Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34979 430905 430413 2026-06-28T08:02:56Z MGA73 457 /* Validated */ 430905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|92}}</noinclude>Kontor paa den anden Side Apotheket. For i Aften vilde han være fri for Fruentimmerne. Det var dem, der var «pirkede» og skabede sig, og det var Agathes Skyld, det var han vis paa, for Fanny skabede sig aldrig. Han gav sin Ordre til Kaffens Servering med en komisk Brøsighed og afvæbnede forud ved et Slag med sin store Haand en forudsat Indvending fra Fru Kamps Side. Han var lidt kjed over, at Indvendingen ikke en Gang sporedes paa hendes Ansigtstræk. Kancelliraad Pramman, der ellers gav saa liden Agt paa, hvad der foregik omkring ham, lagde nu med en Intet forstaaende Forundring Mærke til, at Kaptejnen smilende gav Fru Kamp et varmt Haandtryk til Velbekomme, men at han lod, som om han slet ikke saâ Fanny. — Oh, ho! Det er mellem de to, der er Krig, tænkte han. Men det er Synd af Kaptejnen at føre Krig med det lille søde Skind. Det skal han ikke have Lov til. Og han sagde højt: De glemmer vor lille Datter, Hr. Kaptejn {{nowrap|. . .}} Fanny har strakt Haanden ud for at sige Dem Velbekomme. — ''Mille pardons!'' sagde Kaptejnen oprømt, bukkede dybt og rakte Haanden karikaturmæssig langt ud mod Fanny, bøjede sit ene Knæ for hende, men gav hende en slap Haand. Kancelliraad Pramman sagde ved sig selv:<noinclude><references/></noinclude> 1qd79goeoydaojhcdbv3q8sk7r4rocm 104 34980 430906 430414 2026-06-28T08:25:52Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|93}}</noinclude>Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene! Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp: — Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret! Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick: — Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 {{nowrap|. . .}} hvad? — Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick. Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ. — Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman. Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige. Begge lo, saa det raslede i Stuen; {{bindestreg1|Apothe}}<noinclude><references/></noinclude> m3fsfo9ao552qjn49amkg3sbtt89bij 430907 430906 2026-06-28T08:27:41Z MGA73 457 Fjerner version 430906 af [[Speciel:Bidrag/MGA73bot|MGA73bot]] ([[Brugerdiskussion:MGA73bot|diskussion]]) 430907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|93}}</noinclude>Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene! Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp: — Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret! Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick: — Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 {{nowrap|. . .}} hvad? — Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick. Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ. — Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman. Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige. Begge lo, saa det raslede i Stuen; Apothe-<noinclude><references/></noinclude> 70y78agsaco03y7uilzqby04862m9vj 430908 430907 2026-06-28T08:30:35Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|93}}</noinclude>Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene! Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp: — Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret! Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick: — Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 {{nowrap|. . .}} hvad? — Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick. Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ. — Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman. Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige. Begge lo, saa det raslede i Stuen; {{bindestreg1|Apothe}}<noinclude><references/></noinclude> m3fsfo9ao552qjn49amkg3sbtt89bij 430960 430908 2026-06-28T08:48:48Z MGA73 457 /* Validated */ 430960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|93}}</noinclude>Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene! Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp: — Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret! Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick: — Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 {{nowrap|. . .}} hvad? — Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick. Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ. — Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman. Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige. Begge lo, saa det raslede i Stuen; {{bindestreg1|Apothe}}<noinclude><references/></noinclude> 3tazttdtcffxff24quvzoscjrnggae1 104 34981 430909 430415 2026-06-28T08:30:36Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|94}}</noinclude>{{bindestreg2|keren|Apothekeren}} ad Visen, Kaptejnen ad Gammelmandens indvendige Fryd. Den gamle Kancelliraad skammede sig dog en ganske lille Smule over, at han var bleven saa henreven af den Slags Poesi. Da Visen var endt, sagde han: — Ja {{nowrap|. . .}} se, den Slags Viser sang nu Soldaterne i den ulykkelige Krig {{nowrap|. .}} naar de vilde forkorte de lange resultatløse Marscher. Men sang de ikke Fædrelandssange, naar det gjaldt {{nowrap|. . }} saadan for Alvor {{nowrap|. .}} naar de gik i Døden. — Nej, saa sang de s’gu ikke {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. .}} somme Tider, naar de var fulde. Saa blev de gudfrygtige, som Jeppe jo paastaar, at man bliver, naar man gaar mod Fjenden. — Ja, ja, ja, Kaptejn! Grin De kun ad en gammel Idealist {{nowrap|. . .}}! Jeg tror dog alligevel {{nowrap|. . .}} — Ja, det gjør jeg s’gu med, sagde Kaptejnen. — Bravo! Vi to forstaar hinanden. Kancelliraaden rystede Kaptejnens Haand. — Og det {{nowrap|. . .}} det {{nowrap|. . .}} det med Fanny! Har De vel Noget mod Fanny? Aa, vidste De, hvor det Barn er mig kjært! Taarerne randt ned i den gamle Apothekers graa Whiskers. Han maatte standse et Øjeblik. Kaptejnen trak sine Handsker paa. — De maa ikke gaa, før De har {{nowrap|. . .}} Hør {{nowrap|. .}}<noinclude><references/></noinclude> qesjmn6o0023eel9wdhfqwdybcvxu6c 430961 430909 2026-06-28T08:51:34Z MGA73 457 /* Validated */ 430961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|94}}</noinclude>{{bindestreg2|keren|Apothekeren}} ad Visen, Kaptejnen ad Gammelmandens indvendige Fryd. Den gamle Kancelliraad skammede sig dog en ganske lille Smule over, at han var bleven saa henreven af den Slags Poesi. Da Visen var endt, sagde han: — Ja {{nowrap|. . .}} se, den Slags Viser sang nu Soldaterne i den ulykkelige Krig {{nowrap|. .}} naar de vilde forkorte de lange resultatløse Marscher. Men sang de ikke Fædrelandssange, naar det gjaldt {{nowrap|. . }} saadan for Alvor {{nowrap|. .}} naar de gik i Døden. — Nej, saa sang de s’gu ikke {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. .}} somme Tider, naar de var fulde. Saa blev de gudfrygtige, som Jeppe jo paastaar, at man bliver, naar man gaar mod Fjenden. — Ja, ja, ja, Kaptejn! Grin De kun ad en gammel Idealist {{nowrap|. . .}}! Jeg tror dog alligevel {{nowrap|. . .}} — Ja, det gjør jeg s’gu med, sagde Kaptejnen. — Bravo! Vi to forstaar hinanden. Kancelliraaden rystede Kaptejnens Haand. — Og det {{nowrap|. . .}} det {{nowrap|. . .}} det med Fanny! Har De vel Noget mod Fanny? Aa, vidste De, hvor det Barn er mig kjært! Taarerne randt ned i den gamle Apothekers graa Whiskers. Han maatte standse et Øjeblik. Kaptejnen trak sine Handsker paa. — De maa ikke gaa, før De har {{nowrap|. . .}} Hør {{nowrap|. .}}<noinclude><references/></noinclude> tp5hgm5flwkp59j8c0li7mvz3ulzzn4 104 34982 430962 430725 2026-06-28T08:53:23Z MGA73 457 /* Validated */ 430962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|95}}</noinclude>har hun fornærmet Dem, er det af lutter Ungdoms Ubesindighed {{nowrap|. . .}} Er De vred paa hende? — Jeg? Hvor kan det unge Barn fornærme {{sp|mig}}? — Nej, nej, nej. Det mener jeg med. Men De skal erklære for mig, før De slipper levende ud af dette Kontor, at min Sønnedatter er en sød Pige. — Hun er en Seraf i Kerubernes Kor. — Naa, ja, gamle Rad! De er en sej Ironiker. Men ved et Glas bryder Hjerteflammen ud. Skaal! Kancelliraaden fulgte Kaptejnen ud gjennem Apotheket. Derfra var Døren aaben ud til Gaden. — Aa, Aftenen endte jo rart, mumlede Apothekeren. Mandfolk ser mere storartet paa Tingene end Fruentimmer. Pludselig faldt det ham ind, at der endnu var noget Kjedeligt, noget Ubehageligt tilbage for ham, før han kunde nyde den ærlige Arbejders Hvile. — Vismann skal afrøfles! Jeg gjør det nødig, men det er min Pligt. {{sp|Min Pligt}}! raabte han højt med Stridstrompetens Myndighed. {{streg|5em}} <section end=kap8 /> <section begin=kap9 /> {{c|{{Større|IX.}}}} Kancelliraad Pramman følte i sig det Mod, som ofte kommer op efter gode Drikkevarer, paa<noinclude><references/></noinclude> 3ssq59g0e6exkw6tq4qws5sankcc542 104 34984 430983 430435 2026-06-28T09:50:42Z MGA73 457 /* Validated */ 430983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|116}}</noinclude>komme væk {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} enfin {{nowrap|. .}} Kandidat Brinckmann {{nowrap|. . .}} ja, det er en Theolog {{nowrap|. . .}} naa et Kys! Hm! Jeg har jo ogsaa givet Smaapiger, anstændige Smaapiger et Kys {{nowrap|. . .}} før det blev til Alvor! Lad os sove paa det, gamle Apotheker! {{nowrap|. .}} Hæ — hidsigt Blod tyder paa en sund Konstitution {{nowrap|. . .}} Naa, den Kandidat! Hm, hm, hm! Ja, Jeronimus vil jeg ikke være. De Gamle i Komedien bliver altid til Grin. Og jeg har levet, og jeg vil dø som Fremskridtsmand. Han faldt i Søvn. {{streg|5em}} <section end=kap9 /> <section begin=kap10 /> {{c|{{Større|X.}}}} Vismann følte sig et Øjeblik iskold og dødningerolig, efterat hans Principal havde forladt ham i bengalsk Belysning. Han forundrede sig i samme Øjeblik over sig selv, over, at han hverken mærkede stingende Smerte eller flammende Vrede, bebrejdede sig selv, at han var saa dvask, saa lidenskabsløs. Saa overvældedes han af den Fornemmelse, at han var en stakkels, fattig Fyr. Fra hvilken Hule var han gaaet ud? Bødkerværkstedet, den mørke Stue til Gaarden, Faderens, Moderens og tre Børns Opholds- og Soverum, stram Lugt af Træ, indelukket, usund Stank af Kaal eller sveden<noinclude><references/></noinclude> l0amhyehjil9zk5x0h0ek6xdynn51rg 104 34985 431002 430447 2026-06-28T10:36:12Z MGA73 457 /* Validated */ 431002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|135}}</noinclude>meget over sig selv {{nowrap|. . .}} ja, ogsaa over Verden, og det tager Humøret fra ham. — Han skal komme i Humør, Frue! Han {{sp|skal}} komme i Humør, sagde Vismann i en højrøstet, lystig Tone. Fru Frick betragtede ham paa Skraa. Det var en løjerlig Overgang fra generet Forknythed til en næsten ubeskeden Sikkerhed hos den unge Mand. Hun vidste ikke, hvad hun skulde tænke om ham. Før var han hyggeligere, og den gamle Dame havde ogsaa følt sig hyggelig til Mode i en beskyttende Følelse over for en Svagere. Nu dæmrede der en Mistanke op i hende, at han var stærkere end hun. Hun blev ængstelig under deres lange Vandring til Byens Jernbanegade. Ingen talte. Men af og til mumlede eller nynnede Vismann uforstaaelig. Fru Frick fandt, at han egentlig saâ glubsk ud. Bare hun ikke havde bedet ham om at gaa med hjem! {{streg|5em}} <section end=kap10 /> <section begin=kap11 /> {{c|{{Større|XI.}}}} — Hvem er det? raabte, Kaptejn Fricks Stemme inde fra Soveværelset. Efter at have<noinclude><references/></noinclude> 2nydcu346ytpr0yloiis7tn79834xgy 104 34986 431011 430736 2026-06-28T10:59:10Z MGA73 457 /* Validated */ 431011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|144}}</noinclude>mig og gjorde mig ondt. Fra mig hører De først, naar jeg er sikker paa at kunne gjøre Dem noget rigtig Ondt {{nowrap|. .}} — Hm, brummede Kaptejn Frick uden at give Agt paa Vismanns noget theatralske Sortie. Thi han holdt to {{rettelse|kyttede|knyttede}} dirrende Hænder op i Luften, kunde Intet sige, ikke en Gang knytte Hænderne mod noget Bestemt. {{streg|5em}} <section end=kap11 /> <section begin=kap12 /> {{c|{{Større|XII.}}}} Medens Cand. pharm. Vismann, halv tilfreds, halv utilfreds med Udfaldet af sit Besøg hos Kaptejnen, halv skamfuld over ikke at have sagt og gjort Noget, der kunde runge i Huset og mindes i Byen, halv stolt over at have turdet sige saa meget til den saa meget ældre Kaptejn Frick, {{nowrap|. . .}} medens altsaa Cand. pharm. Vismann med sin Kuffert i Haanden gik ud til Stationen uden at vide, hvor han gik hen {{nowrap|. . .}} medens Kaptejn Frick, bortjagende alle Tanker, klædte sig paa i elegant civil Dragt, forudsættende, at han i den kunde give en spidsborgerimponerende Gentlemansrolle {{nowrap|. . .}} ja, medens Alt dette skete, var der ogsaa en stille, raslende Uro i Beboelseslejligheden paa det gamle Apothek. Der var<noinclude><references/></noinclude> 72td0q6ssqgb13smqd997fbbzybhw2p 104 34987 431020 78916 2026-06-28T11:32:42Z MGA73 457 /* Validated */ 431020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|153}}</noinclude>vidste jo ikke, hvad de egentlig skulde trøste hinanden for. De vrissede ad Tilværelsen som forkjælede Børn, da den meldte sig for deres Bevidsthed. {{streg|5em}} <section end=kap12 /> <section begin=kap13 /> {{c|{{Større|XIII.}}}} Fru Kamp havde havt alle sine Sanser rettede paa, hvad der var foregaaet i Apotheket og dets Omgivelser i de sidste Dage. Hun besad hele den Sporsans, som en fyrretyveaarig, endnu kjøn og med Livshaab forsynet Kvinde kan have. Fra Kaptejn Frick vidste hun Besked med Vismanns Blomster-Kourtoisi og havde sammen med ham lét ad det. Hun havde, strax da hun havde erfaret Kandidat Brinckmanns Ankomst til Byen, aflagt en Visit hos den Familie, han logerede hos, og ivrig opfordret ham til at besøge Apotheket. Han var en Skakbrikke, hun skød ud paa Maa og Faa, men med en fatalistisk Kvindetro paa derved at krydse den ubegribelige Kaptejns ubegribelige Spil. Hun forstod baade Skak, L’hombre og Whist, havde lært Kaptejnens Dygtighed i disse Spil at kjende, var mange Gange af ham gjort mat, Codille og store Slam, men havde enkelte Gange nydt Slumpetræffets Gunst. Disse enkelte Gange straalede for hendes Minde som<noinclude><references/></noinclude> tiks19m0japokb3mfxzcbftseco6tzr 104 34991 430936 78920 2026-06-28T08:35:34Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|216}}</noinclude>kjedet hende, det Sidste havde egget hendes Nysgjerrighed og interesseret hende, fordi hun interesserede sig for Prædikanten. Nu, da hendes Sind var oprevet, da hendes lystige Trods ikke blev egget op til Liv af noget som helst forarget eller beundrende Publikum, hverken af Fru Kamp eller af et Par unge Veninder, nu tyngede de tusinde Atmosfærers Tryk af mange Slægters Traditioner hende ned, saa hendes Knæ slappedes og hendes Nakke bøjedes. {{streg|5em}} <section end=kap16 /> <section begin=kap17 /> {{c|{{Større|XVII.}}}} — Ér det en Manér for en Præst at rende saadan i Svinegalop over Gaarden ligesom en taab’lig Dreng? Saa mumlede Sognepræstens, Pastor Sørensens gamle Røgter nede i Døren til Kostalden, da han saâ Sofus Brinckmann løbe gjennem den gamle Præstegaard, mens Bindchunden paa Indkjørselsportens højre Side gjøede, som om den var rasende, sprang lodret i Vejret opad Hundehuset med en lang Trævl af hvid Fraade drivende ned fra hver af de laskede Mundvige. Provsten var taget bort. Baade han og Sognepræsten vare misfornøjede med Brinckmanns Udnævnelse og misfornøjede med hinanden {{bindestreg1|ind}}<noinclude><references/></noinclude> k5ogp7z7awtbg9vmuhzf1wwysip7poi 104 34995 430945 78914 2026-06-28T08:36:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|260}}</noinclude>{{bindestreg2|dan|saadan}} som jeg har gjort nu i over tredive Aar. Saa kan Gaasetøsen holde med Kap’lanens Rel’ion, Jeg er lige glad, for Enhver bliver salig ved {{sp|sin}} Tro. {{streg|5em}} <section end=kap20 /> <section begin=kap21 /> {{c|{{Større|XXI.}}}} Kancelliraad Pramman sad ved Frokostbordet med Fru Kamp en Formiddag i Forsommeren. Frokosten var efter gammel Skik anrettet i Havestuen trods det, at Sommeren dette Aar havde meldt sig med Kulde, Slud og Blæst. Roserne uden for havde maattet vove sig frem, men de hang med Hovederne, forfrosne og forpjuskede som Baldamer efter et landligt Bal, naar Morgendæmringen belyser dem paa Vejen til de ventende Vogne over den sølede Gaardsplads. Som om det kunde være i Oktober, hang Regndraaber tungt paa Buskenes Blade, indtil de langsomt drev ned ad Stilkene, modstræbende det uundgaaelige Fald. I enkelte korte Mellemrum fik Solen skubbet sig frem mellem de drivende langfrynsede Skyer, satte et grelt Grin op imod dem; Blade og Blomster lo lige saa arrig fortvivlet; men det Graa fik snart den døsige<noinclude><references/></noinclude> 0p88vjrcmc7edjz3g2hwtihrpzr9qej 104 35000 430948 430596 2026-06-28T08:39:51Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|338}}</noinclude>Skulde hun tvinges til at tale med ham? Det var, som vilde man tvinge hende til at røre ved en Skrubtudse. Men, skulde det ské {{nowrap|. . .}} nu vel! Ogsaa denne Kalk skulde tømmes! Hun samlede sine sidste Kræfter, og med en Bevægelse, der lod Bolberg tydelig forstaa, at Avdiensen var hævet, sagde hun: — Jeg skal tale med Kaptejnen. Bolberg bukkede og gik. Mens han passerede den lange, mørke Korridor, sagde han til sig selv: — Hun er ellers Pokkers kjøn. Sikken en Rejsning! Guds Død og Pine! Men hamper! {{nowrap|. . .}} Naa, det er jeg med! {{streg|5em}} <section end=kap25 /> <section begin=kap26 /> {{c|{{Større|XXVI.}}}} — Skulde jeg virkelig søge min Kurator, gaa den Smertens Vej? Vil det nytte Noget? Fanny saâ sig om. Denne Stue, hendes Barndoms Ly, nu hendes Asyl, hendes Bedekammer, Drivhuset for de Tankespirer, der ufrugtbart havde gjæret i hendes Sind {{nowrap|. . .}} den skulde hun forlade. Hun søgte at klare sig, hvad det var at være fattig, og da randt strax Indsidderstuen med den koppesyge Kone hende i Hu. Hun krøb {{bindestreg1|sam}}<noinclude><references/></noinclude> 3wldgozni79uhcozgi0sja9iqsakukt 104 35001 430952 430606 2026-06-28T08:44:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|353}}</noinclude>Portemonnaie og rakte Konen den. Konen saâ paa hende med opspilede Øjne og stammede: — Men kan Fruen ogsaa? {{nowrap|. .}} Savner Fruen ikke? {{nowrap|. .}} eller jeg mener {{nowrap|. . .}} Vil Fruen ikke komme til, {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}}? — Jo, det kan nok være. Men den Tid den Sorg. Fanny gjorde brat omkring. Hendes Slør viftede kjækt i Vinden som et Flag paa en Skude i frisk Kuling. Sikkert og elastisk gik hun hen ad Vejen. Hun havde faaet Magt over sig selv. Konen stirrede stadig efter hende, forbavset som over noget Meningsløst. — Det har dog altid været nogle sære Folk, de deroppe paa det gamle Apothek, sagde hun. {{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}} <section end=kap26 /> <section begin=kap27 /> {{c|{{Større|XXVII.}}}} Naar man er rigtig mattet af lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og nervevækkende elektrisk Stød. Fanny havde energisk tvunget sine Skridt ned i Jernbanegade, havde sagt til sig selv: Ogsaa denne Kalk skal tømmes, havde følt Reaktionens {{bindestreg1|Træt}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{small|23}}}}</noinclude> 9bv3b7lzhwk9zj96ov6fxsmg9lqk843 104 35005 430958 429308 2026-06-28T08:46:32Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" />{{hoved||411|}}</noinclude>— Ja, lige ind i det hede Helvede! sagde Kaptejnen og 10, saa Ruderne klirrede. — Dæmon! hviskede Fruen, men det er netop interessant. En af Redningsfolkene sagde til sin Nabo, efterat Parret var gaaet ud: — Det var et underligt Øjeblik at karesjere i, hvad Kristensen? | — Aa, den Kaptejn kysser jo altid Piger og Koner i Smug paa mørke Trapper og saadan nogle Steder. Han er kjendt. Først i Dagligstuen, hvor en Lygte stod . paa Bordet, slap Fru Kamp sin anden,Kaptejn, da denne indstændig opfordrede hende til at lade ham redde Malerier og Kobberstik. Hun hjalp ham som en tro Livsledsagerinde. De forlod først Værelserne, da Luerne slog ned i Apothekets Rum. XXXI. Værre Forvirring ude end inde! Langt om længe, længe efter at en ørkeslos uvedkommende Hob havde fyldt Brandstedet, medte Byens Brandvæsen, kommanderet af Ligkistesnedker, Byraadsmedlem, Kirkeværge og Danebrogsmand Illinger. Han kjendtes paa sin {{bindestreg1|Messing}}<noinclude><references/></noinclude> k8uflgx1tc81m7z0szkixxqmtn4kd23 104 35008 430963 430417 2026-06-28T09:01:25Z MGA73 457 /* Validated */ 430963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|96}}</noinclude>det Punkt, hvor Rusen næppe har meldt sig, men hvor Livsfunktionerne spille livligere end under almindelige Forhold. Han glædede sig over sig selv og fandt, at han dog holdt sig forbandet godt. — I Besiddelse af min fulde, min usvækkede Manddomskraft — det er jeg, mumlede han, mens han saâ sig om i Apotheket og følte sig hjemlig og sikker til Mode ved at indaande den krydrede Duft i Rummet, den, han var opvoxet i. Han inddrak af denne sammenstrømmende Parfume af alle Apothekets forskjellige Ingredienser en Taknemmelighedsfølelse mod Tilværelsens Magter, en Art Religiøsitet. Det var jo hans Rigdomskilde, som flød i disse Duftbølger. Han indaandede paa én Gang Myndighed og Humanitet af dem. Han følte sig stærk og mild nok til at give Vismann den af Situationen fordrede Irettesættelse. I et Spejl saâ han, at han var en kjøn gammel Mand, at hans Whiskers saâ ud som et tæt Bundt Sølvtraade {{nowrap|. . .}} han blev staaende et Øjeblik foran det lange smalle Spejl. Hans Øjne havde virkelig et mildt og humant Udtryk. — Gud, hvor jeg egentlig mener hele Verden det vel! Det maa være en ren Æsel, som kunde tænke paa at gjøre den gamle Kancelliraad Pramman Fortræd! Hvor kunde det dog falde Vismann ind ikke at passe paa den Dampkjedel og den Digereringsflaske? Vismann, som<noinclude><references/></noinclude> 1hys94d3n7nr7be6xilic6vc47b11td 104 35009 430964 430418 2026-06-28T09:05:18Z MGA73 457 /* Validated */ -. 430964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|97}}</noinclude>jeg tog ud fra Fædrehjemmet, hvor hans Fader, den fordrukne Bødker, pryglede hans Moder, Strygekonen! Og paa Præstens Anbefaling betalte jeg jo for ham til et Kursus til Præliminærexamen, og siden laa han i Kjøbenhavn paa min Regning, da han læste til farmacevtisk Examen {{nowrap|. . .}} Hm, ja siden har jeg Skam ikke tænkt videre paa ham {{nowrap|. .}} men nu maa han selv kunde lede sin Udvikling {{nowrap|. .}} ha, ha, ha {{nowrap|. .}} siden han allerede nu, et Par og tyve Aar gammel har det gevaltige Skjæg{{nowrap|. . . .}} Men en Røffel skal han min S’æl have, det Dyr! Kancelliraad Pramman rømmede sig højt. Den klangfulde Brystlyd gav ham end mere Troen paa egen Kraft {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. .}} han behøvede ikke engang at aabne Døren ind til Værelset til Gaarden, hvor den Vagthavende laa. Der behøvedes altsaa intet energisk Greb i Laasen. Kancelliraad Pramman vilde næsten ønske, at han kunde have indledet Scenen med et saadant. Det vilde have givet hans Indtrædelse mere Aplomb, givet hans første Repliker en vis Sangbund. Han kom til at mindes, at han vel ikke i tyve Aar havde betraadt dette Rum, mindedes de hvidkalkede Vægge, det lave Loft, den gamle Hestehaarssofa og det umalede Fyrrebord. Nu skød Lampelyset sig derfra gjennem Dørsprækken ud i det halvmørke Apothek, hvor den nedskruede Gasflamme aandede smaapibende<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||7}}</noinclude> 7rgbfm287xxrjpphisbiiqwi20ob6pg 104 35010 430965 430419 2026-06-28T09:06:53Z MGA73 457 /* Validated */ 430965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|98}}</noinclude>asthmatisk oppe under Loftet. Paa et Par store Porcellænskrukker faldt Lyset. Apothekeren stod just og formede Indledningen til sin Tale, da de store, klart læselige Indskrifter paa Krukkerne forstyrrende skar ham i Øjnene. Ja, det havde han saa ofte sét {{nowrap|. . .}} det vidste han meget godt hvad var. Hvorfor grinede disse Indskrifter med deres abbrevierede Faglatin saa spodsk imod ham? {{nowrap|. .}} Den Hvalp til Vismann! Folk sagde, at han var et godt Hoved. Men hvad er jeg da? Kancelliraaden rettede paa de smaa stive Flipper og skurede Hagen mod det sorte Atlaskes Halsbind, fandt sin Holdning ved en lykkelig Indskydelse og, trodsende de satirisk udseende Krukkepaaskrifter, slog han Døren til Vagtværelset op paa vid Gab. Kancelliraad Pramman havde baade været i Frankrig og Italien. Ganske lidt vinpaavirket, som han var, spillede hans erindrende Fantasi sagte guldfiskeagtig med Halefinnen. Han mindedes hvide Klosterceller, hvor kun et enkelt lille gudeligt Billede smykkede Væggene, og en langskjægget hvid Karthøjsermunk foran et lille Bord under et Krucifix. I den varme Sommeraften havde Vismann klædt sig af og sad i sin lange Natskjorte i den haarde Sofa med de runde Endepølser ved den lille med grøn Skjærm forsynede Petroleumslampe, under et lille Fotografiportræt — det eneste, der<noinclude><references/></noinclude> 6n0ssephi7b3ur49xnimxeow8x3bsya 104 35011 430966 430726 2026-06-28T09:08:27Z MGA73 457 /* Validated */ 430966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|99}}</noinclude>afbrød den kalkede Vægs Ensformighed. Han læste saa ivrig i sin Bog, at han ikke mærkede, at hans Principal traadte ind. Han var nærsynet og holdt sit Hoved saa tæt ned over Bogen, at hans lange usædvanlig tætte Skjæeg krummede sig om Bogens Rand og væltede ud over Bladet. Den ene Haand arbejdede stadig i den store tætte Haarmanke. Kancelliraad Pramman var nogle Sekunder om at opdage, at det halv romantiske fremmede Indtryk i Retning af det Karthøjseragtige, som hans Laborant gjorde paa ham, skyldtes et saa ordinært Klædningsstykke som en lang Natskjorte, og at Virkningen nærmest skyldtes, at Ejeren lod den hænge ned uden paa Underbenklæderne. Den gamle Apotheker følte en stor Trang til at le og en tilsvarende stor Vanskelighed ved at holde den alvorlige Principalstemning vedlige. Han samlede sig dog til en trompetagtig Rømmen; den bebudede paa en ikke uheldig Maade en Alvorsmands Optræden. Den unge Mands store nærsynede Øjne løftede sig fra Bogen. De havde et Udtryk, som bleve de pludselig manede ud fra en anden uhyre fjern Verden og havde svært ved at orientere sig i denne. — Aa—aa {{nowrap|. .}}, sagde han forlegen, vilde gjøre pligtskyldig Honnør ved at rejse sig, blev forfjamsket, da han fik Bevidsthed om sin Negligé<noinclude><references/> {{hoved|||7*}}</noinclude> 5htru3crospptgy11v4ta2c1qgmdzsi 104 35012 430910 430420 2026-06-28T08:31:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|100}}</noinclude>og mærkede Natskjorten om sine Knæ. Forfjamskelsen gik over til fuldstændig Forvirring, da han saâ sine Benklæder hænge ridende paa den ene Sofapølse med Selerne slæbende hen ad Sædet. — Det er underlig Dragt, De sidder i, naar De har Vagt, sagde Kancelliraaden, bidende sig i Læberne for ikke at le. — Det er saa varmt {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} — Træk Benklæderne paa, Vismann {{nowrap|. .}} og stop den {{nowrap|. .}} det Kropstykke ned {{nowrap|. . .}} — Ja {{nowrap|. . .}} jeg {{nowrap|. . . .}} om Forladelse! — Saa en Frakke paa! {{nowrap|. . .}} Saadan! Hm., Vismann! Hvad er det for et stort Værk, De læser i? Hvad Fa {{nowrap|. . .}} hvad? Læser De Søren Kierkegaard? Kan De forstaa et eneste Ord af ham? — Jo {{nowrap|. . .}} o {{nowrap|. . .}} med meget Arbejde {{nowrap|. . .}} — Det er urimeligt, at De anstrænger Dem med den Slags Læsning. Det røver Kræfterne fra Deres egentlige Arbejde {{nowrap|. .}} det forstaar sig, jeg, {{sp|jeg}} specielt sætter megen Pris paa, at Folk uddanner sig ved Lekture i vor fortrinlige Literatur, men {{nowrap|. . .}} Søren Kierkegaard! {{nowrap|. .}} Hvad, og der ligger en Bog om ham {{nowrap|. .}} af {{nowrap|. . . .}} naa! Men er De fra Forstanden, Menneske? Den Forfatter vil jeg ikke se i mit Hus {{nowrap|. . .}} Ja, jeg dømmer ikke den nye Retning, men {{nowrap|. . . .}} — Men? {{nowrap|. . .}} sagde Farmacevten uden {{bindestreg1|For}}<noinclude><references/></noinclude> 2rebnuu4x7nevp8wpp9oqbrx9d63l8i 430967 430910 2026-06-28T09:11:31Z MGA73 457 /* Validated */ . 430967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|100}}</noinclude>og mærkede Natskjorten om sine Knæ. Forfjamskelsen gik over til fuldstændig Forvirring, da han saâ sine Benklæder hænge ridende paa den ene Sofapølse med Selerne slæbende hen ad Sædet. — Det er underlig Dragt, De sidder i, naar De har Vagt, sagde Kancelliraaden, bidende sig i Læberne for ikke at le. — Det er saa varmt {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} — Træk Benklæderne paa, Vismann {{nowrap|. .}} og stop den {{nowrap|. .}} det Kropstykke ned {{nowrap|. . .}} — Ja {{nowrap|. . .}} jeg {{nowrap|. . . .}} om Forladelse! — Saa en Frakke paa! {{nowrap|. . . .}} Saadan! Hm., Vismann! Hvad er det for et stort Værk, De læser i? Hvad Fa {{nowrap|. . .}} hvad? Læser De Søren Kierkegaard? Kan De forstaa et eneste Ord af ham? — Jo {{nowrap|. . .}} o {{nowrap|. . .}} med meget Arbejde {{nowrap|. . .}} — Det er urimeligt, at De anstrænger Dem med den Slags Læsning. Det røver Kræfterne fra Deres egentlige Arbejde {{nowrap|. .}} det forstaar sig, jeg, {{sp|jeg}} specielt sætter megen Pris paa, at Folk uddanner sig ved Lekture i vor fortrinlige Literatur, men {{nowrap|. . .}} Søren Kierkegaard! {{nowrap|. .}} Hvad, og der ligger en Bog om ham {{nowrap|. .}} af {{nowrap|. . . .}} naa! Men er De fra Forstanden, Menneske? Den Forfatter vil jeg ikke se i mit Hus {{nowrap|. . .}} Ja, jeg dømmer ikke den nye Retning, men {{nowrap|. . . .}} — Men? {{nowrap|. . .}} sagde Farmacevten uden {{bindestreg1|For}}<noinclude><references/></noinclude> ci19axhu8s31e4ag5rlwm20uf0e8b0d 104 35013 430911 78548 2026-06-28T08:31:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|101}}</noinclude>{{bindestreg2|legenhed|Forlegenhed}} og saâ sin Principal skarpt ind i Øjet. Denne blev ret glad over Afbrydelsen. Den hjalp ham over paa hans Plans Hovedlandevej. — Den forrykker Hovederne paa yngre og umodne Mennesker. Nu forstaar jeg den yderst slemme Katastrofe fra i Formiddags. Vismann! Véd De af, at den Slags Uagtpaagivenhed havde jeg en Art Ret til ikke at vente af Dem. Jeg har havt megen, saare megen Fortræd af den. Farmacevten maa have røbet sin Studsen ved et Blik eller en Bevægelse, thi den gamle Apotheker blev smækvred og sagde: — De ræsonnerer over mig og kritiserer mig, Vismann! Naturligvis {{nowrap|. .}} jeg er en gammel Pedant, og det Hele er en Bagatel! Men ingen Pligtforsømmelse er en Bagatel for et Pligtmenneske som mig. Men Menneske dog! Ler De ad mig? {{nowrap|. .}} Deres Principal {{nowrap|. .}} og lidt mere til, hvis ikke min egen Stolthed og Delikatesse bandt min Tunge. — Det kunde aldrig falde mig ind at le ad Dem. Jeg har heller ikke gjort det. Kancelliraaden maa have set fejl. Der var en Sandhedens Myndighed i den rolige Stemmeklang. Kancelliraad Pramman følte det og erkjendte, at han havde lavet denne Overgang, fordi han trængte til at larme. Nu fortrød han det. Blødt og let til Overgange var hans Sind altid, end mere i dette Øjeblik, da det var<noinclude><references/></noinclude> jkxntf5pjec2gty79pa7orkimxhupp6 430968 430911 2026-06-28T09:13:51Z MGA73 457 /* Validated */ 430968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|101}}</noinclude>{{bindestreg2|legenhed|Forlegenhed}} og saâ sin Principal skarpt ind i Øjet. Denne blev ret glad over Afbrydelsen. Den hjalp ham over paa hans Plans Hovedlandevej. — Den forrykker Hovederne paa yngre og umodne Mennesker. Nu forstaar jeg den yderst slemme Katastrofe fra i Formiddags. Vismann! Véd De af, at den Slags Uagtpaagivenhed havde jeg en Art Ret til ikke at vente af Dem. Jeg har havt megen, saare megen Fortræd af den. Farmacevten maa have røbet sin Studsen ved et Blik eller en Bevægelse, thi den gamle Apotheker blev smækvred og sagde: — De ræsonnerer over mig og kritiserer mig, Vismann! Naturligvis {{nowrap|. .}} jeg er en gammel Pedant, og det Hele er en Bagatel! Men ingen Pligtforsømmelse er en Bagatel for et Pligtmenneske som mig. Men Menneske dog! Ler De ad mig? {{nowrap|. .}} Deres Principal {{nowrap|. .}} og lidt mere til, hvis ikke min egen Stolthed og Delikatesse bandt min Tunge. — Det kunde aldrig falde mig ind at le ad Dem. Jeg har heller ikke gjort det. Kancelliraaden maa have set fejl. Der var en Sandhedens Myndighed i den rolige Stemmeklang. Kancelliraad Pramman følte det og erkjendte, at han havde lavet denne Overgang, fordi han trængte til at larme. Nu fortrød han det. Blødt og let til Overgange var hans Sind altid, end mere i dette Øjeblik, da det var<noinclude><references/></noinclude> mkdhcyli90p7hulcxq2veayqy4toxsg 104 35027 430969 78589 2026-06-28T09:15:34Z MGA73 457 /* Validated */ 430969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|102}}</noinclude>paavirket af noget Ubehageligt, og Vinen havde givet det slappere Tøjler. Han kunde ikke tvinge Taarerne tilbage. Der randt en fra hvert Øje med stor Fart ned i hans hvide Skjæg. Farmacevten havde faaet Brillerne paa og kunde se det. Han blev lige saa blødhjertet som Principalen, men fik Mod med det Samme. — Hr. Kancelliraad! sagde han; kan De huske, at De for to Aar siden, Nytaarsdag, da alle Deres Folk som sædvanlig vare til Middag hos Dem, kan De huske, at De indledede Deres Tale saadan: Jeg er nu engang Idealist? — Nej, det kan jeg s’gu’nte huske, Vismann! Men naturligvis har jeg sagt det, naar De siger det. Og jeg er for Resten ogsaa Idealist. — Ja, Hr. Kancelliraad! det Ord varmede mig helt igjennem. — Aa, det var Vinen, Vismann! Hvad? — Jeg drak ikke ret meget, for jeg bryder mig ikke om Vin. — Bondetamp! mumlede Apothekeren, men Vismann hørte det ikke og gik videre. — Jeg havde tidt hørt og læst om det Ord Ideal og havde aldrig faaet det klart forstaaet. — Det er s’gu heller ikke saa let at definere det, sagde Kancelliraad Pramman. — Men heldigvis var Adjunkt Kronmann fra S— tilstede ved Middagen. Efter Kaffen spurgte<noinclude><references/></noinclude> rco6j0dl3xieran2xw86npks6m8aaj4 104 35028 430970 430421 2026-06-28T09:18:53Z MGA73 457 /* Validated */ 430970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|103}}</noinclude>han mig, om han ikke kunde komme ud og køle sig i Apotheket, og der bad han om en Sodavand. — Det var der da ikke noget videre Idealt ved, sagde Apothekeren og tændte en frisk Cigar over Lampeglasset. — Han satte sig ind her i Vagtstuen. Det er saadan en rar, stille Mand. Jeg fik Mod {{nowrap|. .}} til at spørge ham om, hvad et Ideal var. — Saa har De vist havt en ganske lille en paa Lampen {{nowrap|. . . .}} jeg mener, De har været lidt exalteret, Vismann! — Ja, det tror jeg nok, jeg var, Hr. Kancelliraad! det tør jeg ikke benægte. Hr. Adjunkt Kronmann saâ paa mig og sagde {{nowrap|. . .}} ja, jeg fik ham til at gjentage det {{nowrap|. .}} for jeg vilde skrive det op i min Noterebog {{nowrap|. . .}} han sagde: Deres Ideal er det Billede af Dem selv, som De har i Deres bedste Øjeblikke, Deres sande Væsen, det, som De kan nærme Dem imod, hvis De arbejder uden at spare paa nogen af Deres Evner, altid er sand, først og fremmest sand mod Dem selv og Andre. — Ja, det er meget kjønt, sagde Apothekeren og kvalte en Gaben. Adjunkt Kronmann er en meget dygtig Mand. Kancelliraad Pramman var i en blandet Stemning. Han følte, at han egentlig blev ledet bort fra sit Hovedthema, at han gav los paa sin<noinclude><references/></noinclude> cemsw9sq6mcde5e5xbmb2drj8rl8grk 104 35029 430971 430422 2026-06-28T09:21:27Z MGA73 457 /* Validated */ 430971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|104}}</noinclude>Myndigheds Tøjler ved at blive saa familiær med den unge Laborant og lytte til hans Hjerteudgydelser, men nysgjerrig var han som alle beskæftigede Lediggængere og havde nok Lyst til at høre Nyt, ikke mindst, hvad der foregik bag Kulisserne i det Theater, hvis Chef han var. Disse Bølgebevægelser foregik i den gamle Apothekers Sind, alt mens Vismann talte videre. Og, hvad der kunde være af stridige Strømninger i bemeldte Sind med Hang til at hvirvle Fyren tilside med principalagtig Storhed, blev pludselig rent lammet. Thi, mens Kancelliraaden halv hørte, halv ikke hørte Farmacevtens videre Udvikling, opdagede han hans to store troskyldige Øjne mellem Haar- og Skjægmanken. Alle Stemninger, der kunde rummes i den gamle Mand, vare af Dagens Sindsbevægelse og af den nydte Vin pressede saa tæt op til Overhuden, at de havde let ved at sive ud. Vismanns Øjne tvang det Sentimentale frem gjennem Apothekerens Porer. Han sagde til sig selv: — Sikken han ser paa mig! Gud forlade mig! {{nowrap|. .}} men han ser lige saa kjønt paa mig som Fanny {{nowrap|. . .}} da hun var lille. Vismann havde ogsaa faaet Mod. Han fortalte, hvorledes Adjunkt Kronmann havde sagt ham, at Søren Kierkegaard var den Mand, der havde løftet Ideens Fane højest, at det var ved Studium af ham, at Kronmann i sin Tid ikke<noinclude><references/></noinclude> ryszg5y6em706kb10t7v9b939ppod8y 104 35030 430972 430727 2026-06-28T09:23:15Z MGA73 457 /* Validated */ 430972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|105}}</noinclude>havde benyttet sig af sin theologiske Examen med Laudabilis, fordi S. Kierkegaard havde paavist Kristendommens og Kristenhedens absolute Uforenelighed. Som alt sagt: Kancelliraad Pramman saâ paa ham, hørte, uden at forstaa, var i Grunden ogsaa lige glad. Han gik op og ned i Værelset, rygende paa sin Cigar, tænkte et Øjeblik paa at byde Vismann en {{nowrap|. . .}} men betænkte sig. I Privatværelserne kunde en saadan Nedladenhed forsvares, ikke i Apotheket og dets Appertinentia. Han smagte velbehagelig paa det sidste Ord. Vismann talte videre: — Saa kom Kaptejn Frick herind {{nowrap|. .}} — Saa?, saa?, saa—aah? sagde Apothekeren. Og hvad sagde Kaptejn Frick? Talte han med {{nowrap|. .}} Dem? — Ja, med Adjunkt Kronmann og mig! — Saa—aa? Gjorde han ikke Nar ad Dem? — Det tror jeg ikke {{nowrap|. . .}} Ja, han spøgede jo nok, som han altid har gjort, naar han har truffet mig i Klubben. Men det er en meget interessant Mand. — Ja, det tror {{sp|jeg}}, Vismann! Det er han rigtignok. Død og Pine! Hvad sagde Kaptejn Frick? Hvad, Vismann? — Han talte med saadan en Iver, han dundrede saadan i Bordet, at begge Sodavandsflaskerne faldt ned og knustes. Kancelliraaden lo og mumlede: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> er51buxeaknilf3axgole556zwfpawp 104 35031 430973 430424 2026-06-28T09:26:18Z MGA73 457 /* Validated */ 430973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|106}}</noinclude>— Skulde Kaptejnen være bleven lidt anløben den Nytaarsdag? Han taaler ellers en Pokkers Hoben Vin. Men jeg skjænkede jo rigtignok af den gamle Madera tilsidst, den med den fine Syre. Apothekeren klaskede med Tungen og tilføjede som drømmende: — Fra 1851 {{nowrap|. . . .}}. Naa, men hvad sagde Kaptejnen, Vismann? — Han gik lige ind paa Livet af mig {{nowrap|. . .}} og paa Adjunkt Kronmann. Han sagde til Adjunkten, at der var nogle Idealister af den Slags som Licentiaten i Poul Møllers «En Students Eventyr», og det var {{nowrap|. . .}} hvad var det nu {{nowrap|. .}} det var, sagde han, en Typus paa dansk Idealitet, de, der bare kunde vrøvle og sludre om Idealer. — Meget godt sagt, Vismann! Jeg er enig med Kaptejn Frick. — Og han sagde, at den Slags Idealister fandtes især blandt Adjunkterne ved Latinskoler. — Saa—aa? Den var slemt lagt ud, Vismann? Hvad sagde Kronmann? — Han dukkede sig ned og nikkede. Men saa talte Kaptejnen om, at de rigtige ideale Mennesker, det var dem, der viste Selvfornægtelse, dem, som skjulte sig i tarvelige Stillinger og arbejdede i Stilhed, dem, som aldrig løj hverken for sig selv eller Andre. Men, sagde han, vi Andre er nu engang forkludrede af Vrøvl; vi<noinclude><references/></noinclude> 6tjl1t4qqg0vhibhkzgkf2px9am7ls5 104 35032 430974 430426 2026-06-28T09:28:47Z MGA73 457 /* Validated */ 430974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|107}}</noinclude>maa tale med de Unge, vi maa hidse dem op til modig at vove Alt for det Højeste, til altid at sige Sandheden helt ud. Saa spurgte jeg: Hvor skal jeg lære det, Hr. Kaptejn? Saa svarede han: Af Søren Kierkegaard og Henrik Ibsen. Og siden den Tid har jeg læst alle Henrik Ibsens Skrifter. Men ham kan jeg ikke blive klog paa. Han lader altid det Ideale gaa under, Hr. Kancelliraad! Farmacevten saâ sørgmodig ud. Kancelliraad Pramman, som aldrig havde læst et Ord af Henrik Ibsen, fandt dog Trang til at afgive en kyndig Dom. Han sagde: — Ja, de Normænd er nu engang nogle sære Fyre. Jeg holder paa Christian Winther {{nowrap|. . . .}} o {{nowrap|. . .}} o {{nowrap|. . .}} g (tilføjede han sagtere og mere usikkert) Carl Ploug. Men (her blev hans Stemme sikrere) jeg kunde godt lide, at Søren Kierkegaard sagde Præsterne Besked {{nowrap|. . .}} Men hvad videre, Vismann? Hvad videre? — Saa har jeg læst Søren Kierkegaard. Men jeg kan ikke forstaa hans fremmede filosofiske Ord: Kun {{nowrap|. .}} kun {{nowrap|. .}}? — Kun {{nowrap|. .}} kun {{nowrap|. .}}? — Naar han taler om Kjærligheden, begejstrer han mig. — Hæ — hæ — hæ! Ja, det tror jeg s’gu nok, Vismann! Apothekeren efterlignede Farmacevtens<noinclude><references/></noinclude> j8hx9w5os7ruih0mix331ctejvv87jo 104 35033 430975 430427 2026-06-28T09:31:03Z MGA73 457 /* Validated */ 430975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|108}}</noinclude>spidse sjællandske Udtale af e i Samlyden ej. Naa saa beg''é''jstrede han Dem? Hvad Vismann? — Kaptejn Frick lo ogsaa ad mig, fortsatte Laboranten troskyldig. — Ja, for det er s’gu Noget, som han forstaar sig paa, den Frederik Barbarossa. — Ja, det kunde jeg mærke, Hr. Kancelliraad! — Kunde De {{sp|det}}? Hæ, hæ, hæ! Vismann! — Kancelliraaden taler saa venlig og saa muntert med mig, sagde Vismann og saâ taknemmelig op mod den Gamle. Apothekeren følte disse Ord som et Memento om, ikke at blive {{sp|for}} gemytlig lige over for sin Underordnede. Han sagde køligere og fornemmere: — Ja, siden jeg har havt Lejlighed til at tage mig af Dem, omtrent fra De var Barn, saa — Saa {{nowrap|. . .}} maa jeg ogsaa kjende Dem {{nowrap|. . .}} saadan {{nowrap|. .}} dybere {{nowrap|. .}} psykologisk, som det hedder. Det er derfor, jeg spørger Dem om, hvad Kaptejn Frick har sagt Dem; det er derfor, jeg vil vide, hvad De læser. Men det er ogsaa den eneste Grund, Vismann! Kancelliraaden spaserede fra nu af op og ned ad Gulvet, sugende paa sin Cigar. — Ja Tak, tusind Tak, Hr. Kancelliraad! En Søndag, da jeg havde fri i Foraaret, gik jeg ned i Læseforeningens Have. Det var en kjøn<noinclude><references/></noinclude> dcrwl9ln0pelq6aewahn2qodkz4im97 104 35034 430976 430428 2026-06-28T09:32:50Z MGA73 457 /* Validated */ 430976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|109}}</noinclude>Formiddag, og de friske Krokus saâ ud som smaa Guldfingerbøller. — De bliver Fa’ens literær, Vismann! Ha, ha! — Om Forladelse, Hr. Kancelliraad {{nowrap|. .}} men det var saadan en kjøn Foraarsdag. Sollyset gnistrede i hver Vandpyt {{nowrap|. . .}} — Ja vel {{nowrap|. .}} ja vel, Vismann! Spring alt det over! Farmacevten følte sig lidt krænket over, at Kancelliraaden slet ikke satte Pris paa, at han gjennem sin Læsning af moderne Digterværker havde faaet Sans for landskabelige Beskrivelser. Men det gik op for ham, at han ogsaa havde læst hos Kritikere af den nye Skole, at de Gamle hverken havde Sans for Lys eller Farve, og han tilgav i sit Hjerte højmodig Apothekeren. Han knækkede i en Fart Halsen paa den fremdukkende literære Forfængelighedsdjævel og sagde: — Jeg tænkte bestandig paa det med Idealet, og det sagde jeg til Kaptejn Frick, for han kom ned i Haven og bød mig at drikke en Sodavand med {{nowrap|. .}} — Med Kognak i, afbrød Apothekeren; ja vel, ja vel! Videre! — Ja, med Kognak i, Hr. Kancelliraad! Kaptejnen spurgte, hvad jeg tænkte paa. Jeg svarede ham, at det, han havde sagt Nytaarsdag om Idealet, kunde jeg alligevel ikke rigtig faa samlet saadan, at jeg kunde forstaa det. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> se9v8n6x9zq34fpv2k5za1xtg56snq8 104 35035 430977 430429 2026-06-28T09:34:56Z MGA73 457 /* Validated */ 430977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|110}}</noinclude>— Herre Gud, Vismann! Det var naivt {{nowrap|. .}} det var meget kjønt. Det er mig kjært, at De indvier Deres Fritid til slige Tanker. Vent lidt, Vismann! — Den gamle Kancelliraad fik et Minde kaldt frem om sine unge Dage, da han var forelsket i sin kjære afdøde Hustru, mens hun spillede Viva og han Student Kejser paa en Dilettantforestilling af «Recensenten og Dyret». Uvilkaarlig kom han til at nynne: <div style="margin-left:3em"><poem> Kjære Ven! Som en Fugl, der forlader sit Bur, skal jeg sværme med dig i den unge Natur. I det Telt der hos Pelt, hvor der vajer et Flag. Du ser mig i Eftermiddag.</poem></div> — Evig ung i mit Sind, sagde han til sig selv, Herre Gud, vi er alle Mennesker, Principalen som hans ringeste Tjener. Han gjorde en Drejning paa Hælen, gik ind i sit Kontor, tog Maderaflasken og et Glas {{nowrap|. . .}} thi selv drikke med Vismann vilde han ikke, kun byde ham et Glas Madera {{nowrap|. .}} gik tilbage, skjænkede og sagde: «Værs’go, lille Vismann! Det er godt til at vaage paa», tog sit Cigarfutteral op, bød ikke Vismann af det, men pillede en Cigar ud, kastede den paa Bordet og sagde igjen: «Værs’go, lille Vismann! Den bliver Dem vel ikke for stærk?» Vismann saâ op paa sin Principal, der med<noinclude><references/></noinclude> sw53lnhyj6ge91nbfuyilyo73ucp3o9 104 35036 430978 430430 2026-06-28T09:37:56Z MGA73 457 /* Validated */ 430978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|111}}</noinclude>en rund nedladende-venlig Haandbevægelse vinkede Mod til ham. Da Vismann havde nippet til Glasset, spurgte hans Øje Apothekeren, om han turde gaa videre. Apothekeren nikkede. Vismann drak ud. Den gamle Apotheker lo med den kjærlige Overlegenhed, hvormed en flot Giver, som en enkelt Gang spenderer en halv Pægl sød Fløde paa en Kattekilling, betragter Dyrets inderlige Velbehag over den uvante Lækkerbidsken. Men han vilde ikke sætte sig. Han fortsatte Gangen op og ned ad Gulvet, rømmede sig og sagde: — Ho—o—h! Naa, hvor var det vi slap, lille Vismann? {{nowrap|. . .}} Naa, var det med Idealet! Naa, ja. Og Kaptejn Frick oplyste Dem om, at Idealet egentlig var et Pigebarn? Hvad? — Ja, han sagde, at de store Digtere altid havde personifika {{nowrap|. . .}} — Personificeret, ja vel! Saadan hedder det. — Ja {{nowrap|. . .}} Personificeret deres Ideal i en Kvindeskikkelse; saaledes den store italienske Digter Dante, som kaldte sit Ideal — Beat {{nowrap|. . .}} — Beate? He {{nowrap|. . .}} Og hendes Efternavn? Naa, ja, ja! De behøver ikke at se ud, som De havde tabt Deres Sag ved Højesteret, fordi hverken jeg eller De kan huske, hvad den gamle Dame hed. Naa—aa—h! Vismann, men hvad hedder saa Deres Ideal? Hvad? Vismann! Nej.<noinclude><references/></noinclude> 7al60lbcrh2id6dvusyv23zfxsexp00 104 35037 430979 430431 2026-06-28T09:39:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|112}}</noinclude>se, hvor De har faaet røde Kinder! Er det af Idealet eller af Maderaen? Den unge Farmacevts stærke jomfruelige Konstitution følte Ild løbe gjennem sig. Han havde faaet Benklæderne knappede om sig under den lange Samtale, og Maderaens Ild samt Sikkerheden, som Paaklædningen gav, gjorde ham exalteret modig. Barhalset som en Yngling fra den franske Revolutionstid, med langt udstruttende Haar- og Skjægmanke, rejste han sig i sin hele Højde og Brede og sagde: — Hr. Kancelliraad! Jeg vêd vel, at Idealet er uopnaaeligt — men — Aa Snak, Vismann! Vognmand Peter Greisens Datter er s’gu ikke af de højest hængende Æbler. Hende danser De jo med paa Klubballerne {{nowrap|. . .}} Bare Taalmodighed! <i>Patientia omnia vincit,</i> Vismann! — Nej, nej, nej! raabte Farmacevten og hug i Bordet, saa Glasset gjorde en Pirouette. Nej, nej og atter nej! Mit Ideal er Frøken Fanny Pramman. Ligbleg stod den stærke unge Mand der. Hver Puls i ham bankede, som vilde den sprænge Blodet ud gjennem Huden. Kancelliraad Pramman standsede sin Gang og blev lige saa bleg som sin Laborant. Han knyttede begge Hænderne op i Luften, vilde brøle sin Harme ud, men den gamle Strube<noinclude><references/></noinclude> hs8v5i47pzlmhvq1vp87mkx6qr2pc94 104 35038 430980 430432 2026-06-28T09:42:47Z MGA73 457 /* Validated */ 430980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|113}}</noinclude>snørede sig sammen. Han fik kun en Mellemting af et Brøl og en Piben ud af den. — Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Explo{{nowrap|. . .}}sionen! stammede han, mens han holdt sig fast ved Sofaens ene Arm. — Ja, Explosionen, sagde Vismann med bævende Stemme, mens Taare efter Taare trillede ned i hans store Skræg. Ja, jeg saâ hende i Haven kysse Kandidat Brinckmann, {{nowrap|. . .}} og saa exploderede Digereringsflasken. Kancelliraad Prammann saâ et farvet Hjul rende rundt for sine Øjne. Han pustede som et jaget Dyr. — Bødkerdreng! hvæsede han. — Ja vel, Hr. Kancelliraad! Nu kan De sparke mig bort fra Deres Hus ud i Verden. Men lyve for Dem, {{nowrap|. . .}} det har jeg ikke villet. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil sige Dem, at {{nowrap|. . .}} — Hold Mund {{nowrap|. . .}} Dyr! {{nowrap|. .}} ækle skadelige Dyr! Hold Mund! — Nej, Hr. Kancelliraad! Jeg {{sp|vil}} tale. Alle de Blomsterbuketter, som laa ved Frøkenens Kouvert midt i Vinterens Hjerte, de kom fra mig. Jeg kjøbte dem i dyre Domme hos Handelsgartner Holm. — Det er Løgn! De kom fra Kaptejn Frick {{nowrap|. . .}} infame Menneske! — Nej, men Kaptejn Frick hjalp mig med<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||8}}</noinclude> l1qaxis4cfv5jk7cmptc4ew84ppxc6h 104 35039 430981 430433 2026-06-28T09:45:56Z MGA73 457 /* Validated */ -t 430981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|114}}</noinclude>at vælge dem og ordne dem efter {{nowrap|. . .}} Farver {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} Det løb rent rundt for Apothekeren. Han vilde ønske, at han havde kunnet tage Vismann først og kylet ham i Hovedet paa Sofus Brinckmann og saa, naar de begge havde faaet Hjerneskallen slaaet i Stykker, med Foragt kaste dem for Fødderne af — Kaptejn Frick. Men det kunde Kancelliraad Pramman jo ikke. Han saâ sig forvildet om, mødte Vismanns store opspilede Øjne og {{nowrap|. . .}} blev bange for dem, saâ sig om efter noget Andet og mødte den store tykke Bog i det blaa Paphefte og den mindre i det grønne Papirsomslag. Han greb dem, rev rasende Bladene fra hinanden og smed dem ud gjennem det aabne Vindue. — Der ligger det moderne, ryggesløse Kram, sagde han, det, som faar en saadan Fyr, som De er, til at blive saa fræk {{nowrap|. . .}} dette samfundsopløsende Giftstof {{nowrap|. . .}} dette {{nowrap|. . .}} uh! For en Ulykke {{nowrap|. . .}} smid de korslagte Arme ned {{nowrap|. . .}} det er dog for frækt at lægge Armene over Kors i min Nærværelse {{nowrap|. . .}} Dreng! Armene ned! siger jeg. Se, om han lystrer! {{nowrap|. . .}} Armene ned, siger jeg. Se, om han lystrer! {{nowrap|. . .}} Rejs {{nowrap|. . .}} rejs {{nowrap|. . .}} inden Solen staar op. Han tog sin Tegnebog op af Lommen og famlede i den! — Jeg behøver Intet, Hr. Kancelliraad!<noinclude><references/></noinclude> ifxcywgmq8padx77ua5xdjzgjmgzds1 104 35040 430982 430434 2026-06-28T09:48:38Z MGA73 457 /* Validated */ 430982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|115}}</noinclude>sagde Farmacevten blidt. Tak for hvad De har gjort for mig {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. .}} — Æh—! vrængede den gamle Apotheker og kylede en Seddel hen i Hovedet paa Vismann. Denne foldede den sammen og lagde den paa Bordet. Efter i nogen Tid forgjæves at have forsøgt at finde en Udgangsreplik, fo’r Kancelliraaden ud af Stuen og smækkede Døren i efter sig, saa Krukker og Flasker sang og klang i Apotheket. Paa sin Vej til sit Soveværelse paa første Sal knyttede han flere Gange Hænderne op imod {{nowrap|. . .}} mod Forsynet — mod {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} mod hvem? Det havde han ogsaa gjort, da hans Hustru og hans Søn i sin Tid vare opgivne af Lægen. Hvad har jeg dog gjort? Hvad har jeg dog gjort? Har jeg ikke villet Alverden det vel? Hvorfor skal jeg have Ærgrelser eller Sorger? Aa, jeg har været altfor skikkelig! Jeg burde have pryglet mine Folk, pryglet mine Børn {{nowrap|. . .}} og mit Barneb {{nowrap|. . .}} Nej, nej, nej! Fanny? Nej — Dig vil jeg kysse, Dig vil jeg {{nowrap|. . .}} Han var dødtræt, da han fik klædt sig af; det varede dog noget, inden han kunde sove. Men den udmærkede Seng, de tætte Gardiner for Vinduerne, den gode Luft i Værelset beroligede efterhaanden hans Sind. — Naa, hvad er saa det Hele? Det gale Dyr forelsker sig i Fanny {{nowrap|. . .}} Lad ham bare<noinclude><references/> {{hoved|||8*}}</noinclude> ckufysergxbo1ma5q9o604xyxflb1wr 104 35042 430912 430728 2026-06-28T08:32:31Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|117}}</noinclude>Mælk, Sengelugt, Urenlighed {{nowrap|. .}} uh! Han havde som Barn kunnet lugte Apotheket over paa det modsatte Fortov. Saadan maatte der lugte i Himmerige, syntes han den Gang. Og ved et Vidunder var han bleven løftet op i hin ambrosiske Atmosfære, da han blev Discipel paa Apotheket. Hans yngre Broder var død af Kjertelsyge; hans ældre Søster var bleven Moder uden for Ægteskabet med en tysk Bogtrykkersvend, var løbet fra Hjemmet, og Ingen havde senere hørt Noget til hende. Hvad han selv, Frederik Vismann, var bleven til, skyldte han gode Menneskers, nærmest Kancelliraad Prammans Godgjørenhed. Men han havde jo dog selv stræbt ud over, hvad han havde læst til farmacevtisk Examen. Burde han have gjort det? Var det at være Cand. pharm. ikke for ham som for Fiskekonen i Æventyret at blive Pave? Var det større Ønske om at komme videre, om at forstaa det store Aandsliv ikke blevet for ham, hvad Ønsket om at blive «den kjære Gud» blev for Fiskerkonen, det Ønske, som slyngede hende i Muddergrøften igjen? Det var nu to Aar siden, han var bleven farmacevtisk Kandidat. Da syntes han, han var et ret dannet Menneske. Men, da han var kommen tilbage til Apotheket og Gang efter Gang i {{bindestreg1|Læse}}<noinclude><references/></noinclude> tcte45tww44ww5ajqxsojqga3uxsnj7 430984 430912 2026-06-28T09:52:40Z MGA73 457 /* Validated */ 430984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|117}}</noinclude>Mælk, Sengelugt, Urenlighed {{nowrap|. .}} uh! Han havde som Barn kunnet lugte Apotheket over paa det modsatte Fortov. Saadan maatte der lugte i Himmerige, syntes han den Gang. Og ved et Vidunder var han bleven løftet op i hin ambrosiske Atmosfære, da han blev Discipel paa Apotheket. Hans yngre Broder var død af Kjertelsyge; hans ældre Søster var bleven Moder uden for Ægteskabet med en tysk Bogtrykkersvend, var løbet fra Hjemmet, og Ingen havde senere hørt Noget til hende. Hvad han selv, Frederik Vismann, var bleven til, skyldte han gode Menneskers, nærmest Kancelliraad Prammans Godgjørenhed. Men han havde jo dog selv stræbt ud over, hvad han havde læst til farmacevtisk Examen. Burde han have gjort det? Var det at være Cand. pharm. ikke for ham som for Fiskekonen i Æventyret at blive Pave? Var det større Ønske om at komme videre, om at forstaa det store Aandsliv ikke blevet for ham, hvad Ønsket om at blive «den kjære Gud» blev for Fiskerkonen, det Ønske, som slyngede hende i Muddergrøften igjen? Det var nu to Aar siden, han var bleven farmacevtisk Kandidat. Da syntes han, han var et ret dannet Menneske. Men, da han var kommen tilbage til Apotheket og Gang efter Gang i {{bindestreg1|Læse}}<noinclude><references/></noinclude> d9n7fmtje0gor5fh61prngsa1ufqkx4 104 35043 430913 78607 2026-06-28T08:32:32Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|118}}</noinclude>{{bindestreg2|selskabet|Læseselskabet}} havde hørt Kaptejn Frick til Borgerskabets store Beundring tale snart om de forskjellige geologiske Perioder, snart om Byron og Heine, snart om Forholdet mellem Hansestæderne og de første Oldenborgere, snart om S. Kierkegaard og Forholdet mellem Tro og Viden, og i den sidste Samtale sætte to Seminarister, Frederik Vismanns forrige Lærere i Byens Realskole, rent til Vægs, ja da havde Frederik Vismann hver Dag følt et Stik af Kundskabsbraadden. Som mange sky og ubehjælpsomme Ærgjerrigheder satte han sin Mentor Kaptejnen under skarp kritisk Kikkertkontrol. Han opdagede snart, at Kaptejnen egentlig ikke forstod noget andet nyere Sprog end Tysk, at han var en Modstander af de nyere Literaturbevægelser herhjemme, og at han var stærkt paa Nakken af, hvad han kaldte fransk Væsen. Gjennem Byens Lejebibliothek fik Farmacevten fat paa nogle nyere Digterværker og kritiske Arbejder. De tiltalte ham egentlig ikke. Men han vilde nok kjende dem. Han kom til det Resultat, at det var fornødent at kunne Fransk, naar man vilde være med i Nutidens Kulturstrøm. Han vilde desuden nok have det forud for hin militære Docent, hvis tavse Tilhører han var i Læseselskabet. Fra Skolen havde han kun elendige Brokker. Om Natten stjal han sig til at læse en fransk Grammatik; han kjøbte et brugt<noinclude><references/></noinclude> is4agjbznnbdawc61tpk07rbmaix3oh 430985 430913 2026-06-28T09:55:26Z MGA73 457 /* Validated */ 430985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|118}}</noinclude>{{bindestreg2|selskabet|Læseselskabet}} havde hørt Kaptejn Frick til Borgerskabets store Beundring tale snart om de forskjellige geologiske Perioder, snart om Byron og Heine, snart om Forholdet mellem Hansestæderne og de første Oldenborgere, snart om S. Kierkegaard og Forholdet mellem Tro og Viden, og i den sidste Samtale sætte to Seminarister, Frederik Vismanns forrige Lærere i Byens Realskole, rent til Vægs, ja da havde Frederik Vismann hver Dag følt et Stik af Kundskabsbraadden. Som mange sky og ubehjælpsomme Ærgjerrigheder satte han sin Mentor Kaptejnen under skarp kritisk Kikkertkontrol. Han opdagede snart, at Kaptejnen egentlig ikke forstod noget andet nyere Sprog end Tysk, at han var en Modstander af de nyere Literaturbevægelser herhjemme, og at han var stærkt paa Nakken af, hvad han kaldte fransk Væsen. Gjennem Byens Lejebibliothek fik Farmacevten fat paa nogle nyere Digterværker og kritiske Arbejder. De tiltalte ham egentlig ikke. Men han vilde nok kjende dem. Han kom til det Resultat, at det var fornødent at kunne Fransk, naar man vilde være med i Nutidens Kulturstrøm. Han vilde desuden nok have det forud for hin militære Docent, hvis tavse Tilhører han var i Læseselskabet. Fra Skolen havde han kun elendige Brokker. Om Natten stjal han sig til at læse en fransk Grammatik; han kjøbte et brugt<noinclude><references/></noinclude> 2kmeno528xix0b920t40hzit3i6hxy5 104 35044 430986 78608 2026-06-28T09:57:51Z MGA73 457 /* Validated */ 430986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|119}}</noinclude>Exemplar af Borrings ''«Études littéraires»,'' ved Hjælp af en Tauchnitzer-Lommeordbog hutlede han sig gjennem det Udvalg af Montesquieus ''«Lettres persanes»,'' som findes i hin Skolebog, og det var han et halvt Aar om. Han kom tidt til at gjentage den latinske Brokke: <i>«Ars est longa, sed vita est brevis»,</i> opgav Fransken som uoverkommelig, tog fat paa S. Kierkegaard; og han gav ham lige saa mange Nødder at knække. Men det Uforstaaede i den evig spillende Dialektik blev ved at lokke ham. Han anede, at det var Umagen værd at bore sig ind til Tankekjærnen, han sled derfor som en Orm i Skallen. Og han havde en Musa, fjern og uopnaaelig, skjønt han saâ hende hver Dag fra Foraarets Begyndelse færdes i Haven, naar han arbejdede i Laboratoriet. De fine Lemmers vævre Bevægelser, Solens Leg paa det rige Haar, Latterens Sølvklokketoner betog ham først. Saa fantaserede han ind i hende alle skjønne og store Egenskaber: kvindelig Blyhed og Ømhed, Sans for alt Stort i Liv og i Tanke; hans Hjerte kom i Bevægelse, naar han hørte hendes Klaverspil lyde i det Fjerne; han elskede — ulykkelig, det vidste han — men det var en vellystig Smerte. Den eggede ham til selv at stige op mod den Højde, hvor han forudsatte, at hun stod. Efter langvarig Frygt og Bæven listede han sin første Buket ind til hende gjennem Stupigen,<noinclude><references/></noinclude> i8jyqs35xxoaszpoduo316jhat1nhu9 104 35045 430987 78609 2026-06-28T09:59:58Z MGA73 457 /* Validated */ 430987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|120}}</noinclude>som han bestak med to Kroner om Maaneden til at fortsætte denne daglige Bekransning af Fannys Serviet. Siden havde Kaptejn Frick hjulpet ham og sagt: «Hæng i!» Aldrig havde han nævnet et Ord om sin søde Smerte, før nu i Aften. Men Apothekeren havde stukket en Naal i den modne Drue, og Saften var sprøjtet ud til alle Sider. Pludselig, da denne lange Defilering af Minder var ophørt, mærkede han, at han nu laa forslaaet under sit nedstyrtede Fantasitempels Ruiner. Hans rugende, grublende Ro svingede hastig over i en tærende Sjæleangest. Han syntes, han havde begaaet en Helligbrøde, en Vanhelligelse af det ubesmittede Madonnabillede i sin Sjæls Helligdom ved at trække Sløret bort for profane Øjne. Aldrig før i Aften havde han nævnet Fannys Navn højt. Det havde mistet sin fuldlødige musikalske Klang for hans Øre. Det ringede paa Apothekets Dør ude fra Gaden. Det gav et Choc i Laboranten, som om han blev kastet ned paa Hovedet i koldt Vand. Men den kvægende Klarhed fulgte ogsaa strax derpaa. Han saâ sig om. Der var dog en anden Verden end Minde- og Taageverdenen, de fængslede Taarers, de vingeløse Længslers Verden i hans Indre. Han gik ud, tog mod Recepten, lavede Medicinen og følte en Slags Beroligelse, saa længe<noinclude><references/></noinclude> mkestrwwnzg1jfmg3jmm6nzbrey5sbl 104 35047 430988 78624 2026-06-28T10:02:07Z MGA73 457 /* Validated */ 430988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|121}}</noinclude>den Pige stod der nedenfor med Ansigtet klistret mod den lille Dørluge. Han trak endog sit Arbejde i Langdrag. Han vilde ønske, at denne ubekjendte, ham uvedkommende Pige ikke vilde gaa sin Vej, at den for almindelige Lugteorganer infame Dyvelsdræk til evige Tider vilde udbrede sine Stankbølger i Apotheket. Han blev længe ude i det store, lavloftede Rum. Kancelliraad Pramman havde fulgt med Tiden ogsaa i Apothekets Dekoration: i Loftet Porcellænsrhomboider, omsluttede med forgyldte Lister og overdækkede med nogenlunde kongruente Glasplader; ioniske Pilastre med forgyldt Kannelering som Grænseskjel mellem Reolerne, umulige Medailloner af Hippokrates og Galenos med Navnene i græske Initialer følgende Indramningens Cirkellinie. Vismann havde i sin Tid kunnet omfavne Kancelliraad Pramman for den ideale Tanke. Nu, ved Haandlampens matte Skjær, nu, med Fortvivlelsens Atmosfæretryk paa Hovedet, nu, med Mindet om Kaptejn Fricks Grin hin Nytaarsdag, da han pegede op mod de malede Medailloner og sagde: Er det Rasmus Nielsen og den gamle Sibbern med paaklistret Skjeg? — nu syntes Vismann, at det Hele var en nederdrægtig Humbug fra først til sidst. De sidste Stykker af Templet, Søjlesoklerne, smuldrede. Alt, Alt var fortabt uden Redning. Nu drev Dagnyet brede, dvaske Lysdønninger<noinclude><references/></noinclude> 10uvv37ahctcu0k4eeyjei9r3mea31t 104 35048 430989 430730 2026-06-28T10:03:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|122}}</noinclude>ind i det hvidkalkede Værelse gjennem det aabne Vindue. Hanerne galede, Hønsene kaglede i lidt morgengnaven Tone ude i Gaardens Hønsehus; Bindehunden gabede og raslede smaat med Lænken, en sort Kat spaserede over den lave Sidebygnings Tag i den graahvide Morgen. Vismann saâ sløvt paa alle Fænomener, som om Forbindelsen mellem hans ydre og indre Sans var slappet og løsnet. Tæt neden for Vinduet, som laa lavt ud mod Gaarden, saâ han et Par Bøger. Den dovne Luftning løftede Bladene let. Vismanns Hænder kunde naa dem. Mekanisk tog han Kierkegaards «Stadier paa Livets Vej» og Georg Brandes’s Bog om Kierkegaard op. Det var to Relikvier, to smaa Stumper af det sammenstyrtede Tempel. Efter en uharmhjertig Ildebrand redder jo stundum Husets Ejer et Par Støvler eller Sligt, noget rent unyttigt, men han synes, det er hans Pligt at redde Noget. Vismann svøbte de halv ruinerede Bøger ind i en Avis. Dumpe Lyd hørtes allevegne fra i Huset. Vismanns Vagt var færdig. Han strøg forbi et Par Kolleger, som han mødte paa Trappen; han maatte helt op paa Kvisten. Det var dog sært, saa let han kom op ad Trapperne. Det var, som om han gled ad en glat, jævn Isfade, saa nemt gik det. Sin lille Haandkuffert fik han<noinclude><references/></noinclude> 1allygo73ftvio8o4n27gyoezalqut0 104 35049 430990 430436 2026-06-28T10:05:43Z MGA73 457 /* Validated */ 430990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|123}}</noinclude>pakket i en Fart. Med den i Haanden listede han sig over Gaardens morgenfugtige Stenbro ud i Havens i Lyset smaagnistrende og under Trinene smaaknitrende Grusgange. Ja dér {{nowrap|. . .}} foran det Træ dér saâ han i Gaar, hvad der havde bragt ham til Bevidsthed om, at han var ulykkelig. Han syntes, det var mange Aar siden. Han vilde saa gjerne ud af den Have {{nowrap|. . .}} og dog klæbede hans Fodsaaler fast til Gruset. Hver skrattende Lyd af hans Trin gjorde ondt i hans Hjerte. En lille Bænk uden Rygstød stod lænet med Stammen mod en gammel Hyldebusk. Paa den havde han set hende sidde mange Gange, uden at hun anede hans fortærende Blik bag Jernstængerne i Laboratoriets Vindue. Hendes Nakkehaar havde strøjfet denne ru, nu fugtige Stamme; hendes smalle fine Haand havde ligget henslængt langs det grønlige Sædebræt. Farmacevten omfavnede Hyldebuskens Stamme, trykkede sin Kind tæt ind imod den; kyssede den lidenskabelig og aandeløs. Uvilkaarlig saâ han sig om, og, som om han havde foretaget en halsløs Gjerning, løb han gjennem en tilgroet Sidegang, hvor Bladene strejfede hans Ansigt, ud paa Marken og trak sit Vejr dybt. Han hentede det fra det skovløse Landskabs store Rum med de svaje Bakkelinier, hvor Øjet først standsede<noinclude><references/></noinclude> pcu99hoso7si53uyj34qs6ybuhtpzo9 104 35050 430991 430437 2026-06-28T10:09:34Z MGA73 457 /* Validated */ 430991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|124}}</noinclude>ved det fjerne Havs hvide Stribe. Han drak Luften, som en Febersyg drikker Vand, saa umaadeholdent, saa graadig, at det formelig gjorde ondt i ham, samtidig med at det læskede ham. Saa fandt han sig selv staaende midt i hele dette Rum med samt sin Haandkuffert. Hans Øje og Sind fandt ikke det, de kunde hæfte sig til. De maatte glide op og glide ned ad disse Hævninger og Sænkninger {{nowrap|. . .}} og hvad saa? Det ubarmhjertige Hav fangede Alt. Der laa det og lo saa koldt, langt, langt borte. Jo, nu fandt Øjet et fast Hvilepunkt i alt det Aabne, der altsammen laa saa ensformig mellemgrønt i den matte, graa Morgen. Hvilepunktet var et sort Krat, som gik under Navn af Præstekrattet, fordi det hørte til Præstens Jord. Vismann maatte dog tage en Bestemmelse om, hvad han vilde gjøre, hvor han vilde hen. Men det sig meldende Krav var ham modbydeligt; han skød det fra sig med Væmmelse. Nej, der ud i Krattet! Der var ensomt, der var stille, der var lukket til. En Sti førte lige dertil, en Spaseresti, anlagt af Byens «Forskjønnelses-Komité?». Nogle hurtig opløbne Poplers lysegraa, holdningsløse Stammer med en kjedelig utrivelig Bladdusk i Toppen angav dens Retning. Vismann skød en Gjenvej over Marken til midt paa denne Sti. Naar han kom derud {{nowrap|. . .}} ja saa vilde han vist først føle,<noinclude><references/></noinclude> fs1l4ek3gbkqx8kesghqqsf2ok18dyp 104 35051 430992 78628 2026-06-28T10:11:39Z MGA73 457 /* Validated */ 430992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|125}}</noinclude>hvor fortvivlet han var; men han havde et Slags Haab om, at han kunde leve et Liv med sin Fortvivlelse, naar han og den vare alene, naar han laa i Græsset under de purrede unge Ege, de bredbladede Elme, de viftende Akacier og de to gamle Asketræer. Men det fik Vismann ikke Lov til. Strax paa den anden Side de to Bomme, der dannede Indgangen til Præstekrattet, hørte han først en nynnende Sang og opdagede strax efter en lille, gammel Dame komme langsomt gaaende, med hvide Krøller under en tarvelig «Helgolænder», i Bomulds Morgenkjole med «Thehandsker» paa de smaa rynkede Hænder. Hendes Smaanynnen standsede, da hun blev ham vâr, som han stod stille mellem Bommene, tvivlsom, om han skulde vende tilbage eller gaa videre. Det var en kjøn gammel Dame. De lyseblaa Øjne saâ paa ham, saa ærlig, saa uforbeholdent, som om der bag ved dem ikke var Noget, der behøvede at fordølges, saa underlig venlig, som om det aldrig kunde falde deres Ejerinde ind at tro Andet end det Allerbedste om den Første den Bedste, hun mødte. Vismann var nødt til at se paa hende igjen, og trods sin Vanskelighed for i sin daværende Stemning at føle Sympathi med Mennesker følte han sig underlig bevæget. Han opdagede, at hun holdt i den ene Haand en Bog, hvori<noinclude><references/></noinclude> mrzsn7zn1p7va1ddc83unnyc2mbex2k 104 35052 430993 430731 2026-06-28T10:13:42Z MGA73 457 /* Validated */ 430993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|126}}</noinclude>hendes Tommelfinger sad som Mærke, og i den anden en Buket frisk plukkede Markblomster. Den unge Farmacevt var en af de troende Naturer. Han trængte til at have Noget at klynge sig til, nu, da han følte sig drivende om for Vind og Vove paa Verdenshavet. Han og den gamle Dame standsede i den smalle Indgang mellem Bommene paa Stien. Uvilkaarlig rev han Hatten af og traadte tilbage for at give Plads. Damen saâ studsende ned paa hans Haandkuffert, vilde lige til at passere forbi ham; men pludselig faldt Noget hende ind, som gjorde hende det til en Pligt at tiltale det fremmede unge Menneske. — Det er slet ikke Vejen til Jernbanen {{nowrap|. . .}} det er den helt modsatte Vej, De er gaaet. De kan ikke en Gang naa Morgentoget. Vismann gjorde en Kompliment, som baade hans Sindsstemning og Kufferten gjorde mere kejtet, end den ellers vilde være bleven. Den gamle Dame havde nu en Gang brudt Isen ved at aabne Munden. Da hun havde hørt sin egen Stemme lyde, gik det hende, som det ofte gaar hendes. Kjøns- og Aldersfæller; hun følte en indre Nødvendighed til at gaa videre ligesom Spilledaasen i gammeldags Taffeluhre, naar den er trukket op. Hun kunde jo heller ikke sinke den unge Mand, da han ikke paa<noinclude><references/></noinclude> h7t7cf8bk3y7fo7c0kcc5sl8t4c8oiq 104 35056 430994 430439 2026-06-28T10:16:02Z MGA73 457 /* Validated */ 430994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|127}}</noinclude>nogen Maade kunde naa at komme med Morgentoget. — Hvor saadan en Sommermorgen er velsignet, sagde hun. En Spaseretur i den er en Styrkedrik for gamle Folk {{nowrap|. . .}} Se dér {{nowrap|. . .}} der til den Side ligger Stationen {{nowrap|. . .}} Kan De se {{nowrap|. .}} den gule Bygning med det blaa Tag? {{nowrap|. .}} Kan De høre Toget? Nu kommer det! Se, hvor Røgen ligger tung og sort i det graa Vejr! Kan De nu se, at De ikke kan naa det? — Jeg skulde heller ikke til Jernbanen, mumlede Vismann. — Naa, De skulde {{sp|ikke}} til Jernbanen? {{nowrap|. .}} Naa — aa—h. De er {{nowrap|. . .}} De er maaske her fra Byen (Vismann svarede ikke, men bukkede endnu mere kejtet end før) {{nowrap|. .}} Jo, vist, De er jo her fra Byen. Jeg har set Dem gaa forbi mit Vindue, men jeg gaar aldrig ud uden om Morgenen, saa De kan ikke kjende mig. Men jeg kan ogsaa kjende Deres Stemme. Min Søn har havt Dem hjemme hos os en Søndag Aften sent. Et Lys gik op for Vismann. Det maatte være Kaptejn Fricks Moder, hvem Sønnen vel kun sjelden nævnede, men, naar det skete, var det med en dæmpet, halv ærbødig, halv sentimental Stemmeklang. Og engang i Klubben, da en værdig Borger, Agent og Kjøbmand Sivertsen, havde forarget sig lidt over Kaptejn<noinclude><references/></noinclude> 9wvhsgor8m0klb3z90ujd7a25lv5zje 104 35057 430995 78637 2026-06-28T10:18:13Z MGA73 457 /* Validated */ 430995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|128}}</noinclude>Fricks flotte Omtale af Kvinder og Elskov og sagt: Man skulde tro, Hr. Kaptejn, at De ingen honnette Kvinder havde kjendt, havde han faaet til Svar: Jeg vil svare med et Citat af en eller anden berømt Forfatter — Jo, for jeg har kjendt min Moder. Et Gjenskjær af den Glorie af Kundskab, Intelligens og Idealitet, hvormed Vismanns Fantasi havde omgivet Forstærkningskaptejnens Hoved, faldt over paa den lille fine gamle Dame, mens hun talte videre. Kaptejnen var den dæmoniske Natur, der skjulte stærke Længsler og dybe Alvorstanker bag sit ud mod den frivole Verden vendte satiriskkyniske Væsen; hun var den skjære, sarte Kvinde, der med moderlig Forstaaelse saâ tydeligst i hans Sjæls Dyb. Vismann fattede en exalteret Interesse for hende i dette Øjeblik. Hvor det maa være dejligt at have en intelligent og fin Moder! Han tænkte med Gysen paa sin egen, der i sin Tid havde brugt Sprogets ækleste Ord imod ham, naar han bad om lys til at læse sine Lektier ved. Det tænkte han paa, mens han med det Samme halv lyttede til den gamle, Frues Tale. — Jo, ser De, min Søn sover somme Tider daarlig om Natten, og jeg har kun det eneste Barn, saa jeg kan ikke taale, at han har det daarlig. Ja, saadan er Mødrene! Og saa har jeg et Par Gange listet mig ud og kjøbt Nafta. Det beroliger ham. Og saa bliver han saa<noinclude><references/></noinclude> fzk2ojj3xo1ys6rz70micdq0hot4972 104 35058 430996 430440 2026-06-28T10:22:37Z MGA73 457 /* Validated */ 430996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|129}}</noinclude>kjærlig imod mig. Det vil sige, han skjælder mig ud og siger, at det er taabeligt af saadan en gammel Kone at løbe ud om Natten; men det lindrer mig, fordi han ellers aldrig siger Noget, naar han er hjemme. Og saa har det altid truffet sig, at det er Dem, som har leveret mig Nafta; men ser De, jeg kan saa godt forstaa, at De ikke kjender mig, for jeg stod jo uden for og saâ Dem i Lyset gjennem den lille Laage. Men Deres Stemme kan jeg kjende; naar jeg har hørt en Stemme én Gang {{nowrap|. . .}} Men hvorfor staar De med den Kuffert? Vismann mumlede noget uforstaaligt Noget om, at han skulde ud paa Landet for et Par Dage. Fruen blev ved: — Naa saadan! Ja det kan De vist trænge til. Men skal vi ikke sætte os inde paa Bænken under de to Kastanietræer, hvis De har Lyst til at snakke med en gammel Kone, som sjælden snakker et Ord den hele udslagne Dag, og som virkelig har saadan Interesse for unge Mennesker som min Søn og hans Venner. Jeg kan godt lide at tale med Dem. De taler saa fornuftig og {{nowrap|. . .}} saa {{nowrap|. . .}} poetisk, og saadan har min Søn ogsaa kunnet tale med mig i gamle Dage, men nu snakker han kun om det Højere, naar han er sammen med andre unge Mennesker {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. . .}} De ler {{nowrap|. . .}} men min Søn er da en ung Mand. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||9}}</noinclude> e4wtnear31zr4xeuxhrqhxkgacws4kx 104 35059 430914 430732 2026-06-28T08:32:56Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|130}}</noinclude>Vismann lo slet ikke, havde slet ikke svaret, lod sig føre hen til Bænken og satte sig ned ved Fru Fricks Side uden ret at vide, hvad han gjorde. Da det var besørget, gik Fru Frick videre, forudsættende, at Vismann havde svaret Et eller Andet: — Ja ser De, det har De Ret i. Det er jeg enig med Dem i. For, naar unge Mennesker ikke tror paa Idealerne, saa {{nowrap|. . .}} Ja, min Søn har havt flere unge Mennesker oppe hos sig om Natten {{nowrap|. . .}} aa, han er nu saadan en Natteravn {{nowrap|. . .}} og jeg sover daarlig. Men jeg har ligget og glædet mig over, hvor han ildner dem op til at stræbe efter Idealerne {{nowrap|. .}} og han siger det Samme til dem Allesammen. — Til dem Allesammen? {{nowrap|. .}} det Samme til dem Allesammen? spurgte Vismann lidt studsende. — Ja. Det er jo Bevis paa, at han ingen Forskjel gjør, men mener, at alle Mennesker er forpligtede til at stræbe efter Idealerne. Siden den gamle Apotheker samme Nat havde taget dette Ord i sin Mund, frembragte Ordet Ideal en sødvammel Bolchersmag i Farmacevtens Mund. — Han mener Kvinderne, mumlede han. — Ja, ikke sandt! Gud, hvor De har forstaaet ham, Hr. Vismann! Men det er det Sørgelige ved ham, at han har saa dejlige, saa {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/></noinclude> tvi1uapkeivzqqql3juthixsrxckq7w 430997 430914 2026-06-28T10:25:26Z MGA73 457 /* Validated */ 430997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|130}}</noinclude>Vismann lo slet ikke, havde slet ikke svaret, lod sig føre hen til Bænken og satte sig ned ved Fru Fricks Side uden ret at vide, hvad han gjorde. Da det var besørget, gik Fru Frick videre, forudsættende, at Vismann havde svaret Et eller Andet: — Ja ser De, det har De Ret i. Det er jeg enig med Dem i. For, naar unge Mennesker ikke tror paa Idealerne, saa {{nowrap|. . .}} Ja, min Søn har havt flere unge Mennesker oppe hos sig om Natten {{nowrap|. . .}} aa, han er nu saadan en Natteravn {{nowrap|. . .}} og jeg sover daarlig. Men jeg har ligget og glædet mig over, hvor han ildner dem op til at stræbe efter Idealerne {{nowrap|. .}} og han siger det Samme til dem Allesammen. — Til dem Allesammen? {{nowrap|. .}} det Samme til dem Allesammen? spurgte Vismann lidt studsende. — Ja. Det er jo Bevis paa, at han ingen Forskjel gjør, men mener, at alle Mennesker er forpligtede til at stræbe efter Idealerne. Siden den gamle Apotheker samme Nat havde taget dette Ord i sin Mund, frembragte Ordet Ideal en sødvammel Bolchersmag i Farmacevtens Mund. — Han mener Kvinderne, mumlede han. — Ja, ikke sandt! Gud, hvor De har forstaaet ham, Hr. Vismann! Men det er det Sørgelige ved ham, at han har saa dejlige, saa {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/></noinclude> gvgmx6gqav06cy9n2y7jm6ov9wbx7ir 104 35060 430915 430443 2026-06-28T08:32:57Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|131}}</noinclude>{{bindestreg2|højede|ophøjede}} Forestillinger om Kvinden — ikke Kvinderne {{nowrap|. . .}} den Pluralis brugte De forkert — Hr. Vismann! For han har nu saa længe søgt efter det Ideal {{nowrap|. . .}} at jeg er bange for, at en Anden en Dag tager det fra ham. Og han er jo nu i den Alder {{nowrap|. . .}} ja det er latterligt at sige det {{nowrap|. . .}} at han virkelig maa skynde sig lidt. Ja, han maa jo være en Del ældre end De. Hvor gammel er De? — Fire og tyve Aar. — Gud {{nowrap|. . .}} ja han er {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. . .}} han er ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} virkelig ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} Aa, bare han havde faaet sin Embedsexamen i sin Tid! Men han skrev hjem til mig, at der ikke var noget Idealt i det theologiske Studium, og saa blev hans afdøde Fader vred, og saa blev han Huslærer paa en Gaard i Jylland — ja, jeg taler til Dem, som jeg gjør, fordi jeg véd, at De er en af min Søns fortrolige, rigtig gode Venner. Og saa kunde han jo tale med de Damer {{nowrap|. . .}} netop om Idealerne! Har han aldrig fortalt Dem om de to Proprietærfruer, de to Svigerinder, som {{nowrap|. . .}} ja, det er latterligt {{nowrap|. . .}} de to, som sloges om ham? Jo, det har han vel. Mig har han ikke fortalt om det. Men, da han kom hjem fra Krigen som Lieutenant og laa i Garnison i Aarhus {{nowrap|. . .}} ja, da var hans Fader død, og jeg flyttede til ham, og siden har jeg bestandig fulgt ham, {{nowrap|. . .}} ja, saa kom den ene<noinclude><references/> {{hoved|||9*}}</noinclude> p7q1a9a55gqjn04o8ispy207fv4ggiz 430998 430915 2026-06-28T10:27:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|131}}</noinclude>{{bindestreg2|højede|ophøjede}} Forestillinger om Kvinden — ikke Kvinderne {{nowrap|. . .}} den Pluralis brugte De forkert — Hr. Vismann! For han har nu saa længe søgt efter det Ideal {{nowrap|. . .}} at jeg er bange for, at en Anden en Dag tager det fra ham. Og han er jo nu i den Alder {{nowrap|. . .}} ja det er latterligt at sige det {{nowrap|. . .}} at han virkelig maa skynde sig lidt. Ja, han maa jo være en Del ældre end De. Hvor gammel er De? — Fire og tyve Aar. — Gud {{nowrap|. . .}} ja han er {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. . .}} han er ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} virkelig ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} Aa, bare han havde faaet sin Embedsexamen i sin Tid! Men han skrev hjem til mig, at der ikke var noget Idealt i det theologiske Studium, og saa blev hans afdøde Fader vred, og saa blev han Huslærer paa en Gaard i Jylland — ja, jeg taler til Dem, som jeg gjør, fordi jeg véd, at De er en af min Søns fortrolige, rigtig gode Venner. Og saa kunde han jo tale med de Damer {{nowrap|. . .}} netop om Idealerne! Har han aldrig fortalt Dem om de to Proprietærfruer, de to Svigerinder, som {{nowrap|. . .}} ja, det er latterligt {{nowrap|. . .}} de to, som sloges om ham? Jo, det har han vel. Mig har han ikke fortalt om det. Men, da han kom hjem fra Krigen som Lieutenant og laa i Garnison i Aarhus {{nowrap|. . .}} ja, da var hans Fader død, og jeg flyttede til ham, og siden har jeg bestandig fulgt ham, {{nowrap|. . .}} ja, saa kom den ene<noinclude><references/> {{hoved|||9*}}</noinclude> rjxxgmche5bug5li6jceyzq9t2awgt7 104 35061 430999 430444 2026-06-28T10:29:49Z MGA73 457 /* Validated */ 430999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|132}}</noinclude>Frue med Ænder, Gæs og Kalkuner til os, og den Anden forærede ham en violet Fløjels Slaabrok og en dejlig Jernseng med — uh {{nowrap|. . .}} saadan nogle store Fjermatrasser i {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} det var saa komisk {{nowrap|. . .}} ja, det vil sige, {{nowrap|. . .}} jeg synes nok, det var Synd, at han var saa grov imod dem begge og ikke talte til dem {{nowrap|. . .}} og de har begge to grædt for mig og spurgt mig, hvorfor han var saadan. Det kunde jeg ikke forklare dem, fordi de ikke havde Begreb om, hvad Idealet var. Men jeg maatte give Julius Ret i, at, naar han søgte et Ideal, saa kunde hverken Fru Marie eller Fru Karoline Jansen være den Rigtige. Men Julius er vist ogsaa for overlegen. Tror De ikke Hr. Vismann? Og jeg er bange for, at han bliver ved at være for overlegen {{nowrap|. . .}} Ja, jeg snakker og snakker, fordi Julius er min eneste Søn, og De er hans fortrolige Ven. Vismann hørte mindre Ordene end Stemmeklangen, der lød som en evindelig Kvidder med liden Mening og megen Stemning midt i Krattets Bladsusen og Fuglepip. Han lod sig dysse hen af den. Han syntes, at det var som en Forbinding, som standsede den langsomt rislende Blødning. — Ja, jeg mærker, De er enig med mig, vedblev den gamle Fre ufortrødent {{nowrap|. . .}} Hør, De er jo paa Apotheket og maa kjende Frøken<noinclude><references/></noinclude> f90dxdjun7nu4finvjioqkifx2bkigt 104 35062 431000 430445 2026-06-28T10:31:46Z MGA73 457 /* Validated */ 431000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|133}}</noinclude>Fanny Pramman {{nowrap|. . .}} Ja, ja {{nowrap|. . .}} De synes, hun er dejlig {{nowrap|. . .}} det kan jeg se paa Dem. Hun saâ, at Vismanns store Øjne gloede paa hende som et Par stillestaaende Ildkugler, og at hans store Skjæg bævede. — Ja, snakkede Fruen videre, naar jeg sér hende gaa forbi, saa synes jeg, der straaler Ynde og Poesi ud fra hendes Øjne, ud fra det dejlige Haar, ud fra hendes hindeagtige slanke Figur {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} og jeg tror, at min Søn egentlig holder af hende {{nowrap|. . .}} og, Herre Gud! Han er jo ikke mere et ungt Menneske, {{nowrap|. . .}} han er jo en ung Mand {{nowrap|. . .}} og, naar man kan finde saa meget af et Ideal, som der er i Frøken Pramman, saa maa man være fornøjet {{nowrap|. . .}} for det hele Ideal {{nowrap|. . .}} Gud véd, om noget Menneske kan finde det her paa Jorden, Hr. Vismann! Farmacevten mærkede Noget i sig som en bælgmørk Sky, der hang rugende ned, han hørte et dumpt Bulder, saa et Lyn. Og ved dets Glimt saâ han et Djævelsfjæs grine mod sig. Knevelsbarterne var Kaptejn Fricks. Fru Frick kunde af hans stive forvildede Blik slutte, at der foregik noget Usædvanligt i ham. Hun sagde: — Jeg kan se, det gjør Indtryk paa Dem. Det beviser mig, hvor meget De holder af min Søn. Ja, han er egentlig saa god, om han ogsaa kan være noget vanskelig i det daglige<noinclude><references/></noinclude> mpbnn9nc2vd1nhqp91910l5leb5vkrg 104 35063 431001 430446 2026-06-28T10:34:32Z MGA73 457 /* Validated */ 431001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|134}}</noinclude>Liv, men det er saamænd kun af disse ideale Grunde. De skulde virkelig se lidt tiere op til ham {{nowrap|. . .}} men De har vel saa daarlig Tid? Vismann lo fjollet og sagde: — Fra i Dag af har jeg netop saa udmærket Tid. — Det var jo dejligt. Hvis De nu vil følge med, saa vil han være oppe, naar vi kommer hjem {{nowrap|. . .}} Ja {{nowrap|. . .}} det er sandt. Det var maaske bedre, De ventede et Par Timers Tid {{nowrap|. . .}} for {{nowrap|. . .}} — For? sagde Farmacevten. — Ja, for han er lidt vanskelig om Morgenen. Vismanns Stemning var slaaet over i en kold, sikker Bevidsthed om hans Styrke. Han fægtede lidt med Armene som for at lade Musklerne spille; hans Haand gjemte sig i hans mægtige Skjægvæxt. Der kom Varme i hans Blod. Han mærkede det rulle i sikre og fulde Bølger gjennem Aarerne. Han sagde: — Vær De rolig, Frue! Jeg tror, jeg skal faa Liv i Kaptejnen. — De har maaske nogle {{nowrap|. . .}} nogle morsomme Historier at fortælle ham. Ja {{nowrap|. . .}} det er nu ikke Historier for mig, men min Søn har en saadan stor Sans for det Komiske. — Ja, Frue! Jeg har en meget, meget morsom Historie til ham. — De skal ret have Tak. Han tænker for<noinclude><references/></noinclude> onrs48q6pg1ans4ubkdfxivqlqhjejy 104 35086 430916 430733 2026-06-28T08:33:08Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|136}}</noinclude>hørt det banke tre Gange paa Døren til Trappen, uden at han havde raabt «Kom ind», mærkede, han med Vrede, at den Bankende kom ind alligevel. Vismann nævnede sit Navn. Kaptejnen undertrykte en forbitret Ed og tvang sig til at spørge: — Hvad {{nowrap|. .}}? Vismann? Gaar De løs paa denne Tid af Døgnet? — Ja. — Sæt Dem, til jeg faar hængt Noget paa mig. Kaptejn Frick var længe om sit Toilette. Haaret maatte lægges med langsom Kunst, at ikke en begyndende Skallethed skulde opdages. Overskægget maatte beredes saaledes, at det ikke saâ slikket ud, men fik en mandig Negligence, hele Legemet skulde omhyggelig vaskes; Manchetskjorten lægges i de rette Folder, det Klædes Tøj børstes og pudses som til en Parade. Vismann stod stiv som en Statue. Mekanisk gled hans Blik op og ned ad den øverste Liste over det aldrig indkaldte Mandskab, der laa paa Kaptejn Fricks blankt polerede, omhyggelig afstøvede Skrivebord. I kalligrafisk Galadragt stod Bogstaverne i hver en Rubrik, korrekte som et omhyggelig indexerceret Elitekorps’s Soldater. Vismann tænkte: — Der staar hans «ideale» Kompagni. {{bindestreg1|Der}}<noinclude><references/></noinclude> fkmzwx7aaf1t18eg9sgnj6pqr95zlj8 431003 430916 2026-06-28T10:38:40Z MGA73 457 /* Validated */ 431003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|136}}</noinclude>hørt det banke tre Gange paa Døren til Trappen, uden at han havde raabt «Kom ind», mærkede, han med Vrede, at den Bankende kom ind alligevel. Vismann nævnede sit Navn. Kaptejnen undertrykte en forbitret Ed og tvang sig til at spørge: — Hvad {{nowrap|. .}}? Vismann? Gaar De løs paa denne Tid af Døgnet? — Ja. — Sæt Dem, til jeg faar hængt Noget paa mig. Kaptejn Frick var længe om sit Toilette. Haaret maatte lægges med langsom Kunst, at ikke en begyndende Skallethed skulde opdages. Overskægget maatte beredes saaledes, at det ikke saâ slikket ud, men fik en mandig Negligence, hele Legemet skulde omhyggelig vaskes; Manchetskjorten lægges i de rette Folder, det Klædes Tøj børstes og pudses som til en Parade. Vismann stod stiv som en Statue. Mekanisk gled hans Blik op og ned ad den øverste Liste over det aldrig indkaldte Mandskab, der laa paa Kaptejn Fricks blankt polerede, omhyggelig afstøvede Skrivebord. I kalligrafisk Galadragt stod Bogstaverne i hver en Rubrik, korrekte som et omhyggelig indexerceret Elitekorps’s Soldater. Vismann tænkte: — Der staar hans «ideale» Kompagni. {{bindestreg1|Der}}<noinclude><references/></noinclude> eqhcwko2t9ukn3hyad8thw5hzvwvr1m 104 35087 430917 430740 2026-06-28T08:33:09Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|137}}</noinclude>{{bindestreg2|som|Dersom}} det virkelige stillede, vilde det nok se anderledes ud. Han befandt sig ilde ved den lange Ventetid. Han mærkede, at der var Fare for, at hans Ro skulde svinde, at det begyndte at boble i hans Blod. Han maatte kæmpe mod et Indfald, der gjentagne Gange overfaldt ham med den Styrke, som den stille Exaltation gjerne overfalder sky Naturer med. To Sabler funklede som Sølv i Morgensolen: henne fra et af Stuens Hjørner. Hvad, om han greb den ene, drog den og opfordrede Kaptejn Frick til at gribe den anden, naar han kom ind, og det saa kom til en Kamp paa Liv og Død imellem dem? Skjønt han haanlo ad sig selv, flyttede han sig langsomt, et Skridt for hvert Minut, hen mod Sablerne. Lyden af Kaptejnens høje Gaben inde fra Sovekamret tirrede ham end mere dertil. Han havde lige strakt Haanden ud mod den ene Sabel. Den var netop kommen inden for hans Rækkevide. Vismann havde aldrig følt sig saadan ladet med Gift. I telegrafisk Fart røg følgende Replik igjennem ham, da han saâ Kaptejnen tone frem i en lillagraa Klædes Slaabrok med bred højrød Kantning. — Det er altsaa Slaabrokken, han har høstet<noinclude><references/></noinclude> jgni7oiosal30ind1pmfz9j2a2o49mi 431004 430917 2026-06-28T10:40:35Z MGA73 457 /* Validated */ 431004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|137}}</noinclude>{{bindestreg2|som|Dersom}} det virkelige stillede, vilde det nok se anderledes ud. Han befandt sig ilde ved den lange Ventetid. Han mærkede, at der var Fare for, at hans Ro skulde svinde, at det begyndte at boble i hans Blod. Han maatte kæmpe mod et Indfald, der gjentagne Gange overfaldt ham med den Styrke, som den stille Exaltation gjerne overfalder sky Naturer med. To Sabler funklede som Sølv i Morgensolen: henne fra et af Stuens Hjørner. Hvad, om han greb den ene, drog den og opfordrede Kaptejn Frick til at gribe den anden, naar han kom ind, og det saa kom til en Kamp paa Liv og Død imellem dem? Skjønt han haanlo ad sig selv, flyttede han sig langsomt, et Skridt for hvert Minut, hen mod Sablerne. Lyden af Kaptejnens høje Gaben inde fra Sovekamret tirrede ham end mere dertil. Han havde lige strakt Haanden ud mod den ene Sabel. Den var netop kommen inden for hans Rækkevide. Vismann havde aldrig følt sig saadan ladet med Gift. I telegrafisk Fart røg følgende Replik igjennem ham, da han saâ Kaptejnen tone frem i en lillagraa Klædes Slaabrok med bred højrød Kantning. — Det er altsaa Slaabrokken, han har høstet<noinclude><references/></noinclude> g5j4e4wvhq7fzmyhmgqwod1gl5n0nc3 104 35088 431005 78675 2026-06-28T10:42:04Z MGA73 457 /* Validated */ 431005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|138}}</noinclude>af et af sine «Idealer», den ene Forpagterfrue i Jylland. Kaptejnen studsede, da han saâ Vismann saa bleg og saa stift seende paa ham. — Hvad for en giftig Salve har De pisket til Morgen? spurgte han. Et Øjeblik syntes Vismann, at Grunden gled bort under hans Fødder. Der stod jo den Mand, ved hvis flygtige Omsorg han havde følt sig saa stolt, som gik for Byens aandrigste Mand, fineste Kavaler, intelligenteste Personlighed, mandigste Karakter, hvis alvorlige Samtale havde været ham, Vismann, saa lærerig, og ad hvis grovkornede Spøg han saa tidt havde let, halv undselig, halv beundrende. Enten maatte han opgive det Hele eller mande sig op til noget Fortvivlet, styrte løs paa ham som en Tiger, bore Neglene i han Skulder, slaa ham flad op mod Væggen. Følelser og Stemninger brødes i den unge Mand paa Liv og Død i kvælende Tag som Gladiatorer. Endelig blev Besindigheden, den nationale Dyd, den Sejrende. Efter at den havde kastet de andre Brydende til Jorden i en Kamp, som ikke varede mere end et Minut, sagde Vismann kort og tørt til Kaptejnen: — De har løjet for mig. — Det er rimeligt nok. Jeg har som alle Mennesker løjet af og til. Vil De have en Cigar? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fjw0s1dnbhrgq430e6ffw1fid5t6ohj 104 35089 431006 430448 2026-06-28T10:43:49Z MGA73 457 /* Validated */ 431006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|139}}</noinclude>{{nowrap|. .}} Saa, saa, saa! Sæt Dem nu ned og sig i en Fart, hvad det er, De tror er Løgn, af hvad jeg har sagt til Dem. Jeg hader Scener og lange, vidtløftige Forklaringer. — De har gjort Nar ad mig {{nowrap|. . .}} De har {{nowrap|. . . .}} — Ja, ja, ja! Det har jeg gjort ad saa mange Mennesker. Skal jeg se, om jeg kan finde et Glas Portvin? Vismann gik to Skridt henimod Kaptejn Frick, løftede den knyttede Haand op mod hans Ansigt, mens han begyndte: — De er en {{nowrap|. . . .}}. Men, inden han fik fuldendt, hvad han vilde sige, mærkede han et Greb af Kaptejnens saa fint udseende Haand om sit Haandled. Og, skjønt Vismann følte, at han, om han brugte sin Arms Muskelkraft, ikke alene vilde kunne befri sig fra dette Tag, men kaste Kaptejnen i Gulvet, blev han dog lammet og gjorde ingen Modstand. — De er jo gal, lo Kaptejnen og slog Vismanns Arm let til Siden. Vismann havde gjort et Kraftspild. Smertelig var den Anstrængelse, han maatte gjøre for paa ny at mande sig op. — De har hidset mig op til Kjærlighed {{nowrap|. . .}} til at elske {{nowrap|. . . .}} — Det gjør jeg med alle unge Mennesker {{nowrap|. . . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> juw2u8mq4bpf9hrs8kdwwl08erocdu3 104 35090 431007 430449 2026-06-28T10:46:28Z MGA73 457 /* Validated */ kursiv 431007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|140}}</noinclude>— Til at løfte mine Øjne saa højt, som jeg ellers aldrig havde vovet {{nowrap|. . .}} — ''In magnis voluisse sat est'', sagde Kaptejnen. De har godt af at prøve Deres Vinger {{nowrap|. . . .}} — Men De har handlet som en hjerteløs Sk {{nowrap|. . .}} — Pst, Pst {{nowrap|. . .}} husk paa Injurielovgivningen, Har De først sagt Ordet, og jeg stævner Dem for det, er De jo ikke den Mand, der vil sværge Dem fra, hvad De har sagt. — Og De gjorde det for at experimentere med mig. — Som Deres Yndlingsforfatter, Søren Kierkegaard {{nowrap|. .}} ja. Kan De huske, at De sagde en Gang, at det maatte have været en himmelsk Fryd at overvære saadant et Experiment paa et Menneske? Hvad? — Men mig, som De har behandlet som Ven {{nowrap|. . .}} — En stor Misforstaaelse, gode Herre! Jeg har ingen Venner, vil ingen have. Forresten skal Fanden tage mig, om jeg aner, hvad der gaar af Dem. — De lyver. De véd, at jeg elsker Fanny Pr {{nowrap|. . .}} — Pramman? Nej, hvor i al Verden skulde jeg vide det fra? — For mig gjerne forresten. — Men nu er det Dem, der hemmelig har forlokket hende bag min Ryg. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dgoaah04s62mij59kfkh83merdu0iqd 104 35091 431008 430734 2026-06-28T10:48:35Z MGA73 457 /* Validated */ 431008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|141}}</noinclude>— Ja, den er s’gu bred nok for den Sags Skyld. Der kan foregaa meget bag ved den. Tror De ellers, at den Dame, De nævnede, nogensinde har lagt Mærke til Dem enten forfra eller bagfra? — Elsker De hende? Er der Noget mellem Dem og hende? {{nowrap|. . .}} jeg forlanger Deres Æresord. — Forlang væk, min gode Vismann! Men jeg er virkelig ikke forpligtet til at opfylde Deres Forlangende, selv om De mødte med Notarius publicus og to Vidner. Blodet kogte over i Vismann; han ænsede ikke mere Frygten for at gjøre sig latterlig. Han pegede hen mod Sablerne og sagde; — De er Militær. De kan ikke uden Fejhed afslaa {{nowrap|. .}} Nu havde Kaptejnen en fuld Følelse af sin uhyre Overvægt, Han sagde: — Vil De have, vi skal slaas med to sløve Officerssabler? Aa ja. Ren Gymnastiksport. Jeg hugger vel noget bedre end De; De vilde opnaa at faa Deres Frakkeærme revet i Stykker eller faa en dyb Kvart i Hjertekulen, saa Vejret gik fra Dem. Ha, ha, ha, ha! {{nowrap|. . .}} O {{nowrap|. . .}} ho! Var det af ulykkelig Kjærlighed, at De vilde sprænge Dem i Luften med exploderende Kinadraaber i Gaar? O {{nowrap|. .}} ho! Og nu vil De duellere! Med mig! Med to uslebne Sabler!<noinclude><references/></noinclude> qnziom7zww6e8uz8wzh5u5kznr0516u 104 35092 431009 430451 2026-06-28T10:54:33Z MGA73 457 /* Validated */ 431009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|142}}</noinclude>Det Sidste vil blive lige saa grinagtigt som det Første. — Jeg spørger Dem endnu en Gang: Elsker De Fanny Pramman? {{nowrap|. .}} Eller jeg {{nowrap|. . .}} Han styrtede hen mod Kaptejnen. Denne greb hurtig sin Skrivebordsstol og holdt den frem for sig. — De prostituerer Dem, Vismann! sagde han. — Nej, det er Dem, der gjør det. De har gjort Nar ad mig, leget med mig som en Kat med en Mus, opfordret mig til at elske den Kvinde, som De selv stillede Snarer for. Men, hvis De tror, De har vundet Spil, saa tager De fejl. Jeg vilde ikke hade Dem, hvis De havde elsket hende i Tugt og Ære, men fordi De har fordærvet dette rene Væsen, fordi De har lært hende Letfærdighed, hader jeg dem. De har faaet Deres Løn. Hun har Stævnemøder i Haven med Andre end med Dem. Kaptejnen blev bleg. Ikke af Samvittighedsnag, thi han var sig bevidst, at han kun havde enten talt højidealistisk eller fjaset med Fanny Pramman; han havde altid beundret sig selv for den Samvittighedsfuldhed, som havde forhindret ham i at forføre, hvad han kaldte honnette Piger. Til denne Kategori hørte hverken simplere Borgerdøtre eller Tjenestepiger. Han vidste ikke eller vilde ikke vide, hvorfor Vismanns Ytring frembragte Kuldegysning i ham. Han havde kun én<noinclude><references/></noinclude> ilbpa3yrg5p6lwmmarnlxia781r3ijt 104 35093 431010 430735 2026-06-28T10:56:24Z MGA73 457 /* Validated */ 431010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|143}}</noinclude>Gang kysset Fanny Pramman — rent faderlig — havde han sagt til hende og til sig selv. Det var efter en Middag forrige Vinter i et mørkt Kabinet. Han havde rigtignok svælget i det Kys i sin Erindring en hel Maaned efter, men det var jo en ren «æsthetisk» Nydelse. Hans Replik til Vismann: — Hvad Fanden kommer det mig ved? faldt mat, uden Myndighed. Vismann fortsatte: — Deres Tale er Gift. De hidser og pirrer og prikker baade Mænd og Kvinder op til at stræbe mod det Umulige, og De sviger dem alle, naar deres Kræfter glipper. Fra i Dag af har jeg gjennemskuet Dem {{nowrap|. . .}} det vil sige {{nowrap|. .}} Ingen kan blive klog paa Dem. De har fordærvet det fineste, det yndigste, det elskeligste Barn. Aa, hvor jeg har lidt; først, da jeg saâ hende i Armene paa ham {{nowrap|. . .}} den rødkindede Theolog, og saa, da jeg fik at vide, at De forinden {{nowrap|. . . .}} — I Armene paa? brølte Kaptejnen {{nowrap|. .}} De har sét {{nowrap|. . . .}} — Det er godt nok til Dem, raabte Vismann hoverende. Kaptejnen overhørte disse Ord saa vel som Vismanns følgende: — Jeg har kun sagt Kancelliraaden, at jeg elskede hende. Han har jaget mig paa Porten. Mit Haab er dødt, inden det kom helt til Verden. Det laa i mig som en Klang, der baade frydede<noinclude><references/></noinclude> 3d6eyjtzch0cjgqkic1buz4ok822wu9 104 35094 431012 430454 2026-06-28T11:01:03Z MGA73 457 /* Validated */ 431012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|145}}</noinclude>Gjæring i Safterne og i Kjærnen bag den gamle gothisk-hollandske Renæssanceskal. Den gamle Apotheker var ikke vaagnet saa tilfreds med sig selv, som han var slumret ind. Hans første bevidste Sindsrørelse var en Fortrydelse. «Havde jeg ikke drukket den lumske Madera, saa havde jeg ikke saadan snakket ud med den Rævepels til Kaptejn, — saa havde jeg ikke begyndt med at gjøre mig til Kammerat med min Laborant {{nowrap|. . .}} saa havde jeg behandlet ham som et lille Tossehoved, da jeg hørte, at han var forelsket i Husets Datter, saa {{nowrap|. . . .}} havde jeg været den fornemme, overlegne Mand, som jeg {{sp|kan}} være, naar jeg vil {{nowrap|. . . .}} Der maa gjøres Noget for at rense Luften. Aa, her har nu i saa mange, mange Aar været saa roligt, saa rart her i Huset. {{nowrap|. . .}} Saa! Der sprang ven Selestrop! Hvor skal jeg nu finde et Par nye Seler? Hm, hm, hm! Jeg er en stakkels gammel og forladt Mand. Mig bryder Ingen sig om mere. I de faa Leveaar, jeg har tilbage, kan jeg gaa for Lud og koldt Vand.» Han kunde ikke engang gjennemføre den værdige, stødte Husfaderrolle, han havde bestemt at spille ved Thebordet, nu, da det ene Buxeben paa Grund af den brustne Selestrop hang længere ned end det andet. Han mærkede, at han traadte i det med sin Morgenskos Saal, lige da han kraftig aabnede Døren til Spisestuen. {{nop}}<noinclude>{{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||10}}</noinclude> t316g9yp03yjo37u29ird703rkdlk2z 104 35095 431013 430737 2026-06-28T11:02:37Z MGA73 457 /* Validated */ 431013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|146}}</noinclude>Fru Kamp sad ensomt tronende bag den gammeldags store Messingselvkoger, som Husets Herre aldrig vilde undvære paa Bordet, naar der skulde skjænkes The eller Kaffe. Spisestuen duftede af fin The og fin Røgelse. Denne Duft blandede sig paa en behagelig Maade med den friske Sommermorgenluft fra det aabne Vindue. Paa Messinglysekronen smaahoppede hvide Prikker og Striber. Af og til forvildede de sig hen til de blanke Afsatser henne paa Buffeten. Kancelliraadens Forladthedsfølelse dæmpedes et Øjeblik af denne Stuehygge, af den lystelig opdukkende Selvejerfornemmelse og Ejendomsglæde. Det var solidt og vægtigt Kram, det, der var i denne Stue, og det, der var i alle, alle Stuerne i hans Hus. Han vilde være bleven munter, hvis han ikke havde følt, at han burde betegne sin Husfadermyndighed ved i det mindste at være halv gnaven, halv værdig. Han spurgte i en lidt prædikenagtig Lapidarstil: — Hvorfor viser mit Barnebarn sig ikke ved Thebordet? — Hun vilde ikke staa op, svarede Fru Kamp. Jeg har ikke kunnet faa hende ud af Sengen. — Saa—aa—aa? sagde Kancelliraad Pramman og løftede Næsen {{nowrap|. . .}} Fejler hun Noget? — Véd det ikke. Hun svarer ikke, naar man spørger hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1p6099jgt4623uhae0atr504n7vy9hu 104 35096 431014 430456 2026-06-28T11:04:44Z MGA73 457 /* Validated */ 431014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|147}}</noinclude>— Agathe {{nowrap|. . .}} vil Du {{nowrap|. . .}} vil Du sige, at hendes Bedstefader ønsker {{nowrap|. . .}} — At tale med hende? Nej, det vilde Kancelliraaden egentlig ikke, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. Da han ikke turde fortsætte sin Sætning og var vred paa Verden, fordi han ikke turde tale ud, sagde han vredt: — Det er dog modbydeligt, saa den Maskine heder {{nowrap|. .}} saadan en varm Sommerdag. — Ja, det er fuldkommen sandt. Men det er nok Hr. Kancelliraaden selv, der altid har forlangt den, naar jeg foreslog, at Theen skulde laves i Kjøkkenet. — Hm{{nowrap|. . .}} Agathe {{nowrap|. . .}} mon Fanny virkelig skulde fejle Noget? {{nowrap|. . .}} Hvad? Hør {{nowrap|. .}} Her er virkelig noget Ondt i Luften her i de sidste Par Dage. Jeg véd ikke {{nowrap|. . .}} Herre Gud! Den The er saa hed, at den skolder min Strube. — Vil Du have et Stykke Is? — Nej, Tak! — Har Du det ikke godt, Pramman? — Nej, nej, nej! raabte Kancelliraaden og stampede i Gulvet. — Men Pramman! — Her er noget Lumskeri {{nowrap|. .}} noget Fordækt {{nowrap|. .}} noget {{nowrap|. . .}} Hosesokkeagtigt paa Færde. Puh! Hvad er det dog for en Tordenluft, for Pokker? Hvad? Hvad gr {{nowrap|. . .}} hvad ler Du ad?<noinclude><references/> {{hoved|||10*}}</noinclude> 5ze4woevfn1u4wxmcv75v1uwgh8qila 104 35097 431015 430739 2026-06-28T11:06:35Z MGA73 457 /* Validated */ 431015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|148}}</noinclude>Fru Kamp rejste sig fra Stolen med mild borgærlig Højtidelighed, gik hen til Kancelliraaden, lagde sin Haand paa hans Skulder og sagde: — Kjære Pramman! Vær rolig og taalmodig! Om faa Timer ville alle Dissonanser opløse sig til en Harmoni. Apothekeren kunde ikke lide, at hun laa saa tungt paa hans Skulder, og mumlede: — Aa, Sludder, Agathe! Fruen lettede sig og sagde smilende: — Pramman — Du skulde kikke op til Din Fanny. Apothekeren var endnu under Morgengnavenhedens ethiske Alvorsaag og fandt sig forpligtet til at sige noget Ubehageligt: — Aa {{nowrap|. . .}} bare Du ikke havde opdraget hende, og jeg havde faaet Lov til {{nowrap|. . .}} til {{nowrap|. . .}} — Til hvad? — Ti stille! Husk paa, naar jeg bliver hidsig, bliver jeg hensynsløs! — Kik op til Fanny, kjære Pramman! — Herre Gud, Agathe! Hvorfor skal Du afbryde mig {{nowrap|. . .}} Nu har jeg glemt, hvad jeg vilde paatale {{nowrap|. .}} det om Fannys Opdragelse. Nu slap Traaden for mig {{nowrap|. . .}} Ja, ja, hvis hun er syg, vil jeg se op til hende. Fru Kamp vidste, hvad hun gjorde. Kunde<noinclude><references/></noinclude> sjbv5e56ixkg3ma225iom5bspxkm2mp 104 35098 431016 78687 2026-06-28T11:08:07Z MGA73 457 /* Validated */ 431016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|149}}</noinclude>Nogen faa Fanny til at tale, maatte det være «Bedste?». Fanny havde grædt sig i Søvn, og, da hun vaagnede, havde hun strax slaaet Øjnene i af Frygt og Lede for Lyset og Dagen, af Frygt og Lede for de Tanker, der truende stod ved hendes Hovedgærde, dem, hun forgjæves i Gaar Aftes havde villet mane bort ved at pukke paa sin Uskyldighed og raabe til dem: Jeg har jo ikke gjort Nogen Fortræd! Hvorfor kan I ikke lade mig være? Uden Evne og Mod til at klare Tankerne ved at give sig i Kast med dem og tænke dem ud, betragtede hun dem som næsvise Gjæster, der vilde forstyrre hendes Fred. Hun havde gjerne set Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann bundne sammen hver med sin Sten om Halsen og kastede ud i Havens Park til Drukning ligesom Hundehvalpe. Er {{sp|det}} Kjærlighed? spurgte hun sig selv. Og hun tvang sig ind i denne tunge, uvederkvægende, hovedpinevoldende Morgensøevn, der bringer den samme Fornemmelse, som naar man har spist for meget. Kancelliraad Pramman listede sig sagte op ad den gamle Egetræstrappe med det brede Rækværkshaandtag under tykmavede Balustrer. Trinene knagede sagte og hyggelig under Tæppet; Messingstængerne og Ringene raslede ved hvert Trin i en Velstandsfølelse, saa selvbehagelig som en Huskats Spinden. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nyn26dk68c537pntssvjekxtcmvrbv1 104 35099 431017 430738 2026-06-28T11:26:51Z MGA73 457 /* Validated */ 431017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|150}}</noinclude>Alt i dette Hus var saa tilfreds med sig selv, og, da Huset og dets Tilbehør ikke kjendte stort andet af Verden end til sig selv, plejede det ogsaa at være tilfreds med Verden. Omgivelsernes Stemning virkede paa Husherren. Under hans langsomme Opstigning fik han det sikre Haab, at Tingene nok vilde klare sig. Han havde været for haard mod Vismann. Hvem kunde lade være at holde af Fanny? Han skulde strængt have forbudt ham at elske hende og ladet det være nok dermed. Naa, det var maaske godt, at han kom bort; han skulde nok hjælpe ham til en Plads. Kom Tid, kom vel ogsaa Raad. Ordsprog og deslige Almensætninger ere meget ofte optimistiske eller tankeløse og svage Naturers bedste Trøst. Forsigtig drejede han Laasen paa Døren til sin Datterdatters Værelse. En dæmpet Lysglød mødte ham som i et katholsk Kapel, frembragt af den stærke Morgensols Virkning gjennem de nedrullede Persienner og de foran dem nedhængende højrøde Silkedamaskes Gardiner. Ogsaa den lune Sovekammerluft, blandet med Reminiscensen af lang Brug af forskjellige Parfumer, mindede om den vamle gjennemrøgede Atmosfære i saadant et Kapel. Henne i den store Mahogniseng, under det karmoisinrøde stukne Sengetæppe, garneret med det kniplingsbræmmede Overlagen, henne paa det<noinclude><references/></noinclude> lllgd7vwcpyr57t7utr5byyaq44bnsy 104 35100 431018 78689 2026-06-28T11:28:49Z MGA73 457 /* Validated */ 431018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|151}}</noinclude>kniplingsbræmmede Pudevaar saâ han Kapellets Madonna i Profil, som hun laa paa Siden. Lysspillet lavede Rudimenter af en Stjerneglorie om det opløste blondbrune Haar, der strømmede ned over det hvide Linned paa den ene Arm. Den fine lige Næse, hele Profilens korte lige Linie tegnede sig skarpt mod Hovedpuden; Haanden laa henslængt over Sengekanten, hvid og smal, jomfruelig uberørt af alt Samkvem med Arbejde. Den gamle Apotheker blev andægtig. Spirer til en Morgenbøn ulmede i hans Sind. Der laa dette skjønne Barn, Gjenstanden for al hans Kjærlighed, den Essens, han havde uddraget af sin Egenkjærlighed {{nowrap|. .}} altsaa hans Guddom. Kindens stærke, mosroseagtige Rødme kunde skyldes Graad, men ogsaa Stuens røde Lystone. Den gamle Apotheker var rørende stemt; han valgte at tro, at den skyldtes Graad. Han fik selv Taarer i Øjnene. Var det af Rørelse over sig selv eller over Fanny? Han listede sig paa sine Klædessko hen til hendes Seng, slog sin ene Bakkenbart bag ud og lagde sin Kind let op mod hendes, lod sin Haand sagte glide ned ad Haarets kreppede Strøm, hviskede med blødt bevæget Stemme: — Min egen, egen, egen lille Fanny! — De lange mørkebrune Øjenhaar dirrede sagte; tungt gled Laagene fra de store Øjne. Det sky,<noinclude><references/></noinclude> 8jhknf4nbalt3gn5kts03zj8grh9jvh 104 35101 431019 78690 2026-06-28T11:30:27Z MGA73 457 /* Validated */ 431019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|152}}</noinclude>forskræmmede Udtryk veg strax, da hun saâ, hvem det var, der kjærtegnede hende. Hun slog Armene om den gamle Mands Hals, lænede sig til ham tungt og trygt, forputtende sit Hoved ved hans Skulder. Det sølvhvide Haar og de brunblonde Lokker forenede sig ømt. Den unge Pige og den gamle Mand dykkede et Minuts Tid ned i en vederkvægende Selvforglemmelse, den, som kun kan fødes af en Kjærlighed uden Begjær, en Stemning, hvor Alt i Mennesket søger ned mod Gemyttets stille Bund, hvor ingen Bølger gaa, hvor Yderverdenens Lys mildnes til Tusmørkedæmring, hvor Livet kun røber sig ved sagte dyssende, blødt lindrende Rislen. Det lille fine Taffeluhr dikkede; en jævnt knagende Lyd hørtes fra det gamle Egepanel; det røde Lys hang og drev i Stuen, mens de To aandede dybt og stille og hvilede ud fra dunkle, uklare, maaske derfor des pinefuldere Sindslidelser for disse til al Lidelse saa uvante Mennesker. Ak, hvorfor kunde dette Minut ikke forlænges i det Uendelige? Vækkelsen af Bevidstheden om, at de var to forskjellige Mennesker, at der var noget Andet til udenfor dette dæmrende Rum, ledsagedes af Smerte hos dem begge. De slap hinanden med et dybt Suk. Thi det gamle Barn og det unge Barn fandt intet Trøstens Ord til hinanden; de<noinclude><references/></noinclude> 5wjb0yx7sdcph03inyl9k3lh17qwtjx 104 35104 431021 78694 2026-06-28T11:36:05Z MGA73 457 /* Validated */ ø 431021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|154}}</noinclude>enkelte ægte Perler i et Halsbaand med uægte Hovedbestand. Mulig var hun Kaptejnens Ligemand i Spil, hvor Brikker og Kort vare Mennesker. Hun havde holdt godt Øje med Haven den foregaaende indholdsrige Dag. Hun havde ikke set det Hele, men dog nok til at stave og lægge sammen. Hun holdt gjennem Vinduesspejlet ogsaa flittig Øje med hver, som passerede Gaden, saâ paa Uhret, gik ind i Spisestuen, heldte Portvin paa en Karaffe, ordnede Kager paa en Krystalassiet, satte sig paa sin Vagtpost i Kabinettet og spejdede igjen. Hun blev urolig. Det varede hende vel længe, inden hun saâ, hvad hun ventede, og inden Kancelliraaden vendte tilbage fra sin Morgenvisit hos sin Sønnedatter. Hun ringede paa en Pige og bad hende sige Kancelliraaden, som var oppe hos Frøkenen, at der var Nogen, der ønskede at tale med ham. Pigen bragte hende den velkomne Besked, at Kancelliraaden var gaaet ned paa Kontoret. Det var det allerheldigste. Om Frøkenen var paaklædt? Jo, om et Øjeblik. Saa var Alt godt. Nu gjaldt det kun om at passe paa gjennem Spejlet. Den, hun ventede, maatte komme fra venstre Side. Men sæt, der kom En fra Højre, En, hun ellers hellere end gjerne saâ, men som hun i dette Øjeblik ikke<noinclude><references/></noinclude> n509y9b6z30nrh179f5qzs1n2l5ygpc 104 35105 431022 430741 2026-06-28T11:42:36Z MGA73 457 /* Validated */ 431022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|155}}</noinclude>for alt i Verden vilde se i disse Farvande. Blot ikke i dette Øjeblik. Fru Kamp fôr op med et Hvin, som hun ikke kunde beherske. Fra Højre saâ hun Kaptejn Frick, civil, med violette Handsker og en i Solen skinnende Cylinderhat styre sin Kurs op ad mod Apotheket. Fru Kamps Hjerte og Tindingeaarer slog en Trommeduet. Det var ved at sortne for hendes Øjne. Ak! var alt Haab fra venstre Side slukt? Fru Kamp maatte udstøde lydelige Suk ved hvert Aandedrag for at faa Vejret i sin forfærdelige Spænding. Jo, der kom {{sp|han}} fra venstre! {{nowrap|. .}} Men Du store Gud! Kaptejnen havde vist Forspring. Eller sæt, at Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann mødtes paa Trappen! Den ellers rolig beregnende Dame var i dette Øjeblik saa exalteret, at Muligheden af en Duel mellem en halv Militær og en halv Gejstlig skød op i hendes Fantasi. Gud! Hvem vilde komme først? Der maatte handles, handles afgjørende, hensynsløst. Et højt Mod, Martyriets, Selvopofrelsens Mod tændtes i Fru Kamps Sjæl. Med Fare for at støde den, hun mindst vilde stede, aabnede hun Vinduet og vinkede til venstre. Efter denne Kraftanstrængelse vaklede hendes Knæ. Med tør Gane og højt dundrende Hjerte saâ hun ud paa Gaden paa Væddeløbet, hvor hun havde sat Alt,<noinclude><references/></noinclude> mz6l7c0918van1ijycre8vasfvuh3f2 104 35106 431023 430459 2026-06-28T11:44:53Z MGA73 457 /* Validated */ 431023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|156}}</noinclude>hvad hun ejede, paa Hingsten Sofus Brinckmanns Sejr i denne: ''Steeple-chase''. Victoria! Triumf! {{nowrap|. . .}} Sofus Brinckmann har Foden paa Stentrappen og Haanden paa Smedejernsrækværkets Messingknap! Kaptejn Frick passerer forbi og hilser dybt ironisk op til Vinduet. Fru Kamp faldt ned i en Lænestol med et lille Skrig, Befrielsens lyriske Udbrud. Denne Gang havde hun vundet Spillet fra Kaptejn Frick! Men hvilken Indsats! Hvorledes vilde det staa til med hende, naar den endelige Balances Dag kom? Det turde hun ikke tænke paa, mindst nu, da alle hendes Nerver og Sener slappede faldt sammen. Et Par Draaber god Vin gjorde hende præsentabel, da hun hørte raske Trin i de forreste Værelser. — Gud ske Lov, De kom! raabte hun den indtrædende Kandidat i Mode. Brinckmann saâ paa hende, studsede lidt og sagde: — Billetten, jeg fik i Morges tidlig {{nowrap|. . .}}? — Var fra mig. Ja. Aa {{nowrap|. .}} lad mig fatte mig et Øjeblik, Hr. Brinckmann {{nowrap|. . .}} eller Hr. Pastor! Jeg har allerede hørt, at De er bleven {{nowrap|. . .}} aa {{nowrap|. . .}} kaldet til at tjene Herren. Undskyld min Sindsbevægelse! Fru Kamp græd ikke mindst af Medfølelse med sig selv. Hun ofrede til sin kjære Fanny<noinclude><references/></noinclude> 3wxumnwenlofwrjrhnjienyjkt2pfhl 104 35107 430918 430460 2026-06-28T08:33:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|157}}</noinclude>denne smukke unge Mand. Lad gaa! Thi han var saa ung, og Fru Kamp vilde ikke gjøre sig latterlig. Men maaske blev hendes Reservesværmeri, Kaptejnen, fra nu af for evig hendes Fjende. Havde Nogen været ædel i disse Dage, maatte det være Fru Kamp. Nu vel! Resignationen havde været hendes Lod fra hendes 21de Aar, mente hun. — Der havde været Fare for, at De kunde miste Alt, hvis De ikke var kommen før {{nowrap|. . .}} førend {{nowrap|. . .}} — Fare? Nej, Alt er i Orden, Frue, sagde Brinckmann med Sikkerhedens Enfold. — Hvad for Noget? Kom det {{nowrap|. . .}} det, De vèd nok, til en Afgjørelse i Haven i Gaar Morges? — Ja. — Aa fy! Det var stygt af Fanny ikke at betro mig det! Det havde sparet mig megen Kval. — Jeg troede, De vidste, at vi var {{nowrap|. . .}} — Forlovede? Jo, naturligvis vidste jeg {{spærret|det}}, sagde Fru Kamp lidt stødt, for det kunde enhver jo begribe. Fru Kamp havde ikke vidst det; hun vidste kun, at der var Mulighed for noget Saadant, men nu fandt hun det bedre stemmende med sin Værdighed at slaa over i den sikkert {{bindestreg1|Under}}<noinclude><references/></noinclude> oe9iy6rx9gw3op1krtxq4b2an5sncvv 431024 430918 2026-06-28T11:46:37Z MGA73 457 /* Validated */ 431024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|157}}</noinclude>denne smukke unge Mand. Lad gaa! Thi han var saa ung, og Fru Kamp vilde ikke gjøre sig latterlig. Men maaske blev hendes Reservesværmeri, Kaptejnen, fra nu af for evig hendes Fjende. Havde Nogen været ædel i disse Dage, maatte det være Fru Kamp. Nu vel! Resignationen havde været hendes Lod fra hendes 21de Aar, mente hun. — Der havde været Fare for, at De kunde miste Alt, hvis De ikke var kommen før {{nowrap|. . .}} førend {{nowrap|. . .}} — Fare? Nej, Alt er i Orden, Frue, sagde Brinckmann med Sikkerhedens Enfold. — Hvad for Noget? Kom det {{nowrap|. . .}} det, De vèd nok, til en Afgjørelse i Haven i Gaar Morges? — Ja. — Aa fy! Det var stygt af Fanny ikke at betro mig det! Det havde sparet mig megen Kval. — Jeg troede, De vidste, at vi var {{nowrap|. . .}} — Forlovede? Jo, naturligvis vidste jeg {{spærret|det}}, sagde Fru Kamp lidt stødt, for det kunde enhver jo begribe. Fru Kamp havde ikke vidst det; hun vidste kun, at der var Mulighed for noget Saadant, men nu fandt hun det bedre stemmende med sin Værdighed at slaa over i den sikkert {{bindestreg1|Under}}<noinclude><references/></noinclude> a1d08wlbqk8c8sqvmssgoaam9rke9sc 104 35108 430919 430461 2026-06-28T08:33:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|158}}</noinclude>{{bindestreg2|rettedes|Underrettedes}} Rolle. Med Majestæt i Udtryk og Holdning skred hun over Gulvet. Hun ringede og sagde til den indtrædende Pige: — Bed Kancelliraaden og Frøkenen om at komme strax. Sig dem, at det haster {{nowrap|. . . .}} Unge Mand, De, som skal tale Guds Ord for Menigheden, kan bedre end jeg sige, hvad der bør siges ved en saadan Lejlighed. Var De ikke allerede Præst, vilde jeg velsigne Dem. Nu er det vist upassende. Ikke? — Nej, nej, sagde Brinckmann, med store Taarer dirrende i de store blanke Øjne, netop for en Herrens Tjener vil en moderlig Velsignelse være en Indvielse mere til hans Kald. Ordet «moderlig» skurrede lidt i Fru Kamps Øre, saa hun, ligesom hun havde lavet sig til at lægge Haanden paa Brinckmanns krusede Haarfylde, lod den synke og sagde i en tøset, bly Tone: — Nej, jeg kan, ved Gud, ikke. Hun vilde gjerne have kunnet rødme i dette Øjeblik, ligesom naar Apothekeren sagde noget Tvetydigt. Saa paastod hun rigtignok for ham, at hun blev rød, men den Gamle havde altid lét og sagt: ''Ultra posse nemo obligatur,'' og hun havde indhyllet sig i sin Fornærmelses Kaabe. Hun forudsatte nemlig, at, naar han sagde noget Latin, maatte det være noget meget sjofelt Noget. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0khirice8mivtx63jpjvoxof3ti49l3 431025 430919 2026-06-28T11:49:00Z MGA73 457 /* Validated */ 431025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|158}}</noinclude>{{bindestreg2|rettedes|Underrettedes}} Rolle. Med Majestæt i Udtryk og Holdning skred hun over Gulvet. Hun ringede og sagde til den indtrædende Pige: — Bed Kancelliraaden og Frøkenen om at komme strax. Sig dem, at det haster {{nowrap|. . . .}} Unge Mand, De, som skal tale Guds Ord for Menigheden, kan bedre end jeg sige, hvad der bør siges ved en saadan Lejlighed. Var De ikke allerede Præst, vilde jeg velsigne Dem. Nu er det vist upassende. Ikke? — Nej, nej, sagde Brinckmann, med store Taarer dirrende i de store blanke Øjne, netop for en Herrens Tjener vil en moderlig Velsignelse være en Indvielse mere til hans Kald. Ordet «moderlig» skurrede lidt i Fru Kamps Øre, saa hun, ligesom hun havde lavet sig til at lægge Haanden paa Brinckmanns krusede Haarfylde, lod den synke og sagde i en tøset, bly Tone: — Nej, jeg kan, ved Gud, ikke. Hun vilde gjerne have kunnet rødme i dette Øjeblik, ligesom naar Apothekeren sagde noget Tvetydigt. Saa paastod hun rigtignok for ham, at hun blev rød, men den Gamle havde altid lét og sagt: ''Ultra posse nemo obligatur,'' og hun havde indhyllet sig i sin Fornærmelses Kaabe. Hun forudsatte nemlig, at, naar han sagde noget Latin, maatte det være noget meget sjofelt Noget. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ge3lqe0j23qmohdinht3r5xanohd4nv 104 35109 431026 430462 2026-06-28T11:51:34Z MGA73 457 /* Validated */ 431026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|159}}</noinclude>Fanny kom. Hun var nær ved at skrige, da hun saâ Brinckmann. Han styrtede sig imod hende. — Elskede, søde Fanny, raabte han med en Tenortrompets metaldirrende frejdige Klang, {{nowrap|. . .}} jeg ventede Dig i Haven, men fandt paa Bænken en Seddel hæftet med Oblat {{nowrap|. . .}} — Saa, kjære Brinckmann, saa, saa, saa! tyssede Fru Kamp. Brinckmann slap Fanny med den ene Arm for at omslynge Fru Kamp med den anden, alt mens hans Læber tilvang sig Møde med Fannys. Han syntes, at Fru Kamp trak lidt i ham. — Ja, søde Tante, nu kommer jeg, raabte han, og efter denne Afbrydelse kyssede han Fanny endnu engang, bød derpaa Fru Kamp til Kys. — Aa Gud! hviskede denne og tog Haanden op for Øjnene. — Fanny, Fanny! Forlad ikke min Favn! hviskede Brinckmann hulkende. I det Samme gik Døren op. Kancelliraad Pramman traadte ind. Fru Kamp ilede imod ham, omfavnede ham, vilde kysse ham paa Munden. Den gamle Apotheker afværgede det ret gratiøst og berørte hendes Kind med sine Læber; men kunde ikke forhindre, at Fru Kamp traf hans Mund. Hun<noinclude><references/></noinclude> jf4tbuejhzqar3r36ljqb2tpalr5jlc 104 35110 431027 430464 2026-06-28T11:54:11Z MGA73 457 /* Validated */ ø 431027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|160}}</noinclude>sagde midt i Kysset, pegende hen paa Fanny og Brinckmann: — Pramman {{nowrap|. . .}} Ser Du? Hvad? Ser Du? — Ja, jeg gjør, sagde Apothekeren mygt. Ja, jeg gjer, Agathe! — Omfavn mig, min elskede, min ærværdige, graahærdede Fader! raabte Brinckmann med graadkvalt Rest. Gud, hvor jeg er lykkelig! — Uh {{nowrap|. .}} omfavne og kysse et Mandfolk! tænkte Apothekeren. Ja, ja, naar det ikke kan være Andet {{nowrap|. . .}} saa i Guds Navn! — Han lod Brinckmann omfavne sig, men undgik at kysse ham ved at hviske: — Pst {{nowrap|. .}} sig ikke til Nogen, at jeg bruger Skraatobak. — Aa, det er det Samme, raabte Brinckmann og søgte hans Mund. Kancelliraaden undgik nu kun for saa vidt Kysset, at han sørgede for, at det ramte hans ene Mundvig. — Pramman {{nowrap|. .}} hvad? Hvad Pramman? sukkede Fru Kamp og pegede hen paa det unge Par. — Ja vel, ja vel! svarede Apothekeren. Det er jo Livets Gang. Brinckmann tumlede med Fanny, saa de begge faldt ned i en Chaiselongue. Hans Øjne gnistrede, og hans hele Legeme dirrede. Det varede en Stund, inden han lød Fannys klynkende Bøn om at slippe hende. Da det var sket, styrtede<noinclude><references/></noinclude> 98v0q2bsm4rkuo8cq7og0rzg6z887zi 104 35111 431028 430465 2026-06-28T11:56:03Z MGA73 457 /* Validated */ 431028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|161}}</noinclude>Fru Kamp sig imellem dem, og nu kom Gruppen til at bestaa af tre, der slyngede sig om hverandre, saa det var vanskeligt at skjelne, hvilke Lemmer der tilhørte hver af dem. Den gamle Apotheker kløede sig i sin ene Bakkenbart var lidt forlegen ved Situationen og opdagede Vinkaraffen paa Bordet. Det var et Middel til at faa det Filteri løs. Han skjænkede i fire Glas, rømmede sig og sagde med patriarkalsk Alvor, tænkende paa Professor N. P. Nielsen som værdig Paterfamilias, og sagde: — Altsaa en Skaal for de Nyforlovede! Kom saa og drik den! Bundtet løste sig. Fru Kamp sagde forpustet: — Skulde den ikke drikkes i Cham{{nowrap|. . . .}}? — Jo, jo, jo, jo! sagde Apothekeren. Fru Kamp gav sine Ordrer. Champagnen kom. — Sig Noget, Pramman! sagde Fru Kamp. Apothekeren var ellers en yndet Bordtaler. Men i Dag kunde han ikke sige et Ord. Da Fru Kamp gjentog sin Opfordring, sagde han gnavent: — Respekter dog min Sindsbevægelse, Agathe! Brinckmann nærmede sig ham igjen med udbredte Arme. Kancelliraad Pramman afværgede nu Kjærtegnet ved at tage Champagneflasken i Haanden og sige: {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||11}}</noinclude> 1v5p7pvh7io10amynm9t8vipws8d74e 104 35140 430920 430743 2026-06-28T08:34:15Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|176}}</noinclude>og bibringe hende dem et for et, den ene Pille bitrere og giftigere end den anden. Det passede bedst for en Apothekertøs. — Puh! Hvad kom den «Backfisch» for Resten ham ved? Igrunden var det ham dog ligegyldigt, enten hun havde taget den gejstlige Snakkemaskine eller Rakkerens Dreng! En dum forkjælet Tøs! Endnu højere løftede sig hans Bryst i Trods mod Naturen, mod Aftenkulden, mod Apothekeren og mod Alt, hvad hans var, lige fra Fanny til den forsvundne Vismann. Hvor følte han sig stor og overlegen overfor al den Usselhed, han hele sit Liv havde været omgivet af! Hvor trodsig, taktfast lød ikke hans Støvlehæles Trin mod den Jord, han følte sig stærk nok til at betvinge! Han havde Lyst til at bøje ind i Byen og gjennem det afsidesliggende Stræde passere det begroede Stendige til Apothekets Have. Hans Fodslag mod Stenbroen maatte kunne give Ekko ind fra Haven og ligesom skræmme denne store Have i dens dvaske Vigtighed og Selvbehagelighed. Han var ved at foretage denne Sejersgang. {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} Gud véd, hvorledes det gik til? {{nowrap|. .}} han kom til at mindes et Morbærtræ i den Have, saâ det tydelig, som det stod paa en lille aaben Græsplet. Han vidste, at den gamle {{bindestreg1|Apo}}<noinclude><references/></noinclude> rimun03ib662tfgmyq0wa13d467eiuz 104 35143 430921 430744 2026-06-28T08:34:16Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|177}}</noinclude>{{bindestreg2|theker|Apotheker}} havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter. Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø {{nowrap|. . .}} Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ned fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods! Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose. For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte gjen-<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||12}}</noinclude> qo50ad3ml3fnc5o6gvybr4c67isuf1a 430922 430921 2026-06-28T08:34:26Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|177}}</noinclude>{{bindestreg2|theker|Apotheker}} havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter. Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø {{nowrap|. . .}} Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ned fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods! Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose. For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte {{bindestreg1|gjen}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||12}}</noinclude> lfzhlwc58q0chmb2yyuv4jp2400qmr2 104 35144 430923 430479 2026-06-28T08:34:27Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|178}}</noinclude>{{bindestreg2|nem|gjennem}} Støvlerne, en næsvis Gren rev en af Distinktionerne løs paa Snorefrakken. Da Kaptejn Frick stod foran Bækken, som Maanen spættede og stribede med Sølv, var hans aandelige Barometerstand sunket. Han var slet ikke fornøjet med sig selv. I Maaneskinnet dirrede de blankvaade Blade, alt det hvide Islæt saa løjerlig, og den Dirren meddelte sig til hans Indre. Kaptejnen frøs vistnok, men det vilde han ikke være ved. Bækken tindrede dernede {{nowrap|. . .}} og den kunde høres, høres ganske smaat. Den frembragte en Lyd, som om {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick tænkte sig om {{nowrap|. .}} — som om man rystede smaa Glasstumper i et Vandglas — Sludder! sagde han til sig selv. Men hans Fantasi var som en løbsk Hest, den lystrede ikke Fornuftens Tøjle. Han regnede ud, at den Bæk løb ud i en Aa. Den Aa kjendte han godt. Og den Aa løb ud i Stranden, og det var kun en Mil fra, hvor han stod. Hans Fantasi fulgte Løbet, men veg tilbage, da den mødte Stranden, den øde, golde Kyst, hvor Vand slikkede Sand, hvor Sand og Vand løb ud i hinanden i dvask, forvirret Blanding. Kun saa langt har jeg tilbage! Knap halvanden Mil af mit Liv! {{nowrap|. . .}} Det var en slet Vin, den gamle Doktor skjænkede! Halvanden Mil endnu! Ha, ha, jeg er gal {{nowrap|. . .}} Men hvilket<noinclude><references/></noinclude> t8kyrvi4f8wp59gze4w4nlwcfsy9as8 104 35152 430924 78775 2026-06-28T08:34:38Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|186}}</noinclude>— Kryptogrundtvigianisme, hviskede Provsten til Sognepræsten. — Han er altsaa Digter, hviskede Grevinden til Greven. — Mon han hele Tiden vil lade den gaa paa Vers? hviskede en ung Bondekarl til sin Naboe. Det Glade, Lyse og Barnlige i hans Stemme gjorde det store Flertal sympathetisk stemt for ham. — Rævestreger tror jeg for Resten ikke der er ved ham, hviskede en Hestepranger fra Sognet til sin Nabo, en Kommissionær og Landhøker. Pastor Brinckmann oplæste Texten om Bryllupsklæderne af Matthæusevangeliets 22de Kapitel. — En lille Smule theatralsk, hviskede Provsten til den gamle Sognepræst. Men denne gav ikke Agt paa det, om han end af pligtskyldig Subordination nikkede med et bifaldende Smil. Den gamle Mynsterianer var oprigtig greben af den korrekte og smagfulde Recitation, om han end savnede lidt god, bred gammeldags Pathos med langt udtrukne Vokaler og Rullen paa Konsonanterne. Brinckmann prædikede om, at Kongen, Gud-Fader, vilde fejre sin Søns Brudefest med Menigheden, som han havde kaldt paa, da han fôr til Himmels, og forjættet den en Bryllupsfest i de straalende Haller deroppe under hellige {{bindestreg1|Orgel}}<noinclude><references/></noinclude> 5n0gy2cm1i5wrp940gpnoc4brewozla 104 35153 430925 78776 2026-06-28T08:34:39Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|187}}</noinclude>{{bindestreg2|toner|Orgeltoner}} og Englenes Hymner. Og Indbydelsen lød ud over den vide, vide Verden, til de store Menneskeskarer, de travle Myrer. Ak, saare Mange syntes, at de ikke havde Tid! Der var saa mange Marthaskikkelser, saa faa Marianaturer i Verden (Han saâ brændende ned paa sin Hustru). Og hvem vare navnlig Nutidens Travle? Ikke egentlig de, der drev Agerbrug og Kjøbmandsskab, nej, det var især dem, der vilde bygge Festsalen paa Jorden i Stedet for at begive sig til den, der alt stod bygget i Himlen. Det var dem, der lignede Troldmændene i vor Digterkonges Mesterværk, dem, der vilde mane Gud ud af Stene og Planter, af Naturens Love og Menneskenes Livsførelse, uden at ville løfte Blikket derop, hvor Gud fandtes uden Møje. Ak, hvorfor vilde ikke disse Mænd, som dog for en stor Del hørte til Menneskehedens bedste Aander, enten ikke lyde Kaldelsen eller dog ikke berede sig en Bryllupsklædning? Da nu han, Prædikanten, den ringe Ordets Forkynder, ikke var jævnstærk med Verdens Tankemestre, havde han vendt sig til sine Jævnlige, de Enfoldige. Og til dem vilde han sige: Der kræves ikke en Bryllupsklædning, besyet med en mægtig Videns funklende Flitter eller vævet med Lærdommens kunstige Islæt — nej, kun en simpel linned Kjortel, spunden af ihærdig Tro, omhyggelig holdt og plejet under husmoderlig Frygt og Bæven, ja, hvid og ren som<noinclude><references/></noinclude> 2r61v9187li7jx156dwn59vjo83gl4a 104 35158 430926 78781 2026-06-28T08:34:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|192}}</noinclude>Hustru. Vor Herre skyede ikke engang de Spedalske. Kancelliraaden tav og undertrykte sin Lyst til at vrænge ad Provsten. Han havde Lyst til at sige «Hykler» til ham. Indvendig sagde han: Jeg skal lure den Grovæder af, hvor mange Champignons og Østers han øser op af Sauceskaalen. Bonden havde ventet taalmodig under den lange Pavse, mens han holdt Kapellanen fast i Haanden. Brinckmann havde stadig havt sine Øjne fæstede paa hans dirrende Underlæbe, som apoplektisk syntes at stoppe for, hvad der laa ham paa Hjerte. Men Præstens stadig fornyede Haandtryk syntes at gjøre den fattige Mand godt. Endelig kom han til Mælet og mumlede: — Ja {{nowrap|. .}} se, det var lige godt en dejlig Præken, den ny Kap’lan holdt. — Naa, De har hørt den, min gode Mand! — Næ—æ—j. For jeg maatte laane det Enspændertøj af ham, Parcellisten Mads Jør’en, for den gamle Præst er jo noget paaholdende med at kjøre, og Kap’lanen holder vel ikke Kjøretøj. Og se {{nowrap|. .}} Doktoren, han var jo i Gaar Aftes hos os, og han sa’e, at der ikke var noget at stille op med vor Mo’er, saa det er vel bedst, at hun bliver berettet. Taarerne løb ned fra Øjet og piblede {{bindestreg1|gjen}}<noinclude><references/></noinclude> qprlo1fqdjbpifdwwjhoo1auxtl5je6 104 35159 430927 430747 2026-06-28T08:34:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|193}}</noinclude>{{bindestreg2|nem|gjennem}} Mandens Rynker, sagte, uvilkaarlig som Grundvandet gjennem sur Jord. — Hvad fejler hun? spurgte Kapellanen med blød deltagende Røst. — Ja, det er lige godt en slem Syge. Ja, hvis Præsten vilde tage til Takke med et Enspændertøj, for Gaardmændene skulde til Kirke og kunde ikke kjøre for mig, saa fik jeg Hans Jø’rens Enspænder, for han er jo kuns Parcellist. — Ja, vel {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. .}} Skal det være strax? — Ja, det maa det være, for ellers dør vor Mo’er. Se {{nowrap|. .}} hun var oppe i Rynkeby for at se til sin Søster, og der fik hun de sorte Kopper, det Skab! Fanny rev med ét krampagtigt Ryk sin Arm ud af sin Mands, løb hen mod sin Bedstefader, som, sammen med Fru Kamp, havde fjernet sig mange Skridt fra Bonden som fra en Pestbefængt. Provsten havde ogsaa fjernet sig, dog kun faa Skridt. Brinckmann havde fulgt dem, men strax efter nærmede han sig igjen til ham. Med lige saa stærkt farvede Kinder som paa de begejstrede Steder i Prædikenen sagde han: — Jeg kommer {{nowrap|. . .}} jeg kjører med! Provsten klappede ham paa Ærmet, lagde sin Arm i hans, løftede Haanden som for paa éngang at anerkjende hans Begejstring og tysse paa den. — Lad mig tale med Manden, Pastor<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||13}}</noinclude> bkcw4c7xqaooy4edzv9apb04qm7ltft 104 35162 430928 430492 2026-06-28T08:34:57Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|196}}</noinclude>Fanny havde lagt Mærke til, at hendes Mand hele Tiden bedende havde set paa hende. I Lynfart havde alskens Tanker gjennemfaret hendes Sind. Det «Ideal», hun havde sværmet for efter Kaptejn Fricks Anvisning; de store Følelser, som havde ildnet hende op gjennem Digt og Sang, rykkede ind paa hende og krævede hende til Regnskab, til Bekjendelse af, om hendes Begejstring havde været Sandhed eller Løgn. Hun blev kaldet til Krig: til Krig mod Sygdom og Nød, til Krig mod sig selv — thi hun var jo gledet ind i sit Ægteskab med mat Protest mod en Strøm, som drev hende villieløs afsted, uden at hun vidste hvorfor. Nu voxede noget af hendes Selvfølelse op i hende, da hun saâ Brinckmanns Mod {{nowrap|. . .}} han turde dog vove en Bedrift, lige taa tapper som Kaptejn Fricks Deltagelse i den anden slesvigske Krig. Hun rev sig løs fra sin Bedstefader og Tante, løb ind i sit Hus, tog i Skabet Læderfutteralet med den for Syge bestemte Messingalterkalk, fjernede med nervøs sammentrængt Energi Bedstefaderen og Tanten, da de vilde hindre hende Udgangen. Hun raabte fra Døren: — Brinckmann! {{nowrap|. . .}} Jeg følger med dig. Provsten lagde begge sine Hænder paa hver Side af Fannys lille behandskede Højre, sagde: Det er en ægte kristelig Præstekone, løsnede saa sin højre Haand, vilde lægge den {{bindestreg1|vel}}<noinclude><references/></noinclude> 7fhk0w7r6ix8nckq08mxpgr8alvexrh 104 35163 430929 430493 2026-06-28T08:34:58Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|197}}</noinclude>{{bindestreg2|signende|velsignende}} paa hendes Hoved. Den stak sig paa Hatteblomsterne og fôr vild i Pandehaaret. Pastor Brinckmann og hans Hustru sad i Agestolen. Indsidderen stod bag i Vognen og kjørte med Tømmerne løftede over Kapellanens og Fruens Hoveder. Provsten hilste Kancelliraad Pramman med en hoverende Høflighed og gik op mod Præstegaarden, hvor hans Vogn stod. Apothekeren vilde ikke tage mod saadant et Udspil uden at forsøge paa at stikke det saa flot henslængte Kort. — Aa {{nowrap|. . .}} — sagde han {{nowrap|. . .}} og vort gode Maaltid, Deres Højærværdighed! Det var dog forbandet! — Deres Datterdatter og hendes Mand ville mættes med de Ord, som udgaa af Guds Mund, svarede Provsten {{nowrap|. .}} og de ere bedre end Brød, Hr. Kancelliraad! God Morgen! Apothekeren turde ikke sige Noget derimod højt. Indvendig sagde han til Provsten: Din hykleriske Grovæder! Han var arrig. Han følte, at hverken Provsten eller hans Svigersøn kunde have handlet saaledes, hvis de ikke havde været tvungne frem af og beskyttede af en Magt, en Tradition, en Organisation. Var det Religionen? — Var det blot den officielle Kirke? I hvert Fald var det Noget, der stod solidt, myndigt, bydende, Noget, som krævede Lydighed og Hengivelse, noget Disciplineret {{nowrap|. . .}} Noget, som Apo-<noinclude><references/></noinclude> t39tpjsnz27lfhahzxlnx03v548bmlm 430930 430929 2026-06-28T08:35:04Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|197}}</noinclude>{{bindestreg2|signende|velsignende}} paa hendes Hoved. Den stak sig paa Hatteblomsterne og fôr vild i Pandehaaret. Pastor Brinckmann og hans Hustru sad i Agestolen. Indsidderen stod bag i Vognen og kjørte med Tømmerne løftede over Kapellanens og Fruens Hoveder. Provsten hilste Kancelliraad Pramman med en hoverende Høflighed og gik op mod Præstegaarden, hvor hans Vogn stod. Apothekeren vilde ikke tage mod saadant et Udspil uden at forsøge paa at stikke det saa flot henslængte Kort. — Aa {{nowrap|. . .}} — sagde han {{nowrap|. . .}} og vort gode Maaltid, Deres Højærværdighed! Det var dog forbandet! — Deres Datterdatter og hendes Mand ville mættes med de Ord, som udgaa af Guds Mund, svarede Provsten {{nowrap|. .}} og de ere bedre end Brød, Hr. Kancelliraad! God Morgen! Apothekeren turde ikke sige Noget derimod højt. Indvendig sagde han til Provsten: Din hykleriske Grovæder! Han var arrig. Han følte, at hverken Provsten eller hans Svigersøn kunde have handlet saaledes, hvis de ikke havde været tvungne frem af og beskyttede af en Magt, en Tradition, en Organisation. Var det Religionen? — Var det blot den officielle Kirke? I hvert Fald var det Noget, der stod solidt, myndigt, bydende, Noget, som krævede Lydighed og Hengivelse, noget Disciplineret {{nowrap|. . .}} Noget, som {{bindestreg1|Apo}}<noinclude><references/></noinclude> 91gqazzk2f0q9mko586ktdiliv3zkir 104 35164 430931 430750 2026-06-28T08:35:05Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|198}}</noinclude>{{bindestreg2|thekeren|Apothekeren}} hadede og havde Lyst til at gjøre Oprør imod. «Jeg er en gammel Mand {{nowrap|. . .}} havde jeg været ung, saa skulde jeg Fanden {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}}» — Ja, hvad havde han gjort, da han var ung?” — Aa Sludder! Agathe, sagde han til Fru Kamp. — Hvad, Pramman? Jeg har ikke sagt et Ord. — Saa, brøler Du nu ogsaa? {{nowrap|. . .}} Skal vi ingen Mad have? — Jo, det skal vi, kjære Pramman! Alt er beredt derinde. Bordet stod dækket i Havestuen. Men Festen var glippet. De spiste begge af deres egen medbragte Mad, uden Andagt. Taarekjertlerne og Tænderne arbejdede samtidig. Da de havde stillet Sulten nogenlunde, saâ de sig om i den tomme Stue. Ilden buldrede i Porcellænskakkelovnen, som Kancelliraaden havde bekostet foruden alt det andet rige Udstyr. Han havde aldrig syntes om Giftermaalet: nu var han bedrøvet og angest paa Fannys Vegne, vred paa Fru Kamp, ringeagtede sig selv, fordi han ikke havde udfoldet nogen Myndighed, følte dunkelt, at det var, fordi han ikke havde kunnet det, selv om han havde villet. Han hug en Appelsinskal hen mod Kakkelovnen. Da han hørte et ret kraftigt Klask, gjentog han med drengeagtig Iver denne Sport flere Gange. Fru Kamp sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n1sm5vakajhwu0owhhk1l0tn517aho8 104 35168 430932 78804 2026-06-28T08:35:15Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|202}}</noinclude>drejede ind paa den usle Markvej mellem de to dinglende Poppelskud. Fra det dybe Hul eller rettere en hel lille Dam, Aarsagen til Stødet, sprøjtede Vandet helt op over Vognens Fading. Der laa det temmelig nye til to Indsidderfamilier indrettede Hus et Stykke inde paa den bare Mark. Paa Ydervæggen grinede det spinkle Fyrrebindingsværk raat ud fra den alt afskallende Kalkpuds. Det Hele var karrigt, magert, lurvet, selv Straaet paa Taget syntes taget saa nærigt som muligt. Farveløst, uden Mos, struttede det kort ud over Husmuren som en Rekruts kortklippede Nakkehaar over Halsbindet. Bart og uden Ly laa Huset. Nogle Kartoffelbede skulde vel forestille Haven, men de løb uden synligt Skjel sammen med Marken. Et fugtigt Pløre til alle Sider! Endog to Poppelpile havde fundet Omgivelserne for golde og uhyggelige. De havde ikke gidet voxe; de vare gaaede ud sidste Sommer. Nu stod de døde Stammer og lod sig piske frem og tilbage. En graabroget Kat strøg et Stykke langs Muren. Den satte i vild Flugt, da den opdagede Vognen. Pastor Brinckmann kastede sin Rejsepels fra sig paa Sædet, og trods Præstekjolen sprang og løb han ind i Huset, holdende Fanny fast i den ene Haand og Alterkalkens Futteral i den anden. Indsidderen gav sig god Tid til at løsne {{bindestreg1|Skag}}<noinclude><references/></noinclude> 9yqp8fca4pvpknhd9ckv5u3t6ietitx 104 35169 430933 430754 2026-06-28T08:35:16Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|203}}</noinclude>{{bindestreg2|lerne|Skaglerne}}, binde Tømmen fast og give Pisken en fast Stilling. Den graa Dags glansløse og usympathetiske Lys blottede prosaisk Stuens skrækkelige Nøgenhed. Bindingsværkets Skelet stak frem indvendig som udvendig, ikke saa meget som et lille Spejl prydede Væggene. Alt var koldt, haardt og plumpt lige fra det umalede Bjælkeloft til det smudsige gule Murstensgulv. Af Møbler et lille, umalet Fyrrebord og to Stole. Kun en gammel Dobbeltseng, aabenbart kjøbt paa en Auktion, fyldte næsten en hel Væg. En kvælende, forfærdelig Stank slog den unge Præst og hans Hustru imøde. Det sortnede for Fannys Øjne. Det mørknede paa éngang i Rummet. En tyk Sky sendte en piskende Stormregn ind mod Ruderne. Det blev mørkere og mørkere, inden Brinckmann, hvem Stuens rædselsfulde Luft i et Øjeblik havde truet med at gjøre bevidstløs, fik fattet sig. Indsidderen tøvede endnu derude, dennegang for at klappe sin Bindehund. Brinckmann gik hen og slog Sengens gamle tærnede Bomuldsomhæng til Side. Stanken blev endnu værre. Fanny var sunket om paa den ene af Træstolene. Et skrækkelig tilredt Stykke Ansigt stak frem af et sort uldent Tørklæde, som Konen haardnakket havde beholdt om Hovedet trods Lægens<noinclude><references/></noinclude> nxa1knr6fulslr3d5zujzl74lat9bug 104 35188 430934 430756 2026-06-28T08:35:27Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|213}}</noinclude>Klaveret stod aabent, leende imod hende med Tangenternes fulde Tandrække. Hun anslog en Akkord. Noget Koldt og Fedtet mødte hendes Fingre. Hun hyllede sig ind i sit Shawl, gik atter ind i Spisestuen, satte sig paa sin forrige Stol og græd. Man bliver træt, en Kvinde maaske mest, af at græde. Da Sindet og Øjnene vare blevne tørre, paatvang Reflexionen sig den unge Præstefrue. Den kom som en Smerte. Den begyndende Frosts Isnaale stak de bløde Dele i hende til Blods. Aa, hvor var det Hus hende fremmed! Aa, hvor var den Mand hende fremmed, han, hun havde hengivet sig til, forfjamsket og vejvild, tirret og drillet, som hun var, af {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick. Hvorfor var hun taget fra «Bedste»? Der havde hun det saa godt, saa blødt. Der kunde hun læse i de moderne Bøger om de Fattiges Nød og Sorg, bede «Bedste» om tyve Kroner til Vismanns fattige Familie, paa Kaptejn Fricks Opfordring strikke Uldtøj til de Fattige i sine «ledige» Timer. Men det Skrækkelige, hun havde sét i Dag {{nowrap|. . .}} det kunde hun ikke magte. Den menneskelige Elendigheds Masse, gjort endnu mere uigjennemtrængelig ved et sløvt Slavesind, en dum, stivsindet, «materialistisk» Trods som hos den {{bindestreg1|Ind}}<noinclude><references/></noinclude> stlj6a8jm8k3yq3p8wwuq64nnciifgb 104 35189 430935 430505 2026-06-28T08:35:28Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|214}}</noinclude>{{bindestreg2|sidder|Indsidder}}, stillede sig op foran hende. Et Bjerg, foran hvilket selv Oxerne maatte standse! «Dort stehen die Ochsen am Berge», havde Kaptejn Frick saa tidt sagt, og Fanny og hendes unge Veninder havde lét. Den Kaptejn var hendes Livs Forbandelse. Var hun ikke kommen til at hade ham, vilde hun aldrig være kommen til at elske Sofus Brinckmann! Elskede hun ham? {{nowrap|. .}} Nej. Jo. Tænk, hvor god, hvor opofrende, hvor begejstret han var! Hvor havde han ikke lige efter sin begejstrede Præken villig udsat sig selv og hende, hende, som han elskede højest, for Dødsfare! Dødsfare! Uh, Kopper! Den væmmeligste af alle væmmelige Sygdomme, en Sygdom, der kunde gjøre den Skjønneste til en Karikatur! Hun mindedes Vismanns koparrede Moder. Alle Hullerne i hendes Ansigt befordrede hendes «Malproperhed». Uh! {{nowrap|. .}} Skulde hun, Fanny Pramm {{nowrap|. . .}} nej uh {{nowrap|. . .}} Brinckmann faa den Sygdom? Tanken derom gjorde hende saa ræd, at hun løb ind i sit Sovekammer. Hun var jo vant til hjemme fra, naar Noget gik hende imod, at at ty op paa første Sal i det gamle Apothek, banke paa de solide, halvtredje hundrede Aar gamle Mure høre den dumpe Klang, som beroligede hende. Disse solide Mure maatte kunne stænge al Verdens Sorg ude. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> np9vd2ig3xwudhq7crj5y2l9f2jmijb 104 35192 430937 78832 2026-06-28T08:35:35Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|217}}</noinclude>{{bindestreg2|byrdes|indbyrdes}}. Provsten vilde have en Søstersøn udnævnt til Posten, Pastor Sørensen en Brodersøn. Begge Kandidater vare Haud-illaudabilister, og deres respektive Beskyttere havde sat alle Jern ud for at paavirke Kultusministeriet. Departementschefen virkede for Provstens, Kontorchefen for Pastor Sørensens Klient, men paa dette Tidspunkt var der en Minister, som havde Lyst til at regere selv. Maaske var det blot for at drille disse to Herrer, at han havde valgt Sofus Brinckmann. Han var ganske vist en Del yngre end de to saa stærkt støttede Ansøgere, men han var Laudabilist, saa Ministeren kunde uden Skin af uretfærdig Forbigaaelse gaa uden om sine to Underordnedes Indstilling. Brinckmann løb gjennem Gangen og et Par Værelse lige ind til gamle Pastor Sørensens «Studerekammer». En lav Stue, ophedet som en Bagerovn. Paa de utætte Dørfyldinger skinnede Lysstriber allevegne. I de gamle Reoler stod uindbundne Bøger og faldt mod hverandre i slap Selvopgivelse. Dobbelte Vinduer og et Basttæppe paa Gulvet. Tæppet forlængede sig op under samme Vinduer ud mod Haven, lunede for Blæsten derude fra. Den rev i de gamle, nøgne Frugttræer. Grenene bleve tvungne til en for de gamle Stakler unaturlig Gymnastik. De maatte vride sig, saa det knagede i alle Ledemod. Tørre<noinclude><references/></noinclude> peyzgf7zixlo09ilfcl8cwkm0dfpfrl 104 35198 430938 430867 2026-06-28T08:35:46Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|223}}</noinclude>lige over for ham, lagde sine Hænder paa hans Skuldre og sagde: — Unge Ven! Hvis De sendte Jens Knudsen blot én af de Sager, og han smagte paa den, saa vilde han spytte den ud igjen, og, sendte De ham hele Opdækningen, saa vilde han, saa snart hans Tunge havde rørt ved hver Ret, forære Husmanden Mads Nielsen det Hele til Tak for Søbekaalen, og Mads Nielsen vilde lige øjeblikkelig slaa det Hele i sit Svinetrug og delikatere sin Gris med det. Ja, jeg taler Alvor. Kan De huske, hvad Apostelen Paulus siger om Mælk og fast Føde? {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} følte sig noget flov og halv overvunden af Sognepræstens praktiske Prosa og citerede saa hurtig, som om Græsk havde været hans Modersmaal: — ''Γάλα ὑμᾶς ᾿επότισα, ὸυ βρῶμα· οὔπω γὰρ ᾿εδόνασθε.'' — Ja, ja vel! ja vel. 1ste Korinthier 3, 2, afbrød Pastor Sørensen. Hans Kapitelfasthed, mente han, kunde vel undskylde, at han havde glemt Græsk indtil Bogstaverne. Han vilde dog ikke give sig helt i klassisk Lærdom, lagde sig endnu, tungere paa Brinckmanns Skuldre og sagde: — ''Fiat applicatio!'' kjære Ven. Synes De endnu jeg skal lægge ud med Heste og Vogn i dette Herrens Vejr? Brinckmann gik sukkende ud. Det gik {{bindestreg1|ander}}<noinclude><references/></noinclude> 2txs6erg1v4vibnipg10wp5mluhtnt2 104 35199 430939 430513 2026-06-28T08:35:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|224}}</noinclude>{{bindestreg2|ledes|anderledes}} langsomt hjemad, end da han før løb til Præstegaarden. Han havde Fornemmelsen af, at han stødte mod Noget ved hvert Skridt, en kold Stenmur, hvorimod al Begejstring prellede af, at han kun kunde komme frem ad lange Omveje, bestandig omgaaende disse sig evig rejsende Mure. Pastor Sørensen satte sig igjen til med sirlig, stor gammeldags Haandskrift at prente et Embedsbrev. For sin Kundskab til hele den Præsteembedet vedrørende Lovgivning, for sin korrekte Kancellistil i Embedsbreve, for sin Administration af Fattigvæsenet og Sogneforstanderskabsanliggender i sin Tid stod han i stort Ry. Og, lige som han i den forrige Kapellans Tid havde bevaret, hvad der var blevet tilbage af disse Forretninger, som sin Øjesten, besluttede han nu heller aldrig at indvie den nye Kapellan i disse Hemmeligheder. — Hm, sagde han, da han standsede sin langsomme Skrivningsakt for at pudse sine Gammelmandsbriller, {{nowrap|. . .}} hm. {{nowrap|. . .}} naa, det er en af disse nymodens, exalterede Fyre. Det er da Fritænkeriet, som har strammet dem op til deres Daarskab. Ja {{nowrap|. . .}} det var Provstens Skyld, at jeg ikke fik Frits. Hm. {{nowrap|. . .}} Hm! Men aldrig skal Hr. Brinckmann faa Lov til at fylde en Rubrik i Ministerialbogen. Ja, naar han vil holde sig paa sit eget {{nowrap|. . .}} hm. {{nowrap|. . .}} saa for mig gjerne. {{nowrap|. . .}} Hm! Gaaseleverpostej til Jens Knudsen! He {{nowrap|. . .}} Ja, ja {{nowrap|. . .}}! Den gamle Præst prentede paa ny sin sirlige<noinclude><references/></noinclude> px7kqx7f1ysczvrz88sjglla94j4fhm 104 35215 430940 430777 2026-06-28T08:36:10Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|239}}</noinclude>Udtryk i Ansigtet, at Skolelæreren sluttede sig til en konfidentiel Meddelelse fra hans Side. Randlev søgte diplomatisk at stemme sit Ansigt i Tonart med den Stemmegaffel, Hr. Ulkebøl havde slaaet an. Men det maa vist have forekommet Proprietæren altfor familiært. Derfor tog han strax Afstand og sagde højlydt, mens Degnen tog Hænderne tilbage, som han først havde tænkt paa at lægge paa Vognfadingen. Fa’en {{nowrap|. . .}} nu har jeg været paa Jagt i otte Dage, og jeg synes, jeg kan smage otte Frokoster og syv Middage endnu. Har De nogensinde smagt Chambertin? Hvad? Det véd De nok ikke, hvad er, gamle Degn! Hø, he —! Jeg lærte den unge Stamherre paa Rugholm, hvordan man brænder Rævepelse {{nowrap|. . .}} for jeg skød sex. Og saa sagde jeg til Grev Eulendorff {{nowrap|. . .}} Kan De stikke den, Eulendorff? Nej jeg kan ikke, Ulkebøl, sagde han. Naa, jeg og Greven, vi er jo gode Venner, og vi kan sige baade det Ene og det Andet til hinanden. Hvad, Randlev? — Ja, det kan De naturligvis, svarede Randlev, afventende den egentlige Meddelelse med høflig smilende Tilbageholdenhed, mens Ordene Pralhans og Løgnepeter surrede i hans Indre. Proprietæren syntes tilfreds med hans Holdning, bøjede sig ud over Agesædets Rand og sagde med en Blanding af Fornemhed og nærgaaende {{bindestreg1|Fortrolig}}<noinclude><references/></noinclude> eq09wym5vx50lh9ped3c0b2xfegdqgc 104 35216 430941 430527 2026-06-28T08:36:11Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|240}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Fortrolighed}}, omtrent som om Proprietæren talte til sin gamle, betroede Avlskarl: — Hør De, Randlev (han pegede op mod Præstegaarden) er den gamle Søren helt blød paa Pæren? Nu var Turen til Skolelæreren at blive fornem. Han gjennemførte det ved at se dum ud, som om han ikke forstod, hvem Proprietær Ulkebøl mente. Nu støttede han Albuerne paa Fadingen og sagde: — Jeg ved ikke rigtig {{nowrap|. . .}} hvem er blød paa hvad, Hr. Proprietær? — Ha, ha, ha! De er den syvende Mikkel, som har præsenteret sig for mig i de sidste otte Dage, men de to der (han pegede paa et stort Geværlæderhylster ved sin Side) forslaar nok ikke til at faa Blus paa Haarene i Deres Pels {{nowrap|. . .}} Men et Spøg, et Andet Alvor {{nowrap|. . .}} har den gamle Præst slet ingen Tænkekraft mere? — Pastor Sørensen {{nowrap|. . .}} jo! Hans Aandsevner er fuldstændig normale. — Saa? Ja løbsk har de s’gu aldrig løbet. Men kan han ikke tøjre den Sprutbakkelse af Kapellan om Benet, ligesom man gjør ved en gal Gase? Jeg mener ham, som løber der. Proprietæren pegede ud i Landskabet mod et sig raskt bevægende sort Noget, der løb gjennem det Graa og det Hvide som en Edderkop gjennem en Kæmpespindelvæv. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gnp8fdhrh4vhzuqdp2998vuyfh56ae6 104 35217 430942 430528 2026-06-28T08:36:17Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|241}}</noinclude>— Proprietæren mener Kapellanen pro loco. — Pro {{nowrap|. . .}} ja vel, ja vel, hø, hø, hø! Han render jo hvert Øjeblik ned til Husene paa Grædsted Mark, hvor de jo nu snart alle sammen har Kopper. Skal vi befænges her oppe, fordi han har Lyst til at synge Psalmer for alle Kællinger, der skal af med Vejret? Det er min S’æl dog uforsvarligt, og, naar vi havde en Sundhedskommission og Afspærringssystem {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} og Karantæne {{nowrap|. . .}} og Desinficering, saa skulde vi snart faa Kapellanus pro locum bundet paa den anden Side af Præstens Port som Penchant til den gamle Savlehund Nero, den arrige Køter. Lad dem ryge de Smadrekasser ud derhenne paa Grædsted Mark, efterhaanden som de kniber ud derhenne, men lad Folk herfra Byen og Egnen holde sig derfra, og lad fremfor alt ikke en Præst give saadant et forbandet Exempel for hele sin Menighed! Han maa jo dog huske paa, at Reli’onens største Fortjeneste er {{nowrap|. . .}} at holde Samfundet sammen, holde ordentlige Mennesker i Vejret og sørge for, at Rakket bliver i Snavset. Skolelæreren holdt hver Mine stiv og blev ved at se dumt op paa Ulkebøl. Han sagde: — Synes Proprietæren heller ikke om Pastor Brinckmanns Forkyndelse af Ordet? Proprietæren blæste Kinderne ud, og det syntes, som om hans hele Skikkelse svulmede med det Samme. Gjennem hans vældige {{bindestreg1|rød}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||16}}</noinclude> r0rnazmxma8vvy39hyk82vzdewclm66 104 35218 430943 430704 2026-06-28T08:36:18Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|242}}</noinclude>{{bindestreg2|blonde|rødblonde}} Skjæg gik der en Bevægelse, saa det spredtes ud til Siderne og blandede sig med det omgivende Pelsværk til en eneste stor lodden Masse. — Jo—o—o! Det er der ikke Stort at sige imod. Han har jo en hel Del i sine Prædikener af dette herre, (han knipsede stærkt med Fingrene) {{nowrap|. . .}} og det er vi jo ikke vante til. Der er en Del af alt dette Væsen {{nowrap|. . .}} saadan Poesi og Stemning {{nowrap|. . .}} og saadan noget bævrende Noget i hans Prækener {{nowrap|. . .}} det er mest for Fruentimmer, forstaar sig {{nowrap|. . .}} men vi voxne Mandfolk har ogsaa godt af at faa saadant Noget serveret en Gang imellem om Søndagen, naar vi har bumlet for galt i Ugens Løb{{nowrap|. . . . .}} Hold dog ordentlig paa Tømmerne, Du, Trandunk! {{nowrap|. . .}} Men ser De, Randlev, Reli’onen har jo to Sider; og det kan være meget godt med Læren, men det kommer vel nok saa meget an paa Livet. — Det er uimodsigeligt, Hr. Proprietær! sagde Skolelæreren. — Hør nu, Randlev! (Her bøjede han sig saa tæt ned til Skolelæreren, at Pelsværkets Luv kildrede hans Kind). Kan De ikke, f. Ex. gjennem Provsten, lade Præsten, ham, Kapellanen, saadan hvad man kalder tilflyde en Advarsel om ikke at bringe Koppesmitte til sin egen Menighed? — Jeg? {{nowrap|. . .}} Provsten vilde tro, jeg var bleven gal. Jeg, i min Smule Stilling? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8fh4ezjy6ce5l4nfqzup4vu3cilh9x3 104 35237 430944 78913 2026-06-28T08:36:32Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|259}}</noinclude>stakkels Kapellan maatte overskraale den rasende Porthunds Gøen med sine Referater over de Døde, som den gamle Præst vilde indføre i Kirkebogen. Pastor Sørensens gamle Røgter fôr ogsaa til Siden, naar han saâ Kapellanen og forskansede sig bag Kostaldens nederste Dørlem. Han var vel de 70 Aar og ligesaa bange for Koppesmitten som sin et Par Aar ældre Husbond. Han gjentog med saare faa Variationer følgende Betragtninger: — Kap’lanen kan jo dog lige saa godt lade Folk dø af sig selv. Det er da en led Manér at lade dem gaa til Alters, mens de ligger i Sengen. Naar man gaar til Alters, skal man da ikke se ud som et Svin. Og det kan da aldrig være Kristendom at holde Altergang i en Husmandsstue, eller, hvad der er værre endnu, i en Inderstestue. Saa gik han i sit lille Kammer bag Stalden, eftersaâ den gamle høje Hat, hans Husbond havde foræret ham, den, han kun brugte den ene Gang om Aaret, naar han gik til Alters. Han gned den sorterøde Lu paa den gamle Hat med sit uldne Nattrøjeærme og sagde: — Det er mageløst, saa Menneskenes Begreber om Rel’ion er underlige og slet ikke er hos den Ene som hos den Anden. Jeg holder nu paa den gamle Pastor Sørensens Reli’on, {{bindestreg1|saa}}<noinclude><references/> {{hoved|||17*}}</noinclude> ri7l4f99gutn5dnwnl62taj9ksyyzlv 104 35293 430946 430566 2026-06-28T08:37:55Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|307}}</noinclude>— Jeg er meget syg, Fanny! — Ja, det er Du, Brinckmann. — Kald mig ved Fornavn? — Ja, Sofus, Du {{sp|er}} syg. — Tak, Fanny, fordi Du kaldte mig ved Fornavn! Nu er jeg vis paa, at Du holder af mig. Men jeg tror slet ikke, jeg dør {{nowrap|. . . .}} Vel, Fanny? Jeg dør ikke. Jeg har ingen videre Smerter. Og, Du, Fanny! Vorherre har saa meget, som han skal have udrettet gjennem mig endnu, at han ikke kan kalde mig bort fra Dig endnu {{nowrap|. . .}} Aa, det lettede, at jeg blev, af med alt det fordærvede Blod. Aa, Fanny, tænd nogle flere Lys! Jeg vil have det rigtig hyggeligt {{nowrap|. .}} Fanny {{nowrap|. .}} Du! Jeg kunde godt synge en af de kjære gamle Romancer {{nowrap|. . .}} eller Psalmer. — Lig stille! Du kan ikke taale at tale. — Jo, jeg kan. Jeg er for Resten slet ikke bange for at dø, Fanny, om galt skulde være. For jeg har tjent Herren, vel i Skrøbelighed, men saa godt, som det paa nogen Maade var mig muligt. Jeg har udarbejdet hver Prædiken med Anspændelse af alle mine Evner, jeg har slidt mig op i Sjælesorg og Sygebesøg, altid været glad, aldrig knurret mod Guds Villie. Jeg véd ikke et Menneske, som jeg hader. Aa, gid jeg kunde omfavne hele Verden {{nowrap|. . .}} Men tror Du vel, at jeg dør, Fanny? Vi fik jo aldrig {{bindestreg1|gjen}}<noinclude><references/> {{hoved|||20*}}</noinclude> kbcc69tu0qgtxsrxqxbypxqtz88d8c3 104 35294 430947 430567 2026-06-28T08:37:56Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|308}}</noinclude>{{bindestreg2|nemgaaet|gjennemgaaet}} Martensens Ethik sammen. Men Du skal sé, naar nu Sommeren kommer, er der ikke saa mange Syge her i Pastoratet. Saa faar jeg bedre Tid, Fanny! Tror Du vel, jeg dør? {{nowrap|. . .}} Aa, det var dejligt {{nowrap|. . .}} nu kommer der Lys. En Pige kom med to store Armstager. — Er de Fremmede rejste, Fanny? For vi havde jo Fremmede. Du kan tro, den {{nowrap|. .}} hvad er han nu? {{nowrap|. .}} den Officér, det er en prægtig Mand. — Lig nu rolig, Brinckmann! Aa, Fornavnet, Fanny! {{nowrap|. .}} Du holder jo af mig. — Lig rolig, Sofus! — Aa, Du Lille! Du tror, jeg er sygere, end jeg er. Nu skal Du høre! Han begyndte at messe med høj Stemme den kirkelige Velsignelse: Herren velsigne Dig og bevare Dig, Herren lade lyse sit Ansigt over Dig og være Dig naadig, Herren give dig Fred {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}} Nej, jeg {{nowrap|. . .}} En boblende Lyd kom nede fra hans Bryst, Forbud for en ny Blodstrøm. Da Vognen rullede udenfor, var Sofus Brinckmann kold. Lægen kom ind i sine Rejseklæder sammen med Kristen Povlsens Kone. Han tumlede lidt med Legemet i Sengen, saâ i Vandfadet og sagde: — Ja, Frue, her er ikke mere at gjøre! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hr738tanic6lr2409sipem8fqol7ljh 104 35531 430949 430798 2026-06-28T08:39:52Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|339}}</noinclude>{{bindestreg2|men|sammen}}. Hun mærkede Kulde gjennemisne hende, nøgne Vægge skar hende i Øjnene, hæslig Lugt stemmede hende for Brystet. — Men hvorfor er {{sp|jeg}} bedre end de andre? Det er vist en ganske naturlig Straf af den Verdensstyrelse, der i tredje og fjerde Led straffer Uvirksomhed og hensynsløs Benyttelse af Andres Slid {{nowrap|. . .}} Ja, om jeg saa skal slide som en Kokkepige {{nowrap|. . .}} gamle «Bedste?» maa have det godt, saa længe han lever. Fanny tog kraftig om den drejede Mahognistang ovenover en af de gamle Stoles Rygplade. Det gjorde ondt i hendes Hænder. Knoerne blev hvide som Elfenben, det værkede fra Mellemhaandsbenene helt op i Haandleddene; de smaa bløde Puder under hver Finger lignede røde Rosenknopper {{nowrap|. . .}} De Hænder skulde ødelægges. De {{sp|skulde}} ødelægges. Det var haardt at ofre Skjønheder, fremelskede ved flere Slægtleds lykkelige Kaar, aandelig Drivhusvarmes fine Blomster {{nowrap|. . .}} uh, den lange rosenrøde Negl med den elfenbensagtige Rand var knækket paa den højre Lillefinger {{nowrap|. . .}} det gjorde ikke saa lidt ondt. Det blodige Kjød stak frem ved Neglens Rande. Fanny var lige ved at græde, da hun saâ det, men tvang Taarerne tilbage ved med bitter Spot at henvende til sig selv de Ord: Det var Resultatet af mit første Forsøg paa at tage fat. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{small|22*}}}}</noinclude> 8jr1jwg59kqcoukmee8zuibw72dkwsj 104 35537 430950 80038 2026-06-28T08:40:14Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|345}}</noinclude>til at forraade hende, som Alverden havde forraadt hende! Hun vilde tømme hver en Draabe af Smertens Kalk. Først vilde hun se den infame Fabrik, saa søge Kaptejn Frick. Uh, hvor den røg, den Skorsten! Hver Røghvirvel var en Blodtapning for det gamle Apothek, hvert af Maskinens Stempelslag, som hun kunde høre, efterhaanden som hun kom nærmere, stjal en Draabe Liv fra den stakkels gamle Mand, som i sløv Selvopgivelse sov derhjemme paa sin polstrede Sofa under sin Hustrus og sin Søns og Svigerdatters, sin Faders og sin Bedstefaders Portræter, i det gamle Hus med Minder om glade Dage, om flere Slægtleds uforstyrrede nemt vundne, umærkelig voxende Velvære. En uhyggelig Tomhed kikkede hende imod ud af alle Vinduer i den lange Bygning, der saâ ud, som den ikke var rigtig færdig, som den stod med sine umalede Dør- og Vindueskarme, med sine to klodsede over hinanden lagte Planker i Stedet for Trappe foran Hovedindgangen. Pladsen foran den var heller ikke i Orden: nedtraadt Græs, Vandpytter, Murbrokker, Affaldsdynger fyldte Stedet, hvor før et lille purret Krat af Eg, Elm og forvildede Ribs- og Stikkelsbærbuske havde lavet en saa dejlig Lokalitet for Fanny og Byens andre pæne Smaapiger til at lege Skjul i. Og Bækken var plumret, {{bindestreg1|skiden}}<noinclude><references/></noinclude> pf99q8ew80j4b5mnh9fip374n2q99k7 104 35538 430951 430601 2026-06-28T08:40:15Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|346}}</noinclude>{{bindestreg2|brun|skidenbrun}}, rent berøvet sin gamle Solglæde, sin kattekillingeagtige, hyggelige Livlighed. Det klaprede og bragede derinde, men Larmen afskrækkede hende ikke ved sin Vælde, som det havde været Tilfældet, naar hun ellers for Morskab havde beset en Fabrik. Døren stod paa vid Gab. Der var ingen travl Mylr i Dæmringen derinde {{nowrap|. . .}} tværtimod, der saâ uhyggelig tomt ud. Ja, der var lyst, højt og tomt derinde! Ingen sværtede Mure, ingen svedige, skjorteopstrøgede sorte Arbejdere! En eneste Svingrem dirrede og klaprede ganske beskedent oppe under Loftet. Dette propre Fabrikrum var fattigt. Fanny sagde til sig selv med Bitterhed: Naar der skal komme Guld ud af saadanne Indretninger, maa de vist være forfærdelig snavsede. Der var ej heller Lugt af Damp, af Kul, af Oliesmørelse, af Petroleum, af smudsige Mennesker. Tværtimod. Fra den eneste Maskine, som var i Gang, som en Mand drejede rundt paa, og som en Kvinde betjente ved bukkende at samle dens Produkt op, udgik en sød Duft. Den gjenkaldte for Fanny Mindet om Barndommens Fødselsdage, om smaa søde Mammelukkeveninders spurveagtige Kvidren og Hoppen. Trykte Plakater paa Væggene meldte med store fede Antikvatyper, «TOBAKSRYGNING FORBUDT». Ikke desto mindre sad Manden ved<noinclude><references/></noinclude> rsj6xl7meo7cfm5hgsg1v468kw4m6b0 104 35546 430953 430607 2026-06-28T08:44:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|354}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Træthed}} melde sig. Men, da hun saâ det af Kaptejn Frick beboede Hus, faldt Corfitz’s Replik i «Barselstuen» hende ind: «Er der noget mer, saa sig frem, thi nu er jeg desperat». Hendes spidse, høje Hæle klang nok saa frejdig mod Trappens Trin; hun lo højt, men standsede strax Latteren. Hun syntes, den lød kaadt, næsten raat. Hun berørte tøvende Klokkens Haandtag, fik atter Trang til noget Haardt og Skrattende i Lighed med det høje Latterudbrud; Hun ringede, saa det skingrede i Huset; hun hørte Kalk drysse ned indenfor. Gamle Fru Frick viste sig og hilste først fremmed og forbavset. Saa tændtes der Liv i de gamle matte Øjne bag Hornbrillerne, der kom en Bevægelse over det rynkede Ansigt som en let og glad Brises Krusning over stille Vand, ledsaget af Solglimt som fra Skyer, der skilles brat. — Det er jo Frøken Pram {{nowrap|. . .}} det er jo Fru {{nowrap|. . . .}} Br {{nowrap|. .}} Hvor saâ hun skikkelig, sed og trohjertet ud, den gamle Kone! Det var umuligt at forblive kold lige over for denne lille, spinkle Skikkelse, hvis Træk endnu gav en Forestilling om noget oprindeligt saare Fint, elskeligt Enthusiastisk! — Jeg vilde gjerne tale med Kaptejn Frick, sagde Fanny venlig og rolig. Hendes Mod<noinclude><references/></noinclude> gl6s6amtoh4sbnc2h0nwihmjwhjy8y4 104 35560 430954 430614 2026-06-28T08:45:16Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|361}}</noinclude>Kaptejn Fricks Stemme lød: — Jeg slog det Klask med Hænderne for at markere det Ørefigen, De havde fortjent. — Aa! — raabte begge Damerne. Sabelklirren lød op ad Trappen sammen med hurtige og stærkt dundrende Trin. Kaptejn Frick rev Døren op, saa det klang ved det. Han stod i Tjenestedragt. Han kom fra Mønstring over Forstærkningsmandskabet, hvor han og hans Oberst havde samvirket. Fanny havde i en Fart faaet sat sig paa en Stol og vendt Ryggen mod Døren. Kaptejnen troede, at det var Jernbanebillettørens Kone fra anden Sal og sagde: — Herre Gud! Hvorfor skal Mo’r altid sidde ved mit Skrivebord. Mo’r véd jo, at jeg ikke kan lide det. — Det er Frøken Pr {{nowrap|. . . . .}} Fri Br {{nowrap|. . . .}} aa jeg kan ingen Ting huske! Frøknen fra Apotheket, Julius! Kaptejnens metalliske Uniformstøj klirrede. Fanny blev ejendommelig paavirket af den Lyd. Hun tabte den Rest beundrende Ærefrygt, som den «markerede» Heltedaad i Porten et Øjeblik havde vakt i hende. Hun samlede sig til jævnbyrdig Modstand mod en Fjende. Kaptejnen tog til sin Kepi og bukkede. Han var bleven gammel, mente Fanny. Sølvtraade glimtede i hans Overskjæg og {{bindestreg1|Tindinge}}<noinclude><references/></noinclude> q9mfa5w1846f9baad7agbzj5um0g4l8 104 36404 430955 430803 2026-06-28T08:45:17Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|362}}</noinclude>{{bindestreg2|haar|Tindingehaar}}, Rynkerne om Øjnene var blevne længere og dybere, Skuldrene højnede sig op mod den røde Krave, Ryggen var mindre ret end tidligere. Han maalte Fanny med et skarpt Blik. Hun slog ikke sit ned. — Det er vist bedre, jeg gaar. Ikke Julius? spurgte Fru Frick, der havde søgt at læse et Resultat ud af Begges Miner, men maattet opgive det, da begges Miner vare ubevægelige, haarde, uudtydelige. Fru Frick kunde ikke begribe, at to Elskende kunde se saaledes ud, men hun trøstede sig et Øjeblik med, at Tiden havde forandret sig saa umaadelig siden hendes Ungdom. Hun fik intet Svar paa sit Spørgsmaal. — Ja, men Julius! sagde hun tøvende og frygtsomt; det er dog saa rørende, at Frøk {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} åt Fruen er kommen af sig selv. — Aa — — aa, jeg hørte ikke, hvad Mo’r sagde før. Mo’r skal ikke gaa. Mo’r kan godt blive, sagde Kaptejn Frick. Hans store Overskjæg dirrede, som om en Vind blæste bag ved det {{nowrap|. . . .}} Turde jeg bede Fruen om at tage Plads og sige mig, hvad jeg skylder Æren af Fruens Besøg? Fanny bukkede afværgende med en Bevægelse. Den betød, at hun foretrak at blive staaende, og at hun strax gik igjen. Kaptejnen svarede med en let Bevægelse ud i Luften med sin højre<noinclude><references/></noinclude> r8i1qpxnh5oiwp0d77u1xzntadalrq6 104 36407 430956 82013 2026-06-28T08:45:41Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 430956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|365}}</noinclude>Han havde tidt truffet denne i Klubben og havde strax faaet Modbydelighed for hans hojtskrydende Tale og end mere for den paatrængende Fortrolighed, som denne «Salvepisker» først havde vist mod den klassisk dannede Officer. Dernæst var han bleven ligefrem opbragt over, at Provisoren brutalt havde brølet ham over, naar Kaptejnen efter sin Manér havde villet tale ham over Hovedet og betragte ham som Luft. Idag havde Provisoren trængt sig ind paa ham med samme Anmodning som Fanny nu, og Samtalen var endt med Antydning af et Ørefigen. Hvad hverken Fru Frick eller Fanny havde hørt, var en Trusel om Prygl, som Provisoren havde slynget ind i Porten mod Kaptejnen. Fanny maatte indbilde sig at kunne redde sin Bedstefader ved at skyde sin Kapital ind i Fabriken, det kunde Kaptejnen sagtens regne ud. Men skulde hun, exalteret som hun var bleven — det vidste han fra Samtaler med Fru Kamp i forskjellige Selskaber — skulde hun have tænkt paa at ægte Bolberg? Ja, hvad kan et Fruentimmer ikke finde paa? Denne Mistanke bed sig strax fast i hans Sind og satte det i Oprør. Det var vist saaledes. Jo, det maatte være saaledes, om ikke af anden Grund, saa fordi Skæbnen jo altid havde havt et ondt Øje til Kaptejn Frick og havde skabt ham til et Liv fuldt af Ærgrelser over sine {{bindestreg1|Medmen}}<noinclude><references/></noinclude> mjx1vn6ojgle3v1rdgd6iomqzrlhznw 104 36408 430957 82014 2026-06-28T08:45:42Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|366}}</noinclude>{{bindestreg2|nesker|Medmennesker}}. Hans inderlige Trang til at være deres styrende Forsyn var aldrig bleven paaskjønnet, ikke engang af de unge Piger: Og Giftermaalet maatte være nær forestaaende, siden Fruen ikke kunde vente til Udgangen af det halve Aar, men maatte henvende sig til ham med en Bøn. Det maatte dog være en Ydmygelse for hende. Det var ham en Trøst i det Hele, det var ét godt Kort, han havde paa Haanden, og han vilde benytte det. Da disse Overvejelsers Pavse — vel et Minuts Tid — var forbi, bukkede han dybt og opfordrede med en fornem Haandbevægelse Fanny til at tage Ordet, hvis hun havde mere at sige. — Hvor han ser ond ud! tænkte Fanny. Hun tvang følgende Ord frem: — Kaptejnen talte om den nærværende Situation. Jeg forstaar ikke rigtig Kaptejnens Mening, fatter ikke; hvorfor Kaptejnen sætter saa megen Pris paa at beholde den Myndighed over min Ejendom det halve Aar. — Har Fruen ikke gjort den Iagttagelse i sin Tid, at jeg er meget nidkjær over min Myndighed og holder paa den til det Yderste? Han kunde ikke magte sin Stemme. Repliken faldt plumpt og haardt, og hans Ansigt fortrak sig. Selv var han imidlertid stolt af denne Vending i den Tro, at den var et Mesterstykke af diplomatisk, elegant Selvbeherskelse. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> i5vsk6s2ufugr6kcijhtdcqmfeok1tl 104 107442 430959 429401 2026-06-28T08:46:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 430959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||412|}}</noinclude>{{bindestreg2|sabel|Messingsabel}} og et hvidt Brystskilt, hvorpaa der var malet; Sprøjtecommanduer&quot; med blodred Antikva. Ellers bar han brun lang Frakke, graa Buxer, laadden Hue og Buxerne stukne ned i de Fedtlæders Støvleskafter. Hans Korps&#039;s Uniformering var, om muligt, endnu mere primitiv. Snart viste det sig ogsaa, hvor affældige de andre under hans Kommando liggende Gjenstande vare. Den ene Sprøjteslange var utæt. Da ved: kommende Sprøjte skulde til at fungere i den gjennembrudte Have, hvortil den brændende Laboratoriebygning vendte ud, rislede Vandet ud gjennem alle Slangens Sprækker. Havejorden drak med scj Terst, hvad der var bestemt for Ilden; den lave Greft paa den anden Side Strædet tog, hvad der faldt af. Drengene havde længe raabt: Hr. Brandmajaar! Slangen spytter paa Gulvet. Den er v&#039;artig! Sikke&#039;t Svin, Hr. Majaar! Hr. Illinger havde fjernet de i Geleddet indbrydende Drenge blidt med sin Sabel. Den anden Sprøjte gav vel Vand, men i modsat Retning af, hvad man forudsatte. Brandkorpsets Chef blev vred og raabte, at Straalemesteren var et Fx. Vedkommende Funktionær, første Straalemester, Skomager Nohr, havde i sin Tid været Sekondlieutenant ved det i 1864 ophævede «Politikor&quot; og i den Egenskab baaret<noinclude><references/></noinclude> hz8z2pxidkwon4z1atjwv3vie9ck372