb aarlig. der. Rdlr. Gf. 479 479. Transport 4935 Rib. 39 B. 13524 81 for Skriveren web Munderings:Commissionen og en Bataillonsskriver Undermundering for 200 Srimand i Eperceertiden, a 27 B 4 24 : 5624 Zil Sygehuset og til Syges Pleie filderfjoler og andre 120 Omkostninger 1 10313 Sourage in Natura paa to Officeers hefte, a Skpr. Havre, 12 Pd. He og 6 Pd. Halm dagl. i 273 Dage, efter Cavallerieprisen 49 d. 40 B. Beßage, Kuurs og Græspenge S 14 en let Bataillon 5238 76 63 40 1 18837 $ I allerunderdanigst Følge af den til Majoren under 11te hujus afladte Kongl. allerhsieste Ordre tilstilles ham Herved den derudi paaberaabte Plan, i Overeensstemmelse. med hvilken enhver af de nye oprettede Batailloner let Ins fanterie fra næste Aars Begyndelse af al formere og beholdes; og vil udi Sammes Beløb 6 verde indeholdt: 1.) De derunder begrebne Munderingss penge 2.) Fouragepengene for Mas jorens og Adjutantens Heste, da Fouragen vil vorde leveret in Natura 3220 Rp. 71 B. 49-40 1882790. 5 B. Bats. 3270 No. 156. 18827 stb. 5 Ba 3.) De<noinclude><references/></noinclude> pzc0cdk43dpmx6r96yzl44osauvksmo 104 83750 405495 373194 2026-05-01T14:55:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|285}}</noinclude>Latr. 3270 Rd. 15.B. 18827 d. 5 B. 19 Decbr. 3.) De ordinaire Afforts ninger efter vedlagde Beregning (h) 4.) Udi Procentoskat efter sammes Beregningsfors 159 24 mular (i) 357-620 3787 5 6. Følgelig bliver 15040 Rd. B. Beb denne Leilighed communiceres Majoren følgende sil Planen henhørende Anmærkninger: For Commandeuren og Adjutanten ete to Mationer reglementerede, fordi deres Tjeneste udfordrer, at de ere beredne; bog kan en saadan Ration albeles ikke hæves, saalænge den reglementerede Heft ikke er anskaffet og tils steede, men Sammes Belob bliver i Kassen, og kan tages til Hjelp til den første Hestes Anskaffelse. Naar nu den første Hest saaledes er bleven anskaffet for Kongel. Rege ning, saa maa ben afgaaende stedse overlevere den, der kommer i hans Sted, sin Tjenestehest, da der for Fremti den ingen Vacancer statueres blant disse heste. Commans benren og Adjutanten tilstaaes tvende Oppassere, hvors imod de saavel i zben som 3die Deel af Tjeneste.Regles mentet bevilgede Ordonnancer paa ingen Maade kan finde Sted uden i den sædvanlige Exerceertid; men Coma mandeuren fan herefter, ligesom tilforn, stedse tage en Underofficeer in Natura til Ordonnance. Henseende til Garnisonsbetjentene forbliver det efter Reglementet, naar de forlange Ordonnancer, eller have dem nodig, hvilke da gives dem in Natura, men aldrig maa godtgjøres i Penge. Af Underofficerer kan saa mange permitter res, som Tjenesten tillader (k), dog saaledes, at for dem iffum (h) (i) Disse tunne udfindes efter det, som foran em In. fanteriet er anført, altsaa lades Beregningen her ude, (k) See Prom. 29 Decbr. 1789. §. *. §. 24 §. 3.<noinclude><references/></noinclude> ihw8wkaf1h9453x0fg1muzn96tqicq3 104 83751 405497 358411 2026-05-01T14:55:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 286|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr. ikkun Musketeer Tractemente regnes Kassen tilgode, men §. 4. §..5. §. 6. 19 Decbr. Hoves der. I 3 I Overskudet saavelsom Forskjellen imellem en Tjenstgjøs rendes og en Frimands Undermundering betales dem. Til Fricorporaler tages unge Mennesker af skiftelige Forældre, og de træde i Tjenesten paa Avantage, ligesom dem ogsaa tillades Omgang med Officererne. Born fan ikke antages, uden de have opfyldt femten Aar. Batails lønen maa have al Omsorg for at være complet, og, om mueligt, kunne holde Overcomplette. Den oeconomiske Indretning og Forfatning saavelsom Regnskabsvæsenet retter sig efter det, som ved Infanteriet i Almindelighed er anordnet. Plan for et Jægercorps.. 3 Commandeur Capitainer, a 700 Rd. # Stabscapitain $ Premierlieutenant, a 168 Rd. 4 Secondlieutenanter, a 144 Rd. 4 Fændrikker, a 120 Rd. $ 16 Officerers Det fulbe Bee løb aarlig. Rdlr. et. $ $ B 1000 B 2100 1 # 260 E 504 576 f 480 f (1) 4920 Et Compagnie: I Sergeant, a daglig 24 B. $ 91 Rd. 24 ß. I Fourcer, a daglig 18 B. $ 68 42 3 Overjægere, a daglig 16 B. $ 243 324 8 Jægere, a daglig 12 ß. 365- 8 Baldhornister eller Halvmaanes blæsere, a daglig 12 B. 91 24/ 100 Jægere, a daglig 7 ß. 2661 44 464 116 Hoveder eet Compagnie 3520 Rd. 70 ß. Fire saadanne Compagnier 14082 88 Latr. 19002 R. 88.B Unders 480 (1) Affortningerne i disse Gager kunne udfindes af det, som foran om Infanteriet er anført.<noinclude><references/></noinclude> l7pn2s64p83mvxi1z51vcossztuopas 104 83755 405498 277469 2026-05-01T14:55:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr, Plan for det Kongelige Artilleriecorps (o). Hove der. 1 Oberst 3 Majorer Det fulde Bes løb aarlig. Rdlr. e 2150 à 1100 Rlr. 2100 à geo Rdlr. 2700 à 750 Rdlr. 9000 à goo Rdlr. 1600 hvoraf 3 ved det St. Oberstlientenanter : * Compagniechefer s 8 2 Dito dito ved Fyrverfers og Haands verker Compagnierne % 18 Stabscapitainer, nemlig 9, vitende Artillerie, à 300 Sidir. 2700 Rdlr. 9 Andre, à 264 Rdlr. 2376 Rdlr. 5076 24 Premierlieutenanter, af hvilke 3 anstilles ved Fyr verker: og 3 ved HaandverkersCompagnierne, ' 24 Første Second lieutenanter ligeledes 31 Anden Second lieutenanter, og af disse 6 ved det ridende Artillerie, 3 Provincial Commissarier, 11 Teihuuslieutenanter, 8 à 216 Rdlr. 5184 à 160 Rdlr. 3840 Et Artillerie Compagnie. à 144 Rdlr. 3024 à 1000 Roír. 3000 j à 240 Rdlr. 2640 121 Officerer 40414 1 Sergeant, daglig 22 ß. B 83 Mb. 62 . I Foureer, dagl. 18 B. 68 42 8 Bombarderer, dagl. 16 ß. " 486 64 1 Tambour, dagl. 8B. ; 32 30% 10 Constabler, dagl. 11 ß. 418 22 50 Underconstabler, dagl. 8 ß. 161585 71. Hoveder 1065 I Sergeant, I Foureer, 3 Et Compagnie 2705 R. 176 Femten saadanne Compagnier Et ridende Artillerie: Compagnie. 8 Bombarderer, dagl. 16 ß. 2 Trompetere, 1786 13 dagl. 12 B. $ 83 Rd. 62 ß. 486 64 91-24 Latr. 730 Rd. B. 80991 70 10 Cone (o) See Prom. 22 Decbr. 1789 og en nye Plan og Munderings-Regles ment af 16 Sebr. 1799. 3 $ 40577 70 baglig 22 B. dagl. 18 B. S 6842<noinclude><references/></noinclude> ew886w2gj16772r6wal28jzjzstf3oi 104 83764 405500 386644 2026-05-01T14:55:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|299}}</noinclude>eg tillige Provemundering indsendes. De Corpset godt: 19 Decbr. gjorte 27 Officeerheste ere: §. 11. for Stabsofficerer 6 Heste, for det ridende Artillerie 18- for 3 Adjutanter 3 - 27 Heste. Dog fan Rationer derpaa aldeles ikke hæves, saalænge den Heft, paa hvilken den er reglementeret, ikke er ans skaffet og tilstræbe, men Sammes Beløb indeholdes, og kan tages til Hjelp til den første Hestes Anskaffelse. Naar den første Hest saaledes er anskaffet for Kongl. Regning, faa maa den Afgaaende stedse overlevere den, der kommer i hans Sted, en Tjenestehest, da der i Fremtiden ingen Bacancer statueres blant disse Heste. Enhver Stabsofficeer §. 13. og Adjudant tilstaaes to Oppassere, hvorimod de saavel i 2den som 3die Deel af Tjeneste.Reglementet bestemte Ordonnancer paa ingen Maade kan finde Sted uden i sædvanlige Ererceertid. Corpset maa, naar Augmentas. §. 13. tionen er skeet, anvende al Omsorg for stedse at være complet, og, om mueligt, at kunne holde Overcomplette, hvorfor ogsaa Gamme aarlig leveres et større Antal Res cruter fra Landet, hvorom nærmere Efterretning kan ventes (u). Generalitets- og C. C. Prom. (til det Konge 22 Decbr. lige Artillerie-Corps), hvorved Samme tilstil les den under 11te hujus allern. for det approbes rede Plan tilligemed de i saadan Anledning fornødne Anmærkninger (v). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. 24 Decbr. at de maae see at faae deres Sygehuse saaledes udvidede, at de syge Tationale deri for Fremtiden tunne underbringes. (u) See Circul. 6 Febr. 1790. (v) Findes næst foran under 19de. Canc.<noinclude><references/></noinclude> ron8oepops8t7sw9lo5ib2cexa564ez 104 83765 405501 377608 2026-05-01T14:55:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 300|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Decbr. 16 Decor. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Udres delse i Zaadens:2aret af den ved Fd. 11te Martii paabudne Embedsstat. Gr. Paa den af Sognepræsten for Egitslovmagle Menig. hed Hr. Beier indgione Forefpergsel, om ikke Enken Provitinde Saber bor i Naadens-Maret tage Deel i at svare denne Stat, meldes herved, at, da Lovens 2-13-14 befaler, at Kongel. Skatter og Paalæg af et Kalds Indkomster skal Enhver udgive i Naadens-Maret, som han deraf oppebærer og nyder, Saa fan der ikke haves nogen Tvivl om, at jo den, der tager Deel i Naadens Aavets Indtægter, ogsaa bør tage Deel i at udrede den paabudne Stat; men, da Skats tens Ligning imellem dem bør skee efter den Andeel af Kaldets Indkomster, som hver af dem i Naadens:Haret nyder og oppebærer, saa følger deraf, at bemeldte paas budne Skats hele Belsb bar reparteres imellem fornævnte Enteprovstinde Faber og Sognepræst Hr. Beier; og, da Hendes Naadens: Aar var endt i den syvende Uge efter Forordningens Datum, og hun altsaa ikkun i fort Tid, efterat Skatten var paabuden, nød Indkomsterne af Rale det, saa bør hendes Deeltagelse i Skatten ikke begynde forend fra Forordningens Dato, og hun i Følge heraf iftun erlægge det Halve af Sammes Beløb, som efter Repartitionen fan falde paa de Uger, som vare tilbage af hendes Naadens War; hvilket Forhold ligeledes bør Have Sted imellem meerbemeldte Hr. Beier og hans Eftermand i Bringstrup Kald, hvorfra han blev forflyt tet, saavelsom paa andre Steder i lige Tilfælde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at de af Landsoldatere, Ryttere og Recruter, som have over 2 Mile og indtil 3 fra deres hjem til Regis mentet, kunne godtgjores de halve Marschpenge; be derimod, som have mindre end 2 Mile, nyde Inteţ. (Ligesom under ste dennes er tilstreven om Belouning, mel des<noinclude><references/></noinclude> ectnru4c0fsa0w5ciarzln545zq9wqo 104 83766 405502 371367 2026-05-01T14:56:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>des og dette nu, i Anledning af en senere Forespørgsel til 26 Decbr. Rentekammeret fra Amtsforvalteren i Ribe) (x). Generalitets: og C. C. Prom. (til Regimens 29 Decbr, terne), ang. at af Underofficerer maa ikkun pers mitteres skikkelige folkes Børn til deres hjem, eller Slige, der kan fortjene deres Brød ved Skeiverie eller en vis Huusforretning, som ei begraderer Standen. Rescr. (til General: Krigscommissair C. 3. Vildens 31 Deckr. radt); ang. at han skal besorge Udskrivningerne og af be Længsttjentes Udløsning i Aaret 1790 (y). Gr. Da det er umueligt, at de befalede Ertrafesfioner, som det er bleven overdraget at ordne og foranstalte alt hvad der hører til udførselen af den ny Landmilitie-Indretning, i Overeenstemmelse med de i Forordn. af 20de Junii 1788 falsatte Regler, kunne blive holdte og tilendebragte overalt i Danmark inden næste Foraar, og Billighed dog tilfiger, at den ene Ottendedeel af de nu i Tjenesten staaende Lands soldater og Landryttere, som have tjent langit, til fornævnte Tid bør udløses, og deres Numer igjen besættes af det til Res serverullerne herende Mandskab; faa, paa det at udløsnin gerne og Recruteringen kunde allevegne, som de ber, iverk (ættes med den neiagtigste Lighed og Orden, Befales V. herved, efter de ham fra Cancelliet tilstils lede Ruller og Lister, at beserge alle de fornødne Utskrivs ninger til Foraarssessionerne; til hvilken Ende han here ved bemyndiges til, efter de Grundsætninger, som hidtil ere fulgte ved Extrasessionerne, at foranstalte det Nøds vendige til dette Piemærkes Opfyldelse, samt at meddele Land og Brigscommissairene, til egne og de øvrige Sessionsdeputeredes Efterretning, neie og detailleret Fore skrivt i Henseende til de Forholdsregler, som ved Ud lasningerne og de ledige Numeres Besættelse bar følges. avrigt vil Kongen, at efterskrevne Punkter skulle iagts tages: Under den Ottendedeel af de landsoldater og lande ryttere, som ved Sessionerne for Aaret 1790 udløses, (x) See Circul. 8 Maji 1790. Skulle (y) See Circul. 9 Jan. 1790 og April 1791 5. 7. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> cu885al36cu0nycameuj3wswbuucyov 104 83769 405503 369572 2026-05-01T14:56:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 304|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Jan. Jan. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. "Fore staaelsen af Rescr. 25de Julii 1788, §. §. 1 og 3 om Umyndiges midler i Christjansands Stift (d). Gr. Rentekammeret har (ved. at tilmelde Cancelliet, at der ved Revisionen af den Rigtighed, som i Følge fornævnte Rescript til Kammeret skal aflægges, det Tilfælde efter Re scriptets 1ře s. undtaget, naar den hele beholdne Hovedstoel af en myndigs Formue er under 20 Rdlr., er paaftanet Rigtighed for alle de Umyndiges Capitaler, hvis efter Skif te-dlægge beregnede Ward udgjore 20 Rdlr. eller derover, hvorimod nogle af de Embedsmænd, der for deslige Midler have at anlægge Regnskab, befindes at være af den Formening, at forbenævnte s er at forstaae om de Capitaler, hvis Beleb i penge ikke udgjøre 20 Rdlr.; samt at der ligeledes er optommet det Spørgsmaal, om og af hvem de i Rescripters 3dic s. befalede undersøgelser om de i Arv udlagte Løsøres effecters Tilstand, for saavidt de under de geistlige Juriss dictioner henhørende Umyndiges Midler angaaer, skulle for rettes) forlangt dette Collegii Betænkning over feranførte tvende Poster. I Henseende til førstnævnte Post holder man for, at Rescriptet er at forstaae almindeligt, hvad enten de 20 Rdlr. ere i Vare eller Penge, da man ikke kan antage, at Lovgiveren mindre har villet, at der fulde vaages over Myndtlingens Formue, naar Samme bestod i Gods og Bare, end naar disse vare gjorte i Penge; og hvad den anden Post angaaer, da formener man, at det vil tilfalde Provsterne at gjøre den derudi benævnte Unders søgelse. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. Overformynder-Regnskabernes Attestas tion, og Gjenpartbilæggenes Verificering. Gr. Efter Rentekammerets Meldende, skal ved nogle fra Soren friverne i Christjansands Stift indkomne Overformone der-Regnskaber være befunden for ferste Delen at mangle de Udrivter af Skifte og Gavebreve, som, efter det Rescr. af 25 de Julii 1788 vedfoiede Schema, bor medfølge bemeldte ved Rescriptet befalede Overformynder-Regnskaber til fegiti mation for de i samme anforte Capitalers Beleb. Denne Mangel fal, efter de i ostre og vestre Raabsigdelauget cons (d) Cfr. Rescr. 7 Febr. 1794. ftituerede<noinclude><references/></noinclude> i0h8jb5lummosl53h0j5btyy011nias 104 83783 405506 358414 2026-05-01T14:56:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 318|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6. 3. 22 Jan. derstøttelse, blive herefter at ansætte for en vis aarlig Contingent i Overeenstemmelse med deres Evne af pleies og Arbeids:Commissionen og Byens eligerede mænd til Stiftets Øvrigheds Approbation, hvorimod beres Contingent til fattigkassen bortfalder. Directionen for denne Pleier og Arbeids Anstalt skal føres af Sogs nepræsten og pefogden, som beholde de første Sæder derudi, og dernæst de nu af Subskribenterne valgte Dis vecteurer, Capitain og Tolder Bang og Bagtmesterlieutes nant Bech, eller hvem de ved Afgang af disse i fremtis den udvælge med Stiftets Øvrigheds Approbation, samt een af Byens eligerede mænd, hvilken disse imellem sig selv udvælge; og skal sidst benævnte tre have lige Magt og Myndighed med de forstbenævnte to i alt, hvab ber ans gaaer saavel Fattigvæsenet som Arbeids Anstalten og deraf hangende Skole, saa at disse fem Medlemmer veb fleste Stemmer afgjøre imellem fig alt, hvad der angaaer Fattigvæsenet (s); men i Henseende til det, som angaaer Arbeids Anstalten, indtræber der desuden Institutets Inspecteur, naar Nogen er, og dets Bogholder, begge med fuld Stemme og Myndighed, da alt ligeledes ved fleste Stemmer afgjøres, som angaaer Arbeids-Anstalten. Denne Direction faaer Navn af Commissionen for Pleie og Arbeids-Anstalten i Tyeborg. Da denne Commission nødvendig maa have den allerneiagtigste Kundskab om enhver Fattigs Trang og Tilstød fra alle Steder, paa det den ikke skal anvende for meget paa at understøtte dem, som uden dens Widende kunde have an den Understøttelse, saa forpligtes og bemyndiges Com missionen at træffe saadanne Foreninger med Ephoris for de adskillige Legata, som ere særskilte fra Fattigs tassen, at saavel Commissionen som Ephori kunne Handle med den Wished, at de meest odlidende og §. 3. (s) See Prom. 14 Septbr. 1793. Sor<noinclude><references/></noinclude> iela9bfggar56md6dom8kyckkivue88 104 83788 405507 397478 2026-05-01T14:56:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>ster; men denne Skolemefter maa ei gjøre Byens ors dentlige Skolemester noget Indgreb ved Børns Unders viisning, som ere Institutet uvedkommende. Stoles mesteren antages af Commissionen med Biskopens Consens. Men, saasnart her indrettes et bedre Skoles vasen, foranstalter Commissionen, at Institutets Skole. fan forenes med Byens almindelige Skole, og dennes Skolemester derfor nyde billig Tillæg af Institutet (t). De nærmere Beslutninger, som Commissionen tager om Arbeids: Anstaltens indvortes Indretninger, fores lægges Stiftamtmanden og Biskopen, og faae deres Gyldighed fra sammes Approbation. Hvorhos Kongen vil have bevilget, at det til forommeldte Anlæg kjøbte Huus maa nyde samme Friheder, som andre publique Stiftelsers Huse. 22 Jan §. 1 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 23 Jan Fyen), hvorved denne Confirmation og Plan (og Gjenpart til egen Efterretning) følger, for at tilstilles Forfatterne, og at tilkjendegives Kongens allers heieste Velbehag over deres Beftræbelser til det alminde lige Bedste, samt at Cancelliet har med Generalitets; og Commissariats: Collegium indlabt sig i Correspondence i Henseende til den Understøttelse, som for Institutet ate traaes, til at bestride Omkostningerne paa Bøger og Undervisning for de Garnisonen der i Byen tilhørens de Børn (u). Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biskopen i Siele 23 Jane land), ang. at kun Mand- og ikke Qvindekjons net gives Følgesedle. Gr. Sognepræsten for Ferslev &c. har i Rentekammeret forespurgt, pm Tjenestefolk og Dvindekjønnet paa Landes 2 (c) See Prom. 20 Martii 1790. (u) See Prom. 20 Martii 1790. bor<noinclude><references/></noinclude> i0q92xywqa8p6u5nhevgfy1hd5crl0i 104 83790 405508 374316 2026-05-01T14:56:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|325}}</noinclude>13 Jan. nødne Ildebrændsel til. bemeldte Bye og Herredsting, som almindelig boldes to Dage om ugen, maatte blive dem an süt enten in Natura, eller Betaling derfor, da de ei længere Zunne udholde, som hidtil, at betale Samme af deres egen Bomme; og de melde derhos, at, naar Eingstuen skal for synes med Varme saavel paa foranforte to Dage om igen, som naar Ertrating samt politie., Giaftes og Secretssager forefalde, vil dertil medgaae i det mindste fire zaone Brænde, der, a 4' Mblr. pr. Favn, udgier 16 Mdle., og for at fauge, hugge og opbringe a 3 E. pr. Javn, 2 Mdlr., tilsammen 18 Rdlr.- Da man nu finder det ubilligt, at Rettens. betjente fremdeles selv fulle betale det Brænde, som udfor dres til at holde Tingftuen varm, saa meldes herved, At Fridericia Bye bør for denne inter betale til forbenævnte Betjente det Halve af foranforte 18 Rdlr., og for Fremtiden enten levere det, til Byetingstuen at varme, udfordrende Brænde in Natura med 2 Favne, fauget, hugget og opbaaret, eller og til Rettensbetjente aarlig erlægge 9 Rdlr., da det kan overlades Byen at vælge een af Delene, naar ben aleene betimelig erklærer sig, og i det seneste inden Maji Maaneds Ende. F svrigt er ved Skrivelse til Amtmanden (2) foranstaltet, at den anden halve Deel bliver udredet af Serrederne. 23 Jan. Canc. Prom. (til Amtmanden over KoldingHuus), ang, at foranstalte den anden halve Deel adredet af Herrederne. 23 Jan. Canc. Prom. (til Commissionen ang. Bygselgaardes Udnævnelse for Compagnie Cheferne i. Norge), om Forstaaelsen af norske ovs 3-14-11 (a). Gr. Commissionen har forlange Cancelliets Betænkning over de Spørgsmaal, som Genéral Commissionen har i den Henseende opkastet.- I Anledning heraf fulde man ikke yndlade at yttre følgende Mening: Her anseer man det for en afgjort Sag, at baade D. L. 3-13-4 og .L. 3-14-11 ikkun hjemle den afdøde Leilandings eller Fæsters Enke Bes siddelsesret til den fæstede eller bygslede Gaard, saalange hun forbliver (z) Seelnæstfølgende Promemoria og Rescr. 13 Junii 1771. (a) Cfr. Prom. 24 Septor. 1791.<noinclude><references/></noinclude> cyhfjo4p3hr1s7x5logc71c8z5yabd8 104 83791 405510 396880 2026-05-01T14:56:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 326|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. forbliver i Enkestand; og at Jorddrotten ikke fan tvinges til at give hendes anden Mand Fæfte, eller Bygselbrev derpaa, naar hun indgaaer nyt Ægteskab. Denne Sæt nings Rigtighed fremlyser ikke aleene tydeligen af begge disso Loves udtrykkelige Ord:,, saalænge hun sidder Enke; " men Eiendomsretten (der ber være hellig, og ei taaler større eller flere Indskrænkelser, end de, som Lovgivelsen med bestemte Drd har anseet nedvendig at fastsætte) vilde lide alt for meget, naar disse efterfølgende Ord i N. L. 3-14-11, men dersom hun vil giftes, da skal den, som hende ægter, fæste Gaarden af Jorddrotten," fulde forklares saaledes, at denne Sidste var forbunden til at lade Enkens ny Mand be holde Gaarden; thi deraf vilde følge, at Eieren bestandig Funde blive udelukket fra at vælge selv leilending til finz Gaard, efterdi den sidfle Mand, naar den Kone, med hvil ten han havde faaet Gaarden, dede, kunde gifte sig paa ny, og saaledes acquirerede samme Ret til Besiddelsen for fin Enke, som igjen funde gifte fia, og saaledes fremdeles den Ene efter den Anden helde Jorddrotten bestandig ude fra at blive sin Eiendom raadig, og sætte saadanne Brugere der paa, som han ansaae fordeelagtigst for sig og Gaarden. 33 Jan 26 Jan, Af disse Aarsager indseer man det altsaa at være uben forljal Tvivl, at Enkens Besiddelsesret bar aldeles ophore, naar hun inblader sig i nyt gtestab, og at det staaer i Jorddrottens Magt, om han vil lade den sidste Mand faae Gaarden bygslet, eller ikke. B. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Toldstederne), ang. at det i Neustadt etablerte og privilegerte Sæbesyderie, hvis Firma efter Kammerets Skrivelse af 31te Maji 1788 var blevet forandret til C. p. Sahlmann og Joh. C. Mellmann, nu er med lige Frihed (b) blevet transporteret til Johan C. Melle mann og hustrue, hvis Sirma er Johan C. mell mann & Compagnie. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimen.. terne), ang. at de gevorbne National-Recruter maae aldrig uden Nedvendighed beholdes tilbage over Erers (b) Cfr. Circut. 9 Sept. 1786, d. 1 Febr. (s. 4, b) og Plas. 30 Desbr. 1797.<noinclude><references/></noinclude> kq66jyp770c4436w3jsc58a3qc73fqw 104 83794 405511 386097 2026-05-01T14:56:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>ledes at Supplicantens Huftrue, om hun fulde overleve ham, først og ene maa nyde det til Beboelse, saalænge hun i Entestand forbliver, uden nogen Afgist deraf at svare; men, siden dette Huus, der nu beboes af Anders Chris stensen, Tommermand, skal være langt fra Kirken og Stolen beliggende, maa Sammie tilligemed Havepladsen ombyttes med et Steenalt Hovedgaard tilliggende Huus og Haveplads, der nu skal være i Beboelse af Søren Peitersen, og ligge mere beqvemt i Henseende til Kirken og Skolen, hvilke to Huses Ombytning tager sin Kraft fra denne allern. Befalings Dato af. Dersom Suppli canten forend Søren Peitersen ved Doden afgaaer, da skal det i Henseende til Fasteren have sit Forblivende ved den ham, i Følge Fd. af 16de Jan. 1789 tilkommens de Besiddelsesret; men for Fremtiden skal det være præs fterne formeent at bortfæste Huset til Nogen paa Livss tid, da de aleene maae bortleie det saaledes, at Leieren, efter et halvt Wars Opsigelse, bliver forbunden til at uds flytte. Til bemeldte Enkesæde skal der af Præstegaavs dens Jord Henlægges 6 Tdr. Ugerland, og Engslæt til 4 Læs Hoe, som ligeledes maa mydes og bruges af Enken, uden nogen Afgivt enten til Præsten eller Andre; og skal hun tillige have fri Græsning til 2 Keer i Præstegaare dens Undeel af Græstjæret. Da Supplicanten agter at indrette dette Huus til en beqvem Boelig for Enterne, og indhegne de dertil liggende Jorde, maa hans Eake ene beholde Enkesædet, saalænge hun i Enkeßtand forbliver, og vil beboe Samme; og skal Præsterne være forbundne til paa egen Bekostning aarligen at vedligeholde egnet, undtagen om Haven. Enten skal selv vedligeholde Husets Bygninger, hvorimod Præsten uden Betaling skal lade hende tilføre det dertil behøvende Mønnings- Torv, og Leer, som skal tages der, hvor Præsten herse ser Samme til sin egen Gaards Vedligeholdelse. Naar € 5. ingen Febr. §. 2. 6. 5. §. 6.<noinclude><references/></noinclude> nfnuhi08031qy2ioan0qxnn4cr1grpd 104 83796 405512 355207 2026-05-01T14:56:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|331}}</noinclude>Befindes i denne Henseende at handle mod teres Embeds Pligt, maa vente paa det strengeste at blive anseete, 5 Febr. Cancellie-Circul. (til Løndmilitie-Sessionerne i 6 Febr. Danmark), ang. Antallet af de ethvert Regiment eller Corps tildeelte Nationale og Landrecruter, samt om disses Udløsning ved Penge eller anden Karl. Efter det Kongelige Generalitets: og Commissariats. Collegii Meldende er ved den under 11te Decbr. f. 2. allern. approberede Plan for den danske Armee (f), i Hens feende til Nationalvæsenet i Danmark, følgende Forans bring bestemt: Antallet af de, vedkommende Corps og Regimenter, tils deelte Landsoldater har været 6 13916 Mand. Af Landrecruter er aarlig leveret 625 Mand, gjør for 8 Har B 5000 Zilsammen 18916 Mand. Disse blive paa følgende Maade at fordele under Regis menterne: Landsols | Landredater. cruter. Mand. Mand. De 6 Regimenter i Khavn, à 780 (g) Infanterie-Regiment, det fyense (h) 4680 165390 1020 # # 27 det første jydske 1080 F 27 det andet dito i Rendsborg 8 78° $50 bet tredie dito : 6 1080 $ 37 det slesvigske i Slesvig det oldenborgske i Rendsborg 276 ' 780 $ $ 50 Artillerie Corpset. $ E 600, og Artillerie: Kudske 148. 748 # # 48 Latr. 10444 6619 Det (f) See endeel Anordn. af 19 Decbr. 1789. (s) De ere under 11te Maji 1798 giorte af lige Styrke med de øvrige. (h) Sce Prom. 29 Dechr, 1791,<noinclude><references/></noinclude> e2sv3gri2nf2jioeasirstequb33154 104 83798 405513 366847 2026-05-01T14:56:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|333}}</noinclude>Ligeledes har Collegium tilmeldet Cancelliet: at de for: 6 Febr medelst det sjellandske Dragon Regiments Incorporation tilovers værende 288 nationale este skal, efter den allernaadigst approberede Plan, for Fremtiden i Ererceevs tiben bruges til Artillerie: Epertie, og derfor aarlig mede ved Kjøbenhavn, saaledes at de medtages og igjen føres tilbage af de ovenmeldte 148 Artillerie: Kudske. Det er tillige allern. resolveret: at, naar en til et Regis ment afgiven 27ational: Recrut maatte ville udtræde, imod enten at stille en tjenstdygtig, fri Barl, eller at erlægge Penge, Sligt vel kunde tillades, dog saalebes: at, i Mangel qf en fri Karl, skal betales Regimentet faa meget udi Penge, fom en Recrut af den sidste Gener valhverving maatte have kostet; dog maa denne Sag ikkun forhandles af vedkommende Sessions:Deputation (n). - Bed at communicere Landmilitie: Sessions Deputerede denne med den danske Armees nationale Basen foretagne Forandring, anmodes de tillige, at ville i Henseende til de dem underlagte Districter iagttage det Fornødne til Opfyldelsen af bemeldte Plan. Generalitets- og C. C. Collegii Prom. (til Jne 6 Febr. fanterie-Regimenterne), ang, at af de 80 Rdlr. pr. Compagnie (0) maa formeres en separat Kasse, og deraf de tilfældige Udgivter bestrides, samt ved Narets Udgang Beregning derover indsendes (P), hvorefter nærmere skal blive bestemt, hvorledes dermed skal forholdes. (Efter Compagniechefernes Begjering.) V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til alle 6 Febr. Toldsteder i Danmark), ang. at tønderske Kniplinger, (n) Siden ophævet, see Cireul. 32 Maji og Prom. 29 Maji 1790.. (o) See Plan 25 Decbr. 1790. (p) See Prom. 15 April 1790.<noinclude><references/></noinclude> rfhzuvpv1cqc9fof2in3kbzgl1ew80f 104 83801 405515 394553 2026-05-01T14:57:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 336|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Febr, Rebab, samt træfsaaler og Skeer til de Syges Brugs men, dersom Ingen fulde dertil beqvemme fig, maatte alt dette anskaffes for Husets Regning; 15.) at det Inventarium, som for Husets Regning fulde anffaffes, maatte, foruden de forommeldte Meubler til de Syges og evrige Værelser, omtrent bestaae af: a) et Dufin forre eller mindre Steenpotter til Decocters Lavning, et Dufin Krukter med trang Hals til Sammes Forvaring under Brugen, to Doan sterre og min dre Steen Taaler til at tage Medicin af, og to Dufin Tinfeer til samme Brug; b) 24 Straasække af paklærred til Bolstere, 24 dito mindre til Hoveddyner, 48 Ulddækkener eller Nyer, 438 War Lagener af grovt Steyelærred; 16.) at Sygehusets Bygning, Inventariets Anskaffelse og de Syges Pleie maatte overdrages de Mindftbydende ved Licitation paa Zinget; men fulde ingen Liebhabere findes, maatte derom af Fogden og Sorenskriveren paa Helgeland træffes en billig Accord med een eller flere Opfiddere paa den Gaard eller i Nærheden af Samine, hvor Sygehuset fulde være; til Op muntring, og for at befordre denne Accord, funde Befrielse fra Frispyds, Formynderskaber, udskrivelse for 2 a 3 Drenge og fra at sidde Lavret, tilstaaes den eller dem, som vilde paatage fig Sygehusets Bygning, Inventariets Anskaffelse og de Syges Pleie; 17.) at, dersom det maatte ansees mere fornedent, at Sygehuset skulde være i Bodeens end i Roens Præstegjeld, for saavidt der paa det forßte Sted kunde være Here Syge, vilde Gaarden Melser i Bodee Præstegjeld for meentlig dertil blive beleiligit, hvor der og boe velhavende Bender, af hvilke En eller Anden maaskee kunde overtales til at paatage fig Husets Bygning m. v., især om han maatte forundes Gjestgiverprivilegium, der i saa Fald ansees fornodent imod en passende aarlig Afgivt til Kongens Kasse; 18.) at den, som paatager sig de Syges Pleie, maatte forud underrettes om fine pligter, saasom at forsyne dem med sund og efter Medici Forskrivt passende Spise af dee Slags, der fan faaes i Landet, Brænde, Lys og klædevask, alt for taalelig og passende Betaling; 19.) men, dersom Ingen fulde være at formede til at paatage fig de Syges Pleie, maatte dertil antages et ffiffeligt, med madlavning Bevant vindemenneste af Bondestanden for billig accorderet Bon, og Hused forsynes med en paa de Syged Antal passende Forraad af Fodevare, Lalg, Brænde samt Kjøkkenredskab m. v. der maatte da ogsaa bygges Ildhuus og Stabur, saaledes som i fiortende Post er anfort; 20.) at der til de Syges Opvarening vilde behoves i det mindste to Ovindes mennesker, som maatte bave fri Spise hos Sygepleieren; men, dersom der skulde holdes Huusholdning i huset, vilde der desuden behoves en Tienestefarl; 21.) at de Seges pleie formeentlig funde ansættes i Almindeligbed til 6 Rdlr., og i besynderlige Tilfælde, naar Cuur fulde vare over 6 1lger, eil 8 Rdlr.; 22.) at Medici staaende Løn maatte være 400 Rdlr. aarlig, og han selv deraf lenne og underholde fin 4-<noinclude><references/></noinclude> smmnv5nmz8r8wj2itmpqomh4g3uh5r3 104 83802 405516 395542 2026-05-01T14:57:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|337}}</noinclude>Asßßtent, samt desuden nyde for hver Sog, som ban cu 2 Febr, rerer, 6 a 8 Rdlr., og det Halve for hver, som deer, da ban tillige uden Betaling fulde curere dem, som sit Sygdommen igjen; derimod Fulde han selv bekofte alle fornødne Medicamenter med Glaskrukker zc. til Samme, og ligeledes de chirurgiske Instrumenter (s); 23.) at han i en igjennem dragen og af Stiftet (c) autoriseret Bog fulde indsere ena hver Patients Navn, hvad Tid den er indtaget i huset, om, og naar den er cureret og udgaaet, eller død, hvilket skulda bilægges med Attet fra Sognepræsten og Lehnsmanden i det Præstegjeld og den Kierding, hvor Sygehuset er, hvorom disse kunde lade sig underrette hos dem, som boe paa Stedet, og især hos dem, der forestane de Syges Pleie; 24. at det maatte efter de Attester, som Præsten og Lehnsmanden i det Præstegjeld og den gjerding, hvorfra den Syge er, af give, bestemmes, om Sammes meer eller mindre formuende Tilstand, hvad enten han skal betale den hele Cur og Pleie, eller det Halve, eller en gjerdepart, eller og fet intet, da Lægen eller pleieren berefter kunde udbetales deres Regnin ger, som belægges med disse tteker for enhver i Sygehuset cuten cureret eller dad Patient; dette maatte ogsaa iagttages i Henseende til Bekostningerne paa deres Begravelse, som dee i huset, hvilken enten Pleieren, eller, om ingen Pleier er, Lægen maatte foranialte paa det sparsommeligste 25.) at de, som tunne betale enten det hele eller en Deel af Curens og Pleiens Bekostninger, maatte enten erlægge Betalingen, eller og stille antagelig Caution for Samme, som leveres til Medicus imod et af ham og Sygepleieren underfrevet Bevis, ligesom han og anmerker det i sin Boga hvorefter han leverer enten Wengene eller Cautionen til Soge den imod Beviis, da denne tager Samme til Indtægt i fle aßæggende Regnskab; 26.) foruden Husets Opbyggelse og Inventariets Anskaffelse, som maatte ansættes i det mindke til 500 Rdlr., vilde denne Anialt udfordre en aarlig Be kostning af 1050 Rdlr., nemlig de Syges Cur og Pleie omtrent 650 Rdlr. og Medici Løn 400 Rdlr.; 27.) hvilken Sum formeentligen funde udkomme af en halv Skilling Af gift af hver Vog tørret fisk, undtagen Sey, 2 Still, af Hver Tende Tran, 1 Still. af hver Tande Sild, som fra Nordlandene, Senjen og Tromssen iberegnet (u), affibes til Kjøbstæderne Bergen og Trondhiem, samt den i Tromssen oprettende Rjøbstæd; til at indtræve og oppebære denne fa givt, maatte i enhver af disse stiebffæder antages en vedera heftig Mand, som kunde indfordre den hos enhver Kjøbmand, der har Fiskehandel med Nordlands Indbyggere, og i Trond hiene (s) Forandret ved nedenstaaende Approbation eg Rescr. af 11 Julii 1794. (t) Amtet, efter Approbationen. (u) Fritagne ved Rescr. 17 Febr. 1792. VI Deel, ste Bind.<noinclude><references/></noinclude> hxrlfa2zk0zvlaek3i71a7u17ikt3ly 104 83806 405517 366209 2026-05-01T14:57:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>Generalitets- og C. C. Prom. (til Commans 13 Febr. banten (a) i Kjøbenhavn), ang. at, naar Nogen af Militair Etaten hos Generalitetet ansøger om Kongl. Confirmation paa Testamenter, 2gtepagter eller deslige Documenter, har vedkommende Chef, som besorger Indsendelsen, at paafee, at deraf tillige følger en af den eller de Sogende underskreven rigt g Gjene part paa slet Papiir, da Vedkommende erholde be con firmerede Documenter in originali tilbage, men Gjenpare ten henlægges i Archivet til Bevaring og Oplysning i paakommende Tilfælde (b). Dito Prom. (til Samme), ang. at Regiments 13 Febr cheferne og Commandeurerne (c), nyde ingen Dietpenge for den Tib, de ere fraværende paa Sesz sionsreiserne. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Berege 13 Geb ning sal indsendes over det, som enhver Officeer i forr stud har bekommet, hvad derfor er anskaffet, med hos friede Priser, og hvad endnu er tilovers, samt at det Anskaffede maa forefindes i god Behold og brugbar Stand (d). Dito Prom. (til Samme), ang. at Officeer 16 Febr. Børn under fjorten Aar, hvor de i Numer ere indførte, strax fulle udføres, og Sligt ei skee herefter; men at et Officeerbarn, som har opnaaet sit femtende Aar, eg til Krigstjenesten er skikket, maa indføres, dog helf i Juicorporalsumer (e). 9 3 (a) Maaffee til hele Armeen. (b) Cfr. Plae. 23 Jan. 1789. (c) See Prom. 11 Jan. 17946 (d) See Prem. Julii 1791. (e) See Prom. 25 Jan. 1794. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> kaovw2f9h6c05nyygzhwpadbhwe1nhm 104 83807 405518 373727 2026-05-01T14:57:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 342|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. so Febr. 30 Febr. Rescr. (til Biskopen i Sielland), aug. at Fiskerleiet Hornbeks Ungdom herefter maa confirmeres i Hornbeks Kirke, og Confirmationen Der holdes hver tredie Søndag efter Paaske (f); dog skal bemeldte Ungdom ikke desto mindre i forberedelsestiden ugentligen gaae til Præsterne i Titjob, for sammesteds at lade sig undervise tilligemed de andre Confirmationsbarn af Tiffsb Sogn. (Efter Beboernes Unsegning, om at holdes den anden Sondag efter Paaße i Hornbek Kirke, som Kong Christian den Sjette har jentet dem, hvori der forrettes alle Slags Gudst eneste, undtagen Ungdommens Confirmation, som skeer i Titiob Kirke, aver en Miil borte, og vanskelig Wei, hvorover de flefe Forældre ei tunne nyde den Glæde at bivaane deres Borns Confirmation.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark (g) og Norge), ang. fra hvad Tid Seeenrollerings Officererne bør af Kjøbstæ derne nyde Qvarteerpenge (h). Gr. Admiralitets- og Commissariats - Collegium har ves adskillige keiligheder klaget over Kiebstædernes Magifirater, at Samme nægte de til Enrolleringen i Provindserne com manderede Officerer de dem tilkommende varteerpenge, naar disse forhindres i, frap at indfinde sig paa deres Pot; og tillige erindret, at fornævnte Officerer fra Dato af deres Ordre miste baade deres Gage og evrige Agrements ved Di visionerne, og at de altsaa vilde lide et uforffyldt Tab, om de ei fra samme Tid ligesaavel erholdte de dem tillagte Qvar teerpenge som det øvrige, der følger deres Embede sons Enrollerings-Officerer. Disse Officerer maa efter saadanne Omstændigheder godtgjøres Qvarteerpenge fra den Dag af, da de ved Enrolleringen ansættes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Mode og Gebyhrs Betaling af Dommere ved Overretten, samt Kost og Tæring til dem. (f) Cfr. Rescr. 26 Julii 1793. Gr. (g) Til ham i Sjelland vare Indledningen noget anderledes. (h) See Circul. 9 Maji og Prom. 7 Novbr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> eejzks9bmgin3zaj6clbqeylvn6ugje 104 83810 405519 400238 2026-05-01T14:57:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|345}}</noinclude>Gen. Ld. Deconomies og Commerce Collegii 27 Febr. Prom. (til Hof og Stadsretten, samt Stiftamt mændene i Danmark), ang. en af Kongen under 16de Julii 1788 udnævnt vedvarende Commission, til at paasee og fore Control med alle de Forpligtelsers Opfyldelse, som paaligge Manufacturister, Sabrike Entrepreneurer og i Almindelighed alle Fabrikantere eller andre Personer uden Undtagelse, som formebelst erz holdte Kongl. Understøttelser, Privilegier eller andre Ger naabinger have paataget sig vise Forbindtligheder, eller ved Kongelige Anordninger og Laugsartikle ere foreskrevne visse Pligter; hvilken Commission er til fine anbefalede Forretninger forundt et særskilt Segl med det Kongelige Chiffre og Portofrihed, t Lighed med de øvrige Kongl. Dicafterier, og gjøres herved bekjendt, (paa det den i fores tommende Tilfælde ikke skal favne den Understøttelse, som dens Foranstaltninger til Kongl. Tjenefies Befordring kunde behove, da og overlades herom at underrette vedkommende Svrighedspersoner.) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Lærredshandlerne ibid. maae forarbeide og fælge Bleder af Lærred til Søefolk og anden Almue. Gr. Ved Rescr. af 2den Jan. d. A. er bevilget, at saar bel Marchandisere sosi alle andre i Kjøbenhavn maae handle med Frakker, Skibskjoler, Vefter, Treier og Burer af grove Vare, som bruges af Almuen, m. m. Lærredshandlerne sammefteos have imidlertid, anholdt om Tilladelse, fremdeles som forben, selv at forfærdige Klæder af Geildug eller Lærreder, saavel til den Kongel. Flaade som til at udsælge i deres Boder, hvilken Ansogning Admiralitets- og Commis fariats-Collegium i Skrivelse til Cancelliet tillige har underflottet, for saavidt Leverancen til Kongens Gecetat angaaer. Bemeldte Lærredshandlere maae fremdeles have Frie hed til at falholde til Søer og andre Almuens folk Blædningsstykker af Seildug eller Lærreder, sont be selv ved hjelp af deres Hustruer og Familie have ladet forfærdige, uden dertil at betjene sig af Skrædere; dog 25 mrb 5 Martii,<noinclude><references/></noinclude> f9zvgxeek1o6paqlsm2niw1u7ahtrh8 104 83811 405525 390124 2026-05-01T14:58:45Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 346|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Martii, med det Vilkaar, at de i Henseende til alle andre Klæ der holde sig ovenmeldte Kongl. Befaling af 2den Jan. b. 2. (m) vedborlig efterretlig. 5 Martii. 5 Martii. Rescr. (til Samme), ang. at enhver Silkevæversvend herefter skal betale 4 Mk. qvartaliter til Laden, og nyde af Samme 10 Mt. ugentlig i Sygdoms Til fælde; hvorimod Oldgesellerne skulle paaskjønne, hvors vide Patienterne, der ei søge hjelp paa Hospitalet, bruge de nødvendige Midler til Helbredelse, og i manglende Fald foranstalte det Fornebne, samt andre ved Lauget oprettebe Sygebøffer og Fælledskaber være ophævede, (hvilke vare oprettede af mange fig affecierede Svende, der hver be talte 2 Still., og ned i Sygdomstid Rdlr. ugentlig, for uden 4 f. af Laden efter en i laugsartiklene udi Aaret 1757 gjort Forandring, paa Grund af hvilken hver fulde betale 2 Mt. 8 6. qvartaliter til Amtsladen, og til Indfrivning i Amtet Mole. Stampenge hvilke 4 Mk. ere utilstrækkelige, siden Ingen fan indkomme paa Frideriks Hospital for ringere end 9 f.; men alle Svende ere ifte indlemmede i saadanne Selskaber, de Andre altsaa mangle Hjelp) (n). Rescr. (til Professorerne ved Sorse Acade mie), ang. hvorledes den juridiske Examen ved dette Academie skal holdes. Gr. Bed Fundat. for Sorse Academie af 29de Jan. 1782 5. 2 er blant andet fastsat, at dette Academie skal være al deles uafhængigt af Univerfiteterne i Kjøbenhavn og Kiel, og altsaa at de, som paa Soree have fuderet de politike, juridiske eller mathematiske Bidenskaber, sulle, naar de ved de der paa Stedet aflagte Examina ere befundne at have erhvervet sig de behorige Kundskaber, nyde lige Adgang til Forfremmelse, som de, der ere eraminerede ved fornævnte to Universiteter; og ligeledes er i den ny Funbation og Anordning for Kjobenhavns Universitet af 7de Maji 1788 Cap. 4 §. 18 bestemt, at ved den juridiske Eramen, som holdes ved Sorse Academie, skal, foruden de eraminerende Professores, ogsaa Overhofmefteren og en anden anseelig Embedsmand altid være nærværende, og tilligemed Professorerne votere om Characteren. J Anledning af Professorernes desangaaens de gjorte Forestilling, samt den fra Kammerberre og Amt. mand (m) Cfr. Rescr. 29 October 1790. (n) Ophævet ved Rescr. af 1 Aug. 1794..<noinclude><references/></noinclude> h7ozsvmwfivc8y2ay27i870o95bmoi0 104 83817 405527 396238 2026-05-01T14:59:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 352|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii, §. 3. Rescr. (til Priorinden og Curatorerne for Bemmeltofte adeltge Jomfruekloster), ang Forandring med Præste - Embedet og Kirketje nestens Holdelse ved Samme. Gr. J Anledning af at den danske Præst ved dette Klo fter, Hr. J. Clod, nu ved Deden er afgangen, have Prior inden og Curatorerne andraget, at de ved bemeldte Kloster hidtil værende to Præffer, nemlig en Tyd og en Dank have været saaledes asagte, at den Danske har bast 400 Rdlr. aarlig samt 12 Favne Brænde og fri Boelig, foruden Græsning til 2 Hoveder, imod at betale i Rdlr. for Stykket til Forpagteren af Hovedgaardens Jorde, og den Tydske 300 Rdlr. Løn, samt Brænde, Boelig og Græsning ligesom den danske Præst, fornden Offer af Menigheden og andre Acci dentser; men at disse Præster i de senere Tider ofte have be #laget dem over, at de ei havde udkomme, og især den tydske Bræst, hvis Menighed nu ikkun skal bestaat af to Betjente uden for Klosteret, fag og at den der nu værende tydske Præst hr. Chr. G. Zable findes beqvem til det ledige danske Præste-Embede; samt endelig, at en tyd Præst nu, mindre end forben, er forneden, fiden ingen udenrigs Jomfruer her efter, i Følge Indfodsretten, maa indfrives. Det danske og tydske Præste Embede ved meerbemeldte Bemmeltofte Kloster maa herefter samles i eet Kald, og den dertil kaldende Præstes aarlige faste Tillæg blive fors uden Offer og andre Accidentser Penge 500 Rdlr., fri Boelig, Brænde 18 Favne, og den Græsning, som før har været tillagt begge Embeder. Gudstjenesten for Klosterets Menighed skal herefter holdes saaledes, nems lig: a) at der til øimesse holdes, dansk Prædiken hver Sondag og andre hellige Dage, men Aftensangsprædis ken, som hidtil har været tydsk, ophøre, hvorimod paa be Søndage, da ingen Altergang haves, skal holdes Cas techisation efter Prædiken for Stedets Børn og Valsens Sørnene; og b) at der hver anden Uge holdes tydse Prædiken om Onsdagen, Sasten undtagen, i hvilken Tib Hver Onsdag prædikes Danst. Rescr<noinclude><references/></noinclude> c31w1ezc2u4z00h3shwamjmfvdmwfkw 104 83818 405528 378051 2026-05-01T14:59:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|353}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Trondhjem), 12 Martii, ang. at der fra Rectoratet ved den latinske Skole ibidem man ved offentlig Auction, dog paa nær mere Kongl. Upprobation, bortsælges 4 til 5 Spand af Sammes længstbortliggende Jordegods, til derfor i Nærheden af Staden at indkjøbe en Avlsgaard, som bestandig skal følge Rectoratet, og hverken ved Mas gestifte eller paa anden Maade afhændes fra Embedet, m. m. (y) Rescr. (til General - Auditeurerne ved Lands 12 Martii, Etaten i Danmark og Norge [z]), hvorved den polske Buk i Militair-Etaten afskaffes. Gr. Rescr. af 12te Jan. 1711 og ste Decbr. 1735 give, som erfares, Krigoretterne Anledning til, i visse criminelle Tilfælde at tjende paa det Slags piinlice Forher, som fra de ældre Tider af har været i Brug i Militair Etaten under Navn af den polfe Buk. Efterat have taget i Overveielse, hvor usikkert og tillige grusomt et Middel Torturen er til at opdage Sandheden, Afskaffes nu ovenberørte Slags piinlige forhór, og til den Ende ophæves og annulleres de Anordninger i Militair-Etaten, der hjemle Brugen af Samme. Rescr. (til Geh. Rd. og Amtmand Hr. H. 12 Martii, Levetzau, Geh. Rd. og Præsident Hr. Chr. D. F. Greve af Reventlau, Kherre og Staldmester A. V. Hauch, Kherre C. L. Adeler, og Professor P. Chr. Abildgaard), ang. at udgjøre i Fremtiden Directionen for Stutterievæsenet og Veterinærskolen (a). (y) See Rescr. 28 Junii 1793. Gr. (z) gra Generalitetet erpederet, med ifhold at bekjendtgjøre det til Efterlevelse for alle under deres Expedition værende militaire Jurisdictioner, som i Danmark er skeet under 16de Martii 1790. (a) See næstfølgende Promemoria. VI. Deel. ste Bind. 00<noinclude><references/></noinclude> 2hd46jhlkpvu9bj8eehkazf91h4nyum 104 83819 405529 374537 2026-05-01T14:59:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 354|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii. Gr. Da Stutterievæsenet, saavel Kongens egne Stuttes tier, som Landftutterierne og Veterinærskolen, staae i noie Forbindelse med hinanden, saa er allern. funden for godt, At de tre Directioner, som for disse Ting hidindtil have været anordnede, skal for Fremtiden forenes under een Direction for Stutterievæsenet og Veterinærs stolen, hvilken Direction altid skal bestaae af en Deputes ret i Kentekammeret (b), en Deputevet af Generalitetss og Commissariats Collegium, som har Departementet for Cavalleriet (c), den Kongl. Overstutmester (d), og Stalde mester (e), fame hvem det ellers maatte behage Kongen bertil at udnævné. I Følge heraf befales hermed, at Ovenbenævnte sammentræde, for at udgjøre i Fremtidens Directionen for Stutterievæsenet og Veterinarskolen. 13 Martii. Canc. Circul. (til Stiftbefalings- og Amtmæns dene, Grever og Friherrer i Danmark), Notits af Næstforestaaende. 13 Martii. Canc. Pront. (til Stiftbef. og Bis. i Sjela land), ang. Qvægtiende af jordløse Huses Beboere. Gr. Af Skrivelse fra Forvalter Bliver ved Fiurendals Gods crfares, hvorledes Huusmand C. C. i Haarslev hav vægret fig ved at give Sognepræsten den ham tilkommende Liende af Gjæs, under den Formening, at, da han har et jordles Huus i Fæste, og hverken bruger Kornsæd eller bes faaer nogen Bondejord, sad var han ikke heller pligtig at give Smaaredsels.Tiende. udi Erklæring fra St. og B. er det fuldkommen tydeligt udviklet, at de, som efter den iste Art. i Lovens aden Bogs 23de Cap. ber til gode Rede tiende hver tiende Neeg, naar de bruge Kornsæd, ogsaa sulle efter den 2den Art. tiende hvert tiende væghovde, som fedes, intet undtaget, Lam, Kalve, Fol, Kid, Hons, Gjæs, Ender, saa og Biesværme, uden at indskrænke dette Slags Tiende til dem aleene, som tillige bruge Kornsæd, da Loven meget mere henviser til to Sorter, hvoraf der i Almindelig hed bør gives Tiende, nemlig deels af det, der saaes, og deels af det, der fodes. Dg, som det derhos befales med rene (b) Det var nu Reventlau; (c) Adeler, Generalmajor, (d) Leverzau, og (e) Hau.<noinclude><references/></noinclude> ndbxutxv9tsdbycdo6lijrpsrn62vdi 104 83820 405530 374771 2026-05-01T14:59:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|355}}</noinclude>tene Ord, at ogsaa Huusmænd, Indefter, ja Ejenestefolf, 13 Martii, naar de besane nogen Bondejord, fulle give Liende af deres Sæd, saa kan den heller ikke ville have dem udelukket, naar det hedder i den aden Art., at de fulle eg tiende hver tiende Qvæghovde, som fedes; thi Sporgsmaalet er ikke i denne Artikel, om de tillige besaae nogen Bondejord, men om de have væg, Lam, Kalve, Fol, Grise, Hens, Gjæs, n der, Biesværme, da Enhver, som har noget deslige, bor efter Artiklen unægtelig svare Tiende deraf; det er følgelig flart, at Sunsmænd, uagtet de ikke besidde Jord til deres Huse, alligevel bor svare Tiende af deres Kreature. Amts manden Kammerherre Scheel har altsaa ved sin givne Resolution retteligen bestemt, at Huusmand C. C. ei funde fris tages for at svare Preken den omtvistede Tiendegaas; hvora fore man herved melder, At det vil i denne Henseende have sit Forblivende ved Amtmandens saaledes afgivne Resolution. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 13 Martii, Cancelliet holder for, at en offentlig Act, som efter sin Natur ikke udstedes paa stemplet Papiir, ei heller behøver at belægges dermed. (I Anledning af Fore spørgsel til Rentekammeret fra Birkedommer ., om et pos litie Tingsvidne, som efter sin Natur retteligen er udfær diget paa et Papiir, bor affkrives paa stemplet Papiir, for at fremlægges i en Sag ved den ordinaire Rer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 13 Martii, ang. at det Huus, Fd. af 20de Junii 1788 §. 28 omtaler, stal af ny opbygges (f). Gr. Chr. B., der for nærværende Tid er Eier af en Selveiergaard, Taaruphede kaldet, beliggende i Aalborghaus Amt, har andraget, at han, som er barnfed paa Pendrus Sædegaard i Viborg Stift, har, efterat han ved fine Fors ældres Dod var bleven hensat til fin Farbroder Præsten i Stjæve, og siden den Tid havde tjent ved adskillige Gaarde fom Forvalter, endelig tilkiebt sig forommeldte Selveier gaard, og ved Kjøbet bleven enig om med Gaardens forrige Eier, at denne paa Gammes Grund fulde opbygge et Huus, og dertil have 4 a 5 Tender Yand, hvilket Huus efter forrige Eiers og Huffrues dedelige Afgang fulde uden videre Betaling hiemfalde til bemeldte Taaruvbedes Eier. Da nu Supplicanten, siden dette Huus i en tid af o a 11 Aar har været beboet af Bondefamilier, og Forordn. af 20de Junii 1788 9. 28 fritager hans Senner for udskrivning, naar bau 32 pas (f) Cfr. Circul. 13 Febr. 1796.<noinclude><references/></noinclude> 3yjqwpcwzgw3zygqmnisyx50cgecesi 104 83821 405531 374552 2026-05-01T14:59:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 356|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>*3 Martii, paa sin Grund opbygger et Huus med 3 a 4 Zonder Land til, og der beesætter en Bondefamilie, har begiert Resolu tion, om foranferte Huns dertil kan ansees tilstrækkeligt, eller om han skal opbygge et andet; saa vorder herved til videre Bekjendtgjørelse for ham meldet, as Martii. 3 Martii. At den allegerede Articul af forbenævnte Forordning vil, at der skal opbygges et nyt uus. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallø Ame), ang. Borgen for Mandskab, som ville til et andet District (g). Gr. Af hans Prom. dat. 15de f. . fees, at det i l mindelighed skal være meget vanskeligt for Mandfabet, som bil tjene uden for Amtet, at forkaffe en Cautionist, der har den Egenskab, som s. 6 i Fd. af 20de Junii 1788 di Slute ningen bestemmer. J Anledning af bans Forespørgsel, om Maaden, hvorledes han i denne Henseende har at forholde sig, meldes hermed: Ut, naar han har forsynet sig med en boesiddende Mands Caution, maa han altid blive angerløs. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christjans sand og Amtmanden over Bradsberg Amt, same Notits til General Land. Deconomie- og E. Colles gium), ang. at Brevig bør, i Henseende til Brandvæsenet, here under Skeen Byes Jurisdic tion. Gr. J Overeenstemmelse med hvad bemeldte Collegium har yttret i dets afgivne Betænkning over den fra Indvaa nerne i Brevig til- Cancelliet indkomne Ansøgning om Appro bation paa en imellem dem indgaaet Convention angaaende en særskilt Brandjurisdiction for dette Sted, meldes: at, ligesom under 19de Julii 1788 er tilskrevet Stiftamtmanden, at det efter Cancelliets Tanker vilde befordre mere Drden, og blive til større Nytte, naar Forordningen om Brandvæse net for Kjøbstæderne i Norge af 18de Auguft 1767 lagdes til Grund for denne Indretning, og at saaledes Brandredskas bernes Antal og Bekostning efter det ikke og adet Cap. rege Leredes, de fornødne Brandofficiantere befiffedes af Stifts amtmanden, samt Brandfolkene udnævnedes af Magistras tе (8) Cfr. Prom. 31 Decbr. 1791, 8 Septbr. 1792 og 4 Maji 1793.<noinclude><references/></noinclude> n9lgipzlxsradn0aas8yfmsugkf2ccy 104 83822 405532 339139 2026-05-01T14:59:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|357}}</noinclude>teh i Skeen, men især at Magistraten og Byefogden 13 Marti efter de Cap. 1fte Art. sit Sade i Brandretten, saa og at bemeldte Forordning i Almindelighed af Brevigs Indvaanere blev iagttaget, Saaledes holder man end videre for, at Brevig i alt, Hvad som vedkommer Brandvæsenet, bør sortere under Skeen Byes Jurisdiction, ligesom det ved Rescr. af 24be Decbr. 1779 er anordnet for Porsgrunt. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 19 Martit. den Holmens Reebslagerfolk ved Neser. af 18de Martii 1785 og Cancelliets Fortolkning af 9de Julii s. A. givne Tilladelse maa være extenderet til Division nernes Matroser. (Saasom Admiralitets- og Commis fariats Collegium, i Anledning af at fire Satroser ere ved Politieretten den 4de Jan. fidftafvige dømte i Muleter for at have arbeidet i Reebflager Professionen, har, ved at underfotte en af dem om Mulcternes Eftergivelse indgiven Ansog ning, i Skrivelse til Cancelliet tillige begjert, at det for Fremtiden maatte være lige saavel Divifionerne som Holmens Reebslagere tilladt at forarbeide det i Rescr. og Prem. an førte Reebslager Arbeide, formenende, at det vil være haardt for en fattig Matros, der har Familie at forsørge, og lyst til at arbeide, at han ikke paa denne Maade maatte ernære fig og Sine.) Rescr. (til Landsdommerne i Fyen og Lange: 19 Martil land, i Lolland og Falster, samt i Nørrejylland), ang. Mode ved Landstinget, i Procuratorers Forfald, enten af anmeldt fuldmægtig, eller af anden Procurator. Gr. For Kongen er bleven andraget, at det ikke sjelden skal indtræffe, at de Procuratorer, som have Sager at fere sed Landstinget, uden lovlig Forhindring, blot af Magelig. hed, udeblive fra Retten, og indsende Sagens Documenter ved en Skriverdreng eller et andet Bud, hvilket ei aleene ofte fan være til Skade for de faghavende Parter, men cr tillige stridende saavel mod den Omhyggelighed, hvilken en Procuratos ber vise for fin paatagne Sag, som mod den Agtelse, der fyldes en Overret. Anledning af foranførte, samt i Overeenstemmelse med det funder zode Novbr. f. 2. til Landsdommerne & 33 Sjele<noinclude><references/></noinclude> 1h2yw0xfk42wgc9f1brl8m59i2gkkfb 104 83827 405533 390127 2026-05-01T14:59:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 362|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Martii, 36 Martii, Naar Kjøbstædernes formænd ikke efter otte, eller i det seneste fjorten Dages Forløb indkomme med det, i berørte Tilfælde, Affordrede, eller anmelde og bevise de gyldige forhindringer, hvorfor det 2Eskede, være sig Betænkning, forklaring eller noiere Oplysning, ikke har kunnet meddeles, da maa Stiftbefalingsmanden dictere og lade affordre enhver Formand en Mulct af 1 Rdlr., og fremdeles, for hver Dag over samme Tid 16 Still, indtil Svavet, den affede Erklæring eller Bes tænkning er indkommen, til lige Deling imellem 23 yen og de Fattige; hvilken Mulct, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning eller militair Execution (s) fkal inddrives, og efter Paafordring erlægges af formanden imod Regres til de Øvrige, for saavidt de Sidste i Opholdet maatte være skyldige. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Skullelov og Selsee Degnefalds Deling imellem to Skoleholdere. Gr. Geheimeraad tc. og Amtmand Chr. L. Scheel plesen har andraget, at ban, efterat Degnen for Skullelov og Selsøe Menigheder paa Roeskilde Amt ved Deden er afgangen, har paa sit Forslag til Rector og Professores ved kjebenhavns Universitet, der verelvis med ham har Kaldsret. tighed til bemeldte Kirker, crholdet deres Frivtlige Samtykke til at dele fornævnte Degnekald imellem de to Skoleholdere i begge Sognene paa følgende Vilkaar: 1.) at Rector og Professores alcene og bestandig kalde Degnen til Selsøe Sogn; 2.) at denne Degn erholder alle de Indkomster af Selfee Soon, som lovligen tilkommer ham; og 3.) at Sup plicanten derpaa ansøger Kongelig Approbation; hvilket Forslag sigter fil at forbedre Skoleholdernes Vilkaar, og altsaa fortjener Bifald. Foranforte, imellem ham paa den ene samt Rector og Professores paa den anden Side, indgangne Forening approberes. (s) See Forordn. 30 Jan. 1793 5. 6. Canc<noinclude><references/></noinclude> gm1hsmxbwdrvvk9wmkuyv4se166tdn7 104 88440 405524 318384 2026-05-01T14:58:44Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 58|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Febr. fastsatte Tert, eller, hvor frit Valg af Terter i Fels II Febr. II Febr. ge Tilladelse har Sted, saadanne bibelske Texter, som staae i Forbindelse med Fæst Dagens Diemæike. I øvrigt skal denne Tilladelse for det første ikkun være gjeldende for de Prcester, som finde det paffende og bea Leiligt for deres Menigheder, men i modsat Fald have de at følge de hidtil fastsatte Bestemmelser. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. at Sognepræsten for Lumby - Menighed Hr. p. v. 2 utken mace, naar han af forsvarlig Grundmuur har opført en Stuehuuslængde paa 15 til 16 Fag ved gumby Præstegaard, og inden 3 Aar derefter, enten af Grundmuur eller af forsvarlig Ege-Bindingsverk, forbinder sig til at opføre den anden mindre Længde, af Graabrodre hospital i Odense tilstaaes et Laan paa 2000 Rdlr., mod Pante Obli gation for fig og Eftermænd i Embedet, til med fulde 6 pro Cento i 28 War at afdrage baade Capital og Renter, saa at Obligationen ved det 28de Aars For- Teb, som indfriet, kan blive Sognekaldet ertraderet; og at den sædvanlige Betaling for Præstegaardens Indløsning i Lumby ei skal finde Sted førend det ommeldte Laan efter 28 Wars Forløb er tilbagebetalt. Confirmation paa det af Kirstine Jens. datter Hofgaard, Enke efter forrige Sognepræst for Hofs Præstegjeld i Uggershuus-Stift, afg. Hr. Provst Lemmich, under 3 Ite Maji 1797 oprettede Gavebrev paa en hende tilhørende Andeel i Gaarden No. 73 Mellem-stmoe i bemeldte Præstegjeld, bestaaende efter Skjøde dat. Iste Julii 1767, tinglyst 23de<noinclude><references/></noinclude> f40cdknh4kfok1bz4mfer88vzdmvub0 104 90864 405526 397743 2026-05-01T14:58:47Z MGA73bot 792 Finder fafffat-varianter 405526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 380|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 April 29 April Gr. Biskopen har til Cancelliet, indiendt en Forestilling, hvori han har foreslaaet, at Rescriptet af 13de Jan. d. 2. til Biskopen over Siellands Stift, ang. den med theologiske Candidater for Ordinationen anfillende Prøvelse, maatte ogfaa extenderes til Fyens Stift. Da dette Fors flag bifaldes, Saa vil Kongen, forsaavidt Fyens Stift angaaer, have fastsat: 1) at den mundtlige Bispe Examen sal holdes in confesfu minifterii Othinienfis: 2) at en Protocol derved skal føres af den ordinerede Catethet ved Borgerskolen i Odense, imod at han derfor, af enhver Ordinandus, skal nyde i Honorarium 2 Rdlr.: 3) at ved Uarets Stutning en Afskrive indsendes af Biskopen til Cancelliet; og 4) at Can didater, som ved Universitetets Eramen ere fjendte Laudabiles, ikke fulle underkastes saadan Prøvelse af Bis stepen in confesfu minifterii, faafremt de beskikkes til geistlige Embedsmænd inden et Nars Forløb efter den tagne Universitets. Eramen. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Told og Consumtions: Steder i Danmark), ang. Indførsels - Told af pulveriserede Rodder &c., der forarbeides af nogle Borgere i Glückstad. Ved allerheieste Concessioner af 4be og 8de dennes er det allernaadigst, tilladt at Borgerne A. Engel brecht, N. Schmidt, 5. Bielenberg, J. Salos mon, Christoffer Aberhoff, J. Kruse, J. Voigt, J. Brumm, Ephr. Rostleb, P. C. 5. Wohlers, J. Sisig og 3. Erps, i Glückstad at maae tilberede, brænde og pulverisere Rødder, hvilke forsaavidt de findes forsynede med de Mærker, hvoraf vedlagt følger Aftryk, indtil videre indgaae i de Kongelige Riger mod 1 B. Pd. i Told. Dette meldes til Efterretning og Sagttagelse.<noinclude><references/></noinclude> riakyy4t2zxprbrgjp3jsbumjzt3fen 104 105587 405396 403294 2026-05-01T14:49:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 4||}}</noinclude>Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 1-2 §. 14 Jan. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelse ang. Gdels-Indløsningsretten paa Faroerne. [E. T. p. 185]. Cancell. p. 6. Gr. Deels for at forebygge de Stridigheder, hvortil den paa Færøerne, i Overeensstemmelse med K. Christian den 5tes N. L. 3 og 5te Cap., samt Fr. 14 Jan. 1771, gieldende Odels: Losnings- Ret, idelig giver Anledning, deels for, med Vedligeholdelse af selve Rettigheden, at afhielpe de skadelige Indskrænkninger i Eiendomsretten over Jord, som den for Tiden medfører, har Kongen befalet: 1.) Den i Fr. 14 Jan. 1771. § 3 bestemte Tid, inden hvilken en Odelsmand har at tilbagelose sit Odelsgods, naar det eies af en Fremmed, eller af en Person, der er fiernere Odelsberettiget,, skal for 'Fremtiden være indskrænket til 5 Aar; dog kunne de, som for Tiden ere berettigede til at paatale et Gods til Løsning, ikke, paa Grund af saadan nye Bestemmelse, tabe deres Løsningsret, førend mod Slutningen af Aaret 1830, forudsat naturligviis, at ikke forinden den Tid udløber, hvori Løsningsretten staaer aaben efter Fr. 14 Jan. 1771. Derimod forbliver det ved den i bemeldte Anordnings I foreskrevne Regel, hvorefter Gdelsret er hverves, naar en Person eller et Ætlæg har som Eier besiddet en Jord i 10 Aar eller længere. 2.) Naar Nogen har erhvervet Gdelshævd paa en Jord, ved for Tiden selv at have besiddet samme som Eiendom i 10 Aar, eller ved at have fortsat den af hans Forældre eller andre Ascendenter begyndte Eiendomsbesiddelse i saa lang Tid, at de til slig Hævds Erhvervelse foreskrevne 10 Aar, under hans Besiddelse, ere udløbne, skal det, hvis han afhænder Jorden, beroe paa ham selv, om han vil behæfte samme med nogen Losningsret eller ikke; og dette Baand sal i fornævnte Tilfælde ikke paatvinges Eiendom =<noinclude><references/></noinclude> eah9r882h3352avt0yofgz4wuvlufaw 104 105588 405407 403305 2026-05-01T14:50:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||5}}</noinclude>Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 2-4 §. dommen imod hans Villie. Vælger han at forbeholde 14 Jan. fig og t Løsningsret, bliver dette udtrykkelig at indføre i Skiødet, eller i et andet tinglæst og protocolleret Document, hvorved enhver Vedkommende kan erholde tilborlig Kundskab om det paa Eiendommen lagte Baand. Det samme gielder og om Enhver, som i Fremtiden maatte erhverve Odel formedelst Hævd. Jovrigt bør det iagttages, at den Eiendom, der, efter det Foranførte, behæftes med Odel, i det Document, som derom bliver at udstæde, saa nøiagtigt betegnes, at der ikke i saa Hene seende kan opstaae nogen Tvivl. 3.) Naar den, der har erhvervet Odelshævd, efterlader sin Jord til sine Livsarvinger, skal enhver af disse besidde den Jord, han arver, med samme Ret, som Odelserhververen nød. Vil denne derimod, at der paa Jorden skal hvile en saadan Odelsret, at den, uden Hensyn til de Bestemmelser, nærmeste Arving maatte tage, naar han afhænder samme, sal staae til Løsning for dennes Efterkommere, og naar disse ikke ere til, ogsaa for andre Odelserhververens Efterkommere, saa bliver dette af ham udtrykkeligen at bestemme, og denne Bestemmelse bør enten umiddelbart gives ved en Erklæring til Tinge, eller og det Document, hvori den er skeet, eller hvori Beviis for samme indeholdes, kundgiores til Tinge, alt for at Enhver, der vil erhverve Eiendom over Jorden eller anden Rettighed i samme, kan faae forneden Oplysning om fligt derpaa hvilende Baand. 4.) Ligesom den, der har erhvervet Odelsret til en Jord, ei til Skade for. Panthaveren kan afhænde den med Forbeholdenhed af Løsningsret, saaledes kan han heller ikke, naar han efterlader den til sine Livsarvinger, paahæfte samme Odelsret, uden forsaavidt denne hans Bestemmelse kan efterkommes uden Skade for hans Creditorer. Naar en Creditor erhverver Udlæg i et Gods, hvortil Eieren har 2 3<noinclude><references/></noinclude> sdni2cr3ji8b7fgzw2oy21eyeucy9v4 104 105632 405282 403178 2026-05-01T14:34:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||49}}</noinclude>pl. 'ang. Nedsættelse af Assur. Pr. 3-6 §. brænder, eller iøvrigt har lidt eller i Fremtiden liber 20 Mai. nogen Brandskade, bliver der af den nye Assurance, som, efter Ombygning eller Istandsættelse, er tegnet eller bliver tegnet, atter at beregne fuld Præmie i 33 Aar. 4.) Da der, i Anledning af de mange Forandringer snart til Forhøielse og snart igien til Nedsættelse, som Bygningernes Assurance siden Aaret 1795 har været un dergivet, saavelsom de Sammenlægninger og Adfillelser, som i dette Tidsrum ere foregaaede med adskillige forfit. krede Bygninger, let kunne opstaae enkelte Tilfælde, hvori det ei med strængeste Nøiagtighed lader sig bestems me, til hvilken Tid hver enkelt Deel af Bygningens nuværende Assurance, bor henføres, faa blive slige enkelte Tilfælde at afgisre efter Rimelighed og Billigs hed, og tillige med Hensyn til at undgaae altfor besværende Forviklinger. Saafremt nogen Interessent maatte finde sig brøstholden ved Maaden, hvorpaa den paa hans Bygning hvilende Assurance, med Hensyn til dens Alder, er beregnet fra Brandforsikringens Side, har Vedkommende derom at henvende sig til det Kgl. Danske Cancellie, som ved sin Resolution endelig afgiør deslige Sager. 5.) Istedetfor de i Anordn. 17 Jul. 1795. § 3 bestemte 4 Terminer, hvori det da fastsatte aarlige Tilskud til Brandkassen skulde fordeles, skal Juteressenternes Bidrag til Brandkassen for Fremtiden kun opkræves i to Terminer, hver Gang med det Halve, hvilke Terminer skulle være 11 Jun. og 11 Dec. Det te skal allerede være anvendeligt i nærværende Aar, hvori Bidrag for den første i bemeldte Anordn. bestemte Termin ikke er blevet opkrævet. 6.) uagtet den i § 1 benævnte Nedsættelse allerede skal komme de Vedkommende tilgode for dette Aar, saa skal det dog, i Betragtning af at det, kunde være uoverkommeligt, at faae de Beregninger, fom i den Henseende behoves, fnldførte til den nu fote= XX Deel. D staa-<noinclude><references/></noinclude> c2bmb43qho1smun8t4i3tf7zy6z971w 104 105633 405289 403442 2026-05-01T14:35:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 50||}}</noinclude>Pl. ang. Redsættelse af Assur. Pr. 6 §. bemeldte 20 Mai, staaende 11 Jun. Termin, være Brandkassens Besty relse tilladt, at lade den Præmie, som ti Termin skal betales, opkræve uden Hensyn til ne Neds sættelse, imod at Vedkommende derfor faae tilbørlig Godtgiørelse i det, der betales til næste Forfaldstid. 21 Mai. Pl. ang. Fremgangsmaaden ved Inddrivelsen af de den Kgl. islandske Jordebogskasse tilkommende Indtægter hos Leilandingene paa det Kongen tilhørende Gods-i Island. Rentekammer. p. 66. Gr. Kongen har fundet den Fremgangsmaade mina dre hensigtmæssig, der hidtil har maattet følges, for i fornodent Fald at erholde de den Kgl. Jordebogskasse tils kommende Indtægter inddrevne hos Leilændingene paa det Kongen tilhørende Gods i Island. Han har derfor taget under nærmere Overveielfe, hvorledes en passende. Forandring heri kunde skee, og det saaledes, at ogsaa derved Fremgangsmaaden blev mindre bekostelig for Leis lændingene og dog derhos forstaffede dem behørig Sil. kerhed mod enhver Forurettelse ved Restanternes Inddrivning. Thi befales: 1.) Restancer af de ben Kgl. Jordebogskasse tilkommende Indtægter, som Leilændingene paa det Kongen tilhørende Jordegods i Island paadrage sig, maae inddrives ved Udpantning uden foregaaende Dom, forsaavidt de ikke ere ældre, end 2 Nar fra rette Forfaldstid, efter Udpantningsordre fra vedkommende Amtmand, hvilken, ifølge Godsadmis nistratorernes Requisitioner, meddeles paa Neqvirenternes eget Un og Tilsvar. Dog bliver herved at iagttage, at enhver Godsadministrator, forinden han indsender sin Begiæring om Udpantningsordre til Amtmanden, har vidnesfast at communicere Skyldneren samme i Gienpart og dernæst bør oppebie en Tid af 4 Uger for det Tilfælde, at nogen Skyldner derimod skulde fremtom =<noinclude><references/></noinclude> g6a5fjk40it931h1v8stnfc3h2ybmwr 104 105634 405299 403445 2026-05-01T14:35:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||51}}</noinclude>Pl. ang. Inddr. af isl. Jordeb. Indt. 1-3 §. 5I komme med Indvendinger. Indkomme inden nysnævnte 21 Mai. Tids Forløb ingen Indvendinger, har Godsadministras toren, ved at indsende sin Begiæring om Udpantningsordre til Amtmanden, herom at giøre behorig Anmærkning, samt derhos at vedlægge Begiæringen den vidnesfast stete Forkyndelse. Fremkommer derimod nogen Skyldner med Indvendinger, har Administratoren at meddele Amtmanden disse tilligemed Neqvifitionen om Udpantningsordre, hvorefter bemeldte Amtmand vil have at afgiøre, hvorvidt Indvendingerne maatte være af den Betydenhed, at de kunne giøre Udpantningsordren bes tænkelig, da der, i saadant Tilfælde, bliver med Restancens Inddrivning at forholde paa den hidtil anordnede Maade. 2.) Jovrigt skal det, om endog Lidpantning for en Fordring paa den i det Foregaaende bestemte Maade er fleet, ikke være nogen Skyldner formeent siden at paaanke Fordringen ved Rettergang, og skal han da ikke erlægge noget Retsgebybr for Sagens Fremme, forend det ved Dom er afgiort, at hans Anke er ugrundet, i hvilket Fald han vil have at betale de sæds vanlige Retsgebyhrer. 3.) Foranførte Fremgangsmaade tager sin Begyndelse med Hensyn til de Jorde bogsindtægter, der forfalde til Betaling ved Fardag i indeværende Aar, hvorimod med de for en tidligere Tid paadragne Restancer af bemeldte Indtægter bliver at forholde efter, de hidtil fulgte Negler. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. de Militæres Bis 26 Mai. drag til udgifterne ved Fattig- og Skolevæsenet. p. 75. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. en forandret 26 Mai. Bestemmelse af Tienestetiden ved Forstærkningsbatails lønerne. p. 77. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 29 29 Mai. Apr.) at Kongen har bestemt, at De, som maatte ansøge 2 om<noinclude><references/></noinclude> qfbw7c93f8b7wfr47emk0l9364ledbn 104 105635 405309 403448 2026-05-01T14:36:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>Pl. ang. franske Handskers Forarbeidn. 29 Mai. om Privilegium til at forarbeide de fine, saakaldte franske Handsker, skulle for den Kgl. Fabrikdirecteur forfærdige følgende Provearbeide, nemlig tilberede nogle grove garvede Skind til fiint elastisk Handskelæder, og tilsficere deraf nogle Par forskiellige Handsker. p. 68. 29 Mai. 30 Mai. 5 Jun, PL for Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Jorders Besiddelse, Lytte og Brug f. 1829 p. 69. Gen. Toldk, og Comm. Coll. Pl. (Resol. 12 Mai) for Danmark, ang. visse Varers Fortoldning ved Udklarering til Ribe. p. 70. Naar Huder, Skind, uld, Vor og Talg ud- Flareres til Ribe fra Kongerigets øvrige Toldsteder, ers lægges den for Udforselen til Hertugdommene anords nede Told. pl., hvorved Fr. 3 Dec. 1828 ang. ftemplet Papiirs Brug i Danmark gives nogle Tillæg og yderligere Bestemmelser. Rentekammer. p. 71. Kongen giver Fr. 3 Dec. 1828 ang. stemplet Papiirs Brug i Danmark følgende Tillæg og yderligere Bestemmelser: 1.) Stemplet Papiir af 4 Klasses No. I til 6 Rigsbankskilling Selv skal, uden Hensyn til de Sum mer, paa hvilke Documenterne lyde, bruges: a. til Slutsedler, som af Mæglere udstedes paa Verler, der inden 24 Timer skulle leveres, dog at begge Erems plarer af Slutsedlerne skrives paa nysnævnte Papiir; og skal det derhos i alle andre Tilfælde have sit Forblis vende ved, hvad om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler er foreskrevet i Fr. 3 Dec. 1828. § 4 og § 15; b. til de Documenter, som, hvad enten de benævnes Unviiss ninger eller paa anden Maade, af vedkommende Skibss førere udstædes til Handlende eller Skibsclarerere i Sel:<noinclude><references/></noinclude> puowllqp6pqjw6q01ym7avym0jj2u0l 104 105636 405320 403213 2026-05-01T14:36:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||53}}</noinclude>Pl. ang. Tillæg t. Fr. om stemp. Pap. 1-3 §. Selfinger for giort Udlæg til Øresunds Told, Provis 5 Jun, ant eller anden Skibsfornødenhed, hvormed noget Skib, er blevet forsynet, hvilket i a. ved at passere Øresund, Documentet udtrykkeligen bliver at anføre. 2.) Stemp let Papiir af 4 Klasses No. 4 til 42 Rigsbanksfilling Sølv, ligeledes uden Hensyn til Størrelsen af de Summer, paa hvilke Documenterne lyde, skal bruges: til Protester paa Verler, saavel de non acceptatione, som de non solutione; b. til Beskikkelser og Notarial Instrumenter, dog med den Lindtagelse, at et saadant Document, naar ved samme erhverves Tilstaaelse for en Fordring, for hvilken intet, paa bes hørigt stemplet Papiir skrevet, Beviis er udstedt, bliver at udfærdige paa stemplet Papiir af det til den paalydende Sum svarende Numer af enten 1ste eller 2den eller 3die Klasse, Alt eftersom det Beviis, i hvis Sted Bestikkelsen eller Notarial Instrumentet, som meldt, træder, henhører efter Indhold og Beskaffenhed under den ene eller den anden af disse tre Klasser; til Fuldmagter, dog at det fremdeles skal have sit for: blivende ved de i Fr. 3 Dec. 1828 foreskrevne Bestem: melser om stemplet Papiirs Brug til Fuldmagte-Cons tracter; og bliver saaledes i Tilfælde af, at den egent lige Fuldmagt hiemler Fuldmægtigen Betaling for Udførelsen af de ham overdragne Forretninger, uden at om denne sidste nogen særskilt Fuldmagts Contract er oprettet, bemeldte Fuldmagt at skrive paa det for benævnte Contracter anordnede stemplede Papiir, forsaavidt Taxten for dette Papiir maatte overstige 42Rigsbanksfilling Solv; d. til aabne Creditiver, som meddeles Nogen til udbetaling paa andet Sted af et Pengebeløb, enten deta te i Creditivet er opgivet til en bestemt Sum, eller ikke. 3.) Stemplet Papiir af 4 Klasses No. 6 til 1 Rodle 72 B. Selv skal bruges til det første og fibste Ark af 3 c. den<noinclude><references/></noinclude> teesaw64k6r6moifnve5o4s9z0s13vo 104 105637 405330 403452 2026-05-01T14:36:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 54||}}</noinclude>Pl. ang. Tillægt. Fr. om stempl. Pap. 3-4 §. 5 Jun, den autoriserede Embedsprotokol, som Vaterskouten 5.Jun. 9 Jun. paa de Steder, hvor en saadan Embedsmand nu er eller herefter maatte vorde beskikket, har at holde. 4.) Den ved en Auction erhvervede Net til, under de ved Aucs tionen foreferevne Betingelser og imod at udrede den Sum, hvorfor Eiendommen er den Vedkommende tilslaaet, at erholde Skiode paa det Solgte, skal det være tilladt ved Transport at overdrage; og bliver til saadan Transport at bruge stemplet Papiir, efter Størrelsen af ovennævnte Sum, a. af I Klasse, naar Transpor ten meddeles paa den Maade, at Skiedet skal udstædes efter en Tids Forløb, der er fiernere end 2 Aar fra den Dag af, at Tilslag ved Auctionen er skeet, hvad enten bemeldte Tilslag har fundet Sted under nærmere Approbation, eller ikke; b. af 2 Klasse, naar Transporten meddeles paa den Maade, at Skiodet skal uds stædes inden Forløbet af 2 Aar, fra nysnævnte Dag at regne; og er det derhos en Selvfølge, at der, saas fremt Skiodet ikke inden fornævnte Tids Forløb udfærs diges, bliver med Transporten at forholde i Overeense stemmelse med hvad i Fr. 3 Dec. 1828. §. 13. Litr. b, er foreskrevet om de sammesteds omhandlede Documen ter. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Vor Frue Kirkes Indvielse d. 7 Jun. Rentekammer-Pl. (Resol. 5 Jun.) ang. Repartis tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Ho vedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1828. p. 79. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 12 Jun. 1828, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere end de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Dmt, med videre, indtil Udgangen •<noinclude><references/></noinclude> cl57hoyhvj54ngkoncfi8gpi801sfj8 104 105638 405338 403233 2026-05-01T14:37:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||55}}</noinclude>Pl. ang. Veivesenet. gen af 1827, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom 9. Jun. efter Afdrag deels af bemeldte Veikasses i Aaret 1828 havte tilfældige Indtægter, deels af Nentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1828 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei og Broe-Arbeide, og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1828 foreskudte Sum beregnet at have ialt beløbet fig til 22,339 Rigsbankdaler 14 Skilling Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, 66 §, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvars tals Skatter f. 1829 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 24 Rbst. Selv, og til Broers og Steenflusers nye Anlæg 6 Nbsel. S. pr. Tønde for det efter de i Bei-Fogs §§ 30 og 31 foreskrevne Regler høiest ans fatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil.) - Provisorist Reglement for den poly- 9 Jun. techniske Læreanstalt i Kbhvn, oprettet ved Resol. 27 Jan. 1829. (Udfærdiget af Universitetsdirectionen efter Kgl. Befaling). p. 82. I. Læreanstaltens Formaal, Sielpemidler og Læres re i Almindeligbed. 1.) Den polytechnikke Læreanstalt aabner Adgang for alle Stænder til Undervisning og Øvelse i Mathematik og experimental Naturvidens skab, med særdeles Hensyn paa Anvendelsen. 2.) Underviioningen indbefatter: Algebra, dog med Udelukkelse af Begyndelsesgrundene, der allerede maae være Tilhørerne bekiendte; analytisk Geometrie; Disse rential og Integralregning, Differentialligningernes Integration derunder indbefattet; reen Mechanik; Maseinlære; Physikens mechaniske Deel; dens chemiske Deel; Optik; Jordklodens Physik; Chemie, saavel den almins delige som den analytiske og technißke; Technologie; Oversigt over Krystallographie, Oryktognoffe og Geogno- 4 fie,<noinclude><references/></noinclude> adanfu6gtl3k5pgnvlnbxca5zpldyrv 104 105643 405379 403274 2026-05-01T14:38:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 60||}}</noinclude>Regl. for den polytechn. Læreanst. 21-30 §. 9 Jun. lig prøve i Modersmaalet og en mundtlig Eramen i de øvrige udkrævede Fag. Denne Eramen holdes af de ved Læreanstalten ansatte Lærere. I alle Henseen der, hvilket intet andet er bestemt angaaende denne Eramen, følges derved de samme Regler, som ved Kramen Artium. 22.) I Modersmaalet bestaaer Proven i at besvare af egen Eftertanke et let Spørgs maal, der ikke forudsætter andre Kundskaber end saadanne, der kunne ventes hos ethvert velopdraget ungt Menneske. Det forstaaer sig, at Examinander fra Ris gets tydsktalende Provindser aflægge denne Prøve i deres eget Modersmaal. 23.) Af Sistorie og Geographie fordres kun det Vigtigste, og kun det, som hører til almindelig Dannelse. 24.) Eraminanden prøves i Steder af tydske og franske Prosaister, som man kan formode han ikke har læst, men som ikke ere vanskelige. 25.) Eraminander fra Rigets tydsktalende Provindser examineres paa samme Maade i Dans, som de Danske i Tydsk. 26.) Den mathematiste Deel af Eramen har 4 Rubriker, i hver af hvilke een Characteer gives, nemlig: 1. Arithmetik, 2. Algebra, 3. Planimetrie, 4. Stereometrie og Trigonometrie, hvorfor Characteren gives under Eet. 27.) Saavel for den frivtlige Prøve i Modersmaalet som for den mundtlige Eramen i de andre Fag ere tre af Lærerne Censorer. 28.) I ethvert fag gives een af de følgende Characterer: Fuldkommen antageligt, Antageligt, Utilstrækkeligt, Slet. 29.) Hoveds characteren er: Antaget, eller: Antaget med Roes. 30.) Hovedcharacteren uddrages saaledes af de enkelte Characterer, at Fuldkommen antageligt regnes for 2, Antageligt for 1, Utilstrækkeligt for 2, Slet for 6. Ingen antages, med mindre Sum men af hans Characterers Værdier udgiør i det Mind- ste<noinclude><references/></noinclude> 88z3w4r6dsjbf0yyersc3g1fov4zamn 104 105646 405385 403282 2026-05-01T14:39:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||63}}</noinclude>Regl. for den polytechn. Læreanst. 38-40 §. logie, 4 Timer ugentlig. f. Oversigt over Planterie gets Naturhistorie, saaledes behandlet, at man ders ved erholder en klar Forestilling om dette Naturriges Love og Forhold til den hele øvrige Natur. Her ved tages tillige Hensyn paa Anvendelsen; fortrinligviis forsaavidt denne er Fædrenelandet vigtig. Foredrages 3 Timer ugentlig. 39.) J det tredie Halvaar foredrages: a. Fortsættelsen af Differential og Integralregningen, Disse rential-Ligningernes Integration derunder indbefattet ; 8 Timer ugentlig, hvoraf een Gang ugentlig 2 Timer i Nad, som i de foregaaende Halvaar. b. Af den ene Lærer i Chemie, Plante- og Dyrerigets techniske Ches mie, tilligemed stadigt Hensyn paa Technologien; 6 Timer ugentlig. c. Af Læreren i Chemie og Minera logie, Mineralrigets techniste Chemie, med stadigt Hensyn paa Technologien; 4 Timer ugentlig. d. Overs figt over Geognoften i Almindelighed, og Danmarks i Særdeleshed; 3 Timer ugentlig. e. Jordklodens Physik; 4 Timer ugentlig. f. Fortsættelse af Mas stinlæren, med stadigt Hensyn paa Technologien; 6 Timer ugentlig. g. Oversigt over Dyrerigets 27atur. historie, saaledes behandlet, at man derved erholder en klar Forestilling om bette Naturriges Love og Forhold til hele den øvrige Natur. Herved tages tillige Hensyn paa Anvendelsen, fornemmelig forsaavidt den kan være Fædrelandet vigtig. Foredrages 3 Timer ugentlig. 40.) det fierde Halvaar foredrages: a. Mechanik, som mathematisk Widenskab, 8-Timer ugentlig, hvoraf een Gang ugentlig 2 Timer i Nad, ligesom i de fores gaaende Halvaar. b. Fortsættelse af Maskinlæren, med stadigt Hensyn til Technologien, 6 Timer ugentlig. Til dette Halvaar er især Foredraget af saadanne Dele udsat, der trænge fil Oplysning af den høiere Mechanik. 9 Jun.<noinclude><references/></noinclude> pfe4i6jqfrmptmlbcayt1ap007e1mz1 104 105649 405386 403285 2026-05-01T14:39:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 66||}}</noinclude>Regl. for den polytechn. Læreanst. 50-56 §. 9 Jun. Rbblr r. S. halvaarlig forud til Ertrafondet. De ers holde derfor et Adgangskort, som de maae forevise ved Indgangen til Læreanstalten, saa tit forlanges. 51.) Den Betaling, som gives for Underviisning i et enkelt Fag, forbeholdes til overordentlige Udgifter for samme Underviisningsgreen; de Penge derimod, som betales for fuldstændig Adgang, fordeles enten paa de forskiellige Fag eller anvendes til overordentlige udgifter. 52.) Til Deeltagende af udmærkede Anlæg, naar de derhos ere meget uformuende, kan Bestyrelsen give frie Adgang. 53.) Tavnene paa alle, som benytte Læreanstalten, indføres i en Protocol. Om de betale, og hvormeget, og naar de atter ophøre at benytte Læreanstalten, bea mærkes beri. 54.) Til Lærerne betales intet Ho norar for Undervisningen. 55.) Ferierne ved Læs reanstalten ere de samme som ved Universitetet. Dog forstaaer det sig, at den Tid, der anvendes ved Univers fitetet til Eramina, ikke betragtes som Ferie, men vel som lovligt forfald for de Lærere, som have Ferrets ninger ved disse Eramina. For imidlertid at giøre det mueligt for Studenter, som tage Eramen ved Univerfitetet, at følge Læreanstaltens Forelæsninger, udfyldes den Tid, som ved Universitetet optages af de første Eramina, ved fortsatte Øvelser og desuden ved Eraminas torier, skrivtlige Sporgsmaals Besvarelse, Opgavers Losning o. dest., hvorved Alt indrettes saaledes, at Examinanderne foranlediges til i denne Tid at giennems gaae paa ny det Væsentligste af hvad de have lært i den foregaaende Tid, især i sidste halvaar. V. Polytechnist ramen. 56.) De polytechnikke Eraminander behove ikke at erhverve sig alle de Kundskaber og Færdigheder, hvortil Læreanstalten aabner Adgang; men de kunne enten fortrinsviis dyrke de mathes matiske Videnskaber og noies med en mindre omfattende Kunds<noinclude><references/></noinclude> cmtd2w69osbxzwqy2b5vp3h7woo3uni 104 105651 405387 401498 2026-05-01T14:39:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 68||}}</noinclude>Regt. for den polytechn. Læreanst. 60-65 §. 9 Jun, gienstande, og bliver da Candidat i mechanik og an vendt Naturvidenskab. 61.) Den polytechniste Eramen bestaaer deels i practiske Prover i de Fag, hvori Candidaten, ifølge §. 57 eller §. 58, skal have Færdighed, deels i en skrivtlig og en mundtlig Eramen, efter de samme Regler, som gielde for Universitetseras mina. Lærerne ere altsaa raminatorer. Dog holdes polytechnis Examen indtil videre uden tilkaldte Asses sorer. 62.) Charactererne gives med de samme Uds tryk som ved Universitetseramina, men Vidnesbyrdet udstædes paa Dansk. 63.) For Vidnesbyrdet betales til Læreanstaltens Ertrafond 12 Rbdir r. S. 64.) De ertraordinære Deeltagende kunne vel ikke stades til polytechnist ramen, men de kunne dog af de enkelte Lærere faae Vidnesbyrd om deres Flid og om den Fremgang, de ved Examinatorier og Øvelser have viist. De kunne ogsaa paa Begiæring proves i Mas finlære og tilhørende Tegning, eller i technise Chemie med tilhørende Øvelser, og med særdeles Hensyn paa et særegent Fag, f. Er. Farverie, og erholde derfor et Vidnesbyrd, underskrevet af Læreanstaltens Bestyrelse. 65.) For et saadant Vidnesbyrd betales 10 Rbblr r. S. til Læreanstaltens Extrafond. 20 Jun. 23 Jun. 26 Jun. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen for Jul, Aug. og Sept., ligelydende med Pl. 20 Mart. p. 99. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den 9de Art. i Tr. med Brasilien 26 Apr. 1828. p. 100. Cancell. Pl. (Resol. 9 Jun.) for Kbhavn, ang. Foranstaltninger til at hindre det muelige Tils fælde af Skindodes Begravelse, m. m. [E. . p. 593]. p. IOг. Kongen har befalet: 1.) Præsterne i Kbhavn maae ikke kaste Jord paa noget Liig, førend det ved Attest fra<noinclude><references/></noinclude> 1zql4d0vbzdrcjd851h5ag2ay3dgktq 104 105652 405388 403287 2026-05-01T14:39:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||69}}</noinclude>pl. ang. Skindodes Begravelse 1-3 §. fra en autoriseret Læge er godtgiort, at fiffre utvivls 20 Jun. somme Tegn paa Doden have viist sig. 2.) Det paas lægges Lægerne i ethvert Tilfælde, hvor der maatte findes noget Spor, som kunde give Anledning til at an tage, at Dodsaarsagen fortiener en justitiel Undersøs gelse, uopholdeligen derom at giøre omstændelig Indberetning til Politiet, og i saadant Tilfælde ikke at meddele nogen Attest, som kan hiemle Ligets Begravelse, inden Politiet dertil har givet sit Samtykke. 3.) Naar den Afdøde ikke har været under Behandling af nogen Læge, eller og naar det af andre Aarsager maatte fordres, skulle de ved Fattigvæsenet ansatte Districtss læger være pligtige til at besigtige Liget og meddele Dodsattest, imod at de i de Tilfælde, hvor den Afdødes Begravelse bekoftes af Familien eller andre Private, derfor nyde 40 Roß. Solv; hvorimod de med Hensyn til Liig, som jordes for offentlig Regning, fulle meds dele saadan Attest uden Betaling. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den 27 Jun., Fremgangsmaade, der er at iagttage ved Betleres og Vagabønders Transport. p. 102. (†) Gen. Postdirect. Pl. for Slesvig og Holsteen 29 Jun. ang. Oprettelsen af en Ertrapoststation ved det Fehmers fe Sund. (E. I. p. 658). (†) Bekg. fra Politiet om herrelose Hunde. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 10 Jul.) ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. Kongen har bifaldet: at Vognmandstarten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. maa blive uforans dret i Almindelighed, nemlig: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mt Sølv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller ens kelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 Sk. Solv pr. Miil; men derimod for Siorring Amt ikkun refpecs €3 tis II Jul. 13 Jul.<noinclude><references/></noinclude> 6tlr0288xpjkf5gp8w92h2tfqbt3wju 405389 405388 2026-05-01T14:45:04Z MGA73 457 405389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.|Pl. ang. Skindødes Begravelse 1-3 §.|69}}</noinclude>20 Jun. fra en autoriseret Læge er godtgiort, at sikkre utvivlsomme Tegn paa Døden have viist sig. 2.) Det paalægges Lægerne i ethvert Tilfælde, hvor der maatte findes noget Spor, som kunde give Anledning til at antage, at Dødsaarsagen fortiener en justitiel Undersøgelse, uopholdeligen derom at giøre omstændelig Indberetning til Politiet, og i saadant Tilfælde ikke at meddele nogen Attest, som kan hiemle Ligets Begravelse, inden Politiet dertil har givet sit Samtykke. 3.) Naar den Afdøde ikke har været under Behandling af nogen Læge, eller og naar det af andre Aarsager maatte fordres, skulle de ved Fattigvæsenet ansatte Districtss læger være pligtige til at besigtige Liget og meddele Dodsattest, imod at de i de Tilfælde, hvor den Afdødes Begravelse bekoftes af Familien eller andre Private, derfor nyde 40 Roß. Solv; hvorimod de med Hensyn til Liig, som jordes for offentlig Regning, fulle meds dele saadan Attest uden Betaling. 27 Jun. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den Fremgangsmaade, der er at iagttage ved Betleres og Vagabonders Transport. p. 102. 29 Jun. (†) Gen. Postdirect. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Oprettelsen af en Ertrapoststation ved det Fehmers fe Sund. (E. I. p. 658). 11 Jul. (†) Bekg. fra Politiet om herrelose Hunde. 13 Jul. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 10 Jul.) ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. Kongen har bifaldet: at Vognmandstaxten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. maa blive uforandret i Almindelighed, nemlig: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mt Sølv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller ens kelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 Sk. Solv pr. Miil; men derimod for Siorring Amt ikkun refpec- ti-<noinclude><references/></noinclude> f0dkiu8r9nfrkihgcbvcwaz4aveedsa 104 105653 405390 403288 2026-05-01T14:45:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 70||}}</noinclude>Pl. ang. Vognmandstarten. 13 Jul. tive 4 Mt 8 St. og 3 Mk 12 St. Solv pr. Miil, og for Ribe og Thisted Amter respective 4 Mk 8 St. og 4 Mk Solv pr. Miil. 18 Jul. 30 Jul. I Aug. 11 Aug. Pl., ang. Prindsesse-Styrs Eftergivelse. Rentekammer. p. 104. Mellem Kongens Datter, Prindsesse Caroline, Kronprindsesse til Danmark, og Prinds Frederik Ferdinand, er indgaaet en Egtepagt, i Anledning af hvis er indgaaet nu forestaaende Fuldbyrdelse den i lige Tilfælde sædvan lige Prindsesse-Styr kunde være at paabyde. Ligesom Kongen imidlertid ved Pl. 18Oct. 1828 (*) har af Kgl. og landsfaderlig Naade og Ombu eftergivet den Prind sesse Styr, fom ellers da vilde have været at erlægge, saaledes har Kongen, for ogsaa nu at forffaane Underfaatterne for faadant extraordinairt Paalæg, besluttet ligeledes for denne Gang at fritage dem for Prindsesse= Styrs Udredelse, saa at Intet i saa Maade bliver at udskrive. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Illuminationen d. 1 Aug. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. en Modification af Fr. 25 Aug. 1786. §. 4 om det i Kbhvn oprettede chirurgiske Academie og den samme overdragne ramen for dem, der ville være Chirurger. P. 105. Rentek. Pt. f. Slesv. og Holsteen ang. Udskriv ningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marselande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 106. Pl. *) J Udtoget af Frr. f. 1828 er indløbet den Feil, at denne Pl. er anfort som emaneret giennem der Kgl. Danske Can cellie istedetfor giennem Rentekammeret.<noinclude><references/></noinclude> 79zknjxe7jlfxn3c055dyzhnec4c2s0 104 105655 405391 403290 2026-05-01T14:45:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 72||}}</noinclude>" Fr. ang. Losgiængerie og Betlerie 1-2 §. 21 Aug. hotb, som nærværende Anordning gaaer ud paa at frems bringe imellem Straffen og enhver Forseelses Beskaffenheb og Grad, vil foranledige en kraftigere Overholdelse af denne for den almindelige Orden og Sikkerhed vigtige Lovgivning. 1.) Ligesom Loven og Anordnins gerne tydeligen vise, at de Personer, der ikke have For mue, fast Næringsvei, eller anden saadan Stilling, hvorved de, uden Skade eller Fare for det Offentlige, kunne finde deres Udkomme, i Almindelighed og med. de Undtagelser og nærmere Bestemmelser, som i saa Henseende ere giorte, ere pligtige at søge fast Tieneste hos Andre, saaledes kunne deslige Personer ikke i den Tid, hvori saadan Tieneste ei for dem er at erholde, være fritagne for at søge andet lovligt Erhverv. Ethvert Steds Politie-Gvrighed bør derfor føre Tilsyn med at de opfylde denne deres Pligt, og har desaarsag, naar Omstændighederne giøre det fornødent, at affordre dem Rede og Nigtighed for, hvoraf de ernære sig og hvormed de beffiæftige sig, og hvis den Forklaring, de afgive desangaaende, ikke findes tilfredsstillende, at meddele dem Anviisninger paa det Arbeide, hvorved de kunne finde Erhverv; og bør ethvert Steds Fattigs væsen være behielpeligt i saa Henseende, enten ved at formade enkelte Beboere til at tage dem i Arbeide, eller paa anden Maade, som Omstændighederne tilstede. Politic Ovrigheden er derhos berettiget til at foreskrive den Paagieldende saadanne Forholdsregler, hvorved den sættes i Stand til at paasee, at han virkeligen so ger det ham anviste Erhverv. Den, som modvilligen tilsidesætter de ham i saa Henseende givne Tilhold, hvilke bør tilføres Protocollen, bliver at ansee som Los giænger. 2.) Den almindelige Straf for Loss giængerie skal for den, som ei forhen deri er funden skyldig, være fængsel paa Vand og Brod fra 5 til 30 Da=<noinclude><references/></noinclude> s69c12csaokev0n3tk2xth0ykkkgdh8 104 105656 405392 403291 2026-05-01T14:45:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||73}}</noinclude>Fr. ang. Løsgiængerie og Betlerie 2-5 §. Dage. Ved den nærmere Bestemmelse af denne Straf 21 Aug. bliver der at tage Hensyn, ei blot til Tiden, hvori den Skyldige har undladt at ernære sig paa lovlig Maade, men tillige til hans øvrige Vandel, og hvad der ellers fan tiene til at bedømme, hvorvidt han er en meer eller mindre modvillig, meer eller mindre farlig Losgienger, hvorved blandt andet den Omstændighed, om han har ført et omstreisende Levnet eller ikke, bør tages i Betragtning. 3.) Naar Nogen, efter eengang at være dømt for Losgiængerie, atter findes skyldig i denne Forseelse, bliver Straffen efter Omstændighederne enten Fængsel paa Vand og Brod i det ringeste i 20 Dage, eller Forbedringshuusarbeide indtil 1 War. Lader den Skyldige sig paa ny finde i samme Forseelse, bliver Straffen Forbedringshuusarbeide fra 1 til 2 Uar, og paa lige Maade vil, for enhver ny Gientas gelse, Straffen blive at fordobble. Jovrigt bliver der veb Bestemmelsen af Straffegraden for den gientagne Forseelse at tage vedbørligt Hensyn saavel til den forhen idømte Straf, som til de med den sidste Forseelse fors bundne særdeles Omstændigheder. 4.) For første Gang begaaet Betlerie skal Straffen for Fremtiden være Fængsel paa Vand og Brod indtil 15 Dage; ans den Gang finder lige Straf Sted fra 10 til 30 Dage. Gientages Forseelsen atter, ansees den Skyldige med Fængsel paa Vand og Brod i 30 Dage eller, efter Omstændighederne, med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar. Kommer han fierde Gang, bliver han at straffe med 1 til 2 Aars Forbedringshuusarbeide, og saa fremdeles dobbelt for enhver ny Gientagelse. Ved Straffens Bestemmelse inden for de i § 4 hiemlede Grændser bliver der at tage Hensyn til Gierningens Ans ledning og det Omfang, hvori Betteriet er brevet, saavel. som til den Skyldiges hele Vandel. Saa bør det og € 5 5.) tas<noinclude><references/></noinclude> j8li7phed1gmlxj7dzbaf6rev8yrt29 104 105657 405393 403472 2026-05-01T14:45:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 74||}}</noinclude>Fr. ang. Løsgiængerie og Betlerie 5-8 §. 21 Aug. tages i Betragtning, om han ved opdigtede Lllykkestilfælde eller ved at fremvise forstilt Skade har misbrugt fine Medmenneskers Medlidenhed, eller han ved færdeles Paatrængenbed, eller uforstammet Tale og Adfærd, har søgt at afpresse dem Almisse, saa og om han har streiset omkring fra District til District for at betle. 6.) I Syens Stift bliver der, med Hensyn til Straffen for Betlerie, at forholde efter Pl. 21 Dec. 1825. Saa skal og det i Odense oprettede Tvangs. arbeidshuus tiene til Straffested for dem, der i bemeldte Stift findes skyldige i Losgiængerie, saaledes at I Maaneds Arbeide sammesteds træder i Stedet for hver Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der, i Medhold af § 3, kunde blive at bestemme, og derimod den der i visse Tilfælde hiemlede Forbedringshuusstraf afholdes ved Arbeide i bemeldte Tvangsarbeidshuus i selvsamme Tid, hvori, efter den almindelige Regel, Forbes dringshuusarbeide vilde finde Sted; dog kan denne Straf, efter Omstændighederne, skiærpes ved den Tillægsbe stemmelse, at en vis Deel af Straffetiden skal afholdes i censomt Fængsel; i hvilken Henseende de i Pl. 21 Dec. 1825. § 2 foreskrevne Negler blive at iagttage. Jovrigt forbeholder Kongen sig, naar Tvangsarbeidshuse indrettes i andre Provindser, da der at indføre lige nende Bestemmelser, som de, der ere gieldende for Fyens Stift. 7.) Da Bestemmelserne i § 4 kun have Hensyn til dem, der have opnaact Lavalder, bliver der med Born, som betle, at forholde efter de hidtil paa ethvert Sted foreskrevne Negler. 8.) Naar en Person paa eengang findes skyldig i Losgiængerie og Betlerie, blive kun de for den førstnævnte Forseelse fastsatte Straffe at anvende, og det tillige begaaede Betlerie alene at tage i Betragtning ved Straffegradens Bestemmelse. Men dersom Nogen, der forhen er dømt for Losgian: gez<noinclude><references/></noinclude> 00yb9md9una4srrzqjp4euhqnrheuvq 405394 405393 2026-05-01T14:48:46Z MGA73 457 405394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 74|Fr. ang. Løsgiængerie og Betlerie 5-8 §.|}}</noinclude>21 Aug. tages i Betragtning, om han ved opdigtede Ulykkestilfælde eller ved at fremvise forstilt Skade har misbrugt fine Medmenneskers Medlidenhed, eller han ved færdeles Paatrængenbed, eller uforstammet Tale og Adfærd, har søgt at afpresse dem Almisse, saa og om han har streifet omkring fra District til District for at betle. 6.) I Fyens Stift bliver der, med Hensyn til Straffen for Betlerie, at forholde efter Pl. 21 Dec. 1825. Saa skal og det i Odense oprettede Tvangs. arbeidshuus tiene til Straffested for dem, der i bemeldte Stift findes skyldige i Løsgiængerie, saaledes at I Maaneds Arbeide sammesteds træder i Stedet for hver Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der, i Medhold af § 3, kunde blive at bestemme, og derimod den der i visse Tilfælde hiemlede Forbedringshuusstraf afholdes ved Arbeide i bemeldte Tvangsarbeidshuus i selvsamme Tid, hvori, efter den almindelige Regel, Forbes dringshuusarbeide vilde finde Sted; dog kan denne Straf, efter Omstændighederne, skiærpes ved den Tillægsbe stemmelse, at en vis Deel af Straffetiden skal afholdes i censomt Fængsel; i hvilken Henseende de i Pl. 21 Dec. 1825. § 2 foreskrevne Negler blive at iagttage. Iøvrigt forbeholder Kongen sig, naar Tvangsarbeidshuse indrettes i andre Provindser, da der at indføre lignende Bestemmelser, som de, der ere gieldende for Fyens Stift. 7.) Da Bestemmelserne i § 4 kun have Hensyn til dem, der have opnaaet Lavalder, bliver der med Born, som betle, at forholde efter de hidtil paa ethvert Sted foreskrevne Negler. 8.) Naar en Person paa eengang findes skyldig i Løsgiængerie og Betlerie, blive kun de for den førstnævnte Forseelse fastsatte Straffe at anvende, og det tillige begaaede Betlerie alene at tage i Betragtning ved Straffegradens Bestemmelse. Men dersom Nogen, der forhen er dømt for Løsgiæn- ge-<noinclude><references/></noinclude> e94wztfjiiyx8glufrohm4d8e6tqc1o 104 105658 405395 403293 2026-05-01T14:49:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||75}}</noinclude>Fr. ang. Løsgiængerie og Betlerie 8-10 §. gerie, giør sig fyldig i Betlerie, bør den eller de Dom: 21 Aug. me, som ere ham overgaaede for hiin Forseelse, have samme Følge til Straffens Forboielse, som om det var for Betlerie, han saaledes forhen var domt. Paa lignende Maade ville de Domme, der forhen ere overs gaaede den Paagieldende som Betler, komme i Betragtning, naar han siden findes fyldig i Losgianges rie, dog saaledes, at først den Dom, hvorved Nogen er anseet for 2den Gang begaaet Betterie, faaer Wirk ning til at paadrage ham den for gientaget Losgiængerie fafifatte Straf, og at den, der forhen er funden skyldig til Straffen for 3die Gang begaaet Betterie, naar han siden skal dømmes for Losgiængerie, fun ansees som for denne Forseelse tredie Gang begaaet, og faa fremdeles efter en lignende til Forholdet mellem Straffene for disse to Forseelser svarende Regel. 9-) Naar Nogen, som, efter den hidtil gieldende Lovgivning, er domt for Losgiængerie eller Betterie, atter findes skyldig i lige Forseelse, vil den ham saaledes overgaaede Dom, efter sin Beskaffenhed som Dom for forste, anden, tredie Gang 0. s. v. begaaet Forseelse, komme. i Betragtning til at bestemme, hvorvidt han nu skat straffes for anden, tredie, fierde Gang c. f. v. begaaet Forseelse, uden Hensyn til at den idømte Straf har været forskiellig fra den, nær værende Anordning hiemter. 10.) Jøvrigt blive Sager, hvorunder Nogen tiltales for Losgiængerie eller Betlerie, fremdeles som hidtil at behandle ved Politieretterne. Cancellie-Pl. (Resol. 18 Aug.) at Kongen 27 Aug. har tilladt de i Biobstæderne boesatte Kniplingsbandlere i deres Boutiker at falbolde Bobinet. [E. T.) P. 769]. p. 116. Pl. som ophæver de hidtil gieldende Ind- 4 Sept. skrænkninger med Hensyn til de Foustager, hvori Smor maa forhandles. [E. I. p. 785]. Cancell. p. 116. Gr.<noinclude><references/></noinclude> egui1y6jntvxaa1xik2zb8xhp347qfi 104 105659 405397 403295 2026-05-01T14:50:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 76||}}</noinclude>4 Sept. Pl. ang. Smør-Foustager 1-3 §. Gr. Da det er befundet, at de givne Bestemmelser om Smorfoustagers Størrelse eller Vægt, samt om Fors pligtelsen til at lade dem af Øvrigheden brænde med Justeermærke, ikke ganske svare til Hensigten, men derimod give Anledning til adskillige Uleiligheder og Brydes rier for Smørproducenterne, og blandt andet lægge Hindringer i Veien for at forsende Smørret i de Foustager, der helst seges paa Steder i udlandet, hvor dette vigtige Product ellers fordeelagtigen kan afsættes, saa har Kongen befalet: 1.) De Forskrifter, som de hidtil gieldende Anordninger indeholde om en vis Storrelse eller Vægt, som de Foustager, hvori Smør forhandles, ufravigelig skulle have, samt om Forpligtelsen til at lade disse Foustager forsyne med Justeermærke af Øvrig heden, skulle være ophævede, saa at det i Fremtiden skal staae Enhver frit for at nedpakke og forhandle sit Smer i Foustager af selvvalgt Størrelse og Bægt, og at forenes med Kioberen om den Thara, der for Træet sal beregnes. 2.) Dog vil det, naar Handel om Smer sluttes efter de hidtil brugelige Tønder, Halv tender, Fierdinger eller Ottinger, paaligge Sælge ren at indestade for, at Foustagen indeholder den dertil svarende Vægt af reent Smør, nemlig 1 Tønde 14 Lpd, og de øvrige Foustager i Forhold dertil respective 7 £pb, 3 £pd og 1 Lpd 12 Pd. 3.) Da det, uagtet den ved denne Anordning tilstaaede Frihed, mulig kan blive Tilfældet, at Smørrets Afsætning ved indenlandske Markeder stundom kan befordres ved dets Indpakning i Foustager af den hidtil befalede Indretning, saa skal det fremdeles paaligge Magistraterne i Kiebstæderne, samt Herredsfogderne og Birkedommerne paa Landet, naar det af dem forlanges, at forsyne deslige Foustager med Justeermærke, under Jagttagelse af den Fremgangs maas<noinclude><references/></noinclude> alntr6yvo61qzr01ab074hc0focjk1f 104 105660 405398 403296 2026-05-01T14:50:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||77}}</noinclude>Pl. ang. Smør-Fouftager 3 §. maade, eg mod Udredelsen af den Betaling, som i de 4 Sept. hidtil gieldende Anordninger findes bestemt. Rentek. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Ud. 16 Sept. skrivningen af Magasinkorn, Hoe og Salm f. 1830 tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Mas gasinkorn og Fourage-Avantiteter f. 1829, fom in natura ei ere blevne requirerede, skulle betales. p. 118. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Oct., 27ov. 21 Sept. og Dec. p. 120. Ligelydende med Pl. 20 Mart. (+) Pol. Bekg. ang. Hundetegn. 21 Sept. Cancellie-Pl. (Resol. 16 Sept.) at Kongen 24 Sept. har resolveret, at det bør være Enhver tilladt, ufors meent af Seils Flag- og Compasmagerne i Kiøbenhavn, at forfærdige og reparere Sakke. [E. I. p. 833]. P. 120. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 18 Sept.) ang. 29 Sept. Vognmandstarten f. Oct., 2Tov. og Dec. (Ligelydende med Pl. 13 Jul., fun at Taxten ikke er nedsat for Ribe:Amt.) (+) Pol. Bekg. at formedelst de Kgl. Herskabers 2 Oct. Procession fra Frederiksberg Slot d. 5 Oct. kan Gammel og Nytorv, samt Amagertorv og Høibroplads ikke benyttes til Handel samme Dag fra om Morgenen Kl. 10, (†) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Processionen og Illuminationen d. 5 Oct. 2 Oct. Pl., ang. Straffen for uberettiget Gaz 9 Oct. dekiørsel i Rbhavn. [E. T. p. 857]. Cancell. p. 121. Gr. Ligesom den i Laugs-Artiklerne for Vognmændene i Kbhavn 27 Apr. 1753 § I fastsatte Straf for Indgreb i deres Eneret til Befordring er forandret ved Fr. 27 Jan. 1804 § 6, forsaavidt Laugets Ret til<noinclude><references/></noinclude> 3ekx2kdp8cwkofsu8sr2rtazkjn0tb6 104 105661 405399 403297 2026-05-01T14:50:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 78||}}</noinclude>Pl. ang. uberettiget Gadekiørsel. 9 Oct. til Befordring af Reisende og Fragtgods ud af Staden 20 Oct. 26 Oct. 28 Oct. angaaer, saaledes har Kongen og fundet Anledning til at lade den i sidstnævnte Anordning fastsatte Straf med en nærmere Bestemmelse komme til Anvendelse, naar Nogen gior Vognmændene Indgreb i den dem forbehold ne Gadekiørsel. Thi befales at den i Fr. 27 Jan. 1804 § 6 for Indgreb i Vognmandslaugets Eneret til Befordring af Reisende og Fragtgods ud af Byen fastsatte Mulet af 4 Rbd. Solv for hver Gang begaaet Overtrædelse, fors uden Erstatning af den Lauget fravendte Fragt, skal udvides til de Tilfælde, hvor Nogen uberettiget bes fatter sig med den Vognmændene i Rbhavn forbeholdne Gadekiorsel; dog saaledes, at faafremt Nogen under samme Sag maatte befindes oftere at have giort Lau get Indgreb med Hensyn til bemeldte Gadekiørsel, seal Mulcten af 4 Rbd. Solv ikke cumuleres for hvert ens kelt Indgreb, men Politieretten har efter Sagens Omstændigheder at bestemme Størrelsen af den Mulet, der for samtlige saaledes beviste Indgreb skal udredes indtil et Beløb af 20 Rbd. Solv. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. en nærs mere Declaration af Fr. 4 Aug. 1741 og Cancell. Pat. 30 Oct. 1827, ihenseende til de ikke-soindrulleredes Baadføreres Rettighed til at drive Skibsfart. p. 123. (†) Pol. Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Fr. ang. visse Fartøiers Ahming og disses Eftersyn i Rbbavn. Gen. Toldkammer og Commerce -Coll. p. 124. Gr. Da Kongen har fundet Sig foranlediget til at famle under Eet de om visse Fartøiers Ahming i Rbhavn giel<noinclude><references/></noinclude> f5af7m92pizpuevafn43xhu3kwefuk3 104 105662 405400 403298 2026-05-01T14:50:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||79}}</noinclude>pl. ang. Fartøiers Ahming 1-4 §. gieldende Regler, og derhos at anordne saadanne For: 28 Oct. andringer og nærmere Bestemmelser, som Han har anfeet for bensigtsmæssige, saa befales: 1.) Alle Steens jagter, Baglasts eller Sandbaade samt Pramme og andre Fartøier, der benyttes til at fore Varer eller Gods af hvad Navn nævnes kan, skulle, forsaavidt de enten ikke allerede efter de hidtil gieldende Bestemmelser. ere ahmede, eller ingen Omahming har fundet Sted i Lobet af de 3 sidste Aar, inden udgangen af April Maaned 1830 underkastes Ahming, og mærkes hvor dybt de maae lades, ligesom de og skulle besigtiges af 2de ved Skipperlaugets Oldermand dertil udnævnte Skippere, med Hensyn til, at de med Tilbehør ere i god og forsvarlig Stand, samt skikkede til den Bestemmelse, hvortil de ahmes. 2.) Ahmingen foretages paa Gammels bolm af den der ansatte Veiermester, i Overværelse af de i 1 § ommeldte 2 Skippere, der tillige skulle have Til syn med at intet Fartøi ahmes til at indtage større Last, end det med Sikkerhed kan føre. 3.) Baglast og Sandbaade ahmes til smaae Læsters Drægtighed, eller til 4000 Po pr. Læst, Steenjagter til 6000 Pd for hver Læst, samt Pramme eller Baade, der benyttes til at fore Varer eller Gods, til Commercelæfter, bereg nede til 5200 Pd pr. Læst, og skulle disse Fartøier altid holdes i saa forsvarlig Stand, at det deri føren de Gods ei beskadiges, da Pram- eller Baadudleieren i modsat Fald har at erstatte Skaden. 4.) Fartøis ernes Læstedrægtighed vises ved paaspigrede, af Havneadministrationen autoriserede, Kobbertal, og hvad Sands og Baglastbaadenes Abming angaaer, da foretages denne paa følgende Maade: Forst mærkes den ledige Baad, eller hvor dybt denne ligger i Vandet, naar blot den for dens Seilføring nødvendige Baglast haves inde, med et Kobbersøm for og agter. Dernæst ind.<noinclude><references/></noinclude> t29h5i9pn2uhocwwfpkz05ujj90sidn 104 105663 405401 403299 2026-05-01T14:50:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 80||}}</noinclude>Pl. ang. Fartøiers Ahming 4-6 §. 28 Oct. indlægges 2 fmaae Læster, hver á 4000 Pd, og naar disse 8000 Pd ere inde, paaspigres Tallet 2 baade for og agter, saaledes at dets Underkant, paa begge Steder berorende Vandets Overflade, viser Læstedrægtigheden. Er Baaden større, indlægges endvidere 4000 Pd, og Tället 3 anbringes paa samme Maade saavel for fom agter, og saaledes fortfares for hver Læst, der videre kan indtages og med fuldkommen Sikkerhed fores. Under denne Betingelse kan det og tillades Baade af 5 Læfters Drægtighed og derunder, til Slutning at indtage 2000 Pd, eller Læst, og vises denne da ved et Kobbersøm paa hver Stavn, af samme Slags sem de, hvormed Ahmingen begyndtes. For at Tallene ingensinde skulle komme til at staae for nær ved hinanden, blive Kobbersommene, der vise Baadens Dybgaaende uden Læst, og alle lige Tal, faasom 2, 4, 6 o. f. v. at paaspigre om Styrbord; men derimod de ulige, saasom 3, 5, 7 o. f. v. om Bagbordside. Alle øvrige i 1 § ommeldte Pramme og fartøier ahmes paa lige Maade, men til det Slags Læfter, som for enhver især er bestemt, og blot med den Forskiel, at naar de ere 10 Læster drægtige og derover, kunne strax istedet for 2 Læster indlægges 4 Læster, og Tallet 4 paaspigres for og ags ter. 5.) Paa ethvert saaledes ahmet Fartøi eller Pram skal Holmens Beiermester meddele vedkommende Eier et Ahmingsbrev efter den, denne Fr. vedføiede, Formular; hvilket Ahmingsbrev de 2 Skippere, der i Følge Skulle besigtige det paagieldende Fartøi eller Pram, have at paategne en saadan Attest, som findes vedføiet bemeldte Formular. 6.) Fars toierne skulle stedse være forsynede, foruden med de i 4 § ommeldte Ahmingsmærker eller Tal, tila lige med en sortmalet Blikplade, fastspigret udenbords ved Forstavnen, hvorpaa med tydelige hvidmalede Bog sta=<noinclude><references/></noinclude> 0lfbnxzkqjf7eycwgbxt03cijzv9wnp 104 105664 405402 403300 2026-05-01T14:50:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||81}}</noinclude>pl. ang. Fartøiers Ahming 6-11 §. staver maa være anført Fartøiets Nummer, dets fulde 28 Oct. Drægtighed i Læfter, hvormange Pund hver Læst er bes regnet til, og Tiden, naar Ahmingen har fundet Sted. 7.) De til Ahmingen fornødne Kobbertal, Mærker og Spiger, saavelsom den i næstforestaaende § ommelbte Blikplade leveres og besørges paanaglede af Holmens Veiermester, mod Godtgiorelse af det vedkommende Fartsis Eier, efter Regning, grundet paa en af Hav neadministrationen autoriseret Priiscourant, der til Vedkommendes Efterretning skal være opslagen i bemeldte Beiermesters Contoir. 8.) For Ahmingen og Abmingsbrevets udfærdigelse betales til Veiermes steren, i Overeensstemmelse med de nu gieldende Bes stemmelser om Betalingen for svære Varers Veining, og saalænge ikke anderledes fastsættes, 62 Nbs. Selv pr. Læst af de Fartsier, der ahmes til smaae Læster; 93 Mbß. Selv pr. Læst af dem til 6000 Pd, samt 81 Mbß. Selv pr. Læst af de Fartøier, som ahmes til 5200 Pd pr. Last, og for Besigtigelsen af samtlige disse Fare toier erlægges desuden, uden Hensyn til Størrelsen, 48 Rbß. Sølv pr. Stk. til hver af de vedkommende 2 Skips pere. - 9.) Videre end de i § 8 bestemte Gebyhrer maa Veiermesteren eller de til Fartøiernes Eftersyn udnævnte 2 Skippere ikke under noget Paaskud oppebære, og ansees de i Overhørigheds Tilfælde med en mulct af det Fiirdobbelte af hvad saaledes ulovlig er oppebaas 10.) Ahmingsbrevene skulle, ligesom Maalebreve paa Skibe, til enhver Tid følge de ahmede Fartøier og uvægerligen forevises Den eller Dem, der oppebære den, Havnekassen tillagte, Sandafgift, ligesom og Enhver, der enten skal modtage den indehavende Last, eller i mindste Maade kan være berettiget til at fee sam 11.) I henhold til § I sal ingen Abming være gieldende længere end 3 Aar, efter hvilken Tids XX Deel. ret. me. F For=<noinclude><references/></noinclude> cnisynkj2qa203ulfvt3tubcumy3n96 104 105665 405403 403301 2026-05-01T14:50:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>Pl. ang. Fartøiers Ahming 11-16 §. 28 Oct, Forløb ethvert ahmet Fartøi i alle Henseender paa forhen beskrevne Maade bliver at omahme, førend det vi dere afbenyttes. 12.) Bliver et fartøi tilbygget eller répareret saaledes, at dette i mindste Maade kan have nogen Indflydelse paa Drægtigheden, kommer Tiden naar det sidst ahmedes ikke i Betragtning; hvoris mod det ligeledes bliver at omahme, førend det tages i Brug. 13.) Alle ugyldige Ahmingsbreve blive at tilbagelevere til Holmens Veiermester, for hvem og Anmeldelse skal stee, naar et ahmet Fartsi faaer en nye Eier eller bliver ophugget. 14.) Forsømmer Nogen at lade sit Fartøi ahme eller omahme, og efterlader Nogen det, som til Ordens Overholdelse i 13 § er paabudet, ansees han med Mulct fra 1 til 10 Rbdir Solv efter Forseelsens Beskaffenhed. 15.) Med samme Mulet ansees Enhver, som indtager storre Ladning, end Fartsiet ved Ahmingen er antaget at kunne bære, eller lader dette dybere, end i Ahmingsbrevet er anført som Grændse for det ladede Fartøi mellem Vandlinien og Neilingens Overkant midtskibs; men forandrer Nogen paa en eller anden Maade sit Fartøi, saa at det ei stemmer med Ahmingen, eller og forandrer dennes Mærker, da straffes den Person, som heri har giort sig skyldig, med en mulct af 20 Rbdlr Sølv og i Gientagelsestilfælde med Fængsel paa Vand og Brød efter Omstændighederne. 16.) Sager, som angaae Overtrædelse af denne Anordning, behandles og paakiendes ved Politieretten, og af de deri bestemte Boder tilfalder Halvdelen Angiveren og den anden halve Dee! Havnekassen. Formular til Abmingsbrevet og til vedkommende Besigtigelsesmænds Attest. JOvereensstemmelse med Forordningen af 28 Oct. 1829 har jeg Undertegnede ahmet Steenjagten No.... (Pram-<noinclude><references/></noinclude> e4d77jhs1iwnb4fsd6euk0s8mf34ysg 104 105666 405404 403302 2026-05-01T14:50:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||83}}</noinclude>Pl. ang. Fartøiers Ahming. (Prammen, Baglasts eller Sandbaaden) tilhørende 28 Oct. N. N. til...... Læster, Læsten beregnet til 6000 Pd (5200 Pd, eller 4000 Pd) og er, naar dette Fartøi vo har sin fulde Ladning inde, Afstanden fra dets Reiling midtskibs til Vandlinien..... Tommer. Til videre Oplysning er et Eremplar af fornævnte Forordning vedlagt dette Ahmingsbrev, og Fartsiet ders hos paafpigret en fortmalet Blikplade, mærket som følger: No...... Læster, à... Pd pr. Læst. 18.. See-Etatens Veiercontoir den..... 18.. N. N. Ligeledes have vi Undertegnede i Følge ovenmeldte Forordning besigtiget Fartøiet, for hvilket nærværende Ahmingsbrev er udstedt, og fundet samme i enhver Henseende at være i forsvarlig Stand, samt passende til sin Bestemmelse; ligesom vi og have forvisset os om, at det ikke er ahmet til større Last end det med Sikkers hed kan bære. Gammelholm den..... 18.. N. N. N. N. Raadstue-Pl. (Resol. 28 Oct.) at Kongen har bis faldet, at fattigskatten i havn, ligesom denne i Følge Resol. 12 Oct. 1828 (Pl. 19 Nov.) er for de to første Qvartaler af Maret 1829 opkrævet med Arealfattens oprindelige Beløb 23 Gange taget, saaledes ogsaa for Narets 2de sidste Qvartaler opkræves med et lige Bes løb, samt derhos fastsat, at bemeldte Skat paa lige Maade i Aaret 1830, indtil dens endelige Regulation kan finde Sted, bliver at udrede qvartaliter med Areals F 2 flat- 9 Nov.<noinclude><references/></noinclude> 160zuzbuqnpwi24wva06t0n7df1isi1 104 105667 405405 403303 2026-05-01T14:50:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 84||}}</noinclude>Pl. ang. Fattigskatten i Kbhavn, 9 Nov. skattens oprindelige Belob 2 Gange taget. p. 889]. p. 150. 13 Nov. cos p [C. T. Fr. ang. Værgers Beskikkelse for Kirker, der eies af Sognemændene, m. v. [E. 2. p. 929]. Cancell. p. 130. Gr. For at raade Bod paa de Vanskeligheder og Forviklinger, der jevnligen møde i de Tilfælde, hvor en Kirke eies af samtlige Sognemænd eller af et andet lignende Interessentskab, har Kongen fundet for godt at befale. 1.) Hvor de tiendepligtige Sognebeboere selv ere blevne Kirkeeiere, det er selv have erhvervet bet et: felo bo de Kirken tillagte Indtægter, under den sædvanlige Fors pligtelse til at vedligeholde Kirken og bestride dens Udgifter, bør de, med Approbation af Amtmanden og Provsten, udnævne een, to eller tre retsindige og duelige Mænd til, som Kirkeværger, at sørge for alle de Kirkecierne, fom saadanne, paaliggende Forpligtelsers Opfyldelse. Til den eller de saaledes beskikkede Kirkeværger, der i det mindste bør blive ved deres overtagne Bestilling i 3 Kar, har det Offentlige altsaa at henvende sig med Ordre, Kirkevæsenet vedkommende. De blive at kalde til de befalede Kirkesyn, og Gienpart af de afholdte Forretninger dem at meddele. De have at opkræve og indsamle, hvad ber behoves for at ubrede Refusioner, Skatter og andre faste udgifter, som hvile paa Kirken, og besørge dette erlagt til rette Tid og Sted. Sad bør de og opkræve og indsamle, hvad der udfordres til Kirkens Vedligeholdelse og Afhielp. ning af de ved Kirken befundne Mangler. Dog staaer det og til Kirkeeierne, naar betydelige Istandsættelser forefalde, med Amtmandens og Provstens Approbation at overdrage sammes Besorgelse til andre dertil særlig duelige Mænd. 2.) Naar Kirkeeierne selv ei kunne eller ville udnævne paalidelige Kirkeværger, bestikke Amts<noinclude><references/></noinclude> jw75faezba9bh894r4s62p1uafbqc14 104 105668 405406 403304 2026-05-01T14:50:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||85}}</noinclude>Fr. ang. Kirke-Værgers Bestikkelse 2-4 §. Amtmanden og Provsten umiddelbart een, eller, hvis Omstændighederne tilraade det, to duelige og retsindige Mænd til at besørge dette Arbeide. De saaledes udnævnte Kirkeværgers Forretninger, saavelsom deres Stils ling mod Kirkeeierne og deres Ansvarlighed, bliver den samme, som om de, i Overeensstemmelse med § 1, vare valgte af Kirkeeierne. Dog bør Øvrigheden for de af ben udnævnte Kirkeverger bestemme en billig aarlig Løn, som bør indkræves tilligemed de andre Kirkeeierne paas liggende Bidrag; hvorimod det, forsaavidt Kirkeeierne selv vælge, beroer paa dem selv, om de ville tillægge Kirkeværgerne nogen Godtgiorelse, og da hvor meget, forudsat ellers at disse ere enige i at modtage Valget under de af Kirkeeierne fastsatte Betingelser, da ellers Amtmanden og Provsten ligeledes have at bestemme den dem efter Billighed tilkommende Betaling. 3.) Den Beregning, Kirkeværgerne giøre over, hvad ber af Kirkeeierne og hver enkelt af disse skal udredes til Kirkens Vedligeholdelse og Besteidelse af dens øvrige Udgifter, bliver at forelægge Amtmanden og Provsten til Appro bation, og, hvad Enhver ifølge deraf har at yde, kan i Mangel af mindelig Betaling, inddrives ved Udpants ning; dog efter foregaaende dertil erhvervet Ordre fra Amtmanden. 4.) Ligningen skeer i Forhold til det tiendeydende Hartkorn, forudsat at ikke nogen anden Maalestok for de kirkelige udgifters Ubredelse af de Paagieldende er vedtaget." Men hvad der hos en eller ans den Enkelt ei fan indkomme, bliver at ligne paa de Øvrige. For Resten bor Kirkeværgerne søge det Tab, der lides hos den Enkelte, godtgiort ved at indfordre i fornødent Fald Tiende af hans tiendepligtige Jord, ind til skadeslos Betaling af det for ham udlagte er erholdt. Dgsaa ere Medeierne berettigede til, i Analogie af 2. 2-22-4, at fagsøge ham til at have hans Andeel F 3 13 Nov.<noinclude><references/></noinclude> 5odwiw1uly2skdj2wmziue9hixfrmp7 104 105669 405408 403306 2026-05-01T14:50:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 86||}}</noinclude>Fr. ang. Kirke-Værgers Bestikkelse 4-7 §. 13 Nov. i Kirkeeiendommen forbrudt, og, naar Dom derfor er erhvervet, bliver der af hans Lod at svare Tiende, som oppebæres af Kirkeværgerne og komme dem tilgode, som beholde Kirken. 5.) Naar de Mangler, som ved Syn ere fundne paa en Tiendeyderne tilhørende Kirke, ikke i rette Tid afhielpes, skal det Kgl. Danske Cancels lie være bemyndiget til, giennem Amtmanden og Prov ften, at foranstalte Arbeidet udført ved Licitation, uns der Sognepræstens Tilsyn og paa Kirkeeiernes Regning. Beløbet bliver da ved Rettens Betient at ligne efter de i § 4 hiemlede Regler. Ogsaa har det Offentlige samme Ret mod deslige, som mod andre Kirkeeiere, til at sætte 2. 2-22-4 i Anvendelse. 6.) Den samme Maalestok, hvorefter de Vedkommende, i Medhold af § 4, skulle deeltage i Kirkens Udgifter, skal og lægges til Grund ved Beregningen af Stemmefleerheden i de Anliggen der, hvori Kirkeeierne have at tage Beslutning. Dog hvis det ringere Antal finder, at der, ved den af Stemmefleerheden saaledes tagne Beslutning, paafores dem ufornødne Udgifter, og derom indkommer med Andras gende til Amtmanden og Provsten, har denne Øvrighed at afgiore, om Stemmefleerhedens Beslutning bor, paa samtlige Kirkeeieres fælleds Regning, sættes i Fuldbyrdelse, ligesom og, efterat denne Øvrighed har afgivet Resolution, Sagen kan af dem, som dermed finde sig utilfredse, indstilles til Cancelliets nærmere Bedøm melse. Forsaavidt det, for at tilveiebringe den behørige Orden ved Stemmegivningen, maatte findes fornødent at foreskrive noget Regulativ i saa Henseende, overlades det til Amtmanden og Provsten at træffe de efter Omstæn bighederne passende Bestemmelser. 7.) De forans forte Regler skulle og, hvor Kirken, uden at eies af samtlige tiendepligtige Sognebeboere, eies af et lignende Ins<noinclude><references/></noinclude> 63x6e7yevgo04hys1lkc3i573kl9mpn 104 105670 405409 403307 2026-05-01T14:50:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||87}}</noinclude>Fr. ang. Kirke-Værgers Bestikkelse 7 §. Interessentskab, finde Anvendelse, med de Modificas 13 Nov. tioner, som Forholdets Natur giør fornødne. Pl. ang. adskillige Bestemmelser med 25 Nov. Hensyn til Behandlingen af Veisager. [E. T. p. 945]. Cancell. p. 133. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der har været Tvivl om Forstaaelsen af de i Fr. om Veivæsenet 13 Dec. 1793. § 34 givne Bestemmelser, angaaende visse Veisagers Afgiørelse ved Domstolene, saa har Han fundet for godt, ved en Anordning at hæve saadan Tvivl, og tillige at foreskrive nogle yderligere Regler for den Fremgangsmaade, der skal bruges ved Behandlingen af Veisager. Thi befales: 1.) Den Ret, som Fr. 13 Dec. 1793. § 34 hiemler til at faae visse Weisager afgiorte ved Dom, skal ingenlunde kunne udstrækkes til at faae de Bestemmelser ang. Beienes Indretning og Arbeidets Fordeling, som ere Gienstande for Rentekammerets eller vedkommende Øvrigheds Afgiørelse, underkastede Retternes Bedømmelse, men kun finde Anvens delse, naar der, med Hensyn til Contracter, Havd eller anden sær Adkomst, opstaaer Trætte imellem flere om hvem det paaligger at udføre et Veiarbeide. 2.) Saadan privat Trætte skal, istedetfor som hidtil at foretages ved Giesteretten, herefter afgiøres ved Polities retten og maa aldeles ingen Standsning medføre i Beiarbeidet, hvilket, medens Sagen staaer under Bes handling ved Domstolene, bør udføres af den, Øvrige heden dertil finder nærmest pligtig, imod Regres til Modparten, hvis denne ved endelig Dom findes at være den Pligtige, alt forsaavidt ellers ingen mindelig Overs eenskomst i saa Henseende maatte være at træffe. 3.) Det skal ikke alene fremdeles have sit Forblivende ved den Øvrigheden i Fr. 13 Dec. 1793. § 33 tillagte Myndighed til uden Domstolenes Mellemkomst at dictere 4 Bos.<noinclude><references/></noinclude> ix853gwpb98r8s0sqi4xple7wv2m9oo 104 105671 405410 401518 2026-05-01T14:50:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 88||}}</noinclude>Pl. ang. Veisager 3 §. 25 Nov. Boder, for at fremtvinge forsomt Deiarbeide; men Amtmanden skal og være berettiget til at foranstalte de 30 Nov 2 Dec. 7 Dec. 17 Dec. 19 Dec. 22 Dec. for forsomt Spand. og Gangdags-Arbeide ved Veiene fastsatte daglige mulcter af respective 48 og 16 indfordrede, og i Mangel af Betaling ved Udpantning inddrevne. Dog bliver Sagen at henvise til Polities retten, saafremt Nogen maatte undskylde sig med Mans gel af behørig Tilsigelse, eller med nogen anden saadan Aarsag, der behøver nærmere Undersøgelse; men den Paagielbende stal da og, naar han findes skyldig, døm mes i dobbelte Boder. Brodtaxt f. Kbhon. p. 150. Fr. for Slesvig og Holsteen ang. nogle Bestems melser til at forebygge Misbrug af Toldpasseersedler paa fremmede frigiorte Varer. Gen. Toldk, p. 135. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen indehold. en nærmere Bestemmelse ang. Siemstedsrettigheds Era hvervelse. p. 139. Gen. Toldk. pr. for Slesvig og Holsteen ang. Wedsættelse i Ranalpassagetolden for faltet eller roget Ried og Flesk, samt for Mont. p. 141. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen for Jan., Febr. og Mart. 1830. p. 142. Ligelydende med Pl. 20 Mart. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 27 Nov. og 18 Dec.) om Vognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1830, samt om Tilsigelsespenge i Kbhavn. Kongen har bifaldet at Vognmandstarten for Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1830 maa blive uforandret, nemlig: i Almindelighed for et Par For spandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Hefte 5 ME Selv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Hefte, eller en kelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 Sk. Selv pr. Miil; men derimod for Siorring Amt ikkun respective 4 Mt 8 St. og 3 Mt 12 St. Sotv pr. Miil, samt for This sted<noinclude><references/></noinclude> mdgaugvg3c5v3huz14qn7s8nj17qaxm 104 105672 405411 403308 2026-05-01T14:50:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||89}}</noinclude>Pl. ang. Vognmandstarten. sted Amt respective 4 Mt 8 St. og 4 Mt Solo pr. 22 Dec. Miil. Tillige er bestemt i Tilsigelsespenge for Rios benhavn for hvert Par Heste, saavelsom for en enkelt Heft til Estafette eller Forspand 16 St. Sølv. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Dec.) indeholden- 29 Dec. be en authentisk Fortolkning af Pl. 14 Dec. 1810. § 18. [E. 2. f. 1830 p. 17]. P. 144. Kongen har bifaldet, at Bestemmelsen i Pl. 14 Dec. 1810. § 18, om at udgifterne til syge Tienestes folks Cuur, til Lægemidlerne og til den særdeles Pleie, som maatte behøves, skulle, forsaavidt Tienestetyendet selv ei har Evne til at udrede samme, afholdes af Stedets Fattigkasse, bør forstaaes saaledes, at hine Udgifter, under bemeldte Forudsætning, skulle bæres af den Fattig-Commune, hvor Tyendet tiener, uden at den kan fordre samme refunderede af det Steds Fattigvæsen, hvor Tyendet ellers er berettiget til Forsørgelse. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Inds stiærpelse af Bestemmelserne i Fr. 17 Apr. 1811 § 9 ang. de Reisendes Passe og Serbergering og i Circ. 30 Nov. 1811 ang, nogle Poster i Pasforordn. p. 143. 29 Dec. Raadstue Pl. (Rescr. 18 Dec.) at Kongen 30 Dec. har tilladt, at Giortlerne i Kbhavn med deres Profes sion maae forbinde Sværdfegerbaandværket, og omvendt, Sværdfegerne med deres Profession maae forbinde Giortlerhaandværket, imod at de forinden aflægge den Mesterprove, som er anordnet for den Profession, som de i Forening med deres tidligere Haanda tering agte at drive. p. 152. å<noinclude><references/></noinclude> bznaufone7jxudt3haes2yweces6kt9 104 105674 405412 403310 2026-05-01T14:50:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1829 giorte Forandringer.|91}}</noinclude>1778. 18 Mart. Fr. om Betlere og Omløbere, bens 2 §: Jvfr. - Fr. 21 Aug. 1829. 1788. 20 Jun. 1791. 25 Mart. 1793. 13 Dec. 1794. 31 Dec. Fr. om Stavnsbaandets Losning, dens 31 og 32 §§: Jvfr. Fr. 8 Mai 1829. 8 §. Sammes 7 §: Forandret v. Fr. 8 Mai 1829. 10 §. Sammes 30 §: Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 12. 14 SS. Sammes 28 : forandret v. Fr. 8 Mai 1829. 15 §. Sammes 6 §: Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 10 §. Fr. om Politivæsenet paa Landet, bens 3 §: Fors andret v. Fr. 21 Aug. 1829. 2. og 3 §§ Fr. om Veivesenet, dens 33 og 3+ §§: Tærmes re bestemte v. Pl. 25 Tov. 1829. Pl. om Pleieforældres Ret til at stille deres Fostersønner til Landsoldater: Jofr. Fr. 8 mai 1829. 14 §. 1795. 17 Jul. Anordn. om Khavns Brandforfikkring, dens 3 S, 13 § Litr. d og 14 §: Forandrede v. Pl. 20 Mai 1829. 1797. I Febr. Fr. om Tolden, dens 378 §: Forandret v. pl. 15 Aug. 1829. 1799. I Jul, 1802. 8 Jan, CO - II Jun. 5 Nov. 1803. 5 Jul, Sammes 361 §: Forandret v. Pl. 28 Mart. 1829. Sammes 366 §: Jofr. Pl. 30 mai 1829. Sammes 368 §: Jvfr. Pl. 20 Aug. 1829. Plan for Fattigvæs. i Khavn, dens 127 §: Fors andret v. Fr. 21 Aug. 1829. 4 og følg. SS. Fr om See Indrulleringen, dens 9 §: Udvidet v. Pl. 9 Jan. 1829. Fr. om Landeværnet, dens 2 §: Jvfr. Fr. 8 Mai 1829. 12 §. Pl. om deres Værnepligt, som fødes af Forældre, der boe paa Kiøbstæd-Jord: Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 11 §. Regl. for Fattigvæsenet paa Landet, dets 64 og 65 §§: Forandrede ved Fr. 21 Aug. 1829. 4 og følg. §§. Regl. for Fattigvæsenet i Kiobstæderne, dets 47 og 48 §§: Forandrede ved Fr. 21 Aug. 1829. 4 og følg. §§. 1804.<noinclude><references/></noinclude> tej78ua02k4thi1w70ycm4i482leop6 104 105675 405413 402096 2026-05-01T14:50:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92|De ved Frr. f. 1829 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1804, 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 6 §: Udvidet v. Pl. 9 Oct. 1829. 14 Aug. 1806. 31 Jan. 21 Nov. 1808. 15 Febr. 1810. 14 Dec. 1813. 5 Jan. 25 Sept. 1814. 22 Mart. 26 Apr. - Pl. ang. Khavns Brandforfiffring: Jofr. Pl. 20 Mai 1829. Regt. for Kongens Livjægercorps: Ophævet v. Regl. 22 Apr. 1829. Tillæg til Regl. for Livjægercorpset: Ophævet v. Regl. 22 Apr. 1829. Fr. om Landeværnets Ophævelse, dens 17 §: Ud=' videt v. Fr. 8 mai 1829. 9 §. Pl. om Fattigvæsenet i Dmt, dens 18 §: Næra mere bestemt v. Pl. 29 Dec. 1829. Pl. om Pleiebørns Indførelse i Lægdsrullerne : Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 14 S. 1. om Organisationen af Kongens Livjægercorps: Ophævet v. Regl. 22 Apr. 1829. Sportel-Regl.: Jofr. pl. 18 mart. 1829. pl. ang. Mandskabet ved de annecterede Bataillos ner, som nedsætte sig i en Kiebsted: Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 9 §. 27 Sept. 1. ang. hvorvidt Sønner af Soldater, som neds sætte sig i en Riobsted, ere værnepligtige: Jvfr. Fr. 8 Mai 1829. 9 §. 1815. 9 Sept. 1816. 25 Jun. 1819. 9 Jul. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 26 Apr. 1814: Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 9 §. Befg. om Sandbaades Ahming: Ophævet v. Fr. 28 Oct. 1829. Pl. ang. Stykkudskes Ret til at drive en Profess fion m. v.: Jvfr. fr. 8 Mai 1829. 9 §. 1820. 18 Aug. Pl. om Værnepligtige, som have giort Fremgang i Studeringer m. v.: Jvfr. Fr. 8 Mai 1829. 6 §. 1821. 3 Mart. 1824. 30 Apr. 5 Aug. 1825. 21 Dec. Bekg. ang. Prammes Ahming: Ophævet v. Fr. 28 Oct. 1829. Fr. om Præsters Embede ang. Egteskab, dens 11 §: Jvfr. Fundat. 6 Mart. 1829. I §. Pl. ang. Fodgarders Net til at drive en Profess fon m. v. Jofr. Fr. 8 Mai 1829. 9 §. Pl. ang. Tvangsarbeidsanstalten i Odense: Jvfr. Fr. 21 Aug. 1829. 6 §. 1828. 3 Dec. Fr. om bet stempt. Papiir, bens 2, 3, 4, 5, 8 og 13 § Litr. b: Jvfr. Pl. 5 Jun. 1829. Alpha=<noinclude><references/></noinclude> q1vb3vuqdn7nkgomtj5rzwta3w6gl7c 104 105676 405414 403311 2026-05-01T14:50:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|93}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr. for 1829. Academier: B. Lærde. 1829. 9 Jun. Arv og Provisorisk Reglement for den polytechniske Læ-- reanstalt i Kbhavn. Stifte. 1829. 14 Jan. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelse ang. Obels Indløsningsretten paa Færøerne. 1829. - 1829. 1829. Banken og Bankosedler.. 20 Mart. 20 Jun. 21 Sept. 19 Dec. Vl. ang. Qvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1829. pl. ang. Qvartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1829. pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1829. pl. aug. Avartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1830. Begravelse og Sorgedragt. 19 Mai 26 Jun. (4) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Prindfesse Caroline af Hessens Liigbegængelse. Pl. for Khavn ang. Foranstaltninger til at hin dre det muelige Tilfælde af Skindedes Begra velse m. m. Brandforanstaltninger. 20 Mai, Pl. ang. Assurance Præmiens Nedsættelse for de i Khavns Brandkasse forsikkrede Bygninger, m. v. Consumtion. 1829. 15 Aug. Pl. for Dmk. ang. Ophævelse af Milepengene. Delinquenter og Delinqv. Sager. 1829. 21 Aug. Fr. ang. Lesgiængerie og Betlerie. Enke-<noinclude><references/></noinclude> psnntw12li1otqxfdlitjwb8kv9mtim 104 105677 405415 403312 2026-05-01T14:50:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94|Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|}}</noinclude>Enke- og andre Pensions-Kasser. 1829. 6 Mart. Nye Fund. for Siellands Stifts Præste: Enketasse. Fattige og Hospitaler. 1829. 21 Aug. 9 Nov. - 29 Dec. Fr. ang. Løsgiængerie og Betlerie. Pl. om Fattigflattens Opkrævning. pl. indeholdende en authentist Fortolkning af Pl. 14 Dec. 1810. § 18. Fisterie: A. I Danmark. 1829. 10 Apr. Pl. ang. Forbud imod Fiskerie i en Deel af Indløbet til Ringkiobing- Fiord, Nymindegab kaldet. Fæe og andre tamme Creature. 1829. 11 Jul. 21 Sept. Færge. (+) Belg. fra Politiet ang. herreløse Hunde. () Pol. Belg. ang. Hundetegn. 1829. 14 Jan. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelse ang. Odels-Indløsningsretten paa Færøerne. Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1829. 6 Mart. Nye Fund. for Siellands Stifts Præste-Enkekasse. 1829. - 1829. Handel. 10 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 4 War at beseile og handle paa Raudarhavn i Norder - Syssel i Nord- og Øster-Amtet paa Island. 25 Jun. Pot. Pl. om at Skippere, som sælge bornholmse Steenkul, skulle have et Bræt paa Masten med Kulværkets Navn. 27 Aug. Pl. ang. Kniplingshandleres Ret til Udsalg af Bobinet. Island. 10 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 4 War at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder- Syssel i Nord og Øster-Amtet paa Island. 1829.<noinclude><references/></noinclude> ifezxezmm65cs98p2zjosvqmgam3ko7 104 105678 405416 403313 2026-05-01T14:50:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|95}}</noinclude>1829. - 1829. 1829. - - 1829. - Alphabetisk Register over Frr. f. 1829. 95 21 Mai. Pl. ang. Fremgangsmaaden ved Inddrivelsen af de den Kgl. islandske Jordebogskasse tilkommende Indtægter hos Leilændingene paa det Kongen tilhørende Gods i Island. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 5. Jun. 13 Nov. (†) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Vor Frue Kirkes Indvielse d. 7 Jun. Fr. ang. Værgers Bestikkelse for Kirker, der eies af Sognemændene, m. v. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere &c. 18 Febr. 22 Apr. 9 Nov. pl. ang. Bestemmelse af Commune Afgifterne for 1829. Regl. for Kongens Livjæger Corps. Pl. om Fattigskattens Opkrævning. Kongen og det Kongelige Huus. 50 Apr. 30 Apr. 19 Mai. 18 Jul. 30 Jul. 2 Oct. 2 Oct. (+) Belg. fra Politiet ang. Ordens Wedligeholdelse i Anledning af Declarationen af Forlovelsen mellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Frederik Ferdinand. (+) Bekg. fra Politiet om at Handel vaa Amagertorv og Fiskertorvet skal d. 4 Mai ophøre om Midda gen Kl. 12, () Vol. Bekg. ana. Ordens Overholdelse ved Prindfesse Caroline af Hessens Liigbegængelse. pl. ang. Prindsesse-Styrs Eftergivelse i Anledning af den forestaaende Formaling mellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Frederik Ferdinand. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Illuminationen d. i Aug. (+) Vol. Bekg. at formedelst de Kgl. Herskabers Pros cession fra Frederiksberg Slot d. 5 Oct. kan Gammel- og Motorv, samt Amagertorv og Heibroplads itfe benyttes til Handel fra om morgenen Kl. 10. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Processionen og Illuminationen d. 5 Oct. Land-Militair-Etaten. 9 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse bett. us foevante Limiters Anvendelse til Landkrigsties nesten. 11 Mart, pl. indeholdende Bestemmelser for Fremgangss maa:<noinclude><references/></noinclude> hs03xd8ty4fp5tj6nfrem0yr0xqe4fc 104 106088 405266 401947 2026-05-01T14:30:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 512||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. A18 8 G. 40-41 §. 7 Nov. tiden anvendes til lige Fordeel og til Lettelse i Skolebi. dragene for Beboerne i Sognets samtlige Skoledistric ter. b) Som Brændsel til egen og Skolens Fornos denhed: 2 (*) Favne Bogebrænde og 8000 gode Torv, i betimelig Tid og i forsvarlig Stand hiemkiørte til Stolen. c) En Jordlod til derpaa at kunne græsse 2 Køer og 6 Faar; samt det fornødne Vinterfoder til disse Creaturer, faafremt Jordlodden ei og er tilstrække lig til dette Foders. Frembringelse (**). De (***) ovens anførte Bestemmelser gielde dog ikke for Byen Nordborg, hvor Lærerne bør npde passende Lønning i Penge, uden at tillægges Jord eller Naturalindtægter. 41.) I bet Sogn, hvor der ere to eller flere Skolelærere, skal den af dem, der efter Præstens Forslag maatte ans sees bedst stikket dertil, beskikkes til at varetage Degnes embedets Forretninger udenfor Kirken; og ligeledes ben, der ansees beds skikket til Kirkesanger, ansættes som saadan, imod at nyde derfor et aarligt Tillæg af 20 Rbdle Sølvmynt; dog at, forsaavidt han, i Overs eensstemmelse med 5 i den for Slesvig og Holsteen, under 11 Aug. 1824, udgivne Fr., ang. Kundgiørelser fra Prædikestolen, nyder 10 Rbd. Sølvmynt aarlig af Kire kekassen, for Publicationer, faa meget mindre da betales ham (*) 4 Favne Brænde eller et dertil svarende Qvantum gode Torv, hiemfiørte til Stolen i betimelig Tid. (**) Regl. f. Eroe tilfeier: hvilket Foder ydes og leveres af Boelsmændene efter Plougtal, og af de til Plougtal ansatte Parcellister i Forhold af deres Jordsmaal til Boelerne i Districtet. (***) Foranførte Regler ere dog ei anvendelige i Kiøbstaden Wroestiobing eller i Marstal. I førstmeldte Bye bør den første Lærer, der tillige er ordineret Catecher, Tonnes saaledes som i hans Bestalling allernaadigst er bestemt, og som hidtil oppebære sin Løn af Byens Kasse; hvorimod anden Lærer, der tillige er Chordegn og Kirkesanger, har sin Løn i Degueindkomsterne, Lærerne i Marsial bor ifte oppebære Naturalier, men nyde en Pengeløn fra 200 til 360 Rbdlr Sølvmynt.<noinclude><references/></noinclude> sbg3tup47jist8of9ngdikgp1b1q5ci 104 106089 405267 403161 2026-05-01T14:30:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||513}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. 16 8 C. 41-44 G. 42.) 7 Nov. ham af Skolekassen i foranførte Egenskab. Den Skolelærer, som formedelst Alder og Svagelighed, eller af anden utilregnelig Aarsag, er bleven uskikket til at forestaae sit Embede, bør, efter Omstændigheders ne, enten antage en medhiælper med Skoledirectio nens Samtykke; hvilken Medhiælper da ikke, uden Dis rectionens Samtykke, kan afskediges; eller og af Skos ledirectionens, efter indhentet Erklæring fra Skolecoms missionen, indstilles til Entledigelse ved det Danske Cancellies Resolution, og ved samme tillægges en pass sende, med hensyn til hans Tienestetid og hans For bold bestemt, Pension, som udredes af Skolekassen, forsaavidt der ikke af Kirkemidlerne kan tilstaaes saadan Understøttelse, som for ham kan ansees tilstrækkelig. 43.) Ved hvert Qvartals Slutning, Skoleaaret bes regnet fra I Jan. til 31 Dec., modtager Skolelæreren fra Skolecommissionen fin Pengeløn for det forløbne a) af vartal; men de ham tilstaaede Taturalpræstationer oppebærer han til den ovenfor (§ 40) bestemte Tid. 44.) Ved en Skolelærers Afgang fra Embedet, blive Indtægterne at dele imellem ham, Enke eller Arvin. ger, og den tiltrædende Skolelærer saaledes: Lønningen, bestaaende saavel i det fastsatte Pengebes løb som i de bestemte Naturalpræstationer, og i den rene Indtægt af den Embedet tillagte Jordlod, bør den Fras trædende, hans Enke eller Arvinger, nyde saamange Tolvtebele, som han har tient Maaneder i det løbende Nar, fra I Jan. at regne; b) af Brændsel beregnes de to Trediedele for Wintermaanederne: fra 1 Nov. til 1 Upr., og en Trediedeel for de øvrige Maaneder, Naret beregnet fra 1 Nov. til 1 Nov.; og den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde deraf den forholdsmæsfige Andeel for saamange Maaneber, som han har tient af det løbende Nar; det Øvrige afleveres til Efterman. den<noinclude><references/></noinclude> rlqy0vzjwuudssm44lx3n67n6gx6zpp 104 106090 405268 403162 2026-05-01T14:33:56Z MGA73 457 405268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 514|Rgl. f. Almueskolev. p. Als 8 E. 44-46 §.|}}</noinclude>7 Nov. den i Embedet; c) af Foderet, som beregnes allene for 6 Maaneder: fra Nov. Maaneds Begyndelse til Apr. Maaneds Udgang, bør en fratrædende Lærer, hans Enke eller Urvinger, nyde en Siettedeel for hver Maaned af nysmeldte Tid, hvori han har tient; det øvrige, for Vins teren levnede, Foder bør afleveres til Eftermanden i Em. bebet. Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Urvinger, skal beholde Indtægterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken Vacancen indtræffer, og være berettiget til at beboe Skolebygningen til Eftermanden er kaldet. Naar en afdød Skolelærers Enke udflytter fra Skolebygningen, bør Skolecommissionen, saavidt mue. ligt, være hende behiælpelig til at erholde passende Boelig. Enhver Strid, som maatte opstaae om Indtægternes Deling, afgiøres ved Skoledirectionens Skien. 45.) Efter en Skolelærers Død, kan Enken tillægges i aarlig Pension indtil Deel af hendes afdøde Mands faste Embedsindtægter, efter Skoledirec tionens Forslag og det Danske Cancellies Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde. Denne Pension udredes af Leftermanden i Embedet, eller tildeels af Skolekas. sen, forsaavidt Beløbet, eller en passende Andeel deraf, ikke paa anden Maade kan bevirkes aarligen udredet. Jøvrigt fal, for Enker efter Skolelærere i (*) Nørres Herred paa Als, oprettes en Enkekasse; angaaende hvis Indretning og Bestyrelse, samt de Bidrag, som hver Skolelærer dertil kan have at udrede, og den Pension, hans Enke igien kan vente af Kassen, Skos ledirectionen har at indgive Forslag til det Danske Cancellie; hvorfra Forslaget vil blive Kongen forelagt til Bedømmelse. 46.) Pengeudgifterne til en Skolelærers Løn og Skolevæsenets øvrige aarlige For- nø- (*) paa Ærøe oprettes o. s. v.<noinclude><references/></noinclude> 6vqdnac52y0fjykfwi75k3c22gm1ece 104 106091 405269 403163 2026-05-01T14:34:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||515}}</noinclude>Kgl. f. Almueskolev. p. Als 86.46-9648§. nobenheder reparteres af Skoleforstanderne paa samts 7 Nov. lige Skoledistrictets Interessenter, i Forhold til det Tøndetal, hvortil deres Jorder, ved Tarationen efter Fr. 15 Dec. 1802, ere ansatte; dog tillige med hensyn. paa Interessenternes Stilling og Vilkaar i det Hele; ligesom og de, der ikke ere Jord-Eiere eller Brugere, ansættes efter sidstmeldte Hensyn alene. Angaaende de Omstændigheder, der saaledes bevirke, at Ansættelsen, ikke skeer aldeles i Forhold, af Jorderne i Districtet, bor, ved Ligningens Indsendelse til Skoledirectionens Approbation, gieres behørig Forklaring. De Udgifter, som udfordres for at skaffe Skolelæreren de ham tillagte 27aturalier, lignes ikkun paa Jordbesidderne i Skoledistrictet, efter det angivne Forhold af Tendes tal. Præsten er, ifølge Resol. 17 Jul. 1822, befriet for at erlægge Bidrag til Skolevæsenet. 47.) Alle, til Skolevæsenet approberede, Bidrag erlægges, inden bestemt Tid, af Interessenterne i Skoledistrics tet til Skolecommissionen; og i manglende Fald ind drives de ved Udpantning, efter Amtmandens (*) Foranstaltning. 9 Cap. Om Skolekassens Ind tægt, udgift og Bestyrelse. 48.) Til ethvert Sogns Skolekasse henlægges følgende Indtægter: 1) Et Bidrag af 52 Rbs. Sølvmpnt for ethvert skole. pligtigt Barn i Sognet, hvad enten det søger Skolen eller ei; hvilket Bidrag, for de, af Stolecommissionen og de til at forfatte den aarlige Ligning tilkaldte Mænd erkiendte, fattige Born, udredes (**) af Fattigkassen. 2.) Hvad der lignes aarlig paa Distric ternes Indvaanere overeensstemmende med § 46. 3.) Frievillige Gaver. 4.) Beder for Overtrædelse af (*) Landfogdens. (**) dog bortfalder. ikke dette Bidrag. dens I Kiobstaden Ergestiobing ydes<noinclude><references/></noinclude> l8djr1rhwv59lcmiizbrojqfz1gdpnm 104 106093 405270 403165 2026-05-01T14:34:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||517}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 9 C. 50 §. ventarium, til Skoledirectionen, som deciderer og 7 Nov. quitterer det, naar det er rigtigt befundet. Meb Regnskaber indsendes tillige en summarist Extract af samme; efter hvilke, fra samtlige Skolecommissioner indkomne, Ertracter Skoledirectionen forfatter og ind. sender til det Danske Cancellie en Tabel over alle, i dens Embeds District værende, Almues Skolers Indtægt og Udgift. Bilag. Instruction for Skolelærerne i Mørre. Herred paa Als. 1.) Skolelæreren bør neie iagt. tage denne Anordnings Bud og følge i sin Embeds. førelse Directionens Forskrifter; men hvor disse ei ere ham givne, lyder han sin Præst og viser ham, Som Skolens Inspecteur og sin nærmeste Forefatte, al tilbørlig gtelse. Ogfaa ber han giøre Skoles commissionen opmærksom paa de Hindringer, som han maatte troe at finde for Skolevæsenets Fremme, og paa de Midler, hvorved han formener at de kunne haves; ligesom og til denne indgive en ugentlig Liste over de forsømmelige Bern. 2.) Han bor omhyg gelig berede sig, for med held at kunne give, i de i benne Anordning bestemte Eimer, den befalede Ln. derviisning, som daglig aabnes og sluttes med Bon eller gudelig Sang. 3.) I sin Undervisning have han stedse for Gie hvad der bør være Formaa let for bans Virksomhed, at danne de Unge til at borde christelig gode, fædelige, efter deres Stand og Stilling oplyste og for Samfundet gavnlige, Mennes fer. 4.) I sit Embede skal han stedse vise sig með Værdighed og Anstand, haandthæve Orden i Sto len og selv vise den, ved neiagtigen at møde og samvittighedsfuldt at undervise i Skolen i de bestemte Tis der, ved at følge ufravigeligt den approberede Lec tionstabel og ved nøiagtigt at føre de ham befalede XX Deel Mm Pros<noinclude><references/></noinclude> pcoouf72ibsvxj6xns0lea00vl88883 104 106094 405271 403166 2026-05-01T14:34:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 518||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Ats Bil. 4-7 §. 7 Nov. Protocoller. 5.) Han bor omgaacs Børnene med Blidhed og Venlighed, formane den Letsindige, med Alvor behandle den Ulydige og irettesætte og formane dem, som forfee fig. Naar gientagne alvorlige Ad varsler ei have frugtet, naar Udelukkelse fra Deeltas gelse i de øvrige Børns Friheds Tid, eller Medflyt telse i Klassen eller Sensættelse paa en egen Plads i Skolen, ere forgiæves anvendte som Straf, saa at den Unge vedbliver at vise enten afgiort Dovenskab eller Uagtsomhed eller Ulydighed, ja vel endog Gienstridig hed, og Læreren da nodes til at straffe, bør han giøre det med Rolighed, og aldrig med Haardhed. Maar han anseer det nødvendigt at anvende legemlig Straf, da har han at bruge et lidet Riis til de Born, som ere under 10 Nar, og til de større Børn en, Skolecommiss fionen forud foreviist, tynd Tamp, uden Knuber. Paa anden Maade maae legemlig Straf ikke anvendes, hver, fen Stød eller Slag med Haanden maae gives; ligesom ei heller nogen Etraf maa bruges, hvorved Barnets refølelse maatte qvæles. Virker den anvendte Straf ei til Barnets Forbedring, anmærkes det i Skolejournalen og anmeldes for Skolecommissionen. 6) De Born, som udmærke sig ved Flid og sædelig Opførsel, bør op. muntres og belønnes, dog saaledes at ei Forfængelige hed eller Egennytte derved vækkes. Belønningen maa helst bestaae i: deels at tilstaae dem større Fribed, deels at vise dem en hædrende Tillid og deels at med dele dem, udenfor Skoletiden, en eller anden gavnlig Anviisning og Underviisning. 7.) Skolelæreren bør omhyggeligen paafee, at Børnene holde sig reenlige; og dersom hans Bestræbetser herfor have været forgieves, og han uden Nytte har erindret Forældrene desangaaende, saa bor han anmelde ligesaavel faadanne urcenlige, fom, de med smittende udslet befængte, Born<noinclude><references/></noinclude> n50gj9unalu4sdig2mqidtvj9sbwk1z 104 106095 405272 403167 2026-05-01T14:34:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||519}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als Bil. 7-10 §. Born for Skolecommissionen, til dens videre Foran Nov. anstaltning. Skolelæreren maa og paafee, at Skolen holdes reen og ugentligen jevnlig fries, ligesom og førge for, at Vinduerne, naar Bornene ere fraværende, oplukkes, og Stuen udluftes. 8.) Saavel i fom udenfor Skolen skal han foregaae Ungdommen med Ep. empel af et christeligt, fornuftigt og færdeligt Lev. net; han bor søge, vet lærerig Omgang, nyttig Beiz ledning og værdig og beskeden Opførsel, at erhverve og befæste sin Agtelse hos Bernenes Forældre, og at vinde ei deres. Berns disses Kiærlighed ved at vise Deltageren og Vel. 9.) I Kirken mode, hver Hellig= Dag, ved Gudstienestens Begyndelse, samtlige Sognets Skolelærere, og tage Alle, naar ikke Een af dem spiller Orgelet, Plads i Choret. De bor da have Opfyn med Skolebørnene, der indtage den dem anviste Plads i Kirken, og deeltage i Sangen under Kirkes fangerens Bestyrelse. 10) Den Skolelærer, der tillige er beskikket til Kirkesanger, ber ordentligen iagttage de ham, som saadan, paaliggende Pligter, nemlig styre Sangen ved den offentlige Gudstieneste, som og ved Barnedaab, Bryllupper og Liigfærd, og forrette Kirkebetientens fædvanlige Tieneste ved de kirkelige Forret ninger. Den Skolelærer, der tillige er beskikket til at varetage Degne Embedets Forretninger udenfor Birken, bør med Neiagtighed og Orden udføre de, ham i den Henseende paaliggende, Pligter, fom ere: at føre Ministerial Communion. og Tillysnings. Bogen, lige. som enhver anden Bog, der maatte at skulle holdes, for deri at antegne kirkelige Anliggender; og meddele af samme de af Vedkommende forlangte Uds skrifter: Den Skolelærer, der boer i Kirkebyen eller Kirken nærmest, fat, saafremt Præsten ei selv vil det, have Kirkens Ornamenter under sit Tilsyn, og holde Mm 2 dem,<noinclude><references/></noinclude> m1qoqfmgbbfncgr7pmm5w34mh5t0ygc 104 106096 405273 403168 2026-05-01T14:34:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 520||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als Bil. 50 §. 7 Nov. bem, dog paa Kirkens Bekostning, rene og anstændige, 14 Nov. 15 Nov. ligesom og, imod Godtgiørelse, besørge Alter-Klæder. nes Vadsk; ogsaa skal han, ved det paa Kirkens Rege ning af Præsten antagne Kirkebud, besørge Rikken jevnligen reengiort, i det mindste 1 Gang hver 14de Dag, samt have Tilsyn med, at Kirkebudet, til de bestemte Tider, ringer Klokkerne, optræffer Kirke. ubret, og med Hurtighed og Neiagtighed befordrer de ham overleverede Embedsbreve mellem Provst og Præst. General-Postdirect. Pl., (Resol. 24 Aug.) ang. nogle nye og forandrede Bestemmelser i de bes staaende Anordn. om Portofriheden. p. 213 (*). Kongen har resolveret: 1.) At ingen Privat i Fremtiden maa afsende ufrankerede Breve, betegnede med Kgl. Tieneste, til de Kgl. Collegier eller Direc tioner, som have umiddelbar Forestilling til Hans Majestæt og føre det store Kgl. Segl, eller til Overs ovrighederne, med mindre Afsenderen, paa Kouvertets Forseglings.Side, under sit Navn har anført, at dets Indhold er æsket af nogen af de ovennævnte Autorite ter, og ikke angaaer nogensomhelst hans private Inters esse; samt: 2.) At Correspondence i Kgl. Tieneste. Anliggender, mellem Attestberettigede indbyrdes, ik. kun skal kunne frigiores ved Attest fra Afsenderen, og altsaa ikke maa modtages til Forsendelse med Posten, med mindre dennes Attest ved Indleveringen medfølger. Cancellie-Pl., ang. Offentlige Bekiendt giørelsers Indførelse i den af Enken Sophie Hedevig Ber (*) Jofr. Gen. Postdirect. Circ. 24 Nov. (C. T. p. 805) Canc. Circ. 18 Dec. (C. T. p. 8go) og Gen. Postdirect, Eire, 5 Jan. 1833 (E. E. p. 10).<noinclude><references/></noinclude> l39vyeyot5es11le4qq5j4f0gbp5zz9 104 106097 405274 403169 2026-05-01T14:34:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||521}}</noinclude>Pl. ang. den Berlingske Tidende. Berling udgivne politiske og Avertissements.Tidende, 15 Nov. der hidtil har ført Navnet "Den danske Statstidende." P. 214. Efterat det Forhold er ophørt, som hidindtil har foranlediget, at den politiske og Avertissements. Ti dende, ber en Række af Nar har været udgivet af fors fiellige Medlemmer af Familien Berling, og paa hvis Udgivelse Enken Sophie Hedevig Berling nu er forsynet med allernaadigst Privilegium, har ført Titel af "Den danske Statstidende," har det behaget Kongen at befale, at bemeldte Titel fra næstkommende Aars Bes gyndelse skal aflægges, men at iøvrigt det nævnte Blad beholder alle de hidtil havte Rettigheder, der ikke hibs røre fra det contractmæssige forhold, hvori bemeldte Enke og forrige Udgivere have staaet til afdøde Confe rentsraad Manthey, som havde erhvervet et Kgl. Pri vilegium, hvori foranførte Titel havde fin Hiemmel. Dette Blad fører fra næste Aars Begyndelse den af Udgiverinden foreslaaede og af Cancelliet approberede, nye Titel: "Den til Forsendelse med de Kgl. Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements. Ti. dende." I Henhold hertil ville alle de offentlige Be. kiendtgiorelser, der efter hidtil udkomne Anordninger eller udstedte Bevillinger fulde indrykkes i den danske Statstidende, fremtidigen blive at indføre i den Fort sættelse af denne Tidende, som herefter udkommer un der den nysanførte nye Titel. Cancellie-Pl., (Resol. 14 Nov.) ang. den 22 Nov. Sognemændene, ifølge Loven og Anordn. paaliggende Tvangspligt, at yde hielp med Kiersler og Arbeide til afbrændte Bøndergaardes og Huses Gienopfes relse. p. 215. [E. I. p. 858]. Mm 3 Liges<noinclude><references/></noinclude> ffov89dm3ocamrf206c99zv7tifaofe 104 106098 405275 403171 2026-05-01T14:34:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 522||}}</noinclude>Pl. om Hielp t. afbrændte Gaarde. 22 Nov. 23 Nov. 30 Nov. 4 Dec. Ligesom den Eierne af afbrændte Bøndergaarde eller Huse, ifølge E. 3-13-10 og Fr. 28 Jan. 1682 §13, samt Fr. 29 Jul. 1778, tilkommende hielp af Sognemændene til deres Bygningers Gienopførelse sal, i det Tilfælde, at Bygningerne have været forsik frede i Landets Brandkasse, efter 24 Pl. Dec. (Resol. 17 Dec.) 1802, ikke kunne fordres uden mod billig Betaling for de Kierfler og det Arbeide, som af Sogneman dene blive at yde, saaledes skal det Samme for Frems tiden ogsaa gielde med Hensyn til de Liere, der have efterladt at lade deres Bygninger forfikkre i bemeldte Kasse. Jovrigt bliver Betalingen at bestemme af Amtmanden efter Egnens Leilighed; men i Henseende til Riorslerne bliver det at iagttage, at, hvor Betalingen, efter disses Beskaffenhed, kan bestemmes i Forhold til. Miletallet, bør den ikke overstige af den Betaling, som Vognmandstarten fastsætter, under behørigt Hen spn paa Forskiellen mellem den Vægt, som den kiøre. pligtige Sogneseboer fremfører, og den, som en Vognmand er forbanden at tage til Las; og i andre Tils fælde bliver Betalingen at fastsætte i Forhold til foranførte Regel. Cancellie Pl., (Resol. 14 Nov.) ang. de Rbhavnske Langsbageres Berettigelse til at udsælge Meel. p. 216. [E. I. p. 809]. Kongen har resolveret : at Interessenterne i Rbhavns Bagerlaug fulle være berettigede til frem beles, som hidtil, at have Udsalg af Meel, saavel i større som i mindre Qvantiteter. Brodtaxt f. Kbhavn. p. 234. Cancellier Pl. (Resol. 21 Nov.) for Danmark ang. Udskrivningen til den staaende Hær af et forøget Antal Overcomplette m. m. p. 217. Kons<noinclude><references/></noinclude> f2dqb799w83c8cuz6xc760yx567uslf 104 106099 405276 403172 2026-05-01T14:34:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||523}}</noinclude>Pl. ang. Overeomplettes Udskrivn. 1-3 §. Kongen har resolveret: 1.) At der for hver 6 4 Dec. Mand, som udskrives til den staaende Hær, skal ud. skrives en Overcomplet, samt at de saaledes udtagende Overcomplette skulle paa den hidtil foreskrevne Maade gives fortløbende Nummere, til Regel for den Orden, i hvilken deres Indkaldelse til vedkommende Regimenter og Corpfer ber finde Sted. 2.) At disse Overcomplette, foruden den tidligere befalede Anvendelse til Erstatning af den tilfældige Afgang blandt de udskrevne Recrutter mellem Sessionen og Mødetiden samt. til Erstatning for anden tilfældig Afgang i bemeldte Tid, skulle anvendes til Erstatning af de ef> ter Medetiden i Eperceerskolen utiensdygtig blevne Recrutter, men, forsaavidt de ei dertil behoves, endog til Erstatning af al anden tilfældig Afgang i Lobeaaret fra den ene Session til den anden, forst blandt Mand skabet, der tiener under 2 Aar, og derefter blandt Mandskabet, der har tient over 2 Nar. 3.) At samtlige disse udskrevne Overcomplette fulle, forfaa. vidt de ere udtagne til Artilleriet, Infanteries Regimenterne og Jægercorpserne, beordres til at mode ved vedkommende Regimenter og Corpfer til samme Tid, som de øvrige til disse udskrevne Recrutter, hvorimod der, forsaavidt de ere udskrevne til Cavalleries Regimenterne, bør følges den Regel, at foruden det An. tal, der alt efter Sessionens Afholdelse er sat i virkeligt Nummer, ikkun saa stort et Untal af dem beordres til Mode i den Ererceerskole, der begynder nærmeste 30 Jun., som Regimentet maatte behøve til at dække de Vacancer, der opstaae blandt Recrutterne efterat Erers ceerskolen er begyndt, og som Tiden og andre Omstæn digheder tillade at dressere tillige med de allerede indkaldte Recrutter i det lobende Halvaar, hvorimod de tilbageblevne Overcomplette først samtlige have at mode Mm 4<noinclude><references/></noinclude> rgxvbhnhx2voxfhzhmtpsqtbcr1mifv 104 106101 405277 402189 2026-05-01T14:34:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||525}}</noinclude>Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. tigvæsen, og Pl. 14 Dec. 1810 §§ 21 og 22. p. 220. 19 Dec. [E. I. p. 881]. Gr. Da det er blevet anfeet tvivlsomt, om be Disciplinairs Straffe, som for Brud paa den Orden, der bør iagttages af Fattiglemmer, ere fastsatte i Plan I Jul. 1799 for Fattigvæsenet i Kbhavn S 157 samt for de øvrige Fattigvæsener i Pt. 14 Dec. 1810 §§ 21 og 23, jennført meb Pl. ang. Tvangs. Arbeids: Unstal ten i Odense 21 Dec. 1825 §§ 5 og 6, ere anvendelige, naar Personer, der ere tagne under Fattigvæsenets Fors forg, forlade det dem anviste Arbeide eller bet dem ans viste Opholdssted, uden ferend Bortgangen at have un berrettet deres Foresatte om, at de nu ville give Slip paa Fattigvæsenets Hielp, og oplyst, hvorledes de ville sørge for sig selv; og det ligeledes er blevet underka. ftet Tvivl, om det kan henregnes til den i bemeldte Ans orbn. omhandlede Forvanskning af betroede Varer eller Arbeids-Redskaber, naar nogen, ved at gaae ud fra Fattigvæsenets Forforg, uden Tilladelse medtager nos get af det, der, medens ban har staaet under Fattig. væsenets Forsorg, har været ham overladt til Brug, faa bliver det, for at hæve slig Tvivl, der fører til ulige Behandling, herved fastsat: at fornævnte Love bestemmelser skulle anvendes paa de Almisselemmer, ber forlade det dem af Fattigvæsenet anviste Arbeide eller det dem anviste Opholdssted, uden om saadant deres Forehavende at have giort faa betimelig Anmel delse for Fattigvæsenets Bestyrelse, at denne derved er fat i Stand til at forvisse sig om, at de Paagieldende virkeligen ved de af dem opgivne Erhvervskilder vilde kunne finde udkomme. Naar Fattigvæsenets Besty relse ikke finder det rpgivne Erhverv antageligt, men de Paagieldende ikke desto mindre vedblive deres Fortans gende om at udgaae fra Fattigvæsenets Fersorg, bliver Spergss mm 5<noinclude><references/></noinclude> h3u2c6221acopujngh6gbjjn2guv4t7 104 106102 405278 403174 2026-05-01T14:34:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 526||}}</noinclude>Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 19 Dec, Spørgsmaalet at overlade til Politicovrighedens Afgiorelse efter Anordningerne, og de Paagieldende maae under Straf som foranført ikke unddrage dem Fattig væsenets Forsorg og Tilsyn, førend en Afgiørelse fins der Sted, som dertil berettiger dem. I lige Maade bør de Fattige, der ved at forlade Fattigvæsenets Ars beide eller det dem af Fattigvæsenet anviste Opholdssted, uden dertil erholdt Tilladelse medtage Klædningsstykker eller andet, der har været dem overladt til Brug, ansees skyldige i den i ovenmeldte Anordninger omhandlede Brøde at forvanske hvad dem af Fattigvæsenet har været betroet, hvilket, som en skiærpende Omstændighed, skal komme i Betragtning ved Straffens Bestemmelse for dem, der paa ovenanførte ulovlige Maade ere gaaede ud fra Fattigvæsenets Forsorg. Cancellie-Pl. ang. Qvartals Coursen for Jan., Febr. og Wiart. 1833 p. 222. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Placater om denne Gienstand. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 21 Dec.) ang. Vognmandstarten for Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1833. 20 Dec. 22 Dec. 27 Dec. Vognmandstarten for Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1833 bestemmes saaledes: i Almindelighed for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mt. Selv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Fors spand 4 Mk. Selv pr. Miil; men for Ringkiobing Amt derimod respective 5 Mk. og 4 Mt. 4 s. Solv pr. Miil. Rentekammer. Pl. (Resol. 21 Dec.) ang. Res partition deels af den extraordinaire Bekostning paa Unskaffelse af Fourage til Landmilitair:Etaten i Dan mark fra 26 Oct. 1832 til 26 Det. 1833, deels af Marsch<noinclude><references/></noinclude> 0v03xfuesbavw50bsbbc8qxvxuhci2k 104 106103 405279 403175 2026-05-01T14:34:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||527}}</noinclude>Pl. ang. Fourages Anskaffelse m. v. Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1833. 27 Dec. P. 223. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fou rage for Landmilitair Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1832 til 26 Oct. 1833 fornødne udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Dvereensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784, § 3 godtgieres af Kongens Kasse, deels of Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1833, fulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr 20 Jun. 1788, de fornebne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Agers og Engs Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa bette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skovs og Melle. Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Følge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i 1833 under Eet at udrede 32 Rbs. Tegn pr. Tønde Ager og Engs-Hartkorn og 2 Rbs. Tegn pr. Tde Skov- og Mølle: Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landsatten. Brodtaxt f. Kbhavn p. 236, 31 Dec. De<noinclude><references/></noinclude> m1eelhnlfxu6e0o8rao3dnyfwf5fhbs 104 106105 405280 402204 2026-05-01T14:34:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1832 giorte Forandringer.|529}}</noinclude>1786. 14 Jun. Fr. om Tobakshandelen, dens 2 Cap. 3 §: Jvfr. pl. 7 Mart. 1832. 1788. 7 Mai. Fundats f. Universitetet, dens 3 Cap. 8 og felg. §§: Jvfr. Bekg. 4 Jun. 1832 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandet, dens 21 §: Jofr. Pl. 4 Dec. 1832. 1792. 29 Febr. Brandforsikkr. Anordn. f Kiobst, dens 1 §: Jvfr. Anordn. 6 Apr. 1832. 18 §. 16 Mart. Fr. om Negerhandelens A staffelfe, dens 6 §: Moiere bestemt v. Fr. 1 Jun 1832. 26 Oct. Pl. ang. Creditorers Indkaldelse: Jofr. Pl. 11 Sept. 1832. 1793. 5 Apr. 02 181 r. om Delinqventomkostninger, dens I Cap.: Jvfr. Fr. 15 Sept. 1832. 3 §. M 21 Jun. Fr. om Auctions Jurisdictionens Grændser m. v., bens 3 §: Jvfr. Fr. 27 Jul. 1832. 4 S. Pl. ang. Embedsmænds Porto Frihed: Jvfr. Pl. 14 Nov. 1832. 1796. 19 Jul. 1799. I Jul, 1800. 21 Mart. - 23 Mai. 1802. 4 Jun. 24 Dec. 1805. 22 Mart. 1806. 5 Dec. 1809. 2 Sept. phone - 8 Dec. 1810. 21 Nov. 14 Dec. 1811. 31 Mai, Are Plan f. Kbhavns Fattigvesen, dens 157 §: 27ærs mere bestemt v. pl. 19 Dec. 1832.818E Fr om Haandværkslaugene i Kbhavn: Udvidet v. pl. 3 70v. 1832. From Bevillinger, dens 14 og 17 §§: Jvfr. Regulat. 24 Oct. 1832. Regl. f. Borgervæbn., dets 20 §: Jvfr. Pl. 6. Nov. 1832. 1. om Sounehielp til afbrændte Gaarde: Jvfr. pl. 22 Tov. 1832. Fr. ang. Examen artium, dens II og 14 §§: Forandrede v Berg. 8 Sept. 1832. Fr. om geistl. Skifter og geistl. Værneting: Jvfr. Anordn. 7 Tov. 1832. 11 og 13 §§. pl. om Billetters Indkiøb til Skuespillene: Jvfr. Pl. 8 Aug. 1832. Pl. ong. en nøiere Bestemmelse af Brandfr. 29 Febr. 1792 f. 2., dens 3 §: Jvfr. Pl. 12 Jun. 1832. Regl. for Jordemodervæsenet: Jvfr. Pl. 27 Apr. 1832. pl. om Fattigvæsenet, dens 21 og 22 §§: Nær. mere bestemt v. pl. 19 Dec. 1832. pl. om Joders Begravelse: Forandret v. Pl. 17 febr. 1832. 2 §. 1814+<noinclude><references/></noinclude> 0gxot6wzv08m7aaer3dxtw6b6xsdnqc 104 106106 405281 403439 2026-05-01T14:34:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|530|De ved Frr. f. 1832 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1814. 22 Mart. Sportel-Regl., dets 104 og 107 §§: Forandret v. Fr 27 Jul. 1832. 1 §. - Sammes 116 §: 1832. 2 §. Forandret v. Fr. 27 Jul. Sammes 124 §: Forandret v. Fr. 27 Jul. 1832. 3 §. 29 Jul. Anordn. om Skolev. i Kiebst., dens 34 §: Jofr. Fr. 5 Sept. 1832. 2 §. 1815. 29 Dec. 1817. 4 Mart. 22 Apr. -23 Apr. Anordn. om Skolevæs. paa Landet, dens 27 §: Jofr. Fr. 5 Sept. 1832. 2 §. Samme: Jvfr. Regl. 7 Tov. 1832. Pl. ang. militaire Kiarseler m. v.: Jvfr Pl. 15 Sept. 1832. Dl. om Tienestetpendes Skudsmaale i Kbhavn: Jofr. Fr. 5 Sept. 1832. pl. ang. Bygningshielp for Huusmænd, der uda flytte efter Ildebrand: Jvfr. Pl. 12 Jun. 1832. 2nordn. ang. Handelsberettigelse, dens 18§: Jvfr. Pl. 3 17ov. 1832. 1818. 30 Jul. Regl. f. Communitetsstipendium m. v.: Berg. 4 Jun. 1832. 1819. 3 Dec. 31 Dec. 1820. 5 Sept. Fr ang. Jorders udstykning, dens 8 §: bestemt v. pl. 13 Sept. 1832. Jvfr. 20081 oiere pl. ang. Afgifters Ligning paa Hartkornet: Jvsr. Fr. 15 Sept. 1832. Pl. ang. Told og Consumt. Fr., dens Bestemmel ser v. Fr. I Febr. 1797 361: forandrede v. Pl. 24 Apr. 1832. 1821. 19 Jan. Fr. om Aflevering af trykte Skrifter til Kongel. Bibl. og Univerf. Bibl.: Ophævet v. Fr. 20 Jan. 1832. 9 Apr. 008 Pl. om Giørtlernes Mesterstykke: Ophævet v. pl. 22 Aug. 1832. 1822. 20 Febr. l. ang. Ophævelsen af Borgervæbn. 2 Afdelos do Jofr. pl. 6 17ov. 1832. 24 Jul. 1823. 8 Jan. 1825. 5 Jul. - 4181 Fr. ang. Lovens 3-19-8 m. v., dens 7§: Jofr. Fr. 5 Sept. 1832. 5 og 6 §§. Pl. om Testamenter: Jofr. Regulat. 24 Oct. 1832. Pr. ang. Fabrikanters Udsalgsret: Jun. 1832. 4 S. Jvfr. Fr. 1 21 Dec. pl. ang. Tvangs Urbeids-Anstalt i Odense, dens 5<noinclude><references/></noinclude> niuqn0w37ry0y1mjrxe4dfp9pcsgdtd 104 106109 405283 403179 2026-05-01T14:34:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1832.|533}}</noinclude>1832. 27 Apr. Fr. ang. Tilsyn med Indretninger, der drives ved Dampmaskiner. Met - 12 Jun. Pl. ang. at den Bygningshielp, som hidtil, ifølge Pl. 8 Dec. 1809 og 22 Apr. 1817, er udbetalt af den Kgl. Kasse, i Fremtiden vil blive ubrebet af Landbygningernes Brandforsikring.ub 22 Nov. Pl. ang. den Sognemændene, ifølge Loven og Anordningerne paaliggende Tvangspligt, at yde Hielp med Kiørsler og Arbeide til afbrændte Bons sgildergaardes og Huses Gienopførelse. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1832. 20 Jan. Fr. indeholdende Bestemmelser om Aflevering af odmo Eremplarer af udkommende Skrifter m. v. til det store Kongelige Bibliothek og til Universitets-Bis 1832. bliotheket. 15 Nov. pl. ang. offentlige Bekiendtgiørelsers Indførelse i den af Enken S. H. Berling udgivne politiske og Avertissements Tidende, der hidtil har ført Navnet "Den danske Statstidende". (1821 Fr. 19 Jan. anmærkes som ugieldende). Delinqventer og Delinqv. Sager. I Jun. Fr. ang. Straffen for dem, der befordre Slaves Negres og Negerinders Flugt fra de Dansk.Vestins diske Der. 11 Jul. Fr. ang. Afsoning af Boder, som tilfalde Private. Deserteurer. 1832. 10 Sept. Pl. indeholdende Forklaringer og nærmere Bestems stemmelser i den under 10 Febr. 1831 mellem samts lige tydske Forbundsstater afsluttede almindelige Cartelconvention om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige. Fattige og Hospitaler. 1832. 19 Dec. Fiskerie. Pl. indeholdende en Tillægs-Bestemmelse til Plan I Jul. 1799 for Kbhavns Fattigvæsen og Pl. 14 Dec. 1810. 21 og 22 §§. 1832. I Nov. Regt. for Grindefangsten paa Færøerne. Fæe og andre tamme Creature. 1832. 23 Sept. Politiebefg. om Hundetegns Judløsning. Færøe. 1832. I Nov. Regl. for Grindefangsten paa Færøerne. XX Deel. Nn Geist<noinclude><references/></noinclude> l9ncc7tdsd2fk210a2m2g0gdgbtf4kv 104 106110 405284 403496 2026-05-01T14:34:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|534|Alphabetisk Register over Frr. f. 1832.|}}</noinclude>Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1832. 7 Nov. Anordn. betreffende de geistlige Sagers Behand ling og Bestyrelse paa Derne Als og Ærøe. 1832. Handel. 1 Jun. Fr. ang. Forpligtelsen til at holde behørige Hans delsbøger. 3 Nov, Pl. ang. at Fr. 21 Mart. 1800 samt Anordn. 23 Apr. 1817. 18 § skulle være anvendelige ogsaa udi Laugene udenfor Kbhavn. Havne-Besenet. 1832. 15 Mart, Pl. ang. Brugen af Ild og Lys ombord i Skibe paa Kbhavns Rhed. Island. 1831. 21 Dec. a (†) Fr. der udvider adskillige i 1827 f. Dmk ud. fomne almindel. Anordninger til Island med de i faa Henseende fornødne Forandringer og nærmere Bestemmelser. 1832. 29 Mart. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af den Tid, i hvil fen Opkræverne af de for Island paabudne Kgl. Afgifter for disse skulle være prioriterede i de ved mende deres Boer. - 15 Aug. Anorbn. ang. Rettergangsmaaden ved Underret. adapterne paa Island, udenfor criminelle og offentlige Politiesager. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere &c. 1832, 4 Jan. Pl. ang. Beftemmelse af Commune:Afgifterne for 1832. Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1832, 6 Nov. Pl. ang. Ophævelsen af Borgervæbningens 2 Af deling i Ribe Kiøbstad m. m. Krig, Foranstaltninger formedelst samme. 1832. 15 Sept. Pl. ang. Godtgiørelse til vedkommende Landboere og Kiøbstæder i Danmark, Bornholm undtagen, for de af dem indtil Udgangen af Maret 1815 for. rettede Kierfeler til militair Tieneste. Land-Militair-Etaten. 1832. 18 Jan. Tillæg til Regl. for Kongens Livjægers Corps af 22 Apr. 1829. 1832.<noinclude><references/></noinclude> 281bx6d9ca56g7kxc5yrf7nfcmklzps 104 106111 405285 403497 2026-05-01T14:35:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1832.|535}}</noinclude>1832. 23 Mai. Pl. ang. hvorledes de Værnepligtige, der ansættes ved Kongens Livjæger: Corps, have at udtiene deres Værnepligt, naar de erholde Afsteed fra Corpset forinden de første 8 Aar. - 15 Sept. 6 Nov. 27 Dec. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Be foftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair: Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1831 til 26 Oct. 1832, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1832. Pl. ang. Udskrivning af Trainconstabler ved det Kgl. Artilleries Corps. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair:Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1831 til 26 Det. 1832, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1832. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1832. 16 Mart. Pl., hvorved de Bestemmelser kundgiores, der blive at iagttage, naar værnepligtige Reserver af Danmark, ifølge eget Ønske, ansættes ved de - 4 Dec. Bestindise Tropper. gen til den stambe Dær af et forøget Untal Overcomplette. m. m. Landvæsenet &c.: A. J Danmark. 1832. 30 Mai. Pl. ang. adskillige Begunstigelser for dem af Born. holms Indvaanere, der maatte onske deres Jorder samlede i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781 og fldigere, dermed i Forbindelse staaenbe, Anord, ninger. - - 12 Jun. Pl. ang. at den Bygningshielp, som hidtil, ifølge Pl. 8 Dec. 1809 og 22 Apr. 1817 er udbetalt af den Kgl. Kasse, i Fremtiden vil blive udredet af Landbygningernes Brandforsikkring. 13 Sept. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Dec. 1819. 8 § betreffende Jordeiendommes Udstykning i Danmark. 22 Nov. Pl. ang. den Sognemændene, ifølge Loven og Anordningerne paaliggende Tvangspligt, at yde Hielp med Kiersler og Arbeide til afbrændte Bøns dergaardes og Huses Gienopførelse. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1832. 3 Nov. Pl. ang. at Fr. 21 Mart. 1800 samt Anordn. 23 Nn 2 Apr.<noinclude><references/></noinclude> hi0cnm7pc9em3cadgob9jgm16qyfeec 104 106112 405286 403181 2026-05-01T14:35:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|536|Alphabetisk Register over Frr. f. 1832.|}}</noinclude>Apr. 1817 § 18 fulle være anvendelige ogsaa udi Laugene udenfor Kbhavn. B. J Særdeleshed. - No. 1. Bagere. 1832. 30 Apr. Brød: Taxt. 28 Sept. Brød: Taxt. 31 Oct. 22 Nov. nod 30 Nov. 31 Dec. Brød: Taxt. Pl. ang. de Kbhvnske Laugsbageres Berettigelse til at udsælge Meet. Brød: Taxt. Brød: Taxt. No. 15. Færgemænd. 1832. 15 Mai. (+) Zart for Færgefarten over Weilefiord. No. 17. Giørtlere. 1832. 22 Aug. Pl. ang. Mesterstykke ved Giørtlerlauget. No. 19. Guldsmede. 1832. 6 Mart. Pl. for Danmark ang. Tilladelse for Guldtrækkerne at forfærdige og falholde uægte og demifint Guldtrækkerarbeide. No. 55. Sværdfegere. 1832. 13 Apr. Pl. ang. Mesterstykke for Sværdfegerne her i Stas den. No. 56. Tobaksspindere. 1832. 7 Mart. Pl. ang. Svendeprøve ved Tobaksspinderlauget. No. 62. Vognmænd. 1832, 24 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. 7. Jul. Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Sept. Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten. No. 63. Bævere. 1833. 9 Mai. Pl. ang. Berettigelse for Linnedvæverne i Kbhavn til at væve Bomuldsteier. Leie, og især Huus-Eiere og Leiere. 1832, 9 Mart, Pl. ang. Udsættelse af Foraars-Flyttedagen i 1832. Medicinal-Væsenet. 1832, 13 Jan. Pl. for Kiøbstæderne udenfor Kbhavn samt for Landet i Danmark, ang. Foranstaltninger til at hindre det mulige Tilfælde af Skindødes Begras velse, m. m. 17 Febr. Pl. indeholdende yderligere Bestemmelser. aug. de ved Pl. 26 Jun. 1829 paabudne Dods: Attester, som,<noinclude><references/></noinclude> 4mtszgehcx876rmbhqaxg6567375b0e 104 106113 405287 403182 2026-05-01T14:35:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1832.|537}}</noinclude>som, inden Jordpaakastelse i Kiobenhavn maa finde Sted, skulle tilveiebringes. 1832. 8 Mart. Pl. for Danmark, ang. Ophævelse af de ved Res fcr. 28 Jun. 1737 samt 3 Mai 1743 paabudne - 1] og siden nærmere bestemte Afgifter til Chirur giens Fremme og et anatomise Theaters Vedlige holdelse. 28 Mart, Pl. ang. nogle yderligere Lettelser i de gieldende Quarantaine Negler, forsaavidt disses Anven delse skulde foranlediges ved Cholera.Sygdomme. pl. ang. Jordemødres Afskedigelse. 27 Apr. 8 Aug. Fr. ang. forandrede Forholdsregler med Hensyn til den indiske Cholera. (1831 Fr. 19 Jun. og Pl. 22 Jul. anmærkes som ugieldende). Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1832. 28 Mart. Pl. ang. nogle yderligere Lettelser i de gieldende Quarantaine Regler, forsaavidt disses Anvendelse fulde foranlediges ved Cholera-Sygdomme. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1832. 8 Aug. Politiebekg. om Forbud at prange med Comoedies Billetter. Post-Bæsenet. 1832. 14 Nov. Pi. ang. nogle nye og forandrede Bestemmelser i de bestaaende Anordn. om Portofriheden. Reisende samt frie Skyds og Konge = Reiser. 1832. 15 Mai. (†) Taxt f. Færgefarten over Beilefiord. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1832. 15 Aug. Anordn. ang. Nettergangsmaaden ved Underretterne paa Island, udenfor criminelle og offentlige Politiesager. Skatter og Paabud: H. Andre meest extra ord. Skatter i Dmt. 1832. 15 Sept. Fr. ang. en Forandring, med Hensyn til Opkræv ningen af adskillige Afgifts summer, der hidtil, hver for sig, have skullet reparteres enten paa Hartkornet i Danmark, eller paa dette saavelsone paa Kiøbstæderne, m. v. 15 Sept. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bez foftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair=" Etaten i Danmark fra 26 Oct, 1831 til 26 Oct. 1832, Mn 3 deels<noinclude><references/></noinclude> 3ftb7jwhpnzw1gbujy7evslti0kdy87 104 106116 405288 401975 2026-05-01T14:35:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Frederik VI Forordninger for 1833. 1833. Nentekammer-pl. for Slesvig og Holsteen, ang. Ef 15 Jan. tergivelse af Ertraskatten for de Fattige, som nyde en permanent Understøttelse af vedkommende Fattigdi: Stricter. P. 3. Cancellie. Pat. for Slesvig og Holsteen, ang. Op 15 Jan. hævelsen af den i Fr. 7 Oct. 1796 om den de Militaire og fra Militairftanden Afskedigede tilladte Næringsbrift m. v. § 17 indeholdte Forskrift, samt en nærmere Bestemmelse af de tienstgiorende Landsoldaters Ret til at arbeide som Svende i det af dem lærte Haands værk. P. 4. Raadstue-Pl. (Resol. 16 Jan.) at Riobenhavns 23 Jan. Commune Afgifter for 1833 fulle opkræves saaledes: 1. den samlebe Grundskat meb nemlig : a. til Borgervæbningen b. Indqvarteringen C.- 128,240 R66. Sølv. 12,380 Rbd. S. Renovationsvæsenet d. - Vægtervæsenet e. ― Lygtevæsenet 2. Brolægningsskatten for Staden og bens Indpaaneres Undeel 03 36,280 20,580 45.000 14,000 30,000 3.<noinclude><references/></noinclude> eq8owx4emt0ob6v9gjku3v39dj7n6kl 104 106117 405290 403186 2026-05-01T14:35:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 544||}}</noinclude>1. om Kbhavns Commune - Afgifter. 23 Jan. 3. Bandskatten 26 Jan. 4. Næringsskatten 30,000 Rbb. S. 50,000 Fremdeles har Kongen befalet, at Fattigskatten for 1833 sal opkræves med Arealskattens oprindelige Beløb 23 Gange taget. [E. 2. p. 76]. p. 134. Rentekammer-Pl. (Resol, 12 Dec. 1832), ang. Passagen igiennem Alleen fra Kbhavns Wester broe til Frederiksberg, m. v. p. 5. Da det er befundet, at adskillige Uordener og Misbrug, tverimod Pl. 28 Apr. 1781 og 30 Oct. 1787. have indsneget fig med hensyn til Passagen igiennem Alleen fra Kiøbenhavns Westerbroe til Frederiksberg, har Kongen befalet, at Bestemmelserne i forberørte Placas ter, med adskillige nærmere fastsatte Forandringer, skulle bringes alle Vedkommende i Erindring. 1.) Det i Pl. 28 Apr. 1781 indeholdte Forbud mod Rioren og Riden igiennem Alleen indskrænkes til at giælde med Hensyn til Kiørsel med Arbeidsvogne, eller deslige Rioretoier. Ingen saadanne maae i Fremtiden pass sere bemeldte Allee, under en Mulkt af i Rbd. Selv for hver Vogn, hvilken Mulkt den ved Alleen ansatte Opsynsmand er berettiget til at affordre de Paagiældende, ligesom han, i Mangel af Betaling, kan anbolde Bog. nen. Dog vedkommer det sidstnævnte Forbud ei Besid. derne af de omkringliggende Steder og Jorder, for-, saavidt Veien dertil nødvendigviis falder igiennem Ul. teen, og forsaavidt Besidderne, som Følge heraf, have erholdt eller ville kunne erholde stemplede Nøgler til Indkiørslerne. For disse eglers Brug bliver iøvrigt enhver især af de Paagiældende ansvarlig. 2.) Ingen losgaaende Kreaturer maae komme i alleen. Antræffes saadanne, bliver at forholde efter Fr. 13 Dec. 1793, § 85. Imidlertid er det, som hidtil, fornævnte Jor<noinclude><references/></noinclude> jxi5my87iorb528mqlmpw96id0x9f4x 104 106118 405291 403498 2026-05-01T14:35:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||545}}</noinclude>Pl. om Alleen til Frederiksberg 2-5 §. Jorders Besiddere tilladt at lade deres Hefte og væg -26 Jan, drive igiennem Alleen til Jorderne. 3.) Riorende og Ridende maae alene passere Chausseen eller den mellemste Allee. Kiører eller rider Nogen i Side-A1- leerne, da er den ved Alleen ansatte Opsynsmand beret. tiget til at affordre Vedkommende en Mulkt af 1. Rbd. Sølv for hver Ridende eller for hver Vogn, samt, i Mangel af Betaling, at anholde Hesten eller Vognen. 4.) Af de Overkiørsler, som ere indrettede fra de til. stødende Steder og Marker ind til Alleen, maae ikkun be vedblive, som nu ere befundne fornødne, dog imod af Webkommende paa egen Bekostning holde samme vedlige og især drage Omsorg for, at Vandet derunder kan have frit Løb i Grøvten. 5.) Befindes Nogen enten uden Rentekammerets Tilladelse og vedkommende Betientes Anvisning at anlægge nogen ny Overkiørsel, eller og at grave Ford, Sand, Gruus, eller at ploie paa de tilstødende Marker faa nær ind til Grovterne ved Alleen, at disse derved beskadiges, eller endeligen paa nogensomhelst anden Maade at beskadige Alleen, da bliver den Paagiældende derfor at ansee i Dvereensstemmelse med Fr. 13 Dec 1793, §§ 78, 79 og 80. $ 78, 79 Bredtaxt f. Kbhavn. p. 135. 30 Jan. Cancellie-Pl., ang. Afdragsrettens Op- 2 Febr. bævelse imellem de Kgl. Danske og de Kgl. Würtembergske Lande. p. 7. Gr. J Betragtning af dell'eiligheder, som ere forbundne med de af omflyttende og bortdragende Undersaatter, saavelsom i Arvefald og andre Tilfælde, hidtil fordrede Afdrag og Udførsels: Afgifter, ere H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Würtemberg komne overeens om, ganske at afskaffe og ophæve denne Afdragsret imellem samtlige Kgl. Danske Lande paa den 503 ene,<noinclude><references/></noinclude> lym92jafzq80h3xij0z4dy92sjhtowu 104 106120 405292 403189 2026-05-01T14:35:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||547}}</noinclude>Pl. om Afdragsrettens Ophævelse. den Dag, da der fra den Danske Regiering om denne Gienstand udstedte Erklæring er bleven udverlet med en tilsvarende Erklæring fra den Kgl. Würtembergske Regie ring, hvilket er skeet den 14 Dec. 1832, og finde Unven delse paa al Formue, hvoraf der hverken allerede er betalt Afdragspenge, eller hvis Udførelse allerede er foregaaet. 2 Febr. Cancellie-Pl., ang. Afdragsrettens Op 5 Febr. hævelse imellem Danmark og de Fyrstelig Schaumburg -Lippeske lande. p. 8. Imellem den Kgl. Danske og den Fyrstel. Schaum burgske Regiering er afsluttet følgende Convention om Afdragsrettens Ophævelse: 1.) I Lighed med hvad der allerede ved den 18 Art. i den Tydske Forbunds-Act of 8 Jun. 1815 og den Tydske Forbunds-Forsamlings Beslutning af 23 Jun. 1817 er fastsat med hensyn til Hertugdommene Holsteen og Lauenborg, skal ber ikke ved nogen Formues Udførelse fra Kongeriget Danmark og Hertugdommet Slesvig til de Fyrstelig Schaumburgfe Lande, eller fra disse til Kongeriget Danmark og Hertugdommet Slesvig, hæves nogetsomhelst Afdrag (gabella hæreditaria) eller Udvandringsafgift (census emigrationis), og det, hvad enten slig Formues Udfø relse maatte grunde sig paa Udvandring eller paa Aro, Legat, Brudeudstyr, Gave, eller paa hvilkensomhelst anden Maade. 2.) Denne Frihed skal strække sig saavel til det Afdrag og den Udvandringsafgift, der ellers vilde tilflyde de Landsherrelige Kasser, som til det Afdrag og den Udvandringsafgift, der muligen vilde have til. faldet Kiebstæder, Flækker, Kæmnerier, Stiftelser, Klos stere, Kirker, Patrimonial. Retter og Corporationer. Godseierne i Danmark og i Hertugdommet Slesvig saavelsom i de Fyrstelig Schaumburgske Lande underka. ftes derfor, ligesom alle andre Private, der i fornævnte Lans 04<noinclude><references/></noinclude> 09xbixpolacre98jesv2u931jrabhyp 104 106121 405293 403444 2026-05-01T14:35:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 548||}}</noinclude>pl. ang. Afdragsret. Ophævelse 2-4 §. 5 Febr. Lande maatte være berettigede til at oppebære slige Afdragspenge, nærværende Bestemmelse, og maae, som en Følge heraf. ved Formues Flytning imellem forbemeldte Lande, hverken fordre eller tage noget Afdrag eller Ub. vandringsafgift. 3.) Bestemmelserne i foranstaaende I og 2 Art. strække sig til alle for nærværende Tid under Behandling værende, saavelsom til alle tilkommende Tils fælde. 4.) Den i den foregaaende 1, 2 og 3 Art be stemte Frihed skal kun strække sig til Formuen. Som en Følge heraf blive; uagtet denne Overeenskomst, de Danske og de Schaumburgse Lovbud i deres Kraft, som angaae den Udvandrendes Person, hans personlige Pligter, hans Forpligtelser til Krigstieneste, og som under Straf maatte paalægge Underfaatterne før Ud. vandringen, overeensstemmende med den foreskrevne Or ben, at ansøge Landsherrens Tilladelse hertil. I saa Henseende sal heller ikke for Fremtiden, hvad Lovgiv ningen om Forpligtelsen til Krigstieneste og den Ubvanbrendes personlige Pligter angaaer, nogen af de contras herende Regieringer være indskrænket i Henseende til Lovgivningen i deres respective Lande. 5 Febr. Cancellie Pl. ang. Afdragsrettens Opbævelse imellem Danmark og de Hertugl. Anhalt. Dessauske Lande. p. 1o. Imellem den Kgl. Danske og den Hertugel. Anbalt- Dessauske Regiering er afsluttet følgende Convention om Ufdragsrettens Ophævelse: 1) I Lighed med hvad der allerede ved den 18 Art. i den Tydske Forbundsact af 8 Jun. 1815 og den Tydske Forbundsforsamlings Beslutning af 23 Jun. 1817 er fastsat med hensyn til Hertugdommene Holsteen og Lauenborg, skal der ikke ved nogen Formues Udførelse fra Kongeriget Danmark og Hertugdommet Slesvig til de Hertugelig Anhalt- Des<noinclude><references/></noinclude> 6rkxsxvf19vi7sqrird1hyhh4qhcyd1 104 106122 405294 403191 2026-05-01T14:35:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||549}}</noinclude>Pl. ang. Afdragsret. Ophævelse 1-45 §. Dessauske Lande,, eller fra disse til Kongeriget Danmark 5 Febr. og Hertugbommet Slesvig, hæves nogetsomhelst Afdrag (gabella hæreditaria) eller Udvandringsafgift (census emigrationis), hvad enten saadan Formues Udførelse grunder sig paa Udvandring eller paa Urv, Legat, Brudeudstyr, Gave eller paa hvilkensomhelst anden Maabe. 2.) Denne Frihed seal strække sig saavel til det Afdrag og den Udvandringsafgift, der ellers vilde tilflyde de Landsherrelige Kasser, som til bet Ufe drag og den udvandringsafgift, det muligen vilde have tilfaldet Kiøbstæder, Flækker, Kæmnerier, Stiftelser, Klostere, Kirker, Patrimonial-Retter og Corporationer. Godseierne i Danmark og i Hertugdommet Slesvig saavelsom i de Hertugelig Anhalt Dessaußte Lande underkastes derfor, ligesom alle andre Private, der i fornævnte Lande maatte være berettigede til at oppebære flige Afdragspenge, nærværende Bestemmelse, og maae, som en Følge heraf, ved Formues Flytning mellem for. bemeldte Lande, hverken fordre eller tage noget Afdrag eller Udvandringsafgift. Under denne giensidige Op hævelse er dog fra ingen af Siderne indbefattede de Afgifter, som, uden Hensyn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, paa lige Maabe ere. at erlægge af Indlændinge og af Fremmede. 3.) Bes stemmelserne i foranstaaende I og 2 Art. ftrække fig til alle for nærværende Tid under Behandling væ. rende saavelsom til alle tilkommende Tilfælde. 4.) Den i den foregaaende 1, 2 og 3 Art. bestemte Frihed skal fun strække sig til Formuen. Som en Følge heraf blive, uagtet denne vereenskomst, de Danske og de Anhalt Dessauske Lovbud i deres Kraft, som angaae den Udvandrendes Person, hans personlige pligter, hans Forpligtelser til Krigstieneste, og som under Straf maatte paalægge Underfaatterne før Udvandrin. 005 gen,<noinclude><references/></noinclude> gl1k3kfo5ba14rsqyngf7porczd6ux4 104 106123 405295 403192 2026-05-01T14:35:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 550||}}</noinclude>pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse. 5 Febr. gen, overeensstemmende med den foreskrevne Orden, at ansøge Landsherrens Tilladelse hertil. I faa Hens seende skal heller ikke for Fremtiden, hvad Lovgivningen. om Forpligtelsen til Krigstieneste og den Udvandrendes personlige Pligter angaaer, nogen af de contraherende Negieringer være indskrænket i Henseende til Lovgive ningen i deres respective Lande. 26 Febr. 28 Febr. 12 Mart. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Trainconstabler ved Artilleriecorpset. p. 12. Cancellie Pl. (Resol. 20 Febr.) ang. Forandring i Pl. 13 Jun. 1818, betreffende Nedlægs gelsen af frivillig anftaffede Spreiter. p. 14. [E.T. P. 153]. Da det er fundet, at den Forpligtelse, som ved Pl. 13 Jun. 1818, er paalagt de Landboere, som til deres Steder frivilligt havde anskaffet eller fremtidigt ans affede Spreiter, formindsker Lysten til at anskaffe slige Slukningsredskaber, og Kongen paa den anden Side holder sig forvisset om, at ingen Eier af disse Steder, uden under ganske særegne Omstændigheder, vil skille sin Eiendom ved en til hans egen og Medborgeres Sit. kerhed anskaffet Spreite, saa har Kongen resolveret, at det for Fremtiden sal staae Enhver, som, udenfor de i Anordningerne foreskrevne Negler, har anskaffet eller anskaffer en Spreite til sin Eiendom, frit for, igien at nedlægge eller bortfælge Spreiten, dog at han 3de Maaneder forud derom giør Anmeldelse til Amtmanben; hvilken Frihed ogsaa tilkommer enhver fremtidig Eier af et Sted, hvortil en Spreite frivilligt er anskaffet. Cancellie Pat. f. Holsteen betreffende at Fr. 9. Nov. 1819, hvorved Censur anordnes for Bøger, der ikke<noinclude><references/></noinclude> cp2u793skofah3dv8eivma0zsogmhr7 104 106124 405296 401983 2026-05-01T14:35:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||551}}</noinclude>Pat, om Genfur af lithographerede Skr. ikke ubgiøre over 20 trykte Ark o. f. v. er anvendelig 12 Mart. paa lithographerede Skrifter. p. 15. Cancellie Pl. om Afdragsrettens Ops 12 Mart. hævelse imellem Danmark og Bayern. p. 16. Gr. I Betragtning af de Uleiligheder, som ere forbundne med de af omflyttende og bortdragende Under faatter, saavelsom i Arvefald og andre Tilfælde, hidtil fordrede Afdrag og Udførsels. Afgifter, ere . M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Bayern komne overeens om, ganske at afskaffe og ophæve denne Afdragsret imellem samtlige Kgl. Danske Lande paa den ene, og Kongeriget Bayern paa den anden Side, saaledes som dette allerede er skeet ifølge den 18, Art. af den Tydske Forbunds Aft 8 Jun. 1815 og den Tydske Forbundsforsamlings Beslutning af 23 Jun. 1817 med hensyn til Hertugdommene Holsteen /og Lauenborg. - Ifølge heraf skal der ikke ved nogen tilkommende Formues Udførelse fra samtlige de Kgl. Danske Lande til Kongeriget Bayern eller fra dette til hine- hvab enten saadan Formues. Udførelse er foranlediget ved Ud. vandring, Arv, Legat, Udstyr, Gave eller nogen anden Karfag ligesom heller ikke af de Kgl. Bayerfke Un. berfaatter, som i Fremtiden maatte have Arv at hæve nogetsteds i de Kgl. Danske Lande, og udføre samme til Bayern, eller ved lignende Formues Bortflytning, fra Bayern til de Kgl. Danske Stater, kunne fordres eller opkræves under nogensomhelst Benævnelse noget Af drag, Afgangspenge, Tiendepenge eller Bortflyt ningspenge. Under denne giensidige Ophævelse ere dog fra ingen af Siderne indbefattede de Afgifter, som uden Hensyn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, paa lige Maade ere at erlægge af Indlændinge og<noinclude><references/></noinclude> 1opcnp1g5mgrn3kp44m7k8khisboefq 104 106125 405297 403193 2026-05-01T14:35:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 552||}}</noinclude>Pl, ang. Afdragsrettens Ophævelse. 12 Mart. og af Fremmede. Den foran bestemte Frihed strækker 19 Mart. 20 Mart. 23 Mart. 26 Mart, fig saavel til det Afdrag og de Bortflytningspenge, der indflyde i de Kgl. Kasser i begge fornævnte Stater, som til det Afdrag og den Flytningsafgift, der ellers vilde have tilfaldet Individer, Commúner, eller offentlige Stiftelser. De ovenstaaende Bestemmelser skulle træbe i Kraft fra den Dag, da den fra den Danske Regiering om denne Gienstand udstedte Erklæring er bleven udverlet med en tilsvarende Erklæring fra den Kgl. Bayerske Regiering, hvilket er fleet den 21 Jan. 1833, hvorhos dog den nævnte Afgiftsfrihed ogsaa skal komme til Anvendelse paa alle de Arvetilfælde, i hvilke Afgiften ikke allerede lovmedholdeligen er oppebaaret. Pat., for Slesvig og Holsteen ang. Udskrivnin gen af bet til Devstumme. Institutet i Slesvig i Marene 1830, 1831 og 1832 af ben Kgl. Kasse fore skudte Penge: Beløb. p. 17. Cancellies Pl. ang. Qvartals. Coursen for Apr. Mai og Jun. 1833. p. 18. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. f. 1830, 1831 og 1832 om samme Gienstand. (+) General Postdir. Pl. (Resol. 22 Mart.) ang. Vognmandstarten. Kongen har bifaldet: at Vognmandstarten for Dmk. for Apr., Mai og Jun. bestemmes saaledes: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mk. Selv pr. Miil og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller For: spand 4 Mt. Selv pr. Miil. = Cancellie Pl. ang. Forhøielse af den boieste Assurancefum fer Bygninger i den Rbhavnske Brandkasse. p. 19. [E. 2. p. 209]. Gr. JOvereensstemmelse med en udi en Generalforsamling taget Beslutning, har Directionen for Kbhavns Brand:<noinclude><references/></noinclude> a3kupedppcirbc0i6s1gnxc133ton7l 104 106126 405298 403194 2026-05-01T14:35:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||553}}</noinclude>Pl. ang. Assurancefummernes Forhøielse. Brandforsikring andraget paa en Forandring i den Be. 26 Mart. stemmelse, som indeholdes i Anordn. 17 Jul 1795 § 8, jvfr. Pl. 28 Sept. 1813, om at ingen offentlig eller privat Bygning maa i Kbhavns Brandkasse forsikkres hoiere end til 80,000 Rigsbankdaler Sølv. Efter at dette Andragende af Cancelliet har været Kongen forelagt, har det behaget Ham at bifalde den Forandring, der saaledes fra Interessentskabets Side var attraaet, og overeensstemmende med sammes Indhold at fastsætte: at de under Kbhavns Brandforsikkring hørende Bygninger, som paa anordnet Maade ere taxerede til høiere Værdie end 80,000 Rbdr Sølv, maae for sikkres efter denne deres Værdie indtil 120,000 Abdr Solv, dog saaledes, at det overlades til Vedkommende selv, om de i bemeldte Kasse ville forsikre den Deel af deres Bygningers Værdi, som er imellem 80,000 Rbdr. og 120,000 Rbdr Sølv. Brodtaxt f. Kbhvn. P. 37. 29 Mart. Rentekammer Pl. (Resol. 13 Febr.) at 31 Mart. Kongen har resolveret: at Raudarhavn i Nordre Sys. fel i Islands Norde og Øster Amt avære autoriseret som Udliggersted. Pol. Bekg. ang. Mynstringen af det Mandskab 2 Apr. af forstærkningsbataillonerne, som opholde sig i Kbhvn. Fr. betreffende Forandring i L. 1 B. 13 Cap. 10 Apr. 8 Art. Cancell. p. 21. [E. 2. p. 249]. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes den Betryggelse, fom Vidne. Eeden skal afgive for, at Tanken paa den hellige og retfærdige Gud staaer Vid. nerne levende for Die, i det de aflægge deres Vidness byrd, tilforladeligere vil opnanes, naar saadan Eed, der nu i de fleste tilfælde gaaer foran selve Vidnernes Afhørelse, som Lofte om at blive Sandheden troe i deres Uds<noinclude><references/></noinclude> h00gny2k2liqaz2e5j1695qyjeiq0z4 104 106127 405300 401986 2026-05-01T14:35:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 554||}}</noinclude>Fr. om Vidners Eed 3-5 §. 10 Apr. Ubfigende, først, efter at Vidnernes Forklaring er modtaget, affordres dem til Bekreftelse paa, at deres Ubsigende, saaledes som det er tilført Retsprotocollen og oplæft samt derpaa vedtaget, og, i fornødent Tis fælde, berigtiget eller nærmere bestemt, indeholder den cene og fuldstændige Sandhed. Kongen har derfor bee sluttet at giøre denne Fremgangsmaade, ber ogsaa frem, byder flere Fordele for Retspleien, almindelig for at Vidneføring, ligesom den allerede forhen er indført med Hensyn til enkelte Urter af Sager. Thi bydes og befales: 1.) Istedetfor at det nu i Overeensstemmelse med 2. 1-13-8 er almindelig Regel veb Vidneføring, at Vidnet, inden dets For flaring modtages, aflægger Lovens Eed og derunder tils figer, at blive Sandheben troe i sit Widnesbyrd, skat for Fremtiden Leden forst giores, efterat Vidnet bar afgivet sin Forklaring om hvad det veed. til Op. lysning om Sagen og de Spørgsmaale, som i saa Henseende fremsættes til Samme. 2.) Derimod skal Dommeren, inden Widnets Afhørelse begynder, alvore ligen lægge det Sanddruehedspligten paa Hierte, og erindre det om, at det, efterat dets Ufhørelse er til endebtagt, haver at bekræfte sit udsigendes Sandhed med Eed, saa og giøre Vidnet opmærksomt paa, at der. under indbefattes, at det Intet fordølger af hvad det veeb til Oplysning om det, hvorom der spørges. End. videre bør han og, hvergang der findes Unledning til Formodning om, at Vidnet ikke haver dette tilbørligen for Die, derom paaminde det. 3.) Naar Vidnets Forklaring om Sagen er modtaget, bliver samme tyde ligen at oplæse og Bidnet at opfordre til at erklære, om det i Eet og Alt tør ved staae samme som den rene og fuldstændige Sandhed, eller om det finder Noget at berigtige eller nærmere at bestemme; hvorhos Dommeren for<noinclude><references/></noinclude> rf9s2n877qdv069vneiic6n7vj488bv 104 106128 405301 403196 2026-05-01T14:35:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||555}}</noinclude>Fr. om Vidners Eed 3-5 §. foruden den lovbestemte Advarsel mod Meeneed, haver 10 Apr. at anbringe de Erindringer og Formaninger, som i det enkelte Tilfælde maatte findes tienlige til at forsikre fig om Bidnets Sanddruhed. 4.) Ved forommeldte Bestemmelse bliver dog Intet forandret i de giældende Loves Forskrifter angaaende selve Vidners Afbørelse. Parterne kunne saaledes fremdeles som hidtil, udenfor de Tilfælde, hvori inquisitoris Behandling finder Sted, selv eller ved dertil berettigede Personer overvære hele Vidneferetsen, og fremsætte de Spørgsmaale, som be, i Overeensstemmelse med den paa hidtil anordnet Maade udtagne Stævning, ønske Vidnerne forelagte; ligesom bet og, i Henseende til Vidnecitantens Fors pligtelse at møde og fremlægge skrivtlige Sporgsmaale, i Eet og Alt har sit Forblivende ved hvad der nu er anordnet. Det ventes i Særdeleshed, at Dom meren foruden, som foranført, at iagttage Alt hvad der kan tiene til at holde Vidnet den samme paaliggende strænge Pligt, at blive Sandheden troe, i levende Erin dring, ogsaa paa det Omhyggeligste sørger for, at ingen Urigtighed imod Vidnets Billie indløber i dets For flaring, og at han derfor, hvor det giores Behov, ty deliggior de af Parten fremsatte Spergsmaale for Widnet, og i ethvert Tilfælde, hvor der er Anledning til at formode, at det misforstaaer et Spørgsmaal, eller at dets Svar ikke tydeligen udtrykker dets sande Mening, søger ved yderligere Efterspørgsel og Forklaring at fane flig Mangel afbiulpen. 5.) Jøvrigt bør intet Vide ne, uden Nødvendighed, besværes med flere Moder i Retten, og altsaa Eedfæstelsen i Almindelighed finde Sted, saasnart dets Forklaring angaaende Alt, hvorom Man har at adspørge det, fuldstændigen er modtaget. Det følger og af fig selv, at Parterne i enhver albeles privat Sag kunne frafalde Ledfæstelsen og samtykke i at<noinclude><references/></noinclude> h7w4mm5t8f870283kxnzdj6ndbwo3k8 104 106129 405302 403446 2026-05-01T14:35:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 556||}}</noinclude>Fr. om Vidners Eed 5 §. 10 Apr. at Vidnets Forklaring, uden saadan Bekræftelse, skal anfees ligesaa gyldig, som om den havde fundet Sted. 11 Apr. 17 Apr. Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holsteen, betreffende den Besidderne og forpagterne af Avls. og Hovedgaarde paaliggende Værnepligt. p. 24. Fr. ang. Odelsretten paa Joland. Cancell. p. 25. [C. 2. p. 321]. Gr. Deels for at forebygge de Stridigheder, hvors til den paa Island i Oveteensstemmelse med Rescr. 28 Mart. 1776 giældende Odelsret giver Anledning, deels for med Vedligeholdelse af selve Rettigheden at afhiælpe de skadelige Indskrænkninger i Eiendomsretten, som den for Tiden medfører, har Kongen besluttet og befaler, som følger: 1.) Den i Fr. 14 Jan. 1771 § 3 bes stemte Tid, inden hvilken en Obelsmand har at tilbas gelose sit Odelsgods, naar det eies af en Fremmed, eller af en Person, der er fiernere Obelsberettiget, sal for Fremtiden være indskrænket til 5 Uar. Dog kunne be, som for Tiden ere berettigede til at paatale et Gods til Løsning, ikke paa Grund af saadan' ny Bestemmelse tabe deres Løsningeret førend ved Slutningen af 1835, forudsat naturligviis, at ikke forinden den Tid udløber, hvori Løsningsretten staaer aaben efter Fr, 14 Jan. 1771. Derimod forbliver det ved den i bemeldte Unordnings §, foreskrevne Reget, hvorefter Odelsret ers hverves, naar en Person eller et 2tlæg har som Eier besiddet en Jord i 10 Uar eller længere. 2.) Naar Nogen har erhvervet Gdelshævd paa en Jord ved for Tiden selv at have besiddet samme som Eiendom i 10 Uar, eller ved at have fortsat den af hans Forældre eller andre Ascendenter begyndte Eiendomsbesiddelse i saa lang Tid, at de til flig Hævds Erhvervelse foreskrevne 10 Har under hans Besiddelse ere udløbne, skal der, hvis ham<noinclude><references/></noinclude> rv7u21ldrlstjntmoikwlc2tpcnitgu 104 106130 405303 403198 2026-05-01T14:35:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||557}}</noinclude>Fr. ang. Odelsretten paa Island 2-4 §. han afhænder Jorden, beroe paa ham selv, om han vil 17 Apr. behæfte samme med nogen Løsningsret eller ikke, og Dette Baand skal i fornævnte Tilfælde ikke paatvinges Eiendommen mod hans Villie. Vælger han at forbes holde sig og Et Løsningsret, bliver dette udtrykkeligt at indføre i Sriodet eller i et andet tinglæst og protocolleret Document, hvorved enhver Vedkommende kan erholde tilbørlig Kundskab om det paa Eiendommen lagte Baand. Det samme gielder og om Enhver, som i Fremtiden maatte erhverve Odel formedelst hævd. Jov. rigt bør det iagttages, at den Eiendom, der efter det Foranførte behæftes med Odel, i det Document, som derom bliver at udstede, saa nøiagtigt betegnes, at der ikke i saa Henseende kan opstaae nogen Tvivl. 3.) Naar den, der har erhvervet Gdelshævd, efterlader fin Jord til fine Livsarvinger, fat enhver af disse bes sidde den Jord, han arver, med samme Ret, som Odels. erhververen nød. Vil denne derimod, at der paa Jers den skal hvile en saadan Odelsret, at den, uden nogen af nærmeste Arving i saa Henseende tagen Forbeholdenhed, skal naar denne afhænder samme, staae til Losning for hans Efterkommere, og, naar disse ikke ere til, for andre Odelserhververens Efterkommere, saa haver Odelss erhververen udtrykkeligen at bestemme saadant, og denne Bestemmelse bør enten umiddelbart gives ved en Erklæring til Tinge, eller og det Document, hvori den er skeet, eller hvori Beviis for samme indeholdes, kund. giores til Tinge, Alt for at Enhver, der vil erhverve Eiendom over Jorden eller anden Rettighed i samme, kan faae fornøden Oplysning om sligt derpaa hvilende Baand. 4) Ligesom, den, der har erhvervet Odels. ret til en Jord, ei til Skade for Panthaveren kan afs hænde den med Forbeholdenhed af Lesningsret, faas ledes kan han heller ikke, naar han efterlader den til sine XX Deel. Livs. p p<noinclude><references/></noinclude> k43ypwpxoez06eaco9fmgkpd9lkxn0b 104 106131 405304 403199 2026-05-01T14:35:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 558||}}</noinclude>Fr. ang. Odelsretten paa Island 4-6 §. 17 Apr. Livsarvinger, paahæfte samme Obelsret, uden forsaas vidt denne hans Bestemmelse fan efterkommes uden Stade for hans Creditorer. Maar en Creditor ers hverver Udlæg i et Gods, hvortil Eieren har erhvervet Obel, og den til hans Fyldestgierelse fornødne Kiøbesum ei kan udbringes ved at afhænde den med Forbeholdens hed af Odelsløsning, saa er Eieren uberettiget til at fordre, at saadan Forbeholdenhed giøres til Betingelse ved Godsets Ufhændelse. 5) Den, der paa Grund af den Forbeholdenhed, som første Erhverver har taget ved Salget af en Odelsjord, eller ifølge den Bestemmelse, en saadan i Medhold af § 3 har giort, er bleven odeloberettiget Lier af samme, er vel befeiet til ved dens Overdragelse at give Slip paa den Odelsret, der kan tilkomme ham og hans Afkom, men de ovrige Grene af Familien kunne derved ikke tabe den Losningsret, som de have erhvervet. Heller ikke fan han, veb at pants sætte Jorden, indskrænke deres Lesningsret, hvorimod de Creditorer, som ved af ham udstedte Forskrivninger have erhvervet Panti Eiendommen, maae, naar Losnings retten giøres gieldende, noies med den Sum, hvorfor Eiens dommen løses. 6.) Naar Nogen vil indtale fin Gdelsret, haver han i Almindelighed at lose Godset, med den Sum, som det af uvillige, i Overeensstemmelse med Fr. 14 Jan. 1771 §7, dertil udnævnte Mænd ans sees at være værd paa den Tid det løses, dog at Antals tet af de Mænd, der udnævnes, kun skal være 4 til det første Syn, og, som Følge deraf, 8 til Oversyn, hvis et saadant finder Sted. Dog staaer det og til den, der i Medhold af nærværende Fr. § 2 paadrager sit Gods Odel, at giøre det til Vilkaar, at der i Tilfælde af Lesning skal derfor betales den Sum, hvorfor han bortsælger samme, mod vedberlig Godtgiørelse for senere Forbedringer eller Forringelser, i Overeensstemmelse med be<noinclude><references/></noinclude> 0cr331tsf3ne7k2ptbyem0wbpie89un 104 106132 405305 403200 2026-05-01T14:35:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||559}}</noinclude>Fr. ang. Odelsretten paa Island 6.8 §. de hidtil gieldende Regler. 7.) Den mindste 3ords 17 Apr. lod, der for Fremtiden skal kunne behæftes med Odel, skal udgiore 5 Hundreders Dyrhed. 8.) Med Hensyn, til den Odelsjord, der ved denne Anordnings Kundgiørelse ei er i forste Erhververs Lie, beholder enhver Vedkommende den alt erhvervede Odelsret, hvil fen bliver at udøve i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Love, dog at Bestemmelsen i nærværende Ans ordn. § 1 tages til Følge. Fr. ang. Stiode og Pantevæsenet paa 24 Apr.- Joland. Cancell. p. 29. [E. . p. 329]. Gr. For at tilveiebringe en bedre Orden i det for Eiendoms Sikkerheden saa vigtige Skiedes og Pante væsen paa Island, har Kongen fundet for godt at befale som følger: 1.) Tinglæsningen af Skies der, Panteobligationer og andre Documenter, fom have Eiendoms Overdragelse til Gienstand, eller hvorved en Forhæftelse lægges paa Gods og Eiendom, saa og af ethvert andet Document, der læses for at faae Indflydelse paa en Liers Raadighed over sine Liendele, bliver at foretage ved den vedkommende Linderret, saa at den i Fr. 11 Jul. 1800 § 12 hiemlede Tinglæsning af deslige Documenter ved Landsoverretten aldeles bortfalder. 2.) Naar Documentet gaaer ud paa Afhændelse eller Forbæftelse af en fast Eiendom, bør det altid læses ved det Ting, hvorunder Eiendommen ligger. Documenter, hvorved en Person pantsætter sit rørlige Gods uden at overlevere samme, bor, naar de ei indskrænke sig til det, der, som Besætning og In ventarium til en Gaard, staaer i Forbindelse med en fast Eiendom, altid læses ved hans personlige Værnes ting. Det samme gielder og om de Documenter, der medføre en almindelig Jndskrænkning i en Persons Eiens Pp 2<noinclude><references/></noinclude> jcbpih0ytqbkpg3lldmitzcnyoflw7t 104 106133 405306 403201 2026-05-01T14:35:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 560||}}</noinclude>Fr. ang. Stiode- og Pantevæs. p Isl. 6-11 §. 24 Apr. Eiendomsraadighed over sit Gods; men slige Documenter bør tillige læses ved de Ting, hvorunder han har faste Eiendomme beliggende, saafremt det ellers steal tiene til at svække de Afhændelser eller Forhæftelser, som med Hensyn til saadanne Eiendomme foregaae ved lovlig tinglæste Documenter. 3.) I Reikevig foretages Læsning af de ovenmeldte Documenter til de ordinaire Ting, som der ugentlig holdes. Paa alle andre Stes der blive de at læse ved det aarlige Mandtalsting for det Tingsogn, hvor Læsningen efter § 2 skal foregaae. Web Extraretter kan intet af deslige Documenter læses med Retsvirkning. 4.) Udenfor Reikevig, hvor der i Henseende til Læsningen bliver at forholde efter de almindelige Negler i danske Lov og tilhørende Anords ninger, bliver et Documents Virkning mod tredie Mand først regnet fra Tinglæsningens Datum, saa at, hvis tvende saadanne Documenter skulle blive lofte til samme Tingtid, det ene ikke paa Grund af dets ældre Udstædelse fan, naar ellers ingen Mislighed har fundet Sted, have Fortrin for det andet. Dog naar den, der har erhvervet et Adkomst eller Forhæftelses. Document, foreviser fams me for Sysselmanden til foreløbig Antegning i Skies des og Panteprotocollen og derom erholder Pastegning pas Documentet, samt siden lader det læse til det første paafølgende Mandtalsting, saa bliver dets Retsvirks ning at regne fra den Dag, da hiin Foreviisning fandt Sted, saa at det vil have Fortrin for de Adkomst, og Forhæftelses-Documenter, der samtidig med samme komme til Zinge, og som enten aldeles ikke eller først senere ere paa foranførte Maade foreviste for Sysselmanden. Jovrigt bliver de flere paa samme Tingdag eller samme Mandtalsting læste Documenters Tinglæsning at ansee som aldeles samtidig, uagtet det Ene bliver læft nogen Tid førend det Andet, dog at intet Document, som først ind=<noinclude><references/></noinclude> klneavm5kufmfs8ywcwqpwss3v53gzp 104 106135 405307 403447 2026-05-01T14:35:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 562||}}</noinclude>r. ang.Stiode- og Pantevæs. p. Isl. 6-9 §. 24 Apr, Skulde der i nogen Jurisdiction findes saadanne Om. stændigheder, der for Tiden forhindre Forelsen af et Res gister over selve Eiendommene, saa kan Amtmanden tilskade, at det indtil videre forbliver blot ved Regifter over Personerne, men disse bør have en saadan Nois agtighed, at det stedse ved deres Hielp kan fees, om en vis Person er Eier af en bestemt Eiendom, og om noget er læst til Tinge, som kan være i Veien for hans Raas dighed over samme. 7.) Kit Fulostændiggiørelse af Stiødes og Pante: Protocollerne og de Registre, som berover bør føres, bor Landsoverretten tilstille enhver Retsbetient en af Justitssecretairen forfattet fuldstæns dig Fortegnelse over alle de hans Jurisdiction vedkom. mende Documenter af det ovenanførte Slags, der ere blevne læste ved Landsoverretten uden siden at være udslettede, med Afskrift af disse Documenter; hvilke den vedkommende Retsbetient, uden derfor at nyde nogen Betaling, har at indføre i Skiedes og Panteprotocols ten, ligesom han og derom bør giøre forneden Bemærks ning paa Registrene... 8.) Amtmændene have, paa deres Omreise i Districterne, neie at eftersee saavel Sriodes og Panteprotocollerne, som Registrene over samme, og førge for, at Mangler eller Uordner, som i saa Henseende finde Sted, afhielpes. 9.) Jøvrigt bliver der at forholde efter Sportelregl. 10 Sept. 1830 Cap. 3, hvorhos dog intet Salair bor betales for Læsning og Protocollation af Cautioner, som stilles for Kgl. Oppebørsler eller for saadanne Cautioners Ud. flettelse. 27 Apr. 8 Mai. Pol. Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring til Mai Skiftetid. Raadstue Pl. (Resol. 24 Apr.) at Kongen bar bifaldet, at den Bestemmelse, som indeholdes i Pl. 25<noinclude><references/></noinclude> gohdw51iwspbpy98flsw83i60dy6kyi 104 106136 405308 402214 2026-05-01T14:36:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||563}}</noinclude>Pl ang. Svende i Fabriklaugene. 25 Oct. 1824 (Resol. 22 Sept.) om at Svende i 8 Mai. Fabriklaugene i Kbhavn ikkun maa arbeide paa Mes sternes Værksteder, tilbagekaldes. p. 139. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 19 Apr.) ang. 18 Mai. at det hidtilværende Bipostcontoir i Slangerup, fra 1 Jul. 1833 at forflyttes til Frederikssund, og sammesteds oprettes til et Hoved og regnskabsforende Postcontoir. p. 33- Kongen har resolveret, at det hidtilværende Bis postcontoir i Slangerup, fra I Jul. b. A., skal fors flyttes til Frederikssund, og sammesteds oprettes til et Hoved og regnskabsforende postcontoir, under hvilket Slangerup saaledes for Fremtiden kommer til at henhøre, samt at Portoen for de fra og til Frede rikssund forsendende Breve skal reguleres overeensstems mende med Grundbestemmelserne i Brevposttaxterne af 28 Mart. 1801 og 15 Jul. 1818. I Overeensstemmelse hermed ville Postpengene for be fra og til Frederikssund forsendende Breve, blive at etlægge efter følgende: Taxt for et enkelt Brev mellem Frederikssund og 1969. Solo $63. Selv 26 Heiligenhafen 29 29 elfingoes 58 Abs. 3 Selv Aalborg 21 Eckernförde Aarhuus 18 Elmshorn Altona 29 Eutin 29 Hirschholm Apenrade 19 Faaborg 11 Siering 21 Arensborg 129 Flensborg 22 Hobroe 18 Assens Bogense Bramsted 11 Fredericia 16 Holbek II Frederiksborg 2 Holstebroe 29 Frederikshavn 24 Horsens 5 18 16 Bredsted 26 Frederiksstadt 26 Husum 26 Burg 29 Glückstadt 29 behoe 29 Cappeln 32 Grenaae 18 Kallundborg 8 Crempe Ebeltoft 29 Hadersleb Christiansfeldt 13 Hamborg 21 Heide 13 Kellinghusen 29 Riel 129 Kiøbenhavn 6 29 29 Pp4 Kiøge<noinclude><references/></noinclude> 4f5ndmyce6x4ehhslwjmetmy3s7deyl 104 106137 405310 401997 2026-05-01T14:36:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 564||}}</noinclude>Pl, om et Postcontoir i Frederikssund. 18 Mai. Selv Abb. Celv Rbk. Geto Kjøge Kolding 13 8 Mykiebing i Jylland Slagen 26 Sfive 24 23 Korseer 8 Nysted II Slagelse 8 Lemvig 18 Odense TI Slesvig 26 Lunden 26 Didenborg 29 Sorge 8 Lübeck 29 Oldeslohe Lutienberg 29 Pinneberg 8 Ploen Lyngbye Mariager 21 Preek 29 Stege IL 29 Storehedinge II 29 Stubbekiebing 1 29 Svendborg 5 Jun. 6 Jun. II Mariboe II Præstøe 8 Sæbye 21 Nestved Meldorf 29 Randers Middelfart 16 Rendsborg Makfou 13 Ribe Neumünster 29 Ringsted 18 Sonderborg 26 26 Thisted 29 16 Tøndern 26 8 Ringfiobing 18 Tonningen 129 5 Ulzborg 20 Neustadt 29 Roeskilde 3 Wandsbeck 29 16 16 Nyborg 18 II 29 Nordborg 26 Rudkiøbing II Warbe, Nordtorf 29 Rødbye 13 Weile 8 Sarkiebing 11 Wiborg Segeberg 29 Wordingborg Nykiebing paa Falster 11 Skanderborg 19 Wyck Eroeskiobing 16 Ved denne Taxt udgaae Frederikssund og Slangerup, af den i Brevposttaxten af 28 Mart. 1801, § 3 No. 3 anførte Fortegnelse over de Steder, hvortil Breve ikke direkte kunne afsendes og betales, og henhører nu til de i bemeldte Taxts § I No. 2 benævnte Steder, hvortil Brevene ligefrem kunne betales, ligesom og denne Taxt i alle dens øvrige Puncter, forsaavidt samme endnu maatte være giældende, bliver, tilligemed Brevposttaxten af 15 Jul. 1818, udvidet til Frederikssund og Slans gerup. Rentekammers Pt. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, 27ytte og Brug, for 1833. P.'35+ Fr. ang. Handelen og Soefarten paa St. Croir. Gen.- Toldk. og Comm. Coll. P. 36. 6. Z. p. 377]. Gr.<noinclude><references/></noinclude> l0xeiewc0v781tdg2dw1q0uro2ub269 104 106138 405311 403204 2026-05-01T14:36:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||565}}</noinclude>Fr. ang. Handel og Søefart paa St. Croix. Gr. Da de nærværende, for Skibsfart og Handel 6 Jun, paa St. Croix gieldende Anordninger og Bestemmelser behove nogle, til Tidsomstændighederne passende, Fors andringer, saa har Kongen anordnet Følgende: A. Angaaende Skibsfarten. 1.) Alle Skibe uden Undtagelse, indenlandske eller fremmede, fra inden lands eller fremmed Sted, tilstedes ved denne Fr. Ad gang til St. Croir, og kunne der udlosse eller indtage Ladning i Havnen ved Christiansted og paa Ankres pladsen ved Frederiksted. 2.) De hidtil paabudne Afgifter af Skibe, under Navn af Uncrage, Sportler, Stempletpapiirs-Gebphr og Forhøielser, ophæves hers ved, hvorimod skal betales Ankrepenge af Fartøiets hele Drægtighed: a) ved Indgaaende, naar der udlosses Varer til Belob af Fartøiets halve Drægtighed eller derover, pr. Commercelest 48 B. vest. St. Naar der udlesses en Fierdedeel eller til det Halve af Drægtigheden, pr. Commercelæst . 32 16 Maar der udlosses under en Fierdedeel af Drægtigheden, pr. Commercelæst b) ved Lldgaaende, beregnes Unfrepenge i samme Forhold, efter Størrelsen af den indtagne Ladning. Frie for Ankres penge ere alle Fartøier, fom ikke losse eller lade, saas velsom de danske Ders Fartøier i Farten mellem St. Greip og de andre danske Der. Ere Ankrepenge erlagte ved eet af Dens Toldsteder, kan Tillæg kun blive at fordre, naar der ved ny Udlosning eller Indladning paa samme Reise udlosses eller indtages saamange Varer, at de, i Forening med den foregaaende Losning eller Indladning, udgiere et Beløb, som er ansat til hoiere Ankrepenge. I Christiansted betales til Bols værkers, Varpankeres og Vartegns Vedligeholdelse end. videre Beløbet af halve nkrepenge. Pp5 B. ns<noinclude><references/></noinclude> m6fgnz204p0k4dw92ejw8ns4pyt4oi8 104 106139 405312 403205 2026-05-01T14:36:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 566||}}</noinclude>r. ang. Hand. o. Søef. p. St. Croir 3-5 §. 6 Jun. B. Angaaende Varers Judførsel. 3.) Alle Varer af indenlandsk eller fremmed Oprindelse, fra indenlandsk eller fremmed Sted, maae indgaae ved Toldstederne i Christiansted og Frederiksted. 4.) Naar kun en Deel af et Skibs eller Fartøis Ladning er bes stemt til Ublosning og Fortoldning, skal desuagtet den bele Ladning, frivtligen specificeret angives ved Indgaaende, og Resten ligeledes specificeret angives ved Udgaaende. 5.) For Indførsel af Varer bes stemmes følgende Afgifter eller Fritagelser: a) frit indgaae: Mais Meel og Mais Korn, Romfade, Staver og Bundstykker samt Baand til Sukker og Romfade, Sukkerfade. Som, Hakker, Kapmessere, Redskaber til Sukkerkogning og Nomdestillation samt til Suffermoller, ildfaste Muursteen, Muler og ster. Alle Frembringelser af Kongens Lande og alle der forteldede Varer i Skibe hiemmehorende nogetsteds i'Dmk eller i Hertugdommene, forsaavidt Barerne ere indtagne paa toldpligtigt Sted i disse Lande og ere ledsagede derfra med Toldsebbet, som beviser, Barernes Fortoldning eller indenlandske Oprindelse. Provisioner og friske Frugter, faasom: Yams, Cassave, Bananer, Oranger m. fl., frembragte paa fremmede vestindiske Der. Vestindiske Colonial: Producter, undtagen Gaffe og Tobak, der ans sættes til Told. Flottegods, naar det følger med den Indfløttende, som hans Eiendom. b) Med 5 Procent fortoldes: Andre Fornødenheder til Sukkerplantagernes Drivt, end de som henhøre under Litr. a, saasom: hvad der ellers udfordres til Negernes Fode og Klæde, Vogne og Seletoi, samt Bygningsmaterialier; Materialier til Stibes Reparation; Haandværks. Redfaber; levende Ereaturer, undtagne Muler og sler, der ere toldfrie, og fremmede Heste, der ansættes til heiere Told; Caffe og Tobak. e) meb 124 Pros cent<noinclude><references/></noinclude> drmd90i4lx3mtx8tgvgupdc9574mcmx 104 106140 405313 403206 2026-05-01T14:36:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||567}}</noinclude>Fr. ang. Hand. og Seef. p. St. Croix 5-6 §. cent fortoldes: Alle øvrige, under Litr. a og b ei nævnte 6 Jun. Vater samt fremmede Heste. d) mod halv Told indgaae: Alle fremmede ufortoldede Varer i Skibe, hiemmehørende nogetsteds iDmk eller i Hertugdommene, forsaavidt Varerne ere indtagne paa toldpligtigt Sted og ledsages med Toldseddel. I Beløbet af den halve Told godtgiøres den beviisligt erlagte Transittold. e) mob Afkortning i Tolden indgaae: Alle fremmede paa St. Thomas fortoldede Varer, naar de ledsages med Toldbeviis, som oplyser det der betalte Beløb, i hvilket Tilfælde dette Beleb affortes i den Told, som skal ers lægges veb Indførselen til St. Croix, naar Udklarerin gen ikke er ældre end 14 Dage. Handel og Skibsfart til St. Etoir fra toldfrie Steder i Kongens Rige og Lande blive ikke deelagtige i de Begunstigelser, der ere tilstaaede de toldpligtige Steder. C. Ung. Varers Udførsel. 6.) Alle Varer uden undtagelse maae udfør res fra St. Croir ved Toldstederne i Christiansted og Frederiksted i indenlandske eller fremmede Skibe, under følgende Vilkaar og Afgifter: I. Sukkere, saavel af Dens egen Production, som dertil indførte, udgaae: a) I Skibe, hiemmehørende nogetsteds i Dmk eller i Hertugdommene: til toldpligtigt Sted i Danmark eller Hertugdommene, mod 5 pet. til toldfrit inden. pet. b) I frems landse eller til fremmed Sted mod 12 mede Skibe, i alle Tilfælde, mod 12 pet. c) Naar Sukkere udføres, som til St. Croix ere indbragte fra St. Thomas og St. Jan, affortes den, efter Toldbeviis, der erlagte Told. II. Rom og Mallas, saavel af ens egen Production, som dertil indførte, udz gaae: a) I Skibe, hiemmehørende nogetsteds i Dmk eller i Hertugdommene: til toldpligtigt Sted i Dmk eller Hertugdommene, mod 2 pet. til toldfrit indens land eller til fremmed Sted, mod 5 pet. b) 3 frem. mede<noinclude><references/></noinclude> cwwae2x3q02rcr070i4fo3a487mvrlm 104 106141 405314 403207 2026-05-01T14:36:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 568||}}</noinclude>Fr. ang. Hnd. og Seef. p. St. Croix 6-11 §.. 6 Jun. mede Slibe, i alle Tilfælde, mod 5 pet. c) Naar Rom og Mallas udføres, som til St. Croix ere indbragte fra St. Thomas eller St. Jan, afkortes den, efter Toldbeviis, der erlagte Told. III. Alle andre Varer udgaae iets hvert Skib paa følgende Vilkaar: a) For Caffe og Tos bak, som udføres til toldfrit indenlandse eller til frem. med Sted, godtgiores Deel af den ved Indførselen erlagte Told, men for Udførsel til toldpligtigt Sted i Dmk eller Hertugdommene, godtgiores den fulde Told, imod fornøden Sikkerhed for Rickattest inden 6 Maa. neber., b) For alle andre, toldfrit indførte, vestindisse Colonial-Producter betales ved udførsel til toldsrit ins denlandsk eller til fremmed Sted 1 pet., hvorimod Udførsel til toldpligtigt Sted i Dmk eller Hertugdommene er frie, naar der stilles fornøden Sikkerhed for Rückats test inden 6 Maaneder. c) Alle Varer, som ikke ere indbefattede under de ovennævnte, udgaae frit, hvad enten de ved Indførselen ere fortoldede eller toldfrie. D. Almindelige Negler ved Varers Indførsel og Udfør fel. 7.) Alle Varer, som forhandles efter Vægt, told. frie eller toldpligtige, fulle veies af Toldvæsenet ved Indgaaende og ved Udgaaende, og derfor strax meddeles Veierseddel. I Veierpenge betales 3 §. destindisk Courant pr. 100 Pund. 8.) Afgifterne efter §§ 5 og 6 beregnes af Værdien i den af den Kgl. vestindiske Regiering autoriserede Toldtaration. 9.) Foruden Told skal i Sportler til Toldembedsmændene betales Deel af Toldens Beløb. 10.) Gebyrer for Stempletpapiir til Toldsedler og Beiersedler samt Bræns depenge ophæves, saa at ovenstaaende §§ 5, 6, 7 09 9 indeholde Alt, hvad der til Toldkassen bliver at erlægge for Varer, som indføres eller udføres. 11.) Enbver, som er Eier, Spediteur eller Besidder af Barer, der skulle indføres eller udføres, enten han er Indfedt eller Frems med,<noinclude><references/></noinclude> kl2d37f5l0tm87uyqje6xj9hodkq6n1 104 106142 405315 403208 2026-05-01T14:36:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||569}}</noinclude>Fr. ang. Hnd. o,Soef. p.St.Croix 1 1-14 §. - med, skal være berettiget til selv at giøre Angivelse og -6 Jun. Toldklarering. Begiæres det, sal mundilig Angie velse modtages paa Toldcontoirene, og Toldkassererne være pligtige til, uden Betaling at udfærdige den anordningss mæssige skrivtlige Angivelse til Angiverens Underskrive. 12.) Coldcontoirerne skulle være aabne for Forretninger alle Søgnedage fra Klokken 7 om Formiddagen til Klokkenz 3 cm Eftermiddagen; men Udlosning og Indladning maae foretages paa enhver Tid af Dagen, fra Klokken 6 om Morgenen til Klokken 6 om Aftenen. Forinden nogen Udlosning eller Indledning foretages, skal derom giøres skrivilig speciel Anmeldelse for Toldinspec tionen samme Dag eller Dagen forud, om hvilke Varer der paa den Dag skulle losses eller indladdes, hvorpaa Toldinspectionen attesterer, at den paagieldende Ubloss ning eller Indladning er anmeldt. Denne Attestation skal meddeles, naar Anmeldelsen og Toldklarerings Bevis fer produceres i Tiden fra Klokken 6 om Morgenen til Klokken 6 om Aftenen. 13.) Enhver Udlosning eller Indladning, uden Attest om Anmeldelse for Toldinspectionen eller udenfor den i foregaaende § bestemte Tid, er ulovlig og straffes med Confiskation af de paas gieldende Varer eller af deres Værdie, naar de ikke ere tilstæde. 14.) Den vestindiske Regiering seal sætte denne Fr. i udøvelse fra 1 Oct. 1833, i forbindelse med de nugieldende Anordninger om Handel, Skibsfart og Toldvæsen paa St. Croir, forsaavidt de ikke ved denne Fr. ere forandrede eller ophævede. Gen. Toldkammer. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. 7Jun. Canalpassagetoldens Bestemmelse for Bruunsteen. P. 43. Rentekammer. Pl. (Resol. 7 Jun.), ang. Reparti tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye 9 Jun. 50=<noinclude><references/></noinclude> 8kkk1bmoe71s7ggjeacn50arnxkeql3 104 106143 405316 403449 2026-05-01T14:36:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 570||}}</noinclude>Pl. ang. Veivæsenet. 9 Jun. Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger, for 1832. 11 Jun. (Efter Ufdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1833 indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have uds giort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Ud. gangen af 1831, foreffudte Bekostningssum, saavelsomefter Afdrag deels af bemeldte Beikasses i 1832 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for eet ar indtil 31 Dec. 1832 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 uds skrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Veis og Broe: Arbeide og til øvrige derhen hørende Uda gifter af den Kgl. Kasse for 1832 foreffudte Sum bes regnet at have ialt beløbet sig til 17,068 Rbr 80+ Stil. Selv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstems melse med Fr. 13 Dec. 1793, 66 §, og pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1833 udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide 24 Rbß. og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 6 Rbs. pr. Tønde for det, efter de i Vei: Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn, for det andet i Forheld dertil, p. 44). (+) Tabel over den maanedlige Bereg ning af Renter, fom efter I Jul. 1833 fulle svares til Asistentshuset af Laan. (Ubfærdiget af Admiralitets- og Commiss Coll. Et Blad i Fol.*). Can. (*) Denne nye Tabel grunder sig paa en Kgl. Resol. 7 Jun., der befaler, at Assistentshusets Renter fulle fra 1 Jul. 1833 nedsættes saaledes: Af Summer paa 32 Still, til 50 Nbdr 12 pCto pr. anno. 50 100 <-100- -400- 10 8 400 og derover 7 samt at den Assistentshuusforvalteren bevilgede Godtgiorelse af 2 pet. af hvad Udlaans-Capitalen aarlig<noinclude><references/></noinclude> qg1h7dsbjd7zxwzc5o4iqkg7qotj19d 104 106144 405317 403500 2026-05-01T14:36:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||571}}</noinclude>Pat, ang. Børnekoppe-Patienter. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ana. adfeil. 15 Jun. lige nærmere Bestemmelser med Hensyn til Affondrin. gen af de af Bornekopper Angrebne. p. 47. Cancellies Pl. ang. @vartalocoursen f. Jul., Aug. 20 Jun. og Sept. p. 49. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.) Brodtaxt for Kbhvn. p. 140. 28 Jun. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten 17 Aug. for Jul., Aug. og Sept. (Uf samme Indhold, som Pl. 23 Mart.) (+) Specielt Reglement for Kbhavns Lodz 26 Aug feri. Admiralitets- og Commiss. Coll. Rohon 4to. 1.) Kiøbenhavns Lodseri skal bestaae af 1 Ol dermand, I Bogholder, 3 faste, 3 Reserves og 4 Extras Lodser; dog kan dette Antal af Lodser efter Overlodsens Indstilling forøges eller formindskes, naar dertil maatte findes Anledning. Over Indgangen til Lode-Contoi ret, som holdes paa Kbhons Toldbodplads i det dertil indrettede Locale, stal opslaaes et Skildt med Indskrivt: "Kiøbenhavns Lods.Contoir." I Contoiret, saavelsom i Gangen udenfor samme, skal den gieldende Lodstart altid findes opslaget i læselig Stand. Ligeledes skal der i Contoiret altid ligge en Bog, hvori Enhver, enten selv eller ved det tilstedeværende Lodspersonale, skal nedskrive Bestilling paa Lods. Endvidere skal i meerbes meldte Contoir til enhver Vedkommendes Efterretning stedse ligge et complet Exemplar af de om Lodsvæsenet i Almindelighed gieldende Anordninger, samt af dette Reglement. 2.) Al Lodsning paa Distancen imellem Kbhavns Rhed eller Havn til de forskiellige Ankerpladser eller Liggesteder indenfor Bommen, tilkommer dette Lodseri udelukkende; endvidere ere Lodserne ved dette Lod overstiger 50,000 bbr maa nedsættes til 1 pct. af Summer paa 400 Rbdr og derover. (E. T. p. 417).<noinclude><references/></noinclude> 84n3p3qvsp76m8f4itgnjvltyrtmpp4 104 106145 405318 403211 2026-05-01T14:36:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 572||}}</noinclude>Regl. f. Kbbons Podferi 2-5 §. 26 Aug, Lodseri pligtige og ene berettigede til at lodse Skibe og Fartøier, der begiære Lods fra Kbhavn nordefter til Landskrone, Humlebek og Helsingøer, sydefter til Malmoe, og igiennem Drogden til Dragoe Tende, baade igiennem Konge- og ydre Dybet. De ere pligtige og berettigede til at lodse ethvert med Signal efter Lods ankommende Skib til de i denne § benævnte Ste der, naar ikke noget i Farvandet værende Lodsfartøi fra Helsingoer eller fra Dragse, samtidig med, eller for det fra Kbhavns Lodferi, ankommer til Stibet; men fra det Dieblik af, at der med et Skib er ankret paa Kbhavns Rhed, enten udenfor eller indenfor Batteriet Trefroner, tilkommer dette Lobseri alene dets Lodsning, med mindre det ikke er bestemt til Kbhavn, og allerede, altsaa fer det ankrede, havde Lods ombord til dets videre Lodsning, og denne af samme Lods forrettes. 3.) Saalænge Lodseriet ikke selv eier de befalede Lodsfartøier, kan den halve Indtægt af de befalede Procenter til Jolles kassen anvendes til, forsaavidt de maatte tilstrække, at udrede Betalingen for de leiede Fartøier, hvorimod den anden halve Deel bliver at oplægge, for deraf at danne et Fond til de fornødne Lodsfartøiers Anskaffelse, naar leiede Fartsier ikke med Fordeel for Lodferiet kunde erhol des; og skal det saaledes oplagte Beløb ved hvert Wars Udgang giennem Overlodsen indsendes til Collegiet, for at giøres frugtbringende; men, naar dette Fond er op voret til 2000 Rbdr Seiv, maae Bidrag dertil indtil videre ophøre, og Overlodsen har da at giøre Indstil. ling til Collegiet em den videre Anvendelse til Lodfes riets Bedste af ommeldte Bidrag. 4.) Med Pensios nerne ved dette Lodseri forbliver det, indtil videre, efter de nu gieldende Bestemmelser. 5.) Bogholderen, som antages af Collegiet og af Samme meddeles Bes stalling, besorger og udfører alle de Lodseriets Penge og Means<noinclude><references/></noinclude> 5jb4gw05v3hlkan3hliu4f14fiyt4ul 104 106146 405319 403450 2026-05-01T14:36:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||573}}</noinclude>Regt, for Kbhavns Lodferi 5 §. Regnskabsvæsen vedkommende og dermed i Forbindelse 26 Aug. staaende Forretninger, som efter §§ 8, 9, 17, 32, 33,. 34, 36 og 39 af det almindelige Lodsregt. 27 Mart. 1831, vare Oldermanden overdragne, forsaavidt de ikke ved nærværende specielle Reglement fremdeles ere denne paalagte, og iøvrigt med de Forandringer i Udførelses maaden, som her findes betegnede. Han maa ikke for tade sin Post uden Overlodsens Tilladelse, og han er for Overtrædelse af Tienestepligter underkastet de samme Bestemmelser, som i §§ 29, 33 og 35 ere foreskrevne for Oldermanden. Naar en Lods er hiemkommen fra Lodsning og Lods Oldermanden har modtaget den lod. fede Skibsførers Qvittering, til Paategning og Indførsel, i Overeenstemmelse med § 33 09 § 32 No. 3 i bet almindelige Lods Reglement, lader Bogholderen sig forevise bemeldte Qvittering, og modtager af Lodsen de fortiente Lobspenge, samt for disse med sit Navns Un derskrivt giver Paategning paa samme, hvilken han ders paa foranstalter foreviist Oldermanden, og derefter ops bevarer den til Bilag ved sit Regnskab. I Overværelse af Lods Oldermanden udtæller han til Lodserne den disse tilkommende Undeel af Lodsfortienesten, og laber enhver af dem qvittere for det Beløb, der saaledes er blevet ham udbetalt. Han kan efter Oldermandens Anviisning udbetale Regninger for Lodseriet til Beløb indtil 50 Rbor; men for heiere Sum indhentes først Overlodsens Approbation. Til disse Udgifter anbetroes ham den fornødne Pengefum. For de Oppeborseler, han som Lodsbogholder anbetroes, stiller han en saadan Sikkerhed til et Belob af 1000 R6br Selv, som Overlodsen maatte finde betryggende for Lodseriet. For sit Arbeide og Ansvar, som Lodsbogholder, nyder han inde til videre 32 Rbß. Solv, fom af enhver Skibsfører, der er lodset, erlægges særskilt for Lodssedlens Udstedelse. XX Deel. 6.) De<noinclude><references/></noinclude> jzvajeyi7dv8e1bq11nc0he8g8ypub8 104 106147 405321 403214 2026-05-01T14:36:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 574||}}</noinclude>Regl. f. Kbhavns Lodseri 6-7 §. 26 Aug. 6.) De tidligere fpecielle Bestemmelser for dette Lod. seri, blive, forsaavidt de ikke ved dette Reglement (§ 4) ere bestemte at skulle blive i Kraft, herved ophævede, med Lindtagelse af den dette Lodseri ved Pl. 17 Mai 1810 tillagte Rettighed indtil videre at oppebære en Afgift af 2 Rbh. pr Commercelæst af alle fremmede og indenrigste Coffardiestibe, som ere over 4 Læster drægs tige og udgaae fra Kbhavn uden Lods. 7.) Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dmt, nemlig Regl. 27 Mart. 1831, at følge ved Kbhavns Lodferi, forsaavidt samme er anvendelig. 26 Aug. do (+) Taxt for Kbhavns Lodseri. 26 Aug. (+) Specielt Reglement for Helsingøers Lodferi. Admiralitets og Commiss. Coll. Kbhvn 4to. 1.) Helsingoers Lodferi skal bestaae af 30 faste og 10 Reserve. Lodser med en Lods. Inspecteur eller Lobs Didermand og en Bogholder; dog kan Lodsernes Antal efter Overlodsens Indstilling foreges eller for mindskes, naar dertil maatte findes Anledning. 2.) Lods- Inspecteuren eller Lods: Gldermanden haver, naar en Lods hiemkommer, paa dennes Lodsseddel at giøre Anførsel om Landsætnings- og Tære: Pengene, hvilke blive at fradrage i Lodsfortienestens Indbetaling paa Lobs Contoiret; over disse Sedler, samt den paa samme skeete Unførsel, holder han en Protocol. 3.) Lodferne inddeles i 4 Baadeselskaber, som hvert skal have Een af de faste Lodser til sin Formand; dennes Bes stilling gaaer paa Omgang og afverler hvert Aar. En. hver Formand fal, saalænge han forestaaer denne Be stilling, være ansvarlig for sin Baad og sammes Ins ventarium; faasnart noget ved samme mangler, seal han melde det til Lods Inspecteuren eller Lods Olders manden, som da besørger det istandgiort under Fors mandens Tilspn. Naar noget til Lodsbaadene skal ind<noinclude><references/></noinclude> iwumex29joh20o7ipim9sm19u2q3y4o 104 106148 405322 403215 2026-05-01T14:36:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||575}}</noinclude>Regl. f. Helsingøers Lodseri 3-6 §. indkiobes, skulle disse Baadeformænd tages paa Raad 26 Aug. af Lods Inspecteuren eller Lobs Oldermanden, og med ham attestere Regningen, hvis Beløb derefter udbetales af Bogholderen til Vedkommende. Disse Regninger indsendes maanedlig til Overlodsens Eftersyn; dog maa ingen Anskaffelse, Reparation o. f. v. foretages, hvis Beløb kan indsees at ville overstige 50 Rbdr, uden at Overlodsens Approbation først dertil er erhvervet. 4.) Lodserne ere pligtige og berettigede til at lodse Skibe og Fartøier sønder paa til Kbhavns ydre og indre Rhed, til Dragøe Tønde, igiennem Konge- eller Ydre dybet og Drogden, til Landscrone og til Malmøe, og, forsaavidt de ere bekiendte der, ogfaa igiennem Flinterenden; ligeledes fulle de lodse Nord paa til Kullen, faa og ud og ind af Helsingøers Havn. 5.) Naar en Lods skal ud at lodse, melder han sig paa Lods- Contoiret, hvor han modtager de af Bogholderen udfyldte Lobssedler, som han skal have med paa Lodsningen; naar han kommer hiem, melder han sig strap til Lods Inspecteuren eller Lods Oldermanden, hvem han leverer Lodssedlen for den udførte Lodsning, og underretter ham, om han er landsat af Dragøerne, om Han er gaaen over Land fra Dragøe eller Kbhavn, eller er kommen med Lodsbaaden, eller paa anten Maade tilsøes. Lods Inspecteuren eller Lods Oldermanden nummererer derpaa Lodsfedlen og giør Anførsel derom i sin Protocol, antegner paa Lobssedlen, hvad som er, udgivet for Landsætning og Tærepenge, hvilket bliver at fradrage i Lodsfortienesten. Lodsen gaaer derefter til Lods Contoiret, hvor han til Bogholderen afleverer den af Lods Inspecteuren paategnede Seddel tilligemed den efter samme fortiente Lodshyre med Fradrag af Ovenanforte. 6.) Naar Lodsjollen følger med til Dragoe (i hvilket Tilfælde der altid skulle følge ade 292 Ne<noinclude><references/></noinclude> ag01ol7enmy9jw0e34ndptibc5scthy 104 106149 405323 403216 2026-05-01T14:36:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 576||}}</noinclude>Regl. for Helsingøers Lodferi 6-8 §. 26 Aug. Reserve. Lodser med), at den, naar Vinden er nordlig eller vestlig, og flere Skibe med Lods kunne ventes, blive liggende ved Dragee, efter Omstændighederne i kortere eller længere Tid, for at landsætte be efter. haanden ankommende Lodser, hvilke strap tiltræde hiemreisen over Land, eller for, naar Vinden falder fydlig, og Jollen gaaer tilbage, at medtage de tilstedeværende Helsingoers Lobfer. De ved Jollen sig opholdende 2de Reserve Lodser tillægges Terepenge. 1997.) Dette Lodseri beholder fremdeles den samme hidtil tilkomne Rettighed til paa Strækningen fra Helsingøer til Dragee Sandrevs. Tønde at lodse de Skibe, som komme Nord fra og til hvilke Lods forlanges; dog under den Betingelse, at der i Farvandet fra dette Lodferi er Lobsfartøi tilstede, fra hvilket der før eller samtidig med det fra Kbhavns eller Dragees Lodferi, afgives Lods til Skibe, der ankomme Nord fra med Lobssignal, da ellers bisse 2de fibftnævnte Lobserier ere saade be rettigede og forpligtede til at lodse ethvert saadant Skib. Dog ophorer denne Rettighed for Helsingeers Lobseri i det Dieblik, at der med et Skib er ankret paa Kbhavns Rhed, enten uden eller indenfor Batteriet Trekroner, med mindre det ikke er bestemt til Kbbavn, og allerede før det ankrede, havde Lods ombord til dets videre Lodsning, og denne af samme Lods forrettes. 8.) Træffe Lodser paa deres Retour med Lobsjonen Skibe med Lodssignal, da maae de antage sig disses Lodsning; ligefaa maae de fra Dragee tage Retour Lodsning, naar Dragøe Lodfer ei kunne bestride Lodsningen; dog Bulle de i dette Tilfælde først forskaffe sig Dragoe Lobs. Didermands Tilladelse, hvilken Lodsning betales efter den for Dragee Ledseri gieldende Taxt; men i Til. fælde af at Lodsningen kun gaaer til den nordre Tende, godtgieres Lodferne ikkun halve Tærepenge, hvor-<noinclude><references/></noinclude> 91ry3maue0oot5kcsaw1qzmbegl4uvc 104 106151 405324 403218 2026-05-01T14:36:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 578||}}</noinclude>Regl. f. Helsingøers Lodseri 12 §. 26 Aug. Lobferiets Penge og Regnskabsvæsen vedkommende og dermed i Forbindelse staaende Forretninger, som efter SS 8, 9, 17, 32, 33, 34, 36 og 39, af det almindelige Lods Regl. 27 Mart. 1831 vare Olbermanden over. dragne, forsaavidt de ikke ved nærværende specielle Reglement frembeles ere denne paalagte, og iøvrigt med de Forandringer i Ubførelsesmaaden, som her findes bes tegnebe. Han maa ikke forlade sin Post uden Overlodsens Tilladelse, og han er for Overtrædelser af Tienestepligter underkastet de samme Bestemmelser, som i §§ 29, 33 09 35 ere foreskrevne for Oldermanden. Naar en Lods er hiemkommen fra Lodsning. laber han fig af denne forevise den lodsede Skippers Qvittering, paategnet af Lods Inspecteuren eller Olders manden, saaledes som i § 5 er bestemt, hvorhos han af Lodsen modtager de fortiente Lodspenge, samt for disse med sit Navns Underskrivt giver Paategning paa selve vitteringen, hvilken han derpaa foranstalter fore. viist Lods. Inspecteuren eller Oldermanden, og derefter opbevarer den til Bilag ved sit Regnskab. I Overs værelse af Lods-Inspecteuren eller Lods-Oldermanden, ubtæller han til Lodserne og Pensionisterne den disse tilkommende Andeel af Lodsfortienesten, og lader Ens hver af dem qvittere for det Beløb, der saaledes er blevet ham udbetalt. Han kan efter Lods Inspecs teurens eller Lods: Oldermandens Anviisning udbetale Regninger for Lodseriet indtil 50 Rbdrs Beløb; men for høiere Sum indhentes farst Overlodsens Aprobation. Til disse Udgifter anbetroes, ham den fornødne Pengefum. For de Oppeborseler, han som Bogholder har, stiller han en saadan Sikkerhed for et Beløb af 1000 Rbbr Selv, som Overlodsen maatte finde betryggende for Lodseriet. For sit Arbeide og Ansvar, som Lodsbogholder nyder han 32 Mbß. Sølv, fom<noinclude><references/></noinclude> ke4m8avxl18qly0nw8lhypnw2z3vdgz 104 106152 405325 403451 2026-05-01T14:36:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||579}}</noinclude>Regl. f. Helsingøers Lodseri 12-13 §. fom af enhver Skibsfører, der bliver lobset, erlægges 26 Aug. særskilt for Lodsseddelens Udstedelse. Den ved ethvert Aars Udgang afgivne Conduitse Liste over Lodsernes Forhold i det afvigte Aar undertegner han tilligemed Lods Inspecteuren eller Lods-Oldermanden. 13.) De tidligere specielle Bestemmelser for Helsingsers Lodferi blive, forsaavidt de ikke ved dette Reglement ere bestemte at skulle blive i Kraft, herved ophævede. Jsv. rigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dme, nemlig Fr. og Negl. 27 Mart. 1831, at følge veb Helsingøers Lodseri, forsaavidt samme der ere anvendelige. 26 Aug. (+) Taxt for Helsingøers Lodseri. 26 Aug. Specielt Reglement for Hornbers og Gilleleies Lodferier. Admiralitets og Commiss. Coll. Khavn 4to., I Gilleteie skulle være 3 og i Hornbek 2 Baader Selskaber, som skulle antages til at være faste Lodser. Paa første Sted seal ethvert Baadeselskab bestaae af 7 Mand og paa sidste Sted af 5 à 6 Mand. 2.) En. af de faste Lodser paa hvert Sted, i Gilleleie og Hornbek, skal være formand for Lodferiet, i hvilken Egenstab han dog ikke nyder nogen Forret for de øvrige Lodser; thi Lods Inspecteuren eller Lods.Oldermanden ved Helsingoers Lobseri skal være Oldermand for disse Lodserier, og, for det ham herved paalagte Arbeide, nybe 4 Rbß. af hver Rbdr, naar den fortiente Lodshyre strax betales Lodsen af Skibsføreren, men derimod 8 s. af Rigsbankbateren, naar han efter Anviisning skal indcassere Lodshyren. Paa Grund af disse Lodfers særegne Stilling fat Lods. Inspecteuren eller Lods= Olbermanden, udenfor den i§ 30 af det almindelige Lods. Regl. givne Bestemmelse, være bemyndiget til at give dem Tilladelse til at forlade deres Post paa 14 Dage, uden først at indhente Overlobsens Indvilgelse, dog at han vaager over, 294<noinclude><references/></noinclude> jsd0kf9aaznm2at3i98ixyaxneuyie5 104 106153 405326 403220 2026-05-01T14:36:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 580||}}</noinclude>Regl. f. Hornb. og Gilleleies Lodseri 2-5 §. 26 Aug. over, at stedse det fornødne Antal Lodser er tilstede. 3.) Det Farvand, som disse Lodser ere pligtige at oppasse og lodse udi, er fra Kullen til Helsingøers Rhed. Naar et Skib, paa hvilket en af disse Lodser er kommen om bord for at lodse det ind, agter at ankre paa Helsingøers Rhed, da skal han bringe det forsvarligt til Ankers paa. det efter Omstændighederne bedste og brqvemmeste Sted, hvorefter hans Lodstieneste er endt. Har Skibsføreren ikke i Sinde at antre, men vil enten gaae directe igiens nem Sundet eller krydse, imedens han er i Land, for at klarere paa Toldboden o. s. v., da paaminder Lodsen Skibsføreren om, hvis han til sin videre Fart vil have Lods, at heise Flag efter Helsingoers Lods for af ham & efter at afloses saasnart Stibet er tvers for Kronborg, hvor hans Lodsning i faa Tilfælde ophører. 4.) Ingen af Gilleleie eller Hornbeks Lodser maa befatte sig med Lodoning udefter, uden alene i det Tilfælde, at et Stib, efterat være afseilet fta ca Helfingger og have affat ben derfra medhavende Lods, bliver formedelst Forandring af Bind eller Strøm og under Krydsning drevet tilbage, eller, efterat være gaaet til Unkers udenfor Kronborg, paa ny gier Signal efter Lods, for at ville gaae udefter, i hvilket Tilfælde den Lods tager For tienesten, som kommer først tilborde, enten han er fra Gilleleie, Hornbek eller Helsingøer, med mindre Skibs. føreren forud havde giort Accord med Helsingsers Lod sen, om at han skulde oppasse ham og komme tilborde igien, hvis Lods behovedes, og bemeldte Lods endnu var i Sigte. For Lodsning i dette Tilfælde betales disse Lodser, ligesom ved Taxten for Helsingeers Lodseri er bestemt. 5.) Skulde det Tilfælde indtræffe, at Lodsen krydsede i Kattegattet udenfor Rullen og mødte et Skib, som allerede da ved Signal tilkiendegav at ville have ham ombord, da bor, i Tilfælde af, at Stibs<noinclude><references/></noinclude> 9m5hh7amy97xcjikaogc8eha10pjkuy 104 106154 405327 402014 2026-05-01T14:36:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||581}}</noinclude>Regt. f. Hornb, og Gilleleies Lodferi 5-7 §. 58I Skibsføreren og Lodsen ei kunne blive enige om Be. 26 Aug, talingen, Reglen blive: at Lodsen, foruden den fast. fatte Taxt for Indlodsningen fra Kullen til Helsingøer, stal have en Fierdedeel af dennes Beløb for hver Miil, fom Skibet regner sig efter sit Bestik at stade norden eller udenfor Kullen. 6.) Kommer en Lods først til Stibet, efterat det er kommet et Stykke indenfor Kullen, uagtet Skibet tidligere har havt Signal om Lode, og der opstaaer Llenighed mellem Skibsføreren og Lodsen om Betalingen, saa at Reglen være følgende: saalænge Skibet anfees at være tvers for Kullen, naar man for Samme peiler Kullens Huk eller Fyr i D. N. D. paa Com passet, og naar der derfra eller indenfor, indtil Skibet er kommet i Directionen imellem Hornbek og Hogenes, det er at sige at peile Hornbek i S. V. paa Compasset, giores Tegn efter Lods, og Lodsen kommer betimelig tils borde, da nyder Ladsen fuld Betaling efter den fastsatte Taxt; men er Skibet kommet indenfor bemeldte Peiling af Hornbet i S. B. af Compasset, og det da først giør Signal efter Lods og faaer Lodsen der indenfor ombord, da betales ikkun det Halve af den fastsatte Taxt. Dog maa endvidere herved bemærkes, at: berfom @kibet har giort Signal efter Lods, forend det kom faa langt inb, som sidstanførte Peiling bestemmer, og Lodfen har været betids i Farvandet, og har giort fig Umage for at komme ombord, men Stibet ikke har braset op itibe, og har, fordi Vinden tillod det, seilet indefter, saa at Lodsen af den Grund ikke har kunnet komme til Slibet. førend dette var indenfor den sidstommeldte Peiling af Hornbek i S. B., da skal det desuagtet betale fulde Lobspenge. 7.) Kommer et Stib med en Gillelejes eller Hornbek: Lods nordfra Sundet ind, og ved Signal begierer en Helsingoers Lods ombord til at gaae videre med, eller til at lodse det ind i helsingeers Havn, ba betaler førstnævnte Lods Intet for Landsætningen, efter. 245 fom<noinclude><references/></noinclude> h3beo4b21cppeefejkucdn1l6yvhbt1 104 106155 405328 403501 2026-05-01T14:36:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 582||}}</noinclude>Regl. for Hornbeks og Gillel. Lodser 7-8 §. 26 Aug. som den Helsingeerste Lods dog fulde sættes ombord; men dersom Gilleleie eller Hornbek Lodsen ikke er uops holdelig færdig, saa at han strår kan gaae med Helsingsers Jollen, da skal han betale for Landsætningen, hvilken Betaling fastsættes af Overlodsen. 8.) De tide ligere specielle Bestemmelser for disse Lodserier, blive, forsaavidt de ikke ved dette Reglement ere bestemte at skulle blive i Kraft, herved ophævede. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dan mark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge ved disse Lodserier, forsaavidt Samme der er anvendlig. 26 Aug. 28 Aug. (+) Taxt for Hornbeks og Gilleleies Lodserier. Pl. ang. et særeget Borgerskab som Mollebygger. Cancell. p. 50. [E. . p. 529]. Gr. Med Hensyn til velindrettede Molleværkers Vigtighed for Landet har Kongen fundet det tienligt, at Rettigheden til at forestaae nye Mollers Bygning, hvilken Rettighed hidtil har fulgt med Temmerprofessionen, for Fremtiden skal erhverves ved særegne Prover paa de Indsigter og Færdigheder, som ere fornødne for hiin Deel af Bygningsfaget. Thi befales: 1.) Der skal herefter saavel i Rbhavn, som i de øvrige Riobs stæder i Dmk, kunne vindes særeget Borgerskab som Mollebygger. 2.) De, der attraae saadant Bors gerskab, skulle forinden ved en Prove, som aflægges ved den polytechniske Læreanstalt i Kbhvn, godtgiere, at de besidde Kundskab i maskinlæren, forsaavidt Molle. byggeriet i videfte Omfang vedkommer, og i Særdeless heb i Mechaniken i Vind- og Vandmøller. Dernæst fulle de, til Beviis paa deres practiske Duelighed, udføre: a) en fuldstændig Tegning til enten en Vind. eller Heste Molles Indretning, hvori alt vises anbragt paa den bedste og hensigtsmæssigste Maade, enten til Meel- og<noinclude><references/></noinclude> hjdxetvuhq5yretexy228ga8rq65odw 104 106156 405329 403502 2026-05-01T14:36:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||583}}</noinclude>pl. om Borgerskab for Møllebyggere 2-4. og Gryn Maling, eller til Olie Presning, til Saug. 28 Aug. ning, til Tærskning og til Hakkelse: Skiæring, og b) en Model af en opgiven vanskelig Deel af Tegningen. Denne practiske Prove aflægges for en Committee af nogle dertil af Kbhvns Magistrat udnævnte Mænd, der enten bør være Mollebyggere, som selv have aflagt de ovennævnte Prøver, eller indtil saadanne kunne haves, andre til Mollebygning berettigede og i dette Fag fær kyndige og erfarne Mænd; hvorhos Proven tillige bedømmes af det Kgl. Academie for de skionne Kunster. 3.), Den, der saaledes erhverver Rettighed som Mellebygger, skal være berettiget til at holde Svende af ethvert Laug, som udfordres til Mollebyggeriet. 4) Det skal vel være alle dem, som for Tiden ere berettigede til Mellebygning, uformeent fremdeles dermed at afgive fig; men derimod maa Ingen, som for Fremtiden nedsætter sig paa Tommerprofessionen, uden at aflægge de i § 2 foreskrevne Prover, overtage sig Bygningen af nye Bands, Vind. eller Dampmeller, hvorhos det dog ikke skal være en Saadan formeent at paatage fig Re. parationer af Moller. Brodtaxt f. Kbhvn. p. 143. Gen. Postdirect. Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved og Regningsførende Brevpostcontoir i Ule. tersen, med vedføiet Taxt for Portoen. p. 52. 30 Aug. 7 Sept. Fr. ang. den Betalingsfrist, der bør til- 11 Sept. staaes Riobere ved Auctioner over faste Eiendomme, som sælges til Creditorernes Tilfredsstillelse. Cancell. P. 54. [E. 2. p. 561 og 585]. Gr. For at forebygge adskillige Tvistigheder, som ikke fieldent opstaae i Anledning af udlagte Eiendommes Realisation, og hvoraf et for de Vedkommende skadeligt Ophold kan foranlediges, har Kongen fundet for godt at<noinclude><references/></noinclude> arocexnxgavw8nqesqfjcresdyht0yf 104 106157 405331 403503 2026-05-01T14:36:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 584||}}</noinclude>r. ang. Auct. ov, faste Eiendomme 1-2 §. II Sept. at befale som følger: 1.) Naar en urorlig Eiendom efter lovligt Udlæg og paa vedkommende Creditors Begiering stilles til offentlig Auction, bor han, hvis ikke saavel Debitor som alle de Pants eller Udlægshavere, der skulle staae tilbage for Requirenten i at nyde Betas ting af Eiendommen, samtykke i en anden Fremgangs. maade, ved Auctionsconditionerne tilstaae Rioberen en til Capitalens Tilveiebringelse passende Tid. Denne ber, saavidt den Deel af bemeldte Capitalbeleb angaaer, der er under Deel af Kiobesummen, i det mindste være 3 Maaneder fra Hammerslagets Dato, eller, hvis dette er skeet paa nærmere Approbation, da fra Approbatio. nens Dato, men med den Deel, der overstiger fornævnte bør der gives Henstand til den første Omslagsters min, der indtræffer 3 Maaneder fra Hammerslagets eller Auctionsbudets Approbations Dato, ved hvilken Leiligs hed dog 11 Dec. ogsaa i Jylland bliver at regne for Omslagstermin, men paa Bornholm, hvor, efter Pl. 6 Jun. 1820, ingen Omslagsterminer finde Sted, blis ver i Henseende til den sidstomhandlede Deel af Kiøbe. summen Betalingsterminen at bestemme til 6 Maanes der fra Hammerslagets eller Auctionsbudets Approbations Dato. Det følger iøvrigt af sig selv, at det ikke er 2uce tionsreqvirentens Sag at giøre Betingelse om de øvrige Eiendommen indestaaende Capitalers Udtælling inden en vis Tid, kun at vedkommende Creditorer, forsaavidt de efter Auctionernes udfald og deres Prioriteters Bes saffenhed komme til at tage Deet i Kiøbesummen, er bolde Betaling inden Eiendommen tilskiodes Rio. berén, med mindre de enten ifølge de dem meddeelte Forskrivningers Indhold ere pligtige, eller senere have samtykket i, at deres Capitaler fremdeles kunne indestage i Eiendommen. 2.) Naar Eiendomme realiseres for resterende Kgl. Skatter, Bankrenter, Brandpenge eller<noinclude><references/></noinclude> 55kcbcamo549nptzi7n0cmnta6dtugv 104 106158 405332 403225 2026-05-01T14:36:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||585}}</noinclude>Fr. ang. Auc. ov. faste Eiendomme 2:4§. 3.) Imidlertid ere de Vedkom. eller Communeafgifter, blive ligeledes be i§ 1 bestemte 11 Sept. Betalingsfrister at tilstaae Kiøberne. Derimod bør med Hensyn til de Udlægshaveren tilkommende Renter, hvis Prioritet i Medhold af Lovgivningens Bestemmelser er bleven vedligeholdt, Betalingstiden, saafremt Vedkom. mende ikke ville tilstaae lengere Frist, bestemmes til 8 Uger fra Hammerslagets eller Approbationens Dato; men de Omkostninger, der blive at erlægge i anledning af Auctionerne og den forudgaaende Retsforfølgning, kan Reqvirenten forbre betalte om 14 Dage, ligeledes fra Hammerslagets eller Auctionsbudets Approbations Dato at regne. mende ikke pligtige til med saadan Credit, som §§ 1 og 2 foreskrive, at lade Eiendommen tilslaae Nogen, fom ei kan stille Sikkerhed, hvis Eiendommen skal overle veres inden Betaling finder Sted for det Halve, og els lers for en tredie Deel af det Beløb, som Reqvirenten, i Overeenstemmelse med Forskriften i §§ 1 og 2 har at fordre udbetalt, alt foruden Omkostningernes og de prio riterede Renters Belob. Sikkerheden bør, hvis Vedkommende ei ville antage anden personlig eller reel Sifkerhed for fyldest, bestaae i Kgl. eller Kgl. garanterede Obligationer eller i Bankobligationer, eller Panteobliga tioner i Eiendomme, som fyldestgiore, hvad der efter de nugieldende Anordninger fræves til Umyndiges og offent. tige Stiftelser nie Midlers Betryggelse. Jovrigt følger det af sig selv, at den Eiendom, der tilslaaes Kioberen, ikke selv kan benyttes til den Sikkerhed, der, som forom. melbt, skal stilles for en Deel af Riobesummen. Til at skaffe ovenmeldte Sikkerhed tilveie, kan der dog af Auc tionsdirecteuren gives 8 Dages Frist, naar der kun ifte mangler Sikkerhed for de Omkostninger, som maatte flyde af, at der maa holdes en ny Auction. 4.) Skulde det hænde, at Kioberen ikke i sin Tid erlægger Betaiin. gen,<noinclude><references/></noinclude> lq3wbn2dgdx6t0qbn0auix85x9f4wld 104 106159 405333 403453 2026-05-01T14:36:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 586||}}</noinclude>Fr. ang. Auct. ov. faste Eiendomme 4-6 §. 11 Sept. gen, og Eiendommen derfor maa for hans Regning sæt. tes til ny Auction, behover Reqvirenten af saadan Auction ei i noget Tilfælde at tilstaae den nye Kieber længere Frist end 8 Uger. 5.) Naar en fast Liendom efter Skifterettens foranstaltning skal sælges til Creditorernes Tilfredsstillelse, blive de foranførte Regler ogsaa anvendelige, dog saaledes, at de Pants havere hvis Capitaler ei ere forfaldne til Betaling, eikunne fordre nærmere Betalingsterminer fastsatte end dem, hvortil Capitalerne, naar de nu vilde opsige samme, vilde forfalde til Betaling, ligesom Betalingsterminerne, forsaavidt ingen Panthavers Net, i Medhold af de her foreskrevne Regler, derfor kan være til Hinder, fastsæt. tes i Overeensstemmelse med samtlige Vedkommendes Tarv, hvis Meninger, faavidt muligt, skulle høres og iagttages. 6.) Da Kongen har erfaret, at det er anfeet tvivlsomt, om den Indløsningsret, som D. L. 5-6-2, cft. 5 og 8 Art., 5-7-12 og flere Lovbes stemmelser hiemte til Huus eller Jord, der paa lovlig Maade udlægges en Creditor, endnu er gieldende eller ikke, men Kongen finder, at hine Lovbestemmelser, som formene Udlægshaveren strap at overdrage Eiendommen med nigienkaldelig Adkomst, maae antages ved den ses nere Lovgivning indirecte at være satte ud af Kraft, saa vil Han, for at bortrødde den Leilighed til Forha ling af lovlige Rettigheders Fuldbyrdelse, som hiint Spørgsmaal imidlertid, til Skade for den private Cres dit, kan foranledige, herved have samme afgiort derhen, at fornævnte Løsningsret aldeles er ophævet, hvori mod enhver Udlægshaver, hvad enten han er Pantecredis tor eller ikke, er berettiget til, uden enten at tage Eiendoms. Dom eller at indstævne Forretningen til Stadfæs ftelse, eller at oppebie nogen Løsningsfrist, strap at lade Eiendommen bortsælge ved Auction, under Jagttagelse<noinclude><references/></noinclude> ndfi01547erdwpcjvwxr0vdqc4218e9 104 106160 405334 403227 2026-05-01T14:36:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||587}}</noinclude>Fr. ang. Auct, over faste Eiendomme 6 §. af hvad der oven er foreskrevet med Hensyn til alle Ved. 11 Sept. kommendes Tarv. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de Militaires 17 Sept. og ved Militair-Etaten ansatte civile Embedsmænds Deeltagelse i Ubredelsen af Kirkebidrag. p. 58. Gen. Post-Direct. Pl. (Resol. 23 Ang.) ang. 17 Sept. en nærmere Bestemmelse om Mulcten for mangel af Passeerseddel. p. 59. Kongen har resolveret, at den ved Pl. 21 Sept. 1822 paabubte Mulct for mangel af Passeerseddel for Fremtiden udeelt skal tilfalde Generalpostdirectio nens Fattigkasse. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Oct., Nov. 20 Sept. og Dec. Ligelydende med Pl. 20 Mart. og 20 Jun. P. 60. Bekg. P. 150. fra Politiet ang. Hundetegns Indløsning. 23 Sept. Cancell. Pl. ang. nogle Forandringer i 24 Sept. den ved Pl. 29 Oct. 1811 anordnede Gartner. Eras men. p. 61. [E. E. p. 590]. Kongen har resolveret: I. at den ved Pl. 29 Oct. 1811 anordnede Gartner. Eramen herefter skal mods tage 2 Afdelinger, under Benævnelse af: Examen for Gartnere og Eramen for Runstgartnere. II. at Examen for Gartnere skal bestaae af: a. en practise Prove, der fornemmeligen vil bestaae i at vise den fornødne Færdighed i Omgang med Træers Besticering og Foræd. ling, i at fiende Kiokkenurternes Free, og vide, hvormeget af hvert Stags der udfordres til at besaae et givet Stykke Jord, og endeligen i, at fiende de almindelige Frugtsorter og Blomster, og b. en theoretisk Prove, som kun skal være mundtlig, og hvorved Examinanderne maae vise, at de forstaae: 1.) en almindelig Kiokken= haus<noinclude><references/></noinclude> 95j39nq9ps5te3wkb0coobhmff2d65c 104 106161 405335 403454 2026-05-01T14:36:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 588||}}</noinclude>qs2. P1. ang. Gartner-Eramenu 24 Sept. bauges Anlæg og Vedligeholdelse, hvorunder indbefattes Opelskning af Froe, Anlæg af Mistbænke og Meløndyrk. ning 2.) Anlæg og Vedligeholdelse af en Træeskole og en Frugthauge, hvorunder indbefattes Behandling af Espaliertræer; 3.) Behandling af de almindelige 3iir. planter, saavel saavel i frie Land, som i Potte III. at Eramen for Runstgartnere, hvilken, forsaavidt dem angaaer, der for Fremtiden underkaste sig Eramen, vil være Betingelse for at blive ansat ved de Kgl. Hauger, skal a. en ractist Prove, liig den under Nr. I. a. nævnte, men efter en mere udvidet Maales stok, i Forhold til Kunstgartnerens tilkommende Virke. kreds; b. en skrivtlig theoretisk Prove, hvorunder Examinanderne have at besvare Opgaver i Haugekuns stens forskellige Grene, nemlig 3 almindelige og 3 specielle, og derhos giøre Udkast til en Tegning af et Anlæg efter mebbeett Opgave. c. en mundtlig theore. tisk Prove, hvorunder bør vises: 1.) Kundskab om Jordsmonnet; 2.) Kundskab til Plantelæren, især de Dele, der ere vigtige for Kunftgartneren: 3.) faa mes gen Kundskab i Landmaalingen, som en Kunstgartner behover; 4.) de Kundskaber, der udfordres til at an lægge og vedligeholde en Kiokkenhauge efter en mere uds strakt Maalestok, end der kræves af de almindelige Garts nere; 5.) hvad der udfordres til Unlægget og Vedliges holdelsen af en stor Frugthauge, hvortil kræves Kund. feab til de forskiellige farter af Frugter; 6.) de Kundslaber, som udkræves for at anlægge og bestyre en stor Blomsterhauge med fieldne Blomster, der maatte kiens des og deres Dyrkning forstaaes; 7.) hvad der udfore bres til at anlægge og bestyre Driverier af Frugter, Kiokkenurter og Blomster, samt Kundskab om Drivhus fes og Drivkassers Indretning; 8.) Kundskab om Bes handling af de Værter, der holdes i folde og varme Værts 1ge2 huse,<noinclude><references/></noinclude> dqi6yakdbz91qhe7iltwx1al0ydcivy 104 106163 405336 402216 2026-05-01T14:36:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 590||}}</noinclude>Pl, om Gartner-Eramen. 24 Sept. enten med første eller anden Characteer udholde den for Kunstgartnere bestemte Examen. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. I Oct. 4 Oct. (+) Gen. Postbirect. Pl. (Resol. 27 Sept.) at Vognmandstarten for Danmark for Oct., Nov. og Dec. skal forblive uforandret. Rentekam. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Uda skrivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marsklande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 64. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Magasin-Korn, Soe og Salm f. 1834, tilligemed Bes stemmelsen af Priserne, hvormed de Magasin - Korn og Fourage: Avantiteter for 1833, fom in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 66. Pat. ang. nærmere Forskrifter for Benyttelsen af Chausseen imellem Kiel og Altona med Fragtvogne. P. 68. Anordn. om de Forbrydelser, hvorved Andre angribes paa Legeme og Frihed. Cancell. p. 70. [E. . p. 617]. Gr. Kongen har henvendt Sin Opmærksomhed paa de Straffebestemmelser, som Rigets Lovbogs 6 Bogs 7 og 9 Capitler, tilligemed andre Lovsteder og Anordn., indeholde for de Forbrydelser, hvorved Mogen angriber en Medborger paa Legeme og Frihed; og da Kongen har fundet, at de ikke overalt staae i et rigtigt Forhold til Handlingernes forfiellige Strafværdighed, far har Han besluttet ved en nye Anordning at see et saabant rigtigere Forhold tilveiebragt. Da derhos nogle af de Tilfælde, som, efter L. 6-6-1, sammenholdt med 6-11-1, straffes fom forsætligt Manddrab, ikke egents lig have denne Forbrydelses Natur eller egne sig til den derfor fatte Straf, saa har Kongen fundet for gobt beri<noinclude><references/></noinclude> kuu4ay0nj2lir3slm5ro9df8eoc4o0j 104 106164 405337 403230 2026-05-01T14:36:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||591}}</noinclude>Fr. om Straffef. Legemsbeskadig. m, v.13 beri at giøre en passende Indskrænkning, og i Forbin 4 Oct. belse bermed tillige at formilde de om Mord handlende Lovsteder og Anordninger, forfaavidt de taale Formildelse. Endvidere har Han besluttet, at lade mere forholdsa mæssige Straffebestemmelser for de uagtsomme Handlinger, hvorved Nogen enten stilles ved Livet eller fas des paa Legeme eller Sundhed, træde i Stedet for dem, der indeholdes i bemeldte Lovbog, og navnligen sammes 6 B. 11 Cap. Thi befales som følger: 1.) Naar Nogen uberettiget tilføier en Anden Hug og Slag eller anden personlig Vold uden at nogen faaean Omstæn dighed dermed er forbunden, at større Straf, i Overs eensstemmelse med denne Anordnings øvrige Bestemmels ser, derfor bør finde Sted, bør den Skyldige ansees med Boder til vedkommende Fattigkasse fra 5 til 100 Rbdr Selv. Veb Bestemmelsen af Mulctens Sterrelse blis ver, foruden Graden af den udøvede Vold, Gierningens Anledning og det mere eller mindre krænkende, slig Adfærd, efter de personlige forhold, medfører for den Fornærmede, at tage i vedbørlig Betragtning, ligesom der og bliver at tage hensyn til den Skyldiges Vilkaar. Hvor det, paa Grund af den med slig Behandling for bundne særdeles Forhaanelse, efter Forhold og Omstæn digheder, findes passende, kan Dommeren, til den Forus rettedes yderligere Fyldestgiørelse og efter dennes Paastand, paalægge den Skyldige at giøre Afbigt; hvilket og, under lige Betingelser, skal gielde i de Tilfælde, som omhandles i de følgende §§. forsaavidt Straffen efter samme bliver ringere end Arbeide i Forbedrings huset. 2.) Derfom flig voldelig Behandling har til Følge, at Nogen mister Zaand, Fod, Gie eller an det Lem af lige Vigtighed, eller et saadant Lem bliver ubrugbart, eller der paaføres ham en Skade, hvorved hans Siels og Legemskræfter i den Grad svækkes, at Rr 2 ban<noinclude><references/></noinclude> 21237cn33yob18m9ts2q96k808gfwlw 104 106167 405339 403234 2026-05-01T14:37:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 594||}}</noinclude>Fr. om Straffef.Legemsbeskad. m. v. 6-10 §. 4 Oct. Uenighed eller Fornærmelse kan ikke i benne Henseende komme i Betragtning; men kun hvad der er gaaet umiddelbart foran den udøvede Voldsgierning fan paaberaabes til at fritage Gierningsmanden for Straf i Overeensstemmelse med nærværende §. 7.) Naar Overlæg saaledes har fundet Sted, bliver Straffen, hvis den ellers kun vilde været Boder efter denne Fr. § 1, Fængsel paa Vand og Brød, i det mindste i 3 Gange 5 Dage. Kun da kan den Skyldige afsone sin Brøde med. Penge. Mulct, naar det er aabenbart, at aldeles ingen farlig Hensigt har været forenet med Ungrebet, og ellers Gierningens Anledning og de persons. lige Forhold tale for sig Strafs Anvendelse. Men i saa Fald bliver altid en heiere Mulet at fastsætte, end Den, der efter § 1 vilde fundet Sted, hvis Gierningen var øvet uden foregaaende Overlæg; og den kan da, efs ter Sagens Befaffenhed, stige indtil 200 Rbdr Sølv. 8.) Dersom ved sligt overlagt Angreb Nogen lemlæs stes, eller der ellers paafores ham en Skade, der har saadanne Følger for hans Siels. og Legems-Tilstand, fom omtales i § 2 forste Membrum, saa bliver Giers ningsmanden at straffe med Fæstnings. eller Forbedringshuus: Urbeide fra 2 til 6 Uar, forudfat at det, efter Oms stændighederne, maa antages, at hans Hensigt dog ikke bes stemt er gaaet ud paa et saa stort Onde. Under den modsatte Forudsætning bliver Fæstnings-Urbeide paa 8 eller flere Nar, eller efter Omstændighederne paa Livstid, at an. vende. 9.) I Forhold til de i § 8 fastsatte Straffe bliver den Skyldige at ansee, naar anden Skade er fleet (cfr. § 3), hvorved den der giorte Forskiel efter den Skyldiges Hensigt, saaledes som den af Gierningens Beskaffenhed og Sagens øvrige Omstændigheder kan sluttes, bliver at iagttage. 10.) Naar Nogen ved en overlagt Voldsgierning, bliver Aarsag til en an. dens<noinclude><references/></noinclude> 8fosy0p4gtimx2jndzkmyu6iz6gjcue 104 106168 405340 402030 2026-05-01T14:37:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||595}}</noinclude>Fr. omStraffe f.Legemsbeskad. m, v. 10-11§. - dens Dod, stal L. 6-6-1 være at anvende, saafremt 4 Oct. det ved Handlingen foraarsagede Drab ei kan tilskrives en særdeles, Gierningsmanden ubekiendt Omstændighed, eller en usandsynlig og uforudseelig tilstødende Begiven hed, men stod i en saadan naturlig Forbindelse med de den Dræbte tilføiede Mishandlinger, at Gierningsman den maatte forudsee samme, som en Følge, hans Miss handlinger lettelig kunde føre med sig. Dersom deris mod den Mishandledes Deb kan tilskrives en tilfældig Omstændighed og altsaa ikke stod i en saadan umiddel bar Forbindelse med Mishandlingen, at den maatte kunne forudsees, som en rimelig Følge af samme, bliver den Skyldige at straffe saaledes, som i den sidste Deel af S 8 er bestemt. Men har der med den overlagt beskadigende Handling beviisligen været forbundet bes stemt Sensigt at stille den anden ved Livet, bliver Gierningsmanden at straffe efter L. 6-9-1 eller, hvis de i samme Cap. 12 Art. eller i anden Lovbestem. melse om visse særegne Arter af Mord foreskrevne Bes tingelser ere tilstede, da efter samme. Dog skulle de Anordninger, som for visse grove Mord have fasts fat piinlige Dødsstraffe, være ophævede, saa at ingen sterre Straf derfor bliver at anvende end den i 6-9-13 bestemte; ligesom og den Straf, der i Fr. 18 Dec. 176 fastsættes for Mord, fom Nogen begaaer for at underkastes Livsstraf, formildes derhen, at saavel Brændemærke, som den i Fr. § 2 befalede aarlige Giens tagelse af Kagstrygningen bortfalder, hvilket ligeledes skal gielde om den Bestemmelse, der indeholdes i sams me Fr. § 4. Jøvrigt bliver ved Anvendelsen af for anførte Lovsteder Fr. 24 Sept. 1824 at iagttage. 11.) Naar Nogen dræber en Anden under et legemligt Angreb, som ikke har været forbundet med beviisligt Overlæg, men dog et bestemt Forsæt til at fille denne Rr 4 veb<noinclude><references/></noinclude> 1vlkg935pffvkp6q5sn4e1xrzrx60p5 104 106169 405341 403235 2026-05-01T14:37:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 596||}}</noinclude>Fr. omStraffene f. Legemsbest. m. v. 11-14§. 4 Oct. veb Livet under Gierningen har fundet Sted, bliver L. 6-6-1, sammenholdt med Fr. 24 Sept. 1824, at anvende. Dersom under et saadant Angreb Nogen med bestemt Forsæt tilfoier en Anden Skade, vil samme Straf finde Sted, som denne Anordnings §§ 8 og 9 fastsætte for den, der udover saadan Beskadigelse under en overlagt Woldsgierning, men uden bestemt Forsæt til at tilføie en Skade af den Beskaffenhed. 12.) For en overlagt Voldsgierning, der formedelst de Redskaber, hvorved samme er udført, eller andre Omstændigheder, har været forenet med Fare for den Angrebnes Liv og Helbred, bliver den Skyldige, om enb ingen betydelig Skade er skeet eller bestemt tilsigtet, at straffe med Forbedringshuus, eller Fæstnings. Arbeide fra 2 til 4 War. Er Gierningen udført ved Hielp af Kaarde, Dolk eller andet Baaben, der er seiult i en Stok eller paa anden Maade, saaledes at det ei har Udseende af Vaaben, bliver dette at tage i Betragtning ved Bestemmelsen af Straffegraden, som ba, efter Oms stændighederne, kan forhøies indtil 6 Mar. 13.) Naar overlagt Vold udøves af Flere i Forening, blive, hvis ellers Straf af Fængsel paa Vand og Brød efter § 7 vilde været anvendelig, de Paagieldende at ansee med Forbedringshuus Arbeide indtil 1 Uar; og hvis Gierningen, efter fine ovrige Egenskaber vilde have medført Strafarbeide paa nogen Tid, bliver denne, med Hensyn til hiin sicerpende Omstændighed, at forlænge efter Sagens Beffaffenhed indtil det dobbelte. Men dersom Omstændighederne ere af den Beskaffenhed, at Gierningen efter § 7 kunde været affonet med Beder, bliver Fængsel paa Band og Brod at anvende. 14.) Naar ved et legemligt Angreb et storre Onde har været tils figtet, end det, der er blevet fuldført, bliver den Straf, som efter Gierningens øvrige Beffaffenhed, er anven belig<noinclude><references/></noinclude> kw6fyecptlosngvce1fs45f0o4hlhum 104 106171 405342 402033 2026-05-01T14:37:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 598||}}</noinclude>Fr. om Straffe f. Legembest. m. v. 17-19 §. 4 Oct, eller morderiske Redskaber ere brugte eller en legemlig Beskadigelse er tilfeiet Embedsmanden eller den, som udførte det offentlige rinde, bliver 8 Maaneders til 4 Mars Strafarbeide at anvende, og dertil at foie den Straf, som den Skyldige, i Medhold af be ovenanførte Bestemmelser, vilde have paadraget sig, om Gierningen var ovet imod en anden, forsaavidt denne Straf liges lebes maatte bestaae i Strafarbeide. 18.) Men er det en Dommer eller en Øvrigheds- Person eller en Præst, som er overfaldet under udøvelsen af sine lovlige Forretninger, saa bliver Straffen i det Tils fælde, som i § 16 omhandles, 2 til 6 Wars Straf arbeide; og forsaavidt Forbrydelsen ellers maatte være at indbefatte under § 17, bliver lige Straf i 4 til 8 Har at anvende i Forbindelse med den Tillægs. Straf, fom maatte hiemles ved den sidste Deel af Paragraphen. Skulde Overfaldet være udøvet paa en Præst i Kirken eller paa Kirkegaarden, eller paa en Dommer, imedens denne paa det ordinaire Tingsted beklæder sit Dommers sæde, bliver stedse den høieste Grab at anvende af den Straf, som de oven anførte Bestemmelser hiemle for Overfaldet efter dets Beskaffenhed. 19.) Maar en Voldsgierning udøves paa de i 2. 6-9-16 nævnte Steder eller paa noget andet Sted, der staaer under færdeles offentlig Varetægt, bliver, hvor ellers denne Anordnings § 1 vilde have fundet Anvendelse, den Skyldige at anfee efter § 7; og hvor denne Gierningens øvrige Beskaffenhed, vilde været at ans vende, straffes den Skyldige, efter Omstændighederne med Fængsel paa Vand og Bred, ikke under 4 Gange 5 Dage, eller med Forbedringshuus. Urbeide indtil x Kar. Hvis Gierningen, udøvet udenfor slige Steder, vilde være at straffe efter nogen af de øvrige Paragrapher, btiver Stedet, hvor den er forovet, at tage i Betragt. efter ning<noinclude><references/></noinclude> lqg08x2zvfx0zqkwmdeuhcodqqlmmny 104 106172 405343 403237 2026-05-01T14:37:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||599}}</noinclude>Fr. om Straffe f. Legemsbest. m. v. 19-22 §. ning til Straffens Forheielse inden for be sammesteds 4 Oct. bestemte Grændser. 20.) Overfald paa fremmede Gesandter og de til selve Gesandtskabet hørende Per foner straffes paa samme Maade, som i § 18 er bes stemt; hvorimod andre Voldsgierninger, hvorved des. lige Personer kunne ansees fornærmede, straffes efter de i § 19 fastsatte Forhold. 21.) Da § 19 ogsaa er anvendelig, naar Voldsgierninger foretages paa det Slot, hvor Kongen har Boepæl, saa ville 2. 6-7-11 -12 og 16 et længere blive at anvende. Dog vil en yderligere Skiærpelse af den sædvanlige Straf finde Sted, hvis Nogen skulde understaae sig at udøve nogen Boldsgierning i Kongens Passyn. Imidlertid ops bæves den i L. 6-7-17 for flig Adfærd foreskrevne Livsstraf; men dersom et saadant Tilfælde skulde indtræffe, bliver det at ansee i Analogie med de Love, der bestemme Straffen for Tilsidesættelse af den Regen tens Person styldige 2Erbodighed, faafremt ikke Handlingen skulde være forbunden med saadanne særdeles Omstændigheder, der krævede høiere Straf. 22.) Den Livsstraf, Lovens 6-5-3 foreskriver for Vold mod Forældre, bliver at indskrænke til de Tilfælde, hvori denne Anordn., efter Gierningens egen Beskaffenhed, fastsætter Strafarbeide for Livstid. Naar Børn udove imod nogen af deres Forældre saadan Adfærd, at den almindelige Straf vilde være Boder eller Fængsel paa Vand og Brød, blive de at ansee med Forbedrings huus Arbeide indtil 4 War; men begaaes imod dem nogen Forbrydelse, hvorfor denne Anordn. fastsætter storre Straf, bliver denne at forene med den oven. nævnte Forbedringshuusstraf, der dog i saa Fald naturs ligviis forvandles til den Frihedsstraf, som med hensyn til Forbrydelsen i det hele vil finde Sted. Som Følge af foranforte Forandring i 2. 6-5-3, bliver og<noinclude><references/></noinclude> 86u680es5tpjp7u9n4k7sedmaq62ohj 104 106173 405344 403238 2026-05-01T14:37:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 600||}}</noinclude>Fr. om Straffe f. Legemsbest. m. v. 14-17 §. 4 Oct. og den foregaaende aden Art. saaledes formildet, at Straffen for det der omhandlede Forhold bliver enten Fængsel paa Vand og Brod i det mindste 4 Gange 5 Dage eller Forbedringshuus - Arbeide indtil 3 Aar. Jovrigt bør det Barn, der er fundet skyldigt i nogen af de ovennævnte Fornærmelser imod en af sine Fors ældre, have forbrudt sin Urveret efter begge, men den Skyldiges Bern træde i dens Sted; dog staaer det til Forældrene, eller een af disse for sit Wedkommende, ved en bestemt og beviislig Villies Erklæring, at giena give den Paagiældende sin forbrudte Arv. 23.) Betræffende Voldsgierninger, som ellers Nogen maatte udøve imod Personer, hvilke han fylder en særdeles Arbodighed eller kierlig Ombue, vil det forblive ved de nærværende Loves Forskrifter og Grundsætninger. Dog bliver der altid ved Straffens Bestemmelse tillige at tage Hensyn til denne Anordn., saaledes at, hvor Straffens Beskaffenhed tillader det, en hoiere Straffes grad stedse anvendes, end den, der vilde finde Sted for lige Gierning udøvet imod en Fremmed. 24.) Ders som Nogen voldelig binder eller indspærrer en Medborger, uden at saadant har været forbundet med nogen anden retstridig Hensigt, bliver dette at straffe med Fængsel paa Vand og Brod i det mindste paa 3 Gange 5 Dage, eller, efter Omstændighederne, med Forbedringshuus. Arbeide indtil I Aar. Men skulde det Tilfælde indtræffe, at Nogen voldelig blev borts fort til fremmede Lande, eller ved Indspærring paa et afsondret Sted for lang Tid fat ud af Stand til at bruge sin personlige Frihed, eller bragt under uberets tigede Personers Magt og Myndighed, saa bliver høiere Straf at anvende i Lighed med den Straf, som denne Anordn. har fat for de overlagte Beskadigelser, hvormed Ben saaledes udøvede Friheds Berøvelse, efter fin Bes Staf<noinclude><references/></noinclude> tcj3p7rjsxdm671gwtzpyo7xltrpmgy 104 106175 405345 403240 2026-05-01T14:37:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 602||}}</noinclude>r. om Straffe f. Legemsbest. m. v. 27-29 §. 4 Oct. halve, eller, efter Omstændighederne, tre Fierdedele af den Straf blive at anvende, som vilde blevet ham tils kiendt, saafremt han, under lige Omstændigheder, pers fonlig havde udført Forbrydelsen. 28.) For Legemsbeskadigelser, som Nogen af Mangel paa tilbørlig Agtsomhed, uben alt Sensyn til at seade, tilføier en Anden, skal i Almindelighed ingen Straf anvendes; men den Skyldige haver blot i dette, som i alle ellers i denne Anordning ommeldte, Tilfælde at erstatte de Udgifter, som den Beskadigedes Helbredelse medfører, samt det Tæringstab, der bliver en Følge af Beffas digelsen; hvorhos den Skadelidende, dersom han selv er uden Brøde, kan fordre en billig, efter Omstændig heberne og begges Stilling og Kaar lempet Godt. giorelse for de Lidelser, som ere ham paaforte, og den Lyde eller Vanziir, der maatte flyde af den ham tilføiede Skade. 29.) Imidlertid bliver den, som, endog ved en ringere Lagtsomhed, maatte blive Aare. fag til en Andens Dod, derfor at ansee, enten med Beder fra 20 til 100 Rbdr Sølv til vedkommende Fattigkasse eller med Fængsel indtil 6 Uger. Men, dersom de farlige Følger, som Handlingen kunde med. føre, laae saa nær for Dinene, at Gierningsmanden maatte være opmærksom paa dens Farlighed, og han altsaa ved ikke destomindre fremfufende at foretage samme, har viist en særdeles Ligegyldighed for Undres Liv, Sundhed og Velbefindende, saa bliver, hvad enten faadan grov Skisdesløshed har foraarsaget Mogens Død, eller og en saadan Beskadigelse, som denne Anordn. § 2 omhandler, høiere Straf at anvende, der, efter Sagens Beskaffenhed og især naar den fremfusende Handlemaade var af den Natur, at Fleres Liv og Sundhed derved var udsat for øiensynlig Fare, kan ftige indtil 2 Wars Arbeide i Forbedringshuset. Hvis den<noinclude><references/></noinclude> 4pn3m2yzmjhrmprrd8it81yljz8w95x 104 106176 405346 402038 2026-05-01T14:37:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||603}}</noinclude>Fr. om Straffe f. Legemsbest. m. v. 29-30 §. - den Handling, hvorved Nogen, imod sin Willie, har 4 Oct. fadet en Anden, i og for fig strider imod et særdeles Lovbud eller imod de Gierningsmanden, efter hans Stilling, paaliggende særdeles Pligter, vil den Straf, han for denne Pligtforsømmelse i og for fig har for. ffyldt, blive at tage i Betragtning ved Straffens Bes stemmelse efter de ovenstaaende Forskrifter. Men skulde førstmeldte Straf være større end den sidstnævnte, bliver den at anvende, men derved tillige at tage Hens fyn til den giorte Skade. 30.) I de Tilfælde som omhandles i §§ 1 og 7 finder ingen offentlig Pantale Sted, men Sagen overlades ganske til den Forurettedes Forfølgning og Afgiørelse i Overeensstema melse med de gieldende Love og i Særdeleshed Fr. 20 Oct. 1819. Dersom den begaaede Gierning ind. befattes under Bestemmelserne i SS 3, 4 eller 9, vil det være at bestemme ved Amtmandens og i Kbhavn Lands Overs samt Hofs og Stads-Rettens Resolution, om Sagen skal forfølges af det Offentlige eller ikke; hvilket første fun bør finde Sted, hvis den almindes lige Sikkerhed kunde lide ved at Brøden ei behørigen blev revset, hvorimod der ellers bør gives Parterne Leilighed til ved mindelig Afgiørelse at udsone sig med hinanden. Jøvrigt er det en Selvfølge, at de Sager, der, paa Grund af deres Beskaffenhed, ere efter Lovgiv ningen qvalificerede til at behandles som Politicsager, ogsaa for Fremtiden, uanseet den nysanførte Bestems melse, ville blive at behandle paa samme Maade, og vil det i de Tilfælde af foranførte Slags, der blive at behandle ved Politieretten, fremdeles som hidtil i Kbhvn være Politiedirecteuren, som det tilkommer at afgiore, om mindelig Forening kan finde Sted eller ikke. De fotanførte Regler blive iøvrigt, hvad de i§§ 25-27 oma handlede Personer angaaer, at bedømme med hensyn til<noinclude><references/></noinclude> fns4xhhfz6d8k9jz5su86s4p7flu0px 104 106177 405347 403242 2026-05-01T14:37:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 604||}}</noinclude>6048r. om Straffe f. Legemsbest. m. v. 30-31§. 4 Oct, til den Grad af Forbrydelse, hvori de have taget Deel. Hvad de i § 29 omhandlede Tilfælde angaaer, da finder fun offentlig Paatale Sted, naar enten Nogens Dod er bevirket, eller Handlingen var af den Beskaffenhed, at Flere, end den Skadelidende, derved vare udsatte for siensynlig Fare, eller den indeholder en Overtrædelse af andre Love, hvis Overholdelse vedkommer det Offents lige. Hvor ben Dommer, som, i Medhold af Fr. 20 Oct. 1819, behandler de Voldssager, der indklas ges af den forurettede, finder det tvivlsomt, om Sas gen er af den Beskaffenhed, at mindelig Afgiørelse kan finde Sted, bør han vel ei afholde sig fra Forligsmæg ling, men bog kun modtage Forliget paa Approbation af de ovennævnte Autoriteter, til hvilke han uden Ophold haver at indsende Forliget med sin Betænkning. I alle andre Tilfælde, end de ovennævnte, hore Forbrydelser imod denne Anordn. under det Offentliges Forfølgs ning. Dog er Cancelliet bemyndiget til at tilstede mindelig Afgiorelse, endog af Sager angaaende bes tydeligere Voldsgierninger, naar Sagens særdeles Omstændigheder medføre, at den Forurettede derved paa bedste Maade vil erholde Fyldestgiørelse, uden at det Offentlige udsættes for Fare ved saadan Afgiorelse. 31.) Som Følge af de foranførte Bestemmelser ere Lovens 6 B. 7, 9 og 11 Capitler ophævede i det Hele, forsaavidt ikke benne Anordn. særlig har bes kræftet enkelte Artikler i fornævnte 9 Cap. Ligeledes bortfalde 6-4-15 og 16, forsaavidt de ans gaae personligt Angreb paa de der nævnte Personer, og den paafølgende Art. 17 i det hele. Saa ere og 6-5-2 og 3 Art. samt 6-6-2, 11 og 12, og 6 -10-1 aldeles ophævede, ligesom og 6-6-1 nu ikke finder Anvendelse uden for de Tilfælde, som omhandles i nærværende Anordn. § 11 samt første Deel<noinclude><references/></noinclude> r2p1nhvurfe1a0prduc0dktf8893fe6 104 106180 405348 402042 2026-05-01T14:37:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||607}}</noinclude>Pl. ang. Fattigves. Tvangsarb.-Unft. 2-3 §. - 4 denne Forseelse var dømt til en lige Etraf. 3.) Tvanges 9 Oct. arbeids-Straffen kan ogsaa i de i § 2 omhandlede Til.. fælde efter Omstændighederne stiærpes saaledes, at en Deel af Straffetiden bliver at tilbringe i eensomt Fængsel, hvorved det ovenfor i § 1 Foreskrevne bliver at iagttage. Saa er Directionen og bemyndiget til for uordentligt eller ustyrligt forhold, som af Mogen udvises i Tvangsarbeids: Unstalten, at anvende een: fomt Fængsel i en passende Tid. Fremdeles skal det i alle Tilfælde, hvor Nogen, der hører under Fattigs væsenets Forforg, har været henfat i Tvangsarbeids. Anstalten, komme an paa Directionens Bestemmelse, om den Paagieldende efter udstaaet Straffetid ganske fan sættes tilbage i fin oprindelige Stilling, eller om han endnu i nogen Tid maatte være at holde i en mildere Tvang, saasom ved Forbud imod Udgang om Søn. og Helligdagene. Paa den anden Side er Directionen bemyndiget til i de Tilfælde, hvor Tvangsarbeidet er paalagt ved bens egen i Forbindelse med Politiedirec teuren tagne Resolution, og naar Omstændighederne give grundet Anledning til at antage, at den Paagiel dende i Straffetiden har forbedret sig, da at afkorte Tiden indtil det Halve. (+) Specielt Regl. for Nyords Lodseri. 17 Oct. Admiralitets og Commiss. Coll. Rbhavn 4to. 1.) De paa Nyords De værende 20 Gaardmænd og 7 Huusmænd skulle være pligtige og alene beret. tigede til at lodse igiennem Farvandene ved Nyord, som ere: Lobene over Sandene, Uifshalestrømmen, Bogestrømmen og den forkeerte Borre. Dette Lodseri forestaaes af en Lods Oldermand og 2de Bifiddere. 2.) Enhver, som paa nogensomhelst Maade bliver Eier af en Gaard paa Nyord, og som ikke drifter sig til at tage Lods: ramen, eller som ikke ved denne Eramen S62<noinclude><references/></noinclude> hqthyktpoi9si9b5lmp7xfjcykauk99 104 106181 405349 403244 2026-05-01T14:37:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 608||}}</noinclude>Regl. for Nyords, Lodseri, 2-3 §. 17 Oct. Eramen erfiendes for dygtig til at lodfe, eller fem, on om han endog er duelig dertil, ikke vil lobfe, skal være forbunden til strax, saaledes som § 3 bestemmer, at henvende sig til Overlodsen om at faae en af Dens eraminerede Mandskab som Reservelods udnævnt til at lodse for sig eller fin Gaard; den saaledes ansatte Reservelods sal foruden fri Bolig for fin Person nyde i Betaling Halvdelen af de Lobspenge, som han til Gaardmanden fortiener, og derfor med ham staae til Ansvar for hvad Skade, han ved Lodsning tilføier Nogen. Paa samme Maade forholdes, naar en Gaard falder til en Enke eller Umyndig. Den saaledes an tagne Reservelobs kan ikke afskediges, uden at han giør sig fyldig i saabanne Forseelser, for hvilke Affebigelse ifølge Lovgivningen er bestemt, i hvilke Tile fælde han bliver at behandle efter de i det almindelige Lods Reglement givne Bestemmelser; og, sælges Gaars den, eller den paa anden Maade faaer en ny Eier, faa vedbliver dog denne Reservelods paa de ovenanførte Vilkaar at indlodse for Gaarden, indtil at han enten bliver Fastlods, eller han ikke selv ønsker længere at vedblive i Tienesten. 3.) Paa det der altid kan være et Antal af 27 dygtige Lobser, skulle Gaard. mændene som Eiere af Husene være forbundne til, faa snart et af de paa Den værende 7 Huse bliver fæste. ledigt, da strap at bortfäste det igien. Det skal derfor være det unge mandskab, efter i nogen Tid at have været Lærlinge, tilladt at fremstille sig til Lods: Eramen een Gang om Aaret til den Tid, som af Overlodsen bestemmes; de, fom da befindes duelige, meddeles af Overlodsen Beviis derfor og indføres af Oldermanden i en Bog for at kunne udsøges til at fæfte Huus, eller til Reservelods i fornedent Tilfælde; dog maa Ingen befatte sig med at loose, forend han faaer<noinclude><references/></noinclude> qbr6mum63ukvhkez5jrfsy4gm8dowhy 104 106182 405350 403456 2026-05-01T14:37:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||609}}</noinclude>Regl. for Nyords Lodseri 3-4 §. faaer Gaard eller Huus, eller antages til Reservelobs 17 Oct. for en anden. Det maa være Gaardmændene og deres Enker tillabt, naar de ville have en Reserve, da dertil giennem Olbermanden for Overlobsen at foreslaae, hvem de ønske, og skal denne dertil have Fortrin for enhver Anden, naar han for Overlodsen har godtgiort at være i Besiddelse af de til Lods paa Nyord fornødne Egenskaber og Kundskaber; men ved Bestikkelsen af Reservelodserne for Hufene saavelsom ved disses Borts fæstelse forholdes som følger: Oldermanden og Bifibberne indstille 3 af de dueligste iblandt Dens Mandskab til Overlodsen, blandt hvilke denne da giør Valget; kan i sidste Tilfælde den valgte Lods og Husets Eier ikke blive enige om Indfæstningens og Afgiftens Størrelse, bestemmes samme af uvillige og fynbige, af Øvrigheden valgte, Mænd, hvilke da ogsaa fastsætte Indbetalingen af Indfæstningen til visse moderate Ters miner. Har der ved det ledigblevne Huus været an taget en Reservelods, da er benne fortrinligen berettiget til at faae samme i Fæste; men, bliver han ikke Fæster af bette, ba har han, ligesom i foregaaende S er bes fremt for Reservelodsen ved en Gaard, Ret til at ved. blive fin Reservelobstieneste for huset. Huus stal, ligesaavel som Eieren af en Fæsteren af et Gaard, skaffe den for ham antagne Reservelods fri Bolig. 4.) Lodsoldermanden ved dette Lodseri erholder ingen Part of Lodshyren; men han bekommer af enhver Lobsfortieneste 8 Rbß. Sølv og i Skriverpenge for Lodssedlens udstedelse af enhver Skibsfører 12 ß. Solv; hvorimod det paaligger ham paa egen Bekoffning at anskaffe de fornødne trykte Lodssedler eg vitterings. Blanquetter. Foruden de en Lodsolbermand i det almindelige Lods Reglement paalagte Pligter skal denne besuden holde en Protocol over de af Dens Mandskab, der uden at være ansatte som Lobser, ere examinerede til denne Forretning; 63 ligesom<noinclude><references/></noinclude> sjs9zhlryqorh8nb6ebia1eihcjjge5 104 106183 405351 403246 2026-05-01T14:37:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 610||}}</noinclude>Regl. for Nyords Lobseri 4-6 §. 17 Oct. ligesom han ogsaa skal holde Rigtighed med de Afgifs ters Erlæggelse, som alle Stibe, der passere imellem Siælland og Moen, ifølge Regl. 24 Jul. 1822, ere pligtige at give til hvilken Ende han ved enhver Lods. ning medgiver Lobsen en af be ham af HavnesCommiss fionen i Stege meddeelte Blanquetter, hvilken Lodsen lader Skipperen udfylde med sit og Skibets Navn m. m.; disse saaledes udfyldte Blanquetter tilligemed ben efter Reglementet oppebaarne Betaling tilholder, han Lodserne paa en af ham bestemt Dag at aflevere til fig. Betalingen saavelsom de udfyldte Blanquetter og en Anmeldelse in duplo tilstiller han maanedlig Stege Havne Commission med Afdrag af 4 pct., som tilfalde ham for Oppeborselen; for det tilstillede Pengebeløb lader han sig af bemeldte Commission give Qvittering paa Duplicatet. Endvidere skat han føre en Protocol over de hver Dag Lobsfarvandet passerede Skibe, der erlægge Afgifter til Bøgestrømlebets Ved. ligeholdelse, hvilken Protocol han veb Narets Ende indsender til Stege Havne Commission. Bifidderne skulle være til Assistence for Oldermanden i hans Em. bedsførelse, og hver af dem nyde 1 Rbs. Selv af enhver Lodsfortieneste. Disse Bifiddere skulle Lodserne være pligtige at lyde i Olbermandens Fraværelse; de tages af Lobseriets faste Lodser og bestikkes af Collegiet efter giort Indstilling af Overlodsen. 5.) De ved Bøgestrømstøbet nødvendige Somærker lader Stege Havne Commission vedligeholde, og nyder Lodsoldermanden paa Nyord for sit Tilsyn med disse Mærker af bemeldte Stabs Havne Commission 30 Rbdr Sølv aarlig. De øvrige i Farvandet nødvendige Sømærker vedligeholdes af Lodserne uden nogen Godtgiørelse. 6.) I dette Lodsfarvand skulle de befalede Lodspenge erlægges, faasnart Lodsen har tilbudt sin Tieneste, # om<noinclude><references/></noinclude> enefldveitdg8g2wnhqqj3bdg5680dt 104 106184 405352 403247 2026-05-01T14:37:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||611}}</noinclude>Regl. for Nyords Lodseri 6-9 §. om han endog ikke bruges. Ligeledes skulle de erlægges 17 Oct. af den Skibsfører, der ei vil oppebie Lobs, men laber sig veilede af et foranfeilende Skib med Lods ombord. 7.) Bliver en Lods, som er antagen til Lodsning, ombord, for at oppebie heit Wande eller god Wind, og Stibet er i Nærheden af Færgegaarden eller af Lodsernes Baadleie, da betales Lobsen, foruden den fast. fatte Lodsbetaling og foruden fri Rost og Tæring paa Ekibet, balve Etmaalspenge for ethvert Degn, han saaledes er ombord; ligger derimod Stibet, som stat lobses, often eller udenfor Lobene til Ankers, og for contrair Vind, Storm eller lavt Bande ifte fan feile ind over Grundene, og Skipperen forlanger, at Lodsen skal blive ombord, indtil han kan eller vil feile, skal Lodsen i dette Tilfælde, foruden fri Kost og Tæring ombord og Lodshyren, nyde fulde Etmaalspenge for hvert Degn, han er ombord. 8.) Naar en Skibs fører kommer fondenfra Kallehauge og styrer nordpaa imod Nyord, skal han ffyre op imod Lodseriets Baad leie og giøre Signal efter Lods, ifald han vil have nogen. Tilfælde af, at Vandet ikke er saa hoit, at Skibet kan blive lobset, og Skibet gaaer til Unkers udenfor Nyords Baadleie, da skal Lobsen Intet have, fordi han nogle Gange forgieves roer ud til Skibsføreren for at underrette ham om Vandets Beskaffenhed; men seis ler Skibsføreren uden 27ødvendighed hen til kysterne, som ere Miil fra Lodsernes Hiem, og derfra gior Signal efter Lods, godtgiores Lodsen for hver saaledes giort Tour 12 ß. Sølv, naar Skibsføreren ikke beholder ham ombord. 9.) Lodserne skulle have Udkik fra Møllebakken og efter Antallet af de ankommende Skibe sfionne, hvormange Lodser der skulle sendes dem imebe. Etibsfører. ne, som komme fra Stevns, fra Kirkehukken, og ville due om paa Nyords Lodsfarvande, skulle betids, faasnart be have passeret Kirkehukken, eller i det mindste 1 584 Miits<noinclude><references/></noinclude> irw5rtch6hf4dwwwxthlv8tgn1f3bh4 104 106185 405353 403248 2026-05-01T14:37:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 612||}}</noinclude>Regl, for Nyords Lodseri 9-10 §. 17 Oct, Miils Bei fondenfor giøre Signal efter Lods, hvorimod Lobserne skulle være pligtige at komme til Stibet udenfor Sandene i seilbart Veir i bet seneste a Timer og med trerebet Merfeils Ruling med norblige og østlige Vinde inden 4 Timer, efterat Signalet efter Lods fra Land har været at fee, samt for hver Time, Skipperen berover maatte opholdes, Een for Alle og Alle for Een at betale ham for Opholdet den fulde Lodsbetaling. Naar det formebelft Storm og Jisgang er Lodferne umu. ligt at komme ud til Skibene, sulle de, saasnart be kunne sine et ankommende Skib, ved et Flag paa en Stang paa Mellebakken tilkiendegive dette; fulde en Skibsfører, uagtet dette Signal er giort, vove fig ind paa Lodsfarvandet med sit Skib, da ere Lodferne anger. lose for hvad Skade samme maatte libe; men giøres dette Signal udenfor det Tilfælde, at bet er aldeles umuligt for Lodserne at komme det ankommende Skib til Hielp, da skal den Skibet derved foraarsagede Skade godtgiøres af Øens Erstatnings.Kasse, saavidt samme fan tilstrække, og Oldermanden, som den, der alene bør bestemme, naar dette Signal maa giores, desuden ftraffes i Overeensstemmelse med den almindelige Lods. anordning. 10.) Paa det de Seilende nordfra, fiben de komme i sterre Mængde og ere storre Fare uns derkastede, kunne blive indlodsede med den størst mulige Hurtighed, skal det være tilladt, at Lodsningen nordfrá skeer om Kap, saa at den Lods, som først kommer ombord, skal lodse og tage Lodshyre, men, dersom de medkappende Lodser ere komne udenfor Grundene af Begestrømsløbet, inden han har bragt Skibet indenfor de grundeste Sandrevler, skulle de være berettigede til at tage Deel i Lodsfortienesten, saaledes som efterstaaende Bestemmelse udviser. Den ved denne Lodsning erhvervebe Lodshyre deles nemlig i 2 lige Dele, hvoraf den ene Deel<noinclude><references/></noinclude> nsge50i6e7bzk8n11uihbfc0z08f5l6 104 106186 405354 403249 2026-05-01T14:37:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||613}}</noinclude>Regl. for Nyords Lodseri 10-11 §. Deel afleveres til Lodskassen; men den anden Deel, de 17 Oct. faakaldte Løsepenge, beholder Lodsen udeelt, med mins dre de mebkappende Lodser ere komne saavidt, at han bør bele den med dem, saaledes som ovenmeldt, hvilken Deling ba fleer i følgende Forhold: den Lobs, som har udført Lodsningen, tager forlods Deel, og af de tilbageblevne Dele gaaer han i lige Deling med de om. meldte medkappende Lodser. Rapning om 27atten bortfalder, naar de, som fordre Part, hiemkomme samme Nat. Men paa det at ikke de sendenfra kommende eller udgaaende Skibe skulle forsømmes, naar alle Lodserne ville paapasse og kappes om at indlodse de nordfra kommende Skibe, skal Lodsningen i Henseende til de son. denfra kommende eller udgaaende Skibe fee efter Tour; til hvilken Ende de tvende for Tour værende Lodser forz bydes at udgaae til Lodsning nordud uden Lods-Olders mandens eller i hans Fraværelse Bisibbernes Tilladelse. Skulde det indtræffe, at de Lodser, som efter de tvende Førstnævnte stobe for Tour til at indlodse sendenfra, naar de skulde tilsiges, vare fraværende, da skal hvilken. somhelst af Lodserne, som Oldermanden eller i hans Fraværelse Bifidderne tilsige, strax være forbundne til at gaae for Lodsningen sondenfra i den Fraværendes Sted, imob at han næste Gang fritages for at gaae ud, naar hans Tour kommer, samt at de i omhandlede Til. fælde fraværende Lodser ere forpligtede til at lodse de første Skibe, som efter deres Hiemkomst indtræffe søns denfra. II.) For at enhver Skibsfører kan være sikker paa Erstatning, hvis hans Skib under Lodsningen i dette Farvand tilføies nogen Skade formedelst Lodsens Ukyns dighed, Forseelse eller Forsommelse, saa skal der ved dette Lodseri være et Fond, hvorudi Lodserne ved Sammensub altid skulle have 300 Rbdr Sølv, og skulle de være plig tige til af dette Fond at erstatte enhver Skade, som paa 585 Fibe, fome omo<noinclude><references/></noinclude> ib0lyua2n7ugbf9g8ctr99p7ophxbq8 104 106187 405355 403251 2026-05-01T14:37:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 614||}}</noinclude>Regt. f. Nyords Lodseri 11-15 §. 17 Oct. 17 Oct. 26 Oct. 29 Oct. 19 Nov. ommeldte Maade er tilføiet et Skib, forsaavidt samme ifle overgaaer 300 Rbdr Sølv, men hvad Skaden overs ftiger denne Sum, sal Lobsen, som foraarfagebe ben, selv erstatte, uden at samme, videre end anført er, ved. kommer de øvrige Lodfer. Dette Erstatnings-Fond skal Lodseriet have staaende i (Admiral.) Collegii Kasse, imod deraf at hæve de aarlige Renter. 12.) Delingen af be saakaldte Losepenge, som deles imellem Lodserne indbyrdes efter Enhvers Driftighed, saaledes som i § 10 er bestemt, bestemmes af Lods Oldermanden til en vis Dag i Maaneden, paa hvilken ogsaa Lodsningen nordpaa forrettes efter Tour. 13.) Med Pensions. Kassen saavelsom med Pensionerne ved dette Lobseri forbliver det, indtil videre, som ved (Udmiral.)Collegii Res fol. 10 Det. 1831 er bestemt. 14.) Naar Nogen ved dette Lodseri idømmes Boder, tilfalder Halvdelen Stege Sogns Fattigvæsen og Halvdelen Lodseriets Erstat. nings Fond. 15.) Anordn. for Nyords Lodseri 28 Febr. 1780, og de senere specielle Bestemmelser for dette Lodseri, blive, forsaavidt de ikke ved dette Regl. ere bestemte at skulle blive i Kraft, herved ophævede. Jov. rigt bliver den almindelige Lovgivning for Lobsvæsenet i Dmt, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved Nyords Lodseti, forsaavidt samme der er anvendelig. (+) Taxt f. Nyords Lodseri. Bekg. fra Gen. Toldkamm. f. Slesvig og Holsteen ang. Forpligtelse for de Fartøier, som passere ind eller ud af Floden Sters Munding, til at melde sig ved det der stationerede Toldvagtskib. p. 87. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Condi tionsforandring. p. 151. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 13 Nov.), at Ballast, eller Sandbaade i Kbhavn skulle, foruden frem.<noinclude><references/></noinclude> 09dm1e0s3624jl49lmse41ii2aineco 104 106188 405356 403457 2026-05-01T14:37:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||615}}</noinclude>pl. om Ballast- eller Sandbaade. fremdeles at være forsynede med de i Fr. 28 Oct. 1829 19 Nov. § 6 anordnede Mærker, tillige have Baadens Ahmings. Tummer anbragt, paa en fiendelig Maade og paa et isinefaldende Sted i Baadens Storfeil, og at de Baadeiere, som ikke efterkomme dette, underkastes en mulct fra 1 Rbdr til 10 Rbdr Sølv efter Forseelsens Beskaffenhed. Bredtaxt f. Kbhvn. p. 145. Cancell. Pat. f Holsteen, hvorved en af den tydske Forbundssamling tagen Beslutning med Hensyn til Eftertryk fundgiøres og bringes til Udførelse. p. 89. 29 Nov. 30 Nov. Fr. ang. Indretningen af en nye Pante-Protocol 3 Dec. og Forbedring af Protocollationsvæsenet i Amtet Riel. p. 90. Cancell. Pat. ang. Anordningen af en Eraminas 10 Dec. tions-Hutoritet f. Slesvig og Holsteen til Prøvelse af derværende Søfolk i Tavigationskundskab (med ved feiet Instrux for Eraminator). p. 100. Regulativ for Combinationen af Slotsgrunden 10 Dec. ved Haderslev med Riobstaden Haderslev. p. 106. Gen. Toldkamm. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. fornøden Indlevering af Connossementer og Fragtbreve ved Indmeldelsen af Emballager med Varer, som ere bestemte til Jylland, til Fyen og videre landværts. p. 124. 12 Dec. Cancell. Pat. f. Holsteen, hvorved en af den tyd. 14 Dec. ste Forbundsforsamling tagen Beslutning med Hensyn til den i Stuttgard udgivne Teckartidende bringes til offentlig Kundskab. p. 125. Cancellie Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jan., 20 Dec. Ligelydende med Pl. Febr. og Mart. 1834. p. 126. 20 Mart., 20 Jun. og 20 Sept. Rentekammer. Pl. (Resol. 18 Dec.) ang. Reparti. 20 Dec. tion deels af den extraordinaire Bekostning paa An staf:<noinclude><references/></noinclude> 9hb1b83iw1v352q3oyezb4v5a5aqngw 104 106189 405357 403253 2026-05-01T14:37:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 616||}}</noinclude>Pl. ang. Fourages Unskaffelse m. v. 20 Dec. Taffelse af Fourage til Landmilitair.Etaten i Dmk fra 26 Oct. til 26 Oct. 1834, deels af Marschpen ge for Landsoldaterne i Dmk for 1834. p. 127. 20 Dec. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fou rage for Landmilitait.Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1833 til 26 Oct. 1834 fornødne udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3, godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marsche penge for Landsoldaterne i Dmk for 1834, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage. Betalingen paa alt upriviligeret Ager- og Engs. Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov. og Molle. Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Følge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 blive i 1834, for at dække det til be omhandlede Udgifter i samme Nar calculerede Beløb, med Tillæg af hvad der er befundet at være, ved Udskrivnin gen efter Pl. 15 Sept. 1832, indkommet mindre, end be Ubgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1832 virs keligen havefundet Sted, underEet at udrede 35 Rbs.Tegn pr Td. uprivilegeret Ager og Engs.Hartkorn og 2 Rbß. Tegn pr Td. uprivilegeret Skov. og Melle-Skyld, saas ledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landflatten. Bkg. fra Universitetsdirect. (Resol. 22 Nov.) ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Prælimis nær ramen for de Studerende, som, uden at undertaste sig Examen artium og Examen philosophicum ved Kbhavns Universitet, agte ved dette Universitet at indstille sig til Embeds.Examen. p. 128. Kongen har bestemt: 1.) At de Studerende, som ere<noinclude><references/></noinclude> 6b8pqa9o0mo8wmmzofsdjhdzb318n48 104 106190 405358 403254 2026-05-01T14:38:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||617}}</noinclude>Bekg. ang. en Præliminar-Examen 1-4 §. ere blevne immatriculerede veb et andet Universitet 20 Dec. end Kbhavns, men agte at tage Embedsexamen ved sidstnævnte Universitet, skulle, faafremt de ønske sig fris tagne for at abfolvere Examen artium og Examen philosophicum, underkaste sig ved det philosophiske Facultet en Præliminæreramen, til hvilken de dog ikke kunne stedes, naar de ikke godtgiøre at have i det mindste i et Aar bivaanet Forelæsninger ved det Univerfitet, hvor de først ere blevne immatriculerede, og derefter have ladet sig immatriculere ved Kbhavns Universi tet; 2.) At benne Examen, forsaavidt Nogen dertil melder sig, sal afholdes 2 Gange om Waret, til samme Tid som de tvende Prover af den philofophikke Examen, samt. at Gienstandene for Preliminar-Eramen skulle være for Alle uden Undtagelse: Latin, Grast, Sisto. rie, Philosophie, Physik, samt Begyndelsesgrundene i Mathematik og Astronomie, hvortil endnu kommer Hebraisk for dem, der agte at underkaste sig theologist Embedsexamen eller Examen for Lærere ved de lærde Skoler; og bliver denne Preliminar: Eramen at indrette i Overeensstemmelse med hvad der er forestres vet for de tvende første Eramina ved Kiøbenhavns Unis versitet; 3.) Ut ved denne Eramen skulle gives de samme Specialcharacterer, som ved Examen philosophicum, nemlig Laudabilis, Haud illaudabilis Non contemnendus, saaledes at Characteren Laudabilis fan forhøies ved Tillæget præ ceteris; samt at af disse Specialcharacterer skal uddrages en Hovedchas racter af lige Benævnelse med hine, efter de Regler, fom følges ved Examen philosophicum. 4.) At' de Studerende, som have bestaaet i ben saaledes anordnede Præliminær Examen, fulle, forsaavidt de ere fødte i de Kgl. Stater, eller udenfor disse i saadanne Forholde, at dem ifølge Lovgivningen tilkomme Ind og fed.<noinclude><references/></noinclude> 0v1j92x1ufawzi7y65fduqrsqbt83o1 104 106191 405359 403255 2026-05-01T14:38:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 618||}}</noinclude>Belg. ang. en Præliminar-Examen 4 §. 20 Dec. fobtes Rettigheder, have Adgang til at erholde acade. miske Beneficier, og at den dem tilkiendte Hovedcha racter i denne Henseende skal agtes lige med den tilsvarende Hovedcharacter ved Examen philosophicum. 20 Dec. Bkg. fra Universitetsdirect. (Resol. 22 Nov.) ang. Bestemmelser i Henseende til Rectorer og Andre, som dimittere til Universitetet Saadanne, der befindes ikke at have den tilstrækkelige Modenbed. p. 130. Gr. Da de i Fr. 7 Nov. 1809 §§ 104 09 105 foreskrevne Straffe for dem, der dimittere Nogen til Universitetet, som veb Examen artium faaer faa flet Character, at han maa afvises fra mundtlig Eramen, ikke længere ere fundne passende, har det behaget Kon gen at ophæve disse Bestemmelser, og i deres Sted at anordne Følgende: 1.) Rectorer ved de lærde Skoler eller Lærere, hvilke fungere i disses Sted, som dimit. tere Nogen til Universitetet, der formedelst flet Characs ter afvises fra den mundtlige Prove veb Examen artium eller erklæres immaturus, skal første Gang til. deles en Advarsel af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler; anden Gang blive de, efter Omstændighederne, enten at irettesætte af Directionen, eller af denne at paalægge en Mulct fra 10 til 30 Rbdr Sølv til Skolens Bibliothek; tredie Gang erlægge de en Mulet fra 20 til 60 Rbdr Sølv til samme Bibliothek, og, faafremt Tilfældet indtræffer oftere, har Directio. nen at nedlægge Forestilling, om den paagieldende Recs tor eller dimitterende Lærer skal removeres fra Embe det eller paa anden Maade ansees. 2.) Forstan dere for de til Dimission berettigede Underviisnings- Instituter blive, i lige Tilfælde, første Gang at tils dele en Frettesættelse af Directionen; anden Gang have. be at erlægge en Mulct af 30 Rbde Sølv til nærmeste of<noinclude><references/></noinclude> lpt4bkei0u86bhwxl0pa0j587uv4arn 104 106192 405360 403256 2026-05-01T14:38:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.||619}}</noinclude>Bekg. om Rectorer og andre, s. dimit. 2-4 §. 3.) Maar offentlige lærbe Skoles Bibliothek; tredie Gang have 20 Dec. de forbrudt deres Dimissionsret, og btive derefter at be. handle efter de i§ 4 fastsatte Regler med Hensyn til dem, der skulle ansøge om Dimissionstilladelse. Doctores Philosophice og Magistri artium dimittere No. gen, som formedelst slet Character afvises fra Examen artium eller ikkun erholder Hovedcharacter Non contemnendus, tabe de den dem ved Fr. 7 Nov. 1809 § 98 og Fr. 9 Jan. 1824 §§ 7 og 8 tilstaaede Dimis. sionsret, i første Tilfælde paa 4 War, i sidste paa 2 Aar; ved anden Gang at dimittere Studerende, som erholde Hovedcharacter Non contemnendus, tabe de Dimissionsret i 4 Kar, og ved tredie Gang at dimit. tere Nogen, der erholder ringeste Character eller ved anden anden Gang at dimittere Nogen, som formedelst flet Chas racter afvises fra Examen artium eller erklæres umoden, tabe de ganske deres Dimissionsret, og have alene, efter 4 Aars Forløb, Adgang til efter Ansøgning at erholde Tilladelse til at dimittere, dog saaledes at ogsaa denne Adgang al være tabt, faafremt noget af ovennævnte Tilfælde atter maatte indtræffe. 4.) Privatlærere, som ikke kunne dimittere, førend de dertil paa indgiven Ansøgning have erholdt Tilladelse, have, faafremt nogen af deres Dimissi formedelst slet Character afvises fra Examen artium eller erklæres immaturus, første Gang tabt Abgang til i de nærmeste 4 Aar at erholde Dimiss fionstilladelse, og hvis samme Tilfælde anden Gang maatte indtræffe, tabe be denne Adgang for bestandigt. Naar Nogen af saadanne Privatlæreres Dimissi deb Examen artinm ikkun erholder Hovedcharacter Non contemnendus, tabe bemeldte Lærere, forste Gang, Abgang i de 2 næste War til at erholbe Dimissionstilladelse, anden Gang udelukkes de fra denne Udgang i de næste 4 Mar, og, naar Tilfældet indtræffer tredie Gang, udelukkes de ganske fra saadan Abgang. (†)<noinclude><references/></noinclude> 7b460cifyoe1bep7i4sr4lhhd4lhj97 104 106193 405361 402056 2026-05-01T14:38:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 620||}}</noinclude>Pl. ang. Vognmandstarten. 28 Dec. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 27 Dec.) ang. Vognmandstarten for Jan. Febr. og Mart. 1834. 31 Dec. Vognmandstarten for Dme. for Jan., Febr. og Mart. 1834 skal i Almindelighed forblive uforandret, nemlig for et Par Forspandshefte eller stemplet Post. vogn med 2 Heste 5 Mk. Solv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand, 4 Mt. Selv pr Miil; dog for Thisted Amt for en mindre Vogn med 2 Heste eller et Par Forspandsheste eller en enkelt Hest til Estafette eller For. spand, ikkun 3 Mk. 12 8. Selv pr. Miil. Cancell. Pat. for Holsteen, hvorved en af den tydske Forbundssamling tagen Beslutning i Hens seende til de i Darmstadt udkomne Tidsblade "Der Beobachter in Heffen bei Rhein" og "Das neue hessische Volksblatt" bringes til offentlig Kundskab. p. 133.<noinclude><references/></noinclude> 4rdhbd5bpknpxgeb1xmc5ualbmoz8zv 104 106194 405362 403458 2026-05-01T14:38:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1833 giorte Forandringer.|621}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1833 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark. Smad EE8 (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Stytte pag. 382 og 387 er anmærket). 1697. 16 Oct. 1705. 21 Mart. 1738. 27 Jan. 1741. 3 Mart. 1753. 29 Jun. 1764. 9 Apr. Fr. om grove Mord: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 10. Fr. om strandet Skib og Gods, dens 5 §: For. andret v. Fr. 4 Oct. 1833 10. Fr. om Meuchelmord: Forandret ved Fr. 4 Oct.. 1833 10. RE Fr. om Vidner: Jvfr. Fr. to Apr. 1833. Fr. om Assistentshuset, bens 2: Forandret v. Fr. 6 Jun. 1833. Fr. om Handelen paa Vestindien: Forandret tas. Tab. 11 Jun. 1833. 1767. 18 Dec. 1771. 14 Jan. 1777. 9 Apr. 1778. 10 Sept. 1779. 19 Apr. 1780. 28 Febr. 1781. 28 Apr. 1786. 2 Aug. 1787. 30 Oct. - 7 Dec. XX Deel. Fr. om Mord af Kiedsommelighed til Livetbens 1, 2 og 4 §: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 10. Fr. om Odelsretten: Forandret og nærmere be. stemt for Island v. Fr. 17 Apr. 1833. Fr. om Handelen paa Vestindien: Forandret v. Fr. 6 Jun. 1833. Anordn. f. Lodsselskabet i Helsingeer: Ophævet v. Regl. 26 Aug. 1833. Fr. ang. Varers Forsendelse til Vestindien: Fors andret v. Fr. 6 Jun. 1833 Anordn. F. Lodferiet paa Nyord: Ophævet v. Regl. 17 Oct. 1833. 1. ang Passagen giennem Frederiksberg. Allee: Forandret v. pl. 26 Jan. 1833. Fr. om ulovl. Brændeviinsbrænden, dens 16 §: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31. pl. ang. Opsynsmanden ved Frederiksberg. Allee m. v.: Lærmere bestemt v. Pl. 26 Jan. 1833. Pl. ang. Lodser i Helsingøer: Ophævet v. Regl. 26 Aug. 1833. I t 1788.<noinclude><references/></noinclude> ex57qpkvhy6ay3rnjnbpar1kencuvjj 104 106195 405363 402251 2026-05-01T14:38:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|622|De ved Frr. f. 1833 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1788. 7 Mai, 1793. 30 Jan. -5 Jul. Jul. Fund. f. Universitetet, dens 2 Cap. 2§: Jofr. Bekg. 20 Dec. 1833. Fr. om Skatters Oppebørsel, dens 9 §: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31. Fr. om Politiet, dens 18 §: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31: Jofr. §§ 16-18. Anordn. ang. Brandforsikkr. f. Kbhavn, dens 1795 178§: Forandret v. pl. 26 Mart. 1833. 28 Aug. 1797. I Febr. 1798. 29 Oct. 1799. I Jul. - 25 Oct. 1800, 11 Jul, 1801. 28 Mart. 1805. 1 Nov. 1809. 7 Nov. -7 Nov. 1811. 29 Oct. 1813. 16 Febr. 28 Sept. 1815. 15 Jul, 1816. 11 Sept. 1818. I Mai. - 13 Jun, Fr. om Opleb: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31. 93 08 9 Toldfr. dens 93 og 94 §§: Forandrede v. Fr. 4 Oct. 1833. Regl. og Taxt f. Lodserne paa den fiellandske Kyst udenfor Helsingøer: Ophævet v. Regl. 26. Aug. 1833. Plan f. Abhavns Fattigvæsen, dens 157§: Jvfr. Pl. 9 Oct. 1833 2 og 3 §§. Sammes 134 og 143 §§: forandrede v. Fr. 4 Oct. 1833 S 31. Unoton, om i Anordn. om Lodsselskabet i Kbhavn: Ophævet Fr. om Landsoverretten paa Island, dens 12 §: Forandret v. Fr. 24 Apr. 1833. Brevposttaxt, dens § 3 270. 3: Forandret v. pl. 18 mai 1833 Brandfr., dens 147 §: forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 $ 31. Fr. om de lærde Skoler, dens 104 og 105 §§: forandret v. Bekg. 20 Dec. 1833. Pl. om Nyords Looser: Ophævet v. Regl. 17 Oct. 1833. Pl. om Gartner Examen: Forandret v. pl. 24 Sept. 1833- pl. ang. Afgift til Kbhavns Lodser: Ophævet v. Taxt 26 Aug. 1833. Pl. f. Kbbavn ang. Assurancers Omsætning i Rbpenge: Jofr. pl. 26 mart. 1833. Brevposttaxt; Jofr Pl. 18 Mai 1833. Fr. om Handelen paa Island, dens 6 §: Jvfr. pl. 31 Mart. 1833. Regl. f. Kbhavns Brandcorps, dens 785: For andret v. Fr. 4 Oct. 1833 S 31. Pl. ang. Spreiter paa Landet, som frivilligen ere<noinclude><references/></noinclude> jsj1qp4cgjmebxhsfpzyr2ldlo2qhpq 104 106196 405364 402252 2026-05-01T14:38:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1833 giorte Forandringer.|623}}</noinclude>1818. 31 Jul, - 31 Jul, 4 31 Jul. 1820, 16 Febr. 1822. 21 Sept. 1823. 24 Dec. 1824. 9 Jan. - 25 Oct. 1825. 8 Apr. - 1 27 Mai, 22 Dec. 1827. 30 Mart. 1829, 21 Aug. 28 Oct. 1830. 10 Sept. 1832, 19 Dec. 623 ere anskaffebe, m. v.; Forandret v. pl. 28 febr. 1833. (+) Taxt f. Lobferne paa Mporb: Ophævet v. Taxt 17 Oct. 1833. (†) Taxt f. Lodserne i Kbhavn; Ophævet v. Taxt 26 Aug. 1833. Pl. ang. Betalingen til Lodferne i Helsingøer, Hornbek, o. f. v.: Ophævet v. Taxt 26 Aug. 1833. Dm Grændsetoldvæsenet, dens 27 §: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31. Pl. om Mangel af Passeersebdel: Forandret v. pl. 17 Sept. 1833. Pl. om Kaardestokke, dens 3 og 4 §§: Jvfr. Fr. 4 Oct. 1833 §§ 4, 5, 12, 17. Fr. om de academiske Grader, dens 7 og 8 §§: Jvfr. Bekg 20 Dec. 1833. Pl. om Fabriklaugene: Ophævet v. pl. 8 Mai 1833. Pl. ang. danske Skibes Net til at indlade paa St. Croir forandret v. Fr. 6 Jun. 1833. Pl. ang. Udførselsafgifterne paa St. Croir: For andret v. Fr. 6 Jun. 1833. Pl. ang. danske Skibes Ret til at indlade paa St Eroir: Forandret v. Fr. 6 Jun. 1833. Fr. om Landsforviisningsstraffens Ophævelse, dens § 1: Forandret v. Fr. 4 Oct. 1833 § 31 ivfr. §§ 16-18. Fr. om Betlerie: Jvfr. Pl. 9 Oct. 1833 § 1. Fr. ang. Skibes Ahming, dens 6 §: Jvfr. Pl. 19 17ov. 1833. Sport. Negl. f. Island: Jvfr. Fr. 24 Apr. 1833. Pl om Kattigvæsenet: Jofe. Pl. 9 Oct. 1833. § 2. og 3. Al- 212<noinclude><references/></noinclude> a45utkd1jq6zg1t5f9xurmqyqwce76p 104 106199 405365 402254 2026-05-01T14:38:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|626|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>1851. 19 Mart. 1. ang. Qvartalscoursen for de følgende 5 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. 1852. ao Mart. Pl ang. Qvartalscoursen for de følgende 3 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 26 Sept. og 20 Dec. 2833. 20 Mart. Pl. ang. Qvartalscoursen for de følgende 3 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec., Begravelse og Sørgedragt. 1829. 19 Mai. (†) Pol. Befg. ang. Ordens Overholdelse ved Prindsesse Caroline af Hessens Liigbegiængelse. 26 Jun. Pl. f. Rbhavn ang. Foranstaltninger til at hindre det mulige Tilfælde af Skindodes Begravelse m. v. 1830. 27 Dec. (†) Raadstue Pl. ang. Begravelse paa Holmens Kirkegaard m. v. 1831. 15 Jan. Politibekg. om, at i Anledning af H. K. H. Landgrevinde Lovise af Hessens Dødsfald al offentlig Musik og Dands skal ophøre i 8 Dage. 1832. 13 Jan. Pl. for Kiebstæderne udenfor Kbhavn samt for Lan bet i Dmk ang. Foranstaltninger til at hindre det Smulige Tilfælde af Skindedes Begravelse m. m. -17 Febr. Pl. indeholdende yderligere Bestemmelser ang. de v. Pl. 26 Jun 1829 paabudne Dedsattester, som, inden Jordpaakastelse i Kbhevn maa finde Sted, fulle tilveiebringes. Brandforanstaltninger. 1829. 20 Mai. Pl. ang. Assurancepræmiens Nedsættelse for de i Kbhavns Brandkasse forsikkrede Bygninger. 1831. 31 Aug. Pl. hvorved Brandcontingentet til den almindel. Brandforfikkring for Kiøbstæderne i Dmk nedsættes til 15 B. pr. 100 Rbdr Sølv. 8 Nov. Pl. ang. at Forretningerne vedkommende Brands forsikringen i Kbhavns Forstæder og paa dens Øvrige udenbyes Grunde underlægges Branddirec toriatet paa gamle Kbhavns Amt. 14 Dec. Pl. hvorved det tillades at forsikkre Landbygninger meb Undtagelse af disses udvendige Mure. 1832. 6 Apr. Anordn. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Brandvæsenet i Kiøbstæderne i Dmk, Kbhavn bog berunder ei indbefattet. 27 Apr. Fr. ang. Tilsyn med Indretninger, der drives ved Dampmaskiner. -12 Jun. Pl. ang. at den Bygningshielp, som hidtil ifølge Pl. 8 Dec. 1809 og 22 pr. 1817 er udbetalt af 1881 den<noinclude><references/></noinclude> 6uzh1c4h1a8muaa3593oo5rm31p709q 104 106200 405366 403260 2026-05-01T14:38:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|627}}</noinclude>ben Kgl. Kasse, i Fremtiden vil blive ubredet af Landbygningernes Brandforsikkring. 1832. 22 Nov. pl. ang. den Sognemændene ifølge Loven og Anordn. paaliggende Tvangspligt, at yde Hielp med Kierfler og Arbeide til afbrændte Bøndergaardes og Hufes Gienopførelse. 1833. 28 Febr. pl. ang. Forandring i Pl. 13 Jun. 1818 betref. fende Nedlæggelsen af frivillig anskaffede Sprei. ter. -26 Mart. Pl. ang. at den høieste Assurancefum, hvortil Bygninger hidtil have været assurerede i den Kbnhavnske Brandkasse, maa fra 80,000 Rbd. Sølv forhøies til 120,000 Rbb. Solv. (1827 Pl. 5 Sept. anmærkes som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1831. 6 Apr. Kgl. Bekg. hvorved det forbydes at efterstikke eller efterstukne at indføre de topographiste Korter, som bet er tilladt ben Kgl. General Qvarteermester. Stab at udgive. 9 Jun. -5 Aug. Pl. hvorved et for Norge udgivet Forbud mod Efters tryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Unders saatter have Forlageret, med Hensyn til den i Fr. 7 Mai 1828 opstillede Reciprocitets Grundsætning, bringes til offentlig Kundskab. Pl. ang. Indgreb i det Kbhavns Universitet forundte udelukkende Privilegium paa Almanakkens Udgivelse. 1832. 20 Jan, Fr. indeholdende Bestemmelser om Aflevering af Eremplarer af udkommende Skrifter m. v. til det store Kgl. Bibliothek og til Universitets. Bibliotheket. 15 Nov. Pl. ang. offentlige Bekiendtgiørelsers Indførelse i det af Enken S. H. Berling udgivne politiske og Avertissements Tidende, der hidtil har ført Navs net: "Den danske Statstidende." (1685 Fr. 18 Aug. og 1821 Fr. 19 Jan. anmærkes som ugieldende). Consuler. 1830. 8 Sept. Pl. ang. Ophævelse af det ved danske Skibes Ankomst til Havne i Levanten hidtil erlagte Confulat. gebyr. Consumtion. 1829. 15 Aug. Pl. for Dmt. ang. Ophævelse af Milepengene 214 Des<noinclude><references/></noinclude> sjqos0dd2lyew1osvjaweo3ta9yafcj 104 106201 405367 402272 2026-05-01T14:38:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|628|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>Delinqventer og Delinqv. Sager. 1829. 21 Aug. Fr. ang. Lesgiængerie og Betlerie. 1830. 8 Jan. Fr. ang. Afskaffelsen af Stifteligninger m. m. 1831. 22 Jul. Pl. ang. Straffen for Forfeelser i Henseende til det ved Kysterne etablerede Bagthold for at hindre Chos leta-Sygdommens Indsnigelse. 1832. 1 Jun. Fr. ang. Straffen for dem, der befordre Slave. Nes gres og Negerinders Flugt fra de Dans.Vestindiske - 11 Jul. 1833. 4 Oct. - Der. Fr. ang. Uffoning af Bøder, som tilfalde Private. Anordn. om de Forbrydelser, hvorved Andre angri bes paa Legeme og Frihed. 9 Oct. Pl. ang. Hensættelse i Kbhvns Fattigvæsens Tvangss arbeids-Anstalt. Deserteurer. 1831. 12 Apr. pl. f. Dmk ang. be i en almindelig Cartel-Cons vention for samtlige tydske Forbundsstater om Udle vering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. 1832. 10 Sept. Pl. indeholdende Forklaringer og nærmere Bestem melser i den under 10 Febr. 1831 mellem samtlige tydske Forbundsstater afsluttede almindelige Cartels, convention om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige. Enke- og andre Pensions-Kasser. 1829. 6 Mart, Ny Fundation for Siellands Stits Præste. Enke. kasse. 1831. 7 Jun. Pl. ang. Forpligtelse for be ordinerede Catecheter, fom herefter ansættes ved Borgerffolerne til at giøre Indskud i den almindelige Enkekasse. Fattige og Hospitaler. 1829. 21 Aug. Fr. ang Lesgiængerie og Betterie. 9 Nov. Pl. om Fattigskattens Opkrævning i Kbhon. 29 Dec. Pl. indeholdende en authentis Fortolkning af Pl. 14 Dec. 1810 § 18. 1830. 9 Jan. Pi. ang. en forandret Lovbestemmelse for Slesvig og Holsteen om Erhvervelse af Forsørgelsesret ved Ophold i en Commune, samt den med Hensyn til det giensidige Forhold mellem Danmark og Heriuga dommene heraf flydende nærmere Bestemmelse i be for Dmk gieldende Regler. 1832. 19 Dec. Pl. indeholdende en Tillægsbestemmelse til Plan I Jul.<noinclude><references/></noinclude> at4ouvbsq3ujznmd74o7h2y5aduidwu 104 106203 405368 402257 2026-05-01T14:38:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|630|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>v. Fr. 3 Dec. 1828 § 42 I. 9o. 7 i visse Tilfælde befalede Afskrivning paa stemplet Papiir af uac.. cepterede Regninger. 1833. 24 Apr. Fr. ang. Skiedes og Pantevæsenet paa Island. 11 Jun. (+) Tabel over den maanedlige Beregning af Ren. eter til Assistentshuset. Handel. Saime 1829. 10 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 4 Nar at befeile og. handle paa Raudarhavn i Norder. Syssel i Nord= og steramtet paa Island. 25 Jun. Pl. om at Skippere, fom sælge bornholmske Steen. ful, skulle have et Bræet paa Masten med Kulværs kets Navn. 27 Aug. Pl. ang. Kniplingshandleres Net til Udsalg af Bobinet. 1830. 2 Jun. Laugs-Urt. for Kiøbmandsstanden i Aalborg. 1831. 20 Mai. Pl. ang. ben polytechniße Læreanstalts Rettighed til i Kbhvn at have Udsalg og holde fornødne Haand. værkssvende. 1832. 1 Jun. 3 Nov. Fr. ang. Forpligtelsen til at holde behørige Handels. bøger. Pl. ang. at Fr. 21 Mart. 1800 samt Anordn. 23 Apr. 1817 § 18 fulle være anvendelige ogsaa udi Laugene udenfor Kbhon. 1833. 6 Jun. Fr. ang. Handelen og Seefarten paa St. Croix. Havne-Bæsenet. 1832. 15 Mart. Pl. ang. Brugen af Jld og Lys ombord i Skibe paa Kbhons Rhed. Jagten. 1830. 4 Nov. Pl. for Dmk ang. nogle nærmere Bestemmelser til Jagtrettens Betryggelse. Island. 1829. 10 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 4 War at befeile og handle paa Raudarhavn i Nordersyssel i Nord- og ster Amtet paa Island. 21 Mai. pl. ang. Fremgangsmaaden ved Inddrivelsen af de den Kgl. islandske Jordebogskasse tilkommende Ind tægter hos Leilændingerne paa det Kongen tilhørende Gods i Island. 1830. 10 Sept. Spartel.Reglem. for Rettens Betiente i Island. 1831. 21 Dec. (†) Fr. der udvider adskillige i 1827 f. Dmk ub. fomne almindelige Anordn. til Island med de i saa Hen<noinclude><references/></noinclude> 9stnwrriffz46f8oadxd5yvtzcwwnef 104 106204 405369 403459 2026-05-01T14:38:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|631}}</noinclude>Henseende fornødne Forandringer og nærmere Be stemmelser (*). 1832. 29 Mart. pl. ang. nærmere Bestemmelse af den Tid, i hvilken Opkræverne af de for Island paabudne Kgl. Afgifter for disse skulle være prioriterede i be vedkommende deres Boer. 15 Aug. Anordn. ang. Rettergangsmaaden ved Underrets terne paa Island, udenfor criminelle og offentlige Politisager. 1833. 31 Mart. Pl. ang. Autorisation af Raudarhavn i Nordres Syssel i Islands Nord- og Øster: Amt som Udlig gersted. 17 Apr. Fr. ang. Odelsretten paa Island. 24 Apr. Fr. ang. Skiedes og Pantevæsenet paa Island. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og THOM Bygning. 1829. 5 Jun. (†) Pol. Betg. ang. Ordens Overholdelse ved Vor Frue Kirkes Judvielse d. 7 Jun. 13 Nov. Fr. ang. Værgers Bestikkelse for Kirker, der eies af Sognemændene, m. v. 1830. 27 Dec. (+) Raadstue-Pl. ang. Udgifterne til Reparation af Holmens Kirke m. v. ade Kiob og Salg. 707 1831. 9 Febr. Fr. som bestemmer, hvorvidt Sæd i Straaet, Græs og Kløver. Hoe og Halm maa fælges fra en Landsbypræstegaard eller Skolelod m. m. 25 Nov. Fr. som nærmere bestemmer Retsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jerdeiendom paa den ene og Kieber eller Panthaver paa den an den Side. 1832. 27 Jul. Fr. f. Dmt ang. visse Lettelser med Hensyn til Benyttelsen af Auctionsvæsenet. Benyt 1833 24 Apr. r. ang. Skiødes og Pantevæsenet paa Island. 11 Sept. Fr. ang. den Betalingsfrist, der bor tilstaaes Kiobere ved Auctioner over faste Eiendomme, som sæl. ges til Creditorernes Tilfredsstillelse. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere &c. 1829. 18 Febr. Pl. ang. Bestemmelse af Commune: Afgifterne for 1829. 22 Apr. Regl. for Kongens Livjægers Corps. (*) Denne Fr. findes i Udt. af Frr. f. 1832 S. 361. 1829.<noinclude><references/></noinclude> o6eb909d00ahbtzpuy93o766tk1sc6j 104 106206 405370 403264 2026-05-01T14:38:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|633}}</noinclude>1829, a Det. (+) Pol. Bekg. at formedelft de Kgl. Herskabers Procession fra Frederiksberg Slot d. 5te Det. fan Gams Emels og Nytorv, samt Amagertorv og Høibroplads ikke benyttes til handel fra om Morgenen Kl. 10, 1839. 2 Oct. (t) Pol. Befg. ang. Ordens Overholdelse ved Proces sionen og Jlluminationen d. 5 Oct." 1851. 15 Jan. Pol. Befg. om at i Anledning af H. K. H. Landgrev inde Lovise af Hessens Dødsfald al offentlig Musik og Dands sal ophøre i 8 Dage. 28 Mai. Anordn. ang. Provindsial - Stænders Indførelse i Danmark. Krig, Foranstaltninger formedelst samme. 1832. 15 Sept. Pl. ang. Godtgiørelse til vedkommende Landboere og Kiøbstæder i Dmk, Bornholm undtagen, for be af dem indtil udgangen af Aaret 1815 forrettede Kierseler til militair Tieneste. Land Militair-Etaten. 1829. 9 Jan. 11 Mart. -22 Apr. 1831. 12 Apr. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse betr. usøes vante Limiters Unvendelse til Landkrigstienesten. Pl. indeholdende Bestemmelser for Fremgangsmaas den ved Indkaldelsen til Dressering af Forstærknings. bataillonernes Mandskab. Regl. f. Kongens Livjæger.Corps. pl. f. Dmk ang. de i en almindelig Cartel: Cons vention for samtlige tydske Forbundsstater om Ud. levering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. 27 Oct. Pl. ang. at Fr. 9 Mai 1806 i Forbindelse med Pl. 14 Oct. 1809 skal indtil videre sættes fuldstændigen i Kraft for alle cantonnerende og marscherende Tropper. 1832. 18 Jan. 23 Mai. Tillæg til Regl. f. Kongens Livjæger: Corps af 22 Apr. 1829. 10 pl. ang. hvorledes de Værnepligtige, der ansættes ved Kongens Livjæger Corps, have at udtiene deres Værnepligt, naar de erholde Afffeed fra Corpset fors inden de første 8 Mar. 15 Sept. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bekosts ning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmt fra 26 Oct. 1831 til 26 Oct. 1832, deels af Marfchpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1832. 6 Nov. Pl. ang. Udskrivning af Trainconstabler ved det Kgl. Artilleriecorps. 27 Dec. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Be foftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair. Etaten i Dmt fra 26 Oct. 1832 til 26 Oct. 1833, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Daf f. 1833. 1833<noinclude><references/></noinclude> cuizpl8rjj47r6deuygrgzwtwhp1qkc 104 106207 405371 403505 2026-05-01T14:38:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|634|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>1835. 20 Dec. pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Be. a vol dyfoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairs Etaten i Dmk for Aaret fra 26 Oct. 1833 til 26 Oct. 1834, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1834. JQ (1806 Regl. 31 Jan. og Till. 21 27ov.; 1813 Pl. 25 Sept. an mærkes fom ugieldende.) are Land-Militsen samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. Mgs 1829. 8 Mai. Fr. f. Dmk indeholdende nærmere Bestemmelser af Værnepligten. 1830. 21 Apr. pl. f. Dmt indeholdende Bestemmelse om, 301 bbor Stifte skal afholdes efter det udskrevne Mandskab, 18 som afgaaer ved Døden under dets Ophold ved eller Reise til og fra Regimenterne eller Corpserne. 13 Sept. Naadstue-Pl. ang. Affigelse af de til Indqvartering bestemte Frifolt. gelse af de til 15 Oct. Pl. f. Dmk indeholdende Bestemmelser til at fores bygge det udskrevne Mandskabs Udeblivelse ved de haarlige Vaabenøvelser, og naar det ellers er indkalde til Mede ved de respective Regimenter og Corpser. 1832. 16 Mart. Pl. hvorved de Bestemmelser kundgiøres, der blive at iagttage, naar værnepligtige Reserver af Dmk ifølge eget Ønske ansættes ved de Westindiske Trops per. 4 Dec. Pt. ang. Udskrivningen til den staaende Hær af et forøget Antal Overcomplette m. m. 1833. 2 Apr. Politie:Befg. om Mynstringen af Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Landvæsenet &c. A. I Danmark. 1830. 8 Jan, Fr. ana. Afskaffelsen af Stiftsligninger m. m. 29 Oct. Pl. f. Dmk ang. midlertidig Begunstigelse ved Judførse: Ten af Rug fra fremmede Steder. 183г. 20 Sept. Pl. at enhver i Dmk eller Hertugdommene eramis neret og med Bestalling forsynet Landmaaler kan paa begge Steder retsgyldigen foretage Opmaalin. ger. ipti 26 Oct. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Bortfæstelsen af beneficeret Bendergods. 25 Nov. Fr. som nærmere bestemmer Retsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene og Kiøber eller Panthaver paa den anden Side. 1832. 30 Mai. pl. ang. adskillige Begunstigelser for dem af Borns<noinclude><references/></noinclude> j9wywllhmcttq7axw03lvlr12lbkjqz 104 106208 405372 403462 2026-05-01T14:38:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|635}}</noinclude>Bornholms Indvaanere, der maatte ønske beres Jorder samlede i Dvereensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781 og filbigere, dermeb i Forbindelse staa. ende, Anordninger. 1832. 12 Jan. Pl. ang. at den Bygningshielp, som hidtil, ifølge Pl. 8 Dec. 1809 og 22 Apr. 1817 er udbetalt af den Kgl. Kasse, i Fremtiden vil blive udredet af Landbygningernes Brandforsikring. 13 Sept. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Dec. 1819 § 8 betreffende Jordeiendommes Udstykning i Dmk. 22 Nov. Pl. ang. den Sognemændene, ifølge Loven og An. ordningerne paaliggende Tvangspligt, at yde Hielp med Kierfeler og Arbeide til afbrændte Bøndergaardes og Huses Giencpførelse. 1833. 24 Sept. 1. ang. nogle Forandringer i den ved Pl. 29 Oct. adio 1811 anordnede Gartner. Eramen. Laug og Haandværker: A. J Alminde lighed. 1830. 5 Nov. Pl. f. Dmk ang. Udgifter ved Optagelse i Haands værkslaugene. 1831. 20 Mai. pl. ang. den polytechniste Læreanstalts Rettighed til i Kbhon at have Udsalg og holde fornødne Haandværkssvende. 1832. 3 Nov. P1. ang. at Fr. 21 Mart. 1800 samt Anordn. 23 2pr. 1817 18 18 fulle være anvendelige ogsaa udi- Laugene udenfor Kbhvn. 1833. 8 Mai. pl. ang. Tilbagekaldelse af Pi. 22 Sept. 1824, om at Svende i Fabriklaugene ikkun maatte arbeide paa Mesternes Værksteder. B. J Særdeleshed. 1829. 50 Jan. 1830. 30 Apr. 1831. 28 Febr. 1832. 50 Apr. - No. 1. Bagere. Taxt for Bagerue; ligel. 27 Febr. eg 30 Nov. Taxt for Bagerne; ligel, 30 Sept, og 29 Oct. Taxt for Bagerne; ligel. 29 Jul. og 31 Aug. Taxt for Bagerne; ligel. 28 Sept., 31 Oct, 30 Nov. og 31 Dec. 22 Nov. Pl. ang. de Kbhvnske Laugsbageres Berettigelse til at udfælge Meel. 1833. 30 Jan. Taxt for Bagerne; ligel. 29 Mart., 28 Jun., 30 Aug. og 29 Nov. No. 15. Færgemænd. 1832. 15 Mai. (+) Taxt for Færgefarten over Veilefiord. XX Deel. No.<noinclude><references/></noinclude> hc4wijry3i59h0kbkqj7s26e887y16e 104 106210 405373 403268 2026-05-01T14:38:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|637}}</noinclude>1829. 30 Dec. 1832. 13 Apr. No. 55. Sværdfegere. Pl. om giensidig Forbindelse af Sværdfeger. ogGiørts lerhaandværket. Pl. ang. Mesterstykke for Sværdfegerne i Kbhvn. No. 56. Tobaksspindere. 1832. 13 Apr. Pl. ang. Svendeprøve ved Tobaksspinderlauget. No. 59. Uhrmagere. 1830. 21 Jul. Raadstue-Pl. ang. Mesterstykke for Uhrmagers lauget. No. 62. Vognmænd. 1829. 24 Mart. (†) Pl. om Vognmandstarten; ligel. 15 Jul., 29 Sept. og 22 Dec. - 9 Oct. Pl. ang. Straffen for uberettiget Gadekiørsel i Kbhvn. 1830. 27 Mart. (†) Pl. om Vognmandstarten; ligel. 3 Jul., 25 Sept., og 25 Dec. 1831. 22 Mart. (†) Pl. om Vognmand starten; ligef. 22 Mart., 9 Jul., 27 Sept. og 27 Dec. - 27 Dec. (+)pi. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804 § 30 omhand. lede Bedetid. 1832. 24 Mart. (†) Pl. om Vognmandstarten; ligel. 7 Jul, 22 Sept. og 22 Dec. 1833. 23 Mart. (4) Pl. om Vognmandstarten; ligel. 17 Aug., 28 Sept. og 28 Dec. (1815 Pl. 7 270v. anmærkes som ugieldende.) Leie, især om Huus-Eiere og Leiere. 1831. 25 Nov. Fr., som nærmere bestemmer Retsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa ben ene og Kieber eller Panthaver paa den anden Side. 1832. 9 Mart. Pl. ang. Udsættelse af Foraars-Flyttedagen i 1832. Maal og Bægt samt Bragning. 1829. 4 Sept. Pl., som ophæver de hidtil gieldende Indskrænknin ger med Hensyn til de Foustager, hvori Smor maa forhandles. - 28 Oct. Fr. ang. visse Fartøiers Ahming og disses Eftersyn i Kbhvn. 1830. 12 Mai. Raadstues Pl. ang. Betaling for Brugen af Tønder til Maaling af de store skotske Steenkul. (1775 Pl. 12 Sept. 1816 Bekg. 25 Jun. og 1821 Bekg. 3 Mart, anmærkes som ugieldende.) U 11 2 Me-<noinclude><references/></noinclude> 4427lapblq5ldc08978jqc0dfl63atb 104 106211 405374 403463 2026-05-01T14:38:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|638|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>Medicinalvæsenet. 1829. 26 Jun. Pl. f. Kbhon ang. Foranstaltninger til at hindre 26 bet mulige Tilfælde af Slindodes Begravelse m. m. 1831. 8 Jun. (†) Bekg. fra Chefen for Kystpolitiet, hvorved Beboerne Kystpolitiedistricterne opfordres til at understøtte Kustt T politiet ved det fornoene Tilsyn paa Kysterne i Anled ning af Cholera Sygdommen. 11 Jun. (†) Befg. fra Chefen f. Kystpolitiet, indeholdende Regler, der blive at iagttage af dem, der have meldt fig for at deeltage i Opsynet ved Kyfterne i Anledning af Cholera-Sygdommen. oner ved Syfterne i Ant 14 Jun. Politiebekg. om at giøre Anmeldelse til Politiet af ethvert forekommende pludseligt Dødsfald eller miss tænkeligt Sygdomstilfælde. 19 Jun. Fr. indeholdende Foranstaltninger, som skulle foies i Ans ledning af den i adskillige Lande hersende Cholera-Syg Dom. 25 Jun. (†) Belg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Opfordring til alle Beboere paa og i nærheden af Kyfterne om at understøtte de udsatte Poster og Patrouiller, naar utilladelig Landsætning fulde soges iværksat. Pl. ang. at Stibe fra de Danske ostersøiske Havne ifølge en af den Preussiske Regiering truffen Foranstaltning ind til videre fun blive modtagne i de preussiske Havne, naar de medbringe behørige Sundheds-Attester. -4 Jul. I 1 1 22 Jul. Pl. aug. Straffen for Forseelser i Henseende til det ved Syfterne etablerede Bagthold for at hindre Cholera-Syg dommens Jndsnigelse. 26 Jul. Pl. ang. at der, forinden Arsenik fra Apothekerne udsælges til Brug imed skadelige Dyr, bør gives samme en Tilsætning af Kientos. De be 28 Jul. (†) Instruct. f. Husarpatrouillerne paa Kuften, udstædt af Chefen f. Kystpolitiet i Anledning af Cholera: Sygdommen. 12 Aug. Pl. ang. at danske Stibe, som fare paa norske Havne, skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. 26 Aug. Pl. ang. at ikke blot danske, men alle herfra til norske Havne bestemte Skibe skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. 16 Sept. Pl. for Dmk betreffende Qvarantaine: Tiden for Stibe, Varer og Personer, der seeværts anfemme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. 19 Sept. Pl. ang. at alle til udlandet bestemte Pengebreve og Paffepostsager skulle indtil videre være forsynede med Sundheds-Attest. 12 Oct. Pl. ang. at Fartøier og Baade, som komme fra Dmt til Sverrig med giftfængende Varer, skulle medbringe Beviis fra en Svensk-Norsk Consul. 22 Oct. Pl. for Dmk ang. Qvarantaine Tiden med Hensyn til 206:<noinclude><references/></noinclude> kvfspmp404ofv7hrkuxlqviq0wkfen9 104 106212 405375 403270 2026-05-01T14:38:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|639}}</noinclude>1831. 24 Det. 26 Oct. 8.Nov. Losnings: og Mensnings-Avarantaine for Stibe, som for Stive, fom med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted." Pl. ang. Fartøier, som komme til Norge fra de danske Der. Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de som mistænkte erklærede helfteenske Havne. (†) Forholdsregler, givne af Chefen for Kbhavns Politie, for de Districtscommissioner i Kbhavn, som skulle organiseres i Anledning af Cholera-Sygdommen. -14 Nov. pl., som indeholder nærmere Bestemmelser for va- Quimerantaine-Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarantainen foranlediges ved den for Tiden i adskillige europæiske Lande herskende Cholera. Sygdom. 27 Dec. pl. ang. en Modification af Bestemmelsen i Qva. rantaine Fr. 8 Febr. 1805 § 33 Litr. B. med Hen. syn til Cholera. 1832. 13 Jan. Pl. for Kiebstæderne udenfor Kbhavn samt for Landet i Dmk ang. Foranstaltninger til at hindre det muelige Tilfælde af Skindedes Begravelse m. m. 17 Febr. Pl. indeholdende yderligere Bestemmelser ang. de ved Pl. 26 Jun. 1829 paabudne Dodsattester, som, inden Jordspaakastelse i Kbhavn maa finde Sted, fulle tilveiebringes. 49 8 Mart. Pl. for Dmk ang. Ophævelse af de ved Rescr. 28 Jun. 1737 samt 3 Mai 1743 paabudne og, siden nærmere bestemte Afgifter til Chirurgiens Fremme og et anatomise Theaters Vedligeholdelse. 28 Mart. Pl. ang. nogle pderligere Lettelser i de gieldende Qvarantaine Regler, forsaavidt disses Anvendelse skulde foranlediges ved Cholera: Sygdomme. 27 Apr. pl. ang. Jordemobres Afskedigelse. 8 Aug. Fr. ang. forandrede Forholdsregler med Hensyn til den indiske Cholera. Myntvæsenet. 1831. 12 Apr. Bekg. ang. et forandret Præg paa Serten-Rigsbankfillings: Stykkerne. Vest, Foranstaltninger formedelst samme. 1831. 16 Sept. Pl. for Dmt betreffende Qvarantaine:Tiden for Skibe, Varer og Personer, der sørværts ankomme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. 22 Oct. pl. for Dmk ang. Qvarantaine: Tiden med hensyn til Losnings- og Rensnings- Qvarantaine fer Stibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. 11 1 3 1831.<noinclude><references/></noinclude> 8hkb3f0y03dodqqhdiug1ynhwpkdtx9 104 106214 405376 403465 2026-05-01T14:38:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|641}}</noinclude>1831. 14 Mai. (†) Pl. om Oprettelsen af et Postcontoir i Mariager. 27 Aug. (†) Pl. om Oprettelsen af et Postcontoir i Erempe. -19 Sept. Pl. ang. at alle til udlandet bestemte Pengebreve og Pakkepostsager skulle indtil videre være forsynede med Sundhedsattest. -27 Dec. (†) Pl. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804 § 30 om. handlede Bedetid. 1832. 14 Nov. Pl ang. nogle nye og forandrede Bestemmelser i de bestaaende Anordn. om Portofriheden. 1833. 18 Mai. Pl. ang. at det hidtilværende Bipostcontoir i Stan gerup fra I Jul. 1833 skal forflyttes til Frederiks. sund, og sammesteds oprettes til et Hoved- og regnabsførende Postcontoir. 17 Sept. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse om Mulcten for Mangel af Passeerseddel. Privilegerede Personer. 1829, 13 Febr. Pl. ang. Titel af Forstráab. 1830. 14 Sept. Pl. indeholdende en authentise Fortolkning af Pt. 23 pr. 1813. Reisende, samt frie Skyds- og Konge- Reiser. 1829. 24 Mart. 1830. 27 Mart. 1831. 22 Mart. -26 Det. (†) Pl. ang. Vogumandstarten. Sept, og 22 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstartrn. Sept og 25 Dec. (f) pl. ang. Vognmandstarten. Sept. og 27 Dec. Ligel. 13 Jul., 29 Ligel. 3 Jul., 25 Ligel. 9 Jul., 27 Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de som mistænkte erklærede holsteenße Havne. 27 Dec. (†) Pl. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804 § 30 emhandlede Bedetib. 1832. 24 Mart. (†) Pl. ang. Vognmandstarten. Sept. og 22 Dec. Ligel. 7 Jul., 22 15 Mai. (†) Taxt for Færgefarten over Weilefiord. 1855. 23 Mart. (†) Pl. om Vognmandstarten for de følgende 3 Maaneder. Ligel. 27 Aug., 28 Sept. og 28 Dec. 17 Sept. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse om Mulcten for Mangel af Passeerseddel. Religionen, samt Secter og fremmede Religioner. 1830. 17 Dec. Fr. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Lovens Bud i 2 B. 4 Cap. 17 Art. om Ziden til Gubstienestens Holdelse i Kirker paa Lanbet. Uu 4 Rente:<noinclude><references/></noinclude> h2knhmpow1kk2chk3e8krowlcbikvsv 104 106215 405377 403273 2026-05-01T14:38:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|642|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>Rentekammeret &c. 1830. 8 Jan. Fr. ang. Afskaffelsen af Stiftstigninger mm. -2 Jun. Fr. f. Dmk ang. den Fremgangsmaade, der skal iagttages med Hensyn til Udpantninger. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1830. 17 Apr. pl. ang. ustemplet Papirs Brug paa St. Croix ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. -2 Jun. Fr. f. Dmt ang. den Fremgangsmaade, der skal iagttages med Hensyn til Udpantninger. 1832. 15 Aug. Anordn. ang. Rettergangsmaaden ved Underretterne paa Island udenfor criminelle og offentlige Pos litifager. 1833. 10 Apr. Fr. betreffende Forandring i L. 1-13-8. 24 Apr. Fr. ang. Skiøde, og Pantevæsenet paa Island. Retten: B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 1829. 18 Mart. Pl. ang. Betalingen for Syns:, Vurderings og andre Forretninger, som foretages ombord paa eller ved. komme Skibe.no 1830. 10 Sept. Sportel-Regl. f. Nettens Betiente i Island. 14 Sept. Pl. indeholdende en authentis Fortolkning af Pt. 23 Apr. 1813. Skatter og Paabud: H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1829. 18 Jul. Pl. ang. Prindsesse-Styrs Eftergivelse i Anledning af den forestaaende Formaling mellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Frederik Ferdinand. 1831. 24 Aug. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbdr aar: 1920ligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender i Dmt. 27 Aug. Fr. f. Dmk ang. Forandringer i Told- og Skibs. afgifter paa abftillige Varer m. m. 1832, 15 Sept. Fr. ang. en Forandring med hensyn til Opkræv. ningen af adskillige Afgifts summer, der hidtil hver for sig have fullet reparteres enten paa Hartkornet i Dmk eller paa dette saavelsom paa Kiøbstæderne. 15 Sept. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Befoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair- Eraten i Dmt fra 26 Oct. 1831 til 26 Oct. 1832, dsdeels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt f. 1832. 1832.<noinclude><references/></noinclude> nc155yzci1n353m2wdcgwo5ta83ikz9 104 106216 405378 403466 2026-05-01T14:38:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|643}}</noinclude>1833. 20 Dec. 1851. 27 Dec. Pl. aug. Repartition deels af den ertraordinaire Befoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair. Eraten i Dmt fra 26 Oct. 1832 til 26 Oct. 1833, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt f. 1835. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Be foftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair: Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1833 til 26 Oct. 1834, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt f. 1834. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1830. 24 Aug. Pl. ang. Underviisningen i Gymnastik for Kbhavns og Forstædernes Drengebørn. 1831. 9 Febr. Fr. som bestemmer, hvorvidt Sæd i Stranet, Græs og Kløver, Hoe og Halm maa sælges fra en Landsby. Præstegaard eller Skolelod m. m. 7 Jul. Pl. ang. Forpligtelse for de ordinerede Catecheter, sem berefter ansættes ved Borgerskolerne, til at giøre Indskud i den almindelige Enkekasse. 1832. 7 Nov. 7 Nov. - 1833. 20 Dec. Regl. f. Almueskolevæsenet i Norre Herred paa A18. Regl. f. Almueskolevæsenet paa Ærøe. Betg. ang. Bestemmelser i Henseende til Rectorer og Andre, som dimittere til Universitetet Saa. danne, der befindes ikke at have den tilstrækkelige Modenhed.ma Skovvæsenet: A. J Dmk. 1829. 13 Febr. Pl. ang. Titel af Ferstraad. Stemplet Papir. 1829. 5 Jun, Pt. hvorved Fr. 3 Dec. 1828 ang. stemplet Papirs Brug i Dmk gives nogle Tillæg og yderligere Bes stemmelser. 1830. 17 Apr. Pl. ang. uftemplet Papirs Brug paa St. Croix ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. 1831. 22 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. den v. Fr. 3 Dec. 1828 § 42 I. No. 7. i visse Tilfælde befalede Afskrivning paa stemplet Papir af uacepterede Regninger. 1832. 10 Oct, Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse af det til visse Elags Testamenter fornødne stemplede Papir. Søe-Enrolleringen. 1829 9 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse betreffende ufovante Limiters Anvendelse til Landkrigstienesten. 15 Sor:<noinclude><references/></noinclude> slbktl80qownnmhjx92kijyhjdz33i7 104 106217 405380 403506 2026-05-01T14:38:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|644|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>Søefarende. 1829. 18 Mart. Pl. ang. Betalingen for Synss, Vurderings, og andre Forretninger, som foretages ombord paa eller - vedkomme Skibe. 25 Jun. Pol. Pl. om at Skippere, fom fælge bornholmske, Steenkul, skulle have et Bræt paa Masten med Kulværkets Navn. 28 Oct. Fr. ang. visse Fartøiers Ahming og disses Eftersyn i Kbhavn. 1830. 13 Jan. Pl. for Dmk ang. den fremtidige Maaling af Stibes og Baades Læstedrægtighed. -8 Sept. pl. ang. Ophævelsen af det ved danske Skibes Un. komst til Havne i Levanten hidtil erlagte Consulat gebyhr. 17 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9 Nov. 1798 giorte Forbud imob at Coffardies Capitainer bruge deres Skibsmandskab til at bringe Barer fra Lossestederne i Westindien m. v. 1831. 27 Mart. Fr. ang. Lodsvæsenet i Dmk. 27 Mart. Reglem. for Lods-Indretningen i Dmk. 11 Jun. - 13 Jun. 4 Jul. Pl. ang. Forsigtighedsregler, som skulle iagttages i Henseende til Baade ved Strandkanten. Pol. Befg. om at samtlige Eiere af Baade i Kbhavn, som ikke dertil ere forsynede med Nummere og Beviser, fulle ufortovet melde sig paa Politiekammeret. Pl. ang. at Stibe fra de danske ostersøiske Havne, ifølge en af den preussiske Regiering truffen Foranstaltning, indtil videre fun blive modtagne i de preussiske Havne, naar de medbringe behørige Sundheds. Attester. -9 Jul. Pl. for Dmk ang. Nedsættelse i Gebyrerne for als gierske Søposse. 12 Aug. 26 Aug. 27 Aug. 16 Sept. 12 Oct. Pl. ang. at danske Stibe, som fare paa norske Havne, skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. Pl. ang. at ikke blot danske, men alle herfra til norske Havne beftemte Stibe skulle være forsynede med Sund- Fr. f. Dmk ang. Forandringer i Told og Skibsafgifter paa adskillige Varer, m. v. Pl.. f. Dmk. betreffende Qvarantaine-Tiden for Stibe, Varer og Personer, der soeværts ankomme fra er af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. ang. at Fartøier og Baade, som komme fra Dmt med giftfængende Varer skulle medbringe Beviis fra en Svensk-Norsk Consul. 22 Oct. Pl. f. Dmt ang. Qvarantaine:Tiden med hensyn til Losningss og Rensnings- Qvarantaine for Stibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera smittet eller derfor mistantt Sted. 1831.<noinclude><references/></noinclude> 3bvzo0uhjr85zb66z3e1ak6vuivdqq7 104 106218 405381 402269 2026-05-01T14:39:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|645}}</noinclude>1831. 24 Oct. 26 Oct. Pl. ang. Fartøier, som komme til Norge fra de dans Der. Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de son mistænkte erklærede holsteenske Havne. 14 Nov. Pl. fom indeholder nærmere Bestemmelser for va rantaine Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarantainen foranlediges ved den for Tiden i adskillige europæiske Lande herskende Cholera-Sygdom. 27 Dec. Pl. ang en Modification af Bestemmelsen i Qva rantaine Fr. 8 Febr. 1805 § 33 Litr. B. med Hen syn til Cholera. 1832. 20 Febr. (†) Interims. Speciel.Regl. f. Dragees Lodserie. 23 Febr. (+) Interims Speciel Regl. f. Lodserierne pad Kyholm og Langere. -15 Mart. pl. ang. Brugen af Jld og Lys ombord i Skibe paa Kbhavns Rhed. 1833. 6 Jun, Fr. ang. Handelen og Søefarten paa St. Eroir -26 Aug. (+) Specielt Regl. f. Kbhavns Lodserie. 26 Aug. (†) Taxt f. Kbhavns Lodserie. 26 Aug. (+) Specielt Regl. f. Helsingoers Lodserie. 26 Aug. (†) Taxt f. Helsingsers Lodserie. 26 Aug. (†) Specielt Negl. f. Hornbeks og Gilleleies Lodserie 26 Aug. (†) Taxt f. Hornbeks og Gilleleies Lodserie. (+) Specielt Regl. f. Nyords Lodserie. 17 Oct. 17 Oct. (†) Taxt f. Nyords Lodserie. 19 Nov. (+) Pl. ang. Bestemmelse om at Ballast eller Saudbaade i Kbhavn fulle have deres Ahmings. Nummere anbragt i Storfeitet. (1775 Pl. 12 Sept., 1808 Pl. 27 Aug., 1809 Pl. 7 27ov. 1816 Bekg. 25 Jun., 1821 Bekg. 3 Mart., 1824 Pl. 14 Sept. 20103 anmærkes som ugieldende.) Tienestefolk og Losgiængere. 1829. 1 Mai. Pol. Pl. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditions. forandring. Ligel. 26 Oct. (†). -21 Aug. Fr. angaaende Lesgiængerie og Betlerie. 1830. 28 Apr. 12 Mai. 1831. 26 Apr. 1832, 26 Apr. Pol. Bekg. em Anmeldelse af Tienestetyendes Con ditionsforandring. Ligel. 28 Oct. Pl. f. Dmk, hvrved det hidtil gieldende Forbud imob at Tienestetyende paa Landet begiære eller tage Sæd til Len tildeels ophæves. Pol. Befg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Con ditionsforandring. Ligel. 28 Det. Pol. Befg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Con ditionsforandring. Ligel. 27 Oct. 5 Sept. Fr. om Studsmaalsbøgers Indførelse for Tienestes tpender. 1833.<noinclude><references/></noinclude> dd2b7msi077fqhp9bgitbestyf5ai0c 104 106219 405382 403467 2026-05-01T14:39:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|646|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>1835. 27 Apr. 9 Oct. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Condi tionsforandring. pl. ang. Hensættelse i Kbhons Fattigvæsens Tvangs. arbeids-Anstalt 29 Oct. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienesteryendes Condiwiktionsforandring. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 1831. 16 Mart, Pl. f. Dik ang. Toldberigtigelse i Provindserne af Stempelpligtige Varer efter Fr. 2 Apr. 1814 m. v. B. J Særdeleshed. 1889. 28 Mart. Pl. f. Dmk ang. en midlertidig Ophevelse af Fors budet imob fremmed Porcellains Indførsel, samt Bestemmelse af Indførselstoldens Størrelse. 30 Mai. P. f. Dmk ang. visse Varers Fortoldning ved Ud. flarering til Ribe. 20 Aug. Pl. f. Dmk ang. Udførselstold af rane Been. 1830. 24 Mart. Pl. ang. guineiske Varers Fortoldning paa Derne St. Thomas og St. Jan. 29 Oct. 1. f. Dmk ang. midlertidig Begunstigelse ved Ind. førselen af Rug fra fremmede Steber. 10 Dec. Pl. f. Dmk ang. Nedsættelse i Indførselstolden for visse Varer. 11 Dec. 1. f. Dmt ang. Afgiftsfrihed indtil videre for indenlandske Producter, som udføres til de danske vestindiske Der. 1831. 14 Apr. 6 Aug. Fr. f. Dmt ang. Indførselstoldens og Ertraafgiftens Ophævelse for adskillige Vareartikler m. m. Vi. f. Dmt ang. Forbud mod indtil videre at indføre Klude fra fremmede Steder. 27 Aug. Fr. f. Dmt ang. Forandringer i Told- og Skibs= Afgifter paa adskillige Varer m. v. -12 Oct. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Anordningerne. A dudio 10 Dec. pl. f. Dmk ang. en midlertidig Forhøielse af Ind førselstolden for Jern-Stedegods. 30 Dec. pl. f. Dmk ang. Forlængelse indtil videre af den slaved Pl. 28 Mart. 1829 tilladte Indførsel af fremmed Porcellain. 1832. 21 Apr. Pl. hvorved Forbudet mod Kludes Indførsel fra -fremmed Sted ophæves - 24 Apr. Pl. ang. Indførselstolden paa finske Trævarer. 1833. 6 Jun. Fr. ang. Handelen og Søfarten paa St. Croir. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1830. 10 Aug. Pl. f. Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem de<noinclude><references/></noinclude> h9urqx0zue4x9gm36j18jzdjli796rx 104 106220 405383 403468 2026-05-01T14:39:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|647}}</noinclude>De Kgl. Danke og de Keifert. Sgt. Dßerrigße Sta ter. 1831 7 Jan. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmt og Lübeck. 12 Apr. pl. f. Dmk ang. de i en almindel. Cartel.Convens tion for samtlige tydse Forbunds-Stater om Ublea vering af Deferteurer og undvigte Værnepligtige indes holdte Bestemmelser. $1300 A 14 Oct. (†) Additionel.Act tit de mellem Dmk og Rusland bestaaende Tractater (*). 1 a 1832. 10 Sept. Pl. indeholdende Forklaringer og nærmere Bestemmelser i den under 10 Febr. 1831 mellem samtlige tydske Forbunds-Stater afsluttede almindelige Cars tel-Convention om Udlevering af Deserteurer og unds vigte Værnepligtige. 1833. 2 Febr. 5 Febr. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem de Kgl. Danske og de Kgl. Würtembergfe Lande. Pl. ang. Afbragsrettens Ophævelse imellem Dmk og de Fyrstelig Schaumburg-Lippeske Lande 5 Febr. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Dmk og de Hertugelig Anhalt Dessauske Lande. 12 Mart. Pl. om Afdragsrettens Ophævelse imellem Dmk og Bayern. Veie. 1829. 9 Jun. 1830. 25 Nov. 9 Jun. Pl. ang. Mepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenfusers Anlæg i Dmt forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1828. Pl. ang. adskillige Bestemmelser med hensyn til Behandlingen of Beisoger. Pl. ang. Mepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie samt til Broers og Steenflusers Anlæg i Dmt forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1829. 27 Nov. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Passagepengene ved Bemmene paa de npe Landeveie i Dml. 1851. 9 Jun. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie samt til Broers og Steenflusers Anlæg i Dmk forskudsiis udbetalte Bekostninger for Aaret 1830. 1852. 9 Jun. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie samt til Broers og Steens flusers Anlæg i Det forskudsviis udbetalte Bekostninger for Maret 1831. (*) Denne findes i Ubroget af Frr. f. 1832 p. 35g 1833-<noinclude><references/></noinclude> leyi34iwrmhf1lgbt3hlls6umhhoa3h 104 106221 405384 403278 2026-05-01T14:39:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|648|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>1833. 26 Jan. Pl. ang. Passagen igiennem Alleen fra Kbhvns Ve sterbroe til Frederiksberg m. v. 9 Jun. Pl. aug. Nepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steens flusers Anlæg i Dmt forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1832. Vestindien og Guinea. 1830. 24 Mart. Pl. ang. Guineiske Varers Fortolding paa Derne St. Thomas og St. Jan. 17 Apr. Pl. ang. uftempl. Papirs Brug paa St. Croix ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. 5 Mai. Anordn. ang. de Regler, hvorefter de Umyndiges Midler paa de danske vestindiske Der skulle bestyres og Rigtighed for samme aflægges. -II Dec. Pl. for Dmk ang. Afgiftsfrihed indtil videre for ins denlandske Producter, som udføres til de danske vestindisse Der. 17 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9 Nov. 1798 giorte Forbud imod at Coffardie- Capitainer bruge deres Skibsmandskab til at bringe Varer fra Lossestederne i Westindien, m. v. 1832. 16 Mart, Pl. hvorved de Bestemmelser kundgiøres, der blive at iagttage, naar værnepligtige Reserver af Dans mark ifølge eget Ønske ansættes ved de Vestindiske Tropper. I Jun. Fr. ang. Straffen for dem, der befordre Slave-Nes gres og Negerinders Flugt fra de Dansk-Vestindiske Der. 24 Oct. Regalativ ang. Sfiftevæsenet paa be Kgl. Danske Besiddelser paa Kysten Guinea. 1833. 6 Jun, Fr. ang. Handelen og Seefarten paa St. Croix. Rettelse. Sibe 563 Lin, 18 myndige læs: umyndige.<noinclude><references/></noinclude> of1k2nedu259b4kjty28b7co24colkb 106 106230 405534 2026-05-01T17:26:37Z MGA73 457 Ny side: 405534 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H]] |Bind= |År=1837 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Fortegnelse" 8to12=highroman 8=4 13="Start" 14=2 949to953="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] somj15so63aqyd6e4k0ik01ggdx7fhj 405536 405534 2026-05-01T17:41:07Z MGA73 457 405536 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H]] |Bind= |År=1837 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside 2" 9="-" 10="Forerindring" 11to33=highroman 11=6 34="Start" 35=2 873=842 874to877="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger='''OBS side 840 og 841 mangler i scanningen''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] i2sj8cwetjrzgjngsdx1gea2glfeay2 405538 405536 2026-05-01T17:44:59Z MGA73 457 405538 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H]] |Bind= |År=1837 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside 2" 9="-" 10="Forerindring" 11to33=highroman 11=6 34="Start" 35=2 873=842 874to877="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger='''OBS side 840 og 841 mangler i scanningen''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] dm8iulre7xb4qo186b3x3x74m16y6z6 14 106231 405535 2026-05-01T17:28:08Z MGA73 457 Ny side: Se også [[c:Category:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–)]]. [[Kategori:Lovtekst]] 405535 wikitext text/x-wiki Se også [[c:Category:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–)]]. [[Kategori:Lovtekst]] pcf8x4p8v6qdw9ofo522rt7hm0k1dlu 106 106232 405539 2026-05-01T17:47:17Z MGA73 457 Ny side: 405539 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q]] |Bind= |År=1838 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside 2" 9="-" 10="Start" 11=2 772to775="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] 6ph4bfrnd1jn9rtrfdp3x98efkvk3s9 106 106233 405540 2026-05-01T17:50:20Z MGA73 457 Ny side: 405540 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø]] |Bind= |År=1839 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside 2" 9="-" 10="Start" 11=2 769to773="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] 3yms0oqzdnuylhyv7cs8d4gtx71jkm5 106 106234 405541 2026-05-01T18:02:52Z MGA73 457 Ny side: 405541 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)]] |Bind= |År=1826 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside 2" 9="-" 10="Forerindring" 11to27=highroman 11=4 28="Start" 29=2 528="Titelside Hæfte 2" 529="-" 530="Start" 531=2 976to979="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] ndeaize3um08gdskme21k7roqfve2nr 405542 405541 2026-05-01T18:03:31Z MGA73 457 405542 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)]] |Bind= |År=1826 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside Hæfte 1" 9="-" 10="Forerindring" 11to27=highroman 11=4 28="Start" 29=2 528="Titelside Hæfte 2" 529="-" 530="Start" 531=2 976to979="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] mwwrp6bfw4h5kqp4atkxrds0hgieb20 106 106235 405544 2026-05-01T18:19:55Z MGA73 457 Ny side: 405544 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)]] |Bind= |År=1826 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Start" 9=4 494="Titelside Hæfte 2" 495="-" 496="Start" 497=6 1017="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] 58be292zry0g47kxfnqwcsesg4l33db 106 106236 405545 2026-05-01T18:28:34Z MGA73 457 Ny side: 405545 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)]] |Bind= |År=1827 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Titelside Hæfte 1" 8="Start" 9=4 489="Titelside Hæfte 2" 490="Start" 491=6 952to953="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] g8h21m61dwzco40kio7tw3yvzcrf6ft 405546 405545 2026-05-01T18:43:59Z MGA73 457 405546 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)]] |Bind= |År=1827 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Titelside Hæfte 1" 8="Start" 9=4 132="Schema 1 til s 127" 133="-" 134="Schema 2 til s 127" 135="-" 136="Foldet side" 137="Schema 3 til s 127" 138="-" 139="Schema fortsat?" 140="-" 141="Foldet side" 142="Schema 4 til s 127" 143="-" 144="Schema fortsat?" 145=127 488=472 489="Titelside Hæfte 2" 490="Start" 491=6 646="-" 647=161 648="-" 649=162 952to953="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger='''OBS Scanningen mangler side 470 og 471''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] kthqqn80wf0c1qj24bunc6pbtn97oqp 106 106237 405548 2026-05-01T18:52:10Z MGA73 457 Ny side: 405548 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)]] |Bind= |År=1827 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Start" 9=4 492to493="-" 494="Titelside Hæfte 2" 495="-" 496="Start" 497=6 944to947="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] lyibtclh37fzw3he5e4oj0v9dueic1j 405549 405548 2026-05-01T18:54:22Z MGA73 457 405549 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)]] |Bind= |År=1828 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Start" 9=4 492to493="-" 494="Titelside Hæfte 2" 495="-" 496="Start" 497=6 944to947="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] de92844bbvrwx71r6vfdcwhwansmj56 106 106238 405550 2026-05-01T18:58:52Z MGA73 457 Ny side: 405550 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)]] |Bind= |År=1831 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="Start" 7=2 482="Titelside Hæfte 2" 483="-" 484="Start" 485=6 920="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] q0poa5jhgobl0l0mvqwdfo1esojph4e 405551 405550 2026-05-01T18:59:27Z MGA73 457 405551 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)]] |Bind= |År=1831 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="Start" 7=2 482="Titelside Hæfte 2" 483="-" 484="Start" 485=6 920="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] q7lqn9x1ugec7xlj6sp4fdfmxvu4cvy 106 106239 405552 2026-05-01T19:08:57Z MGA73 457 Ny side: 405552 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)]] |Bind= |År=1835 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="Start" 8="Titelside Hæfte 1" 9="-" 10="Start" 11=2 462="Tillæg" 463="Register" 464=455 508="Titelside 1831" 509="-" 510="Forord" 511="IV" 512="Start" 513=2 1035="Info" 1036to1039="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] ogynqww8zgsfhx09ptgm3j49wfxuchv 106 106240 405553 2026-05-01T19:14:11Z MGA73 457 Ny side: 405553 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838]] |Bind= |År=1849 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=J. Deichmanns (forhen Gyldendals) Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Start" 9=2 442to445="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] s3fpxgr4hsybgveorh1xan2k34dwqtq