Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 3061 406238 68484 2026-05-11T08:37:04Z ~2026-28413-36 11204 406238 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste= | titel=Karens Jul | afsnit= | forfatter=Amalie Skram | noter={{Udgave}} }} <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>Paa en af Dampskibskajerne i Kristiania laa der for en Del Aar siden et graamalet Træhus med fladt Tag, uden Skorsten, omtrent 4 Alen langt og lidt kortere paa den anden Lid. I begge Tværvæggene var der et lidet Vindue, det ene lige overfor det andet. Døren vendte mod Søsiden og kunde lukkes baade indvendig og udvendig med Jernkroge, der blev hægtet fast i Kramper af samme Metal. Hytten var oprindelig bleven opført til Færgemændene, for at de skulde have Tag over Hodet i Regnvejr og i Vinterkulden, naar de sad og drev og vented paa, at nogen skulde komme og forlange Baad. Senere, da Smaadamperne mere og mere slugte Trafiken, var Færgemændene trukket andet Steds hen. Saa blev Huset kun benyttet lejlighedsvis af hvem det kunde falde sig. De sidste, som havde gjort Brug af det, var nogle Stenarbejdere, naar de holdt sine Maaltider to ad Gangen, da de en Sommer reparerte paa Kajstykket i Nærheden. Siden var der ingen, som tog Notits af den gamle, lille Rønne. Den blev staaende, hvor den stod, fordi Havnevæsenet ikke fik det Indfald at ta den bort, og fordi ingen indgik med Klage over, at den stod i Vejen for nogen eller noget. Saa var det en Vinternat i December Maaned hen under Jul. Det drev saa smaat med Sne, men den smelted, mens den faldt, og gjorde den klæbrige Mølje paa Kajens Brostene alt vaadere og federe. Paa Gaslygterne og Dampkranerne laa Sneen som et graalighvidt, fintfrynset Overtræk, og kom man tæt ned til Skibene, kunde man skimte gjennem Mørket, at den hang i Riggen som Guirlander mellem Masterne. I den mørkegraa, disige Luft, fik Gasflammerne i Lygterne en skidden, brandgul Glans, mens Skibslanternerne lyste med et grumsetrødt Skin. Af og til skar den knaldende Lyd fra Skibsklokkerne med et brutalt Gnelder gjennem den fugtige Atmosfære, naar Vagten om Bord slog Glas til Afløsning. Politikonstablen, som patruljerte paa Kajen, standsede ved Gaslygten udenfor det forhenværende Færgemanshus. Han trak sit Uhr frem for at se, hvor langt Natten var leden, men idet han holdt det op mod Lyset, hørte han noget, som ligned Barnegraad. Han lod Haanden synke, saa sig om og lytted. Nej, det var ikke saa. Op igjen med Uhret. Lyden var der atter, denne Gang blandet sammen med en sagte Tyssen. Igjen lod han Haanden synke, og igjen blev det stille. Hvad Djævelen var dette for Narreri? Han gav sig til at snuse om i Nærheden, men kunde ingen Ting opdage. For tredje Gang kom Uhret op mod Gasskinnet, og denne Gang fik han Fred til at se, at Klokken straks var 4. Han drev opover, forbi Huset, undred sig lidt, men tænkte sluttelig, at det vel maatte ha vært Indbildning, eller hvordan det nu kunde hænge sammen. Da han en Stund efter kom samme Vej tilbage og nærmed sig Huset, skotted han til det. Hvad var det? Saa han ikke noget røre sig derinde? Gaslygterne udenfor kasted fra begge Sider Skinnet ind gjennem Vinduerne, saa det tog sig ud, som var der tændt Lys derinde. Han gik hen og keg ind. Ganske rigtigt. Der sad et Væsen paa Bænken tæt under Vinduet, en liden sammenkrøget Skikkelse, som bøjed sig forover og pusled med noget, han ikke kunde se. Et Skridt omkring Hjørnet, og han stod ved Døren og vilde ind. Den var stængt. „Luk op” — raabte han, og banked paa med sin Kno. Han hørte det fare op med et Sæt, der kom som et svagt, forskrækket Udraab, og saa blev det ganske stille. Han banked igjen med sin knyttede Næve og gjentog: „Luk op, Dere derinde! Luk op paa Øjeblikket.” „Hvad er det? Herregud, her er ingen her,” — kom det forskræmt fra tæt ved Døren. „Luk op. Det er Politiet!” „Jøsses, er det Polletie! — Aa kjære, væne, det er bare mig, jæ gjør ingen Ting, bare blottenes sitter her, skjønner Dere.” „Kan Dem se til at faa op med Døren med Dem, eller Dem ska faa and't aa vite. Vil Dem . . .” Han kom ikke længer, for i det samme gik Døren op, og i næste Nu luded han sig gjennem Aabningen ind i det lave Rum, hvor han akkurat kunde staa oprejst. „Er Dem galen! Inte lukke op for Politiet! Hvad tænker Dem paa?” „Om Forladelse, Hr. Polletie, — jæ lukker jo op, ser Dere.” „Det var nok ogsaa bedste Raa'en” — brummed han. „Hvad er Du for en, og hvem har git Dig Lov til at ta Lossement her?” „Det er bare mig, Karen,” — hvisked hun. „Jæ sitter her med Ungen min.” Politistablen tog den talende nærmere i Øjesyn. Det var et tyndt, lidet Fruentimmer, med et smalt, blegt Ansigt og et dybt Kjertelar paa den ene Kind, ret op og ned som en Stage, og øjensynlig næppe ganske voksen. Hun var iført et lysebrunt Overstykke, en Slags Kofte eller Jakke, hvis Snit røbed, at den havde kjendt bedre Dage, og et mørkere Kjoleskjørt, der hang i Laser forneden og naaed hende til Anklerne. Fødderne stak i et Par hullede Soldaterstøvler, hvis Aabninger foran var uden Snørrebaand. I den ene Arm holdt hun en Byldt Filler, der laa tværs paa hendes Liv. Ud af Byltens øverste Ende stak noget hvidt. Det var et Barnehode, som died hendes magre Bryst. Om Hodet havde hun en Tjavs af et Tørklæde, der var knyttet under Hagen, bag i Nakken stak Haarfliserne frem. Hun rysted af Kulde fra øverst til nederst, og naar hun flytted sig, klissed og knirked det i Støvlerne, som stod hun og stamped i en grødagtig Substans. „Jæ trudde inte, det ku sjenere naa'en” — blev hun ved i en pibende Tone — „det staar jo her, dette Kotte'.” Politikonstablen fik en beklemmende Fornemmelse. I det første Øjeblik havde han tænkt at drive hende ud med fyndige Ord og la hende slippe med en Advarsel. Men da han saa paa dette elendige Barn, som stod der med det lille Kryb i Armen og trykked sig op ad Bænken og ikke turde sætte sig af Frygt og Ydmyghed, gik der et Slags Rørelse igjennem ham. „Men i Jessu Navn da — hvad bestiller Du her, Pika mi?” Hun opfanged den mildere Klang i hans Stemme. Angsten fortog sig, og hun begyndte at græde. Konstablen trak Døren til og lukked den. „Sæt Dig ned lidt” — sa han — „Ungen er sagta tung aa staa og holde paa.” Hun gled stille ned paa Bænken. „Naadda” — sa Konstablen opmuntrende og satte sig paa den modsatte Tværbænk. „Aa Herregud, Hr. Polleti — la mig faa være her,” læsped hun gjennem Graaden. „Jæ ska inte gjøre Ugagn, inte det værdige Gran — holle rent etter mig — Dere ser selv — her er ingen Urenslighed — det der, er Brødskorper.” — Hun pegte paa et Filleknytte nede paa Gulvet. „Jæ gaar og ber om Dagene. — I Flasken er der en Skvæt Vand. — La mig faa være her om Nætterne, tedess jæ faar Plassa mi tilbage — bare Madammen kommer” — hun holdt inde og snød sig i Fingrene, som hun aftørred paa sit Skjørt. „Madammen, hvem er naa det da?” spurgte Konstablen. „Det var hende, jæ tjente hos. — Jæ hadde slik pén Kondition med 4 Kroner Maanen og Frukost, men saa kom jæ i Uløkka, og saa maatte jæ jo væk, forstaas. Madam Olsen gik sjøl og fik mig paa Stiftelsen, hu er saa snil, Madam Olsen, og jæ var i Tjenesten, like tedess jæ gik paa Stiftelsen og la mig, for hu er alene, Madam Olsen, og hu sa, hu sku beholle mig, tedess jæ inte ku' orke mere. Men saa kom dette paa, at Madam Olsen sku' rejse, for hu er Jordemor, Madam Olsen, og saa blev hu syk liggenes deroppe paa Landet, og nu siger dem, hu kommer inte før til Jula.” „Men Gudbevare mig vel, at gaa slik og slæbe omkring med Ungen, mens Du venter paa Madammen. Kan der være Mening i sligt no'e?” Konstablen rysted paa Hovedet. „Jæ har ingenstans aa være” — sutred hun. „Nu siden Par min dødde, er der ingen til aa ta mig i Forsvar, naar min Stedmor kaster mig ut.” „Men Barnefaren da?” „Han da,” sagde hun og gjorde et lille Kast med Nakken. „Der er nok inte naa'en Skik aa faa paa ham, læl.” „Men Du ved da vel det, at Du kan faa'an dømt til aa betale for Barnet?” „Ja, dem siger saa,” — svarte hun. „Men hosdan ska en bære sig ad, naar han inte finns?” „Opgi Du bare Navnet hans til mig, Du” — mente Konstablen — „saa ska han nok bli fremskaffet.” „Ja, den som vidste det,” — sagde hun stilfærdigt. „Haa for naa'e! Kjender Du inte Navnet paa dit eget Barns Par?” Karen stak Fingeren i Munden og suged paa den. Hodet gled forover. Der kom et hjælpeløst, fjollet Smil paa Ansigtet. „N—e—j,” hvisked hun med en langtrukken Betoning paa hvert Bogstav og uden at ta Fingeren bort. „Naa har jeg allrig i mine Dager hørt saa galt,” — satte Konstablen i. „I Jessu Navn da, hosdan gik det til, at Du kom isammens med ham?” „Jæ traf ham paa Gata om Kvællene, naar det var mørkt,” sa hun, „men det varte inte længe, før han ble borte, og siden har jæ aldrig set ham.” „Har Du inte spurgt Dig for da?” „Det har jæ nok alties, men der er ingen som véd, hvor han er afblet. Han har tat sig en Plass paa Landet, ventelig, for han hadda enten med Hester eller Kjør aa gjøre det ku jæ kjenne paa Lokta, som følgte ham.” „Gud bevare mig vel for et Slags Stel,” mumled Konstablen. „Du maa gaa og melde Dig til Fattigvæsenet,” sagde han højere, „saa der kan bli en Greje paa detteneherre.” „Nej det gjør jæ inte,” svarte hun pludselig stædig. „Det er da vel bedre aa komme paa Mangelsgaarden og faa Mad og Husly, fremfor det, Du gaar paa naa,” sa Konstablen. „Ja, men naar bare Madam Olsen kommer — hu er saa snil, Madam Olsen — hu tar mig til Maanespike, jæ ved det saa vist, for hu lovte det — saa kjenner jæ en Kone, som vil ta os i Lossji for 3 Kroner Maanen. Hu vil passe Ungen, mens jæ er hos Madam Olsen, og saa ska jæ gjøre henneses Arbej, naar jæ kommer fra Madammen. Det blir saa vel altsammen, naar bare Madam Olsen kommer, og hu kommer til Jula, siger dem.” „Ja, ja, Jenta mi, hver som er voksen, raa'er sig sjøl, men her har Du ingen Rettighed til aa opholde Dig.” „Om jæ sitter her om Natten — kan naa det gjøre naa'e? Aa herregud la mig faa Lov til det, Ungen ska ikke faa skrike. Bare til Madammen kommer — aa go'e Hr. Polleti, bare til Madammen kommer.” „Men Du fryser jo fordærvet, baade Du og Barne.” Han saa paa hendes usle Klær. „Her er da alties likere her end ute paa aapne Gata, ser Dere. Aa, Hr. Polleti — bare til Madammen kommer.” „Egentlig saa sku' Du nu paa Stassjonen, ser Du” — sa Konstablen i en overvejende Tone og kiøed sig bag Øret. Hun fo'r op og flytted sig hen til ham. „Inte gjør det, inte gjør det,” klynked hun, idet hun med sine frosne Fingre greb fat i hans Ærme. „Jæ ber saa vakkert — i Guds Navn — bare til Madammen kommer.” Konstablen betænkte sig. Tre Dage til Julen, regned han ud. „Ja ja, lad gaa”, sa han højt, idet han rejste sig. „Du kan være her til Julen, men ikke en Dag længer. Og læg Mærke til det: Der er ingen, som maa vite det.” „Gud sikne Dere, Gud signe Dere, og Tak skal Dere ha,” brød hun ud. „Men pas paa at være væk Kl. 6 præcis om Morgenen, før de begynder Trafiken herude,” la han til, da han var halvt ude af Døren. Næste Nat, da han kom forbi Hytten, standsed han og saa ind. Hun sad i en skraa Stilling, tilbagelænet mod Vindueskarmen. Hendes Profil med Knyttetørklædet om Hodet, tegned sig svagt mod Ruderne. Barnet laa ved Brystet og died. Hun rørte sig ikke og syntes at sove. Ud paa Morgenen slog det om til Frost. I Løbet af den næste Dag gik Termometret ned til 12 Grader. Det blev gneldrende Kulde med klar og stille Luft. Paa Vinduerne i det lille Færgemandshus kom der et tykt Lag af hvidt Rim, som gjorde Ruderne aldeles uigjennemsigtige. Juleaften blev der igjen Vejrforandring. Det tøed og drypped allesteds fra. Man var næsten nødt til at gaa med Paraply, endskjønt det ikke regned. Nede paa Kajen var alle Pakhusvinduerne atter blevne isfri, og Føret var værre end nogensinde. Om Eftermiddagen ved Totiden kom Konstablen derned. Han havde haft Orlov de sidste Par Nætter paa Grund af en Forkjølelsesfeber, som Lægen havde git ham Attest for. Nu skulde han ud og snakke med en Fyr paa et af Dampskibene. Hans Vej faldt forbi Huset. Endskjønt det allerede var begyndt at skumre, saa han det dog i flere Skridts Afstand, det, der bragte ham til at stanse og bli saa underlig ilde ved. Der sad hun i nøjagtig den samme Stilling som hin Nat for to Dage siden. Det selvsamme Stykke Profil paa Ruden. Han anstilled egentlig ikke nogen Refleksion derover, bare følte sig greben af Gru over dette forstenede selvsamme. Der gik en uvilkaarlig Gysen igjennem ham. Skulde der være hændt noget? Han skyndte sig hen til Døren; den var stængt. Saa slog han i Stykker en Rude, fik fat paa en Jærnstang, som han strakte ind gjennem Aabningen og hægted med den Krogen af Krampen. Traadte saa ind, sagte og forsigtigt. De var stendød begge to. Barnet laa op til Moderen og holdt endnu i Døden Brystet i Munden. Nedover dets Kind var der fra Brystvorten silet nogle Draaber Blod, som laa størknet paa Hagen. Hun var forfærdelig udtæret, men paa Ansigtet laa der som et stille Smil. „Stakkars Jente, for Jul hun fik,” mumled Konstablen, mens han visked sig i Øjet. DU ER FÆRDIG KAREN „Men kansje det er bedst, som det er for dem begge to. Vorherre, han har naa vel en Mening med det.” Han gik ud igjen, trak Døren til og gjorde Krogen fast. Skyndte sig saa paa Stationen for at melde Tildragelsen. Den første Arbejdsdag efter Julehælgen lod Havnevæsenet det gamle Færgemandshus rive ned og transportere bort. Det skulde ikke staa der og være Tilholdssted for alskens Løsgængere.</poem></div> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1885]] [[Kategori:Noveller]] [[no:Karens Jul]] jubhfwi9k1sxjchadf0zd8aby44l8p6 406239 406238 2026-05-11T08:56:51Z MGA73 457 Fjerner version 406238 af [[Speciel:Bidrag/~2026-28413-36|~2026-28413-36]] ([[Brugerdiskussion:~2026-28413-36|diskussion]]) 406239 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste= | titel=Karens Jul | afsnit= | forfatter=Amalie Skram | noter={{Udgave}} }} <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>Paa en af Dampskibskajerne i Kristiania laa der for en Del Aar siden et graamalet Træhus med fladt Tag, uden Skorsten, omtrent 4 Alen langt og lidt kortere paa den anden Lid. I begge Tværvæggene var der et lidet Vindue, det ene lige overfor det andet. Døren vendte mod Søsiden og kunde lukkes baade indvendig og udvendig med Jernkroge, der blev hægtet fast i Kramper af samme Metal. Hytten var oprindelig bleven opført til Færgemændene, for at de skulde have Tag over Hodet i Regnvejr og i Vinterkulden, naar de sad og drev og vented paa, at nogen skulde komme og forlange Baad. Senere, da Smaadamperne mere og mere slugte Trafiken, var Færgemændene trukket andet Steds hen. Saa blev Huset kun benyttet lejlighedsvis af hvem det kunde falde sig. De sidste, som havde gjort Brug af det, var nogle Stenarbejdere, naar de holdt sine Maaltider to ad Gangen, da de en Sommer reparerte paa Kajstykket i Nærheden. Siden var der ingen, som tog Notits af den gamle, lille Rønne. Den blev staaende, hvor den stod, fordi Havnevæsenet ikke fik det Indfald at ta den bort, og fordi ingen indgik med Klage over, at den stod i Vejen for nogen eller noget. Saa var det en Vinternat i December Maaned hen under Jul. Det drev saa smaat med Sne, men den smelted, mens den faldt, og gjorde den klæbrige Mølje paa Kajens Brostene alt vaadere og federe. Paa Gaslygterne og Dampkranerne laa Sneen som et graalighvidt, fintfrynset Overtræk, og kom man tæt ned til Skibene, kunde man skimte gjennem Mørket, at den hang i Riggen som Guirlander mellem Masterne. I den mørkegraa, disige Luft, fik Gasflammerne i Lygterne en skidden, brandgul Glans, mens Skibslanternerne lyste med et grumsetrødt Skin. Af og til skar den knaldende Lyd fra Skibsklokkerne med et brutalt Gnelder gjennem den fugtige Atmosfære, naar Vagten om Bord slog Glas til Afløsning. Politikonstablen, som patruljerte paa Kajen, standsede ved Gaslygten udenfor det forhenværende Færgemanshus. Han trak sit Uhr frem for at se, hvor langt Natten var leden, men idet han holdt det op mod Lyset, hørte han noget, som ligned Barnegraad. Han lod Haanden synke, saa sig om og lytted. Nej, det var ikke saa. Op igjen med Uhret. Lyden var der atter, denne Gang blandet sammen med en sagte Tyssen. Igjen lod han Haanden synke, og igjen blev det stille. Hvad Djævelen var dette for Narreri? Han gav sig til at snuse om i Nærheden, men kunde ingen Ting opdage. For tredje Gang kom Uhret op mod Gasskinnet, og denne Gang fik han Fred til at se, at Klokken straks var 4. Han drev opover, forbi Huset, undred sig lidt, men tænkte sluttelig, at det vel maatte ha vært Indbildning, eller hvordan det nu kunde hænge sammen. Da han en Stund efter kom samme Vej tilbage og nærmed sig Huset, skotted han til det. Hvad var det? Saa han ikke noget røre sig derinde? Gaslygterne udenfor kasted fra begge Sider Skinnet ind gjennem Vinduerne, saa det tog sig ud, som var der tændt Lys derinde. Han gik hen og keg ind. Ganske rigtigt. Der sad et Væsen paa Bænken tæt under Vinduet, en liden sammenkrøget Skikkelse, som bøjed sig forover og pusled med noget, han ikke kunde se. Et Skridt omkring Hjørnet, og han stod ved Døren og vilde ind. Den var stængt. „Luk op” — raabte han, og banked paa med sin Kno. Han hørte det fare op med et Sæt, der kom som et svagt, forskrækket Udraab, og saa blev det ganske stille. Han banked igjen med sin knyttede Næve og gjentog: „Luk op, Dere derinde! Luk op paa Øjeblikket.” „Hvad er det? Herregud, her er ingen her,” — kom det forskræmt fra tæt ved Døren. „Luk op. Det er Politiet!” „Jøsses, er det Polletie! — Aa kjære, væne, det er bare mig, jæ gjør ingen Ting, bare blottenes sitter her, skjønner Dere.” „Kan Dem se til at faa op med Døren med Dem, eller Dem ska faa and't aa vite. Vil Dem . . .” Han kom ikke længer, for i det samme gik Døren op, og i næste Nu luded han sig gjennem Aabningen ind i det lave Rum, hvor han akkurat kunde staa oprejst. „Er Dem galen! Inte lukke op for Politiet! Hvad tænker Dem paa?” „Om Forladelse, Hr. Polletie, — jæ lukker jo op, ser Dere.” „Det var nok ogsaa bedste Raa'en” — brummed han. „Hvad er Du for en, og hvem har git Dig Lov til at ta Lossement her?” „Det er bare mig, Karen,” — hvisked hun. „Jæ sitter her med Ungen min.” Politistablen tog den talende nærmere i Øjesyn. Det var et tyndt, lidet Fruentimmer, med et smalt, blegt Ansigt og et dybt Kjertelar paa den ene Kind, ret op og ned som en Stage, og øjensynlig næppe ganske voksen. Hun var iført et lysebrunt Overstykke, en Slags Kofte eller Jakke, hvis Snit røbed, at den havde kjendt bedre Dage, og et mørkere Kjoleskjørt, der hang i Laser forneden og naaed hende til Anklerne. Fødderne stak i et Par hullede Soldaterstøvler, hvis Aabninger foran var uden Snørrebaand. I den ene Arm holdt hun en Byldt Filler, der laa tværs paa hendes Liv. Ud af Byltens øverste Ende stak noget hvidt. Det var et Barnehode, som died hendes magre Bryst. Om Hodet havde hun en Tjavs af et Tørklæde, der var knyttet under Hagen, bag i Nakken stak Haarfliserne frem. Hun rysted af Kulde fra øverst til nederst, og naar hun flytted sig, klissed og knirked det i Støvlerne, som stod hun og stamped i en grødagtig Substans. „Jæ trudde inte, det ku sjenere naa'en” — blev hun ved i en pibende Tone — „det staar jo her, dette Kotte'.” Politikonstablen fik en beklemmende Fornemmelse. I det første Øjeblik havde han tænkt at drive hende ud med fyndige Ord og la hende slippe med en Advarsel. Men da han saa paa dette elendige Barn, som stod der med det lille Kryb i Armen og trykked sig op ad Bænken og ikke turde sætte sig af Frygt og Ydmyghed, gik der et Slags Rørelse igjennem ham. „Men i Jessu Navn da — hvad bestiller Du her, Pika mi?” Hun opfanged den mildere Klang i hans Stemme. Angsten fortog sig, og hun begyndte at græde. Konstablen trak Døren til og lukked den. „Sæt Dig ned lidt” — sa han — „Ungen er sagta tung aa staa og holde paa.” Hun gled stille ned paa Bænken. „Naadda” — sa Konstablen opmuntrende og satte sig paa den modsatte Tværbænk. „Aa Herregud, Hr. Polleti — la mig faa være her,” læsped hun gjennem Graaden. „Jæ ska inte gjøre Ugagn, inte det værdige Gran — holle rent etter mig — Dere ser selv — her er ingen Urenslighed — det der, er Brødskorper.” — Hun pegte paa et Filleknytte nede paa Gulvet. „Jæ gaar og ber om Dagene. — I Flasken er der en Skvæt Vand. — La mig faa være her om Nætterne, tedess jæ faar Plassa mi tilbage — bare Madammen kommer” — hun holdt inde og snød sig i Fingrene, som hun aftørred paa sit Skjørt. „Madammen, hvem er naa det da?” spurgte Konstablen. „Det var hende, jæ tjente hos. — Jæ hadde slik pén Kondition med 4 Kroner Maanen og Frukost, men saa kom jæ i Uløkka, og saa maatte jæ jo væk, forstaas. Madam Olsen gik sjøl og fik mig paa Stiftelsen, hu er saa snil, Madam Olsen, og jæ var i Tjenesten, like tedess jæ gik paa Stiftelsen og la mig, for hu er alene, Madam Olsen, og hu sa, hu sku beholle mig, tedess jæ inte ku' orke mere. Men saa kom dette paa, at Madam Olsen sku' rejse, for hu er Jordemor, Madam Olsen, og saa blev hu syk liggenes deroppe paa Landet, og nu siger dem, hu kommer inte før til Jula.” „Men Gudbevare mig vel, at gaa slik og slæbe omkring med Ungen, mens Du venter paa Madammen. Kan der være Mening i sligt no'e?” Konstablen rysted paa Hovedet. „Jæ har ingenstans aa være” — sutred hun. „Nu siden Par min dødde, er der ingen til aa ta mig i Forsvar, naar min Stedmor kaster mig ut.” „Men Barnefaren da?” „Han da,” sagde hun og gjorde et lille Kast med Nakken. „Der er nok inte naa'en Skik aa faa paa ham, læl.” „Men Du ved da vel det, at Du kan faa'an dømt til aa betale for Barnet?” „Ja, dem siger saa,” — svarte hun. „Men hosdan ska en bære sig ad, naar han inte finns?” „Opgi Du bare Navnet hans til mig, Du” — mente Konstablen — „saa ska han nok bli fremskaffet.” „Ja, den som vidste det,” — sagde hun stilfærdigt. „Haa for naa'e! Kjender Du inte Navnet paa dit eget Barns Par?” Karen stak Fingeren i Munden og suged paa den. Hodet gled forover. Der kom et hjælpeløst, fjollet Smil paa Ansigtet. „N—e—j,” hvisked hun med en langtrukken Betoning paa hvert Bogstav og uden at ta Fingeren bort. „Naa har jeg allrig i mine Dager hørt saa galt,” — satte Konstablen i. „I Jessu Navn da, hosdan gik det til, at Du kom isammens med ham?” „Jæ traf ham paa Gata om Kvællene, naar det var mørkt,” sa hun, „men det varte inte længe, før han ble borte, og siden har jæ aldrig set ham.” „Har Du inte spurgt Dig for da?” „Det har jæ nok alties, men der er ingen som véd, hvor han er afblet. Han har tat sig en Plass paa Landet, ventelig, for han hadda enten med Hester eller Kjør aa gjøre det ku jæ kjenne paa Lokta, som følgte ham.” „Gud bevare mig vel for et Slags Stel,” mumled Konstablen. „Du maa gaa og melde Dig til Fattigvæsenet,” sagde han højere, „saa der kan bli en Greje paa detteneherre.” „Nej det gjør jæ inte,” svarte hun pludselig stædig. „Det er da vel bedre aa komme paa Mangelsgaarden og faa Mad og Husly, fremfor det, Du gaar paa naa,” sa Konstablen. „Ja, men naar bare Madam Olsen kommer — hu er saa snil, Madam Olsen — hu tar mig til Maanespike, jæ ved det saa vist, for hu lovte det — saa kjenner jæ en Kone, som vil ta os i Lossji for 3 Kroner Maanen. Hu vil passe Ungen, mens jæ er hos Madam Olsen, og saa ska jæ gjøre henneses Arbej, naar jæ kommer fra Madammen. Det blir saa vel altsammen, naar bare Madam Olsen kommer, og hu kommer til Jula, siger dem.” „Ja, ja, Jenta mi, hver som er voksen, raa'er sig sjøl, men her har Du ingen Rettighed til aa opholde Dig.” „Om jæ sitter her om Natten — kan naa det gjøre naa'e? Aa herregud la mig faa Lov til det, Ungen ska ikke faa skrike. Bare til Madammen kommer — aa go'e Hr. Polleti, bare til Madammen kommer.” „Men Du fryser jo fordærvet, baade Du og Barne.” Han saa paa hendes usle Klær. „Her er da alties likere her end ute paa aapne Gata, ser Dere. Aa, Hr. Polleti — bare til Madammen kommer.” „Egentlig saa sku' Du nu paa Stassjonen, ser Du” — sa Konstablen i en overvejende Tone og kiøed sig bag Øret. Hun fo'r op og flytted sig hen til ham. „Inte gjør det, inte gjør det,” klynked hun, idet hun med sine frosne Fingre greb fat i hans Ærme. „Jæ ber saa vakkert — i Guds Navn — bare til Madammen kommer.” Konstablen betænkte sig. Tre Dage til Julen, regned han ud. „Ja ja, lad gaa”, sa han højt, idet han rejste sig. „Du kan være her til Julen, men ikke en Dag længer. Og læg Mærke til det: Der er ingen, som maa vite det.” „Gud sikne Dere, Gud signe Dere, og Tak skal Dere ha,” brød hun ud. „Men pas paa at være væk Kl. 6 præcis om Morgenen, før de begynder Trafiken herude,” la han til, da han var halvt ude af Døren. Næste Nat, da han kom forbi Hytten, standsed han og saa ind. Hun sad i en skraa Stilling, tilbagelænet mod Vindueskarmen. Hendes Profil med Knyttetørklædet om Hodet, tegned sig svagt mod Ruderne. Barnet laa ved Brystet og died. Hun rørte sig ikke og syntes at sove. Ud paa Morgenen slog det om til Frost. I Løbet af den næste Dag gik Termometret ned til 12 Grader. Det blev gneldrende Kulde med klar og stille Luft. Paa Vinduerne i det lille Færgemandshus kom der et tykt Lag af hvidt Rim, som gjorde Ruderne aldeles uigjennemsigtige. Juleaften blev der igjen Vejrforandring. Det tøed og drypped allesteds fra. Man var næsten nødt til at gaa med Paraply, endskjønt det ikke regned. Nede paa Kajen var alle Pakhusvinduerne atter blevne isfri, og Føret var værre end nogensinde. Om Eftermiddagen ved Totiden kom Konstablen derned. Han havde haft Orlov de sidste Par Nætter paa Grund af en Forkjølelsesfeber, som Lægen havde git ham Attest for. Nu skulde han ud og snakke med en Fyr paa et af Dampskibene. Hans Vej faldt forbi Huset. Endskjønt det allerede var begyndt at skumre, saa han det dog i flere Skridts Afstand, det, der bragte ham til at stanse og bli saa underlig ilde ved. Der sad hun i nøjagtig den samme Stilling som hin Nat for to Dage siden. Det selvsamme Stykke Profil paa Ruden. Han anstilled egentlig ikke nogen Refleksion derover, bare følte sig greben af Gru over dette forstenede selvsamme. Der gik en uvilkaarlig Gysen igjennem ham. Skulde der være hændt noget? Han skyndte sig hen til Døren; den var stængt. Saa slog han i Stykker en Rude, fik fat paa en Jærnstang, som han strakte ind gjennem Aabningen og hægted med den Krogen af Krampen. Traadte saa ind, sagte og forsigtigt. De var stendød begge to. Barnet laa op til Moderen og holdt endnu i Døden Brystet i Munden. Nedover dets Kind var der fra Brystvorten silet nogle Draaber Blod, som laa størknet paa Hagen. Hun var forfærdelig udtæret, men paa Ansigtet laa der som et stille Smil. „Stakkars Jente, for Jul hun fik,” mumled Konstablen, mens han visked sig i Øjet. „Men kansje det er bedst, som det er for dem begge to. Vorherre, han har naa vel en Mening med det.” Han gik ud igjen, trak Døren til og gjorde Krogen fast. Skyndte sig saa paa Stationen for at melde Tildragelsen. Den første Arbejdsdag efter Julehælgen lod Havnevæsenet det gamle Færgemandshus rive ned og transportere bort. Det skulde ikke staa der og være Tilholdssted for alskens Løsgængere.</poem></div> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:1885]] [[Kategori:Noveller]] [[no:Karens Jul]] nb49qhbnagzooffjdecwqpoas2rcg50 1 3062 406240 6301 2026-05-11T09:04:08Z MGA73 457 Kilde 406240 wikitext text/x-wiki {{Skabelon:Tekstinformation |Samlede værker, bind 1, side 169-180, Gyldendalske Boghandel nordisk forlag, 1905. |OCR-læst fra trykt bog |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] |[[Billede:75%.png]] |Ophavsret:<br>Da Amalie Skram var norsk statsborger skal værket være fri ifg. norsk lov, den udløber her som i Danmark 70 år efter forfatterens dødsår, dvs. den udløb 1975.<br>Derudover har oversætteren bag den danske udgave retten over denne 70 år efter dødsår. Der er ikke angivet en oversætter på denne udgave så her regnes fra udgivelsesdatoen. dvs. den udløb efter dansk lov i 1975. |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]]}} Se også [[:no:Karens_Jul]] hvor filen er transskriberet side for side fra [[:Fil:Skram - Forraadt.djvu]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 11. maj 2026, 09:03 (UTC) 18568em0gp800z3opo6pezplmz6tz4v 104 59087 406172 380436 2026-05-10T14:07:10Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.||445}}</noinclude>Fr. om ulovligt Paalag 9-10 §. mere paa Skifte for sin timage med Registering og 5 Febr. Skiftebrevets Forfærdigelse, end 1 Rdlr, naar al Bocts visse Formue bedrager, fri foruden al Gield, 20 Rdlr, og naar den er derover indtil 200 Ndlr, nyder han 2 Rdlr, og siden af hvert 100, 1 Rdlr, dog ei høiere end 10 Rdlr, i hvor stor Formuen maatte være. (See Regl. 24 Febr. 1708. 7§. Forandret ved Sportel-Regl. 11 Jun. 1788. I. 23:32 §). Hvorpaa Fogden eller Hans Hofmand intet har at fordre for sin Umage, saas som han ikkun lader møde paa Skifterne (*), som en anden Creditor, hvor Kgl. Skatter staae efter (cfr. 3- 1231). Og paa det Almuen ikke skal betynges med Udgift for stemplet Papiir, maae slige Arveskifter, hvor Boet ikke mere importerer, end 20 Rdlr, forfattes paa ustemplet Papiir, dog at derved ingen Underslæb begaaes af Rettens Betiente, under 50 Rdlrs Straf til Avasthuset, saa ofte det skeer. (Forandret ved Fr. 27 Nov. 1775. 1 §). 10.) Da endeel af Geistlig heden have imod Loven eg Ordinancen fordret Forærins ger paa deres Reiser, den fattige Almue til Tyngsel, da de hellere burde meddele de Fattige og foregaae andre med et got Erempel og christen Gavmildhed; saa skal Superintendenterne og Provsterne tilbørlig holde over, at saadan Misbrug bliver afskaffet. Iligemaade maae ingen Præst under fit Kalds Fortadelse foreskrive fine Til: Hørere, hvad han vil have til Offer, item for Trolovel ser, Vielser, Bornedaab og Jords. Paakastelse, men alt Pusefe og Jordefærds Rior at være afskaffes de. Dog som fornemmes, at Bønderne lidet eller intet ofre paa de haitidelige Fester, saa bør de give cengang om Aaret til Offer Teel een Skieppe eller d. Korn; For 3 Samt af Frr. staaer ved en Tryffeil: Stifterne (ald. udg.).<noinclude><references/></noinclude> 7soat0k3hmu1oizap88wwr9xzdhivna 104 59239 406173 312649 2026-05-10T14:07:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.||597}}</noinclude>Fr. om Justit. og Skifter v. Milit. 1 §. som deres Gaarde, Gods, Grund, Eiendom, Gield 8 Jul. og deslige, saavelsom andre deres civile Sager ved kommer, skal der dømmes af den civile Øvrighed efter Lands Lov og Ret. Skeer noget Slagsmaal og Klams merie imellem Retterne, Dragonerne, Soldaterne og Bønderne, skal de næst tilstedeværende Ober-Officerer for Compagniet tilligemed Fogden strax sege at forene Parterne indbyrdes, paa det Trette kan hindres og Omkostning spares; Men kan de ikke forlige dem, og Sagen endeligen ved Netten vil afgiores, da søger en Hver Part fin Ret paa behørige Steder; og staaer i saa Maade den gemene Rytter, Dragon og Soldat, naar det ikke hans Liv, re, Charge, Gevær og Mundering angaaer, under Civil Retten. Skeer der Drab eller anden grov forseelse og aabenbare Misgierning blant Rytterne, Dragonerne eller Soldaterne, da skal de, som sligt begaae, af Øvrigheden eller Fogden og 23onde Lensmændene paa de Steder, hvor saadanne grove Insolentier skee (om deres Officerer ikke selv ere saa nær tilstede), strax uden Persons Anseelse arresteres og til den der næstved boende commanderende Ober: Officeer forstikkes, som dem igien til Regimentets Fængsel (som altid skal være midt i Regimentets District) al hensende, og Obersten det uden Ophold tilkiende give, saa at Krigs Retten over slige Delinquenter fan blive holdet, og de efter dens retmessige Kiendelse tils børligen straffede; Hvor ellers Tvist og Uenighed paa Landet iblant Rytterne, Dragonerne og Soldaterne, eller og iblant dem og Bønderne forefalder, skal de hosvæs rende Bønder, Ryttere, Dragoner og Soldater afværge al Ulykke og Tumult; forsømme de det, da stande de derfor til Rette, Bønderne efter Loven, og de militaire Personer efter Krigs-Artiklerne, og skal Obersterne eller de tilstedeværende commanderende Chefs eller Offi: PP 3<noinclude><references/></noinclude> px1cw4zftrh4he4qdefyfr7nvkoaaxf 104 61051 406167 312422 2026-05-10T14:06:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 376||}}</noinclude>Fr. om Skifteforvalteres Salar. 1-2 §. 5 Apr. Gr. At forekomme Disputer imellem Rettens Bes ttente og vedkommende Arvinger eller andre, saavel i de Stervboer, hvor Executores Teftamenti forrette Skiftet, som og fornemmelig hvor den Længstlevende ved Kgl. Bevilling sidder i uskift Boe eller i kraft af et Testamente beholder hele Boen uskift og udeelt, da Skifteforvaltane i flige Tilfælde paastaae Stifte: Salarium strax udbetalt ligesaa fuldt, som om de virkelig forrettede Skifæt; Vedkommende derimod formene, at intet Skifte:Scla rium fan paastaaes, saa lenge intet Skifte holdes. 1.) Haver den Afdøde i sit efterladte lovgyldige Tes stamente indsat visse Personer, som Executores Teftamenti, til at forrette Skiftet uden Øvrighedens eller Settens Middels Assistence, da (som saadanne Personer ikke kan ansees for andet end Stifte-Commissarier) skal Nettens Middel i saadan Boe efter dens Beløb nyde deres Skifte og Skriver: Salarium ligesaa fuldt, som om de virkelig havde forrettet Skiftet og givet Skiftebrevet beskrevet, saafremt der ellers blant den Afdødes Arvinger ere nogle Umyndige, saa det efter Loven havde tilfaldet Rettens Middel at forrette Stiftet, om den Afdøde ikke dertil havde indsat Executores Teftamenti. Men dersom alle virkelige Arvinger ere myndige, skal Kettens Middel ikke have noget Skifte eller Skriver Salarium af faadant Stervboe at fordre, hvad enten Skiftet forrettes ved Commissarier eller ved Executores Teftamenti, uden for saavidt de dertil ere kaldede, eller der have haft no: get at forrette. 2.) Naar den ene af 2de Egtefolf, soin have sammenavlede Born, deer, og den Efterlevende erholder Kgl. Bevilling at sidde i uskift Boe med sine umyndige Børn, da skal den, som saadan Bevilling har erholdet, strax til Rettens Middel, som det tilfaldt at forrette Skiftet efter den Afdøde, betale en Recogni tion proportioneret efter Boens Beløb, hvilken Ved= kommende<noinclude><references/></noinclude> 34zo03x5uhjeozo4dva1zzbpr0wdx3t 104 61245 406168 394147 2026-05-10T14:06:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 570||}}</noinclude>Adn. om Postvæsenet i Nge VII A. 1 §-x1 A. 4 Aug. at paatage, efterdi det er uomgiængelig nødvendigt til Postens Befordring, at have beqvemme og beleilige Skyds= Skifter.e Skyds Skiftested enten deer eller bliver saa forarmet eller tiodesiós, at Postens Befordring ham ei længere kan betroes, skal det af Post: Rabneren strax til Post: Controlleuren anmeldes, som det til Gen. Postamtet res fererer, at en anden duelig Bonde i hans Sted betimelig igien kan vorde beskikket. VIII.) Da Posternes Befordring i Norge meget hindres derved, at Veiene, hvor Posten passerer, ei til rette Tid vorde reparerede og holdte i vedbørlig Stand; saa blive vedkommende Betiente herved alvorligen anbefalede, at de, hver for fine Districter, lade sig Veienes Reparation og Vedligehol delse, saavel Vinter som Sommer, efter yderste Mues lighed være angelegen, paa det Posten ei i Mangel deraf Skal opholdes. IX.) Isteden for den Romsdalske Post, som hidtil ikkun har passeret til og fra Kronhiem hver 2den og 3die Uge, skal efterdags anlægges en regulair og ugentlig Post imellem Tronhiem og Christiansund og Molde, til Beqvemmelighed for Correspondencen imellem disse Steder, hvormed og Brevene overalt til Romsdalen kan befordres. Brev Portoen for disse Steder skal af Gen. Postanitet ved Placater nærmere befiendtgiøres. (See Pl. 15 Dec. 1758). 2.) Naar Opsidderen paa et saadant X.) Overs alt i Norge, hvor regulære Poster ere anlagte og ugentlig passere, skal alle Extra: Postbudde efterdags være afskaffede, af hvem eller til hvad Ende de hidtil have været holdte, saasom alle skal sende deres Breve med den ordinaire Post, under Mulet efter Sr. 25 Dec. 1694 13 §, og skal deslige Bøder i paakommende Tilfælde forstaaes og inddrives efter Fr. 8 Apr. 1715. (See Fr. 16 Aug. 1775). XI.) Den Kgl. Post.Controls leur i Norge, som under Gen. Postamtets Direction .ftal<noinclude><references/></noinclude> pc859nnfi1y3w7yjlroz8d32cpvspdd 104 62355 406175 399576 2026-05-10T14:13:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 66||}}</noinclude>Pl. om milit. crim. Jurisd. &c. 3-5 §. 10 Jun. og Skiftet, uden Ophold og Bekostning, sluttes (*). 4.) Alle iblandt de Militaire i Khavn forefaldende Dødsfald, uden Forskiel, skal, naar den Afdøde har staaet under noget Regiment, Division eller Holmens faste Stok, strap meldes fra vedkommende Regiment, Division eller Holmens Chef til Stifte Netten ved Hof og Stads Retten, som derpaa strax skal tilkiendegive Anmelderen, hvad Tid og Time Skifte Retten indfinder sig i den Afdødes Boe; paa det Regimentet eller Divisionen, ifald samme det finder fornødent, fan lade nogen paa dets Vegne da møde i Boet og siden bivaane Skiftet, deels for at iagttage Regiments Kassens Tarv, sfald den Afdøde har noget med den at liqvidere, deels for at til sig tage, hvad Papirer, Kongens Tieneste vedkommende, som efter den Afdøde maatte findes; men naar Dødsfald med nogen af de til General Stabert Henhørende Officerer, eller saadanne, som ikke ved no, get Regiment eller Division ere ansatte, indtræffer, anmeldes samme fra Stervboet lige til Skifte Retten, som igien skal indberette til Generalitets- eller Admira litets Collegium, naar Boet aabnes, paa det at derfra, om fornødent eragtes, nogen fan beordres at møde paa Militair-Etatens Vegne, for evenmeldte Aarsags Skyld; paa samme Maade skal og forholdes i Henseende til Søe- Etatens civile Betiente, Mestere og andre, som staae iSse-Etatens Tieneste, naar nogen af dem døer. 5.) Da det ikke har været Kongens Hensigt, ved denne Fors anstaltning med Jurisdictionen i Khavn, at betage nogen Etat (*) Wed Resol. 16 Febr. 1778 (bekiendtgiort Hof og St. Retten ved Canc. Brev 7 Mart. næstefter) er det befalet: t alle Søe. Ovest Husets afdeende Lemmers Efterladenskaber maae af Stiftelsens Betiente, dog uden Betaling, i et og alt behandles til endelig Afgiorelfe, uden at Hof og Stads-Retten faser noget dermed at bestille.<noinclude><references/></noinclude> 1e6zhfmvidfltwked95g9m8e23rcmuy 104 62384 406176 290243 2026-05-10T14:13:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||95}}</noinclude>Fr. om d. finmarkske Handel 36-38 §. , Rændighederne, være dem, saasnart free fan, deri Be: 20 Aug hielpelig. Og naar en Riobmand doer, skal Amtmans den strap i den Afdødes Sted conftituere en Person, enten fra det vedkommende Handelssted eller fra et andet, fom han fiender at være den dueligste til at forestaae Hans delen, indtil en virkelig kan sættes. Og skal Amtmane den enten selv eller ved en Fuldmægtig, som han vil være ansvarlig for, mod billig Betaling for Nelse og Umage, optage den hele andels Beholdning, som den Afgang ne er død fra, og den, med Beger, contante Penge Restancer og Inventarier, aflevere til den constituerede Kiøbmand saaledes, at Handelens Beholdning og rette Eiendele ikke blive blandede med, men gandske adskilles fra Stervboets, som hører under Sorenskriverens Skifte Forvaltning. 37.) Amtmanden tilligemed Sog den og Sorenskriveren skal i øvrigt engang om Alavet, i Foraars eller Sommer-Tiden, naar han efter sin Instruction bestemmer Tingtouren, reise det hele Amt igiene nem og lade Almuen tilligemed Handelens Betien te, enhver til fit Singsted, sammenkalde og forhøre, om den ene imod den anden haver noget at #lage, samt dem derefter, i hvis billigt kan være, tilrettehielpe. Haw stal og, naar han for andre Forretningers Skyld fan være tilstede, præfidere i Retten og overvære Kissmandenes Afregning med 2lmuen, samt Skatte- og an dre Ligninger. som sce inden Tingene. Tinget for Kautokeino og Aviovavras Almue holdes, sem sædvan ligt, i Februario. 38.) Amtmanden skal end ydermere, saavel i Henseende til hvad Loven og Fr. 19 Aug. 1735 om Stifter befaler, som i Hensigt til Finmarkens færdeles og egentlige Leilighed, have naie Opsigt med, at alle Stervboer og Arve: Stifter i det hele Amt vedbørlig behandles og inden den Tid, Loven og derhen hørende Anordninger befale, tilendebringes; og bør paa alle<noinclude><references/></noinclude> 80e5g7h8xrlxyx1s3wqdrvnbe55jueo 104 62473 406174 353354 2026-05-10T14:07:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 184||}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmt VIII C. 5-6 §. 15 Oct. Skifte Retten, hvad Boet for Told og Consumtion fins des skyldigt. De i Boet forefundne Oplags Varer bør derpaa, uden Ophold, ved offentlig Auction sælges, og Beløbet af vedkommende Kgl. Oppebørsels: Betiente eller hvem de dertil give Fuldmagt, og ingen anden, indcasses res. Hvad da af Auctionen indkommer, skal af Stiftes Retten strax decideres til Udlæg paa Kongens Fordring paa Told og Consumtion, om end andre i deflige Varer maatte have Pante Nettighed, da Kongens Fordring efter Toldrullens XIV Cap. 18 Art. Har saadant Fortrin, at ingen anden Pante Rettighed derpaa hæfter. Stulde da fra Varernes Beløb noget overskyde, skal samme imod Avittering leveres i Skifte Netten eller til Boets Judkasserer. Men fulde Varernes Beløb ikke findes tile strækkeligt til den resterende Oplags: Tolds og Consum tions Betaling, da skal Kongens Fordring for det Manglende nyde Udlæg, ved Boets endelige Slutning, efter 9.5 14-37. 6.) For at forekomme Underflæb, maae ingen Oplagshavere fra deres Huse, Lofter eller Pak Kieldere, nogen Slags Oplags Varer, hvors af Consumtion bør svares, især Vine og Brændevine, over Gaderne i den Stad, hvor Oplaget findes, fra et til andet Sted lade flytte, førend de det for vedkommen de Told og Cons. Betiente have meldet, hvilke uden Betaling eller Ophold meddele dem behørig Passeer- eller Flytte: Seddel (hvorunder af Vine og Brændevine dog ikke mindre, end et Anker og derover, skal være forstaaet), og skal disse Sedler ei være længere gyldige, end for den Dag de ere daterede, med mindre de af Told og Cons. Betienterne fornyes; ei heller maae paa en Seddel nogen Barer meer end cengang pasfere. Ligeledes mane ingen Slags Oplags Varer til Lands eller Vands udføres, med mindre rigtig Consumtions: og Passeer: Seddel hosfølger I anden Fald skal Varerne være confiskerede, og Ret<noinclude><references/></noinclude> 6e5wzuyn2o2zkeycezdnp6jwmw5c239 104 63314 406169 395068 2026-05-10T14:06:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 30||}}</noinclude>Fr. om Executores Teftamenti 2-4 §. 29 Apr. Befaling, som Skifte. Commissarier, eller overles vere Tvistighedernes Paakiendelse til den ordents lige Skifte Ret, dog at Executorerne herved intet afgaaer i det, som Testamentet dem tilgode har faste fat. 3.) Behandle Erecutorerne, som ei tillige ere Skifte Commissarier, Testamentets Execution anders ledes, end Arvinger og Creditorer ere fornøiede med, da have Vedkommende Magt til saadan deres forrets ning for vedkommende Net at paaanke, eller og at giore Ansøgning om Commissarier, samme at paas kiende, dog at det i alle Maader skal forblive ved det confirmerede Testamente og Testaters Villie. 4.) De, som Kongen har forundt facultatem teftandi, fan vel i deres derefter forfattede Testamente indsætte Executorer, men disse have aldeles ingen Jurisdiction; men, naar Teftators Billie er, at de tillige skal være Skifte Commissarier, skal han derom sin Ansøgning indgive; saa kan og Erecutorerne selv i fornødent Til fælde derom anholde, hvilket Kongen ikke, uden syn derlig Aarsag, vil nægte. 2 Maj. 4 Maj. 13 Maj. Wiederholte Vorschrift für die Partheyen und Advocaten bey den Holsteinischen Landgerichten: Daß und wie sie zur Verhandlung der Rechtssachen sich parat halten sollen. P. 249. Pat. wodurch die Eröfnung eines neuen inns ländischen Canals bekannt gemacht, und die Durche fahrt auf selbigen für einheimische und fremde Flage gen näher bestimmet wird. (Cfr. Pat. 13 Jun. 1792). P. 37. Fr. ang. et vist Antal Recruter til de gevorbne Regimenter, som Jorde Godserne i Dans mark skal afgive. (Saasom Kongen til Hans Landes destobedre Forsvar har besluttet at sætte de gevorbne Regis<noinclude><references/></noinclude> sa90nzvmmc0zhj581zhjyt9a4zfb70l 104 63753 406170 380405 2026-05-10T14:07:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||467}}</noinclude>Sportel Regl. f. Nge 1Afd. 26-31 §. vet Bevilling, enten til at sidde i uskiftet Boe, eller 11 Jun. til at være myndig, eller ferdi fraværende mondige Ar vinner selv eller ved Fuldmagt antage fig Boet, blive indstillede (*). 27.) For Papirers Revisioni Stervboer efter Proprietairer eller andre, som have staaet i vidtloftigt Regnskab, eller drevet Handel, samt for Regningers og Rigtigheds Opgiørelse med Debitorer ea Creditorer, maas Sorenskriveren med Vedkommendes Samtykke tila lægge sig, efter Arbeidets Bidtløftighed.fra2Ndir i 10Ndir; dog maae det staae ti! Arvingerne og Creditorerne, hvors vidt de vil betiene sig af Sorenskriveren eller dertil fors maae nogen anden. Og bør denne Revisions eller Opaierelses Forretning, hvis Beskrivelse betales med 12 Skil. pr. Acf, ikke į Stiftebrevet indrages, men samme bilægges. 28.) For Gienparter af Skiftebreve in Forma beskrevne betales 24 Stil. pr. Arf. 29.) For Lods eller Udlægs: Sedler, som for. langes under Bekræftning udstedte, ligesaa 24 Stil. af Arket, og desuden for Bekræftningen 20 Skil. 30.) For Proclamata til et Skifte at udstæde, naar Boets beholdne Formue er: under 100 Rele naar 100 Rdir og under 200 Rdlr om 200 Rdlr indtil 400 Ridle 400 Rdlr indtil 600 Noir 600 Rdlr indtil 1000 Rdlr og derover F 24 fl. B 3: Stil. • 64 Sfil, 1 Rdlr. 1 Mdlr 32 Skil. 2 Noir, Skulde flere Proclamata til Læsning for Retterne behaves, end er, betales disse kuns, som Gienparter af Hoved-Pros clama, med F • 16 Stil. 31.) Med samme Betaling, og efter lige Forbold til Boets Formue, aflægges Lensmanden, naar hans Tieneste bruges ved Registeringer eller Skifte. Sam. linger. Det samme tillades og at beregne, som Douceur for Skrivertieneren, saafremt Boets beholdne Formue. er over 100 Roir; er den under, maae ingen af Posterne under denne komme Boet til udgift. Gg 2 (*) Cfr. C. Br. 10 Mart. 1792. 32.) For<noinclude><references/></noinclude> tgfjzcraktkpcphgns4sl7iphoadrje 104 63759 406171 323765 2026-05-10T14:07:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||473}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Nge 11 Afd. 11:17 §. men Extracter eller Udskrifter deraf iffum med 12 Sfil. 11 Jun. Arket, og for Bekræftningen 20 Stil. 12.) For Hovedlode forretninger, naar de af gogden behandles og tilendebringes efter Sr. 6 Dec. 1743, tilstaaes det samme, som for et Stifte i Skifte Salario, og for et Skiftebrevs Beskrivelse af saabant Boe skulde have været betalt. Forretninger, som afholdes af Foged og Sorenfri ver conjunctim til yderste Formues Udfindelse, betales som en Sequestrations Forretning efter II Afd. 1 § til lige Deling imellem dem. I 13.) For at bivære Executions, oa Indførsels: Forretninger, som skee ved Laugmanden eller Com missarier, nyder Fogden gotgiort, hvad Sr. 19 Aug. 1735. 22 § fastsætter. 14.) For Mænds Udnævnelse til Forretninger, hvor kuns 2de udfordres, 32 Stil., og for hver Mand, som derover udnævnes, & Skil. 15.) For at optælle efter Embeds Pligt, i Følge Interims pl. 8 Dec. 1733, Bord og Planker, fom fraføres privilegerede Sauger, derpaa at meddele Følgesedler, og Vedkommendes ebelige Angivelser at imodtage, betales Fogden 10 Sfil, af bvert Tusende Bord, hvorimod inter for Skyds og Diat maae bes regnes. derover B 16.) For en nye Skattebog, som i det mindste ffal vare i 12 War, og som ingen Skatteydende, om og Personen forandres, maae paabyrdes, førend efter saadan Zids Forløb og den gamle er fuldskreven, betales Fogden, foruden det dertil brugende stemplede Papiir, naar Bogen er for mindre, end 1 Skpd eller 2 Huders Skyld, 12 Stil. 24 Sfil. men intet for Beregningen eller Skatternes Specification, som Fogden desuden er pligtig i Skattebøgerne at ind føre. 17.) Med Indskrivelses Penge, for at indføre en nye Jordebruger første Gang i Oppeborsels Mandtale lerne og Skattebogen, skal det have fit Forblivende ved Resol. 24 Mart. 1766(*). Derimod fal enhver Odelss G95 mand, (*) Resol. 20 Maj. 1766, bekiendtgiort Statholderen og nogle Amtmænd i Norge ved Rentekammerets Brev 24 Maj. See Fostm. Rescr. VI Deel I Bind p. 24.<noinclude><references/></noinclude> fmuflc328ghia2wny2b3kjsj52ettc9 104 64250 406185 385959 2026-05-10T14:18:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||7}}</noinclude>Fr. om Skatters Oppeberf. c. 1 C. 1-4 §. fra Oppebørselsbetienterne uden Forhaling i Zahlfaffen af: 30 Jan. leveres; saa blive hermed, ti! ufravigelig Efterlevelse for samtlige Kgl. Betiente, hvilke for de dem betroede Oppeberseler aflægge Regnskab til Rentekammeret, saavelsom for alle andre Vedkommende, følgende Bestemmelser for Fremtiden anordnede: I Cap.) Ang. Oppeborselernes Indkrævelse. 1.) Enhver af de Kgl. Amtsforvaltere, Regimentskrivere, Magistrater og Byefogder, eller andre, som nogen Oppeborsel under Rentekammeret er betroet, bør til den Tid, naar samme til Betaling er forfalden, indfordre den; og, dersom Betalingen udebliver, søge den inddres ven i den Orden og ved de Tvangsmidler, som ved denne Anordning fastsættes. 2.) Sørend Forfaldstiden maae ingen Opvebørselsbetient lade sig nogen, Kongen tilkommende, Oppeborsel betale; men enhver, som saaledes til ham erlægger en Skat eller Afgift, der endnu ikke til Betaling er forfalden, tager Skade for Hiemgield, da slig Betaling, i Tilfælde af befunden Mislighed hos Betienten, ansees som ikke skeet til Kongens Kasse. 3.) Naar nogen, som har paadraget sig Restancer til Kongens Kase, doer eller opgiver sit Boe til Rettens Behandling, skal Oppeborselsbetienten til Skifteretten anmelde og beviisliggiore Restancen, dog med Forbeholdning af den Kongens Kasse tilkommende Net til fortrinligt Udlæg i den Skyldiges Eiendele, saavelsom, i Tilfælde at Nestancerne over anordnet Tid maatte være uindfordrede og altsaa for Betientens Regning forældede, til Fordring hos Oppebørselsbetienten selv. Og dersom Restancens Beløb, fordi den Skyldiges Qvitteringsbog Ikke staffes tilstede, ei paa anden Maade lovligen kan bevises, da skal Oppeborselsbetientens Forsikkring om Restancens Rigtighed og Overeensstemmelse med hans Ho vedbog gielde, som tilstrækkeligt Beviis. 4.) En 2 4 hver<noinclude><references/></noinclude> eryl599crllxlig5g7tekhfjqauveok 104 64743 406180 334582 2026-05-10T14:18:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>Fr. om Forligelses-Indr. i Nge. I. 8 §.II. 10§. 20 Jan. fværger, at jeg med yderste Krafter skal søge at befordre mindelig Foreening imellem Parterne, i alle de Sager, som indkomme fer bemeldte Commission, og at jeg dertil skal bidrage med al muelig Nidkierhed og Redelighed, efter mine Evner, samt efter min bedste Overbeviisning og Samvittighed. Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" 9.) Commissionen skal i Alminde lighed holdes een Gang, i Begyndelsen af hver Maas ned, og tillyses fra Prædikestolene 8 Dage forud, paa det at enhver, som har noget at andrage, fan være vidende om den dertil bestemte Tid. Men i Nord- Tandenes og Finmarkens Amter, samt i de Sse eller Sield Districter paa andre Steder, hvor Veienes Længde og Besværlighed ikke tillade, at denne Regel al deles noie følges, til alle 2arets Tider (især i Vinters Maanederne), der overdrages bet Amtmændene, efter et hvert Steds locale Beskaffenhed, at fastsætte saadanne Tider, som findes dertil at være de beqvemmeste; dog stal de indsende Beretninger til det Danske Cancellie om faadanne Afvigelser fra den almindelige Regel, med til fsiede Oplysninger om de Aarsager, der have giort sams me nødvendige. Il Cap.) Ang. hvilke Slags Sager, der høre til megling ved Forligelses:Væsenet. 10.) Alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Odel og Eiendomme, Rettigheder, Gields Fordringer eller ander, skal være Gienstande for Forligelses Væsenet; hvorfra aleene undtages: a) Esgsmaale efter Verler. b) Fordringer i Stervboer og fallit: ciler Opbudss boer; efterdi Processes Omkostninger ikke finde Sted, i disse Sager, ved første Instance; dog ffal Skifteforval terne selv, i Tilfælde af Tvistighed, søge at foreene Parterne. c) Naar Sager behøve at oplyses ved Vid ner, og disse enten ligge paa deres Syge: Seng eller paa<noinclude><references/></noinclude> 5ayzvpd9l45v17xnpdswxsv6dzdgiyb 104 65461 406181 293407 2026-05-10T14:18:22Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||723}}</noinclude>Fr. om Skifteves. p. St. Croix. 68 §. 7 gives og Koranstaltninger foies, som vedkomme Skiftes 6 Dec. forvaltningen; og alt, hvad der forhandles, skal strap paa Stedet indføres i Protokollen, og underskrives af begge Kettens Semmer. 7.) Endsfient det egents ligen paaligger Stifteforvalteren, at besørge de løbende Forretninger, og tilline, som Skriver, at udfærdige Acter, Lodsedler og Udskrifter, m. v.; Saa stal dog Byefogden, som det første Medlem af Skifteretten, paasee, at intet i denne Henseende efterlades; og det skal være Hans Pligt, at vaage over, at alle Ting holdes i veds børlig Orden paa Skifte. Comptoiret, og at Arbeidet udføres med Noiagtighed og hurtighed. Naar nogen Uorden eller forsømmelse af ham opdages, da skal han stray anmærke saadant i Protokollen, og store Ers indring om, at derpaa raades Bod; men, dersom Ads varselen ikke agtes, da skal han andrage Sagen for Res gieringen, som skal være pligtig og bemyndiget til, une der Tvang af Bøder eller Suspension, at forelægge Skifteforvalteren en vis og passende Tid, til at bringe Manglerne i Nigtighed. 8.) Over Opsigten med Stiftevæsenet, i det hele, anbefales paa det alvors ligste til General Gouverneurens og Regieringens Narvaagenhed og Ombu; Dog skal det jevnlige Tilsyn især paaligge den lovkyndige Regierings Raad, som skal være forbunden til at indfinde sig ved Skifte Ret. terne cen Gang hver Maaned, og der lade sig forevise Bøgerne, samt fordre de fornødne Efterretninger om alt, hvad der hører til at betrygge den ham betroede Cons trol. Især skal han henvende sin Opmærksomhed paa, at de Forholdsregler røiagtigen efterkommes, som ved Rescr. 19 Aug. 1791 cre foreskrevne, i Henseende til Incaffationerne af Stervboers og Fallitboers Fordringer eller Midler. Paa lige Maade skal der haves Orfigt med Behandlingen af de ældre Skifter, som, i Følge I §, :<noinclude><references/></noinclude> el95td88w2iizn2qdproia38lw9vo9d 104 66067 406177 383778 2026-05-10T14:13:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|530|Alphab. Register over Frr. f. 1802.|}}</noinclude>530 Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1802. 6 Mart. 1. at Skiftebehandlinger efter Kloffere og Sfo leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, bor forvaltes af den geistlige Stifteret. Gield. 1802. 5 Febr. pl. om Tinalysning af Sfisder og pantebreve, fom angaae Parceller on Bendergaarde, der afhæns des fra famlede frie Jordeaoofer i Dmk. -12 Nov. 1. ang. Depofitofaffens Indfrænkning. (1799 Pl. 4 Oct. anmackes, som ugieldende). Grønland. 1802. 15 Dec. 1. ang. Bedblivelsen af den, ved Pl. 19 Mart. Handel. 1800, bevilgede Understøttelse for Stibes Udrust mina paa Robbe og Hvalfikfangsten i Strat Da Dis on ved Spitsbergen endnu i 3 Aar: (1800 pl. 19 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1802. 8 Nov. 1. ang. Belønning for Opbageren af mislig Handling med Transitgods, som forsendes over Lybet og Kiel til Khavn. (1799 pl. 4 Oct. og 1800 pl. 24 Zov. anmar: Ees, som ugieldende). Indqvarteringen. 1802. 11 Oct. Pl. ang. Dvarteerpengene i Khavn. Island. 1802. 24 Mart. 1. ang. Mulkt for dem, som efter Indkaldelse efterlade at mode, eller som nærværende vise Trodsighed eller usømmelig Adfærd, ved de berammede Extratinge for de til at tagere alt Jordegodset i Island beskikkede Commissarier. Kiøb<noinclude><references/></noinclude> 4x28ae2hkabmbkbcww958j0g74zxelu 104 66074 406178 385448 2026-05-10T14:13:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. f. 1802.|537}}</noinclude>537 H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 1802. 1 Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Dmk. - 1.) Om Afgift af Jorder. A. Af Hovedgaards- Jorder. B. Af Bonde Jord. C. Af Præstegaardes, Degneboligers og andre beneficerede og privilegerede Land- Jorder. D. Af Kiebsted Jorder. II.) Om Afgift af Ciender. III.) Om Afgift af Bygninger. A. Af Kiab fted Bygninger. B. Af Bygninger paa Landet. IV.) Om adskilligt, Udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende, m. v. 1 Oct. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Besteme melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Barer. 10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. (1796 Fr. 24 febr.; 1797 Fr. 21 Apr.; 1799 Fr. 20 Mart. og 17 Maj., samt 1801 Fr. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende). K. Andre, Norge. meest extraordinaire, Skatter i 1802. 1 Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte on Brug af faste Eiendomme i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. I.) Om Afaift af Jorder. II.) Om Afgift af Tiender. III.) Om Afgift af Kiebsted-Bygninger. IV.) Om adskilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende, m. v. 1 Oct. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Bestemmelser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Barer. -10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. (1796 Fr. 24 Febr.; 1797 Sr. 21 Apr.; 1799 Fr. 20 Mart. og 17 Maj., samt 1801 Fr. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende). Stoler og Ungdommens Undervisning. 1802. 6 Mart. Pl. at Stiftebehandlinger efter Klokkere og Skoles holdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, herefter bør forvaltes af den geistlige Skifteret. Mm 2 Søes<noinclude><references/></noinclude> il1g9j4bg11qgboar0rr80321pup51z 104 66266 406179 386581 2026-05-10T14:18:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|730|Alphab. Register over Frr. fra 1800 til 1803.|}}</noinclude>1801. 20 Mart. Pl., hvorved D. £. 212-5 forklares og nærmere bestemmes i Hensat til Præsternes Ret G I - tighed til at fordre enten Hestdag eller Liende af Suusmænd, m. v. 5 Jun. Pl., hvorved fastsættes visse Bestemmelser til Betryggelse for de Pensioner, som tilkomme Præste, Degne og Kirfefanger - Enker, af des res afdøde Mænds Embeder, samt Latinskolers ne af Degne-Embeder. 31 Jul. Fr. ang. Tiendevæsenet i Norge. I. Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens ydelses maade. 11.) Om Fremgangsmaaden ved Tiende-Afs giftens Bestemmelse. III) Ang, Tiendetagernes Rettigheder i Henseende til Afgiftens Inddrivelse, samt Betryggelse mod Tab, m. v. 25 Nov. 1. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Danmark. 1802. 6 Mart. pl. at Stiftebehandlinger efter Kloffere og Sfos leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, bør forvaltes af den geifilige Skifteret. (1799 pl. 25 Oct. anmærkes, som ugiel dende). Gield. 1800. 19 Sept. Pl. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Tronds hiems Amt af Korn til Sædeforn. 31 Oct. Pl. at den i M. L. 1-22-19 fastsatte Kongens Sægt maae for Eftertiden bortfalde. 1801. 18 Febr. pl. ang. Oprettelsen af bestandige transportable Statsfonds. 19 Maj. l. at Directionen for Depositofaffen, saalænge den nærværende Standsning i Handelen vedva rer, mane bevilge Uolaan paa de samme Barer, yvorpaa det er Speciesbanken tilladt at laane. 1802. 5 Febr. pl. om Tinglysning af Skieder og Pantebreve, fom angaae Parceller og Bondergaarde, der afs hændes fra samlede frie Jordegodfer i Dmk. 12 Nov. pl. ang. Depofitofaffens Indskrænkning. 2 Mart. 1803. 1. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til de d. 18 Febr. 1801 oprettede bes standige transportable Starsfonds. (1799 Pl. 4 Oct. anmærkes, som ugieldende). Grøn<noinclude><references/></noinclude> jy7qmr3bgl3zxr1rx2lnr1irt85bu8w 104 66936 406182 295002 2026-05-10T14:18:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||641}}</noinclude>64% 008 Alphabetisk Register over Frr. for 1806. Academier:0.m B. Lærde, nemlig: Rbavns Universitet, Bad de ridderlige Academier, samt det chi rurgiske Academie. 1806, I Jul. Befiendtg. ang. nogle nsiere Bestemmelser i 1 5 af Fr. 22 Mart. 1805 ou examen artium ved Khavns Universitet. rtium v 12 Aug. (†) Regul. for 12 Stipendiarier, der skal nyde Sgt. Understøttelse til at dyrke de chirurgisk medi cinske Bidenskaber, for at ansættes i Land Mili tatt-Etatens Tieneste. daydodon Arv og Skifte. 1806. 12 Sept. Fr., f. Dmk oa Nge, ang. den Eifferhed, mod boilfen Stiftelsers og Umyndiges Midler maae 1806. udlaanes. 5 Dec. Fr., f. Dmk, ang. hvorledes med Skifter og Auc tioner efter Perfoner af geifilig Stand, samt med geistlige Sagers Paademmelse i første Instants, bør forholdes. Auctioner. 5 Dec. Fr., f. Dmk, ang. hvorledes med Stifter og Aue sioner efter Personer af geistlig Stand, samt med geiste<noinclude><references/></noinclude> br9cp5dbgarwhwf3fba73ca0m9qvp8d 104 67166 406183 373471 2026-05-10T14:18:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1804-1808.|869}}</noinclude>kommende allerede ere angivne, samt tillige ind ftiærpes Fr. 30 Jan. 1793. 20g 4 §, hvorefter til Kgl. Oppebørsels Betiente i Danmark ikke mace betales Skatter eller Afgifter for Forfalds. Tiden, samt Oppeborselsbetienternes Qvitterin ger for betalte Skatter og Afgifter skal medde les i Qvitterings Bogerne, og ei paa løse Seoler. Arv og Skifte. 1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en giensidig Ophævelse af Aforagsretten mellem de Kgl. Danske og de Churfyrstelige Bürtembergste Stater. 1805. 13 Apr. l. at Amtmanden over Friderichsborg Amt fra 1ste Maj 1805 overtager Bestyrelsen af Kiebstæderne Helsingser, Slangerup, Friderichsund og Hillerød, samt at Efifteforvaltningen i be meldte Amt fra samme tid stal overdrages til de vedkommende Rettens Betiente. - 19 Apr. l. ang. Skifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Staten i Danmark henhørende Perfoner m. v. 5 Jul. Pl. om Overformyndernes Administrations-Ge byr. 18 Oct. pl. ang. Skifteforvaltningens Overdragelse i Kingfisbings Ant. 1806. 12 Sept. Fr., for Danmark og Norge, ang. den Sikkerhed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler mane udlaanes. 5 Dec. Fr., for Danmark, ang. hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, faint med geistlige Eagers Paadømmelse i før ste Instants, bor forholdes. 1807. 17 Apr. gr. ang. Stifternes Forvaltning og Tilsynet med samme paa Herne St. Thomas og St. Jan i Vestindien. Auctioner. 1805. 19 Apr. Pl. ang. Stifternes Forvaltning efter de under Landmilitair Staten i Danmark henhørende personer, m. v. 1806.. 5 Dec. Fr., for Danmart, ang. hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, REF 4 fant<noinclude><references/></noinclude> 0ahc9v90phaeano1fn63okiyzo618d5 104 67597 406189 308167 2026-05-10T14:18:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1809.|381}}</noinclude>Perfoner af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, ber forholdes. 1809. 3 Jun. Fr. ang. Kalds og Birke Rettigheder. 1809. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 7 Apr. Fr., f. Nge, ang. hvorledes med Skifter efter Bersoner af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bar forholdes. Gield. (1790 pl. 23 Apr. og 1802 Pl. 6 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1809. 2 Mart. Pl., hvorved de af Khavns offentlige Kasser, som staae under dens Magistrats Bestyrelse, tillægges Præference for Fordringer hos deres Regnskabsbetiente og disses Cautionister. - - 1809+ - 23 Maj. Pl. ang. hvad der bør iagttages i Henseende til de Midler, som af Skifte Forvalterne i Khavn indleveres eil Forrentelse i Depositokassen. 23 Jun. Fr. ang. en overordentlig Inddragelse af en bes tydelig Sum danske Courant Bank: Sedler. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds. 23 Jun. (†) Befiendtg. (fra Finantscollegium) ang. de i Følge Fr. 23 Jun. 1809 udskædende Obliga tioner og Bankfonds. 2 Aug. pl. em Panthavere i de ved Bombardementet ødelagte Huuspanter. Handel. 24 Jan. l., hvorved Fr. 13 Febr. 1775, fom forbyder al Omlsben med Handelsvarer paa Lanbet Dint, indftiærpes. 25 Apr. Pl. pm Forbud mod Handel med china nova eller uægte china. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved kan erhverves Indfødset, m. v., og Berettis gelse som Grofferer eller Mægler). Bb. 4 1809.<noinclude><references/></noinclude> 8jhwzmmfo954k80j2becust6ecuelbx 104 68697 406188 404038 2026-05-10T14:18:41Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>Sportel Regl. f. Retspl. IV Afd. 22 Mart, En Udskrift af Decisionen meddeles uden særskilt Betaling. 92.) Naar Skifteforvalteren har taget et oe under Behandling, og samme før dets Slutning bliver Vedkoma mende ertraderet, beregnes der, istedenfor det i 86 § fastsatte Salarium, i Forhold til Boets Forfatning og Stifteforvalterens med dets Behandling hafte Umage, fra 2 til 120 Rbblr, og til Stifteskriveren imod det, der betales til Stifteforvalteren. Hvis der udenfor Kiøbenhavn opstaaer Ueenighed ont Recognitionens Størrelse, haver Overøvrigheden, ved sin Resolution, at bestemme samme. 93.) For Seiftedctens Beskrivelse tilkommer der Stifteskriveren 50 Sk. for hvert Art, som Acten udgier; men ved Beskrivelsen af Skiftebreve efter Huusmænd eller Inderster af Land: Almuen betales ikke for meere end 4 Ark. I øvrigt erlægges for alle Slags Udskrifter af Stifteprotocoller, eller de ved Stifteretten fremlagte Documenter, den Arkebetaling, som er bestemt i 14 §; dog meddeles een Udskrift af Registeringsforretninger til Brug veb Auctioner, eller til Efterretning ved Eatalogers Trykning, uden Betaling, og for Uffkrifter af Stiftepros tocollerne, eller for Gienparter, fom af Skriveren, dersom han ikke tillige selv er Stifteforvalter, meddeles til Efters retning ved Decifionet, som skal affiges, betales fun 15 St. for Arket. For forseglingen, hvis den finder Sted, betales 80 St, som deles lige imellem Stifteforvalteren og Stif teskriveren; men, for Bekræftelse af en Looseddel, ti: den første 30 St. Naar Attester, paa Ferlangende, meddeles af Stif teskriveren, bliver 15 6 at tage til Folge. 94.) 3 Skiftebrevet bor intet andet indføres, end det, der nødvendigen behoves til Actens Sammenhæng by Orden. Heller ifte bor i Skiftebrevet inbfores saadanne (enten fer eller efter Bocts Foretagelse) pafferede judicielle og andre Forretninger, af hvilke der igien kan erboldes authentiste Afskrifter, i det Tilfælde, at den under Skifte behandlingen brugte Original ved en eller anden Hændelse bortkom. 2f dette Stags ere Demsacter, Tingsvidner, Auctionsforretninger, gamle Stiftebreve o. f. v. Saas Banne Documenter, saavelsom den under Boets Behands ling<noinclude><references/></noinclude> 225ibsn9jiknjpo3ks7stzy8r0me3cg 104 69182 406187 384172 2026-05-10T14:18:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.||567}}</noinclude>Bekg. om Khns nord. Distr. Kystpolitie. Veien ad Trørød (Tryggered) til Wedbek, samt for ev: 27 Mart. rigt Strandveien til Amteskiellet, med alle til Veien stø bende Gaarde op Eiendomme derunder indbefattede Til Districts Commisfair i dette District er ansat Eier af Kroen i Webbek, Rothberg. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med 2Apr. forladt Arv, og med de Summer, der paa Skifte uds lægges til Creditorerne, og ikke affordres af disse ins den Skiftet sluttes. Cancel. p. 36. Gr. Da Kongen har fundet fornødent, nærmere at bestemme, hvorledes der skal forholdes med forladt Arv, og med de Summer, der paa Skifte udlægges til Credis torer, men ikke modtages af disse, inden Skiftet sluttes, saa befales til den Ende følgende: 1.) Naar Arv paa Skifte udlægges til en fras værende Arving, der ikke enten selv har mødt eller ladet møde under Skiftebehandlingen, men om hvem det dog er beviist, at han har Born, Forældre eller Sodskende i Live, skal slig Arv i Fremtiden ikke indbetales i Fonden ad usus publicos, eller hvilken anden Fond, slige Arvecapitaler ere stienkede. Derimod skat Ars ven afgives til vedkommende Overformynderie, for, paa anordnet Maade, at giøres frugtbringende. 2.) Melder rette Arving sig ikke inden 15 Aar fra den Tid, Arven faldt, for at modtage samme, skal denne, med paalobne Renter, strax, og uden videre Beviisførelse om hans Dob, af Øvrigheden foranstaltes udbetalt til Hans Bern, Forældre eller Sodskende; og bliver derved at iagttage, at Arven, i det Dieblik de 15 Aar unlobe, betragtes som paa nye falden, og, saavel meb Hens syn til be paabudne Afgifter, som ellers, i alle Maader, behandles i Overeensstemmelse dermed. 3.) For inden de 15 2ar ere forløbne, mane Øvrigheden ikke foranstalte flige Arvelodder udbetalte til anden end Ars vingen selv, uden efter Kongens dertil i ethvert Tilfælde Pp 2 give<noinclude><references/></noinclude> fktvf5n7m2ykfs1r9t4p7am3v0ilb0h 104 70123 406186 332464 2026-05-10T14:18:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1819.|Anhang til Frr. fra 1793 til 1822.|135}}</noinclude>Pl. om Auctionsforvaltere. [. E. p. 201]. Pl. om Vaccinationen f. Bestindien. See Pl. 1 Oct. 1822. 19 Mart, 31 Mart. Pl. om Muur og Tommersvendes Daglon. [C. 2 Apr. 2. p. 217]. Cfr. Pl. 28 Mart. 1820 og der anførte C. Br. 30 Maj. 1820. Fr. om udførselstold af Hefte og Qvog.. See, ang. Heste, P. 18 Apr. 1821. Cfr. Pl. 5 Sept. 1820. 2 Apr. Pl. (Resol. 4 Apr.) ang. nogle nærmere Bestems 20 Apr. melser i Henseende til de nationale Hestes Indsendelse. Pl. om Varselstid for Brag i Island. [C. . 21 Apr. P. 331]. 353]. Pl. om Siglefiorden og Staudarhavn. See Pl. 12 Maj. 1821. 4 Maj. Pl. om Pengevæsenet paa Island. [C. 3. p. 11 Maj. d 21 Pl. om Pengevæsenet paa Færse. [. . p. 11 Maj. 353]. Pl. om Afhandelse af Præstez. Sad. [. . p. 11 Maj. 370]. Pl. om anticiperede Sager. [C. . p. 404]. Pl. ang. Pl. om Skifter 26 Aug. 1785. [C. 2 Jun. 2 Jun. 2. p. 404]. Pl. om Kielderbalfe. [C. E. p. 446]. 8 Jan. Fr. om Straf f. fremmed verving. [E. T. p. 9 Jun. 459]. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn. [E. T. 9 Jun. P. 427]. Pl. om Indqvartering in natura. [E. . p. 16 Jan. 447] (n). I 4 31. (n) S. Resol., om Beßindise, fom her nedsætte fig, 3<noinclude><references/></noinclude> 8lzch5k4bh8m6gz10pk6zh01et6e21e 104 70410 406184 391013 2026-05-10T14:18:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.{{Afstand|3em}} 282||}}</noinclude>Pl. ang. Stempelpapiir til Skiftebreve. 30 Nov. 30 Nov. 30 Nov. 2 Dcc. Nentekammer Pl. (Neso!. 21 Oct.) ang. Sorandring af den i Fr. 25 Maj 1804. § 13 inder toldte Bestemmelse med hensyn til Brugen af stemp, let Papiir til Skiftebreve i Stervboer, hvor Jntet bliver tilevers, esterat Gielden er betalt. p. 180. Kongen har befalet, at den i Fr. 25 Maj 1804. §13 indeholdte Befaling, ang. det stemplede Papiirs Brug til Skiftebreve i Boer, hvor Intet bliver tils overs, efterat Gielden er betalt, forandres derhen, at samme for Eftertiden alene bliver anvendelig, naar Boets Masse overstiger 100 Rbdir Sølv, men at derimod i mindre Boer det til Skiftebrevet fornødne stemplede Papiirs Brug skeer efter Bestemmelsen i samme Fre 2; dog saaledes, at Massens Størrelse da bliver den Maalestok, hvorefter Papirets Taxt har at rette sig. Og skal denne Moderation være gieldende, uden Hensyn til, om der til Skiftebrevets Beskrivelse Fulde behoves ikkun eet, eller flere Arf, ligesom det, paa den anden Side, er en Selvfølge, at, saafremt det stemplede Papiir til Skiftebrevet, paa Grund af, at Boets Masse maatte overstige 100 Rbdir Selv, skal bekostes efter § 13, og Skiftebrevet kan beskrives paa mindre, end 3 Arf, da behove ikke flere Ark at bekostes, end til Beskrivelsen giøres fornødne. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne. p. 229. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Opekipd. p. 231. Fr. ang. Strandings-Commissionairers Sallarium ("). Cancell. p. 182. [. . p. 767]. Gr. Ligesom der i danske Lov og tilhørende Ans ordninger indeholdes flere Bestemmelser, der have til Formaal at betrygge dem, der indstrande paa de danske Kyster, imod at udsues med ubillig Betaling for den Hielp, som Lovene tilsige dem, saaledes har Kongen og, (*) Jofr. C. Skr. 11 Apr. 1826 [E. . p. 287.] til<noinclude><references/></noinclude> fmxf7cfvereme68p5vv9er05a1pw2i3 104 71118 406191 311535 2026-05-10T14:19:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>266Sport. Regl. f. Færøerne 2 G, 26-3 E. 28 §. 30 Mart. lagte ei Praves tilbage, undtagen forsaavidt de beregs nede Reiseomkostninger bespares, eller der iøvrigt skulde være betalt mere end det Gebyr, som for den udførte For retning funde tilkomme Embedsmanden. 27.) I benes ficerede og befalede Sager, samt naar Execution skeer efter Forlangende af nogen, som i en offentlig Sag er tiffiendt Erstatning, saavelsom naar Underholdningsbidrag til separeret Sustrue eller uægte Børn, eller Tyendes Tilgodehavende hos Huusbonden ved Execution inddrives, erlægges ikkun Gebyr, forsaavidt dette er erholdeligt hos den, hos hvem Udlæg skeer, efterat den Fordring, for hvilken Execution foretages, er, fyldestgiort. For Fuldbyrdelsen af Domme i criminelle Sager efter offentlig Foranstaltning erlægges under ingen Omstændigheder Gebyr til Fegden; derimod bør han i alle tilfælde nyde Erstatning for havte virkelige udgifter. III Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som vedkomme Bez styrelsen af Pantebogen og Tinglæsninger. 28.) For at tinglæse og paategne et Sfiode, et Pantebrev, en Udlægs-Forretning, Skiftebrev, eller noget andet Document, som læses, for at give Adkomst til en Eiendom eller derpaa lægge en Hæftelse, betales i Forhold til den Sums Størrelse, hvorpaa Documentet lyder, saaledes: Naar Summen er under 50 Rbd. fra fulde 50 Rbd. til 100 Rbd. 24 §. 36- 100 200 • 48- 200 400 64 • 400 600 -. 1 Rbd. 600 ..1000-, 1- 32 1000 ..2000 .2. 2000 .. 3000 1.21 48- og er Summen høiere, da 3 Rbd., i hvor hoi den end er. Forsaavidt Summen ei er bestemt i Penge, men i Vaturalier, blive samme at beregne til Penge efter de almindeligt giel- dende<noinclude><references/></noinclude> 0d1aw4aoqwuf909qt80i5qvorc5ffqv 104 71121 406192 368086 2026-05-10T14:19:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||269}}</noinclude>Sport. Regl. f. Færøerne 4 E. 35-37 §. 100 Rbd. incl. ... 40 6. 30 Mart. fra 100 - excl. til 500 Rbd. incl. 80 = 500 ... og derover 2 Rbd. = = Dersom Afskrifter af Proclamata behoves til Læsning ved flere Jurisdictioner, betales for hver Gienpart 24 s. Finder Concours Sted i Boet, eller har samme ingen beholden Formue, betales for Proclamas Udstedelse ialt ikkun 40 s. Jovrigt bor Skifteforvalteren uden særligt Gebyr for saadan sin Uleilighed foranstalte Proclama fremsendt og læst ved de Jurisdictioner, hvor samme bør læses, hvorved denne bør iagttage, at sikker Leilighed saa vidt muligt benyttes, og Boet ikke uden høieste Nedvendighed besværes med Budleic. 36.) Naar Skifteforvalteren har taget et Boe under Behandling, men samme før dets Slutning bliver extraderet enten til vedkom mende Arvinger eller til andre Vedkommende, bør Skifteforvalteren som Godtgiørelse for sit Arbeide nyde en Betaling, der i Almindelighed skal beregnes saaledes, at den bliver det Halve imod hvad der kunde tilkomme ham i Tilfælde af Boets endelige Opgiørelse af Skifteforvals teren; dog bør der tillige tages hensyn til hans Arbeide, saa at Betalingen, hvis det har været særdeles ubetydeligt, bestemmes ringere, og at derimod noget mere, dog altid mindre end det fulde Skiftefalair, kan beregnes, hvis Boet har været bragt sin Slutning meget nær. I tilfælde af Tvist mellem Skifteforvalteren og Vedkommende ang. den fordrede Betalings Størrelse, bliver Sagen at afgiøre ved Amtmandens Resolution. 37.) Naar, paa Grund af erhvervet Bevilling til at sidde i uskiftet Boe, Skiftebehandlingen bortfalder, uagtet der gives umyndige Arvinger, bliver en Riendelse at erlægge til Skifteforvalteren, beregnet til det Halve af det Skiftesalarium, der, naar Boet endelig skulde sluttes ved Skifterettens Hielp, efter dets rimelige Forfatning vilde være<noinclude><references/></noinclude> qg4ezwc0l72mldag3czkv3yxme18bre 104 71122 406193 302037 2026-05-10T14:19:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 270||}}</noinclude>Sport. Regl. f. Færøerne 4 E.37-5 C. 41 §. 30 Mart. være at betale; men denne Betaling bør igien afkortes i Skiftefalariet, naar den Længstlevende siden træder til Stifte, og det om endog Skifteforvalterens Person imidlertid er forandret. Jovrigt har Amtmanden at befremme Riendelsens Størrelse, hvis derom opstaaer Tvist. 38.) Hvis det Tilfælde skulde indtræffe, at et Boe paa Færøerne blev behandlet af Commissarier eller Executores Testamenti, bliver der, naar blandt Arvingerne gives nogen Umyndig, eller Boet er et Concursboe, at betale det samme til den ordentlige Skifteforvalter, som om den Behandling, der foregaaer ved slige overordentlige Skifteforvaltere, var udført af ham. Det samme gielder og, naar den, der har erhvervet Bevilling til at sidde i uskiftet Boe, siden stifter ved Hielp af Sams frænder, forudsat at der blandt Arvingerne er nogen Umyndig; hvorhos dog den i § 37 foreskrevne Liquidation bør finde Sted. 39.) For Udskrifter af Skiftebehandlingen betales, hvad enten disse blive at udfærdige som formelige Skiftebreve, i hvilket Tilfælde dog Bekræftelsen tillige bliver at betale efter § 8, eller ikke, den samme Arkebetaling, som § 7 har fastsat, og Skifteforvalteren skal ei være berettiget til at fordre, at Stif tebrev tages beskrevet, da han ved den p., hvormed § 35 har forheiet Salariet til Skifteforvalteren, der paa Færserne tillige er Skiftefkriver, har faaet Skadesløsholdelse for den Afgang, han lider saavel derved, at den Forpligtelse, som i saa Henseende forhen fandt Sted, ops hæves, som ved den forhen for Skiftebrevenes Beskrivelse fastsatte Betalings Nedsættelse. V Cap. Om Betaling for de Auctionsvæsenet vedkommende Forretninger. 40.) Det almindelige Auctionssalatium, som i alle Tilfælde, hvor de følgende §§ ikke hiemle en Nedsættelse, blis ver at betale, er 4 pet. 41.) Af use, Gaarde, Grunde, Jordegods og andre faste Eiendomme, samt Sti<noinclude><references/></noinclude> b8iyuik8ejet2frsj7nt2mop3ue9dsv 104 71128 406194 370939 2026-05-10T14:19:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>Sport. Regt. f. Færøerne 8 E. 60-62 §. 30 Mart. i første tilfælde tilligemed Gebyret 24 s. for hver Mül til Lands eller hver halve Miil til Secs, beregnet fra deres Hiem til Forretningsstedet, uden at Hiemreisen kommer i Betragtning. 61.) Naar Sysselmanden, paa Sorenskriverens Vegne, foretager Registeringer eller Vurderinger til Efterretning ved Skifter eller Auctioner, betales ham for denne hans Forretning, naar Boets Masse er under: 100 Rbd. incl. fra 100 300 over 600 excl. til 300 Rbd. incl. 600 uden Tillæg af Reiseomkostninger. 40 6. 80- 1 Rbd. 32- 62.) Naar Syn og Vurdering foretages over faste Eiendomme, være fig i Anledning af Leilændingers Huse og Jorder, eller til Oplysning om den Bærd, hvorfor en Eiendom fan gielde ved Udlaan af Umyndiges eller offentlige Midler, eller til Brug ved Wetstrætter, eller til Regel ved en Skiftedeling, eller til Auctionsefterretning, eller hvilketsomhelst andet Diemedet maatte være, erlægges Betaling af 32 6. til hver af Synsmændene og 64 s. til Sysselmanden, som har at føre Forretningen i Pennen. Herfra undtages dog, hvad Sysselmanden angaaer, de Tilfælde, i hvilke der tilkommer ham Betaling efter § 61. For Des ling af Gaardes Marker og Huse, samt for Syn og Vurdering over Løsøre, som varer over 4 Timer, erlægges ligeledes den foranførte Betaling; men hvor en Forretning af sidftanforte Slags ikke varer over 4 Timer, erlægges kun halv Betaling. Ogsaa for de aarlige Syn over Kirkerne erlægges ikkun halv Betaling. Skulde i noget tilfælde et dobbelt Antal Mænd bruges til Syn eller Vurdering, vil samme Betaling være at erlægge til hver af Syns eller Vurderings Mandene, som naar Forretningen afholdtes af 2 Mænd. I alle Tilfælde nyder hver<noinclude><references/></noinclude> dwt71i9vppp7z62muoe5t4c5cngu1ij 104 71211 406195 379520 2026-05-10T14:19:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||359}}</noinclude>Sport. Regl. f. Tranquebar 4 G. 37 40 p. uden Hensyn til Gielden, 2 pet., indtil 14000 M. Rp., 13 Jul. samt til Stifteskriveren herimod. 38.) Naar Boets Masse er mindre end 100 m. Np. men dog over 50 M. Np., da beregnes Salariet som om der var fulde 100 M. Np., men er den ci over 50 M. Np., erlæge ges alene Salarium af denne sidste Summa. Paa lige Maade forholdes med den Deel af de større Masser, der overstiger fulde 100 eller 50 M. Rp. Dog naar det, en Sum overstiger fulde 100 eller 50 M. Np., er saa lider, at det ei kan afholde de forbøiede Omkostninger, som vils de flyde af, at det paa foranførte Maade blev taget i Be tragtning, bliver istedetfor denne Forbeielse Overskuddet at beregne som Salarium. 39.) For det Skiftefor valteren tillagte Salarium skal han være pligtig til selv at iagttage hvad der henhører til Boets Behandling og at udføre hvad der ifølge lovgivningen paaligger en Skiftes forvalter. Han maa saaledes ikke, imod Arvingernes eller Creditorernes Villie, føre Boet noget til Udgift for Forretninger, som han selv kan besørge, saasom Fors anstaltning til Auctioner og andre saadanne Forretninger, Brevvetling Boets Sager vedkommende, undtagen for saavidt der i det Folgende er fastsat Betaling for et eller andet Arbeide. Han maa ikke heller, imod Arvingers og Creditorers Samtyffe, antage Curatores bonorum, men det er Gouvernementet, som, naar Skifteforvalteren maatte ansee saadanne Personers Antagelse fornøden, og Arvins ger eller Creditorer deri ei ville indvillige, skal ved Resolution fastsætte det Fornødne. 40.) Naar Revision af Boets Papirer er nødvendig, og Skifteforvalteren paas tager sig samme, maa han, for sit Arbeide hermed samt for Regningers og Rigtigheds Opgiørelse med Bos ets Creditorer og Debitorer, beregne fig fra 5 til 30 M. Rp. i Forhold til Arbeidets Bidiloftighed. Dog beroer det paa vedkommende Arvinger og Creditorer at antage en A a 5 An-<noinclude><references/></noinclude> 4lch6cthrxtebqjw1hn64fu9a4ya9y9 104 71212 406196 302127 2026-05-10T14:19:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 360||}}</noinclude>Sport. Regl. f. Tranquebar 4 E. 40-43 §. 13 Jul. Anden til saadant Arbeide, og fan Skifteforvalteren i saa Fald ei fordre Noget for Revisionen. Hvis Nogen fins der sig befoiet til at føre Anke over den Godtgiørelse, som Stifteforvalteren for fligt Arbeide har beregnet sig, da skal Gouvernementet være bemyndiget til ved Reso lution at afgiore Klagen, ligesom det ogsaa fan ex of ficio ved Resolution frafiende Stifteforvalteren det omhandlede Gebyhr eller giøre Nedsættelse i samme. 41.) For at udstede Proclama til en Skiftebehandling, hvor Proclama efter Anordningerne skal udstedes, betales, naar Boets beholdne Formue beløber indtil 100 M. Op. incl. fra 100 500 indtil 500 M. Op. 2 og derover 3 1. M. Rp. Dersom Afskrifter af Proclama behøves til Læsning ved flere Jurisdictioner, da betales for hver saadan Gienpart 5. J de Boer, hvor ingen bebolden Formue er, eller hvor Concours af Creditorer finder Sted, betales til Skifteforvalteren for Proclamas Udstedelse ikkun ialt 1 M. Np. uden Hensyn til Boets Indtægt. For den her anførte Betaling bor Skifteforvalteren besorge Proclama fremsendt og læst ved de Jurisdictioner, hvor samme bør læses, samt indført i de Aviser og Tidender, hvor samme bor indføres; men de herved forefaldende Udgifter føres Boet til Regning. 42.) For at affige Decisioner ifølge Fr. 29 Apr. 1785 § 2 i de Tilfælde, hvor de indfatte Executores testamenti ei have Jurisdiction, betales 12 M. Dip. Betalingen erlægges af det Boe, under hvis Behandling Decisionen behoves. En Udskrift af Decisionen meddeles uden videre Betaling. 43.) Naar Skifteforvalteren har taget et Boe under Behand ling, og famme før dets Slutning bliver Vedkommende extraderet, tilkommer der ham en Recognition, der, saas vidt den lader sig beregne, bor være halvt imod det i § 37<noinclude><references/></noinclude> geyo1tv1rj7kqpltdqiayuu04iok6xo 104 71218 406197 385960 2026-05-10T14:19:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Sport. Regl. f. Tranquebar 7 G. 75-80 §. 13 Jul. møde i Retten og beedige Forretningen 28. Udfordres Mand af særdeles Sagkyndighed, saasoni Haandværkss mestere, da tilkommer dem dobbelt saameget i Betaling. Dagsbetalingen bestemmes efter de i dette Neglements § 11 fastsatte Regler. 76.) Til hver af de Mænd, der som Vidner bivaane nogen af de til Fogedforretnin gerne henhørende Forretninger, betales for hver Dag, Forretningen varer, sa, og ligefaameget til den Kgl. Tolk, naar hans Nærværelse ved disse Forretninger er nødvendig. Denne Betaling nyder han ligeledes, naar ban i nogensomhelst Sag assisterer Dommeren udenfor det sædvanlige Tingsted. 77.) For Vidnernes Umage ved Auctionen paa faste Eiendomme, Skibe e. s. v. bes tales 6a, og paa andre Effecter 9a dagligt for hvert Bids ne. Opraaberen betales fom hidindtil. 78.) For de Mænd, der bruges som Vidner ved Skifteforretninger, samt til at gaae Skifteforvalteren tilhaande ved Forseg linger, Registeringer, Tilsigelser, o. f. v. maa Skiftefors valteren føre Boet til udgift fra 1 M. p. til 30 m. Dip. i Forhold til Boets Formue og det Arbeide, som ved slige Forretninger er forefaldet. Hvis Nogen skulde finde sig befoiet til at føre Anke over den af Skiftefors valteren anførte Betaling, da er det Gouvernementet, som ved sin Resolution skal afgiøre saadan Anke. 79.) De autoriserede Tolke tillades for Oversættelser i Dansk fra Tamuliff og omvendt at oppebære 1 M. Np. for hvert Ark anordningsmæssigt skrevet, for hvilken Betaling Deenskrivningen tillige besørges. Hvad der udgiør mindre end et halvt Ark betales som et halvt Arf, hvoris mod det, som er meer end et halvt Ark, betales som et heelt. 80.) Enhver Oversættelse, som fremlægges i Retten og ei af de Kgl. Tolke er udfærdiget, skal med disses Autorisation være forsynet, for hvilken Autorisas tion betales 4% VIII Cap. Almindelige Regler til Jagts<noinclude><references/></noinclude> jra6jyv2u6q0kix7ru018q890dj9zb9 104 71238 406198 388438 2026-05-10T14:19:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Juftitsregl. f. Tranquebar 34-37 §. 13 Jul. længe som Boet er usluttet, maae forrentes med 1 pet. mindre end Gouvernementet bevilger den Kgl. Kasses øvrige Creditorer, og hvorfra de med tre Maaneders Ops sigelse kunne erholdes tilbage. 35.) Hvis Skifteforvalteren ikke kan forenes med Interessenterne i Boet om, hvorvidt en Curator bonorum ber at antages, eller om et billigt Salarium til denne, da har Gouvernementer at afgiøre dette ved Resolution. Forovrigt har Stifteforvalteren at paafce, at Curator bonorum eller Indcassatorerne, hvor saadanne ere ansatte, opfylde deres Pligter, i Medhold af Fr. 12 Febr. 1790. 36.) Overopsynet med Skiftevæsenet anbefales paa det alvorligste til Gouverneurens Aarvaagenhed og Omhu. Justitiarius skal hver tredie Maaned indsende fuldstæne dige Designationer og Sorklaringer over de Skifter, som staae under Behandling eller ere blévne afgiorte i det sidst forløbne Tidsrum. Finder Gouverneuren, at noget Skifte uden gyldig Aarsag opholdes, ffat han skriftligen erindre Skifteforvalteren om at bringe Skiftet til Ende, hvilken Erindring skal indføres i Skifteprotocollen og den udstedende Act, paa det at Skifteforvalteren, hvis han forgiæves har været advaret, kan blive ansect defto strens gere, naar flige Behandlinger indankes til Høiesteret. De ovennævnte Stiftedesignationer skal Gouvernementet med hvert Aars Udgang indsende til det Danske Cancellie, med tilfoiet Bemærkning om Skiftevæsenets Tils frand, samt sin Betænkning, hvis nye Foranstaltninger til Rettens bedre og hurtigere Pleie, saavidt denne Giens stand angaaer, funde være at træffe. 37.) Befindes Stifteforvalteren ulovligen at have opholdt et Skifte, skal han dømmes til at erstatte det derved bevisligen fors voldte Tab og desuden ansees med Beder fra 50 til 200 Madras - Rupier. Befindes han 2den Gang sfyldig i samme Forseelse, straffes han med Bøder fra 100 til 400<noinclude><references/></noinclude> c5qlnr2abtwger9g9r29zfqoeuf4363 104 71250 406199 302165 2026-05-10T14:19:55Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 35-37 §. 13 Jul. forfficlligt Huus, hvor Forretningen skeer, 5 Sicca Nupier, uden Hensyn til hvor mange Segl der paasættes. Til et Huus regnes og alle dets Bibygninger. b. Naar. ved en Aabningsforretning Et eller Andet udtages fra de forseglede Steder, og Seglene ei derefter igien paasæt tes, betales 2 Sicca Rupier, hvilken Betaling ligeledes erlægges for enhver Extraditionsforretning til den vedkom mende Skifteforvalter; men, naar Seglene igien paas sættes, betales under Eet 3 Sicca Rupier fer Fratagel fen og Paasættelsen af Segler. c. For en Registerings. forretning betales for hver halve Dag, samme varer, 5 Sicca Rupier. d. For, efter vedkommende Skifteforvale ters Begiering, at foranstalte Effecter bortsolgte ved Auction, 3 Sicca Rupier foruden de af Auctionen flydende Omkostninger. e. I alle ovennævnte Tilfælde bliver den anordnede Betaling for de Udskrifter, som i Ans ledning deraf maatte blive fornødne, tillige at erlægge. 36.) For Skifteactens Beskrivelse og andre Udskrifter betales ligesom efter § 11. 37.) I Stiftebres vet bør intet Andet indføres, end det, der nødvendigen behøves fil Actens Sammenhæng og Orden. Heller ikke bor i Skiftebrevet indføres saadanne (enten før eller ef ter Boets Foretagelse) passerede judicielle og andre Fors retninger, af hvilke der igien kan erholdes authentiske Afskrifter, i det Tilfælde, at den under Skiftebehandlingen brugte Original ved en eller anden Hændelse bortkom. Af dette Slags ere Domsacter, Tingsvidner, Auctions forretninger, gamle Skiftebreve o. f. v. Saadanne Dos cumenter, saavelsom den under Boets Behandling forfats tede Revisionsforretning bør vedhæftes Original - Skiftebrevet og i de udfærdigede Gienparter alene paaberaabes. Hvor Skiftebrevets Beskrivelse forlanges af saamange af Arvingerne eller Creditorerne, at i det mindste den halve Deel af Boet tilfalder dem, bor Skiftebrevets Be= Fofts<noinclude><references/></noinclude> 182pdv98u2djlfxmd76t0skjt65920o 104 71803 406190 302497 2026-05-10T14:19:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|286|De ved Frr. for 1838 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1821. 13 Oct. Pl. om Betaling f. Lodserne i Grønsund: Ophæ vet v. Taxt 12 Aug. 1838. 1822. 2 Jul. 24 Jul. 14. 11 Sept. - 1824. 28 Mai. e6 Jul. -24 Sept. 23 Oct. 1825. 12 Jan. 28 Mai. in 28 Jun. Pl. om Skiftemidler: Ophævet v.1.18Dec.1838. Fr. ang. Lovens 3-19-8 m. v., dens 3 §: Jvfr. Fr. 9 Mart. 1838 § 5. 10 Fr. om Geistlighedens Skatter, dens 1 og 4 §§: Jvfr. Kgl. aab. Brev 4 Dec. 1838. pl. om Afgifter af Skibe: Forandret v. Fr. 1 Mai 1838. Pl. om Grændsetoldvæsenet: Ophævet v. Fr. 12 Dec. 1838 § 32. Fr. om Boeslodsstraffen: Jvfr. Fr. 24 Jan. 1838 § 11. Pl.omHesteffatten: Forandret v.Pl.12Oct.1838. Pl. om Indførselstolden af Salt: Forandret v. Fr. 1 Mai 1838 § 58. Fr. om Toldafgifter: Forandret v. Fr.1 Mai 1838. pl. ang. Indførselstolden: Forandret v. Fr. 1 Mai 1838. 1827. 812 Jan. Fr. om Tolden: Ophævet v. Fr. 1 Mai 1838, des 11.1.jvfr. Fr. 12 Dec. 1838 § 32..nt - 12 Jun. no dan 1828. 2 Jun. Je 1829. 9 Jun. 1.dan Je 1830. 13 Jan. 10 Sept. 1831. 16 Mart. #181 Fr. ang. Forandring i Lovens 6-13-3: Jofr. Fr. 24 Jan. 1838 § 12. Fr. om den pharmaceut. Examen: Jvfr. Bekg. 14 Sept. 1838. Regl. for den polytechn. Læreanstalt, dets 19-30 §: Forandret v. Bekg. 14 Sept. 1838. 18t Pl. om Skibsmaaling: Jofr. Pl. 7 Jun. 1838. Sportl. Regl. f. Island, dets 72 §: Jvfr. Fr. 24 Jan. 1838 § 13. me Fr. om stempelpligtige Barer: Forandret v. Fr. dy? 1 Mai 1838 2, 3, 12. 1833. 4 Oct. Fr. om Legemöbeskadigelser, dens 16 og 17 §§: trendyGanju Jvfr. Fr. 12 Dec. 1838 § 26. ada T 0281 1834. 19 Febr. Fr. ang. Fortoldningen af raae Suffere m. v.: 2:4Forandret v. Fr. 1 Mai 1838 § 1. 181 1836. 19 Oct. Pl. ang. Grosserernes Handelsret: Jvfr. Pl. 13 Jandianoliast Jun. 1838. -16 Nov. 10 most -28 Dec. 18881 1837. 27 Dec. Fr. om Afsoning af Boder: Jvfr. Fr. 24 Jau. 1838 § 9. Fr. om Strandinger, dens 22 §: Jvfr. Fr. 1 Mai 1838 § 7. dle me 101 & Pl. om Toldvæsenets Huusundersøgelser: Jvfr. Fr. 12 Dec. 1838 § 14.n .8881 in 109.12.1 .1281 Alpha-<noinclude><references/></noinclude> jighiyhpa2e8itox902szqz7lm7nzgo 104 72076 406202 303007 2026-05-10T14:20:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||171}}</noinclude>Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 50-52§. troede Midler, ligemed den første Klasse af de i Lovens 5-8 Juk 14-37 nævnte privilegerede Fordringer, nyde Fortrinsret fremfor simple chirographariske Fordringer, og fremfor de, efterat Pl. 23 Jul. 1819 bekiendtgiordes, erhvervede Fordringer, der ere forbundne med Underpant, naar dette ikke bestaaer i faste Eiendomme. 51) Kassebetientens Fritagelse for at overtage Værgemaal m. m. Ingen Kassebetient, hvis Eiendomme, overeensstemmende med foregaaende § 48, hefte med stiltiende Panteret til det Offentlige, er pligtig til at overtage sig noget Bærgemaal, end ikke som født Værge, eller noget Curatel, og om han end er villig dertil, kan et Bergemaal dog ei betroes ham, uden med Samtykke af den Autoritet, giennem hvilken han er udnævnt, og hvorved det tillige bliver at bestemme, hvorvidt der, med Hensyn til det eventuelle Ansvar, han som Værge maatte paadrage sig, kan ffee nogen Eftergivelse i den vedkommende Kasse tilkommende Fortrinsret. 52) Hvad der er at iagttage, naar en Kassebetient døer. Naar en Kassebetient doer, hos hvem det Offentlige efter § 48 har stiltiende Panteret, skal den vedkommende Skifteret stray forsegle Kassen og samtlige den Afdedes Kasseembede vedkommende Sager og Documenter, saa velsom hans Bo, og uden mindste Ophold derom underrette den Autoriter, hvorunder den Afdøde som Kassebetient hørte. Dog bliver denne Underretning, med Hensyn til de udenfor Kbhvn ansatte, under et af de Kgl. civile Collegier eller Dea partementer hørende Oppeborselsbetiente, at meddele igiennem den vedkommende Amtmand, som, foruden at træffe de nødvendige foreløbige Foranstaltninger til Forretningernes ustandfede Fremgang, hvorunder da og hører, under de for den Afdødes Regnskabs Aflæggelse fornødne Forsigtighedsreglers Anvendelse, at faae mod Avittering udleveret, hvad der af Embedsbøger og Documenter strax uomgængeligen behøves, har med den første Post at giøre Indberetning desangaaende tik den ovenmeldte Autoritet til nærmere Foranstaltning, og tillige at opgive, om en paalidelig Fuldmægtig forefindes, eller til hvem ellers Oppebørselen, medens Embedet er ledigt, kunde være at overdrage. Den vedkommende Autoritet bør drage<noinclude><references/></noinclude> aeif3q7jfjywwb778bcs7utrcxb5g2n 104 72078 406203 370382 2026-05-10T14:20:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||173}}</noinclude>Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 54-55 §. Foren Kassebetiens Bo ikke er tilstrækkelig til at dække 8 Jul det Ansvar, der paahviler samme i Anledning af de Betienten betroede offentlige Midler. Kan en afdød Kassebetients Bo ikke dække det Ansvar, der paahviler samme i Anledning af de Betienten betroede offentlige Midler, bør Skifteretten anvende saa meget sterre Omhu for at søge ethvert Spor, der kunde lede til at opdage, om Noget af hans Midler før eller efter hans, Ded maatte være fordulgt, ellerpaa anden Maade ulovligen bortvendt. Opstaaer derved Mis tanke mod Nogen, bliver Sagen under et Forhør nøiere at undersøge, og kan den Paagieldende da endog efter Omstændighederne ved Dom paalægges at frie sig med sin Eed. anførte Bestemmelser gielde og, hvor Kassemangel opdages i Betientens levende Live, uden at han formaaer at erstatte samme, i hvilket Tilfælde ligeledes Kassebetienten, forsaavidt Mistanke er opkommen imod ham og det iøvrigt skiennes fornødent, kan affordres edelig Forklaring om, hvorvidt Noget af Midlerne maatte være fordulgt. 55) Af hvem de i Anordningen foreskrevne Mulcter blive at dictere, hvilken Kasse de tilfalde m. v. De Mulcter, som ved nærværende Anordning ere foreffrevne, dicteres, forsaavidt ikke anderledes er bestemt, af det Collegium eller den Autoritet, hvorunder den Skyldige som Kassebetient henhører, og, naar de ikke uopholdeligen erlægges, inddrives de ved Udpantning, eller indeholdes, hvor Betienten har fast Gage, i denne. Forsaavidt der under det Collegium, som dicterer Muleterne, hører nogen af Kongen autoriseret Fattigkasse, tilfalde de samme. Ved Søetaten tilfalde de Avasthuuskassen, og ved Landmilitairetaten Krigshospitalsfassen. I andre Tilfælde tilfalde Mulcterne, saafremt den Paagieldende er bosat i en Kiebstad, dennes, og, hvis han har sin Bopæl paa Landet, Amtets Fattigkasse, dog at de Muleter, som paalægges Retsbetiente ved Landjurisdictioner, der boe i Kiøbstæderne, altid tilfalde Amtets Fattigkasse. Er der Spørgsmaal om, at den Skyldige skal have sit Embede forbrudt, forsaavidt som dette ikke i Medhold af § 21 vil blive afgiort uden Tiltale for Domstolene, eller om andet yderligere Ansvar, bliver han at tiltale ved sit Værneting, eller, om Sagens Beffaffen-<noinclude><references/></noinclude> lie0u7w5s61u7q7shw8xwy33550kvdm 104 72105 406204 352656 2026-05-10T14:20:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||199}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 22-24 §. selv maatte finde sig foranlediget; og har dette Collegium eller 8 Jul. Departement da, hvis det finder nogen Foged skyldig i en tilregnelig Forsømmelse, efter de befundne Omstændigheder, giennem Amtmanden at foranledige ham tiltalt efter denne Forordnings Indhold. Forresten har Fogden uopholdeligen at aflevere til vedkommende Oppebørselsbetient, hvad han i Anledning af de her omhandlede Forretninger indkasserer eller har at afgive, og, dersom han forbliver indesiddende med Pengene, ansees han efter § 20 i Fr. af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed. I Henseende til Fogdens Berettigelse til at modtage de Restancer, der maatte tilbydes ham, skulle derhos de nu gieldende Regler, navnlig Pl. 31 Dec. 1822 (Resol. 11 Dec.) forblive ved Magt, saa at ingen der maa betale nogen Skattere france til Fogden uden i det Tilfælde, at denne indfinder sig med tvende tiltagne Mænd hos ham for at foretage Udpantning; thi i ethvert andet Fald staaer deren selv til Ansvar for Restancens Beløb. 23) Paa hvilke Restancer den an ordnede Inddrivelsesmaade skal anvendes. Den ved nærværende Anordning foreskrevne Inddrivelsesmaade for resterende Skatter og Afgifter skal dog alene anvendes, forsaavidt disse ere komne til Nestance, efterat denne Anordning er traadt i Kraft, hvorimod der med tidligere paadragne Restancer fors holdes efter de tilforn gieldende Forskrifter, medmindre Restans cedrageren selv maatte ønske Inddrivelsen iværksat overeens fremmende med nærværende Anordning, eller og der med disse ældre Restancers Betaling, paa Grund af ganske særegne Omstændigheder, maatte være eller blive tilstaaet Udsættelse, da i faa Fald de Terminer, der af saadanne Diestancer forfalde til Betaling, efterat nærværende Anordning er traadt i Kraft, inddrives paa den der foreskrevne Maade. 24) Om Frema gangsmaaden, naar Skatteyderen døer eller opgiver fit Bo. Naar Nogen, som har offentlige Skatter eller Afgifter at udrede, doer eller opgiver fit Bo til Skifterettens Behandling, bor Skifteforvalteren, der har taget Boet under Behandling, strap hos vedkommende Oppebørselsbetient søge Oplysning om, hvad Restancer af bemeldte Skatter og Afgife<noinclude><references/></noinclude> 132hhr598laxqoi6l257y2be36d7uxm 104 72136 406205 303066 2026-05-10T14:20:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 230||}}</noinclude>Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 1-4§. 8 Jul. ter, som oppebæres i Forbindelse med de dem tilfaldende Gebyrer. 2) Hvad de Indtægter angaaer, som tilfalde Kongens Kasse eller Justitsfonden ved de jorddrotlige Skiftejurisdictioner, da blive ikke Qvartalsegtracter at indsende, men alene de fornævnte aarlige Regnskaber, tilligemed Amtstuens Avitteringer for det indbetalte Beløb, med hvilke Regnskaber der i eet og alt bliver at forholde ligesom med dem, der indsendes af Justitsbetientene, paa det nær, at Skifteforvalteren ikke behøver at føre nogen særskilt Conto, eller holde anden Optegnelse over det Slags Indtægter, end den, selve Skifteprotocollen indeholder, saa at Regnskabet umiddelbart kan forfattes efter samme, hvorhos det dog er en Selvfølge, at Regnskabet ogsaa bør indeholde de Indtægter, som Skifteforvalteren. udenfor Skifteprotocollens Indhold maatte have oppebaaret til det Offentlige, isærdeleshed ved Udskrifters Meddelelse. Naar det hænder sig, at der i et Aar ingen Indtægt for Justitsfonden eller den Kgl. Kasse er faldet ved en jorddrotlig Skiftejurisdiction, bliver Attest derom at indsende til samme Tid, som ellers Regnskab skulde været indsendt. 3) Ingen i det vartal eller Aar, hvorfor Extract, hvor denne er foreskreven, indfendes eller Regnskab aflægges, forfalden Indtægt af foranførte Slags for den Kgl. Kasse eller Justitsfonden bør udes lades, fordi den ei endnu er indkommen, men om saadan Re stance bør udtrykkelig giøres Bemærkning, og ved Regnskabets Aflæggelse bør det godtgiøres, at Regnskabsføreren til Inddris velse af Restancen, forsaavidt, efter Indtægtens Natur, Restance kan finde Sted, har iagttaget hvad Fr. 20 Oct. 1819 § 3 foreskriver, da ellers Regnskabsføreren selv har at tilsvare samme. 4) Amtmændene ber, naar de ovenmeldte Extracter eller Regnskaber tilstilles dem til Indsendelse, paasee, at de have den foreskrevne Form, og i manglende Fald tilbagesende dem til Berigtigelse. Saa bor de og forsyne Regnskaberne med Paategning om, hvorvidt de have noget derimod at erindre. I denne Henseende have de ikke blot at paafee, at Regnffabet er aflagt i Overeensstemmelse med Sporteljournalen el ler anden, i Medhold af de ovenanførte Bestemmelser, derfor ført Rigtighed, men og, ved det befalede aarlige Eftersyn af<noinclude><references/></noinclude> jyjikeawd8ky8yjeeg8jze32u0qf8yq 104 72137 406206 308337 2026-05-10T14:20:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||231}}</noinclude>Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 4-6 §. Sporteljournalen, paa enkelte Steder at conferere denne og de 8 Jul. svrige Optegnelser, der træde i dens Sted, med Retsprotocollerne, for yderligere at forvisse sig om, at Alt er optegnet rigtigt og neiagtigt, samt at Beregningen er overeensstemmende med Anordningerne. 3 Særdeleshed bør det ved Eftersyn af Skifteprotocellerne undersøges, om alle den Kgl. Kasse tilfaldende Stifte og Arve-Afgifter ere rigtigt beregnede og derefter overgaaede i Sporteljournalen, eller paa den særskilte Conto, som over disse Afgifter holdes. Saavidt muligt bør fornævnte Eftersyn og Conference foretages i Jan. eller Febr. Maaned, inden Regnskabet for det foregaaende Aar paategnes til Indsendelse, men i alle Tilfælde bor Paategningen indeholde, naar Conferencen sidst har fundet Sted, og hvorvidt derved er fundet noget at bemærke. 5) For de Justitsfonds Afgifter, som oppebæres af Notarius publicus i Kbhavn, blive saavel Qvartals Extracterne som Regnskaberne at indsende til det danske Cancellie igiennem Justitiarius i Lands Over- samt Hof- og Stads-Retten, der har at attestere Regnskabet. Jøvrigt forholdes der i saa Henseende aldeles efter de for Retsbetiente udenfor Kbhavn foreskrevne Regler. Fra Søretten i Kbhavn afgives, under Jagttagelse af disse samme Regler, Extrace terne, og aflægges Regnskaberne igiennem Juftitiarius i bes meldte Net af Skipperlaugets Oldermand og Rettens Skriver. 6) I tilfælde af Forsømmelse med Indsendelsen af de ovenforeskrevne Extracter og Regnskaber, forholdes der efter §§ 28 og 55 i Fr. af Dags Dato, angaaende det offentlige Kasses og Regnskabsvæsen i Almindelighed, saaledes, at Mulcterne for de Retsbetiente eller Skifteforvaltere, der sortere under Amts manden, dicteres af denne, men alligevel tilfalde Cancelliets eller Rentekammerets Fattigbøsse, ligesom det er med hensyn til hvad der skal indsendes til førstnævnte eller sidstnævnte Collegium, at Udeblivelse finder Sted; hvorhos dog, med Hensyn. til den Jorddrot, der udebliver med det ham som Skiftefors valter paaliggende Regnskab, den Afvigelse fra de i fornævnte § 28 indeholdte Bestemmelser skal finde Sted, at der mod ham fortfares med Bøder i 8 Uger, hvorefter Amtmanden kan, i fornødent Fald under Mulct, affordre ham hans Skifteprotos<noinclude><references/></noinclude> qog3b2wwtfop8dnmlo377bahiq9a7of 104 72140 406207 303070 2026-05-10T14:20:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Fr. ang. Canc.Kasse- og Regnskabsv. 8-10 S. 8 Jul, 13 Jan. 1792 og Sportelregl. 22 Mart. 1814 §§ 86 og 156 hiemlede Afgifter, der under Boer, som behandles af overor dentlige Skifteforvaltere, tilfalde deels Kongens Kasse, deels Justitsfonden, og at inddrage samme under den Rigtighed, den haver at aflægge for de af den selv oppebaarne Afgifter, saaledes skal det samme og for Fremtiden gielde om de Kongens Kasse af flige Boer tilkommende 6te, 10de og Forlovs= Penge. 9) Ved de Retter, hvorved Gebyrerne i det hele tilfalde den Kgl. Kasse, bliver Rigtighed for disse at giøre paa den hidtil foreskrevne Maade. Imidlertid følger det af sig selv, at de i Fr. af Dags Dato om det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed foreskrevne Regler ogsaa i disse Tilfælde ere anvendelige paa Regnskabsføreren. Saa bør og Skiftecommissionen ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten i Kbhavn for Fremtiden iagttage hvad der er foreskrevet i §§ 7 og 8, hvoraf dog det, som i førstmeldte § bestemmes, om Anmeldelse for Amtmanden, samt om dennes Foranstaltninger og Tilsyn, er uanvendeligt, hvorimod det bliver Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten i Kbhavn, som haver at foranstalte de sammesteds hiemlede Tvangsmidler iværksatte mod dem, der staae tilbage med den Rigtighed, de have at giore for Skifteretten. 10) Til større Rigtighed og Betryggelse for de Midler, der ere i en Skifteforvalters Værge, bør det, under Ansvar efter § 24 i Fr. om Kasse-, og Regnskabsvæsenet i Almindelighed, paaligge alle Magistrater, Byfogder, Herredsfogder eller Birkedommere, som udøve Skiftejurisdiction, at holde en Journal, hvori enhver Pengesum, som Skifteforvalteren modtager eller udbe taler i noget Bo, under den Datum, saadan Indtægt eller Udgift forefalder, indføres, saa at den til enhver tid giver en Oversigt over Alt, hvad han i Egenskab af Skifteforvalter indesidder med. Fra denne Kassejournal bør han i en Ho vedbog paa det Folium eller den Plads i Bogen, som for hvert Bo er bestemt, overføre de Indtægter og Udgifter, som han for dette har havt. Saavel Journalen som Hovedbogen blive at giennemdrage, foliere eller paginere samt af Amtmanden at autorisere paa samme Maade som Skifteprotocoller. Jøvrigt ber bemeldte Skifteforvalter sørge for, at Boernes<noinclude><references/></noinclude> p8mpat1ijj1o1wofjyvkbtg07rz36qo 104 72220 406208 367856 2026-05-10T14:20:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 314||}}</noinclude>Pl. ang. Appellat.-Stævning. i Skiftes. 2-4 §. 20 Jan. anfning, at indkalde alle Vedkommende til et Møde i Boet, paa hvilket der bliver at tage Beslutning angaaende hvad der i Anledning af Appellen vil være at foretage. Og for at der hertil kan levnes behørig Tid, skal der ved Stævningens Forkyndelse for Skifteforvalteren gives denne et Barsel, der er 4 Uger længere end det, der efter det Steds Beliggenhed, hvor Skiftet har staaet under Behandling, ifølge de almindelige Regler vilde være fornedent. 3) For det Tilfælde, at et Boe har været behandlet af extraordinaire Skifteforvaltere, med eller uden Jurisdiction, men disse, paa den Tid Indstævningen foregaaer, enten ved Deden maatte være afgaaede, uden at Andre ere beskikkede i deres Sted, eller de paa anden Maade ere satte ud af Stand til at modtage Indvarslingen, vil Stævningen være at forkynde for den ordinaire Skifteret paa det Sted, hvor Skiftet har staaet under Behandling, hvilken derefter i Overeensstemmelse med § 2 har at foranstalte det videre Fornødne. 4) De ovenanførte Regler ere og anvendelige, naar den i en Skiftefag afsagte Overretsdom yderligere indstævnes for Høiesteret. 23 Jan, Gen. Toldkam. Pl. (Resol. 15 Jan.) ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Rbhavns Havnedistricter. Kongen har resolveret, at Expeditionstiden for Opsynsforretningerne ved Lossen og Laden i Kbhavns Havnedistricter skal være bestemt til den i Pl. 30 Jan. 1805 til Toldforordn. 100 fastsatte Expeditionstid ved Contoirerne sammesteds, dog at Opsynet fun har een Fritime om Middagen fra kl. 12 til 1, og at det er forpligtet at forblive tilstede i Havnene Time efter Udløbet af Expeditionstiden ved Contoirerne om Aftenen, for at paasee, at Skibene, saavidt fornødent giøres, behørigen laases og forsegles m. v. Fordres Opsynsforretningerne fortsatte ud over denne Tid, bliver Saa dant skriftlig at requirere af den Klarerende selv hos vedkommende Havnecontrolleur og at betale, de Søgnedage pr. Time for hvert Skib med 64 Rbß r. S. til Havnecontrolleuren og med 64 Rbß r. S. til hver Toldbetient, som udfordres til Opsynet, men paa Sen- og Helligdage med 8 Nbmf, r. S.<noinclude><references/></noinclude> axfrtsczcnmd49g16dm51hpezt2sgii 104 72492 406209 303411 2026-05-10T14:20:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.||585}}</noinclude>Pl. aug. adskillige Lettelser f. Handelen 3-4 §. lantisk Havn eller til en udenfor Middelhavet, men paa denne 14 Apr. Side det gode Haabs Forbierg beliggende, afrikansk Plads, eller til China, have bestuvet idetmindste den halve Læstedrægtighed med indenlandske Producter og Fabricater, indladede i en toldpligtig Havn i Kongeriget eller Hertugdommene, og som med Attest som foranført godtgiores at være udlossede paa nogetsomhelst transatlantisk, eller udenfor Middelhavet, men paa denne Side det gode Haabs Forbierg beliggende, afrikansk Sted, eller i China; c) at Sundtoldens Beløb affortes i Remissionen, naar Sundet, Belterne eller den slesvig-holsteenffe Canal ikke er passeret. 4) Denne Anordning træder stray i Kraft; men, efterat Kongen desangaaende har modtaget Provindsialstænderforsamlingernes Betænkninger, vil han tage under nærmere Overveielse, om og hvorvidt nogen Forandring deri for Fremtiden skal finde Sted, og derefter fundgiøre sin Beslutning. 14 Xpr Pl. f. Slesvig og Holsteen om samme Gienstand. Cancellie-Pl., ang. den fremtidige Indbetaling af de det 26 Apr. ophævede fond ad usus publicos tillagte Indtægter. Ligesom den Kgl. Kundgierelse af 26 Febr. d. A. indehol der, at den Kgl. Direction for Fondet ad usus publicos ffal være ophævet og de derunder hørende Forretninger være henlagte under den Kgl. Finantsdeputation, saaledes har Kongen befalet, at de Indtægter, som tilfaldt bemeldte Fond, navnligen arvelese Kapitaler, Siette- og Tiendepenge og de paa Skifte til Creditorer, udlagte Summer, som ikke ere affordrede inden Forløbet af Aar og Dag, herefter skulle indflyde i Fi nantsfassen. Befg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tyendes Condi- 27 Apr. tionsforandring. Rentekammer Befg. ang. at Frederiksgave og Flenstofte 30 Apr. Godsers Skove i Fyen samt Belling Sfov, og endeel af de til Buderupholm forhen hørende Skove i Jylland skulle henregnes til Domainestove. I henhold til Pl. 26 Jul. 1837 bliver herved bragt til offentlig Kundskab, at Frederiksgave og Flenstofte Godsers Skove i Odense Amt, Belling Skov i Skanderborg Amt samt de, ved Salget af Buderupholms Gods, for den Kgl. Kasse<noinclude><references/></noinclude> ddmhedppthdbsa070iexpu60lz8rk8e 104 72849 406212 303741 2026-05-10T14:20:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||3}}</noinclude>Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 4-7 §. Timaanedersdagen forinden Fødselen har havt fast Ophold 24 Jan. eller Tieneste, at betragte som Fodehiem; men, dersom hun intet fast Opholdssted til den Tid har havt, bliver den Commune at ansee som Barnets Fedehiem, hvor Moderen ved sin Nedkomst er forsørgelsesberettiget, ligesom der og med Hensyn til den eventuelle Anvendelse af Pl. 28 Dec. 1827 bliver at forholde saaledes som ovenfor er bestemt for ægte Vern. 5) Naar i Overeensstemmelse med foranførte Regler et Barn skal ansees at have fit Fødehiem paa et andet Steb end der, hvor bet virkelig er født, ber Præsten paa sidstnævnte Sted uop holdeligen giøre Anmeldelse til Præsten paa det førstnævnte Sted, og den fornødne Antegnelse om Barnets Fødsel og Hiemsted foretages i begge Steders Kirkebøger. Saafremt den Vræft, til hvem hiin Anmeldelse er fleet, skulde have Tvivl om Rigtigheden af de Forudsætninger, hvorpaa samme er grundet, haver han at foranledige Spergsmaalet afgiort paa den for Forsørgelsessagers Afgiørelse anordnede Maade, hvorefter det endelige Resultat, som foranført, bliver at tilføre vedkommende Kirkebøger. I de Tilfælde, hvor det er i en af flere Sogne bestaaende Kiebstad, at et andetsteds født Barn antages at have fit Fødehiem, bliver den Anmeldelse, som i Almindelighed skal ffee til Sognepræsten, at giøre til Fattigcommissionen, og hvad Kiøbenhavn angaaer til den admini firerende Direction for Fattigvæsenet, ligesom det da vil paaligge fornævnte Autoriteter at foranstalte det videre Fornødne. 6) Da Indholdet af Bl. 15 Mai 1839, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende det Sted, der i visse Tilfælde ftal ansees som en Trængendes Fodested, med nogle Modifi cationer, som ere fundne hensigtsmæssige, er optaget i nærvæ rende Anordnings $ 2-5, saa vil bemeldte Placat for Fremtiden ingen videre Anvendelse finde. 7) Bed Beregnin gen af den Tid, i hvilken Tienestetyender ved fortsat Ophold erhverve Hiemstedsret i en Commune, ffal, naar Thendecontracten var afsluttet fra en Skiftetid til en anden, den Omstændighed, at de af tilfældige Aarsager først have tiltraadt Tienesten fort Tid efter den bestemte Stiftedag, eller forladt den fort Tid forinden samme, ikke femme i Betragtning, hvorimod (1*)<noinclude><references/></noinclude> 6solaii1a37ztj583wqerkbtenj7ugf 104 73039 406210 390766 2026-05-10T14:20:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||193}}</noinclude>Pat. ang. de flesv. Provindsialst. Sammenf. Bat. hvorved de Slesvigste Provindsialstænder sammen: 6 Apr. #aldes til den 9de Juli Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestindiske 10 Apr. Wer gieldende Lovgivning om Skiftefagers Appel. Cancell. [[E. X. 617] Gr. Da det er befundet, at de paa Kongens vestindiske Øer thidtil gieldende Regler ang. Indanfningen (af Skifteretternes Wehandlinger og Kiendelser medføre en Deel Ulemper, saa har Kongen besluttet som følger: Fr. 6 Dec. 1799 § 17, Rescr. 27 Febr. 1807 og Fr. 117 Apr. 1807 § 13 fulle for Fremtiden være saaledes forandrebe, at der ved Paaanke af Skifteretternes Behandlinger og Kiendelser i Vestindien forholdes som ved andre Retssager, og at følgelig Stiftesager, om de end have den Værdi, at de fiunne indkomme for Høiesteret, dog ikke umiddelbart dertil maae indanfes, men først blive at indstævne for den vestindiske Wandsoverret. Dette skal ogsaa være gieldende for alle extraordinaire Skifteforvalteres, navnlig Stiftecommissairers Behandlinger og Kiendelser, saa at Fr. 25 Mai 1804 § 13 eii derpaa bliver anvendelig. Interims Regl. og Taxt for Agger: Canalens Lod: 20 Apr. fferi. (Admir. og Commiss. Coll.). = Kongen har resolveret: at det Ham forelagte Reglement og Taxt for Agger - Canalens Lodferi strax skal træde i Kraft, mmen at den næste Forsamling af Provindstalstænderne for Morre Jylland skal gives Leilighed til at afgive Betænkning i Henseende til Bestemmelsen om Vriffepengene, hvorefter Han doa nærmere vil tage i Overveielse, om og hvorvidt der i den Henseende i bemeldte Reglement og Taxt maatte være noget at forandre, og har Han derhos bemyndiget Admiralitets- og (Sommissariats - Collegium til at foranstalte dette Reglement og Taxt sat i Kraft som interimistist. 1) Bed Agger - Canal skal være en Fastlods, der tillige er Wormand, og 4 Reserselodser, der skulle udføre de Lodseriet vedkommende Lodsninger. Vel maae tvende af dem have Bowal i Thybo Ron sydfor Canalens Munding, og de øvrige i Agger nordfor samme, men stedse skal det fornødne Antal XXIV. Deels 1fte efte. (13)<noinclude><references/></noinclude> himbjreyb0l0i41vcg6doz9oyrma6yl 104 73293 406211 391173 2026-05-10T14:20:25Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||447}}</noinclude>Fr. om Arv 31.33 §. 21 og 23, kunne fremdeles foreløbigen skrives paa det, veb 21 Mai. Fr. 3 Dec. 1828, cfr. Pl. 10 Oct. 1832 anordnede, stemplebe Papir. Men efter Testators Død blive saadanne Dispos sitioner at forsyne med Stempel til første Classe efter Sum mens Størrelse, forsaavidt Taxten for dette Stempel er større end for det Papir, der oprindelig er brugt. Paa lige Maade forholdes med de Dispositioner, der oprettes i Medfør af § 2, dog at disse fun blive at stemple efter den for anden Classe gieldende Taxt. Det paaligger Stifteforvalteren at foranstalte de Dispositioner, der ifølge det Foranførte behøve Omstempling, indsendte til Rentekammeret, hvor den Paagieldende har at indlese samme, mod at betale Forstiellen mel lem det brugte stemplede Papir og det, hvortil det omftemps les. Størrelsen af den ved Testamentet tillagte Arve Værdi bliber, forsaavidt den ikke umiddelbart fremgaaer af Testamentets Indhold, at udsinde paa samme Maade, og efter de Reg- Ter, som Fr. 12 Sept. 1792 og 8 Febr. 1810 have bestemt med Hensyn til Arveafgifter. 32) I de Tilfalde, hvor et Bo i Medfor af nærværende Anordning, ikke bliver at tage under Skiftebehandling paa Grund af, at Vedkommende forbliver hensiddende i uskiftet Bo med umyndige Bern, bliver der, indtil videre, at svare Stifteforvalteren og Stifteskriveren en Recognition i Overeensstemmelse med Sportel Regl. 22 Mart. 1814 § 96, samt den ved bemeldte Regl. § 156 paa budne Forhøielsesafgift heraf. Dog bliver en slig Recogni tion ikke at svare i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Landalmuen, som hidtil for sammes Erlæggelse have været fritagne. 33) Den Forandring i den ved Loven foreskrevne Arvegangsmaabe, som nærværende Fr. indeholder, træder først i Kraft med Hensyn til den Arv, der falder efter 1 Oct. dette Aar. Hvad de fer Forordningens Publication udstedte Affald og Ægtepagter angaaer, ba ville disse være at bedomme efter den bidtil gieldende Ret. Forsaavidt der beb nærværende Fr. er givet nye og strengere Bestemmelser med Hensyn til de Former, hvorunder Testamenter, for at have<noinclude><references/></noinclude> icf1vzjq7vflybxta5b7cgr106pavp7 104 74228 406131 399939 2026-05-10T13:50:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>Arv og Skifte. 1662. 24 Maii, Fd. om renskriverne i Norge. 11 Septbr., R. ang. land og Halfter. 1663. 28 Janv., R. ang. Værger Skiftefalarium for Sos Rigtighed for Børnegods i Lol Henseende til Arv, falden i Kon gens Lande, og i de, der ved Freden fom under Sverrig. 1664. 1 Febr., Rescr. (til Præffe., Borg. og Raad i Kjebenhavn), ang. at Kirsten Pedersdatter maae af Brovers Arvegods, der bar været borte i 18 Mar, nyde Reuterne, imod at udbetale ham dem, om han tilfæde kommer. 18 Novbr., Bev. for yfoged J. Christensen i Trondhjem, at overs være Stifter. 1665. 28 Novbr. Bev. paa Moget til Overformynder i Christjanssand. 5 Decbr, R. aug. Skifte Skriveres Protocoller at bes segles i det norske Cancellie. 1666. 29 Janv., R. ang. at Stifter efter Afdøde sal holdes i Bergen. 1667, 29 Junii, Bevilgn. at en Caution, som Arvingerne efter Jo. hanne M Lauridssens i Kiøbenhavn har maattet fille for at faae en Arv tilfalden deres 1629 til Ostindien reiste Morbroder Envold Villnmsen efter hans Moder 1634, ei fkal være dem hinderlig i Deelingen, imod at de svare hain Avven, om hau, som Ingen siden har hort om, kommer tüftade. 25 Julii, Bevilon. see Delinquenter. 20 Aug, Bevilyn. om Hollænderne i Storederes Arveskifter. Magleby paa Amager 22 Aug., Bevilgn. at den Arv som Hans Mathisen, hvorom Ingen har vidst i 25 Mar, var berettiget til, maae hans Arvinger annamme. 22 Aug., Commis. fee Fattige. 22 Aug., Bevilgn. at en 2tbret Christensen, som siden 1646 har været udreift, efter bans forældre tilfalden Arv maae decles imellem disses (Christen Davidsens) Born og Arvinger, og Cautionen ei være hinderlig (i ovrigt ligesom 1667, 29 Junii.) 1669. 13 Aug., R. ang. Geistliges pan Ferroe. Stifter 1670. 4 Aug., Confirm. paa Privil. af zode Aug. 1667 1671. 18 Janv., . B. ang. Frihed for Gjette Penge af Sles vigste. 1672. 15 Julii, O. B. See Privilegerede. 20 Octobr., D. B. at C. Riarulf (om 15 uger efter Bielse bar forlatt Unna Pedersdotter, og aldrig i bendes Levend, i g Mar, som Egtemand begivet sig til henbe, uagtet Paamindelser, og ei heller noget i Boet indført) fra al Aro efter hende aldeeles udelukkes, hvilket Kongen udi denne i forrige Love, Receffer og Forordninger ei faa Elartigen fpecificereve sær Casu nu saaledes vil have determineret. 1673.<noinclude><references/></noinclude> ldixdmdgrosrq1tbuikminfsh7x7wxl 104 74229 406132 377287 2026-05-10T13:50:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>Arv, tc. 1673. 2 Septbr., O. B. paa geistlige Stifters Forvaltning af Geistlige i Stavanger Stift. 1674. 14 April, O. B. at Byfogden i Bergen skal overvære Stifter. 1675. 26 Mali, Bevilgn. at F. og C. Banner mane være deres egne Warger, for det af Kongens Dr. Fader dem givne Jordegods, endog til at afhænde det, samt at de mane være fri for Kiltale af deres afg. Forældres Creditorer, for saavidt bemeldte Gods, angaaer, fadfremt ellers bet, de arvet have, strækker til Gjels dens Afbetaling. 1676. 10 Moril, Rescr. (tit Khavns Magifitat), ang. at lave 2 Mænd, 3: R. 5. 09 5. T. (se have udgivet Atteft, at afg. Statius Lubvig har i fit yderste mundtlig tekamenteret al fin efterladte Widdel til sin Kone Catharina) dette beebige, faa og undersøge og indberette, om de hende i Slagt eller Svogerskab Noget paas røre. 1677. 24 Janv., R. ang. Kongens Interesses Jagttagelse i Stervboer, Zand., Refct. )ovor der er rekamenteret fit übenties. 29 Marts, D. 2. om. til Christjanssand. Stifter efter udenbyes Borgere 1678. 26 Aug., R. ang.. Overformyndere i Horsens. 25 Octobr., Bev ot Anna, afg. R. Sanssens i Kjobenhavn (som havde fort 200 Noir. ind i Boet, og ei vidste af Gjelden) maae for hans Creditorers Tiltale for deres Fordringer, og ei allerede yaa Skiftet er udlage, aldeeles være forfaanet, uanseet ei Arv og Gield fragangen er. 1680. 1 Junii, R. (3 Stfr.), ang. Stervboers Fritagelse for Rets Bes handling, naar der er Testamente, og Sjette. og Tiende- Penge af de udlændiske betales. 1681. 22 Janv., Bev. at Sognepræst Mag. Fr. Drejer (som for C. C. var Værge, og 1669 aflagde Formynders Regnskab, samt blev fyldig 334 Sidle. 3 Diet. s B, men C. C. var bortremt af en Stole, gg ved fit 18de ar ei annammet fit Bærgemaal) ei fal fra Liquidationens Dato Vedkommende til nogen Rente svare. 4. Detobr., Bev. see Gjeld. 17 Decbr., Anordn. om Christiania. 1682. 28 Janv., O. B. ang. uden for Goristianssant. Arve Skifter Arve Skifter i 10 Febr. O. B. om Rettens Middels Rettighed, fjendt der ere es ftamenter eller Commissarier, i Kjobenhavn. 7 Marts, Anordn. om Trondbiem. 25 April, Anordn. om 3 Maii, Anoren. D der. Arv:ifter Arvesister i Skeen. Satime i Stavan 7 Octobn, St. ang. i hvilke Tilfælde Præsterne bør være Bær ger for Præstebørn i Herredet. 1634. cvcbr., Rescr. (til Dagifraten i Aalborg), ang. at O. O. i raants (som for en Arv, ban citer fin Broder . O. i al bora skal tilkomme, og til Merge agter at fore, af Byfogden prætenderes 6te og 15de Penge) al ferskrevne Arv følgagtig være,<noinclude><references/></noinclude> pze7u5wleilz4l7veggaag192h53rf5 104 74232 406133 399427 2026-05-10T13:50:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||33}}</noinclude>1701. Ars, &c. 33 efter hans Morbröder i Christianshavn have arvet tos Slot. 3- Mt. 13 f., og været ude af Landet i 22 Aar, udi hvilken Lid ingen Rundstab om ham har været at erhelde, han rimelig der for menes ded: saa bevilges, at O. S. paa fin Hustrues Wegne fom eeneste og næste Arving made nyde forskrevne Arv, til 128 Slor, 3 ME. 11 6. opvoret, naar han Magistraten derfor nøiagtig Sikkerhed stiller, om enten S. p. selv, eller hans nærmere paarerende Arvinget, fig devom maatte indfinde. 1703. 31 Martii, R. ang. Overformyndernes Stilling i Chri stjanssand efter Confirm. 1699, 18 Novbr. 24 Decbr. Rescr. (til Greve Chr. Ditl. af Reventlau, og Notits til Stiftsbefal. ignen), ang. at Stiftet efter Holmer, Herredse foged i Ottense-Skovby Herved udi Syen, made (i Henseende til at han har boet og er dbb paa en Skovrider Gaard) ved Overførsteren forrettes. 1705. 28 Martii, R. ang. Skifterne i Kjøbstæder. 21 Movbr. Rescr. (til Stiftamtm. i Lolland), ang. at Colder: En. ten M. i Maribo (som sidder efter Kgl. Bevilgning i ukiftet Boi og vil flytte, uden at betale Stifte Retten Salarium) Pal, hvor hun der i Stiftet henflytter, betale Byfogden og Byskrives ren deres Salaria, naar bun Stifte og Deeling vil holde. 1706. 23 Aug. R. ang. boo ver al fifte efter Forpagtere. 11 Decbr. R. ang. Stifteforretningers Indstævning i Bergen. 1707 Febr. Rescr. (til Commissarterne ved Forordningers Revie fton), ang. at give Betænkende over et féa Canc. Rd. Dildfruits, Inspecteur ved det Ridderlige Academie, indkommet Forslag, at (til Toiftigheders Forekommelse mellem de civile og militaire Jurisdictioner om Stiftehold efter bortdede Over Officerer, fom fig nyligen i Antvorskov Amt er tildraget) den udi saa Maade i Norge gjorte Anordning maatte og i Danmark intros Duceres. 20 Juni, Conurm. paa en fra 3 af den syge kene M. G. i Effes rum til sig Ratten til 3 April indkaldte Bioner, under Tilbud af Saligheds Eed om fornoden gieres, udgiven Atteft af 4de April, at hun teftamenterede fin Mand Forpagter C. Frite som cenefte Arving fit Efterladenskab. 24 Junii, R. ang. dt ved Stifterne paa landet i Bergens Stift ei naa udlægges Sular. for Stiftebrevenes Læsning til Vaugringet. 1 Julii, R. til Magistraten. i Bergen med Copie af Rescr. 1706, 11 Decbr. 3708. 3 Maii, Bevilgn. for D. L. Roblen i Maffoed, med hendes og fal. Mands 2 umyndige Born at maac sidde i ukist Bo, saalange hun er Ente, dog at Stervboens Mib er først registreres, og hun fiden derover difponere, og holber Midlerne lovlig og fors foarlig tilsammen; desligeste, at de som Stiftet bot at forrette, nyde halot Salarium, som best kommer Steroboen til gode. 1709. 29 Julit, Refe. (til Stiftamtm. Lolland), ang. at Magi Straten i Statffov intet Stifte-Salarium haver at prætendere, saalange Else Bay (hvilken med Mand Solder T. Rasmussen er<noinclude><references/></noinclude> 0ktxo43woashe162vixdd4q2otfb5l6 104 74234 406135 338797 2026-05-10T13:50:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>Ard, c. 35 1714. 17 Septbr. R. ang. Boilfe af de i Porsgrund, Brevig, Langesund og Kragers boende skulle soare under Skeen, i henf. til.. Skifter. 19 Octbr. R. ang. at det ved d. 8 Julii 1690, S. 2, 09 30 Apri 1707 stal have fit Forblivende. 1715. 12 April, R. ang. hvo det tilkommer at holde Skifte efter Geißlige, som have Eiendomme, fam: Fogder og Forpagtere, som boe paa egne Sædegaarde. 29 Junii, Rescr. ang. at Stiftes Holdelse fral foranfoltes efter en Mand i Svendborg, saasom den Kongl. Bebilgn., paa at sidde i ußßift Bo, er erspireret ved det hans Son først ved Do den er afgangen. (Af Lybeckers Untog III. 36). 23 Novbr. R. ang. Testamente til Kirkerne eller de Fattige i Khavn. 30 Novbr. R. ang. at Byfogden i Hillerød skal forrette Stifterne efter de Kgl. Betjenter endog paa Slotsgrun den. 30 Novbr. Rescr. (til Byfogden i Kjobenhavn) ang. at Maven Olsdotter (hvis Mand for fin isgjerning, fat ombringe hans Hustrues Moder, er bleven henrettet, og Wyfogden ved Stiftet efter Moderen skal have, i Anledning af loven, negtet hende at arve Moderen, fordi hun er dræbt af hendes Mand) maae arve hendes Moder, efterdi hun er dennes rette Arving fremt for Manddraberen, befindes baade uskyldig i Draber, og ders foruden ulyksalig nok. 1717. 2 Julii, R. ang. Forfegling, Registering og Wurdering i Bergens Borgeres So- og Pat Boder ved Store: Sandvigen, hvo Saadant bør forrette.. 8 Septbr. R. ang. at Fb. af 26de Octobr. 1714 ligeledes i Aalborg skal efterleves. 26 Novbr. Rescr. (til Amtm. over Dueholm m. fl. Amter) ang. at det i Foige Loven tilhører Proprietairen at forrette Stifte efter en i hans Amter for fort Sid fiden ved Deden ofgangen Enke, hvis Mand bar længe siden erlanget Afreed som Lientenant, og levende Live antages alte af en propri tair et Suus og Færgefted for aarlig Afgivt at ernære fig og Sine; ban altsaa længe siden har quitteret in militaire Stand, og changeret til en virkelig gæstebondes og Proprietarii Tjeners Stand. 1718. 1 April, R. ang. at Klofferne i Khavn og Christianss havn skal ved hver uges Udgang tilfjendegive Byfogs den de begravede Llig. 1719. 19 Janv, Rescr. (til Slotsloven i Nowe), aitg, at det efter Ansøgning af Zolder . Rofoed i Langesund den zote Octobr. 1718 bevilgede Commifforium til at forrette Stifte eftes Bergamts Assessor Deicharde afgangne Sustru, skal være ophæver, eg den rette Skifteforvalter efter Loven uden Ophold forsvartgen 2<noinclude><references/></noinclude> 74ew0f1p765aripkqfnfersvtdqw3pn 104 74235 406136 398192 2026-05-10T13:50:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36||}}</noinclude>1719. Arv, &c. gen fore Stiftet til Ende: - (den benne bet Meeste af samme Stifte alt fal have forrettet). 24 Martit, Rescr. (til ofretsen), ang. at det vel tilkommer Juftitsraad Rareten som Stifteforvalter at lade paa Estemose (hvor Etatsraadinde Leth har efterladt sig Losove, m. v.) holde Registering, Vurdering os Auction over hvis som der findes hende tilhørende, hvorfor de nyde hvis Loven og Gorordninger dem tillægger; men, efterdi hun i Kjobenhavn ved Doden er af gangen, tilkommer det Hofretten, Stiftet at administrere og forvalte. 1720. 15 Jaifv. Commissorium for J. S. og C. J. at forrette Skifte efter forrige Raadhand. Essen i Roeskilde, uagtet at Arvingerne ere myndige, efterdi Borgemeflerinde Jacobsen ei af disse fan faae Rigtighed for en Gordring, reisende sig af en fælles Caution, m. 1. 9 Febr. Rescr. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. at disponere Amtmand Moths Arvinger, at fornoie Bofogden i Soco med Stifte Safarium efter Billighed, som blev negtet paa Grund af, at Skiftet er afhandlet af Samfrænder, og at Børnene nu ere myndige, da dog en af Sonnerne efter sin Alder behovede Curator. 23 Febr. Rescr. (til Stiftamtm. i Aarhuus), ang. at Byskriveren i Grindaa ikke bor nyde Salarium for meere end eet Sfitte, som nu holdes efter . og Hustru ved hendes Afgang, da huit var bevilt at sidde i uskiftet Bo. (Han prætenderede Salarium ogsaa efter Manden, altsaa for 2 Stifter, da dog ikkun Eet blev holdt). 26 April, R. ang. at Staden Kiøbenhavn vel maae nyde den rode Penge, men ei den 6te Penge. 10 Aug. Anordn. om.... Skifter og Formyndervæsenet i Mos. 20 Octobr. Rescr. (til Stiftamtm. i Lolland), ang, at foreene Nats fov Magistrat (der har efter A. Guttormsen forseglet og registeret, men negres Salarium, paa Grund af at alle Arvinace, ere myndige) med disse, at den derfor kan nyde et billigt Gas farium. 1721. 31 Janv. R. ang. at det tilkommer Sorenskriveren at Bestikke Bærger, og at forevise, Amtmanden fine Protocoller, 9 Junii, R. ang. at de civile Betjente af Rangen ved Hof fet sea! antage sig de Formynderskaber ved Hoffet, hvor til de vorde udmeldte. (Dog En befriet, see Noten). 4 Julii, R. ang. of Collegiernes Devuterede og Betjente ere fri for alle fremmede Bergemaale. (722. 30 Janv. R. ang. Værgers Udmeldelse of Sofrettens egne Lemmer. 10 April, R. ang. at Magistraten forvalter de Reformeres. des Steroboer i Fridericia. 12 Junii,<noinclude><references/></noinclude> 235o0s7p0mwbhe2b1qalzr9a1a3y1kc 104 74237 406138 398284 2026-05-10T13:51:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38||}}</noinclude>1727. Arv, &c. gerson), at det efter hans dødelige Afgang med forskrevne 2 Gobe ser ved bans med den Holsteenfe Omlag conforme Disposition maae have fit Forblivensé, og ingen videre Deeling der, hvor Godiet er beliggende, foretages (efterdt Deeling mellem Arnius gerne i Folge Danske Boy vilde geraade bam og Familie til Crea dit Spilde), somt at de i Gorserne fra Dolfteen fatte Benge, naar de gjen ved Salg udføres, mace for óte og rode Penge være befriebe. (See Rescr. 23 Julii 1745.) 1728. 23 Janv. R. ang. at af Arve; som i Viborg tilfalde Udenbyes, stal svared pro E. til en gammel Gjeld. 23 Aug. Rang. de under Hofrettens Jurisdiction forefaldende Stifa ters Administration. 6 Septbr. Anordn. for Horsens, fom 1688, 2 Mail. 9 Septbr. Refligesom Skriv. 1727, 18 Decbr. 20 Septbr. Anordn. for Horsens, ligesom 1684, 20 Sept. 4 Octobr. R. ang Overformynderes Befordring til Raadmands Embede 10 Dechr. Anordn. for Ringkjøbing, ligesom 1684, 20 Sept. 17 Decbr. R. ang. Skiftehold efter de Reformerede i Fridericis. 21 Decbr. R. ang. 6te og 10de Wenges Ophævelse af frems 25. Str. mede her fiden sidste ulykkelige ldebrand i Khavn indkommende Capitaler, som igjen udføres. 3729, 7 Janv. Bevilgn. at Dorthe R. Ente efter Munch i Soro (som havde Arv 1625 dr., og efter Andres Raad har giftet fig med M., den de indbildte hende at være i ftor Belftand, men fandtes derimod i Gjeld, samt efter 2 Aar code) maae forlods blive reserveret hendes i Boen bevislig indførte Aro, forend Nos get skiftes og deeles. (Saasom hans Arvinger paastaae at deele med hende hvad der findes, fordi hans forrige Eiende ikke er ops tegnet.) 28 Janv. Resol. at Slotspræsten til Frideriksborg fremdeles stal forrette Stifte efter geistl. Enter i Hillerød. 18 Febr. R. ang. at de veb de Reformeertes Colonier i Fris dericia forefaldende Skifter skal forrettes af Magistraten. 18 Martii, Bevilgn, for Anne T., afg. Kilian Sanfens, at den af bende efter ham gjorte, men ei forend 6 Maaneder efter 3d. 4 Marts 1690 ved Landstinget vublicerede, Arvs og Gjelds Fra gaaelse made anfees lige faa gyldig, som den betibs kunde have været publiceret. I April, R. ang. at Pantebreve eller Skjøder ei maa tinglaa ses i Aalborg uden Overformyndernes Attest, at derved ingen Umpndiges Penge hefte. 23 Maii, Confirm. paa Brev af sbe Junit 1686. 6 Decbr. R. ang. Stifternes Forvaltning i Christjanssand af Magistratspersonerne hver fit War. 9 Decbr. R. ang. at de Stifteforretninger, som i Aalborg af Commissarier eller Samfrænder ere holdte, stal Magia firaten forevises, og protocolleres. 1730<noinclude><references/></noinclude> 1he31ayqopb9rpffy14u65rdneus02c 104 74242 406141 387576 2026-05-10T13:51:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>Arv, :c. 43 1740. delse at ægte, maac, da Faderen ingen Børn i dette Egteskab har, efter fine Forældre tage Arv. 29 Julii, Rescr. Ceil Conf. Ro. Otto Thott,) ang. med Hofretten at overvære Revision af de efter Juftitsrado Schnell, Amtmand paa Borringholm, forefundne Papiirer, som, ei vedkomme hans! Stervbo. 12 Aug. Rescript ang. at, ba z Egtefolt, som ingen Bern havde, oprettede og til Confirmation indsendte et Teftamente, og Hus bonden desuagtet, da Manden dode, holdte og fluttede Skiftefaa ber ban sætte Boet i den Stand det var, og til Enken overle vere det, siden han burde i det mindste have udsat det saalænge, indtil han faae, hvad udfald det med Kestamentet vilde faae. 19 Ang. R. ang. hvad ved Skjøders Tinglasning i Bergen stal iagttages, til Sikkerhed for... Børnepenge. 19 Aug Rescr. (til Stiftamtmand Ochsen og Justitiarius D. Sechmann, hvilke d. 29de April sidstafvigte ere befalede, ang. en Arve Cavital 200 Solr., fom Ingeborg, afg. Schulges, i fin Moders Sted har at fordre efter . U. i Tranqvebar, imod at hun stillede nøiagtig Caution, for Samme at være ansvarlig, i gald andre dertil bedre berettigede sig fulde indfinde) ang. at hun, som det bar ansøgt, mage, uden Caution, nyde Arven med 24 Wars Mente. 2 Septor. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at de af Stadens borgerlige Jurisdictions Skifteforvaltere i afg. Hofbager Lentz's Bo foresatte egt ffal anstaltes fratagne, og Stervboet til Borgrets: Præfidenten overleveret: i øvrigt, da, Disputen ved Kgl. Resointion er til Afgjørelse ved Lands Lov og er henvise haver Magistraten fordertigst at paatale, dens Ret til Salar., eller Sagen paa dens Side fat være ophævet. 30 Septbr. Rescr. ang. at Enkemanden N N., som har Bevilgn. at sidde i uskiftet Bo, men administrerer det ilde, seal, Bevilga ningen uagtet, fray fifte med fine Born efter Loven. 4. Novbr. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at Borger S., der bar foredt en fer Formue, samt har kone og 6 fman Born, fai herefter ansees og være som en umyndig, faae under en fornuftig Mands Bærgemaal, og arresteres i fit eget Huns, indtil han aftader Drik og erholder Duelighed til at forestaae fig Deconomie, eller og sættes i Bevaring et andet Sted. 9 Dechr. R. ligefom, 1738, 14 Novbr. 1741. 7 Janv. Rescript ang at Dotteren af Enken . ., som fidder, i uskiftet Bo, skal conserveres den Arv, som hende efter Moderens Dod kan tilfalde, men ikke fin Fædre. Ary, da hen des mand blev af fine Creditorer angreben. 10 Martii Rescr. (til Stiftamtm, i Aarhuus), ang. at efter afg. Raadmand S. 3. ibid. skal holdes lovligt Stifre, (facsom Enken vel er forundt Bevilgn. at sidde med fine umyndige Børn i ustiftet Bo, med den Clauial, siden de Myndige dermed vare tilfreds, men Anfoquingen fun af hende og den ældste Son, os ei af Svigerfennen M. V., var underskreven). 5 Mail,<noinclude><references/></noinclude> r5xs3b8td5yjb6aayjwhkzrpev5j8eo 104 74247 406142 386416 2026-05-10T13:51:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48||}}</noinclude>1748. Arv, c. Septbt. 1684, confirm. 2de Octobr. Intet herom melder); men at den skal strax tilbagelevere, hende Sestamentet. 21 Octobr. Rescript, ang. at Stifte efter en Bossemager og Hus stru, som vare bortbabe paa et Gods, tilkommer ikke Proprietai ten, men Antmanden, da Boffemageren ikke var Tjener af ·Godset. $749. 11 April Rescr. ligesom 17473 Gebr. (Lybecker, I. c.) 11 April, Bevilgn. at en mand i Norge, da efter hans Kones Ded hans bortdede Dotter Mands Creditorer gjorde Arrest i Dotterens Medre- Arv, maatte, uden videre Confirmation, disponere over den Arv, Dotteren efter ham tan tilfalde. 15 Aug. Confirm. paa Bevilgu. 1682, 10 Febr. 31 Octobr. R. ang. at Stifteskriver Tjenesten paa Bornholm skal forvaltes af de 4 By og Herredsfogder, hver i sit Herred. 21 Novbr. R. ang. Skifterne ved Contoiret i Bergen 28 Nobr. R. ang. fan nyde Stifterne. at Birkedommeren paa Læssø ei 5 Decbr. R. ang at de den Kongl. Kasse tilfaldende Gjette- og Liendes Penge skal til Justitscassen være henlagte. 1750, 27 Febr. Bevilgning, ang at Manden + hvis 2 Dettre have erholdet Kongl. Bev. at være deres egne Værger under bemeldte deres Faders Ltffyn som Curator, maa enten selv i levende Live sætte dem es ande Curator, eller og de selv efter bans Ded have Frihed at udvælge dem en anden Curator, hvem dem lyste, og dertil fan formaae. 23 April, R. ang. at de i virkelig Krigstjeneste afdøde Milifaire Perfoners Enter, som blive siddende i uskiftet Bo, skal give Recognition til de Militaire Skifteforvaltere, og deres Stifter siden høre under Civil Dorighed. & Decbr. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Stiftet efter afg. Capitain Ch. og hans afdøde Suftrue fat, i Anted ning af lovens 5-221, som eet Gifte anfees, og de ci vile Skifteforvaltere, : Magistraten i Frideriksstad, fig fra Stiftet efter hende entholde, hvilket den tilegnede sig paa Grund af d. 12te Junii h. A., der dog ei i nogen Maade paa dette Kilfælde passer fig, efterdi Enken, der dede forend Stiftet eftet Manden var til Ende, hverken efter Testamente eller Bevilgn. har siddet i uskift Bo efter Manden, og hendes Skifte overalt (fke heller kunde komme under de civile Skifteforvalteres Be handling, saalænge den paabudne Recognition ikke til de Mili taire var erlagt. 1751. 8. Janv. * Bevilgn. at Geh. Rd. Benzon, somn Bærge for sin Broderson 7. Benzon, maae til R. fælge og jode endeel frit Bendergods, herende under Sæbygaard i Sjelland, da dette Galg er Myndlingen fordeelagtig. 5 Febr. Bevilgn. at Justitsvaadinde Dreier og bentes 3 Born maac, uden at vedfjende eller frasige sig Arv og Gjeld, hensdde, subtil nogle contraherede Materialier vare leverede og Mandens Regns<noinclude><references/></noinclude> ra6pbrnfnf0bteco69yoo37y74ct923 104 74250 406143 398470 2026-05-10T13:51:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||51}}</noinclude>1752. Arv, &c. 51 torerede og døde paa Kragerup, berettiget, saalom 3. var Stus diosus juris, og nu ikke brugtes længer til Information, men til Assistence og. Tilfou) skal overlevere Stiftet til Provsten, efterdi Loven ikke gier nogen Diftinction imellem Theologiæ og Juris Studiosos, men melder alcene om Studentere og lætde Folt, som intet vist Embede have, der og ikke er nogen Tvivl om, at en Student, saalange ban ei er i nogen offentlig jes nefte, og foalænge han vil bedde Student, staaer under geistlig Jurisdiction. See Prom. 11 Juni 1785 og 26 Julii 1788. 1753. 26 Janv. R. ang. 2 Kasser til Ave Midlernes Forvas ring, og deres udsættelse i sikkert Pans, udi Finmarken. 15 Junii, R. ang. at Umyndiges Midler maae uden Ansvar udlaanes i de octroierede Compagnier, naar de ikke kuns ne vorde udsatte i forsvarlige Panter. 22 Junii, Er. see Egteskab. 8 Aug, R. ang. Ingenieurer, font ere emploies rede ved Infanterie Regimenterne, deres Skiftebehand ling, m. v. 8 Septbr. Skriv. ang. ct af Arveparter, som ei överstige 10 Rdr., svares ingen Gorelovspenge. 8 Septbr. Skr. ang. at Ansøgninger om Testamenters Confir mation c. fra Militaire skal indsendes til Krigscancelliet. 19 Octobr. R. ang at de Stift Forretninger og Decifioner, som af heele Magistraten i Viborg ere affagte, appelleres lige til speice fte Ret. 2.Novbr. Rescr. (til Magistraten i Khavn), ang. at Konen M. §. i Slangerup, hvis Mand 7. S. formedelst Forgribelse paa sin Stedfader er dømt fra Livet og undvigt, maae oppebære den hende efter Broder 7. O. ved fluttet Skifte i Khavn d. 12te Decbr. fol. tilfaldne Arv 8i dr., og derfor udgive Davittes ring, uden at hendes Mand, om han nogen Sid skulde komme tilstæde, eller hans, Arvin er derp a maae have nogen Prætenfion. (Stifteforvalterne kunde ei udbetale. Pengene, modtage Dvittering, og være betryggede, saalænge hun er under Mands Bærge.) 30 Novbr. R. ligesom 1752, 25 Aug. 1754. 5 Janv. Sft. ang. at Officerer kunne føre Arve Capita ler fra Province til Anden, uden at svare 6te og rode Penge. I Marrii, R. ligesom 1752, 25 Aug. 26 April, Rescr. (til Stift mtm. t Aalborg), ang, at, da Majors inde . iGudumlund, som er bevilget at sidde i ukiftet Go, hat andraget, at hendes afg. Mand ei skal her i landet have nærme re Paarørende, end Godkendeborn, til Bornenes Formyndere, saasom hans eenete Broder D. von Buchwald, der skal flade i fremmed Eientefte foln Oberstlieutenant, ifte fast betroes Formyns derskabet, siden han har antaget den Romancatholfke Religion: faa bevilges, at hendes ældste Broder J. &. v. Kassevis, Kherre P2 BED<noinclude><references/></noinclude> g4un9glppjr3azdgi3jazf6arkvosog 104 74251 406144 363914 2026-05-10T13:52:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52||}}</noinclude>1754. Arv, :c.' ved det Fyrst. Bayreuthiffe Hof, maae, fjendt ei her i landet, være efter hendes Dod Bornenes Bærge, eller og beskikke en Anden med Samtykke af Amtmanden, der som Overformynder bes holder Arvene under sig. 11 Mail, R. ang. at Borgrets Præsidenten holder Stifte efter Mates rialforvalterne i Shavns Fæstning. 3 Junii, Rescr. (til Bispen i Trondhjem), ang. at tilholde Prova ften over Nordmeers Provstie (som har udsat den 3. tilfaldne Arv 314 Nor. i Christianssund, og udnævnt dennes Morbroser Sch., Cappellan i Vordingborg, til Værge, som ei fan bave Tilson dermed saa langt fraværende), at udnævne efter bestikke en anden Formynder i Riget. 26 Julii, R. ang. Gaardes og Huuses Vurdering i Khavn til Efterretning for Stifte og at i dem samt i Grunde maae af. Umyndiges Midler udlaanes Deele af deres Vurderings Summa. 13 Septbr., R. ang. Salarium ved Skifter deringsmænds Udmeldelse Beskrivelse samt Bur- Stiftebreves forsvarlige 26 Septbr. fr. ang. at det ved d. 1te og 3die Post i Forordn. af 5 April 1754 om Skifte Salarium :c. vil have fit Fors blivende. 13 Decbr. R. ang. de Tømmer og Muurmestere i Khavn, som vurdere Gaarde og Huuse, hvori laanes Umyndiges Capitaler, hvorledes de aflægge Eed og nyde Betaling, og at de ei derfor maae vægre sig. 1755. 7 Martii, Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. Ribe, samt Notits til Koldinghuus Amtmand), aun. de det fifaldt Provsten i Holmands Herved, efter 7. S., Enke af Præst L. R. fra Vedfred, at forvette Stifte, som Regimentskriveren har anmaffet fig (saasom hun har boet og er bortdod paa Ryttergodset i et hende selv tilhørende Haus, hvilket hun efter Skjøde eiede, da det ei gjorde Noget til Sagen, at hun og forrige Eiere har været forbunden til, at Grunden, som Huuset stod paa, i aarlig Afgive eller Jordfyld at svare 3 ME., saasom Dette alcene viser, at, fiondt hun har havt fuid Eiendoms Ret over Bygningen, saa. har hun dog ikkun haut dominium utile over Grunden, da Kongen har dominium directum, hvilket Alt dog ikke har forandref hendes Stand, ei heller vil det, om endog supponeres, at hun saavelsom Huusets forrige Eiere have været forbundne til at tage Fæste paa Grunden, forandre hendes Stand, og gjøre hende til en gæstebonde, saasom hun til sin Dod har været at ansee som en Præste. Ente eller geistlig Person), og tilendebringe Stiftet, om det ei er feet, samt tilhøre det fandel for Stiftet, som for Auctionen over de efterladte Løsøre faldne eller faldende Salavi ùm. See R. 28 Novbr. 1755. 25 Julii, Rescr. (til Laurvigs Greve), ana. at tilholde Sorenbirteskriver St., der er Stifteforvalter i Gresskabet, at han fratages de for Stervboet efter den i Stavern paa Grevskabets Grund berse<noinclude><references/></noinclude> c50t627h7t8e6v3ww9swo473v86ydq1 104 74252 406145 397399 2026-05-10T13:52:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||53}}</noinclude>1755. Arv, &c. 53 bortdede §. 2. (her fob i Kongens Tjeneffe ved Frideriksværns Werf som Commermand, og altsaa forterede under Berfets Ju risdiction, hvor der. forholdes paa famine Maade som ved Se Etaten i havn) fatte Segl, og ikke videre befatter sig med nogen Registering og Vurdering i bemeldte Stervbo, med mindre han dertil af vedt. Skifteforvalter requireres, da det derimod, for saavidt Auctionen angaaer, bor forholdes efter Rescr. af 14de Septbr. 1753. See R. 1Octobr. 1756. 29 Aug R. ang. hvem der skal holde Skifte hauptmanden i Khavn. efter Stads 29 Aug. R. ang. at det tilfalder Provsten at forrette Stifte fter geistlige Enker paa Landet, som ikke, ved at fæste Huus eller Gaard, forandre deres Stand, 19 Septbr. . ang. stemplet Papir til Skiftebreve, Udlæg til Skriver Salarium, og Justitskassens Andeel deraf i Trondhjem. 28 Novbr. R. ang. at Regimentsskriveren ikke maae tilegne sig Skifter efter Præste Enker, som boe og døe paa Ryttergodset i de dem selv tilhørende Huuse. Ang. Stifte efter en Hospitalsforstander i Aalborg, fee 12 Dechr. R. 1756. 17 Maii, Rescr. (til Bispen i Sjelland, og Motits til badissen ved Ballo: Stift), ang. at Provsten i Ramso Herred skal efter J. N. Sch. (halvbroder til forrige Provst og Sognepræst Sl. i Eigby, af verdslig Stand, og formedelst Sinds - Urolighed vævet meere end 20 Mar indsperret i Eigby Præstegaard, hvor han dode) entholde sig fra Skifte, hvilket det tilkommer vedk. Skifteforvalter der paa Stedet (: Stiftets Jurisdiction) at forrette: (faasom Stifteforretninger have altid deres Grund i den afdede Persons Stand og Ovalitet, og afg. J. . Sch. ifte i nogen Henseende kunde ansees at have været en geistlig person.) 20 Aug. Rescr. (til Stiftamtm, i Aalborg), ang. at foranstalte, at med en Enkes Bo og Midler i Nokiebing (da hun efter et med Manden oprettet og confirmeret Testamente fad i uskift Bo, og syntes at forsætte Godset, hans Arvinger til Afgang) vorder forholdet efter Lovens 5-4-20, og at Boet af Rertens Middel beskrives og fættes i Sikkerhed, for saavidt deraf findes i Behold, indtil Enkens dødelige Afgang. 27 Aug. R. ang. den fastsatte Recognition af Dem, som efter Bevilgning sidde i uskift Boe. 23 Octobr. Skriv. ang. Skiftehold efter Pensionister i Est vadgaards: Kloster. T. 24 Decbr. Rescr. (til Stiftamtm. i Aarhuus), ana. at Kongl. Laqvei M. S. og Medarvinger maae, uanseet Kongl. allern. Confirmation, lovligen paatale hans Fasters M. 8. Ms. sidst oprettede og den 10de Junii d. A. allern. confirmerede Teftamente (ved hvis Oprettelse og Underskrivtei skal være rigtig og lov lig omgaaet, hvilket formenes ens ybersecre at bestyrkes, ved at sammenligne Underskrivten af dette og af store, confirme ret<noinclude><references/></noinclude> 1g9preqicy6vgkxq70ewaeyboc96mb6 104 74253 406147 385660 2026-05-10T13:52:14Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54||}}</noinclude>1756. Arv, c. ret d. ste Maii 1749): til hvilken Ende St. Herhos tilstilles begge af isde April 1749 og 11te Maii 1756, for i Retten at forevises og, efter Sagens Afgjørelse, af St. igjen i Cancelliet at indiendes. 1757. I April, R for Roeskilde, ligesom R. 1754, 26 Jul. 15 April, R. ang. at Amtmanden forretter de Skifter som falde efter Kongelige Betiente paa Landet, endstiøndt de have beboet nogen Fæstegaard. 20 Mali, Ligesom R. 1751 31 Decbr, I Julii, R. ang. Umyndiges Midlers Udsættelse, og Ansvar derfor, i Sjellands Stifts Kjøbstæder. 7 Octobr. R. ang. at naar den eene Eatefelle efter Testa, mente alleene arver den Anden, nyde Skifteforvalterne intet Salarium. 28 Octobr. R. ang at den geistlige Jurisdictions bør forrette Stifte efter geistlige Enker, saalange de ikke forandre deres Stand. Decbr. R. ana, hvorledes der skal forholdes med Joødernes Stifters Behandling i Khavn. 1758. 28 April, see greskab. 31 Julii, Resce (til Stiftamtm. og Bispen i Gjelland), ang. at det ikke kan tilfalde Gorftanderen ved Duebrodre Kloster at forrette Skifte efter P. A. F., fom paa St. Jorgens Bjerg ved Roeskilde og paa Recef tde: Amt beboede et Sted, af hvis Grund efter Dom aarlig spares 2 Mr. Hoveriepenge til Klosteret, hvor imod Bygningen alle Eider skal være bleven folgt og fjeder fra een Beboer til en Anden som en Eiendom, Klosteret uadipurgt, og uden at betale Recognition eller gæstep., felucing han ikke fan anfees at have været Klosterets Fæstebond og Tjener, Klosteret ei heller at hav været bans Huusbonde, end ikke paa Grund af den aarlige Jordskyld. 18 Aug. Rescr. (til Stiftamtm. i Lolland), ang. at, da Molleren i Flintinge, bois Kone er dod, er en Selveier, Mollen en Eien doms Melle, g Grunden, hvorpaa denne Molle er bygt, er af Gualfangs Fier overladt og afstaaet til Den, som først bygte Mollen, imod at han deraf fulde spare t aarlig Jordkyld eller Grundffat Mt. 8 6, eller 2 t; denne Molle og fiven den Lib adkillige Gange ce folgt og bortffiopet som en fri og frelft Eiens doms-Dielle, uden at Vedkommende, enten Saigere eller og Sjobere, have anseet sig forbundne til at ang ve det for Fugle sangs er, og endnu mindre til at tage Jaffe af dem: saa til falder det ikke denne, men Amtmanden, at forrette Stiftet efter Mollerens Kone, 8 Septbr. R. ang. boilfe Skifter tilkommer Regimentskrives ren, og hvilke Amtmanden, paa Ryttergodset at forrette. 13 Octobr R. (2 Skr.) ang. hvorledes Testamenter og Ansøgninger om Lilladelse at sidde i uskiftet Boe i Bestindien til Confirmation eller Resolution indsendes. 13 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> jbwt9pagg9zqua101hywpzgbiodd5ba 104 74254 406148 317639 2026-05-10T13:52:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||55}}</noinclude>Arv, :c. 55 1758. 13 Octobr. R. ang. Cfifte Skriverens Salarium, naar der stiftes med Samfrænder. 27 Octobr. Rescr. (til Kherre og Amtmand Gersdorf), ang. at, da 17. R. Gad (som tilligemmed Hustru i April d. A. ere ved Doden afgangne) bestandig indtil hans Debsdag har havt Cannife Melle, Aarhuus Rectorat tilhørende, i Fæfte, samt brugt og beboet Samme med dertil hørende Huafe; og de 16 Fag. Huus, hvori han fal have havt Bord og Seng, funt for Halvdecien skal have tilhört ham, da den anden halve Deel allerede paa Skiftet efter forrige Meller skal være udlagt for Broßfældighed paa Mollens øvrige Bygninger; Rectores i Aarhuus og befandig fal have forretter Skifterne efter forrige Mollere: faa ti falder bet Rector i Aarhuus at tilendebringe dette af ham efter Reqo sition begyndte og i nogle Maaneder continuerede Stifte, hvormed Amtmanden sig ikke haver at befatte, og denne fritages for Ansvar. 3759. 12 Man, Rescr. (til Vordingborg Amtmand, og Notits til Geh. Raad O. Thott), ang. at, da p. 5. m., hvis Hustru ved Døden er afgangen, baade forhen bar havt, og endnu haver en Bondegaard paa Gauno Gods i Fæfte, og altsaa endnu er en Fæstebonde der paa Godset, og ikke kan bave ladet af at være det, ved det at han paa nogle ar fit Ronnebeksholm (hvor han boede, mestendeels opholdt sig, communicerede, og Konen vode) i Forpagtning (: 1758 1761, ate Maii), saa tilfalder det i Feige Loven Hans Husbonde, som er Eieren af Gauns, at forrette Stiftet efter Hustruen, siden den Ret, at forrette Skifte, dependerer af den Afdødes personlige Stand, som en For pagtnings Contract ei kan forandre. Amtm. paaraabte sig Rese.. 24 Maii 1746. 3 Aug. Rescr. (til Ballo Stifts Abbadisse, og Notits til Bispen i Gjelland), ang. at Forvalteren ved Balls, (som har ladet til Auction lyfe alle Stervboets registerede Effecter efter en i Eight Kirkelade bortdod Præste. Enke fra Kallehauge, J. . ., der for 20 Aar siden har været Oldfrue ved Valls,) baver til Prov ften i Ramse Herrev at overlevere dette Stervbo, hvilken det tilfal der at forrette Stiftet (faasom det ikke gjet Moget til Sagen, at hun har været i Tjeneste ved Ballo, siden hun allerede for mange Aar siden har qvitteret den, og altsaa, saasnart hun lod af at være Oldfrue, lod af at staae under Balle Skifte Juris diction; hun og ikke heller fan figes, siden den Tid at have væ ret Fæstebonde paa Ballo Gods, eller at have befattet fig med negen verdslig Haandtering, som kunde determinere hende til en anden Stand og Forum, men hun derimod var en Præste-Enke, som beftandig har nydt Ente: Vension af Kallebauge- Kald, og saaledes forterede under den geistlige Jurisdiction. 16 Novbr. R. ang. Bye og Raadstue Skriveren i Christjans. sand, som tillige Skifteskriver hans Rettig hed, Skiftebreves Kuldstændighed, og Stifte Placater. 1760. 18 Janv. R. ang. Børnepenges Prioritet i Bærgers Bo, og Samme ei at præjudiceres af Arrester fra andre Cré Ditorer. 1760.<noinclude><references/></noinclude> t2lxrf0lvuhrz8swo713ba8atq1b38f 104 74255 406149 387586 2026-05-10T13:52:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>Arv, c. 1769. 15 Febr. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bit. i Sjelland), ang. at Dross ffen ikke kan paastaae Skiftet efter Instrumentiften afg. 5. D. i Roskilde, men dette at forrette tilkomu er Magistraten, fom er berettiget til at bortaive denne jenefte, (da St. og Biß. vel tilforn, medens Disciplene i Skolerne informeredes, hvilket Skole 3d, af 1739 ei omtaler, have givet Juftrum. Instruction, men ban nyder nu Intet af Stolen, og siden er anfect at hore under den civile Jurisdiction, ligesom og Magistraten i Aaret 1754 holdte Skifte efter den Forriges Huftrue). 25 April, R. ang. at Overformynderne i Odense ere nærvæ rende ved Stifter, samt at Magistratens og deres Atte ster udkræves, førend Documenter maae tinglyses. 26 Septbr. R. ang. Panthaveres Præference for Børnepens ge, samt at Skjøder og pantebreve ei uden Overformyns bernes Attest maae læses i Bergen. 8761. 23 Janv. Rescr. (til Amem. over. Mariager-Am ter), ang. at, da, efter det imellem G. 3. og Hustru E. Chr. udi Jifriisgaard oprettede og den 2den Septbr. 1746 confirmeres de Teftamente, deves Midler efter den Bængstlevendes Dod skal stiftes og oceles imellem begge deres Arvinger efter Loven; og ban (fom i Kraft dera fad i uffifter Bo, giftede fig igjen, og pede d. 21 de Maii fidst uden at efterlade Livs Arvinger, men hans Enke A. S. ved Horseglingen declarerede, at han havde festamenteret hende alt det han eiede, hvorimod Arvingerne efter første Hulten E. Chr. formeene, at han ei var i Stand til at udelukke dem fra Arv efter bende) altiga ei kunde disponere over den Deel, som falder paa hans Hustrues Lod: faa befales, at med Hufruens E. Christensdotters Hovedlod tal efter bemeldte Teftamente forholdes. 4 Decbr. R. ang. visse Præcautioner til Sikkerhed for Overformyndere og myndiges Midler i Trondhjem. 1762, 15 Janv. Bevilgn. at M. J. R. paa Sans mane i hans og Huftrues levende five holde Skifte og Deeling med samtlige fine Born (: 3 myndige og 2 umyndige Gonner samt 4 Dotre) efter Loven; dog at faadan af bam og Hans Hustru forfattede Dees lingsforretning skal indsendes til den competente Skifteforvalters Ratification, og deraf leveres en Gjenpart eller Extract at for blive ved Overformonder Protocollen, ligesom i Tilfælde af Commiffariers eller Samfrænde Skifteforretninger er brugeligt; samt at ban skal betale vest. Stifteforvaltere cg Rettens Mid bel det Salarium, dem retteligen kunde tilkomme. Martii, see greskab. 27 Septbr. R. ang. at Stifte Commissioner efter Militaire uden for khavn, skal være tilendebragte inden Aar og 12 Uger efter Proclamatis Udstædelse Octobr. R. ang. hve der bør forrette de ved Sors - Acade mie forefaldende Skifter 15 Octobr. Bevilan., at K. Rd. og Regimentsriver over det Stan derborgske District . M. (fom bar, fiden fin Scues Dod, bort<noinclude><references/></noinclude> ebob5bfg7x1343fhedtfwkeo4tu5o99 104 74258 406150 403942 2026-05-10T13:52:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>Arv, &c. 59 1767. 20 Febr. Rescr. (til Amfm. over Nykjøbings Ame), ang. at tilholde Forvalteven Kammer Rd. Reblet og Birkedommeren Kierulf (der, omendfjendt Studios. Schou, den Giang over 18 Mar, og cenefte Arving efter Moder, Præste Ente S. Schon, ikke forlangte af dem at forrette Stifte Her Auction, dog indtrængte fia til beage, og have indeholdt, den ferske Stifte. Sas lar. 21 Ror. 3 Mt. 8 B., og den Anden Auctions. Cal. 43 Rdr. 3 Mt. 6 B. hvilke de, uansect Resol. af 17de Aug. 1765, ei have vildet tilbagebetale), strax at tilbagelevere Samme; og, ere de uvillige, haver Wintm. at anlægge Sag imod dem derfor, og for ei at have efterkommet Resol. 1765. 9112 16 Maii, Skr. ang Stifte efter Indvaanere i Trondhjem, fom have Avlsgaarde paa Laudet. 16 Junii, 6 Julii, Skr. ana Penge ere je fede Justitskassen at 6te og 10de 9 Octobr. R. at Sorenskriverne skal tilkiendegive Stiftebes rammelfer for Districtets Foged, som skal anmelde reste rende Skatter e3 Octobr. Reier. (til Laurvigs Greve ea til Admiralitatet), ang. at Auditeur berhardt ved Frideriksværns Bærft (som med Son, Capitain Eller, da i Laurvigen ved Deden var afgangen Seib mager v. Blom, hvilken der var Borger, der i eget Eiendomss Huus boeve, vrugte borgerlig Næring og svarte borgerlig Tynge, samt aleene nu og da for sin Person har arbeidet i Frideriksværn, uden nogensinde der at have havt Bopæl, bave i Stervboen indfunden fig, og begyndt Forretning til paafølgende Forsegling, Registering, Auction, Stifte og Deeling, paa Grund af, at Blom fta som Seildugmagersvend have staaet nogle Aar i Kgl. Tjeneste ved Beeftet, samt Følge Rescr. af 25 Julii 1755 og 1 Oca tobr. 1756) ber aldeeles ikke befatte sig med nogen Gorretning i Bloms Stervboe, men lade Gamme ankomme paa Byfogden som rette vedf. Stifte og Auctions Forvalter, da Auditeuren ved Beritet aldeeles ingen Jurisdition har i Laurvigen. See R. 6 Julii 1782. 27 Novbr. R. at Gfifteforvalterne paa de Americanske Eilande maqe fjende paa Stervboernes Debitorer. 5 Decbr. fr. ang. de aárlige Stifte Designationer, T. 1768. 30 April, Str. ang. De Forklaringer, som i Følge Rescr. af 13 (2de) og 27de April 1764 aarlig skal indsendes til Cancelliet over sluttede og usluttede Skifter. 22 Julii, R. ang. at alle de Arveparter i Norge, som ikke op løbe til ro dr., fritages for at foare Forelovs Penge. Septbr. R. at næste Raadmand altid skal i Trondhjem fuc cedere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseens de til Skifterne. 20 Decbr. R. ang. at de fra Militair Tjenesten Forlovede, Commiffariats Betjente sc. og Entrepreneurer for Mili- tair<noinclude><references/></noinclude> ow1q2tsdc7zn73q96tv3m3s0y17o91h 104 74260 406151 387588 2026-05-10T13:52:41Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>Arv', c. '61 1770. 30 Novbr. R. ang. Umyndiges Penges udsættelse i Nakskov, og Ansvar derfor. 1771 3 Janv. R. ang. det Samme i Sarfjøbing. 27 April, R. ang. at Stifter paa de Vestindiske Eilande, sem staae for længe ufluttede, inaae overleveres Commiffarier. 3 Julii, R. ang. at Hof og Stads-Retten skal begynde med Stifternes Forvaltning den rte Augufti 27 Julii, R. ligesom 1751, 31 Decbr. 12 Septbr Pr. ang Assistence ved Skifterne i Kjøbenhavn. T. 14 Septbr. r. ang. Bornemidler, om de fan betroes Værgen. 29 Novbr. R. ang. at deres Efterladenskab, som have nydt de Fattiges Penge, stal i Christiansands Stift hjemfalde til Fattigfaffen. 1772. 24 Janv. R. ang. Rigtigheds Aflæggelse for de faldende Forelovs Penge i Norge. 4 April, M., ligesom 1771, 29 Nov. 2 Maii, Pr. ang. at Arve: Midler, hvortil Arvinger ikke melde sig paa Stifterne, eller ingen Arving befindes, skal erlægges udi Amtstuen. 20 Junii, Pr. ang. at Karelovs. Penge i Ribe skal erlægges til den Kongelige Sagefalds Kasse. 7 Aug. Declar., ang. Fribed for 6te og rode Penge af Midler, som Adelen forer fra Danste til Sachsiske Lande, eller fra Disse til Hine. 3 Septbr. R. for Steen, ligesom R. 1761. 4 Decbr. I Octobr. (2 Sifr.) ang. Kjobenhavns derie . Overformyns 30 Octobr. Declar. (i Henseende til de Hertuglig Meklens borgste Lande) Ligesom 1772. 7 Aug. 21 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bif. i Ribe), ang. at, da en Organist ikke fan ansees som en geistlig Person, tile falder det den verdslige origbed at forrette Stiftet efter forrige Organist ved Ringkjøbing Kirke, afg. R. S. (hvorom Provsten forespurgte fig.) 1773. 21 Janv. R. ang. Umyndiges Penges udsættelse i Nystad, og Ansvar derfor. 30 Janv. Pr. ang. at 6te og rode Penge ikke ber svares af Arve Capitalers Renter. 15. Febr. R. ang. Actiers Afstaaelse til Over Skatte Direc tionen, endog af Umundiges... Midler. 18 Martii, R. ang. at Skjøder og pantebreve, udgivne af Rogen i Steen, som har Eiendomme paa kattbet, ei af Sorenskriveren maae tinglysed uden Overformyndernes Attest. 18 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 2jkjhrlnw4k46fwpv73zgbey9ktwst3 104 74268 406153 398365 2026-05-10T13:52:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||69}}</noinclude>1782. Arv, &c. 69 25 Octobr. R. ang. nogen Forandring med Lemmerne i Stifte Reta ten paa St. Croir. 14 Decor. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bif. i Christiande sand), ang. for Provsten i Lifters Vrooftie (som har forespurgt, om den Else Boletta og Anna Maria R. under 26de Marts 1779 forundte Bevilgn., at være deres egne Bærger under Curator, derhen fan forstaaes, at de med deres myndige Bro. der og Søster en Enke, fan efter R. deele Boet imellem fig, pg om han ingen Recognition fal have) at befjendtgjøre, at, da Lovens 52 16 befaler, at, hvor myndige Arvinger ere, der har Øvrigheden Intet med Stifte at gjere, uden at Saa dant af dem begieres, og Loven hjemier Mindreaarige under Cus rators Opsigt at administrere deres egne Midler, saa bliver det og en Folge detaf, at de selv fan fifte og deele imellem hinan den; og, da Dedsfaldet her er indtruffet, efter at bemeldte 2 Fruentimmer ere blevne myndige, har ingen Recognition Sted. 1783. 15 Febr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Aalborg), indehol dende i det Bæfentlige det Samme, om Skifte af Mindreaarige. 19 April, Pr. ang. Reformeerte Fattiges Efterladenskaber i Fridericia. 17 Maii, Pr. ang. at ogsaa Jordegods Eiere, som eie min dre end 30 Cor. Hartkorn, holde Skifte efter deres Fæstere. 14 Junii, Canc. Prom. (til Magistraten i Khavn), ang. at med den Metre C. B., som er indsat til Arbeide i Børnehuset paa Livstid, ved afg. S. Mogensdotters Testamente tilfaldne Arv, som den sidstlevende, men nu afdode Executor testamenti Hofcantor J. har ansøgt at vorde entlediget fra, fan forholdes paa samme Maade, som i Folge Placat af isde Janv. 1768 seer nied Aro, der tilfalder Nogen, som gaaer i Slaveriet. 21 Junii, Prout. ang. at den Geistlige Skifte Ret forretter Stifte efter Kloffernes Drenge i Bergen. 21 Junii, Pr. ang at originale Skiftebreve skulle paa Anmod ning af vedkommende Arvinger eller Creditorer udleveres. 5 Julii, Pr. ang. Erecutores Teftamenti. 12 Julii, Pr. ang at Magistraten i Khavn bestikker de behø vende Tilsynsværger, hvor der ere Erecutores Teftamenti. 12 Julii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bis. i Aalborg), ang. at man ei fi der andet, end at med Stiftet efter Præsten Hr. Clementins Enke, som beboede en hende tilhørende Bondegaard i Giotrup, vil forholdes efter Stiftsbefalingsmandens Prom. (: @fiftet mener han at tilfalde sig at forrette, thi, omendjendt denne Gaard ikke er iblandt de faa kaldede Avls- eller Sæde. Gaarde, er den dog matriculeret for Ht. 9 dr. 1 Fr. Alb., som ikke har været bortleiet eller brugt af Andre end den Afdøde i nogle Aar, og uagtet Enken har siddet i uskift Bo ef ter hendes mand, der var Sognepræst, paa hvilken Grund Prove ften anseer sig berettiget at forvalte Stiftet, troer Stiftsbefal. dog, af Fd. dat. 12 Junii 1750 at kunne inferere, at dette Stifte tilfalder ham, da Ratio i begge Bilfælde bliver lige, og at<noinclude><references/></noinclude> ayy251k3s02k14w6qus26nemc44tnts 104 74269 406154 399480 2026-05-10T13:53:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70||}}</noinclude>1783. 1145 Arv, &c. at Provsten derfore ber til ham at udlevere den ilBoet holdte Forretning), dog forbeholdes venne Lands Lov og Ret. She Pr. 10 April 1784. 16 Aug. Pr. ang. Hvo der holder Stifte efter Proprietairers samt Grevers og Friherrers Forvaltere. 13 Septbr. Pr. ang. at de Geistlige forrette Skifte efter Klof. Sfere og Skoleholdere paa Landet i Norge. 13 Septbr. Camc, Prom. (til Stiftsbefal. i Sjelland, da Byfog den i Vordingborg, i Anledning af en Skrivelse fra G. 1. Cl. oni Bestindien, hvorved han har renunceret paa den ham efter bans afg. Broder J. Cl. og dennes ligeledes afdede ultra i Selge oprettet effamente tiltommende Arv, og stjenket Samme til den afdøde Kones Softecdotter, har, froen han ei efter dette blotte Brev drifter sig til at udbetale Boet, omtrent 400 dr., forespurgt, hvorledes han sig bermed skal forholde), ang. at naar Clanfens Prom, bliver stempler som en Guldmagt, fan Arven tilbeeles Sollerbotteren. 20 Septbr, Pr. ang. hvem der forretter Stifterne paa det Kgl. Gods Bandesgaard. 11 Octobr. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvortsov og K. Ams ter, som har forespurgt, om det tilkommer ham eller, Proprie tair E. at forrette Stifte efter Kro Konen i Bemmelov), ang. at, siden der er Dispute om Eiendommen til Krohuuset i bemelote V., og Samme ved Lands Lov og et vil afgiores, qseer man det bedst, at Amtm. paa Stongens Begne erercerer Stifte Jurisdictionen paa de Bitfaar, ac, om Suulet ikke bli ver kjendt at være Stervboers Eiendom, betales det faldende Salarium tilbage til Proprietair E. 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Mibe), ang. at Skiftet efter Præste Enken 23. (som for faa Aar siden var indflyttet fra Landet til Ringtjobing, og der havde kjøbt sig en Gaard) tilfalder Proven, men Anction over Gaarden tilkom mer Byfogden i Folge Rescr. 10 Aug. 1753. 30 Decbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Fridericia Magis frat (fom gjorde Ansøgning om Cancelliets Resolution, og, uden az afvarte Samme, bemægtigede sig det Lidet, den Gran fe Reformeerre Kirkes Fattiglem 3. efterlod sig, samt, da Cancelliets Skridelse af 19de April a. c. blev den bekjendtgjort, burde have afleveret Skifte. Beholdningen, og ikke indefat ders med næsten et halvt Har derefter, da den ikke behovede nogen nærmere Bestemmelse, fom den nu begi rer) haver uden videre Forhaling til bemeldte Kirkes Præst og Bærger fra fig at af og udlevere den heele omtvistede Skiftebeholdning uden mindste Af drag, med Rigtighed; og for Fremtiden at bruge forsigtigere Fremgangsmaade. 27 Dechr. Pr. ang. at Provsten forretter ISkifterne (efter Danske Skoleholdere i Kjøbstæderne. 1784. 27 Febr., Bebilgn. ang. at Halvparten af Færder Fyhr i Norge med Privilegier, tilhørende afg. M. oa Frue samt i Arv des ves a umyndige Born, maac, uagtet Samme i Liighed med 3pr<noinclude><references/></noinclude> tnnrsw6wgb3nd01fr7ipm4r46qiyjvu 104 74270 406155 375287 2026-05-10T13:54:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>1784. Aro, c. 71 Jordegods (Norske Lov 31922) kunde blive anfeet, ved offentlig Auction bortsælges til hoieste Briis for de Umyndige; og jobe Summen for Samme fal derefter indleveres i havns Overformynderie, for imod Sikkerhed at blive paa Rente udsat, (da Curator Bonorum og Bærgen andrage, at det var de Umyn dige til Fordeel). 10 Martii, R. ang. visse Overformynderne paa de Ameri canfte Eilande tilflaaebe Indtægter af de under Ansvar havende Capitaler. 20 Martii, Pr. aug. de i Bergen faldende Farelovs-Penge. 27 Martii, Pr. ang. at Univerfitatet maae nyde 6te og iode Penge, men ei arvinglofe Capitaler. 10 April, Canc. Prom. (til St. og Bift. i Aalborg), ang. at, da den afdøde Præste Ente Clementin ikke beboede en Beste, men en Eiendoms Gaard, bliver Stervboet af de geiftlige Stif teforvaltere i Befterhan Serred (det, nagtet Canc. Skriv. af 12te Julii a p., formene fig til Skiftet berettigede, og have ansogt Benefic. paup., ifald Stiftsbefal, vil anlægge Sag mod dem) at overlevere til denne, og, om de fiden vil søge ham, mage det see paa deres egen Bekostning. 24 April, Canc. Prom. (til Amtmand Sieldsted), at, da de 2 Soltre J. C. og 2. C. J i Sier: Præsteajeld, førend Moderen S. J. døde, havde under 4de Maii 1781 erholdt Beviign at være myndige under Curator, hvorefter de ere ligesaa beretti geoe til med deres Med Arvinger selv at ffifte og defe under Curators Tilsyn, som til at modtage og foreface den dem til falone Aro, faa bor Sorenskriver Th. (som mener sig til Stife tet berettiget) ontholde sig fra videte Behandling i dette Stervbo. 15 Maii, Pr. ang. Stifternes haftige Tilenbcbring effe og aar lige Indberetning (i Khavn). T 5 Junii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Christiania), ang. at So. ren friveren i Aggers Fogderie (der mener sig at være competent Stifteforvalter effer Tobroes Duftru, der baade holdt Dug og Diff, og communicerede, samt ved Doden afgif i Ditre Bærum, men det erfares, at Cobro fun paa nogen Lid for fine Creditorers Anfald flyttede fra Christiania til fin Svigerfader, da imidlertid hans virkelige Bo blev behandlet af Christiani Stif teforvaltere, ligefom han og var faugrettesmand ved Botinget og lignet til Byens Eyngder, eegebes med fine Creditorer, og igjen indflyttede i Byen, selgelig Det, som han paa Landet har efterladt fig, vil aleene blive et Apendir, under Stiftet i Byen at inddrage) aleene tilkommer Salarium for Registerin gen over Effecterne, og at Stifteforvaltningen efter Tobroes afdode Huftru maa følge den Jurisdicsion, som Manden endny stod i Sammenhæng med, og ban ei havde frasagt, fig. Dog forbeholdes Sorenser. Lands Lov og Ret. 11 Junii, R. ang. at Magistraten i Bergen skal hvert halve Aar levere Bofogden de Arvelodder, som tilfalde fraværende Arvinger, med Specification. 13 Aug<noinclude><references/></noinclude> m8qkpnj5wdt9z7qyqsb7gqiu531ap47 104 74273 406156 399489 2026-05-10T13:54:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>1785. Avv, w. Janii, Canc. Pr. (til Amtm. over Vordingborg &c. Amter), ang. at ikke ham, men Proof . tilfalder at forrette Stifte efter den i Holtug Præstegaard a dode Student L., siden Rescr. af stel Septbr. 1752 forudsætter som en afgjort Sag, at en Student, saalænge han ikke er i nogen effentlig Ejenefte, faaer under geistlig Jurisdiction, og at Skiftet al forrettes af Provsten, samt aleene bestemnier noget nøiere, at der i Henseende til Provstens Ret, at fifte eft een Student, ikke haves Henfigt, om han er Theologus eller Kurist.e 3 Septbr. Pr. ang. at Bevilgn. til Avis Proclamata i Militaires Stervboer udstedes af Generalitets og E. Collegio. 10 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Studios. 5. Cfiden han er mindreaarig, og som saadan efter Loven selv Pan annanime fit Gods at forestaae, altsaa mundig under Curator) fan med sine 2 andre myndige Sodßende selv fifte og dele imellem fig efter deres afg. Jader, uden dertil at be hove nogen Skifte Ret. 10 Septbr. Canc. Pr. (ti! Amtm. over Kallundb. c. Amter), ang. at ham tilfalder Stifte efter afg. Birkeskriver ved Wedbygaards Birk O. 2., som tillige var Skoleholder i St., samt boede og dede i Skolen. I Octobr. Canc. Prom. (til Samme, der formener sig berettiget til som Stifteforvalter at tane s ved Slibet Ts. Stranding i Novbr. Md. f. A. drutn de Matrofers Efterladenskab under Be handling), ang. til disse Stifters videre lovlige Behandling at indsend: Betobet af disse Matrosers bortsolgte Effecter til Sof= og Stads Rettens Skifte Commission: siden ikke det Sted, hvor En døer, men det, hvor han har sit Domicilium, beftemaner hvem hans Stifteforvalter skal være; og det strandede Stib var hjemmehorende i Khaon, fuld: der retournere, og under hris Skifteforvaltere de ved Stibet eller i dets Ejeneste og paa Reisen omtomne Mandskabs Stervboer for det Korste hene hore, faint hvor Skiftebehandlingen efter dem kal begynde, hvortil endnu fominer, at 2 af de bortdøde Matrofer have havt deres bestandige Bopæl i Khavn, og at følgelig deres Stifte henhører under benævnte Commission. 5 Novbr. Canc. Pr. (til Stiftb. i Christiania), ang. at Sorenriver . (som imod Proteff har hos Enten C., der har ansøgt Bepilgning at sidde i uskiftet Bo, foretaget og fluttet Skiftet 31fe Dagen efter Mandens Dod, hvilket inned at være lige faa overilende som ulovligt, og har foraariaget, at bun, som ingen Motte nu funde have af Bevilgningen, men har maattet betale Stifte. Omkostningerne, har frafaldet hendes første Anfoaning) ikke, faafremt bun maatte klage over hans Behand King, kan undgaac at tilbagebetale honde det oppebaarne Sa- Larium. I Novbr. R. ang. at Sors: Birfedommer skal være ved Skifterne paa Sors Academies Godser. 3 Dechr<noinclude><references/></noinclude> l61z0z1s02euvs33forn722r1obr0b1 104 74300 406121 404468 2026-05-10T13:37:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||101}}</noinclude>Arv, &c. IOI $793. 24 Aug. Canc. Pr. (til Amtm. over Nyborg og Tranekjær Ams ter, som har erklæret over en Forespørgsel fra Forvalteren paa Rodkilde, ang. hvorledes der skal forholdes med Arvingernes Indkaldelse efter afg. 2. S. Huusbeboer D. Krags Huffru i Ul. belle? samt om der af dette ringe Bo og andre deslige skal isol ge Ed. af 13de Janv. 1792 betales pro C. til Revisions - Cons toiret ?), at, fiden Gjelden er førre end Boets Formue, behos ver ingen Indkaldelse at stee; og, naar der ei betales Skifte Salarium, bliver ikke heller den omhandlede pro C. at erlægge. 31 Aug. Pr. ang. stemplet Papir til Stifte Commissariers Protocol. 31 Aug. Pr. ang. Stifte Designationerne for Godserne. 31 Aug. Pr. ang. aarlige Stifte Fortegnelsers Indsendelse fra de Vestindiske Eilande. 7 Septbr. r. ang. Underskrivelse i Hof: og Stads Rettens Stifte Protocoller efter Fb. 5 Julii 1793. T. 7 Sepibe. Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Deanen C. til Drslev iç. tilkommer at holde Skifte som Husbonee on Benefi ciarius (det følgelig ei hører til den geiftlige Jurisdiction); og at Amtmanden dertil kan authorisere ham en Protocol; hvilket, fordi han ei havde denne, Forvalteren paa Holffeinborg formeente ham, efter en Huusmands Kone, som beboebe et ham pro officio i Bjerre tilhørende Huus. 7 Septbr. Canc. Pr; (til Samme, samt til Amtm. over Antvors fov m. fl. Amter), ang. at i Følge d. af 21 de Junii fickt. tilkommer Skiftet efter en i Zieneffe hos Sognepræst B. udi Bos eslunde bortdod Dreng 17. 5. Præsten som Jorddrot eller Husbonge (thi dette er Proprietairen ei, fordi han ikke eier Præste gaarden), men Skiftet borer dog ei under den geiftlige Juriss diction, efterdi det er som Jorddrot Beneficiarius over Stifte. Retten. 11 Septbr. Resol. ang. Centoire under Restekammeret til Revision af Regnskaberne for de myndiges Midler. 14 Septbr. Pr. ang. at Stifte Salarium af insolvente Regnskabsbetjentes Stervboer ikke bør komme der Kgl. Kasse til Last. 28 Septbr. Circ., ligesom 1791, 6 Julii. 28 Septbr Pr. ang. Stifte. Ret efter Dem, som have Bone dersteder i Forpagtning eller Opfyn. 28 Septbr. Circ. ang.. Stifterne paa Landet til Her redsfogderne og Kongl. Birkedommere. 12 Octobr. pr. ang. Sikkerheden derved. 19 Octobr. Canc. Prom. (til Kentekameet, som, i Anledning af Foresparasel fra Sorenskriver, 5. bar yttret, at den ved Fo. af 13de Janv. 1792 paabudne Afgivt at Steroboer kan formentlig ifte blive at fordre i de Skifter, som ere blevne sluttede førend Forordninger Publication paa ethvert Sted; samt at den ved Sd. af 12te Septbr. 4. A. paabudne Afgivt af Collateral: Arv ikkun<noinclude><references/></noinclude> rdnuzzzvkndm38qwks5o8kax9oovilk 406122 406121 2026-05-10T13:46:44Z MGA73 457 406122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Arv, &c.|101}}</noinclude>1793. 24 Aug. * Canc. Pr. (til Amtm. over Nyborg og Tranekjær Amter, som har erklæret over en Forespørgsel fra Forvalteren paa Rodkilde, ang. hvorledes der skal forholdes med Arvingernes Indkaldelse efter afg. 2. S. Huusbeboer D. Krags Hustru i Ulbølle? samt om der af dette ringe Bo og andre deslige skal i Følge Ed. af 13de Janv. 1792 betales pro C. til Revisions - Contoiret ?), at, siden Gjelden er større end Boets Formue, behøver ingen Indkaldelse at skee; og, naar der ei betales Skifte Salarium, bliver ikke heller den omhandlede 1/3 pro C. at erlægge. 31 Aug. Pr. ang. stemplet Papir til Stifte Commissariers Protocol. 31 Aug. Pr. ang. Stifte Designationerne for Godserne. 31 Aug. Pr. ang. aarlige Stifte Fortegnelsers Indsendelse fra de Vestindiske Eilande. 7 Septbr. Pr. ang. Underskrivelse i Hof: og Stads Rettens Stifte Protocoller efter Fb. 5 Julii 1793. T. 7 Sepibe. * Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Deanen C. til Drslev &ç. tilkommer at holde Skifte som Husbonee on Beneficiarius (det følgelig ei hører til den geistlige Jurisdiction); og at Amtmanden dertil kan authorisere ham en Protocol; hvilket, fordi han ei havde denne, Forvalteren paa Holffeinborg formeente ham, efter en Huusmands Kone, som beboebe et ham pro officio i Bjerre tilhørende Huus. 7 Septbr. * Canc. Pr; (til Samme, samt til Amtm. over Antvors fov m. fl. Amter), ang. at i Følge d. af 21 de Junii fickt. tilkommer Skiftet efter en i Tieneste hos Sognepræst B. udi Boeslunde bortdød Dreng H. H. Præsten som Jorddrot eller Husbonde (thi dette er Proprietairen ei, fordi han ikke eier Præstegaarden), men Skiftet hører dog ei under den geistlige Jurisdiction, efterdi det er som Jorddrot Beneficiarius over Skifte-Retten. 11 Septbr. Resol. ang. Centoire under Rentekammeret til Revision af Regnskaberne for de myndiges Midler. 14 Septbr. Pr. ang. at Skifte-Salarium af insolvente Regnskabsbetjentes Stervboer ikke bør komme der Kgl. Kasse til Last. 28 Septbr. Circ., ligesom 1791, 6 Julii. 28 Septbr Pr. ang. Skifte-Ret efter Dem, som have Bøndersteder i Forpagtning eller Opsyn. 28 Septbr. Circ. ang. . . . . Skifterne paa Landet til Herredsfogderne og Kongl. Birkedommere. 12 Octobr. pr. ang. Sikkerheden derved. 19 Octobr. * Canc. Prom. (til Rentekamret, som, i Anledning af Forespørgsel fra Sorenskriver, 5. bar yttret, at den ved Fo. af 13de Janv. 1792 paabudne Afgivt at Steroboer kan formentlig ikke blive at fordre i de Skifter, som ere blevne sluttede førend Forordninger Publication paa ethvert Sted; samt at den ved Fd. af 12te Septbr. 4. A. paabudne Afgivt af Collateral: Arv ikkun<noinclude><references/></noinclude> lhyw1cmamy0ejtaimqf1m4xi3r1htri 104 74301 406123 404469 2026-05-10T13:46:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102||}}</noinclude>1793. Arv, c. iffum fan fordres af dem, som ved Arveladerens Død falde efter fidsbemeldte Forordnings Publication; og berover forlangt Cancelliets Betænkning), at dette tiltræder Kammerets. Mening, og har, i Henseende til det Forste, paa lige Sporgsmaal givet Svar med den her yttrede Grundsætning. 26 Octobr. Pr. ang. at Byfogden udmelser Mænd til, log overværer Besigtelses og Taxations Forretninger. Movie. fee Fatrige. 2 Novbr. Canc, Pr. (til St. og Bisk. i Bergen), ang. at Skiftet efter Student J. Legangers Sustru tilfalder Sorenskriveren (som har imodtaget Recognition, fordi d. har Bevilgn. at fidde i uskift Bo), da L. vel bar været Student af Navn, men ellers Bonde og Eier af Bøndergaarde. (Paa Provstens Besvæ ring.) 23 Novbr. Canc. Pr. (til Koldinghuus Amtmand, som har, i Anledning af Lvift imellem Arvingerne efter A. om Incassatio nen, som Hoved Arvingen A. R. paaftader at ville selv have, men de andre 2 Arvinger ville have overdraget til Byfoged B., og begge parter forlange Mintets Kjendeife, begjert Resolu tion, at, naar Hoved Arvingen 2. R. fan stille tilstrækkelig Caution, bor han være nærmest til Incassationen. 3 Novbr. Dito (tl Amtmandene over Kalles Amt og Nedenæs Lehn), ang. at Stikket efter 25. D., som havde Opholdssted paa Salle, men befogte sin Familie udi Fjære Sogn, Nedences: Lehn, og der dode d. 28de Julii fiofl., tiltomuser den ferfie Mintmand, og ei Sorenskriveren. (Begge forespurgte.) 6 Decbr. R. ang. Stifterne i nogle Amter strap til Herreds fogderne og de Kongl. Bi:fedommere at henlægges. 14 Decbr, r. ang at en Enkemand af Bondestanden kan, naar blot Stifte er begyndt, indlade sig i andet 2Eg teskab. 21 Decbr. Canc. Dr. (til Rentekamret), ang. Afgivt til Revi fons Contoirene. (Sees i Prom. 17de Junii 1797.), 21 Decbr. Canc." Circul. (til endeel Amtmand), ang. at aftræde deres Stifteforvaltning til herredsfogderne og de Kgl. Birkedom mere. (Sees i Mota til Rescr. 6te Decbr. 1793.) 1794. 11 Janv. Canc. Prom. ang. nogle usluttede Skifter fra a Amtmænd at overdrages Netsbetjentene til Guldførelse. (See samme Sted.) 25 Janv. Pr. ang. utingbudne og ei udsatte Umyndiges Midler. 25 Janv. Canc. Pr. (til Stiftbef. over Ribe Stift), ang. at, do S. Sp., som veb Stifte 1790 efter A. T. havde anført i Bygfeld 4 Rdlr. a Mt. Samt Husbondens Fordring s Rdlr. uden tovligt Syn og Dommerens Kjendelse (der blev ham paa lagt at tilveiebringe), har fegt Fritagelse derfor, eftersom han Jutet forlanger, men vil eftergive begge Deele, og lade Efters givelsen i Skifte Protocollen indføre: fan kan det befalede Syn med videre bortfalde. 31 Janv.<noinclude><references/></noinclude> m7rndxbv8aytznyl7tjg22tswa8n3fq 104 74308 406124 375189 2026-05-10T13:49:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Arv, &c.|109}}</noinclude>1796. mentariffe Avving er erkjendt af Teftator for at være hans Dotter. (See 19 Septbr. 1795). 30 Julii, Circ. aug. Borne Midlers Udlæg hos Forældre og Stedfæore, og Skiftebreves Tinglysning til Sikkerhed. 30 Julii, Circ. ang. at Umyndiges Midler ei modtages i den Kongl. Kasse, med mindre de overstige 20 Rdlr. 30 Julii, Pr. ang. Skiftehold efter Inderster, og ubiemlede Relse Omkostninger til Stifter. 13 Aug. Pr. ang. Stifterne ved Ødemark: Gaard 8 Octobr. Pr. ang. Stifter fra Amtmændene endog til Privates Birkedommere. 26 Octobr. Bevilgning til et Fidei Commis ved Bortsælgelse af Stambuufet Constantinsborg 12 Novbr. * Canc. Pr. (til Schaffenborgs Greve), ang. at 2. Mas grete Bruun af Roager i det Slesvigske, som i følge Efterrets ning fra det Tydske Caneellie har med fit fuldendte 21 Aar opnaaef fin mynd ge Alder, fan imod Affald og Lottering udbe tales fin Modre Arv ra det Schaffenborgfte Overformynderie. 17 Decbr. * Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Wiborg), ang. at Jntet, saalænge vrigheden finter fig betrygget, haves at erindre imod, at han af Amtets Umvidiges Midler udsætter: 1) M. B. Dr. 20 Rdr., 2) 2. 25. Dr. 20 Rdr., og 3) . 2. 100 Nor. paa anden Prioritet næst efter andre intets Midler af samme Slags udi Arrevad Melle med Tilhørende, fom lovlig er taxeret for 2800 Ror., (da, efter hans Meldende, flige imaa Capitaler ikke let skal være udsættelige paa te Prioritet.) 17 Decbr. * Canc. Pe. (til St. og B . i Bergen), ang, at Cane celliet ikke Pionner rettere, end at Skiftet efter Klokkeren L. i Dus Præstegjeld tilhører Provsten, hvorfor og Canc.flieraad Schiøn (som har bemægtiget sig det, under Paasud, at & var Lei ænding, fordi han borde paa en af de beneficerede Gaarde i Ous Præstegield) strax bor aflevere baade den holdte Stiftefor. retning og det oppebaarne Salarium til Provffen, men forbeholdes dog Spørgsmaalets Afgjørelse ved Domstolen, om han vedbliver fin Paaland. 1797. 21 Janv. Pr. ang. hvilket Umyndiges Lessre made fælges. 11 Febr. Pr. ang. stemplet Papiir til Protocoller, som føres af Executores Testamenti, 11 Martii, Pr. ang. Frihed for Afgivt efter d. 13 Jano. 1792, naar Opbyderen eller Hallenten træffer Accord, og modtager Boet. 11 Marts Canc. Vr. (til Atatm. over Korsoer m. f. Amter). ang, at det tilkommer Gods. Eieren at holde Stifte efter 2. C. V., der, efter at have tjent denne som Huusholderske, er paa Forslevgaare vee Deden afgaaet. (Amtm. forlangte Befrems melse, om det tilkom bam.) 11 Marts, Canc. Br. (til Stiftbefal. i Trondhiem), ang. at Ges Berallieutenant O. sammeßteds, fjondt han er entlediget fra bans havte Charge som Commandant over Trondhjems Fæstning, dess<noinclude><references/></noinclude> h4a7rc7vz9aqe86jhfoadvh6nfpvs3c 104 74309 406125 370144 2026-05-10T13:49:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|110||}}</noinclude>IIO 1797. Arv, c. besnagtet i Ovalitet af Generallieutenant fader i virkelig Krigss tjeneste; og at hans Sterobo altfaa, efter bekjendte Anordnine ger, i fin Lid vil være at behandle under den Militaire Juriss Diction. (vilket Generalitetet har svaret, da Stadens civile Stifteforvaltere have forespurgt, om det tilkommer dem eller be Militaire, naar han ved Deben afgaaer.) 25 Martii, Pr. ang. at Herredsfogden, som forretter Skif ter, forestaaer Overformynderiet. 25 Martii, Circ. ang. Høiere Extra-Paabud af Herredsfog dernes ved Stifter forøgede Indkomster. 30 Martii, Pr. ang. at en Procurator som bemyndiget Eurator bonorum, men ikke fom Langværge, maa move ved Forligelses Commissionen. 1 April, Canc. Pc. (til Amtm. over Khavns Amt), ang. at Sof og Stads Rettens Stifte Commission bor vedblive at forrette Stiftet efter Etatsraad v. Semmerts pan Breveafdode tjener T. 23. (Amtm. forlangte Resolution, om det skulde forrettes af fornævnte Commission, eller af ham.) II April, Circ. ang. Angivelsers Clausulering fra extraordi naire Stifteforvaltere og Arvinger til Paabudess Sva relse af Side Aro. 15 April, Circul. ang. Skifteforvaltningen efter Inderster og Undertægtsmænd c, paa Proprietair Godsene. 15 April, Canc. Pr. (til Rentekamret, som har forlangt Cancel fiets Betænkning, om den ved Fd. 13de Janv. og Placat 17de Aug. 1792 paabudne Afgivt ber erlægges af de 130 Rdr., som G. Christensen af Hvidberggaard pad Morso er tilfalden efter afg. A. Christensen paa Grund af Foreening med den Afdødes Enke), at, da intet Stifte er holdet, kan berorte Afgivt, efter Cancelliets Formeening, ifte paakaaes erlagt af de 130 Rdr., fom Collateral Arvinger have oppebaaret. 29 April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Gielland), ang. at tilfjender give Byfogden i Stjeffjer (der har forespurgt, om samme Afgivt bor erlægges af er Bo, som uden ordentlig fifte er, inod Caution, extraderet Enten til fri Raadigbed): at, naar der ikke er holdt fifte, men Enten bliver i Besiddelse af Boet, bot Samme ei svare denne Argibt. 20 Maii, Pr. ang. ..... Incassators Antagelse i Fallitboer, saaog... Stifter at kunne paaantes, uden af komme til Forliigscommissionen. 27 Maii, Circ. ang. at forte Udtoge af Skiftebreve over det Umyndige tilfaldne Løsøre ere nok ved Overformynder Regnskaberne. 17 Junii, Canc. Pr. (til Mentekammeret, fom;" ved at sende en Forestilling fra A. 2. i Roeskilde, hvori van, fom Bærge for nogle umyndige Arvinger efter den sammesteds i Aaret 1789 bortbede 25. ., forespørger, om den ved Fd. af 13de Janv. 1792 pagbuone Afgivt skal udredes af dette Boes Midler, som nu forst<noinclude><references/></noinclude> 5rbukequs2jnejdwz2foywzh343f6f6 104 74313 406126 317493 2026-05-10T13:49:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114||}}</noinclude>II4 1799. Arv, c. 9 Febr. r. ang. hvorledesBiskopen i Stibe laber sig foresise Stifte og Overformynderie Protocoller, samt attesterer Overformynder - Regnskaber. 9 Febr. Pr. ang. hvorledes Fortegnelser over Paalægget til Revisions Contoirene og af Collateral: Arv af de Norske Biskoper indsamles, bekræftes og indsendes. 23 Febr. Circul. ang. at ufornodne Opsættelser ikke heller af Stifte Retterne maae tilstaaes. 9 Marts, Pr. ang. Biskopens Bekræftelse paa Provsternes Fortegnelser over Afgivt til Revisionscontoirene og af Collateral Arv. Marts, Canc. Pr. (tit Bisk. over Lolland), ang. at Cancelliet ei fán indlade sig i de af Brovst S. fremsatte Spørgsmaale udi Stiftet efter Sognepræst 33., siden Geistligheden, som har og vil beholde Skifte Jurisdiction, ogsaa bor vide at paakjende de ders under opkommende Sporgsmaale. 15 Marts, Bev. see Privilegerede. 6 April, Pr. ang. at Fortegnelser over Afgivt til Revisions. Contoirene for Lehnsgodserne bør af Amtmanden attestéres. 6 April, Pr. Hvorved tillades, at der i Skanderborg ikkun er een Overformynder. 13 April, Pr. ang. at enhver Præst, som har Stifte Ret, sal have Skifte Protocol. 20 April, Pr. see Geistl. A. 27 April, Circ. ang. aarlige Fortegnelser over stemplet Pas pir til, og Justitskaffens Tilkommende af Skiftebreve. 3 Maii, Confirm. at Arrest eller Beslag ikke maae lægges paa Arv fra det testamenterende Seiskab i Khavn. 17 Maii, Rescr. (til St. og Bif. i Sven), ang. at hos Hr. 2., imrod første Prioritets Vante Rettighed i... Mesid. Capellas nies Naadens. Nar med hans heele ind og ud: bo (dog forsik ret i den alm. Meubel Brandtaffe) samt Alt hvad han eier og eiendes vorder, maae, uagtet denne Sikkerhed ikke er anotdningsmæssig, 639 Rdir. af hans vanvittige Soffers Arvemidler fremdeles blive faaende (i Betragtning af den Pleie og broderlige Omsorg, som hun i hendes elendige Forfatning nyder hos ham.) 18 Maii, Circ. ang. at Fortegnelser over Afgivt til Revisions contoirene, og af Collateral Aro, for Lehnsgodfene bor af Amtmanden attesteres. 24 Mail, N. ang. Godtgjørelse fra Hof- og Stads-Retten for Skifter til Auditeuren ved Marine Corpset. T. 22 Junii, Pr. ang. Amterne Skanderborgs og Aakjærs.. Stifter til Rettens Betjente. 29 Junii,<noinclude><references/></noinclude> 8dc134smtu5rghjsuu39zxajiaqj5p3 104 74314 406127 388655 2026-05-10T13:49:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>1799. Arv, c. 115 29 Junii, Pr. ang. Stifte Rettens Afgivelse fra Storheebo t Herredet, men Protocollen at beholdes. 6 Julii, Circ. ang. at Stifter... made forrettes uden Reise Omkostninger, samt ved Fuldmægtige i Districterne. 20 Julii, Circ. ang, at af 2rv, ei over to Rdlr, ikke, til den Kongl. Kasse fordres Forlovspenge. 20 Julii, Pr. ang. at Seiveiere ikke kunne tilkomme Skifte Net efter Huusmænd. 27 Julii, Circ. ligefom 1797, 30 Marts. 27 Julii, Pr. ang. at Stifter ere Herredskrivere og private Birkedommere uvedkommende. 27 Septbr. R. ang. at Rescr. af 11te Maii 1774 maae er tenderes til Etatsraad Liffens og hustrues Gods. 5 Octobr. Circ. ang. Geistl. Øvrigheders Eftersyn og Attestation i Hensigt til Afgive til Revisionscontoirene og af Collateral: Arv. 19 Octobr. Pr. ang. hvorledes Fæld og Restancer i Fæsteres Stervboer paafjendes af Dommeren og fastsættes af udmeldte Mænd. 19 Octobr. Pr. ang. Skifter efter Strandfiddere, Sofarende, Fiskere, Haandverkere og Bjergbrydere. 26 Octobr. Canc. Pr. (til Bife. i Sjelland), ang. at det ikke tils femmer Provßten i Vesterflakkebjerg Herred at forrette Skiftet efter afdøde Stud. Theol. B., Tydsk af Fodsel og Reformeert, som i en halv Snees ar har været Informator paa Borreby, og imidlertid ofte prædiket i havn, samt ansøgt om geiftligt Embede. (Biskopen har forlangt Cancelliets Resolution paa en Forespørgsel fra Provsten derom.) 16 Novbr. Circ. ang... Stifter ved Fastesteder. 23 Novbr. Br. ang. Eiendeeles Afhændelse af dem, som sidde i ustift Bo. 23 Norbr. pr. ang. hvilke Beboere der i Henseende til Skif ter bør ansees som Huusmænd. 18 Decbr. R. ang. Skiftevæsenets Betiente.. Croir. paa St. 1800. 22 Febr. Pr.) Geistlighedens civile Stifteforvaltning ang. eene Amtmandens Tilsyn med 22 Febr. Br. og Overformynderie. 22 Febr. Rentek. Pr. Ctil Aggershuus Stiftamtmand), ang. at, da det af den Stiftets Skrivelse medfulgte Erklæring fra Borgemefter G. erfares, at D. Jakobsdotter, som er dømt fra Liv og Hovedlod ie. ved Underrets Dont af 24de Septbr. 1792 og Laugtingsdom af 210e Geptbr. 1793 hvilke formedelst hendes undvigelse ei bieve erequerede, er forst den 18de Martii 1795 tilfalden Arv efter hendes kader 47 Rdlr. 3 Mt. B.; saa tan 3. & 17.<noinclude><references/></noinclude> pbh0yo0zc576wqhdhs7gsz4bdy8tili 104 74320 406128 403922 2026-05-10T13:49:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>1726. Auctioner. I2I Auction med hvis videre deraf dependeres, maae og skal deekes imellem Auctionsdirecteuren i Christiania og Auditeuren, naar først Kongen og Regimentet tilfulde ere blevne forneiede. (v. var i Gje d til Kongens Kasse for tilfore tommende ved Aggers huus Fæstning manglende Leverancer, og F, der stod ved et gevorbent Regiment, til dette, formedelik gjorte Fallit). 1728. 7 Juni, R. ang. at, naar Nogen i Trondhjem vil der af Autionsdirecteuren sammesteds lade auctionere deres Landgods, decles Salarium lige mellem ham og Sorenskriveren, 12 Novbr. R. ang. at Geistlige Perfoners eller Stervboers Mobilier og Andet, som ikke paa Stedet til Nytte kan udbringes, maac auctionetes paa andre gavnlige Steder. 1729. 13 Maii, R. (som 1718, I April) for Aalborg Stift. 25 Julii, R. ang. at Herredsbetjentene skal forrette Auctio nerne paa de Skifter, som Amtmanden har Rettighed at forvalte. 1730. 3 Martii, R. ang. den Indpas, som Auctions directeus ren i Christiania og Bragernæs gjøres i hans Embede, samt om Auctionsregningers Uoftædelse. 7 Julii, Rescr. (til Amem. over Antvorskov où, K. Amter), ang. at Birkebetjentene ved Borreby Birk stal forrette Auctionerne efter afg. Frue M. Rosencrans over saavel Borreby og Espe gaarde som Meublerne samt alt Andet, som saadanne Rettens Betjente ved Skifter pleie at forrette, eller hvis de ere holdte, da nyde det faldne Salarium; og, dersom Herredsbetjentene i Flakkeberg Herres (hvilke Amtmanden imod samtlige Arvingers Protest have tilkjendt Auctionerne, endiandt den forste Deel of Bondergodset skal liage under Birket) derved finde sig for. I nærmede, kan de søge Birkebetjentene ved Lands Lov og Ret. 1731 16 Julii * 28 September * R. 1. Arv. 28 Decbr. R. ang. at Hof Etatens Auctionsdirecteur holder Auction efter Hof Apotekeren. 1732. 4 Janv. R. ang. at Auctioner efter Over Officerer bør forrettes af de Militaire. 7 Martii, Bev. for Provsterne i Lolland og Falster pan Auc tions Rettighed efter Geistlige. 21 Novbr. R. ang. Grendser imellem Auctionsdirecteuren i Trondhjem og Sorenskriveren paa Landet. 1734. 23 Julii, Rescr. (til Khavns Universitat), ang. at tilholde dets Pedel G. (fom skal have holdt Auction paa endeel Boger og Meubler efter en forhen ved Kongens Hof værende Svenst Minister Ø, hvilken var G. uvedkommende, som han burbe have tilkjendegivet Frue .), strax til Conf. Raad von der Osten (som den tilkom) at fra sig levere hvad Penge han for samme Auction at forrette, kan have oppebaaret, men ei videre. 10 Septbr,<noinclude><references/></noinclude> 2r6lks5taq2hbzemvugyjbea0d6bp7a 104 74325 406129 387557 2026-05-10T13:49:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126||}}</noinclude>1756. 6 Aug. Auctioner. fecter og Meubler i Smedstrup. (Gr. Rescr. 19de Aug. 1746; Effecterne tere for Hr. He Negning on Rifico bertsolgte; Auc tionsstederne ere i Herredet, hvor Provsten er Geistl. Auctionsfors valter; Rescr. af 10de Aug. 1753 taler alcene om Auctioner over de Losore, som bringes til et andet Sted noen for Distric tet og Jurisdictionens Grændser for at sælges.) See Prom. 13 Decbr. 1788. Rescr. (til Amtm. over S. og Ringstad Amter), ang. at det tilkommer Gisselfeldt Birkebetjente at forrette de Auctioner, som paa Giffelfeldt holdes over de afa. Frue Ahlefeldts Sterv bo tilhørende Effecter og Lesere, og derfor at oppebære Salarium. (Gr. Saadant er forben befalet, og i Rescr. 1ode Aug. 1753; Fruen var i Woffession af Birket; det af Ringsted-Eye bierg Herredsbetjente paaberaabte Rescr. af 2sde Julii 1729 kan /faameget mindre her fig paffe, som det aleene angaaer en ganske anden og diverse speciel Casum, forefalden i eet eenene Amt.) 1 Octobr. R. ang. at Auctioner hos eller efter Gemeene, Of ficerer eller andre Betjente ved Frideriksværns Verf over Losere skal tilfalde Berfets Jurisdiction, men over fast Eiendom de civile Betjente. 1757. I April, R. ang. Gaardes og Huuses Vurdering i Roess filde, til Efterretning for. ... Auction 1758. 25 Martii, R. ligesom R. 1753, 20 Julii. 7 Julii, Rescr. (til Stiftsbefal. og Bit. i Aarhuus), ang. at den Geiflige Jurisdiction i Aarhuus ikke kan ansees berettiget til den af Byfogden og Bufkriveren ibid. over 4 Jordsparter pad Byens Mark, tilhørende Børnene efter afg. Sognepræst og Capellan sammesteds ., holdte Auction. (Gr. De ere ikke blevne bortsolgte paa offentlig Auction under Stiftet efter afg. 2., men paa Stiftet i Arv udlagte til hans Bern og Arvinger, hvilke derved have faact Eiendoms Ret over dem, og nu lade dem bortfælge; Rescr. 11 Janv. (1) 1755, fiben Arvingerne Alle boe uden for Byen og Herredet). (†) Er Dat. af en Forestilling, ngent i Rescr. 22 Aug. 1755. 27 Octobr. R. ang. at Auctioner over de Geistlige tilhørende Herregaardes Ladegaards Avling og Besætning bør for rettes af de ordinaire Auctionsforvaltere. 1759. 3 Aug. R. ang. at Byfogden og Byskriveren i Frideriks hald skal begge forestaae Auctionerne, og udstæde Placa ter dertil, samt dele Betalingen for deres Beskrivelse. 16 Novbr. R. ang. By og Raadstue Skriveren i Christians sand, som tillige.... Auctions Directeur, hans Rettighed. 1760,25 April, R. ang. at Overformynderne i Odense ere nær værende ved Skifter. 14 Novby. Rescr. (til Bißopen i Sjelland), ang, at Provsten over Tybjerg Herred haver at entholde sig fra Auction over Fogedby- Præste Korntiende i Diter Flakkebjerg-Herred, sem Sognepræ- iten,<noinclude><references/></noinclude> q5ush688ixb9uwlqd4mt1vcibtc0751 104 74426 406130 314745 2026-05-10T13:50:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||227}}</noinclude>Cancelliet, 227 1787. 13 Octobr. Br. ang. fordrede Erklæringers baftige Ind sendelse til Cancelliet. 13 O&obr. Pr. ang. det Samme, og at ved Indberetning af vacante verdslige Embeder, deres Indkomster skal meldes. 3 Novbr. ang. jang. det Samme. 10 Novbr. 16 Novbr. Pr. med Formular til Breve for Vielse af uveds kommende Præst. 1788. 5 April, Pr. ang. aartige Skiftefortegnelser fra Island til Cancelliet at indsendes. 1789. 6 Martii, R. ang. Stiftefortegnelsernes aarlige Sudfens delfe til Cancelliet. 16 Maii, Pr. hvorved Rescr. 1756, 31 Decor. igjentages. 13 og 20 junii, Pr. ang aarlige Conduitlifter til Cancelliet. 8 Aug. Pr. ang. at i Biskopens Forfald bør Forestillinger og Erklæringer til Cancelliet tilligemed Stiftamtmanden af Stiftsprovsten indsendes. 12 Septhr. Circ. ang. Beretning til Cancelliet om Retsbea tjente og Magistratspersoner, til Indførelse i Statscas lenderen. 28 Novbr. Pr. ang. en vis Clausul i de Bevilgninger, som fra Cancelliet udfærdiges for Vestindien til Creditorers Indkaldelse ved Proclama. 1790. 22 Maii, Circ. ang. aarlig Beretning til Cancelliet om de ved kjøbstæd Retterne læfte Anordninger, c. 12 Junii, (2 Stfr.) Pr. om det Samme. 1791. 28 Octobr. R. ang. Generalfiefe: Inspectionscollegit. 29 Octobr. Circ. ... Forretningers Beforgelse i Cancels liet. 1792. 2 Novbr. Resol. ang. Forklaringer over de offentlige Stiftelsers Midler til Cancelliet at indsendes. 1793. 4 Janv. R. ang. Hjelp til Herlufsholms: Skoles Op fomst fra Cancelliets Fond. 14 Septbr. Pr. ang. at Stiftsrevisorerne skal.... indsen. de deres aarlige Beretninger i Cancelliet.. 1794. 15 Martii, Pr. ang. at Befal. i Pr. af 22de Mait 1790 blot har Hensyn til publiqve Sager. 15 Marts, see Publiqve Stiftelser. 1797. 25 ovbr. * Canc. Prom. (til Juffitsr. Corkelin), dig. til Gea neralitetet at aflevere de i det Geheime: Archiv værende, og Krigsvæsenet vedkommende Documenter, mad en speciel Fortega nelse derover. (Collegialt. 1798 No. 1, S. 2.) 1798. 17 Febr. Pr. ang. gratis Vielses Bevilgninger for Almues Folk. № 2 1799<noinclude><references/></noinclude> 8nqm8v6vlwiwifv4ssn3fxf4vi43431 104 74642 406134 405749 2026-05-10T13:50:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||443}}</noinclude>Forse. 443 1768. 15 Julii, R. at der i Netterne paa Faro skal betales Noget til Laugtingshuufets Bedligeholdelse. 1773. 6 Maii, R. ang. at. Generaltoldkammeret. Færs.... skal henlægges under 1775. II Maii, Rescr. ang. Approbation paa Regl. for det saa kaldede Rossebrug paa Færs. 6 Seprbr. Resol. ang. at Færserne skal ligge under Sjellands Stiftamtmandskab, T. 1776. 6 Novbr. R. ang. Liendens ydelse paa Færs. 1777. 12 Febr. R. ang. de Conders Maal, Justering og Mærs fe, som herefter skal bruges til Tran, ved den...... Færsefte Handel. 6 og 13 Maii, Circ. ang. Fribed for Lastepenge af den. . . . Færses ste... Handels Skibe. 1778. 3 Marts, Pr. ang. alvorligt Forbud mod at ødelægge og borta strekke Edderfuglen pan Færo, T. 1780. 28 Junii, R. ang. at Fattigkassens Capitals Renter paa Færs maae anvendes til de meest Fattiges Underholdning. 1781. 28 April, R. (2 Stfr.) ang. at de Færsiske Sager ere forlagte under Rentekammeret. 1782. 3 Octobr. Bevilgn. for Handelen at holde visse Werfftes 1783. 2 April, der. 1784. 23 Junii, R. ang. Edderfuglens tilbørlige Fredning paa Færøerne, T. 1785. 14 Maii, Pr. ang. at Præsterne paa Færserne skal give Commandanten Maudtal over det unge Mandskab. 1788. 8 Aug. R. ang. Bærneting for Militaire, samt Gjæstes 9 Aug. Ret, Actor og Defensor i Delinquentsager, paa Færs. 1790. 20 Aug. R. ang. Militaire Forbryderes Bærneting og Straf, den Militaire Ret, Klager over Commandanten, og Besætningens Mode for civil Ret, paa Færs.. 1792. 1 Septbr. Pr. ang. Afgivt af Arv og Skifteforvaltningen Færserne. paa. 1794. 9 Aug. Pr. ang. Underdommeren at betale Tilsvarspenge paa Færø. 1795. 8 Aug. Pr. ang. Justitskassens Indtægt for Skiftebreve paa Færs 1796. 18 Maii, Resol. ang. at 3 eller 2 Procent mane til Fat tigvæsenet paa Færserne fortes i'den Kongl. Kasses Procent af Collateral Arv. 1798. 17 Febr. Pr. ang. Friffydsvæsenet paa Færøerne. 28 Marts, Resol. ang. Fiskeriet paa Thorshavns og Frideriks vaags Grunde af et Interessentskab. 10 Aprik<noinclude><references/></noinclude> pihgw3b0uf8w4u0nwh54eja56pgft8w 104 74674 406137 378321 2026-05-10T13:51:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||475}}</noinclude>1744. Geistligheden ze, A. 475 Commandanten og Brovst 25. talte og ffrevne Ord 'mortificeres. (See R. 6 Septbr. 1743.) 22 Maii, N. ang. Eviftigheder imellem Karise Menighed og deres Sognepræst. 29 Maii, R. ang. Ungdommens Confirmation paa Island. 29 Msii, R. ang. at der ved ethvert Kloster paa Island stal være en Degi. 29 Maii, N. hvorved gives Notits t) om de 2de Fd. under Dags Dato ang. Sabbathens Helligholdelse og Catechi fationen, og 2) om næstforestaaende 2 Rescripter. 17 Julii, R. ang. at Refid. Capellaner i de Kald, som efter R. 2den Martii 1742 ftal have 2 Præster, ei ffal faldes, ferend Maadens Maret er omme. 31 Julii, R. ang. at Betjentene i Jarlsberg Grevskab skal efterkomme ninger i get samtmandens og Biskopens Foranstalt om Eugthuset og de Fattiges Vasen. 31 Julii, R. ang. at de ved Geistlige Skifter overværende Præster ikke skal befatte sig med Decisioner; samt omt Præsters Overhørighed mod Proosterne. 25 Septbr. R. ang. at der ved Trinitatis Kirke i Khavn ikkun ffal være een Capellan. 30 Octobr. Rescr. (til Bik. i Ribe, Notits til Gep. Kirke.Infp.). ang, ot Bi. skal anordne en Provste Net, og tillige beskikke en Actor, som Sognepræsten for Beerst og Beffe, . p. T., fal actionere, og undersøge, hvorvidt han sig imod Rescr. af 22de Aug. 1738, om Catechismi Forklarings almindelige Introduction (den han og en Broder M. p. T. for Felding og Affing, nu bortdod, skal have negtet i deres Menigheder, og et Par andre Præster deraf taget Erempel) haver forfeet, samt over bam hænde Dom. 6 Novbr. R. ang. at Præsterne ei af Fattige og Almues Folk, som ville confirmeres, made tage Betaling, eller dem derfor afvise. 1745. 15 Janv. R. ang. at Jeder, som ville undervises i den christelige Religion, stal for Præsten declarere, hvad for et Haandverk de ville lære, eller ved hvilken Fabrique de ville arbeide. 15 Janv. R. ang. Torsdags og Aftensangs. Prædiken og en Personel Capellan paa Kongsberg. 15 Janv. R. ang. Boteringen udi de til Domcapitulet i Chri ftiania indstævnte Egteskabs- og Geistlige Sager. 19 Febr. R. ang. at Bolling og Sæding Sogne stal fra Kingfisbing Kjøbstædfald efterdags være separerede. 12 Marti, Mefer. (til Bif. i Marhuus), aug. at tilrettesætte Cas pellanen til Borfrue Kirke ibid. Mag. B., for at bave fjeldet, bandet, hugget og slaaet fin Contraparts Procurator, og at past<noinclude><references/></noinclude> ihuiflgm2fe5nryonl3rzxof34kr79o 104 74692 406139 363898 2026-05-10T13:51:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||493}}</noinclude>4781. Geistligheden c. A. 493 11 April, R. ang. Passe og Skudsmaal, fremmede til Sog nene Ankommendes Examination, Sognefolkenes Anteg nelse af Præsterne c..... paa Island. • 17 April, Canc. Prom. (til Bis. i Ribe), ang, at det kan tillades Capellanen i Jernved Hr. . at udsætte Confirmationsforretnin gen indtil Domin. Cant. d. 13de Maii, fiden ban formedelst den hos ham opfomne Ovægsygdom er bleven ved Sperring hindret fra at give fine Confirmandis den fornødne undervisning. 5 Maii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. Aalborg), ang. at lade Apoteker D. i Tistad, (som d. 29de Decbr. a. p. har laget fin Kone holde fin Kirkegang, uden at anmode Sognepræsten at ine troducere hende enten i Baabenhuset eller og fra Prædikestolen, ei heller sendt ham det Offer, som det er brugeligt at sende i Huuset) vide, at han har handlet imod de Kgl. Anordninger (n: Rescr. af 8de Novbr. 1748 og 22de Novbr. 1754), og at han strax haver at affinde sig med Præsten og de ovrige Kirkebetiente; samt (for at forebygge videre Følger af hans Erempel) at dictere ham en taalelia Mulet til nærmeste Hospital. I Aug. R. ang. at Afskedigede fra Land Etaten høre til Gar nisons Kirken, og ligefaa Officerernes Copulationer, samt at Amalienborgs Beboere made holde sig til hvilken Kirke de ville. 18 Aug. Pr. ang. at Præsterne i Norge skulle indstiærpe Me. nishederne Forbuddene mod Drukkeustab, Fraadferie og Ødselhed. 30 Octobr. Circ. ang. Underretninger aarlig til Sognepræ sterne om Nationale, i Hens til disses Extraftatfrihed, T. 21 Novbr. R. ang. at Stiftsprovsten i Viborg er befriet for at domme til Lugthuuset. 23 Novbr. R. ang. aarlige Attefter fra Præsterne til Skifte forvalterne i Norge om Boredøde, og om giftede Fruentimmer. 1782. 26 Junii, R. ang. Straf for Erodighed af Præsterne, fame Forsømmelse af Biskopernes og Provsternes Circulairbre ves Befordring c., samt Tugthuns: Straf eller Slave rie isteden for Bandsættelse, paa Island. 10 Julii, Reier. ang. aarl. Fortegnelse over confirmerede Drenge, fra Præsterne til So Enrollerings. Officianten. 21 Aug. Regl. for Grendserne imellem den Danske og Tydske Menig. hed i Helsingøer. 4 Decbr. N. ang at Capellanerne til Holmens Kirke made tillige forrette Tjenesten ved Christiansborg Slotskirke 1783. 25 Janv. Pr. ang. at Organist Embedet i Nyborg bort gives af St. og Biskopen. 31 Janv. R. ang. at der maae spilles paa Orgelverket i Faste tiden udi Randers Kirke. 19 Febr.<noinclude><references/></noinclude> qgekl6vwq1bg1a6hjhpxvuxstrydg74 104 74719 406140 375063 2026-05-10T13:51:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|520||}}</noinclude>$20 1793. Geistligheden tc. A. 14 Junii, N. ang. Sognepræst i Tved ei at være Dice: Pastor 15 Junii, Pr. ang. at Degnen St. ikke fan paatvinges at prædike for Præsten imod Betaling. 15 Junit, Canc. Pr. (til Bk. i Aarhuus, og til Bisk. i Ribe), ang. at O., som var tinget i Kost di Weile paa den Tid hun biev forlovet med Kammer Junker 3. ved det Fyrftelige Hof i Horsens, endfiendt hun var i Besøg udi Horsens, hvor hun nu er, og hvor 2gteskaber bliver fuldbyrdet, deres Brudevielse vil i begge tilkomme Sognepræsten i Horsens. (Cognepræsten i be Kjobilæder have i Samfund gjort forespørgsel.) 32 Juni, Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Island), ang. at den af Studiosus E. 33. (bvis Kone er paa 185de Dag efter deres Beyllup kommen i Barjelfeng) ansøgte alleen. Opreisning, til at berjene geift. Embede, ikke beboves, siden han selv ikke tilstaaer at have havt fortidlig Sammenleie med sin kone, og det er mu liat, at Barnet, som fed i den 7de Maaned efter Ægteskabet, fan være aulet i Samme. 28 Junii, R. ang. hvilke Embedsforretninger der tilkomme Sognepræsterne, og hvilke de Refiderende Capellaner i Rorge. 29 Junii, Circu!. ang. aarlig Advarsel af Prædikestolene til National Militaire om god Opferfel paa Hen og Tilba ge. Marschen. 6 Julii, Pr. ang. en Capellan, som tillige er Sognepræst, selv at befordre sig i Vacancer. 19 Julii, R. ang. at Skifter i Geistliges Boer ved St. Mariæ Kirke i Helsingøer forvaltes af Slots og Garnisons Præsten. 19 Julii, R. ang. Præsternes Embede. . . . i Kistrand og Kautokeino. 20 Julii, Canc. Vr. (til Bik. i Aarhuus, som har indberettet, at der i Ring og Fouling Sogne opholder sig en Natmands Fa milic, som ikke i mange ar bar fegt, men nu forlanger Alters gang, og ei vides om har segt den, eller cre Egtefolk, men dog ere ikke uoplyfte, og leve skikkelig; samt indstilt, om de ikke bor an fees som Ægtefolk, antages til Altergang, og Resolutionen dem af Præsten, som da giver dem tjenlig, eragtende Formaninger, i Sognefogdens og medhjelpernes Overværelse dem bekjendtgjø res), at dette i Eet og Alt bifaldes. 26 Julii, R. ang. Confirmationsdag paa de Steder, hvor der ere Sa Limitter. 3 Aug. see Kjøbenhavn. 30 Aug. R. hvorved Nescr. af 25 de Novbr. 1768 noget for andres. 31 Aug. **)see greskab. 7 Septbr. 7 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> si95qgnj0bhss1b036fec5nomfktlwr 104 74842 406146 396511 2026-05-10T13:52:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||643}}</noinclude>1786. Gjeld. 643 til Acter hos bam nedlagte 8 Rdlr., og c) Successor for at er pedere de ikke udfærdigede, samt til den Afdøde forud betalte Stifte Acter, og Samme i Protocollen at indføre, 30 Rdlr: a) fulde nydt udlæg efter Gordringens Natur, men Successor har, ved at betale denne Gjeld, gjort sig til Creditor, og maa nyde Ret med andre Creditorer; b) synes vist nok at nærme fig til Depofitum, men Dommeren bestemmer Udlægs Ordenen for dem, som have leveret Pengene; c) betreffende de forud betalte 3 Mt. pr. Arf af 21 Skiftebreve, da er den, som begjerer en Skifte. Act, fun pligtig at betale de halve Skriverpenge forud, og er en simpel Creditor (uden forlods Betaling), om han ber taler Skriveren mere, hvorom han maa henvende sig til Stifte Retten, der vel ikke vil mangle, saavel at fordre Beviis for de 3 Mks. Betaling forud, som at paakjende, om Panthaverne skal mifte af deres Pant, for dermed at godtgjøre Succeffor det af Anteceffor ham efterladte Arbeide, eller om Betalingen kan bam tilstaaes af Boets Midler uden for Pantet. 24 Novbr, R. ang. nogle Summers Udslettelse af Pantebos gen i Friderikshald, for Qvartprocentskattens Skyld. 27 Decbr. Resol. ang. Forpligtelser for de Fabrik Entrepres neurer, der af Manufactur: Fonden ere Laan bevilgede, T. 1787. 21 Julii, Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collegium), ang. at man ikke finder, at den af det Holfteenske Rytter - Regis ment i p. Østergaards Bo begjerte Zorlods. Betaling af 310 Rdlr., for Udeblivelse af en dygtig Rytterbest, tilkommer det efter Loven, ei heller at den ved nogen sær Bevilgning kan være at accordere, saasom denne Fordring hos ham, der var bleven mindre, dersom han ikke havde nydt Godtgjørelse for Rotterheft i den Tid han Ingen havde holdt, bestaaer af lutter Boder; og Fd. af 6te Decbr. 1743, S. 12 ikke tillader Bøders Ndredning paa Creditorernes Bekostning. 4 Aug. Pr. ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilgning faggives under eet Sagsmaal, nyde Retsbetjentene fun Gebybr for een Sag., 11 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at 2 Rea verser, udskædte af 2. i Slagelse til S. og 2. i Lybek for ved Afregning fyldig blevne Summer, nemlig den Forste paa 104 Rdlr. 4 Mk, og den Sidste paa 134 Ndir. 4 M, og hvorved ex udlovet 5 pro Cent Rente, ikke kan være Confiscation undergivne. Wel er det nu saa, at, naar disse Documenter vare passerede imellem Indenrigsmænd, havde de været Confiscation undergivs ne, og Creditor havde tabt fine Penge, da Enhver i saa Fald bor vide, hvorledes saadanne Documenter bør udstædes; men af en Mandi Lybet er en saadan Kundskab ikke at forlange. Havde disse Lybeffere været in loco, og udsat deres Penge, havde de burdet erkyndige sig herom; men, naar de ikke have været det, og havt Zillid til deres Debitor i Danmark, at ban fulde give. dem et efter Stedets Love brugeligt Gjeldsbeviis, og denne der. imod, høistrimelig for at fade, giver et Beviis, som i den Grad $ 3 #F<noinclude><references/></noinclude> sdmfd4ljx2th6w3b33wngnptbinwdqm 104 74937 406152 377911 2026-05-10T13:52:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|738||}}</noinclude>1793- Joder. 27 Decbr. R. ang. Straf for Jodernes Ældste og vedk. Politiebetjent samt fremmede Jeder og Jodinder, naar disse uden lovligt rinde indfinde sig i Khavn. 1794. 1 Marts, Canc. Prom. (til Raadm. L., som Directeur for Fedsels Stiftelsen, og til Bisk. i Sielland), ang. at et Drens gebarn, hvilket Jodinden . i Stiftelsen har født, men ved hendes udgang medtog og, i Folge de Jodiske Love, lod omffices re, kan antages iblandt Stiftelsens andre Born til Daab og Una dervisning i den christelige Religion, da hun har forlangt og samtykt def. 17 Maii, Pr. ang. Hvilke indkomne Joder fan i Khavn vente Adgang til Borger Ret. 28 Junii, Pr. ang. hvorvidt Jeder i Formyndervæsenet ere myndige. 18 Octobr. Pr. ang. at Civile holde Skifter efter Joderne i Provincerne. 1795. 12 Septbr. Pr. ang. at Jøder fra Altona og Frideriksstad ei maae fælge paa Danske Markeder. 12 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Fnen), ang. at det fan tillades de i Nyborg, Assens, Odense og Faaborg værende Joder at fjøbe et Stykke Jord ved Faaborg, for der, dog uden for Byen, at indrette et Begravelse. Sted til deres Dode. 19 Decbr. Pr. ang. Synagogerne, i hvilke Joder skulle aflægs ge dne Eeder, T. 1796. 1 Julii, Bev. at Joden A. S. i Slagelse maae labe et inden Slagelse Bytings Ret erhvervet Eingsvidne beedige efter Je disk Stik i Overværelse af Professor og Rector Voidike isteden for Professor 7. C. Ball, som ved Jedernes Eeds Aflæggelse ellers er nærværende; (see R. 1799, 20 April.) 29 Octobr. Pr. ang. Mede uben Betaling af Joder som Bifiddere ved Jode: Eeds Aflæggelse i Sager, hvor der er Beneficium paupertatis. 1797. 23 Febr. Pr. T. det Samme. 25 Febr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Syen, fom, foranlediget af Prom. til ham fra Rector 3. i Fridericia om Betaling for et den 24de Octobr. f. U. i Jode-Synagogen sammesteds afholdt Widnes Forbor i en Sag, ang. et i Odense en Jode fraftjaalet Tafel Ilhr, bar forlangt Resolution, om den Betaling, som i Folge Fo. af 15 de Septbr. 1747 tilkommer Rabbinen m., fl., ogsaa skal ftrække sig til publique Sager eller ikke), at, da ovenanforte Sag er publique, finder ingen Betaling Sted. 19 Aug. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Lolland), ang. at, da Jederne have udi Mands Minde havt et til Religions velse indrettet Bedebuus (hvilket man ikke paatvivler at være forfynet med det dertil Fornodne, og at saavel det nødvendige Antal af vorne Jodiske Mandfolk, som og en til de hell ge Forretninger vant Mand der pan Stedet haves), fan Eeds Aflængelse af nogle fom Bidner til et Tingsvidnes Berelse indstævnte Joder udi det sæða<noinclude><references/></noinclude> 2779fpjxehu3s6x7uuwvl96ygij5cyi 104 75212 406164 364705 2026-05-10T14:06:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>79 1793. Landvæsenet. A. befalede Hartkorns Ansætninger tilkomme i Alminde lighed Land Inspecteurer. 16 Marti, jee Bjsbjæder. 20 April, Circ. ang. andre Tvangsmidler end Militair Execution i landvæsens og Vand- Afledningssager. 4 Mai, Pr. ang. de pan fri Hovedgaardstaxt boende Af byggeres Frihed for offentlige Breves Befordring. 11 Maii, Pr. ang. hvad end videre i Gaard og Huussyner maae indlemmes, for at overleveres ny Fæstere; samt hvorvidt de første skee ved Birkeringene. 18 Maii, Pr. ang. at Amtmanden fan med upaaanfede Hoveriesager. 18 Maii, Pr. ligesom 1793, 4 Maii. ei befatte fig 18 Maii, Pr. ang. Frihed for Børn af dem, som forpagte eller fiabe 200 Tor Land, endog contribuabelt Hartk., af Estrup Hovedgaard. 19 Junii, Resol. ang. hvorledes Bender kunne fra Planteskolerne erholde Frugt og vilde Træer, frit eller imod Betaling. 29 Junii, Pr. ang. Ugyldigheden af tre paa Anpergaarden i Sønder Thise udstædte Erfpectance Fæstebreve. 6 Julii, Pr. ang. Udpantning for Hoverie Mulcter at free tved den ordinaire Foged i Tilfælde en anden er Sog nets Politiemester. 13 Julii, Circ. ang. at Soldater, som ere blevne Gaard fæstere, og vil udioses, skal ved Fæstebrevene have Over leveringsforretninger. 2 Aug. R. ang. Materialiers og Ildebrændsels Trans port, samt Haandlanger Arbeide, til Næstved-Patriot Selskabets Spindeskoler, af Bonder og Huusmænd. 17 Aug. Pr. ang. Sæde og Fødeforns Bestemmelse ved Fæste Tarationer. 24 Nua. Vr. ang. Parternes Mode paa Amtscontoiret i Sager om Selveiere. 28 Septbr. r. ang. Skifteret efter dem, som have Bøn dersteder i Forpagtning eller Opsyn. 28 Septbr. Circ. ang. Amternes, samt Stiftamt og Amt mænds Forretningers Omdeeling.. 5 Octobr. Pr. aug. at Procuratorer, som føre Sager for andre, maae ei fom Forvaltere møde i Politieretten. 19 Octobr. * fee Politievæsenet. 25 Octobr. R. ang. Arvefæsterne paa Brahetrolleborgs Ba ronie 1793.<noinclude><references/></noinclude> 5blxkq5qmho1c6onbcy6e529lonpsi0 104 75223 406166 403991 2026-05-10T14:06:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>1799. Landvæsenet. A. 87 det Øvrige af Stjernholms Amt under Veile, Galten. Herted under Randers, fame Slaugs og Andsi-Herreder under Ribe Amt. 2: Junii, Pr. ang. derlagt By. Frihed for en Gyldensteen un- 6 Juli, Pr. ang. de aarlige Beretninger om Flyvesandene, og disses Eftersyn af Amtmændene 20 Julii, Pr. ang. at Selveiere ikke kunne tilkomme Stifte ret efter Huusmænd. 20 Julii, Pr. ang. Materialiers Meddelelse til D. Bege trups Beskrivelse over Agerdyrkningen i Danmark. 3 Aug. Pr. ang. hvorledes Reiser og Gangdage for Surfer og Skoler, samt ellers for det offentlige bør free af udstykkede Bøndergaarde. 6 Aun. Rentet. Dr. (uf Stiftamtm. i Ribe), inbeb. Kat. Resol. a 2 Aug. an. Dofiut over Sandfinater i flers og Vester berres der (Noten til 7 Novbe 1795.) 17 Aug. Pr. ang. Sager ved Forligelses Commissionerne om bortfæftede Eiendomme og Jorddeeling. 14 Septbr. Circ. ang. Beregning af Hartkornet paa Jorder, fom til Skovs Opelsining indtages. 24 Septbr. Circ. fee Bergverker. 28 Sep br. Br. aug. Sasers Behandling om Huusmænds nægtelse af Doverie i Folge deres Fiebreve. 19 Octobr. Pr. ang. hvorledes Fæld og Restancer i Fæste res Stervboer paafjendes af Dommeren, og fastsættes af udmeldte mænd. 19 Octobr. Pr. ang. at Kolonisterne for endeel maae slaae i Flyvesandene ved Christianshede. 26 Octobr. Pr. ang. Syn over Fæstegaardes Bygninger paa Treiborg Gods. 16 Novbr. Circ. ang. Fæld og Skifter ved Fastesteder, famit disses Overlevering til nye Fæflere. 23 Novbr. Pr. ang. hvilke Beboere, der i Henseende til Stifter bør anfees som Huusmænd. 14 Decor. Rentek. Pr. (til Amtm. Ringriebing), indeb. Kongl. Resol af 4de d. M., at Opsigten over Sandflugten i Brabs. Herred indtil videre anbetroes Landvæsens Commitsfaire og Herredsfoged Moller alcene, uden Medcommiffarier, samt at bam tillægges 2 Nor dagligen Dietpenge for de Dage, hon herefter anvender paa Kilsynet ved Sandflugterne i Brads og Hamrums Herreder. 28 Decbr. Circ. ang. at Fon. 6te Decbr. 1799 ikkun bør udleveres til de Byer, hvis Beboere endnu forrette Hoverie. 4 1800<noinclude><references/></noinclude> hce88xav3d3rynr667uxza0hjgfimbn 104 75441 406157 389445 2026-05-10T13:54:10Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||305}}</noinclude>K Publiqve Stiftelser. 305 1751, 31 Decbr. R. ang. Befrielse fra Ansvar for de i Jl debranden udi Bergen tabte... publiqve Midler. 1753, 2 Novbr. R. (2 Stkr) ang. Affoters Indsendelse af Suns dationer, Legata, Gavebreve og deflige. 1754, 26 Julij, R. ang. Gaardes og Huses Vurdering i Kis benhavn til Efterretning for Prioritet, Skifte og Auc tion, og at i dem, samt i Grunde maae af publique og Umyndiges Midler udlaanes Delen af deres Vurderings Summa. 13 Dechr. R. ang. de Temmer og Muurmeftere i Kiøbens havn, som vurdere Gaarde og Huse, hvori laanes Umyndiges og publiqve Capitaler, hvorledes de af lægge Eed og nyde Betaling, og at de et derfor maae vegre fig. 1757, 1 April, R. (ligesom 1754, 26 Julii) ang. Gaardes og Huses Vurdering i Roeskilde. 20 Maii, R. ang. Befrielse fra Ansvar for de i Ildebran den udi Bergen tabte . . . publiqve Midler. Midlers Udsættelse, og Ansvar derfor, i Sjellands St.fts Kjøbstæder. Julii, R. ang. publiqve.. 1758, 11 Aug. R. for Aarhuus- og Ribe Stifter 11 Aug. R. for Viborg: og Aalborg Stifter R. 1759, 27 April. ligesom 1759, 10 Febr. Skr. ang. at Opsigelser, Transporter og Obligationer for Capitaler af publiqve Fonds, fom indleveres i Kongens Kasse, maar skrives paa slet Papiir. 27 April, R. ang. at af Hofmanns Fundatsfamlinger for Fyens Stift maae tiobes et vist Antal Exempla rer til forblivelse ved publiqve Embeder 27 April, R. ang. det samme for Lollands Stift. 1760, 5 Septbr. R. ang. Det samme for Sjellands Stift. 1761, 13 Martii, R. ang. at der udfordres Samtykke fra Capitulares i Brondhjem til de publiqve Midlers Ud. sættelse. 1764, 20 Julii, R. ang. Norffe Fundationer, see Bøger. 1769, 4 Novbr, Str. ang. at publiqve Stiftelsers Huse se Eiendomme uden for deres Indhegning, ikke kan fris tages for Indqvarterings og andre Grundstatter. 1770, 30 Julii, R. ang. Udsættelse af Trondhjem Byes publi que Midler. 12 Octobr. R. ang. at Boder til... publiqve Stiftelser 11 feat<noinclude><references/></noinclude> dtiqufcj31wovthw3n7bfitesb1fcwi 104 75480 406158 392513 2026-05-10T13:54:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|344||}}</noinclude>$799. Reisende c. 19 Janv. Pr. ang. at Brandt i Faaborg four Förligelses Commiffair ei fan fritages for at befordre Rei fende. 2 Martii, Pr. ang. at Skydsskafferpenge ikke godtgjø res ved Besigtelser over Compagniechefs Boliger. 16 Martii, Pr. ang. Tilfigelse af prefferende Konge, samt i Justits og Politiefager Frireiser fra Lehns Jordegodser. og 30 Martii, Pr. ang. Sagers Foretagelse uden for den al mindelige Commissionsdag, naar de angaae Reisende. 6 April, Pr. ang.... ingen fri Befordring til Indførse ler for Kroholdsbøder. 27 April, Pr. ang. hvorledes.. udstykkede Bondergaarde. Kongereiser bør flee for 15 Junii Pr. ang.... Lettelse i Sfydsen for Strommens Auner. 6 Julii, Circ. ang. at Skifter og Auctioner mane forrettes uben Reise Omfoßininger.. s Aug. r. ang. hvorledes Reiser for...bet Of fentlige bør free af udstykkede Bøndergaarde. 13 Septbr. R. ang. Drikkepenge ved Kallundborg og Aar huus Færgeløb, samt tilbørlig Opforfeld de Rei fende underveis. 28 Septbr. Pr. ang. Uformuendes Indkaldelse til Forligel med Styds... sescommissioner 26 Octobr. Pr. ang. Styds og Driffepenge til almindelige i Nordlands Amt. Tinge Novbr. Pr. ang. hvorledes Embedsmænd, som uden Pas overgane ved Færgestederne, bor legitimere fig. 1800, 25 Julii, R. ang. Høiere Taxt for Færgeriet fra Assens til Aarsesund. 9 Aug. Pr. ang. at Statsministre og deslige Embedsmænd ei behøve Pas ved Færgestederne. 19 Aug. Pr. ang. at Sognefogderne ikkun i presserende Tilfælde maae uden Amtstuens Ordre tilsige fri Befordringer. 5 Decbr. R. ang.... Pascontoirets Henlæggelse under Politiemesteren i Kjøbenhavn. 6 Decbr. Pr. ang. Vognleie paa Reiser i Henseende til Kongi. Forstrands Rettigheder. Videre<noinclude><references/></noinclude> 14aix5064yaque6hjuoa73ccymt30o3 104 75548 406159 399525 2026-05-10T13:54:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|412||}}</noinclude>1740. Retten: A. Commiffarier; ingen Advocater ved Retterne Bruges, men fort Brocedure s Decbr. vilgning for L. 23. at Cbriftianie Raabffurret og andre vedborende Retter mbae en bam formeentlig ulovlia pan. lagt Mrreft Cder ved Christianice Byting er bleven ftadfæstet fordi ban ci ved Contrafiævnina bavde samme til Svaffelfe pananket) paakiende enten til Reiselse eller gældelse ligefaa fuldt som den ved Contraftævning til Botingsretten bavde været vaakadiget. 23 Decbr. R. ang. Attefter af Gjellands. Landstings Wantebøger. 1741, 24 April, R. ang. boo der for Sofretten i Khavn personlig bør aflægge Bidnesbyrd. 5 Maii, R. ang. at det tydske Contoirs Præster i Bergen stal staae under Provsten og Provsteretten, m. v. 5 Mait, Refce (til Doiesterets Juftitiarius), ang. at Juftite. Secretair Kleve maae for fin Helbreds Sfyld reise til fremme de Steder, somt dertil af Juflitsfaff ns Bcboldning foreskydes 1600 Rolt, imod at afbetale, deels ved fine Sportuler, i 6 Mar; da Secretair B. imidlertid Læsningen udi Retten be opanter Junii, fee Fremmede. 19 Aug. Cfr. ang. separate geistlige Justits, Skifte, Auctions og Overformynder Protocoller, hver med stemplet Baptir. I Septbr. R. ang. at Provsteretten ffal i geiftlige Sager være første Instants. Deebr. Rescr. (tif Geheime Conf. Rd. Gersdorf, Geb. Md. Reventlan, Et. Rd. Rasmussen, Juftitiarius Sechmann og Juftitsraad Dartberg, som Commiffaeter, betreffende aro nict Winterboras Succesfion), ang. at forebolde vedkommende Bart elier Fuldmaatia Kongens Misbag over en i denne Ma gerie udawen Deduction, trykt indeværende Aar udi Hamborg under Titel: "Zufällige Gedanken" tc.; samt at entholbe fla fra flige i Kongerigerne (hvor enhver ved Indlæg til Dommers ne baver at forklare fin Gag, og ei beraabe fig paa andres Refponfa &c.) usædvanlige og, uden Kongl. Bevilgning, utilla deline Foretagender. Denne Befaling fal i eten indføres. 22 Decbr. R. ang..... at ingen Laugmand al berefter tillige være Soffmand. 23 Decbr. Skris, ang. Mulct for Forsømmelse i at inddrive Justitskassens Penge. 1742, 19 Janv R. ang. at Forordn. af 20de Octobr 1710, om Straf for Sorenskrivere, som forholde Almuen Dommes Beskrivelse, skal og extendere sig til Island. 6 April, R. ang. Skifters Forvaltning og Appel i Ribe og Fridericia. 1742.<noinclude><references/></noinclude> lhvne7xody0sxeg50ofi0ivp77a7j3s 104 75557 406160 371417 2026-05-10T14:06:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||421}}</noinclude>1752. Retten: A. 421 8 De br. Rescr. (til Bofogden i Kjobenhavn, fem, efter Obers Riasfecretairens Forefiu na, bar mod Prarie vegret fa ved, til Forfelgning og Dom6 libelle vid den vnite Jurisdiction at antage en for yverie og Toveneasce i Inquifitionéfemmisfio nen eramineret og fuldig befunden Soldater Ente), ana. uden Begring at imodtage bende til nærmere lovlig gorfolaning De Behandling: fden det ei aleene falder af sig selv, at en Enke ikke tan svare under Krigsretten, men det endog altid har været en antagen Regel, eg bliver en golge af gen. 12te Juni 1750, at en militair Enke bor faae under den civile Dorigbed. 15 Decbr. R. ang. at Domme, som dictere virkelig mifi taire Straffe paa Krappen, ffulle af den militaire Øvrighed, foranstaltes exeqverede. 22 Decbr. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at dra over Borger og Sfipper J. CS. fea Afrona (bvilken med fine 10 Stibsfolf bave været opbragte til Eripolis, men der. fra udlofte ved Slavekassen, for hvis Directcnrer de fulde fiftere sig, og blot derfor vase hidreiffe, da Belkene fegde bam for deres Hore, fiendt de vare borede i Aftona efter Hambur ger Maneer og Seret, hvor han havde fig Reder og fine Vapirer, men jebenhavns Seret doa antog Sagen, og tildemte bem deres syre, boorfra ban til Polities og CommercesColle gium, for ei med Execution at overiles, appelerede, samt bos Kongen fogte fotidning) ergangne Serettens Dom ber og skal være uefterretlia; og haver Magiffraten at henvise Vedkom. mende at sege Skipperen ved hans Bærneting. 1753 16 Febr. Instr. for General Procureuren. 2 Martii, R. ang. Jurisdictionen for de to Garnisons: og Stads Chirurgi udi Friderikshald og Christianssand. 4 Wait, N. fee Rjøbstæderne. 8 Aug. R. ang. Bærneting for de Ingenieurer, som ere emploierede ved Infanterie Regimenterne 5 Octobr. R. ang. at Byfoged Embedet i Sæby skal ligge til Herredsfogedtjenesten i Borglum og Jerslef Hers reder 39 Detebe. R. ang. at de Skifteforretninger og Decisioner, sem af hele Magistraten i Viborg ere affagte, appelleres lige til Høiesteret. 23 Novbr. R. ang. at Magistraten i Kjobenbavn maae nden Lov. maal lade i Rasos eller Eugtbufet indsætte dem, fom for Druk Fenffab og Liderlighed anklages.. 1754, 17 Mait, Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at, omend jendt bet allernaabigit var befalet, at Bionerne fra Haders lebbuus Jurisdiction i en Tolds Defraudationsseg burde for Kolding Boting aflægge deres Bidne, faa fandtes dog ikke Bufogden saa aldeles befeier at mulktere paa Salbemaalsbeecr en udebleven, uden bans Juris iction væresde Herson, og aller. 2003 mindat<noinclude><references/></noinclude> hvppbybd04oip490wjr1ob0122aci6q 104 75607 406161 385981 2026-05-10T14:06:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||471}}</noinclude>1796. Metten: A. 471 7 Maii, Pr. ang. at Tvistigheders Afgjørelse imellem Es Assurance Compagniet i Kjøbenhavn og de Asseurerede. 7 Maii, Pr. ang. det samme, T. 7 Maii, Pr. ang. at Skriseren bør forrette Skriveriet i befalede og criminelle Forhører. 10 Maii, Pr. ang. Koffardie Matrosers Arrester, og disses Forfølgelse. 14 Maii, Pr. ang. hvorledes Skjøder paa Kirkegods og Kirketiende Parter maae udstedes og tinglyfes. 20 Maii, R. ang. Senlæggelsen af Jslehoi By til Gjerlov, samt True til Støvring Norhald Herred, og 5 Gear de af Gaffum Sogn til Dronningborg Birk. 4 Juni, Pr. ang. at Haiesteretsdomme behøve ei at fremlægges ved Bøders Juddrivelse, men blot Rentekam merets Communication. 11 Junii, Pr. ang. hvorledes Kongens Foged maae, ved Arrester for vis Huusleie, tillige holde Udkastelses Forretning. 17 Junii, Bev." ang. Stjern og Lønbærre Birker at ind- 18 Junii, Pr. gane under Belling samt Øster og Nørres Herreder. 18 Junii, Pr. ang. de paa Kongsberg indgaaede Forliigs Execution hos Landbeboerne. 1 Julii, Julii, N. See Forligelsesvæsenet. R. fee Jøder. 9 Julii, Pr. ang. at fra Lovenholms Birk udgaae i Tiden dets bortsolgte Bendergaarde. 16 Julii, Pr. ang. Appel, som i Tyvesager af den Actio Berede forlanges. 23 Julii, P. ang. Rettens Forhandlinger og Domme paa Westerlandsfohr og Antrum i det Danske Sprog. 30 Juli, Circ. ang. Barnemidlers Udlæg hos Forældre og Stedfadre, og Skiftebreves Tinglysning til Sikkerhed. 30 Julii, Pr. ang. Netsbetjentenes Medfølge paa Brændeviins Inqvifitioner. 5 Aug. R. ang. Ting og Stævningsmænd ved Khavns Amts Rytterdistrict. 13 Aug. Pr. ang. Hvilke Veisager, der høre til Gieste. Ret. 20 Aug. Pr. ang. fældede Rovdyrffinds Foreviisning pas Tinget, og sammes Forsegling, m. v. 27 Aug. Pr. ang. Hvo, der skal besorge Documenter i til Forfyndelse udsendte. befalede...Sager 84 1795.<noinclude><references/></noinclude> bpax16xrb0au0369shkrshs06y18fcl 104 75650 406162 385982 2026-05-10T14:06:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|514||}}</noinclude>1797. Retten: B. ikke med faadant Beneficium var forsonet den ib ban gif frem med Sagen i Landstinget, og betolte det Salarium m. D., fom Rettens Betjente ere berettigede til forud at modtage. 26 Aua. Vr. ana. hvorledes Forkondelse af Stævninger te. paa Grevskabet Chrißianssæde betales. 9 Septbr. Pr. ligesom 1791, 31 Decbr. 23 Septbr. Pr. ang. at Intet betales, for at efterfee publiqve Panter. 30 Septbr. Pr. ang. Procuratorernes fei Befordring in natura udi beneficerede Sager. 30 Septbr. Pr. ang. at Assessorerne i Stifts Overretterne avancere til høiere Gage. 21 Octobr. Pr. ligesom 1790, 6 Novbr. 21 Octobr. Pr. ang. hvorledes Documenter fun eengang beskrives i Acter fra Viborg Landsting, naar begge Parter have Benefic. paupertatis. 25 Novbe. Canc. Prom. (til samtlige i Norge afgaaede Laugs mænd), ang. at aflevere deres Embedsgaarde med det Embedet beneficerese Gods til dem, sem Rentekammeret maatte beftiffe til at modtage samme, paa det den Kongelige Kasse derved maatte erholde Godtgjørelse for fine lidlæg til Stifts Overret ternes fomninger og andre derned bavende udgister. (Collegial sib. 1798, o. 1 S. 2.) 1 Decbr. R. ang. 20 Rdie til Jidebrand og lys ved Bolling samt Ulvborg og Hind Herredstinges Holdelse. 9 Decbr. Circ. ang. Omkostninger paa Skyds og Diæt penge til Maanedstingene. 1798, 5 janv. R. ang. Gagerne for Hof og Stadsrettens Assessorer. 3 Bebe. Canc. Pr. (til Rentekammeret), ang. at M. i Rubljo. bing ei ber tilstaaes mere for fine oder i befalede Sager end det, som Rescriptet af 1739 tillægger Trocuratorerne i Diat peuge, naar de reise (ban ansøgte Rdlr daglig); men de bavte Udaivier til fin egen Befordring, og for Stævningers d sendelse til de beskikkede Stævnevidner paa Landet, kunne Bam nel godtaieres, bog at ban i gremtiden, i Henseende tit bans Befordring i befalede Sager, bolder fig Unordningerne efterretlig. 10 Febr. Circ. ang. at Extracter af Skiftebreve mane gratis tinglases. 14 Febr. Resol. ang. hvad for Affaldings Forretninger be tales. 9 Martii, R. ang. at Skriserne godtgjøres Papir og Ind binding i Juflits og beneficerede Sager. 10 Martii, Pr. aug. Ss. Krigsprocureurens Frihed for at betale ved Høiesteret hoget til Garden. 1798.<noinclude><references/></noinclude> t3tkgfsh6w0xaskg7y2l0dt930l0hl8 104 75919 406163 378455 2026-05-10T14:06:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||783}}</noinclude>1781. Vestindien og Guinea. 783 Kongl. Resol. dat. 4de Octobr. fibftafvigte, udi Retten paa ustemplet Papiir antages. 1782, 28 Mati, Pr. ang. Controllen ved udsalg af den Sæderua, for det Diterfeißte eg Guineiffer Handelsselskab er forundt Til labelse til, aarlig at indføre, og til dem, som drive gerdyrk. ning, at fælge. 19 Octobr. Pr. ang. Handelen paa Vestindien. 25 Octobr. R. ang. nogen Forandring med Lemmerne i Skifteret. ten paa St. Croir. 4 Novbr. R. ang. Friheder for de til St. Thomas og St. Jan kommende Fremmede, men Forbud imod frem mede Europæiske Skibes indirecte Fart til og fra disse Der, T. 1783, 12 April. Circ. ang. hvorledes faltet Sild fra Born. holm bliver ved Udslibningen til St. Croix at ansee. 1784, to Martii, R. ang. visse Overformynderne paa de Amerikanste Eilande tilstaaede Indtægter af de under Ansvar havende Kapitaler. 24 Decbr. R. hvorved, saavidt de Vestindiske Der angaaer, Fon. af 6 Decbr. 1743 i noget forandres. 24 Decbr. R. ang. hvorledes skal forholdes, naar couleurte Qvindfolk af den christelige Menighed paa de Bestin diske Eilande befindes i Leiermaals Forseelse. 1785, 2 Febr. R. ang. Negerslavers fri Ind og udførsel paa St. Tbomas. 26 Martii, Fr. ang. det erfeiffe og Guineiffe Handelsselskabs Forret bos Betjentene for Boser, og disses Laan paa Bod. merie. 26 Martii, Pr. ang. det... Guineiske Handelsselskabs Fritagelse fra Øresunds Cold. 7 Decbr. Resol. ang. det Kongl. Danske Vestindifte Hane delsselskabs Indløsning til Kongen, T. 1786, 22 Febr. Resol. ang, at Vestindiske Producter mane 4 08 11 Martii, Pr. bringes til de Steder her i Landene, som have Raffinaderier, Altona undtagen. 4 Martii, Br. ang. Arv; i Noten til Rescr. 5 Martii 1781, T. 10 Junii, Pr. ang. de til den Bestindiste Mission bestemte Penge. 16 Junii, R. ang. at pfoged Brovn i Christianstad paa St. Croir fritages for at svare de 1000 Rdir af Embedet. 1 Julii, Vr. See Retten A. 14 Julii, Resol. ang. det octroierede Østersøiske og Guineir ste Handelsselskab. 4 Novbr. Pr. ang. Leiermaale paa de Amerikanske Eilande. 1787, 30 Maii, Resol., hvori tilbydes Kongl. Obligation pas 7° Rd.<noinclude><references/></noinclude> etet01fsfcegcfojlzzlo6bu7me9lcw 104 75972 406165 396842 2026-05-10T14:06:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|836||}}</noinclude>Ordregister c. Skibspræster, see Geistligheden A. Skibstemmermestere) see Sofa- ..... og Svende) rende. Skibsverfer, see Sofarende. Skjel, see Landvæsenet. Sfielsand, see Laug B. 39. Skjelstene, see Landvæsenet. Stielebere, see Landmilitien B. Skjenk og Gave. Stenfen, see Bertshuse. kienthuse, see Vertshuse. Skjerfer, see Landmilitair. Eta ten. life, see Arv. Skiftetid, see Laug B. Sfik og Orden, see Politiet. Skildre Akademiet, see Aka demier A Skildte, see Laug; for Lootser, see Sofarende; for Vogns mænd, see Laug B. 61, Post væsenet. Skildvagter, see Landmilitair Eraten. Stillinger, see Myntvæsenet. Stillingerold, see Kjøbstæderne, Toldvæsenet A. Skilsmisse, see Ægteskab, Løs. agtighed. Skind, see Laug B. 13, 16, 20, 41, 47 a. 49, Qvæg Sygen. Skippere, see Laug B. 46, Qvæg fygen, Sofarende. Stippundsvegt, see Maal. Skiver, see Landmilitien A. Skiveskydning, see Indqvarte:, ring (1795). Efjær, see Sofarende. Skjæreknivesmede, see Laug B. 50. Stjoder, fee Ricb og Salg, Retten A. Skjønne Videnskabers Selskab, see Akademier B, Geistlig heden. Sko, see Landmilitair Eraten, Landmilitien A, Laug B. 47- Skoleholdere, see Skoler A. Skolemestere, see Skoler A, B. Skolepenge, fee Kirker. foler. Skomagere, see Caug B. 47 a. Skorstene, see Brandforanstalt ninger, Kiøbstæderne. Skorsteensfeiere, see Brandfor anstaltninger, Laug B. 47 b. Skovfinner, see Fiskerie B, Jag ten B, Skovvæsenet B. Skovskyld, see Landvæsenet A. Skovvæsenet. fraaer, fee Laug. Straatorn, see Laug B. 8. Skriftedage, see Hellig=... dage Skriftemaal) fee Geistligheden Skriftesedle) A. Skriftestaaelse, see Enkekasser (1662), Losagtighed. Skrivkalender, see Bøger. Skrivemeftere, fee Skoler. Skrivere, see Retten. Skriveskoler, see Stoler. Skriverpenge) Skrivertold) Skrivter, see Boger. Skrædere, see Laug B. 48. Skrädersal, see Landmilitair Etaten. see Ketten B. Skubfarsarbeide, see Semilis tair. Etaten. (1792). Skuder, see Sofarende. Studpenge, see Jagten. Studs:<noinclude><references/></noinclude> 66w316six2wnehlt124efzz979irbue 104 77188 406213 398356 2026-05-10T14:20:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.|Resolutioner og Collegialbreve.|289}}</noinclude>mesteds have indrettet, Magistraten ikke til ringe 18 April. Skade og Afgang: saa sal bemeldte Tapadeur hermed være forbudet, noget Gods, enten til eller fra nogen Kjøbmand, paa sin Vegt der sammesteds at lade veie; men Scadant sal herefter med Byens Vegt aleene free og forrettes, hvilken til den Ende efter seeneste om Veat og Maal gjorte Anordning (o) under Raadhuset skal indrettes, in nat Obet Bref, om Rettigbed paa Skifter for 18 April. Magistraten og andre Rettens Middel i Hel singser, endskjøndt de ei derved bruges (P). Fiandt de ei Obet Bref, ang. at Auctionerne hos og efter 2 Maji. Kongens So Etats Betjente og de deraf Depende rende, som Holmens Ret for deres Verneting holde, forrettes af Stifteforvalteren ved bemeldte Søs Etat (9). Rescr. (til Magistraten i Trondhjem), ang. 2 Maji. at naar den ny Bro over Elven ved denne inte Kjøbstad, som paa Kongens Bekostning forfærdiges, Magistraten saaledes ved Syn er bleven leveret, sal de den siden udi god Stand vedligeholde, og altid i Forraad behøvende Tommer og Andet have, samt Forslag med Forderligste i det Danske Cancellie til Kongl. Resolution indsende om Noget til dens Bedli geholdelse, som vel fremdeeles kunde være I ß. d. af (o) See Forordn. 10 Jan. 1698. (p) Ligelydende med O. B. 20 Septör. 1684; see be der nævnte 4 Anordninger af 1697 &c., og Rescr. 7 Octobr. 1757. (q) See Art. B. 29 Julii 1756 (hos Schou), S. 763, 08 Rescr. 3 Julii 1771. II 'Deel. #<noinclude><references/></noinclude> tuz0yif5a0r36an6xvo1wgbqiriim0v 104 77291 406214 379227 2026-05-10T14:20:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.{{Afstand|3em}} 390|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>se 14 Jan. at made paa Raadstuen de udi den 1ste og 4de Post anordnede Dage, og holde over, at Alting der stif- §. 12. feligen og ordentligen tilgaaer. Han skal og have flittig Indseende med Raadstueskriveren, at han, hvis hans Bestilling vedkommer, rigtig indfører udi den af Stiftamtmanden igjennemdragne, nummererede og forseglede Protocol, som paa Raadstuen skal fors vares, og ham ei videre tilstede paa lost Papiir at frive, end i den Iste Post er bevilget; ei heller nogen Gjenpart af Protocollen til nogen uden Magie S. 13. stratens Consens at utgive. Han skal og holde over, og af yderste Evne tilsee, at Kongens Forordninger tilbørligen vorde efterkommet, saa og at hvis Breve Magistraten, den Kongl. Tjeneste angaaende, af Kons gens høieste Ministres eller Betjente tilskrives, tilbørs §. 14. ligen og præcise vorder besvaret. Borgemesteren eller en af Raadmændene, som samtlig Magistras ten dertil dygtigst befinder, skal de anordne til at have Tilsyn med Skifterne, at dermed rigtigen tilgaaer: til hvilken Ende han med Byskriveren og en veders heftig Borger paa alle Skifter personlig skal møde, og da samtlig dem forrette, og lovligen til Ende bringe, og saadan deres Forretning til vedkommende under deres Hænder og Signeter beskreven give, og bemeldte af Magistraten Tilforordnede tilholde Byskris veren, bemeldte Forretning udi Stiftebogen, som iligemaade af Stiftsbefalingsmanden skal være igjen nemdraget, nummerered og forsegled, Ord fra Ord at indføre (q). Og skal samme Protocol, naar den er fuldskreven, iligemaade paa Raadstuen forvares (r). Saa skal han og have Omsorg, at de Umyndige dyg tige (9) See Rescr. 6 Decbr. 1729 med Noter; cfr. Rescr. 25 Julii 1788. (r) See Fd. 21 April 1731.<noinclude><references/></noinclude> gjrbjgxqmrilm26tygg2kal97otuj08 104 77913 406215 396118 2026-05-10T14:20:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 April. Ordres, hvilke dog skal forstaaes aleneste om hvis de Arendaler bør at udgive til Christjansand efter Privis legierne for indeværende Aar og tilkommende Tid; men hvis de Arendaler for de forbigangne Aaringer, og efter Dom, naar den imellem begge Byerne nu værende Proces kommer til Endskab, kunde blive skyldig at svare til Christjansand, bør de billigen at betale, saasom det er deraf, at Kirken og Skolen, saavelsom Disses Betjente, have deres Løn og Underholdning. 19 April. 19 April. 26 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at maintinere Byfoged Sønderborg i Arndal ved fin Rettighed efter den af forrige Stiftamtmand deels d. 27de Novbr. 1695 mellem ham og By- og Raadstu samt Skifte Skriver og Auctions: Directeur Peders sen i Christiansand given Sigelse, at Stifter og Auction ner i Arndal efter Loven bemeldte Byfoged vedkom, samt deels derefter forfattede Skifte og Auctions: Pros tecoller givne Approbation; saavelsom at forbyde bemeldte Pedersen og alle Andre ham derudi nogen Indpas at gjøre (2). Bevilgn. at der i Kjøbstæden Medelfart here efter aarligen den 26de Octbr. (a)-et Qvægmar ked, og i Fasten hver Loverdag et Qvægs dg Heste- Toro maae holdes (b). Rescr. (til Slotsloven i Norge), ang. Forbud paa Handel med de Svenske ved Grændserne (c). Gr. (z) See Rescr. 7 Maii 1723, 2 April 1762 og 2 Martii 1770. (a) Forandret ved R. 23 Julii 1784. (b) See R. 14 April 1747, i Noten Side 52. (c) Mueligt, dette er fiden ophævet, eller bortfaldet; cfr. Tractat 7 Octbr. 1751 (i Fd, 1752), og Priv. 26 Sept. 1749.<noinclude><references/></noinclude> q211q4hjv4h9vt0ufzbe300bq0lg3us 104 77951 406216 398987 2026-05-10T14:20:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Aug. 5 Aug. 19 Aug. Gr. Med Mishag er fornummen, at Skiftbef. og iff. continuere i deres lenigheder, ana. at Stiftbefal. ei ffal ville admittere Capitulares til at votere med ham og Bise. i Geifiliae Sager paa Confiftorio; item om Stævningers Udstædelse, Kettens Betjening i Egteskabs Sager, og Confiftorii Seglets Brug, m. v. Det omtvistede Segl skal ei bruges til andre end til de geistlige Sager, og skal til den Ende forblive ved Consistorium og Capitulet, hvor de Geistlige, som sædvanlig haver været fiden Loven udgif, skulle domme i de geistlige Sager tilligemed, i hvilke Stævningerne ,efter Befal. af 16de April 1701 udstedes under begges, Stiftbefalingsmandens og Biskopens, Segl tillige; og, saafremt Biskopen i gteftabs Sager tilligemed de Andre har dømt siden Loven udgif, da forbliver det der ved endnu, indtil Kongen anderledes tilfiger. I det Øvrige have Stiftbefal. og Bisk. at beflitte sig paa Enighed, og at lade alle unyttige Stridigheder fare. Anordning, at de Indbyggere i Aggershuus- Stifts Kjøbstæder, som enten eie, eller have forpagtet Aulsgaarde i samme Stift, skal komme Bonden til Hjelp i alle de Ting, som Boigden er angaa ende, og i saa Maader svare under Sorenskriveren, om nogen Tvistighed anlangende forskrevne Auls. gaarde skulde forefalde. (Eftersom det erfares, hvorle des i fornævnte Stift skal findes mange Aulsgaarde, hvilke bruges af Kjøbstædernes Borgere &c. (s)). Rescr. (til General - Postdirecteurerne), ang. alvorligen at tilholde Postmesterne i Danmark og Førstendommene, at de til den rette og foresatte Tid beres Regninger og Postcontoirets Indkomster til Generalpostcassen indlevere, under Straf at casseres af Tjenesten. (Saasom Endeel findes efterladne med deres Qvartal Regninger og Postcontoirets Revenuer til rette Tid at indsende, ja vel og til den efterfølgende Qvartals Udgang dermed ganske udeblive, hvorudoveri de, hvilke Vension (6) Det Øvrige ligefons Anordn. af 10 Maii 1707.<noinclude><references/></noinclude> bpgujpik5aasyfqb87nbubc46v8ur6r 104 78358 406217 398747 2026-05-10T14:20:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.|Resolutioner og Collegialbreve.|689}}</noinclude>Kongen fornyer ei alene Samme, men endog befaler, 6 Julii. at Ingen, hvo det være kan &c. (x). Rescr. (til Amtmanden over Nyborg og Trane: 25 Julii.. fjer Amter), ang. at Herredsbetjentene skal forrette Auctionerne paa de Skifter, som Amtmanden bar Rettighed at forvalte (y). (Eftersom Herredsfogden i Baag- og Vends Herreder har andraget, at Birkefogden ved Grevfkabet Bedelsborg paalaaer, bans Sted at bi vaane Stiftet med Stifteforvalteren Amim. over Hinds gaut Amt efter afg. Rasmus Lauridssen paa Skjerbek i Tanderup Sogn udi Fyen, samt forrette Auctionerne, om Nogen der maatte blive, paa Fundamente, at Grevskabet ffal eie det meefte Hartkorn bemeldte Soon, og han, efter de Greverne forundre Privilegier, al nyde Fogedkorn af samtlige i Tanderup Sogn værende Proprietairbender; mn Herredsfogden tillige har saavel forefilt, at fornævnte Gaard Skjerbek ikke skal vedbere eller vedkomme bemeldte Grevkab, men være en gammel brit brivilegeret Sadegaard, der ikke alene for udskrivning, men endog for Tiende al være befriet, og ffal feare til Affens Antfue det, som fvares bor, som og begjert at vorde beskyttet og haandhævet, samt at han berefter som hidtil, maatte nyde den Ret ved det ham betroede Embede, som han og Formænd i fligt Tilfælde havt haver). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg: 25 Julii. Stift), ang. Indseende med Marchalmis, c. Opryffelse, eligerede end i Aalborg, Delinqvent Omkostninger, og Fiskeriet i Liimfjorden. Gr. Stiftbefalingsmanden har forestillet: 1) at saa fremt ikke den Misbrug, som begaaes med Marebalm og andre flige imed Vesterhavet i Norre Jydland fremkom mende Verter ved for Ombue bliver hindrer og reminet, vil den Sandfluge, som allerede fal være vergader hele Kife Segne, endnu overgaae en langt terre Deel af Landet, faasem Klitboerne fal benytte dem af disse Ges verter (x) Det Øvrige ligelydende med Fd. 13 October 1703 til de Ord: Bremmerholm fin Livstid: saa at her ei tales om Baade eller Joller, Sce gd, 18 October 1737, 31 October 1740 on 16 Nov. 1763. (y) Meget indskrænket ved Rescr. 14 Julii 1752, 20 Julit og 7 Decbr. 1753, 25 Ma.in 1758, og (et Er. Registeret) 6 Aug. 1756.9 p MI. Deel.<noinclude><references/></noinclude> 7m336y2y7x42paq1qop1o2quiwh88fq 104 78373 406218 394356 2026-05-10T14:20:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.{{Afstand|3em}} 704|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Decbr. Stervbvernes Midler ere at finde, fornemmelig kommer deraf, at Magistraten ikke der, efter Loven, som ellers paa alle andre Steder er brugeligt, forvalter Stifterne, men alene skal beroe paa Byfogden, Skifteskriveren og Mænd af Borgemefteren paa Magistratens Begne udnævn te, og det i Folge den Magistraten givne Instruction af 14de Jan. 1688, hvor Magistraten i den 14de Post befales at anordne, at Borgemesteren eller en af Raadmæn dene, hvem de dertil dygtigst befinde, kal have Opsigt med Stifterne, at dermed rigtig tilgaaer; hvorefter det skal være feet, at naar En saaledes dertil er bleven udnævnt er han forbleven derved al fin Levetid, uden at give den øvrige Magistrat underretning, bvad enten mange eller faa Skifter aarlig blive sluttede; hvilket ogsaa skal være Aarfag, at den øvrige Magistrat om Skifternes Lilstand ikke kan give den fornedne og behovende Oplysning. Paa det at det uforsvarlige Ophold, som bidindtil med Stifterne i Christiansand er pafferet, efterdags kunde fo rekommes, har Kongen funden for godt, Hermed saaledes at forandre den 14de Post i forbe melete Instruction, at Stifterne i bemeldte Christjan. sand og dens District herefter fulle forrettes efter Los ven af Magistratspersonerne, Enhver for sig et Aar, og ikke længere tillige, faa at, naar Præsidenten, som Prases, har forvaltet Stifterne et Mar, al Borges mesteren vedtage Skifterne det andet Aar, og Enhver af Raadmændene ligeledes et Aar, indtil det saaledes. igjen begynder paa Præsidenten, og endes paa den yngs ste Raadmand, som da ogsaa paa deres eget Til: og Forsvar (v) skulle forrette og flutte alle de Skifter, 'som fom i Enhvere Mar fund: indfalde, og, ved Aarets Slutning, til familig Magistraten indgive en Fortege nelse eller Specification paa alle de Skifter, som af ham er bleven begyndt og fluttede, og hvilke i en Bog af Raadstueskriveren fulle indføres, og paa Raads stuen til samtlig Magistratens og andre Vedkommendes Efterretning forvares, saasom derudi ei alene skal indføres de Personers Navne, som ere døde, men endog de efterladte Arvingers Navne, saavelsom de Umyns diges (v) Forandret ved Rescr. 13 Novbr. 1733.<noinclude><references/></noinclude> 8w5adh0tfi8mkqbd0nwyq7drd3cx2o1 104 78482 406223 362374 2026-05-10T14:20:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Resolutioner og Collegialbreve.|85}}</noinclude>der skulle de begge være forskaanede for Cathedraticum 21 Novb. til Universitetet at udgive. Endeligen bevilges, at Bes talingen af begge ovenmeldte udgivter, Srudii: Skate ten og Cathedratice, til Universitetet maae fce for det første Aar til Synodum vernalem 1733, naar fiden hvadsomhelst for Aar 1733 skal udrebes, indkommer rigs tigen til Synodum autumnalem i samme 2ar; men herefter at det forholdes med Betalingstiden efter Forordn. af 18 Martii fiostleden. Bevilgn., at Commerce Raab G. H. Lich: 21 Novb. tenberg maae til det af ham oprettede Papiir- Manufactur paa Engelsholms Gods i Ribe Stift lade optjobe Klude i Syen og Jydland, og at, til den Ende, fremmede Omløbere ikke mane ajere ham Indpas med saadanne Kude at opfjobe. (Efter hans Ansogning, faasom de Behovende ei der i Districtet fal de) (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trondhjem 21 Novb. Stift, og Notits til Statholderen i Norge), ang. Grend fer imellem Auctionsdirecteuren i Trondhjem og So renskriverne paa Landet, nemlig, at Alt hvad der tils herer Indvaanerne i Trondhjem og de under Byen sorterende Borgere, hvor Magistraten i Trondhjem ex officio ere Skifteforvaltere, hvad det er Rosere eller faste Eiendomme, og enten det er i eller uden Byen beliggende, skal herefter tilkomme Eyens Autionsdi recteur at auctionere, og derfore Salarium nyde og oppebære; hvorimod de Auctioner overalt, hvad der tils hører Folk paa Landet i Trondhjem. Stift, være sig Lospre eller faste Eiendomme, skal forrettes af den Sorenskriver, der er Stifteforvalter, under hvis Ju risdiction de Afdøde eller Sælgende henhøre, enten Kucti F3 (h) See Toldtarifen 1768 paa Lumper, samt Blac. 10 April 1782 og 24 Novbr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> 122znafepx6vzucfmm0x78seegf2mo8 104 78497 406219 378745 2026-05-10T14:20:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 100|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>IOO 9. Jan. Maret 1731 paa samtlige, Magifratens Wegne at forret te Skifterne, faasom Dene tilholdte sig ei alene Stifte efter Holst, men endoa alle de Stifter, som i samme ar vare forefaldne, uanseet at Sagerup, som fuccederede Holst i den og Indkomiter, paafted at burde træde i den Afdødes Sted, og fuldføre hvad han uafgjort bar efterladt: denne Dispute er i Mindelighed saaledes jævnet, at alle de ved Stifterne faldende Salaria, saavel i det forbigangne som i de tilkommende, Navneer, al efterdaas deles imellem de 4 Raadmænd (e), imed at Enhver af dem efter fin our indslider sig i Stervboerne. 13 Jan. 16 Jan. 16 Jan Foranførte Forliig vorder herved i alle Maader ap proberet. Renter. friv. (til Tolderen i Aarhuus), ang. at Færge Smafferne i Aarhuus ere, omends skjønt de paa Retouren fra en Transport, som egentlig vedkommer Færgeløbet, tage Kjøbmandsvare med sig, fri for at svare Lastepenge (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Besse Lykken med dertil hørende saa kaldede Hommelhuus sal herefter fortere under Odense. Byes Jurisdiction. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at forelægge Vedkommende, som med den store Broes Indkomster i Holstebro er benaadet, en vis Tid, ins den hvilken de ufortovet skal sætte Broen i vedbørlig Stand, samt den stesse vedligeholde, og at de for Sligt stille nøiagtig Caution; og, hvis de det ikke kan præstere, skal de have deres Privilegium forbrudt. (Efterdi Th. Th. Lund, som med Broens Indkomster er Benaadet, da af ham for Broens fandfattelse efter Stifts dm mandens Befaling blev afet Caution, ikke vilde bes quemme fa til videre end at ove drace det Korn, som faces af Hjerne: Herved, blot for Aar 1733, men selv be holde: Ulvborg Herred som det Bedste; hvorover Stiftbef., da (e) See Rescr. 27 Octobr. 1774; cfr. . 8 Febr. 1732. (f) Af Rothes Rescripter I. 561; cfr. Skriv. 10 Decbr. 1729.<noinclude><references/></noinclude> i02gsidc1jd9q0gw2ufq9zrftyds7tg 104 78751 406220 328436 2026-05-10T14:20:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 354|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg), ang. de Viborg frakomne Jorders. Indløsning. (f) Gr. En udenbyes, Mag. Siermin, som eier nogle Jorder paa Viborg Mark, har andraget, at en Borger, i Anledning af Rescr. 12 Aug. 1735, prætenderede alene 6 Agre af de bedite jermin der eier, og midt iblandt hans andre Jorder beliggende, da jermin har tilbuden ham og Interessentere alt det, ban eier paa Marken, og mener, at han burde tage det Slette med det Gode. Borgerne i Viborg maae tage det Ene med det Andet, om de vil indløse deres Mark: Jorder. Magistraten maa med en eller anden Byens publiqve Capital, som staaer hos 1ldenbyes Folk paa Rente, indløse endeel Jorder, og Samme igjen, naar Borgerne derefter vors be begjerlige, til Byens Bedste ved Auction bortsælge, samt imidlertid bortleie dem til Byens Indvaanere. Hvad ellers angaaer den Post, om Jorderne at over, lades for der Bjøbestilling, for hvilke de første Gang fva Byen ere solgte eller paa anden Maade bortkomne, da forbliver det dermed ved ovenbemeldte Rescript, og at Borgerne erlægge de Penge, som vedkommende Eiere med Kjøbe Contract, Skjøde, Skifte eller anden dess lige Adkomst fan beviisliggjøre at være betalt, eller for hvilken Jorderne af ham i fuld Værd kan være antagne, da de første Gang fra Byen bleve afhændede; men ders imod maac de Jorder, som Eierne ikke fan fremvise dess lige Adkomst paa, paa deres Gevinst og Forliis til of fentlig Auction auctioneres, dog saa, at Samme et sælges eller tislaaes Nogen under den Priis og Taxt, som de af 2 uvillige Udenbyes og 2 Indenbyes Mænd, hvilke af Stiftbefalingsmanden udnævnes og beskikkes, i Henseende til Jordernes Situation og Bonitet samt Pros portion (f) See Rescr. 4 Aug. 1747 og 5 Decbr. 1755; cft. Forordn. 14 Aug. 1741.<noinclude><references/></noinclude> hyrezs6n8u6ko3kd1k1etqlt7c0zcng 104 78951 406221 325277 2026-05-10T14:20:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 554|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7Martii. te Universitet havt haver (m); men at han derhos er di spenseret fra at være tertius Theologiæ Professor efter Loven. 7. Martii. 7 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Øresunds Toldbetjentes Separation fra Helsingøer Bpes Jurisdiction. Gr. Directeuren og kæmmerererne have andragt, at, deres Benaadinger uagtet, Magistraten har gjort dem Indsigelse i deres Skiftebehandling efter en Vasskriver og hans kone, og at Byens Auctionsforvalter vil paafore dem Proces, fordi de have holdt Auction i Stervboen m. m. Saasom denne Auction af dem er forrettet uden Betaling, Skal det dermed forblive, og den intenderende Proces være ophævet; men, skulde der for den efterfølgende Tid i forberørte Tilfælde imellem Parterne forefalde yders mere Dispute, ang. de Benaadinger, hvorefter Suppli canterne tilholde sig, at være separeret fra Byens Jus risdiction, da har det ved Lands Lov og Net fit For blivende (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), aug. at beordre Magistraten i Odense at tilholde Hvedebrøds Bagerne og andre Haandverksmænd samme steds, at de efterdags al entholde sig fra det Rrohold samt Øl og Brændevins: Salg, som de hidindtil, Kroholderne til største Prejudice, holdt og brugt have; og at de derimod ernære fig af det Haandverk, de have lært, og hvorpaa de have taget Borgerskab (0). (Efter Ansøgning fra Kroboiderne i Odense, som berettede, at vedebrods Bagere tilligemed endeel andre Haande verksmænd ibid. indfaldt dem i den liden Næring, de ved Blog Brændevins Salg svare borgerlige Skatter og søge (m) See Rescr. 14 Julii 1738. (n) See Rescr. 19 Febr. 1751. (0) Hertil maa neie sees Rescr. 10 April 1761 og 24 Septbr. 1762, samt Forordn. 2 Aug. og Prom. 28 Octobr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> abpntj7n9x51tyyicc0pv0q8l624kqs 104 79018 406222 366469 2026-05-10T14:20:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|621}}</noinclude>stes Enke eller hendes nu havende Mand at ernære sig af 14 Novi. Slagteriet. (Efter Begjering af Laugets Oldermand; og, da der, siden Slagterne den 13 Maii 1735 blev bevilget Bang, har været 4 Mestere, indtil R. J. Borst for nogen Tid siden ved Deden afgif, hvis Enke i hendes Enkestand ubehindret slagtede, indtil hun igjen ægtede Mu ficantsvend Raas; samt da det strider imod Laugs-Artiklene at indtage Mogen i Lauget, som ei har lært Haandver tet, og Slagterlauget i Nakskov meget vel skal kunne forsyne Byen med fersk Kiod.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuns 14 Novb. Stift), ang. at de Militaire bør forrette Skifte efter Under Officerer ved National- Negimenterne i Norge. (b) = Gr. Generalmajor S. 3. Svitfeld har andraget, at da han paa Rettens Wegne, efter en i det ham anfortroede Regiment afdøde Corporal, der boede paa en Gaard i Baaler-Sogu og Mos-Fogderie, havde begyndt med Regiftering og Stifte, skal Sorenskriveren, uanfeet at Generalmajoren ham derom forud havde advaret, have indtrængt sig i Boet, og, paa Fundamente at Corporalen var en Bonde, ei alene begyndt og fortfaret med Stiftet, men endog imod den, imod samme Stiftes Administration gjorte Protest, bragt Samine til Slutning; til hvilke Fore retninger Generalmajoren formener, at hverken Loven eller Forordningerne giver den Civile Ret Adgang, men tvertimod at Forordn. af 28 Febr. 1705 i 47de Art. alene befaler Sorenskriverne at forrette Stifterne efter Lægdsmænd og enroullerede Soldater, og den 151 ca 192 Art. i Krigs- Artiklene forklarer og foreskriver, af hvem Skifter skal forrettes efter dem, som staae i Kongelig Tjeneste, og nyder Sold, hvoriblandt Under: Officererne ere, endient de boe paa Bandet: desaarsag Generalmajor vitfeldt bar udbedet sig Resolution til Regiments-Rettens Haandhæ velse og Sorenskriverens Tilrettefæættelse. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at, siden Forordn. af 30 April 1692 i 56de Art. byder, at Sorenskriveren ved Land-Rytteriet og Dragonerne skal holde Stifte efter under -Officererne, Ryttere og Dragoner, kunde man deraf slutte, at det ogsaa burde saaledes forholdes ved National- Regimenterne, endßiont Forordn. af 28 Febr. 1705 ei melder Noget om Under-Officerer; men at Stiftbef. ellers, da alle Kongens Befalinger ere ftriétiffime interpretationis, er af de Tanker, at Generalm. Svirfeld har Faie til at besvære fig, ihvorvel Sorenskriveren beraaber sig paa at have været 21 Mar in poffeffione. (b) See Rescr. 9 Decbr. 1740. Det<noinclude><references/></noinclude> jsh83rq3yakyqnqtxskpdvs17kkeyjz 104 79353 406224 392192 2026-05-10T14:20:58Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 156|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan. da de, som nu ere Eiere af deslige Jorder, ei skal kunne fine at have lovlia Diemmel dertil, faasom ingen har været befeiet, Jordene i Marken fra husene eller Gaardene at af bande; saa fal det og saaledes, som andraget er, være rietigt, at, ved Registering og Skifte efter ided Mend, Tar ten ikke boiere end s Sldir, ansættes, af den Aarsag, at Jorden maa forblive ved Stedet, som det eneste, hvorved Huse og Gaarde i Byen tildeels holdes i nogen Bærdie og Beboelig Stand. 26 Jan. 27 Jan, Det skal med oven Det skal med osenmeldte Commissariers Decision af 3697 nu som forhen have sit Forblivende, saa at ingen i Stege herefter maa afhænde Jorderne i Marken fra Gaarde, Huse og Byggesteder i Byen, men de skal i Rjób, Gave, Salg, Magestifte, Arv og Pants fætning følges ad; on, hvad den forbigangne Tid angaar, da man det stane Eierne af de Huse og Gaarde, som have mistet deres tilliggende Jord og Eng i Marken, frit for, Samme, naar Frugten er indhøstet, at ind. Tofe og bruge, for det, som nu værende Jorders Eiere der for have givet, men, om en eller anden Jord ikke saas ledes til huset eller Gaarden bliver indløst, da skal dog den Indløsning ved paakommende Skifte skee af, Stervboet, og Gaarden eller Huset ikke paa anden Maas de bortsælges, end at Jorden, som derfra er kommen, sal medfølge, og saaledes som forbemeldt, enten af Kjø. beren eller Sælgeren indløses; ligesom det og i øvrigt skal forblive ved den gamle Taxt, som er 5 Sldir. for hver Skjeppe af saadan Byen tilliggende Landjord. Rentek. Skrivelse, ang. at af Vare til flensborg Betales ingen Accise. (g) Rescr. (til Biskopen over Sjellands. Stift), ang. at tilholde Garnisonspræsterne i Kjobenhavn, at de skulle prædike og administrere Sacra for Slaverne i Stokhuset. (Saasom for nogen Tid fioen (g) Af Rothes Descripter I. 570; see Coldforordn. og Cars 1768.<noinclude><references/></noinclude> k6z18606own6es3tqx7oeannyxiuser 104 79555 406225 394399 2026-05-10T14:21:00Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 358|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Sept. er befalet, hvorledes meb Skifternes Administration paa Borringbolm hos Officerere, der tilligemed enten ere Vor gere eller Bender, skal forholdes, forestillet, at bemeldte Bofoged ei har været tiltræffelig underrettet om alle i denne Materie indløbende Omitændigheder, faafom ban 1) iblandt andet formodes at have været uvidende om, at de faa falde de aandlangered Stifter udjiputeerlig ber belecs af den civile Jurisdiction; 2) at han ei har diftingueret imellem de Bersener, der boe i Kjobfæberne, cre Borgere, og bruge borgerlig Næring, men tillige ere Officerer ved et Compan nie paa Landet, og imellem de Borgere, der ere Officerer ved det Steds Borgercompagnie, hvor de boe, og hvilket Bolle Slags Officerer skal bibtil bave været ligesaalidet der, som overalt andensteds i Kongens Lande, epimerede fra den civile Jurisdiction, men Disputen skal ikkun bave været om det forite Blogs: ca 3) at Bofogden ei bar melot noget om Herredsbøndernes Officerer, ba doa N fer. af 15de Maii 1741 bar erpresse decideret, at deres Stifter skal forrettes af den civile Jurisdiction alene: buiffet gerecone bar an Lediget Amtm. at forestille, at det nu lader sig ansee, at den militaire Jurisdiction der paa Landet herefter vil hentyde og ertendere Rescr. af 2den Decbr. a. p. derhen, at ingen Forffiel mere sal nieres dqa hvad Slags Oficerer det maatte være, men at deres Skifter skal forvaltes conjunctum af den civile og militaire Jurisdiction, og følgelig, at hvad ang. de 3 af bam mentioncrete Glags, nemlig daandtangere, Bor ger Officerer og Herredsbender Officererne, forben bar været brugelig eller ordineret, nu kulde ophæves, da dog Sligt ei i forberørte Rescript er befalet, men efter hans Fors mening hensigter alene til de Skifter, hvorom hidtil er bleven disputeret, nemlig efter de ved Mottercompagnierne og ved de faa kalde Nationale staaende Officerer, som tillige vare bofatte Borgere on Bonder: hvorudover han, deels for ei at geraade i nogen Stridighed, og deels, paa det Stifterne, naar faadan en Casus maatte forefalde, ikke med Stervbocts Stade Falde opbeldes, indtil hver gang Kongelig Resolution kunde indhentes, herover har udbedet sig Befaling; hvorved han ogsaa, formedelft Skifterne for den tilkommende Tid af 2 Slags Rettens Middel kal administreres, paa det at ikke Utroligheder og Disputer derved, ja Dosættelse med Stero bocts Endeligbed fulde foraariages, bar forespurgt fig: 1 boem af begge Barterne Dodsfaldet fkal tilmeldes; 2) of Hvem Forseglingen skal fee; 3) hvem der skal lade udaaae be faa faldede Tillasningssedle eller Broclamata til Stiftets, Helbelfe, samt dertil denominere Tiden; 4) boem af Darters ne der skal udnavne Vurderingsmændene; s) beem ber ffal præfidere i Skifteretten; 6) paa hvis Decision og Ansvar det ffal komme an, i stridige og dubteuse Poster; 7) hvem der skal udmelde Formynderne; og 8) hvem der skal befofte og fere Protocollerne, frive Gtificbrevene, Lodiedlene te. enten Auditeuren eller den civile Jurisdictions vedkommende Skris vere; erindrende derhos, at Jaßitsbetjentene ikkun bave lidet AS<noinclude><references/></noinclude> qe7nv16l86mq2q6udexb7ublsc5j9en 104 79557 406226 386545 2026-05-10T14:21:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 360|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Sept. som den fornemste af Personerne, der i Sessionen repres 7 Sept. senterer Jurisdictionen, anordner, da det forstaaer sig af sig selv, at den Jurisdiction, der en eller anden Post har decideret, derfor alene staner til Ansvar. Ang. den 7de Post, da skal de, som ere fødde Værger efter Loven, af begge Jurisdictioner conjunctim indkaldes, men, naar der skal sættes Værger eller formyndere, skal samme ikke conftitueres af anden end den civile Jus risdiction, som har Bornemidlerne under Opsyn, og derfor skal staae til Ansvar. Betreffende den 8 de Post, om hvo der skal bekoste og føre Protocollerne, rive Skiftebrevene, Lodsedlene, enten Auditeuren eller den civile Jurisdictions vedkommende Skriver, da skal de tilsammen anskaffe sig paa felles Regning een Skifteprotocol, og Tour om Tour, naar den ene skrev i Retten, og hvad Expeditioner kunde forefalde, saalænge Stiftet varede, skal den anden reenskrive Skiftes brevet, og i saa Fald dele Skriverlønnen imellem sig til lige Deling. Udi det ovrige skal det med Skif terne og den ene Rigsdaler, som tilfern er tagen af 100 af hele Boens Maffe, forholdes efter Loven og R.scr. af 2den Decbr. 1741. Og kan Amtmanden ellers, naat Skifteskriveren der paa Landet engang afgaaer, mels de sig (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trond hjem, samt Stiftbefal. i Bergen), ang. Betaling for svage Delinqventer, som fra Bergens Stift ere sendte til Trondhjems Tngthuus (e). Gr. Under 16de Martii fidst er befalet, at Trondhjems Tugibuus kulde nyde Indemnifation af Bergens By og Stift for de Delinquenter, som i de forbigangne Aaringer til (d) See Rescr. 31 Octobr. 1749. bea (e) Formodes bortfaldet ved Rescr. 7 Novbr. 1749: cft. Anordn. (i Rescr.) 29 Aug. 1755 og Rescr. 7 Febr. 1768,<noinclude><references/></noinclude> 4srmfdk4y7zzc7php26g5z55eoi3nps 104 79939 406227 378850 2026-05-10T14:21:06Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 742|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Maii. til Unberbetjentene, og at tilrettesætte Magistraten og 24 Maii, Raadstueskriveren for faadan deres utilbørlige For hold, med Advarsel, at de stricte skal rette dem efter fore bemeldte Rescript, faafremt de ikke, ifald de derimod handle, vil vente sig derfor vedbørlig at vorde anseet og ftraffet. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings og Amts mænd, han i Lundenes og Bevling Amter (q) und (q) Rescriptet til bam under samme Dato Inder saaledes: "Amtmanden bar andraget, at, da en gaa Lundenes værende Focpagter, navnlig Roch, ved Deden var afgangen, og hans Svigerfen, Segnepræst Vogelins, fem enele mondig Arving, paa fin Huftrues Beane den 12te Martii neffafvigt havde efter Loben filfiendegiver ham Dodsfaldet har denne den 23 de Martii næfefter ladet fin Fuldmægtig mede i Stervboen paa Lundenes, for at forsegle oa retiftrere: men, iftedet for Stepos boens oa de unondises Tarv derved at fremme, ffal baade Beæften Vogelius, gorvalteren Rasch, eg den ældste Son B. J. Roc, der do ei endnu bar ornaact fine mondige ar efter Loven, bave opponeret sig deris mod med endeel nærgående, narundede og ulovlige Protester, samt ubevislige Paaand, at Lundeness Eiere fulde forrette Stiftet, og Forvalteren reent ud declareret, han ei vilde erkjende Amtmanden for orig. bed, med flere Ubequems Ord, og derpaa fra Ketten bortjaget de 2 tiltagne Vurderingsmænd, som vare af Lundenes Birkes cone Bonder, saa de efter Forvaltes rens Ordre maatte afvige, saavelsom Amtmandens Fuld magg ligeledes var ned til med uforrettet Sag at reise derfra, da Amtmanden derpaa zote Doden efter Dod6- faldet selv havde medt i Stervboen tii Skifters lovlige Freminelle, med tilteane Rettensmiddel begjert, at ham maatte forevises til Rettens Efterlevelse, om nogen Kongelig Dispensation var, erhvervet, hvorved Boen befriedes for Rettens Skiftebehandlina efter Loven, og ellers gjorde adskillige Sporasmaale til Vedkommende, for at erholde Oplysning og Underretning om Sterv boens tilborige Effecter, hvorpaa han dog intet var har fundet eeholde, men blev alene vaafiaaet, at hair fulde legitimere sig at være rette Stifteforvalter, da Dinsider Forvalter Rasch har taget en af Antmandens, til denne Gorretning at bivaane, medtagne Mænd i Brystet, og fodt ham baglends tilbage udaf Deren wied endeel nærgaaende Ubeqvemis Ord; hvorudover Amt manoen<noinclude><references/></noinclude> 8046o8diefvm395ob0tqcnz46ladx1t 104 79940 406228 381735 2026-05-10T14:21:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|743}}</noinclude>undtagen), ang. at Skifterne efter Forpagtere 24 Maii. efterdags ikke skal forrettes af Proprietarier, men af vedkommende Amtmans efter Loven. (Til at fore Pomme for Eftertiden de Evihgbeder, som undertiden imel. Tem Amimændene og vedkommende Herfaber ca Propriétairer fal forefaib, angaaende brem af dem det tilfemmer at fors rette de Skifter, som funde forefalde efter deres afdede Forpastere.) Rescr. (til Videnskabernes Societer), ang at bet maa 24 Mais. lede her en Robbertrykker indkomme, og at dertil skjen fes 1000 Rdlr, 200 bvoraf bam betales det første Aar blr., og siden aarlig, faa længe de tilstræffe, 190 Rdlr. (r). Rescr. (til Biskopen over Holum Stift), ang. at fee 27 Mail, de 3 Forordninger for Joland af Dags Dato, om Huusbesøgelser (s), Skriftestolen og Altergang, aa 4 samt manden for videre Dispute at undgace, maatte resols vere paa Embeds Brane at sætte fit Gegl has Forval ferens, indtil Sagen blev Kongen foretracer; men, da han havde begyndt at forfcale, fal Braften Voge lius med Mast bave borttaget Lofet fra Mandens, fem boldt det, ea udsaade, ban vilde hverken tillade Amis smanden Hosen Forsegling, eller lobe oplukke Derene, ferend Gan bavde legitimeret fig et være Stifteforval fer, on fillet bam Caution for Stervboen, on def med Trusel og Undfigelse af Arreft, fer ban fom af Gaarden, med videre deres mod Amtmanden og Nets ten brugte Forbold, hvorefter han maatte afvige, og opiætte Forretningen. Thi befales, at, somn Skif ter efter forpagtere ber ikke forrettes af Proprietarier, men af pokommende Amemænd efter Loven, fan haver Amtmanden, fom rette Stifteforvalter, at fortfare med fin Forretning i ovenbemeldte Stervboe, og Stif tet uden nogen Hinder, og Forfang enten af Præsten. Forvalteren eller andre lovligen at tilendebringe; og fal de være pligtige at giere Amtmanden Rigtighed og Rede for Stervboens Effecter, som de hidtil efter eget Tyffe bar Weltet med, og bemagtiget sig, da han øvrigens haver at befale Bandfifcalen paa lovlige Maa. de at tiltale Vedkommende for deres i forskrevne Maade ubrike Forhold." (r) See Rescr. s Octobr. 1774, 5. 10. (s) See Rescr. 11 April 1781, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> ptaz798f33to90z1mnqzh57n525oagz 104 80319 406229 362446 2026-05-10T14:21:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>præsidenten skal ved forefaldende Ildebrand ei alene være 19 Novb. tilstede men endog især have overste Commando over alt Borgerskab og Brandfolk, med videre, som derom ved samme Brandordnings 46de Art. er forordnet). Rescr. (til Biskoperne i Norge), hvorved Rescr. 26 Novb, af 1 Julii 1690, ang. at der af Prædikestolen skulde gjøres Bøn for Under Officerer, Ryttere, Drago ner og Soldater, som havde begaaet Leiermaal, revo, ceres og tilbagekaldes. (Siden det, som angaaende Leiermaale, der af de Militaire begaacs, ved ovenmeldte Rescript er foranstaltet og befalet, er ved senere Kongelige Anordninger in totum forandret). inger in torum f Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuns: 3 Dec. Amit, og Notits til Biskopen i Ribe), ang. at de verdslige Rettens Betjente skal entholde sig fra Stifter efter Degne, som beboe de saa kaldede Cassa, Huse (y). = Gr. Bikopen har andraget, at Regiments friveren tilligemed Birkedommeren skal have indfunden sig i Stervboet efter en i Erritsoe, under Eldbo Herred, ved Deder afgangne Degn, og tilholdet sig samme Skiftes Behand ling, paa Fundament at han havde beboet et af de indrettede faa kaldede Caffa-Huse: i hvilken Anledning Provsken havde tilkrevet Regimentskriveren, for at formaae ham til at frafalde fit formeentlig imod Loven og de Geistliges Privilegier stridende Foretagende, men derpaa bekommet fil Svar, at han holder sig til bemeldte Skiftes Holdelse berettiget baade efter Loven og Forordn. af 10 Aug. 1695, dens 33te Art., som tillader ham at holde Skifte efter alle paa Rytterdistrictet Afgaaende, undtagen for saavidt Forerin. af 14 Julii 1730 i Henseende til de Militaires gjor Forandring; faa og efter Prarin, da hans Formand skal i lige Tilfælde have holdt Skifte efter 2 paa slige Cassa- Huse afganane Degne; desligeste effer Rescr. af 25 Juni 1725. Men, da det ingensteds i Loven findes befalet, at Regimentsskriveren skal forrette slige Skifter efter Geistlige, men meget mere ved Lovens ste B. 2det Cap. 9ode Art. er fastsat, at Geistlighedens Skifter forrettes ved Herredsprovsten og medtagende 2 Præster, Forordn. af 10 Aug. 1695 ei heller melder noget om Geistlige Versoners Skifter, enten i det ene eller i det andet Tilfælde; ligesom det 3 5 09 (y) Dette Rescript kan vel ikke ansees ophævet, fordi Ryttergodset er solgt: cfr. Rescr. 28 Novbr. 1755.<noinclude><references/></noinclude> pdna67q1uly616cobiwldrtark8mmi1 104 80355 406230 390173 2026-05-10T14:21:14Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.|Resolutioner og Collegialbreve.|397}}</noinclude>at maae holde Svende og Drenge, eller at associere sig 11 Aug. med hinanden, Laugene til Prejudice; saa maae og in gen af bemeldte Provisores arbeide i Guld og Sølv, uden de, som derpaa have vundet deres Borgerskab; og i Henseende til dem, som have lært Muurmester, og Bødker Profession, da maae de første vel frit exercere deres lærte Haandverk, med at forrette, hvad Slags Are beide, dem betroes, dog maae de ikke opføre nye Skor stene i Kjøbstæderne, og ang. de sidste (g), da maae de ikke befatte sig med at forfærdige enten bele, halve, eller Fjerding Tønder, men alene Stamper, Ballier, Strips per og alle andre deslige Kar, hvorpaa ei er sat noget vist Maal. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), det 11 Aug. samme, i Henseende til 10 Provisorers Antagelse ved det Trondhjemske Artillerie Compagnie. Fundats for Helsingøers Skole og Hospital. 11 Aug. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 25 Aug. hvad Arv, som falder i Stervboerne, skal udbe tales til de legitimerede Arvinger, saalænge det ikke er Beviist, at flere ere til (h). Gr. Paa Ansøgning fra J. Chr. Lassen, J. Juulbve og P. Vindekilde i Khavn, at dem, efter meddeelte Fuldmagt fra Island, maatte udleveres en Arv i Khavn, ef ter Enken afg. Anna Magdalena Arisdotter Muhle, som 2 hendes Fastre og nogle hendes Sodkende Born sammesteds var tilfalden, er under 25 Jun. 1751 Magistraten befalet at slutte dette Skifte, og derefter udbetale Arven til dem, som lovlig har legitimeret sig at være Arvinger, hvorudi den i Skifteretten den 30 Mart. næstforhen er = gangne Skifte Decision, hvorved bemeldte Islandske Arvinger tilpligtedes at bevise, at bemeldte A. M. Arisdotter Muhle ikke havde efterladt sig Sedskende, samt at ikke (g) See Rescr. 4 Maii 1753 og Forord, 12 Rept. 1753, Cap. 4, §. 7. (h) See Rescr. 30 Novbr. 1753 og 1 Martii 1754 samt Forordn. 15 Junii 1771, §. 15.<noinclude><references/></noinclude> tfppla3p08g50bns6ba2yvhxjnrzurh 104 80356 406231 369251 2026-05-10T14:21:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Aug. fe taberne Brænder sare til, ikke fulde være Maniftra ten til Hinder; bar Kongen af en fra bemeldte 3 Commis fionairs under 10 April fidsafvigt indkommen Memorial og derhos feiet Gjenvart af en af Stifteforvalterne i Stero boen den 14 Martii indeværende Mar affagde Decision, for nummen, at de have tillagt bemeldte Islandske Arvinger, som nærmeste Frænder til den Afdøde paa Fæderne Side, den halve Deel af Boets beholdne Massa, men derimod referreret den anden halve Deel af Boet for den Afdødes Mederne Frænder, om Mogen skulde være til, eller at henstaae efter dem i 15 Aar, uanseet det hverken vides eller fan bevised, at saadanne fupponerede Mederne Fran der nogen Tid findes, helst ingen andre end de Islandske Arvinger, efter det ergangne Proclama med Aar og Dags Barsel, har meldt eller lcattimeret fig: hvorfore fornævn te Commiffionairs paa bemeldte Arvingers Begne have an holdet, at Skifteretten maatte ved Befaling betydes, at samtlige bemeldte Stervboes Midler til dem paa de Islandske Arvingers Vegne maatte udbetales, imod at de ei alene for Betalingen gav Stifteretten fuldkommen Affald og kadesles Dvittering; men endog willede noiaatig Bor fikring for andre Arvingers Tiltale. Af Magistratens Er flæring, erfares, at den er af lige Formening med Stifte retten, at, saalænge det ikke vides, om bemeldte Enke skulde have efterladt Arvinger paa Mødrene - Side, burde deres Andeel efter Lovens Pag. 678 Art. 10. bensættes til Bevaring, som efter paafølgende te Art. i sin Tid funde tilfalde Kongen eller Staden, til hvem slig Arvefaldsrettighed er fienfet: desaarlag Magistraten og bar indfillet, om det ikke ved den ergangne Skifte Decision funde have sit Korblivende. Men, som saadan Probatio negativa. fom Skifteretten i beres a Decifioner bave paalagt oven-1 meldte Islandse Arvinger (nemlig, at det ifte var nof, at samme have legitimeret sig at være Arvinger, men at de burde endog bevise, at den Afdøde ingen flere paa Fæderne eller Moderne - Side fig havde efterladt), ikke nogeneds i Loven findes anbefalet, eller og ved dette Stifte fin des udsæd et lovlig Proclama, hvorved vedkommende Creditorer og Arvinger er forelagt en vis Tid, inden hvilken de fulde melde sig, saa at om en saadan Arving ikke indstillede sig inden bestemte Tid, der dog ikke blev nogen ubile lighed udi, at han ikke fandt sin Arv mere i Servboet, men maatte søge den hos fine Med-Arvinger, det han fin egen Forsømmelse havde at tilkrive; ligesom ei heller den af Magistraten allegerede Lovens 5210 for fagt, at Arv bor afsættes, om ikke vides, om der er Arving til, men, om ikke vides, hvor Arving er, nemlig, naar det ferfte er tilstrækkelig udojort, og beviift at der virkelig er en Arving til, og det ikke vides hvor eller paa hvad Sted samme sig opbolder; i hvilket Tilfælde hans Arveled billi gen der afsættes, eg Med-Arvingerne, om de ferlange. den udeblivendes Lod, i forveien ber bevise, at samme ving<noinclude><references/></noinclude> tlux7dii99719p784299zfzoqs6o97h 104 80801 406232 367541 2026-05-10T14:21:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Octbr. af den bestikkede Zotario, og af ham vidnesfast atte steret og paategnet under forordnet Notarial: Segl, hvorved, naar et saadant i fremmed Sprog oprettet Testamente til Confirmation vorder oversendt, tillige bor følge en af Notario rigtig forfattet, og af ham ligeledes fidemeret Gjenpart, som Kongen til Confirmation fan forestilles. Og, paa det General Gouverneuren om de paa deslige Ansøgninger faldende Resolutioner kunde være vidende, da skal ham fra det Danske Cancellie vorde til sende qvartaliter Designation og Fortegnelse over de fra Vestindien til bemeldte Cancellie indkomne og uaffordrede efterliggende Stevninger, saa og over de Testamenter og Ansøgninger om uskift Boe, hvilke allernaadigst ere accorderede, men ei af Vedkommende afhentede, paa det han Vedkommende sligt kan tilfjendes give, og sig selv derefter vide at rette. 13 Obr. 13 Obr. Rescr. (til Justitiarius i Heieste-Net), Nos tits om Forestaaende, saavidt Stevningerne angaaer, og det at bekjendtgjøre Hoiesie-Rets- Procuratorerne. Rescr. (til Amtmanden over Callundborg, Diarholms, Sæbyegaards og Holbeks Amter), ang. Skifte Skriverens Salarium, naar der skiftes med Samfrænder. Gr. Saasom Gamfrænder forfattede Skifte Brevet saa fort, at der kuns udgjør 1 a 2 Ark, og altsaa di putere Stifter Eriveren videre Salarium, end hvis han efter Forordn. 5 April 1754 har oppebaaret i Recognition, bar Amtmanden udbedet fig Resolution, om ikke Forordningens Ord saaledes skal fors staaes, at Skriver: Salarium af saadanne Skifter skal være Deel imod Skifteforvalterens, Recognitionen derudi afkortet. I de Tilfælde, hvor der stiftes ved Samfrænder, stal Skriver Salarium, i Følge bemeldte Forordnings 2den Art., erlægges efter Skifte Brevets Bidtloftighed saas<noinclude><references/></noinclude> efpc2lr12ghdqt4sxhr1p5wubg6uw2i 106 96579 406236 198552 2026-05-11T05:44:59Z MGA73 457 406236 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År=1755 |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=8 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to7="-" 8="Forside" 9="Info" 10to17="Hyldest" 18to27="Fortale" 28to30="Indhold" 31="Bogbinderne erindres" 32="I. Samling" 33="-" 34="Københavns Universitet" 35=4 64="Ill." 65="-" 66=33 72="Tab. 1+2" 73="Tab. 3" 74=39 90="Den Walkendorfiske Familie" 91="-" 92=55 126=D. Oluf Borch Familie" 91="-" 128=89 148="Ill." 149="-" 150=109 166to167="De Rosenkrantzer Familie" 168=125 172="Ill." 173="-" 174="IV. Legatum Scheelianum" 175=130 182="De Skeeler Familie" 183="-" 184=137 210="Den Bartholinske Familie" 211="-" 212=163 220="Brochmans Familie" 221="-" 222=171 244="Niels Fos Familie" 245="-" 246=193 250="Bornemans Familie" 251="-" 252=197 310="II. Samling" 311="-" 312="Universitetets Bibliothek" 313=258 318="Muhles Familie" 319="-" 320=263 342="III. Samling" 343="-" 344="Ill. Tycho Brahe" 345="-" 346="Det Adelige Jomfrue-Kloster udi Odense" 347=288 348="De Brahers Familie" 349="-" 350=289 402="Den Plessiske Familie" 403="-" 404="De Plessiske Fundationer" 405=342 470to473="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] e2ec9zgh0sv8rlo86fsil3m6ay1b7mu 104 105721 406200 404858 2026-05-10T14:19:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>Overformynderie udgaaede Capitaler i Naret N. N. Aarsagen. Mindreaarighed, vide At: Rigtighed for Udbetalingen. Herved fremlægges under No. 2 en af test No. 24 ved Regnskaber den vestindiske Regiering, eller, saavidt St. over indestaaende Capitaler | Thomas og St. Jan angaaer, af det Konpro 1817 samt den herved jgelige Raad verificeret Gienpart af det af under No. 1 følgende Gien: den Mindreaarige med Curator den site part af den til N. N. udstedte Dec, 1829 udstedts Affald. Constitution at være Curator for Peter Nissen. Myndlingens Giftermaal med N. N. ifølge Vielseattest herved No. 3. Disse Summer ere udbe talte for at anvendes til de Umyndiges Fornødenheder, ifølge Regieringens Resolu tion, der herved følger un der No. 5 i verificeret Gienpart. Myndlingens Dødsfald, vide hoslagte Præsteattest No. 7 Myndlingen har erholdt Kongelig allernaadigst Bevilling at være myndig under Curator, vide verificeret Gienpart af Bevillingen her:1 ved No. 9 samt Copie af den til N. N. ubstædte Constitu tion at være hendes Eurator, ligeledes herved No. 10. Af det af bemeldte N. N. under 5ote Jun. 1829 udstedte Affald følger herved under No. 4 en af Vedkommende verificeret Gienpart. Af Bergens Qvittering følger under No. 6 en af Vedkommende verificeret Copic. Skifterettens Attest out at Capitalen er inddraget under hans Boe følger under No. 8. Af hendes og Curators den 19de Mai 1829 udstedte Affald følger under Ne. 11 en af Vedkommende verificeret Gienpart. under det samme Nummer, som den har havt i Megnskabet over indebestandig udelades af sidstmeldte Regnskaber. R5<noinclude><references/></noinclude> 5l3xg9ovj6622emwazouziqrqjxb9ep 104 106221 406201 405384 2026-05-10T14:19:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|648|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>1833. 26 Jan. Pl. ang. Passagen igiennem Alleen fra Kbhvns Ve sterbroe til Frederiksberg m. v. 9 Jun. Pl. aug. Nepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steens flusers Anlæg i Dmt forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1832. Vestindien og Guinea. 1830. 24 Mart. Pl. ang. Guineiske Varers Fortolding paa Derne St. Thomas og St. Jan. 17 Apr. Pl. ang. uftempl. Papirs Brug paa St. Croix ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. 5 Mai. Anordn. ang. de Regler, hvorefter de Umyndiges Midler paa de danske vestindiske Der skulle bestyres og Rigtighed for samme aflægges. -II Dec. Pl. for Dmk ang. Afgiftsfrihed indtil videre for ins denlandske Producter, som udføres til de danske vestindisse Der. 17 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9 Nov. 1798 giorte Forbud imod at Coffardie- Capitainer bruge deres Skibsmandskab til at bringe Varer fra Lossestederne i Westindien, m. v. 1832. 16 Mart, Pl. hvorved de Bestemmelser kundgiøres, der blive at iagttage, naar værnepligtige Reserver af Dans mark ifølge eget Ønske ansættes ved de Vestindiske Tropper. I Jun. Fr. ang. Straffen for dem, der befordre Slave-Nes gres og Negerinders Flugt fra de Dansk-Vestindiske Der. 24 Oct. Regalativ ang. Skiftevæsenet paa be Kgl. Danske Besiddelser paa Kysten Guinea. 1833. 6 Jun, Fr. ang. Handelen og Seefarten paa St. Croix. Rettelse. Sibe 563 Lin, 18 myndige læs: umyndige.<noinclude><references/></noinclude> 81x1rq6h7n5qhnb9xe1yhq8ykpq5b6h 106 106242 406233 2026-05-11T05:28:37Z MGA73 457 Ny side: 406233 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 9="Info" 8="Hyldest" 9="Titelside" 10="Aarhus Stift billedside" 11="-" 12="Fortale" 13=2 20="Aarhus Stift start" 21=12 24="Tab. Aarhus Stift" 25="Foldet side" 26=15 54="Ill." 55="-" 56=43 58="Shested Familie" 59="-" 60=45 102="Lindenov Familie" 103="-" 104=87 169="Gabriel Marselius Familie" 170="-" 171=151 184="Hans Lichtenberg Familie" 185="-" 186=165 188="Ill." 189="-" 190=167 196="Johannes eller Hans Svaningius Familie" 197="-" 198=173 296="Bille Familie" 297="-" 298=271 310="Ill. Tycho de Hofman" 311="-" 312=283 320="Fischer Familie" 321="-" 322=291 348="Kragh Familie" 349="-" 350=317 476to479="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] lyggabmbssv9m6ijizzcnrhup1bo6fi 406234 406233 2026-05-11T05:29:40Z MGA73 457 406234 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 9="Info" 8="Hyldest" 9="Titelside" 10="Aarhus Stift billedside" 11="-" 12="Fortale" 13=2 20="Aarhus Stift start" 21=12 24="Tab. Aarhus Stift" 25="Foldet side" 26=15 54="Ill." 55="-" 56=43 58="Shested Familie" 59="-" 60=45 102="Lindenov Familie" 103="-" 104=87 169="Gabriel Marselius Familie" 170="-" 171=152 184="Hans Lichtenberg Familie" 185="-" 186=165 188="Ill." 189="-" 190=167 196="Johannes eller Hans Svaningius Familie" 197="-" 198=173 296="Bille Familie" 297="-" 298=271 310="Ill. Tycho de Hofman" 311="-" 312=283 320="Fischer Familie" 321="-" 322=291 348="Kragh Familie" 349="-" 350=317 476to479="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] 1ifvqofch6vw2k2vaus0uukabszck4c 406235 406234 2026-05-11T05:30:45Z MGA73 457 406235 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 9="Info" 8="Hyldest" 9="Titelside" 10="Aarhus Stift billedside" 11="-" 12="Fortale" 13=2 20="Aarhus Stift start" 21=12 24="Tab. Aarhus Stift" 25="Foldet side" 26=15 54="Ill." 55="-" 56=43 58="Shested Familie" 59="-" 60=45 102="Lindenov Familie" 103="-" 104=87 168="Gabriel Marselius Familie" 169="-" 170=151 184="Hans Lichtenberg Familie" 185="-" 186=165 188="Ill." 189="-" 190=167 196="Johannes eller Hans Svaningius Familie" 197="-" 198=173 296="Bille Familie" 297="-" 298=271 310="Ill. Tycho de Hofman" 311="-" 312=283 320="Fischer Familie" 321="-" 322=291 348="Kragh Familie" 349="-" 350=317 476to479="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] 6ubh8ors750lf5qx610gniphuizc4he 406237 406235 2026-05-11T05:46:59Z MGA73 457 406237 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År=1756 |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 9="Info" 8="Hyldest" 9="Titelside" 10="Aarhus Stift billedside" 11="-" 12="Fortale" 13=2 20="Aarhus Stift start" 21=12 24="Tab. Aarhus Stift" 25="Foldet side" 26=15 54="Ill." 55="-" 56=43 58="Shested Familie" 59="-" 60=45 102="Lindenov Familie" 103="-" 104=87 168="Gabriel Marselius Familie" 169="-" 170=151 184="Hans Lichtenberg Familie" 185="-" 186=165 188="Ill." 189="-" 190=167 196="Johannes eller Hans Svaningius Familie" 197="-" 198=173 296="Bille Familie" 297="-" 298=271 310="Ill. Tycho de Hofman" 311="-" 312=283 320="Fischer Familie" 321="-" 322=291 348="Kragh Familie" 349="-" 350=317 476to479="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] hwe33s4bvgcfbc0jdxb9n435sr8131d