Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 32914 431060 430219 2026-06-29T07:32:28Z MGA73 457 [[Kategori:1899]] 431060 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=1 to=1 current={{nop}} header=1 /> {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{c|'''FØRSTE BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/1.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.7|VII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.8|VIII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.9|IX.]]}} {{c|'''ANDEN BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/2.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.7|VII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.8|VIII.]]}} {{c|'''TREDIE BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/3.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.7|VII.]]}} </div> [[Kategori:Sophus Schandorph forfatter]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1899]] qdq59yrdeopqdkvlc1yoz2g4fx626a1 0 34892 431058 430191 2026-06-29T07:28:54Z MGA73 457 [[Kategori:Skønlitteratur]] 431058 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> {{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} [[Kategori:Skønlitteratur]] hd5dfjqb8umiimvos7pxwoc4zvy6s83 431059 431058 2026-06-29T07:30:55Z MGA73 457 [[Kategori:1885]] 431059 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> {{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} [[Kategori:Skønlitteratur]] [[Kategori:1885]] 9swjro61dk8kzosiwj889i2bklww22j 431061 431059 2026-06-29T07:32:51Z MGA73 457 [[Kategori:Romaner]] 431061 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> {{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1885]] 3kzae1zyvstgpt87go00w2tefeh6bs1 104 34988 431030 78917 2026-06-28T12:01:23Z MGA73 457 /* Validated */ 431030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|163}}</noinclude>sig behandle som en villieløs Gjenstand, lod sig kysse og favne, kyssede igjen, favnede igjen, som om hun vexlede Visitkort mod Visitkort. Dog opmuntrede det hende en lille Smule at tænke paa, at hendes Forlovelse dog vist vilde ærgre Kaptejn Frick. {{streg|5em}} <section end=kap13 /> <section begin=kap14 /> {{c|{{Større|XIV.}}}} I Midten af Oktober var det Sommer endnu. Distriktslægen havde havt Middagsselskab. Det var varmt nok til, at Herrerne kunde indtage Kaffe + Kognak i Havestuen og læske sig ved de fugtige Blades brogede Pragt og de mange sildige Roser, de svulmende Georginer, store som knyttede Næver, ved de bredt udfoldede Astere med store kuglerunde Draaber paa den gule Frugtbund og de farvede Kronblade. Alt stod med usvækkede Omrids og uforvanskede Farver i den stille, milde Eftermiddag. Kølingen var som et behageligt Douchebad for de vinhede Kranier. Alle gabede de og løftede Støvlesaalerne saa højt, at de kunde sés af den store gule danske Hanhund, som laa paa et Dyreskindstæppe og knurrede i en Blanding af Vrede over Støvlesaalerne og Velvære over Lejet.<noinclude><references/> {{hoved|||11*}}</noinclude> q7k2yki4vtgavah96wcyu4mofsqr4eg 104 34989 431050 430484 2026-06-28T13:31:45Z MGA73 457 /* Validated */ 431050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|183}}</noinclude>Hans Moder bankede paa hans Dør, men standsede paa Tærskelen, da hun saâ ham. Hun havde en Urtepotte i Haanden. De store Blomsterduske glødede ind i hans Stue. — Se, hvad jeg har faaet, Julius! sagde hun {{nowrap|. . .}} Men hvordan har Du det? — Godt. — Se, hvad jeg har faaet! — Ja. Det er godt for Moder. Moder skulde gaa i Seng. — Men hvem kan den Azalé være fra, Julius? — Hvor Pokker skulde jeg vide det? God Nat, Moder! {{nowrap|. .}} Aa, Herre Gud! Lad os bare komme i Seng! {{streg|5em}} <section end=kap14 /> <section begin=kap15 /> {{c|{{Større|XV.}}}} Det var en meget smuk Landsbykirke, en af de ægte sjællandske, som passer saa godt i de grønne Landskaber, ikke saa højtaarnede, at de dominere vigtig, men ragende jævnt op, hyggelig hilsende til en fem sex Kammerater, der alle stod som Herrebrikker paa den flade Egns Skakbræt. Den havde vor hjemlige Gothiks tarvelige Former; den maatte bære den hvide Overkalkning over sine røde Munkesten, men des<noinclude><references/></noinclude> e0ckso17sxka5amhtw9221ar7g0trh1 104 35112 431029 430466 2026-06-28T11:59:03Z MGA73 457 /* Validated */ 431029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|162}}</noinclude>— Drik ud, drik ud, drik ud! — Er Du ikke glad, Pramman? spurgte Fru Kamp. — Jo, sjæleglad, sagde Apothekeren med et Smil, som næsten naaede fra Øre til Øre. Han skyllede i en Fart flere Glas Champagne i sig. Mellem hvert Glas skottede han over til Brinckmann, idet han ved sig selv gjentog: Mon den {{nowrap|. . .}} Præst aner, at det er Veuve Clicquot Ponsardin, han drikker? Han drikker den, som var det gement Fuselbrændevin. Da det nu forekom Apothekeren, at Brinckmann drak tankeløst og uden Andagt, følte han Mod til at blive myndig. Han kastede sig tilbage i en Lænestol, tog en Cigar ud af sit Futteral, tændte den, blæste Røgen højt i Vejret og sagde: — Det vil jeg sige Jer, Børn, jeg vil ikke vide af nogen lang Forlovelse. Bryllup {{nowrap|. .}} enten om tre Maaneder {{nowrap|. . .}} eller slet intet Bryllup! Brinckmann blev henrykt — ganske mod {{rettelse|Apotkekerens|Apotekerens}} Beregning. — Elskelige gamle Mand! udraabte han og vilde atter i Lag med Kancelliraaden. Men denne greb igjen Champagneflasken som Dækvaaben mod Angrebet. Fanny var den mindst aktive Medspiller i den Scene. Hun gjennemlevede den som i Drømme. Hendes Energi var slappet. Hun lod<noinclude><references/></noinclude> eodx37i65sg35vx50p4rpvtqrzdx8gy 104 35128 431031 430467 2026-06-28T12:09:10Z MGA73 457 /* Validated */ 431031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|164}}</noinclude>— Byfogden trænger vist til en Kognak, sagde Distriktslægen. Værten fandt, at Stemningen var lidt sløj, og for at pirre den op maatte han begynde med Byens første Embedsmand. — Nej, sagde Byfogden ret energisk, {{nowrap|. . .}} siden det Bryllup paa Apotheket kan jeg ikke taale mere. — I Kirken, sagde Postmesteren {{nowrap|. .}} ja der vare vi jo allesammen {{nowrap|. . .}} det vil sige vi, der havde Uniform. Latterkor! Byfogden sagde: — Naa {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman sørgede jo for at blive Ridder {{nowrap|. . .}} Hvad siger De, Kaptejn Frick? — Han burde være Storkors, sagde Kaptejnen {{nowrap|. .}} Han smed Benene op i Chaise-longuen og gabede højere, end nogen af Selskabet hidtil havde vovet. Toldforvalteren sagde: — Ja {{nowrap|. . .}} alle vi, som bar Uniformer, var jo med til Brylluppet {{nowrap|. . . . .}} men De Kaptejn Frick? {{nowrap|. .}} De var jo Husven {{nowrap|. .}} hvad? Kaptejn Frick talte tværs over Toldforvalteren. Hos ham havde jo Brinckmann været liggende Gjæst. — Hr. Byfoged, hvad bliver det til med den kjønne Pige, som har født i Dølgsmaal? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r0vwbatwfrlscj34gogq0751rvldpsc 104 35129 431032 430701 2026-06-28T12:20:59Z MGA73 457 /* Validated */ 431032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|165}}</noinclude>— Ja, hvis jeg havde saa stor Medlidenhed med kjønne Piger som Kaptejnen, saa {{nowrap|. . . .}} Men jeg har rettet mig efter Doktorens Erklæring {{nowrap|. . .}} hvad? Han har erklæret {{nowrap|. . .}} at hele Historien {{nowrap|. . .}} Alle rejste sig og samlede sig om Fortælleren. Nu fulgte en Liste af meget smudsige Enkeltheder, som ikke lader sig skrive, men som Mandfolk ikke genere sig for at drøfte vidtløftig og nyde fedt, naar de er imellem sig selv. Alle udforskede med Interesse Forførelseshistoriens fysiologiske Details. Toldforvalteren var en lille bitte Smule anløben. Irriteret over, at Kaptejn Frick havde talt over Hovedet paa ham, styrkede han sig ved et nyt Glas Kognak til at blive chikanøs mod den frygtede Ironiker. Han syntes, det var hans Pligt at være modig. Med en — en lille Smule — lallende Røst sagde han: — Hr. Kaptejn! {{nowrap|. .}} De har jo ogsaa en pæn Uniform! {{nowrap|. .}} Og Apothekeren havde jo bestilt sin Halvfætter fra Kjøbenhavn {{nowrap|. .}} en for tyve Aar siden afskediget General {{nowrap|. .}} han havde Broderier paa et vist Sted {{nowrap|. . .}} Hæ {{nowrap|. .}} Vilde Kaptejnen ikke lade sig fordunkle af en General? Hvad? Kaptejn Frick rejste sig, passerede lige forbi Toldforvalteren med en usigelig Vigning med<noinclude><references/></noinclude> iqjdc0xonzipap4oza1csmr0nbnl92y 104 35130 431033 430469 2026-06-28T12:26:33Z MGA73 457 /* Validated */ ø 431033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|166}}</noinclude>Kroppen til Siden som for at undgaa at berøre ham, gik hen til Postmesteren, lagde Armen om hans Nakke og sagde: — Man siger jo nok, at Toldere og Syndere {{sp|kan}} arve Guds Rige, men, naar de kommer til Apothekeres eller Farisæeres Bryllupper, saa siger man, at de bliver saa uvorne. Saa véd vor Herre, hvad han har at rette sig efter, naar de en Gang præsenterer deres Entrébillet til Paradis. Saa kan han leje Udsmidere i fornødent Fald. — Hø, ja {{nowrap|. . .}} saagu’, sagde Postmesteren og saâ paa Kaptejn Frick med Halvforstaaelsens underlige Fjollethed. Værten følte Uhygge i Luften og skyndte sig med at faa sagt noget Ondskabsfuldt om det misundte Apothekerhus: — Det skulde nu være saa stort med den Dyreryg paa denne Tid af Aaret. — Den var tør som en gammel Støvlesaal, raabte Postmesteren med uhyre Energi. — Han var kæmpestor i sin Rørelse, den gamle Apotheker, sagde Distriktslægen. Han og Brudgommen græd om Kap. Hør {{nowrap|. . .}} er den Pastor Brinckmann egentlig ikke en temmelig fersk Herre? Hvad, Kaptejn? — Kjender ham ikke, sagde Kaptejn Frick dvask. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ijljp4z3913wyvots5cs8zjw4kvgw0b 104 35131 431034 430470 2026-06-28T12:30:02Z MGA73 457 /* Validated */ 431034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|167}}</noinclude>Byfogden stødte hemmelig til Distriktslægen og sagde: — Men Fanny var et dejligt Pigebarn. En rank Læsejler! Gud véd, hvorfor hun valgte den Fyr {{nowrap|. .}}? Toldforvalteren sagde: — Han er af en af vor Bys hæderligste Familier, ja, jeg siger hæderligste {{nowrap|. .}} og han har været flittig, sparsommelig og {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} troende {{nowrap|. .}} paa det, som ethvert ordentligt Menneske {{sp|skal}} og bør tro paa. Et Sideblik til Kaptejn Frick. Det {{sp|skulde}} være ondt, men den gamle Herre havde ingen Gifttand mere; Villien havde overlevet Evnen. Kaptejn Frick sagde til Postmesteren: — Ja, vi to, Hr. Postmester, vi tror paa, at Tolderne ere de faa Udvalgte mellem de mange Kaldede. — Hæ, hæ, hæ {{nowrap|. . .}} sagde Postmesteren {{nowrap|. .}} det er s’gu ikke aldeles {{nowrap|. .}} hæ umuligt. Men strax efter tog han Toldforvalteren under Armen og hviskede: — Hæ {{nowrap|. . .}} Reserveofficerer! de faar aldrig saadan {{nowrap|. .}} dette {{nowrap|. .}} herre {{nowrap|. .}} militære Komportement, forstaar De? Godt Hoved for Resten! Student {{nowrap|. .}} hæ {{nowrap|. .}} Det siger jeg ikke Noget imod. Toldforvalteren blev modig igjen. Han sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tmabvielm039m9m6fblpcnskj3s545m 104 35132 431035 430471 2026-06-28T12:33:25Z MGA73 457 /* Validated */ 431035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|168}}</noinclude>— Pastor Sofus Brinckmann er alligevel en ung Mand, som man skal respektere. Han forlovede sig, tog strax til Kjøbenhavn, tog disse hersens homil {{nowrap|. . .}} cetiske og kate {{nowrap|. .}} ketiske Examinaer (Her stødte de tre studerede Personer: Byfogden, Lægen og Kaptejnen til hverandre og vexlede et usigeligt Blik) {{nowrap|. . .}} ja og lod sig ordinere og holder Bryllup, saa {{nowrap|. . .}} — Saa faar Fruen vist Tvillinger om syv Maaneder, sagde Lægen, siden Alt gaar med saadan en telegrafisk Fart. — Jeg var en Ven af hanses Fader, sagde Toldforvalteren og blev saa rørt, at Taarer perlede i hans gamle Øjne {{nowrap|. .}} og jeg er saa glad over, at det er gaaet Sofus Brinckmann saa godt, og at han har faaet en saa yndig Brud {{nowrap|. .}} For der gik Rygte om, at hun havde sluttet sig til de nymodens Ideer, som — De ikke kjender {{nowrap|. .}} vel? sagde Lægen godmodig, klappende den gamle Herre. — Nej, Gud ske Lov! Og Vorherre bevare mig for at kjende det Kram! Men man sagde saa meget i Byen om den lille Fanny, at at hun {{nowrap|. .}} at hun {{nowrap|. .}} uh! Han kunde ikke faa formet, hvad der laa og brød i ham. Han havde Fødselssmerter; han ærgrede sig stadig over, at Kaptejn Frick havde fornærmet ham. Selv om Fornærmelsen skulde frembringe en Abort af hans Vrede, vilde han<noinclude><references/></noinclude> roxtcnowx4mglxl7gvkh3vhpfkaxz7j 104 35133 431036 430472 2026-06-28T12:35:41Z MGA73 457 /* Validated */ 431036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|169}}</noinclude>have Luft. Han nærmede sig Kaptejnen. Men denne rejste sig op og veg atter saaledes til Siden, at Toldforvalteren ikke kunde tiltale ham uden opsigtvækkende Skandale. Alt, hvad han kom af med, var en hviskende Replik til Postmesteren: — Det er ham, Kaptejnen, jeg mente {{nowrap|. . .}}, det er ham, som var lige ved at spolere Fanny Prammans Renommé, for jeg véd, han har præket Atheisme for hende. — Alt til sin Tid, gode Ven, alt til sin Tid! Nu er hun jo Præstekone, og saa er det naturligvis korrekt med hendes Religion, sagde Postmesteren og tilføjede gabende: Det bliver nok godt Altsammen. Alt bliver godt tilsidst. Der var Strømninger i Atmosfæren, som ærgrede Kaptejn Frick. Han lugtede Mistanke om, at han muligvis havde afslaaet. Apothekerens Indbydelse til Fannys Bryllup i Egenskab af forsmaaet Elsker. Der maatte nu fra hans Side gjøres noget, der imponerede. Han sagde til sig selv: Disse Filistre maa have et Primhug lige i Hjerneskallen af noget plumpt positivt Vrøvl. Toldforvalteren og Postmesteren tilintetgjorde han paa sædvanlig Vis, men henvendte sig til de to studerede Embedsmænd, Byfogden og Distriktslægen: — Det er en uhyggelig Masse Klodrianer, der er til her i Verden, og som gaar for at være<noinclude><references/></noinclude> kurajmzvvy1bcltovuvp9azh3t5de5e 104 35134 431037 430475 2026-06-28T12:39:53Z MGA73 457 /* Validated */ 431037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|170}}</noinclude>pæne Mænd i Kraft af, at man nu engang er vant til at dømme saadanne Fyre efter deres Rang og Embedsstilling. — Og den er man s’gu nødt til at tage særdeles meget Hensyn til, sagde Toldforvalteren. — Noget, just ikke særdeles meget, men noget, slog Postmesteren det af til. Kaptejn Frick lod sin Tale løbe tværs gjennem deres Repliker og vedblev: — Jeg mener disse aandelige Almuesmænd, som kun kjender sjofle Motiver til enhver menneskelig Handling, ligesom de forskjellige Partiers Aviser — naa det er jo ogsaa disse aandelige Almuesmænd eneste Dannelseskilde. Enhver fri, selvstændig Tanke, som ikke bøjer sig under Katekismussens halvhundrede Sider, kalder de Atheisme. Naar det gjør En lidt ondt, fordi en ung Kvinde med gode Muligheder vrider Halsen om paa disse Muligheder og, løber bus i Favnen paa det første glatbarberede Mandfolk, som breder Armene ud mod hende {{nowrap|. . .}} saa hedder det sig, at man er skinsyg, hvis Vedkommende ikke er saa sjofel, at de siger, at man er arrig, fordi man gik glip af en Medgift. Den — ja, hvad skal jeg kalde det {{nowrap|. .}} den rent psykologiske Interesse for en ung Dame kan de Aalehoveder ikke faa i deres Hjerne. — Sagde De «fysiologisk», Kaptejn? lo Lægen og slog ham paa Skulderen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4vm8c97daixpqvmle2nyvgv0bcluzcy 104 35135 431038 78732 2026-06-28T12:41:58Z MGA73 457 /* Validated */ 431038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|171}}</noinclude>Kaptejnen saâ paa de ustuderede Embedsmænd med et usigelig lunt Grin og sagde: — Jeg kalder De to Herrer til Vidne mod Doktoren. Jeg sagde fysiko-theologisk. Toldforvalteren var bleven bange og havde stillet sig hen i et Vindue, thi filosofiske Udviklinger og videnskabelige Kunstord var ikke hans Sag. Postmesteren var heller ikke rolig og mente, at Kaptejnen var den Farligste af de tre klassisk Dannede, mere revolutionær end de to andre, maaske fordi han ikke havde Embedsexamen. Han fandt det da sikrest højt at indrømme: — Jo, Doktor, det var, Skam, det Ord, Kaptejnen brugte. Det skal jeg bevidne. Byfogden kunde ikke holde sin Latter tilbage, han maatte gaa hen i Havedøren og le. Dagslyset derude havde faaet den linde Hensmægten, som kun findes om Efteraarseftermiddagene, denne fast umærkelige Mathed og Bleghed, der fordyber Farverne, alt mens Kulden ligesom sniger sig op fra Jorden. Et Øjeblik laa Blomster, Buske og Træer i denne milde Kulde under en dyb Tavshed, kun afbrudt ved sagde knitrende eller knækkende Lyd. Da snoede sig en klukkende Lydbølge gjennem Luften. Hvad var det? Fuglekvidder i den sene Høsteftermiddag? Umuligt! Saa susede og strøg Noget, mens de andre Lyd standsede. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> f3xy4gok9tef1ncqto5vvyn0ylxi720 104 35136 431039 430476 2026-06-28T13:01:40Z MGA73 457 /* Validated */ 431039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|172}}</noinclude>Ud ad en Laage fra Gaard til Have defilerede to for to en otte unge Piger med Shawler og Tørklæder om Hovederne. Lægens Datter havde faaet Lov at invitere sine unge Veninder, efter at Herremiddagen var forbi. De løb for at holde Varmen vedlige, bøjede Kinderne tæt mod hinanden med smaakvidrende Latter og smaaklukkende Tale, tog hinanden om Livet og løb rundt om den temmelig store Plæne. Enkelte Ord hørtes gjennem den stille, vindløse Luft: — Og hvor Fanny var bleg? — Saâ hun egentlig lykkelig ud? — Ja, men Brudgommen smilede som en nyslaaet Toskilling. — Ja, men Præstekjole er ogsaa en meget flatterende Dragt. — Ja, men er hvidt brocheret Atlask egentlig passende for en Brud, som vies til en Præst? — Det var nu flot med de mange Uniformer. — Men Kaptejn Fr {{nowrap|. . .}} — Pst, pst! Ikke saa højt {{nowrap|. .}} Der staar han. Kaptejnen var gaaet ud i Gangen lige for Havestuedøren og lod sine Øjne glide ud over Terrænet. Han følte en sammensnøerende Fornemmelse i Brystet. Denne kolde Dæmring, disse tilhyllede hviskende Piger, han selv alene i<noinclude><references/></noinclude> 36k0l8xmndx760i429x5avaqq7pbppc 104 35137 431040 78734 2026-06-28T13:04:32Z MGA73 457 /* Validated */ 431040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|173}}</noinclude>Forsvarsstilling mellem Herrerne, denne lille indknebne Haves Sceneri — var det Hele ikke som en Parodi paa hin tindrende Sommeraften, da de samme Piger med det blotte Haar glinsende i Solgløden, letskoede, sprang som Staalfjere rundt i den tætløvede vidt udstrakte Apothekerhave? Var det hans, Kaptejn Fricks, sidste Sommerdag? Vilde nu den Ungdom, han havde holdt paa i dens Flugt, for evig vriste sig fra ham, hensmægte i Efteraarsfugtigheden og dø i Vinterfrosten? Ja, selv om han skulde se en Sommerdag endnu, vilde da de samme Piger ikke være lige saa fjollede som sidste Sommer, flagre og fjante, indtil de havnede i et dumt Ægteskab som Fanny Pramman? Nyd dog Øjeblikket engang! raabte det i ham. Du bliver gammel. Gjer dog Grebet! Det havde han jo forsømt gjennem mange Slægter af unge Piger. Han tænkte et Minut paa at mane sin Ungdom op igjen til en stor Kraftanstrængelse, paa at løbe ud og lege med de omhyllede Piger, slynge Armen om de smidige Liv, tvinge Rødt i Kinderne og Glød i Øjnene. Men Skuddet klikkede i ham. — Jeg tror, jeg sagde Dem, Doktor, at jeg ikke kunde blive i Aften, sagde han til sin Vært. Der ligger Skriveri og venter paa mig, og det maa paa Posthuset endnu i Aften. Almindelig Protest! Men Kaptejnen stod<noinclude><references/></noinclude> lji3zeq5fx3iftuvvft1emibyc1n7zb 104 35138 431041 430742 2026-06-28T13:07:04Z MGA73 457 /* Validated */ 431041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|174}}</noinclude>fast og gik ud gjennem Haven, hilsende stift paa de unge Piger som paa Personer, han saâ for første Gang. De løsrevne Ord, han hørte fra dem, tirrede ham som lige saa mange Knappenaalsstik, thi de drejede sig alle om Brylluppet. — Men Fannys Kjole sad nu ikke rigtig godt. — Han saâ dejlig ud, den gamle General. — Men Fru Kamp var virkelig for ungdommelig klædt. — Pst — pst — der er han! Og saa blev to Hoveder stukne tæt sammen. Det var ham, Kaptejn Frick, de hviskede om. Pjankede, uopdragne, uvidende, interesseløse Flaner! Saaledes stod i dette Øjeblik alle Kjøbstadens unge Piger for Kaptejnens modne Kritik. Hvad kom ellers det Hele ham ved? tænkte han, da han stod ude og saâ ud over Landskabets store Bølgelinier i det stille Lys fra den hvide Himmel. Han havde jo Grund til at se ned paa dem, paa de Slavesjæle af Embedsmænd, som havde ladet sig bruge af den gamle forfængelige Nar, Apothekeren, og ageret Balletfiguranter imod Honorar i god Mad og Vin, mens han, Kaptejn Frick, havde givet et stolt, umotiveret, næsten uartigt Afslag. Han havde jo været saa glad over sig selv, da han havde faaet det formet i studs Kancellistil, som<noinclude><references/></noinclude> ohi7b9uzj60lgtfd3m7t8ek7gb1fre1 104 35139 431042 78736 2026-06-28T13:10:08Z MGA73 457 /* Validated */ -. 431042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|175}}</noinclude>om det var en krigsministeriel Resolution, der paa det mest bydende afviste en Underordnets Begjæring. At Apothekeren efter Bordet havde ladet Brevet cirkulere mellem nogle af Gjæsterne, og at det havde vakt Latter, tænkte han sig ikke. Han syntes, han frøs lidt, da han stod paa aaben Mark i den kølige Aftenstund. Han løftede stolt sit Hoved ud imod alle Omgivelserne med samme Myndighed, som han havde budt Byens rigeste i Mand sin myndige Kancellistil. Han følte sig overlegen ved kun at have sin Snorefrakke og ingen Feltkappe paa nu, da ellers alle Byens Honoratiores bar Overfrakke. Han var Mand for at besejre baade Naturens Kulde og sit eget Legeme. «Mit Legeme skal lystre mig», brummede han og saâ ud efter Nogen eller Noget, som han trodsende kunde kaste Repliken hen imod. Et Minde om Manfred, der tvinger Naturaanderne, hviskede ham smigrende nogle Ord i Øret om Kaptejn Fricks Vældighed. Han fægtede ud i Luften med Armene, nød sin Muskelkraft som et nyt Bevis paa sin Personligheds Overlegenhed, tænkte paa Jordrevolutionerne i de forskjellige geologiske Perioder, syntes næsten, at han havde været med til at frembringe dem alle{{nowrap|. . .}} Havde han Fanny Pramman her! Aa, hvor skulde han sætte sin Hæl paa hendes Nakke og finde de bitreste, giftigste Udtryk for Foragt, som Sproget ejede,<noinclude><references/></noinclude> h5ebxmet8g3tpg40bwmv8e1awfcxnsx 104 35140 431043 430920 2026-06-28T13:12:53Z MGA73 457 /* Validated */ 431043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|176}}</noinclude>og bibringe hende dem et for et, den ene Pille bitrere og giftigere end den anden. Det passede bedst for en Apothekertøs. — Puh! Hvad kom den «Backfisch» for Resten ham ved? Igrunden var det ham dog ligegyldigt, enten hun havde taget den gejstlige Snakkemaskine eller Rakkerens Dreng! En dum forkjælet Tøs! Endnu højere løftede sig hans Bryst i Trods mod Naturen, mod Aftenkulden, mod Apothekeren og mod Alt, hvad hans var, lige fra Fanny til den forsvundne Vismann. Hvor følte han sig stor og overlegen overfor al den Usselhed, han hele sit Liv havde været omgivet af! Hvor trodsig, taktfast lød ikke hans Støvlehæles Trin mod den Jord, han følte sig stærk nok til at betvinge! Han havde Lyst til at bøje ind i Byen og gjennem det afsidesliggende Stræde passere det begroede Stendige til Apothekets Have. Hans Fodslag mod Stenbroen maatte kunne give Ekko ind fra Haven og ligesom skræmme denne store Have i dens dvaske Vigtighed og Selvbehagelighed. Han var ved at foretage denne Sejersgang. {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} Gud véd, hvorledes det gik til? {{nowrap|. .}} han kom til at mindes et Morbærtræ i den Have, saâ det tydelig, som det stod paa en lille aaben Græsplet. Han vidste, at den gamle {{bindestreg1|Apo}}<noinclude><references/></noinclude> i4uvosmcmgeae8pejt4fdfmyddtzlwj 104 35143 431044 430922 2026-06-28T13:16:17Z MGA73 457 /* Validated */ o 431044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|177}}</noinclude>{{bindestreg2|theker|Apotheker}} havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter. Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø {{nowrap|. . .}} Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ned fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods! Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose. For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte {{bindestreg1|gjen}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||12}}</noinclude> suc86nc13y571noagwqxyjd4of39jxg 104 35144 431045 430923 2026-06-28T13:19:04Z MGA73 457 /* Validated */ 431045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|178}}</noinclude>{{bindestreg2|nem|gjennem}} Støvlerne, en næsvis Gren rev en af Distinktionerne løs paa Snorefrakken. Da Kaptejn Frick stod foran Bækken, som Maanen spættede og stribede med Sølv, var hans aandelige Barometerstand sunket. Han var slet ikke fornøjet med sig selv. I Maaneskinnet dirrede de blankvaade Blade, alt det hvide Islæt saa løjerlig, og den Dirren meddelte sig til hans Indre. Kaptejnen frøs vistnok, men det vilde han ikke være ved. Bækken tindrede dernede {{nowrap|. . .}} og den kunde høres, høres ganske smaat. Den frembragte en Lyd, som om {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick tænkte sig om {{nowrap|. .}} — som om man rystede smaa Glasstumper i et Vandglas — Sludder! sagde han til sig selv. Men hans Fantasi var som en løbsk Hest, den lystrede ikke Fornuftens Tøjle. Han regnede ud, at den Bæk løb ud i en Aa. Den Aa kjendte han godt. Og den Aa løb ud i Stranden, og det var kun en Mil fra, hvor han stod. Hans Fantasi fulgte Løbet, men veg tilbage, da den mødte Stranden, den øde, golde Kyst, hvor Vand slikkede Sand, hvor Sand og Vand løb ud i hinanden i dvask, forvirret Blanding. Kun saa langt har jeg tilbage! Knap halvanden Mil af mit Liv! {{nowrap|. . .}} Det var en slet Vin, den gamle Doktor skjænkede! Halvanden Mil endnu! Ha, ha, jeg er gal {{nowrap|. . .}} Men hvilket<noinclude><references/></noinclude> scewntccwscj15a2djy4qh3nmyvymdt 104 35145 431046 430745 2026-06-28T13:21:10Z MGA73 457 /* Validated */ 431046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|179}}</noinclude>Menneske har ikke i ensomme Stunder kæmpet mod Vanviddet som Bibelens Jakob i den berømte Drømmekamp? Han applauderede sit eget Indfald. Han søgte at tvinge sin Fantasi mod Bækkens Løb tilbage til dens Udspring. Den Smule Strøm maatte være let at overvinde. Den maatte komme deroppe fra det højere Land med de rige Skove. Hvorfor var den Strøm saa strid? Den Smule Bæk! Saadan var hans eget Livs Strøm, den, han nu i Fantasien sejlede tilbage ad. Langs dens Bredder dæmrede mange dejlige Pigeansigter frem mellem Træerne, men Maaneglansen gjorde dem blaablege, som vare de døde. De svandt et for et {{nowrap|. . .}} hans Erindring forvirredes, han kunde ikke skjelne det enes Træk fra det andets. Det mørknede. En Sky drev over Maanen. Og det syntes den enlige Vandrer, som om alle Grene bleve vredne om til den ene Side. Bækken dernede blev borte. Der var ingen Mening i den fjollede Belysning. Han lukkede Øjnene, for han havde Følelsen af, at han blev vreden om til samme Side som Stammer og Grene. Men bag de lukkede Øjenlaag blev Synerne endnu uhyggeligere. Han saâ en prægtig monumental Trappe med Marmorrækværk og Marmortrin, snoende sig om en mægtig riflet Søjle. Han blev dreven op<noinclude><references/> {{hoved|||12*}}</noinclude> 5nch7k0oyh6446qv1co7cvyktkwah3f 104 35146 431047 430482 2026-06-28T13:23:30Z MGA73 457 /* Validated */ 431047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|180}}</noinclude>fra Afsats til Afsats, thi en Kvindeskikkelse stod paa hver af dem, vinkede stadig ad ham og erklærede sig for Idealet. Han kom saâ, gik videre og videre. Bestandig nye Skikkelser, som paastod, de var Idealet {{nowrap|. . .}} Hvor blev Trinene af under hans Fødder? {{nowrap|. . .}} En mørk uendelig Afgrund laa lige for ham {{nowrap|. . .}} Han veg tilbage, turde ikke se ned i den — og saâ i Vejret. Bravo! en ny Trappe eller en Fortsættelse af den gamle. Tilvejrs, tilvejrs! Nye Kvinder {{nowrap|. .}} Men det var Synd at favne dem mere end til Maade, for, om end ingen af dem var Idealet, saa havde de dog alle Noget af det, og Idealet skulde behandles ridderlig. Han blev træt. Der var en {{nowrap|. .}} der var nok én. Se, hvor hun stod med den bløde Profil mod Lyset! Se, hvor Ferskendunene flimrede om Kinden og langs den lille kokette Næseryg! Aa, hvor var han træt! Han kunde ikke slæbe sig op ad de sidste Trin; han havde Galejslavens Blykugle bundet om Hænder og Ben {{nowrap|. . .}} Aa, var det Umagen værd at gjøre, sig de Anstrængelser? Hun var vel ikke bedre end alle de Andre {{nowrap|. . .}} Han vilde se ned ad Trappen. Bælgmørke! Han saâ igjen opad. Bælgmørke! Et Spring ned i Dybet! Ha, ha! Nej han fandt fast Bund under sine Fødder, da han faldt. Hans Fødder stod paa en Kjøkkentrappe af gement Fyrretræ. Langs Rækværket<noinclude><references/></noinclude> otztsfpgzrfvp00qotz3s5t1e302jxo 104 35147 431048 430483 2026-06-28T13:26:27Z MGA73 457 /* Validated */ 431048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|181}}</noinclude>stod stumpnæsede, fnisende, smiskende Skjønheder med Forklædernes skinnende hvide Smækker. Han var længe, meget længe om at komme ned ad den Trappe; thi der var lang Hvil paa hver Afsats. De med Smækkerne var i Grunden morsommere end de paa den uendelige Marmortrappe, og, hvis de havde havt noget af Idealet ved sig, hvis det havde været «honnette Piger», saa skulde Pokker gaa Huset rundt og søge Hovedtrappen igjen. Hvad nu? Sidder ikke hun, der stod paa den sidste og højeste Marmorafsats ude i en lun lav Stue og akkompagnerede den væmmelige Bedetenor, han havde hørt i Sommer? {{nowrap|. . . .}} <div style="margin-left:3em"><poem> En Sommerfugls Vinge var tidt min Begjær, jeg skulde mig svinge snart fjernt og snart nær! </poem></div> Han hørte sin egen Stemme lyde med Fisteltoner. Han skuttede sig, var fugtig og kold. Gid han havde havt sin fjantede Farmacevt ved Haanden! Saa havde han hugget sig varm og givet den Dumrian en Dragt Prygl med det Samme. Rigtig brutale Rekrutprygl. Ja, havde han blot én Sabel og En at prygle løs paa! Alt samlede sig i den ene Følelse, at han var et skjændig forurettet Menneske. I alle hans Hallucinationers Lystaagebilleder faldt ikke en eneste Reflex af Selvironi ind i hans Sjæl. Hele<noinclude><references/></noinclude> 8jlx5h7bnomwleoo9yauw4el8ahzuq9 104 35148 431049 78765 2026-06-28T13:29:35Z MGA73 457 /* Validated */ -? 431049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|182}}</noinclude>Verden, specielt den kvindelige, var noget Rak. Forstærkningskaptejn Frick var Ridderen <i>sans peur et sans reproche</i>. Lygterne i Gaderne tændtes, da han kom hjem. Se, der kom et Blus, saa et til! Han blev staaende og gloede paa dette Fænomen som et Barn, der ser det første Gang. I det første Hus, han skulde passere, boede en Gartner. Gjennem det tarvelig oplyste Butiksvindue saâ han en prægtig rød, rigt blomstrende Azalea, der mærkelig dominerede alle de andre Potteblomster. Alexander den Store gav døende sin Ring til Perdikkas og sagde «til den Bedste». Kaptejn Frick følte sig døende lige over for Kvinderne. Han gik ind, kjøbte Blomsten og gav Ordre til at sende den til dens Bestemmelse, men med stræng Befaling om at fortie, hvorfra den kom. Han gjorde en Runde i alle Byens Gader, gik et Øjeblik ind i Klubben. Ved sit Didrich-Menschensckrecks-Ansigt skræmmede han rent den kvikke Opvartningspige, som bragte ham hans Toddy — hende, som han ellers fandt Behag i, og hos hvem hans Følelser havde fundet rigelig Gjengjæld. Han saâ ikke til hende, da han smed Betaling og Drikkepenge hen ad Bordet. Ansigtet forandrede sig ikke, da han kom hjem. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> pfwimu7fl1ir49kb25yiu1ukfcxxlkd 104 35150 431051 78773 2026-06-28T16:13:07Z MGA73 457 /* Validated */ -. e 431051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|184}}</noinclude>skarpere tegnede sig dens Trappegavle ud ad til i den høje blaa Dag, desto mere fremhævede de hvide spidsbuede Hvælvinger og Gjordbuer inde i dens Rum Menighedens Medlemmer. Der var faa sorte Kjøbstadsdragter, hvoriblandt Grevens — Kirkeejerens — sorte Kjole, hvorfra Kommandørkorset struttede som glitrende Vand i en i Skumring gjemt Bæk. Der var mange blaa Vadmelsfrakker paa de ældre Bønder. Deres Hustruers Lin og guldstukne Huebulle spredtes mellem de yngre Mænds Klædestøj og de yngre Kvinders halvmoderne brogede Hatte med Blomster og Pynt. Pastor Brinckmann holdt sin Tiltrædelsesprædiken. Først havde den gamle Sognepræst, en ærværdig og smuk sølvhaaret Gubbe fungeret foran Alteret i den karmoisinrøde guldbroderede Fløjels Messehagel over den hvide Særk. Han havde havt Kapellan paa tiende Aar og havde ikke siden den Tid forrettet Tjeneste. Hans Fremkomst affødte en højtidelig Stemning, som om en Aand fra Graven var steget frem; den hule, lidt brægende Oldingestemme havde klinget for Menighedens Øren som hendøde Slægters Ekko. Provsten havde «indsat» Kapellanen med priselig Tørhed og Korthed. Hans Deltagelse i Handlingen var en ''«pièce de rideau»,'' som Ingen havde givet stor Agt paa. Man havde udhvilet<noinclude><references/></noinclude> qqy0i7ykqsqyeygmd90c63ccopj9n9p 104 35151 431052 430721 2026-06-28T16:17:23Z MGA73 457 /* Validated */ 431052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|185}}</noinclude>sig under for at samle Opmærksomheden og Andagten paa den nye Præsts Optræden. Han gjorde stor Lykke. Provsten og Sognepræsten havde skumlet over ham i Sakristiet før Gudstjenestens Begyndelse. Hans, lange helt ned over Pibekraven nedfaldende Nakkehaars Kruser, hans lave moderne hvide Slip med nedfaldende brede Flipper ærgrede Provsten lidt. Sognepræsten havde trukket paa Skuldrene og sagt: Deres Høejærværdighed kan endda være glad over, at han ikke bærer Knevelsbarter {{nowrap|. . .}} og Grundtvigianer tror jeg ikke, at han er. Sofus Brinckmann tog sig ogsaa godt ud. Hans mørke Øjne glinsede endnu mere end sædvanlig, hans Kinder stod i Purpur mod den hvide Pande og Hage, og det smukke store Krushaar gav ham Lighed med en ung Præst fra Allongeparykkernes Tid. Grevinden havde Lyst til at hviske til sin Mand, at han ikke saâ «udistingueret» ud, men hun gjorde det ikke. Hans Indledningsbøn var paa Vers: <div style="margin-left:3em"><poem> Jeg axled mit Skind for til Bryllup at gaa, hver Fold har jeg glattet og jævnet. O Herre, lad ikke mig udenfor staa, Jeg gjorde dog alt, hvad jeg evned, Jeg haver i Vold ej rigere Skrud end det, jeg beredte saa længe til Festen hos Kongen, hos Herren, min Gud, hvor Englene lege paa Strænge!</poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 595yaihsieowk25eyqje5a828upggq5 104 35152 431057 430924 2026-06-29T04:31:44Z MGA73 457 /* Validated */ 431057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|186}}</noinclude>— Kryptogrundtvigianisme, hviskede Provsten til Sognepræsten. — Han er altsaa Digter, hviskede Grevinden til Greven. — Mon han hele Tiden vil lade den gaa paa Vers? hviskede en ung Bondekarl til sin Naboe. Det Glade, Lyse og Barnlige i hans Stemme gjorde det store Flertal sympathetisk stemt for ham. — Rævestreger tror jeg for Resten ikke der er ved ham, hviskede en Hestepranger fra Sognet til sin Nabo, en Kommissionær og Landhøker. Pastor Brinckmann oplæste Texten om Bryllupsklæderne af Matthæusevangeliets 22de Kapitel. — En lille Smule theatralsk, hviskede Provsten til den gamle Sognepræst. Men denne gav ikke Agt paa det, om han end af pligtskyldig Subordination nikkede med et bifaldende Smil. Den gamle Mynsterianer var oprigtig greben af den korrekte og smagfulde Recitation, om han end savnede lidt god, bred gammeldags Pathos med langt udtrukne Vokaler og Rullen paa Konsonanterne. Brinckmann prædikede om, at Kongen, Gud-Fader, vilde fejre sin Søns Brudefest med Menigheden, som han havde kaldt paa, da han fôr til Himmels, og forjættet den en Bryllupsfest i de straalende Haller deroppe under hellige {{bindestreg1|Orgel}}<noinclude><references/></noinclude> t9uj2lvkvem1kpk0bra3dqgspmxjr0v 104 35153 431062 430925 2026-06-29T10:04:06Z MGA73 457 /* Validated */ 431062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|187}}</noinclude>{{bindestreg2|toner|Orgeltoner}} og Englenes Hymner. Og Indbydelsen lød ud over den vide, vide Verden, til de store Menneskeskarer, de travle Myrer. Ak, saare Mange syntes, at de ikke havde Tid! Der var saa mange Marthaskikkelser, saa faa Marianaturer i Verden (Han saâ brændende ned paa sin Hustru). Og hvem vare navnlig Nutidens Travle? Ikke egentlig de, der drev Agerbrug og Kjøbmandsskab, nej, det var især dem, der vilde bygge Festsalen paa Jorden i Stedet for at begive sig til den, der alt stod bygget i Himlen. Det var dem, der lignede Troldmændene i vor Digterkonges Mesterværk, dem, der vilde mane Gud ud af Stene og Planter, af Naturens Love og Menneskenes Livsførelse, uden at ville løfte Blikket derop, hvor Gud fandtes uden Møje. Ak, hvorfor vilde ikke disse Mænd, som dog for en stor Del hørte til Menneskehedens bedste Aander, enten ikke lyde Kaldelsen eller dog ikke berede sig en Bryllupsklædning? Da nu han, Prædikanten, den ringe Ordets Forkynder, ikke var jævnstærk med Verdens Tankemestre, havde han vendt sig til sine Jævnlige, de Enfoldige. Og til dem vilde han sige: Der kræves ikke en Bryllupsklædning, besyet med en mægtig Videns funklende Flitter eller vævet med Lærdommens kunstige Islæt — nej, kun en simpel linned Kjortel, spunden af ihærdig Tro, omhyggelig holdt og plejet under husmoderlig Frygt og Bæven, ja, hvid og ren som<noinclude><references/></noinclude> o4tc4rprufbmoy8c0xsv6was8i8i7ug 104 35154 431063 430486 2026-06-29T10:07:06Z MGA73 457 /* Validated */ 431063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|188}}</noinclude>Lyset i de evige Boliger {{nowrap|. . .}} «Og ikke sandt, I kjære Søstre i Herren» (her dvælede Blikket først ildfuldt paa hans Hustru og svævede derfra ud over de kvindelige Tilhørere i Almindelighed) «ej sandt, I, I, forstaa mig!» — Virkelig smukt, hviskede Grevinden til Greven. Den unge Mand har Aand. — Hm {{nowrap|. .}} ja, hvis han kan blive saadan ved, saa {{nowrap|. . .}} ja saa er det meget brav. Enten man er Producent paa en Prædikestol, et Katheder eller en Scene, faar man snart en Følelse, om man slaar an eller ikke. Pastor Brinckmann mærkede Sympathiens Bølger slaa op mod ham. Det jublede i hans Sind, da han steg ned ad Prækestolen. Han bad en stille Takkebøn. Den gamle Kancelliraad Pramman og Fru Kamp havde holdt den midt mellem dem siddende Fanny i hver sin Haand. Begge Damerne græd, og, da Kancelliraaden saâ, at Fanny græd, græd han med. Men, da Prædikenen var endt, og de ensformige, rituelle og officielle Bønner begyndte, længtes han efter Kaptejn Frick eller en anden Ligesindet for at kunne hviske ham i Øret, at, hvis han, Kancelliraaden, havde vidst, at en linned Brudedragt var den bedste, havde han ikke spenderet 500 Kroner paa Fannys paillegule Atlaskes Brudekjole. Havde Fanny ikke hindret ham i at hviske til Fru Kamp,<noinclude><references/></noinclude> clw8xd7a8ewp0gepi8yme237281s04s 104 58124 431053 154443 2026-06-28T18:48:16Z MGA73 457 /* Proofread */ 431053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Til</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Hans Kongelige Høihed</div> <div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:200%; text-align:center >Kronprinds Frederik.</div><noinclude><references/></noinclude> r86jwbohkqtmqs72q7g9j7u19tvdjmg 104 58125 431054 154446 2026-06-28T18:53:00Z MGA73 457 /* Proofread */ 431054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Naadigste Herre!</div> <big> {{Startbogstav2|V|150%}}ed den Første i Deres Kongelige Høiheds Hof-Etat, da jeg i Foraaret 1786 skrivtlig bad ham om at udvirke Høieste Beskyttelse m. M. for nærværende Samling af skrivtlig givne Love, fik jeg saadant Svar: „'''Hans Kongelige''' '''Høihed''' anseer med særdeles Velbehag, at et Verk, som er Ham og enhver Embedsmand saa vigtigt og nyttigt, bliver ham dediceret.“ Dette sær Naadige Tilsagn har styrket mig under Arbeidets mange Besværligheder, oplivet<noinclude></big><references/></noinclude> pv2hz625ga56kf7t9anc32szx33q7yi 0 86744 431056 199565 2026-06-28T21:50:34Z ~2026-37330-02 11243 431056 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''14. januar 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 10q0ta7fypfd2veb4gml2myak6vu5ce 2 108256 431055 2026-06-28T20:50:23Z 配合比全额更好（说说而已） 11242 Oprettede siden med "Hej!Jeg er 配合比全额更好（说说而已）." 431055 wikitext text/x-wiki Hej!Jeg er 配合比全额更好（说说而已）. db3a79ucgpcrkqpk0v6cky83i8izgj3