Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 66894 406117 384139 2026-05-05T19:18:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Kaffe 406117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.||599}}</noinclude>Fr. om Sal. f. Proc. i benef. Sager. 3-4 §. i Overeensstemmelse med Frr. 13 Jan. 1747 og 5 Apr. 24 Oct. 1793, enten afholdes af Sigt og Sagefalds-Kassen, eller lignes paa Almuen. Er Sagen derimod beneficeret, bør det Salarium, fom tilkommer den befalede Sagfører, lignes paa Amtet blandt dettes øvrige offentlige udgifter, for fanvidt det ei kan erholdes hos den af Parterne, dér ved Dom er tilpligtet at udrede samme. 4.) Bed Overretterne, hvor de Karfager, som have fremkaldet ovennævnte Bestemmelser, ikke finde Sted, forholdes paa lige Maade, for hidindtil. Extract af de om Port- og Paffage-Pen: 5 Nov. genes Oppebørsel ved Khavns Porte udgangne Anords ninger. (Bekiendtgiort af Khavns Magistrat). p. 248. . 2.) 1.) Den i Politie Fr. 22 Oct. 1701 (II post VI Cap. 1 §) ommeldte Port Stilling erlægges, faas længe Portene ere aabne, med 1 Skill. af alle Vognmænd, Mollere, Bonder og andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre, hvorimod den ikke svares af Karether, Chaiser, Jagtvogne og Carioler, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kgl. Stalde og Mas gasiner, samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, saa og ikke af Stadens Post- og Arbeidsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes, Bleegs mændenes, Sandagernes og Renovations-Vogne. Alle Sognedage om Aftenen, efterat Vagtklokkert Har ringet (som er i Jan. og Dec. Maaneder Kl. 4- Febr. og Nov. Kl. 5, Mart. og Oct. Kl. 6, Apr. og Sept. Kl. 7, Maj, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8) og indtil Portene lukkes, etlægges de ved Fr. 2 Jul. 1695 paabudne Passage Penge: Af hver Kareth, Chaise, Jagt eller ana den Vogn med Dæksel paa, med 12 St. Af hver aaber Jagtvogn, Catiot, ster eller liden Postvogn, samt Kane, med 6 Sk., og af en tidende Person med 4 St. XIV Deel @q 3.) 09<noinclude><references/></noinclude> adu9rwtpryhi9oe3qhz1fbtuihfhha4 104 74299 406118 404467 2026-05-05T19:24:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>IOO 1793 Arv, c. ning at være befriet for alle de personliae Byrder, hvilke ham nu eller i Liden som Indvaaner paa St. Croir maatte paaliage, ikke er meent, at han skulde være fritagen for de Vergemaale, fom i Egenßav af født værge paaligge ham efter oven, da Samme er en naturlig Pligt i Hensigt til hans Beslægtede. (Han undslog sig for Samme.) 20 April, Circ. ang. Decimationens gjensidige Ophævelse imellem Kongens og de Sachsen Beimar, samt Eisens ach se Lande. 20 April, Canc. Dr. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at de En fen Marens ældste Gen C. S. udi Ovadfted i Arv og Gave pia Stiftet efter hendes Mand Gaardfæster S. §. tilfaldne 10 dr. bor deeles lige imellem ham og hans yngre Fuldbroder S. S.,. fom af hende efter Skiftets Sutning er fedt og ved bemeldte hendes Mand avlet. (Derom anholdt Moderen.) 4 Maii, Pr. ang. stemplet Papir til Stifte Protocoller for Commissarter og Executores Lestamenti. 1 Junii, Pr. ang. geistlige Beneficiariers Overformynder Regnskaber blot af Amtmændene at attesteres. Juni, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Sjelland, ang. at Stifte Sal. 100 Rdr. i p. Morcha af Stifte Commissarier behandles de Bo rettest deeles lige imellem den aig. Borgemefiers og Bo ffrivers Enke og Estermanden i Næstved; thi vel ere alle Gam finger forefaldne i den gorffes, men Slutningen som det Besvær ligste i den Sidites Tid; ligesom og hende, for Umagen under Samlingerne, det Halve af Skriver Gal. (300 Ror.) for hvad der i hendes Mands Tid er pafferet, og Succesfor det andet Halve for Recufferon ngen som i hans Tid indtræffende. 29 Junii, Pr. ang. at Stifteforvaltningen paa Fohr og Am rum forbeholdes Amtsforvalteren i Ribe. 13 Julit, Canc. Pr. (til Commissarierne i Boet efter R.), ang. at Kherre B., som ved Kongl. Ordre af ste April fiofl. har til traadt Commissionen, ber beholde det Sæve, som den har havt, i hvis Sted han har indtraadt. Det var T.; see Prom. 27 Octobr. 1792. (Efter Overveielse af hvad B. har forestillet samt B. og 3 anført i Hens. til det Sporgsmaal om Præfidium i Commissionen.) 19 Juin, R. ang. at Stifter i Ge filiges Boer ved St. Maria. Kirke i Helsingøer forvaltes af Slots og Garnisons Pra sten. 20 Julii, Pr. ang. at Husbonden ikke holder Sliste efter fine Børns lærere eller Lærerinder. 3 Aug. Pr. ( Stfr.) ang. Stifter efter Hunsmænd og In derster, af hvem forrettes. 17 Aug. Pr. ang... fuldstændige Efifte Registeringer. 17 Aug. Pr. cng., i hvilket Tilfælde Amtmanden, stifter efter Studentere. 24 Aug.<noinclude><references/></noinclude> bf1l0c1t5eamzlu0o0xvexj8214ydat 104 75180 406087 376277 2026-05-05T18:42:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44||}}</noinclude>1741. Zandmilitien. B. menterne i Norge ikke maae drive Handel med Tem mer og Trælast, som de af andres Skove fig tilkiøbe. 1742, 15 Janv. Resol. ang. Passenes Underskrivt, naar Amtmanden ei er nærværende ved Sessionerne i Norge. 36 Febr. Rang. af boem Giftesedle for Landsoldater maae i Amtman dens Fraværelse udnædes. 16 Febr. R. ang. at Soldater, som for Tyverie straffes ved Regimenterne, fritages i dette Tilfælde for Kirkens Disciplin. 16 Febr, R. ang. de aarlige Samlinger ved Landmilitien i Norge, m. v. om Mandtalsruler og Passe. Com Madskrepper, Kjedler, Brer, fee i Noten) 16 Febr. R. indeh. Rogle Poster om Nationaldengonerne i- Norge, og en Completterings Session hver andet Mar. 1743, 20 Septbr. R. ang. at de en Campagne og en Garnifon beordrede nationale Regimenter i Aggershuus Stift stal uopholdelig completteres, faa ofte det ernodiges. 20 Septbr. R. ang. det samme i Henseende til de af det første Vesterlehafte Regiment i Garnison beordrede Com pagnier II Octobr. R. ang. at dette hele Regiment fal complet teres, faa ofte det ernødiges. II Octobr. R. ang. det samme i Henseende til det andet Trondhjemske National Regiment. 1744, 5 Junii, R. ang. at Landværnmændene skal anfees fom virkelig militaire Personer. 7 Aug. R. ang. at intet Mandskab af Landlægderne maae indtil vis dere forloves at feile oa fare. 1745, 10 April, R. ang. Landværnmændenes Giftèrmaale. 23 April, R. ang. deres Friheder. 31 Junii, R. ang. at Nationalsoldater i Norge ei maae copuleres uden Sesionens Tilladelse. 9 Julii, R. ang. Stieløbernes Frihed fra Straf for første Leiermaal. 13 Aug. R. ang. Barsel og Lavdags Forelæggelse til dem, fom fra... Landlægdene undvige. 29 Octobr. Resol. om Dragonheftes Skjæring i Norge. 5 Novbr. R. ang. at National Dragoner og Soldater i Norge ikke bør svare til de Fattige, men til Skole: Kaserne. 5 Novbr. R. (2 Stft.) ang. npe Proviant eller Rodesækkes u Skaffelse. 1746, 18 Bebr. see Selligdage. 1746.<noinclude><references/></noinclude> bnikazfbqfb17dvttz2a5zqah9yjjw5 104 80815 406050 370101 2026-05-05T18:22:22Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Decbr. tillades at passere, uden de have Øvrigheds- Pas (p). ada C 29 Gr. Det er Kongen bleven foredraget, hvorledes adskillige Haandværks Svende og andre, naar de finde for godt at forlade deres Zieneste, men ikke kunne komme bort uden pas, lade fa af en eller anden af de ved effet fig opholdende frems mede Ministres meddeele Passe, for derved at bortreise, uden at enten deres Mester eller andre, som i en eller anden Maade til dem maatte bave nogen Slags Prætention, kunne face det at vide. Men, som deslige af bemeldte de fremmede Mi niftres til saadanne Verfoner, som ikke ere deres egne underhavende, udgivne Weffe aleene kan gjelde i den herres Land, hvis Minister samme har udsæd, saa befales, At Stiftamtmanden ved Magistraterne i Kjobstres berne, samt Færgemændene, i Stiftet lader forans stalte, at deslige bortreisende Personer ikke tillades at passere Kjøbstæderne og Sæstningerne, eller ved Færgestederne overføres, uden at kunne forevise vedkommende Øvrigheds Pas paa det Sted, hvor de ere reiste fra; og har Kongen ligeledes Land- og Soe: Etas tens Krigs Cancellier sligt til Efterretning og føiende Foranstaltning, for saavidt sammes Departements kunde vedkomme, ladet bekjendtgjøre. Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: Stift), ang. at Landet, saa ofte det behover Kjøb- Stædernes Fængsel, ci aleene skal svare for ethvert Ars resthuns og de fornødne Bolt og Jern 3 Mf. ugentlig, men endog den Omkostning, som, ifald Vagt, Ild og Lys, efter Øvrighedens Foranstaltning, i Hens seende til Fangehusenes Beskaffenhed og Delinqventers nes begangne Misgjerningers Grovhed med videre, uundadost ge gængelig skulde være fornøden, maatte medgaae (9). soft Rescr. (p) Indskrænket ved Rescr. 6 Julii 1759. See Rescr. of 21 Junii 1765, og Plac. af 18 Novbr. 1771, §. 5. og 20 Martii 1772. (9) See Rescr. 28 April 1769, 15 April 1773 og 6 Sept. 1782.<noinclude><references/></noinclude> rbht2hh8k6ou9m67enopm0hnddckhm6 104 81376 406051 326225 2026-05-05T18:22:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>ledes der med saadanne Districters Birketings Jurisdiction her: 25 Novb. efter skal forholdes; og de Conditioner, hvorefter forskrevne Ryttergods er vorden afhændet, ifte melde om nogen Forandring at skulle foretages i Henseende til Justitiens Administras tion). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), inde: 25 Novb. holdende Adskilligt om Dragon Qvartererne, deres udredere og geste, samt Skyds. Gr. Kongen er bleven foredraget hvad Stiftamtmanden har forestillet, betræffende de mellem ham og Chefen for det Nor denfjeldske Dragon Regiment Kammerherre von Krogh indlobne Tvistigheder, i Henseende til Dragon Qvartererne og deres udredere med videre. Angaaende Fri: Skydsen og dens Tilfigelse, som han beretter, at bemeldte Kammerherre paa egen Haand ordonerer, og hvortil Stiftamtm. anseer ham uberettiget, da er denne Post, for saavidt Fri. Skydsen for Officererne. Betræffer, hævet ved Forordn. af 26 October 1767 (a); og hvad de øvrige Tilfælde angaaer, hvor Friskyds efter bemeldte Forordnings Bydende skal have Sted, da, for al Collision og Misbrug at forekomme, skal Forordn. af 28 Martii 1746 lægges til Grund, saa at alle Friskyds: Passer inden Dragon Regimenternes Strækning skal reqvireres enten hos Vice: Statholderen i Norge eller vedkommende Stiftamt: eller Amtmand, ligesom paa Soldater Lægderne brugeligt er, dog saa at Skydsen herefter som forhen bliver i Conformite med den Konges lige Resolution af 28 Julii 1751, paa samme Nars Wyn ster Relation tilsagt af Under Officererne paa Dragon Qvartererne, paa det at Dragon Udrederne for Skyds- Staffer Tolden fremdeles kan være befriede. Henseene de til Penge: Skyds, med hvilken Stiftamtm. formes ner, at de nærmeste Dragon Qvarterer bør komme de Skiftesteder til Hjelp, hvor det gjøres fornøden: da, som Dragon Forordningen af 30 April 1692 aldeles fritager Dra (a) Ophævet ved Forordn. of 30 Maii 1770. §. 1. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> rad2r942uv4jsv1qejmw5o6lbklkxcx 104 81379 406052 319800 2026-05-05T18:24:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Novb. mader qva Amtmand, skal det forholdes som hidindtil brugeligt været haver, og efter Cancellieskrivelsen af 3 Sept. sidstleden. Hvad Afskeeds: Passers og Copu lations Sedles Underskrivt angaaer: da, saafremt Stiftamtmanden ved Completterings Sessionerne er tilstede, underskriver han, som Medcommitteret, efter fin Tour, samme; men, er han fraværende, skal det have sit Forblivende ved Resolution af 15 Jan. 1742, som bestemmer, at Passerne skal underskrives af Regis ments Chefen og Krigs Commissairen paa Sessions Steder, og leveres Vedkommende, for at befrie den gemeene Wan for unodig Ophold og Bekostning. 25 Novb. 26 Novb. a Dec, Approbation paa det imellem Sognepræsten og Capellanerne ved Aarhuus:Domkirke forfattede Reglement, ang. Embedernes Forretning og Indkom fternes Deling. I Kongelig Resolution, hvorved approberes Rene tekammerets Forestilling, ang. de Afaivter, som Chirur gi udi Danmark og Norge til Theatri Anatomici Vedligeholdelse udi Rjøbenhavn skulle svare, m. v. (c) hvorefter de fornødne Anstalter herom kan føies, øvrigt bliver det Kammeret hermed tilladt, naar nu væ vende General Directeur for Chirurgien, Professor Hennings, ved Døden eller paa anden Maade afgaaer, nærmere at forestille, om og hvorledes hans Efterkomme re udi dette Embede da kunde overdrages disse Afgivter, og hvad derimod udi den dertil henlagte Gage funde afgaae, til paafsigende Kongelig Resolution. Rescr. (til det Juridiske Facultet ved Kjebenhavns Universitet), ang. at Assessor Envold Berre gaard Fogh, som Facultatis juridice Notarius, mane. (e) See i Skriv. af 22 April 1769, af<noinclude><references/></noinclude> 0f8k66t4mpu6yb0r452w4tf3czqnaad 104 81517 406053 356024 2026-05-05T18:24:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 296|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 og 16 Martii. 16 Martii. 20 Martii. 20 Martii. 25 Martii. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og Nor ge), hvorved dem en Gjenpart af næstforestaaende Prom. meddeles (s). Rentek. Prom. (til Amtmandene i Danmark), ang. at foranstalte, at de Forspands Heste og Vogne, hvorpaa Officererne af Generalitets- og Com miffariats Collegio eller af Krigs og Land Commissai ren gives Passer, vorde paa Anfordring uden Begring og Ophold anskaffede; hvorimod, om nogen ved den rea qvireerte og afgivne Befordring Fulde finde sig foruret tet, kan de saadant derefter andrage enten til Amtmanden, for det til Mentekammeret at indberette, eller die recte til Kammeret. (Saasom det til Kongelig Tjeneste udfordres, at deslige Befordringer blive efter Requisition saa haftig som mueligt anskaf fede, og til de sædvanlige Skiftesteder afgivne).. Cabinets Ordre, ang. at Cancelliet skal sættes paa en Fod af et ordentligt Collegium, og bestaae af 4 Dea puterede, m. v. (t). Placat (fra Generallandvæsens Commissionen), ang. 30 Præmiers Udsættelser for de Selveiere eller Kongelige Bønder i Danmark, som først flytte deres Gaarde ud fra Byerne hen paa Byernes Udmarker (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, det ogsaa Amtmændene at communicere), ang. at Fogderne maae udfere Justits-Sager mod Almuen, uden at bruge stemplet Papiir eller betale Gebyhr, hvilke Deele beregnes ved Execution (v). Gr. (s) Til Biskopen over Sjellands Stift d. 9, men til de øvrige Biskoper den 16 Martii. (t) See Anordn. af 4 Martii 1773, her iblandt Rescripterne. (u) Lybeckers Udtog 2det Hefte, Side 241 og 301; see nu Forordn. af 23 April 1781, §. §. 21-23. (v) Cfr. Rescr. af 17 Febr. 1779.<noinclude><references/></noinclude> h5itcbf9hcetwxjowfphdxil64jpzb8 104 81529 406054 329232 2026-05-05T18:24:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 21 Junii. Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), ana. at med Tingtüdernes Berammelse udi efterskrevne Districter mane herefter forholdes saaledes: 1) Udi Soløer og Oudalens District (u): 2) Udi Østerdalens District: Vaarting: d. 12 Febr. 22 Junii. 22 Junii. 22 Junii. Elvedalen M Elverum D $ Aamodt F F 16 F 19 - = = 21 D U 0 24 - (v). Reendalen Touset Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Christiansand Stift), at Sorenskriverne ber tinglyse de af Fogderne for efterstaaende Kongelige Skatter gjørende Indførsels Forretninger, uden nogen Betaling derfor at nyde (hvorom en Foged gjor te Forespørgsel, fordi Sorenskriveren negtede Tinglysningen nden Betaling, og det ved Rescr. af 30 Julii 1770 er be falet, at Auctionerne over det Udpantede bør forrettes uden Salario) (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Bera gen), ang. at det, i Henseende til hvem det tilkommer at udstæde de Sundheds Passer, som Skippere og Redere ansee fornødne, for at undgaae, Qvarantaine, vil have fit Forblivende ved Cancellie: Skrivels fen af 26 Jan. 1765. ( Anledning af Forespørgsel fra Stads- Phyfico i Bergen). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Amtsforvalteren i Coldinghuus- Amt skal indfordre (u) Dets Tingtider ere fiden anderledes fastsatte i Rescr. af 5 Juli 1775. (v) Dette kaldes nu Vinterring; og, i Steden for de ved dette Rescr. bestemte, men her udeladte Tiider til Sommer og Hofketing, er anordnet et Sommerting, ved Rescr. af 7 April 1773. (x) Cfr. Forordn. af 18 April 1781 om Udpantninger.<noinclude><references/></noinclude> kz5h9fh4w3mzeszanjkziwclxth9mzi 104 81607 406088 399674 2026-05-05T18:43:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1772.{{Afstand|3em}} 386|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Dec. 31 Dec. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. ved en trykt Placat at igjentage og lade bekjendtgjøre det Anordnede og Fornødne til den almindelige Roeligheds. og Sikkerheds Vedligeholdelse samt til god Skiks og Ordens Haandhævelse, m. v. om politietegnet (g); og at det i Øvrigt, i Henseende til Politie: og. Coms merce Collegium, som Magistraten har begjert at maatte retableres,, skal have fit Forblivende ved Indret ningen med Kjøbenhavns of og Stads: Ret, hvor deslige Sager lige saa hastig, som i et Politie og Com merce Collegium, fan og bør afgjøres. (Af Magistratens Forestilling (r) fornemmes det iblandt andet, at der har indsneget fig uit &c. (s), og at den Myndighed, som politiet er overdraget, til god Stik og Orden at holde, synes at være forglemt og tilfidesat). Rescr. (til det Kongelige particulaire Kammer, og til Finants Collegium), ang. bemeldte Kammers Indtægter og Udgivter for Fremtiden (t). Gr. Kongen har ladet sig omstændeligen forestille Sin par ticulaire Caffes saavel Indtægter som udgivter, og deraf erfa ret, at denne Caffa for nærværende Eid ikke haver nogen an den Indtægt, end de, som, i Forhold af de forefaldende, for en for Deel ubeffente, udgivter af Rentekammeret requireres; og at de fleefte af disse udgivter befindes at være af saadan Be- Skaffenbed, at de ligesaa let kan anvises og betales til dem, der ber nyde samme, umiddelbar ved Rentekammeret, som at de forst anvises Particulair Cassen, og videre af denne til Vedkommende udbetales, hvilket foraarsager dobbelt Regnskabers Forelse over en og den samme Sag. For Fremtiden skal under den Kongelige particulaire Casse sortere alle de Udgivter, som nærme sig Kongens umiddelbare godtfindende Beslutninger, hvilke skulle fremdeles forblive under Particulair Cassens Bestyrelse. 09. (9) Alt i Plac. af 6 Jan. 1773 fra de Ord (i Anledning, og til de Ord Agt og ærbødighed.. (+) See Rescr. 1 Octobr. 1772, §. 13. (s) Som Grundene i Placaten. (r) Dette Rescr. skal tildeets siden være forandret.<noinclude><references/></noinclude> qzm9donb5zw7in09ty7c95xshoq8p8c 104 81714 406055 366738 2026-05-05T18:24:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.|Resolutioner og Collegialbreve.|493}}</noinclude>Canc. Prom. (til Biskopen over Aggershuus- 23 Julii. Stift), ang. at Kongen har resolveret, at Kjøbstæds Præsterne vel for Indqvartering in Natura bør være befriede, men at de derimod, ved den af Indqvarterings- Commiffionen nærmere forfattende Liguing over Rigets Kjøbstæder (x), ikke fan vente at forskaanes for, lige saavel som Kongelige Betjente samt fleere Andre, der tils forn have været frie derfor, at tage Deel i Indqvarterin gens Bestridelse, der ellers vil blive Stædernes øvrige Indvaanere utaalelig. (Paa Biskopens Forestilling, at Præfeffabet i Uggershuus Stifts Kjøbstæder maatte herefter som forhen forfkaanes for Indqvartering). 2. G. R. o. Gen. Coldf. Prom. (til Tolderne), 23 Julii. ang. at Borger Johan Christian Gottsche i Glückstad ved Kongelig Resolution af 26 Mait, og Bors ger Jorgen Weiss i Krempe, ved Resol. af 16 Junit h. a. er tilladt, at den Amdam, som paa deres i Glückstad og Jzehoe anlæggende Fabriquer forfærdiges, maae i 20 ar fra Bevilgningernes Dato, med deres ved Toldstederne paa ustemplet Papiir producerende eedelige Attester, og vedkommende Toldbetjentes derpaa, ligeledes paa ustemplet Papiir, meddelende Passeersedie, ikke aleene i Kongens Niger, Fyrstendomme og Lande, frie for Told, Accise og anden Paalæg overs 'alt indføres, men endog uden nogen Afgivt til frem mede Steder udføres. Rescr. (til General Gouverneuren over de Best 27 Julü. indiske Eilande), hvorved de i Rescr. af 18 Aug. 1747 de, paa de Americanske Eilande til Negernes Omvendelse sig opholdende, foreenede Evangeliske Bros dre forundte Frieheder i alt confirmeres (Pag Ansøgning fra Brødrenes Forstandere). (x) See ser. af 11 S pt, 1776, Rescr<noinclude><references/></noinclude> 2eh9vb0as2rj6wbx8ccw9affvpdkb7r 104 81772 406056 369832 2026-05-05T18:24:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|551}}</noinclude>giftraten ingen Jurisdiction meere have, men Gager 28 Martia ne ffal fra Byetinget indstævnes lige til Lavtinget, og Magistraten ikke dømme med uden i Delinqventa Sager, paa det at Friderichsstad og Moss kan blive befries. for at have en Instance meere end andre Steder. Vetera og Maaler Embedet i Moss fal til Bestandighed sammen bindes og benlægges til Raadmands Embedet i Moss, paa det derved kan haves nogenledes fiskelig udkomme (Stiftbefal. bar, da Magiffraten i Friderichstad blev deink fra Embede, 1) holdt for bedft, at der i enhver Kjøbstæd ere 2 Kongelige Betjente, som kunde have Die med hinanden, paa det at det ifte ffal komme au paa Een aleene at forrette Stifterne, og bestyre baade det Juridiske og Deconomie, meir derhos tilstaaet, at, naar Magistraten fremdeles skulde boe i Friderichsstad, vilde dens Opsyn med oss, som hidindtil har været lagt derunder, fun være liden, og til større Byrde for Indvaanerne; 2) indberettet, at den forrige Beier og Maaler Moss er død, og der un ingen Magistrat er i Friderichsstad, som det ellers tilfom denne jenefte at bortgive). Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i Danmark), ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. Gr. J Henseende til den Kobber- og Messing Fabriqverne ved Forordn. af 26 Nevbr. 1768 meddeelte Tilladelse, ved deres Betjente og faa kaldte Kobberforere overalt i Danmark at lade omføre og forhandle de ved bemeldte Fabriquer forfær digende Ware, maatte der efter Fon. af 13 Febr. 1775 fore komme nogen Vanskelighed til disse Fabriqvers Fornærmelse i deres ved speciel Privilegio erholdte Rettighed. Naar forbemeldte Robberførere medhave be veb ovenciterede Forordning anbefalede Passer og Docus menter, og samme ikk. befindes at medføre andre, end de dem, at forhandle, tilladte Robber og Messing Vare, maae de ubehindret, herefter som forhen, forte sætte denne Handel; ligesom og Kniplingshandlerne, som dertil met speciel Privilegium, og med vedbørlige Told og Passeer Sedle over de medhavende Bare, samt med Svrigheds Pas til deres Smreise (bog først efter R 4 25 Marti<noinclude><references/></noinclude> fxah3f7mp1i76iuky058yqiayqz0ht0 104 81881 406057 370484 2026-05-05T18:26:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 660|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Maii. samme tilstandne Friskyds hos vedkommende Lehnsmand, for end Regiments Chefen, for ikke at opholde Transporten, maatte requirere hos Stiftamtmanden Friends-Pas; og, endfient samme var derpaa blev meddeelt, kunde det dog, i sær, naar en hastig Expedition maatte paakomme, for Følgernes Skyld være nødvendigt, at der i lige Foranstaltninger ingen Hinder mødte, i sær da det bestandig skal have været vedtaget, at der efter Marsch Routter, som bestemme Natte-Leie for Vedkommende, deres gode Disciplin, og at de skal tære for deres Penge, skeer Befordring, hvilket ved et Friskyds Vas ikke kan foreskrives, og Forordn. af 28 Martii 1746 uoi dens 8de Art. ite S. end ydermeere igjentager de Tilfælde, hvor Friskuds efter saadan Marich Routte skal gives, til hvilke fors berørte til Afgivelse commanderede Recruter ogsaa vare at regne. 5 Junii. 5 Junii. Stiftbefalingsmanden haver ikke aléene selv, for saavidt ham vedkommer, at tilholde samtlige Betjente og andre Vedkommende, at de herefter, uden Ophold, have at respectere de af det Norske Generalitetss og Com miffariats Collegio udskædende Marsch Routter, og Passe i foranførte Tilfælde; men endog at communicere samtlige Amtmænd udi Stiftet en Gjenpart af denne Befaling, for derefter udi deres Amter overalt at fore anstalte det samme. Bevilgning, at Sværdfeger Lauget i Kjøs benhavn maae, foruden de sædvanlige Sides Ges væhrer, ubrhindret forfærdige og sælge al Slags gras veret forgyldt og forsølvet Galanterie Kram og Arbeide i Staal, Jern og Tombak; dog maae de ikke til Gyrtlernes Fornærmelse foretage sig noget Ar beide af simpelt Malm eller Messing, eller forfærdige ordinairt Gyrtler Arbeide eller aleene støbt Arbeide. (Saasom faa nu bære Kaarde, og Munderings- Arbeidet er standset ved den ved Helfingoer oprettede Gevahr - Fabriqve, hvorover Sværdfegerne i Khavn. have lagt sig efter at forfær dige andre Nyemodens: Sager af Tombak og andre Compost tioner, hvormed de have bragt det saavidt, at deres Arbeide endog ikke sjelden soges af Fremmede). Instruction, hvorefter Politiemesten i Chris stiansand udi hans Embeds-Forretninger sig skal rette og forholde. Eens<noinclude><references/></noinclude> rc9e77o5jsnhxlb0uel3n72vnrffhs9 104 82015 406092 275716 2026-05-05T18:45:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Resolutioner og Collegialbreve.|51}}</noinclude>Actor, for Magistraten indstævnes efter Forordn. af 25 Junii, 25 de Aug. 1741 og Rescriptet af 6te April 1742: 1) at iagttage Byens Sager og Forretninger, samt Regnskaber, saasom Accisen, Remneriet, Overformyn deriet, Brandvæsenet og Vægter-Skatten, saavidt deraf Magistraten vedkommer: L) at revidere de aarlige Regnskaber conjunctim med Sognepræsterne og Vedkommende for Kirkernes, de fattiges, Skolens og andre gudelige Stiftelsers Indtægter og Udgivter, og for sammes Bedste som Med-Inspecteur stedse at vaage: 1) at udstæde Reise og Markeds-Passer: m) at forrette de forefaldende Skifter med Byesogden: n) bivaane de forlangende Laugs-Samlinger: og o) med. deele de Efterretninger og Erklæringer, som Over- Øvrigheden maatte behøve og forlange i Relation til alle ovenmeldte Sager og Forretninger. Og skal til Borges. mester-Embedets Indkomster henlyøre: 1) Leien af et Vænge, Raadmands: eller Hosemose faldet, hvoraf for nærværende Tiid svares 62 Rd.: 2) Deel af Accisen: 3) I Steden for at Magistraten forhen af Stifte-Sa lario for Skifternes Behandling har nydt de Deele, og Byefogden Deel, skal Byefogden, siden han og er Skifteforvalter i lige Ansvar med Borgemesteren som eene Magistrat, og desuden har de betydeligste Forreta ninger ved at udgjøre Skifterne med de forefaldende Des cisioner og Repartitioner, herofter nyde det ha ve Skifte Salarium, og Borgemesteren altsaa den anden halve Deel: 4) Betaling for Borgerskabs Tagelse, Reise: og markeds-Passer, samt naar han til Laugs:Samlinger forlanges. Til Byefoged Embedet skal i Almindelighed henhøre de ved Lov og Forordninger be stemte Forretninger i Jurisdictionen, og i Serdeeleshed: a) at betjene Byetings-Retten som Dommer, og ereqvere de affigende Domme paa anordnet Maade: D 2 b) som II.<noinclude><references/></noinclude> 8maic27400k6liajixvj7xp4g9my5gh 104 82017 406093 327060 2026-05-05T18:45:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Resolutioner og Collegialbreve.|53}}</noinclude>Steder, hvor hverken ordinaire Coldbetiente eller Strand-Con- 28 Junii. troleurer findes, som fra de andre Steder, medfølger Barene. Magistraten eller Byefogden paa de Steder, hvor ingen Toldbetjente eller Strand-Controleurere findes, bør, naar de til Markederne reisende Handelsmænd og Haandværkere anmelde sig hos dem med Angivelse og behørig Rigtighed for Varene, indføre samme udi de sædvanlige udstædende Passer, uden videre Betaling end for Passerne er tilladt. Rescr. (til Stiftbefalingsnt. over Sjellands 4 Julii. Stift), ang. hvad af Vordingborg Amt aarlig Skal svares til Provincial: Medicorum og Chirurgi Lønninger. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 5 Julii, mark, Lolland undtagen, og til Overhofmesteren ved Sorse Academie), ang. hvorvidt Postmesterne i de Stæder, hvor Post-Touren gaaer, maae forfriske dem, der reise med Posten; og at de Derfor ei maae paalægges Nærings Skat. (Janledning af den ny Indretning ved den agende Post.). Ligesom Postmesterne i benævnte Stæder ikke ders ved, imod de derom gjorte Anordninger, berettiges til at være Herbergerere for Reisende i Almindelighed, saa tillades og tilpligtes de derimod, alcene at forskaffe dem, der reise med den Agende Post, enten en Kop Thee eller anden fornøden Forfriskning i den korte Tiid, som de maatte opholde sig paa Post-Contoirerne, hvilket i Almindelighed ikke bliver over et Var Timer, uden maas skee ved Belterne eller i andre særdeeles trængende Omstændigheder, da disse, ligesom andrè Reisende kunde faae Tiid til at søge Leie og andre Beqvemmeligheder, paa de privilegerede Herbergeer-Huuse, hvilket rg ellers altid staaer dem frit for, naar de kuns ikke forsømme sig D3 ved<noinclude><references/></noinclude> f6yspqgoxqim4s9cihrxekjwctziwpl 104 82019 406095 398013 2026-05-05T18:46:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Resolutioner og Collegialbreve.|55}}</noinclude>for ovenmeldte N. N. Met maae til videre Paakjondelse antages. Forbydende &c. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 12 Julii. den Grønlandske Handels- Direction maae paa dens eget An- og Tilsvar indtil videre, lade deres Tran-Tønder justere med deres brugelige Mærke, efter at samme er afmaalt med justeret Pottemaal, og uden dertil at betjene sig af Justeermesteren (o). Canc. Prom. (til General-Post-Amtet), ang. 12 Julii, Opsyn af Postmesterne med de med Posten Reisendes Passer. Da man af det Kongel. General-Post-Amts Skri velse af 21 de Junii sidstafvigt erfarer, at den Tilsyn, som derudi ommeldes, at skulle af postmesterne haves med de med Posten Reisendes Passer, ikke er nogen ny Anordning, men aleene en Igjentagelse af hvad de agende Postmestere allerede for rum Tiid siden have været instruerede om: saa overlades til velbemeldte General Post-Amt at igjentage samme saaledes, som De, i Henseende til den ny Indretning, finde det ordentligst og, tjenligst, da, naar Postmesterne maatte finde forno: dent at henvise de Reisende at søge Pas, vedkommende Øvrighed paa hvert Sted bedst veed, hvorvidt de efter de gjorte Anordninger dermed bør være forsynede. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 16 Julii. ang. at Kongen ikke godtgjør meere end 66 Nd. i det høieste for en Rytter Hest, som under Mynstringen kommer til Skade. Gr. For saavidt Hertugdommene Holsteen og Slesvig an gaaer, er befalet, at for en Rytters est, som under Regimentets aarlige Mynstring kommer til Skade, ikke skal godt- 24 gjøres (o) Cfr. Rescr. af 12 Febr. 1777 og Regl. 2 Julii 1781, §. 22. Schous go. VIII, 272.<noinclude><references/></noinclude> 3y74278cr83vn242g1332nkwqu8q55i 104 82161 406083 406012 2026-05-05T18:40:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.|Resolutioner og Collegialbreve.|197}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel 19 Martii, land), ang. hvorledes der herefter skal forholdes med Skolernes Indretning og Skoleholdernes Løn paa det Antvorskovske District (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 20 Martii mark og Norge, samt Kjobenhavns Magistrat), ang. Certificatser til See-Passers Erholdelse for Skibe, som ligge i fremmede Havne. Gr. Det er fornummen, at der paa fine Steder gjøres Vanskelighed i at udskæde de anbefalede Certificatser, til der efter at erholde latine See-Passer, naar Skibene ligge i fremmede Havne, og Eieren og Stipperen altsaa ikke paa een Tid og Sted kan aflægge den anbefalede Eed, som indføres i Certificatsen. I flige Tilfælde, naar Eieren er her i Landet, og Skipperen med Skibet er i en udenrigs Havn, kan Certificatsen udstædes, naar Eieren aflægger den anbefalede Eed paa, at Skibet er ham, som Kongelig Undersaat, tilhørende, da Passet derefter fra Cancelliet (x) bliver udfærdiget, som i dette Tilfælde, der vel ei ofte vil ar rivere, fra Oeconomie Collegio directe tilsendes det Steds Consul, hvorfra Skibet udgaaer, paa det Skipperen for ham kan beeedige, at Ladningen ikke indeholder forbudne Vare. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Martii. i Ribe, samt Amtmanden over Lundenes- og Bøvling -Amter), ang. de med venerisk Svaghed Beladtes Cuur, samt paalebende Omkostnins gers Ligning paa Almuen (y). Præsterne, som de, der besidde den nøiagtigste Kundskab om, enhver enkelt Person i deres Menighed, M3 (u) See Rescr. 11 April 1781 og 20 Martii 1782. (x) Forandret ved Rescr. 19 Junii 1782. (y) Cfr. Rescr. 3 Sept. 1783. bor,<noinclude><references/></noinclude> gbimladwhkohs85xcbigo79t9cbizv9 104 82247 406084 371269 2026-05-05T18:40:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.|Resolutioner og Collegialbreve.|283}}</noinclude>paategne Udpantnings-Ordre for det sidste Aar, men ei 22 Marni, for fleere, da det øvrige maae ansees som en færdeeles crediteret Gjeld; derpaa den tilbageleveres Presten eller Beneficiarius, som selv besorger Indcaffationen: dog sal herved den Kongens Skatter tilkommende Præference være forbeholden. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Universitet), 25 Martii. ang. at samtlige Professores, herefter som til: forn, bør tilsiges at være tilstede og tage Deel i Censuren til Depositsen, derved de og bør indfinde sig, naar deres Leilighed og andre Forretninger det nogen lunde tillade. (Paa Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændenet Dane 25 Martii. mark), ang., saavel selv som ved Amtmændene, ved Færgestederne og ellers at foie de fornødne Anstalter, at noie og paa det alvorligste bliver holdet over det mod de i mange Henseender skadelige, og i Henseende til Uvægsygens Udbredelse farlige Omløber gjorte For bud.- (Sagsom der, da Qvægfogen paa Langeland uds brod, blev, ved Undersøgning om Anledningen dertil, blandt andet anmeldt, at der paa Landet for noget siden havde væ eet 9 omløbende Muficantere, som paa Grund af de med bragte Sundheds-Passer, deels fra Magistraten i Lübeck og deels fra Magistraten i Echernförde, samt derpaa feste Paa tegninger af vedkommende vrigheder paa de Steder, hvorigjennem de vare passerede, vare blevne tilladte at passere ind i Fyen, og derfra til Langeland, samt at de saavel paa Langes land, som i Fyen med videre Paategninger ere blevne autho tiserede til at streife omkring i Landene, uagtet de herimed gjorte Anordninger; og det især ved F. af zote Nov. 1778, dens ifte Cap. 1ste og 2den §. er forbudet at slige Omledere passere ind i Riget.) 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 25 Martii, Consumtionsbetjente i Danmark), ang. Consumtion af Dansk Korn-Brændevin, og de samme tilkommende Passeer Sedle, i Folge Plac. af 20be<noinclude><references/></noinclude> 4fabb1c4ba58vgqjsk3l69knsn7vgkb 104 82333 406085 353936 2026-05-05T18:40:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Resolutioner og Collegialbreve.|369}}</noinclude>ten ved ethvert Nars Slutning afsendes, derved tillige 13 Febr. at lade følge den ved Ordre forhen anbefalede, fra Told: Regnskabet særskilte, Bare Extract. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 14 Febr. ang. at Soe-Passer skulle afleveres efter fulden- Det Reise. Gr. Adkillige Stippere afgive ikke ved deres Hjemkomst de erholdte latinske Soe-Waffer, ja fordrifte sig endog til at bes tjen fig af et saadant Pas til een eller fleere nne Reiser, boils ket er tvert imod Rescr. 26de Novbr. 1745. Da samme ikke udtrykkelig bestemmer, at See-Passer skal leveres tilbage, efs terat de ere brugte, undtagen i Tilfælde, at Rehderne bes siere nye. Baffer, faa (paa det al muelig Misbrug af gamle Passer kan verde forekommet, naar nye ikke forlanges) er fun det for godt: Alle og Enhver, som bekommer latinske Spe-Pass fer, skal være pligtige, efter fuldendet Reise at levere dem tilbage, ligesom der med de Algierske Sve-Passer forholdes (1). Rescr. (til det Kongel. Maler, Billedhugger 14 Febr. og Bygnings Academie), ang. Academiets bedre Indretning til Bestandighed, og hvad det til Uds givternes Bestridelse af den Kongelige Casse skal være tillagt, med videre. Til strap at afdrage dets nærværende Gjeld indtil §. 1. Warets Udgang 1780, jenter Kongen 1900 Rd. Academiet maae fra ifte Jan. indeværende Aar nyde og §. 2. udi det civile Reglement anføres for det samme aarlige Fond, som det tilforn i Følge confirmerede Fundation af 25 de Sept. 1767, indtil Aaret 1771, haver været forundt, nemlig 5000 Rd., som qvartalviis af Zahl:Casa sen bliver at udbetale. Af dette Fond Haver Academiet da i Fremtiden at bestride alle dets aarlige Udgivter og For (1) See Fd. 1 Maii 1747, §. 6. VI. Deel. 233ind. 2 a<noinclude><references/></noinclude> sd41xgffuap6115vgj02bczgtsjsf58 104 82421 406086 379061 2026-05-05T18:40:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.|Resolutioner og Collegialbreve.|457}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, tc. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift, ang. hvorledes skal forholdes med Fri Reis fernes Bekostningers Repartition paa Kjøbstæderne i Sjelland; og med Indqvarteringen efter Fri- Passer (o). Gr. Udi Erklæring over en fra Vognmændene i Korsøer ind komne Ansøgning om, at alle Kjøbstæderne i Stiftet maatte komme denne Bye til Hielp udi de Udaivter, der aarligen medgaae til de fri Reiser, som Byen efter Passer maac afs give, har Stiftbefal. forestillet, at af de fra samtlige job stæder, indhentede neiagtige Efterretninger om Fri-Reisernes netto Belob for de sidste 10 Mar erfares det, at efter Ludens Proportion af et Aar udgjer Kjebfkædernes udgivter paa Fris Reiser for enhver Kjøbstæd aarligen denne Summa: Helsingser5rd. Hillerød 4 Imf. Slangerup 3 Friderichssund 2 = Callundborg srd. Schielschior 3 % Korsver 51 ? Kjøge 35- Storehedinge 2 Præstee 33 mk. Vordingborg 125 Moeskilde 125 Holbet 8 Nyctiobing 7" Rinasted 12818 B. Steege 3: Næstved 16 18 Sorse 3 : Slagelse 93 Sumina 510 rd. 2 Jan. Hvorforuden, i Folge Rescr. 14de Juli 1727, 28de Juni 1740, Da 23de Aug. 1776, er bleven aarlig svaret til Ringfted fra Hoibet 65 Rd., Callundborg 40 Rd., Notjobing 30 Rd., er = 135 Md. Summa 645 Rd. Af hvilken Beregning fees, at Frireise B faßtningerne ere ulige for Kjøbstæderne, og at især Roeskilde, Korseer og Slagelse have en imod de andre kjobstæder disproportioneret udgivt aarligen; ligesom og at jobstæderne i Almindelighed ikke bære en nogenledes lige Byrde med hinanden i dette Faldderfore Stiftbefal. derhos haver indstilt, at Kjøbstæderne maatte participere med hinanden udi berørte udgivter efter Proportion af Kiobstædernes Storrelse mod hinanden, Næ rings Veienes Beskaffenhed, saavel deres egen oeconomiske Forfatning, Velikand, Opkomst eller Aftægt, alt faavidt mueligt, og i denne Henseende at tage den Regel og Propor tien, som ved Rescr. af 23de Julii 1734 er falfat for jobfræderne til Delingvent: Omkostningers udredelse; men ban tillige formener, at denne Regel og Proportion dog i nærvæ Sf s (o) See Prom. af 19 April 1783. rende<noinclude><references/></noinclude> 09h2kxm8nckfe1lokbo206gqn8znp5j 104 82458 406090 400187 2026-05-05T18:44:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII, Rescripter, 15 Junii. Henseende til det Horn-Qvæg, som drives fra Sted til 19 Junii. 19 Junii. andet inden Jydlands Grændser, og ikke over Toldfjellet, samt i Henseende til de udi Forordningens rste §. navngivne Vare, som føres enten fra Sted til andet i Jydland, eller fra Jydland over Toldsjellet. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge og Kiøbenhavns Magistrat), ang. at af Soe-Pasferne udstedes nogle ved General-Land-Deconomie og Commerce Collegium, samt nogle ved det Vestindisk Guineisk Rente- og General -Zoldkammer. Gr. Det forvolder de Handlende, især de Fraværende, megen Uvished, og undertiden Bidtloftiahed, at Soe:Passer nes Expedition nu er deelt imellem 4 Collegier. Herefter skal samtlige Spe-Passer erpederes ved be meldte tvende Collegier, hvorunder alle øvrige Seehanbels Sager henhøre, saaledes, at det Vestind. Guin. Rente: og General Toldkammer herefter udfærdi ger alle latinske Soe Passer for den Vestindiske eller Americanske Fart, saavel til fremmede Der og Steder, som til Kongens egne, saavel for de Skibe, som gaae directe, som de, der gaae indirecte derhen; men General -Land:Deconomie: og Commerce-Collegium ders imod alle øvrige, ligesom og samtlige Algierske Spe Passer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at de Odense Bye siden 1741 frakomne Jorder igjen skal komme tilbage fra Udenbyes-Eiere; og ellers ingen sælges fra Byen. Gr. Af Byens Kjøbstæd Jorder er den største Deel forhen fra ældgammel Tiid siden kommen i adskillige private Folks Hænder og Eie, som lovlig have Adkomst til samme, saa at den Deel deraf, som endnu er tilbage til Fælleds Brug og Græsning for Byens Indvaanere i Almindeligbed, er saa ringe,<noinclude><references/></noinclude> l5opy2i1zn2p7o8ewqttgo5v9h78abw 104 82527 406091 329007 2026-05-05T18:44:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|563}}</noinclude>5 April. Decbr. 1693, som fastsætter, at af Eiendomme ikkuns Skal betales i Salarium 1 Procento, saa bor Auctionsa Betjentene saavel i Faaborg som andre Steder dermed være fornoiede, hvad enten en a parte Jord under eet eller i fleere Deele bliver bortsolgt. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus-Amt), 9 April, ang. at det skal have fit Forblivende ved det dan ske Cancellies Resolution af 18de Jan. 1777 angaaende Leirschou-Sognepræstes Kirke-Vei til Unneret Jorderup. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), 11 April, ang. at alle ind- og udgaaende Skippere skal an melde sig hos Commandanten over de Christe jansandske Fæstninger til deres Passers Paateg ning. Gr. Det er forestillet, at endskjønt det saavel ved den Commandanten meddeelte Instruction som andre ergangne Befalinger skal være bleven paalagt alle ind og udgaaende Skippere samt Passagerer, Capere og deslige at melde sig hos Commandanten, for at faae deres Passer, Cold-Sedle og andre til Oplysning behovende Documenter paategnede til Indførelse i Fætningens Journal, al dog saadant af dem, uagtet de af ham derom gjorte Erindringer, vorde forsømt og efterladt. Alle ind- og udgaaende Skippere skal være forpligs tede til at anmelde sig hos Commandanten, for at faae deres Passer af ham paategnede, under Straf af 4 Rd. Mulct enhver gang, de saadant forsomme, hvil ken Mulet af Øvrigheden efter Commandantens An meldelse skal inddrives, og dermed i alle Deele omgaaes efter Forordningen af 19de Maii 1763 dens 44de S.; og skal Lodserne under lige Mulct være forbundne til, ei aleene at tilholde Skipperne, forinden de af dem ude losses, at melde sig hos Commandanten, men endog ved hans Paategning paa Passerne at forvisse sig om, at M11 2 Saa<noinclude><references/></noinclude> 7eoal67ymunli8xqbyam97b3r336uzz 104 82548 406094 406014 2026-05-05T18:45:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 584|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 4 Junii. men, naar fleere Heste bruges, og denne ei forlanger det, behøves ikke fleere Skyds-Karle at medfølge, enb de, som nødvendig behøves til at bringe Hestene tilbage. Forlader Skyds Katlen imod den Reisendes Villie ham underveis, som ofte skal gaae i Svang, mister han Bes talingen for Skydsen som vel ved Gjestgiveren af den Reisende modtages, men derimod henfalder til fattig: Cassen, da Karlen skal indestaae hans Husbonde for den derved lidte Skade. Hvad Stiftamtmanden i Henseende til Fristyösen haver foreslaaet, da skal sam me, naar den ved Forbud, som i saa Fald altid skal medbringe Passet, er tilsagt, aldrig vente paa nogen, Vinter eller Sommer, høiere end 5 Timer, med mindre Føret maatte være ufremkommelig, da Gjestgiveren, som paaskisuner det, maae opholde den nogen Tiid læn gere; kommer da den Reisende derefter, skal han strax ved Gjestgiveren med Leieskyds for den sædvanlige Betaling blive befordret: dog, om uundgængeligt Forfald har forvoldet Opholdet, forhjelper Amtmanden ham paa sin Begjering til de udlagte Penge igjen, ved at lade en af de Bønder, som staaer for Friskydsen, forrette en Leieskyds, da Betalingen ved Gjestgiveren tilstilles Antet, som igjen tilveiebringer Erstatningen; men alle Durchmarscher, Regiments: og andre Transporter skal herfra være undtagne, paa hvilken den Skyd.. sende skal vente en Jævndøgn, hvorefter de tilsagde Heste made vende tilbage og afskrives som fot en gjort Reise, og andre tilsiges igien, hvorimod Passerne paa vedkom mende Steder skal saa tidlig forud forlanges, at de 24 Timer forinden Afreisen kunne leveres Vedkommende, som skal tilsige Skydsningen. 7 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Christ. jansands-Stift), ang, at den af ham foreslagne Plan,<noinclude><references/></noinclude> rnw41cfitvkjf33qfo404wuqzhlri66 104 82902 406097 389179 2026-05-05T18:46:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|91}}</noinclude>Beskriverens ligesaa 41 Rdlr. 32 f.; 3) For Extraffatten at indcassere, samme paa Amtftuen at clarere, og Regnskab derover at forfatte, samt til Skrivmaterialier af Byen tillagt 22 Rdlr.; 4) Raadstue.Tienerens Len 30 Rdlr.; 5) Til Raadstues Tienerne og de 2 Dægtere aarlig Douceur for Opvartning ved Galle-Marked 4 Rdlr.; 6) Doctorens aare lige Provincial-Salacuum af Nyborg 14 Rdlr.; 7) Rente af Capital 100 Rdlr., som Byen er fyldig til de Fattice 4 Rdlr. 8) Den danske Skoleholder tillagte Forbedr naslon aarlig 7 Rdlr. 56 B.; 9) Sangefogdens aarlige Len 6 Rd. 64 6.; 10) Skovfogdens tillagte aarlige Græsningspense, fait for Strandmosen at udgrave 10 No. 48 8.; 11) Jordes moderens aarlige Huusleie's Rd. 32 6.; 12) Til Odenses Tugtbuus aarlig efter Rescr. af 3Die April 1782 20 Rd.; 13) So Enrolerings-Chefen i Huusleie aarlig 14 Rd. (r); 14) Qvarteerpenge til Mandskabet paa den Kongeline Dagt Chaloupe, fra Bagt Tibet aarlig afgaaer, og til det igien Foraaret ankommer i Beltet, som det ene War med det andes fan beløbe fig imellem 8 a 20 Rd. 15) Ramner- og Bila letteurens aarlige løn og til Skrivmaterialier 31 Rd. Dess uden har Byfogden begiert, at adskillige Manaelsposter, som ere blevne udfatte, maatte ham efteraives, faafom for mang lende Bilage, Kemnerne have forsomt at vedlægge i Regnska berne fine Qvitteringer for 1Ldgifterne med, oa som ban uu ikke skal kunne forsPasse, fornemmelia for Frireiser, Vogn mændene have forrettet, saa og endeel udskrivter af Byens Protocoller, som Byskriveren vil have Betaling for af Byen, og endelig det, som til Manget er udsat at Supplicanten oa Byskriveren have ladet fig udbetale i Salario 2 procent for nogle Auctioner over Byens Jorder, som have været bortfore pagtede, hvilke 2 proCent tilstaaes at være mere end dem kan tilkomme af en Korpaatningsfaift, men er don bleven dem accorderet og tillagt af Byens Repræfentantere, siden de der ved at have havt endeel Besværligheder. De under No. 1, 2, 4, 5, 8, 9, 10, 11, 13. 09 15, anførte Lønninger fan for den forbigangne og følgen de Tid i Byens Regnskaber til ogivt passere saalænge Byens Nepræfentantere paa dens Vegne intet derimod have at erindre; ligeledes approberes og den under No. 3 anførte Udgivt, for saavidt den forbigangne Tid angaaer, men for den følgende Tid vil overlades til Borgerskabets Vaig, enten at lade Extraskatten efter Omgang uden Betaling indfordre, eller og at betale af Byens Kasse en vis Mand for denne Forretning, hvorom i saa Fald Bors gerska (r) See Prom. 9 Mai 1789. 5 Febr<noinclude><references/></noinclude> 81ra8ty8125r0erm8fc42h43z7cw3py 104 83353 406096 369568 2026-05-05T18:46:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 542|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Sept. det, dog per Analogiam legis følge, at i de Tilfælde, hvor pia Corpora ei fan tilkiendes Omkostninger, der fan Procuratorer, som paa Øvrighedens Vegne føre Sagen, og forsvare Godsets Rettigheder, ei heller vente noget Salarium eller Erstatning for havende Møie, men bør, for den dem givne Frihed, giøre det for Intet (P); hvorimod det vilde være haardt, om de paa egen Regning fulde affe sig Skyds, desaarsag fri Skyds, da Øvrigs heden i alle publiqve Tilfælde bør have Samme, ligeledes per Analogiam legis, bar tilstaae Procuratorerne, naar de føre Sager for pia Corpora, og dem i saa Tilfælde af vedkommende Amtmand meddeles Friskyds-Passer. 9 Sept. 2. G. R. og Gen. Toldk. Cirul. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge), ang. Indførels sen af Sæbe, forfærdiget i Zeustadt og Altona, mob en Afgivt. Ved Privil. af 21 de Junii sidstleden er bevilget: at den Sæbe, som, forsynet med behørig Passeerseddel og Magistrat Atteft, for at være forfærdiget paa Cart Peter Sahlmans og Henrik Huuses (q) Sæbesyderie i Neustade i Hertugdommene, hidføres, maa indpassere, mod en afgivt af 40 B. d. for hver Zonde af 56 Pd. reen Sebe: ligeledes er det under 23 de Aug. sidstleden blevet tilladt, at den Sæbe, som hidføres fra det Lucas Orens Beets og Bernhard Willinck i Altona tilhø rende Sæbesyderie, maa, naar den med Attest fra Overs præsidenten i Altona bevises ved dette Sæbesyderie at være forfærdiget, indgaae mod lige Afgivt. Forudes denne Afgivt bliver da Intet i Told, Consumtion eller Accise at oppebære af Sæbe fra disse a Syderier. (p) Gee ibid. §. 4. (9) See Circul. 31 Maii 1788 00 23 Janv. 1790. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> kyuy515ny5a7quah7muc4bn1bsfnu84 104 83508 406100 394560 2026-05-05T18:47:25Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>vil Kongen i øvrigt, at det i uventede og ikke forudfeete 6 Febr. Tilfælde maa væve Biskopen tilladt, selv at anordne og bestemme, hvad han finder fornedent til Vacancers Forsynelse efter ethvert Steds locale Omstændigheder. Neser. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. hvors 6 Febr. ledes med Passenes udstedelse i Kjøbenhavn for Fremtiden skal forholdrs. Gr. Under 16de April f. A. (d) er befalet, at pas pengene, fom Overpræfidenten til den Eid havde nydt, Fulde herefter tomme Kongens Caffe til Indtægt, og at der om Passenes Behandlingsmaade nærmere fulde gjøres allerunderd. Foreftilling. Magistrateng Forslag er nu Kongen foredraget, til ligemed hvad der af Departementet for de udenlandske Sager og Finantscollegium derved er anmærket. Fremmede (e), naar de udpassere. Disse Bestemmelser skal ved en Raadstue: Placat offentlig bekjendtgjøres (f). Til Overpræsidenten overlades det at bedømme de i Henseende til Passene, forekommende tvivle somme Tilfælde, da det saaledes ved hans derudi gjørte Bestemmelse skal have sit Forblivende. Passenes Udfær digelse skal fremdeles see fra Naadstuen i Kjobenhavn i samtlige Magistratens Navn under Stadens Segl og Raadstueftriverens Haand. Den forhen antagne Laus rids Leth maa forhaanden constitueres til Passkriver med 10 pro C. af Passenes Beleb for sig og Materialiter; men efter et Nars Forløb indberettes Udfaldet heras, da Kongen nærmere vil bestemme hans Vilkaar, og Selv have Sig forbeholden Passkriverens udvælgelse for Fremtiden, dog at derom af Magistraten gjeres Forslag. Rescr. (d) Det er den, da. Osten blev beskikket til Overpræs fident, faldne Resolution, som ei har været at erholde. (e) Alle disse 4 Poster findes i Plac. 10 Febr. 1789; derhos see Rescr. 10 Julii 1789 og 11 Martii 1791; især til §. 2. i.) Circul. 17 Jan. og 21 Febr.; samt k.) 3z Jan. 1789. til §. 4. Prom. 17 Febr. 1789. (f) Er forbenævnte Placat. §. §. 1/4<noinclude><references/></noinclude> enqv84u34n9yza48kenrz5xaidwuznl 104 83929 406099 387444 2026-05-05T18:47:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 8. .13 Aug. retnings Omstændigheder og Erfaringer ved udførelsen skulde gjøre Bestemmelser fornødne, som ikke forandre, men kunde fremme de angivne Hovedposter, f. Ex. om Hen ene af Underlærerne, eller een af de to Skoleholderes og Lærerinders Embeder og Lenninger kunde med Commissionens Samtykke blive forenede, veb det at de bleve Egtefolk, hvilket med de Omstændigheder, som 2gteskabet medfører, dog kunde blive Skoleanstalten til Fordeel. Udi denne Skole skal læres: a.) tydelig Læsning efter rigtig Bogstavering; h.) reen og ordentlig Skrivning efter de autoriserede trykte Forskrivter, som til Skolerne paa Husets Bekostning maa anskaffes, hvortil og hører den fornødne Huusholdnings Regning, som Lærerne bar selv forstaae saaledes, at de derudi fornuftig fan uns dervise; c.) Christendommens catechetiske Lære tilligemed den bibelske Historie, samt og Tildragelserna med de Christne igjennem alle Tidsaldere, hvoraf de Unge kunne lære at kjende Herrens Huusholdning over Berden; d.) web videre Fremgang læres sprogrigtig Skrivning og fornuftig utvungen Stiil, ved at dictere moralske Fortællinger af Berdens og Landets Historie; e.) ugentlig gives nogen Underviisning i Geographien efter Charter, samt hoveds tildragelserne i Berdens Historie; f.) Stolens Lærere bet kunne og altsaa være pligtige til at lære den meest fornødne Theorie om Cirkel, Winkel og Maalestok, og tillige undervise Børnene om Nytte og Brug af de mathematiske Figurer, samt anvise Passerens og Maalestokkens Brug og Nytte, til hvilke Underviisninger de Haandverkeres Læredrenge, som behøve Tegning til deres Professionsarbeide, skulle have fri Adgang, hvad enten de eve af Husets Opfostringsbørn eller ikke, men Opfostringsbørnene bør deres Pleieforældre og Læremestere holde til denne Undervisning i den beqvemmeste Tid af Aaret, under Mulct, som Commissionen efter Omstændighederne be stemmer;<noinclude><references/></noinclude> lab0q9qj9zqufmud8abesrkw1b9nfac 104 84721 406108 406020 2026-05-05T18:49:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>ffrevne Documer er forsynet Skib, maa være Kongens 22 09 25 virkelige Undersaat, og have vundet Borgerskab; Febr. han er forpligtet til, stedse at have fit Borgerbrev med sig om Borde (d). Til Sikkerhed for, at han Intet foretager, som maatte stride mod denne Anord nings Indhold, skal det paaligge ham, før hans Afreise fra den Havn, hvor han faaer Passet, at aflægge sin Eed, at der med hans Villie Intet skal foretages, hvorved de ham meddeelte Passe og Certificater kunne vorde misbrugte (e). Denne Skipperens Eed skal af Rederne indsendes med hans Ansøgning om Pase sets Meddelelse; men, naar Saadant formedelst Skips perens Fraværelse ikke kan ffce, al Rederne Saadant anmelde, og være ansvarlige for, at Stipperen, ved Passets Modtagelse, aflægger denne foreskrevne Eed, hvortil Kongens Øvrigheder i landet selv, og Con suler paa fremmede Steder skulle være ham behjelpelige. Foruden de oven forestaaende Documenter hører der §. 9. til de udfordrende Skibspapire, som paa enhver Tid maa befindes ombord paa Skibet: a) en af Øvrigheden attesteret Equipagerulle over Skibets hele Mandskab (t). b) Certepartierne og Connoffementerne over Ladnin gen; c) Skibets aalebrev; d) Toldsedlen fra det Sted, hvor Ladningen er indtaget (g). Det oven i §. 10. 2den Punkt omhandlede Skibs.Certificat, saavelsom det i 6te Punkt omhandlede Vare Certificat, Reder nes eedelige forsikring om deres Andeel i Skibers Eiendom, Skipperens Eed og Eqvipageruller maae samtlige skrives paa ustemplet Papiir, og skulle liges fuldt i Kongens Lande og Riger, i og uden for Retten, DD5 ansees (d) See Prom. 19 Marts 1793, §. 3. (e) Cfr. Forordn. 30 Julii 1756, S. 9. (f) Cfr. Sammes 11te S. (3) See Prom. 6 Novbr. 1798. 03 (1)<noinclude><references/></noinclude> pdaptpdxsz3na66vqs87hlf95ysxf9r 104 84750 406109 379410 2026-05-05T18:49:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 86|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Martii. §. 2. derf De til nogen Havn i Kongerigerne Danmark og §. 1. Norge ankommende eller der sig befindende Skippere, der høre hjemme noget andet Sted i be Kongel. Sta ter, men medbringe de behorige Adkomster for, at de Stibe, de føre, ere dem selv tilhørende, og at de t Bvrigt legitimere sig at være berettigede til, for disse Skibe at erholde de foreskrevne Certificater og Passe, maae, paa det at de i deres Meise og Bestemmelse et Skulle lide det Ophold, det vilde forvolde, om de stedse fra deres Hjem skulde forskaffe sig de behøvende Certi fcater med ommeldte deres Adkomsters Foreviisning, og den sædvanlige eedelige Declaration, paa Forlan gende hos Magistraten i den Stad, hvor de ana komme eller befinde sig, erholde de til deres Reise og til Passets Erhvervelse fornødne Certificater. De Skibsredere, hvis fibe alt ere i Farren, og have de Documenter og Adkomster, hvorefter Certificater og fiden Passe skulle erhverves, med sig om Borde,, made for saadanne Skibe (hvilke efter § 1 i Rescr. af 220e f. M. og i Overcensstemmelse med dette Collegit Skris velse af 2den d. M. med de latinske Sopasse og Certificater Pulle forsynes) alligevel erholde de fornødne Certificater, mod deres ecdelige Declaration, at Ski, bene ere dem selv tilhørende, hvorpaa Passene, naar deslige Certificater til dette Collegium indkomme, blive fra Samme at udstæde, og den Kongelige Consul paa det Steb, hvor Skibet befinder sig, at tilsende, for af ham vedkommende Skippere at overleveres, dog ei uden efter at Consulen har af dem lader sig af hver vedkommende Skipper hans medhavende Documenter forevise, og af ham medtaget den eedelige Forsikring, at det ham overleverede Pas og Certificat ei fal vorde De Skippere, fom fore Skibe for Han dels Expeditioner paa Island, men efter de denne M §. 3. misbrugt. Handel<noinclude><references/></noinclude> fjstkieoop6g208727nriwph05uzs7j 104 84784 406101 406019 2026-05-05T18:47:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Maji, at han er fjendt for at være en god Mand (r). svrigt haves Inter imod, uyen Caution, giver nogle at Amtmanden, enbog af Mandskabet, som han anseer for skikkelige folk, Passe til at opholde sig §. 3. uden for Districtet, en vis i Passet bestemt Tid. Naar Proprietairen renuncerer paa Stavnsbaandet, bør Omkostningen ikke være for hans Regning. I øvrigt vil dette Spørgsmaal c) herefter bortfalde, da den fornævnte Anordning af 22de Martii a c. fastsætter, at be usbonder, som tage Mandskabet fra et fremmet District i deres Tjeneste uden vedberligt Pas, bør uds rede Bekostningerne paa Karlens Heftelse og Tilbage= §. 4. førelse (s). Spørgsmaalet d) er da besvaret. Skulde ellers hverken husbonden, som har imodtaget og huset den undvegne Karl, eller dere selv formaae at erstatte Udgivterne til hans Paagribelse, da bor §. 5. Samme reparteres paa Amtet (t). Med deslige Karles Paagribelse forholdes paa samme Maade, som Andres, der anholdes for Overtrædelse imod Lovene. Det sidste Membrum af denne Post e) er en gjentas gelse af det Spørgsmaal, som er besvaret under Litr. §. 6. c. Hvad endelig angaaer Litr. f), da ville Stiftamts manden, dersom saadant Tilfælde skulde indtraffe, uags tet de i den fornævnte ny Anordning bestemte Fors holdsregler, til Cancelliet indberette Tildragelsen. Deffe of Det Canc. 119-207 (r) See Fd. 20 Junii 1788, S. 6, Prom. 13 Martii 1790, Wr. 16 Junii og Circ. 22 Decbr. 1792, Pr. 9 Martie 1793, Circ. 2 Jan. og 3 Maji 1796, 19 Jan. 1799 §. 12. (s) See Prom. 11 Junii 1796 og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. 11. (c) See Circul. 8 Martii 1791 med Note.<noinclude><references/></noinclude> f44thj46qpnpnmeg1f8qpbre1d0eeuq 104 84911 406102 389224 2026-05-05T18:47:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|247}}</noinclude>efter flige Omstændigheder kan holdes den 12te November, 28 Septbr. og Saadant i Forveien bekjendtgjøres i Aviserne; Hvilket man ikke har skuldet undlade herved at tilenelde Professoren, med anmodning, at denne Feil i Fremtiden maatte blive rettet. Canc. Prom. (til Amtm. over Roesfilde Amt), 28 Septbr. ang. Stifteret efter dem, som have Bonders fteder i Forpagtning eller Opsyn (c). Gr. Ligesom man under 3die f. M. Har meddeelt ham den forlangte Bestemmelse paa de to første Puncter af hans Skrivelse under 21 de Julit næst forhen, saa skulde man, for saavidt han i samme Brevs tredie Punkt har forespurgt, "om Amtmanden eller Jorbegodseieren tilkommer at forrette Stifte efter de Bender, som efter Forordn. af 15de Junii 1792 §. I overdrages Bøndergaarde paa visse 2lar, eller i Henseende til Gaardenes Besiddelse og Brug ere i samme Forfatning fom de i anden Punkt omhandlede Huusmænd, nemlig at de have paataget fig Opsyn med Stedet, indtil det paa ny fan bortfæstes? herved melde: at, da Forordn. af 13de Majt 1769 dens 2den Art. tilstaaer Jordegodseierne Skifteret end- og efter Selveiere, til hvis Gaarde aleene Herligheden eller en Deel af denne forbeholdes hine; Saa holder man for, at den ogsaa maa tilkomme bem efter forbemeldte Forpagtere af Bøndergaarde, hvis Contracter ikke ere indskrænkebe paa meget fortere Tid end Fæste Contracternes sædvanlige Vedvarende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens 28 Septbr. Stift (d)), ang. at Øvrighederne ei maa give eller paategne Passe til at bette i Fyen. Gr. Han har under 22be f. M. indberettet, at Nyborg de Byes Indvaanere, ved et anseeligt Sammenstud til de Fat tiges Underholdning og pleie, har havt til hensigt at befrie sig for Betlerie og Overhæng saavel af Byens egne som af fremmede Fattige, og at den for Pleie og Arbeidsanstalten sammesteds anordnede Commission har til den Ende gjort faadan Indretning, at fremmede gjennemreisende Fattige, fær Haandverkere og afskedigede Militaire, som med Øvrig hedspas ere forsynede, nyde en liden sjelp af Pleie og Ar beidskassen, for at befordre deres Deise, og fritage Nyborgs (c) Efr. Prom. 29 Martii og 21 Junii 1794. (d) Til Flere, fees neden i Promemorien. Ind<noinclude><references/></noinclude> 1zx9pcox3ei8wr2ii7djukubxiz5n0g 104 84912 406103 278640 2026-05-05T18:47:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 248|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Septbr, Judvaanére for Oberleb; men at det ved den Leilighed skal være bragt i Erfaring, at der tildeels over 2Erø og Faaborg fra andre Prosinçer indkomme saadanne Fattige og Kroblinge forsvnede med Passe til at indsamle sieip, eller rettere at tigge, fom efter Anordningerne burde underholdes paa deres Hjemsteder; af den Aarsag han har begjert, at den fornødne Anstalt maatte blive feiet til saadan Uordens Hemmelse. 28 Septbr. 28 Septbr. 38 Septbr. I Anledning heraf har man under Dags Dato anmodet det Tyske Cancellie saavelsom Stiftamtmand Helfried (e) og Amtmanden over Koldinghuus Amt, at ville vaalægge de under Samme henhørende, og mod Fyen grendsende Øvrigheder, at de ikke udgive Poffe eller Paategninger til deslige fremmede tilreisende Fattige og Broblinge, paa den Maade, at de derefter funde omreise i Syen, og betle, ligesom at de ei hele ler tilstede dem, hvis Passe fra Øvrighedspersoner i ans dre Provincer lyde paa Betlerie, at komme over til Syen. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Beneficiarius (naar den til C. C. bortfæstede Tandslet Præstegaards Eiendomsjord paa Als enten ved Afstaaelse eller Dødsfald bliver festelebig) bar have fuld Magt med Samme som Kaldets Eiendom saaledes at fortfare, som han i Folge de Kongl. Anordninger froer sig berettiget, og agter fin Eftermand i Embedet at tilsvare. (Efter Ansøgning fra 1. C., Sen af fornævnte C. C., at faae sin Faders bemeldte Sted i Fæste.) ers bemeldte Sted t Generalitets og E. Coll. Prom. (til Regimens terne), ang. Tornosteres Afleverelse fra af til tilgaaende Lanosoldater, og de Førstes Godta gjørelse (f). Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amte mænd i Danmark, Bornholm undtagen), ang, (e) Over Nibe Stift. (f) Af lige Indhold med Prom. 14 Septbr, 1793. Am<noinclude><references/></noinclude> bhgswyujbnqljc51gn57vp7seeodgso 104 84932 406104 391992 2026-05-05T18:47:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 268|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30930 16 Octobr. fire tilsammen overgaae med denne ergebaad for samme adoBO Betaling, men naar flere end fire Personer ville sættes over ved Samme, betales 6 Sel. for hver Person: - af en Tønde Rug eller Korn B., en Tende Smar 5 B., en Orehub eller Hestehud I ß, en Side Flest 2 6., en Dagger Kalves, Faare eller Lammeskind 3 B., en Kiste, en Kuffert og en Pakke eller en Sæt af lige Vegt eller Størrelse 6 B.; af hvad, som ikke egentlig fan benævnes, betales Fragten efter billig Overeenskom mende og i sammenlignet Forhold til foranførte Posters Oftolægt og indtagende Rum. b. For den store Færgebaab, adobo som overfører Heste, Qvæg, He, Halm og Brændsel, §. 2. Best 34 6., en af en heft 24 B., en Stub eller Ko 12 B, andet ungt Qvæg Stykket 8 B., et viin 6 ß., en Griis eller et Faar 3 B., et Læs He eller Halm 16 6., et Las Lyng 10 B., et Les Klyne eller Torv 6 B., en Karet 48 B., en Conife, Sation cler Postvogn 32 8.; men fulde een eller flere Personer forlange den sterre Færge, maa derfor betales 64 B. til eller fra Strandbye, ligesom det og skal være Leieren tilladt at benytte sig af Samme til fuld ld Brug, uden videre Betaling, for alt hvad deri fan rummes mere end efter stykkeviis; hvorhos dog In gen maa overlades benne Færge aleene, saalange Overs farten for andres Personer og Gods derved kunde fors hindres. J Martii, April, samt Octobr. og Novbr. Maaneder af hver Person 8 B.; men, skulde den lille Færgebaad gaae over med fire Personer effer et færre Antal, betales derfor 32 B., og for hver Person, som er over fire, betales 8 B.; af alt det Borige, som foran er anført, betales & Deel mere i disse Maaneder end i Sommermaanederne; derimod bliver Taxten for den §. 3. store Færges Brug i disse Maaneder uforandret. I Vintermaanederne, nemlig Decbr., Jan. og Febr. Maaneber, naar der er Iis i Bander, oa disbaaden Pal<noinclude><references/></noinclude> fxm7pvc7qeiuwza8turwqx72kh530o7 104 84946 406105 392733 2026-05-05T18:48:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Novbr, ei beller fan forbydes Præsten ved Lysning fra Prabi festolen i Mindelighed at erindre Almuen om Tientes Angivelse og ydelse. 2 Novbr. Novbr. 8 Novbr. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), hvorved meldes den Kongl. Nesol. af 16de i f. M. "at Kromand Ziels Jacobsen paa Fang maa for sig, Hustru og Arvinger samt efterkommende Eiere af den ham paa bemeldte Fang tilhørende Vertshuusgaard, besorge Færgeløbet mellem denne De og Strandby for Betaling efter indbemeldte af Stiftamtmanden fores flagne Taxt (x), og under de ellers for deslige Nettigs heder sædvanlige Vilkaar, samt imod deraf at erlægge til den Kongl. Kasse aarlig 4 Rd., og derforuden ens Hver efterkommende Besidder af dette Færgested ved Tils trædelsen at erlægge 10 b. een Gang for Alle;.. saavelsom ot Amtsforvalteren i Ribe er tillagt Ordre om at indfordre og til Indtægt i hans Regnskaber bes regne den aarlige Indtægt. Gen, Lb. Deconomie: og E. Coll. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Forordn. af 29de febr. 1792, §. 3, (at paa enhver Gjerpart af Brandtaxationsforretninger Skal baade med Tal og Bogstaver tegnes, hvormeget derfor i Alt er betalt) bør efterleves, (den denne Ops lysning paa nogle indkomne Forretninger er favnet.) (y) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Afs federnes Paategning for afskedigede Gemene, istedet for Præsidentpasse (z). (Saasom de ved Rescr. af 16de Septbr. 1791 befalede Passe, naar de meddeles af kebigede Soldater fra Khavns Garnison, ved deres Afreise fra (x) See Bevilgn. 16 Octbr. 1793. (y) Cfr. Forordn. 26 Martii 1800. (z) Texten selv indeholdes i plac. 13 Novbr. 1793. See Circul, 9 og proui. 23 Novbr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> ophn7tfxi5hy5khz03ya7erp702fyl0 104 84967 406106 355942 2026-05-05T18:48:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|303}}</noinclude>af disse zco Md., omtrent i bet Forhold, som veb 30 Novbs. Repartition i Lollands og Falsters Stift er brugt (k). Renter. Prom. (til Stiftbefal. over Lollands 30 Novbr Stift), hvorved bemeldte af ham forfattede Rea partition approberes. Rentek. Prom. (til Anıtm. over Lundenæs og 30 Novb Bøvling Amter), ang. at i Henseende til det fors neone Forskud til Delinqvent Udgivter maa forholdes efter Rescr. af 2den Martii 1736 (1). Gen. Ed. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til Stifte 30 Novbr amtmændene i Danmark), ang. veb Publicationen af Plac. under 38de d. M. (om algierste Sopasse for Skibe) for de Sehandlende i Stiftet, tillige at befjendtgjøre, at Consulerne advare de i Farten værende Skippere om disse Passes Nødvendighed, og modtage af dem den til deres Erholdelse fornødne Eed, indsende den, og vorde Passene tilstillede, men de Redere, som Funne faae bem til deres Skibe, eller vide, hvor disse ere, bør selv besørge det Fornødne, hvilket Alt Kongen under 27de mber 27 de d. M., har approberet (in) V. G. R. og General Toldk. Circul. (til Toldbes sjentene), ang. at Angivelser efter Plac. af 26be Octobr. f. 2. paa Kornvare og Brændeviin, som udføres, ei maa modtages af nogen Skipper uden Ats test, m. v. (n), (k) See næstfølgende Promemoria. Rescr. (1) See Prom. 29 Martii 1794; cfr. pr. 20 Julii 1793. (m) See Prom. 27 Novbr. 1793; menes bortfaldet ved Plac. 25 Julii 1794. (n) Ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797, i Præmisserne, og de senere Instructioners 9de S.; see Fd, S. 249; eft. Eirs. 23 Maji 1795, 30 Novbre<noinclude><references/></noinclude> fzr5m28oo3olaniy8d43jv3vo6ma57q 104 85058 406107 297938 2026-05-05T18:49:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 394|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>J 28 Martii, under deres Haand indberette til Biskopen, og forklare Skadens Beskaffenhed, da Biskopen ved Circulaire Skrivelse til alle Herreder gjør Samme bekjendt; og hver Provst derpaa til næste Landemode medbringer Contingentet fra sie Herred (r). 29 Martii. G. 1. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. nye So Limitter at udtages til Flaadens Bemans ding, og ei indtil videre at meddeles Amtspasse (s). Gr. Efter Admiralitets- og Commissariats Collegii For langende skal et bestemt Tal af det til nye Se Limitter į Forslag bragte Mandskab udskrives til Flaadens Bemanding. I den Anledning meldes: Indtil videre maae ingen Passe imod Caution uddes les til sofarende Reserver, der henhore til Landlægterne, for saavidt disse henhøre til den i næste Post bestemte §. 2. Alder. Samtlige Herredsfogder og øvrige Rettens Betjente skulle foranstalte, hver i fit District, ved Res quisition til Godseierne, at af det Mandskab, Nettens Betjente have bragt i Forslag til nye So-Limitter ved dette Nars Landmilice: Session, mode alle de, som i Rullen, der blev indgiven i Slutningen af Navet 1791, findes anførte fra 16 til 34 Xar, begge inclusive, hvilket benævnte Mandskab bør mede med de Lægder, hvorudi de findes anførte med Opholdssted i de den 12te Novbr. 1793 indgivne af og Tilgangs Lifter; ligeledes bør de af denne Alder mode, hvilke ikke findes i Lægdsrullen af 1791, men ved Selimit Forretnin gen bleve bestemte at føres paa dette Aars Tilgangs Lister; hvarfra dog herved undtages de, som nu virkes lig maatte være enroullerede i Hans Majestæts Lands §. 3. eller Ss Tjeneste. Samtlige Godseiere have i denne Anledning at sammentræde med hvert Lægds største Podsetere, for at oplyse, hvor det af Rettens Betjente 250mg navn madid do (a) (r) See om disse to Spher Prom, 19 Decbr. 1795. *** (s) See Circul, 26 April 1794 a<noinclude><references/></noinclude> nwbxangr309at84zryt0ylylig99qhn 104 85305 406110 387032 2026-05-05T18:50:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|35}}</noinclude>Ølsted Sogn, den 1ste Octobr. sidstleden indgangne 20 Febr. Forening (b), approberes, da Biskopen, naar nu væ rende Degn og Skoleholder i Trige ved Døden afgaaer, haver at indkomme med Forslag om Degnekal dets Deling, saa at ethvert Sogn fan fade sin egen Degn, som da tillige bliver Skoleholder for sit Segn. (Sansom begge Sogne hidtil ikkun have havt een Skole, faa at Ungdommen i Ølfied: Sogn har maattet søge Underviisning i Trige-Skole, hvorhen Veien er lang og besvær lig, besaarfag Kjærbygaards Cier, A. J. Secher, har for egen Regning ladet opbygge syv Fag Skolebuns i Ølsted, og forspnet det med en duelig Lærer.) 00 Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), 20 Febr. hvorved approberes det til faste Skolers Indrets ning i Seiersles, Eierslef og Jordsby Sogne paa Mors-De af Herredsprovsten forfattede Forslag 2 dog (h) Samme skal være Negel, saalange Ølsted og Trige- Stoler ere forenede, og Skoleholderen uyde aarlig til Skolelen og Ildebrændsel (som han da selv Skaffer, men Gaardmændene hjemkjore) af hver Gaardmand 1 Md. og til Juul 1 Sfp. forsvarligt Byg, forsvarlig Græsning til en Ko og fire Faar, samt af hver Faste Huusmand 2 MF.; ved Indtrædelsen den første Dag om Aaret for hvert Barn 4 ß., og for hvert, som regner eller skriver, eller begge, 2 ß. ugentlig; Have plads af Byens Gade. Pengene 1 Md. og 2 Mt. indsamles og ham leveres af Sognefogden i to Terminer, Mikkelsdag og Paaske. Com Skolen holdes ikkun fra Mikkelsdag og til Paaske. Øvrigt forholdes efter Anordningerne. I (i) ethvert Sogn vil nødvendig være en fast Skolehol der, der bør holde Skole saavel Sommer som Vinter, og opfylde alle de Degne og Skoleholdere i Almindelighed paaliggende Pligter, men for Alting bor Ungdommens Undervisning være dem vigtig, hvorfor de ikke bør bære andet Navn end Skoleholdere, paa det at Navnet stedse Tau erindre dem om deres Hovedpligt. J Seierslef er Degnebolig med Jord. J Eierslef har Hr. Tøttrup til Dueholm overladt for stedse 1 Td. Ht. imod 5 Rd. aars lig Afgivt til Dueholm, og Skatterne, paa hvilket Hart Forn den, som Biskopen beskikker, opfarer 10 Fag, ei over 120 Mb., hvorfore tilstaaes Godtgjørelse af Efters Emand, beregnet efter 60 Aar, saa at 2 Rd. afgaaer þvert Aar, og efter 60 Mar (forandret ved Rescriptet) er eval Degne<noinclude><references/></noinclude> quoq3lizs7khhsld5xnw8wdhnk4xp0d 104 85955 406112 375536 2026-05-05T18:50:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 30|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Martii, Accord med sine Creditorer, og selv igjen modtager II Martii tt Martii. *t Martii. fit Bo. (Kammeret har forlangt Cancelliets Betænkning over inpfemme Forespørgsel fra F. og T. i Slagelse viz benne, Afgive skal udredes af s. Bo, hvilke de som Com misarier have taget under Behandling, men taien til ham extraberet, siden han har truffen Accord med sine Erebitos rer) (q). Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at Generalitetets Passe til fri Befordring tal paategnes om deres Efterlevelse. Gr. For at forebygge al Misbrug, som kan gjøres af de Wasse, der udstede fra Generalitets- og Commissariats Collegio vai fri Befordring og Quarteer, bliver det for Eftertiden indført i Passene, at de, efter beraf gjort Brug, igjen maa fendes tilbage til Generalitetet. Anledning heraf, og paa det der tillige fan erfares, hvorvidt det, som i Vassene er bestemt, ogsaa et præsteret, skulde mant anmode..... at sille tilholde Vedkommende at paasee, At det for Fremtiden bliver tegnet paa Passene, hvad der, efter Sammes Anordning, er foranstaltet og fuldført. = Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at det kan tilades at holde Confirmation i Æroes Fjobing og Marstal nasit. Palme Sondag, samt for Eftertiden første Sondag i Martii Maaned. (Som Biskopen har indstilt, ester Begjering, fra Provsten paa Ere.) = Canc. Prom. (til Stiftbefal. över Lolland og Falster, samt til Amtm. over Nykjøbings Amit), at Sykjebing Hospital ifte fan paalægges at udrede Vægterpenge, (üden det er bygget paa mtets Grund, og dette ei hidtil har svaret Bagterpenge. Amtmanden hat paa egne og Med Directeurers Vegne fores spurgt, om Hospitalet, endskjønt det ligger uden for ven og paa Amtets Grund, dog efter Borgemesterens Paastand bor svare lige med Byens Judvaanere Forhold af dets Bygningers Assurance-Sum). () Efr. Prom. 4 Martii 1793 og 10 Maji 1794. Canc<noinclude><references/></noinclude> 1kfidvp8c7xxckdtsezgyd6vz1p828w 104 86234 406111 363817 2026-05-05T18:50:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>Deb Forligelfes Commissionen udi en sammesteds til minde. 18 Novbr lig afgjørelse indstævnet Seg imellem bemeldt Kammerjunker Castenstjold og Sognepræsten til asmindruv, Hr. Tscherning, være opkommet en heftig Ordstrid, hvorved den Sidste, uagtet Commissionen baade med Mildhed og Alvorlighed søgte at forebygge denne uanstændige udfærd, skal have tilladt sig adskillige fornærmelige udtryf imvo den Ferste, hvorover denne nu agter at fere Sag, faafremt mindelig fajorelse ved Forligelses-Commissionen ei kan ops naaes. Tillige have fornævnte Forligelfes-Commissairer fos respurgt: deels om de kunne være Meglere i denne Sag yg deels hvorledes de have at forholde sig, om de skulde blive indkaldede til at vidne om det, som i bemeldte Sag er ved Forligelses-Commissionen forrige Gang passeret imela lem parterne? 3 den Anledning skulde man herved melde, for at bekjendtgjøres Wedkommende: at Forordn. af rode Julii 1795 dens 5te Cap. 41de S. forklarer tydeli en baade bens Diemærke og dens Bestemmelse. Med henson til, at Parterne kunne aabenhjertigen indlade sig i Mellemhandling til Tvistighedens mindelige Afgjørelse, og at de kunne have fuldkommen Tillid til Forligelses: Commissionens Megling, forbydes det at udsæde Attester eller føre Vidner om det, der af parterne tilstaaes eller foreflaaes, undtagen for faas vidt det af begge parter vedtages, og udgjør virkelige Punfrer i Foreningen selv. Heraf følger da, at det blot er Forhandlingerne om det, der angaaer den Sag, som er Gjenstand for Meglingen, og de i denne Henseende forekommende Tilstaaelser eller Forslage, om hvilke der ei maae uds stædes Attester eller fores Vidnesbyrd; men, naar en Part fornærmer den Anden i Ord eller Gjernins ger, eller han i andre Maader opfører sig usømmelis gen og utilbørligen for Commissionen, da bør denne i det første Tilfælde ikke negte den Fornærmede at tilføre Protocollen det saaledes Passerede, og meda dele ham udskrivt deraf, i Fald han det begjerer, eller og, dersom det ei er bleven tilført Protocollen, og han siden forlanger en eedelig Attest af Commiss fionen, da efter Indstævning til Retten at give ham Samme. I det sidste Tilfælde, nemlig at Nogen skulde tilsidesætte den Agtelse, han skylder den Kongelige forligelses Commission, fan denne efter Oma<noinclude><references/></noinclude> dy5wf7imblkwipch7dh7v1ij8barbsb 104 86285 406113 329142 2026-05-05T18:50:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 358|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>go Decbr. holde paa lige Maade, som tilforn, hvorover ved dette Aars Udgang da bliver at indsende Designation, og derom paa et særskilt Sted i Regnskabet at gjøre Anførsel.] (v) (v) Dette [] var udelukket i Circul. til Stiftamtmændene. 1798. 2 Jan. a Jan. $ Jan. Canc anc. Prom. (tif Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at enroullerede matroser herefter maa henvises til Enroullerings Chefen i Sjellands Stift, for at faae deres Reise- Passe paategnede, forinden de blive gjeldende. (Siden vervings Contofret ved sidstafvigte Mars Uoyang er ophævet, og ingen vervings Chef indtil videre eristeret, Passene følgelig itte af ham tunne paategs nes.) (a) Canc. Prom. (til Directionen for den Kongl. Opfostrings-Stiftelse i Kjøbenhavn), hvorved det tillades at forhøie Pleie-Modrenes Ugelon til 3 Mk. for hvert af de i Kjøbenhavn fra bemeldte Stiftelse udsatte Børn (b). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Borgerbreve til Rodemesterne skal fores vises. Gr. Efter Magistratens i Skrivelse til det danske Cuns cellie gjorte Forslag om en paalidelig Control i Almindeligs hed, til at afværge. . . . (c) deres Næringer, fastsættes: Rescr. (a) Af Collegfaltidenden No. 1, S. 4, 5; fee Prom. 12 Febr. 1798. (b) Af samme Tidende, S. 4. (c) Indeholdes i Gr. af Plac. 9 Jan. 1798; og med denne placat er ellers bet Borige af descriptet ligelydende.<noinclude><references/></noinclude> pvssq6n72vxoiht31yk6d58k2ft088r 104 86423 406114 337190 2026-05-05T18:51:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 496|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Maji. Gr. J Anledning af at Mibe- og Varde-Vostcontoirer hide til længe have været bestyrede af Postmesteren paa først nævnte Sted, som tillige har besefget Vostens Befordring derimellem, skal den Misbrug være opkommen, at Brevene imellem de benevnte to Steder indbyrdes, ei ordentligen ere blevne indleverede paa Wostcontoirene til Forsendelse med Posten, men Posillionen skal have modtaget disse Breve nden for Posten. Efter at der nu ere beslikkede særskilt Postmestere i Ribe va Barbe, beljendtgieres altsaa herved, at da der imellem Ribe og Varde gaaer en ordentlig nivea eller Brev-Post, Saa bor, efter Fd. af 16de August 1775 og un ber den deri fastsatte Mulct, de Breve, som imellem disse Steder forsendes, indleveres paa Postcontoirene =sammesteds, for med den ordentlige Post at vorde frembragte. Ved denne Leilighed kundgjøres tillige, at, ligesom Indleveringstiden ved Ribe Postcons toir for de med Posten, som afgaaer derfra til Haz dersleb, forsendende Breve, hvormed ikke enten følge Penge eller Passer, efter Plac. af 16de Novbr. 1776, staaer aaben indtil Klokken 11, hver Onsdag. og Løverdag: Formiddag, saaledes maatte derimod Banco Breve og andre til Pakkeposten henhørende Sager indleveres enten Aftenen forud eller inden Kl. 8 om Formiddagen. I Henseende til de til Varde afgaaende Breve fal Judleveringstiden ved Ribes Postcontoir staae aaben indtil to Timer efter at Pos ften fra Hadersleb til Ribe er ankommen. II Maji. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings og Amte mænd, Grever og Baroner i Danmark og Nors ge), ang. Hustruers Forsørgelse af Mænd, som unddrage sig fra at leve hos dem. Gr. Da ved Befaling under 1ste Julii 1796 (p) til Kiøbenhavns Magistrat er anordnet, at Øvrigheven, i til fælde af at nogen Mand, som, uden enten foregaaende Bevilgning eller indbyrdes for Øvrigheden indgaaet Forening, underager sig frá at leve med eller forsørge sin Hustru, skal fast- (p) See Noten til Samme, fær Forordn. 10 Aug. 1798.<noinclude><references/></noinclude> 9nt5lbvpnq5siw5i8123y1dudqvh2ac 104 86501 406115 389330 2026-05-05T18:51:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 574|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>G 21 Aug. den sidste Postdag i Aaret enten for Brev: eller 25 Aug. Pakke-Posten er at cartere, udfærdiges et Intet-Carte for denne Postdag i Henseende til den Post, hvilken, da som meldt, Intet maatte være at cartere, og ders paa foruden Datum af det næst forrige Carte og det fortløbende No. udtrykkeligen anføres, at det er det fidste Carte for dette War. Dorigt ere Postcontoi rene i Hertugdommene under Dags Dato, ved ligeles des at paalægges det Foranførte, tilkjendegivne, at der overhovedet ikke mindre for Pakke: end for Brev Posten skal meddeles Qvartals Intet-Carter. Canc. Prom, (til Amtm. over Nyborg og Tranekjær Amiter, samt Noties t til Stiftbefal. og Bisk, i Fyen), ang. at Amtmanden ville i Fores ning med Herredsprovsten sammentræde med samts lige Lodseiere og med Skole Districtets Beboere, for at raadslaae om det Fornødne til et Skolehuses Ops rettelse for Brudager-Sogns spædere Ungdom, hvor efter da det udfærdigende Instrument til Stiftamt manden og Biskopen bliver at indlevere, for at nyde den anordnede Authorisation, og henlægges i Stifts: Archivet som en for Fremtiden gjeldende Indret ning. 25 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri be), ang, at der i ethvert Stift i det mindste bør være en Indretning fos de Affindige, (Anledning af hans Skrivelse, dat. 27de Junii siostl. om to Afsindiges Bevaring, hvortil ingen Indretning findes i Mibe-Stift (b), m. v.) m. nt. Canc. (b) Nemlig, at ingen plads er ledig i de udi den Deel af Stiftet, ber hører under ham (see Prom. 8 April 1797, Side 65), værende to Daarekister. See dieser. 3 Jan, 1738 0g 31 Decbr. 1790.<noinclude><references/></noinclude> sddn3hlgfq5nrp3ukk2h8ehkegdyaik 104 86567 406116 372376 2026-05-05T18:51:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 640|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Novbr. om at den Authorisation, ban, t Følge hand Embede og forhen udstædte Collegiale Befaling (m) var fornndt, maatte ved dette Collegii Resolution fornyes, paa det han ikke maatte standses t de ham paaliggende pligters Opfyldelse af Mangel paa Hørighed hos vedkommende Sognefogder uden for hans District, naar han ved forefaldende Leilighed udstæder Vogn-Was til dem ved en og anden Begivenhed i den Kongl. Tjeneste. 3 Novbr. 3 Novbr, 3 Novbr. Man skulde i den Anledning anmode Amtmanden at bekjendtgjøre for samtlige Sognefogder i Amtet, at den Befordring, som Krigs- og Land-Commisfaizen beordrer ved egenhændige Ordres, forderligst bør udredes af de Sogne, hvoraf han beordrer Samme. Canc. Circul. (til Stiftbefalingsmændene), ang. Forsigtighed i Henseende til Stibe fra ord: America, hvor den gule Feber har yttret sig; men ikke til fibe enten fra Vestindien, saa længe den ei der grasferer, eller fra middelhavet (n). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldbetjente), det Samme, for saavidt Toldvæsenet vedkommer. Dito Circul. (til samtlige Toldbetjente i Dans mark), ang. Gods, som gaae med Posten indenrigs, og Toldbetjentenes Eftersyn (o). Efter Brevverling med General Postamtet er det foranstaltet, at Gods, som afsendes med Posten fra indenlandske Steder, for Fremtiden ledsages med spes cielle Fortegnelser fra ethvert Postcontoir, saaledes som det herhos trykte Schema (p) viser, hvori dets Ind (m) See Circ. 4 April 1795 (Side so og 81 med Note y). (n) See næstfølgende Circulaire. (0) See 1797 Forordn. 1 Febr. S. 195, Circ. 17 og 23 Junit. Justr. 14 Octobr. S. 28, og 12 Decbr. §. 30. (p) Følgefeddel fra N. N. Postcontoir til N. N. Postcontoir paa de Pakker m. v., som efter Postkartet af for-<noinclude><references/></noinclude> ix1imcqz4ulv6qbybd4nnzakvmhysly 104 86979 406058 280748 2026-05-05T18:26:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>Samme; hvilket det maatte behage Stiftamtmanden, 5 Octobr. i Relation til Kammerets Skrivelse af 27de Julii sidstleden (p) at communicere Fogden Borchsenius (q) til Efterretning. V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samt: 5 Octobr. lige Toldbetjente i Danmark), ang. deres Opsyn med, at ogsaa Baade ere med Folkelister dono forsynede. The blood monoilija in pun Det er ved det danske Cancellies Foranstaltning fundet fornødent, at beboernes og Andres Baade, naar de fare fra Toldsted til Tolofted, skal være forsynede med de i Almindelighed for Fartsier befalede Solkelister (r); at Saadant iagttages, paaseer de ter (r); at Kongl. Toldbetjente. Dito Circul. (til de Samme), ang. Forsigtigheder 5 Octobr. i Henseende til Pesten i Marokko og den gule Se ber i Philadelphia (s). spils General Postamtets Bekjendtgjørelse (t), at 5 Octobr. fra Torsdagen den 17de denne Maaned, og indtil nærmere Bekjendtgjørelse, fal Posten igjen afgaae fra Viborg til Randers Kl. 8, hver Mandag og Torsdag Aften, og i Folge deraf Indleveringstiden ved Viborg Postcontoir efter Plac. af 16de Novbr. 1776 staae aaben til kl. 7 disse aftener, undtagen i Henseende til Passer og Passagerer m. v. til pakkes 93 ed (P) Cfr. Circ. 16 Martii 1799. (q) I Indersen. posten 10807 (1) See prom. 7 Sept. 1799, Circ. 19 Jan. f. A. S. 16, og 21 Decbr. f. A.; cfr. og Circ. 22 Decbr. 1798 og Fd. 1 Febr. 1770, D. S. 13, 14, N. S. 15, 16. 3.1 Gebr. 17701 8. §. 13, 14, 9, See Circ. 6 Julii og 28 Septbr. 1799. (c) Af den Viborger Samler 1799 No. 41. 19 HARE E<noinclude><references/></noinclude> 3vvo0dosz4h8agbzzqns8rvd2fa44di 406059 406058 2026-05-05T18:34:55Z MGA73 457 406059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>5 Octobr. Samme; hvilket det maatte behage Stiftamtmanden, i Relation til Kammerets Skrivelse af 27de Julii sidstleden (p) at communicere Fogden Borchsenius (q) til Efterretning. 5 Octobr. V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Toldbetjente i Danmark), ang. deres Opsyn med, at ogsaa Baade ere med Folkelister forsynede. Det er ved det danske Cancellies Foranstaltning fundet fornødent, at beboernes og Andres Baade, naar de fare fra Toldsted til Tolofted, skal være forsynede med de i Almindelighed for Fartøier befalede Folkelister (r); at Saadant iagttages, paaseer de Kongl. Toldbetjente. 5 Octobr. Dito Circul. (til de Samme), ang. Forsigtigheder i Henseende til Pesten i Marokko og den gule Feber i Philadelphia (s). 5 Octobr. General Postamtets Bekjendtgjørelse (t), at fra Torsdagen den 17de denne Maaned, og indtil nærmere Bekjendtgjørelse, skal Posten igjen afgaae fra Viborg til Randers Kl. 8, hver Mandag og Torsdag Aften, og i Følge deraf Indleveringstiden ved Viborg Postcontoir efter Plac. af 16de Novbr. 1776 staae aaben til kl. 7 disse aftener, undtagen i Henseende til Pakker og Passagerer m. v. til Pakke- posten (p) Cfr. Circ. 16 Martii 1799. (q) I Inderøen. (r) See prom. 7 Sept. 1799, Circ. 19 Jan. f. A. §. 16, og 21 Decbr. f. A.; cfr. og Circ. 22 Decbr. 1798 og Fd. 1 Febr. 1770, D. §. 13, 14, N. §. 15, 16. (s) See Circ. 6 Julii og 28 Septbr. 1799. (t) Af den Viborger Samler 1799 No. 41.<noinclude><references/></noinclude> bczr7tmta124e31vxqzmougmsxrc4gh 104 87273 406060 373216 2026-05-05T18:35:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|635}}</noinclude>17ota. Først indføres i denne Protocol, som heel igjennem pagineres, paa den her foran anviiste Maade, alle førend den Iste Julii forsikrede Steder, i Følge Instructionen, i den Orden, og under de Numa mere, som de findes anførte i den Designation, hvors efter de derover til Amtmanden indkomne Taxationse Forretninger afleveres til Branddirecteuren. Disse Taxations: Forretninger henlægges derpaa i den Orden, de ere indførte i Brandforsikrings Protocollen, og for hvert Herred sammenbindes i Pakker, forsynede med Skildte, som vise, hvilket Herreds Forretninger, og hvilke Brandforsikrings Nummere, Pakken indes holder, f. Er.: N. N. Herreds Brandtarations Forretninger No. I til 158 inclusive, saa at Branddirecteuren, i paakommende Tilfælde, efr ter Brandforsikrings: Protocollen strax fan finde, hvil fen Tarations Forretning han søger, ligesaavel i disse Pakker som i hans Taxations - Protocol. Det sees af foranstaaende Schema, at øverst paa enhver Side anføres Sognets Navn, og at hver Side ogsaa maa vise Brandforsikrings Nummeret og Byens eller Stes dets Navn. Imellem hver Bygning lades faq stort et aabent Rum, til Forandringerne i Eftertia den, at ikke mere end 4 Bygninger anføres paa nogen Side (m); ligesom og efter ethvert Steds gea nerale Forsikrings-Sum lades fornødent aabent Rum til dens Forandring. Hver Side tælles op, og de generale Forsikrings Summer transporteres fra en Side til Anden, indtil til Slutning heele Sognets Sum udkommer, Efter hvert Sogn lades et passelige Autal 21 Junii, (m) See Prom. 29 Novbr. 1800.<noinclude><references/></noinclude> 472vk1axu316ibl6e0qxw6g9a1olljm 104 87435 406061 366758 2026-05-05T18:35:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|797}}</noinclude>Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dan: 8 Novbr. mark og Norge, Siellands Biskov (s) undtagen), ang, at den ny evangelisk-christelige Pfalmebog mane bruges ved Gudstjenesten. Gr. I Anledning af en Indberetning fra Biskop Dr. Balle, om Fremgangen med den no evangelif christelige Psalmebogs Indførelse veo den offentlige Gudstjeneste i Sjellands Stift (t), har Hans Majesteet iblandt Andet un ber 31te forrige Maaned behaget at resolvere saaledes: "Vi ville, at Vores danske Cancellie tilfjendegiver samtlige Bisper, at det skal være Menighederne i de dem anbetroede Stifter tilladt, at bruge den my evangelisk christelige Psalmebog ved den offentlige Gudstje neste (u), uden derom i Forveien at gjøre allerunderdanigst Ansøgning... Denne Hans Majestæts allers Høieste Resolution skulde man herved tilmelde Biskopen til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Vedkommende i det anbetroede Stift. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. de. 8 Novbr. af Landfogden paa Sonderland-Roms til Sofarende meddelende Passes Gyldighed i Ham borg (v). Ør. (s) Til ham maae og være gaaet Promemoria, men som formeentlig tillige har indeholdt hvad i næstfølgende Note findes. Cfr. Resol. 13 April 1798 og Prom. 2 Ang. 1800. (c) Nemlig, efter Collegialtidenden No. 45, S. 717, ved No. 45, Bogens frivillige Antagelse af 102 af Stiftets Meniga heder, deels ved Præsternes Bestræbelser og deres samt Andres Foræringer af den. Denne Sag har Cancelliet foredraget Hans Majestæt, som derpaa, under 31te f. M. har resolveret saaledes: "t have med allerhsieste Belbehag erfaret Fremgangen, og i Særdeeleshed lagt Mærke til Vedkommendes Gavmildhed og virksomme Bes stræbelser; og ville i det Øvrige, at Vores Danske.... (n) Naar Pluraliteten af en Menighed deri er eenig, bør den indføres: saaledes lyder Canc. Prom. 21 Novbr, 1801 til Biskopen i Aalborg. (v) Efr. 27 Decbr. 1794.<noinclude><references/></noinclude> qty7vk4m7tsg80lfxaje7l4jw5w0x1r 104 87436 406062 326607 2026-05-05T18:35:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 798|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Novb. Gr. Fra Landfogden paa Sonderland Roms, Peder Hansen Connes, hat Cancelliet modtaget en forestilling, bvori han besværer sig over, at de af ham til Søfarende der paa Landet udstædte Passe endnut ikke i Hamborg ansees gyldige, paa Grund af, at han ifte fan aufees som konges lig Betjent, da hans Navn ikke findes i de aarligen udtommende Statskalendere. I den anledning skuld man herved melde, for at bekjendtgjøres fornævnte Landfoged Tonnes, 8 Novbr. ado 14 Novbr. At Cancelliet har foranstaltet, at Baade hans Tavn, og den Tilladelse han har til at udstæde Passe, skal blive indført i Statskalenderen for tils kommende Aar, hvorved man altsaa haaber, at den paaflagede Uleilighed bliver afhjulpen. sdson320 mad 2. G. of Gen. Told V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Coldsteder i begge Riger), indeh. ydermere Forholds. regler mod Sygdommen i Cadix: at ogsaa alle fra det ovrige Portugal kommende Skibe bør ansees mistænkte; samt at Papire fra mistænkte Skibe skal træffes igjennem med Eddike, førend de aabnes. (3 Forbindelse med Circul. af 185e f. M.) (x). Kongl. Resolution at Arrestantere af Søs Etaten, som ikke forflege sig selv i Arresten, skulle indtil videre tilstaaes 8 ß. istedet for 6 ß. Baglis gen i Underholdnings-Penge; men at det rige skal forblive ved de i Resol. af en at det i Dos 12te Febr. 1796 foreskrevne Regler, i Henseende til Divisionernes og Haandverkstokkens Arrestanteres Forflegning og Underholdning i Arresten. (Paa Admiralitets- og Commisariats Collegit Forestilling, i Vetragtning af nærvæ sende Tios baie priis paa Leonetsmidler) (y). Rescr. (x) See Forordn. 14 Novbr. 1800. Under 8de Novbr. kat, efter Collegialtidenden No. 49, S. 770, Generalis tetet have anordnet Husar-Patrouille paa Sjellands nots dre Kyst. (y) Af Collegialtidenden No. 48, S. 764.<noinclude><references/></noinclude> pzmjqejq3a6ojjdgy6zl8ixtp43cqp9 104 87501 406063 394748 2026-05-05T18:35:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|863}}</noinclude>blive med Karteringen som hidtil af vedlagte Tas 13 Dechr. belle vil ellers sees, hvorhen Breve eller Sager skal farteres til de Stæder, hvor directe Karter ikke uds stades, samt til adskillige Sidesteder; og anmærkes tillige, at endskjondt Banco Breve ikkun Farteres til det Sted, hvorhen de med Pakkeposten befordres, saa kunne de dog taperes til ethvert Postcontoir, hvorhen der for Kongl. Regning gaaer Post, da de, i Folge Placaten af 31te Decbr. 1773, vorde fra det sidste Pakkepost Contoit sendte til deres Bestemo melse. Saaledes kunne Banco Breve til Friderikss borg, endskjendt de maa karteres paa Kjobenhavn, dog gjerne taveres lige til Frideriksborg, efter Brev: post: Taxten. Ligeledes: til Sors fal Banco Breve farteres paa Ringsted, men fan taxeres til Soro: til Næstved al Samme ligeledes farteres paa Rings stad, men kan taperes til Næstved; Fridericia skal Samme karteres til Colding, men fan taxeres til Fridericia; Barde farteres Samme paa Ribe, mes fan taxeres lige hen; Viborg og Holstebro kartes ves Samme paa Randers, mentaxeres lige hen 0. f. v. — Bed denne Leilighed, og paa det at Posts contoirene, i Følge af den foranførte Bestemmelse, ikke skal bebyrdes med et alt for stort Antal Karters Forsendelse, fastsættes tillige, at fra den 1ste Jan. næstkommende skal de postdaglige Jntet Barters Udstædelse ophøre for Brev som for Pakke Posten, men derimod følgende Bestemmelser tagttages: a) Ethvert Postcontoir fal anføre fortløbende Nummere paa de Karter, som det fra Aarets Begyndelse til dets Ende tilsender et andet Postcontoir. Dette Numiner anbringes paa Bagsiden af Kartet. Brev postens Carter nummereres for fig, og Pakkepostens for<noinclude><references/></noinclude> gdu7t1uev53rig9ff76g3g577euyayp 104 87685 406064 372275 2026-05-05T18:36:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 170|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Junii. ten i Særdeleshed, i Følge heraf for Fremtiden skal overtages af Politiemesteren; og 3) at Magistraten ved ugentlige Lifter fra Politiekammeret skal gives Efterretning om de Passe, hvilke til bortreisende Haand. verkssvende i den forløbne Uge ere udstedte, samt ligeledes, naar smitsomme Spger paa andre Stee der herste, underrettes om, hvorvidt derfra ankommene de Reisende ere befundne at have medbragt fornødent Sundhedspas. 5 Junii. 5 Junii. 6 Junii. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Christianssand), ang. Vandsp Capellanbolig. (1) Bevilgning, at 2 Sjælle Broer paa Averfie - og Forslov-Marker maae overdrages Fæ steren af Eskildstrup-Melle, Niels Hanssen, til Vedligeholdelse i 10 War, imod at oppebære 2 Still af hver Vogn, I Still. af hver Ridende, og I Skill. af hvert væghoved, som passerer Broerne; og at han forpligtes, efter 10 Aars Forløb, at aflevere disse Broer ved lovlig Syns- og Tarations Forretning, i lige saa god Stand, som de af ham imodtages. (s) Gen. Ld. Deconomie- og T. Collegii Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. at Collegium er fuldkom men af Meening med ham i Skrivelse af aide f. M., at med Bestemmelsen af Betalingen for Bpftrivers ne, i Anledning af den i Aar forefaldne almindelige Omvurdering, ikke alene Skriverens Arbeide under Tarationsprotocollens Ferelse bør komme i Betragtning; men ogsaa hans havte Udgivter ved Anskaffelsen af de anord= (r) Er i Note til Rescr. 15 Marts 1799. (s) Af Coll. Tid. No. 28, S. 433-<noinclude><references/></noinclude> qxm79cm64ijqkw8ex13qiuc49ll5s6t 104 88169 406065 379298 2026-05-05T18:36:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 654|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Julii.. §. I. §. 2. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd og Laurvige Greve i Norge), ang. den Magi. straterne, for Staadstue Attester og Certifi cater i Anledning af Algierske og andre Latinske Passer, tilkommende Betaling, (n) Gr. I Unledning af, at der til Cancelliet er indkommes Forespørgsel om, hvad Betaling Magistraterne i Kjøbstæ drne udi-Norge tilkommer for de Raadftne - Attester elles Certificatet, der af dem udstædes saavel til Algierse Passers Erholdelse i Overeensstemmelse med Forordn. af 1ste Maji 1747, fom for at forstaffe Vedkommende den for flige ubrugte Passe ved Anordningerne fastsatte Godtgjø relse, stulbe Man, efterat have herom fort Brevderling med det Kongl. General-Land-Deconomies og Commerce= Collegio, herved have meldet: i Heenseende til iste Post: gt, da ingen vis Bestemmelse, angaaende Betalingen for saadanne Documenter, indeheldes, enten i Fd. af 1ste Maji 1747, eller fenere Anordninger, Maa Sportel: Reglementet af 11te Junii 1788, 7de Afdelings 4de §. og 8de Afdelings 9de §. (hvil ke ved Rescriptet af 22de Febr. 1793, der blot angaaer de saakaldte Latinske Passe, ikke kunne anfees forandrede) blive de Regter, som Magistraterre i Henfeende til den omhandlede Betaling bør holde sig efter: rettelige, hvilken Betaling ikke maae forheies, uanseet at Requisitioner om saadanne Documenter skulde til Magistraterne indkomme udenfor de almindelige Naadstue - Dage, og foranledige at disse maa holde Extra Moder paa Raadstuen, da Sportel-Reglemen tet aldeles ikke hjemler en saadan Forhøielse. Betræffende den 2den Post: at, da de heri omhandlede Forretninger have aldeles Liighed med de Magistvaterne i Forordn. af 1ste Maji 1747 Paalagde, tiß fom Hjøring Amtscentoir, ikte het bleven anført iblandt de andre Contribuerende, saa anmodede Cancelliet under 7 Aug. 1802 Stiftamtmanden og Biskopen at ville rette denne Mangel; cfr. Rescr. 28 Decbr. 1787. (n) ft. Forordn. 4 Maji og 1 Julii 1803.<noinclude><references/></noinclude> eeldfqxjqvgmvah09aewsy9854fx0ho 104 88217 406066 384344 2026-05-05T18:36:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 702|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Aug. 23 Aug. ..Vi approbere herved allernaadigst, at den Tilla delse, som ved Vor Resolution. af 8de Julii 1789 blev forundt samtlige Professionister, som forarbeide Huder og Skind, at de ved udsendte Commissionairer, paa Landet kunne indkjøbe de behøvende raa Materialier, maae extenderes til at vedvare indtil videre, under de Forskrivter og Bestemmelser, som i bemeldte Vor allers hoieste Resolution ere fastsatte." Ved at communis cere denne Hs. Majestats allerhoieste Resolution til (Tit.) nærmere foranstaltende Bekjendtgjørelse for vede kommende Professionister i det. Dem betroede [Stifts] Amts Kjøbstæder, [maa Collegium henholde sig til hvad det under 14de Julii 1789 bemærkede i Hena seende til, at det af Kjøbstædernes Magistrater, eller Byfogder neie bliver paaseet, at den fornødne Drden med de udstedte Passers Tilbagefeverelfe ingttages, og at Man aarligen underrettes om, hvorvidt denne allerhøiefte Tilladelse findes at svare til dens Hensigts Opnaaelse.] (9) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Danmarks Generalkrigscommissaire), ang. at alle De, som have benyttet Søfart, bør i Hoved og Lægds- Nullen gives Betegnelse sóvant, uagtet pe endnu ei have været commanderede til Dra logs, der maatte tilkjendegives samtlige Lands og Se Krigscommissairer. (r) Canc. (g) Til Amtmændene var ikke [], men: anmodes Dé herved at ville anbefale de respective Magistrater eller Byfogder, at de noie lade paafee den fornødne Orden med de udstædte Passers Tilbageleve reufe, som og aariig her til Collegium at indberette, Hvorvidt = E = = Opnadelse." (r) See Circ. 11 Septbr. og 9 Octobr. 1802, Pr. 4 Aug. eg 3 Septbr. 1803.<noinclude><references/></noinclude> nu7sl45qa0c0ppxt99uxinrk44dthom 104 88280 406067 282063 2026-05-05T18:36:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|765}}</noinclude>Tractaterne med de fremmede Manter foreskrevne Form 2 October. Henseende til Meddelelsen af de i Krigstider fornødne Kongl. Copasse og Certificater, ved bemeldte Placar aldes les er ephævet, uden at den deri indeholdne Punct, som angik de Algierste Sopasse, fra denne Tilbagekaldelse er undtagen, Saa kan ei heller den ved bemeldte ophævede Res feript tilladte Fornyelse for de Algierske Sopasse nu længer finde Sted, men vedkommende Sefarende maa, efterat være tilbagekomne fra en Reise, til hvilken de med Algierske Passe have været forsynede, paa den forhen befalede Maade erhverve nye Algierske Sopasse, naar de til, deres videre Reise dermed behøve at være forsynede. Ganc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand, 5 October. og til Commissionen for Helsingoers Fær gelaugs bedre Indretning), ang. at Det underlægges Øresunds Toldkammer, og skal assistere Told Opspret. Det Kongl. General-Toldkammer, med hvilket Man har derom corresponderet, har ny tilmeldet dette Collegium, at Hs. Majesteet, efterat være Sagen foredraget, har (c) resolveret saaledes: «Da Vi ville have Bestyrelsen af det Helsingeerste Færgelaug henlagt under Drefunds Toldkammer, saavidt Laugets Forret ninger derunder ber henhøre, saa befale Vi herved, at det Helsingeerste Færgelaug og hver Enkelt i Lauget herefter skal være pligtig at lyde det Øresundsee Told- Opfyn i alt hvad angaaer Opsynet med de gjennem Sundet gaaende Stibe, Skippernes Førsel fra Skibene til Toldkammeret og tilbage, Foranstaltninger imod at Ingen igjennemfeiler uden at melde sig; og at, (c) Under 20de Aug. 1802. naar<noinclude><references/></noinclude> dgkrv36dazrftpz6edjdv608fqeeu14 104 88298 406068 384360 2026-05-05T18:36:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|783}}</noinclude>General Postamts Circul. (til Postmester. 160ctober. ne), ang. at Brevene fra og til den Kongl. Commission for Sundhedspolitiets bedre Indretning skal behandles saaledes som i Forordn. af 17de Junii 1771, §. §. 4, 5, 6, sammenholdt med Plac. af 12te Septbr. 1772, er fastsat i Henseende til Breve til og fra Commissioner, der angaae Kongl. Tjeneste eller Landets almindelige Affaires (x). Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 19October, Paategning af Landeværnsmændenes Passe. (y) Gr. I Anledning af en Forespørgsel, om den, i §. 8 af Forordn. af 11te Junii d. 2., Compagnie Cheferne ved Landeværnet paalagte Paategning paa de Landeværnsmends Passe eller Folgesedle, sem flytte ud af Compagnies Districtet, strax skal tage sin Begyndelse, saasnart Cheferne have erholdet Rullerne over Mandskabet, eller en vis Tid fastsættes, fra hvilken dette Ferordningens Bydende fal sættes i Kraft, har Generalitets- og Commissariats- Collegium ytret, hvormed Cancelliet er enigt: at, da alle Compagnie Chefer ved Landeværnet ikke endnu boe i deres Compagnie-Districter, vorder det bedst : At det i Henseende til Compagnie - Chefernes Paas, tegning paa Landeværnsmændenes Passe eller Følge sedle, udsættes til næste Session er holden, til hvil ken Tid da ogsaa vil være at bestemme, hvorledes der i Compagnie: Chefernes Vacanse eller Fraværelse der med skulde forholdes. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 190ctober. ang. Love Herreds Jurisdiction over nogle Selveiere i Lontup. By. Gr. Herredsfogden i Love Herreb J. M. Dahl har besværet sig over en Resolution af Overretten i Gottorp, i Føl (x) See Befal. 15 Jan. 1802, Pr. 6 Novbr. 1802 og Circ. 14 Febr. 1804. (y) See Dr. 31 Decbr. 1803, 7 og 21 April 1804, samt d. 15 Febr. 1808.<noinclude><references/></noinclude> rs0zo4t6b3bguvs08spfhj6q6m1y9x0 104 88591 406069 384408 2026-05-05T18:36:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|209}}</noinclude>Grund af den Kongl. Resolution, regnes fra indevæ- 18 Junii. rende Kvartals Begyndelse. Rentek. Circul. (til samtlige Fogder i Chri- 18 Junii. stjanssand-Stift), at (da det efter Correspondence med det Kongl. Danske Cancellie nu er bestemt, at den paabudne Veimester-Told 6 s. pr. Opsidder skal svares af Præstegaarde og adelige Sædegaarde) ville fra indeværende Aars Begyna delse og fremdeles hos Vedkommende indfordre fora nævnte Veimester-Told, og beregne Samme paa sæb vanlig Maade til Indtægt i de aflæggende Regn skaber, imod at denne Ordre ved det første Aars Regnskab in originali fremlægges, og ved de Følgens de paaberaabes. (e) Ganc. Circul. (til enhver Stiftamt- og Amt- 21 Junii: mand, Greve og Baron i Danmark), som an modes, at ville paasee, at Anordningerne, an gaaende Reisende og Passer, paa det neiagtigste blive overholdte, og at Passene ikke udfærdiges til at reise omkring i Landet, men stedse lyde paa en bestemt Reise til et vist Sted. (Med hensyn til den Mængde Fremmede, der under de nu værende Conjuncturer kunne formodes at tomme over Grendserne.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (tit 23 Junii. Pr. Lieut. van Deurs, So-Indrullerings-Officeer i Bragnæs District), ang. at naar nogen St-Indrullered vil reise fra det Sted, for hvilket han er tilført Se-Rullen, til et andet Sted i det same me Indrullerings-District, da ber han dog, forinden (e) See Prom. 21 Maji 1803. VI, Deel, 12 Bind, 2 han<noinclude><references/></noinclude> 6gxc82nhuhp5mxdd0pu5wh6e014zaaq 104 88661 406070 371147 2026-05-05T18:36:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|279}}</noinclude>28de Novbr. 1801 er befalet, bliver (i Anledning af 27 Aug. Forordn. under 1ste Julii sidstleden (x), der titstæder Fornyelse af saavel Kongl. Latinske som Algierske Sopass) for Fremtiden qvartaliter til Kamret at indfende en sortegnelse over de fornyede Passers Datis og Nummer, tilligemed Skibenes og Stippernes Navne for de Stibe, fom ved Toldstedet med fornyede Latin fte eller Algierske Passe udclcreres. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Enroulleringschefen og Overlodsen i Bergens District), ang. hvorledes de til Bergen ankommende Marroser maae fortsætte Reisen. (Paa hans Forespørgsel). (y). Maar en Matros kommer til Bergen, ikke fra sit Hiem, men fra inden eller uden rigske Steder, og vilde geraade i Gjeld og Mangel, ved at negtes Tilladelse til Fart, fordi han ikke kan tilvejebringe den befalede Paategning paa Patentet fra sin Enroulleringschef, maae ham tillades, at fuldføre den forhyrede Reise, dog med Betydning for den Enroullerebe, at han ved Hiemkomsten uopholdelig søger sin Districtchefs Tilladelfe, ligesom ogsaa Indberetning om hans Opholdssted og Fart imidlertid maa see paa sit behørige Sted. I Sept. Canc, Promemoria (til Reformered Præst 3 Sept. Mourier i Kjøbenhavn), ang. at Præsterne ved de Reformeerte Menigheder ikke kunne tillægs ges Rang med Sognepræsterne i Kbhavn. (Paa hans Forespørgsel). (z). 4 (x) Ophævet ved Forordn. 9de April 1810. (y) Cfr. Prom. 28de October 1803. (z) Af Iversens Fyense Avis 1803, No. 32. Canc<noinclude><references/></noinclude> kl5y8aogdgta5yi1brncm54ipj9b8yd 104 88722 406071 282505 2026-05-05T18:36:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Nov, er anvendeligt baade for de So-Indrollerede i Kjøbstæ= 5 Nov. 5 Nov. derne og paa Landet, hvilket ogsaa var Hensigten, da dette Schema blev indrettet: faa kan dog det af Ge neralfrigscommiffairen givne første Schema til slige Passe gjerne bruges i So-limit-Districterne paa Landet: hvilket saaledes tilkjendegives Denne til Gjensvar paa Forespørgsel under 28de f. Maaned. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Rjendelse for Borgerskab, som borgerlige Artils Terister have at erlægge (m). Gr. Efterat have modtaget Magistratens Betænkning, dateret 24de f. M., over Prom. fra Chefen for det borgers Lige Artillerie, angaaende Bestemmelsen af den kjendelse, hvilken de Personer, som tage Borgerskab paa visse i den. Kongelige Resolution af 29de April b. U. benævnte Naringsveie, og som skulde henvises til det borgerlige Artil- Lerie, have at erlægge, fulde Man herved melde: At ovenmeldte Kjendelse, i Analogie af Forordn. af 21 de Marts 1800 §. 19 og Se-Indrolleringsforordningen af 8de Jan. 1802, bliver at bestemme til det Halve af den hele Udgivt, som en anden, i lige Tilfælde, havde at erlægge for Borgerskab, det stemplede Papir alene undtagen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Bonderne maae om Torvedagene til Udsalg indføre slagtet Rjód i Varde (n). Gr. Da Cancelliet aldeles bifalder hvad han i Skrivelse af 15de f. M. har ytret, angaaende den fra Christen S. Gottier af Vitturp i Outrup Sogn, indkomne Ansøgning, om Tilladelse at maatte, som hidtil, i det mindste en Dag om ugen, indføre slagtet Kjød til Barde: saa Fulde Man i den Anledning herved melde: At (m) Menes bortfaldet ved Præmisserne og §. 2 i Regl. 13de Julii 1804 (i dn.) (n) Overalt tilladt ved Plac, 22de Junii 1908; cft. Pr. 11te Aug. 1792<noinclude><references/></noinclude> qji5radyz3ylr5tuna5fipzpmaaz3i9 104 88779 406072 389747 2026-05-05T18:37:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|397}}</noinclude>Stand til at udfærdige Samme. Jevrigt undlader 24 09 31 Man ikke at tilfoie; at der, foruden den for Expedie tionerne fastfatte Betaling, bliver at erlægge 12 Ekils ling af hver Nigsdaler, som det stemplede Papie og Gebyret hidtil have beløbet til, samt at, hvor Betalingen for en Expedition, saaledes beregnet, udgjer Stillinger over fulde Nigsdaler, skal disse Stillinger beregnes til 3 Mark, men, overstiger de 3 Mark, skal de beregnes til en heel Rigsdaler. Dec. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 31 Dec at Landeværnsmændene fat melde sig, forend de forandre Opholdssted (c). Gr. Forordn. af 19de Jan. 1801, om et Sandeværns Oprettelse i Danmark, befaler i dens ste §., at en Landes, værnsmand, der, i Folge Præmisserne til bemeldte For ordning, ene og alene sal opfylde den Pligt, at bidrage til at forsvare den Provinds, i hvilken han selv boer og spholder sig, imod fiendtlig Bold, uden at indlemmes i den staaende Krigshær, cg, efter fornævnte §., er berettiget til at bosætte sig, og søge at Slags Næring, paa hvil ket Sted i Riget han finder for godt; dog fal han, naar han flytter fra et Sogn til et andet, i det eller de Amter, fom forestaaes af cen Amtmand, melde det for Lægdsmanden, som giver ham en Folgeseddel, hvilken han foreviser Lægdsmanden paa det Sted, hvor han vil opholde fig; og. dersom han vil flytte til et andet Amt, da tillige melde det for Amtmanden, som uvegerligen meddeler ham yas til det Amt, hvor han vil boe. Ved den 3de §. i Forordn. af 11te Junii f. 2. er det tillige befalet, at enhver Landes værnemand, siden de bestikkede Compagnies Chefer skulde holde neiagtige Ruller over der Landeværns-Mandskab, sombeer eller opholder sig i Compagnie Districtet, stal, naar han flytter udaf dette District, melde det for Compagnia Chefen, som da uvegerligen, og uden mindste Betaling, paategner hans Pas eller Folgeseddel, og fører ham til Afgang i sin Rulle, uden hvilken Paategning, Passet stat anfees som ugyldigt, samt at paa lige Maade enhver Lane deværnsmand, som har flyttet til et andet District, al strap, ved sin Unkomft, melde sig med sit Pas hos Come pagnie-Chefen, og lade sig indføre i Sullen for dennes District, under den Afdeling, til hvilken han hører. Om (c) See Forordn. 15de Febr. 1808. ends<noinclude><references/></noinclude> k5x1gwblwt8xkpayn4kc0p15k8em9bm 104 89271 406073 369534 2026-05-05T18:37:14Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|101}}</noinclude>De, som ville reise fra Kehmern til Nysted, maae 16 Martii. egfaa fragte i Heiligenhafen en af Sagterne, naar §. 16. der er Leilighed, hvilken Jagt da kan gaae ledig til Færgehuset ved Fehmersund; og, naar den er ankoms men, skal ben, der har fragtet Samme, ufortovet indfinde sig med sit Medbringende; og maa Færgejagterne ikke fragtes fra andet Sted paa Fehmern, end Færgehuset. Pakketbaaden kan ogsaa fragtes §. 17. fra Nysted til Fehmern af Reisende, som ikke medføre hinderlig Equipage; og dette Farisi stal gaae til hvilket sted der paa Den, Befragteren forlanger, samt Vind, Beir og Leilighed tillader det. Pakketbaaden stal ufortovet gene enten tilbage til Nystad eller til Heiligenhafen, men, bpis Passagerer ville følge med, maa den vente 6 Timer, og Disse betale da fuld Fragt for at gaae til Nystad, men en Trediedeel af Fragten, naar de gane til Heiligenhafen. Ellers betales den samme Fragt for Færgefartøierne imellem Nysted og Fehmern, som imellem Syfiæd og Heiligen= - Hafen. Reisende, som med Packetbaaden ville afa §. 18. gaae fra Fehmern til Nystad, kunne bestille den til sig enten fra Nystad eller Heiligenhafen, og den skal da, om muligt, til den bestemte Tid, eller saasnart det er gjørligt, komme for at afhente dem; men af de Reis sende maae Pakketbaaden ikke opholdes i dette Tils fælde betales den fulde Fragt. Hverken nogen af §. 19. Færgejagterne eller Pakketbaaden mane fragtes til at afhente Reisende ved Fehmersunds Færgehuus paa den holsteenste Side, men de Reisende fra denne Side fulle gaae ombord fra Heiligenhafen. Befindes nogen Skips per at have taget Reisende eller Gobs ombord fra bes meldte, eller noget andet uvedkommende, og uden for det<noinclude><references/></noinclude> cexs011vp7hmwykt5izqencmtzwoesz 104 89317 406074 385551 2026-05-05T18:37:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|147}}</noinclude>nærmere Underretning, om og naar Quarantaine: 27 April. Passer fra Rogen af dem kan antages (r); de fra Christianssand ere altid antagelige. Efter Det, ved §. 18= som disse Forordningens §§ foreskrive, kan det ikke 24, cfc. 15 være vanskeligt eller tvetydigt, fer enhver Commission og 16. i de Stæder, hvor Observationsquarantaine kan holdes, hvad i Henseende til ethvert Skib fra dets Antagelse i faadan Quarantaine indtil dets Aflosning fra samme, bliver i Ulmindelighed at iagttage og foranstätte. Man tilføjet da her, i Hens feende til det Specielle alene følgende: 1) Da Reens lighed, frise Luft, fylling i eller med Vand, og Røgning, ere de Midler, ved hvilke Smitte kan fores kommes, eller tilintetgjeres, naar den skulde have hefs tet sig i Skib eller Bare, saa bliver ogsaa disse Midler, under Opsynsmandens Zilsyn, dagligen og afvertende at anvende medens Stibet ligger under Quarantaine. Til den Ende man Stibet, naar og faavidt Beieliget tillader det, ligge under anbne Luger og Dorie, idelis gen holdes reent med Baffning og fylling, og gjentagne Gange gjennemroges i Rummet, mellembats, samt i Cabys og Lukafer, med det Røgningsmiddel og paa den Made, som hosfølgende Forferivt under No. 2 (s) anviser. Enhver Opfyndmand bor, førend 2 han (r) See Circul. 17 Maii 1805. (s) Anviisning til Røgning med mineral fure Dampe, ombord paa Stibe, fom Igge i Observationsquas rentaine: Naar Mandskabet paa et mistænkeligt Stib har været de i Quarantaine Fotoreningen (§ 18) beftemte 30 Dage underveis, og udholdt den forestrevne Observationsquarantaine af 4 Dage, uden at nogen smittende Sygdom har vist sig, da ere alle de Gang- og Køj Klæder, som ere blevne brugte paa Reisen, ingen Mistanke underkastede, thi de ville have ytret Smitten paa dem, som have betjent fig af samme; men<noinclude><references/></noinclude> 2jfbvmcgjpaqey4rvsaeupi62bi41e3 104 89390 406075 368797 2026-05-05T18:37:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Maii. Form i Regnskabsferingen og Oppebersternes Afleve ring, derom ønsker man snarest muligt Commissionens Forslag. I Følge de om Quarantainepasvæsenet og den dermed forbundne Betaling bestemte Regler, henhore altsaa de Expeditioner for Stibe, hvilke Com missionen har som Commission at besorge, tit 3 Klabfer, nemlig: a) De, der skulle udfærdiges for alle Stibe, som ankomme til Stedet fra udenrigske Steder paa hin Side Cap Finisterre, eller imellem Eap Fis nis terræ og Skagen, hvilke betales efter Antallet af Personer; b) De, som udfærdiges for Stibe, som ligge i Observationsquarantaine; Disse udfærdiges efter de Blanketter, som tilligemed de trykte Regler ere blevne Commissionen tilstillede, og betales efter Reglementet kun med 2 Rdlr., fordi de quarantaineheidende Slibe besværes med andre Udgifter og med Ophold: c) De Attester, som efter Forordningen af 8de Febr. d. A. bens 7be §. ete nødvendige for Stibe, for ikke at afs vises fra indenlandske kyster og Strande, faafreme de der ville søge Samqvem; til disse exe ligeledes Blan ketter tilstilledes de gives til ethvert Skib i inden eller uden landsk Fart, og udstedes, som forhen bestemt, gratis, og undet et af Commissionens Medlemmers Underskrivt; endog naar et Skib faaer et af de under Lit. a og b ommeldte Passe, bliver Attesten ikke overflodig (n); thi, derson: Skipperen frivillig eller i Nedstilfælde vil lande Folk, eller have Samqvem med No. gen paa Kysterne, kan han bruge denne Attest, og gjemme det Pas, som er ham af sterre Vigtighed. Disse Bemærkninger ere tilføjede, for at forekomme al Misforstaaelse om bemeldte Passers Hensigt og Anvendelse. (n) See Prom. 1o Marts 181o. Canc.<noinclude><references/></noinclude> kxzgl495l79b5a8a1k964wbgmvo79cj 104 89572 406076 363317 2026-05-05T18:37:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 402|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Jan, forladelig Oplysning har fundet uddrages af de for samme Aar tilhændelemne Fortegnelser. 18 Jan. V. G. R. og Gen. Toldk. Cireul. (til Told- 18 Jan. stederne), at Skippere, som efter vedlagte Plac. af 21 de Decbr. 1805 betate Skibsfragt Afgivt ved Udgaaende, skal efter Formular (n) meddeles doba belte Qvitteringer. Dvarantaine: Direct. Circul. (til Sundhedscommissionerne), ang. disse quartaliter at indberette om Pasgebyre m. M. og aarlig om Pas: Blanquetter. Gr. Ved Circulair Skrivelse af 2den Aug. f. 2. har Die rectionen iblandt andet ytret, at den venter, at Gemmisfionen, indtil videre, i Førstningen af hver Maaned indfender en bekræftet Copie af dens Regnskabsbog over va rantaine Pasgebyrene for den forløbne Maaned, samt Bea retning om de i Maanedens Lob ankomne quarantaineplig tige Stibe. Denne maanedlige Indsendelse kan herefter bortfal be fra indeværende Aars Begyndelse; derimod venter man den omtalte bekræftede Copie af Regnskabsbogen indsendt ved hvert Qvartals Slutning, fra samme Tid at regne, altsaa ved Udgangen af Martii, Junii, Sepa tember og December Maaned. Hoad Gebyrenes Indbetaling i Toldkassen angaaer, da forbliver det ved den derom forhen gjorte Bestemmelse. - Ligeledes forventer Directionen, saasnart muligt, for det fora lobne Nar, og siden ved hvert Wars Udgang, Commiss sionens Tilstaaelse for de i Uarets Lob modtagne Blans ketter, til de efter Reglementet af 25 de Maii f. 2. §. I udfærdigede Passe, med tilfeiet Forklaring, om hvor stor Beholdning deraf haves. Endelig fremsendes here ved - (n) Sees i Schous udtog ved Placaten XIV Deel. S. 461.<noinclude><references/></noinclude> 3y96bu6nu8ygaycda0jrvzo9ivpxhaa 104 89573 406077 368812 2026-05-05T18:37:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|403}}</noinclude>beb Exemplarer af hvert Slags af de i foranførte 18 Jan. Circulair Skrivelse ommeldte Schemata ti! Brug ved Anmeldelser om udsædte Passe, og om quarantaines pligtige Stibe. Kgl. Confirmation paa Love for Selskabet 20 Jan. til den Jodiske Friskole (o). Selskabets Direction, dens Pligter. Selskabet A. §. 1. til en jødisk Friskoles Underholdning bestaaer af et ubes stemt Unital Medlemmer, der forbinde sig til, carligen at erlægge et frivilligt Bidrag eller eengang for Alle en Sum, til Skolens Fond. Denne Skole er kun for §. 2. Uformuende. For Betaling blive ingen Disciple an tagne. Vid de fleste Stemmer udnævner Selskabet §. 3. fire Directeurer blandt sine Medlemmer. Disse fire 9. 4- vælge igjen en ogholder mellem Medlemmerne, faabelsom de til Opsynet over Stolen fornødne 3 spece renner, der i det mindste man være datte. De an melde Seistabet de gjorte Balg. Det forstaaer fig selv at de ovenomtalte Embeder maa forrettes uden Betaling. I Følge Foreningen med en jevilke me. §. 6. nigheds Repræsentanter have Disse, eller hoo dec for Fremtiden skulle forestaae Menigheden, den Rettig hed, saalange de fra deres Side indgaaede Løfter op fyldes, at udnævne en Opipnsmand over Skolen, der da harat modtage fin Instruction fra dem, og ikke afs Ob 2 lægge (o) 2f Gollegiattibenden 1808, No. 5, 6, 7 03 49, Cite 74 81 86, 102:107, 801 806. Grundene eg i storien finbes Pag. 71-75 Directionen har forfattet Lovene, saavel disse fem efterfiaaende I, samt 11 Ine structionen. See i Gell. Tid 1807, d. 18, S. 282 Cancelliets fulde Tilfredshed med Bestyrernes Binge og Katisch s roesværdige Beftræbelser; Canc. Prem. 15 Sept. 1810, og Kongens Velbehag 17 Aug. 1811, i Goll. Sid, s. 2. No. 42, E. 671. §. 5.<noinclude><references/></noinclude> fz365uncvrbdhnfr610xj2nokbluq0l 104 89619 406078 384572 2026-05-05T18:37:58Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|449}}</noinclude>Til fornoden Oplysning og notere Overholdelse af 1 Martii Den Kongelige Resolution dat. 18de Maii 1804 (e), som bestemmer duelige og veltjente Under Officerer, der have tjent 12 Mar og derover, til at have fortrins lig Adgang til visse civile Embeder og Bestillinger, ans mobes Hr. (T) om, at ville, saasnart muligt, meds bele es en Fortegnelse over de Bestillinger i ==> Amt, hvis Indkomster ere imellem 100 og 300 Motr., og som enten kunne ansees at benhøre under bette Kammer, eller og ikke have været auferte pha de forben, i Anledning af forommeldte allerhoieste Resos lution, til Cancelliet eller noget andet Collegium inds sendte Sortegnelser over de under Samme henhørende Embeder og Bestillinger; fame tillige oplyse hvad hver Bestilling inddringer i visse og uvisse Indkomster. 3. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Circul. (til x Marth. Stiftamt- og Amtmendene), at Algierste Passe ere nødvendige til Fart paa hin Side Cap Finisterra (f). Gr. Da det tilfælde nyligen er indtruffet, at 2 Danse Stibe ere antomne til Lissabon med Bestemmelse til Middelhavet, noen at være forfynede med de befalede stere Passe, tooraf Folgen har været, at Etibene maatte forblive i Havnen indtil de herfra kunde forsynes med de fornødne Vaste, faa bilbe man, i Betragtning af den uundgeerlige Hare, som en faadan Forsommelighed man trage efter fig, naar destige Stibe blive antrufne i Ssen af barbarise Cor farer, og de følger, som derafkunne forudfers at viue since til største Tab ei alene for vedkommende Rhederier, Stive og Mandskaber, men endog til Misirebit for Flaget og mus ligen Fredens Forstyrrelse med de barbariste Regjeringer, anmode Amtet (Stiftet) om: Paa ny at indskærpe de Handlende Efterlevelsen af de om Algierske Passes Brug udgangne allerhøjeste Uns ordnina (c) See Prom. 19 Mait 1804 og Circ. 27 Sept. 1806, (f) See Forordn. 1 Julii 1803, §. 2, og 9 Wpril 1810, 8. 17 VI Deel. 13 Bind. 2 vet, . 6a<noinclude><references/></noinclude> b0fvr4lo2pu8fzokqfr1l97y7hgdw4z 104 89814 406089 384958 2026-05-05T18:43:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|641}}</noinclude>nordning, fom enten forbyder Prangere paa deres Reiser 20 Septbr, et leie Græsmarker, etter at tane ind hos deres Benner og Bekjendte, for hos Disfe, inod Betaling, at kunne for Skaffe dem det fornødne Foder til deres Kerature: San er Man af den Formening, at det Ovenom- Handlede ikke kan forbydes Spørgeren, faclænge han i øvrigt ille giver de privilegerede Kroholdere nogen gyldig Karsag til at klage over Indgreb i derse Næ: ringsvei. Canc. Prom. (til Amtmanden over Gore 20 Septbr. Amt), ang. Orden, Stader og Stade Penge paa Markeder i dette Amt. (1) Gr. I Anledning af det, som r. Sherren i Prome moria under 24de f. M. har ytret, i Henseende til Nodvendigheden af et Regulativ, hvorledes med Staders Auviisning paa Markederne i Kiebstateste fal forholdes, Bifalder Cancelliet, at der til Sorsog paa et Ker forholdes i det Dem anbetroede Amts Kjebfaber pia følgende Maade: 1) Spfogoen bor anvise de Handlende Staber paa bequemme Steder, uden at Suns Gierne kunne forbyde, at deres ortog dertil bruges: dog bør ingen Bob opslades uden for en Wort eller Dor, men Indgangen være fri, og den fornodne Lyd ning ei betages. Torvene bar fortrinligen vælges til Beder, og hvor Leilighed dertil ikke haves, da i be reeleste Gader, hvor Staberne bør opstanes saaledes, at 2 Vogne kunne kjøre forbi hinanden, og Hobgohgere Have god Plads. De, fom fælge vare fra Vogn, anvises Plads i negen Afstand fra de andre Handlende, og iagttages den behørige Orden, som ovenmeldt. Ledige Vogne og lose heste maae ikke hensættes paa Gaderne eller uden for Bertshusene; men Byfogden box (1) Bf Soil. Tid. No. 41. S. 643:651. VI Deel, 13 Bind. adet 6. t<noinclude><references/></noinclude> ncyvy1zcvvcmopo15y2yitm8yp8cumu 104 89933 406082 283715 2026-05-05T18:40:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 56|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Martii. Cant. Prom. (til samtlige Over: Øvrigheder i bega ge Riger), om Reiser til og Ophold i England. (g) Det Kongelige Departement for de ubenlandske Sager har medbeelt Cancelliet en Nota fra det Engelske Minifterium, der indeholder følgende Tillæg og Be ftemmelser, sem Hans Brittiske Majestæt har fundet gavnligt i nærværende Dieblik at foie til dem, der als lerede ere fastsatte under de resp. Artikle af Alien-Ac ten med hensyn til Fremmedes Indladelse i og Afreise fra England, nemlig: 1) at det er anfeet som væsentlig nødvendigt for Fremtiden, at enhver Frems med, førend han afreiser til England, skal være fors synet med et Pas, underskrevet af hans Hofs resides rende Minister paa eller i nærheden af det sted hvor han gaaer ombord, og at dette Pas stat være contras figneret af hans Hofs refiderende Ministre i England, førend nogen Tilladelse kan meddeles til den Fremmes des Ophold og Forblivende der, ba det i alle Tilfælde, Hvor slig en Underskrift af den fremmede Minister negs, med Rimelighed kan formodes, at den anføgende Person ikke er qvalificeret til slig en Gunft: 2) at faadanne neutrale Underfaatter, der ønske at forlade Riget, med Undtagelse af Sofolk, som ere virkeligen forhyrede paa neutrale Stibe, skulle ligeles des uundgiængeligen forevise et Pas fra deres respec tive Ministre, og at den sidstnævnte Klasse af Perso ner skal være forsynet med Passer fra deres respective Confuler. I at communicere Hr. Sage bant til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkoms mende, maa man endvidere tilføie, at den Danske Charge de Affaires i London Hr. Rist har i Anledning af dette Reglement gjort følgende Bemærkning: At ben kjendelige Hensigt af de i Viscount Sovics No. $ (g) See Plat. 11 Aug. 1807 og senere Anordning om Krigen med England.<noinclude><references/></noinclude> 8ecd0koaksgvmme7d4j6paukkqwgqvo 104 89970 406079 399231 2026-05-05T18:39:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|93}}</noinclude>Stiftelsernes Hensigt bør forblive i Hospitalerne, 10 April, men derimod, som ovenmeldt, sendes tilbage til deres Hiemstæd, med Beretning fra Lægen om de ere smittende, hvorefter der af Vedkommende maae sørges for, at dem gives passende Forsørgelse og Spholdsstæder. Han mane holde Dagbog og Protokol, hvori han inds §. 10. fører de af bam paa fine Embedsreiser gjorte Jagitas gelser og føiede Foranstaltninger, samt ved hvert Wars Udgang give Vort Sundheds Collegium en pas, sende Indberetning herom; forresten bør han henven de sig til samme Collegium i de betydelige Tilfælde der kunde kræve dets Bedemmelse. I øvrigt ville §. 114 Bi, at Professor Horn, saalænge han fungerer som reisende Læge, seat afholde sig fra privat Prapis, samt fratræde fit Embede som Phyfikus i Jarlsberg Grevskab. Hvorefter bemeldte Professor Horn og alle andre Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stift. II April, amtmand), at Farver Feilberg, der er Lieutenant ved Borgercorpset i Maribo, maae ansættes som fast Ramner samme steds, uden derfor at nyde nogen Løn; hvorimod han kan fritages for at gjøre Tieneste ved Borgercorpset, (overeensstemmende med hvad Stiftet indstillede.) Canc. Prom. (til Samme), at tilkjendegive 11 April, Byfogden i Nystad (som har gjort forespørgs fel, om det ikke er Pligt for de imellem Lystad og v Seiligenhafen Reisende at forevise ham der s Passe, samt hvad derfor &c. tilkommer ham): at det er de Reisendes fuldkomne Pligt at forevise ham deres Passe, og at det indtil videre bifaldes, at han for Passers<noinclude><references/></noinclude> qud31rue8haie0s2bhahv4ycs0tycx1 104 90109 406080 396613 2026-05-05T18:39:55Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Septbr, den. Disse Bestemmelser har Cancelliet ikke skullet undlade, herved at meddele Hr. g 2 til behagelig Efterretning [og Bekjendtgjørelse for vede kommende Øvrighed.] (0) 22 Septbr. Høist sammes Prom. til Jydlands commanderende Rif General), at naar Danske Skibe (som den Engelske Admiral Gambier har meddeelt Passe til at kunne gane til Indland, og hente Korn og Sødevare til Kjobenhavn og Sjelland) ankomme i Jydske Havne, maa de undersøges, om de ere danske eller norske Stibe, som ifte ere besatte med Fender, og i faa Tilfælde mane de paa ingen Mande hindres i at indløbe i Havnene, men naar de ankomme der, belæg ges de med Beslag, siden vi selv kan have slige Skibe nedige; de Engelske fratages dem og forblive indtil videre hos Hr. Generalen. 25 Septbr. General Postamtets Bekjendtgjørelse, at indtil vi bere modtages ingen Breve til Norge til Befordring med Posten. (P) 36 Septbr. Canc. Circul. (til begge Rigers Amtmænd, Grever og Baroner, Notits (q) til Quarantaine: Direction nen) ang. Forhold, naar paa Skibe ankommer Nogen der med Børne Ropper er befængt. = Gr. For Cancelliet er fremfat det Spørgsmaal, om det bot negtes Patienter, som ere befængte med Berne-Kopper, at lade sig bringe i land fra hertil ankommende Stibe? Efterat have desangaaende fort Brevverling med det kons gelige Sundhedscollegium fulde Cancelliet til behagelig Ef terretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende melde: (o) [ ] er udeladt i Prom. til Baronen. (p) 2f Goll. Tid. No. 39, S. 613; fee Plac. 20 Junii og 11 Julii 1809 samt 17 Marts 1810. (1) Dg for at paalægge ethvert Steds Quarantaine Come mission Overholdelse herafs see §. 19 i Forordn. 3die April 1810.<noinclude><references/></noinclude> j4ymcekw655bj95ghn9vnvuzz528h9o 104 90471 406081 381944 2026-05-05T18:40:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||259}}</noinclude>Toldvæsenet: B. J Særdeleshed, tc. c. Tolevæsenet: B. S Særdeleshed, nemlig Tolden af inds og udgaaende Warer m. v. til Tarifen henhørende samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1801, 7 Jan. og 1 prit. ang. Redsættelse i Tolden pas Engels Salt, og at deri nedlagt Fif ei maae udføres. 30 Juni, Circ, at Barer til Krigsbrug udføres. igjen maae 1802, 5 Mai, Resol. ang. Afgist paa Brænde og Brændes Transporter til Kjøbenhavn... 8 Mai, Circ. ang. uldne Strømpers og Huers Indførsel fra Fattigvæsenets Fabrik i Tøndern mod halv Told. $803, 27 Mai, W. ang. Paabudet af Korn til Christiania-Tugts huus. 4 Juni. Circ. ang. uldne Teier fra Christianfeldt mod hals Told. 8 Juli, R. ang. at Korn: Kfgivten til Fattighuset i Friderikss hald maae i 8 Nar vedvare. 9 Juli, Gire. ang. Lettelse i Tolden af Kornvare, som indtil dette Wars Udgang indgaae. 1804, 4 Febr. Circ. ang. Toldfrihed for Huder til Garverierne. 10 Marts, Circ. arg. Lettelse, naar Gulb, Solv og fremmes Mynt til Transit angives. 6 Oct. Circ. ang. Forheielse i Told of Talglys og Musfeliner. 3 Nov. Circ. at Indførselstold af fremmed Kalt til Sjelland forhøies. 1805, 1 Juni, Circ. om Told af Musseliner eller Cambridges. 31 Aug. Circ, om fiverpols Salt til Norge, mod Zold som Spankt m. . 7 Dec. Circ. om uldne Bare fra Neumühlen toldfri til Norge i 10 Mar. 1806, 22 Nov, Circ. em trpfte Gattuner fra Serberg i Sus fum med halv Zold. 1807, 13 Jan. Circ. ang. Cichorie Kaffe fra Rn. og Ki. i Attona, og dens Told. 35 April, Citc. om Samme fra N. og N. H. Knaufft i Altona. » Juni, Dr. aug. Halborg. 4 Bedker: Urbeides Indførelse i 9, 13 Juni, Circ. ang. uaabnede Pakkers, Kassers og Fouftagers tc. Unsættelse til Scanfit Told efter Omfanget. 14 Juni, Circ. ang. Oppeborsel og Beregning af den befalede Tillægs.Ufgivt med Told.<noinclude><references/></noinclude> 88ai88t6gu3kfxex7qshumhcdxz7hiq 104 105064 406098 404479 2026-05-05T18:47:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan. af 2den Sept. 1786 (r) over Hobro Byes alminde lige Bede af uvillige Mænd fastsatte Græs og Torve. Taxt, som herhos følger, fan approberes. 20 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at nu værende By- og Raadstu-Skriver H. Deichman i Kolding endnu fan tilstaaes den hans Formænd fra ældgammel Tid af Byens Caffe tillagte aarlige Løn 33 Rdlr. 2 Mt., saalænge de eligerede Mænd Intet have derimod. 20 Jan. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes de, som fra Fohr og Amrum fare til Sees, skal meddeles Passe, og Beretninger aarligen hjems fende. 717 Gr. Efter den under Tite Movbr. næstafvigt communicerede Kongl. Resolution er det bleven Sofolkene paa Westerlandsføbe tilladt saavel med udenlandske som inden- Jandske, Grønlands og andre Coffardie Stibe at forhyre fig, saalænge indtil Omstændighederne gjorde en anden Fors anstaltning nødvendig. Til det Tydske Cancellie har Land- og Birke Fogden berettet, at de Sofarende paa Fohr og Amrum ere af de Tanker, at de efter foranforte Resolution ikke behøve det dem hidtil gratis meddeelte Pas, og derfore herom fra Admiralitets- og Commissariats-Collegio har udbedet fig en Forskrift. Dette Collegium holder for, at der fremdeles over de Sofarende maae holdes en saa dan fortegnelse, hvoraf man kan see, hvor de ere, og fil hvad Tid de Fraværende kan forventes at komme tilbage; og at passene gratis maae meddeles dem, samt Saadant sættes paa den trykte Formular. Imidlertid er det af den Mening, at den i hoslagte brugelige Formular indes holdte Forpligtelse i Efterhøsten hver Aar igjen at komme hjem, formedelst de Sofarende derved foraarsagede ulei lig, (1) Samme tilholder, at Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Hobro Byes Regnskaber ber følges, hvorved Byfogden er bleven paalagt at henvende fig til Stiftamtmanden, for at faae Græs og Tørves Tarren af Byens publiqve eve fastiat og bestemt til Indtægt for Byens almindelige Caffe, og til Beder- Lag for de Indvaanere, som ei have Kreature, ei Heller fjære Torv; i hvilken Henseende de efter Ordre af Byfoaden dertil udnævnte mænd have opgivet ad feillige Omstændigheder, der gjøre saadan Bestemmelse vanskelig.<noinclude><references/></noinclude> 2wqtv1ui93nycpyevkp3bvk8yz18qjk