Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34969 430895 78500 2026-06-26T12:43:01Z MGA73 457 /* Validated */ 430895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|83}}</noinclude>Frick, naar han ved Fru Kamps Indtrædelse pludselig havde overført sin Kur paa hende, eller naar han rent havde overset Fanny og fjaset med hendes Veninder, uden at hun kunde indsé, at hun havde gjort ham Noget. Dog, det gjorde påa den anden Side Kaptejnen interessant, gaadefuld. Han lod ane uudgrundelige Dybder i sin Sjæl og sit Sind. Uvilkaarlig overførte Fanny nogle af Byron-idealets Træk paa den danske Forstærkningskaptejn — især siden han havde sagt i en fortrolig Stund i det halvmørke Kabinet: — Jeg interesserer mig i Poesien kun for Lidenskabens evige Trods, som jeg i Naturvidenskaben nærmest interesserer mig for de grandiose Jordrevolutioner. Han, der ellers talte lutter Ironi, sagde dette med en tilforladelig Alvor, som fik Fanny til at tro, at Kaptejnens Interesser virkelig gik i den Retning. Kaptejn Frick? {{nowrap|. .}} Elskede hun da ham? Nej, det var ikke til at holde ud. Han kunde jo være hendes Fader. Det havde han selv sagt saa mange Gange, naar han havde lagt sin Arm om hendes Nakke. Men hvorfor havde han saa tidt gjort det i Mørke, som om der var Noget i, at en ældre Mand kjærtegnede en ung Pige? Hvorfor blev hun vred, naar Kaptejn Frick behandlede hende faderlig? {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||6*}}</noinclude> btdqusoekbd6noz4d3wlrucy7v0iidm 430898 430895 2026-06-26T13:41:45Z MGA73 457 a 430898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|83}}</noinclude>Frick, naar han ved Fru Kamps Indtrædelse pludselig havde overført sin Kur paa hende, eller naar han rent havde overset Fanny og fjaset med hendes Veninder, uden at hun kunde indsé, at hun havde gjort ham Noget. Dog, det gjorde paa den anden Side Kaptejnen interessant, gaadefuld. Han lod ane uudgrundelige Dybder i sin Sjæl og sit Sind. Uvilkaarlig overførte Fanny nogle af Byron-idealets Træk paa den danske Forstærkningskaptejn — især siden han havde sagt i en fortrolig Stund i det halvmørke Kabinet: — Jeg interesserer mig i Poesien kun for Lidenskabens evige Trods, som jeg i Naturvidenskaben nærmest interesserer mig for de grandiose Jordrevolutioner. Han, der ellers talte lutter Ironi, sagde dette med en tilforladelig Alvor, som fik Fanny til at tro, at Kaptejnens Interesser virkelig gik i den Retning. Kaptejn Frick? {{nowrap|. .}} Elskede hun da ham? Nej, det var ikke til at holde ud. Han kunde jo være hendes Fader. Det havde han selv sagt saa mange Gange, naar han havde lagt sin Arm om hendes Nakke. Men hvorfor havde han saa tidt gjort det i Mørke, som om der var Noget i, at en ældre Mand kjærtegnede en ung Pige? Hvorfor blev hun vred, naar Kaptejn Frick behandlede hende faderlig? {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||6*}}</noinclude> srzssozk5lyjmukd8krvq46h5q8kwkd 104 34970 430896 78501 2026-06-26T12:45:11Z MGA73 457 /* Validated */ 430896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|84}}</noinclude>Det bankede og dundrede i den lille forkjælede og blødagtige Pigehjerne. Hvorfor blev hun saa ækel ved Sofus Brinckmann, da han vilde bede? Hun kunde have slaaet ham i det Øjeblik. Og nu vilde hun ønske, at hun kunde bede selv, bede om Klarhed, om Lys i sit Sind. Hun vilde mane religiøse Minder frem. De adlød ikke. Hun havde jo dog gaaet til Konfirmationsundervisning hos Byens rare gamle Provst. Ja sikken en uvorn Tøs, hun havde været! Hun havde havt en Trækanon med og skudt Ærter ud af den over paa Drengene lige over for. Hun kunde kun huske, at hun havde grædt den sidste Undervisningstime, da den gamle Mand med Taarer i Øjnene havde sagt: — Børn! Om I end glemmer Alt, hvad den gamle Præst har søgt at lære Eder, glem ikke det Ord: Et er fornødent! Det samme Ord havde faaet Livets Glans for hende i Sofus Brinckmanns Mund. Ja, hvordan det end gik, hun vilde ikke tale med Sofus Brinckmann, før hun havde talt med Kaptejn Frick. Ved Middagsbordet sagde hendes Bedstefader som ved en lykkelig Indvirkning af Fannys gode Genius paa ham: — Herre Gud, Barn! Du er ikke kommen Dig efter Skrækken fra i Morges. Vi maa se at<noinclude><references/></noinclude> noxvxe6gnu3s7hnjjvk6kd1opav505u 104 34971 430897 78502 2026-06-26T12:48:40Z MGA73 457 /* Validated */ 430897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|85}}</noinclude>faa fat i Kaptejnen i Aften. Han plejer at kunne muntre Dig. Fanny kunde have bidt Fru Kamp, da hun sagde: — Bed hellere Kandidat Brinckmann! men trøstedes, da Kancelliraaden sagde: — Nu var her Unge i Gaar. Lad os nu faa lidt Solidt! Jeg kan ikke leve af lutter sød Mad. Fru Kamp sagde ved sig selv: — Det har man for at være uegennyttig. Thi hun vilde ogsaa hellere have Kaptejnen. Hendes Forslag var alene i Fannys Interesse, mente hun. {{streg|5em}} <section end=kap7 /> <section begin=kap8 /> {{c|{{Større|VIII.}}}} Kaptejn Frick mødte i Snorefrakke. Den klædte ham bedre, passede bedre til hans Figur end den rødkravede mere stive Uniform. Efter at have hilst paa Kancelliraaden tog han med forceret Kraft Fru Kamp i Haanden. — Av, hvor De trykker, Hr. Kaptejn! udbrød hun uvilkaarlig {{nowrap|. .}} Se, jeg er vis paa, der er en rød Plet paa min Haand. Men jeg kjender det fra min afdøde Mand, som ogsaa var Kaptejn. Se, Kaptejn Frick! — En Rosatinte i Liliens Bæger, sagde Kaptejnen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rvxgmq90mpxgshzxqd99nhaum3psatd 104 34973 430899 430672 2026-06-26T13:48:05Z MGA73 457 /* Validated */ 430899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|86}}</noinclude>Fru Kamp følte sig halv smigret, halv fornærmet, smigret over Ordene, fornærmet over Kaptejnens raa Klang i Stemmen og af hans efterfølgende korte Latter. — Han er saa dobbeltsidig {{nowrap|. . .}} saa dyb, sagde Fru Kamp ved sig selv. Fanny sad i et mørkt Hjørne af Stuen, ængstelig som en Skolepige, der skal til Examen. Kaptejn Frick saâ hende ikke; hun følte, at han vilde vifte hende ud af Stuen. Kancelliraaden fortalte Explosionshistorien. Kaptejnen sagde, at han havde hørt den fortælle i Klubben i meget forstørret Form. Apothekeren sagde: — Det Værste er, at Fanny ikke har kunnet forvinde Skrækken {{nowrap|. .}} Hvorfor sidder Du der i Mørket, min egen Pige? Kom og kys Bedste! Fanny passerede med Villie tæt forbi Kaptejnen paa Vejen til sin Bedstefader. Kaptejnen lod hende være Luft og udbrød med et Blik ind ad Spisestuens aabnede Fløjdøre. — Det maa jeg sige! Østers paa denne Aarstid, Hr. Kancelliraad! — Ja, de er naturligvis importerede i Is. Er hun ikke sød? sagde Kancelliraaden, mens han strøg sin Datterdatters Haar. — Har De læst Artiklen i — bladet om Opdragelsesvæsenet, Kancelliraad? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gpsgrp0azr6vgl71rwfg70lxgmpk0ez 104 34974 430900 430673 2026-06-26T14:34:45Z MGA73 457 /* Validated */ 430900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|87}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. . .}} den {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. . .}} Er hun ikke sød? Apothekeren vedblev med sine kjærtegnende Strøg. — De, Fru Kamp, som har været gift med en Officér, maa holde med den Artikel, sagde Kaptejnen. Den holder paa Disciplin, paa Klø, aandelig og legemlig, alt efter de forskjellige Kulturtrin — en fornuftig Protest mod Blødagtigheden. — Aa, jeg er bleven meget blødagtig med Aarene, sagde Fru Kamp og lagde Hovedet lidt paa Siden, men fortrød sin Ytring, da hun saâ Kaptejnens Overskjæg skille sig ad til et Grin. Hun sagde tørt: — Bordet er forresten serveret. Kancelliraad Pramman slap Fanny og sagde: — Nu overlader jeg Dig til Kaptejnen som Borddame. Men, inden han var bleven færdig, havde Kaptejn Frick i lynende Fart trukket Fru Kamp afsted under sin Arm. Fanny maatte gaa med sin Bedstefader. Harme og Graad pressede hendes Strube sammen. Kaptejnen dansede kaadt ind med Fru Kamp. Paa en forgyldt Konsol under et stort Spejl i Spisestuen stod en høj smal Glasvase med Blomster. Han havde selv foræret Fanny den til<noinclude><references/></noinclude> rox66uirbc61imdchw4l92nemsoanio 104 34975 430901 430674 2026-06-26T14:37:16Z MGA73 457 /* Validated */ 430901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|88}}</noinclude>hendes sidste Fødselsdag. Fru Kamp stødte mod Konsolen. Hendes Ærme kom til at skrabe Vasen ned paa Gulvet, hvor den knustes i tusind Skaar. — Om Forladelse, Hr. Kancelliraad! raabte han leende; Fru Kamp og jeg frembringer nok en værre Explosion i Apotheket end Laboranten i Formiddags. — Aa, hvad! sagde Kancelliraaden, der aldrig havde tænkt paa Vasen og ikke huskede, naar og hvorledes den var kommen i Huset, men fortsatte strax: — Av for en Ulykke! Er det Dig, som kniber mig i Armen, Barn? Han saâ op paa Fanny. Hendes Træk vare som stivnede i Krampe. Men den gamle Mand tog det for glad Ro og fortsatte: — Naa, naa! Jeg var saa bange for, at Du ogsaa blev bange for det Rabalder. Fruentimmer, Hr. Kaptejn, det er noget rigtigt Postelin, som han siger, Jens Kristensen fra Farringløse, naar han kommer paa Apotheket og forlanger Snogefedt til Smørelse for sin Kones Daarligheder. {{nowrap|. . .}} Nej, sikken en Virtuositet i at spise Østers, Kaptejn! Ja, bi lidt! Jeg skal snart naa Dem, og saa holder vi Aaretag. Kaptejnen saâ op paa den gamle Apotheker med en næsten karikaturmæssig Spreden af Overskjægget og de rundimentære Øjenbryn: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gbfi0emvf9jw754q52dtwv9xof48be5 104 34976 430902 430703 2026-06-26T14:40:29Z MGA73 457 /* Validated */ 430902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|89}}</noinclude>— Kan De æde med Lidenskab, Hr. Kancelliraad? sagde han leende. Fru Kamp lo højt. Fanny saâ paa Kaptejnen. — Hm {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} ja. Man gjør hvad man kan, som Barnet sagde, da det o.s.v. {{nowrap|. . . .}} — Pst! Kancelliraad! ''Maxima debetur pueris reverentia.'' — Ja, det er Skam rigtigt, sagde Apothekeren med en ængstelig Mine, thi det sidste Latin havde han ikke forstaaet{{nowrap|. . . .}} Naa, ja, spise med Lidenskab {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} ja. Ser De {{nowrap|. .}} Lidenskaberne!{{nowrap|. . .}} Nu er jeg jo snart en gammel Mand. — Ja, men De har jo været yngre. — Ja, den Gang! Død og salte Pine! Tal til mig om Lidenskaber, Kaptejn {{nowrap|. .}} Naa da! I de Tider var jeg {{nowrap|. . .}} hu {{nowrap|. .}}! Kancelliraad Pramman gjorde et Sæt, som vilde han springe op fra Stolen. — Alt {{nowrap|. .}} Alt skal gjøres med Lidenskab, sagde De? {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} Der er Noget i det. Skaal, Kaptejn! Lad os to Gamle varme Lidenskaberne op i os og lege, at vi er unge. Han skjænkede i de lave brede Glas. Den knitrende St. Péray skummede over Randene. — Sød Fløde for gamle Katte, sagde Kancelliraaden videre og sugede Skummet ind. De<noinclude><references/></noinclude> kem9m4y8nkkovoh68u4gz7lzu5e3dtq 104 34977 430903 430410 2026-06-26T14:43:36Z MGA73 457 /* Validated */ 430903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|90}}</noinclude>ser helt grøngul ud, min gode Kaptejn! Om Forladelse, jeg sagde: Vi to Gamle. De er ung endnu. Men jeg mente, vi to (han vendte sig til Fru Kamp, men blev ogsaa her skræmmet tilbage){{nowrap|. . .}} Nej, det er s’gu sandt! Agathe er jo ogsaa et ungt Menneske. Fanny! Vi to Gamle da. Skaal, min Pige! Fanny gjorde en overmenneskelig Kraftanstrængelse for smilende at klinke med sin Bedstefader. Men Fjeren brast i hende. Hun tabte Glasset ud af Haanden. Sagte kogende flød den mousserende Vin hen ad Dugen. Den gamle Apotheker saâ med dum Forbavselse rundt om paa alle Ansigter. Der blev en lang Tavshed. Kancelliraad Pramman anede, at der laa noget Abnormt i Luften. Han blev baade ængstelig og ærgerlig og rokkede frem og tilbage paa Stolen. Fanny sad og rystede, som i Feber. Kancelliraad Pramman havde i sit lange Liv ikke mærket til Andet i sit Hus end Fred, Gemytlighed, Venlighed og Glathed. Selv Sorgerne, Dødsfaldene, havde kun fremkaldt Taarer, Omfavnelser og kjærlige Løfter om at hjælpe at bære hinanden blødt gjennem Livet. Hvad var dog dette herre? Hvorfor saâ Fanny saadan ud? Hans lille søde Fanny! Og den rare, intelligente og gemytlige Kaptejn? — Den forbandede Explosion! sagde {{bindestreg1|Kan}}<noinclude><references/></noinclude> bv1n989oylym14ca1x9y8pv0jazz33j 104 34978 430904 430412 2026-06-26T14:47:58Z MGA73 457 /* Validated */ ø 430904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|91}}</noinclude>{{bindestreg2|celliraad|Kancelliraad}} Pramman ved sig selv. Han havde nok en Fornemmelse af, at den muligvis ikke havde hele Skylden i den Uvejrssky, som rugede over hans splendide Aftensbord, men han var dog ret glad ved at have den Explosion til at skyde al Skyld over paa. Han bestemte sig til at give Vismann en ordentlig Formaning. Men hvad kunde de vilde Fugle, som Fru Kamp i Tavshed havde serveret efter Østersene; hvad kunde den gode Chambertin, hvad kunde Isen og den gamle Madera gjøre for det Hele? Det var dog Synd, at det skulde gaa ud over dem! Kancelliraaden tog til sig af alle disse Herligheder, i dyb Alvor og Tavshed. Men den lykkelige Egenskab i hans Temperament, Evnen til at drage Honning ud af Alt, bragte ham til at tænke, mens han spiste og drak: — Man kan i Aften nyde i Ro. Man bliver ikke distræt under Spas og Snak. Han smagte og nød intensivt Hjerperne og Chambertinen, Isen og Maderaen og trøstede sig med, at «det Pirkeri» mellem Kaptejnen og Fanny, eller mellem Fru Kamp og Fanny, eller mellem Kaptejnen og Fru Kamp, nok drev over. Men den forbandede Explosion skulde Vismann rigtignok ikke have gjort for Ingenting{{nowrap|. . .}} Han havde Vagt i Nat; samme Vismann. Saa var der god Tid til baade at faa Kaffe og Cigar. Og Kaffen skulde serveres ovre i Kancelliraadens<noinclude><references/></noinclude> nu34otwb4l027yhgxhryvia08hmhnes 104 108255 430894 2026-06-26T12:25:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hvilken den naar i de udstrakte Rissumpe Valli Grandi; en anden Arm drejer ovf. Castelbaldo af mod S., strømmer som Canale Bianco mod Ø., er ved Polesella forbunden med Po Grande, berører Adria og udmunder i Po di Levante; en tredje, Naviglio Adigetto, drejer ved Badia af imod SØ. og slutter sig i Po-Deltaet til Po. A. selv udmunder i det adriatiske Hav ved Porto Fossone, der betragtes som Nordgrænse for Po-Deltaet. A.’s hele Længde er 415 km, hvo... 430894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hvilken den naar i de udstrakte Rissumpe Valli Grandi; en anden Arm drejer ovf. Castelbaldo af mod S., strømmer som Canale Bianco mod Ø., er ved Polesella forbunden med Po Grande, berører Adria og udmunder i Po di Levante; en tredje, Naviglio Adigetto, drejer ved Badia af imod SØ. og slutter sig i Po-Deltaet til Po. A. selv udmunder i det adriatiske Hav ved Porto Fossone, der betragtes som Nordgrænse for Po-Deltaet. A.’s hele Længde er 415 km, hvoraf de 220 km. i Tyrol, og hvoraf 297 km kan besejles af Pramme. A.-Dalen har altid været en Hovedvej gennem de østlige Alper. Mod N. fortsættes den over Brenner til Sydtyskland og mod Ø. gennem Pusterthal og Drau-Flodens Dal til Østerrig og Ungarn. Talrige Hære og Folkesværme har fulgt disse Ruter, og er langs A. vandret ind i Italien. H. P. S. <section begin="Adighe"/>'''Adighe''' [adji↱gjæ], '''Adyche,''' se Tscherkesser. '''Adi-Granth,''' se Granth. <section end="Adighe"/> <section begin="Adi Grat"/>'''Adi Grat,''' Handelsplads i det nordøstlige Abessinien, Landskab Tigre, Ø. f. Adua, har henved 8000 Indb. A. G. belejredes af Englænderne i det abessinske Felttog 1868. '''Adika,''' se Dikafedt. <section end="Adi Grat"/> <section begin="Adils"/>'''Adils''' [↱a.-l (ældre Adisl), sv. Sagnkonge, Søn af Ottar; har vistnok levet c. 500—550. Fordreven af sin Farbroder Onela eller Aale, vandt han Riget ved Geaternes (s. d.) Hjælp; herom fortælles i Beovulf-Digtet. Efter senere nord. Sagn var det i et Slag paa Väner-Isen, han fældede Kong Aale den Uplandske med Hjælp af Rolf Krakes tolv Bersærker. A. er i Sagnet gift med Rolfs Moder, Yrsa; om Rolfs Færd til Upsal, se Rolf Krake. Danske Sagn kender desuden A. 1) som den, der satte »Hundekongen« (s. d.) til at herske i Danmark, og 2) som Jarlen Frøvins Banemand, der blev fældet af dennes Sønner (jfr. Uffe). Disse sidste Sagn er vel senere knyttede til den engang sagnkendte Kong A. A. O. <section end="Adils"/> <section begin="Adimari"/>'''Adimari,''' 1) Alessandro, ital. Digter af fornem, florentinsk Slægt (1579—1649). Han er Forf. til en Del kunstlede Sonetter og en mindre heldig Pindar-Oversættelse, hvori der kun spores lidet af den græske Digters Aand. 2) Luigi (1644—1708), var ogsaa Digter og mere talentfuld og anset end Alessandro. Han levede som Hofmand hos forsk. ital. Fyrster og blev Prof. og Akademiker i Firenze. Hans Værker bestaar væsentlig af lyriske Digte og af fem, ret elegante, men dygtig langtrukne Satirer, som vandt meget Bifald i Digterens Levetid. (E. G.) E. M-r. <section end="Adimari"/> <section begin="ad inferos"/>'''ad inferos''' (lat.), »til de Underjordiske«, ned i Underverdenen. <section end="ad inferos"/> <section begin="ad infinitum"/>'''ad infinitum''' (lat.), i det uendelige. <section end="ad infinitum"/> <section begin="Adinol"/>'''Adinol''' er en tæt, Kiselskifer lignende Stenart, som under Mikroskopet viser sig væsentlig at bestaa af en yderst finkornet Blanding af Albit og Kvarts. Farven er graa ell. gullig, undertiden rød og grøn og veksler ofte i tynde Striber. A. findes f. Eks. i Harzen, men kun i mindre Lag, og er opstaaet af visse Lerskifre, der er omdannede ved Berøring med Diabaser (ved »Kontaktmetamorfose«). (N. V. U.) O. B. B. <section end="Adinol"/> <section begin="ad instar"/>'''ad instar''' (lat.), efter Mønster, i Overensstemmelse med. <section end="ad instar"/> <section begin="ad interim"/>'''ad interim''' (lat.), indtil videre. '''Adiodon,''' se Asfaltfernis. '''Adiovænolie,''' d. s. s. Ajovanolie. <section end="ad interim"/> <section begin="adipid"/>'''adipid''' (nylat., af adeps, Fedt), fed. adipøs, fed, fedtet; adipidère, indfedte. <section end="adipid"/> <section begin="Adipinsyre"/>'''Adipinsyre,''' C6H10O4 en tobasisk, organisk Syre COOH.(CH2)4.COOH, der faas ved Fedtstoffers Iltning med Salpetersyre. Den krystalliserer i glinsende Blade og smelter ved 148°. O. C. <section end="Adipinsyre"/> <section begin="Adipocire"/>'''Adipocire,''' Ligvoks, er en fedtagtig Masse, der dannes ved et i raadnende, fedtholdige Stoffer indeholdt Ferment ved Tilstedeværelse af Kalciumkarbonat. Det dannes saaledes i forraadnende Lig og kan ofte helt udfylde de bløde Deles Plads, idet det undertiden beholder det opr. Vævs Former. Det bestaar hovedsagelig af Kalcium-, Kalium- og Ammoniumsalte af Palmitin- og Stearinsyre og er opløselig i Æter. K. M. '''Adipositas,''' se Fedtsyge. <section end="Adipocire"/> <section begin="adirato"/>'''adirato''' (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: med Vrede, ophidset. Ogsaa: con ira. <section end="adirato"/> <section begin="Adire"/>'''Adire''' er en ældre, fra de indfødte stammende Benævnelse paa den nu saakaldte Rio Volta i den engelske Koloni Guldkysten i Vestafrika. Navnet A. anvendes endnu om Flodens øvre Løb. '''a dirittura,''' se adrittura. <section end="Adire"/> <section begin="à discrétion"/>'''à discrétion''' [a-diskre↱siå], efter Forgodtbefindende, paa Naade og Unaade. <section end="à discrétion"/> <section begin="Aditi"/>'''Aditi''' [↱a-], i den indiske Mytologi en Gudinde, opr. en Abstraktion (»Frihed, Uskyldighed« ɔ: Frihed for timelig og aandelig Nød, navnlig for Syndeskyld og dens Følger, der betegnes ved »Varuṇa’s Baand«). Hun er i Rigveda Moder til 7 Ādityaer og Mārtaṇḍa ɔ: »Fuglen« = Solen som den 8de. Hun opfattes i Rigveda panteistisk som identisk med alle Guder og hele Verdensaltet. Allerede i 10de Bog af Rigveda er hun Moder til alle Guder og Datter af Daksha. I den senere Litt. er hun en af de 13 af Daksha’s Døtre, som blev gifte med Kaçyapa, ved hvem hun blev Moder til de 12 Ādityaer. — Hun præsiderer i Astronomien over Nakshatraen Punarvasu (ɔ: α & β i Tvillingernes Billede). — (Litt.: Hillebrandt, »Über die Göttin Aditi« [Breslau 1878]; A. Bergaigne, Études sur le lexique du Rigveda, I [Paris 1884]). (S. S.) D. A. <section end="Aditi"/> <section begin="aditio hereditatis"/>'''aditio hereditatis''' (lat.), Arvens Tiltrædelse. Naar en Persons Arvinger ikke var hans Slaver ell. Afkom, udkrævedes efter rom. Ret, for at de skulde faa Arven, at de inden en vis Frist fra Dødsfaldet foretog en positiv a. h. I moderne nord. Ret arves der ved selve Dødsfaldet. V. B. <section end="aditio hereditatis"/> <section begin="Āditya"/>'''Āditya''' [↱a.ditja], i den indiske Mytologi: 1) (i Plur.) Aditi’s Sønner, der udgør en særlig Gudeklasse ved Siden af Vasuerne, Rudraerne etc. I Rigveda er der kun 7, af hvilke Varuṇa er den vigtigste og efter ham Mitra og til Dels Aryaman; sjældnere omtales Bhaga, <section end="Āditya"/><noinclude><references/></noinclude> ifeipfd46p212dv4pyp1szd5s3rmxuu