Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34967 430884 430670 2026-06-26T09:33:31Z MGA73 457 /* Validated */ 430884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|81}}</noinclude>«Enten—Eller», det, at «Aladdin var stærk ved sit Mod til at ønske». Det følte Fanny, at hun havde Mod til trods Nogen. Kaptejn Frick var kommen til Byen, da Fanny var atten Aar. Hun var bleven opmærksom paa ham paa Grund af en Disput, hun havde hørt ham føre i Haven efter en lille Middag med hendes hidtil beundrede engelske Lærer. Kaptejn Frick havde, forekom det hende, rent slaaet Adjunkten af Marken, da denne vilde hævde, at Byron gik med Længsel efter Kristendommen i sit inderste Hjerte. Thi Kaptejnen paastod, at Byron var en Promethevs, var en Gudetrodser, med Sympathi for Kain og Satan. At Ingen af dem beviste Noget, men at Begge blot vexlede Paastande, tænkte Fanny ikke over, men det hørte hun, at Kaptejnens buldrende Bas rent overdøvede Adjunktens tynde og skarpe Tenor, som brugte Fistel, naar han skulde understrege sine Ord. Kaptejnen tog Troen fra Adjunkten, og Fanny gik over til Kaptejnens Tro; den var flottere og taprere. Kaptejnen havde opdaget hende, da hun stod lyttende, havde med byronsk Dristighed taget hende om Livet og reciteret: <div style="margin-left:3em"><poem> Naar paa Vandet Maanen bæver, naar i Græsset Orme brænde, Blaalys over Graven svæver, Lygtemænd paa Mosen rende, Stjerneskud i Natten fare, Ugleskrig hverandre svare, {{nowrap|. . . .}} </poem></div> {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||6}}</noinclude> 18hyu5hfhjio7na7h67u3mxrlhes9q9 104 34968 430885 430671 2026-06-26T09:39:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|82}}</noinclude>Adjunkten, der kunde den engelske Text, sagde: Ja, vel! og klemte paa: <div style="margin-left:3em"><poem> <i>When the moon is on the wave, And the glow-worm in the grass, And the meteor on the grave, And the whisp on the morass, When the falling stars are shooting, And the answer’d owls are hooting {{nowrap|. . .}}</i> </poem></div> Men for Fanny kom der Liv i det med kraftig Stemme udslyngede danske Citat, akkompagneret af Kaptejnens Tag om hendes Midie, mens Adjunktens originale svagt henhviskede Verslinier bragte hende til at mindes engelske Verber, han i sin Tid havde gjennemgaaet med hende i Timerne. Kaptejn Frick havde, naar han traf Fanny ene, helliget hende nogen Opmærksomhed. Den var stundum irriterende faderlig. Han kaldte hende ved Fornavn og sagde: «Mit Barn» til hende. Men saa kunde han ogsaa tale fornuftig og forklare hende, at Kvinden var den stærkeste Verdensmagt i Kraft af sin Svaghed, thi denne Svaghed betingede hendes Ynde, og for Gratierne bøjede selv Guderne sig; de vare de stille Styrere af Musernes Dans paa Helikon, skjønt de holdt sig i Baggrunden; det kunde man se paa Thorvaldsens Relief. Fy med de moderne Blaastrømper med Blækklatter paa Fingrene! Tidt havde hun været vred paa Kaptejn<noinclude><references/></noinclude> 45h8xb413j72ayypcfp6qts9s88o4ph 104 35198 430867 78838 2026-06-25T19:33:16Z MGA73 457 Skal være Brinckmann 430867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|223}}</noinclude>lige over for ham, lagde sine Hænder paa hans Skuldre og sagde: — Unge Ven! Hvis De sendte Jens Knudsen blot én af de Sager, og han smagte paa den, saa vilde han spytte den ud igjen, og, sendte De ham hele Opdækningen, saa vilde han, saa snart hans Tunge havde rørt ved hver Ret, forære Husmanden Mads Nielsen det Hele til Tak for Søbekaalen, og Mads Nielsen vilde lige øjeblikkelig slaa det Hele i sit Svinetrug og delikatere sin Gris med det. Ja, jeg taler Alvor. Kan De huske, hvad Apostelen Paulus siger om Mælk og fast Føde? {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} følte sig noget flov og halv overvunden af Sognepræstens praktiske Prosa og citerede saa hurtig, som om Græsk havde været hans Modersmaal: — ''Γάλα ὑμᾶς ᾿επότισα, ὸυ βρῶμα· οὔπω γὰρ ᾿εδόνασθε.'' — Ja, ja vel! ja vel. 1ste Korinthier 3, 2, afbrød Pastor Sørensen. Hans Kapitelfasthed, mente han, kunde vel undskylde, at han havde glemt Græsk indtil Bogstaverne. Han vilde dog ikke give sig helt i klassisk Lærdom, lagde sig endnu, tungere paa Brinckmanns Skuldre og sagde: — ''Fiat applicatio!'' kjære Ven. Synes De endnu jeg skal lægge ud med Heste og Vogn i dette Herrens Vejr? Brinckmann gik sukkende ud. Det gik ander-<noinclude><references/></noinclude> q51vd7pjiyhbkzi5afnl177sp3hk28y 104 35222 430868 430778 2026-06-25T19:34:09Z MGA73 457 Brinckman må være forkert 430868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|245}}</noinclude>Hun laa og ventede paa Døden uden Smerte, blot med sagtelig henglidende Kræfter. Hun var smuk! Hun var yndig som den gamle Profetinde Anna, Fanuels Datter, Lukas 2, 36 og følgende, hun, der sad i Templet og ventede paa Herren. Hun bad mig bringe sig Sakramentet en af Dagene, og, da jeg istemte Brorsons dejlige Psalme: <div style="margin-left:3em"><poem> Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanket. </poem></div> saa piblede Taarerne frem under Øjenlaagene, hendes Læber bevægede sig, og hun nynnede de fire Vers med {{nowrap|. . .}} hun kunde Ordene. Pastor Brinckmann satte sig ved Klaveret og sang Psalmen igjennem med bevæget Stemme. Det sidste Vers tvang han frem gjennem Graad. Saa talte han igjen: — Hvor Livet er rigt {{nowrap|. . .}} o, langt bedre, end vi fortjener! Nu kommer jeg hjem efter en velsignet Gjerning, modtages af mit yndige Hjem og af Dig, min søde, søde Hustru. Han styrtede hen mod Fanny, omfavnede og kyssede hende, satte sig paa Skamlen ved hendes Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skjød. Fanny gjengjældte hans Kjærtegn med en venlig Resignation, men sagde Intet. Et Øjeblik følte Sofus {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} sig træt og tav. Saa nynnede han: <div style="margin-left:3em"><poem>To Drosler sad paa Bogekvist.</poem></div> Hvad Fanny? Det passer! Ikke sandt? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c7d7vkgmvvutanbqhf0bdfkbjbeeccp 104 35289 430869 430563 2026-06-25T19:34:45Z MGA73 457 Brinckman må være forkert 430869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|303}}</noinclude>helst have valgt Kaptejn Frick. Han var saa glad over i Morges at have fundet ham dernede i Fabriken, men — han saâ jo ud som Døden fra Lybek. Hvad Pokker stak Kaptejnen? Apothekeren blev gnaven paa Tilværelsen. Der var jo Ingen, der havde gjort eller sagt Noget. Alle var saa tvære. Det Vrøvlehoved af en Præst plejede jo ellers at lade Knebberen gaa som en Kjæp i et Hjul. Uvilkaarlig gled hans Øjne over paa Sofus Brinckmann, alt mens han skammede sig over, at skulde søge Hjælp fra den Kant. Saâ den gamle Kancelliraad rigtig? Præsten var ligbleg, og Trækninger gik over hans Ansigt, mens hans Øjne blev gloende som en hvid Kanins. Sofus {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} stønnede dumpt. Han rejste sig, klemte Haanden om Stoleryggen og sagde med en Røst som et tryglende Barns. — Fanny, jeg er {{nowrap|. . .}} jeg er saa syg! Først nu saâ hans Hustru paa ham. Nu var han kobberrød i Ansigtet. — Fanny {{nowrap|. .}} følg mig ind! Jeg er meget syg, bad han næsten skrigende. Fruen fôr op. Stolene skrabedes tilbage. Alle vilde gjøre Noget. — Nej, Fanny! Kun Du {{nowrap|. . .}} Kom! stønnede Brinckmann og slog med Haanden mat afværgende ud mod de Andre. Mand og Hustru ilede ud af Spisestuen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> plv7li6azpkxzpyzn69iqjpkf410pku 104 37408 430859 83693 2026-06-25T17:39:22Z Johshh 9757 430859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{clear}} [[File:Biblia, Det er den gantske Hellige Scrifft, vdsæt paa Danske.djvu|page=6|500px]] {{clear}} CHristian met Guds naade / den tredie / Danmarks / Norgis / Wendis / oc Gottis Konning. Hertug i Sleswig / Holsten / Stormaren / oc Dytmerschen. Greffue i Oldenburg / oc Delmenhorst.<noinclude><references/></noinclude> g977hd3g695t2jpsfvw6pahhy9v6a90 104 37409 430860 83694 2026-06-25T17:39:45Z Johshh 9757 430860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{clear}} [[File:Biblia, Det er den gantske Hellige Scrifft, vdsæt paa Danske.djvu|page=7|500px]] {{clear}} Insignia christiani tertii danorvm regis etc. anno. m. d. l. VNICA SPES MEA CHRISTVS C. R. D.<noinclude><references/></noinclude> mpw1nz1m0rvtdqjsd7tcvtdarizo9lx 104 37411 430861 312201 2026-06-25T17:41:13Z Johshh 9757 430861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>WJi Christian mett Guds naade / Danmarcks / Norgis / Wendis och Gottis Konningh / Hertug wdi Slesuig / Holsten / Stormarn och Dytmersken / Greffue wdi Oldenborg och Delmenhorst / Giøre alle witterligt att epther thij / wij nu then almectigste Gudt till ære / saa och wore wndersotte besynderligen thennom som icke kunde forstaa Latine och Tydsk maal tijll beste / haffue ladett wdsette och prente then hele Bibel paa danske / och then tijlforne met flit ladet offuerse aff lerde Mendt her wdi wort Rijge Danmarck / och besynderligen aff the høglerde wdij wort wniuersitet her i wor stadt Kiøpnehaffn / Tha epther thij wij forfare att mange steds er hendt / att nar noger mercklige bøger bliffue først prentett / tha wnderstaa mange thennom for girighedz skyldt strax at lade igen prente same bøger oc dog icke wille giøre ther paa / nogen flijtt eller besynderlig wmbkosth att lade thennom tijllforne offuerse aff Lerde Mendt / huor aff kommer at mange merckelige bøger forfalskes / Thij forbiude wij alle ehuo the helst ere eller være kunde Nogen danske Bibell epther thendne dag at prente eller prente lade i noger maade wden wor beuilling och samtycke / Fordrister sig nogen her emod att prente eller prente lade same Bibell epther som forscreffuit staar / Tha skulle same bøger wære forbrut huor the findes herr vdi Riiget / och then som same bøger findis hos / straffis ther offuer som wedt bør. Giffuit paa wort Slott Kiøpnehaffn / Taarsdagen nest epther Sancti Hans dag medtsomer / Aar / etcetera. M. D. L. wnder wortt Siignett. De mandato Domini Regis proprio.<noinclude><references/></noinclude> qrsvomq34menh098ycnhiqtj7bhyiqg 104 107413 430844 430810 2026-06-25T14:41:14Z MGA73bot 792 Ulkebol -> Ulkebøl 430844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||380|}}</noinclude>- Hold Mund! Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en Bergfisk? Hva&#039;{{nowrap|. .}}? — Ti stille! Du er Diskret ja vel . {{nowrap|. .}} Er Du bleven lyst hjem gjennem Munden eller gjennem Pennen? {{nowrap|. .}} Den var godt drejet, den Talemaade! Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre! Bolberg fôr op og tog Ulkebøl i Kraven paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens vældige Hænder fik hans til at synke slapt ned. Ulkebøl lo godmodig og sagde: — Ja, ja, Plastersmerer! Jeg kan godt lide, at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men den gaar inte, Pedersen! Bolberg rev sig fra ham og slog Panden mod en Vinduespost. Blodet leb ned ad hans Ansigt. Han knyttede Hænderne ud i Værelset og sagde: — Jeg har altid stilet efter noget{{nowrap|. .}} noget Storartet! {{nowrap|. . .}} Og nu skrev et Brev til det tilbage i en duftede{{nowrap|. .}}! — • {{nowrap|. .}} Du, Ulkebøl, jeg hende • • • Hun sendte mig Konvolut {{nowrap|. .}} Men hvor den He, he! Naa Du gik saa vidt? Ja, den solle Kapellan, hendes første Mand, han. naa han var et Fæ {{nowrap|. . .}} men hun var et gyseligt. hampert Fruentimmer. Naar En som jeg naa {{nowrap|. .}} jeg er jo dog den, jeg er men jeg —<noinclude><references/></noinclude> dyblyf410pd2exi7arl69kvvjm4yg9b 104 107415 430849 430827 2026-06-25T14:42:29Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||382|}}</noinclude>Kristen Povlsen? Det er ham med den kjenne Kone, sagde Bolberg og slikkede sig om Læberne. — Jaha, ha, ha! Hende, som Du forgangen hjalp op paa Vognen. — Benene. — — Hvad for noget? Jo, hun fortæller, at Du «nev&quot; hende i Sludder! Ja vel. Men saa gaar vi. Kristen Povlsens Porthund goede, og i sin embedsmandige Iver havde den nær kvalt sig i sit Halsbaand; saadan strammede den Lænken ved den tykke Proprietars og den lange Farmacevts Passage gjennem Porten. Tilsidst kunde den ikke ge af lutter Arrigskab, men hvæsede som en Asthmatiker, da Ulkebøl i fornem Hartkornsbevidsthed antydede et Spark mod den, ledsaget af Tiltalen: — Hold Kjæft, din Bondeketer! Inde i Stuen sad Kristen Povlsen, noget, men ikke meget medtaget af Gaarsaftenens Svir. Da han hørte Hundespektaklet, sagde han ganske rolig til sin Kone: — — — Der er de. Hvem? spurgte hun. Ih, Ulkebøl og Apothekersvenden.<noinclude><references/></noinclude> 1bv3n2r7b6uzvjy75hn8w81axgqbfum 104 107420 430845 430817 2026-06-25T14:41:16Z MGA73bot 792 Ulkebol -> Ulkebøl 430845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||387|}}</noinclude>Kvinden skulde snakke med, naar man handler, sagde Gaardmanden {{nowrap|. . .}} Det er lige saa godt, Du gaar, Trine! Ordren var overflødig. Hun var ude af Stuen. Ulkebøl sagde: — Kristen Povlsen er ikke den Mand, der reflekterer paa Fruentimmervrævl, det vidste jeg. Pengene er sikre nok. Kristen Povlsen felte, at hans Kone havde Ret. Havde hun ikke været sikker i sin Sag, havde hun aldrig talt. Dertil kjendte han hende godt nok. Han blæste sit Pibehoved ud i en Spyttebakke, drejede sig om, gjorde paany et Forseg paa at brede sig à la Ulkebøl og sagde: Jeg har aldeles ingen Penge. — Men her nu, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl {{nowrap|. . .}} — Behold De Deres Prioriteter og Deres Vexler, Ulkebøl! Behover De Penge til Deres Centrifuge, kan De faa dem til 6 Procent, naar De stiller nogle gode Papirer til Sikkerhed. Det lover jeg Dem, Ulkebøl, og det i Vitterlighedsvidners Overværelse. Ulkebøl syntes virkelig, at Kristen Povlsen voxede. Han trak paa Skuldrene, saâ bekymret paa Bolberg, hvis Øjne sked onde Glimt. — Ja, saa farvel, Kristen Povlsen! saa tales vi nærmere ved, sagde Proprietaren. 25°<noinclude><references/></noinclude> q2f1gxp4ip929ufjejd0wtsfasss4hl 430862 430845 2026-06-25T19:22:41Z MGA73bot 792 felte -> følte 430862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||387|}}</noinclude>Kvinden skulde snakke med, naar man handler, sagde Gaardmanden {{nowrap|. . .}} Det er lige saa godt, Du gaar, Trine! Ordren var overflødig. Hun var ude af Stuen. Ulkebøl sagde: — Kristen Povlsen er ikke den Mand, der reflekterer paa Fruentimmervrævl, det vidste jeg. Pengene er sikre nok. Kristen Povlsen følte, at hans Kone havde Ret. Havde hun ikke været sikker i sin Sag, havde hun aldrig talt. Dertil kjendte han hende godt nok. Han blæste sit Pibehoved ud i en Spyttebakke, drejede sig om, gjorde paany et Forseg paa at brede sig à la Ulkebøl og sagde: Jeg har aldeles ingen Penge. — Men her nu, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl {{nowrap|. . .}} — Behold De Deres Prioriteter og Deres Vexler, Ulkebøl! Behover De Penge til Deres Centrifuge, kan De faa dem til 6 Procent, naar De stiller nogle gode Papirer til Sikkerhed. Det lover jeg Dem, Ulkebøl, og det i Vitterlighedsvidners Overværelse. Ulkebøl syntes virkelig, at Kristen Povlsen voxede. Han trak paa Skuldrene, saâ bekymret paa Bolberg, hvis Øjne sked onde Glimt. — Ja, saa farvel, Kristen Povlsen! saa tales vi nærmere ved, sagde Proprietaren. 25°<noinclude><references/></noinclude> hepy0o7qmss8p9mjaf5n2z7tftf5j81 104 107430 430850 429324 2026-06-25T14:42:45Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||398|}}</noinclude>nok ud paa det Dybe, paa de mange Favne Vand. Et dumpt, stærkt Knald! Et nyt, skarpere og haardere endnu! Fanny rejste sig, mærkede først, at hun var angest, da hun fornam en brændende Hede i Ganen og følte Stolen ryste under sine Hænder, som han havde støttet mod dens Ryg. Hendes Tanke ledtes hen paa Laboratoriet, men Tanken var ikke klar. Hun stod meget længe der med Haanden saa fast klemt om Stolens Træe, at det gjorde ondt i Fingrene. Det suste og dundrede saa underlig i Huset. Klaprende Trin led trindt omkring. Hun hørte dem som i Halvslummer, mindedes dunkelt Uroen Brinckmanns Dødsdag, kunde ikke rere sig og blev staaende med aaben Mund. Det var, som om hendes Læber skulde sprække af Torhed. Hun havde ikke Kraft til at gaa hen og skjænke sig et Glas Vand. En lyd og taareles Hulken bemestrede sig hende. Larmen tiltog, heje og skarpe Stemmer naaede hendes Oren, men der var som et Tæppe mellem dem og hende. Fanny felte sig som en Skinded. Hun hørte, hvad der foregik, men kunde ikke flytte Haand eller Fod. Hun blev staaende i en forstenet<noinclude><references/></noinclude> 80wzy29b7lsrhoe2hvbwiei1paudfz2 430863 430850 2026-06-25T19:22:42Z MGA73bot 792 felte -> følte 430863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||398|}}</noinclude>nok ud paa det Dybe, paa de mange Favne Vand. Et dumpt, stærkt Knald! Et nyt, skarpere og haardere endnu! Fanny rejste sig, mærkede først, at hun var angest, da hun fornam en brændende Hede i Ganen og følte Stolen ryste under sine Hænder, som han havde støttet mod dens Ryg. Hendes Tanke ledtes hen paa Laboratoriet, men Tanken var ikke klar. Hun stod meget længe der med Haanden saa fast klemt om Stolens Træe, at det gjorde ondt i Fingrene. Det suste og dundrede saa underlig i Huset. Klaprende Trin led trindt omkring. Hun hørte dem som i Halvslummer, mindedes dunkelt Uroen Brinckmanns Dødsdag, kunde ikke rere sig og blev staaende med aaben Mund. Det var, som om hendes Læber skulde sprække af Torhed. Hun havde ikke Kraft til at gaa hen og skjænke sig et Glas Vand. En lyd og taareles Hulken bemestrede sig hende. Larmen tiltog, heje og skarpe Stemmer naaede hendes Oren, men der var som et Tæppe mellem dem og hende. Fanny følte sig som en Skinded. Hun hørte, hvad der foregik, men kunde ikke flytte Haand eller Fod. Hun blev staaende i en forstenet<noinclude><references/></noinclude> eadjo41va9avtdit0tvtm7yy4rltx4f 104 107432 430851 429454 2026-06-25T14:42:48Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||400|}}</noinclude>Den tvang hende fra Vinduet, Hun følte en Gnist svide hendes Kind. Fortumlet saâ hun sig om, mens hun hørte tæt ved sig Knitren, Kogen, Bragen og Raab. — Fanny! led det atter dybt nede fra, denne Gang skærende, fortvivlet. Hun gik hen mod Udgangderen til Korridoren. Hun vilde støtte sin Haandflade mod samme Væg, hvor Deren var. Væggen var hed, hendes Haand klæbede mod dens Oliemaling. Mon det brænder her i Huset? I det gamle Apothek? — Hun hørte sin egen Stemme, blev egentlig skræmmet ved dens Lyd, den lod som noget Fremmed. Hun lo højt og klanglost derad, troede ikke rigtig paa sine Sanser. — Fanny! Fanny! Er Du deroppe? Jo, det var Fru Kamps Stemme. Et forfærdeligt Brag som af en ned- og sammenstyrtende Masse? Nu rev hun Deren op. Laasens Haandtag var varmt. Hun saâ ned i en Katarakt af Reg og Ild. og Gnister. I Højde med Trappeafsatsen var den Bindingsværksmur, som førte ind til Laboratoriets lave Sideflej. Der var for mange Tider siden, Gud véd hvorfor, foretaget et raat Gjennembrud af<noinclude><references/></noinclude> 4affh0mcwh2abfqllo07kb4vjrp45lb 430855 430851 2026-06-25T14:47:49Z MGA73bot 792 Deren -> Døren 430855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||400|}}</noinclude>Den tvang hende fra Vinduet, Hun følte en Gnist svide hendes Kind. Fortumlet saâ hun sig om, mens hun hørte tæt ved sig Knitren, Kogen, Bragen og Raab. — Fanny! led det atter dybt nede fra, denne Gang skærende, fortvivlet. Hun gik hen mod Udgangderen til Korridoren. Hun vilde støtte sin Haandflade mod samme Væg, hvor Døren var. Væggen var hed, hendes Haand klæbede mod dens Oliemaling. Mon det brænder her i Huset? I det gamle Apothek? — Hun hørte sin egen Stemme, blev egentlig skræmmet ved dens Lyd, den lod som noget Fremmed. Hun lo højt og klanglost derad, troede ikke rigtig paa sine Sanser. — Fanny! Fanny! Er Du deroppe? Jo, det var Fru Kamps Stemme. Et forfærdeligt Brag som af en ned- og sammenstyrtende Masse? Nu rev hun Døren op. Laasens Haandtag var varmt. Hun saâ ned i en Katarakt af Reg og Ild. og Gnister. I Højde med Trappeafsatsen var den Bindingsværksmur, som førte ind til Laboratoriets lave Sideflej. Der var for mange Tider siden, Gud véd hvorfor, foretaget et raat Gjennembrud af<noinclude><references/></noinclude> bossb1umjzj55mtnaaopcuejrw0zkr4 104 107433 430852 430689 2026-06-25T14:42:50Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||401|}}</noinclude>den gamle Hovedbygnings Grundmur. Rigtignok var Bindingsværkets Træbestanddel solidt Egetemmer, men et Aarhundredes Ælde havde tørret det, saa det havde fænget som Fyrsvamp. Nu brændte Bjælkerne som Søjlerne paa Elverhøjen i Et Folkesagn&quot;. Flammerne slikkede op ad dem lodret, snoede sig om dem i lave Spiralguirlander. Dybt nede i Laboratorierummet stræbte grenne, blaa og violette Flammer i Vejret mellem Regens kobberfarvede Skyer, men Alt overvandtes og fortæredes af det Brandrede. Fannys sidste fuldt bevidste Indtryk var, at det var smukkere end noget Fyrværkeri, hun havde set paa Tivoli en af disse underlig, kolde, prosaiske Tanker, der parodisk trænger sig ind paa Eni Livets farefuldeste Katastrofer som en evig Ironi {{nowrap|. . .}} Wagners og Sancho Pansas Parodier paa Faust og Don Quijote. Den næste Tanke halv bevidst — var: — den var Fanny kun Nu maa jeg ned ad Trappen. Rækværket glødede. Da hun traadte paa det første Trin, gav det efter, men sank dog ikke. Hun saâ to Skikkelser ile op ad Trappen{{nowrap|. .}} Den ellers ikke saa heje Trappe forekom hende at fere ned i uendelige Dybder. Fanny vidste ikke, om det, hun nu saâ og hørte, var Drem eller Virkelighed. De to S. Schandorph: Det gamle Apothek. 26<noinclude><references/></noinclude> g0b887labgf9fbj2sfb9nelmepill17 104 107434 430864 429456 2026-06-25T19:22:45Z MGA73bot 792 felte -> følte 430864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||402|}}</noinclude>Skikkelser bredes paa den nederste Afsats. Hun horte en Rest, som hun syntes, hun skulde kjende, raabe: De skal ikke høste Frugten af Deres Legne og Deres Pralerier. Det er mig, der skal tage fat. Ilden. En anden Rest, endnu bedre kjendt, sagde: De er gal. Jeg smider Dem ned i — Det skal vi nappes om. Et Øjeblik —- og Kaptejn Frick var forsvunden! En stor, svær Person med et mægtigt Skjæg steg op ad Trinene. Fanny følte et Par Arme omfatte sig saa stærkt, som om Intet i Verden kunde slappe deres Tag; noget Stridt og Laaddent berørte hendes Mund; hun hørte saa et raat Brel: Infame Lommel! Dumme Dreng! derpaa et buldrende, ramlende Brag. Saa saâ og hørte hun Intet mere, følte sig blot baaren gjennem Luften som Aladdin af Ringens Aand. Hun syntes, hun fôr vidt over alle Riger, saâ Bjergetoppe spidse sig op imod hende, red- .mende med Morgensol paa Sne, Floder blinke som Selvbaand dybt nede, Byer skinne broget op mod hende med Solild paa Kirketaarnenes gothiske Blomsterblade langs de uendelig høje Pyramidespir.<noinclude><references/></noinclude> j791xpocgdrguq1zwqo5ztv4twp4ct5 104 107435 430856 430690 2026-06-25T14:47:52Z MGA73bot 792 Deren -> Døren 430856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||404|}}</noinclude>som han allerede havde læst, men ikke kunde huske et Ord af, saa den var meget tjenlig til at fordrive en Timestid med endnu {{nowrap|. . .}} Men hvad var det for en Larm og et Rend ude i Apotheket? {{nowrap|. . .}} Med gnaven Energi fik han rejst sig op fra Sofaen. Han vilde ved en myndig imponerende Fremtræden paa Tærskelen mellem sit Værelse og Apotheket bringe det Hele i harmonisk Orden og bringe Tankespillets spredte Stykker til Samling i det Billede, de skulde sammensætte. Men, inden han fik samlet sig selv sammen til en alvorsfuld Bronceskikkelse, blev Døren reven op til Apotheket. En at de yngste Medhjælpere raabte: Hr. Kancelliraad {{nowrap|. . .}} hele Laboratorieflejen er i Brand{{nowrap|. . .}} hele Apotheket {{nowrap|. . .}} — Snak, unge Mand! Mit Apothek kan ikke brænde, sagde Kancelliraad Pramman. Men hvem har været i Laboratoriet? Provisoren har været der ganske alene hele Dagen og — Snak {{nowrap|. . .}} han kan ikke. Se{{nowrap|. . .}} Hr. Kancelliraad! {{nowrap|. . .}} Her, Hr. Kancelliraad! Det unge. Menneske pegede ud ad Vinduet. Et tydeligt Lysskjær gjorde Gaden dagklar, og ude led Raabene: Brand! Brand! Mennesker stimlede sammen; Gaden var<noinclude><references/></noinclude> 97s5mciy2thsxde68sexvcnai3fiol5 104 107436 430857 430639 2026-06-25T14:47:53Z MGA73bot 792 Deren -> Døren 430857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||405|}}</noinclude>propfuld af alt Slags Mandskab, undtagen netop Brandmandskab. Fanny! raabte Apothekeren og ilede med ungdommelig Lethed gjennem Apotheket over mod Beboelsesværelserne i Stuen, slog Døren op og raabte: — Hvor er Fanny? Der var merkt. Ingen svarede. Det Første, der var faldet den gamle Herre ind, da han kom til Besindelse, var, at en Ild fra Laboratorieflojen forst vilde naa den Ende af Hovedbygningen, hvor hans Datterdatters Værelse var. Han styrtede op paa forste Sal, bestandig raabende paa Fanny, snart vildt fortvivlet, snart lokkende som for et lille Barn. Paa Afsatsen traf han Bolberg, bleg, men rolig og høflig smilende gentlemanlike, som han selv troede det. — Kjæreste Hr. Kancelliraad, ikke denne Vej {{nowrap|. . .}} Bindingsværksmuren der kan let blive brændt igjennem — Ja, men netop derfor. {{nowrap|. . .}} Min Datterdatters Værelse er {{nowrap|. . .}} jo{{nowrap|. . .}} — Fru Brinckmann er i Sikkerhed. Hvor? Hvordan? Fru Kamp spurgte om hende for et Øje- Da havde jeg sørget for, at Fru blik siden. Brinckmann blev fulgt over til Doktor Krængs. {{nowrap|. . .}} Fru Kamp er lebet efter hende{{nowrap|. . .}} og.<noinclude><references/></noinclude> tqtiote1rqj14kifp9odk809wc0q3pa 104 107438 430853 429459 2026-06-25T14:42:53Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||407|}}</noinclude>tilbage og flyede og saâ netop et andet Menneske lebe til. Vismann indhentede Kaptejnen. Der blev en Brydekamp mellem de To. Kaptejnens Arme. vare stærke; han havde været en smidig Bryder, men han var tilaars. Vismann var baade herkulisk bygget og var godt og vel tyve Aar yngre. Kaptejnen værgede sig som i en Kamp for Livet. Vismann følte, det hastede. —- Slipper De mig ikke, bider jeg Dem i Struben, raabte han. De skal ikke røre hende med Deres gramsende Fingre. Saa fulgte de Repliker, som Fanny hørte. Vismanns Øjne blev som en Tigers og brændte lige mod Kaptejnens, og i Raseri væltede han sit Legemes Masse imod ham. Kaptejn Fricks Hæl fik fat i et Trappetrin, og han selv tumlede bag over. Et nyt stort Stykke af Bindingsværksskillemuren faldt. Omspændt af luende Flammer bar Husets forrige Tjener Husets Perle i Triumf ned fra første Sal gjennem Apotheket, over Gaden gjennem Mylret over paa den skraas for Apotheket liggende Gjæstgivergaard. Da Fanny slog sine Øjne op, medtes de med Kristen Povlsens Kones alvorlige og trofaste Øjne. Da hun saâ dem, slog hun Armene om Bondekonens Hals. Nu turde Fanny trygt give efter for sin forfærdelige Træthed og lægge sig til Hvile, thi Konen sagde strax:<noinclude><references/></noinclude> tmcyb02yzdrmsrthlc169hfh0xbr893 104 107439 430858 430642 2026-06-25T14:47:55Z MGA73bot 792 Deren -> Døren 430858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||408|}}</noinclude>Der er ingen Ting i Vejen med den gamle Kancelliraad. Han kommanderer selv Sprøjtefolkene, som var han Overkaptejn over hele Borgerskabet i Byen. Efter Bolbergs Besked om, at Fanny ved ham var bragt til Distriktslægen, ilede Fru Kamp derhen. Der var ingen Fanny. Fruen ilede tilbage alene, thi Doktoren var i Praxis paa Landet. Damerne vilde holde hende tilbage. Men Fru Kamp fjernede dem med et Skrig. Det var hende umuligt at komme ind ad Gadederen, thi foran Husets Forside var Vrimmelen uigjennemtrængelig. Vandet leb stremmevis ned ad den noget skraa Gade. Nogle Drenge trampede af Hjertens Lyst i det, raabte paa Brand og Vand. Drengene sprøjtede Snavs i Vejret i store Klumper og gav den i stærkt Løb ilende, i Morket ukjendelige føre Dame Tilraab med paa Vejen som: — Tag Demi Agt for, at De inte svier Vællingen eller brænder Rævensbensstegen, Madam! {{nowrap|. . . .}} eller Det gaar ud over Flæskesværet i Aften. Fra en Sideder kom Fruen ind i Beboelsesværelserne i Stueetagen. Der var bælgmerkt. I sin Vildelse ternede hun haardt mod de saa vel. bekjendte Mebler, naaede Døren til Apotheket, hvor Redningsarbejdet var begyndt. Gasblussene vare slukkede, Rørene brudte ned;<noinclude><references/></noinclude> 5sk3yd3gcmuu8ljerv778d982y0u3g8 104 107446 430870 430646 2026-06-25T19:37:41Z MGA73bot 792 Terslev -> Tersløv 430870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||416|}}</noinclude>sit Hoved og sin laadne Hue med sin dragne Sabel? En ny Rummel af Kjørsel standsede det begyndende Frafald i Brandkorpsets Rækker. Smeden raabte til sin Chef: Hold nu Mund, Illinger! der kommer friske Sprøjter! De kan lige saa godt skrive «ærbedigst kvitteret&quot; under Deresses Regning, for Tommerup Sogn har en splinterny Sprøjte, og der er Kristen Povlsen fra Tersløv! Han kom manderer alle Benderne bare ved at se paa dem. Pst, Pst! Stille! {{nowrap|. . .}} Stille! led forrige Sekondlieutenant ved Politikoret, Skomager Nohrs skingrende Tenor Plads, Plads {{nowrap|. . .}} for hede Helvede! — Der blev Plads. Skaren lavede en nogenlunde bred Gang. led det. Hurra! Hurra! Kancelliraaden leve! Kancelliraad Pramman viste sig, flankeret af Vismann og den store Bunde&quot;, Kristen Povlsen. Med fin hej sort Hat, med de hvide Bakkenbarter brusende ud over Overfrakkens Pelskrave skred den gamle Apotheker frem, tyssende og vinkende, overlegent smilende til alle Sider. Vismann og Kristen Povlsen havde overbevist ham om, at Fanny var i Sikkerhed. Den gamle, kjønne Mand knejsede rank og stor ud i Vrimlen.<noinclude><references/></noinclude> s0iscn3z3xc9pfojy7kzyimy9nfhh5a 104 107456 430854 429470 2026-06-25T14:42:56Z MGA73bot 792 herte -> hørte 430854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||427|}}</noinclude>427° Hun havde skrevet dette Brev paa den af Slyngplanter omslyngede Altan uden for det beskedne Værelse, hun beboede i et lille Hus paa Bjergskraaningen ved Veytaux. Det var sen Eftermiddag. Den gamle Borg Chillons Tage glinsede som Selv; de sorte Mure fik en gulbrun Glans. Taarne og Tinder senderhakkede Luften med Zigzaglinier. Vindfløjen skinnede som en Voxlysflamme, der tændes ved Dagslys. Hun havde levet ene ved den store Genferso, havde koldt set et evropæisk Liv drage forbi sig som en Billedrække, ikke taget Del deri, men læst og tænkt. Kun havde hun foretaget nogle Udflugter og gjort Bekjendtskab med den Maade, hvorpaa man i Landet opdrog og underviste Almuesfolks Dotre. Det var en Fortsættelse af det stille Liv i de sidste Aar i Hjemmet, men Sommervarmen havde naaet hendes Tanker. Forsætterne for Fremtiden havde alt sat Ax. Der led Trin paa det nederste af den Trætrappe, som fra Vignen førte op til Altanen. — sporge. — — Qui va-là? hørte hun sin Værtindes Stemme Was behas? led en mandlig Bas. Plaît-il Monsieur? spurgte den gamle Mademoiselle Masson, som nu var naaet saa vidt op ad Trappen, at hendes spidse Næse, krumryggede høje, knoglede Figur, belyst af den sene<noinclude><references/></noinclude> 37nt5fvkn5c3z1tllhudttzrxkli97s 104 107457 430846 429471 2026-06-25T14:41:18Z MGA73bot 792 Ulkebol -> Ulkebøl 430846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||428|}}</noinclude>Eftermiddagssol, tonede frem for Fanny. rakte hende et Visitkort. Fanny læste: Monsieur d&#039;Ulquebeule, gentilhomme danois. Hun Hun mindedes Navnet og Personen, trods den fortvivlede franske Omskrivning, var slet ikke glad over denne Landsmands Besøg og sagde til Mademoiselle Masson, at hun nok vilde modtage ham, men bad hende om at gaa ind i hendes Stue og være tilstede under Besøget. Det gamle schweiziske Bondefruentimmer fandt Behag i Forslaget og mumlede: — Oui, Madame, c&#039;est selon les convenances Vous avez raison. et la morale. Mademoiselle Masson vinkede nedad og sagde myndig: Montez, Monsieur! Trappen knagede, som om et Næshorn havde besteget den. Nu viste sig en vældig bred Skikkelse i brun Fløjels Jakke, snævre graa Benklæder, bled graa bredskygget Hat med en stiv Fjer paa den ene Side. Jo, det var virkelig den vældige Jæger, Grevers og Baroners foregivne «Busenfreund &quot;, Proprietær Ulkebøl, engang den største Lodsejer i Terslev og Gredsted Pastorat. Hans Kostumering skulde vise, at han havde ladet sig evropæisere. Den danske Nimrod havde stræbt at idealisere sig i Retning af det Tyrolerjægeragtige.<noinclude><references/></noinclude> k40zwuu7qa6vccap8cmjc95nfgaw50n 430871 430846 2026-06-25T19:37:50Z MGA73bot 792 Terslev -> Tersløv 430871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||428|}}</noinclude>Eftermiddagssol, tonede frem for Fanny. rakte hende et Visitkort. Fanny læste: Monsieur d&#039;Ulquebeule, gentilhomme danois. Hun Hun mindedes Navnet og Personen, trods den fortvivlede franske Omskrivning, var slet ikke glad over denne Landsmands Besøg og sagde til Mademoiselle Masson, at hun nok vilde modtage ham, men bad hende om at gaa ind i hendes Stue og være tilstede under Besøget. Det gamle schweiziske Bondefruentimmer fandt Behag i Forslaget og mumlede: — Oui, Madame, c&#039;est selon les convenances Vous avez raison. et la morale. Mademoiselle Masson vinkede nedad og sagde myndig: Montez, Monsieur! Trappen knagede, som om et Næshorn havde besteget den. Nu viste sig en vældig bred Skikkelse i brun Fløjels Jakke, snævre graa Benklæder, bled graa bredskygget Hat med en stiv Fjer paa den ene Side. Jo, det var virkelig den vældige Jæger, Grevers og Baroners foregivne «Busenfreund &quot;, Proprietær Ulkebøl, engang den største Lodsejer i Tersløv og Gredsted Pastorat. Hans Kostumering skulde vise, at han havde ladet sig evropæisere. Den danske Nimrod havde stræbt at idealisere sig i Retning af det Tyrolerjægeragtige.<noinclude><references/></noinclude> c4mpy9wiw0fc48g0iyb8vlcnag454bj 104 107458 430847 430822 2026-06-25T14:41:20Z MGA73bot 792 Ulkebol -> Ulkebøl 430847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||429|}}</noinclude>Han tog Hatten af, hilste baade med højre Arm og Ben og sagde: — Naa, Fruen modtager altsaa. Bien! Fanny pegede paa en Havestol. Hr. Ulkebøl sagde: For det første finder jeg, at det er \enhver dansk Undersaats {{nowrap|. . .}} he {{nowrap|. . .}} representative {{nowrap|. . .}} Pligt at hilse paa mere notable Landsmænd og Landsmandinder i Udlandet og for det andet har jeg Meddelelser at forebringe Fruen. — hvad &#039;faler? mere specielle Hjemme vilde vi sige: Vi har en Hene at plukke sammen, hæ, hæ, hæ! Fanny gav ham en Opfordring til Meddelelse med et Nik. — Jeg har lidt for Fruens Skyld, men det var inte Fruens Skyld {{nowrap|. . .}} den var ikke saa forkert drejet, hvad? Det var Kristen Povlsens Kone og Provisor Bolberg, som ikke forstod en billedlig Talemaade. Den Bondemalene sagde, at jeg havde raadet Bolberg til at svic Apotheket af, og den Giftblander misforstod mig og sved det virkelig af. Jeg sagde {{nowrap|. .}} har sagt. — — — Det er mig berettet, hvad Hr. Ulkebøl Naa. Var der Noget i det? Nej, det var der vel ikke. Nej, dannede Mennesker forstaar jo Speg og Poesi og saadant Noget. Det vidste jeg godt.<noinclude><references/></noinclude> eb03tdjn8acok3z3o1ny5d71i2mwm5g 104 107459 430848 430823 2026-06-25T14:41:21Z MGA73bot 792 Ulkebol -> Ulkebøl 430848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||430|}}</noinclude>- 43° — paa- Men jeg blev, Skam, arresteret for det romantiske Sludders Skyld, blev strax fri, men ser De, i mine Felelsers Rangforordning sidder Æren i fe&#039;ste Klasse. Proprietær Ulkebøl, som var optagen som det kan jeg godt sige skjønnet Gjæst ved vore første Adelsmænds Jagter, felte sig krænket, dybt krænket. Og hvad gjorde Proprietær Ulkebøl? Han solgte sin kjære Gaard {{nowrap|. . .}} handlede natyrligvis ikke som et Fæ {{nowrap|. . .}} tjente godt paa Handelen {{nowrap|. . .}} ja, Frue, som Verden nu er, maa man forene Kristendom og Raveagtighed {{nowrap|. . .}} eller være snild som Slangen og enfoldig som Duen. Og man kan, Fan {{nowrap|. . .}} man kan, Skam, godt forene de to Ting, det er umaadelig nemt for bedre Hoveder. Ikke? Fanny saâ saa opremt ud, at Ulkebøl fik Mod til at brede sig. Hans ene tykke Ben med de op til Knæet knappede Gamascher hang ud over Lænestolens ene Arm. —- Naa, saa rejste jeg. Det stakkels Bæst, Bolberg ja om Forladelse, det generer Dem {{nowrap|. . .}} maaske {{nowrap|. . .}}? — — — Hvilket, Hr. Ulkebøl? At here hans Navn. Aldeles ikke. Naa, saa er vi enige. Hvad er det, Italienerne siger, Jeg kan s&#039;gu&#039;nte huske andet Italiensk end domani. Men det siger de Hundetampe meget tidt. Og{{nowrap|. . .}} ja, Italien, det er<noinclude><references/></noinclude> 912zwrxb3l0wwkuaqtpabufbrabhcec 430865 430848 2026-06-25T19:22:46Z MGA73bot 792 felte -> følte 430865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||430|}}</noinclude>- 43° — paa- Men jeg blev, Skam, arresteret for det romantiske Sludders Skyld, blev strax fri, men ser De, i mine Felelsers Rangforordning sidder Æren i fe&#039;ste Klasse. Proprietær Ulkebøl, som var optagen som det kan jeg godt sige skjønnet Gjæst ved vore første Adelsmænds Jagter, følte sig krænket, dybt krænket. Og hvad gjorde Proprietær Ulkebøl? Han solgte sin kjære Gaard {{nowrap|. . .}} handlede natyrligvis ikke som et Fæ {{nowrap|. . .}} tjente godt paa Handelen {{nowrap|. . .}} ja, Frue, som Verden nu er, maa man forene Kristendom og Raveagtighed {{nowrap|. . .}} eller være snild som Slangen og enfoldig som Duen. Og man kan, Fan {{nowrap|. . .}} man kan, Skam, godt forene de to Ting, det er umaadelig nemt for bedre Hoveder. Ikke? Fanny saâ saa opremt ud, at Ulkebøl fik Mod til at brede sig. Hans ene tykke Ben med de op til Knæet knappede Gamascher hang ud over Lænestolens ene Arm. —- Naa, saa rejste jeg. Det stakkels Bæst, Bolberg ja om Forladelse, det generer Dem {{nowrap|. . .}} maaske {{nowrap|. . .}}? — — — Hvilket, Hr. Ulkebøl? At here hans Navn. Aldeles ikke. Naa, saa er vi enige. Hvad er det, Italienerne siger, Jeg kan s&#039;gu&#039;nte huske andet Italiensk end domani. Men det siger de Hundetampe meget tidt. Og{{nowrap|. . .}} ja, Italien, det er<noinclude><references/></noinclude> 9q0r7vjwrrvlwtuvjb11tozryk7flci 104 107463 430872 430826 2026-06-25T19:38:00Z MGA73bot 792 Terslev -> Tersløv 430872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||434|}}</noinclude>Noget, han følte det som sin Pligt at aflevere og bekjende, mens han samtidig følte det som sin Skyldighed ikke at opgive Noget af sin Værdighed • forhenværende største Lodsejer i Tersløv Sogn lige over for Enken efter den forrige Kapellan i samme Sogn {{nowrap|. . .}} ja hun var Kancelliraad Prammans Datterdatter Det var en Pokkers forviklet Sag for Hr. Ulkebøl. Men Noget vilde og maatte han gjøre for at faa sit Sind sat i dets sædvanlige Ligevægt. Han havde virkelig lidt under Savnet af denne Ligevægt i de mange kjedsommelige og ensomme Timer, han havde tilbragt paa sin Udenlandsrejse, hvor han aldrig havde fundet den fjerneste Anerkjendelse af sin forhenværende Stilling som den største Lodsejer i Tersløv Sogn. Han ramsede nu folgende Ord op som en Lektie, han havde lært: — Jeg har gjennem mine forskjellige Korrespondenter bragt i Erfaring, at Apotheket i Deres Fødeby er godt solgt, at det var meget rigelig assurcret, og at Fabriken stiller sig godt. Da jeg nu ved at bruge den merbemeldte billedlige Talemaade maaske har været et Værktøj i Forsynets alvidende Hænder til ét Menneskes Ulykke, til Skræk og Rædsel for Dem, men dog til Gode for Deres Families Forretning og flere Mennesker, . ja! saa Han standsede et Øjeblik, mens han tænkte: — Hun glôr paa mig som en dvask Hønsehund.<noinclude><references/></noinclude> 6n6b0knz6r8kpvsovr0cctq9oqg982q 104 107465 430874 430657 2026-06-25T19:41:52Z MGA73bot 792 Terslov -> Tersløv 430874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||436|}}</noinclude>Tersløv 1ste Junii 188 {{nowrap|. . .}} Kjere Frue Brinkmand! Jeg skriver Dem først til for at lade dem hvide, at jeg er ved god Helsen og Haaber at sperge det samme fra Dem i det Fjerne Land med de hoje Bjerge, som ju siges skulde være saa Saare skjende, og ret give Mennesket en Faarestilling om Guds Almagt og visdom. Hvad Christen Poulsen angaar, saa er han ligeledes Rask og haver kjøpt Anders Madsens Parselsted, hvorved vores Mejeri vil tiltage Betydelig, eftersom Christen agter at Anlekke Ismejeri, og skjønt Egteskabet ingenlunde er den bare fornøjelse, men bringer meget Slid og Slæv og mange Ærkrelser med sig, saa haver dog Gud Indstiftet det, fordi at et Fruentemmer ikke kan overkomme saa meget som en Mand, og jeg Forsekrer dem for, kjere Fru Brinkmand, at Hvismand elsker dem, saaledes som man gjør det i de Særkler, hvor de here Hjemme og saaledes som man læser derom i Ingemands histaariske Romaner, ingenlunde som i Bundestanden, hvor baade Arijal og Hartkorn spiller en meget for stor rulle, eftersom Christen Povlsen aldrig haver Grædt eller Sukket for mig, og jeg for den Sags skyld heller ingenlunde for ham, saasom det hele blev Afgordt mellem ham og mine Forældre. Men at se et stort ført Menneske som Hvismand Ryste<noinclude><references/></noinclude> 1v2jwobri6hu7niyfn4jzn9kog4ovwk 104 107468 430873 430697 2026-06-25T19:38:11Z MGA73bot 792 Terslev -> Tersløv 430873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Bern en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde aflest den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet sporge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge Frue&quot;. Kunde hans dristigste Ungdomsdrem blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Lobepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at lese Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen.<noinclude><references/></noinclude> tph66whz5nsaqs4gjstvfbehp4tv1kk 104 107470 430866 430698 2026-06-25T19:22:48Z MGA73bot 792 felte -> følte 430866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||442|}}</noinclude>Distriktslægens til Toldforvalterens, fra Toldforvalterens til Postmesterens og udged Taarer over sin vanskelige Mand for Familiernes Damer. Det rene Spidsborgervæsen! «Plastersmøreren&quot;, «Salvepiskeren&quot; — saaledes kaldte Kaptejnen Vismann i Klubberne skulde vise samme Kaptejn, at han kunde vinde sit Ungdomsideal, det, som Kaptejnen kun havde vrøvlet om. Ved et Stearinlys oppe i sit Soveværelse paa Kvisten skrev Vismann et direkte Frierbrev til Fru Brinckmann. Han berusede sig ved Udarbejdelsen som i Vin. Han var hovmodig sejersstolt, da han i den bestjernede Augustnat med gjenlydende Skridt gik gjennem den dødstille Gade med Brevet til Postkassen. Dets Klirren mod Blikbunden led ham som en Forjættelse om {{nowrap|. . .}} ja, han kom tilbage til Kaptejn Fricks Talemaade{{nowrap|. .}} om Opnaaelsen af Idealet. Den næste Morgen, da Vismann vaagnede, var det blysvært, tordensvangert Graavejr. Han havde ligget for aabne Vinduer i den lummerhede Nat. Der strommede en tung, flov Hyldeduft ned til ham fra det gamle Træ. Han følte sig selv tung og flov, enskede, han aldrig havde kastet det Brev i Postkassen. Det var saa dumt, saa tort og dog saa affekteret skrevet. Den mit Ungdomsideal&quot; havde listet sig ind deri en to tre Gange som Karl Istes Hoved i den Passus —-<noinclude><references/></noinclude> nnpeitxnn5pj2wl0jx16auoga4zvcd6 104 108239 430875 2026-06-26T08:27:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "eneste Krigerstand, og i 14. og 15. Aarh. led de adelige Ridderhære forsmædelige Nederlag over for det engelske, flanderske, bøhmiske og schweiziske Fodfolk; Krudtets Opfindelse ødelagde baade Rustninger og Adelsborge. A.’s indbyrdes Fejder og hele Levevis passede kun lidet til de Ordenskrav, som Statens andre Borgere stillede, og bragte atter og atter A. i Strid med den fremvoksende Fyrstemagt. Kongerne begyndte at udstede Adelsbreve (s. d.), og... 430875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>eneste Krigerstand, og i 14. og 15. Aarh. led de adelige Ridderhære forsmædelige Nederlag over for det engelske, flanderske, bøhmiske og schweiziske Fodfolk; Krudtets Opfindelse ødelagde baade Rustninger og Adelsborge. A.’s indbyrdes Fejder og hele Levevis passede kun lidet til de Ordenskrav, som Statens andre Borgere stillede, og bragte atter og atter A. i Strid med den fremvoksende Fyrstemagt. Kongerne begyndte at udstede Adelsbreve (s. d.), og af de nyadlede var mange hverken Krigere ell. Godsejere. — I Middelalderens sidste Aarhundreder er A. derfor i stor Nedgang; den havde megen Vanskelighed ved at finde sig til Rette i de nye Forhold, og den udartede ofte til Røverriddere og Bandeførere. Efterhaanden kom A. dog til Ro. De Særrettigheder, den havde og efterhaanden øgede, tillod den at spille Hovedrollen i Statstjenesten, hvor Hofembeder, Officersstillinger og de højere civile Embedsposter overvejende kom i dens Hænder, og da A. nu tillige med Iver kastede sig over Landbruget, hjalp ogsaa her dens Privilegier den til at erhverve betydelig Rigdom; ved Indførelse af Stamhuse o. a. fideikommissariske Baand holdtes Adelsgodset samlet. En smuk Rolle fik A. i de stænderske Forfatninger, der nu udviklede sig; dens Skattefrihed gjorde, at Fyrsterne i første Linie maatte henvende sig til den, naar de attraaede Pengebevillinger, og den var saa meget mere uafhængig stillet end Gejstlighed og Borgerstand, at den blev et Værn for hele Folkets Indflydelse paa Statsstyrelsen og den vigtigste Skranke mod den sig nærmende Enevælde. Men i sin stænderske Optræden viste A. sig dog gennemgaaende alt for bunden af sine Standsinteresser; i Længden kunde den ikke vinde de andre Folkeklassers Sympati, og Borgerstanden foretrak at finde sig i Absolutismen. Dermed indtræder A. i sit tredie Hovedstadium. Den mistede al politisk Indflydelse, tabte alle de Rettigheder, der indskrænkede Fyrstens fri Magtfuldkommenhed, men Absolutismen lod som oftest A. beholde alle de sociale Privilegier, der trykkede Folket. A. blev en Hofadel, en Pryd for den enevældige Konge, levende af hans Naade; den udgjorde det gode Selskab, der litterært frembragte Klassicismen; men dens Nytte for Samfundet var ringe mod, hvad den kostede. Saa kommer fra 1789 de revolutionære Strømninger og rammer A. endnu stærkere end Kongemagten; i Løbet af 19. Aarh. er derefter A.’s Særrettigheder forsvundne mere ell. mindre fuldstændig i alle Europas Stater. Disse Grundtræk af A.’s Historie gælder især for det europæiske Fastland; ndf. under 2) meddeles nogle udfyldende Oplysninger, især om A.’s Nutidsstilling i de enkelte Stater; hovedsagelig henvises dog til disses Historie. — En helt afvigende Karakter fik A. derimod i England (3), medens A. i de nordiske Riger (4) indtager en Mellemstilling. 2) A. i de enkelte Fastlandsstater. I Frankrig udviklede A. sig tidligere end i noget andet Land, og under de sidste Karolinger opnaaede de store Vasaller fuld Suverænitet, medens det kgl. Overherredømme sank ned til et blot Skin; i Riddertiden blev Frankrig derfor Mønstret for det øvrige Europa, Hjemstedet for ridderlig Kultur og Digtning. Efter denne Opløsning fulgte imidlertid en desto strammere Koncentrering under Kongedømmet, der lagde Len for Len ind under sin Domæne og helt knuste Højadelens Magt. Lavadelen voksede derimod frem og bragte endnu ofte Kongemagten i Fare, især i 16. Aarh., da de religiøse Modsætninger traadte til. Kongemagtens Sejr fuldendtes saa af Richelieu, og A. mistede al politisk Indflydelse. Ludvig XIV samlede den rigere Del af A. ved sit Hof og gjorde for anden Gang Frankrig til Forbillede for hele Europa; men denne A., der havde beholdt alle sine store Forrettigheder, skønt den ikke mere udførte den Gerning, der havde foranlediget dem, var Rigets store Kræftskade. Revolutionen kom, og grebet af Øjeblikkets Storhed gav A. selv i den navnkundige Nat den 4. Aug. 1789 Afkald paa sine Privilegier; snart vendte den sig dog fjendtlig mod det ny Statsliv, og medens talrige Adelsmænd emigrerede, vedtoges Arveadelens og Titlers fuldstændige Ophævelse (Juni 1790); senere fulgte Inddragelse af saa godt som hele A.’s Ejendom. — Napoleon I skabte ved Dekretet af 1. Marts 1808 en ny Arveadel, som han doterede rigelig; ved Restaurationen indførtes en arvelig Pairsstand efter eng. Mønster; men Lighedsprincippet var trængt saa dybt ind, at disse Forsøg blev uden varige Følger. A. i Frankrig er talrig, men det er en ren Titulæradel uden nogen som helst Særret, og i sig selv kan enhver Franskmand tillægge sig, hvad Titel han lyster. I Tyskland bukkede Kongedømmet ikke saa hurtig under for Lensadelen som i Frankrig; men da Opløsningen kom, blev den til Gengæld varig: det tyske Rige søndersplittedes i talrige Enkeltstater, der kun ved et yderst løst Baand knyttedes sammen under Kejser og Rige. Saaledes fremkom Sondringen mellem en Højadel, der stod umiddelbart under Kejseren og havde »Reichsstandschaft«, d. e. Stemme paa den tyske Rigsdag, og Lavadelen, der stod under en af Territorialherrerne; til den sidste regnedes dog ogsaa Rigsridderskabet. Bortset fra den rigsumiddelbare A.’s fyrstelige Rettigheder var de fleste Privilegier fælles for begge A.’s Klasser, saa længe det gamle tyske Rige bestod. Saa godt som alle disse adelige Særrettigheder er dog bortfaldne ved Reformerne i Napoleonstiden og senere; kun den høje A. indtager nu i Tyskland en Særstilling. 1803 blev de gejstlige Fyrstendømmer »mediatiserede«, indlagte under de større Stater til Erstatning for, hvad disse havde tabt ved Afstaaelsen af den venstre Rhinbred til Frankrig; 1806 mediatiseredes mange verdslige Fyrster ved Rhinforbundets Oprettelse. Disse Fyrster fik ikke deres Lande tilbage ved det tyske Forbunds Oprettelse 1815; men Forbundsakten sikrede dem høje Æresrettigheder, især den ægteskabelige Jævnbyrdighed med de suveræne Fyrstehuse, og en privilegeret Stilling inden for de enkelte Stater, saaledes udstrakt Jurisdiktion, Skattefrihed, arveligt Sæde i Staternes Førstekammer. De fleste af disse Rettigheder er dog siden ophævede; kun den sidste findes endnu i alle de tyske Enkeltstater.<noinclude><references/></noinclude> 9skjxzz3i6f97dloulrjmb8kjlrj3ps 104 108240 430876 2026-06-26T08:27:52Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Til denne høje A. regnes ogsaa de regerende Fyrsters Familie; Standens fælles Prædikat er »Durchlaucht«. I Spanien og Portugal frembyder A.’s Fremvækst og Stilling i Middelalderen mange Lighedspunkter med England; A. var delt i en Højadel og en Lavadel, der hver dannede sin Del af Rigsforsamlingerne (Cortes), og hvoraf Lavadelen ofte stod sammen med Borgerstanden mod Kongen ell. Granderne. Det enevældige Regimente gjorde Ende paa A.’s politiske I... 430876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Til denne høje A. regnes ogsaa de regerende Fyrsters Familie; Standens fælles Prædikat er »Durchlaucht«. I Spanien og Portugal frembyder A.’s Fremvækst og Stilling i Middelalderen mange Lighedspunkter med England; A. var delt i en Højadel og en Lavadel, der hver dannede sin Del af Rigsforsamlingerne (Cortes), og hvoraf Lavadelen ofte stod sammen med Borgerstanden mod Kongen ell. Granderne. Det enevældige Regimente gjorde Ende paa A.’s politiske Indflydelse, ligesom vore Dages Konstitutionalisme paa dens privilegerede Stilling. Som Titulæradel eksisterer A. endnu; den sondres i en Højadel, der bestaar af Granderne og af de saakaldte Titulados del Reino, saasom Duques, Marqueses, Condes, Vizcondes og Barones, alle udstyrede med Majorater, og en yderst talrig Lavadel, Hidalgos (egl. hijos de algo, Sønner af nogen; i Portugal: Fidalgos), hvortil enhver regner sig, som ikke driver noget borgerligt Erhverv. I Italien er A.’s Oprindelse meget forskelligartet p. Gr. af dette Lands saa højst forviklede Forhold i Middelalderen. I de Dele af Landet, hvor Byerne fik Magten, tvang disse som oftest Landadelen til at flytte inden for Bymurene, og i Byerne opvoksede saa en A., bestaaende af store Handelsmænd og Fabrikanter. Under spansk Indflydelse i den nyere Tid antog A. den almindelige, europæiske Karakter, og Majoratsvæsenet blev meget udbredt. Endnu er A. her overordentlig talrig og delvis meget rig. I Ungarn viser sig i Middelalderen dels en Højadel, Magnaterne, som vistnok stammede fra Magyarernes gamle Stammehøvdinger, dels en Lavadel, bygget paa Krigstjeneste. Paa Rigsdagen mødte alle Magnaterne personlig, Lavadelen derimod ved Repræsentanter, 2—3 for hvert af de Komitater, hvori Riget var delt; heraf fremgik et Tokammersystem, Magnatentafel og Repräsentantentafel, og i det første Kammer har endnu omtr. 800 Adelsmænd arveligt Sæde. I Polen fremtræder i Middelalderen en talrig A., Szlachta kaldet, inden for hvis Rækker en Højadel fremvoksede af de kgl. Hofembedsmænd og Slotshøvedsmænd; dog brødes derved ikke hele Standens Broderskabsfølelse, og A.’s Talrighed og lette Tilgængelighed gav den et demokratisk Præg. Det var denne A., der i 14.—16. Aarh. gjorde Polen til Stormagten i Østeuropa; Kongen maatte i alle Sager raadspørge et adeligt Rigsraad, Senatet, og ofte indkalde en fuldstændig Rigsdag, hvor A. saa godt som alene havde Stemme. Fra dette Punkt var det, at de andre europæiske Fastlandsstater gik over til Absolutismen; i Polen naaede man ikke hertil, bl. a. fordi A. her ganske savnede Modvægten i en blomstrende Borgerstand. Tværtimod udvikledes Forfatningen mere og mere i aristokratisk Retning. A. afsluttede sig skarpere, og Optagelsen af ny Elementer standsede; Kongedømmet blev et stedse mere indskrænket Valgkongedømme; al Magt laa hos Rigsdagen, hvor hver enkelt Adelsmand holdt paa sin Ret til kun at anerkende de Beslutninger, han selv havde givet sin Stemme. Denne »Adelsrepublik«, opløst af indre Stridigheder, blev saa i 18. Aarh. et let Bytte for de kraftige, monarkiske Stater, der omgav den. I Rusland blev den middelalderlige A.’s Indflydelse knækket af de ældre Czarer, især Peter den Store, og denne grundlagde en Embedsadel, idet han ved Rangforordningen af 1722 opstillede 14 Rangklasser, hvoraf de fire øverste gav Indehaverne arvelig A., de øvrige personlig A. Politisk havde A. naturligvis ingen Myndighed over for det enevældige Kejserdømme, og Standens Privilegier er efterhaanden for en stor Del bortfaldne; men ved sit store Antal Medlemmer og umaadelige Rigdomme indtager A. i Rusland endnu en saa fremragende Stilling som i intet andet Land i Europa. 3) A. i England er i Oprindelse og Udvikling meget forsk. fra Fastlandets A. I den angelsachsiske Tid gik den gamle Fødselsadel under, og Kongens Embedsmænd, Ealdormens (Earls) og Sheriffer, opnaaede aldrig som paa Fastlandet at faa Stillingerne gjort arvelige; derimod opvoksede der en talrig Lavadel, Thegnerne, Kongens haandgangne Mænd, svarende til de danske Herremænd i Valdemarernes Tid. Ved den normanniske Erobring (1066) indførtes de almindelige feudale Former; men Lensvæsenet, der paa Fastlandet undergravede Kongens Magt, kom her til at styrke den. Kongen opfattedes som Ejer af alt Land, og han forlenede det til omtr. 600 Kronvasaller (tenentes in capite) og omtr. 8000 Undervasaller (subtenentes); dog krævede han umiddelbar Ed til sig ogsaa af de sidste, og Kronvasallerne fik aldrig gjort Undervasallerne til blot deres undergivne. Den ny Højadel blev en Tid farlig nok for Kongemagten; men dens Myndighed knækkedes efter en hundredaarig Kamp af Kongen i Forbund med Folket og Lavadelen. Da derved al Mulighed til en saadan Statsopløsning som i Frankrig og Tyskland var fjernet, og hele A. havde lært at føle sig som Rigsstand, stræbte A. at indskrænke Kongens store og vilkaarlige Magt; men den kunde ene haabe at naa dette ved at faa Folket paa sin Side, og hvad der paa Fastlandet kun er en forbigaaende Undtagelse, bliver da i England det gennemgaaende, at A. ikke vinder nogen Sejr, uden at Folket faar Lod deri. Kongen blev bunden til at regere efter Baronernes Raad; men snart indkaldtes til Rigsforsamlingerne ogsaa Repræsentanter for Ridderne ligesom fra Byerne (første Gang 1265), og det saaledes uddannede Parlament fik en stedse voksende Indflydelse. Parlamentet blev da aldrig en Stænderforsamling som Fastlandets, hvor tre ell. fire Stænder stod hinanden skarpt imod; i Underhuset sad fra først af Adelsmand og Købstadsmand paa samme Bænk, og de to Riddere, der mødte for hvert Grevskab, valgtes af de andre Riddere og Bønderne i Forening. I Overhuset sad Prælaterne og de store Baroner, først efter Indkaldelse fra Kongen, men efterhaanden med arvelig Ret. Bag ved A.’s Deltagelse i Rigets Styrelse laa saa dens Del i den lokale Selvstyrelse (selfgovernment), der udviklede sig tidlig. Posterne som Sherif, Fredsdommer o. m. a. beklædte A. uden Løn. »Medens A. i Frankrig holdt fast ved sin Skattefrihed som Erstatning for den manglende<noinclude><references/></noinclude> 5zbbtga05cdj34k32hoxy9l6h8ifrkx 104 108241 430877 2026-06-26T08:28:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "politiske Indflydelse, tog A. i England de sværeste Statsbyrder paa sig for at faa Lov til at regere Landet« (Tocqueville). Paa denne historiske Baggrund forstaas den eng. A.’s nuv. Karakter. En egl. A. er kun Peersskabet, hvis Hovedret er en politisk, den, at alle eng. Peers har Sæde i Overhuset, altsaa personlig er Kronens og Rigets første Raadgivere (af de skotske Peers gælder dette derimod kun om 16, der vælges for hver Parlamentssession, af... 430877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>politiske Indflydelse, tog A. i England de sværeste Statsbyrder paa sig for at faa Lov til at regere Landet« (Tocqueville). Paa denne historiske Baggrund forstaas den eng. A.’s nuv. Karakter. En egl. A. er kun Peersskabet, hvis Hovedret er en politisk, den, at alle eng. Peers har Sæde i Overhuset, altsaa personlig er Kronens og Rigets første Raadgivere (af de skotske Peers gælder dette derimod kun om 16, der vælges for hver Parlamentssession, af de irske for 28, der vælges paa Livstid). Denne Peersadel (nobility) har som fælles Titel: Lord; inden for den er der forsk. Rangklasser, Hertuger, Marquiser, Jarler (Earls), Viscounts og de simple Baroner. Af Privilegier har Standen kun faa, og deriblandt er hverken Skattefrihed ell. Jurisdiktion; en Lord kan ikke arresteres for Gæld, kan for Kriminalforbrydelser kun dømmes af sine Ligemænd, er særlig værnet mod Forhaanelser o. l. Til denne Peersadel hører imidlertid kun selve Overhovedet for hver Slægt; en Lords Brødre og Sønner er ikke Lords, selv om man ofte af Høflighed giver Lordens ældste Søn denne Titel. Disse Medlemmer af Peersslægterne udgør derimod den højeste Klasse af Gentry’en, et for England ejendommeligt Begreb, der til en vis Grad svarer til Lavadelen paa Fastlandet. Til denne hører endvidere Baronetterne, en Værdighed, der indførtes af Jakob I (1611), Ridderne (knights), endelig Esquires, en Titel, der lovmæssig kun tilkommer de Familier, der har adeligt Vaaben, de højere Officersgrader, Doctores juris og medicinæ o. fl., men som faktisk føres af enhver Gentleman. — Saaledes findes der da i England ingen trykkende Standsprivilegier og ingen skarp Standsadskillelse; Gentry’en optager enhver, der formaar at arbejde sig frem, og jævne Overgange fører fra Folket helt op til Peersskabet, der ved kgl. Udnævnelse stedse øges med Landets mest fremragende Mænd fra alle Livsgrene. Begrebet Mesalliance, der spiller saa stor Rolle for Fastlandets A., er derfor ukendt; enhver Lord, ja selv Medlemmer af Kongehuset, kan ægte, hvem de vil; Hustruen faar Mandens Rang. Den eng. Parlamentsregering og den indre Selvstyrelse er frembragt af og i Aarhundreder blevet baaret oppe af den rige Peersadel og den velhavende Gentry. Om dette vil vedblive at være saa, er et andet Spørgsmaal. Overhusets politiske Indflydelse er jo i stærk Tilbagegang; den nu saa udstrakte Valgret vil efterhaanden ændre Underhusets Karakter, medens det tidligere ved frivillige Ydelser besørgede selfgovernment mere og mere gaar over til at blive udført af lønnede Embedsmænd. 4) A. i de nordiske Riger. Ligesom de øvrige germanske Folk har ogsaa Nordboerne vistnok haft en opr. Fødselsadel; i Danmark har denne rigtignok kun efterladt faa Spor. Vi ser dog i 11. og 12. Aarh. en Række ansete Mænd hæve sig over Bønderne; de er Folkets Talsmænd paa Tinge, og de beklæder Stillingen som Styresmænd (s. d.), der nedarves paa Mandslinien. Jævnsides dem, men mindre ansete, staar Kongens Huskarle, Medlemmer af hans Hird, der har svoret ham Troskabsed, gør Tjeneste i hans Gaard, og er underkastede »Vederloven«, gamle Hirdregler, som efter Traditionen skal være optegnede i Knud den Stores Tid. I Begyndelsen af Valdemarstiden smelter disse to Klasser dog sammen, samtidig med, at Rammerne stærkt udvides: enhver kan sværge Kongen Troskabsed, blive hans »Mand«; han forpligtiges derved til Krigstjeneste, men han bliver fri for de faste Skatter, der indførtes paa denne Tid. Samtidig med, at den alm. Ledingspligt begyndte at falde Bonden tungere, fik Kongen herved Mænd, der var rede til at drage ud paa hans Bud, mere krigsøvede og bedre udrustede, oftest vel ogsaa til Hest. Foruden Kongen havde ogsaa Bisperne og de fyrstelige Lensmænd Ret til at tage »Mænd«. Disse kaldtes Herremænd, hvad Tiden selv forstod som Herrernes Mænd (homines dominorum); mulig er den opr. Form dog Hærmand, svarende til det latinske Navn milites; ofte bruger Sakse i Stedet herfor equites, Ryttere. Herremændene blev Valdemarernes Hovedstøtte ved deres Erobringer og tillige som Rigsadel et Baand mellem de Landskaber, hvoraf Riget var sammensat, et Middel til at forbinde Rigets Lande, mellem hvilke Provinsmodsætningen endnu var stor; med dem raadslog Kongerne om Statens Anliggender, og det gamle Folketing afløstes af det aristokratiske Danehof (s. d.). I Tiden fra 1241 til 1340 gik Folkets Krigsdygtighed helt til Grunde; Krigene førtes ene med Ryttere, og rundtom byggedes faste Borge. Under Paavirkning fra Udlandet fik Herremændene højere Tanker om deres Stilling; Kongerne stræbte derimod at opretholde deres strenge Underordning, især ved af Vederloven at benytte de Artikler, der handlede om »Avindskjold«, Anslag mod Herrens Liv, og da Erik Klipping dræbtes af sine Mænd, varede Striden om Dommens Retfærdighed en hel Menneskealder. Stormændene søgte at sætte Skranker for Kongernes vilkaarlige Myndighed, og de første Haandfæstninger udstedtes; samtidig laa Kongerne i Strid med Prælaterne og de fyrstelige Lensmænd. Under disse Brydninger opløstes Rigets Sammenhæng. Kristoffer II var landløs, da han døde, en roi fainéant; Tilstanden ligner overhovedet de Forhold i Frankerriget, der gik forud for den fuldstændige Lensopløsning. Men Krisen blev kort, og den overvandtes især ved, at det blev Udlændinge, de holstenske Grever og deres A., der tog Magten fra de danske Stormænd; derved rejste der sig en national Modstand, og da Grev Gert drog ind i Jylland »for at ødelægge den jyske Adel«, dræbtes han af Niels Ebbesen. Valdemar Atterdag samlede atter Riget, og under hans og hans Datter Margrethes stærke Haand vænnedes A. af med at staa Riget imod. De forræderske Forbindelser med Landets Fjender hørte efterhaanden op; Landefreden hævdedes skarpt, mange Adelsborge sank i Grus, og A. nødtes til at tilbagegive det Bondegods, den havde tilegnet sig. Af denne Krisis udgik A. med den Karakter, som den siden beholdt indtil 1660. A. var nu Fødselsadel; den, der fødes af A., er Væbner, »af Vaaben«, og fører Slægtens adelige Skjold;<noinclude><references/></noinclude> 67sg572ubthjs8coa150azuyfc37fdn 104 108242 430878 2026-06-26T08:28:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Ridderfærdigheden blev et højere Trin, som kun de færreste naaede. Efterhaanden droges Grænserne skarpere; den fri Kvinde, der ægtede en ufri, mistede sit Adelsskab; de lavere Klasser af A., der levede blandt og som Bønder, skødes helt bort. Antagelsen af Familienavne paabødes A. 1525. — Og A. var nu Rigsstand. Det rent personlige Forhold til Kongen hørte op, om end Kongen vedblivende kaldte hver Adelsmand »vor Mand og Tjener«. A. var Rigets »fri... 430878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ridderfærdigheden blev et højere Trin, som kun de færreste naaede. Efterhaanden droges Grænserne skarpere; den fri Kvinde, der ægtede en ufri, mistede sit Adelsskab; de lavere Klasser af A., der levede blandt og som Bønder, skødes helt bort. Antagelsen af Familienavne paabødes A. 1525. — Og A. var nu Rigsstand. Det rent personlige Forhold til Kongen hørte op, om end Kongen vedblivende kaldte hver Adelsmand »vor Mand og Tjener«. A. var Rigets »fri og frelse« Mænd, der »vover deres Hals for Riget« og derfor nød Skattefrihed. A. oppebar Bøder af sine undergivne og fik en stedse udvidet Jurisdiktion over dem, til sidst den fulde Hals- og Haandsret; A. var eneberettiget til at hjælpe Kongen med at styre Landet; de Len, hvori Riget var delt, skulde tildeles A., der deraf gjorde Rostjeneste ligesom af sine private Godser. A.’s politiske Indflydelse var samlet i Rigsraadet; det valgtes af Kongen, men stod som den egl. Herre i Riget over for de skiftende Valgkonger. Inden for den lange Periode fra Unionens Stiftelse til Suveræniteten er der dog store Svingninger i A.’s Stilling. Unionen aabnede den danske A. Adgang til at vinde Len og Gods i Sverige og Norge; men da den nationale Bevægelse rejste sig i Sverige, benyttede den danske A. den til at gøre Ende paa den stærke Kongemagt i Danmark ved at afsætte Erik af Pommern. I den flg. Tid gik A.’s Myndighed stærkt fremad. Rigsraadet indskrænkede stedse mere Kongemagten og fik lovhjemlet Ret til at afsætte den Regent, der ikke overholdt sin Haandfæstning; A. sad inde med næsten alle Rigets Len paa de gunstigste Vilkaar, og kun en ringe Del var henlagt til »Fadeburet« til Kongens særlige Underhold; tillige fik A. Hovedudbyttet af den katolske Kirkes Rigdom, idet Prælaturerne næsten uden Undtagelse besattes med A., medens Herreklostrene afgav Hjemsted for A.’s ældre Mænd og ugifte Kvinder. Om alt dette kom saa et stort Opgør i 16. Aarh.’s første Menneskealder; Christian II’s Forsøg paa at styrte Adelsvælden mislykkedes; under Frederik I vandt A. videre frem end nogen Sinde og saa sig allerede som den naturlige Arvetager til hele Kirkegodset; men saa kom Grevefejden med A.’s Nederlag over for Borgere og Bønder. A. søgte Ly hos Kongen og Statsomvæltningen 1536 blev i første Linie en Sejr for Kongemagten, som førtes videre ved Christian III’s kloge Politik; de adelige Prælater forsvandt med Katolicismen, Kirkegodset kom i Kronens Hænder, Lensvæsenet omdannedes i monarkisk Retning. Efter Reformationen begyndte A. at miste sit Præg af Krigerstand. Den rustede Adelsskare havde længe ikke været Rigets eneste Forsvarsmiddel; nu var den end ikke mere Kernen i Hæren, og de mange Forsøg paa at reorganisere Rostjenesten faldt ikke gunstig ud. Fra Krigen vendte A. da mere og mere Tanken mod Fredens Gerninger. Adelsmanden kunde studere og gaa Embedsvejen, søge ind i Kongens Kancelli og ende med at faa en af de godt aflagte Lensmandsstillinger eller endog blive Rigsraad, eller han kunde kaste sig over Driften af sit Jordegods, samle Strøgodset til afrundede Helheder, stræbe ved Stordrift at øge sin Rigdom. A. gjorde baade det ene og det andet, og den lykkelige Fredstid fra 1570 til 1625 kastede stor Glans over den danske A. Den grebes af Tidens Strømninger; den var religiøs og national, beskyttede de Borgerliges videnskabelige Stræben og tog selv Del i Arbejdet; en adelig Historiker, Arild Hvitfeld, skildrede Fædrelandets Historie fra A.’s Synspunkter, og Adelsdamerne syslede med Slægternes Fortid og med Folkeviserne fra Riddertiden. Pragtfulde Herregaarde rejste sig rundt om; Prisstigningen paa alle Landbrugsprodukter tillod A. at udfolde en hidtil ukendt Luksus. Denne Glansperiode varede dog kun kort; Ulykkerne strømmede ind over Landet og ramte A. haardere end nogen anden. Krigene viste, hvor liden Værd A. havde for Landets Forsvar; de kritiske Forhold i Landbruget aabenbarede, at A. havde levet over Evne; dens Overdaadighed havde undergravet dens Livskraft, og mange Slægter uddøde med unge Mænd i Tyveaarsalderen. Rigets Ulykker nødte Christian IV til at søge Bistand hos sine Undersaatter, og i hans senere Aar kom A. som Stand til at spille en større politisk Rolle end nogen Sinde. Stændermøder sammentraadte, og A. blev her den førende Stand, der vandt store Dele af Regeringsmyndigheden baade fra Konge og Rigsraad. Der syntes at være Spirer til en frugtbar Udvikling; A. viste levende Interesse for Riget; dens Repræsentanter talte ogsaa ofte de lavere Klassers Sag; men den kunde dog ikke tænke sig at opgive sin hele Særstilling, og hvad den vilde ofre, tilfredsstillede hverken Konge eller Folk. I selve A.’s Rækker var der Splid; Svigersønnepartiet gik sine egne Veje, og Rigsraadet saa skævt til A.’s Stændermyndighed. Frederik III, der maatte købe sin Krone med en Haandfæstning strengere end nogen siden Frederik I’s, sigtede fra første Færd bevidst mod A.’s Undergang; Standens betydeligste Talent, Hannibal Sehested, stillede sig paa Kongens Side; dens mest fremragende Mand, Corfits Ulfeldt, gik i Landflygtighed, hævdende Adelsmandens middelalderlige Ret til frit at vælge sin Herre. Saa gjorde Svenskekrigen og Kbhvn’s Belejring Frederik III til den nationale Konge, der i Forbund med Borgerstanden kunde tillægge sig selv enevældig Magt. Absolutismen kom i Danmark frem ved et skarpere Brud med A. end andetsteds, og den danske A. sank pludselig ned fra den næsten mest til den mindst privilegerede i Europa; efter Privilegierne af 1661 nød den forsk. Æresrettigheder og Godsejerprivilegier, men den havde ingen Særadgang til Embeder og ingen Skattefrihed. Endda saa de første Enevoldskonger med største Mistro paa den gamle A., og uden Støtte fra oven ødelagdes denne af Landets ulykkelige, økonomiske Forhold og de strenge Skattepaalæg; at den 1670 fik Skattefrihed for Hovedgaardstaksten, blev foreløbig snarest en Byrde, da dermed fulgte Pligten til at staa inde for Fæstebøndernes Skatter. Paa den Maade gik endnu inden Aar 1700 det meste Adelsgods over paa ny Hænder, og mange af<noinclude><references/></noinclude> o4fhk2vn0etb51ufv8orlp9i8lztlkf 104 108243 430879 2026-06-26T08:29:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Standens Medlemmer kom i den dybeste Fattigdom. Ogsaa den danske Enevælde ønskede dog at forhøje Kronens Glans ved at omgive sig med en Hofadel, som tillige kunde danne en Modvægt mod den gamle A., og Midlerne dertil var at nobilitere Borgerlige og naturalisere fremmede Adelige. Begge Veje blev stærkt benyttede, og dertil indførte Christian V (1671) en Højadel, bestaaende af Lensgrever og Lensbaroner med langt mere udstrakte Privilegier end den ø... 430879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Standens Medlemmer kom i den dybeste Fattigdom. Ogsaa den danske Enevælde ønskede dog at forhøje Kronens Glans ved at omgive sig med en Hofadel, som tillige kunde danne en Modvægt mod den gamle A., og Midlerne dertil var at nobilitere Borgerlige og naturalisere fremmede Adelige. Begge Veje blev stærkt benyttede, og dertil indførte Christian V (1671) en Højadel, bestaaende af Lensgrever og Lensbaroner med langt mere udstrakte Privilegier end den øvrige A. Ogsaa ved Oprettelsen af Stamhuse forbedredes A.’s økonomiske Stilling. En særlig Art af A. fremkom ved, at det i Rangforordningerne fra 1693 ff. bestemtes, at Rang i de tre øverste Klasser gav arvelig A. (denne saakaldte Rangadel anerkendes dog nu ikke mere). En Menneskealder efter Suverænitetens Indførelse havde A. faaet et helt nyt Præg, en A. af Kongens Naade, udstyret med store Æresrettigheder og ikke faa sociale Privilegier, men uden politisk Indflydelse og uden synderlig Standsaand. A. var talrig repræsenteret ved Hoffet, i Officersstanden, i de højere Embedsposter; men der fremtraadte næppe nogetsteds i dens Indflydelse en særlig adelig Standspolitik. Højadelen havde et unationalt, tysk Præg; Lavadelen var mere bureaukratisk. De liberale Reformer sidst i 18. Aarh. indskrænkede i høj Grad Godsejernes Rettigheder og dermed ogsaa de adelige Privilegier; de ny Skatter paalagdes især det fri Hartkorn; Kaldsretten til Dommer- og Præsteembeder blev ændret til en Forslagsret o. s. v. Det var da ikke store Særrettigheder, der var tilbage, da Grundloven 1849 ophævede »enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret«, ligesom den forbød fremtidig Oprettelse af Len, Stamhuse og Fideikommisgods. I Nutiden spiller A. i Danmark som Stand kun en ringe Rolle. Den findes i de forskelligste sociale Stillinger, og omend Flertallet af de større Godsejere hører til A., er det dog langt fra, at »de store Bønder« har Adelspræg. Men Æren ved at høre til A. ell. maaske endnu mere Fordelene ved ad denne Vej at kunne skaffe sine Døtre ind i Jomfruklostrene gør dog, at Adelsskab er ivrig efterstræbt, og ikke faa Familier har faaet deres A. anerkendt i vore Dage. Egentlige Nobilitationer er derimod sjældne (under Frederik VII Baron Hambro og Grevinde Danner). Den danske A.’s nulevende Medlemmer anføres i »Danmarks Adels Aarbog«, der udkommer aarlig siden 1884. Alt i alt bestaar A. nu af omtr. 220 Slægter, hvoraf ca. 40 lever uden for Landet; flere Slægter er dog uddøde paa Mandslinien. Af de indenlandske Slægter har kun omtr. 30 været i Danmark før 1660; Halvdelen af disse hører til den gamle, danske A., Resten er dels indvandrede, tyske Slægter, dels nyadlede af Kongerne. Over 150 Slægter har da deres danske Adelsskab fra Enevoldskongerne; over en Tredjedel af dem er dog fremmede, i Danmark naturaliserede Adelsslægter. I Norge har A. en Historie, der er højst forsk. fra den danske A.’s; dens Blomstringstid falder tidligere, hvad der hænger sammen med, at Fødselsadelen træder stærkere frem i Norge, som først blev samlet til Enhed af Harald Haarfager. Samfundet havde derfor her opr. et stærkt aristokratisk Præg; øverst stod Fylkeskongerne og Herserne, der tillige var Hovgoder. De store Ætter betragtedes med Ærbødighed af Folket; Vikingetogene gav dem Lejlighed til baade at udføre Bedrifter og samle Rigdomme. Mange af denne A. vilde ikke bøje sig for Harald Haarfager og søgte sig et nyt Hjem paa Island, hvor de frembragte den aristokratiske Kultur, der har skænket os Skjaldedigtningen og Sagaerne. I Norge selv blev de gamle Herser til Kongens Lendermænd, men de følgende Menneskealdere er fyldte med Kampe mellem Kongerne og Stormændene, som først standsede, da Lendermændene havde prøvet en udenlandsk Konges Regimente med Knud den Store og derefter selv satte Hellig-Olav’s Søn, Magnus, paa Tronen. Nu stod Lendermændene som Kongens højfornemme Embedsmænd, skarpere sondrede fra Folket end nogen Sinde; Stillingen var omtr. arvelig, Standen havde højere Drabsbøder, men ingen politiske Rettigheder eller Skattefrihed. Saa kom de store Borgerkrige i Aarhundredet efter 1130, under hvilke Lendermandsadelen naaede sin højeste Magtfylde, men som til sidst knuste den; 1308 ophævedes endog selve Embedet. Imedens var der begyndt at vokse en Lavadel op af de kgl. Hirdmænd ligesom i Danmark og Sverige; men i Norge vilde denne A. aldrig ret trives. Kronens Magt var her stærkere, Kongedømmet helt arveligt; Norges Naturforhold passede daarlig til det rustede Rytteri, der nu blev Landenes Hovedvaaben; A.’s tidligere Deltagelse i Handelslivet standsede, og den formaaede ikke at tilegne sig Bondegods i det Omfang, som A. i de andre Riger. Manglen paa en kraftig Rigsadel blev en Hovedgrund til Norges underlegne Stilling i Kalmarunionen. A. blev stedse mere faatallig, idet mange Slægter sank ned i Bondestanden; de rigere samlede ved indbyrdes Giftermaal store Rigdomme paa faa Hænder, men deres politiske Virksomhed blev uden Hold og Kraft. Saaledes gled Norge ind i Afhængighed af Danmark; danske Adelsmænd blev ansatte i de norske Slotslen, og ved Giftermaal erhvervede de sig stedse større Dele af den norske A.’s Godser; da Reformationen gjorde Ende paa det gejstlige Aristokrati, faldt det norske Rigsraad med det. Fra 1537 traadte den indfødte A. helt i Skygge for de indvandrede Danske, der dog aldrig knyttede sig rigtig til Landet. Den ny dansk-norske A. opnaaede vel efterhaanden at udvide Standens Rettigheder ved Skattefrihed og egen Jurisdiktion, især 1646, da Stændermødernes Tid ogsaa var begyndt for Norge; men dens sociale Stilling var dog altid langt ringere end i Danmark; var A. her henimod 1660 naaet til at eje over 2/5 af alt Gods, saa ejede A. derimod i Norge kun 1/8 deraf, og der fandtes kun omtr. 60 adelige Hovedgaarde. Enevoldstidens Hof- og Embedsadel fik lidet at sige i Norge; der oprettedes kun to Grevskaber (Jarlsberg og Larvik) og eet Baroni (Rosendal), medens mange Herregaarde opløstes og kom til Bønderne.<noinclude><references/></noinclude> 38pc64lmllfa4qv5499s6gx74jp0ie7 104 108244 430880 2026-06-26T08:29:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Grundloven af 1814 forbød fremtidig at tilstaa nogen arvelig Forrettigheder, og ved en Lov af 1. Aug. 1821, som Stortinget gennemførte mod Kongens Ønsker, ophævedes A. helt. I Norge lever nu kun Efterkommere af en eneste gl. norsk Slægt (Galtung), samt af fem indvandrede, danske Slægter fra før 1660; større er Tallet paa de Adelsslægter, der hidrører fra Enevældens Tid; men alene den grevelige Slægt Wedel-Jarlsberg har nogenlunde bevaret Adelspræg... 430880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Grundloven af 1814 forbød fremtidig at tilstaa nogen arvelig Forrettigheder, og ved en Lov af 1. Aug. 1821, som Stortinget gennemførte mod Kongens Ønsker, ophævedes A. helt. I Norge lever nu kun Efterkommere af en eneste gl. norsk Slægt (Galtung), samt af fem indvandrede, danske Slægter fra før 1660; større er Tallet paa de Adelsslægter, der hidrører fra Enevældens Tid; men alene den grevelige Slægt Wedel-Jarlsberg har nogenlunde bevaret Adelspræget ved Godsrigdom og jævnbyrdige Giftermaal. (Jfr. Huitfeldt-Kaas, »De nulevende Adelsslægter i Norge« [Norsk Hist. Tidsskr. 2. R. V. B.]). A. i Sverige kan føres tilbage til Magnus Ladelaas, der 1280 tilstod sine Mænd og enhver, der vilde gøre Krigstjeneste til Hest, Skattefrihed. Under de indbyrdes Stridigheder i Kongeslægten voksede A. dog hurtig i Selvstændighed og Indflydelse. Det kgl. Raad blev til Rigets Raad, A. blev Indehaver af alle Embeder og nyttede sin Stilling til i stor Maalestok at tilegne sig Jordegods. Dronning Margrete forstod vel at trænge den stærkt tilbage; men da Unionskrigene begyndte, blev A. det svenske Folks Forkæmper mod Danmarks Supremati, og i 15. Aarh. var den vel mindre rig end den danske A., men langt indflydelsesrigere i politisk Henseende. Denne A.’s første Storhedstid endte brat; Christian II og det stockholmske Blodbad udrettede her det samme som Grevens Fejde i Danmark, og A. bøjede sig for den kraftige Gustaf Vasa. Forbundet med Kongemagten bragte dog snart A. stor Vinding. Allerede Erik XIV indførte 1561 Grever og Friherrer i Sverige, støttede paa arvelig Forlening med Krongods; i det flg. Aarh. gav Rigets Stormagtsstilling Højadelen Lejlighed til at vinde baade Anseelse og Rigdomme. A. afsluttede sig nu helt som Fødselsadel, ganske vist stedse forøget ved kgl. Nyadlinger; paa Rigsdagene udøvede A. den afgørende Indflydelse, og den blev organiseret ved Ridderhusordningen 1626. hvorefter A. faldt i tre Klasser, Herrer (d. e. Grever og Friherrer), Riddere og Svende; hver Klasse havde een Fællesstemme, saaledes at Højadelen helt havde Overvægten. Under Dronning Christina og Formynderregeringen for Carl XI naaede A. sit Højdepunkt; medens den under Gustaf Vasa kun havde ejet 1/6 af Sveriges Jord, sad den nu inde med maaske 5/6 som Ejendom eller Arvelen. Den sv. Højadel blev dog fuldstændig knækket af Carl XI, der politisk tog Magten fra Rigsraadet og ved sine »Reduktioner« økonomisk ødelagde Stormændene. Lavadelen derimod sympatiserede med Kongen, og dens Indflydelse blev derefter den afgørende i »Frihedstiden« (1719—1772); den politiske Ulighed mellem A.’s Klasser udjævnedes ved, at der nu paa Ridderhuset stemtes efter Hoveder, og paa Rigsdagen var A. den ledende, en A., bestaaende fremfor alt af Embedsmænd og Officerer. Endnu efter Forfatningen af 1809 havde A. sin Plads som den første af Rigets fire Stænder, og dette vedvarede til den ny Rigsdagsordning af 1866. Den svenske A. er meget talrigere end den danske (omtr. 900 Slægter), og den udøver i Samfundslivet en langt større Indflydelse. — I Finland oprettedes efter Adskillelsen fra Sverige et finsk Ridderhus (1818); A. tæller her omtr. 250 Familier, og den har politisk Stemme som Stand paa Landdagen. 5) A.’s Betydning for Stat og Samfund. Oplysningstiden, der hævdede Menneskenes indbyrdes Lighed som en Grundret, underkendte naturligvis ganske Bet. af en Fødselsadel, og med sin store Mangel paa hist. Blik bedømte den desuden A. alene efter Absolutismens Hofadel; under Reaktionstiden blev A. derimod hævet til Skyerne, og Romantikken malede ideale Billeder af Riddertidens Glans. En senere Tids dybere gaaende Studier tillader nu bedre at fordele Lys og Skygge i A.’s Historie, og ingen vil mere underkende den store Bet., A. har haft. A. opretholdt i Middelalderen den germanske Frimands personlige Frihed; i Riddertiden var den jævnsides Kirken Bærer af den fremvoksende Kultur, i Stændertiden bidrog den mest til at udvikle Folkets Delagtighed i Styrelsen. Økonomisk har A. især været Godsejerstand; i nøje Forbindelse med dens Udvikling staar denne Modsætning mellem Land og By, der er saa ejendommelig for den nyere Tid i Sammenligning med Oldtiden. Ikke mindre klart fremtræder det dog, hvor trykkende A.’s Særstilling har været for Folkets andre Klasser, og dens Nedgang og Fald staar i Hovedsagen som selvforskyldt. Stærkt staar Meningerne dog hinanden imod, naar Spørgsmaalet bliver om A.’s Stilling i Nutid og Fremtid. De, der ser Fremtidens Dilemma politisk i yderliggaaende Demokrati ell. cæsaristisk Enevælde, økonomisk i det rene Plutokrati eller den socialistiske Revolution, vil i A. se den vigtigste Skranke mod det ene ell. andet, og paa denne Baggrund kan da udmales Billedet af en A., der er stærk ved sin store Grundbesiddelse, kraftig ved sine gamle Traditioner, et Aristokrati, der gaar i Spidsen for og optager alt det bedste i Nationen. Modstanderne vil mindre bestride, at et saadant Aristokrati maatte være af det største Værd for Stat og Samfund; men de vil nægte, at A. i sin nuv. Skikkelse kan omdannes til et Aristokrati af den Art; de vil henpege paa, hvor lidt de Reformforsøg har frugtet, der i den nyeste Tid gentagne Gange er forsøgte især i den tyske A.; de vil anerkende, hvad A. har været for England, men betone, at den kun har været det gennem en fra Fastlandsadelen helt forsk. Udviklingsgang, og tilføje, at selv for den eng. A. tegner Fremtiden ikke til at blive saa lys som Fortiden. Vil man derimod tænke sig et nyt Aristokrati tilvejebragt uden særlig Tilknytning til den eksisterende A., saa viser A.’s Historie klart, hvor lang Tid der er nødvendig for at frembringe en Fødselsstand, og de Forhold, der tillod en saadan Dannelse i Fortiden, synes ikke at genfindes i Nutidens Samfund. Kr. E. <section begin="Adelaer"/>'''Adelaer''' [↱a´ðəla.r, alm. -lər], Cort Sivertsen, dansk Admiral, f. 16. Decbr 1622 i Brevik i Norge, d. 5. Novbr 1675 i Kbhvn. Hans Fader, <section end="Adelaer"/><noinclude><references/></noinclude> rq7o1rezxgxct23kghkx88who32s6xc 104 108245 430881 2026-06-26T08:29:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}} Søren Jensen, indkaldtes af Christian IV efter Sigende fra Byen Hoorn i Holland for at drive et Saltværk i Langesund, hvor han levede endnu 1646. Som ungt Menneske gik A. til Holland, hvor han for til Søs; i holl. Orlogstjeneste deltog han 1639 i det berømte Søslag ved Dünerne, hvor Admiral Tromp sejrede over Spanierne. Senere gik han i holl. Koffardifart med et Skib ført af Kaptajn Johan Reiersen. Denne lod sig hverve af Venetia... 430881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} Søren Jensen, indkaldtes af Christian IV efter Sigende fra Byen Hoorn i Holland for at drive et Saltværk i Langesund, hvor han levede endnu 1646. Som ungt Menneske gik A. til Holland, hvor han for til Søs; i holl. Orlogstjeneste deltog han 1639 i det berømte Søslag ved Dünerne, hvor Admiral Tromp sejrede over Spanierne. Senere gik han i holl. Koffardifart med et Skib ført af Kaptajn Johan Reiersen. Denne lod sig hverve af Venetianerne, som fra 1645—62 førte en forbitret Kamp mod Tyrkerne, men han døde kort efter sin Ankomst, og A. overtog da Kommandoen over Skibet, dog kun saaledes at forstaa, at den egl. Overbefaling udførtes ved en venetiansk Adelsmand, medens A. nærmest maatte betragtes som den søkyndige Skibsfører. I Republikkens Tjeneste gjorde A. udmærket Fyldest, hvilket fremgaar af adskillige Attester fra de venetianske Admiraler Giacomi da Rova og Guiseppe Delfino; han deltog med Hæder 1650 i Kampene ved Dardanellerne, i Slaget ved Paros 1651, ligesom han det paafølgende Aar udmærkede sig ved at frelse den fra Venedig udsendte Generalproveditore Bragadino fra at forlise. Endnu mere bekendt blev han 1654 i Slaget ved Dardanellerne, hvor hans Skib, S. Giorgio maggiore, ɔ: Store Skt Jørgen, af den Øverstkommanderende, Dolfin blev benyttet som Admiralskib, og hvor han sammen med sin Admiral lagde et sandt Heltemod for Dagen. 1657 nævnes hans Virksomhed med Anerkendelse i en ny Kamp vel Dardanellerne; 1659 smst. og 1660 ved Landsætning af Tropper paa Øen Kandia. For sin Tjeneste i den venetianske Flaade fik han Belønninger baade i Penge og Guldkæder. 1659 udnævntes han til Ridder af Skt Markusordenen, en Æresbevisning, som kun faa Udlændinge opnaaede; allerede nogle Aar forinden havde Republikken tilsikret ham en Pension paa 200 Dukater aarlig; ja, det fortælles endogsaa, at han, omtr. samtidig med at han fik den nævnte Ridderorden, fik denne Pension forhøjet til 1400 Dukater, men om Rigtigheden heraf er der senere rejst velbegrundet Tvivl. I adskillige Beskrivelser af A.’s Liv berettes om en Kamp, han 1658 skal have bestaaet mod en tyrkisk Pasha ved Navn Ibrahim; denne skulde først have saaret ham, men derefter være bleven dræbt af A., som endogsaa afhuggede hans Hoved. Bedriften er senere bleven besunget af Ingemann og Ploug. Det er imidlertid bevist, at Tvekampen ikke er foregaaet 1658, og det er i det hele taget yderst tvivlsomt, om Begivenheden overhovedet har fundet Sted. I Aaret 1660 forlod han den venetianske Tjeneste og rejste tilbage til Holland. Det er utvivlsomt Overdrivelse, naar man senere har villet paastaa, at han under Tyrkekrigen skulde have ført Republikkens Flaader i Slag ell. vundet europ. Berømmelse; derimod er det sikkert, at han i sin forholdsvis beskedne Stilling som underordnet Skibsfører har lagt ualmindeligt Mod og Sømandsdygtighed for Dagen og tillige har gjort sig bemærket fremfor mange andre Udlændinge ved sin loyale og uinteresserede Optræden. A. blev 1646 under et kort Ophold i Holland gift 16. Juni med en Hollænderinde, Engeltje (Efternavnet ubekendt), men hun døde allerede, medens han kæmpede i Middelhavet. Da han nu 1661 vendte tilbage til Byen Hoorn i Holland, indgik han 25. Juli 1662 et nyt Ægteskab med Anna Pelt, Datter af en velstaaende Købmand. Rygtet om hans Bedrifter var gaaet forud for ham, saa at han i sit ny Hjem nød megen Anseelse; endogsaa Digtere, om end ikke af særlig høj Rang, skrev Vers til hans Pris. Ved denne Tid er det, han første Gang antager Navnet Adelaer, maaske en Fordrejelse af det holl. Ord Adelborst (Søkadet), men snarere frit opfundet af ham selv; han optraadte ogsaa her med et Vaaben, uagtet han ikke af Venetianerne var bleven optaget i Adelsstanden. Efter nogle Historikeres Udsagn blev A. 1663 af Generalløjtnant Ahlefeldt, som dengang opholdt sig i Holsten, opfordret til at komme til Danmark og modtage en Ansættelse i den danske Flaade; fra anden Side er det blevet paastaaet, at han af egen Drift har begivet sig til Danmark og tilbudt Kong Frederik III sin Tjeneste. Under alle Omstændigheder rejste han i August til Kbhvn og fik Maaneden efter (15. Septbr) Udnævnelse som Admiral og Vicepræsident i Admiralitetet med en Gage af 7200 Daler; to Aar senere forfremmedes han endog til Generaladmiral, 1666 optoges han i den danske Adelsstand, og ved Dannebrogsordenens Indstiftelse 1671 udnævntes han til Ridder. Det er sandsynligt, at Grunden til den glimrende Maade, paa hvilken hans Fødeland modtog ham, for en Del skyldtes den Omstændighed, at Frederik III, som kort forinden havde indført Enevoldsmagten, ønskede at sikre sig dygtige Kræfter uden for Landets Adel, fra hvilken han ventede Modstand, men paa den anden Side maa det sikkert ogsaa antages, at A.’s Ry som en ualmindelig dygtig Mand har været grundfæstet. Denne Antagelse bestyrkes derved, at han 1665 af den holl. Regering opfordres til at træde i dens Tjeneste som Viceadmiral. I Danmark kom A. til at virke sammen med Admiralerne Henrik Bjelke, Niels Juel og Nikolai Helt; han fik anvist Plads efter Bjelke, men oven over de andre to, hvilket i Beg. vakte en Del Modvilje, uden at denne dog kom til at antage større Dimensioner. Da det var i en Fredsperiode, han begyndte sin Virksomhed her hjemme, maatte hans Bestræbelser foreløbig indskrænke sig til Organisationsarbejder og Udvikling af Flaaden. Naar nogle Historikere har villet tildele ham hele Æren for<noinclude><references/></noinclude> a7cik45omczha2rg99p7c8cosltak20 104 108246 430882 2026-06-26T08:32:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Marinens Fremgang, indtil Krigen med Sverige 1675 brød ud, er dette i høj Grad overdrevent; derimod kan det siges, at han sammen med de nævnte Admiraler arbejdede hæderlig og ivrig for at fremme Flaadens Tarv paa alle Maader, uden dog i nogen Retning at slaa ind paa ny Baner, hvilket for øvrigt ogsaa hemmedes derved, at Landet var i Pengenød, og der ikke kunde afses ret meget til Flaadens Vedligeholdelse end sige Forøgelse. Paa Grund af sit særlig... 430882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Marinens Fremgang, indtil Krigen med Sverige 1675 brød ud, er dette i høj Grad overdrevent; derimod kan det siges, at han sammen med de nævnte Admiraler arbejdede hæderlig og ivrig for at fremme Flaadens Tarv paa alle Maader, uden dog i nogen Retning at slaa ind paa ny Baner, hvilket for øvrigt ogsaa hemmedes derved, at Landet var i Pengenød, og der ikke kunde afses ret meget til Flaadens Vedligeholdelse end sige Forøgelse. Paa Grund af sit særlige Kendskab til hollandske Personligheder og Forhold anvendtes han adskillige Gange af Kongen til Rejser i Holland, til at hverve hollandske Officerer og Teknikere samt til at anskaffe Materialier og Skibe smst. fra; saaledes hjembragte han 1666 otte Krigsskibe, som Generalstaterne havde stillet til Danmarks Raadighed. Han tog sig ivrig af den ostindiske Handels Opkomst og fik ogsaa sin Søn Sivert A. udsendt som Kommandant paa Dansborg. Foruden denne Virksomhed i Marinens Tjeneste drev han en Del Handelsvirksomhed med Salt til Norge, hvor han tillige ejede Savbrug og stort Jordegods, og med islandske Produkter; han viste sig herved som en dygtig, men noget nøjeregnende Forretningsmand. Da Forholdet til Sverige 1673 begyndte at antage en spændt Karakter, fik A. tillige med sine Kolleger travlt med at udruste og klargøre Flaaden, til hvis Ledelse han blev udset; da Krigen to Aar senere virkelig udbrød, overtog han ogsaa Kommandoen med Niels Juel og den holl. Kommandør Bincks som Delingschefer. Sidstnævnte havde tilført Danmark en Hjælpestyrke, hvorved Flaaden naaede op til 12 Linieskibe foruden en Del mindre Fartøjer. Forskellige Omstændigheder foranledigede imidlertid, at A. ikke kom til at spille nogen fremtrædende Rolle i denne Krig; dels var den sv. Flaade stærkere end den danske, saa at der maatte udvises Forsigtighed, dels bidrog ogsaa vedholdende Storme og Sygdom i begge Flaaderne til, at det ikke kom til noget Sammenstød. Sygdommene, som snart gik over til en hærgende Epidemi, tvang i Efteraaret A. til at søge op i Køgebugt; her blev han i Slutn. af Oktbr selv angreben af den, maatte 2. Novbr overgive Kommandoen over Flaaden til Niels Juel og døde tre Dage senere. Han bisattes i Holmens Kirke; senere blev hans Kiste flyttet til Frue Kirke. A.’s Navn har i lange Tider staaet nævnt i Danmarks Historie bl. de ypperste Søheltes. I nedenn. Værk har Historikeren Chr. Bruun paastaaet, at denne Opfattelse har været en Overvurdering af hans Fortjenester. Senere har der atter rejst sig nogen Tvivl om Rigtigheden af Bruun’s Opfattelse; mulig er A. dog — om ved egen Skyld ell. ved alt for velvillige Biografers faar staa hen som uafgjort, — bleven noget overvurderet; hans Liv og Gerninger vil dog altid berettige ham til en smuk Plads bl. de Danske, som har kæmpet og virket paa Søen. (Litt.: Chr. Bruun, »C. S. Adelaer« [Kbhvn 1871]). C. W.-S. <section begin="Adelaide"/>'''Adelaide''' [↱ädi£eid], Hovedstad i den australske Stat Sydaustralien, ligger 9 km Ø. f. Skt Vincent-Bugten ved Foden af Mount Lofty og paa begge Bredder af den vandfattige Torrens-Flod, der ikke er sejlbar, men her er opdæmmet til en smuk Sø. A. har (1911) 189982 Indb.; den er smukt bygget, har et Univ., et betydeligt Bibliotek, et Museum, en udmærket bot. Have, en anglikansk Domkirke og mange andre Kirker og Kapeller. Den nordlige, højere liggende Staddel adskilles ved en naturlig Park (800 m br.) fra den sydlige Del, i hvilken det egentlige Forretningsliv koncentrerer sig. A. driver en betydelig Handel, saavel Ind- som Udførsel, og Fabrikation af Uldvarer, Stivelse, Sæber og Maskiner, ligesom her ogsaa findes en Del Møller, Bryggerier og Farverier. Fra A. fører Baner mod N. til Sydaustraliens rige Hvedeegne og mod Ø. til Victoria, og 1872 aabnedes den c. 4000 km. lange Telegraflinie fra A. til Port Darwin i Northern Territory, der forbinder de australske Kolonier med det asiatiske og europ. Telegrafnet. Mellem det egentlige A. og Forstæderne fører Sporveje. Byens Havneplads er det ved Havet liggende Port Adelaide, der ved en 13,5 km lang Jernbane er forbunden med Hovedstaden og 1845 blev erklæret for Frihavn. To andre 7 km lange Jernbaner forbinder A. med Søbadet Glenelg. — A. grundlagdes 1836 af den eng. Kaptajn Hindmarsh med henved 200 Kolonister og fik sit Navn efter den daværende Dronning af England. M. V. <section end="Adelaide"/> <section begin="Adelaide"/>'''Adelaide''' [↱ädi£eid], sejlbar Flod i det australske Northern Territory, opstaar af tvende Kildefloder, der udspringer paa Tafelland i det indre og udmunder i Adams-Bugten. John Mac-Donall Stuart opdagede Floden paa sin sidste Rejse 1862. <section end="Adelaide"/> <section begin="Adélaïde"/>'''Adélaïde''' [adela↱id], Eugénie Louise af Orléans, Datter af Hertug Philippe af Orléans og yngre Søster til Kong Louis Philippe (1777—1847). Hun blev sammen med sin Broder opdragen af Mme. de Genlis og udmærkede sig ved sin klare Forstand og en sjælden Hjertensgodhed. 1792 maatte hun flygte fra Frankrig og søgte Tilflugt afvekslende i Belgien, Schweiz og Tyskland; 1814 vendte hun tilbage til sit Fædreland og boede nu, sammen med sin Broder, i Palais Royal, der snart blev Samlingsstedet for det liberale Parti. Efter Julirevolutionen 1830 var det hende, der bevægede Louis Philippe til at modtage Kronen. '''Adelbert,''' d. s. s. Adalbert. <section end="Adélaïde"/> <section begin="Adelboden"/>'''Adelboden''' [↱a.-], Landsby og berømt Turiststed i Engstligenthal i det schweiziske Kanton Bern, 30 km S. f. Thun. Dalen gennemstrømmes af Engstligenbach og er rig paa Naturskønheder. '''Adelbonde,''' i gl. Dansk: Selvejerbonde. '''Adelborst''' [↱a.-], holl. Betegnelse for Søkadet. <section end="Adelboden"/> <section begin="Adelby"/>'''Adelby''' kaldtes i Middelalderen de opr. Landsbyer i Modsætning til dem, der var dannede ved Udflytning, Torperne. A. tilhørte opr. Adelbønderne, d. e. Selvejerne, medens Torperne oftest var beboede af Fæstere, der havde opdyrket en andens Jord. Kr. E. <section end="Adelby"/> <section begin="Adelcrantz"/>'''Adelcrantz''' [↱a.-], Göran Josuæ, sv. Arkitekt (1668—1739), blev i sine unge Aar Elev hos Nicodemus Tessin d. y. 1704—07 foretog han Studierejser i Tyskland, Frankrig og Italien og kaldtes derfra hjem for at hjælpe sin Lærer med at bygge Stockholms Slot. 1712 adledes <section end="Adelcrantz"/><noinclude><references/></noinclude> fybi5v1xlu5m6d9foqplnrg44yx0gv6 104 108247 430883 2026-06-26T09:01:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "han (han hed opr. Törnquist), og 1715 overtog han efter Tessin Slots- og Stadsarkitektsværdigheden, men 1727 afskedigedes han pludselig p. Gr. a. Deltagelse i politiske Stridigheder. A. gav Tegning til den ny Katarina kyrka, som rejste sig paa Söder i Stockholm efter den gamles Brand 1723. 1730—37 ledede han Fuldførelsen af »Hedvig Eleonora« (ogsaa kaldet »Östermalmskyrkan«) i Hovedstaden. A. M. D. <section begin="Adelcrantz"/>'''Adelcrantz''' [↱... 430883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han (han hed opr. Törnquist), og 1715 overtog han efter Tessin Slots- og Stadsarkitektsværdigheden, men 1727 afskedigedes han pludselig p. Gr. a. Deltagelse i politiske Stridigheder. A. gav Tegning til den ny Katarina kyrka, som rejste sig paa Söder i Stockholm efter den gamles Brand 1723. 1730—37 ledede han Fuldførelsen af »Hedvig Eleonora« (ogsaa kaldet »Östermalmskyrkan«) i Hovedstaden. A. M. D. <section begin="Adelcrantz"/>'''Adelcrantz''' [↱a.-], Karl Fredrik, sv. Arkitekt (1716—96), foregaaendes Søn. Faderen bestemte ham p. Gr. a. sine egne bitre Erfaringer for Embedsvejen, som han ogsaa efter endte Upsalastudier betraadte. Men da Faderen var død, fulgte A. sin inderste Trang og kastede sig med Iver over Studiet af Bygningskunst. 1739—44 foretog han i den Anledning Rejser i Frankrig og Italien, blev senere Konduktør ved Bygningen af Stockholms Slot, 1750 Hofintendant. Som Arkitekt øvede han stor Indflydelse paa sin Tids svenske Bygningskunst. 1768 omdannede han »Ritare-akademien« til et virkeligt Kunstakademi (»Malare- och bildhuggareakademien«) og var selv dets Forstander til Aaret før sin Død. Blandt hans mange Værker kan nævnes Kina Slot ved Drottningholm, den stilfulde Adolf Fredriks kyrka i Stockholm og det kgl. Operahus (1774—82). Han lagde ogsaa Planen til det vigtige Led i Stockholmstrafikken »Norrbro«, fra Slottet til Gustaf Adolf’s Torg. — 1766 blev han Friherre. Hans store Begavelse og udsøgte Smag gjorde ham meget velset ved Hoffet. Herved skaffede han sig Fjender blandt »mössorna«, som 1771 anklagede ham for en Kommission p. Gr. a. en ubetydelig Ændring i Slottets Byggeplan. Snart kom dog Statskuppet 1772, og dermed ophørte Forfølgelsen. 1890 lod »Svenska Akademien« præge en Medaille til Minde om ham, og C. R. Nyblom skrev en Minderune (trykt i »Sv. Akad. handl.« 1890). A. M. D. <section end="Adelcrantz"/> <section begin="Adeler"/>'''Adeler,''' dansk Adelsslægt, hvis Stamfader, Admiral Cort Sivertsen, »Adler«, 7. Febr 1666 blev ophøjet i adelig Stand med flg. Vaaben: et firdelt Skjold med hvidt Hjerteskjold, hvori et Orlogsskib, i 1. Felt en halv guldbevæbnet, sort Ørn i Sølv, i 2. en af en Sky kommende blottet Arm, holdende et afhugget Tyrkerhoved paa Spidsen af en Kaarde, i Guld, i 3. et Sølv-Kastel i Sort, i 4. tre under hinanden liggende Sølvmaaner i Blaat; paa Hjelmen syv Galeigallioner, hver med en rød Standart med tre Sølvmaaner, i den midterste Gallion en paa en blaa Kugle staaende Fortuna. Cort A.’s ældre Søn, Schoutbynacht, Kommandant paa Dansborg Sivert Cortsen A. døde ugift 1683, den yngre Søn, Gehejmeraad Fr. Chr. A. (1668—1726), købte Dragsholm 1694, han var desuden Ejer af flere Godser. I sit Ægteskab med Henriette Margr. v. Lente havde han bl. a. Sønnerne Konferensraad Chr. Lente af A. (1699—1757), Opretteren af Stamhuset Adelersborg (se Dragsholm), og Gehejmeraad Theodor L. af A. (1702—67), der henh. 21. Marts 1727 og 4. Aug. 1758 fik Bevilling til at forene deres Forældres Slægtsnavne og Vaabener. En tredie Søn, Gehejmeraad Fr. A. (1700—66), blev Fader til den i friherrelig Stand 24. Marts 1784 ophøjede Kammerherre Conrad (Cort) Wilhelm Baron A. (1739—85), hvis Sønnedatters Datter er den friherrelige Slægt Zytphen-Adelers Stammoder, og til Kammerherre Theodor A. (1747—1826), som fik den store Guldmedaille for sine Fortjenester som Godsejer. Sidstnævntes Søn, Oberstløjtnant Johannes Emil A. (1777—1842), blev Baron 1. Novbr 1826; fra ham nedstammer alle Slægtens nulevende Medlemmer. Det Lente-A.’ske Vaaben lagdes alt 1804 i Graven med Generalløjtnant Conrad L. af A. Slægten har ejet Gimsø Kloster, Bratsberg, Sæbygaard, Egemark, Algestrup, Hindsgavl, Ullerup, Sohngaardsholm, Høgholm, Eskjær, Bustrup og Lykkesholm. P. B. G. '''Adeler,''' dansk Admiral, se Adelaer. '''Adeler''' [↱ädilə], se Clark. '''Adelersborg,''' se Dragsholm. <section end="Adeler"/> <section begin="Adelfī"/>'''Adelfī''' (af gr. ἀδελφός, Broder), bot., Støvdragernes Sammenvoksning, dog kun for Støvtraadenes Vedk. Kan i mange Tilfælde opfattes som Kløvning ell. Forgrening af eet Støvblad. Linné begrundede herpaa tre af sine »Klasser«, nemlig den 16. (de enknippede), hvor alle Støvdragerne er sammenvoksede i eet Rør (f. Eks. Malvaceerne), den 17. (toknippede), hvor der findes to Støvdragerbundter (Corydalis, Papilionaceae), og den 18. (flerknippede) med fl. saadanne (Hypericum, visse Myrtaceer). V. A. P. '''Adelgade,''' se Alfarvej. '''Adelgunde,''' se Adel- i Personnavne. <section end="Adelfī"/> <section begin="Adelheid"/>'''Adelheid''' ell. Adele, Datter af Markgrev Konrad af Meissen, ægtede 1152 den danske Konge Sven Grade og fik, vistnok med Urette, Skyld for hans Iver for tysk Skik og Hensynsløshed over for nordiske Sædvaner. Efter hans Fald ægtede hun en tysk Greve. H. O. '''Adelheidsquelle''' [↱a.-], se Heilbrunn. <section end="Adelheid"/> <section begin="Adelholzen"/>'''Adelholzen''' [↱a.-], Badested i Øvrebayern, St. Bergen, 656 m o. H. med kalk- og kulsyreholdige Kilder, der benyttes til Bade- og Drikkekure. Ogsaa Moor- (Dynd-) bade. Aabent hele Aaret, benyttes særlig ved Nyre- og Blærelidelser. E. F. <section end="Adelholzen"/> <section begin="Adelhus"/>'''Adelhus,''' i gl. Dansk: Hovedbygning. <section end="Adelhus"/> <section begin="Adélie-Land"/>'''Adélie-Land''' [ade’li-], et af Dumont d’Urville 1840 opdaget antarktisk Land under 66—67° s. Br. og 140° ø. L. Det har en Gennemsnitshøjde af 1000—1200 m. '''Adelige Klostre,''' se Jomfrukloster. '''Adelklever,''' se Anemone. <section end="Adélie-Land"/> <section begin="Adelkone"/>'''Adelkone''' var i det ældre danske Retssprog (indtil 16. Aarh.) Betegnelsen for Ægtehustruen i Modsætning til Frillen. P. J. J. <section end="Adelkone"/> <section begin="Adelsberg"/>'''Adelsberg''' [↱a.-] (slovenisk: Postojna), Flække i Krain, Østerrig, c. 60 km SV. f. Laibach, ved Jernbane, har (1900) 3636 mest sloveniske Indb. NV. f. Byen ligger Schlossberg (676 m) med Ruiner af Borgen A. og den berømte Drypstenshule Adelsbergergrotten, som bestaar af fire Grotter med to Sideforgreninger, der naar en samlet Længde af c. 5 km. Floden Poik træder ind i Hulen 19 m under Indgangen og forsvinder under Jorden efter et Løb paa 800 m. Hulens Temp. er 9—11°. Den mest storartede Del af Hulen er »Kalvariebjerget«, en <section end="Adelsberg"/><noinclude><references/></noinclude> g0t5evk6szy0oclmlhygkx764cin4wo 104 108248 430886 2026-06-26T10:08:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "fritstaaende, 54 m høj Top under en uhyre Hvælving, der hæver sig 15 m over denne; i »Ferdinandsgrotten« holdes hvert Aars anden Pinsedag en Grottefest. En Del af Hulen var allerede kendt i 13. Aarh.; men de største Partier af den blev opdaget 1818. — Flere Drypstenshuler findes i Nærheden, deriblandt Magdalenegrotten, hvor Hulepadden (Proteus anguineus) først blev fundet. G. Ht. <section begin="Adelsbrev"/>'''Adelsbrev''' (Adelsdiplom) er det Do... 430886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fritstaaende, 54 m høj Top under en uhyre Hvælving, der hæver sig 15 m over denne; i »Ferdinandsgrotten« holdes hvert Aars anden Pinsedag en Grottefest. En Del af Hulen var allerede kendt i 13. Aarh.; men de største Partier af den blev opdaget 1818. — Flere Drypstenshuler findes i Nærheden, deriblandt Magdalenegrotten, hvor Hulepadden (Proteus anguineus) først blev fundet. G. Ht. <section begin="Adelsbrev"/>'''Adelsbrev''' (Adelsdiplom) er det Dokument, der tildeles en nyadlet som Bevis for hans Ophøjelse; Retten til at udstede A. har Suverænen, naar Adelen da ikke, som f. Eks. i Norge, er helt ophævet. De første A. udstedtes i Frankrig af Filip IV den Smukke, i Tyskland af Karl IV, i Norden af Erik af Pommern. I Adelsvældens Tid saa Fødselsadelen dog skævt til denne kongelige Ret og søgte at indskrænke den; efter de danske Haandfæstninger skulde Kongen have Rigsraadets Samtykke, hvad der i Praksis næppe blev overholdt. Større Bet. fik »Brevadelen« først, efterhaanden som Kongerne opnaaede enevældig Magt. Kr. E. <section end="Adelsbrev"/> <section begin="Adelsfane"/>'''Adelsfane''' kaldtes i Sverige den Rytterstyrke, som siden Vasa-Kongernes Tid oprettedes ved den adelige Rusttjeneste. Den tabte efter det »indelta rytteri«s Oprettelse meget snart sin Betydning. <section end="Adelsfane"/> <section begin="Adelskab"/>'''Adelskab.''' Medens Grl. af 1849, § 97, Grl. af 1866 § 92 har afskaffet enhver i Lovgivningen til Adel knyttet Forret, er Adelen som saadan ikke afskaffet i Danmark, og den har endnu Bet. m. H. t. Adgangen til Klostre. Inden for Adelen maa sondres mellem den alm. Adel og den højere, omfattende Grever og Baroner (Friherrer), af hvilke nogle atter har Titel som Lensgrever og Lensbaroner. Erhvervelse af A. sker dels ad selvstændig Vej ved Optagelse i den danske Adelsstand gennem Udstedelsen af et Adelsbrev ell. Adelspatent ell. ved Naturalisation af fremmede Adelige, dels af afledet Vej ved Fødsel ell. Ægteskab, idet en Adeligs Hustru bliver adelig. Al dansk Adel er Arveadel, men A. overføres kun gennem Faderen og kun paa ægte agnatisk Afkom. Af Lensgrevers Børn faar dog kun den ældste Søn Grevetitlen, medens de øvrige Børn bliver Baroner og Baronesser, medmindre andet er hjemlet ved særlig Bevilling. A. kunde tidligere forbrydes p. Gr. a. Majestætsfornærmelse eller Forræderi, D. L. 6—4—1, 2, 3, men disse Bestemmelser er nu ophævede ved Straffeloven. Som anført har A. endnu kun Bet. m. H. t. de Klostre, der som Vallø ifølge deres Statutter kun staar aabne for Kvinder af dansk Adel, ell. som Vemmetofte giver Adgang for Kvinder af Adel ell. Døtre af Mænd af de øverste Rangklasser. K. B. <section end="Adelskab"/> <section begin="Adelskalender"/>'''Adelskalender''' ell. Adelsaarbog udgives nu i de allerfleste Lande i Europa, om end efter forsk. Systemer, idet nogle, de fleste, indeholder en Optælling af de til enhver Tid levende Medlemmer af det paagældende Lands Adel, andre kun en Række Stamtavler over et begrænset Antal Adelsslægter. I »Danmarks Adels Aarbog«, som siden 1883 hvert Aar er bleven udg. af H. R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, er begge Systemer anvendte, idet den hvert Aar foruden et fuldstændigt Mandtal over den danske Adel bringer et Antal Stamtavler dels over uddøde, dels over nulevende danske Adelsslægter, ledsagede af Vaabenafbildninger i Farvetryk og et anseligt Antal Portrætter af Adelsmænd og Adelsdamer. Aarbogen udgives nu (siden 1902) af en Forening af Adelsmænd med uforandret Redaktion. For Sverige har G. Anrep siden 1854, tidligere med 1 Aars Mellemrum, nu hvert Aar, udg. »Sverige’s Ridderskaps och Adels Kalender«, som indeholder den paa det svenske Ridderhus introducerede Adels Mandtal, dog med den ikke uvæsentlige Mangel, at alle Datoer er udeladte. Denne Mangel blev dog 1908 afhjulpen, ogsaa i Friherre K. K. Leijonhufvud’s svenske Adelskalender, som paabegyndtes 1899, men ophørte 1906. 1886 udgav C. H. Tersmeden »Kalender öfver i Sverige lefvande ointroduceret Adel«. For Finland udgav E. v. Knorring 1858 »Storfurstendömet Finland’s Ridderskaps och Adels Kalender« i Lighed med Anrep’s svenske. Den udgaves paa ny 1872 af N. Pinello, 1883 af C. H. Tersmeden, 1890 af M. Stackelberg, 1900, 1906 og 1911 af O. Wasastjerna, de fire sidste i Lighed med den danske Adelsaarbog. I England, hvor Aristokratiet gennem Overhuset spiller en større Rolle end i noget andet Land, har man ganske naturlig tidligere end andetsteds følt Trang til nøjagtig Fortegnelse over Lorderne, og der udkommer nu hvert Aar fl. saadanne. Den ældste er Debrett’s Illustrated Peerage and Baronetage of the United Kingdom of Great Britain and Ireland, som udkom 1803 og fortsattes til 1849; siden 1865 er den udkommet i særskilte Udgaver for Peerage og for Baronetage and Knightage. — Lodge’s Peerage of the British Empire begyndte 1833 og er siden 1859 fortsat som Peerage and Baronetage. Burke’s The Peerage and Baronetage er udkommet siden 1840, Dodd’s The Peerage and Baronetage of Great Britain and Ireland siden 1841, Whitaker’s Peerage siden 1897. Alle disse Aarbøger indeholder paa nær den sidste et fuldstændigt Mandtal over Slægterne. Frankrig har ingen Adelsaarbog som den danske, men der er siden Ludvig Filip’s Tid hvert Aar udkommet en Annuaire de la Noblesse de France, paabegyndt 1845 af Borel d’Hauterive, fortsat 1892 af A. Reverand, som var Medudgiver af Aargangene 1890 og 1891. Hver Aargang indeholder et Antal Familiers Genealogi, og der er i den udkomne lange Række Aargange samlet et betydeligt Materiale til den fr. Adels Historie. Efter ganske det samme Princip udgives den af Baron I. de Stein d’Altenstein 1847 paabegyndte Annuaire de la Noblesse de Belgique, som udkom hvert Aar til 1888 og Aaret efter fortsattes af Baron O. de T’Serclaes under Titelen La Noblesse Belge. Fremdeles har O. G. van Epen 1900 paabegyndt en Annuaire des families nobles et patriciennes de Belgique, som indeholder en Fortegnelse over <section end="Adelskalender"/><noinclude><references/></noinclude> 1jve7erldx78cdihr0iigmtql8hy6j7 104 108249 430887 2026-06-26T10:08:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "alle dem, der efter 1815 er blevet optagne i den belgiske Adel. I Holland er der udkommet en hel Række Adelsaarbøger, først paa Fransk, senere paa Hollandsk, efter fr. Forbillede. 1871 udkom Annuaire de la Noblesse et des families patriciennes des Pays-Bas, udg. af en lang Række af hollandske Genealoger. Den indeholdt tillige en fuldstændig Fortegnelse over alle Adelsdiplomer i Holland, hvor kun den efter 1814 anerkendte Adel er gyldig, men der u... 430887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>alle dem, der efter 1815 er blevet optagne i den belgiske Adel. I Holland er der udkommet en hel Række Adelsaarbøger, først paa Fransk, senere paa Hollandsk, efter fr. Forbillede. 1871 udkom Annuaire de la Noblesse et des families patriciennes des Pays-Bas, udg. af en lang Række af hollandske Genealoger. Den indeholdt tillige en fuldstændig Fortegnelse over alle Adelsdiplomer i Holland, hvor kun den efter 1814 anerkendte Adel er gyldig, men der udkom kun denne ene Aargang. Derefter udgav A. A. Vorsterman van Oijen og G. D. Franquinet 1874 og 1875 2 Aargange af Annuaire généalogique des Pays-Bas; ogsaa dette Foretagende gik ind, og af De Nederlandsche Adel af I. C. van der Muelen 1879 udkom kun 1 Aarg. 1888 paabegyndte Vorsterman van Oijen sammen med G. I. Honig og I. C. van der Muelen Jaarboek van den Nederlandschen Adel; der udkom 6 Aargange, medens Honig 1890 afløstes af D. G. van Epen, hvilken sidste 1900 paabegyndte Adelsarchief, Jaarboek van den Nederlandschen Adel, men den ophørte 1904. Endelig 1903 fik Holland en virkelig Adelsaarbog, Nederland’s Adelsboek med S. C. Bloys van Treslong Prins som Hovedredaktør. Den er siden udkommet hvert Aar og væsentlig indrettet som den danske. Hver Aarg. har indeholdt et Titelportræt af en fremragende holl. Adelsmand, siden 1907 tillige en Del andre prægtige Portrætter. Af Jaarboekje van den Frisenen Adel, udg. af A. Lyclama à Nijeholt, udkom der fra 1883 til 1885 3 Aarg. For Tyskland og Østerrig er de vigtigste Adelsaarbøger udkomne i Gotha hos Justus Perthes. Dette Firma, som 1816 overtog Udgivelsen af den af C. W. Ettinger 1763 paabegyndte »Gothaisches genealogisches Taschenbuch«, der senere ogsaa udkom under Titelen »Gothaischer genealogischer Hofcalender«, paa fr. som Almanac de Gotha, og endnu udkommer hvert Aar, udgiver desuden aarlig en Række andre Adelsaarbøger, fra 1825 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der gräflichen Häuser«, fra 1848 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der freiherrlichen Häuser«, fra 1900 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der uradeligen Häuser« og fra 1907 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der briefadeligen Häuser«. Medens de tre første indeholder Mandtal over største Delen af de tyske grevelige, friherrelige og uradelige Slægter, indeholder den sidste kun et mindre Antal brevadelige Slægter. Disse Aarbøger er ikke illustrerede; dog bringer hver Aarg. et Portræt af en tysk Adelsmand. Foruden Gotha-Kalenderen er der i Tyskland og Østerrig udg. en Del andre Adelsaarbøger, som dog alle er gaaet ind. 1870 udkom i Brünn ved Dr. E. Lange von Burgenkron »Genealogisches Taschenbuch der Ritter- und Adelsgeschlechter«, der fortsattes 1877—80 af M. M. v. Weitenhiller og 1881—94 af A. v. Dachenhausen, som 1891—93 ligeledes udgav »Genealogisches Taschenbuch des Uradels«. 1892—93 udgav M. Janeck i 2 Bd af »Handbuch des preussischen Adels«, og 1897—99 udgav »Deutsche Adelsgenossenschaft« 3 Bd af »Jahrbuch des deutschen Adels«. Hele denne Litt. er nu i Hænderne paa Justus Perthes, for hvem en Række dygtige Genealoger arbejder. 1905 har Firmaet Otto Maass’ Söhne paabegyndt »Genealogisches Taschenbuch der adeligen Häuser Oesterreichs«, hvoraf der fra 1905 til 1913 udkom 5 Bd. Den er nu ophørt at udkomme. I Italien udgav G. Crollalanza og efter hans Død Sønnen Goffredo fra 1879 en med Vaabenafbildninger i Farvetryk udstyret Annuario della Nobiltà Italiana, væsentlig efter samme System som den danske, men dette Værk standsede med G. Crollalanza’s Død 1904. 1910—13 har Istituto Araldico Romano udg. 2 Aargange af Libro d’oro della Nobiltà Italiana. I Napoli er siden 1878 hvert Aar udkommet l’Araldo, almanacco nobiliare, som indeholder den neapolitanske Adels Mandtal. I Rom udkom en Calendario d’oro 1889—1900. I Spanien udgav F. Fernandez de Béthencourt fra 1880—90 11 Aargange af Anales de la Nobleza de España med mange Vaabenafbildninger i Farvetryk, men uden særlig betydeligt Indhold. En ny Række begyndte 1908. 1892 udkom i Athen Livre d’or de la Noblesse Phanariote en Grèce, en Roumanie, en Russie et en Turquie par un Phanariote, som indeholdt Genealogier over de Slægter, der har regeret i Moldau og Vallakiet, det nuv. Rumænien. Rusland har ingen Adelsaarbog paa Russisk, men R. I. Ermerin, en født Hollænder, udgav 1889 Annuaire de la Noblesse de Russie, hvoraf 2. Aarg. udkom 1893, 3. Aarg. 1900, hvortil slutter sig hans La Noblesse titrée de l’Empire de Russie 1898. For Schweiz er der udkommet 4 Aargange af »Schweizerisches Geschlechterbuch«, Almanach Généalogique Suisse, sidste Aarg. 1913, trykt i begge Sprog. Den indeholder baade adelige og borgerlige Slægter. Desuden er der for Kantonerne Genève, Neuchâtel, Fribourg, Berne og Vaud udkommet en Række Recueils de Généalogies, som jævnlig fortsættes. De indeholder Stamtavler over baade adelige og borgerlige Slægter. 1912 udkom i Weimar: »Weimarer hist.-geneal. Taschenbuch des gesamten Adels jehudäischen Ursprunges«. Den indeholder meget lidt genealogisk Stof og har været Genstand for stærke Angreb og mange Processer p. Gr. a. sit tendentiøse Indhold. Anden Aargang udkom 1913 i München. H.-L. <section begin="Adelsköld"/>'''Adelsköld''' [↱a.dəl∫öld], Klas Adolf, sv. Ingeniør og Politiker (1824—1907), var opr. Artilleriofficer. A. har givet Udkast til og delvis selv bygget over 3000 km af Sveriges Privatbaner og desuden udført en hel Række Havne- og Brobygninger, Tørlægnings- og Kanalarbejder. A. tog 1849 det første Spadestik til den første sv. Bane. 1875—1893 Medlem af Første Kammer. A. M. D. <section end="Adelsköld"/> <section begin="Adelsmöte"/>'''Adelsmöte''' [↱a.-], den sv. Adels Sammenkomst paa Riddarhuset i Stockholm. A. indførtes, siden »Ridderskapet och Adeln« med Rigsdagsforandringen af 1866 ophørte at udgøre en særlig <section end="Adelsmöte"/><noinclude><references/></noinclude> b225n13cd8aco9gel06avoxegkzgit7 104 108250 430888 2026-06-26T10:11:08Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Stand i den lovgivende Forsamling, for at bevogte visse Adelsprivilegier. A. holdes 15. Febr hvert 3. Aar (lagtima — ordinær — A.). Ind imellem kan Kongen ell. Riddarhusdirektionen sammenkalde til urtima — ekstraordinær — A., om saa behøves. Første A. holdtes 1869. Repræsentationsretten ved A. er fastsat efter samme Regler som i Stændertiden, d. v. s. hver af de nu c. 700 Adelsslægter har en Stemme. Gennem »Riddarhusdirektionen« forvalter A. Kasse... 430888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Stand i den lovgivende Forsamling, for at bevogte visse Adelsprivilegier. A. holdes 15. Febr hvert 3. Aar (lagtima — ordinær — A.). Ind imellem kan Kongen ell. Riddarhusdirektionen sammenkalde til urtima — ekstraordinær — A., om saa behøves. Første A. holdtes 1869. Repræsentationsretten ved A. er fastsat efter samme Regler som i Stændertiden, d. v. s. hver af de nu c. 700 Adelsslægter har en Stemme. Gennem »Riddarhusdirektionen« forvalter A. Kasser og Fonds paa henved 6 Mill. Kr. Statsmagterne kan ikke uden A.’s Samtykke ændre de faa Adelsprivilegier (i Arve- og Formynderskabssager), som endnu bestaar. A. M. D. <section begin="Adelsnäs"/>'''Adelsnäs''' [↱a.-], i Linkøping Amt paa Smaalands Grænse. A. er Hovedgaarden i Sveriges eneste Baroni, Adelswärd, som omfatter 23000 ha og strækker sig over 12 Sogne. Baroniet ejes af den fhv. Finansminister, Friherre Adelswärd. A. er bekendt ved sine storartede Planteskoler og Frugthaver samt Havebrugsskole. A. M. D. <section end="Adelsnäs"/> <section begin="Adelsprædikatet"/>'''Adelsprædikatet''' er i Tyskland von; opr. sattes dette alene i Forbindelse med vedk.’s Ejendom ell. Len, men ved en senere Tids Nyadlinger var det ret alm. i Stedet at bruge et rent fingeret Stednavn. I Danmark var alle Officerer lige til 1860 berettiget til at sætte von foran deres Familienavne. Kr. E. <section end="Adelsprædikatet"/> <section begin="Adelswärd"/>'''Adelswärd''' [↱a.-], Axel Theodor, Friherre, sv. Politiker, f. 13. Oktbr 1860. A. uddannedes ved »Tekniska högskolan« i Stockholm 1878—81 og blev 1901 Indehaver af det Adelswärd’ske Fideikommis. A.’s Arbejdskraft toges efterhaanden flittigt i Brug af det offentlige Liv, og da Staaff anden Gang dannede Venstreministerium, blev A. hans Finansminister. A. M. D. <section end="Adelswärd"/> <section begin="Adelsö"/>'''Adelsö''' [↱a.-], Ø i Mälaren, Stockholms Amt. A. og Øerne der omkring er rige paa Fortidsminder. Paa A. laa den bekendte Kongsgaard Alsnö. Her holdtes (antagelig 1279) den Herredag, paa hvilken Magnus Birgersson udstedte den bekendte Alsnö stadga, som viste saa megen Sans for menige Mands Ret og Fred, at den bidrog til at skaffe Kongen Tilnavnet »Ladulås«. Samme Forordning lagde Grunden til den sv. Adel, idet den fastsatte Frelse (Skattefrihed) for alle, som gjorde Rostjeneste. — Øen har 3 store velbevarede Gravhøje (»Kungshögarne«). A. M. D. <section end="Adelsö"/> <section begin="Adeltorv"/>'''Adeltorv,''' i gl. Dansk: Hovedtorv. <section end="Adeltorv"/> <section begin="Adelung"/>'''Adelung''' [↱a.-], Johann Christoph, tysk Leksikograf og Grammatiker (1732—1806); en meget skrivende Lærd af Gottsched’s Skole, der gav sig i Kast med alle mulige Opgaver og Emner, »en ordnende Forstand, der virkede let og sikkert som en Maskine og ikke paa noget Punkt følte sig besværet, hverken af Dybsind ell. Fantasi« (Scherer). A. tilhører afgjort »Oplysningstiden« og naar videst med sin »Grammatisch-kritisches Wörterbuch der hochdeutschen Mundart« (1774—86). Det er Luthers og Gellerts Sprog (Obersächsisch), han kæmper for mod provinsielle Sprogfornyere som Klopstock og Goethe. Hans Samtid fremhævede med Beundring, at A. som en enkelt Mand havde ydet, hvad ellers kun lykkedes hele Akademier. Scherer siger: »Han stiller Kravet om hist. Sprogbehandling, uden dog at ane, hvad deri ligger«. A. overskygges siden helt af Jacob Grimm, der for øvrigt, mod stærke Angreb (Voss), roser A.’s ærlige og frugtbringende Arbejde. V. M. B. <section end="Adelung"/> <section begin="Aden"/>'''Aden''' [↱aden, eng. ↱eidən; dansk alm. Adèn], By paa Arabiens Sydkyst ved Aden-Bugten, ligger paa en Halvø, som ved en lav, sandet Tange staar i Forbindelse med Fastlandet. Halvøen bestaar af et stort Krater, hvis højeste Punkt, Shamsham, naar 576 m o. H. Det Indre af Krateret er vandfyldt og danner en udmærket Havn. Klimaet i A. er overordentlig hedt og næsten regnløst. Landet er derfor ørkenagtigt. A. er en Del af det britisk-indiske Kejserrige og har et Areal af 207 km2 med (1911) 46165 Indb., Arabere, Indere, Somalier, Negre o. s. v., hvoraf de fleste er Muhammedanere. Dertil kommer indobritiske Protektorater i den tilgrænsende Del af Arabien med et Areal af 40300 km2 og c. 140000 Indb. For Englænderne er Byen af stor Bet. som Kulhavn for Damperne til Indien og som Krigshavn. Da der p. Gr. a. Klimaets Tørhed er Mangel paa Drikkevand, har Englænderne i Klipperne ladet udhugge et Antal store Brønde, og tillige samles Regnvandet fra Bjergene i store Cisterner. Indførselen beløb sig 1909—10 til £ 3645000. Udførselen samme Aar til £ 3003000. En stor Del af Handelen er Skibenes Forsyning med Kul og Proviant. Dernæst er A. Stapelplads for Handelen med Arabien og Somali-Landet, A. er saaledes Hovedudførselsplads for arabisk Kaffe. A. var i Oldtiden og Middelalderen en betydelig Handelsplads, men sygnede hen efter Opdagelsen af Søvejen til Indien S. om Afrika. 1838, da Byen erobredes af Englænderne, havde den kun 600 Indb. Efter Suez-Kanalens Aabning fik A. igen Bet. for Verdenshandelen og har været i stadig Vækst. M. V. <section end="Aden"/> <section begin="Adenanthera"/>'''Adenanthera''' L., Slægt af Mimosaceerne, Træer med dobbeltfinnede Blade, uden Torne. A. pavonina L. (Indien, Madagaskar) leverer et rødt og haardt Ved (Condoritræ, undertiden ogsaa Koraltræ), som p. Gr. a. sin smukke Tegning hyppig anvendes i Møbelindustrien. A. M. <section end="Adenanthera"/> <section begin="Adenet le Roi"/>'''Adenet le Roi''' [adne-lö-↱rwa] (ell. Adenez li Rois), fremragende fr. Digter, der levede i den sidste Halvdel af 13. Aarh., men hvis Liv i øvrigt er lidet kendt. Han er Forf. til fire episke Digte, i hvilke han har givet en kunstmæssig Behandling af forsk. sagnhistoriske Emner, væsentlig hentede fra Cyklen om Karl den Store. I Berte aus grans pies er Heltinden en uhistorisk Dronning Berte, der sammenblandes med Karl den Stores Moder; i Enfances Ogier besynges de Heltebedrifter, som Ogier (ɔ: Holger Danske) udførte i sin Ungdom, og i Beuvon de Commarcis har han fornyet det gamle Kvad om Byen Barbastre’s Belejring (Le siège de Barbastre). Hans største og interessanteste Arbejde er Cléomadès (20000 Vers), ogsaa kaldet Li Chevals de fust (Træhesten); det er bygget over forsk. Eventyrmotiver af indisk Oprindelse og nød en stor Popularitet i Middelalderen. Kr. N. '''Adeni,''' se Pseudoleukæmi. <section end="Adenet le Roi"/> <section begin="Adenin"/>'''Adenin,''' en kvælstofrig, organisk Base af Sammensætning C5H5N5, er et <section end="Adenin"/><noinclude><references/></noinclude> 23ufwvxe3eakhroqoz9b1y39nsvzltg 104 108251 430889 2026-06-26T10:16:36Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dukt af Purin, C5H4N4; det er en Bestanddel af den dyriske Cellekerne og kan indvindes af Pankreaskirtlerne hos Hornkvæget og af Teblade. A. gaar ved Salpetersyrling over til Hypoxanthin, C5H4N4O, og maa derfor opfattes som dette sidstes Imid (med Gruppen NH i St. f. Iltatomet). Det danner prismatiske Krystaller, der er uopløselige i Æter og Kloroform, meget tungopløselige i varm Vinaand og letopløselige i uorganiske Syrer, Kali og Ammoniak. O. C.... 430889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dukt af Purin, C5H4N4; det er en Bestanddel af den dyriske Cellekerne og kan indvindes af Pankreaskirtlerne hos Hornkvæget og af Teblade. A. gaar ved Salpetersyrling over til Hypoxanthin, C5H4N4O, og maa derfor opfattes som dette sidstes Imid (med Gruppen NH i St. f. Iltatomet). Det danner prismatiske Krystaller, der er uopløselige i Æter og Kloroform, meget tungopløselige i varm Vinaand og letopløselige i uorganiske Syrer, Kali og Ammoniak. O. C. <section begin="Adenitis"/>'''Adenitis,''' Betændelse af Lymfekirtel, opstaar dels efter Betændelser udvendig paa Legemet ell. i indre Organer, dels under Forløbet af visse kroniske Sygdomme (f. Eks. Syfilis), idet det Smitstof, som ligger til Grund for den opr. Betændelse ell. Sygdom, optages i een ell. flere Lymfekirtler. Mellem de hyppigste Steder for A. er Halsen, Akselhulen og Lyskebøjningen. Ogsaa i Krøset forekommer ofte A. En A. kan undertiden foraarsage Materiedannelse, og der opstaar da en Absces, i daglig Tale en Kirtelbyld. Men A. kan ogsaa, efter at være naaet til et vist Stadium, standse, falde til Ro, og der bliver da som Rest efter A. større ell. mindre Knuder. Hvis Betændelsen har været af tuberkuløs Natur, plejer disse Kirtelknuder at indeholde saakaldt ostede Partier, der i Tidernes Løb kan indtørre mere og mere, maaske forkalke, ell. de kan efter kortere ell. længere Tids Forløb blive Udgangspunkt for ny Anfald af A. Behandlingen af A. er som ved Betændelser: Omslag ell. om nødvendigt Operationer — Indsnit til Fjernelse af Materie ell. selve Kirtlerne. E. A. T. <section end="Adenitis"/> <section begin="adenoid"/>'''adenoid,''' kirtelagtig, bruges mest i Forbindelsen adenoid Væv, hvorved forstaas et Slags Bindevæv, hvis mikroskopiske Bygning minder om Lymfekirtlerne. Denne Slags Væv er især udbredt i Slimhinderne, navnlig Fordøjelseskanalens lige fra Svælget nedefter. (Smlg. i øvrigt Adenoma). Ved adenoide Vegetationer forstaas nogle knudrede Svulstmasser i Næsesvælgrummet, som foranlediger forsk. Ulemper ved at forsnævre dette. Der opstaar Vanskelighed ved at trække Vejret igennem Næsen, Talen bliver tyk, Ørelidelser med Tunghørighed ledsager ofte Lidelsen. Sygdommen, som bestaar i en for stærk Udvikling af det i Svælget normalt tilstedeværende »adenoide Væv«, er først beskrevet af Dr. W. Meyer i Kbhvn, som ogsaa har angivet den bedste Behandling: Fjernelse ved Bortskrabning med dertil konstruerede Instrumenter. I øvrigt har man til Dels, dog med tvivlsom Berettigelse, givet Lidelsen Skyld for en Del sygelige Tilstande af tilsyneladende helt uafhængig Natur — aandelig Sløvhed, uvilkaarlig Vandladning m. m. og forsøgt at helbrede disse Tilstande ved at fjerne de a. V. E. A. T. <section end="adenoid"/> <section begin="Adenokirapsologi"/>'''Adenokirapsologi''' (gr.), den overtroiske Forestilling, ifølge hvilken visse Personer (f. Eks. Kongerne af Frankrig) skulde besidde Evnen til ved Haandspaalæggelse at kunne helbrede Kropsvulster (Struma). <section end="Adenokirapsologi"/> <section begin="Adenoma"/>'''Adenoma,''' Adenom (sjældnere »adenoid Tumor« ell. »Adenoid«), Svulst, dannet af Kirtelsubstans, der paa et begrænset Parti har udviklet sig abnormt. Hyppigst træffes A. i Brystkirtlen. Endetarmen, Livmoderen, Næsen; de tre sidste Steder danner A. ofte de saakaldte Polypper. A. er en godartet Svulst, idet det ikke som Kræft har Tilbøjelighed til at brede sig til fjernere Steder ell. komme igen efter at være taget bort. Om Oprindelsen til disse Svulster haves ingen sikker Oplysning. Hovedbehandlingen er Borttagelse ved Operation. — A.-sarkom, A.-karcinom o. fl. betegner sammensatte Svulster, der i visse Henseender ligner Sarkom, Karcinom. E. A. T. ## Adenophora ##t '''Adenophora''' Fisch., Slægt af Klokkefamilien, Stauder med blaa Blomster i Klase, meget lignende Campanula’s. A. liliifolia L. (Mellem- og Østeuropa) kultiveres hyppig. A. verticillata Fisch. o. a. Arter anvendes i Sibirien og Østasien til Lægemidler mod fl. Slags Sygdomme. A. M. <section end="Adenoma"/> <section begin="Adenotomi"/>'''Adenotomi''' (gr.), Bortskæring af adenoide Vegetationer. <section end="Adenotomi"/> <section begin="Adeps"/>'''Adeps''' [↱að-] (lat.), Fedt, Talg; A. benzoatus, Benzoëfedt; A. suillus, Svinefedt. <section end="Adeps"/> <section begin="Adept"/>'''Adept''' (lat. adeptus, »en, der har opnaaet noget«) kaldtes i Middelalderen den, der foregav at kunne lave Guld, at have fundet de Vises Sten ell. at have fremstillet en Eliksir til Forlængelse af det menneskelige Liv (smlg. Kemi). Nu betegner man ved A. overhovedet den, der er trængt ind i Hemmelighederne ved en Kunst, Videnskab, Sekt ell. i hvilken som helst anden dybsindig og for den store Mængde ubegribelig Kundskab. '''Aderbeidschan,''' se Aserbeidschân. '''Aderer,''' se Adrar. <section end="Adept"/> <section begin="Aderno"/>'''Aderno,''' By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 35 km NV. f. Catania og 561 m o. H. paa Vestsiden af Ætna. (1901) 25769 Indb. Byen har gamle Mure samt Rester af normanniske og romerske Bygningsværker. H. P. S. <section end="Aderno"/> <section begin="Adersbach"/>'''Adersbach''' [↱a.-], Landsby i Bøhmen, nær den schlesiske Grænse. I Nærheden af A.-Klipperne, en labyrintisk Sandstensgruppe, 4 km lang og 2 km bred, opr. et sammenhængende Sandstensleje, ved Vandets Virksomhed gennemfuret og udformet til utallige Klipper, indtil 65 m høje, med mærkelige Former og Navne (den bedende Munk, den tandløse Kvinde o. s. v.). — 10 km S. f. A. ligger den »forstenede Skov« Radowenz (Araukariestammer, forstenede ved Kiselsyre). G. Ht. '''Aderton''' [↱a.-], se Akademi (Sverige). <section end="Adersbach"/> <section begin="adespota"/>'''adespota''' (gr.), herreløs Ejendom; saaledes kaldtes bl. a. i græske Antologier mindre Værker, Digte o. s. v. af ubekendte Forfattere. <section end="adespota"/> <section begin="a detto"/>'''a detto''' (ital.), samme Dag, bemeldte Dag. <section end="a detto"/> <section begin="à deux mains"/>'''à deux mains''' [a-dø.-↱mæ~] (fr.), i Musikken: for to Hænder, tohændig (Klavermusik). — En Hest siges at anvendes a. d. m., naar den benyttes baade til Ride- og Kørebrug. <section end="à deux mains"/> <section begin="ad extremum"/>'''ad extremum''' (lat.) til sidst, endelig, sluttelig. <section end="ad extremum"/> <section begin="ad futuram memoriam"/>'''ad futuram memoriam''' (lat.), til fremtidig Erindring, til kommende Tiders Ihukommelse. <section end="ad futuram memoriam"/> <section begin="Adg"/>'''Adg.,''' Forkortelse af Adagio. <section end="Adg"/> <section begin="Adgangsbevis"/>'''Adgangsbevis.''' Ifølge Frd. 8. Juni 1839 om Fremmedes Handelsberettigelse er fremmede Handlende ell. Handelskommissionærer uberettigede til at falbyde ell. afhænde Varer andet Sted end i Kbhvn og Købstæderne. De maa der-<section end="Adgangsbevis"/><noinclude><references/></noinclude> 7rqddlyxnazr4a5m0tw9axwh95ov9kr 430890 430889 2026-06-26T10:17:32Z Johshh 9757 430890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dukt af Purin, C5H4N4; det er en Bestanddel af den dyriske Cellekerne og kan indvindes af Pankreaskirtlerne hos Hornkvæget og af Teblade. A. gaar ved Salpetersyrling over til Hypoxanthin, C5H4N4O, og maa derfor opfattes som dette sidstes Imid (med Gruppen NH i St. f. Iltatomet). Det danner prismatiske Krystaller, der er uopløselige i Æter og Kloroform, meget tungopløselige i varm Vinaand og letopløselige i uorganiske Syrer, Kali og Ammoniak. O. C. <section begin="Adenitis"/>'''Adenitis,''' Betændelse af Lymfekirtel, opstaar dels efter Betændelser udvendig paa Legemet ell. i indre Organer, dels under Forløbet af visse kroniske Sygdomme (f. Eks. Syfilis), idet det Smitstof, som ligger til Grund for den opr. Betændelse ell. Sygdom, optages i een ell. flere Lymfekirtler. Mellem de hyppigste Steder for A. er Halsen, Akselhulen og Lyskebøjningen. Ogsaa i Krøset forekommer ofte A. En A. kan undertiden foraarsage Materiedannelse, og der opstaar da en Absces, i daglig Tale en Kirtelbyld. Men A. kan ogsaa, efter at være naaet til et vist Stadium, standse, falde til Ro, og der bliver da som Rest efter A. større ell. mindre Knuder. Hvis Betændelsen har været af tuberkuløs Natur, plejer disse Kirtelknuder at indeholde saakaldt ostede Partier, der i Tidernes Løb kan indtørre mere og mere, maaske forkalke, ell. de kan efter kortere ell. længere Tids Forløb blive Udgangspunkt for ny Anfald af A. Behandlingen af A. er som ved Betændelser: Omslag ell. om nødvendigt Operationer — Indsnit til Fjernelse af Materie ell. selve Kirtlerne. E. A. T. <section end="Adenitis"/> <section begin="adenoid"/>'''adenoid,''' kirtelagtig, bruges mest i Forbindelsen adenoid Væv, hvorved forstaas et Slags Bindevæv, hvis mikroskopiske Bygning minder om Lymfekirtlerne. Denne Slags Væv er især udbredt i Slimhinderne, navnlig Fordøjelseskanalens lige fra Svælget nedefter. (Smlg. i øvrigt Adenoma). Ved adenoide Vegetationer forstaas nogle knudrede Svulstmasser i Næsesvælgrummet, som foranlediger forsk. Ulemper ved at forsnævre dette. Der opstaar Vanskelighed ved at trække Vejret igennem Næsen, Talen bliver tyk, Ørelidelser med Tunghørighed ledsager ofte Lidelsen. Sygdommen, som bestaar i en for stærk Udvikling af det i Svælget normalt tilstedeværende »adenoide Væv«, er først beskrevet af Dr. W. Meyer i Kbhvn, som ogsaa har angivet den bedste Behandling: Fjernelse ved Bortskrabning med dertil konstruerede Instrumenter. I øvrigt har man til Dels, dog med tvivlsom Berettigelse, givet Lidelsen Skyld for en Del sygelige Tilstande af tilsyneladende helt uafhængig Natur — aandelig Sløvhed, uvilkaarlig Vandladning m. m. og forsøgt at helbrede disse Tilstande ved at fjerne de a. V. E. A. T. <section end="adenoid"/> <section begin="Adenokirapsologi"/>'''Adenokirapsologi''' (gr.), den overtroiske Forestilling, ifølge hvilken visse Personer (f. Eks. Kongerne af Frankrig) skulde besidde Evnen til ved Haandspaalæggelse at kunne helbrede Kropsvulster (Struma). <section end="Adenokirapsologi"/> <section begin="Adenoma"/>'''Adenoma,''' Adenom (sjældnere »adenoid Tumor« ell. »Adenoid«), Svulst, dannet af Kirtelsubstans, der paa et begrænset Parti har udviklet sig abnormt. Hyppigst træffes A. i Brystkirtlen. Endetarmen, Livmoderen, Næsen; de tre sidste Steder danner A. ofte de saakaldte Polypper. A. er en godartet Svulst, idet det ikke som Kræft har Tilbøjelighed til at brede sig til fjernere Steder ell. komme igen efter at være taget bort. Om Oprindelsen til disse Svulster haves ingen sikker Oplysning. Hovedbehandlingen er Borttagelse ved Operation. — A.-sarkom, A.-karcinom o. fl. betegner sammensatte Svulster, der i visse Henseender ligner Sarkom, Karcinom. E. A. T. <section end="Adenoma"/> <section begin="Adenophora"/>'''Adenophora''' Fisch., Slægt af Klokkefamilien, Stauder med blaa Blomster i Klase, meget lignende Campanula’s. A. liliifolia L. (Mellem- og Østeuropa) kultiveres hyppig. A. verticillata Fisch. o. a. Arter anvendes i Sibirien og Østasien til Lægemidler mod fl. Slags Sygdomme. A. M. <section end="Adenophora"/> <section begin="Adenotomi"/>'''Adenotomi''' (gr.), Bortskæring af adenoide Vegetationer. <section end="Adenotomi"/> <section begin="Adeps"/>'''Adeps''' [↱að-] (lat.), Fedt, Talg; A. benzoatus, Benzoëfedt; A. suillus, Svinefedt. <section end="Adeps"/> <section begin="Adept"/>'''Adept''' (lat. adeptus, »en, der har opnaaet noget«) kaldtes i Middelalderen den, der foregav at kunne lave Guld, at have fundet de Vises Sten ell. at have fremstillet en Eliksir til Forlængelse af det menneskelige Liv (smlg. Kemi). Nu betegner man ved A. overhovedet den, der er trængt ind i Hemmelighederne ved en Kunst, Videnskab, Sekt ell. i hvilken som helst anden dybsindig og for den store Mængde ubegribelig Kundskab. '''Aderbeidschan,''' se Aserbeidschân. '''Aderer,''' se Adrar. <section end="Adept"/> <section begin="Aderno"/>'''Aderno,''' By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 35 km NV. f. Catania og 561 m o. H. paa Vestsiden af Ætna. (1901) 25769 Indb. Byen har gamle Mure samt Rester af normanniske og romerske Bygningsværker. H. P. S. <section end="Aderno"/> <section begin="Adersbach"/>'''Adersbach''' [↱a.-], Landsby i Bøhmen, nær den schlesiske Grænse. I Nærheden af A.-Klipperne, en labyrintisk Sandstensgruppe, 4 km lang og 2 km bred, opr. et sammenhængende Sandstensleje, ved Vandets Virksomhed gennemfuret og udformet til utallige Klipper, indtil 65 m høje, med mærkelige Former og Navne (den bedende Munk, den tandløse Kvinde o. s. v.). — 10 km S. f. A. ligger den »forstenede Skov« Radowenz (Araukariestammer, forstenede ved Kiselsyre). G. Ht. '''Aderton''' [↱a.-], se Akademi (Sverige). <section end="Adersbach"/> <section begin="adespota"/>'''adespota''' (gr.), herreløs Ejendom; saaledes kaldtes bl. a. i græske Antologier mindre Værker, Digte o. s. v. af ubekendte Forfattere. <section end="adespota"/> <section begin="a detto"/>'''a detto''' (ital.), samme Dag, bemeldte Dag. <section end="a detto"/> <section begin="à deux mains"/>'''à deux mains''' [a-dø.-↱mæ~] (fr.), i Musikken: for to Hænder, tohændig (Klavermusik). — En Hest siges at anvendes a. d. m., naar den benyttes baade til Ride- og Kørebrug. <section end="à deux mains"/> <section begin="ad extremum"/>'''ad extremum''' (lat.) til sidst, endelig, sluttelig. <section end="ad extremum"/> <section begin="ad futuram memoriam"/>'''ad futuram memoriam''' (lat.), til fremtidig Erindring, til kommende Tiders Ihukommelse. <section end="ad futuram memoriam"/> <section begin="Adg"/>'''Adg.,''' Forkortelse af Adagio. <section end="Adg"/> <section begin="Adgangsbevis"/>'''Adgangsbevis.''' Ifølge Frd. 8. Juni 1839 om Fremmedes Handelsberettigelse er fremmede Handlende ell. Handelskommissionærer uberettigede til at falbyde ell. afhænde Varer andet Sted end i Kbhvn og Købstæderne. De maa der-<section end="Adgangsbevis"/><noinclude><references/></noinclude> a6r4gv37syu6ht4ngbpmlrkeq2s1u0e 104 108252 430891 2026-06-26T11:31:48Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hos kun falbyde ell. afhænde Varerne til egl. Købmænd, Fabrikanter, Haandværkere o. a. Næringsbrugere. Den fremmede Handelsrejsende skal ved første danske Toldsted, hvortil han ankommer, ved Øvrighedsattest fra Hjemstedet oplyse, om han rejser for egen ell. andre Handlendes Regning. Der meddeles ham derefter et Adgangsbevis, gældende for 1 Aar. Kendelsen herfor er 160 Kr.; rejser han for fl. Firmaer, skal han for hvert af disse yderligere betale 8... 430891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hos kun falbyde ell. afhænde Varerne til egl. Købmænd, Fabrikanter, Haandværkere o. a. Næringsbrugere. Den fremmede Handelsrejsende skal ved første danske Toldsted, hvortil han ankommer, ved Øvrighedsattest fra Hjemstedet oplyse, om han rejser for egen ell. andre Handlendes Regning. Der meddeles ham derefter et Adgangsbevis, gældende for 1 Aar. Kendelsen herfor er 160 Kr.; rejser han for fl. Firmaer, skal han for hvert af disse yderligere betale 80 Kr. A. skal i hver Købstad, hvor han agter at gøre Forretning, forevises for Toldkamret oy Politiet. Bestemmelserne gælder ligeledes Indlændinge, der omrejser for fremmedes Regning. Fr. J. <section begin="ad hastam"/>'''ad hastam''' (lat.), til offentlig Auktion (se Hasta). <section end="ad hastam"/> <section begin="Adhémar"/>'''Adhémar''' [ade↱ma.r], Biskop af Puy, d. 1098. Da Pave Urban II paa Mødet i Clermont (1095) havde endt sin Korstogstale, var A., der med egne Øjne havde set Nøden i det hellige Land og alt før havde forhandlet med Urban, den første til at tage Korset og blev straks udnævnt til pavelig Legat paa Korstoget. Lige saa ridderlig og kæk som from gjorde han udmærket Fyldest i sit Hverv. Sammen med Grev Raymund af Toulouse drog han af Sted i Spidsen for store, sydfranske Skarer; i Lilleasien haandhævede han den samlede Korshærs Tugt og udmærkede sig i fl. Kampe. Da Korsfarerne efter Antiochias Indtagelse saa sig omlejrede af Sultan Kerboga’s vældige Skarer, opflammede A. deres sunkne Mod; Fundet af den hellige Lanse var ham et velkomment Middel, og Korshæren vandt en glimrende Sejr. Snart efter døde A., haardt savnet af alle Korsfarerne; kun han havde mægtet at holde Fyrsternes Avind nede. (Litt.: Sybel, »Geschichte des ersten Kreuzzuges«, 2. Opl. [Leipzig 1881]). H. O. <section end="Adhémar"/> <section begin="Adhémar"/>'''Adhémar''' [ade↱ma.r], Alphonse Joseph, fr. Matematiker (1797—1862), skrev under Titel Cours de mathématiques à l’usage de l’ingénieur civil (Paris 1832—56, 16 Bd) en Række Specialhaandbøger om matematiske Videnskaber. Mest kendt er han dog ved sit Værk Revolutions de la mer; déluges périodiques (3. Oplag, Paris 1874), i hvilket han opstillede Teorien om Istidernes Periodicitet. <section end="Adhémar"/> <section begin="Adherbal"/>'''Adherbal,''' Konge af Numidien, Søn af Micipsa og Sønnesøn af Massinissa, blev efter sin Broder Hiempsal’s Mord af Fætteren Jugurtha tvunget til at søge Tilflugt hos Romerne, der ved deres Mægling gennemførte en Deling af Riget mellem ham og Jugurtha, hvorved han fik den ufrugtbare, østlige Halvdel. Siden paaførte Jugurtha ham Krig, og han blev indesluttet i Cirta; da Romerne ikke vilde hjælpe ham, maatte han overgive sig og blev dræbt 112 f. Kr. H. H. R. '''adheritere''' (lat., af heres, en Arving), indsætte som Arving. '''adhibere''' (lat.), anvende, bruge; tage med (som Vidne o. l.). Adhibition (lat.), Anvendelse; Medtagelse. '''ad hoc''' (lat.), »til dette«, med dette bestemte Formaal for Øje (paa Svensk »för tilfället«). '''ad hōminem''' (lat.), se demonstrere. <section end="Adherbal"/> <section begin="ad honorem"/>'''ad honorem''' (lat.), til Ære for, for Ærens Skyld. <section end="ad honorem"/> <section begin="adhortere"/>'''adhortere''' (lat.), opmuntre, formane; Adhortation, Opmuntring, Formaning; Adhortatorium, Skrivelse af opmuntrende ell. formanende Indhold. <section end="adhortere"/> <section begin="adhuc"/>'''adhuc''' (lat.), endnu; alm. i Talemaaden: adhuc sub judice lis est, »Sagen er endnu for Dommeren«, ɔ: Spørgsmaalet er endnu uafgjort (Horats’ Ars poetica V. 78). <section end="adhuc"/> <section begin="adhærere"/>'''adhærere''' (lat.), vedhænge; Adhæréns, Vedhæng; Adhæsion, Vedhængning (se nedenf.); adhæsiv, vedhængende. <section end="adhærere"/> <section begin="Adhæsion"/>'''Adhæsion''' (Vedhængning) 1) kalder man den Kraft, hvormed to Legemer paa Grund af de mindste Deles indbyrdes Tiltrækninger fastholder hinanden, naar Legemerne berører hinanden, eller Afstanden mellem dem dog er særdeles ringe. Trykker man f. Eks. to støvfri, godt slebne Spejlglasplader fast mod hinanden, vil der fordres en betydelig Kraft for atter at skille dem ad. Dette skyldes vel for en Del den ydre Lufts Tryk, da Luften kun langsomt kan trænge ind i det snævre Rum mellem Pladerne, naar man søger at trække dem fra hinanden, men A. er ogsaa virksom. Denne har dog kun en kendelig Størrelse, naar de to Pladers Afstand er mindre end 1/10000 à 1/20000 mm; den vil altsaa ikke mærkes paa de Steder, hvor der viser sig livlig Interferens (s. d.) mellem Pladerne, da Afstanden her er for stor. Naar man kitter, limer ell. lodder to Legemer sammen, benytter man A. mellem Legemerne og Bindemidlet. Da dette bringes i Berøring med Legemerne i flydende Tilstand og først senere stivner, bliver Berøringen inderligere, og A. langt større, end man kan faa dem ved at trykke to faste Legemer mod hinanden. Fænomener, der skyldes A. mellem faste Legemer og Vædsker, omtales i Kapillaritet. K. S. K. 2) A. (ell. Adhærencedannelse) kaldes i Lægevidenskaben sygelige Forbindelser mellem normalt adskilte Dele. En saadan A. skyldes Betændelse og kan naa den forskelligste Grad fra en ganske løs Sammenklæbning til den nøjeste Sammenvoksning. Det Væv, hvorved A. fremkaldes, benævnes, naar de forbundne Dele ikke ligger lige op ad hinanden, Adhærencer. Lp. M. 3) A. bruges specielt om den glidende Friktion (Gnidningsmodstand) mellem et Lokomotivs Driv- (og Kobbel-) hjul og Skinnerne, der bevirker, at Hjulene under Paavirkning af Maskinens Drivkraft ruller hen ad Skinnerne. Er den samlede ved Omkredsen af Hjulene udøvede Driv- (Trække-) kraft større end A., ell. m a. O., naar Modstanden mod Fremadbevægelsen er større end A., drejes Drivhjulene rundt paa Stedet, »spiller«, uden at rulle fremad. A.’s Størrelse sætter saaledes en Grænse for Lokomotivets Trækkeevne. Forholdet mellem den største samlede Trækkekraft, der kan overføres ved Omkredsen af et Lokomotivs Driv- (og Kobbel-) hjul og Lokomotivets Adhæsionsvægt ell. kortere sagt mellem et Lokomotivs Adhæsion og Adhæsionsvægt kaldes Adhæ-<section end="Adhæsion"/><noinclude><references/></noinclude> jkglch2gtqwyxgatzjldsmh7dslm1oq 104 108253 430892 2026-06-26T11:47:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "skoefficienten. Størrelsen af denne er meget variabel og har Ydergrænserne 0,080 og 0,35 (c. 1/12 og 1/3) ell. udtrykt i kg pr. t, hvad der hyppigst bruges, 80 og 350 kg pr. t, alt efter Beskaffenheden af Hjuls og Skinners Materiale og Overflade. Den største Værdi svarer til ru ell. sandede Skinner i tørt Vejr, den mindste til »fedtede« Skinner ell. Skinner bedækkede med Rim ell. et tyndt Lag Sne. Under alm. Forhold regner man med Værdier mellem 0... 430892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>skoefficienten. Størrelsen af denne er meget variabel og har Ydergrænserne 0,080 og 0,35 (c. 1/12 og 1/3) ell. udtrykt i kg pr. t, hvad der hyppigst bruges, 80 og 350 kg pr. t, alt efter Beskaffenheden af Hjuls og Skinners Materiale og Overflade. Den største Værdi svarer til ru ell. sandede Skinner i tørt Vejr, den mindste til »fedtede« Skinner ell. Skinner bedækkede med Rim ell. et tyndt Lag Sne. Under alm. Forhold regner man med Værdier mellem 0,135 og 0,180. Ved »fedtede« Skinner f. Eks. kan man forøge A. ved at strø Sand paa dem; Lokomotivet er derfor forsynet med en ell. fl. Sandkasser, hvorfra Føreren kan lade Sandet løbe ned paa Skinnerne foran Drivhjulene. G. K. 4) (jur.), se Accession 2). <section begin="Adhæsionsbaner"/>'''Adhæsionsbaner''' kaldes saadanne Jernbaner, hvis Togs Fremførelse kun sker ved Udnyttelse af Friktionen mellem det trækkende Lokomotivs Driv- (og Kobbel-) hjul og Skinnerne, hvorfor de egl. burde kaldes »Friktionsbaner«. Det langt overvejende Antal eksisterende Jernbaner er A. I de Tilfælde, hvor en Banes Stigninger er saa store, at de ikke tillader dens Drift som A., maa man anvende særlige Indretninger for at fremkalde Bevægelse, som f. Eks. ved Tandhjulsbaner og Tovbaner. Som Regel regner man, at en normalsporet Hovedbane ikke med Fordel vil kunne drives som A., naar den har større Stigninger end 25 ‰ (1:40), bl. a. fordi Kørslen nedad med store Tog vanskeliggøres ved den stærke Paavirkning, Bremsen er udsat for (Ophedning og stærkt Slid af Bremseklodserne). Der findes dog enkelte A. med større Stigninger; den Bane, der har den største Stigning, nemlig 35 ‰ (c. 1:28,57), er Giovi-Banen (Strækning: Pontedecimo-Bussalla) i Italien. Paa Sidebaner, drevne med Damplokomotiver, kan man dog med Fordel anvende Stigninger paa 50 ‰; undtagelsesvis findes endnu stærkere Stigninger; et Eksempel herpaa er den normalsporede Ütli-Bjergbane ved Zürich, der har største Stigning 70 ‰ (c. 1:14,3), og Markbanen: Tavaux-Pontsericourt i Frankrig med største Stigning 75 ‰ (c. 1:13,3); den sidste har dog kun 1 m Sporvidde. Ved Smaabaner, hvor der anvendes elektriske Motorvogne, gaar man til endnu stærkere Stigninger. Den største Stigning for saadanne Baners Vedkommende er 115 ‰ (c. 1:8,7) og findes paa Linien Le Hâvre—Saint Marie i Frankrig. Der har i Tidernes Løb været gjort adskillige Forsøg paa at forøge Adhæsionen. Af disse bør særlig det af den engelske Ingeniør Fell opfundne System nævnes, idet dette fl. Gange har fundet Anvendelse paa Ny-Zealand, i Brasilien, Cantagallo og 1895 i England (Laxey-Sneafell) ved Baner med en Sporvidde paa 1,1 m og med Stigninger paa indtil 90 ‰ (c. 1:11,1). Før Aabningen af Mont-Cenis-Tunnellen, var Banen over Mont-Cenis ligeledes bygget efter Fell’s System. Dette bestod i, at der midt imellem de sædvanlige Skinner anbragtes en vandret Dobbeltskinne, ind imod hvilken fra begge Sider vandrette Drivhjul paa Lokomotivet pressedes ved Hjælp af Fjedre, hvorved altsaa Adhæsionen og dermed Trækkekraften forøgedes. Efter at Tandhjulsbanerne er blevne saa fuldkomne, som de nu er, vil de Fell’ske Baner næppe mere blive udførte ved Nyanlæg. G. K. '''Adhæsionskoefficient,''' se Adhæsion 3). <section end="Adhæsionsbaner"/> <section begin="Adhæsionsvægt"/>'''Adhæsionsvægt''' kaldes den Del af et Lokomotivs Vægt, der gennem samtlige de af Maskinen drevne Hjul overføres til Skinnerne, i Modsætning til den »døde« Vægt, der overføres gennem de øvrige Hjul. (Om Bet. af A.’s Størrelse for Lokomotivets Trækkekraft, se Adhæsion 3)). Ønsker man et Lokomotiv med stor Trækkeevne, maa man gennem dets Konstruktion bl. a. sørge for en stor A., hvilket man kan opnaa ved at »koble« flere Hjulpar sammen (se Lokomotiv), saaledes at alle disse »Kobbelhjul« ogsaa kommer til at virke som Drivhjul. G. K. <section end="Adhæsionsvægt"/> <section begin="a di"/>'''a di''' (ital.), paa samme Dag, paa Sigt. <section end="a di"/> <section begin="adiabatisk"/>'''adiabatisk''' (gr.) kalder man i Fysikken en Forandring i et Legemes Tilstand, naar Legemet under denne Forandring hverken afgiver ell. modtager Varme. En pludselig Sammentrykning af en Luftmasse er saaledes en adiabatisk Forandring. Ved en saadan Sammentrykning stiger Luftens Temp., og Trykket vokser derfor hurtigere, end det vilde gøre, om Luften under Sammentrykningen fik Tid til at afgive den udviklede Varme til Omgivelserne. K. S. K. <section end="adiabatisk"/> <section begin="Adiabene"/>'''Adiabene,''' gr. Omskrivning af det semitiske (aramaiske) Navn paa et Landskab Ø. f. Tigris imellem de to Floder Zab (Djab), Assyrernes »øvre« og »nedre Zab«, de gamle Geografers Lykos og Kapros. Paa Kristi Tid, rimeligvis allerede tidligere, dannede A. ligesom andre Egne af Mesopotamien, f. Eks. Edessa, egne Kongeriger, der var afhængige af Partherkongerne. En Dronning fra A., Helene, gik i den første Kejsertid over til Jødedommen og rejste til Jerusalem med sin talrige Familie, som det fortælles af Josefus (Jød. Hist. XX). De saakaldte »Kongernes Grave« lige N. f. Jerusalem er rimeligvis hendes Familiebegravelse. Man har her fundet fl. Stensarkofager, hvoraf een har en kort, oldsyrisk Indskrift; de fleste af disse er nu i Louvre. V. S. <section end="Adiabene"/> <section begin="Adiafon"/>'''Adiafon''' (gr.), et Musikinstrument, opfundet 1819 af en Urmager Franz Schuster i Wien; det var forsynet med Staalstænger, der ansloges ved Hjælp af et Klaviatur og frembragte Toner af en orgel- ell. harmonikaagtig Klang. I sin opr. Skikkelse er A. nu fuldstændig ude af Brug; men i den senere Tid har man søgt at erstatte Staalstængerne med Stemmegafler af Staal og derved fremstillet det saakaldte »Gaffelklaver«, hvor Stemmegaflerne altsaa træder i Stedet for Strenge. Endnu har dette Instrument dog aldeles ingen praktisk Betydning. S. L. <section end="Adiafon"/> <section begin="Adiafora"/>'''Adiafora''' (gr.) betyder de ligegyldige Ting og anvendtes af Stoikerne som Betegnelse for det etisk indifferente. Da den stoiske Etiks Grundprincip gik ud paa, at kun Sjælens fuldkomne Udvikling var et Gode, blev alle andre Ting ligegyldige, Sundhed ell. Sygdom, Rigdom ell. Fattigdom, ja, selv Liv ell. Død var uden absolut Bet., men Stoikerne begik af Hensyn til <section end="Adiafora"/><noinclude><references/></noinclude> ildmmqokt96y3dlk9dn9xey1ko90xek 104 108254 430893 2026-06-26T11:57:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "den praktiske Moral den Inkonsekvens at skelne mellem to Arter af A., de, som Mennesket ønsker, som Sundhed, Liv, og de, som han ikke ønsker, som Sygdom, Død. Den første Art bliver dog aldrig noget Gode i absolut Forstand, men staar blot, som stemmende med Naturens Orden, over de andre, der betegnes som naturstridige. W. N. I den kristelige Moral tænkes der ved A. ikke som i Oldtiden paa Ting eller Tilstande, men paa saadanne Handlinger, som hver... 430893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den praktiske Moral den Inkonsekvens at skelne mellem to Arter af A., de, som Mennesket ønsker, som Sundhed, Liv, og de, som han ikke ønsker, som Sygdom, Død. Den første Art bliver dog aldrig noget Gode i absolut Forstand, men staar blot, som stemmende med Naturens Orden, over de andre, der betegnes som naturstridige. W. N. I den kristelige Moral tænkes der ved A. ikke som i Oldtiden paa Ting eller Tilstande, men paa saadanne Handlinger, som hverken er paabudt ell. forbudt af Gud, og hvis Udførelse ell. Undladelse derfor ganske maa være overladt til den menneskelige Frihed som noget sædeligt ligegyldigt. Spørgsmaalet er, om der findes et saadant Omraade, hvor man er uden for Pligtens Kontrol og kan tillade sig, hvad man vil. Efter at Jesus har faststillet Moralens principielle Uafhængighed af ydre Lovbud (Matth. 15, 11), har Paulus paa den ene Side hævdet den kristne Frihed, men paa den anden Side begrænset den dels ved Hensynet til den Handlendes egen Overbevisning, dels ved Kærlighedspligten over for Brødrene (Rom. 14, 14, 1 Kor. 8, 8. 10, 23). I den følgende Tid gør Lovsynspunktet sig paa ny gældende. Idet man gaar ud fra Skriften som en Lovbog, slutter man enten, at hvad der ikke udtrykkelig er tilladt, er forbudt, ell. omvendt, at hvad der ikke udtrykkelig er forbudt, er tilladt. I den katolske Kirke indsnævres Pligtens Omraade ved Adskillelsen af guddommelige Bud, som gælder alle, og evangeliske Raad, som kun har Adresse til særlig Udvalgte, samt ved Hævdelsen af overflødige gode Gerninger. Herimod gør Luther atter den Kristnes Frihed over for alle ydre Bud gældende; kun ved pligtmæssige Hensyn er han indskrænket. Men dækker virkelig Pligtbegrebet hele det sædelige Liv, saa at alt, hvad der foretages, maa falde ind under det sædelig nødvendiges Synspunkt? En saadan Opfattelse har Schleiermacher gjort gældende, men samtidig rigtignok ogsaa henvist til Individualitetens Betydning for den sædelige Handlen. Med denne sidste Henvisning er utvivlsomt et Hovedsynspunkt angivet for Bestemmelsen af A.; ikke rent abstrakt, men kun i Sammenhæng med hele Personlighedens kaldsmæssige Virken kan Afgørelsen af, hvad der er det rette, foretages. Men det er dog et Spørgsmaal, om der ikke i mange Tilfælde, f. Eks. ved Valget af Adspredelse, maa blive et vist Spillerum tilbage for den Enkeltes Forgodtbefindende. Dette synes at følge af selve Livets Karakter. Vil man ikke være rigoristisk, kan man ofte næppe komme videre end til en vis sædelig Taktfølelse som sidste Afgørelse. I adskillige Tilfælde nyder man netop det, at man ganske frit kan vælge det ene, saavel som det andet. F. C. K. Den første adiaforistiske Strid opstod ved det leipzigske Interim af 1548, hvori Melanchthon, Bugenhagen o. a. Teologer fremhævede de Ting, hvori de var enige med Romerkirken, og erklærede de Kirkeskikke, som ikke stred mod den hellige Skr., for A. Saaledes kunde den lat. Messe, den sidste Olie, Fasten, Billederne o. l. beholdes, og Pavens og Biskoppernes Magt godkendes, naar den bruges efter Guds Befaling og til Opbyggelse. Herimod rejste Matth. Flacius o. a. Teologer en sand Storm, idet de hævdede, at Konfessionerne imellem hørte alt adiaforon op, og at A. ikke kunde paatvinges. Ved Religionsfreden i Augsburg 1555 tabte Striden sin Bet. Konkordieformlens Art. X afgjorde Sagen væsentlig til Fordel for Flacius. — Den anden adiaforistiske Strid opstod mellem Pietisterne og de ortodokse. Pietisterne hævdede, at der ikke gaves noget A.; der kunde kun være Tale om, »hvad der stammer fra Troen«, d. v. s. det kristelige gode, og »hvad der ikke stammer fra Troen«, d. v. s. Synden. At lege, danse, gaa i Teatret o. l. var Synd, thi det kunde ikke ske i Jesu Navn. Denne Strid er endnu staaende. L. M. '''adiaforistiske Strid,''' se Adiafora. <section begin="Adiantum"/>'''Adiantum''' L., Bregneslægt af Polypodiaceerne, med Sori paa Nervernes øverste Del, under de ombøjede Bladlapper; 70 Arter af yderst elegant Habitus og vanskelige at skelne fra hverandre; de fleste hører hjemme i tropiske Lande, særlig i Sydamerika. A. Capillus Veneris L. (Venushaar) har vandret krybende Rizom og dobbelt fjerdelte, lysegrønne Blade paa fine, lange Stilke; den vokser paa fugtige Klipper og Mure i hele Sydeuropa, Schweiz, Tyrol samt paa mange St. i de øvrige Verdensdele; fruktificerer i Maj-September. A. M. A. tenuum var. Farleyense Moore (Meksiko), hvis bløde, lysegrønne Løv gør den til den smukkeste af alle A.-Arter, anvendes til finere Blomsterdekorationer. A. Capillus Veneris L. har ret kønt Løv, som er egnet til Buketter og Kranse; den kan dyrkes i halvvarmt Hus. Paa Stenhøj kan dyrkes A. pedatum L. (Nordamerika) med sorte Stilke og fine Smaablade. Formeres ved Deling og fordrer Skygge. L. H. <section end="Adiantum"/> <section begin="adiaterman"/>'''adiaterman''' (fys.), der ikke lader Varmestraaler slippe igennem. Jfr. aterman. <section end="adiaterman"/> <section begin="a die"/>'''a die''' (lat.), fra den (en bestemt) Dag; a die recepti, fra Modtagelsesdagen. <section end="a die"/> <section begin="Adieu"/>'''Adieu''' [a↱djø] af fr. à Dieu: Gud være du befalet; Farvel. <section end="Adieu"/> <section begin="Adige"/>'''Adige''' [↱adidзe, fr. a↱di.з] tysk Etsch, lat. Athesis, Flod i Tyrol og Øvreitalien, udspringer paa de rhætiske Alper i Tyrol 1494 m o. H. lige ved Grænsen af Graubünden, gennemløber Reschen-Søen (1482 m o. H.), træder ned paa Malser Haide og løber derefter i østlig Retning gennem Længdedalen Vintschgau; ved Meran, hvor den optager den vilde Passer, vender den sig mod SØ. til Bozen, hvor den optager sin største Biflod, Eisack. 6 km ndf. Roveredo begynder Strømsnævringen ved Marco, der foranlediges ved Ruinerne af et vældigt Bjergskred. Ved Borghetto træder den betydelig forstærkede Flod ind i Italien, snor sig mellem de lodrette Vægge i Snævringen ved Verona og er nu naaet ned til den lombardiske Slette, hvor den først tager en sydlig, derpaa en østlig Retning, idet den omtr. fra Legnago løber parallel med Po. Dens flade Bredder bliver nu sumpige, Floden selv langsom og dyndet. A.’s nedre Løb staar ved forsk. Arme i Forbindelse med Po, saa at den fortjener Navn af Pos Tvillingflod. Ved Legnago udgaar der saaledes en Arm imod Syd til Tartaro, <section end="Adige"/><noinclude><references/></noinclude> c84ulsjdjpr6o5tlqqmyiwoapxzwj5c